Skip to main content

Full text of "Islandsk-dansk ordbog"

See other formats 


,<1  -■  ■-   . ■,tr:'.'-ci . 


Univ.of 
Toronto 
Library 


BINDING  LISTAUG  1  5  1L.3 


SIGFÚS    BLÖNDAL: 


ISLANDSK-DANSK  ORDBOG 


HOVED-^^EDARBE]DERE: 


BjÖRG  Þ.  BLÖNDAL.  ]ÓN  ÓFEIGSSON,  HOLGER  WIEHE 


1.    HALVBIND 


?0()(c(fi 


P.6.3  3, 


REYKJAVIK 


I   KOMMISSION   HOS  ÞORARINN  B.  ÞORLAKSSON 

REVKIAVÍK 

OG  HOS  H.  ASCHEHOUG  &  CO.  (W.  NVQAARD) 

KØBENHAVN  00   KRISTIANIA 

PRENTSMIÐ]AN   GUTENBERQ 
1920—22 

(Forclebigl  Titelblad) 


A) 


UDGIVELSEN    BEKOSTET    AF    DEN.   DANSKE 
OG  ISLANDSKE  STATSKASSE  I  FÆLLESSKAB 


MINDET  OM 

BJÖRN  MAGNUSSON  OLSEN 

HELLIGES  DETTE  ARBEJDE 


I 


MIDLERTIDIGT  FORORD. 

Denne  Ordbogs  Hensigt  er  at  give  et  Overblik  over  det  islandske  Sprogs  Ordforraad  i  Nutiden,  baade  i  Skrift  og  i 
Tale.  En  stor  Vægt  er  lagt  paa  Talesproget,  Almuens  levende  Sprog,  og  en  Mængde  Ord  og  Udtryk  er  optagne,  som  ikke 
findes  i  trykte  Værker.  Ved  Ord  eller  Udtryk,  som  kun  er  konstaterede  i  enkelte  Egne  eller  Landsdele,  er  dette 
angivet,  men  heraf  bør  man  dog  ingenlunde  slutte,  al  disse  Udtryk  ikke  ogsaa  kan  forekomme  andre  Steder.  En  af 
de  vigtigste  Hovedkilder  har  her  været  min  afdøde  Lærer  og  Ven  Bjorn  Magntisson  Olsens  Samlinger  fra  Folkesproget, 
som  han  overlod  til  denne   Brug.   Bogen  vies  hans  Minde. 

Med  Hensyn  til  Skriftsproget  har  ieg  bestræbt  mig  for  at  give  et  saa  alsidigt  Billede  som  muligt.  Det  særlige  Digtersprogs 
fra  Oldtiden  overlevende  Ordforraad  maatte  medtages,  men  de  gamle  Skjaldes  Kenninger,  som  i  Nutidspoesi  meget  sjælden 
forekommer,  har  jeg  som  oftest  ment  at  kunne  udelade;  derimod  har  jeg  naturligvis  medtaget  de  stadig  meget  brugte  dig- 
teriske Benævnelser  („heiti")  som  „röðiill",  „siiniu"  for  „Sol",  osv.  Af  Litteraturen  fra  det  19.  og  20.  Aarhundrede  er 
en  stor  Del  Værker  helt  eller  delvis  ekscerperede.  Af  den  ældre  Litteratur  (15.  — 18.  Aarh.)  er  der  kun  taget  Hensyn  til 
enkelte  Hovedværker.  En  Del  ældre,  utrykte  Ordsamlinger  har  her  tjænt  til  Supplering,  saaledes  navnlig  Hallgrimur  Schc- 
vings  Samlinger  i  Landsbiblioteket  i  Reykjavik. 

Af  udenlandske  Ord  og  Udtryk  har  jeg  oplaget  saadanne,  som  er  almindelige  i  daglig  Tale  (politik,  kókó  osv.),  medens 
jeg  i  Reglen  ikke  har  fundet  Grund  til  at  oplage  ligefremme  Fremmedord  med  islandske  Böjningsendelser,  naar  der  forc- 
fandles  et  almindelig  kendt  og  brugt  islandsk  Ord  af  samme  Betydning.  Med  Hensyn  til  Nydannelser  har  jeg  sogt  at 
vælge  saadanne,  som  efter  mil  Skön  har  Udsigt  til  al  trænge  igennem,  af  særlige  Grunde,  f.  Eks.  ved  al  være  optagne  i 
almindelig  benyttede  Læseboger.  Paa  Udtalebetegnelsen  er  der  anvendt  megen  Möje,  skönl  den  paa  Grund  af  manglende 
forudgaaende  Undersøgelser  og  paalidelige  Forarbejder  næppe  i  alle  Henseender  kan  göre  Krav  paa  videnskabelig  Noj- 
agtighed.  Det  er  Meningen,  at  Hr.  Jon  Ófeigsson,  min  Medredaktør  af  Ordbogen,  vil  sammen  med  den  endelige  Fortale 
søge  al  give  en   Fremstilling  af  Sprogels  Lydsyslem. 

Del  har  ikke  været  min  Hensigt  at  give  en  historisk  Ordbog,  uagtet  Værket  naturligvis  ofte  vil  kunne  belyse  enkelte 
Punkler  af  Sprogels  Historie.  I  Virkeligheden  er  del  for  lidligt  at  ville  udarbejde  en  saadan,  s.:alænge  en  Mængde  viglige 
Skrifter  i  vor  Litteratur  fra  det  15.-18.  Aarh.  endnu  er  uudgivne  eller  udgivne  saa  daarligt,  at  de  ikke  kan  bruges  til 
filologisk  nöjaglige  Undersøgelser.  ]eg  har  derfor  i  höj  Grad  indskrænket  Brugen  af  Citater  og  kun  trykt  en  ringe  Del  af 
dem,  der  findes  i  Ordbogens  Manuskript.  I  delle,  som  saa  meget  andet,  har  jeg  søgt  at  følge  som  Forbillede  ].  Bry- 
nildsens  ypperlige  store  engelsk-dansk-norske  Ordbog.  Med  Undtagelse  af  de  af  Hallgvimiir  Scheving  ekscerpede  Citater 
fra  Haandskrifter,  er  alle  Citater  eftersete. 

Al  jeg  skulde  have  udtoml  Sprogels  Ordforraad,  bilder  jeg  mig  ikke  ind  —  del  har  heller  aldrig  været  min  Hensigt. 
El  Utal  Sammensætninger  er  med  Vilje  udeladt.  ]eg  har  optegnet  de  fleste  i  Kildeskrifterne  forekommende  Sammensæt- 
ninger, men  ellers  er  kun  en  Del  af  de  mere  almindelige  medtaget,  især  naar  særlige  Grunde  talte  derfor,  som  naar  Sam- 
mensætningsledene paa  Dansk  fik  en  anden,  særlig  Betydning.  Saaledes  bliver  det  f.  Eks.  nødvendigt  al  oplage  el  Ord  som 
lýðveldi  (egl.  Folkevælde),  uagtet  baade  lýður  og  veldi  er  meget  almindelige,  idet  Ordet  paa  Dansk  forst  og  fremmest 
betyder  „Republik". 

]eg  har  med  særlig  Forkærlighed  sogt  al  belyse  alt  hvad  der  angik  Islands  folkelige  Kultur  i  videste  Forstand,  Over- 
tro, Skikke,  Redskaber,  Arbejdsmetoder  osv.  Nu,  da  den  ny  Tid  vælter  ind  over  Landet,  har  jeg  efter  Ævne  villet  bidrage 
mit  til  al  redde  en  Del  fra  Glemme,  medens  der  endnu  er  Tid  dertil,  dels  ved  al  give  direkte  Forklaringer  i  selve  Ord- 
bogen, dels  ved   Henvisninger  til  trykte  og  utrykte   Kilder. 

Med  Hensyn  til  Artiklernes  Ordning  og  Bogens  Redaktion  har  praktiske  Hensyn  spillet  Hovedrollen.  Efter  lange  Over- 
vejelser og  grundet  paa  mange  Aars  Erfaringer  bestemte  jeg  mig  til  en  Alfabetisering,  som  ved  försle  Øjekast  vil  fore- 
komme noget  inkonsekvent,  men  som  efter  min  Mening  er  praktisk.  Den  islandske  Retskrivning  har  længe  været  i  el  Kaos. 
Navnlig  har  Bogstaverne  y  (ý)  og  z  været  omstridte.  Ikke  een  af  ti  anvender  dem  rigtig  og  i  Overensstemmelse  med  den 
klassiske  Sprogbrug.  Derfor  har  flere  af  Islands  ypperste  Sprogmænd  og  Skolemænd  (i  den  sidste  Generalion  navnlig 
Björn  Al.  Olsen)  kæmpet  for  deres  Udryddelse,  dog  uden  helt  al  sejre,  idel  de  fleste  endnu  holder  paa  c  og  ý,  medens 
z  synes  at  være  saa  omtrent  dodsdömt.  ]eg  har  nu  fulgt  den  samme  Fremgangsmaade  som  enkelte  tjekkiske  Leksikografer, 
at  ordne  y  (ý)  sammen  med  /  (i)  som  eet  Bogstav.  Desuden,  i  Lighed  med  flere  af  mine  Forgængere,  a  og  á,  o  og  o, 
u  og  li;  Bogstavet  é  har  jeg  sat  som  je,  efter  den  officielle  Retskrivnings  Bestemmelser. 

Bogen  har  et  gennemført  Henvisningssystem  for  de  vigtigste  Omlydsformer  til  Hovedordene,  noget  som  selv  videre- 
komne fremmede  ofte  vil  trænge  lil,  uagtet  det  naturligvis  er  overflødigt  for  indfødte  Islændere. 

]eg   staar    i  en  stor  Taknemmelighedsgæld  til  en  Mængde  Mænd  og   Kvinder,   som  har  ydet  slörre  og  mindre  Bidrag  til 


VI 

Ordbogen,  dels  ved  Materialets  Tilvejebringelse,  dels  som  Medhjælpere  og  Medarbejdere  af  forskellig  Art.  I  den  endelige 
Fortale  vil  deres  Navne  findes,  og  der  vil  der  blive  gjort  Rede  for  Værkets  Tilblivelse  og  hver  enkelts  Andel  deri.  Tre 
af  mine  Medarbejdere  har  ydet  saa  store  Bidrag,  at  jeg  har  onsket  at  fremhæve  deres  Værk  ved  at  opføre  deres  Navne 
sammen  med  mit  eget  paa  Bogens  Titelblad,  min  Hustru  Björg  Porláksdóttir  Blöndal,  sem  hele  Tiden  har  hjulpet  mig 
med  Indsamlingen  og  støttet  mig  med  Raad  og  Daad,  samt  mine  Venner  Adjunkt  Jon  Ofeigsson,  som  helt  igennem  har 
været  min  höjre  Haand  ved  Arbejdet,  efter  at  jeg  i  1917  havde  faael  ham  som  Medarbejder,  og  som  paa  egen  Haand 
har  redigeret  flere  Afsnit  af  Værket  og  ledet  dets  Trykning  i  Reykjavik,  samt  mag.  art.  Holger  Wiehe,  som  navnlig  har 
gennemgaael  Bogens  danske  Oversættelser,  og  hvis  Fortjænester  paa  dette  Felt  for  mig  har  været  uvurderlige.  -  Frk. 
stud.  mag.  Anna  Bjarnadottir  og  stud.  mag.  Stefan  Einarsson,  som  har  hjulpet  til  med  Forarbejderne,  dr.  phil.  Helgi 
Jonsson  og  Overlærer  Bjarni  Sæmundsson,  som  har  givet  mange  værdifulde  Oplysninger,  Skoledirektør  Pastor  emer. 
Magnus  Helgason,  Professor  Finnur  Jonsson,  Prof.  Sigurður  Nordal,  Læge  Jon  Rósenkranz  og  cand.  phil.  Jon  Sigurds- 
son,  som  alle  har  ydet  fortrinlig  Bistand  ved  Korrektur  og  Revision,  samt  Gutenbergs  ypperlige  Sættere  og  Trykkere 
bedes  her  modtage  en  særlig  Tak. 

Tilbage  staar  endnu  at  takke  Danmarks  Regering  og  Rigsdag  og  Islands  Regering  og  Alting  for  den  Understøttelse,  jeg 
har  faaet  til  Udarbejdelsen,  og  for  de  store  Bevillinger,  der  er  blevet  givne  for  at  faa  dette  Værk  udgivet  og  trykt  paa 
en  værdig  Maade.  Ligeledes  takker  jeg  Carlsbergfondets  Direktion  for  den  Understøttelse,  jeg  i  en  Række  Aar  modtog 
derfra  til   Udarbejdelsen. 

Del  er  blevet  bestemt,  at  Indtægten  af  Salget  skal  gaa  til  el  Fond,  som  skal  vokse  indtil  det  kan  bekoste  en  ny, 
forbedret  og  forøget  Udgave  af  Bogen.  Denne  Udgave  skal  saa  bekoste  den  næste,  og  saa  videre,  saaledes  al  der  altid, 
saalænge  der  findes  et  islandsk  og  et  dansk  Sprog  i  Verden,  vil  forefindes  en  Ordbog  over  disse  Sprog,  som  fornyer  sig 
selv  ved  egne  Midler  og  altid  tager  Hensyn  til  de  Ændringer,  som  Tiderne  vil  medføre.  Herved  vil  der  være  knyttet  el 
aandeiigt  og  kulturelt  Baand  ikke  alene  mellem  Island  og  Danmark  særlig,,  men  ogsaa  mellem  Island  og  Norden  i  det 
hele  taget. 

At  Bogen  har  Fejl  og  Mangler,  ved  ingen  bedre  end  jeg  selv.  En  Del  af  dem  vil  blive  retlede  i  el  Tillæg.  Men  del 
er  mit  Haab,  at  del  nye  Stof,  som  Bogen  bringer,  vil  vise  sig  at  være  saa  stort  og  værdifuldt,  at  den  kan  danne  el  Grund- 
lag for  det  islandske  Nulidssprogs  Leksikografi  for  Fremtiden. 

Kobenhavn,  7.  3uli   1922. 

Sigfiis  Dlöndal. 


FORTEGNELSE  OVER  KILDESKRIFTER  OG  FORKORTELSER. 


ABiDr. 
ABjH.: 


ÁBjRðk.: 

ADjSii.: 
ABjSl.; 

AGHcl.: 

AGHul.: 

Alm.: 
Alþ.: 

Alþb.: 

Am.: 

AM6(P]V.: 
And.; 

Andv.: 

Arb.: 

ArbFlfj.: 

Arm.: 

AuOfr.; 

Austri: 

A»ThBD.: 

AxTh6s.: 

AÞAIp.: 

Barn.: 


BHA(.: 

BHGr.: 

BiblWaysh.: 

Bibll908.: 

Bi].: 

BlLVs.: 

BlVÚrv.: 

Björl.; 
BMÓ.: 
BóluHj.: 
Bp.: 

Bram.: 

BrlBóluHi.: 

BrlDul.: 

BrlNal.: 

Br]Sh.: 

Br)Þt.: 

BSFisU.: 
BSkAnn.: 


Agiist  H.  Biarnason,  Drauma-]öi.   Rvk.   1915 

—  •  Vfirlit   yfir  sögu  mannsandans.   Hellas. 

Rvk.   1910 

Vfirlit  yfir  sögu  mannsandans.  Nítjánda 

öldin.   Rvk.   1906 

Almenn  rökfræ&i.   Rvk.   1913 

—  Almenn  sáiarfrcði.   Rvk.    1916 

Sjöfn.    ÞvOinsjr    úr   erlendum    málum. 
Rvk.   1917 
Arne  Qarborg,   Í    Helheimi.    Py"    he'ir    Bjarni    ]ónsson    frá 
Vogi.  Rvk.   1913 

HuliOsheimar.   Þýll   hefir  Bjarni  Jonsson  frá 
Vogi.  Rvk.  1906 
Almanak    hins    íslenzka   Þióðvinafélags.  Kh.  03   Rvh.   1874  ff. 
AlþingistíSindi   1845  ff. 
Alþíngisbækur.  Hskr.  cit.  efter  Sch. 
Arnamagneanske  Haandskriftsamling. 

laröabók   Árna    Magnussonar  og  Pils  Vidalins.   Kh.   1913  ff. 
H.  C.  Andersen,  Æfintýri  og  sögur  I.— II.  Steingrimur  Thor- 
sleinsson  þýddi.   Rvk.   1904  og  1909 
Andvari.  Kh.  og  Rvk.   1874  ff.  (Tidsskrift) 
Arbók  Háskóla  Islands.   Rvk.   1912  fi. 
Arbok  hins  islenzka  Fornleifafjelags.   Rvk.   1881   ff. 
Armann  i  Alþingi    l-IV.   Kh.   1829-32 
Arnljolur  Ólafsson,  Auðfrxði.  Kh.   1880 
Austri.  SeySf.  1891  ff.  (Avis) 

Axel  Thorstcinsson,   Born  dalanna   l-ll.   Rvk.   1918 
—  Sex  sdgur.   Rvk.   1917 

Arni  Þorvaldsson,   Ferð  til  Alpafjalla.   Rvk.   1919 
Barnasilmabókin    (Sálmar  og  andleg  \\ó&).  Safnað  hefir  ]ón 
Helgason  prestaskólakennari.   Rvk.   1901 

Bjarni  Arngrimsson,  Handhsgt  Garðyrkju  FræÐi-Quer. 
Beitist.   1816 

Lexicon  islandico-latino-danicum  Biörnonís  Haldorsonii 
(Biorn  Haldorsens  islandske  Lexikon)  Vol.  I-II.  Havnix. 
MDCCCXIV 

nbjórg,  tr.  i  Búnaðarrit  SuQuramlsins 
HÚSS-    og    Bu-stjornarfjelags    I,    2    (S. 
22-92).  Vkl.   1843 
Atli.  Hrappsey.  1780 
—  Orasnytjar.   Kh.   1783 

.   Kh.   1747  ('Waysenhúss-bibira) 
.  Rvk.  1908. 
Jonsson,  kennari  (skriftlige  Meddelelser) 
Brynjólfur     Jonsson,     Lýsing     Vestmannaeyja     soknar.     Kh. 
1918 

Bjarni  Jonsson  fra  Vogi,  Urval  af  þýddum  kvæðum  og  frum- 
sömdum.  Rvk.   1916 

C.   F.   E.   Bjðrling,  Um  vinda.   Kh.   1882 
B.  M.  Olsen  (mundtlige  og  skriftlige  Meddelelser) 
Bölu- Hjalmar,  Kvæði  og  kviSlingar.   Rvk.   1888 
BisUupa  sOgur  l-ll.   Kh.   1858-78 


Bjorn  Halldor: 


Biblia 
Biblia 
Bja 


Lýsíng  Landsins  Helga  á  Krists  dögum. 


Qerh.  P.  Br 
Kh.  1842 

Brynjólfur  Jonsson,   Bólu-Hjálmarssaga.  Eyrarb.   1911 
Dulraenar  smásðgur.  Bessast.   1907 

—  —        Saga  Natans  Kelilssonar  og  Skáld>Rósu. 

Rvk.   1912 

—  Saga    hugsunar   minnar    um    sjalfan    mig 
og  tilveruna.   Rvk.  1912 

Sagan    af    ÞuríOi    formanni    og    Kambs- 
rinsmdnnum.   Rvk.   1893-97 
Bjarni  Saemundsson.  Oversigt   over    Islands  Fiske.   Kh.   1908 
Annálar  Bj«rns  á  SkarSsá  l-ll.   Hrappsey.   1774-75 


BSSjL.; 

BTh.: 

Biin.: 


Dagskr.: 

Draupn.: 

EArRéIt.: 

EBj.: 

EErl.: 

Eimr.: 

EiOlLf.: 

EJ.: 

EKvGull.: 

EKvVhI.: 

EKvLén.: 

EKvOf.: 
EKvSa.: 

EKvSamb.: 

EKvSm.: 

EKvSv.: 

EKvVh.: 

EÓ1SBP.: 

EÓIKv.: 

EÓILach.: 

EÖIRilr.: 

Esp.: 

EspS.: 

Exod.: 

Fin.: 

FEOI.: 

Fi-: 
F,k.: 
FJMil.: 


Freyr: 
Frcttir: 
GBirO.: 

GBj.: 
GBr.: 
GBrPcr.: 


GESauOfj.: 

GFFS.: 

GFHh.: 

GFrAtt: 

GFrE.: 

GFrÓI.: 

GFrScx: 


Bjarni  Sæmundsson,  Kenslubók    i    landafrieOi    handa    gagn- 
frÆÖaskólum.   Rvk.   1912 
Sjor  og  loft.   Rvk.   1920 
Bjarni  Thorarenscn,  KvjeOi.  Kh.   1884 
BiinaOarrit.  Rvk.   1887  ff.  (Tidsskrift) 

].  H.  Campe,  Slultur  Siöa-Lajrdómur  fyrir  goOra  Manna  Born. 
ÚtlagSur  á  íslendsku  af  Quölaugi  Sveinssyni.  Leirárg.  1799 
Dagskri  um  Heklugos  eflir  Odd  Erlendsson.  1847.  Hskr. 
cit.  efter  Sch. 

Draupnir.  Arsrit  1-XII.  Cltg.  Torfhildur  P.  Holm.  Rvk. 
1891-1908 

Einar  Arnorsson,   Rcttarstaöa   íslands.   Rvk.   1913 
Einar  Bjarnason,  Nockur  fslcndska  milsins  orð;  i  AM  226a,  8vo 
Egill  EHcndsson,   Raslir.  Tvær  smisögvir.   Rvk.   1911 
EimreiOin.   Kh.  og   Rvk.   1895  ff.  (Tidsskrift) 
Lilil  ferðasaga  Eiriks  Ólafssonar.   Rvk.   1878 
Eirikur  Jonsson,  Oldnordisk  Ordbog.   Kh.   1860 
Einar  H.  Kvaran   (Einar  Hjorleifsson),  Gull.  Saga.  Rvk.  1911 

Fri  ymsum  hliBum.   Sögur.   Rvk.    1913 

Lénharður   fógeti.    Sjónleikur   i   5  þiltum. 

Rvk.   1913 

Ofurefli.  Saga.  Rvk.   1908 

Syndir  annara.  Sjónleikur  i  þrem  þitlum. 

Rvk.   1915 

Sambýli.  Saga.   Rvk.   1918 

Smælingjar.  Fimm  sðgur.  Winnipeg,    1908 

Silin  vaknar.  Saga.   Rvk.   1916 

Vcstanhafsogaustan.Þrjirsögur.  Rvk.  1901 
Vice-lavmand  Eggert  Olaffsens  og  Landfysici  Biarnc   Povel- 
sens  Reise  igiennem    Island.    Soroe  1772 
Eggert  Ólafsson,  KvæSi.  Kh.  1832 

—  Stult  agrip  ur  Lachanologia.  Kh.   1774 
Ritreglur.   Hskr.  cit.  ofler  Sch. 

Jdn  Espólin,   íslands  árbækr  l.-XII.  dcild.   Kh.   1821-55 

Saga  Jons  Espolins.  Kh.  1895 

Exodus,  se  BiblWaysh. 

islenski  fininn.   Rvk.   1914 

J.    G.    Fischer,    EOlisfræOi.    Magnus    Grimsson    islonikaOi. 

Kh.   1852 

FjiJlnir  I     IX.  Kh.  1835-47  (Tidsskrift) 

Fjallkonan.   Rvk  og  Hafnarf.   1884  ff.  (Avis) 

Finnur  Jonsson,  Milfræöi  íslenzkrar  lúngu.  Kh.   1909 

John    Dunyan,    For   pilagrimsins   fri    þessum    heimi    til    hin-, 

okomna.  London   1876 

Joh.  Frilzner,  Ordbog  over  Det  gamle  norske  Sprog  1-111. 

Omarb.  Udgave.   Kria.   1886-96 

Tvær   æfisogur   úllendra  merkismanna.    1.   Franklins  xii.    11 

Þarfur  maður  i  sveit.  Kh.   1839 

Freyr.  Rvk.   1904  ff.  (Tidsskrift). 

Frcttir.   DagblaO.   Rvk.   1915-18 

Guðm.    G.   BirOarson,    Sæ-lindyr  viO   Island;    i    Skyrsla  um 

hið  isl.  nittiirufræBisfclag.   Rvk.   1919 

i.   Bjðrnson  (skriftlige  og  mundtlige  Meddelelser) 

Brynjölfsson,  LjóSmæli.  Kh.  1891 

—  Periculum  runologicum.  Havni^e. 

MDCCCXXIll 

ih,  se  BiblWaysh. 

I.  Einarsson,  Um  sauDfjenaS.   Rvk.   1879 

i.   Finnbogason,  Fri  sjónarheimi.   Rvk.   1918 
Hugur  og  hcimur.  Rvk.   1912 
GuOm.  Friðjónsson,  Ur  ðllum  áttum.  Alta  sögur.   Rvk.   1918 
Einir.   Nokkrar  sSgur.   Rvk.    1898 
Ólðf  i  Asi.   Rvk.    1907 

—  —  Sólhvðrf.  Sex  sögur.    Rvk.   1921 


Guön 


Guö 
Guö 


VIII 


GFrTís.; 

QFrTs.: 

GFrUbl.: 

GFrÚh.: 

QGunn.: 

GGunnStr.: 

GGunnØU.; 

GisliG.: 

Giss.: 

Gi.: 
G].: 
GKgnÆf.: 


GPSIl.: 
GrDyr.: 
GrFugl.: 


GrKv.: 
GrKv'53: 

GThDiii: 

GTh'95: 

GTh'06: 

GThor.: 

Qusl.; 

GV.: 


HaligrPass 

He 

lag.: 

Hc 

mpel: 

He 

rm]Dr. 

He 

rm7Dul 

HjallLa;l<n.: 

Hmbl.: 

Horst.: 

Hran.: 

Hróarsli.: 

HSig.i 
Huld: 

HuldaÆsl<.: 
HPLofl.: 
1. 10.: 

2.13.: 

3.15.: 


Ilkv.: 

Ing. 

Irv.: 

isaf. 

íþrí.; 

lAQEii 


lÁÞj.: 

IG- 
]Ha 
]Ha 

IHds.: 
]]sEh.; 


Tiu  sogur.   RvU.   1918 

Tolf  sogur.  Rvl<.  1915 

Undir  beru  lofti.   Sannar  sogur.  Al<.  1904 

Ur  heimahogum.    Kvæði.   Rvk.   1902 
,,   Sogur.   Rvk.    1912. 

Slrondin.   SUáldsaga.   Rvk.    1917. 

Ørninn    ungi.     Ur    ættarsogu    Borgar- 

fóllisins.   Rvk.   1918. 
,  Leiðarvísir  I  sótlkveikjurannsókn.   Rvk. 


GriiT 


Gisli  Thorarens« 
Gustavs  Landkn 


Gisli  Guömundsson.  Leið 
1912 

Gissur    Pjetursson,    RitgerD    um    Vestmannaeyiar.    Hskr.  cil. 
efter  Sch. 

Giallarhorn.  Ak.  1902  ff.  (Avis). 

Guðm.  Jonsson,  Safn  af  islenzkum  orðskviðum.  Kh.   1830 
Æfisaga  Gisla  Konráðssonar  ens  fróöa.    Samsett  af  sjálfum 
honum.   Rvk.   1911  —  14 

Gestur    Pálsson,    Rit    hans    i   bundnu    og   óbundnu    máli.    I. 
Winnipeg.    1902 

—  Skáldril.   Rvk.   1902 
Benedikt  Grondal  (Sveinbjarnarson),  DýrafræSi.   Rvk.  1878 

—  —         islenzkt  fuglatal  (aves  Islandiae):   i  Skyrsla 
um  hið  islenzka  náttúrufræaistélag  1894 
95.   Rvk.   1895 

—  -  Kvæðabók.   Rvk.    1900 

—  Kvæöi    og    nokkrar   greinir   um    skáldskap 
og  fagrar  menntir.   Kh.   1853 
Rimur  af  Biia  Andriðssyni  og  Friði  Dofra- 
dóttur.   Rvk.   1906 
LjóSmæli.   Nýtt  safn.  Kh.   1895 
Lióðmæli.   Nytt  og  gamalt.   Rvk.   1906 
Ljóðmæli.   Rvk.   1885 

5  saga.   Hoolum   1756.  Se  PKet. 
R.     Cleasby     og    Guðbr.    Vigfússon,     An     Icelandic-English 
Dictionary.  Oxford.   1874 

G.  T.   Zoega,    íslenzk-ensk  orSabók.   Rvk.    1904 
Hannes  Hafstein,   Ljóðabók.   Rvk.   1916 
Hallgr.   Pétursson,  Sálmar  og  Kvæði  l-Il.  Rvk.  1887  og '90 

—  Passíusálmar 
Heilagra  manna  sogur.  Udg.  af  C.   R.  Unger.  Kria.   1877 
Hempel,    FrumatriSi    slýrimannafræðinnar.    Þýdd    handa    ís- 
iendingum  af  Markúsi   F.  Bjarnasyni.   Rvk.   1887 
Hermann  Jonasson,  Draumar.   Rvk.   1912 

—  —  Dulrúnir.   Rvk.   1914 

Helgi    Hálfdanarson,    Almenn   kirkjusaga    I.    Saga  fornkirkj* 
unnar.   Rvk.   1883-96 

F.  Jonsson,    Historia  ecclesiastica   Islandiæ  1— IV.    Havniæ. 
1772-78 

Jon    Hjaltalin,     Lækningabok  um  þá  helztu   kvilla  i  kvikfén- 
a&i.   Kh.    1837 
Lækningakver.   Kh.   1840 
HeimílisblaðiO.   Eyrarb.   og  Rvk.    1912  ff.   (Tidsskrift) 
Horster,  Agrip  af  Historium  Heilagrar  Ritningar.  Hoohim.  1776 
Hrana  Saga  Egilssonar.  Hskr.  cit.  efter  Sch. 
Frjettir    fra    fulltrúa-þinginu    i    Hroarskeldu   I-II.    Kh.   1840 
og  '43 

Helgi  SigurSsson,  Safn  til  bragfræOi  islenzkra  rimna.  Rvk.  1891 
Huld.  Safn  alþýðlegra  fræða  islenzkra  I-  VI.   Rvk.   1890-98 
Hulda,   Æskuistir.   Smasogur.   Rvk.    1915 
Hannes  Porsteinsson,  Galdra-Loftur.   Rvk.   1914 
ISunn.    SafnaO,    islenzkaD    og    kostað    hefir  SigurOur  Gunn- 

arsson.  Ak.   1860. 

MinaDarrit    til  skemtunar  og  fróðleiks  I     VII.    Rvk. 

1884—89 

Nýr    flokkur.     Ritstióri    Ágúsl    H.     Bjarnason.     Rvk, 

1915  ff.  (Tidsskrift) 
islenzk  fornkvæði.   Kh.   1854     85 

llíons-kviða    Homers  I--Í1.    Sveinbjorn  Egilsson  islenzkaOi. 
Rvk.   1855 

Ilions-kvæði   I  -XU.   Benedikt  Grondal  íslenzkaði.   Rvk.  1856 
Ingólfur.   Rvk.    1903  ff.  (Avis) 
W.   Irving,   Pilagrimur  ástarinnar.   Kh.   1860 
isafold.   Rvk.   1874     1921   (Avis) 
fþrótlasamband   Islands,  Skipulagsskrá  um  leikmót 
Jon  Jonsson  ADils,  Einokunarverzlun   Dana  á   Íslandi    1602  - 
1787.   Rvk.   1919. 

Jon    Árnason   og  Ólafur  Daviðsson,    Íslenzkar  gåtur,    skemt- 
anir,  vikivakar  og  þulur.   I.  Gåtur.   Kh.   1887 
Jon   Árnason,    íslenzkar   þjóðsögur   og    æfintýri    1-1 1.    Lpz. 
1862—64 

Jon  GuOmundsson,  lærði  (c.    1574      1650) 
1.:  Jonas  Hallgrimsson,  LioSmæli  og  önnur  rit.   Kh.   1883 

IHB.;  —  —  ,    Handritasafn  Bokmentafjelagsins  Nr. 

27,  4to 
se  Nýársg. 

Jonas    Jonassen,    Um    eBli    og    heilbrigði    mannlegs    likama. 
Rvk.   1879 


JKrKrof.: 

JKrSior.: 

JKrVerzl. 

JMAsn.: 

JMPisl.: 

JÓfDm.: 

JÖfÞý.: 

JóhSBHr. 

JÓI.: 

JÓIHH.: 
JÓIGrv.: 


JÓllnd. 

Jós.: 

JSBr.: 

JSFb.: 

JSVb.: 

Jsjs.: 

JsJsLj.: 

JStgr.: 

JThMk.: 
JThPs.: 
JThorSn. 
JTrB.: 

JTrGst.: 

JTrHalla 
JTrHeiö. 
JTrL.: 

JTrSk.; 
JTrSm.: 
Jurg.: 
JÞork.: 


JPorkPjs 
JÞorl.: 


Kirk.; 
Klopsl.: 

Klp.: 

Kr.J.: 

Kvbl.: 

Kvöld.: 

KolpinRa 

Lalþ.; 
Lbs.: 


Lexpoet.: 

Lexpoet.v.FJ. 

LFR.: 

Lh.: 

LHBFyrn.; 

LHBL&L.: 

LHBLd.: 
LHBLögr.: 

Lhgsk.: 

Likafr.: 

Likn.: 

Lock: 

Lskjs.: 

Lögb.: 

Lðgr.: 

Málshb.: 

MarrPK.: 

Matt.: 

l^elAgr.: 


Jón  Kristjánsson,   fslenzkur  kröfurjeltur.   Rvk.   1913 

—  íslenzkur  sjóriettur.   Rvk.   1915 

—  íslenzkur  verzlunarriettur.   Rvk.   1916 
Laufás,  Asnabálkur.   Hskr.  cit  efter  Sch. 

.   1912  -14 
EÖi.   RvU.   1915. 
þýsku.   Rvk.   1906 
inn  á  Hrauni.   Rvk.   1908 
enzkrar    tungu    I.-2.  hefti.    Rvk. 


]án  Magnú 

Píslarsaga  síra  Jón 

Jón  Ofeigsson,  Agrip  af  dansk 

-  —  Kenslubók 
Johann  Sigurjónsson,  Bónc 
Jón    Ólafsson,    OrSabók    is 

1912  og  '15 

—  —         Sagan    af    Hróbjarti    Hetti    og   köppum  hans. 

Rvk.   1900 
Jón  Ólafsson  Grunnvikingur  (kulturhistoriske  Notitser  af  hans 
Ordbogssamling  i  ÁM.,    som  oftest  cit.  efter  P.  Thoroddscn 
el.  ÓI.  DaviSsson) 

Æfisaga  Jons  Ólafssonar   Indiafara.   Kh.   1908-09 
Josephs  saga.   Hskr.  cit.  efter  Sch. 

darafmælis    Jons    Sigurðssonar.     Brcf    Jons 

jrval.   Rvk.   1911 

,   Litil   Fiskibók.   Kh.   1859 
Litil  varningsbok.   Kh.    1861 

,   Nv  donsk  orSabók.   Rvk.   1896 
Ljós  og  skuggar.  Rvk.   1915 

prófasts    Steingrímssonar   eftir    sjálfan    hann. 


Sigurðssona 
Jdn  Sigurðs 


Jonas  Jo 


Æfisaga  Jon 
Rvk.  1913-16 
Jon  Thoroddsen,  MaSur  og  kona.  Kh.   1876 

—  Piltur  og  stúlka.  3.  úlg.   Ísf.   1895 

Jakob  Thorarensen,  Snæljós.  Rvk.   1914 

Jon    Trausti    (Guðm.     Magnusson),     Borgir.     Qamansaga    lir 
GrundarfirSi.  2.  litg.   Rvk.   1911 

—  --       Góðir    stofnar.    Sogur    fra    fyrri    öldum    N-H. 

Rvk.   1914 

—  Halla.  Söguþáttur  ijr  sveitalifinu.   Rvk.   1906 

—  Heiðarbylia   1  -IV.   Rvk.    1908     II 

—  Leysing.    KaupstaOarsaga   fra   síöustu  áratugum 
nitjindu  aldar.   Rvk.    1907 

—  —        Sogur  fra   Skaftireldi  I  — II.   Rvk.  1912      13 

Smasogur  I- II.   Rvk.   1909  og  '12 
Chr.  Jurgensen,  Matur  og  drykkur.   Rvk.   1906     '08 
Jon   Porkelsson  (Rektor),   Supplement  til  islandske  Ordboger 
I -IV.   Samling.   Rvk.  og  Kh.   1876     1899 

Jon    Porkelsson  (Landsarkivar),    Saga  Jðrundar  Hundadaga- 
kóngs.  Kh.   1892 

—  —  Pjóösögur  og  munnmæli.   Rvk.   1899 
islenzk  Ijéðabók  Jons  Porlakssonar  prests  aB  Bægisa  I  — II. 
Kh.   1842—43 

Guðmundur  (Jonsson)  Kamban,  L)r  dularheimum  I.  Rvk.  1906 
Konráð  Gislason,  Donsk  orðabók  meö  islenzkum  þýBingum. 
Kh.    1851 

KirkiublaBiB   1     VII.   Rvk.    1891      97  (Tidsskrift) 
Klopstokks    Messias.    Af    þýzku    i    islenzku    sniiinn    af   Jóni 
Porlákssyni  (frá   Baegisá).   Kh.    1838 

Klausturpósturinn  I-  IX.  Beitist.  og  Vkl.  1818     27  (Tidsskrift) 
Rit  Kristians  Jónssonar  1.    Lióðmæli.   Rvk.   1872 
Kvennablaðið.   Rvk.   1895  ff.  (Tidsskrift) 
Hannes  Finsson,  Qvold-vokurnar  III.   Leirirg.    1796     97 
F.    Kolpin    Ravn:    Ætlgengi    og    kynbætur.    Pytt  hefur  Helgi 
Jonsson.   Kh.   1905 

Lagasain  handa  alþýðu.   Rvk.   1890  -1910 
Landsbókasafn 

Lear    konungur.    Sorgarleikur    eflir    W.    Shakespeare.    Í  is- 
lenzkri  þýöingu  eftir  Steingrim  Thorsteinsson.  Rvk.   1878 
Sveinbiörn     Egilsson,      Lexicon     poeticum     antiquæ     linguæ 
septentrionalis.   Havniæ    1860 
—    -  —  samme    Værk.    Foroget    og   påny  ud- 

givet ved  Finnur JÓ 
Rit  þess  Islenzka  Lærdóms-Lista  Félags  I 
(Tidsskrift) 

Lýsíng   Landsins  Helga,  se  Bram. 

Lárus  H.  Biarnason,  Fyrning  skulda;  i  LogfræOingur.  Ak.  1901 
-       -  —  Log  og  lögskýring.  Aðaldrættir.  1916-17 

(maskinskrevet) 

—  -  —  Um  landsdominn;   i  Arb.   1914 

—  -  —  Frumvarp    til    laga    um    lögræði ;    i  Alþ. 

1917  A.   Pingskial  5 
Landshagsskýrslur  fyrir  ísland.   Rvk.   1896  ff. 
Likafróns  saga;  i  Lbs.  661,  4to,  cit.  efter  Sch. 
Liknarbraut,  se  Ífk. 

A.  G.  Lock,  Um  iarðrækt  og  garðyrkiu  á  Íslandi.  Kh.  1876 
Landsskialasafn 

Logberg.  Winnipeg  1888  ff.  (Avis) 
Logrietta.   Rvk.  1906  ff.  (Avis) 
Málsháttabók.   Hskr.  cit.  efter  Sch. 
Marryal,  Percival   Keene,  cit.  efter  Logr.,   1914-15 
William   Matthews,  AiiSnuvegurinn.    Rvk.    1887 
Páll   Melsted,  Agrip  af  mannkynssogunni.   Rvk.    1878-79 


Kh.  1913-16 
XV.  Kh.  1781-98 


IX 


MelBr.: 

MelEnd.: 

MelNls.: 

MelForn.; 

Melfsl.: 

Menim.: 

MHik.: 

MHUpp.; 

Milt: 

Milt.: 

Myn.: 

Myrd.: 
M].: 
M]Gr.: 
MJlAr.: 

M]Út.: 

MorB.: 
Morg.: 
MSlGAlv.: 

MStHandb.: 

MStHjilpr.: 
MSlVin.: 
MvT.: 
Nefnd.: 

NefndFoss.: 

NF.: 

NCK.: 

Nýársg.: 

NýtíS.: 

NK.: 

NorO.: 

Norðrí: 

OBi.: 


Ó0.: 
ÓDanFlalm. 

ÓDavSU.: 

ÓDavVik.: 
ÓDavÞul.: 
ÓDavÞj.: 
Odds.: 

OG  NT.: 

Parm.: 

PGAnn.: 

PI.: 

PÓ1.: 

PPRaeð.: 

PPorb.: 

Ráðg.: 

Rasli: 

RasklS.: 

Rvik.: 
Safn: 

S  Ag.: 

Simbl.: 
SBIDA.: 

SBrOr.: 
SBrNum.: 
Sch.: 
SchMal.: 

SEinAS.: 
SEinHIj.: 
SHHr.: 
SIng.: 

Sýrak.: 


PáU  Melsted,   Brief  til  Ions  SigurOssonar.  Kh.   1913 

—  —        Endurminningar.  Kh.  1912. 

—  —  NorOurlandasaga.  Rvk,  1901 
Hallgr.  Melsted,  Fornaldarsagan.  Kh.  1900 
Bogi  Melsted,  Íslendingasaga.  Kh.  1902  ff. 
Mentamálanefndarálit   I-lll.    Rvk.    1921 

Magniic  Hákonarson,  Alberts  Thorvaldsens  æfisaga.   H 
Magnus  Helgason,  Uppeldismil.   Rvk.   1919 
3.   St.   Mill,   Um   frelsiO.    Rvk.    1886 


Miltons    Para 

lákssyni  (fra   Bægisá).  Kh.   1 

J.  P.  Mynster,   Hugleiðingar 

Kh.   1839 

]ón  Myrdal,  M, 

Matthias  ]ochui 


A    Islenzku    snuii 


af  lo 


hðfuðalriOi  krislii 


i  5  þátt- 
þáttum. 


Reykja 
1842 


18.   öld. 


lunur.  2.  útg.   Rvk.   1912 
,  Lióömæli  l-V.  SeY8f.ogRvk.1902 
GrettisljóB.   Ísf.   1897 

—  ]ón  Arason.    Harmsöguleiki 
um.  ísf.   1900 

—  -  Útilegumennimir.    Leikur    i 

Rvk.    1864 
MorBbréfabseklingar.   Rvk.   1902-06 
Morgunblaðið.    Rvk.    1913  tf.   (Dagblad) 
Magnus    Stephensen,    Margvislegt  Gaman  og  Alvara  I— II. 

Leirirg.  og   Beitist.    1798  og   1818 

Henlug    handbók    fyrir    hvorn    mann. 

Leirirg.    1812 

HjálpræSi  i  NeY<>.   Leirárg.   1802 

Skemtileg  Vina-gleði  1.  Leirirg.  1797 
Minnisverð  Tíöindi  I-IM.  Leirirg.  1796-1803 
TiOindi  fri  nefndarfundum  islenzkra  embættisman 
vik  irin  1839  og  1841.  Útg.  af  Þorst.  Jonssyni. 
Nefndarilil  meiri  hluta  fossanefndar.  Rvk.  1919 
Ny  Fjelagsrit  l-XXX.  Kh.  1341  73  (Tidsskrift) 
Nockur  Gaman-KvæSi  orkt  af  Vmsum  Skildui 
Otg.  Þórarinn  Sveinsson.  Kh.   1832. 

Nýirsgjöf  handa  Bornum  fri  lóhanni  Halldórssyni.  Kh.  1841 
Ny  li&indi.   Ritstjóri  Magnus  Grimsson.   Rvk.  1852 
Nýtt  kirkjublað.   Rvk.   1906  ff.  (Tidsskrift) 
NorSurland.  Ak.   1901  ff.  (Avis) 
NorSri.   Ak.    1906  ff.   (Avis) 

Oddur  Björnsson  og  }ónas  Jonasson,  ÞióOlrú  og  þjöOsagnir 
I.   Ak.    1908 

Odysseifskviða  Homers.  Sveinbjorn  Egiisson  islenzkaOi.  End- 
ursk.  litg.   Kh.   1912. 

Homeri  Odyssea,  i  Islenzku  útlögO  af  Sveinbirni  Egilssyni. 
Trykt  i  SkóiaboSsrit  BessastaSaskóla.  Vkl.  1829  40  (Naar 
denne  Udgave  citeres,  bruges  Boganforelse,  betegnet  ved 
romerske  Tal) 

ÓOinn.    Rvk.    1906  ff.   (Tidsskrift) 

Olafur  Danielsson,  Um  flatarmyndir.  Kenslubok  i  rúmfræði. 
Rvk.   1920 

)ón    Arnason    og    Olafur  DaviÐsson,    íslenzkar  gåtur,  skemt- 
anir,  vikivakar  og  þulur.  II.  íslenzkar  skemtanir.  Kh.  1888     92 
Samme Vxrk  III. fslenzkirVikivakarogVikivakakvæSi.  Kh.l894 
Samme  Værk  IV.  íslenzkarþulur  og  þióSkvæði.Kh.  1898      1903     I 
Olafur   DaviSsson,    íslenzkar  þjóSsðgur.   Rvk.    1899  I 

G.  Oddsen,  Almenn  ]arSarfræSi  og  Landaskipun  I     IV.  Kh.    | 
1821-27  I 

Oddur  Gottskilksson,   Hit   nya  Testament.    Roschylld    1S40 
Saga  af   Parmes   LoSinbirni.    Rvk.    1884 
Pjetur  GuSmundsson,   Annill    19.   aldar.   Ak.   1912 
Plógur   I  — IX.    Rvk.    1899     1907.   (Tidsskrift) 
Pill   Ólafsson,    LjóOmfli    I      II.    Rvk.    1899      1900 
Pétur   Pétursson,   Stull   rzSusniS.   Vkl.    1839 
Pill  Þorbergsson,  OrOaregistur  (lal.     isl.).  Hskr.  cit.  efter  Sch. 
Sagan  um  þá  liu  riOgjafa.  Vkl.   I83S 
Rasks    Samling   i  Add.    B.    U.    H.  627,   4to 
Forskjellige    Islandsk-Latinske    Vocabularia    formodentlig    af 
Svend   Paulsen  (Sveinn  Ixknir  Pilsson);  i  Hskr.   Rask   18 
Reykjavik.  Rvk.   1900  ff.  (Avis) 
Safn   til   sögu    Islands.    Kh.   og   Rvk.    1856  ff. 
Sigurbjörn   A.  Gislason,   Reikningsbök  I  -VI.   Rvk.   1911     14 
Dansk-islenzk  sambandslög,  30.  nóv.  1918.   Rvk.   1918 
Sigfús    Blöndal.    Drotningin    í   Algeirsborg   og  önnur  kvaeÐi. 
Rvk.    1917 
SigurSur   BreiSfjorD,   Fri   Grænlandi.    Kh.    1836 

Niimarimur.   Vkl.    1835 
Hallgr.    Schevings    Samling    (i    Afskrift)  i    Lbs.  283     284,  4to 
Hallgrimur    Scheving,    Islenzkir    milshxtlir    I      II.    Vkl.    og 
Rvk.   1843  og  1847 
Sigfus  Einarsson.  Almenn  söngfrxSi.  2.  útg.   Rvk.   1916 

—  Stutt    kenslubok    i   hljómfrx&i.    Rvk.   1910 
SigurSur  HeiBdal,   HrxSur  I     II.   Rvk.   1918  og   1919 
Æfisaga    SigurSar    Ingjaldssonar.    RituS    af   honum    sjilfum. 
I      II.    Rvk.    1913      14 

]esu  Sýraksbók,  se  BiblWaysh. 


Skirn.: 

SkKáras.: 

Skuld: 

SNordFÁ.: 
SNordSnSt.; 

SSigLj.: 
SStFI.: 
SStPlt.: 

StgrTh.: 

Sti.: 

Stol.: 

Stol. '23: 

StSlAndv.: 

Sturm: 

Suöurl.: 
Sunnf.: 

SvbEg.: 

SvP.: 

SvPBjP.: 

SvSöIv.: 

TBÓkm.: 

THBr.: 

Thord.; 

Thorv.: 

ThTh.: 

TSaem.: 

TSæmRil.: 

TSæmTaek.: 

Upp.: 

Urs.: 

VA.: 

ValBrot.: 

ValDagr.: 

Vid.: 

Visir: 

Visn.: 

ÞEgPr.: 

ÞEglJl.: 

ÞErlSagn.: 

ÞErlÞ.: 

ÞGiD.: 

ÞGiOs.: 

ÞGjUf.: 

ÞjóO.: 

Þjv.: 

ÞKel.: 


ÞThFerö.: 
ÞThLfr.: 

ÞThLýs.: 
Þús.: 
ÞÞór.: 
Þxtt.: 


I  -XIII.  Kh.  og  Rvk. 


Skirnlr.    Kh.   og   Rvk.    1827  ff.   (Tidsskrift) 

Skarakárasaga.  Hskr.  cit.  efter  Sch. 

Skuld.  íslenzkt  þióömenningar-blaö.  Eigandi  og  rilstjcSri  ]ón 

Ólafsson.   I-V.   1877     83.   Rvk. 

Siguröur  Nordal,   Fornar  áslir.   Rvk.   1919 

Snorri   Slurluson.   Rvk.    1920 
SigurOur  Sigurðsson,   LióO.   Rvk.   1912 
Stefan  Slefinsson,  Flóra  íslands.  Kh.   1901 
—  -  Plönturnar  1.  Udg.  Kh.   1913  og  2.  Udg. 

Kh.  1920 
Steingrimur  Thorsleinsson,   LióOmæli.  3.  útg.  Rvk.   1910 
Sliórnartiöindi  fyrir   íslaiid.   Kh.  og   Rvk.    1874  ff. 
Stefan   Ólafsson,   KvæOi    I      II.   Kh.    1885-86 

Ljóðmælí    I.    Kh.    1823 
Stephan  G.  Stephansson,  Andvökur  I- III.  Rvk.   1909—10 
Chr.   Slurm,  Andlegar  hugvekiur.  ÚtlagOar  af  Markusi  Magn- 
ussyni.    I      II.    Leirirg.    1797-98. 
Suöurland.   Eyrarb.    1910  ff.   (Avis) 
Sunnanfari.  Minaðarblað  meO  myndun 
1891      1914 

Sveinbiörn  Egiisson,  se  II.  og  Od. 
Sveinn  Pilsson,  Æfisaga  Jons  Eyrikssonar.  Kh.   1828 

Æfisaga   Bjarna    Pilssonar.    Leirirg.    1800 
Sveinn  Solvason,  Tyro  )uris  eOur  Barn  i  Logum.  Leirirg.  1799 
Timarit  hins  islenzka  Bokmentafélags.  Kh.  og  Rvk.  1880-1904 
Torfhildur    P.    Holm,     Brynjolfur    Sveinsson    biskup.    2.    útg. 
Rvk.    1912 

Helgi   G.   Thordersen,    Huspostilla.    Rvk.    1883 
Alberts  Thorvaldsens  æfisaga,   se  MHik. 
Theodora  Thoroddsen,  Eins  og  gengur.  Rvk.   1920 
Tomas  Sæmundsson,   Bréf.   Rvk.   1907 

Prjir  rilgiöröir.   Kh.    1841 
RæOur  við  ims  tækifæri.   Vkl.    1841 
i.  fslenzkt  skikrit.   1901  og  '02  (Tidsskrift) 
sin,  StjörnufræOi.  Vkl.   1842 
imar  Asmundsson,   Ritreglur,  5.  útg.  Rvk.   1899 
r    (Th.    FriOriksson),    Brol.    Sogur    ijr   islenzku  þjóOlifi. 
Rvk.    1916 

Dagriinir.    Rvk.    1915 
Þ.  Vidalin,  Hus  Poslilla.   Ed.  8.  I 


uppn 


Valdi 
Valu 


II.  Ho 


Hoolu 


1748 


i    þren 
þillun 


Þórgeir   Markus 
unar  Saltare.   Hoolun 
Porvaldur   Thoroddse 


þitlun 


Rvk.    1906 


Rvk.   1910 
Rvk.    1892 


Þorst.    Ketilssyni. 
Hugg. 
Islandi  i  þúsund  ir.    Kh. 


olatorl 


IV.    Kh.    1913      15 
Islands.     Rvk. 


Visir.   Rvk.   1910  ff.  (Dagblad) 
Su  gamla   Viisna-Book.    Ed.   2 
P.     Egiisson,     Prestskosningin 
Rvk.    1894 
Útsvarið.     Leikrit 
bæti.    Rvk.    1895 
Þorsteinn  Erlingsson,    Islenzkar  sogur  og  sagnir 

Þyrnar.    Rvk.    1905 
Þorgils  Gjallandi  (Jon  Stefinsson),    Dýrasögur  I 

—  -  Ofan   lir  sveitum.    Fjorår  sogur 

-  —  Upp  viB  fossa.   Ak.    1912 
ÞióBólfur.    Rvk.    1849     1919  (Avis) 
ÞjóBviIjinn.    Isf.,    Bessast.   og   Rvk.    1887     1914 

Þess  svenska  Gustav  Landkrons  og  þess  engelska  Berthold 
faabreitilegir    Robinsons.    UllagBir   af 
Hoolum   1756 

Psalterium    c 

1756 
1,    ArferBi    i 
1916     17 
—  FerOabók 

—  LandfræBissaga 

Kh.   1892-1904 

Lysing  Islands  I     IV.   Kh.  1908     21 
Plisund  og  ein  nólt  I     IV.  Kh.   1857     64 
Porlikur  Þórarinsson,   LjóBmæli.   Rvk.   1858 
4    þættir    um    alþing  og  6nnur  milefni   Islendinga.    Gefnir  lil 
af  Magn.  Eirlkssyni  og  öBrum   Islendingum.   Kh.   1843 


forældet 

Poesi,  digterisk  Sprogbrug 

nydannet    Ord,    ogs.  noget  ældre  Nydann 

siges  at  have  faaet  almindelig  Indpas 

Udenlandsk  Laaneord,  alm.  i  daglig  Tal« 

anerkendt  i  Skriftsprog 

scilicet,  nemlig 

Adjektiv 

absolut 

Akkusativ 

Adverbium,   adverbielt 

AuslfirBir,   Østlandet 

afbildet.  Afbildning 

Afledningsendelse 


agr. 

Agronomi,   agronomisk 

i.,  intr. 

intransitiv 

Ak. 

Akureyri  (By  p,ia   Nordlandet) 

ibid. 

ibidem,  samme  Steds 

alfab. 

alfabetisk 

imp. 

Imperfektum 

alm.,  All 

1.        almindelig,  Almindelighed 

imper. 

Imperativ 

anal. 

Anatomi,  anatomisk 

impers. 

impersonale,   upersonligt 

ang. 

angaaende 

ind. 

Indikativ 

anomal 

indec. 

indeclinabile,  ubiijeligt 

arl<. 

Arkitektur,  arkitektonisk 

inf. 

infinitiv 

Arn. 

Árnessýsla  (Syssel  paa  Sydlandet) 

interj. 

Interjeklion 

Arnf. 

Arnarfjörður  (Egn  i  det  nordvestlige  Island) 

iron. 

ironisk 

Art. 

Artikel,  Artiklen 

is. 

især 

ASkaft. 

Austur-Skaftafellssysia  (Syssel  paa  Sydlandet) 

isf. 

ísafjarðarsýsla  (Syssel  i  det  nordvestlige  Island) 

astr. 

Astronomi,  astronomisk 

isl. 

Islandsk,  islandsk 

bakt. 

Bakteriologi 

i  St.  f. 

i  Stedet  for 

Barð. 

Barðastrandarsýsla  (Syssel   i  del  nordvestlige   Island) 

jfr. 

jævnfor 

best. 

bestaaende,  bestemt 

jur. 

juridisk 

bet. 

betegne(r),  betegnende,  betyde(r) 

kirk. 

kirkelig,  kirkehistorisk 

Bet. 

Betydning 

Kjos. 

Kjósarsýsla  (Syssel  i  del  sydvestlige  Island) 

Bibet. 

Bibetydning 

Kons.,  kons. 

Konsonant,  konsonantisk 

biol. 

Biologi 

Kælen. 

Kælenavn 

bl.a. 

blandt  andet 

1. 

Latin 

Bogb. 

Bogbinderi 

lign. 

lignende 

Borg. 

BorgarfjarSarsýsla  (Syssel  i  det  vestlige  Island) 

Lill.,  hit. 

Litteratur,  lillerær 

BreiOd. 

BreiSdalur  (Egn  paa  Østlandet) 

log. 

Logik 

BreiOf. 

BreiSafjoraur  (Egn  i  del  vestlige  Island) 

lok. 

lokal 

cit. 

citeret 

m. 

Maskulinum 

ci- 

Konjunktion 

mat. 

Matematik,  matematisk 

cobi. 

casus  obliqui,  de  bojede  I'ald 

med. 

Medifin,  medicinsk 

cogn. 

cognomen.  Tilnavn 

Mel. 

Melrakkasljetta  (Egn  paa  Nordlandet) 

coll. 

kollektivt 

merk. 

merkantilt 

comp. 

Komparativ 

metr. 

Metrik,  metrisk 

conj. 

Konjunktiv 

m.  H.  1. 

med   Hensyn   til 

d..  da. 

Dansk 

min 

Minerallogi 

Dal. 

Dalasysla  (Syssel  i  det  vestlige  Island) 

Myr. 

Mýrasýsla  (Syssel  i  det  vestlige  Uland) 

dat. 

Dativ 

Myrd. 

Mýrdalur  (Egn  paa  Sydlandet) 

desl. 

deslige 

myt. 

Mylologi,  mytologisk 

df. 

deraf 

Myv. 

Myvatnssveit  (Egn  paa  Nordlandet) 

dift. 

Diflong 

Mosf. 

Mosfellssveit  (Egn  i  Nærheden  af  Reykjavik) 

digt. 

digterisk 

mpl. 

masculinum  plurale,   Hankon  i   Flertal 

Diiii. 

Diminutiv 

Mul. 

Múlasyslur  (Sysler  paa  Østlandet) 

Dyif. 

Dýrafjórður  (Egn  i  del  nordvestlige  Island) 

mus. 

Musik 

d.O. 

dette  Ord 

naut. 

nautisk 

ds. 

del  samme 

ndf. 

nedenfor 

dual. 

Dualis 

NI. 

NorSurland,  Nordlandet 

d.  V.  s. 

det  vil  sige 

NMÚ1. 

NoriSur-Múlasýsla  (Syssel  paa  Ostlandet) 

e. 

Engelsk 

n-n 

nogen 

e-a 

einhverra 

no. 

Norsk 

e-O 

eittlivaS 

npl. 

neutrum  plurale,  Intelkön  i  Flertal 

egl. 

egentlig 

npr. 

nomen  proprium.  Egennavn 

Eyf. 

EyiafjorBur  (Egn  paa  Nordlandet) 

Nr. 

Nummer 

Ekspl. 

Eksempel,  Eksempler 

n-t 

noget 

el. 

eller 

num.  card. 

numerus  cardinalis.  Grundtal 

ellipt. 

elliptisk 

num.  ord. 

numerus  ordinalis,  Ordenstal 

e-m 

einhverjum 

Obj. 

Objekt 

e-n 

einhvern 

ogs. 

ogsaa 

endv. 

endvidere 

o.l. 

og  lignende 

e-r 

einhver 

Omskr.,omsk 

r.  Omskrivning(er),  omskrivende 

e-rar 

ein)iverrar 

opr. 

oprindelig 

e-ri 

einhverri 

Ordspr. 

Ordsprog 

e-s 

einhvers 

osfr. 

og  svo  framvegis 

e-u 

einhverju 

osv. 

og  saa  videre 

euf. 

eufemistisk 

overf. 

overfort 

f. 

Femininum 

overs. 

oversat 

f.  El<s. 

for  Eksempel 

ovf. 

ovenfor 

ff. 

folgende  Sider  (Aar) 

P- 

Person 

fil. 

Filosofi,  filosofisk 

pass. 

passiv 

fig- 

folgende 

p.  Gr.af. 

paa  Grund  af 

ion. 

fonetisk 

pi. 

Pluralis 

Forb. 

Forbindelse 

pleon. 

pleonastisk 

Fork.,  f 

rk.       Forkortelse,  forkortet 

pop- 

populær, daglig  Tale  (i  Reglen  ikke  Skriftsprog) 

forsk. 

forskellÍ3(e) 

post. 

Postposition 

fpl. 

femininum  plurale,   llunkún  i   Flertal 

PP- 

participium  praeterili,  Tillægsmaade  i  Fortid 

Fransk 

ppr. 

participium  praesentis,  Tillægsmaade  i  Nutid 

gen. 

Genitiv 

pron. 

Pronomen 

geol. 

Geologi,  geologisk 

pron.  dem. 

pronomen  demonslrativum,  paapegende  Stedord 

ger. 

Gerundivum 

pron.  indef. 

pronomen  indefinitum,  ubestemt  Stedord 

gi. 

gammel 

pron.  inter. 

pronomen  inlerrogativum,  sporgende  Stedord 

Sr- 

Græsk 

pron.  pers. 

pronomen  personale,  personligt  Stedord 

gramm. 

Grammatik,  grammatisk 

pron.  poss. 

pronomen  possessivum,  Ejestedord 

Gullbr., 

Gull.  Gullbringusysla  (Syssel  i  det  sydvestlige  Island) 

pron.  rel. 

pronomen  relativum,  henforende  Stedord 

Hf. 

Hornafjöröur  (Egn  i  det  sydostlige  Island) 

Præf. 

Præfiks 

holl. 

Hollandsk 

præp. 

Præposition 

Hornstr 

Hornstrandir  (Egn  i  det  nordvestlige  Island) 

præs. 

Præsens 

Hslir. 

Haandskrift 

præl. 

Præteritum 

Hun. 

Húnavatnssýsla  (Syssel  paa  Nordlandet) 

Rang. 

Rangárvallasýsla  (Syssel  paa  Sydlandet) 

i  Anl.  a 

i  Anledning  af 

recipr. 

reciprocum,  tilbagevirkende 

XI 


Skaft. 

Skag. 

Skrspr, 

SI. 

si. 

smi. 

Sms. 

SMul. 

Snæf. 

sp. 

spec. 


Subj. 

Subjekt 

Subst., 

subst.  Substantiv 

sup. 

Supinum 

superl. 

Superlativ 

SV. 

Svensk 

synon. 

Synonom 

t. 

Tysk 

Talem. 

Talemaade 

Talespr 

Talesprog 

reflexivum,  gensidigt  virkende 

reiativum,  henforende 

Reykjavik 

saaledes 

se  det  Ord 

SeyOisfjÖrður  (Egn  paa  Østlandet) 

singularis,  singulare,  (i)  Ental 

Siglufjordur  (Handelsplads  paa   Nordlandet) 

sjældent 

Skaftafellssýslur  (Sysler  paa   Sydlandet) 

Skagafjarðarsýsla  (Syssel   paa   Nordlandet) 

Skriftsprog 

SuDurland,   Sydlandet 

Slang 

sammenlign 

Sammensætning(er) 

Suður-MÚlasýsta  (Syssel  paa  Østlandet) 

Snæfetlsnessýsla  (Syssel   i  det  vestlige   Island) 

Spansk 

speciel   Betydning 

samme  Steds 

Strandasysla  (Syssel  Í  det  nordlige  Island) 

ubstantivisk 


tekn. 

Teknik,  teknisk 

tel. 

Telegraf,  Telefon 

temp. 

temporelt 

teol. 

Teologi,  teologisk 

tf. 

filföj 

tiUi. 

tilhorer 

Tlf. 
tr. 

Tilfælde 
trykt 

•yp- 

Typografi 

udel. 

udelukkende 

udg. 

udgivet 

Udtr. 

Udtryk 

underf. 

underforstaaet 

undert. 

underliden 

upers. 

upersonligt 

V. 

Verbum 

Vestm. 

Vestmannaeyjar  (Kobstad  paa  en  0  syd  for  Island) 

Vf. 

VestfirOir  (den  nordvestlige  Del  af  Landet). 

V.  Hj.  af 
vi. 

ved  Hjælp  af 

verbum  intransitivum,  uvirkende  Udsagnsord 

V.  impers. 

verbum  impersonale,  upersonligt   Udsagnsord 

vistn. 

vistnok 

Vok.,  vok. 

Vokal 

Vopnf. 

VopnafjörBur  (Egn  paa  Østlandet) 

urefl. 

verbum  reflexivum,   tilbagevirkende  Udsagnsord 

VSkaft. 

Vestur-Skaftafellssysla  (Syssel  paa  Sydlandet) 

v». 

verbum  transitivum,  virkende  Udsagnsord 

vulg. 

vulgær« 

zool. 

Zoologi 

Wng. 

ÞinseyiarsÝslur  (Sysler  paa  Nordlandet) 

Pingv. 

Þingvallasveit  (Egn  paa  Sydlandet) 

LVDTEGN. 


DE  TIL  SAMMENLIGNING. ANFØRTE  FREMMEDE  LYD  ER  OFTE  KUN  TILNÆRMELSESVIS  DE  SAMME. 


lo).  (e:l 
lei),  [ei:l 


I>1,  M 


loi:l 
lo.),  [o 


(Yvi:) 
I«! 


[vl.  M 

H,   lo:] 
lövl,  [öy:! 


|b).  Ib:) 

tdl,  ld:l 
131 

|f),  [f:l 

lal.  IsO 

(Ql,  Ilj:] 


1.  VOKALER. 

(skrives  med  a):  ladlooj,  |da:qoel,  ifr.  d.  a  i  Blad,  rase. 

(skrives   med   æ):    [railnl],    [aiht],   (ai:öal,    jfr.  I.  ai  i  Laich, 

Kaiser. 

(skrives   med   á,    ogs.  a):    [aud  X],    [hauv()l|,    |liau:|,    Iþauijk], 

jfr.  d.  av  i  Havn. 

(skrives  med  i.;.-  len:!),  [hevdal,  |e:vi1,  jfr.  d.  æ  i  fælde,  fæl. 

(skrives    med    ei,    ey,    e):    [EÍdv],    [geisba),    llEÍij-rjl),    [pEÍ:sa], 

[eirjQIn],  jfr.  e.  ey  i  Ihey,  ay  i  pay,  way. 

(skrives  med  i,  y):  [in],  [iQ-rja),  [vI:noel,  jfr.  d.  i  i  Himmel, 

e  i  bede. 

(skrives   med  i,  v,  ogs.  /,  y):    lilsga),  (sisla).  l,:s|,    jfr.  d.  i  i 

blidt,  Vin. 

(skrives   med   o,    sj.   u):    [orð],    [kosdogl,    IboillJ,    jfr.    d.   o   i 


bla 


(skrives  med  og):  |loi:jl],  [boi:jl],  jfr.  d.  oj  i  hoj,  og  i  Nogle. 

(skrives  med  Ó):    [ousU),   Iso"b).),   [o«:/].    Lyden  er  diftongisk: 

Sammensmæltning  af  alm.  o  (som  i  d.  bort)  og  u. 

(skrives  med  u,  sj.  med  o):  [\Tð\,  [gYdX],  [gvVra],  jfr.  d.  y  i 

Lyst,  o  i  hore. 

(skrives  med  ug):  [hyyiijlj. 

(skrives   med    u):    [ahdoel,    IhYx'SB«),  |sda;DoyI.    Lyden  er  en 

Fortungevokal,  i  Slægt  med  [y],  men  lidt  mere  aaben. 

(skrives    med   li,    ogs.   u):    [ulvøe],   [gudX],    [tu:n),    [uljgoel, 

jfr.  d.  u  i  Tulle,  Hule. 

(skrives  med  ug):  [mui:jl]. 

Forekommer  kun  i  Diftonger,  jfr.  d.  y  i  hyle. 

(skrives  med  o):  [6á\\,  \ö:l\,  jfr.  d.  Ö  i  Bon,  göre. 

(skrives  med  au,  ogs.  o):  [öys-doQ],  Isoyri-goQ],  [böyriaj.  Lyden 

er  diftongisk :  sammensmæltet  ö  og  y. 

(skrives  med  aug  el.  og):   [löyi:jll,   [lðyi:jln]. 


2.  KONSONANTER. 

(skrives   med  b,   ogs.p,  sj.    f,  u):    [baira],  (sbyrja),  (ijeis-ba] 
liaib-Ol],  Igab:al,  jfr.  d.  b  i  bage,  pp  i  hoppe, 
(skrives   med   d,   ogs.    t):    [da-.qag],    (sdEOjl],  [dEhda],   [rad:a] 
jfr.  d.  d  i  Dag,  tt  i  Hatte. 

(skrives   med   3,    sj.  þ):    [ra:5al,    |kY571,    jfr.  d.  d  i  bade,  e 
th  i  father. 

(skrives    med   /,    ogs.  p):   Ifa:ra],    [sleft],    [sguf;aj,    jfr.   d.    f 
Fad,   Gift. 

(skrives  med  g,  ogs.  k):    [ga:mad>.],  [sgahgoel,  lvag;al,  jfr.  d 
g  i  Gade,  kk  i  Hakke. 

(skrives   med  g,  gj,  ogs.  k,  kj):    [ijerval,  |sfjEÍ:val,   [baQ:!].  Ly- 
den er  ustemt,  palatalt  g. 


Izl 


W 
W 

in,  HO 
w 

Im],  lm:l 

lul 

In],   |n:l 
Ivl 

lol 

[pl 
Ir],  Ir:) 

le) 

Is),  [s:] 
|t) 
(v) 
[w] 

IÞ1 


(skr 
Sag. 


ned  g):    (la:qa],    llaiqð],    jfr.  d.  g 


Dage,  logre, 
agt,  vogte. 


(skrives  md  ff,  k):  [haix't],  [lax't],  jfr.  d.  g 
(skrives    med    bv):    [xw£:r],    [>;wa:løQ],    jfr.    e.    wh    i    while 
ivhen. 

(skrives  is.  med  h):  (ha:va],  [hW-.v],  [þahga),  jfr.  d.  h  i  hel 
(skrives  med  hj):  [^au:],[f)ö:r],  jfr.  jysk  hj  i  hjem,  t.  ch 
Chemie. 

(skrives  med  j):  [jo":/],  [þilja),  jfr.  d.  j  i  Jubel,  Vilje, 
(skrives  med  A,  underf.  med  g):    [ka:Ill,  [þöhk),  [ta:k),  [gak') 
jfr.  d.  k  i  kold.  Tak. 

(skrives  med  k,  kj):  [^o"d*X],  [^ai;va),  þE:^a).  Lyden  er  aspi- 
reret, palatalt  k,  jfr.  jysk  kj  i  hjær. 

(skrives  med  1):  [\\:v\,  (velQa),  lEl:a],  jfr.  d.  I  i  Ude,  ville 
(skrives  med  1):  [h?.ai:ja),  [þYhk?.].  Lyden  er  ustemt,  bepustet 
/,  jfr.  d.  I  i  Klo,  Plade. 

(skrives   is.    med   m):    [ma:Doe],    [ham  la),    [am:a),    jf 
Mand,  frem. 

(skrives  is.  med  in,  sj.  nj:  (hEÍnda),  [sga^'t].  Lyden  er  ustemt, 
bepustet  m,  jfr.  d.  m  i  Smed,  Halm. 

(skrives  med  n):  [nau:),  (han'da),  Ian:a),  jfr.  d.  n  i  nogen 
(skrives  med  n):  lhve:vl),  [sab'v).  Lyden  er  ustemt,  bepustet 
n,   jfr.  d.  n  i  knap. 

(skrives  med  n,  ng,  sj.  m):  llEiriljl),  [hgiljk],  jfr.  d.  ng 
længe.  Dreng. 

(skrives  med  n,  nk,  ng):  [s£Ífl-ga),  (lauCl-t).  Lyden  er  ustemt, 
bepustet  ij. 

(skrives  med  p,  undert.  med  b):  [paud  X],  |la:p),  (lap),  jfi 
d.  p  i  Pude,  Top. 

(skrives  med  r):  [r£:vøQ),  (fordv),  (hv£r:a).  Lyden  er  Tunge- 
spids-r,  jfr.  det  landlige  tyske  r. 

(skrives  med  r):  [hQÍ:va),  [vEQk].  Lyden  er  ustemt,  be- 
pustet r. 

(skrives  med  s):  \so-kI\,  [o-sga),  [hos:a),  jfr.  d.  s  i  Sol, 
hviske,  os.  ' 

(skrives  med  I,  undert.  med  d):  ltau:i),  [hauht),  (gat),  jfr.  d. 
I  i  Tale,  ret. 

(skrives  med  ..,  ogs.  f):    [va:/),  |sva:va!,  [IjaivDl),  [ha:va],  jfr. 
d.  V  i  Vin,  Gave. 
(skrives  med  v)  se  yyj. 

(skrives  med  þ,  ogs.  ð):  Iþo:/],  [bliþ  ga),  [laig  þ),  jfr.  e.  th  i 
thi 


ig- 


Kursive  Bogstaver  i  Lydskriften  betegner  Udtale,  der  vakler  mellem 
stemt  og  ustemt,  el.  særlig  i  Udlyd,  Lyd,  som  nogle  Steder  er  ustemt,  men 
som  andre  Steder  kun  ender  ustemt ;  [hEvð),  [ta:/),  |mjaul:m),  |lau:n),  [fö:r). 

'  betegner  Tryk  paa  den  efterfolgende  Stavelse. 

I  Lydskriften  staar  i  Parentes  (  )  Lyd,  som  har  Tilbojelighed  til  at  for- 
svinde el.  kun  sjældent  hores. 


1.  a  [a],  det  forste  Bogstav  Í  det  isl.  Alfabet  <ifr.  i).  Del  udtales  som 
dansk  ,a*  i  Gas,  Blad,  rase  og  er  dets  langt:  djgur  (da:qoo),  — 
dels  Uort:  allur  [ad'Ioe],  ialla  [fad*la].  —  Foran  ng  og  nk  udtales  det 
som  oftest  i  Nutiden  som  [au]  (og  skrives  da  ogs.  af  enkelte  med  á): 
langur  (]aui}*gOo),  hanki  (hautri)i,  hauij*l^l].  Den  gamle  Udtale  har  dog 
holdt  sig  enkelte  Steder,  navnlig  i  det  vestlige  Island  (Vestfjordene,  Snæ- 
fellsnes).  hvor  man  altsaa  endnu  siger  (Iai]'g0o|. 

2.  a  i  Forkort.:  a.  =  ari  (Í  Maal).  —  j.  m.  k.  ^  að  minsta  kosti ;  a. 
k.  m.  =  ad  kalla   må. 

3.  a  [a]  nægtende  Verbalsuffiks,  ikke  (=  at),  nu  kun  poetisk  i  antiki- 
serende Sprog:  t'.jr-j  þeim  vtzku  vant  OHall.  56). 

4.  a    [a:|    interj.    —    1,   =   ha?   hvad   behager?  -    2.   (lidt  tvivlende)    ja 

1.  á  [au:]  det  andet  Bogstav  i  det  isl.  Alfabet;  udtales  som  dansk  ,av'  i 
.mjav',  ,Savn*  og  er  baade  langt  og  kort:  sål  [sau:/|,  all  [aud'X).  I  visse 
Forbindelser  regnes  dette  Bogstav  som  det  förste ;  saal.  á  og  o.  Alfa  og 
Omega;  og  ef  þig  langar  leyndardóma  lífsins  að  s/á  og  biðiir  um  þess 
barnagull  og  byrjar  á  „a**  (forlanger  Livets  ABC  og  begynder  med  A) 
(ÞErlÞ.  91). 

2.  á   som   Forkort.:  j.  =  áma   {h'lólítn). 

3.  á  (ár,  ár)  (au:,  au:r)  f.  Aa,  Elv,  Flod.  I  A.-Skaft.  har  gen.  For- 
men áar,  f.  Eks.  Laxáardalur.  (Ordspr.)  allar  år  renna  ril  sjjt/ar,  alle 
Aaer  strommer  mod  Havet;  á  skal  að  ósi  stemma.  Elv  skal  ved  Udspring 
stæmmes :  jfr.  os. 

4.  á  [au:)  acc.  dat.  sg.  af  ; 

5.  á    (ái,   áfii,   áö)    [au:| 
lade  Hestene  hvile. 

6.  á  [au:I  I.  og  3.  sg.  præs.  ind.  af  eiga. 

7.  á  [au:l  præp.  med  dat.  og  acc,  bruges  ofte  ellipt.  og  undertiden 
adv.;  betegner  i  Reglen  det  ydre,  udvendige  af  en  Ting,  Overfladen,  me- 
dens t  og  ur  bet.  det  indre,  indvendige,  að,  fra,  tit  bet.  Afstanden  i  For- 
hold  til  n-t.  -  Med  dat.  bet.  J  Væren  paa  el.  i  et  Sted,  med  acc.  Be- 
vægelse hen  til  n-t. 

A.  med  dat.  I,  lok.  i  Alm.  om  Dvælen  el.  Væren  paa  el.  i  n-t: 
a.  paa,  i:  å  s/o  og  landi,  til  Sos  og  til  Lands;  .i  himni  og  jörðu,  i  Himlen 
og  paa  jorden;  iderimod :  i  helviti,  i  Helvede);  J  gólfinu,  paa  Gulvet;  J 
bordinu,  paa  Bordet;  á  sktpinu,  paa  (i)  Skibel;  þeir  voru  4  á  bátnum 
(om  Besætningen)  de  var  4  paa  (i)  Baaden ;  alls  voru  100  farþegar  á 
skipinu,  ialt  var  der  100  Passagerer  paa  Skibet  (om  Bord);  derimod:  i 
sktpinu  voru  miklar  birgðir  af  vörum  (om  Indholdet);  i  båtnum  var  fura 
(om  det  Materiale,  som  Baaden  var  bygget  aO;  fór  G.  heim  til  foreldra  sinna  i 
húsabæinn  á  skógnum  (paa  Gaarden  i  Skoven)  (lÁÞj.  II.  416),  (i  Reglen  vil 
man  dog  her  sige  /  skóginum);  stafur  á  bak,  et  Bogstav  (paa  en  Side,  om 
Typerne),  men:  lesa  i  bók,  læse  i  en  Bog  (om  Indholdet);  nóg  var  að  sfarfa 


r  f.  (el.  3.  á). 
(jfr.  æja)  bede,    stanse  paa  en  Rejs 


i  TJettinni,  der  var  nok  at  bestille  i  Fold< 
göres  inde  i  Folden);  her  kunde  man  og; 
lóða   <í    (medens   de   taa    med)   hvolpuni 
Gaarden;  eru  morg  hjú  á  bænum?  er  i 
folk  paa  Gaarden?  (mods.  i  bænum,    s< 
dens    Huse);    á    bæ    og    af,    ude    og   hj< 
brú  á  ánni,  Bro  over  Floden;  sole 
paa  Bjærgtinden.   -    b.  om  Klæde; 
hðfði,    have   en    Hat   paa  Hovedet; 


ved  det  Arbejde,  der  skulde 
sige:  irjettinni;  —  ttkumar  voru 
(Eimr.  XII.  21);  J  bænum,  paa 
(3;  holdes  der)  mange  Tjæneste- 
vilde  betegne  inde  i  selve  Gaar- 
ne ;  —  paa  el.  (lige)  over  n-t ; 
tindum,  der  er  Sol  paa  Bjærgets  Top, 
Vaaben,  Smykker  og  desl.:  hafa  hatt  å 
nyjum  fotum,    være  ifört  en  ny 


Dragt,  have  ny  Klæder  paa;  hafa  e-ð  á  s/er,  have  n-t  paa  sig,  hos  sig;  /eg 
hef  enga  peninga  å  m/er,  jeg  har  ingen  Penge  hos  mig.  —  c.  i  Reglen 
med  Navne  paa  Lande  el.  Landsdele  endende  paa  -land:  á  fslandi,  paa  (i) 
Island;  á  Englandi,  Þýskalandi  (sjældnere:  /'  £".,  i  Þ.);  á  Norðurlðndum, 
i  Norden  ;  jfr.  hjer  å  landi,  her  i  Landet  (derimod  altid  /'  Danmorku,  i 
Sviþióð),  ogs.  foran  Navne  paa  flere  andre  Landsdele  og  Egne;  á  Mýrum, 
å  Finnmark  (idet  her  Grundbet.  af  mork  =  Skov,  træder  frem,  medens 
denne  ikke  længer  foles  i  Danmark).  —  Ved  Øers  Navne  bruges  oftest  /, 
hvilket  er  det  klassiske,  dog  findes  her  af  og  til  ogsaa  á :  i  umflotinni  eyu 
(Od.  I.  6).  —  d.  foran  Navne  paa  Gaarde  el.  mindre  Lokalileler,  især 
betegnende    den    mere   fri   el.    aabne    Beliggenhed   el.    den  udstrakte  Flade, 


i  Mods.  lil  /,  saal.  foran  Navne,  der  ender  paa  -bakki,  -bol,  •eyri,  'h/'alli, 
-ntipur,  -staður,  -völlur  osv.:  á  Hóli  (Hólum),  á  HeggstÖðum,  á  Söndum, 
á  Moðruvöllum,  á  Þorvaldse\TÍ,  á  Staðarbakka,  á  Sæbóli,  á  Stóranúpi.  —  e. 
abstrakte  Udtryk  med  overf.  Bet.:  vera  á  fundi,  deltage  i.  være  til  Stede  ved 
et  Mode;  vera  i  þingi,  sidde  paa  Altinget,  jfr.  þinga,  holde  (Ting)  Mode, 
raadslaa;  sú  smån  er  á  m/er  Uggur  (hviler  paa  mig);  það  er  eins  og  álög 
hvili  å  þessum  fjársjóðum  vorum  (TBókm.  1894),  det  er  som  om  disse 
vore  Skatte  er  forheksede;  ásíæður  á  góðuni  og  gildum  rökum  bygðar, 
godt  funderede  Grunde.  —  f.  om  Beröring  eller  Forbindelse,  ved,  paa: 
snerla  (taka)  á  e-u,  röre  ved  n-t;  balda  á  e-u,  holde  paa  n-t,  have 
n-t  i  Haanden.  —  g.  flere  Tilf.,  hvor  man  kunde  vente  acc,  nærmest  be- 
tegnende Handlingens  Virkning  eller  Folger:  flegg/'a  sp/'óti  á  e-m,  give  en  et 
Spydstik ;  þegar  hann  nu  greip  å  likinu  (berörte  Liget);  (menn)  lentu  á 
ktettum  (stodte  paa  en  Klippe);  þar  steytli  skipiO  á  sandrifi  (strandede  paa 
en  Sandbanke);  sigrast  á  e-m,  besejre  en;  þrifa  á  e-m,  gribe  fat  Í  en; 
skera  sig  á  e-u,  skære  sig  paa  n-t,  ogsaa  i  overf.  Bet.:  balda  fast  á  e-u 
(e-ri  skoðun),  fastholde  n-t  (som  Mening);  taka  vel  (illa,  óliklega)  .i 
e-u,  (ogs.  taka  vel  Í  e-ð  (el.  e-u  vel},  taka  e-u  illa,  åliklega),  ytre  sin  Til- 
fredshed, Utilfredshed  med  el.  Misbilligelse  af  n-l;  hvernig  å  öllu  stæði, 
hvorledes  det  hele  hang  sammen ;  hvernig  sem  å  þvi  stod,  hvorledes  del 
nu  end  var.  —  h.  om  Bevægelse  i  Rummet  inden  for  de  Grænser,  som 
det  styrende  Ord  betegner:  fara  á  skipi,  tage  med  en  Daad,  et  Skib; 
ganga  á  götu  (-nni),  gaa  paa  Gaden.  —  i.  med  Forestilling  om  en  Bevæ- 
gelse el.  Retning;  i  overf.  Bel.,  idet  der  nærmest  tænkes  paa  Handlingens 
Gentagelse  el.  Virkning  el.  paa  det  stadige,  vedvarende  ved  Virkningen: 
það  ríður  á  e-u,  n-t  er  vigtigt;  stagast  á  e-u,  stadig  gentage  n-t;  feta  á 
hendi  (oftere:  fela  á  bendur),  betro  til.  —  j.  nærmest  betegnende  den  9Íg 
gentagende  Handling,  det  iterative:  þreifa  á  e-u,  fole  paa  n-t;  herSa  á 
e-u,  stramme  n-l;  skotin  dundu  å  þeim.  Skudene  regnede  ned  over  dem; 
—  i  overf.  Bet.:  tåta  dyn/a  á  e-u,  lade  n-t  falde  Slag  i  Slag  paa 
n-t;  láta  skammirnar  dyn/a  å  e-m,  overdænge  en  med  Skældsord.  — 
II.  om  Tiden:  a.  om  et  særligt  Tidspunkt,  i,  om,  ved.  til:  á  dögum 
Sverns  konungs,  i  Kong  Sverres  Tid ;  i  næturþeli,  om  Natten,  ved  Nattetid; 
vera  á  gamals  aldri,  være  til  Aars;  å  jålunum,  i  7ulen,  ved  Juletid;  å  å- 
kvednum  tima,  til  den  fastsatte  Tid ;  .i  þeim  degi,  paa  den  Dag;  á  sinni  tíð, 
til  sin  Tid;  á  sama  ári,  i  det  samme  Aar;  J  þeim  tima,  paa  den  Tid. 
b.  iterativt,  navnlig  om  Aarstiderne  (hei  dog  hyppigere  acc):  á  vetrum 
(=  á  veturna),  om  Vinteren,  hver  Vinter;  500  krånur  á  åri,  fem  Hun- 
drede Kroner  om  Aaret  (hvert  Aar,  aarlig);  tvisvar  á  mánuði,  lo  Gange 
om  Maaneden,  to  Gange  hver  Maaned  (maanedlig);  á  nóttunni,  om  Natten, 
hver  Nat  (men  altid :  á  daginn);  å  hverjum  morgni  f=i  á  morgnana),  hver 
Morgen ;  á  hver/u  vori,  hvert  Foraar.  —  c.  om  Tidsrummet,  inden  for 
hvilket  noget  sker:  hann  varð  alheilt  á  fáum  döguni,  han  blev  fuldstændig 
rask  i  Lobet  af  nogle  faa  Dage;  á  tveimur  dögum,  i  Løbet  af  to  Dage; 
J  þrið/'a  árí,  i  del  tredje  Aar;  á  viku  fresti,  om  en  Uges  Tid;  å  6  stund- 
um  og  liðugum  12  minútum,  i  Lobet  af  6  Timer  og  godt  og  vel  12  Mi- 
nutter; J  unga  aldri,  i  Ungdommen,  (som)  ung.  —  d.  for  at  betegne  en 
Grænse  for  en  Talangivelse,  navnlig  om  Alder:  hun  er  nti  å  tvitugasta  årinu, 
hun  gaar  nu  i  sit  lyvende  Aar;  á  þínu  reki,  paa  Alder  med  dig;  vart  á 
meðalvexti,  knap  af  Middelhöjde;  á  þriðja  tugi,  over  tyve,  mellem  lyve 
og  tredive:  á  Öðm  hundraði  skipa,  over  eet  Hundrede  Skibe  (i  denne 
sidste  Bet.  dog  i  Reglen  med  acc).  —  III.  om  forskellige  andre 
Forhold,  Tilstand,  Egenskaber,  Beskæftigelse  osv.,  med  mere 
el.  mindre  overf.  Bet.:  a.  om  el  Objekt,  navnlig  efter  subst.,  som  be- 
tegner Sindsstemning  eL  Følelse  af  venlig  eller  uvenlig  Natur,  ogsaa  med 
den  deraf  følgende  Handling;  i  del  hele  Ord  der  bet.  Sindsstemninger  og 
Sjælevirksomhed  som  Bifald,  Modstand,  Tvivl.  Nysgærrighed,  Haab,  At- 
traa,  Tillid,  Undren,  Glemsel  osv.;  naar  der  i  saadanne  Udtryk  bruges 
acc  (f.  Eks.  leggja  hug  á  e-B),  tænkes  der  nærmest  paa  Handlingens  Be- 
gyndelse, medens  der  ved  dat.  (f.  Eks.  hafa  hug  å  e-u),  tænkes  paa  det 
varige  ved  Følelsen:  fiafa  mætur  á  e-u,  sætle  n-l  höjt;  hafa  åst  á  e-m, 
holde  af,  elske  en;  hefna  sin  á  e-m,  hævne  sig  paa  en;  hafa  andstygð  S 
e-m,  nære  Modbydelighed  for,  afsky  en;  hafa  ímugust  á  e-m,  have  no- 
get  imod   en,    ikke   kunne   udstaa   en;    hafa  átrúnaS    å   e-u,    tro   paa    n-t; 


níðasí  å  e-m,  handle  nedrigt  mod  en;  eiqa  von  k  e-ii,  have  Haab  om 
n-t,  haabe,  vente  n-t;  huguv  minn  leikur  å  tveim  åitum,  jeg  er  tvivlraadig; 
e-m  leikuT  hugur  á  e-ii,  en  begærer  n-t,  har  Lyst  til  n-t;  forvitni  er  mjer 
å  því,  jeg  er  nysgærrig  efter  at  vide  Besked  derom;  það  er  enginn  efi  á 
því,  derom  er  der  ingen  Tvivl;  furða  á  e-u,  undre  sig  over  n-t;  få  leiða 
á  e-u,  blive  ked  af  n-t ;  g/eyminn  mjog  å  góðviidum  \  girugur  á  mntföng- 
um  (Bólu-Hj.  179),  som  har  let  ved  at  glemme  gode  Gærninger,  men  er 
graadig  efter  Mad.  —  b.  ogs.  i  Forb.  med  andre  subst.  om  en  legemlig  Gen- 
stand for  n-t:  berja  á  e-m,  prygle  en;  vinna  sigur  á  e-m,  besejre,  vinde 
Sejr  over  en  (jfr.  A.  I.  g.);  vinna,  bug  á  e-u,  besejre  n-t,  faa  Bugt  med 
n-t;  sjá  á  e-m,  se  (mærke)  noget  paa  en;  jeg  så  á  bonum,  að  hann  var 
drukkinn,  jeg  saa  paa  ham,  at  han  var  beruset;  það  sá  á  bonum:  ')  det 
kunde  ses,  at  han  var  beruset,  ')  han  saa  medtagen  el.  beskadiget  ud; 
það  sá  á  bestinum  efttr  reiðina.  —  c.  efter  Substantiver  og  med  Verber, 
som  betegner  Forstand  paa,  Indsigt  i  el.  lignende:  bafa  vir  á  e-u,  forstaa 
sig  paa  n-t;  kunna  deili  á  e-u,  have  Rede  paa  n-t,  have  Kendskab  til  n-t; 
það  eru  Ukindi  á  því  (=  til þess),  að  .  . .,  der  er  Rimelighed  for,  at  .  .  .;  bafa 
sk\m  á  e-u,  have  Forstand  paa;  taka  mark  á  e-u,  slutte  af  n-t  (om  Frem- 
tiden), ænse  n-t,  jfr.  mark;  bafa  þekkingu  å  e-u,  have  Kendskab  til  n-t, 
Indsigt  i  n-t;  geta  upp  á  e-u,  gætte  sig  til  n-t,  gætte  (paa)  n-t;  gloggva 
sig  á  e-u,  gore  sig  n-t  klarere:  reyna  sig  á  e-u,  prove  sine  Kræfter  paa 
n-t.  —  d.  om  Belæring,  Flid,  Omhu,  Omsorg  foi  el,  lignende:  fræda  e-n 
á  e-u,  belære  en  om  n-t;  vanda  sig  á  e-u,  gore  n-t  omhyggeligt;  vara 
sig  á  e-u,  vogte  sig  for  n-t;  hafa  gæiur  á  e-u,  passe  paa  n-t.  —  e.  efter 
subst.  som  betegner  Magt  over,  Krav  paa,  Ret  til,  Lejlighed  til  el. 
lignende:  eiga  vald  á  e-u,  have  Magt  til  n-t,  have  n-t  Í  sin  Magt;  eiga 
sok  á  e-m,  have  n-t  at  klage  paa  en ;  eiga  rjett  á  e-u,  have  Ret 
til  n-t;  eiga  kost  á  e-u,  have  en  Mulighed  til  n-t;  eiga  færi  å  e-u, 
have  Lejlighed  til  n-t;  e-m  er  nauBsyn  á  e-u,  en  trænger  meget  til 
n-t,  maa  nødvendigvis  have  n-t.  —  f.  efter  Substantiver  som  beteg- 
ner Fejl,  Mangel,  Trang,  Forskel  el.  lign.:  ga//i  á  e-u.  Fejl  ved 
n-t;  þörf  á  e-u.  Trang  til  n-t;  munur  a  e-u,  Forskel  paa  n-t.  -  g. 
om  en  Egenskab  ved  noget,  navnlig  med  et  personligt  Pronomen:  mjer, 
þjer,  sjer,  bonum  osv.  om  personlige  Egenskaber  og  Fremtræden,  aandelig 
el.  legemlig:  fljótur  á  sjer,  hurtig  af  sig;  bráður  á  sjer,  hastig,  hurtig 
af  sig;  Ijettur  á  sjer,  ')  =  Ijettur  i  lund.  livlig  ;  ')  =  Ijettur  á  fæti,  letfodet; 
fastur  á  fótum,  stot ;  frár  á  fæti,  letfodet,  fodrap,  hurtig  til  Bens;  þungur 
Á  sjer,  tung  i  sine  Bevægelser,  svær,  korpulent;  ósköp  eru  á  þjer,  hvad 
gaar  der  ad  dig;  það  er  annar  bragur  á  því  núna,  nu  er  Tonen  helt  ander- 
ledes; hafa  á  sjer  bragð,  sið,  svip,  ædi  osv.  (om  den  ydre  Fremtræden), 
optræde  som,  have  en  Mine  af:  bann  bafði  á  sjer  höfðingssvip,  hans  Mine 
(Fremtræden)  var  fornem;  þad  var  á  bonum  óðs  manns  æði,  han  ska- 
bede sig  som  et  galt  Menneske.  —  h.  omskrivende  med  personligt  Pro- 
nomen for  at  betegne  de  ydre  Dele  af  Legemet  (i  st.  f.  gen.),  f.  Eks.  bárið 
á  mjer,  mit  Haar;  fæturnir  á  mjer,  mine  Fodder;  jeg  tók  i  böndina  á 
bonum,  jeg  tog  ham  i  Haanden,  trykkede  hans  Haand;  mjer  er  kalt  á 
böndunum,  jeg  har  kolde  Hænder,  fryser  om  Hænderne;  om  de  indven- 
dige Dele  bruges  /;  bjartað  i  mjer,  mit  Hjærte.  —  Í.  om  Over-  eller  Uover- 
ensstemmelse: vera  á  sama  máli  um  e-ð,  stemme  overens  angaaende  n-t; 
vera  á  annari  skoðun  um  e-ð,  have  en  anden  Mening  angaaende  n-t:  /ej  er  á 
því,  det  er  min  Mening,  det  tror  jeg  nok ;  bann  var  ekki  á  þvi,  han  var  ikke  af 
samme  Mening.  —  j.  om  at  begynde  paa  el.  ende  med  n-t,  hvor  der  tænkes 
hovedsagelig  paa  det  stadige  el.  varige  ved  Handlingen  :  byrja  á  e-u  ^^  byrja 
e-ð,  begynde  paa  n-t ;  enda  á  e-u,  ende  med  n-t ;  það  bryddir  å  e-u,  der  viser 
sig  Tegn  til  n-t;  ympra  á  e-u,  fore  n-t  i  Tale;  stinga  upp  å  e-u,  foreslaa 
n-t.  —  k.  om  at  vise  Tegn  paa  el.  se  Tegn  paa  n-t:  låta  ekki  å  sjer  finna, 
ikke  lade  sig  mærke  med  n-t;  þad  ber  mikið  (lítið)  á  e-u,  n-t  er  meget 
(lidt)  iöjnefaldende;  þad  Örlar  oft  á  þvi,  det  vil  ofte  hænde;  s  ja  e-ð  á  e-u, 
se  n-t  af  n-t;  sjá  a  e-u,  se  Mærke  af  n-t;  það  er  auðsjeð  á  því  öUu,  að 
bann  hefur  verið  vitlaus,  man  kan  let  se  af  det  hele  (^:  alt  tyder  paa), 
at  han  har  været  gal;  láta  bera  á  e-u,  lade  n-t  mærkes.  ~  1.  ofte  i 
Stedet  for  gen.  eller  Sms.  om  enkelte  Dele  af  et  Hele:  dyr  á  húsi, 
Dör  paa  et  Hus  (=  busdyr);  stafn  å  skipi  =  skipsstafn;  turn  å  kirkju  = 
kirkjuturn;  gjalddagi  á  skuld  =  gjalddagi  skuldar,  Betalingstermin  for  en 
Gæld;  verd  á  e-u  =  verð  e-s.  Værdi,  Pris  paa  n-t;  Utur  á  e-u.  Farve 
paa  n-t.  —  m.  om  Pligt,  Ansvar  osv.:  kvaðir  á  jörðunni.  Ydelser,  som 
hviler  paa  Gaarden;  ábyrgð  á  e-u.  Ansvar  for  n-t.  —  n.  instrumentalt: 
ved,  ved  Hjælp  af:  græda  á  e-u,  tjæne  paa  n-t;  lifa  á  e-u,  leve  af  n-t, 
ernære  sig  ved  n-t;  lifa  á  því  ad  kenna,  ernære  sig  ved  Undervisning;  Hfa 
á  eignum  sinum,  leve  af  sin  Formue;  komast  undan  á  flótta,  undslippe  ved 
Flugt;  sedja  sig  å  e-u,  mætte  sig  med  n-t;  særa  sig  á  e-u,  saare  sig  paa 
n-t;  svala  sjer  å  e-u,  slukke  sin  Törst  med  n-t;  overf.:  svala  buga  sinum 
á  e-u,  husvale  sig  ved  n-t  (jfr.  svala);  drepa  e-n  å  eitri,  dræbe  en  ved 
Hjælp  af  Gift;  fella  e-n  á  bragði,  kaste  en  til  ]orden  ved  et  Brydekneb 
(ogs.  overf.:  bringe  en  til  at  falde  ved  Kneb);  þekkja  e-n  å  e-u,  kende 
en  af  n-t;  draga  e-n  å  e-u,  trække  n-t  i  Langdrag  for  en,  holde  en  hen 
med  n-t.  —  o.  nærmest  om  Virkningen,  Folgen :  falla  á  verkum  sinum, 
falde  paa  sine  Gærninger;  koma  fram  å  e-u,  vise  sig  hos  el.  i  n-t;  yfir- 
sjónir  feðranna  koma  fram  á  börnunum  (rammer  Börnene);  bitnar  á  e-m, 
det  hævner  sig  paa  en  (jfr.  bttna).  -  p.  om  Beskæftigelse,  Tilstand  el. 
Stilling  (kan  ofte  oversættes  med  ppr.):  á  baki  (vid  e-d),  bagved,  (e-s), 
paa  Ryggen  af  en ;  á  beit,  paa  Græs,  græssende;  á  brautu  (egi.  paa  Vejen), 
borte;  á  bænum,  i  Bon,  bedende;  á  enda,  til  Ende,  forbi,  færdig;  á  ferli, 
oppe,  oven  Senge;  vera  á  f.,  være  oppe,  kunne  gaa  omkring;  á  f/oti, 
flydende;  á  flugi,  i  Flugt,  flyvende;  á  gægjum,  paa  Udkig;  á  flótta,  paa 
Flugt;    á  fóium,  paa   Benene,  oppe;    á  forum,   i   Færd  med  at  gaa ;  i  overf. 


Bef.:  bu  mitt  er  á  forum,  er  ved  at  gaa  til  Grunde,  staar  for  Fald;  å 
gangi,  gaaende,  spadserende,  paa  en  Spadseretur;  á  blaupum,  i  Lob,  lo- 
bende (ogs.  om  Besorgeise  af  Smaaærender),  rendende  frem  og  tilbage; 
vinna  e-ð  á  blaupum  (jfr.  áhlaupaverk),  udfore  n-t  Í  ledige  Øjeblikke;  á  hleri, 
lyttende ;  hun  var  (el.  stóð)  á  hleri,  hun  (stod  og)  lyttede ;  á  brakningi,  driven- 
de frem  og  tilbage,  som  faar  daarlig  Medfart,  omtumlet  (ifr.  hrakningur);  á 
huldu,  i  det  skjulte,  dulgt,  Í  Lön ;  tala  á  huldu,  udtrykke  sig  morkt,  for- 
blommet; á  laun,  hemmelig,  i  Lön ;  á  leiðinni,  undervejs;  á  lífi,  i  Live;  á 
lofti,  i  Luften,  offentlig  (jfr.  loft};  á  reiki,  strejfende  omkring,  vandrende; 
hugur  bans  er  enn  á  reiki,  hans  Sind  er  endnu  ubefæstet;  skýringar  allar 
eru  á  reiki  (er  vaklende);  á  sundi,  svömmende;  á  tali  vid  e-n,  i  en  Samtale 
med  en,  samtalende  med;  á  veiðum,  paa  Jagt;  á  valdi  e-s,  i  ens  Magt;  á 
verdgangi,    tiggende. 

D.  med  ae  c.  I.  Lok.  a.  om  Bevægelse  i  egl.  Betydning,  især  med 
Bevægelsesverber :  paa,  op  paa,  hen  paa,  hen  til,  hen  i,  ind  i,  henimod 
og  lign.:  koma  á  e-n  stad,  komme  til  et  Sted;  setja  fram  svart  skip  á 
djúpan  sæ  (II.  I.  7);  stulkan  var  bedin  ad  sækja  þvottinn  út  á  kirkjugard- 
inn :  —  þar  er  kominn  stor  björn  á  dalinn,  en  stor  Ðjörn  hjemsoger 
Dalen  (OBj.  1,  264).  —  b.  om  Klæder:  jeg  var  kominn  á  hvita  brok 
og  Ijósbláa  sokka,  jeg  havde  ifort  mig  hvide  Benklæder  og  lyseblaa 
Stromper  (]Hall.  250).  —  c.  om  Retningen  i  hvilken  noget  er,  sker,  iagt- 
tages osv.:  paa.  til,  ved,  hen  til:  á  báðar  bendur,  paa  (til)  bægge  Sider; 
á  hæl,  baglængs  (el.  paa  Hælen);  á  aðra  bond  henni,  ved  Siden  af  hende; 
inn  á  land  ad  sjå,  naar  man  saa  ind  mod  Land,  3:  i  Retningen  af  Land  ; 
lit  á  fjörðinn  ad  sjá ;  ~  å  alla  vegu,  paa  alle  Kanter,  til  alle  Sider  (jfr. 
vegur),  i  enhver  Henseende;  Drangey  Utur  út  eins  og  sæbrattur  ktettur 
upp  ur  sjånum  á  allar  blidar  (til  alle  Sider)  (JÁÞj.  1.  144);  fra  bænum  lå 
beinn  vegur  upp  4  halsinn,  fra  Gaarden  gik  der  en  lige  Vej  op  paa  Aasen 
—  d.  med  Bibetydning  af  at  n-t  gaar  ud  fra  en:  stirndi  á  svell,  der 
var  Stjærneglans  paa  Isen;  stirndi  á  bann  af  spiki,  han  glinsede  af  Fedme; 
3  hvern  veg,  paa  hver  Side  (Kant);  á  bádar  hendur,  til  bægge  Sider;  á 
adra  blid  e-u,  paa  den  anden  Side  af  n-t,  ved  Siden  af  n-t.  —  e.  ogs. 
i  overf.  Bet.:  á  annad  bord,  i  det  hele  taget,  overhovedet,  jfr.  bord;  á 
langveginn,  paa  langs;  á  binn  bóginn,  paa  den  anden  Side;  sigurinn  hnje 
á  binn  bóginn,  Sejren  hældede  til  den  anden  Side;  hlaut  þannig  ad  leida 
af  þessu  fjandskap  og  vantraust  á  báða  bóga  (paa  bægge  Sider)  (TBókm. 
1894,  22).  -  f.  med  Verber  som  borfa,  Ifta  osv.:  paa:  borfa  (lita)  á  e-d, 
se  paa  n-t;  visa  e-m  á  e-d,  vise  en  hen  til  n-t,  hvor  n-t  er.  -  g.  med 
Verber  der  betyder  sigte  osv.:  bann  midadi  á  bann  byssunni,  han  sigtede 
paa  ham  med  Bossen  ;  stefndi  bann  å  fjallid,  han  gik  i  Retning  af  Bjær- 
get. —  h.  om  Udstrækning  og  Bevægelse  mod  et  Maal  (med  en  Bifore- 
stilling  om,  at  man  naar  Maalet):  snjóboltinn  lenti  á  augad  (Af.)  (sædv.:  aug- 
anu),  Snebolden  traf  Ojet;  langt  upp  á  land,  langt  op  i  Landet;  bárið  nádi 
(tók)  henni  ofan  á  belti,  hendes  Haar  naaede  (ned)  til  Bæltestedet.  —  i. 
om  det  Sted,  hvor  man  kommer  hen,  med  Bevægelsesverber;  stiga  á  skip, 
gaa  om  Bord  ;  fara  á  land,  gaa  i  Land  ;  /i.7nfi  kom  þar  á  bæ,  sem  beitir 
Grund,  han  kom  til  en  Gaard,  som  kaldes  G.;  komast  á  fætur,  kom- 
me paa  Benene,  staa  op  (af  Sengen);  fara  á  bak,  bestige  en  Hest, 
sidde  op;  fara  á  fund,  gaa  til  et  Mode.  -  j.  om  Bevægelsen  hen  til,  til, 
ved  Lands-  og  Stednavne  (i  nyere  Sprog  sjældent):  bann  reid  svo  á  Hegg- 
stadi  (=■  ad  Meggstödum),  han  red  hen  til  HeggstaÖir;  medan  bóuðu 
þeir,  og  vid  þad  komu  þeir  Konrad  og  Gudmundur  á  bljódid  (gik  hen  efter 
Lyden)  ofan  ur  bálsi  (GKonÆf.  84).  -  k.  med  Benævnelser  paa  Legems 
dele:  bita  e-n  á  barkann,  bide  Struben  over  paa  en;  brjóta  e-n  á  bak 
aftur,  knække  Rygraden  paa  en;  skera  e-n  á  hals,  skære  Halsen  over  paa 
en;  kyssa  á  bönd  e-s  (el.  e-m),  kysse  ens  Haand;  bita  á  vor,  bide  sig  i 
Læben.  —  1.  með  BiforestÍlling  af  rundt  om  el.  over,  hen  over:  teggja 
hnakk  á  hest,  sadle  en  Hest,  ogs.  abs.  leggja  á;  —  setja  á  sig  battinn, 
sætte  Hatten  paa  Hovedet;  reyta  á  sig  mosa,  pille  Mos  og  dække  sig 
dermed.  —  m.  med  en  Biforestilling  om  det  tilstrækkelige  (om  en  Byrde): 
klyfjar  å  ivo  hesta,  Oppakning  til  to  Heste,  3:  saa  meget  som  to  Heste 
kan  bære.  -  n.  med  Biforestilling  om  Bestemmelse,  til:  sumarfot  á 
drengi  (til  Drenge).  —  II,  a.  om  Tiden:  paa,  om,  i,  i  Lobet  af;  — 
om  en  bestemt  Dag  el.  Tidspunkt  Í  Lobet  af  hvilket  n-t  sker,  især  i 
Fremtiden :  á  morgttn,  i  Morgen  (i  morgun,  i  Morges);  á  fimtudaginn, 
paa  Torsdag,  om  Torsdagen;  á  fimtudaginn  kemur,  nu  paa  Torsdag;  á 
fimtudaginn  i  næstu  viku,  næste  Torsdag,  Torsdag  otte  Dage;  Í  saadanne 
Forbindelser  udelades  prtep.  ofte;  á  sunnudagsmorgun,  en  Söndag  Mor- 
gen ;  og  sagði  K.  spår  alt  fram  á  ellidaga  (helt  op  til  hans  Alderdom); 
spádómstimi  stúlkunnar  og  dánardægur  sera  fis  báru  upp  á  (indtraf  paa) 
sama  dag  (JÁÞj.  I.  409).  —  b.  iterativt  om  det  der  plejer  at  gentage 
sig  (her  oftest  i  pi.):  i  sumrin,  á  sumrum  (U  sumur),  om  Sommeren, 
J:  hver  Sommer;  á  daginn,  om  Dagen;  (á  nóttunni,  om  Natten);  á  kveldin, 
om  Aftenen,  hver  Aften;  á  veturinn  (oftere  á  veturna  el.  á  velrum  el.  á 
vetrin),  om  Vinteren,  ved  Vintertid  (3:  hver  Vinter);  j  vorin,  ved  For- 
aarstid,  hvert  Foraar;  á  baustin,  om  Efteraaret,  hvert  Efteraar;  ellipt. 
udelades  ofte  præp.  i  saadanne  Tilf.,  ligesom  paa  Dansk:  nótt  og  dag, 
vetur  og  sumar,  kvold  og  morgna  (Nat  og  Dag  osv.).  —  c.  om  en 
fortsat  Bevægelse  el.  Udstrækning  i  Tid  og  Alder  med  bniga,  lida,  koma 
osv.  i  Bet.  mod  Slutningen  af  n-t:  hniginn  á  efra  aldur,  til  Aars;  nu  leid 
á  veturinn,  hen  mod  Vinterens  Slutning;  þegar  á  daginn  lídur,  naar  Dagen 
hælder  mod  Aften;  fram  á  þennan  dag,  indtil  nu;  nu  var  bann  kominn 
á  átjánda  ár,  han  gik  nu  i  sit  attende  Aar;  Nu  var  tr^'ppid  bún  Toppa 
teturáannan  i'eíur  (}Hall.  147).-  d.  distributivt :  ')  om  Tiden  :  Ivisvar  á  dag, 
to  Gange  om  Dagen;  ^)  i  andre  Forhold:  sængur  gådar  á  mann,  gode 
Senge,    en    til    hver    Mand    (]ÁÞj.    1.    492);    heftid   á    1    Ar.,    hvert   Hæfte 


abbendi 


til  1  Kr.;  þetta  kostar  mikið,  SO  kr.  á  hvem  niÁnuð  (om  Maaneden); 
kitóið  er  á  84  aura.  Kiloet  koster  84  Øre;  Visir  á  5  aura  (:>:  blaðið).  — 
III.  I  abstrakte  Udtryk,  mer  eller  mindre  overf.  Bet.,  ofte  med 
transitive  eller  reciproke  Verber  cynskrivende  et  Objekt.  1.  med  Verber, 
som  betegner  en  Bevægelse,  paa,  til,  i,  under,  om  Personer  og  Ting,  men 
oftest  om  Begreber:  a.  med  en  Biforestilting  om  Bevægelse  hen  imod  en 
Lokalitet:  ganga  á  tal,  gaa  hen  for  at  tale  sammen;  skora  á  holm,  udfordre 
til  Duel  (Tvekamp);  ganga  á  einmæli  við  e-n,  tale  med  en  under  fire  Øjne; 
fara  á  fund  e-s,  gaa  hen  for  at  træffe  en  ;  bregða  e-m  á  eintal,  trække  en 
til  Side  for  at  tale  med  ham  alene;  set/a  fjenað  å  hey,  sætte  et  vist  Antal 
Kreaturer  paa  Vinterfoder  i  Forhold  til  Hoforraadet ;  fara  á  sveitina, 
komme  paa  Fattigvæsenet ;  flytja  e-n  á  sína  sueit,  sende  en  til  sin 
ForsörgeUeskommune.  —  b.  uden  en  saadan  Bif  orestilling,  paa,  i, 
om,  om  en  Person  el.  Genstand  som  n-t  gaar  udover:  bera  f/e  á  e-n,  be- 
stikke en;  få  á  e-n,  göre  et  Indtryk  paa  en;  gaf  hann  þá  og  Gisla  á 
skriftina  (som  Lon  for  Afskrivningen)  nálega  svo  rikmanntega  sem  um 
vorið  (GKonÆf.  147);  ganga  á  mála,  gaa  Í  Sold;  ganga  á  vald  e-s,  over- 
give sig  selv  til  en  (i  ens  Magt):  ganga  á  sætt,  bryde  et  Forlig;  bera 
skynbragð  á  e-ð,  forstaa  sig  paa  n-t,  (men:  kunna  sk^m  á  e-u  i  samme 
Bet.);  bregða  á  e-ð  (ni.  sjer),  men:  b\'rja  á  e-u,  (acc.  betegner  Bevægelsen 
ved  at  slaa  ind  paa  n-t,  det  andet  det  varige  ved  Handlingen),  begynde 
paa  n-t;  draga  (leggja)  dul  á  e-ð,  skjule  n-t;  draga  e-n  á  talar,  bedrage 
en;  seg/a  á  e-n  (Af.,  Rask)  ^  segja  eftir  e-m,  robe  en;  binda  enda  å  orð 
sin,  holde  sit  Ord;  gera  á  hluta  e-s,  forurette  en;  ;eg  gæti  efUust  lilfært 
ótal  dæmi  upp  á  það,  jeg  kunde  uden  Tvivl  anfore  utallige  Eksempler  der- 
paa;  telja  e-n  i  e-ð,  overtale  en  til  n-t;  flyja  á  náðir  e-s,  soge  Tilflugt 
hos  en.  —  2.  i  forsk.  Udtryk,  der  nærmest  betegner  en  Retning,  i  overf. 
Bet.  a.  om  en  mundtlig  Henvendelse.  Tiltale,  Hilsen  el.  lign.:  kalla  á  e-n, 
kalde  paa  en;  yrða  á  e-n,  tiltale  en;  heita  á  e-n,  gore  et  Lofte  til  en  (f.  Eks. 
en  Helgen),  love  en  n-t,  hvis  ens  Ønske  gaar  i  Opfyldelse;  æpa  á  e-n,  raabe 
til  en;  nefna  e-n  á  nafn,  kalde  en  ved  Navn;  það  stendur  ekki  upp  á  mig, 
jeg  har  gjort  mit  (men:  þaB  stendur  ekki  á  mjer,  jeg  er  villig  nok).  —  b. 
om  Pegen  paa.  Fremhævelse:  benda  á  e-ð,  pege  paa,  fremhæve,  pointere 
n-t.  —  c.  om  Varsel,  Bebudelse:  vita  á  e-ð,  bebude  n-t.  —  d.  om  Udsagn, 
Erklæring.  Tilbud  el.  lign.  (denne  Betydning  dog  snarest  noget  forældet): 
bfóða  mål  á  dom  e-s,  tilbyde  at  lade  en  afgáre  Sagen  ved  Voldgift.  —  e. 
om  Ros,  Dadel,  Beskyldning  el.  lign.,  Klage,  Besværing  o.  lign.:  deila^ 
telja  á,  bebrejde;  hasta  á,  irettesætte;  l/uga  á,  lyve  paa;  Ijúka  lofsorði  á  e-n, 
rose  en.  —  3.  i  Udtryk  for  Sindets  eller  Tankens  Henvendelse  paa  n-t, 
Tro  paa,  Tillid  til  n-t:  rreysia,  reiða  sig  á  e-d,  stole  paa  n-t;  trúa  -i,  tro 
paa;   trúgjarn   (vantrúaðurf  á  e-ð,   lettroende  (vantro)  med  Hensyn  til  n-t. 

—  4.  om  Beregning,  anslaa  til,  gætte,  vurdere:  giska  á  e-ð,  gætte  paa  n-l, 
anslaa  til  n-t;  kasta  tðlu  á  e-ð,  løselig  tælle  n-t,  anslaa  Antallet  af  n-t  (il ; 
feggj^  verð  á  e-ð,  vurdere  n-t;  uirða,  verðsetja  e-ð  á  e-ð,  vurdere  n-t  til 
n-t.  —  5.  om  Tykke,  Behag,  Lyst,  Tilböjelíghed  til  n-t:  ágiarn  á  e-8,  gær- 
rig  efter  n-t;  harðsnúinn  å  e-d,  ivrig  efter  n-f,  bestemt  paa  n-t;  fus  å  e-d 
(ogs.  /.  til  e-s),  villig  til  n-t;  litast  i  e-ð,  synes  om  n-I;  leggja  hug  J 
e-d,  begære  n-t,  fatte  Tilböjelighed  til  (Godhed  for).  —  6.  om  Opmuntring 
til.  Mindelse  om  n-t:  eggja  e-n  á  e-8,  opmuntre  en  til  n-t;  minna  e-n 
å  e-d,  erindre  en  om  n-t;  skora  á  e-n,  opfordre  en.  —  7,  om  Forlig,  Over- 
ensstemmelse med  Hensyn  til  n-t:  sættast  á  e-d,  forsones  angaaende  n-t; 
verda  á  e-d  såttir,  komme  overens  om  n-t ;  sættast  á  mål,  indgaa  Forlig 
i  en  Sag;  sammælast  á  e-d,  aftale  n-t;  þad  stendur  heima  upp  å  hår,  det 
passer  paa  et  Haar;  fallast  á  e-d,  gaa  ind  paa  n-t;  leggjast  á  eitt,  virke 
sammen.  —  8.  ogs.  om  Indflydelse,  Virkning  paa  n-t.  Anvendelse  paa:  suifa 
å  e-n  (om  berusende  Drikke),  virke  paa,  gore  beruset;  få  á  e-n,  göre  Ind- 
tryk paa  en;  hrifa  á  e-d,  hafa  áhrif  á  e-d,  gðre  Indtryk  paa  n-t,  have 
Indflydelse  paa;  bita  á  e-d,  bide  paa  n-t,  3:  kunne  skære  n-t,  —  overf.: 
virke  paa  n-t:  láta  e-d  á  sig  bita.  —  9.  Í  Udtryk,  der  betegner  at  lægge 
Vind  paa  el.  lign.:  leggja  hug,  kapp,  stund  á  e-d,  lægge  Vind  paa  n-t, 
være  ivrig  efter  n-t.  —  10.  om  Fare  el.  Risiko:  hætta  å  e-d,  vove  n-t; 
upp  á  von  og  ói/on,  paa  Lykke  og  Fromme;  á  sjálfs  hættu,  paa  egen  Risiko. 

-  11.  om  hvad  man  indestaar  for  ved  Ord,  Ære,  Samvittighed.  Forplig- 
telse (forb.  med  upp):  lofa  e-u  upp  å  drengskap  sinn,  love  n-t  paa  sit 
Æresord;  sverja  upp  á  e-d,  sværge  paa  n-t;  upp  á  æru  og  samuisku,  paa 
Ære  og  Samvittighed.  -  12,  om  Fuldmagt  (med  upp):  umbod  upp  å  e-d. 
Fuldmagt  til  n-t.  -  13.  om  en  Henvendelse  eller  Virksomhed  ved  Hjælp 
af  Syn  og  Hørels«:  heyra  á  e-d,  hore  paa  n-t;  hlusta  a  e-d,  hlýda  å  e-d, 
lytte  til  n-t;  horfa,  lita  á  e-d,  se  paa  n-t  (men  5/á  i  e-u,  ad,  mærke  paa 
n-t,  at):  koma  auga  å  e-d,  faa  Øje  paa  n-t;  stara  á  e-d,  stirre  paa  n-t.  — 
14.  om  Beskæftigelse  eller  Tilstand ;  fara  å  veidar,  gaa  paa  ]afft ;  fara  á 
sund,  tage  Svömmetag  (betegner  Overgangen  til  Svumningen).  —  15.  skera 
å  e-d,  skære  n-t  over  (men  skera  sig  á  e-u,  skære  sig  paa  n-t);  leika  á 
e-n,  narre  en.  -  IV.  om  en  Egenskab  ved  n-t,  i  Bet.  med  Hensyn 
til  n-t.  —  1.  om  Haar,  Teint,  Farve,  Mine,  Smag  osv.:  svartur  á  hår, 
sorthaaret,  med  sort  Haar;  dokkur  á  hörund,- med  mork  Lod;  þungur  .i 
svip,  med  mork  Mine:  ekki  þykist  eg  hafa  séd  lelpu  lånleqri  á  svipinn, 
ieg  har  aldrig  set  en  lille  Pige  med  en  mere  lykkebebudende  Mine  OThMK. 
78);  grænn  å  litinn,  gron  af  Farve;  oldungis  eins  á  litinn,  af  aldeles 
samme  Farve;  ^mit  i  bragdid,  med  tor  Smag,  tor  at  smage;  daufur  <i 
bragdid,  flov  af  Smag;  hreinn  á  kropptnn,  med  ren  Krop;  så  fiskur  er 
magur  á  lifrina  (har  mager  Lever);  btindur  á  e-d,  blind  for  n-t;  á  sig: 
vel  (illa)  á  sig  kominn  (jfr.  koma).  -  2.  i  Udtryk,  der  betegner  Duelighed 
i  en  vis  Retning;  hagur  á  smidar,  en  udmærket  Smed;  manna  glogg- 
skygnastur  og  ritvandastur  á  gðmul  bókfell  og  handrit,  den  skarpsindigste 
Kender  af  gamle  Pcrga  ment  shaand  sk  rifter ;  vfsasti  madur  á  klerklegar  listir, 


en  ypperlig  Klerk,  udmærket  Humanist.  -  3.  om  Maal :  7  ålnir  å  breidd 
ilengd,  dýpt,  hæd),  syv  Alen  bred  (lang,  dyb,  hoj);  mikill  á  vðxt,  stor  af 
Vækst ;  Ittilmenni  á  vöxt  og  vidgang,  ubetydelig  af  Vækst  og  Udvik- 
ling. —  V.  om  Redskab  og  Middel  osv.  —  a.  betegnende  Red- 
skabet, paa,  med,  ved:  vega  å  reislu,  veje  med  (paa)  en  Bismer;  spinna  á 
rokk,  spinde  paa  en  Rok;  leika  á  hljódfæri,  spille  paa  et  Instrument;  spila 
á  spi/,  spille  Kort;  mala  i  kvorn,  male  i  en  Kværn;  nefna  e-n  á  nafn, 
nævne  ens  Navn.  —  b.  om  Midlet,  hvorved  man  opnaar  n-t:  bjargast  á 
sinar  hendur,  hjælpe  sig  selv;  gera  e-d  á  sinav  (eigin)  spýtur,  göre  n-t  for  sig 
selv  (alene);  á  eigin  kostnad,  paa  sin  egen  Bekostning.  —  VI.  om  Beskaf- 
fenheden eller  Maaden  hvorpaa  n-t  sker.  -  a.  om  Maaden:  á 
eina  lund,  paa  een  og  samme  Maade ;  á  þessa  lund,  paa  denne  Maade ;  á 
allar  lundir,  paa  alle  Maader;  .i  ýmsa  vegu,  paa  forskellige  Maader;  á  þa 
leid,  á  þann  veg,  paa  den  Maade,  saaledes;  á  sömu  leid  (sama  hått),  paa 
samme  Maade;  á  þann  (þenna)  halt,  paa  den  (denne)  Maade;  á  betra  veg, 
til  det  bedre.  —  b.  om  Beskaffenhed:  þad  mål  er  á  þann  veg,  ad,  den  Sag 
er  saaledes  beskaffen,  at.  —  c.  om  Sproget:  mæla,  rita  á  e-a  tungu,  tale  et 
Sprog,  skrive  paa,  optræde  som  Forfatter  i  et  Sprog  ;  brjefid  var  ritad  á  ensku. 
Brevet  var  skrevet  paa  Engelsk;  bókin  var  á  dönsku.  Bogen  var  paa  Dansk 
(her  bruges  dog  undertiden  dat.:  bókin  var  rituð  a  ókunnu  máli);  aldrei 
hafdi  hun  mælt  á  þad  mål,  hun  havde  aldrig  talt  det  Sprog.  —  d.  om 
Sædvane,  Skik  og  Brug:  venja  sig  á  e-d,  vænne  sig  til  n-t;  upp  å  fronsku, 
paa  Fransk,  paa  fransk  Vis.  —  e.  om  Orden,  Rækkefolge,  Gentagelse : 
hver  á  fætur  odrum,  den  ene  efter  den  anden;  á  ofan,  ofan  a,  oven  paa; 
.i  þad  ofan,  ofan  .i  þetta,  desforuden;  tjón  á  tjón  ofan,  det  ene  Tab  efter 
det  andet  (om  Gentagelsen).  -  f.  om  Mangel  i  Retning  af  n-t  (jfr.  IV.): 
þad  vantar  á  þad,  det  mangter  deri ;  þá  er  hann  skorti  vetur  á  tvitugan, 
da  han  var  nitten  Aar.  —  g.  om  Talgrænse:  þar  var  komid  saman  á  þridja 
hundrad  manns,  der  var  samlede  over  to  Hundrede  Mennesker.  —  VII. 
om  Vederlag,  i  Stedet  for:  á  stiif,  i  Stedet  for  stúfhhit  s.  d.  O.  (Vf.).  - 

VIII.  i  fast  Forb.  med  subst..  hvor  det  hele  fungerer  som  præp.:  á 
bak  e-m,    bagved   en;    J   hæla  e-m,    i  Hælene  paa  en.    tæt   bagved  en.  — 

IX.  adv.  1.  med  reciproke  Verber:  farast  i,  gaa  fejl  af  hinanden;  send- 
ast  å,  sende  til  hinanden ;  skrifast  á,  skrive  til  hinanden,  brevveksle, 
korrespondere;  kallast  å,  kalde  til  hinanden;  standast  á,  være  lige,  staa 
lige  overfor  hinanden,  jfr.  standa,  osv.  —  2.:  á  braut,  bort;  á  vixl,  vek- 
selvis (jfr.  vixl);  á  mis,  glip  af  hinanden  (jfr.  mis);  á  vid  og  dreif,  spredt, 
hist  og  her.  -  3.  uden  Kasus,  abs.  a.  om  Vejret:  å  var  nordanstorniur, 
der  var  Storm  fra  Nord;  þoka  var  á  mikil,  der  var  stærk  Taage ;  hvadan 
sem  å  er,  fra  hvilken  Kant  end  Vinden  blæser;  hann  er  á  austan,  nordan 
osv.,  Vinden  er  ostlig  osv.;  nidamyrkur  var  á,  det  var  bælgmørkt ; 
koma  a,  regne:  hann  ætlar  ad  koma  á.  det  skal  til  at  regne;  hann  er 
kominn  á,  det  er  begyndt  at  regne.  —  b.  þad  er  á  hjá  mjer,  der  er  Bid 
hos  mig.  —  4.  som  en  Slags,  ofte  pleon.,  Forled  foran  adv.  og  præp.: 
j  medan,  medens  (=  medan);  á  milli,  mellem,  Í  mellem  ^=  milli);  á  móti 
imod,  lige  overfor  (=  móti);  á  sidan,  senere  hen  (=  sidan);  á  undan, 
foran  ^=:  undan);  á  vid,  i  Lighed  med,  omtrent  som.  Mage  til,  lige  saa 
god  som :  skorti  þó  ei  .  .  .  vit  .  .  .  nje  fagran  Itt,  á  vid  dýrast  ættarval  áa 
sinna  ur  Haukadal  (éMJ.  11.  39);  hann  er  á  vid  fjåra,  han  er  ligesaa  god 
som  fire,  gör  Fyldest  for  fire;  á  vid  hvem  sem  er,  trods  nogen. 

8.  á  [au:]  interj.  bet.  Tvivl  el.  Overraskelse:  saa?  mon?  virkelig? 
ih,  (ja)  saa?  naa !  ironisk  spörgende,  naar  en  anden  fremstiller  en  selv- 
følgelig Sandhed  eller  Índrömmer  sin  Fejltagelse:  å  var  svo?  der  kan 
du  se  (hvad  jeg  sagde). 

álauka  |au:ÖY"ga,  -öy'ka]  vt.  foroge,  formere:  (Ordspr.)  alt  er  gott  þad 
áeykur,  al  Tilvækst  or  god.  -auki  [-öyTii,  -ðy'^ll  m.  Tilvækst,  Tillæg,  is. 
om  en  forøget  Byrde,  mere  Besvær  el.  lign.:  þad  er  å.  ofan  á  rJt  annad, 
det  er  en  Byrde  mere  oven  paa  (til)  alt  det  andet,  -austur  [-bysdOol  m. 
1.  fyfirhelling,  yfiraustur).  Hælden  ud  over,  Udgydelse  over;  2.  (skammir) 
Udskælden;  t3.  (rógur)  Bagvaskelse. 

áavfsi  (au:avi:sl|  f.  indec.  Atavisme  (Kölpin  Ravn.  67). 

á  baggí  {au:ba(|'l]  m.  Byrde  som  lægges  ovenpaa  den  lettere  Byrde  paa 
en  Pakhest,  for  at  bringe  Ligevægt  til  Veje;  ogs.  overf.;  þetta  er  fjótur  á. 
-baki  I-bar,i,  -ba-f,[|  m.  —  ábekingur.  -band  [-bantl  n.  Sejlgarn  (Vf.). 
-barning  (-bardniijkl  f.   Pryglen. 

ábata  eyrir  [au:badaFÍ:ri(i,  -bata-)  m.  noget  der  er  indbringende,  Ind- 
tægtskilde: sifdin  hefir  aldrei  ordid  oss  ad  ábataeyri  til  þessa  dags  (har 
hidtil  aldrig  været  en  Indtægtskilde  for  os)  (TSVb.  116).  -kaup  [-höyrpl 
n.  fordelagtigt  Køb.  -Iltill  [-li:dld?.,  -li:lldí.]  a.  som  giver  ringe  Fortjæ- 
neste.  -mikill  [-mntjidX,  -mi:^id>.)  a.  =  ábatasamur. 

ábatan  (au:badan,  -batan]  f.  =  ábati. 

ábata  samur  [au:badasa:mOQ,  -bata-|  a.  indbringende,  fordelagtig,  -semi 
[-se:ml|  f.  Fordelagtighed,  -skifti  [-sOifdl)  npl.  fordelagtigt  Bylte. 

ábatast  (a)  lauibadast,  -batast]  v.  refl.:  á.  á  e-u,  tjæne  paa  n-t. 

ábata  verslun  [au:badavrQ'slon,  -bata-]  f.  fordelagtig  Handel,  -von 
[-vo:n|  f.  Haab  om  Vinding,  -vænlegur  [-vainieqOe)  a.  som  ser  ud  til 
at  blive  indbringende. 

ábati  [au:ba-dl,  -batl)  m.  1.  Fordel,  Vinding:  (Mundh.)  »þad  er  ekki  til 
åbatans  ad  låta  hann  Kára  róa",  sagdi  karlinn,  „heldur  bara  til  ad  kenna 
honum  årarlagid  (Eimr.  X.  143).  -  2.  Halen  og  Stykket  med  Nöglcbcnct 
af  Helleflynderen,  som  falder  i  dens  Lod,  som  trækker  den  op. 

abbadis  [ab:adi:sl  f.  Abbedisse. 

abbast  (a)  [ab:ast]  v.  refl.:  a.  upp  á  e-n,  fortrædige  en,  molestere  en, 
overfalde  en. 

abbendi  (afbendi)  [ab:endi,  ab:lndll  n.  Bindsel,  Afforingslræghcd, 
haardtiLiv. 


abbendishnútu 


að 


abbendishnúlur  (afbendis-)  [ab^tndlshvuidon,  -hvu:tOnl  m.  1.  Knude 
med  magisl<  VirUning  (]ÓIQrv.  cil.  af  ÓDavSk.  351).   -  2.  =  gi'llíniæð. 

á  beking  [airb^'tjiijU,  -bf'íiiiíkl  f.  (jur.)  Giro.  Endossement,  -bekingur 
(-S,  -ar)  1-be'iilijgoo,  -be'^jiijgOQ]  m.  (jur.)  Girant,  Endossent.  ^ -bekja 
(-bakti,  -bakið)  l-bflja,  -bEl;a,  -baydr,  -baiil^,  -ba-Mí]  vt.  (jur.)  girere, 
endossere,  -bending  l-bfndiijltl  f.  Paapegen,  (þ.iS  jð  minna  e-n  á  e-ð)  Paa- 
míndelse.  -bendingarfornafn  l-bfndiiiganfor'nabv)  n.  (granim.)  demon- 
strativt Pronomen,  paapegende  Stedord,  -berandi  [-bp'randl]  a.,  jfr.  bera 
å.  —  1,  som  man  lægger  Mærke  til,  iojnefaldende,  fremtrædende:  hafði 
It'rid  af  eftirtektarverðum  og  i.  mannuirkjiim  t'erid  að  finna  a  Stgíufiarðar- 
ei'ri  (Logr.'lS.  57).  -  2.  tydelig,  iørefaldende :  en  þó  irar  það  (:>:  hljóðið) 
mjóg  glógt  og  áberandi  (klart  og  tydeligt)  (ísaf.  '13.  143).  -bergíng  [-bfrfj- 
iilk]  f.  Smagen  paa  n-t.  -byggilegur  [-bioilfiqon]  a.  paalidelig,  adv. 
-lega.  -b^H  [-bi'll]  n.:  I.  (ábýlisjörð)  Fæstegaard,  Drugsjord.  ~  2,  := 
ábúB.  -býlisjörö  l-billsjöri?)  f.  Fæstegaard.  -bylismaour  [-billsmarOoo) 
m.  Fæster,   -bylisrjettur  [-rjfhdOQ]  m.  —  ábúðarrjettur. 

ábyrgö  (-ar)  Iau:blr(q)a|  f.  1.  Ansvar:  koma  .i.  fram  á  hendur 
e-m,  drage  en  til  Ansvar;  .7  nu'nj  ábyrgð,  paa  mit  eget  An-  og  Til 
svar;  bera  .?.  á  e-u,  staa  til  Ansvar  for  n-l;  /ata  e-n  si'ara  (sæta)  å. 
fyrir  e-B,  drage  en  til  Ansvar  for  n-t.  —  2.  (iur.)  Fare,  Risiko :  ef 
seldtir  hlutur  er  i  ábyrgð  seljanda,  en  kaupandi  llefiir  gerst  þess  ra/dur, 
ad  hluturinn  verður  ekki  afhentur  á  rjeltum  tfma,  þá  flfzf  áb\'rgðin  yfir 
á  kaupanda  (bærer  Sælgeren  Risikoen  for  Salgsgenstanden,  overfores 
Risikoen  paa  Koberen)  (Stj.  '11.  A.  206);  á  eigtn  áb^rgð,  paa  egen  Risiko; 
(Ordspr.)  fæst  ord  hafa  minsta  ábyrgð,  faa  Ord  volder  mindst  Fare.  —  3. 
(jur.)  Kaution,  Borgen,  Forlofte :  ganga  i  å.  fyrir  e-n,  kautionere,  gaa  i 
Kaution  for  en.  —  4.  Forsikring,  Assurance:  á.  á  húsi,  sktpi.  Assurance 
af  et  Hus,   Skib. 

ábyrgðarlbrjef  [au;blr(q)5arbrif:i'!  n.  1.  anbefalet  Drev:  senda  e-ð  i  á- 
byrglarbrjefi.  2.  =  ábyrgðarsk/al,  Police  (7Ó1.).  -fje  [-n-fjt:]  n.  1.  for- 
sikret Sum.  -2.=  ábyrgðargjald,  Assurancepræmie  (7Ó1.)".  -fjelag  (-fjf:- 
lai?)  n.  Assuranceselskab,  Forsikringsselskab,  -fúlga  [-ful.gd]  f.  Forsikrings- 
sum, -fullur  l-fYdlonJ  a.  ansvarsfuld,  -gjald  (-r-i,a|-t]  n.  Assurancepræ- 
mie, Forsikringspræmie,  -hluti  (-o-(h)/.Y:dI,  -(h)/.Y:tl)  m.  Ansvar:  það  er 
á.  fyrir  hann  (det  er  risikabelt  for  ham)  ad  lala  svona  óuarlega.  -kræfur 
I-krai:vÐol  a.  som  kan  kræves  til  Ansvar,  -kvittun  l-kvlhdon]  f.  skades- 
los  Kvittering,  -lån  [-r-lau:nl  n.  Laan  mod  Kaution,  -laus  [-löY:sl  a.  an- 
svarsfri, uansvarlig,  -leysi  !-1fí:si1  n.  I.  Ansvarsfrihed,  Uansvarlighed. 
-  2.  Mangel  paa  Assurance,  -litill  |-li:dld>.,  -li:tldÁl  a.  som  medforer 
ringe  Ansvar,  -maður  |-ma:OÐol  m.  Kautionist,  (jur.)  Forlover:  á.  að 
blaði  osv.,  ansvarlig  (over  for  Loven)  for  et  Blads  osv.  Udgivelse.  Ansvars- 
havende, -mål  l-mau:/]  n.  1.  Sag,  som  medforer  stort  Ansvar.  -  2. 
Sag,  angaaende  en  Kaution,  -mikill  l-ml:r|ld?.,  -ml:^ld>.l  a.  ansvarsfuld. 
-sjóður  l-ij-sjo:  iðoy)  m.  Assuiancefond,  Forsikringskasse.  -skirteini 
l-sr,i,.-tFÍnll  n.,  -skjal  l-s.ia:/)  n.  Police,  -skuldbinding  I-sgYl-tblndiiik) 
f.  (jur.)   Kaution,   Forlofte.   -stofnun   l-sdob'nonl   f.   Forsikringsanstall.  ' 

åbyrgjast  (ði)  |au:blif|ast]  v.  refl.  staa  til  Ansvar  for,  indeslaa  for, 
svare  for,  sige  god  for  (en);  gaa  i   Kaution  for:  a.  e-n;  å.  lån  fyrir  e-n. 

álbyrgur  lau:blrgOn]  a.  °  I.  ansvarlig:  åbyrgir  ráðgjaíar,  ansvarlige  Mi- 
nistre. —  t2.  sikker,  betrygget:  halda  e-u  ábyrgu,  holde  n-t  forsikret. 
-biti  l-bidl,  -bitll  n.,  jfr.  abitur:  fersk  Kod,  som  Sofolk  kober,  naar  de 
anlober  en  Havn  (Vf.).  -bitur  (-s)  [-bidon,  -bi-ton]  m.  1.  (aukagela) 
Ekstraret,  Dessert;  (sælgæti)  Lækkerbidsken,  spec.  n-t  der  er  sjældent  el. 
nyt  for  en  (=  nýnæmi),  jfr.  ábiti.  -  2.  Frokost  (Safn  I.  95)  =  årbilur. 
3.  (overf.)  (arSur)  Udnyttelse,  Fordel :  l,aia  þau  (O;  fylkin)  síðan  enskum 
aBahmonmim  til  ábits  (Frankl.  SI),  -bjáta  (a)  [-biau'da,  -bjau'tal  vi.  til- 
stode: e-d  ábjátar  fyrir  e-m.  et  Uheld  tilstoder  en;  hvaB  sem  áhjátar 
fyrir  okkur,  hvad  der  end  tilstoder  os.  -blásinn  l-blau'sl/il  a.  I.  (gramm.) 
aspireret,  bepustet  (om  Sproglyd).  -  t2.  (innblåsinn  af  guBi)  indblæst, 
beaandet.  -blásning  (-ar)  [-blausniiik]  f.  l.'Paablæsjn.  -  t2.  Beaandelse 
(=  innblástur).  -blástur  |-blausdOn|  m.  \.  (áhlásning)  Blresen  paa.  - 
2.  (gramm.)  Aspiration,  Pust  (om  Sproglyd).  -  t3.  (innblåstur)  Inspira- 
tion, Beaandelse.  —  H.  (vistnok  egl.  álfbláslur,  no.  alvblåster,  elveblåst-, 
se  Aasen  under  -alvgust.)  Læbepustel.  —  5.  (skemd)  Skade:  hempan  þin 
hefur  fengiB  i.  f=  rifnaB  skammarlega)  (Sch.).  -blekking  [-blEhi|ii)kl  f. 
Feiltrin  Qs]s.).  -boginn  [-boi'iln)  a.  1.  (ilúlur)  ludende.  -  2.  fboginn) 
krumbojet. 
aborri  (-a,  -ar)  [a:borM|  m.  Aborre. 

ábót  [au:bo"-tI  f-  i  Reglen  i  pi.:  ábætur:  1.  (umbót)  Forbedring;  þar 
var  mikilla  ábóla  vant,  der  trængtes  til  store  Forbedringer.  —  t2. 
(áauki)  Tillæg,  Tilgift. 

áböta  dómur  [au:bo»dado":mÐo,  -bo^ta-]  m.,  -dæm!  [-dai:mll  n.  Ab- 
beddomme, Abbedværdighed,  -garður  [-gar-ðÐo]  m.  Abbedi,  -kosning 
l-kos-n.r)kl  f.  Abbedvalg.  -laus  I-lov:sl  a.  uden  Abbed,  -legur  (-lE:qOQl  a. 
horende  til  en  Abbed,  sommende  sig  for  en  Abbed,  seende  ud  som  Abbed. 
-setur  [-sc:do.j,  -5c:tonl  n.  Sæde  for  en  Abbed,  Abbedi,  -stjct*  [sdjeht]  f. 
Abbedstand,  -sæti  l-sai:dl,  -sai:trl  n.  Abbedsæde;  (ábótadæmi)  Abbed- 
værdighed,  -vald  l-val-t]  n.  en  Abbeds  Myndighed. 

ábótavant  |au:bo"davavt,  au:bo"tavan-tl  a.n,  ufuldkomment;  e-u  er  å., 
noget  er  mangelfuldt,  noget  trænger  til  Forbedrino,  jfr.  ábót. 

ábóti  (-a,  -ar)  [au:bo..dl,  -bo»-tl]  m.  Abbed";  (Ordspr.)  eins  og  (el. 
eftir  þvi  sem)  ábólinn  kueBur,  dansa  niiinkarnir,  som  Herren  er,  saaledes 
er  hans  Svende;  auBmjúkur  múnkur,  ofláti  ábóti  (G].),  ydmyg  Munk, 
hoven  Abbed. 

álbragö  lau:braqa,  au:bragþ)  n.  (fljetta)  Flætning  el.  enkelt  Slyngning  i 
en  Flætning;   is.  (hnútur  sem  brugðið  er  å  enda,  t.  d.  i  keyrij  Knude  der 


slynges  paa  Enden  af  en  flættet  Rem,  f.  Eks.  Ridepisk  (DU.),  -breiða 
l-brti-Ba]  f.  Dug  el.  lign.,  der  bredes  over  n-l:  a.  (á.  á  rúm,  golf 
osfr.J  Tæppe  (Senge-,  Gulv-,  osv.).  -  b.  (bakverjaj  Dækken.  -  c.  (yfir- 
breiBsIa)  Presenning.  —  d.  overf.:  Snetæppe ;  þegar  þar  var  berangur,  en 
á.  yfir  hliBunum  (GFrAtt.  163).  -breiðsl  |-brEÍSs).]  n.  oftest  i  pi.  1. 
(ábreiBslaj  Dækning,  Tildækning.  -  2.  (taB,  breilt  å  tun)  udspredt  God- 
ning.  -  3.  =  åbreiBa.  -breiðsla  |-brFÍOsla]  f.  1.-2.  =  ábreiBsl  1—2. 
-  3.  spec.  Udbredning  af  lyse  Duge  for  at  signalisere  til  Hyrder  eller 
Hostfolk,  at  de  skal  komme  hjem  til  Gaarden. 
ábreistur  |au:brEÍsdon,  -brlsdonl  fpl.  (Af.)  =  ábristir. 


ábresta  |au:brEsda]  vi.   mangle 
á  bryði    (au:briðll  f.  =  afbrýði. 
afbrVöissamur. 

ábringa  [au:bri.)gal  a.   indec.  (om 
kan  foles  paa   Brystbenet. 

ábristir  [au:brlsdl(i],  ábristur  ( 
á  brúðugur  |au:bruiJoqO(il  a. 
[-buandas(,lfdl)  npl.  Skifte  af  Bebi 
á.  farðar,  Opsidder  paa  en  Gaard, 
om  Fæstere,  men  kan  undert.  a 
f.  I.  Beboelse  af  en  Gaard;  iörBi 
eyBi.  ~  2.  Ret  til  Beboeise  paa  en 
til  ábúBar.  tage  en  Gaard  i  Fæste, 
af  en  Gaard :  eiga  þessar  jardir 
(IThMK.    364);    .;.    hans   á  jörBinn, 


■/  þar  margt  a. 
-brý&issamur  l-briðisa:mOt>l 

=aar)  saa  fed  at  der  ingen  Uiæ 


nhed 


-brlsdOe]  fpl.  Kalvedans. 
=    afbrVSissamur.     -búandaskifti 

jer  cl.  Fæster,  -búandi  |-buandll  m.: 
Druger  af  en  Gaard,    ]ord  (især  brugt 

nvendes    om    Selvejere),     -búö    |-bu-ai 

n  er  i  å.,  Gaarden  er  beboet,  mods.  i 
Gaard,  Fæste,  Forpagtning:  taka  jorB 
forpagte,    fæste  en  Gaard.     -    3.  Drift 

i  misjafnri  á.  (i  daarlig  Forpagtning) 
er  i  niesta  ólagi,    han  driver  Gaarden 


meget  slet.  -  i.  truende,  barsk  Mine  (BH.),  anspændt  Udtryk  i  Ansigtet. 
-  5.  (diwt  þykni  i  lofti)  morke  Skyer,  truende  med  Uvejr. 

ábúðarfall  tau:buðaofad).]  n.  Misligholdelse  af  en  Fæsters  Forplig- 
telser (JÓI.).  -frekur  |-frE:goo,  -frr:konl  a.  havesyg  (BH.),  -hund- 
ruÖ  |-(h)Yndroð|  npl.  den  Del  af  en  Gaard  (Gaardsværdi,  jfr.  hund- 
rad i  /örBii),  som  virkelig  bliver  brugt  feru  i  ábúd.  jfr.  .ibtid),  i  Mods.  til 
iardarhundrud,  som  omfatter  baade  de  hundruB,  som  bruges  (eru  i  åbud) 
og  de  som  ikke  bruges  el.  er  borlfæstede:  min  ábúdarhundruB  eru  12,  en 
sambýlismanns  minsS.  -jörð  |-r-jör-a|  f.  Driftsgaard,  Brugsjord.  -lögl-lö:?) 
npl.  Lov  om  Forpagtning  af  ]ord.  -maður  [-ma:Soo]  m.  i.  tþungbiiinn  maBur) 
barsk  Mand  (BH.),  truende,  grumt  udseende  Mand.  -  t2.  =  ábúandi. 
-mikill  (-ml:l|ld).,  -ml:tiid).]  a.  I.  (jfr.  ábiiB  ■!)  med  alvorligt,  truende  el. 
barsk  Udtryk.  -  2.  (om  Luften)  loftid  er  ábúBarmikid,  Himlen  er  truende, 
det  ser  ud  til  at  der  vil  blive  Regn  el.  Uvejr  (]Ó1.).  -  3.  (þykkleitur  og 
dimmleilur)  robust  og  blodrig ;  tykkindet  (f.  Eks.  om  en  spedalsk)  (Arn.). 
-rjettindi  |-r|Ehdlndl]  npl.  Fæsterettighed  (Stj.  1900  A.  20).  -rjettur 
l-rJEhdOn)  m.  Ret  fil  Beboelse  el.  Forpagtning,  -skattur  |-y-sgahdOol  m 
Skat  paa  Brug  og  Benyttelse  af  ]ordejendom.  -skyida  |-sr|llda]  f.  Pligt 
som  paahviler  en  Fæster.  -tiO  I-ti:«]  f.,  -timi  l-ti:ml]  m.  den  Tid,  man 
bebor  en  Gaard.  Fæstetid.  Forpagtningstid,  no.  Bygsletid.  -veður  |-r- 
vE:ðÐg]  n.  overhængende  Uvejr  (BH.). 

á  búendaskifti  [au:buEndas()lfdl]  npl.  Opsidderskifte.  Fæsterskifte. 
-búiö  [-bu'l5]  pp.  :=  búid  á,  se  búa,  jfr.  ábúd :  kólluBu  eigi  löglega  ábtiid 
(GKonÆf.  229). 

áburðar  boUi  lau:bYrOarbodll]  m.  Smörekande.  -dýr  [-di:r]  n.  Dyr  til 
Transport,  Pakdyr  (]Ó1.).  -efni  |-Eb-nl]  n.  Godningsstof.  -  -frekur 
[-o-frE:gOo,  -fre:kOol  a.  1.  (om  en  Mark)  som  behover  megen  Godning.  — 
2.  (om  Ho  eller  groft  Mel)  let.  som  der  maa  gives  (el.  bruges)  meget  af: 
heyin  reyndust  kostalaus  og  aburdarfrek.  -gryfja  [-r-grlv'ja]  f.  Mødding, 
Latringrube,  -hestur  (-n-(h)Esdor>]  m.  Pakhest,  Arbejdshest,  -fiús  [-(h)u:s] 
n.  Bygning  fil  Opbevaring  af  Godning.  -klar  [-klau:rl  Hestsom  bruges  til 
at  bære  Byrder,  Arbejdshest,  t-klæði  |-klai:ðll  npl.  prægtige  Klæder. 
t-kona  [-ko:na)  f.  pragllyslen  Kvinde,  -krukka  l-krYhga)  f.  Krukke  med 
Smorelse   el.    Salve,    -laus    |-r-löY:sI    a.    uden    Godning,    ugødet.    -leysi 


[-Ieí:si]  n.  Mangel  paa  Godning.  -mal 
Bærer,  Lastdrager.  —  t2.  (skrautg/arn 
lysten)  Mand  med  en  flot  Optræden, 
dragers  Forretning,  t-mikill  [-mJ:(jld). 
(-ml:r|a,  -mhlja]  f.  Godning.  -timi  [ 
Marken  skal  godes,  -trunta  J-trYVda, 
-verksmiðja  [-r-VEy'ksmlðj 
áburöur     |au;bYrðoo]    m. 


r  |-ma:0on]  m.  1.  IburBarmadur) 
naBur,  scm  berst  mikid  á)  (pragt- 
■menska  f-mEn'sga)  f.  en  Last- 
-ml:f,ld/.]  a.  glimrelysten.  -mykja 
■ti:m]]  m.  Godningstid,  den  Tid, 
trYn-ta|  f.  0g,  brugt  til  Transport 

f.  Gødningsfabrik. 

1.    fbyrdi    á     hesti    eda    þesskonar)    Byrde, 


Oppakning,  Dagage :  ridu  tveimur  hestum,  en  höfdu  áburd  (Bagage) 
einum  (]ÁÞj.  II.  270).  -  2.  (lækningasmyrslj  Salve.  -  3.  (vagnasmyrsl) 
Smörelse.  -  4.  (á.  á  tún  osfr.)  Godning  (til  en  Mark  osv.).  -  5.  (ákæra) 
Anklage,  (is.)  urigtig  Beskyldning:  varB  blaBid  .  .  .  aB  eta  ofan  i  sig 
þann  áburB  (fsaf.  '15,  7.  3).  -  t6.  (dreiss)  Pragt  i  Klæder,  Glimresyge. 
—  t7.  (árás)  Angreb  med  Vaaben. 

áibætir  (-is,  el.  (pop.)  -irs)   |au:baidlo.   -bai 
Tillæg.    Tilgift,    Forogelse :     ValgerBur    bar  þe. 
sinar   (denne    ny    Forogelse    af    sine    Prfcvelser)   med 
alt   annad    (]TrSk.    I.    247).    -    2.    (aukagjof)    ekstr 
iddagsfoder    til    Kreaturer    (]ÁÞj.    I.   38). 


m.  1.  (vidauki,   vidbåt) 

ny/a    ábæli  á    raunir 

nu   gedprýdinni  og 

Portion   Foder,    spec. 

.   leftirmalur)    Dessert 


(Eimr.    II.    188).    -bögguU    |-bögodJ.]    m.  Ekstrabyrde,   ubehagelig  Byrde 
(7ÁÞJ.   I.  357). 

1.  aö  la:5,  a(d)]  (fat),  præp.  med  dat.  (sj.  og  foræld,  med  acc.  og 
gen.).  —  I.  Lok.  1.  a.  om  Bevægelse  el.  Retning  til,  hen  til,  imod,  hen- 
imod  (mods.  fra):  hann  gekk  ad  steininum,  han  gik  hen  til  Stenen:  rjetta 
e-d  ad  e-m,  række  en  n-t;  sniia  e-u  ad  e-m,  vende  n-t  imod  en;  lijta  aB 
e-m,  böje  sig  ned  mod  en;  tir  bjarginu  hrundi  aB  m/er  (JHall.  134),  Stene 
fra   Klippen  styrtede  ned  omkring  mig ;   abs.  falla  ad  (3:  landi),   stige  (om 


Havet)  (i   Mods.   til   Ebbe),   jfr.   falh ;  gaun  liggur  aS  iækntim,   on   Sti  forer 
.ned  til  Bækken;  heim  að  Krýsuvik  nar  bilur  aS  sjå,  i  Retningen  af  K.  syn- 
tes  der   al  være  Snestorm  (jApj.  I.  5^);  glugginn  vissi  nilur  að  sjómini. 
Vinduet  vendte  ud  mod  Havet.  —  b.  med  en  Forestilling  om  at  man  kommer 
tæt  op  til  n-t:  komast  að  e-u,  komme  hen  til  n-t:  þar  reið  maður  ad þeim, 
en  Mand  kom  ridende  hen  imod  dem.   —  c.  i  overf.  Bet.  —  e-ð  kemur  aS 
hendi,  n-t  hændes,  indtræffer;  komasl  að  e-u,  komme  efter  n-t,  faa  n-t  at 
vide,  komme  i  Besiddelse  af  n-t;  komast  ad  e-a  kefptu,  kobe  n-t  dyrt,  is. 
overf.:   kann   skal  komasl  að  þui  k.,    det  skal  blive  en  dyr  Spog  for  ham ; 
annaB  falk  kemur  ai /örðunní  (overlager  Gaarden);  eg  iréiti  alstadar  ad  mér 
(alle  Vegne  fortalte  man  mig),  að  hirar  sem  eg  kem  ad.  þá  hefir  H.  verid  å 
undan  fJSBr.  452):  ganga  ad  e-u,  gaa  ind  paa  n-t.  -  i  Bet.  efter,  for  at  gaa 
el.  hente  n-l :  ganga  ad  sinu,  gaa  efter  sit,  gaa  hen  for  at  tage,  hvad  der  er  ens 
eget.  -  med  Verber  af  Bel.  soge,  sporge  osv.:  leiia  ad  e-u,  soge  efter  n-t; 
spyrja   ad   e-u,    sporge   efter   n-t;    hrgg/a   ad  e-u,    se  efter  n-t  osv.,    se  de 
enkelte   Verber.   —    d.    uden    Hensyn  til  den  tilbagelagte  Strækning:   koma 
ad  /andi,    lande  (jfr.   IV.  1);  legg/a  e-n  ad  velli,   kaste  en  til  Jorden.  -    e. 
med  Biforestilling  om  fjendtlig  Hensigt.   -  ^íara  ad  e-m,    drage  ud  for  at 
dræbe  en;   sæk/a  ad  e-m,    angribe  en  (jfr.  sækja);    hlaupa  ad  e-m,  springe 
los   paa   en,    osv.,    se  Verberne  og  Substantiver  som  adíör.  adsókn  osv.  — 
i  overf.  Bet.:  þad  sækir  ad  e-m,  en  bliver  sövnig ;  —  særl.  om  Vejret:  kom 
þá   ad  þeim    hridarbylur,    de   blev   overraskede  af  en  heftig  Snestorm ;  þad 
kemur  dålilid  hjåkallega  vid,    ad  vera  si  og  æ  ad  hamisl  ad  þessum  lærdu 
mSnnum   (altid  at  rase  imod  de  akademisk  dannede)  (Alþ.  Ml   B.  II.  600). 
-  med  Verber  som  betegner  Latter,  Leg  osv.:  hrosa  ad  e-m,  smile  ad  en, 
trække    paa    Smilebaandet    ad   en  (brosa  til  =  smile  til);    hlæ/a  ad  e-m,    le 
ad  en ;  leika  (sjer)  ad  e-u,  lege  med  n-l ;  hædast  ad  e-u,  haane,  spotte  n-l, 
spotte  over   n-t :    gera  gabb,    gys  ad  e-u.    haane,    udle  n-l.   -    f.  i  Udtryk, 
som   betegner    Hjælp  el.   Bistand:    veita  e-m  ad  e-u,    yde  en  Bistand  i  n-t 
el.  m.   H.   1.   n-l.    -    g.    omsluttende,    rundt  om   n-t:    -    saumj  ad  e-u,    sy 
tæl  sammen  om  n-t;  (om  Begravelse):  g/öra  kistu  ad  liki,  lave  en  Kiste  til  el 
Lig  ;  bera  grjåt  ad  e-m,  begrave  en  under  en  Stendynge  ;  saina  ad  s/er  månn- 
um,  samle  Folk  (omkring  sig):    hann  lokadi  ad  sjer  dyrunum,    han  lukkede 
Dören  (til)  efter  sig;  hneppa  ad  sjer  treyju.  knappe  sin  Trðje  til.  -  i  overf. 
Bet.   om   n-t    der    omgiver    en:    lok    nu    ad  herda   ad   honum    (þrengja   ad 
honum),    det  begyndte   at   se   sort   ud  for  ham,   osv.  -  h.  om  en  Beskæf- 
tigelse: slarfa  ad  e-u.  arbejde  paa  n-t,  være  beskæftiget  ved  n-t;  hilta  e-n 
ad  naudsynjum.  opsoge  en  i  et  nodvendigl  Anliggende :    hilta  e-n  ad  mali, 
opsege  en  (for  at  tale  med  ham).  -  i.  om  Erhværvelse :  hestinn  (keypli  hann) 
ad  Sigurdi  sSdlasmid   (GKonÆf.  290),    i  Reglen  vil  man  dog  nu  her  bruge 
af.  -    2.   uden    Forestilling  om   Bevægelse:    a.  betegnende  Tilstedeværelse 
paa   el   Sled:    paa,  i,   ved,    hos.  i   Nærheden  af,   ofte  med  Ord  som:   silja, 
slanda,  uera  osv.:  sil/a  ad  búi  sinu.  sidde  {>.  opholde  sig)  paa  sin  Qaard! 
ad  baki  e-m,    bagved   en;    sit   eg  siþyrsl  ad  sælu  brunni  OHall.   223)-   ad 
brjisli  þjer,   ved  dit   Bryst  QHM.   33);   nu  komu  þau  til  Hörgár,  og  uoru  ad 
henm  (ned  imod  Aaen)  skarir  håar;  -  bakkarnir  eru  alstadar  hair  ad  fjör- 
unum    (OBj.   I.  224),    Skrænterne   falder   overall    stejlt  ned  mod  Stranden; 
sem   land  åtlu  ad  heidinni  (jAÞj.   II.  78),    hvis  Land  stodte  op  til  Heden  j 
vera   grafinn   ad   kirk/u,    blive  begravet  ved  el.  i  en  Kiike.   -    b.  om  Del- 
lagelse   i   og    Beskæftigelse    med    n-t:    vera   ad   veislu,    deltage   i  el  Gilde; 
vera   ad  e-u,    være   beskæftiget    med  n-l.   -    c.  om  Kendskab  til  n-l,   som 
forudsætter  Tilstedeværelse   eller   s.kker  Viden:    vinna  eid  ad  e-u,    sværge 
p.ia   n-l,    sværge  paa,    at  n-t  er  sandt;    vera  vottur  ad  e-u,    være  Vidne  til 
n-l.  -    td.   i    ældre    Sprogbrug   ved    Stednavne,    med  Biforestillingen  ,vcd 
Siden   af;    her   bruges   dog    i    Reglen    nu   j :   J    Hofi  (tai  Hofi).    men  den 
gi.    Sprogbrug    forek.    dog   enkelte    Gange   i    antikiserende   Tale   og   Skrift, 
s.iml  IS.  svarende  til  dansk  ,til',  om  el  Præsiekald  el.  lign.  Stilling:  preslur 
ad  Stadastad.    Præst    til    S.  -    e.    elliptisk    med    gen.,    idel   der   udelades 
hcm.h.    bæ    el.   desl.:    ad   Svetns  =  ,i   hcimili  Sveins;    dette   er   nulildags 
sjældent,  og  bruges  kun.  naar  man  bevidst  efterligner  ældre  Sprogbrug.  - 
I    Udtrykket :    ^Iganga    ad   stadar   (—  ganga   þarfinda    sinna)    for- 
Nodtorft;    dog   forekommer   her   ogsaa   dal.:    syslumadr  .  .  .  gisti 
atAmliól,  hreppstjóra  (EspS.  153);  Bjaml  þádi  vctrarvist  ad  Skúla  fogeta  i 
-..-.j.  „^  Vinteren    hos   S.  i  ViOey  (ÞThLfr.   III.  26).  - 

eiser.  1.  for  at  betegne  et  bestemt  Tidspunkt:  ad 
iidustu.  lilsidst,  endelig ;  ad  ny/u,  paa  ny ;  ,id  fomu. 
for  denne  Gana;  ad  skilnadi,  til  Afsked;  ad  veislu- 


Desuden 
rette 


Uidey,    B.   opholdt 

-  II.  Tidsbest. 

lyktum,  ad  lokum, 

fordum ;   ad  sinni, 

lokum,  ved  Gildets  Slutning;  ad  fund7rlokum'y='i'fu„darhkj',\"ed  Models 

Slutning;    aa  þtnglokum,    da   Tinget   var   ude,    ved  Tingels  Slutning.   -    2. 

a.   med    Henblik  paa  Fremtiden,  navnlig  om  Aarstiderne  og  Dögnels  Tider 

med    tilfojet   (el.    underforslaael   komandi):   ad  morgni,    næste  Morgen,    om 

Morgenen,    --   (Ordspr.)   mey  skal  ad  morgni  lofa,   en   vedur  ad  kvåldi,    Mo 

skal  man  prise  om  Morgen,    men  Vejr  ad  Aflen ;   ad  hausti.    til  Efteraarel- 

-ð  vetri.  til  Vinter,  næste  Vinler;  ad  ari,  ad  Aare,  næste  Aa 


njolietl  ad 

ret    ringe  Sne  (SiSlAndv.    I.  29);    nu  lidur  .id 

-   b.  med  Henblik  paa  Gentagelse  (ofte  med 

.:  ad  sumrinu  til)     om  Sommeren,    ved  Som- 

'//;,    om   Dagen.    -    3.    efter :   þeir  skildu 

4.  med  dal.  absol.  og  pari.  a.  med  ppr.: 

fvidende,  uden 

.        3 .lan   var  i   Live. 

-  ...  um  Fortiden,  med  pp.,  svarende  til  lal.  abl.  absol.:  ad  honum  daud- 
um  da  han  var  død;  ad  lidnum  sex  vikum,  efter  seks  Ugers  Forlob;  ad 
lillutn  l,ma  lidnum,  om  en  kort  Tid,  kort  efter;  ad  því  búnu,  derefter;  ad 
sin  bunu,  svo  komnu,  svo  mællu  osv.,  se  Verberne,  -  c.  ogs.  med  alm. 
«0|.    1    St.    f.    pari.:   ad   ållu  samanlðgdu,    alt  i   all;    'ad  sluttri  slundir- 


þessu.    indtil 

iélum.  nu  nærmer  Julen  sig. 

tilfojet  ,ii/V.-  ad  sumrinu  føgs 

mertid ;    ad  deginum   (ad  degit 

svo  ad  því.  dermed  skiltes  de 

ad  sjer  lifandi,  i  sin  Levetid,  (ad)  honum  óafvitandi, 

hans   Vidende;    ad   honum  lifandi,    medens,    saalænge 


" »6 

A/iJ(]Hall.  187);  ac>  fer;;  vcdri.  i  Tilfælde  af  brugeligt  Vejr  (Stj. '77  A,  120).  -  5. 
om  Rækkefolge,  efter:  hver  ad  (sædv.:  ai)  odrum,  den  ene  efter  den  anden  f—hver 
áfælurödrum,  hvereflirannan).-6.ien  Del  Sætn.,  med  svag  Forestilling  om 
Tid  :  ad  sjálfsögdu,  selvfolgelig  ;  ad  vårmu  spori,  umiddelbart  derefter  ;  að  o- 
vorum,  uventet,  pludselig,  overraskende ;  ad  óreyndu.  uprovel,  uden  at  prove, 
uden  alforsoge,  :l  priori.  —  111.  I  forsk.,  mest  overf.  Betydninger: 
—    1.   om    Forandring   til   el.    Overgang  fra  en  Tilstand  til  en  anden:   gera 
;    e-d  ad  e-u,    gore  n-t  til  n-t,    forvandle  n-t  til  n-t;    verda  ad  e-u,    blive  til 
n-l;    brenna   ad  köldum   kolum.    nedbrænde   helt   (her   ogs.:    br.  til  kaldra 
kola):  gjöra   e-n   ad  lygara,    bevise,  at  en  er  en  Logner ;   valnid  verdur  ad 
is.  Vandet  bliver  til   Is;   þad  verdur  ad  engu,  det  bliver  til  intet;    verda  ad 
hlátri,  blive  til  Latter;    verda  e-m  ad  bana,    blive  Aarsag  i  ens  Dod.  -  2. 
for    at   belegne   en    Egenskab   ved  n-t  og  betegne  hvortil  n-l  skal  Ijæne  og 
nærmere  bestemme  dets  Karakter,  kan  i   Reglen  paa  Dansk  oversættes  med 
•som.    el.    -til.,    -wd-:  ad  g/of.    som  Gave;    ad  erfd(um).    ved  Arv ;    verda 
I    ad  manni,    blive   en   dygtig    Mand,    et   dygtigt   Menneske,    jfr.    m,iður;    var 
Gudrun   feingin    til  hans  ad  radskonu  (som  Husholderske)  (QKonÆf.  22); 
eiga   e-n   ad   vin,    óvin,    have   en  til  Ven,    Fjende ;    få  peninga  ad  låni,    faa 
j     Penge   til  Laans;  —    i   Bet.  til,    om  det  hvortil  n-t  skal  anvendes,   bruges: 
hala  e-d  ad  e-u,    anvende  n-t  til  n-t.   —   3.  betegnende  Sammenhæng  eller 
Horen  til  n-l:  lykillinn  gengur  ad  skrånni,   Nöglcn  passer  til  Laasen ;  hurd 
ad   húsi,    Dör   til   el    Hus;    myndamatin   ad  Mutabrjefunum,    Klichéerne  til 
j    Aktierne.    -    spec.    om    Slægtskabsforhold:    ad  þrid/a,    fjórda    m.inni   fr,i 
e-m.    være    tredje,    fjerde    Led    regnet    fra   en;   þau    eru    sky'd   ad    odrum 
og  þridia    (underforst,    manni),    den    enes    Far    (Mor)   er    Fætter  (Kusine) 
til  den  andens,  jfr.  madur.  —  4.  i  Bet.:  med  Hensyn  til:  a.  audugiir  ad  f/e. 
rig  (paa  Penge);  ad  -  til,    med  Hensyn  t'l :  ad  lifrinnl  til,  med  Hensyn  til 
i     Leveren,    hvad   Leveren  angaar  (JSVb.   127);   ad  skaplyndi  til.    med  Hensyn 
til    Karakter,    hvad    Karakteren   angaar:    og  yfirleitl  munu   íossgl/úfrin    ad 
j    jardsågunni  til  vera   med  allra    fródlegustu   stådum  a  Islandi  (Eimr.  VIII. 
.  ilSS):    einhver/um    verdur  mikid   (litid)   ad  verki,    del   bliver   til  meget  (lidt) 
[    med  Arbejdet,  Arbejdet  gaar  godt  (slöjt)  for  en;  snauður  .id  e-u.  fattig  paa 
n-l  (fattig  med  Hensyn  til  n-t);  einradur  ad  e-u.  eneraadende  med  Hensyn 
til    n-l;   spekingur  ad   viti,l  en    hajlbegavet   Mand,    viis;    verda   ber  ad  e-u, 
blive   afsloret   som    n-l;    verda    ber  ad  þ/óínadi,    blive  afslorel  som  Tyv.   - 
b.  om  Forhold  og  Stðrrelse:   ad  hálfu  (leyti),  halvt;    ad  nokkru  lleyti),    til 
Dels :    ad    helmingi,    for    Halvdelens  Vedkommende,    halvt.    Halvdelen :    ad 
þrid/ungi,    for  en  tredje  Del,  Tredjedelen;   ad  f/érdungi,  for  en  fjerde  Del, 
Fjerdedelen ;  óvist  er  ad  sýslan  geli  lagt  fram  ad  sinum  hlula  (yde  sin  Del) 
(Alþ.  Ml,   B.  239);   mikill,   litill  ad  (stærd)  vexti,    stor,  lille  af  Vækst  (med 
Hensyn   til    Slðrrelsc);    /í*;ir  ad  slærd  og  selur,    af  Stðrrelse  omtrent  som 
en  Sæl ;  ad  mestu,  for  slörste  Delen ;  ad  litlu,  for  en  ringe  Del ;  ad  miklu, 
for  en  stor  Del;  ad  engu,  for  intet;  ad  fåu,  i  faa  Ting;  hans  var  getid  ad 
fåu,  man  lalle  kun  lidt  om  ham.  3:  han  spillede  ingen  stor  Rolle;  ad  ollu. 
i    det   hele   laget;   sælla    vart  er  eilt  ad   ollu  (JHall.   168);   ad  miklu  (litlu) 
leyti,  for  en  stor  (ringe)  Del;  .li  einhver/u  leyti,  mere  el.  mindre,  selv  om 
nok   saa    lidt;  /eg  verd  ad  reyna  ad  h/alpa  honum  ad  e-u  leyti.   —    c.    om- 
skrivende   en    Genitiv:    fadir  (mådir)  .id  barni.   Fader  (Moder)  til  el  Bain; 
skilvisir    kaupendur   ,id   bladinu,     Bladels    punktlige   Abonnenter;    skrifar- 
inn  ad  (Forfatteren  til)  þeim  skáldsagna   forógnadómi  (StStAndv.   II.  245); 
þ/óíur  ad  e-u.   Tyv  af  n-t.    Tyv  med   Hensyn  til  n-t:    .VI.  k.tll.idi  hana  þ/óf 
ad  Pili  (BrJÞf.   235);    skilar/ettir  ad  hrossum  (Stj.'94  B.  81);    tekisl  getur 
brunabótas/ódur   .i    hendur   ábyrgd   ad    "/>   /'   húsi  (Forsikring   af   ';■  af  en 
Bygning)    (Stj.  "05   A.    176).  —    d.   omskrivende   cl   posscssivt    Pronomen: 
tillok  hann.  hver/ir  vera  skyldu  likmenn  ad  s/er  (skulde  bære  ham  til  Gra- 
ven)  (=z  likmenn   Mnir):   þá  ekki  uæri  betri  ad  honum  nauturinn,    selvom 
dens   Giver   ikke   var   bedre   (jApj.   II.  22);  s.igdi  ad  von  sú  v.rri  ad  hon- 
um   (at    del    kunde   man    vente   sig   af   ham)    (ODavPul.    125).    -    e.    med 
pron.    refl.    og   adv.:   ad  s/er  el.   ad   s/er  ger,    for   at   bet.    legemlige   eller 
sjælelige  Egenskaber:  hann  er  vel  (illa)  ad  s/er.  han  har  mange  (faa)  Kund- 
skaber;  hann  er  vel  ad  s/er  ger  um  e-d  (el.  .iij  e-u).  han  er  godt  udrustet 
fra    Naturens    Haand    med    Hensyn  til  n-t;    (Taicm.)  s,i  þykir  m/er  vera  ad 
s/er.  nu  del  maa  jeg  sige,  du  (han)  er  begavet!;  hann  á  þad  ad  s/er  .id  vera 
f/egldggur,  han  er  paaholdende  af  Naturen  0Ó1.).  -  f.  betegnende  forskel- 
lige Forhold  med  Hensyn  til   Farve,  Alder,  Værdi  osv.:  hvitur,  grir,  raud- 
ur.  svartur  ad  lit.   hvid,  graa,  rod,  sort  af  Farve;    ungur  ad  aldri,    ung  (af 
Alder);    Ivitugur   .id  aldri,    iyve  Aar  gammel;    kýr  ad  fyrsia  kålfi.    Ko  som 
har   kælvet   een   Gang ;   svo  sem   kviga  ad  fyrsta  kålfi,    er  aldrci  hefir  fyrr 
borid,  geingur  kringum  kålf  sinn   (II.  II.  123).    -   5.  om    Folgen  :  sagt  er  .id 
r/úpan   haldi  .ifram   ad   verpa.    þangad  til  hun    hefir  orpid  19  egg/'um,    en 
deyi  ad   (som    Folge  af,    efter)  hinu  tuttugasia  (jApj.  I.  621).  -    6.  for  at 
bet.    ledsagende    Egenskab:    a.    er   hollusla    ad   sundfUlum?    er    Svommc- 
dragl    sund?    bragd   ad   e-u.    Smag    af   n-l;    beislifubragd  er  ad  medalinu : 
abs.    f.    Eks.    i    Ordspr.:   bragd  er  (el.  brögd  eru)  ad  /-.i  barnid  finnur  (om 
n-t   der  gaar  for  vidt),   jfr.  bragd;  gela  e-s  ad  gódu.  illu,  omtale  en  godt, 
daarlig;   hans  er  getid  ad  engu,  han  spiller  ingen  Rolle;    hann  er  reyndur 
ad  gådu.    han   er   kendt  som  en  brav  Mand.   ~    b.  for  at  belegne  Værdien 
af   den    ledsagende    Egenskab:    þad  er  engin    båt  ad  þessu,    delle  er  ingen 
Forbedring;    þad    er    ekkert     (litid)     mark     ,id    því,     det     belyder     ingen 
Ting,    har   ikke  meget  at  sige ;    þad  er  ekkert  lid  ad  honum,    han  duer  ikke 
til    n-t,    der    kan    ikke   ventes   nogen    Stolte   fra    ham;   þyk/a   sðmi  ad  e-u, 
regne  n-t  som  Ære;  þad  er  mikill  sómi  ad  þvi,    del  er  til  megen  Ære.  — 
7.  i  overf.  Bel.  i  Forbindelse  med  Verber,  som  bel.  vu  rd  e  re,  ag  te,  »kat  t  e 
o.  lign.:  meta  ad  miklu,  litlu  osv.,  vurdere,  agte  höjl,  (for)  ringe ;  hann  spurdi, 
hvad  henni  væri  ad  því  (hvad  hun  mente  dermed)  (JApj.  I.  374);  þad  hefdi 
eg  Ifka   hugsad,  ad  salt  væri,   en  hvad  er  þör  ad  þvi?   (hvad  kommer  del 


aB  

dig  ved?)  (Myrd.  161).  -  8.  a.  om  Mangel  el.  Fejl :  e-8  er  sS  c-ii,  n-t  er 
galt   ved,   i  Vejen  med  n-t,   n-t  fejler  n-t;   elliptisk :  Iwað  er  aB?   Hvad  er 
der  i  Vejen?  \>\'kir  vist  ekhi  margt  aB  (man  har  vist  ilike  synderlig  imod), 
þó  aB  nðttin   breiBi  sina  skuggablæju  yfir  HfiB  (Eimr.  VI.  196);   e-B  er  aB 
e-m,  en  lider  af  n-t;  þaB  er  þaB  sen  aB  honum  er,   det  er  hans  Svaghed; 
hann    var   bæði  þjófur   og   annaB  ilt  aB  honum    (og  havde  andre  slemme 
Fejl)    (7ÁÞJ.    II.    119);    (Ordspr.)   aB  er  nokkuB,    þó  vel  fari,    der  kan  godt 
være   n-t   i  Vejen,    selvom  det  gaar  godt.  —    9.  i  Det.  efter,   hvor  der  er 
Tale   om  n-t,   der  har  Indflydelse  paa  ens  Beslutning:   fara  aB  råBum  e-s, 
folge    ens    Raad,    gaa    efter   ens    Raad ;    fara    aB    mantigretnaråliti,    domme 
efter  ydre  Anseelse.  —  10.  med  adj.  om  et  Forhold  til  el.  overfor  n-t:  kær, 
eiskur  aB  e-m,   som  holder  af,  gærne  slutter  sig  til  en  ;  vandur  aB  virBingu 
sinni,  ærekær;  m/er  er  ekkert  aB  honum  (A. -Skaft.)  =  m/'er  er  ekkert  um 
hann,  jeg  kan  ikke  lide  ham,  jeg  har  ikke  n-t  tilovers  for  ham.  —   11.  for 
at  bet.  Overensstemmelse  med,  kan  oftest  overs,  med  efter:  aB  sogn,  efter 
Sigende;   aB  sogn   hans,   efter  hans   Udsagn;   aB  lögum,   efter  Loven;  aB 
råBi  hans,  efter  hans  Raad;  aB  óskum,  efter  Ønske;  aB  vonum,  efter  For- 
ventning, som  det  var  at  vente.  —  12.  i  en  Del  næsten  adv.  Udtryk:  aB  ful/u, 
til   fulde,   fuldt   ud,   fuldkomment;   aB  visu,  ganske  vist;   aB  mun,   aB  råBi, 
aB  marki,   for  en  stor  Del;   alt  aB  einu,    ')  (þrátl  fyrír  þaB),   alligevel;   ') 
(alveg  eins),    ganske  paa  samme  Maade ;    aB  eih'fu  f=  eiliflega),   i   Evighed  ; 
aB   rjettu    (=z  rjeiltlega),    rettelig,    med    rette;    aB   Itkindum,    rimeligvis;    ad 
sönnu,    ')    sandt ;   þaB   er  orB   og   aB  sönnu,    det  var  et  sandt  Ord  ;   þaB  er 
haft  aB  sönnu,    man  anser  det  for  sandt;   ')  (reyndar),  ganske  vist.  —    Se 
iovrigf   under  Verber  og  Adjektiver.  -    IV.   adv.,  lok.  1.  om  Bevægelse 
hen  imod  et  Sted,  med  Bevægelsesverber  som  ganga,  koma,  i  Virkeligheden 
kun   en   ellipt.  Brug  af  Præpositionen:    hann  kom  aB  rjett  i  því,    han  kom 
(uforvarende)  lige  i  det  Øjeblik;  hann  kemurþaraB.  sem  maBur  hafBi  hleypt 
niBur  hesli,  han  kommer  til  (et  Sted),  hvor  en  IWand  havde  redet  sin  Hest 
fast  i  Dyndet  (7ÁÞJ.  I.  6);  -    abs.  koma  aB,  lande  (om  Robaade);  -  for- 
stærkende: hann  gekk  mjög  aB  fram,  han  gik  meget  langt  frem  (II.  I.  99). é 
~  2.   fra  andre  Steder,  udefra :  þaB  horgaBi  sig  belur  aB  kaiipa  þá  (hesta) 
aB,  heldur  en  aB  ala  þá  upp  heima  (Lögb.XXIV,  52, 2, 2.Sp.);  undaneldisdýr  eru 
fengin   vid  og   viB  aB   (kobes  af  og  til  fra  andre  Steder)  (Austri  '11,  142). 
-  3.  om  Retningen:  sunnan  aB,  fra  Syd,  fra  Syden,  sydfra,  fra  Sydlandet; 
norBan  aB,  nordfra,  fra  Nordlandet,  fra  Norden;   austan  aB,   vestan  aB ;   — 
ogs.   aB  norBan   /'—  ur  norBuráti),   fra    Nord ;   aB  sunnan  osv.;  innan  aB, 
indvendig  fra;  iitan  aB,  udvendig  fra;  -   i  overf.  Bet.  udenad:  læra,  kunna 
utin   aB   (el.  iitan  båkar),    lære,   kunne   n-t  udenad.  -  4.  (sundur)  fra  hin 
anden:    skilja  e-8  ad,  adskille  n-t;  greina  e-B  aB,  skelne  n-t  fra  hinanden. 
2.    að    [aS]    demonstrativ    og    relativ    Partikel    (tai,    opr.  =  -iþat,    med 
Bortkastelse  af  þ),   anvendt   ogs.  som  rj.  og  Infinitivsmærke.    I.  som  In- 
finitivsmærke   sættes  að  altid   foran    Infinitiven.   Forskelligt  fra  Dansk 
anvendes  det  efter  Verber  som  eiga,  kunna,  verBa,  þora:    hann  å  aB  fara, 
han   skal   gaa;   barniB  kann  aB  lesa,    Barnet  kan  læse;   jeg  verB  að  hætta, 
jeg  maa  holde  op ;  —  endv.  i  Sætninger  som  :  þaB  er  aB  segja,  það  er  aB 
skilia,  det  vil  sige.  ]fr.  ogs.  følgende  Undtagelser.  —  (Undtagelser,  hvor  aJ 
ikke  bruges  foran   Infinitiv:  1.  (ligesom  i  Dansk  og  Engelsk)  efter  Hjælpe- 
verberne munu,  skulu,  vilja:  jeg  mun  koma,  jeg  vil  komme;  /eg  skal  fara 
(ikke   skal  aB   f.),    jeg    skal    gaa ;    hann  vlll  gera  þaB,    han  vil  gore  det.   — 
2.    kunna,    mega,    i    visse    Forbindelser:    vera    kann    (men;    þaB   kann    aB 
vera),    vera    må;    þaB   må   segia,    man   kan    sige.   —    3.    lála :    hann    l/et  þá 
fara,  han  lod  dem  gaa.  —  4.  is.  i  ældre  Sprogbrug  ogs.  med  biBia :   hann 
baB  þá   vera   (bad   dem   blive),   nu   i    Reglen:    hann  baB  þ,i  aB  vera.  -  5. 
med  þi'kja,   þykjast :    hann  þykir  vera,    han  anses  for  at  være;    hann  þykir 
vera    niskur;    —    hann  þykist   mikill   maBur,    han    mener    at    være    en    stor 
Mand ;    mjer  þykir  vera   heldur  en  ekki  óveBur,    jeg   synes   (at)   det   er  et 
forrygende   Uvejr.  —   6.   med   acc.   med  Infinitiv,   a.  med  Verberne  hugsa, 
hyggja,   ætla,    halda,    i    Betydningen  'tænke',    "tro-,    men  saasnart  de  faar 
Bibetydningen      ville-,    -agte-  har  de  aB,    i.  Eks.:  jeg  ætla  hann  vera  ekki 
færan  um  þaB,  jeg  tror  ikke  han  er  i  Stand  dertil,  men :  jeg  ætla  aB  fara  å 
staB,   jeg   agter  at  tage  af  Sted.  —   b.:  jeg  vissi  hann   vera   áreiBanlegan 
mann    (=   jeg  vissi  ad  hann   var  áreiBanlegur  maBur);    —   mier  reyndist 
þaB  vera  gott,    efter  min   Erfaring  var  det  godt ;    hann  sagBi  hann   vera 
bestå    mann    C=  sagBi  aB  hann  væri  besti  maBur).  —    7.   s/å,  lila,  horfa  á, 
heyra,    som    i    Dansk:    jeg  så    hann    koma,    jeg    saa    ham    komme;   jeg   leit 
hann  fara,  jeg  saa  ham  gaa ;  jeg  horíBi  á  hann  gjöra  þaB,   jeg  saa  ham  gore 
det ;  jeg  heyrBi  hann  kalla,  jeg  horte  ham  kalde.  —  8.  efter  hljåta  og  verda 
i    Bet.    -maatte-  og  enk.  andre  Verber,   naar  de  staar  efter  inf.  af  et  andet 
Verbum:  hjer  inuntu  vera  hljåta,  men:  hjer  muntu  hljóta  ad  vera;  —  fara 
hlýtur  þú,    men :  þú  hlýtur  ad  fara ;  —  allir  þeir,   sem  fara  fýsir  (=  fýsir 
aB   fara);    —   siglingunni  seinka    fer  f=  fer  ad  seinka) ;    vertu   hjå  mjer, 
halla   tekur  deqi  f^   teknr  ad   halla/.    Denne  Sprogbrug   forekommer  nu 
hovedsagelig    kun    i    digterisk    og    i    emfatisk   Tale  og  i  bevidst  Efterligning 
af   Oldsproget.  —   9.   i  Digtersproget  udelades  det  ofte  elliptisk  og  navnlig 
ved    en    Mængde  Verber,    saal.   ofte  eiga,    ganga,    meta,    rada,    nema,    gera 
osv.,    navnlig    naar   de   anvendes    som    Fyldekalk   el.    Hjælpeverber  {hann 
rjeB  fara  =  hann  fór};  endvidere  ved  alle  Verber  med  det  i  det  daglige  Sprog 
nu  ubrugelige  nægtende  Suffiks  -at).  —  U.  demonstrativt  mectcomp.  for- 
stærkende  Meningen   (jfr.   eng.    -the  ),    idet   der  hentydes  til  en  Omstæn- 
dighed,   der    frembringer   en   foroget  Virkning,    kan    oftest  oversættes  med: 
saa  meget  (:=  aB  þvt  skapi,  þess,  ~  þeim  mun,  því),  saa  meget  mere, 
endnu.  -    Har  ofte  et  folgende  relativt  aB  el.  þó  (aB),  sem,  þar  sem,  er, 
ef  foran   det   andet  Sammensætningsled.  —  a.   vér  álitum   hvem  aB  meiri 
(endnu   större)   mann,   sem   kann  aB  taka  sönsum   (Eimr.   V.  44);  þú  ert 
þvi  verri  madur,   ad  þú  ekki  nennir  aB  gera  neitt,    du  er  et  endnu  slettere 


aðal- 


Menneske,  fordi  du  ikke  gider  gore  noget;  leg  skal  gera  þaB  og  aB  heldur, 
(þar  sem)  aB  þú  lofar  mjer  borgun  fyrir,  det  skal  jeg  gore,  saa  meget 
mere  som  du  lover  mig  Betaling  derfor.  —  b.  efter  en  Nægtelse  (^  fyrir 
þaB):  jeg  er  engu  aB  bættari,  þó  jeg  fái  þessar  fáu  krónur,  jeg  er  ikke 
bedre  hjulpen,  selvom  (fordi)  jeg  faar  disse  faa  Kroner;  honum  er  engu 
aB  bæltara,  þó  hann  bjargist  af  i  svipinn,  ef  hann  svo  fær  ekkert  til  aB 
lifa  á  ad  staBaldri,  han  bliver  ikke  meget  bedre  stillet,  selvom  han  bliver 
reddet  ud  af  den  bjeblikkelige  Vanskelighed,  hvis  han  saa  intet  faar  at 
leve  af  til  Stadighed;  aB  heldur,  alligevel,  til  Trods  derfor;  þð  sumir  .  .  . 
ekki  seti  þaB  á  réttan  stad  ad  heldur  (ÞThLfr.  I,  213).  -  c.  med  Ude- 
ladelse af  en  relativ  Partikel:  hann  er  madur  ad  verri,  han  er  en  værre 
Mand  (paa  Grund  af  sin  Gærning);  ekki  var  skap  þeirra  ad  minna,  deres 
Karakter  var  langtfra  blevet  mindre  hæftig  (ved  det  skete)  (]ÁÞi.  I,  476); 
þad  er  ekki  minni  nautn  i  ad  lesa  hana  fyrir  þvi,  heldur  aB  meiri  (endnu 
stðrre)  (Eimr.  XVII.  71).  -  III.  ej.  at;  med  et  forcgaaende  demonstra- 
tivt adv.  el.  Partikel:  1.  a.  svarende  til  svo,  saa,  for  at  betegne  Forhold: 
svo  mikid  .  .  .  ad,  saa  meget  ...  at;  undertiden  med  Udeladelse  af  svo: 
hann  datt  ofan  af  klettinum,  en  undir  var  mjukur  sandur,  og  þaB  hlífBi 
honum,  ad  (sædvanligere;  si>o  aB)  hann  sakaBi  ekki.  —  b.  svarende  íúþó: 
alligevel,  desuagtet:  þætti  mjer  þó  rjett,  þitt  svar,  BöBvar,  ad  nu'ns  væri 
móBurlands  málfar,  BöBvar  (lónAras.),  jeg  vilde  alligevel  synes  dit  Svar 
var  rigligt,  hvis  (Latin)  var  mit  Moderlands  Sprog.  -  2.  a.  brugt  relativt, 
svarende  til  et  foregaaende  demonstrativt  Pronomen  el.  Adverbium;  med 
Indikativ  i  fortællende  Sprog;  þaB  var  einu  sinni,  aB  hann  gekk  ÚI,  det 
hændte  engang,  at  han  gik  ud.  —  b.  svarende  til  þaB  ad  (latinsk  acc. 
med  Inf.)  dels  med  conj.,  dels  med  ind.:  jeg  vildi  að  þú  færir,  jeg  vilde, 
at  du  skulde  gaa ;  hann  så  ad  hann  fór  (=  hann  så  hann  fara),  han  saa 
ham  gaa  el.  a»  han  gik;  eftir  ad  f=  þá  er)  hann  var  farinn,  efter  at 
(da)  han  var  gaaet.  -  c.  i  indirekte  Tale  (lat.  -ita  ut):  ef  svo  kann  fara, 
aá  þeir  láti  segjast,  hvis  det  skulde  hænde,  at  de  lader  sig  sige.  —  d.  i 
Bet.  -for  at-  ^=  til  þess  ad),  dels  med  Infinitiv:  hann  sendi  mann  ad 
kaupa  hesta,  han  sendte  en  Mand  for  at  kobe  Heste;  fara  aB  finna  mann, 
gaa  for  at  træffe  en  Mand;  —  dels  med  Konjunktiv:  aB  allir  vili,  for  at 
alle  kan  vide;  Gisli  baB  Þorslein  å  eftir  aB  riBa,  aB  hestar  sneri  eigi  aftur 
(GKonÆf.l59).-e.  med  Nægtelse  i  Bet.  -for  at  ikke  {\ai.  ne):  hann  hegndi 
þeim,  aB  f=  til  þess  ad,  svo  ad)  þeir  ekki  skyldu  gera  þad  framar,  han  straffede 
dem,  for  at  de  ikke  skulde  gore  det  igen ;  denne  Sprogbrug  maa  dog  nu 
hovedsagelig  betragtes  som  litterær  og  antikiserende;  þar  voru  settir  verdir, 
ad  enginn  skyldi  fara  i  gegn,  der  blev  stillet  Vagtposter,  torat  ingen  skulde 
gaa  der  igennem.  -  f.  med  Nægtelse  i  Bet.  -at  ikke-  (lat.  ut  non);  hann 
var  svo  sterkur,  aB  ekki  var  hægt  ad  sigra  hann,  han  var  saa  stærk,  at 
han  ikke  kunde  besejres.  —  g.  begyndende  en  Sætning,  fortsættende  Tan- 
ken fra  det  tidligere  sagte:  ad  jeg  ekki  lali  um,  for  nu  ikke  at  tale  om  -. 

-  h.  svo  aB  ')  (=  þannig  aðA  saa  at;  ')  (—  til þess  ad),  for  at;  til þess  ad 
(=.  svo  ad),  for  at.  -  3.  i  Forbindelse  med  andre  Konjunktioner:  a.  þó 
ad  (sammentr.  þóll),  selv  om,  skbnt :  þó  aB  heimurinn  sje  slæmur  (selvom 
Verden  er  daarlig)  er  samt  best  ad  lifa;  þvi  ad  (=  þvi),  fordi,  thi,  for: 
þvi  ad  þaB  er  best  aB  vera  áreiBanlegur,  fordi  det  er  bedst  at  være 
paalidelig;  því  aB  viB  erum  breyskir,  thi  vi  er  skrobelige;  þvi  ad  þaS 
skal  jeg  mi  (bara)  segja  þjer,  aB  .  .  .,  for  det  skal  jeg  bare  sige  dig,  at 
.  .  .;  af  því  ad  (=  af  þvi),  fordi :  hvers  vegna  ?  —  af  þvi  ad, 
hvorfor?  -  fordi;  med  því  ad.  fyrir  þvi  aB,  af  þvi  aB,  tir  þvi  aB, 
siden.  —  b.  pleonastisk,  is.  i  daglig  Tale:  ef  aB  (i^  ef),  hvis,  dersom; 
meBan  ad  (=  meBan),  medens;  nema  ad  C—  nema),  undtagen;  fyrst  ad 
(—  fyrst),  siden  ;  eftir  ad,  sidan  aB  f~  sidan),  siden ;  hvort  ad  ^=  hvort), 
om;  þegar  ad  (^  þegar)  hann  kom,  þá  .  .  .,  saasnart  han  kom,  saa  .  .  .; 
firrst  ad,  siden.  —  IV.  som  rel.  Partikel;  relativt  efter  pron.  inter.  cl. 
adv.  i  Begyndelsen  af  en  indirekte  Spörgesætning,  som  dermed  forbindes 
med  Hovedsætningen;  denne  Sprogbrug  er  alm.  i  ældre  Islandsk  og  fin- 
des ogsaa  endnu,  men  som  oftest  udelades  ad  i  saadanne  Forbindelser, 
ti.  mjer  stendur  á  sama  med  hverjum  aB  jeg  er  (cl.  jeg  er),  det  er  mig 
ligegyldigt,  hvilket  Parti  jeg  horer  til ;  i  hverjum  ad  eru  steintröppur  (]01. 
Ind.  89);  á  hverri  eykt  aB  var  i  munnicgu  samtah  viB  Satan  (lÓIInd.  284). 

—  2.  (=  ed);  ofte  pleonastisk  efter  relative  og  demonstrative  Pronominer: 
sem  aB  (-sem).  ^hver  aB  (=  hver),  så  aB  (=  så  eB).  -  3.  i  Bet.  som, 
henvisende  til  en  eller  anden  Form  af  et  demonstrativt  Pronomen:  alt 
þaB,  aB  ('-—  alt  hvad)  minna  er  en  1000  krånur,  er  til  einskis  gagns,  en 
Sum,  der  er  mindre  end  1000  Kr.,  er  til  ingen  Nytte;  nu  er  enginn  så, 
aB  viB  mig  viiji  kannast  (]ÓIHH.  26);  hann  var  så  maBur,  ad  mjer  þótti 
mest  til  koma  QÓ\.),  han  er  den  Mand,  som  jeg  har  været  mest  imponeret 
af;  enginn  mun  så,  aB  hann  hafi  ekki  einhvemtimann  reidst.  der  findes 
vel  ingen,  undtagen  han  (3;  som  ikke)  engang  er  blevet  vred.  —  4.  efter 
en  demonstrativ  Partikel:  svo  lengi  aB,  saa  længe  som;  svo  lengi  ad 
enginn  kvennmadur  leysir  af  honum  gjordina   (JÞorkÞjs.  228). 

áð  [au.B]  sup.  af  1.  æja  cl.  5.  á. 

aða  (öðu,  öður)  (a:ða,  ö:ðoel  f.  (zool.)  en  Art  Musling,  no.  Øskjel 
(mytylus  modiolus);  (Talem.)  hann  situr  sem  a.  i  leiru  (om  et  dumt  og 
stivnakket  Menneske),  han  kommer  ikke  længer  end  man  skyder  ham 
(Eimr.  X.  140). 

1.  aöal  la:ða/l  n.  1.  Natur,  Karakter.  -  2.  Kendemærke,  Ejendomme- 
lighed: (Talem.)  slikt  er  heimskra  a.,  derpaa  kan  en  Daare  kendes  (DM0. 
i  Logr.  '11,  113);  þad  er  hans  a.,  det  er  hans  Særkende.  —  3.  Hovedsag: 
adalid  er  þad,  aB  .  .  . 

2.  aðal-  [a:3a/]  som  forste  Del  af  et  sammensat  Ord  svarer  oftest  til 
Hoved-  i  Dansk,  höfuB-  i  ældre  Islandsk.  -  I  det  folgende  opregnes 
der  kun  en  Del  af  de  utallige  Sammensætninger,*50m  kan  dannes  hermed. 


aSalaSferB 

-afifero  l-aS-ffra]  f.  Hovedmelode.  -afigreining  (-aö-gremlijkl  f-  Houed- 
jdskillelse,  Hovedforskel,  -aðhald  [-a;þ(h)alt]  n.  Hovedstolte;  jfr.  ad- 
hald.  -a6setur  (-aOsfdoo,  -aðsftoo)  n.  Hovedsæde,  -afleiðing  (-av- 
lEÍÖiiik]  f.  Hovedfolge.  -áhersla  [-auihfosla]  {.  Hovedbetoning,  Hoved- 
tryk,  -ahkeri  [-ahlsErl]  n.  Hovedanker,  Livanker,  -ákvæöi  [-au:kvaiOl] 
n.  Hovedbestemmelse,  Hovedforskrift.  -all  (-audX]  m.  Hovedgren  af  en 
Flod,  Hovedrende  (ÞThLýs.  I.  297);  ifr.  all.  -annmarki  |-an-mao(,l| 
m.  Hovedfejl.  -ástæða  l-au:sdaiOa]  f.  1.  iaðjlröksemd)  Hovedgrund."  — 
2.  (aðahrsökj  Hovedaarsag.  -athæfi  l-a:t(h)aivll  n.  Hovedbeskæftigelse 
(is.  i  nedsættende  Betydning),  -athofn  |-a:l(h)öbvl  f.  Hovedbeskæfti- 
gelse, -atriöi  l-a:drlðl,  -a:trlðil  n.  Hovedpunkt,  Hovedmoment,  -atvinna 
|-a:dvlna,  -a:tvlnal  f.  Hovednæringsvej,  det  som  man  hovedsagelig  lever 
af:  a.  hans  i'ar  að  sópa  gåtur,  han  levede  hovedsagelig  af  Gadefejning. 
-atvinnuvegur  (-a:dvlnov£qOo,  -a:t-|  m.  Hovednæringsvej,  -bardagi 
(-bar-daijl]  m.  Hovedslag,  -bein  [-brr.n]  n.  1.  Hovedben,  det  vigtigste 
Ben.  -  2.  det  oprindelige  Ben  (mods.  beinauki).  -birg6ir  [-blr-(q)aiol 
fpl.  Hovedforraad.  -bjargræöi  l-bjar-graiOl|  n.  den  vigtigste  Udve'j, 
Hovednæringskilde.  -bjargræeisstofn  (-bjar-graiSlsdob-vl  m.  (den)  vig- 
tigste Næringskilde.  -bjargræðisvegur  l-bjargraiOlsvE-qÐo]  m.  Hovednæ- 
ringsvej, -bliber  l-blau:bfo]  n.  (Frugten  paa  vaccinium  myrtillus)  Blaa- 
bær.  -bláberjalyng  l-blauibtnalujkl  n.  Blaabærbusk  (vaccinium  myrtillus) 
-blaft  |-bla:51  n.  Hovedblad.  '-biik  l-bll:kl  n.  Sol:  aðalbliks  sfra-i/, 
Himlen  (Milt.  134).  -blómi  [-blo":mll  m.  herlig  Blomstring  (]Þorl.  II. 
235).  -boð  (.bo:á)  n.  Hovedbud,  Hovedforskrift.  -bo6orö  l-bo;aora] 
n.  Hovedbud.  -bók  l-bo.:kl  f.  1.  (helsia  bak)  den  vigtigste,  fornemste 
Bog.  -  2.  (a.  verslunar)  Hovedbog  (ved  en  Handel),  -bol  |-bo':/)  n.  1. 
Herresæde,  stor  Gaard.  -  2.  (heimajorB)  Hovedgaard  (mods.  hjileiga).  - 
3.  (aðalheimkynnO  Hovedbolig,  Hovedsæde,  -bólfesta  (-bo»lftsda|  f 
Hovedopholdssled.  -bóndi  [-bo-ndl)  m.  Hovedbonde,  Movcdgaardejer. 
-borg  l-bork]  i.  I.  (helsti  borgarhluli)  Byens  Hoveddel  (i  Mods.  til  For- 
stæderne.  —   2.  Ihelsta  borg)   Hovedby,  vigtigste   By. 

a6alborinn  |a:aalbo:rln|  a.  1.  (af  aðalsxlrj,  adelig  fodt.  -  t2.  (skil- 
gelinn),  ægtefødt. 

aBallbót  (a:3albo'.:tl  f.  vigtigste  Middel  til  Forbedring,  vigtigste  For- 
bedring. -burOarcyrir  l-bvrSarsi  riol  m.  Grundporto,  -bústaöur  (-bu- 
staöoel  m.  Hovedopholdssted,  -bær  (-baitr)  m.  1.  =  adalborg  I.  -  2 
=  aSalborg  2.  ~-  3.  -  aSalból  2.  -dalur  |-da;lool  m.  Hoveddal.  -dygð 
l-diq-0,  dlgþl  f.  Hoveddyd.  -dyr  |dl:rl  fpl.  Hoveddør,  -djúp  [-dju-p] 
n.    Hoveddyb.    -dómur    (do-moo)    m.   1.  (ædsti  dåmur)  overste    Domstol. 

-  2.  (helst,  dåmur)  vigtigste  Dom.  -dráttur  |-drauhdO(>l  m.  Hovedtræk. 
-dvalstaður  l-dvalsdaOoi.)]  m.  Hovedopholdssled.  -efni  (-tbnl)  n  1 
Hovedstof;  a.  falnaðar  er  ull.  -  2.  Hovedindhold;  a.  bókarmnar.  -eigind 
lti:|lnt|  f.  Hovedegenskab,  -eiginlegleikur  |-fi:jlnl£qlFÍgO(;,  -Irikoo)  m 
-eiginleikl  [-fi:|lnlEÍi,l,  -leit;i|  og  -leikur  (-Irigoo,  -UikOel  m.  Hoved- 
egenskab, -emkenni  [-tlijlsfnlj  n.  Hovedkendetegn,  Hovedtræk,  -einkunn 
1-riU-gon,  -Eiij-konl  f.  I.  (aðaleinkenm)  Hovedkendetegn.  -  2.  Hoved- 
karakter; a.  nemenda.  = -endir  [-fndn.,]  m.  (mus.)  Helkadence.  = -fer- 
hliomur  l-fEoh).io"mOii|  m.  (mus.)  Dominant-septimakkord,  -fylking  [-fi;i- 
tjiijk.  -filt;.]  f.  Hovedstyrke  (af  en  Hær).  =  -fimmhliómur  |-flmh>.,o  .mOtfl 
tn.  (mus.)  Dominant-noneakkord,  -fyrirhugun  l-fl:rlo(h)vqon|  f.  Hoved- 

ormaal  (AuSfr.  8),  -fyrirliBi  [-fl:rlrllOl)  m.  Hovedanforer.  -fjallgarflur 
l-f|ad7garOOg|  m.  Hovedbjærgkæde.  -fjchirOir  (-fJE:hlrðlnl  m.  Centralkas- 
sercr.  Hovedkasserer,  -fjehirsla  [-fj,  :hl,,,sXal  f.  I.  Hovedkas"se.  -  2.  (a.rik.s- 
ins)  Finanshovedkasse,  -fjoldi  (-fjoldll  m.  det  storste  Antal,  störste  Delen 
den  störste  Del.  -fjörOur  [-fjorOool  m.  Hovedfjord,  -flokkur  |-flohgOp| 
m  Hovedskare  Hoveddel,  -foringi  |-fo:riij,,l|  m.  Hovedanforer.  -forusta 
i-fo:rOsda|  f.  Hovedanforsel.  -frumkvöflull  l-frvmkvööod/.)  m.  Hoved- 
ophavsmand, -fulltrúi  [-fvd/.trull  m.  1.  Hovedrepræsentant;  a.  ijelagsins 

-  2.  Generalkonsul  (Stj.  87,  A,  150).  -fundur  |-fVndoel  m.  I.  ordi- 
nær Generalforsamling.  -  2.  (helsti  tundur)  vigtigste  Mode.  -fæBa  [-faiOal 
f.  Hovedfode,  Hovednæring,  -galdur  I-galdoel  m.  Hovedopgave,  Hoved- 
vanskehgheden  ved  n-t.  -galli  (-gadlll  m.  Hovedfejl.  -garBur  l-garOool 
m,  I.  (helst,  garåur),  den  vigtigste  Have.  -  2.  (helsti  partur  ur  garðtj  de"n 
vigtigste  Del  af  en  Have.  -gata  |-ga:da,  -ga:ta|  f.  Hovedgade.  -góBur 
|-g0":eSøel  a.  god  af  Naturen  (]01.).  -grein  |-grEÍ:„|  f.  1.  Hovedgren.  - 
2.  (alallegund).  Hovedart.  -  3.  (aðalatriði)  Hovedpunkt;  fjorår  aBal- 
greinar  talnafræSmnar,  de  fire  Regningsarter  (Species)  (Stj.  77,  A  20) 
-grundvöllur  l-grvndvödlool  m.  Hovedgrundvold.  -guB  |-gvYÍ|  m 
Hovedgud,  den  vigtigste  Gud.  -guBdómur  |-gvvOdo.mOo|  m.  Hovedgud- 
dom.  -gæBi  l-,,ai:0ll  npl.  Hovedgoder,  -haf  \-hav]  n.'  I.  det  viqiiqsle 
Hav.  -  2.  (úlhaí)  Verdenshav,  Ocean,  -handrit  [-handrlt)  n.  Hoved- 
haandsknft.  -hátíB  l.hau:tií|  f.  Hovedfest.  -heimkynni  l-hrimlilnll  npl 
egentlige  Hiem,  Hovedopholdssted,  -helgidómur  |-hFl<,ldo'.mOol  m 
Hovedhelligdom.  -hellir  [-hEdlly]  m.  I.  (helsti  hellirinn)  den  vigtigste 
Mule.  -  2.  (meginhellir.  mods.  afhellir)  Hulens  Hoveddel  (mods.  Side- 
hule), Hovedhulen,  -henda  (-hEndal  f.  (i  Metrik):  .,.  meiri:  ,dråitkvælt" 
med  to  Helrim  i  hver  Linje;  a.  minni:  „dróttkvælt"  med  to  Helrim  i  2 
4.,  6.  og  8.  Linje,  og  Halvrim  i  I.,  3.,  5.  og  7.  Linje;  begge  disse  Formei 
er  nu  sjældne  i  isl.  Lyrik,  navnlig  den  förste.  -hending  l-hcndiijk|  f. 
Helrim  i  samme  Verslinje  (full  -  gull  osv.).  -hendingasneitt  [-hEndinga- 
sncihll  a.  n.  ufuldkomment  Helrim  (Oåå  ^  bol  osv.)  (HSig.  13) 
-hendur  l-hrndoel  a.  med  Helrim.  -her  (-hF:rl  m.  1.  Hovedhær.  -  2. 
(meginher)  den  stOrste  Del  af  Hæren,  -herstjórn  |-htc.sdío»rdv)  f  I. 
(Vf,rhersl,óm)  Hovedanforsel.  ^  2.  den  vigtigste  Del  af  Anførselen.  = -hy'- 
bylaþvoftiir  [-hi:bllaþvohdoo|  m.  Hovedrengöring.  -hljomur  [-h>.io»:mOeJ 
m.  (mus.)  Hovedklang,  -hlunnindi  [-h).vn:indi)  npl.  Hovedfordel,  -hluti 


aSalsstjett 

|-h;.Y;dl,  -hi.Y:tll  m.  Hoveddel,  den  vigtigste  Del.  -hluttaka  [-hÅvhtaga, 
-taka)  f.  Hoveddeltagelse,  -hlutur  [-hXVidog,  hXY:tOe)  m.  Hoveddel, 
Hovedandel,  -hreyfing  [-hgfi:viijkl  f-  Hovedbevægelse,  -hugsun  [-hY^'s- 
On]  f.  Hovedtanke,  -hvel  \--/yie:l,  -kvE:/]  n.  Hovedrunding;  gengur  niBur 
af  aBalhveli  l/atnajåkuk  (ÞThLýs.  II.  39).  -hvöt  l-xwö:t,  -kvö;tl  f.  Hoved- 
drivfjeder,  Hovedmotiv,  -höfn  [-höb-v]  f.  Hovedhavn,  vigtigste  Havn. 
-höfundur  |-ho;vondOol  m.  Hovedforfatter.  -yfirburBir  l-i:virbvrSlei 
mpl.  Hovedfortrin,  -innihald  |In:lhall|  n.  Hovedindhold,  -inntak  |-In-|akl 
n.  Hovedindhold,  -kaupstaður  l-köyf-sdaðon|  m.  Hovedkobstad.  -kaup- 
stcfna  l-köyf-sdebnal  f.  vigtigste  Marked,  -kirkja  l-lilo-i,al  f.  1.  Hoved- 
kirke. -  2.  (meginkirkia)  den  egentlige  Kirke  (i  Mods.  tif  Skibe  og  Kapeller 
osv.).  -  3.  (höfuBkirkja)  den  vigtigste  Kirke  (i  Mods.  til  annexia,  aukakirkja) 
Hovedkirke  (i  et  Præstekald),  -kort  l-koo-t|  n.  Generalkort.  -kraftur 
1-krafdOgl  m.  Hovedkraft.  -kvæBi  l-kvai:5i''|  n.  Hoveddigt,  vigtigste  Digl. 
aBall  (-als,  dat.  aBli)  |a:Oad/.,  -als,  aOllj  m.  I.  Hovedmasse,  den 
store  Mængde,  de  fleste:  hefja  •illendir  nienn  bfgB  hér  eftir  mid/a  öldina, 
en  aðalinn  allan  b\'ggja  Norðmenn  um  IS30  (Eimr.  IX.  99);  aSallinn  af  e-u. 
Hovedmassen,  Hoveddelen  af  n-t.  -  2.  (herradåmur)  Adslskab.  -  3. 
(herrastieti)  Adel.  -  4.  =  aBal,  Natur;  (Ordspr.)  fill  þekkir  sinn  aBal, 
Elefanten  kender  sin  Natur  (G].). 

aBallland  [a:Salantl  n.  Hovedland,  -lega  (-le-qa)  adv.  (a8  mest,, 
leyti)  hovedsagelig,  -legur  [-lE-qOul  a.  I.  egentlig,  naturlig,  oprindelig.  -■ 
2.  (jfr.  aðall  2)  adelig,  -lykill  l-ll:i,idX,  -ll:lild>.l  m.  Hovednogle,  -lysing 
|-li:siijkl  f.  Hovedbeskrivelse,  -lifur  (-Ii:d0(.,  -I[:t0iil  m.  Hovedfarve 
-lögbók  1-löq.bo'kl  f.  Hovedlovbog,  -lögmál  (-löq-mau/l  n.  Hov-dlov 
-maOup  (-ma:Oo.,.|  m.  Hovedmand,  Hovedperson,  -magn  |-mag-vl  " 
Hovedmasse:  a.-iå  af  sildinni.  -mål  (-mau;/|  n.  I.  (aðalalriði)  Hovedsag. 
-  2.  (hetsta  umlalsmál)  Hovedsag.  -  3.  (ffrir  rjetli)  a.  Hovedsag  (i  en 
Proces).  -  b.  den  oprindelige  Sag  (mods.  gagnsök).  -  4.  (aBaltunga) 
Hovedsprog,  det  vigtigste  Sprog.  -máUpaHur  l-maulspaudOBl  m.  Ho- 
vedparten el.  en  af  de  to  Hovedparter  (i  en  Sag),  den  vigtigste  Part 
-málsverður  [-maul-svErÖÐo)  m.,  -máltiB  l-maultiÆ|  I.  (helsta  máltiB) 
Hovedmaallid.  -  2.  (jBalhluti  máltiðar)  Maaltidets  Hoveddel,  -mark 
|-ma()k|  n.  1.  (höfuBtilgangur)  Hovedformaal.  —  2.  (fjarmark)  del  vig- 
tigste Ejermærke  paa  et  Faar  el.  andre  Husdyr  (mods.  undirben).  -mark- 
miB  l-maegmlil  n.  Hovedhensigt,  .Hovedformaal.  -máttarefni  [-mauhdar- 
rbnll  n.  Hovedstof,  Hovedgrundlag,  -megin  l-mEÍ:jln|  n.  Hoveddel,  Ho- 
vedmasse, storste  Delen  af  n-t.  -mein  l.mFÍ:nl  n.  Hovedskade,  -mein- 
ing  |-mEi:nii)kI  f.  Hovedmening,  vigtigste  Mening,  Hovedanskuelse. 
-merki  |-mFy.(jl|  n.  1.  Hovedkendetegn.  -  2.  (aBalllaggj  Hovedfane. 
•merkmg  [-mFeVjiijkl  f.  Hovedbetydning.  -miB  l-mi:i|  n.  1.  (höfuBtil- 
gangur)  Hovedformaal.  -  2.  (helsta  fiskimiB)  vigtigste  Fiskebanke. 
t-mildi  l-mildil  f.  Guds  Naade  (LFR.  VIII.  108).  -mynd  [-mintl  f. 
I.  (helsia  mynd)  Hovedbillede,  vigtigste  Billede.  -  2.  (frummynd)  Origi- 
nalbillede, -mismunur  [-mi:smYnOi;l  m.  Hovedforskel,  -nafn  [-nabvj  n 
Hovednavn,  -nafnaskrá  |-nabnasgrju|  f.  Hovedregister,  -nefnd  l-nFrnt] 
f.  I.  (mods.  undirnefnd)  Hovedkomilé,  Hovedkommission.  -  2.  (helsia 
nefnd)  den  vigtigste  Komité  el.  Kommission.  -niBurstaBa  (-nlOo'osda  Sal 
f.  Hovedresultat,  -næring  [-nai:riijkl  f.  Hovednæring,  Hovednærings- 
middel, -orsök  (-oe-sðkl  f.  Hovedaarsag.  -orusta  |-o;rosdal  f.  Hoved- 
slag, det  afgorende  Slag.  -pipa  |-pi:ba,  -pi:pa|  f.  HovedrSr.  -pósHeiB 
l-po's-dlEið|  f.  Hovedpostvej.  -póstmeistari  l-po"s-dmFÍsdarll  m  1 
Overpostmester.  -  2.  Minister  for  Postvæsen  (eng.  Post,„aster  General). 
-postur  l-po'sdoel  m.  Hovedpost  (mods.  aukapåstur).  -póstvegur 
l-po's-dvEqOel  m.  Hovedpostvej.  -prof  l-pro";./|  n.  I.  Hovedprove  Ho- 
vedeksamen. -  t2.  (håfuBtilraun)  Hovedeksperiment.  -  t3.  (höfuSsö'nnun) 
Movedbevis.  -prifgrein  |-pro"vgrEÍn)  f.  Hovedfag,  -regia  l-rrglal  f 
Hovedregel,  -reitur  |-rFÍ:dOo,  -rFÍ:tOn|  m.  (aBalhluli)  Hovedafdeling,  (i 
flagg.)  Hovedfelt  (i  et  Flag  e.  desl.),  (i  garSi)  Hovedbed  (i  en  Have)  -rif 
l-rl:H  n.  -ægte-  Ribben  OHall.).  -rfki  |-ri:.,l,  -ri:lil|  n.  Hovedrige  -rit 
l-rl:l|  n.  I.  (frumntj  Original.  -  2.  (helsta  ril)  Hovedskrift,  -rjeft  l-rJFhl  I 
f.,  se  fiárrjett.  -rjettur  |-rJEhdO(.|  m.  Hovedret,  -rot  l-ro":t|  f  Hoved- 
rod, Hovedaarsag.  -rúnir  |-ru:nla|  fpl.  Hovedruner,  de  ældste  vigtigste 
Runer  (BH.),  -rödd  |-röfl  f.  Hovedstemme,  -röksemd  [-rö  ksFmtl  f 
Hovedgrund,  -salur  l-sa:loel  m.  Hovedsal,  Hovedværelse,  -samkomu- 
staBur  |-samkomosda:0OQ]  m.  Hovedsamlingssled. 

aBaUbarn    |a:3alsbad-v,    .bar-dv|    n.     Barn    af    adelig    Slægt,    -brief 
l-br|F;i/|  n.  Adelsbrev. 
^  aBalsegulafl  (a;Oalse:qolab).l  n.  =  almagn. 
aBals-eigin  |a:öalsci:ilnj  n.  Karakter. 

aBal  setning  |a;BaIsEhdnii)ki  f.  Hovedsætning,  -selur  l-sfdon  -set- 
Ool  n.  Hovcdbohg,  Hovedopholdssted,  Hovedgaard.  -sigur  |-sfq'oo|  m 
Hovedsejr.  -sjúkdómur  l-sju:kdo"mønI  m.  Hovedsygdom,  -skáli  |-sgau:lli 
m.  den  stðrste  el.  vigtigste  Del  af  en  Hal  (se  slaii).  -skemtun  l-sueu-d- 
On,  -s,,Fmton|  f.  Hovedforlystelse,  -skylda  |-3(jll-da|  f.  Hovedpligt'  for- 
nemste Pligt.  -skilyrBi  |-sijE:IirOi)  n.  Hovedbetingelse,  -skyrsla  (-siiio-slal 
f.   Hovedberetning.  ~ 

aBalskona  (3;3alsko:na)  f.  adelig  Dame,  Kvinde  af  Adel. 
aBaliskra  [a:ðalsgrau:J  f.  Universalkatalog.  -slagæS  l-sla:'qaiij  f.  Hoved- 
pulsaare. 

aBale  maBur   |a:ðalsnia:ðoe)   m.   Adelsmand,   -mannatala  (.mana(a:la| 

'  Foj-b.:  taka  i  a.tål,,.  adle.  -mær  l-mai:r|  f.  Adelsfrokcn.  -nafn  l-nab'v| 
n.  Adelsnavn,  adelig  Titel. 

aBalaól  la:ðalso":/|  f.  Hovedsol.  -aparisjóBur  (-sbatrlsioi-OooI  iii. 
Hovedsparekasse,  -spurning  l-sbYrdniijkl  f.  Hovedspargsmoal. 

aBalsstjetl  la:0al9dJEhtJ  f.  Adelstand,  Adel. 


aðalsfaðu 


ovedsted.  -starf  l-s«ai"i' 
dopgave.  -slefna  l-sdfb': 
visende    Kurs;    TJell    a., 


n.  Hoved- 
al  f.  Hoved- 
qeneral    ret- 


aðalstaður  |a:ðalsda:ðOo|  m.  H 
beskæftigelse,  Hovedforretning,  Hove 
retning;  misuisandi  a.,  general  mis 
visende  Kurs  (Stj.  90,  A.  36). 

aðalstign  la:ðalstig-v]  f.  AdelsUab. 

aðallstigi  |a:5alsdi:ill  m.  Hovedtrappe,  -stjarna  |-sdiar'dna,  -sdjad-na] 
f.  Hovedstjærne.  -stjctt  |-sdÍEht|  f.  Hovedstand,  -stjórnandi  (-stJ0"r-dn- 
andll  m.  1.  (verslunar  osfr.)  Hovedbestyrer  (af  en  Forretning  el. 
desl.).  -  2.  frikis)  Hovedregent  (en  Slats),  vigtigste  Medlem  af  en  Re- 
gering. -  3.  (fielags)  vigtigste  Bestvrelsesmedlem  (i  en  Forening),  -slofn 
|-sdob-v|  m.  1.  (á  trje)  Hovedstamme  (paa  et  Træ).  -  2.  (helsti  bústofn) 
den  vigtigste  el.  storste  Del  af  de  til  en  Huslioldning  horende  Kreaturer  og 
Faar  o.  des),  -stólpi  l-sdo"Á-bl,  -sdo"rpl|  m.  Hovedstolte,  Hovedpæl, 
Hovedpille,  jfr.  stålpi.  -stræti  l-5drai:dl,  -sdrai:tl|  n.  Hovedgade,  -stöð 
|-sdö:a]  f.  1.  (aSalvistaruera)  Hovedopholdssted.  —  2.  (hers)  Hovedkvarter 
(for  en  Hær).  —  3.  (å  járnbraut,  sima  osfr.)  Hovedstation  (Jærnbane-, 
Telegraf-  osv.). 

aðals[veldi  |a:ðal5vel-dl|  n.  Adclsmagt,  Adelsvælde,  -þótti  |-þo"hdlJ  m. 
Adclsstolthed. 

aðallsækjandi  |a;ðalsai:rjandl,  -sai:6andll  m.  Hovedcitant.  -sæti  |-sai:dl, 
-sai:tl|  n.  vigtigste  Sæde,  vigtigste  Plads. 

aðalsætt  la;ðalsaiht|  f.  adelig  Familje. 

aðallsök  [a:Oalsö:l<|  f.  I.  (i  en  Proces)  Hovedsag  (mods.  Accessorium). 
—  2.  (adalákæra)  Hovedanklagc,  det  man  hovedsagelig  anklages  for.  Hoved- 
skyld,  -tálmi  l-taul-mll  m.,  -fálmun  |-tau|-mO;i]  f.  Hovedhindring,  den 
storste  Hindring,  -tegund  L-tr;qont|  f.  (bot.)  Hovedart.  -tilgangur  Itll-- 
gauijgool  m.  Hovedhensigt,  Hovedojemed.  -tilskfpun  l-tllsijlbon,  tll- 
sljlponf  f.  Hovedforordning,  den  vigtigste  Forordning,  -tjald  |-tjal-t|  n. 
Hovedtelt.  -torveldleiki,  -leikur  j-lorvEldlEKjl,  -Ifiljl,  -Irigoe,  -leikOQl 
m.  Hovedvanskelighed,  -trje  |-trjr:|  n.  Træstamme  (mods.  sre/nar.  Grene); 
(Ordspr.)  så  sem  eignasl  aðallrjeð,  eignasl  rerður  kvisti  með  (G].),  jfr.i 
man  maa  tage  det  onde  med  det  gode.  -tru  (-tru:|  f.  Hovedreligion,  -tröl! 
l-tröd-il  n.  1.  (helsia  tröll)  Hovedtrold,  vigtigste  Trold.  -  2.  (allröll)  Fuld- 
trold (mods.  hálítröll).  -túlkur  |-tu).-gOo,  -tul'kool  m.  Hovedtolk, 
Hovedforkæmper  for  n-t.  -umsjá  l-Vmsjau]  f.,  -umsión'  |-Vm-- 
sjo"«!  f.  Hovedopsyn,  Overopsyn,  -umsjónarmaður  [-Vmsio"narma:5og| 
m.  Overopsynsmand,  Overinspektor,  -undirrót  |-Yndlro"t|  f.  Hovedaar- 
sag.  -undirstaða  l-Yn-dlosda-Balf.  Hovedgrundlag,  -upphæð  |-vhp(h)aiai 
f.  Hovedsum.  -útflutningsvara  |-u:tflYhdniijsva:ra!  f.  Hovedudforsels- 
artikel.  -vandkvaeði  |-vantkvaiðl,  -val)--|  npl.  Hovedvanskelighed,  -vara 
i-va:ra|  f.  vigtigste  Handelsvare,  vigtigste  Handelsartikel.  -vegur  |-VE:qO(;l 
m.  Hovedvej,  Hovedlandevej,  -veiöi  |-vEÍ;ðll  f.  1.  den  vigtigste  Del  af  en 
Fangst :  hann  fjekk  nokkuð  af  siltwgi,  en  aðalveiðin  var  /)r/'r  laxar,  han 
fik   en   Del   Foreller,    men   den   vigtigste   Del  af  Fangsten  var  tre  Laks.  - 

2.  Hovedfangst;  spec.  vigtigste  Fangststed:  aðalveiðin  i  ånni  er  i  står- 
iim  h\'l  rjett  ffirir  ofan  bæinn,  det  bedste  Fangststed  i  Aaen  er  i  en  stor 
Fordybning  (et  stort  Hol)  lidt  ovenfor  Gaarden.  -verk  j-vEg-kl  n.  I.  (að- 
alstarfj  Hovedarbejde,  Hovedgærning.  ~  2.  (aöalrit)  Hovedværk,  -viö- 
gjörö  l-vlö'ijörai  f.  Hovedistandsættelse,  Hovedreparation,  -vinna  |-vln:a| 
f.  Hovedarbejde,  -visindi  |-vi:slndll  npl.  Hovedvidenskab,  -von  l-vo:n|  f. 
Hovedforhaabning,  vigtigste  Ha,ib.  -þáttur  |-þauhdoo|  m.  1.  (i  streng) 
den  vigtigste  Snor  (i  et  Reb).  -  2.  (helsti  hluli)  Hoveddel,  vigtigste 
Del:  aðalþátturinn  i  skap/f'ndi  hans,  Hovedegenskaben  i  hans  Karakter.  ~ 

3.  (aSalhluttaka)  Hoveddeltagelse;  hann  åtti  aðalþátlinn  i  þvi  fyrirtæki. 
han  var  Hoveddellageren  i  det  Forehavende,  -þýöing  |-þi:ðÍTjk|  f.  Hoved- 
betydning,  -þjóð  [-þjO";ðl  f.  Hovedfolk,  Hovednation,  -þjóðbraut  |-þio"ð-- 
bröyll  f.  Hovedvej,  Hovedlandevej,  -þræta  |-þrai:da,  -þrai:la|  f.  Hoved- 
trætte,  -þrætumál  |-þrai:domau7,  -þrai:to-]  n.  Hovedstridsspörgsmaal. 
-ætlunarverk  I-aihdlOnarvfo-kl  n.  Hovedopgave,  -ætt  l-aiht|  f.  Hoved- 
slægt. -Bfgar  l-övgagl  fpl.  vigtigste  (værste)  Overdrivelser  el.  Urime- 
ligheder. 

Adamslepli  la:damsEhbln  n.  Adamsæble,  Strubehoved  (=  harkakýli). 
-letur  l-lE;dOe,  -lE;tØel  n.  en  Art  Lönskrift  OAPj.  I.  449). 

áðan  |au;Dan]  adv.  for  kort  Tid  siden,  lige  nu,  nylig:  hann  kom  rjett 
alan. 

aöast    (a)    la:5astl    v.   refl.    bevæge   sig   langsomt:    a.   ur  båh'nu,    se  al 


:  hefði  kona  sin  verid  i  vitordi  og 
vde  været  hans  Medvider  og  hjulpet 
lur  l-blausdrarma:Døo|  m.  Anstifter 
sdOgl  m.  (=  undirróður),  hemmelig 
af    n-I    (is.    i    en    slet    Hensigt). 


komme  op. 

aðlbeining   lao'bti'nirjkl  f.   Bist 
aðbeiningti    med   sjer   (hans    Hustru 
ham   (]AÞj.    II.    118).    t-blást 
af  n-t  (is.  n-t  ondt),    f-blástur  t-blí 
Ophidselse    el.     Agitation,    Anstiftet 

-blæði  (-blai-ðl|  n.  Kongeslion,  Blodsamling,  -borið  [-bo-ria|  sup. 
af  bera  ad,  ske,  hænde,  (se  bera):  heiir  það  opt  aðborið  (]ÁÞj.  1.  23). 
t-bót  l-bo"-t|  f.  —  aðgerð.  Udbedring,  Istandsættelse,  Reparation,  -bristi 
1-brlsdll  n.  (bir/im  flåds)  Begyndelse  af  Flod  (Sch.),  jfr.  aðfall.  -búð 
1-bu-ai  f.  =  aöbúnaður.  - -búöarregla  l-buðarfg-la|  f.  Forskrift  for 
Levemaade,  Sundhedsregel.  -búnaður  [-bu-naSOQJ  m.  1.  Pleje,  Levemaade 
(m.  H.  t.  Fode,  Klædning,  Logis  osv.),  daglig  Indretning;  hann  var 
svo  regllibundinn  i  hátlum,  ad  ei  vildi  hann  lida  nokkra  iimbre\'ting  i 
hversdags  adbilnadi,  idn  og  timaskipan  (BH.  i  ÞThLfr.  III.  43).  -  2.  spec. 
m.  H.  t.  Klæder  og  Sengetöj:  Vigíús  svaf  i  íramhýsi,  ásamt  íleiri  karl- 
mönnum,  vid  litinn  aðbúnad  (]TrSk.  I.  204);  (spilalinn)  ru'mar  um  20 
sjúklinga,  en  hefir  ai  eins  adbt'inad  handa  10  (men  er  kun  indrettet  paa 
at  modtage  10  (Eimr.  IX.  95). 

a&lburSalaus  [aS'bYrSaloysl  a.  1.  (framtakslaus)  uvirksom,  uden  Driftig- 


hed, doven;  Iionunt  var  ekki  gefid  u 
burðalausir  ad  bjarga  ser  (GFrOI.  83). 
n-t:  nu  var  adburdalaust  um  hrid,  nu  sk 
-burðaleysi  [-bYrðalfi'sll  n.  Uvirkso: 
adi).  Mangel  paa  Energi,  -buröamaöi 
somt  Menneske:  Sigurdur  er  a.  tnikill 


1-bVrSoo]  m.  is.  i  pi 
sig  ad  e-u  (i  denne  Det.  er 
saa  atburdur):  (Ordspr.)  ad 
maa  man  forst  lægge  sig  i  S 
inn  gat  notid  sinna  fóta  edí 
Benene  eller  udrette  noget 
ad  landi  af  af  la)  Fangst :  hj. 


aøfyndni 

71    fåtæklingana,  þótli  þeir  vera  ad- 

-  2.  (atburSalausj  uden  at  der  sker 

!le  der  ikke  n-t  mærkeligt  en  Tid  lang. 

nhed  ;  (athafnaleysi,  skortur  á  dugn- 

ir  [-bVrDama:SO()|  m.  driftigt,  virk- 

íbúsýslu  (Eimr.  XII.  129).  -burður 

dhurdir.  1.  (vidleitni,  lilraun)  Bestræbelse,  jfr.  bera 

:.  er  Formen  med  ad  den  almindeligste,  se  dog  og- 

rdur   er   til  alls  fyrst,    vil  man  opnaa  noget, 

m,  jfr.  godt  begyndt,  er  halvt  fuldendt ;  eng- 

okkra  sinna  adburda,   ingen  kunde  staa  paa 

n  helst  (7ÓlInd.  137).  -   2.  (þad  sem  berst 

er  miklll  a.  af  af  la. 


1.  að:dá  lað-dau-j  f. 
legur  l-dauanlF'qOnj  ; 
m.  Beundrer,  -dálcgui 
aðdáanlegur.    -dáun 

[-dauonarvEr'öoQl   a.   = 


jndring.  2.  -dá  [-dau'|  vt.  beundre,  -dáan- 
.  beundringsværdig;  adv.  -lega.  -dáari  [-dau'arll 
'  l-daulE"qOo|  a.,  -dárveröur  |-daurvEr"ðOQ]  a.  ^ 
(-ar)  |-dauOn|  f.  Beundring,  -dáunarveröur 
:  aðdáanlegur.   -deila    l-dEÍial   vt.   1.  (adgreina) 


skelne.  -  t2.  (skilja)  adskill. 

Addi  Iad:ll  m.  npr.  Kælenavr 
Arngrímur  og  Arsæll  (Rvk). 

aðldýpi  |aS-di-bl,  -di'pll  n. 
Landet,  Sleildvb(de),  Braddyb. 
inde  ved  Kysten,  braddyb.  -dr 
orsakir)  forudgaaende  Aarsager 
dende  Tillob :  eiga  sjer  langan 
((hæg)  breyting)  Overgang 


(skifta)  dele  i  flere  Dele. 

n  for  Andrjes  (Borgf.,  Am.),  År 


■  (Vf.,  SI.), 


-diúp  l-dju-pl  n.  dybl  Vand  tæt  ind  til 
-djúpur  [-dju'bOg,  -dju'pOol  a.  dyb  tæt 
igandi  [-dra"qandl|  m.  I.  (tindangengnar 
(iindirbúningur)  Forberedelse,  forbere- 
addraganda,  gaa  langt  tilbage  i  Tiden.  — 
er  þadan  /afnan  a.  inn  i  vindbeltid  (Björl. 


-deiluskáld 


paa  den 


39).  —  b.  (um  halla)  om  Overgangen  til  stejlere  Terræn,  Skraanen :  þó 
væri  oli  orsök  til  ad  ætla  ad  hér  væri  addragandinn  einmitl  meiri  og  bratt- 
inn  minni  (ÞThLys.  I.  9).  -dráttamaður  |-drauhdama:ðOQ|  m.  dygtig 
Husholder,  som  sorger  for  at  Hjemmet  er  godt  forsynet  med  det  nod- 
vendige:  a.  miktll  og  starfadi  i  margu  (ÞGjD.  59).  -dráttarafl  j-drauhdar- 
ab-;.|  n.,  -dráttarkrafturl-drauhdaokrafdoel  m.  Tiltrækningskraft,  -drátt- 
ur  l-drauhdool  m.  I.  (þad  ad  draga  ad  sjer)  Tiltrækning.  -  2.  (astr.)  At- 
traktion. —  3.  (is.  i  pi.)  addrættir,  Tilforsel,  Indsamling  af  Forraad, 
Forsyning  med  det  til  Husholdningen  nodvendige:  bændur  bi'ta  margir  ekki 
ver,  þó  langa  hafi  addrætti  (klarer  sig  ikke  mindre  godt,  selv  om  de  maa 
hente  deres  Livsfornodenheder  langvejs  fra).  —  4.  a.  det  som  man  forer 
hjem,  spec.  Forraad:  vildi  nå  ser  i  ferju  til  ad  flyt/a  heim  aðdráltinn 
(Eimr.    XIII.  196);   addrættir  voru   ærnir,   en  hirzlur  vantadi  (BrlÞf.  106). 

—  b.  overf.;  Tillob:  hefir  lækurinn  enga  addrætti  ur  þessu  dragi  (GFrAlt. 
30).  -dreginn  I-drFÍjml  a.  1.  (mjåkkandi)  som  efterhaanden  bliver  smal- 
lere, smalnende:  addregin  keila.  ~  2.  (þröngur)  snæver:  iilst'nid  er  ad- 
dregid.  Udsigten  er  begrænset.  —  t3.  (þreyttur)  udmattet,  (adframkominn) 
næsten  dod.  -drottun  (-ar,  -anir)  |-dro»hdoi!,  -dro"hdanIo|  f.:  a.  e-s,  a. 
um  e-d.  Sigtelse  (angaaende  n-t).  Hentydning  (til  n-t). 

aBOú  íað:uj  =  aö  þú. 

á  deila    lau:dEÍ-|a]   f.    1.  (adfinning)  Irettesættelse,  Kritik.  —  2.  (ádeilu- 
kvædi)    Satire,    -deilumaöur    [-dEÍ10ma:ðoo|    m.    I.    Kritiker:    á.    aldar- 
farsins.   Kritiker  af  Tidens  Aand.  —  2.  (ádeiluskáld)  Satirike 
l-dEÍlosgaul-ti  n.  satirisk  Digter,  Satiriker. 

aðieins  (a:8EÍnsl  adv.,  jfr.  ad,  kun,  ikkun,  blot:  þvi  a.. 
Delingelse;  kun  fordi,  alene  af  den  Grund;  nema  þvi  a., 
-eiskur  |-ElsgOo)  a.:   a.  e-m,  som  gærne  slutter  sig  til  en. 

ádess  |au:dEs')  n.  Skarn  (BH.). 

aðlfall    lað-fadXl    n.   I.    Havets   Stigen   under   Höjvande   (ir 

—  '2.  Tilstromning:  almi'igans  a.,  sem  ad  streymdi  (Klopst.).  ° -fangabók 
l-fauijgabo":k|    f.    Accessionsprotokol    (ved  et  Bibliotek)   (Stj.  '10,  B.  199). 

aöfangaldagskvöld  |af:auijgada/.skvöl'tl  n.  Aftenen  for  en  af  de  store 
kirkelige  Hojtider,  is.  Juleaften,  -dagur  |-da:qOn|  m.:  a.  jåla,  Juleaftens- 
dag; a.  páska,  Paaskelördag;  a.  hvitasunnu,  Pinselördag. 

aðfara  jaSfa-ra]  a.  indec.  (lil)kommende :  hann  hangir  svo  langt  uppi'  i 
a.  öld  (SiStAndv.  II.  300).  -her  [-hE:r|  m.  Angrebshær.  -nótt  |-no"ht, 
af:ara-l  f.   Natten  for  -;  a.  sunnudagsins,   Sondag  Nat. 

aðfarar  ákvæði  [aD-fararau:kvaiðl|  n.  (jur.)  Bestemmelse 
se  adfdr.    -beiðandi    I-bei:ðandl|  m.  (jur.)    Rekvirent  (af 
forretning),    -dómur  |-do'.:mÐel   m.   (jur.)   Eksekutionsdoi 
kendelse,    -heimild   I-e-(h)EÍ:mIltl  f.  (jur.)   Eksekutionsgr 
|-hai:vOgl    a.   (jur.)    eksigibel;    a.    úrskurdur    (fogeta), 
-maður  |-r-ma:Dool  m.  den  som  forretter  en  Eksekution, 
n.    (jur.)   Sag   om   en  Eksekution,    Eksekutionssag.    -rjettur 
(jur.)   Eksekulionskraft.    -raeða    l-rai:ða|   f.  Tiltrædelsestale 
præken  (TSæm.   173). 

að  farið  laSfa-rlð)  ppn.  =  farid  ad,  se  fara :  þegar  sona  er  a.  (JHall. 
330).  naar  man  bærer  sig  saadan  ad.  -feldur  1-fpldOel  a.  (bot.)  a.  (um 
slidur)   tætsluttende.  —    b.   (um  blod)  =  adlægur.    -fenginn  l-feilJQlnj   a. 

I.  (adsåttur),  tilfort  (andet  Steds  fra);  adfengnar  vbrur;  -  henni  var  nýtl 
um  adfenginn  unad  (GFrTis.  145).  -  2.  (lanadur)  laant.  -fenni  [-fcn-ll 
n.    1.   Djnnelse  af   Snedynger:    a.   er  þar  mikid,    der  opstaar  hurtig  sam- 

!    menblæsle  Snedynger.  —  2.  sammenblæst  Snedynge  (is.  foran  Husdöre  o. 
desl.).  -ferð  l-f£rai  f.   1.  (hattur)  Adfærd,  Fremgangsmaade,  Metode,  Art. 

—  t2.  (JÓI.)  =  adfår.  -ferðarávisun  l-fErðarau:vison]  f.  Anvisning  til 
I  den  rigtige  Fremgangsmaade.  ° -ferðarfræBi  (-fFrBaQfrai:i5l|  f.  Metodologi 
i    (7ÓI.).  -fylgi  |-fll(ji|  n.  Hjælp:  fin-ir  a.  H.illgrims,  med  H.'s  Hjælp  (]ÁPj. 

II.  260).  t-fyndilegur  i-flndlle.qogl  a.  dadelværdig,  -fyndni  (-findni, 
I     -fln-ll    f.    1.    (adfinningaseini)    Dadlesyge,    Tilböjelighed    til    at    kritisere.    - 


lUfall). 


om  Eksekution, 

n  Eksekutions- 

1,  Eksekutions- 

ndlag.    -hæfur 

eksigibelt    Dekret. 

mål  |-mau:/| 

1-rJEhdOQl  m. 

Tiltrædelses- 


afifyndnisverÖur 


áði 


2.  (aðfmning)  Dadel,  Kritik,  -fyndnisveröur  (-fln(d)nlsvEr*öoo]  a.  dadel- 
værdig, -finnanlegur  |-flnanle:qoel  a'.  dadelværdig,  -finning  (-íiniijU] 
f.  Udsættelse  paa,  Kritik.  Dadel:  a.  við  kjörskrá,  ErÍndrÍng  mod  en  Valg- 
liste, -finningarveröur  [-iiniqgarver'oo^l  a.  som  bor  paatales,  dadel- 
værdig, -finningasamur  l-finii]gasa:moel  a-  dadlesyg.  -finningasemi 
[-ilnlijgase:mi|  f-  indec.   Dadlesyge,  Dömmesyge. 

aöfinsla  (-u,  -ur)  [aðfinsla]  f.        aðfinning. 

afifinslu  atkvæði  [a3'flnsloa:tkvai&i]  n.  Dadelsvotum,  Mistillidserklæ- 
ring, -hreimur  [-hoeiimoo)  m.  dadlende  Klang:  a.  i  rómnum.  -sött 
(-so»ht|  f.   Dommesyge.  -verÖur  [-ver'öoe)  a.  dadelværdig. 

aðflutninga  laus  (aD'flYhdnir}galÖy:s]  a.  uden  Titforsel.  —  an.  -laust 
som  adv..  uden  Tilforsel.  -leysi  l-lei:sl]  n.  Mangel  paa  Tilforsel. 

aðflutnings  bann  [aO'flvhdnirjsban  ]  n.  Forbud  mod  Indíorsel,  spec. 
af  Spirituosa,  -gjald  [-yal'tl  n.  Indforselsafgitt.  -kostnaÖur  I-kos(d)n- 
aöoQl  m.  Omkostninger  ved  Indforsel  el.  Hjemforsel  af  Varer  el.  andet. 
-tollur  I-todiogl  m.  Indforselstold. 

ad  flutningur   laÖflVhdniijgoQ]    m.    1.    {flutningur  til  e-s)  Tilforsel.  — 

2.  (flutningur  t'amings  fra  útlðndum)  Indforsel  fra  Udlandet  (af  Varer).  — 

3.  a.  folks.  Indvandring  af  Mennesker:  mikill  a.  folks  ur  si'eitunum  i 
kaupstaðina.  -fluttur  (-flvhdotj]  a.  1.  tilflyttet.  ~  2.  (fra  útlöndum)  ind- 
ført (fra  Udlandet)  (mods.  útfluttur).  —  3,  (aðsóttur)  hentet,  laant  andre 
Steder  fra.  -fram  (-fram  ]  adv.  1.  næsten  lige  til,  nær  ved:  vera  a.  koni' 
inn  (ogs.  i  eet  Ord)  være  lige  ved  at  opgive  Aanden,  være  næsten  dod, 
ligge  for  Doden.  ~-  2.  (—  til  þrautar):  þegar  aðiram  kom  (~  þegar  á 
áttí  að  herða),  da  det  Uom  til  Stykket,  -framkominn  [-framko:min]  a. 
som  er  nær  ved  at  dø,  ved  at  opgive  Aanden.  -frjovgun  (-frjo'>vgOn]  f. 
(bot.)  Fremmedbefrugtning.  -frær  l-frai'r]  a.  fremmedbestøvende,  -fræ- 
vandi  (a,  -endur)  (-frai'vandl,  -fndoo)  m.  Fremmedbestøver,  -frævun 
[-frai'vonl  f.  (bot.)  Fremmedbestøvning,  -fær  (-fairl  a.  tilgængelig. 
-færsla  [-faÍQsla)  f.  Tilførsel,  -færslulitill  |-faiosløli:aid>..  -Ii:iid>.]  a. 
uenergisk,  energilos  (Árn.).  -föng  (-foyijkj  npl.  aðdráttur,  Proviant: 
(Ordspr.)  a.  skal  býta,  sem  ei  kunni  þrjóta.  Mad  skal  uddeles,  som  kunde 
den  ej  slippe  op.  -for  (-fó  r)  f.,  jfr.  atför.  1.  a.  ad  e-m.  Tog  imod  en,  Angreb. 

—  2.  (jur.)  Eksekution,  Udpantning:  beidast  aðfarar  h/á  manni,  rekvirere 
Eksekution  hos  en  Person;  að  uiðlagðn'  a.  að  logum,  under  Adfærd  efter 
Loven.  —  3.  pi.  aðfarir,  Fremgangsmaade,  Behandling  af  en  el.  n-t.  — 
Ogs.  i  overf.  Bet.:  þetta  eru  Ijótar  aðfarir,  að  hann  skuíi  set/a  niðuc 
slikan  snjó.  -ganga  [-gauijga]  f.,  jfr.  atganga.  1.  Adgang:  <i.  að  e-u,  Ad- 
gang til  n-t;   a.  að  bókasafni,   fundi,    Adgang  til  et  Bibliotek,  til  et  Mode. 

—  2.  (það  ad  taka  e-u,  sætta  sig  við  e-d)  det  at  gaa  ind  paa  n-t,  forsone 
sig  med  n-t,  Vedtagelse  el.  Billigelse  af  n-t:  þetta  er  hart  (þungt)  að- 
göngu,  dette  er  haardt  at  gaa  ind  paa,  haarde  Vilkaar;  fanst  þeim  hart 
aðgöngu  (et  daarligt  Traktement),  ad  få  ekki  annað  en  þurran,  ósaltaðan 
og  ósoðinn  harSfisk  med  smjori  (ÞThLfr.  II.  196);  hér  varð  ad  taka  vanda- 
iausan  adstod arprest,  þó  þad  væri  aðgöngu  þyngra  (ÞG)UÍ.  115).  —  +3. 
(=  medalganga)  Medvirkning,  Mellemkomst;  (adstod)  Hjælp.  —  f^.  (árás) 
Overfald,  Angreb  (i  denne  og  den  foreg.  Bet.  ofte  skrevet  og  udtalt  atganga). 
-gangsharÖur  [-gauQg5(h)ar'ðO@)  a.  haard,  haardhændet.  -gangsmiAi 
[•ml:ðl]  m.    -    aðgöngumi&i.    -rjettur  [-riehdoQ]  m.  Adgangsret. 

að  gangur  [að'gauijgoQ]  m.  1.  -  adganga  1.  —  2.  (rjettur  til  adgongu) 
Adgang,  Adgangsret  (til  n-t):  a.  ad  e-u.  —  3.  (kröfurjettur)  Ret  til  at 
fordre  n-t  af  en:  hann  á  adgang  ad  m/er.  (Ordspr.)  hver  á  adgang  ad 
sinum  sala,  enhver  har  Krav  paa  sin  Sælger;  —  spec.  Regres:  skada- 
bætur  .  .  .  skal  greida  ur  landssfóði,  og  á  hann  aptur  adgang  ad  dómar- 
anum  (men  denne  har  Regres  til  den  vedkommende  Dommer),  svo  fram- 
artega  sem  hann  hefur  misbeitt  embættisvaldi  sinu  (Stj.  93  A.  122).  —  4. 
(ótæti,  gauragangur)  Stój,  Larm(en):  hvada  a.  er  i  ykkur,  krakkar!  sik- 
ken en  Sto)  I  laver.  Bom!  -gengilegur  (•Q£iqgite:qøQ]  a.  \*  (audveldur  ad 
fast  vid)  (let)  tilgængelig;  (audnotadur)  let  at  benytte;  (audveldur)  let: 
þó  ad  saudabúid  kunni  ad  vera  adgengilegra  (mere  tillokkende)  Í  fyrsta 
áliti  (7SVb  21).  —  2.  (sem  gott  er  ad  koma  ad)  god  at  komme  til,  i  god 
Stand :  þar  var  ekki  adgengilegt,  þvi  oli  húsgðgnin  voru  å  tjå  og  tundri 
vegna  flutningsins.  ~  3.  (sanngjamlegur)  rimelig,  antagelig ;  adgengileg 
k/ðr,  rimelige  Vilkaar;  adgengilegt  bod,  et  antageligt  Tilbud. 

aðgerÖ  (aÖQerJI  f.  og  aÐgjörð  (-(^örí]  f.  1.  (vidgerd)  Udbedring, 
Istandsættelse,  Reparation:  j.  skips.  Overhaling.  —  2.  Lægehjælp  (spec. 
handlækning)  kirurgisk  Behandling.  —  3.  Knude,  hvormed  Rebet  om  en 
baggi  fastgöres  (jfr.  gera  ad):  adg/ördin  á  bagganum  biladi  á  midri  leid, 
svo  jeg  var  næstum  biiinn  ad  missa  hann  tir  bondunum  ;  —  sprettu  adgjord- 
inntf  los  Knuden!  —  4.  (jfr.  gera  ad)  Slagtning,  is.  af  Fisk.  —  S.  is.  i 
pi.  adgerdir:  —  a.  (framkvæmdir)  Virksomhed,  Handling,  Foranstaltning: 
hjer  þarf  fljótra  adgerda  vid,  her  kræves  hurtige  Foranstaltninger,  her 
gxlder  det  at  handle  hurtigt.  —  b.  om  Tilstanden:  þegar  jeg  kom,  var 
alt  brotid  og  bramlad,  þótti  m/er  þad  Ijåtar  adgerdir  (et  slemt  Hærværk) 
(1ÓI.).  — ^  6.  is.  i  pi.:  (yfirsjón)  Forseelse:  Vid  smáar  adgjördir  manna 
var  hann  nokkud  ákafur  (BH.  i  ÞThLfr.  III.  43). 

afigerøa  laus  {aO'(jer&alÖy:s]  a.  1,  (framkvæwdalaus)  uvirksom  ;  (idjulaus) 
ørkesløs.  —  2.  adgerdalaust  vedur  (SI.),  skyet  Vejr,  uden  Solskin  og  uden 
Regn.  -leysi  [-leiisll  n.  (framkvæmdaleysi)  Uvirksomhed;  (idjuleysi)  Ør- 
kesløshed, -litill  (-li:dldX,  -li:tld/.]  a.  mindre  virksom.  -maÖur  [-ma:SøQ| 
m.  a.  e-s,  Reparatør  af  n-t.  -mikill  [-mt:(jldl,  -rnliMdl)  a.  virksom;  i 
Reglen  med  Nægtelse:  ekki  a.  -^  adgerdalttilL  -stim  |-sdi;m]  n.  stadig 
Syslen  med  Reparation  el.  Retten  paa  n-t;  (om  en  Hest)  var  altaf  ad 
i^ggjast  og  velta  af  sér,  þangad  til  Þorbimi  fór  ad  leiðast  adgerdastímid 
(den  stadige  Retten  paa  Oppakningen)  (ÞGjD.  11). 

aÖ  gerður  (aD'Qer&øQ)  a.  slagtet  (om  Fisk),  se  gera  ad.    -gert,    -gjort 


[-Qeøt,  -QöQt]  ppn.,  jfr.  gera  ad,  se  gera:  ef  eigi  er  adgjort,  hvis  der 
ikke  raades  Bod  derpaa  (]ÁF»j.  I,  4).  -gjörð  (-görd)  f.  —  aÖgerð.  -gjörÖa- 
skip  [-i^orOasghp]  n.  spec.  Kabe'.skib  (Stj.  *07  A.  158).  -greina  I-greina] 
vt.  1,  (skilf'a  sundur)  adskille.  —  2.  (greina  ad)  skelne;  (þekkja  sundur) 
skelne  imellem,  kende  fra  hinanden.  —  3.  (flokka)  sortere:  a.  sild. 
-greinanlegur  (-grEÍnanlfiqool  a.  1.  adskillelig. —  2.  som  kan  sondres 
fra,  som  kan  skelnes  fra.  -greining  [-grei'niijkl  f.  1.  (skilnadur)  Adskil- 
lelse, Afsondring.  —  2.  (sundurgreining)  Sondring,  Skelnen  imellem.  — 
3.  (flokkun)  Sortering,  -greiningarmerki  [-greiniijgarmeg'ql)  n.  (^ 
greinarmerki)  Skilletegn,  -gróinn  (-gro"'l«]  a.  (úrkomulegur)  truende  med 
Regn  (om  Vejret)  (SI.,  Sch.). 

aögæsla  [aö  yaislaj  f.  1.  (eftirtekt)  Opmærksomhed,  Agtpaagivenhed.  — 
2.  (varfærni)  Forsigtighed.  —  3.  (eftirlit)  Opsyn. 

afigæslu  laus  [aD  tjaislolöy:s]  a.  1,  (athugalaus,  eftirtektarlaus)  uop- 
mærksom, uagtsom.  —  2,  (hirdulaus)  skodeslos,  forsömmelig.  —  3.  (eftir- 
litslaus)  uden  Opsyn.  -leiÖi  [-Ie):Oij  n.  saa  stærk  Bor,  at  man  maa  tage 
sig  i  Agt.  -leysi  [-lei:sil  n.  1.  (athugateysi)  Uagtsomhed,  Uopmærksomhed. 
—  2.  (hirduleysi)  Skødesløshed,  Forsommelighed.  —  3.  (eftirlitsleysi)  Man- 
gel paa  Opsyn  el.  Kontrol.  -verÖur  [-verÖo^]  a.  1.  (eftirtektarverdur) 
lagttagelsesværdig,  som  fortjæner  at  bemærkes.  —  2.  (varhitgaverdur)  som 
man  bor  vogte  sig  for,  tage  sig  i  Agt  for. 

aö  gæta  [aöíjaida,  -(íai'tal  vt.  (—  gæta  ad,  se  gæta).  1.  (gefa  gaum 
ad)  lægge  Mærke  til,  bemærke.  —  2.  (athuga,  rannsaka)  iagttage,  obser- 
vere. —  3.  betænke:  þad  er  adgætandi,  að  .  .  .,  man  maa  dog  betænke,  at 
.  .  .  -gætinn  [-gaidin,  -Qai'tml  a.  1.  (athugull)  opmærksom.  —  2.  a. 
(varfærinn)  forsigtig.  —  b.  (ads/áll)  paaholden  (svagere  end  niskur,  gær- 
rig, karrig),  -gætni  (-gaihdnl)  f.  indec.  1.  (eftirtekt,  aihugun)  Opmærk- 
somhed. —  2.  a.  (varfærni)  Forsigtighed.  —  b.  Paaholdonhed.  —  3.  (ad- 
gætnisgáfa)  Ævne  til  hurtig  og  nojagtig  Opfattelse,  Observationstalent, 
lagttagelsesævne.  -gœtnisgáfa  |-(jaihdnisgau:val  f.  aðgætnl  3.  -gætn- 
isveröur  I-gaihdnlsvFfðoe]  a.  1.  (eftirtektarverdur)  iagttagelsesværd,  som 
fortjæner  at  bemærkes.  —  2.  (varhugaverdur)  som  man  bor  tage  sig  Í  Agt 
for.  -gæzl-  [-'tais/.-)  se  aÖgæsl-. 

^aðgöngu  miöa-okrari  [að-göYi)gomiöao:grarl,  -o:kraril  m.  Billet- 
sjover,  Billetsælger,  -midi  [-ml:öll  m.  (ad  fundi,  opinberri  stofnun  osfr.) 
Adgangskort  (til  et  Mode,  en  off.  Institution  el.  desl.);  (ad  leikhúsi,  sam- 
song  osfr.)  Billet  (Tealer-,  Koncert-  osv.). 

að  hafast  [a:þ(h)avasll  v.  refl.  ~  hafast  ad,  se  hafa:  motudust,  eins 
og  þeir  gátu  bezt  adhafst,  saa  meget  de  kunde  (]ÁÞj.  I.  163).  -hald 
I-(h)alll  n.  1.  (likamleg  adþrýsting,  studningur)  Stotle,  Hold,  i  Alm.  om 
alt  hvad  der  kan  stotte  n-t  cl.  faa  n-t  til  at  slutte  tæt.  -  adhelda.  - 
2.  hvad  der  spærrer  Vejen  el.  holder  tilbage,  f.  Eks.  et  Gærde,  Inde- 
lukke el.  desl.:  Enginn  madur  var  par  til  móttöku  (3;  hestanna)  og  ekkert 
a.  (ingenting  til  at  holde  dem  samlede)  (Logr.  1912,  14,  4).  -  3.  Hol- 
den i  Tomme:  þú  hefur  ekkert  a.  á  hestinum.  du  har  intet  Hold  paa,  kan 
ikke  íöjlc  Hesten.  —  4.  overf.  a.  (andleg  áhrif)  Holden  i  Tomme,  Holden 
til  Arbejde:  hann  er  latur  og  þarf  a.,  han  er  doven  og  maa  holdes  til  Arbej- 
det. —  b.  Paavirkning,  Pres,  Tvang :  þykir  hun  (kaupf/elagsverzlunin)  ómiss- 
andi,  ekki  sízt  til  ad  gjora  kaupmönnum  a.  (for  al  lægge  et  Pres  paa  Køb- 
mændene) (Eimr.  XIII,  178).  —  c.  Kontrol :  nokkurt  a.  er  i uýmælinu  um  skip- 
un  hennar  (IK\^,  191 1,  B.  444).  -  d.  om  en.  der  ansporer  anden  til  Arbejde: 
hvilik  stod  og  a.  Tomas  hefir  verid  (hvor  hjælpsom  og  ansporende  T.  har 
været)  samverkamonnum  sinum  vid  FJölni,  må  glögt  sjá  af  kafla  ur  br/efi 
fra  Jónasi  til  Konrads  (Eimr.  XVIII,  100);  beita  adhaldi  vid  e-n,  anvende 
Tvang  mod  en.  -  fS.  Afholdenhed,  -helda  (-u,  -ur)  [-(h)elda]  f.  i  Alm. 
Apparat  til  at  stotte  n-t  el.  faa  n-t  til  at  slutte  tæt;  spec.  (a.  fyrir  bækur) 
Bogstøtte  (1ÓI.).  -heldinn  [•(h)eldi/i)  a.  tætsluttende:  fremur  adheldin 
buxnahold  (ODavSk.  54).  -hyggja  (-(h)igal  f.,  (jfr.  hyggja  ad)  se  hyggja. 
-hyggjandi  [-(h)ig'andi|  m.  Iagttager,  -hyllast  |-(h)ldldst]  v.  refl.:  a.  e-d, 
antage,  slutte  sig  til,  bitlige,  tiltræde  (en  Mening);  a.  e-n,  slutte  sig  til; 
(^  þýdast)  fatte  Venskab  for.  t-Hjúka  (a)  (að*l)uga,  -l)u-kal  vt.  med  dat. 
==  -hjúkra  {-f)u'gra,  -f)u'kra)  vt.  med  dat.  pleje,  vise  Omhu  —  h/úkra : 
þid  hafid  .  .  .  adhjúkrad  eptir  þvi  sem  eg  hefi  tckid  ad  eldast  (]Stgr.  2). 
-hjúkrun  (-fju'gron,  -fiu'krort]  f.  Pleje,  Sygepleje,  -hlátur  [-hí.au'doo, 
-hUutool  m.  1.  (hlåtur  ad  e-u)  Spot.  —  2.  (så,  sem  hlegid  er  ad)  Gen- 
stand for  Spot  el.  Latter:  verða  ad  adhtátrí.  -hlátursefni  [-hXaudoQS- 
Ebnl,  -h>.autøes-l  n.  Stof  til  Latter  (Spot),  Grund  til  Latter,  -hleypa 
I-h?.ci*ba, -hXei'pa]  1.  v.  Ímpers.:  adhle\rpti  stormviðri  hördu  af  sudaustri,  en 
haard  Storm  faldt  paa  fra  Sydost  (]Óllnd.  212).  -  2,  vt.  =  hleypa  ad,  se 
hles'pa.  -hieyping  [-h/.ci'birjk,  -hXei'piijk]  f.  Tilstedelse  af  Indgang,  Ind- 
ladelse, -hlynning  |-h/.in  ii}k]  f.  1.  (adhjúkrun)  Pleje :  a.  ad  e-u,  Pleje 
af  n-t.  —  2.  (studningur,  efling)  Understøttelse,  Begunstigelse;  a.  ad  vis- 
indum.  Begunstigelse  af  Videnskaben,  -hlynningarlaus  [-h>.iniijgarIöy:8J 
a.  uden  at  nogen  tager  sig  deraf,  uden  Pleje,  (om  Lig)  »begravel :  lik  .  .  . 
tåtin  liggja  a.  á  vtdavangi  QAP'\.  I.  233).  -hlynningarleysi  [-hXiniijgar- 
lei:sl)  n.  Mangel  paa  Pleje,  -hlægi  (ogsaa  ofte  skrevet  og  udtalt  athlægi) 
[•h>^i-jl.  a:t(h)>.ai-jil  n.  Latter,  Genstand  for  Latter:  verda  ad  a.  (til  a-is), 
blive  til  Latter;  gera  sig  ad  a.,  udsætte  sig  for  Latter  (-gore  sig  til  Grin*); 
þad  er  a.  ad  heyra  annad  eins,  det  er  dog  latterligt  at  høre  saadant  no- 
get. (Ordspr.)  adhlægið  er  audkent  hjå  ödrum  lyd,  det  latterlige  hos 
andre  falder  let  i  Øjnene,  -hlægilegur  [•hXai'iile'qool  a.  -  hlægilegur. 
•hlæginn    [-hXaijin]    a.    lattermild,    -hneiging    [-hvei'jir|k)    f.    Konver- 


gens (ÁBjSál.  §  141).  -hverfa  (-/. 
-hverfur  [-yyjtTvoQ,  -kvervoQJ 
straumi  (ÁBjl9öId.  210-11). 

áÖÍ  [auiðlj  1.  og  3.  psg.  imp.  ind.  af  »ja  et.  á  5. 


]  f.  Advcrs  (paa  en  Mønt). 
fmagnsskaut  med  adhverfum 


aSild 


taöild  (-ar,  -ir)  [a:3llt,  -dao]  f.  en  Parts  Rettigheder  el.  Pligter. 

1.  aðili  (-a,  -ar  og  -ja,  -jar)  |a:ðllll  m.  1.  Part  (i  en  Sag);  sóknar-, 
sakav-  a.,  Citanten:  varnar-a.,  indstævnte.  -  2.  vedkommende:  meB  hylli 
og  samþykk:  vina  og  vandamanna  beggja  aSila  (JTrHalla  33). 

2.  taðili  la:ðllll  £.  indec.  (BH.)  =  aöild. 

taðill  (-ils,  -ilar)  la:Sld>.,  -Ils,  -Ilae)  m.  Frembringer,  Skaber,  Op- 
havsmand (BH.). 

ao^kall  laD-kad).]  n.  1.  (rílkall,  krafa)  Fordring,  Forlangende.  -  2. 
Irjettur  lil  e-s)  Rettighed  til  n-t.  -  3.  (aðsókn  af  mönnum)  Besog  og  der- 
med folgende  Forstyrrelse  og  Ulejlighed,  Rend :  i'eg  hefi  ekki  komist  til 
þess  núna  þessa  daga  fyrir  sifeldu  blessuðu  aðka/li  (stadig  Forstyrrelse  af) 
i  sjómönnum.  skipasmilum,  skel/abriótum  og  öllum  skralta  (MelBr.  9—10). 
-kallandi  [-kadlandl]  a.  som  kræver  snarlig  Udforelse:  e-S  er  ekki  a., 
n-t  haster  ikke,  kan  godt  vente  (ifr.  kalla),  -kast  |-kast]  n.  1.  (aras)  An- 
fald, Angreb;  vndan  aSkasli  .  .  .  norðanvindar  (11.  II.  65);  sæta  aBkasti, 
blive  angrebet  (isaf. '11,  262,  4);  af  aðköstum  skammdegis-hrida  {S\Si!\niv. 
I,  24).  —  Angreb,  Stiklerier,  Dadel,  Bebrejdelse;  ég  segi  það,  sem  býr  i 
brjåsti  mer,  og  hirði  ekki  um  a.  þeirra  manna,  sem  allaf  em  ragmenni 
fri  vöggu  sinni  til  grafar  (Fimr.  XIII.  95);  ef  a.  nokkur  að  honum  drå 
(ÓDavÞul.  327).  —  2.  Anfald  af  Tvivl  el.  Samvittighedsnag:  eg  skil  það 
vel,  ad  hugsandi  sål  hvarfli  i  einveru  sinni  og  aBkasti  eins  og  fugl  (GrFr 
Átt.  204).  —  3.  (litil  hringida)  lille  Stromhvirvel  i  en  Flod,  spec.  nær  ved 
Bredden  (Hist.  III.  228).  —  4.  (fys.)  Indfald. 

°aðkasts  geisli  [aS'kasQEis-lll  m.  (fys.)  Indfaldsslraale.  ° -horn 
|-(h)od-v,  -(h)or-dvl  n.  (fys.)  Indfaldsvinkel.  =-168  l-lo":^!  n.  (fys.)  Ind- 
faldslod.    °-stefna  l-s'deb-na]  f.  (fys.)  Indfaldsretning. 

að  kaup  [aðköypl  n.  Indkob.  -kaupsverö  [-koyfsvfr'^l  n.  Indkobs- 
pris.  -keyptur  [-^EÍfdool  a.  Uobt  andet  Steds  fra  :  a.  hestur,  varningur. 
-kenning  |-f,En-ii)kl  f.,  -kenningur  |-l;Eniijgool  m.  1.  (lilkenning) 
Foleise  (Fornemmelse)  af  en  Sygdom,  Smærte.  -  2.  (votlur  af  e-n)  An- 
strog,  lille  Kende  af  n-t.  -koma  l-ko-ma]  f.  (a.  lil  e-s  staSar)  An- 
komst: þal  var  svipleg  a.,  bærinn  ein  öskuhrúga,  og  fålkil  alt  inni 
brunniS,  det  var  en  frygtelig  Situation,  der  modte  ham  ved  hans  An- 
komst ;  Gaarden  en  Askehob  og  alle  Folkene  indebrændte,  -komandi 
(a,  -endur)  (-ko'mandl,  -Endog)  m.  fremmed,  -kominn  [-ko'mln]  a.  jfr. 
koma  ad,  fremmed ;  langt  a.,  kommen  langvejs  fra. 

aðkomu  folk  [aökomofo»).-k,  -fo"l-kl  n.  fremmede,  -kona  |-ko;nal  f. 
fremmed  Kone,  fremmed  Kvinde,  -maður  l-ma:ðoel  m.  1.  (aðkomandi 
madur)  fremmed,  fremmed  Mand.  —  2.  (utansveitarmadur)  andet  Steds 
boende;  nu  stundar  a.  fiskveidar  (Stj.  '88  A.  30).  -orö  l-or^I  n.  Frem- 
medord, -skip  l-sfjl:pl  n.  fremmed  Skib.  -sótt  |-so"ht|  f.  epidemisk  Syg- 
dom, kommen  fra  fremmede  Steder,  -staður  l-sda:ðoel  m.  Station,  An- 
lobsplads  (for  en  Damper),  -þjóö  [-þjo":ðl  f.  indvandret  Folk. 

aðkreppa  [aS'krEhba]  f.  1.  (aðþrýsting)  Tryk:  a.  heilans.  Tryk  paa 
Hjærnen  (Sch.  cit.  af  ]Ó1.).  —  2.  (aðþrengsli)  snævert  Sted,  Snæverhed, 
Mangel  paa  Plads.  —  3.  overf.:  (vandræði)  Betrængthed,  Vanskelighed. 
-kreptur  l-krEfdoo]  a.  1.  (þröngur)  snæver;  (aðþrengdur)  indsnævret; 
(mjór)  smal:  það  var  stor  „skonnorta"  og  var  svo  aðkrept  ad  ofan,  en 
þegar  kom  ofan  undir  sjómál  sló  það  sjer  miklð  úl  og  liktist  þvi  tunnu 
(Slng.  1.  276).  —  2.  (mní/uAíur;  indesluttet.  —  3.  ^i' Mnrfræ^um;  betrængt. 
-kvæða  (-kvai-ða]  adv.  (egl.  gen.  pl.  af  aðkvæðl,  jfr.  atkvæði)  i  Forb.  med 
adj.,  udmærket;  a.  góður,  ganske  udmærket  {]AÞJ.  I.  434);  aðkvæða-  i 
Sms.  se  atkvæða-.  -laðandi  [-la-Bandl]  a.  tiltrækkende.  -lagaður 
[-la-qaðoo]  a.  assimileret,  tilvant,  afpasset  efter:  Minar  fjölæru  tegundir 
eru  betur  settar  og  aSlagadar  loftslagi  (ÞThLýs.  II.  404).  -látinn  [-lau-dln, 
-lau-tln]  a.  vel,  illa  a.,  som  behandles  godt,  daarligl:  S.  B.  .  .  .  stri'kli 
pilt  sinn  12  velra  gamlan,  vesalan  ad  vexti  og  illa  a.  (Annáll  Gunnl.  Þorst. 
cit.  af  PThLfr.  II,  16).  -Ieiðslua6fer8  [-lEÍðsloaO-fEr31  f.  (log.)  Induktion, 
Induktionsmetode  (ÁBjRök.  §  70).  1.  -líðandi  (-a)  l-li-ðandl]  m.  Skraa- 
ning,  svag  Hældning,  Hælde.  2.  -liðandi  l-liðandll  a.  1.  (småhallandi) 
svagt  hældende,  skraanende:  a.  mar,Hrbotn,  affaldende  Havbund.  —  2.  (sem 
nålgast)  som  nærmer  sig.  -lægi  1-lai-jl]  n.  Ankerplads,  -lægur  l-lai'qoel  a. 
(bol.)  liltrykt  (adpressus).  -lööun  (-lo-oon)  f.  Akkommodation  (ÁBiSál.§14l). 
að  miráll  (-áls,  -álar)  [að'miraud?.,  -auls,  -aulag)  m.  Admiral,  -mír- 
álsflagg  [-miraulsflak')  n.  Admiralsflag. 

að  njótandi  (-a,  -endur)  |aSnjo"dandl,  -njon-tandl)  m.,  a.  e-s,  som 
nyder  n-t,  er  i  Besiddelse  af,  delagtig  i  n-t.  -rakstur  |-raxsdogl  m.  1. 
a.  Riven  sammen  (f.  Eks.  af  Ho):  å  snöggri  slægju  þarf  mikinn  a.,  áður  en 
komiB  er  nag  i  flekk.  -  b.  Skraben  sammen  (f.  Eks.  af  Penge),  -  (söfn- 
un)  Indsamling.  -  2.  (það  sem  rakað  er)  det  indsamlede,  indsamlet  Stof. 
ádráttar  afylla  [au;drauhdarau;tldlal  f.  Paaskud  begrundet  paa  et  halvt, 
ubestemt  Lofte.  -net  l-nE:tl  n.,  -not  |-no»:t]  f.  Vod,  Dragvod,  Trækvod. 
-veiðí   [-VEÍ:5ll  f.  Voddragning. 

á  dráttur  lau:drauhdoQ]  m.  I.  (vilyrdi)  betinget,  ubestemt,  halvt  Lofte  el. 
Tilsagn :  gefa  ádrátt  um  e-d.  —  2.  a.  fyrir  fisk,  Fiskeri  ved  Trækvod,  Drag- 
vod.  —  3.  Træk  med  Trækvod ;  þeir  fengu  50  laxa  i  einum  ådrætti,  de 
fik  50  Laks  i  eet  Træk.  —  4.  Paastrygning.  —  5.  pl.  ådrættir.  Beslaget, 
Dopperne  paa  et  Bidsel  (£].).  -dreginn  l-drEÍ'jInl  a.  paamalet:  flögg 
med  ádregnu  vængjudu  Ijóni  (Fan.  Fylgir.  II.  12).  -dreifing  (-drEÍ'v- 
ii]k]  f.  Paastænkning,  Bestænkelse.  -dreifingarvatn  [-dreiviijgarvahtv]  n. 
Vand  til  Paastænkning  el.  Bestænkelse  (BH.),  spec.  (vigt  vatn)  Vievand. 
-dreypa  [-drEÍ'ba,  -drei'pa]  i.  1.  (leygurj  Slurk.  —  2.  (ádrykk/a)  Tildrik- 
ken :  veizlugestir  drekka  þar  hver  odrum  til  . . ,  Vid  hverja  ådreypu  er 
sungið  eilt  vers  (Eimr.  III.  191). 

aðrensli  [að'renslll  n.  Tilströmning  (spec.  af  Vand):  ViBidalsá  . .  .  hefir 
adrensll  ur  fmsum  vSlnum  .i  GrimstungnaheiSi  (ÞThLýs.  I.  322). 


10  aBstaSa 

á  drep  (au;drE'pl  n.  (  ~  ágrip)  Udtog  (BH.),  -drepa  |-drE'ba,  -drE'pa) 
f.  1.  (fáorð  ummælij  Beroring,  kort  Omtale.  —  2.  fsíu/í  src/n;  kort  Afhand- 
ling el.  Artikel.  -  3.  (ávítur)  Irettesættelse,  Kritik:  það  var  heldur  en 
ekki  å.,  sem  jeg  fjekk  hjá  honum,  det  var  rigtignok  en  værre  Overhaling, 
jeg  fik  hos  ham.  —  4.  Vælling  el.  desl.  som  klæber  til  en  Slev,  naar  den 
stikkes  ned  i  Gryden;  at  faa  Lov  til  at  slikke  den,  brugt  som  Belönning  til 
artige  Börn :  að  sleikja  ádrepu  —  bregða  ausubaki  niður  i  grautarpoít 
stöku  sinnum  og  sleikfa  af  i  hvert  sinn  —  það  voru  minstu  verðlaunin 
(Eimr.  XII.  104).  -drepið  [-drE'blð,  -drfplj)  ppn.,  \ir.  drepa  á,  se  drepa : 
eins  og  áður  var  ádrepið,  som  for  berört.  -drif  [-driv]  n.  Stænk,  Skvæt 
(spec.  om  Bolger,  der  bryder  ind  over  et  Skib),  -drifa  (-dri'val  f.  1. 
(snjådrifa)  Snefog.  -  2.  =  ádrif.  -drykkja  [-drlhrja]  f.  Tildrikken. 
aörir  laD'rlo]  mpl.  af  annar. 

aðrjetta  (að-rÍEhda]  f.  1.  (þaS,  sem  að  e-m  er  rjett)  hvad  der  rækkes 
en.  —  2.  spec.  (skammir)  Grovheder:  skárrí  er  þal  nú  aBrjeltan  (]Ó1.), 
naa,  sikken  en  Overhaling! 

ádropinn  lau;dro'bIn,  -dro'pln]  pp.,  jfr.  drepa  (å),  som  er  dryppet  ned 
paa  n-t. 

að  sendur  laö'sendoQl  pp.  is.  n.  aðsent,  tilsendt,  indsendt.  ^ -seta 
I-SE'da,  -SE'ta]  f.  1.  =  aðselur.  —  2.  Sidden  ved  n-t,  spec.  det  at  holde 
Øje  med  en  Fuglefænger  (jfr.  aðsetufær).  -setufær  l-sedøfai:r,  -setø-]  a.: 
a.  maður.  Mand  som  er  i  Stand  til  (uden  at  blive  svimmel)  at  staa  paa 
en  stejl  Klippe  og  holde  Øje  med  Fuglefængeren. 

aðsetur  laDstdop,  -seIoqI  n.  1.  fdvalarstadur)  Bopæl,  Opholdssted. 
—  2.  (fast  heimilij  fast  Bopæl,  Hjem;  fast  a.,  fast  Ophold.  -  3.  (kon- 
ungs-}  Residens:  hafa  a.,  residere. 

aðseturs  borg  [aö'SEdoQsbor'k,  -seI-]  f.  Residensstad,  -maöur  l-ma:5oQ] 
m.  Person,  som  opholder  sig  et  Steds,  -staður  [-sda:Soel  m.  I.  (vistar- 
staBur)  Opholdssted.  -  2.  (konungsj  Residensstad. 

að  sig  (adsri;!  n.  1.  (þaB  aB  siga  aB)  sagte  Gliden  el.  Rinden  hcnimod 
n-t,  jfr.  aBrensli.  —  2.  (nålgun)  Tilnærmelse:  vera  i  aBsigi,  nærme  sig, 
være  overhængende,  -sigling  l-slgliijk)  f.  Sejlads  til  et  Sted.  -sjáll 
[-sjaud/.]  a.  (naumur  !  litlåtum)  paaholden.  -sjålni  (-sjaulnlj  f.  indec.  Paa- 
holdenhed.  -sjón  [-sjo^'n]  f.  tl»  (umsjón)  Opsyn.  —  2.  gjora  a.  i  e-u, 
foretage  en  Undersøgelse  el.  Eftersyn  af  ens  Formue  el.  Ejendele  for  at 
beskatte  det:  hér  mun  eg  gista  bvaB  sem  þú  segir,  og  a.  gjora  i  eignum 
þinum  (ÓDavÞul.  125,  jfr.  BH.),  -sjónargerð  |-sjo»narijEra)  f.  Efter- 
synsforretning.  -skila  (-s(}rlal  a.  indec;  verBa  a.,  komme  bort  fra  hin- 
anden, -skilja  |-sf)l|-jal  vt.  adskille. 

aðskiljan  legur  (að-sgilianle:qoo]  a.  1.  (sem  hægt  er  aB  skilja  fra 
öBrum)  som  kan  skilles  el.  fjærnes  fra,  adskillelig,  fraskillelig.  -  t2. 
(fmislegur)  adskillig.  -leiki  |-lEÍ:gi,  -lti:Vl  m.  og  -leikur  l-lEÍ:gÐe, 
-lEÍ;koQ]  m.  1.  (hæfileiki  til  aB  verBa  skilinn  aB)  Adskillelighed,  Delelig- 
hed. -  2.  (mismunur)  Forskel. 

aö  skilnaður  |að-sfjllnaðoe)  m.  í.  (skilnaBur)  Adskillelse.  —  2.  (grein- 
ingj  Sondring,  Adskillelse:  a.  góðs  og  ills.  Sondring  (Skelnen)  mellem 
godt  og  ondt.  -  3.  spec.  Adskillelse  af  Uldlagene,  derfor:  Aftagen  af  Uld : 
oft  getur  veriB  slæmur  a.  (vanskeligt  at  tage  Ulden  af)  á  gemlingum,  sem 
mikil  vetrarfylling  er  á  (Freyr  8,  92).  —  4.  (hjónaskilnaBur)  Skilsmisse.  — 
5.  (burtför)  Afsked.  ~  6.  (dauBi)  Dod,  dødelig  Afgang,  -skorinn  [-sgo'r- 
1»)  a.  (om  Klæder)  snæver,  tætsluttende. 

aöskot  (aðsgo't)  n.,  oftest  i  pl.  1.  (skens)  spydige  Ord.  (Ordspr.) 
ræBur  hver  orBum  og  illum  aBskotum  (G].),  enhver  er  Herre  over  sine 
Ord,  de  onde  med  de  gode.  —  2.  (åvænt  aBkoma)  uventet  Ankomst. 

aðskota.dyr  [aðsgodadi:r,  -sgota-]  n.  1.  (dyr,  sem  kemur  aB,  þar  sem 
þaB   i    ekki   heima)    fremmed    Dyr.  —    2.  (e-B  óvelkomiB  aBvifandi,    utan- 


veltubesefi, 

um 

folk    e 

kommende, 

frem 

med  (hc 

þeim  hop,  der  e 

r  han  e 

j    sveitinni, 

Bye 

n    S.    e 

virðast  leiki 

rþe. 

r  .  .  .  i 

betur  vid  þ 

'óBerni  vort 

Me 


el.    Ting)    uved- 


a    hluli)    (ovi 

védsagelig  i  nedsættende  Betydning):  hann  er  a.  i 
Spurv  i  Tranedans ;  SeyBisfjörBur  er  aBskotadýriB 
■  den    fremmede    paa    Egnen-    (Eimr.  VIII.    169); 

?m    tíBkazt   hafa   i  istandi  fra  alda  öBli  .  .  .  eiga 

en  þessi  a.  (end  disse  fremmede  Lege)  (ÓDavSk. 
20).  ^-hlutur  |-h).Y;doe,  -h>.Y:toel  m.  fremmed  Partikel:  nå  aðskota- 
hlutum  ur  sari.  -illur  [-Id'loQ]  a.  1.  (illmáll)  bagtalerisk.  —  2.  (skensinn) 
spydig  (BH.).  -orS  |-or-a)  n.  Laaneord.  -sótt  [-so'htl  f.  -  hlaupasótl 
(morbus  febrilis  mcteoricus)  (Sch.). 

að  skotsyrði  |að-sgo(t)sIr-ðll  npl.  ^  aBskot  I.  -sniöinn  [-snrOln]  a. 
=^  aöskorinn.  -snúinn  (-snulnj  a.  vendt  henimod  el.  tæt  indtil  n-t;  — 
spec.  vel  snoet  (om  Traad,  naar  den  spindes),  -sog  l-so^l  n.  Bølgernes 
Skyllen  ind  mod  Land,  mods.  lilsog:  lenda  meB  aBsoginu.  -sókn  l-so"hkvl 
f.,  jfr.  alsókn.  1.  (atsåkn)  Angreb.  —  2.  (aBstreymi  falks)  Sogning,  Ström 
af  Gæster.  —  3.  (jfr.  sækja  aB)  Mare,  Mareridt,  ubehagelig  Fornemmelse, 
Sovnighed,  Dromme  eller  Uheld,  som  man  tilskriver  en  kommende  fylgja 
(s.  d.  O.),  Varsel  om  Besog;  aflur  á  móli  þykir  G.  systir  hennar  eiga 
ålika  a.  (varsle  sin  Ankomst  paa  lignende  Maade),  og  fleslir  af  fyrri  konu 
bomum  Korts  (lÁÞj.  I.  387);  ÞaB  var  sami  lampaglasakassinn,  sem  varB 
fyrir  suo  åmildum  örlögum  viB  a.  hreppsljårans  (at  Sognefogdens  Besøg 
blev  varslet)  um  kvöldiB  (]TrL.  41).  -sóknarsamur  l-so"hgnaosa:moel  a. 
med  stærk  Søgning  el.  Ström  af  Folk  el.  Gæster,  overrendt:  ég  hef  ekk- 
erl  ...  aBsåknarsamara  sumar  lifaB,  jeg  er  aldrig  nogen  Sommer  for 
bleven  i  den  Grad  overrendt  af  Patienter  (SvPBjP.  75).  -sölginn  |-so"lg- 
\n]  a.  1.  (bålginn)  opsvulmet.  ^  2.  (regnþrunginn)  truende  med  Regn: 
aBsålgiB  loft  (BH.),  -sop  [-so"-pl  n.  fejende  Optræden:  Og  Einari  virtist 
verBa  liverfi  viB  a.  konunnar  (GFrTis.  170).  -sópsmikill  l-so"psmI;gid)., 
-ml:^ld>.l  a.  imponerende  i  Væsen  og  Holdning,  -spyrja  (-sblrjaj  vt.  is. 
pp.  aBspurBur,  'adspurgt;    jfr.  spyrja  aB,    se  spyrja.    -staöa  (-sda-Oa)  f.  1. 


•BstaSið 


af 


Stilling;  spec.  a.  ai  måb,  Stilling  til  en  Sag:  foringiar  Tyrkja  eigj  verra 
aðstöðu,  er  vanskeligere  stillet;  eiga  héegt  aðstöðu,  være  gunstigt  stillet: 
Eg  haíði  ágæta  aðstöðu  etns  og  eg  la  og  takst  þvi  med  einu  skoti  ad 
binda  enda  á  æfintýrið  (Ísaf.  '11,  316,  4).  —  2.  Forhold:  ef  laiinaaðstaða 
ráðheirans  (Ministerens  Lonningsforhold)  er  trrgB  á  annan  hån  (Alþ. 
'11,  B.  711);  Eg  hfgg  samt,  ad  það  sé  miklu  etviðara  aðstoðu  (Forholdene 
er  meget  vanskeligere)  vid  húsb{'ggmgu  i  Vestmannaeyjum  heldur  en  vid 
vitann  å  Siglunesi  (Alþ.  '11,  D.  66);  útbúttadurinn  var  lélegur  og  all  ord- 
ugl  adslådu,  alle  Forhold  vanskelige  (ÞThLfr.  IV.  67).  -stafiið  l-sdaSia) 
ppn.  i  Forb.  gela  adstadid :  1.  kunne  paatage  sig  n-t:  gæti  hann  ekki  a. 
þella  firlr  kóngsson  QÁP].  II.  358).  —  2.  (geta  annaslj  kunne  besörge, 
kunne  hjælpe  en  med  n-t.  —  3.  fkomasl  yfir  ad  gera  e-d)  faa  Tid  til  at 
gore  n-t,  kunne  overkomme  n-t.  —  4.  fendast  til  e-si  holde  ud :  medan  hann 
getur  a.,  saalænge  han  kan  holde  det  ud.  -stand  [-sdant]  n.  n-t  der  ved- 
rorer  el.  tjæner  til  Slotte  tor  n-t:  suma  þá  vitnisburdi  og  nokkuð  annad 
3.  þess  måls  (andet  Sagen  vedrorende)  las  eg  upp  á  Mosvallaþíngi  QM 
Písl.  158).  -standandi  (-a,  -endur)  [-sdandandj,  -£ndot>i  m.  oftest  i 
pi.  1.  (ættingi)  Paarorende,  Slægtning.  —  2.  (aðstoðarmadurj  Hjælper: 
adstandendur  skotans.  Skolens  Venner  og  Velyndere.  —  3.  Ophavsmand, 
Forkæmper  for  n-t :  adstandendur  þessa  måls,  denne  Sags  Ophavsmænd 
el.  Forkæmpere,  -steöjandi  [-sdeöjandij  a.:  vera  a.,  være  hurtig  ilende 
henimod  n-t,  være  i  Anmarsch,  jfr.  stedja  ad.  -sto6  (-sdoOl  i.  1.  (hjalp) 
Bistand,  Assistance;  vera  e-m  til  adstodar,  gaa  en  til  Haando.  —  2.  (at- 
hvarf/  Rygstod ;  hann  var  mikil  a.  þeírra,  de  havde  et  godt  Rygstod  i 
ham.    -stoöa  (a)  I-sdo'öaj  vt.:  a.  e-n,  staa  en  bi,  hjælpe,  understotte  en. 

aðstoðar  andi  |að*sdoOaran'dl]  m.  hjælpende  Aand.  -bókavöröur 
[-bo'i:gavöröoo,  -bo":ka-|  m.  Biblioteksassistent,  -foringi  [-fo:rirM|l|  m. 
Adjudani. 

aöstoðari  (-a,  -ar)  [ad'sdo'dan]  m.  Hjælper. 

aöstoðar  kennari  |að'sdoOa^^rn:arl|  m.  Hjælpelærer,  -kennimaöur 
(-fjEn:lma'Ooo)  m.  Diakon,  -kona  (-ko:na]  f.  hjælperske.  -laus  [-r-lóy;s) 
a.  1.  (h/álparlaus)  hjælpelos ;  (an  studnings)  uden  Stolte.  —  2.  (einmana, 
in  skyldmenna)  enlig  stillet,  -leysi  |-l£i:sll  n.  Hjælpeløshed,  -læknir 
(-laihgnlQl  m.  assisterende  Læge,  Reservelæge,  -maöur  [-ma:Oo(>]  m. 
1.  (hjálparmadur)  Hjælper,  Understotter;  spec.  Forsorger:  sem  mist  hafa 
ællingia  og  adstodarmenn  (Alþ.  1849,  2).  —  2.  (á  skrifstoíu  osír.)  Assistent 
(i  el  Kontor  osv.).  —  "  3.  ^  adslodarforingi)  Adjudant.  —  4.  (undirmadur 
annars  i  nefnd  eda  embætti)  Tilforordnet  (i  en  Kommission  el.  Embede). 
-mål  [-mau:/)  n.  Hjælpesprog,  -prestur  [-o-prfs'do^il  m.  Kapellan; 
fastur  a.,  residerende  Kapellan,  -ritari  (-a-rl:darl,  -rl:larl]  m.  assisterende 
Sekretær,    Vicesekretær,   -ritstjori  [-rl:tsdjo"ri|   m.  Medredaklor. 

að  strevn***"***  |að"sdrci"mandl]  ppr.  tilströmmende.  -streymi  [-sdrEl'mi] 
n.  Tilströmning ;  vera  i  a.,  stromme  til.  -strengdur  [-sdrEÍi]do^)|  a.  ind- 
kneben, tiisnoret,  -siufining  [-sdvðniijk]'  f.,  -stuöníngur  (-sdvðniog- 
oq)  m.  Understottelse.  -stæöa  (-sdai'Da)  f.  Forhold:  eda  breyta  á  ein- 
hvern  halt  adstædum  þeirra  (3:  hlutanna)  eda  medierd  á  þeim  (QFHh.  41). 
—  Omstændighed,  Forhold :  ad  gera  monnum  upp  ord  og  svip  og  rodd  i 
adstædum  (under  Omstændigheder)  sent  þeir  aldrei  hafa  verid  i  (GFHh. 
273).  ^-stæöur  (-sdai'3o(>|  a.  relativ,  -stöðuhagræfii  |-sdöSohaq'raið]| 
n.  Fordel  med  Hensyn  til  Stilling,  fordelagtig,  gunstig  Stilling.  -stöAu- 
hagsmunir  |-sdöðohax'smYnl(>]  mpl.  fordelagtig  Stilling,  -súgsmikill 
|-suxsml:i(ld>.,  -ml:kld>.l  a.  (fasmikill)  voldsom  i  Optræden  (Kærtegn); 
slojende :  En  þad  var  mjog  tilt  ad  hann  kom  drukktnn  heim  og  var  hann 
þá  bædi  a.  og  ordvondur  (ÐrJÞt.  63).  -súgur  |-5u  (q)ool  m.  I.  (þaS  að 
e-d  sogast  ad)  Tilstromning ;  (lofts-)  Lufttræk.  —  2.  (mannsöfnudur  gegn 
e-m)  Sammenstimlen  af  Mennesker  for  at  demonstrere  imod  en  el.  angribe 
en:  gera  a.  ad  e-m,  angribe  en:  /s/,  hafi  1431  gert  adsug  ad  Englend- 
ingum  (PThFerö.  IV.  32);  -  j.  ad  banka.  Run  paa  en  Bank.  -  3.  (ákeíd 
i  fasi)  Voldsomhed  (navnlig  i  sin  ydre  Optræden),  -svif  (-svfi')  n.  1.  (skyndi- 
legur  sjukdomur)  pludseligt  Anfald  af  en  Sygdom.  -  i  overf.  Bel.  i  Alm. 
Anfald;  a.  af  siridni.  Anfald  af  Drillesyge.  -  2.  fyfirlid)  Besvimelse. 
-sækjandi  [-sai'<|andl, -sai'^,andl]  m.  Angriber,  -sætinn  [-sai'din,  -sai'tlnj 
a.  (idinn)  som  gæme  sidder  ved  sit  Arbejde,  flittig  (SI.),  -lak  l-ta'kj 
n.  (byriandi  adfall)  begyndende  Flod  (Vf.).  -taka  [-taga,  -laka]  f.  -Sæk- 
ken- paa  et  Dragvod  (Sch.,  Myr.).  -taugaþráOur  (-töyqaþrau;ðoti)  m. 
afferenl  Nerve  (GFHh.  100).  -tekt  [-tExt]  f.  (laka,  einkum  oleyfileg)  Taqan 
til  sig.  Tagen  (is.  ulovlig).  Selvtægt;  a.  å  e-u.  Tagen  af  n-t.  -tökurifii 
t-tögorl;Ol,  -töko-]  m.  se  riöi. 

a-dú    |a;du'|    interj.    Raab  naar  n-I  skal  standses  (is.  til  Heste)  (ÓDav.). 

áöur  [au:ðov.))  I.  adv.  1.  (íyrr)  för;  (á  undan)  i  Forvejen;  (hingad  til) 
hidtil,  tidligere;  svo  bafdi  þad  verid  ådur;  —  ogs.  med  fjTr;  ådur  fyrr,  tid- 
ligere, i  gamle  Dage.  --  2.  (þegar,  mi  þegar)  allerede:  verlu  ekki  ad 
svt'kja  þad,  sem  þú  befur  ådur  lofad,  du  maa  ikke  bryde  dit  Ord,  naar  du 
allerede  har  givet  det ;  sem  ådur  er  sagt,  som  ovenfor  (for)  nævnt.  —  3.  samt 
sem  ådur  (  þráll  fyrirþad,  samt)  alligevel,  til  Trods  derfor.  —  II.  ej.  1.  J. 
en,  fór,  forend  ;  ogsaa  alene  :  i.  (en)  langl  um  lidur,  om  ikke  ret  længe  ;  ådur 
hann  kæmi  ådur  en  hann  kæmi.  —  2.  (efter  Nægtelse) ;  (ans)  inden, 
indtil ;  leid  nu  ekki  á  tðngu,  ådur  þeir  voru  komnir,  det  varede  ikke  længe, 
inden  de  kom  ;  skorti  þá  ei  liguleg  ord  af  bádum,  ådur  (indtil)  Konrad 
varpadi  kjotstykki  yfir  i  pallinn  lil  Gisla  (GKonÆf.  85). 

áöur  nefndur  |au:ðarn8m'da(i|  a.  fornævnt,  ovennævnt,  '-vitund 
[-vl:dant,   -vhtont]  i.   Forudviden,  Viden  om  det  uskete. 

aSvara  [aOvara]  vt.  (vara  vid)  advare,  -vart  l-vanll  an.  i  Forb.:  gera 
e-m  a.  (um  e-S),  underrette  en  (om  n-t),  vække  ens  Opmærksomhed  paa  n-I. 

aAventa  (-u)  (að'vEvda,  -vEnla)  f.  Oólafasta)  Advent. 

aS  vffandi    [aOvivandij    a.    udenfra    kommende,   fremmed;    spec.    (sem 


kemiir  ad  af  titviljun)  som  kommer  til  af  en  Hændelse,  -vinsia  [-vlnslaj 
f.  Forarbejdelse,  -vörun  [-vö'ron]  f.  (vidvörun)  Advarsel.  ° -vörunar- 
klukka  [-voronaoklYhga]  f.  Stormklokke,  -þrcvttur  [aþTEÍhdoo,  að'- 
þrsihdoel  a.  I.  træt  af  n-t,  betrængt,  ilde  stedt:  mun  eg  enn  þreya  vid 
árlángt,  þó  eg  sé  adþreyltur  (Od.  29).  —  2.  spec.  dreven  til  n-t  ved  gen- 
tagne Fornærmelser,  -þrengdur  l-þrEÍijdoo]  a.  (b.igstaddur)  betrængt, 
nodstedt :  i'oru  menn  þi  alsladar  m/og  adþrengdir  .  .  .  og  dóu  margir 
snaudir  menn  lir  hungn  (PThArf.  101-2);  adþrengt  f/e,  udsultede  Faar 
(ÞGjD.  73).  -þrengsli  (-þrEÍijslll  npl.  1.  (þrengsli  ad  e-u)  Indsnævring, 
indesluttet  Stilling:  þar  vom  mikil  a.  af  hömrum  beggja  vegna.  Pladsen  var 
paa  bægge  Sider  indsnævret  af  Klipper.  —  2.  (vandrædi,\  bagt  ástand) 
Vanskeligheder,  vanskelig  Stilling  (med  Hensyn  til  Fode  el.  andet),  -þróun 
l-þro«-onl  f.  Adaption,  Adaptabilitet  (ÁBjSál.  §  91).  -öndun  (a:ööndon| 
f.   Indaanding  OTrL.  409). 

á  eggja  |au:E4'a|  vt.  tilskynde:  .i.  e-n  ad  .  .  .,  á.  e-n  e-s,  tilskynde  en 
til  n-l.  -egging  1-Ef|iijk|  f.,  -eggian  |-Fi|a/!|  f.  áeggjun;  -eggjandi 
(-a,  -endur)  I-Eljandl,  -Endog]  m.,  -eggjari  (-a,  -ar)  l-Eijarl)  m.  Til- 
skynder, Opmuntrer,  Formaner,  -eggjun  (-ar,  -anir)  l-fljon,  -anlel  f. 
Tilskyndelse,  Opfordring,  Opmuntring,  Formaning,  -eggjunarfffl  [-fijonag- 
fib'X)  n.:  vera  i.  e-s,  folge  ens  Tilskyndelse  i  Blinde,  lade  bruge  sig  som 
Redskab,  rage  Kastanjerne  ud  af  Ilden  for  en.  -eggjunaróp  (-Eijonaro":pl 
n.  opmuntrende  Raab. 

aeta-eeta-mál  [a:Eda-E:£da-mau;/,  a:Eta-E;Eta-l  se  hrognamál. 

af  la:i',  av]  præp.  med  dat.,  betegner  i  Alm.  en  Bevægelse  fra  el 
Sled,  svarende  til  á  og  lil,  undertiden  til  yfir,  i,  um ;  i  Foihold  lil  ur  og 
fra  betegner  den  -fra  Overfladen  af  n-t-,  medens  lir  bet.  -frådet  indvendige 
af-  og  fra  -fra  den  ydre  Kant  el.  Rand  af-. 

A.  lokalt:  I.  betegnende  Bevægelsen:  af,  fra:  1.  svarende  til  j, 
om  det  Sted  hvorfra  n-t  udgaar,  fjærner  sig  el.  fjærnes:  fara  heiman  af 
bænum,  gaa  bort  fra  Gaarden ;  fara  (leggja)  af  stad,  drage  af  Sted ;  af 
stad!  march!;  taka  af  hesti,  tage  Sadelen  af  en  Hest;  draga  gullhring  af 
iingri  s/er,  trække  en  Guldring  af  Fingeren;  stiga  af  hesli,  slige  af  en 
Hes^  sidde  af  (mods.  fara  .i  bak);  bera  af  bordi,  tage  af  Bordet ;  koma 
af  sjå,  komme  ude  fra  Soen  (fra  en  Fisketur  el.  desl.),  (koma  (nedan) 
fra  sjå  vilde  bet.  komme  fra  Stranden,  uden  at  man  har  været  ude  paa 
Soen,  jfr.  fara  å  sjå,  gaa  ud  paa  Soen,  om  el  kortere  Stykke).  —  elliptisk : 
uden  Tilfajelse  af  Dativ :  dalt  af  skårinn.  Skoen  faldt  af  (O:  Foden);  tik 
hann  hattinn  af  (>.  af  hofdinu)  han  log  Hatten  af  (3;  Hovedet).  -  2. 
svarende  nærmest  til  i,  af,  fra;  þeir  komu  af  hafi,  de  kom  fra  Havet  (men 
lála  i  haf,  stikke  i  Soen,  om  en  lang  Sejlads);  drekka  af  horni,  drikke  (af) 
et  Horn  (navnlig  lil  Bunds);  —  i  moderne  Sprog  siges  her  dog  hellere; 
drekka  lir,  i  Bet.  drikke  af  et  Horn.  —  3.  om  Bevægelse  umiddelbart  bort 
fra  selve  Subjektet  el.  dets  Omgivelser,  svarende  til  yfir  el.  um :  taka  af 
sier  skona,  lage  sine  Sko  af  sig;  ^fara  af  klædum,  klæde  sig  af,  nu  i 
Reglen :  fara  ur  fölum ;  slila  e-n  af  sjer,  rive  sig  los  fra  en  (som  klynger 
sig  lil  en).  —  4.  om  Bortgang  fra  n-t,  hvor  man  har  været  med  som  Del- 
tager (svarende  til  d):  fra :  fara  af  fundi,  gaa  bort  fra,  forlade  et  Mode ; 
koma  af  fundi,  komme  fra  et  Mode ;  koma  af  þingi,  komme  fra  Altinget, 
mods.;  fara  á  þing,  rejse  til  Altinget.  —  5.  om  en  vedvarende  Vekslen  fra 
den  ene  Genstand  lil  en  anden  af  samme  Art  i  en  tænkt  el.  virkelig  Ræk- 
kefolge;  land  af  landi,  Land  efter  Land,  det  ene  Land  efter  det  andet; 
fara  land  af  landi,  drage  fra  Land  til  Land ;  madur  af  manni.  Mand  efter 
Mand,  den  ene  efter  den  anden ;  hver  af  ödrum,  den  ene  efter  den  anden 
(fogsaa  hver  ad  ödrum);  fara  bæ  af  bæ,  gaa  fra  Gaard  til  Gaard ;  hann 
hljåp  Stein  af  steini,  han  sprang  fra  den  ene  Sten  til  den  anden ;  fiåritdid 
ílýgur  blom  af  blómi,  Sommerfuglen  flyver  fra  den  ene  Blomst  til  den 
anden,  fra  Blomst  lil  Blomsl.  —  6.  i  overf.  Bet.:  a.  ganga  af  e-m  daud- 
um,  efterlade  en  som  dod  (om  Banemanden);  koma  e-u  af  s/er,  se  at  blive 
fri  for,  slippe  for  n-t  (f.  Eks.  el  ubehageligt  Hværv);  sýna  e-d  af  s/er, 
vise  sig  i  en  eller  anden  Egenskab;  sýna  rögg  af  s/er,  vise  sig  som 
dygtig;  vera  gådur  af  sjer,  være  kry  paa  det,  fole  sig;  vera  af  sjer 
kominn  (om  Huse),  være  faldefærdig;  om  Mennesker:  dodstræt  cl.  svage- 
lig, skrobclig  (i  Forhold  til  tidligere  Kræfter),  afkræftet,  falden  af; 
vera  kominn  af  fåtum  frani,  ikke  have  sin  Rorlighed  (for  Alder),  være 
aldrende  og  svagelig.  —  b.  om  den  Stilling,  Tilstand  el.  Forhold,  som 
en  forlader;  tækna  e-n  af  sjúkdómi,  kurere  en  for  en  Sygdom;  taka  e-n 
af  lifi,  aflive  en ;  vakna  af  svefni,  vaagne  op  af  en  Sðvn ;  malvendnin  er 
a!m/eråll,i\  Kræsenhed  har  forladt  mig  (BóluHj.  1 17).  -  II.  uden  Fore- 
stilling om  Bevægelse;  1.  betegnende  det  Sled,  hvorfra  man  regner  Ret- 
ningen fra  n-t ;  fra  :  ulan  af  firdinum,  ude  fra  Fjorden  ;  sudur  af  bænum,  syd 
for  Gaarden,  i  sydlig  Retning  fra  Gaarden;  upp  af  vikinni  stod  bær,  oppe  i 
Landet  i  Retning  fra  (i  Fortsællelse  af)  Vigen  stod  en  Gaard;  vindur  stad 
af  landi,  der  var  Fralandsvind ;  austttr  af,  sudur  af,  nordur  af,  vestur  af, 
til  (mod)  Øst  osv.  fra ;  austur  af  /Sklinum  gengur  kleltaveggur,  mod  Øst  gaar 
der  en  Klippevæg  fra  ]okelen.  —  2.  ogsaa  om  Udganaspunktcl  uden  Henblik 
paa  Retningen:  Nidur  af  austurhalla  Mýrdals/ökuls  ganga  ytnsir  skrid- 
jSklar  (ÞThLýs.  II.  35).  -  3.  om  det  Standpunkt  man  kan  se  n-l  fra:  af 
firdinum  mátti  s/á,  ad  .  .  .,  ude  fra  Fjorden  kunde  man  se  al  .  .  .;  af  ijall- 
inu  var  vidsýnl,  oppe  paa  Øjærgets  Top  var  der  en  vid  Udsigt.  —  4.  om 
Afstand :  þad  er  ekki  af  vegi,  det  er  ikke  af  Vejen,  del  vilde  ikke  være 
daarligt ;  iþad  er  af  vegi  fyrir  mig  (oftere  lir  vegi),  del  er  af  Vejen  for  mig. 

B.  om  Tiden:  1.  om  Alderen,  for  al  betegne  at  vedkommende  er  naaet 
udover  el  vist  Tidsrum:  hann  var  af  æskualdri,  han  var  ikke  længer 
Vngling;  vera  af  barnsaldri,  have  Iraadl  sine  Börncsko,  være  ude  over 
Ungdomsaarenc ;  af  slundu,  straks;  af  dagseiri,  efter  Morkels  Frembrud. 
2.    for    at    betegne    en  Del    af    el  Tidsrum:    af  (jfr.  C.   II,  2);    liu  vikur  af 


fik  del  at 


s:imri.  da  der  var  gaaet  10  Uger  af  Sommeren;  þriðjungur  nar  af  nålt, 
en  Tredjedel  af  Natten  var  gaaet.  -  3.  i  adverbielle  Udtryli  som:  af 
bragBi,   straks,  ai  nýl'u,  paa  ny,  igen. 

C.  i  forsk,  andre  Forhold.  —  I.  Om  Overgang  fra  el.  Oprindelse 
af  n-t,  i  Bet.  af,  fra.  —  1.  (jfr.  C.  V.)  om  den  Person,  fra  tivilken  man  mod- 
tager noget  el.  som  man  venter  n-t  fra:  þiggi'a  peninga  af  e-m,  tage  imod 
Penge  af  en;  taka  við  e-u  af  e-m,  modtage  noget  af  en;  þigg/'a  gjöí  af 
e-m,  modtage  en  Gave  af  en,  fra  en;  t'era  gods  verður  af  e-m,  have  for- 
tjænt  godt  af  en;  sæta  afarkoslum  af  e-m,  maatte  finde  sig  i  haard  Be- 
handling af  en;  l>ú  færð  aldrei  neilt  goll  af  honum,  du  faar  aldrig  noget 
godt  fra  hans  Side,  af  ham  kan  du  aldrig  vente  dig  noget  godt;  óði 
djofli,  besat  af  en  Djævel;  hann  vavB  þess  iris  af  honum,  har 
vide  af  ham ;  hann  var  vel  látinn  af  öllum,  han  var  afholdt  af  alle.  —  2. 
om  Personen,  fra  hvilken  n-t  tages,  navnlig  ved  Magt:  taka,  þrifa  e-S,  svifta 
e-ii  af  e-m,  tage,  gribe,  rykke  noget  fra  en ;  hann  drap  riddara  af  honum 
fi  tafli),  han  slog  en  Springer  for  ham  (i  Skakspil);  fjellu  þar  niargir  af 
honum,  mange  af  hans  Folk  faldt  der;  verða  eftir  af  e-m,  skilles  fra  en, 
blive  tilbage  (paa  Grund  af,  at  man  ikke  kan  folgc  med),  sakke  agterud; 
slúlka  .  .  .,  varð  útt  af  (blev  borte  for)  Jóhanni  bróður  sinum  i  grasaleit 
(PGAnn.  16);  .  .  .  samferðamanns  sins  er  epiir  hefði  orðið  af  sér  (7AÞJ. 
II.  288);  það  mun  aldrei  af  honum  ganga,  det  vil  aldrig  forlade  ham.  — 
3.  betegnende  det,  som  man  bliver  skilt  af  med  el.  mister:  varð  hann 
heil!  af  sóllinni,  han  blev  helbredet  for  sin  Sygdom ;  verða  af  e-u,  gaa 
Glip  af  n-t;  verða  af  kaupi,  gaa  Glip  af  en  Handel,  Forretning;  ganga  af 
trúnni,  forkaste  Religionen,  forlade  sin  Tro.  —  9.  betegnende  det,  hvorfra 
man  henvender  sin  Opmærksomhed,  Tanker  el.  Virksomhed:  hyggja  af 
e-u,  slaa  n-t  af  Tankerne;  sjá  af  e-u,  tabe,  miste  n-t;  hvorugt  måtti  af 
öðru  sjá,  de  kunde  ikke  taale  at  skilles  ad;   lata  af  e-u,  hore  op  med  n-t. 

-  II.  for  at  betegne  Forholdet  mellem  en  Del  af  n-t  og  Helheden:  af.  — 
1.  betegnende  en  Del,  der  borttages:  hann  at  af  mafnum,  han  spiste  (en 
Del  af)  Maden;  höggva  höfuðið  af  e-m,  hugge  Hovedet  af  en ;  —  elliptisk: 
af,  borte,  væk :  af  er  fóíurinn.  Foden  er  af.  Foden  er  borte ;  stongin 
brotnaði  i  storminum  og  fauk  af  flaggid,  Flagstangen  blev  knækket  af 
Stormen  og  Flaget  blæste  bort ;  vid  Hålsa  hafði  áður  veriB  úlræBi  mikiB, 
en  var  nú  af  (var  ophørt)  (ÞThLfr.  II,  266).  -  2.  ofte  omskrivende  en 
Genitiv.  —  a.  i  Bet.  af,  blandt :  hann  var  mestur  af  þeim  (  -  þeirra  mesl- 
ur),  han  var  den  störste  af  dem  ;  þaB  er  ein  af  ånum  hans,  det  er  el  af 
hans  Faar ;  einn  af  þeim,  en  af  dem  (  -  einn  þeirra).  —  b.  overf.:  eiga 
mikiB  af  e-u,  eje  meget  af  n-t;  kunna  litiB  (mikiB)  af  e-u,  kunne  lidt  (meget) 
af  n-t;  bera  af  e-m,  overgaa  en;  —  elliptisk:  þaBan  af  meira,  endnu  mere; 
ráBa  e-ð  af,  bestemme  n-t.  —c.  bet.  et  Fortrin,  fremfor:  af  öllum  mönnum 
þykir  m/er  vænst  um  skáldin,  af  alle  Mennesker  holder  jeg  mest  af  Digterne. 

—  3.  a.  betegnende  Indholdet:  med,  af:  ferma  skip  af  e-u,  lade  et  Skib 
med  n-t;  kl\'fja  hesta  af  heyi,  belæsse  Hestene  med  Ho;  fullur  af  mat, 
fyldt  med  Mad;  f/örBurinn  er  fullur  af  fiski,  Fjorden  er  fuld  af  Fisk; 
fiillur  af  andagift,  fuld  af  Aand,  aandrig.  -  b.  ^  aB:  læma  e-B  af  e-u, 
tomme  n-t  for  n-t;  nu  hef  jeg  tæmt  mig  af  frjettum,  nu  er  jeg  læns  for 
Nyt.  —  III.  betegnende  Stoffet  (her  bruges  ogsaa  i'tr}.  —  1.  konkret: 
hringurinn  var  af  (el.  lír^  gulli.  Ringen  var  af  Guld;  húsiB  var  bygt  af  fur) 
limbri,  Huset  var  opfort  af  Tommer;  —  elliptisk:  þar  sést  til  táfta  og  hefir 
fundist  af  eiri  og  látúni  (man  har  fundet  Kobber-  og  Messingsager)  (PTh 
Fer5.  III.  257).  —  2.  i  overf.  Bet.  i  Udtryk  som:  gera  e-B  af  e-u,  göre 
n-t  af  nt:  hvaB  hefurBu  gert  af  því?  hvad  har  du  gjort  af  det?  om  noget 
der  er  forsvundet  el.  tabt;  hvaB  er  orðiB  af  honum?  hvor  er  han  bleven 
af?  GuB  gerBi  alt  af  engu,  en  þú  gerir  alt  aB  engu.  Gud  gjorde  alt  af 
intet,  men  du  gör  alt  til  intet  CJÓI.).  -  IV.  betegnende  Afstamning,  Op- 
rindelse, Hjemstavn:  af,  fra.  —  1.  a.  Afstamning:  af  honum  er  kominn 
Einar,  fra  ham  nedstammer  E.  (her  kan  fra  ogsaa  bruges);  af  góBum  ætt- 
um,  af  god  Familie  (her  kunde  fra  ikke  bruges).  —  b.  overf.,  efter:  af 
honum  dregur  staBurinn  naíniB,  Stedet  er  opkaldt  efter  ham.  —  2.  a. 
betegnende  Ophav  el.  Oprindelse:  lýsti  af  höfBi  hans,  der  stod  en  Glorie 
om  hans  Hoved  ;  lýsir  af  degi,  Dagen  gryr ;  senn  tekur  myrkva  af  nótt, 
snart  nærmer  Natten  sig.  —  b.  i  ovérf.  Bet.:  hljólast,  leiBa,  standa  af, 
folge  af,  foraarsages  af ;  hlýtst  margt  ilt  af  þvi,  det  afstedkommer  meget 
ondt;  af  þessu  leiBir,  heraf  folger;  stóB  mikil  ógn  af  honum,  han  indgod 
stærk  Frygt,  man  frygtede  ham  meget ;  af  honum  stendur  margt  ilt,  han 
er  Aarsag  til  meget  ondt ;  þetta  mal  er  af  illum  råtum  runniB,  denne  Sag 
bunder  i  Daarlighed;  hafa  beyg  af  e-u,  være  bange  for  n-t.  —  3.  beteg- 
nende Hjemstavn:  hann  var  af  AuslfjörBum,  han  var  fra  Øslfjordene; 
hvaBan  af  Itindum?  fra  hvilkel  Land?  fi  ældre  Sprogbrug  navnlig  med 
Gaardens  Navn,  som  herved  knyttes  til  Egennavnet :  Gunnarr  af  HliBar- 
enda,  hallr  af  SiBu ;  i  Nutidssproget  er  dette  sjældent,  men  kan  dog 
forekomme,  i  Reglen  vil  man  sige  fra  (svarende  til  á,  i).  —  V.  betegnende 
det  logiske  Subjekt  (jfr.  C.  I.  1),  i  Reglen  med  perifrastisk  Passiv;  hann 
var  sendur  hingaB  af  Joni,  han  blev  sendt  herhen  af  ]on ;  þýll  af  Jåni 
Jónssyni,  oversat  af  }.  ].,  ved  ].  ].;  grein  sam:n  af  honum,  en  Artikel 
forfattet  af  ham;  kirkjan  var  smiBuB  af  Ingålfi,  Kirken  blev  bygget  af  I.; 
inna  e-B  af  hendi,  fuldfore  n-t.  —  VI.  for  at  betegne  det,  der  ligger  til 
Grund  el.  er  Aarsag  til  n-t.  -^  1.  af,  formedelst,  paa  Grund  af:  af  þessu 
vildi  hann  samt  ekki  gera  það,  paa  Grund  heraf  vilde  han  dog-  ikke  gore 
del;  gleBiast  af  e-u,  glæde  sig  over  n-t,  paa  Grund  af  n-t;  hilfdauBur  af 
þreytu,  halvdød  af  Træthed ;  úrvinda  af  svefnleysi,  segnefærdig  af  Sövn- 
loshed ;  hann  gerBi  það  af  skyldurækni,  han  gjorde  del  af  Pligtfølelse ; 
af  manna  völdum,  ved  Menneskehaand  (mods.  náttúrlcga,  af  sjálfu  sjer); 
af  3uBs  miskunn,  af  Guds  Naade ;  af  guBs  þolinmæBi,  formedelst  Guds 
Taalmodighed ;    lasinn    af  kvcfi,    daarlig   af   Forkolelse,    forkølet.  —  2.   a. 


afarkostir 

af  þvi  (aB),  fordi ;  af  þvi  (aB)  Jan  fór,  vildi  A.  lika  fara,  fordi  ].  gik, 
vilde  A.  ogsaa  gaa;  bvers  vegna?  Af  því  aB,  Hvorfor?  Fordi.  —  b,  af 
þvi,  derfor:  af  þvi  vill  enginn  vera  þar.  -  3.  alt  af  se  altaf,  altid.  -  4. 
instrumentalt  for  at  belegne  Midlet,  hvorved  man  opnaar  el.  udretter  n-t: 
af,  ved,  ved  Hjælp  af:  maBurinn  r/ettlætist  ekki  af  verkum  sinum.  Men- 
nesket retfærdiggöres  ikke  ved  sine  Gærninger;  hann  varB  frægur  af 
þessu  verki,  han  blev  beromt  for  denne  Gærning;  likiB  þektist  af  valbrå 
á  enninu.  Liget  blev  genkendt  (identificeret)  ved  Hjælp  af  et  Modermærke 
paa  Panden;  af  ávöxlunum  skuluB  þiB  þekk/a  þá,  af  Frugterne  skal  I 
kende  dem ;  af  þessu  f/ekk  hann  meslu  sæmd,  heraf  fik  han  stor  Ære ; 
af  þessu  má  sjá,  heraf  kan  man  se ;  þykjast  góBur,  mikill,  Vera  stollur  af 
e-u,  være  stolt  over  (af)  n-t.  —  5.  i  forsk.  adv.  Udtryk,  is.  betegnende 
Sindsstemninger:  af  mód(i),  hæftig  bevæget,  af  reiBi,  i  Vrede,  vred;  hann 
lalaBi  ekki  orB  af  vili,  han  sagde  ikke  et  fornuftigt  Ord ;  af  öllu  afli,  af 
alle  Kræfter.  -  VII.  i  Bet.:  med  Hensyn  til,  i  Henseende  til,  om,  an- 
gaaende,  af.  1.  med  Verber  i  Bet.  fortælle,  faa  Underretning  om  n-t; 
af  honum  er  þaB  aB  seg/a,  angaaende  ham  er  der  det  al  berette;  af  hon- 
um eru  (ganga)  miklar  sognr,  om  ham  fortælles  der  megel ;  hafa  njósn 
af  e-u.  faa  (hemmelig)  Underretning  om  n-I;  frjella  af  e-u,  faa  at  vide, 
erfare  med  Hensyn  til  n-t.  -  2.  med  enkelte  adj.  som  auBugur,  rikur,  or, 
falækur,  osv.:  auðugur  af  f/e,  rig  paa  Gods;  rikur  af  dygBum,  en  fátækur 
af  fie,  rig  paa  Dyder,  fattig  paa  Gods;  hann  var  någu  or  af  skommunum, 
han  sparede  ikke  paa  Skældsord.  -  VIII.  i  Fraser  som  af  hendi,  af 
hálfu  e-s,  som  Stedfortræder  for  en;  ogsaa  i  adverbielle  Udtryk  som  af 
hljóBi,  i  Stilhed,  af  Ijelta,  beredvilligt.  -  IX.  adv.  med  el  Verbum  for  at 
betegne  Tilendebringelsen  af  en  Handling:  bort,  til  Ende,  forbi:  þá  er 
þetla  af,  endelig  er  dette  forbi,  til  Ende;  var  þá  af  (honum)  ölvíman, 
Rusen  var  borle;  (Ordspr.)  af  er  þraul,  þá  unnin  er,  naar  Kraflproven  er 
udfort,  er  den  forbi;  (Talem.)  af  er  þaB,  sem  åBur  var,  de  Tider  er  forbi, 
(ja)  det  var  dengang;  sklna  af,  klare  op  (om  Vejret);  hann  skin  af  sjer. 
Solen  bryder  frem;  þeir  rjeru  af  fjorSinn,  de  roede  Fjorden  til  Ende; 
leiB  af  nottin.  Natten  gik ;  þeir  svåfu  af  um  nottina,  de  sov  hele  Natten 
(Natten  til  Ende);  þar  la  hann  af  nållina,  der  laa  han  Natten  over  (And. 
I.  98);  héldu  af  (hele  Vejen)  lil  i  sjå  (]ÁPj.  I.  635);  þeir  náðu  af  um 
kvöldiB,  de  naaede  deres  Maal  om  Aftenen ;  riBa  sem  af  tekur,  ride  alt, 
hvad  Remmer  og  Toj  kan  holde.  -  X.  med  lok.  adv.:  þar  af,  deraf; 
framan  af,  ')i  Begyndelsen,  ')fra  Forenden;  hjer  af,  heraf;  hjeBan  af, 
fra  nu  af;  þaBan  af,  fra  den  Tid;  af  fram  fram  af,  ud  over:  hral- 
aBi  hann  af  fram,  han  styrtede  ud  over  (Klippen)  (GKonÆf.  84).  -  XI. 
adverbielt  i  Udtrykket:  segia  af  eBa  å,  sige  ja  eller  nej,  give  klar  Besked; 
segja  hvorki  af  n/e  å,  sige  hverken  ja  eller  nej ;  gefa  lítið  af  eBa  á  um 
e-B,  ikke  udtale  sig  bestemt  ang.  n-l;  þaB  er  af  og  fra!  det  er  ganske 
umuligt,  del  kan  der  slet  ikke  være  Tale  om,  det  passer  der  slel  ikke! 
det  kan  aldeles  ikke  være  rigtigt :  segir  hann,  aB  þaB  sé  af  og  fra  um  þaB, 
hann  hafi  eingum  boBiB  inn  (lÁPj.  I.  243);  Konungsskuggsjá  er  af  og  fra 
eldri  (kan  umulig  være  ældre)  en  fra  miBbiki  13.  aldar  (Eimr.  VIII.  234); 
af  er  því  meB  öllu  fra  (del  er  ganske  utænkeligt,  at)  eg  ansi  þínu  målt 
(ÓDavPul.  349).  -  XII.  i  Forbindelse  med  en  Mængde  Verber,  se  disse. 
D.  som  Præfiks:  \,  af  (privativum),  betegnende  Formindskelse,  Tab, 
Fradrag,  Nægtelse  osv.:  segja  —  afsegja.  skaplegur  ~  afskaplegur  osv.  — 
bet.  til  Side:  af  hus,  afdalur  osv.  —  2.  af  (inlensitivum),  forstærkende: 
afbrýBi,  afglapi  osv.  —  (Delle  sidste  af  er  muligvis  el  oprindeligt  of). 

kik  (-r)  lau:faul  f.:  (ihrifj  Virkning,  Virkning  af  berusende  Drikke;  i. 
ols  (EÓILach.  74). 

afabrððir  [a:vabr0":5lel  m.  Bedstefaders  Broder,  Grandonkel. 
af  álykt  [a:vaull-/.'tl  f.  Deduktion,  Følgeslutning;  gen.  afilyklar-  i  Sms., 
deduktiv,    syllogistisk    (ÁBjRök.   §  77).    -alykta    l-aull/'da]   vi.    deducere, 
o-ályktarhátfur  l-aulIxdae(h)auhdool  m.  Syllogisme,  -ályktun  (-aulljt'd- 
on)  f.        afálykt. 

á  fall  |au:fad/.l  n.  1.  (ágjöf)  hvad  der  styrler  el.  falder  ned  over  en,  is. 
stor  Bolgegang,  Sostyrtning.  -  2.  (dogg)  Dug.  -  3.  (skriBa)  Skred,  Fjæld- 
skred.  —  4.  Skade  foraarsaget  ved  Fjældskred  el.  Oversvommelser ;  engiB  á 
nesinu  liggur  undir  áföllum  bæBi  af  valni  og  aur  (]ÓI.),  Engen  paa  Næs- 
set er  udsal  for  Beskadigelser  af  Vand  og  Sanddynd.  —  5.  overf.:  (slys, 
tjån)  Skade,  Tab,  Ulykke,  spec.  legemlig  Skade  opslaaet  ved  Kasten  el. 
Falden.  —  6.  (flog)  Krampeanfald,  epileptisk  Anfald  (]AÞj.  I.  368).  -  7. 
(jfr.  .jfelli)  Snestorm.  —  8.  (å.  sektar,  jfr.  falla  åj  det  al  ifalde  en  Bøde, 
Forfalden  af  en  Gældspost.  -  t«.  (dómsáfelli)  det  al  blive  kendt  skyldig 
ved  Dom,  Domfældelse,  -falla  j-fadla]  vi.  (falla  !  gjalddaga)  forfalde  lil 
Betaling:  allar  skuldir  goldnar  jafnskjått  og  þær  áféllu  (Eimr.  XII.  97). 
-fallasamur  |-fadlasa:møgl  a.:  á.  vetur,  stormfuld  Vinter  med  hyppige 
Uvejr  (LFR.  XIV.  111),  jfr.  áfall. 

áfanga  laus  |au:faurigalöy:sl  a.  uden  Bedesteder  el.  Holdepladser;  á. 
fjallvegur;  —  adv.  -laust,  uden  al  gore  Ophold  undervejs,  -staður  (-5da;D- 
oo]  m.  Bedested,  Station. 

k  fangi    |au:faunfjll    m.    fl-  åfangaslaBur.   —  2.  (leiB  milli  tveggja  a- 

fangaslaBa)  Vejslykke   mellem    to  Steder,    hvor  man  gor  Ophold  (jfr.  á  5). 
—  3.  (dagleiB)  Dagsrejse. 

afar  |a:vao]  adv.  i  hbj  Grad,  overordentlig,  umaadelig;  bruges  i  Regelen 
som  forste  Del  af  el  sammensat  Ord.  -auðugur  [-r-oy:8øqøol  a.  umaade- 
lig rig.  -breiður  [-brEÍ:ðool  a.  overordentlig  bred,  uhyre  bred.  -fastur 
l-g-fas-doQ!  a.  overordentlig  fast.  -illa  [-r-id'la]  adv.  umaadelig  slet  el. 
diarlig.  -yrBi  [-Ir'ðl]  npl.  hæftige  Ord,  Trusler,  -kaup  |-o-köy:pl  npl. 
daarligl  Køb:  sæta  afarkaupum,  maatte  betale  ublu  Priser,  -kostalaust 
[-kosdalöys-t]  adv.  (uden  ublu  Vilhaar  o:)  paa  rimelige  (taalelige)  Vilkaar. 
-kostir   l-kos'dlcl    mpl.    (mjog  ésanngjamir  kostir)  overordentlig  strænge 


afarlegur 


13 


afdr«p 


[betingelser,  ugunstige  Vilkaar;  Overlast,  -legur  [-r-If"qoi>)  a.  uhyre.  stor. 
-litill  [-li:did?i,  -Ii:lld/L|  a.  ganske  lille,  lille  bitte,  -menni  |-mrn:l|  n. 
1.  (iíburðamaSur  38  afli)  kæmpestærk  Mand.  —  2.  (afburðamaður  ið  vitil 
overordentlig,  fremragende  Personlighed,  Aandens  Stormand,  Overmen- 
neske, »menska  l-men'sga]  f.  Overmagt :  uægja  f}TÍr  afarmcnsfiu  e-s, 
vige  for  ens  Overmagt  (Esp.  II.  132).  -mikill  |-mI:r|ldX,  -ml:i;Id;.|  a. 
meget  stor,  vældig,  -orö  [-or'ð]  n.  is.  i  pi.  overmodige,  krænkende  Ord. 
-reiøur  Ia:varEÍ:5ool  a.  lynende  vred,  rasende,  -tregur  [-y-trt;qool  a.:  ,?. 
ril  e-s,  meget  vanskelig  at  bevæge  til  n-t.  -verö  [-r-vfr"^l  n.  (geipii'erðí 
uhyre  höj  Pris,  opskruet  Pris.  -þungur  [-o-Þ"'.rgoo]  a.  overordentlig 
tung  el.  stor. 

afa  systir  '[a:vasis'diQl  f.  Bedstefaders  Soster,  Grandtante,  -systkin 
[-sls'(|ln]  npl.  Bedstefaders  Søskende. 

áfastur  [auifasdoo]  a.  1.  å.  e-u,  i.  vid  e-B,  sammenhængende  med; 
(sem  liggur  fast  upp  ad  e-u}  stodende  tæt  op  til,  samgrænsende.  —  2. 
integrerende :  ofanritada  fundarhkaskråy  sem  ber  ad  ålila  sem  áfastan 
hlula  af  millumrikjasamnmgnum  14.  marz  ISSI  (Slj.  '88,  A.  36). 

áfasúr  [au:asu:r!  a.  fum  sm/or)  vatlesur. 

ifátt  [au:fauht|  an.  I.  (vantandi  å  fulla  tölu)  det  som  mangler  i  et  fuldt 
Antal.  —  2.  (vantandi)  manglende:  Mangel;  (ófultkomid)  ufuldkomment: 
e-d  er  i.,  n-t  mangler,  n-t  er  ufuldkomment ;  ráda  bætur  å  þvi,  sem  a.  er, 
raade  Bod  paa  Manglerne;  e-m  er  e-s  á.,  en  mangler  n-t,  en  er  ufuld- 
kommen i  en  el.  anden  Henseende:  mikils  er  á.,  der  mangler  meget. 

tafauSiS  |a:vöy'ðld|  an.  som  ikke  vil  lykkes,  -baga  (a)  lab:a'qa, 
av-baga|  vt.,  -baka  (a)  (ab:aga,  ab:aka,  avb-l  vt.  1.  (aflaga,  skekkja) 
forvanske.  —  2.  a.  trje,  hugge  el.  save  Rundingen  af  en  fældet  Træ- 
stamme (BH.),  -bakan  (abia'gan,  ab:a'kan,  av'-)  f.  afbokun.  -bata 
lavbada,  -bata,  ab:-|  vt.  (afsaka)  undskylde,  fremfore  som  Undskyldning. 
-batan  [-ba'dan,  -ba'tan]  f.  afbötun.  -beiOni  [-btiOnlj  f.:  ,1.  (e-s).  Fra- 
bedelse (af  n-i).  -beisia  |-bcisla|  vt.  afbidsle.  -bendi  |ab:cndl|  n. 
abbendi.  -bera  [ab:f'ra,  av'b-|  vi.  (þola,  standasi)  udholde,  taale:  hann 
gat  ekkt  afborid  sársaukann,  han  kunde  ikke  udholde  Smærten ;  ^pi'r  .1/- 
bårust  illa,  de  fandt  sig  ikke  vel  deri.  t-berging  (av'btniitjk)  f.  Af- 
drikken,  jfr.  berg/a.  -berkja  r-brnifaj  vt.  afbarke,  -bi&ia  (av*blÐ)a,  ab:-) 
vt.:  a.  s/er  e-d,  frabede  sig  n-t.  -byli  l-bill]  n.  Husmandslod,  Afbygger- 
gaard,  Udflyttergaard,  Udgaard.  -byrsta  (a)  (-blsda,  -bl(>sda|  vt.:  a.  svin, 
skolde,  -bjarga  (av'bjarga]  a.  indec.  el.  adv.  kun  i  Forb.  solin  er  a.. 
Soten  skinner  ikke  mere  paa  Bjærgspidseme,  er  gaaet  ned  bag  Bjærg- 
spidserne  (Vf.).  -blafining  (-ar,  -ar)  |-blaðniiik|  f.  Afbladning.  -blislur 
|-blausdo(>i  m.  I.  íþad  ad  blása  af)  Afblæsen.  -  2.  (dilitill  þurkur)  Vind, 
som  torrer  lidt.  -blomgast  [-blo-mgast,  -blo"ngast)  vrefl.  afblomstre; 
pp.  afbtómgadur,  afblomstret,  -blæda  (-blai'ða)  vi.  blode  ud,  forbløde. 

1.  afbofi  (avbod,  ab:od|  n.        ofboð. 

2.  af  bo6  (av'bo'j,  ab:o'ð|  n.  Afbud,  -bofia  [-bo'Qa|  vt.  1.  (senda  af- 
bod)  sende  Afbud.   —  2.  (birta  afbod):  a.  fund,  aflyse  et  Møde. 

afboBaveður  [avboðavE:ð0o,  ab:o-)  n.  (aftakavedur)  hæftigt  Uvejr. 

afbolun  [avbolon,  ab:o-l  f.  (útiíokun)  Udelukkelse;  (fráb^ging)  Fra- 
holden.  Tilbageholden,  -borga  (-borga)  vt.  afbetale,  -borgun  [-borgon] 
f.:  kaupa  e-d  upp  i  a.,  købe  n-t  paa  Afbetaling;  med  afborgunum,  rate- 
vis, -borgunargjald  |-borgonari|ari|  n.  Afdrag,  -brá  (-r)  l-brau]  f.  kort- 
varig Lindring.  -bragC  (abraqð,  abragþ,  avb-|  n.  Fortrinlighed;  udm.trket 
el.  fortrinlig  Person  el.  Ting:  þad  er  a.,  del  er  udmærket!  Bravo!;  bókin 
er  a.,  Bogen  er  ganske  fortrinlig;  vera  a.  annara  ad  e-u,  udmærke  sig 
fremfor  andre  ved  n-t;  a.  elska  flestir,  det  udmærkede  elsker  de  fleste; 
gen.  sg.  afbragds  |ab'ra/s|  sættes  foran  Ord  i  Bel.  fortrinlig,  udmærket, 
hvorpaa  nogle  Ekspl.  anfores  i  det  folgende. 

afbragCs  gófiur  labraxsgo":ðoL\  av*b-l  a.  ganske  ypperlig,  udmærket 
god.  -kostur  (-kos  doo)  m.  udmærket  Fordel;  hun  er  a.,  hun  er  el  ud- 
mærket Parti,  -legur  |-lrqoii|  a.  overordentlig,  fortrinlig,  -mafiur  (•ma:0- 
acl  m.  (ágxlur  m.)  udmærket  Mand;  (framiirskarandi  m.)  fremragende 
Mand.  -9J6n  (->;-sjo':n)  f.  udmoirkel,  skarpt  Syn,  •Falkeojne-;  hafa  a., 
have  Falkeðjne.  -veöur  l-s-vf:öoo|  n.  straalende  Vejr. 

af  brining  (-ar)  [avbraunink,  abr-,  -irigaol  f-,  afbráningur  (-«)  |-brau- 
niijgoo,  -irjsl  m.  afbrá.  -bráun  (-ar)  |-brauon|  f.  I.  jfbr.i.  -  2. 
(upplyfting,  hressing,  skemlun)  Opmuntring :  Sigmundur  vildi  ad  hun  fxri 
eitthvad  ser  til  afbråunar  (PO\Os.  6).  -breyting  |-briidii)k,  -brtitirjk)  f. 
1.  (lilbreyting)  Afveksling.  -  2.  (afbngdij  Forskellighed  (TSæm.  199).  - 
3.  (breyting  fra  e-u)  Afændring  (fra  n-l).  -breytingarmegin  (-brtidiiigar- 
mEÍ:jln,  -brfitii)gar-|  n.  Afændringsævne.  t-brendi  l-brindl|  n.  halvt  for- 
brændt Brænde  paa  Ildstedet  (AM.  226  3  Svo). 

afbryfii  |abri  i5l,  avb-)  f.  indec.  Skinsyge. 

afbryfiis  fullur  [ab'riðisfYd'loo,  avbriSls-j  a.,  afbryðissamur  |-|- 
sa:mael  '■  skinsyg,  -semi  |-sc:ml)  f.  indec.  Skinsyge. 

af  brigO  (avbriqð,  -brlgþ,  abr-]  f.  (  afbrigdi)  Afvigelse,  Forskellig- 
hed:  a.  æfikjaranna  (Kolpin  Ravn  90).  -brigSa-  (brlqða,  -brlgða]  (egl. 
gpl.  af  flg.)        afbragfls. 

afbrigfii  (-is,  pi.  som  sg.)  lavbrlqðl,  ab'rIqOl,  -brigDlj  n.  oftest  i  pi. 
I.  (fråbrigdi)  MviqeHe,  Forandring,  Uregelmæssighed,  Anomali:  a.átlavila. 
Deviation.  —  2.  (undantekning)  Undtagelse,  Fravigelse;  þvi  þurfti  a.  fra 
þingskSpunum,  derfor  maalte  der  gðres  en  Undtagelse  fra  Forretnings- 
ordenen ;  þá  voru  og  fluttir  hestar  til  annara  landa  .  .  .  en  þó  varia  ödru- 
vlsi  en  til  afbrigdis,  til  Afveksling,  som  til  Prove  OSVb.  26).  -  3.  (aflal) 
Afbrydelse.  -  1.  fro/  á  samning,)  Brud  (paa  en  Kontrakt);  valda  afbrigd- 
um  vid  en,  bryde  en  Kontrakt  el.  en  Aftale  med  en.  -  5.  Afart,  Varietet, 
Sort :  þar  voru  Bódlnjarkartöflur  med  bezlu  afbrigdunum  (Frcyr  8.  83).  —  6. 
med  aibrigdum  (     framiirskarandi)  fremragende,  udmærket  i  særlig  Grad : 


sfattiimadur  med  afbrigdum,  udmærket  dygtig  til  Høslæt :  raddfogur  med 
afbrigdum,  med  en  overordentlig  smuk  Stemme.  —  7.  gen.  sg.  afbrigdis- 
og  gen.  pi.  afbrigda-  bruges  som  forste  Del  af  Sammensætninger  i  Bet. 
afbragds-,  udmærket,  fremragende,  -legur  l-lf:qoQl  a.  1.  (óreglulegur) 
uregelmæssig,  anomal,  abnorm.  —  2.  (frábrttgdinn  ven/ulegu)  afvigende, 
-leikur  [-liri:gøii,  -lei:koQ)  m.  Afvigelse. 

afbrigðis  [av'brlqðls,  ab'rIqSis,  -brigöls]         afbragds,  se  afbrigði. 

af  brjóta  lav*brjo"'da,  ab'r-,  -brjo''*la]  vt.  og  i.:  a,  e-d  (el.  /  e-u)  rid 
e-n,  forbryde  sig  imod  en  med  Hensyn  til  n-t  (el.  i  n-t).  -brot  [-brot|  n. 
(misgerd)  Brode,  Overtrædelse ;  (glæpur)  Forbrydelse,  -brotamaöur 
I-brodama:öoti,  -brota-1  m.,  -brotsmaöur  (-bro(t)sma:öool  m.  Misdæ- 
der, Forbr^'der.  t-brúBugur  [-bruðoqotíl  a.  1.  (afbri''dissaniur)  skin- 
syg. —  2.  (öíundsjúkur)  misundelig,  -brugöinn  (-brVqðln,  -brvgOln]  a. 
1.  forskellig  med  Hensyn  til  enkelte  Egenskaber  (lidt  svagere  end  frábrugd- 
inn).  —  t2.  a,  (jgætur)  fortrinlig.  —  b.  (afarvel  smidadur)  overordentlig 
smukt  forarbejdet  (BH.).  —  t3.  (åvenjulegur)  usædvanlig,  -bruni  |-brVnl| 
m.  Brand,  det  at  n-l  brænder  af:  a.  túna.  -bugur  (-bYqoel  m.  (krikur 
af  leid)  Afvej,  Omvej. 

afburða-  [avbvrOa,  ab:Yrðal  se  afburfiur.  -hestur  [-hES'doQ]  m. 
udmærket  (meget  kraftig)  Hest.  -laus  |-löy:s|  a.  energilos;  svag,  uden 
Kræfter,  som  ikke  kan  redde  sig  ved  egen  Hjælp:  hann  hangir  einvirki 
vid  jordina,  s/'alfur  Sfangur  med  konunni  og  bomunum  afburdalausum  og 
nokrum  (LFR.  IV.  178).  -maöur  [-ma:oøij)  m.  fremragende,  udmærket 
Mand,  Kæmpe;  .?.  ,id  aill.  Mand  med  Kæmpekræfter,  -mikill  l-ml:i|ld>,, 
-ml:^ldA)  a.  fremragende,  dygtig,  udmærket. 

afburðarhreysti  (aVbYröa\»(he)EÍs"dI,  ab:Y-)  f.  overordentlig  Tapperhed. 

afbur6a  ritverk  [av"bYröarl:dvEi>k,  -rlitvfok,  ab:Y-]  n.  monumentalt 
Værk  (Eimr.  IX.  75).  -skip  l-sijl:pl  n.  udmærket,  herligt  Skib.  -verk 
[-vev>'k]  n.  udmærket  Arbejde,  Mesterværk. 

afbur&ur  (av'bYrOøo,  ab:-)  m.  is.  brugt  i  pi.:  afburdir.  1.  (þad  ad  bera 
ar  odrum)  Udmærkelse  frem  for  andre,  Overlegenhed,  Fortrin.  —  spec. 
Sejr:  fari  svo  ad  Seifur  veiri  mjer  afburd,  og  eg  raki  þig  af  lifi  (II.  II. 
253).  —  2.  Opnaaelse :  en  a.  sigursins  er  i  hondum  hinna  ódaudlegu  goda 
(II.  I.  163).  -  3.  pi.  afburdir:  (miklir  kraftar)  stor  Styrke,  store  Kræfter. 

—  4.  (jfr.  bera  e-d  af  sjer)  Indsigelse,  Protest  mod  en  Beskyldning  (BH.). 

—  S.  (hrakningur  tir  leid  vegna  straums  eda  vindar)  Drift  ud  af  Kurs  paa 
Grund  af  Slrðm  el.  Vind;  deraf:  (óhentug  lending  vegna  straums  eda 
brims)    Landing   paa   et  ubekvemt  Sled  paa  Grund  af  Ström  el.  Brænding. 

—  6.  (þad  ad  berast  af)  Tilflugt  (BH.).  -  7.  (jfr.  1)  gen.  sg.  afburdar- 
og  gen.  pi.  afburda-  anvendes  som  försle  Sammensætningsled  i  Bet.  ud- 
mærket, overordentlig,  fremragende  osv.  —  Ifr.  de  anforte  Ekspl. 

afbæiar  (avbaija^),  ab:ai'ja|i)  adv.  fra  en  anden  Gaard  (is.  i  Sms). 
-fje  (-fJE:|  n.  Faar  fra  en  anden  Gaard.  -maBur  [-r-ma:öo(>]  m.  Mand  fra 
en  anden  Gaard. 

I.  afbær  javbair)  m.  afsidesliggende  Gaard;  (Ordspr.)  si'o  er  barn  á 
afba-,  sem  vanid  er  i  óbae  (Sch.  Mal.),  Barn  i  ensomt  Hjem  bliver  som 
Barn  i  daarligt  Hjem;  jfr.  heimski  er  heimaalid  barn.  2.  -bær  [-bair)  a. 
I.  (fribær)  fremragende,  udmærket.  —  2.  udholdelig:  e-m  er  c-d  varia 
afbært,  en  kan  næppe  udholde  n-t.  -bögun  (-ar,  -baganir)  [av"bó*qo/(, 
ab:o'qøn,  -ba'qanio]  f.,  -bökun  (-ar,  -bakanir)  (-bö'gon,  -bo'ko«, 
-baganlv;,  -bak-)  f.  Fordrejelse,  Forvanskning,  -bötun  (-ar,  -batanir) 
(-bodon,  -böt-,  -badanlt;,  -bal-)  f.  Undskyldning,  -dalabóndi  [avdala- 
bo'indl)  m.  Bonde,  der  bor  i  en  Afdal.  -dalur  j-daloo)  m.  I.  (dalur  lir 
ur  .idaldal)  Sidedal.  -  2.  (dalur  fjarri  mannahygdum)  Afdal,  afsides  lig- 
gende Dal.  ?-dankaSur  (-dauiigaOøc,  -dauijk-)  a.  afdanket  (]TrL.  248). 
-deyja  (-dei'ja)  vi.  rase  ud,  lægge  sig  (om  Vejret  el.  oprört  Hav):  afdåid 
vedur.  Storm,  som'  har  lagt  sig  (BH.),  -deila  (-drila)  vt.  afdele,  fra- 
skille, udsondre;  afmærke:  hans  hluti  i  tiininu  var  alveg  afdeildur,  hans 
Del  af  Hjemmemarken  var  fuldstændig  udsondret  (ol.  afmærket)  (1Ó1.). 
-deiling  (-dEÍ'lirjk)  f.  Adskillelse,  Sondring  (BH.),  Fraskillelse.  -djúp 
|-dju'p|  n.  Afgrund,  dyb  Kløft,  -drittalaus  |-drauhdalðy:s)  a.  afdråtl- 
arlaus  3,  redelig :  hann  skal  vera  haldinordur  i  lofunum  stnum,  bónþægur, 
a.  um  .-ilt  þad  ir  greidazi  skal  (LFR.  V.  56).  -dráttarlaus  [-drauhdar- 
liiy:sl  a.  1.  (åskertur,  heill)  uformindsket,  fuldstændig,  hel.  -  2.  (hiklaus) 
ekspres,  uden  Tøven.  —  3.  (ref/alaus,  skilgódur)  redelig,  som  betaler 
straks  og  fuldt  ud.  —  4.  (undantekningarhus)  uden  Undtagelser:  a.venja. 

—  II.  adv.  afdr.ittarlaust.  I.  (an  þess  ad  taka  af  eda  rýra)  uden  Af- 
kortning: ala  k.ilf  a.,  føde  en  Kalv  uden  Afkortning  i  Foderet  (el. 
Mælken)  (LFR.  VI.  27).  -  2.  (hiklausl,  fortakslaust)  uforbeholdent,  lige- 
fremt. —  3.  (fullkomlega)  eftertrykkelig,  fuldkomment,  -dráttarrjettur 
(-drauhdarJEhdogl  m.  Ret  til  Told  el.  Afgift,  spec.  af  Udvandreres  Gods: 
,1.  af  úlfluttum  eigum  (Kip.  V.  103).  -dråttur  j-drauhdøQ)  m.  I.  (rýring) 
Afkortning:  greida  e-d  .in  afdráttar,  betale  n-t  uden  Afkortning,  betale 
n-t  fuldt  ud.  -  2.  (t/ón)  Tab,  Skade.  -  3.  (þad  ad  draga  s/er  e-d,  jfr. 
fl.irdråttur)  Bedrag,  spec.  om  at  holde  n-t  tilbage  af  hvad  man  er  pligtig 
til   al   udbetale:    ulovligt   Afdrag   el.  Tilbageholden  (jfr.  defraudatio,  BH.). 

—  4.  (matarsöínun)  M.idlævninger,  som  man  trækker  fra  sin  daglige 
Portion  (skamtur)  og  samler  sammen  (Sch.).  —  5.  (melr.)  Strofe,  hvis 
sidste  Halvdel  dannes  af  de  samme  Ord  som  i  forste  Halvdel,  men  saal. 
at  Begyndelsesbogstavet  i  hvert  Ord  bortfjærnes.  Eks.:  Spreltur  blygda 
grasid  gramt,  I  greinir  hlýda  falda,  I  preltur,  lygda  rasid  ramt  1  rei'nir  lýBa 
alda  (HSig.  14,  jfr.  S.  124,  157  nr.  76  og  S.  159  nr.  93).  '-dreginn 
(-drEÍ'jln)  a.  (um  hugmyndir)  abstrakt  (om  Begreber),  -drep  I-drsp)  n. 
i  Alm.  Sled,  hvor  man  kan  slaa  i  Læ  for  Regn  cl.  Uvejr  el.  del  som 
beskytter  Stedet  derimod.  I.  a.  Ly,  Tilflugtssted:  (om  en  tom  Baas) 
hann   réd  þad  þvi  af,    ad  leila  fyrir  sér  i  f/ósinu,   hvert  hann  gæti  feingid 


afdrif  

þar  ifdrep  að  liggja  i  iim  nottina  (]ÁÞi.  I.  382);  lir  limdi.  sem  .  .  .  bæn- 
iim  var  a.  gegn  iUi'iðra  byl,  fra  en  Skov,  som  afgav  Læ  for  Gaarden  mod 
Uvejr  (StStAndv.  II.  287).  -  b.  (horn,  afkimi)  afsides  Krog.  -  c.  (skúti 
eða  biargskoraj  en  lille  Grotte  el.  KlippeUIoft  (hvor  man  l<an  staa  i  Læ). 
1.  -drif  l-dri-rl  n.  (naut.)  Afdrift.  2.  -drif  [-drfvl  npl.  1.  (endirj  Udfald, 
Ende:  a.  málsms,  Udfaldet  af  Sagen.  -  2.  (órlög)  Skæbne:  a.  hans  erii 
mjer  ókunn,  hans  senere  Skæbne  er  mig  ubekendt. 

afdrtfa  mikill  javdrlvaml:r)ld?.,  -ml:lild/.|  a.  vigtig,  folgesvanger,  skæbne- 
svanger, -rikur  l-ri:gon,   -ri:koy]  a.  vigtig. 

af  drukkinn  (avdrvhrjl/i]  a.  1.  (læmdur)  tomt  (om  Drikkekar).  —  2. 
(aftitr  ódriíkkinn)  ædru  igen.  -dælingur  (-s»  -ar)  [-dai'lingoo,  -ilis]  m. 
Beboer  af  en  afsides  beliggende  Dal.  -dæma  [-dai'ma]  vt.  1.  =  dæma 
af,  se  dæma,  fradömme.  —  2.  ppn.  afdæmt:  það  er  a.,  det  er  uhort, 
forfærdeligt,  -dæmi  [-daimi]  n.  en  uhort  Ting  (i  Regelen  i  npl.  el. 
i  gen.  sg.  i  Forb.  som):  mikil  afdæmis  ósköp,  har  man  nogensinde  hort 
Magen?  det  er  dog  ganske  forfærdeligt,  -dæming  (-ar)  |-dai'miiik,  -inga()] 
f.  1.  =  afdæmi.  —  2.  (gæfuleysij  Vanskæbne  :  Það  er  mikil  afdæming  yiir 
mjer  (DiJ.).  -dæmingarlegur  [-daimingarlf  :qogl  a.  fatal,  -dæmingur  (-s) 
l-dai-mlijgoQ,    -iiis]    m.  afdæmi:  aidrei  annar  eins  a.  sem  þella  siðasla 

s«m,ir(GFrÁtt.l39).  -dæmislegur  (-daimlslE:qoi)|  a.  (dæwahus)  eksempel- 
los, uhort.  -eggja  |-fQ'al  vt.:  a.  e-n  e-s,  fraraade  en  n-t.  -eggjun  (-Ff|-on] 
f.  Fraraadelse,  -einka  (-fidga,  -finka]  vt.:  a.  e-m  e-ð,  berove  en  Ejen- 
domsret til  n-t.  -eyrour  l-firOoo)  a.  1.  berovet  Øren,  uden  Øren;  (iim  ilål) 
hankelos  (om  Kar).  —  2.  afeyrt  --  hluslarstýít,  se  mark.  -eyringur  (-s, 
-ar)  l-firiijgoo,  -firirjsl  m.  Dyr  el.  Menneske  uden  Øren.  -eista  (-i) 
(-tisda]  vt.  gilde,  kastrere. 

1.  åfella  (-U,  -ur)  |au;fEdlal  i.  1.  (naut.)  det  overste  Sidestykke  af  en 
Spant  (i  en  Daad),  álag  (Vf.)  skeyll  (Landey.).  —  2.  (i  húsi)  Bræt 
som  anbringes  mellem  Sparrerne  i  en  Bygning  ovenpaa  Murlederne  (Rem- 
mene) (BH.).  2.  åfella  |au:fEdial  vt.:  (åtelia)  dadle,  anke  paa ;  (fordæma) 
fordomme,   bryde  Staven  over:    refl.:  åfellasl  e-ð  (e-n)     .  åfelta  e-ð  (e-n/. 

åfella  samur  |au:ftdlasa:mool  a.  (jfr.  áfelli  3.)  med  hyppige  Snestorme. 
-vetur  (-vE:doy,  -vf:Ioo1  m.  (jfr.  åfelli  3)  Vinter  med  hyppige  Snestorme. 

áfelli  (-is,  pi.  ds.)  |au:f£dlll  n.,  áfellir  (-is,  -ar)  [au:fFdllDl  m.  1.  (ijón, 
slys)  Skade,  Ulykkestilfælde,  Uheld;  (ógæfj)  Ulykke;  (aðþrenging)  ulykkelige 
Forhold:  hefðn  þessi  åfelli  ekki  fyrir  komið  (Eimr.  VI.  203).  —  2.  (álas, 
ámæli)  Dadel,  Fordommelsc:  honum  var  það  talið  til  áfellis,  det  blev  han 
dadlet  for.  —  3.  skadeligt  Uvejr  (spcc.  hæftig  Snestorm)  som  gðr  at  Faa- 
rene  lUke  kan  græsse  ude :  þú  manst  vist  eftir  áfelhmim  og  frostonum  sem 
gengii  þá  (ÞGjD.  24.). 

áfellis  dómur  [au:fEdllsdo":moo)  m.  í.  (dómur,  er  dæmir  e-n  sekan) 
Fordömmelsesdom.  —  2.  (ámæli)  Dadel,  Fordömmelse  (af  ens  Færd), 
-veröur  |-vfrðo()]  a.  (ámælisverður)  dadelværdig. 

áfengi  (-is)  |au:fEÍiir,ll  n.  1.  (eiginleikinn  sð  fá  á)  berusende  Egenskab. 

—  2.  (áfengisefni)  berusende  Stof,  spec.  (áíengisdrykklr)  berusende  Drikke, 
is.  (vinfcng)  Alkohol,  Spirituosa. 

áfengis  áhrif  |au:fEÍi)(jlsau:hefi>l  npl.  Virkning  af  berusende  Midler, 
spec.  Alkohol,  -ástríöa  [-au:sdriöa]  f.  Dipsomani,  Drankerlidenskab. 
-bann  I-ban]  n.  Forbud  mod  spirituose  Drikke,  -barátta  (-ba:rauhdal  f. 
Kampen  imod  Spirituosa,  -bðk  l-bo":kl  f.  Protokol  holdt  paa  Apoteker 
om  Salg  af  alkoholholdig  Medicin,  -bol  |-bö;/)  n.  de  Ulykker  som  Mis- 
brug af  berusende  Drikke  medforer.  -drykkur  |-drlhgoe]  m.  berusende 
Drik,  -  pi.  -ir.  Spirituosa,  -eitur  l-EÍ:doe,  -EÍ:toQ)  n.  berusende  Gift. 
-fjandi  l-fjan-dl]  m.  Modstander  af  berusende  Drikke,  Alkoholfjende,  -fri 
I-fri:]  a.  fri  for  berusende  Stoffer,  spec.  alkoholfri.  -ílát  [-i:lautl  n. 
Spirituosabeholder,  -kaup  |-kaY:p]  npl.  Indkob  af  Spirituosa;  iimsjanar- 
maður  åfengiskaupa.  Tilsynsforende  for  Alkoholindkob.  -kraffur  1-krafd- 
or]  m.  berusende  Ævne.  -krampi  |-kranbl,  -kram'pl]  m.  Brændevins- 
krampe  (edampsia  alcoholica).  -laus  [-löy:sl  a.  fri  for  berusende  Stoffer, 
is.  alkoholfri,  -leyfi  1.|eÍ:vi]  n.  Tilladelse  til  at  forhandle  el.  udskænke 
Spirituosa.  -leysi  1-Ieí:si]  n.  Frihed  for  berusende  Stoffer,  is.  for  Alkohol. 
-lyf  [-ll:i']  n.  alkoholholdig  Medicin,  -lögur  |-1ö:qoe]  m.  berusende  Væd- 
ske.  -nautn  [-nbyhlv]  f.  Nydelse  af  berusende  Stoffer,  spec.  Nydelse  af 
spirituose  Drikke,  -posfuli  l-pcs'doll]  m.  Forkæmper  for  Nytten  af  de  be- 
rusende Drikke,  Aikoholaposlel.  -sala  l-l-sa:lal  f.  Salg  af  Spirituosa,  -so« 
l-so'.ht]  f.  Drikkesyge.  -tellur  [-s-todloo]  m.  Told  paa  berusende  Drikke, 
Indforselsafgift  af  Spirituosa,  -vara  (-va:ra]  f.,  -varningur  |-vardn- 
iijgoo]  m.  Spirituosa  som  Handelsvare,  berusende  Drikke  i  Handelen. 
-veiting  l-vriidiijk;  -vEÍ:tiijk)  f.  Udskænkning  af  Spirituosa,  -verslun 
1-vEo-slon]  f.  Handel  med  Spirituosa,  -vima  [-viima]  f.  Omtaagethed. 
-vinur  [-vl:noo]  m.  Ven  af  spirituose  Drikke,  Anti-Afholdsmand.  -þræll 
l-þraid-X]  m.  Alkoholslave,  Slave  af  de  spirituose  Drikke. 

áfengur  (au:fEÍngÐo,  n.  -feifit,  -feiiit]  a.  berusende;  åfengir  drj'kkir, 
berusende  Drikke,  spirituose  Drikke,  Spirituosa. 

áfcrð^  (au;fErJ]  f.  1.  (sljettleiki  eBa  fegurð  viginda  å  duk)  Klædes  el. 
ned  Hensyn  til  Vævningen  el.  Monstret.  —  2.  (å.  færis) 
=..  ^.i.c-5  mere  ei.  mindre  skraa  Beliggenhed  (NI.).  -  3.  (i.  fata)  Dragtens 
Fai;on  el.  Sidden.  -  4.  overf.:  den  Form  hvori  n-t  viser  sig:  því  tid  og 
rum  er  áferð  hivia  og  heima  sem  hrifasl  á  (StStAndv.  III.  207).  -  5. 
(^  martrod)  Mareridt;  jfr.  fara  ,i.   -  6.  (vulg.)  coitus. 

áferðar  fagur  (au:fErðaefa:qon]  a.,  -fallcgur  [-fadlEqoel  a.  (jfr.  fara 
vel  a  e-u):  1.  (u„,  diika)  som  er  smuk  i  Vævningen  (om  vævede  Töjer), 
tager  sig  godt  ud  (ogs.  i  overf.  Bet.).  -  2.  (um  föt)  som  sidder  godt,  har  en 
smuk    Faion    (om  Klæder),    -góður  l-r-go»-5Ðe]  a.  \.        áferðarfallegur. 

-  2.  spec.  (om  Heste)  god  at  ride.  -illa  [-id-la]  adv.  (jfr.  áferð)  i  overf. 
Bet.:    paa    en    upassende    Maade   (f.  Eks.  m.  H.  t.  Partiskhed);    Eg  hafði 


Töjs    Udsi 


afganga 

altaf  búist  vid  þvi,  að  hann  mtindi  laka  vægilega  å  bæstv.  ráðherra,  en 
ekki  svo  á.,  ad  hann  Udi  radherra  alt,  en  mjer  ekkert  (Alþ.  1911.  B.  366). 
-liólur  (-ljo""doo,  -]jo"'ton]  a.  1.  (om  Vævning)  som  ikke  tager  sig  godt 
ud  i  Vævningen.  —  2.  (om  Toj)  daarligt  siddende,  -sljettur  {-D-sIJEhdoQ] 
a.  1.  (om  Klæder)  glat  siddende.  —  2.  (overf.)  glatformet:  Sferdarsljelt 
og  meiningarlausl  gutl  (Eimr.  XIV.  228).  -slæmur  |-slai:mool  a.  I. 
áferdarljótur.  —  2.  (om  Heste)  daarlig  egnet  til  Ridning. 

taferfa  [aivErva]   vt.  gore  arvelos  (      svifta  arfi). 

áfergi  (-is)  (au:fErfjl]  n.        afergja.   -lega  [-lE:qa]  adv.    -    éfergjulega. 

áfergja  (-ju)  [au:fEr(jal  f.  1.  (ákaíi)  Hæftighed,  Lidenskabelighed.  —  2. 
(þad  ad  vera  of  nærgöngull  e-m)  Paatrængenhed. 

áfergiu  legur  [auifErijolEiqoy]  a.  1.  (ákafur)  ivrig,  hæftig;  —  adv.  -lega, 
ivrigt.  —  2.  (nærgöngtilí)  nærgaaende,  paatrængende,  -skapur  [-sga:boo, 
-sga:poe]  m.         afergja. 

á  festing  la:ufEsdiijk|  f.  Paafæsten,  Paahægten.  -festingur  (-s)  |-fesd- 
ingool  m.  ubetydeligt  Snefald,  saal.  at  Sneen  dog  ikke  straks  smælter. 
'af  eta  [aivE'da  -fta]  vt.  :-  afjeta.  -fall  [af:ad/.]  n.  i  Alm.  hvad  der 
falder  af,  fra  n-t.  1.  a.  (afrås)  Aflob.  -  b.  {kvisl)  Flodarm.  -  c.  npr.  Affallid, 
Flod  paaSydlandet(Grenaf/1fiirAarW/o'i).— 2.  ^liryanyiirVAffald.— 3.  (aís/áHur.1 
is.  i  Flertal,  affoll.  Rabat;  {tap)  Tab:  selja  e-d  med  affålliim,  kan  efter 
Omstændighederne  betyde,  sælge  med  Rabat  (til  nedsat  Pris)  el.  sælge 
med  Tab.  —  °4.  forvexttr  Diskonto  (Isis.).  —  5.  (endarnir  á  vppistöðunni) 
Enderne  af  Rendegarnet  i  et  Stykke  Toj,  som  væves';  lala  e-d  mæta  affoll- 
um  (a:  gera  e-d  å  eftir  ödru)  lade  n-f  vente  til  sidst,  -falla  [afiadla]  vi. 
falde  af  (ned  fra);  nu  væsentlig  kun  i  ppr.  affallandi  og  pp.  affallinn. 
-fallalaust  [af:adlalöys't]  adv.  uden  Tab  el.  Afdrag;  å  pari:  Sannindi 
köllum  ver  þær  ávisanir  á  tilveruna,  sem  hun  greidtr  oss  affallalaust 
(GFHh  152).-  -falli  (-a,  -ar)  |af;adlll  m.  (land,  er  s/or  fellur  af  med 
f/öru)  Landstykke,  som  ligger  tort  ved  Ebbelid  (is.  inderst  i  Fjorde 
o.  dsl.)  (EJ.). 

affalls  endi  |af:alsEndll  m.  Traadende  i  et  Rendegarn,  jfr.  affall  4. 
-jörB  i-iörð]  f.  Gaard  som  Ejeren  ingen  Nytte  har  af.  (BH.),  -spotti 
[-l-sbohdl]m.,  -þráður  [-s-þrau:ðoel  m.     -  affallsendi. 

affangadagur.[af:aui.igada:qon]  m.  —  aðfangadagur. 

affara  [af;a"ra]  a.  indec.  affældig,  skrobelig,  spec.  om  en  gammel  og 
svagelig  Mand:  þú  eldist  ei  grand  I  sem  átt  a.  son  med  ellisvip,  hærur  i 
vöngtim  (StStAndv.  II.  278).  f-dagur  [-daiqoo]  m.  en  Hojtids  el.  Fests 
sidste  Dag.  -drjúgur  |af:aradrju:(q)oo]  a.  affararikur.  -fje  j-fJE:]  n.  ud- 
slidt Genstand,  Menneske  el.  Dyr.  -góður  [-go'iDop]  a.  (heppilegur)  hel- 
dig, heldbringende,  velgorende;  (heillariknr)  som  har  en  heldig  Virkning; 
(sem  endar  vel)  som  faar  el  godt  Udfald,  -illur  |-ld-|oD]  a.  -  affara- 
slæmur.   -kvöld  |af:arakvö|-t]  n.  den  sidste  Aften  i  en  Hojtid  el.  Fest. 

taffarandi  [af:a-randll  a.;  a.  nått,  Natten  lige  efter  en  Dag:  a.  nóll 
laugardagsins  (]Óllnd.  224);  i  Nutidssprog  =  adfarandi.  t-faranótt  |af:- 
arano"htl  f.:  a.  e-s  dags.  Natten  næst  efter  en  Dag,  den  paafolgende  Nat; 
a.  sunmidags,  Mandag  Nat. 

affara  rikur  [af:irari:goo,  -riikoi)]  a.  folgerig.  -slæmur  (-slai:moo)  a. 
(sem  ilt  leidir  af)  skæbnesvanger,  uheldsvanger,  som  medforer  uheldige 
Folger.  -sniö  l-snl:^]  n.  Særhed  el.  Affektation  i  Væsen  el.  Klæder; 
sjergædi  i  iimgengni,  er  vjer  köllum  a.  á  vora  tungu  (Vid.  11.  184).  -sæld 
l-sailt]  f.  Lykke,  Held.  -sæll  |-saidÁ]  a.         affaragðður. 

affarir  [afia-rln]  fpl.  (lirslit)  Udfald,  Ende.  -fella  (-U,  -ur)  |af:Edla] 
f.,  -felling  (-ar,  -ar)  Iaf:Edlink]  f.  Iþad  ad  fella  af  i  prjóni)  Lukken 
af  Strömpen  el.  desl.  (i  Strikning),  t-ferðast  (af:Eri5ast]  v.  refl.  afrejse 
(JÓIlnd.  189).  -ferja  |af:Erial  vi.  (pop.)  forbauses:  mig afferjadi,  jeg  blev  for- 
bauset  (Siglf.).  -feritia  [af:Erma]  vt.  aflosse,  losse:  a.  rafmagnsvirki,  udlade 
et  elektrisk  Batteri:  i  overf.  Bet.:  kaste  op  (-  selja  iipp):  þad  .  .  .jóksam- 
dr\'kkjitgledina,  ef  menn'  komust  ekki  tit  ur  tjaldinu  til  ad  „afferma"  (]Tr 
Gst.  I.  186).  -fermandi  |af:Ermandll  m.  Udladei.  -ferming  l3f:ermir|k] 
f.  Afladning,  Aflosning,  Losning,  Udlosning.  -fertningarstaBur  [af:Erm- 
ingaosdaiDoo]  m.  Losseplads  i  en  Havn.  -fextur  laf:E/.sdÐnl  a.  (faxklipl- 
ur)  med  afklippet  Manke,  -fjalla  |af:jadla]  a.  indec.  borte  fra  Bjærgene 
(jfr.  afbjarga):  sólin  er  a..  Solen  er  gaaet  ned  bag  Bjærgene;  jfr.  at  synke 
i  Bjærge,  -flår  (aflauT]  a.  skraanende.  -fleka  lafirga,  -Ifka]  vt.  hale 
Fisk  (spec.  Laks)  i  Land  fra  en  Flage,  v.  Hj.  af  en  Krog  (LFR.  VI,  184). 
-fletta  [aflfhda]  vt.:  a.  e-n  e-u,  afforc  en  n-t.  -fletting  [af'lEhdiijk]  f. 
(..fkl.vding)  Afklædning;  C/>aa  ad  gera  bert  hörundid)  Blottelse,  -flytja 
(afifdja.  -flrtja]  vt.  I.  (rægja)  baglale,  bagvaske:  a.  e-n,  sværte  en.  —  2. 
(spilla  fyrir)  forværre,  gore  værre :  Þannig  befir  kirkjan  sjálf  .  .  .  unnid 
ad  þvi,  ad  a.  sitt  mål  (gore  sin  Sag  v.ærre)  i  augum  ttantrúarinnar  (Eimr. 
XIV.  11).  -flutning  [afivhdniijk]  f.  afflutningur  1.  -flutningur  [af- 
lYhdniljgOQ)  m.  1.  (ragur)  Bagtalelse,  Bagvaskelse.  —  2.  (þad  ad  spilla 
fyrir  måli)  Forværrelse  af  en  Sag;  jfr.  afflytja  2.  -fram  (af-ram']  adv.  ^-- 
åfram,  frem,  lige  ud  (BH.),  -freyða  [afTEÍ-Da]  vt.  afskumme,  -freyðing 
[afTEÍ'öirlk]  f.  Afskumning.  -frægja  [af'rai'ja]  vt.  (rægja)  bagtale,  -færa 
i]  vt.  (færa  ur  lagi)  forvanske,  fordreje,  spec.  (spilla  med  rågi  eda 
ved  Bagvaskelse  el.  urigtig  Fremstilling:  Natani  þólti 
ile  at  hans  Sag  var  blevet  fremstillet  paa  en  fordrejet 
\'id  (Br}Nat.  61);  a.  fyrir  c-m,  bagtale  en:  mjök  hafdi 
■r  honum  vid  frændr  hans  (EspS.  40).  -færsia 
:  a.  vidburda.   Fordrejelse  af  Fakta,   -föll   [afod/.] 


ranghermi)  fordær' 
sitt  mål  affærl    (mei 
Maade)  og  undi  illa  vid 
hann    affært    sydra    fyr 
|af-aiosla]  f.  Fordrejelsi 


neget 


npl.  se  affall  3.  -gamall  [aVga'mad?.]  a.  (ævagamall) 
ældgammel,  -ganga  [-gauiiga]  vi.  1.  fganga  af)  blive  tilovers,  blive  til 
Rest.  -  t2-  (deyja)  afgaa  ved  Doden,  nu  næsten  kun  i  Udtryk  som:  ad 
mér  afgengnum  (IThMK.  390)  —  ad  mjer  látnum.  —  3.  pp.  afgenginn, 
overstaaet:  Sjeu  rjettir  enn  eigi  afgengnar  (Stj.  '91,  Ð.  85). 


afgangs 


15 


afhugaöur 


afgangs  [avgaurjs]  adv.,  egl.  gen.,  tilovers,  se  afgangur.  -laus  [-loysl  a. 
som  der  intet  bliver  lævnet  at.  -leifar  [-leiivao]  fpL  Overskud,   Lævninger. 

afgangur  [av'gaui]goQ)  m.  1.  (leifar)  Lævninq,  Rest;  láta  eittbvad  mæta 
afgangi,  gemme  n-t  til  sidst,  lade  n-t  vente  til  sidst,  —  spec.  Restbeløb;  — 
gen.  afgangs  brugt  som  adv.:  tilovers.  —  t2-  {(iaudi)  (dodelig)  Afgang. 
-gata  (-ga'da,  -gataj  f.  Afvej,  -geipa,  -geypa  (-Qei-ba,  -ijEi-pa]  adv.  1. 
(åkaflega  miltið)  ganske  overordentlig  {egl.  saa  meget  at  det  ikke  kan 
overdrives).  —  2.  (óstjómlega,  óhemjulega)  hæflíg,  ustyrlig,  voldsomt,  paa 
Trods  af  al  Fornuft:  fara  a..  gaa  paa  Trods  af  al  Fornuft,  f.  Eks.  komme 
ind  paa  farlige  el.  ukendte  Steder  uden  at  tage  sig  i  Agt.  -genginn 
(-qciijiiin]  pp.  se  -ganga.  -gera  [-()e'ra]  vt.  fi*  (frem/a)  begaa,  bedriva. 
—  t2«  (misgera)  forse  sig.  —  3.  (fuUráða)  aígöre,  —  pp.  afgerdur,  afgjort: 
Nóg  er  ad  ha  fa  af  gert  átt  erindi  ad  fæðast  (StStAndv.  I.  300).  f-gerÖ 
[-Qer^l  f.  (misgerd)  Forseelse,  -gerfi  (-gervl]  n.  (rimeligvis  Sammenbl. 
med  atgerui)  udmærket  begavet  Person  (sjælelig  el.  legemlig):  ad  bomin 
sin  \rdi  a.  (Br]E>f.  56).  ?-gift  (-(jlftl  f.  (-  afgjald)  Afgift.  -girÖa  (-cjlroa] 
vt.  1.  (gera  gerdi  um)  afhegne,  indhegne.  —  2.  (lykja  fra  samgongum) 
afspærre:  héradid  ...er  nálega  afgirt  á  vetrum  (Alþ.  1911,  B.  184). 
-girÖtng  [-lilroink]  f,  Afhegning,  Indhegning.  I.  -gisa  (-((fsaj  z.  Índec. 
tæt  igen.  2.  -gisa  (a)  I-r|rsa]  vt.,  -gisja  (a)  (-gi'sja]  vt.  (gera  af- 
gisaj  tætte,  gore  tæt  (spec.  om  et  lækt  Kar,  hvori  man  lader  staa  Vand 
el.   som  man  sætter  ned  i  Vand). 

af  gjald  (av'ijalt)  n.  (eftirgjald)  Afgift,  Leje:  meta  jord  tU  afgjalds,  an- 
sætte de  jorddrotlige  Afgifter  af  en  Gaard,  sætte  en  Gaard  i  Skyld. 
-gjaldaskrá  (-'jajdasgrau:]  f.  Liste  over  Jordejendommes  Afgifter:  af- 
gjaldaskrár   umbodsjarda. 

°  afgjalds  eyringshús  [3v;qal(t)sei;rii3s(h)u'sl  n.  Aftægtsbolig.  ° -eyr- 
ingur  [-ti:ringoo.  -ins]  m.  Aftægtsmand.  ^-eyrir  [-fi:rlel  m.  Aftægt. 
-fri  [-fri:]  a.  afgjaldslaus.  »kvoO  [-kvÖ:d)  f.  Ejendomsbyrde.  -laus 
I-loy-s]  a.  I.  (sem  ekkert  afgjatd  er  goldid  eftir)  afgiftsfri.  —  2,  (laus  vid 
ad  greida  afgjald)  fri  for  Afgifter;  an.  afgjaldslausl  som  adv.:  uden  Afgifter. 

af  gjarn  (av'gadv,  -gardv]  a.  som  er  tilbojelig  til  at  lobe  bort;  gi.  Ord- 
spr.:  afgjamt  er  ofundarfje.  Penge,  som  andre  misunder  en,  vil  gærne 
bort.  -gjora  [-rjora]  vt.  -  afgera.  -gjörð  [-t(ör5]  f.  1.  ^  afgerd.  —  2. 
Lokke  paa  den  ene  Ende  af  et  Reb,  hvorigennem  den  anden  Ende  trækkes, 
naar  n-t  bindes  overkors  (BH.).  -  3.  (BreiÖd.  Beruf.)  adgerd  3,  -  4. 
Knude  paa  Sadelgjorden,  hvormed  den  forkortes  (BH.),  -glap  (-s, -glöp) 
[-gla"p,  -glö'pl  n.  (skyssa)  Dumhed,  is.  i  pi.:  afglÖp,  Dumheder,   Fejl. 

fafglapa  (a)  [av'gla'ba,  •gia'pa]  vt.  forstyrre  (med  höjrostet  Tale  el. 
andet).  -yrÖi  [-iröil  npl.  dum  Snak.  -skapur  (-s)  (-sga:boQ,  -sga;pool 
m.  Fjantethed,  Dumhed,  -skarö  (-sgar'51  n.  ufremkommeligt  Pas  ved 
Siden  af  et  andet,  hvor  den  rigtige  Vej  ligger  (Skag.). 

af  glapi  (-a,  -ar)  (aVglabl,  -glaplj  m.  Tosse,  Fjante,  t-góði  [-go'.öll 
m.  ágóAi.  »greiOa  (-grei'Oa)  vt.  ekspedere,  affærdige,  gore  færdig : 
a.  skip  fra  hofn,  udklarere  et  Skib  fra  en  Havn;  j.  skiftavin,  ekspedere 
en  Kunde;  a.  mål,  ekspedere,  behandle  en  Sag:  mål,  sem  hingad  til  ha  fa 
verid  afgreidd  (behandlet)  i  hmni  fsL  stjómardeild  (Stj.  '74,  1);  a.  post,  eks- 
pedere Posten. 

afgreiösla  {aVgreiSslal  f.  ].  (þad  ad  afgreida)  Affærdigelse,  Ekspedi- 
tion. —  2.  (afgreidslustofa)  Ekspedition,  Ekspeditionslokale. 

afgreiðslu  draugur  (av'greiðslodröy:qoe)  m.  (vulg.)  Menneske,  som 
ekspederer  langsomt,  -gjald  (-Qat't)  n.  Ekspeditionsafgiít ;  ^5Ar//>a>  Klarerings- 
gebyr  (for  Skibe),  -hus  [-hu:s]  n.  Ekspedition(ssted):  kofortid  sé  Í  a-inu, 
(ÁBjDr.  131).  -kostnaÖur  (-kos(d)naöoyl  m.  Ekspeditionsomkostninger. 
-lípur  (-ll:bo(}.  -li:pool  a.  flink  til  at  ekspedere.  -maAur  |-ma:öool  m. 
1.  (så,  sem  afgreidir)  Ekspedient,  Ekspeditør :  a.  gufuskips,  Dampskibs 
Ekspeditør;  (i  bud)  Kommis  (i  en  Forretning).  -  2.  a.  skulda,  Udbetaler 
(Esp.  HI.  41.).  -Stofa  (-sdo:val  f.  Ekspeditionskontor;  (blads  osfr.)  Eks- 
pedition (et  Blads  osv.).  -timi  [-ti:ml]  m.  Ekspeditionstid,  -vottorö  [-vohd- 
or^)  n.  {skips)  Udklareringsbevis  (for  et  Skib),  -þjónn  (-þjo"d'v|  m. 
Ekspedient. 

afgrein  [aVgrei  nj  f.  Gren,  Del  af  n-t  (JÓI.).  -gr6Ai  [-gro-Ol)  m. 
Afgrode.  -grunn  [-grYn'l  n.,  is.  i  pi-,  -grunnur  (-grvn'oel  "^-  Af- 
grund. -græÖingur  [-grai'ðirjgoQ)  m.  1.  (kuistur  af  ir/V  gródursettur  sjer 
i  lagi)  Podekvist.  -  2.  (frjóangi  af  trje)  grönt  Skud.  (And.  II.  84.).  —  3. 
overf.  Bet.:  (ávöxtur,  aflerding  af  e-u)  Affodnrng,  Frugt  af  n-l:  þjódernis- 
stefnan  var  a.  af  stjómarbyltingunni.  -græOsla  |-graÍÐsla|  f.  (bot.)  Pod- 
ning. (SStPlt).  -guð  (-gvY'd)  m.  Afgud,  -guðadýrkun  [-gvYðadi(>'gon| 
f.  Afgudsdyrkelse,  -guösdyrkari  [-gvvOsdiugarlj  m.  Afgudsdyrker.  -gæO- 
ingslegur  [-gaiOirislftqool  a.  (hrokafullur)  opblæst,  -gæfiingur  (-(jaiöiijg- 
oq]  m.  1.  (hroki)  Opblæsthed.  —  2.  (ósvifni  i  svörum,  einkum  útúrsnún- 
ingur)  uforskammet  Svar,  spec.  Fordrejen  af  andres  Ord  el.  Mening : 
fyrír  þennan  afgæding  {for  det  uforskammede  Svar)  reiddist  fadir  hans 
honum.  —  3.  (he\Tusl)  Hoaffald:  (om  en  Spurv,  som  det  forbydes  at  røve 
Hø)  en  hann  skipadist  ekki  vid  og  afgæding  nam  rusla  (ÓDavÞuI.  347). 
-hald  [a:f{h)al(l  n.  1.  (mætur)  Gunst,  Vndest :  vera  i  afhafdi  hjá  e-m,  staa 
i  Gunst  hos  en,  staa  i  ens  Gunst.  —  2.  fuppáhald)  Yndling:  a.  beggja  hjón- 
anna  {ÞGjD.  34).  -haldinn  (-{h)a]dln)  a.  afholdt  (ÓDavÞuI.  231).  -hall- 
andi  |-(h)adlandl]  a.  1.  (  afhallur)  skraanende,  hældende  nedad.  -  2. 
om  Tiden  ( --  aflidandi);  bruges  jævnsides  med  aflídandi  om  Dagens 
Tider:  a.  dagmalum,  lidt  over  Kl.  6,  a.  midjum  morgni,  lidt  over  Kl.  9, 
a.  hádegi.  kort  efter  Middag;  a.  midmunda,  lidt  over  Kl.  halvto;  a.  nóni, 
lidt  over  Kl.  3;  j.  midaftni,  lidt  over  Kl.  6;  j.  náttmálum,  lidt  over  Kl. 
9;  —  derimod  siger  man  i  Reglen  ikke  a.  midnætti  og  a.  ótlu,  men  her 
iiqei  oUesi  aflidandi,  -hallur  [•(h)adlaQ)  a.  skraa,  hældende  nedad,  -halt- 
ur   [-(h)a}.døQ]    a.    som    ikke  halter  mere:  hestunnn  er  ordinn  a.,  Hesten 


halter  ikke  mere.  -hausa  [-(hjoysa)  vt.  skære  Hovedet  af  (spec.  Fisk): 
a.  og  slægja  fisk  á  sjónum.  -hausun  (-ar)  [-(h)öY'son]  f.  Afskæren  af 
Hovedet,  spec.  af  Fisk.  -heyrandi  [-(h)i:-i"randil  a.  ikke  hørende,  fra- 
værende, -heyris  [-(h)ei'rlsl  adv.  (modsat  i/i^rr/sy  bag  ens  Ryg:  (Ordspr.) 
vini  skal  lofa  a.,  en  vita  áheyris  (G].),  man  laste  Folk  i  deres  Øjne,  men 
rose  dem  paa  deres  Bag;  og  því  sidur  hver  Ödrum  hottir  afheyris  QThPs. 
110).  t-heyrsla  [-{h)eiosIal  i.  —  yfirheyrsla,  Afhoring,  Overhøring,  -heita 
(ti)  [-(h)EÍ"da,  -(h)ei"ta]  vt.  gore  kold  igen;  a.  sig,  afkøle  sig  (spec.  om  en 
der  er  bleven  varm  ved  at  lobe  el.  arbejde):  hljóp  hann  jafnan  med  hesti 
prófasíar,  en  stad  og  beid  efiir  honum  þess  á  milli,  Í  stormum  og  frostum, 
þangad  til  hann  var  of  kaidur,  og  afheitti  sig  þá  af  tur  (GKon.  i  Logb. 
'14,  1,  7,  Sp.  1).  -helgast  (a)  (-(h)flgast]  v.  refl.  vanhelliges,  -helgun 
l-(h)€lgo/il  f.  1.  Vanhelligelse.  —  2.  (afsetning)  Afsætning:  Alt  þad,  sem 
hann  hafdi  sagt,  um  adgerðiv  yfirvaldanna  og  adferdir  safnadarins  vid 
afhelgun  hans  rann  fram  fyrir  hugskotssjónir  hennar  .  .  .  (JTrHalla  183). 
-hellir  [-(h)edllQ]  m.  Side-Hule.  Sidegrotte,  Bigrotte.  -henda  [-(h)enda| 
vt.  I.  (táta  afhendi)  a.  e-m  e-d.  afhænde,  overlevere  en  n-t,  aflevere,  tilstille; 
(få  e-m  e-d  i  hendur)  overgive  n-t  til  en,  overdrage  en  n-t.  —  2.  ogs.  vi. 
(vid  verslun)  ekspedere,  udlevere  Varer  (i  en  Forretning),  -hendilegur 
[-(h)8ndlle:qoQ]  a.  som  kan  afhændes,  afleveres  el.  overleveres,  afhændelig. 

afhending  la:f(h)endiok]  f.  I.  (þad  ad  afhenda)  Afhændelse,  Aflevering, 
Levering.  —  2.  i  nyere  isl.  Metrik  Navn  paa  en  kort  tolinjet  Strofe;  i 
dens  regelmæssige  Form  bestaar  den  forste  Linje  af  6,  den  anden  af  4 
Trokæer.  Ekspl.:  a.  er  öllu  god  þá  annad  brestur,  i  vid  hana  er  Siggi 
seztur  (SDr.);  a.  hin  nýja,  trelinjet  Strofe.  Ekspl.:  Frumbraginn  eg  fara 
verd  ad  smida  \  af  þvi  hvergi  eg  hann  fann  \  ad  þó  leitt  vida   (HSig.  47). 

afhendinga  b6k  [a:f(h)endli]gabo":kl  f.  Udleveringsbog  (Í  en  Forret- 
ning), -maöur  l-ma:öoo]  m.  Ekspedient  (i  en  Forretning);  spec.  (utan- 
búdarmaður)   Pakhusforvaller. 

afhendingar  brjef  (a:f(h)endii3garbvie:i']  n.  (å  jord)  Afhændelsesdoku- 
ment,  Overdragelsesdokument  (en  Gaards).  -miöi  (-ml:öll  m.  I.  Udleve- 
ringsseddel  el.  -ordre.  —  2.  Seddel,  der  udleveres  ved  et  Kob  som  Kvit- 
tering (Alþ.  1911,  Ð.  II,  1368).  -seÖiU  [-Q-se:OidX]  m.  afhendingar- 
miÖÍ.  -staAur  [-3da:Qøt>]  m.  Leveringssted,  -tfmi  [-ti:mi]  m.  Ekspedi- 
tionstid. 

af  hendis  [a:f(h)endls]  adv.  ud  af  sine  Hænder:  láia  a.,  afhænde. 
-herbergi  [-(h)erberi>i]  n.  Aflukke,  spec.  Stemmerum.  -hespa  [-(h)esb.il 
vt.  afhaspe,  -hesping  (-ar)  (-(h)esbiijk]  f.  Afhaspning.  -hýÖa  [-(h)i'ðal 
vt.  1.  (hýda  rækilega)  hudflette.  -  2.  (flysja)  skrælle;  a.  kom,  grubbe 
Korn;  a.  hor,  skage  Hor.  --hylda  [-(h)i!dal  vt.  skelettere,  -hylja  l-(h)il)nl 
vt.  afdække,  afslore,  vise  frem.  -hysi  [-(h)i"sl]  n.  1.  (hus  eða  herbergi  til 
ur  ödru)  Udbygning.  —  2.  (atvikid  hus)  afsidesliggende  Bygning,  -hjúpa 
(a)  [af'f)u'ba,  -f)u'pa]  vt.  afslore,  afdække,  -hjúpun  [-f)u'bon,  -f}u'po/i)  f. 
Afsløring.  -hlaAa  [af'hXa'ða]  vt.  aflosse,  udlosse,  -hlaup  (-hXöy'p)  n. 
ti.  (afgangur)  Rest,  is.  gen.  afhlaups  som  adv.;  tilovers.  —  ?2.  (afrásf 
Aflob.  -hleðsla  [-hXeOsIa]  f.  Losning,  -hleypa  [-hXpi'ba,  -hXeÍ'pa]  f., 
-hleyping  [-hUi'bitjk,  -h7.ti-pi))k)  f.  Affyren.  -hlessa  [-hXes'a)  vt.  aflæsse. 
-hlessing  l-h^^fsiijk]  f.  Aflæsning,  -hluta  (-hU-da,  -hXvMa)  vt.  1.  (skifla 
i  hluta)  afdele.  inddele.  ~  2.  (skilja  fra)  fraskille,  tage  fra :  þeir  höfdu 
fengid  sinn  skerf  afhlutadan,  de  havde  faaet  deres  Del  (for  sig)  særskilt. 
—  3.  (afskifta)  forfordele,  berøve  en  sin  Del,  dele  uretfærdig  med  en. 
-holda  (a:f(h)olda]  a.  Índec.  uden  Kod,  ulegemlig:  a.  vitborningar  {dh- 
carnate  intelligence)  (Rvik  '13,  I6S-6).  -hólfa  [-(h)o'>lval  vt.  dele  i  smaa 
Værelser  el.  Aflukker;  (litbtia  hólf)  indrette  et  mindre  Rum  (f.  Eks.  i  en 
Kiste),  -hólma  [-(h)o-lm?l  vt.  (um  å)  danne  en  Holm  (om  en  Flod)  ved 
at  flyde  rundt  om  et  Landstykke.  -  Í  overf.  Bet.:  (i  slætti)  ved  Hoslæt  at 
slaa  Græsset  i  en  Kreds  rundt  om  en  anden,  saalodes  at  han  slaar  lige- 
som paa  en  Holm  paa  et  rundt  uslaaet  Stykke;  han  bliver  saa  kaldt  hólma- 
skitur.  -hop  I-(h)o"-p|  n.  et  før  sig  afgrænset  dybt  Sted,  en  Vandsamling, 
omgivet  af  grundere  Vande  (ASkaft.).  -horfinn  [-(h)orvl/fl  a.:  veva  a. 
e-u,  have  opgivet  n-t,  have  opgivet  Haabet  om  n-t.  -horn  |-th)o(r)dvl  n. 
Afkrog,  -hrak  [af'htja'kl  n.  1.  a.  (gjörónýtur  hfutur)  fuldstændig  ubrugelig 
Ting.  -  b.  (um  persónur)  Udskud :  afhrak  veratdar  alla  mfna  æfi  (EKv 
Yhl.  76).  —  2.  Afskum,  Slyngel:  hann  er  bolvad  afhrak,  han  er  et  for- 
bandet Afskum,  -hrapi  I-hoa*bl,  -hQa'pl]  m.  Tilbagegang:  ágrip  um  Is- 
lands afhrapa,  þad  er  skada  áfelli  bædi  jardar,  folks  og  fjenadav  (Porst. 
Pjelursson  i  ÞThLfr.  III.  126).  -hreistra  [-hQcisdra]  1.  vt.  skrabe  Skællene 
af.  —  2.  vi.  (tosna  vid  hreistur)  skalle  af:  þegar  jeg  fór  ad  a.  eftir 
mistingana,  da  jeg  begyndte  at  skalle  af  efter  Mæslingerne  (se  hreistra). 
-hreistrun  (-hctisdron]  f.  Afskalning  (se  Areis/run>.  *-hrj60a  {-hoiøu'Oa) 
vt.  borttage,  berøve:  Ijúf  gledi  er  afhrodin  {]Þorl.  II.  91).  -hroÖ  [-hoo'ij 
n.  Tab,  Skade;  gjalda  a.,  lide  Tab:  landbúnadurinn  islenski  var  búinn  ad 
gjalda  svo  mikinn  herskatt  og  a.  i  sinu  eigin  strtdi,  ad  honum  veilti  ekki 
af  þó  hann  fengi  i  nædi  ad  rjetta  sig  vid  (Logr.  '15.  192).  -hróflun 
(•hco"blonl  f.  Ødelæggelse:  Vetur  .  .  .  hardur  og  snjóasamur,  er  á  leið, 
þó  án  afhróflunar  og  fellis  fé  manna  (ÞThÁrf.  133).  -hrot  [-hQO't]  n. 
(oftest  i  pi.):  (þad,  sem  hrýtur  af  e-u)  det  der  falder  af,  spec.  (usselt)  Ud- 
bytte, -huga  (a:f(h)vqa|  a.  indec.  I.  (hættur  ad  leggja  hug  á  e-d)  som 
vender  el.  har  vendt  sine  Tanker  fra,  som  glemmer;  verda  e-m  a.  el.  a. 
vid  e-n,  vende  sit  Sind  fra  en;  verda  e-u  a.,  opgive  n-t;  jeg  er  ordinn 
þvi  3.,  jeg  har  slaaet  det  af  Tankerne.  —  2.  (hættur  ad  vonast  eftir  e-u) 
som  ikke  længer  har  Haab  om  n-t,  som  har  opgivet  Haabet  om  n-t:  vid 
vorum  ordnir  þvi  a.,  ad  þú  mundir  koma,  vi  havde  opgivet  alt  Haab  om 
at  du  vilde  komme.  —  3.  (hættur  ad  muna  eftir  e-u)  som  har  glemt  n-t, 
ikke  længer  husker  n-l:  jeg  var  ordinn  því  alveg  a.,  þegar  þú  niintir  mig 
d  þad,   jeg   havde  rønt  glemt  det.   da  du  erindrede  mig  derom,    -hugaður 


afhfis  _■ 

|-(h)Vqaðoel   a.  afhuga.    -hus    |-(h)usl    n.         afhysi.    -hvarf    (af- 

/wiTi/,  -kvari/,  av-)  n.  1.  (þ^ð  að  hueria  broll)  del  at  borHjærne  sig, 
Bortfjærnelse,  Afuigelse.  -  2.  (frihu.irf)  Afvigelse,  Frafald,  Udskej- 
else: a.  írá  hinu  rietis,  Afvigelse  fra  del  rigtige;  a.  fra  gudi,  Frafald  fra 
Gud.  —  3.  Omvei  :  (Ordspr.)  afhvarf  mikið  er  til  ills  i'inar,  þótt  á  braulu 
búi,  til  daarlig  Ven  er  lang  Omvej,  bor  han  end  ved  Vejen.  -  *4.  (- 
andlåt)  Dod.  -hverfast  (a)  [-zwcrvasl,  -kvervast)  v.  refl.  fjærnes  fra, 
slodes  fra  en:  s'iðar  aíhveríðist  ég  mjög  hann  og  hans  skoðanir  (]01.), 
senere  kom  jeg  til  at  slaa  ham  og  hans  Anskuelser  fjærnere.  -hverfur 
l-XWErvon,  -kvErvoo]  a.  (  -  fråbitinn):  a.  e-u,  fjendtlig  slemt  mod  n-t, 
uvillig  tifn-t.  -hvetja  l-xwE'dja,  -kvE'dja,  -kvE-lja]  vt.  afegg/a :  a.  e-n 
es,  fraraade  en  n-I.  -hæra  [a;f(h)ai-ral  vt.  berove  Haarene;  -  pp.  af- 
hærdtir,  berovet  Haarene.  -hættis  l-(h)aihdl5|  adv.  anderledes  end  sæd- 
vanlig- Hálft  år  eSa  meira,  sagði  Brandtir:  ekki  er  afhættis  (del  gaar  som 
sædvanlig)  (GFrTis.  222).  -höfða  (a)  |-(h)övða,  -(h)öböal  vt.  1.  (háls- 
höggva)  halshugge.  —  2.  (skera  hðfuðið  af)  skære  Hovedet  af  (om  Fisk, 
Faar  osv.).  -högg  |-(h)ök-]  n.  1.  (það  að  höggva  af)  Afhuggen,  Afhug- 
ning. —  2.  (það  sem  '  hegst  aJ)  hvad  der  afhugges,  Splinter,  Spaaner, 
Slumper.  —  3.  (harðneitun)  bestemt  Afslag. 
afi  (-a,  -ar)  la:vll  m.  Bedstefader:  a.  og  amma.  Bedsteforældre. 
áfylgis  |au:f[lg]s)  adv.  og  præp.  med  dat.  1.  (samferBa)  i  Folge,  i  Sel- 
skab med  (DH.).  —  2.  overf.:  vera  e-m  á.,  stolte  ens  Sag,  holde  med  en. 
áfir  |au:Io]  fpl.  Kærnemælk. 

á  fýsa  |au:fi-sa]  vt.  lilraade,  opmuntre,  tilskynde,  -fysan  (-ar,  -ir) 
(-fisan)  'f.,  -fysing  (-ar)  [-fi-siijk)  f.,  -fysni  l-fisnl)  f.  indec.  (BH.) 
Tilskyndelse,  Opmuntring,  -fysinn  |-fislnl  a.:  á.  e-s,  som  opfordrer 
ivrigt  til  n-I.  -fjáöur  l-fjau-ðou)  a.  1.  (ákafur)  ivrig,  hæflig  (efter  n-t): 
.;.  /  e-ð,  begærlig  efter  n-t.  —  2.  (nærgöngull)  paatrængende,  -fjálgni 
|-fiaul(g)nll  f.  indec.  Affinitet. 

af  ieta  (av'jfda,  -jfta)  vt.  æde  el.  spise  fra  de  andre,  saa  at  de  ikke 
faar,  hvad  der  tilkommer  dem  (is.  om  Heste  og  Faar);  ogsaa  om  Men- 
nesker: folk  segir  aS  jeg  afjeti  hana.  Folk  siger  al  jeg  spiser  Maden 
bort  fra  hende,  hende  ud  af  Huset  (hori  af  en  Pensionær  om  sin  Vær- 
tinde), "-kår  laf'kauT,  n.  -kauot]  a.  voldsom,  frygtelig;  a.  Arop  (GTh.  95, 
231).  -káralegur  (afkaurale:qoe]  a.  1.  (hlægilega  smekklausl  latterlig 
smaglos.  -  2.  (ói'iðeigandi)  upassende,  (kfmlegur)  bizar.  —  3.  (öfugur) 
forkert.  —  4.  adv.  -lega.  -káraskapur  (-ar)  I-sga;boo,  -sga:poo|  m. 
I.  (hla-gilegt  smekklefsi)  latterlig  Smagloshed.  —  2.  (åviSeigandi  framkoma) 
upassende  Optræden  el.  Opiorsel,  Pedanteri.  -  3.  (öfugleiki)  Forkerthed. 
af  kári  (afkau-rl)  m.  aflagi.  -karma  (a)  l-karma]  vt.  afdele  ved  el 
Panel  el.  Væg  (EÓlKv.  155).  -kast  l-kast]  n.  1.  (arður)  Udbylte.  -  2. 
pi.  afkost  (-  þaS,  sem  afkastal  er)  Udforelsc  af  (meget)  Arbejde,  Arbejds- 
dygtighed:  hann  er  tveggja  manna  maki  ad  afköstum,  han  arbejder  for  lo. 
-kasta  l-kasdaj  vt.  med  dat.  udfore,  udrette:  hann  gat  afkastað  mjög  miklti 
.i  skömmum  tíma,  han  kunde  udrette  overordentlig  meget  i  kort  T.d. 

afkasta  leysi  |af-kasdalFÍ:sll  n.  Mangel  paa  Resultaler,  ringe  Arbejde. 
-maöur  |-ma:ðool  m.  Person,  som  kan  udfore  meget  Arbejde  i  kort  Tid. 
-mikill,  -samur  |-ml:(jld).,  -ml:^ld).,  -sa:mool  a.  1.  (sem  vinnur  mikið) 
som  udforer  meget,  som  kan  overkomme  meget,  virksom.  —  2.  (sem  mikid 
leiðir  af/  som  forer  til  store  Resultater.  —  3.  (arðmikill)  indbringende. 
-semi  |-sf:mll  f.  indec.  (dugnadur  vid  vinnu)  det  at  udfore  meget  Ar- 
bejde i  kort  Tid,  Arbeidsdygtighed. 

af  kaup  [af-köyp]  n.  ufordelagtigt  Kob ;  jfr.  kaupa  af  s/er.  -kaupa 
l-köyba,  -köypa)  vt.  kobe,  betale  for  dyrt,  forkobe  sig.  -keimur  [-^eí'- 
mogi  m.  Bismag,  f-keypis  |-liEÍ-bls,  -ÍEÍ-pIs]  adv.  ikke  indbefattet  i  Ko- 
bet  el.  Handelen,  -kimi,  -kymi  l-lilml]  m.  1.  (afsidis  horn,  afsíðis  stad- 
ur)  Afkrog,  Lönkrog.  -  =2.  (opið  hålf  i  vegg)  Nische.  -kynjast  (a) 
l-^lnjast)  V.  refl.  (úrætlast)  vanslægte;  pp.  afkfnjaður,  vanslægtet,  -klefi 
l-klfvl]  m.  Sideværelse.  1.  -klippa  (-U,  -ur)  l-kllhba]  f.  afklippet 
Stykke,  Stump,  Tojrest;  afklippur  af  pappir,  Papirsaffald.  2.  -klippa 
l-kllhba]  vt.  afklippe.  -klipp!ng  |-kllhbii]kl  f.  Afklipning.  -klippingur 
l-kllhbiijgool  m.  Kupon  el.  Seddel  til  Fraklipning,  f.  Eks.  paa  en  Post- 
anvisning. 

tafklofa  legur  |af'klovalE:qogl  a.  1.  (ohentugur)  ubekvem,  uskikket.  —  2. 
(klatifa-,  klunnalegur)  klodset,  kluntet  (Am.),  -skíði  |-s(ji:Ol]  n.  1.  (trjeflis) 
Splint,  fraklovct  Træstykke  —  2.  (æltleri,  amIåSi)  Vanslæglning,  Dogenigt. 
af  klofi  [af-klo-vi]  m.  1.  Splint,  fraklovet  Træstykke.  -  2.  (klaufi,  klunni 
i  orði  eða  verki)  Klodrian,  Klodsmajor  (Árn.).  -klæöa  |-klai-8a]  vt. 
affore,  afklæde;  refl.  -asi,  klæde  sig  af.  -koma  l-ko'mal  f.  1.  a.  e-s.  Til- 
endebringelse af  n-t  (jfr.  koma  e-u  af).  —  2.  (ar3ur,  afrakslur)  Udbytte 
(spec.  af  Landbrug);  jfr.  húsaíkoma,  sumarafkoma.  —  3.  (það,  hvernig 
maBiir  kemst  af,  jfr.  komast  af  mel  e-B)  Udkomme,  nodlorftig  Formue : 
skuldlausar  eignir  þeirra  (3:  bænda)  minni  nu  en  þær  voru,  og  þarf  þá 
ekki  nein  rok  að  því  aB  færa,  ad  afkoman  hlýtur  aB  vera  verri  (at  Ud- 
kommet nødvendigvis  er  daarligere)  (Eimr.  XVII.  115).  —  4.  (efnahagur) 
okonomisk  Stilling:  bætti  sti  verzlun  mjög  afkomu  landsmanna  (Eimr. 
XVII.  84);  par  eru  innan  um  síórefnabændur  og  a.  manna  yfir  hofuB  góB, 
(den  okonomiske  Stilling  er  i  det  hele  taget  god),  -komandi  (-a,  -endur) 
(-ko'mandl,  -tndoo]  m.  Efterkommer,  Descendent  ( -^  niBur):  feBur  og  af- 
komendur,  beslægtede  i  den  op  og  nedstigende  Linje,  -kominn  l-ko"mln] 
a.  (afskeklur)  afsides  liggende  (BH.),  -komulitill  [-komoli:dldX,  -li:tldXI  a. 
1.  (afkastaU'till)  som  faar  kun  lidt  udrettet,  sendrægtig.  —  2.  som  giver  usselt 
Udkomme:  jövBin  er  örBug  og  afkomulitiHTSæm.  195).  —  3.  (nytlitill)  som 
malker  daarligt.  -kostir  [-kosdlo]  mpl.  (]ÁÞj.  11.  505)  --  afarkostir.  -krá 
1-krau)  f.  -  ^  afkró.  -kristna  l-krls(d)nal  vt.  afkristne,  -kro  l-kro--]  f.  1. 
(afkimi)  Afkrog,  Vraa.  —  2.  (afgirt  skolj  Krog  el.  Hjorne,  der  er  særlig  afspær- 


aflareiiingur 

ret.  -króa  [-kro"'al  vt.  (kvia)  afspærre,  indeslutte,  -krokur  l-kro"'goQ, 
-kro'i'koQ)  m.  1.  (kråknr  ÚI  af  leiB)  Afvej,  Afstikker:  jeg  ælla  aB  bregBa 
mjer  dålitinn  afkrók,  jeg  vil  göre  en  lille  Afstikker.  —  2.  (afsíBis  krokur) 
Afkrog,  -króningur  (-s,  -ar)  |-kro"'nii)goe,  -iijs]  m.  Vædersli  (Skag.). 
-kvista  l-kvlsdal  vt.  afkviste,  afskære,  afhugge,  -kvisti  (-is)  l-kvlsdl]  n. 
I.  coll.  afhuggede  Grene,  Kvas.  -  2.  (bot.)  Stikling,  -kvistun  I-kvlsdon] 
f.  Afkvisten.  -kvæmi  (-is,  pi.  som  sg.)  [-kvai-ml]  n.  Afkom:  andlegt  a., 
Aandsfoster.  -kaela  [-ijaiiaj  vt.  afkole.  -kost  (-kosll  npl.  se  afkast. 

1.  afl  (-s,  öfl)  (abX,  öb/.|  n.  1.  (likamskraflar)  (legemlig)  Kraft,  Kræf- 
ter, Styrke;  hann  hafði  tveggja  manna  a.,  han  havde  to  Mands  Kræfter 
(Styrke);  hafa  a.  ti!  e-s,  have  Kræfter  til  n-t;  hafa  (afl)  viB  e-m,  kunne 
maale  sig  med  en  i  Styrke ;  bjóBa  e-m  afl,  ove  Vold  mod  en ;  beita  e-n 
afli,  tvinge  en ;  (Ordspr.)  afl  er  best  i  hverjum  teik,  jfr.  at  være  den 
stærkeste  er  det  sikreste.  —  2.  (ofbeldi)  Magt,  Overmagt;  taka  e-B 
meB  afli,  tage  n-t  med  Magt;  Ijuka  upp  meB  afli,  bryde  op  med  Magt;  a. 
alkvæBa,  Stemmeflerhed,  Majoritet.  —  3.  (ålikamlegl  magn)  Kraft,  Magt: 
öfl  nátlúrunnar.  Naturens  Kræfter;  hafa  a.  til  e-s,  have  Magt  til  n-t,  være 
i  Stand  til  n-t.  —  4.  (gildi)  Gyldighed,  Magt,  Kraft:  kvillun  sii,  er  N.  O. 
hafBi  geflB  Ara  presti,  skyldi  ekkerl  a.  hafa   (være  ugyldig)  (Esp.   II.  27.). 

2.  afl  (-s,  -ar)  |ab-).)  m.  Esse  (oprindelig  vel  ogsaa  indbefattet  Ilden 
paa  den):  bregBa  e-u  /frir  aflinn  f      eldbera  e-B)  hærde  n-t. 

afla  (a)  labla]  vt.  med  gen.  (og  acc).  1.  (a.  e-s)  erhværve,  forskaffe 
sig,  indlægge  sig:  a.  sjer  fjår  og  frægBar,  erhværve  sig  Rigdom  og  Be- 
rommelse;  a.  til  e-s,  gore  Forberedelser  til  n-t.  —  2.  a.  fiska  (og  ogsaa 
abs.:  afla)  fiske;  hvernig  hafa  menn  aflaB  i  vor?  Hvordan  har  Fiskeriet 
været  i   Foraaret  ? 

afla  bot  Iab-labo":t|  f.  rigeligere  Fangst:  þegar  norBanáttin  ríkti  og 
aflabólin  kom  i  Mut  SIgurBar  gamla  (GFrAtt.  138).  -brögð  |-bröqO, 
-brög-þl  npl.  1.  (dugnadur  á  fiskvelBum)  Dygtighed  som  Fisker  el.  Jæger 
(E].).  —  2.  (fiski)  Fangst,  Fiskeri :  hjer  hafa  verIB  góB  a..  Fiskeriet  er 
gaaet  godt  her.  -fátt  |-fauhll  an.  I.  aílíátt.  -  2.  (liBfátt}  faatallig.  -fje 
l-tjf :]  n.  erhværvede  Penge,  Erhværv,  Formue  som  han  selv  har  erhværvet 
(mods.  eríBafje):  umráB  giptrar  konu  yfir  a.  hennar  af  sjalfstæBri  atvinnu 
(Erhværv  ved  s»lvstændig  Virksomhed)  (Stj.  '00  A.  24.).  -föng  l-fovij-k] 
npl.  (velBifang)   Fangst. 

af  lag  lavlai?]  n.  ).  nu  kun  i  gen.  aflags,  tilovers,  jfr.  \.aflaga.  —  t2. 
Slagtning.  1.  -laga  (-lögu,  -lögur)  1-laqa,  -löqo(e)l  f-  Overskud,  hvad 
der  er  tilovers:  eiga,  hafa  e-B  aflögu  (el.  aflögum),  have  n-t  tilovers; 
kunne  afse  n-t.  2.  -laga  |-la  qaj  vt.  1.  (færa  ur  lagi)  bringe  af  Lave,  forstyrre. 
—  2.  (afbaga)  forvanske.  —  3.  (skemma)  fordærve.  3.  -laga  [-la  qa]  adv. 
(i  ålagi)  af  Lave,  urigtig;  (öfugt)  forkert;  e-B  fer  a.,  ')  n-t  gaar  forkert, — 
')  n-t  er  i  Uorden,  forkert:  bæta  þaB,  sem  a.  fer;  —  bera  a.,  forurette, 
bagvaske;  þótt  al  Espålin  sæl,  hve  mjög  IngirlBr  var  a.  borin,  og  bom 
hennar  (EspS.  31). 

aflagangur  [ab'lagauij'goQ]  m.  udmærket  Fiskeri. 

aflagi  (ablai'jl]  n.  1.  (illa  gerBur  hluturj  en  Genstand,  som  ikke  er  lavet 
paa  den  rigtige  Maade,  uformeligt,  klodset  Produkt;  þetla  er  mesta  a.  hja 
þjer,  det  er  jo  ganske  monstrosl,  hvad  du  der  har  lavet  I  —  2.  (afmán, 
ómynd)  smaglost  og  forkert  Væsen  el.  Udseende,    Absurditet,    Abnormitet. 

aflagis  hattur  lablaijls(h)auhdoel  m.  forkert  Skik  el.  Vane.  -legur 
l-lt:qoDl  a.  taabelig,  smaglos,  forkert.  -sni6  [-I-snI:3|  n.  smaglost  el.  for- 
kert lavet  Ting. 

aflagnir  [aviagnu;!  fpl.  hvad  der  er  tilovers,  hvad  der  kan  undværes 
(      leifar). 

aflagóss  |ablago"sl  n.        aflafje. 

aflags  |avla/s|  adv.  se  aflag.  -fær  |-fai:rl  a.  som  har  n-t  tilovers, 
som  er  i  Stand  til  at  give  n-t.  -föt  l-fö:tl  npl.  aflagte  Klæder. 

afla  hår  (ab-lahau:rl  a.  som  har  faaet  en  stor  Fangst,  is.  et  stort 
Antal  Fisk.  -hviða  |->;wl:Da,  -kvl:Sal  f.,  jfr.  hvIBa,  ivrig  Beskæftigelse 
med  en  rig  Fangst :  síldartökumennirnir  vitja  ekki  låta  tefja  sig  meBan 
slendur  á  sjalfri  aflahvlBunni  (medens  de  slaar  som  ivrigst  midt  i  Fangsten) 
(Alþ.  1911,  B.  596).  -haeö  [•hai:^!  f.  Antal  Fiske  (enten  af  den  hele 
Fangst  el.  af  hver  Fiskers  Lod):  aflahæBin  var  10  fiskar  i  hlut,  en  40  á 
skipiB,  der  var  10  Fisk  til  hver,  af  de  40,  som  blev  fanget. 

af  lakalegur  |aviagalE:qoe,  -laka-)  a.  (ónýturl  unyttig,  uduelig;  (ræfils- 
legur)  ussel,  elendig.  —  adv.  -lega.  -laki  (-a,  -ar)  l-la'gl,  -la-^I,  -lagae, 
-la'kae]   m.   (anytjungur)   Dogenigt,   Drog. 

afUkjör  |abiaíiö:rl  npl.  god  Fangst:  aflakjorum  vanur.  -kl6  [-klo-:] 
f.  1.  ^  -  aflamaður,  heldig  Fisker.  —  2.  (bogin  klo,  arnarkló)  krum  Klo, 
spec.  Ørneklo  (BH.).  —  3.  (þjófgefinn  maBur)  Person,  som  er  hengivn 
til  at  rapse  el.  mistænkes  for  at  være  tyvagtig.  Langfinger,  -laus  |-löv:sl 
a.  uden  Fiskeri.  -Icysi  1-1eí:si1  n.  ringe,  mislykket  Fiskeri,  -litill  [-li:d- 
ld>.,  -li:tld/.I  a.  1.  (meB  litinn  lidsafla)  uden  stor  Styrke  (af  Folk,  Hær 
el.  desl.).  —  2.  (snauBur  af  fiskafla)  med  ringe  Fiskeri:  hjer  hefur  verid 
aflalitid.  Fiskeriet  har  været  daarligt  her.  -maður  |-ma:5Dol  m.  1.  (dug- 
legur  maBur  að  afla  fanga)  Mand  som  er  dygtig  at  skaffe  Forraad  til 
sin  Husholdning:  mesti  a.  —  2.  (fiskinn  maBur)  heldig  Fisker,  t-mikill 
|-ml:(jld).,  -ml:SldXl  a.  1.  {meB  niiklum  lidsafla)  som  har  en  stor  Styrke, 
som  har  mange  Folk.  -  2.  {slerkur)  stærk,  kraftig,  -missir  |-mls:lo] 
m.  Fangsttab. 

aflan  (ablan)  f.  ^    öflun. 

aflangur  [aviauljgOQl  a.  1.  a.  (i/angur)  aflang.  —  b.  (bot.)  aflang  (ob- 
longus).   —  2.  (Arn.)  =-    endilangur. 

afla  plåss  (abiaplausj  n.  Fiskeplads:  þad  eru  nu  ýms  kauplún  og  a., 
sem  enn  ekki  hafa  fengid  talsima  (Alþ.  '11.  B.  II.  1697).  -reitingur 
l-rEÍ:dirigoe,  -rEÍitiljgocl  m.  Smule  Fiskeri. 


áflas 


17 


anúka 


áflas  lau:nasl  n.  (litil  meiðsli)  ringe  Beskadigelse  (naar  man  stoder 
sig  el.  desl.). 

afla  slyngur  (ablaslii)goe]  a.  dygtig  til  at  fange  el.  erhværve.  -sI6r 
(-slou;rl  n.  ringe  spredt  Fisk  paa  de  sædvanlige  Banker,  -sæld  [-sail't]  f. 
Fiskeheld.  -sæll  [-said'Xl  a.  1.  {fiskinn,  veiðinn)  heldig  som  Fisker  (Jæ- 
ger). —  2.  ifískjuðugur)  rig  paa  Fiskeri. 

af  Ut  [avlaul]  n.  I.  iþað  30  hætta  viS  e-d,  låta  if  e-u)  det  at  hore  op 
med  n-t,  Ophor.  -  (hlje)  Afbrydelse:  an  aflJts,  uden  Ophor,  uafladelig. 
—  2.  (fyrirgefninff)  Aflad,  Syndsforladelse,  -láta  (-lauda,  -layta]  vt.  med 
dat.  (=  /áía  af):  a.  e-u,  lade  af  n-t,  hore  op  med;  pp.  ailátinn  (-  bætt- 
ur),  som  har  ophørt  med  n-t. 

aflatregða  [ab"latreq"öa,  -treg'ða)  f.  trægt  Fiskeri. 

afláts  brjcf  (avXau(t)5brÍ£:wl  n.  Afladsbrev,  -legur  |-leqog]  a.  som 
ser  ud  til  at  ville  hore  op  (snart):  spec.  om  Vejret:  hann  er  ekki  a. 
-leiga  [-Irirqa)  f.  Afladsskat.  -mangari  [-mauirgari]  m.  Aflads- 
kræmmer,  -sala  |au-sa:lal  f.  Afladshandel,  -sali  |-sa:lll  m.  Aflads- 
kræmmer,  -samur  [-sa'moo]  a.  1.  fojelig,  eftergivende  (BH.).  —  12. 
som  snart  ophorer  med  n-t  (Arn.).  -semi  [-sfrnlj  f.  indec.  Eftergiven- 
hed, Föjelighed  (BH.),  -skattur  |-sgahdog|  m.  Afladsskat.  -sölumaöur 
l-sð-loma:5ool  m..  Afladshandler,  -verslun  (-s-veo-slon)  f.  Afladshandel. 

aflaufa  (a)  |avlöyval  vt.,  -laufga  |-löyvga|  vt.  afblade;  refl.:  aflaui- 
ast,  aflaufgast,  fælde  Blade,  -laufgun  [-loyvgon]  f.  Alljladning. 

afl  auka-aöferö  [ab'löygaaö'ft-rð,  -óyka-1  f.  Metode  til  Potensering. 
-aukning  (-oyhgniijkl  f.  Forøgelse  af  Kraft,  Potensering. 

aflausn  [av'löysvl  f.  ].  {s^'ndafiTÍrgefning)  Aflad,  Syndsforladelse,  Ab- 
solution. —  2.  iþað  að  leysa  af  hendi)  Fyldestgørelse,   Fuldbringelse  (af  n-t). 

afla  vella  |ab'hved'la|  f.  Smule  Fangst,  -von  |-vo:n|  f.  Udsigt  til 
(god)  Fangst. 

afldepill  (ab7dF'bld>.,  -de'pid/.!  m.  (rafmagns)  Elektron :  að  þessi  ,o'- 
deiti^  efnanna  séu  samsett  lir  oteljandi  smærri  portum,  ur  aftdeplum  raf- 
magnsins  (elektronum)  (ABjl9.ðld  238). 

af  leggja  (av"lfi/"al  vt.  {hætta  vid  e-d)  opgive,  afstaa  fra,  nedlægge; 
(venja  sig  af  e-u)  nedlægge  n-t:  .t.  ósið,  nedlægge  en  Uvane;  e-d  er  af- 
lagt, n-t  er  gaaet  af  Brug ;  þá  far  folk  vid  tidir,  sem  nti  er  aflagt,  da  gik 
Folk  til  Kirke,  hvilket  nu  er  gaaet  af  Brug  (lÁÞj.  I.  126).  -leggjari  (-a, 
-ar)  [-le(^'arl]  m.  1.  {vagnvegsålma  ut  ur  adalbraul)  Sidevej,  Korevej  som 
er  Sidevej  til  en  Hovedlandevej.  —  2.  grædlingur,  Aflægger,  Stikling. 
-legging  (-ar,  -ar)  l-lti(ir)k,  -iijgagl  f.  det  at  lægge  en  S6m,  Lægning 
(Mul.),  (jfr.  leggia  at").  -leiða  (-lfiða|  vt.  og  vi.  J.  vi.  aflede:  afleidd  ord, 
afledede  Ord.  —  2.  vi.  (-^  leida  af,  jfr.  leida)  følge,  opstaa  :  harmur  mun  a.. 
Sorg  vil  folge  (el.  opstaa)  deraf,  det  vil  medfore  Sorg  (jfr.  lÁÞj.  1.  68). 
-leiöing  (-ar,  -ar)  |-lei*öir]k,  -iijgag)  f.  1.  Folge;  (log.)  Konsekvens, 
Virkning;  (sem  kemur  sidar  i  Ijós)  Eftervirkning.  —  2.  (áframhald)  Fort- 
sættelse :  rtokkrar  hæðir  og  åsar  eru  sydst  og  vestast,  afleidingar  af  h,v8- 
iinum  i  Holtunum  (ÞThLýs.  I.  275).  -leiSingamikill  |-leiöii)gaml:()ld>., 
-mlii^IdJ.]  a.  som  har  store  Følger,  folgerig. 

fafleiöingarháttur  |av'l!'iSiqgae(h)auhdøc|  m.  Konjunktiv. 

af  leiöingarfkur  |av'kifiil;gari:gae,  -ri:koQ|  a.  folgerig.  -leiSis  |-lEÍ'ðls| 
adv.  (af  leid)  af  Vejen,  bort  fra  Vejen ;  {af  rjettri  leid)  fra  den  rette  Vej ; 
fmra  e-d  a.,  udlægge  til  det  værre. 

afleiBsIa  [avleiðslal  f.  1.  (a.  orda)  Afledning  (af  Ord).  -  2.  (afveita) 
Afledning,  Bortledning  (af  Vand). 

afleiBsIu  afiferB  (av'leiðslaaO'fFrð)  f.  Deduktionsmetode,  Deduktion 
(ABjRSk.  §  70).  -ending  l-endii)kl  f.  (gramm.)  Afled(ning)sendelse.  -orB 
l-ori)   n.    (gramm.)  Afledsord,  Derivativ,    -renna  |-ren:al  f.         holræsi. 

af  leiBur  laVlciOod  a.  som  ikke  længer  er  ked  af  n-t:  fyr  en  hun  var 
oTÍin  afleid  aflur  (Eimr.  XII.  181).  -leifar  (-Itivacl  fpl.  ^  leifar.  -leysa 
l-lti-sa]  vt.  1.  (leysa  e-n  fra  e-u)  afløse  (en  fra  n-t);  a.  (fra  syndum)  give 
Aflad.  -  2.  (Ijetta  e-u  af  e-m)  befri  en  for  n-l :  a.  skutd,  befri  (f.  Eks.  en 
fast  Ejendom)  for  Gæld.  —  3.  (framkvæma,  inna  af  hendi)  udfore,  udrette. 
-leitlegur  [-leidle'qoi^,  -leit-1  a.  afleitur;  —  adv.  -lega,  ganske  forskrække- 
ligt, uhyre  daarligt.  -leitur  (-Iridoc,  -Ititael  a.  1-  a.  [fráleilur)  uhyre  slet: 
þttla  er  afleit  frammistada,  dette  er  en  uhyre  slet  Præstation ;  þad  er  af- 
leitt,  hvad  hann  syngur  illa,  det  er  rent  desperat,  saa  daarlig  han  synger; 
afleitt  vedur,  meget  daarligt,  modbydeligt  Vejr:  vedrid  er  afleitt  i  dag.  — 
b.  om  oprørt  Sø  el.  Floder,  som  vanskelig  kan  passeres :  åin  er  afleit  i  dag. 
Floden  er  i  Dag  meget  vanskelig  at  komme  over.  —  2.  (vitlaus,  bjåna- 
legur)  forkert,  tosset:  gefa  afleit  ord,  snakke  hen  i  Vejret,  tale  om  uved- 
kommende Ting  (BH.),  -lendur  [-lEndoo)  a.  1.  (f/jrri  landi)  fjærnet  fra 
Land  (Stranden).  —  2.  jævnt  skraanende :  vita  hvort  eg  finn  nokkurstadar 
aflendar  strendur  og  vikur  (Od.  111);  ein  plæging  nxgir  ekki  til  ad  gjora 
teigana  nógu  háfa  og  aflenda  (Andv.  1.  150).  -lestur  (-Ifsdoel  m.  nu 
vistnok  kun  i  gen.:  aflestrar  (om  Haandskr.  o.  dcsl.):  góður  (illur)  af- 
lestrar,  let-  (vanskelig)  læselig;  skemtilegt  aflestrar,  morsomt  at  læse. 
-letja  l-lE-dja,  -Ictjal  vt.:  a.  e-n  ad  gera  e-d  (=  ráda  e-m  fri  e-u), 
fraraade   en  at  gSre  n-t;    a.  e-n  e-s  (=  tetia  e-n  af  e-u),  fraraade  en  n-t. 

afl  fáH  |ab/.fauht|  an.:  e-m  verdur  a.,  ens  Kræfter  slaar  ikke  lil,  en 
kommer  tilkort.  -fjöBur  l-fjóöogl  f.  Spændefjeder,  Drivfjeder:  Þetta 
sftasta  var  sterkasta  aflfjödrin  I  fyrirtækinu  (7TrL.  26).  -fræSi  |-fraiOll 
f.  indec.  Dynamik  (i  ældre  teknisk  Sprog:  mekanisk  Fysik,  Mekanik), 
Ofr.  7Þork.  111.).  -fræBilegur,  -fræBislegur  [-frai8i(s)lr:qool  a.  meka- 
nisk, som  tilhører  Mekanik,  dynamisk.  -fræBingur  |-frai!5ir)goe|  m. 
Mekaniker,  -geymir  (-/-(jEÍmlsl  m.  Akkumulator,  -gengur  [-(jEÍijgoe)  a. 
»om  gaar  rask  og  fyrigt:  a.  hestur.  -gróf  (-gro"w|  f.  i  ældre  Smedjer 
Fordybning  foran  Essen  og  Smedens  Sæde,  jfr.  ]ÁPj.  1.  176:  .  .  .  ganga 
þau    svo   til  smiSiunnar  og  sezt  A.  i  a.,   fxr  Þ,  honum  naglalein  og  bidur 


hann  slå  sex  nagla.  -hella  [-X-(h)Edla]  f.  flad  Sten  el.  tynd  Stenvæg 
paa  en  Esse  ved  Siden  af  Ilden,  igennem  hvilken  Blæseroret  (aflhólk- 
ur)  forer  ud  til  Blæsebælgen,  -hölkur  |-(h)o">.gon,  -(h)o"lkool  m.  Ror  i 
en  Blæsebælg,  Vindror,  jfr.  smidjublistra. 

afli  (-a)  (ab-|ll  m.  I.  (þad  að  afla  e-s)  Erhværvelse,  Tilvejebringelse  .if 
n-t.  —  2.  (þad,  sem  aflad  er,  afrakstur,  åvinningur)  det  erhværvede.  For- 
del, Gevinst.  —  spec.  a.  (birgdir)  Forraad :  mikill  a.  af  matvælum,  store 
Forraad  Mad.  —  b.  (fiski)  godt  Fiskeri ;  ogs.  (veiddur  fiskur)  Fangst, 
den  fangede  Fisk ;  (birgdir  af  fiski)  Forraad  af  Fisk,  spec.  Forraad  af 
torret  Fisk  (-  skreid).  —  3.  (mállur,  iraftur)  Styrke :  hafa  til  einskis  afla, 
du  til  ingenling.  —  4.  (lid)  Magt,  Mængde,  Styrke,  Krigsstyrke.  I  Nu- 
tidssprog  foretrækkes  Sammensætningen:  lidsafli. 

af  liBa  [avli-ða]  vi.  forløbe.  1.  pp.  aflidinn  (á  enda)  til  Ende,  forloben; 
ppr.  aflidandi  (se  ogs.  afhallandi):  a.  midnætti,  lidt  efter  Midnat  flÁþj.  1. 
274.)  a.  degi,  sent  ud  paa  Eftermiddagen.  —  2.  (med  jofnum  balla)  jævnt 
skraanende;  -liSandi  l-li'öandil  m.  (halli)  Affald,  Hældning,  Hælde, 
Skraaning.  -lifa  (-Hval  vt.  overleve  (  lifa  e-n),  -lifa  (a)  l-liva)  vt. 
aflive  (  taka  e-n  af  lifi).  -lifun  (-ar,  -anir)  |-livon,  -anlo)  f.  (liflát) 
Aflivelse,  Henrettelse,  -l^iast  l-lijast]  v.  refl.  komme  til  Kræfter  igen 
efter  Træthed,  udhvile;  jeg  er  farinn  ad  aflýjast;  —  pp.  aflúinn.  -lima 
(a)  I-lrmal  vt.  1,  (skera  eda  höggva  lim  af  trje)  afskære  el.  afhugge  Gre- 
nene af  el  Træ,  afkvisle.  —  2.  (skera  e.  höggva  lim  af)  afskære  el.  af- 
hugge et  Lem,  amputere,  sætte  af.  —  i  overf.  Bet.;  a.  þannig  nokkurn 
hluta  (borthugge  saaledes  en  Del)  af  rikinu  (Eimr.  XIII.  139).  -  t3.  (lim- 
lesta)  lemlæste,  kvæste,  skamfere,  -limun  (-ar,  -anir)  [-Irmon,  -anlg] 
f.  1.  (greina,  lims  osfr.)  Afhugning,  Afskæren,  Borlskærelse.  —  2.  Ampu- 
tation. —  t3.  (meidsli)  Lemlæstelse,  -lysa  [-li'sa]  vt.  med  dat.  aflyse:  a, 
skuldabrjefi,  aflyse  et  Gældsbevis ;  a.  mes 
tjæneste,  en  Auktion ;  ailýsa  med  hjónum, 
l-li-siijk|  f.  Aflysning;  (.i  vedi  osfr.)  Aflæs 
osv.).  -lita  (-ll'da,  -ll'ta|  vt. 
n-t.    -IjeHa   (-IJFhdal 


II,    uppbodi,    aflyse  en  Guds- 
aflyse  et  Ægteskab,    -lysing 
ling  (af  en  Sikkerhedsstillelse 
lage  Farven  af,  bortfjærne  Farve  fra 
ed  dat.,    befri  for  n-t;    ad  byrdi  þeirri  .  .  . 


megi  vera  aflietl,  al  denne  Byrde  mia  blive  fjærnet  (Eimr.  III.  185);  a. 
þunga  synda,  befri  for  Syndens  Byrde.  —  2.  impers.  (-  hætta,  linna): 
e-u  afljetlir,  n-t  horer  op.  -Ijettilegur  {-lJEhdIlE:qoQ|  a.  som  ser  ud  til  at 
ville  holde  op  (spec.  om  daarligt  Vejr).  -Ijúka  |-ljuga,  -Ijuka]  vt.  med 
dat.  afslutte,  tilendebringe,  fuldfore. 

afl  kópa  labXko'.-ba,  -ko'.pa]  f.  Afmagt  el.  Svimmelhed  paa  Grund  af 
Kulos  og  Røg  (BH.),  -krumma  (-krvm-a)  f.  Stivhed  i  Fingrene  (frem- 
kommen ved  at  holde  længe  om  n-t).  -krom  (-krö'ml  npl.  (Dreiöd.) 
aflkrumma.  -laus  [ab  lovs)  a.  kraftløs;  (máttvana)  afmægtig,  svag,  lam, 
-leysi  l-lrisl)  n.  I.  (s*orti/r  á  a/Vi)  Svaghed,  Slaphed,  Mathed.  -  2.  (m.ttt- 
leysi  i  limum)  Lamhed  (i  Lemmerne),  -leysingi  l-lEÍ'siijgij  m.  1.  (aflliiill 
madur)  Mand  med  svage  Kræfter,  Svækling.  —  2.  (madur  afllaus  i  timuni) 
Paralytiker.  -litill  l-lidldJ.,-litld>.|  a.  (burdalilill)  svag,  med  svage  Kræfter. 
-maBur  |-l-ma  Oød  m.  kraflig  Mand,  Kraftkarl  (  kraflamadur).  -mikill 
l-mlijld>.,  -ml-^ldÅl  a.  meget  stærk  (  burdamikill).  -mælir  (-mailiel 
m.  Kraflmaalcr. 

af  16a  |av'Io"'a|  a.  indec,  -löaBur  |-lo"'aSoc|  a.  luvslidt,  tyndslidt,  -log 
l-lo"-(<;)l  n.  1.  (sliturfie)  Slagtekvæg,  Slagtefaar  (BH.).  -  2.  aflægs 
Stakkel;  hreysti-sveinar  annad  hugsa  en  aflóg  gömul  (JGuðm.  i  Safn  V, 
3,  81). 

áflog  (au:flo'(7)  npl.  Slagsmaal. 

1.  af  löga  lavlo"(q)al  a.  indec,  jfr.  aflóa,  aílóadur.  >.  (om  Dyr)  som 
kun  duer  til  at  slagtes.  -  2.  (uppstilinn)  opslidt;  (ðnýlur)  ubrugelig: 
(Ijåskerid)  var  i  liku  skapi  og  gömul  leikhúss  danskona  .  .  .  sem  veit,  ad 
hun  er  ordin  aflðga  á  næsta  morgni  (And.  II.  173.).  —  3,  afdanket, 
nedlagt:  j.  akbrautir  (Eimr.  I.  6).  Paa  Grund  af  den  enslydende  Udtale 
blandes  dette  Ord  jævnlig  med  afléa.  2.  -I6ga  [-lo'.(q)al  vt.  med  dat. 
1.  (slatra)  slagte.   -    2.  (farga)  afhænde,  skille  sig  ved  n-l. 

áfloga  benda  [au:floqabFn'da]  f.  kæmpende  Hob.  -hundur  (-hvn'dø{,>] 
m.  Slagsbroder,  -hæns  l-hains)  npl.  (zool.)  Kamphðns  (Kðlpin  Ravn  62). 
-kragi     |-krai:|ll     m.      I.     (zool.)    Brushane    (macheles    pugnans).  2. 

(áflogahundur)  Slagsbroder.  -maBur  [-ma:öool  m.,  -seppi  [-sfhbl]  m. 
-    áflogahundur. 

afloka  lavloga,  -loka]  vt.  aflaase  (       læsa). 

áflot  [au;flo"l|  n.  Overflyden,  Oversvðmmelse ;  verja  þvi  (3:  vatninu)  á, 
i  myrina,  forhindre  Vandet  i  at  oversvömme  Engen  (LFR.  II.  36). 

afl  raun  labirðyn)  f.  I.  (áreynsla)  Anstrængelse.  —  2.  (rattn  hvor  s/e 
sterkari)  Kraftprove.  —  3.  pi.  -ir  (  Ukamsæfingar)  legemlige  Øvelser. 
-raunakappi  [-röynakahblj  m.,  -raunama&ur  [-röynama:Oot)j  m.  Atlet. 
-rim  [-rrml  f.  den  øverste  og  den  nederste  Lægte  i  Siderne  paa  en 
meis  (Kasse  af  Tralværk)  el.  kláfur  (s.  d.  O.),  '-rækjandi  [-raiQandl, 
-raiHandll  a.  kraflig:  .i.  fngismadur  (ÓDavÞul.  272)  -sin  [-l.-srn|  f. 
stærk  Sene,  Spændesene,  -skortur  [-sgoQdøQ]  m.  Mangel  paa  Kræfter. 

aflsmunur  lab-^.smVnoo)  m.  1.  (munur  á  afli)  Ulighed  i  Kræfter  cl. 
Styrke :  kendi  þar  aflsmunar,  nu  viste  der  sig,  hvem  der  var  den  stær- 
keste;  neyta  a-a(r),  benytte  sig  af,  at  man  er  den  stærkeste.  —  2.  pi.  afls- 
munir.  Kræfter;  kasta  aflsmuna,  anstrænge  sig. 

afl  sprzna  |ab>.sbraina|  f.  Leens  Skarphed,  fra  det  den  er  trukken  ud 
af  Essen  og  udhamret,  indtil  den  maa  slibes  fiirste  Gang:  hann  slå  (risli) 
svo  og  svo  mikid  i  aftsprænunni  (Sch.).  -stöB  [sdå-d]  i.  Kraftslation. 
-taug  [-töy'í?)  f.  (kraflig)  Nerve,  Livsnerve:  kolin  eru  afltaugin  i  beztu 
samgöngufærunum .  (Eimr.  XVIII.  225). 

af  lúinn  (av'Iu'ln)  a.  udhvilet,  jfr.  aflfjast.  -lúka  [-lu'ga,  -lu'ka)  vt. 
med  dat.  ^  túka  af,  se  lúka. 


afreikningur 


afl  valíi    |ablva-(j; 


^l)  m.  1.  Dynamo.  -  2.  Motor,  -vana,  -van 
ndec.  kraftlos,  som  mangler  Kræfter,  vanmægtig,  para 
vöðvl)    m.    kraftig    Muskel,    (spec.)    Biceps-Musklen 


rnil_ 
lytisk.  -vöðvi 
Menneskets  Ouerarm. 

af  lægi  [ablai-jl]  n.  ^  aflagi.  -læsa  |avlai-sa]  vt.  med  dat.  aflaase. 
-lögufær  [-löqofai:rl  a.  -  aflagsFær,  som  har  noget  tilovers,  saa  velstaa- 
ende.  at  han  kan  give  til  andre.  -lögum  l-lö-qom]  se  I.  aflaga.  -lögun 
l-lö-qon]  f.  Forvanskning  (  -  jfmyndun).  -må  (avmau',  amiau')  vt.  ud- 
slette, (þurka  li/)  udviske:  a.  skuldabr/ef,  udslette  en  Panteobligalion, 
meddele  fuld  Kvittering  for  en  Panteobligation  (Stj.  '07.  A.  180).  -máan- 
legur  |-mauanlE:qoel  a.  som  kan  udslettes,  -mála  l-mau-la|  vt.  1.  (gera 
mynd  af)  afmale.  -  2.  W'sa)  beskrive,  skildre,  -man  (-ar,  -ir)  l-mau'nl 
f.  1.  (handaskömm)  Fuskerarbejde.  -  2.  (som  Skældsord)  Usling  (--  d- 
fjeti).  —  3.  (åsmnna)  Skam,  Skændsel,  Skandale:  það  er  hreinasla  a.  ad 
sjå,  hvernig  þeir  láta  i  þinginu  núna,  det  er  dog  ligefrem  en  Skam,  hvor- 
ledes de  bærer  sig  ad  paa  Altinget  i  denne  Tid.  -máning  (-ar,  -ar) 
[-mau-niijk]  f.  Udslettelse,  -marka  [-maegal  vt.  1.  isetfa  takmbrk)  af- 
mærke, afgrænse,  afstikke,  demarkere:  a.  horn,  afsætte  en  Vinkel;  af- 
markad  svæði,  afgrænset  Plads.  -  2.  (skilgreina,  a.  i  orBum)  definere.  - 
3.  (merkja  upp)  mærke  paa  ny,  forsyne  med  ny  Øremærker:  þegar  fé 
gengur  kaupum  og  söhim,  sé  það  aðalregh,  að  kaupandi  afmarki  hid 
keypta  fé  undir  sin  íjármark,  ef  hann  gelur  med  þvi  hreinu,  annars  ekki 
(Freyr  8,  91).  -meyja  (a)  l-mtiial  vt.  berove  en  Pige  hendes  Modom, 
deflorere.  -menni  |-mEn-l|  n.  U'esalmenni)  Drog:  (anyliungur  ad  kröfl- 
um)  kraftlos  Svækling,  •-mynd  |-m[ntl  f.  ISilIcde:  og  ef  mér,  er  aldan 
hrynur.  a.  þin  fyrir  sjånir  bæri  (GFrÚh.  140).  -mynda  [-mlnda)  vt.  I. 
(afskræma)  fordreje,  vansire,  forvrænge,  karrikere.  —  2.  (spogcíuldt):  {laka 
mynd  af)  afbilde;  Uiósmynda)  fotografere,  -myndun  [-mlndon]  f.  1.  (af- 
skræming)  Forvanskning,  Fordrejning,  Karrikering.  —  2.  (spogende):  imynd- 
taka)  Afbildning,  Fotografering,  -móður  |-mo"8oo]  a.  ikke  mere  for- 
pustet, som  har  genvundet  det  rolige  Aandedræt  (jfr.  mådiir),  aftræt. 

taf  mor  (-s)  |avmog|,  t-m6r  (-s)  l-mo"o)  og  f-mur  (-s)  |-mogl  m. 
Elskov    (is.    sanselig)    (opr.  Amor);    Alm.    Udtryk    i    17.    og    18.  Aarh.; 

foles   nu   som   vulgært   og   næsten   liderligt;    Sammensætn.:  ^afmorskuædi, 
t-i'i'sur.  Digte  af  erotisk  Indhold  osv. 

taf  múra  l.'Vmu'ra]  vt.  opmure.  -mæBra  (a)  [-maiSra]  vt.  vænne  fra, 
fravænne,  -mæla  |-maila]  vt.  afmaale,  afgrænse,  -mæli  lamiai-ll]  n. 
Fodselsdag;  (minningarhálid)  Aarsdag,  Mindedag:  a.  þess,  ad  þá  voru  1000 
år  lidin,  sidan  kristni  var  lögleidd.  -mæling  (aVmaiiiijk,  am:-|  f.  Af- 
maaling. 

afmælisdagur  |am:ailIsda:qo(,]  m.  afmæli.  -fagnaöur  [-fagnaðoQl 
m.  Fodselsdagsgilde.  -gjöf  |-ijö;i']  f.  Fodselsdagsgavc.  -kvaeOi  |-kvai:Bll 
n.  Fodselsdagsdigt.  -lina  |aVmaillsli:na|  f.  (naut.)  Indikatordiagram,  -ósk 
|am:aillso"s'k|  f.  Fodselsdagsonsker,  Lykonskninger  til  ens  Fodselsdag. 
•Spjald    I-l-sbialt|    n.    Fodselsdagskort.    -wisa    (-s-vi:sa]   f.  Fodselsdags- 

af  morkun  lavmöegoii,  am:-)  f.  I.  {.setning  lakmarka)  Afgrænsning, 
Demarkation.  -  2.  (skilgreining)  Definition.  -  3.  (J  fje)  Mærken  paa  ny 
(af  Faar  osv.).  -nám  |avnau-ml  n.  1.  (burttekning)  Borttagclse,  Afskaf- 
felse, Ophævelse;  a.  þrælasölu,  Slaveriets  Ophævelse;  .?.  amlmannsem- 
bætfanna,  Amtmandsembedernes  Afskaffelse.  —  2.  forlods  Udtagen,  el.  det 
som  udtages  forlods:  ad  afnámi,  forlods:  og  i  búdum  þinum  eru  margar 
konur,  er  i'ér  Akkear  gefum  þér  fyrstum  ad  afnámi,  þegar  ver  nálim  ein- 
hverri  borginni  (II.  1.  36);  -^hafa  e-d  ad  afnåmi,  faa  n-t  forlods.  -  3.  Af- 
kortning: draga  fjårmimi  sina  ÚI  lir  landinu  an  nokkurs  afnåms  (Stj.  '94 
A.  122).  -  4.  gen.  aínáms.  som  adv.  ')  ad  afnåmi,  -  ')  som  ubojel. 
adj.  overordentlig,  stærk,  hæftig  :  såtl  kom  mikil  i  sal  þeirra.  þá  var  Alf- 
hildi  afnåms  trega  (A.  folte  stærk  Sorg)  (ÓDavPul.  65).  -  5.  Skade,  Af- 
bræk :  toluBu  þeir  mart  um  a.  þal,  sýslunienn  lidu  i  lekjum  sinum  (EspS. 
90).  -  6.  (skepnur,  sem  slátra  verdur  fyrir  elli)  Faar  el.  andre  Kreaturer 
som  maa  slagtes  (paa  Grund  af  Alderdom)  (Skaft.,  1Ó1.).  -  7.  (astr.) 
Evektion.  -náma  (-nau-ma)  a.  indec.  (farlama,  um  skepnur)  som  ikke 
kan  bevæge  sig  af  Stedet  (Skaft.,  ]Ó1.). 

afnåms  lavnaums]  gen.  som  adv.  se  alnám.  -fje  [-fje:]  n.  Gods  som 
tilfalder  en  forlods:  þær  konur  tak  eg  ad  afnåmsfé  .  .  .  (11.  I.  205).  —  i 
overf.  Bet.:  n-t  værdifuldt:  (Ordspr.)  ekki  er  nu  aínámsíje  ad  arfa  slik- 
um  (G].),  slig  Arving  er  ikke  meget  værd.  -gjald  l-ijal-t)  n.  Afdragsaf- 
gift.  -grein  [-grei:nl  f.  Paragraf  som  afskaffer  ældre  Bestemmelser. 
-gripur  l-grI:boQ.  -grl:ponl  m.  I,  jfr.  afnám  2.,  Ting  som  tilfalder  en 
forlods.  —  2.  Dyr  som  tages  fra  til  Slagtning,  jfr.  afnám  6.  -kýr  l-íi:r] 
f.  Ko,  bestemt  til  Slagtning,  jfr.  afnám  6.  -laus  |-löysl  a.  {affallalaus) 
fuldstændig,  som  der  intet  mangler  i :  oli  leigu-ktigildi  afnåmslaus  (Esp. 
V,  57).  -ær  |-ai:r]  f.   Faar,  bestemt  til   Slagtning,  jfr.  afnám  6. 

af  nefjaður  (avnfvjaðoel  a.  som  har  mistet  Næsen,  -neysia,  -neyzia 
l-neisla]  f.  ti-  (afnot)  Benyttelse,  Brug.  —  *2.  (þad  ad  neyta  matar  af 
e-u)  Spisen  af  n-t:  a.  Ir/es  (]ÞMilt.).  -neita  [-nEÍ-da,-nEÍ-ta]  vt.  med  dat. 
1,  (neita)  afslaa,  nægte:  a.  e-u  med  eiði,  benægte  n-t  med  Edsaflæggelse, 
sværge  sig  fri  for  n-t.  —  2.  (bafna)  fornægte,  forsage:  a.  gudi,  fornægte 
Gud;  a.  djöflinum  og  ollu  hans  athæfi,  forsage  Djævelen  og  alle  hans 
Gærninger.  -  3.  (neita,  ad  madur  kannist  vid  e-B)  fornægte:  P/etur  af- 
neitadi  Jesu,  Peter  fornægtede  ]esus.  -neiting  [-nEÍ'diijk,  -nEÍ'tiijk]  f., 
-neitun  l-neidon,  -nEi-ton)  f.  I.  (neitun)  Benægtelse,  Nægtelse,  Afslag: 
a.  med  eidi.  Afsværgelse.  —  2.  (hofnun)  Forsagelse.  ~  3.  (þad  ad  kann- 
ast  ekki  vid  e-B)  Fornægtelste,  Benægtelse,  -nema  l-ne-ma|  vt.  afskaffe, 
ophæve:  þá  ven/u  þyrfti  aB  a.,  den  Skik  burde  afskaffes. 

afnot   [avno-t]   npl.  1.  (notkun)  Brug,   Benyttelse:  så,  er  hefur  jörðina  til 


af    Sted; 

age  Indbydelsen, 
besluttet  sig  til 
jeg  er  ordinn  þv 

e.    -    4.  (r. 

I    DlSndal  1 


ainola.  den  der  bruger,  benytter  lorden.  -  2.  (gagit)  Gavn,  Nytte:  mikil 
íyrirhöfn,  en  litil  a.,  stort  Besvær,  men  ringe  Nytte. 

afnota  frekur  |aVnodafrF:goe,  -notafrE:kogl  a.:  a.  å  e-d,  som  forbru- 
ger meget  af  n-t.  -missir  (-mls:lg)  m.  Afsavn:  a.  lands.  Afsavn  af  en 
Strækning,  -rjettur  [-rJEhdoe]  m.  Brugsret(tighed):  åafhendanlegur  a., 
uoverdragclig  Brugsret(tighed).   -skiffi   |-srjlf-dl|   npl.  skiftevis  Afbenyttelse. 

af  notkun  (aVnohdgon,  -no  tkonj  f.  afnot  2.  -núa  (-nu-a)  vt.  bort- 
gnide. 

áfóður  lau;fo"Dool  n.  1.  Foder,  som  rejsende  medtager  til  deres  Heste 
til  Brug  undervejs,  naar  der  bedes  paa  Steder,  hvor  der  intet  Græs  er 
(BH.).  -  2.  (ábætir)  ekstra  Portion  Foder  (A. -Skaft.). 

af  oka  (a)  |a:voga,  -oka)  vt.  frigore,  emancipere.  -okun  (-ar,  -anir) 
l-ogon,  -o'kon,  -anlo]  f.  Frigörelse,  Emancipation. 

á  form  |au;forml  n.  (ásetningur)  Hensigt,  Forsæt,  Forehavende,  -formå 
(a)  l-forma]  vt.  paatænke,  agte,  have  i  Sinde,  planlægge.  -formasmiOur 
[-formasml:ðool  m.  Projektmager. 

afplána  (a)  [afplaiina,  av-]  vt.  afsone,  -plánun  (-ar,  -anir) 
l-plau-non,  -anloj  f.  Afsoning,  -plokka  [-plohgaj  vt.  afplukke,  -prentun 
[-prEvdoii,  -prentonl  f.  Aftryk,  t-ráð  |avraua|  n.  Ødelæggelse,  Skade: 
gjalda  a.,  lide  Skade,  -ráða  |-rauða)  vt.  1.  (rj^a  fra)  a.  e-m  e-d  el.  a. 
e-n  e-u,  raade  en  fra  n-t,  fraraade  en  n-t:  þeir  afrjedu  honum  ad 
fara,  þeir  afrjedu  honum  ferBina,  de  fraraadede  ham  Rejsen,  raadede 
ham  fra  at  rejse;  pp.  afridinn:  hann  var  a.  þvi,  man  fraraadede  ham  det. 

—  2.  (fastráda,  fullráda)  beslutte,  tage  Beslutning  om;  (ákvarda)  be- 
stemme:   hann    afrjed,    ad   þeir   skyldu    fara,    han    besluttede,    at  de  skulde 

hann  afrjeB  ad  þiggja  heimbodid,  han  bestemte  sig  til  at 
pp.  afrådinn.  a.  vera  a.  i  e-u  (  stadridinn), 
-  b.  (sem  er  hætlur  vid  e-d)  som  har  opgivet 
jeg  har  opgivet  det,  jeg  har  slaaet  det  af  Tan- 
af  dogum)  tage  en  af  Live:  aldrei  mundi  þeim  ohætt 
afrådinn  (BrJNat.  65).  -rak  l-ra'kl  n.  1.  (tadmylsna, 
sem  rökud  er  af)  tor,  knust  Godning,  som  ikke  gaar  ned  i  ]orden  og  rives 
bort  om  Foraaret,  naar  Græsset  begynder  at  vokse.  —  2.  afhrak.  —  3. 
(Vf.)  afrakslur  1.  -raka  l-ra'ga,  -raka]  vt.  1.  (ra/ta  af  túni  osfr.)  rive 
bort  (knust  Godning,  Græs  el.  andet).  —  2.  (raka  hår  osfr.  af)  afrage, 
afklippe,  afbarbere:  a.  skeggid,  lade  sit  Skæg  tage  af;  spec:  a.  hesta, 
klippe  Hestenes  Manker  og  Haler  og  strigle  dem  om  Foraaret;  afrakadur 
hestur,  en  striglet  og  velplejet  Hest,  derfor  ogsaa  i  det  hele  taget:  i  god 
Stand,  trivelig,  fed.  -rakshaugur  [-ra/.s(h)öy;qoel  m.,  -rakshrúga 
[•ra/.shou:(q)al  f.  Dynge  af  afreven  knust  Godning.  -rakstur  l-raxsdod 
m.  i.  (afurdir)  Udbytte,  det  indbragte.  -  2.  (þad,  sem  framleitt  er)  Pro- 
dukter, Frembringelser :  til  þess  ad  koma  lit  afrakstri  verksmidjanna,  sem 
er  altof  mikill  (Eimr.  XVI.  203).  -  t3.  (not)  Benyttelse.  -  4.  afrak  1. 
-raksturmegn  l-ra/sdoemrg'vl  n.  Vdeævne. 

áfram  lau:framl  adv.  1.  lok.  frem,  fremad,  a.  om  Bevægelse:  áfram, 
fremad.    March!;    falla   å.,   falde   forover;   halda  á.,   gaa  videre,   fortsætte. 

-  i  overf.  Bet.:  halda  áfram  med  e-d  (e-u  áfram),  blive  ved  med  n-t; 
horfa  i.,  se  fremad;  hann  er  å.  um  þad,  det  er  ham  om  at  gore.  — 
b.  uden  Bevægelse,  om  Retningen :  frem,  til  Maalet :  Jeg  er  nu  kominn 
afram,  sagBi  Indridi  (]eg  har  naaet  Rejsens  Maal)  GThPs.238).  ~  2.  om  Tiden, 
om  en  Fortsættelse  af  n-t  tidligere:  videre,  stadig:  klukkan  slå,  en  hann  var 
þará..  Klokken  slog,  men  han  blev  der  stadig;  verdur  þú  á.  í  skólanum,  fort- 
sætter du  paa  Skolen;  hann  var  á.  vinnum.ldur  hjá  presli,  han  vedblev 
at  være,  var  stadig  Tjænestekarl  hos  Præsten.  -  3.  hljtl  á.,  ')  jævn,  lige- 
frem :  hann  er  mjög  blátt  å.;  ')  ligefrem,  rent  ud  sagt :  þad  er  blátt  å.  óþolandi. 
-hald  l-hal-tl  n.,  jfr.  framhald.  1.  Fortsættelse,  fortsat  Arbejde  (med  Bi- 
bet.  af  rask  Fremging):  fad  verdur  litiB  ur  åframhaldinu  okkar  meB  þessu 
nióti.  —  2.  (dugnadur,  ídni,  kapp  vid  e-d)  Flid,  Drift,  Energi,  Ihærdighed, 
Iver:  hjer  er  ekkert  å.  vid  vinnuna,  der  er  ingen  Drift  i  Arbejdet,  her 
gaar  Arbejdet  ikke  rask  fra  Haanden.  -  3.  Gaaen  fremad,  spec.  paa 
en  Rejse:  þad  er  golt  å.,  ef  þiB  náid  hállum  ad  Grund,  hvis  I  kan 
naa  til  G.  ved  Sengetid,  maa  del  kaldes  en  rask  Tur.  -haldandi  [-hald- 
andll  a.  vedblivende,  fortsat:  á.  vidskifti.  -hatdssamur  l-hal(t)sa:moo|  a. 
(idinn)  flittig;   (kappsamur)  energisk,   -þokun   |-þo:gon,  -þo:konl  f. 


aldrei    kom    fra    idr. 


(s. 
spec. 


Fremgang 
11.  297). 

afrás    [avrau-s]   f.    1.   (afrensl)   Aflob, 
er  þá  audsætt,    aB  skåldin,  sem  fiestum  m 
hneigBum    sem    ekki   få   afras   i  athöfnum 
(GFHh.  334).  -    2.    (flot)    Fedt,    Madfedt 
Fedt    at   være   blevet   kaldt   saale 
(       afkoma)  Udbytte:  hann  hafdi 

afrásar  flot    |avrausaoflo:t)   n 
Aflobsgroft. 

áfreða  haust  [au:frEÖahöys*tl  n.  Efteraar,  h 
med  Isskorpe,  jfr.  áfredi.  -samur  |-sa:moQl  a. 
a.    vetur    (LFR.  XIV.   130).    -    2.  ofte  bedækket 


leidtoga 


(StStAndv. 


.:  Aflob,  Udlosning:  þad 

fremur  eru  gædd  ýmsum 

ikke   udloses   i  Handling) 

i   den   katolske  Tid  siges 

Fastetiden,    jfr.  ]ÁÞj.   II.  573.   -  3. 

^kla  afrås  af  bmnu  (Alftanes). 

afras   2.    -skur6ur    l-sgYrBoel   m. 

'or  Jorden  er  ofte  dækket 
1.  med  hyppige  Isskorper: 
med  I  sskorpe  :  áfredasöm 
led  hyppige  Isskorper  paa 


pi.,   åfredar:   frossen  Sne,   som 
åfredar   og    hagbönn 


jord    (LFR.    XIV.    216).    -t!ö    |-t.:ð|    f.    Vejr 
]orden,   jfr.  åfredi. 

áfreði  (-a,  -ar)  lau:frFOll  m.  ofte 
bedækker  lorden:  ófærBir  hafa  verid 
(PThÁrf.  5). 

af  reiður  [avrEÍ-ðooj  a.  ikke  længer  vred,  hvis  Vrede  har  lagt  sig. 
-reiknlngur  (-rEÍhgniijgogl  m.  (uppgjård  reikninga  vid  e-n)  Afregning  med 
en,  Opgörelse  af  Regnskab.  —  spec.  med  Bibel,  af  Snyderi :  hvaB  kemur  all 
þelía  húsbónda  ydaririd?  Þér  sýniB  honum  lik'ega  /afnlítid  afreiknlng  bænda 


afreymast 


19 


afsláttur 


t  som  De  snyder  Bonderne)  sem  þér 
'iB  h3nn  (Myrd.  117).  -reymast  (di) 
;s,  blive  svagere  (om  Spogelser);  en 
inn  CJPorkPls.  80).  -rek  |-rEkl  n. 
.  (naut.)  Afdrift  (Skibes).  -  3.  Skyer, 
.  •reka  (a)  [-re'ga,  -rf'kal  vt.  bevirke, 
n;  -rfk-, 

i:Ooyl  m. 
-mikill 
Bedrift, 


(Afregningen    med    Bonderne    el. 

sýnið  bændum   reikningsskap   i'ða 

l-rtimastl    vi.    (am    drauga)    svae 

nokkud    afreymdist    hann    vid    al 

t.  (frægðarverk)  Daad,  Bedrift.  - 

som  bliver  tilbage,   naar  det  klarer 

udrette,  udfore,  t-rekan,    -rekun  (-ar,  -anir)  (-regan,  -rf 

-anlol  f.  udfort  Qærning,   Bedrift, 

afreks  hugur  lavrExs(h)Y:qool  m.  Daadstrang.  -mafiur  |- 
dygtig  el.  fremragende  Mand,  Helt.  "-mark  l-maok|  n.  Reko 
[-mhqld^,  -ml:^ld>.l  a.  daadfuld,  daadkraftig.  -verk  [-vfok] 
Storværk,   Heltegærning. 

af  remma  (di)  [avTEm'a]  vt.  borttage  Bitterheden  af  n-t :  maSur  tekur 
grosin,  eptir  ad  þau  eru  afremmd  og  þvegin  (]SVb.  93).  • -rendur 
l-rendoel  a.  overordentlig  stærk:  EgiU  binn  afrendi  (MJ.  IV.  188).  -renna 
I-ren'aJ  vi.  (  renna  af)  flyde  bort.  -ren(n)sl  [-rensÅ.],  -ren(n)sli 
i-rcnsll|  n.  Aflob        ahås. 

á  freri  [au:frfril  m.,  jfr.  áfreði  og  áfröri,  skarp  Frost  efter  Tovejr 
(Eimr.  II.  33).  -frfa  l-frijal  vt.         áfryia. 

af  rifa  (av'ri'va]  a.  indec.  hudlos:  verta  a.  -rifur  {-ri'vonl  fpl.  Hudlos- 
hed,  spec.  opstaaet  ved  Gnidning  mod  et  el.  andet.  -rVia  I-rija|  vt.  lage 
Ulden  af  Faar  med  Hænderne. 

I.  tå  f  ryja  [au;friial  f.  Irettesættelse,  Dadel,  Bebrejdelse.  2.  -frVJa  (a, 
timp.  áfrVBi)  l-frija]  vt.  med  dat.  1.  (måli)  appellere,  paaankc  (en  Sag); 
i.  til  æðra  doms,  skyde  sig  ind  under  en  höjere  Domstol.  —  2.  {åmæla) 
bebrejde,  -fl^jandi  (-a,  -endur)  (-fri'jandl,  -fndo(>l  m.  Appellant,  den 
paaankende,  -fryjulaus  |-friiolöy:sl  a.  ti-  dadelfri,  ulastelig  (BH.).  —  2. 
an.  -laust  som  adv.,  ufortovet  (JThMk.  327). 

áfrVJun  (-ar,  -anir)  |au:fri-jon,  -anio)  f.  Appel,  Paaanke. 

afryjunar  efni  [au:friionarfb'nI)  n.  det  der  paaankes,  det  paaankede 
Punkt,  -frestur  |-c-fres-dan|  m.  Appelfrist,  Paaankefrist.  -slefna  |-sdeb'na| 
i.  Appelstævning. 

Afrika  (-u)  |afri-ga,  -ri-ka)  f.  npr.  Afrika. 

af  rit  (avrltj  n.  Afskrift,  Duplikat,  -rita  |-rida,  -rlta)  vt  afskrive. 
-ritari  (-rl'darl,  -rftarlj  m.  Afskriver,  -rjena  [-rjt'nal  vi.  sagtne,  aftage, 
holde  op  lidt  efter  lidt  (  shta).  -rjenun  [-rjf'non)  f.  Formindskelse, 
Aftagen,  -rietl  l-rjeht]  f.  (NI.,  Af.)        afrjettur. 

afrjettar  bóndi  lavriehdarbo'ndll  m.  Bonde,  som  bor  tæt  op  til  en 
Bjærggræsgang,  ogs.  Bonde,  som  ejer  en  Bjærggr.7S3ang.  -drog  [-droii/l 
npl.  sparsomt  bevoksede  Strækninger  af  en  Bjærggræsgang:  ttoru  þeir 
komnir  ham  ur  fremstu  afr/ettardrógum  sudur  á  Sprengisjnd  (ÞThLfr. 
IV.  60.).  -eisa  l-EÍ:sa]  f.  Faaremængde  i  Bjærggræsgangene :  þó  þurfti 
hann  að  lina  sínar  ær  innan  ur  afrjellar-eisunni  (QFrAtt.  38).  -fje  |-i>-fjt:) 
n.  Faar  paa  el.  fra  en  Fjældgræsgang  fjallafje.  -fjelag  l-fJE:la(/]  n.  Fælles- 
skab om  Græsgange  oppe  imellem  Bjærgene.  -land  (-r-lan't|  n.  Land,  som 
horer  til  en  Fjældgræsgang,  Afretsstrækning.  -tellur  l-(;-todloi;|  m.  Afgift 
for  Benyttelse  af  Fjældgræsgange  (Stj.  '93,  B.  94).  -tunga  |-lur)ga|  f.  lang- 
strakt Fjældgræsgang:  BúrfeHsheiðin  er  breið  og  mikil  a.  (Eimr.  XII.  39). 

af  rjettur  (av'rjfhdoo)  m.  Fjældgræsgang,  hvor  Faar  græsser  om  Som- 
meren, Afret :  a.  er  beitarland  á  heiðum  eða  fjöllum,  eign  eins  eða  fíetri 
hreppa  (Stj.  92.  B.  141.)  —  kan  ogs.  være  i  privat  Eje,  og  kaldes  da  undert. 
spec.  fjalllond,  se  fiallland,  jfr.  ogs.  Stj.  92.  B.  141.  (airéllr  (jfr.  reka)  opr. 
Bortdrivning  O:  af  Faarene  fra  deres  Hjem  til  Sommergræsgangen,  derf.  det 
Sted,  hvor  Faarene  drives  hen  fra  Hjemmet),  -rjúka  (-rju'ga,  -rju'ka)  vi. 
forsvinde,  is.  pp.  airokinn,  forsvundet;  uppkominn  og  a.,  opstaaet  og  igen 
forsvundet  (GFrAtt.  39.).  -rof  [-ro'i']  n.  opreven  Græstorv,  -rúa  l-ru'a) 
afrVJa.  -ruöningur  [-rViJniijgool  m.  Oprydning,  Bortrydning.  -ræOi- 
legur  |-raiðllf;qoQ)  a.,  jtr.  ráða  af,  heldig,  som  det  er  bedst  at  gðre ;  5;.í 
hvað  aíræðilegasl  er.  -ræk)a(9t)  l-rai"f|a(st),  -raí'^-1  vt.  og  refl.  forsómme: 
(Ordspr.)  ef  þú  átl  þier  vin,  afræk  hann  ekki  (G].)  om  Vcn  du  ejer,  ej 
vend  ham  Ryg.  —  pp.  afræktur,  forsömt,  vanrogtet :  fosturbarn  illa  inn- 
rætl  -  og  ntS  loksins  algerlega  afrækl  OTrL.  26).  -ræta  |-raida,  -raital  vt. 
1.  tage  Rodderne  af:  a.  Ir/e.  —  t2.  refl.  afrælasl  (Esp.   II.   129)        rælasl. 

áfrörar  |au:frö'rao|  mpl.  (Mul.)        áfreði. 

afsabrim   |af'sabri:m|  n.  hæftig  Brænding. 

af  sagnargidrA  laf'sagnarfjOr'dl  f.  Protest,  Protestforretning  :  láta  a.  fram 
fara  um  e-d,  optage  Protest  i  Anledning  af  n-t;  a.  tnxia.  Vekselprotest; 
eflirril  af  j.,  en  Protests  Beskrivelse,  -saka  (a)  [-saga,  -sakaj  vt.  I. 
undskylde;  a.  e-ð  vid  e-n,  gore  en  en  Undskyldning  for  n-t;  a.  sig  med 
e-u.  —  2.  j.  sig  undan  e-u,  bede  sig  fritagen  for  n-t. 

afsakálfur  |af'sakaul'von|  m.  overgivent  Menneske  fuldt  af  Spilopper, 
Spilopmager. 

af  sakan    [afsagan,    -sa'kan)    f.  afsökun.    -sakanlegur   |-sagan- 

le:qec,  -sakan-|  a.  undskyldelig,  -sal  l-sa/)  n.  Afhændelse,  Overdragelse, 
Afkald,  -sala  (a)  |-sa'la|  vt.  med  dobbelt  dat.  1.  a.  sjer  e-u,  give  Afkald 
paa,  afstaa,  fraskrive  sig,  sige  sig  fra  n-t,  renoncere  paa:  j.  sjer  þing- 
mensku,  nedlægge  sit  Mandat  som  Altingsmand ;  spec.  a,  e-m  fasteign, 
tilskøde  en  en  fast  Ejendom.  —  2.  erklære  sig  lost  fra  n-t:  a.  sjer  ábtrgð  á 
e-u,  erklære  sig  fri  for  Ansvar  for  n-t ;  a.  sjer  e-u,  nægte  al  n-t  tilhorer  en, 
protestere  mod  at  n-t  tillægges  en  (jfr.  1):  prestur  .  .  .  segir  aB  barn  þella 
viiji  få  skim,  og  sé  sjålfsagt  einhver  i  kirkjunni  vid  þad  ridinn,  og  ýlir  þvi 
hehl  ad  vinnumanni  sinum  ...  en  vinnumadur  afsaladi  sér  þvi  (]AÞj.  I, 
92).   -salan  (-ar,  -ir)  (-sa'lan|  f.         afsal. 

afsalegur  [af'sale'qoo]  a.  voldsom,  hæftig,  —  adv.   -tega. 

afsals  bók  (af-salsbo<^:k|  f.  Skodeprotokol.    -brjef  (-brje:i'|  n.  Sksde. 

afsalta  laf'saXdaj  vt.  udvande. 


afsalæti   [af'salai:di,  -^1:111  npl.  voldsomme  Fagter,  Optojer. 

afsanna  [af'san'a)  vt.  gendrive,  modbevise,  afbevise,  afkræfte. 

afsaskapur  (af'sasga'boo,  -sga'pog)  m.  Voldsomhed,  voldsomme  Ud- 
skejelser: ofték  sig  af  afsaskap  (EOlKv.  175.). 

afsast  (a)  (af'sast]  vrefl.  opfore  sig  som  rasende;  a,  fram,  buse  frem 
uden  Eftertanke  (       ana,  gana), 

af  segja  [af'sfi'ja]  vt.  1.  a.  sjer  e-d,  frasige  sig,  opgive  n-t.  —  2.  (neita) 
afsige,  afslaa  rent  ud;  .?.  med  ol/u,  protestere  bestemt  imod.  -selja 
|-sHja|    vt.  afsala.    -setja    (-sc'dja,   -sc'tja]    vt.    I.    (selja  af)  afsætte, 

afskedige.  —  ?2.  {selja)  afsætte,  sælge,  -setning  l-sihdniijk)  f.  1.  Afsæt- 
telse (fra  Embede).  —  ?2.  (,sala)  Salg,  Afsætning,  -setningarsök 
(-sehdniijgaosö:k)  f.  Brode,  som  foraarsager  Afsættelse. 

afsi  (-a)  |afsl|  m.  1.  (æsin^ur)  Hæftighed,  Ophidselse.  -  2.  (óstýri- 
låtur  maður)  et  hæftigt,  voldsomt  Menneske  (Af.,  JÓI.).  -  3.  (fjörugur 
hestur)  en  fyrig  Hest  (Am.,  Gull.).  -  4.  {flðn  og  afkiri)  naragtig  el.  fjantet 
Person  (Arn.,  Gull.). 

af  sia  laf'si'jal  vt.  afsi,  frasi.  -sifiis  (-siOlsl  adv.  afsides,  t-sifja  (a) 
[-stvja)  vt.:  a.  sjer  e-u,  frasige  sig  og  sine  Arvinger  alle  Rettigheder  til 
en  Ting.  -sfing  (-si'jiijk]  f.  afsfun.  -sýking  [-si'qii^k,  -si'^iijk)  f. 
Smilte,  -sýkja  (-siria,  -sitja]  vi.  smilte,  -sýnis  [-sinls]  adv.  ude  af 
Syne.  -sinna  j-sln'al  a.  aandssvag,  sindsyg,  {óður)  afsindig,  -sfun  l-si'- 
jon)  f.  Frasien.  -shafa  (-sga'va)  vt.  afskrabe,  udkradse;  is.  pp.  afskaftð: 
þad  verður  aldrei  a.,  det  kan  aldrig  nægtes;  jfr.  skafa  af.  -skamta 
(-sgauda,  -sgamta]  vt.  afmaale,  dele  i  Portioner,  afpasse,  -skapa  [-sga'ba, 
-sga'pa]  vt.  forvrænge. 

afskapa  demba  (af'sgabadrm'ba,  -sgapa-]  f.,  -rigning  [-rlg'nink]  f. 
osende  Regn,  hæftigt  Regnskyl,  -vefiur  [-ve:öoí>]  n.  frygteligt  Uvejr 
(voldsom  Storm,  Snestorm  el.  Storm  med  Regn). 

af  skaplegur  |afsgabltqo(>,  -sgap-)  a.  (afarmikill)  umaadelig,  over- 
ordentlig; (ógurlegur)  uhyre,  forfærdelig;  (Ordspr.)  hvad  a.  myndi,  ef 
hann  |tJi"  þad  hann  vildi  (G].),  hvor  uhyre  stor  man  blev,  om  man  blev 
som  man  vilde;  —  adv.  -lega.  -skeiöis  [-síjri'Olsl  adv.  paa  Afveje,  ud  af 
Vejen,  fra  den  rette  Vej:  koma  a.,  komme  paa  Afveje;  ganga  a.,  skeje  ud. 
-skek(k)tur  (-5(jfxdo(>]  a.  afsides,  afsidesliggende,  isoleret,  -skepi  (-is, 
pi.  ds.)  Isijebl,  -scjfpll  n.  Vanskabning,  Uhyre  (BH.),  -skera  |-sf|tra| 
vt.  1.  {skera  af)  afskære.  -  2.  pp.  afskorinn,  afskaaren ;  afskorid  mål, 
afgjort  Sag.  l.-skifta  |-s(,lfda|  a.  indec.  afskiftur.  2. -skifta  [-srjlfdal 
vt.  snyde  (ved  Deling),  forfordele,  uddele  en  for  lidt. 

afskifta  daufur  |af's<|lfdad<>y:voi.O  a.  afskiftalitill.  -får  |-fau:rl  a. 
utilbojelig  til  Indblanding,  -gjarn  |-l|ad'v,  -gardvl  a.  tilböjelig  til  Ind- 
blanding, -hsgur  {-hai:qoo|  a.  magelig,  indolent,  som  sjælden  blander  sig  i 
n-t.  -laus  |-IOy:s|  a.  som  ikke  blander  sig  i,  som  ikke  tager  sig  af:  låta  e-d 
afskiftalausl.  -leysi  |-Ui;sil  n.  1.  (kæruleysi)  Utilböjelighed  til  al  blande 
sig  i  n-l;  {hlulleysi)  Neutralitet  (i  Krig  el.  desl).  -  2.  (samgönguskorlur) 
Mangel  paa  Samkvem  el.  Samfærdsel  (Fj.  I,  5).  -leysingi  |-lEÍ:siTjr|i]  m. 
neutral,    som    ikke  blander  sig  i  andres  Sager.    -Iftill  |-li:dldX,  -li:rid/.l  a. 

afskiftahægur.  -samur  |-sa:mot>|  a.  tilbojclig  til  al  blande  sig  i  al- 
ting, -semi  |-sr:m]|  f.  indec.  1.  Tilböjelighed  til  at  blande  sig  i  alt.  Ind- 
skriden.    Indblanding.  -   2.  (umönnun)  Omsorg,  -sviö  |-svl:ai  n.  Omraade. 

afskifti  |af'sr|ifdl|  npl.  I.  Syslen  med  n-t.  Deltagelse  i  n-t:  hann  hafdi 
mikil  a.  af  þeim  málum,  han  spillede  en  stor  Rolle  i  den  Sag  (dellog 
ivrigt  i  .  .  .  osv.).  —  2.  Samkvem :  jeg  hef  aldrei  haft  nein  a.  af  honum, 
jeg  har  aldrig  haft  n-l  med  ham  at  gSre.  -  3.  (ihlulun)  Indskriden,  Ind- 
blanding, -skiftingarleysi  (-is)  |-s(|lfdingarlti:sll  n.  afskiftaleysi. 
-skiftinn    |-si|lfdin|    a.  afskiftasamur.    -skiftur    |-si|ifdÐ(i|    a.    for- 

fordelt, snydt  (for  sin  Del);  a.  e-u,  blottet  for  n-l;  fór  hann  nærri  um 
þad,  ad  islendingar  mundu  ekki  vera  alveg  afskiptir  i  þeirri  grein,  at  Is- 
lænderne nok  ejede  ikke  saa  lidt  af  den  Slags  (ÓDavSk.  2).  f-skyld  |-sQllt| 
f.  paahvilende  Ydelse  og  Afgift,  f-skilja  [-s()llja]  vt.  undlage,  frabede  sig: 
Afskiljum  vér  ad  belala  maur,  sem  kaupmenn  flytja  oss  inn  i  mjölinu 
(lAöEin.442).  1.  t-skipa  |-s()iba,  -S(jlpa|  vt.  forbyde.  2.  ?-skipa  [-s<jiba, 
-s<|l'pa|  vi.  afskibe,  -skipt-  |-sr|lft-|  se  afskift-,  -skreppur  [-sgrthbool 
a.  vanskelig  at  faa  Fodfæste  paa.  -skrVSa  l-sgriOa]  vt.  affore  Skrud 
(spec.  Messedragten),  nu  særl.  refl.  afskrýðast,  affore  sig  Skrudet  (spec. 
Præstedraglen),  jfr.  skrúdi.  -skrifa  (-sgrlvaj  vt.  afskrive,  -skrifari 
|-sgrlvari|  m.  Afskriver,  Skriver,  -skrift  |-sgrlfl|  f.  Afskrift,  Kopi. 
-skræma  (di)  |-sgraima,  -sgraimdl,  -sgrariit,  -sgraimt]  vt.  mispryde, 
forvanske,  forvrænge,  karrikere,  forkvakle,  -skræmi  (-is,  pi.  ds.)  [-sgraimt] 
n.  I.  (Ijót  mynd  eda  madur)  hæslig  Skikkelse,  hæslig  Person.  -  2.  {skripa- 
mynd)  Karrikatur,  Vrængebillede.  -skræmilegur  og  -skræmislegur 
|-sgraimilr:qoo.  -sgraimls-J  a.  hæslig,  -skræming  (-ar,  -ar)  [-sgrai'm- 
ii]k|  f.  Forvrængning,  Karrikeren.  -skræmisskapur  |-sgraimlsga:boQ, 
-sga;po())  m.  1.  (Ijótleiki)  Hæslighed.  -  2.  (afskræmileg  framkoma  osfr.) 
hæsligt  Væsen,  I.ader  osv.  ?-skúm  |-sgum|  n.  Afskum  (som  Skældsord). 
-skurBargeiri  [-sgvrOarí|EÍ:rI|  m.  afskaaren  Lap  el.  Strimmel.  -skurBur 
l-sgYröoel  m.  Afskæreise,  Afskæring.  -skSp  |-sgðp|  npl.  Uhyrlighed; 
i  Reglen  kun  i  gen.  pi.  som  fðrsle  Sammensætningsled  i  Bel.  uhyrligt, 
frygteligt:  afskaparignwg,  -vedur  osv.  -slå  |-slau'|  vt.  med  dat.  opgive, 
afstaa  fra  sit  Forsæt  (jfr.  slå  af):  því  var  öllu  afslegid  um  morguninn, 
sem  rádid  var  um  kvåldid,  all  som  man  havde  besluttet  om  Aftenen,  blev 
forkastel  om  Morgenen  (BH.),  -slagur  [-sla'qool  m.  kun  i  Forb.:  e-d  er 
e-m  ekki  afslagur,  n-t  er  Vand  paa  ens  Molle.  -sláttargripur  (-slauhdar- 
grl:b0(;,  -grl:pÐo|  m.  (affældigt)  Dyr,  som  skal  slagtes  (-hestur,  -hross, 
-mer/,  -kýr  osv.).  -sláttur  (-slauhdod  m.  I.  (jfr.  sl.i  e-u  af)  det  at  af- 
slaa fra  sit  Forsæl.  —  ?2.  (neitun  bånar)  Afslag.  —  3.  (nidurþokun  á  verdi) 
Rabat,    Afslag,    Nedsættelse:    hann    seldi  þad   med   miklum  afslætli,    han 


afsleginn 


20 


folgle  det  med  stor  Rabat.  -  4.  l^dåliliU  þcrrír)  Vind  som  lörrer  lidt.  - 
5.  Beskaffenheden  af  en  Qræsmarli  med  Hensyn  til  Hoslæt:  engið  er  gon 
(i/l)  ifslåttar.  Engen  er  let  (vanskelig)  at  slaa.  -  6.  {slåtrun)  Slagtning; 
-  i  denne  Det.  dog  vel  kun  som  förste  Led  i  en  Sammensætning,  jfr. 
aíslÁttargripur  osv.  t-sleginn  l-slii-jln]  a.  dræbt,  aflivet,  (om  Dyr)  slagtet. 
-sleppur  (-slrhbool  a.  1.  glat,  som  vil  slippe  en  ud  af  Haanden,  vanske- 
lig at  holde  fast  paa.  (Ordspr.):  afslept  er  åls  haldið,  det  er  ej  godt  at 
holde  en  Aal  ved  Halen.  —  2.  i  overf.  Det.:  (Ordspr.)  afslept  er  lans- 
glysid  (Eimr.  X.  138),  Lykken  er  ustadig;  afslept  svar,  tvetydigt  Svar; 
illtlega  afslept  sýnist  þetta  ætla  ad  verða  hjá  þeím  og  fara  hreint  tit  tir 
höndunum  á  þeim,  (ísaf.  '11,  263),  Sagen  synes  rent  al  ville  gaa  i  Skud- 
dermudder for  dem  og  glide  dem  ud  af  Hænderne;  a.  ad  e-u,  skilt  fra 
n-t,  uden  n-t,  blottet  for;  ad  hjalp  og  manngæsku  helst  afslepp  (DóluHj. 
180).  —  3.  ijfíurm/ór)  smalnende,  -slitur  [-slfdotji  -sll'foel  n.  afrevet 
Stykke.  7-smekkur  l-smthgogl  m.  Afsmag,  Dismag.  -snaraður  [-snaT- 
aðool  a.  (jfr.  snara  af)  drejet  om  paa  Siden  af  Hesten  (om  en  Saddel); 
r/'etta  þeir  vid  reidverid,  er  ádur  var  afsnarað  (]ThMk.  291).  -sneiða 
[-snfi-Sa]  vt.  1.  vt.  -  afsnida.  —  2.  vi.  .7.  el.  a.  sig  (fri  e-u)  afholde  sig 
fra  n-t,  undgaa  n-t.  t-snið  [-snl-ð|  n.  afsnittet  (afskaaret,  afhugget) 
Stykke  el.  Stump,  -sníöa  [-sniOa]  vt.  afskære,  -sniöning  (-ar)  l-snlðn- 
irik]  f.  Afskæring,   -sop  |-50"-p)  n.  Affald. 

afspyrnu  forátta  [af"sbl(r)dnofo;rauhda]  f.  forrygende  Uvejr,  -rok 
(-rolkl  n.  -veður  (-vf:ðonl  n.  voldsom,  rasende  Storm. 

af  sprengi  (-is)  laf-sbrriiKjl]  n.  Afkom,  -springur  (-s)  [-sbrirjgoQ, 
-sbrins]     m.     1.  afsprengi.     —    +2,    a.    jardarinnar.    Jordens    Afgrøde. 

-spurn  (-ar)  l-sbY(r)dvl  f.  Rygte,  Efterretning,  Omtale:  þekkja  e-n  afa., 
kende  en  af  Omtale;  það  er  ekki  fallegt  afspumar,  det  er  nydelig  at  hore! 
det  tager  sig  sandelig  smukt  ud!  -staða  [-sda'ða]  f.  1.  (lega)  Beliggen- 
hed, (s)ada)  Stilling  (en  Egns,  Lands  osv.).  -  2.  (m.i/s)  Deskaffenhed  (en 
Sags  el.  desl.).  —  3.  Forhold;  a.  vid.  Forhold,  Stilling  til;  a.  e-s  gagn- 
vart  e-m,  ens  Stilling  til  en  anden;  a.  min  til  flokksins,  min  Stilling  til 
Partiet;  taka  afstödu  til  e-s,  indtage  Stilling  til  n-t;  afslada  himlntungla, 
Konfiguration.  —  4.  (log.)  Relation,  -sfanda  [-sdanda]  vt.  1.  overstaa  :  a. 
i'edrid,  ride  Stormen  af;  a.  veiki,  komme  igennem  en  Sygdom:  —  pp. 
afstadinn,  overstaaet.  -  ?2.  a.  e-ð  vid  e-n,  afslaa  n-t  til  en  (  lála  af 
hendi).  —  3.  refl.  (vera  ástatl)  forholde  sig:  /)li  býdur  mér  ad  segja  þör 
hversu  afstandist  um  heiptarreidi  Appollons  (Il  4.).  -stands  [-sdans]  adv. 
tilovers,  -stýfa  [-sdi'vaj  vt.  afstumpe,  styne,  borlskæro.  -stigur  I-sdi'qoo] 
m.  Bivej,  Sidevej,  -stinga  [-sdiijga]  vt.  nægte,  afslaa  rent  ud  (BH),  -stýra 
[-sdi'ral  vt.  med  dat.  afvende,  afværge,  forebygge,  -styrfi  (-is,  pi.  som 
sg.)  l-sdlrvl]  n.  (DH.)  afstyrmi.  "-styrma  (-di)  (-sdlrma)  vt.  bringe 
til  at  vantrives,  forkroble.  -styrmi  (-is,  pi.  som  sg.)  [-sdlrml]  n.  Van- 
trivning (baade  aandelig  og  legemlig,  om  Mennesker  og  Dyr,  spec.  om  unge 
Lam),  -styrmislaus  [-sdlrmlslöy:sl  a.  som  ingen  Svækling  er.  -streymis- 
svæði  |-sdrEÍmIsvai:5ll  n.  Nedborsomraade,  -gebet:  geta  verkfræðingar  eftir 
tirkomumagni  á  a.  elianna  aætlad  vatnsafl  þeirra  (Skim.  1919,  30).  -strjúka 
I-sdrju"ga,  -sdrju'ka)  vt.  stryge  af,  viske  ud,  slette  ud:  ekki  er  afstrjúk- 
andi,  det  er  en  uudslettelig  Skam  (DH.).  1.-stúka  l-sdu'ga,  -sdu-ka)  f. 
afsondret  Rum,  Kabinet.  2.  -stúha  (a)  |-sduga,  -sduka]  vi.  afdelc  i 
Kamre,  afdele  ved  Skillerum,  -slæður  l-sdai'öoo)  a.  relativ. 

afstö&u  breidd  [afsdöDobrEÍf)  f.  Afstand  fra  Ækvator,  Bredde, 
-kompas  |-koubaus,  -kompausj  m.  Pejlkompas,  -lengd  l-lFÍrj't)  f.  Af- 
stand fra  den  benyttede  Meridian.  Længde.  -miSun  |-mI:i5on]  f.  Pejling. 
-miðunarskifa  l-m|-5onans(|i:val  f.  Pejlskive.  -uppdráttur  [-vhpdrauhd- 
oyl  m.   Situationskort. 

afsúða  [afsuðal  vt.  (i  Skibsbygning)  tildanne  Kanlen  (si/J)  paa  en 
Planke  i  Skibssiden  ved  at  hovle  den  paa  skraa,  saaledes  al  den  bedre 
kan  slutte  lil  en  ovenpaa  liggende  Planke:  afsúdud  bord.  Mods.  holsúda, 
s.  d.  O.  -svar  l-svarj  n.  Afslag,  -svara  I-sva-ra)  vt.  med  dat.;  a.  e-u, 
a.  e-m  e-u,  afslaa,  nægte  en  n-t.  -sveipa  [-svfi'ba,  -svfi'pa]  vt.  afsløre: 
a.  lik,  blotte  et  Lig,  tage  Ligsloret  bort  fra  et  Lig.  -sveittur  [-svrihdog) 
a.  fri  for  Sved.  -sverja  [-svtrja]  vt.  afsværge,  t-sæll  |-saidJ.l  a.  som  ingen 
Lykke  har  med  sig :  (Ordspr.)  afsæll  verBur  annars  glys,  fremmed  Stads 
bringer  sjælden  Held.  -sogn  [-sögv]  f.  1.  (.neitan)  Afslag.  —  2.  (mót- 
mæli  á  vixli)  Protest  (paa  en  Veksel).  —  3.  (,þad  ad  segja  e-u  af  s/er) 
Afsigelse,  Frasigelse:  a.  embæltis.  Frasigelse  af  Embede;  a.  i  bladi.  Af- 
sigelse af  el  Dlad.  —  4.  (frásögn)  Udsagn,  Sigende ;  ad  a.  þeirra,  efter 
deres  Sigende,  -sökun  (-ar,  -sakanir)  [-sbgon,  -sokon;  -sagan- 
le,  -sa-k-l  f.  1.  Undskyldning,  Afbigt,  Afbon:  fera  s/er  e-d  til  afsökunar, 
fremføre  til  sin  Undskyldning.  -  2.  (málsbót)  undskyldende  Moment.  ~ 
3.  (malamyndargerB)  noget  der  gores  for  formelt  at  opfylde  en  Pligt:  jeg 
leit  inn  hjå  honum  rjelt  svona  til  ad  gera  a.  mina,  jeg  aflagde  en  rent 
formel  Visit  hos  ham.  -sölun  (-ar,  -salanir)  [-soløn,  -sa-lanio)  f.  -- 
afsal.  -tak  [-la-k)  n.  I.  i  sg.  nu  kun  i  gen.  aftaks  brugt  som  adv.  og 
som  forste  Sammensætningsled:  overordentlig,  umaadelig,  uhyrlig,  vold- 
som: aftaks  vedur,  forrygende  Uvejr.  -  II.  pi.  aftök.  1.  (bestemt)  Afslag : 
hafa  a.  am  e-d,  afslaa  n-l  bestemt  (fuldstændig).  -  2.  (mestu)  a.  a.  Yder- 
lighed, hojeste  Grad:  þar  peyltisl  bradid  grjótid  upp  tir  gigaopunum,  .  .  . 
med  dynkjum  og  aflökum  (med  uhyre  Drön)  (JTrSk.  1.  186).  —  b.  spec. 
(grimdarfrost)  slærk  Frost:  i  mestu  aftökunum,  mens  Frosten  var  stær- 
kest. —  3.  gen.  pi.  aftaka,  som  adj.  indec.  el.  forste  Sammensætnings- 
led =---  aftaks;  ogs.  som  adv.:  aftakarok,  rasende  Storm.  1.  -taka 
l-la-ga,  -taka]  f.  I.  (liflåt)  Henrettelse.  -  2.  pi.  aftökur  (Sch.)  =-  afrif- 
ur.  2.  -taka  l-ta-ga,  -ta-kaJ  vt.,  jfr.  tsrka  af.  1.  afskaffe,  ophæve  (-  af- 
nema).  -  2.  (neifa  alveg)  afslaa  med  Bestemthed,  afvise:  hun  aflok  um 
rádahag   vid  hann,    hun   afviste   bestemt   hans    Frieri.    —    3.  (fa/ca   af  lifi) 


henrette.  —  4.  impers.  hvad  (sem)  aflekur,  af  alle  Livsens  Kræfter:  hann 
reiB  alt  hvad  aftåk,  han  red  alt  hvad  Remmer  og  Töj  kunde  holde,  -taka- 
litill  (-tagali:dld;.,  -takali;tldi.l  a.  1.  moderal  i  sine  Indvendinger  el.  sin 
Modstand.  -  2.  (Ping.)  -=  aBfærslulitill.  -tal  [-Ia7)  n.  Aftale,  -tala  l-ta'lal 
vt.  1.  aftale:  a.  e-d  vid  e-n,  aftale  n-t  med  en.  -  2.  (laka  aftur  ord  sin) 
tilbagekalde  sine  Ord. 

1.  aftan(n)  (-ans,  dat.  -ni,  -nar)  m.  [af'dan,  afdnl,  afdnag]  m.  Atten; 
miBur  a..  Kl.  6  e.  M.  -  Dette  Ord  (med  Undtag,  af  midur  a.)  og  dels 
Sammensætninger  bruges  nu  hovedsagelig  i  höjere  Stil  og  Poesi,  i  daglig 
Tale  derimod  Synonymet  kvöld  (kveld). 

2.  aftan  (ahdan,  afdan]  adv.  I.  (ad  baki)  bagtil  (mods.  framan),  bag, 
bagpaa ;  overf.:  svei  a.,  Fy,  skam  dig;  svei  þeim  a.!  Gid  Pokker  havde 
dem !  —  2.  om  den  agterste  Del  af  n-t  (  -  aB  aftan):  skipid  var  brunnid 
a..  Skibets  Agterdel  var  brændt.  —  3.  med  forsk.  adv.  og  præp.;  naar 
disse  staar  bagefter,  skrives  bægge  Ord  ofte  i  eet :  a.  a.,  bag  paa,  paa 
Ryggen  (Dagdelen);  a.  ad,  bagpaa,  bagfra:  så  er  ragur,  sem  jafnan  kemur 
a.  ad.,  den  er  fejg,  der  altid  angriber  bagfra;  ad  a.,  bagtil,  bag;  a.  af, 
bagfra;  a.  af  e-u,  del  bageste  af  n-l;  a.  fra,  bagfra;  fyrir  a.  (som  præp. 
med  acc.)  bagved:  drengurinn  reid  fyrir  a,  karlinn;  a.  f\'rir,  bagtil:  ad 
hann  sje  a.  fyrir  ad  sjá  sem  gufa  ein  væri  (]Apj.  I.  378);  a.  i,  bagi, 
lige  bagefter;  hann  er  altaf  a.  i  honum,  han  folger  ham  stadig  i  Hælene, 
hænger  over  ham  (is.  om  en  der  søger  at  indsmigre  sig  hos  en  anden); 
hann  hnýtti  hestinum  a.  i,  han  bandt  Hestens  Tomme  lil  en  anden  Hests 
Hale;  a.  til,  i  den  bageste  (sidste)  Del  af  n-t,  bagi,  bagpaa:  a.  til  i  lest- 
inni  var  skjåttur  heslur ;  a.  til  á  skipinu ;  a.  vid,  bagved;  einn  hesturinn 
er  a.  ur,  en  af  Hestene  har  revet  sig  los  (jfr.  aftan  i),  -á  [-n-au:]  adv.  se 
aftan  3.  -aS  [-a:d]  adv.  se  aftan  3.  -af  |-a;r)  adv.  se  aftan  3.  ° -auki 
l-öy:iji,  -óy:f,ll  m.  (á  búningi  kvenna)  Tournure:  ÞaB  er  enqinn  efi  á  þvt, 
ad  ítúlkurnar  hafa  haft  þægilega  adkenningu  i  aftanaukanum,  sem  kallad- 
ur  var  (GFHh.  254). 

aftanblær  |af-danblai:rl  m.  Aftenluftning,  Aftenbrise. 

aftanbrattur  [ahdanbrahdoy,  af'dan-]  a.  stejl  bagtil ;  om  et  magert 
Fruentimmer:  ambAlt  ein  aflanbrott  og  vangaþunn  OAOit.   I.   129). 

aftan  drykkja  |af'dandrlh(ja|  f.  Drikkelag  om  Aftenen,  -geisli  |-gcis'll] 
m.  Aftenstraale. 

aftan  halt  |ahdav(h)a/.'t,  af'dav-]  an.:  a.  á  e-d,  paa  skraas,  bagtil  el. 
bag  paa  n-t.  -hlaöningur  [-hT^ð'niijgog)  m.  Daglader  -  aflurhlæda. 
-hle6sla  |-h;.Fðsla|  f.  Bagladning,  -i  j-n-i:]  adv.  se  aftan  3. 

aftan  kyrO  |afdan^lr-a)  f.,  -kyrra  [-§lr:a)  f.  Aftenstilhed. 

aftanljettur   [ahdanljrhdoc,    afdan-]   a.    let    bagtil,    med    ringe    Bagdel. 

°aftanóöur  laf'dano":ðoe]  m.  Serenade. 

aftanryr  |ahdanri:r,  af'dan-]  a.  lille  el.  ussel  bagtil,  hvis  Bagdel  er 
ringe  af  Omfang. 

aftan  roði  |af'danro:&l] 
-skæra  l-sijai:ra]  f.  Afti 
l-sdjardna,  -sdjad'nal  f. 
*-sunna  Í-svn:a]  f.,  Aft. 
svale,  -söngsmál  (-söyn! 
l-ti' 


afta 


ahda 


afd; 


m.    Aftenrode 
•nlysning.     -SÓ 
Aftenstjærne.    -stund    ( 
!nsol.    -svali  [-sva:ll]    m 
,mau:/]    n.    Aftensangstid. 
iljm.  Aftenstid, 
n-]  adv.  se  aftan  3. 
Er-ðoul  m.  Aftensmad. 
Fr'ðot>,  af'dan-]  a.  bagtil 
d  Skibets  Agterdel. 


-skin    l-s(ji:n 
-so-:/]    f 


Aftenskær. 
I.    -stjarna 

dvnl]  f.  Aftenstund. 
Aftenluflning,  Aften- 
■  söngur    [-söyijgoe] 


eftri,  bagest  (af  to),  superl.  aftastur. 


Pess 


1.  aftanverSur  [ai 

2.  aftanverður  lahdanvEr'ðoo,  af'dan-]  a.  bagtil,  agter:  hann  stefndl  , 
attanvcrt  skipid,   han  styrede  mc 

aftanvindur  ]af'danvln'do(>l 

aftar  [ahdag,  af'daQJ  adv.  cor 

aftari  Jahdarl,  afdan]  a.  con 
bagest  (af  flere). 

"aftarla    ]af'dardla,  af'darla]    adv.,    aftarlega    jahdarlc'qa,  af'dar-] 
langt  tilbage,  mellem  de  bageste,  i  Dagtroppen. 

aftast  [ahdast,  af'dastj  adv.  superl.  se  aftur. 

aftastur  [ahdasdoQ,  af'dasdoy]  a.  superl.  bagest  (se  eftrt). 

af  tekning  (aftEhgniijk]  f.  (afnám)  Afskaffelse,  t-tekt  I-le/.t]  f. 
lægt.  -telgja  l-lEltja]  vt.  télga  af,  tildanne  med  Kniv,  afrunde: 
vegna  er  og  trje  .  .  .  neglt  å  botn  kistunnar  og  lagad  å  þann  halt  ad  þess 
ytsta  brun  er  nokkud  svo  aftegld,  en  hin  latin  heil  (LFR.  III,  213).  -telja 
[-telja]  vt.  1.  (ráaa  fra)  fraraade.  ~-  2.  (telja  i  sundur)  aftælle,  -tigna 
[-tigna]  vt.  berøve  Ære  og  Værdighed,  degradere,  -tignun  [-tlgnøn]  f. 
Degradation. 

aftna  (a)  [afdna]  v.  impers.  og  aftnast  (a)  [af'dnast]  v.  refl.  aftnes, 
blive  Aften. 

aftót  (-s,  pi.  ds.)  Uf°to"'tj  n.  1.  (fánýli,  um  hluti)  værdiles,'  ubrugelig 
Ting  (Vf.).  -   2.  =  afstyrmi  (om  levende  Væsener)  (SI.). 

aftra  (a)  laf'dra]  vi.  med  dat.  1.  hindre,  forhindre.  -  t2.  a.  sjer  ai 
e-u,   tove  ved  n-t,  nære  Betænkeligheder  ved  n-l. 

aftran  [af  dran]  f.      =  öftrun. 

taf  tru  [af'tru-,  a:f-]  f.  Overtro,  Vranglro.  t-trúa  j-trua]  a.  indec, 
t-trúaður  |-lru'aSoo]  a.  vanlro(ende),  som  har  mistet  Troen  paa  n-l  (a. 
á  e-B  el.  a.  e-u).    t-trúast  [-tru'ast]  v.  refl.  falde  fra  sin  Tro. 

aftur  (comp.  aftar,  superl.  aftast)  [ahdoQ,  af'dog,  -ag,  -ast]  adv.  I, 
(om  Bevægelse  og  Retning)  tilbage  (mods.  fram):  ganga  fram  og  aftur, 
gaa  frem  og  tilbage;  hann  kemur  aldrei  aftur  (jfr.  4);  aftur  á  bak,  tilbage; 
lita  a.  á  bak,  se  tilbage;  ganga  a.  á  bak,  gaa  baglængs;  falla  a.  å  bak, 
falde  bagover;  (i  Søsprog)  aftur  á  bak!  bak!  låta  fara  a.  á  bak,  bakke; 
—  2.  Tilbagevenden  i  den  Retning,  hvorfra  n-t  kommer;  snúa  a.,  vende 
tilbage;  —  i  overf.  Bet.:  fa*a  (ord  sin)  aftur,  tilbagekalde;  taka  a.  loford, 
bryde    el    Løfte,    tage    et    Lefle    tilbage;    —    3.   om   at  bringe  n-t  tilbage 


áfturbatapika 


samme  Stilling  som  for,  {A  n(')  paa  ny,  igen;  hann  fór  A  bak  aftiir,  han 
steg  paa  ny  (el.  igen)  til  Hest.  —  4,  {wm  endurtekningar)  igen  (om  Gen- 
tagelse); hann  kemur  a.,  han  kommer  igen  ;  aftur  og  a.,  gentagne  Gange,  den 
ene  Gang  efter  den  anden :  —  som  Udraab ;  aftur,  da  capo !  —  5.  (med 
Henblik  paa  Tiden)  paa  ny,  igen ;  ftann  vaknaði,  en  sofnaði  undir  eins  aftur 
(faldt  straks  igen  i  Sovn).  —  6.  a.  i  Stedet  for;  bæta  e-tn  tj'ón  hans  a., 
erstatte  en  hans  Tab:  hann  seldi  geitina,  en  keypti  kind  a.,  hann  solgte 
Geden,  men  kobte  et  Faar  i  Stedet.  —  b.  til  Gengæld ;  þíð  hafið  a.  sjáu- 
ar-gagniB  til  árbótar  (QFrÁtt.  24.).  —  7.  erindrende  om  n-t  glemt;  hvað 
heitir  hann  nå  aftur,  hvad  er  det  nu  han  hedder;  hvad  var  það  nú  aftur, 
sem  jeg  ætlaði  að  segja,  hvad  var  det  nu  (egentlig)  jeg  vilde  sige.  —  8. 
lukket  (mods.  opinn):  hurðin  er  •>.,  Doren  er  lukket;  låta  hurðina  a.,  lukke 
Dören  ;  skella  hurðinni,  slaa  Doren  i.  —  9.  med  forskellige  adv.  ogpræp; 
a,  a  (skipinu)  agter  (paa  Skibet),  agterude;  a.  á  móti,  paa  den  anden  Side, 
derimod  ;  a.  af,  tilbage  ved,  i  Retning  titbage  fra  ;  a.  af  fjatlinu  ganga  iågir 
åsar,  (i  Retning  tilbage  fra  3;)  bagved  Bjærget  ligger  der  lave  Aase,  (paa 
Skibe)  agter  ud  :  a.  f\'rir,  bag,  bagom;  (naut.)  agten  for;  a.  fyrir  þverskips- 
stefnu,  agten  for  tværs  (paa  hver  Side  af  Skibet);  a.  undan  e-u,  bag  ved 
n-t,  agterud  (for);  (s/a)  a.  undan  sjer,  (slaa)  bag  ud;  gera  e-B  upp  aftur, 
göre  n-t  om;  a.  lir  e-u,  udfra  n-t  bagtil  (spec.  om  n-t  der  rager  frem);  — 
som  Tidsbestemmelse;  aftur  tir  þvi,  derefter;  med  steikinni  var  tekið  tit 
vinsins  og  aftur  ur  þvi  hvarf  olt  feimni  (PGjUf.  61);  —  som  adv.;  dragast  a. 
lir,  sakke  agterud.  —  10.  comp.  aftar,  længere  tilbage,  bagest  (af  to);  superl. 
aftast,  længst  tilbage  -bataptka  [-r-ba'dapi;ga,  -ba'tapi:ka]  f.  ugift  Pige, 
som  for  lang  Tid  siden  har  faaet  et  uægte  Barn,  saal.  at  det  er  begyndt  at 
gaa  i  Glemme,  -bati  (-ba:dl,  -ba;tll  m.  Bedring,  Efterbedring.  -beygi- 
legur  l-bFÍ"iIlf;qool  a.  (gramm.)  refleksiv,  tilbagevirkende,  -byrgja  (-bir'fia) 
vt.  byrgja  aflur,  lukke,  lukke  i,  tillukke,  -boginn  |-boi:jin|  a.  tilbage- 
bojet, -borgun  (-bor'gon)  f.  I.  (endurborgun)  Tilbagebetaling.  —  2.  (merk.) 
Drawback.  -bætilegur  |-baidllE;qo(>,  -baitl-J  a.  erstattelig.  -dráttur 
l-drauhdoo)  m.  Tilbagetrækken,  Tilbageslæbning,  Tilbageforsel.  -dregill 
(-drEÍ;jld>.|  m.  (afturhluti  drags)  den  agterste  Del  af  en  Siraakol  (Vestm.). 
-etding  [-el'diiik]  f.  Dæmring,  Daggry;  undir  el.  i  a.,  ved  Daggry,  -eld- 
ingartfmabil  |-fldiiigac>li;mablV|  n.  Renaissancetid.  -endi  l-fndi)  m. 
Dagende,  Ende.  •fenginn  [-o-ffii.ri(ln|  a.  som  man  har  faaet  igen,  gencr- 
hværvct,  genfunden,  genvunden,  -ferö  l-ftr"í|  f.  Tilbagerejse,  -fjóröung- 
ur  (-fjO"'röur|gotíl  m.  (lær  með  hålfutn  hr^'gg  vid  fram  j  siduna)  Dag- 
fjærding,  Kolle.  -flutningur  (-flYhdniijgog)  m.  afturfærsla.  -fót- 
arskeifa  l-fo"'daes(jei;va,  -fo"'tao-l  f.  Bagsko.  -fótur  [-fo":do(>,  -fo'';tOQ| 
m.  Bagfod,  Bagben;  reisa  sig  å  afturfætuma,  sætte  sig  paa  Bagbenene; 
i  overf.  Det.;  kotna  å  afturfótunum,  komme  med  Bagbenene  forst;  rædan 
fór  oli  i  handarskolum ;  þad  kom  alt  å  afturfótunum  út  úr  honunt, 
han  snakkede  fuldstændig  bagvendt,  -færsla  t-faio'sIa|  f.  Tilbagebringen, 
Tilbageflytning,  -for  [-forr]  f.  1.  afturferd.  -  2.  overf.  a.  (spor  i  afl- 
urått)  Tilbageskridt.  -  b.  (hnignun)  Tilbagegang,  Forfald,  Forværrelse; 
(úrættun)  Degeneration,  -ganga  l-r-gauij'ga)  f.  Genganger,  Genfærd,  -gang- 
ur  l-gauQ-goo)  m.  Spogeri.  -genginn  l-<jrii|{(In|  a.  gaaet  igen  (om  Spo- 
gelser).  -gjald  [-(ial'tl  n.  Tilbagebetaling,  -gjörð  Í-Qör'5)  f.  Agterrem, 
den  bageste  Bugrem  under  en  Sadel,  -greiddur  (-gr£Íd:OQ)  a.  redt  til- 
bage (om   Haarel). 

afturhald  |ahdo(.(h)alt,  af-doe-l  n.  >.  (þad  ad  halda  e-u  aftur,  lålmun) 
Holden  tilbage.  -  2.  (ihald)  Konservalivisme;  (þai  aS  halda  aflur  å  bak 
i  stjommålum  osfr.)  Reaktion,  Bagstræv. 

afturhalds  at«  |ahdoo(h)al(t)sauht,  af'dei>-|  f.  konservativ  Retning, 
reaktionær  Retning.  -blaA  l'bla:^]  n.  konservativ  el.  reaktionær  Avis. 
-fjelag  (-fjf:la?l  n.  konservativ  el.  reaktionær  Forening.  -flohkur 
l-flohgopl  m.  konservativt  Parti,  reaktionært  Parti,  -gaur  l-góv:rl  m. 
Stokkonservativ,  -gjarn  l-ijad'v,  -i|ardv|a.  afturhaldssamur.  -hreyfing 
|-hcei:viiik|  f.  reaktionær  el.  konservativ  Bevægelse.  -maSur  |-ma:Sa(.>| 
m.  konservativ.  Tilhænger  af  den  konservative  Retning,  -málgagn  (-maul'- 
gagv]  n.  konservativt  Organ,  -mót  (-mo";t|  n.  konservativt  Udseende; 
heldur  med  a-s  móti,  af  en  temmelig  konservativ  Karakter  (el.  Udseende). 
-pistill  |-plsdld).l  m.  reaktionær  Epistel  (el.  Artikel),  -samur  |-l(l)- 
sa:moc|  a.  1.  konservativ.  -  2.  reaktionær,  -stefna  |-sdtbna|  f.  Bagslag, 
konservativ  el.  reaktionær  Retning,  -stjórn  l-sdjo"r'dv|  f.  reaktionær 
(konservativ)  Regering,  -siraumur  [-sdröy:mo(i|  m.  reaktionær  Strömning. 
-svipur  [-5vl:boii,  -svl;po(;l  m.  konservativt  el.  reaktionært  Udseende  el. 
Karakter,  -vifileitni  |-5-vl31rihdnll  f.  Forsog  paa  at  holde  tilbage  el.  drive 
reaktionær  el.  konservativ  Politik,  -þröngsýni  l-þrðyijksinll  f.  reaktio- 
nær Snæversynethed. 

aftur  hlaSinn  |ahdo(;h).a;5in,  afdo()-l  a.  1.  (um  båta)  belastet  mere 
bagtil  end  fortil,  forlæsset  bagtil  (om  Baade),  styrlastet.  —  2.  (um  byssur) 
Baglade-,  med  Bagladningsmekanisme  (om  Geværer).  -hlaöningur 
l-hXaBningoQl  m.  afturhlæfia.  -hlass  (-hXasl  n.  Baglæs.  -hlaup 
(-h).oy;p|  n.  Tilbagelob.  -hiestur  l-hXpsdoe)  a.  (is.  om  Vogne)  affur- 
hlaSinn  1.  -hliS  l-hXl;^)  f.  Bagside;  (j  leiksvidi)  Baggrund  (i  el  Teater). 
-hlufi  (-h>.v:di,  -h>.Y;til  m.  Bagdel.  -hlæSa  [-h/.ai:i5a|  f.  Bagladegevær. 
«-hlæfini  (-h)ji3nl|  f.  indec.  Styrlaslighed.  -hlæOur  [-h).ai;e5oel  a. 
afturhlaSinn.  -hneigBur  l-hvriq  Boo.  -hvrigOool  a.  (gramm.)  refleksiv, 
tilbagevisende,  tilbagevirkende,  -hnyfill  |-hvi;WdXl  m.  se  hnyfill. 
-hófur  (-(h)o-:vo(.l  m.  Baghov,  -hólf  |-(h)o"lH  n.  Bagkammer. 
-hrammur  |-h(>am:i>e|  m.  Baglab  (paa  en  Bjðrn).  -hreifi  |-hoti;vll  m. 
Bagpote  (paa  en  Sælhund),  Daglalle.  -hryggur  |-h(3ig:o(i|  m.  den  bageste 
Del  af  Ryggen  paa  el  Dyr.  -hvarf  [-/warv,  -kvarrl  n.  1.  (það  ad  snila 
aftur)  Tilbagevenden.  —  2.  (idrun)  Omvendelse,  Anger. 

afturhvarfs  lögmil    lafdaexvarfslðqmau/,    -kvarfs-)   n.  Tilbagcslagslov 


(Kalpin  Ravn  42).  -prjedikun  [-prJF:dlgÐn,  -prjf ;dlkoiil  f.  Omvendelses- 
præken. 

aftur  kali  (ahdockadA,  af'dog-]  n.  Tilbagekalden.  -kalla  (-kadla]  vi. 
tilbagekalde,  genkalde,  -kallan  [-kad'lan]  f.  afturkall.  -kast  f-kas'l] 
n.  1.  (þad  ad  kastast  aftur)  Tilbagekast,  Tilbageslag.  —  2.  a.:  a.  straums, 
begyndende  Ebbe  (BH.).  —  b.  (móísíraumnr)  Idvand(e).  —  3.  (afturhald) 
Reaktion,  Bagstræv.  -  4.  (pils)  OverskSrt  (isf.). 

afturkasts  átt  lahdoekas'auht,  af-doe-]  f.  reaktionær  Retning.  -bIaO 
l-bla;a]  n.  reaktionært  Blad.  -geisli  (-(jeis-lll  m.  (fys.)  Refleksstraale. 
-hreyfing  [-heFÍ;viiikl  f.  1.  (fys.)  Refleksbevægelse.  —  2.  (i  st/órnmátum) 
reaktionær  Bevægelse  (i  Politik).  °-ma8ur  l-ma;Ooy|  m.  reaktionær 
(iMand).  -spcgill  l-ka-sbFÍ;jId>.l  m.  a.  Reflektor.  ---  b.  Reflektionsspeil. 
-stefna    [-sdrbnal    f.    reaktionær  Retning,    -straumur    [-sdröv;mon|    m. 


aktie 


Str. 


aftur  kaup  |ahdoiikay:p,  afdoe-1  n.  Tilbagekob,  Indlosning,  -kembdur 
[-^fm  don]  a.  med  Haarel  redt  tilbage  (uden  Skilning);  an.  afturkembt  (um  horn 
á  f/e)  med  Hornene  vendt  tilbage  (Af.,  Vf.).  -kertur  [-it()-doi;|  a.  (fattur) 
knejsende,  -kippur  |-^lhbo(>]  m.  1.  (kippur  aftur  á  bak)  Tilbagegang,  Til- 
bagerykning. —  2.  (stödvun)  Standsning;  svo  kom  a.  i  allan  batann,  saa 
horte  Bedringen  op.  -  3.  (hik)  Nolen ;  þad  er  kominn  a.  i  hann,  han  er 
bleven  betænkelig  ved  del ;  rétt  áður  en  skipid  álli  ad  fara  fckk  T.  aflur- 
kipp,  og  hætti  vid  ferdina,  lige  for  Skibet  skulde  gaa  blev  T.  tænkelig  ved 
det  og  opgav  at  rejse  (PThLfr.  III.  235).  -  4.  Reaktion,  Tilbageslag: 
a,  þessi  eda  hér  öllu  heldur  framkippur,  þvi  flestu  var  breylt  til  batnadar 
(ÓDavSk.  212).  -koma  |-ko;mal  f.  Tilbagekomst,  -kreista  l-krtisda]  f., 
-kreistingur     [-krtisdiijgooj     m.  afslyrmi.     Vantrivning,      -kræfur 

|-krai;voul  a.  som  kan  fordres  tilbage,  som  kan  tilbagekaldes,  genkaldelig. 
-kvæmt  l-kvaiu-t,  -kvaimM]  an.;  eiga  a.,  faa  Lov  til  at  vende  tilbage; 
honum  er  ekki  a.,  han  kan  ikke  (faa  Lov  til  at)  vende  tilbage,  -köllun 
l-kodlonl  f.  afturkall.  -lagning  l-r-lagniijk]  f.  1.  (/).ia  ad  legg/a  e-d 
aflur)  Tilbagelægning.  -  t2.  (brakning)  Gendrivelse,  -leggja  |-lEf|:a|  vt. 
1.  leggja  aftur,  lægge  tilbage.  —  t2.  (hrekja)  gendrive,  -leggur  [-leg:- 
oyl  m.  Bagben  (fra  Knæet  lil  Foden).  -Ii6  [-\\:S\  n.  Bagtrop,  Arrieregarde. 
-liOur  |-ll:ÖO(;|  m.  1.  det  sidste  Led  (af  to).  -  2.  (mat.)  tredje  Led  (i 
Reguladetri),  -lit  |-ll:tl  n.  Tilbageblik.  -Ijosker  l-ljo";s^ir|  n.  Agter- 
lanterne, -lokun  (-lo;gon,  -lo;kon|  f.  lokun.  -lot  l-lo:t|  n.  det  Stykke 
i  Agterenden  af  en  Baad,  som  udgiSr  Kolens  Fortsættelse,  fra  Kolens 
agterste  Ende  til  Stævnen,  -laegur  [-lai:qoel  a.  1.  (sem  hallast  aftur)  til- 
bagehældende.  -  2.  (sem  leggja  må  aftur)  som  kan  lukkes  i  (foldes),  til- 
lukkelig: aflurUgir  hnifar,  Foldeknive  001.).  -læsa  |-lai;sa|  vt.  lukke  i, 
aflaase.  -löpp  (-lóhpj  f.  Bagpole.  -mjor  |-mjo";rl  a.  smal  bagtil,  -partur 
l-paijdoiij  m.  afturhluti.  1.  -reka  |ahdore;ga,  -rt:kal  a.  indec.  1. 
(hrakinn  aftur)  lilbagedreven,  som  drives  tilbage.  —  2.  gera  e-n  j.,  ')  drive 
en  tilbage,  nægte  en  Adgang,  lade  en  gaa  tilbage  med  uforrettet  Sag,  — 
')  (vid  prof)  göre  en  rejekl,  rejicere  (til  Eksamen).  2.  -reka  |-rc;3a, 
-rE:ka|  vt.  (reka  aftur)  drive  tilbage,  -rekstur  l-rrxsdogj  m.  Driven  til- 
bage (f.  Eks.  af  Kreaturer),  -ris  |-ri:s|  n.  Genopstandelse,  -rjettingur 
[-rjehdi[jgo(>|  m.  1.  (rjettur  nagli)  et  rettet  Hcsteskosöm.  2.  (uppskafn- 
ingur)  Opkomling,  Parvenu,  opblæst  Menneske  uden  Dannelse:  (Ordspr.) 
aflurrjeltingar  l,ita  mesi.  Opkomlings  Pral  er  störst.  -rum  |-ru:ml  n.: 
(skulriim)  Pladsen  bagved  den  agterste  Rorbænk  (Af.,  ]Ó1.).  -rækur 
[-rat:soQ,  -r3Í;koQ]  a.,  jfr.  afturreka,  rejekt,  falden  igennem  ved  Eksamen, 
dumpet,  -segl  l-o-stg*.)  n.  Mesan,  Agtersejl.  -sigia  |-sigla|  f.  Agtermast. 
•skutur  |-s3V:do(>,  -sgv;to(il  m.  (  5*u/ur)  Bagstavn,  -skvettumit 
|-sgvEhdomau:tl  n.  Mal  med  Dronningebonden,  naar  den  försle  Gang  træk- 
ker(?)  el.  naar  den, bliver  Dronning(?);  a.  er  af  fruarpedi  undir  eins  og  htin 
(Fejlskr.  for  þad?)'gengur  út  (lÓlQrv.  cil.  af  ÓDavSk.  291).  -snúningur 
|-snu:nii|gaol  m.  I.  Tilbagevenden.  —  2.  en,  som  mod  sin  Vilje  vender  til- 
bage (BH.),  -stafn  l-sdabv]  m.  1.  (skutur)  Bagstavn.  2.  (gafl)  Bag- 
gavl, -stafnseta  (-sdabvSE:da,  -SE;ta|  f.  den  stafnseta,  som  er  i  Bag- 
stavnen (A. -Skaft.),  se  stafnseta.  -stag  {-sda-.q]  n.,  -stagur  |-sda:qoci]  m. 
Agtcrstag.  -stefni  (-sdEb-nl]  n.  1.  Mellemstykket  i  Bagstavnen  paa  et 
Fartöj.  —  2.  afturstafn.  -stigur  (-sdi:qool  -i.  retrograd,  lilbagegaaende. 
-slingur  [-sdiijgogj  m.  Agtersting,  Stikkesting,  -sveigilegur  (-svEÍ'jl- 
lE:qo(>]  a.  som  kan  böjes  tilbage,  -sæti  [-sai:d[,  -sai:tll  n.  (i  i'agni)  Bag- 
sæde (paa  en  Vogn);  (/  leikhúsi  osfr.)  aftursætin,  de  bageste  Pladser  (i  et 
Teater  osv.).  -sætur  [■sai:da(>.  -sai:toe|  a.  som  hælder  bagover:  hann  ersvo 
a.  þessi  stótl,  ad  þad  er  óþægilegt  ad  silja  á  honum.  -lå  |-lau;|  f.  Bagtaa 
(paa  en  Fugl),  -tog  l-lo:^!  n.  Agtertov;  spec.  om  det  agterste  Tov  paa  et 
Vod ;  en  aftur  eru  adrir  å  afturtogum  og  gefa  lit  cftir  því  sem  med  þarf 
(ÞThFerO.  III.  212).  -tækur  |-lai:goti,  -lai:kocl  a.  som  kan  tages  tilbage, 
genkaldelig.  -uggi  |-r-vi|;l|  m.  Bagfinnc. 

afturúr  [ahdoru;r,  afdoru;rl  adv.  se  aftur.  -dragandi  (-ur-dra:qandl| 
m.  (Af.,  Rask)  fspen.  -kreistingur  |-uy-krEÍsdiiigo()l  m.  afstyrmi. 
-stand  [-sdantj  n.  uselvstændigt  Menneske,  der  er  ligesom  et  Pnahæng 
til  en  anden,  solle  Haleneger:  einhuerja  mannteysu,  einhvern  Indda,  eill- 
hvert  rjeltncfnt  a.  (fsaf.  'II,  231). 

aftur  vasi  |ahdorva:sl,  af'dor-l  m.  Baglomme,  -vella  |-vtdlal  f.  (Af.) 
afturelding.  -vik  [-vl:kl  n.  Tilbagevenden,  -vinda  (-vlnda|  f.  Agter- 
spil,  -þil  (-(i-þl;/|  n.  Agterskod.  -þungur  [-þuij'gool  a.  tung  bagtil, 
gumpetung. 

taftækilegur  [aflair(llE;qo(i,  -laikl-|  a.  tilraadelig  (  lillækilegur,  jfr. 
taka  e-d  af),  -tækur  (-laigoQ,  -lai'kee)  a.  1.  forbudt;  spec.  om  n-t  der 
er  ganske  umuligt,  helt  umuligt :  þad  er  alveg  aftækt  ad  gera  þclla,  det 
er  rent  umuligt  at  giSre  dette.  —  t2.  dadelvænlig.  -tæma  (-laimaj  vt. 
lomme  heil,  udtomme.  -Iðk  l-tðkl  npl.  se  aftak. 


aftökuharÖur 


22 


agn 


aftöku  harður  |af-tögoharOoo,  -töko 
|-sda:Doo|  m.  1.  (UílátsstaBur)  Rettersted. 
Hvilested  (huor  Byrden  tages  af  Hesten). 

af  ugga  |a:vVgal  vi.  skære  Finnerne  af 
Finner,  -uggur  l-Ygos]  fpl.  Ender,  som 
Stykke  Toi  er  færdigt,  jfr.  afiall  4.  -undi 


yderst    stræng.     -staöur 
(aningarslalur)  Bedested, 


og 


uggar  l-Yg-ao]  mpl.  af 

som  sliæres  af  Rendegarnet, 

undirtn   |-vndlnl  a.  gnaven,  v 

■inniiwjdur  bafðí  hug  á  benní 

boniim    afundin  (var  vranten 


þad 
erfor 


magur 


i'ar    hennt    móli   skapi    og 
ham)   (]ÁPj.    I.   283.). 

afurða  drjúgur     [a:vYrðadrju:(q)ool    a.,     -góSur    (-go»:DoQ) 
duktiv,    som    giver    meget   af   sig.    -litill    [-li:dld).,    -li:tld>.l    a., 
|-ma:qoo)    a.    som    ikke    producerer  meget,  lidet  produktiv,    som  kun  giver 
lidt  af  sig.    -mikill   [-m1:i|ld/.,  -mi:tild/.|  a.        afurBagóður.    -rýr  |-ri:rl 
a.        afurðalítill.    -saell   l-said-/.]  a.    1.        aiurSamikill.    -    2.  heldig  m. 
H.  t.   Frembringelse  af  Produkter. 
afurðir  |a:vYrðliil  fpl.  (tmpl.)  Produkter,  Frembringelser. 
afur  yrBi    |a:vorir5ll    n.    Ukvemsord,    -nagandi  |-na:qandi|  m.  Kævl, 
Kævleri. 
tå  fus  [au:fu-s)  a.  villig  (      fus  á  e-3).  +-fúsa  l-fu-sa]  f.        aufúsa. 
af  vani  (av:a'nll  m.  Afvane,  Afvanthed  :  það  er  komið  i  afuana  fyrir  mjer, 
jeg   er  kommen   i   Afvane  dermed  (el.  med  det),    -vanur  [avra'noQ]  a.  (a. 
c-u)  afvant  fra  el.  med  n-t.  -vatna  lav:ahdnal  vt.  udvande,  -vega  |av:i-qal 
adv.  paa  Afveje:  fara  a.,  fare  vild;  hida  e-n  a.         afvegaleida.  f-vegaður 
|av:f-qaðoo|  a.  misledt,  vildledt. 

afvega  íeiöa  |av:iqalti:Dal  vt.  fore  paa  Afveje,  forfore,  vildlede,  forlede, 
mislede.  -leiöari  |-lEÍ:Oarll  m.  Fortorer.  -leiSsla  l-lfiD-sla]  f.  Forforclse, 
Forledelse,  Misledning.  -rensU  [-rfn'sll]  n.  forkert  Flyden:  a.  blóðversa 
iwkkiim  (LFR.  9.  215). 

af  vegur  (av:t"qonl  m.  1.  (blidari/egur)  Sidevej,  Bivej.  —  2.  {röng  leiS) 
Afvej,  -veisla,  -veizla  |av:EÍsIa|  f.  Afgravning,  Bortledning  (af  Vand). 
-velta  [av:rÅda|  a.  indec.  som  ikke  kan  rejse  sig  (om  Kreaturer).  ?-vcnda 
lav:Endal  vt.  med  dat.  afvende,  -venja  [av;Enja]  vt.  (  venja  af)  a.  e-n 
c-ii,  vænne  en  fra,  vænne  en  af  med  n-t.  -vensla  [av:Enslal  f.  Afvænning, 
Fravænning.  -vigt  [av;lxtl  f.  bedragerisk  Vejning,  -vik  [av:I'kj  n.  1.  iþað 
ad  vikja  fra  rjetlum  regi)  Afvigelse,  Fravigelse  fra  den  rette  Vej  (i  egent- 
lig og  overf.  Bet.),  Afvej.  —  2.  {afvikinn  slaBiir)  Afkrog:  einlæg  svörin  eru 
setn  afi/*  ffc/j  m/cr  (StStAndv.  II.  28).  -vikasamur  (av:lgasa:moe,  -lka-| 
a.  tilbojelig  til  at  strejfe  ud  fra  den  rette  Vej  (derfor  spec.  om  Heste),  van- 
skelig at  drive,  -vikinn  |av:l-i|in,  -fljln]  a.  afsides,  afsides  liggende,  -vik- 
ur  |av:l-goy,  -fk-)  fpl.  afuggur.  t-virða  lav:lrða|  vt.  ringeagte,  -visa 
|av:i-sal  vt.  med  dat.  afvise,  t-visli  |av:Isll|  m.  Forringelse,  Beskadigelse, 
Skade,  -vopna  |av:ohbna)  vt.  afvæbne,  -vopnun  |av:ohbnonl  f.  Afvæb- 
ning, -væli  (-is,  pi.  ds.)  |av:ailll  n.  (Vf.)  ånytjungur,  Dogenigt, 
Stymper,  -þakka  [af'þahga]  vt.  sige  nej  (mange)  Tak,  afslaa  med  Tak, 
betakke  sig  (for  noget),  -þekja  1-þt'lja,  -þfljal  vt.  tage  Taget  af,  afdække. 
-þerra  [-þi  r"a]  vt.  aftorre,  udstryge,  udslette,  -þýða  [-þi'öal  vt.  udlægge 
til  det  værre.  1.  -þilia  l-þlljal  f.  lille  Værelse,  adskilt  ved  en  Drædde- 
væg:  (å  skipi)  Lukaf  paa  et  Skib.  2.  -þilja  |-þllja|  vt.  adskille  ved  en 
Dræddevæg,  afgrænse,  -þvrstur  |-þl(n)sdo(il  a.  ikke  mere  torstig,  utorst. 
-þokka  (-þohga)  vt.  og  vi.  1.  {rægja)  a.  e-n,  bagtale  en  (BH.).  -  2.  a. 
f|T/r  e-m,  vække  Uvilje  imod  en,  rive  en  ned.  -  3.  refl.  afþokkast.  fa. 
mishage:  t'-fTi  afþokkast  e-ð,  n-t  mishager  en.  —  b.  (ófríkka)  tabe  sin 
Skonhed,  tabe  sig  (SI.),  -þokkun  (-ar,  -anir)  l-þohgon,  -anlo)  f.  1. 
(roffur)  Bagvaskelse.  -  2.  (/asl)  Nedsættelse  af  ens  Fortjæneste,  Dadel.  - 
3.  (vanþókmm)  Misbilligelse,  Mishag,  -þorna  l-þo{r)dnal  v.  refl.  kun  i  Forb.: 
g/örðín  afþornar  sig.  Gjorden  losnes  ved  at  Spændet  springer  op  001.). 
-þreying  [-þrEÍ'jinkl  í.  1.  (da^grastyíting)  Adspredelse,  Tidsfordriv;  bafa 
e-ð  sjer  til  afþre\'ingar,  slaa  Tiden  ihjel  med  n-t.  —  2.  {hugarbægð,  buggtin) 
Lindring,  Trost.  -þreyingarlaus  [-þrtiiingarlÖY:s]  a.  rastlos,  urolig. 
-þreyia  |-þrfijal  f.  afþreying.  -þreyjulaus  (-þrfijolöy 
þreyingarlaus.  -þreyta  l-þrEÍda,  -þrrita]  vt.  udhvile;  pp 
udhvilet,  --því-að  lafþia-ílj  n.  indec.  Fordi,  ei 
se  ÓDavSk.  19.  -þvo  |af-þvoÍ  vt.  afvaske. 
Afvaskning,  -æta  [a:vaida,  -ai-fa]  f.  1.  (vatn 
Vand    (flydende    Vand,    Kilde,    Sump,    So  osv.) 

2d    den    stadige  F 

jsl).    -    2.    U,m 

Parasit  (3.   Ið.   IV.  308) 

erf.  om   Mennesker)  (Ar 

.   pi.  af  áfall. 

af  Krogen  (Medekrogen), 
parrelysten,  brunstig. 
,  agað)  [a:qa,  ai:jl,  aq'Ol,  ag'ðl 


stad:_ 

varme  Dampe  (jfr.  kaldaveri 
Lokkemad  af  en  Angel.  —  3. 
n.  Vantrivning  (om  Dyr  og  O' 
áföll  Iau:föd?.]  nom.  og  aci 
aföngla  |a:vövijla|  vt.  tage 
áförull  Iau:fö-rodÁ]  a 
1.  aga  (a  og  agi,  agö 


afþrc,;,ur, 
I  særlig  Leg  med  det  Navn, 
-þvottur  (-þvohdod  m. 
seni  jetur  af  s/er  klaka) 
hvor  Is  ikke  kan  dannes, 
■emflyden  el.  paa  Grund  af 
iiiiing)  Forelle,  som  æder 
-æti  1-ai-dl,  -ai-tl] 
I.). 


qað]  vi.  1.  ivælla) 

dan  brckkiinni.  —  2,  refl.  agast, 

bliver  gennemblødte.  -  3.  (im- 

■orvirring,    blandet  sammen  hul- 

ægja.  —  ogs.  om  Overflod  af  n-t  (jfr.    no.   aga,   myldre, 

kjöti  og  ståtri,    der  er  fuldt  op  af  Kod  og  Indmad. 


flyde  i  smaa   Partier:  falniS  agar  (agir) 
blive  gennemblødt :    skórnir  agasi,    Skoe 
pers.)  b/er  agar  ollu  saman,    her  er  alt 
ter  til   bulter,    jfi 
vrimle):  þar   agar  al 

2.  aga    (a)    |a:qal    vt.    1.    (refsa) 
disciplinere,  holde  i  Ave. 

aga  blautur  [a:qablöy:doQ,  -bIöY:toQ]  a.  gen 
a.  sid,  oversvömmet  (om  Eng)  (Arn.). 

°agahús  |aqahu:sl  n.  Tugthus,  -klökku 
tugtes,  bbjelig.  -laus  |-löysl  a.  1.  (scm  ske 
bliver  tugtet.  —  2.  (sem  skortir  agasemi)  n 
löjleslos.    -    3.    (friðsamlegur)    fredelig:    hjer 


tugte,    straffe.   —  2.  (Jern/a) 


-fullur  1-fYdloi 

l-klohgoo]  a.  søm  k; 
aga)  uavet,  som  ikl 
slap    Disciplin,    avelø 

aldrei   agalatisi,    her 


stadig  Uro.  -legur  |-lc'qon|  a.  grufuld,  frygtelig:  það  er  a.  i'egnr,  det  er 
en  frygtelig  (slet)  Vej.  -leysi  I-Ifí-si]  n.  Mangel  paa  Disciplin  el.  Tugt, 
Töjlesloshed.  -litill  l-li:dld).,  -li:tldX)  a.  daarlig  disciplineret,  i  Besiddelse 
af  ringe  Disciplin,   uavet. 

ágalli  lau:gadll]  m.  Fejl,  Mislighed,  Brost,  Mangel. 

agamikill  |a:qaml:i|ldi.,  -mI:f,ldÁl  a.        agafullur. 

agan  |a:qan]  f.        ögun. 

ágangast  |au:gaul)gastl  vrefl.  1.  (rádast  hver  á  annan)  angribe  hinan- 
den. —  2.  {mcia  ad  jöfnu)  lade  gaa  op  mod  hinanden;  láta  e-ð  á.,  lade 
n-t  gaa  lige  op  (BH.). 

ágangs  fjenaður  |au:gaui)sfje:na3oo]  m.  fremmede  Faar,  som  gaar  ind 
paa  ens  ]order.  -maður  |-ma:ðool  m.  I.  (yfirgangsmadiir)  anmassende 
Menneske.  -  2.  (ölull  maðnr)  dygtigt,  energisk  Menneske,  -samur  |-i)-sa-- 
moo)  a.  1.  {i'firgangssamur)  anmassende.  —  2.  a.  (.sem  fljålt  gengur  å)  som 
odes  hurtigt:  það  var  ågangssamt  á  beyin,  Hoforraadet  begyndte  at  slippe 
op.  —  b.  (sem  fljått  sækisl)  som  gaar  hurtig  for  en  (i  Regi.  med  Nægtelse): 
bonum  varð  ekki  å-t  med  slállinn,  Hoslætten  gik  langsomt  for  ham. 
-úlfur  l-ijs-ulvotjl  m.  egl.  fortrædigende  Ulv,  overf.  om  Mennesker:  þeir 
bafa  verið  ágangsúlfar  æfinlega  (GFrAtt.   174). 

ágangur  (-s)  Iau:gau!jgoQl  m.  I.  Anmasselse,  Fortræd  el.  Overlast, 
spec.  forvoldt  ved  fremmede  Kreaturers  Indtrængen  paa  ens  ]order:  skag- 
arnir  eyðasl  af  ágangi  manna  og  skepna,  Skovene  odelægges  ved  den 
Overlast  som  tilfojes  dem  af  Mennesker  og  Dyr.  -  2.  (bávaði,  ólæti)  Stoj, 
Larm,  Tummel;  (bardagi,  åflog)  Kamp.  -  3.  Oversvömmelse :  Það  kalla 
menn  ágang,  ef  år  flóa  úl  yfir  bakka  á  velrum,  af  þvi  grunnslinglill  bcfir 
fylt  bolninn  og  slöðvað  renstið  (I'ThLýs.  I.  287). 

aga  samur    |a:qasamoo!    a.    1.   (ófriðlegur)   urolig.    —    2.   {sijórnsamur, 
refsingasamur)    stræng,    som    straffer  haardt.    -semi   |-SE'ml|  f.  indec.   ( 
sljårnsemi)  Strænghed,  kraftigt  Styre;   (sirangur  agi)  stræng  Disciplin. 

agat  (-s,  -ar)  (a:gatl  m.,  -steinn  (-sdridv]  m.  Agat  (har  ifølge  Folke- 
troen 24  overnaturlige  Egenskaber,  jfr.  lÁÞj.  I.  656). 

ágauð  |au:göyai  f.  Udskælden. 

agavöndur  [a:qavön'dool  m.  Tugtelsesris. 

agðalegur  laq-ðalfqoo,  agDa-]  a.  uordentlig  (Sch.,  ]01.)  {  åskipu- 
legur). 

agðast  (a)  [aq-Oast,  ag'öast]  vrefl.  1.  bevæge  sig  langsomt:  agSaOist 
.ifram  svo  bsegl  og  gælilega,  að  það  var  ordiB  ad  orðlæki,  að  það  mætli  miða 
við  hann  sólina  (Eimr.  XI 1 .  38).  -  2.  (mora)  vrimle  (no.  aga)  (Eimr.  XXIV.  204). 

tagði  (-a,  -ar)  [aqOl,  agOll  m.  erfaren  Mand   (BH.). 

á  gengd  |au:riEÍiit|  f.  ágengni.  -gengilegur  |-ilEÍi)(|tlE:qonl  a.  (hror- 
legur)  som  begynder  at  forfalde  el.  falde  hen  (BH.),  -gengni  |-i|EÍnnll 
f.  indec.  1.  (yfirgangssemi)  Overgreb,  Anmasselse,  Paatrængenhed.  -  2. 
(það  bvað  manni  verður  ágengl)  Arbejdets  Fremskriden  (spec.  ved  Høslæt). 
-gengnismaður  l-()EÍnnlsma:ö0nl  m.  som  begaar  Overgreb,  anmassende, 
paatrængende  Person,  -gengur  |-f|tii)goo]  a.  1.  (yfirgangssamur)  an- 
massende, paatrængende.  -  2.  e-m  verSur  ágengl,  en  gor  Fremskridt, 
udretter  n-t.  -gerast  (-r)Erast)  vrefl.  (aukasl,  fara  i  !'öxt)  vokse,  forøges, 
tage  til,  blive  storre,  hæftigere,  kraftigere:  veikindin  ágerðust,  Sygdom- 
men blev  hæftigere,  forværredes,  f-geskan  (-ar,  -ir)  [-fifsgan]  f.  á- 
giskun.  -getandi  (-i|fdandl,  -fiftandt]  ger.  som  man  har  Grund  til  at 
formode:  Þó  er  .i.  ad  breyliteg  lögun  bafsbolnsins  b/átpist  ad  med  aftur- 
kaslinu  (ÞThFerö.   II.  85). 

agg  (-s)  [ak-]  n.  1.  (þræla)  Kiv,  Trætte;  (gremja)  Ærgrelse,  Fortræd. 
—  2.  (melingur)  Skinsyge. 

agga  (öggu,  öggur)  iag:a,  og:ø,  og:øol  f.  I.  en  Art  Smaasild,  ogs. 
kaldet  ægisn.il  (ASkaft),  jfr.  ogs.  IHall.  cit.  af  ODavSk.  168.  -.  2.  et 
lille  Krebsdyr  hørende  til  Schizopoda  (Døreophaneia  cl.  Mysio)  (efter 
Meddelehe  fra   Bjarni   Sæmundsson)  (Af.). 

Agga  (Oggu,  Oggur)  |ag:a,  ög:o(l.))l  f.  npr.  Kælenavn  for  Agnes 
(Hiin.),  Ragnheiðvr  el.  Rannveig  (       Ranka)  (Vf.). 

aggast  (a)   lag:astl  vrefl.  kives. 

1.  agi  (-a)  |ai:jl,  a:qa|  m.  1.  (ålti)  Frygt:  stendur  agi  af  e-m,  en  bliver 
frygtet.  —  2.  (htning)  Ærefrygt.  -  3.  (lamning  vid  regtusemi)  Ave,  Dis- 
ciplin, Tugt.   -  4.  (ófridur)  Ufred,  Trætte. 

2.  agi  (-a)  lai:jl,  a:qa)  m.  1.  {væla)  Væde.  —  2.  (mýrlendur  jardvegur) 
møseagtig.  sid.  sumpet  Jordbund. 

tå  gildi  |au:iilldl]  n.  ærgildi,  el  Malkefaars  Værdi,  t-gildur  l-nildøal 
a.  af  et  Malkefaars  Værdi. 

ágirnast  |au:i|l(r)dnast|  vrefl.  attraa,  faa  Lyst  til,  hige  efter. 

ágirnd  (au:f|l(r)nt|  f.   Havesyge. 

ágirndar  flog  (au:i)l(r)ndanflo:i7]  npl.  hæftigt  Anfald  af  Havesyge. 
-legur  [-r-lE:qool  a.  vidnende  øm  Havesyge,  -maöur  [-ma:oøn]  m.  have- 
syg Mand.  -ormur  1-ørmoijl  m.  Pengedjævel. 

tå  girni     |au:f|l(r)dnll    f.    indec.  ágirnd.     -gisUun    (-ar,    -anir) 

|-(|Isgon,   -anln]  f.   Gisning,   Førmodning. 

ágít  (-S)  lau:r|itl  n.  (min.)  Augit. 

á  gizkun  lau:(jlsgon]  f.  se  ágiskun.  -gjarn  |-(|a(r)dvl  a.  vindesyg, 
havesyg:  (Ordspr.)  alls  þykisl  .igjarn  þurfa  (G].),  havesyg  Mand  mener 
alt  at  larve,  t-gjarnlega  |-i,a(r)dnlE-qa|  adv.  af  Havesyge,  -gjöf  [-(jö-i>l 
f.  1.  (,aukaborgun)  Ekstrabetaling.  Tilgift.  -  2.  (horgun)  Betaling  for  Foder 
(is.  til  Faar)  (Af.).  -  el.  for  Vævning  (Am.).  -  3.  (å.  á  skip)  So.  der  gaar 
over  et  Skib.  Brodsø,  Overvand,  -gjöfull  l-l|o-vødX!  a.  (um  skip)  som  er 
udsat  for  al  blive  overskyllet  af  Soen  (f.  Eks.  om  Skibe),  -gjorast  |-(|ö-r- 
ast]  vrefl.        ágerast. 

Agli   laglll  dat.  sg.  af  Egill. 

agn    (-s,   ogn)    lagv,  og-v]  n.  (beila)  Mading,  Lokkemad  (ogs.  i  overf. 


agnar 


23 


áhloup 


Bei.  rJ/):  (Talem.)  renna  á  iglei^pa)  agnið  (egl.  sluge  Agnet),  lade  sig 
lokke,  iobe  med  Limstangen. 

agnar  [ag'naol  gen.  at  5gn.  -Htill  [-r-)i:dldX,  -li:tldM>  -smár  (-o- 
smau:rl  a.  lille  bitte,  -ogn  |-r-ög'v]  f.,  jfr.  ögn,  mindste  Smule;  ekki  a., 
ikke  det  ringeste,  ikke  enToddel. 

agn  biti  (ag'nbl'dl,  -bltl]  m.  Bid  Agn.  -dofa  [-dova]  a.  indec.  him- 
melfalden, lamslaaer,  forstenet,  bestyrtet,  -dofi  [-do'vl]  m.  Forstenelse. 

Agnes  (-ar,  -ar)  [agnts,  aqnfs)  f.  npr.  Agnes. 

agn  fiskur  (agviisgoo]  m.  Lokkefisk.  -gjarn  [ag-nija(r)vl  a.  1. 
(veiðigiarn)  fangsilvsten.  —  2.  {sålginn  Í  agn)  lysten  efter  Mading,  som 
gæme  bider  paa  Krogen,  -hald  (-s,  pi.  -hold)  I-v-(h)alt,  ag'nalt, 
-{h)öltl  n.  Hage.  Modhage  (paa  en  Fiskekrog),  -haldslaus  |-(h)aIslöVsl 
a.  uden  Modhage,  -hnúi  (agnull  m.  agnúi.  -hæll  (-v-(h)aid>.I  m.  -■ 
agntittur.  -op  [-n-o'p]  n.  Aabningen  bagpaa  en  Rævesaks,  hvor  Lokke- 
maden lægges  ind.  -samur  (-v-samog)  a.  rig  paa  Fangst,  -sax  I-sajts)  n. 
stor  Kniv  til  at  skære  Mading  med  (BH.)  -semd  (-stmtl  f.  agnsemi. 
•semdarjörð  I-sEmdarjÖr'ð)  f.  en  Gaard  med  mange  Herligheder,  en  ud- 
mærket Gaard.  -semi  i-sfrnl]  f.  indec.  1.  ii'etðisæíd)  Rigdom  paa  Fangst. 

—  2.  i  overf.  Bet.  i  det  hele  taget  om  en  Jords  Herligheder,  omtr. 
landskosn'r.  ~  3.  a.  (^a^n)  Gavn:  það  er  ei  a.  að  þessum  mó  (SiStAndv. 
II.  278.).  —  b.  Fordel,  Udbytte:  Jon  heldur  að  það  s;e  ekki  oi  mikil  a. 
á  Barkarsiödtim  þótt  hann  fært  sjer  gogn  og  gæði  /arðarinnar  í  nyt  (ODav 
Þj.  12.).  -semislaus  (-semlslövisl  a.  (um  jorð)  uden  Herligheder  (om  en 
Gaard)  spec.  m.  H.  t.  Fangst,  -spotti  [-sbohdl]  m.  Snor,  hvorved  Lokke- 
maden fastgores.  -tittur  (-tlhdog]  m.  Pind  (f.  Eks.  i  en  Rævesaks)  hvor- 
til Lokkemaden  fastgores. 

agnúast  (a)  |agnu-astl  uretl.  1.  (tekn.)  (om  Tandhjul)  gribe  ind  i 
hinanden.  —  2.  a.  vid  e-n,  give  ondt  ai  sig  overfor  en,  plage  en  (Árn.). 

agnúi  (-a,  -ar)  [ag*nu'l)  m.  (opr.  agnhnúi)  1.  {agnhald)  Modhage, 
Hage.  —  2.  (Mrm^rir/)  Vanskelighed,  Ulæmpe:  þar  eru  ýmsir  jgnúar  á, 
der  er  forskellige  Ulæmper  derved.  —  3.  {fmugustur)  Modvilje:  hafa 
agnúa  á  e-m,  have  et  Horn  i  Siden  paa  en.  -  4.  lille  Barn,  Stump: 
Og  þá  skiflir  ekki  síður  um  bornin  sjálf.  A/nar/angur  a.  veråur  ad  Gretti 
eSa    Goliat   (MHUpp.   62).  —  spec.  uartig  Unge:    hann  er  mesti  a.,  stråk- 

agn  þráÖur  (ag'vþrau'öoQ]  m.  Traad,  hvorved  Lokkemaden  fastgores 
til  Pinden  (agntittur).  -þrota  (-þro'da,  -þrola)  a.  indec.  hvis  Agn  er 
sluppet  op,  uden  Agn. 

ágóöa  hluti  [au:go  'ðah>.V:dl,  -h/.V:tl]  m.  Tantieme,  -not  |-no:t|  npl. 
Brugsret  (usus  fructus).  -pantur  (-pavdoo,  -pantoo)  m.  Pant  i  Brug  og 
Udbytte,  Anlikresis  (hvorved  Skyldneren  overlader  Kreditor  Brugen  og 
Indtægten   af  den  pantsatte  Ting,    i  Stedet  for  at  betale  Renter  af  Laanet). 

á  góði  |au:go"'ðl)  m.  {arður)  Udbytte,  Gevinst,  Profit:  (hagur)  Fordel, 
Vinding,  -goggast  (a)  (-gog'ast)  vrefl.  blive  hængende  ved  en  Krog. 
-gos  (-gos)  n.  pludseligt,  kortvarigt  Ildebefindende,  is.  Diarr(h)é,  Jos 
Mave  (Árn.).  -greining  [-grei'ninkl  f.         ágreiningur. 

ágreinings  álit  (au:grfiniijsau:Ilt)  n.  afvigende  Mening,  særligt  Votum: 
hver  nefnJarmadur,  sem  er  eigi  samdóma  hinum,  geiiir  heimtad  aS  J. 
hans  verSi  ritað  med  iåm  orðum  i  gjörðabókina,  ethvert  Medlem,  der  har 
en  fra  de  andres  afvigende  Mening,  kan  forlange  den  tilfort  Protokolten  i 
Uddrag  (Stj.  '05.  A.  240).  -atkvæÖi  |-a:tkvaiði|  n.  særligt  Votum,  Se- 
paratbetænkning. -atriÖÍ  (-aidrl&l,  -a:trldl)  n.  Stridssporgsmaal,  Differens- 
punkt,  -efni  [-fb'nl]  n.  1.  (efni.  sem  J^r^mm^ur  er  um)  Stridssporgsmaal. 

—  2,  (tilefni  til  ågreinings)  Grund,  Anledning  til  Strid.  -freUÍ  (-friTsll  n. 
Meningsfrihed.  -maÖur  f-ma:ðoí>)  m.  anderledestænkende:  {{  trúmálum) 
brugt  som  Overs,  af  det  engelske  Dissentor,  om  Folk  udenfor  den  engel- 
ske Statskirke,  -mål  j-mau:/]  n.  ágreiningsefni.  -seÖiU  (•i]-sf:Old>.| 
m.  omtvistet  Seddel,  -skoöun  l-sgo:öo/il  f.  afvigende  Anskuelse. 

á  greiningur  (au:grei'ningooj  m.  1.  (skoðanamunur)  Meningsforskel, 
Divergens.  ~  2.  (ósamþykki)  Uenighed,  Tvistigheder,  -grip  |-grrp|  n. 
Udtog,  Uddrag,  Oversigt,  -græfia  (-grai'öal  vt.  (á  tr/'e)  pode  (et  Træ). 
-græðsla  [-graiÐsla)  f.  Podning. 

ágræAslu  bolur  [au:graiOslobo:IoQ]  m.  Podestamme.  -kvoða  [-kvo:Oa| 
f.  Podevoks.  -rispa  (-risba]  f.  Podesplit,  -spor  (-sbo:r|  n.  Podekloft. 
-trje  (-trie:l  n.  Podetræ. 

Ags  borg  [au-/'sbork)  f.  npr.  Augsburg.  -borgarjátníng  (-borgarjauhdn- 

k|  i.  den  augsburgske  Trosbekendelse. 

agúrka  (-u,  -ur)  [a:guoga|  f.  Agurk. 

igúst  (-s)  [auigust]  m.  1.  August,  Auguslmaaned.  —  2.  npr.  Ágúst 
(pi.  -ar)  August.  -mánuÖur  |-maunoÐoQ)  m.         ágúst  I. 

tá  gæða  [au:((aiða|  1.  vt.  vende  til  det  gode,  rette,  forbedre  (LFR.  9, 
25).  —  2.  föje  til:  fengi  mi  i.;  —  refl.  ágæðast,  tiltage.  I.  -gæta  [-(jal'da, 
-Hai'tal  vt.  rose,  berömme:  (Ordspr.)  verkið  ågætir  manninn,  Værket  roser 
Manden.  2.  -gæta  [-'iai'da,  -ijai'tal  adv.  og  som  forste  Sammensætnings- 
led, se  ågæti  og  agætis-.  -gæti  (-is,  pi.  ds.)  [-rjaidi,  -'(ai'ti)  n.  1.  hvad 
der  er  udmærket  el.  udmærker  en:  {frægð)  Berömmelse,  Udmærkelse 
(  f\rirtak):  þetta  er  mikið  á.,  dette  er  ganske  udmærket;  (Ordspr.)  buer 
hefur  nokkuð  til  sins  agætis,  enhver  har  n-t  at  kunne  rose  sig  af;  alt  å. 
á  sier  óuin  (SchMáÍ.).  det  udmærkede  har  altid  sine  Uvenner.  -  2, 
(l/iiffengur  matur)  Lækkerbidsken.  —  3,  gen.  sg.  agætis  og  gen.  pi.  ágæta 
bruges  som  adv.  og  forste  Sammensætningsled  i  Bet.  udmærket,  i  höjeste 
Grad,  overmaade:  ágæta-góður,   -irel,   udmærket  god,  godt  osv. 

agætis  [au:(faidls,  -')ait)s|  adv.  se  ågæti.  -afli  (-abll)  m.  udmærket 
Fangst,  is.  Fiskeri,  -einkunn  (-eiiVgon,  -firrk-l  f.  (forste  Karakter 
med)  Udmærkelse,  Præceleris:  maður  med  á.,  Præcelerist.  -gripur 
I-grl:bog,  -grhpo^«)  m.  stor  Kostbarhed,  herlig  Ting;  (um  rfjir)  herligt  Dyr. 


-kona  l-kornaj  f.  udmærket  Kvinde,  -læknir  I-laihgnlyl  m.  udmærket 
Læge.  -maður  [-ma:öogl  m.  udmærket  Mand,  Stadskarl :  {mikilmenni) 
fremragende,  stor  .Mand.  -orO  (orð)  n.  udmærket  Rygte,  stort  Ry.  -verk 
|-vEQ"kl  n.  Daad,  udmærket  Arbejde,  Mesterstykke,  udmærket  Gærning. 

ágæt  lega  [au:ijaidlf'qa,  -(jait-)  adv.  fortræffelig,  udmærket,  (som  Karak- 
ler) udmærket  godt,  ug.  -legur  {-U'qoel  a.  ágætur.  -leiki,  -leikur 
(-Ifi'ijl,  -Ifi-M.  -lei"goo,  -leikog]  m.  Fortræffelighed,  t-samlega  [-sam- 
lE:qa)  adv.        ágætlega. 

á  gætur  (au:()ai'doQ,  -({ai'toQ,  f,  -<jai"t,  n.  -Éjaihl]  a.  udmærket;  (frægur) 
berömt,  berömmelig,  brillant:  á.  sigur,  en  glimrende  Sejr;  gera  ågætan  ~  1. 
ågæta;  —  þú  ert  alveg  á.!  du  er  storartet!  -hafnarliö  [-habnarlhd]  n.  (et 
Skibs)  Besætning,  -hald  (-s.  -hold)  [-halt,  -holt]  n.  1.  pi.  áhöld:  {mótstödu- 
magn)  Modstand,  Styrke  til  at  yde  Modstand:  hafa  engin  áhöld  vid,  ingen 
Modstand  kunne  yde.  —  2.  pi.  áhöld:  Ligevægt  i  Kræfter:  áhöld  eru  um 
e-ð.  Partiet  er  nogenlunde  lige,  omtrent  ens;  hjer  eru  áhðld  um  snildina, 
det  er  vanskeligt  at  afgore,  hvilken  (el.  hvis)  Kunst  er  den  höjeste  (Eimr. 
XV.  17):  áhðld  væni  um,  huort  eg  gat  (Chancerne  var  lige  store  om  jeg 
gættede)  rétt  eda  rangt  (HermlDuIr.  49);  sje  farid  fyrir  Ok  og  Arnar- 
arrainsbeidi,  þá  munu  i'erda  áhðld  um  (vil  det  vanskelig  kunde  afgöres, 
hvilken  Vej  er  den  længste),  en  skemst  verdur  ad  fara  eins  og  eg  er 
i'anur  ad  fara  (IThMk.  16).  -  3.  (rerkfæri)  Redskab,  —  pi.  áhöld.  In- 
ventar, Rekvisitter,  Grejer;  áhðld  kirkju,  en  Kirkes  Ornamenter  og  In- 
strumenter.  -    4.  (ataka)  det  at  holde  fast  paa  n-I. 

áhalda  glamur  Iau:haldagla:moQl  n.  Klirren  af  Redskaber,  -skrå 
I-sgrau:l  i.  Inventarieliste,  -spiöll  [-sbjöd?.!  npl.  Beskadiaelse  af  Red- 
skaber el.   Inventar. 

á  haldslaus  (au:hal(t)slöy-s)  a.  uden  Redskaber,  -hallað  [-hadlad]  ppn. 
forurettet,  jfr.  balla  á,  se  halla  :  skal  hann  leidbeina  þeim,  er  honum  þykir 
áhallað  (Stj.  '90  A.  40).  -halli  [-hadli]  m.  1.  (halli  til  annarar  hlidar) 
Hælden  til  en  af  Siderne.  -  2.  (mismunur)  Forskel.  Misforhold.  —  3. 
irangsleitni  gagnrari  e-m)  Forurettelse.  —  4,  Tab:  Á  þennan  hStt  unmi 
þeir  riflega  upp  allan  ahalla  á  mjolinu  og  matvörunni  (JAöEin.  392—3). 
-hanga  [-hauiiga]  vi.  hænge  ved,  hænge  sammen  med;  —  pp.  áhangandi, 
tilhørende,  vedkommende,  (undertiden  om  Familieforhold,  se  det  folgende 
Ord):  þad  var  J.  og  einhverjir  honum  .i.,  det  var  ].  og  nogle  af  hans 
Folk  (el.  Familie),  -hangandi  (-a.  -endur)  I-hauijgandi,  -Fndoej  m., 
t-hangart  (-a.  ar)  [-hauijgarlj  m.  Tilhænger,  Klient,  -hankast  [-haul'ig- 
ast,  -hauijkast)  vrefl.:  e-m  å.  (  e-m /(/f/íAfSf  J),  der  tilstoder  en  n-t  (]Ó1.). 
-heiÖis  j-hfiölsl  adv.  længer  frem  (op)  paa  Heden.  1.  -heyrandi  (-a, 
-endur)  [-hii'randl,  -rndoyl  m.  Tilhorer.  2.  -heyrandi  (-heirandlj  a. 
horende  paa :    ad  honum  s/álfum  åbeyrandi,  i  hans  eget  Paahor. 

aheyrenda  pallur  [au:hfirFndapad*Io(})  m.  Tilhorertribune,  Tilhorer- 
plads  (spec.  i  Altingsbygningen).    -salur  [-sa:loQ)  m.  Auditorium.  Horesal. 

á  heyrilegur  [au:h(irllp:qool  a.  1.  (sniallur)  med  smukt  Foredrag  (om 
en  Tale).  -  2.  (skemtifegur  ad  heyra)  interessant  at  hore;  —  adv.  -lega: 
hann  talar  J..  han  er  en  god  Taler,  -heyris  [-hfi'rlsj  adv.  og  præp.  med 
dat.,  i  ens  Paahor;  (Ordspr.)  vini  skal  lofa  {þeim)  afheyris,  en  vita  áheyris. 
ros  Ven  paa  Bag,  men  last  ham  aabenbare.  -heyrn  (-heirdv)  f.  1, 
Paahor:  /  j.  alíra,  i  alles  Paahor.  -  2,  (vidtal  vid  ædri  mann)  Audiens. 
Foretræde.  —  3.  (bænheyrsla)  Bönhorelse:  veita  e-m.  á.,  bönhore  en. 
•heyrnarsalur  [•hfirdnaosa:loi)|  m.  Audienssal,  Foretrædesal.  I.  -heyrsla 
[•hFÍQsla]    f.  áheyrn.    2.  -heyrsla    [-hpÍQslal  a.  indec:    verda  e-s  .i., 

hore  n-t;  eftir  þvi,  sent  /eg  hcf  ordid  á.  og  áskynja  um,  efter  hvad  jeg 
har  hort  og  erfaret,  -heit  [-hfi-tj  n.  1.  (akall)  Anraabelse,  Paakaldelse. 

2.  (loford  um  e-d)  Lofle  (om  n-I,  hvis  det  onskede  opnaas):  (lofuð  gjöí) 
Votivgave.  --  3.  herkjur:  med  åheilum,  med  yderste  Anstrængelse.  -heldi 
[-heldl]  n.  Indeldkke  (spec.  naturligt),  Sted  hvor  man  ikke  kan  undslippe 
fra;  koma  grip  Í  å.;  —  reka  laxana  i  á.  (Sch.).  -helling  (-ar)  [-hedliijkj 
f.  Paahælden.  -henda  [-hcndaj  vt.  (handsama)  faa  fat  i,  fange. 

áhersla  [au:heQsla|  f.  1.  Eftertryk,  Vægt:  leggja  J.  á  e-d,  lægge  Vægt 
paa  n-t,  pointere,  understrege.  ~  2.  Accent,  Tone,  Tryk:  áherslan  i  !$- 
lensku  er  á  fyrsta  atkvædi.  Trykket  i  Islandsk  ligger  paa  forste  Stavelse. 
-  3.  (hljomur)  Tonefald. 

áherslu  laus  [au:he(}$lolöy:s|  a.  ubetonet;  uden  Eftertryk,  tryklos. 
-merki  l-mF^iffi)  n.  Accenttegn,  Tryktegn.  -samstafa  [-sam'sdava]  f. 
Trykstavelse. 

á  herzia  [au:hrosla|  f.  se  áhersla.  -hyggja  [-hKj-alf.  1.  (kvidi)  Be- 
kymring; (åro)  Uro:  e-d  fær  e-m  mikillar  åhyggju,  n-t  volder  en  stor  Be- 
kymring. -  t2.  iumhi'gg/a)  Omsorg:  bera  åhyggju  fyrir  e-m,  sorge  for  en. 
t-hyggjast  [-hi<|*ast|  v.  refl.  I.  være  bekymret  for,  bryde  sig  om.  —  2. 
sorge  for.  bekymre  sig,  være  bekymret. 

åhyggju  fullur  [au:hl()ofYd'lo(>|  a.  bekymret;  tungsindig.  -yfirbragA 
[-l:vlrbraqd,  -bragþ]  n.  áhyggjusvipur.  -laus  t-l<>y:s)  a.  ubekymret. 
-legur  [-k:qo(>]  a.  alvorlig,  af  et  bekymret  Udseende,  -leysi  [-1^:81]  n. 
Frihed  for  Bekymringer,  Sorgløshed,  -mafiur  (-m.T;öoyl  m.:  .i.  um  aud- 
safn,  ivrig  efter  at  samle  Penge  (lÁÞj.  I.  275).  -mikill  (-ml:(jid?.,  -ml:^ldXj 
a.  áhyggjufuUur.  -samlegur  [-sam'lpqool  a.  áhyggjusamur  I. 
-samur  [-sa:moijl  a.  1.  (hnugginn)  bekymret,  ængstelig.  —  2.  (alvarlegur) 
tankefuld,  alvorlig.  3.  .i.  um  e-d,  omhyggelig  for  n-t.  —  f«  (gaumgæf- 
inn)  opmærksom,   -svipur  [-svI:boQ,   -svI:poQl   m.   bekymret  Mine. 

á  hitni  [auihihdni]  f.  indec.  Held  i  at  træffe  el.  gætte,  -hittinn 
[-hlhdin)  a.  heldig  i  at  træffe,  heldig  i  at  gætte  (BH.).  -hlaÖandí  (-a) 
[-hXa'Oandl)  m.  stærk  Sogang. 

áhlaup  [au:h>.öY'pl  n.  I.  (árás)  Angreb.  —  2.  (snöggleg  veðurbreyting) 
pludselig  Vejrforandring;    spec.    (bylur)    frembrydende    Snestorm    (Vf.).   — 

3.  (dugnadur  i  skorpum)    stodvis    Energi :    hann  vinnur  med  áhlanpum,    en 


áhlaupagarBur 


24 


ákallan 


slj?pisl  á  milli,  han  arbejder  energisli  til  Tider,  men  driver  saa  i  Mellem- 
tiden.  —  4.  (niðurgangur)  Diarré,  los  Mave. 

áhlaupa  garður  |au:h/.övbagar-5oe,  -hXöypa-1  m.  pludseligt,  hæftigt 
Uveir;  gjörði  haslarlegjn  áhlaupagarS  meB  kaíaldi  (ÞThÁrf.  113).  -kafald 
l-ka-valt]  n.  pludseligt  Snevejr,  -maöur  |-ma:5oe]  m.  Mand,  som  ar- 
bejder med  stodvis  Energi,  -samur  [-saimool  a.  1.  \akafiir)  hidsig,  hæftig. 
-  2.  med  hyppige  Uvejr:  Velur  .  .  .  nokkud  A.  af  vindi  (ÞThArf.  87).  - 
3.  (sem  vinnur  meB  áhhiipum)  tilböjelig  til  at  arbejde  ivrigt  til  Tider  og 
drive  til  andre  Tider,  -veöur  |-ve:5oq1  n.  pludseligt  Uvejr,  -verk  (-veQ'k] 
n.  let  Sag,  et  Arbejde  lige  at  lobe  til  (i  Reglen  med  Nægtelse) :  ekkert 
á.,  ikke  nogen  let  Sag. 

áhlaups  klukka  [auihXöyfsWYhga]  f.  Stormklokke,  -lið  1-11:3]  n.  An- 
grebshær. 

tå  hleypinn  |au:hXEÍbIn,  -h?.EÍpln]  a.  framhieypinn.  f-hleypni 
l-hXEÍhbnl)  f.  framhleypni.  -hiekking  (-ar,  -ar)  [-hXfhijiijk]  f.  1. 
(hneyksli)  Anstod,  Anstodsslen.  —  2.  (yfirsjån)  Forseelse,  Fejltrin.  —  3. 
(s/|'S,  åfarir)  Ulykke.  Uheld,  Modgang,  -hiekkjast  |-hXEhi,ast]  v.  impers.: 
e-m  åhhkkist,  der  tilstoder  en  et  Uheld,  -hlýðandi  |-hi>i-ðandl]  m.  Til- 
horer. -hlýSast  l-h).i-ðasl|  vrefl.  (sinna  e-u,  kæra  sig  ,im  e-ð)  ænse, 
bryde  sig  om  ;  {fallast  a)  bifalde,  -hlýeinn  (-h/.i-5ln]  a.  som  lytter  be- 
gærlig til;  (leiditamur)  let  paavirkelig.  -hlustari  (-a,  -ar)  |-hi.vsdarl|  m. 
Auskultant.    -horf    |-hori'|  n.  1.  (þaS  aå  horfa  a)  Beskuelse,  Betragtning. 

—  2.  gen.  álwrfs:  óvænlegt  á.,  ikke  lysteligt  at  se  til,  en  uhyggelig  el. 
vanskelig  Situation.  —  3.  áborfsmál.  -horfandi  (-a,  -endur)  [-horv- 
andl,  -Endo(i]  m.  Tilskuer,  -horfast  [-horvast]  vrefl.  impers.,  se  ud:  nu 
þótti  ói'æníega  á.  fyrtr  boniim,   nu  syntes  man  det  saa  sort  ud  for  ham. 

åhorfenda'bekkur  lau;horvfndabEhgon)  m.  Tilskuerbænk.  -sviö  I-svl;ð] 
n.  Tilskuerplads. 

áhorfsmál  [au:hoQ(f)smau:/]  n.  Sag,  som  bor  tages  i  Betragtning, 
tvivlsom  Sag:  það  er  ekkert  j.,  det  er  en  Selvfølge;  slikt  er  .i.,  derom 
kan  der  være  delte  Meninger. 

áhrif  [au:hol-H  n.  (i  Reglen  kun  i  pi.)  1.  Indtryk:  ki'æSiB  haíðl  mikil 
.7.  á  hana,  hun  blev  stærkt  grebet  af  Digtet,  Digtet  gjorde  et  stærkt  Ind- 
tryk paa  hende.  —  2.  Indflydelse,  Indvirkning,  Virkning:  hafa  å.  á  e-n, 
have  Indflydelse  paa,  virke  paa  en;  þaB  hafði  þau  á.  á  hann,  det  havde 
den  Virkning  for  ham. 

áhrifa  góöur    [au:hQlvago":ðo()|   a.  1.  med  god  Virkning,  virkningsfuld. 

—  2.  (spec.  om  Ho)  kraftig,  fedende,  -laus  [-löy:s|  a.  i.  {sem  engin  å- 
firif  hefur)  virkningsløs,  uden  Virkning,  uvirksom,  uden  Indflydelse.  —  2. 
(sem  ekki  verður  fyrir  áhrifum)  upaavirket.  -litill  [-li:dld/.,  -li:tld).l  a. 
som  gör  ringe  Indtryk  paa,  har  ringe  Virkning,  -maður  l-ma:ÖDQ]  m. 
indflydelsesrig  Person,  -magn  |-magv|  n.  Virkeævne.  -mikill  (-mi:gldX, 
-mlr^IdX)  a.  1.  (sem  snertir  hugann  mikiå)  som  gör  et  stærkt  Indtryk,  ro- 
rende. —  2.  (sterkur)  virksom,  kraftig. 

áhrifs  laus  (au:hQlfslöY's]  a.  1.  — -  áhrifalaus.  —  2.  (gramm.)  intransttiv, 
uvirkende:    .?.   sogn.    -sogn    [-sög'v)   f.   transitivt   Verbum,   virkende   Ud- 

áhrifur  |au:hi;lvOQl  fpl.         áhrif. 

áhríns  góður,  áhrins  góður  [au:heínsgo":öo(),  -holns-]  a.  som  gaar 
i  Opfyldelse,  -mál  [-mau:/]  npl.,  -orö  (-or'ð]  npl.  Ord,  som  gaar  i 
Opfyldelse. 

tá  hróka  [au:hQ0"'ga,  -hgou'kal  vt.,  jfr.  brokur,  opr.  vel  et  Skakudtryk : 
true  n-t  ved  Taarnet,  deraf  i  overf.  Bet.  tvinge,  bringe  til  at  ændre  Ret- 
ning el.  Plads:  bvem  eid  eg  krefst  og  beidist  bún  toksins  framkvæmi,  svo 
framt  sem  dånumenn  sjá  þar  ekki  log  á  móli  eða  þau  líkindi,  sem  málið 
sýnist  ábróki  til  annara  lykta  (som  kan  synes  at  ville  bringe  Sagen  til 
Afslutning  paa  en  anden  Maade  OMPisl.  147).  -hrun  [-hoVn]  n.  Nedstyr- 
ten.  Fald ;  (beííirigníng)  Skylregn  ;  {snogglegur  bytur)  hurtig  paakommende 
voldsom  Snestorm,  -hræra  [-hQai'ra]  vt.  angaa,  vedrore. 

áhuga  efni  lau:hYqaEbnll  n.  Sag,  der  fremkalder  Interesse,  -fullur 
[-fVd'loQl  a.  energisk,  ihærdig,  fuld  af  Iver.  -laus  [-löy:s]  a.  ligegyldig, 
indifferent:  i.  å  e-u  (um  e-d),  ligegyldig  for  n-t.  -legur  [-lE:qOQ|»a.  ener- 
gisk: framburðiinnn  rar  djariur  og  A.  (Br]Þf.  83).  -leysi  |-1eÍ;si|  n. 
Mangel  paa  Interesse,  Ligegyldighed,  -litill  (-li:dld>.,  -li:tidJ.]  a.:  å.  A  e-u, 
uden  stor  Interesse  for  n-t.  -tnaður  [-ma:Ooo]  m.  1.  (áhugasamur  madur) 
energisk  Mand.  -  °2.  (/ tø/i)  Amalor  (mods. 'atvinnumaåur,  Professionel). 
-mål  |-mau:/l  n.  Hjærlesag,  brændende  Sporgsmaal.  -mikill  l-mI:Qld?., 
-mhlild).)  a.  ivrig,  -satnur  l-sa:mogl  a.  I.  -  åbugamikill.  —  ^2.  honum 
er  ahugasamt,  han  har  n-t  paa  Hjærtet,  han  er  urolig,  -semi  [-S£:ml] 
f.  indec.  1.  Iver.  —  t2.  (åhyggjur)  Uro  i  Sindet,  Bekymringer,  -stöö 
l-sdb:^]  f.  Apperceptionscentrum  (ABjSál.  §  184).  -vcrOur  [-VEr'BoQl  a. 
som  fordrer  Eftertanke,  betænkelig. 

1.  á  hugi  lau:hvy'jll  m.  Iver,  Interesse,  Stemning  for:  hafa  åbuga  á 
e-u,  interessere  sig  for  n-t ;  hann  hefur  mikinn  åbuga  å  að  nå  i  embættið, 
han  længes  meget  efter  at  faa  det  Embede.  2.  -hugi  [-hYy'jl]  a.:  leggjast 
å.  við  e-d,  nære  Attraa  efter  n-t,  spec.  fatte  Kærlighed  til  en  (bor  rimelig- 
vis opfattes  som  --  á  hugi,  jfr.  bugur).  -hugur  l-hV"qO()j  m.  -  1.  áhugi 
-hæfa  1-hai'val  vt.  ^  hæfa  å:  så  ed  ...  áhæfði  og  med  hendinni  tit 
benti  til  þess  er  gjort  hafdi  (]ÖIInd.  310). 

áhætla  |au:haihda)  f.  Risiko,  Vove,  Fare  :  þad  er  mikil  A.  ad  rAdast  iþað. 

áhættu  laus  (au:haihdolöy:sl  a.  som  ikke  medfarer  Risiko,  uden  Fare. 
-litill  l-li;dldX,  -li;tld>.l  a.  som  ikke  medfører  stor  Risiko,  uden  större 
Fare.  -mikill  l-mI:Qld>.,  -ml:§Id>.l  a.  som  medfører  stor  Risiko,  vovelig, 
meget  farlig,  -samur  l-sa:moDl  a.  som  medfører  Risiko  el.  Fare,  vove- 
lig, risikabel,  -spil  |-sbl:/)  n.  1.  Ahætta.  -  2.  (fjårhættuspit)  Hasard- 
spil, -spilamcnska  [-sbl:lamEnsga]  f.  Hasardspil. 


á  hofn  [au:höbv)  f.  I.  (ijr/;iur /' s/fip/)  Skibsladning  ;  fi^^ranffur)  Bagage. 

-  2.  (memi  A  skipi)  Personer  ombord  paa  et  Skib  el.  i  en  Baad,  baade 
Besætning  og  Passagerer:  båtnum  huotfdi  nærri  skipinu  og  Ahofnin  drukkn- 
adi  (ÞThLfr.  III.  104).  -  3.  (att  sem  i  skipi  er,  dautt  og  lifandi)  alt  hvad 
et  Skib  indeholder,  levende  og  dodl :  skipid  farsi  med  allri  A.,  Skibet  gik 
under  med  Mand  og  Mus.  —  4,  en  Gaards  Besætning:  jörð  med  allri  å., 
en  Gaard  med  dens  Huse  og  Besætning;  -  is.  Besætning:  jardirnar 
bera  mi  mjög  lilla  A.,  samanborid  vid  þad,  sem  gæti  verið.  Besætningen 
paa  de  enkelte  Gaarde  er  nu  kun  ringe,  sammenlignet  med  hvad  den  kunde 
være.  -hold  l-holt]  pi.  af  áhald. 

ái  (-a,  -ar)  lau;i|  m.  ti-  Uangafi)  Oldefader.  -  2.  pi.  Forfædre. 

air  [au:lel  fpl.  se  áfir. 

áVting  (-ar,  -ar)  |au:i-dii)k,  -i't-l  f.  Tilskubben,  spec.  for  at  bringe  et 
Farto)  til  at  flyde. 

*áivangur  [au;Ivaun"goy]  m.  Hvilested,  Bedested. 

ájá  |au:jaul  interj.        ójá. 

aka  (ek,  ökum;  ók,  ókum,  æki;  ekiö)  [a:ga,  a:ka,  E:k,  ö:gom, 
ó:kom  ;  0>':k,  0":gom,  0":kom  ;  ai:gl,  ai:lil  ;  t-Ajld,  E:filð]  vt.  med  dat.  og  vi., 
sjælden  med  svag  Bojning  aka  (a)  se  III.  2.  I.  age,  kore.  1.  med 
Korelojet  el.  Dyret  i  dat.:  (Ordspr.)  golt  er  heilum  uagni  bcim  ad  a.,  det 
er  godt  at  age  i  hele  Vogne  (det  er  godt  at  slippe  uskadt  hjem,  komme 
heldig  fra  n-t).  —  2.  intr.:  þeir  óku  alla  nóltina,  de  korte  hele  Natten; 
(Ordspr.)  sA  kennir  ödrum  .id  aka,  sem  ekur  fyrir  (SchMal.),  den  kender 
anden  at  age,  som  fore  ager;  .i.  hardara,  kore  til;  j.  /  toftinu,  kore  i 
flyvende  Fart,  alt  hvad  Remmer  og  Toj  kan  holde ;  a.  yfir  mann,  kore  et 
Menneske  over;  —  overf.:  póstkofortin  áku  vtda  med  s/er  m/o7/mni  (slæbte 
den  lose  Sne  bort  med  sig)  (Logr.  M5,  19).  —  II.  transportere  ved 
Korsel,  korje.  1.  tr.  med  det,  der  køres,  i  dat.:  a.  e-u,  kore  n-t;  el- 
liptisk: a.  á  völl,  kore  Gødning  paa  Marken;  —  som  Benævnelse  paa  en 
Slags  Leg:  ad  a.  A  volt,  fore  den  knyttede  Næves  Knoer  frem  og  tilbage 
over  Bagen  paa  en  andens    Haand  ;    ogsaa  kaldet  a.  myk/u  (ÓDavSk.   170). 

-  2.  .7.  hesli,  kore  med  en  Hest:  -  nu  i  Reglen  med  præp.  .i:  a.  A 
hesti,  benytte  en  Hest  som  Trækdyr;  (om  en  Hest)  ad  vetrimim  var 
ekid  A  honum  (blev  den  spændt  for  Slæden)  (ÞGjD.  59).  -  III.  om  lang- 
som, støt  Bevægelse.  1.  bevæge  sig  langsomt:  kerting  er  farin  ad 
akast  fram  eftir  gólfinu,  Kærlingen  er  begyndt  at  bevæge  sig  langsomt  hen 
ad  Gulvet  (]ÁPi.  II.  365);  a.  s/er  tit,  flytte  sig  lidt:  hann  ok  s/er  til  i 
hnakknum;  a.  undan,  trække  sig  langsomt  tilbage :  lAta  undan  akast,  vige : 
en  Danåar  létu  enn  ekki  undan  akast  (\\.\.2'ib)\  /eg  get  ekki  ekid  hestinum 
ur  spornnum,  jeg  kan  ikke  faa  Hesten  til  at  flytte  en  Fod ;  bann  ekst  aldrei 
lir  stad,  nema  bann  sje  rekinn  med  illu,  han  er  ikke  til  at  faa  af  Stedet, 
uden  med  det  Onde  (Myrd.  98);  i  overf.  Bet.:  honum  verdur  ekki  ekid  til 
þess,  man  kan  ikke  paa  nogen  Maade  drive  ham  dertil;  sij  öld  ók  lands 
uelqengninni  mikinn  halla  (LFR.  14,  49),  bragte  Landels  Velstand  i  en 
stærk  Tilbagegang.  ^  2.  sædv.  med  svag  Bojning:  .7.  s/er,  skutte  sig;  —  i 
overf.  Bet.:  a.  s/er  vid  .rð  g/öra  e-d  (LFR.  13,  113),  kvie  sig  ved  at  gore 
n-t.  ~  3.  (naut.)  a.  seglum.  brase:  .7.  segtum  eftir  vindi,  sætte  Sejl  efter 
Vinden;  i  overf.  Bet.:  hænge  Kappen  efter  Vinden.  -  IV.  i  forsk, 
overf.  Talemaader:  þad  ekur  (hart)  ad  e-m,  en  er  ilde  stedt,  haardt 
betrængt ;  e-m  er  nærri  ekid,  en  er  betrængt,  stedt  i  stor  Knibe  el  Van- 
skelighed ;  e-r  ekur  ad  e-m,  en  trænger  haardt  ind  paa  en:  Sannarlega 
skulu  þeir  þó  ekki  þrautalaust  nå  hinum  þóplusterku  skipum,  þó  þeir  bafi 
m/ög  ekid  ad  oss  (11.  II.  77);  a.  höllu  fyrir  e-m,  komme  tilkort  mod  en; 
a.  t  móinn  malda  i  móinn,  forsøge  at  protestere  el.  sætte  sig  mod  n-t, 
vise  Modvilje  mod  n-t :  akast  undan  e-u,  slippe  for  n-t :  skoradi  alþýda 
svo  fast  á  okkur  ad  einginn  vegur  var  undan  ad  akast  (Od.  297);  impers. 
honum  A  ekki  ur  ad  a.,  þad  å  ekki  lir  ad  a.  fyrir  honum,  han  er  altid 
lige  uheldig;  þad  er  ekki  ur  e-u  ad  a.,  n-t  kan  ikke  rokkes  el.  forandres; 
(Ordspr.)  þeim  å  ekki  ur  ad  aka,  sem  alstadar  fer  i  kaldan  klaka  (Sch.), 
for  den  er  ingen  Redning,  som  altid  er  lige  uheldig. 

ákafa  lau:ka'va]  adv.  og  som  förste  Sammensætningsled  (se  åkafi): 
overordentlig,  --  Akaflega:  A.  fagur,  osv.  -legur  l-lE:qool  a.  hæftig, 
vidnende  om  Hæftighed.  -maBur  [-ma:Soel  m.  I.  (åkafur  madur)  en  Mand 
af  hæftig  Karakter,  Koleriker:  hann  er  svo  mikill  i.  i  tali,  ad  hann  kemur 
varia  öltum  orðuni  út,  han  taler  saa 
Ordene  ud.  —  2.  (duglegur  madur) 
ml:tildÁl  a.  1.  (åkafalegur)  hæftig, 
energisk. 

á  kafasf  (a)  lau:kavastl  vrefl.  I.  (ve 

-  2.  (starfa  med  ákafa)  ivre,  gaa  frem 
ivrigt  af  n-t.  -kafi  (-a)  (-ka'vll  m.  Iv( 
Eksaltation;  med  Akafa,  hæftigt,  ivrigt; 

ákaf  legur  lau;kavlE'qoo]  a.  hæftig, 
lig:  —  adv.  -lega,  overordentlig,  yderst,  i  særdeles  höj  Grad.  -leiki  (-a) 
l-lEÍ-(|l,  -Uilill  m.,  -leikur  (-s)  (-Uigoo,  -lEÍkos;)  m.  åkafi.  -lyndi 
l-lln-dlj  n.  kolerisk  Temperament,  hæftigt  Sind.  -lyndur  l-lln'doel  a. 
hæftig,  kolerisk;   (duglegur)  energisk. 

á  kafur  (áköf,  ákaft)  lau:kavoe,  -ko-y,  -kaft]  a.  hæftig,  ivrig,  hidsig, 
eksalteret,  voldsom,  glødende:  A.  sérsauki,  stærk  Smærte;  áköf  veikindi, 
hæftig  Sygdom;  å.  bardagi,  haardnakket  Kamp;  láta  ákaft  um  e-d,  være 
meget  ivrig  angaaende  n-t ;  honum  er  Akaft  um  þad,  han  er  meget  for- 
hippet derpaa;  bann  var  m/og  A.  i  ordum,  han  brugte  meget  voldsomme 
(eksalterede)  Udtryk;  gerast  i.,  komme  i  Hede:  n.  Akaft,  som  adv.  (comp. 
Akafara,  superl.  åkafast)  ivrigt:  sækja  e-d  A.,  stræbe  ivrigt  efter  n-t.  -kali 
l-kadX]  n.  Anraabelse,  Paakalden,  Tilbedelse,  -kalla  |-kadla]  vt.  paakalde, 
anraabe.  -kallan  (-kadlan)  f.        áköllun. 


ivrigt,  at  han  knap  kan  faa  alle 
energisk  Mand.  -mikill  |-mI:l)IdX, 
meget    ivrig.    —    2.    (kappmikill) 

'ra  eda  verda  Akafur)  blive  voldsom. 

med  Hæftighed ;  å.  i  e-u,  tage  sig 
;r.  Ivrighed,  Hidsighed,  Hæftighed, 

gen.  sg.  Akafa,  s.  d.  O. 

voldsom,  stærk,  overordent- 


akarn 


25 


ákvæöiskenningannaður 


akarn  (-s.  akörn)  [a:ka(r)dv,  a:kö(r)dv]  n.  Agern. 

á  kast  (au:kastl  n.  1.  (það  að  kasta  e-u  á  e-ð)  Kasten  paa  n-t.  -  t2. 
(árás)  Angreb:  þessi  hafði  orðið  /^Tí'r  ósköpum  stórum  fyn'r  eituriegt  á. 
einnar  galdrakonu  OÓIInd.  310).  —  t3.  (freisting)  Anfægtelse.  —  4. 
Dadel,  Bebrejdelse:  verða  f\'rir  ákastí  manna,  —  pl.  ákost  {át/itur)  Be- 
brejdelser; iinnbiTðis)  gensidige  Beskyldninger.  —  5,  {útákast)  Mel  el. 
andet,  der  anvendes  til  Grod.  f-kastasamur  [-kasdasa:moQ]  a.  dadle- 
syg,  tilbojelig  til  at  bebrejde  andre. 

ákavíti  (-ts)  [au:gavi:dl,  au:kavi:tl]  n.  Akvavit. 

ak  braut  [aikbroyt]  f.  Korevej,  Korebane  (paa  en  Gade),  -dynur 
(-dl  nool  m.  Vognlarm.  -dyr  [ál'r\  fpl.  Indkorselsport,  Indkørsel. 

á  kefö  (-ar)  (au:^eva,  -f,sbþl  f.  =  ákafi :  (Ordspr.)  betri  er  á.  en  ar- 
anna  fjoldi  (GJ.),  Iver  er  bedre  end  mange  Aarer.  -keföarlaus  (-^evOar- 
Iöy:s,  -^eböar-l  a.  uden  Hæftighed:  það  er  mjer  ákefðarUust,  jeg  lægger 
ingen  videre  Vægt  derpaa.  -kenna  [-^en'a]  vi.  med  gen.  -  kenna  å, 
mærke,  smage:  þess  hafði  ákent,  det  fik  man  at  fornemme,  -kenning 
(-^En'ink)  f.  -kenningur  {-^gn'irjgogl  m.  Smag,  Smagen,  Mærken ;  farðu 
þangaS,  þú  munt  fá  á.  af  því,  hvernig  þad  verður  i  helviti  síðar,  gaa  der- 
hen, du  vil  faa  at  smage,  hvorledes  det  vil  senere  gaa  dig  i  Helvede. 

ak  feitur  (a:kffidoQ,  -ffitool  a.  smækfed,  lasket,  -faer  [-fair]  a.  1. 
{sem  getur  ekið)  som  kan  kore.  —  2.  (sem  hægt  er  að  aka  um)  som  kan 
passeres  af  en  Vogn,  som  kan  benyttes  som  Korevej :  a.  vegur,  korbar 
Vej;  það  þarf  að  vera  akfært  yfir  teinana  (Logr.  '13,  !05),  man  maa 
kunne  kore  over  Skinnerne,  -færaleysi  (-is)  (-fairalfitsil  n.  Mangel 
paa  Koretojer.  -færi  (-faÍTi)  n.  1.  (,færð)  Fore  til  at  kore  i,  spec.  Slæde- 
fore:  nu  er  gort  a.  úti,  nu  er  der  godt  Fore.  —  2r  pl.  {vågn  og  bestur) 
Koretoj.  -hestur  [-(hJEsdoo]  m.  Korehest,  Vognhest.  -hlið  [-(h)J.ríl  n. 
Indkorselsport,   Indkørsel. 

Aki  (-a,  -ar)  (au:Ql,  au:^l,  au:ga,  au:ka]  m.  npr.  Aage.  Ove. 

tákynnís  [au:^ln'ls]  adv.  i  Besøg. 

'akjór  la:gjo>i'r,  a:kÍO''"rl  m.  —  akhestur. 

á  kjósa  (au:l^o>*'sa]  vt.,  jfr.  kjasa,  ønske  sig;  sem  best  varS  ákosið,  det 
bedste  man  kunde  ønske  sig;  —  ppr.  ákjósandi  ákjósanlegur;  —  pp. 
ákosinn,    udsogt.    -kjósanlegur  [-^0'>sanlE:qøQ]  a.   ønskelig,    efter  Ønske; 

—  adv.  'Icga. 

akka  (a)  [ahga]  vi.  med  dat.  dynge  sammen,  sammenhobe:  .?.  saman 
beyi  (Hun.);  —  plöggum  mðrgum  gjÖrði  hún  saman  a.  (ÓDavÞul.  147); 
Ímpers.:  snjónum  akkar  niður.  Sneen  vælter  ned  (Vf.). 

akkeri  (-is,  pl.  ds.)  [ah^e  ri)  n.  Anker:  draga  {vinda  el.  beimta) 
upp  a.,  lette  Anker;  leggjast  vid  (el.  um)  a.,  lægge  sig  for  Anker,  gaa  til 
Ankers,  ankre  op;  tiggja  viS  (el.  um)  a.,  ligge  for  Anker;  l/'etta  akkerum, 
lette  Anker;  varpa  akkerum,  kaste  Anker;  a.  hrifur  vid.  Ankeret  er  fast, 
har  faaet  fat  i  Bunden. 

akkeris  biti  (ahi-.crlsbl:di,  -brti)  m.  Kranbjætke.  -botn  [-bohtv]  m. 
Holdebund,  Ankergrund,  -dufl  |-dvb/.]  n.  Ankerbðje.  -festi  (-fesdll  f. 
Ankertov.  -flaug  (-floyrg]  f.,  -fleinn  (fleidvl  m.  Ankerflig,  Ankerhage, 
Ankerklo.  -hjól  [-f)0':/]  n.Kat.  -hjóltaug  [-f)0''rtöYi7l  f.  Katlober.  -hringur 
(•hQii]'gøQ]  m.  Ankerring.  -ka&all  [-kaiOad/.]  m.  Ankertov.  -keðja  (-í;ið'ja] 
f.  Ankerkæde,  Ankerkætting.  -laus  1-Íöy:sj  a.  uden  Anker.  -lega  I-li::qal 
f.  Ankerplads.  -leggur  [-leg;0Ql  m.  Ankerlæg.  -Ijós  (-ljo'>:s]  n.  Anker- 
lanterne. -Ijósker  [-ljo'':s4erl  n-  Ankerlanterne,  -lægi  (-lai:ill  n.  Anker- 
plads,   -rekindi    (rfii^lndl,    -re:filndl]    n.  Ankerkætting.    -sat  [-I-sau:t)  f. 

—  akkerislega.  -stokkur  (-sdohgoo)  m.  1.  Ankerstok.  —  2.  Kætting- 
rum.  -strengur  [-sdrcÍrj'goQl  m.,  -taug  (-ts-tðY:^)  f.,  -tog  (-to:*;!  "• 
Ankertov.  -vinda  (-vind'a)  f.  Ankerspil,  Gangspil. 

akkneskur  (ahgnesgoo)  a.  achæisk. 

akkur  (ahgø$]  m.  {hagur)  Vinding,  Fordel:  mjer  er  enginn  {Utill)  a.  ( 
þvi,  jeg  bryder  mig  ikke  (stort)  om  det. 

Akk  verjar  (ahgvsrjaQl  mpl.  Achæere.  -verskur  (•vcQsgoQ)  a.  achæisk. 

akkvoO  (a:kvö-dl  f.  Ægt.- 

á  klaga  (au:kla  qa)  vt.  anklage,  beskylde,  -klagan  (•kUqan)  f.  ^  á- 
klögun.  -klakka  [-klahga]  vt.:  i.  bagga,  anbringe  en  Bylt  paa  en  af 
Pindene  paa  en  Klovsadel  (Af.,  JOL);  jfr.  klakkur. 

*ak  lausnir  [a:gIöysnfo,  a:k-]  fpl.  den  Tid  da  man  løser  Okserne  fra 
Ploven,  Aften:  En  er  sålu  sveif  að  aklausnum  (en  Overs,  af  det  home- 
riske ^ov}.vTÓylÍe)  (Od.  172).  -leiÖ  \-\t\ð\  f.  Korevej.  -leyfi  (-ki  vi]  n. 
Koretilladelse.  -Ijóst  [-l)o>>5t|  an.  saa  lyst  at  man  kan  kore. 

áklaeöi  |au:klai  ði]  n.  1.  (söðulklæði)  Sadeldække  paa  Kvindesadler 
(lægges  over  Sadlen).  —  2.  {rúmábreiSa)  Sengetæppe,  -klögun  [-Itlðqon] 
f.  Anklage,  Beskyldning. 

ak  maÖur  [a:gma  ðog,  a:k-]  m.  Kusk.  '-neytalausnir  (-ncidalðys  nlQ, 
-neita-I  fpl.  —  aklausnir,  Aflentid.  -neytast  (-nci  dast,  -nei  tast,  ag -1 
vrefl.  (þrátta)  kævles  om  n-t  (SI.)  —  aggast.  -neyti  (-nci  dl.  -nei  ti]  n. 
is.  pl.  Trækdyr  (is.  om  Okser). 

á  koma  (au:kom  a]  f.  1.  {það  að  e-ð  kemur  á)  Opstaaen,  Opkomst; 
(byrfun)  Begyndelse.  —  2.  (meiðsl  eSa  bótur  á  hórundi)  Beskadigelse  af 
Huden,  hvad  enten  den  bestaar  i  spontant  opstaaende  Vabler  (is.  Blegnor 
paa  Læben,  jfr.  áblástur),  el.  smaa  Bylder,  el.  Saar  foraarsagede  ved  ydre 
Vold;  -  deraf  overf.:  (slemt)  Stod:  þetta  var  Ijóta  ákoman.  -  3.  {skur) 
kortvarig  Regn,  Byge.  —  4.  {það  að  koma  á  bak  hestí)  det  at  bestige  el. 
ride  en  Hest,  Ridning:  góður  ákomu,  en  udmærket  Ridehest;  deraf  i  overf . 
Bet.  ogsaa  om  Mennesker:  medgörlig:  lipur  og  góður  ákomu  (om  en  Køb- 
mand) (Myrd.  126).  -  5.  (fys.)  Anslag  (Isjs.).  -komiö  (-ko  mri]  an.,  jfr. 
koma  å,  kun  i  Talem.:  jafnt,  likt,  ójafnt,  å.  með  e-m,  n-n  er  stillede 
paa  samme,  en  lignende  el.  forskellig  Maade. 

ákomu  daufur  (au:komødoy:vøQl  a.  uden  Fyrighed  (om  Heste).  -hraCi 


id)  Ager,  Mark.  —  2. 
,  Irettesættelse,  Rivaf: 
-des  [-de:s]  n.   Mark- 


[-hQa:Dl]  m.  (fys.)  Anslagshastighed.  -legur  [-le:qoQ]  a.  seende  ud  til 
Regn  (^  tirkomulegur). 

á  kosinn  (au:ko  sin]  a.  se  akjosa.  -kostafiskur  [-kosdafis  goo]  m.  i 
Forb.  som :  það  er  J.  að  hafa  hann  á  beimili,  det  er  en  blandet  Fornojelse 
at  have  ham  i  Hjemmet  (Am.,  Rang.). 

akport  [a:kpoot)  n.  Indkorselsport. 

akra  log  [aigralo:.;,  a:kra-l  npl.  agrarisk  Lov  (lex  agraria).  -merki 
[-mED'iji]  npl.  Agerskel.  -nes  [-nE:sJ  n.  npr.  Handelsplads  ved  Faxaflói. 
ogs.  kaldt  Skipaskagt  el.  Skagi,  -skifti  [-sQlf'dlJ  npl.  Uddeling  af  Ager- 
land. 

akreka  Ia:grega,  aikre'kal  f.   Hesteskovl  (Andv.  I.  146). 

Akrnesingur  (-s,  -ar)  (a:grnesii)goQ,  atkr-J  m.  Mand  fra  Akranes. 

ak  spikaOur  (a:ksbl  gaöOQ, -sblkaöoQl  a.  smækfed:  vjev  —  rekum  ak- 
spikad  auðnustóð  \  i'nn  fyrir  þeirra  hjúskapsdyr  (Lögr.  '15.  159).  -stígur 
[-sdiqool  m.  Korevej.  -stóU  l-sdo"dXl  m.  Korestol,  Rullestol. 

akstur  (-urs)  [ax  sdøgl  m.  Korsel. 

akstursferÖ  [ax  sdoosff r  (J|  f.   Koretur. 

akta  (a)  [ax  da]  vt.  tl>  (rannsaka)  undersøge.  —  t2.  (stunda)  syssel- 
sætte sig  med ;  {annast  um  e-ð)  bære  Omsorg  for  n-1,  sörge  for  n-t.  — 
t3.  (wVJa)  ære,  agte.  —  4.  (pop.)  {hafa  beyg  af)  bære  Respekt  for,  respek- 
tere: eg  vil  hann  kisu  akli  ei  par  (BTh.). 

aktamur  [a:kta  mo^]  a.  aagvant. 

aktaskrift  [a/ dasgrif  t]  f.  'Aktskrivning*  (foragteligt  om  Arbejde,  som 
man  soger  at  slippe  saa  billigt  fra  som  muligt,  jfr.  GF.  i  Skírn.  '13,  42  ff.). 

ak  taug  [a:ktöy<7]  f.  Tov,  Reb,  Sele,  —  pl.  aktaugar,  is.  Seleloj. 
•taumur  (-töymo\>]  m.  sædv.  pl.  aktaumar:  1.  Tov  hvorved  Roret  kan 
styres.  Styreline,  ^ukline:  sitja  i  aktaumum,  staa  ved  Roret;  vera  einn  i 
aktaumum,  være  ene  om  Sagen.  —  2.  Tov  fæstet  til  Raanokken  og  hvor- 
med Sejlene  kan  stilles  (jfr.  aka)  efter  Vinden,  Bras.  —  3.  (j  vagni) 
Koretomme,  -teinn  (-ttidv)  m.  Skinne,  -tygi  [-ti  ji]  npl.  Seletoj.  -tygja- 
smiAur  [-tijasmhOoo]  m.  Seletöjsfabrikant ;  (    ■    sðdíjsmiður)  Sadelmager. 

ákúfóttur  [au:ku  vo'hdøu]  a.  halvkugledannet. 

akur    (-urs,    -rar)    (a:goc,    a-MoQ]    m.    1.   {sáðlat 
overf.  om  en  frodig  Græsmark:  þetta  er  mikill  a. 

ákúra  (-u,  -ur)  [au:ku  ra]  f.  sædv.  i  pl.  ákúrur 
mæta  ákúrum,  blive  irettesat. 

akur  dái    [a:gordau:l,  a:kor-]    m.  kjålmgras. 

stykke  (SHolm  i  ÞThLfr.  III.  117).  -eyri  (-ti:rl)  f.  npr.  Købstad  paa  Nord- 
landet, -eyringur  (-s,  -ar)  [-ei:rÍijgovi]  m.  Indbygger  af /^/rurecr/.  -erturog 
f-ertir  [-ey  dog,  -to  diol  fpl.  ^  gráertur  (pisum  arvense).  -geröi  (-ijeröi] 
n.  omhegnet  Stykke  Ager,  Lokke,  Vænge,  -ha  (-o-(h)au:]  f.  Ævred,  (jydsk) 
Ho.  -hæna  [-th)ai:na]  f.  (zool.)  Agerhöne  (perdix).  -hæns  [-(h)ains]  npl. 
(zool.)  Agerhons  (perdix).  -yrki  (-ja,  -jar)  (-r-ioiji)  m.  Agerdyrker. 

akuryrkja  (j:gúrlo(|a,  a:kor-l  i.  Agerdyrkning,  Avlsbrug. 

akuryrkju  áhald  [a:gørlui;oau:haIt,  a:kor-]  n.  Agerdyrkningsredskab. 
-fræÖi  [-frai:«)!]  f.  indec.  og  npt.  Agerdyrkningslære.  -fræöingur  [-frai:ð- 
iijgø^)]  m.  agerbrugskyndig.  Agronom,  -land  [-Ian' ti  n.  Agerbrugsland. 
-maÖur  (-ma:öool  m.  Agerdyrker. 

akur  kål  [a:goQkau:/,  a:koo-]  n.  (bet.)  Agcrkaal  (brassica  campestris) 
-kálsfræ  [-kaulsfrai:]  n.  Agerkaalsfro  (saakaldt  Kornfrø  benyttet  som 
Fuglefoder),  t-kvisl  [-kvis  X}  f.  ---  mykikvisl.  -land  [-r-lan  l|  n., 
-lendi  ("len  dl]  n.  Agerland.  t*tnafiur  [-ma:ðoQ]  m.  Agerarbejder,  -mål 
[-mau:/]  n.  en  Agers  Flademaal:  spec:  Agermaal  (norsk  =  2650  el.  2744 
danske  Q  Alen)  (LFR.  XIV.  230).  -mustarfiur  [-mvsdaröoe)  m.  Ager- 
sennep. -mustarÖsfræ  (-mvs  darþsfrai:]  n.  Frø  af  Agersennep,  (saa- 
kaldet)  Kornfro.  -níðsla  j-nið  sla)  f.  Rovdrift  (paa  Marker),  -rauf  [aigo- 
rðV::',  a:ko-]  f.  Ag^rfure.  -rein  [-rEÍ:n]  f.  Agerren.  f-rSfur  (-s)  [-ri:vool 
m.  Harve. 

Akursborg  [a:gocsbor-k,  a:koQS-]  f.  npr.  1.  Acre  i  Syrien.  —  2.  Åker- 
hus  Fæstning  Í  Kristiania. 

akur  skurCarmaOur  [a:go(>sgYrOarma:SoQ,  a:koQ-)  m.  Høstmand. 
-skurOur  [-sgvr  ooyl  m.  Host.  -starf  [-sdarf]  n.  Markarbejde,  -súra 
[-su:ra]  f.  --  vallarsiira,  Syrcskræppe,  Vildsyre  (rinnex  acetosa).  -sæði 
[•S3Í:0l]  n.  ~  sådkom,  Udsæd. 

ákúrur  (au:kuTOo]  pl-  af  ákúra. 

akur  verð  [a:gorver-^,  a:kor-l  n.  en  Agers  (Marks)  Værdi,  Prisen  for 
en  Ager.  -verk  (-vco  k]  n.,  -vinna  (-vln:al  f.  Markarbejde.  -vörÖur 
(-vdrOøol  m.  Agervogtcr,  Markvogter. 

i  kvaröa  (a)  (au:kvarDa)  vt.  bestemme:  å.  dag,  beramme  en  Dag. 
-kvaröan    [-kvarðan]   f.  ákvörfiun.    -kveCa  (-kvE  &a]  vt.   bestemme, 

afgöre,  fastsætte;  pp.  ákveðinn,  bestemt,  fastsat;  ákveðni  greinirinn,  den 
(det)  bestemte  Artikel  (Kendeord);  jeg  er  å.  i  þvi,  jeg  er  fast  bestemt  der- 
paa;  ef  vjel  skipsins  hefur  minna  en  250  ákveðin  hestöfl,  er  Skibets  Ma- 
skine af  under  250  Hestes  Kraft  indiceret  (Stj.  '11.  A.  172).  -kveðja 
[-kveOja]  vt.  -^  ákvefia. 

akvegur  [a:gvEqo(>,  a:k-]  m.  Korevej. 

ákvæÖa  laus  (au:kvaiÐalöy:sl  a.  1.  {ålagahus)  fri  for  Forbandelser  cl. 
Trolddom.  —  2,  {an  fyrirmæla)  hvorom  ingen  Bestemmelser  findes:  það 
er  alveg  å-t  um  það  Í  Íslenskum  Iðgum  (]Ó1.).  -skáld  [-sgaul  t]  n.  Digter, 
hvis  Vers  har  en  overnaturlig  Virkning  (   -  kraftaskáld). 

á  kvæði  (au:kvai  öl]  n.  1.  (fyrirmæli)  Bestemmelse.  —  2.  (is.  i  pl.)  ^ 
ålog,  Forbandelse,  magiske  Forbandelser,  Trolddom.  -kvæÖinn  [-kvai  om] 
a.  i  Besiddelse  af  overnaturlige  digteriske  Ævner,  jfr.  ákvæðaskáld. 

ákvæÖis  gjald  [au:kvaiOisrjat  t]  n.  pligtig  Terminsydelse,  bestemt  Vdelse. 
-greiCsIa  (-greiö  sla]  f.  forudbestemt  Betaling,  jfr.  á/fi/æðfs^/aW.  ° -kenn- 
ing [-fií:n:ÍQkl  f.  Determinisme.   ^  -kenningarmaöur  [-f,tn  irjgarmaröoö]  m. 


ákvæSisstaBur 


26 


aldimmur 


Deíerminist.  -staður  [-i-sdaiöog]  m.  Bestemmelsessted,  -teigur  [-Is-tEÍ;q- 
oel  m.  afdelt  Markstykke,  som  er  bestemt  til  at  slaas  af  en  Mand  om 
Dagen,  -timi  (-ti:mll  m.  Normaltid,  -verð  l-vEra]  n.  paalydende  Belob: 
a.  gjalda  þessara,  disse  Afgifters  Ansættelsessum ;  meB  åkvæBisivrBi,  al- 
pari,  -verk  i-vEQ"kl  n.  1.  (verk,  sem  vinna  skal  a  tilteknum  tima)  Arbejde 
der  skal  udfores  i  Lobet  af  en  vis  Tid,  bestemt  Arbejde :  þá  er  eigi  gåtu 
lokiB  åkvæSisverki  sinti  (Br]Þf.  242).  —  2.  (umsamið  verk  fyrir  ákveðna 
borgun)  Akkordarbejde,   -vinna  [-vln:a]  f.  =-  ákvæðisverk  2. 

á  kvörðun  (-ar,  -kvarðanir)  (auikvörðon,  -kvarðanlol  í.  I.  (>aa  að 
ákueða  um  e-ð)  Bestemmelse.  —  2.  (úrskurður,  t.  d.  yfín'alds)  Dekret.  — 
3.  {grundvalhrregla)  Grundsætning,  -kvörðunarpósthús  [-kvöröonao- 
po'^st(h)us,  -po"sdusl  n.  Bestemmelsesposthus.  I.  -kæra  [-^aira]  f.  An- 
klage, Beskyldning;  bera  ákæru  á  e-n,  anklage  en,  fremfore  en  Beskyld- 
ning imod  en.  2.  -kæra  [-l)ai  ra]  vt.  1.  i.  e-n,  anklage  en.  —  2.  á.  e-B, 
paatale  n-t.  -kærandi  l-^airandl]  m.,  t-kærari  [-^ai-rarl]  m.,  -kæru- 
maður  |-f,airoma:Dool  m.  Anklager,  -köllun  |-ködlon!  f.  Anraabelse. 
-kost  l-kðstl  npl.  se  ákast.  -köstun  (-ar,  -kastanir)  [-kosdon,  -kasd- 
anlg]  f.  Paakastning. 

al-   |a:/,  a/|  som  Præfiks,  helt,  ganske,  aldeles,  [uldkommen. 
°ál  (-s)  [au:/]  n.  Aluminium  (Jsjs.). 

ala  (el,  ölum;  61,  ólum;  æli,  pp.  alinn,  pi.  aldir,  dat.  Uldum)  la:la; 
e:/,  ö:lÐm;  o":/,  o":lom;  ai:ll;  a:lln,  al  dio,  ol  dom]  I.  vt.  1.  a.  (fæBa) 
fode,  bringe  til  Verden:  a.  barn,  fode  et  Barn,  barsle;  aldir  og  åbornir, 
fodte  og  ufodte ;  ofte  poet.  i  Bet.:  Nutid  og  Fremtid.  —  tb.  (geta)  avle: 
a.  bSrn  m'B  konu  sinni,  faa  Börn  med  sin  Kone.  —  2.  (næra  á  mat) 
fodre;  (um  dyr)  spec.  om  Dyr:  kraftfodrc,  staldfodre,  opfede:  a.  á  mjolk, 
dægge;  a.  hest  einn  retur,  fodre  (is.  staldfodre)  en  Hest  en  Vinter; 
alinn  hestur  (  -  eldishestur)  staldfodret  Hest  (mods.  útigangshestur).  — 
3.  a.  ijpp  (=  fóstra)  opfostre,  opdrage  (om  Mennesker):  a.  upp  dreng, 
opfostre  en  Dreng,  opdrage  en  Dreng;  (um  dyr)  opdrætte  (om  Dyr),  lægge 
til ;  a.  upp  hest,  opdrætte  en  Hest ;  alast  upp,  blive  opdraget,  vokse 
op ;  vel  (illa)  upp  alinn,  godt  (daarlig)  opdraget ;  a.  undan  hesti,  opdrætte 
Fol  der  er  faldne  efter  en  bestemt  Hest.  -  II.  vi.  a.  á  e-u,  stadig 
minde  om  n-t,  stadig  holde  n-t  vedlige:  ef  haldiB  er  åfram  aB  a.  á 
úlfúðinni,  hvis  man  bliver  ved  at  nære  Fjendskabet;  slúlkan  ål  á  spurn- 
ingunum  (blev  stadig  ved  at  spörge),  en  Solueig  varBist  (NK.  '11,  250); 
jeg  skal  a.  á  piltinum,  jeg  skal  opmuntre  Fyren.  —  III.  i  forsk,  overf. 
Bet.:  a.  aWiir  sinn,  tilbringe  sit  Liv,  henleve;  a.  manninn,  tilbringe  sin 
Tid;  a.  harm  {sut  osfr.)  i  brjósti  sinu,  bære  Sorg  (Savn  osv.)  i, Brystet; 
a.  e-B  meB  s/er,  tænke  meget  over  n-t,  lade  n-t  vokse  i  sin  Tanke;  a.  e-B 
upp  i  e-m:  faa  n-t  til  at  udvikles  hos  en,  ved  at  vænne  en  til  n-I,  navnl. 
udvikle  en  Last  hos  en,  ved  stadig  at  vise  Overbærenhed;  hun  ål  upp  i 
honum  stråkskapinn,  hun  ligefrem  opmuntrede  hans  Tilböjelighed  til  uar- 
tige Streger;  a.  áhuga,  nære  Interesse;  a.  kierkar  áhuga  um  aB  alþýBa 
hlýði  sér  (Odds.  2,  2,  241);  a.  önn  fyrir  e-m,  forsörge  en. 

1.  ala  |au:la]  a.  indec.  1.  (  -  álfalegur)  fjantet.  -  2.  (um  h^'ssu)  par- 
relysten  (om  en  Hoppe)  (Vf.). 

2.  ala  (a)  lau:lal  vi.  (jfr.  ål,  ål)  spire:  karlöflumar  ,í.  (Skaft.). 

ala  bast  (-s)  |a:labastl  n.,  -bastur  (-urs)  1-bas  dool  m.  (n.?)  Alabast. 

Ala  borg  |au;labor  k|  f.  npr.  Aalborg,  -feiti  |-f£Í:dl,  -fEÍ:tll  f.  Aalefedt. 
-fiski  [-flsijU  n.  Aalefiskeri. 

á  lag  lau:lail  n.  1.  i  det  hele  hvad  der  lægges  paa  el.  til  n-t:  (kaup- 
bælir)  Tilgift ;  (uiBbót)  Tillæg.  -  2.  (spec.)  (á  /örB,  kirk/u)  Aabod  (paa  en 
Gaard  el.  Kirke)  (jfr.  littekt).  -  3.  (framfærsla  verBs  á  varningi)  Avance, 
Udbytte.  -  4.  (frosid  snjålag)  frossen  Sne,  som  bedækker  Jorden,  Sne- 
skorpe (ASkaft.).  -  5.  Grund,  Bund;  reitirnir  eru  náttúrlega  öBruvisi  lilir 
en  álagiB  (grunnurinn)  I.  d.  svarlir  á  gulu  (ÓDavSk.  310).  —  6.  pi.  ålSg; 
i  álögum,  i  Nodsfald  ---  i  viBlögum,  jfr.  liggja  å.  —  7.  spec.  pi.  åWg, 
Fortryllelse,  forhekset  Tilstand :  kóngsdóttir  i  álögum,  en  fortryllet  Konge- 
datter. -  8.  is.  i  pi.  (=  rangarhöld,  áfellur)  del  overste  af  Krumholterne 
i  et  Skib  (BH.),  -laga  (-lögu,  -lögur)  |-la  qa,  -lo  qo{o))  f.  I.  (skattur) 
Bebyrdelse.  Byrde,  trykkende  Paalæg,  Skat,  Afgift.  -  2.  (ålog)  For- 
hekselse, Fortryllelse,  -lagalaus  [-laqalöy:sl  a-  (egl.  uden  Fortryllelse, 
jfr.  álög,  deraf :)  fejlfri :  en  kóngurinn  i  Stapa  itti  s/er  fjaðraham,  sem 
var  ilagalaus  dvergasmiB  (GFrUbl.  43). 

ala  garöur  |au:lagar  öoo]  m.,  -gildra  [-gildra]  t.  Aalegaard. 

á  lagning  |au;lagnii)kl  f.  1.  (þaB  ad  leggja  å  hest)  Opsadlen,  Sadling. 
-  2.  (i.  skatta)  Paalæg,  Skattepaalæg.  -  3.  (a.  egg/árna)  Slibning,  Hvæs- 
sen af  skærende  Redskaber  paa  en  Slibesten,  -lagstorfa  j-lazstor  va]  f. 
Græstorv,  som  lægges  som   Underlag  lige  under  Klovsadelens  Sider. 

ala  háfur  (au:lahau:voo]  m.,  -hylki  [-hl/,  (jl,  -hil  Ijl]  n.  Aaleruse,  Aaleglib. 
-kelda  [-^eI  daj  f.  Mose  el.  Sump,  hvor  der  er  Aal.  -kista  [-%Isda)  f. 
Aalekisle.  -móöir  [-mo»:Dlnl  f.  (zool.)  Aalekvabbe  (zoarces  viviparus). 

álandsvindur  |au;lansvlndoo]   m.   Paalandsvind. 

á  lappalegur  og  álapalegur  |au:lahbalE:qce)  a.  kejtet,  klodset. 
-lappaskapur  [-lahbasga:boo,  -sga:poo|  m.  Kejtethed,  Klodsethed.  -lappi 
(-lahbll  m.:  (au!,-)  Dosmer;  (klunni)  Klodrian,  Klodsmajor;  (álappalegur 
maBur)  Person  som  er  kejtet  og  kluntet  i  sin  Optræden. 

álaroð  [au:laroa]   n.  Aaleskind. 

álarvaður  [au:larva:ðoDj  m.  (ál  -.  ål)  Læderslrimmel  (brugt  som 
vaður):  meB  aB  viB  hafa  ålarvaBi  (hver  einstakur  vaBur  er  ristur  ur  heilli 
nautshuB  hjerumbil  3  þumlúnga  hrciBur  og  13  faBma  Ijngur)  (BJLVs.  45). 

á  las  [au:la  si  n.  Dadel:  verBa  fyrir  álasi  (út)  af  e-u,  blive  Genstand  for 
Dadel,  blive  dadlet  paa  Grund  af  n-l.  -lasa  (a)  [-la  sa]  vt.  med  dat 
dadle,  irettesætte,  bebrejde,  -lasan  [-la  san]  f.  =  álösun.  -lasandi  (-a, 
-endur)  [-lasandi,  -Endoo]  m.  Dadler,  Kritiker. 


ala  stingur  [au:lasdii)  gOQ]  m.,  -stöng  [-sdöyi)  k]  f.  Aalestang. 
álát  lau;lau  t|  n.  Mæík  el.  desl.,   som  hældes  ud  over  Grod,  |fr.  útálát. 
álatjörn   [au:latibd  v,   -tjordv]  f.  Aaledam. 

al  auin  |a:löyD;i|  f.  1.  (gjöreyBing)  fuldkommen  Ødelæggelse.  —  2. 
(fullkomin   auBn)    fuldstændigt   Øde  (navnlig  om  en  fuldstændig  ode  Egn). 

—  3.  (þaB  aB  Vera  snjålaus  eða  islaus)  fuldstændig  Frihed  for  Sne  og  Is, 
is.  om  ]orden,  men  ogs.  om  en  So  el.  desl.  som  er  bleven  fri  for  Isen. 
-auður  [-öyðoo]  a.  I.  (alveg  óbygBur)  fuldstændig  ode;  (alveg  tårnur) 
fuldstændig  tom ;  mennesketom :  bærinn  er  a.  af  fåiki;  —  (alveg  gråBrar- 
laus)  fuldstændig  gold,  helt  ode.  —  2.  (alveg  laus  viB  snjå  eBa  is)  fuld- 
stændig snefri,  isfri;  jörBin  er  alauB,  Jorden  er  helt  snefri;  åin  er  alauB, 
Floden  er  helt  isfri. 

ala  varpa  [au:lavae  ba]  f.  Aalevod.  -veiöi  [-veÍ;Si]  f.  Aalefangst.  -virki 
[vlQ  fjl]  n.  -~  álagarður. 

albata  [al  ba  da,  -ba  ta]  a.  indec.  fuldstændig  helbredet.  -meBal 
[-mE:Da/)  n.  Universalmedicin  (BH.). 

1.  al  bati  [alba  dl,  -ba  ti]  m.  fuldkommen  Helbredelse;  (um  veBriB) 
fuldstændigt  Omslag  til  det  bedre  (om  Vejret).  2.  -bati  [-ba  dl,  -batl]  a. 
--  albata.  -batna  [-bahdna]  vi.  e-m  alhatnar,  en  kommer  sig  ganske: 
(om  Aarstiden)  blive  helt  mild,  forandre  sig  fuldstændig  til  det  bedre: 
stundum  alhatnar  fyrir  sumarmål  (PQ\D.  66).  -beinn  [-btidv]  a.  1.  (þráB- 
beinn)  ganske  lige,  matematisk  lige.  —  2.  (mjög  gestrisinn)  meget  gæstfri 
(BH.),  -ber  [-bEr]  a.  1.  (allsnakinn,  allsber)  splitlernogen.  -  2.  (alveg 
auBsær)   ganske   tydelig,    -byggia    [-blij  a]   vt.    (jfr.   bygg/a)   1.   bygge  helt. 

—  2.  bebygge  helt ;  —  pp.  albygBur,  ')  helt  bygget ;  ")  fuldt  bebygget ; 
fuldstændig  koloniseret,  -bindindi  [-bindlndl]  n.  Totalafholdenhed. 
-bindindismaður  [-bIndlndisma:5oo]  m.  Totalist.  -bitinn  (-bl  dm, 
-bl  tin)  a.  skambidt  overalt,  -bjartur  [-bjagdoQ]  a.  meget  lys,  ganske 
klar;  a.  dagur,  höjlys  Dag.  -blår  [-blau  r]  a.  helt  blaa,  blaa  overalt. 
-blinda  [-bllnda]  vt.  berove  Synet  fuldstændig,  -blindur  [-bllndoe]  a. 
helt  blind,  starblind,  -blóðugur  [-blo"ðoqoel  a.  blodig  over  det  hele. 
-blömgaður  [-blcmgaSnn,  -blo'-rig-]  a.  som  staar  i  fuldt  Flor. 

albogi   [al  boi  jl]  m.         ol(n)bogi. 

al  borga  (al  borga]  vt.  betale  fuldt  ud.  -brenna  [-brEn  a]  vt.  og  vi.  1.  vt. 
brænde,  opbrænde  fuldstændig  ;  —  2.  vi.  nedbrænde,  opbrænde  fuldstændig, 
udbrænde,    -brynjaður    [-brlnjaðoo]    a.    helt    bepansret,    i  fuld   Rustning; 

—  overf.  iset  overalt,  -brjöta  (brjo"  da,  -brjo'  ta]  vt.  bryde,  knuse,  knæk- 
ke fuldstændig;  pp.  albrolinn,  ganske  i  Stykker,  sonderbrudt.  -bróðir 
[-bro"  ðle]  m.  Helbroder,  kodelig  Broder,  -búa  [-bu  a)  vt.  udruste  fuld- 
stændig; pp.  albiiinn,  fuldstændig  udrustet,  fuldkommen  færdig,  rede, 
parat,  klar:  a.  e-s  el.  aB  gera  e-B,  fuldstændig  rede  til  n-t  el.  til  at  göre 
n-t;  albúinn  til  orustu,  klar  til  Kamp.  -bættur  [-baihdoo]  a.  jfr.  bæta. 
1.  a.  (alveg  heill  heiisu)  fuldstændig  helbredet.  —  b.  fuldstændig  er- 
stattet; a.  skaBi,  missir.  -  2.  (um  föt)  lappet  overalt  (om  Klæder). 

alda  (öldu,  öldur)  [al  da,  ÖI  do(o)l  f.  1.  (bylg/a)  Bolge.  -  2.  (öldu- 
gangur)  Bolgegang:  þaB  er  talsverB  a..  Soen  er  urolig;  i  overf.  Bet.:  þaB 
er  auBs/eB,  hvaBan  sú  a.  er  runnin,  det  er  let  at  se,  hvorfra  det  stammer. 

—  3.  (å/afna  á  landi)  (bolgeformet)  Sandbanke,  Bakke,  Banke;  'öldu- 
geimur.  Hav  (M].  III.  179);  •ölduhreinn,  'ölduiór  (SBr.),  'ölduljón  (IHM. 
164),  'ðlduskiB  (GEin.  i   Eimr.   XIV.  214)  Skib. 

alda  brigði  [al  dabrlq  ðl,  -brig  Si]  npl.  Tidskel,  Tidehværv,  Epoke. 
*-faðir  [-fa;ðlol  m.  Aarhundredernes,  Tidernes  Fader,  Gud.  -glaumur 
[-glöy:moo]  m.  vild  Tummel:  i  einskonar  „aldaglaumi"  (Eimr.  IV.  219). 
•-hringur  |-hein  gooj  m.  Menneskers  Kreds:  ef  hann  finst  i  aldahring 
(BóluHj.  62).  -hvörf  [-ywör  i',  -kvöri']  npl.  Tidskel,  Tidehværv,  Epoke. 
'-kyn  (-l5l:n]  n.  Menneskeheden,  -langur  [-lauijgoo)  a.  aarhundredlang. 
-mót  [-mo";t]   npl.  Aarhundredeskifte. 

aldanskur  (al  dansgog]  a.  helt  dansk. 

aldaóðal  [al  dao";Da/]  n.  evig  Ejendom. 

aldar  [al-dao]  gen.  sg.  af  öld.  -andi  [-r-andl]  m 
Tidens  Aand.  -år  [-au;r]  n.  Aar  i  et  Aarhundrede:  ; 
Aarhundredets  17.  Aar.  -blær  [-blai;r]  m.,  -bragui 
Tidsalders  Aand  el.  Særkende,  Skik  og  Brug  i  en  vis  Ti 


Aarhundredets  el. 

Ú  er  17.  aldaráriB, 

[-bra;qoo]    m.  en 

d.  -far  [-e-fa:rl  n. 


tt.  (ras  viBburBanna)  Historie,  Begivenhedenes  Gang.  —  2.  =  aldarbrag- 
ur.  -hattur  [-(h)auhdoG]  m.  Tidsaand ;  overf.:  en  Tidsalders  Skildring: 
FjolmåB  må  vel  kalla  aldarhitt  fyrri  hluta  17.  aldar  (GVigf.  i  ]ÁPj.  I.  XI). 
-kvilli  [-kvldll]  m.  Modesygdom,  -lok  [-r-lo:kl  npl.  Aarhundredets  Slut- 
ning, -upphaf  |-Yhp(h)ai']  n.  Begyndelsen  af  et  (nyt)  Aarhundrede. 

alda  skifti  [aldasglfdl]  npl.  1.  =  aldamåt.  —  2.  þaB  geta  veriB  a.  aB 
þvi,  det  kan  være  forskelligt  i  forskellige  Aarhundreder,  jfr.  áraskifti. 
-skrår  [-sgrau;r]  fpl.  (sögutoflur)  synkronistiske  Tabeller.  *-sonur  [-so:n- 
oq]  m.  dodeligt  Menneske.  *-spell  [-sbsd  >.]  npl.  Aarhundreders  Skade. 

al  dauða  [al  döy  ða]  a.  indec.  1.  (útdauBur)  uddod :  verða  a.,  uddo. 
—  2.  (an  lifs)  uden  Liv:  kasta  fæB  á  efniB  og  hugsa  sér  þaB  ilt  og  a. 
(ÁBjH.  210).  1.  -dauöi  [-döyðl]  m.  fuldstændig  Dod,  Ophor  af  alt  Liv. 
2.  -dauðí  [-döy  Ol]  a.  indec.        aldauða. 


alda 


inde 
na  [al  davlii  k 


garr 


el  Ve 


ma]   f.  fortrolig  Veninde,   Perleven 

fortrolig  Ven.    -ævi   [-ai:vl]  f.  i  i 

),  meget  længe,  -öðli  [-öðll]  dat.. 


ide.  -vinur 


langalengi,  i  lang(e)  Tid(er),  meget  længe,  -öðli  [-öðll]  dat.,  kun  i  Forb.: 
fra  a.,  fra  Arilds  Tid. 

1.  al  deyða  (al  dei  ða]  f.  fuldstændig  Livloshed:  andleg  a.,  aandelig 
Livloshed,  Mangel  paa  Interesser.  2.  -deyða  [-dEÍSa]  vt.  fuldstændig  be- 
rove Livet.  1.  -deyfa  [-dtiva]  f.  1.  (hreyfingarleysi)  Inerti,  Mangel  paa 
Bevægelse.  —  2.  (aBgerBaleysi)  fuldstændig  Ørkesloshed,  Inerti.  2.  -deyfa 
[-deiva]  vt.  bedove  fuldstændig,  -deilis  (-dEÍlls]  adv.  1.  ^^  alveg.  - 
2.  som  interj.  ja  saa  !   -dimmur   [-dlmoo]   a.  helt  mork,  bælmork. 


aldin  27_ 

aldin   (-ins,  pi.  ds.)  [al  din\   n.   Frugt. 

-aldinamauk  [al  dlnamöY:k]  n.  (f.  Af.)  Syltetöj. 

aldin  berandi  (al  dlnbf:randl|  a.  frugtbringende,  -bora  (-bo:ral  f. 
aldinbori.  -borg  [-bor  k]  f.  npr.  Oldenborg,  -bori  (-bo:rl|  m.  Oldenborre. 
-bær  [-bai:r]  a.  frugtbærende.  '-frjor  [-frio":r]  a.  rig  paa  Fiugter,  givtig. 
-garðarækt  [-garoarai/,  i]  f.  Havedyrlining.  -garðshnífur  (-garþshvi:v- 
oq]  m.  Havekniv.  -garður  |-gar  öoyl  ""■  Frugthave,  Have.  -grein 
[-grein]  f.  frugtbærende  Gren.  '-gróði  [-gro":ðll  m.  Frugtavl,  "-gull 
[-gVd/.]  n.  gylden  Frugt. 

aldini  (-is,  pi.  ds.)  [at  dini]  n.         aldin. 

aldin  kjöt  [al  dln^öitj  n.  Frugtkod.  -laus  [-loy  s]  a.  uden  Frugt,  ufrugt- 
bar, -leggur  í-Ieg:oe)  m.  (bot.)  Frugtstilk.  -lögur  |-lö:qoel  m.  Frugtsaft, 
-mangari  [-mauijgarl)  m.   Frugthandler. 

aldinn  [al  din]  a.  (is.*)  gammel,  alderstegen. 

•aldin  ros  (al  dlnrcisl  f.  Blomst,  -rot  [-ro-  :tl  f.  spiselig  Rodfrugt, 
spiselig  Rod.  -.«:afi  [-sa:vl)  m.  Frugtsaft,  -sali  (-sa:Il|  m.  Frugthandler. 
-selja  [-scl  ja]  f.  Frugtkone.  Frugthandlerske.  -settur  [-SEhdoo]  a.  besat 
med  Frugter,  -skellir  (-sijEd  IIq)  m.  (bot.)  Springbalsamin  (impatiens  noli 
tangere),  -stæði  |-sdai:öll  n.  (bot.)  Frugtbund  (carpophorum).  -trje  (-trjt:) 
n.  Frugttræ.  - -trjona  [-trio":na|  f.  (bot.)  Næb  el.  Frugtnæb  (roslrum). 
-varp  [-vaQp]  n.  (bol.)  Frugtfældning.  ^ -verpur  [-veo  boyl  a.  (bot.)  som 
fælder  moden  Frugt,  -viður  (-vl:öoy)  m.  Frugttræ;  coll.  Frugttræer. 
-vin  [-vi:nl  n.  Frugtvin,  -visir  (-vi:slo)  m.  umoden  Frugt,  -vokvi 
[-vð:gvt,  -vö:kvll  m.  Frugtsaft,  -þrúga  |-þru:(q)a)  f.  Frugtperse. 

al  dyra  [al  di  ra]  f.  (metr.)  ogs.  kaldet  albenda,  en  særlig  Art  sljettw 
bönd  (s.  d.  O.)  med  forsk.  Variationer;  den  almindeligste  Form  er  følgende: 
Kvæða  ræda  færist  fjær,  \  fundur  Þundar  bre\'t{st,  i  hæSa  gæSa  bxrist 
blær,  I  blundur  stundar  veitist  (Árni  BöOv.  Gjúkungar.  1.  81  cit.  af  HSig. 
HO.  nr.  110;  andre  Arter  af  aldýra,  se  sst.  nr.  437-448.).  -dyrulegur 
l-diroleiqoQJ  a.  (metr.)  lignende  aldýra  (HSig.  14.).  -djefli  (-is)  [-djibll] 
n.  coll.  alle  Djævle,  Helvede,  -dofinn  [-do  vin)  a.  foteslos  over  del  hele. 
'-dómari  [-do*  man]  m.  det  heles  Dommer,  Universaldommer,  Gud. 

aldraöur  (öldruD,  aldrað)  [al  draOøQ,  ol  dro<?,  al  dra^]  a.  aldrende, 
alderstegen,  til  Aars. 

'aldregi  [al  drei  jij  adv.,  aldrei  [al  drei  1  adv.  1.  aldrig:  a.  hamar, 
aldrig  mere;  það  er  þó  a.,  að  gluggmn  sje  fokinn  tir.  Vinduet  er  dog 
vel  ikke  blæst  bort.  —  2.  i  forsk.  Forb.:  það  er  nu  a.  hrúga!  sikken 
en  Dynge!;  þvi  þó  aldrei  (selv  om  ikke)  lambid  væri  sett  j  vetur,  þá 
munar  það  miklum  hagnadi,  að  láta  það  /i fa  sumaríð  yfir  þegar  það  kostar 
ekkert  (]SVb.  73);  —  nii  er  það  þó  hægt  að  s/'á,  að  skinnavaran  getur 
á  /sfandi  uerið  ein  hin  bezta  rarningsfegund,  þó  a.  nema  viB  (selv  om  vi 
kun)  seldum  hrå  skinn  OSVb.  73). 

aldrepa  [al  dre  ba,  -drt  paj  vt.  dræbe  fuldstændig. 

•aldrænn  [aldraidvl  a.         aldraöur. 

aldubbaður  [al  dvb  aOo(>l  a.  opstadset. 

aldur  (-urs.  -rar)  (al  doo,  al  drao}  m.  I.  (hluti  æfiskeiðs,  áratala)  om 
et  bestemt  Tidsrum,  særlig  bestemmende  hvor  længe  en  har  levet,  Alder: 
eftir  aldri,  efter  Alder ;  af  sin  Alder :  Ajnn  er  m/og  stor  eftir  aldri;  —  i  unga 
aldri,  i  sin  Ungdom,  i  Ungdommen,  ung;  á  bestå  (el.  Ijettasta)  aldri,  i  sin 
bedste  Alder,  i  sin  kraftigste  Alder;  á  efra  aldri,  hnigtnn  að  aldri,  til  Aars, 
til  Alders;  á  þrítugs  aldri,  i  Tyverne:  a  gamals  aldri,  paa  sine  gamle 
Dage;  ffTi'r  aldur  fram,  for  tidligt:  —  2.  (lifdagar)  Liv:  ala  a.  sinn,  til- 
bringe sit  Liv;  a//jn  minn  a.,  hele  min  Tid.  hele  mit  Liv.  -  3,  (elli)  Alder- 
dom: vera  vid  a.,  være  aldrende;  vera  aldri  farinn  (orpinn)  være  bedaget; 
með  aldri,  til  Aars;  sexlugur,  med  aldri  (ÓDavÞul.  272).  —  4.  i  Udlr.  som 
bet.  et  længere  Tidsrum:  um  langan  a.,  længe,  en  Tid  lang;  allan  a.,  altid; 
um  a.,  um  a.  og  æfi,  for  evige  Tider,  til  evig  Tid,  bestandig,  stedse; 
hvar  um  a.?  hvor  nogen  Sinde?  -dagar  [•r-da:qaQ]  mpl.  *1.  (eilifð)  Evig- 
hed; um  aldurdaga,  evigt.  —  2.  {æfi)  Liv;  alla  hans  aldurdaga,  hele  hans 
Liv.  -hniginn  [-^i-hvi:iln)  a.  alderstegen,  t-lag  [-r-la:«/]  n.  1.  (daudi) 
Endeligt,  Dod.  ~  2.  (áskðpud  lifsk/ör)  bestemt  Skæbne,  t-lok  [-lo:k|  npl. 
Ded.  '-nari  [•na:rl]  m.  Ild. 

aldurs  år  [al  doosauir]  n.  Aar  (Alders-):  á  þrítugasta  aldursári,  i  hans 
(hendes)  tredivte  Aar.  -forseti  [-fo(>  sfdl,  -sctl)  m.  Aldersformand,  -hår 
[-(h)au  r]  a.  gammel,  '-lag  [-la:v|  n.  Dod:  verda  e-m  ad  aldurslagi, 
blive  ens  Dod;  það  kann  mein  i^erda  mér  ad  aldurslagi  (ÓDavÞul  81). 
-levfi  (-lEÍ:vil  n.  Aldersbevilling. 

'aldurslit  [al  do(>sll:tl  npl.  Dod. 

aldurs  munur  (al  doQsmV:no^|  m.  Aldersforskel,  -rek  [-rcik]  n.  Alder: 
i  sama  aldursreki,  i  samme  Alder,  omtrent  jævnaldrende,  -rjettur 
(-rjehdoQl  m.  Anciennitet,  Aldersret.  -röö  \-Tö:d\  í.  Anciennitet,  Alders- 
folge:  fara  fra  eftir  a.,  afgaa  efter  Anciennitet,  -skeiö  (-(í-sr(ei:J)  n. 
Alderstrin,  -smár  [-smau:r|  a.  ung.  -takmark  (-os-taigmapk,  -ta:k-|  n. 
Aldersgrænse,  '-tamur  [-taimool  a.i  a.  f\nrir  vopni  vifs  hann  do  (GTh.  '95, 
250-51)  (Reminiscens  fra  Atlakviöa  42,  hvor  Ordet  vistnok  betyder  -dod-, 
hvis  det  da  ikke  er  en  Fejlskrift  for  „aldurscjmr"',  jfr.  GV.). 

'aldur  tili  [al  do(iti:li)  m.,  *-t)ón  (-tjo'in)  n.,  '-tregi  [-lrfi:il)  m. 
Dod.  '-töf  \-tdM]  f.  Livsbane.  Liv.  '-þrá  [-þrau:]  í.  livsvarig  Længsel, 

1.  aldæla  [al  dai  la|  f.  hver  Mands  Sag.  ogs.  om  en  Person,  som  ud- 
forer n-t,  der  ikke  er  hver  Mands  Sag:  þad  er  ekki  a.,  sem  fer  i  draughóla 
i  þoku  (Sch.).  2.  -dæla  (-dai  la)  a.  indec.  og  adv.  1.  (þægilegur  i  um- 
gengni)  omgængelig,  let  al  komme  til  Rette  med:  a.  i  sambud,  a.  Í  lund. 
—  2.  (audveldur)  let,  uden  Vanskelighed;  (sem  er  huers  manns  vtdfang) 
som  er  hver  Mands  Sag.  —  3.  som  adv.:  ekki  er  nti  a.,  det  gaar  ikke 
ganske  naturligt  lil,  der  er  n-t  (mystisk  el.  overnaturligt)  paa  Færde;  e-m 
þykir  ekki  a.,    en  (synes  det  gaar  ikke  helt  naturligt  til  og)  bliver  uhygge- 


álfasaga 

lig  til  Mode;  Sigurdi  þótn  ekki  aldæla  (blev  n-t  uhyggelig  til  Mode)  er 
hann  s/er  Þorstein  rísa  upp  (JThMk.  45).  -dæli  [-dai  li]  a.  aldæla. 
"-dæmir  (-is)  [-dai  mlo]  m.  aldómari.  -döggva  [-dögva]  vt.  over- 
dugge,  —  pp.  aldoggvadur,  helt  bedugget.  '-eÖli  [a:leðlll  n.  hele  Naturen. 
-efli  (-is)  [-tbll]  n.:  af  a.,  af  alle  Kræfter,  -  gen.  aleflis  som  adv.  og 
förste  Sammensætningsled:  a,  kjaftshögg,  et  Ørefigen  af  alle  Kræfter, 
vældigt  Ørefigen,  -efling  (-ebliijk)  f.  Styrkelse  i  alle  Henseender. 

á  lega  [au:l6  qa]  f.  Liggen  ovenpaa.  -legging  [-letj  iijk]  f.  (álagning) 
Læggen  paa  el.  ovenpaa  n-t:  .i.  refsingar,  Tildeleise  af  Straf,  -leggja 
[-1e()  a)  vt.  -  leggi'a  S,  bebyrde,  tildele.  —  (Ordspr.)  så  á  frjálst,  sem  á- 
leggur  (G].),  den  har  frie  Hænder,  som  selv  bestemmer,  -legsa  [-Uxsa] 
a.  indec.  smudsig  (Vf.). 

1.  al  eyOa  [a:ttí  ða]  f.  Ørken,  Udorken.  2.  -eyða  [-£Í  Da)  a.  fuldstændig 
ode.  3.  -eyÖa  [-ti  öa]  vt.  odelægge  fuldstændig,  lægge  fuldstændig  ode. 
-eyÖing  [-ti  Oiiik)  f.  fuldstændig  Ødelæggelse. 

á  leiðing  (-ar,  -ar)  [au:lei  öiijkj  f.  begrænset,  kortvarig  Byge.  -leiðis 
(-Iti  Ols)  adv.  af  Sted,  fremad  paa  Vejen;  i  overf.  Det.:  koma  e-u  á.,  bringe 
n-t  i  Stand,  iværksætte  n-t ;  koma  cngu  J.,  ikke  faa  n-t  udrettet. 

al  eiga  [a:l£Í  qa]  f.  ens  hele  Ejendom;  þad  er  a.  min,  det  er  al(, 
hvad  jeg  ejer  og  har.  -eigumál  [-eiqomau:/]  n.  Sag,  der  gælder  en  Per- 
sons hele  Ejendom. 

á  leikast  (au:iti  gast,  -Itikast]  vrefl.  tabe  Spillet;  \{r.  leika  .i:  minn 
hlutur  hefir  åleikist,  det  er  gaaet  tilbage  for  mig  (BH.),  -leikinn  [-ki  y- 
In,  -lei^ln)  a.  1.  (hrekkjåttur)  slem  til  at  spille  andre  Puds.  —  2.  (i  leik 
eda  spilum)  som  spiller  brutalt  el.  snyder  (i  Sport  el.  Spil>.  -leikni 
l-leihgni]  f.  indec.  1.  (hrekk/afýsn)  Tilböjelighed  til  Drilleri;  (hrekkir) 
Spillen  Puds.  -  2.  (i  leik  eda  spilum)  Tilböjelighed  ti!  Snyderi  el.  Bru- 
talitet i  Spil  el.  Leg  (spec.  Boldspil  el.  Brydning),  -leiksa  [-Iftxsa]  a. 
indec.  som  taber  el.  snydes  i  Leg  el.  Spil  (BH.). 

al  einn  [a:Iiidv)  a.  alene;  ekki  så  aleini,  ikke  den  eneste  (GFrAtt.  74). 
-einsamall  [-tin  samadX]  a.  fuldstændig  alene,  ganske  alene. 

á  leit  [au;lfi  I]  f.  Bestormelse,  t-leita  [-leida,  -UÍ  ta)  vt.  leita  å, 
se  leita.  -leítilegur  [-lt:Ídlle:qot),  -Uiti-)  a.  som  med  Tryghed  kan  an- 
gribes el.  lages  fat  paa,  jfr.  leita  a:  honum  fanst  þar  ekki  .ilcitilegt. 
-leitinn  (-Um  din,  -hi  tin]  a.  tilböjetig  til  at  angribe,  paagaacnde,  nær- 
gaaende.  -leitni    (-Ifihdni)  f.  indec.  Paagaaenhed,  Nærgaaenhed. 

alelda  [a:lt-lda]  a.  tndec.  og  adv.  antændt  over  det  hele:  húsiS  var 
ordid  j.,  stod  i  lys  Lue;  var  nu  a.  t  kåetu  br\'tans,  Restauratorens  Lukaf 
stod  i  lys  Lue. 

á  lengdar  [au:lfinda(>)  adv.  1.  (i'  nokkurri  fjarlægd)  i  nogen  Afstand, 
paa  Afstand;  langt  á.,  paa  længere  Afstand.  —  "2.  (framvegis)  fremdeles, 
for  Fremtiden.  —  t3.  (Icngi)  i  Længden,  i  længere  Tid.  -les  [-le  s)  n. 
groft  Uldgarn,  -letra  [-It  dra,  -le  tra)  vt.  forsyne  med  Indskrift,  paa- 
skrive: .i  likneskid  voru  áletrud  þessi  ord.  Statuen  var  forsynet  med  føl- 
gende Indskrift,  -letrun  (-ar,  -anir)  (-le  dron,  -le  Iron,  -anic)  f.  Ind- 
skrift,  Inskription. 

alfa  (-U,  -ur)  [aul  va]  f.  (  -  hálfa).  1.  i  Talem.:  af  {fra)  minni  (þinni, 
hans  osfr.)  álfu,  fra  min  (din,  hans  osv.)  Side;  af  guds  almáttugs  ålfu 
OMPisl.  61).  -  2,  iheimsålfa)  Verdensdel. 

alfa  barn  (aul  vabad  v,  -bar  dv]  n.  Ellebarn.  -bygöir  [-blq  öltj,  -big  ðl^>] 
fpl.  Ellefolksboliger.  -borg  [-bor  k|  f.  Elverborg,  Klippe  beboet  af  Ellcfolk. 
-bruni  [-brY;nl]  m.  en  Slags  Udslæt  i  Ansigtet  paa  Dyr,  Doghvedeudslæl 
(fagopyrinus).  -bær  (-baix)  m.  Ellefolksbolig,  -gaard.  -dans  [-dans]  m. 
1.  Alvedans,  Elverdans;  i  Nutiden  is.  om  en  Slags  Folkedans,  hvor  Delta- 
gerne udklæder  sig  i  fantastiske  Dragter,  under  Anførsel  af  en  Elverkonge 
og  -dronning;  i  Reglpn  danses  der  med  Fakler  og  omkring  et  Baal,  under 
Afsyngelse  af  en  Dansevise.  —  2.  i  overf.  Bet.:  Daarcdans:  dansa  å., 
hoppe  rundt  som  Daarer:  þingmenn  .  .  .  dansa  J.  kringum  kafteininn, 
sem  vann  þad  þrekvirki  ad  sigia  målunum  i  strand  (Logr.  '15,  45). 
alfaOir  [al  fa  ðlol  m.  1.  Alfader,  Gud.  -   *2.  Odin. 

alfa  drotning    (aul  vadrohdniijk]    f.    Elvedronning,   Alfedronning,    -folk 
[-to'/.k.  -  fo"l  k]  n.  Ellefolk.  -gjof  [-()ö:t'I  f.  Huldregaver. 
alfagur  (al  fa  qoc)  a.  henrivende,  overordentlig  skön. 
alfa  hamar  [aul  vaharmaQ]  m.  Elverklippe,  stejl  Klippe,  hvor  Elver  bor. 
-hattur  (-hauhdo|i|  m.  firelinjet  Strofe,  bestaaende  af  trokæiske  Dipodier, 
katalektiske  i  2.  og  4.  Linje,  med  Helrim  inde  i  Linjerne,  i  2.  og  4.  Fod  i 
1.  og  3.  Linje,  i  1,  og  2.  Fod  i  2.  og  4.  Linje.  Ekspi:  ódar  drátíur,  Álfabáttur 
er  ad  vera  nafnid  hans,  \  skald  h/å  sneiddu,  þó  lög  fram  leiddu  I  lista  þyrstir 
hafna  vans  (HSig.  167).  -kyn  (-tirn)  n.  Elleslægt,  Ellefolk  QAP\.  I.  30). 
-köngur,  -konungur  [-ko"ijgoc,  -ko:nuijgoo]  m.  Eliekonge,  Elverkonge. 
-legur  (-It  qoo)  a.  (flónslegur)  fjantet:  á.  /  framgöngu,  kejtet  i  sit  Væsen; 
-  adv.    -lega.  '-læti    [-Iai:dl,  -Iai:tl]  npl.  {flónsleg  læti)  fjantet  Optræden. 
naragtige    Lader,    naragtig    Optræden.    -maÖur    [-ma:öoy]    m.    Ellemand, 
Huldremand,    Mand    af  Huldrefolkel.    -mær  [-mai:rl  f.  Ellepige,    -piltur 
(•pl/.doo)    m.     Elversvend,     -prestur    [-presdo(>)    m.     Præst    hos    Elle- 
folkene.  ~ 
alfarahlið  [al  farah/.I:i?]  n.:  (J  túni)  Ind-  og  Udgang  for  Alfarvej. 
álfaraskapur  (aul  varasga:boQ,  -5ga:poQ)  m.         álfaskapur. 
alfaravegur  (al  faravf:qo(()  m.  Alfarvej. 

álfareiö  [<iul  varti:(9)  f.  Ridt  af  Ellefolk,  ridende  Skare  af  Ellefolk. 
al  fari  (al  fa  ri]  a.,  -farinn  (-fa  rin]  a.  1.  bortrejst  for  stadigt,  bortrejst 
for  fuldt  og  fast,  bortrejst  med  alt  sit  Gods;  —  an.  alfarid  som  adv. 
helt  og  holdent,  for  fuldt  og  fast:  vildi  hann  um  fram  alt  losa  sig  a.  vid 
konu  sina  (lÁÞj.  1.  353).  —  2.  meget  befærdet:  (Ordspr.)  s/aldan  grxr 
alfarinn  akur  (G^.),  sjælden  gror  befærdet  Ager. 

alfa  saga    [aul  vasa:qa)    f.    Sagn    om     Ellefolk,    Hutdresagn,    Feævcntyr 


álfaskapur 


28 


alhita 


-sUapur  l-soa  boo,  -sgapoo]  m.;  (.hdmsk.i)  Taabelighed,  Dumhed;  (klunna- 
skapur)  Klod^sethed ;   (íifhkapiir)  Naragtighed,   -slot  (-slo:!)  n.  Elleslot. 
alfastur  |al  fasdool  a.  hell  fasl. 

álfa  frú  Íaul  vatru:)  f.  Tro  paa  EUefolks  Eksistens,  -vök  \-vöM]  f.  1. 
aabne  Render  el.  smaa  Vaager,  is.  om  Foraaret,  i  Isen,  naar  Resten 
fryser  til  (tilskrives  i  Folketroen  Elverfolkene)  QÞ,P\.  I.  131).  -  2.  Vand- 
stade paa  Is:  E.  skoðaði  marga  valnspolla  eda  álíavakir  á  Gelllandsjökli 
(PThLfr.  111.  48).  —  3.  Uognblettir  å  sjS)  lysende,  rolige  Pletter  paa 
Havet,  hvor  man  troede,  at  Eliefolkenes  Daade  holdt  til  for  at  fiske. 

al  féginn  [alfEijm]  a.:  a.  e-u,  meget  glad  ved  n-t.  -ferma  [-fErma] 
vt.  fuldlaste,    -fermi  l-fcrml]  n.  fuld  Last. 

alf  heimur  (aul  f(h)ii  moo)  m.  Alfeverdenen,  Alfeland,  Ellefolkenes 
Verden,  is.  i  pi.  ållheimar.  -höll  [-(h)o"d?.l  m.  Elverhöi,  Ellehöj. 

al  fiðraður    lal  flöraðoo)    a.    helt  bedækket  med  Dun  :    a.  iingi.    -fylla 

l-ildla]    vt.    fylde  helt.    -finnur  (-fin  or>l   m.  npr.   Person  i  Hoifinnsleikur. 

alf  kynjaður  [aul  (v)f;lnjaðool  a.  af  Elleslægt.  -kona  [-kona]  f.  Huldre 

(kvinde),    Ellepige,    Fe.    -konufar   l-konofa:rl    n.:    (lognrak   á  s/o)   Stribe 

paa  Havet  i  Blikstille. 

alflatur  |al  fla  don.  -Ra  tool  a.  1.  (.ahlicllur)  fuldkommen  flad.  -  2. 
(alveg  ilalliggjandi)  udstrakt,  liggende  fuldt  udstrakt,  -fleygur  (-flEÍ  qool 
m.,  ifr.  fleygur,  (metr.)  Forlængelse  af  1.  og  3.  Linje  i  en  firelinjet  Strofe 
med  en  svag  Stavelse;  Ekspl.:  fcnV  kångsins  fætur  niðiir  |  íleygBi  honum 
af  reiði  þá  I  Laómedon  lukkan  styður  1  hfðung  stóð  og  suerði  brá,  hvor 
den  normale  Form  findes  i  2.  og  4.  Linje  (HSig.  253-5).  -flytja  [-fil  dji, 
-flrtja]  vt.  og  vi.  flytte  helt  og  holdent,  —  refl.  alffyl/ast,  flytte  (sig  og 
sit  Bohave)  helt  og  holdent,  -flora  [-flo"  ra]  vt.  brolægge  helt  (med  Sten). 
-flæöa  l-flai  ða)  vi.  1.  (om  Tidevandet):  það  alflæðir  -  það  er  háflóð, 
det  er  Höjvande.  —  2.  oversvömme  helt;  það  alflæðir  yfir  engjarnar, 
Engen  er  helt  oversvömmet.  -flæ8i  [-flai  ðlj  n.  I.  Oiáfíóð)  Hojvande.  — 
2.  (flóð  í'fir  alt)  Oversvömmelse  over  det  hele.  -fóðraður  |-fo"Draðool 
a.  a.  forsynet  med  et  fuldstændigt  (Laase-)Beslag  (Laaseblik);  smíða  alfóðr- 
aða  skrå  meS  lykli  (Stj.  '03  B.  299).  -  b.  (um  fol)  fodret  helt  igennem. 

alf  rek  [aul(v)re  k]  npl.,  -reki  (-rtijl,  -vt%\\  m.  NodtorfI ;  ganga  álf- 
reka,  gaa  hen  for  at  forrette  sin  Nodtorft.  -rekaber  l-regabe:r,  -rcka-] 
npl.  Afforingspiller  (BH.). 

al  fry  (-s)  [al  fri  1  n.  Sopindsvinets  (blode)  Legeme  (i  Mods.  til  dels 
Skal:  igulker)  00.  cit.  af  GV.  i  ]Al>i.  1.  XVII),  -friöur  [-frfoogl  m. 
almindelig  Fred.  -frjals  [-frjauls]  a.  fuldkommen  fri,  fuldstændig  fri,  fugle- 
fri, -frjor  [-frjo»  r]  a.  frugtbar  overalt,  -fróöur  [-fro"  ðoo)  a.  med  en 
universal  Viden:  jeg  er  ekki  a.,  jeg  ved  ikke  alting. 

alfrum  hentur      [al  frYLi(h)EV  doQ,      -(hjrn  ton]     a.     se    frumhentur. 
-lyklað  [m-llhglaa]  adv.  se  frumlykill. 
álfrúnir  [aul  vru  nloj  fpl.  Elverruner,  Ellefolkenes  Skrifttegn. 
alfræði  [al  frai  5l)  npl.  Alsidighed;  (-  alfræðibók)  Encyklopædi.    -b6k 
(-bo':k]   f.    Encyklopædi,    Konversationsleksikon,    -legur  [-lF:qoQl  a.    en- 
cyklopædisk. 

alfræðisbók    [al  fraiðisbo":kl  f.,  -oröabök  [-or  ðabo"  k]   f.  -safn  [-1- 
sab  v]  n.  --  alfræðibök. 
'álf  röðull  [aul  (v)rö  Ood/.l  m.  Sol.  -sveinn  I-svEÍdv)  m.  Elledrcng. 
álft  (-ar,  -ir)  [au).(f)l,  au/,  (fjdag]  f.   (zool.)  Svane,  Sangsvane  (cygnus 
musicus),  (opr.  kun  Navn  paa  Hunsvanen);  brynna  (el.  vatna)  álflum,  en  Leg : 
to  Tov,  med  Lokker  paa  Enderne,  hænges  op,  der  lægges  en  let  Genstand 
(Hue  el.  desl.)  paa  Gulvet;  den  der  udforer  Kunsten  staar  saa  i  Lokkerne 
og  skal  saa  tage  Genstanden  op  med  Munden  og  svinge  sig  tilbage  i  samme 
Stilling  som  for  (ÓDavSk.  149).;  ber/a  á.,  ukendt  Kunst,  se  ÓDavSk.  162. 
álfta  hópur  (au  /.(f)daho":bon,  -ho":poo)  m.  Svaneflok.  -kólfur  [-ko"l  v- 
Ðí>]  m.  (bot.)  "Jordstængelen  af  reiðingsgras.    -laukur   (-löy:goo,  -löY:koo] 
m.  (bot.)   Brasenfode  (isoetes  echinospora).  -leiöangur  [-l£Í;öaungoo]  m. 
Svanejagt.    -nes  [-nE:s]  n.  npr.  HaJvo  paa  Sydvestlandet. 

ålftar  hamur  [au>.  (f)dao(h)a:moe)  m.  Svaneham,  -liki  [-r-li:qi,  -li:^!) 
n.  Svaneskikkelse :  bregda  s/cr  i  a.,  antage  Svaneskikkelse,  -ungi  [-uij-QI] 
m.  Svaneunge. 

álftatekja  [au).  (f)datE;Qa,  -U:(,a]  f.  Svanefangst  (af  vilde  Svaner). 
-vatn  [-vahlv]  n.  So,  hvor  Svaner  holder  til.  -veiði  [-vfi;ðll  f.  Svane- 
jagt, Svanefangst,  -ver  [-vE:r]  n.  Tilholdssted  og  Rugeplads  for  vilde 
Svaner.  —  Navn  paa  en  Lokalitet  i  Veslur-Skaftafellssýsla. 

Alftnesingur  [au?,  (f)dne  siijgoo]  m.  1.  npr.  Indbygger  af  Halvoen  Alita- 
ncs.  —  2.  (sig.)  (gosi  i  spilum)  Knægt  (i  Kortspil). 
alfúinn  [al  fulnj  a.  fuldstændig  raadden,  pilraadden. 
alfull  kominn  [al  fvd/.ko  min]  a.  alfuldkommen.  -koni(leg)leiki  [-kom- 
(lfq)lEÍ:(jI,  -l>i;l;l|  m.  Alfuldkommenhed. 
alfuUur  [al  fvdlool  a.  helt  fuld. 

álfur  (-S,  -ar)  [aul  vog,  aulfs|  m.  1.  (huldumaSur)  Alf,  Elle,  Huldre 
(mand);  -  pi.  álfar,  Ellefolk,  Alfer.  -  (Talem.)  vera  eins  og  å.  út  lir  hol, 
være  ligesom  halvfjantet.  —  2.  (heimskingi,  flón)  Taabe,  Nar;  Klodsmajor. 
—  3.  npr.  Alfur,  Alf. 

al  fus  [al  fus)  a.  i  hojeste  Grad  begærlig  efter,  -fær  [-fair]  a.  1,  (a/- 
veg  fær  i  e-B,  til  e-s)  fuldstændig  i  Stand  til  n-t  el.  til  at  klare  sig  med 
Hensyn  til  n-t:  þrátt  fyrir  þessi  óhöpp  og  eignatjón  kefir  einginn  heyrt 
þess  getið,  ad  eigi  slæði  Einar  a.  eftir  (Andv.  '12,  VI).  —  2.  (albata) 
fuldstændig  kommen  sig.  —  3.  (wm  hlitti)  fuldstændig  brugelig :  reiðtýgi 
a.  (GKonÆf.  146).  -  4.  (om  Vej,  Floder  osv.)  fuldkommen  frem- 
kommelig: áin  er  a.,  Floden  kan  udmærket  godt  passeres,  -gáður 
[-gau  ðoQl  a.  fuldstændig  ædru,  ved  sine  fulde  fem.  t-Sangs,  -gangsa, 
-gangsi  [-gauijs,  -gauijsa,  -gauijsi]  a.  indec.  almindelig. 
algar  [al  gao]  mpl.  Alger. 


al  geimur  |al.,fi  n 
alveg)  gilde,  kastreri 
(om   Malkefaar  og  Ko 


on]  m.  Verdensrummet,  -gelda  [-ijrlda]  vt.  I.  {gelda 
helt.  —  2.  (gera  geldmjålka)  gore  fuldstændig  gold 
•r).  -geldur  [-QEldool  a.  1.  (.i/i't'y  yeííur)  fuldstændig 
gildet,  kastreret.  —  2.  (geldmjólka)  fuldstændig  gold  (om  Malkefaar  og 
Koer).  -genginn  [-(jeiiKjln)  a.  som  er  kommen  helt  ind  paa  de  sædvan- 
lige Fiskebanker:  sögðust  ætla  að  vera  á  skipi,  en  hafa  lika  båt,  þegar 
fiskur  uæn  a.  (SIng.  I,  152).  -gengur  (-fjEÍngOQl  a.  almindelig,  -ger 
[■(]tr]  a.  1.  (fullgerður)  fuldfærdig,  fuldstændig.  -  2.  (gersamlegur)  fuld- 
kommen, absolut ;  n.  algert,  som  adv.  helt,  fuldkommen,  fuldstændig. 
-gera  [-(jf  ra|  vt.  fuldfore,  fuldkommengöre,  gore  færdig,  -gerlegur 
[-QcrlEqoe]  a.  absolut;  (fullkominn)  fuldkommen,  fuldstændig;  adv.  -lega, 
aldeles,  fuldstændig,  ganske,  -gerleiki  (-leikur)  [-r)ErlEÍ  ijl,  -Ieí  I;!,  -Ieí  g- 
oe,  -kikool  m.,  -gervi  [-i)Ervl|  f.  indec.  Fuldkommenhed,  ^-gervingur 
(-s)  (-ijtrviijgool  m.  Perfektionist,  -gyði  (-is)  [-(jl  ðl|  f.  indec.  Pan- 
teisme. 

algyöis  hof  [al  fjíDls(h)o:i'l  n.  Panteon.  -kenning  [-f,Fn:iijkl  f.  Pante- 
isme, panteistisk  Lære.  -legur  [-lE:qÐQl  a.  panteistisk,  -maður  [-ma:ðoel 
m.  Panteist,  -tru  [-tru:|  f.  Panteisme. 

al  gildi  [al  (jlldl]  n.  Almengyldighed,  fuldkommen  Gyldighed,  fuld  Værdi. 
-gildur  (-(|lldonl  a.  1.  (.sem  gildir  alslaðar)  almengyldig,  universal.  — 
2.  ímeð  fullu  verBi)  med  fuld  Værdi;  om  Svanefjer:  mi  eru  keypt- 
ar  i  kaupstöBum  svo  kallaðar  algildar  fjaBrir  og  halfgildar  (JSVb. 
89).  -gylla  [-fjldla]  vt.  forgylde  overalt,  -giröa  [-(jlrða)  vt.  helt  ind- 
hegne: ,1.  tun  silt,  helt  indhegne  sit  Tun.  -gjafta  [-fjafda]  a.  indec. 
bruges  kun  i  Forbindelsen:  þaB  er  algjafla,  hele  Besætningen  skal 
staldfodres,  -gjöf  [-(jö  r)  f.  fuldstændig  Gave.  -gjör  [-iiör]  a.,  -gjörður 
[-(jöröool    a.  alger:    (Ordspr.)   aB  augnahragBi  verlur  enginn  algjörBur 

(G].),  ingen  bliver  fuldkommen  paa  et  Øjeblik,  -Rom  blev  ikke  bygget  paa 
een  Dag-  osv.  -gleymi  [-gUimll  n.  fuldstændig  Forglemmelse  af  alt,  total 
Glemsel,  -gleymingssláttur  [-glEimiijslauhdool  m.  Hojdepunktet  af  Ho- 
slætten:  þaB  er  kominn  a.,  Hoslætten  staar  paa  sit  hojeste.  -gleymingur 
l-gÍEÍ  mingool  m.  1.  algleymi.  —  2.  (alger  náBun)  fuldkommen  Amnesti. 
-  3.  (.Áköf  gleði)  overvættes  hæflig  Glæde.  —  4.  (hæsla  stig  af  e-u) 
Höjdepunkt,  hojeste  Grad  af  n-t,  Vildskab,  Voldsomhed;  það  er  i  al- 
gleymingi,  det  staar  paa  sit  Höjdepunkt;  åslriSan  ris  upp  i  algle\imingi. 
Lidenskaben  rejser  sig  med  storste  Voldsomhed. 

algleymis  ást  (al  gleimlsaus  t]  f.  altglemmende  Kærlighed,  '-skaut 
[-i-sgöy:t]  n.  den  totale  Glemsels  Skod.  -værð  (-is-vaira)  f.  Ro,  hvori 
man  glemmer  alt. 

•al  glaestur  [al  glaisdog)  a.  straalendc  herlig  overalt,  -gðður  [-go"  B- 
og]  a.  1.  (fullkomlega  góBur)  algod.  —  2.  {ali'eg  heilbrigBur  aftur)  helt 
rask  igen.  -grár  [-gra'r]  a.  helt  graa.  -gróa  l-gro»  a]  1.  vi.  (om  Saar) 
læges  fuldstændig ;  —  2.  pp.  algróinn :  a.  (um  sår)  fuldstændig  lægt.  —  b. 
(um  völl  eBa  akur)  fuldmoden,  med  fuldmodent  Græs  el.  Korn  (om  en  Mark 
el.  Ager),  -grænn  [-graidv]  a.  helt  gron.  -gull  [-gvd/.j  n.  rent  Guld. 
-gullinn  [-gvdllnl  a.  helt  forgyldt,  -gulur  [-gYlog]  a.  gul  overalt. 
-gæfta  [-rjaifda]  a.  indec.  ^---  algjafta.  -gæska  [-(jaisga]  f.  Algodhed. 
-hagur  [a:/.(h)a  qog]  a.  kunstfærdig  med  Hensyn  til  alt.  -hátta  [-(h)auhda] 
vi.  afklæde  sig  fuldstændig  og  gaa  til  Sengs,  -heiðinn  [-(h)EÍOlnl  a. 
fuldstændig  hedensk,  hedensk  overalt,  -heiöur  [-(h)EÍ  5og|  a.  fuldkommen 
klar.  -heilagur  [-(h)EÍ  laqog)  a.  1.  i  hojeste  Grad  hellig,  hellig  i  enhver 
Henseende:  a.  guB.  —  2.  a.  dagur,  fuldkommen  Helligdag  (mods.  iidn/ie;/- 
agur).  -heilbrigöur  [-(h)EÍlbrlq5og,  -brlgðogl  a.  fuldkommen  sund.  -heill 
[-(h)cid/il  a.  I.  (åskemdur,  óbrolinn)  fuldstændig  hel,  uskadt.  —  2.  (heill 
heilsu)  fuldkommen  helbredet,  fuldkommen  rask;  a.  allra  meina,  fuld- 
stændig helbredet  for  al  Sygdom,  -heilsa  [-(h)EÍlsa|  f.  fuldkommen  Hel- 
bredelse. 

alheims-  [a:/.(h)EÍms-l  som  Forled  i  Sms.:  kosmisk,  international, 
verdens-  o.  I.  -áform  (-au:form]  n.  Verdensaltets  Ojemed.  -áformsfræ6i 
(-au  form5frai:ðl]  f.  indec.  Teleologi,  -dómur  (-do":mocl  m.  universel 
Dom,  hele  Verdens  Dom  el.  Mening,  -drottinn  [-drohdln]  m.  Universets 
Herre,  Gud.  -faðir  [-fa:5lgl  m.  Universets  Fader,  Gud.  -frægö  [-fraiq  i, 
-fraig  þ]  f.    "  heimsfrægS. 

alheimskur  [a:/.(h)EÍmsgog]  a.  meget  dum,  ærkedum  :  (Ordspr.)  enginn 
er  a.,  ef  þeg/a  kann  (G].),  den  som  kan  tie,  er  ikke  helt  taabelig. 

alheims  legur  [a:).(h)EÍmslE  qog]  a.  universel,  som  omfatter  hele  Ver- 
den; (sem  tekur  til  allra  þjóBa)  international,  -mål  [-mau;/]  n.  1.  (tungu- 
mál)  Universalsprog,  Verdenssprog.  —  2.  (málefni)  Sag  af  international 
Interesse,  -riki  (-ri:ijl,  -ri:^!]  n.  Verdensstat.  -sål  [-m-sau:/]  f.  Verdens- 
sjæl, -veldi  (-s-vEldl]  n.  1.  =  alheimsriki.  -  2.  (alheimur)  Univer- 
sets Rige. 

í.(h)EÍMda,  -(h)rimlal  vt.  faa  fuldtallig:  hann  alheimli 
haustiB  (Ðr]Pf.  92).  -heimur  [-(h)EÍ  mog]  m.  ti.  Verdens- 
-  2.  (jörBin  og  þaB,  sem  henni  heyrir  til)  Jorden  med  dens 
Tilbehor,  Verden.  —  3.  (mannkynið)  Menneskeheden,  Verden.  -hcyrSur 
[-(h)EÍröoel  a.  fuldkommen  hort.  -henda  [-(h)Enda)  f.  1.  (metr.)  Helrim. 
—  2.  -  -  aldýra,  s.  d.  O.  -hending  [-(h)Endiijk]  f.  1,  --  aBalhending.  — 
2.=  aldýra.  -hendingavixlur  [-(h)Endii)gavixslÐgl  fpl.  (metr.)  Vers  med 
vekslende  Helrim.  1.  -hendur  (-(h)[ndDgl  fpl.  alle  Kræfter:  leggja  a.  i 
e-B,  anvende  alle  Kræfter  paa  n-t.  2.  -hendur  [-(h)Endog]  a.  =  aBal- 
hendur,  (metr.)  med  Helrim.  -hesta  [-(h)Esda]  vt.  forsyne  helt  med  Heste : 
hann  alhestaBi  okkur,  han  lod  os  faa  alle  de  Heste,  som  vi  behovede. 
-hyggja  (-(h)l(|  a]  f.  Oprigtighed,  ærligt  Sind.  -hylja  [-(h)llial  vt.  skjule 
helt.  -hirða  |-(h)rrða]  vt.  opsamle,  indhoste  fuldstændig:  a.  löðu,  faa  Tunho 
fuldstændig  i  Lade;  a.  af  lúnum,  ds.  -hysa  [-(h)i  sa]  vt.  =  alhúsa. 
-hýsi  [-(h)i  si)  n.  alle  Bygninger,  som  horer  til  en  Gaard.  -hita  [-(h)I  da, 


al  heimta     [a 

auBi  sina  ur. 
alt.    Univers. 


alhi'aðn 


29 


all- 


-(h)l  ta|  vt.  opv.irme  overalt,  -hjaðna  lal  fjaSnal  vi.  smelte  el.  forsvinde  helt. 
-hjúpa  l-fiu  ba,  ftupa]  vt.  tilslore  helt.  -hlaOa  [-hU  ða]  vt.  1.  (fullferma)  be- 
laste helt,  forsyne  med  fuld  Ladning.  -  2.  (3.  bfssu)  fuldlade  et  Gevær.  — 
3,  j.  garð,  vegg  osir.,  opfore  et  Gærde,  Væg  osv.  helt.  -hliða  [-hXlða] 
a.  indec.  {sent  nær  til  alh)  alsidig  (ogs.  bot.):  a.  þekking,  alsidige  Kund- 
skaber; adv.  alhtiða,  alsidigt,  -hreinn  [-hofidv]  a.  fuldkommen  ren. 
•hress  [-hoss  ]  a.  fuldkommen  rask.  -hringur  (-hQÍr)gogl  m.  hele  Kred- 
sen el.  Ringen,  -huga  [a:/,(h)vqa)  a.  indec.  oprigtig,  af  ganske  Hjærte. 
-hugaöur  {-(h)Yqaöool  a.  1.  alvorlig,  oprigtig:  a.  fylgismadur  stjÓTtiar- 
innar,  oprigtig  Tilhænger  af  Regeringen.  —  2.  {fastrådinn  i  e-u)  fast  be- 
stemt paa  n-t:  honum  er  það  alhugað,  han  er  fast  bestemt  derpaa,  det  er 
hans  ramme  Alvor;  n.  alhugað  som  adv.:  oprigtig,  af  sit  ganske  Hjærte, 
alvorlig:  iðrast  athugað,  angre  oprigtigt,  -hugamál  [-(h)Yqamau:/l  n. 
Hiærtesag.  -hugi  [-(h)YY  jl]  m.  oprigtig  Vilje,  fast  Beslutning:  af  athuga, 
af  ganske  Hjærte;  hun  mælti,  að  þá  sjái  hún  fyrst  aíhuga  hans  um  það 
mál  (om  han  mente  det  ærlig  med  den  Sag),  ei  hann  gangi  þegar  ad 
giptast  ser  (GKonÆf.  63);  —  a.  iylgir  ekki  þvi  máli,  den  Sag  er  ikke 
alvorlig  ment.  -huglega  [-(h)Yqlc'qa)  adv.  af  mit  (sit  osv.)  ganske  Hjærte, 
indstændig,  -hugur  [-(h)Yqooi  m.  (kun  i  Forb.):  af  athug,  af  ganske 
Hjærte.  -húsa  [-(h)u  sa]  vt.:  a.  bæinn,  opfore  alle  de  til  Gaarden  nod- 
vendige  Bygninger,  -hverfa  (alywfrva,  -kvfrval  vi.  forsvinde  helt.  -hvitur 
(-Xwi  do(>,  -kvi  doe,  -kvi  tool  a.  hvid  overalt,  helt  hvid.  -hæfa  [a:i.(h)ai  vaj 
vt.  generalisere,  almengöre.  -hæfur  [-(h)ai  voo]  a.  universal,  -hægfi 
(-(h)aiqð,  -(h)aiqþl  f.  smal  Sag.  -hægur  |-(h)ai  qo«)  a.  meget  let  at  udfore. 
-hærCur  |-(h)airðoo|  a.  1.  (alveg  sellur  hjrum)  med  Haar  overalt,  bc- 
haaret  over  det  hele  (ogs.  bot.).  —  2.  {aiveg  grábærdur)  fuldstændig 
graahaaret. 

áliða  |au:li  3a|  vi.  lakke  mod  Enden,  forlobe,  lide  ud  paa :  er  áleiB  dag- 
inny  ud  paa  Eftermiddagen,  da  det  lakkede  mod  Aften,  da  Dagen  be- 
gyndte at  hælde;  pp.  åliSinn,  silde,  som  nærmer  sig  Enden:  ad  áliðnu, 
henimod  Slutningen,  spec.  af  en  Dag ;  aS  áliðnum  degi,  áíiðiB  dags,  heni- 
mod  Aften ;  að  áliðnu  kvöldi,  sent  om  Aftenen ;  ad  áliðnu  sumri,  om 
Eftersommeren ;  að  áliðnum  vetri,  henimod  Vinterens  Slutning ;  ppn.  å- 
lidid :  nu  er  orðið  J.  þingtímann,  nu  nærmer  (Altings-)Samlingen  sfg  sin 
Slutning;  það  er  orðið  áfiðið  dags,  det  takker  mod  Aften. 

ali  dyr  |a:lldi:r|  n.  Husdyr,  tamt  Dyr.  -dvrasjúkdómar  |-dirasju:k- 
do"-maol  mpl.  Sygdomme  hos  Husdyrene,  -fje  [-fje:]  n.  Faar  som  stald- 
fodres (mods.  úíigangsfje).  -fuglar  (-fvglael  mpl.  Fjerkræ.  t-9ás 
[-gau:s1  f.        aligæs. 

álvgi   [au:li  jll  f.  Bagvaskelse,  lögnagtig  Beskyldning,  Paadigtetse. 

aligæs  |a:llf)ai:s1  f.  Fedegaas. 

álíka  |au:li  ga,  -lika]  I,  a.  indec:  lignende.  —  2.  adv.  a.  saa  omtrent: 
.?.  langt  og,  omtrent  saa  langt  som.  —  b.  (i  iikan  hått)  paa  lignende 
Maade. 

alikálfur  |a:llkaul  voqI  m.  Fedekalv. 

°i  liking  [au:li  Qiijk,  -114-]  f.  (gramm).  Analogi,  -lykt  [-llzll  f.  I.  (urs/i/) 
endelig  Bestemmelse ;  (úrskurður)  Kendelse,  Dom.  —  2.  Uyktt'r)  Ende, 
Slutning.  -lyUta  l-ll/.da)  1.  (raåa  af  e-u)  slutte:  þaS  á.  jeg  af  þin,  det 
slutter  jeg  deraf.  —  2.  iakveða)  beslutte :  stjårnin  JtyktaBi,  Regeringen 
besluttede.  —  3.  (íastráBa)  bestemme,  fastsætte.  -lyktan  |-llxdan|  f.  i- 
ályktun. 

ályktana  keöja  [au:lr/dana^cð  ja)  f.,  -rðö  [-i6:l\  f.  Slulningsliæde, 
Slutningsrække. 

ályktar  aSferð  |au:llxdaraa  ferd]  f.  Slutningsmaade.  -atriði  [-a:drlCl, 
-a:lrl6ll  n.  Slutningspunkt.  -dómur  [-do":mon)  m.  endelig  Dom,  Slul- 
ningsdom.  -eiBur  (-EÍ;0[)n|  m.  afgðrende  Ed.  -orB  [-orí]  npl.  1.  Ord, 
hvori  man  sammenfatter  Resultatet  af,  hvad  man  har  sagt,  Konklusion.  - 
2.  {ræSulok)  Slutning(en  af  en  Tale),  de  sidste  Ord,  Slutningsbemærkning, 
Slutningsord.  -umræBa  [-Ym  raiOa)  f.  sidste  (3.)  Behandling  af  en  Sag  i 
parlamentariske  Forsamlinger. 

ályktun  (-ar,  -anir)  [au:ll/.don,  -anl(>|  f.  1.  (þaS  að  ráða  e-ð  af  e-u) 
Slutning ;  log.  ogs.:  Syllogisme.  —  2.  lákmrðun)  Beslutning.  —  3.  {lir- 
skurður)  Decision,  endelig  Afgðrelse. 

ályktunar  form  |au:l])fdonaofor  ml  n.  Beslutningsform,  -fræöi  (-frai:Ol) 
f.  indec.  ti.  (rðkfræðí)  Logik.  —  2.  Læren  om  Syllogismer,  jfr.  alyktun  1. 
-orð  l-r-orj)  npl.  1.     =  ályktarorð.  —  2.  Ultimatum. 

álikur  [au:ligoo,  -li  koo]  a.   -'  állka  1.;  n.  ålikt  som  adv.     -  álika  2. 

alilamb  [a:lllam  p]  n.  Dæggelam,  Fcdelam. 

á  limdur  |au:limdo«|  a.  paaklistret.  -Ifming  [-li  miijk)  f.  Paaklistren, 
Paalimen.  -limingur  |-li  miijgoo)  m.  1.  (ålimt  blaS)  Paaklæbningsblad.  — 
2.  (iliming)  Paaklæbning. 

alin  (álnar,  álnir)  [a:lln,  aul  nan,  aul mol  f-  I.  Alen,  —  opr.  ca.  48 
cm.  (lågalin);  fra  Beg.  af  det  16.  Aarh.  ca.  57,8  cm.,  fra  1776  til  Nutiden 
=  dansk  Alen  (62,8  cm.).  -  2.  som  Værdibestemmelse:  en  Alen  Vadmel 
(;  alin  ■  2  fiskar,  120  ålnir  I  hundraB);  i  denne  Bet.  endnu  i  Kapi- 
telstaksterne,  jfr.  hundraB.  —  3.  i  overf.  Bet.:  pi.  ålnir.  Rigdom:  å  fornar 
ålnir  geyminn  (BóluHj.  126);  —  þótl  álna  vært  eg  snoBinn,  skönt  fattig  paa 
Gods  og  Guld  (sst.  133);  vera  viB  ålnir,  være  bemidlet;  vera  vel  viB  ålnir, 
være  velstaaende;  (Ordspr.)  ålnir  hamla  auBugum  aB  fly/a  (SchMál.), 
Gods  og  Guld  hæmmer  rig  Mands  Flugt,  -mål  (-n-mau:/|  n.  Alenmaal : 
ganga  undir  a.,  fatte  med  bægge  Hænder  om  den  overste  Ende  af  en  alen- 
lang el.  endnu  kortere  Stok,  hvi^anden  Ende  stoltes  til  Jorden,  dernæst 
dreje  Hovedet  og  Kroppen  mellem  Hænderne  og  Stokken,  uden  ellers  at 
röre  ved  denne  (ÓDavSk.  150);  ogsaa  kaldet  ganga  undir  alinnarlangl 
kefli,  og  ganga  (fara)  undir  sauBarlegg  el.  fara  gegnum  sjålfan  sig(?) 
(ÓDavSk.  150). 


alinnarlangur  la:llnarlaul)  goo]  a.  en  Alen  lang,  alenlang:  ganga  undir 
alinnarlangt  kefli  -  -  ganga  undir  alinmål  (ODavSk.  150). 

°al  yrða  [a:lrrOal  vt.  generalisere,  almengore.  ° -yröing  [-ir&iijk]  f.  Ge- 
neralisation, Almengorelse.  -yrkur  (-legog]  a.  ---  alvirkur. 

ali  sauður  [a;llsöy:3oe)  m.  Faar,  som  opfodes  hjemme,  -stia  l-sdi:ja]  f. 
Fedesti,  Mæskesti.  -svin  l-svi:nln. (opdrættet)  tamt  Svin,  Fedesvin, Mæskesvin. 

á  lit  lau:ll  t)  n.  I.  Belragtningsmaade,  Øjekast:  i  skjålu  ålili,  i  fljóíu 
åliti,  rid  fyrsta  ålit,  ved  forste  Øjekast,  ved  förste  Betragtning.  —  2.  (litlif) 
Udseende :  fagur  ålilum,  fagur  ad  åliti,  skijn  at  skue,  smuk  af  Udseende ; 
ad  vermenn  allir  skyldu  hafa  vegabréf  þau  til  versins,  er  lýsti  åliti  þeirra 
(GKonÆf.  94).  —  3.  (sAo^un)  Anskuelse,  Mening:  milt  ålit  er  ..  .,  jeg 
mener  ....  —  4.  (athugun)  Undersøgelse,  Betragtning,  Skon :  koma  til 
åtita,  komme  under  Overvejelse ;  kemur  þvi^til  ålita  (man  maa  derfor 
undersøge),  bvort  þessi  útgjöld  eru  sanngjðrn  og  koma  vel  nidur  eda  ekki 
(Alþ.  Ml,  B.  I.  810);  —  þeir  lifandi  kæmu  einir  til  ålita  (man  vilde  kun 
tage  Hensyn  til  de  levende)  i  þessu  måli  QTrSk.  I.  69);  —  e-3  er  undir 
ålilum  kontid,  n-t  er  en  Skonssag;  nu  er  þad  undir  ålitum  komid,  hver/u 
•balda  skal  og  sleppa  (Eimr.  VIII.  115);  —  eg  vil  ekki  g/'öra  ad  ålitum  (vil 
overhovedet  ikke  lade  det  komme  i  Betragtning)  ad  fallast  á  </«  (ISBr.  62). 
—  5.  a.  {unisogn)  Erklasring:  til  ålits  (ålita)  til  Erklæring:  mi  g/örir 
amtmaBur  eda  landshofdingi  breytingar  vid  frunivarpid,  og  skal  på  leggja 
þær  fyrir  bæjarstjórnina  til  ålita  (Stj.).  —  b.  (unisogn  nefndar)  Betænk- 
ning (et  Udvalgs),  jfr.  nefndarålit:  nefndin  Ijet  uppi  ålit  sitt  um  målid, 
Udvalget  afgav  sin  Betænkning  om  Sagen.  —  6,  (i'irding)  Anseelse,  Autori- 
tet;  vera  i  miklu  åliti,  være  hbjt  anset,  -lita  [-li  da,  -li  ta]  --t.  1.  (þykja, 
AfffffA')  anse,  mene,  holde  for ;  ålita  c-n  e-d,  holde  en  for  at  være  n-t.  — 
2.  (skoda,  nieta)  skonne,  undersoge,  foretage  en  Synsforretning,  syne :  å. 
skadann,  syne  Beskadigelsen.  —  t3.  (jur.)  anse  (til  Straf),  straffes :  þa 
ålitisl  þeir  med  gapastocknum  (Tilskipan  um  hiisagann  cit.  af  ODavSk.  13). 
-litamál  [-lldamau:/,  -llta-j  n.  Sag,  som  er  værd  at  overveje,  tvivlsom 
Sag,  et  stort  Spörgsmaal,  Skonssag.  -litlegur  [-lldleqOQ,  -Ilt-]  a.  ]. 
(uænlegur  åsyndum)  anselig,  statelig,  smuk:  .i.  niadur,  ~  2.  (hagfeldur) 
fordelagtig;  (heppilegur)  lovende,  spaaendc  Held,  som  giver  gode  Udsigter : 
t/alin  hefir  vend  sérslaklcga  ein  leið,  er  þykir  einna  ålitlegust  til  jårn- 
braularlagningar  (Alþ.  Ml,  B.  II.  201);  e-d  er  ekki  ålitlegt,  n-t  ser  galt 
ud,  er  uhyggeligt :  þad  var  ekki  ålitlegt  (ikke  hyggeligt),  ad  vita  af  sinum 
úti  á  sjó  þegar  liann  stðd  eins  og  í  dag  (17*  '  Eimr.  III.  13).  —  3.  adv. 
-lega.  a.  anselig,  fordelagtig,  paa  en  Maade,  der  giver  gode  Udsigter.  — 
b.  (kurteislega  å  ad  lita)  hofligt  og  venligt  (i  hvert  Fald  af  Udseende): 
því  j'afnan  löluBu  þeir  ålillega  (venskabeligt)  og  sem  i  gamni  (GKonÆf. 
205);  var  oplast  kalt  med  þeini  Gisla  og  Petri  sidan,  þó  stundum  léti  Pilur 
ålitlega  vid  Gisla  (GKonÆf.  40),  G.  og  P.  var  i  Reglen  fjendtlig  slemt 
mod  hinanden,  selv  om  P.  til  Tider  viste  G.  en  vis  Venlighed,  -litning 
(-ar,  -ar)  [-llhdniijk]  f.  Betragtning. 

álitsgerð  [au:li(l)s(jtr  i)  f.  Skon.  -mål  [-mau:/]  n.  -  álitamál. 
-skjal  [-I(t)-s0a:/]  n.  Rapport,  Beretning,  Betænkning,  -vandur  [-van  d- 
00]  a.  kræsen,  spec.  med  Hensyn  til  Udseende;  (Ordspr.)  eM/  er  isim 
ålitsvond  (O].)  Kærlighed  er  ikke  kræsen.    -verOur  (-ver  Obq)  a.  anselig. 

aliþjór  [a:llþÍ0"'r|  m.  Fedestud. 

al  jafn  [al  jabv]  a.  fuldkommen  lige  med,  kongruent,  samfældig.  -jafn- 
a6ur  (-jabnaOoo)  m.  almindelig  Lighed.  -jákvaeBur  (-jau  kvaiOouJ  a.  (log.) 
universelt  affirmerende.  -járna  |-jau(r)dna]  vt.  kringsko  (en  Hest),' sko 
paa  alle  fire  Fodder;  pp.  aljåmadur,  kringskoet.  -játafiur  [-jaudaBoe, 
-jaut-l  a.  almindelig  anerkendt  som  ægte.  -jeta  [-jf  da,  -je  ta]  vt.  spise 
helt  (op).  -jöfnuBur  [-jöbnoOonJ  m.        aljafnaBur. 

álka  (-U,  -ur)  [au>.  ga,  aul  ka]  f.  I.  (zool.)  Alke,  Alk  (alca  lorda).  - 
2.  den  nederste  Del  af  Ansigtet,  Hage:  leygja  fram  ålkuna,  slikke  Hagen 
(om   Dyr:  Snuden)  frem  (f.  Eks.  for  at  se  n-t.). 

'al  keyptur  [al  ^,t'ifdoQ|  a.  lovlig  dyr  (ogs.  1 
[-ijendoyl  a.  almindelig  bekendt.  ° -kennan  [-^fi 
IX.  179).  -kyr  l-il  r,  -liY  r,  -Ijlr  ]  a.  fuldkommer 
[-ilra]  f.  fuldstændig  Stilhed,  Ro.  2.  -kyrra 
fuldstændig  stille  (Vind,  So):  (vind,  s/ó)  alk\-rrit 
fuldstændig  stille,  lægger  sig  helt.  -kjðtvi  [-Ijö  dvl,  -(•,<>  tvl]  m.  meget  fed 
Mand,  Tyksak  (BH.),  -klestur  [-klpsdoo]  a.  med  Klatter  over  det  hele, 
helt  tilklattet.  t-kliBaBur  [-kil  iSaBoo]  a.  fuld  af  Rim,  spec.  Helrim. 
-klyfjaBur  [-klivjaSoo]  a.  fuldstændig  belæsset.  -klæBa  |-klai  Sa]  vt. 
klæde  helt.  1.  klæde  helt  paa;  a.  sig,  klæde  sig  helt  paa.  -  2.  (gefa  e-m 
alfatnaB)  give  en  fuldstændig  Klædning  til  en.  -  3.  a.  (tjalda  alveg  ad 
innan)  beklæde  helt  indvendig  (med  Bræder  el.  Tæpper):  kirk/an  var 
alklædd  svörlum  Ijöldum.  —  b.  (alíódra  ulan)  beklæde  udvendig  (med 
Bræder  el.  desl.).  —  4.  (alþek/a)  bedække  helt:  hlidin  var  alklædd  skógi, 
hele  Skraaningen  var  bevokset  med  Skov.  -klæBi  [-klai  Si]  n.  Klæde. 
-klæBnaBur  [-klaiSnaSoo]  m.  fuldstændig  Klædning. 

alkorl  [al  kotit]  n.  Alkort  (Beskrivelse  af  dette  Spil,  som  sikkert  er  af 
udenlandsk  Oprindelse,  se  ODavSk.  327  ff). 

al  kristinn  [al  krisdin]  a.  krislen  overalt,  fuldstændig  krislen.  -kristna 
[-krls(d)na]  vt.  kristne  fuldstændig.  1.  -kunna  (-u)  [-kvn  a]  f.  almindelig 
bekendt  Sag:  þad  er  orBin  40  åra  a.  ad  enginn  tekur  neitt  mark  å  ordum 
hans  (Alþ.  1911.  B.  II.  877).  2.  -kunna  [-kYn  a]  a.  indec.  almindelig 
kendt,  -kunnugur  [-kYn  OqOel  a.  a.  (alkunnur)  almindelig  kendt.  —  b. 
a.  e-u,  godt  kendt  med  noget;  hann  er  a.  vegmum,  han  kender  Vejen  ud 
og  ind.  -kunnur  [-kYn  øp]  a.  almindelig  kendt,  -kærleiki,  -kærleikur 
(-iairleif|l,  -lei  M.  -Icigoo,  -Icikoe]  m.  Alkærlighed. 

all-  [ad).-,  adl]  som  Forled  i  Sms.:  temmelig,  ret,  ganske  (i  Oldspr. 
i  Reglen  i  Bet.  meget). 


overf.  Bet.),  -kendur 
i-an)  f.  Panpathia  (Eimr. 

stille,  rolig.  1.  -kyrra 
[-t;lra]  v.  impcrs.  blive 
,    (Vinden,    Havet)  bliver 


áll 


30 


allur 


áU  (-S,  -ar)  laud  /.,  aul  s,  au:lat.|  m.  1.  (zool.)  Aal  (anguiUa  vulgaris); 
berja  ál,  .prygle  Aal-,  ukendt  Leg  se  ÓDavSk.  162).  —  2.  a.  (rf/úp  skora  ! 
botni  å  vatni)  dyb  Rende  i  en  Elv  el.  Indso  el.  i  Havet.  -  b.  (irkvisl)  For- 
grening af  en  Elv  (Rang.,  Skaft.),  Elvlob.  -  'c.  Strom.  -  3.  a.  (miðja  i 
heylön)  Midten  af  en  Hostak  paa  langs  (fra  Ryggen  af  og  helt  ned).  — 
b.  (rå*  á  hestbakí)  mork  Stribe  langs  en  Hests  Ryg.  —  c.  (insti  hluti 
trjes)  det  inderste  af  en  Træstamme,  spec.  Fyr  el.  Eg. 
alladaga  [ad  lada:qa]  adv.  altid,  jfr.  iiagur. 

allaðeina,    allaöeinu    [ad  laOtima,    -ei:no]    1.   a.  indec.  cg  adv.  {alveg 
eins)    ganske   ens,    ganske    paa    samme    Maade.  —  2.  adv.  (engu  aS  síður) 
alligevel :  a.  ffrir  þi'i,  alligevel,  til  Trods  derfor,  ikke  des  mindre. 
allaga  |al:aqa]  a.  indec.  (bot.)  sylformet. 

allagötu,  allargötur  (ad  la(r)gö:dOo,  -gö-.t-]  adv.  1.  langt,  længst  borte: 
a.  inni  i  dal,  langt  borte,  henne  i  Dalen.  -  2.  (alla  leiB)  hele  Vejen. 

allajafna,  allajafnan  (ad  lajabnain))  adv.  næsten  altid,  som  oftest,  i 
Reglen,  i  det  hele  taget. 

allannarstaðar    |ad  lanaesdaiðagl    adv.   ellers  overalt,   ellers  helt  igen- 
nem; en  a.  var  hcsturinn  dumbrauðnr  (11.   II.  283). 
?allareiöu  |ad  larsiiSol  adv.  allerede. 
allargötur  |ad  largötdon,  -gö:tOol  adv.  se  allagötu. 
allásiálegur  |ad  lau  sjault  qOQ]  a.  ikke  ilde  af  Udseende. 
allatíð    |adlati:ai    adv.,    -tima   |-ti:mal  adv.  altid,    -vega   |-VE:qa]  adv. 
1.  (á  .tllar  hliSar)    paa    alle  Sider.    -   2.  (j  allan  hall)    paa  alle  Maader,    i 
alle  Henseender,  i  alle  Retninger;  a.  lilur,  broget,  af  alle  mulige  Farver. 

alleggja  |al;ffj  a)  v.  impers.  tillægges,  fryse  til:  gluggana  alleggur;  — 
pp.  allagður,  tillagt. 

all  eigulegur  |ad  Iri  qolr  qOal  a.  forholdsvis  god  at  eie,  af  en  Del 
Værdi.  t'Cina  [-eina]  a.  indec,  superl.  alleinasla,  kun,  alene:  Så  Sl\'r 
a.  hér  lipp  å  og  gal  ei  ad  gjort  (ÞThFerS.  II.  70).  -fagur  [-/.-fa  qOe)  a. 
kön,  pæn.  -fjarri  l-fjarl)  adv.:  a.  e-u,  temmelig  langt  fra  n-t;  taka  e-u 
a.,  afslaa  n-t  rent  ud.  -fróöur  [-fro"Doc|  a.  temmelig  lærd:  vera  a.  um 
e-B,  vide  en  hel  Del  om  n-t.  -gjörvilegur  [-ijörvllt  qOal  a.  temmelig  stor 
af  Omfang  el.  Vækst,  -góður  |-go"  Dog)  a.  nogenlunde  god,  brugbar. 
allygn  [ahigv]  a.  blikstille. 

allillur    [ad  lldlOQJ    a.    (comp.   allverri)   temmelig  slem:    og  veit  eg  ekki 
annað  allverra  (som  er  værre  end)  en  sjáfarvolkið  (Od.  150). 
alljós  [al  jO"  s]  a.  helt  lys,  helt  klar. 

all  kaenn  (ad  ;.f;aidv|  a.  i  höi  Grad  snedig,  -langur  [ad  lauijgOyj  a. 
temmelig  lang.  -liðlegur  (-llSltqOyl  a.  nogenlunde  brugelig  :  a. /;ár  (lÁÞj. 
I.  11).  -IHill  [-li  dldX,  -li  tldX]  a.  temmelig  lille,  temmelig  lidt  (af).  -Ijós 
[-lio»sl  a.  temmelig  lys.  -mikill  (ad  Iml  fjldX,  -mrVd'O  a.  temmelig 
megen,  temmelig  stor.  -mjög  [-mjo^i  adv.  temmelig  meget,  -oft  [-oft] 
adv.  temmelig  ofte,  ret  ofte;  superl.  alloftast  --  oftast  nær,  som  oftest. 

allóga  [al:0"  (q)a]  vt.  med  dat.  skille  sig  helt  af  med  n-t:  hann  allågadi 
fje  sinu  um  haustiB  (1Ó1.). 

allra  [ad-Ira]  gen.  pi.  af  allttr,  benyttes  som  Forled  i  en  Mængde  Sms. 
i  Bet.:  aller-  el.  særdeles,  -bestur  (-btsdoo]  a.  superl.  allerbedst,  den 
bedste  af  alle,  særdeles  god,  udmærket,  -gagn  [-gag  v]  n.  1.  Genstand, 
som  tiæner  til  Gavn  for  alle.  -  2.  (vulg.)  et  losagtigt  Fruentimmer,  Alle- 
mandskæreste,  Kisselinke.  ?1.  -handa  |-han  da]  n.  Allehaande.  2.  -handa 
[-han  dal  a.  indec.  allehaande,  alslags.  -heilagramessa  [-hei:laqram£s:a)  f. 
Allehelligensdag  (1.  November),  -helst  (-htl  st|  adv.  superl.  allerhelst,  -hæst- 
ur  [-halsdooj  a.  superl.  allerhbjest.  -meinabót  [-mei  nabo":t]  f.  Læge- 
dom for  alt.  Universalmiddel,  -mildilegast  (-mrl  dllcqastl  adv.  superl.  aller- 
naadigst.  -sálnamessa  [-saul  namtsia]  f.  Allesjælesdag  (2.  Nov.).  -snöggv- 
ast  [-snog  (v)astl  adv.  superl.  kun  et  Øjeblik.  ° -vågn  [-vag  v)  m.  Omnibus. 
alls  [al  s]  adv.,  se  a//ur,  som  Forled  i  Sms.  har  det  Bet.:  ganske,  al- 
deles osv.  -áni  [-au  ni]  m.  som  mangler  alting,  -ber  [-be  r)  a.  fuldstændig 
nogen,  splitternogen.  -endis  [-endlsl  adv.  1.  [algerlega)  fuldstændig, 
ganske ;  (aheg)  aldeles,  fuldkomment ;  (að  öllu  leyli)  i  enhver  Henseende. 
—  2.  (að  engu  frádregnu)  brutto  (Fan.  86).  -geldur  (-Qeldogl  a.  ganske 
gold.  -háttaður  [-(h)auhdaöOy]  a.,  -háttar  [-(h)auhdael  a.  indec.  alslags, 
alskens,  af  enhver  Art.  -hendis  l-(h)EndIs]  adv.         allsendis. 

allsherjar  [al  s(h)Erjan|  gen.  sg.  m.  1.  kun  selvstændigt  i  Forb.:  guð 
a.,  drotlinn  a.,  Hærskarernes  Gud  (Deus  Zebaote).  —  2.  som  Forled  i 
Sms.  i  Bet.:  a.  almen,  almindelig,  hele  Folkets.  -  b.  international  ( 
alþjóðlegur).  -álil  [-r-au:lltl  n.  almindelig  Mening,  offentlig  Mening. 
-dómari  (-do-man)  m.  Alverdens  Dommer,  Gud.  -dómur  [-do":mOol 
m.  den  sidste  Dom,  Dommedag,  -fyrirliði  [-o-ÍI:rI(r)lI  ðl]  m.,  -foringi 
(-fo:r>i)Ql]  m.  Generalissimus,  Overgeneral,  -friður  [-frl:ðOD|  m.  alminde- 
lig Fred,  Verdensfred,  -fundur  (-fVn  dOo]  m.  1.  (almennur,  opinber 
fundur)  almindeligt,  offentligt  Mode.  -  2.  (alþióðlegur  fundur)  inter- 
national Kongres,  -gagn  {-r-gag  v]  n.  det  almindelige  Vel,  Folkets  Vel.  -goðt 
[-go:Sll  m.  ti-  i  Fristatstiden:  Goden  1  Kjalarnesting,  som  skulde  aabne 
Altinget,  da  Tingvold  (Þingvellir)  horte  til  hans  Jurisdiktion.  —  2.  i  Nutids- 
sprog  i  overf.  Bet.  om  fremragende  Personlighed,  som  alle  ser  op  til :  ]ón 
Sigurðsson  var  ungur  og  a.  (MJ.  III.  26).  -leikur  (-lci:gOg,  -lEÍ:kOo]  m. 
Universalitet  (Eimr.  II.  210).  -lýöur  [-li:Bool  m.  hele  Folket.  -log  |-1ö:í| 
npl.  Lands  Lov  og  Ret.  -lögmál  [-löq  mau/|  n.  almengyldig  Lov  el. 
Grundsætning,  -mål  (-mau;/l  n.  1.  (m.i/,  scm  varðar  alla)  Sag  Som  angaar 
hele  Folket  el.  alle  Folk.  -  2.  (atheimsmál)  internationalt  Sprog,  Verdens- 
sprog, -mót  [-mo";t]  n.  —  allsherjarfundur.  -póstsamband  [-Q-pO"- 
sambant]  n.  almindelig  (international)  Postalunion  (fr.  Union  postale  uni- 
verselle), Vcrdenspostforbundet.  -riki  (-a-ri:rjl,  -ri:!;!]  n.  Helstat,  Fælles- 
stat,  -þíng  [-o-þil,vk]  n.  almindelig  Forsamling,  Ting,  hvor  hele  Folket  er 
repræsenteret,  —  spec.  a.  Bandartkjanna,  Kongressen  (i  de  Forenede  Stater). 


alUhuga  [al  s(h)Y  qa]  adv.,  -hugar  (-(h)Y  qao]  adv.  inderlig,  hjærte- 
lig :  taka  allshuga  á  nióli  e-m,  modtage  en  med  aabne  Arme ;  verda 
allshugar  feginn,  blive  overvættes  glad.  -yfir  [-1  vlo]  adv.  i  det  hele. 
-kyns  l-tims),  -konar  [-ko  nag)  a.  indec.  allehaande,  alslags.  -kosta 
(-kosda)  adv.,  jfr.  koslur:  eiga  a.  vid  e-n,  kunne  göre  ved  en,  hvad  man 
vil,  have  en  i  sin  Magt.  -kostar  (-kosdao)  adv.  1.  (ad  ollu  leyli)  fuld- 
stændig, i  alle  Henseender,  i  enhver  Henseende.  -  2.        allskosta. 

allskömmu   (ad  í.sgöm  o)   adv.:   (fyrir)  a.,  ganske  nylig. 

alls  laus  [al  sloys)  a.  blottet  for  alt.  -nakinn  [-na  rjln,  -na-^ln)  a.  -^ 
allsber.  -nægt  [-naixl)  f.  is.  i  pi.  allsnægtir,  nok  af  alting.  Overflod. 
-ólíkur  ]-0"  ligoo,  -lik-)  a.  ganske  forskellig. 

allsóma  lega  [ad  ?,so"malE:qa)  adv.  paa  en  særlig  anstændig  el.  ganske 
ærlig  Maade:  Geslur,  þó  íórst  dóllur  minni  ekki  a.  .  .  .  (Od.  142).  -sam- 
lega   [-sam!E:qa)   adv.  ret  pænt  (anstændigt). 

allsráðandi   [al  srau  Sandl)  a.  som  raaoer  for  alt. 

allslaðar  [al  sda  ðan)  adv.         alstaðar. 

allstaeöilegur  [ad  J.sdai  ðllEqoo)  a.  i  temmelig  god  Stand  (om  Bygninger). 

allsvaldur  [al  sval  dog),  -valdandi  [-valdandl)  a.  1.  (almallugur)  al- 
mægtig. -  2.  (ollu  valdandi)  som  er  Skylden  i  alt,  som  er  Aarsag  til  det 
hele.  -vana  [-va  naj  a.  indec.  som  mangler  alting,  -vörnun  [-vö(r)dnoiil  f. 
fuldstændig  Berovelse:  og  þó  var  ei  a.  á  hana  dæmd  (StStAndv.  111.  205). 

allt-  (a/.  t)  se  alt-. 

all  tamt  [ad  /.tant,  -lamt]  an.:  e-m  er  e-ð  a.,  en  er  ganske  rutineret  i 
n-t.  t-tíö  (al  ti  ð]  adv.  =  altaf.  -tíörætt  (ad  Wiðraiht]  an.  hyppigt  om- 
talt, -tiöur  (-ti  50gl  a.  temmelig  hyppig:  e-ð  er  alltilt,  n-t  hænder  ret 
ofte.  -treglega  [-IrEqlEqa]  adv.  meget  trægt,  meget  vanskeligt:  gekk  hon- 
um  það  a.,  det  faldt  ham  meget  vanskeligt,  -tregur  (-trs  qOg)  a.  meget 
uvillig,  -undarlegur  (-l-Yndarlg-qOg)  a.  meget  forunderlig. 

allur  (611,  alt)  [ad  log,  ad?.,  a).t]  a.  I.  a.  (heill,  óskertur)  al,  hel: 
n.  all,  alting,  alt;  a.  ariurinn,  hele  Arven;  a.  hópurinn,  hele  Skaren; 
allan  daginn,  hele  Dagen ;  vera  a.  i  e-u,  være  fuldstændig  optaget  af  n-t ; 
hann  er  ekki  a.,  þar  sem  hann  er  sjeður:  ')  (-=  hann  er  viðsjálf)  han  er 
ikke  fri  for  at  være  lidt  underfundig;  ')  (-^  hann  er  meira  en  hann  sfn- 
isl)  Iten  er  noget  mere  end  man  skulde  tro  efter  hans  Udseende  at  domme ; 
(Ordspr.)  þar  er  a.,  sem  unir,  man  er  med  sit  hele  Hjærte  der,  hvor  man 
holder  af  at  være;  a.  saman,  jfr.  allursamall  og  allursaman :  hann  var 
allur  saman  úlalaður  !  leðju,  han  var  bestænket  med  Dynd  over  det  hele ; 
að  sofa  öllum  dögum,  at  sove  hver  evige  Dag.  —  b.  (gersamlegur,  full- 
kominn)  fuldstændig:  a.  annar,  helt  anderledes;  hann  er  orðinn  a.  annar 
madur,  han  er  fuldstændig  bleven  et  andet  Menneske,  et  helt  andet  Men- 
neske ;  a.  .i  (bak  og)  burlu,  fuldstændig  væk,  fuldstændig  forsvunden ; 
ekki  er  oli  nått  lili  enn,  i  Morgen  er  der  atter  en  Dag.  —  c.  med  ollu 
móti,  paa  alle  mulige  Maader ;  þráll  fynr  all  og  alt,  trods  alt ;  þella  er 
alt  og  sumt,  dette  er  det  hele;  um  fram  all,  for  enhver  Pris.  —  2.  fær- 
dig, til  Ende:  ådur  dagur  er  a.;  overf.:  eftir  þessa  reid  rar  Kolbeinn  a. 
(færdig  >.  dod)  og  flullur  daudur  heim  ad  Selårdal  (]ÁÞj.  1.  506).  -  3. 
i  forshellige  mest  adverbielle  Forbindelser,  a.  n.  alt:  ')  hele  Vejen,  helt: 
fékk  Espólín  med  eingu  méti  komid  Hálfsterk  á  gardinn  upp,  en  all  kom 
hann  honum  á  veggjarbrúnina  (EspS.  55);  alt  fra,  helt,  lige  fra;  alt  fram, 
helt  frem,  helt  ud;  alt  fram  á  nes,  helt  ud  paa  Næsset;  all  fram  á  i/or, 
helt  ud  paa  Foraaret ;  all  inn,  nidur,  upp,  um,  t'tt  osfr.,  helt  ind,  ned, 
op,  om,  ud  osv.;  all  ad,  henved,  næsten;  all  ad  þvi,  næsten;  alt  ad  þvi 
fimliu,  næsten  (opimod)  halvtreds;  all  til,  helt  til:  alt  til  enda,  indtil 
Enden  ;  alt  til  þess  ad,  lige  til ;  all  umiwerfis,  alt  i  kring  um,  rundt  om- 
kring ;  ')  (all  ems)  ligesaa:  heilsi  henni  og  alt  kerlingu  og  karli  Qkp\. 
I.  210);  •')  overf.:  all  ad  einu  (jfr.  altadeinu):  (engu  ad  sidur)  ikke  desto 
mindre;  {alveg  eins)  paa  samme  Maade;  alt  af  -  altaf,  altid;  all  eins, 
lige  saa  (godt):  hann  gal  alteins  farid  efri  leidina  sem  nedri,  han  kunde 
lige  saa  godt  være  gaaet  den  overste  Vej  som  den  nederste ;  alt  eins  vel, 
lige  saa  godt;  all  eins  gådur,  lige  saa  god;  all  hvad,  saa  .  .  .  end:  silji 
hann  (Seifur)  rðlegur  á  st'num  þridjungi,  alt  hvad  voldugur  hann  er 
(saa  mægtig  han  end  er)  (II.  II.  66);  all  of  (altof).  altfor;  alt  um  þad, 
til  Trods  derfor,  alligevel.  -  b.  gen.  alls:  ')  ialt,  i  det  hele,  tilsam- 
men :  S/Ö  menn  alls,  syv  Mand  ialt,  syv  Mænd  i  det  hele ;  ')  fuldstændig, 
aldeles,  is.  med  Nægtelser:  alls  ekki,  adv.  paa  ingen  Maade,  aldeles  ikke; 
alls  enginn,  aldeles  ingen ;  alls  ekkert,  aldeles  intet,  slet  intet ;  ekki  alls 
fj'rir  långu,  for  ikke  ret  længe  siden;  alls  ótryggur  (BóluHj.  104);  ')alls 
og  alls,  overhovedet,  i  det  hele  taget :  er  jeg  hræddur  um,  ad  samfellingin 
alls  og  alls  verdi  hålfgerd  åmynd  (Eimr.  I.  58);  ')  a/fe  som  forsle  Sam- 
mensætningsled, jfr.  f.  Eks.  allsber,  -laus,  -kostar.  —  c.  dat.  sg.  ncut. 
ollu:  ')en  Del,  noget:  ollu  lengra,  en  Del  længere;  ollu  minni,  stænri 
osfr.,  noget  mindre,  större  osv.;  ollu  heldur,  rettere  sagt;  ^)  ollu  golt, 
fortræffeligt,  udmærket  i  enhver  Henseende:  okkur  kom  saman  um  ad 
ollu  goll  væri,  þó  mål  þetta  kæmi  fyrir  þing  (]SBr.  439);  eg  sagdi  fait  og 
skal  ekki  segja  ollu  fieira  (meget  mere)  nu,  af  þvi  ad  maðurinn  er  ekki 
vidsladdur  (Alþ.  '11,  B.  II.  505);  ad  ollu,  i  alle  Ting,  i  eet  og  all,  i  en- 
hver Henseende,  helt,  --  ad  ollu  leyti;  mjer  likar  þad  ekki  ad  ollu,  jeg 
synes  ikke  helt  godt  om  det;  med  ollu,  fuldstændig,  ganske,  aldeles; 
hann  er  med  ollu  åhæfur,  han  er  fuldstændig  ubrugelig.  —  d.  acc.  pi. 
alla  jafna  (allajafna)  altid;  alla  vega,  paa  alle  Maader;  alla  vega  lilur, 
meget  broget.  —  e.  gen.  pi.  allra  som  forste  Sammensætningsled:  ') aller-; 
allrabesi,  allerbedst,  det  bedste  af  alt  ;•')  (einkum)  især;  þad  væri  golt  ad 
þú  gerðir  þad,  allra  helst  (især)  ef  pråfasturinn  kæmi;  ')  med  superl. 
og  svag  Böjning  af  adj.  i  Bet.  særlig  fremragende,  overordentlig:  ,i//ra- 
mesti  afli,  overordentlig  stor  Fangst;  allra-versli  vegur,  overordentlig  slet 
Vej;  allra-duglegasti  madur,  en  overordentlig  dygtig  Mand;  allra-vidknnn- 


i 


allursamall 


31 


alrevndur 


anlegasti  miðiir,  yderst  behagelig  M.;  *)  naar  den  best.  Artikel  fojes  til 
bagved,  faar  allra-  med  superl.,  Bet.  alier,  af  alle:  allraduglegasti  maður- 
inn,  den  dygtigste  Mand  af  (dem)  alle.  -samall  [-sa:mad).),  f.  ollsdmul 
[ÖdXsömo/],  n.  altsamalt  [a>.-tsa  maXt]  a.  (bægge  Ord  bojes  som  allur 
og  gamati)  (Vf.).  -saman  [-sa;maiil,  f.  ollsömun  (öllsömul,  Af.)  (od  ?.- 
sö'inOn,  -SÖ  mo/],  n.  altsaman  [a/.  tsa  man]  (den  forste  Del  bojes  som 
atlur,  men  den  sidste  Del  er  ubojelig,  undtagen  i  nom.  f.  og  nom.  acc.  n. 
{'sSmun)  (og  -somuf,  Af.))  a.  helt  igennem,  over  det  hele,  —  pi.  a//ir- 
saman  osv.,  altesammen,  jfr.  allur  \   a. 

all  valdur  (ad  ÅvaldOo.  al  -]  m.  ^  alvaldur  2.  -vant  [ad  Ivavt,  -vant] 
an.  i  Forb.:  vera  a.  um  e-ð,  være  i  stor  Forlegenhed  med  n-t.  -vel  (-vsV) 
adv.  nogenlunde  godt.  -þungur  [-?--þui]gOol  a.  temmelig  tung:  a.  i  sjer, 
temmelig  tung  Í  sine  Bevægelser. 

allæs  [al:ai  s]  a.  som  fuldstændig  har  lært  at  læse,  som  læser  flydende. 

álma  (-U,  -ur)  [aul  ma]  f.  i  Aim.:  {kvisl,  grein)  Gren,  Forgrening,  Arm, 
Ben:  i  spec.  Bet.:  a.  (i  AiísO  Flöj.  —  b.  {angilja)  Tværben  i  en  FisMe- 
rygrad.  —  c,  {á  tungli)  (Maanens)  Horn. 

^almagn  (al  magv]  n.  (naut.)  Totalintensitet. 

almanak  (-s,  almanok)  [al  mana  k,  -a/s,  -ok]  n.  Almanak,  Kalender. 

almanaksár  [al  manazsau:r|  n.  Kalenderaar,  Almanaksaar. 

almanna-  [al  man  a)  gen.  pi.  almen,  offentlig,  -dómur  [-do'^':mOo|  m. 
alles  Mening,  almindelig,  offentlig  Mening;  —  (log.)  consensus  omnium. 
-fje  [-fje:]  n.  offentlige  Midler,  -fjelag  [-fjeilai]  n.  offentlig  Sammenslutning 
med  Selvstyre:  hi'et  hreppur  er  a.  út  af  At/V  sig  CJOl.).  -færi  [-faiirl]  n. 
Sted  hvor  der  er  almindelig  Færdsel:  á  a.,  offentlig,  paa  Gader  og  Torve. 
-giá  [-ijau:)  f.  npr.  Lavakloft  ved  Pingvellir.  -hyggja  [-hl(j:al  f.  hvad  alle 
mener:  Þetta  ev  nu  i  raum'nm  a.  -leiö  {-hi:ð]  f.  Alfarvej,  -lof  [-lo:i'I  n. 
almindelig  Ros.  -mål  [-mau:/]  n.  -  almannarómur.  -rjert  [-rjeht]  f. 
=  fjarrjett.  -rómur  [-ro'':mOgl  m.  almindelig  Tale,  almindeligt  Rygte: 
það  var  orðinn  a.,  man  talte  almindelig  derom ;  (Ordspr.)  sjaldan  lýgur  a.. 
Rygtet  tager  sjælden  fejl.  -sjOour  [-sjo'':ðO(?l  m.  1.  offentlig  Kasse,  del 
offentlige:  lir  almannasjådi.  paa  offentlig  Bekostning.  —  2.  {ríkissjóður) 
Statskasse,  Landskasse.  -skar6  [-sgar  d]  n.  *1.  (egl.  Allemandspasset)  Dø- 
dens Port.  —  2.  npr.  Navn  paa  en  Fjældvej  mellem  Lón  og  Hornafjörður. 
-Stofa  [-sdo:va|  f.  1.  Storstue,  Folkestue  (M^Ar.  II).  Nutildags  er  denne 
Benævnelse  indskrænket  til  det  litterære  Sprog.  —  2.  i  en  udvidet  Brug  om 
et  for  alle  tilgængeligt,  offentligt  Lokale,  Forsamlingssal:  þin'  þetta  hús  er 
engin  a.,  heldur  hus  Odysseifs  (Od.  444).  -stofnun  [-sdobnOn]  f.  offent- 
lig  Stiftelse,  -vegur  [-ve:qo^)  m.         almannaleið. 

al  máttugur  [al  mauhdoqoo)  a.  almægtig.  ~  I  Udraab:  {gud)  almátt- 
ugur,  almægtigste  Gud,  du  almægtige,  Íh  du  alstyrende,  jøsses  (Kors). 
-máttur  [-mauhdool  m.  Almagt. 

álm  baugur  (aul  mboy  qO(t)  m.  Buering,  Ring  paa  Midten  af  en  Horn- 
bue, hvor  Hornene  föjes  sammen  (II.  I.  84).  -bogi  (-boi jll  m.  Bue  af  Elm. 

al  megn      [al  megvj     n.     alle     Kræfter.      *-megt     (-me/_t|     n.  aU 

mætti.  -meinabót  [-meinabo":!]  f.  Lægedom  for  alt,  Panacé.  -menni- 
legur  [-mfnllF:qOo,  -mlnl-J  a.  1.  (almennur,  sameiginlegur)  almindelig, 
fælles.  —  2.  {{  góðu  hgi)  ordentlig,  brugelig:  a.  matur,  ordentlig  Mad.  — 
3.  {vingf'amlegur)  god,  venlig:  a.  viðtals,  venlig  at  tale  med;  allra  al- 
mennilegasti  maður,  en  særdeles  forekommende  Mand;  (um  bom)  artig: 
vertu  71Ú  a.,  vær  nu  artig.  —  4.  {taísverður,  sem  munar  um)  ordentlig, 
som  forslaar  n-t:  þetta  var  almenniteg  vidbót  vt'B  útgjöldin,  dette  var  et 
ordentligt  Tillæg  til  Udgifterne.  —  5.  {einleikinn,  meff  rjettu  ráðt)  som 
andre  Folk,  uden  at  vedkommendes  Helbred  fejler  n-t  særligt,  is.  uden 
Sindsforstyrrelse:  það  er  ekki  atmennifegt  þetta  (  -  ekki  einleikið),  der 
er  noget  mærkeligt  ved  dette  her.  —  6.  adv.  almennilega:  a.  (alveg,  ful/- 
komiega)  helt,  fuldstændigt,  til  Fuldkommenhed:  feg  må  ekki  almennilega 
vera  að  þvt,  jeg  har  ikke  riglig  Tid  til  det.  —  b.  (re/):  þetta  var  almenni- 
lega af  s/er  vikið,  det  var  skam  godt  gjort.  —  c.  (viðunanlega)  ordentlig, 
paa  en  fyldestgörende  Maade.  —  d.  {blátt  áfram)  ligefrem ;  (þykkjuhust) 
lidenskabsløst,  udonat  bruge  stærke  Ord,  venlig:  tala  almennilega  um  e-ð. 

almennings  álit  [al  mFniosau:llt]  n.  den  offentlige  Mening.  *fer}a 
[-ferja]  f.  offentlig  Færge,  -gagn  [-gagv[  n.  Almenvel,  det  almindelige 
Bedste,  -heill  (•(h)nd  >.]  f.  Almenvel,  -hrög  [-hoo":s|  n.  almannalof. 
-jorO  [-jör^]  f.  Gaard  i  offentlig  Eje,  Statsejendom.  -kostnaOur  [-kos  (d)- 
naOoo]  m.  offentlig  Bekostning,  -leiö  \-\t\:ð\  f.  Rute,  Alfarvej,  -lof  \-\o:v\ 
n.  ~  almannalof.  -not  [-no:t|  npl.  offentlig  Brug.  -rjett  t-rjehll  f. 
offentlig  Skillefold.  -skylda  [-n-sgil  da)  f.  almindelig  Pligt,  hver  Mands 
Pligt.  -smSlun  [-smÖ:lon)  f.  den  samtidig  af  hver  Bonde  paa  sin  Gaard 
foretagne  og  offentlig  paabudte  Eftersøgning  og  Sortering  af  Faar  og 
Heste:  smala  illa  heimaWnd  sin  við  a.  (Slj.  '02,  B.  183).  -tollur  [-i]S- 
todlool  m.  almindelig  Afgift  el.  Told.  -tru  [-tru;|  f.  {þjóðtrú)  Folketro. 
-vaÖ  [-va:51  "■  almindeligt  Vadested,  -vegur  [-vF:qOo|  m.  Alfarvej. 
-vernd  (-vcrnt,  -ven  t|  f.  offentlig  Sikkerhed  -þðrf  [-þör  r)  f.  det  of- 
fentliges Tarv,  alles  Interesse:  engan  må  skylda  til  að  láta  af  hendi  eign 
sina,  nema  a.  kref/'i  (medmindre  det  er  nødvendigt  i  offentlig  Interesse). 
-öryggi  [-ö:rir,i]  n.  offentlig  Sikkerhed. 

tal  menning  (-ar,  -ar)  (al  m^n  ir]k|  f.  Fællesejendom  for  en  Fjerding 
til  Fiskeri,  Hval-  el.  Tommerdrift,  ]agt,  Græsning,  -menningur  (-9, 
-ar)  I-mEningøol  m.  1.  (allur  þorri  manna)  Almenhed:  það  er  á  al- 
mennings vitorði,  det  ved  alle  og  enhver;  is.  alþýSa,  Menigmand: 
a.  hefur  ekki  not  af  s/ikti.  Menigmand  har  intet  Gavn  deraf.  -  2.  (afrjett) 
ubebygget  Terræn  til  fælles  Afbenyttelse,  spec.  (afr/ettur)  Alminding, 
ogs.  som  npr.:  hraunfljkir  hjer  suður  með  sjó  eru  kaUaðir  Al- 
menningur  (jfr.  almenning).  —  3.  fælles  Fold,  Hovedafdelingen  i  en 
Skillefold   (rjett),    hvor   d«  fra    Fjældgræsgangene  opsamlede  Faar  (safnið) 


drives  ind  i  og  hvor  man  saa  sorterer  dem  og  trækker  dem  (dregur  sund- 
ur)  ind  i  de  enkelte  dilkar  (s.  d.  O.).  —  4.  (æðarfuglahreiður)  fælles 
Rede  for  to  Hunederfugle  (LFR.  IV.  222).  -mennur  [-men  Oo,  n.  -mevt, 
-mrnt)  a.  1.  (sem  nær  til  allra)  almindelig,  almen.  —  2.  (algengur)  al- 
mindelig: alment  kirkjuþing,  almindeligt  Koncilium,  økumenisk  Kirkefor- 
samling. —  3.  (sameiginlegur)  fælles.  —  <!.  (opinber)  offentlig.  ~  5.  an. 
alment  som  adv.:  almindelig;  (venjulega)  sædvanlig,  i  Regelen. 

=  almin  (-s)  [al  min]  n.  Aluminium. 

al  minlegur  [al  minU  qO(il,  -minnilegur  [-minile:qOQ)  a.  pop.  se 
almennilegur.  -myrkva  [-miQgva]  v^  formorke  totalt,  -myrkvi 
[-mlogvl]  m.  Totalformorkelse.  '-móÖir  (-mo"  01^)]  f.  Almoder  (]orden). 

álmtrje  [aul  mtrje  ]  n.  Ælmetræ        élmur. 

almúga  barn  [al  mu(q)abad  v,  -bardv)  n.  Almuesbarn.  -búningur 
[-bii:nii]gOg|  m.  1.  (þjóðbúningur)  Folkedragt.  —  2.  (búningur  alþýðu) 
Almuens  Klædedragt:  i  almúgabúntngi,  ')  i  Folkedragt;  ')  bondeklædt. 
-folk  l-fo"X  k,  -fo"l  kl  n.  Almuesfolk.  -hattur  [-hauhdoo]  m.  Folkeskik, 
Skik  og  Brug  hos  Almuen,  -kennari  (-^tn:arll  m.  Almuelærer,  -kona 
[-ko:nal  f.  Kvinde  af  Almuen,  -legur  [-U-.qOQJ  a.  bramfri  i  Klædedragt 
og  Optræden;  adv.  -lega,  paa  Almuevis.  -maöur  [-ma:Ö0iil  m.  Almues- 
mand,  -mål  [-mau:/|  n.  Almuesprog,  -rit  [-ri:t]  n.  populært  Skrift,  Folkebog. 
-saga    [-5a:qal   f.  Folkesagn,    -skraddari  [-sgrad:arll  m.  Bondeskrædder. 

almúgi  [al  mui  jl]  m.  1.  Almenhed:  allur  a.,  den  store  Almenhed,  Pu- 
blikum. -  2.  (alþýða)  Almue. 

álmur  (-S,  -ar)  (aul  mopi  m.  I.  Ælm,  Ælmetræ.  -  *2.  Bue;  i  denne 
Bet.  findes  det  i  flere  digterisko  Kenninger,  f.  Eks.  *.ilmagi-er,  ' álmabendir, 
(Buespænder  3:)  Kriger,  Mand,  'álmahlynur,  Mand. 

álmviöur    [aulmvlÖOol  m.  Ælm,  Ælmetræ. 

al  mæli  [al  maill]  n.  almindelig  Tale,  Truisme:  það  er  a.,  það  eru  a., 
það  er  i  a.,  det  siges  almindeligt,  det  hedder  sig,  er  i  alles  Munde. 
-mæltur  [-maiXdøQ]  a.  som  er  i  alles  Munde:  spyr/ast  almæltra  tiðinda, 
spörge  om  almindeligt  nyt;  e-ð  er  almælt  mål,  n-t  siges  af  alle  og  enhver. 
•-mær  (-mai  r|  a.  vidtberomt.  -mætti  (-is)  (-maihdil  n.  Almagt,  -nafni 
(-nabnl)  m.  Navnefælle:  a.  e-s,  med  fuldstændig  samme  Navn  som  en. 
-nakinn  [-naijln,  -na^in]  a.,  -naktur  [-naxdool  a.  splitternogen.  -ná- 
kvæmur  [-nau  kvaimOg)  a.  ganske  npjagtig,  matematisk  nöjagtig. 

alnar  [al  nao)  gen.  af  öln. 

álnar  borð  [aul  narbor  d]  n.  alenlangt  Bræt  el.  Planke,  -breifiur 
(-brEÍíÖoo)  3.  en  Alen  bred.  -djúpur  [-d)u:bon,   -dju:pOe|  a.  en  Alen  dyb. 

álna  reikningur    [aul  nartiihgnitjgoij]    m.  álnatal.    -reita    [-rfi:da, 

-rci:ta|  f.  Smule  Penge:  (Ordspr.)  flestir  bregða  vináltu,  ef  álnareitan 
er  i  kúfi.  Venskab  tit  brydes,  naar  ens  Smule  Penge  staar  paa  Spil. 

alnar  hår  [aul  nao(h)au:r)  a.  en  Alen  höj.  -kefli  (-^eb  11]  n.  alenlang 
rund  Stok.  -langur  [-r-laui]  gooj  a.  en  Alen  lang.  -tfund  [-o-ti:jont]  f. 
en  Alens  Tiende,   se  alin.    -viröi  [-r-vir  öi]  n.  Værdi  af  en  Alen  Vadmel. 

álnatal  [aul  nata:/)  n.  Regning  efter  Alen,  Antal  Alen:  i  álnatali,  reg- 
net efter  Alen,  i  Alenvis. 

alnauØugur  (al  noy  ðoqOo)  a.  fuldkommen  uvillig,  tvært  imod  ens  Vilje. 

álna  vara  (aul  nava:ra]  f.,  -varningur  [-var  dniijgoo.  -vadniijgOo)  m. 
Manufakturvare.  -virÖi  [-vir  ðl]  n.  is.  npl.  1.  egl.  Værdi  maalt  i  Alen,  Alen- 
værdi;  jfr.  alin.  —  2.  pi.  (-  eigur)  Formue  ("Grunker"):  hefði  hann  ekki 
leidbeint  svo  föðurlega,  hefdi  eg  ekki  komist  yfir  á.  þau,  sem  eg  mi  á 
(Myrd.  114). 

al  neikvæður  (al  nei  kvaiðOQ]  a.  (log.)  universelt  negerende  (ÁBjRök. 
§  31).  -neytur  (-nn  dOQ.  -nti  tOo]  a.  (LFR.  XIII.  233)  óyggjandi. 
-nýr  [-ni  r]  a.  helt  ny,  splinterny,  -nýtur  (-ni  do^,  -ni  toy]  a.  helt  bruge- 
lig, heil  nyttig,  -numinn  [-nV  mtnj  a.  1.  (lærður  til  fullnustu)  som  man 
har  lært  helt  og  filldt  ud:  (Ordspr.)  fátt  er  ungum  alnumið  (G].),  sjæl- 
den har  den  unge  nemmet  noget  fuldt  ud.  —  2.  (alveg  bygdur)  helt  kolo- 
niseret, helt  bebygget.  f-nægO  (-naiqí,  -naigþ)  f.  -  allsnægtir.  -odd- 
henda  [a:lot(h)tndal  f.  —  þrístikla,  firelinjet  Strofe,  katalektiske  trokæiske 
Dimetro  med  Helrim  inde  i  alle  Verslinjer  rimende  med  Endostavelserne  i 
1.  og  3.  Verslinje.  Ekspl.:  Dundin  ræða  hringa  bæd  I  hehJ  var  gæða  feng- 
ur;  !  geyma  fræðin  forn,  eg  ræð,  I  fögur  kvæÖin  lengur  (SBr.,  HSig.  106). 
-oddhentur  l-(h)Evdoo,  -(h)entOif]  a.  med  aloddhenda,  s.  d.  O. 

al  ófær  [a:to>fair]  a.  ganske  ufarbar,  ganske  ugörlig,  ganske  upassende ; 
jfr.  ófær.  -óhæfur  [-O"  haÍvOQ]  a.  fuldstændig  uskikket. 

álpa,  álpast  [auX  ba(st),  aul  pa(st)]  vt.  og  vrefl.  gaa  skodeslost  og  uden 
Omtanke,  tosse,  fjolse  rundt:  hvað  ertu  aO  ålpast?  hvad  tosser  du  rundt 
for?  ///  þess  að  óvinir  hans,  ef  þeir  kynnu  að  á.  þar  ofan  i  (hvis  d.'  var 
saa  klodsede  at  dumpe  der  nedi)  (lÁÞj.  II.  134);  i.  fram  af  kletti,  dratte 
ud  over  en  Klippe  (af  Vanvare  og  Klodsethed);  á.  á  e-ð,  støde  paa  n-t 
ved  en  Hændelse;  á  út  i  e-ð,  buse  tankcsløst  ud  i  n-t;  hvað  hafði  hún 
lika  verið  að  á.  út  í  þetta  óþverraveður,  hvorfor  havde  hun  ogsaa  været 
det  Asen  at  gaa  ud  i  dette  Hundevejr  (EKvOf.  1);  ogs.  overf.:  indlade  sig 
ubetænksomt  paa  n-t:  á.  út  i  glæfrafyrirtæki ;  å.  ti!  ad  gera  e-O,  være 
tosset  nok  tit  at  indlade  sig  paa  n-t. 

Alpa  fjöll  [a>.  bafjöd  >.,  al  pa-]  npl.  npr.  Alperne,  -klifrandi  [-kllv  randi) 
m.,  -klifrari  (-kitv  rarij  m.  Alpebestiger.  -ros  (-ro»:sl  f.  Alperose. 

álpt  [au/.(f)t]  f.,  se  álft. 

al  ráfiinn  [al  rau  ðln]  a.  fuldkommen,  afgjort,  fastbesluttet,  fast  bestemt 
paa  n-t-  a.  i  e-u.  *-ráður  [-rauSøQ]  a.  raadende  for  alt.  -ráfivandur 
(•rauðvando«^]  a.  gennemærlig,  grundhæderlig,  -rangur  (-raur^gOQ)  a. 
helt  igennem  forkert,  -rauður  (-röy  ooq]  a.  1.  (alveg  rauður)  helt  rod, 
rod  overalt.  -  2.  helt  fri  for  Sne  alauSur:  Það  var  mikilt  snjår  á 
f/öl/unum,  en  svo  mikill  var  hiíinn,  sem  lagði  fra  gosinu,  að  alrautt  varð 
meðfram   þvi   (ÞThFerð.   I.  309).    -reyndur  (-rsindOQl  a.  almindelig  prø- 


alrendur 


32 


alijent 


vet,  almindelig  bekendt,  -rendur  [-rEndog]  a.  helt  bedækket  med  tynd  Is: 
vötnin  vom  alrend  og  eyðulaus  (Eimr.  III.  222).  -ryðga  |-rl5ga]  vi.  ruste 
helt.  -rýja  l-riia]  vt.  ifr.  rýja.  1.  tage  helt  Ulden  af.  -  2.  overf.:  a.  e-n 
a8  penmgum,  fuldstændig  flaa  en  for  Penge.  -riUi  i-ri  (jl,  -ri-^l]  n.  Helstat. 

alrikis  dómstóll  [al  ri(jIsdo"msdo"dÅ,  -riljls-l  m.  Domstol  gældende 
for  Helstaten,  -log  [-\å:q]  npl.  Helstatslov.  -stjórn  l-l-sdjO'T  dv)  n.  en 
Helstats  Regering,  -vald  [-Is-val  t)  n.  Helstatens  Myndighed. 

al  riettur    [al  rJEhdoo]    a.    korrekt,  nöjagtig.    -róma  (-ro"  ma]  a.  indec. 

1.  (samhljoBa)    enstemmig:    a.  ålit   manna,    Folks   enstemmige  Mening.  — 

2.  (almællur)  som  siges  almindelig:  það  var  a.,  ad  hann  væri  kominn  aftur, 
det  blev  almindelig  fortalt,  at  han  var  kommen  tilbage,  -roskinr.  [-rosoinj 
a.  fuldvoksen,  fuldhærdet:  (Ordspr.)  fair  eru  ungir  að  aldri,  en  alroshnir 
ad  dygBum,  jfr.  Ungdom  og  Visdom  folges  ej  gærne  ad.  -rosknaður 
[-rosgnaðool  a.  (bot.)  fuldmoden  (EÓlLach.  43).  -rotinn  [-ro  dm, -ro  tinj 
a.  helt  raadden,  pilraadden. 

alræði  (-is)  [al  rai  Si]  n.  1.  (åtakmarkaS  vald)  Diktatur,  uindskrænket 
Myndighed.  —  2,  Autoritet,  Myndighed :  bennar  (3:  siBafræBinnar)  ósveigj- 
anlegi  strangleiki  og  harBa  a.  (autoritas)  (Eimr.   IX.  177). 

alraeöis  maSur  [al  raiðl5ma:ðool  m.  Diktator,  -stjórn  [-I-sdJ0"r  dv]  f. 
Dikf.itur.  -vald  (-Is-val  t]  n.  diktatorisk  Magt. 

al  ræmdur  [al  raimdooj  a.  1.  berygtet,  udskregen:  a.  um  land  air,  be- 
rygtet over  hele  Landet.  "^  t2.  (almæltur)  almindelig  fortalt,  -ræmi  (-is) 
[-rai  ml]  n.  1.  (almcnntir  ordråmur)  almindeligt  Rygte,  Ry:  vera  i  a., 
blive  almindelig  fortalt.  —  2.  (alment  alk)  almindelig  Mening,  -ræmis- 
frægð  [-raimlsfraiq  3,  -fraig  þ]  f.  almindelig  Berommelse.  -rænn  [-raidv]  a. 
venlig  mod  alle,  omgængelig,  -sagður  [-saqöon,  -sagöog]  a.  almindelig 
fortalt:  hann  er  a.  höíundur  ritsins,  det  fortælles  almindelig,  at  han  er 
Forfatter  til  Skriftet ;  þaS  er  aisagt,  að  hann  ætli  aB  sæk/a  um  lausn,  det 
fortælles  almindelig,  at  han  vil  soge  sin  Afsked,  -sagna  [-sagna]  a.  indec. 
som  fortælles  almindelig,  almindelig  bekendt,  -samur  (-sa  moo|  a.  ab- 
solut identisk  (ABiRök.  §  5).  -sátt  [-sauht]  f.  =  =  alsætt.  -saltur 
[-sauhdÐQ)  a.  fuldstændig  forligl.  -sauma  [-soyma]  vt.  (Dogb.)  helud- 
hæfte.  -saumun  (-söy  mon]  f.  (Bogb.)  Heludhæftning.  -saurga  [-söyrga] 
vt.  besmitte  ganske,  -sekur  [-se  goo,  -s£  kooj  a.  utvivlsomt  skyldig, 
skyldig  i  höjeste  Grad,  dömt  til  Lovens  strængeste  Straf,  -setinn  [-se  din, 
-SE  tin]  a.  fuldt  besat:  a.  bekkur.  -setja  [-stdia,  -sftja]  vt.  besætte  helt 
el.  fuldt;  pp.  alsettiir,  besat,  bedækket  overalt:  a.  hvössiim  tönnum,  for- 
synet med  skarpe  Tænder  overalt. 

álshald  [aul  s'h.ialt]  n.:  (Ordspr.)  ilt  (el.  afslept)  er  álshaldið  (Schm\.), 
det  er  ei  godt  at  holde  en  Aal  ved  Halen,  -höfuð  [-(h)ö  voa)  n.  Aalehoved. 

al  siða  [als!  öa]  a.  indec.  almindelig.  Skik  og  Brug:  hafa  mat  á  s/óínn 
var  a.  -sykn  [-sihkv]  a.  helt  uskyldig,  fuldstændig  fri.  -sykna  [-sihgna[ 
vt.  frikende  fuldstændig,  -stifur  [-sllvooj  n.  rent  Solv.  -synismynd 
[-sinlsmln  t]  f.  Helhedsbillede:  haíði  eg  viB  þau  atvik  stöBtiga  og  fasta  a. 
i  huganum  af  þeím  sjónhrerfum,  er  boriB  hoíBu  mer  fyrir  augu  i  b/ortu 
(Herm]Dulr.  81>.  -systir  [-slsdlg]  f.  Helsoster.  -systkin  (-slsfjln]  npl. 
Helsoskende.  -sjåandi  |-sjau  andlj  a.  aliseende,  -sjeður  [-sjeoBi;]  a. 
set  af  alle,  klar,  tydelig  (BTh.l.  -skegg  [-si|Fk  ]  n.  Fuldskæg. 
-skeggjaður  [-sfjErj  aBoo]  a.  med  Fuldskæg,  -skeri  [-srjE  ri]  m. 
•  Helskær-,  Redskab  til  Skæring  af  Græstorv,  beslaaende  af  en  Le 
(Leblad),  til  hvis  Ender  der  er  fastgjorte  to  korte  Skafter  (skammorf); 
Redskabet  haandteres  saaledes  af  to  Mænd,  der  i  Forening  saa  af- 
skærer en  torfa  ved  et  Snit  (Af.).  I  Am.  bruger  man  kun  eet  Leskaft, 
men  i  Leens  Od  er  der  et  Hul,  hvor  igennem  der  gaar  en  Ring  el.  et 
Læderbaand,  som  en  ung  Knos  sættes  til  at  holde,  medens  der  skæres, 
for  at  hjælpe  den,  der  forer  Leen,  hvilket  kaldes  „halda  i  oddinn".  Red- 
skabet er  rimeligvis  islandsk,  -skygn  [-sQIgv]  a.  1.  iheilskygn)  fuldkom- 
men seende;  (altsjåandi)  altseende.  —  2.  (alueg  gljåandii  skinnende  over- 
alt, -skyja  [-siji'ja]  a.  indec,  -skýjaöur  [-srjijaöog]  a.  helt  overtrukken 
med  Skyer,  -skyldur  [-sQlldoo]  a.  i  höjeste  Grad  forpligtet,  -skinandi 
[-sijinandl]  a.  skinnende  overalt,  -skirin  [-sfjin  ]  n.  Hellæder,  Hel- 
læderbind.  1. -skipa  [-srjlba,  -sQlpa]  vt.  besætte  fuldstændig:  alskipaBur 
bekkur,  fuldt  besat  Bænk;  (um  skip)  bemande  fuldstændig  (om  Skibe\ 
2.  -skipa  [-srilba,  -srjl  pa]  adv.  med  alle  Baade  el.  Skibe:  menn  reru  a., 
alle  Baade  gik  ud.  -skir  [-sqi  r]  a.  fuldkommen  ren.  t-skira  [-srjira]  vt. 
rense  fuldstændig,  -skjaldaður  [-sf|aldaðoo]  a.  helt  besat  med  Skjolde. 
-skrafað  [-sgra  vaS]  an.  som  fortælles  overalt:  þaB  er  a.,  aB  .  .  . 
-skreyta  [-sgrsida,  -sgrFÍta]  vi.,  -skrýða  [-sgri  ða]  vt.  pynte  overalt; 
pp.  alskrýddur:  a.  prestur,  en  Præst  i  fuldt  Ornat  (Skrud),  -skrifa 
[-sgrlva]  vt.  1.  skrive  til  Ende:  brjefiB  er  alskriiaB,  jeg  er  færdig  med 
Brevet.  -  2.  skrive  ud  (saal.  at  der  ikke  er  mere  Plads!:  blaBið  er  al- 
skriiaB, Bladet  er  udskrevet,  -skúfaður  [-sgu  vaSOo]  a.  helt  besat  med 
Duske,  -skær  (-sQai  r]  a.  herligt  straalende,  ganske  klar.  -skæra  (-srjai  ra] 
f.  to  sammenliggende  Skaare,  som  slaas  saaledes,  at  Høet,  som  falder  af 
Leen,  dynges  op  mellem  Skaarene  (Rang.).  1.  -slemm  [-siFm]  f.  Store- 
slem. 2.  -slemm  [-skm]  a.  indec.  store  slem:  verBa  a.  -slitinn  [-slldm, 
-sil  tm]  a.  luvslidt,  udslidt.  1.  -sljetta  [-sljehda]  f.  helt  flad  Strækning. 
2.  -sljetta  [-sljthda]  vt.  udjævne  helt:  alsljettaB  tun,  Hjemmemark,  hvor 
alle  Tuer  er  fjærnede.  -sljettur  [-sljfhdoo]  a.  helt  flad,  helt  jævn. 
-smíða  [-smi  ða]  vt.  göre  helt  færdig  (om  Smede-,  Snedker-  el.  Byg- 
ningsarbejde); pp.  alsmiBaður,  helt  færdig;  ium  skip)  bilfærdig  (om  Skibe). 
*-smiður  [-sml  ðog]  m.  Skaber,  -snauður  [-snöyöog]  a.  ludfattig, 
fuldstændig  forarmet,  -sneiddur  [-snEJd-øo]  a.  se  einssneitt.  ^  -sneiö- 
ngur  [-snsi  DiiigOo]  m.  hel  Valm  (]s]s.).  -snci«  [-snciht]  an.  med  Halvrim 
i  alle  Verslinjer,  jfr.  sniBbending.  1.  -snjóa  (-snjo"a]  a.  indec.  helt  be- 
dækket   med    Sne.    2.  -snjóa    [-snjo"  a]    vimpers.    falde   overalt  (om  Sne): 


þaB  alsnjåaBi,  der  faldt  Sne  overalt,  -solla  [-sodla]  a.  indec.  1.  leika  a., 
juble,  være  meget  glad  (jfr.  sollur).  —  2.  húsiB  leikur  a.  (  =á  reiBisk/'álfit, 
Huset  ryster  og  bæver,  -sottur  (-so"hdO(;]  a.  fuldkommen  tilbagelagt: 
3.  vegur.  *-spáargoö  [-sbauargo:^]  n.  altforkyndende  Guddom:  Seifur  a. 
(II.  I.  188).  t-spakur  (-sba  gOg,  -sba  koo]  a.  klog  i  alting  (alle  Henseen- 
der), -speki  [-sbErjl,  -sbt^l]  n.  Alvisdom.  -spenna  [-sbcna]  f.  fuld 
Spænding,  spec.  (uni  byssuhana)  om  Hanen  paa  et  Gevær:  i  alspennu, 
fuldspændt,  med  Hanen  paa  hel;  ogsaa  i  overf.  Bet.:  i  stor  Spænding, 
meget  spændt:  var  hann  allur  á  lofti,  augu  og  munnur  i  alspennu  (GFr. 
i  Eimr.  XVIII.  157).  -sprunginn  [-sbruijfjln]  a.  I.  a.  út,  helt  udsprun- 
gen (om  Blomster).  —  2,  (alveg  sprengdur)  fuldstændig  sprængt. 

álsroð  |aul  sro  a]  r.  Aaleskind. 

alstaðar  (alsdaðao]  adv.  alle  Vegne,  overalt:  a.  aB,  alle  Vegne  fra. 
-nálægð  [-r-nau:laiqø,  -nau:laigþ]  f.  Allestedsnærværelse,  -nálægur 
[-nau:laiqoo]  a.  allestedsnærværende. 

al  stýfingur  [alsdi-virjgOo]  m.  1,  Faar  mærket  med  alstýft.  —  2.  = 
alstýft,  om  selve  Mærket,  -styft  [-sdift]  n.  Mærke  paa  Faar,  bestaaende 
i,  at  Ørets  overste  Del  skæres  af,  se  mark.  -stikna  [-sdlhgna]  vi.  steges 
helt  igennem.  *-stÝrir  [-sdi  rig]  m.  den  Altstyrende,  Gud.  -stirndur 
[-sdl(r)ndoo]  a.  helt  besat  med  Stjærner,  stjærnebesaaet.  -strípaður 
Í-sdribaöog,  -sdripaODg]  a.  splitternogen.  -stæða  (-U,  -ur)  [-sdai  Sa]  f. 
generel  Idé  (ÁBjRök.  §  16).  -stæður  [-sdai  5oo]  a.  generel  iMHUpp. 
72).  -svartur  l-svaedog]  a.  helt  sort.  -sveittur  [-svEÍhdog]  a.  badet  i 
Sved.  -sæla  [-sai  la]  f.  fuldstændig  Salighed,  hojeste  Orad~af  Salighed, 
Lyksalighed,  -sæll  [-said;.]  a.  fuldkommen  lykkelig,  salig,  lyksalig. 
o-sælutrú  [-sailotru:]  f.  Universalismus,  -sæ«  [-saiht]  f.,  -sælti  [-saihdl] 
n.  fuldstændig  Forsoning,  -taddur  [-tadog]  a.,  jfr.  teBja,  helt  bedækket 
med  Gødning. 

alt  aðeinu  [a^-da5ei:nO]  adv.  og  a.  indec.  (jfr.  allur):  1.  (alveg  eins) 
ganske  ens:  þaB  var  a.,  det  var  ganske  ens;  a.  båk  eins  og  min,  en  Bog 
fuldstændig  Mage  fil  min  egen;  mig  gildir  a.,  det  er  mig  ganske  det 
samme.  —  2.  iengu  aB  stBur,  samt  sem  áBur)  til  Trods  derfor,  alligevel: 
honum  var  ráBiB  fra  ferBinni,  en  hann  fór  a.,  man  raadede  ham  fra  at 
rejse,  men  han  tog  af  Sted  alligevel,   -af  [-ar]  adv.  altid. 

al  talaður  [al  ta  laðog]  a.  ^  --  almæltur.  -talandi  [-ta  landl]  a.  som 
(alleredel  taler  rent.  -tálykla6  [-tau  llhgKia]  an.  med  talfkill  (s.  d.  O.)  i 
alle  Verslinjer,  -taminn  [-tamln]  a.  fuldstændig  tæmmet,  (om  Heste)  til- 
reden, -tamur  [-iamoe]  a.  1.  som  man  besidder  en  Færdighed  i,  som 
man  i  hoj  Grad  er  vant  til:  m/er  er  þaB  altamt,  jeg  er  godt  vant  til  det; 
m/er  er  altamt  aB  tala  óundirbúinn,  jeg  er  vant  til  at  tale  uforberedt.  ~ 
2.  ialgengur)  almindelig:  þaB  er  altamt  ad  heyra  þaB,  det  horer  man 
almindelig. 

altari  (-is,  ölturu)  [a>.  dan,  ö>.  döro]  n.  Alter:  vera  til  altaris,  gaa  til 
Alters ;  þjónusta  fyrir  altari,  Altertjæneste ;  standa  f]'rir  altarinu,  staa 
foran  Altret,  spec.  messe  foran  Altret  (=  tána^. 

altaris  blæja  [a>.  darisblai:ja]  f.  ^  altarisdúkur.  -bók  |-bo":k]  f. 
Alterbog,  -borð  [-bor  5]  n.  Altrets  Overflade,  -brik  [-bri:k]  f.  Altertavle. 
-brun  [-bru:nl  f.  Alterdug  (oprindelig  vel  brugt  om  Blonderne  paa  Aller- 
dugen) (]ThMk.  142).  -búnaður  [-bu:naðoo]  m.  et  Alters  Tilbehor 
(Klæde,  Lysestager  osv.).  -dúkur  [-du:gog,  -du:kÐc]  m.  Alterdug,  -cm- 
bætti  [-Embaihdl]  n.  Altertjæneste.  -ganga  [-gauqga]  f.  Altergang. 
-golf  [-go"lf ]  n.  Altergulv.  -göngufólk  [-göyi]gofo">.-k,  -fo^lk]  n.  Alter- 
gæster, -horn  [-(h)odv,  -(h)or  dv]  n.  Alterhjorne.  -kerti  (-i>Eodl]  n. 
Alterlys,  -klútur  [-klu:dOg,  -klu:tOgl  m.  Kalkdug.  -klæöi  [-klal;Sll  n. 
Alterdug,  -messa  [-mEs:a]  f.  Altergudstjæneste.  -pallur  [-padlog]  m. 
Altergulv,  Alterforhojning.  -pipa  [-pi:ba,  -pi:pa]  f.  Alter-Lysestage. 
t-steinn  [-I-sdeidv]  m.  Sten  paa  Alteret,  hvorpaa  Hostien  lægges,  -stika 
[-sdl:ga,  -sdl:ka]  f,,  -stjaki  [-sdja:(jl,  -sdja:!)!]  m.  Alterstage,  -tafia 
i-ls-tab  la]  f.  Altertavle,  -þjónn  |-þiO"d  v]  m.  Person,  som  forretter  Alter- 
tjæneste. -þjónusta  [-þjo'»:trOsda]  f.  Altertjæneste. 

alteins  [a/.dEÍns]  adv.,  jfr.  a//ijr,  ganske  som,  fuldstændig  lige  som: 
a.  góBur,  fuldstændig  lige  saa  god;  pleon.:  jeg  geri  þaB  nu  a.  fyrir  því, 
jeg  gor  det  nu  alligevel  (til  Trods  derfor);  absolut:  a.  vist  hann  bafi 
aldrei  elskaB  hana  (Eimr.  XII.  59>,  den  Mulighed  var  lige  saa  stor,  at 
han  aldrig  har  elsket  hende. 

al  teita  [al  tsi  da,  -tEÍ  ta]  a.  indec.  venlig,  -tekinn  f-tEijin,  -te  ^m]  a. 
1.  helt  betaget  el.  greben  af  n-t;  spec.  med  hoj  Feber  el.  desl.:  ef  eg  er  a. 
og  meB  blóBhita  um  eBa  yfir  39  stig,  hvis  Sygdommen  har  taget  kraftig 
fat  og  jeg  har  en  Feber  paa  omtr.  39  Grader  el.  derover  (HermJDr.  125). 
—  2,  itærBur)  udtæret:  virti  fyrir  sér  þetta  altekna  andlit  (GFrTis.  57). 
-tendra  [-fEndra]  vt.  tænde  overalt,  -tentur  (-tEvdoo,  -tentOQ)  a.  med 
alle  Tænder,  fuld  af  Tænder. 

altfiðla  [a/.  tflBla]  f.  Bratsch,  Viola  (alta).  Tenorviolin. 

al  tíðka  (a)  [al  liþga,  -tiðka]  vt.  anvende  almindelig,  -tiðkanlegur 
[-tiþganlE:qog,  -tiSk-]  a.  almindelig  brugt,  -tíöur  [-ti  ðog]  a.  særdeles 
hyppig,  -tygjaður  [-ti  jaSog]  a.  fuldt  udrustet,  i  fuld  Rustning,  -tilegur, 
-tillegur  [-til  E-qOg,  a).tllE-qOg]  a.  (vingfarnlegur)  hoflig,  venlig,  ned- 
ladende; (6/ánáfram)  folkelig,  ligefrem,  -tyndur  [al  tindog]  a.  fuldstændig 
tabt.  -tyngis  [-tirjfjls]  adv.  =  öldungis,  ganske:  a.  r/ett  (BH.)--  oldungis 
rjett.  -tyrfa  [-tlrva]  vt.  bedække  Hoet  helt  til  med  Græstöfc.  -tfska 
[-tisga]  f.  almindelig  Skik  og  Brug.  -tiskublær  |-tisgOblai:r]  m.  Udseende 
af  n-t  almindeligt,  gængs  el.  sædvanligt. 

altjamt  [a/.  djaiit,  altjamt]  adv.  =  altjend. 

altjelegur  (al  IjeIe  qog,  a?.-)  a.  =^  altilegur,  folkelig,  ligefrem  (Vf.). 

altjend,  altjeni  [a*.  djent,  aX  tjent,  aftjent,  (pop.)  aAdlnt)  adv.  altid:  þa8 
er  þó  a.  munur  (det  gor  dog  altid  en  Forskel),   hvort  lofaB  er  eBa  lastaB. 


altof 


S3 


alþingisskrifstofa 


altof  (a/.  do  r)  adv.  —  all  o!,  altfor. 

altröll  [al  trödXI  n.  hel  Trold  (mods.  hiliiröll). 

alt  sigrandi  [aXtsIqrandlJ  a.  altbesejrende.  -sjáandi  [-sjauandll  a. 
altseende. 

altunna  [al  tYn  a|  f.  Heltonde,  en  hel  Tonde. 

altvitandi  [a/.  Ivldandl,  -VI  tandl)  a.  alvidende. 

altækur  [altaigøo,  -tat  Uøo]  a.  altomfattende,  absolut. 

alúð  (-ar)  [a:lud]  f.  1.  (h/jrtanleg  framkoma)  Venlighed,  Inderlighed, 
Hjærtelighed,  Velvilje,  Imodekommenhed.  —  2.  (åhu^i)  Iver,  Omhu,  Inte- 
resse; tegg/a  a,  á  e-ð  el.  við  e-ð,  vise  Iver  el.  Omhu  med  Hensyn  til  n-t. 

alúðar  brjef  [a;luSarbrÍF:l'l  n.  elskværdigt  Brev.  -fullur  [-(j-fvd  loy| 
a.  1.  (vingiarnlegur)  venlig,  hjærtelig.  —  2.  (áhugasamurf  ivrig;  (um- 
hyggjusamur)  omhyggelig,  -kvedja  [-kvEO-ja]  f.  venlig  Hilsen,  -mikill 
[-r-mI:gidX,  -ml:r,ld>.l  a.:  a.  við  e-ð.  omhyggelig,  ivrig  med  Hensyn  til 
n-t.  -viötökur  (-vlO  tógoe,  -tökoí;]  fpl.  hjærtelig  Modtagelse,  •vinátta 
[-vl:nauhda]  f.  intimt  Venskab,  -vinur  [-vI:noQ]  m.  intim  Ven,  oprigtig 
Ven.  -þökk  [-o-þöhkl  f.  hjærtelig  Tak. 

al  ijölegur  [a:luöl£  qoo]  a.  venlig,  forekommende,  inderlig,  intim,  —  adv. 
■!ega.  -ull  [-vd/.l  f.  1.  (om  Faar):  i  alullu.  med  hele  Ulden  paa  (mods. 
rúinnj.  -  2.  Heluld:  það  er  a.  i  þessum  íiitum.  -ulla  [-vdlaj  a.  indec, 
-uUafiur  [-Ydlaöoel  a.  med  hele  Ulden  paa,  jfr.  altill.  -ullardúkur 
l-Ydlardu:goo,  -du:koo)  m.  Töj  af  Heluld. 

álún  (-S)  [au:lu  ni  n.  Alun. 

álúna  (a)  [au:Iu  na|  vt.  alunere. 

aluns  jörö  |au:lunsjör  dj  f.  Alunjord.  -steinn  (-n-sdtid  vi  m.  Alunsien. 
-vatn  [-s-vahtv]  n.  Alunvand,  Alunoplosning. 

1.  alur  (-S,  -ir)  |a:Ioo,  al  si  m.  Syl;  -  (Talem.)  leika  i  als  oddi. 
være  i  straalende  Humor;  a.  i  vegg,  en  Taalmodighedsprove  best.  i  at  den 
ene  siger  „a.  i  vegg,  úti  er  hregg,  heiirdu  heyrt  það  fyrri?"  hvorpaa  den 
anden  svaret  med  al  gentage  Sporgsmaalet ;  dette  gentager  sig,  indtil  den 
ene  bliver  træt,  saa  siges  at  „aíurínn  stendur  i  rassinum  á  þeim,  sem  brá 
úl  aí'  (ODavSk.  190);  —  om  en,  der  slaar  mut  og  tavs  og  ikke  bestiller  n-t, 
siges  derfor  at  han  er  som  „alur  i  vegg"*:  hann  er  þar  seni  a.  i  uegg  (G].). 

2.  ?alur  (-s)  [a:loo,  al  si  m.  (geol.)  Al. 
ilúraCur  |au:lu  rabot,]  a.  magelig. 

alurt  [a:lvet|  f.  (bot.)  Vand-Sylblad  (subularia  aquatica  L.). 

álútur  [au:lu  dov.>>  -lu  toQl  a.  t.  (niðurlúlur)  foroverböjel,  ludende.  — 
2.  (bot.)  overhængende  (cernuus). 

al  vakandi  [al  va  gandl,  -va  kandll  a.  heil  vaagen,  lysvaagen.  -vakna 
[-vahgna]  vi.  vaagne  helt.  -vald  (-valtl  n.  =  alveldi.  -valdlegur  l-vald- 
le  qocl  '■  diktatorisk. 

alvalds-  [al  val(t)sl  præf.  diktatorisk,  -hönd  |-(h)an  t|  f.  den  Almægti- 
ges Haand.  -rá6  (-rau:J|  n.  Diktatur. 

1.  "al  waldur  (-9,  -ar)  (al  valdoe,  -val(l)sl  m.  1.  (Guð)  den  Almægtige, 
Gud.  —  2.  Ikonungur)  Enehersker,  Konge  (opr.  allvaldur).  2.  -valdur 
l-valdogl  a.  almægtig.  -vanaBur  [-va  naðocl  a.  helt  kastreret,  -vana- 
legur  (-vanaU:qo<>l  a.  almindelig,  sædvanlig,  -vandi  [-vandll  m.,  -vani 
(•va  ml  m.  almindelig  Vane.  -vanur  [-vanool  a.  vant  til  noget,  ovet :  ,t. 
glímumaður,  træneret  Bryder;  n.  alvant,  hyppigt,  ofte. 

al  vara  (gen.  alvSru)  [al  va  ra,  -vd  rol  f.  Alvor:  ^er.i  atuoru  ur  e-u, 
göre  Alvor  af  n-t;  honum  er  full  a.,  del  er  hans  ramme  Alvor,  -varlegur 
(-varle  qool  a.  alvorlig:  adv.  alvarlega.  -vaxinn  [-va/slnl  a.  1.  fuld- 
voksen. —  2.  helt  bevokset  med:  fiallshlíðin  er  atvaxin  þ/ettum  skógi. 
-vefja  [-vevjal  vt.  indsvøbe  helt.  -veg  [-ve(')i7l  adv.  aldeles:  ekkt  j., 
ikke  helt ;  (som  Udraab)  langt  fra :  Kanske  þii  haldir  aS  foríeíur  vorir  hafi 
haft  ógrfnni  af  skålum  .  .  .?  Ekki  alueg  (EKv.  i  Eimr.  II.  86).  -veldi 
(-vtldll  n.  I.  (veldi,  sem  lekur  yli'  alt)  alt  omfattende  Rige.  —  2.  (ein- 
valdsstjarn)  Autokrati,  Absolutisme.  —  3.  (iulli'eldi)  Suverænitet,  -veldis- 
mafiur  (-veldlsma:Oo<>l  m.  AbsoluHst.  -veldisstiórn  (-vfldlsdjo^r  dvl  f. 
Absolutisme,  -venja  (-vrnjal  f.  alvani.  -venjulegur  (-vEnjolf:qoel  a. 
alvanalegur.  -vera  (-vr  ral  f-  det  til  Grund  liggende.  Gud:  losast 
vid  einid  og  sameinast  ali'erunni  eins  og  i  upphafi  (AÐj)9.öld.  100). 
I.  -verkja  [-vr^iijal  v.  impers.  fole  Smærter  overalt:  mig  alverkjar  i  allan 


skrokkinn,  2.  -verkja  (-vEQfja)  a.  indec. 
-verpa  [-vfybal  vt.  i  Forb.  hafa  alorpið, 
for  det  Aar:  lundinn  hefir  alorpid,  þá 
-viSra  (-U,  -ur)  [-viSral  f.  mildt  Vejr 
legur  |-vlðrolr:qocl  a.  munter  og  venlig. 
-virkur  (-vl(igo(>l  a.:  a.  dagui 
hele  Dagen),  -vis  [- 


færdig 


Alv 


i   hele  Legemel. 

ed  at  lægge  Æg 

af  sumri  (Sch.). 

1  alle  Kanter  (DH.).    -viSru- 

viOur  (-vi  OoqI  a.  meget  vid. 

delig    Hverdag    (hvor  der  arbejdes 

veil  alt}  alvidende.  —  2.  n.  alvist  som 


adv.,  med  fuld  Vished,  ganske  sikkert,  -visi  (-visll  f 
hed.  '-visindarit  [-vislndarl:tl  n.  Encyklopædi,  -visinn  |-vl  sin]  a. 
helt  visnet,  -viska  [-vlsgal  f.  1.  (það  aS  vita  all)  Alvidenhed.  —  2.  (al- 
speki)  Alvisdom.  -visna  [-visnal  vi.  visne  helt.  -vist  [vist]  adv.  se  alvis. 
1.  -vista  l-vlsda]  f.  fuldstændig  Visnen;  -  (spcc.)  total  Lammelse,  Para- 
plegi  (LFR.  IX.  186).  2.  -vista  (-visdal  a.  indec.  helt  vissen,  spec.  helt 
lammet,  paraplegisk  over  hele  Legemel  (BH.),  -vita  (-vi  da,  -vi  la]  a. 
ved  sine  fulde  fem.  -vitur  [-vi  doe,  -vi  toel  a.  1.  (fullkomlega  vilur)  alviis. 
—  2.  (sem  þekkir  alt)  alvidende,  -vizka  [-vlsgal  f-  '--  alviska.  -vjeli 
l-vJE  Ilj  m.  se  vjeli.  -vopnaSur  [-vohbnaiSool  a.  fuldt  bevæbnet,  -votur 
i-vo  don,  -vo  toel  a.  vaad  over  det  hele,  gennemblodt.  -vængjaSur 
[-vaiii(,a3o(.]  a.  med  fuldt  udvoksede  Vinger,  -væpni  (-is)  [-vaihbnll  n. 
fuld   Rustning.   -v«ta   [-vai  da,   -vai  lal  vt.  gore  vaad  overall. 

alvöru  bragð  [al  vörobraq  í,  -brag  þl  n.  alvorlig  Mine.  -bragur  [-bra:qool 
m.  alvorlig  Stemning ;  (--  alvirusvipur)  alvorlig  Mine.  -fullur  |-fvd  logi  a. 
alvorsfuld,   -gefinn  (-ije;vlnl  a.  alvorlig,  -gefni  (-(jebnl]  f.  Alvor,  Alvor- 


lighed, Betænksomhed,  Gravitet;  (åstundun)  Iver.  -laus  (-löy:sl  a.  uden 
Alvor,  -leysi  1-1eí:si1  n.  I.  (skortur  á  alvðru)  Mangel  paa  Alvor.  —  2. 
(skeytingarleysi)  Skødesløshed.  -litill  (-li:dldX,  -li:tldX]  a.  med  ringe 
Alvor.  -maSur  (-ma:3oe]  m.  alvorlig  Mand,  alvorligt  Menneske,  -mikill 
(-mI:gidX,  ml:Hld>.l  a.  alvorsfuld,  alvorlig.  -m6t  [-mO":t]  n.  alvorlig  Mine, 
alvorligt  Udseende,  -orö  [-or-dl  n.  Alvorsord,  -sjön  [-sio":nl  f.  alvorligt 
Syn.  -stnár  [-smau:r]  a.  ~-  alvörulítiU.  -snauöur  [-snÖY:OoeI  a.  med 
ringe  Alvor.  -sniB  [-snl;ð]  n.  =  alvörumót.  -stund  [-sdYn  t]  f.  alvorlig 
Stund,  Alvorstime,  -svipur  (-svI:boQ,  -svhpoo]  m.  Alvorsblik,  alvorlig 
Mine.  -lal  (-la:/)  n.  1.  (alvarlegt  samtal)  alvorfig  Samtale.  -  2.  (alvara): 
heldur  þú  það  i  alvönilall,  tror  du  det,  alvorlig  talt?  -vottur  [-vohdøpl 
m.  Vidne  om  Alvor,  -þrunginn  [-þrutjQI/i]  a.  alvorssvanger. 

al  þáinn  (al  þau  in]  a.  helt  optoet.  -þaktur  [-þaxdoo]  a.:  a.  e-u,  helt 
bedækket  med  n-t.  -þekja  [-þE  ija,  -þfi^al  vt.  bedække  helt:  alþakinn 
e-u,  heil  bedækket  med  n-t.  -þektur  [-þExdoel  a.  almindelig  kendt. 
-þcrra  [-þfra]  vt.  torre  helt.  -þiBa  (-þi  Bal  vt.  to  helt. 

alþyBa  (-u)  |al  þi  Oa]  f.  I.  (allur  þarri  manna)  Folk:  það  verk  var 
lofað  af  allri  alþýlu.  Folk  priste  den  Gærning  i  Almindelighed.  —  2. 
(almúgi)  Almue:  a.  manna.  Folk  i  Almindelighed,  den  store  Almenhed, 
Menigmand.  -þyBlegur  [-þiOlE  qoul  a.  1.  ía/nu'nnur^  almindelig :  alþýBlegt 
mal  (=  sundurlausl  mål)  almindelig  Tale,  Prosa.  —  2.  (við  alþi'ðu  hæfi) 
folkelig;  (vid  alþýðu  skap)  som  Folk  i  Almindelighed  synes  om,  populær. 
—  3.  (ftpur  við  alþi'Bu)  omgængelig,  venlig  mod  Almuen.  —  4.  adv.  -lega. 

alþySu  atkvæSi  [al  þiSoa:tkvai3l]  n.  Referendum,  Folkeafstemning,  -barn 
(-bad  V,  -bardv]  n.  Almuesbarn.  -blaO  (-bla;31  n.  Almueblad,  ogs.  Navn 
paa  en  Avis  i  Rvk.  -bók  [-bo":kl  f.  Folkebog,  folkelig  Boj,  pi.  alþýðu- 
baekur,  Almuelæsning,  -bragur  [-bra:qoo]  m.  folkeligt  Snit  el.  Væsen: 
það  er  enginn  a.  á  því,  der  er  intet  folkeligt  derved,  -flokkur  (-flohgool 
m.  Almueparti,  -folk  (-fo-).  k,  fo'l  k]  n.  Atmuesfolk.  -fræOsIa  (-fraiösljil 
f.  Almueundervisning.  -fræOslunefnd  (-fraiðslonem  t|  f.  Udvalg  til 
Folkeoplysningens  Fremme.  -fuUtrúi  (-fYd /.trull  m.  Repræsentant  for 
Folket  el.  Almuen,  -hagur  l-ha:qøyl  m.  Almuens  Kaar,  Stilling. 
°-harpa  [-hagbal  f.  (mus.)  Citer,  -háskóli  (-hau:sgo"lil  m.  Folkehoj- 
skole.  -hylli  (-hid  lll  f.  Folkegunst,  -kennaraskóli  (-t;fn  arasgo"  11]  m. 
Skolelærerseminarium.  -kennari  [-tiEn:arl]  m.  Kotnmuneskolelærer, 
Skolelærer,  -kensla  (-^rn  slal  f.  Almueundervisning,  -kona  (-ko:na|  f. 
Almueskvinde,  Kvinde  af  Almuesland.  -lif  [-li:i'l  n.  Almuens  Liv.  -lof 
(•to:r|  n.  almindelig  Ros.  -maBur  (-ma:Oø()l  m.  Almuesmand :  abreyttur 
a.,  en  jævn  Almuesmand.  -mentun  [-mEvdon,  -menton]  f.  1.  (mentun 
þjóðarinnar)    Almenoplysning.    —     2.    (alþýðufræðsla)    Almueundervisning. 

alþiBur  (al  þi  ðool  .i.  ganske  frostfri;  alþíð  /örð. 

alþýBu  ril  [.il  þiBorl:!]  n.  folkeligt  Skrift.  -rjeHur  [-rJEhdool  m.  Folkels 
Ret.  -rómur  [-ro>':moQl  m.  -—  almannarómur.  -skáld  (-sgault)  n. 
Almuedigter,  -skáldskapur  [-sgaul  tsgaboQ,  -sgapøgl  m.  Folkedigtning. 
-skap  [-sga:p]  n.  (kun  i  Forb.):  vera  ekki  vid  a,,  være  sær,  være  stiv  og 
stolt,  -skóli  [-sgo":lll  m.  Almueskole  (baade  om  egl.  Borneskoler  og 
Forlsætlelseiskoler  for  Almuen).  -sniB  (-snl:i|  n.  =  alþVBubragur. 
-styrktarsjóBur  (-sdl(i-(x)daGSJO"  öool  m.  Understottelseskasse  for  Folk 
af  Almuesland.  -stúlka  j-sduXga,  -sdulkal  f.  Almuespige,  Pige  af  Al- 
muestand, -vald  [-val  11  n.,  -veldi  [-vEldll  n.  Demokrati,  -vinur  (-vl:noQ) 
m.  Almueven. 

al  þykkur  [al  þlhgoQJ  a.  tyk  helt  igennem;  om  Vejret:  veBur  var  at- 
þ\'kl.  Himlen  var  helt  overtrukken,  -þilja  (-þlljal  vt.  panele  helt;  pp.  al- 
þilfaður,   panelet   overalt ;    (um   skip)   forsynet    nied  et  Holdæk  (om  Skibe). 

al  þing,  -þingi  (-is)  [al  þir)k,  -þinij'Í  n.  1.  Alting,  Altinget.  -  2.  sj. 
þing,  om  fremmede  lovgivende  Forsamlinger,  Parlament,  -þingis 
(-þiijijlsl   adv.  -  :  öldungis,  ganske  (BH.). 

alþingis  ályktun  (al  þii)()i5au:li/don|  f.  =-  þingsályktun.  -ár  [-au:/] 
n.  1.  (ar,  sem  þing  er  háð)  Aar,  i  hvilket  der  holdes  en  Samling  af  Al- 
tinget. —  2.  i  pi.  (år,  sem  e-r  J  þingsetu)  de  Aar,  en  sidder  som  Medlem  af 
Altinget.  -b6k  (-bo":kl  f.  jfr.  lögþingisbók,  Allingsprotokol,  Altingets  For- 
handlinger, -dómur  (-do'':mool  m.  I.  Altingsdom,  Dom,  afsagt  paa  Al- 
tinget. —  *2.  Domstol,  nedsat  paa  Altinget.  -ferB  \-Ur  d\  f.  Rejse  til 
Altinget,  -fje  [-fJE:l  n.  Sum  til  Allingels  Disposition,  til  Afholdelse  af 
Udgifter  ved  Sessionen  osv.  -forseti  (-fogSEdl,  -srllj  m.  Formand  for  det 
samlede  Alting  el.  for  en  af  dets  (to)  Afdelinger,  -frumvarp  [-frYm  vagpl 
n.  Forslag  stillet  paa  Altinget,  -fundur  (-fvn  doyl  m.  Allingsmode.  -for 
[-fö;rl  f.  —  alþingisferB.  -gerBabók  (-ijFr  ðabo"  k]  f.  Altingets  (el.  »n 
enkelt  Afdelings)  Forhandlingsprotokol,  -helgun  [-(h)Fl  gøi/j  f.  Indvieiso 
el.  hðjtidelig  Aabning  af  Altinget  (i  Frislatstiden).  -hus  (-(h)u:sl  n.  AI- 
tingsbygning(en).  -kosning  [-kos  niijkl  f.  Valg  lil  Altinget,  Altingsvalg. 
-kostnaBur  [-kos  (d)naðon|  m.  Omkostninger  ved  Altinget,  -laus  [-löy:sl 
a.  uden  Alting,  uden  Parlament.  -log  [-lö::/l  npl.  Lov,  som  er  blevet 
vedtaget  af  Altinget,  men  endnu  ikke  stadfæstet  af  Kongen.  -maBur 
[-ma:Oøgl  m.  Altingsmand.  -mål  [-mau:/]  n.  Sag  som  behandles  af  Al- 
tinget el.  horer  ind  und*»r  Altinget,  -menska  [-men  sga]  f.  Stillingen 
som  Altingsmand,  parlamentarisk  Virksomhed:  segja  af  s/'er  alþingis- 
mensku,  nedlægge  sit  Mandat  som  Altingsmand.  -nefna  (-nrb  na]  f.  Ud- 
nævnelse til  Sæde  paa  Altinget,  -nefnd  [-npm  t]  f.  Kommission  el.  Ud- 
valg nedsat  af  Altinget  el.  en  af  dets  Afdelinger.  -reiB  [-rei:il  f.  Rejse 
lil  Altinget  (til  Hest).  -ræBa  [-rai:ðal  f.  Tale  paa  Altinget,  -samþykl 
l-I-sam  þl/.tl  f.  Altingsvedtægt.  -seta  (-sf:da,  •SF:tal  f.  Sæde  paa  Al- 
tinget, -skjal  (-s<)a:/l  n.  Altingsdokument.  -skrifari  (-sgrl:varll  m.  1. 
Sekretær  (Medlem  af  Altinget)  i  en  af  Altingets  Afdelinger  el.  del  samlede 
Alting.  —  2.  Kontorist  ansat  ved  Altingets  Bureau  for  at  nedskrive  For- 
handlingerne  el.    lil    andet    Kontorarbejde,    -skrifstofa    [-sgrlf  sdova]    f. 


alþingisslit 

Altingets  Bureau,  -slit  (-sll-.t]  npl.  Altingets  Slutning  el.  Hiemsendelse, 
jfr.  þmgslit.  -staður  [-sda:Sool  m.  Tingsted,  det  Sted,  hvor  Altinget 
blev  holdt :  alþingisslaðurinn  á  Þingvöllum,  Tingstedet  paa  Tingvold  (Ting- 
sletten),  -sumar  [-5Y:maol  n.  Sommer  hvori  Altinget  er  samlet,  -sæti 
l-sal:dl,  -saiitll  n.  Sæde  el.  Plads  paa  Altinget,  -tíðindi  (-tiiðlndll  npl. 
Efterretninger  fra  Altinget,  Altlngstldende.  -timi  l-Is-tiiml]  m.  den  Tid, 
Altinget  er  samlet,  Altlngstiden.  -tollur  |-lod  loel  m.  Refusion  af  Al- 
tlngsomUostnlnger  (en  Elolraskat  under  de  raadgivende  Alting,  nu  op- 
hævet), -úrskurður  [-uo  sgYrooo]  m.  Altlngsbeslutnlng.  -vitni  [-vlhdnl) 
n.  Vidne  fremfort  paa  el.  Vidnesbyrd  aflagt  paa  Altinget. 

alþjóð  lalþjo.'a]  f.  '1.  --^  alþýða.  -  2.  (=  allir)  alle:  a.  (manna),  det 
hele  Folli,  Folkets  Hele:  það  er  .i  alþ/óðar  vitorSi,  alle  og  enhver  ved  det. 

alþjóða  bandalag  |al  þjO'Baban  dala  ?]  n.  Follienes  Forbund,  -fjelag 
l-fjf:la<7l  n.  Internationalt  Forbund,  -friður  l-frl:5oyl  m.  Verdensfred. 
-fundur  |-fvn  dog]  m.  International  Kongres.  ° -hugð  j-hYqa,  -hvg  þ) 
f.  Kosmopolitisme,  -legur  |-lE:qoo|  a.  ^-  alþjóðlegur.  -lög  |-lö:<7l  npl. 
international  Lov.  -mót  l-mo":tl  n.  International  Kongres,  -postsamband 
|-po"(st)sambant)  n.  Verdenspostforbund(et). 

al  þjóðaratlivaeði  |al  þJ0"öara:tl(vai5]]  n.  Pleblscit,  Folkeafstemning. 
-þjöBaregla  |-þio"Bartg  la)  f.  1.  (alþjóBleg  meginregia)  International 
Maksime.  —  2.  (alþjóðlegt  fjelagj  international  Orden,  -þjóðargagn 
l-þjo"Bargag  v]  n.  Almennytte.  -þjóðarjettur  l-þjO'OarJEhdoe]  m.  Inter- 
national   Ret.    -þjóðarmál    l-þÍ0"Sarmau:/]    n.    Landesag. 

alþjóða  samband  (al  þjo'Basam  bant)  n.  1.  (alþjóðlegt  samband)  Inter- 
nationalt Forbund.  —  2.  (jafnaBarmanna)  ■  Internationale  •  (socialistisk 
Forbund),  -samtök  |-sam  tök)  npl.  internationale  Aftaler,  -syning  |-si:n- 
iijk)  f.  International  Udstilling,  -skrifstofa  |-sgrlf  sdova]  f.  Internationalt 
Bureau,  -stofnun  (-sdob  no«!  f.  international  Institution,  -veifa  [-vEr.va] 
f.  Systemflag.  -þing  [-þli)  k]  n.  International  Kongres. 

al  þjóSlegur    [al  þio'BlE  qon)    a.    1.    offentlig:    á    aiþióðlegan    kosmað, 
paa    offentlig    Bekostning.  —    2.   international ;    a.  fundur.  —   3.   popul, 
folkelig:    a.    skåldskapur.  —    4.   af  almen  Intere 
alþjóllegl    íyrírtxki.    -þorna    |-þo(r)dna|  vi.  tor 
-þráöur    |-þrau  Boo)  a.  almindelig  altraaet.    -þ 
-þroskaður  |-þrosgaðoel  a.  fuldmoden,  -þi 


34  amorsvísa 

I  ambaga  (-bögu,  -bögur)  [am  ba  qa,  -bö  qo,  -bö  qael  f-  '•  (rangmæli) 
forkert  Udtryk.  -  2.  Person,  der  I  sin  Tale  ofte  anvender  forkerte  Udtryk, 
deraf:   (klunm)  kejtet   Person;   (klauii)   Klodsmajor. 

ambátt  (-ar,  -ir)  lam  bauht)  f.  Slavinde,  Trælkvinde. 

ambáttar  barn  |am  bauhdarbad  v,  -bar  dv]  n.  en  Slavindes  Barn.  -m6t 
|-mo":tl  n.  en  Slavindes  Mine,  Slavemine:  hafa  á  s/er  a. 

ambirna  [am  bl(r)dnal  f.  upraktisk,  fummelfingret  Kvinde. 

ambl  larnb).]  n.  (BH.)  -=  aml  1. 

ambla  (a)  [am  bla]  vi.  (BH.)  =  amla  1. 

amboð  |am  boð]  npl.  (fogs.  nsg.).  1.  (húsgögn)  Husgeraad.  —  2.  (jarS- 
yrkiui'erkiæri)  Jordbrugsredskaber,  Utensilier. 

amboða  skemma  (am  bo0a5r)Em:al  f.  Pakhus  til  Opbevaring  af  lord- 
brugsredsUaber.  -viður  |-vl:Sogl  m.  Ved,  hvoraf  Jordbrugsredskaber  kan 
tildannes. 


helt. 


■þv 


,    som  vedkon 
helt  he 
ika  1-þrosgal  a.  Indec, 
)  a.  helt  tor.  -þurka 


)  1  vt.  vaske  helt,  vaske  grundigt. 

g  l-laii;]  af.  hingstegal. 
ni  ophidset,    i  fuldkomment  Opror, 
ise  alt  muligt;    (um  dyr)  Altæder. 

borða  hvad  sem  er)  som  kan  spis 
(sem  må 


-æta 
ætur 


borða 


1-þVogal  vt.  törre  helt.  -þvo  I-þ' 

á  lægja  |au:lal  ja|  a.  Indec,  -li 

al  æstur  [a:lalsdÐQl  a. 
1-ai  da,  -al  la]  f.  en,  som 
l-aidoo,    -aitoQl   a.    1.   (s 

som   helst   (om  Börn  som  Ikke  længer  behover  Die) 
ad  osehju)  som  kan  spises  uden  Fare. 

á  lög    lau:lö  il   npl.   se  álag.    -lögur   [-lö  qog)   fpl.   se  álaga. 
l-lö  sogl  fpl.  Irettesættelse. 

ama  (a)  la;mal  vt.  med  dat.  og  vi.  1.  ærgre,  bedrove,  fortrædige:  hval 
amar  þ/'er  (el.  ad  þ/er),  hvad  er  det  som  ærgrer  dig?  hvad  er  der  I  Vejer 
med  dig?  Hann  var  skólabróðir  hans  ...  einn  af  þeim,  sem  hafði  mes, 
amað  honum  (ærgret,  drillet  ham)  á  skólairunum  QTrB.  40);  Er  það  eir. 
u  ástælum  til  þess  að  birna  ráðtst  á  menn  ad  f\'rra  bragdi 
sé  amad  (at  man  fortrædiger  Ungerne)  (isaf.  '11,  316,  Sp.  4) 


-lösur 


af  h 
aa  h, 
—  2. 
strål. 


af,  tilendebringe  i 
n  ikke  slaa  et  Strå 
3.  impers.  þad  amar  upp  (  styt 
—  4.  refl.  amast  vid  e-ni,  fortr 
vise  Uvilje  mod  en,  have  et  H< 
ilde  stemt  mod  n-t,  se  skævt  til, 

inguv)  Stakkel :  hann  á  bagt. 


nad  af  i 


ed  Moje; 
a  (paa  Grund  af  e 
ir  upp),    det  klarei 
edige,    chikanere  € 
rn  i  Siden  paa  en 
være  mlsfornojet  med  n-t. 
*1.  (tröllkona)  ]ættekvlnde.  -  2.  (vesæl- 
þessu  (Sch.). 
s). 


jeg  get  ekki  . 
ai  en  slov  Le  el.  desl.).  - 
op.  Regnen  horer  op. 
n.  vise  en  Uvenlighed. 
;    amast  við  e-ii,    være 


(-U,  -ur)  [aurnial  f.  (med.)  Rosen  (erysipela 
3.  ama  (-U,  -ur)  [au:mal  f.  1.  stor  Tonde,  Fad.  -  <^  2.  ---  kUåliti 
ama  fri  |a:niafri:l  a.  amalaus.  f-Jioma  (-Uo:ma]  f.  =  ama,  ámu- 
sótt.  -laus  [-lov  si  a.  uden  Sorger,  uden  Ærgrelser,  -legur  [-le  qoQ]  a. 
1.  igramur  i  gedi)  ærgerlig;  (þunglyndur)  melankolsk.  —  2,  ubehagelig: 
þad  er  svo  sem  ekki  amategt,  det  er  jo  slet  ikke  saa  tosset,  det  er  jo 
ganske  morsomt  osv.  —  3.  adv.  -lega:  það  fer  ekki  a.  um  mig  hjenia, 
her  har  jeg  det  skam  godt.   -leri  (-a)  [-l£;ri]  m.  (Árn.)  =  vesöld. 

ámálga  (a)  (au:maulgal  vt.  1.  (ttreka)  gentage:  i.  e-ð,  bringe  n-t  i 
Erindring;  á.  e-ð  við  e-n,  minde  en  om  n-t.  -  ■\2.  (kveða  skýrt  á  um 
e-d)    klart  og  tydelig  fremhæve  n-t. 

ama  Ivndi  (aimalm  dl]  f.  og  n.  Melankoli,  -lyndur  [-lin  døQ]  a.  (Ön- 
ugtir)  vranten;  (þunglyndiir)  melankolsk,  -satnur  [-samoo]  a.  1.  (lund- 
styggur)  pirrelig ;  (dulíungafuí/ur)  lunefuld.  —  2.  (ålundarfuHur)  gnaven, 
vranten,  ærgerlig.  —  3.  (metnbæginn)  ondskabsfuld.  —  4.  (móðtirs/'úkur) 
hysterisk,   -semd  [-semt]  f.,  -semi   [-scmil  Í.  1.  (stygglyndi)   Pirrelighed. 


2.    (i'ont    skap)    Gnavenhed;    daarligt    Hu 
skabsfuidhed.   —  4,  (móðiirsýki)  Hysteri. 

amast  (a)  [a:mastl  v.  refl.  se  ama. 

á  måtlegur     [auimaudlf-qog,      -maut-]     a.     1 
frygtelig,    uhyggelig.   —    2.    fundarlegur,    óviðkun 
medartet,  paafaldende.   —  3.  (vesællegur)  ynkelig 
udstode    et    hojt    ynkeligt    Skrig.   —    4.    (h 
kejtet,    klodset.   —    5.  adv.   -lega. 
uhyggeligt     Syn    el.     Skikkelse, 
mægtig    (med    Bibet.    uhyggelig) 
ámálkum    hnefum     (iJTh.    29). 
'■^  ámátlegur. 


3,    (meinbægnij    Ond- 


(ógurlegur,      amáltkur) 

anlegur)   underlig,   frem- 

reka  upp  ámátlegt  hljóð, 

iskulegur,    afkáralegur)    dum, 

ir.  -ir)  [-mauht]  f.  frygteligt, 

[-mauhdgoo]    a.     overmaade 

á.    vælttir    (GTh.    '95,    233);    ógna    mier 

máttlegur    [-mauhdU  qoo]    a.    (Breiöd.) 


-matt  (- 
-máttkur 


(lille)  Ambolt  (jfr.  steB/i). 

1  bra,  ombrol   f.  Ambra. 

vi.  jamre,  klage  sig  (om  Bom 

),  (ifr. 

a.  raadden  (om  Hval)  (Sch.). 

ool  n.     -  1.  ambra. 

ool    n.    ]amren   (om    Bom). 

-samu 

,m   Bom). 

»el 


Klodselhed.    -legur  l-lc:qoel 
akavet,    klodset,    fummeifingre 


neðan. 


■Ing  til  An 


ambolti  lambo/.dll  t 

1.  ambra  (ombru) 

2.  ambra  (a)  lam  br 
ambraður  lam  braðool 

1.  ambur  (-urs)  lam  b. 

2.  ambur  (-urs)    lam  b 
a.  klynkevorn,  knurvorn  (o 

ambögu  hattur    lam  boqoha 
som    hyppigt    anvender    forkerte    Udtryk ; 
•  skapur  l-sga:bo<>.  -sga:poo]  m.  Klodsethed,  Kejtethed. 

á  meöal  lau<mE:ða/|  se  meðal.   -meðan  [-'mE:ðan]  se 

amen  la:mE  ni  n.  og  interj.  Amen. 

Amerika  la:mErl  ga,  a:mErikal  f.  npr.  Amerika. 
Ameriku  flan  la:m£rigofla:n,  a:m£riko-l  n.  overilet  Udv 
rika.  Renden  til  Amerika,   -maður  l-ma:öoel  m.  Amerikaner. 

ami  (-a)  la:ml|  m.  1.  fmein)  Fortræd;  (gremja)  Ærgrelse:  vera  e-m  til 
ama,  ærgre  en,  gore  en  fortrædelig,  være  en  Torn  I  Øjet  paa  en;  mjer 
er  a.  i  þvi,  det  generer  mig,  er  mig  ubehageligt;  (Ordspr.)  alts  a.  verdur 
så  öllum  amar,  den  der  gbr  alle  Fortræd  bliver  forhadt  af  alle.  -  2.  (ó- 
lund)  Vrantenhed,  daarligt  Humor:  þad  er  a.  i  e-m,  en  er  I  daarligt  Humor. 
á  milli  (au'midill  adv.  og  præp.  med  gen.  1.  ---  åmillum  (å  millum), 
å  milli,  se  milli.  —  2.  adv.:  (stundum,  ddru  hvoru)  af  og  til,  engang 
Imellem  (Vf.,  ÁM.  226  a,  8vo).  -  3.  adv.  I  Forb.:  þegar  á.  varB  hjá 
honum  (þeim),  naar  han  (de)  havde  et  ledigt  Ojeblik.  -minna  lau:mlnal 
vt.  1.  (minna  á)  erindre  om.  —  2.  (veita  e-m  átölur)  paaminde,  formane; 
(å  fundi)  kalde  til  Orden  (paa  et  Mode).  -  3.  áminslur,  anomalt  pp.  refl. 
ifort;  vel  åminst,  å  propos,  se  minna.  -minni- 
1.  (med  åherslu)  med  Eftertryk,  eftertrykkelig; 
Eftertryk,    hæftigt.  —   2.  (sem   ekki  er  hætl  vid 


omtalt 

legur    [•mlnllE:qog] 
adv.    -lega,    kraftigt, 
ad  gleymist)  som  Ikke  let  gi 
ig  (-ar,  -ar)  1 


•Memento*:    (þad   ad 


nlnlykl  f.  I.  (þad 


Ettels 


ung. 


■iinnast 
3.    (v. 


a  á)  Paamindelse, 
á)  Omtale.  —  2.  (fortolur,  átölur)  I  rette - 
rnaður)    Advarsel :   þeita    slys    hefði  þó  átt 


minningar  brjef  [i 

til    at   er 
öal  f. 


Ette 


miniijgarbrje 
ire   en    om 
ingstale. 


,  Brev  til  at  formane  el.  irette- 
-orö  l-orð]  npl.  Formaninger. 


t-myntur  [-mlvdoo,  -mlntoQ[  a. 


ekki  vill  takast)  stadig  Be- 
i;    (smásnatt)   Vimsen.  —  2. 


-ræða  [-a-ra 
á  minstur  [au:minsdoo] 

-  ámóta,   lignende. 
aml  (-S)    (am  >.]    n.    1.   (dund  vid  e-ð,    set 

skæftigelse    uden    synderlig    Fremgang,    Nysle 
(þrælkun)  SlÍd  og  Slæb. 

amla  (a)  [am  la]  vi.  1.  beskæftige  sig  med  n-t  uden  synderlig  Frem- 
gang: hann  var  eittbvað  að  a.  —  2.  (rölla  hægt  og  letHega)  slentre  lang- 
somt og  dorsk;  —  (um  reið)  ride  langsomt;  uið  skulum  a.  áfram,  hitt 
fólkið  nær  okkur  vist;  -  (um  róður)  ro  langsomt  (4M.  226  a,  8vo).  — 
3.  slide  og  slæbe,  ample:  jeg  a.  þelta  það  sem  jeg  gel,  og  svo  get  jeg 
ekki  Tueira   (ÞEgPr.   1).   —  4.  vt.  med  dat.  (rogast  með  e-d)  slæbe  paa  n-t. 

amlóða  hattur  [am  lo"dahauhdoo|  m.  usselt,  stymperagtigt  el.  fjantet 
Væsen,  -legur  [-lf:qool  a.  fjantet,  -skapur  [-sga:boo,  -sga:poQl  m. 
1.  (klaufaskapur)  Klodsethed;  (kák)  Fuskeri.  -  2.  (roluskapurj  Stymper- 
agtighed ;  (vesælmenska)  Usselhed.  —  3.  (leti,  dugleysi)  Dovenskab, 
Udygtighed. 

amlóðast  (a)  [am  lo"  oastj  vi.  bære  sig  ad  som  en  amlóði,  s.  d.  O. 

amlóði  [amIo"öl]  m.    1.  (kíaufi)  Klodrian;  (maður  sem  kákar)  Fusker. 

—  2.    (vesæh'ngur)    Stymper,    solle    Stakkel.   —   3.  (letingi,  duglaus  maður) 
Dogenigt,   Dovenlars. 

amma  (ommu.  Ömmur)  [am:a,  öm:o(o)l  f.  Bedstemoder;  -  (Talem.) 
kalla  ekki  alt  ömmu  sina,  ikke  lade  sig  imponere  af  meget  (brugt  is.  om 
Folk  der  er  dristige,  el.  som  ikke  er  særlig  kræsne  med  Hensyn  til, 
hvad  de  foretager  sig);  H.  S.,  er  ekki  kallaði  alt  ommu  sina  (som  ikke 
var  vant  til  at  lade  sig  imponere),  dáðist  ad  þuí,  hvað  vel  Konrad  var  ad 
ser  Í  islemku  (EspS.  XXXV);  -  þad  er  ekki  oft  sem  hun  amma  min 
deyr,  sagdi  strákurinn,  det  er  ikke  hver  Dag,  Bedstemoder  dof,  sagde 
Drengen  (EÍmr.  X.  144)  (Mundheld  om  n-t,  som  sjældent  indtræffer). 

'"amor  (-ors)  [a:mool  m.,  jfr.  ^afmor,  Kærlighed,  Elskov,  -legur 
[-18  qoo)  a.  elskelig. 

amors  brögð  [a:moosbrÖq-3,  -brög  þ)  npl.  ^=  huílubrÖgd,  Elskovsleg. 
'-fljóÖ  [-fljo":^l  n.  elskovslysten  Pige.  "-visa  [-vi:sa]  f.  Epigram  af  ero- 
tisk Indhold,  EUkovsdigl. 


'  ekkt  amplÍT 


e-ð,   klynke 
aqale\'si  ekki 


Imót 

ámót  (au:mo''tl  npl.   —  ármót. 

á  mÖta  [aurmo'i  da,  -mo'>taJ  I.  a.  indec.  lignende,  omtrent  samme:  å. 
að  aldri,  af  lignende  Alder,  omtrent  lige  gamle.  —  2.  adv.  omtrent  lige 
saa :  á.  og,  omtrent  som;  å.  hát'r  og  klappirnar,  omtrent  af  samme  Möjde 
som  Klipperne;  dóu  þá  i  K.  nærfelt  40  born  ...  og  å.  i'íðar  þar  um  kríng 
(omtrent  lige  saa  mange  andre  Steder  der  i  Omegnen)  QAPj.  I.  419). 
-móti  (-'mo'^tdl,  -'mo-ttll  præp.  med  dat.  (BH.),  se  mår. 

ámótlega  (au:mo"d!e  qa,  -moM-]  adv.         ámátlega. 

1.  ampli  (a,  -ar)  tau  bll,  am  pli]  m.  Ampel. 

2.  ampli    (-a)    lau  btl,    am  pli]    m.    kun  Í  Forb.:    það 
þvi,   det  var  ikke  saa  tosset  (Mul.,   Bj].). 

amra    (a)    (am  ral  vi.,  jfr.  ambra.    1.  klynke:  a.  vid  . 
ved    en    om    n-t,    stadig    gentage    n-t :    og    (niargir)    inij, 
blýða    prestunum,    þó   þeir    amri   við  þá  með  orðunum  (PThÁrf.  73) 
give   en    lav  og  ubestemt  Lyd,    mumle.  —  3.  refl.  amrast.    a.    være  ensom 
(emangrasf).  —  b.  (vera  Í  vandrædtimf  være  stedt  i  Knibe  (ÓDav.). 
atnrandakali  [am  randakaill)  m.         amrandi. 

amrandi  (-a)  [am  randll  m.  a.  (daufur  i/indur)  flov  Vind  (Vf.).  -  b. 
(þur,  kold  og  smáhviðótt  gola)  svag,  kold  Kuling  med  momentane  Vindstod: 
hann  er  alt  af  vid  þennan  amranda  (Breiðd.). 

amringur  (-s)  |am  riiigoo,  -ii)*l  m.  svag  Vind  paa  Soen  (Skaft.). 
amstra  (a)  [am  sdra)  vt.  og  vi.  I.  vi.  1,  (þrælka)  slide  og  slæbe,  arbejde 
med  stor  Umage  paa  n-t.  —  2.  fkveinka  s/er)  Omme  sig,  klage  over  Smær- 
ter  (om  Syge)  (Skaft.).  ~  II.  vt.  med  dat.:  a.  e-u  af,  tilendebringe  n-t 
med  Slid  og  Slæb;  a.  e-u  upp,  opfore  med  Slid  og  Slæb;  —  med  acc: 
þegar  einhrer  einyrkinn  \  amstraði  þar  upp  kofann  sinn  (SlSfAndv.  III. 
170).  —  III.  refl.:  amstrast  i  e-u,  göre  sig  megen  Umage  for  n-t,  have 
mange  Bryderier  med  n-t;  (vasast  i  e-uf  blande  sig  i  n-t,  være  beskæf- 
tiget med   n-t  (særl.  n-t  ærgerligt  el.  brydsomt). 

amstur  (-urs)  [am  sdop)  n.  1.  (ómak,  vasitir)  Bryderi.  —  2.  ferfiði) 
Slid  og  Slæb. 

amt  (-S,  oml)  (a^■t.  amt,  out.  ðmt)  n.  Amt:  futan  Norðurhnda) 
Præfektur  (udenfor  Norden).  -maCur  [audma  Ooo,  am-t-|  m.  Amtmand. 
amtmanns  embætti  (au  dmanstm  baihdl,  am  t-|  n.  Amtmandsembede, 
Præfektur,  -setur  [-sc:dot>.  -SFito^i]  n.  Sædet  for  en  Amtmand,  Amt- 
mandsbolig.  Præfektur,  -sicrifari  (-sgri:varil  m.  Amtstueskriver.  -skipun 
[•s()l:bon,  -sffi:pon|  f.  1.  (skipun  t  amtmannsembaplii)  Indsættelse  af  en 
Amtmand,  et  Amtmandsembedes  Besættelse.  —  2.  ffyrirskipun  amtmanns) 
Amtmandsordre. 

amts  búar  (au  tsbu  an,  amts-I  i^pl-  et  Amts  Befolkning,  -gjaldkera- 
stofa  (-(ialtP,Erasdo:va1  f.  Amistue.  -gjaldkeri  (-ijallVrlj  m.  Amtsfor- 
valter, -ráö  (-rauí]  n.  Amtsraad.  -ráÖsfundur  I-rauÖsfVn  doyl  m.  Amts- 
raadsmode.  -rá&smafiur  l-rauðsma:ðoo]  m.  Amtsraadsmand,  Medlem  af 
Amtsraadet. 

ámu  koma  (au:moko:ma)  f.  2.  áma.  -maðkur  [-maþ  go(>.  -mað  k- 
o^]    m.  ánamaðkur.    ánumaðkur,    Regnorm,    saaledes   kaldt,    fordi  den 

er  blevet  anvendt  som   Lægemiddel  mod  áma.   Rosen. 

á  muna    (au:mo  na)    adv.  ámóta:    á.  lengi,    omtrent    lige  saa  længe. 

t-munur  (-mv  noQJ  a.:  d.  e-u,  lignende  n-t. 
amur  (-urs)  [a:moo|  n.  Klynken,  Klynken'. 
ámusótt  (au:moso.htl  f.         2.  áma. 

á  mæla  [au:mai  la)  vt.  dadle;  pp.  åmæltur:  e-m  er  ámælt  (te-r  er 
åmæltur),  en  dadles,  bliver  dadlet,  -mælandi  (-a,  -endur)  (-mai  landl, 
-endoGl  m-  Anklager,  Dadler,  -maeli  |-mai  Il|  n.  ^/jsf^  Dadel,  Bebrejdelse; 
(ofaníg/ðf)  Irettesættelse:  liggja  undir  å,,  hafa  (få)  á.  af  e-u  (fyrir  e-8), 
blive  dadlet  for  n-t,  hore  ilde  for  n-t. 

ámælis  efnt  lau:mailisFb  nl|  n.  Grund  til  Dadel  el.  Anklage.  -laus 
(-Iöv:sl  a.  uden  Dadel:  hann  er  i.  af  þvi,  det  kan  ikke  lægges  ham  til 
Last.  -orð  [-or^j  n.  ámæli.  -samur  (-I-sa:moQ]  a.  som  let  vækker 
Dadel  el.  Bebrejdelse:  åmæUssamt  mun  þ/er  verða  af  þvi,  du  vil  paa- 
drage  dig  megen  Dadel  derved,  -verfiur  (-is-ver  Ðoo|  a.  dadetværdig. 

an  [a:n)  n.  flan,  Fremstyrten  uden  Overlæg,  Busen  paa:  hvaða  a. 
er  á  þjer?  hvordan  er  det  du  buser  paa?  ogs.  overf.:  hvad  er  det  dog 
du  laver?  (om  en  Fusentast  el.  en,  som  er  ifærd  med  at  begaa  en  ilfær- 
dig el.  uoverlagt  Handling). 

an  (au:n|  præp.  med  gen.  uden,  foruden  :  vera  á.  e-s  (el.  e-s  á.),  undvære 
n-t;  -  (Ordspr.)  alls  á.  verður  sá  einkis  biður  (G].),  den  faar  intet,  der  om 
intet  beder;  —  adv.  uden  Kasus:  það  er  belra  ad  hafa  en  á.  að  vera, 
det  er  bedre  at  have  end  at  mangle;  —  med  acc:  (Ordspr.)  å.  er  ilt 
gengi  (el.  ills  gengis)  nema  heiman  haft.  Uheld  er  udelukket,  undtagen 
man  fører  det  med  sig  hjemmefra. 

ana  (a)  [a:na|  vi.  fare  af  Sted,  styrte  frem  uden  Overlæg,  gaa  blindt 
paa,  buse  paa:  huað  ertu  að  a.?  —  hvern  fjárann  ætti  aulinn  þinn  að  a. 
med  stal  og  bly  (MJ.  V.  32). 

ánadau&i  (au:nadöy:ði]  m.  Dod  paa  Grund  af  Alderdomssvækkelse 
(Sch.). 

ánafna  (a)  (au:nabna]  1.  (arfleida  ad  e-u)  bortteslamentere:  å.  e-m  e-d, 
testamentere  en  n-t.  —  2.  (ákvarda,  ætla)  bestemme:  (kennara)  var  å- 
nafnad  herbergi  t  skótahúsinu  (ÞThLfr.  III.  190). 

ána  gangur  |au:nagauij  go(>|  m.  fjantede  Lader  (Hun.),  -legur  [-U  qof,>] 
a.  (ktaufalegur)  kejtet;  (undarlcgur)  sær;  (flónslegur)  fjantet,  -maðkur 
[-maþ  gøQ,  -ma&  koQJ  m.  Regnorm  (lumbricus),  opr.  vel  ngnamadkur 
(jfr.  no.  agnmakk)  el.  jmumaðkur,  s.  d.  O.  t-s6tt  [-so*ht|  f.  Sygdom, 
som  kommer  af  höj  Alderdom,  Alderdomssvækkelse  (marasmus  senilis). 

ánast    (a)    (au:na}t)    vrefl.  ana:    á.  þar  inn  med  kerlinguna  (Eimr. 

111.    104) 


35 


lii.   -laus  l-löv'! 
-leysi  l-lti  si]  n 


--  aitdlaus, 
andleysit 


ndedr 


Respit 


Andr: 


Aandedræi,  Respiration. 


andfugl 

á  nauB  (auinðyíl  f.  1.  (þrSnginm,  þrætkun)  (Jrdertrvl<l<else,  Slaveri, 
Trældom,  Aag:  hneppa  !  å.,  gSre  til  Slave.  —  2.  pi.  ánauðir  -  álög. 
Forhekselse,    Fortryllelse:    Drangurinn  sé  kaupskip  i  ánaiiðum  (JÞorkÞjs. 

I.  32).  -nauOarok  l-nðvðaroik]  n.  Trældomsaag.  f-nauSga  (a)  (-növ3ga| 
vi.  med  dal.  undertrykke,  tvinge,  -naufigun  [-nöySgon]  f.  Undertrykkelse, 
Tvang.  -nau6uglegur  I-növöoqle:qool  a.,  -nauOugur  (-noyooqoQl  a. 
ufri,  i  Trajldom,  som  Slave,  undertrykt. 

and-  [an  t]  som  förste  Sammensætningsled.  I.  Stammen  af  .mrf/,  s.  d.  O. 
—  2.  præf.  i   Det.  mod. 

1.  anda  [an  da)  gen.  pi.  af  ond. 

2.  anda  (a)  [anda]  vi.  og  vt.  med  dat.  I.  aande;  a.  aB  s/er,  indaande; 
,1.  fri  s/er,  udaande;  a.  .i  l/ósiB,  puste  til  Lyset.  —  2.  (um  vind)  blæse 
svagt    (om  Vinden):    Var  på    veBur  kyrt   og  andaBi  litiB  sunnan  (PThLys. 

II.  368).  -  3.  i  overf.  Det.:  a.  að  e-m  (el.  å  móti  e-m  el.  á  e-n),  blæse 
imod,  kritisere:  þaS  må  ekki  a.  ad  honum,  þá  uerður  hann  reidur,  han 
bliver  vred  ved  den  mindste  Kritik;    (Talem.)  þ.iB  andar  kali  ad  e-m,  man 

I    er  uvilligt  stemt  overfor  en.  —  4.  refl.  andast,  udaande,  do;  pp.  andaSur, 

S    dod,  afsiælet. 

j        andabirting   [an  dabli;  diijk)   f.  del  at  Aandcr  viser  sig,    Aandevisioner. 

andafæ6a  [an  dafai:Sa|  f.  Andemad  (Lemna). 
I  anda  gift  [an  dacjif  t]  f.  Aand,  Inspiration,  Degeistring,  Aandrighed, 
Geni:  tala  af  a.,  tale  med  Degeistring  el.  aandrigt.  -giftarlaus  [-ijlfdar- 
loy:sl  a.  aandlos.  -giftarma6ur  [-i|ifdarma:Oo(.il  m.  (slórgáfaður  m.) 
Geni;  (andrikur  m.)  en  aandrig  Mand.  -gleBi  (-gl£:Oll  f.  Sjæleglæde. 
-heimur  (-hti:monl  m.  Aandeverden. 

anda  guss  (an  dagvs  1  n.  Andesnaddor.  -kill  [-Vd  M  m.  1.  Andekær, 
Vandslade,  hvor  Ænder  holder  til  (DM.).  -  2.  npr.  Andakill,  Egn  i 
BorgaríjörBur.  -kóngur  [-koMrgoy)  m.  brandgås,  Drandgaas,  Grav- 
and (tadorna  cornuta). 

anda  kraftur  [an  dakraf  doe)  m.  Aandsk 

aandlos.    -Icgur  (Ir  qoo|  a.         andlegur. 

Aandloshed.   -Ij6s  (-l|o":s|  n.  Aandens  Lys 

andan  (-ar,  -ir)    (an  darrj  f.         öndiin, 

tion.  -legur  (-le  qoo]  a.  som  kan  indaandes. 

andar  (an  dati|  gen.  sg.  af  ond.  -bliki  [-bli:i]i,  -bli:r,i( 

andardrag  [andardra-.q]  n.        andartak. 

andardráttar  faeri       [an  dardrauhda(>fai:ri)      npl.       Aandedrætsorganer, 
Aanderedskaber.    -hreyfing   (•hnei:viijk]  f.   Aandedrætsbevægelse.   -vöðvi 
[-r-vöð:vi|    m.    Aandedrælsmuskel. 
andardråttur  [an  dardrauhdo(i] 
andaregg  [an  darrk  |  n.  Andeæg 
andarfar  (an  da^)fa:r|  n.    Tænkemaade,    Sind:    menn,   sem  ætla  må  um, 
aB  þroskaBri  séu  aS  andarfari  (tænker  mere  modent)  (Alþ.  '11,  D.  II.  1051). 
andar  fiBur  (an  dai.fI:8o(.>l  n.  coll.  Andefier.  -fjöBur  [-fjoiaool  f.  Ande- 
fjeder.   -hreiBur    (-hofi:Oo.,.l    n.    Anderede.    -nef    [-r-nr:rl    n.    Andenæb. 
-nefja  [-niv  ja]  f.  (zool.)  Dogling,  Næbhval,  Andehval  (hyperoodon  diodon). 
-nefjul^si   [-nfvioli:sil  n.  Tran  af  jm/.iriic/'/j-Spæk. 

fandar  s^n  [an  da(isi:n|  f.  Aandesyn,  Aabenbaring,  Vision,  -slif  [-sllrt] 
npl.,  -slitur  (-sll  do(i.  -sil  toy]  npl.  Dødskamp:  ligg/a  i  andarshlrunum, 
kæmpe  med  Doden,  ligge  i  sidste  Aandedræt;  —  i  overf.  Bel.:  vera  i 
andarslilrunum,  synge  paa  det  sidste  Vers. 
andarsteggi  [an  da(.>sdr(j:l|  m.,  -ateggur  (-5dEg:oc|  m.  —  andarbliki. 
andar  tak  (an  da(>ta:k|  n.  1.  (andardrállur)  Aandedræl.  —  2.  (andvarp) 
Suk.  -  3.  overf.  Ojeblik:  biddu  min  eilt  a.  -takslaus  (-taxslðy:s|  a. 
uden  at  trække  Vejret,  —  deraf:  ufortovet,  som  folger  straks  efter  n-t 
(med  Bibel,  af  uoverlagt):  hér  hefir  minna  gætl  alhuga  en  andarlakslauss 
/åkvxBis  (Alþ.'ll,  B.  II.  1327).  -taksþula  [-taxsþY:la|  f.  Ramse,  der  skal 
fremsiges  uden  af  man  standser  for  at  trække  Vciret  (]Á.  cit.  af  ÓDavSk. 
193).  -teppa  (-trhba)  f.  Aandenod,  besværet  Respiration,  Astma,  -leppu- 
hösti  (-tehboho' s  dl)  m.  1.  astmatisk  Hoste.  —  Í2.  soghósli  (lussis 
convulsiva).     -teppuþula    [■lFhbaþY:Ia|    f.  andartaksþula.    t-tæki 

(-tai:oi,  -tai:liil  n.  (lÁÞj.  II.  61)     --  andartak. 
andast  [an  dast]  vrefl.,  se  anda. 

anda  slefna    [an  dasdib  na]    f.    I.    (andleg   slefna)    Aandsretning.    —    2. 
(miBilsíundur)  Seance  (spiritistisk),  -tru  (-lru:|  f.  Spiritisme.  -trúarmaBur 
(-truarma:Botil  m.  Spiritist. 
andavarp  [an  dava^^^  p)  n.  Rugeplads  for  Ænder. 
and  banningur  (-s,  -ar)  (an  Iban  il)goo,  -iijs)  m. 
lusforbud,    Forbudsfjendc.    t-bárur    [-bau  roc>]    fpl. 
(ÁM.  226b,  8vo). 

andbert    [an  IbEQlj    an.:   þ.-iB 
Aanden  (Sch.). 

and  bylingur  (-9,  -ar)  [an  Ibi  liijgoQ,  -iijsj  m.  Genbo,  -byr  [-bl  r]  m. 
Modvind,  -blástur  [-blausda(i|  m.  Modstand;  vek/a  a.  móli  e-m. 
andblær  [an  Iblai  r|  m.  Luftning. 

andbönnungur  (-s,  -ar)  [an  tbön-uijgon]  m.  Modstander  af  Spiritus- 
forbud. 

and  dyri  (-is,  pi.  ds.)  (an-di-ri]  n,  ].  (fordifri)  Forstue,  Indgang.  —  2. 
(skur  fyrir  franian  aSaldyr)  Bislag  foran  Hoveddören.  t-fang  (an-tfauijkl 
n.  Modtageise,  —  pi.  andíöng  (om  Skibe)  Forstavnens  Sider  (som  det 
der  lager  mod  Bolgerne)  (l(5iGrv.  cit.  af  E].). 

and  fyla  [an  tfi  la]  f.  ildelugtende  Aande.  -fimi  [-fi  ml]  f.  Aandssmidig- 
hed.  Esprit. 
andfjaBraB  [an  IfjaBrajj  n.  se  mark. 
"andfleygur  [an  Iflri  qon]  a.  med  Aandens  Vinger. 
andfugl  [an  tfvg/.]  m.  And,  Fugl  af  en  Andearl. 


Modstander  af  Spiri- 
órla'ti.    Modgang 


koldt 


kan 


andfúll 


36 


and  fúll  [aiTtfud!.]  a.  som  har  slinkendc  Aande.  -fælni  [-failnl]  t.  = 
andfælur.  -fælulaust  [-failolöys  t]  adv.  rolig,  uden  ForsI(ræl<l<else. 
-fælur  I-tailoo)  fpl.  Forsl<ræl<Uelse,  Stræk;  bruges  i  Forb.  i'akna  el. 
hrokkva  el.  riúka  upp  meS  andfælum,  vaagne  cl.  fare  op  af  Sðvne.  -færi 
[-fai n]   npl.  Aandedræisorganer. 

and  fætingur  (-s,  -ar)  (an  tfai  diijgog,  -fait-,  -iijs]  m.  1.  Antipode, 
pi.  aiidfætingar,  Antipoder.  —  2.  liggja  andfæling,  sofa  andfæting  el.  Vera 
andfælingur  ^--^  sofa  andfælis,  se  andfælis.  —  3.  i  ovcrf.  Det.:  ligg/a  and- 
fæting hvor  um  annan  i  drabbi  og  sukki,  ligge  i  Svir  og  Fuldskab  hulter 
til  bulter  den  ene  oven  paa  den  anden  QSigBr.  235).  -  4.  Kontrast,  i«od- 
sætning.  -fætis  [-faidls,  -faitls]  adv.:  Irgg/a  el.  sofa  a..  sove  i  samme 
Seng  med  Fodderne  ved  hinandens  Hoved;  se  ogs.  andfælingur.  -fæt- 
lingur  (-s,  -ar)  [-faihdlingoe,  -ius)  m.  —  andfælingur.  -geiflast  (a) 
[-((EÍblast]  vrefl.  modsige,  trætte  imod  (Vf.,  AM.  481,  12mo).  -gleHi  (-is) 
l-glthdl]  n.,  -glitti  ]-gllhdl|  n.,  i  Talem.:  vera  i  a.  vig  e-n  el.  vera  and- 
gletlis  vid  e-n,  befinde  sig  lige  overfor  en  (Skaft.). 

and  gufa  (an  tgv  va)  f.  Dampen  af  ens  Aande.  -heimur  [-(h)EÍ  mo^) 
m.  Aandeverden.  -heitur  (-(h)EÍ  doo,  -(h)EÍ  tool  a.  1.  (heitur  i  anda)  varm, 
glodende.  —  2.  (jfr.  kraflaskáld)  hvis  Ønsker  (el.  Forbandelser)  gaar  i 
Opfyldelse ;  —  om  en  Præst,  hvis  Forbon  plejer  at  virke :  Hólaprestur  vissi 
lengra  en  nef  hans  náði,  og  var  allra  presta  andheitastur  (ODavÞj.  105). 
andhlið  [an  t(h)/.iai  n.  (den)  modsatCte)  Port.  ° -hlægi  (-(h)/.ai  ji)  n. 
Krampelatter. 

and  hola  [an  t(h)o'la)  f.  Aandehul :  Birnirnir  læBasl  aS  selum  sem  sofa, 
eða  halda  vörð  viB  andholur  þeirri  i  ísniim  (ÞThL.?s.  II.  466).  -hvalur 
[-^wa  loQ,  -kvalogl  m.  —  andarnefja.  -hvass  \-ywas  ,  -kvas  ]  a.  som 
blæser  haardt. 

and  hverfast  (antxwervast,  -kvervast]  vrefl.  gore  Mudder  (Kvalm). 
-hverfur  [-zwtrvoo,  -kvErvao)  a.  I.  (åhentugur)  ugunstig;  (andstæðiir) 
a.  e-u,  ugunstig  stemt  mod  n-t;  andhverfar  kringttmstædur,  ugunstige 
Omstændigheder.  -  2.  (neikvæður)  negativ. 
andhviid  [an  t/wilt,  -kvilt]  f.  Pusterum,  Tid  til  at  trække  Veiret. 
andhæfur  [an  t(h)aivoy|  a.  ugunstig,  besværlig;  austur  senn  til  eyia 
rerum,  andhæf  þátti  kvikan  breid  (PÞór.  298);   jfr.  andæfa,  andåf. 

and  hæli  [ant(h)ai  1]|  n.  1.  (það  aB  hælar  snúa  fram)  det  at  Hælene 
vender  fremefter,  men  Tæerne  bagud.  —  2.  (vidrini,  vanskapnaBur)  Van- 
skabning: skelfilegt  a.  er  þetra.  —  3.  a.  (f/arstæBa)  Forkerthed,  Absurdi- 
tet, Urimelighed.  -  b.  (klaiifaskapur.  heimska)  Klodsethed,  Dumhed; 
andhæliB  er  auBþekt  hjå  öBnim  lýB  (ÓDavPul.  370).  -  4.  om  en  Person; 
a.  (klaufi)  Klodrian;  (aulij  Dumrian.  -  b.  forfængelig  og  indbildsk  Per- 
son: hann  er  mesta  a.  (Rvk.,  Arn.).  -hælis  [-(h)ai  Ils]  adv.  forkert,  bag- 
længs.  bagvendt,  tilbage. 

andhælis  ganga  [ant(h)aillsgaul_vgal  f.  I.  (ganga  aftur  á  bak)  Gaaen 
baglængs:  i  overf.  Det.:  Tilbagegang:  i  einhvern  ef  fauk  af  andhælis- 
göngum  riB  liídagahnauk  (StStAndv.  II.  115).  -legur  [-lE:qo(il  a.  1. 
(öfugur)  absurd,  bagvendt,  forkert.  —  2.  (sem  fer  i  aílurhaldsált)  reaktio- 
nær, bagstræversk.  -  3.  (klaufalegur)  klodset;  (heimskulegur)  dum.  — 
4.  (hfegomlegur)  indbildsk  og  forfængelig,  -skapur  [-l-sga:boQ,  -sga:pog] 
m.  1.  (öfugleiki)  Forkerthed,  Bagvendthed,  Urimelighed:  það  er  ekki  nema 
a.  aB  finna  sér  þetta  nokkuB  til,  det  er  ganske  urimeligt  at  anfore  delte 
som  Grund  til  at  være  imod  Sagen  (Alþ.  '11,  B.  II.  1898).  -  2.  (öfug 
slefna)  unaturlig,  forkert  Opfattelse  el.  Retning.  —  3.  (klaufaskapur)  Klod- 
sethed;  (heitnska)  Dumhed.  —  4,  (hjegómleiki)  Forfængelighed  og  Ind- 
bildskhed. 

andhæris  [ant(h)airls]  adv.  imod  Haarene. 

1.  andi  [an  dl]  m.  I.  a.  (andardrátlur)  Aande,  Aandedræt:  draga  and- 
ann, frække  Vejret;  geta  varia  dregiB  andann,  næppe  kunne  faa  Vejret; 
jfr.  nå,  halda,  sækja.  —  b.  (loftblær)  Vindpust,  svag  Luftning.  —  2.  (sal) 
Sjæl,  Aand  (mods.  Legemet):  gefa  upp  andann,  opgive  Aanden,  do.  — 
3.  a.  (ålikamleg  vera)  Aand,  aandeligt  Væsen:  guB  er  a.,  Gud  er  en  Aand; 
andar  framlidinna,  afdodcs  Aander.  —  b.  éhreinn  a.,  uren  Aand,  Djævel; 
(draugur)  Genganger,  Spogelse;  góður  (illur)  a.,  god  (ond)  Aand;  þaB  er 
illur  a.  !  e-m,  en  er  besat  af  en  ond  Aand.  —  c.  =^  bráBasátl.  Bradsot, 
som  tænkes  foraarsaget  ved  en  åhreinn  a.  (Arnf.).  -  4.  (hugur)  Sind, 
Tanke:  sjå  e-3  i  anda,  se  n-t  i  Tankerne.  —  5.  (andagift)  Aand,  Aands- 
kraft,  aandelig  Kraft  og  Virken;  (anrfr*;;^  Aandrighed :  i  anda  og  sann- 
leika,  i  Aand  og  Sandhed;  mikill  andans  maBur;  ]h.  oqs.  skåldskaparandi. 
-~  6.  (eBli,  eini)  Aand,  ret  Mening  el.  Tanke  i  Ord  og  Skrift:  a.  milsins, 
Sagens  Aand,  Sagens  Væsen;  a.  laganna,  mods.  lagastafur.  —  7.  (hugs- 
nnarhitlur)  Aand,  Stemning,  Tænkemaade:  a.  !  skólanmn,  Aanden  (To- 
nen) i  Skolen;  a.  aldarinnar,  Tidsaanden. 

2.  andi   [an  dl]   m.  Dem.  af  andskoti.   Fanden. 

and  illur  [an  dldloo|  a.  ubehagelig  at  indaande.  -Ualdur  [an  tkaldog) 
a.  kolig. 

and  kann-  [an  tkan,  aijkan]  se  ankann-.  -káralegur  [-kauralE:qoi)l 
a.  egensindig,  tvær  (ÁM.  481,   12mo). 

and  krama  [an  tkra  ma]  a.  indec.  (Arn.)  =-  annkramaSur.  -kul  [-kv  /j 
n.  kolig  Luftning,  -köf  (-kö  r]  npl.  1.  (andarleppa)  Aandenod.  —  2.  stærk 
Pusten  (som  f.  Eks.  en  lobendes):  hef'rBi  hann  ...  andkðf  hennar  á  hlaupinu; 
hafa  3.,  gispe  efter  Luften;  það  var  ekki  áfengisöl,  en  enginn  gat  drukkiB 
þaB  nema  med  andköíum  (uden  at  snappe  efter  Vejret)  (Gr.  i  Eimr.  VI. 
107).  -kost  [-kost]   npl.  svage  Luftninger. 

and  lag  [an  dia  .7]  n.  (gramm.  og  log.)  Objekt,  Genstandsled,  ogsaa  fy- 
sisk :  Genstand  til  mikroskopisk  Undersøgelse,  ^-lagsborö  [-lay.sborð]  n. 
Dordet  paa  et  Mikroskop.     °-lagsgler  [-laxsglE:r]  n.  Objektivglas. 

andUt    [andlaut]    n.    I.    (dauBi)    Dod :    hægt    a.,    en    rolig    Dod.  —    2. 


(dånaraugnablik)  Dodsojcblik :  hann  var  þá  alveg  i  andlåtinu,  han 
ved  at  opgive  Aanden. 

andláts  andvarp  (an  dlau(t)san'dv 
blik]  n.  Dodsojeblik.  -bæn  [-bai:«) 
den.  -dagur  [-da:qoe]  m.  Dødsdag. 

and  laus  [an  dloys]  a.  1.  (salarlai 
aandløs.  -Ugur  [-lEqon]  a.  1.  (er 
andlegt   erfiði,    andleg    vinna,    Aand 


•  lige 

Qpl  n.  Dødssuk,  -augnablik  [-oyg  na- 
f.  en  døendes  Don,  Don  i  Dodsstun- 
-fregn  [-frtg  v]  f.  Dødsbudskab. 
s)  uden  Sjæl,  dod.  -  2.  (an  cndrikis) 
merlir  andann)  aandelig,  intellektuel : 
arbejde;  adv.  -lega.  —  2.  (er  snertir 
trúarbrögB)  gejstlig,  aandelig:  andlega  stjettin,  den  gejstlige  Stand,  Gejst- 
ligheden; andleg  efni,  aandelige  Sager;  andlegir  songvar,  aandelige  Sange. 
-leysi  [-IeísI]  n.  Aandloshed. 

andlit  [an  dll  t]  n.  Ansigt,  Aasyn  (tAnled):  frlBur  i  andliti,  med  et 
smukt  Ansigt;  (Talem.)  taka  sig  sanian  i  andlitinu,  (tænke  sig  om  og)  fatte 
en  Beslutning,  tage  sig  sammen;  (pop.)  setja  !  andliliB.     putte  i  Ansigtet-. 

andlilsbiörg  (an  dll(t)sbjör  k)  f.  Visir,  Hjælmgitler.  -bliða  [-bli;5a]  f. 
mildt  Ansigt,  Mildhed  i  Ansigtet,  -blæja  [-blai:ia]  f.  Slor.  -bragS  [-bragi, 
-brag  þ]  n.  Ansigtsfarve,  Lod,  Hy.  -fall  [-fad  /.]  n.  Ansigtsform,  Ansigts- 
træk, F'ysiognomi.  -farinn  [-fa:rln]  a.:  illa  a.,  grim,  med  et  uskont  An- 
sigt; vel  3.,  smuk,  med  et  smukt  Ansigt.  -fegurB  [-ff:qorð]  f.  Ansigts- 
skönhed.  -fettur  [-fthdoe]  fpl.  Grimacer.  -friöur  (-fri;Døii|  a.  med 
smukt  Ansigt,  -lag  [-la:«?]  n.  Ansigtsform,  -litur  [-ll:døc,  -ll:too)  m. 
Ansigtsfarve,  Teint,  Lod,  Hy.  -lögun  (-lö:qonl  f.  Ansigtsform,  -mein 
[-mEÍ:n]  n.  Skade,  Saar  i  Ansigtet.  -skapnaSur  [-sgahbnaðoQ]  m.  Ansigts- 
form, -skarpur  (-sgaybøol  a.  mager  i  Ansigtet  —  skarpleitur.  -skyla 
[-sr,i:la]  f.       andlitsblæia.  -svipur  (-svI;bo(i,  -svl:po.j)  m.  Ansigtsudtryk. 

=  andlægur  [an  dlai  qog]  a.  objektiv,  -læti  [-lai  dl,  -lai  ti]  n.  mót- 
læti.-  -mail  [-maud/,]  a.,  -málsamur  [-maulsa  møij)  a.,  -málugur 
[-mauloqog]  a.  modsigelseslysten,  paastaaelig,  trættekær,  -málsemí 
i-maulsf  ml]  f.  Modsigelscslyst,  Paastaaelighed,  Trættekærhed. 

andmark  (an  dmank,  an  magk]  se  annmark. 

'andmóðugur  [an  dmo- Ooqog]  a.  sindstræt  (IÞorl.  II.  520). 

and  mæla  (an  dmai  11]  vt.  med  dat.  og  vi.  modsige,  udtale  sig  imod, 
polemisere  imod,  protestere  imod,  bekæmpe,  -mælandi  (-a,  -endur) 
[-mailandl,  -rndog]  m.  Modstander,  Antagonist,  Person  som  udtaler  sig 
imod  en,  Opponent,  -mæli  (-mai  11]  npl.  Indvending,  Indsigelse,  Anti- 
kritik.  Modsigelse,  Modsagn;  (mótmæli)  Protest,  -mælingur  (-s,  -ar) 
(-mai  lingog)  m.  -  andmælandi.  ^-nefni  [-nebni]  n.  Antonym,  Ord  af 
modsat  Betydning,  Modord.  t-nes  [-nEsJ  n.  =  annes.  -nögl  [an;ög>.] 
f.     -  annögl. 

andóf  (-s)  [an  do"  i-]  n.  1.  Roen  imod  Vind  og  Ström  (is.  for  at  holde 
Plads).  —  2.  ^-  andófsrúm)  den  forreste  Rorbænk  og 
denne    og    næste    Bænk    (jfr.    andéfsmaBur).  —  3.  (mat- 


Rummet    melle 
staBa)  Opposit 
andófs  ár   ( 
m.    (ÁDjSál.  §  60) 
tionsparti.  -maðui 


á  skiBuni)  lobe  paa  Skier.  - 
hart)    gaa    hurtig:  så  þykit 


2.  (fara 

mjer  a. 


do"fsau:rl  f.  Aare  i  andáfsrúm,  s.  d.  O.  -bogi  [-boi:jll 
ðbragðsbogi.  -flokkur  [-flohgoo]  m.  Oor-os\- 
i;3og]   m.    1.  Mand,  som  ror  mod  Vind  og  >  '  m. 

—  2.  Mand,  som  sidder  paa  forreste  Dænk  i  en  Fiskerbaad,  og  ii«!  i^en 
Opgave  at  holde  Daaden  omtrent  paa  samme  Plads  medens  der  e'^'"''*, 
ved  at  ro  imod  Vind  og  Ström.  —  3.  Opponent,  is.  i  pi.  andóf  v.  .nn. 
Opposition,  oppositionelt  Parti,  Regeringens  Modstandere,  -rum  [-ru:m] 
n.  den  forreste  Rorbænk  i  en  Fiskerbaad  og  Rummet  imellem  denne  og 
næste  Dænk;  —  ogs.  brugt  om  det  forreste  Rum  alene  (--  hálsrúm)  (Vf.). 
-þófta  [-þo"hda]  f.   forreste  faste  Rorbænk  i  en  Baad. 

andorða    [an  dorða]   a.  indec:    a.  e-m,    som  siger  en  imod,    uenig  med 
en;  þeir  urBu  a.,  de  blev  uenige. 

tand  pipa    [an  tpi  ba,  -pi  pa]    f.     -  barkl.  Luftror.    = -pr^oi  [-pri  ol]  f. 
aandelige  Færdigheder. 

andra  (a)  [an  dra]  vi.  t.  (fara 
hægt)  gaa  sagte  (BH.).  —  3.  (far. 
(101.),  han  gaar  med  vældig  Fart. 

andra   [an  drau  ]  f.  Aandedræt,   Ojeblik: 

and  rammur,    -ramur    [andram  oq,    - 
[-raun]  f.  Drab,  Mord. 

tandri    (-a,   -ar,   dat.    ondrum)   (andri,   on  di 
Bet.  af  dette  Ord  er  vel  ikke  Ski,  men  -Snesko- 
and  remma    [an  drem  a]   f.    ---    andfyla.    -riki 
Aandrighed,    Aand.     -rikur    [-ri  gog,    -ri  kog] 
aandrig.   —    t2.  andrikt  vin, 
f.  --^  andra. 

and  róður  [an  dro"ðog]  i 

—  2.  (mótvindur)  Modvind 
tation  imod  n-t.  *-rómar  [- 
blide,  snart  haarde):   hörpu  sem  ad  andrómt 

Andrómeduurt  (an  dro"mt  døvg  t]  f.         m( 

andrum    [an  dru  m]    n.    1.    (tom  til  aB  draga 
(raddop)  Stemmeridse. 

andrums  loft  (an  drumslof  t]  n.  Atmosfære:  hjer  et 
Luften  er  daarlig  herinde,  -lok  [-lo:k]  n.  (SvPRask  18)  = 
-lok.  t-pipa  [-pi:ba,  -pi:pa]  f.  Luftror. 

andrænn   [an  draidv]  a.  negativ. 

andselinn  [an  tsE  dm,  -se  tli;]  a.  besat  (af  en  Aand). 

and  skara  (a)  [an  tsga  ra]  vt.  kludre  forskelligt  Byggen 
saaledes  at  Sammenfojningerne  ikke  passer  (DH.).  -skjól  (-sijo»7]  n.  Rog- 
hætte.  t-skot  [-sgo  t]  n.  Modstand,  -skota  (a)  [-sgo  da,  -sgo  ta,  an  -] 
vt.  med  dat.  behandle  n-t  paa  en  djævelsk  el.  infam  Maade:  a.  e-m  út, 
pine  og  plage  en,  slide  en  op  ved  besværligt  Arbejde;  —  refl.  andskotast, 


mu  andrånni. 

og]    a.   =   andfúll.    ^-rán 

indrøm]    m.  Ski;   (den  opr. 
=  þrúga). 

(-ri  Ql,  -ri  VI  n-  (og  f.) 

1.    (rikur   af   andagift) 

stærkt  alkoholholdig.    *-ró  [-ro"l 

1.  (róBur  gegn  vindi)  Roning  imod  Vinden. 

od  de  roende  (E].).  —  3.  (overf.  Bet.)  Agi- 

>"  mao]  mpl.  hinanden  modsatte  Toner  (snart 

glymur  (StStAndv.  I.  94). 

salyng. 

andann)    Aanderum.  —  2. 

slæmt   a.    inni, 
-  barkablaðka, 


andskelafloUkur 


37 


angra 


lade  som  en  besat,  jage  frem  cg  tilbage  i  stærk  Ophidselse ;  a.  viS  e-n, 
skælde  en  Huden  fuld,  opfore  sig  som  en  rasende  overfor  en. 

andskota  flokkur  [antsgodaflohgoo,  -sgota-]  m.  Fjendeskare.  -gangur 
[-gaurj  goQ]  m.  voldsom  StOj.  -laus  [-1öy;s}  a.  uden  Djævel,  -legup 
[-le:qoel  a.  djævelsk,  infam:  hann  er  a.  viB  konuna,  han  behandler  Ko- 
nen infamt;  adv.  -lega,  infamt:  ivra  a.  vid  e-n,  ikke  kunne  udstaa  en. 

and  skoti  [an  (t)sgo  dl,  -sgo  ti]  m.  t>.  (mótslöðumaSur)  Modstander.  —  2. 
(diöíull)  Djævel:  andskotinn.  Fanden,  Satan;  i  Banden  alm.  i  gen.  med  art.: 
andskotans  i  Bet.  forbandet:  a.  veður  er  þerta,  det  er  dog  et  forbandet  Vejr : 
andskorans  maðurínn,  det  Bæst!  —  om  n-t  der  er  sket  for  lang  Tid 
tilbage  siges :  þá  lå  andskotinn  i  vöggu  sinni,  da  laa  Fanden  endnu  i  sin 
Vugge,  -spyrna  [-sbl(r)dna]  vi.  sætte  Fodderne  imod,  sætte  sig  imod, 
modarbejde,  reagere  imod.  ° -spyrning  l-sbl(r)dnink|  f.  Reaktion,  -spznis 
(-sbai  nis]  præp.  med  dat.  overfor,  lige  overfor,  -spænn  [-sbaidv]  a. 
lige  overfor,  -staða  [-sda  Ða]  f.  Modstand.  ^ -stef  [-sde  z^l  n.  -  ríðlag, 
Refrain.  -  -stefja  (a)  I-sdtvjal  vi.  svare  (i  Sang,  som  ved  et  Refrain 
el.  ved  Messen),  -stefna  [-sdebna]  f.  modsat  Retning,  Opposition,  Strid, 
Modstrid :  i  andstefnu  vid  e-S,  i  Strid  med  n-t. 

andsteggi  [an  tsdeQ  l]  m.  Andrik. 

and  stygB  [an'(t)sdiq^,  -sdlgþ]  f.  Antipati,  Modbydelighed.  1.  (viSur- 
stvgS,  óbeií)  hafa  a.  á  e-u  (e-m),  væmmes  ved  n-t  (en),  ikke  kunne  udstaa 
n-t  (en);  fa  a.  å  e-u  (e-m),  faa  Antipati  mod  n-t  (en),  væmmes  ved  n-t 
(en);  e-m  er  a.  á  (af,  ad)  e-u,  en  væmmes  ved  n-t.  —  2.  ogsaa  om  Gen- 
standen for  Antipati;  hann  er  m/er  a.,  jeg  væmmes  ved  ham.  •stygOar- 
tilfinning  [-sdiqða^til  finiiik,  -sdigDag-]  f.  Folelse  af  Antipati  el.  Mod- 
bydelighed, -styggilegur  [-sdI<|Ile:qoQ]  a.  vederstyggelig,  modbydelig,  af- 
skyelig; adv.  andstyggiiegat  paa  en  modbydelig,  oprorende  Maade. 
-straumur  (-sdróy  mogl  m.  Modstrom.  -streymi  (-is,  pi.  ds.)  [-sdrt-i  mi] 
n.  1.  (mótstraumurf  Modstrom.  —  2.  Onótlæti)  Modgang,  -streymis 
[-sdrri  mis)  1.  adv.  imod  Strðmmen.  —  2.  præp.  med  dat.  imod. 
-streymur  [-sdrei  meg]  a.  1.  (sem  slrefniir  mótij  strömmende  imod,  (om 
en  Ström)  strid  imod.  —  2.  overf.:  a.  ferfiður)  vanskelig,  ugunstig;  hann 
var  þeim  m/ög  a.,  han  var  meget  ugunstig  stemt  imod  dem.  —  b.  and- 
stædur  e-m,   stemt  imod  en,  i  Opposition  til  en. 

andstultur  [an  tsdV'hdoQJ  a.  engbrystet,  trangbrystet. 

and  staeda  (-u,  -ur)  [an  tsdai  Oa)  1.  fmótspyrna)  Opposition:  vera  i 
andslæðu  vid  e-n,  staa  i  Opposition  lil  en.  —  2,  (log.)  Antinomi.  —  3. 
(móísetning)  Modsætning.  -stæAi  (-Í9)  [-sdai  Ol]  n.  I.  a.  ígagnslæBi,  mót- 
setning)  Kontrast:  a.  litanna.  Farvernes  Kontrast.  —  b.  Strid,  Modstrid; 
I  a.  við  e-d,  i  Strid  med  n-t.  —  2.  (mótspyma)  Modstand,  Antagonisme, 
Opposition.    --    =3.  (fys.)  Polaritet. 

andstæ&inga  blaB  (an  tsdaiSii;gabla:J]  n.  Oppositionsblad,  Blad  lil- 
horende  Modpartiet,  -flokkur  (-flohgod  m.  Modparti,  Opposition,  -for- 
ing! [-fo:rim|l]  m.  Oppositionens  Leder. 

and  stæ&ingur  (-9,  -ar)  [an  tsdai  Siijgog)  m.  Modstander,  Antagonist. 
-stæSisskofiun  [-sdai3lsgo;ðÐn]  f.  modsat  Anskuelse  el.  Mening. 
-Slæfiufyrirbrig6i  (-sdaiSafl:rl(r)brlq  Bl,  -brig  Si]  n.  Kontraslfænomen 
(ABjSil.  §  141).  -staefiur  [-sdai  Soe]  a.  1.  (gagnslædur)  modsat,  (log.) 
kontrær.  —  2.  (mótdrægur}  som  er  imod,  ugunstig:  a.  vindur,  ugunstig 
Vind,  Modvind;  a.  e-m,  ugunstig  stemt  mod  en,  i  Opposition  til  en; 
eiga  andstætt,  ')  være  i  en  vanskelig  Stilling:  eg  årti  mjog  andslælt  med 
(det  var  meget  vanskeligt  for  mig)  ad  leggjast  (Herm^Dr.  126);  ')  have 
Modgang:  hun  hefur  ått  andstætt  um  dagana.  ° -stööuvindur  [-sdöðo- 
vln  don]  m.  Modpassat. 

andsvalur  [an  tsva  Ioq)  a.  sval,   kolig:    hann  er  a.  úti.  Vejret  er  koligt. 

and  svar  (an  tsva  r]  n.  1.  ~  svar.  —  2.  (abyrgd)  Ansvar,  -svara 
(-sva  ra]  vt.    I.     -  svara,  svare.  —  2.  fáb}rgrastj  staa  til  Ansvar  for. 

andsvara  brjef  Jantsvarabrit-:!/]  n.  Svarskrivelse,  t-maöur  )-ma:Oo()] 
m.  1.  fsem  heldur  vom  uppi  fyrir  annan)  Talsmand.  —  2.  (verjandi  i 
mail)  den  indstævnte  (i  en  Sag). 

°andsvarleiki   [an  tsvarlei  i)!]  m.  Ansvarlighed. 

and  sveipur  [an  tsvEÍ  boQ,  -svei  poo]  m.  Anticyklon  (BSSjL.).  -svift 
(-ar,  -ir)  [-svift]  f.  1.  Stykke  Rem  el.  bojelig  Metalplade,  der  forbinder 
Gjordspændel  med  Gjorden  el.  Bidselstangen  med  Tdjicn.  —  2.  (handfang, 
hanki)  Greb,  Haandfang,  Hank  (BH.),  -sælis  (-sai  Ils]  adv.  1.  (gagnslæll 
sólargangi)  imod  Solen.  —  2.  (öfugl)  forkert.  —  3,  (móti  sol)  vendende 
mod  Solen  (i  Mods.  til  forsælis)  (BH.). 

andteplur  (an  tefdoc]  a.  i  Aandenod,  stakaandol. 

and  tigna  [an  tigna]  vt.       antigna.   = -fol  l-lo/Jn.   Respirator  (]sls.). 

tand  tur  [an  tu  r]  m.  Uskik,  slem  Vane  (BH.),  t-túrast  (a)  [-tu  rast] 
vrofl.  g6re  sig  upassende  Umage  (BH.).  t-««li  1-tai  II]  n.  usædelig 
Kvinde,  Skoge  (BH.),  jfr.  andhæli  4.    -Ú6  [an  du  i]  f.  Antipati. 

andurorSa  [an  doror  5a]  adv.  i  Forb.:  e-m  verdur  a.,  n-n  bliver  uenige. 

1.  and  vaka  [an  dva  ga,  -va  ka]  f.  (svefnleysi)  Sóvnloshed :  /egg/'a  á  sig 
andvokur,  undvære  Sövn.  2.  -vaka  ]-va-ga,  -vaka]  a.  indec.  sövnlos : 
tiggia  a.,  ligge  vaagen ;  verda  a.,  ikke  kunne  sove. 

andvana  [an  dva  na]  a.  indec.  1.  (liflaus,  dáinn)  dodfodl,  dod,  afsjælet. 
—  t2.  a.  e-s,  blottet  for  n-t;  lifs  a.,  uden  Liv.  -borinn  [-bo;rIn]  a.  dod- 
fedt.  -fæSing  [-fai:Siijk]  f.  Dodfodsel.  -fæddur  (-faid:an]  a.  dodfodt. 

andvara  boS  ]an  dvarabo:J]  npl.  Varselsbud.  -laus  [-löy:s]  a.  tryg, 
sorglos,  -  an.  -laust  som  adv.:  sofa  andvaralaust,  sove  trygt  uden  at 
have  foresat  sig  at  vaagne  til  bestemt  Tid.  -leysi  (-lt:i:si]  n.  1.  (uarúdar- 
leysi)  Sorgloshed,  Tryghed.  —  2.  (skeylingarleysi)  Skodeslashed.  -samur 
(-sa:mOQ]  a.  aarvaagen,  varsom. 

and  vari  [andvari]  m.  1.  (varúð)  Aarvaagenhed,  Varsomhed:  hafdu  a. 
i,  ef  þú  skyldir  heyra  til þeirra,  giv  Agt,  om  du  skulde  hor«  dem;  hafa  and- 


vara å  s/er,  være  forsigtig,  være  paa  sin  Post,  blunde  saaledes,  at  man 
vaagner  ved  mindste  Stöj,  ikke  tillade  sig  selv  at  falde  i  dyb  Sövn,  sove 
med  det  ene  Oje  aabent.  —  2.  (hægur  vindblær)  Luftning,  sagte  Vind, 
Vift.  —  3.  som  Egennavn:  a.  (mytol.)  Navnet  paa  en  Dværg,  som  ejede 
den  ulykkesbringende  Ring  Andvaranautr.  —  b.  Navnet  paa  et  bekendt 
Tidsskrift,  udg.  af  det  isl.  Pjådvinaf/elag.  -varp  [-vayp]  n.  Suk:  taka 
andéörpin,  drage  det  sidste  Suk.  -varpa  (a)  [-vaoba]  vi.  sukke. 

and  verfiur  (andvfröoo]  a.  -  -  öndveröup.  -verpast  [-veobast] 
vrefl.:  a.  e-u.  træde  i  Vejen  for  n-t.  '^ -verulegur  [-vfrolE:qool  a.  nega- 
tiv, -viöri  [-vlðrl]  n.  (stadig)  Modvind,  —  gen.  andviðris,  som  adv.  imod 
Vinden  (mods.  forvidrisi.  -viörisblábarningur  [-vlörlsblau:bardnii)goo] 
m.  besværlig  Roning  mod  Vinden,  saaledes  at  man  knapt  kommer  af 
Stedet,  -vfgisflokkur  (-vijlsflohgoy]  m.  Modparti,  Oppositionsparti. 
-vigismaOur  [-vijlsma:öoQl  m.  Modstander,  Modkæmper,  Antagonist. 
-vfgur  [-vi  qool  a.  1,  (mélslædur)  a.  e-u  el.  e-m,  kæmpende  imod,  staa- 
ende  imod;  þeir  voru  andvigir  hvor  odrum,  de  stod  imod  hinanden.  —  2. 
ugunstig:  andvigar  kringumstæður,  ugunstige  Omstændigheder;  andvig 
i    forlog,  ugunstig  Skæbne,  -viröi  [-vlröl]  n.  Værdi,  Pris. 

and  virki  [an  dvieiii]  n.  I.  (vinna)  Arbejde,  spec.  landlige  Arbejder 
(sveilavinna).  —  t2.  (uppskera)  Host  (spec.  Hotorraad).  —  3.  (ambod) 
lordbrugsredskaber.  Avisredskaber.  ~  4.  (bæjarhus)  Gaardens  Huse  med 
Tilbehor.    = -virkissljöri  (-vlQf|Isdjo":rl]  m.  Ladefoged. 

and  vitni  [an  dvlhdnl]  n.  Modvidne,  Vidnesbyrd  imod.  Modbevis,  -vaegi 
(-is,  pi.  ds.)  [-vai  ji]  n.  (mótvægi)  Modvægt:  veiJa  e-u  a.,  sætte  sig  imod 
n-t,  kæmpe  mod  n-t.  - -væta  [-vai  da, -vai  ta]  f.  Imprægnering.  ■ -vætu- 
samsetningur  [-vaidosamsrhdniugoo,  -vaito-]  ni.  Imprægneringspræparat. 

andvöku  fölur  [an  dvögofö:Ioc,  -vöko-]  a.  bleg  af  Sovnloshed.  -nótt 
[-no"ht]  f.  sövnlos  Nat.  -örar  [-o":rae]  mpl.  ^^  andvökuringl. 

andvokur  [an  dvð  goo,  -vö  konj  fpl.  —  andvaka,  ogs.  Titel  paa  en 
Digtsamling  af  Stephan  G.  Stephanson. 

andvoku  ringl  [andvOgoriiy/,  -vöko-]  n.  F:intasier  stammende  fra 
!  Sovnloshed.  -samt  (-saii  t,  -sam  t]  an.:  e-m  er  a.,  en  har  vanskeligt  ved 
1    at  sove.    -skarfur    [-sgarvoo]    m.    Mand    som  har  vanskeligt  ved  at  sove. 

-stund  [-sdvn  1]  f.  sövnlos  Time. 
I        and  vörpun  (-ar,  -varpanir)  (an  dvöubon,  -vaybaniii]  f.  Suk.  -þyngsli 
i     (an  tþiiisll]  npl.  Aandenod. 
[■      andþóf  [an  Iþo'  r]  n.        andóf. 

and  þrengsli  (an  tþriiiisll]  npl.  Aandenod,  Astma,  Trangbrystighcd. 
-þrongur  [-þröyligoo]  a.  trangbrystet. 

and  æfa  (-Bi)  (an  dai  va)  1.  vi.  (raa  gegn  straunii  og  vindi)  ro  imod  Vind 
og  StrOm,  andove  tildels  ved  at  skodde.  —  2.  vt.  med  dat.  .?.  e-u,  ') 
fveila  mótstödu  gegn  e-u}  göre  Modstand  mod  n-t,  opponere  imod  n-t; 
1  ')  (vinna  måti  e-u)  modarbejde  n-t;  ')  (málmæla)  modsige  n-t,  protestere 
1  mod  n-t.  -æfi  (-ai  vi]  n.  andóf.  -æpa  (-ai  ba,  -ai  pa]  vi.  og  vt.  med 
dat.  I.  (svara)  svare;  (æpa  å  móli)  raabe  höjt  til  Svar.  -  2.  (métmæla 
öfluglega)  protestere  kraftigt  imod  n-t.  -æpta  (-ti)  (-aifda)  vi.;  a.  målt 
e-u,  protestere  imod  n-t. 

á  nefna  (aumrbna)  vt.  1.  —  ånafna.  —  t2.  (liltaka)  bestemme,  -netja 
(a)  [-nrdja,  -nrtja)  vt.  indvikle  (hilde)  i  et  Næt ;  overf.:  besnære:  å.  sig, 
ánetjasl,  fanges  i  Næt  (om  Fisk);  overf.:  blive  indviklet,  blive  besnæret ; 
pp.  ånet/adur,  fanget,  besnæret. 

angå  (a)  [aur;  ga]  vi.  dufte;  ppr.  angandl,  duftende,  vellugtende,  aro- 
matisk. 

angå  langur  (aui)  galaun  goel  a.  1.  med  lange  Arme  (Spirer  el.  Grene). 

-  2.  som  subst.  (s6fl)  -Mester  Erik..  -Ifa,  -lija  (-li:jal  f.,  -lúBa  (-lu:8a] 
f.  (oprindelig  vel  angilja)  lang,  smal  Strimmel  cl.  Flig  af  n-t;  kan  ogs. 
benyttes  om  en  Ende  el.  Stykke  Tov  el.  Rem. 

angan  (-ar)  (auij  ga/i]  f.  Duft,  Aroma.  '-bliBa  [-bli:öal  f.  henrivende 
Mildhed:  svæfdar  þegar  anganblidu  landsins  sálar  sælri  fyllast  (M].  1.  213). 
*-bl6m  (-blo'':.iil  n.,  '-laukur  (-löy:go»,  -lay:kÐc]  m.  duftende  Blomst. 
-laus  [-löy  s]  a.  duftlos.  '-reifur  [-rpi:vool  a.  vellugtfyldt,  -ros  (-ro":s] 
f.  duftende  Rose,  duftende  Blomst,  '-sælur  [-sai:doe,  -sai:too]  a.  vel- 
lugtende. 

angaslitinn  (aui)  gaslhdln,  -slhtin)  a.  med  afrevne  Grene:  .  .  .  sem  ösp 
á  bóli  angaslilin,  greinabrotin,  standa  uppi  .  .  .  (GrTh.  '95,  50). 

angfætlur  (aun  kfaihdloe]  fpl.  Rankefoddcr  (Cirripedia)  GHallHB.). 

1.  angi  (-a,  -ar)  [auij  fjl,  auq  ga(c)]  m.  *!.  (ilmur)  Vellugt.  -  t2.  Damp. 

2.  angi  (-a,  -ar)  [auij  (jI,  auij  ga(e)]  m.  I.  (m/o,  lilil  grein)  lille,  smal 
Gren  el.  Kvist;  (frjáangi)  Skud,  Spire.  ~  2.  (broddur  á  e-u)  Spids  at  n-t. 

-  3.  (mia  ræm.i)  angaluda,  smal  Strimmel  cl.  Rem.  -  4.  (overf.  Bel.) 
Lem :  hann  badar  út  öllum  óngum,  han  spræller  baadc  med  Arme  og 
Ben.  —  5.  (um  e-d  lilid)  a.  fojin;  Toddel,  Smule;  spec.  Barn:  litli anginn, 
det  lille  Skind;  krakkaanginn,  sir.ikanginn,  det  lille  Pus,  Tulle  osv.  —  b. 
{vortur)  Antydning:  .7.  af  taugaveiki  (Arn.). 

angilja  (-u,  -ur)  (aui)  Qllja,  aij  ij-]  f.  I.  (elruggij  Brystfinne  (Vf.).  — 
2.  (Dyrf.)  angil/ubein.  —  3.  (.ilma)  Tværben  i  en  Fiskerygrad.  -  4. 
pi.  angil/'ur,  Avner,  smaa  Plantedele,  som  flyver  for  Vinden  (Arnf.). 

angiljubein  (aurj  ijiljobci:«,  aijij-l  "•  ••  smalt  Ben  i  en  Fisks  Gæller.  — 
2.  spec.  (ciruggabein)  det  Ben,  som   Brystfinnen  gaar  ud  fra  (Vf.). 

angisl  (-ar,  -ir)  [auij  i|ist]  f.  Angst,  Sorg. 

angistar  fullur  (auij  ijlstacfvd  1ð(i]  a.  ængstelig.  -laus  [-r-loyisl  a. 
uden  Angst.  -6p  [-o^p]  n.  Nodraab,  Angstraab.  -sviti  (-e-svl:dl,  -svl:ll] 
m.  Angstsved. 

angistast  (a)  (auij  Qlsdasl]  vrefl.  ængstes,  være  ængstelig. 

angóttur  (auri  go"hdøy]  a.  med  mange  smaa  Grene  cl.  Spirer. 

angra    (a)    [auij  gra]  vt.  I.  (hryggja)  bedrøve;    refl.  angrasl:   a.  vid  c-d 


(ngráður 


S8 


nnndrjuguf 


(af  e-u),  blive  bedrovet  over  n-i;  pp.  sngraSur,  bedrovel.  —  2.  (ama) 
plage;  (þreng/a  að  e-m)  besvære  en.  —  3.  (iðrasl)  angre. 

angráður  [auij  grau  ðoo|  a.  bedrovet,  sorgmodig:  ffera  sjer  angrått  um 
c-ð,  tage  sig  n-t  nær. 

angran  (-ar,  -ir),  angrun  (-ar,  -anir)  [auy  gian,  auirgroii]  i.  1. 
Sorg.  —  2.  (iðrun)  Anger. 

ti.  angur  (-urs)  |aui)  gog)  m.  snæver  Fiord. 

2.  angur  (-urs)  [auij  gogl  n.  1.  (sorg)  Sorg,  Bedrovelse.  —  2.  (iðrim) 
Anger. 

3.  -angur  (-urs,  -rar)  [auij-gøo,  auiygraQ]  m.  liun  som  Afl.end.  f.  Eks. 
i  farangur,  leiBangur. 

angur  bita  [auicgorbitda,  -bi:ta]  vt.  bedrove;  pp.  angurbitmn,  bedra- 
vel, -blandinn  |-blan  dl;i)  a.  sorgblandet.  -bli'Ba  I-bli:ða]  f.  Vemod. 
-bliSubros  |-bliOobra:sl  n.  vemodigt  Smil.  -blíBur  |-bli:Sagl  a.  vemo- 
dig, vemodsblid.  -boði  |-bo;Bl|  m.  1.  (scm  boðar  angur)  bebudende  el. 
varslende    Sorg.    -      2.    (boSi  ós/ór)    Sorgens     Braadso.     -fullur    \-q- 

fvd  logi  a.  sorgfuld,  bedrevet,  -gapaskapur  |-ga  basga:bor>,  -ga  pasgarpogl 
m.  Dumdristighed,  Letsindighed,  -gapi  [-r-ga:bl,  -ga:pl|  m.  1.  (fifldjariur 
maður)  dumdristig  Person,  Brushoved.  -  2.  (Ij'ettúdugur  maBur)  letsindigt 
Menneske;  (æfmtýramaðiir)  Æventyrer.  -  3.  et  magisk  Tegn  (afbildet  i 
TAPj.  1.  446).  '-gustur  |-gVs  don]  m.  Sorgens  Blæst.  Sorgens  Storm. 
'-kaf  |-e-ka:i>l  n.  trykkende  Sorg.  -klökkur  |-klöhgogl  a.  vemodig. 
-hvalinn  |-kva:lln|  a.  sorgpint,  sorgbetvnget.  -kvein  |-kvEÍ:nl  n.  sorg- 
fuld el.  angerfuld  Klage.  -laus  (-r-lBv  si  a.  fri  for  Sorg.  t-Iegur  [-1e  q- 
ogl  a.  sbrgelig.  t-leikur  I-lt:igog.  -Id  kog)  m.  Angst,  Ængstelighed. 
-lyndi  l-llndl]  n.  mcrk  Sindsstemning.  -IjóB  l-lio":ðl  npl.  Sorgesang. 
*-Ij6mi  [-lio":mll  m.  vemodsfuld,  melankolsk  Glans.  -Ijúfur  |-liu:von] 
a.  -=  angurblíður.  -mæðast  |-mai;Oast|  vrefl.  blive  bedrovet;  pp.  ang- 
iirmæddur,  bedrovet,  nedtynget  af  Sorger,  som  har  haft  IVlodgang  i  Livet. 
-samlegur  |-g-sam  Irqog]  a.  bedrovelig,  sorgelig.  -samur  |-sa  mog]  a. 
1.  (sem  veldur  angrlj  som  volder  Sorg,  pinende.  -  2.  Iviðkræmur)  folsom  : 
e-m  er  angursamt,  en  er  bedrovet,  -semd  [-srm  t)  f.,  -semi  [-se  ml]  f. 
Sorg,  Bedrovelse,  Vemod,  -stund  |-sdvn  t]  f.  Sorgens  Time.  -trcgi 
|-tr£i:il|  m.  1.  (iðnm)  Anger.  -  2.  (sar  soknudur)  sorgfuldt  Savn.  -vær 
[-r-vai:r|  a.  1.  (hrrggur)  ilde  til  Mode,  mismodig,  bedrovet.  —  2.  (angur- 
bUBur)  vemodig.    -vaerS  [-vair  31  f.,  -vaeri  |-vai:rll  f.  I.  Sorg,  Bedrovelse. 

—  2.  i  -  angurblíBaj  Vemod,  -þrcyttur  |-.i-þrtihdo.j]  a.  afkræftet  af  Sorg. 

1.  áni  |au;nll  m.  Dosmer,  Tosse,  Klodrian. 

2.  áni   lau:nl|   m.  Travlhed,  ifr.  ánn. 

3.  áni   [au:nll   a.  kun  i   Forb.:  alls  á.,  blottet  for  alt. 

á  nlCast    |au;ni  Sastj     vrefl.:     å.    e-n  niBasl    á    e-m,     misbruge    ens 

Velvilje,  -niösla  l-niSsla]  f.  Misbrug  (af  ens  Velvilje),  -nyja  [-ni  ja]  vi. 
gentage:  á.  e-B  i'i'B  e-n,  minde  en  om  n-I  paa  ny. 

áning  (-ar,  -ar)  (aumiijkl  f.  Beden,  Hvil,  Rast. 

áningarstaöur  |au:niiigansda:Bogl   m.    Bedested. 

ányt   |au:nl  t]  f.  ^  ærni'l,    den  MælU,  et  Faar  giver  ad  Gangen,    Faare- 

ankaöur  [auti  gaöog,  aui]k-]  a.  med  Lyder,  skrobelig:  a.  sauBur,  et 
sygt   Faar   (BH.). 

ankalaus  [auii  galoy  s,  aun  ka-)  a.  fejlfri  (BH.). 

ankanna  laus  |ai.i  kanalöyis)  a.  fejlfri,  -legur  (-lE:qosl  a.  1.  fåfugur) 
forkert,  bagvendt.  —  2.  (undarlegur)  underlig,  bizar,  —  adv.  -lega.  -læti 
|-lai:dl,  -lai:ll)  npl.  forunderlige  Lader,  -skapur  |-sga:boQ,  -sga:poe)  m. 
1.  (öíugleiki)  Forkerthed;  (klaufaskapiir)  Klodsethed.  —  2.  (undarlegleiki) 
Underlighed,  bizar  Maade  at  være  paa. 

ankanni  [aij  kan-l]  m.  Fejl,  Mangel. 

anker  (-s,  pi.  ds.)  [auti  f;eg,  aiy^Eg]  n.  Anker  (Maal  til  Drikkevarer). 

ankeri  [aufi^Erl,  ai]  -]  n.  se  akkeri. 

anki  (-a,  -ar)  |auti  (jl,  auij  lli,  -gag,  -kag!  m.  Lyde,  Fejl. 

ankringis  legur  |ai)  krii)rjlslE:qÐgl  a.    1.  (undarlegur)  sælsom,  underlig. 

—  2.    (fáránlegur)  tosset,    fjollet,   -  adv.   -lega.    -laeti  l-lai:dl,  -lai:tll  npl. 

—  skripalætt,  forunderlige,  fjollede  Lader,  Skaberi. 
anmark*  [anmagk]  se  annmark-. 

ann  [an]  1.  og  3.  p.  sg.  præs.  ind.  af  unna. 

ánln  (-S,  acc.  an)  (aud  v,  aun  s,  au  n]  m.  1.  (erfIBi)  Moje,  Fortræde- 
lighed,   Bryderier  (BH.):   hann   á  illan  an,    han  har  meget  at  brydes  med. 

—  2.  (mikid  aB  gera)  Travlhed ;  hann  hefur  mikinn  an,  han  har  meget 
travlt  (Snæf.). 

Anna  (cobl.  sg.  Onnu,  pi.  Onnur)  [an:a,  ön:o(g)]  f.  npr.  Anna,  Ane. 

anna    (a)    [ama]    1.  vt.   med  dat.  (kunne)  magte,  overkomme:    eg  a.  þv! 

ekki,  jeg  kan  ikke  overkomme  det,  har  ikke  Tid  til  at  give  mig  af  dermed. 

—  2.  refl.  annast  e-B,  sorge  for  n-t,  tage  Vare  paa  n-t:  annast  heimili 
es,  holde  Hus  for  en;  annast  um  e-B,  besörge  n-t,  drage  Omsorg  for 
n-t,  sorge  for,  varelage. 

annála  (a)  [an:au  la]  vt.  berömme,  -  pp.  annålaBur,  bekendt,  beromt, 
navnkundig. 

annálamaöur  [an:aulama:öoo]  m.  Annalforfatter. 

annal  I  (-s,  -ar)  [an:aud?.,  -auls-,  -aulao]  m.  Aarbog  (-boger),  An- 
nal(er). 

annálsverður  [an:aulsv£roøg]  a.  værd  at  optegne,  berommelig:  (nægju- 
semin)  var  svo  mikil  ...ad  annálsvert  má  kalla  '(Eimr.  XU.  8.).  . 

annamikill   |an;aml:fjld).,  -mI:Hld).]  a.  travl,  travlt  sysselsat,  optaget. 

1.  annar  [an:ao]   gen.  af  önn. 

2.  annar  [an:agl    (onnur    [ön:og],    annaO    [an:aa];    a 
[aSra],    annað;    dat.    öðrum    [öð  rom],    annari    |an:arl],   öði 
gen.    annars,    annarar,    annars;    —    pi.    aðrir,    aörar,    ör 


.    aöra,   afirar,   önnur;  —  dat.  i  alle   Kön  öðrum;   gen.  annara)   num. 

i    ord.,  pron.  og  a.  1.  som  Ordenstal :  anden:  /  öBru  lagi,  for  det  andet;  nu 

;    var  hringt  i  annaB  skifri,  nu  blev  der  ringet  (for)  anden  Gang.  —  (Ordspr.) 

i    þar  er  annars  von,   sem  einn  er  dreginn  (Eimr.  X.  144),  hvor  der  kommer 

I     en,   vil  en  anden  folge  efter  (opr.  om   Fisk);  balfur  annar,   halvanden;   (og) 

I    annaB  þaB,    og  desuden   (for  det   andet)  den  Omstændighed,  at  ...  —  2. 

(næsrur)  næst  efter:   á  öBru  hausti,  næste  Efteraar,  del  folgende  Efteraar; 

hun    var   fallegasta    stúlkan   i  sveitinni,    onnur  en  SigriBur,    hun  var  næst 

efter   S.    den    smukkeste   Pige  i  Bygden.  —  3.  som  pron.  den  anden,    den 

ene   af   to:  a.    —   a.    el.    a.  —  hinn,    den    ene  —  den    anden;    viB   annan 

mann,  selv  anden ;    fara  bundinn  å  öBrum  (3;  þærti),    lade  sig  fastbinde  til 


den    ene    Stræng   i  en  dobbelt  vaBur,    med' 
man   benytter   den  lose  Stræng  til  at  klatre 
letter    Medhjælperne    Opfarlen    ved    at    hal 
bestigeren  er  fastgiort  (ÓDavSk.  372).  -  1 
en    anden    Mand ;    þar    var    margr    annara 
Folk  til   Stede;  hann  og  sumir  aBnr,   han  og  nogl 
um,    den  ene  fortalte  det  til  den  anden ;   oBru  hvo. 
og    anden  Gang;  hvor  (hver)  annan,    hinanden  (hv 
inn   er  ððrum   sjálfur   -  sjálfs  er  höndin  hollust, 
anden,    forskellig:    a.   maBur,    en   anden  Mand;    h 
han    er    blevet    et    andet   Menneske;    hann  sagBi  a 
andet   (forskelligt);    annaB  var  åBur  á  líðum. 
(nokkur)  a.,    nogen  anden;    i  annaB  sinni,  . 
iden   Gang,    da   han   var  der;   þaB  fór  nú  an 
;    aB  öBru,  aB  öBru  leyti,  for  ovrigt ;    aB  öBri 


d  og  op  igen. 


den  hænger  los  ned ; 
amtidig 
Klippe- 
maður, 


af  fle 


der 


ange 


igdi  odr- 
u  (hverju),  af  og  til,  en 
'randre);  (Ordspr.)  eng- 
se  bollur.  —  S.  som  a.: 
'nn  er  orBinn  a.  maBur, 
r  annaB,  han  sagde  n-l 
for  var  det  anderledes; 
r  hann  var  staddur  þar, 
lan  veg,  det  gik  ander- 
en —  aB  oBru  lei'ti  en, 
med  Ondtagelse  af:  en  b/art  veBur  og  heiBrikt  aB  oBru  en  þokuftðkum  hér 
og  þar  i  norSrinu   (ÞGjOs.  84);    öBru  nær,    langt  fra;    nei,    öBru  nær!    nej. 


helt 


langt  frå 
þi  á  bu, 
...   þein 


skellige 


Resten  af  n-t,  is.  i  pi.  aBrir  —  hinir  aBrir:  fåru  þeir 
en  aBrir  urBu  kfrrir  eftir  (Resten,  de  andre,  blev  tilbage);  nema 
(3:  tröllunum)  hafi  legiB  á  annari  liBsemd  manna  (medmindre 
gt  har  trængt  til  Menneskers  Hiælp)  (]Apj.  1.  186).  -  7.  i  for- 
mmenlignende  Udtryk:  a.  af  oBritm,  den  ene  efter  den  anden; 
,  saadant  n-t;  annar  eins  maBur  og  Napoleon,  en  Mand  som  N.; 
aB,  hift  og  annaB,  el  og  andet;  aBrir  (el.  sumir)  —  aBrir,  nogle 

—  andre ;  annaB  —  annaB  -  ('mist  —  ('mist,  til  Tider  —  undertiden : 
brimvilt  skepna   dålpar  annaB  til  en  annaB  frå  landi  (7MPisl.  108);    ymsir 

—  aBrir,  snart  den  ene  —  snart  den  anden;  annarhvor,  annarhver,  s. 
d.  O.  —  8.  en  anden  en:  /eg  svara  þ/'er  ekki  fremur  en  oBrum  hundi,  jeg 
værdiger  dig  ikke  et  Svar  mere  end  en  Hund  (idet  der  insinueres  at  vedk. 
er  det).   —  9.  gen.  annars  som  adv.  s.  d.   O. 

annara  braeBra  |an:arabraiO  ra]  a.  indec,  -bræBri  [-braiO  rl]a.  fjår- 
menningur.   Slægtning  i   fjerde  Led. 

annar  hver  [a:nao>;wY  r,  -kvY  r,  -/we  r,  -kvE  r]  pron.  indef.  hver  anden 
(af  flere):  öBru  hverju',  som  adv.  (ofte  i  et  Ord)  af  og  til.    -hvor  [-/.wY  r. 


-kvYT,  -/_wo  r,  -kvo  r]  pron.  indef.  den  ene 
ene:  annaBhvort  .  .  .  eBa,  enten  .  .  .  eller; 
det  var  da  en  Selvfolge ;  þaB  væri  nu  annai 
[-r-lE  qog)  a.  1.  (sem  heyrir  öðrum  til)  fremr 
n-t,    fri    for    noget :    i  annarlegri  merkingu. 


þaB 


Iler  den  anden  (af  to), 

nu  lika  annaBhvort, 
naturligvis,  -legur 
1:  a.  af  e-u,  fremmed  for 
uegentlig   Forsland ;    (log.) 


annarleg  útkoma,  Heterozetesis.  —  2.  (undarlegur,  ólikur  því,  sem  eBU- 
legt  er)  underlig,  helt  anderledes  end  man  er  vant  til ;  omannblendinn  og 
a.  i  æsku  (ÞThLfr.  111.  302).  -  3.  adv.  -lega. 

annars  [an:agsl  adv.  1.  (ella)  ellers.  -  2.  (aB  öBru  leyti)  for  ovrigt. 
-háttar[-(h)auhdag],  -kyns  (-Ijln  s],  -konar  [-ko  nag]  a.  indec.  anderledes, 
forskellig,  af  andet  Slags,  -kostar  [-kos  dag]  adv.  1.  (  --  annars)  ellers,  i 
modsat  Fald.  —  2.  (hins  vegar)  paa  den  anden  Side,  derimod  :  einati  hafa 
tröll  sýnt  sig  vingjarnleg  viB  menn,  en  sjaldan  aB  fyrra  bragBt,  nema  þau 
hafi  annaBhvort  lagt  åstarhug  å  menn  .  .  .  eda  þeini  hafi  legiB  å  annari 
liBsemd  manna,  en  oftasl  hefir  þaB  a.  aB  borid  því  aB  eins,  aB  menn  hafi 
orBiB  fyrri  til  aB  vik/'a  góBu  aB  þeim  á  einhvern  h.itt  (]ÁÞj.   I.   186). 

annar  slaBar  [an;agsda:Dag]  adv.  andetsteds:  a.  aB,  andetstedsfra; 
hvergi  a.,  ingen  andre  Steder.  -staSnar  [-sdað  nag]  adv.  (Af.),  -stanna 
I-sdan:a]  adv.  (Af.)        annarstaSar. 

annarsvegar  [an:agsvF:qao]  adv.  1.  (öBrum  megin)  paa  den  ene  Side 
(mods.  hins  vegar).  —  2.  (á  annan  hått,  aB  öBrum  kosti)  paa  anden  Maade, 


elle 


annarstveggia,    nom.    pi.    m.     aOrirtveggju) 

aB  rigtvErj:o],    -tveggja    |-tvEi):a]    pron.    indef. 


fannar  tveggi  (gen 
[an:agtvE():l,  an;agstvr<( 
(det  forste  Led  bojes)  en  af  to :  n.  annaBtveggja, 
a.  .  .  .  eBa  (cBur):  ')  (annaBhvort  .  .  .  eBa)  enten  . 
.  .  .  ýmist)  undertiden  .  .  .  undertiden :  annaBtveggj, 
engu  orBi,  eBur  þá  fúlum  íúkyrBum  (Myrd.  201). 

annast  [an:ast]  vrefl.  se  anna. 

annatimi  (an:ati;ml]  m.  travl  Tid  ;  spec-  a.  den  Tid, 


Forb.: 
■Iler :  ')  (ýmist 
aBi  hann  henni 


stille  paa   Landet,  jfr.  heya 
annatima  bankans. 

annboB  [am  bo  3]  npl.        ai 
annes,   andnes    [an:E  s]    n. 
(overf.)  Vanskelighed:    Og    rau 
aBbúBinni  fataBi.  Jeg  sigldi  fyt 
annesjafljoB  [aniESJaflio":^] 
annex.-a   (-ur)   [an:Exsi  ja]  f.   Ann 
anndrjúgur  [an  drju  (q)og]  a.   soi 
oft   verBur   beita  anndrjug,    þá  fariB 
volder  ofte  Vanskelighed,  naar  man 


■  b.  Forretningstid : 


iBjum 


iboB. 

1.  Næs,    fremskudt    Landtange,    Pynt.   ~   2. 
var  mjer  aB  þvi,    ef  hann  brast  fóBriB  og 

r  andnesin  þegar  jeg  gat  (ÞQjD.  79). 

n.   Kvinde  fra  afsides  Næs  (]Áf>j.   II.  440). 
;ks,  Annekskirke. 

1  giver  en  meget  at  bestille:  (Ordspr.) 
er  aB  tolla  hana  (SchMál.),  Madingen 
ikal  til  at  sætte  den  paa  Krogen. 


annfetlaf 


39 


it 


annfetlar  [anfehdiaol  mpl.  Sværdrem:  itmg/ord  (å  sverBinu)  fest  med 
gullbúnum  annfellum  (II.   1.  253). 

annfriOur  [an  irl  Ooo]  m.  Arbejdsro  (BH.). 

annir  [an:Ia]  fpl.  se  önn. 

ann  kramaöur  [ai}  kra  maðoo)  pp.  kvæstet  (spec.  om  Faar).  -krama- 
laus  |-kramalay:s|  a.  fri  iar  legemlig  Sygdom  (Rvk).  -kvistast  [-kvlsd- 
ast]  vrefl.  (Am.)  —  annast,  sorge  for,  besörge. 

annmarka  fullur  [an  maggafvd  loo)  a.  fuld  af  Fejl  el.  Mangler,  -grip- 
ur  (-grl:boo,  -grlipoo)  m.  Ting  el.  Dyr  som  har  Fejl  el.  Mangler,  -laus 
[-löyrs]   a.  fejlfri. 

annmarki  [an  maQtjl]  m.   Fejl,  Mangel,  Lyde. 

ann-nögl  [aniög).]  f.  se  annögl. 

ann  riki  [an  ri  (^l]  n.  Travlhed,  Forretninger;  jeg  á  (er)  i  miklu  a.,  jeg 
har  meget  travlt,  -rikur  [-ri  goo,  -ri  koo)  a.  fuld  af  Arbejde,  travl,  -rlkt 
(-rizt)  an.:  eiga  a.,  have  travlt,  have  meget  at  bestille,  -samt  (-saiit, 
-samt)  an.:  eiga  a.,  være  stærkt  optaget;  e-m  er  a.,  *)  en  har  meget  at  be- 
stille, har  travlt ;  ')  (e-r  er  ahi-ggjiifullur/  en  er  bekymret,  -semd  (-ar) 
[-stmt]  f.,  -semi  [-SEmll  f.  I.  (annriki)  Travlhed.  —  2.  (umönnunj  Om- 
sorg; (jhi'ggja)  Bekymring.  ° -sýki  [-si  <jl,  -si  till  f.  Stundesloshed. 
'^-sjukur  [-sjugoo,  -sjukoo)  ,i.  stundesløs. 

annvirki  [an-viogi|  n.  =  andvirki. 

annögl  [an;ö3Xl  f.  ti.  (LFR.  IX,  192)  =  fjenðgl.  —  t.  (laus  húSHipi 
f\TÍr  ofjn  nöglina)  et  lille  Stykke  los  Hud  ovenfor  Neglen,  Neglerod.  ~ 
3.  Isirt  hold  framan  undan  nagl)  Neglebyld. 

ans  (gen.  sg.  ds.)  (an  s)  n.  Svar. 

anså  (a)  [an  sa)  vt.  med  dat.  1.  (svara)  svare;  hann  ansaði  engti.  — 
2.  fske^'ta  e-u)  ænse,  bryde  sig  om. 

'Ansdugga  [aun  sdvg  a)  f.  —  Fjalars  fíei',  Digtning :  Ansduggu  fte\'tti 
á  ÓShræris  sjó  (BóluHj.   158). 

ansi  [an  sl]  m.  og  adv.  (egl.  dem.  af  andskoti)  1.  bver  ansinn!  Ih,  du 
store  Kineser!  Ih,  du  godeste!  —  2.  forstærkende:  Pokkers,  svært,  höjsl ; 
a.  ertu  góður,  du  er  dog  en  Pokkers  Karl;  a.  rikur,  svært  rig:  a.  vært 
það  gaman,  det  vilde  være  riglig  morsomt.  -  3.  anså  korninu  (korniSJ 
(som  interj.)  i  nægtende  Bet.:  anså  korninu  ad  jeg  gen  það.  Pokker  om 
jeg  gor  det. 

?ansfósa  og  ansjósa  (-u,  -ur)  (ansjo"  $a|  f.  Ansjos,  Anchiovis. 

ánslegur  [aun-skqool  a.         ánalegur. 

ansvfti  [an'Svi'dl,  -vi-tl)  n.  en  Slags  formildende  Konglomerat  af  and- 
skoti  og  helviti:  ansvitið  þitt,  dit  Bæst,  din  Slyngel ;  a.  er  þetra  Ijótt,  det 
er  dog  rædsomt  som  det  er  grimt;  gen.  ansvitis  som  forstærkende  adv.: 
Pokkers. 

ant  [av  t,  an  t]  (comp.  annara,  superl.  annast)  an.  (af  fannr.^.  I.  e-m 
er  j.  um  e-ð,  noget  er  en  magtpaaliggende,  en  er  ivrig  for  n-t;  honum  var 
annast  um  þaS,  det  var  ham  mest  om  at  gðre ;  hvers  er  þér  a.?  (Od.  79), 
Hvad  er  det  du  vil?  -  2.  (annriki)  travlt;  a.  er  mjer  inni  (]Hall.  185); 
e-m  er  a.  heim,  en  har  travlt  med  at  komme  hjem,  er  ivrig  efter  at  komme 
hjem;  hann  Ijet  sjer  ekkert  j.,  han  viste  ingen  Tegn  paa  Iver  el.  Travlhed. 

antigna,  andtigna  [an  tigna)  vt.  med  dat.  1.  a.  (hæBa,  smána,  svtvirSa) 
forhaane,  vanære,  tilfoje  Vanære ;  (tasta  ákaft)  nedsætte,  forklejne ;  a. 
engum  illa  :  allra  slsl  þó  á  bak  (Hall.).  —  b.  (f\nrirlila)  foragte.  —  c. 
(ålasa)  rette  Bebrejdelser  imod ;  hann  er  all  af  aS  a.  mjer.  —  2.  ogs. 
med  acc.  (hrósa  mjög)  prise  hojt  (NI.).  —  3.  (andmæla)  svare,  spec.  pro- 
testere imod  n-t. 

antikristur  [av  dikrts  doQ,  an  ti-|  m.  Antikrist. 

antúrast  (a)  [an  tu  rastj  vrefl.  (Vf.)     -  vafstra  (jfr.  andlúrasl). 

antvistast  (a)  [an  tvisdast]  vrefl.  (jfr.  annkvistasl)  have  n-I  i  sin  Vare- 
tægt;   (geyma)  forvare  n-t;    (annasl  um)  besörge  n-t,   varetage  (NI.,   Sch.). 

anlælislegur  [av  tailislE:qo(>,  an -|  a.        andhaelislegur. 

ánumafikur  [au:nomaþ  goQ,  -maOkøQ]  m.        ánamaökur. 

anza  [an  sa]  vt.  ^  anså. 

á  nægð  (-ar)  [au:naiq^,  -naigþl  f.  Tilfredshed,  -naegður  (-naiqdoo, 
-naigSøo]  a.  fornöjet,  tilfreds. 

I.  i  nægja  (-u)  [au:nai  ja]  f.  Fornojelse,  Tilfredshed.  2.-nzgia  |-nai  ja] 
vi.  og  vt.  med  dat.  fl.  vi.:  lála  e-S  sjer  ánxgja,  lade  sig  nóje  med  n-t, 
være  tilfreds  med  n-t.  —  2.  vt.  (gleSja,  skemia)  glæde,  more.  -nsgjan- 
legur  [-naijanl£:qoo|  a.  1.  (skemtilegur)  fornöjelig,  behagelig.  —  t2. 
(nægurj  tilstrækkelig. 

ánaegju  bo&t  [au:n3Íjobo:0il  m.  Glædesbud.  -bros  (-bro;sl  n.  tilfreds 
Smil.  '-brunnur  |-brYn:ø(>|  m.  Kilde  til  Fomöjelse.  -efni  |-ebnl|  n. 
Grund  el.  Aarsag  til  Tilfredshed,  -fullur  [-fYdløQ]  a.  fornójelig,  behage- 
lig, rig  paa  Fornöjelse.  -legur  (-lf:qø^>|  a.  1.  fánægður  að  útliti)  som  ser 
tilfreds  ud,  med  en  fornojet  Mine,  som  vidner  om  Tilfredshed.  —  2. 
(skemlilegur)  fornöjelig,  behagelig.  —  3.  adv.  -lega.  -rikur  l-ri:gO(>,  -ri:k- 
øq]  a.  fornojelig,  behagelig,  -samlegur  |-sam  teqOo]  a.  fornöjelig,  be- 
hagelig, hyggelig. -samur  [•sa:mø^|  a.  fornojelig,  lykkelig,  -semd  [-sem  t| 
f.,  -semi  |-s£:mll  f.  Fornojelse,  Glæde,  -stund  [-sdYn  t)  f.  fornojelig, 
behagelig  Time.  -svipur  (-svl:boy,   -svl;pO^>l  m.  fornojet  Mine. 

i  oröinn  [au:orðlnl  a.  tilkommen,  foretagen:  Var  þaB  sidan,  med  åorSn- 
um  bref'lingum,  samtiykl  i  einu  hljåii  i  neðri  deild  (Morg.  '19,  Nr.  123, 
S.  3.  Sp.  2).  -orka  [-OQgal  vt.  med  dat.  udrette:  fa  e-u  áorkað,  faa  n-t 
bragt  i  Stand,  sætte  n-t  igennem. 

apa  (a)  (a;ba,  a;pa|  vt.  og  vi.  1.  (ginna)  bedaare;  —  (Ordspr.)  margan 
hefur  audur  apad,  mangen  har  sig  ladet  af  Rigdom  bedaare.  —  2.  bespotte: 
a.  e-n,  gdre  Nar  af  en;  a.  e-n  upp,  gentage  ens  Ord  til  Spot  (f.  Eks. 
naar  en  har  brugt  et  forkert  Udtryk);  a.  einhvem  upp  á  e-u,  a.  ein- 
hvem  á  e-u,    a.  út  úr  e-u,    fordreje  n-t.  —    3.    a.  e-8  eftir,    efterabe  n-t; 


muntert    Menneske,    fuldt    af 

-gloti    [-gloht]    n.    haanfuldt 

-hnykkur  [-hvihgoo) 


a.  eftir  e-m,  efterabe  en.  —  4.  refl.  apast:  a.  .t.  áíram,  fare  frem  som 
en  Tosse.  —  b.  a.  að  óheillum,  t ')  (jfr.  O  lade  sig  bedaare  sig  selv  til 
Ulykke;  ')  (jfr.  2)  tale  bespotteligt  om  (drive  Spot  med,  gore  Nar  af) 
Ulykken  QHall.   12). 

apa  byli  [a:babi:ll,  a:pa-)  n.  overgivent, 
Spilopper  og  Grimacer,  -Abekat',  Klovn. 
Smil.    -háttur    [-hauhdOu]    m.    Abens    Væse 

Abekattestreg.  -kyn  |-(l:n]  n.  coll.  Aber,  Aberacer(ne).  -köttur  [-kohdosl 
m.  1.  (apt)  Abekat,  Abe.  —  2.  Menneske  der  bærer  sig  ad  som  en 
Abekat ;  spec.  (^  liermikråka)  Menneske  som  har  særlig  Ævne  til  at 
efterligne    andre. 

-apaldsmeiður  [j:pal(t)smfi:ðOol  m.  Æbletræ. 

apaldur  (-s  og  -urs,  -rar)    [a:pald08l  m.    1.  (eplatrje)  Æbletræ.   —  2. 
(stort  trje)  stort  Træ;  hann  ber  setn  a.  af  öðruni  (]ÓI.). 

apalegur  [a:baU"qOi>,  a:pa-]    a.   naragtig,  —  adv.  -lega,  paa  en  naragtig 
Maade. 


apal  gangur  [a:balgauij-gOQ,  a:pal-]  n 
-gengur  [-gfiirgoo]  a.  (  hastur)  stodi 
[-grau:r]  a.  abildgraa ;  a.  hestur,  Graaskim 
storre  og  mindre  lose  (runde)  Stene,  so 
l-grihdoo)  a.  fuld  af  runde,  lose  Stene,  -hri 
ujævn,   ganske  ufarba 

þau  kölluð  apalhr 


-uro  [-vrai  f.  ]ordbund 


I.  haard  (stodende)  Pasgang. 
;nde  (om  Pasgængere),  -grár 
mel.  -gryti  (•gri:dl,  -gri:tll  n. 
m  gor  Vejen  ujævn,  -gryttur 
lun  (-X-hoöy:nl  n.  overordentlig 
kaflega  ufin  og  af  ær  f^ir 
(ÞThLýs.  II.  87).    -rauður 


ndyngede 


menn   og  skepnu 
[-l-röy:Oool    a.  rodskir 
runde  og  uiævne  Stene. 

apa  laeti  [a:balai:dl,  a:palai:tl|  npl.  Abelader,  naragtige  L:>der.  -mål 
|-mau;/)  n.  Abesprog,  -mynd  (-mtn  t]  f.  Abeskikkelse,  -skapur  [-sga:bOg, 
-sga:pOol  m.  Abefagter,  naragtig  Optræden,  Narrestreger,  -smetti  [-smehdil 
n.   Abefjæs.    -spil  (-sbl:/)  n.    I.  (flónslæti)  Narrestreger,    naragtige  Lader. 

—  2.  (uppgerSarlæli)  paatagne  Lader  el.  Væsen,  n-t  der  gores  paa  Skromt. 

—  3.    (apabýli)    Person    fuld   af   Spilopper,      Abekat-,    -tegund  [-lr:qontl 
f.  Abeart.  -trVni  |-tri:ni|  n.  Abefjæs,  Bavian. 

apelsina  |a:belsi:na,  a:pFl-|  f.  se  appelsina. 

api  (-a,  -ar)  [a:bi,  a:pi|  m.  Abe,  Abekat. 

apynja  {-u.  -ur)  (a:blnja,  a:p-)  f.  Hunabe. 

apla  burður  [ahblabvr  Ooq)  m.  Misfoster,  Vanskabning,  -got  (-go:t)  n. 
I.  (aplaburiur)  Vanfodning,  Misfoster.  -  2.  (ski'ssa)  Fe|l,  Dumhed,  (coll.) 
Buk.  -kálfur  |-kaul  vogj  m.  1.  (ofullburBa  kålfur)  ufuldbaaren  Kalv,  lille 
vantreven  Kalv;  (nýfæddur  kálíur)  nyfodt  Kalv.  -  2.  (heimskingi,  fifl) 
Tosse,  Nar,  Abekat,  -lamb  |-lam  pj  n.  (ófullburðj  lambl  ufuldbaarent 
Lam,  lille  vantrevent  Lam;  (nýfæti  lamb)  nyfodt  Lam.  -legur  (-Urqog]  a. 
naragtig,  tosset. 

apli  [ahbli)  m.  Misfoster,  Foster,  der  fodes  f8r  Tiden;  i  overf.  Bet.: 
Misfoster,  Vanskabning,  Vantrivning. 

?ap6  tek  [a:bo'te:k,  a:po"tc:kl  n.  Apotek.  ?-tekari  l-tr  gari,  -tf  kan) 
m.  Apoteker. 

appelsina  (-u,  -ur)  [ahbelsi:na|  f.  Appelsin. 

appelsinu  borkur  [ahbtlsinoboo  goc)  m.  Appelsinskal,  Appelsinskaller. 
-trje  [-trJF:|   n.  Appelsintræ. 

aprfkósa  (-u,  -ur)  [a:priko"  sa|  f.  Aprikos. 

april  (-s)  [a:pri7)  m.  April,  Aprilmaaned.  -mánuöur  [-mau;noOOn]  ni. 
Aprilmaaned. 

aprils  dagur  (a:prilsda:qOg|  m.  Aprildag.  -fl6n  |-flo";;i|  n.,  -gl6pur 
(-glo":bOo,  -glo':pOel  m.  Aprilsnar,  -hlaup  [-hi.öy:p)  n.:  hl.tupa  a.,  lobe 
April,  -vefirátta  [-viO  rauhda]  f.  Aprilsvejr,  ustadigt  Vejr. 

apt-  (af  t-l  se  aft-. 

apur  (ðpur,  apurt)  (a:bOo,  a:poo ;  ö:bOo,  ö:pOol  a.  1.  (harSur, 
snarpur)  haard.  -  2.  lum  geB)  haard,  barsk  (om  Sindet);  (kuldalegur) 
kold,  bidende,  bitter  (ogs.  om  Vejret).  —  3.  (hri'ggur)  nedslaaet.  -lega 
(-Uqa)  adv.  bittert,  jfr.  apur:  honum  sárnaBi  a.  svariB,  Svaret  krænkede 
ham  dybt  (ÞGjD.  52). 

ipSkkun  (-ar)  [au:pöhgOn]  f.  Ompakning  (og  Fyldning  af  en  Tande): 
sallinu,  sem  þarf  i  sildina  viB  ápökkunina  (NorS.  'II,   145,   Sp.  4). 

1.  ar  (-S,  or)  [:i:r,  o:r\  n.  Solstov,  Solgr.n. 

2.  ar  (-S,  pi.  or)  (a:r,  ó:r]  n.  Ar  (som  Rummaal). 

1.  år  (-S,  -ar)  [au;r,  aue  s]  m.  =  ári. 

2.  ár  (au:r)  gen.  af  3.  å. 

3.  år  (-ar,  -ar)  (au;r)  f.  Aare:  halda  upp(i)  åram,  holde  inde  med 
Roningen ;  Ijósta  árum  i  sjó,  begynde  al  ro ;  falla  uiB  årar,  tage  lange 
Aarclag;  þungur  undir  årum,  svær  at  ro;  (Ordspr.)  árinni  ber  viB  (el. 
kennir)  illur  ræBari,  en  daarlig  Roer  giver  Aaren  Skylden;  hafa  úti 
årar  og  halda  viB  andæfa,  holde  Skibet  paa  samme  Sled  ved  at  ro 
mod  Vind  og  Strdm ;  (Talem.)  taka  d/iipt  i  årinni,  (egl.  sænke  Aaren 
dybt  i  Vandel)  bruge  stærke  Udiryk;  koma  vel  år  sinni  fyrir  barB  {egl. 
bringe  Aaren  i  rigtig  Stilling  udenfor  Rælingen)  gore  sine  Sager  godt, 
faa  sil  paa  del  tðrre ;  leggja  årar  i  bål,  (egl.  lægge  Aarerne  i  Daaden) 
opgive  alle  Redningsforsog,  opgive  Ævred,  give  tabt :  leggja  årar  i  skul  ds.; 
draga  årar  um  e-B  og  raa  öllum  årum  aB  e-u,  sætte  alle  Sejl  til  for  al 
udfore  n-I,  soge  af  alle  Kræfter  al  sætte  n-t  igennem;  flýj.t  å  årar  e-s, 
tage  sin  Tilflugt  til  en ;  veca  å  årum  e-s,  være  undci  ens  Beskyttelse, 
blive  forsorget  af  en;  aS  gela,  hve  margar  årar  eru  i  borB,  (holde  et 
Stykke  af  en  Fiskerygrad  hurtigt  op  for  en,  som  saa  skal)  gælle,  hvor 
mange  Tværribber  der  er;  hvis  man  gætter  rigtigt,  skal  man  komme  til  at 
ægte  en  smuk  Pige  (el.  Svend,  hvis  en  Pige  skal  gælle),  i  modsat  Fald 
en  hæslig  (ÓDavSk.   185-5). 

4.  ár  (-s,  pi.   ds.)  (au:r,   aufi  s)  n.   1.  Aar:   aB  .irl,    næste  Aar;   aS  åh 


46 


áreiBanlegÍeikui< 


liðnu,  om  el  Aar.  efter  el  Aars  Tid  (Aars  Forlob);  þelta  árfið),  i  år. 
Aar:  ånS  sem  leið,  sidste  Aar,  forrige  Aar;  (hjer)  um  árið,  engang  for 
Tiden,    for    nogle  Aar   tilbage ;    ad   árí  lidnu  fra  deginum  i  dag,    i   Dag 


et  Aa 


eftir  . 


fra 


Iran 


af  år. 


efter  Aa 


skiftii 


an,  i  Aarevis;  eimi  slnni  á  ári,  een  Gang  om  Aaret ;  svo  ånir 
Aarevis ;  år  út  og  år  inn,  Aar  ud  og  Aar  ind ;  år  og  dagur  (3:  år  og  sex 
vikur)  (iur.)  Aar  og  Dag  (eet  Aar  og  seks  Uger);  ffrir  an  og  degi,  for 
Aar  og  Dag  siden;  komast  til  vils  og  ara,  komme  til  Skels  Aar  og  Alder; 
ivra  kominn  til  ara  sinna;  (Ordspr.)  fæddii  mig  i  år,  eg  fæSi  þig  að  ári 
(SchMál.).  —  2.  spec.  om  Tiden  m.  H.  t.  Vejrliget  osv.:  gott  (hart)  1  ári, 
gode  (strænge)  Tider,  god  (haard)  Aaring;  ár  og  friður,  god  Aaring  og 
Fred :  óska  árs  og  íriðar;  (Ordspr.)  engum  er  ár  i  annars  óíörum,  ingen 
har  Fordel  af  andres  Skade.  -  3.  Navn  paa  Runen    ^  =  a. 

5.  år  [au:rl  n.  aarle  Morgenstund,  Morgengry,  is.  i  Sms.:  morgunsår, 
s.  d.  O. 

6.  år  lau:rl  adv.  aarle,  tidlig:  år  og  síð,  aarle  og  silde,  :>:  bestandig. 
ara    (a)    [aurra]    vimpers.:   það   árar   vel   filla),    der   er  gode   (daarlige) 

Tider;  það  árar  mi  ekki  til  þess,  det  har  ikke  gode  Udsigter  dermed. 

Arabaland  |a:rabalantl  n.  "  Arabia. 

Arabi  (-a,  -ar)  [airabl]  m.  Araber. 

Arabia  (-u)  |a:rabi  a]  f.  npr.  Arabien. 

arabil  |au:rabl:/]  n.  Aaremaal,  Tidsrum  af  flere  Aar;  um  langt  á.,  for 
et  længere  Tidsrum. 

ara  biska  (-u)  [atrablsga]  f.  Arabisk,  -biskur  |-bls  gOo]  a.  arabisk. 

árabreyling  (au:rabrEÍ:diijk,  -brtiitirjk]  f.  Forskel  med  Hensyn  til  Aar: 
mikil  á.  er  á  þvi,  hver  tegiind  tóvörunnar  er  tttgengitegtist,  Salgbarheden 
af  de  forskellige  Uldvaresorter  er  meget  forskellig  i  de  forskellige  Aar 
OSVb.  61). 

arabskur  [a:rapsgOo]  a.  =  arabiskur. 

áraburður  Iau:rabYrðOg]  m.  Roningsmaade,  Maade  at  ro  paa,  Aare- 
drag,  Aarekast;  (Talem.)  koma  (ráðasl)  undir  áraburð  e-s,  komme  under 
ens  Beskyttelse;  vera  undir  áraburði  e-s,  være  under  ens  Beskyttelse  el. 
Omsorg. 

áradómur  [au:rado":mOol  m.;  á.  af  e-n,  pokkers  meget  af  n-t. 

ara  drag    lau:radra:^l    n.  '=  árartog.    -dráttur    [-drauhdoo)    m.    1.  ■ 
årartog.  —  2.  f-  ådråttur)  halvt  Lofte,   Forhaabning  om  n-t  (BH.). 

1.  árafjöldi  [au:rafiðl  dl)  m.  Antal  Aarer,  mange  Aarer. 


2.  ara  fjöldi   |au:rafjöl  dll 

m.  Antal  Aar,  f 

årrække,  -f; 

ölgun  l-f 

ol  gO;il 

f.  voksende  Alder. 

ara  fri    |au:rafri:)    a.  som 

man    lige   kan 

ro  igennem: 

og  liggur 

sund  i 

gegnum  hann  {skerjagarBinnj 

sem  er  aðeins 

arafritt  (GF 

E.  62).  -gangur 

[-gauij  gOQl    m.   1,   —   åragla 

mm.  -  2.  (hra 

^ur  áraburðu 

r)  hurtig 

ioning. 

áragarður  lau:ragar  Doq| 

m.  Diævlebolig 

áraglam(m)  |au:raglam(  )] 

n.  Aareslag,  A 

ireplasken. 

aragrúi  [a:ragru:ll  m.  Vri 

mmel,  uendelig 

Mængde,  Ut 

I. 

årakorn    lau:rakod  v,  -kor 

-dv]  n.  I.  (litill 

ári)  lille  Djævel.  -  2 

•Pok- 

ker  :  årakorninu  hann  gerir 

bad.  Pokker  om 

han  gör  de 

,  jfr.  ogs 

åri. 

1.  aralag  lau:rala:<7l  n.  Rotakt,  Roningsma 

ade :  hafa  år 

alagið,  ro 

i  Takt ; 

kunna    áralagið,    kunne   fore 

en   Aare;    fljólt    (seint)  å.. 

hurtig  {b 

ngsom) 

2.  aralag  lauirala:^]  n.  et  vist  Antal  Aar,  Aaremaal :  byggja  e-m  jord 
ad  åralagi,  leje  en  Gaard  paa  Aaremaal. 

aralaus  [-loy  s]  a.  uden  Aarer,  aarelos:  {Oxås^yr.)  þad  er  uggvænt,  hvar 
å.  lendir,  uvist  er,  hvor  aarelos  lander. 

áralegur  |au:ralE  qOo]  a.  Pokkers  daarlig;  adv.  -Jega. 

áráll  [amraudX]  m.  dyb  Rende  i  en  Aa. 

áramöt  tau:ramo":t)  npl.  Aarsskifte. 

árangur  (-urs)  [auiraungOo]  m.  1.  (ávðxtur)  Frugt,  Resultat  af  n-t :  þad 
hafði  (el.  bar)  góðan  á.,  det  havde  en  god  Virkning;  árangurinn  af  ferd  hans 
varþað,  að  .  .  .,  Resultatet  af  hans  Rejse  blev  det,  at  ...  —  2.  (ágódi,  hun) 
Vederlag,  Lön,  Udbytte:  lifa  á  árangvi  vt'nnu  sinnar,  leve  af  Udbyttet  af 
sit  Arbejde.  —  t3.  (afkoma)  okonomisk  Stilling:  það  er  vesæll  á.  fynr 
þeim  manni,  den  Mand  sidder  daarligt  i  det  (Sch.). 

árangurs  laus  [au:raui3gOosiÖy:sl  a.  frugteslos,  orkeslos;  ad  árangurs' 
Ijusu,  uden  Resultat,  forgæves,  orkeslost;  adv.  -laust,  frugtesløst,  ørkes- 
lost,  forgæves,  -leysi  l-lei:sll  n.  Frugtesloshed.  -litill  [-litdldX,  -littldX] 
a.  som  bærer  ringe  Frugt,  uden  store  Resultater,  -mittill  I-mI:Qld/.,  -ml:§- 
ld/.I  a.  som  bærer  rige  Frugter,  som  har  store  Resultater. 

árar  blaÖ  [au:rarbla:ðl  n.  Aarebiad.  -drag  [-dra:^!  n.,  -dráttur 
[-drauhdoo]  m.  -  årartog.  -hlummur,  -hlumur  [-o-h/,Ym:Oo,  -h/.Y:m- 
oqI  m.  Aarelom.  -langt  [-r-lauCit,  -lauijt)  an.  en  Aares  Længde,  -leggur 
[-l£g:OQ]  m.  Aareskaft  (mellem  Greb  og  Blad),  -skauti  [-o-sgöy:di, 
-sgÖy:fil  m.  Beklædning  paa  Aarens  Side  af  Læder,  smaa  tynde  Træ- 
stykker el.  Jærn  for  at  forebygge  Slid.  -stjórn  I-sdio"d  v,  -sdio"rdv]  f. 
Anvendelse  af  en  Aare  som  Ror,  Aarestyring.  -stokkur  (-sdohgÐo]  m. 
den  Del  af  Aaren,  der  hviler  paa  Rælingen,  og  beklædes  med  árar- 
skauti,  s.  d.  O.  -stubbi  [-sdY:bl]  m.  Stump  af  en  Aare.  -tog  [-1o:í7]  n. 
1,  (árardráttur)  Aaretag,  Aareslag.  —  2,  (skeid  skipsins  vid  árardrátt)  det 
Stykke  Vej,  so 
Træ  til  en  Aare 

saa  bred,  at  ma 
áraröð  (au:rí 
árás  [au:rau  : 
ára'skeið    [a 


Baad  tilbagelægger  ved  et  Aaretag.    -trje  l-trje:]  n. 
ni 


Plads    til    at  ro;    ekki  nema   å.  å  breidd,    kun 
lige  kan  ro  igennem  (]ÁÞj.   I,  512). 
0:^1  f.  Aarfolge,  Aarrække. 
f.  Angreb,  Anfald. 
sQei:ø]   n.  Tidsrum,    -skifti    [-srjif  dl]  npl.  AarveksHng, 


-vöxsdoo] 


.  (lille)  Fro- 
rfjT  (Hafst. 


—  2.  (ársrit)  AarsskrÍft. 
1  staar  tidlig  op:  hin  år- 

þid  hafid  aftur  sjávar- 


forskelligt   Í   forskellige    Aar;    þad    eru   å.  å    honum,    han    har   forandret 
sig  siden  i  Fjor. 

ara  spaði  [au:rasba:öjj  m.  Aarebiad.  -stjórn  [-sdjo-'dv,  -sdjo^rdv]  f. 
=  árarstjórn. 

ara  tal    [au:rata:/l    n.,    -tala    [-ta:la]    f.    1.    (reikningitr  eftir  årum)   Be- 
regning efter  Aar:    hann  er  åttrædur  ad  áratali,    han  er  80  Aar  gammel. 
—  2,  (tala  ara)  Antal  Aar,  Aarrække.  -talsbygging   l-talsblQ:ink]  f.  Bort- 
fæstning  el.   Forpagtning  paa  et  bestemt  Aaremaal. 

árátta  [aurrauhda]  f.  sygelig  Tilbojelighed  til  n-t:  þad  er  så  å.  á  hon- 
um, ad  hann  getur  aldrei  óljúgandi  verid  (JOl). 

ara  tugur    [au:ratY:qoo]    m.  Aarti,  Decennium 
Aarsvækst,  aarlig  Vækst." 

árbakki  [aur  bahQl]  m.  Aabred,  Flodbred. 

árbann  [aur ban]  n.  Uaar. 

árbirtingur    (-s,    -ar)    [aur  blcdirjgoo]    m.  Hvidorred,    salmo  tr 
albicolor). 

árbiti  [aurbrdi,  -biti]  m.,  -bítur  (-s)  [-bi  doo,  -bi  too] 
kost.  -blik  |-bll  k)  n.  Morgenrode:  og  årblikid  opnar  þei 
393).   -blær  [-blai  r]   m.  Morgenluftning. 

árbók    [aurbo"  k]  f.  1.  (annal!)  Aarbog.  Ann; 

'^árborinn  [aurborln]  a.  tidlig  fodt;  overf.  s 
borna  morgungydja  (Od.). 

árbót  [aur  bo- ti  f.  Bedring  af  Aarstid  el.  Ua 
gagnid  ti!  árbótar  (GFrÁtt.  24). 

árbotn  [aurbohtv]  m.  Aabund. 

árbrestur  (-s)  [aur  bresdOö]  m.  Uaar,  Misvækst. 

"árbros  (aurbro  s]  n.  Foraarssmil. 

árbrot  [aur  bro  t]  n.  1.  (þad  ad  á  brýtur  bakka  sina)  en  Elvs  Nedbryd- 
ning af  sine  Bredder,  —  2.  (grynning  i  á)  grundt  Sted  i  en  Flod,  hvor 
Strommen  slaar  en  Fold. 

"år  brun  [aurbrunl  f.  Morgenrode,  den  forste  Begyndelse  af  n-t:  .5. 
af  fegiirri  íiðum   (StSfAndv.   I.  255). 

1.  árbúinn  [aurbu  ih]  a.  tidlig  færdig. 

2.  árbúinn  [aur  bu  in]  a.  udru<;tet  med  Aarer. 

år  buröarflötur  [aur  bYröaoflÖ:d0Q,  -flö:too|  m.  Alluvialdannelso. 
-buröur  [-bvröOo]  m.  (geol.)  Floddynd,  Alluvium.  Alluvialdannelse. 

arða  (örðu,  öröur)  [ar  Ða,  ör  ðo,  örðOQJ  f.  Ujævnhed,  Knort; 
spec.  om  et  ganske  lille  Horn,  som  lige  stikker  udenfor  Ulden  (paa  et 
Faar)  (A. -Skaft.). 

^árdags  tjómt  [aur  daxsljo":mlI  m.,  -roÖi  [-ro:Öll  m.  Morgenrode. 
-s61  ("SO":/]  f.  Morgensol,  -stund  (-sdYn  l]  f.  tidlig  Morgenstund. 

árdagur  [aur  daqoy]  m.  'I.  (morgunn)  tidlig  Morgen.  —  2.  is.  i  pi., 
ardagar:  i  árda^a,  i  Tidens  Morgen:  hver  blómstöng,  sem  jördin  fra  ár- 
dðgum  61  (GFrUh.   IIJ). 

árdalur  [aur  da  loo]  m.  Floddal. 

ar&ar  [ar  öao]  gen.  af  Örð. 

arö  berandi  [ar  Dbe  randl],  -bær  [-bai  r]  a.  1.  (sem  gefiir  vexti)  rente- 
bærende.  —  2.  (sem  gefur  ágóda)  frugtbringende,  indbringende. 

árdegi  (-is)  [aurdcijl]  n.  Formiddag;  gen.  sg.  ardegis  som  adv.: 
tidlig  paa  Dagen,  om  Formiddagen:  kl.  lO'ii  ard..  Kl.  lO'/i  f.  M. 

arð  fje  [ar  þf  je  ]  n.  Kapital,  -hægur  [-(h)aiqool  a.  som  man  med 
Lethed  faar  Udbytte  af. 

arÖi  [arðl)  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  erja. 

'árdýrÖ  [aurdir^]  f.  Morgenrode. 

^árdís  [aur  di  s]  f.  Gudinde,  som  bestemmer  Aaringen:  ætt/ardaråstin  er 
hofgi'dja  i  þvi  ríki  og  á.  (GFr.  i  Fimr.  XIII.   194). 

im  intet  Udbytte  giver,  ufrugtbar,  dod.  -leysi  [-leisl] 
-litill  [-li  did?.,  -li  tid/.]  a.  kun  lidt  indbringende. 
Plovmand,    -miöi    [ml  öi]    m.    Kupon,    -mikill 


arö  laus  [ar  Oloys]  i 
I.  Mangel  paa  Udbytte. 
maöur    [-ma  ðoo)    m. 
-mirjld/.,  -mliild/.]  a. 

ardrag  [aur  dra^]  n., 
n  Elv  dannes.   Flodkilde 

arö  samlegur  [ar  þsai 


arðsamur. 

.  pi.  árdrög:  de  smaa   Bække 
Elvetillob, 
ile  qOo]  a.  1.  (liklegur  til  ards) 


og  Kilde 


Forskel  med  Hensyn  til  Aar:  þad  eru 


ad,    i  e-n  el.  um  e-d,    n-t  er 


r  ud  til  at 

blive  el.  være  indbringende.  —  2.  '^  ardsamur.  -samur  [-samOy]  a.  1, 
(sem  gefur  ard  af  s/er)  frugtbringende,  indbringende,  udbytterig;  (hag- 
feldur)  fordelagtig.  —  2.  (frjósamur)  frugtbar  (og  som  Følge  deraf  ind- 
bringende): fen  og  engjaflåkar  stårir  og  arðsamir  (ÞThLýs.  I.  273).  -semd 
I-semt]  f.,  -semi  [-semlj  f.  Fordelagtighed,  Frugtbarhed.  ° -stofn  [-sdobv] 
m.   Kapital. 

arðsvon  [ar  þsvo  n]  f.  Udsigt  til  Vinding. 

arðsæll  [ar  þsaidX]  a.  som  plejer  at  give  rigt  Udbytte,  frugtbar. 

arður  (-s  og  f-ar)  [arðoo]  m.  1.  %óði>  Udbytte,  Gevinst,  Fordel; 
Overskud :  af  árlegum  ardi  bankans,  af  Bankens  Aarsoverskud.  —  2. 
(gen.  -urs)  (plógur)  Plov.  -bönd  [-r-bön  t]  npl.  Plovdræt.  -far  (-Q-fa:rl 
n.  Plovfure,  -færi  [-fai:rl]  npl.  Plovredskaber,  -jam  [-r-jaud  v,  -jaurdvl 
n.  Plovjærn.  -naut  [-noy:!]  n.  -^  arSuruxi.  -reiöi  [-o-rci:ðl]  npl.  — 
arðurbÖnd.  -uxi  [-r-Y/ si]  m.  Plovokse. 

arð  uxi  [ar  5vxsl]  m.  Plovokse.  -vænlegur  [-vainleqon]  a.  som  lover 
rigt  Udbytte,  lovende,  fordelagtig. 

árdæld  [aur  dailt)  f.  Flodleje. 

árdögg  [aur  dok  ]  f.  Morgendug. 

á  refti  [au:r£fdl]  n.  Lægter  nærmest  under  Taget;  Materiale,  der  læg- 
ges oven  paa  Rafterne  under  Taget  i  et  Hus  (kan  bestaa  af  Birkeris, 
Heller,  gammelt  ]ærn  el.  lign.),  -reið  [-rti  ðj  f.  1.  (jur.)  Aastedsforret- 
ning.  —  t2»  (riddaraårås)  Rytterangreb. 

áreiðan  legleiki,  -legleikur  [au:reiOanleqlEÍ:(]l,  -lei:^*  -lfi:sOQ,  •lelrkOQJ 


áreíBantegur 


árgroftur 


m.  =  áreiðanleikur.  -legur  [-le:qOo]  a.  I.  paalídelig^  siltker,  eíterrette- 
lig;  (öruggur)  betryggende:  hafa  áreiðanlega  sjón,  have  et  sikkert  Øje. 
—  ^2.  (log.)  apodiktisk.  —  3.  adv.  -lega,  med  Sikkerhed,  sikkert,  med 
Vished,  paa  en  betryggende  Maade.  -leiki  (-a),  -leikur  (-s)  [-Iei:(jl» 
-lei:§I:  -l£Í:goo,  -Iciikoel  m.  Paalidelighed,  Sikkerhed. 

áreiðar  dómur  [au:r£Íöardo":moo]  m.  Kendelse,  afsagt  ved  en  Aa- 
stedsforretning.  -gerB  (-g£r-5]  f.  =:  áretÐarþing.  -maður  [•ma:5oQ]  m. 
Deltager  i  en  Aastedsiorretning.  -þing  [-þin  k]  n.  Aastedsforretning. 

á  reiöi  [au:rEÍ  ðll  n.  Sadel  (med  Tilbehor)  el.  noget,  der  benyttes  som 
Sadel,  -reiöilegur  [-reiÖile:qool  a.  ^  áreiðanlegur.  -reiöileikur 
[-rEÍDllEÍ:goo,  -leiikoo]  m.  =  áretðanleikur.  -reiÖing  [-riiöii]k|  f. 
Sammenstod,  Uenighed,  Trætte. 

árevjar  [au:rei  jag)  fpl.  smaa  Øer  Í  en  Flod. 

á  reynd  [au:reintj  f.  Provning,  Undersogelse  af  n-t:  þeim  var  hálfgert 
um  og  Ó  á.  hvað  i  konum  bjó  (de  var  halvvejs  bange  for  at  prove,  hvad 
der  boede  i  ham)  (StStAndv.  III.  163).  -reynsla  (-reinsla]  f.  Anstræn- 
gelse.  -reynslulaust  [-rsinslolovst]  adv.  uden  Anstrængelse.  »reynslu* 
verk  [-reinsloveekj  n.  anstrængende  Arbejde. 

áreyri  [au:r€Í'ri]  f.  se  eyri. 

á  reita  [au:r£i-da, -rEÍta]  vt.  1.  (erta)  drille,  chikanere,  antaste;  (móðga) 
fomaerme;  (bekkjast  til  við  e-n)  angribe  en,  plage  en.  —  t2.  (freista) 
sætte  paa  Prove,  friste,  -reiting  [-r£idir)k,  -r£Í  tir)kl  f.  Plagen,  Chikane, 
Angreb,  -reitinn  [-reidin,  -reitm)  a.  nærgaaende,  tilbojelig  til  at  an- 
taste andre  Mennesker;  (ertinn)  chikanøs,  -reitni  [-r£ihdnl]  f.  indec.  1. 
(ertni)  Tirren,  Antasten,  Chikaneri.  —  2.  (móðgun,  sem  e-r  verður  fyrir) 
Fornærmelse,  -reitnisseggur  [-r£Íhdnls£g:oc|  m.  en  Mand,  som  vælter 
sig  ind  paa  andre,  -rekstur  [-rE^sdoQl  m.  1.  (þad  að  rekast  á)  Sammen- 
stod; (það  að  reka  sig  á)  Anstod,  Stod.  —  2.  (sly^  Ulykke,  -rennilegur 
[-renllEiqøQl  a.  1.  angribelig,  let  at  angribe:  ekki  á.  maður.  Mand,  som 
det  ikke  er  voveligt  at  komme  i  Kast  med;  hann  €t  ekki  á.  —  2.  (ginn- 
andi)  fristende,  forførerisk,  tillokkende,  -rensla  (-u,  -ur)  [-rcnsla]  f., 
-rensli  (-rEnslll  n.  1.  (hlaup  á  e-ð}  Paaloben.  -  2.  (það,  að  c-ð  rennur 
i  e-ð)  Rinden  el.  Flyden  udover  n-t,  Overströmning,  Oversvömning:  .í. 
moldar  og  vatns;  —  ogs.  om  det,  der  strömmer  udover  (Jord,  Vand,  Grus). 
•rensluvatn  [-renslovahtvl  n.  tilflydende  Vand  (mods.  regnvatn):  regn- 
vatn  eða  á.,  Regnvand  el.  rindende  Vand.  -repti  [-rEÍdl]  n.   —  árefti. 

tarfa  (örfu,  orfur)  [arva,  örvo(Q)l  f.  kvindelig  Arving. 

arfagref  [arvagrE:i']  n.  Lugespade. 

arfa  hluti,  -hlutur  [arvah?.Y:dl,  •hí.Y:!!,  -oqJ  m.  Arvelod. 

arfakál  [arvakau:/]  n.  (bot.)  Kokleare  (cochlearia  oíficinalis  L.  var. 
oblongifolia). 

1.  arfalaus  [arvaloys]  a.  som  ingen  er  Arving  til,  uden  Arvinger. 

2.  arfa  laus  (arvaloys)  a.  fri  for  Arve:  a.  kálgarður.  -liðra  ['liOTa) 
f.  sammenfiltret  arfi.  -nám  (-nau:/«]  n.  Udrykkelse  af  Arve  (Fuglegræs). 
-nóra  (-no-:ral  f.  Norel  (alsine), 

árfar  [au^  fa  r]  n.  1.  (årgangurj  Aargang.  —  2.  (årfevBi)  Aaring,  Aar: 
gott  i. 

tarfarjcttur  [ar'varjehdøQ]  m.  =  erfÖarjettur. 

irfarvegur  [auo-tarv£;qøQ]  m.  Aaleje,  Flodleje. 

arfa  sáta  [arvasauida,  -sau:ta|  f.  Arvestak.  -sæll  [-saidv.}  a.:  a.  Jarð' 
v^3UTf  Jordbund,  rig  paa  Arve,  el.  hvor  Arve  er  tilbojelig  til  at  gro. 

arf  borinn  [arvbo  rln)  a.,  -bær  [-bair]  a.  arveberettiget,  -deila 
[•dEÍ-lal  f.  Arvestrid. 

ftrfenginn  [aug  feir)Qrn]  a.  1.  fsnemma  fenginn)  tidlig  erhværvet.  —  2. 
(fenginn  i  år)  faaet,  erhværvet  i  Aar. 

irferfli  (-is)  [auQ-ÍErðl)  n.  Aaring,  et  Aars  Beskaffenhed  (m.  H.  t. 
Vejrlig,  Frugtbarhed  osv.). 

árferja  [auQ  ferja^  f.  Strömbaad. 

arffenginn  [ar  f£ii]gm]  a.  faaet,  erhvsrvef  ved  Arv,  arvet. 

arfigengi  [arv()eii]r)l)  n.  Arvelighed,  det  at  n-t  gaar  i  Arv.  -genginn 
[-QsiqtilnJ  a.  nedarvet,  -gengur  [-ijeiiigoGl  a.  1.  (sem  gengur  i  arf)  arve- 
lig. —  2.  nedarvet,  overleveret,  traditionel:  arfgengar  lærdom ssetning ar, 
nedarvede  Dogmer.  —  3.  (arfborinnj  arveberettiget,  paa  Grund  af  Fødsel: 
Mrfgengt  afkvæmi.  Livsarvinger  (Stj.  78,  A.  8).  ^  -gjafi  (-Qavl]  m.  Testa- 
tor, Arvegiver,  Arvelader,  -hylltng  [ar  f(h)idliiik|  f.  Arvehyldest. 

1.  arfi  (-a,  -ar)  [arvl]  m.  (bot.)  Arve,  Fuglegræs  (stcUaria). 

2.  arfi  (-a,  -ar)  [arvl]  m.  1.  (erfingi)  Arving.  —  *2.  (sonur)  Son. 
árfíkja    [aug  fiQa,  -fi^a]    i.    Figen,    modnet   fðr   Tiden:    Og   fyrir   hinu 

bliknartdi  blåmi  . . .  skal  fara  eins  og  árfikju,  er  þroskast  fyrir  uppskeru 
(Biblia  '08,  Jes.  28,  4). 

árfiskur  laugfisgøe)  m.  Ferskvandsfisk. 

arf  laus  (arvlöys)  a.  arveløs.  -lausn  [-löysvj  f.  Sum,  der  udredes  til 
enkelte  Arvinger  for  at  kunne  disponere  frit  over  Resten  af  I3oct  til 
andre,  f.  Eks.  ved  Adoption  el.  Anerkendelse  af  uægte  Börn  som  arve- 
berettigede, -legur  [-leqoQ]  a.  arvelig.  -leiBa  [-lei&a)  vt.:  a.  e-n,  ad- 
optere en,  indsætte  en  som  sin  Arving;  a.  e-n  að  e-tt,  testamentere 
n-t  til  en,  arveskrive  en  n-t;  —  refl-  arfleiðast,  oprette  gensidigt  Testa- 
mente, -leiöing  [-Isi-Oiiik]  f.  —  arfleiösla*  -leiöingur  {-s,  -ar)  [-Ieí  0- 
iijgoQl  m.  indsat  Arving,  adopteret  Person,  Ætleding. 

arfleiÖsla  [ar  vlEÍðslaj  f.  Indsætten  til  Arving,  Adoption,  Ætledning. 

arfleiBslu  brjef  (arvÍEÍÖslobrie;^]  n.  Testamente,  Arvebrev:  a.  hjóna, 
gensidigt  (reciprokt)  Testamente,  -gerö  [-Qeri?]  f.  Oprettelse  af  Testa- 
mente, -kona  [-ko:na]  f.  Testatriks,  Arveladerskc.  -mål  [-mau:/J  n.  Arve- 
sag, Sag  om  Arv  el.  Adoption,  -skrå  [-sgrau:]  f.  Testamente,  Arvebrev: 
^era  a.,  oprette  et  Testamente. 

arf  leifandi   (-a,  -endur)   [arvlei  vandr,  -endoc>|  m.  Arvelader,  Testa- 


tor, -leiffi  [-IeívJ,  -leibþ]  f.  Arv,  Arvegods.  -I^sa  [-lisa]  vt.  erklære  for 
Arving;  —  med  dat.:  fyrsU  blÓmið  að  foldum  fallið,  arflýsir  moldum 
(StStAndv.  I.  64). 

árfljötur  [auQ  fljo-doQ,  -fljo»»toel  a.  let  at  ro. 

arfmissir  [ar  vmlslg]  m.  Tab  af  Arv. 

árfoss  [auu  fos  ]  m.  Vandfald  i  en  Elv  el.  Flod,  Fos. 

arf  ran  [ar  vrau  n]  n.  Berøvelse  af  Arv.  -ræning  [-rainirjUl  f.  =  arf- 
rán.  -ræningur  (-s,  -ar)  [-rainiijgoo]  m.  Person,  hvem  Arv  er  be- 
røvet, -sal  [arfsa/I  n.  Aftægt,  Fledforelse:  ieljast  arfsali,  fledfore  sig, 
gaa  paa  Aftægt,  -sali  (-salij  m.,  -salsmaöur  [-salsma:öool  m.  Aftægts- 
mand,  Fledforing.  -salsómagi  [-saIso":maijl]  m.  Person,  som  man  er 
forpligtet  til  at  íorsörge,  ifølge  arfsal,  s.  d.  O. 

arfs  fráganga  [ar  fsfraugauijga]  f.  Fragaaelse  af  Arv.  -ganga  [-gauijga] 
f.  =  arfgengi.  Arvegang,  Arveadkomst:  oreglule^  a.,  unormal  el.  usæd- 
vanlig Arvegang  (successio  anomals)  (SvSolv.  103).  -jöfnuður  [-jöbno&oQ] 
m.  Arveligning,  Udlæg  af  Arv  til  Arvingerne  (collatio  bonorum). 

arfskifti  [arfsQlfdl)  npl.  Arveskifte.  -skiftismaÖur  [-sQ!fdisma:Ö0Ql 
m.  Skifteforvalter,  -skiftissefiill  [-sgifdlsE:aid>.I  m.  Arvelodsseddel. 
-sókn  [-so^hkv]  f.  del  at  fordre  sin  Arv  af  en  anden. 

arfs  rjettur  [ar  fsrJEhdool  m.  Arveret,  -tilkall  [-tllkad?.]  n.  Arve- 
fordring, Arvekrav. 

arf  svifting  [ar  fsvlfdiokl  f.  Berøvelse  af  Arv.  -sviftingur  (-s,  -ar) 
[-svlidiijgot>l  m.  Person,  hvem  en  Arv  er  blevet  berøvet  el.  som  bliver 
g)ort  arvelos.  -svik  [-svrk]  npl.  Arvesvig. 

arfsvon  [ar  fsvon]  f.  Haab  om  Arv,  Udsigt  til  Arv. 

arf  sogn  [ar  isogv]  f.  Sagn,  Arvesagn,  Tradition,  -tak  (-takl  n.  =  arf- 
taka  1.    1.  -taka   [-ta  ga,  -taka]  f.  1.  (þaO  ad  taka  að  erfðum)  Arvetægt. 

—  2.  (munnmæli,  siðir  osfr.,  sem  ganga  mann  fra  manni)  Tradition, 
Overlevering.  2.  -taka  [-laga,  -lakaj  vt.  arve,  tage  som  Arv;  pp.  arf- 
tekinn,  nedarvet,  modtaget  som  Arv.  t-takari  (-lagarr,  -takarl]  m..  -taki 
[-ta-QI,  -ta^l]  m.  Arvelager,  -tekinn  [-teTjin,  -tE^in]  pp.  se  arftaka. 
-tekja  [-te  (ja,  -tE  Ijaj  f.  =  arftaka.  t-tækur  [-tai-goQ,  -taikoe)  a.  — 
arfgengur.  -tæming  [-tai  miijk]  f.  Arvefald. 

arftoku  maOur  [ar  fiogoma:oot»,  -toko-J  m.  Arv(e)tager,  Arving,  -rjett- 
ur [-rit.hdö(jl  m.  Arveberetligelse. 

arfur  (-s,  -ar)  [arvøe,  arfs]  m.  Arv:  få  ad  arfi,  arve;  taka  arf  efiir 
e-n,  arve  en;  taka  arf  jöínum  höndum^  arve  lige  store  Dele;  arf  ber 
undir  e-n,  en  faar  (Ret  til)  en  Arv,  der  tilfalder  en  en  Arv;  e-m  tæmist 
a.,  en  arver;  færa  sig  til  arfs,  bevise  sin  Arveret;  fara  ur  arfi,  fragaa 
Arv ;  færa  e-n  ur  arfi,  tvinge  en  til  at  afstaa  en  Arv ;  ganga  til  arfs, 
modtage  Arv,  arve ;  standa  e-m  fyrir  arfi,  bestride  ens  Arveret ;  skifti  á 
arfi,  Arveskifte. 

arfþegi  [arfþeijll  m.  Arvtager,  Arving. 

ártæra  [au^  taira]  vt.  aarfæste,  lidfæste,  datere,  -færsla  [-faÍQsla]  (. 
Henførelse  tU  bestemte  Aar,  Aarfæstclse,  Tidsfæsteise:  og  nu  er  á.  uedur- 
farstns  vissan  (ÞThÁrf.  5). 

arg  [ark]  n.  1.  (óhíjóð)  Hyl,  Skraal.  -  2.  (erfidij  Slid  og  Slæb;  - 
spec.  (ónæði)  stadige  Afbrydelser. 

arga  (a)  (ar  gal  vi.  1.  fgarga)  hyle,  skraale;  (kalla  halt  03  titt)  raabe 
höjt  og  ofte:  a.  nedan,  hyle,  skraale  höjt;  hvad  ertu  ad  a.  neðan,  strák- 
ur  (Vf.).  —  2.  frembringe  en  skrabende  el.  skurrende  Lyd:  a.  kömbunum. 

—  3.  (þrælkaj  slide  og  slæbe:  hann  argar  alt  Arid  i  kring,  han  slider  i 
det  hele  Aaret  rundt;  —  spec.  arga  i  e-m,  stadig  plage  en  med  Anmod- 
ninger om  et  el.  andet  el.  paa  anden  Maade.  —  4.  (siga):  a.  hundunum  á 
e-n,  pudse  Hundene  paa  en;  a.  e-m  á  stad,  jage  en  af  Sted.  —  6.  som 
vrcfl.:  argast  vid  e-n,  kævles  med  en. 

argafas  [argafas]  n.  1.  (bávadi  og  mikid  um  að  vera)  Staahej.  —  2.  == 
argaprjs.  • 

árgagn  [aurgagv]  n.  Nytte  af  et  godt  Aar  el.  god  Aaring;  (Ordspr.)  i/lir 
menn  árgagni  sptlla,  onde  Mænd  Aaringer  spilde  (fordi  kommer  Avlen  silde). 

*árgali  [aurga  lll  m.  Hane  (ogs.  (pop.)  om  Mennesker). 

ir  galli  [aurgadll]  m.  daarligt  Aar,  Uaar.  -ganga  [-gaui)ga]  f.  aarlig 
Gang.  -gangur  [-gauqgoQ]  m.  I.  Aargang.  —  t2.  (árferðij  Aar  m.  H.  t. 
Vejr  osv.,  Aaring. 

argaþras  [ar-gaþras]  n.  Kævl. 

argeisli  [a:rQeislll  m.  Straale,  der  medfører  Solstøv  el.  Smaapartikler 
(•corpuscular  ray). 

*árgeísli  [aurrjeislll  m.  Morgenslraale. 

árgyfija  [aurrjlÐja]  f.  Gudinde,  der  raader  for  Aaringen,  Frugtbarhedens 
Gudinde. 

árgil  (aur  41  /]  n.  Kløft,  gennembrudt  af  en  Elv,  Aakløft,  Elvekloft. 

argintæta  (-u,  -ur)  [arQlntai:da,  -tai:ta)  f.  trættelysten  Kvinde,  Hav- 
gasse, Furie,  Arrigtrold. 

árgjald  (aur  Qalt]  n.  ].  (årlegt  tillag)  finTsbidraQ',  (árlegt  g/'ald)  aarWqi 
Gebyr,  aarlig  Afbetaling  af  et  Laan:  ...  hagkvæmari  kjör,  þannig,  ad 
lánin  greiddust  med  jofnum  árgjoldum  ...  —  2.  (gjald,  sem  e-r  fær  greitt 
érlega)  aarlig  Godtgörclse,  Aarpengc:  á.  á  prestakalli,  Aarpenge  (f.  Eks. 
til  en  Præsteenke),  som  hviler  paa  et  Præstekald. 

árglafiur  [aurglaOoQ]  a.  morgenglad,  munter  om  Morgenen. 

árgljúfur  [aurgljuvøc)  n.  Sted,  hvor  en  Flod  falder  mellem  Klipper. 

argneskur  [ar'gnEsgo(>)  a.  argivisk. 

ar  greiösla  [aur  grciösla]  f.  aarlig  Vdelse,  aarligt  Tilskud.  f-Srooa- 
bekkur  (-gro^'Oabthgoyl  m.  Varmebænk.  t-gróÖi  (-gro"'Ol]  m.  Jordens 
Frugter,  Afgrode  (i  videste  Forstand). 

árgrÖftur  [aurgröfdoQj  m.  det  at  en  Flod  gravør  sig  ned:  . .  .  dalir,  og 
eru  allir  myndaðir  af  árgrcftri  (ÞThLís.  I.  86). 


argsamur 


42 


armsBast 


argisamur  larksamOQ]  a.  1.  brydsom:  (ånæSissamur)  som  medforer 
megen  Forstyrrelse  og  Uleilighed.  —  2.  (nuddg/arn)  knurrevorn,  som  gör 
Ophævelser  (Vf.)-  -semi  (-stmll  f.  1.  Travlhed.  —  2.  Knurrevornhed. 

árguð  laurgvY-a]  m.  Aarets  Gud,  Gud  som  raader  for  Aaringerne. 

argur  (örg,  argt)  [argog,  ork,  aQi/jt]  a.  I.  (ragitr)  fejg ;  (Ordspr.) 
a.  er  så,  sem  engu  verst,  den  er  ræd,  som  ej  sig  værger.  —  t2«  (kvenkyns, 
blauðurj  af  Hunkön.  —  t3.  (samræSisgjarn)  parrelysten,  brunstig.  —  4. 
dvask,  doven;  (Ordspr.)  hval  skal  au3ur  þeim  arga  (G].),  lad  Mand  bor 
ej  Gods  og  Guld.  —  5.  (vondur)  ond,  nederdrægtig:  a.  viduretgnar,  slem 
at  komme  i  Kast  med ;  (svivírðilegur)  skammelig :  argasta  klam,  de  smud- 
sigste Obskoniteter.  —  6.  ærgerlig,  vred :  vera  a.  út  i  e-S  el.  af  e-u,  vera  a. 
yfir  e-u,  være  vred  over  n-t,  være  fjendtlig  stemt  mod  n-t:  þtn.  er  argur 
út  !  þessa  litlu  íjárveitingu  (Alþ.  '11,  B.  II.  347). 

argvítugur  [argvidoqog,  -vi-t-]  a.  1.  (meiniUur,  ódrengilegur)  neder- 
drægtig. ~  2.  (frámunalega  vitlaus)  absurd. 

árlgæði  [aur-qai  ðl]  npl.,  -gæska  l-fjaisga]  f.  godt  Aar. 

árjheiti  lau:e(h)eidl,  -(h)eitll  n.  Flodnavn.  -hlaup  [auehXoyp)  n. 
Vandflom  i  en  Aa  (spec.  om  Foraaret  naar  Isen  losner  sig),  -hólmi, 
-hólmur  lau:o(h)o"lml,  -og]  m.    Holm  i  en  Flod,  —  pi.  århålmar.  Delta. 

århringur  [aug'hgirigog]  m.  Aarring. 

1.  ari  (-a,  -ar)  [a;rll  m.  Ørn;  —  ogs.  som  Mandsnavn :  Ari,  Are. 

2.  ari  (-a,  -ar)   |a:rll   m.  Ar  (c.)   (som  Flademaal). 

ari  (-a,  -ar)  [au:rll  m.  (anomal  Form  med  Artikl.  paa  Østlandet: 
árarnar,  árannar  (GKonEsp.  190)  =  årarnir,  ond  Aand,  Djævel,  Dæ- 
mon; som  Forbandelse:  Fanden,  Pokker;  (pop.)  .irans  (ekki  sinn)  læti, 
det  var  dog  Pokker  til  Stoj ;  bruges  ogs.  som  et  Slags  adv.  med  adj. 
og  adv.  i  Det.  ^Fandens,  Pokkers,  overmaade»:  å.  væiiit;  —  á.  var  hann 
íljótur,  han  var  dog  pokkers  hurtig;  ara  kornid  jeg  tæt  metra,  jeg  giver 
Pokker  ikke  en  Smule  mere ;  ara  kominu  sem  það  munar,  der  er  Pokker 
ikke  den  mindste  Smule  Forskel  derpaa. 

áriða  (-U,  -ur)  [au:rröa]  f.  1.  (asmurning)  Paasmören,  Paagnid- 
ning.    —    2.    (smyrsl)    Smörelse,    Salve,    -mikill    |-ml:f)ld>.,    -mh^ldX)    a. 

1.  (fyrírferðarmikiíl)  omfangsrig.  —  2.  (mikilvægur)  vigtig.  —  3.  (åkafur) 
hæftig. 

áiríðandi  [au:ri-ðandl]  a.  vigtig,  af  Vigtighed,  -riöinn  [-rrSin]  a. 
(jfr.  rida  á,  se  riða)  som  er  kommet  dumpende  over  en :  vard  åridni  vo- 
skeytinn  I  i^or  næstliðna  iarðskjálftinn  (GKonÆf.  184). 

"arinbrún  [a:rlnbru:n]  f.  Kamingesims,  t-dómur  |-dou:mogl  m. 
Kokkensladder,  Trappesladder;  Fordom,  -eldur  [-cl  doo]  m.  Ild  paa  Arne- 
stedet, •-greypur  [-grciibog,  -gr£Í:poQ]  a.  som  omgiver  Arnen.  ° -grind 
l-grlnt]  f.  Kamingitter,  '-haukur  f-v-(h)öv:goQ,  -hby:kool  m.  Mand 
som  holder  af  at  sidde  ved  Ilden,  -hella  l-(h)£d  la]  f.  1.  (hella  fyrir  arm) 
Arnesten.  -  2.  (varinhella)  flad  Sten  udenfor  Gaardcns  Hoveddör,  Dör- 
helle.  -hilla  [-(h)id  la]  f.  Kaminhylde,  Kamingesims.  "-holdur  |-(h)öl  d- 
oq]  m.  Husfader. 

arlinn  (-ins,  -nar)  la:rin,  ardnag]  m.  Arne,  Arnested,  Kamin. 

arin  nefja  |a:rinev  ja]  f.  =  hrossanál.  -nefjaður  [-nev  jaðoQ]  a. 
spidsnæset. 

arinshiti  |a:rlnshl:dl,  -hl:tl]  m.  Skorstensvarme. 

arin  skersli  [a;rln$fjegsll]  n.,  -skerslur  l-sQeg-slog]  fpl.  1.  fviðarrusl, 
sem  låtid  er  i  eldinn,  afklippur,  úrgangur)  (Skaft.)  Affald  af  Træ 
osv.  (som  kastes  i  Ilden),  nu  om  atslags  Affald,  Lævninger  osv.  ~  2. 
smaa  Pakker,  Pakkenelliker:  fullar  klyf/ar  og  allar  a.  i  ofanålag,  fuld- 
vægtige Hestbyrder  og  alle  de  smaa  Pakker  ekstra  (Skaft.),  -skot  |-sgo:tl 
n.  Arnekrog.  -stöð  (-sdö:ðl  f.  Arnested.  ° -tróða  (-tro":ða]  f.  Skor- 
stcnsanker. 

ariskur  [a:rlsgog]  a.  arisk. 

á  ritaður  [au:rldaöog,  -rltaðog]  a.  paategnet,  paaskreven,  adresseret: 
víxillinn  var  á.  af  .  .  .,  Vekselen  var  endosseret  af  .  .  .  °  -ritning  [-rlhdn- 
il)k]  f.  Adresse  (]Ó1.).  " -ritningarspjald  l-rlhdniijgagsbjalt]  n.  Visit- 
kort (]ÓI.).  °-ritningur  (-s,  -ar)  [-rlhdnirigog]  m.  Adressat  (JÓ1.). 
-ritun  1-rldon,  -n  ton)  f.  1.  (åskrifl)  Paategning.  —  2.  Adresse:  å.  å 
brjefinu,  Brevels  Adresse.  —  3.  (vixils)  Endossement  (af  en  Veksel). 
-rjetta  [-rJEhda]  vt.  1.  a.  (festa  med  årjetti)  fæste  n-t  el.  göre  n-t  fast 
ved  Hjælp  af  en  Kile;  (reka  fleyg  inn)  drive  en  Kile  ind.  -  b.  á.  skaft 
i  sleggju,  fastgöre  Skaftet  i  en  Hammer  ved  en  Kile.  —  c.  spec.  ved 
Beskoning  af  Heste:  (om  nodvendigt)  give  hvert  Som  et  Ekstraslag  og  se 
efter,  at  alt  er  i  Orden.  —  2.  ogs.  som  vi.  (sti'rkja  e-ð)  give  n-t  storre 
Vægt  el.  Eftertryk,  understrege:  hann  årjetti  skammirnar  med  því  að 
gefa  honum  utan  undir,  han  gav  sine  Ord  storre  Vægt  ved  at  give  ham 
et  Ørefigen ;  Drotning  var  åvinur  Bismarcks  og  hann  vissi  ad  hun  mundi 
å.  ósleililega  (paa  en  eftertrykkelig  Maade  bestyrke)  harðyrðin,  sem  i 
blöBunum  stádu  út  af  þessari  ræðu  (Eimr.  XI.  145).  —  3.  (endurtaka  eða 
áminna  aítur)  yderligere  at  geniage,  paaminde  om  el.  paatale  n-t.  —  4. 
(leidrjetta)  rette:  margt  ábótavant,  sem  þið  getið  árétt  (TSæm.  129). 
-rjetli  (-is,  pi.  ds.)  l-rjihdl]  n.  1.  (fleygur  til  ad  festa  hausa  á  verkfæri) 
en  tynd  Kile  af  Træ,  som  drives  ind  ved  Siden  af  et  Skaft  paa  en  Ham- 
mer, Rive  el.  desl.  for  at  fastgore  det  til  Hovedet,  Tapkile.  -  2.  a.  (å- 
hersia)  Eftertryk,  Vægt.  —  b.  (frekari  åminning)  yderligere  (gentagen) 
Paamindelse:  jeg  sagdi  honum  þad  ti!  ár/ettis.  —  c.  (frekari padfesting) 
yderligere  Bekræftelse.  —  3.  (ofanålag  á  annan  mat)  Dessert,  det  der 
gives   til   sidst  ovenpaa  andre  Retter,    -rjetting  [-rjehdiijk]  f.  J.  =  årjetti 

2.  —  2.  (^  stod)  Ophold,  Stotte :  hvert  ord  hennar  og  atvik  þetta  år  var 
fyrir  hana,  benni  til  studnings  og  årétllngar  (JTrHeiö.  I,  147).  -rjett- 
ingur  (-s,  -ar)  [-rJEhdiijgog,  -iijs]  m.     ;  årjetti  1. 


arka  (a)  fagga)  vi.  gaa  langsomt:  þad  arkar  ad  audnu,  det  gaar  som 
Skæbnen  har  bestemt;  låta  arka  ad  audnu,  lade  det  gaa  som  det  kan. 

'^arkamót  [aggamo":tl  n.  Papirform. 

arkar  [ag-gao]  gen.  af  ork.  -brot  [-r-bro:t]  n.  Folio,  Folioformat. 
-form  [-g-form]  n.  -=  arkarbrot.  -skrifli  l-sgrlb  11]  n.  gammel  og 
skrøbelig  Kiste. 

arkatal  [aggata:/]  n.  Arkantal,  Antal  Ark. 

árkjaftur  |aug  ^afdog]  m.  Flodmunding,  -korn  l-ko(r)dYl  n.  lille  Flod. 
-kúfungur  [-kuvuQgog]  m.  Ferskvandssnegl. 

arkur  [aggog]  m.  (Eimi\  III.  186)  =  akkur. 

árkvisl  [augkvisX]  f.  Flodarm. 

árla  [aurdla]  adv.  aarle,  tidlig;  i.  dags  =  ardegis;  (Ordspr.)  årla  skal 
risa,  så  yrkendur  å  få  (GJ.),  hvo  ringe  Medhjælp  har,  maa  aarle  op. 

arlaki  [arla  ql,  -la  f,l]  m.  1.  (veikburda  madur)  en  Person,  som  paa 
Grund  af  Sygdom  el.  Alderdom  ikke  er  i  Stand  til  at  arbejde  (Arn.,  Gull., 
NI.).  —  2.  (mogur  eda  veikluleg  skepna)  magert  el.  sygeligt  udseende 
Kreatur;  Þad  þykir  afstyrmis  a.  tvævetur,  og  varia  g/öra  i  blódid,  skili 
hann  ekki  hålfvætlinni  á  tvo  mörvana  (]ThMk.  217-18).  —  3.  (flan,  fifl) 
Nar,  Tosse, 

árland  [aur-Iant]  n.  Landstrækning  langs  med  en  Aa. 

1.  árlangur  laurlaui]gøg]  a.  helaarlig,  som  varer  et  helt  Aar:  árlöng 
dvöl,  et  helaarligt  Ophold;  adv.  årlangt,  Aaret  rundt,  et  helt  Aar. 

2.  árlangur  [aur-Iaui]gog]  a.  med  lange  Aarer :  Ajant  týndist  åsamt 
hinum  årlaungu  skipum  (Od.  80). 

árlegur  [aurlcqog]  a.  1,  (å  hverju  ari)  aarlig :  i.  styrkur  (eftirlaun), 
Aarpenge ;  adv.  árlega :  å.  års,  hvert  Aar:  i  slikri  fiskigengd,  sem  par  er 
å.  års  (]SFb.  18).  —  2.  (i  gådum  holdum)  trivelig,  fyldig,  ved  godt  Huld: 
sem  ekki  höfdu  s/ed  yngra  Jon  svo  feitan  og  årlegan  fyr  (jMPisl.  64). 

"árljómi  [aurljo"  ml]  m.  Morgenglans,  Morgensolens  Straaleglans. 

tarma  (örmu)  [arma,  or  mo]  f.  Elendighed:  sjå  örmu  á  e-m,  fole 
Medlidenhed  med  en  (jfr.  auma). 

ármaður  Jaurmaöog]  m.  1.  (umbodsmadur  konungs  eda  stórhðfdingja) 
Forvalter  el.  Foged  for  Kongen  el.  andre  hojtstaaende  Personer,  navnlig  i 
Norge  i  Middelalderen;  (ogs.  i  nyere  Bet.)  Godsforvalter.  —  2.  (verndar- 
vættur)  Værneaand. 

armalkrækla  (ar-makraihgla]  f.  lang,  tynd  Arm.  -leysingi  [-l£Í:sir|()l] 
m.  Menneske  (fodt)  uden  Arme,  armlos.  *-lög  (-lö:^]  npl.  =  armlog, 
Omfavnelser,   Favntag. 

armast  (a)  [armast]  vrefl.  forarmes,  nedsynke  i  Nod  og  Elendighed. 

armatur  [aur  ma  doo,  -matog]  m.  et  Slags  skyr  (Af.,  Rask). 

armaþrekinn  [ar  maþre:q:n,  -þr£:^,In]  a.  sværarmet. 

arm  band  [armbant[  n.  Armbaand.  -baugur  [-boyqøg]  m.  Armring, 
-björg  [-björk]  f.  Armskinne,  -brysti  [-brlsdl]  n.  Armbrost,  Flitsbue. 
•-bugur  [-bY-qog]  m.  Bugtning  paa  en  Flodarm:  ad  unnar  armbug  hyr- 
um  (M].  IV.  49). 

tármegn  [aur-megv]  n.  en  Flods  Hovedarm. 

arm  fylking  [ar  mfl/.rjink]  f.  Floj  (af  en  Hær),  -fætlur  [-faihdlog]  fpl. 
Armfodder  (Brachionopoda)  (]Hall.  HB.).  f-hattur  [-u-(h)ahdog]  m.  Hat, 
som  bæres  under  Armen  i  Selskaber,  kostbar  Hat,  chapeau  bas.  -hringur 
[-hgÍQgog]  m.  Armring,  Armbaand;  *armhringa  nift.  Kvinde. 

armingi  (-ja,  -jar)  (ar  miljgi]  m.  I.  (.aumingf)  Stakkel.  —  2.  (fåtæk- 
lingur)  Stodder. 

armingjaskapur    [ar  minqasga:bog,    -sga:pog]    m. 
Usselhed.   -  2.  (örbirgd)  Fattigdom.' 

ármynní  [aur  mini]  n.  ----  árós. 

arm  leggjamjor    [ar-ml£qamjo":r]    a.    tyndarmet. 
1.  (handleggur)  Arm.  —  2.  (upphandleggur)  Overarm 

armlegur    [armlEqog]   a.    1.   (aumlegur)   elendig, 
(at  se  el.  hore). 

armlog  [armlö  <?]  npl.  Omfavnelser. 

armóður  (-s)  [ar  mo^Dog]  m.  fl-  (dugnadur)  Dygtighed  (BH.).  —  2. 
--  armæða.  —  3.  (örbirgd)  Fattigdom. 

ár  móður  [aur-mo"-ðog]  m.  1.  Snedrive  ved  en  Elvbred,  som  Elven 
har  skaaret  det  yderste  af.  —  2.  halvoplost  Is  ved  en  Elvbred  (Vf.).  -m6t 
laurmo"t]  npl.  Sted,  hvor  Aaer  el.  Floder  lober  sammen,  Elvemode. 

armslengd  [ar  inslEÍijt]  f.  Armslængde. 

arm  spöng  [ar  msböyr]k]  f.  Armbaand.  -styrkur  [-sdlggoo]  a.  arm- 
stærk, -stóll  |-sdo"d/.]  m.  Lænestol,  -tök  [-lo  k]  npl.  ^=  faðmlög. 

1.  armur  (-s,  -ar,  dat.  pi.  örmum)  [armog,  órmom]  m.  1,  (hand- 
leggur)  Arm :  spenna  örmum,  favne ;  sofa  upp  i  arminn,  sove  paa  sæd- 
vanlig Maade  med  Hovedet  mod  Hovedgærdet,  mods.  so/a  Íí7 /o/a ;  (Talem.) 
taka  e-m  (med)  opnum  örmum,  tage  imod  en  med  aabne  Arme.  —  2. 
(vængur  eda  ysti  hluti  einhvers)  Floj,  Arm :  fylkingararmur,  Floj  af  en 
Hær;  armar  krossins.  Korsets  Arme.  —  3.  {kro  i  fjárbúsi)  i  en  Faarestald, 
den  Del  af  et  gardahús,  der  begrænses  paa  den  ene  Side  af  Husets  Væg, 
paa  den  anden  Side  af  den  langs  Midten  af  Gulvet  løbende  ^ar^í  el.  jötu- 
bálkur  (Vf.). 

2.  armur  (orm,  armt)  [ar-møg,  'orm,  ag-^t,  ar-mi]  a.  1.  (vesæll)  arm, 
elendig,  ussel.  —  2.  (bölvadur)  þegi  þú,  þin  arma  galdranorn!  ti  stille,  din 
forbandede  Heks!  -  3.  (fåtækur)  arm,  fattig. 

armaeða  [armai-ða]  f.  1.  (sorg,  måtlæti)  Sorg,  Kummer,  Nod.  —  2. 
(erfidt)  Möje,  Besvær:  auka  e-m  armædu,  gore  en  Hovedet  kruset,  gøre 
en  det  broget;  —  ogs.  som  Skældsord  i  Tiltale  til  en,  der  er  til  Besvær 
æ,  fardu  frå  mer  armædan  þin  (3.  ID.  IV.  48). 

armæðast  (armai  öast]  vrefl.  1.  {verda  fyrir  armædu)  mode  Sorger  el. 
Modgang.  —  2.  (kvarla):  a.  yfir  (el.  út  af)  e-u,  beklage  sig,  jamre  sig  over  n-t. 


1.    (aumingjaskapur) 

-leggur   [-leg  og]   m. 
-  2.  (åmåtlegur)  fæl 


næddur 


43 


árvaku 


armæddur  (ar  maid  oo)  a.  sorgfuld. 

armæði  [ar  mai  ðlj  f.  indec.  og  n.  (gen.  -Ís)    ^  armæfia. 

armæðu  hillur  (armaiöofYdloel  a.  1.  {sorfffullur)  sorgelig,  kummer- 
fuld. —  2.  (eriiður)  möjsommelig,  besværlig,  -kjör  I-^ö:rl  npl.  vanskelige 
Kaar.  -legur  (-lE:qo(3l  a.  med  sorgfuld  og  træt  Mine.  -Hf  [-V\:v\  n.  möj- 
somt  Liv.  -svtpur  (-svl:boQ,  -svl:poi>]  m.  træt  og  sorgfuld  Mine. 

ármöl  (aur  mö/1  f.  Aagrus. 

•arn  (-s,  -ar)  jardv,  ad  v]  m.  =  arinn,  Arne. 

1 .  arna  [ar  dna,  ad  na)  a.  kun  i  Forb.  så  a.,  sú  a.,  það  3.,  denne  (^an,  hun, 
det)  der;  hver  er  hann,  så  a.?  hvem  er  han  der?  stutkan  sú  a.,  den  Pige 
der;  —  (I  Udtalen  trækkes  sii  ama  ofte  sammen  til  [sva(r)dna],  það  arna 
bliver  i  Reglen  til  ((þ)a'ta(r)dna]):  sh'nnið  það  ama  Isr,ln  löatad  na|,  det 
(lille)  Skind  (om  Dom);  vertu  ekki  ad  þvi  ama,  lad  nu  være. 

•2.  arna  (a)  (ar  dnal  vi.  drage,  fare  (Barn.  9). 

Arna  [aur  dna,  aud  na)  f.  npr.  Kælen,  for  ÁrnríSur  (Rang.). 

arna  (a)  (aur  dna)  vt.  med  dat.  bede  for:  i.  e-m  góðs,  nedbede  Vel- 
signelse over  en;  a.  e-m  keiila,  onske  en  til  Lykke;  á.  e-m  ills,  nedbede 
Forbandeise  over  en,  forbande  en. 

árnaðar  dyrlingur  [aurdnaOardirliijgoQl  m.  Skytshelgen,  Værnehel- 
gen, -engill  [-eirj  r^idi.J  m.  Skytsengel,  Væmeengel.  -ma&ur  [•ma:Oo(>) 
m.  Forbeder:  hann  gerdist  á.  vor  i  máfmu^  han  stoltede  os  i  Sagen. 
-orö  (-or  ð]  n.  -~  árnaöur. 

árnafiur  (-ar)  [aur  dnaOocl  m.,    ^  árnan  (-ar)  [aur  dnan]  f.  Forbon. 

árnandi  (-a,  -endur)  [aur  dnandl,  -endoo]  m.  Forbeder. 

arnar  (ar  dnao,  ad  nao)  gen.  af  Örn.  -drangur  (-r-draui)  gop]  m. 
Klippe,  hvor  Ørnen  bygger  Rede.  -fjoCur  [-Q-fjöiöoe]  f.  Ømefjer.  -hamur 
[•(h)a:moQ)  m.  Ørneham.  -hlakk  [-hXahk]  n.  Ørneskrig,  -hreifiur 
[-hQEÍ:Ooö|  n.  Ørnerede,  -merki  [-r-mrn  Ot]  n.  Stjærnebillcdet  Ørnen,  -klo 
i-Q-klo":!  f.  Ørneklo.  -rot  [-a-ro:tl  f.  ^  dyragras.  -stafur  [-(i-sda:vo(i| 
m.  Pennepose  af  en  Ørnefjer.  -vaengur  (-r-vaiij  goo)  m.  Ørnevinge. 

Arndis  [ardndi  s.  ad  -]  f.  npr. 

arnes  [aur  ne  s)  n.  Flodnæs,  Elvenæs.  -ingur  (-s,  -ar)  [aurdnpsiijg- 
OQ,  aud  -]  m.  Mand  fra  Arnessýsla.  -sVsla  [-nr-sis  la]  f.  npr.  et  Syssel 
paa  Sydlandet. 

am  fleygur  [ar  dvflei  qog,  ad  v-)  a.  omevinget,  med  Ørneflugt,  -flug 
[-fly-f]  n.  Ørneflugt.  -höfÖöttur  [-(h)Övðo'>hdoQ)  a.  om  Faar,  mork 
(sort,  graa  el.  brun)  af  Farve,  med  hvidt  Hoved,  dog  med  mørke  Pletter 
foran  paa  Forhovedet  og  paa  Ørerne;  jfr.  grå-a.,  svar-a.,  mor-a.  (SL); 
jfr.  attnefðóttur  (Breiöd.). 

Arni  (-a,  -ar)  (aud  ni,  aur  dnl]  m.  npr.  Arne. 

arni  [ar  dm,  ad  ni]  a.  denne  her,  jfr.  arna:  skrattinn  så  a.,  den  Slyngel. 

árnifiur  [aur  ni  Öoo]  m.  Elvens  Brusen,  Flodens  Brusen. 

tarning  (-ar)  (ar  dniijk)  f.  "loxatvis  Behandling,  ]ordens  Dyrkning, 
PlÖjning. 

Amor  (-3,  -ar)  [ar  dno-j-r,  adnouT,  -o°Qs)  m.  npr. 

farnsa  (ornsu,  Srnsur)  (ar  nsa,  örnso(Q))  f.  -  -  assa. 

farnstokkur  (ar  dvsdohgon,  ad  v-]  m.  Arne,  Ildsted. 

amsúgur  [ardvsu  (q)oQ]  m.  Susen  i  Luften  ved  Ørnens  Flugl,  Ørnens 
Flugt:  draga  amsúg,  flyve  som  en  Ørn  (overf.). 

ámun  (-ar,  -anir)  (aurdnon)  f.  1.  (fyrirbæn^  Forbon.  —  2,  (ósk)  Øn- 
ske: å.  alts  góðs,  Ønske  om  alt  godt. 

á  r6ðrt  [au:ro"Ðri]  a.  indec:  verða  á.  um  e-ð,  blive  noget  var,  faa  Nys 
om  n-t  (BH.),  -róöur  [-ro"  öoq]  m.  1,  {róður,  einkum  gegn  sfraumi) 
Roning,  is.  mod  Ström  el.  Vind,  f.  Eks.  naar  Baaden  er  dreven  bort  fra 
sin  Fiskeplads.  —  2.  {asåkn  eftir  e-u)  ivrig  Stræben  efter  n-t.  —  3. 
(undirraSur)  Agitation,  stadig  Tilskyndelse  til  n-t. 

Aronsvondur  (a:ronsvön  doo]  m.  1.  (bot.)  rankskulpet  Hiömeklap 
(erysimum  hieraciifolium  L.).  —  2.  Aronsstav,  et  magisk  Tegn  til  Afvær- 
gelse af  Fare  ved  Brænding  og  oprört  So. 

år  ÖS  [au:ro "  s]  m.  Flodmunding,  ogs.  som  npr.  Árós  el.  pi.  Árósar, 
Aarhus,  -pfpa  [au«>  pi  ba,  -pipa]  f.  Rende  mellem  Klipper,  hvor  en  Elv 
bryder  igennem,  Aarende:  vatn  stiffast  Í  gilinu,  er  jökulmolar  e9a  snjår 
setjast  i  árpipuna  (ÞThFerö.  III.  97). 

arr  [3r:(r:)]  n.  Lydord,  der  benyttes  som  Tilraab  til  Hunde  for  al  hidse 
dem,  pudse  dem  paa  n-t,  smi.  »puds*. 

arra  (a)  (ar:a)  vt.  med  dat.  hidse  Hunde  med  Tilraabet  r-r-r-r,  pudse 
Hunde  (paa  n-t):  siga  og  a.  hundum  (SI.). 

arrasdúkur  [ar:asdu:gou,  -du:koQ)  m.   Rask. 

árrensli  [aur:en3ll1  n.  Aalab,   Flodlob,  Elvedrag,  Elveløb. 

•år  ris  [aur:ls!  n.  aarle  Morgen:  aS  náttmáli  hverju  fra  árrisi  æ  j  var 
idjandi  hond  þín  að  verki  (GFrÚh.  109).  -risull  [aur:I  sodXJ  a.  som  sfaar 
tidlig  op:  hann  er  å.,  han  staar  tidlig  op,  han  er  Morgenmand,  -roði 
|aur:o'dl)  m.  Morgenrode. 

fars  (aQs)  m.         rass. 

års  af  gjald  [aun  savfjalt)  n.  Aarsafgift,  aarlig  Afgift:  å.  eftir  jord.  -afli 
l-abll)  m.  aarlig  Fangst  el.  Udbytte.  -ágÖöi  [-au  go>*Ol]  m.  aarlig  Gevinst, 
Aarsudbytte. 

ársali  (-a,  -ar)  [auosall]  m.  I.  (ársafurðir)  Aarsaforode  (Af.).  -  2. 
(Skaft.)  --  niðursetningur. 

ár  salsrekkja  [auQ  salsrehija]  f.  Himmelseng,  -salur  (-s,  -ir)  [-sa  Ioq] 
m.  Sengeomhæng. 

társamur  [auQ  samoQ)  a.  god,  gunstig  (navnlig  m.  H.  t.  Vejrlig, 
Frugtbarhed  osv.):  å.  vetur. 

års  arOur    (auQ  sarðoo)    m.  árságóöi.    -byrjun  [-birjøn]  f.  Aarets 

Begyndelse,  -bot  (-bo"-t]  f.  Bedring  af  Aarstiden.  -breyting  [-breidiijk, 
•brei  tiijji)   f.    aarlig    Forandring,    -brestur    [-brcs  dog)  m.  Uaar.    -dagur 


■     [-da  qoQ]    m.  Aarsdag.    -deild    [-deilt]  f.  (/'  skóla)  Aarsklasse  (i  en  Skole). 
t-eyrir  [-ti  rli>l  m.  AarskontÍngent. 
arsenik  [aQ  seni  k]  n.  Arsenik. 
ársetja  (auosedja,  -setja]  vt.  =  árfæra. 

års  fyrntng    [auo  sfl(r)dnii3k)    f.    1.    (stit   á    einu    dri)    Forringelse    ved 

Brug    el.    Slid    i    Lobet   af   et   Aar.  —    2.   oftest   i  pi.;    ubrugt  Rest  af  Ho 

(el.    andet    Forraad)    fra   et   Aar   el.    som   kan  slaa  til  for  et  Aar.    -fjórÖ- 

ungsgjald  [-fjo'>rðuijsijal-t]  n.  Kvartalskontingent.  -fjórðungsrit  [-fjoiirO- 

uijsrl:t]    n.    Kvartalsskrift.    -fjórÖungur  (-fio"röuiigoel  m.    Kvartal,    Fjer- 

I    dingaar.    -forÖi  [-foröl]  m.  Aarsforraad.    -frestur  (-fresdool  ni.  eet  Aars 

Frist:  å  ársfresti,  om  eet  Aar.  -fúlga  [-fulga]  f.     -  ársmeÖlag.  -fundur 

[-fYndool    m.    Aarsmode,    aarligt    Mode.    -fæÖi  [-fai  Öl]  n.    FodemÍdler  for 

et    Aar.    -færsia    l-faiosla)    f.    Aarsflytning;    (astr.)  Forandring  i  Stilling  i 

Lobet  af  eet  Aar.  -gamall  [-ga  mad?.]  a.  eet  Aar  gammel,  -gjald  [-ijalt]  n. 

^    árgjald.    -gróði    [-gro"  öl]  m.    1.  {uppskera)  eet  Aars  Afgrode,    aarlig 

Afgrode.  ~   2.  {.igóði)  eet  Aars  Fortjæneste,  aarlig  Fortjæneste.  -heimili 

.     [-(h)fi  mlll|    n.    Aarshjem.    -hjú    [-f)u)    n.    Tyende    fæstet    paa    eet    Aar, 

Aarstyende.   -hringur  [-heiijgooj  m.  Aarets  Ring,  Aarets  Kres. 

ársilungur  [auQ'SlIuijgoQ]  m.  Ferskvandsforel. 

árskaup  [auo  sköy  p]  n.  Aarslðn. 

ár  skekkja   [aun  srjfhga)  f.  den  aarlige  Parallakse,    -skýrsla  [-stjÍQsla] 
f.  —  ársskýrsía. 

árs  kostnaður    [auQ-skos(d)naDoQ]    m.    aarlige    Omkostninger,     -leiga 

[-Ui-qa)   f.    aarlig    Leje.    -lok    [-lok]    n.    Aarets  Udgang:    [f/e)  manna,    er 

I    eigi  hafa  tifað  20  arslok,  (Indskud  fra)  Personer,  der  ikke  har  (op)levet  20 

!     Nytaar  (Stj.  '88,  A.  12).  -maður  [-ma  öoel  m.  Mand  (spec.  Tj.-enestekarl) 

som    er  fæstet   paa  eet  Aar.    -mata  [-mada,  -ma  ta]  f.  Forraad  (af  Fode) 

;    for    eet    Aar.    -meðlag    [-mtðla^]    m.    aartigt    Bidrag   til  Understøttelse  af 

en  som  ikke  kan  forsorge  sig  selv,  f.  Eks.  aarligt  Alimentationsbidrag. 

ársól  [auo  SO"  /J  f.   Morgensol. 

árspröf  [auo  spro"  c)  n.  Aarsprove,  Hovedeksamen. 
ársproti  [aup  sbro  dl,  -sbro  ti]  m.  (bot.)  Aarsskud. 

års  reikningur  [auQSrEÍhgnÍijgoQ]  m.  Aarsregnskab.  -rit  [-ri  t]  n. 
'  Aarsskrift.  -skýrsla  [-sí^i^sla]  f.  Aarsberetning.  -slit  [-(>-sll  l]  n.  aarligt 
Slid.  -spå  |-sbau  ]  f.  Spaadom  (om  Vejret)  for  et  helt  Aar,  Vejrspaadom. 
,  -sveifla  [-svtibla]  f.  aarlig  Amplitude  (BSSjL.).  -tal  (auo  sta7]  n.  Aars- 
•  tal.  -tekjur  [-te  rjop,  -te  (joc)  fpl.  aarlig  Indtægt,  -tíö  (-tiðl  f.  Aarstid. 
<  -tíöamót  (-tiOamo":t]  npl.,  -tíðaskifti  (-tiðasiilf  dl]  npl.  Aartidskifte. 
;  -tillag  (-til  a<7]  n.  Aarskontingent,  Aarsbidrag.  -timt  [-timl]  m.  1.  {árs- 
I    tid)  Aarstid.  -  2.  (eins  .irs  bil)  et  Tidsrum  af  eet  Aar. 

árstraumur  [aun  sdröy  moo)  m.  Flodström,  Strðm  i  en  Flod. 
års  verk  [auQ  svr^k]  n.,  -vinna  [-vin  a]  f.  eet  Aars  Arbejde,  3:  Arbejde, 
som    udfordrer   eet    Aar,    el.    som    bliver   udfort  Í  Lobet  af  eet  Aar.    -vist 
l-vlst]    f.    I.   {eins   års  dvðf)  eet  Aars  Ophold.   —  2,  (h/'úa)  eet  Aars  Tjæ- 
neste  el.  Fæstetid. 

år  sæla  [aun  sai  la]  f.,    -sæld  [-sailt]  f.  godt  Aar,  frugtbart  Aar.    -sæll 
[-said).]  a.  1,  med  mildt  Klima,  frugtbar.  -  2.  m.  npr.  Arsætl  {-s,  -ar). 
ársðngur  (au^  soyngoo]  m.  Morgensang. 

art  (-ar,  -ir)  [ap  t]  f.  1.  (nåtttirufar)  Art,  Natur,  Karakter,  særl.  om 
I  gode  mcdfodte  Egenskaber:  það  er  mtkit  a.  i  honum,  han  er  god  af  Na- 
,'  luren ;  —  (Ordspr.)  art  tætur  ei  af  eðli  sinu  (G].),  Naturen  gaar  over 
'  Optugtelsen.  —  2.  (þrií)  Trivsel,  Vækst:  það  er  engin  a.  i grasimt,  Græs- 
'  set  vil  ikke  riglig  vokse.  —  t3-  (tegund)  Art:  af  ýmsri  a.,  af  forskellig 
1    Art.  —  ti-  {fist)  Kunst:   það  er  mikit  a.  å  því,    det  er  meget  kunstfærdigt 

udført. 

I        I.    arta    (ortu*   ortur)    (aoda,  öq  do,  ÖQ-do(>|  f.    ^    urt,    ort.    Krikand. 

2.  arta  (a)  (ao  da]  vi.    1.  a.  tipp  á  e-8,  anvende  Omhu  paa  n-t;   þaÖ  er 

ekki  artandi  upp  á  Ttann,    det  er  ikke  Umagen  værd  at  soge  at  bringe  n-t 

I    ud   af  ham;    (ffað  var)  dálitid  artað  upp  á  nýjárid,    Nytaar  blev  höjtidelig- 

\    holdt  en  Smule  (Eimr.  XII.  106).  —  2.  a.  refl.  artast,  trives:  kartofturnar 

i    örtuðust  itta.  Kartoflerne  trivedes  daarlig.  —  b.  (m.  H.  t.  Karakter)  arte  sig: 

j    hann  artaSist  ilta,  han  viste  sig  at  være  i  Besiddelse  af  en  slem  Karakter; 

I    sizta  er  eigi  áhyggjan,  að  artist  börnin  rétt  (arter  sig  godt)  (GTh.  '95,  256). 

ártal    [auQ-taV]    n.    1.    (-   årstal)   Aarstal.  —   2.   (tfmareikningur)  Tids- 

I    regning. 

!        ártals  laus  (auQ  talstöys]  a.  uden  Aarstal.  -skrå  [-l-sgrau:]  f.  Aarcyklus. 
,     -visa  (-s-vi:sa]  f.  Epigram,  hvori  et  Aarstal  angives. 

i        artar  góður    [ao  dargo":Öoo]    a.    ].   (góður  ad  upptagi)  som  har  en  god 
j     Karakter.  —  2.  (ræktarsamur)  pietetsfuld:  a.  viS  foreldra  sína,  kærlig  mod 
i    sine    Forældre,    -illur    [-idlon]    a.   af  en  lumpen  Karakter.    -laus  [-löy  s] 
I    a.  utaknemmelig,  som  mangler  Pietet,    -legur  [-le  qoQ]  a.  1.  god,  behage- 
lig;  —  {ræktarsamur)  kærlig,    pietetsfuld.  —  2,  (rausnartegur)  gavmild  (is. 
1     overfor   Slægtninge):  hann  var  hetdur  en  ekki  a.  vid  hana,  gaf  henni  hest 
i    og  ku.    -leysi    [-ki  si]  n.    Utaknemmelighed,  Mangel  paa  Pietet.    -maÖur 
[-marÖOQl  m.  pietetsfuld,  ædelsindet  Mand:  hann  er  mesti  a. 
ártið  (auo  li  d]  f.  Aarsdagen  for  ens  Død,  Dodsdag 
áHíðarbók  [auo  tiðarbo":k]  f.  =  ártfÖaskrá.  -dagur  [-da:qoo]  m. 
ártí6.    -hald  (-g-(h)al  t]  n.  aarlig  Helligholdelse  af  ens  Dødsdag. 

ártíOaskrá    [auo  tÍQasgrau:]  f.   Fortegnelse  over  Dødsdage,  Sjælemesse- 
bog,  Obituarium. 

aHikuli  (-a,  -ar)  [ao  dikvli,  aQ-t-]  m.  Artikel. 

?artugur    [aodoqool    a.    f-    artig,    kunstig.  —    2,  god,  pæn,  ordentlig: 
artug  gjöf ;  —  adv.  -tega. 

arvaø  (aur  vad]  n.  Vadested. 

árvakur  [aurvagøQ,  -vakøQ]  a.  I.  {sem  vaknar  snemma)  tidlig  vaagcn. 
—  2*  {adgætinn)  aarvaagen. 


árvei&i 


44 


ashja 


árveiði  laurveiöl]  f.  Fiskeri  i  en  Flod  (Elv). 

árvekni  [aurvEhgnlJ  f.  Aarvaagenhed. 

árvík  laurvik]  f.  Vig,  som  en  Flod  løber  ud  i,  ogs.  som  npr.  0Ó1.). 

árl vindur  [aurvlndoo]  m.  Passat  (ventus  perennis)  (LFR.  III.  129). 
-vasjilegur  [-vainleqog]  a.,  -vænn  [-vaidv]  a.  lovende,  som  ser  ud  til 
et  oodt  Aar.    -vættur  [-vaihdoni  i.  Aarets  Gud  el.  Værneaand. 

árvöxtur  (aurvo/sdoel  m.  Tilvækst  af  Vandet  i  en  Aa  el.  Flod. 

áræöa  (áræddi)  [au:raiöa]  vt.  driste  sig  til,  have  Mod  til,  vove:  á. 
.id  gera  e-ð,  á.  e-ð. 

áræði  (-is)  [au:rai  ol)  n.  (hugrekki)  Mod;  {dirfska)  Dristighed,  -legur 
[-l£:qoQ]  a.  værd  af  prove,  som  er  til  at  binde  an  med,  let  angribelig. 

áræðinn  [au:rai-öln]  a.  dristig,  modig. 

áræðis  fait  [au:raiðlsfauht]  an.:  e-m  verður  .Í.,  en  taber  Modet.  -fuUur 
[-fvdXoo]  a.,  -góöur  I-go";5oQ]  a.  -■  áræÖinn.  -laus  I-löyis]  a.  mod- 
løs, fejg.  -leysi  [-lti:sl]  n.  Modleshed,  Mangel  paa  Mod,  Feighed.  -litill 
I-li:drd?.,  -liitldX]  a.  som  har  ringe  Mod.  -maður  [-ma:öool  m.  dristig, 
Uæk  Mand.  -mikill  [-ml:(jld?.,  -mlitildÅ}  a.  ^  áræðinn.  -raun  I-royinj 
f.  Kækhedsprove.  -samur  [-I-sa:moi»l  a.  =  áræÖinn.  -skorfur  (-sgoQ-d- 
øq]  m.  Mangel  paa  Mod.  -snar  [-sna:r]  a.  hurtig  og  dristig. 

1.  As  (-S,  pi.  Æsir)  Iau:s,  gen.  aus-,  airslol  m.  1.  As,  en  af  Aserne: 
*dsa  dr\^kkja,  ''ása  mwnt.  Poesi.  —  *2,  Gud,  saal.  undertiden  i  daglig 
Tale,  anvendt  paa  komisk  Maade  som  sidste  Sammensætningsled,  f.  Eks.: 
Bárdur  BúrfeUs  ás  (}Thor.),  i  Analogi  med  Snæfells  .isis)  osv. 

2.  ås  (-S,  -ar)  Iau:s,  ausi  m.  1.  Íbjálki)  Bjælke;  (stong)  Stang.  —  2. 
(naut.)  a.  Dom  (paa  et  Skib).  —  b,  —  beitiás,  s.  d.  O.  —  3,  {mundangur 
á  vog)  Tungen  paa  en  Vægtskaal.  —  4.  {möndulí)  Aksel :  leika  á  ási, 
dreje  sig  om  en  Aksel.  —  5.  {þorn  Í  hringju)  Naal  i  et  Spænde  el.  desl. 
—  6.  (f/'allas)  Aas,  Djærgaas;  ogs.  som  Stednavn:  Ås,  el.  pi.  Ásar.  — 
7.  (á  iínu  eða  lóð)  Tavsing  (den  Snor  hvormed  de  enkelte  Kroge  fast- 
gores  til  Linen). 

3.  ås  (-S,  -ar)  Íau:s,  aus  )  m.  1,  (a  teningi)  eet  Oje  paa  Tærningen  (i 
Triktrak):  ásar  alíir,  eet  paa  alle  Tærningerne ;  ås  og  datis,  een  og  fo  (paa 
Tærninger);  i  overf.  Bet.  om  Hovedet:  .  .  .  síðan  veltir  maður  sér  þatinig 
ofatt  eftir  brekku  edur  halianda,  ad  ýmist  stendur  upp  ås  eður  dans,  er 
menn  kalla  (Hovedet  el.  Rumpen),  3:  man  slaar  Kolbøtter  (GuðmEin.  cit. 
af  ÓDav.Sk.  146).  -  2.  (/  spilum)  Es  (i  Kort). 

asa  (a)  [a:sal  vi.:  a.  að  e-it,  forlobe  sig  m.  H.  t.  n-t,  gaa  overilel  til- 
værks ved  n-t. 

Asa  (-U,  -ur)  [au:sal  f.  npr.  Aase. 

1.  asa  (a)  [au:sa]  vt.  1.  udspile  ved  Hja.'lp  ai  en  Stang  el.  Bom:  á. 
út  segl;  å.  út  á  bæði  borð,  stramme  For-  og  Agtersejl  fra  hver  sin  Side 
paa  Skibet  (under  Medvind).  —  2,  å.  út  Í  síraiim,  lade  en  Snore  gaa  ud, 
saaledes  at  Synkesfenen  el.  Loddet  bliver  ved  Dunden,  selvom  Strommen 
strammer  Snoren  (N!.).  —  3.  (i'íkka)  á.  út  gat,  udvide  et  Hul  med  en 
Kniv  ol.  et  Bor.  —  4.  v.  impers.:  það  ásar  í  skýin.  Skyerne  spredes 
(Snæf.)  —  það  rofar  til;  hann  ésar  yfir,  der  skyder  Tunger  op  fra  en 
Skybanke  el.  Taagemasse  over  Havet  (Varsel  om  ondt  Vejr)  (Vf.). 

2.  asa  (a)  [au:sa]  vt.:  i.  sig  út,  udrette,  hvad  man  skal  forskellige 
Steder  (—  utåsa  sig). 

3.  asa  (a)  [au:sa]  vi.:  á.  Út,  give  Esserne  ud  i  Kortspil  (Si.);  {i l'hombré) 
esse  op  (ved  Fordelingen  af  den  overskydende  Rest  i  Puljen). 

asahláka  [a;sah?.au:ga,  -h>.au:ka)  f.  pludseligt  og  voldsomt  Tovejr. 

ájsaka  (au:saga,  -sakal  vt.  anklage,  beskylde:  á.  e-n  um  (fyrir)  cð, 
beskylde  en  for  n-t.  t'Sakan  [-sagan,  -sakan]  f.  =  ásÖkun.  -sakandí 
I-sagandl,  -sa  kandll  a.  dadelværdig,  som  fortjæner  at  beskyldes:  hann 
er  ekki  ásakandi  fyrir  það.  -sakari  i-a,  -ar)  (-sagnrl,  -sakarl]  m.  An- 
klager, -sáld  (-sault]  n.,  -sáldur  [-sauldoo]  n.  1.  (snjðdrífa)  Snefog.  ~ 
2.  (úiákast)  Mel  el.  desl.,  som  kommes  i  Gryden  til  Vælling,  -salli 
[-sadll]  m^  1.  {útákast)  Grvn,  Mel  osv.,  der  kommes  i  (drysses  i)  Gryden 
til  Vælling.  -  2.  {skammir)  en  Rogn  af  Skældsord,  -samt  [-sajit,  -samt] 
adv.  1.  (saman)  sammen;  á.  med,  tillige  med.  —  2.  koma  á.,  enes;  þeim 
kemur  á.  el.  það  kemur  á.  med  peim^  de  enes  godt;  kom  þeim  Uka  å.,  ad 
.  .  .,  do  blev  ogsaa  enige  om,  at  .  .  .  —  3.  som  præp.  med  dat.  sam- 
men med,  tillige  med:  á.  honum,  tillige  med  ham,  sammen  med  ham. 
-sanna  (a)  (-sana]  vt.:  á.  e-m  e-ð,  paabevise  en  n-t,  bevise  n-t  imod 
en;  sædv.  refl.  láta  e-ð  ásannast,  lade  n-t  vise  sig  i  Gærningen,  bev'se 
n-t;  það  mun  ásannast,  det  vil  vise  sig  (at  være  Tilfældet),  -sáttur 
l-sauhdoQ]  a.  {ánægður)  tilfreds:  jeg  er  á.  med,  ad  .  .  .,  jeg  er  tilfreds 
med,  at  .  .  .;  ásáttir  um  e-d,  enige  i  el.  m.  H.  t,  n-t. 

ásauðarjbú  lau:söy5arbu:]  n.  Gaardsdrift,  hovedsagelig  grundet  paa 
Malkefaarehold.  -gelding  |-r(EldÍijkl  f.  1.  Mælk  fra  et  Faar,  der  begynder 
at  blive  gold  (jfr.  gelding),  Goldmælk:  eins  og  ným/olk  fyrir  þess  manns 
munn,  sem  vikum  saman  kefir  ekki  bragdad  annad  mjólkurkyns  en  á- 
saudar-geldingu  (GFr.  i  Eimr.  II.  35).  -  2.  ^  saudaþykni.  -kúgildi 
I-Q-ku:fjildll  n.  Faar  som  Kvilder  (GKonÆf.  77).  -lamb  [-r-lamp]  n. 
Gimmerlam. 

ásauður  (au:soyoøel  m.  Malkefaar,  i  Regelen  collectivf :  hundrad  á- 
saudar,  et  Hundrede  Malkefaar. 

ájsauming  [au:söymir)kl  f.  Som,  syet  SammenfÖjning:  gá  ad,  hvort 
ekki  væri  neinstadar  bilud  á.  á  reidingunum  (Eimr.  VII.  22).  -saumur 
[-soymoQ]  m.  Paasyning.  • 

ásavelta  [au:save?.da]  f.  (('  spilum)  Grandturné. 

ásband  Iau:sbantl  n.  Baand  paa  Sprydet  cl.  bcitiás,  s.  d.  O.,  hvormed 
Sejlet  fastgöres. 

Ásdís  lausdi-s]  f.  1.  npr.  Asdis.  -  2.  paa  Tærninger,  1  og  2  i  eet  Kast 
=  ås  og   daus:  þegar   tuö   lægstu   augun    koma   upp  á   teningum   i  einu. 


er  venjulega  sagt  ad  þar  sé  á 

dis  (ÓDavSk.  310). 

á  seilast   (di)    [au:sEÍ  last] 

ásælinn.  -seilni  [-seilni]  f. 
ásendi  [au:sEndl]  m.  Ende 
áseta    [au:s£da.    -se  tal    f 

Beboelse  og  Drug  af  en  Landej 

beslutte ;    pp.    åsettur,    forsætlig 


og  daus,  en  stundum,  ad  þarna  sé  hun  Á~ 
seilinn  [-scilln]  a. 


refl.  =   ásælast. 

idec.  =  ásælni. 

paa  en  Djælke  osv.,  se  ås. 

iþad  ad  sitja  á)  SÍdden  paa.  —  2.  {ábúd) 
dom.  -setja  [-sedja,  -setja]  vt.  á.  s/er, 
af  ásettii    el.  af  åsettu   radi,    forsætlig, 


med  Flid,  med  velberaad  Hu.  -setning  [-sehdniijkl  f.  1.  (þad  ad  setja 
O  Paasættelse.  -  2.  {þad  ad  setja  fjenad  á  hey)  Bestemmelse  af  Antallet 
sf   de  Faar,    som  skal  fodres  Vinferen  over  (i  Forhold  til  det  forhaanden- 

i:Öoq]    m., 


■sthdnirigari 

der  bestemmer,  hvor 
over  i  Forhold  til  hans 
etlig  Synd.  -setningur 
nsigt;  (fyrirætlun)  Fore- 
-setur  I-s£  doQ,  -setoe] 
1-]  m.  Rugetid,  Liggetid, 
es  Dolig).    -geir  (-Oeít, 


værende  Hoforraad  etc).  -setningarmaÖur  [■ 
-setningsmaÖur  [-sfhdnirjsma:Ooel  m.  Mand, 
mange  Kreaturer  en  Bonde  skal  fodre  Vinteren 
Hoforraad.  -setningssynd  [-sthdnirjsint]  f.  fors; 
[-sehdniijgoQ]  m.  1,  (aform)  Forsæt;  (tilgangur)  He 
havende.  —  2.  (tilkall)  Krav.  —  3.  =  ásetning2.  ' 
fpl.  Rugen    (]sls.).    ^ -setutimi  [-SEdøii:mI,  -set 

As  garður    [au:sgarÖooJ    m.    Asgaard    (Guden 
aus-]  m.  npr.  Asger. 

asi  (-a)  |a:sl]  m.  1.  {bradi)  Ilsomhed,  Ilfærdighed,  Hast:  var  å  henni 
mesti  a.,  hun  havde  meget  travlt.  —  2*  '^  asahláka. 

Asi  (-a,  -ar)  [au:si]  m.  Kælen,  af  Personnavne,  som  begynder  paa  ås; 
Ásbjörn,  Ásmundur. 

Asía  (-u)  [a:5Ía]  f.  npr.  Asien. 

ásiglkominn  [au:slqko:mln)  a.  beskaffen,  i  en  vis  Tilstand,  -komulag 
[-komola:(7|  n.  Deskaffenhed,  Tilstand. 

á  sigling  (au:s!gliijk]  f.  Paasejling.  -s^n  [-sin]  f.  1.  =  ásýnd.  —  2.  ~ 
augsýn,  i  allra  á.,  for  alles  Ojne.  -synd  (-ar,  -ir)  [-sint]  f.  1.  (andlit) 
Ansigt.  —  2.  iúílit)  Udseende:  fagur  ásýndar  el.  ásýndum,  smuk  af  Ud- 
seende, t-synilegur  |-sinilE:qoo]  a.  =  ásjálegur.  -sýnís  (-si  nis]  adv. 
af  Udseende. 

Asynja  (-u,  -ur)  [au:sinja]  f.  Asynje,  Gudinde  blandt  Aserne. 

asíukynjaöur  [a:siofjln  jaÖoc]  a.  stammende  fra  Asien,  asiatisk,  orien- 
talsk. 

1.  á'sjá  (-r)  Iau:sjaul  f.  Bistand,  Hjælp:  bidja  e-n  ásjár,  bede  en  om 
Hjælp,  anmode  en  om  Beskyttelse;  i'eita  e-m  ésjá,  yde  en  Bistand,  tage  en 
under  sin  Beskyttelse,  forbarme  sig  over  en;  Torfi  tók  og  alla  á  ásjá 
sína  (tog  dem  alle  under  sin  Beskyttelse)  (jAPj.  II.  133).  2. -sjá  [-sjau-] 
vi.  =  sjá  á,  se  sjá.  1.  =  láta  ásjá  i  Talemaaden  hann  [hún,  þad)  er  far- 
inn    {fann,    farid)   ad   láta   á.,    man  begynder  at  mærke  Tegn  paa  Slid  el. 


Alderdom  el.  desl.  hos  ham  (hende,  det). 

—  2.  láta  á.  og  láta  ásjást,  vise 

i  Gærningen :   lattu   nu   å.,   hvad  þú  getur 

,    vis  nu  i  Gærningen,    hvad  du 

kan    el.    duer   lil.  —  3.  -~  ppr.  ásjáandi. 

seende  paa,  tilstedeværende:  að 

honum   á.,   i  hans  Paasyn.    -sjáandi    (-a, 

-endur)    [-sjauandl,    -fndop] 

m.    (jfr.    ásjá    3.)    Tilskuer,     -sjálegur 

-sjaulE-qoGJ     a.    anselig,    smuk. 

-sjaleiki  [-Ui  (ji,  -ki-?,i] 
*á  siána   (-u,    -ur)   [ 

augsýn.  -sjóna  (-u,  -ur)  [ 
aska    (ösku)  [asga,  osgo]   f 


Anselighed,  Skönhed. 
sjauna]    f.    =    ásjóna.    -sjón    [-sjo^n]    f. 

na]  f.  Ansigt. 

Aske;   -    (Ordspr.)  så  efd  vill  få,    ha 


verdur  ad  leita  Í  oskunni  (SchMál.),  hvo  Ild  vil  have,  han  skal  lede  i  Asken. 

askafloti  Iasgaflo:dl,  -flo:lll  m.  Bakke  til  Trækar  {askur). 

áskapa  (a)  [au:sga  ba,  -sgapa]  vt.  tillægge:  Homer  hafði  áskapad 
goðum  sínum  mannlega  eiginlegleika  (Sfoll);  ~-  PP-  áskapadur,  medfodf, 
medskabt,  spec.  bestemt  af  Skæbnen  el.  ved  Trolddom  (jfr.  álÖg). 

aska  sleikir  [asgasIei:Qle,  -slEÍ:f,lQ]  m.  den  som  slikker  en  „as/rur", 
s.  d.  O.,  Poffeslikker,  spec.  Navn  paa  en  af  jólasveinar,  se  jólasveinn. 
-smiður  [-smI:öoe]  m.  Mand,  som  laver  Trækar  {askur),  s,  d.  O. 

askbotn  [askbohtv]  m.  Bund  paa  en  askur. 

áskelling  (-ar)  [au:sQEdliijkl  f.  Irettesættelse,  Bebrejdelse. 

askgjörö  [as  kQörcI) 'f.  Gjord  el.  Daand  om  et  Trækar  (askur). 

álskygÖur  |au:sOlqöoe.  -srjlgöoel  pp.  beskygget;  (um  lit)  med  en  Teint 
af:  hreistrid  er  oskulitad  áskygt  dökkrauðum  kastaníu-farva  (LFR.  XIII. 
60).  -skyggilegur  I-s(}iQllE:qoe|  a.  =  iskyggilegur.  -skýja  (a)  I-sQÍja] 
vt.  skygge  paa,  kaste  en  Plet  paa  n-t:  kvedst  þó  eigi  telja  þat  sokum 
þess,  at  á.  vilji  hann  at  neinu  mannvirdingu  Stephans  vicelogmanns  (Esp. 
S.  54);  ei  hafdi  stórum  áskýjad  vináltu  þeirra,  deres  Venskab  var  ikke 
blevet  væsentlig  formorket  (Esp.  IV.  50).  -skilja  (-sQlljaJ  vt.  (gera  ad 
skilyrdi)  sætte  som  Detingelse,  bestemme,  forordne :  á.  sjcr,  forbeholde 
sig,  betinge  sig,  fordre.  -skilnaÖargrein  [-sQilnaöargrei:n]  f.  ^=  ágrein- 
ingsatriði.  -skilnaður  [-sQilnaÖoo]  m.  1.  —  ágreiningur.  ~  2.  (skilyrdi) 
VÍIkaar,  Betingelse,  -skynja  [-sginja]  a.  indec:  verda  e-s  á.,  blive  n-t 
var,  mærke,  opdage  n-t.  -skynjandí  {-srjlnjandlj  a.  =  áskynja.  -skipa 
[-sQiba,  -sfjlpa]  vt.  ^^  skipa  á,  besætte:  mun  vera  nÓg  áskipad  þegar 
kvislin  tekur  svo  sem  fra  120  til  160  aungla  (]SFb.  22).  -skipun  [-sQib- 
on,  -sfjl-pon]  f.  Besætning,  —  fspec.  et  Skibs  Besætning,  Mandskab, 

askja  (oskju,  öskjur  og  eskjur)  [as  Qa,  os  Qo,  os  fjoo,  es  Qøq]  f.  1. 
Æske,  pi.  öskjur,  spec.  (Vf.)  =  tóbaksdósir:  (Talem.)  gcfa  e-m  i  ösk- 
jumar,  lade  en  smage  Mester  Erik;  som  Leg:  er  mikid  i  oskjunum  þínum? 
■  Er  der  meget  (Smör)  Í  din  Æske?»  Puds  bestaaende  i  at  man  retter 
ovcnstaaende  SpÖrgsmaal  til  en  anden;  hvis  denne  nu  kender  Kunsten 
lukker  han  Munden  tæt,  saal.  at  Hagen  ikke  bevæges,  selv  om  den  faar  et 
Tryk  fra  neden ;  i  modsat  Fald  trykker  den  anden  det  underste  Kæbeben 
hurtig  op  mod  Overkæben,  saal.  at  Tænderne  klasker  sammen  og  siger; 
„svei  þeim,  þær  eru  íómar"  (ÓDavSk.  172).  -  2.  npr.  Askja,  Vulkan  i 
det  Indre  af  Island. 


asklimar 

ask  limar  [as  glrmao]  fpl.  en  Asks  Grene,  -lok  [-lo  h]  n.  Laag  paa  en 
askur;  —  i  overf.  Bet.:  ef  til  dæmis  andlegu  askloki  ev  hvolft  yfir  sjðnir 
heiðursnijnna  (Alþ.  1911.  B.  II.  327);  -  (Talem.)  hafa  a.  fyri'r  himin, 
have  Grydelaag  til  Himmel  (om  Snæversyn,  blottet  for  Idealer,  afpassende 
alting  efter  de  legemlige  Fornodenheder). 

á  skorða  (a)  (au:sgoröaI  vt.  bestemme,  -skorun  (-ar,  -anir)  [-sgor- 
on,  -anlQ]  f.  Opfordring,  Udæskning:  i.  i  holm,  Udæskning  til  Tvekamp, 
Udfordring,  f-skot  [-sgot]  n.  Skyden  (paa).  -skotnas't  (a)  [-sgohdnastj 
vren.  blive  lil  Del:  e-m  i.  e-ð,  en  kommer  i  BesiddeUe  af  n-t.  -skrif- 
andi  (-a,  -endur)  (-sgrl  vandl]  m.  1.  (að  handriti,  bak  osfr.)  Subskribent, 
Abonnent  (paa  et  Tidsskrift,  Bog  osv.).  —  2.  (á  boðsbrjefi)  Indbyder  (ÍÍI 
en  Fest,  til  Tegning  af  Aktier  osv.). 

áskrift  <-ar,  -Ír)  [au:sgrlftl  f.  1.  {áritun)  Faaskrift,  Paategning.  —  2. 
(áletrun)  Indskrift,  Inskription.  —  3.  {utanáskrift)  Adresse.  —  4.  (j.  til 
kúups)  Abonnement,  Subskription. 

áskriftar  blaö  (au:5grlfdarbla:ðl  n.  Subskriptionsliste.  Abonnementsliste. 
-brjef  |-brj£:i'l  n.  —  áskriftarbtað.  -gjald  [-Qalt]  n.  Abonnementspris, 
Subskriptionspris.  -tlmi  [-Q-tÍ:mll  m.  Abonnementsperiode. 

askur  (-s,  -ar)  [as  goQJ  m.  1.  Ask,  Asketræ  (fraxinus).  —  2.  (tr/eilát) 
et  lille  Trækar  med  Hanke  og  udskaaret  Laag  (til  Søbemad);  paa  Vestlandet 
kun  om  saadanne  större  Kar  i  Modsætning  til  kant:  (Ordspr.)  bókvitid  er 
fverður)  ekki  i  askana  IJtið,  af  Bogvid  bliver  ingen  fed ;  så  a.  er  vel  mældur^ 
sem  sku Idunaut urin n  setur  sig  ofan  á  (SchMál.),  den  Skæppe  er  fuld  maalt, 
som  Gældneren  sælter  sig  paa;  (Talem.)  að  aðrir  taki  spón  úr  aski  e-s, 
at  andre  bemægtiger  sig,  hvad  der  tilkommer  en  anden.  —  '3.  Skib,  Baad. 

áskurÖur  (aursgYröoo)  m.  1.  (þ-^ð  að  skera  á  e-u)  Skæren  i  n-t,  Ind- 
snit. —  2*  spoc.  (handlækning)  kirurgisk  Operation.  —  3.  (J  brauð)  Paa- 
læg.  —  4.  (útskurður)  Udskæring,  udskaarne  el.  udhuggede  Friseringer  el. 
desl.  —  5-  roget  Bedeside  (Af.,  SI.):  eitt  eda  tvo  r/f  af  hanginni  síðu  vel 
feitri  —  það  var  kallaður  áskurður  (Lögb.  '12.  Nr.  3,  S.  2,  Sp.  1). 

askviður  [as  gvi  ðoo|  m.  Asketræ  (fraxinus). 

á  slag  (-$,  -slog)  [au:sla^.  -slö  «7)  n.  Plade,  som  slaas  fast  paa  en 
Genstand  for  at  forstærke  den,  Beslag,  -sláttur  [-slauhdoQ]  m.  Slaaen 
paa  el.  henimod  n-t,  is.:  I.  (J  sjo)  Bølgernes  Slag  mod  Skibet,  Braadso 
(~  ág/'ðf).  —  2.  iþað  ad  slå  hljóðfæri)  Anslag,   Spillen  paa  et  Instrument. 

—  3.  (e-ð  til  a8  slå  á  med)  Redskab  til  at  slaa  med  (is.  en  Hammer).  — 
4.  (um  rÓður)  ujævn  Roning,  naar  der  ros  stærkere  paa  den  ene  Side  end 
den  anden. 

Aslaug  [auislöy^,  aus-]  f.  npr.  AsIaug,  Asiog. 

ås  lenda  [au:slenda]  a.  Índec.  (om  Heste)  med  lange  Lænder  (Sch.). 
•lendur  [-lendoo)  a.  bakket;  áslent  land,  bakket  Terrain. 

á  sHpun  [au:sli  bon,  -sli  pon]  f.  Indslibning.  -slæöingur  (-s,  -ar) 
|-slai  Oiijgø^i)  m.  last  Rygte  (BH.),  -slog  [-slö'^l  npl.  Krydsslag:  stgta  i 
åslogum,  krydse  (Sch.). 

ås  megtn  [au:smeij]n]  n.  Asernes  Gudestyrke:  e-m  vex  á.,  e-r  færist 
i  á.,  en  faar  overnaturlige  Kræfter,  -möður  [-mo«öoQl  m.  guddommeligt, 
overnaturligt  Mod  el.  Aandsstyrke. 

ásmundarjárn  (ausmYndarjaurdv,  -jaudv]  n.  (=  blåsturs/årn,  rauði) 
Myremalm,  J^ernmalm. 

ås  mundur  (-ar,  -ar)  (aus  mYndøeJ  m.  1.  (JJrnhlunkur  ósmfðaður)  Ru- 
jærnsklump.  —  2,  -■■  ásmundarjám.  —  3.  npr.  Åsmundur.  -mælgi 
[-mailfil]  f.  opstyltet  og  ordrig,  men  indholdsfattig  Tale;  Íþvogl)  Væven. 

1.  asna  (osnu,  osnur)  [as  na,  os  nø|  f.  Aseninde,  Æselhoppe. 

2.  asna  (a)  [as  na)  v.  1.  vt.  med  dat.  behandle  n-t  paa  en  taabelig 
Maade:  hann  asnaði  þm'  írá  s/er,  han  smed  det  bort  (gik  Ghp  af  det)  som 
det  Øg,  han  var.  —  2.  refl.  asnast,  a.  iganga  heimskulega)  gaa  som  en 
Taabe:  asnast  út  i  e-9,  være  saa  dum  at  indlade  sig  paa  n-t;  hann  asn- 
adist  út  i  myrina,  han  busede  lige  ud  i  Mosen ;  asnast  til  c-s,  komme  for 
Skade;  asnast  um,  tosse  rundt.  —  b«  {þrælka)  slide  og  slæbe  som  el  Bæst. 

asna  baggi  (as  nabar,:i]  m.  Dosmer,  Asen,  Øg,  Kvæghoved,  -bein  [-bEÍ;n| 
n.  1.  ibetn  ur  asna)  Ben  af  et  Æsel.  —  2.  (heimskingi)  Dumrian,  Kvæg- 
hoved, -eyra  [•Ei:ra]  n.  Æselsøre,  -folald  [-fo:lalt]  n.  Æselføl,  -haus 
[-hðy:sl  m.  I,  [höfuð  á  asna)  Æselhoved.  —  2.  (heimskingi)  Asen,  Dum- 
rian. -húÖ  (•hu:d|  f.  Æselshud.  -hofud  [-hörvod]  n.  --  asnahaus  I. 
-kálfur  [-kaul  vøq]  m.  Ærketosse.  -kjálki  [-^au/>.r/i)  m.  Asenskæft. 
-legur  (-leqoQ]  a.  tosset,  taabelig;  adv.  -lega.  -mjólk  [-mio'X  k,  -mjo'l  kj 
f.  Æselsmælk.  -prik  [-prl:kl  n.  (Skældsord)  Asen,  Og,  Kva:ghoved  (SI.). 
-rekur  (•rE:goo»  -re:køo)  m.  Æselsdriver  (Sch.).  -skapur  [-sga:bø(>, 
-sga:poQ]  m.  Daarskab,  Taabetighed,  Dumhed,  -spor  [-sbo:r]  n.  dumt 
Skridt,    -stertur    (-sdcodoo)    m.    1.   {stertur  á  asna)  Halen  paa  et  Æsel. 

—  2,  (heimskingi)  Asen,  Øg,  Dumrian,  -strik  [-sdrl:kj  n.  Dumhed, 
taabelig  Handling,  -svipa  [-svi:ba,  -svi:pa]  f.  Æselssvobe. 

asni  (-a,  -ar)  [asnl|  m.  1,  (dýnð)  Æsel.  —  2.  (heimskingi)  Asen,  Øg, 
Kvæghoved,  Dumrian:  en  så  a.I  bölvaður  asninn!  sikken  en  Idiot! 

asnreki  [as  nre  rji,  -rE^i)  m.  --  asnarekur. 

ásókn  [au:so''hkv|  f.  1.  (árás)  Angreb,  Bestormelse.  —  2.  {ákðf  longun) 
hæftigt  Begær  efter;  (eftirsókn)  Efterstræbelse,  Rift  om. 

aspar  [as  ba^]  gen.  af  osp* 

ajspyrna  [au:sbi(r)dna]  f.  del  at  stemme  Foden  mod  n-t.  Spark,  -spýta 
[•sbi'da,  -sbi  tal  '•  Overströmning,  spec.  Vand  der  strommer  fra  Jøklerne 
udover  isdækkede  ]okelsoer  (Hf.),   -spræna  (-sbrai  na]  f.  Overspröjten. 

assa  (ossu,  Össur)  [as:a,  b9:o,  ös:oeJ  f.  1.  —  om.  —  2.  (grár  kapall) 
graa  Hoppe  (ÓDav.). 

ást  (-ar, -ir)  [aus  t]  f.  1.  Kærlighed,  Hengivenhed,  Elskov:  få  å.  å  e-m, 
leggja  i.  við  e-n,  fella  i.  til  e-s,  fatte  Kærlighed  til  en;  hafa  å.  i 
e-m,   holde   af  en,   elske   en;    tókust  góðat  åstir  med  þeim,   et  inderligt 


45_  istarsæll 

Samliv  begyndte,  der  opstod  et  godt  Forhold  mellem  dem;  ástin  min! 
min  sode  Pige!  min  elskede!  —  som  Leg:  skifta  ástum  (ogsaa  kaldet 
skifta  gæsum,  s.  löndum),  strække  den  ene  Haand  ud  med  tæt  sammen- 
sluttede Fingre,  dernæst  bevæge  den  ene  Finger  eftei^den  anden,  saal. 
at  de  slutter  tæt  til  hinanden,  uden  at  de  ovrige  Fingre  bevæges  eller 
bringes  fra  hinanden.  De  som  kan  udfore  Kunsten  siges  at  være  for- 
farne i  Elskovs  Sager  (ÓDavSk.  105).  —  2.  (hvttur  blettur  á  nöglum) 
Negleplet,  ^Lögn-. 

Asta  (-U,  -ur)  [ausda]  f.  npr.  Asta;  ogs.  Dim.  af  Astriður,  Ásthildur 
og  (sjældnere)  Aslaug. 

ásta  bragur  [ausdabra:qool  m.  Elskovsvise,  -brall  [-bradX]  n.  hyppige 
el.  uordentlige  Elskovsforhold,  Kæresteri.  -brögÖ  [-bröq*ð,  -brögþ]  npl. 
Elskovshandel. 

á  staöa  [aursda  ða]  f.  det  at  slaa  paa  Græs:  J.  f/ár  á  jord  i  vetrarbeit 
(Sch.).  -staddur  [-sdadoQ)  a.  i  en  vis  Forfatning  el.  Tilstand:  jeg  var 
illa  å.,  jeg  var  i  en  daarlig  Tilstand;  ur  því  svo  er  ástatt,  siden  det  for- 
holder sig  saaledes;  þarsem  svo  er  ástatt  fyrir  honum,  da  hans  Stilling 
er  saaledes;  medan  svona  er  ástatt,  under  saadanne  Forhold;  hann  frfetti, 
hvemiq  hjer  var  ástatt,  han  erfarede,  hvorledes  det  stod  til  her. 

ásta  dis  [aus'dadi:s|  f.  Kærlighedsgudinde.  -far  [-fa:r)  n.  1.  Kærlig- 
hedsaffærer, Elskovshandel.  —  2.  (spec.  om  Kvinder)  Elskovslyst  og  hyp- 
pige erotiske  Oplevelser,  -fundur  [-fYn'do(j]  m.  1.  (fundur  elskenda) 
Stævnemode.  —  2.  (åstrtkur  fundur)  kærligt  Mode.  -guÖ  (•gvV;51  m. 
Kærlighedsgud,  Amor;  pi.  -ir.  Amoriner,  -gælur  [-Qairlool  fpl.  elskovs- 
fulde  Smigrerier  og  Lader,  -klandur  [-klandoel  n.  Kærlighedsaffære. 
-kvæÖi  [-kvaiiðl]  n.  Kærlighedsdigt,  -laus  [-löys]  a.  uden  Kærlighed. 
-Ijóö  [-liou:^}  n.  Elskovsdigt.  -maöur  [-matOool  m.  erotisk  anlagt  Men- 
neske, -mål  [-mau:/|  n.  is.  npl.  Kærlighedsaffærer. 

aistand  [au:sdantl  n.  Tilstand,  Stilling;  spec.  om  okonomisk  Stilling  (— 
ástædur):  eftir  efnum  og  åstandi,  efter  Formue  og  Lejlighed ;  ogsaa  om 
Helbredstilstand  --  heilsufar.  Befindende,  -standur  [-sdandoQ]  m.  1. 
{vindur,  sem  stendur  á  land)  Paalandsvind  (Af.).  —  2.  Vind  som  staar 
lige  paa:  beinn  J.  á  gluggana  001.).  —  3.  (yö^ur  vindur)  gunstig  Vind 
(Skaft.). 

ástar  ákefð  [aus  darau:^cvd,  -^ebþ]  f.  Kærlighedens  Hæftlghed,  Kær- 
lighedsiver.  -ástrÍÖa  |-au:sdriða|  f.  KærlighedsHdenskab,  lidenskabelig 
Kærlighed,  -atlot  [-a:dlot,  -a:tlotI  npl.  Kærtegn,  -auga  [-öy:qal  n.  kær- 
ligt Øje,  varmt  Blik:  horfa,  lita,  renna,  åstaraugum  tit  e-s,  sende  en  et 
kærligt  Blik.  *-aukinn  [-öy:<jln,  -öy:^lri]  a.  betaget  af  Kærlighed,  -bål 
[•bau:/}  n.  Elskovsflamme.  -band  [-ban  tj  n.  Kærlighedsbaand,  pi.  -bond, 
Kærlighedslænker.  -barn  [-bar  dv,  -bad  v]  n.  Kærlighedsbarn  (is.  uægte). 
-blíöa  [-bli:ða|  f.  Huldskab.  Omhed.  -blifiur  [-bli:Oool  ^-  ^^^^f  om. 
-blom  [-blo'':ml  n.  Kærlighedsblomsl.  -boö  [-bo:51  n.  Kærlighedsbud- 
skab. -boOorö  [-bo:öor51  n.  Kærlighedsbud,  -bragð  [-braq5,  -brag  þ) 
n.  (pop.)  sveden  Smag  (af  Mad):  það  er  J.  .1/  grautnum,  der  er  •Vanille- 
i  Grøden,  -brall  [-brad  >.]  n.  --  ástabrall.  *-brími  [-briimi]  m.  Elskovs- 
ild, -brjef  [-brJE:!/]  n.  Kærlighedsbrev,  -bros  [-bro:sI  n.  kærligt  Smil, 
-bruni  [-brY:nil  m.  Kærlighedslidcnskab,  lidenskabelig  Kærlighed.  -brÖgÖ 
(-brðq-d,  -bröqþl  npl.  Kærlighcdslist(er).  -draumur  [-dröy:mo()]  m.  Et- 
skovsdrom.  -drykkur  [-dribgoQ]  m.  Elskovsdrik,  -dropi  [-dro:bi,  -dro:pil 
m.  1.  -  -  ást  2.  —  2.  (lakksletta)  Lakklat  paa  et  Brev.  -eyra  (-tiiraj  n. 
kærligt  Øre.  -eldur  [-eI  doyj  m.  Kærlighedens  Ild,  Elskovsild.  -engill 
[-eiij  ijldX]  m.  Kærlighedens  Engel,  -fýsn  [-y-fis  v]  f.  TilbÖjellghed  til  Kær- 
lighed, -fjor  [-fjö:rl  n.  Elskovsfyrighed,  fyrig  Elskov,  -fullur  [-fYdlog] 
a.  fuld  af,  besjælet  af  Kærlighed;  (Jstfanginn)  forelsket,  -fundur  [-fYnd- 
øq\  m.  1.  (fundur  elskenda)  Stævnemode.  —  2.  (åstudlcgur  fundur)  kær- 
ligt Mode.  °-garpur  [-r-gay  boyj  m.  Hjærleknuser.  -gy&Ia  [-^l^^  i^l  '■ 
Kærlighedsgudinde.  -girnd  (-gir  nt,  -Qin  tj  f.  Elskovslængscl.  -gjarn 
[-Qardv,  -gad  vj  a.  (ilböjelig  til  Kærlighed,  -gjof  \-(^ii.v\  f.  Kærligheds- 
gave,  Naadegave.  -gjörningur  [-Qordniijgod  m.  Kærlighedsgærning. 
-gos  [-go:s]  n.  Elskovsudbrud.  -gu6  [-gvY:J)  m.  Kærlighedsgud,  "-haf 
[-(i-(h)a:i'l  n.  Kærlighedshav,  Kærlighedens  Hav.  -harmur  [-(h)ar  møQ] 
m.  Kærlighedssorg,  -heitur  [-(h)£Í:doQ,  -(h)ci:too|  a.  elskovsvarm. 
-hirting  [-(h)lo  diijkj  f.  Revselse  til  ens  Bedste  paa  Grund  af  Kærlighed, 
faderlig  Revselse,  -hiti  [-(h)l:dl,  -{h)l:tl]  m.  Elskovsvarme.  -hot  [-(h)o":t] 
npl.  -  ástaratlot.  '-hróÖur  [-(hy)o":ÖO(>l  m.  rosende  Elskovsord. 
-hugur  [-(h)Y:qoyl  m.  Kærlighed,  Elskov:  leggja  astarhug  å  e-n,  fatte 
Kærlighed  til  en.  -hönd  [-(h)ön  t)  f.  kærlig  Haand.  -ylur  [-r-hløo)  m. 
Kærlighedsvarme.  -kend  [-Q-^Ent)  f.  Kærlighedsfolelse.  -koss  [-kos] 
m.  Elskovskys,  -kve&ja  (-kvED-ja)  f.  hjærtelig  Hilsen,  -kveikja  [-kvpi:rja, 
-kvci:^a)  f.  hvad  der  tænder  el.  vækker  Kærlighed,  Elskovstöndcr.  -kvæCi 
[-kvai:ðl]  n.  Kærlighedsdigt,  "-land  (-r-lan  t]  n.  elsket  Land.  -laus 
[-löy-s]  a.  uden  Kærlighed,  -leiösla  [-Idð  sla)  f.  Kærlighedsdróm.  -leysi 
[-l£i  SI]  n.  Mangel  paa  Kærlighed.  -Ijóö  \A\o'Kd\  n.  Kærlighedsdigt,  Elskovs- 
digt,  -logi  [-loi:il]  m,  Kærlighedslue.  t-Iæti  [-lai:dl,  -laiitl)  npl.  Tegn  paa 
Kærlighed,  -mark  (-maokl  n.  Tegn  paa  Kærlighed,  Kærlighedstegn,  -mildi 
(-mil  dl)  f.  kærlighedsfuld  Mildhed,  '-nægur  [-nai:qo(}]  a.  rig  paa  Kærlig- 
hed. -Omar  [-0":ma(il  mpl.  Elskovstoner.  -orÖ  [-or  ð]  n.  I.  (vingjarntegt 
ord)  Elskovsord.  —  2,  (ord,  sem  lýsir  ást)  venligt  Ord,  Elskovserklæring. 
-öró  [-o":ro<>]  f.  Kærlighedsuro.  -Övit  [-o":vlt]  n.  Kærlighcdsvanvid. 
-raun  [-a-röy:n]  f.  Kærlighedsprove.  -römur  [-ro<i:mot>]  m.  Kærlighedens 
Stemme,  '-ros  [-ro":sl  f.  Kærlighedsrose,  Kærlighedsblomst.  -rödd 
[-rðt]  f.  =  ástarrómur.  -saga  [-(t-5a:qa]  f.  Kærlighedsfortælling,  Fortæl- 
ling om  Kærlighed,  -samband  [-sam  bani]  n.  inderlig  Forbindelse,  Kær- 
lighedsbaand. -svimi,  -svfmi  (•svnmi,  -svi:ml]  m.  Kæriighedssvimmel, 
Kærlighedsrus.     -sæla    [-6ai:la]    f.    Kærlighedslykke,    -sæll    I-said'M    a. 


ástarsætleikur  46 

salig  i  Kærlighed,  -sætleikur  [-sairdlsigon,  -sai:tlEÍkool  m.  Kærlighedens 
Sodtne,  Elskovssodme.  -tal  [-ta:/]  n.  Tale  om  Kærlighed,  -tår  [-tauir]  > 
n.  Kærlighedstaare.  -tilfinning  [-fil  fininkl  f.  Elskovsiolelse.  -vaUinn  1 
|-r-va:fjln,  -va:f,lr»]  a.  vækket,  fremkaldt  af  Kærlighed,  -vana  l-varna]  a. 
indec.  uden  Kærlighed,  '-varmur  [-varmoel  a.  varm  af  Kærlighed. 
-vcrk  [-Vfnkj  n.  Kærlighedsgærning.  f-vilji  (-vlljll  m.  kærlig  Vilje. 
-vima  [-vi:ma|  f.  Kærlighedsrus.  -visa  |-vi:sa]  f.  kort  Kærlighedsdigt, 
erotisk  Epigram,  -vjelar  [-vJEilan]  fpl.  Elskovshst.  -þakklæti  |-o-þahg- 
laidl,    -laitl]    n.    hjærtelig   Tak.    -þel    (-þf:/!    n.  ástarhugur.    -þvöa 

(-þi:SaI  f.  Kærlighedens  Mildhed,  -þýður  |-þi:ðool  a.  kærlig  og  mild, 
elskende,  -þokki  |-þohrjl]  m.  Kærlighed,  Ømhed,  Hengivenhed,  -þrá 
l-þrau:]  f.  Kærlighedslængsel.  -þökk  l-þöhk)  f.  hjærtelig  Tak.  -æði  |-r- 
ai:5l]  n.  Elskovsraseri.    -ævintýri  [-airvlnti  rl]  n.  Kærlighedsævenlyr. 

ásta'samdráttur  [aiis'dasamdrauhdoQ]  m.  gensidig  opstaaende  Kærlig- 
hed, (gensidigt)  Koketteri,  -sorg  [-sork]  f.  Kærlighedssorg,  Kærestesorg. 
-spillir  l-shid  llo]  m.  Kærlighedsodelægger.  -sæla  |-5ai:lal  f.  Kærligheds- 
lykke, Kærlighedens  Salighed,  -særi  |-sai:rll  n.  Kærlighedsed. 

ástatt  (au:sdaht]  se  ástaddur. 

ástaumur  [au:stöymoQ)  m.  (naut.)  Spirbras. 

ásta  veröur  [ausdaveröool  a.  værd  at  elske,  -þjófur  [-þjo":voíjl  m. 
Hjærtetyv.  -þrautir  (-þröyidlQ,  -þröy:tl(i]  fpl.  Vanskeligheder  i  Kærlighed, 
Kærestesorg. 

ást'blandinn  |aus  tblandui)  a.  blandet  med  Kærlighed,  -blíða  |-bli  (Ja) 
f.  om  Kærlighed.  -bliOur  |-bli  Boo]  a.  om.  -blindur  |-bllndool  a.  blind 
af  Kærlighed,  -bundinn  (-bvndln]  a.  fængslet  af  Kærlighed,  -drukkinn 
l-drYhfjIn)  a.  elskovsdrukken.  -dæmi  |-dai  ml)  n.  Kærlighedseksempel. 
-efldur  [-d-r(v)ldon,   -rbldoe,   -elvdool  a.  styrket  af  Kærlighed. 

á  stefna  [aursdrbna]  f.  Retning  imod  el.  hen  til  n-t.  -steyptur  [-sdeifd- 
oo]  a.  paastobt,  stobt  udenom:  með  áste\'ptum  tinfiski  (]SF^.  18).  -steyt- 
ing  l-sdfi  diijk,  -sdti  t-|  f.  1.  (árekstur)  Stoden  imod  n-t.  —  2.  (hnefkslt) 
Anstod,    -steytingarsteinn    l-sdEÍdingaosdtidv,  -sdeit-)  m.   Anstødssten. 

ástemma  |au:sdEm  a]  f.  Dæmning  i  en  Aa. 

'ást'fagur  (austfa  qoo]  a.  elskovsfager,  som  ved  sin  Skonhed  vækker 
Kærligheden,  '-falinn  l-falln)  a.  skjult  i  Kærlighed,  -fanginn  l-fauijgln] 
a.  forelsket,  -farir  |-farlQ]  fpl.  Kærlighedsforhold,  -fastur  l-fasdool  a. 
trofast,  -fenginn  l-fciijfiln)  a.  1.  (elskandi)  elskende  (,?.  viS  e-n)  —  t2. 
{scm  vekur  }s!)  elskovvækkende ;  á.  drrkkur,  Elskovsdrik,  -festa  |-ftsda) 
vi.  omfatte  med  Kærlighed,  -fylgi  |-fll(jll  n.  Folgeskab  el.  IVledhoId  paa 
Grund  af  Kærlighed,  -fjörugur  [-fjöroqop]  a.  glødende  af  Kærlighed. 
-flcygur  [-flti  qop)  a.  paa  Kærlighedens  Vinger,  -fólginn  l-fo"l(jlnl  a. 
dyrebar,  inderlig  elsket,  -fostur  l-fo-'sdoo]  n.  kærlig  Opdragelse :  leggja  á, 
vid  e-n,  opdrage  med  Omhu  og  Kærlighed;  ogs.  -  -  laka  åstfåstri  vtð  e-n, 
komme  lil  at  holde  meget  af  en.  -gjöf  [-Qö-i'l  f.  Kærlighedsgave.  -goði 
[-goBl]  m.  Vndling. 

'ástgur  [aus  dgog]  a.  =  åstugur,  kærlighedsfuld. 

ástiheitur  [aus  t(h)EÍdÐD,  -(h)ei  tog]  a.  varm  af  Kærlighed,  elskende. 
-hylli  l-(h)ldlll  f.  Yndest,  Gunst,  -hyr  |-(h)i  r)  a.  kærlig  og  mild.  -hlyr 
|-h?J  r)  a.  elskovsvarm.  -hneigtSur  l-hvtiqooe,  -hvEigoog]  a.  erotisk  an- 
lagt, -hollur  |-(h)odlÐQl  a.  huld,  hengiven,  -hreinn  (-htJEidv)  a.  med 
ren  Kærlighed,  -hugi  [-(hJYyjl]  m.  1.  -  åstarhugur.  —  2.  (ástúð)  Hen- 
givenhed. -   ^3.  som  npr.  Amor  (Eimr.  XIX.  66). 

ástigs  el.  -stigs  |au:sdizs,  -sdl/s]  egl.  gen.  af  ástígiir,  el.  áslig,  brugt 
som  adv.  i  Talemaaderne :  hann  er  vel  á.,  han  er  godt  paa  Vej,  han  er 
naaet  et  godt  Stykke  Vej,  og  það  er  (ni/  komið)  á.,  det  er  allerede  i  Gang. 

'ást  kynni  |aus  t^In  l)  npl.  hjærtelig  iModtagelse.  '-kyntur  l-ljlvdoo, 
-^IntoQl  a.  tændt  af  Kærlighed,  -kona  l-kona|  f.  Elskerinde,  -koss  [-kos  ] 
ra.  Elskovskys.  *-kveikinn  [-kvciQIn,  -kveitilnl  a.  elskovsvækkende.  -kær 
l-iair]  a.  inderlig  kær,  inderlig  elsket,  -laus  [-d-loys]  a.  uden  Kærlighed. 
-lauslega  |-löyslE  qa]  adv.  uden  Kærlighed,  t-leiki  1-lEÍfjl,  -IeíI;i1  m. 
Kærlighed.  -leysi  [-Ieísi]  n.  Mangel  paa  Kærlighed,  Kulde,  -leitinn 
l-lfidtn,  -lEÍtln]  a.  koket,  -leitni  (-lEihdnl)  f.  indec.  Koketteri.  °-leitur 
l-lEÍdoo,  -Ieí  toQJ  a.  erotisk.  "-lingur  (-s,  -ar)  [-liijgoo]  m.  Vndling. 
-Ijúfur  [-Ijuvooj  a.  1.  (áslú3lega  Ijúíur)  elskelig  mild  og  venlig.  —  2. 
{heitt  ehkaSur)  inderlig  elsket,  -logi  [-loijl]  m.  Kærlighedsflamme,  -mað- 
ur  l-ma  aoo]  m.  den,  som  man  har  kær,  elsket  Person;  åstmenn  hans, 
hans  kære.  -mey  (-meyja)  |-mEÍ-,  -mEÍja]  f.  Elskede,  Elskerinde,  Kæ- 
reste, -menjar  l-mEnjao]  fpl.  Minde  om  Kærlighed,  -menni  |-mEnll  n. 
-^  ástmaður.  -mildur  (-mlldoel  a.  mild  og  kærlig,  -mær  [-mai  r)  f. 
^  ástmey.  -mögur  [-möqool  m.  elsket  Son,  Vndling.  -næmur  [-nai  ra- 
oq]  a.  som  let  vækker  Kærlighed,  elskværdig. 

á>tofna  lau:sdobnal  vt.  (—  åforma)  planlægge;  Uhuga)  udtænke. 
-stofnun  [-sdobnoii]  f.  Planlæggelse. 

'ástlráö  lausdrau-ai  "•  Venskabsraad.  -ráöur  (-s,  -ar)  |-rauðoel 
m.  npr.  Astraad. 

Astralia  [aus  drali  a]  f.  npr.  Australien. 

ástralskur  [ausdralsgoy]  a.  australsk. 

I.  ájstriða  |au:sdri  Oa]  f.  Lidenskab.  2.  -stríða  [-sdriSa]  vt.  sirida 
á,  angribe. 

ástríðu  fullur  |au:sdri5ofYd  loo|  a.  lidenskabelig,  -laus  (-Iöy:sl  a. 
lidenskabsløs,  -leysi  [-1eí:si]  n.  Lidenskabsloshed.  -maður  [-matSoel  m. 
lidenskabelig  anlagt  Menneske,  -mikil!  l-mr:fjld>.,  -mnSldl.]  a.  med  hæf- 
tige  Lidenskaber. 

Astriður  (-ar,  -ar,  dat.  acc.  sg.  -i)  [ausdri  ðog]  f.  npr.  Astrid,  Estrid. 

ástríðulríkur  (au:sdrlÖÐri:gOQ,  -ri:koel  a.  med  hæftige  Lidenskaber. 
-veiklyndi  [-vEÍrgllndl,  -v£Í:k-l  n.  Anfald  af  Svaghed,  Svaghedsan- 
fægtelser. 


ásökunarorð 


i-^l)  n.  Kærlighed,  kærligt  Sindelag;  Iiafa  å.  afe-w, 
rikur  (-rigoo,  -rikøe)  a.  kærlighedsfuld,  elskende. 


1.    Bjælke   i   en    Bygning,    Bjælketommer.  —  2. 


ást  ríki  [aus'dri-QI, 
være  höjt  elsket  af  en. 
kærlig    sindet. 

ástrje  [au:strJEl  n 
sigluis. 

^ástroka  [au:sdro-ga,  -sdrø-ka)  f.  Paastrygning,  Paastrøg  (]s7s.). 

ást  rækinn  (ausdrai-QIn,  -raif;ln]  a.  som  opfylder  sine  Kærligheds- 
pligter,  -rækni  [-raihgni]  f.  Pligtopfyldelse  i  Kærlighed,  -samlegur 
[austsamlEqool  a.  elskværdig,  venlig,  —  adv.  -lega.  -samur  [-samon]  a. 
kærlighedsfuld",  -semd  [-SEmt]  f.,  -semi  [-SEmlJ  f.  UistúS)  Kærlighed, 
Kærlighedsbevisning;  (vinålla)  oprigtigt  Venskab;  (In'lli)  Gunst,  Naade. 
-sjúkur  [-sjugøo,  -sju  køo]  a.  syg  af  Kærlighed,  '-srtauöur  {-snöyðoQ) 
a.  fattig  paa  Kærlighed,  -sæld  [-sailt]  f.  Vndest,  Folkegunst,  Popularitet. 
-sæll  |-said/.l  a.  yndet,  afholdt  (af  alle),  populær,  -tryggur  [-aus - 
trlgon)  a.  trofast  i  Kærlighed, 

ástúö  [aus'du'dj  f.  (Jstsemd)  Elskelighed;  (åstltugt)  Elskværdighed, 
Hengivenhed. 

ástúðar  frændsemi  [aus  duðagfrain  tssmlj  f.  inderlig  venskabeligt 
Slægtskabsforhold,  kærligt  frændskab.  -vinátta  [-r-vlnauhda]  f.  inder- 
ligt, intimt  Venskab,  -vinur  [-vi  nOo]  m.  intim  Ven,  Hjærtens  Ven. 

ástúð  legleiki  [aus  duolEqleiiQi,  -Ieí:);!]  m.  ástúð.  -legur  [-1e  qoe) 
a.  laðlaðandi)  elskelig,  tiltrækkende;  {alúðlegiir)  elskværdig,  venlig;  - 
adv.   -lega. 

ástuBningur  (-s)  [au:sdY5niijg05]  m.  Stotten  (paa  el.  til  n-t). 

ástúöugur  [ausdu  Dogon)  a.  -~  ástúðlegur. 

åstugur  [aus'døqOo]  a.  ^'I.  elskelig,  som  vækker  Kærlighed:  l^orw  þeir 
Sål  og  son  hans  Jonatan  l/'úfir  og  ástgir  nieðan  tifðn  bádir  (BTh.  36—37). 

—  2.  elskovsfuld,  fyrig:  en  Hera  hefur  /okkað  hann  til  ástugra  hvííiibragða. 
á  stund  [au:sdYnt]  f.  —  ástundun.  -stunda  [-sdYndaj  vt.  lægge  Vind 

paa,  beflitte  sig  paa.  -stundum  [-'sdYn-dOmj  adv.,  se  stund,  -stundun 
(-ar,  -anir)  [-sdvndon,  -anlo)  f.  1.  {ákafi,  iBni)  Iver,  Flid;  (viðleitní) 
Bestræbelse.  —  2.  {tilgangur)  Hensigt. 

ástundunar  samur  [au:sdYndonaosa:mool  a.  ivrig,  flittig,  stræbsom. 
-semi  [-SE:ml|  f.   Iver,  Flid. 

á  stunga  (au:sduijgal  f.  (med.)  Punktur,  Punktering,  -stungunál 
[-sdur]gonau:/)  f.  (med.)  Trokarnaal,  Tappenaal. 

ást  verk  [aus  dvEokj  n.  Kærlighedsgærning.  -vilji  I-vlljl)  m.  kærlig- 
hedsfuld Velvilje,  -vina  |-vl  na]  f.  fortrolig  Veninde,  -vinátta  [-vi  nauhda] 
f.  inderligt  Venskab,  -vinur  [-vi  nOo]  m.  fortrolig  Ven,  inderlig  elsket 
Ven.    -þyður   [-t-þi  ðoo)  a.  mild  og  kærlighedsfuld,    -þokki  [-þohrjl]  m. 

—  ástarþokki.  -þrunginn  [-þrui;irjln]  a.  elskovsfuld.  -þurfa  [-þYrvaj 
a.  indec.  trængende  til  Kærlighed. 

álstæöa  (-u,  -ur)  [au:sdai  ða)  f.  1.  Grund,  Bevæggrund:  hann  tilfærði 
góðar  og  gildar  ástæður  fyrir  þvi,  han  anførte  vægtige  Grunde  derfor : 
ástæðan  til  þess,  að  hann  gerði  það,  Grunden  til,  at  han  gjorde  det.  —  2. 
(bústofn)  en  Gaards  Besætning,  is.  af  Malkekreaturer :  ekki  hef  eg  ástæðu 
nema  einspena  ku  (geit)  (ÓDavÞul.  113).  —  3.  i  pi.  áslæður.  Omstændig- 
heder (jfr.  standa  å):  eftir  ástæðum  virðist  haganlegast  ad  gera  það,  det 
synes  mest  praktisk  efter  Omstændighederne;  hann  þurfi  ad  láta  fara  á 
grasafjall,  en  hann  hafi  nu  slæmar  folks  ástæður  og  eingan  til  ad  lata 
fara  (men  det  stod  daarlig  til  med  Folkene,  saa  at  han  ikke  kunde  afse 
nogen  til  at  tage  af  Sted)  (]ÁÞj.  II.  193).  —  4.  pi.  (  ;=  einahagur)  Formues- 
omstændigheder:  jafna  nidur  útsvari  eftir  efrwm  og  ástædum,  paaligne 
Skat  efter  Formue  og  Lejlighed.  —  5.  i  pi.  åstædur,  Befindende  (— 
heilsufar).  -stæði  [-sdaiSl]  n.  tl.— 2.  ^  ástæda  1.— 2.  —  3.  =  åstædur, 
se  åstæda  4.  —  4.  gen.  astædis,  som  adv.:  ekki  hefur  hun  åstædis  (hun  har 
ingen  andre  Malkekreaturer)  nema  einspena  ku  (ÓDavÞul.  152). 

ástæðu'laus  [au:sdaiöolöy:sl  a.  grundløs,  ugrundet;  adv.  -laust  (til- 
efnislaust)  uden  Grund;  {an  röksenida)  uden  Grunde,  ugrundet.  -leysi 
[-lEÍ:sl|  n.  Grundloshed,  Ugrundethed. 

á  stöðuveður  [au;sdööovE:5oo]  n.  (jfr.  ástada)  Vejr,  saaledes  at  Faarene 
kan  gaa  ude  paa  Græs.  ° -SUÖa  [-sYöaj  f.  Forstaaling  (Js^s.).  ^-suðustál 
[-sYDøsdau:/]  n.  Ægstaal  (Jsjs.).  -sveigur  [-sveí  qoo]  a.  I.  (-  áþekkur) 
lignende.  —  2.  (sem  hallast  å)  hældende  til  den  eno  Side:  hann  gerdi 
mjer  åsveigt,  han  var  partisk  imod  mig  (BH.),  -svelging  [-svrlQÍrik]  f. 
det  at  man  faar  noget  i  den  gale  Hals  (jfr.  svelgjast  å).  -svellur  [-svedl- 
øq]  a.  1.  (áleillnn)  anmassende,  paatrængende,  graadig,  som  søger  egen 
Fordel  paa  en  andens  Bekostning:  gerast  å.  vid  e-n,  optræde  anmassende 
overfor  en.  —  2.  (spec.  om  Dyr  el.  Fugle)  graadig  efter  Fode:  hænsnin 
min  eru  svo  åsvell  (Myr.).  —  3.  i  det  hele  taget  begærlig  efter  n-t,  villig 
til  n-t:  en  um  landid  sjálft  birdi  sýslumadr  ei  at  vera  åsvellari  i  såttum 
en    amtmanni   likadi,    því   hann    skyldi    ráda    hl'Ort  sått  væri  gild  edr  ekki 


(EspS.  166).  -svif  [-svir]  npl.  Besvimelse  (jfr.  svifa  å).  -sækinn 
[-sai-giTi,  -sail-jlnj  a.  anmassende,  paatrængende,  grisk  efter  n-t,  begærlig. 
-sækja  [-sai  ga,  -sai^a]  vt.  forurolige,  forfølge,  -sækjandi  (-a,  -endur) 
[-sai  (jandl,  -sai  f,-.  -EndOn]  m.  Angriber,  -sælast  [-sai  last)  vrefl.  hige 
efter  n-t,  attraa  n-f,  stræ^be  efter  n-t:  å.  e-n,  begaa  Overgreb  mod  en, 
optræde  anmassende  mod  en,  soge  egen  Førdel  paa  en  andens  Bekostning. 
-sælinn  [-sai  lin)  a.  tilböjelig  til  Overgreb  el.  til  at  soge  egen  Fordel 
paa  andres  Bekostning,  anmassende,  egennyttig,  jfr.  ågengur,  ásetltnn, 
åsvellur.  -sælni  [-sailnl)  f.  indec.  Overgreb,  Optrækkeri,  Griskhed,  Efter- 
tragten; {eigmgirni)  Egennytte,  -sætinn  [-sai'din,  -sai-tln)  a.  som  op- 
holder sig  længe  paa  samme  Sted  og  er  til  Byrde  for  sin  Vært.  -sökun 
(-ar,  -sakanir)  [-sögon,  -sö  kon ;  -saganie,  -sak-)  f.  Anklage,  Be- 
skyldning, Bebrejdelse,  -sökunarorð  (-sögOnaror-5,  -sok-)  npl.  Be- 
skyldninger, Bebrejdelser. 


at 


47 


átyllulaui 


1.  at  (-S.  pi.  Öt)  (a:t,  Ö:tl  n.  (egl.  Tirren.  Hidsen  iil  Kamp)  Kamp 
mellem  Dyr,  Dyrekamp  (hesta-at,  nauta-at  osv.). 

2.  at  (-s)  [a:tj  n.  (jfr.  otiirt)  1.  (það  ad  ata)  Besudlen.  Tiisolen.  -  2. 
(sjur)  Smuds,  Urenlighed:  kembdu  þær  {>.  kýmar),  suo  hverffi  såst  at  á 
þeim  (Lögb.  'Il,  "'u).  —  3.  {sorta)  Gytje:  at  finnst  i  dý/um,  likt  og  kúa- 
mykja,  brúkað  sem  Utarefni  {svart)  og  Í  blek,   varð  móleitt  á  Utinn  úr  þvi. 

3.  '-at  (-at)  nægtende  Verbalsuftiks  (^  -a),  nu  kun  poetisk:  ikke: 
skalat  (=  skal  ekki)  halur  hræðast  dattða  (BTh.);  s/erattu  (3:  s/er-at-tu) 
-=  sjer  þú  ekki  QHall.  20). 

4.  tat  (at]  ci.  =  aö. 

1.  át  (-S,  pi.  ds.)  (au:tl  n.  1.  (það  að  eta)  Æden,  Spisen  :  kenna  átið.  —  2. 
{matur)  Fode  ;  is.  om  fast  Fode  {harðmeti),  særlig  torret  Fisk  (-    hardftskur), 

2.  at  [au:tl  1.  og  3.  p.  imp.  ind.  af  eta. 

1.  ata  (3tu)  (aida,  aita:  oido,  oito]  f.  ~   sorta. 

2.  ata  (a)  [a:da.  a:ta)  vt.  besudle,  tiisole:  a.  sig  út,  tilsote  sig;  egs.  med 
dat.:  a.  e-u  u/,  grise  n-t  til:  (Ordspr.)  ekki  verdur  skttin  hönd  ötuð  af  sjer 
(G].),  snavset  Haand  bliver  ej  smudset  til  af  sig  selv. 

ata  (-U,  -ur)  [au:tal  f.  1.  Spisen,  Æden:  góður  åtu,  god  at  spise.  —  2.  a. 
Mad,  Fode:  (Ordspr.)  drekka  bidur  {býður)  góð  áta  (GJ.),  hvo  som  vel 
æder,  han  skal  vel  drikke.  —  b.  {kiot,  einkum  hrossakjöt)  Kod,  is.  Heste- 
kod.  —  3.  (beita)  Madding,  Agn.  —  4,  {inniha/d  fiskmaga)  Indholdet  af  en 
Fiskemave.  —  5.  {hræ)  Aadsel.  —  6.  (åtumein)  ondartet  Betændelse,  spec. 
--  krabbamein.  Kræft. 

á  tak  [au:ta  k)  n.  I.  det  at  have  Tag  i  n-t.  Hold:  hafa  {gott,  slæmt)  j., 
jfr.  2.  —  2.  {snerting)  Beroring:  mjúkt  átakSy  blodt  at  tole  paa;  harður  átaks, 
haard  at  fole  paa,  i  evert.  Bet.:  slem  at  brydes  mod,  jfr.  4  ;  hafa  gott  i.,  være 
godt  i  Stand,  ved  godt  Huld  (om  Kreaturer):  -  spec.  om  voldsom  Be- 
roring, Stod:  oli  skip  .  .  .  skulu  skyld  ad  hiifa  br\'ggjuhöfðinu  sjåifu  vid 
átökum,  en  nota  aðal/ega  til  að  draga  sig  að  bol  þau  .  .  .  og  hringi  .  .  . 
sem  til  þess  er  ætlað  (Stj.  10.  B.  215).  —  3.  {kippur)  Ryk :  sleit  hann 
kroppinn  sundur  i  miðju  milli  handa  sjer  i  einu  ataki  (BrlÞf.  269).  -  4. 
{áreynsla)  Kraftanstrængelse:  fjÖðrin  var  sterk,  svo  að  talsvert  j.  þurfii 
tir  ad  hrevfa  hana  (]TrSk.  I.  21).  -  5.  i  pi.  {áflog)  Slagsmaal,  Kamp: 
hörd  átök,  haard  Kamp,  spec.  Brydning  {glima);  snar  Í  átökum,  smidig  i 
Brydning.  —  6.  i  pi.  (  ^  átektir)  bida  átaka,  se  hvad  der  vil  komme,  se 
Tiden  an:  hans  vil/i  mætti  verða,  v/er  mundum  átaka  bida  QOIInd.  321). 
-taka  [-ta  ga,  -taka)  f.  -^  *ifa/c  I— 4.  -takanlegur  [-taganl£:qOo,  •lakan-) 
a.  1.  {áþreifanlegur)  haandgribelig.  tydelig,  slaaende,  drastisk.  —  2.  {åhrifa- 
mikill)  indtrængende,  rorende,  gribende.  —  3.  adv.  -lega.  -taksfrekur 
[•taksfreigøQ,  •frE:kOQ]  a.  som  tager  kraftig  fat,  kraftig,  stærk,  -tal  (-ta /) 
n.,  -tala  (-tala)  f.,  is.  pi.:  átö/ur.  Irettesættelse:  veita  e-m  átðíur,  irette- 
sætte en. 

atall  (a:dad>,,  a:tadX|  a.,  jfr.  otull.  *1.  (hardur,  grimmur^  ógnandt)  haard, 
grusom,  truende.  —  2.  {duglegur)  energisk,  dygtig;  a.  og  kappsamur  um 
starfa.  —  *3.  n.  atalt,  som  adv.  a.  ~  otullega,  paa  en  voldsom  Maade; 
låtum  .  .  .  voginn  a.  rauda  þ/'óta.  —  b.  haardt,  grusomt:  a.  å  mig  bitur 
(GTh.  95.  220). 

atalleikur  (a:dal  cigo^;,  a:tal  ci  kO(>]  m.  -     ötuUeikur. 

at  beini  [aitbei  ni)  m.  Hjælp,  Bistand:  vera  t  atbeina  med  e-m  til  e-s, 
hjælpe  en  til  el.  i  n-t.  -berast  [-berast]  vrefl.  impers.  hændes;  þad  at' 
barst,  det  hændte  sig,  det  titdrog  sig. 

atburfia  laus  [a:tbYr03löy:s)  a.  1.  {vidburdalaus)  uden  at  der  sker  noget. 

—  2.  {framkvæmda/aus)  uden  Foretagsomhed,  -leysi  (-Ieí:si]  n.  se  aÖ- 
burðaleysi.  -lítill  (-li:dld>.,  -liitldX)  a.  1.  {athafnalitilf)  uvirksom,  som 
mangler  Energi.  —  2.  {vidburdalitill)  fattig  paa  Begivenheder,  -maöur 
l-ma:5ool  m.  stræbsom,  driftig  Mand.  t-málari  [-mau:larll  m.  Historie- 
maler,  -rikur  [-ri:gOo,  -rt:kOQ]  a.  rig  pia  Hændelser,  Begivenheder. 
-samur  I-sa:mOQl  a.  stræbsom,  virksom,  driftig. 

at  burÖur  (-ar,  -ir)  [a:tbVrÖ0cl  m.  I.  {vidburdur)  Begivenhed,  Til- 
dragelse. —  2,  {nánarí  atvik  ad  e-u)  de  nærmere  Omstændigheder.  — 
3,  {kending)  Hændelse:  af  atburdi,  f\nrir  atburd,  hændelsesvis.  -  4. 
is.  i  pi.  atburdir  --■  látædi.  Væsen,  Lader.  —  S.  {tilraun)  Forsog.  ~  6. 
is.  i  pi.  atburdir  (dugnadur)  Dygtighed,  Drift,  Energi :  og  getum  vid 
þá  treyst  þuí,   ad  jord  gefur  ard  eftir  atburdum.    -dráttur  (-drauhdøol  m. 

—  aðdráttur. 

á  tekning  (-ar,  -ar)  (au:tehgniijkl  f.  1,  {snertinq)  Beroring.  —  fl, 
{tilfinning)  Følelse,  Folelsessansen.  -tekt  (-tf/tl  f.  1.  {þad  ad  taka 
á  e-u)  Tagen  fat  paa  n-t ;  {snerting)  Beroring ;  (um  vönd)  (om  et 
Ris):   átekt   hefir  ei  góda  (ÓDavÞul.  143).  —    2.  {áreynsla)  Anstrængelse. 

—  3.  i  Forbindelsen:  bida  åtekta,  se  hvad  n-t  bliver  til,  vente  og  se  hvad 
der  vil  komme,  se  Tiden  an;  og  bida  svo  åtekta  fra  bæ/'arbúum,  venter 
paa  at  Byens  Indbyggere  skal  give  sig  i  Lag  med  dem  (Eimr.  I.  62). 
-telja  [-telja]  vt.      tel/'a  á.  1.  {ávita)  irettesætte,  bebrejde.  -  2.  {!asta)á»á\e. 

at  faraher  [a:tfarahf:rl  m.  Angrebshær.  -ferÖi  (-is,  pt.  ds.)  I*fer  Ol) 
n.,    -ferli    (-Ís)  (-fErdtl)  n.    1.  {framferdi)  Opførsel,  Maade  (at  være  paa). 

—  2.  {adfevd)  Fremgangsmaade. 

atfygli  Ia:tflgll]  n.  Rovfugl,  Jagtfugl  (LFR.  XIII.  20). 
atfylgi  [a:tfllOi)  n.  Hjælp.  Bistand. 

at  frekur   (au:tfrE-gOo,  -fre  køQ]   a.   graídig.    -fSng  (-foyijk)  npl.  Mad- 
at  for    [a:tförl   f.   (jfr.  adfor).    I.   Angreb:  a.  ad  e-m,  veita  e-m  a.,  Tog 

imod  en,  Angreb.  —    2,   pi.  atfarir,  Energi,  Dygtighed:  hafa  gódar  atfarir 

eftir  e-u,  stræbe  energisk  efter  n-t  (Borg.,  Sch.).    -ganga  [-gauijga]  f.   1. 

{adganga)    Overfald.    —    2,  {hjalp),    jfr.  adganga   3.,   Hjælp,   Medvirkning. 

■gangur    ('gauTjgOQl    m.    1.  —  adgangur.  —   2.   {vidureign)    Kamp,    spec. 

Brydning. 


at  geir  [a:tijEÍrl  m.  Hellebard,  -geirsstafur  (-tjEi^sda:vOyl  m.  lang 
Hellebard,  som  man  kan  bruge  som  Stok. 

at  geröir  (a:tífi:röiol  fpl.  Virksomhed,  jfr.  adgerd.  -gerðalaus  [-Qeröa- 
ldy:s]  a.  -     aÖgerðalaus. 

atgervi  [a:t()íTvi]  n.  og  f.  rige  Ævner,  legemlig  og  aandelig  Fuldkom- 
menhed. 

atgervis  litill  [a:t(jErvisli;dldX,  -li:lldX|  a.  med  ringe  Ævner.  -maöur 
(-ma:ðOol  m.  en  Mand,  som  er  godt  udrustet  paa  Sjæl  og  Legeme,  dygtig 
Mand.  -mikill  (-mnqidX,  •ml::^ld>.]  a.  ævnerig,  godt  udrustet  paa  Sjæl  og 
Legeme. 

at  girni  (au:tgi(r)dnl|  f.  Graadighed.  -gjarn  (-Qa(r)dvl  a.  graadig,  for- 
slugen. 

at  gjorvi    [attQÖrvl]   f.  atgervi.    -gætilegur    [-(jaidile:qOQ»   -Qaitl-] 

a.  som  man  synes  om,  tiltrækkende:  hofum  vjer  retmt  ad  prýda  hana  svo 
med  m\mdum,  ad  hun  gæti  ordid  sem  atgætilegust  (Eimr.  IV.  225). 
-hafna  [a:t(h)abna]  vt,:  a.  sig,  göre  sig  Í  Stand,  foretage  el.  forrette, 
hvad  man  skal  el.  har  agtet  sig :  medan  verid  er  ad  a.  sig  Í  fjósinu, 
medens  man  forretter  hvad  der  skal  i  Kostalden  (JÁÞj.  I.  237);  —  spec. 
forrette  sin  NodtoHt. 

athafna  frelsi  [a:t(h)abnafrel-si]  n.  Handlingsfrihed,  Handlefrihed. 
-maður  [-maiÖOo]  m.  en  Handlingens  Mand.  -mikill  [-ml:(jldX,  -mI:^ldXl 
a.  virksom,  foretagsom,  aktiv. 

athafnarslæki  [a:t(h)3bnaQslai:qi,  -slai:^!]  n.  Person,  som  puffer  sig 
frem  ved  alle  Lejligheder  paa  en  naragtig  Maade  (Lbs.  102,  6vo). 

athafna  samur  (a:t(h)abnasa:mOQ}  a.  handledygtig,  -skekkja  (-sQehtja) 
f.  ApraUsi  (ÁBjSál.  §  88). 

at  hyggja  [a:t(h)i(|  a)  f.  Opmærksomhed,  Agtpaagivenhed.  -hygli 
(-(h)lgll]  f.  indec.  og  n.  Opmærksomhed,  Eftertanke:  med  mikilli  athygli, 
med  spændt  Opmærksomhed;  vekja  athygli  á  e-u,  henlede  Opmærksom- 
heden paa  n-t.  -hyglisleysi  (-(h)lgllslti:si)  n.  Mangel  paa  Eftertanke  el. 
Opmærksomhed. 

áthít  (au:t(h)i  t)  Í.         átvagl. 

at  hlátur  (a:t(h)/.au  doo.  -(h)Liu  too]  m.  aðhlátur.  -hlaup  [•(h)?.öy  p| 
n.        áhlaup.  Overfald,  -hlægi  [-(h)Xa!  jl)  n.  se  aÖhlægi. 

athuga  [a:t(h)Y  qa]  vt.  1.  {virda  fyrir  sjer,  rannsaka)  iagttage,  obser- 
vere, undersøge.  —  2.  {taka  eftir)  lægge  Mærke  til,  skænke  sin  Opmærk- 
somhed ;  (ihuga)  overveje,  betænke. 

athuga  aldur  |a:t(h)Yqaal-doQ)  m.  höj  Alder,  der  gor  det  tvivlsomt,  om 
man  endnu  kan  virke  med  fuld  Kraft:  fimtiu  ara  a.  (ÓDavÞul.  272). 
-giarn  (-(jadv,  -Qar  dv]  a.  varsom,  eftertænksom,  -grein  [-grEÍ:nl  f.  An- 
mærkning, Note.  -laus  (-löy:s)  a.  uagtsom,  -leysi  [-lei:sl]  n.  Uagtsom- 
hed, Distraktion.  -Iftill  (-li:dldX,  -li:tldX)  a.  ubetænksom,  uopmærksom. 
-mål  (-mau:/]  n.  Sag,  der  fortjæner  Opmærksomhed. 

athugall  [a:t(h)Y  qad>.)  a.        athugull. 

athuga  maÖur  [a:t(h)vqama:ðOo)  m.  besindigt  Menneske,  -mikill 
(-ml:i)td7.,   -ml:tild/.)  a.  besindig,  god   Iagttager. 

athugana  galli  (a:t(h)Yqanagad  li]  m.  Observationsfejl.  -heimur  (-hEÍ:m- 
ØqI  m.  Verden  af  Iagttagelser. 

athugari  l^i:t(h)Y  qarl|  m.  Iagttager. 

athuga  samur  (a:t(h)Yqasa:mOQ]  a.  opmærksom,  betænksom;  —  adv. 
-samlega,  med  Eftertanke,  -semd  (-semt]  f.  1.  Bemærkning:  gera  a.  vid 
e-d,  gore  en  Bemærkning  til  el.  angaaende  n-t.  —  2.  {vid  rit)  Anmærk- 
ning (til  et  Skrift).  -verÖur  [-vtroOo]  a.  1.  {eftirtektarverdur)  værd  at 
lægge  Mærke  til,  værd  at  overveje.  —  2.  {isjårverdur)  betænkelig. 

at  hugi  (a:t(h)Yy  jll  m.  {eftirtekt)  Opmærksomhed;  {gaumgæfni)  Omhu; 
{ihugun)  Overvejelse,  Betragtning,  -hugull  (-(h)v  qod?.)  a.  opmærksom, 
agtpaagivende.  -hugun  (-ar,  -anir)  |-(h)V  qOn,  -anlol  f.  I.  {ihugun  tit 
rannsåknar)  Iagttagelse,  Observation.  —  2.  {eftirtekt)  Opmærksomhed; 
{umhugsun)  Eftertanke,  -hugunarsvíð  (-(h)vqOnaQsvl:d)  n.  Observations- 
omraade.  -hugunaúr  (-(h)YqOna-u:rl  n.  Observationsur. 

athvarf  [a^tywarr,  -kvari']  n.  1.  (Aæ//)  Tilflugt,  Tilflugtssted :  leita  at- 
hvarfs  til  c-s,  soge  Tilflugt  hos  en;  eiga  a.  hjá  e-m,  kunne  soge  Tilflugt 
hos  en,  finde  Tilflugt  hos  en.  —  2.  (hjálp.irmadur)  Rygstod,  Bagsfod, 
Støtte,  Hjælper:  Worm  var  .  .  .  adalathvarf  (vigtigste  Støtte)  og  hjålpar- 
hella  fslendinga  (ÞThLfr.  II.  164-165). 

athvarfs  hus  |a:t>;warfs(h)u:s,  -kvarfs-)  n.  Asyl.  -laus  (-löy  si  a. 
hjælpelos,  uden  Tilflugtssted,  -rjettur  (-rJEhdo^)  m.  Asylret.  -staOur 
[-sda:ÖOt>|  m.  Tilflugtssted;  {gridastadur)  Asyl.  °-fttofa  [-sdo:vaI  f.  Asyl: 
athvarfsstofur,  er  fátækar  húsmædur  mega  leita  hælis  (Eimr.  I.  70). 

at  hæfi  l-a:t(h)ai  vi)  n.  {atferli,  framferdi)  Færd,  Opforsol,  Optræden, 
Handlemaade,  Forhold  (i  Reglen  i  nedsættende  Bel.  ilt  .?.).  -hæfis- 
góOur  (-(h)aivlsgo";0OGl  a.  som  opforer  sig  godl,  velopdragen:  oli  á  eg 
bomin  aíhæfisgód  (ÓDavÞul.  151).  -hÖfn  [-(h)öbvl  f.  I.  (starf)  Akt,  Ar- 
bejde; {idja)  Bestilling.  -  2.  a.  {verk)  Gærning,  Akt:  hátidleg  a.,  en  höj- 
tidelig  Handling;  jfr.  skirnarathöfnin,  Daabshandlingen,  Daabsakten.  —  b, 
om  Handlinger  vedr.  Malkningen,  dels  selve  Malkningen  {mjaltir),  dels 
alt  Malkningen  og  den  daglige  Pasning  af  Koernj  vedrorende  (—  mála- 
verk)  (Sch.). 

itylla  (-U,  -ur)  [au:lid?.al  f.  1.  {veik  ástæda)  svag  Grund;  {yfirskin) 
Paaskud,  Skingrund:  gefa  e-m  åtyllu  til  e-s,  give  en  Paaskud  til  n-t; 
hun  vard  ad  breyta  svo  vid  Brand  ad  hann  grunaði  aldrei  neitt ;  fengi 
aldrei  minstu  át\>llu  (den  ringeste  Grund  til  Mistanke)  (ÞGjUf.  27);  þad 
var  engin  å.  fyrir  þeirrí  fregn,  Rygtet  var  ganske  blottet  for  Grund.  —  2. 
{tilefni)  Anledning.  —  3.  {stod,  grundvölhir)  Støtte,  fast  Holdepunkt  el. 
Basis:  hofdingja  son  med  åtyllu  i  öldungnrádi  (StStAndv.  II.  183). 

átyllulaus  [au:tldlOlöy:sl  a.  grundlos. 


alyrBa 


48 


áHmælingur 


atiyrða  |a:diröa,  a:t-l  vt.  irettesætte,  skælde  ud.  -yrðasamur  |-IrBa- 
sa:mØol  a.  tilbojelig  til  at  skælde  ud.  -vrði  |-Irðl|  npl.  Skældsord. 
-Vrðiiig  |-Irði!)kl  f.  Irettesættelse. 

átján  [au:djaun,  au:tjau  n]  num.  card.  atten:  einn  af  å.,  en  af  de  atten, 
en  af  den  Hob  el.  Klike  (i  Regi.  i  nedsættende  Det.),  en  af  mange  (maa- 
ske  et  Laan  fra  sv.  en  af  aderton,  men  med  ændret  Bet.);  (Ordspr.) 
nu  kastar  IS  yfir  =  nil  kastar  tólíunum,  se  tólí  (om  n-t  stort  og  uven- 
tet); spec.  (i  dánumannstafl)  naar  der  kommer  6  paa  alle  tre  Tærninger  i 
samme  Kast,  for  saa  skal  Tavlen  flyttes  om  6  Felter  18  Gange  (ÓDavSk.  319). 

átjándi  lau:djaundl,  au:tjavmdl)  num.  ord.  attende. 

atkeri  lah^erll  n.  =  akkeri. 

tatkvæða  brjef  (a:tkvai5abrir:i/l  n.  Stemmeseddel,  -bær  [-bai:rl  a. 
=  atkvæðisbaer.  -fjöldi  [-fjöldll  m.  1.  (tala  atkvæða)  Stemmeantal.  — 
2.  (meiri  hluti  atkvæSa)   Stemmeflerhed,    Majoritet,    -góöur  [-go":ðoe]  a. 

1.  isem  leggur  gott  til  måla)  som  giver  gode  og  heldige  Raad  i  en  Sag,  — 
deraf  i  det  hele  taget:  —  2.  eminent,  udmærket:  J.  .  .  .  var  formaBur,  og 
/>ó/fí  a.  s/;i5rnar/  (Br]Þf.  24).  -greiðsla  1-greiðsla)  f.  Afstemning;  {med 
kúlum)  Dallotering.  -hylki  l-hlJ.Ql,  -hlltl]  n.,  -kassi  l-kas:l)  m.  Stemme- 
kasse,  -kúla  [-ku;la)  f.  =  atkvæöiskúla.  -laus  |-löv:sl  a.  1.  (sem  ekki 
kveBur  ad)  ikke  fremragende;  ubetydelig.  —  2.  (an  alkvæðisr/ettar)  uden 
Stemmeret,  -maöur  [-ma:ðOg]  m.  fremragende,  indflydelsesrig  Mand. 
-mål  [-mau:/]  n.  vigtig  Sag.  -midi  í-ml:öl]  m.  =  atkvæðismíði. 
-mikill  (-ml:Old?.,  -ml:f,ld).l  a.  fremragende,  indflydelsesrig,  -munur 
l-mY:nOQl  m.  Stemmeforskel,  Forskel  paa  Stemmeantal.  -safn  [-sabvj  n. 
Stemmemængde:  nota  suo  atkvæðasaímð  til  þess  að  berja  niður  skoðanir  og 
tillögur  hinna  vitrari  manna  (Eimr.  XVI.  205).  -seðill  (-SE:5ld/.)  m.  = 
atkvæðisseðill.  -skrå  [-sgrau;]  f.  Stemmeliste;  (til  nolkunar  vid  at- 
kvæðagreiðslu)  Afstemningsliste,  Liste  til  Brug  ved  Afstemninger,  -sitiali 
[-sma:lll  m.  Mand,  som  agiterer  for  at  faa  Folk  til  at  stemme  for  et  el. 
andet,  Stemmehværver.  -smölun  l-smö:l0n]  f.  Stemmehværving.  -vjel 
[-vjc:/)  f.  Afstemningsapparat,  -maskine. 

atkvæSi  la:tkvaiðll  n.  1.  (samslafa)  Stavelse.  —  2.  a.  (or3,  ummæli) 
Ord,  Udtalelse:  heirrdi  tal  þeirra  og  a.  Jons  OApj.  II.  45);  fleiða  e-ð 
atkvæðum,  omtale  n-t.  —  tb.  spec.  =  íormáli,  Formel  (ved  Besværgelser, 
staaende  juridiske  Udtryk  osv.),  ogs.  om  den  dertil  knyttede  Kraft  og 
Virkning.  —  fe.  Benævnelse:  (Ordspr.)  a.  verduv  ållii  ad  fylgia,  enhver 
Ting  maa  have  et  Navn,  'Barnet  maa  have  et  Navn..  -  3.  Stemme,  Vo- 
tum: bera  e-d  undir  a.,  sætte  n-t  under  Afstemning;  greiða  a.,  afgive 
Stemme,  stemme;  gveida  {med)  e-u  a,,  stemme  for  n-t ;  greida  atkvædi 
med  kálum,  ballotere;  leita  atkvæda  um  e-d,  sætte  n-t  under  Afstemning; 
ganga  til  atkvæda,  gaa  til  Afstemning.  —  f^.  (úrskurdur)  Afgörelse,  Dom. 

atkvæðis  bær  [a:tkvaiölsbai:r]  a.  stemmeberettiget:  atkvædabærir  menn. 
Vælgere,  -endi  [-en-dll  m.  Slutningen  af  en  Stavelse,  Udlyd,  -kúla 
|-ku:la|  f.  Stemmekugle.  -miði  |-mi:ði]  m.  Stemmeseddel,  -rjettur 
1-rjehdOol  m.  Stemmeret,  Ret  til  at  stemme,  -seöill  |-sE:ðldXl  m.  = 
atkvæðismiði. 

atla  (a)  [ahdla]  vt.  (pop.)  =  ætla. 

atlaga  (atlögu,  atlögur)  la:dla  qa,  -lo  qO(o),  a:t-l  f.  Anfald,  Angreb: 
veita,  greida  e-m  atlögu,  angribe  en. 

Atlanfshaf  lahdlansha:^]  n.  Atlanterhav. 

atlask  lahdlaskl  n.  Atlask. 

atlát(s)  semi  la;dlau(t)s£ml,  a:t-l  f.  Eftergivenhed,  Föjelighed.  -samur 
[-sa-mog]  a.  eftergivende,  föjelig. 

Atli  (-a,  -ar)  [ahdli]  m.  npr.  Atle. 

atlliSandi  [a:dli  Dandl,  a:t-l  a.  =  aðliðandi.  -lot  1-lot,  ahd-|  n.  oftest 
i  pi.  1.  —  atlæti.  —  2.  (ásíar-,  finar-)  Kærtegn,  -læti  [a;dlaidl,  a:tlaitll 
n.  Omgang,  Behandling,  Medfart,  -löguskip  [-löqOsQI:pl  n.  angribende 
Skib  (i  en  Søkamp). 

at  maður  |au:dmaöOQ,  au:t-l  m.  Æder,  Ædedolk.  -mata  |-mada, 
-ma  ta)  f.,  -matur  [-madØB,  -matøel  m.  (/Jiirr  matur)  tor  Mad,  Gaffel- 
mad, Knivmad,  is.  Mad,  hvortil  der  spises  Smör  (i  Mods.  t-l  Søbemad, 
spónamatur). 

atorka  [a:dooga,  a:f-l  f.  Energi,  Driftighed,  Daadskraft,  Handlekraft, 
Duelighed. 

atorku  laus  |a:doegolöy:s,  a:t-)  a.  uduelig,  uden  Driftighed.  -leysi 
|-1eí:si1  n.  Mangel  paa  Energi  el.  Driftighed.  -litill  |-li:dld?.,  -K-Mdl]  a.  ikke 
særlig  energisk  el.  driftig.  -maSur  |-ma;5og)  m.  energisk,  driftig  Mand. 
-mikill  |-ml;(jld>.,  -ral:f,ld).]  a.  =  atorkusamur.  -samlega  [-sam  Icqa) 
adv.  energisk,  -samur  [-sa:mOg]  a.  energisk,  driftig,  daadrig,  duelig. 
-semi  [-se:ml]  f.  Energi,  Driftighed,  Dygtighed. 

at  reiö    la:dreií,  -a:t-)  f.   1.   (árás  riddara)    Rytter(i)angreb,  Indhug.  — 

2.  (burtreid)  Dystlob.  —  3.  Uilraun)  Tillob,  Forsog.  -renna  [-rEna]  f. 
Tillob,  Forsog :  ^era  atrennu,  tage  Tillob ;  i  einni  atrennu,  uden  at 
hvile    sig. 

á  treystandi  |au:frEÍsdandl]  a.,  -treystanlegur  [-trEÍsdanle:qOe]  a. 
tilforladelig,  paalidelig. 

at  riðamikill  [a:drlðaml:ljld;.,  -ml:íld>.,  a:t-l  a.  vigtig,  -riði  [-rl:ðl]  n. 
1.  a.  (grein,  einstakt  efnt)  Punkt,  Detail,  Moment,  Træk:  þetta  atridi 
skiftir  mestu  máli,  dette  Punkt  er  det  vigtigste.  —  b.  spec.  Post  i  Regn- 
skab. —  2.  (atvik)  Begivenhed,  Tildragelse.  —  3.  (i  leikriti)  Scene,  Optrin 
(i  et  Skuespil),  -riðisorð  l-rl5lsora]  n.  vigtigste  Ord  el.  de  Ord_,  hvor- 
om der  tales,  el.  hvortil  der  sigtes. 

átroSningur  (au:tro5nii)gool  m.  1.  {gestanaud)  Gæsteri,  Rykind; 
(åmak)  Ulejlighed,  Overhæng  ;  (a/  umferd)  Færdselsulemper.  —  2.  (igang- 
ur  af  skepnum)  uberettiget  Brug  af  Græsgang. 

atróður  [a:dro»-5og,  a;t-l    m.  1.  (rådur  ad)  Roen  henimod ;   (árás)  An- 


greb :  greida  a.,  ro  henimod  (spec.  for  at  angribe).  —  2.  (=  undirróður) 
Agitation. 

átrúandi  (-a,  -endur)  lau:truandl,  -endog]  m.  Dyrker. 

átrúnaðar  goö  {au:trunaöargo:ðl  n.  Afgud,  Vndling,  Autoritet :  þeir 
höfdu  hann  ad  átránadargodi,  de  tilbad  ham.  -kerfi  (-g-^Ervl)  n.  Religions- 
system,  -maður  í-r-ma:öOgl  m.  Dyrker. 

átrúnaður  lau:trunaDÐQ]  m.  {tru)  Tro.  a.  (om  Religionen):  fom  á., 
den  gamle  Tro,  den  gamle  Religion.  —  b.  Tro,  Tiltro:  å.  á  drauma,  Tro 
paa  Dromme;  leggja  engan  átrúnad  å  e-d,  ikke  tro  paa  n-t,  ikke  fæste 
Lid  til  n-t. 

^átsamseta  [au:tsam'seda,  -sEta]  f.  Ædegilde,  Gilde. 

atsamur  [a:tsamog)  a.  som  holder  af  at  faa  andre  til  at  trættes:  þá 
reis  upp  hin  mittuga  atsama  Þræta  (II.  II.  198). 

átskál  [au.tsgau  /J  f.  flad  Skaal  el.  Tallerken  til  åtmatur. 

atsókn  [a:tso"hkvl  f.  (aras)  Angreb  (jfr.  adsåkn). 

átst  iaus  t]  sup.  af  eigast. 

1.  átt  (-ar,  -ir)  (auht)  f.  1.  (heimsått)  Kant,  Verdenshjorne;  (stefna) 
Retning:  lir  öllum  áttum,  fra  alle  Kanter,  alle  Vegne  fra,  fra  alle  Sider; 
i  allar  åttir,  til  alle  Sider,  i  alle  Retninger;  á  hvada  átt  er  hann?  hvor- 
ledes er  Vinden?,  fra  hvilken  Kant  blæser  Vinden?  (Talem.)  vera  å  båd- 
um  (el.  tveim)  åttum,  vakle,  ikke  kunne  tage  en  Beslutning;  þad  nær 
engrt  átt,  det  er  ganske  umuligt,  det  er  der  ingen  Mening  i,  det  kan  der 
ikke  være  Tale  om,  det  horer  ingen  Steds  hjemme ;  þad  kemur  ur  hörd- 
ustu  átt,  Slaget  kommer  fra  den  Kant,  hvorfra  man  mindst  har  ventet  det ; 
liggja  undir  annari  átt,  have  n-t  andet  i  Tankerne;  e-d  er  spor  i  áttma 
til  e-s,  n-t  er  et  Skridt  i  Retning  af  n-t:  stofnun  Eimskipafjelagsins  var 
stort  spor  i  áttina  til  aukins  sjálístædis.  —  •2,  =  ætt,  Slægt. 

2.  átt  [auht)  2.  p.  sg.  præs.  ind.  og  sup.  af  eiga. 

1.  átta  (-U,  -ur)  [auhda]  f.  en  Otter  (i  Kortspil). 

2.  åtta  [auhda}  num.  card.  otte:  å.  sinnum,  otte  Gange. 

3.  åtta  (a)  [auhda]  vt.  orientere,  bringe  paa  ret  Vej,  retlede:  å.  sig, 
orientere  sig,  se  sig  for,  finde  sig  til  Rette,  komme  til  sig  selv,  summe 
sig,   samle  sine  Tanker;    á.  sig  á  c-u,  finde  ud  af  n-t,  blive  klar  over  n-t. 

áttabarningur  (auhdabar  dningog]  m.  Kamp  mellem  Vinde  fra  forskel- 
lige Retninger  om  at  faa  Overtaget  (Af.). 

áttablaða  brot  [auhdabla  aabro:t]  n.  Oktav,  Oktavformat,  -ros  [-ro'':s] 
f.  ottebladet  Rose.  -stroka  [-sdro:ga,  -sdro:ka]  f.  (i  alkort)  otte  Stik  i 
Træk,  for  Modstanderne  faar  n-t. 

tátta  dagsvetur  (auhdadazsvE:dÐQ,  -VE:tÐQ]  m.  Vinteren  1524—25,  kaldt 
saaledes,  fordi  det  egentl.  Vintervejr  begyndte  1.  }an.  (JEgilsson,  Bisk. 
ann.  i  Safn.  I.  64),  jfr.  åttadagur.  -dagur  [-da:qØe]  m.  (el.  á. /o/a)  ]ulens 
ottende  Dag,  ^:  Nytaarsdag.  -hringur  [-hgirigogl  m.  (pop.)  =  átlæringur. 

áttamiðun   [auhdaml:ð0nl  f.   Pejling. 

attan  [ahdan]  adv.  (pop.)  =  aftan. 

áttanál  [auhdanau:/]  f.  Kompasnaal. 

attan  gat  [ahdanga:t]  n.  (pop.)  Glug  paa  en  Lade  (Hf.),  -foss  (pi.  -ar) 
[-ios  J  m.  (pop.)  Nikkedukke,  Jabroder:  Er  þetta  ekki  alt  saman  hjegåma- 
tildur  einhverra  attaniossa  til  ad  lafa  aftan  i  ådrum  þjódum  (Skbl.  XI.  5, 70). 

åtta  rig  ur  [auhdari:qOQ]  m.  ustadig  Vindretning:  þad  er  å.  i  honum 
núna  (Eyf.)  =  hann  er  hringslæåur  (Af.),  -ros  [-ro-is]  f.  Vindrose. 
-skekkja  j-s^EhQa]  f.  Misvisning,  -skifti  [-sljlf  dl]  npl.  Forandring  af 
(Vindens)  Retning,   -strik  |-sdrl:k]  n.  Kompasstreg,  Vindstreg. 

åtta  tigir  [auhdati:jlg]  mpl.  =  áttatíu.  -tíi  [-ti:jl]  (Vf.),  -tiu  (-ti:jO] 
num.  card.  firsindstyve,  firs,  otti  (no.).  -tugasti  [-tY:qasdiJ  num.  ord. 
=  åttugasti. 

átta'viltur  [audhavlXdøg]  a.  desorienteret  (m.  H.  t.  Verdenskanterne, 
åttir),  forvildet ;  jeg  er  altaf  å.,  þegar  jeg  kem  t  sveitina.  -visun  [-vi:sØn] 
f.  Orientering,  Vejledning,  Retledning,  -viti  (-v!:dl,  -vl;tl]  m.  1.  (kompas) 
Kompas.  —  2.  (vindhani)  Vejrtloj,  Vejrhane. 

átt  blSðungur  [auhtblö  ðuijgOg]  m.  Oktav,  Bog  i  Oktav,  -eygður 
[-d-£Íqðog,  -Eigoøg]  a.  otteöiet. 

°áttengur  [au:tEÍr!gOg]  fpl.  ^^  bitkrókar,  (zool.)  Kindbakker  (mandi- 
bula):  nokkur  skorkvikindi  hafa  á.  vid  munn  sinn  (LFR.  XIII.  65). 

átt  falda  (a)  [auhtfalda]  vt.  multiplicere  med  otte,  göre  ottefoldig. 
-faldur  (-föld,  -falt)  (-faldog,  -fölt,  -faXt]  a.  ottedoblet,  ottefoldig. 
-feðmingur  [-ffOmiligoo]  m.  Genstand,  som  er  otte  Favne  höj  el.  i  Om- 
kres.  -flelingur  (-s,  -ar)  |-tlE  diijgog,  flc  t-)  m.,  -flötungur  (-s,  -ar) 
[-flo  duljgOo,  -flot-]  m.  Oktaeder.  -fætlur  [-faihdlog]  fpl.  Spindeldyr 
(arachnida).  -fættur  [-faihdøg]  a.  1.  (med  åtta  fótum)  ottefodet.  —  2. 
(om  Heste)  =  vixladur,  s.  d.  O. 

°átthaga  ánauð  [auht(h)aqaau:nöy31  f.  Vornedskab,  -band  [-bant]  n. 
Stavnsbaand.  -fiagg  [-flak]  n.  Hjemstavnsflag. 

átt  hagi  (oitest  i  pi.  -hagar)  [auht(h)ai  jl,  -(h)aqag)  m.  Hjemstavn, 
Fodeegn.  -halli  [-(h)adll]  m.  Misvisning. 

átt  hyrndur  lauht(h)I(r)ndog]  a.  ottehjörnet,  ottekantet,  -hyrningur 
(-S,  -ar)  (-(h)l(r)dnirigOgl  m.  Ottekant,  Oktogon.  -hlieaður  [-(h)>.lO- 
aðog]  a.  ottesidet,  ottekantet. 

atti  [ahdi]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  etja. 

átti  [auhdi]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  eiga. 

Attika  [ahtiga,  ahtika)  f.  npr.  Attika. 

átt  leysa  [auhdlsi'sa]  f.  svag,  ustadig  Luftning,  saa  at  man  ikke  kan 
mærke  el.  se  af  Skyerne,  fra  hvad  Kant  Vinden  blæser,  -miða  (a)  (-mlBa] 
vt.  afpejle:  å,  skip  á  leidarsteminum,  pejle  et  Skib  paa  Kompasset. 
-miðun  [-ml  ðon]  f.  Pejling. 

átt  mælingur  (-s,  -ar)  [auhdrnailiijgøg]  m.  (metr.)  firelinjet  Strofe 
med  8  Helrim.   Ekspl.:  Enginn  må  i  milli  sjå  \  mækja  þrá  huer  vinni  så,  \ 


áHmalt 


49 


uökffingur 


sverðin   gri    við   hliíar   há      hljóða   þá    og    fljúgast  á    (SBr.,  HSig.   183). 
-mælt  l-mai/.t)  an.  se  áttmælingur.  | 

attneföóttur   lahdnEvSo-hdOo]   a.   om  Faar,   mork  (sort,  graa  el.  brun) 
af  Farve  med  hvide  Pletter  foran  paa  Hovedet  og  Snuden  (Breiöd.);  rime-     [ 
ligv.  Forvanskning  af  arnhðiðóttur^  s.  d.  O. 
attneskur  (ahdnEsgOg)  a.  attisk. 

átt  róinn  |auhdro»  In)  a.  med  otte  Aarer:  áttróiB  skip.  -ræöisaldur 
[•raiðlsal  dOQ)  m.  Halvfjerdsaarsalder;  hann  er  kominn  á  a.,  han  er  i 
Halvfjerdserne.  -ræ8ur  [-rai  ðog|  a.  1.  (um  aldur)  firsindstyve  Aar  gam- 
mel: vera  um  åttrætt,  være  omtrent  80  Aar;  hann  hefur  ti'o  um  att- 
rsett,  han  er  to  og  firsindstyve  Aar  gammel.  —  2.  (um  mat)  firsinds- 
tyve Favne  dyb,  höj  el.  lang:  åttrætt  J/up,  firsindstyve  Favnes  Dybde. 
—  3.  =  áttær.  -skildingur  (-t-sijlldiijgos)  m.  Otteskilling  (=  16  Øre). 
-spelaBur  |-sbe  laðogj  a.  med  otte  Hjuleger.  -strendur  l-sdrcndogl  a. 
ottesidet,  ottekantet. 
áttugasti  [auhdaqas  dl,  auht-]  num.  ord.  firsindstyvende. 
átlund  (-ar,  -ir)  (auhdontl  f.  (mus.)  Oktav. 

áttungs  brot    [auhdurisbro:tl    n.         áttablaöabrot.    -mælir  |-mai:liel    ! 
m.  Oktant,    -nota  (-no»:da,  -no>':ta|  f.  (mus.)  Ottendedelsnode. 

áttungur    (-s,    -ar)    lauhduijgoo]    m.    1.    (áttundi  hluti)  Ottendedel.  — 
2.  C  •  ur  tunnu)  Otting  ('  •  Del  af  en  Tonde,  17  Potler  flydende  Varer,  25 
Pd.  Smör).  —  3.  (/iW  tunna)  Otting,  lille  Tonde:    (Ordspr.)  i  eflir  kemur 
katt  vatn  i  åttungi,  bagefter  kommer  tyndt  01. 
attur  (ahdop)  adv.  (pop.)     -  aftur. 

átt  þættur  (auhtþaihdoel  a.  1.  bestaaende  af  8  Traade.  olletraadel :  á. 
strengur.  —2.  an.  átlþælHmeU.)  =áttmælt.  -þættingsafvik  |-þaihdÍQSav:lk| 
n.  Variation  af  samhenda^  med  to  Helrim  i  forste  og  tredje  Linje,  hvormed 
alle  Endestavelser  rimer.  Ekspl.:  Bragarhåttum  breytt  er  þrált,  I  bliðkast 
vit  það  mengið  kátt,  1  hljoda  målt  eg  hreyfi  dått,  I  hölda  sveit,  um  dag  og 
nitt  (HSig.  183).  -þættingur  (-s,  -ar)  l-þaihdiijgoel  m.  I.  (metr.)  = 
-  åttmælingur.  —  2.  en  Besværgelsesformel  (cit.  i  lÁÞj.  I.  462),  saa- 
ledes  kaldt  fordi  hver  Strofe  i  den  bestaar  af  otte  Verslinjer  med  samme 
Rim.  -ær  I-ai  ri  a.  med  otte  Aarer.  -æringur  (-s,  -ar)  |-ai  riljgoel  m. 
Baad  med  otte  Aarer,  Otteaaring. 
attönn  |a:tön  ]  f.  ^-  vigtönn,  Huggetand,  Stodtand. 
átu  bleikja  |au:dablei:r|a,  au:toblEÍ:(a|  f.  ogs.  kaldet  blåsila,  en  Forelart 
i  Þirtgvallavaln,  spec.  saadan  bleikja  (salmo  alpinus)  som  lader  sig  fange  ved 
Mading  (Sch.).  ° -fernis  (-fEr(d)nlsl  m.  Raderfernis,  Radergrund.  -kend- 
ur l-Hen  doel  a.  kræftagtig,  -maokur  [-maþ  goc,  -mað  koo)  m.  Træorm. 
-mein  |-mEÍ:nl  n.  1.  (krabbamein)  Kræft.  -  2.  overf.:  Kræftskade. 
-sVra  l-si:ral  f.  ætsende  Syre.  -steinn  [-sdEÍd  v]  m.  —  vitissteinn,  Hel- 
vedessten  (lapis  infernalis).   '^ -vatn  [-jahtv]  n.  Radervand. 

at  vagl  (au:dvag>.,  au:t-l  n.  (og  m.  BH.),  -vargur  (-vargocl  m.  Slug- 
hals, Grovæder,  Ædedolk. 

at  varp  [a:dvaQp,  a:t-|  n.  Anfald:  hafBi  bantt  .  .  .  feingit  nokkra  fá- 
sinnu  medan  hann  var  i  fiöfn,  er  stðan  hafBi  hvarflaB  at  honum  meB 
atinrpum  þúngum  (EspS.  150).  -veisia  (-VEÍsla)  f.  Bistand. 
átveisla  (au:dveisla,  au:t-|  f.  Ædegilde,  Fællesspisning. 
at  verknaBur  |a:dvEcgna6ag,  a:t-l  m.  1.  (starf  aB  e-u)  Arbejde  paa  el. 
ved  n-t.  —  2.  iumhygg/a)  Omsorg;  (tilraun)  Bestræbelse,  -vigi  |-vi  jl|  n. 
Angreb:  nag  er  og  til  handa  þér  af  Akkeum  til  atvigis  (II.  I.  147).  -vik 
1-vl  k|  n.  1.  (tnngi/msicFaur)  Omstændigheder:  eftir  atvikum,  efter  Om- 
stændighederne, fakultativ;  eftir  atvikum  (saal.  som  Sagerne  stod)  vildi 
nefndin  þó  eigi  gera  neina  rekistefnu  út  af  þessu  (Alþ.  'II,  B.  II.  652); 
atvik  lågu  svo  aS  því  máli,  aS  .  .  .,  det  forholdt  sig  saal.  med  den  Sag, 
at  .  .  .  —  2.  (viBburBur)  Tildragelse,  Hændelse:  greina  e-B  meB  atvikum, 
fortælle  nöjagtig  om  n-t.  —  3.  Faktum,  Kendsgærning:  en^;n  a.  (facta) 
breyttu  þeirri  krofu  (EArRjett.  159).  —  4.  (alriBi)  Træk:  Ur  Huldumanna- 
Iðgum  segir  Jon  þaB  eitt  a.  (GVigf.  i  ]Apj.  I.  XVI).  -  5.  (viBvik)  lille 
Arbejde  (is.  en  lille  Tjæneste, 'som  en  gör  en  anden):  hann  gerdi  dálitiB 
a.  fyn'r  mig,  han  gjorde  mig  en  lille  Tjæneste.  -vika  (a)  [-vi  ga,  -vlka) 
vt.  ti-  (koma  til  leiBar)  foranledige.  —  2.  refl.  atvikast,  tildrage  sig,  gaa 
til,  —  pp.  atvikaBur:  eins  og  þaB  var  atvikaB,  saaledes  som  det  nu  var 
blevet  (gaaet)  til.    -viksorfi  [-v\xiorB\  n.  Adverbium,  Biord. 

atvinna  (a:dvln  a,  a:t-l  f.  1.  (vinna,  sem  maBur  lifir  af)  Arbejde,  Leve- 
brod, Underhold,  Erhværv:  leita  sier  atvinnu,  soge  Arbejde;  sel/a  atvinnu 
siita,  overdrage  sin  Forretning.  —  2,  —  atvinnuvegur.  Næringsvej. 

atvinnu  b6t  [a:dvinÐbo°:t,  a:t-|  f.  Udvikling  el.  Forbedring  af  en  Næ- 
ringsvej, -bótalán  [-bo"  dalau:n,  -bo'  la-|  n.  Laan  til  Foranstaltning  til 
en  Næringsvejs  Udvikling,  -breatur  (-brEsdooJ  m.  Mangel  paa  Arbejde. 
-br5gB  (-brðq  3,  -brög  þ)  npl.  Næringsveje.  =-deild  [-dtil i)  f.  (~  útibú) 
Forretningsafdeling  (Filial),  ^-eigandi  l-£Í:qandll  m.  Driftsherre,  -frelsi 
l-frel  SI]  n.  Næringsfrihed,  -frjáls  (-frjaul  s)  a.  næringsfri.  -grein  l-grei:nl 
f.  Fag.  -hattur  [-hauhdogl  m.  Næringsvej,  -kepni  (-f,Ehbnll  f.  Kon- 
kurrence, -laus  l-löy;sl  a.  arbejdslos,  -leysi  |-1ei:si1  n.  Arbejdsloshed. 
-Utill  |-li:dld)i,  -li:tld).)  a.  som  kun  har  lidt  Arbejde.  = -maOur  |-ma:öo(>) 
m.  professionel  Idrætsmand  (mods.  ^ áhugamaBur,  Amator).  -mål  [-mau:/] 
npl.  Næringsforhold,  Arbejdersporgsmaal,  industrielle  Spörgsmaal.  -mála- 
skrifstofa  (-maulasgrlf  sdovaj  f.  Kontor  for  Næringsvæsen,  -missir 
|-mls:lÐ|  m.  Arbejdstab.  -rekandi  (-a,  -endur)  l-rE:gandl,  -rF:gEndoe, 
-rE:k-|  m.  næringsdrivende,  -rekstur  [-rs/,  sdog]  m.  Næringsdrift,  Bedrift, 
-rigur  [-ri:qoel  m.  Brodnid.  -rjettindi  [-rJEhdlndlj  npl.  Næringsrettighed. 
-rögur  [■ro»;(q)ool  m.  illoyal  Konkurrence,  -skortur  (-sgog  don)  m.  Mangel 
paa  Arbejde,  -spjöll  (-sbjöd  X)  npl.  Forstyrrelse  af  el.  Skade,  der  tilföjes 
ens  Arbejde  el.  Næringsvej,  -stofnun  [-sdob  non]  f.  Arbejdsanstalt. 
-slöO   |-sdð:ÍJ  f.   Forretningssted,    -fjón   l-tio".nl  n.  Tab  af  Arbejde,  Tab 


som  gaar  ud  over  ens  Arbejde  el.  Næringsvej,  -vegur  (-vE:qoel  m. 
Næringsvej. 

fat  vi.it  la:dvlst,  a:t-l  f.  Nærværelse  (is.  cm  Deltagelse  i  en  Kamp), 
Nærvær,  Overværelse,  -væri  l-vai:rll  n.  Underhold,  Levebrod,  -þreyttur 
[a:tþrEÍhdoel  a.  =  aöþreyttur. 

á  tæpta  (i)  lau:taifda)  vt.  og  vi.  antyde:  og  ei  spåir  hann  nema  aB- 
eins  átæptir  um  Halasliptis  herra  eBa  biskupa  (]PorkÞ|S.  223).  -tök  [-tök] 
npl.  se  átak. 

átölulaus  (au:töIolöy:sl  a.  upaatalt ;  adv.  -hust.  -tölulitill  [-töloli;dldX, 
-li:tld).l  a.  som  ikke  dadles  meget,  som  der  ikke  er  meget  at  udsætte  paa. 
-totur  1-IÖ  log)  fpl.  se  átala.  -tölusamur  |-tölÐsa:moel  a.  lilböjelig  til 
at  dadle. 

auö  löy:^]  præf.,  som  foran  pp.  og  adj.  betegner  Lethed  i  Udforeisen 
af  den  Handling,  som  Verbet  udtrykker,  let:  auBþeklur,  auBþekkjanlegur 
(jfr.  ældre  da.  odkendt). 

AuBa  (-U,  -ur)  |öv:öal  f.  Dim.  af  AuSbjörg  (ASkaft.). 

auB.beBinn  [óyöbEÖlnl  a.  som  let  giver  efter  for  Bonner,  let  bevæge- 
lig til  n-t,  straks  villig  til  noget:  e-s  er  auðbeðiB,  n-t  er  let  at  erholde. 
-bevgBur  [-bEÍqöOQ,  -bEÍgöog]  a.  let  at  böie,  föjelig:  skaðrxðismanninum, 
sem  hvorki hefur  sanngiaman  hug  né  auBbeygda  lund  i  brjåsti simi  (11.  11.303). 

*auöbirta  [oy^'blgda]  vt.  aabenbare. 

"auð  bjóBur  loyO  bjo"  i5ool  m.  Mand.  "-brik  (-brik]  f.  Kvinde. 

auB  brotinn  [oyD  bro  din,  -bro  t[n]  a.  let  at  brække,  skor.  -bræOan- 
legur  l-brai5anle:qo()l  a.  letsmæltclig. 

auBbúi  [öyð  bu  i]  m.  —  auBnbúi:  þó  vil  eg  ekki  andnes  byggi,  oft  eru 
auBbúar  auðnulitlir  (ÓDavPul.  65). 

1.  auBbær  (öyö  bair]  a.  indbringende:  (Ordspr.)  íþrólt  er  auðbær  (Q'].), 
Kunst  og  Lære  giver  Brod  og  Ære. 

2.  auB  bær  [öyObaÍT]  a.  let  at  bære,  let.  -bættur  [-baihdoQ]  a.  let  a 
gore  god  igen,  let  at  göre  i  Stand,  -fenginn  [-fEÍqtjIn]  a.  let  at  faa,  t 
at  opnaa. 

*auBfinnur  [oyB'fln'OQ]  m.  Mand. 

auB  fluttur  loyOflYhdoel  a.  1.  (sem  auBvelt  er  aB  flylja)  let  at  flytte. 
transportabel,  Ictforsendelig.  —  2.  let  at  fremfore :  það  mål  var  audflulr 
viB  hann,  den  Sag  behovede  ikke  mange  Anbefalinger  overfor  ham,  han 
gik  beredvillig  ind  derpaa.  -fólginn  |-ÍO"l()lnl  a.  let  at  skjule:  (Ordspr.) 
ást  er  ei  auðíólgin.  Elskov  kan  ilde  dolges. 

auB  fræSi  loyO  frai  ðl|  i.  Naiionalokonomi.  -fræBilegur  |-frai!Jlle:qot)l 
a.  -  auöfræfiislcgur.  -fræöingur  (-s,  -ar)  (-irai  Oii)goQ|  m.  National- 
okonom.  -fræBislegur  |-fraiDlsÍE:qoe)  a.  nationalokonomisk,  okonomisk ; 
adv.  -lega,  fra  et  nationalokonomisk  Standpunkt.  -fræBistunga  (-fraiSls- 
tuljga)  f.  nationalokonomisk  Sprog  el.  Terminologi. 

auB  fundinn  [öyB  fvndin]  a.  let  at  finde;  let  forstaaelig.  -fær  [-fai-r]  a. 
let  fremkommelig,  tilgængelig. 

auBga  (a)  [oyO  ga)  vt.  berige;  refl.  auBgast,  blive  rig:  auBgast  á  kvon- 
fangi,  tjæne  ved  at  gifte  sig,  spec.  gifte  sig  Penge  til. 

tauBgan  (oyogan)  f.  =     auBgun. 

1.  auBgefinn  |áy&  (|£  vin|  a.        auBsæll. 

2.  auB  gefinn  (óyö  ijE  vin|  a.  I.  (auB.vldur)  let:  er  auBgefiB  aB  nå  ållu 
því,  sem  inn  kemur  (ISVb.  118).  —  2.  (auBvilaBur)  klar,  lydelig:  þaB  er 
auBgefiB,  aB  þeir  hljóta  aB  sjA  þaB,  det  er  aldeles  klart,  at  de  maa  se  del. 
-genginn  |-(jeii)(jlnl  a.,  -gengur  |-i)EÍi)goBJ  a.  let  al  gaa  over,  let  at 
passere,  -ger  i-i)£rl  a.,  -gerBur  (-(^Eröool  a.  let  at  udfore,  let.  -getinn 
|-()E  din,  -rjetln)  a.  let  al  gætte,  -gintur  [-(jlvdoc,  -((Intogj  a.  let  al 
lokke,  bedrage,  narre :  (Ordspr.)  ailBgint  er  barn  i  bernsku  sit 
lidet  Batn  er  let  at  lokke  (narre),  -gjör  l-f|ö  r)  a.,  -gjörBur 
a.  ~  auBgerBur.  -gladdur  [-glad  og)  a.  let  at  glæde. 

'auBgrund  |úyBgrYnt|  f.  Kvinde. 

auBgun  (-ar,  -anir)  (dyO  gon,  -anig)  f.  Berigelse. 

auB  gætt  [OyO  (laihl|  an.  let  al  blive  var,  Icl  al  lage  sig 
þess  er  auBgætt,  det  kan  man  let  passe.  -heyrBur  [öy:þ(h)eirðog]  a.  let 
al  hore,  som  let  mærkes,  tydelig.  -hlaupiB  [öyð  h>.öy  blð,  -hJ,öy  pljj  an. 
let  tilgængelig,  let :  þaB  er  ekki  a,  aB  þvt,  del  er  ikke  nogen  let  Sag,  det  er 
ikke  saadan  lige  at  lobe  til.  -hrygBur  [-hgiqOog,  -hgigBog]  a.  let  at  bedrove. 

AuBi  (-a,  -ar)  [öy:Ol|  m.  npr.  Dim.  af  AuSbergur  (ASkaft.). 

auBiB  (öy:ölj)  an.  forundt,  muligt:  eftir  því  sem  a.  verBur,  som  Skæb- 
nen har  bestemt,  saa  vidt  muligt;  e-m  verBur  e-s  a.,  n-t  falder  i  ens  Lod, 
n-t  er  en  forundt;  m/er  varB  þeirrar  hamingfu  ekki  a.,  jeg  fik  ikke  den 
Lykke,  del  blev  mig  ikke  forundt;  þeim  varB  ekki  barna  a.,  do  fik  ingen 
Bom;  mier  er  ekki  a.  aB  gera  þaB,  del  er  mig  ikke  muligt  at  gore  det; 
fer  þaB,  sem  auBiB  verBur,  det  faar  gaa  som  det  bedst  kan.  Skæbnen  maa 
have  sin  Gang;  (Ordspr.)  alt  tekst,  sem  auSiB  skal  verSa  (SchMál.),  hvad 
Skæbnen  vil,  del  lykkes  skal. 

*auB  ingi  (-ja,  -jar)  [ðy:Oii)i)l)  m.  Rigmand,  -jarl  (ðyO  ja(r)dXl  m. 
Rigmand:  opinberir  starfsmenn  á  íslandí  eru  fæstir  þeir  auÐiarlar  (Isaf. 
'13,  67,  Sp.  4). 

auB  keyptur  löyS^EÍfdoc)  a.  let  at  faa  til  Købs,  let  al  faa  el.  opnaa : 
(Ordspr.)  alt  er  auBkeypt  hiá  lífinu,  all  er  ringe  imod  Livet,  -kenna 
l-^En-a]  vt.  udmærke,  særtegne:  það,  sem  auBkennir þessa  tegund  fra  hinni, 
hvad  der  særlig  adskiller  denne  Art  fra  den  anden;  pp.  auBkendur:  ') 
(merktur)  mærket;  ')  (auBþektur)  let  kendelig,  -kenni  [-ÍEn  l]  n.  1.  Sær- 
kende, Kendetegn,  Skeln,  Kriterium.  —  2.  (med.)  Symptom,  -kennilegur 
(-IÍEnllE:qo8|  a.  1.  (auðþektur)  let  kendelig.  —  2.  (einkennilegur)  karakteris- 
tisk, ejendommelig,  -kenning  [-f,enil)k|  f.  I.  =  auBkenni.  —  2,  (þaB  aB 
auBkenna)  Skelnen,  Mærken. 

auBkyfingur  (-s,  -ar)  [oyO  tiviijgogj  m.  Rigmand,  Kapitalist. 


ni  (G].), 
-QörOogl 


Agt   for: 


áu5kiör!nn 


6Ó 


auSþektur 


auö  kjörinn  löv5f,örlnl  a.  let  at  vælge,  -kleifur  (-1<1eí  uocl  a.  1. 
(sem  auðvelt  er  ad  klíía)  let  at  bestige.  —  2.  {aiiðreldur)  let  at  udfore, 
let  udforlig,  -kleyfur  [-klEÍTOel  a.  let  at  klove  el.  spalte;  a.  viður. 
-komið  [-komlij  an.  let  at  bringe :  því  var  auSkomið  þangað,  det  var  let 


Svækling:  (Ordspr.)  einn 
m  Æt.  -látinn  (-lau  din, 
-lattur  l-lahdoel  a.  let  at 


at  bringe  derhen,  -kvisi  [-kvlsl]  m.  =  aukvisi 
er  auSkvisi  æltar  hverrar,  der  er  Plet  i  hver 
-lauflnl  a.  som  let  kan  gives  el.  overlades, 
holde  tilbage. 

auðlegð  (-ar,  -ir)  [öySlEqð,  -legþ]  f.  Rigdom. 

auöiteikinn  [öyðleiQln,  -Ici-^In]  a.  let  at  udfore,  -leikni  |-lcihgnl]  f. 
Lethed,  -losaður  [-losaSoel  a.  let  at  lose,  let  at  løsne,  -læröur  [-lairS- 
øq]  a.  let  at  lære,  let  antagelig,  let  tilegnelig:  (Ordspr.)  auðlærð  er  ill 
danskaj  det  onde  er  snart  lært.  -læs  [-lai-s]  a.  letlæselig,  tydelig. 

auð,maður  [öyð-ma-öoe]  m.  Rigmand,  -magn  [-magvl  n.  Kapital. 
-mannastjórn  [•m3nasdjo»r-dv]  f.,  -mannaveldi  {-manavcl-dlj  n. 
Plutokrati. 

auðimelti  [öyðmEXdl]  n.  Letfordöjelighed.  -meltur  |-mE>.doel  a.  lel- 
fordöjelig.  -mýkíng  [-mi-ijil]k,  -mi-^ii}k]  f.  Ydmygelse,  -mýkja  [-miQa, 
-mi-^aj  vt.  ydmyge,    -mýkt  (-mixt]  f.  Vdmyghed. 

*auö,mildingur  [oyo-mlldiijgoQ]  m.  gavmild  Mand.  *-miIdur  [-mlldøg] 
a.  gavmild,  '-myroingur  (-s,  -ar)  [-m!röii]gOQ]  m.  Mand. 

auð|in)úklegur  [öyðmjug!e:qoQ,  -mjuk-]  a.  ydmyg;  adv.  -lega.  -mjúk- 
ur  [-mju'goQ,  -mju'koQl  a.  ydmyg,  beskeden. 

auðn  (-ar,  -ir)  [oyOn]  f.  1,  (það  að  vera  auBtir)  ode  el.  ubeboet  Til- 
stand :  liggja  i  a.,  være  forladt  el.  ubeboet,  henligge  ode ;  leggja  t  a., 
odelægge,  lægge  ode.  —  2.  (eyðimörk)  ode  Egn,  Ørken ;  {óbygt  land) 
ubeboet  Egn  el.  Land. 

1.  auöna  (-u,  -ur)  [öySna]  f.  1.  =  auBn:  e-3  horfir  til  auðnu,  n-t 
ser  ud  til  at  blive  ode.  —  2.  sne-  el.  isfri  Plet:  það  er  komin  talsvetB 
aiiBna  á  sifettunni  (Breiöd.)  (jfr.  3.  auBna). 

2.  auöna  (-u)  [öyðna]  f.  1.  (6r%)  Skæbne:  (Talem.)  låta  arka  aB 
auBmi,  lade  det  gaa,  som  Skæbnen  vil.  -  2.  (hamingja)  Held,  Lykke: 
bera  auðnu  til  e-s,  have  Lykke  til  n-t,  have  Held  med  sig  til  n-t. 

3.  aufina  (a)  [öyð-na]  v.  impers.:  þaB  auBnar,  Jorden  bliver  fri  for 
Sne  el.  Is. 

auðnarlkyrS  [öyönaQ^Ira]  f.  Ørkenstilhed,  t-maður  [-r-ma:Ooel  m. 
1.  (låtæklingur)  en  fattig  (BH.).  -  2.  (stigamaBur)  Slimand,  Rover  (BH.). 

auðnast  (a)  [öyS  nast|  vrefl.  impers.  med  dat.  lykkes:  e-m  a.  e-B  (= 
e-m  verBuv  e-s  auBið),  n-t  lykkes  for  en. 

auönbúi  [auönbu-l]  m.  Menneske,  der  lever  paa  et  afsides  Sted. 

auðnubann  [öyðnoban  1  n.  Hindring  af  Lykke,  -byr  [-bl:r]  m.  Lyk- 
kens Medbor.  -brunnur  [-brYn:oe)  m.  Lykkens  Kilde,  -kjör  l-§ö:r|  npl. 
Lyksalighed,  lykkelige  Kaar.  -lag  [-la:!?]  n.  1.  (hamingjusamlegt  åstand) 
lykkelig  Tilstand.  -  2.  (sóð  sambúB)  lykkeligt  Samliv:  (þau)  áltu  mikið 
a.  saman,  levede  meget  lykkelige  sammen  (JÁÞj.  I.  61).  -laus  [-loys]  a. 
som  ingen  Lykke  har  med  sig,  ulykkelig,  -leysi  [-Uisl]  n.  Ulykke,  Van- 
held, Modgang,  -leysingi  |-lei:sirjgil  m.  ulykkelig  (en  af  Lykken  forladt) 
Stakkel,  -maöur  |-ma:ðÐgl  m.  lykkelig  Mand,  heldig  Mand,  Lykkens 
-mikill    l-ml:gid>.,    -mn^ldX]    a.    som    i    höj    Grad    har    Lykken 


Yndling. 

med  sig. 

auðnu 


inn  [öyö-nYmln]  a.  let  at  lære,  letlærf. 


auönUjpeningur    [öyð-nope:nil3gÐQ] 
n.    Berovelse   af    Lykk. 
paa  Lykke,    -rýr  [-ri:r 
leqøo)   a.,    -samur  i-s 


Lykkeskilling,    "-ran    [-rau:nl 

'ikur    (-ri:goQ,    -ri:koQl    a.  —  auBnumikill,  rig 

.  som  kun  har  ringe  Lykke,    -samlegur  [-s.im- 

heldig,   som  har  Lykken  med  sig:    (Ord- 


spr.) enginn  er  med  uilfa  vondur  nje  óíús  a.,  ingen  er  med  Vilje  ond  elle 
mod  sin  Vilje  heldig;  adv.  -samlega.  -seinn  [-SEÍdv]  a.  som  har  en  træg 
Lykke,  -skel  [-sije;;]  f.  crenella  decussata  (GDárð.).  -skifti  [-sQlf  dl)  npl. 
Skæbneskifte,  -stund  [-sdYnt)  f.  Lykkens  Stund,  -titlingur  |-tIhdlii]goel 
m.  (zool.)  Graasisken  (acanthis  linaria).  -vana  [-va:nal  a.  indec.  forladt 
af  Lykken,  -vegur  [-v£:qog]  m.  Vej  til  Lykke. 

auðnægtir  [öyOnaixdlQ]  fpl.  Rigdom. 

auSjnæmur  (öyðnaimoel  a.  =  auBnuminn :  (Ordspr.)  auBnæm  er  ill 
danska,  slette  Ord  erindres  let,  det  onde  er  snart  lært ;  auBnæm  er  å- 
dvgS  (SchMál.),  Udyd  er  hastig  lært  og  sent  glemt,  -prðfaður  l-pro"v- 
aSøQl  a.  let  at  prove  el.  undersøge,  -ráðinn  [-rauðln]  a.  let  at  tyde,  let 
at  lose:  auðráðin  gita,  Gaade,  som  er  let  at  lose;  þaB  er  auðráðin  båt  á 
því,  det  er  let  at  raade  Bod  derpaa.  t-ráöur  (-rauðoe)  a.  föjelig. 
-reiknaður  [-rfibgnaOog]  a.  let  at  beregne,  let  at  slutte  sig  til. 

auB  ræði  [öyOraiðl]  n.  Plutokrati,  Pengevælde,  -safn  |-sabvj  n.,  -safn- 
aöur  l-sabnaöoul  m.  Erhværvelse  af  Rigdom  el.  Formue. 

auö  sagöur  [öyð  saqOog,  -sagöoel  a.  let  at  sige,  let  at  bestemme, 
let  at  afgore.  -seldur  [-seMoqI  a.  let  sælgelig,  let  omsættelig,  let  reali- 
sabel: aiiBseld  verSbrjef. 

auðshyggia  löy3-5(h)iqa]  f.  Havesyge,  Guldtörst. 

auölsiglt  [öy5sl(x)Xtl  an.  let  at  sejle,  -sýna  |-5Ína]  vt.  (láta  i  Ij6s) 
vise,  udvise,  lægge  for  Dagen:  a.  hluttekning,  udvise  Deltagelse;  (låta  i 
tje,  veita)  a.  e-m  velgerBir,  vise  en  Velgærninger.  -synilegur  |-sinll£:qoel 
a.  öjensynlig,  tydelig,  klar,  aabenlys;  adv.  -lega.  -syning  [-si  niijk]  f.  Be- 
vis, det  at  lægge  n-t  for  Dagen,  -synn  [-sidvj  a.,  -sjéanlegur  (-sjauan- 
le:qoQ]  a.  öjensynlig,  tydelig,  aabenbar;  adv.  -lega.  -sjeSur  [-sJE  ðoo]  a., 
-sjenn  [-sJEdvj  a.  let  at  se,  tydelig,  aabenbar.  -skiftanlegur  [-sQIfdan- 
lE:qog]  a.  let  delelig,  -skilinn  [-sfjl  lin]  a.,  -skiljanlegur  [-sQlljanle:qoo] 
a.  lelforstaaelig,  letbegribelig.  -skiljanleikur  [-sQlljanlEÍ:gÐe,  -lei:koe]  m., 
-skiini  [-sgilnl]  f.  indec.  Lethed,  Letforstaaelighed. 

'auö  sloS  [oyB  slo^ai  f.,  '-sol  [-soW]  f.  Kvinde. 


auö  snúinn  [öyS  snuln]  a.  let  at  vende,  -sórtlegur  [-souhdlÉ-qog]  a. 
(som  ser  ud  til  at  være)  let  at  indtage  el.  let  at  bevæge,  jfr.  auBsóttur. 
-sóttur  (-so"hdoQ]  a.  I.  a.  (sem  audvelt  er  aB  vinna)  let  at  vinde, 
let  at  indtage:  auBsótt  vígi.  —  b.  overf.  let  at  overtale  el.  bevæge; 
hann  var  a.  i  því  máli.  —  2.  (sem  auBvelt  er  aB  sækja)  let  at  faa  fat  i : 
læknirinn  var  a.,  det  var  let  at  faa  fat  i  Lægen ;  ^ar  er  ekki  a.  s/or 
vegna  lendingarleysis,  der  er  vanskeligt  at  drive  Fiskeri  paa  Grund  af 
Mangel  paa  Landingspladser.  —  3.  (auBfenginn)  let  at  udvikle,  let  at  faa, 
let  at  opnaa:  þaB  var  auðsðtt  mål,  det  var  en  let  Sag  (at  udvirke,  faa 
bevilget,  sat  igennem  el.  desl.). 

•auBspöng  [öyOsböyi)k]  f.  Kvinde. 

auðsuppspretta  [ðyS  sYhpsbrchda)  f.  Rigdomskilde. 

auö  svarað  [öyðsva  raðj  an.  let  at  besvare,  -sveipilegur  [-sveibl- 
lE:qoo,  -svEÍpi-j  a.,  -sveipinn  [-svribln,  -svEÍpin]  a.,  -sveiplegur 
(-svEÍblE-qOQ,  -svEÍp-1  a.  föjelig,  lydig;  adv.  auBsveiplega .  -sveipni 
(-svEÍhbnl)  f.  1.  (fiis/ei'/ii  hV  A/^ðnO  Eftergivenhed ;  (eftír/áíscmi')  Föjelig- 
hed.  —  2.  Resignation :  þeir  gáfu  sig  undir  dauBadóminn  meB  óskiljan- 
legri  a.  (Þús.  2.  238).  -sveipur  [-svÉibog,  -svEipog]  a.  föjelig,  lydig: 
(Ordspr.)  ást  fæBir  auSsveipan  (SchMál.),  Kærlighed  lærer  Ydmyghed, 
-sæilegur  [-saijilE:qøel  a.  ~  auösælegur. 

auð  sæla  [öyðsaila]  f.  Rigdom,  Lykken  ved  at  være  rig.  -saeld  J-sailt] 
f.  I.  (auBæii)  lykkelige  Formuesomstændigheder,  Velstand,  Rigdom.  —  2. 
(gróBascmi)  Lykke  til  at  blive  rig,  det  at  have  Held  med  sig  m.  H.  t. 
Rigdom,  -sældarbragur  [-saildarbra:qoc)  m.  Tegn  paa  Velstand,  Præg 
af  Velstand. 

auðsælegur  (öyðsaik- qoo]  a.  let  at  indse,  klar,  tydelig;  adv.  -lega. 

auö  sæll  [öyðsaidX]  a.  I.  (auBugur)  velsignet  (udstyret)  med  Rigdom, 
rig.  —  2.  (gróBasamur)  som  har  let  ved  at  blive  rig,  som  har  Held  i 
Pengesager.  ' -sællega  [-sailfqa]  adv.  med  Hensyn  til  Forøgelse  af 
Formue,  økonomisk  betragtet. 

auð  sær  [öyösair]  a.  indlysende,  iojnefaldende.  -talinn  [-talln]  a.  1. 
let  at  tælle:  auBtalin  upphæB.  —  2.  let  paavirkelig:  auðtalinn  og  åsteytinn 
1  aldrei  þinn  sé  vinurinn  (PPór.  246).  -taminn  [-ta  min]  a.  let  at  tæmme. 
-tryggi  |-trlQ  I]  f.  =  auðtrygni.  -trygging  [-trlljiqk]  f.  Lettroenhed. 
-♦■■ygginn  [-tng  m]  a.,  -tryggur  [-trig  og]  a.  =  auðtrúa.  -trygni 
l-trlgnl)  f.  Godtroenhed,  Lettroenhed,  Troskyldighed. 

'au&tróða  [öyð  tro-öa]  f.  Kvinde. 

auB  trúa  [öyS  tru  a]  a.  indec.  lettroende,  -trúanlegur  |-truanlE:qOQ]  a. 
meget  sandsynlig,  -trúi  [-tru  i]  a.  =  auBtrúa.  -trúleikur  (-s)  l-tru- 
lEÍ-gog,  -lEÍ  kogl  m.  =  auStrygni. 

tauS  ugleikur   [öy:öoqlEÍgoQ,  -Ui-kog]  m.    Rigdom,    -ugur  [-oqøg]  a. 


ng. 


elha 


Aufiunin  (-s,  -ar)  [öy:8on]  m.  npr.  Audun,  Edwin. 

auB  unninn  [öy:SYn  in]  a.,  comp.  -unnari  [-Ynarl)  1.  (sem  auBvelt 
er  aB  sigrast  å  eBa  vinna)  let  at  besejre,  let  at  erobre.  —  2.  (um  efni, 
jarBveg  osfr.)  let  at  bearbejde  (om  Materialier,  Jordbund  osv.).  -upp- 
leystur  [-Yhbltisdog]  a.  letoploselig. 

1.  auöur  (-S  og  "-ar;  pi.  -ir)  [öy:ÖOQ,  öyð-s]  m.  1.  (auBæfi)  Rigdom, 
Formue :  eiga  auB  fjár,  have  en  stor  Formue ;  (Ordspr.)  auBur  er  valt- 
astur  vina,  af  alle  Venner  er  Rigdom  mindst  at  stole  paa;  'auBar\bil, 
-brik,  -brú,  -grund,  -hlíð,  -lin,  -nå,  -nanna,  -nift,  -rein,  -skorB,  -slóB, 
-tróBa,  -þöll,  *auBs  grund,  -tróBa,  (Kenninger  for)  Kvinde;  *au8arlundur. 
Mand.  —  '2.  (örlög)  få  auBar,  do.  —  *3,  (hamingja)  e-u  hagar  til  auBar, 
n-t  forer  til   Lykke. 

2.  Auður  (gen.  -ar,  dal.,  acc.  -i)  [öy:Sog]  f.  npr. 

3.  auBur  [oy:Døgl  a.  1.  (tårnur)  tom,  ode;  (åbygSur)  ubeboet:  sitja 
auBum  höndum,  sidde  med  Hænderne  i  Skødet;  auBir  veggir,  nogne 
Vægge.  —  2.  (snjålaus,  islaus)  uden  Sne,  uden  Is:  auB  jörB,  snefri  Jord; 
fjSrBurinn  var  a..  Fjorden  var  fri  for  Is;  (Ordspr.)  autt  er  ieigs  íoraB 
(GJ.),    den    Sump    fryser  ikke   til,    hvori  fej  (:>:  dodsens)  Mand  skal  falde. 

auB  vald  (öyð  valt]  n.  Rigdommens  Magt,  Kapitalisme,  Plutokrati, 
Pengevælde,    -valdsstjórn  [-valtsdjourdv]  f.  =  auSveldisstjorn. 

auB  veiddur  [oySveidog]  a.  let  at  fange,  -velda  (ti)  [-vElda]  vt.  1. 
(gera  auBvelt)  göre  let.  —  2.  (telja  auBvelt)  regne  for  let.  -veldaverk 
[-vEldavegk]  n.  let  Sag. 

auB  veldi  [öyðvEldl]  n.  =  auBvald.  -veldismaBur  [-vEldlsma:8Be| 
m.  Plutokrat,  Tilhænger  af  Kapitalismen,  -veldisstjörn  [-veldlsdjo-r-dv) 
f.  plutokratisk  el.  kapitalistisk  Regering.  . 

auB  veldlegur  [oyovEldlE  qøg]  a.  I.  (auBveldur  å  aB  s/i)  som  ser  ud 
til  at  være  let.  —  2.  som  ser  ud  til  kun  at  ville  yde  svag  Modstand  el. 
let  falde  til  Föje.  —  3.  (auBveldur)  let.  —  4.  adv.  -lega.  a.  (l/ettilega)  med 
Lethed,  let:  taka  a.  á  e-u,  omtale  n-t  som  om  det  var  en  let  Sag.  —  b. 
(meB  goBu)  med  det  gode.  -veldleiki  [-vEldlfigi,  -Ifi^l]  m.,  jfr.  auBveldur. 
1.  (vandaleysi)  Lethed.  —  2.  (eftirlátsemi)  Medgörlighed.  -veldur  [-veld- 
oq]  a.  I,  (vandalaus)  let.  —  2.  a.  (eftirlåtsamur)  let  at  overtale,  medgörlig, 
föjelig;  (um  hesta,  hunda  osfr.)  let  regerlig,  let  at  tumle  (om  Heste, 
Hunde  osv.).  —  b.  (yiirlætislaus)  behagelig,  folkelig.  —  3.  n.  auBvelt,  som 
adv.:  let,  med  Lethed.  I.-virBa  [-vlrBa]  f.  Ringeagt.  2.  -virBa  (ti) 
[-vlröa]  vt.  vanære,  nedværdige,  ringeagte.  -virBi  [-vlrölj  n.  Værdiloshed: 
bein  .  .  .  mundu  .  .  .  få  sinn  eBlilega  lit  og  auBvirBi  .  .  .  (GFHh.  238). 
-virBilegur  [-vlr3llE:qoe]  a.  foragtelig.  -virBismaBur  [-vlrðlsma:5og] 
m.  (ussel)  Mand  af  lav  Stand,  -virkur  [-viggog]  a.  som  arbejder  let. 
-vitaBur  [-vidaDog,  -vrt-]  a.  let  at  indse,  tydelig,  indlysende;  n.  auBvitaB, 
som  adv.:  naturligvis,  let  at  indse,  tydeligt,  öjensynligt,  aabenbart :  þaB 
er  auBvitaB,  det  er  en  given  Sag;  som  inlerj.:  bevares!  naturligvis! 
-þekkjanlegur    |-þehganlE:qoe]    a.,    -þektur    [-þexdog]    a.    letkendelig. 


au6þoIl 


augnafepra 


'auÖ  þöll  [öYÖþödXl  f.  Kvinde,  -æfajöfnuöur  (öy:öaivajöb  noöoo]  m. 
Eiendomslighed,    FormuesUghed.    -æfi   [-aivi]  npl.  síor  Formue,    Rigdom. 

auifúsa,  -fusa  [öy:fusa,  -Evsa]  f.  1.  (gleði)  Glæde:  Auðsjeð  vac  á 
álftunum  ad  þeim  var  engin  aufúsa  i  gestkomunni  (de  var  ikke  særlig 
glade  ved  Gæsternes  Ankomst)  (GFrUbl.  38).  —  t2.  Tak:  kunna  e-m  au- 
fusu,  fole  sig  takskyldig  overfor  en,  takke  en.  -fúsugestur  [-fusoQesdoQ] 
m.  velkommen  Gæst. 

auga  (-a,  -u)  [oyrqa]  n.  1.  Oje,  —  Í  overf.  Del.:  med  e-ð  f^vir  augum, 
*)  med  Henblik  paa,  i  Tanken  om:  hann  keypti  jörðina  með  það  fyrir  aug* 
um,  að  þarna  mundi  siðar  myndast  þorp;  *)  i  den  Hensigt,  at.  —  a.  i  for- 
skellige Ordsprog:  augun  eru  best  t  hverfum  leik,  det  er  altid  bedst  at  se 
sig  for  i  en  hvilken  som  helst  Leg;  betur  sjá  augu  en  auga,  fire  Øjne  ser 
mere  end  to ;  hætt  er  einu  auganu,  nema  vel  fart,  hvo  kun  har  eet  Øje  (3:  een 
Mulighed),  maa  sig  vogte  ;  morg  eru  dags  augu,  mange  er  Dagens  Øjne  (3:  der 
er  mange,  der  ser,  hvad  der  gaar  for  sig  ved  lys  Dag);  náið  er  nefaugum,  egl. 
Næsen  er  nær  ved  Øjnene,  bruges  om  Ting,  der  er  stillede  paa  en  lignende 
Maade,  særlig  i  Bet.:  naar  Naboen  er  i  Fare,  er  der  Fare  for  en  selv; 
sinum  augum  Utur  hver  á  silfrið,  enhver  har  sit  Syn  paa  Sagen.  —  b.  med 
Verber  el.  Verber  og  præp.  i  alfab.  Orden;  blina  augunum,  stirre;  depla 
augum,  misse  med  Øjnene;  draga  augad  i  pung,  knibe  det  ene  Øje  til; 
ganga  Í  augun  á  e-m,  vække  ens  Beundring,  gore  Lykke  hos  en;  hann 
gekk  heldur  en  ekki  i  augun  á  kvennfólkinu,  han  gjorde  stor  Lykke  hos 
det  smukke  Kon;  gefa  e-m  a.,  passe  paa,  holde  Øje  med,  se  af  og  til  til 
en;  jeg  gaf  þeim  a.  vid  og  við,  jeg  saa  af  og  til  hen  til  dem;  gefa  e-u 
gott  a.,  synes  godt  om  n-t,  have  et  godt  Oje  til  n-t;  gefa  e-m  ilt  a.,  synes 
daarlig  om  en,  se  skævt  til;  gjóta  augum  til  e-s,  skule  til  en;  hafa  a.  á 
e-u,  ')  (^efa  gætur  að)  holde  Øje  med  n-t,  passe  paa;  hafa  vakandi  ,i.  á 
e-u,  holde  vaagent  Øje  med  n-t,  fore  nöjagtigt  Tilsyn  med  n-t;  ')  {hafa 
augastað  å  e-u),  synes  godt  om  n-t,  attraa  n-t;  hafa  ekki  stort  a.  á  e-u, 
ikke  have  nogen  höj  Mening  om  n-t ;  hafa  ilt  a.  á  e-u,  ikke  kunne  lide 
n-t,  se  skævt  til ;  hafa  (eitt)  a.  t  hnakkanum,  have  Øjne  i  Nakken,  vide 
Besked  med  alt,  hvad  der  foregaar  bag  ens  Ryg;  hafa  fjekróka  i  augum, 
have  Pengerynker  ved  Øjnene,  is.  om  Folk,  der  har  let  ved  at  tjæne 
Penge,  el.  som  menes  at  være  nærige  el.  tilbojelige  til  at  snyde,  jfr.  fje- 
krókur;  hafa  kvennakróka  Í  augum,  ordr.  have  Kvinderynker  ved  Øjnene, 
være  kvindekær;  hafa  stirur  Í augunum,  have  stive  Øjne,  »Sövn  i  Øjnene«; 
hafa  ægishjålm  i  augum  (jfr.  ægishjálmur),  herske  over  andre  ved  sit  Blik; 
halda  aftur  augunum,  holde  Øjnene  til;  horfast  i  augu,  se  hinanden  ind  i 
Øjnene;  hvessa  augun  á  e-n  el.  e-ð,  se  skarpt  paa  en  el.  n-t;  kasta 
(renna)  hýru  a.  til  e-s,  se  mildt  til  en;  koma  a.  á  e-ð,  faa  Oje  paa  n-t; 
Uta  aftur  augun,  lukke  Øjnene;  leiða  e-B  (e-n)  augum,  betragte  n-t  (en); 
e-d  liggur  t  augum  uppi,  n-t  er  soleklart;  lygna  (aflur)  augunum,  lukke 
Øjnene  let;  Uta  (renna)  a.  (augum)  tH  e-s,  se  til  en;  Uta  e-n  rfelfu  a., 
se  uhildet  paa  en;  hann  getur  ekki  litiB  frænda  sinn  rjettu  a.,  han  kan 
ikke  se  uhildet  paa  sin  Fætter  (el.  han  ser  meget  skævt  til  ham);  l/úka 
app  augunum,  aabne  Øjnene;  loka  augunum,  lukke  Øjnene;  mæna  aug- 
unum á  e-ð,  se  med  bedende  Øjne  (el.  med  Attraa  i  Øjnene)  paa  n-l ; 
reka  upp  stor  augu,  gore  store  Øjne;  renna  a.  (augum)  til  e-s,  kaste  et 
Blik  til  en ;  það  s/er  varia  út  úr  augunum,  man  kan  næppe  skimte  n-t, 
næppe  se  en  Haand  for  sig;  toksins  så  varia  tit  tir  augunum  fyrir  þoku 
(3APj.  n.  518);  segja  e-m  e-ð  upp  i  opin  augun,  sige  en  noget  op  Í  hans 
aabne  Øjne  (jfr.  geð);  skima  augunum,  se,  spejde  rundt ;  skjóta  augum  t'skf'áfg, 
skule  (til  en);  skotra  augum,  skotte  (til  en);  honum  stóðu  helst  augu  tit 
þess,  han  onskede  især  det;  þaÖ  siJrnar  i  augum.  Øjnene  lober  i  Vand; 
tekinn  tit  augnanna,  med  indfaldne  Øjne  el.  mork  under  Øjnene ;  låta  sjer  e-d 
ekki  i  augum  vaxa,  ikke  lade  sig  imponere  af  n-t,  ikke  være  bange  for  n-f, 
ikke  lade  sig  forbløffe;  e-m  er  alt  i  augum  uppi,  alting  gaar  let  for  en: 
henni  var  alt  i  augum  uppi,  hvort  sem  var  tit  båkarinnar  eða  bandanna 
C]AÞj.  II.  21);  e-m  er  mjótt  á  milli  augnanna,  en  er  karrig ;  vera  e-m  þyrnir 
i  augum y  være  en  en  Torn  i  Øjet ;  vokna  um  augu,  faa  Taarer  i  Øjnene  ;  þyrla 
ryki  (el.  strå  sandt)  Í  augu  e-m  (el.  augun  á  e-m),  stikke  en  Blaar  i  Øjnene. 
—  2.  a.  (gat,  hola)  Øje,  Hul,  AabnÍng:  a.  á  kvörn,  exi,  nat  osfr..  Øje  paa 
en  Kværn,  Skafthul  paa  en  Økse,  NaaleÖje;  a.  á  ofni  (etdav/el)  Gryde  el. 
Kedethullet  i  en  Ovn  el.  paa  et  Komfur;  få  i  augad,  faa  Brænde  som 
tænder  godt  (Skaft.,  1Ó1.).  —  b.  (vatnshola)  rund  Vandpyt.  -  c.  Rende  i 
en  Vej:  gera  yfir  augad,  bygge  en  Bro  over  Renden.  —  d.  (å  kartoflu) 
Øje  (paa  en  Kartoffel).  —  3.  (depilf)  Øje,  Point  (paa  en  Tærning,  Dominobrik 
?I.  desl.).  -bil  I-bl:/)  n.  Øjeblik,  ogsaa  med  Tmesis  i  Forbindelsen;  á  auga 
Jtfandi  biti,  straks,  lige  paa  Øjeblikket,  -blaka  (-blaiga,  -bla:ka]  f.  Øjen- 
klap.  -blik  [-bll:k]  n.  ^  augnablik.  -brá  f-brau:]  f.  1.  (augnalok)  Øjen- 
laag.  —  2.  (augnahar)  Ojenhaar.  -bragÖ  [-braq  5,  -brag  þ]  n.  1.  (depl)  Blik, 
Øjekast.  —  2.  (augnablik)  Ojeblik :  i  augabragdi,  öjeblikkelig,  i  et  Nu. 
-brun  (-ar,  pi.  -brúnir,  (pop.)  -bryr,  t-brynn)  (-bru:n,  -bru:nlQ, 
-bri:r,  -brin  1  f.  Øjenbryn,  -fullur  (-ivd  lopl  a.  fuld  som  en  Allike, 
pærefuld,  snydefuld  osu.  -himna  (-him'na]  f.  Øjcnhinde  (conjunctiva). 
-hola    [-ho:la)    f.  augnatóft.    -hvarmur  [-/war  moQ,  -kvarmoo]  m. 

Kanten  af  Ojenlaaget.  -karl  [-kad  ?..  -kar  d?.|  m.  =  augnakarl.  -krok- 
ur f-kro^tgoQ,  -kro'':koQl  m.  Øjenkrog,  Øjenkrig.  -laus  |-löys]  a.  uden 
Aabning:  augalaus  bytur,  voldsom  Snestorm  (Vi.);  a.  (uafbrudt)  hafísþitja 
var  ad  sjá  yfir  altan  flóann  (ValDagr.  36).  -leiÖ  I-Ipí:^!  f.  i  Forb.:  þad 
gefur  «.,  det  er  ojensynligt,  klart  (Arn.).  -sjonhending  [-sÍ0":v(h)endii3k| 
f.,  -sjonhendingskast  (-sio«'v(h)Endir)skas  t|  n.  t  einni  a.,  i  einu  auga- 
s/ónhendingskasti,  i  et  Nu,  i  et  Øjeblik,  -staöur  (-sda:Oo())  m.  Øjets 
Plads,  bruges  is.  i  Talem.:  ad  hafa  augastad  á,  holde  Øje  med,  have  for 
Øjne.  have  i  Kikkerten,  -ðteinn  f-sdeidv)  m.  1.  (i  auga)  Øjesten,  Pupil; 
a.  af  ýsa  (Kuller)  blev  i  gi.  Dage  kogt  og  tonret  og  brugt  i  Stedet  for  Kridt. 


—  2.  (UtiU  hns'kiU)  Gt  lille  Nogle  (Garn  el.  desl.).  -  3.  overf.:  Ojesten, 
Yndling,  -steinsbaugur  [-sdfinsbOyiqool  m.  Regnbuehinden  (Iris). 

aug  dapur  [oyq  da  boo,  -da  pogl  a.  =  augndapur.  -depra  [-de  bra, 
-dt-pra]  f.  =  augndepra.  -lýsa  [-lisa]  vt.  (gera  bert,  sýna)  gore  klart, 
aabenbare ;  (birta,  kunngera)  bekendtgore,  kundgöre,  avertere ;  a.  kali, 
opslaa  et  Kald  som  ledigt.  -I^sing  [-lisiijk]  f.  1.  Bekendtgorelse,  Kund- 
görelse.  —  2.  (i  bladt")  Avertissement  (i  et  Blad).  ~  3.  (opinberun)  Aaben- 
baring:  a.  guds  nådar. 

auglysinga  blaÖ  [öyq  lisirigablard]  n.  Avertissementstidende,  Adresse- 
avis, Blad,  som  særlig  indeholder  Annoncer;  gott  a..  Blad,  som  er  godt 
at  avertere  i.  -kassi  [-kas:l)  m.  Opslagskasse,  Kasse,  hvori  offentlige 
Bekendtgörelser  og  desl.  opslaas.  -kostnaöur  (-kos(d)naöoo]  m.  Om- 
kostningerne ved  en  Bekendtgorelse  el.  en  Annonce,  -mål  |-mau:/l  n. 
Maalet  el.  Storrelsen  af  Annoncen,  -merki  l-meQ-Qi]  n.  Mærke  til  Brug 
ved  Annoncer,  -mynd  l-mlnt]  f.  Billede  el.  Kliché  til  Brug  ved  Annoncer. 
-pláss  l-plaus]  n.  Annonceplads,  -rum  [-ru:m]  n.  Annonceplads,  -skjal 
[-sQa:/]  n.  Plakat,  -skrtfstofa  1-sgrlfsdova]  f.  Annoncebureau ;  (blads) 
Annoncekontor  (et  Blads),  -smali  [-sma:ll]  m.  Annonceagent,  -spjald 
[-sbjal  t]  n.  Skilt,  -umboðsmaður  (-vmboösmaöoe]  m.  I.  (madur,  sent 
safnar  auglýsingum)  Annonceagent.  —  2.  (forstödumadur  augll'singaskrit- 
stofu)  Direktor  for  et  Annoncebureau,  -umgerð  [-Ym  cjErd]  f.  Annonce- 
ramme.  -verÖ  [-vEr  51  n.  Annoncepris. 

aug  lit  [oyqlltl  n.  Ansigt,  Aasyn :  augliti  til  auglitis.  Ansigt  til  Ansigt; 
i  augliti  e-s,  for  ens  Aasyn,  i  ens  Nærværelse.  1. -l)ós  (-Ijous]  n.  lys 
Dag:  koma  t  a.,  komme  for  Lyset,  for  Dagen.  2. -Ijös  |-!jo"s]  a.,  -Ijös- 
legur  (-Ijoosleqoo)  a.  aaben,  aabenbar,  klar,  tydelig,  indlysende;  —  adv. 
-lega,  aabenlyst,  öjensynlig. 

taugn  [oyg  \1  f.  =  ögn. 

augna  (a)  [oygna]  vi.  impers.,  jfr.  auga  2.:  þad  augnar  i  gaddinn, 
der  smælter  Huller  i  den  faste  Sneskorpe  (GFrTs.  37). 

augna  bending  [oyg  naben  diijk)  f.  Øjekast,  Tegn  med  Øjnene,  -bil  (-bl:/] 
n.  Øjeblik,  jfr.  bil  og  augabil.  -bitur  [-bl:doQ,  -bl:toQ)  a.  med  hvasse 
Øjne.  ^-blaöka  [-blaþ  ga,  -blaökil  f.  (.i  manni)  Øjeklap  Os]s.);  (.i  beisli) 
is.  i  pi.  augnabtödkur.  Skyklapper,  -blik  (-bll;kl  n.  1.  (atjgabragd)  Øjeblik. 

—  2.  (augnarád)  Blik,  Øjekast.  ° -biokur  I-bIö:gog,  -blö:kocl  fpl.  se 
augnablaAka.  -bólga  [-bo"!  ga]  f.  Øjenbetændelse,  -bragð  (-braqJ, 
-brag  þ|  n.  --  augabragd.  Øjeblik:  (Ørdspr.)  ad  augnabragdi  verdur  eng- 
inn  algjordur,  ingen  bliver  fuldkommen  paa  et  Øjeblik,  -brár  [-brau:r] 
fpl.  Øjenbryn,  jfr.  augabrá.  -dSIl  [-did  í.)  m.  Øjeplet,  -fagur  [-fa:qo(>I  a. 
öjenfager,  med  smukke  Øjne.  '-fifl  [-fib  X]  npl.  dumme  Øjne  (]Ó1.). 
-fiskur  i-ftsgo<))  m.  (Af.)  bjöllufiskur.  -fro  [-fro":)  f.  (bot.) 
Ojentrost  (euphrasia  latifolia).  -fræ  (-frni:]  n.  ^  Ijåsberi  (bot.)  Pragt- 
stjærne  (viscaria  alpina),  -fullur  (-fvd  lop]  a.  fuld  af  Øjne,  spec. 
Vandpytter  (om  sumpet  Terrain).  -gaman  |-ga:man]  n.  Øjenslyst. 
-gier  I-gleir)  n.  Okularglas,  Okular,  Ojeglos.  -grås  [-gra:3]  n.  — 
augnafró.  -grým  (-gri:m]  n.,  -gróm  [-gro":mJ  n.  1.  (ohreinindi  Í 
atiga)  Stovpartikel  i  Øjet:  þad  er  ekkcrt  a.,  det  er  ingen  lille  indbildt 
Ting;  vitleysurnar  eru  ekkert  a.  (7SBr.  157),  —  2.  (gröftur  i  attgum)  Ma- 
terie i  Øjenkrogene,  Vor.  -gætur  j-rjai.doQ,  -fjai:to(>l  fpl.  spejdende  el. 
betragtende  Blik,  Maalen  med  Øjnene;  þvi  eg  fann  tit  sársauk.i  vid  þessar 
a.  —  þessar  tymskutegu,  hvttmatandi  a.  gndkvenna  minna  (GFrOl.  126). 
-hår  [-hau;rl  n.  Øjenhaar.  -himna  [-hlmna]  f.  Blinkhinde,  Øjenhindo 
(conjunctiva).  -hlif  |-h?.i:v]  f.  Øjonbeskytter,  spec.  Skærm,  Lampeskærm. 
-holur  |-ho:lool  fpl.  Øjenhuler,  jfr.  augahola.  -hræsni  (-hQaisnl]  f. 
1.  (hræsnandi  tillit)  sledsk  Blik.  -  2,  (hræsni  ad  e-m  ásjáanda)  Hykleri 
el.  Sledskhed  i  ens  Nærværelse,  -hvarfl  I-ywar(v)d>.,  -kvar  (v)dX|  n. 
det  at  kaste  Blikket  omkring,  -hvarmur  [-y.warmoQ,  -kvarmoQl  m.,  is. 
pi.  augnahvarmar,  Øjelaag,  jfr.  aiigahvartnur.  -hvita  [-xwi:da,  -kvi:da, 
-kvi:ta)  f.  det  hvide  i  Øjnene,  -karl  (-kad?.,  -kar  dX]  m.  (n.  G.  V.) 
Hoftcskaal :  ganga  ur  augnakörlunum,  faa  Hoften  af  Led.  -kast 
[-kast]  n.  Øjekast:  á  einu  augnakasti,  i  et  Øjeblik,  -kaun  [-kÖy:n)  n. 
Byld  cl.  Blegn  i  Øjet.  -kláöi  [-klau:öll  m.  Kloen  i  Øjnene,  -krím  n., 
-krfma  f.,  -krimi  m.  [-kriim,  -kri:ma,  -kri:ml|  augnkrima.  -krokur 
|-kro":goG,  -kro-itkoi?!  m.  Øjekrog.  -kækur  I-^ai:goo,  -(;ai:kon|  m.  Sær- 
hed ved  ens  Blik  el.  Øjne.  -lag  {-\a:q]  n.  Øjnenes  Stilling  og  Udseende. 
-lappi  [-lahbil  m.  augnablaöka.  -laus  [-löys]  a.  uden  Øjne.  -lok 
|-lo:kl  n.  Ojenlaag.  -loksfelling  (-loy.sfFd  liijk]  f.  Fold  paa  OÍenlaagct. 
-lækning  (-laihgniijk]  f.  Helbredelse  af  Ojensygdomme.  -læknir  [-laihg- 
nlQl  m.  Øjenlæge,  Oftalmolog.  -mål  |-mau:/]  n.  Ojensprog.  -matur 
(-ma:doQ,    -ma:toQ|   m.    1.   (yndi  fyrir  augun)  Fryd  for  Øjnene,   Ojonslyst. 

—  2.  (þad,  scm  madur  aBeins  fær  ad  s/å,  en  ekki  ad  ttjåia)  hvad  mdn  kun 
faar  at  se,  men  ikke  nyde,  Skueret,  -mein  [-mci:/?]  n.,  -meinsemd 
[-mcin  semtl  f.  Øjensygdom.  -mÍÖ  I-mI:(J|  n.  Øjemed,  Formaal.  -ráÖ 
j-rau:51  n.  I.  (augnasvipur)  Blik.  ~  ^2.  -  attgnveiki.  -raun  [-röy;;!!  f. 
1.  Anstrængelse  for  Øjnene.  —  2.  hvad  man  ikke  kan  lade  være  mod  at 
stirre  paa:  (Ordspr.)  friðar  yngismeyjar  eru  a.  yngismanna  (GJ.),  favre 
Ungmoer  fanger  Ungersvendes  Blikke,  -sild  (-sil't}  f.  (zool.)  Stamsild 
(clupca  finta  Cuvier).  -S)úkdómafræfii  |-S)u:gdo"mafrai:öl,  -siu:k-|  f. 
Oftalmologi.  -sjúkdómur  [-siu:gdo"moo,  -sju:k-]  m.  Øjensygdom. 
-skemtun  \-s(\i)t  áon,  -sqFmto/i]  f.  augnagaman.  -skot  (-sgo;t]  n. 
Blik,  Øjekast,  Skotton.  -slim  [-slirm]  n.  Øjenflod,  rindende  Øjne.  -smyrsl 
(-smlo'sX]  npl.  Oiensalve.  -sorta  |-50Qda|  f.  Morke  for  Øjnene,  Blind- 
hed. -staOur  (-sda:öoo]  m.  augastaður.  -steinar  [-sdEÍ:naQl  mpl. 
Øjestene,  jfr.  augastcinn.  -steinsbugur'  [-sdtinsbViqoQ]  m.  (BH.)  = 
augasteinsbaugur.  -stirÖur  |-sdtr  ðoy]  a.  stivöjet.  '-sveinn  [-svEÍdvJ 
m.  Dreng   el.  Mand,    som    leder  en   blind,    -tepra  (-tE:bra,    -tE:praI    [.  1. 


augnaiillit 


aula 


sliælvendp  Ojne,  nervose  Trækninger  i  Ojenlaagene.  —  2.  pi.  augnateprur, 
se  vökustaiirar.  -tillit  (-lll:It|  n.  1.  (augnarid)  BliU.  —  2.  (hliðsjón)  Hen- 
syn. —  3.  (tilgangur)  Hensigt,  -tinun  [-tlinon)  f.,  -titur  [-ll:doo,  -tl:l- 
bqI  n.  =  augnatepra  1.  -toft  l-to"htl  f.  ojenhulc.  -tönn  (-tön|  f. 
Hjörnetand.  -var  l-va:r]  n.  (BH.)  --  augnagróm  2.  -vargur  [-vargon] 
m.  (egl.  om  Ravne,  der  hugger  Øjnene  ud  af  Aadsler)  graadig  Person, 
Slughals:  láta  eins  og  argur  a.,  være  som  en  graadig  Slughals,  -veiki 
[-VEÍ:r}I,  -v£Í:^ll  f.  Ojensygdom,  Ojcnsvaghed.  -verkur  [-vfngOQ]  m.  Øjen- 
smærte.  -vik  [-vlilt]  n.  Øjekrog.  -vika  [-vl:ga,  -vI:Ua]  f.  --  staurvika. 
-voöi  [-vo:öli  m.  (egl.  Fare  for  Øjnene  ^:)  noget  som  det  er  farligt  at  se 
paa.  -væta  (-vairda,  -vai;ta]  f.  -  augnaslim.  -þjónn  [-þjo'idv]  m. 
ØjenskalU,  Ojentjæner.  -þjónusta  [-þjo":nosda]  f.  Ojentjæneste.  -þraut 
|-þröy;tl  f.  Anstrængelse  for  Øjnene,  -þreyta  (-þrriída,  -þrEÍita]  í.  Træt- 
hed i  Øjnene. 

augnibragð  |öyg  nbraqð,  -bragþ]  n.  BliU.  -dapur  [-daboo,  -da  pogl 
a.  1.  (raitðei'gðtir)  suröjet,  rodöjet.  —  2.  {sjóndapur)  svagsynet,  -deyfa 
[-dti  va]  f.  svagt  Syn  (emblyopia),  Nærsynethed,  -depra  [-debra,  -de'pra] 
f.  I.  iþað  ad  hafa  rauð  augit)  Suröjethed,  rode  Øjne.  —  2.  (sjóndepra)  Svag- 
synethed.  -fró  (-v-fro"  ]  f.  =  augnafró.  -gler  (-n-gle  r]  n.  =  augnagler. 
-hringur  [-v-hgiijgoo]  m.  bruskagtig  Ring  omkring  Øjnene  paa  et  Torske- 
hoved, Senehinde  (sclera).  -krima  [-krima]  f.  en  Slags  Øjenbetændelse 
(conjunctivitis  sicca).  -kveisa  |-kvEÍ  sa]  f.  =  augnverkur.  -laus  |-n-löysl 
a.  =  augnalaus.  -lækningar  (-laihgnirjgan)  fpl.  Konsultationer  i  Øjen- 
sygdomme, -læknir  [-l.iihgnlo]  m.  ;  :  augnalæknir.  -roði  |-ro  ðl|  m. 
Rodhed  ved  Øjnene,  -skær  [-v-srjai  r]  a.  klarojet.  -stola  |-sdo  la)  a.  indec. 
som  stirrer  fortabt  paa  n-t.  -veiki  [-n-vEÍr)l,  -veí  til)  f.  --  augnaveiki. 

aug's^n  [öyz'si  n)  f.  1.  (sjón)  Paasyn:  i  allra  a.,  i  alles  Paasyn.  —  2. 
Synsvidde;  koma  i  a.,  komme  til  Syne.  —  3.  Synet  m.  H.  t.  Styrken: 
hve  augsýn  »tins  hugar  var  einbæf  og  sljó  i  /  æsku  er  tniin  mig  fíúði  (GFrÚh. 
44).  -syna  |-si  na)  vt.  tfiudsj'na)  vise,  udvise,  bevise,  -sýnilegur  (-sinl- 
le:qø(>]  a.  öjensynlig,  synlig:  adv.  -lega.  -sjá  |-sjaui  f.  Paasyn.  -sjáandi 
l-sjauandl]  a.  som  ser  med  egne  Øjne:  að  honum  a.,  i  hans  Paasyn. 
-sjón  [-sJ0"-n]  f.  1,  -  augsýn.  —  2.  Synsbillede  (mods.  hugsjón):  fiann 
sér  i  hug  sér  m\mdina  og  reynir  ad  festa  hana  á  léreftið  eins  og  hann  sA 
hana,  gera  hugsjónina  að  augsjón  (GFHh.  359).    -súr  (-sur)  a.  suröjet. 

auk  |öy:kl  I.  adv.  (umfram,  aukreitis)  foruden,  desuden,  ekstra;  aS 
a.  (el.  ad  auki)  desuden,  oven  i  Kobet;  þar  að  aukfi),  desuden;  —  a. 
heldur:  ')  =  hvad  þá  heldur:  var  hvert  einasta  hus  hér  i  hreppnum  med 
torivcggjum  og  torfþaki,  kirkjan  auk  heldur  annad  ((selv)  Kirken,  for 
ikke  at  tale  om  andre)  (Eimr.  XIH.  97);  ')  desuden;  mörgum  hefur  auk- 
heldur  blætt  út  af  sårum  þeim  er  Gleipnir  skar  (ÞGjOs.  124);  ')  med 
nægtende  Bet.:  langt  mindre,  endsige  (^  því  sidur):  hun  vill  ekki  sjå 
hann,  auk  heldur  tala  vid  hann  (endsige  tale  med  ham).  —  2.  præp.  med 
gen.  foruden ;  auk  þess,  desuden,  foruden  det ;  a.  þess  sem,  foruden  hvad, 
foruden  at ;  margir  menn  auk  hans,   mange  foruden  ham. 

1.  auka  (eyk,  aukum;  jok,  jukum,  vi«',  (pop)  ivl<';  aukiB)  [öy:ga, 
öy:ka;  EÍ;k;  öy;gom,  öy;kom;  jo":k;  jY:gom,  jY:kom;  (j)I;OI,  (j)!;^!;  öy;Olð,  av:fjiai 
vt.  oge,  foroge,  góre  större,  tilfbje.  1.  ibæta  vid,  stækka)  lægge  til :  a.  i  (/' 
prjóni)  udtage  (i  Strikning);  a.  ælt  sina,  foroge  sin  Slægt,  faa  Bom,  blive 
Stamfader  el.  Stammoder  til  en  Slægt.  —  2.  (yk/a)  overdrive:  þetta  er 
ordum  aukid,  dette  er  overdrevet.  —  3.  a.  e-d  saman,  sammenföje  n-t.  — 
4.  (med  dat.)  a.  e-u  å  el.  vid  e-d,  foje  til  n-t,  lægge  til  n-t.  —  5.  refl. 
aukasl,  foroges,  forstörres,  vokse;  ord  jåkst  af  ordi,  det  ene  Ord  tog 
det    andet.  —  6.  ppn.  aukid:  e-m  er  of  a.,  en  er  overtallig  (et  Steds). 

2.  auka  [öy;ga,  öy:ka]  som  förste  Sammensætningsled:  ekstra,  bi-,  om 
hvad  der  er  udover  det  sædvanlige ;  aukamadur.  Ekstramand ;  aukasól. 
Bisol  osv.  -afborgun  [-av  borgen,  ab:-]  f.  ekstraordinært  Afdrag,  -alþingi 
I-al  þirirjl]  n.  =  aukaþing.  -atriði  |-a:drl3l,  -a:t-l  n.  Bisag,  Biomstæn- 
dighed, -átt  l-auht]  f.  Mellemretning  (mellem  to  Hovedretninger),  -atvik 
|-a;dvlk,  -a;t-l  n.  Biomstændighed,  -atvinna  |-a:dvlna,  -a:t-]  f.  Bier- 
hværv.  ^  -banki  [-bautl  r|l,  -bauij  f,!]  m.  Bankfilial,  Filial  af  en  Bank  (^ 
útibú).  -bára  l-bau:ra]  f.  Ekstrabolge  (i  lag  el.  ålag,  foruden  de  3  nor- 
male Bolger),  -baugur  [-böy;qogl  m.  Bicirkel.  -biðdagur  |-blÖ  daqoo] 
m.  (naut.)  Overliggedag,  -biti  [-bl:dl,  -bl;tl]  m.  ekstra  Portion  N\ad, 
ekstra  Traktement,  -blað  I-bla:ðl  n.  Ekstrablad,  -bogi  |-boi:jll  m.  Bi- 
regnbue,  -borð  [-borðl  n.  1.  (Midarbord)  Sidebord.  —  2.  (efstu  bord  i 
båt)  de  øverste  Brædder  i  en  Skibsside,  Fortsættelse  af  håslokkur  baade 
for  og  agter  —  kempur,  se  kempa.  -breytingaruppástunga  [-brsi-diijg- 
ar'vhbausduijga,  -brtitiijgar-]  f.  Underændringsforslag,  -burðargjald 
l-bVrSarrjalt]  n.  Tillægsporto.  -dagur  |-da:qoe]  m.  1.  (dagur  umfram) 
Ekstradag.  —  2.  (hlaupársdagur)  overskydende  Dag,  Skuddag,  -einkenni 
l-EÍij-^Enl]  n.  Biegenskab.  -eista  [-EÍsda]  n.  Bitestikkel,  -cldstå  (-si  tsdo"] 
f.  Forfyr.  -fall  [-fad  X)  n.  afhængig  Forholdsform  (casus  obliquus).  -fang 
[-faulj  k]  n.  Oversvangerskab,  Drægtighed  paany,  inden  det  förste  Foster 
er  fodt  (BH.),  -fjelagi  |-fÍE:Iaijl]  m.  overordentlig  Medlem,  -fjörður 
|-fjörðoQl  m.  Bifjord.  -forsefi  (-fogsEdl,  -setl]  m.  -  varaforseti. 
-fulltrúi  l-fvd  Mrul)  m.  =^  varafullirúi.  -fundur  |-fYndo(il  m.  ekstra- 
ordinært Mode  el.  Generalforsamling;  (alþingis)  overordentlig  Samling  (af 
Altinget),  -gepill  l-rjE;bId).,  -ijE;pld).]  m.  Ekstraperson  (i  nedsættende 
Betydning):  tala  um  aukagepla-gæzlustjóra  (Alþ.  '11,  B.  II.  1886),  -  ogs. 
brugt  om  Dyr,  is.  om  fremmede  Faar,  der  har  sluttet  sig  »il  en  Hjord. 
-geta  |-(jt:da,  -r,E:tal  f.  1.  (åbætir)  Ekstratraktement,  Ekstramad;  (eftir- 
malur)  Dessert.  —  2.  (aukatekjur)  Sportler.  —  3.  (aukagibf)  ekstra  Gave; 
og  tvær  kirkjur  fengu  sina  jordina  hvor  i  aukagetu  (GFrE.  65).  -gigur 
|-rii;qoQl  m.  Bikrater.  -gjald  [-Qalt]  n.  1.  (alment  gjald)  Tillægsbetaling, 
Ekstrabetaling.  —    2.    (aukapostgjald)  Tillægsporto.    -gjöf  [-go:!-!  f.  ekstra 


Portion  Foder,  Ekslragift.  -hesthus  [-hts  d(h)usl  n.  EkstrastalJ.  -hestur 
[-hfis  doQl  m.  Ekstrahest,  Bilober.  -hljómur  [-h>.jo";mon]  m.  (mus.)  Biklang. 
-hlufur  [-h?.v:doo,  -h).Y;ton]  m.  ekstra  Lod,  (spec.)  en  vis  Skat  af  Fiskefang- 
sten, som  blev  anvendt  til  Hospitaler  for  spedalske,  det  senere  spitalahlutur, 
spitalagjald,  s.  d.  O.  -hus  [-hu:sl  n.  Sidebygning,  -jaröstjarna  [-jar  þ- 
sdja(r)dna]  f.,  -jörð  l-jörí)  f.  Biplanet,  -kjörskrá  (-pg  sgrau]  f.  Tillæg 
til  en  Valgliste,  -kjörstaður  [-^öo  sdaðoQJ  m.  Ekstravalgsted,  -kosn- 
ing  I-kosniijk)  f.,  ofte  i  pi.,  Eks'travalg.  -kvæma  |-kvai;mal  f.  (A.- 
Skaft.)  =  aukageta.  -laun  l-löy:nl  npl.  -  aukatekjur.  -lega  l-lEqa| 
adv.  ekstra,  -lid  (-11:3)  n.  Ekstrapersoner,  -lin.i  [■li:nal  f.  Ekstralinje.  a. 
(i  landmælingum)  Verifikations-Linje  (i  Geodæsi)  (ÞThLfr.  III.  255).  - 
b.  (mus.)  Hjælpelinje  (over  og  under  et  Nodesystem),  Streg  gennem  Hal- 
sen paa  en  Node.  -læknir  [-laihgnlQ]  m.  Ekstralæge.  -inánuður 
[-mau;noöoQl  m.  Skudmaaned.  -matur  [-ma:dog,  -ma:toQ]  m.  1.  (auka- 
rjettur)  Biret.  —  2.  (åbætir)  Dessert.  —  3.  (matur  milli  måltida)  Ekstra- 
maaltid  (udenfor  de  regelmæssige  Spisetider),  -nafn  [-nabv]  n.  —  auk- 
nefni.  -námsgrein  [-naum  sgrein]  f.  Bifag,  -námsskeið  [-naum-s(jEÍð] 
n.  Ekslrakursus.  -niðurjöfnun  (-nI;3Drjöbnonl  f.  Tillægsligning.  -n$r 
[-ni;r]  a.  splinterny,  -nætur  [-nai;dog,  -nai:toQ]  fpl.  de  4  intcrkalerede 
Dage  (i  ']n\\  mellem  Sólmánudur  og  Heyannir,  i  13.  vika  sumars,  ca.  19.— 
20.  7uli).  -orsök  (-oosök)  f.  Biaarsag.  -póslferö  (-po"stfErai  f.  Ekstra- 
posttur.  -póstleið  |-po"sdltiðl  f.  Ekstrapostrule.  -postur  |-po"S  dog]  m. 
1.  Ekstrapost.  -  2.  Bipost  (som  gaar  til  afsides  Poststationer  udenfor 
den  regelmæssige  Rute),  -professor  [-pro";fESogl  m.  ekstraordinær 
Professor,  -rif  [-rl:rl  n.  -uægte-  Ribben,  -rjett  l-rJEhtJ  f.  se  rjett. 
-rjettur  1-rJEhdog]  m.  1.  (aukadómþing)  Ekstraret,  Ekstraretsmode.  —  2. 
=>.aukam3tur  \.  -seta  I-SE:da, -sE;ia]  f.  Ekstrasamling,  -setning  [-sEhdn- 
iijk]  f.  (gramm.)  Bisætning,  -sysla  [-sislaj  f.  Biarbejde,  Bigærning.  ^  -sjó- 
liðsforingi  |-sjo";1105fo  riljijll  m.  Viceadmiral,  -skoðun  |-S30:Bonl  f. 
Ekstraeftersyn,  -skóli  [-sgo":ltj  m.  Fortsættelsesskole.  -skrå  1-sgrau:]  f. 
Tillægsliste.  -skriftir  |-sgrlfdlgl  fpl.  1.  Ekstraskriverier.  -  2.  (auka- 
skrifstofustorf)  ekstraordinært  Kontorhold,  -smíöi  [-smi;5lj  n.  overflødigt 
Arbejde,  -sol  [-so-/)  f.  Bisol,  Vejrsol,  Solulv.  -starf  [-sdar  i-l  n.  Bifor- 
retning.  -stund  [-sdYn  t]  f.  I.  (aukakenslustund)  Ekstratime.  —  2.  (stund 
afgangs)  Time  som  bliver  tilovers,  -tað  [-ta:^!  n.  torrede  Hestepærer 
(=  hrossatadsköglar)  til  Brændsel  (Am.)  (af  auki  og  tad,  fordi  det  bruges 
ved  Siden  af  saudatad,  som  hyppigst  bliver  brugt  til  Brændsel),  -tegund 
[-tE:qont)  f.  Underart,  -tekið  [-tE:rjia,  -tE;!;!^]  an.;  a.  ord:  ')  (mådgandi 
ord)  fornærmende  (i  nægtende  Sætninger  som)  hann  sagði  aldrei  a.  ord 
vid  vinnufålkid,  han  sagde  aldrig  et  eneste  haardt  Ord  til  Tjænestefolkene; 
^)  (eitt  einasta  ord)  et  eneste  Ord  (mere);  jeg  lofa  ydur  því,  ad  jeg  skal 
ekki  tala  a.  ord  um  þetta  vid  nokkurn  mann  (Logr.  '11,  11).  -tekjudag- 
bók  [-terjodaqboi'k,  -tEf.o-]  f.  Sporteljournal,  -tekjur  [-tE;f|OQ,  -tÉ:^oe] 
fpl.  Biindtægter,  Sportler,  -tekjureglugjörð  [-Ie  ijorEg  lo(]örð,  -fe^o-l  f. 
Sportelreglement,  -tilgangur  [-til  gauiigon)  m.  Bihensigt,  -tillag  |-tll:ai| 
n.  overordentligt  Tilskud,  -timi  l-li;mll  m".  Ekstratime.  -tollur  (-lodloe) 
m.  Surtaxe.  -tugga  [-tYg:al  f.  ekstra  Portion  Foder,  Ekstragift:  gcfa  ån- 
um  svolitla  aukatuggu.  -tun  |-tu;n]  n.  Bitun,  et  Markstykke  udenfor  den 
egentlige  Hjemmemark.  -tungl  [-turi/]  n.  Bimaane.  -útsvar  [-u;tsvar]  n. 
ekstraordinær  Kommuneskat,  Bidrag  efter  Formue  og  Lejlighed  (eftir  efn- 
um  og  åstædum).  -veö  [-v£:d]  n.  Ekstrapant,  Kollateral.  -vegur  (-VE:qott] 
m.  Bivej,  -verk  [-vEQ-k)  n.  1.  Ekstraarbejde,  Biarbejde;  spec.  (a.  presta) 
Ministerialia.  —  2.  (vinna  i  frtstundum)  Arbejde  som  udfores  i  Fritiden.  — 
3.  (óþörf  vinna)  overflodigt,  uvigtigt  Arbejde,  -vika  |-vl:ga,  -vl:ka]  f. 
Ekstrauge,  —  spec.  indskudt  (interkaleret)  Uge  (=  sumarauki).  -vinna 
[-vln;a)  f.  aukaverk.  -þyðing  [-þi:öink]  f.  Bibetydning,  -þing  [-þiljk] 
n.  ekstraordinær  Samling  af  Altinget  (ogsaa  brugt  om  andre  Forsam- 
linger). 

auk  fiski  [öy:kfls(jl]  -n.  ekstra  Fisk,  d.  v.  s.  Havkat  og  Helleflynder, 
som  man  selv  fanger,  og  hvoraf  hver  afgiver  en  forholdsmæssig  Part  til 
Maden  paa  et  Skib.  -heldur  [-(h)£ldool  adv.  se  auk. 

auki  (-a,  -ar)  [öy:!)!,  öy:^!,  öy;gae,  -kao]  m.  I.  (vidbót)  Tillæg,  Til- 
vækst, Forogelse,  Indfældning,  tilfojet  Stykke.  —  2.  (afi)  færast  i  aukana. 


nle  alle 


Kræfte 


Forb.  aukin  heldur  (pop.)  —  auk  heldur, 


auknefni.   -nefna  (-nEbnaj  vt.  give 
n,    (vidurnefni)   Tilnavn ;    (uppnefni) 


aukin    [ÖY:fjIv,  öy:l5Iv| 
se  auk. 

auk  nafn    [öy;gnabv,  öy:k-l    n. 
Tilnavn,    Øgenavn,    -nefni     j-nrbnl) 
Øgenavn. 

aukning  (-ar,  -ar)  [oyhgniijlil  f.  Forogelse,  Øgning,  Tilfojelse. 

aukreitis  [öv:grr-i'dls,  ÖyikrEÍ'ils)  adv.  ekstra,  ekstraordinært,  desuden; 
{auk  hins  venjulega)  udenfor  det  sædvanlige;  hafa  {få)  e-d  a.,  have  (faa) 
n-t  ekstra:   kjósa  a.,  foretage  ekstraordinært  Valg. 

au  kvisaskapur  (öv:kvIsasga:bon,  -sga:boQ]  m.  Oinskindethed.  -kvis- 
ast  (a)  [-kvi  sast]  vrefl.  -  orkvisast^  gaa  tilbage,  forringes,  -kvisi  [-kvlsl] 
m.  -=  Örkvisi.  1.  {tmgerðiiv  maðtir)  blodagtig  Person.  —  2,  (úrkynjaður 
maður)  Vanslægtning:  (Ordspr.)  einn  er  a.  ættar  hverrar,  i  hver  Familie 
er  der  en  Vanslægtning,  der  er  Plet  i  hver  en  Æt.  -  3.  {ragmcnni)  Ku- 
jon,  Pjalt. 

1.  aula  (a)  [öv:la]  vi.  og  vt.  med  dat.  (^  ongla?  s.  d.  O.),  jfr.  aiilhríð, 
samle  sammen,  i  Forb.  hann  aiilar  vid,  hann  er  farinn  ad  a.  saman 
snjónum  (Hun.),  der  er  begyndt  at  danne  sig  Snedriver. 

2.  aula  (a)  [oyila]  v.  1.  vt.  med  dat:  a.  e-u  út  ur  sjer,  buse  ud  med  n-t. 
—  2.  vrefl.  bære  sig  ad  som  en  Taabe :  a.  til  es,  a.  út  Í  e-d,  være  saa  idiotisk 
at  gore  n-t  el.  give  sig  i  Lag  med  n-t:  hann  auladist  út  á  götu,  han  var 
Saa  taabelig  at  gaa  ud  paa  Gaden,  gik  som  en  ren  Idiot  ud  paa  Gaden. 


aulabárflur 


53 


austfirska 


aula  bárður  [öyrlabaur  Soo)  m.  Dumrian,  -brók  |-bro':kl  f.  (skjmmjr- 
vrði  um  konu)  (dum)  -Qaas-  (om  en  Kvinde),  -dómur  [-doimoel  m. 
Dumhed,  Kejtethed,  -drengur  [-drtiij  goel  m.  ^---  auli.  -greiði  |-grci:öll 
m.  Bjömetjæneste.  -háttur  |-hauhdoel  m.  dum  el.  kejtet  Adfærd,  -legur 
l-If  qoo]  a.  dum,  kejtet,  som  ser  dum  ud,  dosmeragtig,  -menni  (-mtn:!) 
n.  Dosmer,  -skapur  (-ar)  [-sga  bo^,  -sgapoo]  m.  Dumhed,  Taabelighed. 

aulhriS  [oyl  hgi  3)  f.  Snefog  med  en  Del  Vind  (Sch.). 

auli  (-a,  -ar)  löy:Ill  m.  1.  (kjåni,  flón)  Dumrian,  Torsk,  Flynder,  Fæ, 
Dosmer.  —  2.  (sfo'r  þorskur)  stor  Torsk  (gadus  callarias)  (af  en  Længde 
af  ca.  70  cm.  og  derover)  (—  ftiirtak). 

auma  (-u,  -ur)  loy:ma|  f.  Elendighed,  is.  pi.  aumur:  sjå  aumar  (el. 
aumu)  i  c-m,  fole  Medlidenhed  med,  have  Medynk  med  en;  —  (med  art.) 
auman  som  adv.;  það  er  3.,  det  er  slemt  (kedeligt),  -lingur  |-lit]gonl  m. 
kun  i  Forb.;  þad  er  a.  (Rvk.)  =  það  er  auman. 

aumhjartaSur  [oym daodaðog)  a.  som  let  bliver  rörl,  folsom. 

aumindi  loyimlndi]  npl.  —  eymd. 

aumingi  (-ja,  -jar)  [ðy:mii)f(l|  m.  Stakkel:  aumingja  garmurinn,  del 
solle  Skind,  den  arme  Djævel ;  —  spec.  om  Helbredet :  hann  er  orlinn 
mesti  a.,  hans  Helbred  er  helt  nedbrudt,  han  er  blevet  et  helt  Vrag. 

aumingja  legur  |Ðy:mii]<jalE:qocI  a.  ynkelig,  jammerlig,  ussel,  -skapur 
l-sga:bo(>,  -sga:pool  m.  Usseldom,  Jammerlighed. 

aumka  (a)  [oy^rga,  oym  kaj  vt.  fole  Medlidenhed  med,  beklage:  j.  sig, 
klage,    jamre    sig;  —  refl.   aumkasl  yfir  og  a.  sig  yiir,    forbarme  sig  over. 

faumkan,  aumkun  (-ar)  (öyii  gan,  -gon,  oymkan,  -kon)  f.  1.  (með- 
aumkun)  Medlidenhed,  Medynk.  —  2.  (harmakvein)  ]amren.  Veklage.  — 
3.  (e-ð  aumkunarvert)  Elendighed,  sorgfuldt  Syn :  það  er  a.  að  s;á  þetta, 
det  er  dog  en  ren  Elendighed  at  se. 

aumkunar  legur  (öyu  gonarle:qoQ,  ðym  k-1  a.  ynkelig:  —  adv.  -lega. 
-verBur  I-vgr-oogl  a.  ynkværdig,  beklagelsesværdig. 

aumkva  (oyu  gva,  oym  kva|  vt.,  aumkvun  |dy(i  gvon,  ðymkvonl  f.  = 
aumka,  aumkun. 

aum  legur  |oym  lEgop]  a.  ynkelig,  elendig;  —  adv.  -iega.  -(leg)leiki, 
•  (leg)leikur  (-(leq)lti  f|i,  -Uifil,  -(ItqjUi  goo,  -Iti  kaol  m.  Nod,  Elendig- 
hed, -lyndi  [-lindl]  n.  Folsomhed.  -nögl  |-n<íg>.)  f.  annögl.  -staddur 
[•sdad-on|  a.  ynkelig  stillet,  elendig. 

aumur  [ðy:moi>,  n.  öyii  t,  oym  t)  a.  1.  (vesæll)  ussel,  elendig:  hajrn 
mi  ekkert  auml  sjå,  han  foler  Medynk  med  alt,  hvad  der  er  elendigt ; 
jeg  a.  vesælingur,  jeg  arme  Stakkel ;  (Ordspr.)  flest  vill  aums  fje  ama 
(SchMál.),  der  er  mangt  som  truer  den  fattiges  Ejendom;  það  eru  aumu 
uandrwðin,  det  var  dog  kedeligt ;  þú  en  aumi  maðurinn,  du  er  en  rjgtig  slem  en. 

—  2.  (sår,  mdkvæmur)  im  :  sáríl  er  aaml,  Saaret  er  ðmt.  —  3.  (veikur)  syg. 
aung-  [öyi)g,  ðyi)-kl,  se  öng-. 

aungv-  löyijgv],  se  eng-  og  öngv-. 
áunninn  [au:Yn  In]  a.  udrettet,  udfort. 

1.  aur  (-S,  -ar)  |öy:r,  öyo  s]  m.  1.  (/e/r)  Dynd;  (/or)  Snavs;  (mol  og 
sandur)  Grus  og  Sand  blandet  sammen;  —  pi.  aurar.  Dyndslette,  fugtige 
Sandstrxkninger;  koma  (fara)  i  aura,  bedækkes  med  Sand  el.  Ler:  hefir  þar 
sist  til  tófta  fyrir  30  årum,  en  nu  er  all  i  aura  komil  (ÞThFeriS.  III.  256). 

—  2.  i  overf.   Bet.:    (/ú*)TÍi)   grove   Skældsord :    ausa   e-n   auri,    overfuse 
en  med  Grovheder. 

2.  aur  (-S,  -ar)  |öy:r,  oyg  s)  m.  (pop.)     -  eyrir. 
aura  (a)  toy:ra)  vi.:  a.  saman,  skillinge  sammen. 

aura  baukur  |dy:rabðy:gon,  -bðy:ko())  m.  Bosse,  Sparebosse.  -elska 
I-el  sga|  f.  Kærlighed  til  Rigdom,  -frekur  (-írE:goo,  -frt:ko(;|  a.  begær- 
lig, gridsk.  -girnd  l-ijlr  nt,  -ijln  t|  f.  Pengebegærlighed,  -gnótt  |-gno"ht) 
f.   Rigdom,    Overflod  af  Penge.    -guB  (-gvV:il  m.  Pengegud:    /Mammon  a. 

*auramörk  [öy:ramöQ-k)  f.  Vand. 

aurapast  [öy:rapas-t|  n.  Vinding,  Erhværvelse  af  Rigdom. 

aurar  |ðy:raQ)  pi.  af  eyrir  og  aur. 

auraros  (au:rara'<:s|  f.  (SvPRask  18)        eyrarrös. 

aura  sýki  (öy:rasi:r|i,  -si:^i]  f.  Pengebegærlighed,  Gridskhcd.  -sióður 
|-sjo":öon]  m.  (e.  Pennybank)  Ørebank,  Sparekasse,  der  modtager  Indskud 
paa  nogle  Øre.  -sjúkur  [•sju:goQ,  •sju:koQ)  a.  gærrig.  -s6tt  (-sooht]  f. 
-  auras^ki.  -tjón  l-tio'':nl  n.         fjártjón.  Tab  af  Penge. 

aur  band  (oyrbant)  n.  Stribe  af  Ler  el.  Dynd:  /okulisinn  var  þar  allur 
med  aurbondum  og  blåum  og  bvitum  islögum  á  víxl  (ÞThLfr.  IV.  68). 
-blakkur  (-blahgoo)  a.  mork  af  at  gja  paa  aurar,  se  1.  aur.  -bleyta 
1-blei  da,  -blti  ta)  f.  Dynd,  Mudder  (is.  i  en  Flod),  -blekkja  |-blthr,al  f. 
mork  Farve  (af  Dynd).  -borB  l-bori]  n.  anden  Planke  fra  Kolen  i  et 
Farlöj.  -botn  |-bohtvl  m.  dyndet  Bund.  -brjölur  [-brjo»  doo,  -brjo>.  to„| 
m.  (sv.  alfluckrare)  Undcrgrundsplov  (Andv.  1.  156).  -drifinn  (-dri  vin) 
a.' dyndstænket,  lerbedækket.  -fatur  [-Q-fa-loc)  m.  Dupsko  paa  et  Spyd 
el.  Lanse:  en  sp/åt  þeirra  slóðu  i  jörBunni  á  aurfalnum  (11.  1.  235). 
-flag  |-fla  il  n.  græslas  Dyndstrækning.  -gata  |-r-ga  da,  -ga  tal  f-  dyn- 
det Vej,  Vej  over  en  dyndet  Strækning,  -goði  (-go'ðll  m.  (snavset)  Slub- 
bert :  en  ósaemd  sina  af  sér  þurkar  '  buer  aurgoðinn  med  minning  bans 
(StStAndv.  III.  203).  -horn  Iöy:o(h)o(r)dvl  n.  (á  hcstum)  •  Kastanje-,  Ud- 
vækst paa  Foden  af  en  Hest.  -jörB  (ðyr  jóríl  f.  Lerjord,  -kast  [-c-kast] 
n.  Nedrakning,  -lendur  (-r-lEndon]  a.  dyndagtig,  -mål  [-mau71  n.  (oftest 
i  pi.)  Spor  efter  en  Bygning.  Telt  el.  lign.:  bof  .  .  .  niður  á  Hrófsbergs- 
eyrum  og  sjast  enn  a.  þess  OAÞj.  1.  150).  -mikill  [-ml  r,ld/.,  -ml  f|ld>.l  a. 
fuld  af  leret  Dynd.  -rak  |ðyr:au  k|  f.  Lerstribc,  Grusstribc.  -riBi  |ðyr:l  Bil 
m..  '-ryBjandi  |<Syr:lðjandll  m.  urriBi.  -samur  loyo  samoo]  a.  dyndet. 
-skor  l-sgo"  ri  m.(pl.)  (skóhlif(ar))  Galo3che(r).  -skriBa  |-sgrl  Oa]  f. 
lordskred,  -sli  |-slau  |  f.  Fodstykke  (i  en  Bygning),  som  hviler  umiddel- 
bart paa  Grunden  og  bærer  de  ovenliggende  Bygningsdele,  Syld,  Syldtrx : 


ad  dyratrje  stort  la  á  kömpum ;  i  það  voru  greyptir  tveir  sterklegir  dfra- 
stafir  og  að  neðan  feldir  i  aurslá  (JTHMk.  138);  paa  islandske  Gaarde, 
byggede  af  Græstorv,  bruges  ofte  i  de  Værelser,  hvor  der  intet  Trægulv 
findes,  en  saadan  aursli  under  Stolperne  (stoðir).  -sokkur  l-sohgOg]  m. 
en  Slags  Gamache.  1.  ~  reiðsokkur.  —  2.  -  skinnsokkur,  -stokkur 
[-sdohgoel  m.  —  aurslá.  -ugur  [ðy:roqoi>|  a.  grumset,  snavset,  -vatn 
[öyr  vahtvj  n.  Vand  med  leret  Bund.  -velta  [-veXdal  vt.  kulegrave. 

1.  ausa  (-U,  -ur)  (oy  sa]  f.  1.  Slev,  Ose:  (Ordspr.)  ekki  er  sopið  kiliS, 
þótt  i  ausuna  sje  komið,  Kaalen  er  ikke  sobet,  selv  om  den  er  i  Øsen,  omtr. 
=  der  kan  tit  være  langt  fra  Haand  til  Mund  (jfr.  there  is  many  a  slip 
between  the  cup  and  the  lip);  (Talem.)  få  bædi  i  ausu  og  klausu,  faa  baade 
læst  og  paaskreuet.  —  2.  (það,  sem  ausið  er  upp)  det  oposte.  Øsefuld. 

2.  ausa  (eys,  ausum ;  jos,  jusum,  ysi,  (pop.)  jysi ;  ausinn)  Iöy:5a ;  ei:s, 
ÖY:som  ;  jo":s,  jY:som,  l:sl,  jl:sl ;  öy:slnl  vt.  med.  dat.  og  acc.  1.  ose:  ausa  sild 
lir  neti,  hælde  Sild  fra  et  Net ;  a.út  fje.  ose  Penge  ud  ;  a.  e-n  vatni,  bestænke 
en  med  Vand ;  (skira)  dobe ;  a.  e-n  moldu,  kaste  Jord  paa  ens  Kiste,  be- 
grave;  a.  auri  (sauri)  å  e-n:  ')  tildænge  en  med  Snavs;  *)  overf.:  skælde 
en  Huden  fuld  a.  e-n  auri  (sauri),  a.  skómmum  yfir  e-n;  (Talem.)  .i. 
eldibrondum,  rives,  slaas  (Sch.):  a.  sjer  tit,  lette  sit  Hjærto  ved  at  skælde 
en  Huden  fuld,  rase  ud.  —  2.  (tæma  med  austn')  ose  tom,  pumpe  (læns), 
pose;  a.  skip  upp,  pumpe  et  Skib  læns;  a,  bat,  ose  Vandet  op  af  en  Baad ; 
(vulg.)  a.  båt  sinn,  lade  Vandet,  'slaa  Vandet  af  Kartoflerne-.  —  3.  vi. 
(um  hesta)  (om  Heste)  slaa  bag  ud. 

austan  [öysdanl  adv.  1.  abs.  (ur austurátt)  ostenfra,  fra  Øst.  —  2.  med 
præp :  hann  er  á  a..  Vinden  er  ostlig;  a.  ad,  ad  a.,  ostenfra:  O  fra  de 
(syd-)ostlige  Egne  af  Landet  (Sydlandet),  jfr.  auslanfjalls;  ')  (fra  Austur- 
landi)  fra  Østlandet;  /(nr  a.:  ')  abs.:  i  de  (syd-)ostlige  Ec^ne  af  Landet, 
paa  Sydlandet;  paa  Østlandet;  ')  som  præp.  med  acc.  fyrir  a.  fjaltid, 
búsid  osfr.,  osten  for,  paa  den  ostlige  Side  af  Bjærget,  Huset  osv.;  a.  fra 
Itúsinu,  i  osllig  Retning  fra  Huset ;  sigia  a.  um  eyna,  sejle  ost  for 
Øen;  a.  vid,  ost  for;  a.  vid  búsið,  ost  for  Huset  (men  i  dels  umiddelbare 
Nærhed).  —  3.  (gegn  austri)  (vendende)  imod  Øst ;  a.  á  líúsinu  voru  dyr, 
paa  Husets  Østside  var  der  en  Dor,  Husets  Dor  vendte  mod  Øst;  a.  ad 
túninu  liggur  vatnid.  Tunet  grænser  mod  Ost  op  til  Soen.  —  4.  præp. 
med  gen.  paa  den  ostlige  Side  af,  langs  den  ostlige  Side  af;  fara  a.  fjard- 
arins;  —  a.  ar,  paa  den  ostlige  Bred  af  Aaen.  -andvari  |-an  dvanl  m. 
=  austanblær.  -átt  |-auhtl  f.  Østenvind:  lir  a.,  fra  Ost.  -blær  l-blai:rl 
m.  sagte  Østenvind,  Østenluftning,  -bræla  |-brai:la|  f.  ostlig  Vind  med 
Slud  og  Taage.  -fall  |-fad  >.|  n.  Slröm  fra  Øst.  -ferB  j-ftri)  f.  Rejse 
ostenfra.  -fjalls  [-fjals]  adv.  osten  for  Fjældet,  siges  is.  i  Reykjavik  og 
Omegn  om  Egnene  osten  for  Hellisheidi,  særl.  Arnes-  og  Rangårvalla- 
syslerne.  -fjarBar  |-f jar  Bagi  adv.  paa  den  ostlige  Side  af  en  Fjord,  -fjúk 
|-fiu:kl  n.  Snefog  med  Østenvind,  -flái  [-fla":!]  m.  Østenvind  og  usikkert 
Tðrrevejr.  -foka  l-fo:ga,  -fo:ka)  f.  Vindpust  fra  Øst.  -fram  [-fram)  adv. 
fra  Øst  og  fremefter:  a.  med  hædinni,  frem  langs  den  ostlige  Side  af 
Höjen ;  bugdiz  því  at  byrja  a.  i  sýslunni  (paa  den  ostlige  Side  af  Sysselet 
(EspS.  124).  -ganga  [-gauijgal  i.  (jfr.  landskrid)  spec.  om  Fiskestimer 
kommende  fra  Øst.  -gola  |-go:lal  f.  austanblær.  -halt  |-v-(h)a>.t|  adv. 
hældende  til  ostlig  Retning:  a.  vid  bæinn,  i  syd-  el.  nordostlig  Retning 
fra  Gaarden.  -hriB  |-h(>i:ðl  f.  Snestorm  fra  Øst.  -kaldi  |-n-kal  dl|  m. 
Østenluftning,  svag  Østenvind,  -kast  |-kas'tl  n.,  jfr.  kast  (ved  Faxaflói  og 
Breidafjörður)  Fralandsvind  (is.  om  Vinden  3-7  E.  M.).  -koma  (-ko:mal 
f.  Kommen,  Tilbagekomst  ostenfra.  -kona  |-ko:nal  f.  Kvinde  fra  (Syd-) 
Østlandet,  -kul  |-kY:/|  n.  Luftning  fra  Øst.  -lands  |-lan  si  adv.  paa  Øst- 
landet. -maBur  I-ma:Ootil  m.  Mand  fra  Øst-  el.  Sydlandet,  is.  i  Rvk.  om 
Folk  fra  Arnes-  og  Rangárvallas'/s\cr,  jfr.  austanfjalls.  -mål  |-mau:/|  n. 
Sproget  paa  Østlandet,  -megin  I-mfi:ilnl  præp.  med  gen.  og  adv.  paa 
den  ostlige  Side,  af:  a.  fjardar,  a.  vid  fjördinn.  -næBingur  (-nai:öir)gOcl 
m.  bidende  Østenvind,  -piltar  j-plVdacl  mpl.  Skoledisciple  fra  Øst-  el. 
Sydlandet,  -rigning  [-rig  niijkl  f.  Regn  med  Blæst  fra  Øst.  -rosi  l-ro:sil 
m.  uroligt  Vejr  fra  Øst  (Regn  og  Slud),  -rumba  {-rVm  bal  f.  kold  Østen- 
vind (A. -Skaft.).  -sj6r  (-sio":rl  m.  oprört  So  paa  Grund  af  Østenvind. 
-snjór  [-snjo'':rl  m.  Snevejr  ledsaget  af  Østenvind,  -stormur  [-sdormoi;] 
=  austanveBur.  -sunds  |-svn  si  adv.  osten  for  Sundet  (spec.  Øresund). 
-til  |-ll:/l  adv.  paa  Østsiden,  paa  den  ostre  Del;  a.  i  eynni,  paa  Øens  ostlige 
Side.  -tora  |-l0":ral  f.  overtrukken  Himmel,  medens  Joklerne  (mod  Øst)  slaar 
klare  og  lyse  under  Skybankerne  (betragtes  som  bebudende  Regn)  (Arn.). 
-veBur  |-vf:öO(;|  n.  Østenvind.  -verBa  (-vcröal  f.  Østside.  -verBur 
l-vfröOt>l  a.  ostiig,  som  ligger  mod  Øst:  austanverd  eyjan.  Øens  ostlige 
Del;  auslanvert  vid  eyna,  lige  ost  for  Øen.  -veri  [-vt:rll  m.  austan- 
vjeri.  -viB  I-vl;fl|  præp.  med  acc.  ostfor.  -vindur  l-vlndopl  m.  Østen- 
vind, -vjeri  [-vie:rll  m.  (i  nedsættende  Bet.)  Mand  fra  Østlandet,  el.  en 
(syd-)ostlig  Egn,  jfr.  austanmadur. 

austar  [öys  dad  adv.  comp.  (superl.  austast)  længere  (længst)  mod 
Øst.  -legur  (-r-lr  qod  a.  osllig,  —  adv.  -lega,  paa  den  ostlige  Side,  i 
den  ostlige  Del. 

austastur  |öys  dasdOQl  a.  superl.   længst  mod  øst,  østligst. 

AustfirBinga  at  (oys  tflröiijgaau:tl  n.  (aarlig)  Fest  af  Øsllandsfolk,  bo- 
satte i  Reykjavik.  -fjórBungur  |-fio"röuljgÐ(il  m.  Øslfjærdingcn,  3:  N.- 
Þingeyjar-,  N.-Múla-,  S.-Múla-  og  /1.-S*a/ra/f//s-sysler.  -kvöld  |-kvöltl 
n.  (den  aarlige)  Festaften  for  Østlandsfolk  i  Reykjavik,  -sögur  [-sö:qÐ(>l 
fpl.  Slægtsagaer  fra  Østfjordene. 

Ausl  firBingur  (-s,  -ar)  |öys  Iflr3ir|g0(>|  m.  Person  fra  det  ostlige 
Island,  -firðir  |-flr3lel  mpl.  Østfjordene,  Islands  Østkant,  is.  ^  Austfird- 
ingafjårdungur.  -firska  [-ftfisgal  f.  1.  (austfirskt  málfæri  eda  ordlæki) 
Dialekt  el.  Udtryk,   der  er  ejendommelige  for  Østlandet  (jfr.  Fortalen).  — 


austfirsUur 


54 


ávsníngur 


2.  {ausffirskur  siðiir)  SW\U  el.  Vane,  som  er  ejendommelig  for  Østlandet. 
-firskur  (-flQsgOo]  a.  som  horer  til  el.  er  fra  Østfjordene,  ostfjordsk, 
osflandsk.  -gotar  1-godao,  -gotaol  mpl.  Østgoter.  -lenskur  [-d-lensgøe] 
a.  =^  austurlenskur.  -lægur  [-lai  qOn]  a.  ostlig.  -maÖur  [-ma  ðoo]  m. 
Nordmand  {saal.  kaldt  paa  Island,  is.  i  ældre  Tid). 

austnorðan  [oysdnorDan]  adv.  fra  Nordost  (Vf.)  ~  landnorðan,  norð- 
austati.  -átt  [-auht]  f.  nordostlig  Retning,  -missirisvindur  [-mlslrls- 
vlndoo]  m.  Nordostmonsun,  -staövindur  [-sdað  vIndOo]  m.  Nordostpas- 
sat,  -vindur  [-vlndOo]   m.   Nordostvind. 

aust  norÖaustur  [öys  dnorööys  dDn] 
big  þ]  f.  nordostlig  Egn. 
.   den   nordostlige   Halvdel 


Østnordøst,  -norðurbygð 
norðurhelmingur  [-norðoQ- 
-rómverskur  [-røumveesgøe] 


ef  Skib, 
lidvl 


I.  (frá 

Asíu)  asiatisk, 


[-noröOrblq^, 

(h)el-mi]]gOQl 

a.  Ðsíromersk. 

austrúm  [oysdrum]  n.  =  austurrúm,   Øserum  p 
austlræna    [öysdraina]    f.    ostlig    Luftning,    -rænn    [- 

austri)  kommende  osten  fra,  ostlig,    spec.  norsk.  —    2.  {ft 

orientalsk:  austræna  niáli'ð,  det  orientalske  Sporgsmaal. 

1.  austur  (-urs,  -rar)  [oysdøQ]  m.  1.  iþað  að  ausa)  Øsen;  {dæling) 
Pumpen.  —  2.  Pumpevand,  So  el.  Vand,  der  opsamler  sig  i  Skibet,  Bund- 
vand, Kølvand:  verja  skip  austri,  søge  af  holde  Skibet  frit  for  indström- 
mende  Vand.  -  3.  i  overf.  Det.:  {eydsla)  Ødslen  med  Penge:  Annars 
liggur  vid  að  manni  bloskri  þessi  sifeldi  a.  t  ritsímana  (Alþ.  '11,  B.  II.  89). 

2.  austur  (-urs)  (oysdOQ]  1.  n.  (austurátt)  Øst.  —  2,  adv.  a.  {ti/ 
austurs)  mod  Øst,  til  Øst:  fara  ausitir,  rejse  ti!  Syd-  el.  Østlandet;  a. 
yfir  fjall.  Øst  over  Bjærget  (spec.  over  Helhsheiði).  —  b.  om  Ophold  paa 
Stedet  (i(T/r  ausfan):  meðan  jeg  var  austur  þar,  medens  jeg  var  der  osi- 
paa.  —  3,  som  præp.  med  acc:  a.  dalinn,  ostpaa  igennem  Dalen,  -alfa 
i-r-aulva]  f,  npr.  Asien,  -álfumál  {-aulvømau:/]  n.  orientalsk  Sprog,  -álfu- 
þjóÖ  [-aulvoþio":^]  f.  asiatisk  Folk.  -amt  [-ant,  -amt]  n.  Østamt.  -átf 
í-auht]  f.  ostlig  Retning,  Østen,  den  ostlige  Himmelegn:  Í a.,  iil  Øst,  mod 
Øst,  i  Øst. 

austurbiti  löys  darbl:dl,  -bl:t!l  m.  Tværbjælke  ved  Øserummet  i  et 
Farfoj. 

austur  deild  jöys  dOrdcil  1)  f.  den  østlige  Del,  den  østlige  Afdeling. 
-endi  [-Fn  dl]  m.  Østende,  den  ostlige  Ende.  -fall  [-C'-fadX]  n.  ostgaaende 
Ström  (om  Tidevandefs  daglige  Bevægelse),  modsat  vesturfal!  (s.  d.  O.  og 
norðurfall,  suðurfall)  (Breiöf.). 

austurfata  [öysdoofa;da,  -fa;ta]  f.  Øsekar. 

austurjferö  [öys  dOQffrðJ  f.  Rejse  ostpaa,  el.  til  Syd-  ei.  Østlandet. 
-fjöll  I-fjödX]  npl.  ostlige  Bjærge,  -for  [-fö:r]  f.  Tog  mod  Øst,  —  spec. 
.i.  Kýrosar,  Kyros'  Anabasis  (Xenofons  Skrift  af  dette  Navn). 

austurgögn  [öys  dorgögv)  npl.  Øseredskaber. 

Austurlheimur  [öysdOQ(h)ei:mOo]  rn.  Østerland,  Orienten,  -himinn 
I-(h)l:mln)  m.  den  ostlige  Himmel,  -hliö  \-hl\:d]  f.  den  ostlige  Side.  -hus 
|-(h)u;s]  n.  østligt  Hus,  Østbygning.  -hvel  [-^wt:/,  -kvE:/]  n.  den  østlige 
Halvkugle  (af  Jordkloden).  -Indíalönd  [-r-indialönt]  npl.  Østindien. 
-Indland  l-Indlantl  n.  npr.  Bagindien.  -jaÖar  l-ja:öatj]  m.  Østkanf. 
t-kendur  [-o-^endoe]  a.  ostlig. 

austurker  [öysdog^£:r]  n.  Øsekar,  Strippe. 

Austur'land  loysdorlant]  n.  npr.  1.  (á  Islandt)  def  ostlige  Island,  Øst- 
landet. —  2.  pi.  Austur/önd,  Østen,  Orienten  (--  Asia).  -landamál 
I-iandamau:/]  n.  orientalsk  Sprog,  -landsuður  [-lansvðÐe]  n.  Øsf- 
sydosf.  -lengd  [-leiij  t]  f.  ostlig  Længde,  -lenskur  I-UnsgOel  a.  øster- 
landsk, orientalsk,  -lönd  j-lontlnpl.  se  Austurland.  -riki  l-0-ri:QI,  -riil^l] 
n.  npr.  Østerrig,  Østrig,  -ríkiskeísari  (-rÍfjls^EÍ:sarl,  -ri^ls-j  m.  Kejseren 
af  Østerrig,  den  osterrigske  Kejser.  -ríkismaÖur  [-rÍQIsma:Ö0Q,  -ri^ls-] 
m.  Østerriger,   -rlskur  [-risgøp]  a.  osterrigsk. 

austur'rúm  löysdoru:ml  n.  Rummet  foran  biti,  s.  d.  O.,  Pumpesod, 
Øserum  (i  en  Baad).  -rúmi  l-ru:mlj  m.  =  austurrúm,  kun  i  Forb.:  vera 
i  austurrúma,  sidde  paa  en  ausíurriímsþófta.  -rúmsmaöur  [-rumsma:Ö0Q] 
m.  den  som  sidder  i  et  Øserum,  paa  austurrúmsþófta.  -rúmsþófta  [-rums- 
þouhda]  f.  Øserumsfoft,  3.  Toft. 

austurlskagi  [öysdOQsgai:jl]  m.  østlig  Halvø,  -stafn  [-sdabv]  m. 
Osfgavl. 

austurstrog  (öys  dOQstroiq']  n.  Øsekar. 

austurjstrÖnd  [oysdogsdront]  f.  Østkyst,  -sveit  (-svEÍ:t]  f.  (austur- 
partur  sveitar)  den  osflige  Del  af  en  Egn;  {eifstri  sveit)  ostlig  Egn.  — 
spec.  i  pi.  austursveitirnar.  Egnene  øst  for  HeUisheidi.  -takmark  [-ta:g- 
maok,  -ta:k-]  n.  Østgrænse. 

austurtrog  (öys  dootro;*?]  n.  -----  austurstrog. 

austuritún  [öys  dO(>tu:/iÍ  n.  den  ostligc  Del  af  et  Tun.  -umdæmi  [-r- 
vmdaiml]  n.  Østamt.  -vegskonungar  (-vFxskornuijgaG]  mpl.  de  hellige 
tre  Konger  i^=  vitringarnir  fra  Austurlöndum).  -vegur  [-ve:qøø]  m.  1. 
{lond  fyrir  austan  Eystrasalt)  Landene  øst  for  Østersøen,  navnlig  de 
russiske  Østersoprovinser,  —  2.  (=  Austurlönd)  Orienten. 

austurvjel  [oysdørvJE:/]  f.  hydraulisk  Maskine  (til  Pumpning). 

ausukross  (öy:sÐkrosl  m.  Osekors,  magisk  Tegn. 

taulvirÖa  (ti)  [by:vlrða]  vt.  —  auðvirða.  t-virðiskúgun  [-viröls- 
ku:(q)07í]  f.  Undertrykkelse  og  Foragt:  a.  útiendra  manna  (Eimr.  XVII. 
91). 

ávalhnÖttóttur  [au:va?.hvÖhdo"hdoy]  a.  ægdannet. 

ávali  [au:vall]  m.  a.  Halvrundethed,  Runding.  -  b.  Skraanen  (nedad): 
cftir  þeim  leiðari'ísi,  sem  á.  landsins  hafdi  i  sér  fålginn  (GFrAff.  56). 

ávalt  [au:va>.tj  adv.  altid. 

ávalur  (ávðl,  ávalt)  (au:valøo,  -vö  /,  -va?.t)  a.  nmdagtig,  halvrund, 
konveks. 


á  vani  [au:va  ni]  m.  {ilhtr  vani)  Vane,  Uskik,  Unode;  gen.  ávana,  som 
a.:  som  er  blevet  til  Vane:  þetta  er  bara  á.  káttalag  hjá  honum  (Eimr. 
XI.  140).  °-vanaglamur  [-vanagla:mOQ]  n.  tillærte  Fraser,  -vann  l-van-] 
I.  og  3.  p.  sg,  Ímp.  ind.  af  ávinna.  -vant  1-vavt,  -vant]  an.:  e-s  er  á., 
noget  mangler,  savnes:  það  er  mikils  á.  fulla  tölu,  der  fattes  meget  i,  at 
at  Tallet  er  fuldt,  -vanta  l-vavda,  -vanta]  vi.  fattes,  se  vanta:  það  ávant- 
anda,  det  manglende,  -vantan  [-vavdan,  -vanfan]  Í.  ---  ávöntun.  *-varö- 
ur  [-varOOg]  a.  1.  {sem  e-m  er  umhugað  um)  som  ligger  en  paa  Hjærtet: 
ein  er  mjer  ávÖrð:  fsabella  Ijúfa  (MJ.  II.  274).  —  2.  á  guðunum,  i  Gu- 
dernes Varetægt:  ávarðir  {auðsjeð  er  það)  eru  þjer  guðir  og  menn  (MJ.  I. 
130),  baade  Guder  og  Mennesker  er  dig  gunstige,  -varp  I-vagp]  n.  1.  á- 
varjtsord)  Tiltale.  —   2.  {åvarpsskjaf)  Adresse,    -varpa  (-vaQba]  vt.  tiltale. 

ávarps  brjef  [au:vagpsbrje:i'J  n.  Adresse,  -fall  [-fad?.]  n.  Vokativ,  Til- 
talefald, -form  I-form}  n.  Adresseform;  i  ávarpsformi,  under  Form  af 
Adresse,  -góður  |-go":ÖOQ]  a.  god  at  tale  med,  naadig,  venlig,  -maöur 
I-ma:öog]  m.  Undertegner  af  en  Adresse  ei.  Tilhænger  af  en  Adresse. 
-orÖ  [-orðj  n.  Tiltale:  „/Maður  lifandi!'^  var  venjulegt  á.  Gottsvins,  er 
hann   var  i  gððu  skapi  (BrJPf.  69). 

ávaxta  (a)  lau:vaxsda]  vt.  gore  frugtbringende:  å.  fje,  göre  Penge 
frugtbringende,  forrente;  —  refl.  ávaxtast,  {bera  ávöxt)  bære  Frugter,  før- 
rente sig;  {vjxa)  vokse. 

ávaxta  gjald  [au:vaxsdaf)alt]  n.  {— gagngjald)  Rente  af  Konens  Særeje, 
som  Manden  forvalter'  (LFR.  III.  230).  -laus  [-Iöy:s]  a.  uden  Frugier, 
ufrugtbar:  ávaxtalaust  fje.  Penge  som  ingen  Renter  giver;  {gagnslaus) 
unyttig.  f-Iegur  (-le:qØe]  a.  frugtbringende,  nyttig,  -leysi  [-lei:sl]  n. 
Ufrugtbarhed;  {gagnsleysi)  Unyttighed. 

áva>^tan  [auivaxsda/i]  f.  se  ávöxtun. 

ávaxtar  góÖur  (au:vaxsdargo":ÖOo]  a.  som  giver  gode  Frugter,  ind- 
bringende, -laus  I-löy:s]  a.  --  ávaxtalaus.  -leysi  (-lti:sl]  n.  -  ávaxta- 
leysi.  -peningur  (-o-pE:nii.igOo]  m.  indbringende  Kreaturer.  f'Samlegur 
t-samlEqOe]  a.,  -samur  |-sa:mOQ]  a.  frugtbar,  indbringende,  -semi 
(-sr:ml]  f.  Frugtbarhed.  Nytte,  Udbytte. 

ávaxta  trje  [au:vaxsdatrJE:]  n.  Frugttræ,  -vin  I-vÍ:n]  n.  Frugtvin. 

áveöra  |au:vcðra]  a.  indec.  vindaaben,  vindbar.  -samur  [•sa:mOQ)  a. 
stormfuld. 

áveÖurs  [au:vE  oøqs]  adv.  paa  Vindsiden,  op  i  Vinden,  til  den  Side, 
hvorfra  Vinden  kommer. 

áveÍÖi  Iau:veiíNll  f.  Fiskefangst  Í  en  Aa  (Elv). 

áVeÍsIa  [au;vdsia]  f.  Overrisling,  -veita  (-veida,  -veí  ta]  f.  1.  -   åveisla. 

—  2,  Overrislingseng.  -veituskurÖur  I-veidosgVrÖÐy,  -veitø-]  m.  Over- 
rislingsgroff.  -veituvatn  l-vtidøvahtv,  -veitø-j  n.  det  fil  Overrisling  be- 
stemte Vand. 

áveli  Iau:vElll  n.  Runding,  Konveksifef,  Udhvælving. 

á  venja  [au:venja]  f.  =^  ávani.  Sædvane,  -verkalaus  l-vfQgalöy:s]  a. 
uden  Saar.  -verki  I-v£qQ1]  m.  (sar)  Saar;  {meiðsli)  Skade,  Læsion.  -viÖ 
[-vlð]  adv.  og  præp.  med  acc.  1.  (á  við,  á  bord  við,  ámóía)  omtrent 
def  samme  som,  svarende  til:  hann  er  å.  mig  ad  afii,  han  er  omfrenf  lige 
saa  stærk  som  jeg.  —  2,  (/  áttina)  i  en  (bestemt)  Retning:  suður  á.,  i 
sydlig  Retning;  meira  austur  å.,  mere  mod  Øst.  -viðris  [-vlörls]  adv.  =^ 
áveðurs.   f-víga  [-vi  qa]  a.  indec.  som  mister  de  fleste  Folk  (i  Kampen). 

avikur  (-urs)  [a:vl  goel  m.  (Arn.)  ^^  undanlás. 

tá  viljugur  |au:vlljoqOQl  a.  begærlig.  1. -vinna  l-vlna]  f.  1.  =  áuinn- 
ingur.  —  2,  {vinna  á  túni)  Arbejde  paa  ef  Tun,  særlig  ved  at  knuse  og 
sprede  Gødning.  2. -vinna  [-vin  a]  vt.  og  vi.  1.  á.  sjer,  erhværve  sig;  á. 
sjcr  frægð,  indlægge  sig  Berommelse.  ~  2.  {koma  e-u  til  leidar)  udvirke, 
udrette:  þeir  gerðu  margar  tilraunir,  en  gátu  ekkert  áunnið,  de  gjorde 
flere  Forsog,  men  kunde  ikke  udrette  n-t.  -vinning  (-ar,  -ar)  [-vlnir(k]  f., 
-vinningur  [-vlnirigOol  m.  Vinding,  Fordel,  -vinsia  (-u,  -ur)  [-vlnsla]  f. 
Gødningens  Spredning  over  Tunet,  -vinslutimi  f-vlnslotiiml]  m.  den  Tid 
(om  Foraaret)  Gødningen  spredes  og  bearbejdes  paa  Hjemmemarkerne. 
-vint  I-vlvt,  -vlnt]  an.  =  ágengt.  -virÖing  [-vlröiiik]  f.  Forseelse. 
°-virkur  l-vlQgøQ]  a.  paavirkende:  ávirk  sogn,  transitivt  Verbum,  virkende 
Udsagnsord,  -visa  [-visa]  vt.  anvise:  á.  e-m  góðan  stad,  anvise  en  et 
godt  Sted;  á.  å  bankann,  give  en  Anvisning  paa  Banken,  -vtsanabök 
[-visanabo'';k]  f.  Anvisningsbog,  Checkbog.  -vísanaviÖskifti  [-visanavlö  - 
sfjifdij  npl.  gensidig  Udveksling  af  Anvisninger,  -vist  ]-vIst]  f.  Væren, 
Ophold  paa  et  Sted.  -visun  (-ar,  -anir)  [-visøn,  -anlo]  f.  1.  (tilvisun) 
Anvisning,  Angivelse,  Meddelelse,  Underretning.  —  2,  {á  peninga)  {Pen^e-) 
Anvisning,  Check  ;  {banka)  Assignation. 

ávísunar  brjef  [au:visønarbrie:i']  n.  (skriftlig)  Anvisning,  Tratte,  -eign 
[-eigv]  f.  Beholdning  af  Anvisninger:  á.  banka. 

á>ita  [au:vrda,  -vita]  a.  indec.  —  áviti.  -vita  (a)  [-vida,  -vita]  vt, 
irettesætte,  -vitan  [-vidan,  -vi  fan]  f.  ^  ávítun.  -viti  (-vldi,  -vitl]  a, 
verda  e-s  a.,  blive  noget  var,  faa  Kundskab  om  noget,  -vitukendur 
I-vidø^EndøQl  a.  med  irettesættende  Tone:  råmurinn  var  bædi  á.  og  hads 
legur  (GFrAtt.  172).   f-vitul  I  (-s)  [-vldød?.,  -vltød/.]  m.  1.  {frjett)  Nys 

—  2,  {visbending)  Vink,  Antydning,  -vitull  [-vidødX,  -vitødÅ]  a.  tilbojelic 
til  af  dadle,  hidsig,  -vitun  (-ar.  -anir)  I-vidøn,  -vitøn]  f.  Irettesættelse, 

ávítunarlorð  [au:vidOnaror5,  -vitønar-]  npl.  Irettesættelse  (—  åvitur) 
-samur  I-Q-sa:mOel  a.   -=  ávítuU.   -verÖur  [-r-ver  Doo]  a.  dadleværdig. 

á'vítur  [au:vidøo,  -vÍtÐoI  fpl.  Irettesættelse,  Bebrejdelse,  Dadelsvotum 
Advarsel:  hann  fjekk  harðar  ávítur,  hann  fik  en  stræng  Irettesættelse 
-væni  [-vainlj  n.  =  ávæningur.  -væningssaga  [-vainirisa:qa]  f.  loselic 
Skizzeren  af  n-t:  út  af  þættmum  um  bókmentirnar,  sem  ég  hef  gefid  : 
um  ávæningssögu  af  (TSæm.  236).  -væningur  (-s)  [-vainirigøQ]  n 
{ádráttur)  Haab,  Udsigt:  hann  gaf  mjer  ávæm'ng  um  þad,  han  gav  mig  en 


ávðntun 


55 


baSstofaþil 


Smule  Haab  om  det.  —  2.  ipati,  kvittur)  Antydning,  Rygte:  jeg  hef  he\n-t 
ávæning  um  það,  jeg  har  hort  det  antydet,  -vontun  [-vovdon,  -vonton]  f. 
1,  (það  ad  e-ð  vantar  á)  Manglen.  —  2.  {þad  sem  vantar)  det  manglende. 
—  3.  (ávirði'ng)  Fejl,  Lyde.  -vorÖ  (-vör^l  fem.  sg.  af  ávaröur.  -vdxtun 
(-ar,  -anir)  (-vo^sdonj  f.  Frugtbargörelse :  i.  //ir.  Anbringelse  af  Penge 
paa  Rente,  Frugtbargörelse  af  en  Kapital.  'Voxtur  (-vo/sdOQl  m.  1.  (þad 
sem  ves  á  (/)  e-u)  Frugt,  Afgrode ;  e-ð  bev  åvoxt,  n-t  bærer  Frugt  (ogs. 
overf.).  —  t2.  {uextir)  Rente. 

ax  (gen.  ds.,  pi.  ox)  [ax'S,  Ox's)  n.  (bot.)  Aks  (paa  Kornarter),  spec. 
AUs  paa  melur,  elymus  arenarius  (VSkaft);  få  ox,  sætte  Aks. 

axaleikur  [3/,-saIei:go@,  -kiikog]  m.  Økseleg. 

axar  (ax  saoj  gen.  sg.  af  ox.  -auga  [-r-oyiqa]  n.  Økseoje.  -blaÖ  (-bla:31 
n.  Økseblad,  -egg  [-ek]  f.  Økseæg,  -hamar  (-Q-(h)a:mai;l  m.  Økse- 
hammer, -hogg  (-(h}ök  )  n.  Øksehug,  Økseslag.  -kjagg  (-^ak]  n.,  -kjak 
(.^a:kl  n.  lille  Økse.  -skaft  (-sgaf  t]  n.  1.  {skait  á  öxi)  Økseskaft.  -  2. 
ighppaskot)  Bommert;  {klaufaskapur)  Klodsethed ;  (Ae/msAa)  Absurditet, 
Dumhed:  gera  a.,  begaa  en  Bommert,  -skalli  [-sgadll]  m.  -  axarham- 
ar.  -víður  [-r-vl:ÖOol  m.  tykt  Brændeved  (der  hugges  med  en  Økse, 
modsat  sigðarviður  (A-Skaft):  1802  er  sagt,  að  þar  haft  varia  verið  axar- 
vidur  i  skógi  (ÞThFerö.  IV.  4). 

ax  bindari  [ax  sbindari)  m.  Binder,  -broddur  (-brod  oq]  m.  Akseskæg. 
-bær  (-bai  r]  a.  (bot.)  aksbærende,  -helma  [-(h)dmal  f.  (bot.)  den  aks- 
bærende Del  af  Stængelen,  -hæra  [-(h)aira]  f.  (bot.)  aksblomstret  Frytle 
(luzula  spicata).   -kólfur  [-ko'I  vOo]  m.  (bot.)  Kolbe. 

1.  axla  (ax'sla)  gen.  pi.  af  dxl. 

2.  axla  (a)  (ax'sla)  vt.  I.  (lyita  å  axlir  s/er)  aksle,  skuldre:  a.  vopn,  a. 
sátu.  —  2.  refl.  axlast  (=  hittast  á)  hændes,  træffe  sig:  þad  axlaðist  svo 
til  að  .  .  .  ,  det  traf  sig  saaledes  at  .  .  .  (  -  æxlast). 

axla  band  [ax'slaban  t)  n.  Buksesele.  -bandahnappur  (-ban  dahvahb- 
Oq]  m.  Seleknap.  -blöð  (-blö:^)  npl.  (bot.)  Akselblade  (stipulæ).  -breifiur 
(-brei:öool  a.  bredskuldret,  -brum  (-brY:mI  n.  Akselknop  (SStPlt.). 
-fullur  (-fvd  lOtíl  3.  fuld  op  til  Halsen  (om  en  Flaske). 

axlaga  (ax'sla  qa]  a.  indec.  (bot.)  aksformet. 

axlaypHng  [ax  slalf  dii]k)  f.  Skuldertrækning. 

axlar  [ax  slag)  gen.  sg.  af  5x1.  -bein  (-r-bti:nl  n.  Skulderben.  -byröi 
(-blrölj  f.  Byrde,  man  bærer  paa  Skuldrene,  -fetill  [-e-fe:dld;.,  -feilldX] 
m.  Akselskærf.  -kriki  (-krl:(il,  -krl:^l]  m.  Armhule,  -liöur  (-r-ll:ÖOol  m. 
Skulderled.  -saumur  (-Q-sÖy:moo)  ^-  Skuldersöm. 


axla  siginn  [ax'slasi:iin)  a.  med  hængende  Skuldre,  -skifti  [-sQlfdt] 
npl.  Skiften  om  Skulder:  hann  bar  kistuna  an  þess  ad  hafa  a.  (uden  at 
skifte  Skulder)  (3ÁÞJ.II.  157).  -skúfur  (-sgu:vOel  m.  Epaulet,  -slopinn 
(•slo:bln,  slo:pIn]  a.  —  axlasiginn.  -stål  [-sdau:/]  n.  Skulderstykke  (paa 
en  Skjorte),  -tok  [-toik]  npl.  Armtag,  Skuldertag  (=^  lausatök). 

axleitur  (ax'sleidoe,  -lei  tog]  a.  (bot.)  akslignende. 

axlihár  [ax'sMh)au-r]  a.  skulderhoj.  -vængiaður  [-NvaiijQaOØQl  a.  med 
Vinger  paa  Skuldrene. 

ax  punthali  [ax  spvvt(h)all,  -pYnl-]  m.  —-  logresi,  Aks-Guldhavre  (tri- 
setum  subspicatum).  -skeri  [-sQEri]  m.  =  blágot. 

aþeisti  (-a,  -ar)  [a:þe  (sdi)  m.  Ateist. 

áþekkur  [au:þ£hgOo,  n.  -þEx'l  ^'  ^-  ^*'"*  lignende;  n.  áþekt,  lignende, 
af  lignende  Art  el.  Udseende  (som  n-t):  á.  e-u. 

Aþena  (-u)  (a:þena]  f.  npr.  1.  Athene  (Gudinden).  -  2.  (Aþenuborg) 
Athen. 

Aþeningur  (-s,  -ar)  [arþeniijgGQ]  m.  =  AþenumaÖur. 

Aþenu  borg  (a:þenoborkl  f.  npr.  Athen,  -maður  [-ma:Oú(})  m.  Athe- 
nienser, Athener. 

á  þyngd  [auiþiijt]  f.  byrdefuld  Ting  el.  Sag;  (skattar)  Paalæg  af  Skat- 
ter el.  Byrder,  -þyngja  (-þio<ia]  v*-  med  dat.:  á.  e-m,  besvære;  vi.  være 
til  Byrde,  -þjá  [-þiau  ]  vt.  undertrykke,  kue  (-^  þ/á),  is.  pp.  áþ;ádur. 
undertrykket,  kuet.  -þján  (-ar)  [-þjaun]  f.  Undertr^-kkelse,  Trældom. 
t-þiettarorö  [-þjehdaror  ðl  n.  --  áþjettisorð.  t-ÞÍetti  (-Ís)  [-þjehdll  n. 
Fornærmelse,  -þjettilega  [-þ)thdlit:qal  adv,  eftertrykkelig.  t-Þ)ettisorö 
[-þÍehdisorðl  npl.  Fornærmelser,  fornærmelige  Udtryk,  t-þreifan  (-ar, 
-ir)  (-þr£Í  van|  f.  —  áþreifing.  -þreifanlegur  (-þreivanlEtqOQl  a.  haand- 
gribelíg,  lil  at  tage  og  fole  paa,  tydelig,  slaaende ;  —  adv,  -lega.  -þreifing 
[-þrfiviijkl  f.,  -þreifun  (-ar,  -anir)  [-þriri  vOn]  f.  Bcfolelse,  Folen  paa; 
isnerting)  Roren  ved,  Berbring.  -þrif  [-þrl  y]  npl.  det  at  röre  ved,  tage  fat  paa. 

áþrifa  góÖur  [au:þrlvago":öOtíl  a.  (om  Ho)  kraftig  (hvorved  Krea- 
turerne trives  godt)  (A-Skaft.),  -mikill  [-m^ijld?.,  -mUtjld?.)  a.  som  tager 
kraftig  fat  paa  n-t. 

á  þrystingur  [au:þrisdii3gOQl  m.  Tryk.  -þrætni  [-þraihdnl)  f.  Kiv, 
Trætte,  -aetla  [-aihdla)  vt.  anslaa,  beregne,  kalkulere,  -ætlun  (-ar,  -anir) 
[-aihdlon]  f.  1.  {likindareikningur)  Overslag:  a.  «m  tekjur  og  gjold;  spec. 
{fjårhagsåætlun)  Budget.  —  2.  {getgdta)  Antagelse,  Gisning.  —  3.  Over- 
sigt, Plan:  i.  um  póstferðir.  Plan  om  Posternes  Afgangs-  og  Ankomst- 
tider;   (skipa)  Fartplan  (for  Skibe). 


B 


b  |bÍE:|  det  tredje  Bogstav  i  det  isl.  Alfabet.  Det  udtales  i  Regelen 
som  [b],  3:  omtrent  som  dansk  b,  dog  i  visse  Forb.  maaske  en  Smule 
stemt:  *ara  Ibaira).  bjbU  |bab  la),  gabba  (gab:a).  -  I  Udlyd  udtales  det 
som  lp]:  Ijbb  (lap  I,  þimb  lþamp|.  —  Det  er  dels  UorI,  dels  langt,  se 
ovenstaaende  EUspJ. 

Det  forsvinder  i  Udtalen  el.  assimileres  med  foreg,  m  foran  d  og  /: 
dembdi  (dem  dl),  dembt  [deut,  dem't),  —  sædv.  ogs.  mellem  m  og  g 
samt  mellem  m  og  Endelsen  •5;  lembgj  (lemga),  lambs  [lam-(p)s). 

Forkortelser:  bb.     -  bikar,  bp.  =  biskup,  brttlL  =  breytingjrtiUagj. 

babb  (-s)  [bap)  n. '1.  Forstyrrelse,  Forkvakling,  Hindring:  gætið  þess, 
30  ekki  komi  b.  i  bátinn,  giv  Agt,  at  der  ikke  indtræffer  uforudsete  Hin- 
dringer, at  der  ikke  kommer  noget  i  Vejen.   —  2.  =  babl. 

babba  (a)  |bab:a)  vi.  1.  ^^  babU.  -  2.  b.  haman  i  e-n  (=  slanda 
upp  i  hjrinu  å  i-m),  trodse  en. 

babbi  [bab:i)  m.  1.  í.íaBir)  Papa,  Far  (i  Bornesprog).  -  2.  =  babl. 

bá  bilja  (-U,  -ur)  |bau:blljaj  f.  a.  (h/átrú,  hindurvitní)  Overtro,  For- 
dom, overtroisk  Forestilling.  —  b.  (bul[)  Snak,  Vrðvl.  '•biljari  l-blljari) 
m.  Fabulist. 

babl  (-s)  Ibab  X]  n.  1.  (bamshiaf)  Pludren.  -  2.  (þvogl)  V/aas,  Vrövl, 
Bavl. 

babia  (a)  (bab  la)  vt.  1.  (/a/j  áskM,  um  bom)  bavle,  pludre;  —  overf.; 
eg  heft  áður  bablaö  nokkuð  i  því  máli  (har  kunnet  tale  del  Sprog  en 
Smule)  og  jafnvel  haldið  ræSur  i  þvi  (Alþ.  'II,  B.  11.  501).  -  2.  (þvogla) 
vrövle,  vaase,  bavle. 

1.  baB  (-S,  böB)  |ba;í,  baS  s,  bö:d)  n.  Bad;  Ibadherbergi)  BadevsrtUe ; 
{baOstofaun)  Badeanstalt;  {lækningastofnun  med  böðum)  Kuranstalt. 

2.  ba6  [ba:d]  1.  03  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  biðja. 

baSa  (a)  |ba:Sa|  1.  vt.  (,færa  i  bat)  bade:  6.  sig,  bade  sig,  tage  Bad; 
spec.  uden  obj.  —  b.  fje,  bade  Faar.  —  2.  med  dat.:  b.  vængjunum, 
baske  (slaa)  med  Vingerne ;  b.  út  oltum  óngum,  sprælle  (slaa  ud)  med 
Arme  og  Ben;  b,  tit  hondum,  bevæge  Armene  (som  til  Svömning).  —  3, 
vi.  i  Udtrykket  baða  i  rósum,  danse  paa  Roser.  —  4.  refl.  baðast  —  b.  sig. 

baBari  (-a,  -ar)  |ba:3arl]  m.  Bader,  spec.  om  Tilsynsmænd  ved  Bad- 
ning af  Faar  (for  at  rense  dem  fra  Skab) :  breppafélogin  beri  helming  af 
kostnaOi  vid  baðara  og  landss/áður  helming  (Alþ.  '11,   D.   II.    1582). 

Badda  (cobl.  Böddu)  |bad:a,  bðd:0)  f.  npr.  Dim.  af  Bjarnev. 

Baddi  (-a,  -ar)  |bad:l)   m.  npr.   Dim.  af  Biami  03  Baldur. 

baSdæld  [baS  dailt)  f.  Badebassin.  -ferB  |-fcrd)  f.  I.  (icrg  til  baðstaí- 
ir)  Baderejse,  Rejse  til  et  Badested.  -  2.  Oaj  a3  baSa  sig)  Baden,  Bad. 
-ferBartimi  l-ferBavli:ml)  m.  Badetid,  -fðr  i-f6  r)  f.  Baderejse,  -fðt  |-fð  1) 


npl.  Badedragt,  -ganga  [-gaur]ga)  f.  Gaaen  til  Bad.  -gestur  [-(jesdOQ) 
m.  Badegæst.  -handklæSi  [ba:þ(h)ai)klai  Olj  n.  Badehaandkixde.  -heitur 
|-(h)ei  dOe,  -hfi  toe)  a.  varm  som  (ii  et  Bad.  -herbergi  [-(h)erbErgl)  n. 
Badekammer,  Badeværelse,  -hifi  |-(h)l  dl,  -(h)l  ti)  m.  Varme  som  i  el 
Bad  el.  en  Badeanstalt;  overf.  behagelig  Varme,  -hola  [-(h)o'la)  f.  (natur- 
ligt)  Hul,  hvor  man  kan  bade.   -hus  |-(h)u  s)  n.   Badehus. 

báBir  (báBar,  bæBi,  gen.  i  alle  Kón  beggja)  |bau:Ole,  bau:Da(>,  bai:3l, 
bc(j:a)  pron.  dem.  bsgge :  báðic  drengirnir;  ~  þeir  báðir  fedgar.  Faderen 
som  Sönnen ;  báðum  megín,  til  (paa)  bægge  Sider  {—  báðumegitif  beggja' 
megin,  beggjavegna). 

baB  kápa  |baO  kau  ba)  f.  Badekaabe.  -ker  )-lie  r)  n.  Badekar,  -kelill 
|-(e  dld?..  -^E  tidj.)  m.  Kedel  el.  Kar,  hvori  Badevandet  opvarmes,  -klefi 
l-kle  VI]  m.  Badekammer,  Badeaflukke,  -kofi  |-ka  vi)  m.  Badeskur.  -kona 
[-ko  na)  f,  Baderske,  kvindelis  Badebetjænt.  -lak  [-lak]  n.  Badelagen. 
•leSja  l-leSja)  f.  Gylje.  -lyf  \-\\v\  n.  Bademedicin  (is.  for  Faar).  -tækn- 
ing l-laihgniijk)  f.  Badekur.  -læknir  l-laihgnio]  m.  1.  Badelæge.  ~  2. 
(spec.)  {madur,  sem  læknar  saudfi'e  med  böðum)  Tilsynsmand  med  Badning 
af  Faar  (for  at  udrydde  Faareskab).  -lögur  [-lö-qOo)  m.  Badevædske. 

bafim  olfa    (baO  mo  lia)    f.    —    bómolia.    Bomolie,     -ull    (-vdX)    f. 
bömull. 

•baBmur  (-s,  -ar)  (baO  mOc)  m.  I.  (ir/e,  w'iur)  Træ,  Ved;  {greinar) 
Grene.   --  2.  (tang,  skaut)  Favn,  Skod. 

baB  ofn  |ba:ðabv)  m.  Badeovn.  -staSur  |baO  sda  00(i)  m.  Badested. 
-Stofa  [-sdo:va)  f.  1.  (almenn  iverustofa  á  bóndabæ)  Badstue  (Hoved- 
værelset, Folkestuen  03  Soveværelset  paa  en  islandsk  Gaard),  Dagligstue. 
—  2.     -  baBherbergi.  -stofnun  [-sdobnon)  f.  Badeanstalt. 

baBstofu  biti  |ba3  sdovobhdi,  -bi:tl]  m.  Loftsbjælke  i  en  Folkestue  (jfr. 
biti).  -dyr  (-dl:r]  fpl.  Ðadstuedör,  Folkestuedör.  -gluggi  [-3lY(j;l)  m. 
Badstuevindue  (Folkestue-),  -golf  [-go^lt^)  n.  Badstuegulv  (Folkestue-). 
-gong  I-göyjjk]  npl.  Gang,  der  forer  fra  Gaardcns  Vderdör  til  Badstuen 
(Folkestuen),  -hiti  |-hl:dl,  -hl:tl)  m.  Badstuevarnie,  den  normale  Varme 
i  en  Badstue  (Folkestue),  -hjal  l-fta:/)  n.  Ammestuesnak,  Kællinge- 
snak.  -hurB  |-hvr  J]  f.  Badstuedðr,  Folkestuedor.  -htis  |-hu:s]  n.  Kam- 
mer i  den  ene  Ende  af  en  Badstue  (Folkestue),  adskilt  fra  denne  ved  et 
Panel,  -maenir  [•mai:nlQ)  m.  Mønningen  paa  Badstuen  (Gaardens  Stue- 
hus), -pallur  [-pad  loe)  m.  Gulvet  i  en  Badstue  (Folkestue),  -reykur 
[-rei:gOtí,  -rEÍ:kOn)  m.  Rag  el.  Os  i  en  Badstue  (Folkestue)  (is.  af  Tran- 
lamper), -rijm  [-ru:m]  n.  Plads  i  en  Badstue,  -sperra  [-sbtr:a)  f.  Spæret. 
Sparre  i  en  Badstue  (Folkestue),  -svæla  |-svai:la)  f.  daarlig  Luft  i  en  Bad- 
stue (Folkestue),  -þil  |-þl:/)  n.  del  udvendige  Panel  af  en  Badstue  (Folkestue). 


bífiumegin 


56 


bah 


-vistastöð  (-vlsdasdó:^] 


báðumegin  |bau:ðOmEÍ:ilnl  se  báðir. 
bað  vist  Ibað  vist]  f.  Ophold  ued  et  Badested, 
f.  Bad,  Badeanstalt. 

tbag   |ba:i;l   n.   Hindring. 

1.  baga  (bögu,  bögur)  |ba:qa,  bö;qO,  bö:q0gl  f.  1.  (erindi)  Stroíe, 
Vers:  (stult  kiiæði)  Vise.  -2.  (auli)  Dumrian;  {ómynd,  amhaga)  n-t  klun- 
tet el.  kejtet;  (bögumæli)  kluntet  Udtryk,  forvansket  Sprog:  (Ordspr.) 
ber  ei  iram  bagur,  lýti  eru  íáum  fögur  (G].),  foj  din  Tale  vel,  Fejl  i 
Sproget  klæder  ilde. 

2.  baga  (a)  |ba:qal  vt.  og  vi.  1.  (aflaga)  bringe  af  Lave,  forkvakle,  for- 
vanske, forvride,  forkroble :  girBingin  eT  oli  böguð,  Gærdet  er  helt  af  Lave, 
skævt;  bagaður  !  göngulagi.  hallende  (paa  Grund  af  Legemsfejl  el.  Syg- 
dom). —  2.  vt.  med  acc.  el.  dat.:  genere,  falde  til  Besvær,  trykke:  heyrn- 
arleysíð  bagar  mig,  fåtæktm  bagar  honum.  —  3.  v.  impers.:  e-n  bagar 
um  e-ð,  en  fattes  n-t. 

baga  bót  [ba:qabo>':t]  f.  Erstatning  for  el.  Bod  paa  en  Ulæmpe.  -laus 
[-löy  s]  a.  uden  Skade,  uden  Fortræd  :  e-m  er  e-d  bagalaust,  en  kan  göre 
el.  tillade  n-t  uden  at  det  generer  ham;  ja,  svona  bon  er  b.  vid  mig  (St. 
StAndv.   r.  273). 

bagaldúkur  lba:qaldu:gOe,  -du:køel  m.  -Bageldug-,  Törklaede  fæstet 
til  en  Krumstav. 

bagaiegur  iba:qalE  qOgl  a.  (óþægilegur)  ubehagelig,  generende;  {.åhent- 
ugur)  ubelejlig;  (skaðlegur)  skadelig;  —  adv.  -lega.  -litill  [-li:dld).,  -li:tIdM 
a.  som   ikke  gör  stor  Skade;   bagaminni,    mindre  skadelig  (el.  bekostelig). 

bagali  (-als,  baglar)  (ba:qad).,  -als,  bag  lao|  m.    Bispestav,    Krumstav. 

baga  miUill    |ba:qaml:gidX,    -ml:lild/.)    a.    {sem   veldur   mikhtm    traiala) 
som   forvolder   meget    Besvær  el.  stor  Ulejlighed,   besværlig;    {sem  veldiir 
miklii   Ijóni)  som   volder   stor  Skade  el.  Afbræk,    -samur  [-sa  mOg)  a. 
bagalegur. 

bágborínn  [bau:(q)borIn]  a.  trykkende,  ussel,  daarlig. 

bagga  (a)  Ibag:a]  vt.  med  dat.  og  acc.  =  baga,  hindre,  være  i  Vejen 
for:  það  er  tom  óheppni  sem  honum  hefir  baggað  (]SBr.  121);  liuað 
baggar  þig?  hvad  fatter  dig?  hvad  er  der  i  Vejen  med  dig? 

bagga  band  (bag:aban  1]  n.  Daand,  hvormed  to  Bylter,  der  bæres  for  og 
bag,  bindes  sammen,  -burður  |-bYrðOgl  m.  Bæren  af  Bylter  el.  Pakker. 
-eff  1-tf  1  n.  i  ældre  Skrift  Navn  paa  en  Slags  f  OGrv.  i  ÁM.  435 
fol.,  8v).  -faer  l-fai;rl  a.  1.  (fær  um  ad  bera  bagga)  i  Stand  til  at  bære  en 
Byrde.  —  2.  (før  um  ad  låta  upp  bagga)  i  Stand  til  al  lofte  en  Bylt  og 
fastgore  den  til  Klovsadelen  (jfr.  baggi).  -hestur  [-htsdoo]  m.  Pakhest. 
-hnútur  [-hvu:dÐe,  -hvu:tOQÍ  m.  en  særlig  Art  Knude:  .Byltknude-,  vist- 
nok .  Rebslagerknude  (ÓDavSk.  352).  -kimbill  (-Ijlm  bldX)  m.  lille  Bylt 
(ÁM.  225  b  8vo).  -korn  [-kor  dv,  -kod  v)  n.  lille  Pakke,  -lutur,  -lútur 
l-lY:dOe,  -lY:toe,  -lu:d08,  -lu:tOo)  m.  I.  {kúlusleinn)  spec.  om  Sfæroliter 
el.  Kalcedon-Konkretioner,  smaa  runde  Stene,  grbnne  el.  rode,  som  Almuen 
tilskriver  forskellige  helbredende  el.  overnaturlige  Ævner  (jfr.  blóðstemmu- 
steinn,  hreðjasteinn).  —  2.  (litill  drengur)  (i  Tiltale  til  Drenge)  Smaapog, 
min  Slump.  —  3.  (dorgdingull)  en  Art  Edderkop,  Spindekone  (aranea  bipunc- 
tata)  (Af.),  -munur  [-mY:nÐQl  m.  1.  Forskel  paa  de  to  Bylter,  som  en 
Pakhest  bærer:  rida  af  baggamuninn,  sidde  paa  en  Pakhests  Ryg  og  trykke 
til  den  ene  Side  for  at  faa  Bylterne  til  at  balancere,  —  ogs.  overf.:  göre  lige, 
udjævne.  —  2.  overf.:  Udslag:  draga  (gera,  rida)  baggamuninn,  gore  Ud- 
slaget, -rak  I-ra:kl  n.,  -safn  (-s,  -söfn)  1-sab  v,  -söb  v)  n.  (A-Skafl.) 
Hoslod,  de  Horester,  der  bliver  tilbage,  hvor  en  Bylt  Ho  har  ligget  paa 
Marken,  -sáta  |-5au:da,  -sau:ta]  f.  Hobylt,  lille  Hostak  af  passende  Stor- 
relse  til  en  Bylt  (til  at  hænge  paa  den  ene  Side  af  en  Pakhest),  -stærð 
[-sdair  5|  f.  Storrelse  af  en  Bylt,  jfr.  baggi.  -sæti  |-sai:dl,  -5ai:tll  n.  Sam- 
ling af  Hostakke,  hvor  hver  er  en  baggasåta,  jfr.  d.  O.  -tak  l-ta:kl  n.  det 
at  lofte  en  Byrde  med  udstrakt  Arm,  jfr.  baggi.  -tiröill  |-tlr  Dld>.)  m.  lille 
Bylt  el.  Hobundt,  jfr.  baggi.  -tækur  l-tai:goo,  -tai:kOnl  a.  som  kan  tages 
i  en  Bylt,  ikke  for  svær  til  en  Bylt  (jfr.  baggi).  -þungi  l-þui)  Ql]  m.  pas- 
sende Tyngde  af  en  Bylt  el.  Byrde,    navnlig  ved  Oppakning. 

baggi  (-a,  -ar)  [baQ;I,  bag:a(g)l  m.  1.  (.byrBi)  Bylt,  Byrde  ;  taka  bagga,  lofte 
en  Byrde  i  udstrakt  Arm  (jfr.  ÓDavSk.  157);  (Talem.)  hafa  hönd  i  bagga 
med  e-m,  have  Haand  i  Hanke  med  en ;  þing  og  sljórn  þyríti  ad  hafa  meiri 
hond  i  bagga  med  (bedre  kontrollere)  gerdum  BiinaBarfélagsins  (Alþ.  Ml 
B.  11.  405);  harm  ber  mi  ekki  viliB  i  böggum,  hann  er  ikke  særlig  begavet; 
vera  med  böggum  hildar,  være  meget  bekymret  el.  urolig:  Oddur  biskup 
var  med  böggum  hildar  (]ÁÞj.  II.  123);  hann  bindur  ekki  bagga  sina 
sömu  hni'itum  sem  aBrir,  han  gaar  sine  egne  Veje.  (Ordspr.)  sjálfur  ber  eg 
minn  (mina)  bagga,  enhver  maa  bære  sin  egen  Sæk  til  Molle.  —  2.  a.  (klj'f 
öBrumegin  å  hesti)  Byrde  paa  den  ene  Side  af  Pakhesten.  —  b.  {hefbaggi) 
et  Bundt  Ho  saa  stort,  at  det  er  en  passende  Byrde  paa  den  ene  Side  af 
en  Pakhest ;  (Talem.)  så  (sii)  ber  baggana,  den  er  fuldproppet  (især  om  Heste 
og  Kvæg);  binda  bagga,  binde  en  Bylt,  fastgore  Rebene  om  et  Hobundt ;  — 
som  Leg:  trykke  forreste  Fingerled  ned  mod  Midterknoglen  (ÓDavSk.  170), 
se  ri/a;  hlaupa  undir  bagga  med  e-m,  give  en  en  Haandsrækning;  låta 
upp  bagga,  anbringe  en  Byrde  paa  Kløvsadelen  paa  Hesteryggen,  ogs.  alm. 
elliptisk:  låta  upp;  lyfta  bagga  á  e-n,  lofte  en  Byrde  og  hjælpe  en  anden 
til  at  faa  den  anbragt  paa  hans  Ryg ;  (Ordspr.)  jafnir  fara  baggar  best, 
lige  Byrder  falder  Hesten  bedst. 

bagi  (-a)  |bai:il,  ba:qa)  m.  1.  (óhagræBi)  Besvær,  Ulejlighed;  (eríiBleiki) 
Vanskelighed :  þá  vseri  a!  baginn,  det  var  nu  ikke  saa  galt.  —  2.  (skaBi) 
Tab,  Skade,  Afbræk :  hann  hefur  lalsverBan  baga  af  þvi,  det  volder  ham 
en  Del  Skade. 

bagi  (-a)  |bau:jl,  bau:qa|  m.  1.  =  ftáffur  I.  —  "2.  Fjende,  Modstander, 
den  som  gör  en  Fortræd. 


bag  indatið  lbau:jlndati:31  f.  Dyrtid,  trange  Tider,  Uaar  (paa  Grund  at 
Misvækst  el.  daarligt  Vejrlig),  -indi  [-Indl]  npl.  trange  Kaar,  ugunstige 
vanskelige,  trykkende  Omstændigheder,  Usseldom,  Nod. 

baginn  [bai:ji»j  a.  --  bæginn. 

bagyrtur  [ba:qIgdog]  a.  tilbojelig  til  at  udtrykke  sig  klodset  el.  forkert, 
fuld  af  forkerte  Udtryk  (m.  H.  t.  Böjning  el.  Sammensætning),  jfr.  bogumæli. 

bágkoma  lbau:(q)ko  ma]  f.  Kollision. 

bagi  (-s)  [bag  /-]  n.  1,  a.  {tilraun  barns  til  aB  tala)  Börns  Forsog  paa 
at  tale.  —  b.  (bogumæli)  klodset  Udtryk :  leid  vanmæli,  bull  og  bagi,  brúk- 
ast  fyrir  austan  (BóluHj.   145)  —  c.  (þvadur,  vitleysa)  Vaas,    Vrovl,    Bavl. 

—  2.  (handaskHmm)  Kludreri,   Fuskeri. 

bagia  (a)  [bagia]  vt.  og  vi.  1.  íþuogla)  vaase,  vróvle,  bavle.  —  2. 
(klaufast  vid  e-d)  fuske  med  n-t,  beskæftige  sig  med  n-t  paa  en  klodset 
Maade  og  med  stor  Ansfrængelse;  b.  e-u  saman,  kludre  n-t  sammen;  b. 
saman  visu  ---  hnoda  saman  visu,  faa  en  Strofe  kludret  sammen.  —  3.  refl. 
baglast:  baglast  vid  --"  boglast  viB,   se  bogla. 

baglari  (-a,  -ar)  [baglarl]  m.  Fusker  (spec.  om  Forfattere),  Kludrer: 
ritsmida-baglarar,  sem  enginn  vill  lesa  neitt  eftir  (Alþ.  '11,   B.   II.  480). 

bag  legur  [bau:(q)leqogl  a.  ussel,  sorgelig,  uheldig,  ynkelig:  bágleg  af- 
koma,  slbjt  Udkomme ;  báglegt  ástand,  ynkelige  (sorgelige)  Tilstande:  adv. 
-lega:  b.  takst  þaB,  det  gik  sorgeligt,  ynkeligt,  f-leikur  (-Ifigog,  -leikoo] 
m.  Möje,  Vanskelighed. 

baglhagur  [bag  i.(h)aqooj  a.  --  banghagur. 

báglyndur  [bau:(q)llndog]  a.  pirrelig. 

^baglingur  (-s,  -ar)  [bag  lii]gOgl  m.  =  gerill,  Bacil. 

bágmistur  [bau:(q)mIsdog|  a.  som  man  vanskelig  kan  undvære:  þad 
bigmift  var  þér  (StSlAndv.   fil.   192). 

bagni  [bagni]  f.  indec.  (meinsemi)  Fortrædelighed  mod  andre,  det  at 
forholde  en  n-t  uden  skellig  Grund,  blot  for  at  ærgre  vedkommende  (JOL). 

bágjrækur  [bau:(q)rai'gog,  -rai  kog]  a.  stædig,  vanskelig  at  drive  (is. 
om  Faar  og  Heste),  -staddur  [-sdadog]  a.  uheldig  stillet,  stedt  i  Nod, 
nodstedt,  nodlidende,  betrængt,  fattig. 

bagur  [ba:qOg]  a.  klodset,  ubehændig  (mods.  hagur). 

1.  bagur  (-s),  bagi  (-a)  [bau:(q)Og,  bau/s,  bau:jl,  bau:qa[  m.  hoved- 
sagelig kun  i  acc.  sg.  bag  og  acc. (pi.)  båga.  I.  (årekstur)  Kollision, 
Sammenstod :  rekast  i  baga,  om  to  Heste,  der  stoder  mod  hinanden  i 
Forbigaaende ;  riBa  i  båga,  ride  saaledes,  at  Hestene  kommer  til  at  sfode 
sammen,  jfr.  2.  —  2.  a.  i  overf.  Bet.:  (gagnstædi)  Strid,  Modstrid; 
(årekstur)  Kollision :  koma  (fara)  i  bag  (rida  i  båga)  vid  e-d,  stode 
an  mod  n-t,  stride  mod  n-t ;  þad  kemur  i  bagia)  vid  log,  det  kolliderer 
med,  det  er  imod  Loven ;  koma  i  b.iga  hvad  vid  anuad,  være  indbyrdes 
modstridende.  —  b.  (þræta,  sundurþykkja):  brjóta  bág  vid  e-n,  i  móti 
e-m,  rejse  sig  mod  en,  gore  Modstand  med  en;  fór  i  bag  meB  þeim,  de 
blev  Uvenner;    færa   mål  lir  båga,    jævne  en  Sag,  bringe  et  Forlig  tilveje. 

—  c.   (erfiBleiki)   Vanskelighed;    (hindrun)  Hindring:    mikill  b.  er  á  e-u, 
n-t  er  meget  vanskeligt. 

2.  bagur  [bau:(q)OQ,  f.  hau-.q,  n.  bauht]  a.  ].  a.  (örBugur)  vanskelig, 
besværlig :  eiga  bagt  med,  have  ondt  ved,  have  Vanskelighed  ved ;  vera  b. 
vid  ad  fast,  være  vanskelig  at  brydes  med ;  þaB  er  bagt  um  e-d,  der  er 
Mangel  paa  et  el.  andet,  det  er  vanskeligt  at  faa  fat  i  n-t;  (Ordspr.)  bagi 
er  blindum  um  syn  (SchMál.),  den  blinde  har  ondt  ved  at  se ;  bagt  er 
einni  år  til  lands  ad  råa,  det  er  svært  med  een  Aare  i  Land  at  ro;  bagt 
er  heimskum  um  hyggindi  (SchMál.),  hos  den  dumme  er  der  Smalhans 
paa  Fornuft.  —  b.  (vondur)  bag  tíB,  daarligt  Vejr.  —  2.  a.  (sorglegur, 
sår)  sorgelig :  þaB  er  bagt  til  þess  ad  vita,  det  er  et  sbrgeligt  Faktum ; 
þad  er  bågast  til  þess  aB  vita  (det  sörgeligste  er  dog),  aB  vér  höfum  aldrei 
nåd  .  .  .  neinum  framíórum  i  ad  bræda  gott  lýsi  (]SVb.  134).  —  b.  (vesæl- 
legur)  trykkende,  ussel :  eiga  vid  bag  kjor  aB  búa,  leve  ved  smaa  Kaar, 
sidde  smaat  i  det;  eiga  bagi  ')  (  vera  fåtækur)  lide  Nød,  sidde  smaat  i 
det;  ^)  (vera  sorgmæddur)  være  ulykkelig  el.  sorgfuld:  þeir  eiga  bagt,  sem 
ekki  mega  bragBa  vin,  de  som  ikke  har  Lov  til  at  smage  Vin,  er  ulykke- 
lige; få  bagt  fyrir  e-B,  blive  straffet  for  n-t  (spec.  om  uartige  Born).  — 
3.  i.  á  e-d,  b.  til  e-s,  som  er  træg  til  n-t,  gor  n-t  nolende. 

bak  (-S,  -bök)  [ba:k,  ba:ks  og  bay.s,  bö:kj  n.  1.  (hryggur)  Bag,  Ryg. 
a.  egl.  Bet.:  bera  e-n  á  bakinu,  bære  en  paa  Ryggen ;  breidur  um  bakid, 
bredskuldret,  —  overf.:  fremragende:  madur  breiBur  um  bakid;  —  snúa 
bökum  saman,  staa  Ryg  imod  Ryg ;  bera  e-n  á  langa  baki,  bære  en  paa 
Ryggen,  saaledes  at  Fødderne  hænger  ned ;  hægBir  til  baks  og  kvidar. 
Afføring  og  Urin;  b.  á  stóli.  Stoleryg,  Ryglæn;  —  spec.  om  Hesteryggen 
i  Forbindelser  som :  detta  af  baki,  falde  af  Hesten ;  —  overf.:  vera  ekki 
af  baki  dottinn,  se  b  :  koma  á  bak  (hesti),  bestige  en  Hest,  ride  ;  hann  hefur 
aldrei  komid  á  bak  hesti  (aldrig  siddet  paa  en  Hest);  fara  å  b.,  stige  i 
Sadelen,  svinge  sig  paa  Hesteryggen,  sidde  op ;  fara  af  baki,  stige  af,  sidde 
af;  stiga  å  b.  (hesti),  bestige  en  Hest,  sidde  op;  låta  e-n  å  bak,  hjælpe  en  op 
paa  Hesten;  taka  e-n  (hjálpa  e-m)  af  baki,  hjælpe  en  af  Hesten.  —  b.  1  forsk, 
mere  el.  mindre  overf.  Bet.,  idet  dog  Grundbetydningen  skinner  igennem: 
jeg  get  sagt  þad  um  hann  å  b.  og  brjost,  jeg  kan  sige  det  om  ham  baade 
bag  hans  Ryg  og  i  hans  aabne  Øjne;  vera  ekki  á  bakid  (el.  af  baki)  dottinn, 
ikke  have  opgivet  Ævred,  ikke  være  tabt  bag  af  en  Vogn :  hann  virBist  ekki 
á  bakiB  dottinn  enn  i  þvi,  aB  koma  fram  meB  fáránlegar  tillögur  (A\þ.  '11, 
B.  II.  1785);  svo  (þessar  rakalausu  kviksogur)  ekki  komi  til  aB  brenna  á 
baki  manna  (brænde  paa  de  Folks  Ryg,  3:  blive  til  Skam  for  dem),  sem 
fyrir  þeim  eru  bornir,  en  kunna  aB  vera  saklausir  (ÞjóS.  '10,  62);  hafa 
morg  år  á  baki,  have  mange  Aar  paa  Bagen ;  þar  sem  hann  skuldar  alla 
þá  upphæB,  virdist  hann  hafa  nægilegt  å  sinu  baki  (have  nok  at  bære 
paa)  (Alþ.  '11,  B.  11.  85);    bera  sok  á  baki,  have  Skylden;  kasia  e-u  å  b. 


baka 


57 


bakmsía 


sjer,  kaste  n-t  paa  Ryggen;  —  ouerf.:  forsomme,  ikke  bryde  sig  om  n-t; 
eg  hygg  eg  geti  fullvissad  N.  N,  um  það,  ad  ef  eitthvad  fer  afiaga  á 
þessu  þt'ngj,  komi  það  ekki  síður  J  bak  flokki  hans  (vil  det  komme  til 
at  svie  til  (Ryggen  paa)  hans  Parti),  en  þeim  flokki^  sem  eg  er  /  (Atþ.  '11, 
B.  757);  leggja  bleyðiorð  å  b.  e-m,  beskylde  en  for  Fejghed ;  leggja  sjer 
e-d  ad  baki,  gore  sig  fri  for  n-t,  ikke  mere  have  med  n-t  at  gore;  sniia 
bakinu  við  e-m,  vende  en  Ryggen;  standa  e-m  að  baki,  være  en  under- 
legen, ikke  kunne  maale  sig  med  en;  taka  e-d  á  bak  sjer,  tage  noget  paa 
sine  Skuldre;  það  tak  (reið)  konum  um  alt  b.,  der  fik  han  sin  Bekomst; 
tnnna  baki  brotnu,  slide  og  slæbe.  —  c.  med  forsk,  præp-,  is.  á,  ad: 
á  b.,  bagtil  (mods.  i  fyrir);  t  hrossskinnstokkum  skåstdum  i  fyrir,  en  stutt- 
um  á  b.  (lÁÞj.  I.  194);  i  b.  og  burtu,  væk  og  borte:  Brim  getur  lægt 
alt  i  einu,  og  þá  er  skipid  á  b.  og  burtu  (Alþ.  'U,  B.  II.  2077);  ganga 
å  b.  gridum,  bryde  givet  Leide;  ganga  á  b.  orda  sinna  {orðum  sinum), 
bryde  sit  Ord,  gaa  fra  sit  Ord;  s/å,  Uta  å  b.  e-u,  miste,  gaa  Glip  af  n-t, 
savne  n-t;  brjåta  e-n  á  b.  aftur,  trykke  en  ned,  saa  at  han  ligger  paa  sin 
Ryg.  derfor  overf.:  besejre,  knække,  undertrykke,  tilintetgöre ;  brjóta  ord 
e-s  á  b,  aftur,  trodse,  gendrive  ens  Ord;  aftur  á  b.,  baglængs,  bagover, 
tilbage;  falla  aftur  á  6.  el.  á  bak  aftur,  falde  bagover;  ganga  aftur  á  b.,  gaa 
baglængs;  telja  aftur  á  b.,  tælle  baglængs;  þ'id  er  svo  bagt  ad  standa  Í 
stad,  og  monnunum  munar  \  annadhvort  aptur  á  b.  ellegar  nokkud  á  leid. 
Stilstand  er  vanskelig,  og  Menneskene  gaar  enten  tilbage  eller  en  Smule 
fremad  (JHall.  39);  ad  baki,  bagved;  i  b.  og  f^tir,  for  og  bag;  bera  bagga 
i  b.  og  f\TÍr,  bære  en  Byrde  paa  Ryggen  og  en  anden  paa  Brystet;  baka 
*il,  á  baka  til,  bagtil;  i  baka  til  vtd  e-d,  bag  ved  n-t;  til  baka,  tilbage; 
b.  vid,  bag;  (i)  bak  vid  e-n,  bag  ved  en;  /ara  {.i)  bak  vid  e-n,  gaa  bag 
ens  Ryg,  gore  n-t  bag  ens  Ryg.  —  d.  som  adv.  og  præp.  med  acc:  bag, 
bagved;  b.  og  fyrir,  for  og  bag;  Rekavik  b,  Látur,  R.  bag  ved  L.  (et  Sted- 
navn paa  Vestlandet).  —  e,  som  præp.  med  dat.:  efter:  sóktu  {fje)  b. 
iólum,  lige  efter  ]ul  {^^P\.  I.  X^b).  -  2,^  bakfiold.  -Z,(bakhlid)  Bagside: 
^akid  á  speglinum;  —  ab.  húsum  (á  fiúsa  baki),  bag  ved  Husene  el. 
Gaarden ;  ad  hurdar  baki,  bag  ved  Doren ;  á  fjalla  baki,  bag  ved  Fjxldene. 
—  4.  (ysta  bord  i  sivölum  vid)  Fjæl,  kun  savet  paa  den  ene  Side,  men 
rundagtig  paa  den  anden;  —  det  förste  afsavede  Bræt  af  et  Træ.  —  5. 
(á  klædum)  Rygstykke  (i  en  Troje  osv.). 

1.  baka  (boku,  bdkur)  [ba:ga,  ba:ka,  bð:go(c),  bö.ko(e)]  f.  et  Stykke 
Sælhundeskind  med  det  vedhængende  Spæk,  anvendt  til  Madding  for 
Havkalv. 

2.  baka  (ba:ga,  ba:ka)  adv.  se  bak  og  tilbaka. 

3.  baka  (a)  [ba:ga,  barka]  vt.  I.  ].  bage:  b.  braud,  bage  Brod.  -  2.  (hita) 
varme,  opvarme:  lætur  AntínÓus  þá  b.  bogann  vid  eld  (Od.  XV.);  b.  kaffi, 
brænde  Kaffe(bönner)  (Skaft.)  =  brenna  kaffi;  b.  sig,  bakast,  varme  sig 
(spec.  ved  at  sidde  ved  en  Ild).  —  3.  baka  e-d  saman,  smælte  n-t  sam- 
men: alt  stðrgrýtid,  sandurinn  og  leirinn  er  bakad  saman  vid  isinn  (ÞTh. 
Ferð.  III.  108).  —  II.  b.  e-m  e-d,  forvolde  en  n-t;  b.  e-m  sorg,  forvolde 
en  Sorg;  b.  sjer  e-d,  paadrage  sig  n-t;  hann  bakadi  sjer  mikid  tjån  med 
því,  derved  paadrog  han  sig  stor  Skade;  (Ordspr.)  engtnn  hefur  ver- en 
hann  bakar  sjer  (SchMát.),  ingen  kommer  i  Skade,  uden  han  selv  hjælper 
til.  —  III.  b.  båt,  skyde  en  Baad  frem  (el.  op  paa  Stranden)  ved  at  sætte 
Ryggen  imod. 

bakábyrgö  (ba:gaublrd,  ba:k-]  f.  Qenassurance. 

bakaleið  [ba:galei:J,  ba:ka-|  f.  Tilbagevej:  i  bakaleiðinni,  paa  Tilbage- 
vejen. 

bakan  [ba:gan.  baikan)  f.  =  bokun. 

bakara  barn  [ba:garabar  dv,  -bad  v,  ba:kara-)  n.  (Talem.)  gefa  bakara- 
bami  braud,  give  Bagerbörn  Hvedebrod  (  *  bera  i  bakkafullan  lækinn), 
-brauÖ  (-bröy:d|  n.  Brod  fra  en  Bagerbutik  (mods.  hjemmebagt  Brod, 
heimabakad  braud).  -búÖ  (-butd)  f.  Bagerbutik,  -hus  [-hu:s]  n.  Bageri. 
-ion  [-Id  n)  f.  Bagerhaandværk.  -kaka  (-ka:ga,  -ka:ka)  f.  Kage  fra  et 
Bageri,  Konditorkage  (mods.  hjemmebagt  Kage),  -meistari  [-meisdarl) 
m.  Bagermester,  -ofn  jba:gar(a)ob  v,  bark-)  m.  Bagerovn.  -spaði  [ba:gara- 
sba:ði,  ba:kara-j  m.  Bagerskovl,  -sveinn  (-sveidv]  m.  Bagersvend. 

bakari  (-a.  -ar)  (ba:garr,  ba:karl]  m.  Bager. 

?bakari  |ba:gari  ,  ba:kari  j  n.  Bagert,  Bagerbutik. 

bakatil  (ba:gati:/,  ba:ka-]  adv.  se  bak. 

bak  belta  (a)  [ba:kbe/.da)  vt.  opkilte,  forsyne  med  bakbelti,  s.  d.  O. 
-behi  (-bei.dl]  n.  Bælte,  hvormed  Sofolk  snörer  Skindklæderne  meget  fast 
for  at  holde  Vandet  ude  (BH.),  -byröi  (-blröll  f.:  fá  b.  sina  af  e-u,  faa 
saa  meget  af  n-t,  som  en  kan  bære.  -bit  (-bi  t)  n.  Bagtalelse,  Bagvas- 
kelse, -bita  ['bida,  -bi  (al  vt.  bagtale,  bagvaske,  -bítari  (-a,  -ar)  [-bi  d- 
arl,  -bi  tarl|  m.,  -bitur  [-bi  doQ,  -bi  tOQ]  m.  Bagtaler,  Bagvasker,  -bod- 
angur  [-bo  Sauijgoo]  m.  Halvdeten  af  et  Rygstykke,  -bóma  [-bo^ma]  f. 
se  vefstóll.  -borfi  |-borí]  n.,  -borði  (-boröl)  m.  Bagbord:  .Í  bakborda, 
til  Bagbord;  med  vind  á  bakborda,  med  Vinden  Bagbord  ind;  acc.  bakborda, 
ogs.  som  adv.  Bagbord,  -borösmaður  (-borþsma;Oot»,  -boys-J  m.  Bag- 
bordsmand.  -borðsraeöari  [•borþsrai:Ðari,  -boQs-)  m.  bakborösmaÖur. 
-bragÖ  (-braqJ,  -bragþ]  n.  Rygtag,  Ryggreb,  'Bagkneb-,  i  Brydning,  hvor- 
ved den  ene  Bryder  pludselig  gaar  bag  om  Modstanderen,  saal.  at  de 
kommer  til  at  staa  Ryg  mod  Ryg,  og  soger  at  smido  ham  (ÓDavSk.  56). 
-brjóta  [-brjo'  da,  -brjo-  ta]  vi.  1.  (brjåta  bakid  i  e-m}  knække  Ryggen 
paa  en.  —  2,  (brjåta  å  bak  aflur)  bryde,  overvinde.  —  3.  =  hryggbrjóta, 
give  Kurven;  deraf  i  det  hele  taget:  nægte,  give  en  Afslag.  -b«gsli 
l-baixslll  n.  Bagfinne  (paa  en  Hvalfisk),  -dyr  [-dl  r)  fpl.  Bagdor.  -dyra- 
megin  (-dlramEÍ:jlnl  ?.dv.  paa  Bagsiden  (af  Huset),  -fall  (-fadJ.)  n.  1. 
(þad  ad  halla  sjer  aftur)  Hældning  bagover;  taka  b.,  strække  sig  bagover; 
(það  ad  falla  aftur  á  bak)  Falden  bagover;  róa  bakföllum,  tage  lange  Tag  med 


Aarerne,  ro  stærkt  (i  denne  Bet.  siges  ogs.  taka  bakfðll).  —  2.  (felUng  á 
baki)  Fold  paa  Ryggen  el.  Lænden  (om  Klædningsstykker).  ~~  3.  (bylta  á 
bakiðj  Fald  paa  Ryggen.  -  4.  (bylta  af  bestbakij  Fald  af  Hesten.  -  5.  (Ac- 
centtegnet) Grave :  Annars  í\'lgdi  Jon  réttritun  Rasks,  skrifali  alla  tid  „bakfalt 
yftre(=  je)  {,?'].  Í  Skirn.  Ml,  182).  -feitur  (-fei  doQ,  -fei  too)  a.  fed  paa  Ryg- 
gen, -fella  [-fedla]  vt.  1.  kaste  bagover,  smide  paa  Ryggen.  —  2.  svikke  (Sejl 
paa  et  Skib  el.  en  Vejrmolle).  -ferÖ  (-fer^l  f.  Opstigning  (paa  Ryggen  af  en 
Hest),  Opsidden.  f-ferla  (a)  [-ierdlal  vt.  (egl.  lade  n-t  gaa  tilbage),  annullere. 
tilintetgore  (f.  Eks.  en  tidligere  Aftale),  -ferli  [-ferdlil  n.  a.  (það  ud  fara  á 
bak  vid  e-n)  Hemmelighedskræmmeri.  —  b.  Falskhed,  listig  Fremgangs- 
maade,  Underfundighed:  en  honum  fanst  b.  blekkingin  sú  \  ad  bendia  sig 
feigan  vid  idrun  og  tru  (StStAndv.  III.  140).  -fiöur  (-il  Ooq]  n.  coll. 
Rygfjer.  -fiskur  [-flsgoQ)  m.  opr.  Musklerne  langs  Rygraden,  ~  nu  kun  i 
overf.  Bet.:  Rygrad,  3;  Mod,  Kraft :  ef  þeir  stóðu  og  horfdu  framan  i 
hann  þá  vard  linur  i  þeim  bakfiskurinn  (blev  Rygraden  smidigere)  og  já- 
kvædi  þeirra  fait  fyrir  eitt  punlstrá  (ÞGjU.  127);  bita  úr  e-m  bakfisktnn, 
')  knække  ens  Mod,  svække  en,  tage  Pippet  fra  en:  åbyggjurnar  hafa 
bitid  ur  henni  allan  bakftsk;  ')  magte  en:  þeim  mundi  ekki  verda  mikid 
fyrir  um  þad  sjera  Gisla  og  ritstjóranum  að  bita  úr  þeim  bakfisktnn  ()TrB. 
144-45).    -fjÖI  [.fjö/]  f.    1.  Bagíjæl,  Bagbræt,  Bagklædning:    b.  á  spegli, 

—  2.  (fjol  til  ad  hallast  ad)  Bræt  el.  Fjæl  til  at  læne  Ryggen  imod.  Ryg- 
stod, -flettingur  l-ftEhdiqgoQ)  m.  det  sidste,  bagpaa  konvekse  Bræt  af 
en  flækket  Træstamme:  6.  af  borði  (]ÁÞj.  Í.  312).  -garður  (-garðool  m. 
Baggaard.  -gólf  [-go^lyl  n.  (i  leikhúsi)  Parterre,  Baggulv  (i  et  Teater). 
-hår  l-(h)au  ri  a.  hö|r\'gget.  -hýsi  l-(h)rsll  n.  =  bakhus.  -hjall,  -hjallur 
(-S,  -ar)  í-^adí.;  -fjadloQ,  -fjalsl  m.  (ogs.  skrevet  bakhjnrl,  bakjartj.  1.  a. 
(stod  eda  vidhald  ad  baki)  Stotte  el.  Stiver  bagfra;  —  spec.  Underlag  (íor 
et  Brækjærn)  (SI.?):  lyfta  må  þungum  steini  med  járnkarii,  ef  góöur  er 
bakhjallinn.  —  b.  overf.  (studningur  eda  studningsmadur  ad  baki)  Stotte 
el.  en  som  stotter  en  bagíra  (et.  i  del  skjulte),  Hjælper  i  Noden,  Rygstod: 
hann  á  þar  gódan  b.,  han  har  der  en  god  Mand  i  Ryggen,  et  godt  Ryg- 
stod ;  álit  eg,  ad  betra  sé  ad  fresta  þeim  (3:  bannlögunum)  þangad  til 
þau  hafa  fengid  þann  bakhjarl  i  þjódinni,  ad  þeim  fái  ekkert  grandad 
(Alþ.  'U,  B.  663);  (Talem.)  hafa  b.  Í  e-u,  have  n-t  at  ty  til,  have  en 
Stotte  i  n-t;  hafa  e-n  ad  bakhjalli,  have  en  at  stotte  sig  til.  —  2.  (fremri 
ródrarþollur)  den  forreste  Aaretol  (Vf.).  -hjarl  (-f}ard?.,  -fjadJ.]  1.  m.  = 
bakhjatl(ur),  —  2.  n.  Baggrund  (f.  Eks.  paa  en  Scene),  -hlaup  Í-(h)Xöy'p]  n. 
Sidden  op:  vera  fjörugur  i  b-i,  være  fyrig  i  det  forste  Lob.  -hliÖ  [-(h)?.lð]  1. 
f.  (áfturhlid)  Bagside.  —  2.  n.  (hlid  ad  hiisabaki)  Bagport.  -hluti,  -hlutur 
(-(h)?.Y  dl,  -(h)?.Y  ti,  -oel  m.  1.  (efiri  hlutur)  Bag,  Bagdel.  -  2.  (á  kLvð- 
um)  (i  Klæder)  Ryg(stYkke).  -hnúskur  [-(h)vusgoel  m.  Pukkel,  -hold 
[•(h)olt]  npl.  Huld,  Kodfuldhed  paa  Ryggen  (is.  om  Heste  og  Faar). 
-horn  [-(h)o(r)dvl  n.  cornu  posterius  (ABjSál.  §  68).  -hus  i-(h)u  si  n. 
Baghus,  Bagbygning.  ^  -hverfast  [ba:kvervast]  vrefl.  —  bakverpast. 
?-hönd  l-(hjönt]  f.  (i  spilum)  Baghaand  (i  Kortspil),  ogs.  i  Udtr.:  hafa 
e-d  t  bakhöndinni,  have  n-t  i  Baghaandcn.  -jarl  [-3-ja(r)d>.]  m.  =  bak- 
hjalKur). 

bakka  borÖ  [bahgabordl  n.  Anretterbord.  -bróÖir  [•bro>-:Olc]  m.  en  af 
Brodrene  fra  ISakki,  Molbo,  Fjante;  —  Om  de  islandske  •Molbohisto- 
rier- se  ]ÁÞj.  II.  526-530.  -brun  (-bru:n|  f.  den  yderste  Rand  af  en 
Bred  (jfr.  bakki).  -bond  [-bönt]  npl.  Snore,  fastgjorte  til  Jærnspigre,  der 
drives  ind  i  en  Klippevæg,  og  hvorved  Fisk,  der  ophænges  til  Törring, 
fastgáres  (Vestm.,  }01.).  -fagur  [-fa:qoQ)  a.  med  skonne  Bredder,  -fullur 
t-fYdlool  a.  bredfuld:  (Talem.)  bera  i  bakkafullan  lækinn,  bære  Vand  til 
Havet,  give  Bagerbörn  Hvedebrod  (jfr.  e.  carry  coals  to  Newcastle,  lat. 
in  mare  aquas  portare).  -giörÖ  [-4^ör  d]  Í.  Gjord  el.  ophöjet  Rand  om- 
kring en  Bakke,  -kölfur  [-ko>*l  voq]  m.  Pit  uden  Spids,  anvendt  til  al  skyde 
til  Maals ;  —  nu  næsten  kun  i  Forb.  skjåtast,  þjóta  eins  og  b.,  fare,  flyve 
som  en  Pil.  -lýjtf  l-li:ial  f-  -  rofalyja.  -skurÖur  (-sgvr  öogl  m.  Rende 
el.  Groft,  der  graves  paa  en  Strandbred  for  at  trække  slörrc  Skibe  el. 
Baade  op  ad  den:  tóku  þeir  nú  til  ad  grafa  fram  bakkaskurdina  (II.  I.  33). 
-stokkar  (-sdohgael  mpl.  Bankestok,  Beding,  Stabel;  i  overf.  Bet.  i 
Ordspr.:  þar  gengur  alt  á  bakkastokkum,  der  er  ilt  Í  Uorden,  -þykkur 
[-þlhgoQÍ  3.  1.  (um  hntf  osfr.)  svær  i  Ryggen  ;...i  en  Kniv  osv.).  —  2. 
(um  skýjadan  himin)  med  en  stor  Masse  af  Skyer  ■  .  Taage:  hann  er  b.  i 
sudrinu,  der  er  mægtige  Sky-  (el.  Taage-)banker  i  ..yd. 

bakki  (-a,  -ar)  (bah4l,  bahga(o)l  m.  I.  Bred  (af  en  Aa  (Elv),  Kloft  el. 
desl.),  jfr.  årbakki,  gjárbakki,  —  ogs.  om  Strandbredden,  jfr.  sjávarbakki. 

—  2.  (land  fram  med  år-,  sjåvarbakka  osfr.)  Landstrækning  (i  Reglen 
flad)  langs  Bredden  af  en  Aa  osv.  -  3.  (hæd)  ]ordforhöjning.  Banke, 
Bakke.  —  4.  (skýjabakki)  Skybanke:  hann  dregur  upp  svartan  bakka  i 
austri;  —  b.  i  hafinu,  en  Skybanke  over  Havet.  —  5.  (å  hnif  osfr.)  Bagen, 
Ryggen  paa  en  Kniv  el.  andet  skærende  Instrument.  —  6.  (fat  til  ad  bera 
inn  á)  Præsenterbakke.  —  7.  (mjólkurílát)  rund,  fladformet  Mælkebøtte 
med  to  Gjorde  (Af.).  —  8.  (hråkadallur)  Spyttebakke.  —  9.  i  overf.  Bet. 
i  Udtrykkene:  berjast  i  bokkum,  klare  sig  med  Nod  og  næppe,  have  det 
smaat;  þad  berst  Í  bökkum  fyrir  honum,  han  har  sit  nodtorftigc  Udkomme, 
kan  lige  klare  sig;  þad  berst  i  bokkum  med  þcim,  de  er  omtrent  lige; 
krafla  (el.  klåra)  i  bakkann,  soge  at  klare  sig  saa  længe  muligt. 

bak  kross  (ba:kros'|  m.  Rygkors,  Kors  der  bæres  paa  Ryggen,  -kurl 
[ba:kY(r)dX]  n.  Bagstykke  af  en  Klædning  (ASkaft.).  -lås  [ba:glaus,  ba:k-) 
m.  Baglaas:  hlaupa  i  b.,  gaa  i  Baglaas.  -lengja  [-leiijrpl  f.  Rygstrimmel, 
-leppur  [-lEhbooJ  m.  (undirdekk)  Ridedækken,  Dækken.  ^-lestur  [-Icsd- 
oqI  m.  Bagtalelse,  Bagvaskelse,  -lið  [-\\  d\  n.  Bagtrop.  -lÍOsflokk- 
ur  [-llösíIohgo(>|  m.  Bagtrop,  -liður  [-Uöoel  m.  det  agterste  cl.  sidste 
Led.    -mail    [-maud/.l   a.,    -málugur  (-mau  loqøcl  a.   bagtalersk.    -mæla 


bakmælgi 


58 


bilkalag 


1-mai  la]  ut.  med  dal.  *.  f-m,  bagtale,  bagva.slie  en.  -mælgi  [-mailijl]  f. 
indec.  Bagtalelse ;  (íýsn  til  bakmælgi)  öagtalelsessyge.  -mæli  [-maill)  n. 
Bagtalelse,  Bagvaskelse. 

bákn  (-S,  pi.  ds.)  [bauhkv]  n.  '1.  (merki)  Tegn,  Vink,  Varsel,  Signal: 
nei!  skin  þá  eigi  bjarla  þarna  báknlð  glatt,  blessaður  vitinn!  (GTh.  95, 
214).  —  2.  (står  og  ktunnalegur  hluturj  Klods,  Masse,  Uhyre;  klodset, 
massivt  Redskab. 

bákna  (a)  (bauhgna)  vi.  og  vi.  *I.  a.  (geia  merki)  b.  e-u,  give  et  Tegn 
(med  n-t),  signalisere;  b.  til  e-s,  signalisere  til  en.  —  b.  fboBa  fyrir) 
varsle :  tirggilega  Seifs  af  hrumu  báknað  (GTh.  95,  199).  -  2.  (fast  viB 
e-d  þimgt)  arbejde  med  Besvær  paa  n-I  (tungt  el.  vanskeligt):  þeir  eru  að 
b.  vid  það,  de  anstrænger  sig  derved. 

baklnag  [ba:gnai7,  ba:k-]  n.  Bagvaskelse,  Bagtalelse,  -naga  l-naqa] 
vt.  bagtale,  bagvaske,  -poki  [-k-poiji,  -po-^l]  m.  Rygsæk.  ° -rafurmagn 
l-g-ravormagv,  -ba:k-)  n.  negativ  Elektricitet,  -rauf  [-royf]  f.  Rov, 
Endetarmsaabning.  -raun  (-roy  n]  f.  hvad  der  anstrænger  Ryggen,  -rið 
l-n-ai  npl.  Bagtrappe,  -runi  [-rVnll  m.  Diarrhc,  los  Mave  (BH.).  °-ræSa 
|-rai  Ba]  vt.  bagtale.  f-rsEOur  [-raiðoQ]  fpl.  Bagvaskelser. 

baks,  baksa  [baz  s(a)|  se  bax,  baxa. 

1.  bak|sár  lba:ksaurl  n.  Rygsaar.  2. -sår  [-saur)  a.  om  paa  Ryggen; 
(is.  om  Heste)  saaret  paa  Ryggen,  -segl  I-segX]  n.  Bagsejl;  það  slær  i 
b.,  Sejlet  er  bak,  ogs.  overf.:  det  slaar  Bagslag,  -setja  [-scdja,  -sstjal  vt. 
ti.  (vanrækja)  tilsidesætte,  undlade,  forsomme.  -  2.  (plægja  i  annað 
sinn)  plöje  paa  ny,  saaledes  al  del  opplöjode  falder  til  samme  Side  som 
for  (Amerik.-lsl.).  -sig  l-sl£?]  n.  Fremfald  af  Endetarmen  (prolapsus 
recli)  (BH.),  -sigi  [-sljll  m.  Baand,  hvormed  landsatte  Baade  faslgöres, 
for  al  de  ikke  skal  fores  bort  af  Storm  (Sch.).  -syn  |-si  n]  f.  I.  Tilbageblik, 
Syn  af  det  svundne:  menn  skældri  b.  fyrir  framtið  halda  (viser  Fremti- 
den et  fordrejet  Syn  af  det  svundne)  (SiSIAndv.  Hl.  208).  —  2.  Bag- 
grund: fjölt  t  b.  -sjal!  [-sjaud?.]  a.  bagklog.  ^ -skaut  (-sgöyt]  n.  negativ 
Pol.  -skauti  [-sgöydl,  -sgöytll  m.  den  (fra  Skibels  Standpunkt)  forreste 
skjiiti,  som  vender  mod  den  forreste  Rorpind  under  Roningen  (saaledes 
kaldet  fra  Rorkarlens  Standpunkt)  (81.)  (=  ráðrarskauli.  Vi.),  -skel 
|-s(je/1  f.  Rygskjold,  -skellur  l-srjEdloo]  m.  Bagsmæk,  Bagstod.  -skiki 
|-srjirjl,  -sfjl  Þ,ll  m.  1.  (iill  å  baki  sauSar)  Uldtol,  der  sidder  tilbage  paa 
Ryggen  af  et  Faar,  naar  Resien  afrives.  —  2.  (eftri  skiki  af  e-ii)  Aglerhjörne, 
Aglerstykke  af  n-I.  -skyrta  l-sijlgda]  f.  Bagdelen  af  en  Skjorte,  -sletta 
l-slchda]  f.  1.  (sletta  á  bakið)  Stænk  paa  Ryggen.  —  2.  (baktal)  Bag- 
vaskelse. —  3.  (aras  ad  aftan)  Angreb  bagfra.  Angreb  i  Ryggen  (baade  i 
egl.  og  overf.  Bel.):  ad  Egill  skyldi  ganga  framan  ad  D/arna,  en  sjålfur 
immdi  liann  veita  honmn  baksleitu  nokkra  (]ThMk.  311);  jbaj  er  einmitt 
sti  versta  b.,  sem  hver  höfundur  getur  ordið  fyrir  (Eimr.  VII.  4).  -slig- 
aöur  [-sll-qaöoQJ  a.  hvis  Ryg  er  overanstrængl  ved  P.ialæg  af  for  store 
Byrder.  1. -sneiða  (-snei  Da)  f.  (ogs.  kaldet  baksneitf)  Irelinjet  Strofe 
med  1.  Verslinjes  Slufningsstavelse  halvrimonde  med  Slulningsslavelserne 
i  2.  og  3.  Verslinje.  Ekspl.:  Hetfa  mcsta  haldin  er  i  helgri  frxdi  \  så, 
er  sljårnar  sinii  geði  |  og  sigri  optast  ualda  rcdi  (HSig.  15  og  58). 
2.  -sneiða  (-sneiOa)  vt.  tildanne  den  Flade  paa  Leskaflet  (orf),  hvortil 
Leen  fastgöres,  saaledes,  at  Leskaftels  Kna^  (hæll)  vender  lidt  opad,  naar 
der  slaas  med  Leen,  mods.  kverksneiða  (]01.).  -sneiöubróöir  (-snciöo- 
bro":Sl.jl  m.  baksneida,  hvor  der  er  samme  Vokal  i  Arsis  i  de  tre  forsle 
Fodder  af  1.  Verslinje,  medens  der  er  en  forskellig  Vokal  i  Arsis  i  de  lo 
næste  Fodder.  Ekspl.:  Hestur  festur  Her/ans  er  å  haga  laga ;  I  bjådist 
íljódum  bragar  slagiir,  1  býður  prýði  fagtir  dagur  (HSig.  62).  -sneitt 
l-sneiht]  an.  se  1.  baksneiða.  I.  -spyrna  l-sbl(r)dna]  f.  Rygstod. 
2.  -spyrna  [-sbl(r)dna]  vi.  slaa  bagop :  b.  matt  e-u,  stæmme  Ryggen 
mod  n-t.  -spor  I-sbo'r]  n.  Tilbagelrin.  -stafn  [-sdabv]  m.  1.  (á  skipi) 
Bagstavn  (paa  el  Skib).  —  2.  (á  húsi)  Baggavl  (paa  et  Hus),  -stakkur 
l-sdahgoej  m.  Bagdelen  af  en  Skindklædning  for  Sotolk,  se  stakkur. 
-steinar  [-sdEÍnao]  mpl.  haaid  og  knoldet  Slolgang  (BH.),  -stigi  [-sdi-jl] 
m.  Bagtrappe,  -streymi  [-sdrfiml]  n.  Bagströmning  (no.  bakevje)  (]ÓI.). 
-stroka  [-sdroga,  -sdroka]  f.  —  húöstroka. 

bakstur  (-urs,  -rar)  [ba//sdon]  m.  1.  (þad  ad  baka)  Bagen,  Bagning; 
(þad  ad  baka  sig  vid  eld)  det  at  varme  sig  ved  Ild.  —  2.  (þad,  sem  bak- 
ad  er)  Bagværk ;  spec.  (oblátur)  Oblater  (i  denne  Bet.  dog  omlr.  forældet). 
—  3.  Omslag :  heilur  b.,  varmt  Omslag ;  þurrabakstur,  lörl  Omslag  osv. 
-askja  |-r-asf|al  f.  Monstrans,  Æske  til  Oblater,  -buðkur  [-bYþgoe, 
-bYökool  m.  Oblatæske.  -gögn  [-gogv)  npl.  Redskaber  til  Bagning,  spec. 
af  Oblater,  -hlóðir  l-()-(h)).o";5lel  fpl.  Ildsted  indrettet  til  Bagning,  -hus 
[-(h)u:sl  n.  Bageri,  -jam  [-r-jaur  dv,  jaudv]  n.  Oblaljærn,  -form.  -klefi 
[-o-kle:vl]  m.  Bageri,  -ofn  [-r-ob'v]  m.  Bageovn, 

bakstur(s)hús  [b3xsdoQ(sh)u:s)  n.  Bageri. 

bak'sund  (ba:ksYnl]  n.  Rygsvömning.  f-svangur  [-svaurjgoQ]  a.  1.  (söd- 
ulbakaður)  svejryggel,  hulrygget.  —  2.  (afturmjór)  smal  bagtil,  -svipur 
[-svrboo,  -svlpoo]  m.  Udseende  bagfra,  -særi  [-saÍTl]  n.  Rygsaar  (paa 
en  Hest),  -sæti  [-saidl,  -sailll  n.  (i  vagni)  Bagsæde,  -tå  [-lau]  f. 
Baglaa  (paa  en  Fugl),  -tal  [-ta  /]  n.  Bagtalelse,  Bagvaskelse,  -tala  (-tala] 
vt.  bagtale,  -talari  [-lalarl)  m.  Bagtaler,  Bagvasker,  -tálknar  [-tauXgnag, 
-taulknaoj  mpl.  Baggællesnegle,  opisthobranchiala. 

?bakteria  (-U,  -ur)  [bax'teria]  f.  (geri/l)  Bakterie. 

bak  tjald  [ba:ktialll  n.  Bagtæppe,  Kulisse  i  Baggrunden,  -uggi  lba:g- 
YQ  I,  ba:k-l  m.  Rygfinne,  -veggur  l-vEgon]  m.  Bagvæg,  -verkur 
[-veogoo]  m.  Rygsmærte,  Lændeværk.  f-verpast  [-vFobast)  vrefl.  i  Forb.: 
b.  vid  e-m,  vende  en  Ryggen,  slaa  Haanden  af  en?  -þil  lba:kþl7]  n., 
-þilja  l-þllja]  f.  Bagklædning,  -þjöl  l-þjö/]  f.  halvrund  Fil.  -þúfa 
[-þuva]    f.    Tue  el.  Forhöjning,    som  man  slaar  op  paa,    for  at  komme  op 


slæbe   sig 
1  töluvert  . 


igen- 

hon- 

■  endnu 


paa  Hesten,    -þunnur  |-þYnoo|  a.  mager  paa  Ryggen,  -þurft  |-þYo(nt] 
f.   Nodtorft ;  ganga  bakþurftar  sinnar,  forrette  sin  Nodtorft. 

ti.  bal  (-s)  lba:/l  n.  Skede,  Balg. 

2.  bal  (-S,  bol)  Iba:/,  bö;/I  n.  =  bah.   Balje  (Af.). 

bål  (-S,  pi.  ds.)  |bau:/l  n.  I.  Baal :  Iroda,  vaBa  bål,  lobe  mellem  to  Ræk- 
ker af  siddende  Mænd,  der  sparker  til  en  (ÓDavSk.  143);  (Talem.)  /ara 
ur  eldinum  i  bålid,  komme  af  Asken  i  Ilden.  —  2.  i  overf.  Bet.:  Strid  el. 
Uenighed,  der  blusser  op ;  tlún  slå  ekki  undan  honum  og  på  fór  alt  i 
logandi  bål  (saa  blussede  Striden  op)  (GFrÓl.  15).  -  3.  (bálköstur)  Baal- 
stabel,  Baal:  lögdu  þeir  lík  hans  efst  a  báliB  (II.  II.  334).  —  4.  (grimdar- 
frost)  stærk,  bidende  Frost:  hörku  bål,  bidende  Frost.  —  5.  (afskaplegt 
hvassvidri  og  kuldi)  stærk,  bidende  Vind. 

ti.  bala  (a)  iba:lal  vt.  slikke  (Sværdet)  i  Balgen. 

2.  bala  (præs.  ind.  bali  og  bala,  imp.  a)  [ba:la]  vi 
nem,  ernære  sig  med  Möje,  friste  Livet :  þaB  batir  ei 
um  el.  tiann  balir  enn,  han  holder  sig  endnu  nogenlu 
lidl  Krummer  i  ham  (om  gamle  Mennesker):  láta  b.  vid  e-d,  lade  del  bero 
ved  n-t ;  þad  balar,  det  kan  nok  lige  holde  el.  gaa,  det  holder  (gaar) 
forelobig ;  þar  balir  lengi  á  vetrarhögum,  der  holder  Vintergræsningen 
sig  længe. 

bala  (a)  [bau:lal  vt.  og  vi.  1.  (loga  mikid)  flamme,  blusse  op:  loftid 
báladi  jafnt  og  þjett  af  eldingum  (And.  II.  35).  —  2.  (láta  loga)  lade 
flamme,  udsende  Flammer:  Númi  bátar  brúnaljós  brúdar  til  aB  vonum, 
(sender  Moen  et  flammende  Blik)  (SBrNúm.  8,  12).  —  3.  overf.  i  Digter- 
sprog: give  et  straalende  Genskin  af  n-t:  hátignarspegitl,  haf,  sem  Al- 
valdsmynd  !  hafrokslöBri  bálar  (M].  III.  176).  —  4.  refl.:  bålasl,  blusse  op. 

•bálastorka  lbau:lasdoDgal  f.  Lava  (]Hall.  105). 

1.  'balbina  (-u,  -ur)  [bal  bi  na]  f.  Spole,  som  benyttes,  naar  en  Væv  slaas 
op,  til  Ordningen  af  de  Traade,  som  udgör  Rendegarnet ;  adskiller  sig  fra  en 
almindelig  snælda  (Spindeten)  ved  at  den  er  storre,  og  al  de  to  Hoveder 
(snúðar)  er  lige  store,  medens  den  forreste  snudur  er  mindre  paa  Spinde- 
lenen. Anvendes  saaledes:  ')  Sælles  balbina  fast  i  en  dertil  indrettet  Rok 
(balbinurokkur);  ved  Trædning  af  Rokkehjulet  vikles  det  færdigspundne 
Rendegarn  fra  en  Garnvinde  (kråna),  indtil  del  om  b.  viklede  Garn  har 
faaet  den  for  Væven  bestemte  Længde;  saa  tages  b.  ud  af  Rokken  og  en  ny 
sætles  ind,  og  derefter  andre  efter  Behov.  ')  De  omviklede  Spoler  sættes 
dernæst  ind  i  en  balbinustóll  (Spoleholder)  ved  Hjælp  af  Pinde,  hvorom  b. 
drejer  sig  som  om  en  Akse,  og  hvis  Ender  fastgöres  i  »Stolen*  paa  bægge 
Sider,  —  den  ene  b.  over  den  anden;  fra  disse  Spoler  afvikles  saa  de  en- 
kelte Traade,  som  udgör  Rendegarnet.  Da  man  i  Reglen  ikke  har  nær  saa 
mange  f>.,  som  der  skal  være  Traade  i  Væven,  maa  Processen  gentages, 
indlil  man  har  faaet  det  bestemte  Antal  Traade;    jfr.  fr.  bobine,   e.  bobbin. 

2.  balbina  (a)  Ibalbina]  vt.  spole,  jfr.  1.  balbina. 

balbinu  grind  [balbinogrlntl  f.  Spoleramme,  -rokkur  [-rohgoQ]  m. 
Spolerok.  -snælda  l-snaildaj  f.  Spole,  -stóll  [-sdo-d  ).]  ra.  Spoleholder, 
-bærer. 

Daldi  (-a,  -ar)  [baldl]  m.  npr.  Dim.  af  Baldvin  og  Baldur. 

baldinbrá  |bal  dlnbrau:]  f.  =  baldursbrá. 

baldinn  (baldln)  a.  genstridig,  ustyrlig,  trodsig,  stivnakket;  (óþekkur, 
um  barn)  uartig  (om  Börn). 

bal  dýra,  -díra  (a)  [baldiraj  vi.  baldyre,  brodere  med  Guld  el.  Solv. 
-dýring  [bal  diriijk)  f.  Guld-  el.  Solvbroderi.  -djera  (a)  (bal  djera]  vt. 
—  baldyra. 

baldjökull  (bal  djögodí.,  -jö  k-J  m.  hvælvet  Jøkel:  meS  fjallaskågs- 
hlidar  og  baldjoklasvalir  (SIStAndv.  I.  160);  —  ogs.  Navn  paa  en  Jokel  i 
det  Indre  af  Island. 

baldni  Ibaldnl]  f.  indec.  Balstyrighed. 

"bål  dreki  (bauldrE  gi,  -dre  lii]  m.  Flammedrage.  °-drepur  (-s,  -ir) 
[-drEboQ,  -drE-pool  ni.  (står  slåkkvidæla)  Brandsprojte ;  (slökkviáhald) 
Ildslukningsapparat, 

tbaldur  Ibal  doQ]  a.  -.^  baldinn. 

Baldur  (-urs,  -rar)  Ibaldoel  m.  npr.  1.  (Guden)  Balder:  (Ordspr.) 
fátt  er  Ijótt  á  Daldri,  (GJ.).  paa  Balder  er  der  Lyder  faa;  ekki  skyldi 
Baldri  bols  biBja  (G].),  ingen  burde  Balder  bande;  'Baldurstun,  Him- 
(me)len.  -  2.  som  Mandsnavn:  Balder. 

baldursbrá  [bal  doQsbrau:)  f.  (bot.)  lugtlos  Kamille  (matricaria  inodora 
var.  phæocephala). 

Baldvin  (-s,  -ar)  Ibaldvln]  m.  npr.  Balduin. 

J>ald  vira  (a)  [baldvi  ra]  vt.  =  baldyra.  -vírsrós  [-viesro'':sl  f.  baldyret 
Blomst. 

•Bål  eygur  (-s)  (bau:l£Íqool  m.  npr.  Odin.  -eldur  [-Eldoe)  m.  flammende 
Baal.  -for  [baulfor]  f.  Ligbegængelse  ved  Brænding,  Ligbrænding,  -haf 
(bau:X(h)ay]  n.  Flammehav.  -harSur  [-(h)aröoQ]  a.  overmaade  stræng: 
r/ii*a  6.  i  einhvern  .  .  .  manngarminn  (Eimr.  XI.  134).  -harka  |-(h)aegal 
f.  stræng,  bidende  Frost,  -heitur  [-(h)EÍdoQ,  -(h)ÉÍtogl  a.  flammende, 
hed  som  Flammen,  -hvass  [baul'xwas-,  -kvas]  a.  (om  Vejret)  med  for- 
rygende Storm,  -hvessa  [-/.wesa,  -kves  a]  vi.  blæse  stærkt  op.  -hvitur 
l-Zwidoo,  -kvidoo,  -kvitoo]' a.  flammehvid,  helt  hvid;  (hvitur  af  reiBi) 
hvid  af  Vrede :  (om  en  Hest)  og  skaut  bálhvítum  augunum  til  hundanna 
og  mannanna  (ÞGjD.  89). 

bálhörku  frost  [bau:X(h)öggÐfrosll  n.,  -gaddur  (-gad:0Ql  m.,  -grimd 
|-grlmt]  f.  stræng,  bidende  Frost. 

1.  bali  (-a,  -ar)  [baill]  m.  haard  og  jævn  græsbevoksel  Forhojning 
(jfr.  Balle  i  Nor  bal  le  osv,). 

2.  bali  (-a,  -ar)  [ba:lil  m.  Balje,  Vaskebalje. 

bálkalag    \hauXqa]a:q,  baulka-j    n.    (meir.)   en   Sammenblanding   af  al- 


bálkarlas 


50 


dýra  (1.  Halvdel)  og  hurðardráttur  (sidste  Halvdel),  s.  d.  O.  Ekspl.:  Undir 
stundi  eikin  keik,  \  eUi  fellir,  hrellir;  \  mt'ssti  kuisti  makinn  nakinn  |  mein- 
um  einum  drýpur,   krypur  (HSig.  257). 

fbálkarlag  (bau7.  garla:^,  baulkar-)  n.  i  den  gi.  Metrik  en  Slags  Blan- 
ding af  fornyrðtshg  og  dróttkvæður  hattur. 

bálkgrind  (bauVgrlnt,  baulk-]  f.  -  milligerðargrind.  Skillerum:  snida 
til  og  felh  sam.in  b.,  afbinde  et  Skillerum  (Stj.  '03.  B.  300). 

bálki  (-3,  -ar)  [bauXgi,  baul^ll  m.  t=^  bálkur  1. 

bálkslegur  [bau/.ksteqoo,  baulks-)  a.  klodset. 

bálkur  (-S,  -ar)  [bau>.  goo,  baulkoi))  m.  1.  fskiheggur,  sem  ekki  nær 
alveg  upp  til  lofts)  Skillerum,  Skillevæg,  som  ikke  gaar  helt  op  til  Loftet; 
spec.  ofte  om  Skillerummet  mellem  to  Baase  i  en  Kostald  el.  desl.,  Spil- 
bom: sier  Bukollu  bundna  undir  bålki  i  heil inum  OÁÞi.  II.  470).  —  2. 
(lágur  garður  úr  grjåti  eða  torfi)  lav  Væg  af  Sten  el.  Græstorv  el.  lang- 
strakt Forhöjning:  er  hladinn  upp  .  .  .  bålkur  til  að  minka  brekkuna 
(Logr.  '14,  180).  —  3.  (rúmstæði)  Bænk,  ofte  af  Græstorv,  langs  Væggen 
i  gamle  isl.  Folkestuer,  ofte  anvendt  som  Sengested :  baðsíofan  tttil  og 
låg  med  torfbálki  (Eimr.  XII.  97).  -  4.  (Ungur  raftur)  et  langt  Stykke 
Træ:  birkibálkarnir,  sem  stóðu  inn  ur  þekjunni  (]TrHeiö.  IV.  95).  —  5. 
(ský)  truende  Skysamling,  der  bebuder  Sne  el.  Storm,  Stormskyer,  Sne- 
skyer. —  6.  (languint  óveSur)  tangvarigt  Uvejr.  —  7.  (framhaldandi  röð 
eda  hópur)  en  fortsat  Række  el.  Flok  af  n-t,  navnlig  i  Sms.;  frændbålkur, 
ættbálkur,  illmðrabálkur  osv.;  —  spec.  om  en  Gruppa  Lovbestemmelser 
el.  Afsnit  i  en  Lovbog:  lagabálkur,  skipsagabálkur  (Afsnit  om  Skibstugt  i 
Sofartsloven);  —  (um  kvæði)  om  et  længere  Digt  i  flere  Afsnit:  Búnaðar- 
bálkur  (om  Landvæsenet,  af  Eggert  Olafsson). 

bálkÖstur  [baut  kosdon}  m.  Baal  (^:  opdynget  Brændestabel). 

?1.  ball  Ibal  1  n.  ==  dansleikur.  Bal. 

2.  ball  (bad  >.]  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  bella. 

?ballaöa  (-öðu,  -öOur)  (bal:aOa,  -öÐo,  -oOoq)  f.  Ballade. 

ballar  (bad  la^l  Sen.  af  bollur.   -haf  {-(h)a:i')  n.  (Hf.)  ^-  reginhaf. 

ballari  (-a.  -ar)  [bad  Ian)  m.  Markor. 

ballarstryta  |bad-laosdri:dd,  -sdri:ta]  i.  Kegle:  hnekkja  ballarstrýtiim, 
slaa  Kegler  OHatl.  i  E^mr.  III.  82). 

1.  balli  (-a,  -ar)  [bal:i]  m.  Balle  (Papir  ^    10  Ris). 

2.  balli  (-a.  -ar)  (bal:))  m.    ^  bali.  Balje. 

Balli  (-a,  -ar)  (bahll  m.  npr.  Dim.  af  Baldvin  (Vf.). 

^^ballskák  (bad  ?.sgau  k]  f.  Billard. 

'ballskelfdur  |bad-?.sQElvdocl  a.  skrækslagen. 

ball  siöng  [bad  Xsdövi}k)  f.  Billardko.  -atöpull  [-sdö  bodÅ,  -sdö  podX) 
m.  Söjle  med  en   Kugle  paa  Toppen. 

ballur  (boll,  balt)  [bad  loe,  bod  X,  ba?.  t}  a.  1.  (d/arfur)  dristig.  - 
2,  (baldinn)  vanskelig  at  tumle,  ubændig.  —  3.  (hardur)  haard.  —  t*« 
(hrcinskilinn)  frimodig,  ærlig  imod  en. 

ball  vordur  [badlvÖrðoQ]  m.  Markoi. 

bål  óður  [bau:lo«'ðeQ]  a.  fuldstændig  rasende,  -reiður  [baul  rci  Ooq]  a. 
lynende  vred.  -rjúka  l-rjuga,  -rju  kal  v.  impers.:  hann  (^.sjórinn)  bálrýkur, 
der  opstaar  forrygende  Blæst  paa  Soen:  hann  bálrauk  med  flóðinu;  ppr. 
bálrjúkandi:  bálrjúkandi  stormur,  forrygende  Storm;  pp.  bálrokinn:  hann 
er  bálrokinn,  der  er  kommet  forrygende  Storm  paa  Soen.  -rok  [-ro  k)  n. 
forrygende  Uvejr,  Himmelvcjr. 

balsam  (-s)  [balsam]  n.  Balsam. 

balsama  (a)  (bal  sama)  vt.  balsamere. 

balsam  baukur  (bal  samböyigoQ,  -böv:koQ)  m.  Balsambesse.  -trje 
[-trJE:]  n.  Balsamlræ  (balsamodendron). 

bål  selja  [baul  sslja)  vt.  overlade  til  Baatet,  lade  brænde  (spec.  levende 
Mennesker).  -steyHur  [-sdcihdooj  a.  I.  (bálreiÖur)  rasende  af  Vrede, 
sprængefærdig  af  Vrede.  —  2.  (åsueigjanlegur)  ubójelig,  fuldstændig  urok- 
kelig m.  H.  t.  n-t  (b.  t  e-u).  -stormur  (-sdormotf]  m.  rasende  Storm, 
Orkan,  -straumur  (-sdroy  mool  m.  Flammehav.  -veOur  (-vt  oopj  n., 
-viöri  (-viöril  n.  Orkan,  forrygende  Vejr,  Himmelstorm,  -vitlaus  [-vlhd- 
loys]  a.  rasende,  skrupgat :  nu  er  alt  orðið  báhntlaust,  nu  er  Pokker  los. 
-vondur  [-vondoo]  a.  lynende  gal,  lynende  vred,  flintrende  gal.  *-þvari 
[-þva  n)  m.  Harpun  (M].  IV.  42). 

bálosku  reíöur  [bau:losgørEi:OoQ]  a.  ^  bálreiður.  -rok  (-ro:k|  n.  = 
bálrok.  -vondur  (-von  do^>)  a.  —  bálreiður. 

bamb  (-s)  [bam  p)  n.  Bim-Bam  (Efterligning  af  Klokkeklang). 

1.  bamba  (bam  ba]  1,  n.  indec.  --  bamb.  ~-  2.  f.  (blaat)  Glasskaar  (af 
en  Flaske  el.  lign.),  som  Bórn  benytter  som  Legetoj  paa  den  Maade,  at 
de  sælter  det  mellem  Læberne  og  siger:  bam-bam-ba  (ASkaít.). 

2.  bamba  (a)  (barn  baj  vi.  gaa  klodset  og  usikkert  med  fremskudt  Mave: 
koma  bambandi ;  i  Bomerim:  bt'um,  bium  b.,  |  bornin  litlu  þamba. 

bambarahnútur  [bam  barahvu:døQ,  -hvu:too)  m.  (Kælenavn  paa  en) 
Dreng  (Hiin.). 

bambari  (-a,  -ar)  (bam  barl)  m.  1.  (blikkbrúsi)  Blikdunk  (ASkaft.).  - 
2,  (mfog  þykkur  leðurskór)  tyk,  klodset  Lædersko  (Arn.).  —  3.  (Mastrari) 
Fusker,  Kludrer  (Arn.). 

bambi  (-a,  -ar)  (bam  bt)  m.  (mikil  vömb^  stor  magi)  bred,  fremskudt 
Bug.  Vom. 

bambra  (a)  (bam  bra]  vt.  drikke  meget  og  Í  lange  Drag,    bælge  (i)  sig. 

1.  bambur  (-a,  -ar)  (bamboQ)  m.  1.  stort  Fad  el.  Kar,  Vandkummc 
(BH.).  -  2.  n-t  klodset  og  tungt  i  sino  Bevægelser:  ^/JrturV  klodset  doven 
Hest,   Øg,    Helmisse  (Hun.);   fþunglamalcgur  bátur)  klodset  Baad  (Barö.). 

2.  bambur  (-urs)  (bam  bo^]  n.  (ASkafl.)        basl  1.  og  2. 
bambus   (gen.   -s  og   -ar,    pi.   -ar)    (bam  bos]    m.    B.imbus.   -leggur 

[-legiocl  m.,   -reyr  (-r€i:rl  m.  Bambusror,    -viöur  (-vl:Öoel  "i*  Bambus. 


bana  (a)  (ba:nal  vt.  med  dat.  dræbe,  slaa  ihjel,  undlive:  b,  sjjtfum 
s/er,  begaa  Selvmord. 

bana  bára  (ba:nabau:ral  f.  dødbringende  Bolge:  (Ordspr.)  enginn  styrit- 
banabáru,  ingen  kan  styre  Dødens  Bolge,  jfr.  naar  Doden  er  i  Farvan- 
det, maa  vi  af  Sted.  "-beöur  [-bE:öoo]  m.  --  banasæng.  -bein  [-b£Í:n) 
n.  (lille  Ben  i  Torskens  Hoved)  -  manndrápsbein.  -biti  (-bi;di,  -bntij 
m.  dodbringende  Bid,  Mad  el.  Mundfuld,  der  medforcr  Doden  for  en;  - 
overf.:  tillagan  er  sú  fáránlegasta,  og  lýsir  sér  sjálf  svo  vel,  ad  eg  i'ona, 
ad  þessi  ummæli  min  verdi  henni  nægur  b.  (vit  være  tilstrækkelig  til  at 
gore  det  af  med  den)  (Alþ.  'II,  B.  II.  480).  -blóÖ  [-blo":d)  n.  Blod  som 
udgydes  i  Doden.  -brjef  (-brje:i'l  n.  Uriasbrev.  -dagur  (-da:qo(iI  m.  — 
banadægur.  *-dis  [-di:sl  f.  Dodsgudinde.  -drykkur  [-drihgoo]  m. 
Dodsdrik,  dræbende  Drik.  -dægur  [-daÍ;qoQ]  n.  Dodsdag.  *-engill 
(-cii](jldi.]  m.  Dodsengel.  -hættur  [-hiiihdoel  a.  livsfarlig,  -hogg  [-hök-] 
n.  Banehug,  dræbende  Hug.  -kringia  (-krii]  laj  f.  den  overste  Hals- 
hvirvel,  Drageren,  -kringluverkur  l-krii]love(>  goo]  m.  Smærte  i  Dra- 
geren el.  Halsledet;  som  Ordsprog:  ekki  batnav  Birni  enn  banakrin^lu- 
rerkurinn,  han  er  stadig  lige  tosset.  -lag  [-la:*/]  n.  dræbende  Stik.  -lega 
(-l£:qa)  f.  Dødsleje,  Banesot.  -maOur  (-nia:Öoyl  m.  Banemand,  Drabs- 
mand: (Ordspr.)  ekki  er  banamanns  nafn,  þó  brodur  s/e  (G"}.),  Bane- 
mands Broder  er  ej  Banemand  selv.  -mein  [-mei:n]  n.  dodelig  Sygdom, 
Dodsaarsag. 

banan  (-s,  -ar)  (ba:nan]  m.    Banan.   -viÖur  [-n-vi:Ö0Ql  m.   Banantræ. 

banaorÖ  [ba:naor^)  n.  Ord  for  at  have  dræbt  en:  bera  b.  af  e-m, 
blive  ens  Banemand,  dræbe  en.  -ráÖ  [-rau:0)  n.  Anstiftelse  af  Attentat: 
ráda  e~m  6.,  anstifte  Attentat  mod  en,  lægge  Planer  op  mod  ens  Liv. 
-sår  [-sau:r]  n.  dodeligt  Saar,  Banesaar.  -skot  [-sgo:t]  n.  dræbende 
Skud:  Aoma  banaskoti  á  e-n,  ramme  en  med  et  dræbende  Skud.  -skrå 
(-sgrau:)  f.  Proskriptionsliste.  -s6tt  [-so"ht]  f.  dodbringende  Sygdom: 
taka  banasåttina,  lægge  sig  til  at  do.  -spjót  (-sbjo":t)  n.  dræbende  Spyd, 
i  Udtr.  berast  á  banaspjót(um)  el.  berast  banaspjóíum  eítir,  blive  (være) 
dodelige  Fjender,  stræbe  hinanden  efter  Livet;  hann  bar  [  gegn  oss 
b.  (forte  Vaaben  mod  os)  (Ml-  V.  59).  -stríö  (-sdri:ðl  n.  Dodskamp. 
*-strðnd  [-sdrön  t|  f.  Dodens  Kyst.  -sæng  (-saiij  k]  f.  Dodslcje.  -sok 
(-sö:k)  f.  Forbrydelse,  der  medforer  Dødsstraf.  -tilræÖi  [-tllraiðl]  n. 
Attentat,  Mordforsøg,  Forsog  paa  Drab :  sýna  (veita)  e-ni  b.,  relte  cl 
Attentat  mod  ens  Liv,  göre  Mordforsøg  paa  en.  -þúfa  [-þu:va)  f.  Bane- 
tue, Aarsag  til  Død:  drepa  fótum  i  banaþúfuj  snuble  over  Banetuen  3: 
do  pludselig. 

band  (-s.  pi.  bönd)  (bant.  bon  t]  n.  I.  1.  (þad  sem  bundid  er  med) 
Baand,  Snor,  osv.,  hvad  der  bindes  med  i  Alm.:  (Ordspr.)  s/aldan  er  bagi  , 
ad  bandi  nje  burdarauki  ad  staf,  sjælden  er  til  Ulæmpe  Baand  eller  til 
Byrde  Stav;  /ei7i/r  á  bandi.  Kunster  udførte  ved  Hjælp  af  en  Snor,  der 
foldes  sammen  og  bindes  paa  forsk.  Maader:  (Ordspr.)  minsti  leikur  á 
bandi,  det  er  en  smal  Sag,  om  n-t  let  ad  udfore;  —  forskellige  af  disse 
Kunster  har  særlige  Navne,  saal.  harmonika,  starkóngur,  flækja  osv.  (ÓDav- 
Sk.  350);  —  andre  Baandkunstcr  er  ad  draga  band  i  gegnunt  hálsinn  å 
s/er,  bregda  bandi  (el.  draga  band)  i  gegnunt  hålsinn  (lilflidinn)  el.  stinga 
nål  (hnif)  i  gegnum  hålsinn  (el.  úlflidinn),  fitja  band  upp  ur  greipunum, 
binda  bola  S  bås,   skjóía  sel  Í  auga,    skæraþraut,  osv.  (ODavSk.  350—51). 

—  2.  i  overf.  Bet.:  vera  á  bandi  e-s,  holde  med  en;  vinna  e-ntá  sitt  b., 
faa  en  over  paa  sin  Side.  —  3.  I  det  hele  kan  band,  navnlig  i  Sms.,  an- 
vendes for  at  betegne  Forbund,  Enighed  osv.:  bandalag,  samband  osv.  — 
n.  Specielle  Betydninger.  1.  (halsband)  Baand  om  Halsen;  (mittisband) 
Bælte;  (ennisband)  Baand  om  Panden,  Diadem:  'bandasól.  Kvinde;  ogs. 
om  Bælter  el.  brede  Striber  i  det  hele  taget,  —  paa  Vand:  eru  .i  sirauma- 
mótum  bðnd  eda  rákir  med  mismunandi  hita  og  sattmagni  (P'XhL^^.  I.  27). 

—  2,  (ullarband)  Uldgarn,  især  bestemt  til  Strikning  el.  Brodering:  b,  i 
vetlinga.  —  3.  a.  konkret:  (fjotrar)  Baand,  Lænker,  her  oftest  i  pi.:  sit/a 
i  båndum,  sidde  i  Fangenskab.  —  b.  i  overf.  Bet.:  (haft,  takmörkun)  Baand, 
Indskrænkning;  (skyida)  Forpligtelse:  bondin  berast  ad  e-m  (ordr.  Baan- 
dene  føres  hen  til  en  ?:)  alt  peger  i  Retning  af  en:  så  madur,  sem  böndin 
virdast  helst  berast  ad  Í  þessu  efni  er  G.  G.  (Eimr.  XVIII.  2).  —  4,  (beisH) 
Bidsel,  Tomme,  is.  et  Stykke  Snor,  der  bindes  i  Munden  paa  Heste  og 
anvendes  som  Tomme:  þad  hcfur  aldrei  verid  lagt  b.  vid  folann,  Hesten 
er  aldrig  blevet  brugt,  jfr.  bandvanur.  —  S.  Bind,  Bogbind ;  bók  i  fallegu 
bandi;  ~  (innbinding  bókar)  Indbinding:  senda  bók  i  b.,  sende  en  Bog  til 
Indbinding.  —  t6.  (bindi  af  bók)  Bind  af  en  Bog.  —  7.  (spyrduband)  io 
Fiske  (is.  Torsk  el.  Kuller),  bundne  sammen  paa  Halerne:  tvö  bönd  af 
ýsu,  to  Par  Kuller.  —  8.  a.  (baggastærd  af  he\'i)  et  Bundt  Ho  ((il  Op- 
hængning paa  en  Klovsadel)  m.  H.  t.  Storreisen:  vænt,  smått  b.,  store, 
smaa  Høbundtcr.  —  b.  i  overf.  Bet.:  síga  i  bÖndunum  (—  verda  þyngri) 
blive  lungere  el.  umedgörligere  :  Krisíján  8di  er  nú  farinn  ad  sfga  í  böndun- 
um  vid  prentfrelsi  og  þcssháttar  (]SBr.  26).  —  9.  (band  milli  ordhluta) 
(-)  Bindetegn  (mellem  Dele  af  et  Ord).  —  10.  (samdráttur  stafa)  Liga- 
turer i  Skrift  (is.  i  pi.  i  denne  Bet.).  —  11.  i  pi.  Indtommcr  (Knæcr, 
Krumholler  osv.)  i  en  Baad:  böndin  i  båtnum  heita  ctnu  nafni  bond  eda 
rengur.    ~  12.  (b.   å  tlåti)  Baand,    Gjord  omkring  et  Kar,  Tønde  el.  desl. 

—  13.  pi.  bond  —  seiaband,  -bond,  Sælhundenel,  s.  d.  O.  —  *14.  pi. 
bond,  Guderne  (egl.  de  bindende,  ligesom  boft).  —  15.  (rås)  stærkt  Lob: 
hann  á  b.  eins  og  ðrskot,  han  pilede  af  Sted  (Af.). 

1.  banda  (a)  [ban  da]  vt.  bidsle,  is.  binde  en  Snor  i  Munden  paa  en 
Hest :  drengurinn  er  enn  svo  Utill,  ad  hann  getur  ekki  bandad  hest ;  — 
pp.  bandadur:  foUnn  hefur  aldrei  verid  b.,  Folen  er  endnu  aldrig  blevet 
bidslet  (jfr.  band  II.  4.). 

2.  banda  (a)   (banda]  vt.  med  dat.  og  vi.   vinke,    give  advarende  Tegn, 


bandadagur 

i'r.  hcnd.i:  b.  mrli  e-u  (p-m),  vinke  fra  sig,  bevæge  Armen  imod  en  til 
Tegn  at  han  sUal  holde  sig  borte;  h.  måti  f/e,  iage  Faar  bort;  b.  e-m 
með  hendinm,  give  en  et  advarende  Vink;  b.  viB  e-u,  vinke  n-f  bort; 
en  hann  bnndaði  viS  henni  (ílöskunni)  meB  hendinni  (GFrE.   II). 

bandadagur  [bandadarqoQl  m.  1.  August,  -fylki  (-fl/vQi,  -fll|ll  npl. 
=  Bandariki.  -Uerfi  (-f,Er  vl|  n.:  b.  skips,  et  Skibs  Spantesystem.  -lag 
[-la:«?]  n.  Forbund,  Alliance:  b.  til  soknar  og  varnar,  offensiv  og  defensiv 
Alliance;  gera  með  s/er  b.,  alliere  sig.  -leikur  l-l£Í:go5,  -l6Í;koel  m.  = 
brúarleikur.  -letur  |-li::dÐO,  -lE:toel  n.  egl.  Bogstaver,  der  er  ind- 
vævede el.  indsyede  paa  Baand  (Strompebaand  osv.),  deraf  i  det  hele 
taget:  Bogstaver  af  særlig  Form.  anv.  til  Vævning;  ogs.  om  udskaarne 
Skrifttegn  (höfSahlur)  QTrGst.  I.  51),  i  denne  Bet.  dog  vist  sjældent. 
-maður  (-ma:DoQ)  m.  Forbundsfælle,  Medlem  af  et  Forbund;  pi.  -menn. 
a.  Bandamenn  ^  Bandarikjamenn,  Indb.  af  De  forenede  Stater,  Ame- 
rikanere. —  b.  spec.  de  i  Krigen  mod  Centralmagterne  (1914-'18)  allie- 
rede Nationer,  -riki  l-ri;rjl,  -ri:|lj  n.  Forbundsstat,  Statsforbund;  —  pi. 
Bandarikin  (i  N.-Amerihi)  De  forenede  Stater.  -rikjamaSur  [-ri  rja- 
nia:ðoQ,  -ri  lia-]  m.  Indbygger  af  N.-Am.  Forenede  Stater,  -vefstaður 
[-vff-sdaðoel  m.  Vævestol  til  Baandvævning.  -veldi  [-vsldl]  n.  = 
bandariki.  -þing  [-þiij  k|  n.  Forbundsparlament,  -ting. 

band  beisli  [bantbcisll]  n.  Hovedlag  med  een  Tomme  af  Uld  el.  Hestehaar, 
mods.  ólarbeisli.  -dregill  [bandrfijldX]  m.  Lidse:  upphluturinn  skreyttur 
handdreghm  (Eimr.  X.  13).  -endi  [bandfndll  m.  Ende  (et  kort  Stykke) 
af  et  Baand.  -får  [bantfau  r]  a.  uden  mange  Baand  (om  en  Tonde  osv.). 
-fiskar  (-f/sgaoj  mpl.  Baandfiske  (tænioidei)  OHall.  HB.).  -njettingur 
[-fIJEhdiijgoo)  m.  flettet  Baand,  spec.  om  Baand,  hvorved  Vanter  fastgores 
paa  Born,  for  at  de  ikke  skal  tabe  dem :  vetlingar  .  .  ,  uoru  kneptir  á 
bandflétting,  sem  tå  [•fir  hålsinn  .  .  .  til  þess  ad  vetUngamir  skyldu  ekki 
tynast  (GFr.  i  Eimr.  VII.  87).  f-fætingar  {-fai-diijgao,  -fai-tiijgaQ] 
mpl.  som  har  Lænker  om  Fodderne  (BH.),  t-fœtingabrögð  [-faidil]ga- 
bröq^,  -faititigabrögþl  npl.  forgæves  Forsog  paa  at  opirre  (BH.),  -hespa 
[-(h)£sbal  f.  haspet  Garnkundt.  -hnoða  |-(h)vo  Oa]  n.,  -hnykill  [-(h)vl  r,- 
idJ.,  -(h)vlf,ld/.l  m.  et  Nogle  (Uld)sarn,  Garnnogle,  -ingi  (-ja,  -jar) 
|-d-ii)(jll  m.  1.  (fangi)  Fange.-  2.  (fugl  til  veiBa)  Lokkefugl  (bunden):  binda 
menn  fugl  å  flaka  sem  kalhsl  b.  (LFR.  III.  225).  -kollðttur  |-t-kodl- 
0"hdoel  a.  fuldstændig  kullet  (ÓDavÞul.  185).  -laga  [-d-la  qa)  a.  indec. 
(bot.)  baandformet  (tinealis),  -laus  (-loysl  a.  uden  Baand  (Garn,  Traad). 
-list  l-llst]  f.,  ifr.  band.  Kunst  udfort  ve4,Hiælp  af  et  Baand  el.  Snor 
(ÓDavSk.  350).  -óður  |-O"0oqI  a.,  -ólmur  [-O'Imoel  a.  bindegal. 
-ónýtur  [-o"nidoQ,  -o'^-nilool  a.  fuldstændig  ubrugelig,  -ormur  [-ormoQ) 
ni.  Bændelorm  (cestoda).  -prjónn  [-t-prjo"dvl  m.  Strikkepind,  -reipi 
[-d-rribl,  -rri  pi]  n.  Tov  af  Uld.  -rjupa  [-rjuba,  -rjupa]  f.  Nogle 
Garn.  -rúnir  |-ru-r  <;  fpl.  sammenslyngedG  Runer,  -sår  (-t-saur]  a. 
med  Saar  i  Munden  hidrorende  fra  en  Snor,  jfr.  band  II,  4.  -hald 
I-(h)a]t]  n.  det  Si  'tlie  af  Flynder  ophængt  til  Torring  friklingur)  el. 
Havkalv,  som  hviler  paa  selve  det  Baand  el.  Ten,  hvorpaa  Fiskene  er 
hængt  op ;  da  dette  Stykke  i  Reglen  vil  være  tort  og  ikke  lækkert,  er 
det  i  ringe  Anseelse:  kan  ogs.  bruges  i  overf.  Bet.  om  en  ussel  el.  værdi- 
los Ting:  bölvað  b.  -skrift  |-sgrlft]  f.  Forkortelse  i  Skrift,  is.  af  Vers  ved 
Udeladelse  af  enslydende  Rim.  Ehspl.: 

•  þátt^    tætl'    flýtt'    fléir    fleytt'    léiti, 

/,.-     b--     Im-  ■   S--      Ar  -  -      d  -  - 

el      '"'"ur     '-^"ur     "^"ur     "^"ur    ""V"  ur    '""/(HSio    246) 
^'-     hått"'     bætt"'     hnýlt         slétt"'^    Are)//(         dett'   ^"="3-  '="''■ 

-snælda    l-snailda]    f.    Rokketen.    -sokkur    |-sohgoo)    m.    Uldströmpe, 

Uldsok,    -spöla    (-sbo-  la]    f.    Garnspole,    -spotti    l-sbohdl]   m.   en  Ende 

Traad,     et    kort    Baand.     -statur    [-sdavoo]    m.     Dindelyd,     Bindevokal. 

-stagað    [-sda  qað]    an.    (mclr.)    naar    det    samme    Ord    el.    Stavelse,    der 

slutter  forste  Halvdel  af  en  firelinjet  Strofe,   gentages  som  förste  Stavelse 

af  anden  Halvdel  (ogs.  kaldet  samhengisstagad).  Ekspl.:  Mælin  l/óða,  þjóð- 

skáld  þ/ód  I  þ/óð  laglega   b/óðí  gód,   I  góðan  lagi  óðum  óð ;   1   o^ar  gíg/an 

hl/ódi  fróS  (HSig.  16  og  185).  -stóU  j-sdoudX]  m.  =-  spjaldvefur.  -særi 

l-sai  rl]  n.  Saar  paa  en  Hest,  frembragt  ved  Tommens  Gnidning,  jfr.  band 

II.    4.    -vanur    [-d-va  nogl    a.    bidsclvant.   -vefur  [-vevoq]  m.   Bindevæv. 

-vetlingur  [-vchdlingon]  m.  Vante,   Uldvante.    -viða   [-vt  5a)  f.,  jfr.  viða. 

Garn  i  Fed.  -vitlaus  [-vihdlöys]  a.  '-=  bandóður.  -vSttur  [-vöhdoy]  m. 

1^  bandvetlingur.  -þraut  [-t-þröyt]  f.  (Bogb.)  Svendeprøve. 

bang  (-s)  [bauij  k)  n.  1.  fhåvaBi  af  höggum)  Banken,  Hamren.  -  2. 
(Ir/åvinnaj  det  at  arbejde  i  Træ  (lave  noget  af  Træ,  is.  ved  Hjælp  af 
en  Økse).  -  3.  (klaufalegt  smiBi)  klodset  Arbejde,  Kludderi,  Fuskeri ;  - 
spec.  ogsaa  om  kejtet  Forsog  paa  Digtning :  Versemageri.  —  4.  =  basl: 
(Ordspr.)  *.  er  búsk.ipur  (SchMál.),  Bondens  Arbejd  er  Slid  og  Slæb. 

banga  (a)  [bauijga]  vt.  1.  (her/a)  banke :  b.  aB  d^'rum,  b.  hurB,  banke 
paa  en  Dbr.  —  2.  (smiBa)  lave,  forfærdige  n-t  (is.  af  Træ);  i  Reglen  med 
en  Biforestilling  om  Kejtethed:  b.  bögu,  lave  et  Vers,  kludre  et  Vers 
sammen;  b.  e-B  saman,  sammenhamre  n-t,  kludre  n-t  sammen;  HvaB  er 
þá  unniB  viB  þaB,  sem  viB  erum  aB  h.  saman  nu  (Alþ.  ' 
(pússa  saman)  ægtevie :  brúBhjónin  saman  bånga  (imper.)  n 

banghagur  [baul)k(h)aqoc]  a.  som  fusker  i  noget, 
som  kan  lave  el.  göre  i  Stand,  hvad  der  behoves  af  Bohi 
paa  en  Gaard. 

banginn  (baui)  ijin]  a.  (pop.)  bange. 

bangsast  [bauljsast]  vrefl.:  b.  upp  á  mann,  overfalde 
ord  el.  Slag. 

bangsi  (-a,  -ar)  [baurisl)  m.  Bamse,  Bjöm;  —  nj 
B;orn  =  Ðfössi, 


bar 


ráBa  s/er  bana, 
nd.  Drabsmand. 


Bank- 


Il,  B.  II.  1047); 
;  (ÓDavÞul.  332). 
is.  i  Træarbejde, 
ve  el.  Redskaber 


ned  Skælds- 


Kælenavn  for 


banhungraður  [ha:v(h)ungr3ðoQ]  a.  skrupsulten. 

bani  (-a,  -ar)  [ba:nl]  m.  1.  uden  pi.:  (dauBi)  Dod,  Ba 
tage  sig  selv  af  Dage.  —  2.  med  pi.:  (banamaBur)  Bane 

banka  (a)  [bauú-ga,  bauijka]  vt.  banke. 

banka  aðstoðarmaður    [bauíi  gaaS  sdoðarma:5oD,  baut;  ka-] 
assistent,  -åvisun  [-aurvison]  f.  Bankanvisriing. 

bankabygg  [bauCtgablk-,  baurjka-j  n.   Bankebyg. 

banka  bók  [baud  gabo";k,  bauij  ka-)  f.  (viBskiftabók  viB  banka)  Kontra- 
bog (med  en  Bank),  -bókari  [-bo":garl,  -bo":karl]  m.  Bankbogholder. 
-bu  [-bu:]  n.  en  Banks  Bo  el.  samtlige  Ejendele:  gera  upp  b.,  likvidere 
en  Bank.  -forvextir  [-for  veysdlQ]  mpl.  Diskonto  hos  en  Bank.  -fróBur 
|-fro«:Sool  a.  bankkyndig,  -'fræði  [-frai:ðl]  f.  Læren  om  Bankvæsen, 
Bankvidenskab,  -gjaldkeri  [-galtf.Erl]  m.  Bankkasserer,  -heilagur 
[-hei:IaqGQ]  a.:  b.  dagur,  (e.  bank  holiday).  Bankhelligdag,  -helgidagur 
i-hflgidaqon]  m.  Bankhelligdag,  -hlutabrjef  [-h?.Y:dabrjei',  -h).Y:ta-)  n. 
Bankaktie,  -hneyksli  [-hvEÍ-/ sil)  n.  Bankskandale,  -hrun  (-heY:n)  n. 
Bankfallit  (en  el.  flere  Bankers),  -hus  l-hu:s]  n.  Bankbygning,  -inn- 
stæða  [-Insdaiöa)  f.  Tilgodehavende  hos  en  Bank,  Indestaaende  i  en 
Bank.  -Ian  [-lau:n]  n.  Banklaan,  Laan  i  en  Bank.  -log  [-lo:,/]  npl. 
Banklov.  -maöur  [-ma:ðÐo]  m.  Bankmand,  -mål  [-mau:/]  n.  Banksag; 
pi.  -mål.  Bankaffærer,  Bankvæsen,  -málefni  [-mau:l£bnl]  npl.  Banksager, 
Bankaffærer,  -ráö  [-rau:31  n.  Dankraad.  -ráðsmaBur  [-rauOsma:ðoo]  m. 
Bankraadsmedlem.  -reikningur  [-rEÍhgniijgoo]  m.  I.  (reikningar  banka) 
Bankregnskab.   —  2.  (viBskiftareikningur  manns  viB  banka)  Bankkonto. 

bankari  (-a,  -ar)  [bautigarl,  bauijkarl)  m.  Bankier. 

banka  ræöa  (baufigarai:öa,  bauilka-)  f.  Tale  angaaende  en  Bank  el. 
Bankvæsen.  -scBill  [-SE:Old;.]  m.  Banknote,  Seddel,  -sendill  j-sEndldX] 
m.  Bankbud.  -sjoSur  [-síO":öoq)  m.  en  Banks  Kassebeholdning,  -skipun 
|-sr)l:bDn,  -s(|l;pon]  f.  Bankvæsen,  -starfsmaður  [-sdarfsmaOoQ, -sdaQ  s-] 
m.  Bankmand,  Bankfunktionær,  -stjori  (-sdjO":rl]  m.  Bankdirektor.  -stjórn 
[-sdjourdv]  f.  Bankbestyrelse,  Bankdirektion,  -störf  (-sdöri>]  npl. 
Bankforretninger,  -sveinn  |-svEÍd  v)  m.  yngre  Bankhud,  Bydreng  i  en 
Bank.  -útibú  [■u:dlbu,  -u:llbu  )  n.  Bankfilial,  -vaxtabrjef  j-va^sda- 
brÍE:r]  n.  (rentebærende)  Bankobligation.  -ve6  [-ve:^)  n.  Bankhæftelse. 
-vextir  [-VEZ  sdle)  mpl.  Bankrente,  -virkur  (-vig  goo)  a.:  b.  dagur.  Ar- 
bejdsdag for  Banken,  -þjónn  [-þio"dv]  m.  (starfsmaBur  i  banka)  Bank- 
funktionær; (þ/ónn  i  banka)  Tjæner  i  en  Bank,  Bankbud. 

bankhafi  [bau(lk(h)avl,  -baui)  k-]  m.  (i  spilum)  Bankor,  Bankholder. 

banki  (-a,  -ar)  [bautlgl,  bauij^l,  baufJ  gag,  bauijkaQ)  m.  Bank. 

bann  (-s,  bönn)  [ban  ,  bon  )  n.  \.  (forboB)  Forbud :  legg/a  blålt  b. 
fyrir  e-3  (el.  viB  e-u),  strængt  forbyde  n-t;  —  spec.  Spiritusforbud.  — 
2.    (bannfæring)    Band,    Bandlysning    (kirkelig);    (formæling)    Forbandelse. 

-  t3.  (kval)  Kval. 

banna  (a)  [ban:a]  vt.  med  dat.  og  acc.  1.  forbyde:  b.  e-m  e-B,  forbyde 
en  n-t;  b.  e-m  aB  gera  e-B.  —  2.  (bindra,  aftra)  hindre,  forhindre;  spec. 
om  daarligt  Vejr,  daarlige  Veje,  Is  osv.:  bönnuBu  hafisar  og  ófærB 
mönnum    (var   til    Hinder   for)   s/óróBra  og  kaupstaBarferBir  (PGAnn.  26). 

—  3.  (=  bölva)  forbande:  bannaB  hyskiB,  del  forbandede  Pak. 
fbannan  |ban:an)  t.  =  bönnun. 

bann  blettur  (ban  blFhdoo)  m.  (i  Folketroen)  Plet,  hvorpaa  der  hviler 
en  Forbandelse,  saaledes  at  det  medforer  Ulykke  at  slaa  Græs  el.  opfore 
Bygninger  derpaa.  -brjef  j-brJE-r)  n.  Bandlysningsbrev.  -bulla  [-bvdla) 
f.  (pavelig)  Bandbulle,  -drykkur  [-drlhgoo]  m.  forbudt  Drik.  -fargan 
t-fargan)  n.  skandales  Forbudsagitation  (i  Afholdssagen):  þetta  b.  er 
nokkurs  konar  s/úkdómur  (Alþ.  '11,  B.  11.  1627).  -færa  [-faira]  vt. 
bandlyse,  bandsætte;  (bSlva)  forbande,  -færing  [-fai  riok]  f.  Bandsættelse, 
Bandlysning,  Ekskommunikation.  -lysa  [-li  sa]  vt,  --*  bannfæra.  -lysing 
[-lisiijk]  f.  -  bannfæring.  -log  l-lð<;)  npl.  Forbudslov  (spec.  mod  Ind- 
forsel  af  Spirituosa),  -maður  (-ma  ðog)  m.  Tilhænger  af  Spiritusforbud. 
-sekt  (-sfxt)  f.:  vera  i  h.,  være  i  Band.  -setja  [-SE-dja,  -SE-tja)  vt.  = 
bannfæra;  pp.  bannsettur,  bandsat,  forbandet:  bannsellur  dåninn!  det 
forbandede  Bæst !  bannsettur  maBurinn  !  det  Skarn !  -setning  (-SEhdniijh) 
f.  Bandlysning,  Forbanden.  t-set*Ie3ur  (-sEhdlE-qoi;)  a.  ondskabsfuld, 
nederdrægtig,  -settur  (-sehdoo)  pp.  se  bannsetja.  -syngja  (-siriQa)  vt. 
1.  med  acc.  (bannfæra)  bandlyse.  —  2.  med  dat.  (bölva)  forbande, 
bande. 

bannsmaöur  [ban  sma  öoe)  m.  en  bandlyst. 

bann  staður  [ban  sda  ooe)  m.  =  bannbleftur.  -stjórn  |-sdjo"(r)dv) 
f.  Regering,  som  er  Tilhænger  af  Spiritusforbud,  -sok  [-so  k)  f.  Brode, 
som  fortjæncr  Bandsættelse.  -söngur  [-söyngoo]  m.  1.  (bannfæring) 
Bandsættelse.  -  2.  (bölimn)  Forbandelse;  (blåt)  Banden,  -vara  [-va  ra) 
f.,  -varningur  [-v3(r)dningoo]  m.  Kontrabande,  forbudt(e)  Vare(r).  -vinur 
[-vi  noo]  m.  Forbudsven.  -viti  |-vi  dl,  -vitl]  n.  1.  (bannsok)  Brode,  som 
fortjæner  Bandsættelse  (BH.).  —  2.  som  Banden  en  Slags  Eufemisme  for 
helvili,  omtr.  Pokkers ;    bannvitis  siråkurinn,  den  Pokkers  Knægt. 

banófærö  lba:no'.  fairS]  f.  livsfarligt  Ufore  (ÞEgPr.  77). 

Bánsi  [baunsl)  m.  npr.  Dim.  af  B/ami  (Rvk). 

ban  soltinn  [ban  soXdIn]  a.  skrupsulten,  "-særður  [-sairðoQ]  a.  saa- 
ret  til  Doden.  -væni  |-vai  ni]  n.  1.  dræbende  Kraft,  forpestende  Egen- 
skab. —  2.  =  ålyf/an.  -vænlegur  (-vainlc  qoo)  a.  ^^  banvænn  1.  -vænn 
l-vaidv)  a.  1.  (sem  veldur  bana)  dodbringende,  dræbende,  dodelig.  —  *2. 
(dauBvona)  doende. 

1.  bar  (-S,  bor)  [ba:r,  baQS,  bö:r]  n.,  jfr.  barr:  1.  Fro  af  Planten  fifa 
(eriophorum)  (Rang.).  —  2.  (fr/åangi)  Knop,  Spire  (Af.).  -  3.  (å  barrtrje)  Naal. 

2.  bar  [ba:r]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  bera. 

1.  bara  (böru,  börur)  |ba:ra,  bö:ro(e))  f.,  se  pi.  börur. 


bara 


61 


barn 


2.  bara  (a)  [baira]  vi.  fum  bsrrvið)  faa  Bar(naale),  loves  (om  N^ale- 
træer)  (ASkaft.). 

3.  bara  [ba:ra]  adv.  1.  (einungis)  kun,  ikkun,  bare,  blot;  (forstærket 
barasta):  b.  að  hann  komi!  gid  han  vilde  komme!  bare  han  kommer!  — 
2.  (sannarlega)  rigtignok:  jeg  skal  b.  hundskamma  hann  (ÞGjD.  64);  — 
simpelthen,  ligefrem,  min  Sandten:  hann  er  b.  heimskur,  han  er  simpelt- 
hen dum;  hann  er  b.  (saamænd)  skynsamur. 

1.  bara  (-u,  -ur)  Ibau:ral  f.  1.  (aUa)  Bolge,  Vove;  i  digt.  Omskrivn.: 
'báru  bj'örn,  Skib ;  *báru  börkur.  Is  (StOI.):  *báru  mar,  Skib ;  'báru 
trog,  lille  Fartoj  (StÓI.);  *báru  þegn.  Sømand  (JHall.  167);  (Talem.) 
sigla  (el.  synda)  milli  skers  og  baru,  sejle  mellem  Skylla  og  Karybdis; 
(Ordspr.)  Sfaldan  er  ein  b.  stok,  en  Ulykke  kommer  sjælden  alene;  þegar 
ein  báran  ris,  er  onnur  vis  (egl.:  naar  een  Bolge  hæver  sig,  er  den  an- 
den vis),  den  ene  Ulykke  rækker  gærne  den  anden  Haand.  —  2.  i  overf. 
Bet.:  ophöjet  el.  bolgeformet  Ujævnhed  el.  Stribe,  Í  Glas  osv.,  Rifle. 

2.  bara  (a)  {bau:ra]  vi.  og  v.  impers.  bolge,  gaa  i  Bolger,  kruse  sig. 
baran  (-s)  [ba:ranl  n.  (=  basl)  Slid  og  Slæb  (NL,  Sch.). 
barasta  [ba:rasda]  adv.  se  bara. 

barátta  (-u)  [ba:rauhda|  f.  Kamp:  vera  e-m  til  baráttu^  genere  en,  være 
ens  Fjende:  þeir  hefðu  lengi  verið  s/er  til  barittu  OAPj.  II.  297). 

baráttu  laus  [ba:rauhdolöy:s)  a.  uden  Kamp,  uden  Besvær,  f-samur 
|-S3:moo]  a.  besværlig,  haard,  stridbar. 

baraxlaður  [ba:raxslaðoQ)  a.  hojskuldret,  höjakslet. 

barberi  (-a,  -ar)  Ibarben]  m.  =  hahymingur,  en  Hvalart,  Spæk- 
hugger (orca  gladiator)  (ÞThLýs.  II.  484). 

tbarbyr  (barbi  r)  m.  (egl.  Vind,  som  man  lige  kan  komme  imod,  jfr. 
bamingur),  svær  Knibe,  yderste  Nod  (BH.). 

barö  (-S,  börö)  [barð,  börð]  n.  1.  (stafn  á  skipi,  einkum  framstafn) 
Stavn,  især  Forstavn  paa  et  Skib.  —  I  denne  Bet.  nu  sjældent  og  hoved- 
sagelig digterisk,  men  hyppigt  Í  den  deraf  afledede  Forbindelse :  verða 
fyrir  barðinu  á  e-m,  vække  ens  Mishag  el.  Vrede,  saaledcs  at  man  faar 
vedkommendes  Kræfter  at  føle;  deraf  i  det  hele:  have  Sammenstod  med 
en,  komme  ud  for:  þad  væri  ekki  gaman  fyrir  þig  að  verða  fyrir  barðinu 
å  honum,  ef  þú  brygðir  lít  af  hans  boði  og  hann  yrði  reiður  (EKvLjen. 
95);  (Talem.)  e-r  er  bågur  i  bardið,  en  gðr  en  ynkelig  Figur.  —  2.  (rÖnd) 
Kant,  Rand :  a.  i  Sms.  kjálkabarð.  Kanten  paa  Kæbebenet.  —  b.  spec. 
(útnári)  den  haarde  Kant  af  et  Skind  (ASkaft.).  —  c.  b.  å  þorskhaus, 
Gællelaaget  (operculum).  —  3.  fbakki  å  landi)  Bakke,  aflang  Forhojning; 
—  is.  i  Sms.:  melbarðf  móabard  osv.  —  4,  (skötubarð)  en  Rokkes  Bryst- 
finner paa  en  af  Siderne.  ~  5.  {á  hatti)  Skygge  (paa  en  Hat). 

barða  (borðu,  böröur)  Ibar  ða,  börðo(o)l  í.  Hammer  til  Bankning  af 
Torfisk. 

barðabreiÐur  |bar-Oabrfi:OoQ)  a.  bredskygget. 

bardaga  búinn  |bar  daqabu:tn|  a.  kampberedt,  -dagur  I-da:qoo|  m. 
Kampdag,  -fysn  |-fis  vi  f.  -  bardagagirni.  -fus  I-fu:s|  a.  bardaga- 
gjarn.  -gv^ja  l-i^tlo  ja)  f.  Krigsgudinde,  Kampgudinde,  -girni  (-iflrdnl, 
-'jldnll  f.  Kamplyst,  Krigslyst.  -gjarn  (-i|adv,  -(jar  dvl  a.  kamplysten, 
krigslysten.  -guð  [-gvY:ðj  m.  Krigsgud,  Kampens  Gud.  -laust  (-löyst] 
adv.  uden  Sværdslag,  uden  Kamp.  -Ijoo  [-lio":^|  n.  Kampsang,  Slagsang. 
-maöur  (-ma:ðoQ]  m.  Kriger,  Slagsbroder.  -sviÖ  í-svl:ð)  n.,  -vollur 
l-vódlon)  m.  Kampplads. 

bardagi  [bardai-ji]  m.  (orusta)  Slag,  Kamp,  fBardag :  ganga  Í  bardaga, 
gaa  i  Ilden;  (af hg)  Slagsmaal. 

barða  hattur  (bar  ðahahdool  m.  Hat  med  Skygge,  bredskygget  Hat. 
-laus  I-lðy  s|  a.:  b.  hatlur,  en  Hat  uden  Skygge,  -mikil!  |-mr:f|rd?., 
*mi:t^rdX|  a.         barðabreiÖur. 

barðaprjön  [bar  ðapr)0'>:n]  n.  Retstrikning  frem  og  tilbage  med  to  Pinde. 

BárÖardalur  (baur  ðarda:loQ)  m.  npr.  Dal  i  Þingey/.irsi'fsla. 

baröa  stor  [bar  Oasdo'':rl  a.  brcdsbyggct.  -strandarsV^sla  [-sdrandar- 
sis  la]  f.  npr.  Syssel  paa  Vestlandet. 

Bárðdælir  [baur  (ð)dai  llyl  mpl.   Indbyggerne  af  Bárðardalur. 

barð  fiskur    [bar  þfisgon]    m.  beinhákarl.    f-hvalur    [-/.wa  Ioq, 

•  kva  loo]  m.  BardehvaK?). 

1.  barði  (-a,  -ar)  |barOi|  m.  1.  (skip  með  /árnbarði)  Slagshib  med 
jærnklædt  Bov  el.  Væder;  —  ogs.  om  Nutidens  Panserskibe:  brunar 
(brimar,  bryddir)  f\nrir  barda,  omtrent:  Loven  kommer  (SchMál.).  —  2. 
=  bardfiskur  --  beinhåkarl.  Brugde:  hann  setiir  åvaUt  upp  bæxlið  og 
sporðinn,  þá  hann  rennur,  og  því  er  hann  li'ka  kalladur  B,  (JÓIGrv., 
ÞThLfr.  II.  323).  -  3.  (illeppur)  en  strikket  Uldsaal  til  at  lægge  i  is- 
landske Sko.  -  4,  npr.;  -  Talem.:  ckki  bryddir  (el.  bólar)  i  Barða  enn,  han 
viser  sig  stadig  ikke  (jfr.  lÁÞj.  I.  184,  hvor  Udtrykket,  hvoraf  Talemaaden 
er  opstaaet,  lyder  saaledes:  senn  br\'ddir  á  Barda). 

2.  barÖi  (-a,  -ar)  (bar  öi|  m.  Barde  (Digter  hos  de  keltiske  Folk). 

3.  barðí  Ibaröl}   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  berja. 
'bardyra  (a)  (bar  di  ral  vt.  ---^  baldira. 

Ðarðstrendingur  (-s,  -ar)  [barþsdrcndiijgonl  m.  Mand  fra  Barða- 
strandarsýsla. 

Báröur  (-ar.  -ar)  Ibaurðoo)  m.  npr.  no.  Baard. 

bardúsa  (a)  [bar  du  sa}  vi.  (pop.):  b.  og  b.  við  e-B,  sysle  (med  n-I). 

barefit  (-is,  pi.  ds.)  (ba:rEblll  n.  Prygl.  Knippel,  Kæp. 

?barettur  (-s,  -ar)  [ba:rehdoo|  m.  Baret:  barettar,  sem  aðeins  er 
tflt  ofan  á  hárið  (Logr.  '15,  90). 

barfellir  [bar  ffdllo,  baQ  -)  m.         barrfellir. 

barfenni  (ba^  fen  i]  n.  Snedrive. 

barg  [barkl  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  bjarga. 

barinn  [ba:rinl  pp.  af  berja* 


bariel  (-s.  pi.  ds.)  (barje 7]  n.  (e.  barrel)  Kar,  lille  Tonde  (Vf.,  Af.). 
I  barka  (a)  [baQ  ga]  vt.  1.  (súta)  garve,  barke.  —  2.  (barklita)  garve  ved 
I  Hjælp  af  Bark.  —  3.  vt.  og  vi.  (vera  mcB  barkarbragði)  sammensnærpe: 
I  meðalið  er  barkandi,  Medicinen  har  en  noget  bitter,  sammensnærpende 
I  Smag.  —  4.  v.  impers.:  e-ð  barkar,  der  sætter  sig  en  tyk  Hinde  oven  paa 
;    n-t  (f.  Eks.  kogt  Mælk  el.  desl.)  (Vf.). 

;  barka  biti  [baQgabl:di,  -bl:ti]  m.:  gefa  e-m  barkabita,  gribe  en  om 
Halsen  bagfra,  saaledes  at  man  sætter  Tommelfingeren  paa  Nakken,  men 
I  trykker  samtidig  en  af  de  andre  Fingre  paa  Strubehovedet  (ODavSk.  168). 
-blaöka  [-blaþ  ga, -blaö  kaj  f.  Strubelaag  (epiglottis).  °-drep  l-drc:p]  n. 
(vet.)  Krop,  Kværke,  -kýli  [-^1:1!]  n.  Adamsæble,  Strubehoved,  -kvíslir 
I-kvislloJ  fpl.  Lungepiber,  Enderne  af  Luftroret  (bronchia)  (BH.).  -lok 
[-lo:kl  n.  Strubelaag.  -maður  (-ma:Ö0Ql  m.  forreste  Roer  (paa  et  Skib) 
(ASkaft.).  -op  [o:p1  n.  Strubeaabning. 

barkar  [ban  gaoj  gen.  af  borkur.  -brauö  [-r-bröy:d)  n.  Barkbrod, 
Brod  af  Bark.  -lag  \-\z:q\  n.  (metr.)  (ogsaa  kaldet  skjálfhenda,  en  Art 
braghenda)  Versform  med  Helrim  inde  i  alle  Verslinjer.  Ekspl.i  Lika  þá 
I  var  letruð  skrå  og  lögð  i  minni,  I  sem  Icsa  må  i  lögbókinni,  |  hvad  landid 
á  hjá  kóngsstjórninni  (SvSölvGissrím.  14,  112,  HSig.  16  &  52).  -lita 
(-ll:da,  -ll:tal  vt.  barkfarve,  -litur  [-ll:doQ,  -llitoeJ  m.  Barkfarve.  -lióÖ 
[-lÍo«:51  n.  =  barkarlag.  -lút  [-lu.tl  n.,  -lútur  [lu:doo,  -lu:t-l  m.. 
-lögur  [-lö:qonI  m.  Barklud. 

?barkaróla  [baQ  garo>':laI  f.  Barkarole  (M].  I.  8). 

-  barkarskorpa  [bao-gaosgoo'bal  f.  Vderbark. 

barka  rætur  [baQ'garai:don,  -rai:t-]  fpl.  Strube  (SvPRask  18).  -röng 
[-rdvQ'k)  f.  Spant  i  Forenden  af  en  Baad  (i  en  .ittæringur  er  der  2  saa- 
danne,  af  hvilke  den  forreste  kaldes  sogrong,  den  agterste  vanda,  s.  d.  O.). 
-skorinn  [-sgo:rlnI  a.:  uera  b.,  faa  sin  Strube  overskaaren.  -skurður 
[-sgYrÖoo]  m.  Opskæren  af  Struben,  Operation  paa  Struben  (laryngo- 
tomia,  trachcotomia).  -þótta  [-þo*'hda|  f.  Rorbænk  tværs  over  Forenden 
af  et  Skib  (barki). 

barkbátur  [ba^i  kbaudooi  -bau  IoqI  m.  Baad  af  Bark. 

barki  (-a,  -ar)  [baQííi,  bac'ga(e)I  m.  1.  (loftpipa  i hálsi)  Luftror,  Strube. 
—  2.  (så  hluti  skipSf  sem  er  fyrir  framan  andófsþóttu)  Forenden  af  et 
Skib  (fra  andóf  af);  deraf  i  det  hele:  Forstavn  (is.  paa  mindre  Fartöjer); 
fjórír  i  barka  og  finim  i  skut,  |  ~  fa/legir  á  roðið,  —  I  /»<í  eru  komnir  þrír 
i  hlut,     -  I    þad  iT  nag  i  soðiB  (Hun.). 

bark  laus  [ban-gloysl  a.  uden  Bark,  afbarket,  -legur  [-leqo^I  a.  af 
Bark  el.  indeholdende  Barkslof.  -lita  [-li  da,  -Il  ta|  vt.  barkfarve.  -litun 
[-Irdon,  -li  ton]  f.  Barkfarvning.  -rauCur  I-röyöoQl  a.  morkcrod  (lysere 
end  sótrauður,  egl.  af  Farve  som  et  Stof,  der  er  farvet  i  en  Ekstrakt  af 
Træbark),  -rjóður  [-rjo"  öoyl  n.  Sted  uden  Bark  paa  et  Træ  (BH.). 

barkrÓkur  [backro^goo,  -kro"koi)|  m.  trekantet  Redskab,  som 
hænges  paa  Hesteryggen  for  at  transportere  Sten,  Torv  cl.  desl.,  jfr. 
t  or  f krokur. 

bark  seyöi  [baoksEÍöi)  n.  Barkafkog,  -s^ra  {-si  ra]  f.  Garvesyre. 

barkskip  (baoksfirp)  n.  ^     barkur  1. 

barkur  (-s,  -ar)  [baQ-goQ]   m.  1.  (þrísiglt  scglskip)  Barkskib,  Bark. 
t2.  (stor  bJtur)  Barkasse. 

barkvatn  (barQ-gvahtv)  n.  Barklud. 

'bárlaus  [baur  löysj  a.  uden  Bolgcr,  rolig. 

'bar  laus  [bar  löys]  a.  uden  Blade:  b.  eik  (BéluH).  236).  -legur  l-lrq- 
oq]  a.  kraftig,  rask,  is.  med  Nægtelse:  ekki  b.,  slöj. 

?barlest  Ibar  lest,  bahtstl  f.  Ballast. 

barlöms  hjal  [bar  lo<'msha:/I  n.  klynkende  Tale.  -kráka  [-krau:ga, 
-krau:ka]  f.  Klynkehoved.  -s6nn  [-lo^imso^d  v|  m.  stadig  Klynken. 

barlömur  (-s)  (bar  lo"'mocl  m.  1.  (vil)  Klynken  (jfr.  berja  låminn), 
is.  (ubegrundet)  K^age  over  Fattigdom  el.  Vanskeligheder.  —  2.  (örbirgð) 
Fattigdom,  usle  Kaar  QOI.). 

barma  (a)  |bar  mal  vt.  mod  dat.:  b.  sj'er  út  af  (cl.  yfir)  e-u,  beklage 
sig,  jamre  sig,  klage  over  n-t;  spec.  om  Fugle,  naar  deres  Rede  plyndres: 
b.  s/er,  baske  med  Vingerne  og  flyve  urolig  omkring  (jfr.  lúðra). 

barmafullur  (bar  mafvd  Ioq)  a.  bredfuld,  randfyldt. 

*barmi  (-a,  -ar)  |bar  mil  ni.  Broder. 

'bármikill  [baur  mltjidX,  -mlf,ld7.I  a.  storbotgct,  bolgendc. 

barmsparaAur  [bar  mspa  raðoQ)  a.  egl.  randsparet,  3:  ikke  fyldt  til 
Randen:  (Ordspr.)  belra  er  barmsparad  en  botnskafið  (SchMál.),  det  er 
bedre  at  fylde  Gryden  til  Maade,  end  at  skrabe  Bunden. 

barmur  (-s,  -ar)  jbar-mool  m.  1,  (brun)  det  yderste  af  n-t,  Rand, 
Kant:  b.  á  fotu,  skål,  diski;  —  fullur  upp  á  barma,  fyldt  til  Randen;  jfr. 
ogs.  g/år-,  lækjarbarmur.  —  2.  Barm :  stinga  Itendinni  Í  barminn,  stikke 
Haandcn  inden  for  Frakken  (Tröjen);  (Talem.)  stinga  hendinni  i  (sinn) 
eigin  barm,  stikke  sin  Haand  i  sin  (egen)  Barm.  —  3.  (framhlið  á  fati, 
boBangur)  Forstykket  paa  en  Tröjc ;  —  ogs.  om  selve  Kanten  af  For- 
sfykket  (jfr.  1):  barmiirinn  er  farinn  aB  trosna,  det  er  begyndt  at  flosse  i 
Kanten. 

barn  (-s,  bÖrn)  [bardv,  badv;  barvs,  bas';  bördv,  böd  vi  n.  1.  Barn; 
i  pi.  Afkom,  Efterkommere:  ala  b.,  fode  et  Barn,  barsle;  gefa  b.  (viB  konu 
sinni),  faa  Barn  (med  sin  Kone);  vera  nicB  barni,  fara,  ganga  með  barni,  være 
frugtsommelig,  i  velsignede  Omstændigheder;  fgera  konu  barn,  besvangre 
en  Kvinde;  verða  hafandi  aB  barni,  blive  frugtsommelig;  taka  s/er  i  barns 
staB,  adoptere;  nwBan  hann  var  b.  aB  aldri,  medens  han  endnu  var  Barn; 
taka  á  móti  (el.  við)  barni,  yde  Fødselshjælp;  (Talem.)  þaB  er  ekki barm'B 
(  grastnu,  man  behover  ikke  at  skynde  sig  (Lignelsen  laant  fra  Fodsier, 
i  hvilket  Tilfælde  det  gælder  at  skynde  sig  at  hente  Fødselshjælp).  —  2. 
=   mannsbarn,   Menneske,   Væsen:  þcie  drapa  þar  hvert  b.,   de  dræbte 


bar 


62 


barnsfæðing 


hver  eneste  en.  —  3,  (cinfeldningiir  cð.i  sakleysingt)  om  en  der  er  en- 
foldig el.  barnagtig,  el.  uskyldig  som  et  Dam :  b.  i  lögum,  ukyndig  i 
Loven  (ifr.  Tyro  juris  (Sv.  SbIv.)).  —  4.  pi.  börn  =  hjú,  Tjænestefolk  (Skaft., 
Sch.).  —  5.  ^=  holubarn,  en  IVluskel  i  Torskehovedet.  —  6.  Ordsprog  og 
Talemaader:  barnid  ves,  en  brohin  ekki.  Barnet  vokser  men  ikke  dets 
Brog  (3:  man  maa  sorge  for  at  Tojet  er  saa  rigelig  stort,  at  Barnet  ikke  straks 
vokser  fra  det,  ogs.  overf.  om  andre  Ting);  å  báðar  bendur  skal  til  barnanna 
lita  (G].),  med  Born  skal  man  have  et  Oje  paa  hver  en  Finger;  bciri  er 
belgur  (hjå)  en  b.,  smaa  Gryder  har  ogsaa  I3ren;  bráð  er  barna  lundin, 
Barnesindet  er  utaalmodigt ;  bragd  er  að,  þá  bamið  finnur,  egl.  saa  maa 
det  smage  af  noget,  siden  Barnet  kan  mærke  det,  3:  saa  er  det  rigtignok 
meget  krast,  tydeligt  el.  udpræget;  brent  b.  fordast  eldinn,  brændt  Barn 
skyr  Ilden:  bornin  geta  biiid  t  eyjunum  (Eimr.  X.  13S),  det  er  en  ren 
Borneleg  at  drive  Gaardbrug  paa  Øerne,  —  siges  om  n-t  der  er  let  og 
uden  Vanskelighed ;  Ordsproget  stammer  sikkert  fra  Bredefjorden,  jfr. 
*Det  kan  en  Bonde  paa  Amager  gbres  bornin  hafa  allir  verid,  alle  har 
vi  været  Dorn ;  gud  gcfur  b/org  med  barm,  naar  Gud  giver  et  Barn, 
giver  han  os  ogsaa  Forraad  til  at  sorge  for  det,  »Gud  giver  dem  alle 
i^ad,  som  han  giver  JVlund^  Iwad  skuiu  born  i  båt  við  Björn?  hvad  skal 
en  Spurv  i  Tranedans  (]SBr.  18);  suo  mæla  bom,  sem  vilja,  saaledes 
taler  Born,  .som  deres  Ønsker  er  (3:  de  siger,  at  Tingene  er  (el.  forlober) 
som  de  onsker  de  skal  være  el.  forlobe);  tvisvar  verBur  gamall  maður  b., 
gamle  Folk  er  lo  Gange  Bom  (om  Folk  der  gaar  i  Barndom  el.  bærer 
sig  ad  som  Bom);  það  læra  born,  sem  å  bæ  er  titt,  saa  er  Barn  i  By 
bæri  (:>■  artigt),  som  hjemme  er  lært;  þetla  verður  atdrei  barn  i  brok,  delle 
bliver  aldrig  noget  ordentligt ;  þuí  læra  bornin  málið,  ad  það  er  fyrir  þeim 
haft,  -hvad  man  ser,  det  lærer  man-  (a:  Born  lærer  Unoder  fordi  de 
ser  de  ældre  göre  dem). 

barna  (a)  (bar  dna,  bad  na]  vt.  besvangre;  i>.  sBguna,  afbryde  Fortæl- 
lingen med  uvedkommende  Snak,  falde  en  ind  i  Fortællingen :  hver  er  ad 
drepa  å  dyrnar  þarna  \  og  drauma  mtna  kanske  barna  (afbryde  mine 
Drbmme)  (GTh.  '95,  300). 

barna>arn  [bar  dnabar  dv,  bad  nabadv]  n.  Barnebarn;  mest  anvendt  i 
pi.  bamabörn.  -bjálfi  |-bjaulvl)  m.  losset  Unge.  -bók  [-bo":k]  f.  Borne- 
bog,  Bog  for  Bom.  -bó!a  l-bo":lal  f.  Bornekopper,  -brauð  (-bray:^]  n. 
den  sprode  Skorpe,  der  dannes  paa  Grydens  Sider  over  Randen  af  Over- 
fladen af  den  iVlad,  der  koges  i  den  (Sch.).  -brek  [-brf:k]  npl.  Borne- 
streger,  Uartighed  hos  Bom;  Overhæng,  Plageri  af  Bom:  leggja  af  barna- 
brekin,  ryste  Barnet  af  Ærmet,  -brestir  l-bresdlii]  mpl.  Börnenes  Fejl 
el.  Unoder,  -brölt  [-bröí.11  n.  Bomespring,  i  Ordsproget:  gamallar  konu 
dans  er  ekki  b.,  del  or  ej  Borneværk,  naar  gammel  Kærling  danser. 
-dagur  [-da:qogJ  m.  Bornedag  (d.  28.  Dec).  -dauði  [-döy:ðl]  m.  Börnc- 
dodelighed.  -cign  [-figv|  f.  1.  (það  ad  eignast  born)  det  al  fode,  faa 
Bom.  -  2.  riaa  ad  eiga  born)  det  at  have  Bom :  (Ordspr.)  brigdul  er 
bamaeignin.  Bom  skuffer  ofte  Forældrenes  Haab.  -fans  |-fans]  m. 
Bornevrimmel,  -får  |-fau:rl  n.,  -faraldur  (-fa:raldoi)l  m.  epidemisk 
Bomesyge.  -fellir  (-fed  lly]  m.  barnadauöi.  -ferming  j-ftr  mii]k]  f. 
Konfirmation  (af  Born).  -flog  l-flo:?)  npl.  Bornekrampe  (lampsia  infanlum). 
-fræðari  l-frai:Sarll  m.  Opdrager  el.  Lærer  for  Bom:  gådurb.  -fræðsla 
l-fraiO  sla)  f.  Bomeundervisning,  -fæla  |-fai:lal  f.  Dorneskræmsel,  -færi 
[-fai:rll  n.  Domesag,  let  Sag :  þad  er  ekkert  b.  -föt  [-fö:l]  npl.  Borne- 
klæder,  -gaman  [-ga:man)  n.  Börneleg:  það  er  ekkert  b.  -garður 
(-gar  öoqI  m.  Bornehave  (Kindergarlen). 

barnagi  |bar  dnai  jl,  badn-]  m.  Bornelugt,  Optugtelse. 

barna  glingur  |bar  dnagliij  gon,  badna-]  n.  Legelbj.  -grýla  (-grirla) 
f.  =  barnafæla.  -gull  |-gYd  ?.)  n.  1.  (leikfang)  Legelöj.  —  2.  (stafråfs- 
kver)  ABC.  -gæla  [-rjai:laí  f.  1.  (så,  sem  ve!  kann  ad  lada  ad  sjer  ung- 
born)  Menneske,  som  har  let  ved  at  faa  Bom  til  at  holde  af  sig.  —  2.  is. 
i  pi.  -gætur:  (spaugsemi  til  ad  skemta  bornum)  voksnes  Spog  og  Leg 
med  Born  for  al  more  dem,  —  ogs.  om  Ramser  el.  desl.  der  reciteres  el. 
nynnes  for  Born.  —  3.  (fyrstu  tilraunir  barna  til  ad  tala)  Boms  förste 
Forsøg  paa  at  lale.  -herberg!  (-hcrbErfjlJ  n.  Bomeværelse,  Bomestue. 
-hljóð  |-h?.Lo»:íl  npl.  Börncskrig:  leggja  af  barnahljådin,  have  traadt 
sine  Dornesko.  -hæli  |-hai:lll  n.  Borneasyl,  Vajsenhus,  -hönd  [-hönt]  f. 
Barnehaand :  (Ordspr.)  ha-gt  er  bråtl  barnahönd  ad  fylla  (G].),  Bamehaan- 
den  er  snart  fyldt,  -kanna  [-kan:al  f.  lille  Drikkekrus  af  Fajance  med  Hank 
(is.  lil  Bom),  -karl  [-kar  dX,  -kad  X]  m.  Mand,  som  har  mange  Born:  hann 
er  mesti  b.,  han  har  en  Masse  Dom.  -kennari  l-ien;arll  m.  Skolelærer, 
Informator,  -kensla  |-i;En  sla)  f.  Borneundervisning,  -kona  l-ko:na] 
f.  Kone,  som  har  mange  Born.  -krampi  [-kraubl,  -kram  pi]  m.  = 
barnaflog.  -krcfða  |-krEV  ða,  -krtb  ða)  f.  Udslæt  paa  Dorns  Hoveder 
(DH.).  -Ian  I-lau:n)  n.:  eiga  barnalåni  ad  fagna,  have  Lykke  m.  H.  I. 
Dom,  faa  gode  og  dygtige  Dorn.  °  -laupur  (-löv:boQ,  -löy;poijl  m.  Gang- 
kurv, -legur  (-1e  qog)  a.  barnagtig,  barnlig,  naiv;  adv.  -lega ;  jfr.  bams- 
legur.  -leikur  (-lEÍ:gon,  -lei:kool  m.  Domeleg. 

barnalinn  (bar  dna  lin,  badn-)  a.  bamfodt. 

barna  lund  [bar  dnalvn  I,  badna-)  f.  Damesind.  -lærdómsbök 
f.,  -lærdómskver  |-lairdo"msbo':k,  -kvE:r)  n.,  -lærdómur  i-lairdo»m- 
oq)  m.  Bornelærdom,  Katekisme,  Lærebog,  -læti  |-Iai:dI,  -lai;tl)  npl. 
Barnelader,  Bömeslöj.  -maður  l-ma:Ooo|  m.  Mand,  som  har  mange 
Bom.  -mål  [-mau:/]  n.  Börnosprog.  -margur  [-margoQJ  a.*  rig  paa 
Bom.  -meðfæri  [-mfðfairl)  n.  noget  som  Bom  kan  behandle,  let  Sag: 
þad  er  ekkert  b.,  del  or  ingen  Borncleg ;  hnifar  og  skærl  cru  ekki  b.  (er 
ikke  noget  for  Bom),  -móöir  |-mo":ðli.]  f.:  b.  e-s,  Moder  til  ens  Bom 
(i  Reglen  om  ugifte  Kvinder),  -meld  I-molt)  f.  (geol.)  r=  Pjetursmold) 
Diatomé-Ler,    Moler    (argilla    apyra).    -mosi    |-mo:sl)    m.    (bot.)   Hvidmos 


(sphagnum),  -ómegð  l-0":mEq5,  -o":mEgþl  f.  en  Hob  Bom,  som 
skal  forsörges.  -peli  l-pE:ll]  m.  Patteflaske.  -rill  (-rid  X)  m.  stojende 
Borneflok.  -rot  [-ro":t]  f.  (bot.)  grönlig  GogeurI  (habenaria  viridis). 
-syki  [-si:qi,  -si:t,i)  >.,  -sjúkdómur  [-siu:gdo"mon,  -s)u:k-)  m.  Borne- 
sygdom,  -skap  l-sga:p]  n.  Barnesind,  -skapur  [-sga  bon,  -sgapoQJ  m. 
Barnagtighed,  -skyrbjúgur  [-srjlrbjuíqjOQl  m.  Bariowske  Sygdom  (3.  Ið. 
IV.  254).  -skim  (-sQirdv)  f.  Bamedaab.  -skóli  |-sgó":lr]  m.  Dömeskolc, 
Underskole,  -skor  |-sgo":r]  m.  =  barnsskór.  -skröp  |-sgrö:pl  npl., 
-skröpur  |-sgrö:boi),  -sgrö;poQ)  fpl.  (DH.)  Rangle,  Skralde  (som  Legelöj). 
-spil  [shy.l]  npl.  Dornekort.  -spitali  [-sbi:lalll  m.  Domehospilal. 
-spurning  [-sbvr  dniijk,  -sbvdnirikl  f.,  is.  i  pi.  -.ir.  Katekisation,  Over- 
horing  af  Born  i  Katekismen,  -stofa  l-sdo:va]  f.  Dorneværelse,  Amme- 
stue, -lönn  l-tön  1  f.  Mælketand,  -uppeldi  (-YhbEldl)  n.  Opdragelse  af 
Dorn.  -vågn  |-vag  v]  m.  Barnevogn,  -veiki  |-vEÍ:(jI,  -vEÍ:f,l]  f.  1.  (veik- 
leiki  barna)  Bomosygdom.  —  2.  (vond  hálsbólga)  Difteri  (diphteria); 
Croup.  -verk  (-vrok)  n.  Borneværk,  Börnearbejde.  -vinur  [-vI:nÐQ] 
m.  Bbmeven.  -vipur  [-vi:bDQ,  -vi:pool  fpl.  Dorneleg,  Dagatel : 
svo  Utur  nu  lit,  seni  framfarir  lidinna  alda  megi  mi  skodast  sem  b. 
einar  (Eimr.  XIV.  137).  -visa  |-vi:sa]  f.  Dornerim,  Rim  el.  Vers  der 
foredrages  for  Bom  el.  af  Dorn.  -æöí  l-ai:ðl]  n.  Bornestreger,  Barn- 
agtighed. 

barn  blíður  [bardnbli-ÐoQ,  bad/i-)  a.  blid,  mild  som  et  Barn.  -burður 
l-bvrOog]  m.  Barsel,  Nedkomst,  Bamefodsel.  -bær  (-bair)  a.  frugtbar, 
som  kan  faa  Born.  -dómur  f-do^mog)  m.  Barndom,  -eigandi  f-n-EÍqandl) 
m.  Mand  som  har  eet  el.  flere  Bom.  -eign  I-rigv]  f.  1.  Bamefodsel, 
Borneavling:  vera  (komin)  ur  barneign  (kun  om  Kvinder)  være  for  gam- 
mel »til  al  faa  Dom ;  Jonas  bafdi  born  i  sidu  danskra  verzlunarmanna, 
og   henti  opt  gaman   ad  þeim,    gotti  þeirra  og  barneignuin  (al  de  saa  ofte 


tik  (uægte)  Dom)  (]Hall.  389).  -  2.  (þi 
har.  Dorneflok.  -eignarbrot  [-EÍgnarbro:tj  n 
Barn  udenfor  Ægteskab,  -eiskur  [-ilsgoo]  a.  : 
kær.  t-eskja  (-u)i[-esrja)  f.  (barnæska)  Barndon 
(vinnukona,  er  íóstrar  barn)  Amme,  Barnepige. 
-fóstri  |-fo"sdrl)  m.  Plejefader,  Fosterfader, 
foslring,    Opfodelse,    Pleje,    -fúlga    (-fulga)    f. 


rn,  sem  e-r  á)  de  Bom  en 
.  den  Forseelse  at  faa  el 
iom  holder  af  Dorn,  borne- 
1.  -fóstra  (-v-fo"sdra)  f.  1. 
—  2,  (íóstra)  Plejemoder. 
-fostur  |-fo«sdoe)  n.  Op- 
sfúlga.   -fæddur 


[-faidoo]  a.  bamefodl.  -getnaðarmál  l-n-rjchdnaoarmau:/]  n.  Patemitcls- 
sag.  -getnaöur  [-QEhdnaðoQ]  m.  Dorneavling,  det  al  avle  el.  faa  Bom. 
-gjarn  [-r|a(r)dv]  a.  som  onsker  at  faa  Dorn.  -glaöur  [-gla'ðOQ]  a. 
barnlig  glad,  ungdomsglad.  -góður  [-goxðoo)  a.  venlig  mod  Bom, 
Bornevon,  börnekær.  -hreinn  |-v-(h)o£Ídvl  a.  barnlig  ren. 

barning  (-ar,  -ar)  |bardni:)k,  -iijga,.))  f.  Bank(en),  Prygl. 

barnings  hósli  (bar  dnir(gs(h)o"s  dl)  m.  vedvarende  krampagtig  Hoste: 
Einn  bafdi  biladau  málróm  og  sivakandi  barningshósta  (GFrÁlt.  13). 
-maöur  (-ma:öool  m.  1.  fdugandi  ródrarmadur)  dygtig  Roer.  —  2.  overf.: 
(forvtgismadur)  Kæmper,  Forkæmper:  enginn  b.  umr  því  ad  fara  i  dauds 
manns  for  (Logr.  '15,  5).  -róöur  (-ro'':öo(i)  m.  —  barningur  1. 

barningur  (-s,  -ar)  (bardnip]goe,  -iqs)  m.  1.  (ródur  gegn  vindi)  anslræn- 
gende  Roen  mod  Vinden ;  lemja  baminginn,  ro  mod  Vinden ;  medan  Tobias 
lamdi  anduidris-blå-barninginn  svo  bonum  lå  vid  spreng  (Eimr.  III.  108). 
—  2.  (mótvindur)  ogs.  om  selve  Vinden :  Modvind :  ^ííír  böfdu  fengid 
þétta-barning  alla  leid  i  land  (]TrL.  236).  —  3.  ogs.  i  overf.  Bel.  om  en 
Vanskelighed,  svær  Kamp  og  desl.:  eitt  er  ad  andæfa,  balda  i  horfinu 
med  nauntindum,  svo  ekki  hreki,  og  annad  .  .  ,  ad  taka  barning,  berja 
å  m6li  hverju  bålvidri  .  .  .  af  ram,  rjetta  leid  (Logr.  '15,  5).  —  4.  spec. 
^=  hnod),  klodset  Versemageri. 

barn  kind  (bar  dvf.int,  bad  v-)  f.  stakkels  lille  Barn.  -kona  (-kona)  f. 
Kone  med  talrig  Borneflok :  (Ordspr.)  þad  gildir  einu,  hvad  t  barnkonu 
er  borid  (SchMál.),  en  Kone  med  mange  Bom  lager  med  Tak  imod  alt. 
-korn  (-ko(r)dv)  n.  lille  Barn.  -kunnugur  [-kvn  oqoe)  a.  som  man  har 
kendt  fra  Dam  el.  som  Barn.  t-lagnaður  [-n-lagnaoog]  m.  Borneavling. 
-laus  í-löys)  a.  barnlos :  b.  hjón,  enlige  Ægtefolk ;  (Ordspr.)  daufur  er 
b.  bær  (G}.),  tomt  er  barnlost  Bo.  -legur  (-lEqoQJ  a.  —  barnslegur. 
-leikur  (-Ici  gøo,  -leikon)  m.  Borneleg;  eiga  barnleika  saman  el.  leika 
barnleikum  saman,  lege  sammen  som  Bom.  -leysi  (-Icisl)  n.  Damloshed. 
•ómagi  [-owmaijl]  m.  Dam  som  skal  forsorges,  se  ómagi.  -öntegð  [-o"'- 
mpqð,  -0''mEgþ)  f.  stor  Dorneflok  (som  en  har)  at  forsörge. 

barnsaldur  [bas:aldoo,  baQ-s-)  m.  Darncalder. 

1.  barnsár  (bas;auT,  bags-]  npl.  ^^  barnsaldur:  á  barnsárunum,  i 
Bornealderen. 

2.  barnsár  [bardvsau  r,  bad'v-j  a.  hvis  Disposition  er  saaledes,  al  han 
har  ondt  ved  at  afse  (tilbagegive,  miste)  et  Dam. 

barns  bein  [basbEÍ'n,  bags-)  n.  Barnsben:  fra  blautu  barnsbeini,  fra 
ganske  lille  af.  -burðarnauð  [-bYrDamöy:í]  f.  ~  barnsnauð.  -burSur 
(-bVrSog)    m.    Bamefodsel,  Fodsel. 

barnsekur  (bardvsf  gog,  -se  kog,  badv-)  a.  som  har  faael  et  uægte  Barn. 

barns  faðerni  (bas  fa  Derdnl,  bags-)  n.  Faderskab  lil  el  Dam,  Pater- 
nilel.  -faöernismál  j-faBErdnlsmau:/)  n.  Paternitetssag.  -faöir  (-faDlg) 
m.  Darncfader,  Fader  til  et  uægte  Dam:  barnsfadir  hennar.  Faderen  til 
hendes  uægte  Dam.  -fararkrampi  (-faragkrau  bl,  -kram  pi)  m.  Darsel- 
krampe  (edampsia  puerperalis).  -fararsótt  )-faragso"ht)  f.,  -farasótt 
[-faraso"hl)  f.  Darselfeber  (febris  puerperalis).  -farir  (-fa  rig)  fpl.  del  at 
fode  el  Darn,  Darselseng :  deyja  af  barnsförum,  do  i  Darselseng.  -feðrun 
(-fFðron)  f.  Udlæggelse  af  Fader  lil  et  (uægte)  Barn.  -fylgja  (-flloa)  f. 
Efterbyrd,  -fulga  (-fulga)  f.  1.  (medgjSf  med  barni)  Betaling  for  al  op- 
fostre et  Dam,  Alimentationsbidrag.  —  2.  (ósnertur  arfur  barns)  et  Dams 
urorte  Arv,  beroende  hos  en  Formynder,  -fæðing  [-fai  Diijk)  f.  Fodsel  (af 


bamssaman 


63 


bat« 


et  Barn),  -gaman  [-gaman]  n.  5ömefomÖjeIse :  (Ordspr.)  lítið  er  b.,  lidt 
íornöjer  Börn.  -grátur  (-graudo$,  -grautoQ]  m.  Barneskrig,  Börnegraad. 
-hafandi  [-(h)avandll  a.  frugtsommelig,  i  velsignede  Omstændigheder. 
-hjal  [-f}a/]  n.  et  Barns  Lallen  (for  det  kan  tale),  -hljoo  [-h/.io^ðl  n. 
Barneskrig,  -húfa  [-(h)u(v)al  f.  Barnehuc.  -huggun  [-(h)Yg  on]  f.:  (Ord- 
spr.) litil  er  barnshuggunin^  Börn  troster  sig  med  lidt,  Barnesorgen  varer 
stakket,  -kápa  [-kau  ba,  -kaupa]  f.  Barnekaabe,  Bornekaabe.  -kyrtitl 
[-^igdld/.]  m.  Slojkjole. 

barnskirn  [bad  vs()i(r)dv,  bardv-]  f.  =  barnsskim. 

barns  kista  [bas  f,isda,  bag  s-1  f.  Barnekiste,  Ligkiste  til  et  Barn. 
-klukka  [-klvhgal  f.  Bameklokke.    -krakki  [-krahgi]  m.  lille  Barn. 

barnskæður  [bar  dvsQai  öoo,  bad  v-1  a.  livsfarlig  for  Born. 

barns  lag  (bas  la  ^,  bao  s-f  n.  (BH.)  ^  barnsleg.  -lát  (-lau  ti  n.  et 
Barns  Dod.  -leg  (-Ie'íI  n.  Barnets  Leje  i  Moderlivet,  Livmoder  (uterus). 
-legur  [-leqoo]  a.  barnlig.  -lik  [-li  k]  n.  Barnelig,  -lin  [-lin]  n.  -= 
barnsryja.  -lund  [-Ivnt)  f.  Barnesind,  Bornesind.  -minni  [-mini]  n. 
hvad  man  husker  fra  sine  Borneaar:  mjer  er  þjð  enn  i  b.,  jeg  husker  det 
endnu  fra  mine  Borneaar.  -móÖir  (-mo'  Ol^l  f.:  6.  e-s.  Moder  til  ens 
uægte  Barn:  hun  var  b.  Jons.  -nauÖ  [-nöy  5]  f.  1.  (jóðsótO  Fodsels- 
nod :  kona  t  b..  Kvinde  Í  Barselseng,  Barnsnød.  —  2.  (erfið  fæding) 
besværlig  Fødsel,  -op  [-o»  p)  n.  et  Barns  Skrig,  Borneskrig,  -peli 
[-pE:ll]  m.  Patteflaske.  -pili  (-pi  li]  m.  strikket  Bornekjole  (Af.). 
•  reifar  (-rti  vao]  fpl.  Barnesvob.  -ryja  (-ri  ja]  f.  Ble.  -rugga  (-rYga] 
f.  Bamevugge.  -rum  [-rum]  n.  Barneseng,  -rækt  [-raixt]  f.  et  Barns 
Pietet  overfor  Forældrene,  -rodd  [-rot  1  f.  Barnestemme,  Bornestemme. 
-sktrn  [bas  (ii(r)dv]  f.  Barnedaab,  Bomedaab.  -skyrta  (-s  Qfnda]  f. 
Barneskjorte,  -skor  [-s  go-' r|  m.  Bornesko:  hafa  slitid  barnsskóm, 
have  traadt  sine  Bornesko.  -sótt  (-s:0''htl  f.  =  jóÐsótt.  -stokkur 
(-S  dohgoo)  m.  (bamskista)  Barneligkiste,  -sæng  (-s:air]k|  f.  barn- 
sæng.  -útburÐur  [basiu  tbVrðon,  ban  s-|  m.  Udsættelse  af  et  nyiudt 
Barn.  -vagga  (-vaga)  i.  Bamevugge,  Vugge,  -vandi  (-vandl]  m.  Borns- 
skik :  (Ordspr.)  brekull  er  b.,  Born  er  Bom  og  gör  Bornestreger,  el. 
det  er  Börns  Sæd  at  galpe  (plage),  -vani  [-va  nl|  m.  Vane  som  en 
har  haft  fra  Barn  af.  -verk  [-veyk|  n.  Bomeværk.  -von  (-von]  f. 
Haab  om  at  faa  et  Barn,  Barn  i  Vente;  -  særl.  om  en  ugift  Mand,  som 
venter,  at  der  fodes  ham  et  uægte  Barn.  -þykt  (-þl/.tl  f.  Sværhed  paa 
Grund  af  Svangerskab,  Frugtsommelighed,  Graviditet,  -þungi  (-þui](il| 
m.  Svangerskab. 

barn  sæll  (bardvsaid).,  badv-)  a.  lykkelig  m.  H.  t.  sine  Born.  -sæng 
[bas:air)k,  ban  saiqkl  f.  Barselseng,  en  Barselkvindes  Seng:  liggja  å  b, 

barns  æska  [bas:aisga,  bag  s-)  f.  -^  barnaeska.  -ævi  [•aivij  f.  Borne- 
alder. 

barn  teifur  (bar  dvtsidoo,  bad  v-,  -tfi-ton|  a.  glad  som  et  Barn.  -tetur 
(•tedoQ,  -tf  tocl  n.,  -ungi  [-n-ui]Ql|  m.  lille  Barn:  bamungarnir  mt'nrr, 
sode  Born,  Bornlillo.  -ungur  [-u^goQ]  a.  purung,  ganske  ung.  -þykt 
(•vþixtl  f.  barnsþykt.  -ædi  (-n-ai  ðl)  n.  Barnagtighed,  -æöislegur 
(•ai6[sl£:qoQ|  a.  barnagtig,  -æska  [-aisga]  f.  Barndom:  (Ordspr.)  honuin 
bregður  til  barnæsku  (G].),  han  gaar  (som)  i  Barndom;  fair  vilja  sína 
bamæsku  inuna,  de  fleste  har  let  ved  at  glemme,  at  de  har  været  Bom. 

baron  (-s,  -ar)  [ba:ro'' n)  m.  Baron,  Friherre. 

baróna  (a)  [ba:rou  na|  vt.  baronisere. 

barónsdæmi  |ba:ro"nsdai:ml|  n.  Baronsværdighed. 

báróttur  (bau:rouhdoQ|  a.  1.  a.  (öldóttur)  med  Bølger,  bolgende.  —  b. 
(gårottur)  bolget,  riflet.  —  2.  (röndóttur)  stribet. 

barr  (-s)  [bar  ,  ba^  s|  n.  1.  coll.  (á  barrtrje)  Bar,  Naale  (paa  et  Naale- 
træ).  —  2.  fbrumhnappur)  Knop  (paa  et  Træ):  bera  sitt  barr,  bære  sit 
Lov,  derf.  overf.:  være  lykkelig  el.  rask,  glad :  hann  hefur  aldrei  borið 
sitt  b.  síðan,  han  har  aldrig  været  glad  (el.  rask,  lykkelig)  siden,  han  har 
aldrig  forvundet  Tabet.  ~  3.  (fræuU)  Fnug,  Frould.  -fellir  [-fFdlloI  m. 
(bot.)  Lærk  (larix). 

barri  (-a.  -ar)  [bar:li  m.  (klaufi)  Klodrian. 

barr  kendur  [bar^endool  a.  (bot.)  naaleagtig.  -skógur  (-sgo'  (q)0Q]  m. 
Naaleskov,  Barskov.  -trje  [-trjf  j  n.,  -viÖur  (-viooqI  m.  Naaletræ. 

bar  smíÖ  [bao  smi  3]  f.  1.  (hl/ómur  af  höggum)  Banken,  Hamren.  —  2. 
(áffog)  Kamp,  Slagsmaal ;  fþað  að  berja  eða  veva  barinn)  Prygl.  —  3. 
(grófgerð  smiði)  groft  Arbejde,  -smi&arsteinn  [-smiOaQsdeid'v]  m.  Sten, 
hvorpaa  man  banker  Törfisk.  t'Smiður  [-smrðogl  m.  Grovsmed. 

tbartskeri  (bag  tsQe  ri]  m.  Badskær,  Barber,  Saarlægc. 

báru  brot  [bau:robro:tl  n.  1.  (það  að  öldur  brýtur)  Bølgebrud.  —  2. 
(bárur  i  broti  á  gleri  eða  steini)  bolgende  Overflade  i  Bruddet  (om  Glas  el. 
Stenarter):  hun  fhrafnlinna)  hefir  glergljáa  og  bårubrot  (ÞThLýs.  11.262). 
-diskur  l-disgool  m.  pecten  aratus  (GBárð.)  '-faldur  [-fal  dool  m. 
Bolgeslor,  Bølgekam,  -fall  [-fad  ;.|  n.  Bølgegang,  Bolgefald.  -fat  [-fa:t]  n. 
(Af.)  ~  horpudiskur.  -fleygur  (-tIeiiqoQ)  m.  Pose  med  Stenolie  til  at 
dæmpe  oprört  So,  Bølgedæmper,  -gangur  ('gauijgoQl  m.  Række  Bolger, 
Bølgeslag.  '-gnauÖ  (-gnÖy:ðl  f.  og  n.  Bølgernes  Brusen,  -hals  (-hauls) 
m.  Bolgens  laveste  Del  nede  ved  Bølgedalen  (Vf.).  -járn  (-jaur  dv,  -jaud  v| 
n.  Bølgeblik,  -kvakl  [-kvahk7.|  n.  Bølgeskvulp  (Vi.),  -låg  [•\2M:q\  f. 
Bølgedal. 

bárum  [bau:røm|  1.  p.  pi.  imp.  ind.  at  bera. 

?barún  (-s,  -ar)  (batru  n]  m.        baron. 

?barúna  (a)  [ba:ru  na]  vt.  -     baróna. 

báru  skel  (bau:rosQe:/]  f.  1.  Hjærtemusling  (cardium).  —  2.  ^  horpu- 
diskur: Evstra  kallast  þær  (o:  horpttdiskar)  bSruskeljar  (ÞThLfr.  II.  318). 
-sker  [-3Qe:r]  n.  Skær,  hvor  Bølger  bryder  paa:  gjálfra  sem  brim  å 
báruskeri.    -skot    |-sgoit|    n.    Bølgekast.    -snotra    (-sno:dra,   -snottra]    f. 


ned  svær  Søgang,     -þröng 


onoba  striata  (GBárð.).  -stort  [-sdo^n  t] 
(-þröyqkl  f.  Bølgebrud. 

barviðri  [bar  vlöri]  n.  stormende  Uvejr. 

bås  (-S,  -ar)  [bau:s,  baus'l  m.  1.  (i  fjósi  osfr.)  Baas  (i  en  Kvægstaid  osv.). 
Spiltov;  —  i  overf.  Bet.:  btia  i  básinn  fyn'r  sig,  sorge  for  sit  eget  Vel.  — 
2,  (h'nV  hellir  vid  sjå)  lille  Hule  ved  Havet,  hvor  Søen  gaar  ind  ved  Flod- 
tid; (vik  eda  sjálfhelda  úti  við)  i  det  hele  taget  om  et  naturligt  Indelukke 
i  det  fri :  þar  kom  hvitabjorn  á  land  og  lagðist  i  bås  einn  sunnan  á 
e\mni,  sem  er  luktur  håum  hamrabjdrgum  i  kring  (]Át>j.  I.  208).  —  3.  i 
overf.  liet.  (afmarkað  svið)  bestemt  afgrænset  Plads:  m/er  er  ekki  mark- 
aður  bås  |  meira  en  svona  og  svona  (Leirul.-Fúsi). 

basa  (a)  [ba:sa]  vi.  =  bisa,  basla:  (Ordspr.)  auðvelt  er  åfæddum  ad 
b.  (SchMál.),  den  ufodte  har  ikke  meget  Besvær. 

basa  (a)  [bau:sa]  vt.  med  dat.  og  acc.  —  bæsa,  sætte  paa  Stald :  b.  nautium). 

fbásátmur  (bau:saulmoeI  m.  Smor  (Skaft.)  (StÓl.  I.  183,  med  Note), 
Vintersmor  (básalmur,  báshalmur,  AM.  226,  b,  Svo),  —  ogs.  *básálfur  m. 
(Småstykker  7,  S.  156:  hor  hefur  mann  drepit,  en  basalfur  tvo)  (balsåmr, 
Bisk.  I.  143'"). 

?basar  (-s,  -ar)  (ba:sa@,  -aos]  m.  Bazar. 

bås  gelda  [bau:s(jEldal  vt.  gilde  (en  Tyrekalv)  den  förste  Vinter,  -geld- 
ing  l-ijtldiijk]  f.  1,  {það  ad  verða  básgeld)  om  Køer:  det  at  blive  gold  ved 
at  blive  sat  paa  Stald.  —  2.  (um  tarfa)  om  Tyrekalve:  det  at  blive  kast- 
reret, endnu  inden  de  slippes  ud.  -geldingur  (-ij^ldiijgoo)  m.  Tyrekalv, 
som  kastreres,  for  man  slipper  den  ud  det  försle  Foraar.  -geldur  [-()eld- 
øq]  a.  (om  Køer)  som  bliver  gold,  naar  den  sættes  paa  Stald,  -hella 
(-(h)edla|  f.  1.  (hella  i  bási)  en  stor  flad  Sten,  stillet  paa  Kant,  som  Skille- 
rum mellem  to  Haase  (i  en  Kostald).  —  2.  (bólga  i  júfri)  Vve^betændelse 
hos  Køer,  som  tilskrives  det,  at  Baasen  er  for  haard  (Vf.). 

?basi  (-a,  -ar)  (ba:sl|  m.  (kem.)  Base. 

?basilla  (-u,  -ur)  [ba:sll  a)  f.  Bacil. 

?basiskur  [ba:sisgool  m.  (kem.,  geol.)  basisk. 

basl  (-s,  bosl)  [bas  X,  bos  X]  n.  1.  {vandrjeði}  Vanskelighed,  Forlegen- 
hed. —  2.  (orbirgð,  eymd)  trange  Kaar,  Nød,  Hutlen  sig  igennem:  lenda 
i  basli,  komme  paa  Knæerne.  ~  3.  i  pi.  bosl^  a.  Snore,  Reb,  Bidsler  og 
andet  desl.  (  -  þarfabÖnd)  (SI.).  —  b.  (skinnklæði)  SkindtÖj.  —  c.  (óhreinn 
fatnaður)  Skidentöj.  —  d.  forslidte,  daarlige,  værdilose  Ting:  fatabösl, 
forslidte  Klæder,  Pjalter. 

1.  basla  (a)  [basial  vi.  1.  (eiga  erfitt):  b.  við,  sysle  med,  anstrænge  sig 
ved  n-t;  ogs.  refl.  bastast  við;  —  baslast  við  ad  gera  C'd,  göre  n-t  saa 
godt  en  kan;  baslast  áfram,  slæbe  sig  frem;  þad  baslast  einhvern  veg- 
inn  åfram,  det  gaar  nok  paa  en  el.  anden  Maade.  —  2.  (lifa  i  ör- 
hirgd),  ogs.  refl.  baslast,  leve  i  Fattigdom,  slide  og  slæbe;  baslast  af, 
klare  sig  nogenlunde;  kjor  .  .  .  sem  hun  óvalinn  auminginn  .  ,  .  á 
ad  baslast  vid  (har  af  kæmpe  med)  (Hafst.  i  BoluHj.  6).  —  3.  intr.:  e-ð 
baslar,  n-t  kan  lige  gaa:  allt  baslar  annars  framar  vonuni,  alting  gaar 
forovrigt  saa  slidelig,  bedre  end  man  skulde  haabe  (^SBr.  274). 

?2.  basla    [bas  laj  vi.  (vera  einhle\'pur)  være  Pebersvend  (jfr.  baslari  2J. 

1.  baslari  (-a,  -ar)  [basIarl]  m.  Mand  som  med  Nod  og  næppe  slaai 
sig  igennem. 

?2.  baslari  (-a,  -ar)  [baslari]  m.  (einhleipur  madur)  Pebersvend 
(Amerik-Isl.,  jfr.  e.  bachelor). 

baslhagur  [bas  /.(h)aqool  a.  ---  banghagur. 

bassa  fiöla  [basiafiQ  la)  f.  (mus.)  Violoncel,  Basfiol.  -lykill  [-ll:(fld>., 
-Il:^ld?.]  m.  Basnogle,  -lyti  [-Ii:di,  -li:tl|  npl.  egl.  Lyder  ved  on  Basstemme, 
dernæst  Mislyd,  Misklang,  Disharmoni:  å  fsafirdi  er  arg  og  garg,  j  ymja 
bassalýti.  ^ -lúÖur  [-Iuiöoq]  m.  Basun,  -rómur  [-ro":moQ]  m.  Basstemme. 
-rodd  (-rot)  f.  Bas.  -songvari  [-soyri  gvarlj  m.  Bassist,  Bassanger. 

1.  bassi  (-a,  -ar)  (bas:l]  m.  Bas;  —  (i  tvísöng)  den  höjerc  Stemme 
(ikke  Melodistemme'n)  i  Tvesang  (ÓDavSk.  256  ff.). 

2.  bassi  (-a,  -ar)  fbas:l]  m.  1.  (gaddur  å  exi)  Spids  bagpaa  en  Økse 
(BH.).  -  '2.  Björn. 

bássteinn  [bau:sdeidv]  m.  Baassfen,  Sten  i  en  Baas  (i  en  Kostald). 

1.  bast  (-s,  pi.  tböst)  (bast,  bos  t]  n.  1.  (lindibörkur  osfr.)  Basl, 
Lindebark.  —  2.  (bond  ur  basti)  Baand  af  Bast,  deraf  i  det  hele:  Baand : 
/  basti  og  böndum,  bunden  og  bastet:  þeir  sem  J  hælid  koma  og  scd  hafa 
sjúklingana  Í  basti  og  bondum,  geta  bezt  borid  um,  hvernig  medferdin  å 
þeim  er  (Alþ.  'II,  B.  H.  409).  —  3.  i  Udtr.  /jr.i  å  tvist  (tvist)  og  bast  el.  út 
i  tvistinn  og  bastinn  (det  sidste,  som  J.  Ó1.  bemærker,  vistnok  en  Analogi- 
dannelse  i  Lighed  med  tit  um  hvippinn  og  Iwappinn)  spredes  for  alle  Vinde. 

*2.  bast  (bast]  adv.  superl.  og  an.  —  best,  se  göÖur  og  vel. 

bastarður  (-s,  -ar)  Ibas  darðog]  m.  Bastard. 

baatbleikur  [bas  tbifi  goo.  -bleikoQ]  a.  bleg  som  Bast. 

?basti  (-a)  [bas  dl]  m.  (i  L'hombre)  Basta. 

bast  lina  [basdli  na]  f.  Bastreb.  -reipí  (•rcibl,  -reip]]  n.  Ðastreb. 
-taug  [bas  toy  <?]  f.  Basttov,  Bastreb.  -vesæll  (basdvesaidM  3.  som  fattes 
alt  (BH.). 

1.  básúna  (-u,  -ur)  [b.iu:su  na]  f.  Basun. 

2.  básúna  (a)  [bau:su  na]  vt.  (ud)basune. 
básþur  [bau:sþv  r]  a.  =^  básgeldur. 

bata  (a)  (ba:da,  ba;ta]  vt.  forbedre,  göre  bedre:  þá  baíar  þad  þó 
málid  aflur  (]MPísl.  116);  þad  batar  litid  úr  þessu,  nu  kan  det  ikke  hjælpe 
stort;  b.  sig,  forbedre  sig;  ad  geta  ei  batad  sig  er  verst  (Eimr.  XIV.  188); 
f/ed  balar  sig  litid,  Faarene  faar  ikke  stort  mere  Huld;  b.  sig  á  e-u, 
tjæne  ved  n-t;  hann  hefur  batad  sig  å  solunni,  han  har  tjænt  mange 
Penge  ved  Salget;  (Ordspr.)  b.  må  verk,  þótt  ei  bætt  verdi,  man  kan  lappe 
paa  n-t,  selv  om  man  ikke  kan  göre  det  helt  igen. 


bataboSi 


64 


baulupri6nar 


bataboði  lba:dabo:ðI,  ba:ta-|  m.  Bedringstegn. 

báta  {iski    lbau;daflsljl,   bau:ta-l  n.   Fiskeri   paa   aabne  Baade.    -fiskur 
l-flsgoo]  m.    Fisk  fanget  paa  aabnc  Baade.    -höfn  [-höbv]  f.  Baadehavn, 
Haun  för  mindre  Fartöjer.    -lag  l-\a:q]  n.    Indretning  og  Form  af  Baade. 
-lending  [-Itndiijk]  f.  Landested  for  Kaade. 
báfás  lbau:daus,  bau:t-)  m.  (naut.)  David. 

báta  sjómenn  jbau:dasio":mEn,  baii;ta-)  mpl.  Baadefishere  (mods.  þil- 
skipasjómenn  osv.).  -smiði  [-smi:Oll  f.  Baadcbygning.  -smiður  l-smi:5oe) 
m.  Haadebygger. 

batastund  [ba:dasdYnt,  ba:ta-l  f.  Krise,  Tidspunkt  hvor  en  sygs  Bedring 
begynder. 

bátatíund  [bau:dati:ont,  bau:ta-]  f.  Baadetiende,  Tiende  af  Baade. 
batavegur   lba:davE:qoe,   ba:la-)    m.    Bedring:    vera  á  batavegi,   være  i 
Bedring. 

bátalveiðar  lbau:davd:5ao,  bau:la-]  fpl.  Baadefiskeri,  Fiskeri  paa  aabne 

Baade.    -viSur   [-vI:Soq1  m.    Baadetommer,  Materiale  til  en  Baadbygning. 

bataivon    [ba:davo:n,  ba-.ta-)   f.  Haab  om  Bedring,    -vænlegur  [-vain- 

lEqoel   a.   som  ser  ud  til  at  ville  blive  bedre,    -vænn  (-vaidvl  a.  som  ser 

ud  til  at  ville  medføre  Helbred. 

bátfesti  [bau:tfEsdll  f.  =  báísfesti.  -fiski  (-fisQi)  n.  Fiskeri  paa 
aabne  Baade,  Baadfiskeri.  -hvolf  |-/woly,  -kvoli^l  n.  Ka!ntring  af  en  Baad. 
bati  (-a,  -ar)  [ba:dE,  baitl]  m.  Bedring,  Forandring  til  det  bedre;  (i 
siúkdómi)  Bedring,  Helbredelse  (i  en  Sygdom):  hann  f/ekk  hillan  bata, 
han  blev  helt  helbredet,  han  kom  sig  helt;  fjeB  hefur  tekið  miklum  bata 
þennan  hilía  mánuB,  Faarene  har  i  den  sidste  fjorten  Dages  Tid  faaet 
meget  mere  Huld  paa  Kroppen;  —  (om  bedre  Veirlig)  Nu  var  batinn 
kominn,  nu  var  Vejret  blevet  godt  (ÞGjD.  71);  (Ordspr.)  hnr  er  b.  en 
albati,  for  kommer  Bedring  end  fuldt  man  heles  (udtalt  som  Trost,  naar 
en  bliver  utaalmodig  over  at  et  el.  andet  gaar  for  langsomt);  engum  er 
batinn  bannaður  (G].),  Bod  og  Bedring  staar  hver  Mand  aaben. 

båt  kona  |baut:ko  na]  f.  Roerske.  -krili  (-kri  11]  n.  lille  og  ussel  Baad. 
-laga  lbau:dla  qa,  bau;t-l  a.  indec.  (bot.)  baadformet.  -laus  |-löys)  a. 
uden  Baad;  adv.  -laust.  -Icysi  l-ltisl]  n.  Baadmangel.  -maöur  l-maDog) 
m.  en  Mand  i  en  Baad,  Roer. 

batna  (a)  [bahdna]  vi.  1.  (ferða  befri)  bedres,  blive  bedre:  veðrið  baln- 
ar; (Ordspr.)  etnhvern  tima  batnar  í>(t,  þótt  blási  nå  á  móti  (GJ.),  en- 
gang bedres  Bor,  selv  om  Vinden  blæser  nu  imod;  batnandi  manni  er 
best  ad  lifa,  egl.  for  et  Menneske  former  Livet  sig  lykkeligst,  ved  at  han 
gaar  stadig  frem  el.  forbedrer  sig  i  moralsk  Henseende,  —  bruges  sædvanlig 
om  en  Person,  som  i  et  el.  flere  givne  Tilfælde  handler  bedre  end  man 
ifolge  hele  hans  Fortid  skulde  have  tiltrot  ham.  —  2.  impers.:  e-m  batnar 
(e-d),  en  kommer  sig  (af  n-t). 

batnaöur  (-ar)  [bahdnaðoQ]  m.  Bedring,  Forbedring:  býsna  skal  til 
batnadar,  det  maa  blive  galt,  for  det  bliver  godt  igen  (BH.);  breyta  um 
til  batnadar,  forandre  til  det  bedre;  (Ordspr.)  berja  skal  barn  til  batnadar, 
aves  skal  Harn,  hvis  det  skal  arte  sig. 

båts  borB  lbau:tsbori,  baus  -1  n.  Baadsræling.  -dreki  l-dre  Ql,  -drE-^l) 
m.  Baadsdræg.  -eigandi  [-EÍ  qandl]  m.  Ejer  af  en  Baad.  -farmur  |-farm- 
oel  m.  Baadsladning.  -festi  l-fEsdl]  f.  Baadtov.  -flak  I-flak]  n.  I.  (sund- 
urflakandi  båtiir)   Baad,   hvis    Spanter   gaber  fra  hinanden.  —  2.  (båtbrot) 
Brudstykker  af  en  Baad.  -gerS  [-(jEr5)  f.  Forfærdigelse  af  en  Baad.  -haki 
|-(h)agi,  -(h)a^lj  m.   Haadshage. 
bátsi  (-a,  -ar)  [baus;])  m.  (Vf.)  Dim.  af  bátur. 
båt  skel  lbau:tsQe  /]  f.,  -skip  |-s(jlp)  n.  lille  Baad. 
bátskraki    [bau:tskra  gi,  -kra^l,  baus-1   m.   et  Slags   Dræg,    dannet   af 
en  Tremmekasse  fyldt  med  Sten. 

bátskrifli  [bau:tsgrlbll]  n.  gammel,  daarlig  Baad. 

bátslag  lbau:tsla  9,  baus-]  n.  =  bátalag.  -legufiskur  l-kqofis  goo] 
m.  Fisk  som  Betaling  til  bálslegumenn,  se  båtslegumaSur.  -legumaður 
[-lEqoma:DDol  m.  en  Mand,  der  under  Togter  fra  Vestmanneyjar  til  Ud- 
øerne, efterlades  i  Baaden  for  at  holde  den  flydende,  mens  de  ovrige  af 
Besætningen  er  i  Land.  Undertiden  er  der  to  saadanne  båtslegumenn 
(Vestm.).  -leiga  [-leiqa]  f.  Baadsleje.  -liSi  (-llDl]  m.  en  af  Besætningen 
paa  en  Baad.  -maður  l-raaöoe]  m.  1.  (á  skipij  Baadsmand  (paa  et  storre 
Skib).  —  2.  b.  e-s,  en  af  Besætningen  paa  en  Baad,  der  fores  af  en  anden, 
—  pi.  -menn,  Baadsbesætningen.  -mannahjal  l-man3f)a:/l  n.  Sladder. 
bátsmið(i)  lbau;tsmi  D(l),  baus  mi  5(1)1  f.  =  bátasmiöi. 
bátsræði  |bau:tsrai  ðl,  baus-1  "•  Aarer  tilhorende  en  Baad. 
båt; staf n  lbau:tsdabv,  bausdabv]  m.  Baadstavn,  Stavn  paa  en  Baad. 
-stefni  [-sdEbml  n.  Mellemstykket  i  Forstavnen  paa  en  Baad.  -stjaki 
l-sdjagi,  -sdja^l]  m.  Baadstage.  -st)6ri  l-sdjo-rll  m.  Baadsmand,  Baad- 
styrer.  -stjornarmaour  l-sdjo'j(r)dnarma:ÖOQl  m.  Baadsmand.  -sveinn 
(-svEÍdv]  m.  =  bátsmadur,  Baadmand. 

bátsugla    Ibau:tsYgla,    baus:-l    f.    ==    bátás.    ?-vðrÖur    |-vðrSoel    m. 
(naut.)  Bavian  (e.  boat  keeper)  (Í5]s). 
batt  [bahtl  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  binda. 

?battingur  IbahdiijgoQ]  m.  kort  to-  el.  firetommers  Planke:  uppbod  á 
timbri,  battingum  oil. 

bátur  (-s,  -ar)  |bau:doQ,  bau;tÐe,  bau:ts,  baus]  m.  Baad,  —  is.  brugt 
om  mindre  aabne  Baade  (paa  Østlandet  og  Dele  af  Nordlandet  (saal. 
Skag.)  ogs.  om  stbrre);  storre  aabne  Baade  betegnes  paa  Syd-  og 
Vestlandet  i  Reglen  som  skip:  skjåta  út  båti,  sætteen  Baai  i  Vandet; 
skjóta  báti  (fri  skipi),  sætte  en  Baad  i  Vandet  (fra  et  Skib);  ausa  båt  sinn, 
ose  sin  Baad ;  —  overf.  vulg.:  lade  Vandet ;  þaS  gefur  á  batinn,  Bolgerne 
slaar  ind  over  Baaden,  is.  i  overf.  Bet.:  man  moder  Modgang  el.  Uheld; 
mannesk/urnar    hafa    veriS  á    stöðugri  þroskunar-    og   framfarabraut,    þó 


endur  og  sinn  hat'i  gefid  á  batinn  (selv  om  der  af  og  til  har  været  Mod- 
gangstider)  (Eimr.  XVII.  168);  slellast  i  batinn  =  gefa  á  batinn:  hjer 
kemur  það  ekki  i  bloBum,  þó  ad  eitthvað  stettist  i  batinn  med  tíðarfar  eSa 
annad  slikt  (Logr.  '15,  147);  draga  á  batinn  (egl.  trække  Fisk  ind  i 
Baaden),  overf.:  tage  for  sig  af  Retterne,  -kore  i  Lades  gefa  e-d  upp  á 
batinn,  hore  op  med  n-t,  opgive  n-t;  leggja  årar  i  båt,  lægge  Hænderne 
i  Skodef,  opgive  Ævred. 

bauð  [böy:dl  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  bjóða. 

?bauja  (-U,  -ur)  |böy:jal  f.  (dtifl)  Boje. 

bauga  (-u,  -ur)  Iböy:qal  f.  Hundyr  (is.  Hunfaar  el.  Tæve)  med  ring- 
formede morke  Pletter  om  Øjnene,  jfr.  baugóttur. 

baugabrot  lböy:qabro:t]  npl.  egl.  Brudstykker  af  Ringe,  nu  kun  i  Ud- 
trykket: gjalda  i  skjaldaskriflum  og  baugabrotum,  betale  med  ubrugelige  Ting. 

*baug  boginn  [böyq'boijln]  a.  ringformet.  *-broti  I-bro'dl,  -bro'tll  m. 
(gavmild)  Mand.  -fingur  Iboyy/firigoel  m.  (grædifingur)  Ringfinger  *-gang- 
ur  [boyqgauijgoQl  m.  (Stjærnernes)  Kreslob. 

tbaugi  (-a,  -ar)  |böy:il,  böy:qa(o)l  m.  ]æfle  (BH.)  (jfr.  .Böjgen-  i 
Ibsens  Per  Gynt). 

baug  leitur  IboyqlfidoQ,  -lEÍtoel  a.  med  et  rundt  Ansigt.  -Hna  [-li-nal 
f.  buet  Linje.  *-nafaður  [-navaðoQ]  a.  forsynet  med  et  ringdannet  Nav 
(om  et  Skjold,  som  Overs,  af  det  gr.  oitri-aXófig):  hinir  baugnöfuðu  skildir 
skullust  i  (II.  I.  180).  -óttur  |böy:qO"hdoo)  a.  (om  Faar)  med  morke, 
ringformede  Pletter  om  Ojnene.  *-sól  Iböyxso"71  f.  =  baugasól. 

baugur  (-s,  -ar)  [böy:qoe,  böy/.  si  m.  I.  (hringnifnd)  Kres,  Ring, 
ringdannet  Form;  *sjónar  baugar.  Øjne  (jHall.  195).  —  2.  (bringur)  Ring 
af  Metal,  is.  Guld;  (armhringur)  Armring.  —  Da  Ringe  i  Oldtiden  ogs. 
brugtes,  dels  som  Pynt,  dels  som  Betalingsmiddel,  spiller  dette  Ord  en  stor 
RoHe  i  den  poetiske  Digtning;  sammen  med  Betegnelser  der  betyder 
Bryder,  Uddeler  osv.  (baugabr/åtur,  -deillr  osv.)  bet.  det  -en  (gavmild) 
Mand.,  men  med  Navne  paa  Træer  af  Hunkðn,  Blomster  el.  Gudinder 
osv.  en  Kvinde  (baugaeik,  -lilja,  -nanna  osv.);  ofte  skrives  saadanne  Be- 
nævnelser i  eet  Ord,  hvoraf  en  Del  vil  findes  i  det  folgende:  Omskriv- 
ninger for  Mænd:  *baugabeidir,  '^baugabrjåtur,  'baugabör,  * baugadeilir ; 
Omskrivninger  for  Kvinder:  *baugaeik,  *baugahrund,  'baugalilja,  'bauga- 
lin,  *bauganá,  *baugananna,  'bauganorn,  'baugarist,  'baugasól,  *bauga- 
strönd,  'baugaíróda.  —  3.  særlige  Talemaader:  e-d  er  (uppi)  á  baugi,  n-1 
er  fremme,  man  taler  mest  om  n-t :  f^'rir  nokkrum  árum  var  þad  uppi  å 
baugi  hér  og  þá  mikid  um  /laS  rætl  (Alþ.  Ml,  B.  66);  vera  efst  i  baugi, 
')  interessere  mest,  blive  mest  omtalt :  hvad  um  hann  U.  vordid  er  hjer 
vestra  efst  i  baugi  (tales  der  mest  om  her  i  Amerika)  (StStAndv.  I.  131); 
')  være  overst,  trænge  sig  mest  frem :  .  .  .  eftir  því  hvada  hugm\'ndir  eru 
efstar  á  baugi  i  medvitund  vorri  i  svipinn  (GFHh.  242):  ^)  være  det,  der 
mest  kommer  an  paa,  det,  som  man  nærmest  er  stemt  for:  nu  er  sú  stefna 
efst  á  baugi  (nu  hælder  man  nærmest  til  den  Anskuelse),  ad  ábúendur 
jarda  cigi  ad  vera  s/ilfseignarbændur  (Alþ.  '11,  li.  II.  1820);  hitt  hefur 
jafnan  verid  efst  á  baugi  medal  fslendinga  (derimod  har  Islænderne  altid 
været  mest  tilböjelige  til)  ad  byggja  á  Gamla  Sáttmála  og  laga  kröf- 
umar  eftir  þörfum  timans  (EArRjett.  14);  t(Talem.)  eiga  á  baugi,  have 
sikkert  i  Vente,  være  af  Skæbnen  bestemt  fil ;  vera  med  baugi  borinn, 
være  fodt  til  Rigdom,  faa  som  Arving ;  (Ordspr.)  far  er  svo  med  baugi 
borinn,  ad  el  sje  nokkud  áfátt  (SchMál.),  faa  er  saa  til  Rigdom  fodt,  at 
ham  fattes  intet. 

Baui  (-a,  ar)  |böy:jl|  m.  npr.  (Vf.)  Dim.  af  BöBvar. 

bauk  (-s)  [böy:kl  n.  Puslen,  Nyslen,  Fusken. 

bauka  (a)  [böy:ga,  böy:kal  vi.  1.  nysle,  fuske  ved  n-t,  arbejde  ubehændig 
paa  n-t,  'fedte  med*:  b.  i  e-d,  kigge  i  n-t;  aldrei  skal  eg  I  belginn  bauka 
OÁÞj.  II.  458);  hann  rar  ad  b.  i  vörunum  (stod  og  puslede  med  det 
indkoble)  med  pabba  sinum  (ÞGjD.  13);  fyr  meir  var  åstandid  þannig,  ad 
búnadarfélogin  baukudu  hvert  i  sinu  horni  (hvert  Landbrugsselskab  ar- 
bejdede for  sig  selv  O:  og  uden  Forbindelse  med  hinanden)  (Alþ.  '11,  B. 
18).  —  2.  bauka  s/er,  pusle,  nysle  for  sig  selv:  Bárdur  karl  var  eitthvad 
ad  bauka  sér  úti  i  skemmulofti  (JThPs.  61—62).  —  3.  (fara  leynilega  med 
e-d)  pusle  med  n-t  paa  den  Maade,  at  man  lige  som  vil  holde  det  skjult 
for  andre:  hvad  erud  þid  ad  bauka  þarna,  hvad  er  det  for  Hemmeligheds- 
kræmmeri, I  laver  derhenne. 

fbauka  belti  [böy:gabEVdi,  böv:ka-l  n.  Venusbælte  (Bælte  med  Sal- 
ver brugt  til  Kur  af  Spedalskhed  i  det  18.  Aarh.  (ÞThLfr.  II.  158). 
-smiöur  [-smI:Ö0Q]  m.  Daasemager,  Æskemager. 

bauk  silfur  [böy;kslIvoel  n.  Solv  til  Forsiring  af  en  (tóbaks)baukur. 
-tappi  [-tahbll  m.  Træprop  til  at  lukke  med  en  tåbaksbaukur, 

baukur  (-s,  -ar)  [böy;goo,  böy:koQ,  böy/  si  m.  1.  (krukka)  Krukke;  (dos) 
Daase;  (askja)  Æske;  —  i  overf.  Bet.:  få  å  baukinn,  faa  en  Overhaling. 
—  2.  (tobaksbaukur)  Snustobaksdaase,  af  Form  som  en  Pære,  men 
fladtrykt  paa  Siderne,  jfr.  ponta.  —  3.  (veitingahús)  Kro,  Beværtning  (et 
Værtshus  paa  Akureyri  blev  i  Slutn.  af  det  19.  Aarh.  kaldt  saaledes,  og 
Benævnelsen  har  derefter  bredt  sig).  —  4.  (bot.)  Buddike  (theca). 
bauI  (-s)  [böy:/l  n.  Brolen,  Brol. 

1.  baula  (-U,  -ur)  Iböy:la|  f.  1.  (kýr)  Ko.  -  2.  Tungeben  (i  et  Fiske- 
hoved), se  þorskhaus. 

2.  baula  (a)  Iböy:lal  vi.  brole,  bole. 

baulu  bås  (böv:lobau:sl  m.  Baas  i  en  Kostald,  -bein  [-bei:n]  n. 
Tungeben.  -drykkur  [-drihgool  m.:  drekka  bauludrykk,  drikke  som  en 
Ko  3:  drikke  i  lange  Drag,  drikke  som  en  Kippekalv,  -fall  [-fadX]  n. 
Kroppen  af  en  slagtet  Ko.  -fótur  [-fo»:dog,  -fo":tÐQl  m.  Koben,  -haust 
[-hoyst]  n.  Efteraaret  1639  (LFR.  XIV.  82).  *-hús  l-hu:s]  n.  =  flos. 
-prjönar   l-prio»:nael   mpl.   radii  branchiostegi   i  Fiskehovedet  (ÓDavSk. 


baulusteinn 


65 


beiná 


354),  jfr.  karlprjónar,  kerlingarprjånar.  -steinn  [-sdEÍdv]  m.  Bjærgart, 
som  findes  i  Bjærget  Baula,  Liparit.  -trje  I-trje:]  n.  -  hnofikarrje.  Vinge. 

baun  (-ar, -ir)  |böv:nl  f.  t.  Bonne,  Ært:  set/a  e-m  b.,  sætte  en  Bonne 
paa  en,  tidligere  anvendt  som  Lægemiddel,  saal.  at  en  Ært  blev  bundet  til 
Benet  el.  is.  Armen,  hvor  der  saa  dannedes  et  Saar  :  f\TÍrbænir  móður  minn- 
ar,  blóðtökubaun  i  fæti  og  kamfórubrenmvín  var  bonum  til  lækninga  haft 
(Eimr.  XII.  UO);  (Talem.)  þú  brýtiir  á  m/er  baunina  (G).),  du  giver  mig 
Skylden.  —  2,  pi.  batmir  (som  Handelsvare)  gule  Ærter;  —  pi.  spec.  {sodn- 
ar baum'r)  gule  Ærter  (som  Ret).  —  3.  (e-ð  small)  en  Smule :  svolilla  baun, 
en  lille  Smule ;  skilia  ekki  b.  i  e-u,  iUke  forstaa  et  Muk  af  n-t.  —  S. 
(tóbaksbaiin)  Tonkabonne  anvendt  for  at  gore  Snustobak  vellugtende. 

fbauna  bland  [boyinablant)  n.  Ærtesuppe,  -bragð  1-braq-d,  -brag-þ] 
n.  Ærtesmag.  -grås  [-gra:s]  n.  (bot.)  Strand- Fladbælg,  Strandært  (lat- 
hyrus  maritimus  L.).  -grautur  [-groytdoo,  -gröyifon)  m.  (tykke)  Ærter. 
-hálmur  (-haul  moo)  m.  Ærtehalm,  -jukk  [-ivhkf  n.  tyk  Ærtesuppe. 
-setning  |-sthdnii)k|  f.  det  at  -sætte  Bonner-  som  Lægemiddel;  jfr.  baun. 
-skyr  !-sfjI:rl  n.  Blanding  af  kogte  Ærter  og  s*|'r.  -spað  l-sba:31  n. 
Ærter  med  Saltkod.  -spónn  (-sbo"dvl  m.  en  Skefuld  Ærter,  -steinn 
[-sdeid'v]  m.  Pisolifh.  -súpa  l-su:ba,  -su:p3]  f.  Ærtesuppe. 

1.  bauni  (-a, -ar)  Iboyinl)  m.  (BH.,  Vf.)  ^ /ij/t.ir/.   Havkai  (jfr.  fcjiisn;. 

2.  bauni  (-a,  -ar)  (böy:nl]  m.  —  Baunverji. 

Baun  mork  |böyn  mÖQkl  f.,  -verjaland  [-verjalan  l|  n.  Spottenavn  for 
Danmark,  -verji  [-vErjlJ  m.  Dansker  (Spottenavn;  Oprindelse  formodent- 
lig af,  at  gule  Ærter  er  blevet  betragtede  som  en  særlig  dansk  National- 
ret), -verska  [-vrgsga)  f.  (Spatienavn  paa)  Dansk  (Sprog). 

bausn  (-ar,  -ir)  Ibðysv]  f.  en  af  de  forreste  Finner  paa  en  Haj  (BH.) 
(jfr.    1.  bauni). 

bautasteinn  |bay:dasdcid  v,  böy:ta-|  m.  Bautasten,  Mindesten. 

bauti  (-a,  -ar)  [böyidl,  boy:!!]  m.  admete  viridula  (GBárö.). 

bax  Iba/.  s]  n.  (strit)  Slid,  sværf  Arbejde  ved  n-t. 

baxa  (a)  Iba^  sa]  vi.  1.  (siriia)  slide  og  slæbe,  bakse:  ba.\a  å  móii  e-u, 
kæmpe  sig  frem  imod  n-t:  þeir  tungamir)  nillast  oft  å  sandinum  og  baxa 
þar  á  möli  vindinum  (PThFerð.  111.  108);  b.  vi3  e-ð  ■  stríla  uið  c-ð, 
anslrsnge  sig  ved  n-t,  bakse  med  n-t.  —  2.  (basia)  lige  have  sit  nodlorf- 
tige  Udkomme:  hann  baxar  þetta,  han  kan  vel  saa  omtrent  klare  sig. 

be6  (-s,  pi.  ds.)  Ibf:«)  n.  1.  (i  kálgarði)  Bed  i  en  Have.  -  2.  den 
Grundflade  i  en  hei'garður  (s.  d.  O.),  hvorpaa  el  Hoh.rs  hviler,  og  som 
er  afgrænset  af  geilar  (Rang.)  (se  geil). 

beBasljetta  |bE:8asljthdal  f.  ---  leigasljetta.  Udjævning  af  Tuer,  saaledcs 
at  Marken  bliver  delt  i  Bede. 

beddi  (-a,  -ar)  Ibtd:!)  m.  Seng  til  at  slaa  sammen.  Feltseng. 

tbeðdúkur  Ibcð  du  goo,  -du  kod  m-  Sengetæppe. 

beSiS  |bF:ðld|  sup.  af  biSja  el.  biBa. 

beöia  (-U,  -ur)  IbeO  ja]  f.  M.  (kona)  Hustru  (jfr.  gr.  CO.ox"-:!-  -  2. 
fbingur)  Dynge,  Hob,  spec.  om  n-t,  der  ligger  tæt  sammen:  f/eJ  liggur 
att  i  einni  bedju. 

beSjardyna  |btð'jardi:na|  f.  Underdyne. 

beO  mål,  -mæli  (beömau  /,  -mai  li)  npl.  hvad  en  Mand  og  en  Kvinde 
Ijler  i  deres  Seng:   —  nu  særl.  Gardinprædikener. 

beBs  ver  |bcö  svf  r]  n.  -  sænguri/er,  Dynevaar  (VSkafl.).  -veradúkur 
l-vfradu:go(i,  -du:koel  m.  Taj  til  Dynevaar. 

1.  beBur  (-s  og  -jar,  -ir)  |bt:8oo,  beos)  m.  1.  (rum)  Seng:  Þessi 
syndin  brennur  m/er  sárasl  ,i  beSi  (piner  mig  mest  af  alt)  (ÞGjD.  74).  — 
2.  (koddi)  Pude;  (sæng)  Dyne. 

2.  beBur  (-jar,  -ir)  |be:8o(}l  m.        be8. 

Beggi  (-a,  -ar)  Ibtr,:!,  bcg:a(o))  m.  npr.  Dim.  af  Bcrgur,  Bergþór,  Ingi- 
bergur,  Þorbergur  o.  fl.  (SI.). 

beggja  |bEr,:a|  gen.  pi.  af  báBir.  -blands  {-blån  s|  adv.  og  adj.  indec: 
af  bægge  Slags;  (i  uafa)  i  Tvivl;  {åheilD  underfundig:  hann  er  b. 
o-blenska  |-blcn  sga|  f.  Underfundighed,  -handajårn  l-handajaur  dv, 
-jaudv)  n.  Menneske  som  baade  kan  gðre  godt  og  ondt,  upaalidelig  Mand. 
-megin  [-mEÍ:jinl  adv.  se  biBir.  -vegna  (-veg  na)  adv.  se  bSBir. 

begia  [btg  la|  f.  og  vt.  se  beygla. 

beiB  |bEÍ:íl  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  bfBa. 

beiBa  (beiddi)  |bEÍ:8a,  bEÍd:l,  pp.  bcihtj  bede.  1.  med  acc.  og  gen.: 
b.  e-n  e-s,  bede  en  om  n-t,  fordre  n-t.  —  2.  med  dat.  og  gen.:  b.  e-m 
e-s,  enske  en  n-t.  —  3,  refl.:  beidast  e-s  af  e-m,  bede  en  om  n-t;  beiðast 
lausnar,  sage  sin  Afsked.  —  4.  abs.:  kýrin  beiSir  (underforst,  tarfsins). 
Koen  lober  (i  Parringstiden);  beila  upp,  (om  Koer)  blive  parrelysten  igen 
lige  efter  Bedækningen  paa  Grund  af  at  den  ikke  er  blevet  drægtig:  ef 
kyr  beiddi  upp,  Stti  að  blla  fast  I  hrygginn  å  henni,  þegar  búið  var  ad 
halda  henni,  þi  helt  hun  (Eimr.  XII.  110).  —  S.  lúðan  beiðir,  om  en 
Flynder,  som  man  har  faaet  paa  Krogen,  naar  den  trækker  i  Snoren  og 
stritter  imod  (Gull.). 

beiBandi  (-a,  -endur)  (bEÍ:8andI,  -EndøQ]  m.  en  bðnfaldende,  en  som' 
beder. 

*beiBir  (-is,  -ar)  (b£Í:8io]  m.  Kræver,  den  der  kræver,  onsker  el. 
beder  om  n-t,  brugt  som  Kenning  for  Mand:  6.  auBs  osv. 

beiSni  |bri8  nl|  f.  indec.  Begæring,  Bðn. 

beiBsla  (-u,  -ur)  |bEÍ8  sla)  f.  Bon,  Beden,  Tryglen. 

beiBsluskrá  [bei8  slosgrau:)  f.  Bönskrift,  Andragende. 

beyging  (-ar,  -ar)  |bei:iiqk|  f.  1.  (það  að  beygja)  Bðjning,  Krumning; 
(það  ad  hneig/a  sig)  Bukken.  —  2.  (gramm.)  Böjning:  (sagna)  Konjugation 
(Verbers);  (nafnorða  og  týsingarorða)  Deklination  (Substantivers  og  Ad- 
jektivers). 

beygingar  dæm!     (bri:jiqgardai:ml|     n.     Bðjningsmonsler,     Paradigma. 


-ending  [-EndÍTjk]  f.  BSjningsendelse.  -fræ61  [•c>-frai:Bll  i.  Böjnlngs- 
lære.  -kerfi  (-^Er  vi|  n.  Bojningssystem. 

beygitöng  IbEÍ:jltöyrjk]  f.  1.  Bojetang.  —  °2.  (ffrir  hår)  Friserjærn, 
Krollejærn. 

1.  beygja  (-u,  -ur)  lbEÍ:ial  f.  I.  bojet,  krummet  Tilstand:  halda 
e-m  i  beygju,  jfr.  båndabe^'gja ;  —  koma  beygju  á  jam,  faa  ]ærn  til  at 
böjes.  —  2.  (beygjanleiki)  Böjelighed.  —  3.  (hlykkur,  hug3.i)  Böjning, 
Krumning.  —  4.  (lingerdur  maður  eða  dýr)  svagt  Menneske  el.  Dyr,  legemlig 

'    el.  sjælelig.  Svækling :  hann  er  mesta  b.,  han  har  ingen  Modstandskraft. 

2.  beygja  (öi)  lbEÍ:ja,  bfiq-Bi)  vt.  1.  (sveig/a)  bå\e,  krumme,  bukke;  — 
overf.:  i'er^a  ad  b.  sig,  maatte  boje  sig  (neje  sig);  b.  sig  til  jarðar  fyrir  e-m, 
boje  sig  til  ]orden  for  en,  boje  sig  i  Ydmyghed  for  en;  b.  skcifu,  b.  ur 
af,  b.  virinn  (Af.)  -=  bua  til  skeifu,  faa  Qraadtrækninger  ved  Munden ; 
vera  illa  beygdur,  være  i  Knibe  (egl.  bojet  (i  Brydekamp)  sammen  paa  en 
slem  Maade):  þykist  hann  nu  illa  beygSur,  han  synes  nu  han  er  daarlig 
stillet  (lÁÞj.  I.  111);  -  refl.  beyg/asl,  böjes;  (Ordspr.)  snemma  beygist 
kråkurinn  til  þess  sem  verla  vill,  det  krummer  straks,  som  bliver  Hakke. 
—  2.  (snúa  e-u  i  e-a  ått)  vende  n-t  i  en  vis  Retning:  þaðan  .illum  vid  ad 
beygia  féd  (holde  Faarene)  sudur  og  upp  ad  IjallshliBinni  (Herm]DuIr. 
181).  -  3.  (gramm.)  boje,  deklinere,  konjugere.  —  4.  vi.  (vikja)  höje  af  i 
en  bestemt  Retning :  b.  af  leid,  boje  ud  af  Vejen :  b.  fyrir  goruborn,  dreje 
om  et  Gadehjörne;  —  overf.:  b.  (út)  af,  begynde  at  græde. 

beygjanlegur  |bEÍ:janlE'qao|  a.  bajelig. 

beygjulegur  Ibei:iolE-qoeJ  a.,  jfr.  1.  beygja  4.  I.  (veiklulegur  ad  liiliti) 
svagelig    af   Udseende.  —   2.   (veikbygdtir)   svag.  —    3,   (hnugginn)  forknyt. 

1.  beygla  (-u,  -ur)  [bEÍgla]  f.  1.  (bugda,  laut)  Bule.  —  2.  is.  i  pi. 
beyglur.   Forlegenhed,  Knibe. 

2.  beygla  (a)  IbEÍg  la]  vi.  bule,  gore  Bule  el.  Buler  paa  n-t. 
beygur  (-s)  (bEÍ:qo(i,  bci//s]  m.  Frygt:  hafa  b.  af,  nære  Frygt  for. 
beyki  (-is)  |bEÍ:i|i,  bEÍ:ljil  n.  Bog,  Bogelræ  (fagus).    -brenni  |-brfn:i] 

n.  Bogebrænde.  -grein  |-grEÍ:n|  f.  Bogegren.  -hnot  l-hvo:tl  f.  Bog. 
-meistari   [-mcisdarl|  m.   Bodkermester. 

beykir  (-is,  -jar  og  (pop.)  -irs,  -irar)  lbti:()lo,  bEÍ:f,i()l  m.  Bodker. 

beykis  búB  lbFÍ:i|isbu:ð,  bfi;t,ls-l  f.  Dodkerværksted.  -exi  [-ry.  si)  f. 
Tængsel,  jfr.  þexla.  -formaBur  l-formaooo)  m.  Bodkerformand.  -hestur 
(-(hjfsdool  m.  Bodkerbænk.  -hnifur  [-(h)vi:vo()l  m.  Bodkerkmv.  -iðn 
l-iSn]  f.   Bodkerhaandværk. 

beyki  skögur  |bfi:ijrsgo":(q)oe,  bti:^!-)  m.  Bogeskov.  -staBa  l-sda:8al 
f.,  -stöB  [-sdå:d\  f.     -  bækistaSa.  -trje  |-trit':|  n.  Bogelræ. 

beyla  (-u,  -ur)  |bEÍ:lal  f.  1.  (herdakistillj  Pukkel.  -  2.  (lik.imi)  Krop, 
is.  et  Barns;  ogs.  som  Kæleord  li)  et  Barn:  beylan  min,  min  Slump  (Am.). 

"beimar  |bEÍ:mao]  mpl.  Mænd. 

bein  (-S,  pi.  ds.)  [bFÍ:nj  n.  1.  a.  Ben,  Knokkel,  Knogle:  standa  e-m  å 
beini,  være  for  snævert  for  en  (om  Klæder),  snære;  —  overf.  Bet.: 
(hugsanir  hans)  urdu  sem  stokkfrednar  i  slikum  umbúdum,  þar  sem  all 
stóð  þeim  á  beini  (JTrGst.  1.  157).  —  b.  overf.  Bet.:  bera  beinin  (el. 
bein  sin),  ende  sine  Dage;  ^ar  bar  audur  þeirra  beinin  og  þeir  s/álfir  med, 
der  havnede  deres  Rigdom  og  de  selv  med  (jSVb.  144);  inni  vid  beinid, 
inderst  inde:  sýnir  þelta  betur  en  alt  annad,  hversu  siátfslædishugur  og 
óspilt  vilund  um  hinn  einfaldasta  rétt  þjódarinnar  ennþ.i  lifir  inni  vid 
beinid  hj.i  islemkum  almenningi  (Eimr.  XIV.  85);  e-r  bitur  bein  fyrir  sig, 
en  er  ikke  i  Forlegenhed  med  at  svare  for  sig ;  e-r  hefur  oli  beinin  til  e-s, 
en  har  Kræfter  nok  til  n-t;  renna  i  bein  e-m,  blive  ens  Natur:  allskonar 
åvissa  var  mer  runnin  t  bein,  al  Slags  Usikkerhed  var  blevet  lil  Kod  og 
Blod  i  mig  (GFrÓI.  53);  hafa  bein  i  hcndi  (lil  e-s):  ')  (gela  e-B)  have 
Magt  til,  være  i  Stand  til  n-t;  O  (vera  efnaður)  være  økonomisk  vel  stil- 
let. —  2.  spec.  (leggur)  oversavet  Benpibe  af  Faar  el.  Hornkvæg,  der 
bruges  som  Synk  for  al  holde  Garn  nede,  idet  Bundsimen  trækkes  gen- 
nem den  el.  fastgöres  til  den  paa  anden  Maade,  jfr.  beinalygill  og  leggja- 
teinn.  —  3.  pi.  (-=  fætur)  Ben:  sit/a  ftölum  bcinum,  sidde  paa  Jorden 
med  udstrakte  Ben.  —  4.  halvspogende  Skældsord,  omtr.  ^  lómur.  Slub- 
bert, Skarn;  helvilis  beinid!  det  Skarn!  —  5.  (pop.)  (billingur)  Ben.  —  6. 
(d.ililiB  af  e-u)  en  Smule,  særl.  om  Fisk:  eg  fæ  aldrei  bein  lir  sjó  OAÞj. 
I.  20),  jeg  faar  aldrig  en  eneste  Fisk,  —  deraf  overf.  Fisk;  berja  bein, 
banke  Torfisk :  .  .  .  þegar  eg  þarf  aS  scliasl  viB  fiskasleininn  frammi  i 
eldhiisi.  hefur  mér  allajafna  þótt  hálfdraugalegí  aB  sitja  þar  cinsamall 
og  berja  b.  (ValDagr.  34). 

beina  (di)  [b£i:na)  1.  vt.  med  acc.  (gera  beinan)  rette,  gore  lige,  særl. 
om  Bevægelse:  beinir  vorhugur  bjarta  vængi  (W],  IV.  157);  beina  róBur, 
ro  stærkt  til.  —  2,  vt.  med  dat.  og  acc.  (senda  beint)  b.  e-m  e-B,  sende 
n-t  lige  til  en:  prestur  beindi  henni  þad  aflur  er  hun  sendi  bonum  (lÁÞj. 
I.  262).  —  3.  med  dat.  (stefna)  rette,  bevæge  i  en  vis  Retning:  b.  ordum 
(mail  sinu)  lit  e-s,  relte  sin  Tale  (sine  Ord)  lil  en ;  þessu  beini  eg  (hen- 
stiller jeg)  tit  nefndarinnar  lil  ihugunar  (Alþ.  '11,  B.  11.  1713);  b.  alhygli 
e-s  ad  e-u,  henlede  ens  Opmærksomhed  paa  n-t ;  b.  e-u  fra  e-u  -=  bægja 
e-u  fri  e-u,  forhindre  n-t  fra  at  komme  frem,  holde  n-t  borlefran-t;  þad 
er  nokkuB  haslarlegl  ad  vilja  kjósenda  .  .  .  aB  þvi  er  fjárveilingar  sncriir, 
skuli  vera  beint  fra  þvi  aB  (forhindres  i  at)  koma  undir  alkvæBi  (Alþ.  '11, 
B.  II.  1051).  -  4.  (efla,  hjålpa,  greiBa  fyrir)  hjælpe,  undcrsloltc:  b.  for 
e-s,  hjælpe  en  til  Rejsen  (ogs.  ved  at  opfylde  ol.  hjælpe  til  Opfyldelsen  af 
I  det  Ønske,  vedkommende  har  haft  som  Rejsens  Formaal);  beina  ad  e-u, 
I  hjælpe  til  med  n-t;  6.  ad  med  e-m,  hjælpe  en;  b.  e-m  leiB,  vise  en  Vej; 
'  b.  e-m  i  e-u,  hjælpe  en  i  n-t  el.  ved  at  give  ham  n-t;  (Ordspr.)  ekki  er 
\  hægt  aB  beina,  þá  brjóslid  er  ekki  heima  (G}.),  det  er  ikke  let  at  hjælpe, 
naar  Hjærtelaget  fattes.  —  5.  med  dobbelt  dat.:  beina  e-ni  e-u,  give  en 
n-t  (jfr.  ben'ni).  —  6.  refl.  beinast  aB  e-m,  rette  sine  Angreb  mod  en:  þeir 


beinaber 


66 


beinstæöur 


heindust  a'lir  að  honum;  —  bíinaít  að  e-u,  virke  sammen  til  n-f;  geta 
hmrutveggja   bitamir  .  .  .  beiml  að   tit  aS  styrkja  hvorir  aSra  OSFb.  16). 

beina  ber  [bci:nabe:rl  a.  saa  mager,  at  Benene  kan  skimtes,  radmager, 
ogs.  i  overE.  Bet.:  Hvergi  er  fóstur/örðin  eins  b.  eins  og  á  þessum  skaga 
(PTliLvs.  I.  230).  -borinn  [-borrlnl  a.  med  mange  Ben  i,  benet;  þótti 
hann  selja  beinaborið  kjðl  (Br]ÞÍ.   115). 

beinabót  IbEÍ:nabo":t)  f.  Tilgift  til  Beværtningen. 

beina  brengla  (-U,  -ur)  lbEÍ;nabrEÍij  la]  f.  Knokkelhaand.  -bruSlungur 
(-s)  [-brVðluijgoQ,  -ur]s]  m.  benfuld  Kodmad  (i  nedsættende  Betydning). 
-bruöningur  (-s)  [-brvOniljgoe,  -iijs)  m.  I.  =  bemabruðlungur.  —  2. 
=  beinaslriúgur.  -digur  |-dI:qogl  a.  med  svære  Ben,  sværlemmet. 
-fræði  |-frai:5l)  f.  Osteologi,  Benlære.  -gráni  [-grau;nll  m.  (Vf.)  = 
beinhákarl.  -grind  |-grln  t]  f.  Skelet,  Benrad,  -hjasl  [-f)as  X)  n.  = 
beinabruðlungur.  -hnig  [-h\\:q]  n.,  jfr.  rok,  Bækkenbaandenes  Op- 
blodning  hos  Koer  umiddelbart  for  Kælvning  (ASkaft.).  -hrúga  |-hru;(q)a] 
f.  Bendynge.  -hundur  [-hvndoe]  m.  Hund  som  gnaver  Ben,  Bengnaver; 
ogs.  som  Skældsord  om  et  Menneske:  þú  b.  böluunar  (sr.  ]ens  Vigfúss., 
Setb.).  °-l<arlinn  [-kardlln,  -kad  Im]  m.  med  art.  Knokkelmanden  (Do- 
den),  -kerling  [-^crdlirik,  -^fd  lir)kl  f.  Stenvarde  til  Vejmærkning ;  - 
Navnet  paa  Grund  af  den  Skik,  at  rejsende  stak  afgnavede  Ben  af  deres 
Proviant  i  Varden,  tilligemed  et  saftigt  Epigram  —  i  Reglen  i  Vardens 
Navn,  der  tænktes  som  et  gejlt  Fruentimmer,  —  rettet  til  den,  der  mentes 
at  ville  besoge  Stedet'  næste  Gang.  -kerlingarvisa  [-^ed'lii]garvi:sa, 
-tjer  dlirigar-1  f.  saftigt  (ofte  obskont)  Epigram.  -lag  [-la:?]  n.  Benbygning. 

1.  beinalaus  lb£Í:nalöysl  a.  uden  Ben,  benfri,  jfr.  bein. 

2.  beina  laus  [bEÍ;nalöysl  a.  uden  Mad  eller  Drikke,  jfr.  beini:  Enginn 
geslur  mani  tara  b.  fra  Hfammi  (]TrHeiS.  III.  185).  f-maBur  [-ma:öoel 
m.  Hjælper,  Befordrer. 

beina  mikill  |bEÍ:namI:gidX.,  -ml:4ld>.l  a.  1.  (stårbeinåttur)  som  har  store 
Knokler.  —  2.  (fiiilur  af  beinum)  som  der  er  mange  Ben  i,  fuld  af  Ben. 
-mjor  [-mjo":rl  a.  spædlemmet. 

bein  asnalegur  (bei:nasnalE:qoQ]  a.  vidnende  om  Ærkedumhed,  af  et 
ærkedumt  Udseende,  -asni  [-asm]  m.  egl.  stærkbenet  Æsel ;  overf.  Ærkefæ, 
ubehövlet  Tolper,  Dagbæst. 

beina  sorp  [bEÍ:nasoQpl  n.  Dynge  af  Ben  og  Skarn,  -steinn  [-sdEÍdv] 
m.  forstenet  Ben.  -strjúgur  [-sdrju:(q)oQ]  m.  Bengelé,  is.  om  Ben,  der 
er  syltede  i  sur  Valle,  saal.  at  de  bliver  more.  -sög  \-%ö:q\  f.  en  slov  Kniv. 

beináta  [bEÍ:nau  da,  -auta]  f.  Benedder  (caries). 

beinaiygill    lbEÍ:nati:iidXl    m.    (i 
benjat^'giilj .  —  leggjateinn. 

beinauki    [bEÍ;nöy-(ji,  -öy^i]   m.   (i 
XI  i,   153);   jfr.  holdauki. 

beina  varöa    [b£Í:navar-ða]    f.    - 
m.  Benvækst,    -þungur   [-þul)  goQ] 
(Benpiber)   for   at    holdes    nede    (c 
(Trykf.   for   beinaþung)    með   löngi 


ÞThFerð.   III,   212  ved  Trykfejl  kaldt 

d.)  Epifyse  (=  viðsetubein)  (LFR. 

beinakerling.  -vöxtur  I-vox-sdoel 
a.  forsynet  med  overskaarne  Knokler 
Garn):  eru  (dráttametin)  benjaþung 
togum  å  báðum  endum ;  togin  eru 
ekki  einungis  fest  vid  fláafelíinguna,  keídur  vid  benjatygilinn  (Trykf.  for 
beina-)  (Bergur  Jonsson  cit.  af  PThFerð.  III,  210,  Originalhskr.  i  Lbs. 
IBF.  Nr.  18  fol.). 

beinaþurfi  [bEÍ:naþYrvl)  a.  trængende  til  Gæstfrihed. 

bein  bólga  [bEinbclga,  btim-]  f.  (med.)  Benbetændelse  (ostitis,  osteo- 
myelitis).  -brjóta  [-brjo-'da,  -brjo'-ta]  vt.  brække  et  el.  flere  Ben  (i  Legemet): 
b,  sig,  brække  Arm,  Laar,  Den  el.  Ribben  el.  desl.;  —  pp.  beinbrotinn,  med 
brækket  Ben  (Arm,  Ribben),  -brot  [-bro  t]  n.  det  at  brække  et  el.  flere 
Ben  i  Legemet,  Benbrud,  Frakfur:  binda  um  b.,  forbinde  et  Denbrud. 
-brotinn  [-brodln,  -brotln)  pp.  se  beínbrjóta.  -dyr  [-n-di  r]  npl.  Hvir- 
veldyr (animalia  »ertebrata)  OHallHB.).  -fastur  [-fasdoe)  a.  egl.  fastgroet 
til  Benet:  beinfast  horn;  deraf  i  overf.  Bet.;  urokkelig  (=  rigfastur). 
-feiti  [-fEÍdi,  -fEÍ  ti]  f.  1.  (feiti  i  beinum)  Knoglefedt.  -  2.  kogte  Ho- 
veder, Finner  og  Skind  af  Helleflyndre  (Af.),  -fiskur  [-flsgoQ]  m.  (mods. 
brjåskfiskur).  Denfisk.  -flaga  [-fla  qa)  f.  Benplade,  -fleygur  [-flEÍqoQJ 
a.  flyvende  i  lige  Retning,  -flis  [-fli  s)  f.  Bensplint,  -frauður  [-fröy  ðoel 
m.  poros  Benmasse,  -freðinn  [-fr£  Sin)  a.  haardfrossen,  stivfrossen,  -fúi 
[-ful)  m.  Forraadnelse  af  Ben  (necrosis).  -gaddaSur  [-i)--gadaOoQ]  a. 
stivfrossen,  haardfrossen  ^=  beinfredinn.  -gaddur  [-gadop]  m.  Ben- 
tap, -garður  (-garðoel  m.  Ribbenene  paa  en  Fisk,  fra  Halsen  og  til 
henimod  Gattet;  naar  Fisken  flækkes,  fjærner  man  dem  tillige  med  Ryg- 
raden, saal.  at  kun  dålkur  bliver  tilbage ;  skal  .  .  .  taka  vel  ur  hri'gginn 
og  beingardinn,  en  þó  ekki  svo  ad  fiskurinn  fari  med  (]SVb.  113).  -há- 
karl  [bEÍ:v(h)aukadXl  m.  Brugde  (selache  maxima).  -harður  [-(h)arijoel 
a.  haard  som  Den,  benhaard.  -hellir  [-(h)Edllel  m.  Knokkelhule  (med 
Ben  fra  Urtiden),  -himna  [-(h)lmnal  f.  Benhinde  (periosteum).  -himnu- 
bólga  [-(h)lmnobo"lga)  f.  Benhindebetændelse  (periostitis). 

beinhyrndur  [bEÍ:v(h)l(r)ndool  a.  med  lige  Horn. 

bein  hnappur  [bEÍnhvahboQ]  m.  Benknap.  -hnúta  [-hvuda,  -hvuta] 
f.  Knokkel  i  Enden  paa  et  Ben.  -hnútur  [-hvudoe,  -hvutoel  m.  Ben- 
knude. -horaSur  lbEÍ:v(h)oraðoel  a.  radmager. 

beinhryggjaöur  [bEÍnhelfjaðoQl  a.  med  lige  Ryg  (om  Heste). 

beini  C-a)  [b£Í:nll  m.  Gæstfrihed,  Traktement:  fengu  þeir  gódan  beina, 
de  blev  godt  beværtede ;  ganga  um  beina,  bera,  vinna  (e-m)  beina^  opvarte 
(Gæsterne). 

beining  (-ar,  -ar)  [bEÍ:nir)kl  f.  1.  det  at  rette  n-t  mod'en  el.  i  en 
bestemt  Retning.  —  2.  (það  ad  beina)  Gæstfrihed,  Hjælpsomhed :  verda 
fi'rir  beiningum  hjå  e-m,  nyde  Gæstfrihed  hos  en.  —  3.  (ölmusa)  Almisse, 
is.  brugt  i  pi.:  beidast  beininga,  betle,  tigge ;  —  ogs.  om  selve  Gaven,  især 
Mad,  der  gives  til  en  fattig. 


beiningabænir  [bÉÍ:nii]gabai:nIel  fpl.  Betleri,  Tiggeri.  -ferO  l-fEr-a] 
f.,  -flakk  [-flahk]  n.,  -for  [-fi):rl  f.  Tiggergang,  -kona  |-ko:na)  f.  Tigger- 
ske, -leikur  [-lEÍ:goe,  -lEÍ:koQl  m.  Tiggerleg;  to  forsk.  Lege:  1.  en  af  Del- 
tagerne agerer  blind  Betler,  som  rækker  Haanden  frem  med  lukkede  Øjne 
og  under  Fremsigelse  af  en  Ramse;  de  andre  lægger  saa  forskellige  Ting 
i  hans  hule  Haand  (ÓDavSk.  177).  -  2.  en  Art  -lege  bytte  Gaarde«;  en 
af  Deltagerne  er  -Tigger-,  som  anmoder  de  andre  om  Plads,  og  faar  Svaret 
«gaa   til  næste  Nabo-;    medens  de  andre  bytter  Hjorner,  soger  »Tiggeren* 


i:öoe) 


Betler, 


ng)  Befording,  Hjælp,  jfr. 
1  leder  n-t  i  en  vis  Retning 
m  Mand. 


at  erobre  et  ledigt  Hjorne  (ODavSk.  132).    -i 
Tigger,  -poki  [-po:qi,  -po;^!)  m.  Tiggerpose. 

tbeininn   [bEÍ:nlnl  a.  hjælpsom,  gæstfri. 

tbeinir  (-is,  -ar)  [bEÍ:niel  m.  1.  fadhlynn 
beina.  —  *2.  (i  digt.  Omskrivninger);  den  so: 
el.  den,  som  giver  en  n-t  osv.  for  at  betegne 

beinisamur  [bEÍ:nIsamoQ]  a.  hjælpsom. 

bein  kendur  [bEÍi]*^EndoQ]  a.,  -kynjaöur  [-^injaöog]  a.  benartet. 
-kol  [-ko71  npl.  Benkul.  -kross  [-kros]  m.  Kors  af  Ben.  -krom 
[-krom]  f.  og  npl.  engelsk  Syge  (rachitis].  -kveisa  [-kvei-sa]  f.  Ben- 
smærter  (osteocopus).  -laus  [-n-loys]  a.  benlos,  uden  Ben:  beinlaust 
kjöl,  skært  Kod;  þetta  er  (ekki)  b.  biti,  det  her  er  (ikke)  en  Bid 
uden  Ben  i ;  —  overf.:  gefa  beinlausan  bita,  (iron.)  give  en  Stikpiller, 
skose  en. 

bein  lei&is  [bEin-lei-Ols]  adv.  den  lige  Vej,  den  korteste  Vej,  retledes, 
direkte,  umiddelbart:  auk  annars  væri  ekki  Ittill  bægdarauki  fyrir  A, -Skaft' 
fellinga  ad  geta  komist  i  samband  b.  vid  sýslumann  sinn  (Alþ.  '11,  D. 
II.  619).  -leiki  [-Ifigi,  -Ici^l)  m.  1.  (greidviknij  Tjænstfærdighed,  Vel- 
villighed. —  2.  (gódgerdir)  (udvist)  Gæstfrihed,  Traktement:  ritadi  Bjami 
.  .'.  um  beinleika  Jans  (ÞjóiS.  '11,  12);  en  medan  hann  var  þar,  hafdi 
hann  åvalt  slikan  beinleika,  sem  hefdi  hann  verid  einhverr  af  godunum 
(Od.  164).  —  3.  (þad  ad  vera  beinn)  deh  at  n-t  er  lige  el.  ret,  lige  Retning 
el.  Beskaffenhed  af  n-t.  -leikur  [-lEÍgog,  -lEÍkoeJ  m.  =  beinleiki  3. 

beinlim  (bEÍn  li  ml  n.   Benlim. 

beinlinis  [bEÍn  linis]  1.  a.  indec.  og  adv.  ligefrem,  retledes,  direkte, 
umiddelbart:  b.  eda  åbeinlinis  åhrif,  direkte  el.  indirekte  Indflydelse;  hann 
gekk  b.  til  hans,  han  gik  lige  (sporenstregs)  til  ham;  i þessu  atferli st^'djist 
hann  ekki  beinlinis  (ikke  direkte)  vid  alyklun  alþingis  (Logr.  '14,  218).  — 
2.  adv.  fberum  ordum)  lige  ud,  med  rene  Ord,  rent  ud :  hann  mæltist  b. 
til  þess,  han  forlangte  det  rent  ud. 

bein.loppa  (bEÍniohbaj  f.  fuldstændig  Valenhed,  -loppinn  [-lohbln]  a. 
=:  kråkloppinn,  fuldstændig  valen,  -marka  [-magga)  vise  ringe  Tegn  paa 
n-t:  i  Forb.  þad  beinmarkar  ekki,  der  kan  ikke  ses  nogen  Spor  (af  Frem- 
skridt el.  Fremgang),  -marki  [-maoQi]  m.  dum  Tolper.  -megringur 
[•mEqriijgog]  m.  radmagert  Væsen:  en  fiskurinn  var  svo  magur  ad  helm- 
ingur  var  beinmegringur  (ÞThÁrf.  148).  -meyra  [-mti  ra)  f.  (med.)  Knok- 
kelblodhed  (osteomalacia).  -mjol  [-mjö7,  -mJE'/j  n.  Benmel,  -mold 
l-molt]  f.   Denjord. 

beinn  [bEÍdv,  f.  bEÍ:n,  n.  bEÍvt,  bEÍnt]  a.  1.  (bugdulaus)  lige,  ret:  bein 
lina,  lige  Linje ;  —  i  overf.  Bet.;  direkte,  umiddelbar :  beinn  sólarbití, 
Insolation;  hinn  beini  sólarhiti  hefur  heldur  eigi  verid  rannsakadur  (ÞTh. 
Lys.  II.  344).  —  2.  (undirferlislaus)  ligefrem,  retlinjet:  hreinn  og  b.,  ærlig 
og  ligefrem.  —  3.  (gestrisinn)  gæstfri,  hjælpsom.  —  4,  n.  beini,  som  adv. 
a.  (nákvæmlegai  lige,  nojagtig,  fuldstændig:  (var)  straumfallid  nær  ekkerl, 
svo  beint  var  sem  stödul/örn  (GKonÆf.  58).  —  b.  lige,  den  lige  Vej:  b. 
åfram,  lige  ud;  b.  af  augum,  lige  frem,  lige  ud,  'lige  efter  Næsen-.  — 
c.  (einmitt,  rjell):  b.  i  þessu,  lige  i  dette  Øjeblik ;  b.  I  því,  lige  med  det 
samme ;   nu   b.,   just   nu,   nu   straks ;   b.   sem  þad  væri  tifandi,   ganske  lige 


det 


bein  nål  [b£Ín:au  /|  f.  Dennaal.  -oddur  [bEÍ;nod  oq]  m.  Benspids. 
-plata  [bsin  pla  da,  -plata]  f.  Denplade,  -prim  (-s,  pi.  ds.)  [-prim]  n. 
Pren.  -rófa  [-ro-a]  f.  (A. -Skaft.)  =  hávella  (anas  glacialis). 

tbeinsamur  [bein  samogl  a.  hjælpsom,  gæstfri  (=  bemisamur). 

bein  saumur  [bsin  soymool  m.  Sutur,  Sammenfojning  af  Den  (f.  Eks. 
i  Hjærneskallen).  -serkur  l-SEggog]  m.  den  Legemsbeskaffenhed,  at  Rib- 
benene gaar  helt  ned  til  Hoftebenet;  (Ordspr.)  bagt  er  beinserkjum  ad 
beygjast  á  hlid  (G].),  -sýki  [-si  Ql,  -si  ^l]  f.,  -sjtikdomur  [-sjug- 
doumoii,  -sju-k-J  m.  Sygdom  i  Knoglerne,  Densygdom,  -skeftingur 
(-s,  -ar)  [-sgefdirigoo]  m.  Kniv  med  Denskaff.  -skeftur  [-sQefdøQ]  a. 
med  Denskaft.  -skeiiS  (-sQ£Í  3]  f.  I.  (skeid  ur  bemi)  Ske  af  Ben.  —  2. 
spec.  (vefjarskeid)  Væverske,  Rit  af  Ben. 

bein  skeyti  [bEÍnsljEÍ  dl,  -sQsi  ti]  f.  in 
(Færdighed  i  Skydning),  Færdighed  i  at 
Skud  som  rammer,  -skeytur  [-sQeí  doQ, 
træfsikker. 

bein  skera  [bein-sgEra]  vt.  skære  (med  eet  Snit)  lige  ind  til  Benet 
(naar  Faar  slagtes);  —  pp.  og  a.:  beinskorinn,  som  skærer  sig  (el.  har  et 
Saar)  lige  ind  til  Benet  (SI.),  -skert  [-sQEetl  an.  se  gaddur.  -skutla 
[-sgvhdla]  vt.  harpunere  (f.  Eks.  en  Sælhund)  saaledes,  at  Harpunen 
stoder  paa  et  Ben  og  ikke  kan  fæste  sig. 

beinsljettur  [bEin-slJEhdoo]  a.  lige  og  jævn. 

bein  sorfinn  [b£Ín  sorvin)  a.  (om  et  Ben)  hvor  af  alt  Kod  er  pillet, 
saal.  at  kun  Benet  er  tilbage :  b.  handleggur  henti  til  bergsins  (StStAndv. 
11.304).  -stenur  [-sdEgdoQJ  m.  de  nederste  Rygben,  sammenvoksne  i  eet, 
Haleben  (BH.),  -stor  [-sdo-r]  a.  =  beinamikill.  -stranda  [-sdrandaj 
vi.  strande  fuldkomment,  forlise  totalt,  is.  i  overf.  Bet.:  gaa  fuldstændig 
fra  Koncepterne  ved  Eksamen. 

-bein  strika  [beinsdrl-ga,  -sdrlka]  a.  indec.  ligeliniet.  -stæöur  [-sdai-ð- 


(skotfimi)  Skydefærdighed 
me.  —  t2.  (skot  sem  hittir) 
itog]  a.   sikker  i  at  ramme, 


beinsullur 


beilufana 


oo]  a.  direkte:  b.  fcjT,  Medbor;  beinstætt  norðanleiði,  Medbør  fra  stik 
Nord  OÞorkÞis.  259). 

beinsullur  [b^in-sYdlog]  iti.  Sygdom  bestaaende  i,  at  Kod  bliver  haardt 
og  næsten  forbenet  (sarcostosis). 

beinf  [bfiv  ti  adv.  se  beinn. 

beintala   [btintala]  f.  Benknap  (med  Huller). 

beintauga  [bsin  loy  qa]  a.  indec.  (bot.)  ligenervet  (rectinervius). 

bein  tugga  (btin  tvga)  f.  tygget  Ben.  -vana  (-va  na)  a.  uden  Den, 
benlos. 

beinvaxinn  (bein  va;(sln|  a.  rank. 

bein  vefsmvndun  |bein  vffsmlndonl  f.  Dannelse  af  Benvæv,  Forbening. 
-vefur  (-VE  voo)  m.  Benvæv.  -verkur  [-veegoo)  m.  sædv.  i  pi.:  bein- 
verkir,  Kropsmærter  med  Feber. 

tbein  viöi  [bein  VI  51)  n.,  t-viöur  (-vi  Ooq)  m.  Penved,  Kristtorn  (ilex 
aquifolium).    = -vængjur  l-vainQool  f.  pi.  Retvingede  (Insekter)  (orthoptera). 

bein  vöxtur  [bein  vð/.sdoo)  m.  Benvækst,  -þrekinn  |-þre  Qin,  -þrE-^ln) 
a.  med  svære  Ben.  -þroti  |-þrodI,  -þro  tl|  m.  Benbclændelse. 

beinþræddur  |bfin  þraid  og]  a.  ^  þráðbeinn,  traadret,  snorlige. 

bein  þröngur  (btin  þröyngoo]  a.  (sem  stendur  J  beini)  meget  snæver : 
mit  beinþröngan,  skorpniBan  skåinn  (GFrÚh.  45).  -æta  lbci:nai  da,  -ai  ta) 
f.  se  beináta.  -æxli  (-aizsllj  n.  Overben,  Skæverknuder. 

beysinn  |bEÍ:sIn)  a.  stor,  betydelig,  tyk,  svær:  ekki b.,  ubetydelig,  ringe, 
ikke  anselig,  af  ringe  Kvalitet;  þekkingin  var  ennþi  ekki  bersin  (Kund- 
skaberne stod  lavt)  (ÞThLfr.  11.  337). 

beisk  yrBi  [btis  giröl]  npl.  bitre,  nærgaaende  Udtryk,  -yrtur  l-Iodod 
a.  =  beiskorBur. 

1.  beiskja  (-u)  (bcis  rjal  f.  1.  (beiskt  bragi)  bitter  Smag.  —  2.  ovcrf. 
(gremia)  Bitterhed,  Forbitrelse. 

2.  beiskja  (ti)  (btis  (ja,  bEÍ5(k)dl|  vt.  gðre  bilter,  forbitre;  —  refl. 
beiskjast,  blive  forbitret,  blive  bister. 

beiskju  bragB  Ibrisfjobraq  3,  -bragþ)  n.  bitler  Smag.  = -salt  |-sa>.  I| 
n.  Magnesia  Os]s.). 

beisk  legur  IbfisgU-qonl  a.  =  beiskur,  adv.  -lega,  bitterlig,  haardt, 
hadefuldt,  -leiki,  -leikur  (-Ieíiji,  -Iti*!,  -Itigoo,  -leiked  m.  1.  ^  1.  beisk/a. 

—  2.  (åblilal  Modgang,  -lyndi  [-llndl]  n.  bittert  Sind.  -lyndur  (-lindod 
a.,  -lundaBur  l-lvndaOocl  a.  gnaven,  vredagtig,  vranten.  -orBur  [-orðod 

a.  bitter  i  sin  Tale. 

beiskur  [beisgoe,  n.  beist]  a.  1.  (b.  i  bragB)  bilter,  besk  (i  Smag);  i 
overf.    Bet.:    b.  sannleikur,    den   usminkede   Sandhed :    (Ordspr.)   betri  er 

b.  sannleiki  en  bliSmål  lygi  (G].),  bedre  er  besk  Sandhed  end  blidmælt 
Logn.  —  2.  (gramur)  forbitret,  bister.  —  3.  (þungbær)  bitter,  svær,  tung 
at  bære  el.  lide. 

beisl  (-S,  pi.  ds.)  (bEÍsXj  n.  ^  beisli. 

1.  beisia  (beisla)  f.  (Am.)    -  byrBsla. 

2.  beisia  (a)  (bfis  la)  vt.  bidsle.  optömme;  i  overf.  Bet.:  læmme,  ave, 
binde,  lænke:  b.  foss,  binde  en  Fos,  ^:  udbygge  en  Fos. 

beisia  leBur  [btis  lalE:Oool  n.  Hovedlag  (El.),  -skifti  I-s<jlf  dl)  npl. 
Forveksling  el.  Ombytning  af  Bidsler. 

beisli  (-is,  pi.  ds.)  IbEÍs  li)  n.  Hovedlag  (Hovedtði,  Hovedstol)  med 
Tðmme,  Bidsel.  —  1  Kenninger  for  Hest:  'beishbálur,  'beislal/ðn  o.  fl.; 
(Talem.)  sleppa  fram  af  e-u  beislinu,  give  tabt  overfor  n-t. 

beislis  búningur  [btis  lisbu:nii)gocl  m.  Hovcdlagssmykker  (af  Metal). 
-hringur  (-hoii]  goc)  m.  Bidselring.  -höfuBIeBur  |-hð:voöle  Ooo)  n. 
höfuBleBur.  -keBja  1-teS  ja)  f.  Slangkæde.  -kjálki  (Hauí.  iji,  -Saul  ^l] 
m.  i  Reglen  i  pi.  -kjjlkar:  Bidselstang,  -stænger,  -mjel  (-mJE  /)  npl. 
Bidsel,  Mundbid,  Mile.  -61  (-0":/)  f.  Bidselrem.  -stöng  |-I-sdöyi)  kj  f.  i 
Reglen  i  pi.  -stengur:  Bidselstang,  -stænger,  -tamur  |-5-ta:moG|  a.  bid- 
selvant, tæmmet,  -taumur  l-töy;mog|  m.  Töjle. 

beislun  (-ar,  -anir)  [bris  Ion,  -anie)  f.  Optðmning;  ogs.  i  ovcrf.  Bet.: 
b.  fossa,  Fossernes  Lænkning,   3:  Udbygning  af  Fosserne. 

beysta  (a  og  i)  [beis  da|  vt.  1.  a.  banke:  i>.  kom,  tærske  Kom.  —  *b. 
4.  grund,  slaa  (Hovene)  haardt  i  ]orden :  láta  nú  blakkana  b.  grund 
(Gefn  111.  2;  36).  —  2.  b.  kampinn,  vrænge  Mund,  grine  (BH.). 

1.  beit  (-ar,  -ir)  |bei:ll  f.  1.  (biihagi)  Græsning,  Græsgang:  æmjr 
aoru  å  b.,    Faarene  græssede:    halda  inum  i  b.,    fore  Faarene  paa  Græs. 

—  2.  (sigling  gegn  vindt)  Krydsning  mod  Vinden.  —  t3.  (målntrond)  Melal- 
kant:  a.  paa  et  Drikkekar;  —  b.  omkring  Randen  paa  en  Ridesadel.  — 
4.  (sifella)  i  Udtr.  i  beif,  i  Træk,  den  ene  efter  den  anden :  3  daga  i  b.,  tre 
Dage  i  Træk;  svo  dregnar  voru  nær  fjoruliu  (lúSur)  i  b.  QPotV.  Þjs.  420). 

2.  'beit  (-S,  pi.  ds.)  |bEÍ:tl  n.  Skib. 

3.  beit  |bEÍ:tl  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  bita. 

1.  beita  (-U,  -ur)  |bEÍ;da,  bEÍ:ta)  f.  I.  (agn  fyrir  fiska)  Mading,  Agn; 
i  digt.  Omskr.  for  Fisker:  •bettubjålur  (SIÓ1.).  -  2.  (stykki  af  hikarli) 
et  Stykke  Havkai,  hvori  der  er  skaaret  en  Flænge,  som  det  ophænges  i. 

2.  beita  (ti)  |bci:da,  bÉÍ:ta,  bEÍhdi)  vt.  med  acc.  og  dat.  1.  a.  med  acc.  (IJta 
skepnur  bita)  drive  paa  Græs,  græsse;  (Dyrene  i  dat.)  6.  AriWum,  nautum  osv.: 
*.  (skepnum)  tit,  holde  (Kreaturerne)  paa  Græs,  lade  (dem)  græsse  (mods.  gefa 
inni,  staldfodre);  —  (Græsgangen  i  acc.)  b.  land,  ogs.  6.  i  landi  el.  b.  i 
land:  umréSandi  kirkjugarðs  má  .  .  .  alls  eigi  b.  hann  skepnum  (Stj.  '02,  B. 
145);  ra*  hann  kindumar  fram  .i  dal,  er  á  var  bcitl  (lAPj.  1.  126);  b. 
skag.  lade  Faar,  Geder  el.  Koer  græsse  i  en  Skov;  —  spec:  b.  e-n,  lade 
sine  Kreaturer  græsse  ulovlig  paa  en  andens  Eng  el.  Græsgange;  —  ppr. 
beitandi:  e-u  er  beitandi,  n-t  kan  drives  paa  Græsgang :  komu  fair  dagar 
svo  ad  eigi  vært  nautpeningi  beitandi  sumstaSar  (ÞThrtrf.  141).  —  b.  i  overf. 
Bet.:  hann  er  farinn  ai  b.  úl(úr),  han  lader  Taaen  staa  ud  af  Slrðmpen 
(el.  Fingren  af  Vanten).  —  2.  a.  med  dal.  (nota)  anvende,  bruge:  b.  hnif(i). 


anvende  Kniven,  trække  Kniven:  beita  hnlfi,  sveråi  á  e-S.  bruge  Kniv  el. 
Sværd  for  at  skære  el.  hugge  n-t;  b.  sjer,  anspænde  sine  Kr.Tfler,  an- 
strænge  sig,  (i  overf.  Bet.)  optræde  med  Fasthed ;  En  væri  um  eitthvaB 
alvarlegt  ad  ræda,  þar  sent  Þorgeir  þurfti  ad  beita  sjer  (]TrL.  11).  —  b,  i 
forsk.  Forb.  med  dat.  og  acc:  beita  e-n  bragSi,  hrögðum,  anvende  List 
mod  en ;  beitast  brogdum,  kæmpe  mod  hinanden  med  List ;  b.  e-n  bordu, 
tage  haardhændet  paa  en,  gaa  strængt  i  Rette  med  en ;  hann  var  beittur 
rangindum,  der  blev  gjort  ham  Uret ;  beitast  illu  vid,  optræde  fjendtligt 
mod  hinanden  i  Ord  el.  Handling.  —  3.  med  dat.  og  vi.  (sigia  skåhall 
måti  vindi)  krydse  op  i  Vinden,  luve:  i>.  skipinu  hærra,  krydse  mere 
op  i  Vinden.  —  4.  med  acc.  og  dat.:  b.  df'r  hundum,  jage  Dyr  ved 
Hjælp  af  Hunde;  —  nu  i  Reglen  kun  i  Forb.  som:  b.  f/e  (kýr)  hundum, 
drive  Faar  (Koer)  bort  ved  Hjælp  af  Hunde  C^  hundbeita).  -  5.  med  acc. 
og  dat.  a.  (beita  fyrir  vågn)  spænde  for,  anvende  som  Forspand ;  med 
acc.  el.  dat.:  b.  hest  (hesti)  i\rir  vågn,  spænde  en  Hest  for  en  Vogn ;  - 
ogs.  om  det  modsatte:  b.  hesti  fra  vagni,  spænde  en  Hest  fra  Vognen. 
—  b.  i  overf.  Bet.,  her  ogs.  refl.,  beitast:  b.  e-m  (e-n)  fyrir  e-d,  lade  en 
trække  Læsset,  anvende  en  fortrinsvis  (til  et  ubehageligt  Arbejde),  stille 
en  i  Spidsen  for  n-t :  urdu  stuldir  þeir  margir  berir,  beitti  Bjami  m/ok 
Gvendi  firir  (anvendte  ham  ofle  til  at  stjæle),  var  hann  ok  .  .  .  léttvitr 
(FspS.  167);  beitast  f\rir  e-u,  gaa  i  Spidsen  for  n-t,  stille  sig  i  Spidsen 
for  n-t,  kæmpe  energisk  for  n-t:  ad  visu  var  þetta  mal  ekkert  ftokksmál, 
en  þð  beittist  fyrverandt  stjorn  svo  mjog  fyrir  þvi  (kæmpede  energisk  der- 
for) (Alþ.  Ml,  8.  636).  —  6.  med  acc.  og  dat.  (låta  agn  å  öngul):  b. 
(öngul)  ormi,  skelfiski  osfr.,  sætte  en  Orm  (Musling  osv.)  som  Agn  paa 
en  Krog,  benytte  som  Mading ;  b.  lod  sitia,  sætte  Mading  paa  sine  Kroge 
(paa  en  Line);  hver/u  beitir  hann?  hvad  benytter  han  som  Agn?  —  ogs. 
med  Benævnelsen  paa  Agnet  i  acc:  6.  e-d:  nu  beiti  jeg  kverksigann 
(SIng.  1.  289).  —  7.  a.  (slå  malm  þunnan)  udhamre,  drive  Metal;  —  spec: 
beittur  sodull.  Sadel  forsynet  med  Messingkant,  og  beklædt  med  sort  Vad- 
mel (51.),  jfr.  1.  beit  3:  efnadri  konur  áttu  trésödla,  ýmisl  málada  eda 
„beitta':  klædda  med  dökku  vadmáli  og  látiinsbr^'dda  á  röndum  (Br].  i 
Eimr.  XIll.  101).  —  b.  (beygja  brún  á  milmbotni)  böje,  danne  Kanten 
paa  en  Metalbund. 

beitar  fje  |bEÍ:daofJ£:,  bFÍ:lac-|  n.  Faar  som  gaar  paa  Græs  om  Vinteren 
el.  er  saa  haardfore,  al  de  egner  sig  dertil,  jfr.  útigangsfie.  -hagi  |-(h)ai:jl)  m. 
Græsgang,  -hola  (-(h)olal  f.  græsbevokset  Fordybning  i  Terrænet,  -hus 
|-(h)u:sl  n.  (oftest  i  pi.)  Faarestald  (fjærnet  fra  Gaardens  Huse),  -hús(a)- 
maBur  I-(h)u  s(a)ma:Ooc|  m.  Karl  som  passer  Faarene  i  el  béilarhús, 
Faarehyrde.  -itala  |-r-i:tab|  f.  det  forholdsmæssige  Antal  Faar,  en 
Bonde  lader  græsse  om  Vinteren :  því  eftir  beitaritölu  bænda  hfer  á 
eyju,  er  h/er  ofselt  i  haga,  hvad  fje  er  fieira  en  svosem  1400  (BJLVs. 
35).  -land  l-lan  t]  n.  Græsgang,  -mål  l-mau:/]  n.  Sag  i  Anledning  af 
Græsning,  -sekt  |-o-5fx  ti  f.  Dode  for  ulovlig  Græsning,  -spilda  |-sb!ldal 
f.  et  Stykke  Græsgang :  afmårkud  b.,  afgrænset  Græsgang,  -leigur  |-tEÍ:q- 
oel  m.  afgrænset  Stykke  Græsgang.  -toUur  |-lod  lool  m.  Græsgæld,  Be- 
taling for  Ret  til  Græsning,  -usli  [-r-Ysll]  m.  Skade  paa  Græsgang. 
-veBur  [-ve:0oq1  n.  saa  godt  Vejr,  at  man  kan  have  Faar  ude  paa  Græs: 
liti  ÚI  fiTir  b.  (Eimr.  Vil.  45). 

f  beiti  (-is,  pi.  ds.)  lbEÍ:di,  bEÍ:til  n.  Skib.  -ås  |-au:s|  m.  Stang  der 
stikkes  ud  fra  Baadens  Luvside  ved  forreste  Spant,  naar  man  krydser  op 
imod  Vinden.  ]fr.  Falk,  Seewescn,  S.  61,  ,stangi-.  Bruges  kun  ved 
skaulasegl,  s.  d.  O.  (Gull.).  ]fr.  undirg/ård.  -buski  (-bvsijll  m.  - 
beitilyng.  -eski  |-Esgil  n.  =  móeski.  -fjara  [-fja:ra|  f.  1.  Strand- 
bred, hvor  Kvæg  el.  Faar  drives  og  græsser,  bl.  a.  æder  Tang.  —  2.  = 
beitufjara.  -fóBur  |-fo-;Ooi;]  n.  Foderplanler,  egnede  til  at  dyrkes  paa 
Græsgange,  -hagi  l-hai:ii)  m.  Græsgang,  -hjarn  [-bardv,  -()ad  v)  n. 
tyndt  frosset  Snelag,  saa  at  Faa'r  og  Heste  dog  kan  græsse,  -kvistur 
(-kvlsdoo)  m.  Kratskov,  anvendt  til  Græsgang,  -land  (-Ian  1)  n.  ~  beit- 
arland.  -lyng  (-lii)  k]  (bot.)  Hedelyng  (calluna  vulgaris). 

beititnunnt  (bEÍ:dlmVn:l,  bEÍ:ll-l  m.  Æg  (paa  Knive  osv.)  (BH.). 

beiting  (-ar,  -ar)  (bEÍ:diijk,  bEÍ:!-]  f.  Græsning.  I.  a.  (þad  ad  beita 
fjenadi)  Holden  paa  Græs.  -  b.  Benyttelse  af  cl  Stykke  Jord  til  Græs- 
ning: *.  lands.  —  c.  (rjetlur  til  beitar)  Ret  til  Græsgang  (EspS.  140).  — 
2.  overf.:  (notkun)  Benyttelse:  b.þessa  r/etlar,  framkvæmd þessarar  skyldu 
(Alþ.  '11,  B.  11.  222).  —  3.  (á  sjå)  Krydsen  op  imod  Vinden.  —  4.  a.  *. 
málma,  Udhamring  af  Melaller.  —  b.  den  fremstaacnde  Kant  paa  en 
Metalbund. 

beitinga(r)  borB  |bEÍ:dii)ga(r)bora,  bii:t-l  n.  langt  Tommerbord  paa  Ben, 
Bukke  el.  Kasser,  hvorpaa  man  lægger  Fiskesnorer,  mens  Krogene  agnes, 
Agnebord  (Vf.).  -pláss  (-(o-)plausl  n.  Agncplads. 

beitinn  |bEÍ:dln,  bEÍ:tln|  a.  god  at  anvende  som  Agn  (BH.). 

•beitir  (-is,  -ar)  (bEÍ:di(>,  bEÍ:llel  m.  1.  den  der  bruger  osv.,  jfr.  2. 
beita  2.:   •/>.  brands.  Kriger.  —   "2.  =-  beiliskip. 

beiti  sigling  (bEÍ:disiglii)k,  bEÍ:II-J  f.  Krydsning,  -skip  (-sfjl:p|  n., 
•snekkja  (-snEhija)  f.  Krydser,  -vindskúta  (-vln(l)sgu;da,  -sgu:ta|  f. 
Luvholder,  -vindur  [-vin  dooj  m.  Bidevind:  skip,  sem  hefur  beilivind, 
et  Skib  som  ligger  Bidevind;  sigIa  beitivind,  sejle  Bidevind,  krydse,  luffe. 

beit  laus  (bEÍ:dlays,  bEÍ:t-l  a.  uden  Græsgange,  -saell  (-saidJ.)  a. 
skikket  til  Græsning:  hier  hefur  ekki  verid  beitsælt  i  vetur,  her  har  været 
skralt  med  Græsning  i  Vinler  (for  Faar  og  Heste). 

1.  beittur  (bEÍhdool  pp.  se  2.  beita. 

2.  beittur  (bEihdoul  a.  hvas,  skarp.;  ogs.  i  overf.  Bel.:  vid  værum  .  .  . 
beitlir  andstædingar  hennar  (3:  stjórnarinnar),  besicmtc  Modstandere  af 
Regeringen  (Alþ.  '11,  B.  I.  584). 

beitu  bj6S   (bci:dobjo»:i,  bEÍ:l8-)   n.   Trug   lil  Mading.    -fang    (-faui)  k) 


beitufeginn 


68 


bella 


n,  Ansliaffclse  af  Atjn.  -feginn  l-fii:!;«!  a.  glad  vod  Madingen,  -fiskur 
l-flsgoel  m.  AgnfisL  -fiara  l-fja:ra|  f.  Strandbred,  hvor  man  samler 
Muslinger  lil  Agn:  fara  i  beituf/ön:,  samle  Muslinger  til  Agn.  -frysfihús 
[-frlsdlhus]  n.  Ishus  til  Opbevaring  af  Mading.  -geymsla  (-fjtim  sla)  f. 
Opbevaring  af  Agn.  -hlutur  |-h/.Y:don,  -hÁVitoo)  m.  Fangstpart,  der  til- 
falder den,  som  skaffer  Mading  til  Veje.  -hnifur  l-hvi:voijl  m.  AgnUniv, 
Kniv  lil  at  sl<ære  Agn  med,  f.  Elis.  tage  Fisken  ud  af  Muslinger  el.  skære 
Sild  el.  Blæksprutter  i  Stykker,  -kóngur  [-ko"i)  goo)  m.  (zool.)  Trompet- 
snegl (buccinum  undatum).  -laus  |-loy  s]  a.  uden  Mading.  -leysi  [-Iri  si] 
n.   Mangel  paa  Agn.   -lok   |-Io:k)  n,  (Vf.)         smálúða. 

beitur  |bEÍ:don,  bri:tÐol  a.  (Breiðd.)        2.  beittur. 

bcitusíld  IbrKdosil-f.^btiito-)  f.  Agnsild.  -skel  (-sijf;/)  f.  Skaldyr, 
spec.  Musling  (til  Agn),  -skurðarfjöl  (-sgYrðagfiö:/]  f.  Agnskærebræt 
(Arnf.).  -skurðarmaður  (-sgYrDarma:Don|  m.  Agnskærer  (Vf.).  -skurð- 
ur  l-sgYrðoij]  ni.  Udskæren  af  Muslingens  Fisk  til  Agn  el.  Skæren  itu 
af  Fisk  el.  andet,  som  anvendes  som  Mading.  -tekja  |-tE:ija,  -tEiiia]  f. 
Optagelse  af  Agnmusling,  -tekjumaöur  |-tr(|oma:5oe,  -tef,Ð-l  m.  Mand 
som  optager  Agnnnisling. 

beizl-  [bfis/l  se  beisl-. 

bekk  baðstofa  [bthkbaO  sdova|  [.,  ogs.  bekkbygð  baBsloía  el.  baðstoía 
bygd  á  bekk,  gammeldags  Badstue  (Folkestue)  uden  Loft,  hvor  man  fra 
Gulvet  kunde  se  det  indvendige  af  Taget.  Benævnelsen  kommer  rimeligvis 
af,  at  Bræddegulvet  el.  den  ophoiede  Del  af  Gulvet  paa  bægge  Sider  af 
det  lavere  liggende  Jordgulv  i  Stuens  Midte,  kaldtes  bekkur.  Væggene  i  b. 
er  forholdsvis  lave  og  Tagspærrenes  underste  Ender  hviler  paa  Stolpernes 
Hoveder  el.  paa  de  Stokke,  der  ligger  paa  Stolpehovederne  (jfr.  Valtyr 
GuOm.  Privalbol.  S.  127,  Afbildningen)  (  skaiabaBslofa).  -bygður  [-blq<5- 
oy,  -btgDool  a.  se  bekkbaSstofa.  -bilur  [-bi  doo,  -bi  loe]  m.  (zool.) 
Bænkebider  (oniscus).  -dyna  (-di  na]  f.,  -flefja  [-fiedia,  -fleiia]  f. 
Hynde  (Vf.).    ° -hefill  l-(h)F  vid>.|  m.  Skothovl  ns]s.). 

bekking  (-ar, -ar)  [brhljiijk]  f.  ^me/n/Fortræd ;  (slriBnl)  Drillen  (baade 
legemlig  og  aandelig):  {illk\'niac!ur  brekkur)  ondartet  Spoo  el.  Puds,  is. 
paa  en  folelig  Maado. 

bekkingur  (-s,  -ar)  [bEhijiijgoo]  m.  som  sidste  Sammensætningsled: 
Discipel,  som  tilhorer  en  vis  Klasse  i  Skolen:  efstubckkingar,  overste 
Klasses  Disciple.  Primanere. 

bekkinn  [bEhtjIi,]  a.  drilsk,  fuld  af  Spilopper,  given  til  at  drille  el. 
fortrædige  andre,  ondskabsfuld. 

bekkia  (ti)  [bEhija,  bsy.  d'l  "<•  '•  (lÁta  scljast  é  bekk)  bænke,  —  refl. 
bckkjast,  sætte  sig.  —  2,  (brekkja)  spille  en  et  Puds,  drille  en,  —  refl. 
bckkjast,  drille:  bekkjast  vid  ol.  tit  t'ið  c-n,  drille  en  (legemlig  el.  aande- 
lig), göre  en   Fortræd,  chikanere  en. 

bekkja  ofinn  [bihrjao:vln)  a.  vævet  med  (kulørte)  Striber,  -pils  [-plis) 
n.  Skort  vævet  med  (kulorte)  Striber. 

bekkjar  bróðir  ib£h(tarbro":ði(}]  m.  Klassekammerat,  -fjelag  [-Q-fJE:- 
la</]  n.  Klasseforening,  Forening  af  Klassekammerater.  "^ -gjald  [-r-fjalt] 
n.  (i  kirkju)  Stoleleie  (i  en  Kirke)  Csjs.).  -gjöf  (-(jo:.-)  f.  Brudegave. 
-klæBi  t-o-kla;;3ll  n.  Tæppe  bredt  over  en  B.enk.  -lalli  |-r-Iad  11)  m. 
Fliks,  -systir  [-o-slsdlo]  f.  kvindelig  Klassekammerat. 

bekkjast  (ti)  ["brhijastl  vrefl.  se  bekkja. 
bekkjavagn  [brhijavag  v|  m.  Charabanc,  Bænkevogn  (]s]s.). 

bekkjóttur  lbihi|0"hdoy|  a.  stribet,  bredstribet. 

bekkjunautur  [brh(jonöY:doQ,  -nöy:to(>l  m.  Bænkekammerat,  Sidekam - 

bekkklæði  jbihklai  51]  n.  Tæppe. 

1.  bekkur  (-s  og  -jar,  pi.  -ir)  [brhgoij,  behks,  bi/s,  bthijan,  bEhijto] 
m.  1.  (langt  bor3,  sem  sctið  er  ,i)  Bænk;  /legnbckkur)  Sofa;  i  Kenninger: 
*bekkjarból,  egl.  Bænkeprvd  o:  Kvinde  (M].  IV.  227);  Hustru  (M].  III.  54); 
fbi'eida  bekki,  lægge  Tæpper  over  Bænkene ;  (Talem.)  hjer  ev  mi  sctinn  bekk- 
tirinn,  her  er  all  fuldt  besat  (ofte  med  en  Bibetydning  af  at  der  er  dygtige 
og  raske  Folk,  der  sidder  der);  þá  verdur  nu  sctinn  bekktirinn,  er  Iiann 
Ueriiur  i  håpinn,  naar  han  kommer  til,  kan  man  sige,  at  der  bliver  en  ud- 
sogt  Skare ;  hann  er  laus  við  bekkinn,  han  er  los  og  ledig,  har  kun  sig 
selv  at  sörge  for;  irera  komiun  upp  i  bekkinn,  være  kommen  til  Höj- 
bords ;  færa  sig  upp  i  bekkinn,  flytte  sig  længere  indefter,  blive  mere  nær- 
gaacnde  el.  paatrængende,  trænge  stærkere  paa.  ~  2.  a.  (paa  ældre  isl. 
Gaarde)  Bræddegulvet  el.  den  forhoiede  Del  af  Folkestuens  Gulv  langs 
Væggene,  i  Mods.  til  det  lavere  Jordgulv  i  Midten.  —  b.  baðslofa  bygd  á 
bekk  se  bekkbadstofa :  en  baðstoían  var  bygd  á  bekk,  og  skammbitar  i 
sprrruin  ofarlega  (jÁÞj.  I.  42).  —  3.  a.  (skåladeild}  Klasse.  —  b,  (skóta- 
herbergi)  Klasseværelse.  -  4.  frond  á  duk  osfr.)  Bort,  Stribe  (vævet  el. 
strikket  osv.).  Kant. 

2.  tbekkur  (-s  og  -jar,  pi.  -ir)  (bthgoo,  bchks,  bex  s,  bEhqan,  behljln] 
m.  Bæk:  (Ordspr.)  betra  er  ad  stilla  i  bekk  enn  å  (GJ.),  det  er  bedre  at 
stæmme  Bæk  end  Aa ;  (Talem.)  þad  er  breidur  b.  á  milli  e-a,  der  er  stor 
Afstand  imellem  n-n,  n-n  bor  langt  fra  hinanden:  á  sidustu  årum  hennar 
nar  breidur  b.  milli  okkar  (ThTh.  6);  ogs.  overf.:  n-n  staar  hinanden  (nu) 
moget  fjærnt. 

bekni  [brhgnlj  f.  indec.  Drilleri,  Drillesyge:  ad  broUfor  Signmar  hefdi 
uerid  g/ar  lil  bekkni  vid  (for  at  fortrædige)  þá  fedga    (7ThMk.  301). 

bekra  (a)  [bcigra,  bt:kra]  vi.  bræge. 

bekri  (-a,  -ar)  [bc:grl,  br:kr?]  m.  Vædder:  brfota  bekrann,'  brække, 
knække  Halsen. 

beldinn  [bfldlti]  a.      ^  baldinn:  genstridig,  uregerlig,  ustyrlig. 

?belegur  [beilgqoQl  a.  passende :  það  er  ekki  belegt,  det  er  ikke  pas- 
sende (dansk:  belejlig)  (Vf.,  ÁM.  226a,  8vo). 


Belgar  [bri  gaijl   mpl.     --  Dclgir,   Delgiumcnn.   Belgiere. 

belg  ávöxtur  (bEl  gau  vöxsdon]  m.  Bælgfiugt.  -ermi  [-Erml]  f.  Puf- 
ærme, Hængeærme.  -flátfur  [-k-flauhdoo]  m.  Bælgflaaning,  Helflaaning 
(i  Mods.  til  at  skære  Skindet  op  i  Bugen).  °-flauta  j-floyda,  -flöy  taj  f. 
(mus.)  Sækkepibe,  -fullur  [-fYdloo]  a.  med  fuldproppet  Mave.  -hempa 
[-(h)Eiiba,  -(h)Empal  f.  Kappe  uden  Ærmer  eller  Sideaabning  (i  ældre 
Tid  især  som  Overklædning  for  Kvinder),  -hýði  [-(h)i  Dl|  n.,  -hylki 
|-(h)i;.(|l,  -(h)llf,ll  n.  Dælgkapsel  (folliculus).  -hveljur  [-/wclioo,  -kvcljoal 
fpl.   Hydroider  af  Slægten   Physophora   (ÞThLys.   II.  590). 

Belgía  (-u)  [brl  (,i  al  f.  npr.  Belgien. 

belgingshósti  [btl  i|ii)s(h)o"S  dl]  m.  tor,  stöjende  Hoste. 

belgingur  (-s)  (brl  ijiijgoijl  m.  1.  (þad  ad  e-d  belgist  upp)  Oppu- 
sten, Opblæsen,  Opsvulmen:  'þad  er  b.  i  læknum.  Bækken  er  svulmet  op. 

-  2.  (rosti)   Hovmod,  Opblæsthcd.   -  3.  (gola)  stiv  Blæst. 
Belgir  [bil  ijly)  mpl.  Belgiere. 

?belgiskur  [bElrjisgoQl  ?.  belgisk  ^^  belgverskur. 

Belgiu-maður  [bElf|ioma:DoQl  m.  Belgier. 

belgja  (di)  [bellja,  bEl(q)dl|  t.  vt.  (blása  lit,  þenja  út)  oppuste,  opblæse, 
bringe  til  at  opsvulme:  b,  sig,  puste  sig  op;  i  overf.  Bet.:  være  uforskammet; 
6.  (upp)  hvoilinn  (giltinn),  puste  Kinderne  op;  overf.:  være  frækmundet: 
hvad  villu  vcra  ad  b.  hvoilinn!  —  om  en  Hund:  þar  sat  hann  og  belgdi 
hvoftana,  góladi  af  ollutn  inætti  og  teygdi  sem  mest  ur  lotunni  {PG\D.  33). 

—  2.  (þeni'asl  til)  pose  ud;  hafdi  hun  (ermin)  belgt  ham  yfir  höíud  hon- 
um  (GKonÆf.  II);  ~  impers.:  diikinn  belgir,  Dugen  svulmer  op;  —  refl.: 
/ökullinn    h.rkkar   eda    belgist    upp    (svulmer    op)    (PThLys.    II.    64).    —    3. 

þainba :  b.  i  sig,  bælge,  tylle  n-t  i  sig.  1.  (blása  med  belg)  oppuste 
ve^  Hjælp  af  en  Blæsebælg:  b.  eld,  bringe  Ilden  til  at  flamme  op. 

belgjaletur  [b£li|a!E:do(i,  -lE:t0()l  n.  en  Slags  opsvulmet  Skrifttype 
(IQrv.  i  ÁM.  435,  fol.  9r). 

belgjarávöxtur  (bElTjarau:vö>;sdo»l  m.  Bælgfrugt. 

belgja  stor  [bEl{jasdö:rl  f.  (bot.)  Hirsestar  (carex  panicca  L.).  -þang 
l-þauii  k|  n.  Blæretang  (fucus  vesiculosus). 

belg  jurt  [bEl  gJYiitl  f.  Bælgplante,  -kæfa  [-(k)-f,aival  f.  kæfa,  hen- 
kogt i  Faareskind  (saudarbelgur).  -mikill  [-g-mlfjIdX,  -ml^ld/.l  a.  bred- 
mavet;  (om  et  Skib)  sværtbygget,  bred.  -pipa  [-k-piba,  -pipa]  f.  Sække- 
pibe, t-rúnar  [-g-ru  nat;)  fpl.  en  særlig  Art  magiske  Runer  (GuSbr. 
Vigf.   i  JAÞJ.  i.   IX). 

tbelg  stakkur  [bcIksdahgoQ]  m.  belghempa.  -troöinn  {-tro  ciin] 
a.  propfuld;  overf.  (önnuin  kafinnj  travlt  beskæftiget  (Am.). 

belgur  (-s  (t-jar),  -ir)  [belgoo,  bflks,  tbtlrian,  bel  i,!.,.)  m.  I.  (ai- 
ilegid  skinn  i  hcilu  lagi)  Skind  (helflaaet,  ikke  opskaaret).  Bælg ;  (Ordspr.) 
gjalda  e-m  raudan  belg  fyrir  gráan,  hævne  sig  paa  en  ved  at  prygle  ham 
lil  Blods  (i  ældre  Tid:  dræbe  ham).  ~  2.  a.  (skinnpoki)  Bælg  el.  Skind- 
pose (ogs.  syet),  anvendt  for  at  opbevare  især  Madvarer,  hvortil  der  ikke 
gærne  maa  komme  Luft,  jfr.  skjóda,  kæfubelgur,  smjorbelgur,  skyrbelgur 
osv.;  draga  belg  yfir  hofud  e-m,  trække  en  Skindpose  ned  over  Hovedet 
paa  en  (f.  Eks.  en  Heks)  for  derved  at  hindre  vedkommende  i  at  gore 
Fortræd :  (Ordspr.)  ekki  bitur  þad  i  belg  liggur  (G).),  det  bider  ei,  i 
Bælgen  ligger;  (Talem.)  legg/'a  ord  i  belg,  tale  med  om  n-t,  give  sit  Be- 
syv med  i  Laget,  jfr.  Sagnet  om  ordabelgur  (]ÁÞ|.  II.  479  ff.).  --  Til 
samme  Sagn  kan  maaske  ogsaa  henfores  Udtrykket  þyl/'a  (tala,  lesa)  e-d  i 
belg  og  blödru  (el.  bydu),  opramse  noget  tankelost  (ligesom  man  vilde  fylde 
en  Sæk  dermed);  ogsaa  læra  i  belg  og  bydu,  lære  uden  at  tænke  over 
det,  man  lærer ;  nota  ordin  i  belg  og  bidu  (tankelost)  og  låta  þau  þýða, 
hvad  sem  þeir  vil/a  (Eimr.  X.  228);  (Ordspr.)  betri  er  b.  (h/j)  en  barn, 
smaa  Gryder  har  ogsaa  Øren.  —  b.  spec.  oppustet  Skindpose,  der  bruges 
til  at  holde  Fiskcliner  flydende:  skera  eda  slita  belgi  af  bólfærum,  sent 
verda  ,i  vegt  fyrir  bålum  (Logr.  '15,  63).  -  ■    3.  (smidjubelgur)  Blæsebælg. 

-  4.  (bol.)  Bælg  (legumen).  -  5.  a.  (kvidur)  Bug,  Vom  ;  (a^r)  bládökk  i 
iraman  og  á  fótunum,  en  m/allhvit  å  belginn  (ÞGjD.  69).  -  b.  (belg- 
myndadur  Itkami)  bælgdannet  Krop ;  leit  hijn  i'tt  á  belginn  sem  skala 
(lÅPj.  1.  640).  —  6.  i  nedsættende  Det.  om  Personer:  a.  (broka fullur 
ntadur)  opblæst  Person,  Vigfigpraas :  þid  belgirnir  þar  nyrdra  (MlJAr. 
55).   —   b.  (islrubelgur)  Tyksak,   Isterbug,   Istervom. 

belgverskur  [bEl  gvEosgoy]  a.  belgisk. 

belg  vetlingur  [btl  gvrhdliijgonj  m.  Bælgvante,  i'-þór  [-k-þo"  r)  m. 
Runetegn  der  bet.    19. 

beli  (-a,  -ar)  (b£:ll]  m.  1,  (vömb,  magi)  Bug,  Vom;  —  i  Dornesprog, 
Mavse  :  er  mi  ekki  ordinn  fullur  belinn?  —  fullur  b.  mamma!  Q^P'h  I. 
431).  —  2.  (Hat)  Beholder,  spec.  Beholderen  paa  en  Petroleumslainpe  (SI.). 

belj  [btl/l  n.  Brol,  Skrig. 

1.  bel  ja  (-U,  -ur)  [bEl  ja]  f.  Ko. 

2.  belja  (a)  (bel  ja]  vi.  1.  (oskra)  brole;  (gren/a)  skrige,  skraale,  tud- 
skraale.  —  2.  (Olga  med  haum  nid)  buldre.  —  3.  stromme  frem  med  höj 
Larm,  bruse :  b.  fram,  styrte  frem ;  þá  hann  ser  ána  b.  fram  med  frodu- 
kasti  (II.   I.    125);  beljandi  foss  vid  hamrabuann  hjalar  (]HalI.  52). 

beljaki  [bEl  jafjl,  -ja  M]  m.  1.  (madur  mikill  vexti)  en  kæmpestor  Mand 
(med   en  Biforestilling   af   noget  kluntet  el.  uformeligt),  stor  Tamp,  Prygl; 

—  (staar  rimel.  i  Forb.  med  Jættenavnet  Beli,  gen.  Belja).  —  2.  (stor  ts- 
jaki)  stor   Isflage. 

tbeljan,  beljun  (-ar)  [bel  jan,  btl  jon]  f.  Drolen. 

beljusofur  [bfl  josi>:doo,  -sö:tog]  n.  (Ko)Slubren. 

belkingur  (-s)  [bf /.  fjiijgoo]  m.  (Vf.)     ^  belgingur. 

bella  (bell,  udenfor  præs.  findes  vistnok  kun  3.  psg.  imp.  ball)  [btd  la, 
bed  X,  bad/.]  vi.  og  impers.  ti.  (bilta)  træffe,  ramme,  slaa  imod  n-t:  hon- 
um  ball,    han   blev  saaret ;    ball  hann  i  kórslá  svo  brotiiadi  ur  honum  tönn 


bella 


69 


ber« 


iÓDavÞul.  152);  (Ordspr.)  ekki  mJ  ófeiguni  belh,  ingen  er  dod  for  Skæb- 
nen »il  (SchMál).  —  2.  (smella)  spec.  om  Lyden  naar  n-t  stoder  sammen, 
klaske,  give  Genlyd :  Hrunið  fer  þj  f^TÍr  framúti  mjnninn  og  bcltur  i 
íjörunm  (GFrE.  61);  Mlur  boði  og  bellur  (GTh.  '95,  2Zi). 

2.  bella  (di)  [bed  la,  beldi]  vt.  med  dat.  ovc  (Vold),  behandle  (ublidt): 
(þeir  höídu)  ýmsu  hvor  i'ið  annan  bellt  (Ml.  IV.  10). 

tbelli  (-a,  -ar)  [btd  lll  m.        beli. 

tbellibragð  [btd  libraqA  -bragþ)  n.  Puds,  Skælmsstykke. 

tbellinn  (bed-lm]  a.  tilbojelig  til  at  drille  el.  göre  andre  Fortræd,  drille- 
vorn,  skælmsk. 

fbellvis  [bedlvi  sJ  a.  drillevorn,  chikanos.  f-visi  (-visij  f.  indec.  Lyst 
til  at  gore  Fortræd. 

belta  (a)  [btA-daj  vt.  bælte,  ombælte,  omgjorde:  bettaðu  þig  nú,  si'o 
allir  sent  hér  eru  sjat  upp  i,  þegar  við  berjumst  (Od.  386);  —  lægge  sig 
som  Bælte  over;  (þokan)  beltaði  fiållm  (]ÁÞj.  II.  188). 

belti  (-is,  pi.  ds.)  (birX  dl]  n.  1.  (mittisband)  Bælte.  -  2.  (geogr.)  Bælle, 
Zone  (hita-,  kulda-).  -  3.  (raiabelti)  Finnerne  af  en  Flynder  (Vf.).  — 
4.  som  npr.  Belti:  (Eystrasalt)^  Østersoen;  (Stora-,  Litlabelti)  Store  el. 
Lillebælt. 

bellis  dy'r  |b>:Vdlsdi;r]  n.  (zool.)  Bæltedyr  (dasypus).  -hafi  |-(h)a;vl| 
m.  Indehaver  af  et  (Sports)bælte.  -hringja  |-(h)ciij  ija]  f.  Bæltespænde. 
-korn  l-kordv,  -kod  vi  n.  lille  Bælte,  -laus  (-loy  s)  .i.  uden  Bælte. 
-myndun  |-mm  dan|  f.  Dæltedannelse,  B-iiltestegning.  -pör  |-pö;r|  npl. 
Bæltespænde,  -sproti  [•I-5brD:dl,  -sbro;tll  m.  nedhængende  Ende  af  et 
Bælte,  jfr.  sprotabelti.  -staSur  |-sda:Oog|  m.  Bæltested,  iMidje.  -stokkur 
(-sdohgoQ)  m.  en  af  de  firkantede  Metalplader  (Guld  el.  Solv),  hvormed  et 
stokkabelti  er  besat,  t-sund  [-sVn  I)  n.  npr.  Storebælt,  -txkur  |-s-tai:ga(>| 

a.  i  Forbindelsen;  bcltistæk  lúða,  Helleflynder,  som  er  saa  stor,  at  man 
kan  flaa  Finnerne  af  den  og  koge  dem  som  selvstændig  Ret  (Vf.).  -þari 
|-þa:rl|  m.  (bol.)     Sukkertang  (laminaria  saccharina). 

ben  (-jar,  -jar)  f.  og  (-s,  ben)  n.  [be;n,  ben-ja^J  I.  (sår)  Saar 
(nu  særlig  digterisk);  i  Sms.  i  forsk.  Kenninger:  'ben/ahrid.  Kamp; 
*benjakólfur,  Vaaben ;  *benialaut.  Valplads ;  ' benjalogur.  Blod  (fra  Saar); 
benjavondur,  Vaaben,  Sværd.  —  2.  (mark)  Mærke  paa  et  Faars  Øren,  is. 
;-.ens  det  endnu  ikke  er  lægt  (jfr.  ('//r-,  undirbcTt). 

).  benda  (-u, -ur)  [ben  da|  f.  I.  (flækja)  Indvikling,  Forvikling,  Urede, 
(Jorden:  greida  ur  bendu,  udrede  n-t  forviklet;  (overf.)  lose  Knuden; 
hlaupa  i  bendu,  komme  i  Uorden.  —  2.  fhópur)  uordnet  Hob,  Klynge.  — 
3.  (bugSa)  Krumning.  -  4.  (band)  Baand,  Reb  (Vf.).  -  S.  (höiuðbendur) 
Vant:  höggva  sundur  moslur  og  bendur  (Logr.  '15,   120). 

2.  benda  (di  og  ti;  pp.  bendur,  bentur)  (ben  da,  bev  dl,  bin  II,  ben  doc, 
bev  doQ,  bentoo)  vt.  1.  íþen/a)  (egl.  forsyne  med  Stræng)  strække,  spænde: 

b,  boga,  spænde  en  Bue ;  (Ordspr.)  ef  boginn  er  bentur  unt  of,  mun  hann 
bresta  (G}.),  naar  Sirængen  er  stindest,  brister  han  snarest;  —  i  overf. 
Bet.  om  en  Violinspiller:  þe^ir  hann  bogann  bendir  (GTh.  '95,  56).  —  2. 
(beygja)  böje,  krumme,  bringe  til  at  svulme:  vindur  bendir  voSir.  —  3. 
(girda)  forsyne  med  Baand:  benda  tunnu,  lægge  Baand  om  en  Tonde;  — 
om  Spanter  i  et  Skib:  (hafa)  biíbátar  sem  ekki  hafa  verid  þvi  stcrkari  — 
betur  bentir  —  oft  sprungid  (Logr.  '14,  206).  —  t4.  vi.  böje  af:  upp  ad 
landi  eg  réi  benda  (Hallur  Jonsson,  ÞThLfr.   II.  297). 

3.  benda  (ti)  [brn  da,  bevdl,  ben  II]  1.  vt.  med  dal.  (gefa  merki)  vinke, 
give  Tegn :  benda  c-m  til  sin,  vinke  en  hen  til  sig.  —  2.  vi.  (visa  á)  pege 
paa;  ogs.  i  overf.  Bet.:  henvise  til,  gore  opmærksom  paa:  b.  e-m  å  e-8, 
gore  en  opmærksom  paa  n-t ;  b.  á  e-n,  pege  paa  en ;  spec.  pege  Fingre 
ad  en;  t''-  ftTÍr,  varsle  (jfr.  fyrirbending);   -     6.  til,  antyde,  hentyde  lil. 

bendi  (-is,  pi.  ds.)  Ibrndi)  n.  Baand,  Reb. 

bendill  (-ils,  -lar)  [ben  didi.,  bmdlls,  bin  (d)latil  m.  1.  (flækja)  For- 
vikling, Indvikling,  jfr.  benda.  —  2.  (striSur  h.irlokkur,  tengri  en  aSrir) 
Marelok  (BH.).         3.  (m/d  ræma)  Bændel;  {band)  Baand,  Reb. 

bendilormur  [bendtlor-moo]  m.        bandormur. 

bending   (-ar,  -ar)    [bendiijkl    f.    1.    (merki)   Vink,   Tegn;    (merki  lir 

iijrlægð)   Signal:    gera   e-m  bendingu,    give  en  et  Vink,    signalisere  lil  en. 

2.    (leiðbeining)    Vink,    Underretning :    hann    gaf   mier    margar   gådar 

bendingar  (mange  gode  Vink).  —  3.  (forbodi)  Varsel :  b.  unt  ókominn  lima. 

4.  (sveiging)  Bojning,   Krumning. 

bendinga  b6k  [btn  di[jgabo^:k|  f.  Signalbog.  -draumur  |-dröy:mo^t] 
m.  Varseldrom.  -leikur  |-lri:goQ,  -lti:koy|  m.  Ballet,  Pantomime.  -Ijös 
|-Ij0":s|  n.  Signallys.  -Ijósker  [-ljo":s(ee|  n.  Signallanternc.  -mil  |-inau:/] 
n.  Tegnsprog,   -mynd  (-mlnt)  f.  Signalfigur. 

bendla  (a)  |b>n  (d)la|  vt.  1.  (binda  saman)  binde  sammen.  -  2.  (flxkj.!) 
indvikle :  b.  e-n  við  e-0,  sigte  en  for  n-t ;  vera  bendlaður  við  e-8,  siges 
at  være  delagtig  i  n-t,  være  indviklet  (impliceret)  i  n-I ;  siges  at  staa  i 
Kærlighedsforhold  til  .  .  .:  folk  er  a8  b.  þau  saman,  man  siger,  at  der  er 
n-I  imellem  dem. 

bendluband  [ben  (d)loban  1)  n.   Kobbelrem. 

bendlur  (ben  (d)la(>|  fpl.  Hunfaar  fæstede  lil  hinanden  ved  at  en  Stang 
<    bunden   til  Hornene,  For  at  det  ene.  ikke  skal  lobe  bort,    '  Faarekobbel - 

Vi.,  ]ói.). 

?bendsla  (a)  |btn  sla|  vt.  (naut.)  bændsle. 

benediktska,  benediska  |br:nFdisga|  f.  politisk  Retning,  der  i  den 
^1.  Forfatningssag  forlangte  en  Guvernør  med  Ministre  ansvarlige  for  Al- 
tinget, saaledes  kaldet  efter  dens  betydeligste  Talsmand,  Benedikt  Sveins- 
son  (t  1899). 

'beneldur  lbE:n£ldo())  m.     Saarild  ,  Sværd;  beneids  ullur.  Kriger. 

benia  (a)  [benja]  vt.  1.  {sxra)  saare.  —  2.  (marka)  forsyne  (et  Faars 
Øren)  med  Mærker. 


benjalag    [ben  jala:i7|    n.  Stilling  af  Kroppen,  hvorved  man  udsætter  sig 
I    for  .it  blive  saaret  (BH.). 

•ben  logi    [ben  loi  ji)    m.      Saarflamme-,    Sværd,     "-regn    [-regv]    n., 
•-rogn  [-rogv]  n.  Kamp. 
Bensi  C-a,  -ar)  (ben  si)  m.  npr.  Dim.  af  Benedikt. 
benskorinn  [bensgo'rin]  a.  skaaren  saa  at  der  bloder. 
ben  vitis    [benvi  dis,    -vitls)    gen.    sg.    som    a.    Eufemisme  for  helvitis, 
Pokkers,  -vitugur  [-vidoqoQ,  -vit-j  a.  (som  Skældsord)  forbandet. 
'        "ben  vondur  (ben  vondog]  m.,     -þvari  (-þva  ri]  m.  Sværd. 

1.  ber  (-5,  pi.  ds.,  gen.  pi.  berja)  [bF:r,  ber  ja]  n.  \.  (berávö\tur)  Bær. 
-  2.  (eitill  i  holdi)  lille  Haardhed  i  Huden  af  SIdrrelse  som  et  Bær  (ofte 
som  Beg.  til  Kræft):  hafði  hann  feiigid  b.  i  vorina  (Br]Nal.   12). 

2.  ber  lbE:r,  n.  beotl  a.  1.  a.  (nakinn)  nogen,  blot,  bar;  Aer  likaminn, 
det  nogne  Legeme;  (meS)  berum  honduni,  med  bare  Hænder;  með  beru 
höfði,    med    blottet    Hoved;    b.    hnifur,    berl  sverB,    blottet   Kniv  (Sværd); 

'  draga  á  beran  öngut  (bert  jam),  fiske  paa  bar  Krog  (uden  Mading);  það 
skin  i  beran  nåinn,  det  bare  Legeme  ses  igennem  (jfr.  it.iber);  sjá  (með) 
berum  augttm,  se  med  blotte,  uvæbnede  Ojne;  (Ordspr.)  alt  er  bctra  en 
hert  (Eimr.  X.  138),  hvadsomhclst  (hvilkelsomhelsl  Klædningsstykke,  hvor 
elendigt  det  er)  er  bedre  end  at  gaa  nogen,  bedre  er  grov  Traad  end  barl 
Laar;  all  er  bctra  en  berir  önglar,  alt  er  bedre  end  bare  Kroge.  —  b. 
(gróðurlaus)  uden  Plantevækst.  —  2.  a.  (skjóllaus.  varnarlaus)  uden  Be- 
dækning; (Ordspr.)  b.  er  hver  ad  baki,  nema  sjer  brodur  eigi,  bar  er 
broderlos  Bag ;  bert,  mat  uden  Brikker  (i  Skak  om  Kongen,  naar  den  er 
blottet  for  alle  Brikker,  roi  dépouillé):  ef  kóngurinn  verBur  mat  i  sama 
leik  og  hann  missir  seinasta  ntanninn  er  pad  kailad  »Stora  bert,  anitars 
litla  b.  Bert  er  niinslur  vinningur  i  skak  (ODavSk.  294).  —  b.  (skjóllaus, 
unt  stadi")  udsat  for  Vind  og  Vejr,  som  ikke  giver  Læ  (om  Steder),  aaben : 
undir  beru  lofti  (berum  himni),  under  aaben  Himmel;  undir  bert  loft,  ud 
i  fri  Luft,  ud  i  det  fri.  —  3.  (skyr,  tippvis,  augljós)  klar,  tydelig,  öjen- 
synlig,  aabenbar:  bert  mål,  let  forstaaeligt  Sprog;  gjöra  e-d  bert,  gore  n-t 
klart,  bekendtgðre  n-t;  b.  daudi,  den  visse  Dod;  scgjd  e-d  (med)  berum 
ordiim,  sige  n-t  rent  ud;  verda  b.  ad  e-u  (el.  i  e-ti),  blive  overbevist  om 
n-t,  lydelig  vise  sine  Hensigter;  hann  vard  b.  ad  glæp,  han  blev  overbe- 
vist om  en  Forbrydelse ;  hann  vard  b.  ad  þvi  ad  vilja  svikja  þ.i,  man  fik 
fuldstændige  Beviser  for,  at  han  vilde  bedrage  dem ;  gera  sig  beran  ad 
(el.  i  e-u),  opfore  sig  aabenlysl  saa  el.  saa:  Vid  bar  þad  og  ad  utlemkir 
duggarar  gerdu  sig  bera  i  ofriki  og  ójöfnudi  hér  å  landi  .  .  .  (]AOEin.  606); 
hann  var  svo  klauialega  b.  i  þvi,  han  var  saa  klodset  lydelig  i  at  vise  .  .  . 

'  (ÞGjUf.  12).  —  4.  b.  i  aråum,  frimodig  i  sin  Tale.  —  5.  n.  bert  som 
adv.  (  berlega),  comp.  berar(a):  dreyma  bert,  drömme  lydelig  og  klart  (jfr. 
berdreyminn):  dreymdi  .  .  .  mun  berar  en  nokkru  sinni  fyr  (Herm'jDuh.  66). 
1.  bera  (-u,  -ur)  |br:ra)  f.  Hunbjðrn. 

I       2.  bera   (-u,  -ur)    (bc:ra|   f.   (graslausi  flædi)  nogen  Strækning,  der  til 

I    Tider  oversvommes  af  Vand  (Skaft.). 

'  3.  bera  (ber;  bar,  birum,  bæri,  borið)  |be:ra,  be:r,  ba:r,  bau:roni, 
bai:rl,  bo-.rld]. 

A.  vt.  (b.  sem  bfTdi,  færa,  flylja)  bære,  bringe,  fore,  transpor- 
tere. —  I.  med  en  Forestilling  om  Bevægelse:  1.  bære:  b.  bagga,  bære 
en  Byrde;  —  refl.:  c-m  berst  e-d,  en  faar  noget  (fra  et  andet  Sted).  — 
2,  b.  e-d  å  hesii,  transportere  n-t  paa  en  Hest.  —  3.  om  Klæder,  Vaaben, 
Smykker  osv.:    bære,   have  paa,  være  ifort  osv.:    b.  skikkju,   vopn,  kårånu 

'  osv.  —  II.  uden  direkte  Forestilling  om  Bevægelse.  1.  (i  Regi.  med  udel. 
obj.)  (fæda)  fode  (særl.  om  Dyr,  især  Koer  og  Faar);  i  denne  Bet.  under- 
liden med  dat.:  b.  k.ilfi  eSur  lambi  flAÞj.  I.  349);  om  Kvinder  bruges  i 
Reglen  i  Nutidssprog  ala,  fa-da;  bera  derimod  nu  kun  i  .mlikiserende 
Poesi  og  opbyggeligt  Sprog,  samt  desuden  pp.  borinn  i  en  Del  slaaendc 
Udtryk,  jfr.  Eks.'Og  B.  V.  2.  a.  -  2.  b.  .ivöxt,  bære  Frugt  (i  egl.  og  overf. 
Bet.)  —  3.  (halda  uppi,  geia  siadid  undir)  bære,  udholde;  (jiolal  laale, 
lide.  a.  (om  Vogne,  Skibe,  Lastdyr  osv.)  þcir  hlódu  skipid  eins  mikid  og 
I  það  gal  borid  (saa  meget  «ni  del  kunde  bære);  vagninn  er  of  veikur  lil 
ad  geta  borid  svo  þunga  byrdi.  Vognen  er  for  svag  lil  at  kunne  bære  en 
I  saa  tung  Byrde.  —  b.  (om  jord.  Land  osv.)  landid  getur  ekki  borid  fleiri 
I  menn.  Landet  kan  ikke  ern.Tre  flere  Mennesker;  þó  hun  va-ri  hin  mesta 
'  kostajord,  var  þad  med  nauininduin,  ad  htin  gæti  borid  þ,i  brieditr  (at  den 
slog  lil  for  Brodrene)  OÁÞj.  II.  254).  -  c.  (om  Sindstilstande)  ud- 
holde osv.:  b.  harm  sinn  i  hljidi,  lide  i  Tavshed.  —  4.  b.  sig  (om 
Holdning,  legemlig  el.  aandelig,  el.  okonomiske  Tilstande),  se  Ekspl.,  jfr.  ogs. 
B.  IV.  -  5.  b.  sig  ad  e-u  (ogl.  bringe  sig  selv  til  n-t,  3:)  provo  paa  n-I, 
forsøge  n-t :  enda  bar  Hans  sig  ad  því  (gjorde  hvad  han  kunde  for  at) 
ad  koma  sjer  ekki  lir  húsi  hjá  Itenni  (lAl»j.  II.  495);  ogsaa  som  en  Slags 
Hjælpeverbum,  ofte  forstærkende :  berdu  þig  ad  silja  á  helvitis  borunni 
rjettari  i  skipinu  (PGAnn.  80),  se  ogs.  Ekspl.  —  6.  6.  sig  til  (vid  c-n): 
a.  (hcgda  s/er)  opfore  sig  (overfor  en).  —  b.  (reyna)  prove  paa  n-t,  gdre 
hvad  man  kan:  þá  er  be/t  ad  h.  sig  lil  (]AÞj.   II.  441). 

B.  i  forsk.,  mest  overf.  Betydninger.   I.  med  en  Forestilling  om 
t    Bevægelse.    1.   parere,    afbode:    b.  þeir  vedrid  af  andlitinu  med  rekunni, 

bruger    Skovlen    lil    at    beskytte  Ansigtet  mod  Stormen  (]AÞj.  II.  287).  - 
2.   om    Anklage    og    Frikendelse,   Vidnesbyrd    for   og   imod   osv.:    b.  e-d  ,i 
e-n,    anklage    en    for   n-t;    b.  e-d  af  e-m,  frikende  en  for  n-I,    erklære  en 
;    uskyldig   for  n-l,   bestride  al  en  har  gjort  n-I.  -  3.  b.  e-n  e-u,  egl.  tynge 
I    en     ned    ved     Hjælp    af    n-l,     belæsse    en    med    n-t,    nu    mest    i    overf. 
Bet.:    ')    overvinde    en    el.    faa    Magt    over   en    ved  Hjælp    af   n-t;    ')  an- 
klage   en    for    n-t:    En   þá    um    sumarid  var  Korfit/.  Ulfeldt  borinn  land- 
\    rålum    og   drotlinssvikum    QAOEin.  118).  —   4.  om  anden  Fremstilling  el. 
Skildring   af   n-t:    fremstille,    skildre,   berette,    bringe    Besked   el.  Under- 


bera 


70 


bera 


retning  osv.:  a.  /'.  kveðju,  ord,  hoð,  frjett  osv.,  se  EliSpl.  —  b.  (fara 
med  þt'aður,  segja  eftir  e-m)  fore  Sladder,  sladre  af  SUole.  —  5.  i 
Udtryl<,  der  betyder  vinde,  sejre,  og  det  modsatte :  bera  hærra  {lægra) 
hlut,  se  Elispl.  —  II.  uden  Forest.  om  Bevægelse.  1.  bera  nafn,  bera 
konungs  [jarls)  nafn,  b.  gæfu,  hamingju  til  e-s,  b.  traust  rií  e-s,  b.  åhyggjur 
út  af  e-u  osv.,  se  Ekspl.  —  2.  om  Indsigt,  Erl^endelse  osv.:  b.  skyn  á 
e-S^  have  Forstand  paa  n-t;  b.  kensl  á  e-B,  kende  n-t.  —  3.  i  forsk, 
andre  overf.  Det.  a.  (svarende  til  A.  I.  1.)  b.  fyrír  borð,  kaste  over  Bord; 
overf.  regne  for  intet,  forkasie,  ringeagte,  ikke  tage  Hensyn  til.  —  b. 
(svarende  til  A.  I.  3.)  b.  ægishjálm  yfir  e-m  (jfr.  ægishjálmur),  være  en 
overlegen.  —  c,  (svarende  til  A.  II.  4.)  b.  hátt  höfuðið,  holde  Hovedet 
hojt,   være  stolt  og  kæk.  —  III.  med  forsk,  præp.;   b.  i,   af,   fyrir,    undir 


Ekspl.  -  IV.  refl.  berast. 
—  2.  berast  {mikid)  á,  brovte,  bryste  sig,  jfr.  A.  I 
3.  om  Flugt,  Kamp,  Leg  osv.,  hvorved  en  Skare  di 
Vej  hen :  leikurinn  barst  i'tt  á  voll  (frak  ud  paa  di 
Sk.  28).  —  4.  (opinberast,  vitrast)  vise  sig,  aabenb, 
hun  Í  drauma,  for  nogle  viste  hun  sig  i  DrÖm: 
borinn.    1.  baaret,  transporteret 


borin,    Faaret 


ed  Skibet; 
?r  tvivlsomt ;    æ 

faret;  rr.aður  er  i  heiminn  borinn, 
1  er  sonur  borinn,  de  har  faaet  en 
■ra  borinn  til  ar/s,  rikis,  have  med- 


bragt osv.,  jfr.  A.  I. 
4  ;  se  ogs.  Ekspl.  — 
;s  el.  jages  et  Stykke 
aabne  Mark)  (ÓDav. 
■e  sig:  sumum  barst 
OÁÞj.  I.  372).  -  V.  pp. 
dste  Led  i  Sms.  a.  fodt: 
frjálsborinn,  konungborinn,  óborinn  osv.  —  b.  blandet  med:  ehingarborinn 
(s.  d.  O.).  —  3.  (snjáður,  iim  föt)  brugt,  n-t  slidt. 

C.  V.  impers.  om  en  ufrivillig  Bevægelse,  baade  i  Tid  og  Rum,  navnlig 
en  som  finder  Sted  ved  en  Hændelse:  (hreyfast)  bevæges,  (reka)  dri- 
ves, føres.  1.  1.  direkte:  bátinn  bar  i  haf  út,  Baaden  drev  ud  paa  rum 
So.  —  2.  med  præp.  og  adv.:  b.  å.,  b.  undan,  við  osv.,  se  Ekspl.  —  II. 
med  dat.  1.  {um  skyldu)  om  Pligt:  e-m  ber  e-d,  en  er  forpligtet  til  n-t, 
bor  n-t.  —  2.  (um  rjett)  om  Ret:  honum  ber  það  med  rjettu,  det  til- 
horer ham  med  fuld  Ret. 

Ekspl.:  hann  bar  lát  konu  sinnar  vel,  han  bar  sin  Hustrus  Død  som 
en  Mand ;  (Ordspr.)  ber  vitni,  þá  báðir  íjúga  (SchMál.),  naar  bægge  Parter 
Ivver,  maa  der  Vidner  til;  /'  sporin  hans  renning  og  brunasand  ber  (GFr. 
Úh.  115),  Rendfog  og  Vulkansand  driver  hen  og  dækker  hans  Spor;  mjer 
barst  fregn,  jeg  modtog  en  Efterretning;  mjer  barst  mikið  af  vorum  med 
skipinu,  jeg  modtog  (fik)  mange  Varer  med  Skibet;  borin  von,  tvivlsomt 
(Am.):  það  er  borin  von  um  e-ð,  n-t 
har  læmmet;  g\>ltan  er  borin.  Soen  ha 
et  Menneske  er  fodt  til  Verden ;  þet 
Son;  vel  borinn,  af  god  Herkomst;  i 
fodt  Ret  til  Arv  el.  Rige;  borinn  blindur,  fodt  blind;  vel  viti  borinn,  klog, 
forstandig;  borinn  og  barnfæddur,  fodt  og  baaren,  barnefødt  og  hjemme- 
baaren;  vera  borinn  e-u,  blive  anklaget  for  n-t:  hann  var  borinn  galdri 
(]ÁÞj.  I.  346);  borid  var  henni  þjófnaðarorð,  hun  fik  Ry  for  at  være  Tyv 
(Br]Þf.  95-96). Ekspl.  i  alfabetisk  Orden:  bera  á  (under- 
forst.: oliu,  smyrs!  osv.),  smöre  (med  Olie,  Salve  el.  desl.);  bera  (oUu)  á 
hjólið,  smöre  Hjulet;  þessu  næst  er  lögur  .  .  .  borinn  á  blöðin  (bliver 
Bladene  præparerede  med  en  Vædske)  (Eimr.  I.  108);  skugga  ber  á  e-ð, 
Skyggen  falder  paa  n-t ;  það  ber  á  e-u,  n-t  mærkes,  n-t  viser  síg  tydeligt, 
kommer  for  Dagen,  falder  i  Øjnene,  vækker  Opsigt;  það  fór  að  bera  å 
geðveiki  hjá  honum,  der  begyndte  at  vise  sig  Spor  af  Sindssyge  hos  ham ; 
låta  á  s/er  bera,  gore  sig  bemærket,  træde  i  Forgrunden;  hann  lætur 
ekki  á  því  bera,  han  lader  sig  ikke  mærke  dermed;  ekki  ber  á  öBru,  ja, 
det  kan  nok  være;  þaB  er  annars  ekki  Util  fannfergi!  Ja,  ekki  ber  á  oBru ; 
svo  litiB  bar  á,  uden  at  vække  Opsigt;  e-a  ber  å,  n-n  bliver  uenige;  bera 
e-B  á  e-n,  sigte  en  for  n-t ;  b.  glæp  á  e-n,  beskylde  en  for  en  Forbry- 
delse; b.  á  e-n  um  of,  fodre  for  godt  el.  kraftigt  (om  Dyr  og  Mennesker); 
b.  á  bål,  lægge  paa  et  Baal,  is.  lægge  en  afdods  Lig  paa  Baalet ;  b.  {mat) 
á  borB,  sætle  Mad  paa  Bordet,  dække  Bord,  —  i  overf.  Bet.:  diske  op 
med;  b.  e-m  c-ð  á  bryn,  bebrejde  en  n-1 ;  e-B  ber  á  góma,  n-t  bliver  omtalt, 
kommer  paa  Tale;  b.  á  hesti,  transportere  paa  en  Hest;  þeir  båru  å  sjo 
hestum,  de  brugte  syv  Heste  til  Transport;  bðndi  Ijet  b.  á  honum  (lod 
den  anvende  som  Pakhest)  (ÞGjD.  59);  b/'e-n  á  höndum  sjer,  bære  en 
paa  Hænderne;  —  ogs.  i  overf.  Det.:  bære  paa  Hænderne,  gore  Stads  af 
en,  forkæle  en;  b.  á  milli,  se  b.  milli;  b.  á  móti,  se  b.  móti;  b.  (áburB) 
á  tún  (volf),  ogs.  abs.  b.  å,  gode  Marken;  —  b.  óBan  {Ört,  hratt)  á:  ')  tale 
hurtig:  málhölt  t  tungutaki  og  bögumælt,  cnda  bar  hun  óBan  á  (Eimr.  X. 
130);  GrÓa  las  bænir  sínav  viB  grðfina,  eins  og  aBrir;  þurfti  aBeins  ad  b. 
hratt  å,  svo  hun  yrBi  jafnsnemma  búin  .  .  .  (ÞGjUf.  46);  ')  (gera  e-B 
fljótt)  gore  n-t  hurtig,  arbejde  hurtigt:  G.  Al.  hefir  á  1—2  áritm  komiB 
fram  meB  2  eigi  stuttar  sogur  .  .  .  En  þðtt  svo  væn',  aB  mönnum  tækist 
ekki  aB  b.  svo  ÓBan  á,  er  ekkert  viB  þaB  aB  alhuga  (Eimr.  XIV.  111);  - 
berast  á,  prunke ;  berast  (mikiB)  å,  brovte,  bryste  sig ;  berast  á  i  klæBum, 
ogs.  abs.  berast  å,  gaa  prangende  klædt;  —  e-m  berst  å:  *)  (e-r  kemst  i 
hættu)  der  tilstoder  en  n-t,  en  kommer  i  Fare;  ')  (verBur  fyrir  áföllum  i 
Itfinu)  en  moder  Uheld,  is.  om  Fare  ved  Drukning,  Forlis  osv.,  ofte  lige- 
frem =  drukne,  forlise;  rfetta  þeim  bróBurþels  bjargandi  hönd  \  sem  berst 
á  og  lífshætta  þrengdi  (StStAndv.  I.  125);  mejm  fóru  daglega  yfir  ftjótiB, 
en  engum  barst  þar  á  (]TrGst.  I.  181);  þennan  dag  barst  ölliim  skipunum 
á,  denne  Dag  forliste  alle  Daadene  (]ÁPj.  I.  6);  -  sir  berast  á  e-n,  en  be- 
gynder at  blive  saaret  (i  Kamp);  e-n  ber  aB,  en  kommer  tilfældigvis  til 
Stede;  (Ordspr.)  ekki  er  manninn  lengi  aB  b.  aB  stulkunni  (SchlAál.), 
Pigen  faar  sig  snart  en  Mand  (om  n-t  der  gaar  hurtigt  for  sig);  'e-B  ber 
aB,  n-t  hænder,  sker,  indtræffer,  tildrager  sig  (=  b.  fyrir,  til,  viB);  e-B 
ber  bráBan  aB,  n-t  kommer  pludselig  (og  uventet):  dauBa  hans  bar  bráBan 
aB;  (Talem.)  alt  ber  aB  sama  brunni,  alt  peger  i  samme  Retning,  Re- 
sulfatet  bliver  det  samme  alle  Vegne;  b.  aB  sjer  bondin,  vække  Mistanke 
mod    sig   selv,   binde   Ris  til  sin  egen  Rumpe;   bondin  berasi  aB  e-m,   en 


kommer  til  at  staa  som  den  skyldige ;  e-B  ber  e-m  aB  höndum,  n-t  hænder  en, 
møder  en,  jfr.  b.  til  handa ;  e-B  ber  aB  ósi,  n-t  havner  et  Steds:  År  eftir  år 
fjell  allur  viðskiftastraumurinn  jafnt  og  rótt  i  gamla  farveginn  og  bat  aB 
ósi  i  móBurskauti  hinnar  dönsku  fastaverslunar  (]TrL.  44);  bar  þá  aB 
eiTum  hans  sætan  söng,  da  naaede  en  herlig  Sang  hans  Ører;  bera  vatn 
aB  fjósamanni,  hente  Vand  til  Rogteren  (lÁÞj.  I.  364);  b.  lykil  aB  skrå,  prøve, 
om  en  Nogle  passer  til  Laasen ;  bamiB  ber  rjett  (skakt)  aB,  Damet  indstiller 
sig  til  Fodsel  i  en  rigtig  (forkert)  Stilling;  -  b.  af,  ')  tage  Udsigten  til  n-t 
bort,  skjule  n-t:  því  fjárhúsin,  þau  sem  uppi  voru,  båru  af  (JThMk.  235); 
så  Finnur  ei  til  hans,  því  forberg  lítÍB  bar  af  (GKonÆf.  45);  ')  =  b.  út  af; 
—  b.  af  (el.  afbera)  holde  ud,  taale:  var  honum  dæmd  hýðing  .  .  .  svo 
mikil  sem  hann  mætti  af  bera  (]ÁÞj.  II.  119);  b.  af  sjer,  holde  ud,  taale: 
Sýktiz  sýslumaður  þar  bráBlega,  svá  ei  bar  hann  af  sér  þá  nótt  alla 
(GKonÆf.  72);  b.  e-B  af  e-m,  frikende,  undskylde  en  for  n-t ;  jeg  geí  ekki  af 
mjer  boriB  aB,  jeg  skal  ikke  benægte  at  jeg  .  .  . ;  b.  sletiu  af  e-m,  intervenere, 
træde  frem  til  Gunst  for  en  anden,  tage  ens  Parti;  b.  af  sjer  högg,  af- 
parere et  Hug;  b.  af  e-m,  overgaa,  overvinde  en,  bære  Prisen  for  en;  6.  af 
(e-m)  árekstur  (skell),  tage  Stodet  af  for  en,  tage  Tornen  af  for  en;  b. 
(mat)  af  borBi,  tage  af  Dordef ;  b.  af  skipi,  bringe  et  Skibs  (en  Daads) 
Ladning  i  Land  (is.  paa  Ryggen),  losse  et  Skib;  berast  af,  udholde,  bære 
en  Sorg:  hvernig  barst  hann  af,  hvorledes  bar  han  sin  Sorg?  hvorledes 
tog  han  det?  hun  hefBi  borist  enn  verr  af  (hun  vilde  have  givet  sig  endnu 
mere  Sorgen  i  Vold),  ef  eg  hefBi  ekki  hert  mig  upp  (Myrd.  263).  —  ogs.  i 
Bet.:  kunne  klare  sig:  þeir  berast  ei  af,  þeir  byltast  f  kaf,  þeir  brjóta  i 
spón  og  þaB  fyllir  (StStAndv.  II.  219).  -  b.  aflur,  ')  (fara  meB  aftur) 
bære  tilbage;  ')  (/  skåktafli)  gore  et  Træk  om,  trække  om  (i  Skakspil); 
*)  (lýsa  e-B  rangt)  dementere,  modsige;  —  bera  áhyggju(r)  út  af  e-u, 
være  bekymret  paa  Grund  af  n-t;  bera  ár(ina),  bruge  en  Aarc,  ro;  bera 
áræBi  til  e-s,  have  Mod  tit  n-t;  b,  ast  til  e-s,  nære  Kærlighed  lil  en, 
elske;  sæBiB,  tr/eB  bar  ávöxt.  Sæden,  Træet  bar  Frugter;  b.  hundraB- 
faldan  ávöxt;  —  b.  banaorB  af  e-m,  dræbe  en,  jfr.  banaorB;  b. 
sitt  barr,  se  barr;  b.  bein  sin,  b.  beinin,  ende  sine  Dage,  dø;  b. 
blak  af  e-m,  undskylde  en ;  b.  e-m  boB,  orB,  orBsending  fra  e-m, 
bringe  en  Bud,  Ord,  Besked  fra  en  anden ;  b.  e-n  brigslyrBum  (brigslum) 
skælde  en  Huden  fuld,  bebrejde  en  n-t;  (Ordspr.)  fætur  hljóta  buk  aB  b., 
en  bolur  höfuB  (G].),  Benene  maa  Kroppen  bære,  men  Bullen  Hovedet; 
fb.  bond  á  e-n,  lægge  i  Lænker;  þaB  var  boriB  eftir  honum,  aB  .  .  .,  det 
blev  fortalt,  med  ham  som  Kilde,  at  .  .  .  -  e-ð  ber  fíT(r,  ')  (kemur  fyrir) 
n-t  hændes,  sker,  (jfr.  b.  aB,  til,  viB);  *)  (birtist)  viser  sig  (lige  overfor): 
bar  mjer  fyrir  augu,  kom  mig  for  Øjne;  —  b.  fyrir  (t  skak)  dække;  b.  e-B 
/"{Tir  (sig),  dække  sig  med  n-t,  bruge  n-t  til  at  afparere  et  Hug  med;  — 
deraf  overf.:  anfore  n-t  til  sin  Undskyldning  el.  Forsvar,  skyde  sig  ind 
under;  (nota  sem  átyllu)  give  til  Paaskud:  gamalt  orBtak,  svo  þaB  er  å- 
hætt  aB  b.  þaB  firir  sig,  hvenær  sem  maBur  vill  og  þarf  (ÞGjD.  9);  — 
ogs.  refl.:  berast  e-B  fyrir,  finde  et  Paaskud  til  n-t:  og  hafiB  þér  ekki 
getaB  borist  annaB  f\TÍr,  en  aB  yBur  léki  i  niun  aB  få  min  (Od.  454); 
hafa  ekkert  f^nrir  sig  aB  bera,  mangle  de  allernødvendigste  Ting;  overf.: 
have  ingenting  at  anfore  til  sit  Forsvar,  skyde  sig  ind  under,  undskylde  sig 
med;  bera  fyrir  augu,  komme  for  Øjne,  ses;  bera  e-n  fyrir  e-u,  angive 
en  som  Hjemmelsmand  til,  hvad  der  fortælles,  henvise  til  en;  bera 
fiTÍr  borB,  kaste  over  Bord,  —  overf.:  regne  for  intet,  ringeagte,  ikke 
tage  Hensyn  til :  oli  hans  mótmæli  voru  fyrir  borB  borin,  der  blev  intet 
Hensyn  taget  til  hans  Protester;  —  berast  fyrir,  i  Reglen  i  Forb.:  låta 
f\rir  berast,  holde  stille,  overnatte,  forblive  paa  et  Sted,  slaa  sig  til  Ro 
et  Steds;  segja  sumir  þeir  hafi  borist  fyrir  (standset  og  udkæmpet  Hoved- 
katnpen)  viB  Desjarhól  (]ÁÞj.  I.  525);  b.  fje  á  e-n,  bestikke  en;  b.  f/e  i 
dom,  bestikke  en  Dommer;  b,  fra  e-u,  fortælle  om  n-t;  e-B  ber  fra  e-u, 
n-t  fjærner  sig  fra  n-t:  Menelas  hjó  til  Þóanís,  er  skjoldinn  bar  fra  (et 
Øjeblik  tilfældigvis  ikke  dækkede)  bringunni,  var  þaB  banasár  (II.  II.  101); 
b.  fra  borBi,  hjembringe  sin  Del  af  Gevinsten,  modtage  sin  Lod;  (pop.) 
berBu  nu  fra  mjer  å  spýtu  (1Ó1),  du  behover  ikke  af  fortælle  mere!  hold  nu 
op!;  b.  e-8  fram  (el.  upp),  fremfore  n-t;  b.  fram  mål,  fremføre  en  Sag; 
b.  fram  orB,  udtale  et  Ord;  b.  fram  ræBu,  holde  en  Tale;  e-n  ber  fram- 
hJ3,  en  gaar  forbi,  passerer  forbi :  þegar  hana  ætlaBi  aB  b.  framhjá,  segir 
hann  .  .  .  (JÁÞj.  I.  291);  b.  e-m  frjett  um  e-8,  bringe  en  en  Underretning 
om  n-t;  b.  e-B  segn  e-m,  vidne  imod  en;  b.  gegn  e-u  ^-  b.  á  méti  e-u, 
benægte  n-t;  b.  grjót  å  hurB,  tilspærre,  tildække  en  Dör  med  Sten; 
bera  gæfu  til  e-s,  have  Held  med  sig  til  n-t,  være  saa  lykkelig  at 
kunne  gore  eller  udrette  noget;  (Talem.)  bera  halann  brattan  eller 
lagt  (lágan),  egl.  holde  Halen  hojt  el.  lavt,  3:  være  munter  el.  nedtrykt; 
b.  hærra  (lægra)  hlut,  blive  den  vindende  (tabende,  komme  tilkort);  b. 
hæstan  hlut  fra  borBi,  gaa  af  med  Sejren,  have  det  störste  Udbytte  af 
n-t:  ...  var  þvi  sizt  aB  furBa,  þÓ  aB  þeir  bæri  hæstan  hlut  fra  borBi  i 
þessum  skinndrætti  um  hafnirnar  (jAöEin.  53);  b.  hönd  /{T/r  höfuB  sjer, 
forsvare  sig;  b.  i:  om  Legemer  der  til  Dels  dækker  hinanden  el.  staar 
lige  overfor  hinanden  (jfr.  b.  yfir,  i,  saman);  (sjåst  meB  e-3  annaB  aB  baki) 
ses  paa  Baggrund  af  n-t:  Skipasiglur  ber  i  klettahjalhna  (ITrHeiD.  I.  5); 
spec.  (vera  i  sönni  linu  og  e-8  annaB)  staa  i  lige  Linje  med:  þegar  sólina 
ber  i  hnjúkinn,  naar  Solen  viser  sig  lige  bag  ved,  staar  lige  over  Bjærg- 
toppen;  b.  t  e-B,  egl.  bære  n-t  hen  til  Opfyldning  af  n-t  el.  som  Smörelse  paa 
n-t,  der  ligesom  optager  det  (ifr.  bera  á):  b.  mol  t  veginn,  bære  Grus  til 
at  istandsætte  Vejen  med ;  (Talem.)  b.  Í  bakkafullan  lækinn,  give  Bager- 
börn  Hvedebrod,  jfr.  bakkafullur;  b.  i  bætiflåka  fyrir  e-n,  undskylde; 
b.  (3:  gogg)  i  fisk,  hugge  i  Fisken  med  en  goggur,  naar  man  har  trukket 
den  op  til  Overfladen,  for  at  tage  den  op  i  Baaden;  deraf  ogs.  om  Kød: 
stikke   i,   begynde   at   skære;   b.  oliu  i  JiáriBj   komme  OUe  i   Haaret;   b. 


ber«ndi 


harm  sinn  i  kl/óði,  lide  i  Tavshed ;  b.  skarn  i  uænginn,  besmykke  en 
Fejl  med  elendige  Undskyldninger  (BH.);  b,  i  værtffinn,  (i  en  noget  mil- 
dere Betydning)  undskylde  sig:  Torfi  bar  ýmislegt  {  vænginn  (undskyldte 
sig  med  forskelligt)  fyrst,  eins  og  hann  var  vanur,  en  sagdi  þó  seinast  .  . . 
(ODavÞj.  78):  b.  miidð  i  e-ð,  göre  n-t  prunkende;  mikið  i  bon'ð,  med 
store  Udsmykkelser  (jfr.  iburðarmikill);  —  b.  yfir:  *)  (underforst,  land)^ 
fore  hen  over  Jorden:  inldt  ad  hann  (^'  hestun'nn)  bæri  sig  fljått  yfir 
(bragte  ham  hurtigt  frem)  (PGjD.  42—43);  bar  hesturinn  hann  skjåtar 
yfir  en  hann  varði  QkP\.  I.  568);  ^)  e-n  ber  yfir,  en  fores  henover: 
fyrir  þvi  að  færð  var  betri  upp  á  hálsinum  en  niðri  Í  dðíum,  bar  hann 
fljått  yfir  (gik  det  hurtigt  for  ham)  (GKonÆf.  120);  *)  e-B  ber  yfir  e-ð, 
n-t  fores  hen  over  n-t  og  standser  der:  ætla  menn  að  (keflid)  hafi  borid 
þar  yfir,  sem  þumalhnn  á  vetling  Sinða  var  undir  á  mararbotni  (lAÞj. 
II.  77);  *)  ses  over,  jfr.  bera  i:  så  eff  þá  b.  yfir  Látrafjð/lin  emhvern 
svartan  depil  (saa  en  sort  Plet  komme  lige  over  Latrabjaergene)  (OBj. 
I.  17);  —  b.  inn,  bære  ind,  spec.  (i  Mods.  lil  b.  e-n  út)  indsætte  (i  Be- 
siddelse af  n-t,  en  Gaard  el  andet,  hvorfra  man  er  blevet  udsat);  6.  \árn, 
bære  Jærn  (ved  de  saakaldte  <Gudsdomme>,  jfr.  jámburður);  b.  Uensl  á, 
kende;  b.  konungs  nafn,  bære  Navnet  Konge,  være  Konge;  b.  e-m  kveðjii, 
bringe  en  en  Hilsen;  (Talem.)  b.  I/i  i  sras,  slaa  en  Smule  Græs  (jfr.  fc. 
nidur):  og  sumstaðar  i  Þingei'jarsýslu  var  ekki  Ijår  borinn  i  grås  (blev 
Leen  ikke  rðrt)  (ÞThÁrf.  181);  b.  l/úgvitni,  aflægge  falsk  Vidnesbyrd; 
b.  med  s/er,  vise  tydeligt,  udvise,  lade  n-t  fremgaa  tydeligt :  klæðið  ber  það 
med  sj'er,  að  það  er  svikið,  Tojet  er  ganske  tydelig  forfalsket;  fógetagerðin 
ber  það  med  s/er,  ad  .  .  .,  af  Fogedforretningen  fremgaar  det  (tydeligt),  at 
.  .  .  (Logr.  V.  79);  e-m  ber  e-d  (i)  mi/li,  n-n  bliver  uenige  om  n-t;  hitt 
var  heldur,  sem  å  milli  bar,  ad  .  .  .,  derimod  var  der  en  anden  Ting, 
som  man  ikke  synles  om  (egl.  som  voldte  Uenighed)  (JAPj.  I.  110);  e-d 
ber  milli  einhverra  hluta,  n-t  viser  sig,  kommer  til  Syne  mellem  to  andre 
Ting:  sólina  ber  mtlli  hnúkanna;  b.  (i)  móti  e-u,  benægte  n-t,  bestride 
n-t,  nægte,  modsige;  b.  nafn,  fore  et  Navn,  hedde;  —  b,  nidur:  ')  b. 
nidur  (l/å),  begynde  at  slaa  el.  meje,  gore  et  Par  Skaar;  /eg  bar  snoggv- 
ast  nidur  h/å  honiim,  tH  þess  ad  vita,  hvernig  biti;  —  *)  i  overf.  Bet.: 
begynde  et  Steds:  Jeg  hafdi  nu  hugsad  m/er  ad  bera  nidur  á  hinu  kotinu, 
mælti  Egill  (]TrHeiö.  III.  62);  b.  nidur  á  e-u,  slaa  ned  paa  n-t:  þess 
vegna  var  best  ad  leida  þad  h/å  s/er  .  .  .  nag  var  samt  tit  ad  bera  nidur 
á,  og  þad  af  ol/u  verra  tægi  (der  var  nok  alligevel  til  at  slaa  ned  paa, 
af  hvad  der  var  ikke  saa  lidt  værre)  (ITrGst.  I.  140);  -  6.  nidur  hrogn, 
udkaste  Rogn:  skal  b.  nidur  allt  slor  (udkaste  Fiskeaffald)  á  midum 
kringum  ey/'arnar  (Stj.  '93,  B.  57);  ogsaa  abs.:  b.  nidur  (underforst,  ha- 
karl)  udkaste  Havkalv,  efter  al  Leveren  er  udtaget;  b.  e-m  njåsn,  under- 
rette en  om  n-t  (som  man  har  udspejdet  el.  selv  erfaret  hemmelig);  b. 
e-m  gott  ord,  omtale  en  godt;  b.  ofan  t  mýri,  veg  osfr.,  læsse  Fyld  i  en 
Sump,  Vej  osv.;  ogs.  abs.  b.  ofan  Í,  jfr.  ofaniburdur ;  b.  e-d  ofan  i  e-n, 
gendrive  ens  Logne ;  b.  ofurlidi,  overvælde,  overvinde;  vera  ofurtidi  bor- 
inn, blive  overvældet,  maatte  böje  sig  for  Overmagten;  b.  e-n  ofurråda 
um  e-d,  tage  Bestemmelsesretten  af  en  angaaende  n-t;  b.  e-n  rádum, 
tage  Magten  fra  en;  b,  reidi  e-s,  have  ens  Vrede  (paa  sig);  —  6.  saman, 
*)  sammenligne,  sammenholde;  b.  saman  handrit,  sammenligne  Haand- 
skrifter:  b.  saman  råd  sin,  6.  sig  saman  um  e-d,  lægge  Raad  op,  raad- 
slaa,  raadfore  sig  med  hinanden  om  n-t;  b.  sig  saman  um  e-d  vid  e-n, 
forhandle  med  en  om  n-t;  b.  sig  sundur  og  saman,  raadslaa  frem  og  til- 
bage; fóru  ad  b.  sig  saman,  hvor  meira  kynni  (prøve  hinandens  Kund- 
skaber) (JÁÞj.  I.  504);  *)  slaa  i  lige  Linje,  jfr.  b.  i,  yfir:  gætti  þess,  ad 
láta  siglutoppana  bera  saman  (Eimr.  XVIII.  125-126);  þad  bar  saman, 
ad  .  .  *  og,  det  indtraf  paa  samme  Tid,  at  ...  og ;  stilla  svo  til  ad  fund- 
um  þeirra  bæri  saman  (at  de  kunde  modes)  (lAPj.  II.  345);  *)  b.  saman 
vid  e-d,  stemme  overens  med  n-t:  þad  vill  ekki  b.  vel  saman  vid  þad, 
sem  þeir  Þorsteinn  sðgdu  (Eimr.  III.  30);  med  dat.:  þeim  bar  saman  um 
þad,  ad  .  ,  .,  de  var  enige  i,  at  .  .  .;  —  b.  sig,  *)  (om  Holdningen  i  le- 
gemlig og  aandelig  Henseende)  staa  oprejst:  sandfokid  .  .  .  lamdist  svo  inn 
i  útif/enad,  ad  saudf/e  gat  varia  borid  sig  fyrr  en  sandurinn  var  mulinn  ur 
ullinni  (ÞThFerð.  II.  233);  b.  sig  hått,  holde  Hovedet  höjt,  knejse  (spec. 
om  Heste);  b.  sig  vel,  have  en  mandig  Holdning:  —  ogs.  overf.:  opfurc 
sig  mandig,  være  fattet  og  behersket;  b.  sig  illa,  opføre  sig  umandigt, 
jamre  sig;  b.  sig  litt,  klynke  og  jamre;  ~  ogs.  abs.:  hvernig  bar  hun 
sig?  hvordan  tog  hun  det;  —  O  om  økonomisk  Tilstand:  b.  sig,  betale 
sig  {b.  sig  vel,  illa):  þetta  fyrirtæki  ber  sig  illa,  dette  Forelagende  betaler 
sig  daarligt ;  b.  sig  ad  e-u,  prove  paa  n-t ;  ber  sig  þad  alt  Í  Ijósi 
lita  (søger  at  farve  det  i  Lyset)  (JKall.  121);  så  ber  sig  nu  ad  gera 
þad,  han  har  let  ved  at  gore  det;  berdu  þig  ad  flýta  þjer!  se  at 
skynde  dig !  berdu  þig  ad  þeg/'a !  prøv  paa  at  tie  stille !  jeg  skal 
b.  mig  ad  borga  þjer  (JHall.  270);  b.  sig  eftir  e-u,  søge,  anstrænge 
sig  for  at  faa  fat  i  n-t;  b.  sig  eftir  bjorginni,  se  at  faa  fat  i  Fode; 
þar  þeir  ekki  gætu  borid  sig  eftir,  eins  og  hinar  kindumar  (lÁÞj,  II.  200); 
b.  sig  til,  opføre  sig,  optræde,  te  sig  (jy.  bær  sæ  te):  Hann  ber  sig  til 
eins  og  hann  viti  af  gestkomu  (GFrÁtt.  69);  Prestur  bar  sig  til  (optraadte) 
eins  og  hann  var  vanur  ad  gera  vid  stúlkurnar  (ÞGjOs.  58);  b.  sig  upp 
vid  e-n,  henvende  sig  til  en;  b.  sig  upp  um  e-d  el.  undan  e-u,  beklage 
sig  over  n-t;  b.  sigur  t  orustu,  vinde  Sejr,  sejre  i  et  Slag;  ogs.  abs.  og 
elliptisk;  b.  (sigur)  af  e-m,  besejre  en;  —  overf.  overgaa  en,  bære  Prisen 
for;  b.  skyn  å,  have  Forstand  paa;  —  b.  sundur:  e-a  ber  sundur,  þad 
ber  sundur  med  e-m,  n-n  fjærnes  fra  hinanden,  Afstanden  mellem  n-n 
bliver  större;  b.  e-m  vel  söguna,  give  en  sympatetisk  Skildring  af  en, 
omtale  en  rosende;  —  b.  til:  ')  ske,  indtræffe,  hændes  (jfr.  b.  ad,  b.  vid); 
')   om   Aarsag :   þad   bar    til   af  því,    det    skete    af   den    Grund,    Aarsagen 


var  den;  hvad  ber  til  þess?  hvad  er  Aarsagen  dertil?  hvad  ber  til  þess, 
ad  mjer  hlotnast  så  heidur?  hvad  skylder  jeg  den  Ære?  —  med  dobbelt  acc: 
mig  ber  nauBs^m  til,  jeg  er  nødt  til ;  ogs.  blot :  naudsim  ber  til ;  ')  bidrage  til: 
(Ordspr.)  b,  verður  til  hverrar  sögu  nokkuB  (03.1,  der  gaar  aldrig  Rog  af 
en  Brand,  uden  der  er  Ild  Í  den;  borgud  skuld  ber  til sæmdar,  betalt  Gæld 
bringer  Ære  (Eimr.  X.  139);  —  hafa  e-d  til  ad  bera  (el.  til  brunns  ad 
bera),  være  Í  Besiddelse  af  n-t  (en  el.  anden  Egenskab);  e-m  ber  til,  n-n 
bliver  uenige:  þeim  bar  til  vtð  hann  (Esp.  U.  105);  e-d  ber  e-m  til  handa, 
n-t  moder,  tilstøder  en;  —  b.  c-d  til  baka,  ')  (taka  aftur)  tilbagekalde;  *) 
(mæla  á  móti)  modsige  n-t,  erklære  n-t  for  usandt,  protestere  mod  n-t,  ned- 
lægge Indsigelse  imod  n-t;  betvivle:  stadreyndir,  sem  ekki  verða  til  baka  bom- 
ar  (isaf.  '15,  1.  1.);  —  b.  traust  til  e-s  -  treysta  e-m:  b.  þrek  til  e-s, 
have  Kraft  til  at  udfore  n-t;  b.  um  e-d,  give  Oplysninger  om  n-t,  vidne 
om  n-t:  bæjardyrabustin  ber  um,  hvad  margt  s/e  fjed  (JHall.  135);  b.  um 
med  e-m,  være  taalsom  mod  en;  —  b.  e-n  undan  (e-u),  *)  {bjarga  e-m) 
bringe  en  bort  fra  n-t,  bringe  en  i  Sikkerhed:  en  hinir  fráu  hestar  báru 
Hektor  undan  (II.  II.  104);  *)  (b.  e-d  af  e-m),  frikende  en  for  n-t,  und- 
skylde en  for  n-t,  vidne  en  fri  for  n-t;  undan  annari  medvitund  báru  þeir 
brædur  þær  (Br3f>f.  182);  ')  bære  Fangsten  op,  naar  den  kastes  i  Land 
fra  Baaden:  fiskurinn  barst  þar  svo  á  land  á  góu  og  þorra  ad  eigi  vard 
undan  borid  hjá  sumum  (ÞThFerö.  III.  73);  e-n  (e-d)  ber  undan 
(impers.),  en  (n-t)  fjærnes,  undslipper:  komu  þeir  á  gitþröm  eina.  Bar 
Br]'njúlf  undan  (kom  langt  forud  for  de  andre)  og  hratadi  hann  af 
fram  (GKonÆf.  84);  —  bera  undir  e-d  (e-n),  ')  henhore  ind  under  n-t: 
stðrfum,  sem  bera  undir  alþingi  (Logr.  V.  79);  ')  tilfalde:  ber  þá  arfinn 
undir  foreldra  hins  låtna,  Arven  tilfalder  da  den  afdødes  Slægtninge;  ef 
svo  ber  undir,  hvis  det  indtræffer;  —  e-n  ber  undir,  en  drives  indunder: 
hesturinn  féll  i  vok  eina  og  bar  þegar  undir  isinn  (blev  af  Strommen 
drevet  ind  under  Isen)  (GKonÆf.  40);  b.  e-d  undir  e-n,  forelægge  en  n-t 
for  at  raadsporge  ham  derom,  raadspörge  en  ang.  n-t;  b.  málstad  sinn 
undir  e-n,  appellere  til  en:  b.  f/e  undir  e-n,  bestikke  en;  6.  e-d  undir 
atkvædi,  sætte  n-t  under  Afstemning;  b.  e-d  undir  hendinni,  bære  n-t 
under  Armen;  b.  undir  sig  (om  Vand),  afsætte  Bundfald:  þar  sem  kallinn 
er  litill  eda  enginn,  b.  ámar  undir  sig  (ÞThLýs.  I.  150);  6.  undir  skepnur, 
stro,  anbringe  Stroelse  i  en  Stald ;  —  b.  upp,  ')  (~  b.  upp  hey)  bære  Ho 
op  og  opstable  det,  Ís.  Í  en  heytóft,  s.  d.  O.;  paa  Vf.  ogs.  mæna,  s.  d.  C; 
*)  b.  e-d  upp  {til  atkvæda),  sætte  under  Afstemning;  b.  mann  upp  i  f/e- 
lagi,  foreslaa  en  Mand  som  Medlem  af  en  Forening;  *)  (koma  fram  med) 
fremsætte,  fremstille,  komme  frem  med,  opkaste  n-t;  (stinga  upp  á)  fore- 
slaa :  um  skuld  mig  krafdi,  skakt  upp  bar  (fremstillede  den  urigtig) 
(BóluHj.  209);  ')  (vinna  upp,  få  fult  gjald  fyrir)  faa  fuld  Erstatning  for 
n-t:  þó  dauft  sje  ordid  eyra,  \  upp  það  na'Stum  berdu:  \  þú  kemst  h/á  ad 
heyra  I  heimskra  þvætting,  sjerdu!  (StStAndv.  I.  25);  —  e-d  ber  upp,  n-t 
rager  op:  tindinn  bar  upp;  —  n-t  føres  el.  trækkes  op:  brynjuna  bar 
upp  af  mjodminni ;  —  b.  upp  .i,  falde  paa,  indtræffe  paa:  þrettándann  ber 
i  år  upp  á  midvikudag.  Helligtrekongersdag  falder  i  Aar  paa  en  Onsdag; 
(Ordspr.)  þad  ber  ekki  (el.  ekki  ber)  alt  upp  á  einn  daginn,  egl.  alting 
indtræffer  ikke  paa  een  Dag,  jfr.  Rom  blev  ikke  bygget  paa  een  Dag, 
siges  lil  Folk  som  er  ulaalmodige,  hvis  de  ikke  kan  faa  alle  deres  Ønsker 
el.  Bestræbelser  realiserede  paa  een  Gang;  b.  båt  upp  á  skutum  (BreiOd.), 
trække  en  Baad  op  ved  at  flytte  Stavnene  skiftevis;  skipid  bar  u/yp  ad 
uog  einum.  Skibet  dreves  hen  imod  en  Vaag  (JAPj.  I.  165);  b.  upp  bånovd. 
fri;  b.  upp  erindi  sitt,  fremføre  sit  Ærende,  sin  Anmodning;  b.  upp  frum- 
varp  á  þingi,  indbringe  et  Forslag  paa  Altinget ;  b.  upp  gåtu,  forelægge 
en  Gaade  (til  Besvarelse);  ~~  b.  upp  Í  (ifr.  b.  i):  ber  bitann  rjett  upp  i 
opid  ginid  j  honum,  det  traf  sig,  at  Slaaen  just  var  lige  foran  hans 
aabne  Gab  (JÁÞj.  L  42);  b.  mål  upp  við  (el.  undir),  referere  en  Sag  for  .  .  ,; 
—  b.  upp  vid  birtu,  Ijós,  holde  op  mod  Lyset;  b.  upp  i  s/er,  bære  i 
Munden,  spec.  fore  los  Tale;  —  b.  tit,  i  Alm.  bære  ud  osv.;  b.  lit  blad, 
udbringe  en  Avis  osv.;  —  spec.  i  Bet.:  ')  b.  út  (lik),  bære  ud  som  død, 
for  at  begraves;  ')  b.  tit  barn  (jfr.  útburdur),  udsætte  et  Barn;  ^)  b.  iit  af 
eign  (af  bæ  osfr.),  udsætte  ved  en  Fogedforretning  (fra  sin  Ejendom, 
Gaard  osv.):  båndinn  i  Litladal  var  borinn  út  þadan  (]ÁÞj.  1.  398);  ')  (i 
slætti)  begynde  at  slaa:  þá  kom  slåttumadurinn  med  orf  og  Ijá  og  fór  ad  b. 
út  (JHall.  302);  ')  b.  e-d  út  {brctda  út),  udbrede,  fortælle  som  et  Rygte: 
b.  e-n  lit,  bagvaske  en,  snakke  ondt  om  en,  lægge  en  for  Had ;  b.  e-n  i'tt 
fyrir  e-d,  beskylde  en  for  n-t;  b.  út  af,  afvige  fra,  slaa  fejl,  gaa  forkert, 
osv.;  lifid  á  fslandi  er  svo  had  atvikum  og  dutlunguni  blindra  náttúruafla, 
ad  ekkert  må  út  af  bera  (der  maa  ingen  Uheld  tilstode)  (Eim.  XVII.  44); 
Vel  samdi  þeim  a'tid  Ólafi  og  Kristtnu,  en  heldur  vildi  b.  tit  af  þvt  med 
Vigfúsi  (med  V.  var  af  og  til  det  modsatte  Tilfældet),  hann  var  apur  og  o- 
þýdur  i  ged  i  (Myrd.  16);  b.  e-d  utan  á  sjer,  bære  n-t  til  Skue;  —  b.  vid: 
')  (jfr.  b.  i,  b.  yfir)  rage  op  imod  n-t:  s/órinn  ber  vid  tofti'd,  Havet  gaar  i 
eet  med  Himlen:  *)  abs.  e-d  b.  vid  (jfr.  b.  ad,  til),  n-t  hændes,  sker,  ind- 
træffer, falder  for;  e-d  ber  oft  vid,  n-t  gaar  tit  paa;  O  6.  e-d  vid  (reyna), 
forsøge,  prove  paa  n-t;  b.  e-d  vid  e-d,  prove  om  n-l  passer  til  n-t  (- 
máta  vid  e-d),  indpasse  ;  b.  e-u  vid  (pop.),  anføre  n-t  som  Grund,  spec.  anføre 
som  Undskyldning  el.  Forklaring;  fláta  e-d  vid  berast  l.ita  e-d  farast 
fyrir,  se  fara;  b.  skip  vid,  vende  Forstavnen  paa  et  Skib  for  at  trække 
det  i  Land:  vel  viti  borinn,  forstandig,  intelligent;  b.  vitni,  vidne,  aflægge 
Vidnesbyrd;  b.  vopn,  fore  (bære)  Vaaben;  6.  vopn  á  e-n,  angribe  en  med 
Vaaben,  rette  (et)  Vaaben  imod  en. 
4.  bera  (a)  (bt:ra]  vt.  blotte. 

1.  berandi    (-a,  -ar)    [bi::randll  m.  (evfem.)     -  rass,    Rumpe,   Bagdel: 
þad  er  sn/'Ór  á  berandanum  á  ydur. 

2.  berandi  (o,  -ar)  [brtrandii  m.  (Skaft.)        klyfberi. 


berangur 


72 


berjanestí 


berangur  (-urs)  lbe:iaul_igool  m.  bar  Plads,  bart  Sted;  å  berangri, 
i  det  fri;  is.  snefri  Plads:  (rjupurnar)  flugii  meS  unga  sina  suður  i 
åsana,  þegar  þar  var  b.,  en  ábreiða  i'fir  hliðimwn  norður  frå  (GFrAtt. 
163).  -baUa,  -bakt  (bfr  bn  ga,  -baUa,  -ba/.t]  adv.  paa  den  blotte  Heste- 
ryg, -bakaður  [-bagaðog,  -baliaDoo]  a.  med  bar  Ryg  (om  en  Hest),  uden 
Sadel  el.  Byrder:  an.  herbakal  som  adv.:  riBa  i.,  se  berbakl.  -beyla 
l-bfila]  f.  (Am.),  -beina  (-u,  -ur)  [-bfi  na)  f.  vissent,  udgaaet  Træ 
(BH.),  t-beinn  l-bfidv]  a.        berfætlur. 

bcrði  (-is,  pi.  ds.)  Ibsr  Oil  n.  I.  (i.iref/i)  Kolle,  Prygl,  Banketræ  (BH.). 
—  2.  {flækja)  Filter,  indfiltret  iVlasso:  hun  hle\*pti  hån'nu  hennar  fagra  i 
berBi  og  samloSandi  flfxiir  (And.  11.  24). 

ber  dreymi  (-is)  Ibrr  drti  ml]  n.  Drom  som  slaar  til,  Drommen  om  Ting, 
der  gaar  i  Opfyldelse,    -dreyminn  |-drii  min]  a.,    -dreymur  |-drEÍ  mog] 

a.  drömmeUlog  (hvis  Drömme  tydelig  forudsiger  kommende  Ting),  -eygður 
|bE;rriqðoo,  -figoog]  a.    -  uteygSur,  med  fremstaaende  Øjne. 

berfefiil  [bEoftdIdX,  -fr  tldX]  m.  (V-Skaft.,  Af.)  --  sili.  t-f)e  l-fJE  ] 
n.  coll.  Hundyr. 

ber;fóta  [beo  fo"  da,  -fo"  la]  .i.  indec.  berfættur.  -frjóaður  |-frjo"- 
.TÖon]  a.  (bet.)  nogen  froct.  -frævingar  l-fraiviijgao)  mpl.  (bot.)  de 
nogenfroede.  -fættubróöir  [-faihdobro'i:ðlG]  m.  Tiggermunk,  Franciska- 
nermunk, -fættur  l-faihdoo]  a.  barfodet:  (Ordspr.)  belra  er  berfættum  en 
hrokarlaustim  ad  Vera  (SchMál.),  bedre  er  barbenet  at  være,  end  bukselos. 

berfösull  (-uls,  -lar)  [bfo  fo  sod>.,  -ols,  -föslao]  m.  (Vf.,  ÁM.  226  b, 
8uo)        berfetill. 

1.  berg  (-s,  pi.  ds.)  [brrkl  n.  1.  Klippe:  hann  er  af  því  bergi  brotinn, 
han  er  af  en  saadan  Familie  (at  man  kan  vente  sig  det  ene  el.  det  andet 
af  ham);  jfr.  Æblet  falder  ikke  langt  fra  Stammen ;  uera  af  gáðii  (illu) 
bergi  brotinn,  være  runden  af  en  god  (daarlig)  Rod,  (ikke)  være  kommen 
af  godt  Folk.  —  2.  spec.  --  fitglabjarg,  Fugleklippe,  deraf  i  overf.  Bet.: 
ganga  i  b.  vid  e-n,  hjælpe  en :  þegar  diöfuUinn  gengur  svo  skrnbarlega  i 
berg  vid  þá  (IMPisl.  103). 

2.  berg  [bf  r  k|   1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  bjarga. 

^bergbik  |btr  kbl  k)  n.  Asfalt,  -blåmi  |-blau  ml]  m.  Biærgblaat. 
■'-bráð  1-brauð)  f.  lodebeg.  -brik  [-brik]  i.  Gang  i  et  Biærg  (e.  dike). 
-brun  l-bru  >il  f.  Klipperand,  overste  Kant  paa  en  Klippe,  -búa  (-U, 
-ur)  I-bu  a]  f.  Klippebeboerske,  Bjærgbeboerske.  -búi  [-bu  i]  m.  I.  (berg- 
risi)  Diærglrold,  lætte.  -  2.  ikræklingiir)  en  Slags  Musling  (zirphæa  cris- 
pala).  -fita  l-fl  da,  -fi  ta]  1.  Bjærgfedt,  mineralsk  Olie.  -fijctta  [-flifhda] 
f.  Vedbend  (hedera).  -fræSi  |-frai  Dl]  f.  Petrografi.  -fræðingur  [-frai  S- 
iijgoo]  m.  Mineralog.  -fæðingur  (-s,  -ar)  [-fai  Biijgon,  -iijs]  m.  Krystal- 
druse :  þessa  steina  innan  lir  liolitm  blágrýtisins  kalla  tnenn  siimstaðar 
liér  á  landi  bergfæðinga  (ÞThLýs.  11.  258).  -græna  [-grai  na]  f.  Malakit. 
-hald  [-(h)alll  n.  smal  Klippeafsats  el.  naturlig  Trappe:  sýnist  votla  fyrir 
þreni  sporiim  eda  tititfjorlegum  bergböldum  .  .  .  lipp  i  hellinn  (JÞorkÞjs. 
56).  -hamar  |-(h)a  man]  m.  stejl  Klippe,  -hlcin  [-(h)),£Ín]  f.  fremstaa- 
ende flad  Klippevæg,  Gang:  standa  þeir  (basaltgangarnir)  oft  i  berghtein- 
nm,  eggjum  og  hryggjum  út  lir  f/allinu  (ÞThFerO.  111.  107).  -hola 
|-(h)o  ia)  f.  Klippehule,  -hvelfing  [-/wtlviijk,  -kvflviijk]  f.  Klippehvælving. 
-högg  |-(h)ök  1  n.  Stenhuggerakse  (BH.),  Hakke,  jfr.  bergtrötl.  -höggva 
|-(h)ögva]  vt.  udhugge  i  en  Klippe. 

bergibiti  (bsr  ijlbl:dl,  -bl:ti]  m.  lille  Mundfuld,  Mundsmag:  hann  liafði 
fengið  bergibila  af  remmijurt  snwarsins   (ÞGjD.  72). 

berging  (-ar,  -ar)  (bErfjiijk]  f.  1.  {það  ad  bergja  á  e-u)  Smagen  paa, 
Nydelse  af  noget.  —  2.  spec.  (6.  kvöldwáltidar)  Nadverens  Modtagelse. 

bergingarlaus  [bErfjiijgarlöy:s]  a.  uden  at  smage:  adrir  gtna  adeins 
bergingarlansir  med  þurrum  gómi  yfir  gnllinu  (Eimr.  IX.  207). 

bergja    (öi)    Ibgrlja,   ber  (q)öll   vt.    med   dat.   og   vi.   smage  paa,   nyde: 

b.  á  e-u,   smage  paa  n-t. 

berg  kastali  [bErkasdall]  m.  Klippefæstning,  -lax  [-g-laxs]  m.  en 
Slags  Laks,  som  opholder  sig  paa  klippefulde  Steder  (BH.);  —  nu  alm. 
om  Smaalaks  (~  smálax)  fra  3-5  Pd.,  ca.  50-65  cm.,  i  Mods.  til  slórlax. 
-letur  [-1e  doo,  -1f  tog!  n.  Stenskrift  (]Grv.  i  ÁM.  435  fol.,  9r). 

Bergljót  (-ar,  -ar)  [bfr  gljo"t]  f.  npr.   Bergljot. 

berglmál  IbErgmau/]  n.  Ekko,  Genlyd,  -mála  (a)  [-mau  la]  v.  1.  vi. 
[endurtakast)  genlyde.  —  2,  vt.  {endurtaka)  lade  genlyde,  -málugur 
j-mauloqogl  a.  genlydende,  -nybba  |-nib  a]  f.  —  bergsnos.  -olia  [-o  lia) 
f.  1.  '  bergfita.  —  t2.  steinolia.  -rifa  (-riva]  f.  -  bergskora,  -risi 
l-rrsl]  m.  Bjærgtrold,  ]ætte,  Rise.  -salt  l-k-saM]  n.  Stensalt. 

bergshylur  [btr  ks(h)rloa]  m.  dybt  Sted  i  en  Aa  el.  So  ved  Foden  af 
en  stejl  Klippe,  Klippehol. 

1.  berg  siga  [bErksrqa]  a.  indec:  bergsiga  þoka,  Taage  som  daler  ned 
over  Bjærgene  i  stille  Vejr  (ASkaft.).  2.  -siga  (a)  [-srqa]  vt.:  hann  berg- 
sigar  þokuna,  Taagen  sænker  sig  som  et  Bælte  ned  over  Bjærgskrænterne, 
men  forsvinder  fra  Bjærgryggen  (ASkaft.).  -sigaveöur  [-sIqave:ðoo]  n. 
stille,  uklart  Vejr  med  overtrukken  Himmel  (ASkaft.). 

berg  skygni  (berksQIgnl]  n.  fremstaaende  Klippeafsats,  som  danner  Læ : 
Vfir  lienni  {hvitu  skeltunni)  er  skiUi  og  b.  yfir  skiitanum  (GFrUbl.  50). 
-skor  [-sgor]  f.,  -skora  [-sgoraj  f.  Klipperevne,  -skor  I-sgö'r]  f.  Klippe- 
rand, -snos  [-snos]  f.  (höjt  fremragende)  Klippepynt,  fremspringende 
Klippekant.  -steinbrjótur  [-sdEinbrjcdon,  -brjo'itog]  m.  (bot.)  Klippe- 
Stenbræk  (saxiiraga  aizoon).  -stöpull  [-sdóbod?.,  -sdöpodX]  m.  Klippe- 
söjle.  -súra  [-sura]  f.  =  Ólafssúra.  -tegund  [-te-qonl]  f.  Blærgart. 
-tjara  (-tjaraj  f.  lodebeg.  -tollur  |-todloQ]  m.  Fuglebjærgsafgift.  -trSll 
[-tröd?.]  n.  Hakke,  jfr.  berghögg. 

1.  Ðergur  (bergoQ]  m.  npr.  Berg.  ogs.  (ASkaft.,  81.)  som  Dim.  af 
Þorbergar  (jfr.  Beggi). 


2.  bergur  [bf  r  gog]  2.  og  3.  p.  sg.  præs.  ind.  af  bjarga. 

berg  vatn  [bergvahtv]  n.  1.  (tært  vatn)  Klippevand,  klart  Vand  (mods. 
/ökulvatn).  —  2.  Flod  med  bergvatn :  þá  á  ....  sem  er  eitt  af  verstu  berg- 
vötnum  þessa  lands  (Alþ.  Ml.  B.  II.  1390).  -vatnsá  [-vasau:]  f.  Elv  med 
klart  Klippevand. 

Dergþóra  [bErkþo"ra]  f.  npr. 

bergþurs(i)  [bErkþYs(l)]  m.  Bjærgtrold,  ]ætte. 

ber  hausa(ður)  [bE:o(h)öy  sa(ao6)l  a.  (pop.)  =  berhöföa(ður).  -hend- 
ur, -hentur  [-(h)Endog,  -(h)EvdoQ,  -(h)entog]  a.  barhaandet,  med  blotte 
Hænder,  -hryggur  [bEg(hg)Igog]  m.  ^  hrökkált,  den  elektriske  Aal 
(gymnolus). 

berhross  [big  {hg)os  ]  n.  Hoppe. 

ber  höföa(ður)  [bf  :g(h)öv5a(ðog),  -(h)ob5a-]  a.  barhovedet,  med  blottet 
Hoved,  -högg  [-(h)ök  ]  n.  aaben  Kamp,  aaben  Fremtræden:  ganga  i  b. 
vid  e-n,  optræde  aabenlyst  mod  en;  vise  aabenbar  Fjendtlighed  mod 
en;  hoggva  e-n  berhöggi,  hugge  til  en  i  Nærkamp:  og  hjó  bcrhöggi  i 
gegnuni  hinn  eirkinnada  hjálm  (Overs,  af  gr.  .-r/.)}i"'  lni-Tim-/,>:Miiyl  (11.  II. 
134).  -hoggva  t-(h)ögva]  vt.:  b.  svædi,  hugge  rent  af;  ekkert  svædi  må 
b.,  ingen  Steder  maa  der  hugges  rent  af  (Stj.  '09,  A.  262). 

beri  (-a,  -ar)  [bE:rl]  m.  I.  Bærer,  Drager,  kun  i  Sms.:  klifberi, 
vatnsberi  osv.    -     2.  (mykjuíláí)  Mogkasse. 

bcrill  (-ils,  -lar)  [bE:rld?.,  bE:rlls,  bfr  dlag]  m.  Kurveflaske,  Feltflaske. 

ber  yröi  |bf:rlrðll  npl.  uforbeholden  Tale,  utvetydige  Udtryk,  -yrtur 
[-Igdoo]  a.         beroröur. 

1.  berja  (-u,  -ur)  [bfr  ja]  f.  (graslilill  bletlur  og  Utur  sl.ill.ir)  Plet  med 
sparsomt  Græs,    som  daarlig  nok  kan  slaas:    i  pi.  berjttr,  daarlig  Homark. 

2.  berja  (ber,  berjum;  barði,  börðum;  berði,  barður,  barinn) 
Iberjå;  bE:r,  bcr  jom;  bar  51,  bör  Dom;  brr  Ol,  bar  ðog,  ba:rlnl  vt.  1.  (slá) 
slaa,  banke,  prygle,  klo:  b.  mann,  slaa,  prygle  et  Menneske;  b.  mann  til 
óbóta,  skamslaa ;  b.  ryk  úr  stól,  banke  en  Stol;  b.  járn,  hamre  ]ærn; 
b.  korn,  tærske  Korn;  b.  fisk,  banke  tör  Stokfisk;  —  overf.:  (pop.)  i. 
neslid  (Am.)  —  f/ara  lil,  ligge  paa  det  sidste,  være  ved  al  opgive  Aanden; 
ber/a  e-n  lil  båkar,  tvinge  en  med  Hug  til  at  læse:  Í  gådn  skyni  von 
þav  „barin  til  bðkar"  (MHUpp.  56).  —  2.  b.  e-n  c-ll.  slaa  en  med  n-t; 
b.  grjóti,  stene;  b.  e-n  hneftim,  dunke  en;  />.  e-n  åvitum,  brigslnm  osfr., 
overfalde  en  med  Bebrejdelser  osv.,  skælde  en  ud;  b.  höfdinn  vid  sleininn, 
stampe  mod  Brodden,  ikke  ville  indrömme  en  Fejltagelse  el.  Fiasko;  (Ordspr.) 
bagt  er  ad  berja  höfdinu  vid  sleininn  (G].),  det  er  haardt  at  stampe  imod  Brod- 
den. —  3.  ro  kraftigt,  is.  ro  imod  Vind  og  Ström :  b.  á  wóli  hverjii  bálvidri, 
b.  fyrir  annes;  —  vjer  berjnm  landsynninginn  (ror  imod  Sydostvinden)  lod- 
ursveittir  dag  fram  af  degi   OSVb.  3);    b.  upp  i  vindinn,    ro  mod  Vinden. 

—  4.  b.  s/er;  a.  (i'/7a)  jamre,  klage,  beklage  sig:  (Ordspr.)  þad  er  ekki 
búmadur,  sem  ekki  kann  ad  b.  sjer  (SchMál.),  det  er  daarlig  Bonde, 
som  ikke  kan  beklage  sig.  —  b.  b.  sjer  (til  hita),  slaa  Armene  hurtig  og 
tit  sammen  paa  Brystet  (og  Ryggen)  for  at  varme  sig.  —  5.  reil.  berjast, 
kæmpe  (med  hinanden):  b.  vid  e-n,  kæmpe  med  en;  *.  vid  daudann, 
drages  med  Doden ;  b.  til  landa,  soge  at  tilkæmpe  sig  el.  erobre  et  Land: 
(Talem.)  i>.  /  bSkkum,  lige  kunne  klare  det  (Billedet  vistnok  taget  af  en 
Rytter,  der  med  sin  Hest  kæmper  for  at  komme  op  paa  en  stejl  Flodbred). 

—  6.  om  en  bankende  Bevægelse:  refl.  hjartað  bersl,  Hjærtet  banker.  — 
7.  med  præp.  og  adv.:  i>.  á  e-m,  prygle  en;  b.  á  dyr  (ad  dyrum).  Banke 
paa  Dören ;  b.  å  liini,  knuse  haard  Godning  paa  Marken ;  b.  af  hSndum 
sjer,  afslaa  (et  Angreb);  berjast  fyrir  e-u,  kæmpe  haardt  for  n-l;  *.  e-n 
frå  sjer,  jage  en  bort  med  Prygl  og  Slag;  b.  e-d  fram,  fore  en  Sag 
frem  gennem  Kamp,  sætte  noget  igennem  (paa  en  haardhændet  Maade); 
koma  fram  med  tillågur  til  aukningar  gjöldunum  og  berja  þær  fram  gegn- 
um  deildirnar  og  sameinad  þing  (Alþ.  '11,  B.  284—85);  berjast  gegn  e-u, 
kæmpe  mod  n-t;  b.  i  bordid,  slaa,  trumfe  i  Bordet;  (Talem.)  b.  i  brestina 
(jfr.  brestur),  soge  at  rette  Fejlene,  is.  prove  paa  at  besmykke,  forsvare 
el.  dække  Manglerne,  Fejlene  ved  n-t;  b.  e-d  inn  i  e-n,  faa  noget 
banket  ind  i  en,  faa  en  til  at  huske;  berjast  móti  e-u,  kæmpe  imod, 
bekæmpe  n-t;  b.  (e-d)  nidur:  ')  slaa  ned:  b.  nidur  skodanir  og  tillögur 
hinna  vitrari  manna  (Eimr.  XVI.  205);  ')  (þagga  nidur)  neddysse:  ii.  nid- 
ur ordasveim,  neddysse  et  Rygte ;  )  (vera  á  måti  e-u)  gaa  imod  (en  Sag): 
ekki  likadi  mer  vid  biskup  þegar  talad  var  nm  vedurbækurnar,  hann  bardi 
þad  allt  nidur  (gik  imod  det  hele)  (MelBr.  10);  berjast  um :  slaa  om  sig 
med  Hænder  og  Fodder  (ogs.:  berjast  um  á  hæl  og  hnakka);  (om  en  Fugl) 
baske  med  Vingerne:  bardist  um  med  vængjunum  (JHall.  297);  b.  undir 
e-m,  drive  en  Hest,  som  en  anden  rider  paa,  frem;  jfr.  keyra  undir  e-m; 
b.  upp  (falk),  vække  Folk  der  allerede  er  gaaet  i  Seng,  banke  op;  b.  e-d 
lir  e-m,  soge  at  bortjage  ens  Skræk  for  n-t,  soge  at  faa  en  til  at  fatte 
Mod  m.  H.  t.  n-t:  båndi  var  einardur  madur  og  ber  þetta  úr  fålki  (]AÞj. 
I.  391);  b.  e-u  vid,  anfore  n-t  som  Undskyldning;  berjast  vid  e-d,  kæmpe 
med  n-t,  prove  med  store  Vanskeligheder  at  göre  n-t,  anstrænge  sig 
ved  n-t;  jeg  er  ad  berjast  vid  þessa  ordabók,  jeg  slider  i  det  med  denne 
Ordbog. 

berja  arfi  Ibrrjaarvl]  m.  (—  fjöruarfi)  Strandarve  (halianthus  peploi- 
des,  L.,  honckenya  peploides).  -blår  (-blau:r]  a.  med  blaa  Læber,  fordi 
man  har  spist  Bær.  -flesja  [-flE:sja]  f.  Stykke  Land,  hvor  der  vokser 
vilde  Bær.  -heiOi  [-hei:Dl]  f.  =  bcrjamór.  -hrat  [-hga:tl  n.  1.  Skaller 
og  Kærner  af  tyggede  Bær.  —  2.  overhovedet:  Affald,  ubrugeligt  Udpluk 
af  et  el.  andet,  -laut  [-Iöy:t]  f.  Lavning  med  Bær.  -leit  [-lfi:tl  f.  Sogen 
efter  og  Indsamling  af  Bær.  -lyng  l-lii]kl  n.  Bærlyng.  -lögur  |-lö:qoQ) 
m.  Bærsaft.  -mói  (-mo":l)  m.,  -mor  [-mo":rl  m.  Plads  med  vildtvok- 
sende Bær:  fara  á  (i')  berjamá,  gaa  ud  for  at  plukke  Bær.  -nesti  (-nesdll 
n.:  hafa  b.  =  verda  uppiskroppa,  komme  til  at  mangle  Fodemidler  (Skaft.). 


beríarunnur 


biOa 


-runnur  (-rVntool  m.  Bærbusk,  -safi  [-sa:vl|  m.  Bærsaft.  -skyr  [-stilrr] 
n.:  skyr,  hvori  man  rörer  Blaabær  el.  Rævlinger,  og  Uommer  Sukker  03 
Mælk  el.  Flode  paa.  -skrin  [-sgriinl  n.,  -staukur  (-sdoytgoQ,  -sdöy:koQ] 
m.  (Af.)  ^^  berjatina.  -sæll  j-said  >.]  a.  rig  paa  Bær.  -tina  [-tt:na)  f. 
Æske  til  Bær.   Bærtine.  -vin  [-vi:n]  n.   Bærvin,   Frugtvin. 

berjur  [ber  joo]  fpl.,  se  I.  berja. 

berkill  (-ils,  -lar)  (bcegid/..  -lis,  bEo-glaQ]  m.  Tuberkel. 

berkla  far  [bsg  glafauir]  n.  Svindsot,  akut  almindelig  Tuberkulose  (tu- 
berculosis  universalis  acula).  -mein  [-mei:n)  n.  Tuberkelsvulst  (tumor 
albus):  b.  i  beinum  og  tiðamótam.  -myndun  (-min  don]  f.  Tuberkeldan- 
nelse, -syki  [-si:()i,  -si:^i]  Í.  berklaveiki.  -sjúkur  [-sju:goQ,  -siu:k- 
oq]  a.  berklaveikur.  -veiki  [-v£i:tji,  -vfii^i)  f.  Tuberkulose,  -veikis- 
hæli  [-v8ÍQIs(h)ai:ll,  -vfitjls-]  n.  Sanatorium  for  brystsyge,  -veikur 
[-vEÍ:goQ,  -vEÍ:kool  a.  tuberkuløs. 

berkonguU  (beeköyijgod/.l  m.  Bærkogle  (galbulus). 
berla  [ber  la,  btr  dia]  adv.  —  ber/egj,  se  berlegur. 

ber  leggjafiur  [bfr  lE()'aðoQ)  a.  barbenet,  -legur  (-leqoQ]  a.  tydelig, 
synlig,  aabenbar,  öjensynlíg,  —  adv.  -lega.  -leiki  I-lFiiji,  -lfi^i|  m. 
Nogenhed. 

Berlin  (-ar)  [brr  li  n]  f.  npr.  (Staden)  Berlin. 

1.  berlingur  (-s)  [berliijgoQ,  -liijsl  m.,  jfr.  barningur.  Roning  mod  en 
sagte  Vind  og  ringe  Modstrom  (anvendes  baade  om  selve  Roningen  og  om 
Vind-  og  Stromforholdene). 

2.  *Ðerlingur  (-s)  [bsriiijgoQ,  -Itrjs]  m.  Dværg,  i  Kenninger  som 
Berli'ngs  dugga,  BerHngs  /or,  Berlings  fley,  Berlings  fundur  osv.,  Digt, 
Poesi. 

3.  Berlingur  (-s)  [bcriiijgoo)  m.  npr.  (pop.)  Berlingske  Tidende. 
ber  læraÖur  [brr  lairaÐoo)  a.  med  bare  Laar,    uden  (Under)benk]£der: 

(Ordspr.)  si  kann  ekki  að  bæta  brok  annars,  sem  b.  er  sjálfur  (SchMál.), 
den  formaar  ej  at  bode  andens  Brog,  som  selv  er  bukselos.  -mail  [-maud>.| 
a.,  -málugur  [-mau  loqoQl  a.        berorÖur. 

bermi  (-is)  (berml|  n.  Stymper,  -legur  ['Ip  qog)  a.  stymperagtig, 
ussel:  så  er  ekki  b.  (Íron.),  han  er  ikke  meget  bevendt,  sikken  en  solle 
Stymper. 

ber  molar  [ber  molaQ]  mpl.  lutter  smaa  Stykker:  brotnadi  bátur  .i  ber- 
mola  (]Hall.  241)  (Trykfejl  for  /  bermota.  Overs,  af  den  lyske  Originals 
•der  Kahn  zerbrach  in  eitel  Triimmer-).  -mætgi  [-mailiir)  Í.  bersogli. 
-mæli    (-mai  hl    npl.    1.  bersögh'.    -      2.    klare    Udtalelser,    -msltur 

(-mai/.dool  3.         berorÖur. 

bernska  (-u)  [b^r  nsga,  beQsga)  f.  I.  (barnsaldur)  Barndom,  Borne- 
aar.    —  2.  (barnjskapur)   Barnagtighed. 

bernsku  aldur  [bpr  nsgoal  doQ.  bf(i  sgo-|  m.,  -år  [-au:r)  npl.  Barn- 
domsalder.  -bragÖ  (-braq^,  -brag  þ)  n.  Barnagtighed,  Bornestreg,  -bragur 
(-bra:qoQ|  m.  Præg  af  Barndom,  Ufutdkommenhedstitstand.  barnligt  Tilsnit. 
-hjal  (-1)3:/)  n.  Bomesnak.  -legur  {-U  qoo]  a.  barnagtig,  tosset,  som 
passer  sig  fer  Born.  -Uf  (-liifj  n.   Barndomsliv,  barnligt  Liv. 

bernskur  [ber  nsgoo,  bEQsgoo)  3.  1.  {barn  að  aldri)  i  Bornealdereni 
endnu  et  Barn,  ungdommelig:  O,  þessir  bernsku  Ijúfu  /imir  (Hafst.  241). 
2.  (bamalegur)  barnagtig. 

bernsku  riØ  [brr  nsgorau:^,  bcQ  sgo-)  n.  barnagtigt  Raad.  -sakleysi 
(-sa:gl£isl,  -sa:k-|  n.  Barndomsuskyldighed.  -skeiÖ  \-srff\:ð\  n.,  -stund 
[-sdvn-tl  f-,  -tSmi  |-ti:mll  m.  Barndomstid,  Barndom. 

ber  or6ur  (be:rorðoD|  a.  som  taler  rent  ud,  frittalende,  -rassaöur 
Ib8r:asaDøQj  a.  med  blottet  Bagdel,  -rýja  (b£r:i  ja)  vt.:  6.  kind,  tage  den 
hele  Uld  af  et  Faar.  -rot  [bEr:o>-  t]  i.  Strækning  hvor  Marehalmen  er  af- 
mejet Aar  efter  Aar  og  hvor  der  ikke  længer  vokser  Græs:  slåi  eg  sÖmu 
meta  år  fra  án\  verða  þeir  berir  og  að  ollu  graslausir,  það  katfast  b. 
(LFR.  I.  38). 

berserks  gangur  |b£Q  see(k)s3aui)  gøe|  m.  Bersærkergang,  -æði  (-ai:Ol] 
n.   Bersærkernatur. 

berserkur  (-s,  -ir)  (bce  scegoG-  -spoÍMs,  -seo'Í'gI  m-  '•  Bersærk.  — 
2.  {mjog  slerkur  maður)  overordentlig  stærk  Mand :  hann  er  mesti  b.,  han 
har  Jættekræfter. 

bersi  (bEs:i|  m.        bessi. 

ber  syndart  [bEQsindari]  m.,  -syndugur  |-sindøqoQ]  a.  som  er  en 
aabenbar  Synder,  syndig  (ftitaijn-t/.'i;:/:  tollheimtumenn  og  bersyndugir. 
Toldere  og  Syndere.  -s\rnilegur  [-sinlle:qøol  a.  ojensynlig,  soleklar, 
aabenbar.  —  adv.  -lega.  -skialda(Öur)  l-5((alda(~Öoo)I  a..  -skjaldi  (-sfjaldij 
a.  ubeskyttet,  værgelos.  -skjoldungur  [-sijolduijgoe!  m.  letbevæbnet. 
•ftkollóttur  (-sgodlo^hdoo)  a.  helt  skaldet,  -smurður  [-smYoðon)  a.:  ber- 
smurt  brauð,  Brod  med  Smör  paa  (alene,  uden  Paalæg)  (1Ó1.).  -snauSur 
(-snÖy:ðoo]  a.  blottet  for  alt,  ludfattig,  -sniglar  [-sniglao]  mpl.  nøgne 
Snegle  (IHallHB.).  -sprengur  (-sbrtÍQgogl  a.  som  er  ved  at  segne  af 
Stakaandethed  el.  Udmattelse,  segnefærdig:  upp  i  fjall  og  suður  !  L6n 
hann  geingur  b.  (ÓDavÞul.  121).  -strípaÖur  [-sdri  baOoQ,  sdripaOoo]  a. 
splitternøgen,  -svæði  [-svai  Ol|  n.  aabon  Mark,  det  fri,  bart  Sted.  -sogli 
[•SÖ3I1]  f.  indec.  det  at  sige  n-t  rent  ud,  utvetydigt,  uforbeholdent,  Ufor- 
beholdenhed, Ligefremhed,  Frimodighed,  -sögull  (-so  qodM  a.  ber- 
ordur,  utvetydig,  ærlig,  frimodig. 

bert  (b£o  t]  adv.  (comp.  beraria))  lydeligt,  frimodigt,  jfr,  ber. 

berurjöður  (bE:rorio<>:ÐoQ)  n.  Hjemstavn  (opr.  Stednavn  i  Norge,  jfr. 
Orvar-Oddssaga):  ^ar  sem  fossinn  fræðin  sin  '  fli^tur  berurjóBri  minu  (Sig. 
lÓnsson  i  Eimr.  VI M.  108);  -  Í  overf.  Bel.:  tndrÍÖi  og  Jon  bafa  mentað 
■iig  i  berurjóðrinu  (er  Autodidakter)  (GFr.  i  Eimr.  VIII.   100). 

ber  visinn  (brr  vi  sin]  a.  mager,  slunken,  indtörrel.  -æöa  (bE:rai:öaI 
4.        söaber. 


beræxli  (b£::raizslll  n.  Polyp. 

besefi  (-a,  -ar)  (bE:sE-vl|  m.  1.  {sjö  i  spilum)  Besyv,  Syv  (i  Kortspil, 
is.  i  Alkort);  móðurlaiis  b.,  (i  Alkort)  Besyv,  som  man  ikke  kan  faa  Stik 
paa,  fordi  man  ikke  har  et  Hovedkort,  hvorpaa  der  forst  kan  tages  Stik, 
idet  Syven  saa  forst  kan  spilles  ud  bagefter.  —  2.  penis. 

beslå  (-U.  -ur)  (bfs  la)  f.  (Árn.)  =  báshella. 

besna  (a)  (bes  naj  vi.  (Vopnaf.)  ---=  batna. 

bessaleyfi  (bt:-s:aUi:vl]  n.  egl.  den  Tilladelse  Bjornen  bruger,  ^:  selvlagen 
Lov  til  n-t:  /  b.,  uden  Ejerens  Tilladelse,  uden  at  sporge  om  Forlov; 
taka  s/er  b,  {til  e-s),   ikke  sporge  n-n  om  Tilladelse,  tage  sig  (den)  Frihed. 

Bessastaðir  [bEs:asda:ðlQ)  mpl.  npr.  Gaard  i  Nærheden  af  Reykjavik. 
I   gamle  Dage  Sæde  for  den  hoieste  danske  Embedsmand. 

bessi  (-a,  -ar)  [bfs:ll  m.  Bamse,  Bjorn:  (Ordspr.)  /i7  er  ma/ur,  >á 
bessi  kemur  i  bu  (SchMál.),  naar  Djörnen  kommer  til  Gaards,  er  Maden 
paa  Bordet. 

best  (bf s  t)  adv.  (superl.  af  i/e/  og  gott)  bedst.  * 

?bestia  (-U,  -ur)  (bEsdija,  bf:sdija|  f.  vildt  Dyr  (is.  som  Skældsord) 
Bæst,  Svinebæst. 

bestur  (bts  doQ|  a.  (superl.  af  góður)  bedst. 

Beta  (-U.  -ur)  (be:da.  b£:ta|  f.  npr.  Dim.  af  Elisabet. 

betl  (-s)  (bthtXl  n.  Betleri,  Tiggeri. 

betla  (a)  (behdla)  vt.  og  vi.  betle,  ligge:  6.  i  e-n,  ligge  en  om  n-t, 
tigge  hos  en. 

betlari  (-a,  -ar)  (bEhdlari]  m.  Betler,  Tigger. 

betli  ferÖ  IbrhdllfEr-^}  f.  Tiggervandring,  Tiggergang,  -lúka  (-lu:ga, 
-luikaj  f.  (egl.  tiggende  Haand)  Tigger,  Snyltegæst,  -kráka  (-krauiga, 
-krau:kal  f.  Menneske,  som  stadig  tigger. 

betra  (a)  (btidra,  bE:lra|  vt.  bedre,  forbedre. 

betranlegur  (br:dranlE-qøQ,  bE:tran-)  a.  som  kan  forbedres  el.  bedre 
sig,  torbederlig. 

betri  (bF:drl,  brMrl)  a.  (comp.  af  góður)  bedre. 

betrumbæta  |bt::drømbai:da,  bE:trombai:(a)  vt.  forbedre  (Htin.). 

betrun  (-ar,  -anir)  (bt:dron,  be:tron,  -anlpj  f.  Forbedring. 

betrunar  áform  [bt:dronarau:form,  bE:tronar-]  n.  Hensigt  at  forbedre 
sig,  Forbedringsforsæt.  -hus  (-(>-(h)u:s]  n.  Forbedringshus,  -húsvinna 
(-(h)usvin:a]  f.  Forbedringshusarbejde.  -husvist  (-(h)usvlstl  f.  Ophold  i 
et  Forbedringshus,  -vinna  (-r-vln:al  f.  Forbedringshusarbejde,  Strafarbejde. 

betur  (bEidotj,  bpitool  adv.  (comp.  af  vel)  bedre,  mere.  -fefirungur 
(-s,  -ar)  j-fEOrungoQ,  -uqs]  m.         fööurbetrungur. 

?bevís  (bF:visI  n.  Bevis:  kierna  liggur  beuisið  (BóIuHj.   195). 

bezt  (bts  I)        best.  beztur  (bEsdo^]  -     bestur. 

ti.  bi  (-S,  pi.  ds.)  (bi:l  n.:  (Ordspr.)  svo  bjargast  by  sem  birnir  (G].), 
saa  klarer  sig  Bi  som  Bjorn. 

2.  by  (bi:]   I.  p.  sg.  præs.  ind.  af  búa. 

1.  bf  (bi:)  adv.  og  postp.  med  acc.  forbi,  ved  Siden  af.  I.  ganga  á  (cl. 
1)  bi  uiÖ  e-n:  ')  {ganga  /afnhiiða  e-m)  gaa  ved  Siden  af,  parallelt  med 
n-n:  hun  gengur  åualt  á  bý  vid  Hrólf,  en  hann  hefir  hh'ðs/ón  af  henni 
(JAPj.  I.  309);  þegar  hann  var  kominn  å  bi  vid  bæinn,  da  han  passerede 
(forbi)  Gaarden :  ')  (sneida  h/å  e-m)  soge  at  undgaa  en  ved  at  dreje  i  en 
anden  Retning.  —  2.  bagefter  Ordet  som  poslp.  med  acc.  i  overf.  Bel.: 
hann  gekk  mig  bi,  han  forbigik  mig,  tog  ikke  Hensyn  til  mig. 

2.  bi  (bi:I  interj.  I.  (  -  bium)  Visselulle:  bi  bi  og  blaka.  -  2.  (  bja, 
svei)  fy. 

1.  bfa  (a)  (bi:ja]  vt.  dysse  et  Barn  i  Sövn.  —  ogs.  med  dat.  b.barni;  — 
vi.  lulle,  dysse  i  Sðvn :  b.  ofan  å  barn,  faa  Barnet  til  at  sove  ved  at  klappe 
oven  paa  det. 

2.  bfa  (a)  (bi:ja]  vt.  smudse,  tilsole:  b,  e-ð  tit  (-  lUbia),  tilsmudse 
n-t,  (om   Born)  grise  n-I  til. 

3.  bfa  tbi:ja)  interi.        bja,  fy  (i  Tilraab  til  Börn). 
Bybbi  (-a,  -ar)  (blb:l|  m.  npr.  Dim.  af  Brynjólfur. 
bibl  (bi:bi:|  interj.         bíum,  bium. 

biblia  (-u,  -ur)  (bib  lija)  f.  Bibel. 

bibllu  fastur  (bib  liofasdoo)  a-  bibelstærk,  -fjelag  (-fJEilat?]  n.  Bibel- 
selskab. -ffróÖur  [-fro":öool  a.  bibelkyndig.  -grein  (-grei:nl  f.  Bibelsprog. 
-hestur  (-hts  dogl  m.  bibelkyndig:  hann  er  mesti  b.,  han  er  meget  bibel- 
stærk, -kjarnt  [-t^ar  dnr,  -f.ad  ni)  m.  Bibelkærne,  Udtog  af  Bibelen. 
-legur  (-It-iqoQJ  a.  bibelsk,  -lesandi  (-lf:sandl)  m.  Bibellæser,  -lestur 
[-lEsdoyl  m.  Bibellæsning.  -IjóÖ  {-\\oKd]  n.  bibelsk  Digt.  Digt  over  et 
bibelsk  Æmne.  -saga  (-sa:qa|  f.,  oftest  i  pi.  -sogur.  Bibelhistorie,  For- 
tællinger af  Bibelen,  -skyring  (-s(ji:rirtk)  f.  Bibolfortolkning,  Eksegese. 
-skyringarrit  [-s'p  ringarlitj  n.  Bibelfortolkningsskrilt.  -staður  (-sda:0- 
oqI  m.  Bibelsted.  -útlegging  [-u:dlEfjii]k.  -u:l-j  f..  -þýöing  (-þiröinkl  f. 
Bibeloversættelse. 

bibolvaöur  (bi:bölvaðoo)  a.:  farðu  b.!  gaa  Pokker  i  Vold! 

bio  (-ar,  -ir)  [bl:ð]  f.  I.  {það  ad  bída)  Toven,  Venlen,  Dvælen;  {eftir- 
vænting)  Forventning:  það  batnar  ekki  med  bidinni,  det  bliver  ikke  bedre 
ved  at  vente  (Eimr.  XI.  206);  få  mål  batna  i  bidunum  (G].):  —  betri  eru 
bidir  en  brádleg  råd  (SchMál.),  Hastværk  er  Lastværk;  oftast  r/enar  reiðin 
i  bidum  (G}.),  oftest  stilles  Vreden  ved  al  vente.  -  2.  {timi,  sem  beðid  er) 
Ventetid,  Frist:  biðin  verdur  nokkud  löng.  Ventetiden  bliver  lovlig  lang; 
hann  er  gódur  i  bidum,  han  er  en  taalmodig  Kreditor;  þad  er  hætt  vid,  ad 
b.  verdi  á  þvi,  det  varer  rimeligvis  længe,  inden  del  sker. 

byÖ  [bi:d]  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  bjóÖa. 

1.  biða  og  byÖa  (-u,  -ur)  |br:ða|  f.  1,  (ker,  einkum  uppm/'ó  fata) 
mindre  Stavkar,  Bolte,  navnlig  en  Slags  Træspand,  der  er  n-t  smallere 
foroven,    og  anvendes  til  Opbevaring  af  skyr,    Af.  (-  kolla   NI.);   /  belg  og 


biða 


74 


btserØ 


byðu,   tankelosf,  jfr.  belffur.  -  2.  {reykhetta)  Roghat  (som  i  Reglen  ligner  ; 

en  Ðotte  uden  Bund).  -  3.  {dufl)  Boje  (Vi.).  -  4.  ^  biðukolla.  I 

t2.  biöa  (-U,  -ur)  |bl:ðal  f.   -  bio. 

bíða    (bíÖ;    beiö,  bíðum;  biði;   beðiö)   [bi:ða,   htnðy   blrðom,   bhðl,  j 

A.   vente.    —    I.  vt,   1.   med   gen.:    b.  e-s  {=  b.  eftir  e-m)  vente  paa ;  [ 

þess  var  ekki  langt  ad  b.,  að  .  .  .,  det  varede  ikke  længe,  inden  .  .  .;  það  i 

btdur  ekki  svara,   det  er  overflodigt  at   svare  paa,   det   kan  der  slet  ikke  i 

være   Tale    om:    kångur  segir  að  það   bíði  eingra    svara,    hun  muni  varia  \ 

finna  hann  (]At>j.  II.  434).  —  2.  med  acc.  vente:  b.  af  sjer  storm,  afride  I 

et    Uvejr,    vente    tÍI  Stormen  gaar  over.   ~   II.  vi.:    biddu,  þangað  til  hann  \ 

kemur,  vent,  tii  han  kommer;    biddu  dálitla  stund,  vent,  bi  et  Øjeblik;    lét  ' 

hun  ekki  b.  (tovede  ikke  med)  ad  vekja  Mlinik  (]ÁÞi.   II.  437);   ekki  lætur  \ 

hann   það   b.,    naa,   han  har  nok   Hastværk  dermed  (jslsLj.   12);    (Ordspr.)  j 

ekki  batnar  alt  þó  bíði  (G].),  Sagen  bliver  ikke  bedre  ved  at  vente;  si  fær  | 

byr,   sem   bíður  (G].),   den  faar   Bor,   som   bier;    b.  ur  stad,    forblive  paa  I 

Stedet:   en  Akkear  niunu  ekki  b.  ur  stað,  þar  sem  fullkomið  fjörtjón  vofir  j 

nú    yfir  þeim    (11.   I.  289);   það   biður  (nú)  og  lætur  sig,    det  har  det  lange  j 

Udsigter   med,   det   bliver  der   ikke   n-t  af;   b.   við,    vente;   biddu   nu  við,  \ 

lidt,  lad  os  nu  se;  (Ordspr.)  ekki  bilar  så,  er  við  bíður  (G].),  den  I 
kke,   som   venter;   biddu   (þá)  viðf  ja,  du  kan  vente  dig!   vent  du 
vente  paa  en.  —  tlH«  v«  impers.:  e'ð  biður,  n-t  findes, 


svigte 

bare!  b.  eftir 

er  til  3t  faa. 

Ð.  vt.  med  acc.  {verða  fyrír  e-u)  vederfares,  a. 
naa,  erholde:  b.  bætur  e-s,  faa  Erstatning  for  n- 
bíður  þess  aldrei  bætur,  han  forvinder  det  aldrig.  — 
lide:  b.  åsigur,  lide  et  Nederlag;  b.  tjón,  skaða  af 
Skade  ved  n-t;  b.  bana,  miste  Livet;  b.  angur,  taal 


(få,  öðlast)  faa,  op- 
,  forvinde  n-t ;  hann 
b.  {þola,  liða)  taale, 
e-u,    lide  et  Tab,  lide 

Modgang. 


tbiðangur  (-urs)  [blioauijgog]  m.  Ventetid. 

bioargj'ald  [bl:ðarQalt]   n.   Betaling  el.  Erstatning  for  Ventetid. 

bið,dagur  [blðda  qoQ]  m.  (naut.)  Llggedag.  -gro  (-gro"]  f.  (3.  10.  IV. 
305)   —  dvalargró.   Hvilespore. 

biði  Ibliöl]   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  bíöa. 

byði  [bl:Ol|  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  bjóða* 

biöill  (-ils,  -lar)  Ibl:öld>.,  blðlae]  m.  Bejler,  Frier. 

biðils  býfur  [bl:ðllsbi:voo]  fpl.:  ganga  á  biðilsbýfum,  gaa  paa  Frier- 
fodder.  -brjef  I-brJE:r]  n.  Frierbrev.  -buxur  (-bYy.  soqJ  fpl.:  (Talem.) 
vera  kominn  å  bidilsbuxumar,  have  faaet  Frierskoene  paa.  -erindi  (-e:r- 
indi]  n.  Frieri,  -for  [-föir]  f.  Frierrejse,  Frieri,  -laus  [-löys]  a.  som 
ingen  har  friet  til. 

biðil  spil  [bliDllsbl:/]  n.  FrÍerspÍl,  FrÍerieg;  en  Slags  Leg,  Personerne 
(Forældre,  ung  Pige,  Frier  osv.)  bestemmes  ved  at  trække  Kort;  Frieren 
fremforer  saa  sit  Ønske,  andre  soger  at  hindre  ham,  det  hele  ender  med 
en  Vielse  (ÓDavSk.  335).  -sæl   [-sai:/]  a.  f.  rig  paa   Friere. 

bi&ja  (bið,  biðjum;  bað,  báÖum;  bæði;  beðið)  [blð  ja ;  bl:^,  blð  j- 
om;  baið,  bau:öom,  bai:öi ;  bF:öia]  vt.  og  vi.  bede,  onske:  1.  med  inf.: 
hann  bað  þá  segja  s/er  alt,  han  bad  dem  fortælle  ham  alting;  jeg  bið  að 
heilsa,  vil  De  hilse;  hann  bad  þá  vel  ad  lifa,  han  sagde  far  vel  til  dem;  — 
ogs.  iron.:  bið/a  e-n  vel  ad  lifa,  anmode  en  om  at  passe  sig  selv  el.  gaa 
Pokker  i  Vold.  —  2.  med  ad  og  conj.:  vid  vildum  bidja  þig,  ad  þú  værir 
(3:  ad  vera)  ekki  á  móti  okkur  i  þessu  máli  (ikke  at  staa  imod  os  Í  denne 
Sag).  —  3.  med  gen.  a.  b.  e-n  e-s,  bede  en  om  n-t;  b.  e-n  bónar,  bede 
en  om  en  Tjænesle;  þegar  folk  er  bedid  verka,  naar  Folk  anmodes  om  at 
göre  n-t  (Eimr.  XII.  9);  b.  e-m  bölbæna.  nedkalde  Forbandelser  over  en; 
b.  sjer  konu,  fri  til  en  Kvinde;  b.  s/er  liðs,  anmode  om  Hjælp  el.  Bistand; 
6.  e-m  lifs,  bede  for  ens  Liv;  (Ordspr.)  ekki  skal  lengi  litils  bidja  (G].), 
ej  bor  man  længe  om  lidet  bede.  -  b.  refl.  bidjast  (Vf.)  ^  beida  (om 
en  Ko);  skyldi  kýrin  ekki  fara  ad  bidjast?  —  4.  med  præp.:  b.  e-ð  af  sjer 
—  bidjast  undan  e-u:  b.  af  sjer  reidi  (e-s),  -bede  om  godt  Vejr-;  b.  fyrir 
e-m,  bede  for  en,  gaa  i  Forbon  for  en;  —  som  Udraab:  (nei)  biddu  fyrir 
þjer  (madur)!  nej,  langt  fra!  Hvor  kan  du  tro  det!  b.  e-n  f^n-ir  e-d,  ')  be- 
tro n-t  til  en,  i  ens  Varetægt;  give  en  et  Ærinde;  ')  bede  en  om  at 
holde  n-t  hemmeligt:  jeg  sagdi  honum  þad,  en  bad  hann  fyrir  þad  (bad 
ham  om  ikke  at  fortælle  det  til  andre);  -  bidjast  fyrir,  bede,  holde 
Bon,  forrette  sin  Andagt;  b.  til  Guds,  bede  til  Gud;  b.  um  e-d,  bede  om 
n-t;   bidjast  undan  e-u,  frabede  sig  n-t,  bede  sig  fritagen  for  n-t. 

tbiöjari  (-a.  -ar)  [blð  jarl]  m.  Person,  som  beder. 

biðkaup  |bið  köyp]  n.  ^  biðlaun. 

biðla  (a)  Ibiðlal  vi.:  b.  til,  bejle,  gaa  paa  Frierfodder,  gore  Kur  til. 

biölagangur  [biölagaui]  goo]  m.  Rend(eri)  af  Friere. 

bio  laun  [bio  1öy;7i1  npl.  Ventepenge.  -leika  (a)  |-1eí  ga,  -leika]  vi. 
tove,  dvæle,  vente  lidt,  give  sig  Stunder:  lætur  hun  nu  bidleika  vid  (hun 
tover  lidt),  þar  til  birta  tak  á  gluggann  (^ThMk.  59).  -leikan  (-ar) 
I-Uiga/i,  -lei  kanl  f.  Venten,  Toven,  -loka  (a)  [-lo  ga.  -loka]  vi.  ---  bið- 
leika.  -lund  [-IVnt]  f.  Taalmodighed,  Langmodighed;  —  i  Ordspr.:  flest 
bol  bætir  bidlund  góð  (G].),  Taalmodighed  læger  alting;  betri  er  bidlund 
bedin  en  bráðlega  ráðin  (G].).  Taalmod  er  bedre  end  Overilelse,  -lund- 
aÖur  (-Ivndaöon)  a.  taalmodig. 

biðlundar  geð  íblDlYndar(je;ð]  n.  Taalmodighed,  Langmodighed,  -góður 
I-go'':5ool  a.  biðlundaður.  -gaeði  [•g3Í:5l)  npl.  Langmodighed,  -mál 
1-mau:/)  n.   Sag,  som  kan  (taale  at)  vente. 

biðna.  byðna  (-u,  -ur)  [blð  na]  f.,  jfr.  bida,  byda:  1.  {litid  matarílát 
úr  trje)  et  mindre  Trækar  til  Opbevaring  af  Fodemidler,  spec.  om  saa- 
danne,  der  bliver  smallere  opover  (Árn.).  -  2.  {krukka)  Urne:  Móðir  þin 
fékk  oss  bydnii  af  gulli  .  .  .;  i  þeirri  bydnu  liggja  hin  hvitu  bein  þín.  frægi 
Akkillcs  (Od.  515). 


biðpeningar  (blðpcnirjgaQ]  mpl.  —  bidargjald.  Penge  for  at  vente: 
gera   rad  fyrir  bidpeningum   handa   sendimönnum    (Alþ.  '11,  B.  II.  1184). 

bydrotning  [biidrohdniijk]  f.  Bidronning. 

bið  salur  [blÖ  sa  loo]  m.  Ventesal,  -stofa  [-sdova]  f.  Venteværelse. 
-stund  [-sdvni]  Í.  Ventetid,  -tónn  I-to"dvl  m.  (mus.)  Orgelpunkt,  lig- 
gende Stemme. 

biðukolla  [bi:ðokodlal  f.  afblomstret  Løvetand,  •Dunbotle-. 

biÖum  [bl:ðom]  I.  p.  pi.  imp.  ind.  af  bíöa. 

bif  (-s)  [b]:v\  n.  1.  {hristingur)  Bevægelse,  Rystelse,  Rokning:  finna 
b.  á  e-m,  mærke  at  en  bevæger  sig  el.  giver  efter.  —  *2,  Vand,  Hav. 

bifa  (a  el.  bifði,  pp.  bifaÖ)  (bi:va,  biv  ðl]  v.  1.  vt.  med  dat.  bevæge, 
rokke  n-t:  geta  ekki  hifad  e-u  (e-m).  —  2.  vi.  {titra)  bæve.  —  3.  refL 
bifast,  bevæge  sig,  bæve,  rokkes. 

bifa  og  býfa  (-u,  -ur)  [bi:va]  f.  sædv.  i  pi.  bifur,  byfur:  Fødder 
(spec.  om  store,  klodsede  Ben  el.  Fodder  paa  et  Menneske),  Skanker,  store 
■Plader-:   sperrast  i  btfur,    strække  Skankerne  fra  sig  (ÁM.  481,   12mo). 

bifanlegur  [bl:vanlr:"qoQ]  a.  bevægelig,  som  kan  bevæges  el.  rokkes. 

•Difar  (-ars)  Ibl:vael  m.  =  Bifur. 

'^bifbátur  IblvbaudoQ,  -bau  toQ]  m.  Moforbaad.  -hår  [bl:f(h)auT)  n. 
Fimretraad.     -hestur  [-(h)esdoo]  m.  Flodhest  (hippopotamus). 

bifikoUa  [biivikod  la)  f.  ^  biÖukolla. 

bíflía  [bib  lijal  f.  ^  biblia. 

°bvflygi  (-is,  pi.  ds.)  [bi:fli  jl]  n.  Bisværm.  ^ -flygisdrotning  [-flijls- 
drohdniijk]  f.  Bidronning.  f-flygisfylking  [-fliilsfl?.-Qii3kI  f.  Bisværm, 
-fluga  [-flYqal  f.  Bi:  hvot  b..  Drone. 

byflugna  bu  [bi:flVgnabu:]  n.,  -bur  [-bu:r]  n.  Bikube,  -maður 
I-maiöool  m.  Biavler,  -stokkur  [-sdohgoel  m.  Bikube,  Bistade. 

byflugustingur  [bi:flVqosdin-gao]  m.  Bistik. 

•bifrakkur    [blvrahgooj   a.  'fyrig    og  hurtig  (om  en  Hest)  (M].  II.  77). 

bifraveiðari  [blv  ravEÍ:ðarl]  m.  Bæverjæger. 

bif  reiÖ  [biv  rei  ðj  f.  1.  Motorvogn,  is.  Automobil.  —  *2,  {vågn)  Vogn; 
b.  skýja  (StSlAndv.  I.  12).  *-röst  [-roslj  f.  Regnbuen  (i  den  nord. 
Mytologi). 

bifsa    (a)    [bifsa)  vt.  og  vi.  1.  (hreyfa  oft)  bevæge  ofte  frem  og  tilbage. 

—  2.    i    overf.    Bet.  (láta  undan)   blive   trængt  fra  sin  Stilling,    give  efter, 
opgive    Ævred:    dómarinn   gaf  þá    dristugt  svar,    j   djarfr   i  rædu   sinni, 
hreldum    stelk    til  huggunar,   \  ef  hrafninn  bifsast  kynni  (ÓDavÞul.  349). 

—  3.  pp.  bifsadur.  a.  {eins  og  þrumu  hstinn)  lamslaaet.  —  b.  Evfemisme 
for  bolvadur,  forbandet.  Pokkers. 

'biftangi    [bifiaui}Ql]  m.  Skib(?):   lézt  svå  lid  ganga  \  loks  å  biftanga, 
hardr  ok  hreggslegtnn  \  hleyptir  brimveginn  (MJ.   II.  231). 

bifukolla  {bl:vokod  la]  f.  se  biöukoUa. 

bifun  (-ar,  -anir)  (bhvon,  -anip]  f.  Bæven,  Rystelse,  Bevægelse. 

'Bifur  (-urs)  [bi:voo]  og  Bifar  (bi:vaQ]  m.  Benævnelse  paa  en  Dværg; 
Difiirs  fcrja,  Poesi. 

1.  bifur  (-urs,  -rar)  Ibl:voel  m.  —  bjor,  Bæver. 

2.  bifur  (-urs)  Ibi:voQl  m.  *1.  Hu,  Tanke,  Tilboielighed :  hafa  b.  á 
e-u,  længes  efter  n-t;  var  þá  bádum  b.  á  leiki  kerlingar  (begge  længtes 
efter  Legen),  mær  og  kóngs  s^mi  (ÓDavÞuL  86).  —  2.  nu  i  Prosa  vistnok 
kun  i  Talemaaden:  illur  b..  Mistillid,  Frygt,  Antipati,  Modvilje;  hafa  illan 
b.  á  e-m,   mistro  en,  synes  daarligt  om  en. 

bifurkoUa  Ibiivo^kod  ta]  f.  =  bÍðukoUa. 

bifurseista  (blivooscisda]  n.  Bævergæl,  Bævergejl. 

bifurslaust  [bl:voQslöyst)  adv.  uden  Mistanke. 

bifvjel  [blv;jt/l  f.^Motor. 

bifvjela  fræÖi  (blv:jelafrai:öl]  f.  Motorlære,  -prof  l-pro":i']  n.  Prøve 
i   Behandling  af  Motorer. 

bygð,  byggð  (-ar,  -ir)  [blq  3,  big  þ)  f.  1.  {sveit,  bjerad)  Bygd,  Egn  (i 
Mods.  til  óbygðir).  —  2.  (þad  að  byggja  land)  Bebyggelse:  t'era  i  bygd, 
være  i  Bebyggelse,  være  beboet;  Talem.:  kveda  sjer  bygdir,  betænke  sig, 
om  man  skal  gore  eller  undlade  n-t  (Reykjanes):  Barnid,  sem  undir  eins 
og  það  sjer  yfirsjån  sina,  hlei'pur  til  födur  eða  módur  og  strax  bidur  fyrir- 
gefningar,  er  elskuverdara  en  hitt,  sem  fer  að  kveda  sjer  byggdir,  hvort 
þad  eigi  ad  gera  þad  eda  ekki  (Thord.  514).  —  3.  {ábúd)  Beboelse;  fara 
bygdum  til  e-s  stadar,  flytte  til  et  Sted :  fyrir  því  ad  langt  þótti  ad  vitja 
hans   til   Orrastada    vard   hann    ad   fara    bygdum    til   Giljår   (GKonÆf.    1). 

—  4.  {biistadur)  Bopæl,  Bolig.  —  ^5.  (búsakynni  fyrir  eina  fjolskyldu) 
Lejlighed:  þegar  þad  færdist  i  tizku  ad  hafa  tvær  bygdir  i  húsum  eda 
fleiri  (Eimr.  XVII.  29). 

bygÖafjöll  [blq  Oafjöd  ?.,  big  öa-]  npl.  Fjældgræsgange  tæt  ved  el.  i  en 
beboet  Egn:   .  .  .  búfjárhagar  og  b.  eru  sameinud  .  .  .  (ÞThLýs.   1.  6). 

bygÖar  fleygur  (blq  ðaoflEÍ:qoe,  blgöa^-)  a.  som  flyver  hele  Bygden 
rundt,  som  rygtes  omkring  i  hele  Egnen,  -folk  [-foj/.kl  n.  Bygdefolk. 
-lag  [-r-la:g]  n.  Bygdelav.  -lagsmenn  (-lazsmen  1  mpl.  Egnens  Be- 
boere, -leyfi  [-lei;vll  n.  Tilladelse  til  at  nedsætte  sig,  til  at  bebo.  -menn 
l-mtn  ]  mpl.  Indbyggere,  Egnens  Beboere,  -munnmæli  [-mvnmailll  n. 
Stedsagn.  -rómur  [-a-ro":moel  m.  Rygte  paa  Egnen,  lokalt  Rygte,  -vegur 
[-r-vnqoo]   m.   Bygdevej. 

bygÖa  safn  [biq  öasabv,  blg'ða-]  n.  1.  (mods.  fjallasafn)  de  ved  en 
bygdasofnun  indsamlede  Faar.  —  2.  =^  bygdasöfnun.  -safnsrjett  (-sabvs- 
rjehtj  f.  Fordeling  og  Sortering  af  de  Faar,  der  er  fundne  ved  bygdasofnun. 
-sofnun  [-sob  non]  f.  Indsamling  af  omstrejfende  Faar  i  en  Bygd,  mods. 
Eftersøgning  paa  Fjældgræsgangene.  -vegur  (-ve;qao)  m.  --■  bygðar- 
vegur. 

bygðfleygur  [biq  þflEÍ  qoo,  big  þ-]  a.  --  bygfiarfleygur. 

bígerÖ  [bl:yer3]  f.  Forberedelse,   Tilblivelse:   vera  i  b.,  være  undervejs, 


bygs 


bylta 


.inder    Forberedelse   el.    Affattelse;    samningur,  scm  er  i  b.  (som  man  er  i 
Færd  med  at  faa  oprettet)  in'ð  Sláturféhg  i  íslandi  (Rvili   13,  65). 

bygg  (-s)  [bik)  n.  Byg.  -akur  [big-agoo]  m,  Bygager,  Bygmark. 
-ax  l-axs)  n.  Bygaks.  -brauð  [-k  -bröy  5)  n.  Bygbrod.  -grjðn  [blgrjo"  n] 
n(pl.)  Byggryn,  -hlaða  (bIk  (h)Xa  öal  f.  Kornlade.  t-hleifur  (-(h)>.EÍ  vool 
m.  Bygbrod. 

1.  'byggi  (-ja,  -jar)  [bl<f:l|  m.  som  sidste  Sammensætningsled,  Beboer: 
eybyggi,  frumbyggi  osv. 

2.  byggi  [birj:!]  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  búa.  -legur  [-leqoe]  a. 
I.  (w/  faltinn  til  ábúðar)  beboelig,  skikket  til  Bebyggelse.  —  2.  egnet  til 
at  bortfæstes:  ef  /ordin  er  byggileg,  mun  leiguliSi  ekki  horfa  i  þelta  (Alþ. 
•11,  B.  II.   1971). 

bygging  (-ar,  -ar)  (bir):ii}k]  f.  I,  (það  ad  byggfa  land)  Bebyggelse :  b. 
istands.  —  2.  (leiga  á  ;drð)  Bortforpagtning,  Bortfæstning,  Bygsel :  /arðeign, 
sem  er  i  b..  Jordejendom  som  er  i  Forpagtning  ;  hi'ort  heimilt  sé  ad  selja  jord- 
ina ådur  en  ábúandí  fer  ur  byggingunni  (for  end  Fæsteren  ophæver  Fæste- 
forholdet)  (Alþ.  '11,  B.  II.  1420).  -  3.  {það  aS  byggia  hus)  Byggen,  Byg- 
ning, Opforelse  af  et  Hus.  —  4.  (hus)  Bygning.  —  5.  (firirhomuiag) 
Bygning,  Indretning:  b.  og  Itf  plantna,  b.  mannlegs  Itkama, 

bygginga  fræöingur   [bl(i:irjgaírai:ðíi]goQ]    m.,    -meistari    [-meis-dari) 

01.  Arkitekt,    Bygmester,    -nefnd    (-nem  t]    f.    Bygningsudvalg,    Bygnings- 
kommission. 

byggingar  brjef  [bl((:ii]garbrie:vl  n.  Lejekontrakt,  Fæstebrev,  no.  Byg- 
selsbrev.  -fjelag  [-Q-fJE:la(7l  n.  Byggeselskab,  -frööur  (-fro":öo(>]  a. 
bygningskyndig,  -fulltrúi  [-fVdXtrulj  m.  BygningskontroUor,  bygnings- 
kyndigt Medlem  af  et  Byraad.  -lag  [-r-la:!?]  n.  Bygningsmaade.  -legur 
[-l£:qoQ)  a.  arkitektonisk,  -list  [-list)  f.  Bygningskunst,  -maður  [-ma:0- 
oq]  m.  den,  som  har  Ret  til  at  bortfæste.  -mål  (-mau:/)  npl.  Bygnings- 
væsen, -nefnd  (-nrmtj  f.  —  bygginganefnd.  -i'áö  l-a-rau:Jl  n.:  hafa 
b.  á  jord,  have  Fæsteraadighed  over  en  Gaard.  -sióÐur  |-o-sjo":ðon]  m. 
Byggefond.  -starf  [-sdary]  n.  Bygningsarbejde,  -steinn  1-sdeidvl  m. 
tildannet  Sten  til  Opforelse  af  en  Bygning :  mótkassi  f^Tir  byggingarsteina 
(St).  '04,  B.   188).  -svæfii  |-svai:i5l|  n.  Byggeplads. 

bygginga  sjóður  [bi(|:ii}gasío'':i)oQ)  m.  --  byggingarsjööur.  -svæöi 
[.svai:&il  n.  =  byggingarsvæöi.  -verk  [-vrok]  n.  Bygningsarbejde. 

byggi  staAa  |bir|:isda:&a|  f.,  -stöfi  [-sdð:í|  f.  Tilholdssted:  innan  Hm- 
veggja  hennar  (3:  råsarinnar)  hafdi  hann  byggistödu  sina  (And.   I.  89) 

byggja  (öi)  [bir|:a,  biqOi,  big'Oi]  vt.  og  vi.  1.  {nema  land)  bebygge, 
kolonisere :  bygdust  á  þeim  árum  mesíöll  l/esturlðndin,  störste  Delen  ;tf 
Vestlandene  blev  koloniseret  i  de  Aar.  —  2.  a.  bebo:  menn  þeir,  er 
landid  nu  byggja,  de  nuværende  Beboere.  —  b.  i  overf.  Bet.  om  Dvælen 
paa  et  Sted  i  øvrigt :  b.  eina  sæng,  dele  Seng  med  hinanden.  ~  3.  (letgja 
burt)  bortleje,  spec.  bortfæste,  bortbygsle.  bortforpagte;  b.  e-m  jord, 
bortfæste  en  Gaard  til  en ;  byggja  grasbýli  úr  jord,  bortfæste  en  Hus- 
mandslod fra  en  Gaard;  ogs.  om  Kreaturer,  der  bortlejes :  i\nrir  þvi  S. 
var  kýrlaus  og  nålega  skorti  busgagn  alt,  þá  hit  Einar  ad  b.  honum  ku 
(GKonÆf.  267);  *.  e-m  út,  opsige  en  Fæster,  udsætte  en  Fæster;  -  som 
Mods.:  6.  e-m  inn,  indsætte,  indfore;  i  overf.  Bet.:  i>.  gudfjån  inn  (GTh. 
'95,  248).  —  4.  bygge,  opføre:  b.  hus,  bygge  et  Hus;  b.  bæ,  opføre  en 
Gaard;  b.  yfir  sig,  bygge  sig  et  Hus,  skaffe  sig  Tag  over  Hovedet;  b.  sig 
upp,  sörge  for  sin  Genrejsning  el.  Ombygning:  Segium  ad  kirkjan  haft 
eignast  2000  kr.  og  ad  hun  eigi  á  næsta  ári  ad  b.  sig  upp  (Alþ.  '11,  B. 
504);  b.  undir  sig,  ophobe  (navnlig  Dynd,  Ler  osv.,  om  en  Flod);  —  ogs. 
om  varme  Kilder:  Geysir  hefir  b^fgt  undir  sig  reglulega  hverahrúdurstrýtu 
(ÞThLís.  II.  211);  *.  út,  udnytte  (ved  Bygning):  ad  Iryggja  sér  nægilegt 
fé  til  þess  ad  gela  bygt  út  vatnsaílid  i  Soginu  (Morg.  IV,  275).  —  i,  i 
overf.  Bet.:  (grundvalla)  bygge,  begrunde,  »totte  paa :  eg  b^fgdi  þad  (3:  jf- 
kvædi  mitt)  (begrundede  mit  Votum)  .i  almennum,  en  ekki  einstaklingsleg- 
am  åslædum  (Alþ,  'II,  B.  388). 

tbyggjandi  (-a,  -endur)  [bl'j:andl,  -tndo()|  m.  Beboer,   Indbygger. 

bygg  mjel,  -mjöl  [blg  mjt/,  -mjoV)  n.  Bygmel,  t-a^ð  |-k  -sau  f  |  n. 
Bygsæd,  Udsæd  af  Byg.  -uppskera  [-g:-Yhp5r|Era)  f.  Byghost. 

bik  (-S)  |bi:k|  n.  Beg. 

bika  (a)  [bl:ga,  bi:ka]  vt.  bege,  tjære. 

bikar   (-s,  -ar)    |bi:gan,  bi:ka()|    m.    I.  idrykkjarilál)  Bæger,  Pokal.     - 

2.  (bot.)  Bæger.  —    =3.  (som  Maal)  Deciliter.    -baBmur  [-r-baO  mod  m. 
poteriodendron  (ABjSál.  §  58).  -bIaO  |-bla:i|  n.  (bot.)  Bægerblad. 

bik  blys  |bl:kbll  s]  n.  Begfakkel,  -dimmur  |-dlm  ogj  a.  bælgmørk. 
-gerö  \-<ittd\  f.  Kogning  af  Beg.  -hringur  l-(h)cifjgool  m.  Begkrans. 

bikill  (-ils,  -lar)  [bi:r,id?.,  bh^idX,  bi:iiils,  \>l:i,\H,  blhglan|  m.  lille 
Nðgle,  Kærnen  hvorom  Nðglet  vindes  (Af.). 

bikkendur  |bi:(k)^cndo(>|  a.  begholdig,  begagtig,  -ketill  [-(e  didÅ, 
-(IctldX)  m.  Begkedcl. 

bikkia  (-U,  -ur)  (bihija)  f.  I.  (jálkur)  Krikke,  Øg.  -  t2.  Uik)  Tæve: 
(Ordspr.)  ilt  er  af  bikkjum  bein  ad  toga  (G].),  det  er  ikke  let  at  trække 
Ben  fra  Hund. 

bik  laus  |bi:glöys,  bl:k-l  a.  uden  Beg.  -lim  (-li  m|  n.  Asfalt,  -málmur 
[-maulmool  m.  Begmalm.  -runninn  (-rYnln)  a.  begholdig.  -steinn 
Ibl:ksdeidv)  m.  Begsten.  -svartur  (-svaQdod  a.  begsort. 

-býkúpa  |bi:kuba,  -ku  pa|  f.  Bikube. 

bikþráSur  |bl:kþrau  Soo)  m.  Risp. 

1.  bil  (-S,  pi.  ds.)  |bl:/l"n.  1.  om  Rummet:  {millibil)  Mellemrum:  fara 
(J)  b.  beggja,  gaa  en  Middelvej;  e-d  er  b.  beggja,  n-t  er  midt  imellem; 
(Ordspr.)  b.  å  milli  herra  (SchMil.),  mellem  store  Herrer  er  stor  Afstand 
gavnligst.  —  2.  om  Tiden  (et  kortere  el.  længere  Tidsrum):  Tid  (jy.  Bil): 
am  þad  bil,  ved  den  Tid ;  6.  beggja  dagmála  og  hadegis,  midt  imellem   Kl. 


9  og  Middag,  J:  Kl.  10'  j,  -  is.  som  sidste  Sammensætningsled  ved  de 
gamle  Benævnelser  paa  Dognets  Tider  {eyktamörk):  dagmálabil,  hádegis- 
bil  osv..  svarende  til  dansk  -Tid-,  'Middagstid-  osv.  —  3.  a.  (augnablik) 
Tidspunkt,  Øjeblik :  i  þvi  bili,  i  det  Øjeblik,  just  paa  samme  Tid.  —  b. 
i  bili,  i  Øjeblikket,  midlertidig,  for  en  kort  Tid :  þá  er  þad  sparnadtir  ~  i 
bili  (Alþ.  'II,  B.  II.  622);  lif  med  þig  á  augna  lifandi  bili,  pak  dig  øje- 
blikkelig; rjetl  i  bili,  (lige)  et  Øjeblik:  Hun  hafdi  gleymi  þessu  rjelt  i  bili 
(ITrHeiiS.  IV.  140);  reyndu  þeir  ad  byrja  mælingar  aptur,  þegar  vedut- 
leyfdi,  dag  og  dag  i  bili  (en  enkelt  Dag  ad  Gangen)  (PThLfr.  III.  253). 

2.  'Bil  (bl:/|  f.  Navn  paa  en  Asynje:  nu  i  poet.  Omskrivninger:  auds 
b.,  menja  b.  osv..  Kvinde. 

3.  bil  (-S,  pi.  ds.)  |bl:/|  n.  (legemlig)  Beskadigelse,  is.  Brokskade 
(hernia)  (BreiSd.),  jfr.  bilun. 

bila  (a)  [bl:lal  1.  vi.  iskaddast,  ganga  tir  lagi)  beskadiges,  komme  af 
Lave ;  (brotna)  gaa  itu :  6.  ekki,  holde.  —  2.  vt.  med  dat.  og  vi.  (þrolna, 
'  þrjóta)  mangle  ;  (bregd,ist)  svigte  :  honum  bilar  ,kra'ðið,  han  mangler  Mod  ; 
biladu  nu  ekki,  nu  maa  du  ikke  svigte.  —  3.  impers.  med  to  acc:  e-d 
bilar  e-n,  n-t  svigter  en ;  biladi  brjóstid  mig,  mit  Bryst  svigtede  mig 
(TSæm.  269);  hann  biladi  ekki  hug,  han  manglede  ikke  Mod,  hans  Mod 
svigtede  ham  ikke.  —  4.  vt.  og  refl.:  b.  sig  og  bilast  {å  e-u),  tage  Skade 
(ved  n-t);  —  spec:  madur  bilast,  en  faar  en  Legemsskade,  navnlig  en 
Forstrækning  af  en  Sene  el.  Muskel  paa  Grund  af  Overanstrængelse.  — 
5.  pp.  biladur,  som  har  faaet  en  Skade;  biladur  ad  beilsu,  svækket  ved 
Sygdom ;  bilud  heilsa,  nedbrudt  Helbred. 

1.  bila,  býla  (-u,  -ur)  [bi:lal  f.  Økse  (BH.). 

2.  bfla,  bila  (di)  [bi:la,  bil  dl)  vt.  og  vi.  hugge  med  en  Øl'se:  þann 
belg  þuríti  ad  b.  (Esp.). 

3.  bila  (a)  [bi:la|  vi.  (pop.)  køre  i  et  Automobil,  bile. 

bfla  skifti  |bi:las(|If  dl|  npl.  Bytte  af  Gaarde,  -tala  [-ta  Kij  f.  Antal 
beboede  Gaarde. 

bil  bleðlóttur  [bil  bleOlo^hdog)  a.  (bot.)  afbrudt  fjcrsnitdelt  (interruple 
pinnatisectus). 

bilbugur  [bllbV'qoQ)  m.  Forsagthed,  Eftergivenhed:  låta  engan  bilbug 
á  s/er  sjå  (el.  finna),  ikke  vise  Tegn  paa  Frygt  el.  Eftergivenhed. 

1.  bilda  (-U,  -ur)  [bil  da]  f.  grimet  Hunfaar. 

2.  -bilda  (-U,  -ur)  [bil  da]  f.  Pil. 

tbíldhöggvari  [bil  t(h)ðgvarl|  m.  Billedskærer,   Billedhugger. 

bildóttur  [bil  do'hdotl  a.  (om  Faar)  grimet  3:  med  morkc  Pletter  foran 
paa  Hovedet,  navnlig  omkring  Øjnene  og  ned  ad  Kinderne,  men  forovrigt 
hvid ;  —  ogs.  om  Mennesker  med  Snavspletler  i  Ansigtet :  ég  mundi  verda 
ad  þvo  mér  aftur.  ef  eg  ætti  ekki  ad  ferða  b.  aflur  (EKvVhl.  66). 

byldrini  (-is,  pi.  ds.)  [blldnnl]  n.  grimt,  stormundct  Fruentimmer  (BH.). 

bildskera  (bil  ts(jf  ra]  vt.  aarelade. 

bildur  (-s,  -ar)  [bil  døe)  m.  1.  (bládtökuverkfæri)  Ladejærn,  Lancet. 
'2.  Pil  el.  andet  Skudvaaben.  —  3.  (bletlur  .i  kindarhaus)  kileformet  Plet  paa 
Siden  af  Faarels  Hoved,  -Grime-.  —  4.  (bildótt  kind)  grimet  Væder  el.  Bede. 

bilgirni  [bil  i|l(r)dnl|  f.  Föjelighed,  Eftergivenhed:  .  .  .  ad  åstæda  er  til 
þess  ad  halda,  ad  eitthvad  af  þcssu  virdingarleysi  hafi  stafad  af  b.  Snorra 
sjålfs  (SNordSnSt.  52). 

1.  bylgja  (-u,  -ur)  (bil  (ja]  f.  Bolge. 

2.  bylgja  (a)  [bil  Qa]  vi.  bølge. 

^bilgjarn  [bil-<p(r)dv]  a.  rimelig,  föjelig,  eftergivende. 

bylgjóttur  [bil  ijo-hdoQJ  a.  bølgende. 

bylgju  dalur  [bil  (|oda:løi.>|  m.  Bølgedal,  -fall  (-fad'^l  n.  Bølgeslag, 
Bølgegang,  -gangur  (-gauij  goy]  m.  Bølgegang,  -hreyfing  [•hoEÍ:virikl 
f.  Bølgebevægelse,  -hryggur  [-h(>Ig:oQ|  m.  Bølgeryg,  Bølgetop,  -kast 
[-kastl  n.  Bølgekast.  -mikill  (-ml:(jld?.,  -ml:f,Id?.|  a.  (urn  hafiå)  med 
store  Bolger:  bylgj'umikil  íót,  bolgende  Klæder;  b.  madur,  en  Mand  med 
et     feionde    Væsen,     jfr.    BH.     -myndun    [-min  don)    f.    Dolgedannclsc. 

bylgnagangur  (bil  qnagauij  goo)  m.  Bølgegang. 

byli  (-is,  pi.  ds.)  [bi:ll)  n.   Bolig,  Bopæl. 

bi  lifi  og  bf  Ilfi  (-is)  [bi. li  vi)  n.  Vellcvned,  Overdaadighed.  -lifur 
(-livo.i)  a.  som  forer  et  overdaadlgt  Liv,  flot. 

bylja  (byl;  buldi,  byldi;  buIiO)  (bil  ja,  bl:/,  bvl  dl,  bll'dl,  h\:\\d\  vi. 
drone,  bruse,  genlyde :  þad  bylur  undir  fæli,  man  kan  hore,  af  der  er 
hult  neden  under:  alsladar  bylur  undir  fæti  i  hraunhnúlunum,  sem  mad- 
ur fer  yfir  (PThFcrO.   II.  248). 

byljaköst  (blljakos  t)  npl.  Vindstod,  Kastebyger. 

biljón  (-ar,  -ir)  (bil  jø»  n)  f.  Billion. 

byljóttur  (bIl'io>'hdoQ)  a.  med  hyppige  Vindstød. 

bilkorn  [bil  ko(r)dv)  n.  kort  Afstand,  lille  Mellemrum  :  slanda  i  kring, 
b.  ht'cr  fri  (i  kort  Afstand  fra)  ödrum  (11.  II.   138). 

bil  1  (-S,  -ar)  [bid  ).,  bils,  bi:lac)  m.  (pop.)  Automobil,  Bil. 

bylmingshögg  [bil  mi[]s(h)ök  )  n.  drönende,  kraftigt   Hug  el.  Slag. 

•byl  senna  (bil  srn  a)  f.   Kamp  med  Snestormen  (]Hall.   146). 

bylsnædin^ur  [bil  snai  Oirjgøo)  m.  -      skafrenningur. 

bilt  |bl>.tl  an.:  e-m  nerdur  biJt  (yid),  en  bliver  overrasket,  forskrækket: 
Skugga  yard  ekki  bilt  yid  (det  generede  ikke  S.)  ,id  hlaupa  mihina  i 
strokanda  spretli  (PGjD.  43);  gera  e-m  b.  vid,  forskrække  en. 

1.  bylta  (-U,  -ur)  (bi?,  da)  f.  Fald. 

2.  bylta  (i)  (bl7.  da)  vt.  med  dat.  I.  (kasla  lil  jardar)  kaste  ned  til  lor- 
den: 6.  e-m  nidur,  kaste  en  ned;  þad  er  eiiis  og  bjargi  sje  bylt  af  e-m, 
der  falder  en  Sten  fra  ens  Hjærte;  b.  e-u  fyrir  bord,  kaste  over  Bord; 
som  Talem.:  forkaste  n-t :  þvi  þad  rak  nii  ódum  ad  þvl,  ad  menn  byllu 
öllu  fyrir  bord  nema  þessari  einu  spumingu,  hvers  þeir  gælu  vænst  hinu 
megin   grafar   (AB|H.  330).  —  2.  a.  {sniia)  vælte,  vende:  b.  heyi,  b.drlli, 


bylting 


byr 


vencio  Ho  (snia.i  HoJyngoi),  for  al  dot  nederste  lian  torres;  b.  Ijndi, 
vende  lorden,  is.  ved  Ploining.  —  b.  i  overf.  Bet.:  b.  um  fyrit  e-m,  oiii- 
vende  en,  overtale  en  (  lah  um  ffrir  e-m):  bill  þú  um  fyrir  syni  þinum. 
omvend  du  din   Son  (]ÁPi.   II.  29).   -  3.  b.  sjer,   boltre  sig,  tumle. 

bvlting  (-ar,  -ar)  |bl/.  dinU)  f.  Omvæltning,  Revolution. 

byltinga  blaö  Ibl/.  diiigabla:^!  n.  revolutionært  Blad.  -gcðjaöur  |-(|tD  j- 
aöon]  a.  omvæltningslysten.  med  revolutionært  Sindelag,  -hugmynd 
i-hvq  mlntl  f.  revolutionær  Ide.  -maBur  l-ma:ðoo]  m.  Revolutionsmand. 
-ráð  (-rau:ai  n.  revolutionær  Plan,  revolutionært  Foretagende,  -samur 
|-sa:mDol    a.    revolutionær,    -seggur    |-sfg:ool    m.  byltingampöur. 

-tilraun  (-tllrovn]   f.   revolutionært  Forsog. 

bilun  (-ar,  -anir)  |bl:lon,  -anIo|  f.  1.  [ISskun)  Beskadigelse,  Skade. 
—  2.  {veiklun  líkíimans,  sltt  osfr.)  (legemlig)  Svækkelse,  Skade  (spec. 
Forstrækning  af  Muskel,   Skade  som   Folge  af  Overanstrængelse). 

bylur   (-S   el.    -jar,    -jir)   |bl:loo,  bil  s,  bil  iln]  m.    1.  (snogglegl  Iwass- 
mðri)  stærkt  Vindstod  (NL,  Af.). -2.  (ftríá)  Snefog,  Snestorm  (SI.);  (Ordspr.)  • 
med  by!ju7ti  qciigur  balnandi  i'eður  (G].),  sammen  ligger  Vejr  og  Uvejr. 

?bilæti  (-is,  pi.  ds.)  |bi;lai  dl,  -laitl]  n.  fl.  {mimd)  Billede.  -  2.  {að- 
qönguiniði)   Billet. 

bimbult,  bymbult,  bumbult  |blm  boXt,  bVmbo).t|  an.:  e-m  uerdtir  b., 
en  faar  Trykken  for  Brystet,  Kvalmefornemmelser;  —  overf.:  þá  kem  eg  ad 
hinni  slåni  tilWgu  fr.i  N.  N ..  sem  sumum  hefir  orðið  sro  b.  af  (som  er 
falden  flere  for  Brystet)  (Alþ.   Ml.   Ð.   II.  376). 

Bina  (-U,  -ur)  |bi:na|  f    npr.  Dim.  af  lakobina. 

tbínarður  (-s)  lbi:narðool  m.  bægge  Næsebor,  vistnok  kun  i  Udtr.: 
setj'a  upp  binardinn,  sætte  Næsen  i  Vejret  (vistnok  opr.  Skoleslang  for 
binæ  nares)  (BH.). 

binda  (bind;  batt,  bundum;  byndi;  bundið)  |bln  da,  bint;  baht, 
bvn  dom  ;  bln  dl  ;  bYn  dlclj  vi.  og  vi.  (imper.  bind  þii,  bittu  (bihdol).  1. 
{iesia  med  bandi)  binde  osv.:  6.  mann,  binde  et  iMenneske,  lægge  Baand 
paa  en;  6.  bagga,  snore  en  Bylt;  b,  hendur  a  bak  e-m,  bagbinde  en. 
2,  {b.  letur,  nafn  osfr.):  a.  b.  letur,  skrive  med  Forkortelsestegn,  ,ib- 
breviere;  mjög  bundid  handrit,  stærkt  abbrevieret  Haandskrift,  med  stærk 
Anvendelse  af  Forkortelsestegn.  ~  b.  b.  nafn,  omskrive  et  Navn,  enten 
ved  Honninger  el.  ved  at  nævne  de  enkelte  Runebogstavers  Navne,  hvor- 
med det  staves,  el.  Ækvivalenter  for  disse;  ogs.  anagrammatiske  Omskriv- 
ninger betegnes  saaledes.  —  3.  b.  sår,  b.  um  sår,  forbinde  Saar:  (Talem.) 
ei'ga  iwi  sart  ad  b.,  (egl.  have  et  Saar  af  læge  O:)  være  blevet  ilde 
tilredt,  have  taaet  en  ublid  Medfart,  være  blevet  ramt  af  en  stor 
Sorg,  Modgang  el.  Ulykke.  —  4.  {festa  saman  i  heild)  samle  til  et  Hele, 
fastgöre,  binde:  a.  b,  hel',  bundte  Ho,  til  Transport  paa  Hesteryg  (i  denne 
Bet.  ogs.  absolut;  binda);  b.  vegg,  binde  en  Væg:  gardtorf  gamalt,  er 
hann  hafðí  lil  .id  b.  regginn  med  (IThMk.  235).  -  b.  (fl/erta):  b.  bast, 
flætte  Bast.  —  c.  Unnbinda):  b.  bak,  indbinde  en  Bog.  —  5.  i  forskellige, 
mest  overforte  Bet:  b,  enda  á  e-d,  afslutte  n-t;  b.  enda  á  ilieit)  loford 
sitr,  opfylde,  holde  sit  Lofte;  b.  endahnút(imi)  i  e-d,  egl.  slaa  en  Knude 
paa  Enden  af  n-t,  J;  qöre  n-t  færdigt,  afslutte  n-t,  lægge  sidste  Haand 
paa  Værket;  b.  skóþvengi  sina,  egl.  binde  sine  Skoremme,  J:  opholde  sig 
et  Steds;  hann  batt  þar  ekki  lengi  skóþvcngi  sina,  han  fandt  del  raade- 
ligst  at  gore  sit  Ophold  der  kort ;  kirkjan  hefur  vald  til  ad  ieysa  og  b., 
Kirken  har  Magt  til  at  lose  og  binde  (3:  give  Syndsforladelse  og  nægte  den); 
l,ita  e-d  lanst  og  bundid,  lade  n-t  uafgjort,  lade  n-t  slaa  hen;  —  særlig 
om  at  knytte,  fæste,  indgaa  el  Forhold:  b,  tengdir  i'id  e-n,  i ndgaa  Svoger- 
skab, besvogre  sig  med  en ;  b.  fjelag,  vináttu  vid  e-n,  indgaa  Fællesskab, 
slutte  Venskab  med  en,  slutte  sig  lil  en  som  Ven,  Kammerat  (el.  Kom- 
pagnon); b.  e-d  svardogum.  forpligte  sig  med  Ed  til  n-t.  —  6.  refl.  bind- 
ast  og  binda  sig:  bindast  ad  gera  e-d,  forpligte  sig  til  at  gore  n-t;  b.  sig 
vid  e-d,  lade  sig  binde  af  n-t;  bindast  e-s,  afholde  sig  fra  n-t,  bare  sig 
for  n-t,  lade  være  med  n-I;  hann  gat  ekki  bundist  ad  smábrosa  (Eimr. 
IX.  52—53);  bindast  orda,  holde  sig  fra  at  tale;  gela  ekki  orda  bundist, 
ikke  kunne  forholde  sig  tavs ;  geta  ekki  tara  bundist,  ikke  kunne  holde 
Taarerne  tilbage.  —  7.  med  adv.  og  præp.;  b.  e-d  á  e-d,  fasígöre  n-t  til  n-t 
andet  ved  Hjælp  at  et  Baand;  b.  .i  sig  skéna,  binde  sine  Sko,  tage 
Skoene  paa  (og  fastgore  dem  med  Remme);  b,  å  hest,  gore  i  Stand 
Bylter  til  en  ■  Hest  ;  þeir  höfdu  bundid  .i  íjóra  hesia,  de  havde  gjort 
Bylter  i  Stand  lil  fire  Heste;  -  b.  ad,  ')  binde  fast  til  n-t,  snore  om 
n-f:  l'oru  pilsin  bundin  ad  þeim,  Skörlerne  blev  bundet  fast  til  Be- 
nene OÁÞj.  1.  431);  ')  binde  for  Aabiiingen  af  n-t:  *.  ad  poka  b.  /[Tir 
poka;  —  refl.  bindast  ad  e-u,  slutte  sig  sammen  om  n-t  el.  for  at  gore 
n-t;  —  ?&.  af,  (lekn.)  .-rfbinde:  b,  saman  hiisgrind  er  stundurn  kailad  ad 
b.  af;  —  b.  aftan  i,  binde  en  Hest  til  Halen  paa  den  Hest,  der  staar 
nærmest  foran  den  i  en  Karavane,  el.  lil  dens  Klovsadel;  -  b.  fyrir 
poka,  binde  for  (Aabningen  af)  en  Sæk;  6.  fyrir  augun  á  e-m,  binde  en 
for  Øjnene;  (Talem.)  biitd.^st  fyrir  e-d  el.  e-u  (um  e-d),  tage  Initiativet  til 
n-t,  stille  sig  i  Spidsen  for  n-t;  bindast  gegn  e-u,  slutte  sig  sammen  imod 
n-t ;  b.  (hest)  i  t.iglid  á  ödrum  hcsti.  fastgore  on  Hest  til  en  andens  Hale,  jfr. 
b,  aftan  i;  —  b,  i  s/cr,  indbefatte;  þannig  ad  hun  (3:  f/årveitingin)  bindi 
i  sér  bædi  laun  og  allan  koslnad  (Alþ.  '11,  B.  II.  664);  (Talem.)  einlwer 
er  bundinn  i  báda  sko,  en  har  dobbelt  Hensyn  at  lage;  b,  yfir  {b.  ofan 
yfir),  binde  for  Aabningen  af  n-I,  tilbinde:  6.  pappir  yfir  krukku,  tilbinde 
en  Krukke  med  Papir;  b.  inn  bak,  indbinde  en  Bog;  b.  milli,'  binde  for 
en  Del  af  en  Sæk,  for  at  Indholdet  i  den  overste  Del  ikke  skal  blandes 
med  Indholdet  af  den  nederste;  b.  nidur  båt,  fastgore  en  Baad  i  Land 
(ved   Reb  og  Stene),  for  at  den  ikke  skal  blæse  bort;   b.  grått  ofan  á  svart 

-  bæta  gráu  ofan  á  svart,  se  grár;  —  b.  ofan  á  koffort,  fastgore  en  Bylt 
til    Laaget    paa   en   Kuffert;    b.  ofan  yfir         b.  yfir;   -  b.  saman,   sammen- 


sammenföje;  b.  ba'kvr  saman, 
e-d,  lægge  Baand  om  n-I;  b.  u 
Pakke;  b.  um  sar.  forbinde  S 
nasárið  (G].),  det  nytter  ej  om 
heill  ad  b.  (SchMál.),  godt  at  bi 


Skad( 
helst    ikke    risikere    n-t;   - 
paatage    sig   n-I;    b.  e-d  npp,   ra 
Bylter   til  Oppakning  paa   Heste 
en    Hest    for    at    benytte   det   so 


indbinde  flere  Boger  i  eet  Bind; 
n  boggu!,  indpakke,  lægge  Baand 
aar;  (Ordspr.)  ekki  Ijáir  ad  binda 
Banesaar  at  binde;  (Ordspr.)  best 
ide  om  hel  Finger,  —  i  overf.  Bet.: 


bringe  en  fil  Tavshed ; 
strömper  fast  om  Bene 
b.  trúss  {sitt)  vid  e-n, 
(el.  mikid  vidbundid), 
ungutn    stúlknm    i  bæt 


mier  þykir  best 

fl.    bindast  undir  e-d,    forpligte  sig   lil  n-t, 

■anke  n-t  op;    6.  upp  á  hesta,    gore  i  Stand 

e ;    b.  upp  i,    lægge  et  Baand  i  Munden  paa 

;  Tomme;  —    i  overf.  Bet.:    b.  upp  i  e-n, 

upp  ( 


b.  upp  skinnsokka),  binde  Skind- 
ne  (Vf.);  b.  e-d  vid  e-d,  binde  n-t  til  n-I;  (Talem.) 
slaa  i  Forhold  til  en ;  liafa  ekki  vid  mikid  bundid 
ikke  være  meget  optaget:  Stofna  féUigsskap  med 
um,    einkum   þeim,    er  ekki  hcfdu  vid  tnikid  bundid 


(EKvOf.  201);  jeg  å  ekkert  vidbundid  sem  stendur,  jeg  har  god  Tid  i  Oje- 
blikket,  er  i  Ojeblikket  fri  for  Forretninger;  b.  e-n  vid  bord,  forpligte  en 
til  n-t:  ad  þelta  hefir  ådur  verið  vili  ydar  ad  binda  mig  þar  vid  bord 
(]ThMk.  357). 

bindi  (-is,  pi.  ds.)  [blndll  n.  1.  (samanbundiå  safn)  Bind,  Knippe, 
Bundt  af  n-t;  ikornbindi)  Neg.  —  2.  Bind  (af  en  Bog):  båkin  er  i  tveim- 
ur  bindum.  Bogen  er  i  (bestaar  af)  to  Bind.  —  3,  (spjöld  og  kjölur  bókar) 
Bindet  paa  en  Bog.  -  4.  (breitl  band)  bredt  Baand,  Bind:  b.  fyrir 
augu.  Bind  for  Øjnene;  b.  um  sår.  Forbinding. 

byndi  [bin-di]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  binda. 

bindin  (-is,  pi.  ds.)  [bindin]  n.  Bundt,  jfr.  bindi. 

bindindi  (-is,  pi.  ds.)  [blndlndl]  n.  1.  Afholdenhed,  Afhold:  i'er.i  i  b., 
være  Afholdsmand :  vera  i  tób»ksbindindi.  afholde  sig  fra  Tobak.  -  2, 
[bindindisfjelag)  Afholdsforening. 

bindindis  blaö  [bln  dlndlsbla:^)  n.  Afholdsblad.  -fjcIag  |-ÍJE:laíl  n. 
Afholdsselskab,     -forening,     -heit    |-(h)EÍ:ll    n.    Afholdslofte.     -hreyfing 


-kona 

-loforð  (-lo:vora] 
oo)  m.  Afholdsmand; 
iau:/l    n.   Afholdssag. 

-postuli  [-pos'doll] 


Afholdskvinde 
1.    Afholdslofte 


pi. 


fstæki  [-of- 
Afholdsagita- 
Afholdssang,  Afholdsdigt. 
li  f.  Afholdenhed,  -siarf 
is-timll  m.  den  Tid,   Af- 


Væg).  -  6.  (álög)  For- 
byskups  (Esp.  V.  96).  — 


l-(h)oti:vii,k)     f.     Afholdsbevægelse 
Kvinde,    der    stoltor    Afholdssagen. 
Afholdenhedslofte.    -maður    |-ma;i 
holdsmænd,    Afholdsfolk.    -mål    |- 
sdai((I,   -5dait;ll  n.  Afhoidsfanatisme 
tor.    -sálmur    [-1-saul  moe)    m.    Afholdssaln 
•samur    |-sa:moe)|    a.  afholdende,    -semi   |- 
I-sdari'l    n.    Arbejde  for  Afholdssagen,    -tint 
holdet  er  bestemt  til  at  vare. 

binding  (-ar,  -ar)  (blndiiikl  f.  1.  (þad  ad  binda  e-d  saman)  Binden, 
Bundten,  Sammenbinden,  Sammenhætten  (jfr.  bindi).  -  2.  (heybinding) 
Bundlen  af  Ho:  þau  voru  vid  bindingu,  de  var  i  Færd  med  at  binde  Ho. 
—  3.  (innbinding)  Indbinding  af  en  Bog:  /'  bindingunni  hefur  vend  skorid 
of  mikid  af  blódunum,  Bogen  er  blevet  forskaaren  ved  Indbindingen.  — 
4.  (samlodun)  Binden,  Sammenhæng:  bindingar  kraftur  kalks.  Kalkens 
Ævne  til  at  binde.  -  5.  (/'  vegg)  Binder  (i  e 
tryllelse :  monnum  þólti  b.  .i  inum  yngri  bórnum 
7.  (skuldbinding)  Forpligtelse;  (þvingun)  Tvang. 

bindings  dagur  |bln  dir|sda:qou]  m.  Dag,  hvorpaa  Hoel  bindes,  -folk 
[-fo"i.k,  -fo"I  k)  n.,  -menn  [-mtn )  mpl.  Folk,  som  binder  Ho.  -verk 
[-venk]  n.  Bindingsværk. 

bindingur  (-s,  -ar)  |blndiilgoy,  -iijsj  m.  I.  binding  2.  —  2.  {band) 
Ombinding ;  skinnleistar  sem  reirdir  voru  ad  leggjunum  fyrir  nedan  hnéd, 
en  brettu  lit  börmunum  fyrir  ofan  bindinginn  (]TrHalla  22).  -  3.  (i  hiis- 
grind) al  Slags  Bindebjælker  og  Stoller  i  Træværket  til  et  Hus,  -  spec. 
Skraastiver  for  at  holde  Træværket  lige  og  forhindre  det  i  at  give  efter; 
miira  upp  i  binding,  opmure  Mellemrummet  mellem  Bjælkerne  i  et  Bin- 
dingsværk. -  4.  Opforelsesmaade  af  en  Mur  el.  Væg  med  afvekslende 
Lag  af  Lobere  og  Bindere,  jfr.  binding  5. 

bindini  (-is,  pi.  ds.)  [bm  dlnl|  n.  1.  a.  (bindi)  Bundt,  Knippe;  (korn- 
bindi)  Neg.  —  b.  overf.:  Selskab:  /  bindini  barna  þinna  I  blessun  lattu  mig 
finna  (HallgrPass.  17).  -  ^2.  (um  bækur)  Bind,  Hæfte,  sammenbundne 
Hæfter  (]ThMk.  187). 

bingbrunninn  Ibiijkbrvnl/.)  a.  (om  Marehalm  el.  Korn)  som  er  be- 
gyndt at  gære  ved  at  ligge  i  Dynge;  b.  nielur. 

bingja  (di)  [biuija.  bitrdl]  vt.  med  dat.  og  acc.  udbanke:  b.  g.vrum 
og  b.  gærur,  udbanke  Sand  og  Stov  o.  desl.  af  Faareskind  (SI.). 

bingur  (-s,  -ir)  [biiigot;,  biiis,  biijijle)  m.  1.  (hrtiga)  Hob,  Dynge, 
Forraad;  (Ordspr.)  gott  er  ad  hafa  båt  i  bingi  (SchMál.),  det  er  godt  at 
have  Bod  i  Binge.   -  ■\2.  (rum)  Seng. 

Dynna  (-u,  -ur)  |bln:al  f.  npr.  (Rvk.)  Dim.  af  Brynhildur. 

Bynni  (-a,  -ar)  |bln:ll  m.  npr.  Dim.  af  Brynjólfur,  jfr.  Bybbi. 

?bíó  (-S,  pi.  ds.)  lbi:jO"  I  n.  Biografteater. 

byr  (-jar  (-s),  -ir)  |bl:r,  blr  jay,  bios)  m.  1.  Bor,  Medbor,  Vind:  byr 
raun  á,  de  fik  Bor;  hafa  beggja  skauta  byr,  have  Vinden  lige  agterud, 
sejle  rumskods;  bida  el.  liggia  til  byrjar,  vente  paa  Bor.  —  2.  overf.  (lån) 
Medbor,  Lykke,  Held;  (hylli)  Gunst,  VndesI :  gefa  e-m  byr  i  seglin,  gore 
.11  en  faar  Vind  i  Sejlene;  e-d  fer  gðdan  byr,  (egl.  n-t  har  Medbor)  n-t 
har  Stemningen  med  sig,  n-t  bliver  godt  modtaget;  hafa  gódan,  mikinn 
(litinn)  byr,  være  meget  (lidt)  yndet  osv.:  þó  hafa  þeir  (lýdháskólarnir) 
ekki  siglt  eins  gódan  byr  (haft  saa  megen  Medbor)  /'  Noregi  og  i  Dan- 
mörku  (Eimr.  VIII.  49);  (Talem.)  gefa  e-u  byr  undir  vængi,  give  n-1  cl 
stærkt  Skub  fremad;  f.i  byr  undir  báda  vængi,  faa  rivende  Medbor,  kom- 
me hurtig  frem ;  fregnin  fjekk  byr  uridir  báda  vængi,  Rygtet  spredtes  med 
fordoblet  Hastighed. 


býr 


77 


bis 


-by  r  (-)ar,  -ir)  (bi:r,  biijao]  m.  (       bæt).  1.  (6.rr)  Gaard.   -   2.  (Pory) 
By.  —  3.  ibfgð)  bebygget  Egn. 
tbyrö  (-ar,  -ir)  (bir  3]  i.  Byrd,  Herkomst. 

1.  byrSa  (-u,  -ur)  |blr  oa)  f.  stor  Kiste,  jfr.  kornbyråa. 

2.  byröa  (ti)  (blrOa,  ble  di)  "*•  03  "i-  (af  borS).  1.  (klæSa  skipshlið) 
beklæde  et  Skibs  Sider  med  Planker.  —  2.  (hra  upp  å  skip)  entre  et 
Skib,  gaj  om  Bord  paa  et  Skib  i  rum  So :  b.  akkeri,  kippe  Anker.  —  3.  6. 
bål,  fastgore  Plankerne  i  en  Baads  Sider  til  Spanterne. 

3.  *byr8a  (li)  (blr  öa,  biQ  dl]  vi.  og  vi.  brodere  (jfr.  borii):  þú  skali 
bæði  b.  og  sjuma  og  á  huern  fcg  hjnniTd  nema  {ÓDavPul.  77). 

byrðar  auki  (blr  öjröy:(|l,  -öy;^ll  m.  Forogelse  af  Byrden :  (Ordspr.) 
ekki  er  b.  að  banJi  (G3.),  Baand  gor  liden  Byrde,  jfr.  band.  -band 
I-ban  11  n.  (Bære)sele.  -ol  |-0":/l  f.  Bærerem. 

1.  byrOi  (-ar,  -ir)  (blrðl)  f.  Byrde:  (Ordspr.)  all/afnt  felhir  fóll.ius 
biTði  (07.),  c  (3:  altid)  falder  af  fallelos  Byrde. 

2.  byrBi  (-is,  pi.  ds.)  Ibir  Ol)  n.  Plankeiag  i  et  Skib. 

byrðins  (-ar,  -ar)  [blr  Diijk)  f.  1.  Skibets  Sider  (i  Mods.  til  kjolur): 
Eg  lét  ffrirberast  j  skipinu  alt  þar  til  er  brimið  hafåi  leyst  byrðlnsuna 
iri  kjSlnum  (Od.  264).  -  2.  de  enkelte  Sideplanker  i  et  Skib:  fri  reisu- 
umiari  eru  5  byrðingar  til  hástokks  (LFR.  IX.  3). 

byrðingur  (-s,  -ar)  [birSiqgoc,  -iijs)  m.  1.  foto'r  bitur  til  flutninga) 
stor  Baad,  is.  til  Varetransport  osv.,  deraf  i  det  hele  laget :    Lastskib  osv. 

—  2.  —  birðíng. 

byrðsla  (-u,  -ur)  |blr  slal  f.  Skillevæg  mellem  Baase  i  en  Kostald, 
Spilbom  (Skaft.),  jfr.  bálki  og  bålkur. 

birSuskel  jbir  Sos.je:/]  f.  arca  (GBarS.). 

byrfal!  [bio  fad/.]  n.  den  gunstige  Vinds  Ophor. 

birg&a  bók  [blr  (q)i5abo'':kl  f.  Lagerbog.  --búð  (-bu;i51  f.  Pakhus. 
-konnun  [-kön:onl  f.  Eftersyn  af  Forraad  el.  Varer,  det  at  tage  Behold- 
ning, --sali  (-sa:lil  m.  Grosserer.  -skali  [-5gau:lil  m.  birgðabúfi. 
-skrå  [-sgrau:l  f.  Beholdningslisle. 

birgfiir  (blr  (q)OlQl  fpl.    Forraad. 

byrgi  (-is,  pi.  ds.)  [blrgil  n.  (jfr.  borg).  1.  Ifyrir  íjenað)  Indelukke, 
Lokke  el.  Fold  for  Faar.  —  2.  Skur,  Bislag.  —  3.  (vigi)  Forskansning.  — 
4.  i  overf.  Bet.  i  Forb.:  bjóða  e-m  b^nrgin,  byde  en  Trods,  trodse  en. 
-borð  [-bor^l  n.  Skalkning,  Skalkningsliste. 

byrging  (-ar,  -ar)  [birqiijkl  f.  Tillukkeise,  Lukke,  Indelukkclse:  6. 
lestarops,  Skalkning. 

birginn  og  byrginn  [blriflnl  a.  1.  (sem  eittskis  þarfnast)  som  intet 
trænger  til;  deraf:  tryg,  sikker.  —  2.  (borginmanrtlegur)  selvbevidst,  sikker 
i  sin  Optræden. 

Birg  ir  (-is  cl.  (pop.)  -irs)  [blr  ijlc)  m.  npr.  Birger,  Borge. 

birgja  (Bi)  [blr  ga,  blr(q)öll  vt.  forsyne:  b.  e-n  aå  (el.  meðj  e-ii,  for- 
syne en  med  n-t;  b.  sig  upp  að  e-u,  forsyne  sig  tilstrækkelig  med  n-t. 

byrgja  (Si)  [blr  i|a,  blr(q)Sll  vt.  1.  (loka)  lukke,  tillukke,  slutte,  stille: 
(Ordspr.)  frid  kona  og  btið  byrgir  oft  strid  (G].),  blid  og  fager  Kvinde 
stiller  ofte  Strid :  b.  lestarop  á.  skipi,  skalke.  —  2.  (hýsa  f/e  og  bestå)  huse 
(Faar  og  Heste);  —  ogs.  om  Indeslulten  i  Indelukker  uden  Tag:  þeir  .  . .  láta 
féð  .  .  .  i  sauðhelda  girðingu,  sem  eg  byrgi  i  ær  framatt  af  sumri  og  friffa 
svo  til  hausis  (fsaf.  '15,  6,  4).  —  3.  (fela,  hyl/aj  skjule,  tildække:  b.  sig, 
lægge  Hænderne  for  Ojnene  (f.  Eks.  i  en  Leg):  byrgdu  þig,  á  meðan  vid 
fetum  okkur;  —  b.  sig  nidur,  pulte  sig  ned,  krybe  under  Dynen;  6.  upp 
med  hurd,  kaste  Sne  op  ad  en  Dor  for  at  hindre,  at  det  skal  fyge  ind 
ad  den.  —    4.  med  præp.  og  adv.:    b.  aftur,   lukke;   b.  aftur  htid  a  gardi ; 

—  b.  e-n   inni,   indelukke ;    b.  e-n  úti,  udelukke.   —  fS.  (gripa  yfir)  indbe- 
fatte, sammenfatte. 

byrgsia  [bio  sla,  bis  la|  f.  (Rang.)        byrBsla. 

birgur  [blrgov.'!  '■'■  *•  ^9  f-fi  "el  forsynet  med  n-I:  s.i  einn,  sem  er 
byrgastur  á  búi,  sem  hefur  aílögu  þad  sem  martn  ttaudsyn/ar  um  OSVb.  II); 
(Ordspr.)  buer  vill  sitia  buddu  birgasta  (GI.),  enhver  onsker  sin  Pung  fuldest. 

byrhleðsla  [ble  (h)/.E3sla|  f.  Ballast. 

biri  (-a,  -ar)  [bi:rl|  m.  Fisk,  navnlig  (lille)  Torsk:  það  er  vel  um  bir- 
ann  (Vf.). 

1.  byrja  (a)  (blrjal  vt.  og  vi.  I.  fhefja)  begynde;  a.  b.  e-d  og  b.  .i 
e-u,  begynde  (paa,  med)  n-t ;  6.  ferd,  begynde  en  Rejse ;  b.  verslun,  be- 
gynde en  Forretning,  aabne  en  Forretning;  b.  kosningaratböftt,  aabne  en 
Valghandling.  —  b.  ogs.  impers.  og  rcfl.:  sogiina  byrjar,  sagan  byrjast 
sagan  byrjar,  Fortællingen  begynder.  —  2.  (koma  urtdir)  avles,  blive  til, 
blive  konciperet;  nu  vistnok  sj.  i  denne  Bet.;  jfr.  dog  Frasen:  byrjadur 
og  bamfæddur  (Vf.)  bon'nn  og  bamfæddur.  —  3.  impers.  med  dat. 
e-m  byrjar  e-d,  n-l  tilkommer  en  som  Rettighed  el.  Pligt,  en  har  Ret  til 
n-t,  bor  n-l,  jfr.  bibl.  mig  bor  at  .  .  . 

2.  byrja  (a)  [blr  ja|  v.  impers.:  e-m  byrjar,  en  faar  Bor,  Medvind. 
byrjandi  (-a,  -endur)  [blrjandl,  -endoo]  m.  Begynder. 
byriun  (-ar,  -anir)  [bir-jon,  -anlQ)  f.  Begyndelse,  Aabning. 

1.  birki  (-is.  pi.  ds.)  [bl«  i|l|  n.  (el)  Birk  (dansk  ]urisdiktion). 

2.  birki  (-is,  pi.  ds.)  [blofjll  n.  1.  (birkitrje)  Birk  (betula).  -  2.  coll. 
Birketræer,  -árefti  [-au:rí'fdl]  n.  Dirkeslænger  benyttede  til  Tagbjælker 
(jfr.  åretti).  -bålkur  [-bau/.-gog,  -baul  kool  m.  birkiraftur.  -beinn 
(-s,  -ar)  [-biidv,  -beins,  -bei;naQÍ  m.  Birkebener.  -brenni  [-brcn:ll  n. 
Birkebrænde.  -brum  '(-brY:/?;!  n.  Birkeknop.  -borkur  (-bongopl  m. 
Birkebark. 

birkidómari  [blQ'(ildo'>;marl|  m.  Birkedommer. 

birki  grein  [blo'rjigrei:n|  f.  Birkegren.  -hrSs  [-hvii:s]  n.  Birkeris. 
-hriala  l-hoislal  f.  1.  (birkigrein)  Birkegren.  —  2.  (litid  birkitrje)  lille 
spæd    Birk.    -kol    [-ko:/|    npl.    Birkekul,   Trækul,    -krækla  [-kraihgU|  f. 


kroget  Smaabirk.  -lauf  |-löy:r|  n.  Birkclov.  -laut  [-löy:tl  f.  Fordybning, 
bevokset  med  Birk. 

byrkylja  [blo-^ilja,  bl:o-l  f.  frisk  Bor. 

birkilurkur  (blgrjllYggoel  m.  =i  birkiraftur. 

birking  (-ar,  -ar)  [blQijiijkl  f.    1.  (þad  ad  fletla  berki  af)  Afbarkning. 

-  2.  (þ.id  ad  flå,  einkum  hest)  det  at  flaa,  jfr.  birkja  2. 
tbirkinn  [blQ-ginl  a.  tor  som  Bark,  knastor. 

birki  raftur  [big  Qirafdoe)  m.  Birkekæp,  -gren.  -skógur  [-sgo":(q)o(;| 
m.  Dirkeskov.  -trje  |-tr|F:|  n.  Birketræ.  -viBur  [-v!:8oq1  m.  Birketræ, 
Birk  (som  Gavntommer). 

birkja  (ti)  [blQ'Qal  vt.  I,  b.  trje,  afbarke,  baste  Træer;  b.  tåg,  afbarke 
en  Vidje.  -  2.  (fl.i)  flaa  Huden  af  et  Dyr:  f-.  hest,  flaa  Huden  af  en 
Hest. 

byrkningar  [bi^gniijga^l  mpl.  Karsporeplanter  (pteridophyta). 

byrla  (a)  [blr  dia]  vt.  1.  (helh  á  bikar  og  rjella)  skænke  tor  og  række 
en  en  Drik.  —  2.  (blanda)  blande  forskellige  Drikke  sammen,  komme  n-t 
i  en  Drik,  f.  Eks.  Gift:  6.  e-m  eilur,  forgive  en.  —  3.  b.  e-m  e-d  inn 
(pop.),  bilde  en  n-t  ind :  b.  sjer  (e-d)  inn,  indbilde  sig  (n-t). 

byrlari  (-a,  -ar)  [blr  dlari)  m.  Mundskænk. 

byrlegur  [birleqoQl  a.  lovende  Bor,  gunstig.  —  adv.  -lega,  med  god 
Bor:  þad  blæs  ekki  b..  Vinden  er  ikke  gunstig,  ogs.  overf.:  det  ser  ikke 
gunstig  ud ;  hann  hafdi  råd  a  ad  eiga  óbundna  sannfæringu  .  .  .  hvort  sem 
b.  bljes  um  almenningsfylgid  eda  eÁ-^(hvad  enten  der  var  Udsigt  til  Folke- 
gunst cl.  ikke)  (Logr.  '14,  217). 

byr  leiBi  [birki  3l|  n.  god  Bor,  Medvind,  -leysa  [-leisa]  f.,  -leysi 
l-leisl)  n.  Mangel  paa  Bor  el.  Medvind,  -litill  [-li  dld^l,  -li'fld}.)  a.  med 
ringe  Medvind. 

birna  (-u,  -ur)  [blr  dna,  bid  na|  f.  1,  (kvcnnbjarndyr)  Hunbjorn.  —  2. 
Sljæmcbilledet  den  store  Björn ;  —  deraf  i  Kenninger;  ' Dirniwöllur, 
Himmelen  (GFrÚh.  257).    -    3.  som  Kvindenavn:  Birna. 

I.  birni  (-is,  pi.  ds.)  [bir  dm,  bid  nl|  n.  Havkalvssnude  (Vf.). 

3.  birni  [blr  dm,  bid  ni]  dat.  sg.  og  acc.  pi.  af  björn. 

3.  birni  (-is,  pi.  ds.)  [blrdnl,  bid  ni]  n.  som  sidste  Sammensætnings- 
led, Barn:  einbirni,  eneste  Barn. 

birningur  (-s,  -ar)  [birdniijgoc)  m.  Björncunge  (BH.). 

birnu  gætir  |blr'dnor|ai:dlc,  -r|ai:tie;  bid  na-|  m.  Sliærnebilledct  Bjorne- 
vogteren   (Arctophylax)  bjarnargeymir.    -legur  [-Ie  qoQl  a.   bister  (som 

en  Hunbjorn),  barsk  (spec.  om  Kvinder).  —  adv.  -lega,  bistert,  vredt. 
-leikur  (-lEÍ:goo,  -lEÍ:ko(>|  m.  Björneleg,  en  af  Deltagerne  er  ii'rnj  (Hun- 
bjorn), to  af  de  yngste  húnar  (Björneunger);  Björnen  sogcr  at  fange  de 
andre  Deltagere  (Menneskene)  til  Mad  for  Ungerne,  medens  Menneskene 
til  Gengæld  soger  al  fange  Ungerne  og  redde  dem,  som  Björnen  har 
trukket  hen  lil  sit  Leje  (ÓDavSh.   131).  -skinn  [-sQln  ]  n.  Bjorneskind. 

birr  |blr:l  interj.  br,  om  en  Flues  Summen  (IHall.  268). 

byrsia  |blg  sla)  f.  (Myr.)        byrBsla. 

byrst  (bis't)  adv.  se  byrstur. 

byrsta  (i)  [bis  da|  vi.  fl.  (seija  burst  a)  forsyne  mod  Tagkani.  —  f*- 
isetja  bursta  a)  forsyne  med  Borster,  göre  strittende:  igulkdtturinn  er 
byrstur.  ~  3.  b.  sig,  rejse  Borster,  vende  del  laadne  ud,  blive  brosig,  blive 
bister,  fortornes,  vredes. 

byrstur  [bis*doQ|  a.  (opr.  med  rejste  Borster,  strillende  Haar,  deraf) 
vred,  bister,  barsk,  fortörnet,  brosig;  —  an.  byrst  som  adv.,  vredt,  barsk, 
bistert. 

byrsæll  [bio'said/.)  a.  heldig  med  at  faa  god  Vind. 

1.  birta  (-U,  u.  pi.)  (bleda)  f.  Skin,  Lys,  Klarhed;   (dagsljós)  Dagslys. 

2.  birta  (i)  [bio  da)  vt.  og  vi.  1.  vt.  I.  (lysa)  görelys:  (Ordspr.)  seint 
birtist  blamanns  hiJd,  jfr.  Getur  blåmadur  breytt  hörtindslit  sinum  (Biblia  '08, 
]er.  13,  23),  Kan  cii  Mor(ian)  omskifte  sin  Hud  (el.  en  Parder  sine  Pletter). 

—  2.  (sýna)  vise :  b.  e-m  andlit  sitt,  vise  en  sit  Ansigt,  aabcnbare ;  honum 
var  birt  þad  i  draumi,  det  blev  ham  aabenbarct  i  en  Dröm.  -  3.  refl. 
birtast  e-m,  komme  til  Syne,  vise  sig,  aabenbare  sig  for  en :  fadir  hans 
birtist  honum  f  draumi.  4.  (auglýsa,  leida  i  Ijós)  heUendiqåre,  aabenbare, 
lade  komme  for  Dagen,  forkynde :  b.  hug  sinn,  aabenbare  sine  Tanker ; 
b.  rit  i  prenli,  offenlliggörc  et  Skrift  (ved  at  lade  del  trykke);  b.  e-m 
stefnu,  forkynde  en  en  Stævning.  —  5.  fbera  med  sjer)  vise:  þctta  birtir 
vankunnáttu  mannsins,  dette  viser  (blotter)  Mandens  Ukyndighed.  —  II. 
impers.:  þad  birtir  el.  birtir  af  degi,  det  dages ;  þ.id  cl.  vedrid  (acc.)  birtir 
el.  þad  birtir  upp,  det  klares;  þokunni  birtir  af,  Taagen  letter. 

tbirtari  (-a,  -ar)  [bludarij  m.   Bekendtgörer. 

birting  (-ar)  [bin  dirjkl  f.  1.  (Ijåmi,  skin)  Klarhed,  Skin,  Glans.  — 
2.  fdögun)  Dagbrækning,  Dagning,  Daggry:  i  birtingu,  ved  Daggry.  —  3. 
(vitrun)  Aabcnbaring.  --  4,  (augtýsing)  Bekcndlgörelse,  Forkyndelse;  b. 
doms,  b.  laga,  b.  stefnu. 

birtingur  (-s,  -ar)  [bl(>  diijgoo)  m.  1.  (urridi,  sjóbirtingur)  Hvidorrcd, 
Ørred  (saimo  trulta,  L.).  —  2.  (bleikja,  Ijåsnål)  Fjældorrcd  (saimo  alpi- 
nus,  L.). 

birtu  gróf  |blödogro";i/|  f.  Lyskassc :  birtugrófir  mega  nå  alll  ad  18 
þuml.  út  yfir  götujadar  (Slj.  '03,  B.  137).  -hus  (-hu:s)  n.  (fys.)  lyst  Kam- 
mer (camcra  clara,  c.  lucida).  -laus  [-löys)  a.  uden  Lys,  mork.  -mælir 
[-mai;IlQ)  m.  Lysmaaler,  Fotometer,  -rikur  [-ri:go(>,  -ri:ko(>)  a.  lysrig, 
klar.  -skiHi  [-sQifdl)  npl.  Lysvckscl. 

byr  vindur  [blr  vlndøQ)  m.  byr.  -vcniegur  [-vainlE-qo()|  a.  ~  byr- 
legur. 

biræfinn  [bi:rai'vl»|  a.  dumdristig,  skamlos,  fræk. 

biræfni  [bi:raibnl)  f.  indec.  Dumdristighed,  Skamloshed,  Frækhed. 

bis  [bl:s)  n.  Slæb,  Slid,  Anstrængelsc. 


biva 


78 


bitgerö 


bisa  (a)  [busa]  vt.  med  dat.  1.  ffh'tja  med  erfiðleikum)  bringe,  bære 
el.  slæbe  n-t  med  Anstrængelse;  —  lofte:  6.  steininum  upp  á  vegginn.  — 
2.  vi.;  b.  vid  e-ð,  anstrænge  sig  med  n-t,  bakse  med  n-t. 

bisefi,  bisefi  [bi:sevi,  bi:sEvi]  m.  ^  besefi. 

bf  skitinn  |bi:5(jidin,  -sqitin]  a.  (Af.),  -skitugur  (-s(ii  doqoo,  -s(jitoq- 
oqI  a.  meget  snavset,  mogbeskidl. 

biskup  og  byskup  (-s,  -ar)  |blsgop»  bis  goís]  m.  1.  Biskop,  Bisp; 
(Ordspr.)  enginn  verðnr  óbarinn  b.,  lat.  per  ardua  ad  astra,  jfr.  der 
springer  mange  Slrænge  paa  Lutten,  íör  en  bliver  Mester.  —  2.  (i  skak) 
Lober  (i  SUakspil):  (Ordspr.)  til  þess  er  b.  að  bcra  hann  f^'rir  (SchMáL), 
hvad  har  man  Lober  til,  uden  for  at  skyde  sig  ind  under  ham. 

biskupa  (a)  (bis  goba,  bis  gopa]  vt.  ■\\,  (ferma)  konfirmere.  —  2,  (flýta 
s/er  ad  e-u  og  gera  það  hálfilía)  göre  n-t  i  en  Fart  (saal.  at  det  göres 
daarlig),  jaske  n-t  af. 

biskupalfundur  [bis  gobaivn  doQ,  -opa-]  m.,  -mÓt  l-mo^it]  n.,  -þing 
|-þir)k]  n.  Bispemode,  Synode  af  Biskopper. 

biskuplegur  [blsgobleqoQ,  blsgop-)  a.  biskoppelig,  som  det  anstaar 
sig  for  en  Biskop,  —   adv.  -lega. 

biskups  aösefur  [bis  gofsaðsEdoQ,  -setoQ]  n.  Bispesæde,  biskoppelig 
Residens,  -búningur  [-burnÍrjgoQ]  m.  Bispedragt,  (biskoppeligt)  Ornat, 
Bispeskrud,  -dómur  [-do":moo]  m.  Bispeembede,  -dæmi  I-dai:ml]  n. 
Bispedomme,  Bispeembede,  -efni  [-ebnl]  n.  vordende  Biskop,  udvalgt 
Biskop,  •embætti  [-embaihdi]  lA  Bispeembedc.  -eista  [-eisda]  n. 
(paa  Faar)  Bagtaaens  overfladiske  Bojemuskel,  -garður  [-gar  Ooq]  m. 
Bispegaard.  -kosning  {-kosniijk]  f.  Bispevalg,  Udnævnelse  af  en  Biskop. 
-laus  [-loys]  a.  uden  Biskop,  -legur  [-leqoo]  a.  lignende  en  Biskop, 
sommende  sig  for  en  Biskop,  ~  adv.  -lega.  -leikur  [-Isiigoo,  -Iciik- 
oq]  m.  (i  Skak)  Lobertræk.  -mat  [-mauit]  n.  Mat  med  en  Lober. 
-mitur  (-mi:doQ,  -mi:too]  n.  Bispehue,  -nafn  [-nabv]  n.  Bispenavn. 
•nefna  [-ntbna]  f.  Bispeudnævnelse,  Bispevalg.  -peÖ  [-pt:^]  n.  (Í  Skak) 
Loberbonde.  -setur  [-f-Sf:doo,  -SEitoo]  n.  Bispesæde,  -skrúði  [-sgru:Öll 
m.  Bispedragt,  (biskoppeligt)^  Ornat,  'Bispeskrud,  -stofa  [-sdorva]  f.  1. 
(lesstofa  biskups)  en  Biskops  Studereværelse.  —  t2.  en  Biskops  Hus, 
Bispesæde :  biskupsstofan  i  Laugarnesi.  -stóll  [-sdo"d?.l  m.  Bispestol, 
Bispesæde,  -tign  [-s-tlgv]  f.  biskoppelig  Værdighed,  Bispedomme,  t-tl- 
und  [-tiijont)  f.  Tiende  som  tilfalder  Biskoppen,  -tungur  [-tungoo! 
f.  pi.  npr.  Egn  i  Árnessýsla.  -vald  [-val  t]  n.,  -veldi  (-vd  dl]  n.  bi- 
skoppelig  Magt,    en    Biskops  Myndighed,    -vigsia  [-vi/  sla]  f.  Bispevielse. 

biskupun  (-ar,  -anir)  [bisgobon,  bisgopon,  -anio]  f.  fl-  (ferming) 
Konfirmation.  ~  2,  (fljótaskrift  á  e-iij  Afjasken,  det  at  gore  n-t  færdigt 
hurtig  og  paa  en  forjasket  Maade. 

biskæla  [birsQaila]  vt.:  b.  sig  el.  biskælast,  gore  stærke  Grimacer,  — 
pp.  biskældur  (mjög  grettur),  med  stærkt  forvrænget  Ansigt,  som  gör 
stærke  Grimacer. 

bysla  (-U,  -ur)  [bis  la]  f.  (Rang.)  --  byrösla. 

býsn,  bfsn  (-ar,  -ir)  f.  og  bysn  [bisv]  npl.  Under,  Vidunder,  Sær- 
syn, n-t  overordentligt:  skávri  er(u)  það  níi  býsnin!  naa,  det  var  da  rigtig- 
nok n-t  som  kan  forslaa ! 

1.  bysna  [bisna]  adv.  (egl.  gen.  af  foreg.):  1,  feinkar)  overmaade,  sær- 
deles. —  2.  (talsvert)  temmelig:  b.  margir,  temmelig  mange.  ~  3.  benyttes 
ofte  som  förste  Led  af  en  Sms.  med  bægge  Bet.:  b.  gðður,  særdeles  god  ; 
h.  ftjótur;  —  b.  kippur,  b.  spotti,  et  godt  Stykke  Vej  osv. 

2.  bysna  (a)  [bis  na)  v.  impers.  1.  gaa  til  det  vidunderlige  (yder- 
ste), overdrives:  þar  til  að  býsnar  bata  undan  (}G.  i  Safn  V.  3,  84); 
(Ordspr.)  býsna  skal  til  batnadar,  det  skal  (forst)  blive  (rigtig)  galt,  inden 
det  kan  blive  godt,  jfr.  efter  Regn  kommer  Solskin.  —  2.  (boða)  bebude, 
varsle.  —  3.  refl.  býsnast.  a.  (vera  hissa  á  e-u):  b.  yfir  (út  af)  e-u,  være  meget 
forundret  (og  ærgerlig)  over  n-t,  tilkendegive  sin  Forbavselse  (el.  Ærgrelse) 
paa  en  eftertrykkelig  Maade:  höi.  býsnast  og  mikið  yíir  því,  er  íslendingar 
fari  fram    á,    að  Danir  gjaldi  sér  alla  skuld  sína  i  einu  (Eimr.  XII!.  232). 

bíjsperrast  [bi:sbErastl  vrefl.  knejse,  -spertur  [-sbEQdog]  a.  1.  (hnar- 
reistur)  knejsende,  strunk.  —  2.  (fj'Örtigur)  rask,  fyrig.  —  3.  (bundinn  fastur) 
fastbunden;  sitia  b.  við  e-ð,  stadig  sidde  ved  n-t  (ligesom  fastbunden). 

byssa  (-u,  -ur)  [blsia]  f.  Bosse,  Gevær. 

Byssui-Brandur  [bls:obran  doo]  m.  Skytteper.  -brendur  [-brEndoo] 
a.  truffen  af  et  Bosseskud:  hlaupa  eins  og  b.  °-haus  I-höy:s]  m.  -- 
byssuskefti.  -hlaup  (-h?.öy:p]  n.  Roret  paa  en  Bosse,  -hólkur  [-ho"X  g- 
OQ,  -ho"!  koQl  m.  daarlig  Bosse,  -maður  [-ma:öoQ]  m.  Skytte,  læger, 
-skefti  [-s(]£ídll  n.  Bosseskæfte,  Bossekolbe,  -skot  [-sgo:t]  n.  Bosse- 
skud, Geværskud,  -stingur  [-sdiijgonj  m.  Bajonet,  Bossespyd.  -veiöar 
[-Vfi:öaol  fpl.  7agf  (hvorved  Bosse  benyttes). 

bistur,  bystur  [bis  doQl  a.  --  byrstur, 

býsveimur  [bÍ:svei-mooÍ  m.  Bisværm. 

fbysveinn  jbiisveidv]  m.  Bysvend,  Politibetjænt;  býsveinar  nokkrir 
burt  mér  suiftu  (]G.  i  Safn  V.  3,  69). 

1.  bit  (-S,  pi.  ds.)  [bl:tl  n.  1.  (það  ad  bita)  Biden,  Bid.  -  2.  (sår  eftir 
hit)  Bid,  Saar  efter  Bid.  —  3.  (skarpleiki  cggjar)  Hvashed,  Skarphed:  það 
er  gott  b.  i  hnifnuni,   Kniven  er  skarp. 

2.  bil  (-ar.  -Ír)  |bl:f,  blida^,  bl:iaQ]  f.  Bet  (Í  Kortspil). 

bita  (a)  [bl:da,  bhta)  vt.  1.  (skera  i  bita)  skære  Í  smaa  Stykker:  b.  e-ð 
nidur,  udskære  n-t  i  smaa  Stykker,  uddele  i  smaa  Portioner;  b.  e-d  upp  i 
sig,  putte  smaa  Stykker  i  Munden  ad  Gangen.  —  2.  ppn.  bitad  i  Sms.: 
mærket  med  biti,   se  mark. 

bita  (bit;  beit,  bitum;  biti;  bitið)  [bi:da,  bi:ta,  bi:t,  b£Í:t,  bl:døm, 
bl:tom,  bl:dia,  huUð]  vt.  I.  egl.  Bet.:  1.  (jfr.  11,  1)  bide.  a.  i>.  med 
bide   med    Tænderne;    fiundurinn   beit  mig.    Hunden  bed  mig; 


b.  c-n  á  barkann,  bide  Struben  over  paa  en;  (Ordspr.)  sart  biiur  soltin 
lus,  suiten  Lus  bider  værst;  b.  sundur,  bide  itu,  bide  over;  b.  ur  nálinni, 
overbide  Traaden  (jfr.  JÁÞj.  I.  226);  -  i  overf.  Bet.:  hann  er  ekki  búinn  ad 
b.  ur  nálinni  med  þad  enn,  han  er  ikke  færdig  med  det  endnu,  det  kan 
endnu  have  Folger  for  ham.  —  b.  refl.  bitast,  bide  hinanden,  bides  med 
hinanden;  Í  overf.  Det.:  kævles,  trættes  osv.:  (Ordspr.)  kunnugir  (el. 
jafnir)  bitast  best  (SchMå!.),  Jævninger  brydes  bedst,  lige  Bom  leger 
bedst.  ~  c.  (drepa  með  biti)  dræbe  med  Bid,  spec.  om  vilde  Dyr,  Ís. 
Ræve:  (Ordspr.)  s/aldnn  bttur  skolli  nærri  greninu,  Ræven  bider  ikke  tæt 
ved  sin  Kule,  Ræven  bider  ej  paa  den  Mark,  som  (J:  hvor)  han  er  baaren. 

—  2.  (um  fisk)  bide  paa  Krogen  (om  Fiske):  b.  á  króktnn,  bide  paa  Kro- 
gen; ogs.  i  overf.  Bet:  bide  paa  Krogen,  lade  sig  narre;  impers.:  bítur 
undir  bordi  gvåu,    der  er  Bid  nede  under  "Baadens  graa  Side  (JHall.  165). 

—  3.  a.  b.  grås,  græsse;  ogs.  abs.:  hestarnir  forti  ad  b,,  Hestene  be- 
gyndte at  græsse.  —  b.  Í  overf.  Det.:  fara  hægt  og  bttandi,  gaa  el.  rejse 
roligt,  i  Ro  og  Mag:  réttlætid  fer  hægt  og  bitandi  land  lir  landi  (Eimr. 
VI,  9):  b.  af,  afbide,  afgnave.  —  4.  (borda  Í  småbitum)  spise  i  smaa 
Mundfulde,  deraf  ogs.  i  Alm.:  spise:  karlinn  beit  hann  (spaðflotsskjöldinn) 
i  sig  til  agna  (Eimr.  XII.  104);  hafa  e-d  ur  ad  b.,  have  noget  at  leve  af: 
allt  hvad  þú  getur  sent  af  peningum  þykir  mér  vænt  um,  því  einsog  þii 
getur  nærri,  þá  hefi  cg  nii  ekkert  ur  ad  b.  nenia  hvad  aflast  af  fslandi 
(]SBr.  585);  (Talem.)  hafa  nóg  ad  b.  og  brenna,  have  nok  at  bide  og 
brænde,  have  sit  gode  Udkomme,  rigeligt  at  leve  af.  -  5.  vt.  og  vi.  a. 
(vera  hvass)  være  (tilstrækkelig)  skarp  el.  hvas  (om  skærende  Instrumen- 
ter): hnifurinn  bitur  ckki,  Kniven  bider  ikke.  Kniven  er  slov;  hann  bita 
engin  jårn,  paa  ham  bider  ingen  Vaaben ;  (Ordspr.)  svo  må  brýna  deigt 
járn,  ad  biti,  selv  det  blode  Jærn  kan  hvæsses  skarpt;  bruges  om  et  roligt 
el.  modiost  Menneske,  der  tirres  saa  meget  at  det  bider  fra  sig,  jfr.  saa 
længe  træder  man  Ormen  paa  Halen,  at  han  vender  Brodden  igen.  —  b. 
impeis.:  honum  bttur  illa,  hans  Le  er  slov.  -  II.  i  forsk,  overf.  Bet. 
1.  (jfr.  1,  1)  h.  á  vorina,  bide  sig  i  Læben;  b.  á  katnpinn,  bide  sig  i 
Skægget;  b.  á  jaxlinn  (egl.  bide  med  Kindtænderne  ^0  trække  Munden 
fast  sammen  (som  Folge  af  Beslutsomhed  el.  Resignation):  b.  á  jaxlinn 
og  bölva  Í  hl/ódi;  b.  tönnum  Í  grås,  bide  Í  Græsset,  miste  Livet;  b,  fra 
s/er,  bide  fra  sig;  b.  e-n  á  bak,  bagtale,  bagvaske  en;  b.  á  beisku,  taale 
meget  haardt,  smage  Livets  Bitterhed:  e-ð  bitur  sig  fast  i  e-n  (pop.),  n-t 
bider  sig  fast  i  en;  þad  bttur  fyrir,  det  er  netop  Sagen  (BH.).  —  2.  (hrífa^ 
virke:  b.  ad  fullu,  gore  Udslaget;  (Ordspr.)  b.  Njáls  rádin,  Njals  Raad 
(3:  gode  Raad)  viser  deres  Virkning.  —  3.  a.  om  Kulde  osv.:  frostid  bitur, 
det  er  bidende  koldt.  —  b.  om  sjælelige  Tilstande:  samviskan  beit  hann 
sáran,  han  havde  stærkt  Samvittighedsnag;  b.  á  c-n:  ')  (hafa  áhrif  á  e-n) 
gore  Indtryk  paa,  bide  paa  en;  láta  e-d  å  sig  b.,  tage  sig  n-t  nær;  låta 
ekkert  á  sig  b.,  lade  sig  ikke  rokke  ved  noget  som  helst,  ikke  lade  sig  gaa 
paa;  *)  e-d  bitur  á  e-n,  en  aner  n-t:  Um  tima  hafdi  þad  bitid  á  Sigurd, 
ad  honum  mundi  standa  einhver  heill  af  þessum  degi  (]TrL.  190);  e-d  ilt 
bitur  á  e-n,  en  har  onde  Anelser;  atalt  á  mig  bitur  (jeg  har  uhyggelige 
Anelser),  i  engrar  vonar  nýtur  \  hjartad  —  (GTh.  '95,  220).  —  4,  vera  fra 
bitinn  e-u,  n-t  ligger  en  fjærnt  (jfr.  frábitinn).  —  III.  (naut.)  impers. 
krydse:  þeim  beit  fyrir  nesid,  de  knob  Pynten  forbi;  þeim  beit  ekki  fyrir 
Reykjanes  (de  kunde  ikke  klare  Kap  R.)  og  sleit  af  þeim  bátinn  .  .  .  vid 
þad  sneru  þeir  aptiir  (PThLfr.   I.  25). 

byta  (ti)  |bi:da,  bi:ta,  bihdl]  vt.  med  dat.  1.  (hafa  skifti  á)  bylte,  give 
n-t  i  Bytte  for  n-t  andet:  b.  kappi  vid  e-n  (JMPisl.  124)  =  et/a  kappi  vid 
e-n.  —  2.  (útbýta)  uddele:  b.  e-m  e-u,  tildele  en  n-t;  (gefa)  forære. 

bita  barn  [bl:dabardv,  -badv,  bl:ta-l  n.  (egl.  Barn,  som  faar  en  Bid 
Mad)  Menneske,  der  tager  mod  smaa  Gaver  af  en  (i  nedsættende  Betydning): 
hann  hafdi  ekki  skap  til  ad  vera  b.  (tage  imod  Madgaver  af)  Valgerdar 
(ITrSk.  1.  227).  -fjol  [-fjo:/]  f.  svært  Bræt  tværs  over  Baaden,  mellem 
skutur  og  atistitrritm  (s.  d.  O.);  paa  dette  Bræt  indridses  der  ofte  Epi- 
grammer, -haus  [-höy:s]  m.  Bjælkehoved,  -hlaup  [-h?.öy:pl  n.  —  fara 
á  bita,  se  biti.  -hus  Í-hu:sj  n.  (ogs.  bithus)  firkantet  Kasse  fastgjort 
fil  biti  i  en  Baad  el.  trædende  i  Stedet  for  denne,  hvori  forskellige 
mindre,  Baaden  tilhorende  Sager  opbevares;  ogs.  Ualdei  bitakisfa.  -höfuð 
(-hö:vG5]  n.  Bjælkehoved.  -karta  (-kaoda]  f.  Smule  Mad.  -kista 
|-i,lsdal  f.  -  bitahtis.  ^ -langbond  [-launkbönt]  npl.  Bjælkevæger. 
-leikur  l-lti:goo,  -Ifiikoo)  m.,  jfr.  bitalisiir.  Leg  paa  en  Bjælke  el.  Stang, 
spec.  brugt  om  at  hænge  sig  op  paa  Fodderne  og  affore  sig  Tröjen  i  denne 
Stilling,  -listir  [-lis  dio]  fpl.  Stangovelser.  -maBur  [-ma:Öon]  m.  (i  en 
Fiskerbaad)  Mand  som  sidder  paa  biti.  -munur  [-mVinoQ]  m,  egl.  For- 
skel, der  kun  drejer  sig  om  en  Bid,  i  Talem.:  þad  er  b.  en  ekki  byrdar 
(el.  fjar),  det  er  en  Bid,  men  ej  en  Byrde,  Forskellen  drejer  sig  om  (o: 
Forskellen  er  meget  ringe);  Það  kann  ad  vera  b.,  en  ekki  fjar,  eftir  þvi 
hvernig  vedurstadan  er  (GFrÁlt.  147);  svo  ad  i  raun  og  vent  haft  ordið  b. 
en  ekki  f/år  á  frumvörpum  SjálfstædÍsmanna  og  tieimastjórnarmanna 
(Ísaf.  '12,  21).  -röð  \-vö:d\  f.  den  skarpe  Kant  af  en  biti  (i  et  Skib): 
hraut  hann  áfram  og  lenti  med  hofudid  á  bitarödinni  (Myrd.  202).  -röng 
[-röyrjk]  f.  den  Spant  i  en  Baad,  hvortil  biti  er  fastgjort,  -sår  [-sau:r]  a. 
karrig  paa  Madgaver,  -stætt  [-sdaiht)  an.  saa  stor  (svær  el.  fed)  at  man 
kan  faa  en  Bid  deraf :  hann  þurfi  ad  eiga  gott,  þvi  ekki  se  b.  i  honum, 
eins  og  hann  sé  nu  Q^P\.   II.  497). 

bit;bein  lbl:tbei-7i]  n.  1.  egl.  Ben  som  Hunde  strides  om,  Kodben ; 
(þrætuepli)  Tvistens  Æble.  —  2.  vera  b.  e-s,  være  Genstand  for  ens  Spot 
el.  Skældsord  :  fiefi  cg  þá  vend  svona  lagad  b.  manna  á  milli  Oli  þessi  ár 
(GFrÁtt.  110).  -daufur  I-döy:voe]  a.  slov.  -fjara  [-fja:ral  f.  Forstrand 
med  spiselige  Tangarter,  hvor  Faar  og  Koer  kan  soge  Foden. 

biigerð  [bi:t(jer5]  f.  (BreiÖd.)  ^  bígerÖ. 


bitgiam 


79 


bjarga 


bit  gjam  [bl:t<^a(r)dv)  a.  tttböielig  til  at  bide.  -góöur  (-goa-OoQl  a. 
hvas,  skarp,  -hagareytingur  [-(h)aqar8Í:dírigoQ,  -rei:t-l  m.  spredt  Græs- 
gang, Smule  Græsgang,  -hagi  [-(h)ai  jil  m.  Græsgang  (i  Mods.  til  det 
Land  der  slaas,  „tun  og  engi").  -hundur  (-(h)YndoQl  m.  bidsk,  glubsk 
Hund.  -hus  [-(h)u  s)  n.  =  bitahús. 

1.  biti  (-a,  -ar)  [bl:dl,  bl:tl]  m.  1.  (munnbiti)  5id,  Mundfuld:  hann 
beit  stóran  bita  ur  snetðmm\  han  bed  en  stor  Mundfuld  af  Skiven;  (Talem.) 
það  er  bita  munur,  en  ekki  f/år  (el.  biTðar),  se  bitamunur.  —  2.  spec.  (— 
matarbiti):  a.  Did  Mad,  Smule  Mad ;  deraf  Mad  i  det  hele  taget :  taka  sjer 
bita,  faa  sig  en  Bid  Mad;  (Ordspr.)  heldur  vil  ég  einn  bita  litandi  en 
tvo  bita  dauður,  heller  een  Bid  mens  jeg  lever,  end  to,  naar  jeg  er  dod 
(Eimr.  X.  140):  litill  er  Ijúfs  biti,  leiður  uerður  aldrei  fyltur  (Gl.).  kær 
man  giver  aldrig  nok,  led  man  aldrig  fylder;  (Talem.)  tima  ekki  að  gefa 
ketti  sleikju  eða  hundi  bita,  være  yderst  karrig;  —  ogs.  overf.  om  mindre 
Portioner  (jfr.  3):  taka  út  arf  sinn  i  bitum  og  sopum  á  undan  OÁPj.  II. 9). 
~  b.  (hardmeti  með  morgunverdi)  fast  Fode,  is.  Torfisk  og  Brod,  spec. 
det  der  gives  til  Frokost  tillige  med  Sobemad.  —  3.  (.ifskorinn  eda  hogg- 
inn  bútiir)  lille  afskaaret  el.  afhugget  Stykke:  skera  e-ð  Í  bita,  skære  n-t 
i  smaa  Stykker:  —  spec.  Stykke  Kod,  jfr.  kjotbiti,  spadbiti.  —  4.  (kokkur) 
Bid,  Klump,  lille  fast  Stykke  ai  n-t :  það  er  eins  og  b.  Í  háísinum  á  m/er, 
jeg  har  en  Fornemmelse  af,  at  der  sidder  en  Klump  nede  i  min  Hals,  jfr. 
e.  I  have  a  lump  in  my  throat.  —  5.  (--  tóbaksbiti)  Tobaksrulle.  —  6. 
(augnatðnn)  Ojentand  (spec.  hos  Heste);  (Talem.)  það  eru  uppi  á  e-m 
bitar  og  jaxiar,  (egl.  en  har  sine  Øjen-  og  Kindtænder  i  Orden)  en  kan 
bide  fra  sig.  —  7.  (þvertrje  t  htisi)  Bjælke,  Tværbjælke,  Tværtræ;  hæð 
undir  bita,  Hojden  til  Tværbjælken;  —  om  Bjælke  el.  Skraastang  anvendt 
til  gymnastiske  Øvelser  (jfr.  bttileikur,  bitalistir):  sækja  i  bita  (fara  á  bita), 
svinge  sig  op  paa  en  Bjælke  og  tage  en  Nogle,  Naal  el.  desl.  som  ligger 
derpaa  med  Munden  (ÓDavSk.  142).  -  8.  (Í  skipi)  Tværbjælke  Í  en  Baad. 
der  forbinder  den  overste  Ende  af  lo  Spanter,  spec.  brugt  om  en  Tvær- 
bjælke lige  foran  skutur,  bag  ved  den  agterste  Rorbænk;  denne  Bjælke  er- 
stattes ofte  af  en  firkantet  Kasse  {bitahús,  bithus,  bitakista,  s.  d.  O.):  Pladsen 
paa  biti  anses  for  en  Slags  Æressæde.  -  9.  (f/ármark)  -Bid',  lille  Stykko 
der  skæres  af  Ørets  Rand  fortil  el.  bagtil  (b.  framan,  b.  aftan),    se  mark. 

—  10.  ftrieffeygur)  en  lille  Kile  af  Træ,  hvorved  kilpur  befæstes  i  fötutrje 
(Vf.,  SI.)  (  -  fornam,  tunga}.  —  11.  fi  rokk)  Í  en  Spinderok  Tværslaa,  der 
forener  brúða  og  uppstandart.  —  12,  (sneið,  hnýÍil\'rSÍ)  Stiklerier,  Sko- 
se(r),  Pille(r). 

2.  biti  [bi:di,  bittll  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  bíta. 

biti,  byti  [bi:di,  bi:ti|  n.  den  tidlige  Morgenstund:  i  b.,  tidlig  om  Mor- 
genen, tidlig. 

byti  (bi:dl,  bi:tll  npl.  1.  (skifti)  Bytte.  Ombytning:  þá  uerBa  býtin  bezt 
(Alþ.  '11,  B.  II.  1772);  bera  e-ð  tir  býtum,  opnaa  n-t;  bera  sigur  ur 
býtum,  gaa  af  med  Sejren.  —  2.  (hlutur)  Del,  Lod :  það  sem  min  byti 
snertir,  for  min  Del  (]MPisl.  131);  uppá  min  eigin  b.  vtnn  eg  ekkert, 
personlig  gavner  det  mig  ikke  n-t  (]SBr.  172);  (Ordspr.)  jöfn  eru  bræðra 
b.  (SchMál.),  lige  er  Brodrelodder.  —  3.  (k;dr):  ekki  upp  á  þessi  bý.ti, 
ikke  paa  disse  Vilkaar. 

bitill  (-ils,  -lar)  [bi:dldX.  bl:tld>.,  -ils,  brhdlaQ)  m.  1.  (a  beisli)  Bid. 
Mundbid,  Mundstykke.  Mile.  -  2.  (beisli)  Hovedlag,  is.  poet.  i  Kenninger: 
bitils  kvendi.  Hoppe  (GFrÚh.  177);  //ón  bitils.  Hest  (BTh.  11). 

*bitilþröstur  |bl:dl>.þrös  døo.  bl:t-)  m.  Hest. 

býtingur  (-s,  -ar)  (bi:dÍQgoQ,  bi:t-)  m.  Budding. 

bitinn  [bt:dln,  bl:tln)  pp.  af  bfta. 

bitislaust  [bí:dlslöyst.  bi:t)s-)  an.  uden  Rævebid:  Refar  .  .  .  fundust 
dauÖir  úr  kungri  og  varð  b.  á  eftir  lengi  síðan  (ÞThÁrf.   109). 

bit  iárn  (bl:djau(r)dv,  bl:!-)  n.  Jærn,  som  er  godt  til  skærende  Red- 
skaber, ÆggetÖj,  skærende  Inslrument(er).  "  -krokar  |bl:tkro"  gaQ,  -kro*"  k- 
aol  mpl.  (zool.)  Kindbakker  (mandibula).  -laus  |bi:dlöys.  bi:t-)  a.  sløv. 
•legur  [-Ifqoo]  a.  som  ser  ud  til  at  være  hvas  el.  skarp,  -leysi  (-leisl) 
n.  Sløvhed,  -linga  (a)  |blhd]ir]ga|  vt.  give  en  en  lille  Bid.  give  en  et 
Ben,  jfr.  bitHngur.  -lingamaöur  [-lÍi]gama:OoQ)  m.  Mand  som  har  faaet 
et  -Ben*,  -lingur  (-s.  -ar)  l-UngoQ.  -'i]3l  ni.  1.  (Htill  bitt)  lille  Bid. 
Billing.  Gumling.  -  2.  (litill  fjarst^rrkur}  lille  Understøttelse  paa  Finans- 
loven. Ben.  -litill  [bl:dlidld>..  bl:tli  IldX)  a.  slov.  som  ikke  bider  (om 
skærende  Redskaber),  -munnur  I-mVnoQl  m.  Bidemund. 

1.  bytna  (a)  (bihdna]  vt.  sætte  Bunden  i. 

2.  bitna  (a)  Iblhdna]  vi.  virke,  ramme,  gaa  ud  over:  þaS  mun  b.  i 
honum,  sem  spáð  var,  det.  der  er  blevet  spaaet.  vil  ramme  ham;  það 
illverk,  sem  þú  nú  hefur  drýgt,  mun  b.  á  þjer  síðar,  den  Forbrydelse, 
som  du  nu  har  begaaet,  vil  senere  blive  gengældt. 

1.  bitra    (-U,    -ur)    [bi:dra,    bi:tra)    f.    1.  (beiskja)  Bitterhed,    Beskhed. 

—  2.  (nistingskuldij  bitter  Kulde. 

2.  bitra  (a)  lbl:dra.  bhtra)  vt.:  b.  e-m  e-ð,  forbitre  en  n-t. 
bitstál  (bl:tsdau71  n.  Ægstaal. 

bytta  (-U,  -ur)  (blhda)  f.  1.  (byða)  Botte,  lille  rundt  Kar.  ~  2.  (A.- 
Skaft.)  ponta.  ~  3.  (bátkríli)  lille  Baad.  Jolle,  spec.  med  flad  Agter- 
stavn (=  gaflkæna). 

?bitter  (-S,  -ar)  (bihdee]  m.  Bilter.  -gerÖ  [-r-nerd]  f.  Bitlerfabrika- 
tion.  Bittertilvirkning. 

bitti  nu  [bihdinu  ]  interj.  Udraab  for  at  betegne  Overraskelse  el.  Glæde : 
b.  nu,  hvad  er  að  tamaf  naada,  hvad  er  dog  paa  Færde!  (Eimr.  IX.  217): 
-  Vent  nu  lidt!  Nu  har  jeg  det!:  eg  sé  svo  margar  fallegar  stúlkur  å 
ferðalagi  mínu,  að  eg  get  valla  —  en  bitti  nu  —  drottinn  minn!  nu  þegar 
eg  lit  á  hana  aptur,  sé  eg  ad  það  er  Aðalgunna  kóngsdóttir  (Irv.  23). 

bittu  (bihde)  2.  p.  sg.  imper.  af  binda. 


bvttuþjettur  |bihdoþjthdocl  a.  vandtæt  (om  et  Kar  el  lign.)  (Vi.). 

bittöng  [bl:toyi]k|  f.  At*bidertang,  Bidelang. 

bitur  (acc.  m.  -ran)  [bl:døo,  bl:toQl  a.  1.  (beitiur)  skarp,  hvas.  —  2. 
(beiskur)  bitter,  besk,  ram;  bidende. 

bitur  (-S,  -ir)  [bi:doQ,  bi:tool  m.  1.  (-=  dýrbítur,  tófa)  Ræv,  is.  kollek- 
tivt om  Ræve,  der  anretter  Skade.  —  2.  Faaredod  ved  Rævebid:  eptir  það 
létti  af  bitnum  (7ÁÞJ.   I.  467).  —  3.  Í  Sms.:  braudbitur,  grasbitur  osv. 

biturö  (-ar)  lbi;dorð,  bi:t-l  f.  1.  (hvassleiki)  Skarphed.  -  2.  (beiskja) 
Bitterhed. 

bitur  vröi  lbl:dorIröl,  bl:tor-l  npl.  —  beiski'rði,  bidende  Udtryk. 
-yrtur  [-!G'do(>]  a.  bidende  i  sine  Udtryk,  bilter.  -legur  (-le-qoQ)  a. 
1.  (billegur)  skarp,  hvas  af  Udseende:  biturlegt  vopn.  —  2,  (napur):  bitur- 
leg  ummæli,  skarpe,  hvasse  Udtalelser,  -leiki,  -leikur  |-lfi  yl,  -ki'^r, 
-lei  gOQ,  -ki  kog]  m.  1.  (þad  ad  vera  beittur)  Hvashed,  Skarphed.  —  2. 
(beiskja)  Bitterhed,   -mail  (-maud  ?.]  a.  (illmáll)  giftig  (i  sin  Tunge). 

bit  vandur  [bl:dvando^,bi:t-]  a.  1.  som  er  kræsen  m.  H.l.  hvorledes  Ægge- 
to)  bider,  som  vil  have  skarp  Kniv  el.  Le.  ~  2.  an.  bitvant:  a.  þaB  er  b. 
á  e-d,  n-t  er  vanskeligt  at  skære:  med  þvi  mjög  b.  var  á  hans  hud  vard 
þvi  litil  hans  skeina  (JÓlInd.  313).  -  b.  (sem  ekki  bitur):  þjer  er  b., 
Leen  vil  ikke  bide  for  dig,  du  kan  ikke  faa  Leen  til  al  bide.  -vargur 
[-vargoQl  m.  (coll.)  1.  (  -  bitur)  Ræv:  mi  legst  b.  á  fje  manna;  brugt 
om    Ræv,    der   dræber  Faar  (legst  á  fje)  i  Mods.  til  hlaupatófa  (s.  d.  O.). 

—  2.  (flær  og  lys  osfr.)  al  Slags  bidende  Insekter,  Lopper,  Lus,  Vægge- 
tö)  osv.  —  3.  spec.  mývargur.  Myg  (simulia):  Innan  um  rykmýid  er 
bitvargttr  (simulia),  hann  er  miklu  styttri  og  hnðttóttur,  bítur  og  sýgur 
blod  (ÞThFerð.  I.  26).  -vopn  l-vohpv]  n.  Vaaben  med  skarp  Æg  el. 
Spids,  -vænlegur  (-vainle  qoo]  a.  1.  -  -  bitlegur  1.  —  2.  (sem  virdist 
ætla  ad  bita)  som  ser  ud  til  al  ville  bide. 

bium,  bium  [bi:om]  interj.  ~  6i.  bi,  visselulle. 

biþræta   [bí:þrai-da,  •þraita)  vi.  benægte  haardnakket  (Vf.). 

bja  Ibja:]  interj.  fy! 

I.  bja  (-r)  Ibjau:)  f.         bjástur.  2.  bjá  (Öi)  (bjau:)  vi.         bjástra. 

biaga  (a)  (bjaqa)  vt.  1.  fordreje,  forvanske,  radbrække,  —  pp.  bjag- 
adur:  ')  fordrejet,  forvansket,  gebrokken:  bjagad  mal,  forkert  Udtryk,  ge- 
brokkent Sprog;  *)  bjaga  e-n  el.  bjaga  út  tir  fyn'r  e-ni  (Vf.)  =^  snúa  út 
úr  ffTÍr  e-m,  fordreje  ens  Ord.  —  2.  (skekkja,  aflaga)  lave  skæv,  bringe 
af  Lave,  is.  pp.  bjagadur,  skæv,  af  Lave:  hann  gengur  alhtr  skakkur 
og  bjagadur. 

bjagurlegur  [bja:qorlr'qøo|  a.  forkert,  fordrejet  (om  sproglige  Udtryk) 
(Vf.)   -     bjagadur. 

biak  (-S)  [bja:k1  n.  Slid,  Möje. 

bjaka  (a)  vi.  og  bjakast  vrefl.  [bjarga,  bia:ka)  anstrænge  sig  ved  n-I: 
spec.  have  Mdje  ved  at  erhværve  sig  tilstrækkeligt  til  sit  Underhold,  lige 
kunne  holde  sig  som  Gaardbruger  (-    basla,  hokra  vid  bu). 

bjaklaCur  (bjahglaOoQ)  a.  lam.  halt,  jfr.  bækladur. 

bjálfa  legur  (bjaulvaleqoQl  a.  1.  (kjánalegur)  naragtig.  —  2.  (vesældar- 
legur)  ynkelig,  ussel,  slöj  (NI.),  -skapur  [-sgabøg,  -sga'pOQ)  m.  1. 
(kjånaskapur)  Dumhed,  Naragtighed.  —  2,  (aumingjaskapur)  Usselhed  (NI.). 

bjálft  (-a.  -ar)  (bjaul  vi]  m.  1.  (skinn)  Skind:  Nokkrir  mÓfuglavængir 
voru  utan  vid  grenid  og  cinn  lambsbjálfi  (]TrHeiö.  II.  69).  —  2.  (skinn- 
feldur)  Kappe  med  Skind  el.  Pelsværk,  Pels.  —  3.  i  pi.  bjálfar.  Laser, 
daarligc  Klæder:  hann  fór  ad  tina  utan  af  sjer  bjålfana,  han  afførte  sig 
sine  lasede  Klæder.  —  4.  (auli)  Tosse,  Dumrian.  —  5.  a.  (úrkast)  Udskud. 
Menneske  el.  Dyr.  der  er  i  daarlig  Forfatning:  skárri  må  þad  nú  vera 
bjélfinn  ef  hann  gengur  ekki  frain  yfir  Nýárid  (ÞGjD.  62).  —  b.  (vcsæl- 
ingur,  vesælmenni)  sølle  Skind,  Pjalt;  Þú  ert  huglaus  bj.ilfi  sem  gefst 
upp  hvad  litid  sem  á  þig  reynir  (JTrHeiö.   II.   15.  — 16). 

bjálka  bVli  |biau7.  gabi:li,  bjaul  ka-)  n.  Bjælkehylle  (GFrÚh.  242).  -hus 
l-hu:s|  n.  Bjælkehus  (e.  log  house).  -Irje  (-trjf:!  n.  1.  -  bjálki.  -  2. 
saa  stort  Træ,  at  der  kan  tilhugges  Bjælker  deraf. 

bjálki  (-a,  -ar)  (bjauX'ii.  bjaul  tii|  m.  Bjælke. 

bjalla  (bjollu.  bjöllur)  (bjad  la,  bjödlo(o)]  f.  1.  (litil  klukka)  Bjælde, 
Klokke:    (Talem.)    Ihengja  bjolluna  á  köttinn,  hænge  Bjælden  paa  Katten. 

—  2.  den  sporofylbærende  Del  af  stipes  af  marinkjarni  (s.  d.  O.),  af  og 
til  benyttet  som  Menneskeføde:  Þess  er  getid,  ...ad  menn  þ,í  sakir 
fiskteysis  hafi  ordid  .  .  .  ad  hafa  sol,  bjöílur  og  fjðrugrðs  sér  til  matar 
(ÞThFcrÖ.  II.  220);  (Ordspr.)  betri  er  bjallan  bitin  en  hvonnin  slitin 
(G].),  det  er  bedre  at  spise  Tang  end  Kvan.  —  3.  (zool.)  Bille  (Coleop- 
tera).  —  4.  (veidibjalla,  svartbakur)  Havmaage,  no.  svartbag  (Íarus  mari- 
nus,  L.).   —  5.  ----  bjðllufiskur. 

biána  legur  |bjau:nalE  qoQ]  a.  taabclig,  tosset,  fjantet;  —  adv.  -tega. 
-læti  [-lai:dl,  -laiiti]  npl.  Narrelader,  Tosseri,  -skapur  [-sgaboQ,  -sgap- 
og]  m.  Taabelighed,  Fjantethed. 

bjáni  (-a,  -ar)  |biau:ni]  m.  Tosse,   Idiot,  Taabe.  Fjante. 

bjarg  (-s,  bjorg)  [bjar  k,  bjðr  k)  n.  1.  Klippe.  Sten:  kalt  bjargid,  den 
kolde  Sten;  —  om  n-t  der  er  uden  Resultat:  þad  er  eitis  og  ad  berja  á 
bjargid,  det  er  som  at  banke  paa  en  Sten.  —  2.  (standberg)  höj,  slojl 
Klippe:  Olafur  reid  med  björgum  fram  (gi.  Folkevise).  —  3.  fugla- 
bjarg,  Fugieklippe;  síga  I  b.,  lade  sig  hejse  ned  i  en  Fuglcklippc  for  al 
fange  Fugle:  fara  á  b.,  gaa  ud  paa  Kanten  af  en  Fugleklippe  og  hejse 
Fuglene  i  et  Tov  op  fra  Fangeren  (fvglingur,  sigamadur)  (ísf.).  —  4. 
overf.  (þung  byrði)  svær  Byrde:  Sú  kona,  sem  léttir  honum  lífid,  hun 
léttir  bjargi  af  mér  (GFrÓI.   158). 

bjarga  (berg,  bjorgum;  barg,  burgum;  byrgi;  borgiØ)  (bjarga; 
berk,  björ  gom ;  bark,  bVrgom,  blrQl ;  borgrí).  nu  sædv.  rcgelm.: 
bjarga    (bjarga,  bjorgum;    bjargaði,    björguOum :    bjargaØ)  [bjarga. 


bjargabrún 


bjargþroia 


björ  gom  ;  -aÖl,  björ  goðom  ;  -nð\  vt.  med  dal.  1.  (frelsa,  íorða)  bjærge, 
redde,  hjælpe,  a.  i  Alm.*  (Ordspr.)  þeim  einuw  b/argar  guð,  sem  bjargar 
sjer  sjálfur,  hjælp  dig  selv,  da  hjælper  dig  Gud;  bergur  hverjum,  sem  ei 
er  feigur  (G].),  den  bjærger  sig  vel,  hvis  Time  ej  har  slaaet;  6.  mönnum 
fra  ad  drukna,  redde  Mennesker  fra  at  drukne:  berg  þú  hjord  þinni,  red 
din  Hjord  (MlJAr.  5);  vera  öðruw  bjargandi,  være  i  Stand  til  at  hjælpe 
andre:  þeir  .  .  .  sem  hofðu  rerið  góðir  bændur  og  Öðrum  bjargandi  áttu 
nú  við  ramman  reip  ad  draga  (ÞThÁrf.  175);  sjá  e-u  borgið,  sikre  n-t: 
fiTri  en  sjeð  hefur  verið  borgið  kröfum  hins  opinbera,  íörend  det  offent- 
liges Krav  er  sikrede  (Stj.  '78,  A.  8);  nu  er  mjer  borgid,  nu  er  jeg  reddet. 
—  b.  spec.  Bet.:  b.  skipi  (undan  sjó),  frække  en  Baad  saa  langt  op  paa 
Stranden,  at  der  ikke  er  Fare  for,  at  Soen  vil  lage  den  el.  gore  den 
Skade;  b.  hval,  tage  en  dod  Hval  paa  Slæbelov  og  bringe  den  i  Land; 
b.  konti,  hjælpe  en  Kvinde  ved  Fodsel,  forlose :  fædingin  geingur  þó  o- 
greidlega,  og  það  si>o,  ad  yfirsetxikonurnar  gefast  upp  og  segjast  ekki  geta 
bjargað  GÁPj.  II.  403):  b.  ku,  hjælpe  en  Ko  ved  Kælvningen;  b.  brok- 
lim  sinum,  forrette  sin  Nodforft.  —  2.  refl.  bjargast  og  b.  sjer.  a.  i  Alm.: 
klare  sig  selv,  komme  ud  af  det,  begaa  sig  :  bjargast  sjalfur,  bjargast  eins 
og    best  gengur,    bjargast   á  sinar  hendiir,    hjælpe  sig  selv,    slaa  sig  Ígen- 


(kom   Un 
'ar  til  (isaf.  M5, 


ekki  óhægra 
'■  sig) 


ned  egne  Kræfter;  hvernig  bjargadist 
ud  af  det,  klarede  Universet  sig)  áðiir  en  nokkur  maður 
8»  4):  jeg  verd  ad  re\ma  ad  bjargast  med  þad,  sem  f\'rir 
se  at  klare  mig  med,  hvad  der  er  ved  Haanden;  auk  þe 
ad  nema  hana  (3=  ensku),  svo  ad  bjargast  mcgi  (saa  at  man  kan  kla 
en  dönsku  (Alþ.  '11,  B.  I.  536—7).  —  b.  spec.  skaffe  sig  Mad  el.  andre 
Nodvendigheder,  arbejde  for  sit  Ophold;  hann  reynir  ad  b.  sjer ^g  sinum, 
huad  hann  getur;  —  komme  frem  okonomisk  set,  klare  sig:  það  tel  eg 
hverjum  manni  hentuga  konn,  sem  eitthvad  hugsar  til  ad  geta  bjargast 
(JThMk.  356).  —  c,  b.  sjer  (  -  borða)  spise:  Ef  hann  var  ad  sjúga,  bar 
hun  þad  fyrir,  að  nú  uæri  hann  ad  „bjarga  sér"  og  vi/di  hafa  matfrid 
(ITrHeiö.  1.  31). 

bjargabrún   [bjar  gabru:«]  f.  Toppen  el.   Randen  af  en  Klipperække. 

bjargálfur  [bjar  gaulvoy)  m.   Klippealf,   Bjærgalf,   Bjærgaand. 

bjargálna  heimili  [bjargaulnahi:i:mlll)  n.  nogenlunde  velstillet  Hjem. 
-maöur  (-ma:ðDo]   m.  en  nogenlunde  velslaaende  Mand. 

bjargálnir  [bjargaulnloj  fpl.  Udkomme,  hvad  der  er  nok  til  at  slaa 
sig  igennem  med:  (Talem.)  vcra  á  milli  húsgangs  og  bjargálna,  lige  kunne 
klare  sig. 

bjargandi  (-a,  -endur)  [biar  gandl,  -indonj  m.  Bjærger  (f.  Eks.  ved 
Stranding). 

bjargar  [bjar  gao]  gen.  aí  björg.  -bann  (-r-ban  ]  n.  Lukning  af  alle 
Udveje  for  at  skaffe  sig  det  nødvendige  til  Livets  Ophold,  Í.  Eks.  paa 
Grund  af  Is,  langvarige  Uvejrsperioder,  vulkanske  Udbrud  o.  lign.  f-bátur 
|-bau:dDn,  -bau:toQÍ  m.  björgunarbátur.  -bót  [-bo";t]  f.  bjarg- 
ræÖÍsbót.  -forðÍ~I-o-for  5ll  m.  Forraad  af  Fodemidler,  -fus  l-fu:sl  a. 
villig  til  at  hjælpe  el.  redde,  -gripur  [-r-grl:boo,  -griipoo]  m.  Kreatur, 
som  man  hovedsagelig  lever  af;  /.  átii  eina  kú,  og  var  þad  hinn  helzti  b. 
hennar  (JÁÞj.  I.  480).  -laus  (-loy  s]  a.  I.  a.  (an  matvæla)  blottet  for  Fode- 
rnidler.  —  b,  (an  heyja)  uden  Hoforraad;  Ís.  an.  bjargarlaust  —-  haglaust. 
—  2.  (sem  ekki  er  hægt  ad  bfarga)  redningslos.  -leysi  (-Ieísi]  n.  Mangel 
paa  Levnedsmidler  el.  Hoforraad ;  spec.  hagleysa.  -leitun  [-lei:don, 
-lFÍ:to/íl  f.  Forsog  paa  at  redde  el.  skaffe  Mad  til  sig  selv  el.  andre. 
-litill  l-li:dldX,  -li:tld?.]  a.  som  kun  har  ringe  Forraad  af  Fodemidler. 
-maður  t-ma:öoo]  m.  Redningsmand,  -skorfur  [-o-sgog  doo]  m.  Mangel 
paa  Fodemidler,  -stofn  [-sdobv]  m.  bjargræöisstofn.  -sæll  [-said  >.} 
a.  frugtbar,  som  giver  rigelig  Afgrode  og  Underhold ;  bjargarsæl  jörð. 
-vegur  [-r-ve:qoQ]  m.  1.  (vegur  til  bjargar)  Redningsvej,  Udvej.  --  2. 
(atvinniwegur)  Næringsvej,  -þrot  (-{>-þro;t]  n(pl).  Mangel  paa  Fademidler, 
det  at  Foden  slipper  op.  -þrotinn  [-þro;dln,  -þro:ll/i]  a.  "    bjargþrota. 

bjarg  ás  Ibjargaus]  m.  klippefuld  Aas.  -bekkur  (-k-bfhgoQ]  m.  Stenbænk. 

bjargbón   [bjarkbo"-;il  f.  Bon  om  Hjælp. 

bjarg  búa  [bjar  kbu  a]  f.  KHppebcboerske.  -búi  [-bu  l]  m.  Klippcbeboer. 
Klippebo  (Dværg,  Jætte,  Alf  osv.). 

bjargdufl   [bjar  kdvb?.]  n.  Redningsböje. 

bjarg  fastur  [bjarkfasdoo]  a.  1.  (jarðfastur)  fastgroet  til  Jorden.  —  2. 
(óhreyfanlegur)  ubevægelig,  klippefast,  urokkelig,  -festi  [-fEsdl]  f.  Klatre- 
tov  (ved  Nedhejsning  i  stejle  Klipper),  -fýlingur  [-fÍ'HijgoQ]  m.  —  fýlungi. 

bjarg  fje  [bjarkfJE-]  n.  Redningsgods.  -fleki  (-ft£f>l,  -flcfel]  m.  Red- 
ningsplanke. 

bjarg  fugl  [bjarkfYgJ^l  m.  (mest  coli.)  Bjærgfugl  (Fugle  der  opholder 
sig  i  stejle  Klipper  ved  Sokanten).  -fuglaveiöi  [-fYglavei:Dl)  f.  Fangst  af 
Bjærgfugle. 

1.  bjargfær  [bjarkfairj  a.  (sjålfbjarga)  \  Stand  til  al  slaa  sig  igennem 
ved   egen  Hjælp. 

2.  bjarg  fær  [bjar  kiai  r]  a.  (góður  ad  klifra)  ovei  i  Klatren  i  stejle 
Klipper,  klippevant.  -ganga  [bjargauoga]  f.  Bestigning  af,  Klatren  i  stejle 
Klipper,  —  spec.  Klatren  i  et  Fuglebjærg. 

bjarg  gerÖ  [biarkQFirð]  í-,  -gjörð  [-r)örð]  f.  Bjærgningsforretning. 

bjarggöngumaður  [bjar  gÖyi}goma:5oo|  m.  (ovet)  Klatrer,  Bestiger  af 
Klipper. 

bjarghagur  [bjar  k(h)a  qoQJ  a.  som  er  sin  egen  Smed,  som  selv  for- 
færdiger, hvad  han  behover. 

bjarg  hamar  [bjark(h)a  mao)  m.  berghamar,  -harpeis  [-(h)aobeisl 
m.  Bjærgharpiks.  -hlutur  [-(h)XY-don,  -(h)?.Ytool  m.  den  Del  af  Fangsten 
i   Fugleklipper,  der  tilfalder  Klippens  Ejer. 

bjarg  hringur  [bjar  k(h)oingool  m.  Redningsbælte,  -kostnaÖur  [bjar  - 


kos(d)naðoQl  m.  Bjærgningsomkostninger.  f-kviöur  [-kvi  öoq]  m.  Nævn, 
som  frikender  en:  hann  gæti  komid  lögvörn  fyrir  sig  med  bjargkvið  (Eimr. 
IV.  26).  -!aun  [biarglöynl  npl.  Í.  (hun  fyrir  ad  bjarga)  i  Mm.  BjærgelÖn. 
—  2.  spec.  Redningspenge  for  Faar,  der  reddes  fra  at  sulte  ihjel  mellem 
utilgængelige  Klipper  (Stj.  '95,  B.  101).  -legur  [-Ifqoo]  a.  I.  (sem  bjarg- 
ast må  vid)  som  man  kan  slaa  sig  igennem  med  ol.  hjælpe  sig  med.  —  2. 
(om  Faar)  som  ser  ud  til  al  kunne  leve;  hun  er  bjargleg,  og  lömbin  lika 
(ÞGjD.  73).  -  3.  nogenlunde  tilfredsstillende:  FiskiafU  bjarghgur  i  fsa- 
fjardardjúpi  (ÞThÁrf.  116).  -leysa  l-lfi  sa]  f.  Sted,  hvor  der  ingen  Æde 
er  at  iaa :  og  hjuggu,  sérhver  sinu  nefi,  niður  i  bjargleysuna  (^:  frossen! 
Skyllevand)  ótt  og  titt  (GFrTis.  98).  -leysi  [-Ifisl]  n.  —  bjargræðisleysi. 
-liÖ  [-Ud\  n.  1.  (vid  skipstrond)  Redningsfolk  (ved  en  Stranding).  ~  2. 
(vid  bruna)  Afdeling  af  et  Brandkorps,  -lindalaus  [-llndalöYrs]  a.  uden 
Redningsbælte,  —  ogs.  Í  overf.  Bet.,  som  maa  klare  sig  selv,  som  han 
bedst  kan.  -lindi  [-llndl]  m.  Redningsbælte. 

fl.  bjargmaður  [biargmaooo)  m.  Redningsmand. 

2.  bjargmaÖur  [bjargmaðoo]  m.  Fuglefænger,  som  er  ovet  i  al  klatre 
efter  Fugle  i  Fugleklipper  (Eim"r.  II.  169). 

bjarg  munir  Ibjargmv  nlo]  mpl.  Redningsgods.  -ráð  [-rauå]  n.  1, 
(råd,  lid  til  ad  bjarga,  hjalp)  Raad,  Hjælp  til  at  redde,  Redningshjælp, 
Redningsmiddel,  Hjælpemiddel:  Enginn  skyldi  verda  af  neinum  bjargrád- 
um  vegna  þess,  ad  hann  kæniist  ekki  yfir  ánn  (JTrSk.  II.  16);  það  væri 
stor  munur  ad  hafa  loftskeytastödvar  á  þessum  slódum,  þá  er  um  b.  er 
að  ræda  þar  (Alþ.  '11,  B.  li.  642).  —  2.  i  Frasen:  órádandi  öllum  bjarg- 
rádum,  som  ingen  maa  hjælpe  paa  nogen  Maade  (tom  de  fredlose:  úal- 
andi,  úferjandi,  úrádandi  öllum  bjargrádum). 

bjargráða  ferÖ  [bjar  grauðaffr  ð)  f.  Agitationsrejse  for  at  undervise 
Folk  angaaende  Redningsmidler  paa  Soen  (Stj.  '93,  B.  154).  -sjóður 
l-sjo'':ðool  m.:  b.  Islands,  Islands  Hjælpefond,  -stjórn  [-sdjo-r  dvl  f.;  b. 
landsins.  Bestyrelsen  for  Landets  Hjælpefond. 

bjargrifa  (bjar  grl  va]  f.     ^  bergrifa. 

tbjargrýgur  (gen.  -gjar)  Ibjargri  qoo,  -ri  jao]  f.  Fødselshjælperske. 

bjargræ&i  [bjargraiðl)  n.  1.  (bjorgun)  Redning;  (hjalp)  Hjælp.  -  2. 
(lifsnaudsynjar)    Livsiornodenheder ;    (matbjörg)    Levnedsmidler.  3.  (lU- 

vegun  vista)  Tilvejebringelse  af  Forraad  for  Folk  og   Kreaturer. 

bjargræÖis  bót  Ibjar  graiölsbo":t]  f.  1.  noget,  som  foroger  ens  For- 
raad el.  gör  dem  drojere  ;  noget,  der  skaffer  en  nye  Muligheder  for  at  til- 
vejebringe storre  Forraad.  —  2.  (e-d,  sem  bætir  matinn)  noget,  der  gor 
Maden  lækrere  (Sch.);  -brestur  [-brtsdool  m.  Mangel  paa  Forraad  el. 
Mad.  -gripur  [-gri:boQ,  -grl:pÐo]  m.  --  bjargargripur.  -hattur 
[-(h)auhdoel  m.  Næringsvej,  -hvöt  [-ywo-A,  -kvöit)  f.  Selvopholdelses- 
drift: ad  alt  þjódfélagslifid  hvili  á  b/argrædishvötum  manna  (ABjIQ.öld  23). 
-jörö  [-jörðl  f.  lord,  hvor  man  let  kan  skaffe  sig  det  nødvendige,  -laus 
[-löy:sl  a.  blottet  for  det  nødvendige.  *leysi  [-Ui:sl]  n.  Mangel  paa  Lev- 
nedsmidler el.  det  nødvendige.  -lítill  [-li:dld?.,  -li:tld/.]  a.  som  kun  har 
ringe  Forraad.  -maður  [-ma:ðoo]  m.  en  som  er  dygtig  til  at  skaffe  det 
nødvendige  til  Veje,  dygtig  Forsorger,  -mikill  (-ml:rjid>.,  -mnfjld?.]  a.  i 
Besiddelse  af  store  Forraad.  -skepna  (-i-sQehbna]  f.  —  bjargargripur. 
-stofn  [-sdobv]  m.  1.  ^  bústofn.  —  2.  Ernæringskilde :  fénaduiinn  er 
og  verdur  ætíð  okkar  heUti  b.  (Fj.  III.  34).  -timi  [-s-li:mll  m.  egl.  den 
Tid  af  Aaret,  man  skaffer  Fode  og  Forraad  til  Veje  for  Resten  af  Aarot, 
Höjsommeren,  Hosttiden,  -útvegur  [-u:dveqoo,  -u:t-|  m..  -vegur  [-ve:q- 
oo]  m.  Næringsvej. 

bjarg  samningur  [bjar  ksamnitjgooj  m.  Bjærgningskontrakt.  -serkur 
l-sfogoo]  m.  Sejrskjorte:  dregid  hafdi  hiin  drenginn  i  dokkiim  bjargserk 
(ÓDavÞuI.  114). 

bjarg  skora  [bjar  ksgo  ra)  f.  -  bergskora.  -slæðingur  (-slai  öiqgoo] 
m.  overnaturligt  Væsen,  der  holder  til  i  Klipper,  is.  Fugleklipper,  og  for- 
trædiger Mennesker  ved  al  kaste  Sten  paa  dem  osv.  -snos  [-sno-s]  f.  - 
bergsnos. 

bjargstöÖ  [bjarksdö  ð]  f.  Redningsstation. 

bjargstöng  [bjar  ksdöyrik]  f.  Stang,  som  bruges  af  den,  der  lader  sig 
hejse  ned  i  en  Fugleklippe,  dels  til  at  fange  Fuglene  med,  dels  til  at  af- 
værge Stød  mod  selve  Klippevæggen. 

^  bjarg  sveigur  (bjar  ksveiqoo]  m.  -  bjarglindi.  -tak  [-la  kj  n. 
Redningstag,   Redningsgreb. 

bjargtangi  [bjarktauijgi]  m.  Klippetange,  —  pi.  lijargtangar  npr.,  Látra- 
bjargs  yderste  Pynt,   Landels  vestligste  Punkt. 

bjarg  tól  [bjar  kto"  /|  n.  Redningsapparat.  -trje  [-trje  ]  n.  ^-  bjargfleki. 

bjarg  tröll  [bjar  ktröd/,]  n.  Bjærglrold.  -ugia  [bjargYgla]  f.  Bjærgugle 
(bubo  maximus),  -úlpa  [-uXba,  -ulpa]  f.  Jakke,  som  Fuglefængere  bruger, 
naar  de  hejses  ned  i  Klipper. 

fbjargvel  [bjargvf 7]  adv.  ret  godt,  temmelig  vel. 

bjargvigsla  [bjargvixsla]  f.  Vielse  el.  Velsignelse  af  en  Fugleklippe 
(for  at  Fangerne  ikke  skal  komme  til  Skade). 

bjarg  vis  [bjar  gvi's]  a.  dygtig  til  at  skaffe  sig,  hvad  han  behover  til  sit 
Udkomme,  driftig,  nærsom.  -visi  [-visl]  f.  Driftighed,  Nærsomhed. 
-vænlegur  (-vainlfqogl  a.  1.  (liklegur  til  bjargar)  som  man  kan  vente 
af  kunne  hjælpe  sig  med.  —  2.  (vænlegur  til  bjargrædis)  af  et  frugtbart 
Udseende:  bjargvænleg  jord,  —  adv.  -lega.  -vænn  [-vaidv)  a.  —  bjarg- 
vænlegur:  (Ordspr.)  fn'tt  er  ad  búa  á  fögrum  vang,  en  betra  samt  á 
bjargvænum  stad  (SchMál.).  -vættur  [-vaihdoQ]  1.  f,  hjælpende  Aand, 
hjælpsomt  Væsen,  Skytsaand.  -  2.  (pop.  m.)  Hjælper,  Understotter,  Be- 
frier, Redningsmand:  hann  er  minn  b.,  þegar  mjer  /iggur  å.  -þrota 
1-k-þrodal  a.  indec.  blottet  for  Fodemidler,  nødlidende:  hann  er  b.  fyrir 
fjed,  han  mangler  Foder  tit  sine  Faar. 


Markan 


81 


biórkvartjel 


tbjarhan  (-s)  [bjao  ga/i]  n.  Bogstavet  B  i   Runer  (;). 

biarkar  blafi  Ibjag  garbla:dl  n.  Birkeblad.  -lauf  |-löy:i>]  n.  Birhelov. 
•lögur  |-lö:qoi)I  m.  Birkesaft.  -vin  [-vUn]  n.  Birkevin. 

-bjarktrje  (bjao  klrJE|  n.  Birketræ,  -ært  |bjao  gaiht)  f.  (bol.):  */.irA-- 
jeltin.  Birkefamilien  (betulaceæ). 

bjarma  (a)  (bjar  ma|  vi.  lyse,  skinne. 

bjarma  berandi  [bjar  mabEirandl]  a.  selvlysende:  ýms  h.  efni  (Eimr. 
XVI.  8).  -land  (-lånt)  n.  npr.  Egnene  omkring  Det  hvide  Hav. 

bjarmi  (-a,  -ar)  [biarml]  m.  Skær,  Lysskær,  svagt  Lvs:  "b/arntj  båru 
bjldur  =  gulls  balJur,  Mand  (M].  III.  222). 

bjarnar  [bjardnao,  bjadnaQ]  gen.  af  bjorn.  -broddur  [-r-brod:oo| 
m.  (bot.)  ~  sýkísgcaSf  nordisk  Bjornebraad  (tofieldia  palustris).  -buna 
l-bY:nal  f.  (bol.)  Bjorneklo  (heracleum  sphondylium,  L.)  (BH.),  -feiti 
[-e-fEÍ:dl,  -f£Í:ll)  f.  Björnefedt.  -feldur  [-ftl  dog)  m.  Bjðmeskind,  Björne- 
skindspels.  -geymir  [-r-f)£i:mi(;|  m.  =  birnugætir.  ?-greiBi  [-grEÍ:öil 
.m.  Björneliæneste  (  =  auhgreiðii:  (Talem.)  gera  e-m  b/jrnargreíðj .  -hamur 
I-g-(h)a:moo)  m.  Bjorneham,  Björnehud.  -hí8(i)  (-(liji:«,  -(h).:Sl|  n. 
Björnehí.  -hrammur  |-a-heam:oo|  m.  Bjornelab.  -hræða  |-h(>ai:&a|  f. 
hvad  der  skræmmer  en  Bjorn ;  (Ordspr.)  ekki  er  by  b.,  Bien  skræmmer 
ikke  Björnen.  -hvarf  (-g-zwari',  -kvari'l  n.  Bjornchi.  -kjöt  l-kiö:t)  n. 
Bjðmekod.  -merki  (-r-mEo(|i|  n.  Stjærnebilledet  Björnen.  -skinn  |-o- 
'sljln)  n.  Bjarneskind,  t-slátur  l-sIau:doÐ,  -slau:toel  n.  Kod  og  Indvolde 
af  en  slagtet  Bjorn.  -ungi  I-r-uijQl]  m.  Bjorneunge. 

bjarn  dyr  [bjardndir,  bjad-n-]  n.  Björn  (isa'r  Isbjorn).  -dVraveiöi 
[•dirav£i:ðr)    í.    Bjömejagt.    -feldur    [-v-fEldoo]    m.  bjarnarfeldur. 

-fyldur  |-flldoo|  a.  med  megen  ny  Uld  under  den  gamle  (Arn.). 

Bjarni  (-a,  -ar)  (bjad  ni,  bjar  dnl|  m.  npr.  Bjarne. 

fbjarn  igull  (bjardniqod).,  bjad  n-)  m.  Pindsvin,  -ylur  l-liool  m. 
Bjðrnens  naturlige  Varme:  (Talem.)  Aa/j  b/jrni'i,  kunne  taale  stærk  Kulde. 
•skinn  |-v-s()ln'|  n.  Björneskind.  -skinnshiifa  |-si|lns(h)u:a|  f.  Bjijrne- 
skindshue.  -skinnsúlpa  [-srjlnsu/.  ba,  -ul  pa|  f.  Björneskindskappe,  Bjðrne- 
skindspels.  t-staka  |-sda  ga,  -sda  ka|  f.  bjarnskinn.  -truBur  |-lru  S- 
oqI  m.   Björnetæmmer. 

bjart  (bjan-t]  n.  og  adv.  af  bjartur.  -álfur  [-d-aulvot»l  m.  Lysalf,  god 
Aand.  -all  |-aud/.|  m.  (  All,  lufall)  Aal  (anguilla  vulgaris).  -eygSur 
(-eiqOon,  -EÍgSoel  a.,  -eygur  |-fi  qool  a.  klaröjet;  lysðiel.  '-hadd- 
aður    |-t-(h)adaSoo|     a.  bjarthærður.    -hrinur    (■(h)ni  na(>|    fpl. 

pludselige  Vindstad  paa  Soen  i  klar  Luft  (Vi.),  -hæröur  |-(~h)air&og|  a. 
lyshaaret.  -legur  (-d-lpqoul  a.  lys,  klar,  lydelig:  ^  adv.  -legj.  -leiki 
I-lciljl,  -lei^l]  m.,  -leikur  (-lEÍgoo,  -lEÍkool  m.  Lyshed,  Lysning;  (l/óini) 
Skin,  Klarhed,  -leitur  (-ki  dog,  -Ieí  togl  a.,  -litaður  |-ll  daOon,  -Il  t- 
aSscl  a.  med  lys  TeinI,  lys  af  Lod.  -lyndi  [-lindi]  n.  glad  Sind.  -njetti 
l-naihdl]  n.  lyse  Nætter,  -sýni  |-t-si  ni]  f.  og  n.  lyst  Syn,  Optimisme. 
-sVnismaBur  |-sinlsma:Oon|   m.   Optimist,    -synn  l-sidv]  a.  optimistisk. 

bjartur  (björt,  bjart)  (bjagdag,  bjögl,  bjagtl  a.  1.  fljos,  skær)  klar, 
lys,  blank,  skinnende:  bjart  veður,  klart  Vejr;  bjart  Ijós,  klart  Lys:  bjart 
loft,  klar  Luft.  -  2.  (nægilega  Ijås)  med  tilstrækkeligt  Lys,  lys,  klar:  þaS 
er  orðiB  bjart  (el.  bjart  af  degi),  det  er  blevet  lyst;  hátta  i  bjórtu,  gaa 
til  Sengs  uden  at  tænde  Lys ;  fid  veröum  að  reyna  að  komast  þatigaB 
i  bjSrtu,  vi  maa  forsoge  at  naa  derhen,  medens  det  endnu  er  lyst.  —  3. 
(Ijås  i  lit)  lys  (m.  H.  t.  Farven):  b.  .i  hörunct,  med  lys  Teint.  -  4.  n. 
bjart  som  adv.,  klart,  med  Glans. 

bjartviBri  (bjag  dvlCri)  n.  klart  Vejr,  klar  Luft. 

Bjassi  (-a,  -ar)  |bias:i|  m.  npr.  (Arnf.)  Kælenavn  for  Bjarni. 

bjástra  (a)  [bjaus  dra)  vi.  ].  anstrænge  sig,  slide  og  slæbe,  vimse:  b. 
i'id  e-ð,  bakse  med  n-I :  b,  vid  latnbærnar,  have  Mas  med  Lammefaarene. 
-  2.  b.  að  e-m  (  -  hliia  að  e-m),  göre  del  lunt  for  en :  b.  aB  barni  i 
fðggu  (BreiSd.). 

bjástur  (-urs)  [bjausdog)  n.  Travlhed,   Besvær,  Mas  el.  Slid  med  n-l. 

bjåt  (-s)  |bjau:t|  n.  hæflig  Bevægelse  (BH.):  alt  var  par  å  bjåti,  alt 
var  der  i  Bevægelse  (Opror). 

bjáta  (a)  [biau:da,  b)au:ta)  v.  impers.  1.  med  dat.  e-u  bjátar^  n-t  be- 
væges. —  2.  þegar  e-d  á  bjatar,  naar  n-t  kommer  i  Vejen :  bvað  sein  á 
bjåtar,  hvad  der  end  kommer  i  Vejen. 

bje  (-s)  |bÍE:|  n.  Bogstavet  b. 

bjeaSur  |bJE:aBag|  a.  forbandet  (Evfemisme  for  bölvaSur):  forstærket: 
b.  ei  þó:  en  ekki  verður  þv!  að  vegi  ad  re^ma  til  ad  koma  af  sér  béaSri 
ei  þó  sendingunni  (^ThMk.  375). 

bjefaBur  |bJ£:vaðog|  a.  =  bjeaBur. 

bjó  [bjo":]   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  búa. 

bjóB  (-S,  pi.  ds.)  lbjo":ai  n.  '1.  Bakke:  (gamall  mjålur  .  .  .)  inn  þá 
borinn  er  i  b.  t  gullbtinum  könnum  (BTh.  228);  Óðinn  ðllum  sendir  bjóðin 
Jrykkjar  full  meB  föng  (QTh.  '95,  113).  —  2.  (Irog  undir  beitta  lóð)  Agn- 
bakke,  spec.  et  fladt  Trug  lavet  af  et  eneste  Stykke  Træ,  hvori  Fiskere 
plejer  at  lægge  deres  Liner  til  Rette,  naar  der  er  sat  Agn  paa  Krogene: 
leggja  6  bjóBa  linu,  give  ud  6  Bakker  af  Line;  aflaklæmar,  sem  ha  fa 
yfirgefiB  sina  eigin  linu  og  fariB  á  enda  eBa  miBju  á  annars  linu  og 
dregiB  inn  meira  eda  minna  af  henni,  I  — 8  b.,  —  $  strengir  i  bjóBi  —  bafa 
hirt  allan  fiskinn  (Logr.  '15,  53). 

bjóBa  (býB,  bjóBum;  bauB,  buBum;  byBi;  boBinn)  |bja<':&a,  h\:B, 
bjo»:Bom  ;  bðy:ð,  bY;Oom  ;  bl:ðl;  bo:Sln|  vi.  og  vi.  I.  I.  a.  b.  e-m  e-B, 
byde,  tilbyde  en  n-t;  b.  e-m  peninga,  byde  en  Penge;  b.  e-m  griÐ,  til- 
byde en  Pardon  el.  Sikkerhed  paa  Liv  og  Lemmer.  —  b.  med  en  Bibe- 
tydning af  at  vende  noget  imod  en :  b.  e-m  rassinn,  vende  Bagen  imod 
en  (spec.  om  en  Hest,  der  vil  sparke  bagud):  Bleikur  bauB  afturendann 
(»endte    Bagen    imod    ham)    og   var   til  alls   buinn    (ITrSk.    I.   156).         2. 


refl.  bjåiasl,  tilbyde  sig  selv  (til  c-s,  til  n-l),  mælde  sig  som  frivillig  til 
n-t,  stille  sig  selv  til  Raadighed  (Disposition),  frembyde  sig :  liann  bauBst 
til  þess  aB  tara  i  þessa  glæfraferB,  han  tilbod  at  paatage  sig  denne  far- 
lige   Rejse ;    (i    denne    Bet.    kan    ogs.    siges :    hann    baud  þeim    ad   fara 

—  hann  baudst  til  þess  vid  þá  ad  fara,  han  tilbod  dem,  at  han  vilde  gaa): 

—  ogs.  om  Muligheder,  der  tilbyder  sig  for  en :  honum  baudst  þar  gott 
gjaford,  han  havde  der  Udsigt  til  al  göre  et  godt  Parti,  der  frembod  sig 
en  Mulighed  for  ham  at  göre  et  godt  Parti.  —  3.  i  overf.  Bel.:  i>.  e-m 
e-d,  tillade  sig  n-t  imod  en;  6.  e-m  ójöfnud,  begaa  Overtrædelser  imod 
en,  behandle  en  overmodigt;  hann  lætur  ekki  b.  sjer  alt,  han  lader  sig 
ikke  byde  alt;  eigandinn  får  nærri  um  hvad  mætti  b.  honum  (hestinum). 
Ejeren  vidste  saa  omtrent,  hvor  meget  man  turde  anstrænge  den  (ÞGjD. 
57):  þeir  budu  bådir  hart  (de  satte  bægge  haardt  mod  haardt)  á  stundum, 
þvi  skapid  var  stritt  og  óvægid,  en  þeir  sættust  fljótt  (ÞQjD.  43);  hann 
er  svo  veikur  enn,  ad  hann  må  ekki  bjóda  sjer  slikt  erfidi,  han  er  endnu 
saa  svag,  at  han  ikke  maa  anstrænge  sig  med  et  saadant  Arbejde ;  c-m  er 
nag  bodid,  en  har  faaet  nok;  nu  er  mjer  nóg  bodid!  nu  har  jeg  nok  af 
det!  hann  býdur  sig,  (spec.)  Soerne  rejser  sig  truende:  hann  býdur  sig  i 
ålnum  (Hf.).  -  II.  6.  e-m,  invitere,  indbyde  en ;  b.  e-m  til  sin,  b.  e-m  heim 
(til  sin),  indbyde  en  til  sig,  i  sil  Hjem;  *.  e-m  ad  vera,  indbyde  en  til  at 
blive,  spec.  tilbyde  en  Nattelogis;  6.  e-m  tnn,  byde  en  ind;  b.  e-m  i 
veislu,  indbyde  en  til  el  Feslmaaltid.  —  III.  1,  (skipa)  byde,  befale,  op- 
fordre: svo  hcfur  gud  bodid  oss,  det  er  Guds  Befaling  til  os;  hann  baud 
þeim  ad  fara,  han  befalede  dem  al  gaa  (tvetydigt  Udtryk,  jfr.  I.  2).  —  2. 
Ihvetja  til  ad  gera  e-d)  opfordre  til  at  gore  n-l;  —  fspec.  b.  e-m  tru, 
forkynde  Troen  for  en  (nu  mere  alm.;  boda  trit).  —  IV.  v.  impers.  om 
Sindsstemninger:  mjer  býdur  hugur  um,  ad  .  .  .  el.  mjer  býdur  fyrir,  ad 
.  .  .,  det  aner  mig  at ;  mjer  býður  (hugur)  vid  e-u,  jeg  væmmes  ved  n-t ; 
e-m    býdur  svo   eda  svo   vid  ad  horfa,  en  synes  n-t,    finder  n-t  for  godt; 

■  setti  hann  allar  pessar  sogur  saman  eins  og  honum  baud  vid  ad  horfa, 
(  i  eina  sogu,  han  smæltede  saa  alle  disse  forskellige  Sagn  sammen  til  et 
Hele,  efter  som  del  syntes  ham  selv  bedst  (GVigf.  i  Fortalen  til  lÁÞj.  I. 
XKÍv).  —  V.  med  præp.  og  adv.:  \b.  å  bod  e-s,  overbyde  en;  /).  af  sjer 
gódan  pokka,  have  Charme,  have  en  behagelig  Optræden ;  b,  betur,  byde 
höjere  (f.  Eks.  paa  en  Auktion);  b.  fvrir,  se  IV.;  b.  e-d  fram,  frembyde 
n-t;  *.  fram  eid,  tilbyde  at  aflægge  lid;  b.  sig  fram,  stille  sig  til  Valg; 
láta  b.  sig  fram  til  kosningar,  lade  sig  anmælde  som  Valgkandidat ;  b. 
i  e-d,  byde  paa  n-t  (paa  en  Auktion);  b.  vfir,  overbyde:  h.  måti  e-m, 
byde  imod  en  (paa  en  Auktion);  b.  nidur :  *)  borllicilcre  til  den  lavest  by- 
dende :  starfid  er  bodid  nidur  og  så  fxr  pad  sem  lægst  býður,  hvad  sem 
hæfileikana  snertir  (Alþ.  'Il,  B.  II.  HIS);  ')  gore  Underbud  paa  n-t: 
hann  baud  nidur  ómagann  og  fjekk  hann;  b.  e-d  upp,  bortauktionere  n-l: 
húsid  verdur  boBiB  upp,  Huset  vil  blive  bortsolgt  ved  Auktion;  —  ogs.  om 
selve  Opraabet  ved  Auktionen :  nit  var  hesturinn  boBinn  upp  (blev  raabt 
op);  b,  e-m  upp  á  e-d,  byde  (indbyde)  en  paa  n-t ;  b.  kvenmanni  upp  (i 
dansi),  byde  en  Dame  op  til  Dans;  b.  lit:  *)  b.  til  liBi,  sammenkalde  en 
Hær,  mobilisere,  jfr.  III.  1.;  ')  b.  e-m  til,  udfordre  en  til  Tvekamp  (Duel) 
el.  til  at  prove  Kræfter  i  el  el.  andel;  —  i  overf.  Bel.;  kasle  Handsken  til 
en;  b.  viB:  ')  ib.  fje  viB  e-u,  byde  Penge  for  n-t,  nu  i  Reglen:  b.  fjc 
fyrir  e-d;  ')  b.  vid  ad  horfa,  se  IV.  —  VI.  pp.  bodinn  som  a.:  vera  bod- 
inn  og  buinn  til  e-s,  være  fuldkommen  beredt  til  al  gore  n-t. 

'bjóBur  (-S,  -ar)  lbjO'»:öogl  m.  den  som  byder,  befaler,   Hersker. 
bjóla  (-u,  -ur)  |bJÐ":la|  f.  (Svalbarðsströnd)        fata. 

1.  bj6r  (-S,  -ar)  |bjo":r,  bjo'g  s)  m.  1.  a.  (zool.)  (bifur)  Bæver.  —  b. 
(bifurskinn)  Bæverskind.  -  2.  (skinn)  el  (helt)  Skind;  bruges  navnlig  om 
tynde  Skind  af  middelmaadig  Kvalitet  (is.  af  Lam  cl.  Faar);  -  Skind  over 
en  Tonde:  Valur  fór  nasandi  og  snuBrandi,  stokk  sidan  upp  ,i  tunniina, 
svifti  bjórnum  á  svipstundu  i  slitur  (ÞGjD.  37);  rifa  bjór  úr  svelli  rifa 
n'finn  ræfil  ur  svelli,  se  ræfill.  —  3.  (korund)  a.  det  nogne  Skind  (om  en 
Hest):  alveg  ber  bjårinn  (ÞGjD.  5);  (Tröllin  .  .  .)  flýja  pau  burt  med  bera 
bjóra  (splitternogne)  (ÓDavVik.  296).  -  'b.  (andlil)  Ansigt :  .i  adra  hlid  vid 
Þrumupór  I  pekti'  eg  Egils  gamla  b.  (M].  III.  256).  -  4.  (skinnpjatla) 
Skindlap,  Skindstump :  (Ordspr.)  af  bjårum  verða  bikkjur  ledurætnar,  af 
Læp  vorder  Hund  læderaadig.  —  S.  i  pi.  bjórar.  Kræfter:  peir  bjórar  vom 
på  eftir  !  honum  enn,  ad  hann  hjelt  pad  oh.Tlt  (ÞGjD.  46).  -  6.  a.  (pri- 
hyrnt  stykki)  trekantet  Stykke,  nu  spec.  den  trekantede  Del  af  Gavlen  i  en 
Bygning.  —  (Vel  opr.  om  en  trekantet  Skindlap,  saal.  den  Lap  der  bort- 
skæres  for  at  danne  Hælen,  ogs.  om  et  lille  trekantet  Landstykke).  —  b. 
Gavlen  i  en  Bygning  (Vf.)  (  ■  bjårpil  2.):  Nit  var  brotinn  bjórinn  t  kirk- 
junni  og  fangarnir  dregnir  tit  (Eimr.  XVII.  93).  —  7.  (så  hluti  húss,  sem 
liggur  næst  gafli)  den  Del  af  en  Bygning,  som  ligger  nærmest  Gavlen  (Vf.). 

2.  bjór  {-»,  -ar)  lbjo":r,  bjo-g  s)  m.  1.  (ol)  01  (spec.  bajersk  01).  -  2.  en 
Flaske  01:  jeg  drakk  par  3  bjara,  jeg  drak  der  3  Flasker  01.  -drykkja 
|bjo"rdrlhi|al  f.  Øldrikken,  Drikkelag :  á  Þýskalandi  er  mikil  b.,  i  Tysk- 
land drikkes  der  meget  01.  -flaska  |bjo  "g  flasga|  f.  1.  (flaska  undir  ol) 
Ølflaske.-  2.  (ål  á  flösku)  en  Flaske  01.  -froBa  |-fro  öa|  f.  Ølskum.  -fullur 
l-fvdlog)  a.  beruset  af  01:  (Ordspr.)  bjalla  er  b.  madur,  rusel  M.ind  er 
en  klingende  Bjælde,    -glas  |bjo  "rgla  s]  n.    1,  (glas  undir  bjar)  Ølglas. 

2.  (bjar  i  glasD  et  Glas  01. 

bj6r  gluggi  |bjo"r  glYi/  l)  m.  Gavlvindue,  -hall  [bjo":n(h)aud).|  a.  med 
glat  Skind.  Gl.imur  vard  bjórhálli,  hárid  lirundi  af  honum  (PGjD.  84). 
o-hár  [-(h)au  ri  n.  Bæverhaar,  Kaslorhaar.  -hárshattur  l-(h)augs(h)ahd- 
ogl  m.  Kastorhal. 

björlhreifur  (bjo»g'(hg)ri-vog|  a.  beruset,  beskænket,  oliet,  -flåt  |bjo":r- 
ilaul)  n.  Ølfad,  -kaggi  [bjcg  kai)  l)  m.  Ølfad,  -kanna  (-kan  a|  f.  Øl- 
kande, -kolla  [-Uodlal  f.  Ølkrus,  Ølglas,  jfr.  bjórgl.ií.  -kvartil,  -kuartjel 


bÍóríans 


82 


Ua« 


l-Uvaedif/,  -dl/1  n.  Ølfad,  Ølfjærding.  -laus  |bio»rIövsl  a.  udcn  01,  som 
intet  01  har.  -ósa  |bjo»;ro»  sa]  a.  indec.  ollet.  t-rúnar  [bjo"r:unaol  fpl. 
-Ølruner-,  Runer  mod  Virkning  af  stærke  Drikke  (GVigf.  i  ]ÁP).  I.  IX). 
-sala  lbio"Qsalal  f.  Ølhandel.  -sali  [-sa  11]  m.  Mand,  der  sælger  el. 
udskænker  01,  Ølhandler,  Skænkevært.  -salur  l-salog]  m.  Skænkestue. 
-selja  [-SEljaj  f.  Kvinde  der  sælger  el.  udskænker  01,  Ølhandlerske, 
Skænkeværtinde. 

bjór:sl<inn  |bjo"e  sqin]  n.  Dæverskind.  -skinnfeldur  (-sQinfEldoQ)  m. 
Bæverpels. 

bjór  skrum  Ibio^QsgrVml  n.  Pralen  ved  et  Drikkelag,  -straumur 
[-sdröy  moo]  m.  Strom  af  01.  -svelgur  |-svelgog)  m.  Mand,  som  kan 
drikke  meget  01,  Drukkenbolt,  -tappari  [-tahbarl]  m.  Øltapper,  -tunna 
l-tvna]  f.  Ølfad,  -vcrpill   (bjo^r  vEobldi.)  m.  Øldunk. 

bjór  þil    [bjo"Qþl71    n.    1.   den   trekantede    Del   af  Gavlen  i  en  Bygning 
=  f>/or  6.  a.  —  2.   Gavlen  i  en  Bygning  (Vf.)  =  bjår  6.  b.  —  3.  (þil  med 
lågrjettum  íjölumj  Gavl,  hvor  Brædderne  ligger  vandret  (Sch.). 
björþiórari  |biO"oþiO"  ran)  m.  Øldrikker. 

bjúga  (-3,  -u)  [bju:(q)a]  n.  Polse.  -kringia  [-krii]  la]  f.  rund  Pølse 
(ÓDavÞul.  131). 

bjúg  bólga  lbju;bouIga]  f.  Betændelse,  som  giver  efter  for  Tryk  (mods. 
bólgulopi)  (NI.):  það  er  bålgulopi,  ekki  b.  ° -exi  [-f/sl]  f.  (]s7s.)  = 
þexla.  -fingraður  [-fingraðoej  a.  hrumfingret.  -fættur  (-faihdeeJ  a. 
hjulbenet. 

bjuggum  [bjYgtom]  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  búa. 

^bjúghefill  |biu:hE  vid/.]  m.  Rundhovl.  -hyrndur  [-hl(r)ndoel  a. 
krumhornet,  -hnifur  [-hvrvoo]  m.  Krumkniv,  -hrevfing  l-hgfivir)k]  f. 
krumlinjet  Bevægelse.  ° -hvclfdur  |-y.ivElvdoy,  -kvElvdoQl  a.  rundhvælvet. 
-hvolf  |-xwol:»,  -kvoli/)  n.  Rundhvælving,  -leggjaður  [-lErjaDoe]  a.  krum- 
henet.  -leikur  l-lEÍgog,  -leikool  m.  1.  iþað  aB  vera  boginn)  Rundhed,  Krum- 
hed, Afrunding.  —  2.  (be]'g/anleiki)  Bojelighed,  o.ietur  l-kdoo,  -ktoe) 
n.  Rundskrift  (]s]s).  -lopi  l-lo  bl,  -lopl)  m.  ;^  bólgulopi.  -mjel  I-mJE  /1 
npl.   (e.  k.  bilill)  Krogbid.  t-ir>i51  l-mje/J  n.  (]Óllnd.)   -^  byggmjol. 

bjúgna  eitur  |bjugnaEÍ:doo,  -EÍ:toQl  n.  Polsegift.  -sali  l-satll)  m. 
Polsekræmmer. 

bjúg  nefjaður  [bjurnEvjaðoQ]  a.  krumnæset,  -nefur  (-s,  -ir)  [-nE-voQ] 
m.  Mand  med  krum  Næse.  ° -reka  |-rEga,  -reka]  f.  Hulskovl,  Hulskuffe. 
-rendur  l-rEndool  a.  hvælvet,  Omskr.  af  gr.  iuqa'/.nii;:  hina  b/úgrendu 
skildi  (Od.  406).  -  -sirkiil  [-sleQld;.]  ra.  Krumpasser,  -skæri  |-sfjai  rlj 
npl.  Krumsaks;  ójaínurnar  á  kveiknttm  klipptar  af  med  bjiigskærum  (Stj. 
'97,  B.  235).  -sniö  l-snrðj  n.  (Bogb.)  Hulsnit.  °-spegill  (-sbfijid?.)  m. 
sfærisk  Spejl  Osjs.).-  -stöng  [-sdöynk]  f.  (naut.)  David,  jfr.  bátugla.  -stor 
l-sdor]  f.  (bot.)  krumstænglet  Star  (carex  incurva  Lightf.).  =  -sveigður 
[-svEÍqöoQ,  -svEÍgöoo)  a.  rundbuet  (Js^s.).  -  -sveigstill  (-svEiysdidi.)  m. 
Rundbuestil  (ls]s.).   ° -sveigur  l-svriqogl   m.   Rundbue  (Isis.). 

1.  bjúgur  (-s)  (bju:(q)oQ,  bju^s]  m.  Ødem,  Vandbyld,  Vandsvulst. 

2.  bjugur  lbju:(q)ori,  f.  biu;(i;),  n.  bju/'t]  a.  I.  (boginn)  krum,  kroget, 
bojet,  rundagtig;  (Ordspr.)  betri  er  b.  kålfur  en  ber  þúfa,  bedre  er  ussel 
Kalv  end  bar  Tue  (3;  bedre  er  lidt  end  ingenting),  jfr.  Vafagepillinn  ver3ur 
ad  manni  I  veit  eg  það  med  iullum  sanni,  \  ei  nåir  ad  togna  nokkud 
niei';  t  ítVí//r  hiin  nu  ad  tóna  ad  rollum  \  og  lutla  hår  af  þúfukollum;  ■ 
b.  kálíur  er  belrí  en  ei  (BGiss.  i  NGK.  57).  -  2.  (audm/úkur)  ydmyg. 

bjúgvaxinn  [bju:vaxsln)  a.  krumvoksen. 

bjögun  (-ar,  bjaganir)  [bjö:qon,  bja:qanIo|  f.  Radbrækning. 

bjöllfyldur  [biödí.flidogl  a.  med  megen  ny  Uld  under  den  gamle 
(DreiDd.),  jfr.  bjornfyldur. 

bjöllu  Ibjöd  lo]  cobl.  af  bjalla.  -bumba  [-bvrnba]  f.  Tamburin, 
Bjældetromme,  -fiskur  |-flsgo<|l  m.  1.  en  tyk  Muskel  under  Tygge- 
musklen i  Fiskhovedet,  se  þorskhaus.  -  2.  (Eyf.)  =  bågfiskur.  -kólfur 
l-ko"I  voyl  m.  Knebel  i  en  lille  Klokke  el.  Bjælde.  -laga  [-laqa]  a.  indec. 
(bot.)  klokkeformet  (campanulatus).  -lilja  l-lll  ja]  f.  (bot.)  Mose-Vintergrön 
(pyrola  rotundifolia).  -lyng  (-liij  k]  n.  (bot.)  Bolle  (vaccinium). 

bjöUur  Ibjöd  looj  pi.  af  bjalla. 

bjöllu  strengur  |bjöd  losdrEÍij  goo]  m.  Klokkestræng.  -þang  [-þauqk] 
n.,   -þari   l-þairll   m.  se  bjalla. 

1.  björg  (bjargar,  bjargir)  Ibjörk,  bjar  gag,  bjar  Qlg]  f.  1.  (hjalp) 
Hjælp,  Bistand,  Redning:  þad  vard  honum  til  bjargar,  det  blev  hans 
Redning,  det  reddede  ham ;  honum  eru  allar  bjargir  bannadar,  for  ham 
er  der  ingen  Redning.  —  2.  a.  (malfordi)  Levnedsmiddel,  Proviant,  Mad : 
sumt  (fjed)  skar  jeg  m/er  lil  bjargar  (SIng.  I.  205);  (Talem.)  fiera  sig  eflir 
björginni,  være  om  sig;  (Ordspr.)  einn  dagur  tekur  annars  bjorg  i 
burt  (G].),  den  ene  Dag  foroder  anden  Dags  Fode;  honum  er  horfin 
bjorgin  og  buddan,  han  har  hverken  Mad  i  sin  Mund  eller  Penge  i  sin 
Pung;  —  b.  Foder:  ganga  sjer  til  bjargar,  (om  Dyr)  skaffe  sig  Foden:  en 
þeir  (heslamir)  gengu  sjer  varia  til  bjargar  fyrir  þreylu  (Logr.  '12,  14).  — 
3.  (a  byssu)  Geværböjle  (NI.).  —  4.  npr.  B/örg,  Björg;  —  som  sidste 
Sammensætningsled  svarende  til  dansk  -borg,  f.  Eks.  IngibjSrg,  Inge- 
borg osv. 

2.  bjorg  [björ  k]  pi.  af  bjarg. 
björgóttur  [bjor-gchdoo]  a.  klippefuld. 

björgulegur  (bjor  goleqooj  a.  1.  (liklegur  lil  bjargrædis)  med  et  frugt- 
bart Udseende,  frugtbar  af  Udseende :  bjorguleg  sveit.  —  2.  spec.  (grås- 
gefinn)  frodig,  græsrig:  landid  er  hjer  mjog  björgulegt  (ÞThFerö.  11.  231). 
—  3.  (audugur  ad  birgdum)  rig  paa  Forraad  el.  Levnedsmidler,  velforsynet. 

björgun  (-ar,  pi.  bjarganir)  (bjor  gon,  bjar  ganlej  f.  Redning,  Bjærg- 
ning, Hjælp. 

björgunar  áhald  (björ  gonarau:halt]  n.  Redningsapparat.  -bátur  (-bau:d- 


OQ,  bau:loe]  m.  Redningsbaad.  -belti  l-bEÍ.dl]  n.  Redningsbælte,  -folk 
(-e-fo»/.k]  n.  Bjærgere,  Redningsmænd,  -færi  [-fai:rl)  n.  1.  (færi  til 
björgunar)  Mulighed  for  Redning,  til  at  blive  reddet.  —  2.  i  pi.  Rednings- 
apparater,  -hringur  [-(ho)irigoQl  m.  Redningsbælte,  Redningsböje.  -laun 
[-r-löy:n]  npl.  Bjærgelön.  -maöur  l-ma:DoQ]  m.  Redningsmand;  (skips) 
Bjærger,  -samningur  [-Q-samnirjgog]  m.  Bjærgningskontrakt.  -skíði 
[-sQÍ:öl]  npl.  Redningsskier.  -skip  [-s(}l:p]  n.  Redningsskib.  -stjóri 
i-sdjo":rl]  m.  Mand  som  har  Overledelsen  af  Redningsvæsenet  i  et  Distrikt. 
-stöð  [-sdö:íl  f.  Redningsstation,  -tæki  l-tai:iji,  -lai:f,i]  npl.  =  björgun- 
arverkfæri.  -tok  [-tó;k]  npl.  Redningsgreb.  -verkfæri  [-r-VEQ-kfairl]  npl. 
Redningsapparater. 

Ðjörgvin  (-vinjar  og  -vinar)  [bjor-gvln,  -vlnjag],  Ðjðrgyn  (-ynjar) 
(björ'íjln,  -injag]  f.  npr.  Bergen;  i  Ordspillet:  i  Björgvín  er  någ  bjorg 
(G].),  i  Bergen  har  de  nok  at  bide  og  brænde. 

Bjorg  vínarmaður  (björgvInarma;öoQl  m.  Bergenser,  Bergensbo. 
-vinskur  [-vinsgoo]  a.  bergensisk,  bergensk. 

björk  (bjarkar,  bjarkir)  Ibjogk,  bjao  gag,  bjag  gig]  f.  1,  (birkitrje) 
Birk,  Birketræ  (betula).  —  2.  (Irje)  (et)  Træ  (i  Alm.).  —  «3.  (kona)  Kvinde 
(M].  IV.  200).  -vaxinn  [-g-vaxsln]  a.  bevokset  med  Birk. 

bjorn  (bjarnar,  birnir)  (björdv,  bjöd-v;  bjardnag,  bjad-nao;  birdnlQ, 
bidnig]  m.  1.  (b/arndýr)  Björn:  (Talem.)  nu  er  björninn  unninn,  nu  er 
Kampen  overstaaet,  nu  har  vi  faaet  Bugt  med  ham  (det);  nu  beitist  bjorn 
fyrir  vågn  (G].),  nu  spændes  Björn  for  Vogn  (om  n-t  særlig  stærkt  el. 
kluntet?);  —  i  Kenninger  som  bjarnar  njóla,  Hibjörnens  Nat,  d.  v.  s. 
Vinteren.  —  2.  (astr.)  Stjærnebilledet  Den  store  el.  den  lille  Björn.  —  3. 
et  kort  Bruskstykke  i  den  forreste  Del  af  Fiskehovedet.  —  4.  npr.  Bjorn 
(gen.  Bjarnar  og  B/5rns  [bjös])  Björn:  (Talem.)  þad  smásaxast  i  limina 
hans  Björns  mins,  snart  er  der  ikke  mere  tilbage,  snart  er  det  overstaaet 
(jfr.  ]ÁÞj.  II.  118,  hvor  det  Udtryk,  hvoraf  Talem.  er  opstaaet,  lyder  saa- 
ledes:  Heldur  tekur  nu  ad  saxasl  á  limina  hans  Björns  mins). 

bjornfyldur  (bjor  dvflldog,  bjöd  v-)  a.  (NI.)  =  bjarnfyldur,  )ir.  bjållfyldur. 

Ðjörnsi  (-a,  -ar)  og  Ðjössi  [bjös:]]  (-a,  -ar)  m.  Dim.  af  Björn. 

björt  [bjögt]  f.  sg.  og  npl.  af  bjartur. 

1.  blå  (-ar,  -r)  |blau:]  f.  I.  a.  (mýri)  Mose,  sumpet  Strækning.  -  b. 
(floi)  Kær,  spec.  lavtliggende  Strækning,  hvor  Græsset  rager  op  over  Vandet 
(Af.)  (i  denne  Bet.  ogs.  svæda,  s.  d.  O.).  —  2.  (flatlendi  þakid  krapaj 
lavtliggende  Strækning  bedækket  med  halvsmæltet  Sne.  —  3.  sædv.  med 
Art.:  blåin  --'-  dýragras. 

2.  blå  (Si)  [blau:]  vi.  (om  Vand)  flyde  ud  over,  oversvömme:  vatnid 
bláir  yfir  alla  grundina.  Vandet  flyder  ud  over  hele  Sletten ;  b.  uppi,  om 
Ansamling  af  halvsmæltet  Sne  el.  Is:  áin  bláir  uppi,  der  er  Vand  oven  paa 
Flodisen;  mýrin  bláir  uppi.  Sneen  el.  Isen  paa  Sumpen  er  halvsmæltet. 

3.  blå  Iblau:]  som  förste  Sammensætningsled.  1.  af  blaalig  Farve  (blå- 
eygdur,  biåleitur  osv.).  —  2.  fuldkommen,  fuldstændig  (blåaluara,  blå- 
nakinn  osfr.).  —  3.  det  yderste,  tyndeste,  smalleste,  knappeste  osv.  af  n-t : 
blåbakki,  bláfingur,  blánef  osv.  -alvara  1-aIvara]  i.  ramme  Alvor,  -andlit 
[-an-dllt]  n.  i  Forb.  som :  ekkert  såst  nema  blåandlitid,  man  kunde  lige  so 
Ansigtet. 

bláarhey  |blau:ag(h)ei:]  n.  Moseho. 

blå  bakki  |blau:bahrjl]  m.  den  yderste  Rand  el.  Kant  af  en  Bred.  -band 
[-bant]  n.  blaat  Baand ;  spec.  --'  Hosebaandsordenens  Baand.  -bands- 
riddari  l-bansrld:arjj  m.  Ridder  af  Hosebaandsordenen.  -barningur 
(-ba(r)dningool  m.  stræng  Roning  el.  Krydsning  imod  Vinden  (jfr.  barningur). 

blabbraV)  [blabra]  vi.  læspe,  tale  utydelig  (BH.). 

1.  bláber  {blau;bE'r)  n.  Mosebotle  (frugten  af  vaccinium  uliginosum, 
L.):  b.  betegner  ofte  under  eet  baade  de  egl.  Moseboller  og  t*  Hige  det, 
man  paa  Dansk  kalder  Blaabær  =^  isl.  adalbláber  (vaccinium  myrtillus,  L.). 

2.  bláber  Iblau:bETl  a.  1.  (allsnakinn)  nogen,  splitternogen.  —  2.  spec, 
om  Faar  (nåber,  mannsber)  nogen,  med  meget  lidt  Uld  paa  Kroppen.  — 
3.  b.  ósannindi,  b.  lygi,  ren  og  skær  Usandhed,  ren  Logn :  Presturitin 
okkar  nýi  sagdi  nei,  blåbert  nei  (et  skaanselslost  Nej)  (EKvOf.  124). 

bláberjalyng  [blau:b£rjalir)'k]  n.  Mosebøllebusk,  Blaabærbusk,  Blaa- 
bærris  (vaccinium  uliginosum).  -rjómi  [-rjo'':ml]  m.  Flode  med  Mose- 
boller el.  Blaabær  og  Sukker,  -safi  (-sa:v!]  m.  Mosebolle-  el.  Blaabær- 
saft.  -syra  l-si:ral  f.  sur  Blaabærsaft.  -skyr  [-sfjl:r]  n.  skyr  med  Til- 
sætning af  Moseboller  el.  Blaabær,  spises  i  Reglen  med  Sukker  og  Flode 
til.  -vin  |-vi:nl  n.  Blaabærvin.  -þykni  [-þlhgnl]  n.  Blaabærgelé.  -ætt 
l-aiht]  f.:  bláberjaætlin,   Bollefamilien  (vacciniaceæ). 

blå  berlega  [blau:bErlEqa]  adv.  helt  og  holdent:  ]á,  vita  b.  tóbakslaus 
(]ThMk.  119).  -bólakaf  |-bo"laka:r]  n.:  á  b.  =  á  kolsvarta  kaf,  langt  ned 
under  Vandet,  -brun  l-brun]  f.  den  yderste  Kant  el.  Rand  af  n-t. 
-brúnaður  [-bru  naöoo]  a.  farvet  blaabrun.  -brúnn  (-brudv]  a.  blaabrun. 

blað  (-S,  blðð)  [bla:^,  blaOs,  blS:ai  n.  1.  b.  å  trje  eda  jurt,  Blad  paa 
et  Træ  el.  Plante.  -  2.  (b.  i  bak)  Blad  (i  en  Bog);  (Talem.)  þad  er  eng- 
um  biodum  um  þad  ad  itetta,  det  er  soleklart:  Þarf  þut  engum  blödum 
um  þad  ad  fletta  (man  behover  derfor  ikke  at  være  i  Tvivl  om),  hvemig 
kenslan  muni  vera  i  skólunum  (Eimr.  IX.  119);  þad  var  ekki  tveim  biod- 
um um  þad  ad  fletta  (der  var  ingen  Tvivl  om)  ad  H.  hafdi  bjargad  llfi 
hans  (JTrGst.  I.  209);  standa  einn  á  blaði,  være  isoleret:  þessi  saga  .  .  . 
stendur  þó  alls  ekki  ein  å  bladi  (]ÁÞj.  II.  98);  standa  efst  á  bladi,  ligge 
nærmest  for:  málid  stendur  efst  á  bladi;  —  snúa  vid  bladinu,  give  Piben 
en  anden  Lyd.  —  3.  (pappirsblad)  et  Stykke  Papir:  bann  tok  b.  og  skrif- 
adi  á  þad  nokkur  ord.  —  4.  (dagblad)  Avis,  Dagblad :  þad  stendur  i  blod- 
unum,  det  staar  i  Bladene ;  blodin  segja  þad  öll  (med)  einum  rómi,  hele 
Pressen  er  enstemmig  derom.  —  5.  (spil)  Kort ;  i  denne  Bet.  nu  nærmest 
forældet    undtagen    i    Udtryk    som :  jeg  á  ekki  b.  til  =  jeg  á  ekki  rod  til. 


blaða 


83 


leg  hjr  ikke  ct  eneste  brugeligt  Kort:  saml  i  Udlryk  som:  åtl.i  bhda  sti-cka, 
8  Slik  i  Træk  (i  alkort);  -feinn,  sjö,  tiu  Osfr.  i  blaei.  Es,  Syv,  Tier 
osv.,  ældre  Benævnelser  i  Kortspil  (GuömÓl.  cit.  af  ÓDavSk.  327).  - 
6.  (b.  á  hnlfi  osfr.)  Blad  paa  en  Kniv  osv..  Knivblad ;  *.  skilur  bakka  03 
esi  OHall.  171):  i>.  i  sverði.  Klingen  paa  et  Sværd;  b.  á  skóflu  osfr.. 
Spadeblad,  Skovlblad  osv.;  b.  i  skniiii.  Vingen  paa  en  Skrue;  *.  á  ár, 
Aareblad.  -  7.  =  (mal.)  Halvplan  (ÓDanFlalm.).  -  8.  i  del  hele  taget  en 
tynd  Plade  el.  Skive  af  n-t :  i>.  af  gulli.  Guldblad,  Bladguld  (til  Forgyld- 
ning af  Boger);  b.  a  þófa  ^  þófablað,  tyndt  skaarel  Stykke  af  fast  Grön- 
svær,  anvendt  som  Underlag  ved  en  Klovsadel.  —  b.  i  overf.  Bet. 
skeifublað,  slitin  skeifa,  slidt  Hestesko :  jeg  hef  engin  blöð  undir  drégina  ; 
jfr.  ogs.  helltibhð,  en  tynd  Sten,  herðablað,  Skulderblad  osv.  —  t*.  (lafj 
Kjortelflig. 

blaBa  (a)  [bla:Sal  vi.  og  vt.  1.  vi.:  b.  i  bak,  blade  (i  en  Bog),  gennem- 
blade en  Bog.  -  2.  vt.  afblade  (Kaalrabi,  et  Træ).  -  3.  refl.  blaðasl, 
skyde  Blade:  bhðisí  æ  og  blåmgist  .  .  .  vilur  rmåiiu  (]Hall.  145). 

blaBa  deila  (bla;ðadEÍ:lal  f.  Avisfejde.  -dómar  l-do«:magl  mpl.  Domme 
I  Pressen,  Pressens  Udtalelser  om  n-t.  -efni  [-Ebnl]  n.  Genstand  for 
Omtale  i  Pressen:  gera  málið  að  b.  -fjoldi  (-fjbl  dl]  m.  Mængde  Blade. 
-grein  [-grEÍ:nl  f.  Avisartikel,  -gull  l-gYdX)  n.  Flitterguld:  og  allra  efsl  i 
loppinn  var  sett  slår  stjama  ur  blaSagulli  (And.  I.  153).  -hald  [-hal  t|  n. 
Bladhold.  -helda  (-htl  da)  f.  Avisholder,  -hylki  [-hiXiji,  -hil  il|  n.  Avis- 
mappe, -kaup  |-köy:p)  npl.  Kob  af  Blade,  -kragi  (-krai:jll  m.  Bladkrave. 
•  kritur  |-krl:dog,  -krl:toel  m.  Avisfejde,  -laus  |-lðy  s]  a.  uden  Blade,  uden 
Aviser;  —  uden  Optegnelser;  prjcdika  (tala)  blaðalaust,  præke  (tale)  uden 
at  have  nedskreven  Tale.  -leysi  (-leisll  n.  Mangel  paa  Blade,  -lestur 
l-ksdool  m.  Avislæsning.  -maBur  (-ma:öool  m.  Journalist,  Bladmand, 
Presseniand.  -mål  j-mau:/)  n.  Genstand  for  Behandling  i  Pressen:  gera 
L'-ð  að  blaðam.ili.  -mannafjelag  |-manafÍE;lai7|  n.  Journalistforening. 
-mannastafsetning  |-man  asdaf  sshdniijk)  f.  Retskrivning  optagen  i  Aaret 
1900  paa  Initiativ  af  Journalistforeningen  i  Reykjavik  (indforte  enkelte 
Konsonanter  og  é  for  /f).  -menska  1-mFn  sgaj  f.  Journalistik,  journa- 
listisk Virksomhed,  -mikill  |-ml:i)ld>.,  -ml:iildXl  a.  med  mange  el.  store 
Blade,  -missögn  (-mi:sögvl  f.  Avisand.  -prentun  (-prEv  don,  -prsn  ton| 
f.  Trykning  af  Aviser,  -rifrildi  [-rtv  rlldl)  n.  1.  =  blaðadeila.  —  2. 
Iblaðalætlur)  Bladstumper,  -sala  |-sa:lal  f.  Avissalg,  -samfella  (-sam  - 
fedla)  f.  Blad-Mosaik  (SStPlt.).  -sending  I-sin  diijk)  f.  1.  (sending  á 
blöðum)  Forsendelse  af  Blade.  -  2.  hendur  blaBapakh)  Bladforsendelsc, 
Pakke  Aviser,  Avispakke.  -skammir  [-sgam:lijl  fpl.  Udskælden  i  Bladene, 
Bladenes  indbyrdes  Udskældninger,  -skeyti  l-sf)EÍ:dl,  -sr)EÍ:tl|  n.  Presse- 
telegram,  -skortur  I-sgogdo(i|  m.  Mangel  paa  Blade.  = -sliBra  (-silo  ra) 
f.  Avismappe,  -snápur  l-5nau;bo(i,  -snau:po(;I  m.  Bladsmorer,  Bladneger. 
-stormur  (-sdormool  m.  hællig  Pressefejde.  -tin  |-ll:nl  n.  Stanniol,  Blad- 
tin, -tobak  l-to»:bakl  n.  Bladtobak,  -tætlur  |-l3ÍhdIocl  fpl.  Avisstumper. 
"-veski  (-VES  Ijl)  n.  Skrivemappe,  -þang  |-þauri  k)  n.  Bladlang  (laminaria) 
(Kip.  1.  106).  -þræta  1-Þrai:da,  -þrai:tal  f.  blaöadeila.  -6ld  (-öltl  f. 
Tidsrum  med  talrige  Blade:  þ.t  var  nuki/  h.,  dengang  blomstrede  Pressen. 

bla&  beri  (blað  bE ni  m.  Avisbud,  -bær  |-bai  r|  a.  (bol.)  bladbærende. 
-deila  1-dEÍla!  f.  =  blaSadeila.  -eigandi  |bla:ÖEÍ  qandi)  m.  ^  blaSs- 
eigandi. 

bládepla  lblau:dehblal  f.  (bol.)  Ærenpris  (vcronica). 

blað  fyllingur  |blaðfldlii]gocÍ  m.  del  al  Aarebladet  dyppes  lige  under 
Vandet :  það  i  ekki  aB  dýfa  .irinni  di'pra  i  sjoinn  en  svo,  aB  þaB  sje  b. 
(Sch.).  -fótur  1-fo"  doo,  -fo"  too)  m.  (bol.)  Bladfod.  -frjert  (-frjfhl)  f. 
Aviseflerrelning.  -fætlur  (-faihdloo)  fpl.  Vingesnegle  (pteropoda)  (JHall. 
HB.).  -gjald  (-riall)  n.  Abonnemenl(spris):  borga  blaSgjold  sin  (SuBurl. 
11.  59).  I.  -grein  |-grEÍ  n]  f.  (bol.)  Bladskud.  2.  -grein  |-grei  n]  f.  Avis- 
artikel, -gróinn  [-gro'lnj  a.  (bol.)  topspircnde  (viviparus).  -gull  (-gvd/.l 
n.    (lekn.)    Bladguld,    -hald    |bla:þ(h)aHl    n.    I.  blað.ihald.   —  2.   (bol.) 

Bladkod  (SStPlt).  =  -halda  |-(h)aldal  f.  (typ.)  Tenakel,  -hylki  l-(h)i>.f)I, 
-(h)IIVI  n.  Bladskede,  -hlaup  [blaO  h).öyp|  n.  Inulin.  -hvirfing  (-zwlrviijk, 
-kvlrvirk]  f.  (bol.)  Bladroset. 

blå  dimma  |blau:dlm  al  f.  (blaalig)  Skumring,  i  biidimmunni  og  næt- 
urkyrBinni  (JTrHalla  137).  -dypi  [-di  bl,  -di  pi)  n.  I.  (hvldjúp)  det  blaa 
Dyb.  stor  Dybde :  .  .  .  /(■">  iraman  lendinguna  er  skerjagarBur,  en  b.  fi'rir 
ofan  og  framan  (QFrE.  62).  —  2.  b.  himinsins.  Himmelens  blaa  Hvælving, 
Himmelblaaet.  -djúp  l-dju  pi  n.       bládýpi.  -djúpur  (-dju  boe,  -dju  pool 

a.  blaa  og  dyb. 

blaBka  (blöBku,  blöBkur)  (blaþ  ga,  blaöka,  blöþgoo,  blðSkon)  f. 
I.  a.  (b.  á  plönlu)  stort  og  bredt  Blad  paa  en  Plante.  -  b.  Bladplade 
(Bladstilken  fraregnet):  ABalparlar  fullkomins  blads  eru :  blaBfólur,  blaB- 
stilkur  og  b.  (SSlFI.  210).  -  2.  a.  (planlan  sjilf)  Benævnelse  paa  en  Række 
forskellige  Planler,  især  saadanne  der  har  store  og  brede  Blade;  -  undert. 
som    sidste    Led  af  en  Sammensætning:    hófblaBka,    horblaBka  s.  d.  O.  — 

b.  spcc.  om  forskellige  Slags  Ukrudt :  upp  ur  þjóBlifs  rolnum  reil  1  reyta 
blölku  og  arfa  (GFríjh.  220).  -  c.  melgresi.  Marehalm  :  en  mest  er 
þaB  melgresi,  sem  menn  hér  kalla  blSBku  (ÞThFerö  II.  254).  —  3.  (e-B 
sem  likist  blaBil  bladlignende  Genstand  i  del  hele  laget;  —  Blad,  jfr. 
blaBkur;  b.  i  dælu.  Ventil  i  en  Pumpe;  b.  i  smiB/ubelg,  Klap  i  en  Blæse- 
bælg, Bælgventil;  (Bogb.)  Klappe.  -  4.  3.  (litiB  þunl  slvkki  af  e-u)  lille 
(tyndt)  Stykke  af  n-t.  Snip,  Flig,  Lap.  -  b.  6.  af  tóbaki  ■=-  lóbaksblaBka, 
ct  Tobaksblad,  el.  lille  Stykke  Tobak  (Skraa  el.  Rullelobak);  lifrarblaBka, 
Leverlap ;  lungnablaBka,  Lungelap ;  -  spec.  b.  á  sporBi,  del  tynde  paa 
Fiskenes  Hale  (jfr.  1.  blaka).  -  5.  (brjósthliff  Brysldug  (ODav.). 

blaB  krans  Iblaokrans)  m.  (bol.)  Bladkrans,  -krili  [-kri  li)  n.  lille  Blad. 
blaBkur  (-»,   -ar)   Iblaþsoe,  blaO  koc,  blaþ  ks]  m.    I.        blaBka  3.  - 


bláfjall 


el.  Ende 


2.   Ibroddur  i  rrr.i   eCa    blaBi)   Spids  af  et   Blad,    et  Faar 
af  n-t  andet  spidst  (BH.).  —  3.  (lifrarblaBI  Leverlap  (NI.), 

blaB  langur  (blaO  laungo«)  a.  (bol.)  med  lange  Blade,  -laus  I-löys)  a. 
I.  (bol.)  bladlos,  uden  Blade.  -  2.  lån  dagblaBa)  uden  Blade,  uden  Aviser: 
flokkurinn  var  i  fyrstu  alveg  b.  (JÓI.),  Partiel  var  i  Begyndelsen  uden 
(Presse-)Organer.  —  3.  (sem  vantar  pappir)  som  mangler  Papir  (til  at 
göre  Optegnelser  paa  cl.  til  andet).  -  4.  (um  hnifa  osfr.)  om  Knive  osv.  uden 
Blad,  uden  Klinge,  -leggur  (-Ug  oo]  m.  Stilk,  Stængel,  -lus  (-lus)  f. 
Bladlus,  -margur  l-margoo]  a.  (bol.)  med  mange  Blade,  -nefna  [-nebnal 
f.  ubetydeligt  Blad.  -par  1-pa  r)  n.  (bol.)  Bladpar.  -plata  (-pla  da,  -pla  la] 
f.  Bladplade,  jfr.  bUBka  1.  b.  -prentun  1-prfvdoti,  -prtntonl  f.  Trykning 
af  Aviser,  -pressa  [-prEs  a)  f.  Avispresse,  Maskine  el.  Presse  til  Trykning 
af  Aviser. 

1.  blaSra  (blöBru,  blöörur)  [blaO  ra,  blöSro(o))  f.  1.  (hlandbhBr.i) 
Blære.  —  2.  ofte  spec.  om  den  af  Vind  oppustede  Blære,  ogs.  i  overf. 
Bet.:  blaBran  springur  hjå  e-m.  Blæren  revner  for  en,  naar  en  plaprer  ud 
med  n-t,  el.  n-I  endelig  brister  ud  af  ham  (en  Hemmelighed,  en  længe  skjult 
Plan  osv.):  þar  sprakk  bla3r.in  !  -  hjå  N.  N.  sprakk  nu  bhðran,  ef  si'o  mælli 
aB  oråi  kveBa  (Alþ.  '11,  B.  1.  775).  —  3.  (á  höriindi)  Blegne,  Vable.  - 
4.  om  blærelignende  Dannelser,  f.  Eks.  (i  þangi)  Blære  paa  Tang  osv.; 
Blæren  paa  Snuden  af  en  bISBruselur,  s.  d.  O.  -  5.  pi.  bloBrur  (Ijelegir 
skår)  daarlige,  tynde  Sko.  —  6.  Snakkemaskine:  luin  er  mesta  b. 

2.  blaBra  (a)  (blaoral  I.  vi.  1.  (hreyfast  til  og  fra)  dirre,  vibrere, 
bevæges  frem  og  tilbage,  is.  om  Tungens  Bevægelse:  lungan  blaBrar  tit 
lir  hvofli  (KrJ.);  börnin  .  .  .  blaBra  (bevæger  Tungen)  sem  hvolp,ir  i  må 
(JHall.  135).  —  2.  a.  (tala  óskýrt)  tale  ulydeligt;  -  om  Bom:  pludre, 
lalle;  —  b.  (rausa)  snakke  op  ad  Stolper  og  ned  ad  Vægge,  snakke  lost 
og   fast    om    n-t.  —  3.   (jarma   måli  golu)  om  Faar:    bræge  (mod  Vinden). 

—  4.  om  Börns  Leg  i  det  fri :  (vera  t'tti  i  livössu  veBri)  tumle  omkring  i 
Blæsevejr  (med  Siajen  og  Raaben):  hvaB  eru  þiB  .iB  b.  all  af  liti,  krakkar.' 

—  S.  (ganga  móti  vindi)  gaa  imod  Vinden:  b.  i  þcssum  ofsa.  —  II.  vi. 
med  dal.  (hre\>fa)  bevæge  sagte  frem  og  tilbage,  sætte  i  en  dirrende  el. 
vibrerende   Bevægelse:   hvolpurinn  blaBraBi  tungunni  (ÞGj.  i  Gj.  'II,  41). 

blaBráBandi  (blaO  rau  öandi]  m.  Redaktor  af  el  D.igblad,  Bladleder. 

blaBrari  Iblaö  ran]  m.  Vrövlehoved. 

blaB  rif  [blaB  ny)  n.  Ribbe,  -ritari  [-ri  dan,  -rllarll  m.,  -riti  [-rldl, 
ri  til  rn.  Journalist,  -ritstjóri  l-rrlsdjo»rll  m.  Eladredaktor. 

bládropóltur  lblau:dro  bo'hdoo,  -dro  p-1  a.        bládröfnóttur. 

blaBröB  [blaö  ro  il  f.  (bol.)        blaBrönd. 

bládröfnóttur  |blau:drðbno'hdool  a.  blaaspællet,  blaaspraglot. 

blaBrönd  [blaS  rðntl  f.  (bol.)  Bladrand. 

bUBseigandi  [blaö  sti  qandij  m.  Bladejer. 

blaB  sfBa  [blaö  si  Bal  f.  Side,  Pagina.  -sfButal  [-siBola:/)  n.  Sidetal. 
-siButala  l-siBola:lal  f.  Angivelse  af  Sidetal:  skökk  b.  -sild  [-siltl  f. 
(zool.)  Brisling  (clupea  sprallus).  -silfur  (-sllvoo)  n.  (lekn.)  Bladsolv. 
-skefta  [-s(jEtdal  f.  Planchelle.  -skellandi  [-sijrdlandil  a.  hovedkulds,  i 
en  flyvende  Fart;  i  Udtr.:  koma  b.  Lignelsen  vistnok  enten  hentet  fra 
hæftig  Roning  (blaB  =  Aareblad),  el.  bel.  opr.  som  lader  Kjorlelfligen 
(blaB  9)  daske  mod  Benene-  (EJ.),  -skipun  [-s(jl  bon,  sijl  ponl  t.  Bladstil- 
ling, -skrúfi  1-sgru  ai  n.  Lovpragl,  prægtigt  Lovværk.  -skurBur  [-sgvrO- 
ocl  m.  Skæren  af  Blade.  -slfBur  [sli  Bool  n.  (bol.)  Bladskede  (vagina). 
-smár  l-smau  r)  a.  (bol.)  med  smaa  Blade. 

blaBsnafn  (blaBsnabv)  n.  Navn  paa  et  Blad. 

blaB  snåpur  |blaB  snauboc,  -snau  poo)  m.  Bladsmorer,  Bladnoger. 
-sneypa  (-snfiba,  snti  pa)  f.  Lap  Papir,  et  Stykke  Papir:  aB  taka  /i/.i 
vBur  blaBsnefpu,  sem  óvarl  hefBi  orBiB  eflir  .  .  .  (JThMk.  363).  -snepill 
|-snFbld>.,  -snE-pld).]  m.  I.  (blaBsnifsi)  Papirstump.  -  2.  (litiB  l/clegt 
dagblaS)  lille  Blad«  -Spröite-.  -snifsi  [-snlfsl]  n.  Papirslump. 

blaBsómynd  [blaB  so'  mini)  f.  usselt  Blad,  >Sprdjte>. 

blaB  staBa  [blaB  sda  Ba)  f.  (SSlPll.)  blaBskipun.  -styfa  l-sdi  vaj 
vi.  mærke  et  Faar  med  blaBstýfl.  -slyfing  l-sdi  viijk)  f.,  -styfl  |-sdifl) 
an.,  se  mark.  -stilkur  [-sdlXgog,  -sdllkoi;)  m.  Bladstilk:  ABalp.irlar 
fullkomins  blaBs  eru:  blaBfålur,  bladslilkur  og  blaBka  (SStFl.  210). 
-stýra  l-sdi  ra)  f.  Redaklrice,  (kvindelig)  Redaktor,  -sljóri  [-sdjo"  ri]  m. 
Eladredaktor.  -stjórn  l-sdjo'rdvl  f.   Redaktion  af  et  Blad. 

blaBsverB  [blaB  svrr^l  n.  Prisen  for  et  Blad. 

blaB  tálknadyr  |blaO  tau).gnadi:r,  -taulkna-)  npl.  Muslinger  (lamelli- 
branchiata).  -taug  |-löy<7l  f.  (bol.)  Nerve,  Stræng  (ncrvus).  -tobak  |-to»  - 
bakl  n.  Bladtobak. 

blaBur  [bla:Boc!l  n.  (þvaBur,  raus)  Snakken  (jfr.  blaBra). 

blaBþjettur  [blaöþJEhdool  a.  (bol.)  med  tælle  Blade. 

blå  doggvaBur  [blau:dagvaBool  a.  (bol.)  blaaduggel.  -dokkur  (-ddhg« 
ool  a.  morkeblaa,  skiferblaa. 

blafiöxl  [bla:Ba/,s/.l  f.  (bot.)  Bladhjörne  (axilla). 

blå  eygBur  |blau;EÍq8oe,  -eigBoe)  a.,  -eygur  [-li  qoo)  a.  blaaojel. 
•-fagur  [-faqoe)  a.  blaa  og  straalende.  '-{iinn  (-fauin)  a.  blaanende; 
bjarlskirB,  blåfain  (f/oll)  (StgrTh.).  '-faldinn  (-faldln)  a.  med  blaaligl 
Hovedlöi  el.  Slor.  -fáni  [-fau  ni]  m.  blaat  Flag,  blaa  Fane;  spec.  bl.ifin- 
inn,  el  Flag  med  hvidt  Kors  paa  blaa  Grund,  der  i  1897  af  Digteren  Einar 
Benediktsson  og  senere  af  Studenterforeningen  i  Reykjavik  foresloges  som 
islandsk  Nationalflag,  -fastur  l-fasdoy)  a.  ubevægelig,  urokkelig:  þeir 
tóku  þaB  fi'rir  bláfasla  alvöru,  de  tog  del  for  ramme  Alvor:  mjer  er  blå- 
fast  alvara  (ThTh.  20).  -fátækt  [-fauiaijtl)  f.  yderste  Armod,  slor  Fattig- 
dom, -fátækur  [-fau  taigoo,  -laikoo)  a.  ludfattig;  vera  b.,  leve  i  den  yd- 
I  ersle  Armod,  -fet  (-fel)  n.  i  Forb.  fara  bláfetiB,  ride  langsom  Skridtgang. 
-fiskur  l-tisgogl  m.  sejg,  mager  Foraarsfisk.    -fjall  [-fjadX)  n.  blaancndr. 


bláfjallaOur 


84 


Riær.i,  W.i.il  líiær-.  -fjallaSur  [-fí.id'aOool  n.  med  bU^'igt  Sliær  (cgl. 
med  blaal  SUind):  i  brynju  bl.if/a/hðn  (DTh,  S2).  ' -f jallaseimur  l-fjadla- 
nEÍ;mogI  m.  Kres  af  blaa  Bjærge,  de  blaa  Bjærges  Verden,  -fjóla  |-í|0"lal 
I.  blaa"  Viol.  -flekkóttur  |-flchgo"hdool  a.  blaaspraglet.  -freyddur 
l-frt-idoo]  a.  med  blaaligt  Sl<um  ;  bláírevdd,ir  imnir  (BTh.  259).  -fugl 
l-fYgí.l  m.  Blaaíugl,  Fuglen  Blaa  (t.  Vogel  blau  ,  digterisk  Benævnelse). 
-fölur  l-föloo]  a.  blaableg.  -garn  |-ga(r)dvl  n.  meget  fint  Garn  (BH.). 
-girni  |-(|l(r)dnll  n.  Smaatarme.  -gyta  (-i)l  da,  -f|Ha]  f.  (nýgotin  gom) 
nygydl  Fiskeyngel,  -gljár  |-gljauT)  a.  blaa  og  glinsende:  lillilið  blágljáii 
.iiign.jnnn  (StSlAndv.  III.  38).  -glær  1-glai  r|  a.  blaa  og  glinsende  (med 
Bibet.  af  gennemsigtig):  of.j/i  fri  þessuni  breiðit  bungtim  liggiir  skrið- 
iökullinn  eins  og  b.  kab.i  iram  i  saiitiiiin  (]TrSk.  I.  24).  -góma 
|-go"mal  f.  1.  bredpandet  Havkat  (anarrhichas  latifrons).  —  2.  /(«/«- 
bróðir,  fcmlömmet  Havkvabbe  (motella  mustela)  (Skjálfandi).  3.  blj- 
hiafta,  den  firetiimmede  Havkvabbe  (motella  cimbria,  L.).  -  4.  Musling, 
som  er  blevet  sort  af  Magerhed  (Álflanes,  Sch.).  -got  (-go  t)  n.  nyfodt 
Havkalveunge  --  axski'ri.  -grár  [-grau-r]  a.  blaagraa.  '--grås  I-gra-s]  n. 
blaa  Blomst  (]Hall.  170).  -grcsi  [-gresl]  n.  (bot.)  Skov-Storkenæb 
(geranium  silvaticum).  -grýta  [-grida,  -grita]  f.  enkeltstaaende  Basallsten 
(Vf.).  -gryti  (-gri  dl,  -gri  tl|  n.  Basalt,  Trap. 

blágrytis  gjall  [blau:gridls(jad>.,  -gritls-)  n.  Basaltslagger,  -gier  l-gl£:rl 
n.  glasagtig  Basalt,  Tachelyt.  -lag  l-\a:q\  n.  Basaltlag.  -steinn  (-l-sdEÍdv| 
m.  Basaltsten.  -strengur  [-sdrtin  goo)  m.  vandret  Basaltlag:  þó  sjást 
bljgi-ýtisslicnginur  l.uiellir  lin,!  ji  tindi  (ÞThLýs.   I.   136). 

blå  grænn  lb!au:graid\-l  a.  blaagrön.  -gulur  [-gv  ioij]  a.  blaacul, 
grongul.  -heimskur  [-htimsgoo]  a.  ærkedum,  hestedum.  -heimur  (-hei  m- 
oo]  m.  den  vide  Verden,  Himmelrummet;  bcrnskuårin  liðii  eins  og  a-fin- 
lýri  gegmim  alla  bljheimana  (Eimr.  XVII.  195).  -hersia  l-hnjsla]  f. 
Blaahærdning  (af  Staal),  -hiarn  |-fia(r)dvl  n.  i  Udtrykket:  vera  fekkij  á  b/.j- 
hiarm,  (ikke)  staa  paa  bar  Bund,  (ikke)  mangle  det  nodvendige.  -hosa 
l-ho  sa]  f.  Blaastrompe  (Spottonavn  om  en  lærd  Kvinde),  -hrafn  (-hoabv)  m. 
(zool.)  Raage  (corvus  frugilegus).  '  -hryggja  (a)  l-h.jlij  a|  vt.  lotte  hö)l 
op  (om  en  Bolge),  jfr.  blåhryggur :  Skaniander  .  .  .  /lóf  sig  nå  hátt  i  /opt 
ttpp  og  bláhryggiaSí  stratintóíduna  (II.  II.  229).  -hryggur  [-hQlgoo]  m. 
1.  (mjósta  rönd  hryggjar)  lige  selve  Ryggen;  þar  uar  ekkert  cftir  nenia 
blahryggttvinn,  der  var  kun  lige  Ryggen  tilbage.  —  2.  (stórs/ór)  Braadso, 
mægtig  Bolge.  ^ -hrókur  [-hoo-'-goo,  -hno"kool  m.  -  bláhrafn.  -hval- 
ur  l-xwaloQ,  -kvaloo]  m.  (zool.)  Blaahvalen  (balænoptera  gigas).  -hveifi 
I-/.WEÍdl,  -kvtidl,  -iivfi  tl|  n.  (bot.)  vild  Hvede  (agropyrum  violaceum). 
-hvitalogn  (-zwidalogv.  -kvida-,  kvita-1  n.  fuldkomment  Vindstille. 
-hvitur  l-xwidoo,  -kvidot),  kvitoyl  a.  blaahvid,  blaalig  hvid.  -hvolf 
I-Xwolr,   -kvoli'l   n".  blaa  Hvælving. 

Bláinn  (-ins)  lblau:lnl  m.  Navn  paa  en  Dværg. 

bláinn  |blau;ln|  m.  med  art.  se  I.  blår. 

blálís  |blau:is|  m.  klar  fast  Is:  óSu  menn  þar  i  geirvörlu  sem  á  sunnii- 
dagskt'öldið  uar  b.  sn/ólaiis  (ÞThÁrf.  113).  -jaöar  I-iaOag)  m.  den  yderste 
Rand  el.  Kant.  -jam   [-jau(r)dvl   n.  blaaligt  ]ærn. 

blak  (-S,  blok)  |bla  k,  blok)  n.  1.  (i>e:fun)  Viften.  -  2.  (l/en  högg)  let 
Slag,  Dask:  bera  b.  af  e-m,  tage  Stodet  af  for  en,  lage  en  i  Forsvar;  — 
ogs.  overhovedet:  Hug,  Slag;  rf|'/i/.l  brimgarða  blok  (QTh.  '95,  94).  —  3. 
reka  .i  b.,  fore  paa  Glatis:  MtUuhrak  allmargan  rak  I  nieins  viB  tak  i 
þelta  b.  (PÞór.  246).   -   4.  (.i  lúðu)  Halestykket  .if  en  Flynder  (Vf.). 

1.  blaka  (blöku,  blökur)  lbla:ga,  bla:ka,  blö:go(o),  bl5:ko(o)]  f.  1. 
(reifaj  Vifte.   -  2.         blaðka.   -   3.  *.  .i  hiðu  (Vf.)         blak  4. 

2.  blaka  (a)  |bla:ga,  bla:kal  vt.  og  vi.  1.  vi.  (hreyfast  hægt)  bevæges 
let  frem  og  tilbage :  aiistan  blakar  laufid  á  þann  linda ;  i  et  Bornerim : 
bt'bt  og  b.  (gyng  sagte),  álflirnar  kvaka.  —  2,  vt.  og  vi.  (slå  lítið  högg) 
give  et  let  Slag.  a.  med  acc:  kei'rum  blakar  klárinn  sinit  (ÓDavÞul.  269), 
blakar  risinn  nu  hana  hendi  (7ÁÞJ.  II.  465).  -  b.  vi.:  b.  til  e-s,  b.  vid 
e-m,  give  en  et  let  Slag;  og  það  getur  vend  eg  hafi  btakað  til  hans  med 
spitii  (7ThMk.  314).  —  3.  vt.  med  dat.  bevæge  let  og  hurligt ;  6.  væng- 
junum,  slaa  med  Vingerne;  b.  s/er,  vifte  sig. 

blá:kál  |blau:kau/)  n.  Blaakaal.  -kaidur  (-kaldoB)  a.  1.  iskold;  drekka 
ekkcrt  annad  en  blákall  vatnid.  —  2.  brutal,  hensynslos:  ber/a  frant  blå- 
kalda  h'gina.  fastholde  en  aabenbar  Logn ;  n.  blåkalt  som  adv.  brutalt, 
hensynslos!,  uden  at  blinke,  med  Haardnakkethed  ;  ber/a  e-d  frant  blåkalt, 
fastholde  n-t  gennem  tykt  og  tyndt,  -kápa  [-kau  ba,  -kau-paj  f.  blaa  Kappe, 
-kemba  [-l-,tmbal  vt.  1.  k'arte  blaafarvet  og  hvid  Uld  sammen;  pp.  blå- 
kembdur:  bl.ikembdir  sokkar,  hvidblaa  Stromper  (Myrd.  14).  -  2.  i  overf. 
Bet.:  fvarpa  blahvitnm  blæ  yfir)  kaste  el  hvidblaat  Skær  over  n-t:  og 
vorlognid  bl.ikembdi  vtdlendid  (SiStAndv.  11.  287).  -kcyri  [-tEÍrlI  n. 
.(NI.)  =  bláseyöi  2.  -kyr  |-h,lr,  -iVr|  a.  (om  Vejret):  hann  er  b.,  það  er 
blåkyrt,  det  er  blikstille.  -kjaWa  r-kiöftu(r))  l-f,afda,  -í;öfdo(o)l  f.  den 
firetommedo   Havkvabbe  (motella  cimbria),  )fr.  blágóma. 

blakka  (a)  Iblahga]  vt.:  b.  navl,  hænge  en  blökk  (Pandebræt)  paa  en 
mandolm  Tyr  for  at  hindre  den  i  at  stange. 

1.  blakka  (-u)  Iblauhga)  f.  Vaskeblaat,  Blaanelse. 

2.  blakka  (a)  Iblauhga)  vt.  blaane  (Toj). 

blakkhvitur  Iblah/wi  doo,  -kvidog,  -kvitoo]  a.  morkladen,  ikke  helt  hvid. 
blakki  (-a)  [blahijlj  m.  Blankhed,  Glan:;  hann  er  ekki  med  öllum  blakka. 
han  er  ikke  ved  sine  fulde  fem  (BH.). 

blakkleitur  (blahglri  don,  -ki  to.i]  a.  morkladen  af  Udseende. 
btákkukúla  |blauhgoku:ial  !.  Kugle  af  Vaskeblaat,  Blaatkugle. 

1.  blakkur  (-s,  -ar)  [blahgocj,  blahks)  m.  1.  (dökkleitvr  hestvr)  morke- 
brun  Hest.    -   '2.  (hesivr)  Hest  i  Alm.;  som  Kenning;  b.  sævar.  Skib. 

2.  blakkur    (blökk,    blakt)    (blahgoo,    blohk,    blax't]    a.  I.  morkladen, 


soilladon,  nork,  morkcbvun,  tbiak :  /..  .i  l.igdinn,  mork  i  Ulden;  Fjed  var 
blakt  og  blamt  á  lagdinn  (]TrL.  375);  (Ordspr.)  margur  er  biðill  undir 
blökkvm  slakki  (G].),  mangen  er  Bejler  under  blak  Tröje.  -  2.  (óhreinn) 
smudsig,  mork  af  Snavs. 

blå  klukka  [blau;klvhgal  f.  (bot.)  rundbladet  Klokke,  liden  Klokke 
(campanula  rotundifoHa).  -klukkulyng  l-klvhgolin  k)  n.  Blaalyng  (phyllo- 
doce  coerulea).  -klæddur  |-klaid  oo)  a.  klædt  i  biaat. 

blakna  (a)  |blahgna|  vi.  1.  blive  morkere ;  hvitu  prjónaveri,  sem  aldrei 
gal  sliln,id,  en  altaf  blaknadi  og  hardnaSi  år  fra  .iri  (Eimr.  XII.  101). 
-  2.  blive  mork  af  Snavs:  vasaklvlurinn  minn  var  fariim  ad  b. 

blå  kóB    lblau:ko"  3]    n.  bláseyði.    -kolla    [-kodla]    f.    almindelig 

Brunelle  (brunella  vulgaris,  L.).  -kollsönd  [-kolsön  Ij  f.  stokkbnd  (anas 
boscas).  -koUur  [-kodlo..]  m.  Stokandrik,  -kolóttur  |-ko  lo-hdoo)  a.  med 
raorkeblaa  Pletter,  navnlig  (om  Faar)  med  morkeblaat  Ansigt  og  Foddcr, 
men  iovrigt  hvid :  hann  tak  i  hornid  á  blákolóttri  .i  .  .  .  bládökk  i  framan 
og  .i  fóluin,  en  mjallhvit  ,i  belginn  (ÞGjD.  69). 

tblakra  (a)  ;bla:gra,  bla:kra)  vi.  vifte. 

blakf  (-s)  Iblaz  ti  n.  sagte  Bevægelse,  Viften,  Blaficn. 

blakta  (blakti,  blöktum;  blakti  el.  blaktaði,  blöktum  cl.  biökt- 
uðum;  blakt  el.  blaktað)  [blay.  da  ;  bla/.  dl,  blöz  dom  osv.j  vi.  vaje,  vifte, 
flagre  for  Vinden,  blafre;  Ijósid  blaktir  á  skari.  Lyset  blafrer,  er  ved  al 
gaa  ud;  i  overf.  Bet.:  öndin  blaktir  á  skari,  en  er  ved  at  opgive  Aanden ; 
spec.  (um  segl)  leve  (om  et  Sejl). 

blakurkendur  Ibla;gOQficn'doy,  blatkoö-j  a.  tvivlende,  som  er  i  Tvivl 
om  n-t   (Arn.). 

bUkvika  |blau;kvl  ga,  -kvika]  f.  sitrende  Blaat ;  om  Havet:  bl.ikviku 
br.iyöllinn   (StStAndv.   1.   14). 

Blå  land  |blau;lant]  n.  I.  Ætiopien,  Abyssinien.  -  2.  Afrika,  -langa 
1-launga]  f.  (zool.)  Birkelange,  Blaalange  (molva  byrkelange).  '-leiöi 
1-Ieí  Si)  n.  blaa  Himmel.  -Icitur  j-lti  don,  -Iti  toy)  a.  blaalig.  -lend- 
ingur  l-lendiijgoo)  ni.  1.  Ætiopier,  Abyssinier.  —  2.  Afrikaner,  -lensk- 
ur [-Icnsgoy)  a.  I.  ætiopisk,  abessinisk.  —  2.  afrikansk,  -lifrauður 
l-llvröyöoij]  a.  af  blaarod,  lidt  brunlig  Farve  (BH.),  -lygn  |-llgv]  a. 
ganske  stille,  blikstille:  á  blálygnwn  vötniim  (Eimr.  IV.  228).  -lilja  [-Ilija] 
f.  (bot.)  Hestetunge;  spec.  Strand-Hestetunge  (merfensia  maritima).  -lit- 
aður  i-ll  daðoe,  -Il  laSoo]  a.  blaafarvet.  -Ijós  [-Ijo^s]  a.  med  et  blaal 
Skær.  -logn  1-logv)  n.  B'likstille. 

bláma  (a)  [blau:ma)  I.  vt.  [lita  bláan)  farve  blaa.  -2.  vimpers.  blåtnar 
fl'rir  e-il,  man  ser  den  blaa  Farve  af  n-t:  ædarnar  lågu  augl/ósar  .  .  ,  og 
bl.imadi  fvrir  þeiin   (GFr.  i  Eimr.  VII.  86). 

blámabólga  Iblau:mabo"l  ga)  f.  (BH.)        marbólga,  -bleltur. 

blå  maður  |blau;ma  Donj  m.  1.  {sverlingi)  Neger;  -  i  Folketroen  op- 
træder Negre  som  udstyrede  med  overmenneskelige  Kræfter  (]ÁÞj.  I.  328 
og  oftere);  (Ordspr.)  seint  birlist  blåmanns  hud  (GJ.),  Negerens  Hud 
bliver  langsomt  lys.  —  2.  Benævnelse  paa  en  Slags  daarlig  Shagtobak. 
-magur  [-maqo^t]  a.  radmager:  pentngur  drågst  upp  og  vard  bláinagtir  og 
þreifst  ei  á  hey/vm  (ÞThÁrf.  69).  -mannaletkur  [-manaIri:go(),  -lEÍ:koo| 
m.  -Negerleg',  de  spillende  soger  at  fælde  to  Rækker  Sten  rejste  paa 
Höjkant,  hvoraf  de  yderste  og  storste  kaldes  konnngar,  de  mindre  bLi- 
nu-nn.  Den,  der  forst  fælder  en  Række,  har  vundet  (ÓDavSk.  120). 
-mannaþjóö  |-manaþjo":d]  f.  Negerstamme.  -merja  [-mErja)  vt.  kvæste 
ved  Stod,  saaledes  at  det  saarede  Sted  faar  en  blaalig  Farve;  —  pp.  blå- 
inarinn,  blaa  (om  en  Konfusion),  -merktur  (-mEodoy]  a.  1.  (merklur 
l'l.iii)  mærkel  med  blaal.  -  2.  (btáflekkóttur)  blaatærnet,  blaaspætlet. 

blámi  (-a)  |blau:ml]  m.  1.  (blår  Utur)  Dlaahed,  blaalig  Farve.  ~  2.  (blån 
mar)  Kontusion,  blaalig  Farve  efter  Stod  el.  Hug.  -  3.  (Af.)       1.  bhikka. 

blámtstraður  lblau:misdraöoo)  a.  blaalig  diset:  blámislruð  blikudrög 
vorii  å  vid  og  dreif  uppi  i  hvirfilsvidi  heidrikjunnar  (QFrUbl.  37). 

blamm  (-s)  |blam  )  n..  Beskadigelse,  Kvæstelse  (ved  et  Slag). 

blámóða  |blau:mo»ða)  f.  Blaane,  blaalig  Dis. 

1.  blána  (-u)  |blau:nal  f.  1.  (blår  Utur)  blaalig  Farve,  Blaahed.  -  2. 
(blált  mar)  hlaat  Mærke  efter  Slag  el.  Stod. 

2.  blána  (a)  |blau:nal  vi.  blaane,  blive  blaa. 

bland  (-s)  [blant]  n.  I.  (blendingur)  Blanding,  Sammenblanding.  -  2. 
spec.  Drik  blandet  af  Mælk  og  Vand,  Mælkevand  (Af.,  SI.),  jfr.  Wam/.7. - 

3.  !  bland,    som  adv.:  i  mellem,  i  blandt:  stérir  laxar  i  b.  (Br]Pf.  91).  - 

4,  beggja  blands,  ')  af  bægge  Slags :  sum  voru  glenskvædi  og  drykkjuvisurf 
cg  sum  beggja  blands,  gaman  og  alvara  (JThMk.  XVII);  ^)  (á  báðum  átt- 
um)  Ivivlraadig:  hann  var  beggja  blands,  hvort  hann  ætli  ad  gera  þad ; 
•")  (blendinn)  som  har  baade  godt  og  ondt  i  sig,  som  ikke  er  rigtig  paa- 
lidelig  el.  ærlig. 

1.  blanda  (blöndu,  blöndur)  [blån  da,  blon  dou)  f.  1.  (sambland) 
Blanding,  Sammenblanding,  is.  af  Vædsker.  —  2,  a.  (sur  mysa,  sýra)  sur 
Valle,  Syre  (Af.).  -  b.  (drukkur)  Drik  af  sur  Valle  og  Vand  (NI.).  •  c. 
(hland  2.)  Mælkevand  (SI.).  —  3.  npr.  Blanda,  Flod  paa  Nordlandet. 

2.  blanda  (a,  pp.  blandað  og  blandið)  [blanda]  vt.;  i  det  ældre  Sprog 
böjedes  det  stærkt:  ■\blend,  jbléti,  ibléndum,  blandinn  [blEnt,  blJEht, 
bljcn  doj/j,  blan-din];  foruden  pp.  blandinn  (se  senere)  forekommer  kun  af 
denne  Bojning  nogle  Rester  som  Arkaismer  (3.  p.  sg.  præs.  biendur: 
BóluHj.  120,  blendiz,  Esp.  S.  10).  1.  blande:  *.  e-d  e-u,  blande  n-l 
med  n-t;  b.  vin  vatni;  —  b.  drykk  eitri,  komme  Gift  i  en  Drik;  b.  e-u 
saman  vid  c-d,  b.  e-u  vid  e-d.  blande  n-t  (sammen)  med  n-l;  (Ordspr.) 
audur  biendur  ættum  guma  (SchMál.),  Penge  blander  Slægterne  (nemlig  ved 
Giflermaal);  —  om  Bearbejdelse  af  Jorden :  Sådreitir  byltir  og  blandadir 
(Freyr  '11,  69).  —  2.  i  overf.  Bet.:  engum  getur  blandast  hugur  um,  ad, 
ingen   kan    være   i    nogen   Tvivl  om,  at;   b.  sjer  i  e-d,  blande  sig  i  n-t;   b. 


blandvn 


85 


blauðhjartaCur 


C'tii  i'ið  c-ð.  uriiitig  jiigive  en  som  Deltager  í  n-l;  b.  gcði  við  e-n,  fole 
Sympati  Eor  en  og  nære  lignende  Opfattelse  af  forsNeÍIigt;  b.máíum^  for- 
veksle n-t.  -  3,  pp.  blandinn,  af  en  blandet  Karakter,  som  er  i  Besiddelse 
jf  baade  gode  og  onde  Egenskaber,  tvetydig,  falsk  (jfr.  blendinn). 

tblandan  [blån  dan)  f.  se  blöndun. 

blandinn  [blån  din]  pp.  som  a.  se  blanda. 

blå  nef  (blau:nt  i'l  n.  Næsetip,  -nefja  [-nevja]  f.  Person,  is.  Kvinde 
med  blaa  Næse.  -ny  (-nil  n.  Tiden  mellem  Ny  og  Næ,  naar  Maanen  ikke 
er  synlig. 

blanka  (a)  (blaufiga,  blauijkal  v.  1.  vi.  fstafa,  gtjá)  straale,  glinse; 
nu  blankar  vilt  á  uidi  og  Vestinmannaborg  (M].  I.  82).  —  ?2.  vt.  blanke, 
gÖre  blank:  b.  sko.  —  ?3.  (i  spilum)  afblanke,  gÖre  helt  blank  (i  Kort), 
trække  op  til  den  sidste  Hvid. 

?blankaður  [blauii  gaðoo,  blaui.i  kaðog)  a.  afsindig  (BH.). 

blankhattur  [blauiik(h)ahdoo.  blauiyk-]  m.  blank,  höj  Hat,  Bl.inkhat 
glerh3irur  (Logb.  'Il,  Julen.  15,  Sp.  2). 

?blanki  (-a)  [blauU  Qi.  blauij-^i]  m.  Glans  (BH.). 

?blankkort  (blan  kont]  npl.  Blankkort  (i  Mariage  en  Suite  af  Es,  Tier, 
Konge,  Dronning,  Knægt). 

?blanksverta  (blauu  ksvt^da,  blauij  k-]  f.  Blanksværte. 

?blankur  (blÖnk,  blankt)  {blauu-goQ,  blauijkoQ,  blöyúk,  blöyii  k. 
blauö  t,  blauirl]  a.  1.  {gljáandf)  blank  (BH.).  -  2.  a.  (fjelaus)  blank,  blot- 
tet for  Penge.  —  b.  (i  spilum)  renonce. 

blå  nóH  (blauino'ht)  f.  vera  blánóttina,  være  lige  Natton  over.  -okunn- 
ugur  [-0 '  kvnoqo^^l  a.,  -Ókunnur  [-o»-kvnoo)  a.  ganske  ukendt,  -pungur 
l-purjgoo)  m.  (zool.)  Kobmandshue.  Blaapose.   en  Art  Thaumantias  (BH.). 

1.  blår  [blau:r]  m.  kun  brugel.  i  acc.  biéinn,  den  blaa  Luft,  del  blaa, 
Blaaet :  u/  /  blåinn,  i  del  blaa,  blindt  hen,  hen  i  Vejret,  paj  nua  og  ia.^ : 
siara  út  i  bláinn,  stirre  lige  frem  for  sig. 

2.  blår  (bU,  blátt)  [blau:r.  blauht]  a.  1.  a.  blaa.  -  b.  isvariuc)  sort. 
srúlka  .7  bláu  pilsi  (IThPs.  71).  —  2.  a.  {eintómur)  lutter,  ren,  ublandet, 
uden  nogen  Tilsætning:  þamba  blått  i^atn,  bælge  sig  med  det  bare  Vand; 
drekka  blaa  undanrennu  CJAPj.  il.  355).  —  b.  overf.:  Icgg/a  blått  bann 
fyn'r  e-d  (i'ið  el.  gcgn  e-u),  forbyde  n-t  rent  ud;  betnt  og  blått,  tydeligt  og 
rent  ud;  blått  jfram,  ')  som  adv.:  simpelt  hen:  það  er  blått  áfram  ósatt : 
')  som  ad).:  jævn,  ligefrem:  blått  áfram  maður.  --  3.  (einfaldur)  tosset,  i 
Reglen  med  en  Nægtelse:  hann  er  ckki  si/o  b.,  han  er  ikke  saa  tosset 
endda:  hann  i'æri  ckki  b.  innan  (3:  forstod  sig  lidt  paa  Magi)  (ÞErlÞ.  96). 

blå  rau&ur  (blauiroyoool  a-  rodblaa,  violet,  '-reykur  (-rtigoc  -rei  koy] 
m.  blaa  (mork)  Rog.  -rendur  [-rcndon]  a.  blaastribet.  -rökkurmóda 
(-Töhgormo'<:ðal  f.  blaa  Di^.  -röndóttur  (rondo 'hdoyl  a.        blárendur. 

blasa  (blasi,  blösum;  blasti,  blostum;  blasaÖ)  [bla:sa;  bla:$l, 
blö:som ;  bias  dl,  bios  dom ;  bla:saj)  vi.  fremtræde  el.  vise  sig  lige  over 
for,  aabnc  sig  (oftest:  b.  vid  e-u):  blasti  þá  vid  homim  oli  sveitin,  da  laa 
hele  Egnen  udbredt  for  ham;  Það  var  288.  b/aSsiðarit  sem  blasti  við  hon- 
lim  (stirrede  ham  i  Mode)  (EKvSv.  23). 

blasa  (blsSf  blásum;  bljes,  bljesum;  bljesi;  blásið)  (blaursa,  blai:s, 
blau:som,  bljns,  blit:som,  blJE:sI ;  blau:siai  v.  1,  vi.  1.  (wm  iz/W)  blæse  (om 
Vinden):  rindurinn  blæs,  Vinden  blæser ;  btásandi  byr,  strygende  Bor; 
i  overf.  Bet.:  það  blæs  ekki  byrlega  fyrir  breytinqiim  mínum,  fremur  en 
vant  er,  mine  Ændringer  faar  ikke  storre  Medbor  nu  end  de  plejer  (Alþ. 
'11,  B.  255);  það  {hann)  blæs  .i  móti.  Vinden  blæser  imod;  —  i  overf. 
Bet.:  der  moder  en  Modgang  el.  Sorger:  var  hun  ad  bera  saman  Í  hugj 
siT  æskudagana,  þegar  .  .  .  ekkert  bles  á  móti  (da  der  ingen  Sorger  var). 
og  hina  yfirstandandi  tið  (Myrd.  80);  hvort  sem  bles  med  eda  måti,  \ 
Medgang  eller  Modgang  (Eimr.  XII.  105).  -  2.  {anda  a  e-ð)  a.  aande, 
blæse,  puste  paa  n-t:  b.  á  Ijósid,  aande,  puste  paa  Lyset;  (Ordspr.)  bagt 
er  ad  blasa  og  hafa  mjol  i  munni  (G].),  man  kan  ej  baade  blæse  og  have 
Mel  i  Munde;  b.  i  kaun,  varme  Fingerspidserne  ved  at  blæse  paa  dem; 
b.  ad  kolunum,  puste  til  Ilden  (ogs.  i  overf.  Bet.);  b.  (å)  móti  e-m,  agitere 
imod  en,  göre  Sammensværgelse  imod  en.  —  b.  (anda  þungt)  puste: 
hann  bl/es  af  mædi,  pustede  af  Stakaandethed  (el.  Træthed);  hnnn  bl/es 
vid,  han  pustede;  —  ogs.  om  Stönnerr  el.  andet  Tegn  paa  Sorg  (  varpa 
ondinni):  vid  skulnni  lofa  hcstunum  ad  b.,  lad  os  give  Hestene  Lov  til  a( 
puste   lidt.  —  c.  {hvxsa)   hvæse:   kotturinn  blæs,  Katten  hvæser,  sprutter. 

3.  b.  sundur,  b.  út,  vokse  hurtig,  skyde  haslig  op:  hann  bljcs  i  sundur 
^    vesti   og   afli,    han   blev   hurtig    stor   af  Vækst   og   fik    Kæmpekræfter 

4,  b.  af  i  þoma),  lörres  (om  Græs  cl.  om  lordbunden):  rosinn, 
>idan  farid  var  ad  slå,  svoddan  fådæmi,  ad  Í  S~6  vikur  varia  hefir 
blásid  af  steint  (er  knapt  en  Sten  blevet  tor)  (TSæm.  165);  hann  blæs 
i  hcyid  i  dag.  Vinden  virker  paa  Hoet  i  Dag ;  —  ppr.  blåsandi:  b. 
þerrir,  frisk  Vind,  Vindtorrevcjr ;  Þilin  voru  blAsin  (vindlörrede)  og  hvit 
(ITrHetö.  IV.  20).  -  H.  vi.  med  dat.  el.  acc.  I.  6.  og  b.  btirt,  bort- 
blæse,  blæse  ned:  kyrkjunni  Drottinn  burtu  bles  i  brædi  sinni  (PÓI.); 
acc.  stormurinn  bl/es  strompinn  af  htisinu.  Stormen  blæste  Skorstenen 
ned  af  Huset;  ogs.  impers.:  strompinn  bl/es  af  húsinu,  Skorstenen  blæste 
bort  af  Huset;  b.  af,  afblæse,  bortblæse;  b.  burt,  bortblæse;  —  Í  overf. 
Bet.:  b.  e-m  e-u  Í  brjóst^  give  en  en  Indskydelse,  inspirere  en  med  n-t. 
--  2.  iþeyta)  blæse  paa  et  Instrument:  b.  liidur,  blæse  paa  Lur;  med 
dat.:  b.  Udi  saman,  blæse  til  Samling  (af  Tropper);  b.  til  þings,  kalde  lil 
Tings  ved  at  blæse  paa  Lur;  b.  fil  vopna,  blæse  Rappel,  kalde  til  Vaaben. 
—  3.  med  dat.:  b.  eitri,  udspy  Gift  (Edder);  b.  ryki  i  aitgu  e-s,  kaste  en 
Sand  i  ejnene.  4.  {fylla  hf  ti)  opblæse,  fylde  med  Luft:  blásin  bÓla; 
b.  út  á  sjer  gii/inn,  puste  Kinderne  op.  —  5.  {kveikja  med  blåstri)  tænde 
el.  bringe  til  at  blusse  op  ved  Blæsning  el.  Pusten;  b.  upp  eld, 
puste    til    Ilden    saa    den    flammer    op.  6.    a.    b.  jårn,    smælte   }ærn. 


smælte,  siobe.  forfærdige  af  Metal.  -  b.  />.  glcriljt,  puste  GI.is.  111. 
V.  impers.:  b.  upp :  *)  {ttitrta  itt)  svulme  op :  bl/es  upp  fótinn.  Foden 
svulmede  op;  —  i  overf.  Bet:  upp  blåsmn  af  hcift,  opsvulmet  af  Vrede; 
upp  btåsinn  af  hroka,  opblæst  (af  Hovmod):  ^)  (om  ]orden)  jðrdina  blæs 
upp,  blive  vanrogfet,  blive  bar,  —  spec.  om  Grönsværs  og  Muldjords 
Bortblæsning. 

'blásalur  (blau:sa-Io(}]  m.  blaa,  klar,  straalende  Snl:  b.  himins. 

tblásandi  (-a,  -endur)  Iblau:sandi,  -endon]  m.  Aandelyd,  Spirant. 

blå  sandur  |bÍau:sandool  m.  blaaligí  Sand?  -saumaÖur  [-söy  maðool 
a.  udsyet  med  blaat.  -seyfii  [-sti  ol]  n.  1.  (Myvatn)  bleikja  (salmo  alpi- 
nus).  —  2.        blódseydi,  spec.  lille  og  mager  Forel. 

blásgreiður  [blau:sgrei-So())  a.  som  er  redt  glat  og  jævnt  (om  H.iar  og 
Uld)  (Mul.). 

blå  sýki  (blau:si  fjl,  -si  t;l]  f.  Blaasot  (cyanosis)  Symptom  paa  flere 
Sygdomme,  is.  vitium  cordis  congenitum,  morbus  coeruleus,  Hjærtefejl 
(medfædd  hjartabiluh),  og  derfor  ogsaa  benyttet  spec.  om  denne  Sygdom. 
-sila  (-U,  -ur)  [-sila]  f.  -  átubleikja.  -s^ra  [-si  ra}  f.  Blaasyre, 
Cyanbrint,  -skar  [-sgarl  n.  det  allersidste  af  et  Lys:  .  .  .  og  tifid  sloknadi 
ÚÍ  eins  og  l/os,  sem  týrír  á  bla-skari  (]TrSk.  II.  150).  -skaröa  [-sgarOa] 
f.  Faar  med  magert  Bryst,  saal.  at  Ledene  foles  med  Fordybning  imel- 
lem: kindin  heitir  b.  þegar  fitan  er  ordin  svo  litil  á  bringubrúninni, 
ad  laut  er  komin  millt  hvers  Itdar  fram  ur  og  aptur  ur  (GESauðfj.  72). 
-skel  [-S()e7]  f.  :-  krxklingur,  Blaamusling;  —  sær!.  Talemaadc:  hann 
lepur  siiltinn  og  daudann  tir  b.  (Eimr.  X.  140),  han  er  hnivdod  af  Sult, 
kan  lige  friste  Livet,  -skinandi  [-srfinandi]  a.:  b.  fåtækur,  ludfattig. 
^-skúr  (-sgu  ri  m.  og  f.  blaalig  Byge:  med  sudræna  hlýju  og  blåskiira 
blik  (GFrClh.  131).  -skæna  (-sijai  na]  v.  impers.  overtrækkes  med  en 
blaalig  Ishinde:  pollana  bUskænir,  Vandpytterne  fryser  til  (mod  on  tynd, 
blaaaglig  Ishinde):  skeifubladid  skoffum  blå-  \  skændar  iradir  bituv  (StSt. 
Andv.  II.  92).  -snauður  [-snöyðogl  a.  -  bláfátækur.  -sokka  (-u,  -ur) 
[-sohga]  f.  bláhosa.  -sokkuriddari  (-sohgorid;ari]  m.  Blaastrompe- 
ridder',  haanligt  om  Mænd,  som  optræder  som  Forkæmpere  af  Kvinde- 
sagen (Alþ.  '11,  B.  II.  994).  -sóley  [-so<'-lt:i]  f.  -  blágresi.  -sprengd- 
ur  l-sbrEÍijdot}]  a.  blaasprængt,  af  blaat  Garn  isprængt  med  hvidt:  blá- 
sprengdir  sokkar.  -stafaöur  [-sdavaðoo]  a.  blaastribet.  -stål  |sdau7]  n. 
Blaastaal,  ældre  Overs,  af  det  gr.  «iVaoc,  Blaasten  (lapis  lazuli):  tiu 
ræmur  af  svortu  blástáli  (II.  I.  253).  -steinalög  (-sdeinalö:«;)  npl.  Lag  af 
morkeblaa  Sten.  '-steindur  (-sdeindool  •''•  ^-  iblámáladur)  blaamalet, 
sortmalet.  —  2.  forsynet  med  en  blaa  Sten:  b.  hringur.  -steinn  [-sdeidvi 
m.  I.  Indigo.  —  2.  Kobbcrvitriol.  —  3.  Azur  (lapis  lazuli).  -steinsjurt 
[-sdtinsJYQtl  f.,  -steinsplanta  (-sdtinsplav  da,  -plan  ta]  f.  Indigo-plante. 
-stirndur  [-sdl(r)ndoc>l  a.  besat  med  blaa  Sljærner  (JHall.  78);  (om  Doden :) 
dimmur  sem  nåtl,  en  med  blástimda  brá  (MJ.  V.  269).  1. -stjarna 
[•3dja(r)dna]  f.  Stjærnen  Vega.  2.  -stjarna  (-sdj3(r)dnal  f.  (bot.)  plevro- 
gyne  rotata  (SSlFI.  184,  ÞThFerö.  III.  334).  -streymi  (-sdrti  ml]  n. 
mork  (rivende)  Ström:  þau  hriftt  alt  med  ser  sem  blástreymid  strída 
(Eimr.  VII.  222). 

blástsvalur  (blaustsvaloo]  a.  koldt  blæsende. 

blástur  (-urs  og  -rar,  dat.  sg.  blæsti,  blæstri  og  blåstri,  pi. 
blæstir  og  blástrar)  [blausdoot  blaisdl,  blaisdri,  blaisdl(>,  blausdraQ] 
m.  Blæst,  Blæsen,  Blæsning:  1.  b.  vinds,  (Vindens)  Blæst.  ■■■  2.  6.  (/' 
módum  manni  eda  di'ri)  (et  stakaandet  el.  forpustet  Menneskes  el.  Dyrt) 
Pusten;  b.  orms,  en  Slanges  Hvæsen.  —  3.  (andardráttur)  Aanden,  Aande- 
dræt;  —  spec:  b.  hvala.  Hvalenes  Puslen,  baade  om  Hvalens  Udaanding 
og  den  derved  fremkommende  Vandsöjle.  —  4.  b.  (å  li'idra  osfr.),  Blæsen 
(paa  Lur  et.  andre  Blæseinstrumenter).  -  5.  fb.  med  helg)  Blæsen  mod 
en  Bælg.  —  6.  (rcmbingur)  Opblæsthcd :  þad  var  mikill  b.  i  honum,  han 
var  meget  opblæst.  *■  7.  (bólga)  Opsvulmen  (phlegmone):  þad  hljóp  b.  i  fÓtinn, 
Benet  svulmede  op,  jfr.  bólgusótí.  —  8.  b.  járns,  Smællning  el.  Støbning 
af  }ærn.  —  9.  (uppblástur)  Vindens  ødelæggende  Virkning  paa  Jords- 
monnet, Bortblæsning  af  Grönsværet,  Afblæsning,  -belgur  [-r-bEl-goi>] 
m.  I.  {fisibclgur)  Blæsebælg.  —  2.  (smidf'u belgur)  Bælg  i  en  Smedje. 
-flag  \-i2-iU:q]  n.  -  blástursflag.  -hljoo  [-(h)>.io'>:ð)  n.  Aandelyd. 
-hliöefæri  [-(h)/.to  ð  f.i)ri|  n.  Blæseinstrument,  -hol  [-(h)o:/]  n„  -hola 
I-(h)o:la)  i.  Aandehul  (f.  Eks.  Hvalens),  -horn  I-(h)ordv,  -(h)od  vi  n. 
Blæsehorn.    -jam    [-r-|aurdv,    -jaudv)  n.  blástursjárn.    -pípa  (-o- 

pi:ba,  -pi:pal  f.  Flöjte.  -samur  l-samoo]  a.         stormasamur. 

blástursflag  [blausdonsfla;^!  n.  Stykke  Jord,  hvoraf  Grönsvær  og 
Muld  er  bortblæst.  -hljóOfæri  [-(h);.io'>ð  fairl)  n.  blásturhljöÖfæri. 
*.hólf  |-(h)o"li'l  n.  Svælg,  Mundhule:  þótt  breitt  hafi  Roltant  b.  (GTh. 
'95,  68).  -jårn  {-jaur  dv,  -jaudv)  n.  raat,  nysmæltct  Jærn :  BlJstursjáru 
var  þad  kailad,  er  fyrst  rann  saman  Í  hnött  eda  hellu  fyrir  afli  smið/unnar 
(ÞThLys.  II.  326). 

blástur  skuggi  (blaus  doosgYf):)!  m.  Skygge  med  Blæst,  -stafur  (-sda:v- 
ooj  m.  1.  Puslclyd.  -  2.  Hvislelyd  (s-Lyd). 

blá|stör  [blau:sdÖ'r]  f.  (bot.)  blaagrtin  Star  (carex  flacca).  -svartur 
[•svacdoo)  a.  morkeblaa,  blaasort :  á  blåsvarta  kaf  á  kolsvarla  kaf, 
dybt  ned  under  Vandet,  -sveifgras  (-svpivgras]  n.  (bot.)  blaat  Rapgræs 
(poa  glauci).  -svell  [-svrd/.|  n.  glat  Is  (uden  Snelag  over),  -tiglóttur 
i-liglo-'hdoyl  a.  blaarudet.  -toppa  (-lohba)  f.  (bot.)  Fjæld-Biaaaks  (seslc- 
ria  coerulca).  -toppastor  (-tohbasdö:rl  f.  (bol.)  kortkapslct  Star  (carex 
canescens,  L.).  -trje  (-trjr)  n,  (bot.)  Blaalræ  (hematoxylon  campechianum). 

^blatta  (blöttu,  blöttur)  (blahda,  blöhdo(Q)]  f.  (zool.)  Kakerlak  (lal. 
blatta). 

blå  tær  [blauitai  r]  a.  ren  og  klar.  -tSnn  (-ton)  f.  (cogn.)  DIaatand. 

blauödýr   Ibloyo  di  ri    n.  Hundvr.    -fugl  |-fvgX|  m.  Hunfugl.    -hjart- 


blauöhugaður 


blekkilegur 


aður  [-f)andaDonl  a.,  -hugaBur  lblðy:þ(h)Y  qaoog)  a.  modlos,  íeig, 
krysteragtig,  -kyn  IbloyB-^rn]  n.  Hunkön  (om  Dyr).  -legur  (-lEqoQ)  a. 
frygtagtig,  krysteragtig ;  —  adv.  -lega, 

blauður  (blauð,  blautt)  |blöy:5oo,  r.  blöyht)  a.  1.  (kvenk\ms)  af 
Hunkön.  —  2.  (ragur)  feig;  (lingerðiir)  daadlos,  svag. 

blautafisks  spaði    [blöy:dafl5ksba:ði,   blðy:ta-l    m.    Fiskespade,    Fiske- 
ske, -stappa  [-sdahba]  f.  Plukfisk,    -súpa  [-su:ba,  -su:pal  f.  Fiskesuppe. 
blautafiskur    [blöy;dafls  gog,   bloy:ta-l    m.    1.  færsk   (kogt)  Fisk.  —  2. 
nedsaltet  Fisk  (ogs.  coll.). 
blautanfiskur  |blöy:danfls  gog]  m.  (Vf.)  =    blautafiskur. 
blautasåpa  [blöy:dasau:ba,  blöy:tasau:pa]  f.  Grönsæbe. 
blaut  barn    [blöy:tba(r)dvl  n.   spædt   Barn.    -fiski    [-flsfjl]    n.  (coll.)  ^ 
blautafiskur.    -fiskur    [-flsgoo]    m.     -    blautafiskur.    -geðja    (-gtOia) 
.1.    indec,    -geöjaöur    I-r|f5)aÖÐo]    a.    folsom,    svaghjærtet,    blodhjærtet. 
-húða    [-(h)uðal    a.    indec.    med'tynd,    suag  Hud.    -hæfður  l-(h)aivBon, 
-(h)aibðool  a.  (wm  hest)  blodhovel  (om  en  Hest)  (Sch.).  -ingi  (-ja,  -jar) 
l-bl6y:dil3r|l,  blöy:tii]r|l]  m.  =---  blautafiskur.  t-legur  [-lEqoQl  a.  blodagtig. 
-leik!   I-leigi,    -Idt,!]    m.,    -leikur  1-lcigoo,  -lEÍkon]  m.  fl.  (mýkl)  Blod- 
hed.  —  2.  (røfa)  Væde.  -lendi  l-lendi]  n.  blod,  fugtig  Jordbund,  -lend- 
ur [-lendool  a.  med  fugtig  Jordbund,  -soöinn  [-t-soöin]  a.  --  linsoðinn. 
blautur  [bloyidog,  blóy:toQ,  n.  blöyht]  a.  1.  a.  {mjúkur)  blod :  —  overf.: 
icå   bhutu  barnsbeini,    fra   ganske   lille   af.    —   b.   b,  iiskur,    iærsk  (kogt) 
Fisk.    —   2,  overf.:    {eftirlåtur)   myg,   spagfærdig,   eftergivende  overfor  en. 
—   3.   (i'oíí/r)   fugtig,    vaad :    verða   b.   i  fætur,    faa   vaade  Fodder;   þar  er 
blautt  um,    der  er  vaadt   (om  Jordbunden);   b.  á  lagðínn,    med  vaad  Uld; 
féð  var  blakt  ag  blaull  á  lagðinn  (JTrL.  375).  —  4.  tilböjelig  til  Hænge- 
dynd  el.    Kvægsand:   hann   {KirkjuíeUsós)  er  vatnsmikill  og  b.   i  botninn 
(ÞThFerS.  III.  196);  hættiileg  våln  og  blautir  ósar  (ÞThFerö.  III.  175). 

blå  vatn  lblau:vahtvl  n.  færsk  Vand  uden  nogen  Tilsætning,  bruges 
næsten  lige  saa  hyppig  som  det  usammensatte  fatn^  naar  der  er  Tale  om 
Drikkevand :  hann  drekkur  ekki  annaB  en  blái>atn(ið)  han  drikker  kun  det 
klare  Kildevand,  -vella  |-VEdIa)  f.  boblende  morkt  el.  morkeblaal  Dynd: 
ur  blåvcUu  leiri  (EÓlKv.  90).  -þjófur  [-þionvoo]  m.  -=  smáþjófur. 
-þráðalaus  [-þrauðalöy:sl  a.  uden  b/áþræðir,  se  bláþráður.  -þráðóttur 
l-þrau  5o"hdool  a.  fuld  af  svage  el.  fejlfulde  Traade;  -  is.  i  overf.  Bet.: 
fuld  af  Feil  el.  Mangler,  -þráöur  [-þrau  Doi;)  m.  for  tyndt  Stykke  af  en 
spunden  Traad,  opstaaet  ved  Fejl  i  Spindingen,  og  derfor  svagere  end  den 
ovrige  Del  af  Traaden :  iáttu  ekki  hJaiipa  á  bláþræði  hjá  þ/er,  þegar  þú 
spinnur:  —  litverpar  nornir  minn  liídagaþráð  með  lopum  og  b/áþráðum 
teygja  (GFrÚh.  108);  —  i  del  hele  faget:  svag,  smal  Traad,  mest  i  overf. 
Bet.:  m  og  lángæði  leikur  á  bláþræði  (MJ.  IV.  234);  þarna  hljóp  mi 
b.  á  h/á  honum,  (om  en  Taler)  der  vrövlede  han.  hans  Argumentation  paa 
det  Sted  var  meget  svag  ;  Þui  suo  må  kalla,  ad  lifsþráður  hans  sé  hér  rakinn 
fra  voggu  tif  grafar,  þá  hann  sé  allmjog  med  bláþráðum  og  einkum  stiklad 
k  öllum  snurðunum  (Eimr.  XVIII.  71);  þama  er  þegar  b.  á  þeim  nauBs\'n- 
legustu  vegagjordum  (en  stor  Mangel  (el.  Fejl)  med  Hensyn  til  de  nod- 
vendigste  Vejanlæg)  (Alþ.  *II,  B.  II.  31);  Þórarinn  var  nokkud  brúna- 
þungur  og  sagnafár;  prestur  gat  ekki  spunnid  langar  samrædur  vid  hann 
um  daginn,  Pårarinn  setti  bláþráð  å  iyrir  honum  med  jåum  og  neium  svo 
þurrum,  ad  þrádurinn  brökk  (lagde  ham  Hindringer  i  Vejen  med  saa  forre 
Jaer  og  Nejer,  at  enhver  Samtale  gik  i  Sfaa)  (ÞGjOs.  107).  -þústaSur 
(-þusdaðOQ]  a.  med  blaa  Vorter  el.  Ujævnheder  i  Ansigtet :  raudeygdur  og 
b.  brennivinsberserkur  (Eimr.  I.  66).  -æö  |-ai  3]  f.  =  blððæð,  -æðabólga 
|-aiðabo"l-ga]  f.  =  blóöæðabólga.  -æðahnútur  l-aiöahvu:doQ,  -hvu:toQ] 
m.  Aareknude  (varex)  (=  ædaskúlk). 
bleddi  Iblcd:!]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  bleðja. 
bleðill  C-iIs,  -lar)  lblE:öld;.,  -rls,  bkö  lag]  m.  1.  en  (lille)  Lap,  Pjalt 
el.  Stykke  af  n-t:  lummubleditl,  lille  Klatkage,  Klat;  -  spec.  lille  Blad  el. 
Dug.  —  2.  (bot.)  Segment,  Afsnit  i  et  delt  Blad  (segmentum). 

bleBja  (bleð,  bleðjum;  bladdt,  bloddum;  bleddi;  blatt)  [bkS  ja, 
ble:ð,  blfðjom,  blad:I,  blöd:om,  blEd;!]  vt.  1.  blade,  blæde:  (Ordspr.) 
bled  svo  kållegginn,  ad  grói  annað  sinn  (SchMál.),  blæd  saa  Kaalstokken, 
at  han  maa  anden  Sinde  gro.  —  2.  (sneida)  sliære  i  Skiver  (Hun.).  —  3. 
(hræda)  skræmme  (BH.). 

bleyðaU-u,  -ur)  IblEÍ:5a)  f.  1.  (kvendýr,  einkum  kettir)  Hundyr,  is. 
om  Katte.  —  2.  (raggeit)  Kujon,  fejg  Person.  —  3.  Ramme  om  en  skjå- 
gluggi  (Siglf.). 

bleyðast  (bleyddist)  lblEÍ:ðasl,  blEÍd:Istl  vrefl.  tabe  Modet:  hvi  viltu 
b.  og  hlaupa  út  i  horn  (MJ.  1.  281). 

bleyði  |blEÍ:ðl|  f.  indec.  og  n.  Fejghed.  -hattur  [-hauhdoo]  m.  fejg 
Opforsel.  -hugur  l-hY:qogl  m.  Fejghed.  -legur  [-lE-qogl  a.  krysteragtig. 
•  maöur  I-ma:öog]  m.  --  bleyða  2.  -mannlegur  [-manlc:qogl  a.  lig- 
nende, røbende  en  Kujon,  krysteragtig,  -mark  [-mag-k]  n.  Fejgheds- 
mærke.  -orð  l-or-a]  n.  Ord  for  Fejghed :  leggja  b.  i  bak  e-m,  beskylde 
en  for  Fejghed;  bera  b.  iyrir  e-m,  blive  stemplet  som  fejg  af  en.  ° -ragur 
I-ra:qog|  a.  overordentlig  fejg  (MJ.  V.  47).  -skapur  |-sgabog,  -sga  pon] 
m.  I.  (ragmenskj)  Fejghed.  —  2.  (kveiiarskapur)  Blodagtighed.  -tår 
l-tau:rl  n.  Krystertaare :  (Ordspr.)  betra  er  beinsår  en  b.  (GJ.),  bedre 
er  dybt  Saar  end  Krysterlaar. 

bleyðuiháttur  |blEÍ;öohauhdogl  m.   ^  bleyðiháttur.    -legur  |-Ie  qoo] 
a.  —  bleyðilegur.    -skapur    [-sga-bog,   -sga-pog]    m.  ^^  bleyöiskapur. 
Bleik    (-ar,  -ar)    lblti;k)    f.   npr.    Benævnelse  paa   en  lysegul  Hoppe, 
ifr.  Blcikur. 

bleikiála  {-u,  -ur)  |bl£i:3aula,  blÉÍ:k-l  f.  (Benævnelse  paa)  en  Hoppe 
som  er  bleikálótt.  -álingur,  -alingur  {-s,  -ar)  [-aliijgog,  -ii)s]  m.  Be- 
nævnelse paa  en  Hest,  som  er  bleikálóttur.    -álóttur«   -alóttur  I-alo"hd- 


og]  a.  (om  Heste)  som  er  bleggul  med  sortladen  Manke  og  Hale  samt 
mork  Stribe  ned  ad  Ryggen  mellem  Manke  og  Hale  (NI.,  SI.,  ikke  Vf.). 
-blår  l-k-blau  r]  a.  blegblaa.  -blesóltur  (-blEso"hdonl  a.  (om  Heste)  lyse- 
gul med  en  hvid  Blis  i  Ansigtet,  -eisa  [blEÍ;gEÍ  sa,  blFÍ:k-l  f.  Metalaare, 
Aare  af  Gulderts:  bleikeisur  blendnar  og  daufar  (StStAndv.  II.  304). 
-grár  (-k-grau  r|  a.  bleggraa.  -grænn  [-graidv]  a.  bleggrön.  -gulur 
[-gYlog]  a.  bleggul,  lysegul,  -hår  [-(h)auT]  a.  blond,  lyshaaret.  -hvitur 
[•Xwidog,  -kvidog,  kvitog]  a.  bleghvid,  lys. 

bleikihagl  [blEÍ:Q]hag'>.,  blEÍ:f,I-l  n.  coll.  halvgennemsigtige  Hagl:  b. 
merkir  lin  (i  vedråttu)  (JÁÞj.  II.  563). 

bleiking  (-ar)  [blEÍ:ljii]k,  blEÍ:6il]k|  f.  Blegning. 

bleikistaður  [blE!:Qlsda:!)ag,  blEÍ:í,I-l  m.  Blegningsplads,  Blegeplads. 

1.  bleikja  (-u,  -ur)  lb!EÍ:Qa,  blEÍ:fial  f.  I.  (bleikur  Utur)  Bleghed,  bleg- 
gul Farve.  -  2.  (hvit  leirjörd)  et  Slags  hvidligt  Ler.  -  3.  (silungur)  Fjæld- 
orred,  Bækorred,  Forel  (salmo  alpinus).  —  4.  (=  gulstor)  hængende  Star 
(carex  lyngbyei).  —  5.  (nidhrakid  hef)  stærkt  bleget  Ho  (under  Paavirk- 
ning  af  vekselvis  Sol  el.  Vind  og  Regn). 

2.  bleikja  (ti)  |blei:rja,  blEÍ:fia,  blcixdl]  vt.  blege. 

bleik  jarpur  (blEÍ:giagbog,  blEÍ:k-]  a.  blond:  b.  å  hår.  ^ -jurt  (-jYgt| 
f.  (bot.)   Karse. 

bleikjuengi  |blti;rjocii](iI,  blei:lio-)  n.  (NI.)  =  starengi.  -sótt  (-so"ht| 
f.  r     bleiksótt. 

Dleikka  (-u,  -ur)  (bleihgal  f.  npr.  (BreiBd.)  =  Bleik. 

bleik  leitur  (blEÍ:glEÍ  dog,  b!EÍ:klEÍtoQl  a.  bleg  af  Udseende,  -möalöttur, 
-móálóttur  (-mo"alo»hdogl  a.  (om  Heste)  gullig-graa,  med  en  mork 
Stribe  hen  ad  Ryggen,  jfr.  móálóttur. 

bleikna  (a)  Ibleihgnal  vi.  =  blikna. 

bleikrauSur  lblFÍ:gröyöog,  blEÍ:k-l  a.  blegrod,  rodgul. 

Dleiksa  (-U,  -ur)  Iblsiz  sa]  f.  npr.  (Breiöd.)  ■---  Bleik. 

bleik  skjottur  [blEÍ:ksrjO"hdog,  blEÍy.-]  a.  (om  Heste)  lysegul  med 
hvide  Pletler  el.  omvendt,  -sótt  Íblfi:kso»htl  f.  (med.)  Blegsot  (chlorosis). 
-toppóttur  I-tohbouhdogl  a.  (om  Heste)  lysegul  med  hvid  Pandelok. 
-toppskjóttur  (-tohpsr(0"hdoQl  a.  (om  Heste)  lysegul  med  hvide  Pletter 
paa  Siderne  og  hvid  Pandelok. 

bleikur  |blri:gog,  blEÍ:kog,  n.  blci;;!)  a.  !•  bleg,  bleggul;  lys,  lysegul: 
b.  á  hår.  med  blondt  Haar;  b.  i  andliti,  bleg,  gusten  i  Ansigtet.  —  2. 
npr.  Bleikur,  Navn  paa  en  lysegul  (isabellafarvet)  Hest. 

bleistur  Ibkis  dog)  a.  ==  blestur. 

1.  bleyta  (-u,  -ur)  |blfi:da,  blEÍ:tal  f.  1.  (uæta)  Væde,  Vædske:  það  er 
b.  á  bordinu,  der  er  en  vaad  Plet  paa  Bordet.  -  2.  {for)  Sole,  blodl  og 
mudret  Jordsmon;  undert.  i  pi.,  is.  i  Bet.  Kvægsand  (sandbleyla):  A 
sléitunum  i  kring  eru  bleytur  miklar  (ÞThFerO.  III.  134);  þad  eru  viBa 
bleytur  i  íl/ótinu,  der  er  Kvægsand  mange  Steder  i  Flodlejet.  —  3.  (bleytu- 
krap)  Slud,  halvsmæltet  Sne.  -  4.  Ulrkoma)  Regn.  -  5.  (það  ad  Vera 
votur)  det  at  være  vaad;  (i'of  föt)  vaade  Klæder:  viltu  ekki  fara  ifr  bleyt- 
unni,  vil  du  ikke  skille  dig  af  med  de  vaade  Klæder. 

2.  bleyta  (ti)  [blEÍ:da,  blEÍ:la,  blEÍhdE]  vt.  1.  {væta)  væde,  göre  vaad: 
b.  sig  i  fæluma,  faa  vaade  Fodder;  b.  n'imid,  göre  Sengen  vaad  (om 
Bom  og  syge).  —  2.  (mýkja  med  þvi  ad  leggja  i  bleyti)  blode,  udblode: 
b.  hud  i  vatni;  —  *.  kom,  stobe.  —  3.  vi.  hann  fer  ad  b.,  hann  bleytir 
br.idum,  det  regner  snart. 

bleyli  (-is)  (bif  i:di,  blEÍ:tll  n.  Blod :  leggfa,  liggja  i  b.,  lægge,  ligge  i 
Blod :  leggia  heilann  i  b.  =  brjota  heilann,  bryde  Hjærnen,  lægge  Hjær- 
nen  i  Blod ;  leggja  sig  i  bleyti,  anstrænge  sig  af  alle  Kræfter. 

bleyting  (-ar)  |blEÍ:dink,  blEÍ:tinkl  f.,  jfr.  bleyti,  det  at  væde  (blode)  el. 
blive  vaad  (blod),  Udblodning,  Bioden,  Væden. 

bleytu  bylur  |blEÍ:dobi:log,  blEÍ:to-l  m.  Storm  med  Slud.  -fen  [-fe:n) 
n.  Sump  med  Hængedynd,  -fullur  |-fYdløgl  a.  fuld  af  Væde  el.  Dynd, 
fugtig :  bleytufult  land,  fugtigt  Terrain. 

bleytugur  |bIii:doqog,  blEÍ:loqogl  a.  snavset,  dyndet. 
bleytu  hlað    |blEÍ:doh).a:a,    blEÍ:to-l    n,   (Breiðd.)  1.  (snjór,   sem   hleSst 
utan   i  skepnur)   Tosne,    der  hænger  fast   i    Ulden   paa   Faar.  —  2.  (blota 
snjåvedur)  Tosnevejr.   -hríö  [-hgi;81  f.  Sludregn.    -hætt  [-haiht]  an.:  c-r- 
Fare   for  Kvægsand   et  Steds :    kvislir  er  renna  um 
jg    er  /lar    mjðg    b.    (PThFerð.    III.    113).    -kafald 
■kelda    I-IjeI  da)  f.  Hængemose.    -mikill  [-mLrjidX, 
i  en  Mængde  Hængedynd  el.  Kvæg- 
barsk  Vejr    med    Sneslud  el.  Regn. 


stadar 

breiða    roksandsaura 

[-ka:valt]    n.   Tøsne. 

-mI:^ldXl  a.  meget  vaad,   dyndet; 

sand,    jfr.    blei'la.    -rosi    [- 


-samur  |-sa  mog)  a.  fugtig,  regnfuld,  -vaöall  [-va:OadX.l  m.  egl.  Vaden 
i  Kvægsand :  en  þar  (i  Vesturfljótunum)  er  sifeldur  b.  (er  der  Kvægsand 
hele  Vejen)  (ÞThFerð.  III.  217). 

blek  (-s)  lbl£:kl  n.  Blæk. 

blcka  (a)  |blE:ga,  blE:kal  vt.  (  fleka)  narre,  bedrage,  forfore:  bauga 
skordu  blekad  fékk  og  blilu  hugði  ad  efna  (ÓDavVik.  209). 

blekaður  (blF:gaðog,  blE:kaOogl  a.  beskænket,  -blisset-,  -stænket-  (om 
Oprindelsen  til  denne  Bet.  se  JÓl.  296). 

blek  bytta  lblE:kbihdal  f.  Blækhus.  -bla8  [-bla-a]  n.  Klatpapir,  -blett- 
ur  l-blfhdog]  m.  Blækklat,  -blyantur  (-blijavdog,  -antog]  m.  Blækstift. 
-blindur  l-blindog)  a.  (pop.)  pærefuld.  -borinn  [-borlnl  a.  skrevet  med 
for  tykke  Bogstaver,  -brúsi  (-brusl]  m.  Blækflaske  (af  Ler),  Slækdunk. 
-bullari  (-bYdlarl)  m.  Skribler,  -fiskur  |-flsgogl  m.  (zool.)  Blæksprutte 
(sepia),  -flaska  (-flasga)  f.  Blækflaske,  Flaskeblæk.  t-horn  [-(h)o(r)dv) 
n.  Blækhorn.  -ílát  |blE:gilaut,  bl£:k-l  n.  Blækhus  el.  anden  Beholder  til 
Opbevaring  af  Blæk. 

tblekkilegur  |blehgileqeel  '■  '•  Uvikull)  bedragerisk,  forførerisk,  svig- 
agtig. -  2.  (dökkleitar)  merkladen  (om  en  Rok,   JÁGát.  1.  95). 


blekklna 


87 


btvsBunartilflnning 


blckking  (-ar,  -ar)  Iblehqiijkl  f.  Bedrag,  Bedrageri,  Svig. 
blekkingamaður  lblEhii]gama:ðoDl  m.  Bedrager. 

blekkingarhætt  |blEhf(ii)gao(h)aihtl  an.  bedragerisk:  (Ordspr).  blíðyrð- 
um  er  bi^kkingjrhætt,  for  meget  sode  Ord  staar  ej  til  Troende. 

blekkinn    Iblshijml    a.   tilböjelig   til    at  fore  andre  bag  Lyset,    svigagtig. 
blekkia  (ti)  Iblchija,  blEy/dll  vt.    skuffe,  bedrage,  fore  bag  Lyset,  stikke 
Blaar   i    øjnene;    (tæla)  forfore:   l.ita   blekkiast  af  e-u,    lade  sig  fore  bag 
Lyset  af  n-t. 

blek  klessa  |blE:kIes'a|  f.  Blækklat,  -kolla  |blc:kodla|  f.  Blækhus. 
-laus  [ble:glöys,  ble:k-l  a.  uden  Blæk.  -leysi  l-ltisl]  n.  Mangel  paa 
Blæk. 

blekni  Iblfhgnll  f.  indec.  TilbBjelighed  til  at  bedrage  el.  fore  andre  bag 
Lyset,  Svigagtighed. 

blek  sletta  |blc:ksUhda)  f.  Blækklat,  -svartur  (-svagdoe]  a.  blæksort. 
-tegund  |-tc  qont|  f.  Blæksort.  -ugur  (blE:goqoc,  ble:koqacl  '■  blækket, 
-þcrra  lblE:kþf r  a]  f.  Klatpapir. 

blendimálmur    [blEn-dlmauImool    m.     Blandingsmetal,    ringere    Metal    ' 
som  tilsættes  et  ædlere,  f.  Eks.  ved  Udmontning. 

blendings  åburour  [blEn'dii]sau:bYrðon|  m.  Kompost(gadning).  -mål 
(-mau:/]  n.  Blandingssprog,  ]argon. 

blendingur  (-s,  -ar)  |bl£ndii]goe,  -iijs]  m.  1.  a.  {simblind)  Blanding: 
*.  ai  göíu  og  illu;   b.  af  gulli  og  silfri.  —  b.   (kem.)  Amalgam.  —  2.  (é. 
af  gamni  og  alvöni)   Blanding  af  Spog  og  Alvor  (BH.).  —  3.  (kynblend- 
ingur)    Raceblanding,    Krydsning,   om    Menneske   el.    Dyr   af  blandet  Race, 
særlig  om  Faar. 
blendinn  (bUn  dinl  a.  =  blandinn,  se  2.  blanda  3. 
tbiendur  [blEndoo]  3.  p.  sg.  præs.  ind.  af  blanda. 
bles  (-ar,  -ar)  |blE:s|  f.  =  blesa. 

blesa  (-U,  -ur)  |blE:sa|  f.  1.  {i  hest!)  Blis,   Blisse,  hvid  Plet  i  Panden 

paa   en    Hest;  —  ogs.   npr.   Blesa,    Navn    paa   en   blisset    Hoppe.  —  2.  (i 

mannshóíðí)   Skaldethed   paa   Midten    af  Hovedet  fra  Panden  af  og  bagud, 

naar  der  er  Haar  paa  Siderne. 

^  bles  gæs  lblE:srjai's|  f.  Blisgaas  (anser  albifrons).  -hæna  |-(h)aj  na|  f. 

blesond. 

Blesi  (-a,  -ar)  |ble:sil  m.  npr.  (Navn  paa)  en  blisset  Hest. 
blesmæltur  |blE:smaiXdao]  a.  -  '  blestur. 

blesóttur  lblE:50"hdoo|  a.  (om  Heste  og  i  V-Skaft.  ogs.  om  Faar)  blisset. 
blessa  (a)  lblEs:a|  1.  vt.  alm.  signe,  velsigne.  —  2.  i  torsk.  Talem.:  guB 
blessi  malinn,  Gud  velsigne  Maden  (Udtryk  der  brugtes,  inden  man  begyndte  at 
spise);  hafðu  blessaður  sent  mjer  bækurrjar,  mange  Tak  for  Bogerne  (7Hall. 
379);  bad  Geirmundur  þá  blessaða  að  halda  áfram  að  skemt.i,  bad  G.  dem  saa 
mindelig  om  at  blive  ved  med  Underholdningen  (PQjUf.  36);  blessuð  min, 
min  kære ;  vertu  blessaður  {og  sæli),  ogs.  (pop.)  vertu  btess,  far  vel ;  komdu 
blessaður  (og  sæli),  Goddag,  velkommen  ;  —  bíessaður  vertu  (opfordrende) : 
btessaður  vertu,  segðu  það  aftur,  du  maa  dog  endelig  sige  det  igen  (IHall. 
254);  uss,  vertu  blessaður,  það  gerír  hann  ekki.  Ih,  hvor  vil  du  hen,  del 
gðr  han  ikke;  (haanligt);  hér  á  landi  þurfa  þeir  ekki  verksvitið  eða  sið- 
mentiilegan  þroska,  blessaðir  (de  kære  (gode)  Mennesker)  (Isaf.  MS,  4,  I.); 
hefi  eg  þó  aldcei  verið  sérlega  sterktrúaður  á  heihgleik  þeitra  í  því  efni, 
þegar  þeiitt  ræður  svo  við  að  horfj,  blessuöum  (de  kære  Mennesker)  (Myrd. 
67);  og  blessaður  bjálfinn,  det  sode  Tossehoved  (MllAr.  52).  —  3.  vi.  b. 
yfir  fótkið,  lyse  (den  kirkelige)  Velsignelse  over  Menigheden :  ntargtr  fara 
lit,  þegar  búið  er  að  b,,  mange  gaar  ud  lige  efter  Velsignelsen.  —  4.  (lata 
þrifast)  velsigne,  lade  trives  (lykkes):  guB  hefur  btessaB  buskap  þeirra',  — 
ogs.  refl.:  btessast,  velsignes,  trives,  lykkes  osv.:  þaB  vilt  ekki  blessast  fyrir 
honutn,  det  vil  ikke  rigtig  lykkes  for  ham. 

blessan  [blES:an)  f.,  blessun  (-ar,  -anir)  (bl£s:on,  -anlQ]  f.  I*  (Jrnun 
hamingiu,  lýsing  veiþóknutiar  å  e-m)  Velsignelse.  —  2.  (biessuttarorP) 
Herrens  Velsignelse.  —  3,  (/an)  Lykke*  Held,  Velsignelse:  þvi  fylgir  engitt 
b,,  der  folger  ingen  Lykke  dermed.  —  4,  spec.  om  Foden ;  þcir  hafa 
fengiB  tnikta  b.  ur  sfónum,  de  har  faaet  en  Guds  Velsignelse  fra  Havet, 
Gud  har  givet  dem  en  rigelig  Fangst.  —  5.  i  Talem.  om  en  Person,  som 
man  holder  af  el.  tiltaler  venlig :  biessunin,  den  brave  el.  desl.:  Þar  ertu 
kotttinn,  Telemakkus,  biessunin  min  gåB!  min  kære  T.l  (Od.  336);  og 
biessunin!  den  brave  Kvinde! 

blessunar  fullur  [blEs:onaQfYd-loo|  a.  velsignelsesrig,  -legur  (•r*le:qoQ] 
a.  velsignet,  velsignelsesrig,  udmærket;  —  adv.  -lega:  þaB  fór  b.,  det  gik 
udmærket,  -leysi  [-1eí:si1  n.  Mangel  paa  Velsignelse  el.  Held.  -orð  (-ord) 
npl.  Velsignelsesord ;  spec.  b'in,  Velsignelsen,  jfr.  blessun  2.  -rikur  {-a- 
ri:gon,  -ri:koQ)  a.  velsignelsesrig. 

blest  leiki  |blEs  dUirjI,  -leitll  m.  Læspen,  -tnæltur  (-maiXdoe)  a.  = 
blestur. 

blestur  (blES'dog)  a.  læspende,  læsp:    vera  b.,  læspe;  ~  i  overf.  Bet.: 
með  sannleiksaugun  bæBi  blest  (BóluHj.  193). 
blesond  |ble:sönt|  f.  Blisand,  Blishöne  (fulica  atra). 
bletta  (a)  [blEhda]  vt.  plette,  beflække. 

blett  laus  (blEhdloys)  a.  uden  Pletter,  -óttur  l-o^hdoe)  a.  plettet, 
blettur  (-S,  -ir)  (blehdoc,  bkhls,  blehdiel  m.  I.  (<////,  flekkur)  Plet.  - 
2.  Uý'i)  Plet,  Skamplet,  Lyde:   þaB  tel  /eg  blett  å  hverjum  manni;  -  þaB 
er   hvorki  b.   nje   hrukka    á   e-u,    n-t  er  ganske  uden  Plet  og  Lyde.   —  3. 
(liliB   svæBi')    Plet,    lille    Stykke    af    n-t:    b.    af   túninu;    ~    (Talem.)   hafa 
snogga    bletti  t    augum    e-s,    være    ikke    helt   vel    set  el.  populær  hos  en: 
Hann   mun    samt  hafa   snoggva    bletti  i  augum  þeitra,    sem  næst  bjuggu, 
hafa  þótt  féfastur  og  strangur  i  fvlgi  vid  settjr  reglur  (Andv.   '12,  XX). 
bl{  [bli:]  n.  Hjejlens  Toner, 
bly  (-s)  (bli:|  n.  Bly. 


bly  ant  (-s,  -ar)  lbli:iavt,  -ant,  gen-     avts,  -an(t)sl  m.  I.  Blyant.         2. 
Grafit,  -antsduft  |-avtsdYft,  -an{t)s-|  n.  Grafit,    -antur  (-s.  -ar)  |-avd- 
oø,  -antool  m.   Blyant. 
?bliat  (s)  |bli:atl  n.  Plæd. 

bly  band  lbli:bant)  n.  Baand  at  Bly,  Blybaand.  -berg  (-bErkJ  n. 
Blyeris.  -bræðsla  (-braiðsla)  f.  Blysmæltning.  -bundinn  (-bvndinl  a. 
fastbunden. 

bliöa  (-U,  -ur)  [bli:Sa]  f.  1.  (vinsemd  i  viBmóti')  Venlighed,  Mildhed. 
—  2.  (ást)  Kærlighed:  bliSan  skein  tit  tir  augunum  á  henni.  —  3.  (astar- 
atlot)  ~-  blíBubrögð :  lata  e-m  eftir  blíBu  stna,  aabne  sin  Favn  for  en,  give 
en  sin  Gunst.  —  4,  {bliit  veBur)  mildt  stille  Vejr;  i  denne  Bet.  otte  i  pi.: 
þetta  em  miklar  bliður  dag  eftir  {upp  å)  dag.  -logn  (-logv)  n.  Blikstille. 
-veöur  [-v£:ðoo]  n.  ~^  bltðuveöur. 

blí&  byri  [bliðbl'r)!  n.  gunstig  Bor:  sigla  btíBbyri,  sejle  med  gunstig 
Bor.  *-brióstaður  [-briO"sdaöoo]  a.  hjærtemild.  "-heiinur  lbli:þ(h)EÍ-m- 
oel  m.  Himmerig  (BóluHj.  144).  -höfgi  (-(h)övQl|  m.  mild  Sovnighed. 
t-indi  [bli:(3lndl|  npl.  Behageligheder,  Forlystelser,  -yröi  [-Iröl]  npl. 
venlige  Ord,  venlig  Tale,  indsmigrende  Tale. 

bliöka  (a)  Ibliþga,  blihga,  bliS'ka)  vt.  I.  formilde,  stille  tilfreds:  nu 
blidkar  á  honum  bntnin,  nu  bliver  han  gladere.  —  2.  impers.  blive  mild : 
veðrálluna  b/iðkar,  Vejr(lig)et  bliver  mildere. 

'bliSkan  Ibliþgan,  bliökan)  f.  ^  bliðkun.  -legur  [-n-Uqoel  a.  som 
kan  formildes,  som  lader  sig  formilde. 
blíÐkun  (-ar)  [bliþ-gon,  blihgon,  bliö-kon]  i.  Formildelse. 
blíð  látur  [bliO'lau-doi>,  -lau-too)  a.  blid,  venlig,  -legur  [-leqoQ)  a. 
blid,  mild,  venlig;  -  adv.  -lega.  -leiki  1-IeíQI,  -lEil;!)  m.,  -leikur  l-lfiig- 
oe,  -leikoel  m.  Blidhed,  Venlighed,  Mildhed,  -leitur  (-Ieí  dog,  -lEÍtoo] 
a.  mild,  venlig  af  Udseende,  -lygn  l-llgv)  a.  1.  {um  vedur)  blikstille  (om 
Vejr).  —  2.  (mjög  lygn,  um  votn)  sagte  flydende,  stille  (om  Vand,  Floder 
osv.):  Og  ad  lokum  rann  hun  blidlygn  og  spegilsljett  (ITrB.  63).  -lygna 
l-llgna]  vi.  blive  blikstille:  en  sidan  blidlygndi  med  örlitlu  frosti  (JTrHeiö. 
11.  27).  -lyndi  |-llndi|  n.  blidt  Sind,  Blidhed,  Mildhed,  -lyndur  [-lind- 
oel  a.  blid,  venlig,  mild  af  Karakter,  t-l'ngur  (-s,  -ar)  |-liijgo(5,  -lii)s) 
m.  mildt  og  venligt  Menneske,  -lund  [-Ivnt]  f.  blíðlyndi.  -lundaður 
l-lvndaðocl  a.  blifilyndur.  -læti  1-lai  dl,  -lai  til  npl.  ^  bliOulæti. 
-mail  [-maud>.)  a.,  -málugur  [.nijuloqog]  a.  sodt  talende,  -mannlega 
|-manlt  qa|  adv.  venlig,  inderlig,  -menni  [-mEnl]  n.  mild  og  venlig 
Mand,  hjærtegodl  vonligt  Menneske,  -mæli  (-mai  11]  npl.  1.  {vingiamleg 
ord)  venlige  Ord.  —  2.  (smjadur)  Smigrerier,  -mæltur  |-mai?.doc>|  a. 
bUðmáll.  -skaparorB  [-sgabaror'ð,  -sgapar-J  npl.  milde,  venlige  Ord. 
-skapur  (.sgaboQ,  -sgapool  m.  Blidhed,  Mildhed,  Venlighed.  *-skaut 
l-sgoytl  n.  mildt  Skod. 

bliSu  atlot  |bli:ðoa:dlot,  -a:l-|  npl.  ==  blföulæti.  -bragB  |-braqð, 
-bragþ]  n.  1.  {ving/amtegt  yfirbragd)  venligt  Udseende,  Venlighed.  —  2.  pi. 
-brogB,  Kærtegn  (is.  om  Samleje),  -bros  (-bro:s|  n.  huldt  Smil.  -hillur 
i-fvd  Ion)  a.  venlig.  -geB  [-(tt-.d]  n.  venligt  Sind.  -gleBi  (-glE:5il  f.  mild 
Glæde,  -hot  l-ho":ll  npl.  I.  {blitt  vidmót)  venlig  Mine.  —  2.  -  6/««- 
læti  2.  -Iseli  |-lai:dl,  -lai:lll  npl.  1,  (blidlegt  l.itædi")  venlige  Lader,  venlig 
Opforscl.  -  2.  (btiduhåt)  Kærtegn.  -orB  [-oxB\  n.  venligt,  mildt  Ord. 

bliSur  (blifi,  blitt)  (bli:ðaa,  n.  bliht)  a.  1.  (hlýlegur  i  viBmSti) 
blifi,  mild,  venlig:  vera  b.  vid  e-n,  være  venlig  mod  en.  —  2.  (þægilegur) 
behagelig:  þola  bæBi  blitt  og  stritt,  taale  baade  godt  og  ondt.  Medgang  og 
Modgang ;  hvort  sem  þjer  er  þaB  blitt  eda  stritt,  hvad  enten  det  er  dig  til 
Glæde  el.  Sorg,  om  du  synes  om  det  eller  ikke.  —  3.  (um  veBur)  mild : 
úti  var  bliBasta  solskin.  —  4.  n.  blitt  som  adv.:  venligt,  mildt ;  —  (mus.)  adagio. 
bllBu  slit  {bli:Qosll:t)  npl.  Ophævelse  af  et  Kærlighedsforhold,  -svipur 
[-svI:bo(>,  •svI:poQ)  m.  venlig  Mine.  -söngur  (-söyQ'goQ)  m.  mild  Sang. 
-veBur  [-vf:ðog)  n*  —  blfBviBri. 

bllB  veBur  (biið  vr  Ooo]  n.  mild  Vejr.  -viBri  l-vlðrl)  n.  I.  (bllBveBur)  mildt 

Vejr.  —  2.  (góBlyndur  maBur)  godmodigt  Menneske,  -vild  [-vllI]  f.  Venlighed. 

-vindur  (-vlndoQJ  m.  mild  Vind.  '-vinur  [-vl-nog]  m.  sod,  elskværdig  Ven. 

bly  edik  |bli:c'dlk|  n.  Dlyeddike.  -enturi-Si-ar)  [-Evdod  m.  —  blfantur. 

tbiifa  (blif;   bleif,  blifum;  blifi;  blifið)   |bli:va,  bli:i/,  blEÍ:f,  bli:vom, 

bll:vl,  bll:vl^|  vi.  blive. 

blffanlegur  lbli:van!E  qogl  a,  (pop.)  varig:  hafa  ekki  blifanlegan  sama- 
stad,  ikke  have  n-t  fast  Opholdssted;  hafa  ekki  blifanlegan  frid,  ikke  have 
varig  Fred  og  Ro. 

blV  fastur  |bli:fasdac|  a.  ubevægelig,  naglet  lil  Stedet.  °-fylla  |-fldla| 
vt.  (tönn)  plombere  (en  Tand),    ^-fylling  [-fldliijk]  f.  Plombering. 

tblygB  (-ar)  |bllqð,  bllgþl  f.,  tblygBan  (bllq  San,  bllgSan]  f.  = 
blygSun. 

blygBast  (a)  (bllq-Oast,  bllg't^ast]  vrefl.  blues:  b.  fyrir  c-B,  blues  ved 
n-t;  b.  sin,  skamme  sig. 

blygB  laus  Ibliq-Blðys,  bllgö-|  a.  1.  =  blygSunarlaus.  —  2.  (vamm- 
laus)  som  ikke  behover  at  skamme  sig  for  n-t  (BH.).  -Iftill  ('li'dld?., 
-li'tld^l  a.  uforskammet. 

blygBun  (-ar)  |bliqOon,  bllg  Bon)  f.  I.  (skömm)  Skam,  Vanære.  —  2. 
(þaB  aB  fíTÍrverda  sig)  Blufærdighed,  Blusel,  Skamfølelse,  Skamfuldhed: 
(feimni)  (jndseelsc.  —  3.  (getnaBarlimur)  Skamdele  (især  de  kvindelige). 

blygBunar  barmar  (bliqBonarbarmag,  bligöonar-)  mpl.  Skamlæber 
(labia  majora  pudendi)  (paa  kvindelige  Könsdele).  -fullur  (-(>-fvd-|ogl  a. 
skamfuld,  -laus  [-r-löy:sl  a.  fræk,  ublu,  skamlos;  —  n.  -laust,  som  adv. 
-leysi  [-Ifí:si|  n.  Frækhed,  Ubluhed,  Skamloshed.  -limur  l-li:moel  m. 
Könslem,  pi.  -limir,  Könsdele.  -samur  [-Q-sa:moe)  a.  blufærdig,  skam- 
fuld, -semi  |-sc:mi|  f.  Blufærdighed,  Skamfuldhed,  -tilfinning  [-tll'- 
flnii]k|  f.  Skamfolelse,  Æresfalelsc. 


blVðJaS« 


88 


blysavðndur 


blvgjast  (ði)  |bli':iiist,  imp.  bliq  ölst.  blia  ölstl  vrefl.         blygðast. 

bly  gier  lbli:gler]  n.  blyindfatíel  Glas.  -griót  |-srÍ0"ll  n.  Dlyerts. 
-gufa  (-gYva)  f.  Blydunst,  Blyrog.  -hanki  I-hauflQl,  haurjf,!]  m.  Blyhanl< : 
on  við  henni  (3;  veikinni)  haid  menn  blýhánki  íraman  i  bríngunní,  og 
hjálpar  það  um  slundarsakir  (D]LVS.  59).  -hnappur  |-hvahboo]  ni. 
Blyknap.  -hnúður  (-hvu  ðon]  m.  Blyknap.  -hólkur  |-hov.goo,  -ho' Ikool 
in.  Blycylinder,  -horaöur  |-horaðool  a.  radmager  (Af.).  -hringur  [-hgiijg- 
oq]  m.  Blyring.  -hvita  [-/wida,  -Uvida,  -l<vi  ta]  f.  Blyhvidt.  -hvítusykur 
|-XwidosI:gog,  -livido-,  -kuitDSl;koQl  m.  -  blýsykur.  -ildi  [bli:illdll 
n.  Blyilte.  -innsigla  [-Inslgla]  vt.  sastte  Blyseg!  for,  plombere,  -inn- 
sigli  l-mslgll]  n.  Blysegl,   Plombe,   -jörö  l-iar3|  f.  Blymuld,  fin  Blyerts. 

blik  (-S,  pl.  ds.)  |bll:kl  n.  1.  (//óm/,  sem  Jirei'fisl)  Blink,  Blinken,  Glimt; 
U/ðmi)  Skin,  (gljái)  Glans:  solar  b.,  Solblink;  f/jSrj  b.,  glimtende  Fjer, 
osv.  —  2.  (það  að  bk'ikja)  Blegning:  A  bliki,  til  Blegning.  -  t3.  (á  hjálmi) 
Visir,  Hjælmgitter. 

1.  blika  (-U,  -ur)  [bll:ga,  bll:ka)  f.  1.  a.  langstrakt  hvid-gullig  Sky- 
dannelse (varsler  gærne  om  Vejrforandring  (Regn));  (Talem.)  nii  fór  mjer 
ckki  aB  litast  á  bltkiuia,  nu  begyndte  ieg  at  ane  Uraad,  blive  hed  om 
Ørene.  —  b.  ogs.  om  tyndere  graa  Skyer :  dró  bliku  f{'tir  solina,  en  Sky 
trak  for  Solen.  —  2.  i  det  hele  taget :  tyk  Luft ;  þó  gtapli  moldryk  og  blika 
nokkud  fi'rir  {litsýni)  (ÞThFerD.  11.  195).  -  3.  (med.)  Blegsot  (chlorosis). 

2.  blika  (a)  lbll:ga,  bll:kal  vi.  1.  blinke,  glimte,  glinse,  skinne,  glimre:  það 
blikar.i  gaflinn,  gaftinn  blikar  uið,  Gavlen  glinser  (i  Solskinnet).  -  2.  (om  Vej- 
ret) hatin  (el.  þad)  er  íarið  ad  b.,  det  trækker  op  til  Regn,  se  1.  blika  1.  a. 

blikakóngur  [blI:gakO'ii)"goQ,  bll:ka-)  m.  æðarkóngur,  Konge-Eder- 
fugl  (somateria  spectabilis,  L.). 

blik  bjartur  [bll:kbjagdool  a.  straalende  lys.  -dyr  (-dirl  n.  ciliata 
{ÁBjSál.  S  56).  -'-eldur  lbll:gEldoQ,  bl!:k-l  m.  Nordlys  (M].  II.  19). 
'-hjúpur  Ibll:kí)U'boí},  -f)U'poo]  m.  blinkende,  skinnende  Dragt  el.  Dække. 
-hvitur  [-/widoQ,  -kvidoo,  -kviioo)  a.  blinkende,  skinnende  hvid. 

bliki  (-a,  -ar)  lbll:rjl,  bll:l-,l,  bll:ga(o),  bll:ka(n)]  m.  Navn  paa  visse 
Arter  af  Hanfugle,  Andrik,  Han-Ederfugl. 

blýkista  (bll:filsda)  f.  Blykisie,  Kiste  af  Bly. 

blikk  (-S)  Ibllhk)  n.  Blik.  -ari  (-a,  -ar)  IbUhgarl]  m.  (pop.)  Blikken- 
slager, -bali  Ibllhkbalil  m.  Blikbalje,  -dos  |-do"sl  f.  Blikdaase.  -smið- 
ur  l-sml  Doo)  m.  Blikkenslager,  -þak  |-þa  k|  n.  Tag  af  (Bolge)blik. 

blyklefi  lbli:klE  vi)  m.  Blykammer. 

■blikliós  [bll:gljo»s,  bll:k-l  n.  blinkende  Lys. 

blikna  (a)  [bllhgnaj  vi.  I.  blive  bleg,  blegne:  fg  þarí  hvorki  aB  b.  né 
blána  fyrir  þi'i,  seni  eg  lieii  sagt,  jeg  behover  hverken  at  fole  Skam  el. 
Anger,  for  hvad  jeg  har  sagt  (Alþ.  '11,  B.  11.  820).  —  2.  a.  (hrekjast) 
bleges  (paa  Grund  af  vedvarende  Regn  el.  vekselvis  Regn  og  Sol  (Vind)): 
Iw^'iB  er  fariB  ad  b.  -  b.  (sædv.  orrasl)  morknes  af  for  stærk  Varme  (om 
Ho  i  Lade  el.  i  Stakke). 

bliknan  [blihgnan)  f.     -  bliknun. 

bly  knappasvipa  [bli:knahbasvl:b3,  -svl:pa]  f.  Svobe  med  Blyknuder. 
-knappur  [-knahbooj  m.        blýlmappitr.  Blyknap. 

bliknun  (-ar)  [bllhgnon)  f.  Blegnen,  det  at  blegne. 

blikra  (a)  [bll:gra,  bll:kra]  vi.  glinse,  skinne. 

blik  rökkvaður  lblI:gröhgvaöOQ,  bll:k-]  a.  mork  med  enkelte  Lysglimt: 
blikrökkvaB  sem  boln  á  ósi  1  borgarstræti  i  gerviljåsi  (StStAndv.  III.  217). 
-sky  [bll:ksrji  1  n.  Sky,  der  trækker  for  Solen,  jfr.  blika.  -skýjafar 
l-s(iijafa:r]  n.  Skyernes  Trækken  forbi  Solen:  og  snogglega  breftrist  sent 
blikskýjaíar  I  þjer  blærinn  i  kinmini  og  augum  (StStAndv.  I.  220).  -skær 
l-s(|air]  a.  funklende,  -stjarna  [-sdja(r)dna]  f.  tindrende  Stjærne. 

bliku, drag  [blI:godra:(;,  bl[:ko-|  n.  langstrakt  tynd,  hvid-gullig  Regnsky. 
-hår  l-hau:rj  a.  höj  og  skyomhyllet  (om  Bjærgtinder);  blikuhåir  .  .  . 
tindar  (StStAndv.  1.  287).  -haerur  [-hai:roQ]  fpl.  smalle,  stribede,  morke 
Skyer:  blikubærur  ...  sveiwuBn  nm  gjornatlan  sudnrbintininn  (GFrE.  67). 
-klo  (-klo-:)  f.  smal,  mork  Sky. 

blýkúla  lbli:ku  la]  f.  Blykugle,  Kugle. 

bliku'rót  íbll:goro":t,  bll:ko-]  f.  Skytag:  tit  t  bogna  blikurót  I  bólstrum 
knýtta  roíar  (GFrlJh.  221).  -skelfdur  |-srjel  (v)dool  a.  forfærdet  (BH.). 

blikvængjaður  (bll:gvairjljaöoo,  bll:k-l  a.  med  glinsende  Vinger:  þegar 
hinn  blikvængjaBi  gtiB  Amor  ...  (Skirn.  '12,   104). 

blylleitur  lbli:lridoa,  -Iritool  a.  blylignende.  1.  -litur  [-lldoQ,  -Il  tool 
m.  Blyfarve.  2.  -lifur  [-Udog,  -lltoel  a.  blyfarvet.  -165  l-lo"^]  n.  Bly- 
lod, -meistari  l-mEÍsdarl]  m.  Blytækker,  t-móöir  |-mo"BlQl  f.  Blyerts. 

blimskaka,  blimskakka  (a)  [bllm-sga-ga,  -sgaka,  -sgahgaj  vt.  med 
dat.  (=-  blindskakka)  fordreje  Øjnene:  b.  anganum  á  e-n,  skæve  til  en 
med  halvlukkede  Ojne. 

blina  (-U,  -ur)  lbli:nal  f.  Filipens  (BH.). 

1.  blina  (-U,  -ur)  |bli:nal  f.  I.  Smudsplet  paa  Töj,  f.  Eks.  af  Mad 
(Langanes).  —  2.  (skóbót)  Lap  (paa  Sko):  /eg  skal  gefa  þjer  hjema  bitnu 
fyrir  skåinn  þinn  (ASkaft.). 

2.  blina  (di)  lbli:na,  blindt]  vi.:  b.  å  e-3,  stirre,  se  stift  paa. 
blýlnagli  [bli:nagll)  m.  Blysöm.  -náma  [-nau'ma]  f.  Blygrube. 

1.  blinda  (-u)  [blmda)  f.  Blindhed,  Forblindelse. 

2.  blinda  (a)  [blinda]  vt.  1.  berove  Synet,  blinde,  forblinde;  blindandi, 
med  tillukkede  el.  tildækkede  Øjne:  teita  skak  b.,  spille  Blindspil  (Skak 
uden  at  se  paa  Brikkerne):  hann  gengur  ekki  blindandi  aB  þtrt.,  han  ved 
godt,  hvad  han  gaar  ind  til.  —  2.  ppn.  blindaB  i  Forb.:  þad  er  blindaB, 
der  ligger  et  Snedække  overalt  (saal.  at  man  vanskelig  kan  orientere  sig 
el.  tage  sig  i  Agt):  Nti  er  blindaB  til  jarBarinnar  (GFrAtt.  16);  Fyrst 
var  blindaB  aB  ganga,  ineBan  teifar  næturinnar  þi'ældust  yfir  heiBinni 
(OFrAtt.  45). 


blind  aska  [-asga]  f.  blindöskubylur.  -augafuUur  |blln  dOby  qa- 
fvdloe]  a.  aldeles  pærefuld,  drivende  fuld.  -bylur  j-t-bi  loo]  m.  rasende 
Snestorm  (saa  at  man  ikke  kan  se  en  Haand  for  sig),  -eggja(ður)  [-d-erj-- 
a(öoQ)]  a.  indec.  og  a.  med  en  saa  tynd  og  skarp  Æg,  at  den  ikke  kan  ses,  meget 
skarp,  l.-fella  [-t-ffdla]  f.  usynlig  Saramenföjning.  2. -fella  l-fcdla]  vt. 
sammenfoje  saaledes,  at  Sammenfojningen  ikke  kan  ses.  -fiflska  [-fivlsga, 
-fibXsgaj  f.  blind  Dumdristighed,  -fylla  (-fidla]  vt.  1.  a.  {fylla  alveg)  fylde 
til  Randen:  b.  ktitinn.  -  b.  tilstoppe:  st^o  að  allar  vikur  blindfyltnst  å 
cinum  degi  (af  is)  (JTrHeið.  IV.  178).  -  2.  {gera  angafullan)  göre  dri- 
vende fuld:  b.  sig,  drikke  sig  pærefuld,  snydefuld,  -fullur  [-fYdloo]  a. 
1.  (alneg  fullitr)  helt  fuld,  fuld  til  Randen:  flaskan  er  blindftill.  -  2. 
(angafullur)  drivende  fuld,  snydefuld:  dóninn  er  b.  -gjá  |-ijau]  f.  skjult 
Revne,  tildækket  af  Sne  el.  Græs  osv.  (i  Is  el.  Lava),  -gluggi  |-glvgi] 
m.  blindt  Vindue,  -hríö  l-(h)oi  3]  f.  forrygende  Snestorm,  saa  at  man  ikke 
kan  se  en  Haand  for  sig.  -hringast  (a)  I-(h)oii}gastl  vrefl.  bevæge  sig 
omkring  i  en  Kres,  uden  nogen  bestemt  Hensigt  el.  til  ingen  Nytte  (Arn.). 

blindi  [bllndi]  f.  indec.  =  blinda. 

blinding  (-ar,  -ar)  |bllndir|kl  f.  (ark.)  Blinding. 

blindinga    (a)    (blln  diijga]   vt.  fæste  ved  et  skjult  Som  el.  Dyle,  dyble. 

blindingaleikur    jblln  dirjgalEÍ:gog,    -lfi:kog]    m.  -    blindingsleikur. 

blinding!  (-ja,  -jar)  [bllndiilfjl]  m.  blind,  blind  Person. 

blindings  leikur  (blln  dÍTjsÍEÍ:gog,  -lEi:kog]  m.  1.  (skolhleiknr)  Blinde- 
buk. -  2.  hringbiot.  -staut  [-l|-sdöy:t]  n.  Falmen  i  Blinde,  -verk  [-s- 
vcgkl  n.  en  blind  Mands  Daad  (M].  II.  195).  -vörBur  (-vor  öog]  m. 
(egl.  blind  Mands  Vagt  o;)  daarlig  Vagt :  Appollon  Silfrinbogi  helt  eingan 
blindingstiårB  (II.   I.  248-9). 

blindingur  (-s,  -ar)  (bllndiijgog,  -iijs]  m.  1.  (blindnr  maBur)  blind, 
blind  Person.  —  2.  Deltager  i  blindingsleiktir,  som  skal  finde  de  andre 
med  tilbundne  Øjne,  Blindebuk.  -  3.  blind  (i  et  Spilleparti):  spila  mB 
blinding,  spille  med  blind  Makker.  —  4.  (nagli,  sem  ekki  s/er  .i)  skjult 
Nagle,  Stift,  Dyle. 

blindiofsi  [blln  dlofsl]  m.  blind  Iver. 

blindisleikur  [blln  dlslFÍ:gcig.  -lfi:koo]  m.  (krækiblinda)  el  Slags 
Blindebuk  (ÓDavSk.  5). 

blind  jaki  IbllndjaijI,  -ja  f;l]  m.  skjult  Isbjærg.  -kafald  [-t-kavalt]  n., 
-kóf  l-ko"  r]  n.  blindhrið.  -krækla  l-kraihgia]  f.  den  sogende  i  blind- 
krækluleikur  (ÓDavSk.  102).  -krækluleikur  [-kraihglolEÍ:goo,  -lri:kog)  m. 
en  Slags  Blindebuk  (ÓDavSk.  101).  -leiki  |-d-lfir|i,  -lel^,l]  m.  blind- 
leikur.  -leiksmyrkur  l-lti/smig  gog]  n.  --  blindmyrkur.  -leikur 
l-lcigog,  -Ifikog]  m.  Blindhed,  Forblindelse,  -lina  [-lina]  f.  (Bogb.)  Skygge- 
linie, -læstur  l-laisdon)  a.  fastlaaset;  overf.:  blindlæslar  fannir  börBu 
/el  (BoluH).  225).  -migandi  I-(i)miqandl]  a.  (vulg.)  kun  i  Forb.:  i>.  fnilur, 
pærefuld.  -myrkur  l-mlggoo]  n.  Bælgmorke.  -móta  I-mo"-da,  -m0""taj 
vt.  (Bogb.)  blindtrykke.  -tiiótun  [-mo"  don,  -mo'tonl  f.  (Bogb.)  Blindtryk. 

blindni  |blin  dm,  blin:l]  f.   indec.  Blindhed:   i  b.,  i  Blinde,  blindt  hen. 

blindniöamyrkur  [bllndniöamlggogl  n.  Bælgmorke. 

blindniofsi  Iblmdnlof  si,  blln:l-]  m.  Fanatisme. 

blind  ónýtur  |bllndo"nidog,  -O"  nitogl  a.  fuldstændig  unyttig  (ÓDav. 
Sk.  333).  -rif  |-rl  u]  n.  skjult  Revle,  -rim  |-rlm]  f.  Tremme  paa  Midten 
af  en  Hokasse  (kláfnr  el.  nteis),  som  ikke  gaar  helt  igennem  Hjörncpælene, 
men  kun  et  Stykke  ind  i  dem.  -rúSa  (-ru  Oa]  f.  blind  Rude.  -sióðandi 
|-t-(i)sjo' .Bandl)  a.  (pop.)  kun  i  Udtr.  b.  ftillur.  pærefuld,  snydefuld,  -skak 
l-sgauk]  f.  Blindspil,  Skakspil  uden  at  Spillerne  ser  paa  Brikkerne. 
-skakka  (a)  [-sgahga]  vt.  med  dat.  blimskakka.  -sker  (-sQe  r]  n. 
Blindskær.  blindt  Skær.  -skot  (-sgo  t]  n.  Skud  med  lost  Krudt,  -skotinn 
1-sgo-dIn,  -sgo  tin]  a.  =  -  bálskotinn.  -spena  [-sbE-na]  a.  med  stoppet 
Mælkeaare:  kýrin  er  blindspena  (SI.,  Af.),  -stræti  [-sdrai  dl,  -sdraitl) 
n.  Blindgade,  Sækkegyde.  -tru  [blln  tru]  i.  Blindtro-,  en  Slags  Tomands 
Kortspil,  besl.  med  det  danske  -Sulten  Gris-  (ÓDavSk.  331-332);  ogs. 
kaldet  trti,  gnifiispil,  þolinmæBi  og  langa-vitlcysa.  -trúaöur  j-truaoog]  a. 
blindt  troende. 

blindun  (-ar)  iblindon]  f.  Blinden. 

blindur  |blIndog,  n.  bllvt,  blint]  a.  I.  (s/onlatts)  blind;  overf.:  blind, 
forblindet :  (Ordspr.)  b.  er  hver  t  s/alfs  sin  sok,  enhver  er  blind  i  sin 
egen  Sag;  blint  er  i  annars  br/óst  aB  geta  (SchMal.),  det  er  ej  let  at 
gætte  andres  Tanker.  -  2.  (ol/ås,  oi'iss)  dunkel,  utydelig,  usikker:  (Talem.) 
renna  blint  i  s/óinn  meB  (um)  e-8,  göre  n-t  paa  maa  og  faa,  paa  Lykke 
og  Fromme,  uden  forud  at  kunne  sige,  hvorledes  Udfaldet  vil  blive.  —  3. 
{hulinit):  blint  sker,  blindi  Skær.  —  4.  a.  (stíflaðiir)  forstoppet :  pipan  er 
blind.  Piben  er  forstoppet.  —  b.  {luklur  i  annan  enda)  tillukket,  is.  om 
Huller,  der  ikke  er  helt  boret  igennem.  —  5.  {ógagitsær):  b.  gluggi,  et  blindt 
Vindue.  —  6.  blint  skot  -=  blindskot.  —  7.  (pop.)        blindfullur  2. 

blind  viðri  [blln  dvlðrl)  n.  =  blindhrí5.  -þoka  |-t-þo  ga,  -þo  ka]  f. 
bælgmork  Taage.  -þreifandi  [-(')þrEÍvandlJ  a.  1.  b.  hrt'B,  bylur,  forrygende 
Snestorm  (saa  at  man  maa  fole  sig  for  med  Hænderne).  -  2.  b.  fullur, 
pærefuld. 

blindöskuibylur  [-d-ösgoblilog)  m.  forrygende  Snestorm,  saa  at  man 
ikke  kan  se  en  Haand  for  sig.  -fullur  [-fyd-log]  a.  (pop.)  pærefuld, 
snydefuld,  -nåttmyrkur  [-nauhdmlggog]  n.  bælgmork  Nat. 

bly  pipa  (bll:piba,  -pipa)  f.  Blyror.  -reykur  [-reigog,  -rcikog]  m. 
Blyrog.  ^  -riti  [-ridi,  -riti]  m.,  =  -ritill  [-rididX,  -rrtid).]  m.  —  blyantur. 

blis  (-S,  pl.  ds.)  [bll:s]  n.  hæftig  Storm;  þaB  nar  meira  blisiB  .i  norB- 
ttrreitunum  ntina  (ísf.,  JÓl.). 

blys  (-S,  pl.  ds.)  |bll:sl  n.  Fakkel,  Blus. 

blysakka  [bli:sahga]  f.  Blylod  (paa  en  Fiskesnor),  Dybsiod. 

blysavSndur  [bll:savön  dog]  m.  Fakkelbundl. 


blysberi 


89 


blys  beri  |bll:sbt  rl|  m.  Falikelbærer.  -buröur  l-bYrðool  m.,  -for 
1-för)  >.  Fakkeltog. 

bly  sykur  [bli:sl  gog,  -slkoo)  m.  og  n.  Blysukker,  -syra  1-si  ra|  f.  Dly- 
syre.  -skeyti  [-sijti  dl,  -sQci  ti)  n.  Projektil  af  Bly.  -skjöldur  l-sQöldoyl 
m.  Blyskiold.  -smiður  (-smi  öoo)  m.  Blyarbejder,  -snúra  l-snura]  f. 
Snor   med   et  Blylod  i  Enden,    -sori  |-sorll  m.  Bundfald  af  smæltet  Bly. 

blispertur  [bIi:sb£Qdoo]  a.        bispertur. 

bly  steypa  |bli:sdri  ba,  -sdripal  f.  1.  (suður,  sem  bly  er  sleipl  á)  Bly- 
stoberi.  —  2,  ie-ð  ste^'pt  ur  bl('i)  Blystobning.  -steypari  (-sdtrbarl, 
-idEÍparll  m.  Blystober.  -steyptur  (-sdeifdool  a.  stobt  af  Bly. 

1.  blistra  (-u.  -ur)  (blis  dral  f.  1.  ihl/óðpípj)  Flöjte.  -  2.  (mndhólkur 
j  blástursbelg)  Puster. 

2.  blistra  (a)  (blis  dra|  vi.'  I.  flöjte:  b.  hg,  flöjte  en  Melodi;  6.  á  e-n, 
flojte  efter  en.  —  2.  (um  hSggorma  osfr.)  hvæse  (om  Slanger  osv.).  —  3. 
pibe  (f.  Eks.  til  en  Demonstration):  b.  að  e-m,  pibe  en  ud. 

tblistran  [blis  dranl  f.,  blistrun  (-ar)  Iblisdron)  f.  =     blistur  1. 

blistur  (-urs)  Iblis  doy|  n.  1.  {þj3  að  blistra)  Piben,  Flojten.  -  2. 
{blistrandi  hljóð)  Hvislen,  hvislende  Lyd.  —  3.  oppustet  Tilstand,  is.  som 
Folge  af  Overmaettelse :  hlaupa  i  b.,  spise  sig  propfuld ;  standa  å  biistri, 
have  spist  sig  propfuld,  være  overmæt ;  sýndist  mer  ærin  vera  að  drepast. 
Hun  stos  á  biistri  (var  oppustet),  eins  og  mest  matti,  og  iroðan  rall  tir 
vitum  hennar  (HermjDr.  35);  —  i  overf.  Bet.:  vera  á  biistri  tnn  e-ð,  være 
stærkt  optaget  af  en  Tanke ;  hér  eru  allir  á  biistri  iim  það,  að  Þióðólfiir 
þegi  um  þetta  mál  (]SBr.  472).  -hlj68  l-(h)J.io  li)  n.  Hvislelyd,  Sibilanl. 
-stafur  |-sda:von|  m.  Bogstav  udtalt  med  Hvislelyd. 

blýsvipa  [bli:svi'pa,  -svi  pa)  f.  Blysvobe. 

blitt  (blihtl  an.  som  adv.   se  bliSur. 

bly  vatn  (bli:vahtvl  n.  Blyvand.  -vondur  |-vöndo(>l  m.  —  blýknappa- 
svipa.  -þak  [-þa  k)  n.  Blytag,  -þekja  (-þr  i|a,  -þr  l;a|  vi.  blytække. 
-þungi  |-þu]j(|l|  m.  Blytyngde,  Dlyvægl.  -þungur  (-þungo.jl  .i.  blvHin.j, 
blysvær.   -or  |-ör|  f.  Blypil. 

bljes  [blie:s|  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  blása. 

tbijet  |blie:t|  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  blóta. 

bljúgur    [blju:(q)oe,    f.  blju:(i),   n.  blju^  t|  a.    1.  (auåm/ift.iiri  vuinv.1.        . 

2.  ffeiminn)  bly,  genert,  undselig.     -  3.  (hógvær)  beskeden. 

blóð  (-s,  pi.  ds.)  |blo':ð|  n.  1.  Blod:  taka  e-m  blåS,  aarelade  en: 
(Talem.)  /  lii  og  blóð,  af  alle  Kræiter:  hatda  i  e-i  i  lif  og  bloi.  holde  af 
ajle  Kræfter  fast  paa  n-t;  streitast  vid  e-5  i  lii  og  blóð,  arbejde  paa  n-t 
af  alle  Kræfter;  þaS  er  hvorki  blod  n/e  mergur  i  e-u,  der  er  hverken  Saft 
eller  Kraft  i  n-t,  el.  n-t  har  hverken  Saft  eller  Kraft;  c-m  renniir  blóðiB 
til  skyldunnar,   en  foler  sig  forpligtet  til  Hjælp  (paa  Grund  af  Slægtskab). 

—  2.  (tidir)  Menstruation,  Maanedsftaad :  það  stendur  blóð  med  konu. 
Menstruationen  udebliver.  --  3.  som  förste  Sammensætningsled:  over- 
ordentlig: blådlatur,  luddoven;  blóðskanimast  sin,  skamme  sig  dybt,  *-alda 
|-0-alda|  f.  Blodbolge.  -arfi  |-arvll  m.  (bot.)  Vej-Pileurt  (polygonum  avi- 
cularc,  L.).  -bafi  !blo-9  ba  i|  n.  Blodbad,  -band  [-bant]  n.  1.  (umbiiSir) 
Forbinding  (til  Standsning  af  Blodlob);  -  is.  i  Flertal  (blóðbönd)  om  For- 
binding efter  Barsel :  konan  liggur  i  blóðböndunum.   Kvinden  har  lige  fodt. 

—  2.   pi.  ovcrf.  (blóítengdir)  Blodets  Baand :   ad  mægjast  vid  Hjalta  er  ad 
tengjast   f/cldanam    blódbóndum    (]TrGSt.    I.    116).    -bein    [-bei  n]    n. 
blóödálkur.    -berg   (-btrk)   n.  (bot.)  vild  Timian  (thymus  serpillum,  L.). 

blófibergs  bakstur  (blo'O  bf rksba/.  sdon,  -bies-)  m.  Timianomslag. 
-te  l-tE:l  n.  Te  af  Timian,  -vatn  (-vahtv)  n.  Timianafkog. 

bl68  berja  [blo'O  bfrja)  vt.  prygle  til  Blods:  is.  pp.  blådbarinn:  (pop.) 
vera  (el.  lita  út)  (se  ud  i  Ansigtet)  eins  og  blådbarinn  barnsrass.  -bjúga 
[-bju;(q)a]    n.      -    blöðmörskeppur.    -björg    {-björk]    f.  blóöberg. 

•bland  [-blantj  n.  Blodblanding,  -blandinn  |-blandln]  a.  af  el.  med 
blandet  Blod.  -blendingur  |-blrndiqga(i|  m.  Blanding  af  Blod  og 
en  anden  Vædske.  -bleHóttur  |-blehdo'hdor>|  a.  blodplettet,  -blett- 
ur  l-blchdocl  m.  Blodplet,  -bog!  [-boi  jif  m.  Blodstraale.  -bolli 
(-bodil]  m.  Kop  med  Blod  i.  -buna  |-bv  naj  f.  blóöbogi.  -bælir 
i-bai  dlQ,  -bai  tlQl  m.  Rensning  af  Blodet,  -bönd  [-bönt]  se  blóBband. 
-dálkur  |-dau).go(<,  -daulkorji  m.  den  Del  af  Rygraden  i  en  Fisk,  der 
gaar  fra  Hovedet  til  henimod  Gydehullet,  t-dðmur  (-do-  moo)  m.  Blod- 
dom, Dodsdom.  -drefjar  (-drrvjaQJ  fpl.  Spor  af  storknet  Blod.  -dreif 
l-drti  v)  f.  1.  (blódíerill)  Blodspor.  -  2.  (blådslettur)  Blodpletter,  -drekk- 
ur  (-drfhgool  m.  1.  (blådkollur)  Læge-Kvæsurt  (sanguisorba  officinalis,  L.). 

—  2.  Bloddrikker,  om  Rovdyr  og  Fugle;  is.  <tófa)  Ræv.  -  3.  (blód- 
siiga)    Blodigle ;    ogs.    i    overf.    Bet.    om  et  Menneske,  der  udsuger  andre. 

—  4.  (blådlatur  madur)  luddovent  og  dvask  Menneske  (BH.),  -drif 
l-drl  i>I  n.  Blodstrom,  Flyden  af  Blod.  -drifinn  |-drl  vln|  a.  besprængt 
med  Blod.  -drykkja  (-drthga)  f.  Bloddrikken,  -drop!  l-drobi,  -dro  plj 
m.  Blodsdraabe.  -drog  |-dr07|  npl.  blöSdreif.  -duh  [-dYfl]  n.  Hæ- 
matinalbumin.  -dokkur  |-döhgoii|  a.  med  morkl  Blod;  (dokkur  ffirlitum) 
mørkladen,  -eggjan  [blo~':Qri/'an)  f.  blodig,  hæftig  manende  Opfordring. 
-eik  I-ri  k|  f.  Blodeg;  i  Folkesproget  om  Drivtommer  af  forskellige  rod- 
lige  Træsorter;  —  ifolge  Folketroen  maa  den  Slags  Ved  ikke  benyttes  til 
Skibe,  da  disse  saa  forliser  (lÁÞj.  I.  414,  644).  -eitrun  [-(i  dron,  -ei  tr- 
on) f.  Blodforgiftning,  -fagur  [blo-S  faqoo)  a.  af  smuk,  rod  Ansigtsfarve 
(BH.),  -fall  l-fad>.)  n.  1.  (þad,  ad  e-m  bl'ædir  ad  innanj  indvendig  Blod- 
ning;  fc.  ad  heila.  Apopleksi.  ~  2.  (tidir  kvenna}  Menstruation,  Maaneds- 
ftaad; is.  om  Forstyrrelse  af  Menstruationen        blóðfallssótt,  Blodflaad.  - 

3.  ^=  blådsålt)  Blodgang,  Dysenteri,  -fallssjúkur  |-falsju:gan,  -sju:kae) 
a.  jfr.  blálfall  2-3.  1.  (om  Kvinde)  som  lider  af  Blodflaad.  -  2.  som 
lider  af  Blodgang  (Dysenteri),  -fallssött  (-íalso'ht)  f.  1.  Blodgang,  Dy- 
senteri. —  2.  Blodsot  (Menorrhagia).   -feiminn   [-fri  min)  a.  overordentlig 


sky  og  undselig,  -ferill  (-fe  rid).)  m.  Blodspor,  -ffkinn  |-fi  ijl",  -fiSm) 
a.  blodtørstig,  -fjööur  [-fjö  öogl  f.  Blodpind;  s/iiga  blådt'iadrirnar,  suge  den 
sidste  Draabe,  suge  Moderens  Blod,  naar  Mælken  er  sluppet  op,  jfr.  BóIuHj. 
104;  siges  ogs.  i  overf.  Bet.  om  Folk  der  udsuger  fattige;  re\'ta  af  s/er  blåd- 
fjadrirnar,  se  blóðreyta.  -flagg  (-flak  )  n.  blodrod  Fane,  blodig  Fane. 
-flekkaSur  (-flfhgaOo.i)  a.  blodbestænket,  blodplettet,  -flekkur  [-flehgoo| 
m.  Blodplet,  -flóð  [-flo»ai  n.  Blodning.  -foss  1-fos  )  m.  Blodstrom. 
-fullur  (-fvdlool  a.  fuld  af  Blod.  -færsia  [-faiosb]  f.  Overforing  af  Blod. 
Transfusion,  -furöugur  (-förðoqoo)  a.  fuld  af  storknet  Blod  indvendig. 

blóðga  (a)  (blo«ö-ga)  vt.  I.  (gera  blådugan)  göre  blodig :  blodgast,  blive 
blodig.  —  2.  (særa)  saare:  6.  sig,  saare  sig;  spec.  gore  et  Indsnit  i  Halsen 
paa  nyfanget  Fisk,  for  at  lade  Blodet  flyde  ud  :  fiskur,  sem  ekki  er  skorinn  á 
kåls,  eda  „blódgadur^  eins  og  þad  er  kailad,  undir  eins  og  hann  kemur  upp 
lir  s/'ånum,  verdur  aldrei  fallegur  (Logr.  '14,  173);  b.  kind,  slagte  et  Faar. 

fbló&gan  (blo'>0-gan]  f.        blóðgun. 

bl6S  gangur  [blo"ö  gauijgoo)  m.  1,  b.  upp  af  manni.  Blodstyrtning.  - 
2.  b.  uidur  af  wanni  blódkreppa,  blódsótt,  Dysenteri,  Blodgang,  -gfrugur 
(-(ji  roqøy]  a.  blodtørstig,  -gjarn  l-(ja(r)dvl  a.  blodtørstig.  ^ -gjof  [-(jör] 
f.  Overforing  af  Blod,  Transfusion,  -gjögl  I-i|ögJ.)  n.,  -glæta  l-glaida, 
-glaita)  f.  Blodvand.  -grautur  (-groy  doo,  -grovtoo)  m.  Blodgrod  (til- 
lavet af  Mel  og  Blod  af  en  nyfodt  Kalv)  (SI.,  ASkaft.),  jfr.  villibr.iO. 
-groftur  (-grofdot;)  m.  Blod  og  Materie. 

blóögun  (-ar)  (blo"ögo/i]  f.  det  at  gore  blodig  el.  saare. 

'blóögur  [blo"ögoo)  a.        blóöugur. 

bl66  hefnd  (blo':þ(h)fmt|  f.  Blodhævn,  -hegnari  |-(h)Egnarl|  m. 
Blodhævner,  -hella  (-(h)Edla)  f.  Blodprop,  -hiti  [-(h)l  di,  -(h)ltl]  m.  Blod- 
varme,  -hlaup  (blo"5hXöyp)  n.  Blødunderlob  (sugillatio,  echymosis). 
-hlauptnn  (-h?.öybln,  -hí.öyplH)  a.  underlobet  med  Blod.  -hniitur 
i-hvudoo.  -hvutool  m.  Hæmorrhoide,  Qyldenaare,  Takker:  (Ordspr.)  um 
btódhnútinn  er  kver/'um  brádast  (SchMál.),  enhver  vil  som  snarest  nf  med 
den  værste  Smærte,  jfr.  6r.ir/  /  brok.  -hora&ur  [blo":þ(h)0  raðoQJ  a. 
radmager,  -horn  (-(h)o(r)dv]  n.  Blodkop.  -hornasetning  (-(h)o(r)dna- 
sfhdniijkj  f.  Kopsætning,  -hósti  [-(h)o'sdll  m.  Hosten  Blod.  -hráki 
(blo-'&'hoauiji,  -hQau  l-,i)  ni.  blodigt  Opspyt,  Blodspyt.  -hreinsandi 
l-hQcinsandl)  a.  blodrensende,  -hreinsun  (-hnEÍnso«)  f.  Blodrensning. 
-hraekiur  (-hgai  r|0(i,  -hoai^on]  fpl.  I.  (blódhrákar)  blodigt  Opspyt.  -  2. 
(þad  ad  hræk/a  blådi)  Blodspytning,  -hundur  (bla":þ(h)vndoij]  m.  I. 
Blodhund ;  —  i  overf.  Bet.  (blódþi'vstur  madur)  blodtorstigt  Menneske.  — 
2.  pi.  blådhundar  (sla^tn  spil),  daarlige  Kort.  -hvörf  (blo"Ö7,wöri',  -kvorc) 
npl.  Blodets  Forsvinden  el.  Tilbagevigen:  Griina  skeggsins,  grett  og  sid, 
gat  ei  dulid,  þért  og  vid,  I  litverp  b.  ædar  inni'  um  \  eda  blånia  i  holuiu 
kinnum  (StStAndv.  II.  203).  -hond  (blo"  þ(h)önt)  f.  blodig  Haand. 
-jirna  (blo'ð  jau(r)dna)  vt.  fornagle  (en  Hest),  -járnun  (-iau(r)dnon)  I. 
Fornagling  (af  en  Hest),  -kaka  (-ka  ga,  -ka  ka]  f.  Blodkage.  -ker  [-1,;  i) 
n.  Blodkar,  -kyl!  (-tiill)  n.  Blodbyld  (furunculus).  -kollur  (-kodlog)  m. 
(bot.)  (Læge-)Kvæsurt  (sangvisorba  officinalis,  L.,  poterium  officinale). 
-koppamaOur  (-kohbamaiOoy)  m.  Kopsætningskvaksalver  (]TrHeiö.  IV. 
170).  -koppur  j-kohbon)  m.  Blodkop.  -korn  |-ko(r)dv)  n.  Blodlegeme. 
-kreppa    (-krrhba)    f.,    -kreppusótt    (krrhbøso'ht)    f.  bló6sótt    1. 

-kslandi  [-^,ai  landl)  a.  blodkølende,  kølende,  feberfordrivende.  -langa 
(-lauijga)  v.  impers.:  mig  blódlangar  i  (e-d),  jeg  har  en  brændende 
Begærlighed  (efter  n-t),  jeg  har,  svært  Lyst  til  ...  -lát  (-lau  I)  n.  \.  (blod- 
missir)  Blodtab;  -  spec.  pi.  om  abnorm  Blodflaad  ved  Fødsel  el.  Abort 
(Hæmorrhagi):  hun  lå  i  btådlåtum.  -  t2.  (blóötaka)  Aareladning.  t-lálinn 
(-lau  dm,  -lau  tin)  a.  aarcladt.  -latur  (-la  doo,  -la  too)  a.  luddoven,  -laus 
(-Iðys)  a.  blodlos.  -legur  |-lFqøo]  a.  blodlignende,  blodfarvet,  blodrod. 
-leysi  (-leisl)  n.  Blodmangel,  -leysir  (-Ieí  sin)  m.  Hæmolysin  (GisliG.). 
-leilur  (-Iri  don,  -Iri  Iøq)  a.  af  Udseende  som  Blod.  -lifrauður  [llvröyS- 
oo)  a.  morkviolet  (BH.),  -lifur  (-llvoti)  f.  Blodklump,  storknet  Blod. 
'-lystur  [-Ilsdon]  a.  blodtørstig.  -Iita6ur  [-li  daðon,  -li  taSon]  a.  blod- 
farvet.  1. -litur '(-Il  doa,  -Il  ton]  m.  Blodfarve.  2. -litur  (-Il  don,  -li  ton] 
a.  blodfarvet.  -Iskur  (-laigoo,  -taikø^i)  m.  Blodstrom.  -maokur 
(-maþgon,  -maOko(.)  m.  Blodmaddike  :>:  Maddiker,  som  kommer  i  Biodel. 
blodigt  kod,  som  raadner.  -mar  [-ma  r)  n.  Blødunderlob,  Konfusion. 
-marka  [-manga]  vt.  mærke  med  et  nyt  Ørenmærke  (is.  i  Stedet  for  el 
ældre),  saal.  at  Faarets  Øre  bliver  blodigt  (spec.  om  Tyves  Ommærken 
af  stjaalne  Faar):  i  eda  vid  alnienna  í/árr/ett  má  euginn  b.  kind  (Stj.  '99, 
B.  105),  —  pp.  blådmarkaSur.  -merja  [-mrrja)  vt.  kvæste  saaledes  at 
Blodet  træder  frem  under  Huden:  b.  sig.  -miga  [-ml  qa]  f.  Blodpis 
(hæmaturcsis,  hæmaturia).  -migur  j-miqoy]  m 
Hæmaturi.  -mikill  (-ml  i|ld>.,  -ml  IjldJ.)  a.  blodrii 
Blodtab,    -mæddur    (-maid  on]   a.  lafmóBur 

blo'Omi)  r]  m.  Blodpølse,  is.  coll.:  þar  var  b.  .!  bordum. 

blóömörs  iOur  (blo«0  möQSI:i>o(>,  blo":moQS-]  n.,  -keppur  (-^ghboG) 
m.  Blodpølse:  (Ordspr.)  þad  munar  ekki  um  einn  blådmorskepp  i  slålur- 
tidinni,  det  kommer  ikke  an  paa  en  Polse  i  Slagteliden,  -langi  (-lauljljl) 
m.  den  lange  Tarm  af  et  Dyr,  benyttet  som  Skind  om  en  Blodpølse; 
lang  Blodpølse,   -spyla  [-(i-5bi:da,  -sbi:ta)  f.  Polscpind. 

bl6ö  nasir  (blo"ð  naslo)  fpl.  Næseblod,  Næseblødning  (epistaxis):  gefa 
e-tn  b.,  slaa  en,  saa  at  Næsen  bloder;  e-m  er  blådnasag/arnt,  -hætt,  en 
har  Tilbøjelighed  til  Næseblod.  -niOurgangur  [-niOorgauijgoo]  m.  blo- 
dig Aftoring.  t-nselur  (-nai  don,  -nai  løg]  fpl.  Blodnætter  (den  nærmeste 
Tid  efter  et  Drab);  nu  kun  i  Talem.:  brådar  eru  b.,  lige  efter  Drabet  er 
Folk  ivrigst  efter  Hævn;  ogs.  i  overf.  Bet.:  blódnæturnar  eru  (hverjuin) 
brådastar.  Sorgen  er  altid  stærkest  lige  oven  paa  Ulykken,  -pollur 
(-podløo)    m.    Blodpol.    -potlur    (-pohdon]    m.    Gryde   med    Blod.    -ris 

12 


Person, 
-missir  (-mls-Ig] 
mor  (-s)  (blo":mc 


(>í6&i*auðamígá 


90 


blðmi 


l-raus)  f.  1.  (blóðrensH)  Blodning:  hann  ma-ddi  b.,  han  blodtc  stærUt.  - 
2.  (hringrás  blóBsins)  Blodcirkulation,  -rauðamiga  l-röyöamhqal  f.  (med.) 
Hæmoglobinuri.  -rauSur  |-rövðoo]  a.  1.  (iim  lit)  blodrod  (om  Farve).  — 
2.  (.T/veg  snjólaus)  fuldstændig  uden  Sne:  daltir  .  .  .  blåSrauSur  vpp  å 
fjallatinda  QkP\.  II.  207).  -refill  |-rr  vid?.)  m.  Sværdsod,  Sværdspids. 
-regn  I-regv]  n.  Blodregn.  -reiöur  [-reiöool  a.  blussende  af  Vrede, 
rasende,  -reyta  |-rri  da,  -rfi  la]  vt.  (om  Fugle)  pille  Blodpindene  ud 
(naar  de  mangler  Dun  til  Reden,  fordi  man  har  ijærnet  for  meget  af  den); 
ogs.  i  overf.  Bet.  om  fattige,  der  anslrænger  sig  over  Evne,  siges:  þeir  b. 
sig  el.  reyta  af  sier  blóðíiaðrirnar.  -rekínn  [-reTjl/T,  -rE'Vn]  a.  blodbe- 
stænket, -renna  l-rtn  a)  vi.  forblode.  -rensli  |-rf nsll]  n.  =  blóðrás.  -rikur 
I-ri-goQ,  -ri-liOQl  a.  blodrig,  -ryrnun  [-rirdnon]  f.  Blodmangel,  Anæmi, 
Blegsot.  -risa,  -risi  [-rrsa,  -risl)  a.  indec.  blodstribet,  blodunderløben ; 
som  har  stodt  el.  slaaet  sig  saa  at  del  bloder;  is.  (útklóradurj  udkradset. 
-rltinn  [-ndlii,  -ri  tin]  a.  skrevet  med  Blod.  -rjóður  [-rjoniSool  a. 
blussende  rod.  -roöi  |-ro  Si]  m.  blussende  Rodme.  -roSinn  l-roSln] 
a.  blodig;  blodfarvel,  -roöna  1-roðna]  vi.  blive  blussende  rod  i  An- 
sigtet. -roUinn  l-rofjlii,  -ro  i;lnl  a.  blodbestænket,  -rot  |-ro"tl  f.  (bol.) 
opret  Potenlil  (potenlilla  tormentilla  Scop.).  -runi  l-rYnl)  m.  Blodtab. 
-runninn  [-rYnln)  a.  forblodt:  það  var  itm  eina  stund,  ad  andardráttur 
hans  heíði  eigi  hreift  fiðurögn ;  hann  var  þvi  nær  b.  (Logr.  '15,  43). 
-ræsandi  [-raisandl]  a.  som  stimulerer  Blodets  Kreslob:  b.  meðöl. 
t-segi  [-SEÍjl]  m.  --  blóösigi.  -seyöí  [-seíöi]  n.  lille,  mager  Fisk, 
spec.  ^-  þaraþyrsklingur. 
blóðshiti  |blo"5s(h)rdl,  -(h)ltll  m.  Blodets  Varme. 
blóð  sifjar  |blo"ð  slvjao]  fpi.  1.  (skyldleiki)  Slægtskab:  sSnnun  fyrirblåd- 
sifjum  sálarinnar  og  dætra  hennar  (ÁBil9öId  228).  —  2.  (hjönaband 
skyldmenna)  Ægteskab  mellem  nærbeslægtede,  -sigi  l-srjl]  m.  Blodklump, 
levret  Blod.  -sjå  [-sjau]  vi.  i  Udtrykket:  b.  eftir  e-u,  ærgre  sig  gul  og 
gron  over  at  være  gaaet  Glip  af  n-t,  el.  at  have  forsömt  el.  undladt  n-t. 
-sjór  [-sio'-r]  m.  rodfarvel  Havvand:  Blóðsjór  heíir  oft  sést  vid  island 
(PThLýs.  I.  22).  -sjúga  |-siu(q)al  vt.  suge  Blod(et)  af.  -sjúkur  [-siugoo, 
-sju'koQl  a.  blodsottig.  -skatlur  (-sgahdon]  m.  blodig  Skat.  -skerpa 
I-sfjeoba]  f.  bitre  Stoffer  i  Blod.  -skyida  [-srillda]  f.  Blodsslæglskab. 
-skyidubönd  l-sijlldobön  t)  npl.  Slægtskabsbaand.  -skítsmát  l-s(ii(t)smau:t) 
n.  =  blóðsðtt  2.  -skitur  |-s(ji  doo,  -srjitool  m.  1.  blodblandede  Eks- 
krementer. —  2.  ^  bl66s6tt  2.  -skuld  [-sgYlt)  f.  1.  Blodskyld.  —  2. 
(dauðasök)  Dodskyld.  -skömm  [-sgöm  )  f.  Blodskam,  -sletta  I-slchda]  f. 
Blodstænk. 
blóðslifur  [blo"Sslrdo(),  -llloo]  m.  Blodfarve. 

blóð  snara  |blo"5  sna  ra|  vt. :  b.  fugl,  trække  Snaren  saa  fast  om  Halsen 
paa  en  Fugl,  at  Huden  saares,  og  der  flyder  Blod.  -snikja  [-sniija,  -sni-f,a] 
f.  Blodparasit,  -snöggur  1-snög  oo]  a.  med  overordentlig  ringe  Græsvækst: 
liinid  er  blóðsnögl.  -sókn  |-so"hkvl  f.  Tilstromning  af  Blod,  Kongestion. 
-sóley  [-SO"  lei]  f.  -  engjarós.  -sölginn  [-so"l(jinl  a.  blodtorstig.  -s6tl 
(-so-'htl  f.  1.  (blóðkreppuscttl  Dysenteri.  -  2.  (i  tafli)  i  Skakspil:  Mat 
med  en  Bonde,  naar  Kongen  ikke  er  blevel  flyltet,  ogs.  kaldet  blóðskítur, 
blóSskítsmát  (jfr.  ODavSk.  291) 

blóðspeningar  (blo'iöspfniijgay]  mpl.  Blodpenge. 

blóö  spýja  lblo"Dsbi  ja]  f.  Blodbrækning  (hæmatemesis).  -spytingur 
(-s)  [-sbidii3goQ,  -sbi'tiiigoni  m.  Blodspytning  (hæmoptysis)  -sprengur 
(-s)  [-sbrEÍl3goo]  m.  1.  Blodudlrædelse:  (Talem.)  flýja  vid  blóðspreng, 
flygte  over  Hals  og  Hoved;  Itlaupa  i  blóðspreng,  lobe  af  alle  Livsens 
Kræfter;  vera  kominn  å  (el.  /')  blóðspreng,  være  meget  pistrængt.  — 
2.  overf.:  b.  vid  e-d,  stærk  Hasl  (med  n-I),  -sleinn  l-sdfidv]  m.  I. 
Blodsten  (hæmalites).  —  2.  i  det  hele  laget  al  Slags  Stene,  hvormed 
Blod  standses,  saal.  Alun:  néri  Bjarni  på  og  blóðsteini  um  hnéd  og  heimt- 
adi  plastra  (ODavSk.  171),  jfr.  blódstemmustcinn.  —  3.  (gimsteintj)  Helio- 
trop (Ædelsten).  -  4.  Noddefrugler  af  tropisk  Oprindelse,  der  fores  til 
Island  af  Havströmninger  og  forarbejdes  ti!  Tobaksdaaser :  hnetur  ... 
er  reka  af  sjó  (lausnarsteina),  nota  menn  þær  i  tobaksbauka  og  kalla  blðð- 
steina  (ÞThLfr.  II.  272).  -steinsborinn  [-sdEÍnsbo:rlnl  a.  pudset  el.  glattet 
med  Blodsten.  -stemma  [-sdrma]  f.  1.  Blodstandsning.  —  2.  b.  med 
konuni,  Menstruationsstandsning  (BH.).  —  3.  magisk  Formul  for  at  standse 
Blod  (ÓDavÞul.  95).  -stemmandi  |-sdrm  andl]  a.  ppr.  blodstillende. 
-stemmumeöal  |-sdEmomE:5a/l  n.  blodstillende  Middel,  -stemmusteinn 
i-sdemosdEÍdv]  m.,  jfr.  hredjasteinn,  baggalútur,  grönne  el.  rode  Smaa- 
stene,  der  ansaas  at  kunne  standse  Næsebiod  osv.:  þar  finnast  stundum 
innan  uin  einkennilega  lagadar  steinvolnr,  grænar  eda  raudar,  stundum 
tvær  eda  fleiri  skeyttar  saman  ;  þetta  kalla  menn  h/er  (3:  á  Snæfellsnesi)  blod- 
stemmusteina ;  voru  þeir  i  uppåhaldi  hjá  gamla  íólkinu,  var  haldid  á  þeini 
i  hendinni  til  þess  ad  hefta  blådnasir  osfr.  (ÞThFerð.  III.  32).  -stokk- 
inn  (-sdohtjlnl  a.  blodstænkt,  underløben  med  Blod.  -storka  [-sdoega]  f. 
størknet  Blod.  -storkinn  (-sdoofjln]  a.  med  storknet  Blod:  og  báru  blóð- 
storkin  vopn.  -straumur  [-sdröymot;)  m.,  -streymi  [-sdrEÍ-ml]  n.  Blod- 
slrom.  »-stöð  I-sdö3|  f.:  b.  aftöku,  det  blodige  Rettersted  (]Hall.  227). 
-suga  [-sYqa]  f.  I.  Blodigle  (hirudo  medicinalis).  -  2.  (ledurblaka)  Vam- 
pyr. —  3.  (okrarij  Aagerkarl,  Blodsuger.  —  4,  fþad  ad  sjúga  blod  út) 
Udsugning;  overf.;  samvittighedsløs  Udbytning. 
blóðsúthelling  [blo-B  sul(h)Ed  lijik]  f.  Blodsudgydelse. 
bló8  sveiti  |blo"0  svEi  dl,  -sveí  tlj  m.  Blodsved,  blodig  Sved.  -taka 
|-laga,  -la  ka|  f.  Aareladning.  -tår  |-taur]  npl.  blodige  Taarer.  -taumur 
(-löymool  m.  Blodslröra  ;  (blódrák)  blodig  Stribe,  -tengdir  l-tEÍildlo]  fpl. 
Blødslægtskab.  -tjörn  |-tjö(r)dvl  f.  Blodpol.  -trefjar  |-lrfvjael  fpl.  Blod- 
Ivævler.  -frog  l-tro?!  n.  Blodtrug,  Trug  fyldt  med  Blod.  -tæma  l-taima) 
vt.  lomme  for   Blod:  i.  fisk,   lade  Blodet  heil  lobe  ud  af  en  nyfanget  Fisk. 


blóðtöku  bildur  |blø"5togobil  doo, -töko-]  m.,  -jam  |-jaur  dv, -jaud  v) 
n.  Lancet,  Ladejærn.  -maður  [-ma:oøo]  m.  en  som  aarelader,  Flebotomist, 
Aareladsmand;  —  is.  om  selvlærte  Læger  af  Almuestand  paa  Landet. 
-staður  [-sda:Ö0Ql  m.  passende  Sted  (paa  Legemet)  til  Aareladning. 

blóð  ugur  |blo":5oqoe)  a.  1.  (rodinn  fc/óíi)  blodig ;  (Talem.)  s/.i  efti'r 
e-u  (horfa  á  e-d)  blådugum  augum,  være  inderlig  ked  af  at  gaa  Glip  af 
n-t  (om  gnieragtigt  Savn):  þá  så  hann  blådugum  augum  eftir  bverjum 
målsverdi  ofan  i  menn  og  skepnur,  det  pinte  ham  ligefrem,  hver  Gang  han 
maatte    ud    med   et   Maaltid  Mad  til  Mennesker  el.  Dyr  (]TrHei3.  IV.  56). 

—  2,  overf.  (hróplegur)  blodig,  himnielraabende :  biodugt  ranglæti.  -umrás 
1-Yraraus]  f.  Blodomløb,  -uppgangur  [-Yhpgaur]gøn]  m.  blodigt  Opspyt, 
Blod  der  kommer  op  ved  Hæmoptyse.  -uppköst  I-Yhpkösí]  npl.  =- 
blóðspýja.  -uxi  [-Y/sl]  m.  Blodokse-,  magisk  Tegn  beskyttende  mod 
Tyveri  (JApj.  I.  453).'-vaka  lbIo"Svaga,  -vaka)  f.  del  at  ridse  Huden, 
saal.  at  det  bløder:  og  gerir  skinnsprelt  svo  ad  blódvaka  verdi  (\\.  11.297). 
-vallgangur  [-vad/gauijgoo]  m.  =^  blóðniðurgangur.  -vatn  [-vahtv]  n. 
1.  Blodvand.  —  2.  (sem  Lvknisniedal)  Serum,  -vatnslækning  [-vaslaihgn- 
irik]  f.  Serumbehandling.  *-veita  [-vei'da,  -vEita]  f.  Blodkanal,  3:  Aarerne 
(ABjSál.  §  202).  -verkir  I-veqQIq]  mpl.  Menslrualionssmærter.  ^ -vessa- 
pipa  [-vesapi:ba,  -pi:pa]  f.  Sugeaare.  -vessi  [-vrsl]  m.  -  blóðvökví. 
-villa  (-vldla)  t.  ufrivillig  Blodskam,  -vogur  l-voqon]  m.  blodblan- 
det   Materie,    -vottur    [-vohdoo]    m.    1.    (ptslarvottur)    Blodvidne,    Martyr. 

—  2.  (blåddrefjar)  Spor  af  Blod.  -vökvi  (-vo  gvl,  -vö  kvi]  m.  Blodvædskc. 
-vollur  [-vödloo]  m.  Slagleplads:  þessi  saudur  Icggur  sig  vel  á  blódvelli, 
det  Faar  vil  blive  værdifuldt  ved  Slagtningen,  -þykkur  [-þlhgool  a.  tung- 
blodig, -þykt  (-þl/.t)  f.  I.  Tungblodighed.  —  2.  Oppustning  paa  Grund  af 
Blodpropper  el.  desl.  -þyrstur  [-þlsdoo,  blo"þ:lsdoijl  a.  blodtørstig. 
-æö  lblo'.;Oai  ð)  f.  Blodaare. 

blóðæBa  bólga  lblo":Saiðabo''1'ga|  f.  Aarebetændelse  (phiebitis);  (á 
sængurkonum)  Venelrombose  af  Underekstremiteten  (hos  Barselkvinder). 
-hnútur  (-hvu:døn,  -hvu:tool  m.  Aareknude  (varex)  (  =  ædaskúlk).  -kerfi 
l-tjErvl]  n.  Blødaaresystem.   -pipa  [-pi:ba,  •pi:pa]  f.  Blodaarerör. 

blóö  æsar  [blo":öaisao]  fpl.  de  yderste  Kodlrævler  paa  Halsen  af  el 
nyslaglet  Dyr  el.  Randen  paa  et  Saar.  -ögn  [-ögv]  f.  1.  (lítid  eitt  af  blódi) 
en  Smule  Blod.  -  2.  Blodkorn.  -om  [-ö(r)dv]  m.  og  f.  Biodorn:  rista 
b.,  riste  en  Biodorn.  -öx  |-ö/.sl  f.  Blodokse  (cogn.):  Eirikur  b. 

blom  (-S,  pi.  ds.)  lblo":m]  n.  1.  (blómstur)  Blomst:  fella  b.,  af- 
blomstre. —  2,  Blommen  i  el  Æg :  (Talem.)  lifa  eins  og  b.  t  eggi. 

1.  blóma  (a)  |bloii:ma]  vt.  1.  forsyne  med  Blomster;  trykke  Blomster 
paa:  blåmadur  dúkur  (jfr.  BH.).  -  2.  refl.  biomast:  fa.  blomstre.  -  b. 
(om  Faar)  fode,  læmme:  i  Algier  biomast  fé  tvisvar  á  ári  (Sch.). 

2.  blóma  |bIo":ma]  a.  indec.  (SuHiks)  (bol.)  blomstret. 

bl6ma  aldur  lbIo":maaldøo]  m.  blomstrende  Alder.  -beO  [-bE:31  n. 
Blomsterbed,  -bu  [-bu:)  n.  blomstrende  Husholdning,  -dagar  [-da:qaQ] 
mpl.  Velmagtsdage,  -flækja  [-flai:qa,  -flai:l-.a]  f.  Blomslerslyngning. 
-garöur  [-gar-OoQ]  m.  --  blömgarður.  t-legur  (-Ie  qoo]  a.  ^  blom- 
Icgur.  '-Icnda  |-~lEn  da)  f.  Blomstcrvang  (GFrÚh.  68). 

blómálfur  [blo':maulvøn]  m.  Blomsteralf. 

blómamikill  |blo.':maml;Qld).,  -mMild/.)  a.  blomstrende. 

biomangan  |blo":mauljga;il  f.  Blomsterduft. 

blóma  reitur  |blo":marEi:døg,  -rEÍ:toQl  m.  blomsferbevoksel  Plet.  -riki 
|-ri:()I,  -ri;f;l]  n.  Blomsterrige,  -rikur  [-ri:goe,  -ri:koo]  a.  blomstrende. 
-ros  l-ro":sl  f.  Skönhed,  blomstrende,  smuk  Kvinde,  Liljevaand.  -safn 
l-sabv]  n.  1.  Samling  af  Blomster.  —  2.  (safn  af  þurkudum  blómum) 
Herbarium,  -skrúö  l-sgru:3]  n.  Blomsterpragt,  -slæða  [-slai:8al  f. 
Blomsteriæppe.  -tið  [-11:3!  f.,  -timi  [•li:mll  m.  Blomstringstid.  *-völlur 
[-vödlon]  m.  Dlomstermark. 

blómax  [blo»:maxsl  n.  (bol.)  Blomsleraks. 

blómaöld  [bIo":maöl"tJ  f.  Blomstringsperiode. 

blom  beOur  |blo'imb£  ðoo)  ra.  I.  (bol.)  Blomsterleje,  Kurvbund  (Kurv- 
blomsterne). —  2.  Blomsterseng,  btomsterbeslrøet  Leje.  -berandi  [-b£T- 
andij  a.  blomslerbærende.  -bikar  I-brgao,  -bikao]  m.  Blomsterbæger. 
-blað  1-bla  3]  n.  Blomsterblad,  -botn  [-bohiv)  m.  (bol.)  Blomsterbund 
(receplaculum).  -bær  (-bair]  a.  (bot.)  blomslerbærende.  -dyr  |-dir)  n. 
Blomslerdyr  (anlhozoa).  -duft  [-dYft]  n.,  -dust  [-dYst]  n.  =  frjå,  Blom- 
slerstøv.  -dögg  [-dök']  f.  Blomslerdug.  -fagur  [-faqoQ]  a.  skön  som  en 
Blomst,  -fall  l-fadi.)  n.  (bol.)  Afblomstring  (defloratio).  -får  [-fau-r]  a. 
(bot.)  med  faa  Blomster,  faablomslrel.  -fcsti  [-fEsdll  f.  Blomsterguirlande. 

blómga  (a)  [blo"m-g(v)a,  bIo"i]g(v)a]  vt.  1,  (skreyta  blómum)  smykke 
med  Blomster.  —  2.  fláta  blomgast)  lade  blomstre,  frembringe  Blomstring 
paa.  —  3.  blomgast:  a.  blomstre,  dræ.  —  b.  ffarnast  vel)  florere.  —  4, 
ppr.  hlómgandi,  blomstrende ;  pp.  blómgadur,  med  Blomster,  i  Blomst. 

blómgan  [bIo"mga;r,  blø"i}--l  f.  --  blómgun. 

blom  garður  (blo"mgarOoQl  m.  Blomsterhave,  -gyfija  [-QlDja)  f. 
Blomslergudinde.  -gin  I-fjivj]  n.  (bot.)  Blomstersvælg,  -gresi  [-gre'slj 
n.  coll.  Blomsterplanter. 

blómgun  (-ar,  -anir)  (blo"m-g(v)on,  bIo"r)-l  f.  (bol.)  Blomstring 
(anthesis). 

blómgunartimi  iblo'm  g(v)ønaoti:ml,  blo»i)--I  m.  Blomstringstid. 

blómgur   [blo"mgoQ]  a.  —  blómugur. 

blom  hagi  [blo":n(h)ai-ji]  m.  Mark  som  er  rig  paa  Blomster,  -heimur 
|-(h)£Ímool  m.  Blomslerverden.  -hlif  |blo»mh).i-.'l  f.  (bot.)  Bioster, 
Blomsterdække  (perigonium).  -hnappur  1-hvahboo]  m.  Blomsterknop, 
Blomst,  -hnoða  [-hvoða)  n.  Nogle,  kvastformet  Blomsterstand  (glome- 
rulus).  -hringur  [-hoiijgog]  m.  Blomsterkrans,  Krans. 

bl6mi  (-a,  -ar)  |bío":míl  m.  1.  (þad,  ad  e-B  er  i  blóma)  a.  Blomslren, 


blómilmandi 


blær 


Blomstring,  Dræ,  Frodighed.  —  b.  overf.:  Flor,  blomstrende  Tilsiand, 
Velmagt :  /  blóms  a/durs  st'ns,  i  sin  fulde  Kratt ;  hjgttr  hans  stóð  þá  med 
miklum  btóma,  hans  (okonomiske)  Omstændigheder  var  dengang  blom- 
strende. —  2.  (uðxturj  Vækst:  áin  er  i  blåma  (Shaft.). 

blom  ilmandi  (blo'^imllmandl)  a.  blomsterduftende,  -yrkja  [-loija)  f. 
DIomsterdvrkning.  -)urt  (blo-m  jvot)  f.  Blomsterplante,  -kål  [-kauT)  n. 
Blomkaai  (brassica  oleracea  f.  botrvtis).  -karfa  (-karva]  f.  I.  (karia  með 
•■fcmumj    DIomsterkurv.    -    2.    (bot.)    Kurv    (calathium)    paa    Kun.'cblom- 

:er.   ^ -ker  (-í;eTl  n.  Urtepotte;  (tir  gleri)  Blomstervase.    - -kerfi  [-i;trvl] 

Bukel.    -klasi    (-kla  si]    m.  (bot.)  DIomsterklase  (racemus),    -klæddur 

UUid'ooJ    a.    blomsterklædt,    -knappur    [-knahboel    m.  --  bíómhiiapptir, 

'  omsterknop.    Blomst.    -koUur    {-kodlot;]    m.    (bot.)    Hoved    (capitulum). 

liragi  (-kraijil  m.  (bot.)  Blomsterkrave,  -króna  l-kro-na)  f.  Blomster- 
one.  -laukur  [-loygOQ,  -lovkoo}  m.  Svibel,  Blomsterlog.  -laus  [-Idys] 
I.  uden  Blomster,  blomsterlos,  kryptogam.  -leggur  (-Ifgoo)  m.  (bot.) 
Blomsterstilk  (pedunculus).  -legur  (-kqoyl  a.  blomstrende,  —  adv.  -/ega. 
•leysingi  [-IeísíijiíI]  m.  biomsterlos  Plante,  Kryptogam.  -les  |-le's]  n.  1. 
(blómsaínj  Samling  af  Blomster.  —  =  2.  (únahljóðl  Antologi.  -Hf  (-lir]  n. 
Blomsterliv.  -mánuður  lblo"m:au-noðoQ|  m.  Blomstermaaned  (den  jo- 
diske  Maaned  Nisan).  -margur  |-m:argoo)  a.  (bot.)  med  mange  Blomster, 
mangeblomstret.  -mynd  (-milnt)  f.  Blomsterbillede,  -ofinn  Iblo'>:mo'vlri| 
a.  gennemvævet  med  Blomster,  -pipa  (bio 'm  piba,  -pipa)  f.  Blomster- 
ror,  den  nedre  Del  af  en  samblandet  Krone,  -planta  (-plavda,  -planlaj  f. 
Blomsterplante,  -reifur  [-rfidoo,  -rertoyl  m.  Blomsterbed,  -riki  l-ri()l, 
■nM  ■>■  !•  (auðlegð  af  blómum)  Blomsterrigdom  (7ÓI.).  —  2.  Mki  blomanna) 
Blomsterrige,  -rikur  (-rigoo,  -ri  koo)  a.  blomsterrig,  -rjóður  (-rjo-ooo) 
a.  med  blomstrende  Rodme.  *-roöi  [-roOl]  m.  Blomsterrodme.  -safi 
|-savi|  m.  Blomstersaft.  -safn  |-sabv|  n.  ;  blomles.  -sef  [-sev]  n. 
treblomstret  Siv  (juncus  triglumis,  L.).  -skål  [-sgau  /|  f.  Biomstervasc. 
-skipun  [-sijl'bon,  -sQI'pon)  f.  (bol.)  Blomsterstand  (inflorescentia). 
-skraut  [-sgroyt]  n.  Blomsterpragt,  Blomsterpryd,  -skryddur  (-sgrid  on] 

a.  blomstersmykket,  blomsterprydet,  -skníð  [-sgru  <?]  n.  blómskraut. 
-skúfur  (-sgu  vogI  m.  (bot.)  Kvast,  -snau&ur  (-snoyooo]  a.  blomster- 
fattig,  -spori  (-sboTil  m.  (bot.)  Ridderspore  (aquilegia  vulgaris).  -spretta 
f-sbrehda]  f.  Blomstervækst:  sumum  þykir  litil  b.  i  sporum  hans  (GFr.  i 
Eimr.  XV.  107). 

blómslra  (a)  [bIo"m  sdra|  vi.  blomstre. 

blomstrun  (-ar)  lblo"m  sdron)  f.  Blomstring. 

blómstur  (-urs,  pi.  ds.)  (blo-m  sdoo)  n.  Blomst,  -fræ  (-frai:)  n. 
Blomsterfrø.  -garSur  (-r-gar  5or>l  m.  -  blómgarfiur.  -ilmur  (-llmoo| 
m.  Blomsterduft,  -yrkja  (-lofjal  f.  Blomsterdyrkning,  -karfa  (-.j-kar  vaj 
f.  Blomsterkurv.  -krans  (-krans)  m.  Blomsterkrans,  -poltur  (-pohdooj 
m.  Blomsterpotte,  Urtepotte,  -sauma  (-söy:ma]  vt.  brodere,  -saumur 
(•söy:moQ)  m.  1.  íþað  ad  btómsttirsauma)  Brodering.  —  2.  (blómsíursaum- 
aður  grjpur)  Broderi,  -skraut  [-$gröy:t|  n.  Blomsterpragt,  Udsmykning 
med  Blomster. 

blom  stæfii  (blcm  sdai  Ol|  n.  ^  blómbeður  1.  *-stöng  (-sdöynk)  f. 
Blomsterstilk,  Blomst:  liucr  b.  sem  jorlin  fra  árdögum  cl  (GFrÚh.  111). 
-sveigur  (-svriqoo)  m.  Blomsterkrans,  Krans,  -sæll  (-said/.|  a.  blomster- 
rig, -timi  (-ti  ml]  m.  Blomstringstid,  Drætid.  -tjald  (-Ijalt)  n.  Blomster- 
telt, Blomsterforhæng. 

^blómugur  (blo'':maqoc]  a.  blomstrende,  fuld  af  Blomster. 

biomur  (-urs)  (blo":mo.,.j  m.  folkelig  Udt.  af  Ordet  blóðmör,    s.  d.  O. 

'blom  vangi  (blom  vauijijlj  m.  Rosenkind.  -vaxinn  (-va/slnj  a. 
blomstergrocl.  -  -vefja  (-vcvja)  f.  Slyngplante,  "-vengi  (-vtiiif(l(  n.  Blom- 
stervang, -vondur  (-vondoo)  m.  Blomsterbuket,  -þjettur  (-þjchdoo)  a. 
(bot.)  tætblomslrende. 

blóra  böggull   (bio  ■:rabög:od>.|  m.,   -maOur   (-ma;!5o(.>l    m.    Syndebuk. 

biorar  (blo'trauj  mpl.  det  at  benytte  en  anden  som  Syndebuk:  (Ordspr.) 
goti  er  al  ha  fa  barn  lil  blåra  el.  góS  em  bom  lil  blåra,  BSrn  er  gode  til 
at  skyde  Skylden  paa  (]SVb.  45);  (Talem.)  gcra  e-å  i  blåra  vid  e-n,  ')  görc 
n-t  i  den  Hensigt  at  lade  Skylden  for  det  falde  paa  en  anden ;  ')  fgera  e-9 
an  vitundar  e-s)  gore  n-t  bag  ens  Ryg :  fordum  barsmid,  bannfæring, 
biorar  (Rævestreger)  nu  og  rógur  (StStAndv.  I.  237). 

blossa  (a)  (blos:a)  vi.  blusse,  flamme. 

blossa  rot  (blas:aro<':t)  n.  bølgende  Flammehav,  -viti  (-vl:dl,  -vi:ll]  m. 
Blinkiyr. 

blossi  (-a, -ar)  (blos:l)  m.  Lue,  Flamme;  —  i  digteriske  Omskrivninger 
som:  i>.  sjávar.  Guld;  blossa  hvera  lundur  (Guldets  Lund  a:  Mand)  (Ami 
lónsson  cit.  af  ]ÁÞi.  II.  568). 

blot  (-»,  pi.  ds.)  (blo'.:t]  n.  1.  (dýrkun)  Dyrkelse,  is.  ved  Ofring.  -  2. 
(fómfæring/  Ofring.  -  3.  (fórn)  Offer.  -  4.  (fomarvcisla)  Offergilde.  - 
5.  (ragn)  Banden,  Sværgen. 

blota  (a)  (bloida,  blÐ:ta)  vi.  hann  blolar,  del  bliver  Tovejr:  gömlu 
mennimir  sogdusl  ekki  muna  eftir  þvi  ad  hann  hefdi  ekki  biolad  einhuem 
tima  å  bverju  månudagstungli  (GFr.  i  Eimr.  II.  33). 

blota  (a pI. fblst,  blótum ;  tbl jet,  fbl jetum ;  tblótið)  (blo>:da,  blo":!], 
blai:t,  bljc:l,  blo'':di3,  blo':tið)  vt.   I.  (d)'rkaj  dyrke  ved  Ofringer:  b.  e-n, 

b.  heidin  god.  —  2.  (fåma):  b.  e-m  e-u,  ofre  en  n-t;  (fremja  blot}  foran- 
stalte en  Ofring ;  6.  lil  e-s,  ofre  i  den  Hensigt  at  opnaa  n-t :  b.  lil  sigurs. 
—  3.  med  dat.:  (formæla)  bande,  forbande:  b.  c-m.  —  4.  vi.  abs.  (tala 
blåtsyrdi)  bande:  b.  og  ragna,  lyne  og  bande.  —  S.  (öskra,  um  naul) 
brumme  (om  Tyre). 

tblótan  (blo':dan,  blo'':tanj  f.  =  biotun. 

blot  aufiugur  (blo°:ddyOoqoG,  blo":t-l  a.  rig  paa  Ofringer,  -bål  (-t-bauVj 
n.    Offerbaal.    -bygg    (-bik  |    n.    Offerbyg.    -bolli    (-bodil)    m.   Offerbolle 


(hvori  Offerkvægels  Blod  opbevaredes),  -dyr  (-dir)  n.  Offerdyr,  -dreglar 
(-drdglao)  mpl.  Offerbaand.  -drykkja  (-drih.)al  f.  Offergilde,  -fje  [-fJE  ) 
n.  Offerkvæg.  -f6rn  (-fo"(r)dv)  f.  Offer,  -gáfa  (-gau  vaj  f.  Offergave. 
-gyoja  (-(jlSia)  f.  Præstinde,  -girni  (-f|l(r)dnll  f.  Tilböjelighed  til  at 
bande  el.  sværge,  -goöi  (-go  öl)  m.  Offerpræst,  -haugur  (-(h)öyqoQ] 
m.  Oíferhöj.  -hof  (-(h)o  rj  n.  Afgudstempel,  -hundur  (-(h)Yndor.)  m. 
Person  som  bander  meget,  -hus  (-(h)usl  n.  Offerhus,  Tempel,  -hvoll 
(-Xwod?.,  -kvod;,)  m.  Otfcrhoj.  -hörgur  (-(h)örgogl  m.  Offersted. 

bloti  (-a,  -ar)  (blo:dl,  blo:tl)  m.  1.  (mýkt)  Blodhed;  -  i  denne  Bet. 
bruges  Ordet  vel  kun  om  Toj,  der  valkes:  það  er  kominn  b.  i  þófid.  Tojet 
begynder  at  blive  blodt  at  fole  paa.  -  2.  (lilil  hlJka)  vaadt  Vejr,  Toveir 
(Regn  el.  Sneslud),  jfr.  óþrifabloti;  spec.  om  kortvarigt  Tovejr.  —  3. 
(sn/obleyta  a  jord)  Snesjap,  halvtot  Sne:  vida  t'oru  blolar  á  heidinni. 

blótt  (-a)  (blo":dt,  blo'>:tl)  m.  (cogn.)  som  bander  meget  el.  som  brunt- 
mer  som  en  vred  Tyr  (]Át>i.   I.  587). 

blot  kelda  (blo'>:tf;flda]  f.  Sump,  hvori  Ofre  (is.  Mennesker)  druknes. 
•klæði  (-klaiðl)  npl.  Offerklæder,  -lundur  (blo":dlYndoe,  blo»:l-)  m. 
Offerlund.  -maöur  (-ma  ðoo)  m.  Afgudsdyrker,  Hedning,  -mål  [-mau7( 
n.  Banden,   -matur  (-madoQ,  -matoo)  m.  Offermad. 

blolna  (a)  (blohdna)  vi.  1.  (mýkjasl)  blive  blodere.  —  2.  (vökna)  blive 
vaad,  vædes. 

tblótnaður  (-s)  (blo"hdnaðo(>]  m.  Afgudsdyrkelse. 

blot  naut  (bloo:dnöy't,  blo":l-)  n.  I.  (naut  sem  titbedid  er)  Okse  der 
tilbedes.  —  2.  (fómarnaui)  Offertyr.  -neyti  (-ntidi,  -nriti)  n.  1.  blot- 
naut.  —  2.  (mannýgt  naul)  mandolm,  brummende  Tyr.  -prestur  (-t-presd- 
oo]  m.  Offerpræst,  -samur  (-samo^l  a.  slem  til  at  bande,  -siöur  (-sI'S- 
ogl  in.  Offerskik. 

blótsyröi  (bla"s:irOi)  n.  Ed.  Banden. 

blot  skamtur  (blo":tsga[(doo,  -sgamtool  m.  Offerporlion.  -skapur 
(-sgaboo,  -sgapo^)  m.  1.  íaígudadýrkun)  Afgudsdyrkelse.  —  2.  (ragn) 
Banden,  Sværgen.  -skógur  l-sgo'--(q)oo)  m.  Offerskov,  Offerlund.  -spå 
(-sbau-(  f.  Spaadom  ved  Hjælp  af  Ofring,  t-spánn,  -spónn  (-sbaudv, 
-sbo^dv)  m.  Offerspaan,  -kvist  i  Udtr.:  fella  blólspón,  spaa  ved  Hjælp  af 
Offerkviste,  -staöur  (-sda  iSon]  m.  Offersted,  -stafur  (-sda  vO(i)  m. 
Thyrsosslav:  kostudu  þær  allar  undir  eins  blótstöfum  sínum  lil  jardar  (II. 
I.  143).  -sfalli  (-sdadllj  m.,  -stallur  l-sdadloy)  m.  Offeralter,  -trje 
(blO'':lrjt  )  n.  helligt  Træ,  som  er  Genstand  for  Dyrkelse. 

biotun  (-ar)  (blo":don,  blo":lon)  f.  1.  Idýrkun)  Afgudsdyrkelse.  -  2. 
ffómun)  Ofring.  —  3,  (ragn)  Forbandelse. 

blot  vargur  (blo":dvaryoy,  blo":t-]  m.  Mand  som  or  slem  til  at  bande. 
-veisia  (-vfislal  f.  Offergilde.   -vðllur  l-vödloul  m.  Offerslette. 

blunda  (a)  (bhn  da]  vi.  1.  (sofa  Ijell)  blunde,  slumre.  -  2.  (hafa  augun 
aflur)    have    Øjnene    lukkede:    ganga    blundandi,    gaa    med    lukkede    Ojne. 

?blúnda  (-u,  -ur)  (blun  da)  f.  Blonde. 

'blund  brigfii  (blvntbrlqðl,  -brIgQl)  npl.  Opvaagnen.  -hræringar 
(-(h)yai  riijgat;)  fpl.  Siivnbevægelser  (SStPlt.).  -laus  [-d-löys,  -t-)  a,  som 
ikke  har  kunnet  lukke  et  Oje  el.  sove,  —  adv.  -laust,  uden  at  sove. 

blundskaka,  -skakka  (a)  [blYntsga-ga,  -sga-ka,  -sgahga)  vi.  med  dat. 
-  blimskaka. 

blundur  (-s,  -ir)  (blYndon)  m.  1.  (dur)  Blund,  Slummer:  e-m  sigur 
ekki  b.  i  bra,  en  kan  ikke  lukke  et  Oje.  —  2.  (aflursegl  a  ródrarbáli  eda 
kultara)  Aglcrsejlet  paa  en  Robaad  el.  Kutter  (Vf.,  Eyf.). 

-blundvfgSur   (blvn  dviqSon,  -vigSoo)   a.   viet  til  Sðvnen  (GFrÚh.  51). 

:'blússa  (-U,  -ur)  (blus:a)  f.  Bluse. 

blæbrigfii  (blai:brlqi>l,  -brlgOl]  npl.  Kvalitet  (ÁBjSil.  §  115). 

blæöa  (di)  (blai:ða,  blaid:l)  vi.  og  v.  impers.  med  dat.  1.  (missa  blad)  blade, 
tabe  Blod  :  blæddi  mikiS  ur  sárinu,  Saarel  blodle  stærkt ;  e-m  blædir  lil  óliíis, 
on  forbløder  sig:  e-m  blædir  tit,  d.  s.,  ogs.  i  overf.  Bet.  —  2.  overf.:  e-m 
blædir  e-d  i  augum,  ')  en  er  ærgerlig  over  n-t,  n-t  skærer  en  i  Hjærtet, 
n-t  er  en  Torn  i  Ojet  paa  en :  m;er  blædir  i  augum  koslnadurinn  tjid  ferd- 
ina, jeg  er  forfærdet  over  de  store  Udgifter  til  Rejsen ;  þeim  blæddi  i 
augum  hversu  mikid  fålkid  bordadi  (]AÞj.  II.  543);  ')  en  er  misundelig 
paa  n-I:  Spartuer)um  og  ödruni  blædir  gengi  Aþeninga  i  augum  (ABjH. 
163):  *'-'"  blædir  ben  I  augum  -  e-m  blædir  e-d  i  augum.  —  3.  i  forsk, 
andre  Talem.:  hann  blædir  ekki  i  þad,  han  savner  det  ikke,  sorger  ikke 
derover  (Af.);  m/er  blædir  i  froBu,  jeg  er  helt  forbauscl  (Vf.).  —  .'4, 
(borga)  betale,  bløde. 

blæSing  (-ar)  (blai  Siijk)  f.  Bioden. 

blæfagur  (blai:fa-qOQ)  a.   med  et  smukt  Skær  el.  Tone. 

blaeja  (-u, -ur)  (blai:ja]  f.  (i  del  hele  taget)  Dug  af  tyndt  Slof:  1.  (fyrir 
andlili)  Slor.  -  2.  (um  milli)  Skærf.  -  3.  (lak)  Lagen.  -  4.  (likblæjo) 
Liglagen.  --  5.  (bamsryja)  Ble,  Borneble. 

blæjalogn  |blai:jalog  vj  n.  Blikstille,  Havblik. 

'blæju  brimi  (blai:jobri:mll  m.  og  n.  (BH.),  -brum  (-brVim)  n.  ny- 
giftes förste  Elskovsnydelse,  Brudesengens  Elskov:  (Ordspr.)  misbeilur  er 
blæ/ubriminn  (SchMál.),  Hvedebrodsdagene  har  forskellig  Varme,  -búinn 
(•bu:In)  a.  titslorel.  -hvalur  (-/,wa:loQ,  -kvailoc)  m.  -  stökkull.  -laus 
i-loy  s)  a.  utilsløret. 

blæ  kyr  (blai;f;l  r)  a.,  -lygn  (-llgv)  a.  blikstille:  þegar  blælygn  laun- 
harkan  rikir  yfir  dalnum  (GFrUbl.  28).  -lygnunótt  (-llgnono-ht)  f.  stille 
Nat.  -Ijettur  (-Ijrhdon)  a.  I.  (lieitur  eins  og  blær)  zefyrlet,  sylfelet.  —  2, 
(med  Ijeltum  vindum)  med  milde  Vinde :  tiorid,  b/arlleill  og  blætjell  (Eimr. 
IV.  217).   °-mvnd  (-mlnt[  f.  Toniryk. 

'blængur  (-s,  -ar)  (blaiij  goo,  blaiij  s)  m.  Ravn  (ældre  fblælngr). 

blær  (gen.  blaejar,  fblævar,  blæs;  pi.  blæir)  (blai:r,  blaiijao,  blai:s, 
blai:jlcl    m.    1.    (iitdt'ari)  Vindpust,    Luftning,  Aande:    hlf'r  b.  ad  sunnan; 


bla 


92 


boBsbrjcf 


(Taleni.)  r,-/,J  f,rir  b/æ  og  baruni.  drive  for  Vind  og  Vejr  (egl.  for  Vind 
og  Bolgel;  það  (skipið)  i'ar  ekki  undir  sljorn,  heldur  rak  fyrir  blæ  og 
hSnim  (PTliÁrf.  51).  -  2.  (li'ir,  svipur)  Skær,  Farve,  Anstrog.  Karakter, 
Tone,  Aand;  það  er  giilur  b.  i  c-u,  n-t  spiller  i  det  gule;  það  er  svo 
raiinalegur  b.  i'fir  sågimni,  Fortællingen  er  af  en  sorgelig  Karakter,  er 
holdt  i  en  dyster  Tone;  það  var  sro  undarlegiir  Ijås  b.  yfir  hjeraSinu, 
Egnen  laa  i  et  underligt,  lyst  Skær;  það  var  éfrehis  b.  å  öllii,  der  var  en 
Ufrihedens  Aand  over  det  hele;  það  er  einhrer  b.  å  þessu  máherki.  sent 
/eg  ekki  kann  vid,  der  er  en  vis  Tone  over  det  IV.aleri,  som  jeg  ikke  kan 
lide;  málverkið  var  med  dökkum  blæ.  Maleriet  havde  et  morkt  Anstrog, 
en  morli  Tone;  b.  andans,  Aandspræg. 

blæs  |blai:s|   1.  og  3.  p.  sg.  præs.  ind.  at  blása. 

blæsma    (blais  raa|    a.  indec.  om  et  Hunfaar  el.  Ged,  der  lober,    gaar  i 
Parring. 
blaesteinn   [blaitsdridv]  m.  (Vf.)         blásteinn. 

tblæfi  (-is,  pi.  ds.)  |blai:dl,  blaiitl]  n.  Offer,  det  ofrede,  slagtet  Offerdyr. 
blævakinn  |blai:va  fjln,  -vat;ml  a.  vækket  af  en  Luftning. 
blævalogn  lblai:valog  v]  n.  (Vf.)        blæjalogn. 
blæ  vis  [blai:vis]  a.  som  mærker  den  mindste  Luftning,  }fr.  þefvís:    b. 
eins    og   birna  ffrir  htini  |  svo  bít'ð  og  glöð  og  tiguleg  þar  stod  hun  (SiSt. 
Andv.  III.  119).    -vængur   [-vaiijgoyl   m.  Vifte,    -þvður   (-þi  Ooo)  a.    I. 
(mjukur)  blod:  bla-þí'ða  tlll  (Eimr.   IV.  50).   -  2.  venlig  at  se  paa  :    þursa- 
hergsgaddakylfnniar    i    fjallakombunum    iirðn    blæþiðar   og    brosandi  i  SÓI- 
sklnlini  (ITrSk.  11.231).   -ösp   |-öspl  f.  (bol.)   Dævreasp  (populus  tremula). 
blöö  |blð:d|  pi.  af  blaS. 

bloddum  lbIöd:o,nl  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  bleðja. 
blöSUu(r)  Iblöþgo(n),  blöð  ko{  o)]  se  blaöka. 

blöðku  fótur     Iblöþ  gofo":don,     blöS  kofo>':lool     m.    (zool.)    Lappefod. 
-iurt     l-jvotl    f.     (bot.)    Pileurl    (polygonum).     ° -lok     |-Io:k]     n.    Ventil. 
-nykra    l-n[:gra,    -nl:Ural    f.     (bot.)    svömmende    Vandaks     (polamogeton 
natans,  L.,  f.  prollsus).  -visl<  [-vls  k]  f.  et  Dundt  Tobaksblade. 
blöðóttur  |blö;3o»hdo..l  a.  (bol.)  med  Blade,  bladet. 
blöðru(r)  |blöO  ro(c.)l  se  blaöra. 

blööru  bólga  Iblöð  robo-1  gal  f.  (med.)  Blærebetændelse  (cyslitis). 
p-hefiandi  l-h.vjandlj  m.  anatomisk  Hævert,  -hvalur  [-/waloo,  -kva  I- 
oo]    m.  hrosshveli.    -jurt    l-jYo  1)    f.    Blærerod    (utricularia).    -kál 

l-kau:/l  M.  (bol.)  Savoykaal  (brassica  oleracea,  f.  sabauda).  -Uirtill 
I-ljIndldAl  m.  Dlærehalskirtel  (prostata).  -krampi  1-kraiibl,  -krampll 
m.  "Blærekrampe.  -ormur  l-ormoo]  m.  Blæreorm.  -rák  I-rau:kl 
f.  Stribe  af  störknede  Blærer  i  en  Lavamark:  R.  H'sir  dólerítinu  itar- 
lega  og  alhugar  hraiinskorpur  þess  og  blöðrurákir  (ÞThLfr.  111.  249). 
-selur  (-SE:logl  m.  (zool.)  Blæresæl,  Klapmyds  (phoca  cristata,  cysto- 
phora  crislafa).  -skeri  (-s(ji-:rll  m.  en  Slags  Borsteorm,  Nereide  (neph- 
thys  ciliata).  -skuröur  [-sgVröoo]  m.  (med.)  Stensnif,  Slenoperation. 
-sótt  |-so"htl  f.  Blærebetændelse,  -steinn  [-sdEÍd-v]  m.  1.  (steinn  i 
MandbloBntj  Blæresten,  Sten  i  Urinblæren.  —  2.  (geol.)  Mandelsten. 
-steinssótt  l-sdtinscht]  f.  cystites  calculosa.  -stig  [-sdl:ijl  n.  kun  i  Forb. 
som:  b.  bandorma.  Bændelormenes  Blærefrin  (ÞThLfr.  IV.  228).  -þang 
1-þauii  kj  n.  Blæretang  (fucus  vesiculosus). 
blöðun  (-ar)  |bIö:ðo/il  f.  (þ.iB  að  blaia  !  bók)  Bladen  (i  en  Bog). 
blok  |blci:k|  pi.  af  blak. 

blokk  (blakkar,  blakkir)  [blohk,  blahgao,  blahQlnl  f.  1.  alm.  Blok, 
Træklods.  -  2.  (naut.)  Blok.  -  3.  (.i  nautf)  Træklods  el.  svært  Bræt, 
der  íastgöres  til  Hornene  paa  mandolme  Tyre  for  at  hindre  dem  i  at 
stange,  Pandebræl,  Pandefjæl.  —  4.  (i  rokk)  Bræt,  hvori  Rokkens  Ben 
foroven  er  fastgjorte  (Am.). 

blökku  maður  [bIöhgoma:Doi,>]  m.  (sverííngi)  Neger,  -mannaland 
I-man  alan  t|  n.  Afrika. 

blöku  fiskur  IbIö:goflsgo.i,  blö:lio-l  m.  (BH.),  -hvalur  |-/.wa:loo, 
■kva:lool   111.   (]ón  lærSi,   ÞThLfr.   II.  S5)         stökkull. 

tblöku  maður  |blö:goma:öon,  blö:ko-l  m.  Vallak,  Indbygger  af  Valla- 
kiet.  t-mannaland  |-man  alant|  n.  Vallakiet. 

blökur  (-urs,  pl.  ds.)  lblö:goo,  blö;koi)l  n.  (þerriblökur)  Törvejr,  sagte 
Vind. 

Blöndu  dalur  |blön  doda:lDn)  m.  npr.  Dal  i  Húnavalnssýsla.  -dallur 
I-dad  IoqI  m.  Kar  til  blanda.  -kanna  |-kan:al  f.  en  Kande  til  blanda.  -kútur 
|-ku;do(),  -ku:for,|  m.  Dunk  med  blanda.  -litur  I-Il:doo,  -ll:tÐQl  m.  Farve 
som  blanda,  hvid  gullig  Farve,  -lókur  l-lo":gog,  -lo":kog]  m.  (pop.)  1. 
(lilUI  þyrsklingur)  lille  Torsk  (SI.).  -  2.  (lítilfjörlegur  maður)  Stymper, 
lille  uanseligt  Menneske. 
blöndun  (-ar,  blandanir)  Iblön  don,  blandanlo]  f.  Blanding. 
blöndunar  fræöi  (blön  donaofrai:ðll  f.  Kemi.  -reikningur  |-a- 
i;  ihgniiigoo)   ni.   Blandingsregning,   -rækt  l-raix"tl  f.  Krydsning. 

Blöndu'ós  Iblöndo'  sl  m.  npr.  Handelsplads  ved  Húnaflói.  -strokkur 
Iblön  dosdrohgo.jl  m.        túnsúra. 

blöskra  (a)  jblös  gra)  v.  impers.  (vi.  el.  vt.  med  dat.):  m/er  blöskrar 
fe-d).  a.  Iverð  agndúfal  jeg  bliver  forbloffet  (over  n-t).  —  b.  (mig  hrfllir 
vid)  jeg  bliver  indigneret,  forfærdet,  (over  n-t):  m/er  blöskrar  þessi 
niannvonska,  denne  Ondskab  overgaar  alt  hvad  jeg  kan  forestille  mig,  }eg 
oprores  over  en  saadgn  Ondskab. 

bioskran  [bios  gran]  f.  blöskrun,  Forfærdelse,  -legur  [-le  qog)  a. 
rædsom,  forfærdelig. 

blöskrun    (-ar)    (blosgron)   f.    Forfærdelse:  það  er  b.  ad  sjá  til  hans, 
det  er  dog  forfærdeligt  at  se  paa  ham. 
blöskrunarlegur  [bios  gronarlE:qool  a.        bloskranlegur. 
bobb  (-s)  [bop]  n.  det  at  kastes  op  og  ned,  jfr.  babb. 


bobbi  (-a, -ar)|bob:l 
og  vödvaþjettir. 
Slags  Sosnegl  ( 
nidur  i  bobba  (la 
i'  bobba  (Urob  ; 
Bet.;  fkrðggnr, 
en  i  Knibe;  lenda 
þad    kom    bobbi    (el 


(snigilskcl)  Sneglehus  ;  fætiirnir  vom  smjir 

þvi  eins  og  bobbar  i  laginu  (]TrSk.   I.  50).  —  b.  en 

riti  litoralis).  ~  2.  fbeyg/a)  sammenkrympet  Stilling:  liirdi 

iammenkrympet)  (BdluHj.  12);  -  om  en  Hest :  slåd  Glamur 

nmen)   og  skaut  horn  i  vedrid  (PGjD.  85).  -  3.  i  overf. 

ndrædi)  Knibe,  Forlegenhed,   koma  e-m  i  bobba,    bringe 

bobba.   lobe   sig  en  Staver  i  Livet,   komme  i  Knibe; 

babbi    t    bátinn,    se    babb.  —   4.  som    Kælenavn  paa 


ndo.j)    m.  1.  b.  In 
til  et  Mode. 
Falbydeise:  ha  fa 

Forstykket  af  £ 


Forkynde 
á  bodangri 


]akkc 


l-bildoel  m. 
Bud- 


af  ODavSk. 


Börn :    blessadur  bobbinn,    bobbinn  minn,    lille  Stun 

boð  (-S,  pl.  ds.)  |bo:ai  n.  1.  (ordsending)  Bud,  Budskab:  gera  e-m  b., 
sende  Bud  fil  en  ;  gera  b.  eftir  e-m,  sende  efter  en ;  (Ordspr.)  mörgum 
verdur  bill  vid  b.  (G].),  Budskab  kommer  mangen  en  overraskende.  —  2. 
(tilbod)  Tilbud,  Bud  :  gera  b.  i  e-d,  byde  paa  n-t ;  visa  e-m  fra  bodi,  nægte 
at  akceptere  ens  Bud  (paa  en  Auktion);  jeg  geri  það  ekki,  hvad  sent  i  bodi 
er,  jeg  gðr  det  ikke  for  nogen  Pris.  —  3.  (helmbod)  Indbydelse,  Invitation. 

-  4.  (veisia)  Gilde,  Gæstebud  ;  alment  b.,  Banket.  -  5.  (þingaboð)  Bud- 
stikke. —  6.  (skipun,  fyrirmæli)  Befaling,  Ordre:  hirda  hvorki  um  b.  nje 
bann,  bryde  sig  hverken  om  Befaling  el.  Forbud;  —  i  overf.  Bet.:  bt'da 
ekki  bodanna,  ikke  vente  paa  mere,  »ikke  lade  sig  n-i  sige  to  Gange..  — 
7.  (firirbodl)  Bud,  Bebuder:  *.  um  nýja  tid. 

1.  boða  (a)  lbo:i5al  vt.  1.  (kunngeraj:  b.  e-m  e-d,  forkynde,  bebude  en 
n-t;  (prjedika)  prædike  n-t  for  en:  b.  e-m  krisina  tru,  prædike  Kristen- 
dom for  en.  —  2.  (bjéda,  skipa)  beordre,  befale  med  dat.  el.  acc:  b.  c-ii 
(el.  e-m)  á  sinn  fund,  befale  en  at  mode  hos  sig;  b.  menn  A  fund,  ind- 
kalde til  et  Mode.  —  3.  (vila  å)  bebude,  varsle:  þetla  bodar  ekkerl  golt, 
dette  varsler  ikke  noget  godt;  —  fmed  dat.:  e-m  bodar  fyrir,  en  aner 
n-t  torud. 

2.  boða  (a)  |bo:Oal  vt.  b.  siff  vel  eda  illa,  sidde  godt  el.  daarligt;  stclnn- 
inn  bodar  sig  vel  i  veggnum  (Isf.). 

boiSa  biarl  |bo:Sabiao  t|  an.  saa  lyst  el.  klart,  at  Braadsoerne  kan  ses. 
-brol  |-bro:tl  n.  en  Bo'lges  Brydning  paa  et  grundt  Sted.  -fall  [-fad  i.)  n. 
en  Bolges  Brydning  paa  cl  Blindskær,  Bolgestyrlning.  -far  [-fa:rl  n. 
Bolgernes  Bevægelse,  -hals  [-haul  s]  m.  (Vf.)  =-  báruháls.  -köf  [-kö:i'| 
npl.  det  al   Braadsoer  slaar  ind  over  Fartojet. 

tboöan   |bo:öa;il   f.         boðun. 

boöandi    (-a,    -endur)    [bo:ðandI,    -e 
af  en  Religion.  -   2.  b.  fundar.  Indbyde 

1.  boðangur  (-urs)  [bo:Baiii)goyl 
have  n-t  filfals. 

2.  boöangur  (-s,  -ar)  |bo;5auijgot;l 
el.  Vest.  (SI.) 

boöari  (-a,  -ar)  (bo;Darl)  m.  Forkynder,  Bebuder. 

boa  beri  [boö  bt  ri]  m.  Budbringer,  Budbærer,  -bildur 
se  mark.  -buröur  [-bvröOQj  m.  Befordring  af  Bud,  spec. 
stikke. 

boddatafl   |bod:atab  /.]  n.  nu  ukendt  Brætspil  (JOIGr 
305). 

fboð  fall  [boO  fad/.j  n.  1,  (nidnrfelling  þingboðs)  Forsömmelsc  af  at 
befordre  en  Budstikke.  —  2.  (sekt  iyrir  þad)  Mulkt  for  at  undlade  at  be- 
fordre Budstikken,  -flenna  l-flsn  a]  f.  selvindbuden  Gæst,  Snyltegæst, 
-for  [-fo  r]  f.  Rejse  for  at  overbringe  et  Budskab,  -hattur  (bo:þ(h)auhd8el 
ni.  (gramm.)  Imperativ,  Bydemaade. 

boði  (-a,  -ar)  [bo:öl|  m.  den  som  byder  el.  bebuder  n-t;  -  saal.  i 
Kenninger:  hildar  b..  Kriger;  i  Sms.:  fyrirbodi,  sendibodi  osv.  se  de 
enkelte  Ord;  —  spec.  Bet.  I.  abs.  (bodari)  Bebuder:  b.  hinnar  nýju 
kenningar,  triiar.  ~  2.  (sendibodi)  Bud,  Budbringer.  —  3.  (brotsjér)  (lang- 
strakt) Bolge,  Bolgebrydning  paa  et  Blindskær  (no.  Baae):  bodann  brýlur 
á  sker-inu;  —  i  overf.  Bet.:  vera  eins  og  b.  .i  skeri  (om  et  kolerisk  Menneske, 
der  er  stadig  i  Opror).  —  4.  (blindsker)  Blindskær,  no.  Baae : 

-  (Ordspr.)  banahætt  er  A  bodanum  (G].),  paa  Skæret  staat 
boðinn  [bo:ðlri]  pp.  af  bióða. 
boð  legur  [boð  IfqoQ]  a.  som  kan  tilbydes,  værdig:  þad 

bodlegt,  det  er  ikke  godt  nok  til  ham.  -leiö  \-\ád\  f.  Budvej,  Vej  som  en 
Budstikke  skal  gaa ;  lige  Vej  (i  Mods.  til  bogleidis):  skulu  allir  hreppsbúar 
skyldir  til  ad  reka  endurgjaldslaust  f/e  manna  rjetta  b.  um  hreppinn  fra 
Wgrjett  ad  heimkynni  (Stj.  '91,  B.  151);  deraf  i  det  hele;  den  sædvanlige 
normale  Vej :  nema  þau  erindi  hafi  komid  ven/ulegu  bodleidina  gegnum 
utanrikisstjórnina  donsku  (Logr.  '14,  174).  -leiðis  |-Ieí  Sis]  adv.  direkte, 
ligefrem,  retleds  (jfr.  bodleidj.  =  -liði  [-llOl]  m.  Adjutant.  -mål  [-mau7| 
n.  Hjemmel  el.  Lov  til  Indbydelse;  þú  in  ekki  b.  å  honum,  du  har  ikke 
Lov  til  at  indbyde  ham  (NI.,  Sch.). 

Boðn  (-ar)  [boð  ;;]  f.  et  af  de  tre  Kar,  hvori  Suttungs  Mjöd  blev  gemt, 
deraf  i  Kenninger:  bodnar  flóð,  foss,  logur,  vin  osv.  ^^  Poesi;  bodnar- 
-leidi,  Indledningsdigt  (StStAndv.  II.  9);  bodnar-svid.  Poesiens  Omraade 
(SiStAndv.  11.  9). 

boð  orð  [bo:Ooríl  n.  Bud,  Befaling,  -  bodordin,  de  ti  Bud;  (Ordspr.) 
b.  gera  brol  fleirl,  jo  mere  af  Lov,  jo  mindre  af  Ret  ,  faa  Love,  god  Ret; 
mange  Love,  faa  gode  Gærninger  .  -oröabrot  [-orD3bro:t]  n.  Overtrædelse 
af  Guds  el.  Moralens  Bud.  -oröaslangur  [-orOaslauij  gogj  n.  egl.  Forveks- 
ling af  de  10  Bud,  deraf  i  Alm.  Forveksling,  Forvirring:  hefir  dAlitid  b. 
komizt  á  munnmælin  (]ÁÞj.  II.  572).  -orðsbrot  [-orþsbro:t,  -oos-)  n. 
Brud  imod  ens  Bud,  Overtrædelse  af  en  Befaling,  -orðslaus  [-orjjslðys, 
-ons-1  a.  uden  Forskrift,  som  ingen  Forskrift  kender,  -rifur  |bo5  ri  v- 
ouj  a.  gæstfri. 

boösbrjef  [boösbrJE-rl  n.  1.  (ad  riti)  Subskriptionsindbydelse.  -  2. 
(bod  i  veislu  osfr.J  Indbydelsesbrev,  Invitation. 


sigla  A  boda ; 
■  Livet  i  Vaade. 


•  honum  ekki 


boðsending 


93 


bóhapressa 


boðsending  [boS  sindiitU]  f.  Bud,  Budsendelse. 

boðs  fólk  [boO  sfo"/.U,  -fo"lkl  n.  coll.  Gæster,  de  indbudte,  -gestur 
I-<jfsdool  m.  indbudt,  Gæst.  -herra  [-(h)Eral  m.  Vært,  Indbyder. 

boÖ  skapur  (-ar)  (boösgaboo,  -sgapon]  m.  Budskab.  t-sl4Vi*sla 
(-sfji(o)sla)  f.  Program.  f-skurÖur  [-sgYrðoo]  m.  Tilskæring  og  Om- 
sendelse  ai  en  Budstikke,  -sletta  l-sUhda]  f.        boÖflenna. 

boösliÖ   [boðsli  d]  n.  coll.  Gæster.  Bryllupsiolk. 

tboðslöA  [boð  slo   d|  f.  ^    boöleið. 

boÖs  maður  |boO  sma  Öoo|  m.  Gæsf,  Bryllupsgæst,  f-skrá  (boÖ  sgrau  ) 
f.  Program. 

boðstölar  [bcö  sdo"  lao)  mpl.:  /lat'j  e-ð  á  boðsíólum,  falbyde  n-t ;  vera 
.i  boðstó/um,  være  tilfals,  vanke:  það  er  góðgætt  á  boðstófum  i  dag,  der 
vanker  n-t  lækkert  (is.  god  Mad)  t  Dag. 

boöun  (-ar,  -anir)  (bo:ðon)  f.  Forkyndelse,  Bebudelse. 

boðunar  dagur  [bo:Oonarda:qo(>]  m.:  b.  Martu,  Marias  Bebudelsestest. 
-frestur  (-a-fres  dot>l  m.  Varsel. 

boðungur  (-s,  -ar)  lbo:ðunso<),  -urjsj  m.  (NI.)        2.  boðangur. 

boffa  (a)  {bof:al  vi.  bjæffe  (BH.). 

bófi  (-a,  -ar)  |bo':vl|  m.  Kæltring. 

bofs  (gen.  sg.  og  pi.  ds.)  (bois]  n.  hul  Lyd,  is.  fgjamm}  Bjæffen,  deraf  overf. 
on\  Mennesker:  Smaahoslen;  koma  ckki  upp  nokkru  bofsi,  ikke  faa  en  Lyd  frem. 

bofsa  (a)  (bof  sa)  vi.  bjæffe,  deraf  overf.  om  Mennesker:  smaahoste. 

boga  (a)  [bo:qal  vi.  flyde,  stromme :  það  bogaði  af  homnn  svilinn. 

boga  brú  (bo:qabru:l  f.  bueformet  Bro  el.  Bro  paa  Buer.  -dyr  [-dl:rl 
fpl.  Buedor.  -dreginn  (-drfi:irnl  a.  bueformet:  bogadregið  nef,  krum 
Næse;  fjollin  vom  eins  og  bogadregin  kringurn  sljettuna,  Bjærgene  laa 
amfiteatralsk  omkring  Sletten,  -gluggi  !-gIV(j:iJ  m.  Buevindue.  -guÖ 
|-3vV:ð|  m.  Buegud.  -gong  [-goyij  k)  npl.  Arkade,  -hals  l-hauls)  m. 
Buehals,  Buens  Ende,  hvortil  Strængen  fastgores.  -hår  [-hauirj  n.  Haar 
paa  en  Violinbue.  -horn  (-hordv,  -hodv)  n.  1.  (Bogb.)  rundt  Hjorne. 
—  2.  sfærisk  Vinkel,  -lampi  [-laubi,  -lampi)  m.  Buelampe.  ^ -leikhús 
[-lei:k(h)us|  n.  Amfiteater  (7sls.)-  -Hna  (-li:na)  f.  Buelinje,  krum  Linje,  -list 
(-IlS'tJ  f.  egl.  Færdighed  i  at  skyde  med  Bue;  nu  is.  Í  Talem.:  e-m  bregst 
bogaiistin,  n-t  mislykkes  for,  n-t  slaar  Klik  for  en.  -Ijós  (-l)0":s)  n.  Bue- 
lys, -mynd  |-mln  i)  f.  Bucskikkelse.  -rif  (-rl:i/|  n.  den  egentlige  Bue 
(i  Mods.  til  Strængen):  en  (dro)  orvarfteininn  að  boganfinu  (II.  I.  85). 
-riQaður  {-riv'iaðoQ]  a.  (bot.)  bueribbet.  -samstaÖa  I-sam  sdaOa)  f. 
(Bogb.)  Buesats.  -skot  [-sgo:t|  n.  Bueskud.  -strcngur  (-sdrt^iirgo^))  m. 
1.  (strengur  á  boga)  Buestræng.  -  2.  (mat.)  (korda)  Korde.  ' -sög  (-sö:^) 
f.  Svejfsav  (Jsjs.).  -var  l-va:rl  a.  egl.  som  varer  sig  for  Saksen,  forsigtig 
af  Erfaring:  sira  Tomas  og  djákninn  sem  báðir  voru  bogavarir,  eftir  það 
Sigriður  siðast  sásl  á  brúðarbekknum  (IThPs.  248). 

bóg  bein  (bo-'ibci  rt|  n,  Gane-Vingeben.  -brolinn  (-bro  dln,  -brotln] 
a.  med  knækket  Bov,  bovbrudt. 

bog  fimi  [bo/,  fl  ml|  f.  Færdighed  i  Bueskydning,  -fimur  |-fl  mool  a. 
dygtig  som  Bueskytte. 

bÖgfiskur  (bo":flsgoo)  m.  en  lang  Muskel  langs  Gane-Vingebenet  i  et 
Fi  skehoved. 

bogfær  [bo/,  fai  r|  j.  dygtig  til  Bueskydning. 

Bogga  {-u,  -ur)  fbogiaj  f.  Dim.  af  Björg  og  Sms.  deraf  {Ingibjörg, 
Sigurb/örg,  ÞorbjÖrg)  el.  af  Sms.  med   -^or^  {Sigurborg,   Vilborg). 

bog  hnysa  fbo":hvi  sa)  f.  Svulst  paa  Bovspidsen  (båghniUa),  Saar  el. 
Byld  ovenfor  Boven  paa  en  Hest  (BH.),  -hnúta  [-hvu  da,  -hvu  tal  f-  den 
knudedc  Del  af  Bovbenet;  voru  dýpstii  kuishrnar  í  bóghnútii.  Vandet  Í 
de  dybeste  Grene  af  Floden  gik  op  lil  b.  (ÞThFerö.  III.  217). 

bóghveífi  (bo'  :/.w£Í-dl,  -kvEÍ  di.  -kvti  li|  n.        bökhveiti. 

böghvítuhveli  [bo'>:;(wido;(Wt-:Il,  -kvi  dokvt:!!,  -kvi  tokvf  :ll|  n.  Hvid- 
skæving  (lagenorhynchus  aculus)?  (LFR.  II.  86). 

bogi  (-a, -ar)  (boi:jr,  bo:qa(n)l  m.  I.  I-  {bogin  sfcfna)  Bue,  Krumning: 
(bogin  hna)  krum  Linje;  (mat.)  Korde  (  bogasfrengur).  --2,  {e-ð,  sem  er 
boffið)  Bue,  n-t  der  er  buet  cl.  krummet,  jfr.  regnbogi,  steinbogi;  — 
(hve/fing)  Hvælving:  uppi'  å  himins  b/åum  boga;  —  b.  å  brii.  Bue  paa  en 
Bro;  b.  ,i  sððií,  se  söðulbogi;  —  spec.  (J  uagnhestí)  Tommeholder  (paa 
en  Korehests  Seletoj).  —  3.  (bogandi  straumur)  Straale :  {vatnsbogi)  SJ  and- 
straale;  {blóðbogi)  Blodstraalc.  4,  (uopn)  Bue  (som  Vaaben);  jfr.  áhii' 
bogi,  hombogj,  tásbogi  osv.;  bend.i  boga,  spænde  Bue,  deraf  i  Kenninger: 
boga  bendir,  boga  bor,  Buespænder,  Bueskytte,  Mand.  —  5,  {b.  vid  strcngja* 
htjóðfxri)  Bue  lil  Anvendelse  ved  forskellige  Strænge-Inslrumcnter,  Violin- 
bue   osv.  —   6.  (      dýrabogf)   Saks,  Fælde  for  Dyr  (is.  Ræve  og  BjÖrne). 

-  II.  npr.  Bogi.  1.  Egennavn,  særl.  hyppigt  i  Familier  stammende  fra 
Breiðaf/örður  (Brcdefjorden):  (Talem.)  atftr  erit  bom  hjá  Boga,  alle  er 
Bom    i    Sammenligning    med  0.  ~-  2.  Forkort,  af  Finnbogi,  Húnbogi  osv. 

boginfættur  [boi:ilnfaihdo«»|  a.        biiigfættur,  hjulbenet. 

boginn  |boi:jln)  a.  I.  (beygður)  bojet,  krum.  —  2,  overf.:  það  er  e-ð 
bogid  vid  þetta,  der  er  noget  galt  ved  dot ;  hjer  er  e-d  bogid,  her  er  der 
noget  galt  paa  Færde,  noget  af  Lave. 

bogkrabbi  [bo/,  krabij  m.  (zool.)  Strandkrabbe  (carcinus). 

bógkriki  |bo':krn,i,  -krr  f.t]  m.  Laarkrig. 

bogkrikur  (bo/.krigoo,  -kri  kouj  m.  som  Øgenavn:  Krumben  (Af.,  ]Ó1.). 

boglama  [bo'>:Ia-ma)  a.  tndec,  -lamur  [-la  mon]  a.  bovlam,  -leggur 
|-lsg\i'>|  m.  Bovben :  (Talem.)  láta  siga  á  bógfegginn,  lade  Hestene 
strække  ud  (SI.).  • 

bog  leið  [boqlEi  J|  f.  krum  Vej,  Omvej,  -leiöis  [-ki  ðls[  adv.  i  en  Bue, 

-  overf.:  indirekte,  omvejs. 

bog  lemi  [bo«:Ie  mi|  f.  Bovlamhcd.  -liÖur  [-11  Öool  m.  Bovled. 
boglykkja  {boqlthrja]  f.  Krog,  Hage:  ganga  i  boglykk/u,  gaa  krum. 


bogtina  (boqlinal  f.  fbogin  /ina)  Buelinjo.  Uruin   Linjo.   K.rdelin|e. 

bóglína  [bo":li  naj  f.  (naut.)  Bovline. 

boglist  [boq  list]  f.  Bueskydning. 

böglömun  [bo":lö  mon)  f.  Bovlamhed. 

bogmaöur  [boqm.i  öoqI  m.  Bueskytte. 

bógmagnleysi  [bo":magvUisll  n.  Bovlamhed. 

bog  mannlegur  [boq  manlf  qoo]  a.  som  vidner  om  Færdighed  i  Bue- 
skydning;  adv.  -iega.  -mannsmerki  l-mansmro  (jij  n.  Stjærnebilledet 
Skytten  (sagittarius).  -mektur  [-nuydon]  a.  (om  en  Hest)  med  buet 
Manke,  -mynd  [-mini!  t.  Bueform,  -myndaður  (-mlndaoo-j]  a.  bue- 
dannet,  bueformet. 

bogna  (a)  [bogna]  vi.  1.  (beygjast)  böje  sig,  bojes,  blivc  krum.  --  2. 
overf.  (lála  inidan)  vige,  give  efter:  (Ordspr.)  betra  er  að  b.  en  bresia, 
bedre  er  at  bojes  end  briste;  —  blive  mildere  stemt,  formildes:  húsfreyjan 
kom  ad,  i   bad  hann  bægja  reidi;  \  bognadi  hann  vid  það  (ÓDavÞuI.  136). 

bogra  (a)  (boqra)  vi.  1.  (beygja  sig  niditr)  bukke  sig  ned,  böje  sig; 
(slanda  boginn)  staa  foroverbojet :  ...  að  b.  á  hintim  frjófsama  t'inakri 
(Od.  8).  —  2,  a.  (staiilast)  gaa  krumbojet  og  langsomt.  —  b.  refl.:  stavre, 
kr\'be:  bornin  hjer  bograst  i  skuggann  (IHall.   135). 

bogsagtentur  |box  sa/.leA-doy,  -tEnloo]  a.  (bot.)  rundtakket. 

bog  sig  [bo'>:si9]  n.  Bovlamhed,  Forvridning  af  Boven,  -siga  [-si  qa] 
a.  indec.  bovlam. 

bog  skera  [bo/,  s(|e  ra[  vt.  (Bogb.)  runde  Hjörner.  ''-skyti  [-sijl  di,  -sijl  tlj 
m.  Bueskytte,  -sólast  (a)  [-so'-iast]  v.  refl.  gaa  krum  frem  og  tilbage 
(BH),  '-sterkur  [-sdtogoo]  a.  stærk  til  at  spænde  Buen.  -styfÖur 
Í-sdivöoo,  -sdibðool  a.  (bot.)  afrundet  (rotundatus).  -sveigður  í-svtiqöon. 
-svEÍgÖoo)  a.  (bot.)  bueformet,  '-sveigir  (-svfijlo]  m.  Buespænder,  Bue- 
skytte,  -tanni  [-tanlj  m.   (      húlkiU)  Hulhövl,  KelhövL    -tauga  [-tðyqal 

a.  indec.  (bot.)  buenervet  (converginervius).  -teinn  [-tiidv]  m.  (bot.,  zool.) 
Kromosom. 

bögur  (-s  og  -ar  (Arnf.),  -ar)  lbo'>:(q)oo,  bo  "/s,  dat.  bo":il,  pi.  bo":(q)- 
ayl  m.  I.  /i  skepnti)  Bov  (paa  et  Dyr).  -■  2.  U  skipi)  Bov.  —  3.  (naut.) 
det  Stykke  Vej,  der  tilbagelægges  under  Krydsning,  mellem  hver  Gang  man 
vender.  --  4.  ihlið,  stefna)  Side,  Retning:  J  báða  boga,  til  bægge  Sider; 
á  annan  boginn,  paa  den  ene  Side;  á  hinn  boginn,  paa  den  anden  Side; 
å  þann  boginn,  til  den  Side ;  (om  en  Slange)  .i  hvern  bag,  sem  hann  s/er 
veik,  til  hvilken  Side  den  end  vendte  sig  (lÓllnd.  313);  siiður  å  boginn. 
sydpaa;  niðttr  á  boginn,  nedad.  —  5.  bógfisktir.  --  6.  a.  i  overf.  Bel.:* 
(hid  helsta,  kfarntnn  i  e-u)  det  vigtigste,  Kærnen  i  n-t:  er  þá  auSsýnilegl, 
ad  barna  meðfæri  sje  b.  þessar  (sic !)  þeirra  eindægris  afsakana  (]MPisl. 
115).  —  b.  n-t  kraftigt:  hann  er  litHI  b.  fyn'r  landl,  han  har  kun  svage 
Kræfter,  kan  ikke  el.  ser  ikke  ud  lil  at  kunne  forsvare  sig  el.  andre;  ekki 
stærri  b.  f^nrir  tandi,  saa  lidt  jeg  (han)  duer  til:  þó  eg  einsamal/,  ekki stærri 

b.  fyrir  /andi,  þreytist  hendur  ad  r/etla   i  sh'kra  lurga  kjaft  (]MPísl.  96). 

-  7.  (á  byssu)  Hane  (paa  en  Bosse). 

^bog  valdur  [boq  valdooj  a.  bueloftcnde,  buebærende,  -viddarathugun 
(-vidara:t(h)vqon|  f.  Ampliludeobservation.  -æfiar  [bo:qai  oao]  fpl.  I.  (bot.) 
bueformede  Nerver.    -     2.  Kransaarer,  Kransarterier  (arteriae  cononariae). 

bók  (-ar,  bækur)  [bo'>:k,  bai:gon,  bai:kon|  f.  1.  (beykitrjc)  Bog,  Boge- 
træ. --  2.  Bog:  scmja  b,,  forfatte  en  Bog;  /esa  .i  bók,  læse  höjt  af  en 
Bog;  /esa  i  bak,  læse  i  en  Bog:  berja  e-n  til  bókar,  holde  en  til  Læs- 
ning ved  Prygl;  set/'a  e-n  til  bókar,  sætte  en  tit  Bogen,  lade  en  studere; 
þad  stendur  eins  og  stafur  å  bðk,  det  staar  fast  og  urokkeligt;  hann  er 
ekki  mikid  fi^ir  bokina,  han  er  ikke  særlig  villig  til  (har  ingen  særlige 
Anlæg  til)  at  studere,  læra,  kunna  e-d  titan  bókar,  lære,  kunne  n-t  uden- 
ad; (Talem.)  þad  er  all  á  eina  (el.  somu)  bókina  lært  {la-st.  Af-,  lesid, 
ísf.),  det  er  altsamnien  ens  (>.  lige  daarligt,  is.  om  daarlige  el.  uheldige 
Egenskaber).  —  3.  'U'ersltinarbók)  Bog,  Handelsbog:  vcra  tb.  hjá  e-w, 
have  Bog  hos,  have  fast  Regning  hos  en  Kobmand  (i  en  Bank  el.  anden 
Forretning),  have  en  Konto:  s/ålfur  uar  hann  þar  lika  st'olitid  i  bók  sidaii 
hann  lagdi  þar  inn  fisk  um  sumarid  (ValDagr.  25).  —  4.  b.  af  papptr,  en 
Bog  Papir.  -   '5,  (biblian)  Bibelen. 

bóka  (a)  [bo":ga,  bo":ka]  vt.  1.  {skråselja  i  bók)  fore  til  Protokols,  ind- 
fore, registrere,  fore  Protokol  over:  b.  ftindargerd ;  —  b.  (n'ta)  e-d  hjá 
s/er,  tegne  n-t  op.  —  2,  (hreinrita)  renskrive  (i  en  Bog),  indfore  i  en 
renskrevet  Tilstand.  3.   brodere  (spec.  om  vævede  el.  syede  Malerier): 

vegleg  skrýða  veggi  tjold.  |  Bókadur  á  þau  Baldnr  og  Svofnir  (GTh.  '95,  38). 

bóka  bjeus,  -bjefus  (-ar,  -ar)  [bo";gabit:os,  -bje:vos,  bo":ka-l  m. 
Bogorm,  -doppur  [-dohbocj  fpl.  Bindbeslag,  Metalbuglcr  paa  et  Bogbind. 
-fregn  [-frrg  vj  f.  Boganmældelse(r),  Anmældelscaf  Boger,  -gerö  [-ijir^l  f.. 
-gjord  [-fjor  )?|  f.  I.  [framlcidsla  bóka)  Bogindustri.  -  2.  {samning  böka) 
litterær  Produktion,  Bogavl.  -grúsk  [-grus  k]  n.  Rugen  over  Boger,  bog- 
lige Studier,  -gull  [-gvd  /-1  n.  Bladguld,  -herbergi  [-hfrbenil]  n.  Væ- 
relse lil  Boger,  Bogværeise.  Bogsal,  Bibliotek,  -hilla  (-hrd  lal  f-  Bog- 
hylde. -hlaOa  [-h>.a:Oa|  f.  bókhlafla.  -hnútur  [-hvu:doe,  -hvu:loo] 
m.  Roset  (som  Bogdekoration),  Vignet:  Guðbrandur  biskiip  ...  graf 
sjålfur  bókahnúia,  rósir  og  niyndir  (ÞThLfr.  I.  207).  -hÚ9  [-h«:sl  n.  - 
bökasafn.  -kaup  l-köy:p)  npl.  1.  {kaup  bóka)  Bogkob,  Indkob  af  Boger. 

-  2,  {skifti  á  bókum)  Ombytning  af  Boger :  hafa  b.,  bytte  Boger,  -kista 
[-^Is  da]  f.  Bogkiste,  -kostur  [-kosdool  m.:  eiga  gódan  bókakost,  have 
gode  Boger,  -lån  [•lau:^/)  n.  Boglaan,  Udlaan  af  Boger,  -laus  [-löys)  a. 
uden  Boger;  —  adv.  -laust:  hvra  mål  b.,  lære  Sprog  uden  Hjælp  af  Boger. 
-leifar  (.Iei:vaGl  fpl.  Beholdning  af  Boger,  Bogrestcr.  -lestur  [-iFsdoti] 
m.  Boglæsning,  Lx-sning.  -listi  {-Ils  dl]  m.  Bogliste.  ' -plógur  [•pIo'':(q)- 
oq]  m.  (Bogb.)  Beskærehövl.  -prentun  [-prevdoH,  -prcnto«]  f.  Bog- 
trykning,  Trykning  af  Boger,  -presaa  |-pres:a]  f.  Bogprosse. 


bókaratnenl 


91 


bolahnykku 


bokarament  lbo":garaniFv  I,  bo.iltaramtn  t]  i.  boglig  Lærdom  (]Hall.  300). 

bóUar  blað  Ibo-ígarblatð,  bo":Uar-J  n.  Blad  af  el.  i  en  Bog.  -ei6ur 
|-fi:ða.i]  m.  Ed  aflagt  paa  Bibelen,  -gerð  [-Ofr  alf.  Affattelse  af  et  Skrift. 

bókari  (boTgarl,  bo":liarll  m.  1.  (/  verslim  os/r.)  Bogholder  (i  en  For- 
retning el.  desl.),  Registrator.  —  2,  {fuiidar,  rjeitarbalds  osfr.)  Protokol- 
forer  (ved  et  Mode,  en  Retsforretning  osv.). 

bókaryk  [bo'>:garI:k,  bo":ka-]  n.  Bogsfov. 

bókartitill   lbo";gantí;dld/.,  bo":kantl:tId/.]  m.  Bogtilel. 

bóka  safn  |bo";ga5ab  v,  bo'  :ka-l  n.  1.  {safn  af  bakum)  Bibliotek,  Bog- 
samling. -  2.  :  bókasaínshús.  -safnshús  (-sabvs(h)u:sl  n.  Bibliotek(s- 
bygning).  -sala  |-sa:la|  f.  Boghandel,  Salg  af  Boger,  -sjöður  |-sio>;öool 
m.  Bogfond.  -skápur  |-sgau:bo(i,  -sgau-.pon]  m.  Hogskab,  Bogreol,  Bog- 
hylde, -skifti  I-sijifdl|  npl.  1.  Ombytning  af  Boger:  haia  b..  bytte  Boger. 
-  2.  (international)  Udveksling  af  Boger  (Alþ.  '11,  B.  II.  1769).  -skrå 
|-sgrau:J  f.  Katalog,  Bogkatalog,  Bogfortegnelse,  -skreppa  [-sgrfhba]  f. 
liogtaske,  Porlefeuille.  -skuld  [-sgvlt|  f.  Restance  for  solgte  Boger, 
Gæld  for  kobte  Boger.  -spennUl  |-sbEn;ld).l  m.  Bogspænde.  -spjold 
l-sbiolt]  npl.  Bogbind,  Bindene  paa  en  Bog.  -Stofa  |-sdo:val  f.  liiblioteks- 
værelse,  Bibliotek,  -stóll  |-sdo"d  ).]  m.  (Bogb.)  Hæftebænk,  Hæftelade. 
-sölubúð  (-söIobu:ð)  f.  Boghandel,  -uppboð  |-vhboai  n.  Bogauktion. 
-varsia  [-van  sla]  f.  Opbevaring  af  Boger;  —  Stilling  som  Bibliotekar: 
hanii  hefir  haft  25  kr.  á  månuåi  fyrir  bókavBrzlu  alþýðlilestrarfélagsins 
(Alþ. '11,  B.  11.493).  -verslun  [-vea  slon]  f.  Boghandel,  -vinur  |-vl:noo| 
Ml.  Bogelsker,  Bibliofil,  -vit  |-vl:tj  n.  =  bókvit.  -vörður  [-vör  Oooj 
m.  Bibliotekar,  -þjófur  |-þio  ':vo(;l  m.  Bogtyv.  -þöngull  [-þöyij  god?.)  m. 
Bogorm. 

bókband  lbo':kb3ntl  n.  I.  (sii  iðn  að  binda  bækuv)  Bogbinderi,  Bog- 
binderprofession. —  2.  (það  ad  binda  bækitr)  Indbinding  af  Boger.  —  3, 
(band  å  bak)  Bogbind. 

bókbands  áhöld  [bo  ■:kban(t)5au:höll)  npl.  Redskaber"  til  Bogbinderi. 
-gerð  l-Otrð)  f.  Bogbinderi,  -iðn  |-l&n)  f.  Bogbinderihaandværk,  -pro- 
fession, -kensia  |-t;En  sla|  f.  Undervisning  i  Bogbinderi,  -nåm  |-nau:in| 
n.  det  at  lære  Bogbinderi,  -nemi  l-nf:mll  m.  Bogbinderlærling.  -stofa 
(-bansdo:val  f.,  -verkstofa  j-bansvn;  ksdova)  f.  Bogbinderværksted. 

bók  bindari  |bo":liblndarll  m.  Kogbinder,  -eiöur  lbo'.:gEÍ  5og,  bo":k-] 
ni.  :=  bókareiður.  -fastur  l-k-fasdoo)  a.  bogfæstet.  nedskrevet,  optegnet. 
-fell  \-iíál]  n.  Pergament,  -fellari  [-ffdlaril  m.  Pergamentmager. 

bókfells  band  |bo":kttlsban  t]  n.  Pergamentbind.  -pappir  |-pahbiol  m. 
I'ergamentpapir.  -strangi  l-ftlsdrauij  iji]  m.  Pergamentrulle. 

bók  festa  |bo":kfrsda]  vt.  1.  (rila  upp)  optegne,  nedskrive.  —  2.  (r/M 
/  fundargerðabók  eða  rjetlarbåk)  protokollere,  fore  til  Bogs  (isaf.  Ml,  229). 
-tinka  [-flúga,  -flijka]  f.,  -finki  |-fifii|l,  -fiiit;l]  m.  Bogfinke  (fringilla  coelebs). 
-fysi  l-fi  si]  f.  Kærlighed  til  Videnskaberne,  litterære  Interesser,  -fröður 
|-fro"ðor.l  a.  1.  Uætður)  boglærd.  —  2.  U'róður  tim  bækiir)  som  forstaar 
sig  paa  Boger,  bogkyndig,  -fræði  |-frai  5l|  f.  1.  (bokmentir)  Litteratur.  — 
2.  (þekking  á  bókum)  Bibliografi.  —  3.  (bókrit)  boglig  Laerdom.  -fræð- 
ingur  l-frai-5ii)goii|  m.  1.  {fræðimaður)  lærd.  Videnskabsmand.  —  2.  (bok- 
fróðiit  maður)  boghyndig,  Bibliograf,  Bogkender,  -færa  (-faira)  vt.  ind- 
fore i  en  Bog,  optegne;  —  journalisere  (en  Skrivelse),  -færsia  l-faiysla] 
f.  Bogholderi,  Bogforing:  b.  hrjeia,  ]ournalisering  af  Skrivelser,  -gjöf 
l-rjoi'l  f.  Roggavc.  -grár  l-graur)  a.  bleg  af  at  ruge  over  Bogerne,  bog- 
orrasbleg:  bókgrnr  i  framan  (GFrTis.  106).  -hald  [-(h)altl  n.  Bogholderi. 
-haldari  [-(h)aldarll  m.  1.  {båkari)  Bogholder.  -  2.  (bókheUa)  Bogstotte. 
-hlaða  |-(h)/.a  ða]  f.  1.  (båkasafn)  Bibliotek.  —  2.  (bókasölubúð)  Boglade, 
Boghandel,  -hneigður  [-(h)vEÍqðoy,  -(h)vEÍg5oel  a.  læselysten,  -hnfs- 
inn  (-(h)vi  sm]  a.  som  holder  af  at  kigge  i  Boger.  -hloOuverS  (-(h)Aööo- 
vErð)  n.  Bogladepris. 

bók  hveiti  [bo":kxwEÍdi,  bo":kvci  di,  -kvei'fl)  n.  Boghvede  (polygonum 
fagopyrum,  L.).  -grjån  l-grio'i:nj  npl.  Boghvedegryn. 

bók  iðn  lbo>i:glð;i,  bo'':k-l  f.  Syslen  med  Boger,  litterære  Beskæfti- 
gelser, Studier,  Studeringer;  —  Forfatterskab  (is.  i  pi.  bókiðnir).  -iðna- 
maður  [-lSnama;ðool  m.  lærd.  Litterat,  Bogkender,  Videnskabsmand. 

bokka  (-U,  -ur)  [bohga]  f.  lille  Flaske  (Vf.). 

bokki  (-a,  -ar)  (bohfjll  m.  1.  (sior  maSur)  stor  og  vældig  Karl,  jfr. 
stórbokki.  -  fZ-  ----  bukkiir:  (Ordspr.)  hann  er  ekki  al/ra  b.  (G].),  han 
lader  sig  ikke  saadan  spille  paa  Næsen. 

bók  laus  lbon:glðvs,  bo'':k-|  a.  1.  boglos:  (Ordspr.)  W/ndiir  er  *.  maaiir, 
blind  er  boglos  Mand;  adv.  -laiisl,  uden  Brug  af  Boger,  udenad.  t2.  blot- 
tet for  boglige  Kundskaber,  -legur  [-leqool  a.  boglig,  teoretisk,  litterær, 
videnskabelig;  adv.  -lega.  -leifar  |-lEÍvael  fpl.  fl-  litterære  Lævninger, 
litterære  Efterladenskaber :  nje  hirðí  neiu  nm  sögurnar  okkar  og  målid 
og  båktcifarnar  (Fj.  4,  1,  17).  --  2.  (leifar  ai  bóknpplagi)  Restoplag,  -leysi 
l-lEÍsll  n.  Bogmangel,  -lestur  [-Itsdoo]  m.  bókalestur.  "-lin  [-lin] 
n.  (Bogb.)  Shirting.  -list  [-list]  f.  "boglig  Kunst.  -Ijóst  l-ljoust]  an. 
saa  lyst,  at  man  kan  læse  i  en  Bog.  -lærður  [-lairðool  a.  boglærd.  -læs 
l-lai  s)  a.  som  kan  læse  og  skrive,  -mål  (-mau/)  n.  Skriftsprog,  Bog- 
sprog, t-máli  l-maull)  m.  mindre  Bog,  Afhandling  (BH.),  t-mánuð- 
ur  l-maunoOoo)  m.  latinsk  Kalcndermaaned  (i  Mods.  til  de  islandske 
Maaneder).  -meiðsli  [-mEÍðslí]  npl.  Bogbeskadigelse. 

bókmenta  bálkur  |bo":gmEvdabau>.goo,  bo":kmEntabaulkog)  m.  Afde- 
ling af  et  Tidsskrift,  der  handler  om  Litteratur,  -bylting  l-bi;/diijk,  -bil  t- 
ii.lk]  f.  litterært  Gennembrud. 

bökmentaður  |bo»:gmEvdaOon,  bo»:kmenlai5on]  a.  i  Besiddelse  af 
boglige  Kundskaber,  videnskabelig  dannet. 

bðkmenta  fjelag  |bo":gmEvdafir:lai7,  bo":kmEnta-|  n.  litterært  Selskab, 
Litteraturselskab,    -legur    |-lE:qoo]    a.    litterær,    -maður    l-ma;ðo8l    m. 


lærd.  Litterat,  -saga  [-saiqa]  f.  Litteraturhistorie,  -sagnfræðingur 
(-sagvfraiöiijgog)  m.  Litteraturhistoriker. 

bók  mentir  |bo":gmEvdlo,  bo":kmentIo|  fpl.  Litteratur,  Bogverden, 
Bogrige.  -mi&i  [-ml  ol]  m.  Opslagsmærke,  Bogmærke  (for  at  mærke  et 
Sted  i  en  Bog),  -nåm  [-naum]  n.  Studeringer,  -námsmaður  (-naum&- 
ma:öogl  m.  studeret,  litterært  dannet  Person,  t-nemi  [-nrml]  m.  stu- 
derende, -rymi  [-ri  ml]  n.  Plads  til  Boger,  -rita  [-rlda,  -ri  ta]  vt. 
bogfore,  indfore  i  en  Bog.  -ritari  [-rldarl,  -ri  tarl]  m.  Bogskriver,  Ai- 
skriver.  -riti  [-ridl,  -ritl]  m.  I,  -  båkritari.  —  2.  =  -  rithofundur.  -ritun 
l-rl  do«,  -nton)  f.  Bogskrivning,  litterær  Produktion,  -safn  [-k-sabv]  n. 
'  -  bókasafn.  -saga  [-sa  qa]  f.  nedskreven  Saga  (i  Mods.  til  mundtligt 
Sagn)  (]ÁÞi.  11.26).  -sala  [-sala]  f.  Boghandel,  -salafjelag  l-5alafÍE:la(7l 
n.  Boghandlerforening,  -sali  [-salt]  m.  Boghandler.  '  -setja  (-SE'dja, 
-SE  tja)  vt.  nedskrive.  - -setjari  [-srdjarl,  -se  tjarl]  m.  -  bókari.  ^ -setn- 
ing  [-srhdniiik]  f.  =  bókun.  -skygn  [-sijlgv]  a.  hvis  Syn  er  saa  godt, 
al  han  el.  hun  kan  læse.  -skrå  [-sgrau]  f.  -  bókaskrá.  ^  -speki 
|-sbE,iI,  -sbFf.ll  f.  Boglærdora,  boglig  Lærdom. 

bókstafa  reikningur  [bo^:ksdavarEÍhgnii)goö]  m.  Algebra,  Bogstav- 
regning, -skrift  l-sgrif  t]  f.  Bogstavskrift,  -vixl  [-vi/  s/.]  npl.  Bogstav- 
veksel; (gramm.)  metathesis  literarum. 

bókstaflegur  [bo":ksdavlEqoo]  a.  bogstavelig,  —  adv.  -lega. 

bókstafs  fylgi  (bo":ksdafsfil'Oi]  n.  Bogstavtroskab,  Vedhængen  ved 
Bogstivernc  (navnlig  m.  H.  t.  bibelske  Lærdomme),  -hengill  l-(h)EÍl)fjld).] 
m.,  -maöur  [-ma;öoi)l  m.  =  bókstafsþræll.  -tril  [-tru:]  f.  Tro  paa 
Bogstaven,  Bogstavtro  (is.  Bibelens  bogstavelige  Fortolkning),  -þræll 
[-þraid/.j  m.  Bogstavstræl,  Menneske  som  fastholder  en  bogstavelig  For- 
staaelse. 

bók  stafur  [bo  :ksda  vog]  m.  Bogstav,  -sölubúð  [-sölobuið]  f.  Bog- 
handel, -sölumaöur  [-sölöma:i>onl  m.  ^  boksali. 

bókun  (-ar,  -anir)  [bo'':gon,  bo":ko«,  -anin]  f.  1.  (það  ad  bóka)  Ind- 
forelse  i  Bog,  Protokollcring,  Protokolforing:  b.  fnndargerdarinnar.  Ned- 
skrivning af'  Forsamlingens  Protokol.  -  2.  (það,  sem  bókað  er)  Protokol 
(det  nedskrevne). 

bók  vis  [bo":gvi-5,  bo":k-]  a.  boglærd,  -visi  [-vi  si]  f.  1.  (bokmenlir) 
Litteratur.  —  2.  (bókfræði)  Bibliografi.  —  3.  (bók/eg  þekking)  Belæsthed : 
gålu  memi  .i  þann  liilt  bczt  sýnl  b.  sina  og  fróðleik  (ÞThLfr.  II.  136). 
-vit  l-vlt)  n.  Boglærdom,  Lærdom  :  (Ordspr.)  bókvilið  verBur  ekki  látið  i 
askana  (el.  i  askana  lálið),  man  bliver  ikke  fed  af  Lærdommen  alene. 
-vitsmaður  |-vl(l)sma;Soul  m.  Stuelærd.  -vörOur  [-vörðoo]  m.  --■ 
bókavöröur.  -þýfi  [bo":kþivi]  n.  Bogtyveri. 

bol  (-s)  [bo:/)  n.  det  at  bola  el.  bolasl  i  islandsk  Brydning  (glima), 
se  bola. 

bol  (-S,  pi.  ds.)  [bo»:/)  n.  1.  (býli)  Bolig,  Opholdssted,  Gaard :  livert 
bygl  b.  sem  grasnyl  hefði  (Alþ.  '11,  B.  18),  i  denne  Bet.  dog  sj.  undtagen 
i  Forb.:  hvergi  á  bygðu  bó/i,  ingen  Steds  i  den  vide  Verden,  —  samt  i 
Sms.  som  batfesla,  Kirkjubal  osv.  -  2.  (rum)  Leje,  Seng:  fara  i  båliå. 
gaa  i  Seng;  (Ordspr.)  köllur  (kisa)  i  bål  Bjarnar,  der  er  en  Kat  i  Bjorns 
Seng,  om  en  uvedkommende,  der  trænger  sig  ind  og  er  til  Gene:  (Talem.) 
það  slendur  vel  Ulla)  i  bólið  (el.  bælid)  e-s,  en  er  i  godt  (daarligt)  Humor. 
—  3.  (hellir)  naturlig  Hule,  is.  om  saadanne,  der  kan  anvendes  til  Opholds- 
sted for  Faar :  þar  eru  fram  med  ftjótinu  óteljandi  ból  eða  hellar,  og  heita  þar 
Þverárhellar  (ÞThLfr.  III.  156).  -  4.  (Vf.)  =  kviaból.  -  5.  (ungar  ýmissa 
dýra,  einkum  hmlpar  golnir  i  einu)  Kuld :  Iveir  hundar  aí  sama  bóli,  to 
Hvalpe  af  samme  Kuld.  -  6.  a.  (dnfl)  udpustet  Blære,  anvendt  som 
Flaadholt  (SI.),  ogs.  om  anden  Slags  Flaadholt.  —  b.  Boje:  all  skip  .  .  . 
skulu  .  .  .  nota  aðallega  til  ad  draga  sig  ad,  bål  þau,  beggia  megin  brf'gg- 
unnar,  og  hringi  i  Stykkinu,  sem  til  þess  er  xllad  (Slj.  '10.  B.  215). 

bola  (a)  [bo:lal  I.  vi.  (/  glimu)  sædv.  rcfl.  bolasl.  anvende  Kræfter  i 
Brydning,  især  naar  man  gor  Brug  af  Skulderen  og  tillige  sfaar  i  en  uskon 
Stilling,  stærkt  bojet  i  Hofteledet  og  skyder  Bagdelen  bagud,  saaledes  at 
man  staar  langt  fra  Modstanderen  (jfr.  ÓDavSk.  50,  52,  54).  Navnet  af,  at 
en  saadan  Bryder  å  þykir  ad  sjå  sem  flatan  naulshnvg  (ODavSk.  54).  - 
2.  vt.  oftest  med  dat.:  b.  e-m  burlii,  b.  e-in  (el.  e-n)  fra  e-u,  skubbe  en 
til  Side,  fortrænge  en  fra  n-t:  Adrir  voru  med  þykkju  lit  af  þvi.  ad  Ishnd- 
ingum  skyldi  ekki  vcrid  Irúad  f^rir  þessu  ...  alt  af  væri  sed  um  ad  b.  þeim 
fra  (EKvG.   105). 

1.  bola  (-U,  -ur)  [bo":lal  f.  1.  (mtnsbåla)  Boble,  Blære:  (Talem.) /lai 
er  ekki  ny  b.,  det  er  ikke  noget  nyt,  det  er  ikke  förste  Gang :  það  er  ekki 
ny  b.,  .ið  Danir  beri  Íslendingum  þad  á  bryn  (Eimr.  XIII.  229).  -  2.  (i 
hörundi)  Blære  (i  Huden),  Filipens,  Finne.  -  3.  Bornekopper  (variola) : 
hann  lå  i  bålu,  han  var  syg  af  Kopper ;  sio'ra  b.,  Koppepesten.  —  4.  Bule, 
noget  i  Form  af  en  Bule,  is.  Dup,  Stift  med  hult,  rundt  Hoved ;  (södiilbóla) 
Sadelmagerstift;  Messingslift.  —  S.  (hattbóla)  Bulehat  (jfr.  ki'ifur),  daarlig, 
laset  Hat  (SI.). 

2.  bola  (a)  [bo":la)  vt.  b.  sig:  fjed  bålar  sig,  Faarene  lægger  sig. 

3.  bola  (a)  [bo":Ia]  v.  impers.:  þad  bålar  á  e-u  (egl.  der  kommer  Bobler 
op  af  n-t  3:)  noget  kommer  til  Syne.  n-t  begynder  at  vise  sig,  n-t  skimles: 
adeins  bålar  á  hæstu  hraunhólum  (i'PP  ">  sandimim)  (ÞThLýs.  I.  270); 
(Talem.)  ekki  bålar  (el.  ber)  á  ödru,  ja,  saamænd;  —  vimp.  med  acc:  ana 
bålar,  Isen  paa  Floden  skyder  Bobler  (naar  den  vil  springe  op)  (BH.). 

bola  bås  [bo:labau:s)  m.  Baas  til  en  Tyr,  Tyrebaas.  -biti  l-bl:dl,  -bl:tll 
m.  HflVisk  der  gives  Tyren,  naar  den  har  bedækket  Koen.  -bitur  |-bi:doei, 
-bi:(onl  m.  Buldog,  -bragð  [-braqí,  -brag  þ]  n.,  -hnykkur  [-hvihgog] 
m.  Tyregreb  (i  Brydning):  man  anbringer  den  ene  Haand  bag  paa  Mod- 
standerens Hals,  samtidig  med  at  man  med  Foden  anvender  Vristgreb, 
(ODavSk.  56);  spec.  anvendes  dette  Greb  mod  Brydere  der  bola.  s.  d.  O. 


bolakálfur 


^5 


bómultarfat 


(Stef.  Sigfiisson  i  TBókm.  1900.  137).  -kálfur  [-Uaul  vool  m.  Tyrekalv. 
-karl  [-kar  d/.,  -kad  Áj  m.  Bussemand,  -legur  [-Ic  qo^l  a.  studeagtig, 
klodset,  -merki  (-mtofjll  n.  StjærnebiUedet  Tyren. 

bólaskifti  [bo»:las<}if'dil  npl.  Bytning  af  Leje  el.  Seng. 

bola  spað  [bo:lasba:d]  n.  smaahugget  Oksekød:  baunir  og  b.  (BTh.  156). 
-tollur  [-tod  loo|  m.  Afgift  til  Ejeren  af  en  Tyr,  som  har  bedækket  en 
Ko,  Bedækningsatgift. 

bolband  [bolbant]  n.  Baand  rundt  om  Overkroppen. 

bol  dang  [bol  daui]kl  n.  Bolster,  -dangsbuxur  (-dautjsbVx'soQl  fpl. 
Bukser  ai  Bolster. 

bólfastur  [bo"l  fasdoo]  a.  som  har  fast  Ophold:  kann  er  þar  b.;  — 
stedbunden:  Dýralíf  er  og  aUmikið  milli  bólföstu  þaranna  (ÞThLýs. 
II.  446). 

bolfat  [bolfatj  n.  Klædningsstykke,  der  dækker  Kroppen:  (Ordspr.) 
ekki  bælir  brókin  um  fiTÍr  bolfðtunum  (GJ.),  Bukserne  er  ikke  et  Haar 
bedre  end  Trojen. 

1.  bol  festa  [bo'l  fesda)  f.  fast  Boltg,  fast  Opholdssted:  taka  s/er  ból- 
festu,  tage  fast  Ophold.  2.  -festa  [-fesda]  vt.:  b.  sig  og  bålfestast,  lage 
fast  Ophold. 

^bölfestu  ánauð  [bo'l  ffsdoau:nöydl  f.  Stavnspligt  Osjs.).  ° -ánaufi- 
igur  [-auinoyolqoo]  a.  stavnsbunden  Qsls.).  ^ -for  [-fö:rl  f.  Udvandring. 
^-haft  [-haf  t|    n.  Stavnsbaand. 

bolfiskur  [bol  frsgoo)  m.  den  egentlige,  slagtede  Fisk  (i  Mods.  til 
det  afskaarne  Hoved). 

bólfæri  [bo"l  fairll  n.  udlagt  Linje,  jfr.  niðristaða:  skera  eða  slfta  belgi 
af  bólfærum^  sent  verda  å  i'egt  fynr  bátum  (Logr.  '15,  63). 

bólga  (-U,  -ur)  [bol  gaj  Í.  Hævelse.  Betændelse.  Bullenskab. 

Bolgaraland  [bol  garalant]  n.npr.  Bulgarien. 

Bolgari  (-a,  -ar)  [bolgari]  m.npr.  Bulgar. 

bólginn  |bo'>l'r|ln|  a.  butlen,  ophovnet,  opsvulmet. 

bölgna  (a)  [bclna]  vi.  hovne  op,  svulme  op,  bulne:  fingiirinn  bólgn- 
aði  upp;  —  hæves,  tillage  Í  Tykkelse:  og  y^t  á  klettaneíi  einu  bótgnar 
lagið  svo  mjog,  að  þykt  þess  er  3-4  —  5  álnir  af  bezta  surtarbrandi  (ÞTh. 
Ferð.  II.  147). 

bölgu  blár  {bo'l-goblau:r|  a.  med  rcdblaaligt  Skær  (som  en  Betændelse): 
og  vatnið  er  á  svipstund  bólgubláir  (StStAndv.  11.  36).  -fótur  [-fo  :doo, 
-fo":too]  m.  Haardhed  omkring  og  under  en  Betændelse  i  Huden:  rauðir 
bólgubiettir  .  .  .  sem  stækkuðu  og  urðu  að  dáíitlum  hnúðum  með  bólgufætt 
un^i'r  (]TrSk.  11.  162).  -hella  [-hfd  lal  f-  udbredt  haard  Hævelse  el.  Betæn- 
delse, -ígerfl  [-i;rjer51  f.  suppurerende  Betændelse,  -lopi  [-lo:bl,  -lo:pl| 
m.  {linur  þrofí)  Betændelse,  som  er  blod  al  fole  paa  (jfr.  bjtig- 
bólga)  -seyfii  [-sn:ðll  n.  Afkog  for  al  bringe  Skind,  der  garves,  til 
at  svulme  op:  þessi  er  undirbúningur  skinnanna,  en  þar  til  kemur  sú 
aðferdin,  sem  er  höfð  til  að  st\Tkia  þau  og  þétta,  og  það  er  ad  biia  til 
á  þau  b.  QSVb.  75).  -sótt  I-so'htl  t.,  -veiki  [-vei:iil.  -vei:i,l|  f.  ph^g- 
mone  diffusa.  -þroti  [-þrordl,  -þro:tll  m.  Hævelse  paa  Grund  af 
Betændelse. 

bol  hår  [bo:/.(h)au:rJ  a.  1,  {stofnhår)  hojstammel :  bo/hått  tr/e.  - 
2,  med  lang  Krop,  hoj  i  Sædet:  hann  er  b.,  en  khfstuttur.  t-hltf 
[bol  h>.i  H  f.  Skærm  for  Kroppen,  Kollert.  Kyrads. 

boli  (-a,  -ar)  [bo:Ill  1,  {tarfur)  Tyr :  b.  kemur,  siges  for  a!  skræmme  smaa 
Börn,  naar  de  er  uartige,  Bussemanden  kommer  .  —  2.  {så,  sem  bofast 
i  glimu)  Mand  som  bolast  i  Brydning,  se  bola:  (Ordspr.)  stenst  boli  bragð 
{G].)t  egl.  "der  klarer  Tyren  Knebel  ,  anvendes  om  den  der  forsvarer  sig 
paa  en  ushÖn  el.  uridderlig  Maade. 

bol  jaki  [bol'ia  Qi,  -ja  VI  m.  1,  -  beljaki  I.  —  2.  (står  jaki)  stor  Is- 
flage, •klæöi  {-klai:ðil  npl.  Klæder  til  Kroppen. 

bolla  (-U,  -ur)  [bol:al  f.  Bolle  ;  -  i  Borgarfirði  vestra  er  það  leikur  ad 
dumpa  med  hnjenit  i  endann  á  nåunganum  og  segja  vid  hÖggin:  bolla, 
tuibaka,  kleina,  skcina,  hnúdur,  snudur,  kaka,  krans;  jfr.  gefa  e-m  tvi~ 
boku,  se  tuibaka. 

bolla  bakki  [bod-labah(íi)  m.  Præsenterbakke.  -dómar  [-do'':maQ|  mpl. 
Kaffesladder  (ThTh.  83).  -tteipur  [-flci:boy,  -nfi:pool  n.  Fjas  (BH.). 
-korn  [-kordv,  -kod  vi  n.  en  lille  Kop.  -lagnaður  [-lagnaOoo]  m. 
Hjærnespind,  Kimære,  kimæriske  Planlægninger,  -legging  [-lp():iijUI  f. 
1.  ^  bollalagnadur.  —  2.  (lausleg  rádagerð)  Spekulation  el.  Diskussion 
om  n-t,  sært.  uden  at  man  kommer  lil  endeligt  Resultat,  -leggja  [-lfrt:al 
vt.  overveje:  6.  um  e-d,  raadslaa  om  n-t.  -par  [-pa:r|  n.  et  Par 
Kopper  (3:  Kop  med  Underkop),  -parabakki  [-pa  rabah()ll  m.  bolla- 
bakki.  -skrúfa  [-sgru:va)  f.  4  Par  Kopper,  den  enes  Side  sat  ind  Í  Aab- 
ningen  paa  den  anden,  -sótt  [-so'ht)  f.  grodet  Afføring. 

boUi  (-a,  -ar)  [bodli]  m.  1.  Kop,  is.  Kaffekop:  þigdu  i  bolla,  faa 
en  Taar  Kaffe;  hita  sjer  i  bollann,  koge  sig  en  Kop  Kaffe,  en  Taar  Kaffe: 
eg  skal  hugsa  til  ad  færa  þér  i  bolfann  þinn  (3:  kaffi)  þegar  eg  kern  heim 
(V/alDagr.  47);  tesa  i  bolla,  spaa  i  Kaffegrums.  -  2.  (ílát)  Beholder,  spec. 
—  blótbolli.  —  3.  (dæld)  rund  Lavning:  settu  hana  nidur  t  Uth  bollann 
vid  lækinn  (Eimr.  XII.  57).   --    =4.  (som  Maal)  Deciliter.  -  5.  npr.  Bolli. 

boli  ok  (-S)  (bod  to  k,  bohdlo  k  (Af.)|  n.  fattig  Husholdning  (Ís.  paa  en 
Gaard):  hafa  (el.  sitja  vid)  b.,  kæmpe  for  Udkommet,  hutle  sig  igennem: 
þad  knyr  mig  lil  ad  berjast  vid  prestsþjónustu  og  halda  uppi  búskapar 
bolloki  (af  et  Privatbrev  fra  1885).  -oka  (a)  [-oga,  -o  ka.  (Af.)  bohdlo  ka| 
vi.  være  fattig  og  daariig  Gaardbruger,  hutle  sig  igennem;  hann  bollokadi 
þar  t  nokkur  á». 

bólma  (a)  [bo-'l  ma)  vi.  (pop.)  sove  haardi  og  snorke  (Af.,  ÁM.  226b,  8vo). 

bol  magn  (bolmagv]  n.,  f-megn  [-megvl  n.  \,  {likamlegt  aff)  L%2,^ms- 
styrke.   -     2.    overf.    Kræfter :    betta   bolmagni  sinu,    bruge   sine   Kræfter; 


beita  ollu  bohnagni  sinu,  anspænde  alle  sine  Kræfter;  hafa  ekki  b.  til  e-s. 
ikke  have  Kræfter  (Midler)  nok  til  at  iværksætte  n-t;  eg  hefi  ekkert  and- 
legi  b.  á  við  hana  (EKvG.  63).  -  3.  {ahrif)  Indflydelse. 

bolmjurt  [bo^ImiVotl  f.  (bot.)  Bulmeurt  (hyoscyamus  niger.  L.). 

bólmstur  [bo-I  msdool  n.        bólstur. 

tbólnasótt  [bo-1  naso-ht)  f.         bólusótt. 

bolreim  [bol  rei  m]  f.  Snorebaand  til  et  Livstykke  (Bui). 

boiselur  [bo"!sclogI  m.  Sælhundeunge,  mens 'den  endnu  ligg«?r  pa.i 
Rugepladsen :  þeir  {ungar)  sem  ekki  fara  iir  boli  sinu,  eru  kalladir  bol- 
sclir  (ÞThLýs.  II.  474).  -setja  [-se-dja,  -setjal  vt.  bosætte,  indsætte. 

bol  sótast  (a)  [bolso^dast,  -so"tastI  vrefl.  ^-  bölsótast.  -sóti  (-so"di, 
-so"lil  m.  -     bölsöli. 

ból  spakur  [bo"l  sbagoo,  -sbakooj  a.  som  holder  af  at  ligge  længe  i 
Sengen.  -staÖur  [-sdaðoQl  m.  1.  {bústadur)  Bopæl,  Bolig,  Opholdssted. 
-  2.  (jörð)  Gaard:  med  be/tu  bólstöðum  hér  á  landi  OÁPj.  1.  476). 

bolsterkur  [bol  sdeogo^l  a.  kropstærk  (i  Mods.  til  Hænder  og  Fødder). 

bólstra  (a)  [bo  1  sdra]  1.  vt.  med  dat.  a.  {hlada  Í  bólstra)  sætte  i  slore 
Stakke,  stakke.  —  b.  (hjúpa)  indhylle,  svobe :  hretskýja  hettunni  \  gráserkur 
nyrzti  einn  bólstrar  um  brá  (StStAndv.  II.  22).  —  2.  v.  impers.  med  acc. 
{hrugast  upp)  dynges  sammen,  hobe  sig  sammon:  skýin  bólstrar.  ~  3.  pp. 
bólstraður,  med  Skybanker. 

bólstrahrönn  [bo '1  sdrahoon]  f.  Skybanke. 

bolsti  engur  [bo'lsdrfiijgool  m.  Foretrosse,  Foresime. 

boistur  (-urs,  -rar  (m.)  el.  pi.  ds.  (n.))  [bclsdoo]  m.  og  n.  1.  {koddi. 
dýna)  Pude,  Dyne;  fardu  þá,  min  fagra,  fl/ótlega  m/er  ad  bólstri  {BTh. 
70).  -  2.  igaltf)  stdrre  Hostak  (  runa,  Af.):  þvilikir  bólsírar,  .  .  .  eins 
og  heil  hey  (GFrAtt.  141).  3.  {samanþjöppud  vindleg  sky)  tykke  Skyer, 
som  optaarner  sig.  Skybanke.  —  4.  {svellalaq)  konveks  ForhÖjnÍng  paa  en 
Isflade.  -ver  [-o-ve:rl  n.  Dynevaar,  Pudevaar. 

bolstuttur  [bol  sdYhdon)  a.  med  kort  Krop,  lav  i  Sædet. 

tbólstæöi  [bo-l  sdaiöl]  n.  Bolig. 

bolt  IboJ.t]  adv.  i  Talem.  bolt  og  bolt,  uden  at  göre  Forskel  mellem  de 
enkelte  Ting,  gennemsnitlig,  op  og  ned :  kaupmadurinn  keypti  kindurnar 
holt  og  bolt  å  tólf  krónur.  Købmanden  kobte  Faarene  gennemsnitlig  til  12 
Kr.   (jfr.  d.  hulter   lil    buller,    nt.   hulter  de   bulter;  -     jfr.   ogs.  iafnbolt). 

bolta  klippa  [bo/,  dakllhba)  f.  (tekn.)  Doltesaks.  -leikur  [-Icirgou, 
-lii:kool  m.  1.  pinnaleikuv  (ÓDavSk.  135).  -  2.  Boldspil,  is.  Langbold. 
-trje  l-trje:]  n.  Boldtræ. 

bolti  (-a,  -ar)  [bo?,  dll  m.  1.  (knottur)  Bold.  -  2,  (/Jrnff.irf</tir)  Bolt, 
lærnbolt.  -  3.  {strokjárn  med  tungu)  Strygejærn  med  Boll;  ogs.  Bolten 
alene.  -  4.  {hår  og  gildur  madur)  fiöj  og  svær  Mand  (Rvk,  Vf.). 

bölu  barn  Ibo":Iobardv,  -badv]  n.  koppesygt  Barn.  -dauöur  |-dÖy:Öool 
a.  dod  af  Koppepest.  -dögg  [-dok]  f.  stærk  Regn.  -efni  [-rb  nil  n. 
Vakctne,  Koppevædske.  -fje  [-fie:]  n.  Faar  som  har  Koppepest.  -fjÖOur 
I-fÍö:Ö0yl  f.  Vakcinationslancel.  -folk  [-fo").  k,  -fo"l  k]  n.  Mennesker  som 
lider  af  Kopper,  Koppepatienter,  -glas  [-gla:s]  n.  lille  Flaske  mod  Buler 
el.  ophöjedc  runde  Pletter,  -grafinn  [-gra:vm]  a.  1.  (med  or  eftir  bólu) 
koparret.  —  2*  (hrjúfur)  ru :  harda  grjÓtid  er  .  .  .  bålugrafid  af  sandroki 
(ÞThLýs.  I.  138).  -hjálmur  [-fjaul  moo|  m.  bulel  Hjælm.  -koma 
(-ko:mal  f.  Koppesygdommens  Ankomst  (til  Landet)  (Esp.  V.  142). 

bolungur  (-s,  -ar)  [bo:lutjgøo,  -uijs]  m.  bulungur.  Brændestabel, 
Tommorstabel,  en  Bunke  hugget  Krat. 

bólupeli  [bo  :lopf:li]  m.        böluglas. 

bolur  (-S,  -Ir)  [bo:loo.  bol  si  m.  1.  {tr/eslofn)  Bul,  Slamme.  -  2,  {bitkur, 
kroppur)  Krop :  (Talem.)  ganga  milli  bols  og  h'ofuds  J  e-m,  göre  en  et 
Hoved  kortere;  —  is.  overf.:  görc  det  af  med  en,  görc  en  magtesløs.  - 
3.  a.  (ermalaus  upphlulur)  Vest  el.  Tröje  (uden  Ærmer)  navnlig  brugt  af 
Kvinder,  Bul.  —  h. .(prjónafat  næst  kroppnum)  strikket  Klædningsstykke, 
der  bæres  nærmest  Kroppen,  Uldtröjc.  —  4.  {sokkboltir)  Strömpeskaít, 
undertiden  ogs.  om  den  hele  Strömpe  (Rang.). 

b6lu  setja  (bo':los£;dja,  -sp:tjal  vt.  indpode  med  Kokopper,  vakcineie. 
-setjari  l-SF:diarl,  -sE:tjarll  m.  Vakcinator.  -setning  [-SEhdnink]  f.  Ind- 
podning med  Kokopper,  Vakcination. 

bólusetningar  se6ill  [bou:losrhdniiigaQSi:9id/.l  m.  bólusetningar- 
vottorð.  -stofnun  [-sdob  non]  f.  Kokoppeindpodningsanstalt.  -umdæmi 
[-r-Vm  daimil  n.  Vnkcinationskres.  -verkfæri  [-vEQkfairl]  n.  Indpodnings- 
redskab.  -vottorÖ  [-vohdor^l  n.  VakcÍnatÍonsattest. 

bólu  sjúkur  (bo  ilosju  gøij,  -sjukool  a.  syg  af  Kopper,  Koppepatient. 
-skofiunardagur  (-sgo  öonarda:qoQl  m.  Dag  hvor  Vakcinationens  Resul- 
tater efterses,  -sótt  (-so'htl  f.,  -veiki  [-veitQi,  -vEÍ:lill  f.  Koppesygdom, 
Kopper  (variola).  -veikur  (-vn:goo,  -vfi:koQ]  a.  syg  af  Kopper,  -vænn 
I-vaid  vj  a.  som  rimeligvis  har  Kopper:  bóluvænt  folk.  -þang  [-þaun  k| 
n.  Blærelang  (fucus  vesiculosus).  -or  [-ö:rl  n.  Kopar. 

bol  voxtur  (bol  vöysdoo]  m.  Kroppens  Vækst  el.  Skikkelse,  -öxi  |bo:l- 
-ozsll  f.  Bulokse,  Tommerokse. 

1.  ?bóma  (-U,  -ur)  (bo":maI  f.  1.  a.  (j  skipi)  Bom.  -~  b.  {brandauki) 
Klyverbøm.  ~  2.  {i  vefstål)  Væverbom. 

2.  bóma  (a)   lbo'^:maI  vt.   vinde  Rendegarnet  om  Væverbommen  (Arn.). 
bómolía  lbo'<:molial  f.  Bomolie. 

bompa  (a)  [bou  ba,  bom  pal  vi.  dumpe  ned  (BH.). 

boms  [bom  s|  n.  Bums,  hul  Lyd. 

bomsa  (a)  Ibom  sal  vi.  ytre  en  ufrivillig  Lyd:  þad  Oomsadi  i  hcnni ; 
hun   bomsadi  við,    hun  udstodte  et  Udraab  af  Overraskelse;   enda  bomsadt 
hun  vid  og  sagdi  lililó  (ÓDavÞul.  241). 

bómull  |bo':mvd/.l  í.  Bomuld. 

bómullar  dúkur    (bo>:modlardu:goo,    -durko^]    in.     BomulJ^töj.     -fat 


bömullarskyrta 


96 


borQ 


[-Q-fa:tl  n.  Klædningsstylike  af  Bomuld  í  -  pl.  bómulhriöl,  Domulds- 
klæder,  -skyrta  [-sijlt;  da)  f.  Bomuldsskjorte,  -spunahús  |-sbv:nahu  s]  n. 
Bomuldsspinderi. 

bón  (-ar,  -ir)  |bo":nl  f.  (jfr.  bæn)  Bön  (baade  del  at  bede  og 
det  der  bedes  om):  gerðu  bon  mina,  gor  n-t  for  mig ;  bidja  e-n 
bónar,  bede  en  om  n-t ;  (Ordspr.)  fair  neita  ffrstit  b.,  faa  siger  nej  til  den 
förste  Don. 

bóna  karl  (bo":nakard/.,  -kad/.)  m.  den  overste  Knag  paa  et  Leskaft 
(Skag.,  Eyf.)  -  kerlingarhæll.  -kjálki  |-liau>.  (jl,  -f.aultl)  m.  Person  der 
vedholdende  trygler  el.  tigger  om  n-t.  -kvabb  (-kvap]  n.  idelige  smaa 
Anmodninger,  Tiggeri,  Plageri.  -maSur  l-ma:5oel  m.  Mand  som  aftjæner 
el  Dagsarbejde,  som  han  er  pligtig  til,  ved  Hoslæt  (ÓDav.).  -nauð 
l-nöy:ðl  f.    -  bónakvabb. 

bónar  brjef  [bo":narbrjf:i'l  n.  Bönskrift,  Andragende;  {unisóku)  An- 
sogning.  -maður  I-ma:5oQl  m.  Mand  som  beder  om  n-t;  Tigger,  -vegur 
[-veiqoel  m.  den  Fremgangsmaade  at  anvende  Bonner  el.  Formaninger: 
fara  bånarveg  að  e-m,  soge  at  formaa  en  til  n-t  ved  Bonner  el.  Overtalelse. 

bðnasfagl  [bo":nasdag?.]  n.  paatrængende  Bonner,  Trygleri. 

bon  bjargamaður  [bo"n  bjargama:ðoo]  m.  Person,  som  ikke  kan  klare 
sig  uden  andres  Hjælp:  ht'að  crgtim  i'ér  ad  vera  lengi  bónbjargamenn 
fyrír  Dðniim  (Alþ.  '11,  B.  II.  1778).  -bjargir  |-bjarrjlg]  fpl.  i  Forb.:  lifa 
.7  bónbjörgum,  tigge  sig  igennem,  hutle  sig  igennem  ved  andres  Hjælp. 

bönda  [bcnda]  gen.  sg.  af  bóndi,  bruges  hyppigt  i  Sms.  som  förste 
Led  og  forandres  i  Reglen  i  pl.  til  bæntia-  (s.  d.  O.),  jfr.  dog  f.  Eks. 
bóndadóttir  og  bændadætur.  -beygja  (-bri  ja]  f.  setja  ol.  taka  e-n  i  bónda- 
beygju,  tage  en  fat  bag  om  Halsen  og  under  Knæledene  og  bojo  ham 
sammen,  -býli  l-bi:ljl  n.  Bondegaard.  -biti  |-bl  dl,  -bl  ti]  m.  Nyrestykket 
af  en  nyfodt  Kalv  med  vedhængende  Slag,  ofte  frem  til  det  tredje  Ribben. 
Alt  dette  rulles  sammen  til  en  Polse,  der  saa  koges  el.  steges.  Ordet  be- 
tyder egl.  Bondens  Bid  og  Benævnelsen  kommer  af,  at  dette  Stykke 
som  det  bedste  tilkommer  Bonden  (Husets  Herre)  (jfr.  nfimabcin).  -brag- 
ur  l-bra:qoQl  m.  en  Bondes  ol.  Husbonds  Manerer  el.  Maade  at  være 
paa.  -búnaður  l-bu:naOool  m.  1.  {búningtir  bónda)  Bondedragt.  —  2. 
ibi'iskapnr)  Landbodrifl.  -búningur  l-bu:nii)goel  m.  Bondedragt,  -bær 
l-bai:rl  m.  Bondoga.^rd.  -dagur  [-da:qoo]  m.  den  förste  Dag  i  Þorrí.  -dótlir 
|-do"hdlol  f.  1.  en  Bondes  Dattor,  Gaardmandsdalter.  -  2.  {dótlir  hus- 
r.7a<inrfa)"Husels  Datter;  -  jfr.  bændadæliir,  Bonders  Dotre.  -eign  |-fig  v] 
f.  en  Bondes  Ejendom,  spec.  som  Mods.  til  kirk/niord,  íandssjóðsiörð  osv. 
-garður  (-gar  öoo]  m.  Bondegaard.  -glima  [-gli:maj  f.  bændaglima. 
-hj6n  l-f)0':nl  npl  Ægtefolk  af  Bondestand,  -hnúta  |-hvu:da,  -hvu:ta|  f. 
Laarbenets  nederste  Ende:  þar  sem  tnælist  b.  og  /angleggur  (]ÁÞj.  il.  554); 
Siggi  henti  skafinni  bóndaltnthunni  til  Lappa  gamla  (ÞGjD.  4).  t-hvíla 
|-ywi:la,  -kvi:lal  f.  Ægteseng,  -kirkja  [-h.lnijal  f.  Kirke  der  er  Dondeejen- 
dom.  -kona  [-ko:na]  f.  Bondekone,  -laus  l-loys]  a.  uden  Ægtemand,  -legur 
1-lEqoQ]  a.  1.  (ems  og  si'eítabóndt)  lignende  en  Bonde  i  sin  Optræden.  — 
2.  ihöfðing/egiir)  værdig,  flot  i  sin  Optræden,  jir.  bóndi  3.  —  3.  lionende 
en  Ægtemand.  -  adv.  -lega.  -lif  [-li:rl  n.  en  Bondes  Liv,  Almuens  Liv. 
-lirfa  l-llrva]  f.  (Skældsord)  Bondetamp.  -maður  |-ma:Oool  m.  Bonde- 
mand, -mynd  |-mm  t)  f.  I.  (um  búanda)  ubetydelig,  ussel  Bonde.  -  2. 
(lim  eiginmann)  solle  Ægtefælle,  Toffeiholt.  -múgur  |-mu:(q)onl  m.  Bonde- 
flok,  -nafn  (-nab  v]  n.  Bondenavn.  -nefna  |-ntb  naj  f.  som  kun  er  Bonde 
cl.  Ægtefælle  af  Navn,  jfr.  bóndamimd.  -skörungur  |-sgö:rui)gon)  m. 
fremragende  Bonde,  -sniö  |-snl:ð]  n.  bóndabragur.  -sonur  [-so:n- 
oo]  m.  Bondeson,  Gaardmandsson.  -tala  [-ta:lal  f.:  i'era  i  bóndatolu, 
regnes  mellem  Bonder.  -val  l-va:/)  n.  fremragende  Bonde :  gott  b.,  mange 
fremragende  Bonder.  -vinna  |-vin:al  f.  Landarbejde,  -vist  [-vist]  f. 
Bondekost. 

bóndi  (-a,  bændur)  [bo-ndl,  bain  dog)  m.  1.  (b.  i  sveit)  Bonde, 
Gaardmand,  Landbruger,  Landmand:  (Ordspr.)  fhslir  (allir)  eru  bændur 
lil  jóla  (G].),  de  fleste  er  velforsynede  til  ]ul.  -  2.  (husbåndf)  Husbond, 
Husfader:  hun  er  bæði  bóndinn  og  húsfreyjan  á  heimiUnu,  hun  styrer  det 
hele.  -  t3.  i  det  16.  og  17.  Aarh.  Benævnelse  for  Folk  i  fremragende 
Stillinger,  navnlig  om  Sysselmænd:  saal.  bóndinn  Ari  om  Ari  Magnusson 
fra  Ogiir,  jfr.  båndalegur.  —  4.  (eiginmaSur)  Ægtemand,  Mand.  -  5.  An- 
foreren  for  et  Parti  i  bændaglima,  s.  d.  O.  -  t6.  (i  Skakspil)  Bonde,  nu 
altid  ped  (ÓDavSk.  285). 

?bónet  (-s)  [bo»:ns  t)  n.  Hat  uden  Skygge,  Hue  (e.  honnet),  Doktor- 
hat (BH.). 

bon  göður  lbo"rj'go"ðo(j]  a.,  -greiðugur  [-greiðoqoe)  a.  tjænslvillig. 
-gæöi  [-{jaiðl]  npl.,  -gæska  [-riaisga]  f.  Tjænstvillighed.  -hals  lboi':v- 
(h)auls)  m.,  -kjálki  (bo-lj  liau/.i,!,  -l;aulf;l]  m.  -  =  bånakjålki:  (Ordspr.  med 
Ordspil)  bónkjálkar  broma  sisl  (SchMál.)  (egl.  bánkjálkar  (3:  Plage- 
aander,  Tryglere)  er  do  kjålkar  (3:  Kæber)  der  er  mindst  udsatte  for  at 
brækkes),  Tryglerens  Keje  er  krabatest.  -leiöur  |bonnlei:ðoel  a.  træt  af 
at  bede  (trygle):  Ja,  eg  kern  b.  til  búðar  (GFrÁtt.  134,  jfr.  Njála). 

bónorð  [bo"-nor5]  n.  Frieri. 

bónorðs  brjef  [bo";nor(þ)5brJE:r,  -OQS-]  n.  Frierbrev.  -ferð  [-fura]  f., 
-for  l-fö:r]  f.  Frieri,  Frierrejse:  fara  b.,  gaa  paa  Frieri,  -mål  [-mau;/] 
■n.  Sag  angaaende  Frieri,  Frierisag,  ofte  i  overf.  Bet.  Ærinde:  þá  er  jeg 
mi  kominn  ad  bónorSsmálinu,  saa  er  jeg  naaet  til  Frieriet  (el.  mit  Ærinde). 
-stjá  [-orþ-sdjau:,  -oq-]  n.  i  Udtrykket:  i'era  i  bónorðsstj'ái,  gaa  paa 
Frierfodder  (=  vera  á  biðilsbuxunum). 

bónlseðiU  Ibo'.n  SE-Old).]  m.  Seddel  med  Anmodning  om  n-t;  -  i>.  (i 
bókasaíni).  Rekvisitionsseddel,  Rekvisition  (paa  et  Bibliotek),  -tregða 
l-trEqSa,  -trcgða]  f.  Utilböjelighed  til  al  opfylde  en  Bdn.  -tregur  [-trfqoQl 
.T.    utilbojelig    til    at    opfylde    Bonner.     -þægn!    [-þaignl]    f.    Tjænstvillig- 


hed, Tjænstagtighed.  -þæginn  1-þai  jin]  a.,  -þægur  |-þai  qoo]  a.  tjænsl- 
villig. 

bopp  (-s)  [bohp]  n.  1.  (aflurkasl)  Hop,  Tilbagespring  af  el  elastisk 
Legeme,  Bold  el.  desl.  —  2.  (lágur  håsli  eda  hiksli)  lav  Hosten  el.  stærk 
Hikken :  b.  heyrði  eg  á  bala  einum,  það  var  að  heyra  seni  þjóíur  hóstaði 
(ÓDavPul.  241).  —  3.  (lófugagg)  Rævenes  Goen,  Skræben  (sj.  om  Hunde, 
jfr.  bofs). 

boppa  (a)  [bohba]  vi.  1.  (kastast  aftur)  hoppe,  kastes  el.  springe  til- 
bage, om  elastiske  Legemer.  —  2,  [ganga  upp  og  ofan)  bevæge  sig  op  oc 
ned;  skipiB  boppar  á  s/ónnnt.  —  3.  (om  Ræve)  go,  skræbe  (sj.  om  Hund^ 
bofsa):  hjó  hann  augnn  ur  heiinskri  lóu  svo  hun  boppaði  vid  (ODav 
Pul.  241). 

bops  (gen.  sg.  og  pl.  ds.)  [bofs]  n.     -  bofs. 

bopsa  (a)  [bof  sa]  vi.    -  bofsa. 

bor  (-S,  -ar)  [bo:r]  m.  Bor,  Borejærr. 

bor  (-S)  [bo»:r]  n.  (kem.)  Bor. 

1.  bora  (-U,  -ur)  [bo:ral  f.  1.  (/io/,i)  Borehul,  small  Hul.  -  2.  a. 
(g/óla)  Hul,  lille  Fordybning.  -  b.  (litU  kylra,  grcni,  hreysi)  lille,  snæver 
Vaaning  el.  Værelse,  Hybel :  /eg  b/o  uppi  á  kvisti  i  svolitilli  bom,  jeg 
boede  paa  Kvisten  i  et  lille  Hul  (el.  Hybel).  -  3.  (i-assffiii;  Rovhul  (anus): 
fara  i  boru,  fara  i  bölvaða  bom,  gaa  Pokker  i  Vold :  ja  eg  ætladi  ad 
segja  ad  þú  skyldir  fara  i  balvada  boru  (]ThMk.  275).  -  4.  (rass)  Rumpe, 
Rov:    berdu  þig  ad  sitja  á  helvilis  bornnni  rjettari  i  skipinu  (PGAnn.  80). 

—  5.   som    Skældsord:   Skarn,    Skarnsmenneske,   Afskum:   belvitis  boran! 

2.  bora  (a)  [bo:ral  vt.  og  vi.  1.  (bora  med  bor)  bore:  b.  fyrir  nagla;  — 
i  overf.  Det.:  bora  upp  i  ncfid  á  s/er,  pille  Næsen:  —  iinpers.  e-n  borar  i 
eyrum.  Oret  klor  indvendig,  efter  f^olketroen  som  Tegn  paa  nyt,  spec.  Eftcr- 
rfelning  om  et  Dodsfald.  —  2.  med  dat.:  bora  e-u  inn,  bore,  putte  n-t  ind; 
hann  hafdi  borað  þvi  langt  nidur  i  kofíorlið,  han  havde  stoppet  det  langt 
ned  i  Kufferten.  —  3.  refl.  borast.  a.  (iroda  s/er)  trænge  sig  from  el. 
ind,  navnlig  paa  Steder,  hvor  man  ingen  Ting  har  at  gore.  ~  b.  borast 
vid  e-d  boglast  vid  e-d,  gore  n-t  med  Anstrængelse  og  paa  en  klodset 
Maade  (ÓDav.).  —  4.  (prjóna  seint  og  sigalega)  strikke  langsomt  (ÓDav.). 

borbrunnur  [bor  br^■n  on]  m.  arlosisk  Brönd. 

borO  (-S,  pl.  ds.)  [bori]  n.  I.  1.  a.  (//Ó7)  Bræt  (pl.  Brædder):  klæda 
vegg  borduni,  panelere  (forskalle)  en  Væg.  —  b.  (skakbord  osfr.)  Skakbræt 
osv.  -     2.  (skipshlid,  bordstokkur)  a.  Side,  Ræling  af  et  Skib  el.  en  Baad ; 

i  Kenninger  som :  borda  björn,  Skib,  Baad  ;  —  fara  um  b.,  gaa  om  Bord  ; 
fkoma  á  b.,  komme  om  Bord  ;  /|TÍr  b.,  over  Bord ;  innan  bords,  inden 
Borde,  i  Skibet;  iiMn  íiorís,  uden  Bords;  ro'a  a.  b.  med  e-w,  ro  paa 
samme  Side  som  en;  (Ordspr.)  þeir  eru  færir,  sem  róa  á  þad  bordid, 
det  er  dygtige  Folk,  som  ror  paa  den  Side  (oftest  i  overf.  Bet.:  som 
tagor  sig  af  don  Sag,  der  skal  dygtige  Folk  dertil  osv.)  (Eimr.  X.  143). 
hafdi  Jon  Gisla  á  b.  med  ser,  ].  havde  Gisle  paa  sin  Side  af  Skibet 
(QKonÆf.  51);  á  bædi  b.,  paa  bægge  Sider;  þeir  hládu  skipin  sem  h. 
barn,  de  laslede  Skibene  med  saa  meget,  som  de  kunde  bære ;  þad  er 
varia  b.  fyrir  barn.  Rælingen  staar  knapt  op  af  Vandet,  Skibet  er  mogol 
svært  belastet;  (Ordspr.)  b.  skal  ætla  fyrir  báru  el.  betra  er  ad  iiafa 
b.  fyrir  báru  (G].),  egl.  man  skal  ikke  belaste  et  Skib  mere  end  at 
Rælingen  staar  over  Vandet,  saal.  al  Bolgerne  ikke  kan  skylle  ind 
over  Skibet,  a:  ivrig  Stræben  er  kun  god  med  Forsigtighed.  —  b.  i 
forsk,  mer  el.  mindre  overf.  Bet:  á  annad  b.,  paa  den  anden  Side:  — 
i  Betingelsessætninger:  siden  .  .  .  engang,  i  dot  hele  taget,  overhovedet; 
fyrst  hann  á  annad  b.  er  ordinn  .  .  .,  siden  han  nu  engang  er  blevet  .  .  .; 
ef  jeg  á  annad  b.  geri  þad,  hvis  jeg  overhovedet  gor  det ;  á  bordi,  naar 
det  kommer  til  Udforeisen,  i  Virkeligheden;  i  ordi  og  A  bordi,  teoretisk 
og  praktisk;  þad  er  !  ordi,  en  ekki  å  bordi,  paa  Skrömt,  men  ikke  i  Virke- 
ligheden; meslur  i  ordi,  en  raunliHII  á  bordi,  stor  i  Ord,  men  uduelig 
(naar  det  kom)  til  Handling  (ÞGjD.  74);  vera  efst  á  bordi,  være  over- 
vejende fromherskende;  þad,  sem  mi  er  efst  á  bordi,  er  bindindismålid. 
Afholdssagen  er  nu  det,  der  tiltrækker  sig  mest  Opmærksomheden,  er 
mest  i  Forgrunden;  mikill  fyrir  bordi,  en  mægtig  Mand,  jfr.  -fmikill  (litill, 
nokkur)  bordi;  —  hafa  hrada  á  bordi,  være  hurtig  i  Vendingen,  skynde 
sig;  ganga  ad  bordi  vid  e-n,  falde  lil  Föje,  give  efter  for  en;  þad  mun 
taka  skamt  fra  bordi,  det  vil  kun  hjælpe  lidt;  bera  {e-n  hlul,  mål  e-s) 
fyrir  b.,  tilsidesætte,  forurette ;  gore  det  af  med :  forgangsrjettur  hans  er 
fyrir  b.  borinn,  hans  Fortrinsretter  tilsidesat  (Stj.  '05,  A.  200);  .  .  .  hvernig 
þessar  ástridur  áttust  vid  í  sálu  hennar,  þángad  til  hatrid  vard  fyrir  b. 
horid  (blev  fortrængt)  (IHall.  312);  vera  allur  fyrir  bordi,  være  helt  for- 
tvivlet :  sýslumadr  spyr  hvert  hann  gæti  ei  prédikad  bladataust  .  .  .  neitadi 
prestr  þvi,  ok  var  nu  allr  fyrir  bordi  (EspS.  134);  bera  e-d  fr.i  bordi, 
opnaa  n-t ;  bera  sigur  fra  bordi,  sejre ;  bera  skardan  hlut  fra  bordi, 
maatte  lade  sig  nöjo  med  den  mindste  Lod,  gaa  Glip  af  n-I;  —  lide  et 
Nederlag;  e-d  liggur  vid  b.,  der  mangler  ikke  meget  i  at  n-t  sker;  Danir 
hofdu  ad  åstædulausu  slitid  upp  tir  samningum  vid  Islendinga,  sem  legid 
hafa  vid  b.  (har  været  undervejs,  har  været  i  Vente)  sidan  slödulögin 
koma  lit  .  .  .  og  vom  nu  i  byrjun  (Alþ.  '11,  D.  II.  911);  vera  á  bord  vid 
e-d  el.  e-n,  være  i  Linje  med,  omtrent  som,  noget  lignende  som  n-t  el.  en. 

—  3.  (/i/íð  á  einhverju,  einkum  fötum)  a.  Side,  del  ud-  el.  indvendige  af 
n-t,  is.  Klæder:  hattbard,  fodrad  med  klædi  i  bæSi  b.  (paa  bægge  Sider) 
(Br].  i  Eimr.  XIII.  99-100).  -  b.  Lag:  úlskornu  litklædin  vom  gerd  á 
þann  hátt,  ad  i  ytra  b.  fatanna  voru  skornar  langar  rifur,  fmislega  lag- 
adar,  og  þær  svo  látnar  gapa  svo  i  sundur  ad  innra  bordid  sæist  i  gegn- 
nm  þad  (Indersiden  el.  det  indvendige  Foder)  (JTrGst.  I.  182).  -  c. 
írönd)    Kant:   hann   reid  fram  å  dalsbordid,    han  rod  ud  paa  Skrænten.  — 

4.    Ukjöldur)    Skjold.    -    5.   (rum  i  skipi)  Plads  paa  ol  Skib:    had  (hun) 


97 


borgarspftalí 


]án  .  .  .  nd  fh'tja  sig  .?  land  .  .  .  hél  hann  þvt  og  kvað  sig  mundi  ei  t. 
bresti  (GKonÆf.  47).  —  6.  det  tomme  Rum  foroven  i  et  Kar,  el  Glas, 
en  Flaske  el.  lign.:  það  var  gott  b.  å  lunnunni.  Tonden  var  ikke  fyldt  til 
Randen ;  hinum  vard  að  glolta  við  borðið,  sem  kom  á  flöskuna  hjá  hon- 
um  (ÞGiUf.  38);  (Ordspr.)  fult  skal  fr/álsum  bera,  þó  skal  b.  å  vera,  der 
skal  Maade  med  alting;  —  ogs.  om  selve  Indholdet:  lok  kerling  nu  gott  b. 
af  lunnunni  QM>\.  II.  510).  -  II.  1.  {.malhorS)  Bord:  ier.7  å  b.,  dække 
Bord ;  bera  af  borði  {borSum),  tage  af  Bordet ;  sltja  yfir  (undir)  bordum, 
sidde  til  Bords ;  bera  vel  i  b.  ffrír  e-n,  bakke  (dække)  op  for  en,  kræse 
op  for  en:  segja  upp  fra  bordum,  onske  Velbekomme:  S/era  Jósteinn 
„sagði  upp  fra  boréum'  (PGjUf.  62);  ef  eitthvaB  bresir  á  borði  (hvis 
noget  mangler,  3;  hvis  ikke  alting  er  som  han  vil  have  det),  ballr  mér  er 
hann  sjålfum  ordinn  (GThBúi  35);  (Ordspr.)  margur  er  þar  á  orði,  sem 
hann  er  ekki  á  borði,  3:  mangen  bliver  omtalt,  hvor  han  ikke  er  til  Bords 
Xtil  Stede):  ei  mun  hlutur  þinn  undir  borði  liggja,  med  dig  el.  dine  Sager 
har  det  ingen  Fare,  du  vil  sikkert  kunne  klare  dig.  —  2.  leggja  e-d  á  b. 
med  sier,  betale  for  sig  med  n-t  (is.  med  Madvarer):  luka  e-m  e-S  til 
bords,  betale  n-t  til  en  som  Bordpenge:  lýkur  MöBruuallaklaustur  Grlms- 
eYJarprestum  til  bords  eftir  fomum  vana  fimm  hundrud  (ÞThFcrö.  1.  250): 
rjúpan  er  allstadar  talin  med  beztu  fuglum  til  bords  (regnes  blandt  de 
bedste  spiselige  Fugle)  OSVb.  89). 

borSa  (a)  |bor  Oa)  vt.  og  vi.,  i  A-Skaft.  ogs.  med  dat.:  b.  e-u,  spise: 
f>.  upp,  opspise;  b.  hjá  (siálfum)  sjer,  holde  sig  selv  med  Kost. 

boröaband  [bor  Saban  t|  n.  Bræmme. 

borfia  breiður  (bor  3abrt-i:ðoel  a.  med  bred  Ræling,  -bunki  (-bud  gi, 
■bun  ill  m.   Bræddestabel,   opstablede  Brædder. 

borfia  hattur  (borSahahdo^l  m.  bræmmet  Hat.  -lag&ur  [-laq  Soq, 
•lag  ðoQJ  a.  besat  med  Bræmme(r),  guldbroderet,  galoneret.  -legging 
l-lcij:iqk|  f.  Guldbrodering,  Galonering.  -leggja  (-Iff):al  vt.  besætte  med 
Bræmmer,  (guld-)brodere,  forsyne  med  (Guld-)galoner.  -lykkja  (-llhija] 
f.  SIdife. 

boröa  mót  (bor  ðamo":t)  n.  (naul.)  Stod.  -munur  [-my:noel  m.  I. 
(munur  á  bordhæd  skipa)  Forskel  paa  Rælingernes  Höjde.  --  2.  (uansmidi 
■i  båt)  Fejl  ved  Baade,  beslaaende  i,  at  Roningen  falder  lettere  paa  den 
ene  Side  end  den  anden,  paa  Grund  af,  al  de  er  byggede  forskelligt. 
-samskeyti  (-sam  sijfidi,  -si)tiii(  n.  Naad. 

borð  búnaDur  (bor  (5)bu  naooo)  m.  Bordtoj.  -baen  (-bai  nj  f.  Bord- 
bon: lesa  b..  fremsige  en  Bordbon,  -dans  (-dans[  m.  1.  (dans  eftir 
bordun)  Borddans,  Dans  efter  Bordet.  -  2.  (spiritistisk)  Borddans,  Bevæ- 
gelse af  et  Bord  (fremkaldt  af  Aander).  -dregill  (-drpi  jid).)  m.  Bordlober. 
-drykkur  (-drlhgooj  m.  Borddrik.  -dúkur  (-du  gon,  -du  koo]  m.  Bord- 
dug; Bordtæppe,  -fagur  (-(þ)-fa  qo(>l  a.  med  smukke  Sider,  med  smuk 
Ræling,  smukt  bygget,  -fastur  (-fasdon)  a.  i  fasl  Kost.  -fiskur  (-flsgotfl 
m.  •  Rælingfisk',  Fisk,  som  slipper  af  Krogen,  naar  den  kommer  op  til 
Rælingen :  (Ordspr.)  gud  borgar  ftnrir  bordfiskinn.  Gud  erstaller  Ræling- 
fisken, -fje  (-fie  I  n.  Bordpenge,  Taffelpenge,  -fjol  (-fio /|  f.  Bordskive, 
Fjæl.  -fletta  (i)  (-flfhda]  vt.  tildanne  som  Bræder,  skære  ud  til  Bræder. 
-fétur  (-fo' doo, -fo"  looi  m.  Bordben,  -færi  (-fai  rl|  npl.  Spiseredskaber: 
En  med  þvi  ad  ekki  voru  fleiri  bordfæri  til  en  bodsmenn  þurflu  á  ad  halda 
(IThPs.  254).  -gestur  (bor  (5)gisdo,,,l  m.  Bordgæst.  -hald  (-þ-(h)alll  n. 
1.  (þad  ad  matast)  Maallid:  borðhaldid  var  langt,  man  sad  længe  til  Bords. 
-  2.  (veisia)  Feslmaaltid,  Gilde.  -  -haldsjSrS  (-(h)alsjör  Jj  f.  Mensalgods, 
bordlien.    -hår  (-(h)au  r)  a.  hojbygget  (om  Skibe),    -hieri  (-(þ)-h>.E  rl(  m. 

1.  Bordklap:  hann  sat  og  skrifadi  vid  bordhlera  (Logr.  '13,   161   Fodn.).  — 

2.  firkantet  Bordplade  uden  Ben :  H.mn  sat  og  skrifadi  vid  bordhlera  inni 
i  badstofunm  (GGunn.  165).  -hnifur  (-hvi  von[  m.  Bordkniv,  Spisekniv. 
-hæö  (-þ-(h)ai  ai  i.   Rælingshojde. 

borBi  (-a,  -ar)  (bor  ðij  m.  1.  (ræma  !  legglngar)  Baand,  Bræmme, 
Bort:  gYltur  b.,  Guldbræmme,  Guldgalon;  -  i  digteriske  Omskrivninger 
som  Kenning  for  Kvinde,  f.  Eks.:  'borda  eik.  —  2.  (m/o  ræma)  Strimmel 
(af  n-t),  Baand;  (Bogb.)  Hæftebaand,  Bændel.   -  '3.  (skjöldur)  Skjold. 

•borB  j6r  (bor  Ojo  rj  m.  Skib.  -kanna  (-(þ)-kan  a)  f.  Bordkande,  -ker 
|-^c  ri  n.  Bordkar.  - -klútur  (-klu  doo,  -klu  to(>|  m.  Serviet,  -knffur 
l-kni  voel  m.  borChnifur.  -legur  (-(B)-lFqoo)  a.  som  tilhorer  Bordet. 
•Ijen  (-ljc:n)  n.  Mensalgods.  -lægur  (-lai  qoa)  a.  som  kan  anvendes  til 
Sideplankc  i  et  Skib.  -mafiur  (-ma  Ooo|  m.  Kostgænger,  -mikili  [-ml  g- 
Id).,  -ml^ld/.j  a.  borfihár.  -munur  (-mvnooj  m.  borSamunur. 
•mæling  [-mai  llijkj  f.  Maalebordsmaaling,  mods.  Kædemaaling  {ked/u- 
mælmg)  (Logr.  '16,  89).  -nautur  [-nöydoe,  -nöy  toe|  m.  Bordfælle. 
-prVOi  (-(þ)-pri  Oli  f.  ti.  (kurleisi  vid  bordiS)  smukke  Bordskikke,  Ho- 
viskhed  ved  Bordet.  -  2.  {þad,  sem  bord  er  prýlt  med)  alt  hvad  der 
tjæner  til  Udsmykning  af  et  Bord,  Bordsmykke,  Bordopsals  el.  lign. 
-regia  (-ð-rrglal  f.  Bordregel,  Regel  ved  et  Maallid.  -renna  (-rsn  al 
vt.  forhöje  Rælingen  paa  el  Farloj  (NI.),  -renningur  [-rrn  iijgopl  m. 
Bordlaber  (  borddregill).  *-r6inn  [-ro' ml  a.  roet  paa  bægge  Sider. 
-raeSa  (-rai  Sa]  f.  Bordtale,  Samtalen  over  Bordel,  -rönd  (-rdntj  f.  Bord- 
kant, -saga  (-(þ)-sa  qa|  f.  Genstand  for  Fortælling  cl.  Diskussionsæmne 
under  Maallidet:  bréfid  mitt  var  haft  ad  bordsogu  (TSæm.  154).  -silmur 
(-saulmoo)  m.  Bordsalme,  Bordbon,  -salur  (-sa-lo(>]  m.  Spisesal,  -seðill 
l-sf  Old>.|  m.  Spiseseddel. 

bor6sendi  (bor  {þ)sfndr,  bop  s-1  m.  Bordende. 

borSsetja  (bor  (þ)sE  dja,  -se  tja]  v.  I.  vt.  sætte  en  til  Bords,  bænke,  is.  pp. 
bordsettur:  vera  b.  med  e-m,  blive  bænket  med  en.  —  2.  vi.  opstille 
Borde  (til  et  Feslmaaltid):  þar  i»jr  bordsett  ådur  en  geslimir  komu  fr.i 
kirkjunni  (]Ó1.). 

borOsfótur  (bor  (þ)sfo"  doo,  -fo"  |0(>,  boi,.  s-I  m.  Bordben. 


borS  siOur  |bor(þ)slðoo!  m.  Bordskik,  -sitjandi  [-sidjandl,  -si  t- 
jandl)  ni.  1.  (samsætismadur)  Bordgæst,  Deltager  i  et  Feslmaaltid.  -  2. 
bordsitjendur  e-s.  Folk,  der  sidder  ved  ens  Bord,  Bordfæller:  b.  biskups. 
°-skápur  1-sgaubog,  -sgaupogl  m.  Buffet,  Skænk,  -skrift  (-sgrlfll  f. 
Bordskrift,  Skrift  fremkommen  ved  Borddans. 

borSsmaSur  (bor  (þ)sma  öog,  bog  s-1  m.  1.  Mand  som  ror  paa  samme 
Side:  jeg  og  Benjamin  vorum  bordsmenn,  jeg  og  B.  roede  paa  samme  Side 
!SIng.   I.  140).  -  2.  (sanisætismadur)  Bordgæst,  Dellager  i  et  Feslmaaltid. 

borð  spå  H)or(þ)3baul  f.  Bordspaadom,  Spaadom  ved  Hjælp  af  et  Bord. 
-spegill  l-sbEÍjldJ.l  m.  Konsolspejl,  -stofa  (-sdovaj  f.  I.  (stofa,  sem  mat- 
ast er  f)  Spisestue.  —  2.  (stofa,  þar  sem  matur  er  seldur)  Spisekvarter : 
þeir  Sigurdur  og  Espólín  gengu  til  bordstofu  þar  Skidenstræti  heitir  (spiste 
i  S.)  (EspS.  22).  -stofuborC  (-sdovoboraj  n.  Spisesluebord.  -stokka- 
fullur  l-sdohgafvd  log]  a.  fuld  op  til  Rælingen,  -stokkur  (-sdohgog)  m. 
Ræling,  Skanseklædning;  —  ogs.  spec.  om  den  indvendige  Kant  af  Ræ- 
lingen, Essing :  b.  heitir  máttarvidir  eda  umgjörd,  sem  beygd  er  innan  i 
båtinn  efst  og  tengd  er  vid  stefnin  med  stafntokunum.  -stóll  (-sdo"d?.l 
m.  1.  (trönur  undir  bordi)  Buk,  hvorpaa  et  Bord  lægges.  —  2.  spec:  setja 
upp  el.  reisa  bordstola,  boje  Knæene  opad,  naar  man  ligger  paa  Ryggen 
(ÓDavSk.  162).  -stólpi  (-sdo'Xbl,  -sdo'ipll  m.  Bordfod.  -stúfur  (-sduvogl 
m.  Bræddeslump.  -sveinn  (-sveidvl  m.  Opvarter  ved  cl  Bord;  bordsveinar, 
Bordbetjæningen.  t-tafl  1-labX]  n.  Brætspil. 

borðun  (-ar,  -anir)  (bor  Son,  -anigl  f.  Spisen,  Spisning. 

tbordún  (-s, -ar)  [bor  dunl  m.  i,  (bassastrengur  i Iwrpu)  Basstrængen  i  en 
Harpe  (Skaft.)  (ÓDavSk.  270).  -  2.  (bassasangvari)  Bassanger  (fr.  bourdon). 

borð  úr  (bor  3u  ri  n.  Taffelur,  -vers  |-(5)-VEns,  -vrs'l  n.  Bordsalme. 
-viöur  l-vlDogl  m.  Bræder.  -vinur  (-vl-nogl  m.  Øordven :  vera  />. 
e-s,  være  en  taknemmelig,  fordi  vedkommende  indbyder  en  til  sil  Bord. 
-viti  (-vidl,  -vitll  npl.  Mulkt  for  ikke  at  komme  til  Bords  i  rette  Tid,  el. 
for  ulilborlig  Optræden  ved  Bordet,  -vængur  (-vaingogl  m.  Bordklap. 
-þak  (borþakj  n.  Brædetag.  -þekia  l-þt  ga,  -þc-ía)  vt.'lække,  bedække 
med  Bræder.  ° -þerra  [-þfral  f.  Serviet,  Skoddug.  -þjöl  (-þ|ö71  f.  An- 
salsfil.    ^-þurka  (-þYggal  f.         borBþerra. 

borg  (-ar,  -ir)  (bor  k,  bor  gig)  f.  1.  ibirgf)  Indelukke,  spec.  lil  Faar 
(  ~  fjárborg):  hun  vtsadi  honum  þvi  i  lambhtiskofa  þar  á  túninu,  þad  var 
„borg**;  svo  kölludust  smákofar,  er  fyrrum  ttdkudust,  voru  engir  vidir  i 
þeim,  en  hladnir  saman  ad  ofan,  og  mynd,idi  ra'frtd  kringlóttan  topp  med 
litlu  opi  upp  ur  midjunni ;  efnid  var  oftast  mýrar  kekkir,  en  stundum  hellu- 
gr/åt  og  tort  å  milli  (BrlPf.  221).  —  2.  a.  {klettaborg)  stejl  Klippehoj,  spec. 
en  som  rejser  sig  op  fra  en  Slette  og  danner  en  naturlig  Fæstning.  —  b. 
(eldborg,  hraunborg)  Hornilo:  Vida  eru  hér  .i  hrauninu  sm,iar  borgir 
(hornitos)  einkennilega  lagad.ir  (ÞThFerð.  I.  322).  ~  3.  (kastali)  Borg, 
Fæstning;  —  i  Lege  komast  i  borg,  komme  til  Borgen,  ^:  fredlyst  Sted, 
hvor  man  ikke  kan  fanges  af  Modpartiet,  Helle.  -    4.  (stadur,  ba-r)  By,  Stad. 

Borga  (-u.  -ur)  (bor  gal  f.  npr.  Dim.  af  Kvindenavne,  der  ender  paa 
el.  begynder  med  borg:  Vilborg,  Borghildur, 

borga  (a)  (borga]  vt.  1.  (gjalda,  greida)  betale:  u.  sig,  lönne  si§ ;  b.  i 
pórtum,  afbetale;  b.  skuld,  betale  en  Gæld:  (Ordspr.)  borgud  skuld  ber  til 
sæmdar,  jfr.  hvo,  som  betaler  sin  Gæld,  oger  sit  Bo;  b.  brusann,  betale 
Gildet ;  b.  med  sjer,  betale  til  sit  Underhold  ;  />.  med  barni,  (spec.)  betale 
som  Alimentationsbidrag:  b.  upp  i  lån,  betale  som  Afdrag  af  en  Gæld;  />. 
til,  betale  i  Tilgift,  give  n-I  i  Tilgift:  (om   Naturen)  og  þar  I  sinni  h.iu  liåll 

hun  heimtar  engin  reikningsskil,  j  en  fyrirgefur  arsli  oli  I  og  enda  „borgar 
tir  (GFrÚh.  182);  í>.  undir  brjef,  betale  (Porto)  for  cl  Brev;  b.  undir  sig, 
betale  n-t  forud  som  Lærepenge  el.  i  Forventning  om  n-f  (om  Haandværker- 
lærlinge,  ny  Matroser  osv.,  der  skal  -honse-):  þad  er  sidur  h jer  ad  vidvan - 
ingar  eins  og  þú  borgi  undir  sig  (Slng.  1.  141).  —  t2.  (åbyrgjast)  borge 
for,  staa  inde  for. 

'borga  brjðtur  (bor  gabrjo'':dog,  -brjo»:logl  m.  Stadodelægger.  -Hf 
[-11:1/1  n.   Livet  i  (store)  Byer,   Byliv.  -loft  [-loftj   n.   Byluft. 

borgara  brjef  [bor  garabrjt:i'l  n.  Borgerbrev.  -eiður  (-ri:öogl  ni. 
Borgered.  -konungur  [-ko:nurjgogl  m.  Borgerkonge,  -legur  (-lE:qogl 
a.  borgerlig.  -Ii6  l-ll:íl  n.  Borgervæbning,  -rjeltindi  (-rjrhdlndl]  npl. 
Borgerrettigheder,    -rjettur    (-rjrhdogj    m.    1.  borgararjettindi.    —    2. 

(jur.)  (einkarjettur)  Civilret,  borgerlig  Ret.  -styrjöld  [-sdlrjölf]  f.  Borger- 
krig, -stjett  (-sdJEhl]  f.   Borgerstand.  -strfB  (-sdri:dl  n.  Borgerkrig. 

borgar  búi  [borgarbu:!]  m.  Indbygger  af  en  Stad,  Bybo.  -deild  [-dril  ![ 
f.  Bydel,  Bydistrikt,  Kvarter,  -f jarfiarsysla  (-g-fiarSagsis'lal  f.  npr. 
Syssel  paa  Vestlandet  (jfr.  folg.  Ord).  -fjSrBur  (-fjor  ðögj  m.  npr.  is. 
Fjord  ind  fra  raxaflói,  ogs.  dens  Opland,  -folk  [-fo-X  k,  -fo"I  k]  n.  Ind- 
byggerne af  en  By,  Bv(be)boerc.  -greifi  [-r-grrl:vll  m.  Borggreve.  -hliO 
[-g-(h)).I:il   n.   Byport,   Stadsport,   Fæslningsport. 

borgari  (-a,  -ar)  (borgarl)  m.  1,  (borgarbijt)  Borger.  —  2.  (madur 
med  borgararjettindum)  Borger,   Mand  med  Borgerrettigheder. 

borgar  is  (borgari:sl  m.  Drivis,  svömmende,  taarnhöje  Isbjærge  (mods. 
flalis,  hclluls,  jfr.  PThLfr.  IV.  121).  -kona  [-g-ko:nal  f.  Kvinde  fra 
en  By.  -leikur  (-r-lEÍ:gog,  -lEÍ:koQ]  m.  stórfiskaleikur  (jfr.  borg  3.). 
-UB  [-ll:il  n.  1.  (selulid)  Besætning.  —  2.  (lid  borgarmann^)  Bytropper. 
•  Borgere-.  -ItfBur  (-li:Oogl  m.  Byfolk,  en  Bys  Indbyggere.  -Iff  [-li:i/|  n. 
Byliv,  Livet  i  en  By.  -maBur  [-ma;öogl  m.  Borger,  Indbygger  i  en  By. 
-múgur  l-mu:(q)ogl  m.  den  store  Masse  i  en  By.  -mur  (-mu:rl  m.  Bymur; 
(kastalamúr)  Fæstningsniur.  -nes  (-np:sl  n.  npr.  Handelsplads  paa  Vestlan- 
det (ved  Dorgarfjördvr).  -ráB  [-a-rau:íl  n.  Byraad.  -rjettur  (-rjrhdool  ni. 
(jur.)  Stadsrel,  Hofret  (jus  aulicum).  -rúsfir  [-rusdloj  fpl.  Ruiner  af  en 
By  el.  Fæstning.  -siBur  (-ag-sI:Bogl  m.  Skik  i  en  By.  -skrfll  [-sgrid/.l 
m.  Bypobel.  t"»"iíö  (•smi:í]  f.  Opforelse  af  en  Fæstning  el.  By.  -spitali 


bor3arst)6rí 


98 


botnóHur 


|-sbi;tall]  m.  Hospital  i  en  By,  Kommunehospital,  -stjóri  l-sdjo-rrl)  m. 
Borgmester,  -stæði  |-sdai;6ll  n.  den  Plads,  hvorpaa  en  By  (Fæstning) 
ligger,  en  Bys  Beliggenhed;  ogs.  Byggeplads  til  en  By.  -veggur  [-r-veg:- 
oq]  m.  ^^  borgarmúr.  -vídd  [-vít]  f.  en  Bys,  Fæstnings,  Udstrækning. 
-virki  1-vIoQIl  npl.  en  Bys  Fæstningsværker;  ogs.  Stednavn  i  fiúna- 
vatnssýsla,   j'fr,   B.  iVl.  Ó.  i  Arb.   Flfj.  '80,  99-113. 

Borg  firðingur  (-s,  -ar)  (borkflröiijgoo,  -ii]s]  m.  Mand  fra  Borgar- 
f/örður.  -firskur  l-flosgoel  a.  fra  Borgarfjörlur.  -hlið  [-(h)).1 3]  n.  = 
borgarhliö, 

borgið  [bor  Qld]  sup.  og  ppn.  af  bjarga. 

borgin^mannlegur  [borTjInmanlfqoQ]  a.  selvsikker,  selvtillidsfuld  i 
Optræden,  vigtig,  kry:  —  adv.  -mannlega.  -menska  [-mensga]  f.  Suffi- 
sance,  Selvsikkerhed,   Vigtigmageri,    Kryhed.   '-móöi    |-mo":Sl]  m.  Ravn. 

borginoröur  [bor'QInor  öoq]  a.  (gætinn  i  orðum)  varsom  i  sine  Ord. 

?borg  ttieistari  |bor  gmfisdari]  m.  =  borgarstjóri.  -ríki  |-ri  (ji,  -ri^ij 
n.  Bystat.  *-rofi  (-rovl]  m.  som  nedbryder  Byer. 

borgun  (-ar,  -anir)  [borgon,  -anlQ]  f.  1.  ígreiðsla)  Betaling.  —  t2. 
(jur.)  (áb,Tgð)  Borgen,  Kaution. 

borgunar'gjald  [borgonarfjal-tl  n.  Betalingssum.  -heimta  [-Q-(h)EÍn'da, 
-(h)EÍm-tal  f.,  is.  i  pi.,  borgunarbeimtur,  Indkrævelse  af  Betaling,  Oppe- 
borsel.  -laus  (-r-löys)  a.  uden  Betaling,  gratis,  fri;  —  adv.  -latist,  gratis, 
frit.  -maður  |-ma;Sonl  m.  I.  vera  b.  fyrir  e-u,  være  i  Stand  til  at  be- 
tale n-t.  -  t2-  -  -  ábírgðarmaður.  Kautionist,  -skildagi  [-o-srjlldaijl]  m. 
Betalingstid,  Termin,  -skilyrði  (-sfjMlIrðll  npl.,  -skilmálar  l-sr|[l  maul- 
ao|  mpl.  Betalingsvilkaar.  -timi  [-titml)  m.  I.  {lánstímí)  Laanelid.  —  2. 
(eindagi)  Betalingstid,  Termin. 

borgundar  hólmska  [bor  gondaQ(h)o"l-msga]  f.  den  bornholmske  Sprog- 
art, -hólmur  [-íh)o"l-moQl  m.  npr.  Bornholm. 

borhamar  lbo:o(h)amaQl  m.  no.  Fejsel. 

borinn  lbo:rinl  pp.  af  bera. 

borjárn  »  »  rjau{r)dv]  n.  Borejærn. 

borra  (a)    bor:a]  vi.  hoste  (Af.,  ÁM.  226b,  8vo). 

borri  (-a)  |bor:l)  m.  Hoste  (Af.,  ÁM.  226b,  8vo). 

bórsýra  (bo"osira]  f.  Borsyre. 

boru  brattur  [bo:robrahdD()|  a.,  -brettur  I-brfhdogl  a.  (egl.  med  knej- 
sende Bagdel)  vigtig;  —  (om  Teologerne):  andleg  skrymslin  borubrett 
(BóIuHj.  Í52).  -skel  [-srjr/l  f.  Boremusling  (terebratula). 

bórvatn  |bo"rvahtv)  n.  Borvand,  Borsyrevand. 

borvjel  [bor  vie/]  f.  Boremaskine. 

bos  |bo:s]  n.  det  at  Sneen  begynder  at  fyge  (ASkaft.,  Breiöd.,  Árn.). 

bosa  (a)  [borsa]  vi.  (om  Sne)  begynde  af  fyge  (jfr.  skafa):  það  er  íarið 
ad  b.  (ASkaft.,  Arn.);  þad  bosat  i  sporin.  Fodsporene  udviskes  af  Rendfog 
(BreiOd.). 

bos  band  |bo:sbantl  n.  Baand  til  Suob,  Svobebaand  til  Ungbörn.  -barn 
l-ba(r)dvl  n.  Svobelsebarn. 

?bosi  (-a,  -ar)  lbo;sl]  m.  (e.  boss)  Forstander  paa  et  Værksted,  Op- 
synsmand el.  Leder  af  en  Fabrik  osv.  (Amer.-Isl.,  ]ÓI.). 

bósi  (-a,  -ar)  [bo":sl)  m.  1.  (bBgiibåsi)  Klodrian.  —  2.  (kvennabåsl) 
Kvindejæger,  Don  ]iian. 

bossa  (a)  |bos:a|  vf.  fuske,  jaske  med  et  Arbejde,  flikke  sammen:  hvad 
cri  þil  ad  bossa  ? 

bossari  (-a,  -ar)  |bos;arl]  m.  {giitlhagiir  maðiir)  fingernem  Person, 
Dilettant,   Fusker. 

bossasmiði  |bo5:asmi:0]|  n.  Fuskerarbejde. 

bosshagur  |bos  (h)a  qoel  a.  (gurlhagur)  fingernem. 

bossi  (-a,  -ar)  |bos:ll  m.  Bagdel  (for  bolnsi). 

1.  bót  (-ar,  bætur)  [bo";t,  bai:dog,  bai:tool  f.  1.  a.  (endiirbål)  Bod, 
Forbedring:  ráða  b.  (el.  bartur)  .i  e-u,  raade  Bod  paa  n-t,  afhjælpe  n-t: 
(Ordspr.)  oft  kemur  bol  eflir  bol  (Ql.),  ofte  kommer  Bedring  efter  Brost: 
eiti  båt  nægir  t  senn  (een  Forbedring  (af  et  Fejltræk)  er  nok  ad  Gangen), 
segja  allir  skékmenn  (]ÓlGrv.).  —  b.  {.bati)  Bedring;  (lækniug)  Hel- 
bredelse: bida  bót  siiiita  nieina,  faa  Lægedom  for  sine  Sorger  el.  sin 
Sygdom;  þess  bíður  bann  aldrei  bætur,  det  forvinder  han  nidrig;  það  er 
allra  meina  b.,  det  hjælper  for  alting,  er  Lægedom  for  alt  ondt;  (Talem.) 
e-d  stetidur  til  bóta,  n-t  kan  fuldkommes  yderligere,  n-t  kan  forbedres: 
(Ordspr.)  lengi  stendur  mannsefni  tit  bóta,  lovende  IVAand  bliver  længe  ved 
at  göre  Fremskridt  (Eimr.  X.  141);  lofa  b.  og  betrun,  love  Bod  og 
Bedring ;  taka  bótuni,  forbedre  sig ;  þad  er  b.  i  målt,  að  .  .  .,  heldigvis, 
der  er  den  lykkelige  Omstændighed,  at  .  .  .;  e-u  er  inikilla  bóla  ávant  (el. 
i'ani;  der  mangler  meget  i,  at  n-t  er,  som  det  skal  være.  —  c.  (umbót, 
tagfæring)  Istandsættelse,  Reparation  af  n-t;  bann  gerði  mikla  b.  á  hús- 
imi.  ~  2.  {afsökun)  Undskyldning:  mæla  e-m  b.,  undskylde  en,  lægge  et 
godt  Ord  ind  for  en.  —  3.  is.  i  pi.:  bætur,  Bode  (=  sekt);  (endur- 
gjald)  Erstatning :  balda  uppi  bólum,  betale  Boden ;  botiutn  berst  margt  i 
bætur,  han  erhværver  adskilligt  (BH.).  —  4.  b.  (.7  fati),  Lap  (paa  et 
Klædningsstykke):  (Ordspr.)  enginn  lætur  nýja  b.  å  gamalt  fat,  ingen 
sætter  en  ny  Lap  paa  et  gammelt  Klæde;  (Talem.)  e-r  á  ekki  b.  fyrir 
skóinn  sinn,  en  ejer  ikke  Hamp  til  en  Strikke;  e-r  á  ekki  b.  fyrir  rassinn 
á  s/er,  (pop.)  en  har  ikke  saa  meget  som  til  en  Lap  til  Bagen.  —  5.  oftest 
i  pL:  bætur.  Skybanker  i  Luften  :  bann  gerir  nu  liklega  urkomit,  það  eru 
bætur  i  hfti  (Borgf.).  -  6.  [gróðurblettur)  grön  Plet,  run4t  om  hvilken 
jordsmonnet  er  blæst  el.  skredet  væk  (Am.). 

2.  bót  (-ar,  bætur)  (bo-t,  bai:don,  bai:toel  f.  (t.  bucht,  jfr.  hnjesbót, 
olnbogabót).  1.  (.í  sjå)  Havbugt,  der  ligger  i  Læ  af  et  i  en  Fjord  frem- 
springende Næs.   -  2.  (á  landi)         dalbåt,  hvammur,   vik. 

bóta  dómur    lbo":dado":moii,  bo":ta-]   m.  Dodedom,  Dom  dor  medtorer 


Bode.  -klasi  |-kla:sl]  m.  Stykværk,  Flikkeværk.  'klastur  [-klas  doQ|  ii 
det  at  flikke  den  ene  Lap  oven  paa  den  anden,  stadig  Lappen  paa  n-t. 
Flikkeværk.  -krafa  (-kra:va]  f.  Erstatningskrav,  -laus  [-lö-ys]  a.  1.  {seni 
engar  bætur  fær)  som  ingen  Erstatning  faar.  —  2.  (sem  ekki  er  bætt  fyrir) 
som  ingen  Boder  erlægges  for;  —  adv.  -laust,  uden  Erstatning,  uden  Boder. 

bótarvarsla  [bo":darvaosla,  bo":tar-l  f.  oprettende  Retshaandhævelsi' 
(LHBLSL.  8). 

bóta  sekt  lbo":da5fZ  t,  bo":ta-l  f.  Bode  (ifolge  Dom),  -stagl  1-sdag  ;.| 
n.  mange  Lapper  oven  paa  el.  ved  Siden  af  hinanden,  Flikkeværk.  -vandur 
I-van  doo)  a.  som  er  vanskelig  at  bode,  at  gore  i  Stand:  (Ordspr.)  batauanl 
er  gamalt  brot  (SchMál.),  gammelt  Brud  er  ej  let  at  bode.  -veröur  (-ver  0- 
ool  a.  1.  {verður  þess,  ad  bættur  sje)  som  fortjæner  at  bodes,  erstattes,  vær- 
dig til   Erstatning.   -   2.  (verlur  båta)  værdig  til  at  modtage  Erstatning. 

Böthildarleyfi  lbo":t(h)ildarlf i:vil  n.  (ÓDav.)        bessaleyfi. 

tbóti  (-a,  -ar)  |bo':dl,  bo":tll  m.  Stovle;  båtar,  et  Par  Stovler. 

botjcl  (-S,  pi.  ds.)  |bo:dJE  /,  -tJE /]  n.  (pop.)  I.  (litið  ilát)  lille  Trækar, 
bruges  som  Fællesnavn  for  mindre  Kar  af  forskellig  Form  {^^  dri/la)  (Vf.). 

—  2.  (pylla)  Flaske,     Lærke-  (fr.  bouteille). 

bótjlaus  (bo":dlöys,  bo":t]öys]  a.  I,  (óbætanlegur)  ubodelig.  —  2.  {sein 
ekki  er  bætt  fyrir)  som  der  ikke  bodes  for,  som  ingen  Erstatning  erlæggei 
for.  -leysa  [-Ifisa]  f.  ingen  Bod,  ingen  Erstatning,  Skade:  þvi árþriBjungs- 
brotinu  er  b.  að  (er  til  Skade)  (StStAndv.  I.  193). 

botn  (-s,  -ar)  [bohtv,  bos-,  bohdnaoj  m.  1.  a.  (b.  å  ilåti,  hirslu  osfr.) 
Bund  (paa  et  Kar,  Gemme  osv.),  jfr.  kistub.,  flöskub.;  (sjåvarb.)  Grund  ; 
(Ordspr.)  seint  er  ad  hafa  hagnaðinn  á  botni  el.  seint  er  ad  spara,  þ.'i  s/er 
i  botninn  (GJ.),  det  er  for  sent  at  spare,  naar  man  er  naaet  ned  til  Bun- 
(ien ;  sjå  i  botninn,  drikke  ud.  —  b.  i  overf.  Bet.:  jeg  sje,  hvad  á  botninuiu 
liggur,  jeg  ser  hvad  der  ligger  til  Grund,  jeg  gennemskuer  Sagen :  hana 
dreymdi  harda  og  erfida  drauina,  og  svo  rammruglada,  ad  htm  gat  engum 
botni  komid  i  þá  (hun  kunde  slet  ikke  faa  nogen  Klarhed  over  dem,  for- 
staa  dem)  (ÞGjOs.  33);  fá  botn  i  e-d,  faa  Klarhed  over;  Itomasl  ad  botni, 
komme  paa  det  rene  med;  —  þegar  öllu  er  á  botninn  hvolft,  naar  det 
kommer  til  Stykket,  til  syvende  og  sidst ;  slå  botninn  i  e-d,  fuldende, 
fuldfore  n-t;  —  hore  op  med  n-t:  dýramyttdirnar  hafa  audsjáanlega  ått 
ad  vcra  miklu  fleiri,  en  svo  hefir  verid  sleginn  b.  i  (har  man  standset) 
útgáfu  rilsafnsins  ádur  en  þær  voru  biinar  (ÞThLfr.  III.  248);  botninn 
dettur  lir  e-u,  n-t  horer  pludselig  op,  uden  at  komme  til  den  ventede  Af- 
slutning :  Jonas  var  i  vísindastörfum  sprettbarður,  og  tilþrifin  oft  glæsileg, 
en  svo  dettur  balninn  tir  (Eimr.  XIV.  102).  -  2.  den  inderste  Del  af  en 
So,  Fjord  el.  en  Dal  {fjardarb.,  dalb.):  þeír  gengu  fyrir  botninn  á  vatninu. 

—  3.  a.  (litið  dalverpi)  Lavning  el.  lille  Dal,  navnlig  I  en  Bjærgside:  Auk 
þess  eru  d/úpar  skálar  eda  botnar  algengir  i  fjöUunum  vestra  (PTKFerð. 
II.  4-5);  (Ordspr.)  så  i  botninn  fer,  veit,  hversu  bjart  þar  er  (G].),  den 
der  gaar  ned  i  Dalens  Bund,  faar  at  se  hvor  lyst  der  er.  —  b.  pi.  botnar, 
Mosedrag,  hvor  flere  Kilder  samles  til  en  Br^k  (Arn.).  —  4.  (å  visti) 
Enden  paa  en  Strofe,  is.  den  sidste  el.  de  sidste  to  Linjer:  bann  gat 
ekki  komid  botninum  i  vtsitna ;  —  .  .  .  bæri  svo  undir  ad  staka  væri  i 
siniðum  og  botninn  heldur  bagalega  stidur  i  Borgarfirdi  (ThTh.  6);  jfr.  k\m. 

1.  botna  (-U(  -ur)  (bohdna]  f.  Benævnelse  paa  et  Hunfaar,  der  er 
botnótt,  se  botnóttur, 

2.  botna  (a)  (bohdna]  vt.  og  vi.  1.  vt.  {setja  botn  i)  slaa  Bunden  i:  b. 
tunnu :  —  b.  visu,  lave  Enden  paa,  digte  de  sidste  Vers  af  en  Strofe ;  b. 
fottg,  vende  smaa  Hostakke  om,  for  at  Solen  kan  törre  det  underste  (NL). 

—  2.  vi.  (nå  til  bolns)  naa  til  Bunds,  bunde:  hestarnir  b.  ekki  þarna ;  — 
i  overf.  Bet.:  b.  i  e-u,  komme  paa  det  rene  med,  komme  til  Bunds  i  n-t, 
forstaa  n-t;  jeg  b.  ekkert  i  því,  det  forstaar  jeg  slet  ikke. 

botnabeykir  |bohdn,ibei:(jlo,  -bEÍ:6lol  m.  Bodker,  der  knapt  duer  lil 
andet  end  slaa   Bunden  i  Tonder. 

botn  breiður  |bohdnbrei  Doq]  a.  bredbundet.  -fella  l-tv-fedla)  «1.  (kern.) 
bundfælde,  -ferðabytta  [-fErðablhda]  f.  Dykkerklokke  (LFR.  IX.  23).  -fiskur 
[-flsgoo)  m.  Grundfisk.  -fjol  |-fjö  /)  f.  Bundfjæl,  spec.  om  et  Bræt,  der 
anvendes  i  Bunden  paa  en  Baad,  over  det  indtrængende  Havvand,  -flotur 
[-flodon,  -floto.,.)  m.  Bundflade,  Underilade.  -freöinn  l-frtðlnl  a. 
bundfrossen,  -frjosa  (-frjo"  sa|  vi.  bundfryse,  -gat  [-d/)-gat|  n.  Hul  paa 
Bunden,  -giörð  l-ijörá]  f.  Bundgjord,  Gjord  nærmest  Bunden  paa  et  Kar. 
-gróður  1-gro"  ðoy]  m.  Bundvækst,  -hefill  |-lv-(h)i  vid).]  m.  Grundhov!. 
-hylur  i-(h)lloo]  m.  Bunddække:  það  er  rjett  b.  af  berjum  i  öskjuniim, 
det  er  lige  at  Bærrene  dækker  Bunden  i  Æsken,  -hiti  l-(h)ldl,  -(h)ltl] 
m.  Bundvarme,  spec.  Havbundsvarme.  -h)ól  l-l)o  •/)  n.  Bundhjul,  Hjul  paa 
Bunden  af  n-t.  -hlið  |-(h)/.l  3]  f.  Underside,  Basis,  -hola  |-(h)ola]  f. 
I.  (bola  i  botni)  Hul  i  Bunden.  -  2.  Hul  el.  Snæverhed,  hvor  man  kun 
kan  komme  ud  samme  Vej  som  man  kom  ind,  fr.  cul  de  sac,  is.  i  overf. 
Bet.:  þarna  erum  vid  komnir  i  Ijóta  botnbolu.  -hólkur  [-(h)o"J.goQ, 
-(h)o"lkoQ]  m.  (tekn.)  Slutmuffe.  -hreinsunarvjel  |-(h)oeinsonarvie:/]  f. 
Muddermaskine. 

botni  (-a,  -ar)  [bohdnl]  m.  Væder  el.  Bede,  der  er  botnóttur,  s.  d.  O. 

botn  is  Ibohdni's]  m.  Bundis.  -lag  (-la'<7]  n.  Bundfald,  -lagaöur 
[-la  qaöoQJ  a.  af  Form  som  en  Bjærglavning,  rundagtig,  jfr.  botn  3.: 
Vid  Máfablid  er  breid,  botnlöguð  vik  (ÞThFerO.  III.  32).  -langa- 
bólga  [bohd(n)lautigabo"lga]  f.  Blindtarmsbetændelse  (appendicitis). 
-langatota  [-lauiigato:da,  -to:ta]  i.  (med.)  Appendiks.  -langi  [-lauijgi]  m. 
Blindtarm,  -laus  [-loys]  a.  bundlos:  botnlaus  hylur;  —  overf.:  b.  vitleysa, 
ravruskende  Vrövl ;  botnlausar  skuldir,  bundlos  Gæld.  -leöja  [-lEÖja]  f. 
Bunddynd.  -leysa  [-lEÍsa]  f.  1.  (botnlaust  fen)  Morads,  som  man  ikke  kan 
bunde  i.  -  2.  (vitleysa)  Vrövl,  Galskab  som  man  ikke  kan  bunde  i.  -net 
[-ne  t]  n.   Kaslegarn.   -óttur  [bohdno-hdoo]  a.  (om   Faar)  mork  (sort,  brun 


botnrás 


:.ia)   af    Farve,   med   hvid    Bringe,    Dug  og  Rumpe,  jfr.;  gniboinóltur, 

■nóltur,     svarbolnóttur.     -rás     |-rau  s]    f.     Dundrende,     Aflobsrende. 

eka    (-rf  ga,    -rt  kal   f.   Muddermaskine,   -röng   l-rovnkl  f-  (=  ■  bunka- 

::r)   Midtskibsspanl   i  en  klinkbygget   Baad  (|fr.    LFR.    IX.  3).  -slOa 

^5i■öa,    bos:i  öa)    f.:    6.  þríhyrnings.    Grundlinjen    af   en   Trekant.    1. 

ifa  lboht(v)sga  va,  bosgava]  f.    Bundskraber,  Trawl:   mörg  ðnnur  kfn 

iviðsi   meS   bolnsköíum   (PThLýs.    11.  589).  2.  -skafa   1-sga  va)   vi. 

ikrabc  Bunden;  —  pp.  boniskafinn,  bundskrabet:  (Ordspr.)  ftfira  er  i.irm- 

sparað  en  bolnskafíð  (SchMál.)  bedre  at  spare  paa  Bredden  end  paa  Bunden 

(3:  man  skal  spare  oven  i  Tonden ;  naar  man  har  naact  Bunden,  er  det  for 

silde),  -skorpa  (-sgoobal  f.  Underskorpe. 

botns  lag  [bos  la  i;)  n.  Bundform  ;  -  Bundens  Beskaffenhed  OHall.  377). 
•  lengd  I-liiiJt|  f.:  *.  myndar,  en  Tegnings  Længde  forneden. 

botn  slæöa  [boht(v)sIai  5a,  bos  lai  Bal  f-  Slæberedskab,  -speldi  |-sbtldl| 
n.  Bundspjæld,  -stevpa  l-sdri  ba,  -sdfi  pa]  vt.  bundfælde.  = -straeti 
l-sdrai  dl,  -sdrai  II)  n.  Sækkegade,  Blindgyde  (fr.  cut  de  sac).  -stæBur 
l-sdai  Ooijl  a.  (bol.)  grundstillet,  opret. 

botnsvidd  Ibos  vil  ]  f.  Bundvidde. 

botn  »aema  Ibohlvtai  mal  "'■  tomme  til  Bunds,  t-ungur  (-s,  -ar) 
Ibohdnungo...)  m.  en  lille  Hvalart:  þessir  smáhfalir  voru  fra  6  lit  8  il. 
langir  mcð' löngiim  sundfærum  aflurmióum.  Enginn  þótlisl  þekkja  þella 
lannfiskakfti,  þó  kSlluðu  þeir  !  Slrandasýslu  þá  botnunga  (MvT.  11.  118). 
-urO  (-Yrðl  f.  Bundgrus,  slenet  Bund.  -varpa  |-vaoba|  f.  Trawl,  Bund- 
slæbevaad.  -vatn  |-vahtvl  n.  Bundvand,  Vand  paa  Bunden.  I.  -velta 
l-vEAdal  f.  botnvelling.  2.  -velta  [-vf).dal  vt.  med  dat.:  b.  e-u,  vende 
op  og  ned  paa,  slode,  vælte  n-t  omkuld;  -  refl.:  bolnveltasl,  rulle  hoved- 
kulds; boltre  sig:  slarir  feilir  vatnssnakar  bolnvullusl  .  .  .  (And.  1.  201. 
-velting  |-vf).dii]kl  f.  Venden  op  og  ned  paa  n-t.  -verpingur  (vrob- 
iijgool  m.,  -verplingur  (-s,  -ar)  (-vfoblingoo]  m.  bolnvörpungur. 
-víBátta  I-vi  Oauhd.il  i.  Bundvidde,  Bundarcal.  -vo6  l-voál  f.  (jfr.  jdråll- 
amål)  Bundvaad.  -vörpungur  (-s,  -ar)  l-vS(>bungoi>)  m.,  -vörpuskip 
(-vöobosi|l:pl  n.  Trawler.  -vörpuveiOar  |-vícbovEÍ:öanl  fpl.  Trawlfisken. 
•þrVsfing  |-v-þrisdinkl  í.  Tryk  paa  Bunden. 

bótsama  |bo' :lsa  mal  ^■<-  reparere:  i>.  um  e-ð,  reparere,  istandsætte  n-t. 

tbottatildi  (bohdatll  dll  n.(?)  Recitation  af  skæmtefulde  Vers,  mest  af 
erotisk  Indhold,  vekselvis  mellem  en  Mand  og  en  Kvinde:  leikr  så  uar 
månnum  tiSr  I  þann  líma.  er  heldr  var  ófagr,  al  bera  b.  Þar  skyldi  karl- 
maSr  ktvDa  al  konu  ok  sm  kona  al  karlmanni  klækilegar  visur  og  ótil- 
heyrilegar  med  mansaiings  sneiðingt  ok  sJmfTÆi.  Ordets  Form  usikker, 
muligvis  boltalildur  i.  (Bp.  1.  165  (Note)). 

bótþurfa  |bo-:tþYrval  a.  indec.  som  udkræver,  trænger  til  Forbedringer. 

?box  (gen.  sg.  og  pi.  ds.)  [boyi]  n.  1.  -  pósthólf.  Postboks.  -  2. 
Uundurbaukur)  Fyrtonde  (Vf..  Rask). 

1.  bri  (-r,  -r)  (brau:l  f.  1.  (augabri)  øjenhaar,  -vipper.  -  2.  Wgna- 
lok)  ejenlaag.  -     '3.  (.auga)  Øje. 

2.  brá  (-r,  -r)  |brau:l  f.  1.  a.  Fedt,  Blod  el.  .inden  Vædske,  som 
flyder  paa  Vand:  Bråna  lir  árósnum  leggm  langt  til  á  sja  (]TrSk.  11.  127). 
-  b.  (feiV»,  seni  smitar  lit  ur  e-u)  Fedt  der  sveder  ud  af  n-t.  —  2.  (6iru- 
skol)  det  at  (hvide)  Bolgestriber  begynder  at  skimtes  paa  Vandets  Overflade. 

3.  brá  (6i)  Ibrau:l  vi.  I.  holde  op  for  Øjeblikket ;  þat  bráir  af  honum,  han 
foler  sig  en  Smule  bedre,  foler  en  Smule  Lindring.  -  2.  (W/iSfj,  iim  filu 
osfr.)  flyde  (om  Fedt  el.  en  let  Vædske,  der  flyder  oven  paa  en  anden).  — 
3.  (ffhira)  blinke,  glitre. 

4.  bri  [brau:l  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  bregfia. 

'bribarð  |brau:baríl  n.  Ojenlaag :  en  und  bråbarli  i  brann  sem  logvarði 
hugurinn  skapharii  (M].   IV.  234). 

1.  briB  (-ar,  -ir  (f.)  og  -s,  pi.  ds.  (n.))  |brau:il  f.  og  n.  1.  (bræðsla)  Smæl- 
ten,  jfr.  sólbráð.  --  2.  (þaS.  sem  bráinar,  einkum  fila)  n-I  der  befinder  sig  i 
smæltel  Tilstand,  is.  Fedt :  þegar  kropparinn  er  soSinn,  rennur  af  honum 
mikil  bráð,  og  hafa  mcnn  fitu  þessa  i  brxding  (ÞThFcrð.  I.  232).  -  3. 
{tjara)  Tjære,  Beg. 

2.  bráB  (-ar,  -ir)  |brau;i)  f.  1.  ihriit  kiöi)  raat  Kod,  spcc.  Vildt,  Brad, 
Vildebrad.  -  2.  (æli)  Fode:  leila  s/er  bráðar.  -  3.  (herfang)  Bytte,  Rov: 
verSa  e-m  ad  b.,  falde  som  Offer  for  en. 

3.  bråB  |brau:ai  f.  Nutiden  og  den  nærmeste  Fremtid:  i  braSlinaj,  for 
Øjeblikket :  i  b.  og  lengd,  fra  nu  og  i  Evighed;  lil  bráða,  forclobig, 
midlertidigt. 

4.  bråB-  |brau:il  som  förslc  Sammensætningsled,  a.  bet.  Hurtighed: 
b.-ger  osv.   -  b.  i  Bel.  overordentlig:  b.-duglegur,  b-skynsamur  osv. 

1.  bråBa  (a)  (brau:3al  vt.  tjære,  bege. 

2.  briSa  (a)  |brau:öal  vi.  skynde  sig,  haste :  (Ordspr.)  bráðandi  giía 
íær  þökk,  en  biðandi  óþdkk  (SchMál.),  hurtig  Gave  faar  Tak,  men  sen 
faar  Utak. 

bráOa  birgB  [brau:8ablril  f.  forelobig  el.  midlertidig  Foranst.illning, 
midleriidig  Afhjælp,  næslen  kun  i  gen.:  lil  briåabirgSar,  el.  til  bráSabirgða, 
midlertidig,  forelobio.  -birgBalög  [-blrðal«:«?)  npl.  midlertidig,  proviso- 
risk Lov. 

bráðabirgðar  samningur  |brau;i>ablrBansam  niijgoöl  m.  midlertidig 
Traktat  cl.  Konlr,iH.   -uppbót  |-Yhbo"tl  f.  midlertidigt  Tilskud. 

bráBabirgSa  skirteini  [brau:aabir  Oascjio  Itiml  n.  Interimsbevis,  -stjårn 
(-sdjo'rdvl  f.  provisorisk  Regering. 

briBa  bifi   |brau:Babl:dI,  -bl:ll|  m.  Bid  Mad,  til  at  stille  den  ðjeblikkc- 

lige   Sult:    hann  verður  íeglnn  hverjum  bráðabilanum.    -björg  [-björkl  f. 

blöBberg.    -brigSi    1-briq  öl,    -brig  8l|    npl.    (BH.)  ^-    bráBabirgB. 

-bugur   |-bV:qoo)    m.    Hastværk:   gcra   bráðabug  ag  e-u,   begynde  snart 

paa  n-t,  skynde  sig  med  at  lage  fat  paa  n-t,  jfr.  trinda  bráðan  bug  ai  e-u. 


99  brlBljetlur 

-fangs  (-faun  si  adv.  snarlig,  hurtig,  i  Hast.  -fir  (-fau:rl  n.  Bradsot. 
t-fari  l-fa:rli  a.  =  bráBfara.  -hlåka  l-hXau:ga,  -h>.au:kal  f.  pludseligt 
Tovejr.  -hriO  (-hoi:i|  f.  pludseligt  Uvejr,  -kvefsótt  (-kvtf  so'ht)  f. 
Influenza. 

bråBan  |brau:Oanl  adv.  pludselig,  uventet  (jfr.  br.iður):  þella  bar  si'o 
b.  ad,  dette  indtraf  saa  pludselig. 

bråBa  pest  |brau:öapts  1]  f.  bráBafár.  -sótt  l-so"htl  f.  1.  pludselig 
akut  Sygdom.  —  2.  bráðaíár.  —  3.  hurtig  dræbende  Pest ;  kom  þar  út 
i  (skipinu)  svo  mikil  bráðasóll,  al  menn  ligu  dauSir  innan  þriggia  nalia 
(ÞThArf.  44).  -virki  (-vlofjl)  n.  forelobig  Forskansning,  -þevr  |-þEÍ:rl 
m.  Tobrud,  -þörf  |-þor  i'l  f.  paatrængende  Nodvendighed,  del  m.in  mest 
trænger  til  i  Øjeblikket :  (Talem)  bráðaþörfina  er  mest  ad  mela  (Eimr.  X.  138). 

bråB  beittur  jbrauO  brihdoo]  a.  meget  skarpægget,  skarpt  sleben,  -berg 
l-btrkl  n.  (BHGr.  76)  blóBberg.  -blítt  |-blihil  ,nn.;  ivra  h.  i'iB  e-n, 
holde  overmaade  meget  af  en,  sætte  en  meget  hdjt;  ogs.  iron.  om  det 
stik  modsalte  (jfr.  Esp.  11.  25).  -blossandi  (-blosandll  .i.  hurtig  op- 
flammende. -dauBi  l-döy  Ol)  m.  pludselig  Dod.  -dauBur  |-döyöool  a. 
som  dor  pludselig,  tbraddod. 

braddi  (-a,  -ar)  |brad:l)  m.  graddi:  hvad  tuddann  snerli,  þá  værihann 
mesli  efnisbraddi,  og  liklegur  lil  ad  vera  sveitinni  lil  sóma  (Eimr.  VII.  181). 

bråB  devia  [brauö  dtijal  vi.  do  pludselig,  -d^pi  (-di  bl,  -dipll  n.  Dyb 
med  stejle  Bredder:  þar  eru  siraumar  hardir,  kletlasnasir  i  boini  og  b.  .i 
milli  (Alþ.  Ml,  B.  11.  562). 

tbraBdyri  Ibrauö  di  ri]  n.  coll.  Vildt  (som  man  jager  for  at  benytte 
som  Fode,  jfr.  2.  brad  1.). 

bråB  drepa  [brauO  drt  ba,  -dri  pa]  vt.  dræbe  hurtig  :  briddrepandi  eitur, 
hurtigdræbende  Gift.  -duglegur  [-dvqleqool  a.  overordentlig  dygtig. 
-efnilegur  l-Ebnlli;:qonl  a.  meget  haabefuld.  -eggjaBur  lbrau:i)Ff|  aOoel 
a.  med  meget  skarp  Æg.  -endis  [-rndlsl  adv.  hurtig:  b.  hiessa,  lamslaact 
af  Forbavselse  (]Hall.  133).  -fara  [brauO  fa  ral  a.  indec.  hurtig  rejsende: 
verda  b.,  komme  hurlig  frem.  -feginn  [-fti  jln)  a.  henrykt,  overvættes 
glad.  -feiglegur  l-fEÍqlcqod  a.  som  ser  ud  til  at  skulle  do  snart,  -feigur 
l-ftiqoi;l  a.  bestemt  til  at  do  snart:  £g  er  ekki  bridfeigari  en  Gud  vill 
(JÅPj.  11.  551).  -feitur  l-ftidoe,  -fri  toyl  a.  meget  fed,  smækfed,  -fengi 
i-friijljl)  npl.  n-t  der  opnaas  hurtigt :  (Ordspr.)  6.  i'ara  sjaldan  lengi  (SchMál.), 
hurtigt  faaet,  hurtigt  gaaet.  -ienginn  |-feiijijl"l  '■  som  kan  faas,  skaffes 
i  en  Hast.  t-fengis  l-fEÍi)C)lsl  adv.  hurtigt,  snarlig,  -fengur  l-fEÍijgoi;]  a. 
ti.  (fliilur  til  ad  hafasl  e-d  ad)  hurtig  til  Beslutning,  hurtig  lil  al  udfore 
n-l.  —  2.  hidsig:  bridfeng  reidi.  —  3.  =  bridfenginn :  (Ordspr.)  b.  er 
brullaups  frami  (SchMal.),  at  holde  Bryllup  er  let  nok.  -fimur  |-fl  moo] 
a.  overordentlig  smidig,  -fjðrugur  [-fjö  roqoyl  a.  meget  fyrig,  -fluga 
[-flvqal  a.  indec.  og  adv.  i  flyvende  Fart,  meget  hurlig.  -fækka  1-faihgal 
V.  imp.  med  dat.  blive  hurlig  f.Terre :  þá  br.ídfa-kkaði  fólki.  Folkemængden 
svandt  hurtig  ind  (Eimr.  VIII.  166).  -gáfaSur  |-gau  vaOod  a.  glimrende 
begavet,  is.  med  hurtig  Opfaltelscsævnc.  -geSja  |-<|i^Bia|  a.  indec,  -geBur 
|-r|F-Boo|  a.  ubesindig,  hæftig,  ilter,  ilsindet:  (OrAix>r.)  bradged  er  bemsk.in. 
t-gegn,  -gegninn  l-fjegv,  -(lEgnml  a.  som  adlyder  hurtig,  -geldast 
|-f|fldastl  vrefl.  blive  pludselig  gold.  -ger  |-i)ir|  a.  1.  (6r.ii/>ros*.i)  tidlig 
udviklet,  lidlig  moden.  -  2.  (fliólger)  hurlig  gjort,  gjort  i  en  Hast,  hurlig 
tilvendt:  og  setjist  ad  br.ídgjörri  veizlu  (Od.  146).  -gervi  j-ijirvll  f.  indec. 
og  n.  tidlig  Udvikling  el.  Modenhed,  -gervilegur  |-i|frvilt:qo()|  a.  som 
ser  ud  til  at  modnes  tidlig,  -gjarn  |-i|a(r)dv)  .i.  begærlig  efter  Rov  el. 
Æde.  -gjör  I-f|ö  r)  a.  bráBger.  -gjörvilegur  |-(j4rvilf:qocl  a.  = 
bráBgervilegur.  -greindur  l-grrindool  a.  med  meget  hurlig  Opfattelses- 
ævne,  jfr.  brádgáfadur.  -heitur  lbrau:þ(h)i  i  doy,  -(h)ri  Ion)  a.  meget  hed, 
kogende,  -hendis  |-(h)fndlsl  adv.  i  stor  Hast,  i  flyvende  Fart.  -heppinn 
|-(h)rhbinl  a.  overordentlig  heldig,  -hiti  |(h)rdi,  -(h)I  til  m.  stærk  (Sol)- 
hede.  -hitna  l-(h)lhdna|  vi.  opvarmes  stærkt  pludselig,  -hrap  [brauS  - 
h.)a  p|  n.  hurtig  Beslutning,  Foranstaltning,  om  hvad  man  gör  cl.  siger 
for  at  klare  sig  i  en  snæver  Vending  el.  afhjælpe  en  ðjcblikkclig  Mangel; 
til  brJdhraps  lil  bradabirgda :  kynnu  þá  heimahúsin  ad  þéna  oss  lil 
brádhraps  i  sumar  þangad  lil  önnur  úrrædi  höfd  verda  (Brev  fra  Skiili 
fag.  Magnusson,  16.  Apr.  1752,  Lskjs.  A.  42).  -hungra  (brau:þ(h)uijgral 
vi.  være  skrupsulten,  være  halvdod  at  Hunger.  -hungraBur  |-(h)ui)gr- 
aOo.jl  a.  meget  hungrig,  skrupsulten,  -hvass  [brauO  /was,  -kvas  1  a.  (om 
Vinden)  meget  stærk,  -hvessa  |-/.WESa,  -kvES  al  vi.  om  Vinden:  blæse 
hurlig  stærkt  op;  hann  brádhvesli  A  nordan,  det  blæste  stærkt  op  fra 
Nord.  -hætta  (brau:Þ(h)aihdal  vi.  hore  pludselig  op.  -hættulegur 
|-(h)aihdolE:qool  a.  meget  farlig. 
braBi  (-a,  -ar)  |bra:öll  m.  Tungen  af  en  Flynder  (Vf.). 
bráOi  (-a)  Ibrau:ðll  m.  (Vf.)  --  bráflafár. 
bráSindis  |brau:Olndisl  adv.  bráBlega. 
bráBinn  |brau:ainl  a.  smæltel,  flydende. 

tbráð  kallaSur  (brauO  kadlaOod  a.,   -kvaddur  (-kvad  o.,.]  a.  pludselig 
dod:  verda  b.,  do  pludselig. 
briBIa  [brauS  lal  adv.        brifilega. 

bráSlátur  (brauö  lau  doo,  -lau  ton]  a.  haslig,  ulaalmodig,  som  ikke  kan 
vente:  b.  eius  og  barn. 

tbráBlaus  (brauö  Iðysl  a.  1.  {fanglaus)  uden  Bylte.  -  2.  (ól/argadur) 
ubeget. 

bråB  legur  (brauO  lEqofl  a.  haslig,  snar,  pludselig:  -  adv.  -lega,  snart. 
-liggja  [-ll'i  a)  vi.:  e-m  brådliggur  á  e-u,  en  trænger  stærkt  lil  n-t  med  del 
samme,  -lyndi  (-llndll  n.  Hidsighed,  llsindcthed.  Ilterhed,  opbrusende 
Karakter,  -lyndur  |-llndo(;)  a.  opfarende,  hidsig,  ilsindet.  -litiS  (-Il  dltl, 
■  -llllil  an.:  gera  b.  á  e-d,  se  (for)  hurlig  paa  n-t,  kaste  et  Blik  paa  n-I. 
-Ijettur   (-IJEhdool  a.  overordentlig  Iclfodet,  overordcnlig  hurlig:  6.  klar- 


bráðlúinn 


bragðauflugur 


/7fí/í/r  (I'GiD.  2).  -lúinn  \-\u  ]n\  .1.  meget  Iræt.  -læíi  [-Ui  dl,  -lai  ti]  n. 
Ulaalmoclighed.  -lætisbiti  [-laitlsbJ:!!]  m.  torelobig  Did,  en  Did,  som  man 
stiller  den  værste  Sult  med:  þii  getitr  nu  haft  þctta  fyrir  brÁðlæUsbiia. 
þ.ir  ti/  þú  fær  matmn  (Breiöd.).  -mål  I-mau/j  n.  paalrængende  Nod- 
vendighed:  e-m  er  b.  ad  .  .  .,  en  trænger  haardt  til  at  .  .  .,  maa  nod- 
vendigvis  gore  n-t.  -mæltur  [-maii.dool  a.  1.  (sem  talar  fljótt)  som  taler 
hurtig.   -    2.  þctia  er  nokkitð  brádmælt,   dette  er  noget  overilet  talt. 

bráðna  (a)   [brauDnal   vi.  smælte. 

bráð  nauösynlegur  [brauö  nöYÖsinU'iqool  a.  absolut  nodvendig.  -ófær 
(braiKÖo"  íain]  a.  fuldstændig  ubrbar;  áin  er  b.;  -  vedrið  er  bráðófært,  man 
Itjn  aldeles  iUe  rejse  i  det  Vejr.  -ölmur  [-O"lmool  a.  1.  [óðiir  af  grimd) 
rasende  glubslt :  b.  httndur.  —  2.  {afarfjörugur)  overordentlig  fyrig ; 
hesturinn  er  b.  —  3.  {sárft'kinn  i  e-ð)  meget  ivrig  efter  n-t:  liann  vill  b. 
ciga  það.  —  4.  (ofsafenginn)  hæftig:  nti  er  hann  b.  á  norðan,  nu  blæser 
der  en  hæftig  Nordenvind,  -ónýtur  [-O"  nidoy,  -O'nitool  a.  fuldstændig 
unyttig,  som  ililie  duer  til  noget  som  helst,  ganslte  ubrugelig,  meget  udue- 
lig, -orður  [-orðool  a.  1,  {sem  talar  af  hvatvisi)  som  taler  overilet.  - 
2.  {sem  talar  i  bræBi)  som  taler  i  Vrede.  -ráÖinn  [brauö  rau  ÖIíi]  a. 
hurtig  besluttet.  -ráÖur  [-rau  5o«jl  a.  hidsig,  uoverlagt  i  sine  Beslut- 
ninger, overilet,  -reiður  |-r£Í  Öonl  a.  greben  af  hæftig  Vrede,  -rjúka 
|-rjuga,  -rju  kaj  vi.  (om  Vejr  og  So)  blive  forrygende:  bráðrauk  hann  á 
nióti  þeint,  de  fil<  et  forrygende  Vejr  imod  sig  (JAPj.  I.  427).  -ræÖÍ 
[-rai-Dl]  n.  ubesindig  Deslulning  :  það  rar  b.  ad  fara  þeita  ;  -  Overilelse: 
gera,  segja  e-ð  i  b.,  gore,  sige  n-t  i  Hidsighed,  -ræoisord  [-raÍÖlsor^l 
n.  ubesindigt  Ord.  -ræðisverk  [-raÍÖIsvtij  k)  n.  overilet  Gærning.  -sinn- 
aÖur    l-stnaDon]    a.  bráÖIyndur.     -sjukur     [-sju  gon,    -sju  koij]    a. 

pludselig  syg.  -skammlífur  [-sgamlivon]  a.  som  har  meget  kort  Tid  til- 
bage at  leve  i.  -skarpur  [-sganbon]  a.  meget  intelligent,  -skynugur 
[-sQI  noqo«})  a.  1.  {sem  vitkast  fljótt)  som  tidlig  faar  Forstand.  —  2.  {mjög 
skynugur)  uhyre,  særdeles  godt  begavet,  -skotinn  [-sgo  di;j,  -sgotin]  a. 
dodelig  forelsket,  -sölgtnn  (-so"l(jl/il  a.:  b.  i  e-ð,  overmaade  begærlig 
efter   n-t.    -sottur  [-so^hdonj  a.  let  at  hente  el.  iaa.    -styggur  [-sdlgoo] 

a.  overordentlig  sky. 

bráðum   [brauiOom]  adv.   snart. 

tbráÖung  (-ar)  [brau:Öunkl  f.  Hast,  Skyndsomhed:  bráðungar,  ad  bråd- 
vngii,  pludselig,  i   Hast. 

i.  bráÖur  (-s)  [brau:öon.  brauÖ  s]  m.  1.  Hastværk,  II:  er  það  mi  b.  a 
Iioiium,    han    har    rigtignok    Hastværk.  2.  Øjeblik    hvor    der   trænges    til 

snarlig  Handling,   snæver  Vending  :   {Oråspr.)  b.  er  sögusmiði,  se  sögusmíði. 

2.  bráður,  bráð,  brátt  lbrau:ðoo,  brauht)  a.  —  I.  1.  {fljótur,  snöggur, 
skyndilegur)  hurtig,  hastig,  pludselig :  vinda  brádan  bug  að  e-u,  skynde 
sig  med  n-f,  gaa   rask  hen  for  at  udfore  n-1,  gore  en  hurtig  Ende  paa  n-t; 

b.  bani,  den  visse  Dod.  —  2,  overf.  (for)  hurtig;  vera  b.  á  sjer,  gribe 
ifor)  hurtig  til :  þó  að  Danír  haft  mi  orðið  undarlega  br.idir  á  sér,  ekki 
aíhugað  málið  rækilega  áður  en  þcir  fóru  að  ræða  það  (ísaf.  15,  3,  I); 
of  b.  á  sjei;  for  hurtig  i  Vendingen,  for  hurtig  af  sig.  —  3.  {bráðlátur) 
utaalmodig;  bráð  er  barna  lundin.  Barnesindet  er  utaalmodigt ;  ef  fslend- 
ingum  væri  si'o  brátt  til  banans  (var  saa  utaalmodige  efter  at  slaa  sig  selv 
ihjel),  ad  þeir  vildu  heldur  shilnad  en  þessa  kosti,  þá  væri  það  sixt  ad 
harma  fyrir  Danmark  (ísaf.  '15,  9,  1).  —  4,  {uppstökkur)  ilter,  opfarende, 
hidsig:  b.  i  skapi.  -—  5,  {um  reður  og  sjó)  stærk,  Hæftig,  stræng  (om  Vejr 
og  So):  þvi  þad  {KÚBafljÓt)  heldur  aldrei,  þÓ  bráðasti  gaddur  sé  (selv  om 
der  er  stræng  Kulde)  (ÞThFerö.  III.  109).  -  II.  enkelte  Kasus  benyttede 
adverbielt.  1.  brált,  a.  snart,  hurtigt:  hann  kemur  brått ;  —  von  bráðara, 
hurtigere  end  ventet  (man  kunde  vente);  sem  bráðast,  það  bváðasia  {verður), 
hurtigst  muligt,  saa  snart  ske  kan.  —  b.  i  enkelte  særlige  Talemaadcr: 
það  verður  brátt  um  e-n,  en  dor  pludselig;  e-m  er  brått,  en  foler  stærk 
Trang  til  at  lade  Vandet;  e-m  er  brått  Í  brok,  en  har  stærk  Trang  til  Af- 
foring.  —  2.  dat.  bráðum,  snart:  hann  kemuv  b.  —  3.  acc.  sing.  mase. 
bráðan,  hurtig  :  hann  bar  bráðan  ad,  han  nærmede  sig  hurtig  ;  {óvæni)  plud- 
selig, uventet:  þetta  bar  bráðan  að,  dette  indtraf  saa  pludselig. 

bráð  versna  (brauð  v£(n)sna]  vi.  forværres  hurtig  ,  blive  meget  værre: 
c-m  bráðversnar,  ens  Tilstand  bliver  hurtig  værre.  -viÖri  I-viðrl]  n.  hæftig 
Storm,  -vænn  [-vaidvj  a.  meget  haabefuld  ;  (ung  og)  særdeles  lovende,  -voxt- 
ur  f-voy.sdoel  m.  hurtig  Vækst,  -þyrstur  |brauþ:l5doQl  a.  meget  torstig. 
-þovna  Ibrauþ:o(r)dna]  vi.  I.  {þorna  fljóti)  törres  hurtig.  -  2.  {um  fjenað) 
geldast  fljólt,  blive  hurtig  gold  (om  Koer  og  Faar):  pem'ngurinn  bráð- 
þornar  upp  eftir  fráfærur.  -þroska  |brauþ  rosga]  a.  indec,  -þroskaður 
íbrauþrosgaÖDoI  a.  1.  {sem  þroskast  s/Tcmmj)  tidlig  moden,  tidlig  udviklet, 
forud  for  sin  Alder.  —  2.  {sem  þroskast  fljótt)  hurtig  moden,  -þroski 
jbrauþrosgil  m.  tidlig  Modenhed,  hurtig  Modning,  -þurfandi  Ibrauþ:Vrv- 
andl]  a.    som  trænger  hurtig  til  n-t. 

braga  (a)  (bra:qa]  vi.  1.  bevæge  sig  med  Glimt  el.  Lys,  lyse,  flamme, 
blusse,  glimte,  flimre:  sem  bragt  norðurljós  (BTh.  50);  æfintýtablæja  Ugg- 
ur  i'fir  landi  og  sjó.  Hun  bragar  til  og  breytir  myndum,  eftir  því  sem  ald- 
irnar  It'ða,  en  hun  hverftir  ekki  (JTrSk.  I.  30).  —  2.  {stæla):  b.  eftir  e-m, 
efterligne,  efterabe  en  ÍBH.),  ogs.:  b.  sig  eftir  e-m  (Df.).  -  3.  (hafa  e-n 
brag  á  sjer,  hegða  sjer)  opfore  sig,  arte  sig:  börnin  b.  sig  vel  {illa)  (l'sf.). 

^braga  bæn  [bra:qabai:n]  f.  en  Diglers  Don.  -gjafarbróÖir  [-rjavar- 
bro":ðlol  m.  (mefr.).  trelinjet  Strofe,  der  er  af  Form  som  bragargjof  \  den 
forste  Verslinje,  men  hurdardråttur  i  de  to  andre.  Ekspl.;  S^vo  ad  stundu 
Sigurd  fundu  sjóla  kundur,  |  sögðu  honum  senn  að  vonum  \  svtkull  vært 
fieina  stærir  (Einar  ]ónss.,  Sig.  r.  Belgs.,  HSig.  16  og  161).  -gjöf  I-(jö:i'l 
f.  (metr.).  en  Art  hurdardråttur,  med  korresponderende  Helrim  i  Arsis 
af  Dipodiens  sidste  Fod  i  1.  Verslinje,  samt  andre  Helrim  i  2.  og  3.  Dipodis 
forste  Fod  i  samme  Versl.,  forste  03  sidste  Fod  12.  Versl.,  samt  endelig  4 


Helrim  i   sidste  Verslinje.   Ekspl.:   G/öfin  Braga  geds  um  fagra  gledt  daga, 
veitist   mer,    ad   hródurinn    heiti  \  hann    eg   fann    og  ann    med   sanni  (Arm 
Böövarss.  Drávailar.  9,  4.   HSig.  16  og  161):  b.  minni       bragagjafarbródtr. 
'-lestur  I-lesdoy)   m.   Digt,  Kvad. 

bragar  bót  Ibra:qarbo":tj  f.  (metr.)  Palinodi,  Modsang:  gera  b.  {a  c-u), 
digfe  en  Palinodu;  —  i  overf.  Det.:  gore  n-t  godt  igen.  -hattur  [-n-(h)auhd- 
oqI  m.  (metr.)  Metrum,  Versemaal.  -lag  [-i-la:^!  n.  (metr.)  Versemaai, 
-laun   |-lÖv:nl   npl.   Lon  for  et   Digt. 

bragarós    Ibra:qaro":sl    f.    (metr.)    egs.  kaldet  dverghenda  alhriiighend : 
med  Helrim  i  Arsis  af  2  Fod  Í  1.  og  3.  Verslinje  rimende  med  Enderimene 
1  2.  og  4.  Versl.    Ekspl.:  Landid  blær,  en  liljan  blå  \  og  lundurinn  grær, 
gcislinn  skær  þri  glampar  á   !  þar  geiigur  mær  (HSig.  66). 

brag  blendingur  (-s,  -ar)  Ibraqblendingoo]  m.  (metr.)  Strofe  med  for- 
skelligartet Rim  (HSig.  23).  -breyting  I-brffdiiik,  -brsi  link]  f.  Ændrinu 
af  Metrum. 

bragð  (-s,  brögð)  [braqí,  brag  þ,  bröqð,  brög  þj  n.  1.  (fljÖt  hre\>fing\ 
hurtig  Bevægelse  el.  Vending;  jfr.  vidbragd.  —  2.  {augabragð)  Ojeblik  : 
ad  bragdi  {iaf  bragði),  öjeblikkelig,  siraks;  á  {-faf)  skömmu  bragdi,  lig.- 
straks,  umiddelbart  derefter;  þegar  ad  (O  bragdi,  snart,  kort  efter;  i  sam.i 
bragdi,  i  det  samme.  —  3,  {skurdur)  Snit,  is.  i  Snis.:  hnifsbragd,  dybt 
Snil  af  en  Kniv  (jfr.  bregda  hnifi  á  e-d);  b.  a  eyra,  enkelt  Snit  i  Øret 
paa  et  Faar  el.  Hest  (brugt  som  Kendetegn,  men  i  Mods.  til  de  egentlig.- 
officielle  Fjermærker):  skrud  á  eyrum  og  brogd  eru  einkenni,  en  ekki  mork 
(Stj.  '94,  D.  136).  -  4.  om  den  forste  Opfattelse  af  el.  Henvendelse  tii 
en  anden:  ad  fyrra  bragdi:  ')  forst,  af  sig  selv,  uopfordret:  /eg  ávarpaði 
hana  ad  fyrra  bragdi,  jeg  tiltalte  hende  forst ;  hann  baud  mjer  lån  ad  fyrr.i 
Jbragdi,  han  tilbod  mig  af  sig  selv  (uopfordret)  et  Laan ;  ')  (tilefnislausi) 
uden  Anledning:  hann  od  upp  á  mig  med  skömmum  ad  fyrra  bragdi,  han 
overfaldt  mig  med  Skældsord  uden  nogen  Anledning  fra  min  Side;  ~  i 
fljótu  bragdi,  ved  forste  Øjekast,  ved  en  flygtig  Betragtning;  i  fyrsta  bragdi, 
1  Förstningen  :  seinfara  i  fyrsta  bragdi,  en  godir  tH  þrautar,  langsomme  til 
at  tage  fat,  men  paalidelige  til  at  fore  Arbejdet  til  Ende  (GVigf.  i  ]ÁÞj.  1. 
XXX).  ~  5.  iathöfn)  Handling:  verda  fyrri  {skjótari)  til  bragðs  {ad  bragdi), 
være  hurtigere  ti!  at  gore  n-t;  taka  e-d  til  bragds,  finde  paa  det  Raad, 
den  Udvej;  hvad  á  jeg  til  bragds  ad  taka?  hvad  skal  jeg  gore?  hvad  skal 
jeg  hitte  paa?  drengilegt  b.,  en  rask,  ædel  Gærning;  gera  nidings  bragd,  be- 
gaa  en  nedrig  Gærning;  mikil  brogd  eru  ad  e-u,  n-t  finder  Sted  i  stor 
Udstrækning,  n-t  er  meget  iojnefaldende,  stærkt  fremtrædende;  þad  gerd- 
ust  svo  mikil  brogd  ad  reitnleikttnum,  ad  folk  flýdi  beeinn,  Spogeriet  tog  i 
den  Grad  Overhaand,  at  Folkene  flygtede  bort  fra  Gaarden;  (Ordspr.) 
b,  er  ad,  þá  baimid  (el.  ef  sjalfur)  finnur  (om  n-t  der  gaar  for  vidt), 
omir.:  saa  maa  det  gaa  galt  til,  naar  et  Barn  (el.  man  selv)  kan  mærke 
det.  —  I  Sms.:  handbragd,  uinnubrogd  osv.,  se  de  enkelte  Ord.  —  6. 
{glimubragd)  Brydekneb:  falla  {liggja)  á  sjálfs  sin  bragdi,  falde  paa  sit 
eget  Kneb;  —  overf.:  falde  i  den  Grav,  man  har  gravet  for  en  anden.  — 
7.  i  overf.  Bet.  af  6.:  {hrckkur  osfr.)  Kneb,  List.  Puds:  beita  e-n  brogd- 
um,  anvende  List  mod  en;  beita  f'msum  brögdttm,  bruge  forskellige  Mid- 
ler; leika  e-m  b.,  spilie  en  ot  Puds;  med  ýmsum  brögdum,  med  forskel- 
lige Kneb;  hafa  óleyfileg  brogd  i  frammi,  betjæne  sig  af  ulovlige  Midler; 
/1.1^.1  brogd  undir  brúnum,  se  ud  til  at  være  listig,  ville  være  i  Stand  til 
at  spille  en  et  Puds:  Brandur  fór  ad  hálftrúa  ad  hun  væri  ekki  oli  þar 
sem  hi'tn  væri  sjed ;  hefdi  brogd  undir  bninum  (ÞGjUf.  77);  (Talem.)  hjer 
eru  brogd  Í  tafli,  her  er  der  Ugler  i  Mosen,  her  stikker  der  noget  under; 
fyrir  bragdið,  som  Folge  deraf:  fyrir  bragdid  gat  jeg  ekki  komid  nógu 
snemma.  —  8.  {yfirbragd)  Mine,  Udseende :  vera  glaður  t  bragdi,  se 
glad  ud;  vera  dapur  i  bragdi,  se  bedrovet  ud.  —  9.  {smckkur)  Smag, 
Mundsmag:  finna  b.  ad  mat,  mærke  (en  bestemt)  Smag  af  Maden;  mat- 
urinn  er  gódur  {vondur)  á  bragdid.  Maden  smager  godt  (daarligt);  þad  er 
teis'<'  á  bragdid,  det. har  en  bitter  Smag.  —  10.  {ögn  af  mat  eda  drykk) 
c:  Smule  Mad  el.  Drikke,  Bid,  Mundsmag:  rjiipur  milli  fjalla  flögra,  ! 
fmna  hrcrgi  b.  i  nefin  (GFrUh.  77);  Þad  má  bjóda  ydur  b.  af  þessu? 
maa  jeg  ikke  byde  Dem  en  lille  Mundsmag  af  det  her?  (EKvSv.  106).  - 
II.  {hreinlegt  útlit):  þad  er  komid  h.  i  dúkinn,  Dugen  er  blevel  skinnende 
hvid.  —  12.  {tegund):  betra  saiidabragd  (jfr.  11,  egl.  om  Faarenes  bedre 
Udseende)  bedre  Faarerace.  -  13.  {vafntngur)  Stik,  Slyngning  af  en 
Knude  el.  Maske:  bregda  þrjii  brogd  um  skaftid,  gore  tre  Stik  om  Skaftet; 
-  (/  prjóni-)  Masketag  (i  Strikning).  -  fH-  i  pl.  brogd:  {litsaumur)  Broderi, 
jfr.  bragdalindi. 

bragða  (a)  Ibraqöa,  brag  Öa]  vi.  og  vt.  I,  vi.  braga,  bevæges  glimt- 
vis, flimre.  —  II.  vi.  og  vt.  t.  smage:  þetta  bragdar  (el.  bragdast)  vel, 
dette  smager  godt;  b.  e-d  el.  b.  á  e-u,  smage,  smage  paa  n-t:  bragdadu 
á  þessu,  smag  paa  dette  her;  hann  hafdi  ekki  bragdad  mat,  han  havde 
ingenting  spist.  —  2.  a.  {reyna)  prove  paa  (med  Bibet.  af,  at  det  er  n-t 
stort,  der  skal  udrettes):  þeir  hafa  þó  aldrei  bragdad  ad  byggja  þar 
nokkud  þess  konar  (]ÓlGrv.,  ÞThLfr.  II.  243).  -  b.  (dirfast)  vove,  for- 
driste sig  til:  ad  þessir  menn,  sem  sjålfir  eru  þreklausir,  skuli  hafa  bragd- 
ad ad  leggjast  i  rekkju  þess  manns  (Od.  73).  —  3.  refl.  bragdast  ~  bragg- 
ast, se  bragga. 

bragða  brugg  |braq  Dabrvk  ,  brag  öa-j  n.  Rænkesmeden,  -fljótur 
[-fljo":doo,  -ll|0':lonl  a.  hurtig  i  Vendingen,  -karl  1-kar  d/.,  -kad  ?.)  m. 
bragÖarefur.  -kona  [-ko:na]  f.  listig  Kvinde.  -lag  I-la:ql  n.  Kneb, 
svigefuld  Adfærd,  -lindi  (-lin  dll  m.  broderet  Bælte  (ÓDavVik.  257). 
-lómur  [•lo":moQ]  m.,  -refur  [-rErvool  m.,  -selur  I-se:Iog]  m.  Ræv. 
Lurendrejer,  Rænkesmed,  snu  Knægt,  durkdrevent  Menneske:  hatm  er 
mes  ti  b. 

bragð  auöugur   [braq  Ööy  Öoqoe,  brag  Ö-)  a.  rig  paa  Lister,  opfindsom 


bragðbeiskur 


101 


brallsemi 


(gr.  .foty.i/.->u,ini^\  -bciskur  I-biisgoul  .1.,'  -bitur  [-bl  doo,  -bl  (oy)  a. 
bittert  smagende,  -bætir  [-bat  dl^i  -bai  tiy]  m.  n-t  der  kan  göre  Smagen 
bedre,  Læhherbisken ;  ogs.  overf.:  nú  skal  jeg  gefd  ykkur  dálttið  til  bragð- 
bætis  ofan  .í  .i/r  þctta  rusl,  sem  jeg  hef  verið  að  lcsa  upp  fyrtr  ykkur. 
•dapur  |-da  boo,  -dapool  a.  nedslaaet,  sorgmodig,  -daufur  (-döy  voqI 
.1.  1.  ibragðdapur)  nedslaaet,  sorgfuld  af  Udseende.  —  2.  {sem  Ifrid  bragð 
■rr  að)  flov,  smaglos;  b.  matur,  bragðdauft  kvædi.  -fagur  [-þ-fa  qjy]  a. 
5kön  af  Udseende,  -fljotur  [-iljo'doQ,  -fljo"  íoqI  a.  hurtig  i  Vendingen. 
-faeri  (-fai  rl|  n.  Smagsorgan.  -folur  [-fo  loo)  a.  bleg  Í  Ansigtet,  bleg- 
næbbet, -góður  [-5-go""öoo,  brag;0"  öot>l  a.  1.  {ijódur  á  bragðið)  vel- 
smagende. —  2.  (vel  útfítandi)  med  et  sundt  Udseende,  -gæði  [-Qai  ðl| 
npl.  1.  (b.  matar  osfr.)  Velsmag.  —  2.  b.  yfirlits,  sundt  Udseende,  -hyr 
[braq  þ(h)ir,  bragþ-]  a.  venlig,  munter  af  Udseende,  -hress  [-(h)ois  ]  a. 
•ned  glad  Mine.  -illur  (-O-ldloo]  a.  1.  (fondur  á  bragð)  ildesmagende.  — 
■^2.  (illHegur)  ondskabsfuld  af  Udseende.  —  3.  (sem  Utur  illa  út)  som  ser 
aaarlig  ud:  fjcð  er  heldur  bragðilt.  -kænn  [-þ-^idvj  a.  klogtig,  listig, 
^nu.  -kænska  [-^ainsga]  f.  Klogt,  Klogskab.  List,  Snuhed.  -laus  [-O-loys] 
a.  1.  (sem  ekkert  bragð  er  að)  smaglos,  flov,  uden  Smag:  b.  matur;  — 
i  overf.  Bet.:  bragðlaust  kvæði;  —  b.  fyndni,  flov,  vandet  Vittighed.  —  2. 
(sem  ekkert  bragð  finnur)  som  ikke  kan  mærke  n-n  Smag,  uden  Smags- 
sans. —  3.  {sem  Utur  illa  út)  af  daarligt  Udseende:  ^71  undarlega  bragð- 
laus  var  hun  i  dag  (7ThMk.  403).  -legur  (-kqo«j|  a.  {vel  útliundi)  trive- 
lig, som  har  et  godt,  sundt  Udseende  (jfr.  bragglegur):  það  gjðrir  auð- 
ve/dara  að  haída  vid  fjörlegum  og  bragðtegum  f/arstofni  QSigVb.  43). 
-leysa  (-kisa)  f.  Smagløshed.  -lítiU  [-li  didX.  -li  tldX)  a.  1.  (sem  litið 
bragð  er  að)  som  ikke  sm.iger  af  n-t  videre,  flov,  som  ikke  gor  n-t  stærkt 
Indtryk:  mörgum  kunni  aS  þykja  náttúra  Danmerkur  bragðlttH  (ubetyde- 
lig) og  koUhufuleg  (Eimr.  IV.  223).  -  2,  (sem  litið  viðbragð  tekur)  som 
reagerer  svagt  ved  en  el.  anden  Paavtrkning.    -mikill  [-mM|ld/..  -ml  ^Id/.) 

a.  1.  (sem  mikið  bragd  er  að)  af  en  kraftig  Smag,  kraftig  smagende,  stærkt 
smagende.  —  2.  {sem  mikið  kveður  að)  storslaaet,  vældig,  imponerende, 
som  gor  et  stærkt  Indtryk,  -næmi  [-nai  ml]  f.  indec.  og  n.  fint  udviklet 
Smagssans,  Finsmag.  -nætnur  {-nai  moo)  a.  med  fint  udviklet  Smag. 
-rani(m)ur  (-ram  00)  a.  som  har  bitter  Smag,  ram.  -skarpur  (-þ-sgaob- 
oyj  3.  med  en  skarp  el.  stærk  Smag.  -slæmur  (-slaimoiil  a.  som 
smager  daarligt,  ildesmagende.  »sætur  [-sai  doo,  -sai  lonl  a.  velsmagende, 
sod.  -taug  [-töy<7l  f.  Smagsnerve,  -vis  (-ö-vi  5)  a.  I,  {bragdkænn)  sne- 
dig, listig.  -  2.  (fimur  á  glimubrögð)  smidig  og  kyndig  i  Brydckneb.  — 
3.  (bragdnæmur)  med  fint  udviklet  Smag.  -visi  |-vi  si]  f.  1.  (kxnska) 
Snedighed.  —  2.  bragðnæmi.  -vislegur  |-vislt-qoi>]  a.  1.  (að  útíiti) 
listig  udseende.  —  2,  (kænn)  snedig,  listig.  -þungur  [braq  þuijgoo,  brag-] 
3.  mork  af  Udseende,  med  morkc  Miner,  vredladen  (BH.). 

'brag  faØtr  |bray/fa  ðlyj  m.  Poesiens  Fader,  Digtergud.  -fastur  |-fasd- 
oo)  a.  som  noie  overholder  Metrikkens  Love.  = -fylling  [-fldliijk)  f. 
Oplakt  CJsJs.).  -fróður  [-fro'OoQl  a.  kyndig  i  Metrik,  -fræöi  Í-fraiöl|t. 
Metrik,  -fræðilegur  [-fraiðlU:qon]  a.  metrisk,  -fræðingur  [-írai  Oirjgo^)) 
m.  Metriker,  -fræðisregla  [-fraiðlsreglaj  f.  metrisk  Regel. 

bragga  (a)  [br3g:al  vt.  1.  (fjga,  skrýða)  pudse,  pynte:  br\'ndi  burtu  hrygd- 
Ar  rj'ff  I  hressi  þcir  upp  og  braggi sig  (EOlKv.  34).  —  2.  refl.  braggast  (opr. 
bragSast,  se  bragða):  {nå  s/er  eftir  harða  atbúÖ)  komme  sig  efter  Sygdom 
el.    Strabadser;    (þroskast,  þrífast)  udvikle  sig,  trives:  bomin  held  eg  bæöi 

b.  muni  seint  (sent  udvikle  sig  til  voksen)  (EOlKv.  22);  (Ordspr.)  margar 
fara  fyrst  ad  braggast,  þegar  þær  haia  fengið  manninn  (G].),  mangen  en 
Pige  taar  forst  Blomster  paa  Kinden,  naar  hun  har  faaet  Manden;  ~  is. 
om  Kreaturer  (filna):  lægge  paa  Huldet ;  fed  .  .  .  braggaðist  og  lifnaði  i 
spori  (ÞGiD.  75). 

bragglegur  [brag  kqøp)  a.  (for  bragðlegur,  se  d.  O.)  som  ser  smukt 
ud  (i  Muld),  som  har  et  sundt  Udseende. 

brag  hattur  [bra:x(h)auhdoc]  m.  ^  bragarhátlur.  -henda  [-(h)enda| 
f.  (metr.)  1.  treliniet  trokæisk  Strofe,  bcst.  af  6  Trokæer  i  försle  og  4  i 
hver  af  de  andre  Verslinjer.  Ekspl.:  Tíminn,  lifið,  lestir,  d\>ggOir,  íöður, 
tiara,  \  þraut  og  heil/  h/å  þ/'óða  skara,  \  það  er  allt  ad  koma  og  fara  (]ón 
Hjaltalin,  Tíöavisa  32,  HSig.  16  og  49).  -  t2.       valhenda  (jfr.  HSig.246). 

Bragi  (-a)  |brai:il,  bra:qa[  m.  npr.  Brage,  Navnet  paa  Digterguden  i 
Jen  oldnord.  Mytologi;  ogs.  Mandsnavn. 

brag  liöafrsði  [braq  liðafrai:Oi)  f.  (metr.)  Prosodi.  -iíÖur  [-I1  døv)  m. 
(metr.)  Versefod.  -lina  (-li  na|  f.  (metr.)  Verslinje,  -list  (-llstj  f.  Versekunsl. 

•bragnar  (brag  nao)  mpl.  Helte,  Folk  (i  Alm.). 

'bragningur  (-s,  -ar)  [brag  nirjgon,  -iijs]  m.  Fyrste. 

brag  orÖ  |bra;qor(J]  n.  (metr.)  metrisk  Udtryk  (HSig.  16).  -raun  [braq-- 
rbyn]  f.  (metr.)  metrisk  Vanskelighed,  -regia  [-rFgla]  f.  (metr.)  metrisk  Regel. 
-slyngur  [bra/,  slirjgoo]  a.  som  er  en  stor  Versekunstner :  brags\'ngara 
(Trykf.  tor  -slyngara)  skåld  en  Matthias  held  cg  ver  hÖfum  afdrei  alt  (Eimr. 
X.  51).  '-smíÖ  [-smií]  f.  Digtning,  Digt.  '-smiöur  [-sml  Oon]  m.  Digter. 
-snillingur  [-snidliriáon)  m.  en  med  Hensyn  til  Metrikken  (Formen)  ud- 
mærket Digler,  Formkunstner,  '-traustur  (-tröysdooj  3.  stærk  i  Digtekunst. 

bragur  (-s,  og  i  Sms.  -ar,  -ir)  [bra:qø<i,  bra/,  s,  brai:ilo)  m.  1, 
(hattur)  Præg,  Tone,  Maade  at  være  paa:  þad  var  myndarlegur  b.  á  því 
öllu,  der  var  et  solid  Præg  over  det  hele;  þad  var  heldur  leidinlegur  b.  å 
iólki  þar.  Folkene  der  (paa  Egnen)  havde  et  ubehageligt  Præg  el.  Væsen; 
þar  var  ágætur  heimilis  braqur.  Tonen  1  Hjemmet  var  udmærket.  —  2. 
(venja)  Skik,  Maner,  Sædvane:  bragurinn  Í  sveitinni  var  nii  svona,  det  var 
Egnens  Skik,  det  sædvanlige  paa  Egnen.  ~  3.  (kvæði)  Digt,  is.  et  længere: 
hann  årti  langan  brag;  —  fslendingabragur,  osv.  —  4.  (bragarháttur) 
Versart,  Versemaal :  b.  er  optari  (sic.)  nafn  á  frumbrag  heldur  en  braghætti 
(HSig.  16).  —  $•  (kvædatag)  Melodi,   navnlig  om  iMclodicn  til  rimur  (Vf.). 


brag  þýfi  [brax  þi  vi]  n.  poetisk  Plagiat,  -þjófur  [-þjo'vool  m.  poe- 
tisk Plagiator.  -ætt  (bra:qaiht|  Í.  Klasse  af  beslægtede  Versemaal :  /).  er 
frumbragur  med  ollu  hans  afsprengi  (HSig.  16). 

brá  har  [brau:haurl  npl.  Øjcnhaar.  ^-hyr  (-hi  r]  a.  med  et  mildt  Blik. 
-hvitur  (-xwidoo,  -kvidoo,  -kvi-toQJ  a.  lysbrynet,  med  lyse  Ojenhaar. 

"bráinn  (-ins)  (brau:In|  m.  Slange:  bråins  bingur.  Guld,  Penge. 

brak  (-s)  (bra:kl  n.  I.  1.  Brag,  Bragen,  Knagen;  {hávadi)  Stö),  Larm. 
t2.  (erfidi  til  ónýtis)  unyttig  Anstrængelse  (BH.).  —  II.  Affald,  spec.  Træ- 
affald, ubrugelige  Træstumper,  Brædder  osv.,  anvendt  som  Brænde. 

1.  brak  (-ar,  -ir)  [brau:k,  brau:gao.  brau:kao,  brau:i)Io,  brauijjltj]  f. 
1.  {åhald  til  ad  elta  skinn)  Brage,  Redskab  af  Horn  el.  Træ  til  Æltning 
af  Skind:  af  forskellig  Form,  dels  hesteskoformet  (EÓl&BP.  339),  dels  i 
Form  af  en  Ring,  hvorigennem  man  trækker  Skindet  (  annulus,  per  quem 
pelles  reciprocando  subiguntur>,  BH.);  ondelig  Íf.  Rasks  Beskrivelse  hos 
BH.:  -to  smaa  Træklodser  fastgjorte  et  Par  Tommer  fra  hinanden,  paa  en 
perpendikulær  Slotte,  2','j  Alen  fra  Jorden,  imellem  hvilke  raa,  torrede 
Skind,  besmurte  med  Tran  og  siden  sammenkrympede,  trækkes  frem  og 
tilbage  for  derved  al  beredes-.  —  2,  (hluti  bordstokks,  sem  bråkad  er  a) 
den  Del  af  Rælingen,  hvor  Fiskesnoren  trækkes  op  og  ned  paa;  snart 
er  Rælingen  her  forsynet  med  el  Denbeslag  paa  en  Aksel,  snart  er  Ben- 
beslaget fastnaglet  til  selve  Rælingen,  snart  er  brak  kun  et  Indsnit  imel- 
lem Aaretoldene.  -  3.  (så  hluti  /ær/s,  sem  bråkad  er)  den  Del  af  en 
Fiskesnor,  som  gnides  mod  Kanten  af  Baaden,  naar  man  angler  (EJ.). 

2.  brak  (-s)  [brau:k|  n.  1.  (þad  ad  elta  skinn)  Æltning  el.  Tilberedning 
af  Skind  i  en  brak,  jfr.  1.  brak.  -  2.  (þad  að  keipa)  Anglen  fra  en  Baad,  det 
af  trække  Fiskesnoren  op  og  ned  og  frcni  og  tilbage  i  pn  brak.  —  3. 
(strit)  Slid  og  Slæb,  jfr.  hardbrák,  haardt  Slid.  —  4.  forgæves  Umage, 
spildt  Moje:  þad  er  b.  fyn'r  Itann  ad  vcra  ad  bera  sig  cftir  stiilkunni, 
del  er  spildt  Ulejlighed  for  ham  at  gore  Kur  til  Pigen ;  (Ordspr.)  þad  er 
b.  ad  bera  i  bakkafuilan  læk  (SchMál.),  det  er  spildt  Moje  at  bære 
Vand  til  Havet. 

3.  brak  (-ar)  [brau:k)  f.  (jfr.  2.  brá)  flydende  Fedt,  spec.  Tran  cl.  harsk 
Olie;  -  (fituskån)  fedtet  Hinde  el.  Pletter  paa  Vandefs  Overflade. 

1.  braka  (bröku,  brokur)  [bra:ga,  br3:ka,  brÖ:go(o)t  brö:ko(g))  f. 
Blindskær,  som  Soen  bryder  paa. 

2.  braka  (a)  (bra.ga,  bra:ka]  vi.  1,  (marra)  brage,  knage;  brakandi 
þerrir,  Knaslörke;  brakandi  frost,  klingrende  Frost.  —  2.  (láta  niikid  yfir 
s/er)  opforo  sig  overmodigt,  stoltsere  (BH.). 

1.  braka  (a)  [brau:ga,  brau:ka]  vt.  og  vi.  1.  vt.  (br/óta,  cinkum  svo  ad 
saman  lodi)  brække,  knække,  bryde,  dog  saaledcs  at  det  knækkede  hænger 
sammen  og  ikke  knækkes  helt  over;  (skadda)  beskadige;  {veikja)  svække; 
{slita)  opslide,  slide:  brákadur  reyr,  knækket  Ror;  tva'r  tóbakspípur  .  .  . 
bádar  brákadar  (bægge  beskadigede)  (]ÁÞj.  1.  550);  (Ordspr.)  bilac  flest, 
sem  bråkad  er,  hvad  Skade  har  lidt,  gaar  nemt  itu  (EÍmr.  X.  139);  hægt 
er  ad  brjóta  þad,  sem  bråkad  er  (SchMál.),  let  er  at  bryde,  hvad  Skade 
har  hdt;  -  refl.  brákast:  beinid  hefur  b.  -  2.  vt.  (elta)  ælte  Skind  i  en 
brak.  —    3.   vt.   med   dat.   og  vi.:    b.   (fæn'nu),    angle,   mede  (med  Snoren) 

dorga,  keipa. 

2.  braka  (a)  [brau:ga,  brau:ka]  vimpers.:  þad  bråkar  ofan  á  vatninu, 
der  er  Fedtpletter  paa  Vandets  Overflade. 

tbrakan  (-ar.  -ir)  [brargan,  bra:kan|  f.         brak  I,  1. 

tbrákan  (-ar,  -ir)  [brau:ga/i,  brautkan)  f.         brákun. 

brákarbragÖ  [brau:garbraq'd,  brau:karbrag'þ|  n.  Vildtsmag,  Afsmag. 

braka  þerrir  [bra:gaþrr:in,  braika-]  m.,  -þurkur  [-þYesO'jj  m. 
stærk  Tbrke.  Knastdrke. 

brak  hlátur  [bra:k(h)/.au  doc,  -(h)7.au  toc'l  m.  knislrende  Latter:  þá 
hlå  Thordarsen  dálitlum  brakhlálri  (GGunnSlr.  140).  -mikill  [-ml  O'dA. 
•  ml  ^id/.j  a.  I.  '(håvadamikill)  larmende,  stojonde.  —  2.  (oflåtungslegur) 
overmodig,  hoven  Í  sin  Optræden. 

tbrakun  (-s,  -ar)  [bra:gun,  braikun]  m.  Mægler. 

brákun(-ar, -anir)  [brau:go/i,brau:kon,  -ani^lf.  Beskadigelse  (jfr.  6r^/[j). 

tbrakúns  gjald  [bra:guns<fal  t,  bra:kuns-|  n.,  t*laun  (-löy:/il  npl.  Mæg- 
lerprovision. 

bralt  (-s)  (brad  Á)  n.  1.  (ólæti  og  smålirckkir  barna)  Spilopper,  Smaa- 
puds.  —  2.  som  oftest  nedsættende:  (kaupbral/,  brask),  Sjakrcn,  (tvivl- 
somme) Spekulationer,  jfr.  husabrall,  (tvivlsomme)  Byggespekulationer: 
hann  er  alt  af  i  einhverju  bralli;  -  Ufa  å  .  .  .  pólítísku  bralíi  (Eimr.  XVI. 
207).  "  3.  (mail)  Hemmelighedskræmmeri,  Gærning  som  fordommes  ai 
den  offentlige  Mening  uden  just  derfor  at  være  juridisk  strafbar,  jfr.  åsta-, 
kvennabrall,   Elskovsævontyr. 

bralla  (a)  [bradla]  vt.  1.  (o7iM5r  Oi^' smjArfA/c/<i)  drive  Spilopper,  Löjer: 
b.  e-d  vid  e-n,  spille  Puds  med  en.  —  2.  spekulere,  sjakre:  Steinar  sat 
vid  sinn  keip  og  bral/adi  ekki  (bortsjakrede  (den)  ikke)  (ÞGjD.  43);  hann 
hefur  margt  brallad  um  æfina,  han  har  i  sit  Liv  indladt  stg  paa  mange 
Slags  (tvivlsomme)  Spekulationer.  —  3.  (braska)  gore  n-l,  som  for- 
dommes af  den  offentlige  Mening,  uden  at  det  altid  derfor  er  ligefrem 
strafbart:  ad  réttu  lagi  mega  menn  ekki  flyt/a  sig  þadan,  sent  þcir  hafa 
falid  sig,  en  opt  er  þad  þó  brallad  (ÓDavSk.  98). 

bralla  [braud  la]  adv.        bráfilega. 

brallari  (-a,  -ar)  jbrad  lari]  m.  (jfr.  bralla).  1.  {hrckkvis  ólátascggur) 
Spilopmager.  -  2,  (braskari)  Sjakrer,  Spekulant,  upaalidelig  Person,  som 
indlader  sig  paa  adskillige  tvivlsomme  Ting. 

brall  girni  [brad  /<}i(r)dni]  f.  Tilböjelighed  tit  at  drive  Spilopper,  sjakre 
el.  indlade  sig  paa  tvivlsomme  Affærer,  jfr.  bralla.  -gjarn  I-ija(r)dvl  a., 
-samur  [->.-samo(i)  a.  tilböjclig  til  at  drive  Spilopper,  sjakre  el.  indlade 
sig  paa  tvivlsomme  Affærer,  -setni  [-seml)  f.        brallgirni. 


102 


brauð 


brama  |brj:ina]  n.  og  m.  indoc.  Drahma-Livs-Eliksir,  el  Arkanum, 
der  i  de  sidste  20  Aar  af  det  19.  Aarh.  var  meget  udbredt  i  Island. 

■^bramafiskur  |bra:maflsgonl  m.  (zool.)  (Ray's)  Havbraser  (brama  Rayi). 

''brámáni   [brau:maunl)  m.  Ojo. 

tbram  bolt  [bram  bo/.t)  n.  Spektakler,  Larm,  Stöj.  ^-bolta  (a)  (■bo/.da] 
u..  larme,  stöie,  lave  Spektakler. 

brami  (-a)  [brarmi]  m.        brama. 

braml  |bram7|  n.  1.  {hAt'aði)  Larm,  Stöj,  Tummel.  -  2.  ibrot)  Slaaen 
1  Stykker.  -  3.  {brjsk)  Æventyr,  Skæbne,  Lykkens  Omvekslinger. 

bramla  (a)  (bram  la]  1.  vi.  (olåtasl)  tumle  sig,  larme,  stoie.  -  2.  vt. 
íuiöli'a)  sonderslaa :  brjótj  alt  og  b. 

bramian  [bram  Ian|  f.         bromlun. 

1.  brana  (brönu,  brönur)  |bra:na,  brö:no(n)l  f.  fl-  a.  (trö/lkonu- 
heili)  Navn  paa  en  Troldkvinde.  -  b.  (Iwgrokk  kona)  modig  Kvinde  (DH.). 
-  2.  a.  (flasfcngtn  kona)  fremfusende  Kvinde  (Arn.).  -  b.  Benævnelse 
paa  et  Hunfaar,  en  Ko  el.  Hoppe. 

2.  brana  (a)  [brama]  vi.  bruse  frem,  fare  ud  og  ind  (  flana,  fava  hart): 
Una  branar  inn  og  fram,  I  cins  og  skeið  á  græði  (Vers  cit.  af  ÓDav.,  Vf.). 

brana  (a)  [brau:na]  vi.        3.  brá  1.:  það  bránar  af  Iwnum. 

branda  (bröndu^  bröndur)  [bran-da,  brönda('j)]  f.  1.  (//7í7/  siltingur) 
lille  Forelle,  spec.  ^-  b!cik/a,  salmo  alpinus  (Mývatn).  -  2.  (Uríll  fiskur  yilr- 
Icitt)  lille  Fisk  overhovedet,  særl.  nedsættende:  þad  f.rsr  ckki  b.  lirsjó;  jeg 
hef  ekki  vcitt  eina  brondu,  jeg  har  ikke  fanget  en  Smule.  —  3.  som  npr. 
Benævnelse  paa  en  stribet  Ko  el.  Kat.  —  4.  iglima)  Brydning,  jfr.  brönd- 
ótlur.  —  5.  {.raftur  yfir  </|'n/m)  Raft  over  Indgangen  til  en  Stald,  Træ- 
stykke over  samme  (hvoraf  der  findes  flere,  —  hvorfor  Ordet  hyppigst 
bruges  i  pi :  bróndur)  (Vf.). 

branda  jol  [bran  dajo":/]  npl.  i  ældre  Tid:  Jul,  naar  ]uleaftensdag  cl. 
Dagen  effer  tredje  Juledag  er  en  Sondag  (BH.);  nu:  Jul,  naar  forsle  Jule- 
dag falder  paa  en  Mandag,  saaledes  at  der  folger  3  Helligdage  paa  hver- 
andre (//f/u  brandajóf),  eller  paa  en  Fredag,  saaledes  at  der  folger  4  Hellig- 
dage paa  hverandre  {slant  brandajof),  Stora  brandajól  anses  for  al  varsle 
Uheld  for  Somænd  og  Barselkvinder  i  det  folgende  Aar.  -litill  [-li:dld?., 
•Ii:tld/.]  a.  sora  ikke  varmer  meget:  brandalitil  ko/. 

brandás  [bran  dau  s]  m.  Forbjælke;  udstaaende  Bjælkehoved  (BH.). 

tbrandatirra  (-u,  -ur)  [bran  datlr:al  f.  en  Slags  Forel  (ÁM.  221b,  8vo). 

°brandauka  segl  [bran-doygasEg-X,  -öyka-]  n.  Klyver.  ° -stoð  l-sdo:ð] 
f.  Pyntenet. 

°  brand  auki  [brandöyíjl,  -öyt,ll  m.  Klyverbom.  -bikar  [-t-bl:gar»,  -blk- 
ao)  m.     ■  krossgras. 

Drandessinni  [brandrsln:!)  m.  Brandesianer,  Tilhænger  af  G.  Brandes, 
brand  festargat  [brantfrsdarga:!]  n.  (naut.)  Vulingsgat.  "-festi  (-fcsdl) 
f.  (naut.)  Vuling. 

brand'gás  [bran  Igau-s]  f.,  -gæs  [-ijai:sl  f.  Brandgaas  (tadorna  cornuta). 
-koð  [-koá]  n.,  -kóö  |-ko":á|  n.  I^orelleyngel,  ung  Forelle,  -krossa 
[-krosa]  f.  en  Ko  som  er  brandkrossótt.  -krossi  [-kros  l)  m.  en  Tyr  el. 
Stud,  som  er  brandkrossóttur.  -krossóttur  [-kros  ouhdon}  a.  (om  Kvæg) 
som  er  stribet,  spraglet  og  har  en  Korsstribe  paa  Næsen,  -nám  [-d-nauml 
n.  -  surtarbrandsnám.  t-reið  |-rfi  í|  f.  Rist.  -selur  j-t-sr  1ð()1  m. 
---  útselur,  Graasæl  (halichoerus)  (Veslm.).  -skjöldðttur  (-sijoldo.hdool  a. 
(om  Kvæg)  som  baade  er  stribet  og  har  storre  hvide  Pletter  paa  Siderne 
el.  Bugen,  -ugla  [-d-YgIa]  f.  Mose-Hornugle  (otus  brachyotus). 

1.  Brandur  (-s,  -ar)  [bran  don,  bran  (t)s)  m.  npr.  1.  Brand.  —  2.  Dim. 
ai  Guðbrandur  (Rvk). 

2.  brandur  (-s,  -ar)  [bran  don,  bran  (t)sl  m.  fl-  leldur)  Ild,  Brand.  - 
2.  {logandi  skidt)  et  brændende  Stykke  Træ.  —  t3.  pi.  braiidar,  to  Stolper 
rejste  fortil  paa  de  gamles  Skibe,  ofte  rigt  forsirede,  benyttedes  til  al  fast- 
holde Fortbjningen  :  Pa  såust  þverrár  og  gafflar,  bratidar  og  beitiásar  (á 
skipunum)  (JTrHeiö.  IV.  185).  -  f-  Stolper,  ofte  rigl  forsirede,  anbragte 
hver  paa  sin  Side  foran  Hovedindgangen  til  et  Tempel  el.  en  Gaard:  goða- 
hofið,  afarmikid  timburhús  med  g\'lttwt  bröndum  (Eimr.  XIV.  1.),  jfr.  d^'ra- 
brandar.  —  5,  {sverðsblað)  Klinge.  —  "6.  {si'erðt  i'opn)  Sværd,  (overhovedet) 
Vaaben :  eyda  latidid  med  båli  og  brandi,  odelægge  Landet  med  Ild  og 
Sværd ;  —  hyppigst  i  Kenninger,  f.  Eks.:  *branda  meidur,  ^branda  reynir, 
IV^and,  Kriger,  Helt;  *braiida  brak,  branda  hrið,  Kamp.  —  7.  --  surtar- 
hrandiir. 

'^brandveifa  [brandvei-vaj  f.  (naut.)  Gos. 

brang  (-s)  [brauij-k,  braulj-s]  n.  Oplob,  Stoj. 

brangs  (gen.  sg.  ds.)  [brauijs]  n.  1.  {trastur,  brask)  Emsighed,  Fusken 
med  forskelligt,  det  at  indlade  sig  paa  forskellige  Affærer  (med  Bibet.  af, 
al  de  er  mislige  el.  ikke  forer  til  n-t)  (ÓDav.).  -  2.  Ueikur)  Legen,  Spil- 
opper :  piltarttir  hafi  verid  ad  cinhverjti  brangsi  með  prik,  eins  og  börnnm 
er  titt  (ODavSk.  139). 

brangsa  (a)  [brauijsa)  vi.  1.  (bralla)  være  beskæftiget  med  el.  indlade 
sig  paa  forskellige  Ting  (med  Bibet.  af  n-t  misligt  el.  at  det  ikke  forer  til 
n-t):  /j.  i  mörgu  =  vasast  i  mörgit,  have  mange  Jærn  i  Ilden.  —  2.  speku- 
lere: 6.  ttieð  það  setn  maður  heítir  handa  á  milli.  -  3.  />.  steini,  flytte 
en  Sten  ved  at  skubbe  paa  den  (Berufj.). 

brangsari  (-a,  -ar)  [brauJi  sari]  m.        braskari. 

brani  (-a,  -ar)  lbra:nll  m.  Tungen  i  en  Helleflynder. 

brann  [bran)  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  2.  brenna. 

bras  (-S,  bros)  [bra:s,  br8:sl  n.  1.  (lååun)  Lodning.  -  t2.  ak- 
taumm;  Bras  (JÓlInd.  350).  -  t3.  (látún)  Messing,  Malm  (jfr.  e.  brass). 
-  4.  {rosi)  vedvarende  daarligf  Vejrlig:  ganga  i  bras,  blive  daarligt  (om 
Vejrliget)  (Af.,  Skaft.). 

brasa    (a)    [bra:sal    vt.    1.    Uóða   målma)   lodde,  sammenlodde.  -  2.  a. 


trykke    fast    sammen    (om  Is):    við  löndin  er  haml   {isinn)  botnfaslur,   bras- 

aður  (Eimr.  V.  130).  -  b.  flytte  ved  at  skubbe  til  n-t:  ii.  «7  sfei'ni' (Breiðd.). 

-  c.   overf.    trykke  flad,  beskadige:    með  brasal  nefil,    med  en  Bule  paa 

Næsen  (efter  Slagsmaal).  —   3.  (.bæla)  lappe,  istandsætte:  þú  haíðir  brok- 


linda 

nn 

brasaðar 

(ÓDa 

vÞu 

.  175). 

-  ?4.  { 

steikja) 

bra 

se, 

lege 

Á 

bádum 

bæ/u 

nun 

var   ba 

kað  og 

brasað  i  lieíla  viku 

(JTrH 

BÍD. 

III 

24). 

— 

5.  ppr. 

braså 

ndi 

oprörí 

syden 

de  ( 

om  Ha 

vet):    vå 

■  þá  va 

idi 

'id  brasa 

ndi 

ólgusjó 

(Vers  cit.  i  IPorlíÞjs.  302). 

=  braseldur  [bra:sEldon|  m.  Loddeild  Osjs.)- 

Brasilia  (-u)  [braisllijal  f.  npr.  Brasilien. 

Brasiliu  fari  [brarslliiofairl]  m.  Person  der  rejser  til  Drasilicn;  (sew 
fll'tur  siff  alfarinn  til  B.)  Udvandrer  til  Brasilien,  -for  I-fö:r]  f.  (ferd  til 
Ö.)  Reise  til  Brasilipn;  {búflulningur  til  B.),  is,  i  pi.  -farir.  Udvandring  fil 
Brasilien,  -maöur  I-ma:ðool  m.  Brasilianer,  -frje  [-trji:]  n.  Brasilietræ : 
rnutt  B.,   Blaatra:   (hæmalosylon);  gult  B.,   Gultræ   fmaclura  aurantiaca). 

brastlskur  {braisltsgoQ]  a.  brasiliansk. 

brask  (-s)  [bras  U]  n.  1.  travl  Beskæftigelse  med  tvivlsomme  Fore- 
tagender el.  Spekulationer;  {prang)  Prangen.  —  2,  {erfiði)  Bryderi,  Ulej- 
lighed :  jeg  åtti  i  miklu  braski  við  að  koma  því  i  lag,  jeg  havde  en  hol 
Del  Bryderi  med  at  faa  det  Í  Orden.  —  3.  {havadi)  Larm,  Stoj. 

braska  (a)  (bras  ga]  vi.,  jfr.  brasta.  1.  {bralla)  have  travlt  med  tvivl- 
somme Forelagender  og  Spekulationer,  prange,  sjakre,  provo  sig  i  for- 
skellige Livsstillinger  uden  videre  Held ;  {byr/'a  á  mörgit)  begynde  paa 
mange  Ting.  —  2.  {standa  i  stimabraki  við  e-d)  slide,  arbejde  paa  n-t; 
jeg  var  ad  b.  i  því  að  koma  bindindisfjelagi  á  i  sveitinni,  jeg  arbejdede 
paa  at  faa  en  Afholdsforening  i  Gang  der  i  Sognet;  liann  braskar  ein- 
Iwern  veginn  fram  ur  þri,  han  klarer  det  nok  paa  en  el.  anden  Maadc.  — 
3.  iþruska)  stöje,  larme. 

braskari  (-a,  -ar)  [bras  garlj  m.  Person,  der  har  travlt  med  tvivl- 
somme Foretagender  el.  Spekulationer,  som  forsoger  sig  i  flere  Livsstil- 
linger uden  videre  Held,  Æventyrer;  {prangari)  Pranger. 


aöoy] 


orde 
þess 
i   Safn. 
or   l-mo 

(BH 


gt    Levned :    Uil  eg  et   með 

hag  sannlega  vissitm,   med 

3,  59).    -málmur  [- 


E].). 


bruges  til 


bras  lifnaOur    [bra:sllb; 
hendi  suo  hraklegt  skrifa,    sem  ur 
braslifnadi  iindir  Bárðarjökli   (JG 
oq]    m.    Loddemctal,    Slaglod.    -r 
Smæltedigler  og  ved  Lodning,  Blaal 

■'brásól  Ibrau:so"7]  f.  Øje. 

braspottur  [braispohdoel  m.  Stobejærnsgryde:  ...  fótu  hollcnskir 
járnpottar  að  flytjast  hingað  til  lands.  Voru  þeír  kallaðir  braspottar  af  þt'í 
ad  þeir  vom  tir  steiptu  jårni  (JAöEin.  451). 

1.  brass  Ibras]  n.  Frækhed,  Uforskammethed  (BH.). 

2.  brass  jbrasj  a.  1.  (Jstleitinn)  gejl,  könslysfen  (BH.,  AM.  481,  12mo). 
-   2.  (roskur)  rask  (ASkaft.). 

1.  brast  (-s)  [brast]  n.  -      brask. 

2.  brast  [brast]    1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  bresta. 

brasta  (a)  [bras  da]  vi.  (Af.)  1.  ----  braska:  klestiir  brastar  Kjalars  lækur 
(ÓDav.Vik.  244).  —  2.  {berast  mikið  á)  være  stolt  og  umaadeholden  Í  sin 
Optræden  (BH.);  (Ordspr.)  þeim  er  brek  ad  b.,  sem  broltir  á  hæk/'um 
(GJ.),  det  er  barnligt  sig  af  bryste,  naar  paa  Krykker  man  maa  gaa. 

brátf  [brauht]  adv.,  comp.  bráðarfa),  superl.  bráðast:  snart;  von{um) 
bráðar,  for  end  man  havde  ventet,  meget  hurtigt;  sem  bráðast,  hurtigst 
muligt. 

bratt  gengi  [brahtijf  113(^1]  f.,  -gengni  [-'jfiu"'l  *■  Klatrefærdighed, 
Færdighed  i  at  klatre  op  ad  stejle  Skrænter,  Klipper  osv  -gengur 
[-ijEÍrigoo]  a.  som  let  gaar  op  ad  stejle  el.  bratte  Steder,  dygtig  Klatrer: 
manna  bratigengastur.  ' -hÖfðaÖur  (-(h)övöaöon,  -(h)öbö-]  a.  med  knej- 
sende Hoved. 

bratti  (-a.  -ar)  [brahdl]  m.  1.  (brattleikur)  Stejlhed.  -  2.  (brekka) 
Skrænt:  ganga  upp  brattaiih. 

bratt  leikur  [brahdldgon,  -Idkool  m.  Brathed,  Slejlhcd.  -leitur 
[-Ifidoo,  -Ifitoo]  a.  1.  {med  bratt  enni)  med  stejl  Pande,  knejsende  med 
Hovedet.  —  2.  {sem  Utur  út  fyrir  ad  vera  brattur)  som  ser  ud  til  af  være 
stejl.  -lendi  [-ItndlJ  n.  brat,  stejlt  Terræn,  -lendur  [-lendoo]  a.  (stærkt) 
stigende,  opgaaende  (om  Terrænet),  -nefjaður  [-nEvjaðon]  a.  med  en 
opstaaende  Næse. 

brattur  (brött.  bratt)  [brahdon,  broht,  braht)  a.  I.  sfejl,  brat:  brott 
brekka;  elliptisk:  bera  c-n  marga  bratta  (^:  götu),  bære  en  ad  mangen 
besværlig  Vej :  /iann  {Sk/óni)  einbUndi  .  .  .  á  Jon,  eins  og  til  ad  ganga  tir 
skugga  um,  að  þetta  væri  gamli  húsbóndinn,  sem  hann  Itafdi  marga  bratta 
borid  (GPSk.  276);  -  i  overf.  Bet.:  bera  brati{an)  halann,  have  en  kæk 
Holdning,  være  kry.  —  2.  (erfiður)  besværlig,  vanskelig:  stundum  hefur 
mjer  bodist  brattara  (el.  hann  brattari)  en  þetta,  jeg  har  undertiden  været 
i  en  vanskeligere  Situation  end  denne:  fyrnim  oft  mér  baudst  eins  bralt 
(GuömEin.  i  Eimr.  XIV.  186).  -  3.  livlig,  rask:  Mvernig  lidur  þjer?  O! 
jeg  er  ordinn  brattur  (jeg  er  nu  blevet  rask  igen);  Þ.  .  .  .  spjalladi  um 
hitt  og  annad  .  .  .  og  var  hinn  brattasii  (var  særdeles  opromt)  (Eimr.  III. 
22).   —   f*'  (snögglegur)  brat,  pludselig. 

brauð  (-s,  pi.  ds.)  (bröy:5,  bröyös]  n.  1.  Brod:  b.  og  smjor,  smurt  b., 
Smorrebrod;  -  (kafftbraud)  Brod  til  Kaffe.  Kager,  Wienerbrod  osv.  - 
2.  {braudhleifur)  Brod:  þriggja  punda  b.,  et  Trepundsbrod.  —  3.  (matur) 
Brod,  Fode :  gef  oss  i  dag  vort  daglegt  b.,  giv  os  i  Dag  vort  daglige 
Brod;  (Ordspr.)  gud  gefur  braud  med  barni  (G].),  Gud  giver  Brod  med 
Barn.  —  4,  (þ/'ónusta)  Brod,  Tjæneste:  hann  hefur  margt  folk  i  sinu 
braudi,  han  har  mange  Mennesker  Í  sin  Tjæneste.  ~-  5.  (prestakal!) 
Præslekald:  sækja  um  b.,  soge  et  Præstekald ;  veita  b.,  bortgive  et  Præste- 
kald ;  þf'óna  braudi,  betjænc  et  Kald  (Sogn);  få  gott  b.,  faa  et  godt  Præste- 


brauðaldin 


103 


br«s6a 


kald.  -aldin  [-ð-aldiírl  n.  Brodfrugt,  -aldintrje  [-aldlntrjr:]  n.  Brodfrugt- 
træ  (artocarpus). 

brauöa  mat  |brÖY:Öama:t]  n.  I.  {vivðing  brauða)  Taksation  af  Præste- 
kalds Indtægter.  —  2.  {tekjuskrá  brauða)  Fortegnelse  over  Præstekalds 
Indtægter,  -samsteypa  (-sam  sdeiba,  -sdtipal  f.  Sammensmælíning  af 
Præsleknid.  -skifti  [-s.jlfdll  npl.  OmbvlnÍng  af  Præstekald:  haLi  b.  vid 
e-n,   bytte   Kald   med  en. 

brauð  bakki  [broyd  bahgi)  m.  Brodbakke,  -bakstur  (-baxsdott)  m. 
Brodbagning,  -biti  [-bldl.  -bl  ti}  m.  en  Bid  Brød.  -bitur  [-bi  do^.  -bi  t- 
ogl  m.  1,  b.  e-s,  den  der  spiser  ens  Brod,  lever  af  ens  Naade  el.  mod- 
tager Velgærninger  af  en:  íslensku  embættismennirnir  i  tiöfn  eru  br.iuð- 
bttar  Dana  og  þi/i  tæplega  óhlutdrægir  i  þjÓðernismálum  (hort  í  en  Dis- 
kussion). —  2.  (sá,  sem  ásælist  annan)  den,  der  angriber  en  anden,  soger 
at  tage  Rrodet  ud  af  Munden  paa  en  anden :  /eg  hjelt  ekki,  að  sýsíumað- 
urinn  færi  ad  verða  b.  minn  (Grimur  ^onss..  cit.  af  ]ÓI.).  -búö  (-buð]  f. 
.  Bagerbutik;  (sætabratiðsbiið)  Kagebod.  -bökun  (-bÖgon,  -bokonj  f.  Brod- 

*  bagning,  -deig  [-dtit/]  n.  Dejg.  -diskur  (-dlsgoo)  m.  Brodtallerken,  Brod- 

fad, »fotur  ("fo"  don,  -fo"  too)  m.,  is.  i  pi.  bratidfætur,  i  Forb.:  standa  å 
brauðfóíum,  staa  paa  svage  Fodder ;  opr.  vistnok  hentet  fra  Brydning, 
hvor  brauðfætur  betegner  svage  Ben:  A  þessum  brauðfótum  gekk  eg  fram 
á  liisleiðina  (GFrÓl.  IS),  -fæöa  [-fai  öa]  vi.  brodfode :  það  {brauðgerðar- 
bús)  brauðfæðir  (forsyner  med  Brod)  nú  tiunda  hluta  bæjarbúa  (ísaf.  *I5, 
1,  I).  -færa  (-íai  ra]  f.  Ovnskyder,  Grissel.  -gerA  (-(jfr^l  f-  Tillavning 
af  Brod,  Rrodbagning.  -gerðarhús  t-ijrröao(h)u:sl  n.  Bageri,  -geröar- 
maÖur    (-(}tröarma:ðool    m.     Bager,    -gjörð    (-rjor^l    f.  brauögerÖ. 

-grautur  [-gröydoy,  -sroytoo)  m.  Brodsuppe,  -hilla  [bröy  þ(h)!dUl  í. 
Hroíihylde.  t-hleifur  |brÖyö  hí.eivool  m.  et  helt  Brod.  -hnífur  [-hvi  v 
ool  m.  Brodkniv,  -jurt  (-ivot|  í.  Brodplante,  -karfa  (-karva)  f.  Brod- 
kurv,  -kássa  i-kausal  f.  Brodsovs.  -kassi  [-kas  l)  m.  Kasse  med  Brod, 
Brodkasse,  -kefli  [-Ctbll]  n.  Kagerulle,  Brodrulle.  ' -kolla  [-kodla)  t. 
Postej,  t-kringla  (-kriijla)  f-  Oblat  (Esp.  IX.  71).  -laus  [-loys]  a.  1. 
(.in  brauðs)  brodlos,  uden  Brod ;  það  er  brauð/aust  i  húst'nu,  der  er  intet 
Brod  i  Huset.  -  2.  {an  prestakalls)  uden  Præstekald.  —  3.  (sem  ekkert 
gefur  af  s/er)  som  ikke  kaster  n-t  af  sig,  brodlos.  -myUna  [-mllsna]  f. 
Brodsmuld,  -mjel  l-mjtV]  n.,  -tnjöl  (-mjo /]  n.  Brodmel.  -moli  |-mo  11] 
m.  Brodkrumme,  -mót  [-mo-tl  n.  Kageform,  -ofn  (broyrOobv)  m. 
Hagerovn.  - -reka  (broyo  te  ga,  -rt- kal  f.  Grissel,  Skydsel.  -sala  [-salaj 
i.  Brodsalg,  Brodhandel,  Kagehandel,  -sali  [-sa  11]  m.  Brodhandler.  Kage- 
handler, -selja  l-sclja)  f.  Kvinde  der  sælger  Brod,  Kagekone.  ?-skifa 
[-sfjivaj  f.  et  Stykke  Brod.  -skorpa  (-sgo»ibal  f.  Brodskorpe,  -sneið 
l-sntid]  f.  et  Stykke  Brod.  Brodskive:  heil  b.,  en  Rundtenom,  -súpa 
l-suba,  -supa]  f.  Brodsuppe.  -sölubúÖ  [-sðlobu:^]  f.  Brodudsalg.  ^ -tigl 
j-tlgM  n.  Strut,  -tunna  [-tvn  a]  t.  1.  (tunna  umiiv  braud)  Brodtonde, 
Tonde  til  Brod.  —2,  (tunna  ful/  af  braiidi)  Tonde  lÍTod,  Brodtonde.  -ugur 
|bróy:ðoqog]  a.  besmurt  medBroddejg:  tiún  var  brauðug  nm  hendumar  og 
miölfuð  upp  að  ö/nboga  (GFrTis.  180).  ^ -vala  [broyO  va  la)  f.  Rundstykke. 
-vain  [-vahtv]  n.  Brodafkog,  -veisla  J-veisla}  f.  Brodgilde  ,  Benævnelse 
(i  Eyjafjardarsýsla  og  de  nærmeste  Bygder)  paa  Bryllupsgilder,  hvor 
Hovedbeværtningen  bestod  af  Brod  og  Sirup,  alm.  ca.  1840-60  (Huld 
III.  59).  -þurfi  [brauþivrvl]  m.  og  a.  som  mangler  Brodet. 

brauk  (-s)  bröyik]  n.  1.  (håvaBi)  Larm,  Tumme].  —  2.  (þræta)  Kævleri 
(Skirn.   '85,  35).  -  3.         bauk. 

brauka  (a)  [bröy:ga,  bröyika]  vi.   1.  larme,  stöje.  —  2.         bauka. 

braukmikill  [bröy:gm[  (|id>.,  bröy:kmi  h.id?.]  a.  stojende,  larmende. 

braukun  (-ar)  (brÖy:gon,  bröy:kon)  f.  -     brauk. 

braukþur  |bröv:kþv  r)  a.  knastor. 

1.  braut  (-ar,  -ir)  lbröy:t]  f.  1.  (ruddur  regur)  ryddet  Vej;  deraf  i  det 
hele:  Vej,  Sti:  rf/ðfa  s/er  (e-m)  b.,  bane  sig  Vej  (Vejen  for  en).  —  2. 
(akuegur)  Korevej ;  i/årnbraut)  Bane,  ]ærnbane.  —  3.  (trodningur,  slóð) 
nedtrampede  Spor,  Sti  (i  Sne,  Dynd  osv.):  þeir  iróðu  f^nir  hestunum  og 
svo  feymdum   ui'ð  bestana  i  brautina   (1Ó1.).   —   4.  Bane:  b.  sólarínnar. 

2.  braut  [bröy:t]  adv.  (opr.  acc.  sg.  af  1.  braut)  burt.  -i  b.,  i  b.. 
bort,  borte;         ogs.  som  Forled  i  Sms.,  se  brott,  burt. 

3.  braut  (bröy:t]   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  brjóta. 

brauta  högg  lbröy:dahök  ,  brÖy:la-]  n.  Vejrydning.  -mót  l-mo":t]  npl. 
Sted  hvor  flere  Veje  modes. 

brautar  flotur  [bróy:daoflö:do^>,  bröy:taoftö:toQ)  m.  (astr.)  Bancflade. 
-fært  [-faio  1]  an.  farbart,  -gengi  [-r-()eir|  fjl)  n.  I.  (fyigd)  Folge:  strauk 
(Golti)  ásaint  fáeinum  sauðum  ...  er  veittu  honum  b.  (fulgtes  med  ham) 
(GrFrUbl.  13).  -  2,  (burtför)  Bortgang:  st\'tta  bæn  og  stytta  grátinn 
snðfurlegu  b.  (GTh.  "95,  14).  -  3.  (fylgi,  h/alp)  Hjælp,  Bistand.  -  4. 
Stilling  i  Samfundet,  m.  H.  t.  Lykke,  Anseelse,  Magt,  Rigdom  osv.:  Vatns- 
dælir  vóru  mtklir  menn  á  sinni'  tíð,  bæði  að  vitsmunum  og  b.  hvers  konar 
(Eimr.  XVIII.  19).  -gengur  [-(|fii]3<>o]  ^.  som  yder  god  Bistand,  er  til 
megen  Hjælp:  (Ordspr.)  ekki  eru  blindir  braulargengir  (G].),  blind  Mand 
yder  ringe  Bistand,  -gerft  (-i)er  3]  f.  Baneanlæg,  -hringur  (-o-(ho)in  goo] 
m.  (astr.)  (en  Planels)  Bane,  Kredslob,  -lengja  (-r-lpii]  (ja]  f.  Banelinje. 
-lest  (-Ifs  l)  f.  Banetog,  -sjóður  )-(>-sio":ðoD)  m.  Banefond,  ]ærnbane- 
fond.  -skekkja  (-stj^hrja]  i.  hringskekk/a^  Ekscentricitet.  -slå  [-slau  )  f. 
Bom.  '-stigur  j-sdi:qooi  m.  Perron,  -stod  (-sdÖ:^]  f.  ogs.  pl.  -stöðuart 
lærnbanestation.  -tellur  [-tod  Ion]  m.  Bompenge,  -vörður  [-r-vör-ðo(t] 
m.  Banevogter. 

braut  fVsi  [bröy:tfi  si]  f.  Bortlængsel,  Udve.  -fysilegur  |-fisllf:qoQ)  a., 
-fus  (-fus)  a.  længselsfuld  efter  at  drage  (tage)  bort.  -glögt  (•glÖ/,i]an. 
lel  at  se  Spor:  þar  var  þá  aur  (å  gr/ótmel)  og  því  m/Ög  brautglöggt 
(RrlDul.    97).    -hvarf   (-zwarf,    -kvari^]    n.  1.      -    burthvarf.    -    2.  (naul.) 


Inslri 


skær 


Deviation,  -hvarfstafla  ['/warfslab  la,  -kvarfs-]  f.  (naut.)  Deviotlonslabel. 
-hverfandi  (-/wervandi,   -kvcrvandl]  a.  (naut.)  devierende. 

brautingi  (-ja,  -jar)  (brÖy:dit](jl,  brÖY:titirjil  m.  Vandringsmand,  rej- 
sende, omflakkende  Betler:  nóga  á  ég  iiafna  i  heim  |  er  narta  i  ///.ir  .i 
brauting/a  hveim   (lÁGát.   I.  93). 

braut  ryOjandi  {-a,  -endur)  lbröy:drlöijndl,  brÖy:t-,  -endon}  m.  Bano- 
bryder,   Pioner,  -stöðvar  [-t-sdöövao]  fpl.         brautarstöÖ. 

tbrautu  Ibroyido,  brÖv:to]  adv.  (opr.  dat.  sg.  af  I.  braut)  burlu, 
i  b.,  borte. 

'brávöUur  [brau:vödlool  m.  glinsende  Flade,  straalende  Slette:  blákrikn 
b..  Havet  (StStAnd.   I.   14). 

?breö  (-S,  pi.  ds.)  lbrE;5,  breös]  n.  Bord  til  at  flække  Fisk  paa  (Arnf.) 
(       f/atningsbord). 

breöafönn  |br£:öafön]  f.  stor  frossen  Sneflade,  Bræ. 

bredda  (-u,  -ur)  [brtdia)  f.  1.  (stor  bnifitr)  en  stor  og  plump  Kniv, 
(fiskhnifur)  Fangstkniv.  —  2.  (bitlaus  bnifur,  hnifgarmur)  en  stump  Kniv, 
daarlig  Kniv;  —  bruges  ogs.  om  el  stumpt  Instrument,  hvormed  Hornskeer 
skrabes.  —  3.  (ókuenleg,  vanstilt  kona)  nedsættende  Betegnelse  for  en 
Kvinde,  bet.  at  vedkommende  er  opfarende,  plump  og  raa  og  mandfolkeagtig 
1  sin  Optræden;    -  i  overf.  Bet.:  ogs.  om  ustyrlige,  sky  Dyr  (Vf.,  Af.).  ^ 

breddulegur  |br£'d:ol£'  qoo]  a.  1.  (i'anstiliur,  ókvenlegur)  opfarende  og 
plump  el.  mandfolkeagtig.  -  2,  (styggur)  ustyrlig,  sky:  bredduleg  cer,  sky 
Hunfaar  (Vf.,  Af.). 

brefli  (-a,  -ar)  [brerol]  m.  Bræ:  þeir  teyg/a  sig  sundunifnir  af g/ufum 
og  g/.im   upp  lir  brcidum  brcðum  og  Ömurlegum  auðnutn   (AÞAlp.    107). 

bregða  (bregA;  brá*  brugOum;  brygði;  brugðið)  |brt:q-da, 
brrg  öa  ;  breq^,  brf  g  þ ;  brau:,  brVqÖom,  brVg  ÖOfíf,  brlqðl,  brlgöl, 
brvq  öl5,   brvgölí]. 

med  dat.  I.  (fireyfa  fl/ótt)  bevæge  hurtig.  1.  om  Vaaben  og 
iter:  b.  srerði,  trække  blank;  brugðið  stferð,  blankt  draget  Sværd ; 
trække  en  Kniv  op;  b.  hnifi'  (eda  öðru)  á  e-ð  (ogs.  ellipt.  b.  a), 
>  paa  el.  i  n-t  med  en  Kniv  (el.  andet),  skære  over  (med  n-t): 
eins  og  hun  vi/di  b.  <i  barkann  á  honum  (lÁÞj.  I.  297);  skáltn  ...  er 
hun  bregður  á  festina  (]ÁÞj.  I.  146);  hnifurinn  beit,  sem  i  t'atn 
vært  brugÖid  (som  om  det  havde  været  Vand.  man  skar  med  den)  (Myrd. 
31);  b.  /arni  á  e-d,  ')  skære  over  med  en  Kniv  el.  andet  Æggetöj ;  ')  lige 
fore  el  Strygejærn  hen  over  n-t:  skyrtan  vcrður  góð,  ef  brugbiB  er  á  hana 
/åmi.  —  2.  om  Legemsdele:  b.  hendi  til  e-s,  gribe  n-t,  tage  fat  paa  n-t; 
b.  færi  fyrir  e-n,  spænde  Ben  for  en.  -  3,  med  andre  Objekter:  b.  e-m 
j  einta/,  einmæli.  tage  en  lil  Side  (for  at  tale  med  ham  under  fire  Ojne); 
(hann)  br.i  honum  (3;  setshamnum)  mif/i  klæða  sér  (skjulte  den  hurtig  i 
Barmen)  (GV.  i  lÁÞj.  I.  XIII.):  b.  c-u  (upp)  i  gaman,  slaa  n-t  hen  i 
Spog ;  b.  e-u  á  vigt,  veje  n-t  i  en  Fart:  Var  þá  skepnunni  brugðið  á  vigt 
.  .  .  (ITrL.  377);  b.  s/er  af  stað,  begive  sig  hurtig  af  Sted ;  b.  s/er  fil  e-s 
staðar  el.  .i  e-n  stad,  foretage  en  kort  Rejse  til  et  Sted,  gaa  paa  en 
kort  Visit,  svippe  hen  et  Øjeblik;  b.  s/er  bæ/arleiS  (el.  til  næsta  bæ/ar), 
tage  lil  næste  Gaard ;  b.  s/er  útúrkrók.  gðre  sig  et  Svinkeærinde; 
/eg  ætla  ad  b.  m/er  tit,  jeg  vil  gaa  lidt  ud  ;  /eg  þarf  að  b.  m/er  suðtir  til 
Keflavikur,  jeg  maa  rejse  en  Sviptur  til  K.;  b.  s/er  fni,  gaa  lidt  bort.  - 
4.  (taka  burt,  svifta  niður)  fjærne,  nedtage  osv.;  b,  t/Ö/dum,  nedtage  et 
Tælt;  b.  brókum,  lage  Benklæderne  ned,  3;  forrette  sin  Nodtorft.  —  5. 
med  præp.:  fbregða  e-u  å,  benytte  n-t  som  Paaskud  6.  c-u  fyrir;  — 
b.  e-u  á  loft,  lofte  n-t  hurtig;  b.  e-u  fyrir,  ')  bruge  n-t  for  at  afparere 
et  Hug  el.  Stod;  hann  br.'t  skildinum  fyrir  sig,  han  afparerede  Hugget 
med  Skjoldet.  —  i  overf.  Bet.:  bruge  n-t  som  Paaskud:  hann  br.i  þvi 
fyrir  sig,  að  hann  kynni  illa  dðnsku,  han  anvendte  sit  daarlige  Dansk  som 
Paaskud;  ')  (om  en  Kunst)  nu  og  da  góre  Brug  af  el.  anvende :  að  Hvanu- 
da/a-D/arni  hafi  þrngðið  fyrir  sig  sundi  (ÓDavSU.  71  -  72);  geta  brugðið 
fyrir  sig  orði  vid  landsbiia  (kunne  gore  sig  forstaaelig  overfor  de  indfodte) 
å  þeirra  eigin  mali  (Eimr.  XIII.  68);  b.  e-m  undan,  skyde  en  til  Side,  faa 
en  bragt  i  Sikkerhed;  b.  e-u  upp,  lofte  n-t  pludselig;  (sýna  e-ð)  vise  n-t  :/>.rr 
bregda  upp  réttu  marki  (EÍmr.  XII.  225);  b.  upp  hendinni,  række  Haanden 
i  Vejret;  b.  e-u  vid  e-u,  afparere  n-t  med  n-t;  e-u  ít  vid  brugdid,  n-t  be- 
römmes  höjlig,  roses,  fremhæves:  þvi  var  vid  brugdid,  hvad  hann  gat þolad 
af  vökum,  hans  (Jdholdenhed  Í  at  vaage  var  beromt.  —  6.  (breyla)  for- 
skifte Farve,  jfr.  C.  I.,  2.  b.;  en  Seifi 
(forandre)  þessu  láni  (Od.  375).  7.  b. 
sig  folsom  overfor  n-t,  vise  Tegn  paa 
Smærte;  hann  bra  s/er  ekki  vid  kvalirnar,  han  viste  ingen  Tegn  paa,  at 
han  mærkede  Pinslerne,  han  gav  sig  ikke  under  Pinslerne;  b.  á  sig  m\md 
e-s,  paatage  sig  ens  Skikkelse;  b.  e-m  (s/er)  Í  e-s  liki,  forandre  en  til  n-t 
(ved  Trolddom)  el.  paatage  sig  selv  en  el.  anden  Skikkelse:  hun  br.i  s/er  i 
fuglsliki,  hun  paatog  sig  en  Fugls  Skikkelse;  b.  s/er  i  al/ra  kvikinda  ffki, 
paatage  sig  alle  Dyrs  Skikkelser.  —  II.  (hætta)  holde  op  med,  hore 
op  med.  1.  b.  biii,  holde  op  med  at  fore  Hus,  ophæve  sin  Husholdning: 
b.  heimi/i  sinu,  opgive  sin  Bopæl;  b.  blundi,  vaagne  af  Slummer;  b. 
kaupHnu),  lade  Handet(en)  gaa  lilbage ;  (Ordspr.)  ekki  bregdur  mær  vana 
sinum  (]ÁÞ|.  II.  524),  ordr.:  Moen  ændrer  ikke  sin  Skik,  siges  om  en, 
der  er  ganske  uforbederlig,  kend  Ulv  Paternoster,  han  siger  e  (altid) 
Lam,  Lam!  -  2,  (r/úfa  heit)  bryde  sit  Ord  o.  1.:  b.  heiti,  bryde  sit  Lofte; 
6.  må/i  vid  e-n,  bryde  en  Aftale  med  en ;  b.  rádahag,  ophæve  en  For- 
lovelse; 6.  e-m  (e-i)  upp,  ophæve  Forlovelsen  med  en;  -  sj.  med  acc: 
ei  mundi  Einar  þad  b.  (bryde  hvad  han  havde  lovet)  fyn'r  ord  hreppst/óra 
þá  engin  naudsyn  rak  til  (GKonÆf.  268).  -  3.  refl.  bregdast  (e-m),  svigte 
(en),  slaa  fejl:  m/er  brast  sii  vonin,  det  Haab  glippede  for  mig;  e-d  bregsi 
til  begg/a  vona,    se    C.    II.;    (Ordspr.)  vinirnir  vil/a  bvegdast,  þegar  ólaniÖ 


andre,  ændre,  skifte:  b.  litum 
Kronussyni  þóknaðist  ad  bregd, 
s/er    vid   e-d    (jfr.  C.   I.,   1.),    vi 


bregBa 


104 


breíðmagí 


kenjuv,  Venner  svigter  ofle,  naar  Ulyliken  er  der;  si'o  bregdast  heJgir 
menn  sem  aðrír  (G].),  Helgen  kan  fejle  som  andre  Mennesker  suo 
bregdast  krosstrje  sem  onnur  trje,  se  hrosslr/e;  —  s/aldan  bregst  mjaldur  af 
midi  (egl.:  sjælden  forlader  Hvalen  Fiskegrunden),  han  skal  nok  være  der 
paa  Pletten;  han  svigter  aldrig  et  godt  Lag;  he\'skapur  brast,  Hohoslen  svig- 
tede; af  því  h\'}\i  bregst  ekkeir  hross.  Heste  af  den  Race  slaar  aldrig  fejl 
(ÞGiD.  92);  bregst  ekki  (det  slaar  aldrig  fejl)  þær  sjcu  þar  mnamim  QWtíW. 
361);  brast  honiim  að  rata,  det  glippede  for  ham  at  finde  Vejen  (lÁÞj.  II. 
227);  þaB  skal  mér  ekki  bregdast,  að  þetta  hefir  veríð  ^óður  glíniitmaður, 
jeger  sikker  paa,  at  denne  har  været  en  god  Bryder  OAÞj.  I.  243);  si'aðtl- 
farir,  sem  aldrei  bregðast  þeim  hrossum,  er  á  flækingi  lenda  (som  for- 
vildede Heste  aldrig  undgaar)  (ÞGjD.  58).  -  III.  {fljetta,  binda)  slynge, 
flætte,  binde.  1.  a.  med  det,  der  bindes,  i  dat.:  b.  bandi  iitan  um  e-ð, 
slaa  Baand  om  n-t;  b.  reipi  um  e-n,  slynge  et  Reb  om  en;  hann  brå 
snærtnu  i  hringinriy  han  trak  Snoren  gennem  Ringen;  b.  e-u  saman,  splisse 
sammen;  uppistöðuniii  er  brugðið  utan  um  fingurinn,  og  siðan  er  wafiå 
dregið  þar  í  gegnum  og  hert  si'o  ad.  —  b.  med  acc.  flætte:  ')  b.  gjarðir, 
flæfte  (Sadel)gjorder:  brugðnar  gjardir  þykja  ernkar  gððar;  ^)  (b.  i  prjóni) 
abs.  strikke  vrang  (i  Strikning):  —  pp-  brugðinn,  strikket  ret  og  vrang: 
brugðnir  sokkar,  ret-  og  vrangstrikkede  Strömper;  brugðiii  lykkja.  Vrang- 
maske.  —  2.  (b.  i  glim u)  i  Brydning:  anvende  Brydekneb  mod  Modstan- 
deren: b.  e-m  bragd,  —  ogs.  abs.  b.  e-m :  hann  hrå  honum  (ti)  liælkrók, 
han  spændte  Ben  for  ham  med  en  bælkråkur  (Krogspænde).  —  3.  recipr.  i 
overf.  Det.:  bregdast  brögdum,  anvende  Kneb  el.  List  mod  hinanden.  —  4. 
vera  brugdinn  vid  e-d,  være  bekendt  for  n-t,  is.  om  en,  som  man  be- 
brejder n-i,  anser  for  at  have  taget  Del  i  n-t  (is.  n-t  mindre  fint);  ki>eðz 
Espólín  ei  heldr  geta  kailad  sik  jafnoka  margr.i  þeinra,  er  tit  þess  uoru 
brugdnir  (som  var  bekendte  derfor)  (EspS.  138);  og  þótt  hann  sé  daudlegur 
madur  og  ekki  jafnt  vid  r.idkænsku  brugdinn  (ikke  særlig  bekendt  for 
Klogt)  (Od.  434);  brugdinn  var  hann  vid  kvennafar  (berygtet  som  kvinde- 
kær) (Br]Nat.  143);  e-r  er  vid  margt  brugdinn,  ens  Navn  sættes  i  For- 
bindelse med  mange  Ting  (spec.  menes  at  være  troldkyndig)  GÁÞj.  !. 
443).  -  IV.  {brigsla):  b.  e-m  e-u  el.  um  e-d,  bebrejde  en  n-t:  iOrdspr.) 
får  bregdur  liinu  betra,  ef  hann  i'eit  hid  verra,  faa  forekaster  en  det  bedre, 
naar  de  mener  at  vide  det  værre;  hornfirdingum  hefir  oft  verid  brugdid 
um  ad  þeir  væru  álfalegir  i  framgongu  (ÞThFerÖ.  IIL  214). 

B.  vi.  uden  Kasus,  om  hurtig,  pludselig  Bevægelse:  I.  b,  å  e-d.  slaa 
ind  paa,  begynde  pludselig  paa  n-I;  b.  á  giens,  slaa  ind  paa  Spog,  drive 
Lojer  med:  b.  á  leik,  begynde  at  lege,  pludselig  begynde  at  lege;  b.  á 
sitt  råd,  folge  sit  eget  Tykke;  brå  hun  nu  á  forna  venju  (vendte  tilbage 
til  sin  gamle  Skik),  tindi  fif  la  og  sóleyjar  (Eimr.  VI M,  137);  (Ordspr.) 
bregdur  hond  á  venju  (SchMál.),  Haand  folger  gærne  gammel  Vane;  b. 
af  e-u:  ')  b.  út  af  e-u,  vige  fra  n-t,  afvige  fra  n-t,  undlade  at  udfore  en 
Befaling,  el.  vise  Lydighed  m.  H.  t.  n-t,  bryde  n-t  lovet  el.  tilvant,  jtr.  C.  II.: 
ef  þú  bregdur  út  af  því  (hvis  du  ikke  gör  som  jeg  har  sagt),  þá  vcrdur 
það  þjer  til  mikils  t/'óns ;  ')  (hætta  e-u)  hore  op  med  n-t:  alurinn  stendur 
i  rassinum  á  þeim,  sem  brj  lU  af  (ÓDavSk.  190):  ')  være  forskellig, 
afvige  fra,  spec.  udmærke  sig  fremfor:  hann  brå  af  ödrunt  mönnum, 
jfr.  afbrigdi,  afbragd ;  b.  fra  e-u,  fjærne  sig  fra  n-t.  vige  fra  n-t,  jfr. 
frábrugdinn ;  b.  vid,  begive  sig  hurtig  af  Sted,  tage  en  hurtig  Beslutning 
(kan  ofte  oversættes  ved:  straks,  ufortovet):  hann  brå  vid  og  fór  ad  finna 
frænda  sinn ;  —  skaltu  b.  við  (skal  du  straks  begive  dig)  og  fara  ofan  i 
uppgaunguna  (JAÞj.  I.  101):  þótti  heldur  seint  i'Íð  brugdið  med  eftirför- 
Ína  (Eftersøgningen  blev  foretaget  lovlig  sent)  (BrlÞf.  138);  b.  vid  fiski, 
trække  Linen  hurtig  til  sig,  naar  en  Fisk  bider  paa  Krogen  (SI.);  b.  til 
e-s,  indlade  sig  paa  n-t:  b.  til  samfara  vid  skessuna  Okp).  I.  190).  — 
II.  refl.  1.  om  en  hurtig  og  energisk  Bevægelse:  karl  brast  vid  hart, 
den  gamle  gjorde  kraftig  Modstand  (]ÁÞj.  I.  555);  hann  brast  fljått  vid 
og  fór,  han  tog  straks  af  Sted ;  bregdast  undarty  undvige  hurtig.  —  2.  i 
overf.  Bet.:  bregdast  vel  undir  e-d,  optage  n-t  gunstig;  bregdast  ókunn- 
i'ffl^B^  {ókunnur)  við  e-u,  blive  forbavset  over  n-t;  bregdast  reidur  vid 
e-u,  blive  vred  over  n-t. 

C.  V.  impers.  I.  1.  e-m  bregdur,  en  skifter  Farve,  bliver  hojlig  for- 
bavset, bliver  ubehagelig  overrasket,  viser  Tegn  paa  en  stærk  Bevægelse 
(Forbavselse,  Frygt,  Vrede  osv.):  e-m  bregdur  i  brun  (el.  /  brå),  en  bliver 
hö)!Í5  forbavset ;  honum  brå  svo  vid  þessi  tidindi,  ad  hann  setti  dreyr- 
raudan,  han  blev  saa  bevæget  ved  denne  Efterretning,  nt  han  blev  hojrod 
i  Ansigtet.  —  2.  a.  e-m  er  brugdid,  en  har  forandret  sig  (af  Udseende 
el.  Væsen,  særlig  om  Forandring  til  det  værre):  (Ordspr.)  bregdur  hver- 
jnm  á  banadægri,  paa  sin  Dodsdag  skifter  enhver  Udseende ;  tekid  eftir 
því,  ad  honum  væri  ad  nokkru  brugdid  (en  Dei  forandret)  (JThMk.  425); 
Ljettfeta  var  brugdid,  Ljettfeti  var  forvandlet  (til  det  værre),  L.  havde 
tabt  sig  (PGjD.  58);  folk  så,  ad  henni  var  brugdid  (at  hun  saa  sygelig  ud) 
(JÅPj.  I.  577);  sagdi  prestur  svo  sidan,  ad  hann  hefdi  eigi  ordid  hræddur, 
en  þð  hefdi  sér  brugdid  nokkud  (var  han  blevet  lidt  uhyggelig  til  Mode), 
þegar  madurinn  hné  nidur  QAP].  I.  215).  —  b.  bregda  lit:  morknes  lidt  (jfr. 
A.  \.  6):  Þegar  komid  var  solarlag,  og  farid  var  ad  bregda  lit,  komum  vid 
lil  .  .  .  (Od.  330).  -  3.  ligne,  slægte  paa,  jfr.  IL,  bregda  til:  (Ordspr.) 
hvert  skal  barninu  b.  (G].),  hvem  skulde  Barnet  slægte  paa;  fjórdungi 
bregdur  til  fosturs,  en  fjerde  Del  stammer  fra  Opdragelsen.  —  II.  med 
forsk.  præp.  og  adv.:  e-d  bregdur  af,  der  sker  en  Afvigelse  fra  n-t 
(til  det  værre):  þess  þarf  nákvæmlega  ad  gæta,  ad  sudan  sé  stodug  og  jöfn, 
því  hvort  heldur  bregdur  af,  ad  hun  verdi  allt  of  áköf,  eda  á  hinn  bóginn, 
ad  hun  hverfi  af  vid  og  vid  þá  ...  misheppnast  ...  (]SFb.34);  ef  út  af  þvi 
bregdur,  hvis  der  viges  fra  det,  hvis  det  ikke  overholdes  punktligt;  þannig 
er    fyrir    skipad    og    úí    af  því  má  ekki  bregda,    der  maa  ikke  göres  nogen 


Undtagelser  derfra,  Ordren  maa  udfores  punktlig;  />,ir  sem  kutinn  er  æitd 
låtinn  vera  á  lofti,  ef  út  af  ordinu  bregdur  (ved  den  ringeste  Uenighed) 
(]ThMk.  423):  bregdur  af  e-m.  en  bliver  gladere:  vid  þetta  bra  heldur  af 
kellu  QPiP).  \l.  508);  b.  i  b.  til:  (Ordspr.)  hver/uni  bregdur  i  sina  ætt 
(GJ.),  hver  tyer  paa  (o-,  slægter  paa)  det,  han  er  kommet  af;  b.  til:  ')  e-m 
bregdur  til  e-s,  en  ligner  en;  honum  bregdur  til  ættarinnar,  han  slægter 
sine  paa;  (Ordspr.)  hvert  ætti  barninu  ad  bregda,  nema  beint  til  ættar 
(el.  födursins).  Æblet  falder  ikke  langt  fra  Stammen;  ')  e-u  bregdur  til  e-s. 
noget  gaar  over  til  noget  andet :  bregdur  til  rosa,  (Vejret)  slaar  om  til 
Regn  og  Slud;  á  þridja  degi  brá  til  bltdvidris  (PGjD.  85);  ekki  er  betra 
ad  trúa  vetrarnóttunni,  þótt  hún  láti  hljótt  um  sig,  þar  bregdur  til  beggj.t 
vona  (den  kan  baade  bringe  godt  og  ondt)  (ÞGiD.  66—67);  ogs.  refl.: 
En  þad  gat  lika  brugdist  til  beggja  vona,  ad  svo  færi  (ThTh.  47):  ')  e-m 
bregdur  til  e-s,  en  er  tilböjelig  til  n-t;  og  niælti  um  hug  sér,  þvi  jafnan 
bra  fionum  til  slægdarinnar  (Od.  278);  undarlega  bregdur  vid,  n-t  er  for- 
underligt, n-t  har  et  forunderligt  Udseende  (is.  om  Dromme.  Visioner 
o.  I.);  svo  brå  vid,  den  Forandring  skete.  —  III.  (hætta):  e-u  bregdur, 
n-t  horer  op:  b.  birtu,  morknes,  blive  morkt;  ogs.  elliptisk:  þad  bregdur, 
del  bliver  morkt;  þad  var  farid  ad  bregda  (birtu),  þegar  vid  komum  á 
heidina.  —  IV.  om  n-t  der  viser  sig  pludselig  el.  utydelig:  e-u  bregdur 
fyrir,  n-t  viser  sig  pludselig,  man  ser  et  Glimt  af  n-t:  þeim  si'ndist  Ijósi 
b.  fyrir;  —  b.  vid:  e-m  lit  bregdur  við,  der  er  en  vis  Farvetone  over  n-t; 
það  sást  votta  fyrir  fingerdum  hrukkum  nedan  vid  þau  (augttn),  og  brå 
bláleitum  lil  vid  (PGjOs.   139). 

breiÖ  (-ar,  -ar)  [brei:31  f.  Snevidde,  Snebredde. 

1.  breÍÖa  (-u,  -ur)  lbrei:öal  f.  1.  r-.  breið.  -  2.  (e-S,  sem  breidir  sig) 
udspredt  Hob  el.  Mængde  af  n-t:  ullin  la  t  breidum  um  tiinid.  Ulden  v.ir 
bredt  ""ud  over  Hjemmemarken;  —  is.  en  stor  spredt  Flok,  f.  Eks.  Faar: 
f;ed  var  Í  einni  breiðu  uppi  Í  hálsi. 

2.  breiða  (di)  [brEÍ:öa,  brFÍd:!,  sup.  breiht]  vt.  1.  (r/'etta  i'tt,  þenja  úi) 
brede,  udbrede:  b.  fadminn,  b.  i'tt  faðminn,  udbrede  sin  Favn,  aabne  sine 
Arme;  b.  sæng,  rede  Seng:  b.  ofan  <j  e-n,  dække  en  lil:  b.  sængina  (upp) 
vfir  höfud  (sjer),  trække  Dynen  op  over  Hovedet;  b.  å  bord,  dække  Bord; 
b.  hey  á  völl,  ogs.  abs.  breida,  sprede  Ho  til  Torring;  b.  völl,  b.  tun, 
jævne  Godningen  paa  Marken;  -  b.  å:  ')  (om  Ho)  jævne  Ho  til  Torring; 
■)  (fyrir  fólkið)  signalisere  til  Hostfolkene,  at  de  skal  komme  hjem  og 
spise,  ved  at  brede  en  hvid  Dug  paa  et  hojtliggende  Sted,  saa  de  kan  se 
den  (Eimr.  XH. 98):  b.  e-d  yfir  e-d,  lægge  n-t  overn-t ;  b.  vængi  yfir,  brede 
sine  Vinger  over;  —  b.  ur  e-u:  ')  sprede  n-t,  saa  at  det  ligesom  bliver 
bredere;  *)  udbrede,  sprede  n-t  til  Torring:  þar  var  breitt  ur  kornmatnuni 
(Slng.  I.  264);  6.  ull.  sprede  Uld  til  Torring.  -  2.  i  overf.  Bet.:  b.  lil, 
udbrede,  sprede,  udsprede:  b.  tit  fregn,  udsprede  et  Rygte;  b.  út  sjúkdóm, 
udbrede  en  (smitsom)  Sygdom;  b.  tit  tru,  udbrede  en  Religion;  b.  yfir, 
dække,  dolge,  skjule:  menn  reyndu  ad  b.  yfir  ókosti  hans,  man  provede 
paa  at  dække  over  hans  Fejl. 

'breiÖablik  ibrEÍ:öabll:k]  n.  1.  (víd  útsjón)  vidt  Udsyn:  Eg  vona,  að 
eg  komi  þar  i  flugrúm  og  b.  (GFrÓl.  164).  —  2.  (blikandi  flötur)  hvid- 
glinsende  (snedækket)  Flade:  Skemstu  leid  um  Ion  og  pytt  \  leyfir  greida 
ollum  vetur  um  breiða-blikid  sitt,  brúad  heida-mjollum  (StStAndv.  IL  93). 
~  3.  npr.  (myt.)  Balders  Bolig,  -bólsstaður  (-bo"lsda:öoQl  m.  npr. 
Navn  paa  flere  Gaarde  Í  Island:  (Talem.)  eiga  heima  á  Breidabólsstad, 
have  hjemme  allesteds  og  ingensteds,  -fjörður  [-fjorBotjl  m.  npr.  en 
Bugt  paa  Vestlandet. 

fbreiö  axarboö  Ibrfi:öaxsarbo:51  n.  Budstikke  (i  Form  af  en  Stridsokse), 
som  en  Sysselmand  lader  gaa  omkring:  sýslumenn  láta  bera  undan  sér  b, 
(BHAt.  182).  -bakaður  |brfÍD  ba  gaÖOG.  -bak-J  a.  bredrygget,  bredskuldret. 
-biaðaður  1-bIaöaöoQ]  a.  bredbladet,  -bogabraut  [-boqabrÖy:tl  f.  (astr.) 
hyperbolisk  Bane.  -bogi  [-boi  jl]  m.  Hyperbel.  -botnaÖur  (-bohdnaooQl 
a.  med  bred  Bund,  fladbundet:  b.  bátur.  -brjósta  |-brjo"sda]  a.  indec, 
-brjóstaður  [-brjo^sdaoool  a.  med  bredt  Bryst,  -búkaður  |-bu  gaðoo. 
-bu  kaðool  3.  med  bred  Bug,  bredmavet,  sværtbygget;  med  bredt  Skrog. 
-bælingur  (-s,  -ar)  (-bai  lingon,   -iijs]   m.   Person  fra  Breidabólsstadur. 

breidd  (-ar,  -ir)  [brdt  ]  f.  Bredde,  Bredhed. 

Ðreiðdalur  |breiö  daloo,  (Af.)  brtid:-]  m.  npr.  Navn  paa  en  Egn  i 
Sudur-Múlasýsla. 

breiddar  ákvörðun  [brEÍd:arau:kvör&on]  f.  Breddebestemmelse,  -baug- 
ur  [-böy:qool  m.  Breddeparallel,  -hringur  [-a-hniij  gon]  m.  Breddekres. 
-mål  I-r-mau:/)  n.  (en  Flades)  Tvx-rmaal.  -mismunur  [•mi:smVnoy]  m. 
Breddeforskel,  -stig  l-Q-sdl:^)  n.  Breddegrad,  -stigaloftslag  j-sdlqa- 
lof(t)sIai]  n.  Solarklima  (BSSjl).  -stigsbaugur  l-sdlxsböy:qool  m. 
Breddegrad. 

Dreið  dælingur  (-s,  -ar)  [breÍÖdailirjgoo,  (Af.)  brfid:-]  m.  Indbygger 
af  Breiddalur.  -dælir  (-dailio]  mpl.  Ðrciðdælingar.  -dælskur  [-dai- 
IsgoQ]  a.  fra  Breiddalur.  f-ennaður  [brEÍ:Ö£n  aöon]  a.  -  enntsbreiður. 
-feldur  IbreiöfEldoo]  a.  bred.  vidt  udstrakt,  -fylking  (-il/.ijiijk,  -fllÞ,iijk] 
i.  Falanks,  -firðíngur  (-s,  -ar)  (-flrðÍqgoQ]  m.  Indbygger  ved  og  paa 
Øerne  i  BrciðafjÖrdur.  -firskur  (-flosgoo]  a.  fra  Breidafjörður.  -fættur 
1-faihdool  a.  bredfodet.  -geisli  [-qúi\\]  m'  Haleben,  -haus  (brei:þ(h)öy  s] 
ni.  Mand  med  bredt  Hoved  (anthropol.)  Kortskalle.  '-hyrningur  (-(h)l(r)dii- 
iijgool  a.  stump  Vinkel,  -horn  I-(h)o(r)dv]  n.  stump  Vinkel.  f-húfaÖur 
I-(h)uvaðoo]  a.  bredbundet,  bredbygget  (om  Skibe),  -höföa  (-(h)övöa, 
-(h)öb5al  a.  indec.  bredhovedet,  med  et  bredt  Hoved. 

breiðka  (a)  [brfiþ  ga,  brfiðka]  vt.  og  vi.  =  breikka. 

breið  laginn  [brfiö  lai  jin)  a.  bredformet:  b.  i  andliti  -  breiðleitur. 
•leiki  I-IeíQI,  -\?\'e,\\  m.,  -leikur  (-IfigoQ,  -leikopl  m.  Bredde,  Bredhed. 
-leitur    (-Iri  doo,    -iFÍtoo]    a.    bredladen,    med    et    bredt    Ansigt,    -magi 


breiBnefíaBur 


105 


brellínn 


[-mai-jl)  m.  Tykvom.  -nefjaöur  (-nevjaöooJ  a.  fladnæset.  -skeggíaCur 
(-sriet^  aðogl  a.  bredskaegget. 

breifisla  (-u,  -ur)  [brtiöslal  f.  1.  {þad  að  br^iða  út)  Udspredelse, 
Udbredelse;  —  spec.  {b.  til  þurkunar)  Udbredelse  af  Ho.  Fisk  el.  Uld  til 
Torring;  —  ogs.  om  selve  det  udbredte:  taka  saman  breiðsluna.  —  2.  (6. 
áburðar)  Spredning  at  Godning  paa  Hiemmemarken. 

breÍÖsog  [brsið  sö  «7]  f.  Dredsav. 

1.  breiður  (-s,  -ar)  [brei;Öogl  m.  Bræ  (—  bceði):  og  vid  kristalls 
b/jrtan  breið  i  blikar  lim  å  apaldsmeid  (M].  I.  215). 

2.  brei6ur  (n.  breitt)  (br€Í:Ooo.  brciht]  a.  bred,  vid,  udstrakl ;  (Talem.) 
gera  sig  breiðan,  være  vigtig,  bryste  sig. 

breíð  vaxinn  [brfiO  vaxsln)  a.  bredskuldret.  -öx(i)  [breiiOo/s  -öxsl|  f. 
Økse  med  bred  Æg,  Stridsokse. 

1.  breikka  (-u,  -ur)  [brcihga]  f.  Bredning  (i  en  Aa  osv.):  Skamt þaðan 
er  mikil  breikka  á  Soginu^  sem  heitir  Oliljotsvatn  (ÞThFerð.  I.  216). 

2.  breikka  (a)  [breihga]  1.  vt.  i^era  breiSart)  göre  bredere.  —  2.  vi. 
(verða  breiðari)  brede  sig,  blive  bredere. 

breikkun  (*ar,  -anir)  [breihgon,  -anlQ)  Í.  1.  (vikkun)  Udvidelse.  - 
2.  (breiðleikt)  Bredde,  Bredhed;  (breiður  endt)  bred  Ende:  ispðngin)  hafdi 
ýmislega  úrf/úraða  breikkun  J  e/r/  endanum  til  ridhafnar  (Brl.  i  Eimr. 
XIII.  103). 

1.  breima  [brfi:ma]  a.  Índec.  parrelysten  (om  Katte). 

2.  breima  (a)  (breirmal  vi.  holde  Koncert  (om  parrelystne  Kattes  Mjaven). 
?breiining   (-ar,  -ar)    [br£Í:míi)kl    f.    en   bred    Kant  el.    Bræmme  paa 

Klæder  (BH.). 

1.  breyskja  (-u.  -ur)  [brcisgal  t.  1.  (það  að  vera  stökkur)  Skørhed:  ^j^ 
er  b.  komin  i  he\'ið,  Hoet  er  blevet  saa  sprødt,  at  det  falder  i  Stav.  —  2.  (mat- 
ur)  haardbagt,  skor  Spise.  —  3.  (sterkur  þurkur)  stærk  Torke:  þeir  hæðast 
að  smæð  hans  (^:  tæksins)  i  breysk/unum  fordum  (StStAndv.  II.  66). 

2.  breyskja  (ti  og  a)  [breis  ija,  brfis  (>;)di).  I.vt.  stege,  brase,  bage  n-t 
til  det  bliver  sprodt  el.  skort:  breyskjuð  rod,  haardstegte  Fiskeskind,  breyskt 
brauðf  sprodt  Brod.  —  II.  refl.  breyskjast,  1.  blive  skor,  gennemsteges, 
gennemtörres :  þeg.ir  dúnninn  er  orðinn  vel  þur,  en  ekki  svo  ad  hann 
breyskist  (it  den  bliver  sprod)  (ISVb.  85).  —  2.  fgerast  óstivkur)  svækkes. 

breysk  legur  [breis  gleqøel  a.  -  breyskur.  -leikasynd  [-Uigasin  t, 
•leika-j  f.  Skrobelighedssynd.  -leiki  [-lfi<|l.  -l^i^.l]  m.,  -leikur  [-Uigoo, 
-leikoo]  m.  Skrøbelighed,  Svaghed  (baade  legemlig  og  aandelig). 

breyskur  [brtis  goo|  a.  skrøbelig,  svag  (baade  egl.  og  overf.):  viderum 
.illir  breyskir,  vi  er  alle  skrøbelige;  b.  til  ofs,  skrøbelig  overfor  Spirituosa. 

breysk  þur  [breis  kþv  r)  a.  knaslör.  -þurka  [-þVGga)  vt.  gennemtðrre 
(saa  at  det,  der  torres,  bliver  knastort). 

1.  breyta  (ti)  (brei:da,  brti:ta.  brfihdl]  vt.  og  vi.  1.  med  dat.:  b.  e-u, 
forandre,  ændre  n-t;  b.  ordtæki,  forandre  et  Udtryk;  åin  hefur  breitt  fartfegi 
sinum.  Floden  har  forandret  sit  Leje;  b.  e-u  i  e-^,  forvandle  n-t  til  n-t 
andet:  b.  vatni  i  vin,  forvandle  Vand  til  Vin;  (Ordspr.)  liægra  er  ad  b. 
en  bæta  (Eimr.  X.  141),  Forandnig  er  lettere  end  Forbedring;  sjaldan  fer 
betur,  þá  breytt  er  (01.),  Forandring  er  sjælden  foTheáTmq;b.(út)afe\.  fra 
e-u,  fravige  n-t,  undlade  at  vise  Lydighed  mod  n-t:  b.  af  (fra)  fyrirmælum 
e-s;  —  b.  til,  afveksle  med  n-t,  göre  n-t  som  Forandring;  b.  til  um  e-d, 
ændre  n-t;  6.  til  um  mat,  gore  Forandring  med  Hensyn  til  Maden:  vid 
verdum  ad  b.  eitthvad  til  i  dag,  vi  maa  se  at  göre  n-t  særligt  i  Dag  (i 
Dagens  Anledning,  til  at  gore  den  festligere  osv.);  6.  um  e-df  forandre 
n-t,  gore  en  Forandring  i  n-t,  ændre,  skifte  n-t;  b.  um  bragarhått,  skifte 
Metrum;  b.  út  af  ven/unni,  bryde  en  Vane,  gore  n-t  andet  end,  hvad  der 
er  sædvanligt;  —  pp.  breyttur:  mjer  fanst  hann  li'tid  bre^'ttur,  jeg  syntes 
ikke  han  havde  forandret  sig  meget ;  (mus.)  breyttur  hljómur,  altereret 
Akkord  (SEinHlj.);  (typ.)  breytt  letur,  udhævet  Skrift;  b.  sier  i  e-d,  for- 
vandle sig  selv  til  n-t:  andinn  breytti  s/'er  1  nautsliki,  Aanden  paatog  sig 
en  Tyreskikkelse.  —  2.  refl.  breytast,  forandres,  forandre  sig,  slaa  om :  hann 
hefuT  breytst  m/og.  —  3.  (gera  margbreytilegri)  gore  mere  varierende, 
variere,  jfr.  b.  til.  —  -4.  b.  ordi,  böje  (deklinere  el.  konjugere)  et  Ord. 
—  5.  vi.  (hegða  sjer)  opføre  sig,  handle:  b.  vel  eda  illa,  handle  vel  el.  ilde: 
breyitu  við  aðra,  eins  og  þú  vilt,  ad  adrir  breyti  vid  þig,  gðr  mod  andre, 
som  du  vil  at  andre  skat  gore  mod  dig;  b.  eftir  e-m,  efterligne  en;  b. 
eftir  e-u,  efterligne  n-t;  (hlýda)  adlyde  n-t:  6.  eftir  bodum  guds. 

2.  breyta  (ti)  [brfi:da,  brEÍ:ta,  breihdt)  vt.:  b.  sproku,  skære  en  Helle- 
flynder i  langagtige  Strimler:  sprakan  er  breytandi  (-    flakandi)  (Vf.). 

breytanlegur  [br£Í:danlc  qoQ,  brtiitan-j  a.  som  kan  forandres  el.  for- 
vandles, foranderlig,  variabel;  (kem.)  b.  i  annad  efni,  som  kan  opløses  til 
et  andet  Stof. 

breyti  legur   (br£Í:dlle-qoG,  brei:tl-|    a.  1.  (breytanlegur)  foranderlig.  — 

2.  (mismunandi)  forskellig,  afvekslende:  Pvi  breytilegri  sem  hinar  ytri 
kringumstxdur  eru  .  .  .,  því  breytilegri  eru  takmarkalinur  snævar  og  jokla 
(PThLys.  II.  2).  —  t3.  (kynlegur)  forunderlig,  mærkelig.  —  4,  adv.  -lega, 
paa  forskellig  Vis,  paa  mange  Maader.  -leiki,  -leikur  (-lei  gr,  -Ici'^t ; 
•leigoQ,  -leikooJ  m.  1.  Foranderlighed:  b.  hamingjunnar.  —  2.  Afveks- 
ling: unadsleg  náttúrufegurd  med  endalausum  breytileik  (]TrSk.  I.  44).  — 

3.  Afvigelighed,  Variabilitet  (Kölpin  Ravn  33).  -leiksfar  {-l£Íxsfa:r]  n. 
Afvigetighedsforhold  (Kdlpin  Ravn  77),  jfr.  tilbreytnisfar. 

breyting  (-ar,  -ar)  (brei:dii]k,  brEÍ:t-|  f.  1.  Forandring,  Ændring: 
A/er  hefur  ordid  mikil  b.  á  ðllu,  her  er  der  sket  en  stor  Forandring  med 
alt;  b.  til  batnadar,  Ændring  til  det  bedre.  —  ^  2.  (be]'ging  orda)  Böjning 
af  Ord.  -  t3.  Art  (naturvidenskabelig)  (^  tegund). 

breytingalfysi  [brEÍ:dii]gafi:si,  brrÍMiqga-l  f.,  -fýsn  [-fis  v]  f.  Titböjelighed 
lil  at  foretage  Forandringer,  -fus  [•fu:s)  a.  tilbojelig  til  at  forelage  Forand- 
ringer, -gimi  (-Qirdnl,  -Qid-nl]  f.  -    breytingafye!.  -gjarn  [-Qardv,  -(jadv] 


a,  —  breytingafús.  -Iftill  [•li:dld>.,  -Ii;tld>.l  a.  uden  store  Forandringer, 
uden  Afveksling,  ensformig;  adv.  -litid.  -maöur  [-ma:Öoel  m.  Mand, 
som  er  tilbojelig  til  at  ændre,  Innovator,  Reformator,  -rikur  l-ri:go»i. 
-ri:køel  a.  rig  paa  Forandringer,  rig  paa  Afveksling,  afvekslende. 

breytingar  laus  lbrfi:dii]garlöY:s,  brEÍ:t-]  a.  uden  Forandring,  uden  Af- 
veksling, ensformig.  -leysi  (-lei;sll  n.  Uforanderlighed,  Ensformighed,  -litill 
I-li;dldA,  -Ii;tldXl  a.  uden  store  Forandringer,  ensformig. 

breytinga(r)  tillaga  (brEÍ:dii]ga(g)til;aq3,  brei:!-)  f.  Ændringsforslag; 
bera  upp  b.,  fremsætte  et  Ændringsforslag,  -uppástunga  l-(r)-Yhbau- 
sdui]-gal  f.      -  breytingartillaga. 

breytinga  samur  [brei:diijgasa:moQ,  br£i:t-l  a.  I.  (brcytingaftis)  til- 
bojelig til  Ændringer.  —  2.  (breyting ar ikur)  rig  paa  Forandringer,  som 
foretager  Forandringer,  -semi  [-sermll  i.  Tilbojelighed  til  at  gore  For- 
andringer; stadige  Forandringer,  -sýki  [-sí:QI,  -si:^ll  f.  sygelig  Tilbojelighed 
til  Forandringer,  -þrá  [-þrau:]  f.  Længsel  efter  Forandring,  -öld  [-ÖI  t] 
f.  Forandringernes  Aarhundrede,  Tid  rig  paa  Forandringer. 

breytinn  (brfi;dm,  brei:tln]  a.  1.  (breytinga fus)  tilbojelig  til  Ændringer, 
forandringslysten,  ustadig.  —  2,  (sem  breyta  må)  som  kan  ændres  el.  for- 
andres, forskellig.  —  3.  (kynlegur,  undarlegur)  underlig,  mærkelig,  usæd- 
vanlig: þar  er  bSglega  breytin  tru  (M].  II.  223). 

breytt  straumur  [brEÍidlsdröyimoo,  breiitl-]  m.  (tekn.)  Vekselstrom. 
-þröun  [-þro'>:on|  í.  Udvikling,  Evolution,  -þróunarkenning  [-þro"'on- 
aofjeniinkj  f.  Udviklingslære,  Evolutionsteori. 

breytni  Ibreihdnl]  f.  Índec.  1.  (breyting)  Forandring,  Afvigelse:  gera  b. 
á  um  e-d,  gore  en  Forandring  med  Hensyn  til  n-t.  —  2.  (hegdun,  fram- 
ferdij  Opførsel:  vandadur  madur  Í  allri  sinni  b,  —  t3.  (vidleitni):  b.  tU  e-s. 
Forsøg  paa  n-t. 

1.  brek  (-s,  pi.  ds.)  [bre:kl  n.  oftest  i  pi.  tl<  ^/rjoei^ni^  Tryglen : 
(Ordspr.)  5.7  Itafi  brek,  sem  beidist,  den,  der  stadig  trygler,  skal  fan  sit 
Ønske  opfyldt  (3;  selv  om  han  angrer  det  bagefter).  —  2.  (kcnjar,  snut- 
brellur)  Dorns  Nykker  el.  Uartighed,  Drengestreger,  gale  Streger. 

2.  brek  (-s)  [brEikj  n.  (Kjalarn.)        brak  II. 

breka  (a)  Ibrt:3a,  brt:ka)  vi.  1.  (kvabba)  trygle;  —  ogs.  brugt  som  vt.: 
(Ordspr.)  hafa  skal  barn  þad  er  brekar  (SchMál.)  Bom  skal  have  deres 
Vilje.  —  2.  (kvarta)  beklage  sig:  um  bjargrædid  að  b.  frekl  (ÓDavPul.  357). 

—  3.  (vera  óþekk)  være  uartig  (om  Dorn).   -  4.  (Arn.)         bciða  4. 
breka  barn    [bre:gabar  dv,    -badv,    bre:ka-|    n.    forkælet    Barn,    uartigt 

Barn.  -laus  I-löy  s|  a.  uden  Nykker,  artig  (om  Bom),  -menni  [-men:ll  n. 
slet  Person :  WÍ  hringiduna,  er  þing  og  blödin  ber  og  brekamennin  þau, 
er  fólkid  teyma  (GFrTis.  272). 

ti.  brekan  (-ar,  -ir)  (brc:gan,  bre:kan]  f.  ublu  Begæring,  Paa- 
trængenhed. 

2.  brekan  (-s,  brekön)  og  brekan  (-s,  pi.  ds.)  [bre:ga»,  brE:gÖ», 
brfigaun,  brcik-]  n.  vævet,  stribet  Sengetæppe;  sjå  e-d  ttt  um  brekánid, 
mene  at  være  sikker  paa  n-t. 

brekáns  ball  [bre:gaunsbal',  bre:kauns-l  n.  mindre  fini  Bal  (i  Reglen 
om  offentlige  Danseforlyslelser  med  blandet  Publikum),  -buröur  (-bYrOooI 
m.  Person,  der  bæres  i  et  brekan  (brekan)  (f.  Eks.  paa  Grund  af  Beruselse): 

—  ovorf.:  ekki  er  jeg  þeirrar  trúar  að  sú  bók  verdi  b.,  hvorki  út  á  óbyrjur 
nje  i  eldinn  (GFr.  i  Lögr.  '16,  94).  -horn  l-(h)od  v,  -(h)ordvl  n.  Senge- 
tæppehjörne :  (Talem.)  s/å  e-d  undan  brekånshorninu,  bemærke  n-t  fra  SÍden. 

brekansleikur  [bre:ganslri:goQ,  brr:kanslri:køQl  m.  -Tæppcteg-,  ukendt 
Leg  (QuömÓl.  cit.  aí  ODavSk.  140). 

brekáns  ræfill  [bre:gaunsrai:vldX,  bre:kauns-|  m.,  -tuska  [-tvsga)  f. 
forslidt  Sengetæppe,  -vefnaður  [-veb  naOo^l  m.  Vævning  af  Tæpper 
(brekan), 

brekboð  [bre:kbo'ðl  n.  Dud  paa  Skrönil. 

'breki  (-a,  -ar)  Jbrf:(jl,  bre:ga(o)f  bre:^!,  bre:ka(Q)|  m.  1.  Braadso:  ekur 
bröttum  breka  bölva  sær  (GTh.  '95,  234);  (bytgja)  Bolge;  (brim)  Bræn- 
ding. "  2.  (blindsker)  Blindskær.   -  3.  (eldur)  Ild. 

brekka  (-u,  -ur)  [brehga]  f.  Skraaning,  Skrænt,  Bakkeskraaning,  Siden 
af  eii  Bakke,  Brink:  á  brekkuna,  op  ad  Bakke;  undan  brckku,  ned  ad 
Bakke:  (Talem.)  e-r  er  á  leid  nidur  brekkuna,  det  gaar  ned  ad  Bakke 
for  en;  sæk/a  å  brekkuna,  stræbe  opad. 

brekku  brun  Ibrehgobru:n|  f.  den  øverste  Rand  af  en  Skrænt;  Bakke- 
top, -fifill  (-fi:vid/.)  m.  en  Slags  Hogeurt  (hieracium  strictum).  -gcrði 
I-QerÖl]  n.  afgrænset  Plet  Í  ei.  ved  en  Skraaning;  —  ogs.  Navn  paa  en 
Gaard,  f.  Eks.  i  Fljótsdalur.  -grööur  [-gro»:ðoi^)]  m.  den  for  en  Bjærg- 
side  el.  Skraaning  sædvanlige  Plantevækst,  -harfiur  [-har  Ooq)  a.  som  let 
lober  op  ad  en  Skrænt,  -megin  (-mEÍ:)lni  n.  Udholdenhed:  Fyrrum  Átti 
Einar  brekkumegin  Í  brjósti  og  stælingu  i  kálfum  (GFrTis.  140).  -snigill 
[-sni:jld>.)  m.  Agersnegl  (limax  agrestis).  -sóley  [-scilEil  f.  (þrenningar- 
gras).  Stivmoderblomst  (viola  tricolor,  L.).  -saekinn  [-saiiTjin,  -saii^in)  a. 
opadstræbende. 

brek  laus  [brE:glðys,  br£:k-l  a.  uden  onde  Hensigter,  -óttur  [-o><hdø(ij 
a.  1.  (sikvabbandi)  tilböjelig  til  at  trygle,  stadig  tryglende.  —  2.  (hrekk- 
jóttur)  tilbojelig  til  at  tave  slemme  Streger.  f-ráÖ  (-rau-^)  npl.  svigagtige 
Anslag,  -samur  [brE:ksamøQ]  a.    —  brekóttur. 

breksjör  (brE:ksjo''rl  m.  Braadso. 

brek  ull  [br£:godX,  brE:kød>.|  a.    ^     brek6ttur.  -vfsi  (-vi'sl]  f.  Tryglen. 

1.  brella  (-u,  -ur)  [bred  la)  f.  List,  Kneb,  Puds,  Fiksfakseri:  ^er.i 
e-m  brellu,  spille  en  et  Puds. 

2.  brella  (a)  (brfd  la]  vt,  I.  brella  e-d,  have  n-t  bag  Øret,  spille  Puds, 
tave  Fiksfakserier.  —  2.  kæle  for;  hun  sagdi  ekkert  vinarord  né  brcllaOi 
hann,  eins  og  hann  þó  åtti  ad  venjast  af  henni  (Eimr.  XI.  222). 

1.  brellinn    [brtd  Itn)    a.    I.    (hrekk/ólíiir)    som  er  tilbojelig  til  at  spille 

14 


brellinit 


106 


brennuöld 


ondskabsfulde  Puds,  listig.  —  2.  {sem  braskar  i  ýntsu)  som  tumler  sig  i 
alle  Slags  Forhold. 

2.  ?brellinn  (brfdlml  a.  (sem  notar gleraugu)  som  hruger  BriWer  {Bti.). 

■^brendileir  |brEndilEÍ:r)  m.  Terrakotta. 

brengl  (-s)  |breirj7]  n.  Uorden:  komast  i  b.,  komme  i  Uorden. 

1.  brengla  (-u,  -ur)  (brEÍijla]  f.  1.  (båla)  Bule;  (geiflaður  hhitur) 
bulet  el.  böict  Genstand.  —  2.  (rengia,  horkrangij  a.  langt  og  magert 
Menneske.  —  b.  om  Dyr:  frfr/a)  radmager  gamrnel  Ko  el.  Faar.  —  3.  0>an- 
stiltur  kvenmaðiir)  pirrelig,  ubehersket   Kvinde  (Am.). 

2.  brengla  (a)  ibrEÍi]  la)  vt.  med  acc.  og  dat.  1.  med  acc:  b.  e-B,  slaa 
Buler  i  n-t  (=  dala  e-ð):  (befg/a)  böje,  trykke  ind,  spec.  Metalgenstande: 
hafði  loítþimgmn  utan  að  brenglað  þær  saman  (Eimr.  XVI.  51);  —  pp. 
skeifan  er  brenglud.  Hesteskoen  er  trykket  sammen,  af  Lave  (=  geiflaBtir). 
~  2,  vt.  med  dat.;  6.  e-u  (^  rugia),  blande  uordentlig  sammen,  bringe  i 
Uorden :  b.  spihiniim,  blande  Kortene ;  —  refl.  brenglast,  komme  i  Uorden. 

brenglulegur  [breiijlolE  qoo]  a.  1.  (renghilegur)  lang  og  mager.  —  2. 
(vanstiltur)  pirrelig,  ubehersket  (Am.). 

1.  brenna  (-u,  -ur)  lbrEn;a]  f.  Brand,  Ildebrand;  (bål)  Baal :  gera 
brennu  á  þrettándanunj,  lave  et  Baal  (Festblus)  Helligtrekongersaften. 

2.  brenna  (brenn';  brann,  brunnum;  brynni;  brunnið)  [br£n:a, 
brEn-,  bran-,  brVn:om,  brln;I,  brYn;li5]  vi.  I.  (loga):  a.  brænde,  flamme: 
eldurinn  bretinur,  liden  brænder;  (Talem.)  sir/a  vid  þann  eldinn,  sem 
best  brennur,  holde  sig  til  det,  man  kan  vente  sig  mest  Nytte  af,  jfr.  man 
er  der  helsl,  som  Ilden  brænder  bedst.  -  b.  i  overf.  Bet.:  e-m  brennur 
eldur  ur  atigiim,  ens  Øjne  gnistrer,  luer ;  e-d  brennur  i  e-m,  n-t  nager, 
piner  en :  þad  brennur  si  og  æ  i  honum,  ad  hann  sé  maðurínn,  sem  heíði 
átt  að  set/ast  i  ráðherrasessinn  (Alþ.  Ml,  B.  II.  850);  e-ð  brennur  e-m 
fyrir  brjosti,  en  ærgrer  sig  over  n-t :  það  brann  nu  samt  iyrir  brjóstinu  á 
bóndanum,  Bonden  ærgrede  sig  nu  alligevel  derover  (PGjD.  94);  e-m 
brennur  skap  af  e-u,  en  er  meget  ivrig  efter  n-t,  en  er  opflammet  af  n-t: 
.  .  .  hversu  binum  afkastamestu  umbótamönnum  hefur  einatt  brunnid  skap 
af  baráttufýsn  .  . .  (MHUpp.  147);  låla  sjer  ekki  alt  fyrir  brjåsti  b.,  ikke 
være  forknyt  for  Smaating,   være  ikke  for  kræsen  i  Valget  af  sine  Midler. 

—  2.  (eydast  af  eldi)  brænde,  brænde  op,  fortæres  af  Ilden :  þar  brann 
mest  alt  af  húsgögnum,  störste  Delen  af  Mobleme  blev  fortæret  af  Ilden; 
b.  inni,  indebrænde;  ?b.  innt  med  e-d,  brænde  inde  med  n-t,  ikke  faa 
Lejlighed  til  at  komme  af  med  n-t;  b.  upp,  opbrænde.  —  t3'  om  vul- 
kanske Udbrud :  Hekla  brann  sidast  ISIS,  det  sidste  vulkanske  Udbrud  i 
H.  fandt  Sted  1845;  ogs.  om  selve  Lavaen:  danne  sig,  opstaa :  brann  þá 
hraunid,  da  dannede  Lavamarken  sig,  opstod  Lavamarken.  —  4,  beskadiges 
ved  Brand,  forbrænde  (jfr.  brenna  sig):  hann  uar  brunninn  talsuert  á 
höndunum,  han  var  en  hel  Del  forbrændt  paa  Hænderne.  —  5.  fsi'idna) 
afsvides  (af  Solvarmen);  hin  hardlendu  tun  brenna  (ÞThFerð.  III.  200); 
*.  vid:  ')  (svidna)  blive  sveden:  siipan  er  brunnin  vid;  ')  overf.:  floda  vid) 
hænge  ved,  finde  hyppigt  Sled,  gaa  i  Svang :  þad  þykir  b.  vid  enn  á  Is- 
landi,  man  er  endnu  ikke  i  Island  blevet  den  daarlige  Vane  kvit  (EKv. 
i  BTh.  XXI);  á  öllum  þeim  þingum,  sem  eg  man  eftir,  befir  það  vil/ad 
b,  vid  (plejer  det  at  gaa  saaledes),  ad  flestóll  störf  Itafa  hladist  á  örfáa 
slarfhæfa  menn  (Alþ.  'II,  B.  II.  889).  -  6.  impers.:  brennur  fyrir,  det 
brænder  for  (ved  Affyring  af  en  Bosse). 

3.  brenna  (di)  [brEn:al  vt.  I.  med  acc.  I.  a.  (eyda  med  eldi)  brænde; 
b.  brfef,  brænde  et  Brev;  b.  bæ,  afbrænde,  svide  en  Gaard  af;  b.  e-d 
upp,  brænde  n-t  op,  afbrænde  n-t;, 6.  e-n  inni,  brænde  en  inde  (en  selv 
med  hans  Hus);  —  i  overf.  Bet.:  /  refskak,  naar  -Ræven-  er  bragt  i 
Knibe  og  ikke  kan  flyttes,  siges:  „tófan  er  brend  (el.  bræld)  inni"  (ÓDav. 
Sk.  299);  b.  innan  ur  reykhaf,  udbrænde  en  Skorsten.  -  b.  intr.:  þad 
er  brent  fyrir  e-d,  n-t  er  ganske  udelukket,  n-t  hænder  aldrig:  Nu,  þá  er 
þó  ekki  alveg  brent  fyrir  þad  h/á  nafna  minum  (GFrÁtl.  148).  -  2.  (lata 
loga)  holde  brændende:  b,  vita.  —  3,  (steikja,  svida)  brænde:  horundid 
var  brent  af  såliuni,  Huden  var  brændt  af  Solen,  solbrændt;  b.  kaffi, 
brænde  Kaffe,  riste  Kaffebönner.  —  4.  (hreinsa)  rense:  brent  silfur,  renset 
Solv.  -  5.  fremstille  ved  Brænding:  b.  kalk,  brænde  Kalk;  b.  kol,  svie  Kul ; 
*.  salt,  brænde  Salt.  —  6.  udsætte  for  Virkning  af  Ild  el.  en  kogende 
glodende  el.  ætsende  Genstand:  brænde,  forbrænde:  a.  b.  sig:  ')  b.  sig  A 
sjódheitu  vatni,  brænde  sig  paa  kogende  Vand ;  b.  sig  med  plastri;  —  b. 
sig  á  saltsýru,  forbrænde  sig  ved  Saltsyre ;  ")  i  overf.  Bet.:  b.  sig  á  e-u, 
brænde  sig  paa  n-t,  lade  sig  narre  af  n-t  (med  Bibet.  blive  klog  af  Skade): 
/eg  brenni  mig  ekki  oftar  á  því,  jeg  lader  mig  ikke  oftere  narre  deraf,  jeg 
hopper  ikke  mere  paa  den  Pind ;  ^)  pp.  brendur  (i  Leg),  den  der  i  en  Leg 
gaar  ud  over  Legepladsens  Grænser  og  derved  taber  Retten  til  videre 
Deltagelse.  Som  Straf  for  en  saadan  Overtrædelse  skal  han  lobe  over 
Benene  paa  to.  der  sidder  og  vender  Fodsaalerne  mod  hinanden.  Disse 
sparker  da  til  ham ;  hvis  han  falder,  er  han  „brendur",  hvis  han  ikke 
falder,  slipper  han  fri  (ÓDavSk.  103).  -  b.  om  Mærken  ved  et  glodende 
Stempet :  eru  þá  teknir  ur  hinir  beztu  (gridungar)  og  brenndir  til  marks 
(]SVb.   20).   -  II.  med  dat.  1.  (lata  loga)  lade  brænde:    b.  Ijåsi,    b.  kerli. 

—  2.  (nota  til  eldsneytis)    benytte  som   Brændsel,  brænde:  b.  kolum. 

brennanlegur  ibrEn:anlfqoQl  a.  som  kan  brændes. 

brennari  (-a,  -ar)  lbrEn:arll  m.  Brænder  paa  en  Lampe. 

brennheitur  IbrEnhEÍdoo,  -hEÍ  ton]  a.  brændhed,  brændende,  glodende. 

brenni  (-is)  |br£n:ll  n.  Brænde,  -aska  |-as  gaj  f.  Brændeaske,  Ved- 
aske, -faðmur  [-faSmoo]  m.  en  Favn  Brænde,  -fórn  [-fo^rdvff.  Brand- 
offer. ?-gIas  [-gla:s]  n.,  -gier  |-glE:r|  n.  Brændglas,  -grås  |-gra:sl  n.  = - 
brenninetla.  -hår  l-hau;rl  n.  (bot.)  Brændehaar.  -hlaði  (-hXa:ðll  m. 
Brændestabel.  ° -hnöttur  [-hvöhdoo]  m.  =  sprengiltúia.  -hrís  [-hgi:sl 
n.  Brænde    af   smaat    Krat.     • -hveija  |-/.wf1  ja.  -kvrl  ja]  f.  Brændegople. 


-höggvari  i-högvarll  m.  Brændehugger,  -jam  (-jaur-dv,  -jaud  v]  n. 
1.  (stimpill  til  ad  brennimerkja  med)  Brændejærn,  Stempel  til  at  brænde- 
mærke med.  —  2.  (b.  til  lækningar)  Brændejærn,  medicinsk  Instrument 
til  Brænden  af  Huden,  -köstur  (-kos  dool'  m.  Dynge  Brænde,  -legur 
l-lE-qoo]  a.  1.  brændbar.  —  2.  (sem  logar  vel)  som  brænder  godt:  er 
brennileg  eldskid  eru  undir  latin  (II.  II.  232).  -lina  |-li:nal  f.  Brænd- 
linje.  °-loft  [-loft]  n.  =  gas.  -mark  [-mag  k]  n.  1.  indbrændt  Mærke 
paa  et  Faars  Horn  el.  en  Hests  Hov;  —  overf.:  Brændemærke.  -  2.  det 
Redskab,  hvormed  et  Mærke  indbrændes,  -merkja  [-mEoTja]  vt.  brænde- 
mærke, indbrænde:  b.  kind.  -mörkun  [-möogon]  f.  Paabrænding,  Ind- 
brænding.  -netla  [-nEhdla]  f.  (bot.)  Nælde,  Brændenælde  (urtica  urens,  L.). 

brenning  (-ar,  -ar)  [brEn:ii}kl  f.  Brænden,  Opbrændeise. 

brenni  nutra  [brEn:!nY:dra,  -nY:tra]  f.  =^  brenninetla.  -offur  [-of:- 
oq]  n.  ■  -  brennifórn.  -punktur  [-pufi-doo,  -puirtop,  -puvdoo,  -punl- 
OQJ  m.  Brændpunkt,  -skuggsjá  [-sgYk'sjau]  f.  Brændspejl.  -sóley  [-S0":Ieí| 
f.   (bot.)  bidende  Ranunkel  (ranunculus  acer).   t-spyta  [-sbi:da,  -sbi:ta]  f. 

—  eldspyta.  ° -staður  [-sdaiBoo]  m.  Brændpunkt,  -steining  [-sdEÍ:niijk) 
f.:  b.  å  trefcfnum,  Vulkanisering  af  Trævlestoffer  (Stj.  '99,  B.  197). 
-steinn  [-sdfid  v)   m.  Svovl. 

brennisteins  baö  (brEn:Isd£Ínsba:ðl  n.  Svovlbad,  svovlholdig  Kilde 
anvendt  som  Bad.  -blandinn  [-blandln]  a.,  -borinn  [-bo:rlnl  a.  svovl- 
blandet,  -botn  [-bohtv]  m.  egl.  Svovlbund,  Havbund,  hvor  man  ingen 
Fisk  finder  (Vf.).  -diki  [-di:rjl,  -di:!-,!)  n.  Svovlpol,  -eir  [-ri:r)  m.  Kobber- 
sulfat (sulphas  cupricus).  -fall  (-fad/.)  n.  Svovlregn.  -fyla  [-fi:la)  f. 
Svovlstank,  -flóð  [-flo":^)  n.  Svovlström,  Strðm  af  flydende  Svovl  el. 
Svovlsand  ved  vulkanske  Udbrud,  -gas  [-ga:s)  n.  Svovlgas.  -gufa  [-gV:va) 
f.  ^vovldamp.  -hretnsun  [-(h)o£Ínson)  f.  Svovlraffinering,  -hver  [-yweir, 
-kv£:rl  m.  Svovlkilde,  Solfatara.  -jörð  (-jör  ð]  f.  svovlholdig  Jord.  -kendur 
|-l;Endoo)  a.  svovlholdig.  -leSja  [-lEðja)  f.  Svovldynd.  -leir  [-lEÍ:r]  m. 
Svovller,  svovlblandet  Ler.  -loft  (-loft)  n.  Svovlgas.  -logi  [-loi:il|  m. 
Svovlflamme,  -málmur  (-mau!  mog)  m.  Svovlmetal,  kemisk  Forbindelse 
af  Svovl  og  et  el.  andel  Metal,  -nám  [-nau:m)  n.  Vinding  af  Svovl,  -náma 
(-nau:ma)  f.  Svovlleje,  Svovlmine.  -námar  [-nau:mao)  mpl.  Svovlmine(r). 
-pyttur  (-plhdog)  m.  Svovlpol,  -regn  (-rEgv)  n.  Svovlregn.  -syra  (-n- 
si:ral  f.  Svovlsyre,  -syringur  (-si:ri!]gooj  m.  Svovlsyrling,  -syruvatn 
(-sirovahiv)  n.  fortyndet  Svovlsyre,  -spyta  (-sbi:da,  -sbi:ta]  f.  Svovlstik. 
-siir  (-su:r)  a.  svovlsur,  -vatn  (-s-vahtv)  n.  svovlholdigt  Vand.  -vatns- 
efni  (-vas:Ebnl)  n.  Svovlbrinte,  -vikur  (-vI:goo,  -vI:kon)  m.  svovlblandet 
Pimpsteti.  -þefur  [-þE:voo)  m.  Svovllugt. 

brenni  vargur  (brEn;lvargoQ)  m.  =  brennuvargur.  -vidd  (-vit-J  f. 
Brændvidde.    -viöur  [-vl:Ooc))  m.  Brænde,  -vin  (-vi:nl  n.   1.  Brændevin. 

—  2.  (vínföng  yfirleittj  berusende  Drikke  overhovedet,  Spirituosa. 
brennivins  berserkur  (br£n:IvinsbEosEogoo,  -bE:sEOgoo)  m.  Drukken- 
bolt. -brensla(-bren-sl3)  f.  --  brennivinsbruggun.  -bruggari  (-brYg:aril 
m.  Brændevinsbrænder,  -bruggun  [-hrYg:Dnl  f.  Brændevinsbrænden. 
-daunn  (-döydv)  m.  Brændevinslugl.  -drykkja  (-drlhlja)  f.  Brænde- 
vinsdrikken,  -drikkeri,  -drjóli  (-drjo":ll)  m.  Drukkenbolt,  -flaska  (-nasga) 
f.  1.  (flaska  undan  brennivini)  Brændevinsflaske.  —  2.  (flaska  med 
brennivini)  en  Flaske  Brændevin,  -gerð  (-rjfr^)  f.  Tillavning  af 
Drændevin,  Brændevinsbrænden.  -grátur  [-grau:don,  -grau:ton)  m.  et 
beruset  Menneskes  Graad.  -hit  (-(h)i:l)  f.  vældig  Dranker  (som  kan 
drikke  store  Mængder  Spirituosa),  -hixti  (-(h)lxsdl)  m.  et  beruset  Men- 
neskes Hikke,  -hrútur  (-(h)ou:dog,  -(h)Qu:tog)  m.  -  brennivínsrútur. 
-kastali  (-kasdall)  m.  egl.  Spirilusborg ;  —  i  overf.  Bet.  om  Steder,  hvor 
der  udskænkes  megen  Spiritus;  om  Kystdamperne:  hér  flytur  hver  brenni- 
vinskastalinn  eftir  annan  i  kring  um  landid  (Alþ.  '11,  B.  665).  -kútur 
(-ku:dog,  -ku:toe)  m.  Kutling  el.  Dunk  med  Brændevin,  -kvartjel 
i-kvagdJE/)  n.  Brændevinsanker.  -laus  (-löv:s)  a.  uden  Brændevin.  -ISgg 
i-lSk]  f.  Smule  Brændevin  (egl.  den  sidste  Slat  Brændevin  der  bliver 
tilbage  i  el  Anker),  -maður  (-ma:ðog)  m.  Mand  med  Hang  til  spirifuose 
Drikke,  -mål  (-mau:/)  n.  1.  =^  brennivinsmælir.  ~  2.  (mål  út  af  brenni- 
vini) Sag  angaaende  Brændevin  el.  Spirituosa,  -mælir  (-mai:llg)  m.  1. 
(ílát  til  ad  mæla  brennivin)  Brændevinsmaal.  —  2.  (styrkleikamælir)  Ap- 
parat til  al  maale  Brændevinens  Styrkegrad  med.  -nef  j-nE:i/)  n.  Brænde- 
vinsnæse.  -ósa  (-0'':sa)  a.  indec.  gennemtrukken  af  Brændevin  el.  Spiri- 
tus, -rútur  (-ru:doo,  -ru:tog)  m.  Drukkenbolt,  -skål  [-n-sgau:/|  f.  et  Glas 
el.  en  Drik  Brændevin;  —  overf.;  gefa  e-m  b.,  hægte  en  Finger  i  Hul- 
ningen neden  for  Øret  og  trykke  fast  til,  ogs.  kaldet  ölkanna,  steinbitstak 
OQ  þrælatak  (ÓDavSk.  168).  -staup  (-sdóy:p)  n.  1.  (staup  undir  brennivtn) 
Brændevinsglas.  —  2.  (staup  af  brennivini)  et  Glas  Brændevin,  -tår 
(-s-tau:r)  n.  I.  (ogn  af  brennivini)  Brændevinstaar,  en  Taar  Brændevin  el. 
Spiritus.  —  2.  (tår  drukkins  manns)  et  beruset  Menneskes  Taarer.  -trii 
(-tru:)  f.  Tro  paa  Brændevin,  -tunna  (-tYn;a)  f.  1.  (tunna  undir  brenni- 
vin) Brændevinstonde.  —  2.  (tunna  af  brennivini)  en  Tonde  Brændevin. 

brennu  dólgur  (brEn:odo"lgÐg)  m.  =  brennuvargur.  -dómur[-do":m- 
oo)  m.  Dom  i  en  Brandsag.  t-efni  (-Ebnl)  n.  Flooiston.  -for  (-fö:r)  f. 
Brandtogt.  t-)örð  (-jor-a)  f.  brændbar  ]ord  (LFR.  IX.  96).  f-Ioft  (-loft) 
n.  Gas.  -maður  (-ma:aog)  m.  Brandstifter;  Mordbrænder,  -mål  (-mau:/)  n. 
Sag  angaaende  en  Mordbrand,  -netla  (-nEhdla)  f.  (bot.)  Brændenælde  (ur- 
tica urens,  L.).  -saga  (-sa:qa)  f.  Beretning  om  en  Brand  (Mordbrand,  Ilde- 
brand osv.).  -salt  (-saXt)  n.  kaustisk  Salt.  ° -skiita  |-5gu:da,  -sgu;ta)  f. 
(naut.)  Brander,  -staður  (-sda:ðog)  m.  I.  (stadur,  þar  sem  brenna  hefur 
verid)  Brandsted.  -  2.  Sted  hvor  Brænding  af  n-t  har  fundet  Sted:  b. 
kalks,  t-steinn  (-sdEÍdvj  m.  --  brennisteinn.  -vargur  [-vargøg]  m. 
1.  (madur,  sem  kveikir  i  húsi)  Brandstifter.  —  2.  (madur,  sem  brennir  folk 
imu)  Mordbrænder,  -öld  (-Ö1 1)  f.  -  -  brunaöld. 


nsia 


brigøulitill 


brensia  (-u)  (brsn  sla]  f.  1.  (það,  að  c-ð  brennur)  Brænden,  Brænding,  For- 
brajnding.  —  2.  det  at  brænde  n-t:  til brenslu,  til  at  brænde,  tit  Brændsel.  —  3. 
spec.  den  Slump  Kaffebonner,  der  ristes  ad  Gangen:  brenstan  emiist  i  3daga. 

brenslu  spiritus  [bren  slosbi:rltos]  m..  -spritt  [-sbrlhtj  n.  Kogesprit. 
-viöur  (-vi:öool  m.     ■  brennivÍÖur. 

fbreska  (-u)  (brssga)  f.  det  britisl^e  Sprog,  keltisk  (spec.  kymrisk). 

breskur  [brrs  goo]  a.  1.  (fra  Bretlandseyjum)  britisk.  —  t2.  fkeltneskur, 
einkum  fra  Wales)  keltisk,  is.  kymrisk. 

bresta  (brest;  brast,  brustum;  brysti;  brostið)  [bres  da, 
brt-st,  brast,  brYs  dom,  brisdl,  bros  dl^l  vi.  1.  (rifna,  springa}  briste, 
revne,  slaa  Revne,  uden  at  gaa  helt  itu,  saal.  at  der  dannes  en  aaben 
Spalte :  bollinn  brast,  en  brotnaði  ekki  alveg.  Koppen  slog  en  Revne,  men 
gik  ikke  helt  itu;  b.  sttndur,  briste,  gaa  itu.  —  2,  a.  (um  bvothljóð,  smella) 
give  en  knækkende  Lyd,  knække,  brage:  rafturum  brotnaði  og  brast  vid 
hsitt.  Lægten  gik  itu  med  et  höjt  Brag:  en  þá  brast  hun  vid  dimt  (gav  en 
dump  Klang),  er  hun  (brynjan)  nfnaði  fjTi'r  spjótinit  (11.  II.  21)-  ~  b.  skralde 
med  en  hrossabrestur,  s.  d.  O.:  b.  á  hesta  (Arn.).  —  3.  blive  pludselig  los, 
bryde  frem,  falde  ned:  sn/óflóð  brast  i  joklinum,  der  kom  pludselig  en 
Lavine  fra  Joklen  ;  b.  i,  om  et  pludseligt  paakommende  Uvejr  :  þad  brestur  á 
stormbylur,  en  hæftig  Storm  rejser  sig  pludselig;  brast  i  veður,  et  Uvejr 
kom  paa  (pludselig)  (JÁÞj.  I.  25);  brast  þá  flótti  i  liðinu.  Hæren  begyndte 
at  flygte;  b.  á  sprett,  give  sig  til  at  lobe :  b.  å  stað,  galoppere  af  Sted: 
Hestamir  brustu  á  stad;  slukku  nokkra  íaðma  jatnhlida  (ÞGjOs.  65);  b. 
vid,  fare  op  pludselig  og  styrte  af  Sted:  þegar  þeir  (mennirnir)  áttu  eftir 
hier  um  bil  50  faðma  til  stóðsins  brast  hópurinn  við  og  rauk  norður  eftir, 
(satte  hele  Skaren  pludselig  nord  paa)  (ÞGjD.  51).  —  4.  (bregdast) 
glippe,  slaa  fejl:  fiskur  brast,  fiskeriet  slog  fejl.  —  5.  v.  Ímpers.  med 
dobbelt  acc.  (sj.  acc.  og  dat):  e-n  (sj.  e-m)  brestur  e-d,  en  mangler  n-t, 
n-t  slipper  op  for  en;  þá  fór  að  b.  vistir,  de  begyndte  at  mangle  Proviant; 
hann  mun  aldrei  árædi  b..  Mod  vil  han  aldrig  mangle:  (Ordspr.)  J  einum 
må  finna,  þad  annan  brestur  (G].)  hvad  en  fattes,  hos  anden  findes;  e-n 
brestur  á  borði,  en  kommer  til  kort;  6.  á,  mangle  i:  það  brestur  mikið  .i, 
der  mangler  meget  i ;  e-n  brestur  á  vid  e-n,  en  staar  titbage  for  en  i  en 
vis  Henseende.  —  6.  þad  brestur  el.  flódid  brestur,  det  begynder  at  ebbe  ?. 
ud  (Vf.):  stóðum  vid  þar  undir  kletti  .  .  .  þangad  til  flóðid  var  dåtttid  farid 
ad  bresta  (PThFerö.  II.  78). 

bresting  (-ar)  [brfsdiijk]  t.  Bristen  itu,  Revnen:  (Ordspr.)  ^i  bólan 
.r  stærsi,   er  b.  næst  (SchMál.).   naar  Blæren  er  storst,   brister  den  snart. 

brestóttur  (bres  doxhdool  a.  fuld  af  Sprækker  et.  Revner. 

brestur  (-s,  -ir)  [bres  doQ,  brts  ,  bresdlo]  m.  I.  (rifa,  spninga)  Revne, 
Sprække:  þad  er  b.  i  glerinu.  —  2.  (dynkur)  Knald:  (brothljód)  Bragen, 
Knæk;  (smellur)  Smæk;  (om  Kys):  afi  teygdi  sig  J  nióti  og  lagdi  til  bresl- 
inn   i  kossinn  (gav  som  sin  Del  Smækkene  til  Kysset)  (Eimr.  VIL  86).  — 

3.  (galli)  Brast.  Mangel :  (Talem.)  berja  i  brest(ina),  forsvare  Manglerne, 
besmykke  en  Last  el.  Fejl,  soge  at  undskylde  sig:  Ajæja,  Péiur,  ekki  skal 
ég  berja  i  brestina,  enda  eru  þad  engar  sforsyndir,  syndirnar  minar  (3.  lo. 
IV.  264);  allir  hafa  sina  bresti,    alle  Mennesker  har  deres  svage  Sider.  — 

4.  (bfTjandi  f/ara)  begyndende  Ebbe,  det  förste  Tegn  til  at  Flodbolgen 
begynder  at  bevæge  sig  ud  fra  Land  (Vf.). 

Breta  dálæti  [bre:dadau:laidi,  bre:tadau:laitl)  n.  Anglomani.  -tand 
l-lanf]  n.  npr.      -  Bretland. 

Breti  (-a,  »ar)  [brtidl,  brE:tl)  m.  npr.  1.  (ibtH  Stórbretalands)  Brite, 
Briter.  -  t2.  Indbygger  af  Wales.  -   t3.  Indb.  af  Bretagne. 

Bretland  (brc:dlant,  br::t-)  n.  npr.  1.  Storbritannien  (ogs.  kaldt  B.  hid 
mtkla  el.  Stórabretaland).  -    t2.  Wales.  -  t3-  Bretagne. 

1.  bretta  (-u,  -ur)  [brehda]  f.  1.  (gretta)  Grimace.  —  2.  (brattt)  Stejl- 
hed, Hældning:  (hann)  tak  nærri  sér  ad  ganga  á  fjÖll  og  brettu  (Eimr. 
XIV.  103);  Ad  innan  er  bretta  gigbolunnar  oft  litil  å  gömlum  gigum  (ÞTh. 
Lys.  H.  74). 

2.  bretta  (i)  |brt:hda|  vt.  1,  (reisa  upp)  göre  brat  el.  stejl,  rejse  op; 
(beygja  aftur  J  bak)  böje  tilbage,  böje  bagover;  h.  halann,  rejse  Halen  Í 
Vejret,  knejse  med  Halen ;  b.  eyrun.  spidse  Øren  ;  b.  neffd  vid,  (om  Fugle) 
sætte  Næsen  i  Vejret  OAÞj.  1.  619);  b.  segann,  boje  Halsen  bagover 
(BH.);  pp.  brettur,  tilbagebojet;  (om  en  Rok);  med  brettar  króktennur 
(]ÁGát.  1.  95).  —  2.  fhnykta,  gretta)  rynke,  göre  Grimacer:  b.  brýmar, 
rynke  Brynene;  b.  nefid  vid  e-u,  rynke  paa  Næson  ad  n-t;  b.  sig,  göre 
Grimacer;  b.  sig  framan  i  e-n,  vrænge  Mund  ad  (efter)  en;  fctta  siff  og 
bretta,  egl.  böje  sig  tilbage  og  gore  Grimacer,  J:  optræde  med  Grimacer, 
Gestikulationer  og  stærke  Bevægelser:  hann  fetti  sig  allan  og  bretti  t  rædu- 
stólnum ;  —  Í  overf.  Bet.  (jfr.  3):  b.  upp  á  sig  (  brjåta  upp  á  sig,  snúj 
upp  á  sig),  blive  fornærmet,  paalage  sig  en  fortornet  Mine.  —  3.  b.  upp 
kragann,  folde  Kraven  op;  b.  upp  (å)  buxnaskålmarnar,  smoge  sine  Ben- 
klæder op;  b.  sig  upp,  kilte  Skörterne  op;  b.  húfunni  niður  /"{T/r  eyrun, 
trække  Huen  ned  over  Ørene. 

bretting  (-ar,  -ar)  (brehdirjk]  f.  1.  (reiging)  Tilbageböjning.  —  2. 
igretting)  det  at  gore  Grimacer.  —   3.  (uppbretta)  Smogen  op,  Opfoldning. 

brettingur  (-s,  -ar)  [bnhdirtgon,  -iijsl  m.  1.  fungur  hákarl)  ung  Havkalv 
(Af.).  -  2.  (s/crvitringur)  indbildsk  Særling  (BH.). 

brettnefur  [brthdnf  voo)  m.  Person  med  opadböjet  Næse. 

brettur  (brchdool  pp.  af  bretta. 

brezkur  Ibresgoo)  se  breskur. 

briari  |bn:ari:]  n.  (d.  Bryderi)  (pop.)  umotiveret  Lyst  til  at  eksperi- 
mentere. Hang  til  at  gore  Forsag  i  alle  mulige  Retninger  (-  rælni):  hann 
gerdi  þad  af  brtarti;  þad  er  ekki  nema  briari. 

brydda  (i)  [brid:a)  1.  vt.  (setja  brodd  eða  brodda  å)  forsyne  med 
Spids  el.  Spidser:  bryddur  til  handa  og  fóta,  med  jærnbeslaaet  Slok  (med 


Jærnspids)  og  Ísspigre  neden  paa  Skosaalerne  (Af.,  701.)  (jír.  maun- 
broddar).  —  2.  (setja  biydding  áj  kante:  b.  sko,  b.  duk,  kante  en  (is- 
landsk) Sko,  kante  en  Dug;  b.  trjegrip  med  járnþynnu,  forsyne  en  Træ- 
genstand  med  en  tynd  Kant  af  ]ærn.  —  3.  ta.  vi.  (koma  i  Ijós)  stikke 
frem,  komme  til  Syne :  skipid  bryddi  undan  hÖfdanum,  Skibet  kom  til 
Syne  uden  for  Pynten.  —  b.  v.  impers.  þad  bryddir  á  e-u,  n-t  liomnier 
tit  Syne,  begynder  at  vise  sig,  der  viser  sig  Spor  til  n-t  ^  -  bólac  á  e-u); 
(Talem.)  ekki  bryddir  á  Barda,  se  Bardi;  þad  fór  ad  b.  j  drykkjuskap  h/å 
honum,  han  begyndte  at  drikke;  missætli  manna  á  milii,  sent  lengi  hefir 
brytt  á  norður  þar  (som  man  har  set  der  paa  Nordlandet  i  længere  Tid) 
(Alþ.  '11,  B.  II.  1420).  —  4.  vi.:  b.  á  e-u  vid  e-n,  fole  sig  for  hos  en 
anden  angaaende  en  Sag,  bringe  en  Sag  paa  Bane  overfor  en  anden : 
b.  á  illindum  við  e-n,  yppe  Kiv  med  en. 

brydding  (-ar,  -ar)  [br!d:iijUl  f.  1,  (þad  ad  brydda)  Kantning  (af  et 
Klædningsstykke  el.  lign.).  —  2.  (rönd,  þad  sem  btytt  er  med)  Kant:  skor 
med  raudri  br^'ddingu. 

1.  bryfija  (-u,  -ur)  [brið'ja]  f.  sværlemmet,  hoj  Kvinde,  navnlig  om  en, 
der  er  grov  og  utiltalende  Í  Opforsel. 

2.  brvÖja(brvö;  bruddi;  bryddi;  brutt)  (brlÖ  ja,  brl:(3 ;  brYd:l,  bildrr, 
brVht)  vt.  knase  (med  Tænderne). 

bryÐju  legur  (brlöioleqooj  a.  mandfolkeagtig  og  grov  i  Optræden 
(om  Kvinder),  -skapur  I-sgaboo,  -sga  poy]  m.  grov  og  mandfolkeagtig 
Optræden  af  en  Kvinde. 

fbryöningur  (-s)  (brlðniijgoo,  -Íijs]  m.  -     beinastrjúgur,  jfr.  brudn- 

1.  brigÖ  (-ar,  -ir)  (brlq  5,  brlgþl  f.  ti.  (hverflyndi)  Ustadighed,  skif- 
tende Sind.  --  2.  ^ro^,  slit)  Brud:  vináttu  b.;  —  b.  á  lofordi  {e\.  b.  lofords), 
Brud  paa  et  Lofte;  -~  Forandring,  is.  foretaget  paa  en  svigefuld  Maade, 
Svig:  fslensku  veturnir  eru  svo  dutlungasamir  og  hneigdir  til  brigda  og 
breytinga  (ITrHalla  111);  oft  er  b.  undir  brúdarlíni  (SchMál.), "  under 
Brudelin  tit  Svig  der  bor;  —  "tb.  á  dónii.  Annullering  af  en  Dom.  ~  3. 
(innlausn)  Indlosning  (is.  af  Jordegods). 

2.  i-brigð  Ibrlq^,  brig  þ]  npl.         1.  brigö  2.-3. 

1.  brigda  (-u,  -ur)  |brlq  Öa,  brlgöa]  f.  1,  (hrukka)  Ujævnhed,  Rynke 
el.  Fold  i  et  Stykke  Töj  (fremkommen  under  Vævningen  el.  Valkningen): 
(Ordspr.)  þad  gætir  ekki  litillar  brigdu  i  miklum  vef  (Eimr.  X.  143),  jfr. 
naar  de  store  Klokker  lyder,  kan  de  smaa  ikke  hores.  —  2.  bcra  brigdur 
á  e-d,  bestride  n-t,  betvivle  n-t.  —  t3.  gen.  sg.  brigðu  som  adv.  og  íörste 
Led  af  Sma.:  overordentlig,  meget,  saare :  þau  voru  börnin  brigdu  sma 
(ODavVik.  331,  íík.  I.  239). 

2.  brigda  (i)  Ibrlq  Oa,  brig  Da]  vt.  1.  med  dat.  fbreyta,  r/'úfa)  forandre, 
bryde:  b.  dómi  f     ónýta  dom),  annullere  en  Dom ;  (breyta)  ændre  en  Dom. 

-  2.  med  acc.  indlose;  b.  förðu,  Índlose  et  lordegods,  is.  ifolge  Odelslos- 
ningsrct:    Áður  ódöl  gengin  I  ættum   sinum  fra  I  brigdadi  bragna  mcngi, 
brigdadi'  ei  fleiru  þá.  \  Upplýsingin  ódum  grær:  I  nu  menn  b.  kapla,  kýr, 

kelti,  saudi'  og  ar  (BTh.  232).  —  3.  med  acc.  (r/'tifa,  svík/a):  b.  ord  sin, 
bryde  sit  Ord;  b.  samning,  bryde  en  Kontrakt;  —  (breyta):  b,  ásetning 
sinn,  ændre  sin  Beslutning. 

brig&alaus  (briq-Oaloys,  brigda-)  a.  uden  Brud  paa  Overenskomst, 
uden  Svig. 

tbrigOall  jbrlq  OadX,  brig  OadX]  a.         brigdull. 

brigöa  maÖur  |brlq  ð.)ma:Oo(i.  brig  ða-]  m.  brisðarmaöur.  •mál 
|-mau;/|  n.  Sag  angaaende  Indlosning. 

brigdandi  (-a,  -endur)  (briq  dandl,  brig  Oandi,  -cndoQJ  m.  ^^  brigðar- 
madur. 

brigdanlegur  |brlq  danlc  qo(i,  brigÖan-j  a.  1.  (brcytanlegur)  forander- 
lig; iscm  aftur  må  kalla)  igenkaldelig ;  (sent  må  rfufa)  som  kan  brydes.  - 
2.  {sem  må  endurkaupa)  indloselig. 

brigdarjettur  [brIq  darjrhdon,  brig  da-]  m.  Indtosningsrei,  Udlosnings- 
ret  (af  lordegods). 

brigdarmadur  [brIq  darma:doo.  brig  dar-l  m.  Person  der  har  Ret  tit 
Indløsning  af  en  Jordejendom. 

brigdatilkall  (brlq  öatllkadX,  brig  da-l  n.  Fordring  paa  Indlosning(sret). 

brigdi  (-is,  pi.  ds.)  [brIq  dl,  brlgdl)  n.  1.  kun  i  pi.  1.  brigd  2.-3. 
-  2.  (strigatuska)  Klud,  Las,  laset  Stykke,  Sækkelærred,  brugt  som  Præ- 
senning:  lokum  stóra  brigdid  og  breidum  yfir  fiskstakkinn  (JÓ1.);  —  el. 
som  Maatle  foran  en  Dör,  el.  som  Forklæde  lit  urenligt  Arbejde;  —  spec. 
(ilátaþurka)  Karklud  (Af.).  -  3,  {fafadrusla)  slidt  ubrugeligt  Klædnings- 
stykke (BH.),  jfr.  buxnabrigdi. 

brygdi  (brlq  di,  brig  Ol)  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  bregda. 

brigdilegur  (brlq  dlli  qog.  brigdl-l  a.  {ostödugur)  foranderlig,  ustadig, 
forgængelig. 

brigd  kaup  [briq  þköy  p,  brig  þ-J  npl.  Kob  som  man  kan  lade  gaa  til- 
bage, t-legur  (briq  dhqoo,  brigd-)  a.  brigdilegur.  -tyndi  (-llndil  n. 
Vægelsind,  Ubestandighed,  Ustadighed:  (Ordspr.)  timans  b.  vottar  vinar- 
ins  trúlyndi  (SchMál.),  Ven  kendes  i  Nod.  -lyndur  I-Ilndotjl  a.  ustadig, 
vægelsindet,  -lysa  (-lisa)  f.  (Vf.).  -lysi  (-li  si]  n.  Dæmring,  Skumring, 
Tusmorke.  ^-Ijós  l-Iio' s]  n.  Strejflys  (Jsjs.).  -Ijóst  (-ljo"sl)  an.  1.  naar 
Lys  og  Morke  indtræder  vekselvis  pludselig,  som  ved  hurtig  overgaaende 
Regnskyer.  ~  2.  saa  lyst,  at  man  kan  skelne  den  ene  Genstand  fra  den 
anden  (EJ.),  jfr.  briggljóst.  -lundadur  (-IvndaOoo)  a.  brigdlyndur. 
-mail  1-maud/.]  a.  uordtiolden.  -mælgi  (-mailfjl)  i.  Uordholdenhcd. 
-mæli  l-maill)  npl.  1.  brigdmæfgi.  —  2,  is.  {brot  á  lofordi)  Brud  paa 
Lofte,  —  spec.  Ophævelse  af  en  Forlovelse. 

brigdu  legur  (brlq  dote  qoQ,  brig  do-)  a.  ------  brigdull.  -Htill  |-li:did>w, 

-li:tld/.)  a.  ubetydelig,  meget  lille,  af  ringe  Betydning  (BH.). 


briaðull 


brynfiskur 


brigðull  |biiq  5od;.,  brlg  Ood/.]  a.  usladig,  ubestandig:  {brerlilegiir) 
foranderlig;  (brigSmåll)  uordholden. 

brigður    |brlq  Soo.  brlg  ðonl    a.        hrigðull :    ýlar  . .  .   brígSir  sumir  í 
rn'gðiim  (GTh.  '95,  lö?);    (Ordspr.)  .?//  i'r  betra  en  brigðum  að  i'erj,  intet 
er  værre  end  al  brvde  sit  Ord. 
brigg  |brll<  ]  n.  (naul.)  Brio. 

bryggja  (-u,  -ur)  Ibrlijial  f.  I.  (béla- cða  skipabryggja)  Brygge,  Skibs- 
bro, Baadebro.  —  2.  Landgangsbro;  skjóta  bryggjum  å  land,  sætte  Land- 
gangsbro i  Land.  —  3.  (ha  rðnd)  fremspringende  el.  udslaaende  Kant  (f. 
Elis.  paa  et  Panel  rundt  omkring  et  Værelse);  (rönd  á  ilåti)  Rand  paa 
et   Kar. 

bryggju  búð    |brli|:obii:51    f.  bryggjuhús.    -gerö    [-i(rrðl    f.    Op- 

forclse  af  en  Brygge,  -gjald  |-i|al  1)  n.  Broafgift.  -gó»  [-go.|  ri  n.  Plan- 
lierne  i  en  Skibsbro,  -haus  l-höv;s)  m.  bryggjusporour.  -hringur 
l-hniirgonl  m.  Fortojningsring  i  en  Baadebro  el.  Brygge,  -hus  |-hu:s|  n. 
Pakhus  ved  en  Brygge  el.  Skibsbro,  -lægi  |-lai:irl  n.  Liggeplads  ved  en 
Brygge,  -pallur  [-pad  logi  ni.  bryggjugólf.  -spor  (-sbo;r)  n.  Brygge- 
spor,  Jærnspor  paa  en  Skibsbro,  -sporöur  (-sbor  öo()|  m.  Bryggeende, 
Brohoved,  -staur  [-sdöy;rl  m.,  -stuCuII  |-sdV;aod;.|  ni.  1.  (slaur  á 
hr^'ggiu)  Fortojningspæl  paa  en  Brygge  el.  Skibsbro.  —  2.  {staur  undir 
hrrggju)  "Pæl  hvorpaa  en  Skibsbro  hviler,  -stæði  [-sdai:ai]  n.:  goti  b., 
hensigtsmæssigt  Sted  til  Anlæggelse  af  en  Brygge  el.  Skibsbro.  -íöng 
l-töyljk]  f.  (Bogb.)  Bindtang. 

briggljost  |hrlg  Ijo' si]  an.  (Breiðd.)         brigðliðst  2. 
brigsl    (-s,    pi.    ds.)    |bri/.  s/,]    n.    1.  brigsli.    -    2.  (húðarklár)  Øg, 

Krikke.  —  3.  i  overf.  Bet.  om  Ujævnheder  i  Jordbunden,  is.  paa  Grund 
af  Kulde,  Knorter ;  Grund,  sen:  kól  i  gaddhard  b.  (StStAndv.  70). 

brigsia  (a)  [bri/.  slal  vt.  med  dat.  1.  *.  e-m  e-ð  el.  (med)  e-u.  b.  e-m 
tim  e-ð,  bebrejde,  forekaste  en  noget,  lade  en  n-t  hore.  —  2.  vi.  b. 
sawan,  om  Benbrud,  vokse  ujævnt  sammen,  saal.  at  Brudstykkerne  ikke 
passer  til  hinanden. 

brigslalaus  [biiz/slaloys)  a.  uden  Dadel,  dadellos,  fri  for  Bebrejdelse, 
som  ikke  fortjæner  Bebrejdelser. 

brigsli  (-is,  pi.  ds.)  |bri/.  sil)  n.  1.  Ulas)  Bebrejdelse:  bregða  e-m 
brtgsluni,  bebrejde  en  n-t,  skose  en;  iferda  fyrir  brigsUim  af  e-m,  blive 
Genstand  for  ens  Bebrejdelser,  blive  udskældt  af  en.  —  2.  (illa  samgróið 
beinbrot)  Benbrud  der  er  vokset  daarlig  sammen,  saal.  at  der  har  dannet 
sig  en   Knude  el.   Ujævnhed. 

brigslinn  [brizslln]  a.  dadelsyg,  tilböjelig  til  at  dadle  andre, 
brigslyröi    [bri/'sllroll   npl.  Bebrejdelser:   hafa   e-d  i  brígsíyrðum    vid 
e-n,  bebrejde  en  n-l. 

brigslis  laust  [brix'sllsloys't]  an.  uden  Bebrejdelse:  það  er  honum  b., 
det  kan  man  ikke  dadle  ham  for  el.  bebrejde  ham.  -mål  [-mau:/)  n.  I. 
(meiðyrðamáO  Injuriesag.  —  2.  {skammir)  Skældsord;  (nidrit)  Smæde- 
skrift. 

brigstun  (-ar,  -anir)  (bri/'slon,  -anlyl  f.  1.  (alas)  Bebrejdelse.  —  2. 
{b.  beinbrots)  det  at  et  Benbrud  gror  daarlig  sammen,  saal.  al  der  frem- 
kommer en  Knude. 
fbrigslunarhlátur  [bri/-slonac(h)).au:don,  -(h)?.au:toQ]  m.  tiaanlatter. 
brik  (-ar,  -ur)  |bri:k,  bri:gon,  bri:kool'  f.  1.  (f/o/)  Bræt.  -  t2.  {all- 
arisbrik)  Allertavle.  -  3.  (höfða-,  fót.ibrík)  Læn  paa  Sidestykkerne  af  en 
Seng  (ved  Hoved-  og  Fodenden).  —  4.  (sængtirbrik)  Sengekant,  spec.  Bræt. 
der  fæstes  paa  Sengekanten  for  at  gore  den  behageligere  at  sidde  paa.  —  S. 
(pil)  Panelvæg,  Skillevæg  (af  Træ).  -  6.  (stolbrik)  Arm  paa  en  Lænestol. 
—  7.  (rönrf)  bred  Kant  el.  Rand  i  del  hele.  —  8.  he\>brik.  -  9.  (bekkur) 
Bænk ;  —  en  Klipperække  af  Form  som  en  Bænk :  Hér  cru  vida  stórir 
gangar  i  Fjallinu,  s/ást  þeir  hid  efra  eins  og  framstandandi  brikur  eda  hleinir 
'(ÞThFerB.  II.  20).  -  »10.  i  Kenninger:  gulls  b.,  båruljSma  b.,  brikin  Kraka 
sáða  CSV.,  Kvinde. 

brika  stöll  |bri:gasdo"d  /.,  bri:ka-l  m.  Lænestol  (med  Arme). 
brikk  (-S,   pi.  ds.)  Ibrlhk,  bri/s)  n.   I.  (e.  k.  skip)  Brig.  —  2.  (jolun- 
naxinn  kvenmaduri  kæmpestor  Kvinde,  Maskine  (Rvk.). 

bryla  (-u)  Ibri:la]  f.  1.  (ådaunn)  Stank,  is.  af  Transmæltning  el.  desl.  — 
2.   (þoka)  (ildelugtende)  Rog  el.  Taagc.  -  3.  (fitaj  Tran,    Fedt:  þad  heíur 
íarið  b.  i  tötin  þín. 
?brillur  [bridloij]  fpl.     -  gleraugu. 
brylugur  |bri:loqool  a.  tranpletfet,  fedtet. 
brim  (-s)  [brl;mj  n.  Brænding,  Bolgebrydning,  Havbrusen. 
brima   (a)    [brl:mal   vi.   og   impers.   skumme,   opröres:  þad  er  faríd  ad 
b.,  sjåinn   et  farid  ad  b..    Soen  kommer  i  Opror;  þegar  sjå  brimar^   naar 
der  er  Brænding. 

1.  *brima  [bri:ma]  f.  brimi,  Ild:  så  þau  (3;  Guds  bod)  heldur  med 
hug  og  raust,  brekst  ei  þar  nauda  briman  gnast  (GKonÆf.  173). 

2.  brima  (a)  |bri;ma)  vt.  =  brima  :  (Ordspr.)  brimar  fyrir  barda  (SchMál.) 
det  skummer  foran  Skibet. 

brimahofn  |brl:mahöb  vj  f.  Havn,  hvor  der  er  Brænding. 

brimalda  |brl:maldal  f.  Bølgeslag ;  (poet.)  brusende,  skummende  Bolge. 

Brimar(a)hólmur   |brl;mao(h)o"l  moo)  m.  Bremerholm  (i  Kobenhavn). 

Brimari  (-a,  -ar)  |brl:marll  m.  Bremer. 

brimasamur  [brl:masamool  a.  med  hyppig  og  slærk  Brænding,  udsat 
for  Brænding:  þad  er  hrimasamt  i  Grindarik. 

brim  barinn  jbrlm  barm]  a.,  -bitinn  |-bl  din,  -bitin]  a.  —  f>r;msor//n/i  .■ 
,i  hinni  brimbitnu  slrðnd  (II.  I.  197).  -boöi  [-boOl]  m.  ^  brimalda. 
-brjótur  |-brjo»doiJ,  -brjo"  tool  m.  Bolgebryder  (Logr.  '15,  117).  -brot 
i-brot]  n.:  langt  fvrir  framan  b.,  langt  længere  ude  end  Brændingen  (]Ó1. 
Ind.  297).  -bútur  (-budoo,  -bu  toQ)  m.  1.  (rekadrumbur  brimbarinn)  Vori 


Stykke  Drivtommer,  slidt  paa  Kanterne  af  Sovandet  (BH.).  -  2.  en  Slags 
Sopolse  (cucumaria  frondosa)  (ÞThLýs.  11.  590).  -dúta  1-du  vaj  f.  ^- 
brimond.  -fall  l-fad/.]  n.  Brændingens  Fald  el.  Nedstyrtning,  -fyllingur 
[-fldliijgoo]  m.  hoj  Brænding,  -flóð  1-flo"  ð|  n.  overskyllende  Brænding. 
-flötur  1-flö  doo,  -flö  tool  m.  Flade  el.  Slette,  dannet  af  Brænding;  myndun 
sliUra  bnmflata  i  smaum  stil  må  enn  sjå  vid  liamraslrendur  uidsuegar 
kringum  fsland  (ÞThLýs.  I.  13).  -gagar  (-ga  qan)  m.  nassia  incrassata 
(OBarO.).  -gangur  (-gaurigoel  m.  Brænding,  Bolgebrud.  -garCur  [-garS- 
ool  m.  Bolgevæg,  Bolgerække,  Brænding,  -gefinn  (-rjEvl/i)  a.  =  brima- 
samur. -hellir  lbrl:!i(h)EdllQJ  m.  Hule  dannet  af  Brænding  el.  som  naas 
af  Brænding,  -hjalli  [brim  f)adlll  m.  Afsats  dannet  af  Brænding.  -hljóB 
|-h;.io"ðl  n.  Bolgelyd,  Bolgesusen.  -hrollur  [-hoodlocl  m.  en  Smule 
Brænding,  -hrönn  |-hoöiil  f.  hvidtoppet  Bolge.  -hviöa  |-zivl  Da,  -kvlSal 
f.  Brændingens  Susen,  Bolgebrus.  -hvilur  (-/wi  dø^,  -kvi  doo,  -kvi  ton) 
a.  hvid  som  de  skummende  Bolger. 

•brimi  (-a)  |bri:mll  m.  Ild;  brima  i  br/osl  þjer  blósi  hiin  ástar  (BTh. 
67);  -  i  Kenninger  f.  Eks.:  'blæju  b.,  Elskov. 

brimylgja  [brl:mllijal  f.  begyndende  Brænding. 

brimill  (-ils,  -lar)  [brl:mld/.,  -Ils,  brimlael  m.  1.  (iullordinn  sclur 
kartkyns)  fuldvoksen  Hansæl,  Sælhan.  —  2.  —  granselur,  kampselur, 
Remmesæl  (phoca  barbata);  i  Kenninger ;  "brimils  slóð,  t/örn,  Hav. 

"brímir  (-is)  |bri:mlol   m.  Sværd. 

brim  jokull  [brlmjogod?.,  -jökod/.]  m.  iskold  Jokel :  á  hinum  versta 
brimjökli  i  helvili  (JPorkÞjs.  12).  -kaidur  l-kaldogl  a.  kold  som  de 
brusende  Bolger.  -kålfur  I-ko"lvool  m.  Braadso  ved  Land  (ASkafl.,  Af.). 
-krakk  (-krahkl  n.  ringe  Brænding,  -kögraður  l-köqraDool  a.  skumkantet. 
-I^minn  |-la  mini  a.  pisket  af  Brændingen,  -laus  [-Ibysl  a.  uden  Brænding, 
fri  for  Bolgegang.  -leysa  |-ltisal  f.,  -leysi  (-Itisll  n.  Frihed  for  Bræn- 
ding el.  Bolgegang.  -lending  [-kndiljkl  f.  Landingsplads,  farlig  paa 
Grund  af  Brænding,  -lostinn  [-losdln]  a.  -  brimlaminn.  -lööur 
[-lö'ðool  n.  Bolgeskum,  de  skummende  Bolger,  Brænding,  -máfur,  -mår 
lbrlm:au  voo,  -m;aurlm.  (Vf.)  ^sfraumönd.  -mikill  |brlm;l  (jld/..brlm:I  h- 
idll  a.  med  stærk  Brænding,  -niöur  [brim  ni  Ooo|  m.  =  =  brimhljóQ.  -ólga 
[brl:mO"lgal  f.  Brændingens  Brus.  -ólgandi  [-clgandll  a.  brusende, 
larmende  som  Brænding,  -órar  [-0"raol  nipl.  Brændingens  Rasen,  stærk 
Sogang:  og  gat  hann  ekki  skjótt  kafað  upp  sökum  brimóranna  (Od.  107). 
-orri  [-orlj  m.  =-  brimmáfur.  -óttur  [-o»hdoQl  a.  1.  (brimmikil!)  bru- 
sende, oprort :  b.  sjår.  —  2.  (brimasamur)  med  hyppig  Brænding:  brim- 
ótt  strönd.  -ro5Í  [brlmrosll  m.  stærk  Blæst  med  Sogang:  yfir  eystri 
skerin  gengur  sjór  oft  á  vetrum,  en  yfir  hid  vestasta  ekki  nema  i  mestu 
brimrosum  (PThFerS.  III.  227).  -rot  |-ro«  ti  n.  meget  stærk  Bolgegang, 
voldsom  Brænding,  -rotast  [-rodast,  -rotast]  v.  rcfl.  bedoves  af  Bræn- 
dingen; —  spec.  dræbes  af  Brændingen  ved  et  Slag  paa  Hovedet  mod  en 
Klippe:  hrimrotadur  selur.  -salta  [-sa/.dal  vt.  salte  meget  stærkt,  ludsaltc. 
-salfur  (-sa/.dool  a.  meget  salt,  stærk  saltet,  ludsaltet,  -samur  [-samooj 
a.  brimasamur.  -sjor  [-5Jo"rl  m.  hoj  So.  -skafl  [-sgab?.J  m.  ---  brim- 
garöur.  -skol  [-sgo71  n.  Brændingens  Skyllen  af  n-t  el.  over  n-t.  -sog 
[-so'iyl    n.  brimsúgur,    stærk    Brænding  i    Bevægelse  frem  og  tilbage: 

þar  sem  slraumur  er  mikill  og  brimsog  (PThLys.  II.  294).  -sollinn 
l-sodllnl  a.  oprort  af  Storm,  oprort.  -sorfinn  l-sorvin]  a.  fortæret  el. 
forslidt  af  Bolgerne.  -stallur  (-sdadlool  m.  Afsats,  dannet  af  Brænding. 
-stormur  I-sdormool  m.  Storm  med  hoj  og  oprort  So.  -súgur  l-su(q)oel 
m.  Brændingens  Frem-  og  Tilbagekast,  Brændingsbrus.  -viltur  [-vl/.dool 
a.  halvt  bedovet  og  forvildet  af  Brændingen:  brimvilt  skepna  dålpar  annad 
til  en  annad  fra  landi  (JMPisl.  108).  -þr'ep  |-þrE  pi  n.  brimsfallur. 
-ærsli  |brl:maii)slll  npl.  Brændingens  Larmen,  -ond  |-öntl  f.  (SI.) 
straumönd. 

tbrýn  [bri:;:)  fpl.,  se  brun. 

1.  bryna  (-u,  -ur)  [bri:nal  f.  1.  den  Tid,  en  hvæsset  Le  el.  Kniv  kan  an- 
vendes fra  det  Ojeblik  den  er  hvæsset,  indtil  man  behover  at  hvæsse  den 
paa  ny:  lofadu  m;er  ad  slå  eina  brýnu ;  —  (um  hnif)  om  en  Kniv,  f.  Eks. 
ved  Ragning  af  et  Skind:  gæru  rakadi  hann  ávallt  i  einni  brýnu  (BrlÞf. 
275).  -  2.  (það,  sem  slegid  er  i  brýnu)  det  Stykke  el.  det  Kvantum  Ho,  som 
bliver  slaaet  i  en  bryna.  —  3.  (hård  og  snörjj  uinna)  haanit  og  energisk  Arbejde : 
borgadu  þeim  sem  þurt  og  vott  þola  t  starfa  brýnum  (GFrOh.  237).  —  4. 
Kamp:  lits  er  ttti  brýnan  stinn  (GTh.);  is.  om  Brydning;  deraf  ogs.  overf. 
(deila)  Trætte,  Strid,  Disput;  e-m  (dat.  pi.)  slær  i  brf'nu,  n-n  tager  Tag 
med  hinanden,  (begynder  at  brydes);  —  is.  overf.  om  Ordstrid  el.  Skæn- 
deri: n-n  gaar  los  paa  hinanden,  kommer  op  at  skændes,  trættes,  dispu- 
tere; þeim  slær  alt  af  i  brýnu,  þegar  þeir  hittast;  —  eiga  (saman)  brýnu{r), 
ds.:  Útlendir  frædimenn  hafa  oft  ått  brýnu  um  þad  (Alm.  '13,  90);  menn 
.  . .  sem  ádur  höfdu  margar  brýnur  ått  saman  i  ýmsum  odrum  landsmål- 
um  (isaf.  "11,  265). 

2.  bryna  (di)  [bri:na,  brin-dl]  vt.  1.  med  acc.  1.  (hvessa)  slibe,  hvæsse, 
skærpe,  bryne:  b.  hnif,  slibe  en  Kniv;  (Ordspr.)  svo  må  bryna  deigt  jårn, 
ad  biti  um  sidir,  man  kan  træde  Katten  saa  længe  paa  Halen,  at  den 
vender  Kloerne  igen ;  bryna  roddina,  hæve  Stemmen.  ~  2.  (egg/a,  hvet/a) 
ægge  frem,  tilskynde:  tivatti  sýslumaður  menn.  til  ad  ...  og  duga  nå  vel. 
En  engan  þuríti  þó  ad  bryna  (]TrL.  146-147).  —  3.  b.  e-d  fyrir  e-m, 
indskærpe  en  n-t.  —  I!,  med  dat.  trække:  b.  báti  el.  b.  báti  upp,  trække 
en  Baad  lidt  op  paa  Stranden ;  b.  báti  fram,  sætte  en  Baad  ud. 

bryn  bátur  IbrJn'baudoo,  -bau-too]  m.  Panserkrydser,  -belti  [-b£/.dll 
n.  -  bryngyrðill.  -dyr  [-di-rl  n.  Bæltedyr,  -dis  [-disl  f.  npr.  -dregili 
[-drti  jld/.l  m.  Panserbælte.  -dreki  [-drEQI,  -drc  iO  m.  Panserskib,  -fisk- 
ur [-fisgoQl  m.  (zool.)  1.  i  pi.:  Skjoldfiske  (plakodermata).  —  2.  Kuffert- 
fisk (ostracion). 


brinss 


bringa  (-u,  -ur)  (briij  gal  t.  1.  (ftr/osi)  Bryst:  skeggið  ficll  um  bring- 
una.  Skægget  bredte  sig  ud  over  Brystet;  —  (Talem.)  muldra  niSur  i 
bríngu  sinj,  mumle  mellem  Tænderne,  mumle  i  Skægget ;  skjóts  e-m  skelk 
i  bringu,  indjage  en  Frygt,  gore  en  bange:  e-m  skf'tiir  skelk  i  biingu, 
en  bliver  bange.  -  2.  Brystbenet  af  Dyr  el.  Fugle  med  tilhorende  Kod, 
jfr.  bringukottur.  —  3.  (jrasivaxin  bunga  i  hlið)  græsklædt  udbugct  Del 
af  en  Fjældskraaning :  jeg  så  fjeð  framan  i  bnngunni. 

-  bryngedda  Ibrii)  rieda]  f.  lepidosteus  0Ó1.). 
bringing  (-ar)  lbrii]i|irikl  f.  Bæren  i  Land,  Losning  (Vf.). 
bringingarbáfur    [briij  f|ii)garbau:doo,    -»au:toi>l  m.  (Vi.)        uppskip- 

unarbátur. 

brvngyroill  (brli)  fjIroldÅ)  m.  Panserbælle. 

bringja  (di)  (briij-rja,  briij  dl]  vt.,  ifr.  bringa,  (bera  af  skipi)  bringe  ! 
Land  fra  et  Skib  (Vf.).  —  (Dette  Ord  er  muligvis  ikke  en  Forvanskning  af 
d.  bringe,  men  maaske  en  Afledning  af  bringa,  og  den  opr.  Betydning  vilde 
i  saa  Fald  være  at  bære  i  Favnen,  bera  i  bringunnl,  egl.  bære  paa  Brystet). 

bnngla  (a)  (briij  la)  vt.  med  dat.  (Af.)  =  brengia  2. 

brynglofi  [brli)  glcvl]  m.  Staalhandske. 

bring  smalir  (briij  sma  llo)  fpl.  (pop).  =  bringspelir.  -spalabili  [-sbala- 
bl:dl,  -bl;tll  m.  (noget  som  volder)  svære  Bekymringer  (BH.),  -spalir, 
-spelir  l-sballo,  -sbe  hol  mpl.  den  nederste  Del  at  Brystbenet  og  den 
nærmeste  Del  a"f  Ribbenene;  det  Sted,  hvor  Brystet  og  Mavehulheden 
modes:  verkur  fiTir  bríngspðlanum,  Br^•stsmærte. 

bringu  bein  [brio  gob£Í:n)  n.  Brystben,  -belur  |-bo:lo(>l  m.  Bryst- 
kasse,   -breiður    l-brEÍ:ðo.,i|    a.    med   bredt    Bryst,    -brjósk  |-brio"skl  n. 

-  flagbrjosk.  -brotinn"  [-bro:dln,  -bro:tlnl  a.  med  knust  Brystben 
rjHall.  134).  -fiður  (-fl:öool  n.  Brystfjer.  -koUur  (-kodloc)  m.  Bryst- 
knuden,  Bryststykke  (is.  af  slagtede  Dyr),  -kroppur  (-krohboi;)  m.  For- 
kodet af  et  slagtet  Kreatur  (Bovene  undtagne)  (BH.). 

bringur  (-s,  -ir,  dat.  -ium)  (briij  goo,  briij  s,  -i)iol  m.  (leili)  lav  For- 
hojning;  (A/>///)  Terrasse:  Cjii//)  Udbugning:  uppi  i  bringjum,  úti  å  bring- 
ium  (Vf.,  HUn.,  Rang.,  Reykjan.). 

bringu  sår  |brii)gosau:rl  n.  Saar  paa  Brystet,  -sepi  |-SE:bi,  -SE:pil 
m.  Bruskel  nederst  paa  Brystbenet  (  flagbrjosk).  -siOur  |-si:aÐc)  a. 
1.  (með  síða  bringu)  med  nedhængende  Bryst:  b.  kilfur.  -  2.  (sem  nær 
ofan  á  bringu)  som  naar  ned  paa  Brystet:  bringusitt  skegg.  -sund  |-svntl 
n.  Brystsvomning.  -teinar  [-tfi:na(.>l  mpl.,  -tengur  |-ttii)  gocl  fpl.  (BH.) 
de  bruskagtige  Dele,  som  binder  Brystbenet  sammen  med  Ribbenene. 

bryn  hattur  |bri:v(h)ahdo,.l  m.  Ringhæfie.  -hildur  |-(h)ildool  f.  npr. 
Brynhild.  -hosa  |-(h)o  sa)  i.  Benskinne,  -hosaöur  [-(h)o  saOoo]  a.  for- 
synet med  Benskinner,  -hreisfrungar  |brln  hi)tisdruijga(i)  mpl.  panser- 
skællede  Fiske  (ganoidei)  0Ó1.).  -höföi  lbrl:v(h)övöil  m.  panserhovedet 
Dyr  (labyrinthodon)  (Elmr.  II.  39). 

brVni  (-is,  pi.  ds.)  |bri:nll  n.  1.  (sleinn  osfr.,  til  ai  brýna  með)  (flad) 
Bryne-,  Hvæssesten ;  (Talem.)  vera  efni  i  b.,  tegne  til  at  blive  en  farlig  en 
(Am.).  —  2.  ihvalning)  Æggen,  n-t,  der  ægger  el.  vækker  en:  þetla  er 
golt  b.  j  liann.  -  3.  lille,  smal  skaka  af  Smör  (Af.,  )ÓI.). 

bryning  (-ar,  -ar)  |bri:nii)kl  f.  1.  {þaS  að  hveija  egg)  Slibning.  -  2. 
ieggjun)  Æggen,  Tilskyndelse :  Eg  hlakkaði  lil  kvSldsins  hvern  dag  meðan 
eg  slóð  undir  brf'ningum  móður  niinnar  og  aSfinnslum  (GFrÓI.  17).  - 
Tirrcn,  Udfordring:  eg  ger  ekki  låtiB  vera  aS  svara,  lir  þvi  að  þessar 
brýningar  komu  fram  (Alþ.  'II,  B.  758).  -  3.  *.  báts,  del  at  trække  en 
Baad  op  paa  Stranden. 

brfningarmaBur  |bri:nii)garma:Oocl  m.  en  som  hvæsser,  brynor;  spec. 
Skærsliber. 

brÝniól  |bn;nio»:/l  f.  Slrygerem. 

brynisflaga  lbri:nl5fla:qal  f.  Brynestcnsilage  (GFrTis.  24). 

brVnistcinn  [bri:nisdFÍd  v)  m.        bryni  1. 

1.  brynja  (-u,  -ur)  [brln  ja]  f.  1.  {pansari)  Brynje,  Harnisk,  Panser; 
-  overf.:  Værn:  hann  var  brjósl  og  b.  fyrir  þeim.  —  2.  (hórS  skel)  haard 

Hud  el.  Skal:  hann  var  allur  ein  klakabrynja  ai  ulan,  hans  Klæder  var 
cl  Ispanser,  fuldstændig  frosne. 

2.  brynja  (a)  (brln  ja|  vt.  I.  (klæBa  brynju)  a.  bedække  med,  ifore  en 
Brynje,  bepansre.  —  b.  refl.  brynjast,  ifore  sig  el  Panser;  —  pp.  brynjaB- 
ur,  bepansrel,  i  fuld  Rustning;  spec.  ispansret.  —  2.  i  overf.  Bet.:  (útbúa 
■  ■u)  udruste  med:  hann  var  brynjadur  hugrekki  og  þolgæSi. 

Drynjólfur  (-s,  -ar)  (brln  jodvoo]  m.  npr. 

tbrynju  boBangur  (brln  jobo:ðau]jgool  m.  den  ene  af  Brynjens  lo  hvæl- 
vede Plader  (Rygpladc  og  Bryslpladc).  -bæn  |-bai:nl  f.  Bon  til  Beskyttelse 
mod  Trolddom  og  alt  ondt  (lÁÞj.  I.  154).  -ermi  [-er  ml)  f.  --  bryn- 
stúka.   -hálsbjörg    |-haul  sbjork)  f.  Brynjekrave,   t-hattur  (-hahdo...)  m. 

-  brynhattur.  -hringur  [-hoin  gocl  m.  Ring  i  en  Brynje,  Panserring. 
-laus  l-löy  si  a.  uden  Harnisk,  upansret.  -Ii8  \-\\:ð\  n.  Kyradserer. 
-mafiur  |-ma:Oool  m.  harniskklædt  Mand.  -málmur  |-maul  mool  m. 
Pladejærn,  mods.  Stobejærn :  pollur  ur  brynjumjlmi  (TÅPj.  II.  571). 
-smiöur  |-sml;Ö0Q)  m.  Harnisksmed.  -spong  |-sbðyl)  k)  f.  Harniskplade, 
-stúka  |-sdu:ga,  -3du:kal  f.  -    brynstlika. 

brinki  (-a,  ar)  (brifioi,  -ga(n)  brin  l;i,  -ka(r>)l  m.  lille  Forhöjning  i 
lordsmonnet  (A-Skaft.). 

Brynki  (-a,  -ar)  (briurji,  brii)  ^ll  m.  npr.  Dim.  af  Brynjólíur. 

tbryn  kolla  |brli)kodla|  f.  Stormhue.  '-kvikur  |-kvigoo,  -kvi  kool  a. 
om  bevæger  sig  med  Lethed  i  Panseret,  pansersmidig  (SvbEg.).  °-legg- 
ing  (-n  -Itij  ii)kl  f.  Panserbælle  Qsjs.).  - -Ii6i  |-ll  öi)  m.  Kyradser  flsjs.). 

ti.  brVnn  |brin  ,  brid  v|     -  brúnir,  se  brun. 

2.  brýnn  [bridv,  f.  brin,  n.  brivl,  brint]  a.  I.  (augljås)  öjensynlig, 
klar;   en  Aomi  eg  heim  er  hepni  bryn  ef  hold  milt  ei  hann  fim  (Ml.  III. 


109  brjålsamur 

179).  -  2.  (sem  mikid  liggur  áj  magtpaaliggende,  paatrængendc:  bryn 
nauBsyn,  paatrængende  Nodvendighed ;  hrynt  erindi,  vigtigt  Ærende;  bæta 
lir  bri?nuslu  þörf,  afhjælpe  den  foleligste  Trang. 

brynna  (ti)  lbrin:a,  brlvdi,  brinti]  vi.  med  dat.  vande  (Kvæg  og 
Heste);  (Talem.)  b.  (el.  vatna)  niiisum,  græde. 

"brinni  (-is)  |brin:il  n.  Hydrogen  ()Ó1.). 

brynni  [brin:!]   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  2.  brenna. 

brynning  (-ar,  -ar)  lbrln:iijkl  f.  Vanden:  b.  hesta ;  -  (iron.)  Svir, 
Drikkeri  (Eimr,  XII.   14). 

bryn  serkjaBur  [brln  srgiiaSoijl  a.  bepansret,  -serkur  [-sEQgoul  m. 
Panserskjorte,  -skip  l-sQlpl  n.  Panserskib,  -skyrta  I-sQlQdal  f.  Pan- 
serskjorte. 

brynsla  (-u)  (brin  sla]  t.  1.  =  bryning.  -  2.  det  lose  Ler,  der  sidder 
paa  Brynestenen,  naar  Leen  er  blevet  hvæsset :  jeg  þurka  alt  af  brýnsluna 
a  bu.\naskálminm  minni  (Breiöd.). 

brVnsIuvjel  (brinslovje:/)  f.  Slibemaskine,  Hvæssemaskine. 

bryn  stakkur  (brln  sdahgoel  m.  =^  brynserkur.  -stirtla  [-sdl()dla|  f. 
Stokker  (caranx  trachurus).  -stúka  (-sdu  ga,  -sduka)  f.  Armskinne, 
Brynjeærme.   t-tröll  [-IrodX]  n.  en  Slags  Hellebard,  Partisan. 

brynu  galdur  lbri;nogal  doul  m.  Slibegalder,  Heksekunster  for  at 
hvæsse  Leer  el.  Vaaben  (7ÁÞJ.  I.  442).  -koppur  (-kohboul  m.  Brynekar, 
Kar  med  Vand  lil  al  fugte  Hvæssestenen  i,  naar  Leen  skal  hvæsses  (ODav. 
Pul.  356). 

bryn  varinn  (brln  varm)  a.  (um  skip)  pansret,  t-þwa"  (-þva  ri)  m.  en 
Slags  Hellebard. 

bryr  (bri:r|  pi.  at  brú  og  brun. 

bris  (-s,  pi.  ds.)  (bri:s)  n.  1.  (þykkildi  .i  húBinni)  Knude  ei.  Haardhed 
i  Huden,  spec.  om  hvad  der  saaledes  er  opslaaet  paa  Grund  af  Gnidning, 
el.  efter  Saar,  Benbrud  el.  desl.:  6.  J  vörinni,  b.  i  lofa,  b.  eflir  hand- 
leggsbrol;  (Talem.)  bila  .i  brisiB,  oprippe  et  gammelt,  ilde  lægt  Saar 
(BH.);  hann  var  því  fastráBinn  i  þvi  aB  ...  fesla  aldrei  trygB  viB  neinn 
kvennmann,  hversu  sem  þau  Madsen  og  Bina  bili  a  brisiB  yfir  þvHhvordin 
saa  end  M.  og  B.  optog  del)  (Myrd.  343);  bila  illa  j  brisiB  el.  i  brisinu, 
være  misfornöjel,  blive  vred,  ærgre  sig  over  n-t.  -  2.  Brissel,  Bugspyt- 
kirtel (pancreas).  -  3.  (Sch.,  1Ó1.)  :^  sArof. 
bris  (-s,  pi.  ds.)  Ibriisl  n.  (ÞPór.)     =  bris  3. 

brishcitur,   brisheitur    (bri:s(h)fidoo.   -(h)ei  toe,   bn:s-l   a.  boh.igelig 
varm,  gennemvarm,  meget  varm:  m/er  er  brisheill. 
'brisingur  (-s)  (bri:sii)go(;,  -ii)s|  m.  Ild. 
briskli  (-is,  pi.  ds.)  (bris  gll)  n.  (SvPRask  18)        bris  1. 
brislingur  (-s)  (brlsliijgoe,  -iijs)  m.  (zool.)  Brisling  (dupca  sprattus). 
brýsmjcr    [bri:smieT)   n.    (  ^   brætt  smjör)  smællct  Smðr  (spec.  stork- 
nel  .gen)  (SI.). 

brissafi  |brl:sa  vl|  m.   Bugspylkirtelsaft. 

1.  brysti  (-is,  pi.  ds.)  (bris  dl)  n.  1.  (leili)  ForhSjning,  H6j  (Vf.).  - 
2.  en   Snip  el.  fremspringende  Stykke  af  torret   Havkat   (anarrhichas)  el. 

I  Havkalv:  skerBu  brystiB  af  (isf.).  -  3.  *r/o's/:  sii  var  cin  (s6tt)  aB 
ekki  tak  lengra  mönnum  en  um  brysliB,  þi  salt  kallaSi  Grlmur  ungi 
heltusåll  (ÞThArf.  35). 

2.  brysti  (bris  dl)  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  bresta. 
bryt  |bri:tl  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  brjóta. 
brythögg  (bri  t(h)ök|  n.  Kodblok. 

1.  bry«i  (-a,  -ar  og  t-ja.  t-jar)  |bri:dl,  bri:tl|  m.  Bryde,  Provianlfor- 
vallcr,  Økonom,  Husfoged,  (.i  skipi)  Restaurator  (paa  et  Skib),  Hovmester. 

2.  bryti  (brl:di,  brl:til  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  brjóta. 
brytja   (a)  (bri:dia,  bri:tjal  vt.  hugge  i  Stykker,   sonderlcmme:   b.  kjoi : 

-  b.niBur:  ')  nedhugge,  nedsable:  b.  fólkiB  niBur;  ')  uddele  i  smaa  Por- 
tioner: rJ«n.ir  hefi  eg  liliB  svo  a,  aB  þessum  styrk,  sem  brytjaBur  erniBur 
fyrst  lil  búnaB.irfélaga  .  .  .  og  slBan  af  þeim,  eflir  dagsverka  tålu  (Alþ. 
•II,  B.   11.  323). 

brytjak  (-s,  pi.  brytjök)  |brl:djak,  brl;tjak,  -jok)   n.   Kodoksc. 

tbrytjan  (brl:djan,  brl:ljan|  f.        brytjun. 

''brytjárn  (brl:djau(r)dv,  brl:t-l  n.  Hakkckniv  Osls.). 

brytjun  (-ar)  \\>x\:i\en,  brhtjon)  f.  Nedhugning,  Nedstykning,  Ned- 
sabling.   

tbrytkjak  (-s,  pi.  brytkjök)  (brl:lf,ak,  -ftok)  n.  se  bryfiak.  -skalin 
(-sgaulmj  f.  (stor)  Slaglekniv. 

brytt  [brlhtl  sup.  af  brydda. 

brytöxi  (bri:dö/si,  bri:t-l  f.  Kodokse.  Slaglcrokse. 

brfxl  (bri/.  s/.)  n.         brigsl. 

brfxla  (briz  sla)  vt.        brigsla. 

brixli  (bri/sll)  n.         brigsli. 

brixlun  (bri/.slonl  f.         brigslun. 

tbrjá  (öi)  Ib'riau:!  vi.  siraale,  funkle,  glimre. 

brjál  (-s)  Ibrjau:/,  brjaul  s|  n.  1.  (åregla,  ruglingur)  Uorden,  Forvirring, 
Forstyrrelse :  þaB  er  cillhveri  b.  i  því  öllu  saman.  -  2.  (óráB)  Vildelse, 
det  at  man  ikke  er  klar  over,  hvad  man  selv  siger  eller  g5r:  þ-iB  er  b.  .i 
honum,  han  lalcr  i  Vildelse.  -  3.  (óráBsemi)  Ødselhed,  Sloseri :  i>rj//  og 
b.;  (Ordspr.)  sjaldan  batar  nokkur  sig  å  brjåli  (SchMal.),  Ødeland  blev 
sjælden  rig.  .  ,,      . 

brjála  (a)  (brjau:la)  vt.  med  dat.  (og  acc.)  I.  (rugla)  bringe  i  Uorden, 
forvirre,  forstyrre.  —  2.  refl.  brjálasl:  a.  blive  forstyrret,  komme  i  Uor- 
den. —  b.  blive  sindssyg  el.  tale  i  Vildelse;  -  pp.  brjálaBur:  a.  (i óreglii) 
forvirret.  —  b.  (geBveikur)  sindssyg;  (villaus)  afsindig,  forrykt. 

brjål  kaup  (brjaulkðy  p)  npl.  forrykt  Handel,  -samur  (-samoel  a. 
/hviklyndur)   ustadig,   urolig,   tilböjelig   lil    Forandringer,   sæHig  i  okono- 


brjalsemi 


brjóslhryGjur 


ng.  —  2.  (qeð- 

(Talem.)  S5m.7 

dvanlige  Slags. 

ev,  (jur.)  Plakat. 


1.  Brud 

Ttræden  af 

-buröur 

-dvgial    f. 


niiske  Anliggender:  (ci'ðslusjmur)  odsel.  -setni  |-5tmll  f.  1.  (hviklyndi) 
Ustadighed,  Uro,  Tilbojelighed  til  Forandringer,  is.  i  ol<onomisk  Hen- 
seende; (eyðsítisemij  Ødselhed.  —  2,  (geBveikij  Sindsforvirring,  Sindssyge, 
(gedveikiskast)  Anfald  af  Sindssyge. 

brjálun    (-ar)    [brjauilon,  -anio]    f.    1.   (nigliin)   Forvir 
veiki)  Afsindighed,  Sindsforvirring. 

brief  (-S,  pi.  ds.)  [britir,  brjd  s]  n.  1.  fsendibrief)  Drev 
er  á  brjefmu,  det  er  det  samme,  den  samme  Tone,  af  den  s 

—  2.   (skjal)   Skrivelse,    Dokument:   opið  brief,    aabent  Dn 

—  3.  (aisalsbrjei,  kaupbrjcf)  skriftlig  Kontrakt ;  (f\'rir  fasteign)  Skode.  - 
4.  (skriflegt  sonnunargagn)  skriftligt  Bevis,  Adkomstbevis  for  n-t:  þú 
hefur  ekkert  b.  fyrtr  þvi.  —  5.  (pappiesmidi)  Papir,  et  Stykke  Papir:  troda 
brjefi  upp  i  gatid,  stoppe  Hullet  med  Papir:  lála  b.  utan  ttm  bókina,  ind- 
pakke Bogen  i  (et  Stykke)  Papir. 

tbrjcfa  (a)  |brjt:val  vt.  nedskrive,  affatte,  opsætte  skriftlig. 

brjefa  bók  [brji::vabo":k)  f.  Brevbog,  Kopibog.  -brot  [-bro:t]  i 
paa  Brevhemmeligheden,  ulovlig  Aabning  af  Breve.  -  t2. 
(skriftlige)  Paabud,  Ulydighed  mod  en  kgl.  skriftlig  Befaling. 
l-bVrSool  m.  Ombæring  el.  Transport  af  Breve,  f-dugga  | 
Postskib,  -gerð  [-ijcrð]  f.  -gjörö  |-i|örál  f.  Skrivning,  Opsættets 
Breve  el.  Dokumenter,  -hilla  |-hldla)  f.  Brevhylde,  -hirsla  (-hin  sla]  f. 
Brevgemme,  -hólf  |-hD"I  v\  n.  Brevrum  (i  et  Skab  cl.  desl.).  -karfa 
I-kar  val  f.  DrevTurv.  -kassi  l-kas:!]  m.  Brevkasse;  {póstkassi)  Postkasse. 
-klo  [-klo":I  f.  Brevholder  (tangformet).  -lag  |-Ia:<;l  n.:  med  brj'efalagi, 
i  Brevformat.  ° -laupur  [-lóy:bon,  -lóY:pDol  m.  Papirkurv,  -lestur  [-lesd- 
oq]  m.  Læsning  af  Breve,  -maður  [-ma:öoo]  m.  brjefberi.  -pappir 
I-pahbiy]  m.  Brevpapir,  Postpapir.  -postur  I-po"sdoo]  ni.  Brevpost. 
-pressa  [-prES:al  f.  Brevpresse,  -safn  I-sab  v)  n.  Brevsamling,  -skifti 
|-si|Ifdl)  npl.  Brevveksling,  Brevskifte,  Korrespondance,  -skriffir  (-sgrif  d- 
lijl  fpl.  Brevskrivning,  Korrespondance,  Brevveksling,  -skrina  I-sgri:na] 
f.  brjefakassi.  -stuldur  (-sdvl  doo]  m.  Brevtyveri,  Dokumenttyveri. 
°-sveinn  l-svsid  v]  m.  brjefberi.  -taska  |-tas  ga]  f.  Brevlaske,  Porte- 
feuille.  -ugla  |-Ygla]  f.  Krog  el.  desl.,  hvor  en  Avismappe  kan  hænges, 
egs.  om  selve  Avismappen,  -umslög  [-vmslöí?]  npl.  Konvolutter,  se  br/ef- 
umslag.  -veski  |-vf  s  ()l]  n.  Brevtaske,  -viðskiftavinur  |-vlð  s((lfdavl:noiil 
m.  Korrespondent,  Brevveksler,  -viöskifti  |-vlö  sqlfdll  npl.  Brevveksling, 
Brevskifte,  -vog  l-vo:<;l  f.  Brevvægt. 

brjefberi  |britvbtrl,  brjfb:f  rl|  m.  Overbringer  af  et  Brev,  Brevbærer, 
Postbud,  -blað  {■h\aB\  n.  et  Stykke  Papir,  -burðareyrir  |-bYrðarEÍ:rlel 
ni.  Brevporto,  Brevpenge,  -burður  [-bvröoy]  m.  Transport  af  Breve, 
Brevombæring,  -dalur  |brJ6vdalon)  m.  Papirdollar,  -dljfa  1-du  va]  f. 
Brevdue,  -fjelagi  [brjef-JE-lai)l]  m.  1,  (b.  i  visindafjelagi)  korresponderende 
Medlem.  --  2.  b.  e-s:  (maður,  sem  skriiast  á  viB  e-n).  Korrespondent,  -frjelt 
{-f-rJEht]  f.  skriftlig  Efterretning,  -garmur  ibrjfvgarmoul  m.  1.  -  brjef- 
grey.  —  2.  (kmlaB  br/ef)  gammelt,  laset  og  krollet  Brev.  -geymir  |-f|eimlii| 
m.  Brevordner,  -grey  [-grfi  1  n.  solle  Brev.  -helda  |brie:f(h)tldal  "f. 
Brevholder,  -helgi  [-(hjckil)  f.  Brevhellighed:  brjóta  b.,  göre  Brud  paa 
Brevhemmeligheden,  ved  at  aabne  andres  Breve  uden  Hjemmel.  - -hella 
l-(h)Edla)  f.  Brevpresser,  -hirðing  (-(h)lrðii)kl  f.  Brevsamling,  -hirðing- 
a(r)maður  [-(h)Iröiijga(r)nia:Oo...l  m.  Forstander  for  et  Brevsamlingssted. 
Brevsamler.  -hirðinga(r)staður  (-(h)Irðinga(o)sda:Oonl  m.  Brevsamlings- 
sted, Indleveringssted  for  Breve,  -hirðir  I-(h)IrSlo)  m.  Brevsamler,  -hnys- 
inn  Ibrjif  (h)vislnl  a.  med  Hang  til  uden  Hjemmel  at  aabne  el.  læse  andres 
Breve:  orB  lék  á  fyrrum,  ad  kona  hans  uæri  bréíbnýsín  viB  of  (GKon.'Ef. 
275).  -karfa  l-karvaj  f.  1.  (brjríakaría)  Drevkurv.  -  2.  (pappirskaria) 
Papirkurv,    -kassi    (-kas  1]   m.  brjefakassi.    -laus    (-v-loys]   a.  uden 

Brev;  —  adv.  brjeflaust,  uden  Brev,  mundtlig,  -legur  |-lEqoo|  a.  skrift- 
lig: b.  meBlimur,  korresponderende  Medlem;  —  adv 
-miði  (-ml  öl,  brjcm:!  Ol]  m.  1.  (pappirsmiBi)  Papirstrin 
Bogmærke),  Seddel.  —  2.  (stult  brjef)  Billet,  -peninga 
mpl.  Papirspenge,  Pengesedler.  '-  -raOi  IbrjtvraSll  m.  Brevordner,  -ritr- 
ildi  1-rlvrlldll  n.  Brevfragment,  -ritari  [-rldarl,  -ri  tarll  m.,  -riti  f-rldl, 
-ri  til  m.  1.  (så,  sem  rilar  brjef)  Brevskriver,  Afsender,  Adressant.  -  2. 
/'.  blaBsins,  Bladets  Korrespondent. 

brjefsefni  (brJEf-sEbnl)  n.  1.  (efni  br/efs)  et  Brevs  Indhold.  -  2.  (efni 
i  brjef,  pappir  og  umslag)  Stof  til  et  Brev,  et  Ark  Papir  og  Konvolut. 

brjefsendari  Ibritf  stndarll  m.  Afsender  (af  et  Brev).  Adressant. 
-sendill  (-sEndld/.)  m.  Overbringer  af  et  Brev.  -sending  |-SEndiiik)  f. 
1.  íþaB  að  senda  brjef)  Afsendelse  af  et  Brev.  -  2.  (sendingm  sjálí)  ogs. 
om  selve  Forsendelsen :  brjefseiidingar  til  útlanda.  Drevforsendelser  til 
Udlandet,  -skömm  |-sgöm  ]  f.  I.  (árans  brjef)  Pokkers  Brev.  —  2.  =; 
brjefgrei'.  -snepill  (-snebldX,  -snEpld?.]  m.,  -snifsi  [-snifsl]  n., 
-snudda  |-snYda|  f.  Papirstump,  -spjald  [-sbjalt]  n.  Brevkort,  -strangi 
l-sdrauijrjl]  m.  Papirrulle,  sammenrullede  Breve  el.  Dokumenter,  -stuldur 
l-sdvidool  m.  Tyveri  af  Breve  el.  Dokumenter,  -taska  [-tasga)  f.  -- 
brjefataska.  -umslag  (pi.  ogs.  briefaumslög)  (brJEvYmslai;!  n.  Kon- 
volut, Brevomslag,  -vinur  |brj:  v:l  noij]  m.  Brevven,  Ven,  som  man  har 
erhværvet  gennem  Drevveksling.  -þýfi  (brjifþivll  n.,  -þjófnaöur 
|-þjo»bnai5ool   m.         brjefstuldur.  -þjófur  l-þjo"  vo.>l  m.   Brevtyv. 

brjósk  (-s,  pi.  ds.)  Ibrjo.'sk]  n.  Brusk,  -dyr  f-di  r]  n.  Bruskdyr. 
-fiskur  [-flsgo.jl  m.  Bruskfisk,  -haft  i-(h)aftl  n.  Druskbaand.,  -hákarl 
|-(h)au  ka(r)d>.l  m.  hákarl  (i  Mods.  til  beinhákarl).  -himna  [-(h)Ininal 
f.  Druskhinde.  -hringur  [-(h)eiijgool  m.  Bruskring.  -kendur  (brjo-'s  (k)- 
i  glokl  n.,  -plata  l-k-plada,  -plata]  f. 


-lega,  skriftlig, 
mel  (f.  Eks.  som 
(brJEf  pe  niijgaol 


stand  :  berja  sjer  A  b..  slaa  sit  Bryst,  slaa  sig  for  Brystet.  —  2.  Brystet, 
som  Sæde  for  vigtige  Livsorganer:  bann  var  farinn  aB  bila  f\'rir  brjóslínu, 
han  var  begyndt  at  blive  brystsvag ;  e-m  stær  (kastar)  fyrir  brjóst,  en  faar 
Kvalme;  er  stundum  in'B  þi'i  btiiB  aB  mönnum  slái  fyrir  brjóst  af  slækjunni 
(Eimr.  I.  64;  Am.,  Rang.):  e-n  sker  fyrir  brjóstiB,  en  fcler  en  skærende 
Smærte   for   Brystet;  hafa  verk  (vera  ilt)  fyrir  brjóstinu,  fole  Smærter  for 


Brystet; 


-///  fyr 


-  3.  (ko. 
Brystbari 
Folelserr 


endoQ]  a.  bruskagtig.    -lok  [brjo" 
}  ruskklap. 
brjóst    (-s,  pi.  ds.)    [brjoi'S  t,  brjo" 


Dryst ;    1.    Bryst,    i   egl.  For 


'  brjåstinu,  have  et  svagt  Bryst;  e-m  líður,  rennur, 
en  bliver  sbvnig,  en  slumrer  ind  (navnlig  om  kortvarig  Sövn). 
-brjóstj  Kvindebryst:  drekka  b.,  die;  hafa  barn  j  brjósti,  haveet 
renja  barn  af  brjósíi,  afvænne  et  Barn.  —  4.  Brystet,  som 
i  Sæde,  Sind,  Bevidsthed,  Hjærte:  a.  c-m  býr  e-3  i  brjcsti,  en 
har  n-t  i  Sinde;  hann  lælitr  sjer  ekki  alt  fyrir  brjósti  brenna,  han  er  ikke 
kræsen  i  Valget  af  sine  Midler,  er  ikke  forknyt  for  Smaating ;  leggja 
e-B  nidur  fyrir  brjóstiB  á  e-m,  indprænie  en  n-t ;  bera  e-B  fyrir  (i)  brjóst- 
i(nu),  være  interesseret  for  n-t,  nære  Omhu  for  n-t,  have  n-t  paa  Hjærte; 
þetta  viídi  eg  benda  båtlvirtum  þingmönnum  á,  sem  bera  þaB  fyrir  brjóst- 
inii,  aB  i'iB  f.him  sem  mest  af  åfengi  inn  i  landiB  (Alþ.  'II,  B.  624); 
rifinn  i  b.,  gavmild  (Vi.);  (Ordspr.)  blint  er  annars  brjóst,  egl.  andres 
Sind  er  blindt,  ;>:  man  kan  aldrig  fuldt  forstaa,  hvad  der  foregaar  i  en 
andens  Sjæl.  -  b.  spec.  Hjærte,  Medlidenhed:  kenna  i  brjósti  um  e-n,  fole 
Medlidenhed  med  en;  jeg  bef  ekki  b.  (i  mjer)  til  þess,  jeg  kan  ikke  bringe 
det  over  mit  Hjærte;  hann  er  ekki  nema  brjóstiB,  han  er  lutter  Medliden- 
hed; c-m  rýmkar  brjóstið,  en  bliver  blodere  om  Hjærtet,  mere  fojelig.  - 
5.  (fremsti  hlutur  e-s)  den  forreste  Del  af  n-t :  i  brjósli  fylkingar,  i  for- 
reste Række,  forrest  i  Slagordenen :  fyrir  þeim  var  Arius  .  ,  .  og  var  i 
öndverBu  brjósti  manna  sinna  (II.  I.  59).  -  6.  (vorn,  hlif)  Værn,  Forsvar, 
Foi;egangsmand :  ///  þess  aB  taka  viB  stjórninni  og  vera  b.  fyrir  islandi  i 
hvivetna  (Alþ.  'Il,  B.  II.  845).  —  7.  a.  Kravebrysl,  Skjortebryst,  Krave- 
meB  hvltt  b.  og  svarta  slaufu.  —  b.  (vid  peysuföt)  hvidt,  med  Broderier, 
Blonder  el.  Kniplinger  pyntet  Kravebryst  til  islandsk  Kvindedragt.  —  8. 
(á  drállarneti)  Snor  for  Enden  af  Armene  paa  et  Dragvod,  hvortil  Hane- 
fodderne  fæstes  (i  Stedet  for  'Stylter.). 

brjósta  bólga  (brio"s  dabo'dga]  f.  Betændelse  i  (en  Kvindes)  Bryster. 
-dúkur  [-duigoQ,  -du:koo]  m.  Brystdug,  spec.  en  Slags  Vest  el.  Troje 
uden  Ærmer,  i  Reglen  strikket  og  foret,  el.  ogs.  af  Vadmel,  som  knap- 
pedes el.  hægtedes  paa  venstre  Skulder  og  under  venstre  Armkrig.  Be- 
nyttedes helt  ned  til  Midten  af  det  19.  Aarh.  Forsidens  Overdel  var  af  og 
til  forsynet  med  Broderier,  -fagur  [-faiqoo]  a.  med  smukke  Bryster, 
fagerbarmet.  -fjol  l-fjo:/]  f.  Halstræ  (paa  uvane  Tyre),  -glas  l-gla;s)  n. 
Sugeglas  (til  at  faa  Mælken  til  at  rinde  fra  en  diegivende  Kvindes  Dryst). 
-grås  l-gra;s]  n.  (bot.)  Bjærg-Frostjærne  (thalictrum  alpinum).  -laus 
1-löy  s)  a.  uden  Bryster.  -Htill  [-liidldJ.,  -\i:UdX]  a.  med  smaa  Bryster, 
fladbrystet,    -mein    [-mEÍ:n]    n.    (med.)    Sygdom    i    Brystet  hos    Kvinder: 

1.  Brystkræft.  -  2.  Betændelse  i  Drysterne  (mastitis).  -mikill  |-ml:gid>., 
-ml:^ld/.]  a.  med  store  Bryster,  fuldbarmet.  -mjölk  1-mjo"?.  k,  -mjo'd'k] 
f.  Brystmælk,  Modermælk. 

brjóstandvarp  [brjo"sdandvaep]  n.  Suk  fra  Brystet. 

brjóstaverkur  lbrJ0"S  davei»gool  m.  Srystsmærter  (hos  Kvinder). 

brjóst  barn  |brJ0"s(t)ba(r)dvl  n.  Pattebarn,  Diebarn,  -bein  |-bei  nj  n. 
Brystben,  -ben  [-bi  n]  f.  Saar  paa  Brystet,  -birta  [-bio  da]  f.  Morgen- 
drik, Hjærtestyrkning,  Forfriskning  (BH.),  -biti  |-bldl.  -bitl]  ra.,  jfr. 
bringspalabili,  n-t,  der  saarer  el.  ærgrer  en  (]ÓI.).  t-bjSrg  [-bjork]  f. 
Brystharnisk,  -bólga  |-bo»lga)  f.  brjóstabólga.  -bót  |-bo"  t)  f.  Hu- 
svalelse, -breiður  (-brei  Doo|  a.  bredbrystet,  -bróöir  |-bro"  Stel  m. 
Diebroder.  '-bugaður  |-bY-qaSoo|  a.  knækket  i  Sind.  -búnaður  |-bun- 
aðool  m.  Klæder  el.  Rustning  som  dækker  Brystet,  Brystsmykke.  -bætir 
l-bai  dio,  -baitl.jl  m.  det  der  varmer  Brystet,  glæder  Sindet,  is.  Vin  (jfr. 
DH.).  -dropar  l-drobao,  -dropan|  mpl.  Drystdraaber.  -dúkur  [-du'g- 
on,    -dukool    m.  brjóstadúkur.    -erfiöi    [brjcs  drrviðil    n.    Astma, 

Trangbrystethed,  Stakaandethed.  -fagur  [-t-fa  qon]  a.  med  smukt  Bryst. 
-fastur  [-fasdocl  a.  fastsiddende  i  Hjærtet,  indgroet,  hjærfelig,  inderlig, 
varm.  t-festa  [-ftsda|  vt.  lægge  paa  Hjærtet.  -fylking  [-flXi|ii.ik,  -fllliiljki 
f.  den  forreste  og  midterste  Del  af  en  Hær  i  Slagorden,  -friður  l-frrOoQ] 
m.  Sjælero,  Sjælefred,  -gangur  j-gauiigoo)  m.  Bryslgang.  -gjörC 
[-(,ör3]  i.  Brystrem.  -glas  l-glasl  n.  Kop  (til  Kopsætning):  hann  .  .  . 
snug  nokkrum  sinntim  b.  á  brjóst  heimi  (Br]Nat.  92).  -gleypa  l-gkiba, 
-glEÍpa]  f.  let  paavirkeligt  og  eftergiveligt  Menneske;  (ragur  maBur)  Ku- 
jon: Hann  stefndi  Birni  til  sin  og  lijelt  yfir  honum  þvílíkan  Jónsbókar- 
lestitr  aB  Björn  viknaBi,  og  var  hann  þó  engin  b.  i  þa  daga  (ODavPjs. 
185).  -góöur  [-go"  ðoijl  a.  godhjærfet,  hjærtensgod,  medlidende,  -gæfti 
l-rjaiDl)  npl.  Medynk,  Medlidenhed,  Hjærtensgodhed.  -heilindi  [-(h)EÍ  lindt] 
npl.  1.  (hraust  brjóst)  Brystslyrke,  stærkt  Dryst.  —  2.  (hreinski/ni)  Sanddru- 
hed, usminket  Ærlighed.  -  3.  Skamloshed:  þaB  þarf  b.  til  aB  halda 
slikti  fram.  -heill  |-(h)EÍd/.l  a.  1.  (brjåsthrauslur)  med  et  stærkt  Dryst.  - 

2.  (hreinskilinn)  frimodig.  —  3.  skamlos,  fræk :  ef  hann  skyldi  vera  svo 
b.  aB  halda  þvi  fram  aB  hann  hefdi  verid  rádinn  upp  å  þaB,  aB  tala  og 
gera  hvaB  sem  hann  vildi  (Ísaf.  '13,  98),  -himna  |-(h)lmna|  f.  Bryst- 
hinde, -himnubolga  l-(h)lmnobo"l  ga|  f.  Brysthindebetændelse  (pleuritis). 
-himnumein  (-(h)lmnomEÍ:n|  n.  Sygdom  i  Brysthinden,  Empyem.  t-hiti 
|-(h)l  dl,  -(h)l  tlj  m.  Feber,  -hlif  [-(h)/.i  i'I  f.  Brystkrave,  Brystdug,  blodt 
Kravebryst,  -hlustun  [-(h)i.Ysdonl  f.  (med.)  Stetoskopi,  -hnappur 
|-(h)vahbool  m.  1.  (Imappur  i  brjósti)  Skjorteknap,  Brystknap.  -  2. 
(hnappur  framan  á  frakka  osfr.)  Knap  paa  Forsiden  af  en  Frakke  osv. 
-hol  (-(h)o7|  n.,  -hola  [-(h)o  la]  f.  Brysthule,  Bryslhulhed.  -hraustur 
|-(h)oöysdog]  a.  med  stærkt  Bryst,  -hreldur  [•(h)eEldool  a.  bedrevet, 
nedslaaet.    -hryðjur    [-(h)glOjoo]    fpl.    Hosteanfald    med    Slimudsondring. 


briósthogg 


111 


broddfluga 


-högg  [-(h)Ök]  n.  Hug  el.  Slag  for  Br\'síeí.  -kaldur  [-líaidoel  a. 
haardhiærtet,  Itoldhj ærtet,  ubarcnhiærtig.  -kross  (-kros]  m.  Brystkors, 
Kors  som  bæres  paa  Brystet,  -kvilli  [-kvldll]  m.  Brystsygdom,  Sygdom 
i  Br^'stet  el.  i  en  Kvindes  Bryster,  -laus  [-d-Ioys]  a.  1.  fan  brjósts  eða 
brjósta)  brystlos,  uden  Bryst(er).  —  2.  (hardbrjåsta)  ubarmhjærtig  (BH.), 
-lega  [-leqa]  f.  det  at  hvile  ved  ens  Bryst,  det  at  die  ens  Bryster. 
-leysi  [-leisll  n.  1.  (miskunnarleysi)  Ubarmhjærtighed.  —  2.  (hugle\fsO 
Fejghed.  Mangel  paa  Mod.  -leysingi  [-Iti  siijgi]  m.,  -leysingur  [-Ifisiijgon] 
m.  1.  (miskunnarlaus  maður)  ubarmhjærtigt  Menneske:  um  brjóstleysing- 
inn  talar  lýðurinn  illa  (GJ.).  -  2,  (huglaus  madur)  Kujon.  -!iÖur  [-llöool 
m.  Brysthvirvel.  -tyf  -\l  u]  n.  Medicin,  der  er  god  for  Brystet.  t-HtUl 
(-lidldX,  -li  tld^l  a.  I.  (huglitill)  kun  lidt  modig.  -  2.  (barðbrjástj) 
ubarmhjærtig.  -lækning  (-laihgnirjkl  f.  I.  pi.  -ar.  (lækning  brjóst- 
sjúkdóma)  Helbredelse  af  Brystsygdomme.  —  2.  {brjóstlyf)  Lægemiddel 
for  Brystsyge.  -meÖal  [-ms  öa/]  n.  --^  brjóstlyf.  -mein  (-mei  n]  n. 
Sygdom  i  Brystet,  is.  Abces  el.  desl.  -tnikill  [-mrijld?..  -mr^ldJ.l  a.  med 
stort  Bryst,  •mylkingur  (-s,  -ar)  [-mli.fjiijgoo,  -mll^JMgoo]  m.  Pattebarn, 
Patteglut,  spædt  Barn.  -mynd  I-mlnt)  i.  Brystbillede.  -móÖir  l-mo"-öloj 
i.  Amme.  -mæðí  [-mai  Ol)  f.  Stakaandethed.  -nål  [-nau 7)  f..  -nisti 
(-nlsdl)  n..  -næla  (-nai  la]  f.  Brystnaal,  Broche,  -rannsókn  [-ran- 
■ikvl  f.  Brystundersogelse.  -riö  [-rl^l  n.  Vinduesbrystning,  Balkongitter, 
Lstrade.  -rúmt  I-ruut,  -rumt)  an.  i  Forb.:  bomtm  er  ekki  b..  han  er 
1^  paaholden.  -sår  |-t-sau  r)  a.  som  svier  for  Brystet,  i  overf.  Bet.:  berg- 
',i^i  irå  brjóstsárri  þrá,  tærende,  sviende  Længsel  (GFrUh.  128).  -sykur 
ibrjo-'S:!  goo,-s:l  koel  ""•  ("■)  Brystsukker,  Bolsche(r).  -skjÖldur  [brjoxsTjold- 
oqI  m.  1.  (skrautgrtpur  á  brjóstinu)  Brystskiold,  Brystsmykke.  —  2.  (/>. 
å  dýrum)  Brystskjold :  þannig  kallar  veggjatitlan  á  mjka  smn  med  því 
að  berja  brjóstskildi  sinum  mð  (ÁBiI9.öld  297).  -skoOun  (-sgo  ðo/ij  f. 
brjösth lustun.  -skraut  (-sgrovtj  n.,  -skreyti  (-sgrei  dl,  -sgrti  tt)  n. 
Brystsmykke.  -stingur  (-s  diiigo-j)  m.  Smærte  for  Brystet,  -stúka  (-sdu  ga, 
-sdu  ka]  f.  Korset,  -sullur  (-s:vdlool  m.  Svulst  i  Brystet  el.  Brysthulen. 
-sund  [-siVnt]  n.  brtngusund.  -sviÖi  [-s  vlðl]  m.  Halsbrynde,  Op- 
stod, -svunta  1-3  vvvda,  -s  vVntaJ  f.  Smækforklæde,  '-sætur  (-s:aidon. 
-s:ai  too]  a.  sod  for  Sjælen,  -taug  (brJ0"s  töy  <;)  f.  Brystnerve,  -uggi 
|-d-Vf|ll  m.  Brystfinne,  -umkennanlegur  (-om^EnanlE:qoGl  a.  ynk- 
værdig, -uppgangur  l-vhpgauijgog]  m.  Opspyt,  -urt  (-vnt)  f.  =  briósta- 
gras.  -varta  [-vaodal  f.  Brystvorte,  -vasi  (-vasl]  m.  Brystlomme. 
-vatnssýki  [-vas:i()l.  -s:iMl  f-  Vattersot  i  Brysthulen  (hydrops  pectoris). 
-veggur  [-vegooj  m.  Brystvæg.  -veiki  (-vFÍQr,  -vei^i]  f.,  -veikindi 
l-vet  (jindl,  -vei^lndl]  npl..  -veikja  1-vpi  fja,  -vri  F-,a)  f.  (Arn.)  Brystsvag- 
hed, Brystsyge,  (berklaveiki)  Tæring,  -veikur  [-vfigoQ,  -veÍkoQl  a. 
brystsvag,  brystsyg,  is.  lidende  af  Lungetuberkulose,  -veill  [-veidX]  a. 
brystsvag,  -verja  l-verja]  f.  Brystharnisk.  -vSgi  (-vi  jl)  n.  Brystværn. 
-vit  {-vrt]  n.  sund,  naturlig  Forstand:  (Ordspr.)  betra  er  b.  en  bókvit 
(SchMál.),  bedre  er  forstandig  end  boglærd,  -vogur  [-voqoQl  m.  bryst- 
syges Opspyt,  jfr.  brjóstuppgangur.  -vöÖvi  [-vöOvl]  m.  Bryslmusket 
-þel  {-t-þe/1  n.  Sindelag,  -þyngsli  [-þíi^sll]  npl.  Trangbrystethed,  Astma. 
-þol  (-þo71  n.  Udholdenhed  (i  Lob):  hjer  ætti  hann  htaupaheat  rneð  .  .  . 
afbragðs  b.  (ÞGjD.  44).  -þrá  [-þrau  1  f.  Hjærtets  Attraa.  -þrekinn 
[-þre  (jln.  -þrFÞ.lnl  a.  bredbrystet,  med  et  bredt  Bryst,  -þrengsli 
I-þretqsll]  npl.,  -þrðng  [-þröyijk)  í.  Trangbrystethed,  Astma,  -þungur 
l-þuqgoo]  a.  trangbrystet,  astmatisk. 

brjóta  (brýt,  brjótum;  braut,  brutum;  bryti;  brotið)  [brio'>:da, 
brjo'>:ta;  bri:t,  brjo"':dom,  brjo^rtom ;  bröytt,  brY:dom,  brVrtom ;  brl:dl, 
brl:tr:  bro:dli7,  bro:t)d]  vt.  og  ví.  bryde,  brække.  I.  1.  i  Almindelighed: 
b.  handlegginn,  brække  Armen;  b.  skål,  rúðu,  slaa  en  Skaal,  Rude  itu; 
b.  år,  brække  en  Aare;  6.  bekrann,  knække  Halsen.  —  2.  med  Bibetydning 
af  at  odelægge:  b.  skip  si'tf  i  sport,  lide  et  totalt  Skibbrud,  sejle  sit  Skib 
i  Kvag:  .ím  hefur  brotiff  mikið  af  bokkunum,  Aaen  har  bortrevet  meget  af 
sine  Bredder.  —  3.  bryde,  for  at  aabne:  6.  haug  rjúfa  haug,  gore  Ind- 
brud i  en  Gravhöj.  —  4,  (ryd/aj:  b.  (sjer)  veg^  rydde  (sig)  en  Vej.  —  5.  med 
forsk,  præp.,  se  ogs.  6.  og  7.:  b.  e-n  á  hats,  brække  Halsen  paa  en;  b. 
e-n  á  bak  aftur,    trykke  en  ned  til  Jorden,   saa  at  han  ligger  paa  Ryggen; 

—  i  overf.  Bet.:  b.  e-ð  å  bak  aftur.  ')  drive  tilbage,  overvinde,  osv.:  tókst 
loks  ad  b.  þann  flokk  á  bak  aftur;  *)  b.  å  bak  ráð  (skipun)  e-s,  ikke  tage 
Hensyn  til,  bryde  ens  Raad  (Befaling);  *)  b.  e-ð  á  bak  aftur,  lade  n-t 
gaa  om  igen:  að  hun  muni  ekki  b.  það  á  bak  aftur  sem  hann  gjiiri  (7Th. 
Mk.  332);  b.  aÖ,  brække  torret  Gødning  cl.  andet  Brændsel  i  mindre  Stykker, 
naar  det  skal  lægges  paa  Ilden:  b.  af,  afbrække,  afbryde;  b.  af  grein,  af- 
brække en  Gren;  6.  jf^rti,  afbryde  en  Bro ;  b.  fyrir,  danne  en  Vej  i  Sneen  for 
efterfo lejende  Heste  og  Mennesker  :  þrír  brutu  fyrir,  en  við  teymdurn  hestana  á 
eftir  (]0I.);  —  ogs.  om  at  danne  en  Rende  Í  Is  for  et  Skib  el.  Baad  {b.  fyrir 
skipi,  báti);  b.  e-ð  /ram,  bryde  n-t  saa  det  falder  frem  el.  ud  efter:  þcir  brutu 
fram  þilið;  —  b.  inn,  b.  út,  b.  þuers,  forskellige  Figurer  i  hringbrot,  s.  d.  O. 
(ODavVik.  133);  6.  niður,  nedbryde:  b.  niðurhús;  —  b.  sundur,  sønderbryde, 
(mola)  knuse;  b.  þuert  nm,  bryde  over  tværs,  overf.:  afbryde  helt  (ÞGjUf. 
19);  b.  upp,  bryde  op.  opbryde ;  b.  upp  dyr,  opbryde  en  Dör ;  b.  upp  bæ,  trænge 
ind  i  en  Gaard,  ved  at  opbryde  Dören ;  b.  upp  lås,  bryde,  dirke  en  Laas  op ;  b. 
upp  brief,  oplukke  et  Brev ;  b.  upp  /arðveg,  opbryde  Jordbunden,  ved  Plöjníng 
osv.;  b.  upp  steina,  rive  Stene  op  af  Jordbunden  ;  b.  tir,  brække  el.  bryde  et 
Stykke  af  n-t;  steinninn  hitti  óvart  húshomiS  og  braut  ur  mtirnum  (JÓI.); 
b.  e-n  ur  hálstiðnum  {banakringlunni),  knække  Halsen  over  paa  en; 
*.  út  i  hlððu,  trykke  Høet  i*en  Lade  fra  Midten  ind  under  Taget  (BreiOd.). 

-  6.  folde,  (Bogb.)  false,  omböje :  b.  el.  b.  saman,  folde,  folde  sammen 
(Klæder  o.  desl.);  b.  br/ef,  folde  (>.  lukke)  et  Brev;  6.  sokka,  folde  StrÖm- 

■■■■•  (for  at  de  lettere  kan  lages  paa);  sokkarnir  voru  brotnir  á  hæl  (Eimr. 


X.  105);  Strömperne  var  foldede  saaledes,  at  det  indvendige  at  Hælene  var 
trukket  frem;  b.  blað,  brække  et  Blad  om;  b.  i blað,  ikke  sige  mere,  holde 
op  (BoIuHj.  218):  skárri  er  það  sððaskapurinn /  Ja,  þar  brýt  jeg  í  blað. 
b.  inn  af,  indfolde;  b.  á  borði,  egl.  folde  sammen  paa  Rælingen,  Í  Talem.; 
það  er  ekki  hægt  að  b.  á  bordi  (Arn.).  det  vrimler  med  Fisk  i  Nettet;  b. 
upp  buxurnar,  smoge  Benklæderne  op  forneden;  b.  upp  pils,  folde,  kilte 
Skortet  op;  brjóta  upp  hattbarð,  opkrampe  en  Hatteskygge;  6.  upp  á  e-ð, 
danne  en  Fold  paa  n-t:  prjónaskotthúfa  .  .  .  snarpr/'ónuð  i  fitina  og  brotið 
upp  á  (med  en  Fold  paa  Kanten)  (Eimr.  XII.  99);  b.  upp  á  sig  (  -  bretta 
upp  j  sig,  snúa  upp  á  sig),  blive  fornærmet,  paatage  sig  en  fortörnet  Mine. 
—  7.  i  forsk,  overf.  Bet.:  b.  (i)  bag  við,  kæmpe  imod,  stride  imod,  jfr. 
bágur;  b.  odd  af  oflæti  sinu,  ydmyge  sig,  trække  Sejlene  ind,  trække  i 
Land,  stikke  Piben  ind,  falde  til  Foje;  b.  heilann  um  cd.  bryde  sin  Hjærne 
med  n-t ;  b.  sig  i  mola  fyrir  e-n,  gore  alt,  hvad  man  kan,  for  at  hjælpe  en ; 
t6.  saman  ráðagerð  vid  e-n,  raadslaa  (sammen)  med  en;  b.  upp  á  e-u, 
finde  paa  n-t,  begynde  paa  n-t;  bringe  n-t  paa  Dåne,  forsoge  sig  paa  n-t; 
b.  upp  á  e-u  umtalsefni,  indlede  Samtale  om  n-t,  finde  paa  n-t  at  tale  om  ; 
þetta  var  gert  til  ad  b.  upp  á  einhverju  tH  ad  skeyta  skapi  sinu  á  nijer  (finde 
en  Anledning  til  at  udskælde  mig)  (SIng.  I.  157).  —  8.  {kiiga)  tvinge:  b.  undir 
sig  landid,  underkaste  sig,  undertvinge  Landet;  b.  menn  til  hlýdni  vid  sig, 
tvinge  Folk  til  at  lyde  sig;  eigi  gæti  hann  brotid  suo  sk,ip  sitr  (tvinge  sig 
lii)  ad  eiga   konu   naudugur  (GKonÆf.   62).  9.  bryde,   overtræde:   b. 

lög(in)  bryde  Loven;  b.  log  á  e-nt,  begaa  Uretfærdighed  (el.  Lovbrud) 
imod  en;  b.  bod  guds,  overtræde  Guds  Bud:  b.  af  rid  e-n,  forurette  en, 
begaa  Uret  mod  en;  b.  nióti  e-m,  begaa  en  Brode  mod  en.  10.  b.  sig, 
gære.  —  II.  v.  refl.  1.  brjåtast,  om  hvad  der  foregaar  med  Hæftighed  og 
Anstrængelser,  Kæmpen,  om  hvad  der  opnaas  paa  Trods  af  Hindringer;  — 
i  Reglen  med  præp.  el.  adv.:  b.  å  e-d,  styrte  los  paa  n-t;  þeir  brutust  a 
hurðina,  do  styrtede  paa  Doren  (i  den  Hensigt  at  sprænge  den);  b.  eftir  e-u, 
soge  med  store  Anstrængelser  at  faa  fat  i  n-t;  6.  fyrir  e-u,  kæmpe  for 
n-l:  þeir  brutust  f\rir  því  ad  koma  J  bindindi  þar  i  sveitinni;  —  b.  fram. 
bryde  frem,  bane  sig  Vej;  b.  U)  gegnum  e-d,  bryde  igennem,  arbejde  sig 
igennem  n-t :  hann  brautst  gegnum  mannþröngina,  han  banede  sig  Vej  gennem 
Mængden:  —  ogs.  overf.:  ieg  brautst  gegnum  Grág.ís  i  uetur;  —  b.  ie-u, 
beskæftige  sig  ivrigt  med  n-t,  brydes  med  n-t,  soge  at  faa  n-t  sat  i  Gang 
trods  betydelig  Modstand:  hehr  einstakir  ntenn  hafa  brotizt  i  ad  koma 
nokkurri  slikri  frædslu  .i  (Alþ.  1911  B.  583);  med  acc:  b.  Í  mikid,  paa- 
tage sig  mange  og  besværlige  Ting  el.  en  stor  og  besværlig  Sag;  ~  ogs. 
om  det  man  kæmper  for  at  trigöre  sig  fra:  (rjúpan)  brýzt  Í  bfargarfeysi, 
kæmper  mod  Sulten  (JHall.  150);  b.  inn,  bryde  ind;  þeir  brutust  inn  um 
dfnmar,  de  brod  ind  ad  Dören;  —  spec.  om  at  gore  Indbrud:  h/.i  kaup- 
manni  hefur  verid  brotist  inn,  der  er  sket  et  indbrud  hos  Købmanden;  b, 
(O  milli,  egl.  trænge  sig  ind  i  mellem,  is.  i  overf.  Bel.:  volde  Uenighed 
mellem:  margt  var  þad  og  fieira  er  þcim  brauzt  Í  milli,  höfudsmanni  og 
biskupi  (JÁÞj.  II.  122);  b.  møti e-u,  kæmpe  imod  n-l,  sætte  sig  kraftigt  imod 
n-I:  b.  til  rikis,  valda,  tilrane  sig  Riget.  Magten:  b.  um,  gðre  fortvivlede  An- 
strængelser for  at  losrive  sig,  kæmpe  voldsomt;  b.  um  á  hæl  og  hnakka, 
sparke  om  sig;  b.  undan  e-m  el.  e-u,  losrive  sig  fra  en  ol.  n-t,  afkaste  ol 
Aag:  b.  ur,  bryde  ud  af  n-t:  6.  út,  bryde  ud,  komme  til  Udbrud;  b,  út  tir 
e-u,  bryde  ud  af  n-l  (et  Hus  el.  desl.);  6.  vid  e-d,  anstrænge  sig  vod  el. 
for  n-t;  hann  brautst  vid  ad  fala  ensku,  anslrængle  sig  for  al  tale  Engelsk; 
brjótast  vid  e-m,  modsætte  sig  en;  brjótast  vid  gæfu  sinni,  staa  sin  egen 
Lykke  imod.  --  2.  {útbreidast)  brede  sig,  is.  om  Fedt:  fitan  brýtst  í dúkn- 
um,  Fedpletlen  breder  sig  i  Dugen;  er  þad  {hrálýsid)  látid  drjúpa  Í  herda- 
kampinn  og  i  mðn  eptir  hryggnum  og  nidur  i  bógana,  brýzt  þad  þá  sjálf- 
krafa  um  kroppinn  (JSVb.  36).  —  3.  brjótast  {um  áburd),  omdannes 
kemisk  (om  Oodning),  jfr.  I.  10.  ~-  III.  impers.  og  passivt:  skipid  (acc.) 
braut  i  spån,  Skibet  forliste  lolalt,  knusles;  strauminn  (acc,  sj.  nom.) 
brýtur  á  skeri,  Strömmen  bryder  paa  et  Skær;  ána  brýtur  (áin  brýtur), 
Aaens  StrÖm  bryder  paa  et  grundt  Sted,  3:  Vadested  over  Aaen ;  ef  brýtur 
i  sundinu,  hvis  Bølgetoppen  skummer  i  Sundet  (GFrE.  63);  á  Stad  braut 
(odelagdes)  kirk/u  af  ofvidri.  —  IV.  pp.  brotinn,  brudt,  knækket  osv.: 
brofinn  bo/ti,  en  sønderbrudt  Kop;  vinna  baki  brotnu.  slide  og  slæbe ;  / 
heilu  og  brotnu,   i  hele  Tal  og  Brok. 

bríötbor  Ibrio'':lbo  ri  m.         rcnnibor. 

brjótur  (-S,  -ar)  [brjo":don,  brio":lo(j|  m.  'I,  en  der  bryder,  knækker 
i  Stykker;  hringa  b.,  b.  gulls.  Mand.  —  2,  (sker,  sem  brýtur  åf  Skær  el. 
Klippe,  hvorpaa  Bølgerne  bryder,  Blindskær. 

broö  (-9,  pi.  ds.)  [broid,  broö  s]  n.  1.  (fita  er  bråir  ofan  á  fisksodi) 
Fedt,  der  flyder  paa  Vand,  hvori  Fisk  koges  (Am.).  -  2.  (fisksod)  Fisk- 
suppe (Rang.,  Skaft.,  Af.). 

brodda  (a)  |brod:a)  vi.  1.  forsyne  med  Brod(der),  Brodde(r)  ol. 
Spids(er).  ~  2.  pp.  broddadur,  spec.  a.  med  Jærnspldser  under  Fod- 
saalerne:  ilffær  Í  haiku  noma  broddtidum  stigvélamönntim  (BenGr.  i 
Eimr.  VI.  73).  -  b.  pighudel. 

brodda  bakur  |brod:aba:goci,  -ba:ko(>|  m.  en  'nordisk  Dybvandsfisk 
(notacantus  nasus).  -ball  (-bal)  n.  Bal  for  Spidserne,  jir.  broildtir  6. 
-hrifa  |-hf.i:v.il  f.  Rive  med  Jærnlænder  (ÓDavÞul.  208).  -mumpur 
[-mVubort,  -mVm  pool  m.  Læber  med  strittende  Skægstumpor.  -mus 
|-mu:sl  f.   Panser-Ulk  (agonus  cataphractus.   L.). 

broddarða  {brod:arOal  f.  (bot.)  meget  lille  Brod. 

broddastör  (brod:asdö:r]  f.  (bot.)  smaaskællet  Star  (carex  microglochin). 

broddborgara  legur  [brot  borgara]f:qon)  a.  spidsborgerlig,  -skapur 
I-sga:bo(j,  -^■7j:poyl  m.  Spidsborgerlighed. 

brodd  borgari  (brot  borganj  m.  Spidsborger,  -epli  |-d:-thbll]  n.  Pig- 
æble   (daluia    stramonium)    (Kölpin    Ravn),    -fluga    (-1  -flv  qa]    f.  (200I.) 


breddfæri 


112 


Bræmse  (asilus).  -færi  l-fairl)  npl.  1.  Sko  med  Jærnspidser  under  Saa- 
lerne  {=  brodder),  for  at  kunne  gaa  paa  glat  Is:  býr  hann  hana  úl  með 
broddíærum,  svo  hún  geti  skriðið  upp  bratian  veg,  sem  einnig  var  hall, 
eins  og  gier  (]ÁÞi.  11.  340).  —  2.  den  jærnbeslaaede  Del  af  en  Pigstok 
(broddstafur):  Bjami  .  .  .  greiddi  Jåni  svo  mikið  högg  med  staf  sinum, 
að  hann  brotnaSi  i  miðju,  en  Jan  f/ell  i  rot  á  fönnina,  enda  höfðu  brodd- 
færin  komið  ofarlega  á,  og  brotið  hauskúpuna  (PGAnn.  37).  "^ -geislung- 
ap  [-QEÍslunsaol  nipl.  Pigfinnefiske  (acanthopterygii).  -gylta  [-Ql/.da]  f. 
Pindso.  -göltur  [-gö/.doo)  m.  Pindsvin  (erinaceus).  = -hamar  l-(h)amae) 
m.  Lægtehammer,  -hýðingar  [-(h)i  ðiijgael  mpl.  (zool.)  Echinodermer. 
-húfa  [-(h)ual  f.  Spidshue,  t-högg  [-(h)ökl  n.  Hug,  Stod  af  et  spidst 
Kastevaaben.  -yddur  [-di-ldoo]  a.  (bot.)  brodspidsel  (mucronatus). 
'-kólfur  |-f-ko»lvoe)  m.  Spidsprojektil  (]s]s.).  -krækill  |-krai  gid)., 
-krai'4ldM  m.  (bot.)  sylbladet  Firling  (sagina  subulata).  -laus  |-d  -löys)  a. 
brodlos,  uden  Brod.  -mål  l-mau/)  npl.  Malketiderne  i  de  3—4  förste  Dage 
efter  at  en  Ko  har  kælvet  el.  et  Faar  læmmet  (BH.),  -miólk  |-mjo>.?.k, 
-mjo"lk]  f.  IWlælk  fra  en  Ko,  som  har  kælvet,  el.  et  Faar,  som  har 
læmmet,  i  nogle  Dage  for  og  efter  Fodselen,  oftest  om  IVIælken  i  de  tre 
förste  Dage  efter  Fodselen,  Raamælk.  -sýldur  |-t-sildoel  a.  (bot.)  ud- 
randet, -skita  i-srjl  da,  -sfjlla)  f.  den  tynde,  gule  Afforing  fra  Dielam, 
der  har  diet  Moderfaarei  for  meget  i  de  forste  Dage  efter  Fodselen. 
-skor  l-sgo"  r]  mpl.  Issko  (forsynede  med  Jærnpigge).  t-skot  |-sgot] 
n.  Skud  med  spidse  Kastevaaben  (Spyd,  Pile  osv.).  -stafur  1-sdavoel  m. 
lang  Stok  med  ]ærnpig  forneden.  Alpestok.  -stong  I-sdoyijk)  f.  Stang 
med  7ærnspids  i  den  nederste  Ende.  ^  -súla  [-sula)  f.  Obelisk,  Spids- 
stotte.  -sviðinn  [-svlöln]  a.  sveden  i  Spidsen:  (Ordspr.)  betra  er  brodd- 
sviðiB  en  brent  (SchMál.),  bedre  er  svedet  i  Spidsen  end  brændt,  -tennur 
lbrot:EnOQl  fpl.  de  saak.  Hundetænder  (hos  Mennesket:  de  fire  som 
sidder  nærmest  ved  Kindlænderne),  -tentur  (-t:Evdog,  -t:Entoel  a.  (bot.) 
brodtandet.  -uggar  l-d:-Yg  ao)  mpl.  Pigfinnefiske  GHallHB.). 

broddur  (-s,  -ar)  [brod:oyl  m.  1.  (oddur  t.  d.  neðan  á  staf)  Brod, 
Spids,  Pig  (f.  Eks.  paa  en  Stok);  (/ííiV/  gaddur)  Stift.  —  2.  spec:  (jfr. 
skaf!)  Brodde,  som  anvendes  paa  Hestesko,  for  at  Hesten  skal  lettere 
kunne  gaa  paa  glat  Is;  ogs.  om  Brodder,  der  i  samme  Hensigt  fæstes 
neden  paa  Stövlesaaler.  ~  3.  pi.  broddar  (--  mannbroddar)  Issko,  som 
bindes  fast  til  Fodtöjet,  for  ikke  at  glide  i  glat  Fore,  enten  oval  med  en 
Brodde  paa  hver  Side  {tvískefííngtir)  cl.  firkantet  med  en  Brodde  i  hvert 
Hjorne  (fiarskeflingur).  ~  *4.  (skotvopn)  Kastevaaben,  ogs.  om  Vaaben 
overhovedet;  anvendt  i  Kenninger  som  'brodda  sjåBur,  Kriger,  Mand;  —set/a 
e-m  brodd  å  barka,  tvinge  en  til  at  tie  stille :  hvar  yfir  mjer  mun  skást 
ad  sit/a  og  brodd  á  barka  setja  (holde  Tand  for  Tunge)  að  svokomnu 
(JMPisl.  25).  —  5.  a.  stikkende  Redskab:  —  nu  kun  i  Udtr.:  spyrna  måli 
broddunum,  stampe  mod  Brodden,  sætte  haardt  mod  haardt.  —  b.  (b.  á 
býflugu  osír.)  spec.  Brod  paa  Insekter  (Bi  osv.).  —  6.  det  forreste  af  n-t: 
i  broddi  fylkingar,  forrest  i  Slagordenen;  i  broddi  lifsins,  i  Livets  Vaar; 
/  fararbroddi,  i  Spidsen  (for  Skaren);  pi.  broddar.  Spidserne  (=  fyrir- 
menn).  —  7.  som  Akcenttegn :  Akut,  anv.  i  Oidsproget  for  at  betegne 
Lydens  Længde,  i  Nyislandsk  for  at  betegne  dens  Kvalitet.  —  S.  =  brodd- 
mjólk,  ogs.  om  en  speciel  Ret,  lavet  af  saadan  Mælk  —  ábristir. 
tbroddör  (brod:örl  f.  en  spids  Pil. 

bróðerni  (-is)  |brou:SE(r)dnll  n.  1.  (brådurlegur  skyldleiki)  Broderskab. 
—  2.  {bradtirlegl  vinfengt)  Broderlighed,  broderlig  Enighed. 

bróðernis  band     |bro'':ÖE(r)dnlsban  tj    n.     Broderskabsbaand.     -legur 
[-leqoQ]  a.  broderlig. 

broðháfur   [bro:þ(h)au-vopl   m.   1.  i  pi.   fgrófir  sokkar)  grove  Strömper 
(Ám.).  —  2.  (ruddi)  Grobian,  Tolper  (Vf.). 

bróðir  (cobl.  bróður.bræður)  |bro":öIe,brai:Doe)  m.  I.  Broder;  (Ordspr.) 
enginn  er  annars  bróðir  i  leik  (GI.),  der  er  intet  Broderskab  i  Kortenspil. 
~  2.  (meSbróðir)  Medbroder,  Fælle,  Kammerat :  (Ordspr.)  ber  er  hver  að 
baki,  nema  (sjer)  bróður  eigi,  bar  er  broderlos  Bag.  —  3.  {munkur)  Broder, 
Klosterbroder,  Munk;  (kórbróðir)  Kannik.  -  4.  Tiltale-  og  Omtale-Titel  i 
Qoodtemplar-,  Frimurer-  og  Oddfellowordenen  :  bróðir  (forkortet  br.)  Indridi. 
broökampup  [broSkanboo,  -kampog]  m.  Skæg  hvori  der  (efter  Spis- 
ning af  Fisk)  findes  Levninger  af  brod  (Rang.). 

bróður  arfur  [bro  ■:ðorar  vogl  m.  Arv  efter  en  Broder,  -ást  l-aust]  f. 
Broderkærlighed,  -bani  [-ba:nlj  m.  Broders  Banemand,  -barn  (-bardv, 
-bad-v]  n.  Broders  Barn.  -betrungur  |-bE:drui]goQ,  -bE:trurigoQl  m. 
Mand,  som  er  bedre  end  sin  Broder,  -bliöa  |-bli:Sal  f.  broderlig  Venlig- 
hed, -blóð  |-blo»;a|  n.  Broders  Blod.  -bætur  [-baiidog,  -bai:toel  fpl. 
Erstatning  for  Tabet  af  en  Broder,  Boder  til  den  dræbtes  Søskende. 
-dauði  (-döy:5ll  m.  en  Broders  Dod.  -dóttir  l-do"hdle)  f.  Broderdatter, 
Niece,  -dåttursonur  [-do'hdonso:noel  m.  Broderdatters  Son,  Grand- 
nevo.  -drap  l-drau:p|  n.  Broderdrab,  Brodermord,  -elska  (-elsga]  f. 
Broderkærlighed.  -geB  I-Qe;^)  n.  Brodersind.  -gjöld  [-qöl  t]  npl.  = 
bróSurbætur.  -hallur  l-y-(h)ad  log)  a.  velvillig  stemt,  partisk  overfor 
sin  Broder,  -hefnd  l-(h)Em  t)  f.  Hævn  for  en  Broder,  -hluti  [-(h)?.V:dl, 
-(h);.Y:tll  m.  Broderlod.  -hugur  |-(h)v:qoe)  m.  Brodersind.  -hönd 
|-(h)öntl  f.  Broderhaand,  hiælpende  Haand.  -kona  |-ko;nal  f.  Broderkone. 
-kærleiki,  -kærleikur  [-{;air  leifil,  -IeííjI,  -lEÍgog,  -Isikog]  m.  Broder- 
kærlighed,  -legur  [-r-lsqoQ]  a.  broderlig,  —  adv.  -lega.  -leikur  [-leig- 
OQ,  -lEÍ  kog)  m.  Broderlighed.  -morSingi  1-mor  ðioOI]  m.  Brodermorder. 
-partur  l-g-pag  dog)  m.  1.  (i  arfskiftum)  Broderlod.  —  2.  (ri'flegri 
hluti)  Broderpart,  den  större  el.  bedre  Del  af  n-t.  -raust  (-o-roys't]  f. 
Broders  Stemme,  -sonur  (-g-so:nøQ]  m.  Brodersön,  Nevo.  -vig  [-r-vi:?] 
n.  =  bróðurdráp. 
brok   (-s)   lbro:kl   n.    I.  1.  Bladene  paa  Kæruld  (klófifa  (marghneppa), 


eriophorum  polystachium),  ogs.  brugt  om  selve  Planfen;  —  paa  Grund  af 
den  rodlige  Top  kaldes  den  ogs.  rauðbrx-skingur  (rauBbyrslingur  SI.)  og 
fordi  Bladene  ofte  böjes  til  en  Ring  hringabrok  (SI.).  —  2.  (Aep  ur  fifu- 
flåum)  Ho,  der  er  hostet  paa  sumpede  Strækninger,  hvor  der  vokser  megen 
Kæruld.  —  II.  1.  (hv!t  sky  i  fjallabrúnum)  Samling  af  tykke  Skyer,  som 
trækker  sig  langs  med  Bjærgaasene  i  en  Fjældstrækning  og  har,  set  langt 
fra,  et  hvidagtigt  Udseende  (Rang.,  Arn.,  BH.).  —  2.  {kaldur  norSanvindur) 
kold,  nordlig  Vind  (Sch.). 

brok  (brokar,  brækur)  [bro ':k,  bro»:gag,  bro";kao,  brai:gog,  brai:k- 
og)  f.  1.  is.  i  pi.  (buxur)  Benklæder,  Bukser:  bjarga  bråkum  (sinum),  for- 
rette sin  Nodtorft;  (Ordspr.)  þetta  verður  aldrei  barn  i  b.,  dette  bliver 
aldrig  til  n-t  ordentligt,  der  kommer  aldrig  n-t  ordentligt  ud  af  dette  her; 
barnid  vex,  en  bråkin  ekki,  se  barn;  (Talem.)  e-r  er  á  betrt  bråk- 
unum,  en  er  pyntet,  er  trukket  i  Kisteklæderne.  —  2.  i  sg.  særlig,  a. 
inærbuxur)  Underbenklæder.  —  b.  (skinnbuxur  sjómanna)  Somandsbukser 
at  Skind :  fara  i  b.,  =  fara  i  sklnnbråk,  se  skinnbråk.  —  3.  brugt  i  Sms. 
som  nedsættende  Udtryk  for  en  Kvinde:  aulabrok,  heiftarbråk,  sóðabrók 
(se  disse  Ord)  (ASkaft.). 

broka  (a)  |bro:ga,  bro:kal  vi.  i  Udtrykket :  það  brokar  fyrir  innvindi, 
der  stryger  en  Taagemasse  over  Fjæidene  bag  Fjorden  (bebuder  en  Vind, 
som  kommer  ude  fra  Havet)  (Vi.). 

bpóka(r)belli  Ibro":ga(r)be/.dI,  bro":ka(r)-l  n.  Livbælte. 

brokar  hald  lbro":gag(h)al  t,  bro":kag-l  n.  Bukselinning;  (pop.  Talem.) 
fardu  gudi  A  vald  i  grått  b.,  se  at  skrubbe  af.  -hnappur  [-(h)vahbogl  m. 
Bukseknap.  -laus  |-r-löy  s]  a.  uden  Benklæder,  bukselos.  -lindi  [-llndl) 
m.  -  bröka(r)belti.  -matseld  l-ma:tsEltl  f.  mislykket  el.  uheldig  Mad- 
lavning (saaledcs,  som  den  bliver,  naar  Mandfolk  laver  Mad)  (Skaft.),  -skjóni 
klædt  paa  en  afstikkende  Maade  (opr. 
•,  hvis  Farve  var  forskellig  fra  den  ov- 


l-g.sgo":nl)  m.    Laps,    Ma 
sikkert  om  en  Mand  med  Be 


rige  Dragt),  -sótt  [-so"hll  f.  Brynde,  stærk  Könsdrift  (is.  hos  Kvinder), 
Nymfomani. 

brókauður  [bro»:gðy  Oog,  bro'':k-)  spottende  Betegnelse  for  en  Kvinde, 
der  efteraber  Mandfolk  (Kr].  266,  jfr.  Laxdæla). 

brok  flå  |bro:knaul  f.,  -flói  |-flO"ll  m.  sumpagtig  Strækning,  is. 
bevokset  med  Stargræs  og  Kæruld. 

brokk  (-s)  [brohk)  n.  Trav. 

brokka  (a)  (brohgaj  vi.  trave ;  —  (om  Mennesker)  gaa  klodset,  men  hurtig. 

brokkari  (-a,  -ar)  Ibrohgari)  m.  =^  brokkhestur. 

brokk  gangur  (brohgauijgog)  m.  Trav.   -gengur  [-(jEiijgog)  a.   1.  {.um 


hesta)  son 
menn)  sor 
tumle,  um 
b.  GÓ1.); 
Bibetydn 


Trav  (om  Heste),  mods.  godgengur,  velgengur.  —  2.  ( 
gaar  hurtig  og  klodset;  —  i  overf.  Bet.:  (óþýður)  vanskelig  at 
;dgörlig,   egenraadig :   hann  er  oruggur  flokksmadur,  en  nokkud 
Grima   var  nokkud  b.    (umedgörlig)    (EKvSamb.    56);    —    med 
3   af   at    være   tilböjelig    til    at    skeje    ud,   los  paa  Traadet :  .  .  . 
•egna   fékk  hann  þá  ekki  t!ma  til  að  s/á  ad  sér  eins  og  svo  margir 
aðrir,   sem   verid  höfdu   brokkgengir  á   hans  aldri.  .  .  .  (EKvG.  212—13). 
I    -hestur  |brohk{h)fsdogl  m.  Traver,  Hest,  som  ikke  er  Pasgænger  (mods. 
j    skeidhestur),  en  Hest,  som  stoder.  -hleypa  [-(h)J.EÍ  ba,  -(h)?.EÍ  pa)  vt.  med  dat. 
',    og  vi.:  =  hleypa  (/les/i)  á  brokk,  lade  Hesten  gaa  i  Trav.  -skeiS  [-sf)fið) 
n.  haard,  stodende  Pasgang. 
brokkur  (-s,  -ar)  Ibrohgog,  brohks,  brox's)  m.  (Arnf.)  ~  brokkhestur. 
brok  laus    lbro":glöys,    bro":k-)    a.    buk'selos.     -lindi    [-llndl)    m. 
bróka(r)belti. 
?bronse  og  bronsi  |bronsE,  bronsl,  broqsl]  n.  Bronze. 
bros  (-S,  pi.  ds.)  |bro:sl  n.    Smil :   honum  stökk  ekki  h.,    der  kom  ikke 
et  Smil  over  hans  Læber,  han  var  ikke  til  at  slaa  et  Smil  af. 

brosa    (ti,  sup.   brosaö,   ældre  ogs.  a)    [bro:sa]  vi.   smile:   b.  að  e-u, 

smile  ad  n-l;  b.  mát(i)  e-m,  vid  e-m,  smile  til  en:  Anna  brosti  vid  honum, 

A.  smilede  ti!  ham ;  sveitin  brosti  vid  honum.  Egnen  viste  sig  smilende  for 

ham,  smilede  ham  i  Mode ;  Aiin  brosti  upp 

tbrosan  (-ar)  [bro:sanl  f.  =  bros. 

bros  bliSa  |bro:sbli  öa]  f.  Venlighed  i  Smil.  -blíöur  (-bli  Dog] 
ligt  smilende.  *-fagup  |-faqool  a.,  "-friöur  [-friDog]  a.  yndigt  s 
'^-gára  [-gaura]  f.  bævende  Smil:  brosgårur  draumværdin  dregu 
roda  blikid  (GFrlJh.  52).  '-geisli  (-qEisll)  m.  smilende  Straale. 
|-ga(r)dv]  a.  lattermild,  -hyr  l-(h)irl  a.  smilende,  -hyra  l-(h)iral 
f.  smilende  Venlighed,  -kveöja  [-kveðja]  f.  Smil  (til  Hilsen).  -legur 
|-lEqog)  a.  latterlig,  —  adv.  -lega.  -leitur  [-lEÍdoQ,  -leitog]  a.  smilende, 
smilefærdig.  -Ijúfur  [-Iju  vog]  a.  huldt  smilende. 

brosma  (-U,  -ur)  (bros  maj  f.  (zool.):  fl-  (=  keila)  Drosme  (brosmius 
brosme,  Ascanius).  —  2.  (=  flúra,  skráplúra)  Haaising  (drepanopselta 
platessoides,  Fabricius).  —  t3.  (skorkvikindi)  Bræmse. 

brosmildur  (brotsmlldog)  a.  1.  (brosljúfur)  huldt  smilende.    —  2.  (bros- 
gjarn)  lattermild. 
brostinn  (brosdin]  pp.  af  bresta. 
brosþyöur  |bro:sþi  Bog]  a.  =  brosh^r. 

brot  (-S,  pi.  ds.)  [bro:t]  n.  1.  (þad  ad  brjåta  eda  brotna)  Brud,  Bryden, 
Brækken :  hleypa  skipi  til  brots,  sejle  el  Skib  paa  Grund,  saa  at  det  for- 
liser, sejle  i  Kvag ;  —  ogs.  i  overf.  Bet.:  eg  væri  ad  minsta  kosti  óhrædd- 
ur  vid  ad  hleypa  öllum  minum  skipum  til  brots  (Alþ.  Ml,  B.  1.  757).  — 
2.  spec.  --=:  beinbrot,  Benbrud  (fractura):  b.  á  handlegg  =  handleggsbrot. 
—  3.  (hlutur  af  e-u  brotnu)  Brudstykke,  Fragment  af  n-t,  Skaar:  hun  tindi 
saman  brotin  af  skálinni,  hun  samlede  Skaarene  af  Skaalen  op ;  b.  ur 
\  kvædi.  Fragment  af  et  Digt;  (Ordspr.)  hjer  stendur  hvert  brotid  upp  af 
ödru  (G].),  det  bliver  værre  og  værre.  —  4.  den  ved  Brud  fremkomne 
Overflade,    Brudflade:    glerid   er   hvitt  !  brotid.    Glasset   er  hvidt  i  Brud- 


lilede  op  til  mig. 


dag- 
gjarn 


broiabrot 


113 


brúöi 


fladen;  —  i  overt.  Bet.:  e-ni  þykir  e-ð  surt  (el.  Sfarl)  i  brolið,  en  er 
ærgerlig  el.  harmfuld  over  n-t,  finder  n-t  haardt:  Um  þetta  leyti  kemur 
kånguT  beim  ur  hemaði,  og  þykir  svart  i  brotid,  ad  vita  ekki,  hvad  af  Her- 
modi er  ordid  OApj.  II.  388).  —  5.  grundt  Sted  i  en  Aa  el.  Flod,  hvor 
Strömmen  bryder.  Vadested :  le]'sti  Gisli  þá  sko  af  ser,  og  åd  ána  framan 
ril  vid  brotid  þar  sem  grurtnstingutlinn  var  sem  mestur,  en  straumfaltid 
nær  ekkert  (GKonÆf.  58);  tæpt  b.,  smalt  Vadested:  laggi'  hann  lit  i 
daudans  vad;  j  tæpt  er  brotid,  strengur  stridur  (GTh.  '06,  112).  —  6.  i,bodi 
á  broti)  Bolger  el.  uroligt  Vand  paa  det  Sted,  hvor  Strömmen  bryder  (1ÓI.). 

—  7,  (mat.)  Broli,  Brokdel:  reikna  med  brotum,  regne  med  Brok;  sam- 
nefnd  i..  Broker  med  fælles  Nævner.  —  8.  (afbrot,  þad  ad  br/óta)  Bryden 
af.  Afvigelse  el.  Fravigelse  fra  en  Regel  el.  Lov  osv..  Brud,  Overtrædelse, 
Forseelse:  b.  å  logum,  Brud  paa  Loven,  Lovbrud;  b.  á  bindindishfordi, 
Brud  paa  et  Afholdslorte ;  vid  þridja  brot  skal  fjelagi  rekinn,  naar  et  Med- 
lem tredje  Gang  erklæres  skyldig,  skal  han  udslettes  af  Selskabet ;  bidja 
fyrirgefningar  á  brotum  sinum,  bede  om  Tilgivelse  for  sine  Forseelser.  — 
9.  a.  {felling)  Fold  (paa  Papir  el.  Klæder):  brista  pilsin  ur  brotunum ; 
taka  brj'ef  lir  brotinu.  —  b.  (Bogb.)  [þad  ad  brjóta  brjef  eda  blad)  Falsning. 

—  10.  (stærd  pappirsarkar)  Format:  sextán  blada  brot.  Sedes;  åtta  blada 
brot,  Oktav(format);  fjogfurjra  blada  brot,  Kvart(format);  tveggja  blada  b., 
Folio(format).  —  11.  {hvitur  bekkur  ofan  vid  sokk)  hvid  Kant  overst  paa 
en  Strömpe,  Strömpebort  (ÓDav.).  —  12.    -  skreppa,  Fed  (af  Garn). 

brotabrot  lbro;dabro:t,  bro:ta-l  npl.  1.  Fragmenter  af  Fragmenter.  — 
2.  (mat.)  Broks  Brok(er). 

brotafærð  (bro:dafair-5,  bro:ta-l  f.  Brudfore,  jfr.  broti. 

brota  hljóð  |bro:dahXiO'':ð,  bro:ta-|  n.  =  brothlj6B.  -hnúlur  (-hvu:d- 
OQ,  -hvu:toel  m.  =  bókahnú<ur.  -kendur  [-^tndoe)  a.  fragmentarisk. 
•laus  l-Iöysl  a.  uden  Folder,  simpel,  ikke  indviklet,  -leysi  (-Ifí  si)  n. 
Simpelhed.  -litill  (-li:dld>.,  -li:tld).l  a.  let,  uden  mange  Omsvob,  lige  til: 
þat  er  brotalilil  adferd,  en  það  er  ekki  relta  leidin  (Eimr.  XVII.  197); 
það  er  svo  brotalitid  (lige  til)  og  vandalaust  ad  auka  tekjur  landsins  á 
þenna  hitt  (Eimr.  XVIII,  231).  -lom  l-lö:ml  f.  Knæk,  Sprække,  Rævne 
(uden  at  Tingen  er  gaaet  helt  i  Stykker),  -mikill  l-mi:!jid?.,  -ml:t,ld).|  a. 
I.  {vandasamur)  vanskelig;  (ftókinn)  indviklet.  —  2.  (sem  erfitt  er  ad 
gera  til  bæfis)  som  er  vanskelig  at  göre  tilpas,  som  altid  gör  Vrövl  el. 
Ophævelser  over  Tingene,  -reikningur  [-reibgniijgoQ]  m.  Brokregning. 
-sår  |-sau:r|  n.  Brudflade,  -silfur  1-sll  voo)  n.  Brudstykke  af  Solvar- 
bejde ;  i  ovorf.  Bet.:  Brudstykke:  kvædi  ste\'pt  upp  ur  gomlu  brotasilfri. 

brot  bein  lbro:tbFÍ  n]  n.  (Bogb.)  Falsben.  t-fall  I-fad/.)  n.  1.  (nidm- 
fatlssýki)  Epilepsi.  -  2.  (ffirlid)  Besvimelse  (BH.),  t-fallssólt  l-falso'htl 
f.  =  brotfall  1.  -flötur  (-flödoc,  -flð  too]  m.  Brudflade,  -geiri  [-fieirlj 
■m.  Brudstykke,  Brok.  -geisli  [-(Irisll)  m.  brudt  Straale.  -hljóO  (•(h)Xiou  i] 
n.  Knag,  Brag;  (i  bolla)  sprukken  Klang,  -hvelfing  [-/u.Elvir)k,  -kvElvii]k] 
f.  Hvælving  i  en  Ruin.  -hætta  (-(h)aihdal  f.  1.  (hætta  vid  ad  e-d  broini) 
Skørhed.  —  2.  (hætta  vid  ad  sfo  brjåti)  Fare  for  at  Soen  bryder,  jfr. 
brjóta  III.  -hættur  [-(h)aihdae]  a.  som  let  brækkes,  skor. 

broti  (-a)  |bro:dI,  bro:tl)  m.  1.  Brudfore,  frossen  Is  el.  Sne,  som 
ikke  kan  bære:  sn/orinn  freðinn  á  fjötlunum  og  broti,  og  alstadar  m/og 
erfitt  yfirferdar  (ÞThFerð.  II.  88);  það  var  komid  mikid  frost,  svo  ad 
fjenu  bjelt  uppi,  en  b.  var  ftrir  brossin  (Slng.  I,  106).  —  2.  (skrufad  mål) 
kunstlet  Ordstilling  el.  Stil  (BH.).  —  3.  (i'  skågi)  Braade,  Forhugning. 

brotinn  [bro:dIn,  bro:trn]  pp.  af  brióta. 

brotlegur  lbro:dltqoe,  bro:t-l   a.   (breyskur)  skrobelig;   (sekur)  skyldig. 

brotna  (a)  [brohdna]  vi.  knække,  brækkes,  gaa  itu,  gaa  i  Stykker:  b. 
i  spón,  knuses  fuldstændig  (om  Skibe),  blive  fuldstændigt  Vrag  ;  sjðr  brotnar 
=^  sjó  brýtur,  se  br/éta. 

brotnun  (-ar)  (brohdnon)  f.  Brud,  del  al  n-t  brækkes  el.  gaar  itu. 

brótoHa  (bro'>;doli  i.i)  f.,  ogs.  pi.  -ur  (pop.)  i  Forb.:  gera  brótoliu(r) 
göre  Forvirring,  volde  Ubehageligheder  (SI.). 

brot  sjór  (bro:tsjo'  r\  m.  Styrteso,  Braadso.  -spa&i  [-sba  51]  m.  Falsbcn. 

brot«  (brohll  adv.  =  burt.  -búinn  |-bu  In)  a.  rede  til  at  lage  bort  el. 
af  Sted,  rejsefærdig.  -búna6ur  (-bu  naSool  m.,  -búningur  |-bu  niijgoo] 
m.  Forberedelse  til  Afrejse,  Rejseforberedclse.  t-fall  [-fadXl  n.  -- -  brot- 
fall. t-faIl886H  [-faiso"hl|  f.  =  brolfallssótt.  -fer6  [fErai  f.  burt- 
ferð.  -fVsi  (-fi  9i|  f.  ^  brautfýsi.  -flutning  (-flvhdniijkl  f.,  -flutn- 
ingur  (-flvhdniqgoel  m.  =  burtflutning.  -fus  (-fu  s]  a.  =  brautfús. 
-færsia  [-faicsla]  f.  =  burtfærsla.  -for  (-for)  f.  -  burtför.  -ganga 
l-gauoga)  f.,  -gangur  l-gaungool  m.  burtganga.  -gufun  [-gv  vo/ij  f. 
Fordampning,  Fordunstning.  -hald  [-(h)altl  n.  Bortrejse;  (å  skipi)  Bort- 
sejlen.  Afgang,  -hlaup  [-(h)>.öy  pi  n.  ==  burthlaup.  -hvarf  {-yyiarv, 
-kvart»l  n.  =  burthvarf.  t-höfn  [-(h)dbvl  f.  Medtagelse,  Bortforelse  af 
n-t.  -koma  (-ko  maj  f.  ==  burtkoma.  -laga  (brohdia  qa]  f.  det  at  tage 
el.  sejle  bort  (spec.  efter  et  Soslag);  —  i  overf.  Bel.:  En  þad  að  skil/a 
ad  blåsid  er  til  brolllögu  .  .  .  þad  i  ekkert  skytt  vid  ad  skilja  bugsun 
tånskåtdsins  (GFHh.  292).  -nám  (-nau  m)  n.  Borlforelse,  Rov.  -reiO 
(-rcii)  f.  det  at  ride  bort,  Bortridt.  -rekstur  (-re/sdog)  m.  ^^  burt- 
rekslur,  Bortjagelse:  (ur  skåhi)  Relegation,  Udvisning,  -sending  (-t- 
SEndii)kj  f.  Bortsendeise,  Afsendelse,  Affærdigelse,  -sigling  (-sigliijkj 
f.  =  burtsigling.  -sniBning  (-snlöniijkl  f.  Bortskærclse,  Udryddelse. 
-s5ngur  (-soyljgoQ)  m.  Gudsljæneste  forrettet  af  en  Præst  i  andre  Sogne 
end  hans  eget :  Vard  af  þvi  minni  tiund  og  færri  hus  til  brollsöngs 
(ÞThFerð.  III.  132).  -tekning  (brohlEhgnÍQk)  f.  -=  burttaka.  -»æki- 
legur  (-lair)ile:qoe,  -tai^l-l  a.  — -  burttaekilegur. 

broitu  (brohdo)  adv.  =--  brott. 

brott  varp  (brohdvaepl  n.  Bortkastelse.  -vist  (-vist]  f.  Fraværelse,  Fra- 
vær   -vlsun  (-vi  son)  f.  Afskedigelse,  -vörpun  (-vðobonl  f.    =  brotivarp. 


brotvjel  (bro:dvJE 7,  bro:t-l  f.  (Dogb.)  Falsemaskine. 

brú  (-ar,  brýr)  [bru:,  bru:ae,  bri:rl  f.  1.  Bro:  b.  yfir  i.  —  2.  b. 
yfir  fen  osv.:  si,  ophöjet  Vej  gennem  et  Morads  osv.,  Vase.  —  b.  (tagdur 
vegur)  anlagt  Vej  (Strand.,  Af.).  —  3.  (tangur)  Trævl,  Strimmel: 
þad  er  ekki  beil  bru  i  (el.  eftir  af)  skyrtunni.  Skjorten  er  helt  laset,  der 
er  knapt  en  Trævl  tilbage  af  Skjorten ;  —  i  overf.  Bet.;  Fornuft,  Ræson, 
fornuftig  Sammenhæng:  få  heila  b.  i  e-d,  faa  Sammenhæng  i  n-t:  þad 
er  ekki  beil  b.  i  þvi,  der  er  ikke  sund  Sans  (skabt  Mening)  deri :  Vér 
þræðum  röksemdaleidslu  Ingolfs  bér,  svo  lesendurnir  geti  hjálpad  oss  til 
ad  finna  beila  b.  (fornuftig  Sammenhæng)  /'  benni  (Isaf.  '12,  5).  —  4. 
(isspong)  Isstrimmel,  Isflage  tværs  over  en  Aa,  Isspang. 

brúa  (a)  (bru:a]  vt.  1.  a.  lægge  Bro  over:  b.  åna.  —  b.  lægge  Vej 
over:  i>.  fen,  mýrarsund.  —  2.  impers.:  það  brúar  á  því,  det  lader  til, 
der  er  Tegn  til  at ;  mig  bri'iar  e-d,  jeg  aner  n-t :  briiar  mig  ad  þú  munir 
ekki  lengi  njóta  (JÞorkÞjs.  60);  b.  illa  fyrir  e-u,  nære  morke  Anelser  m. 
H.  I.  n-t  (Af.):  mig  befur  langum  illa  brúad  fyrir  þvi. 

°  brúar  bátur  [bru:arbau:doQ,  -bau:too]  m.  Ponton,  Brobaad.  -bygg- 
ing  (-bl(]:ii)k]  f.  --  brúarsmíöi.  -endi  [-Endt]  m.  -  brúarsporöur. 
-fundur  (-o-fvn  doel  m.  1.  (fnndur  vid  bru)  Mode  ved  en  Bro.  —  2. 
(fundur  um  bni)  Mode  i  Anledning  af  en  Bro.  -gerö,  -gjörö  (-r-grra, 
-íjörð]  f.  --  brúarsmlði.  -golf  [-go^'l-i']  n.  Brodække,  Brolegeme. 
-hol  (-e-(h)o:/|  n.  Laage  el.  Lem  i  en  Vej,  for  at  Vandet  kan  flyde  ned 
ved  Vintertide  (SI.),  -kampur  [-kau  bort,  -kam'pooj  m.  Underbygning 
under  et  Brohoved,  -laus  [-r-löys]  a.  1.  uden  Bro:  b.  á.  —  2.  jfr.  6rú 
2:  som  der  knapt  er  en  Trævl  tilbage  af.  -leikur  [-lEÍ:goG,  -lEÍ:koGl  m, 
'Broleg-,  Deltagerne  kryber  under  en  Snor  (Broen),  der  l.oldes  af  to 
(bniarverdir),  der  soger  at  fange  den  sidste  med  den ;  ogs.  brugt  ved  viki- 
vak.ir  (ÓDavSk.  122  ff.  og  Vik.  124).  -maSur  l-ma:ðool  m.  Brobygger. 
-mål  (-mau:/l  n.  1.  (m.ilefni  um  bru)  Brosag.  -  2.  (mål  .i  bni)  en  Bros 
Stðrrelse.  -pallur  (-(i-pad  log)  m.  Brodække,  -reglur  (-a-rfg  Ioq)  fpl. 
Broreglement.  -smf&  [-o-smi:d]  i.,  -smíði  [-smi:öl]  n.  Brobygning, 
Bygning  af  en  Bro.  -smiBur  (-sml:i5on|  m.  1.  (yfirsmiður)  en  Bros 
Bygmester.  -  2.  (adstodarsmidur)  Brobygger,  Brohaandværker.  -sporBur 
(-sbor  öocl  ni.  Enden  af  en  Bro,  Brohoved.  -staBur  (-sda:Ö0Ql  m.  - 
brúarstæBi.  -sfoB  (-sdo:3j  f.  1.  =  brúarstólpi  1.  —  2.  =  brúarslöpull. 
-stólpi  (-sdo'/.bl,  -sdo-l  pil  m.  1.  (staur  undir  bni)  Bropæl.  —  2.  (á 
hengibni)  Pylon,  -strengur  (-sdrtii)  goyl  m.  Brokabel.  -stæBi  (-sdai:Bll  n. 
Plads  til  Anlæg  af  en  Bro.  -stSpuII  l-sdö:bod).,  -sdb:p-|  m.  Bropille,  -tollur 
(-todlool  m.  Brotold,  Broafgift,  -vöröur  (-r-vör  Oon]  m.  Brovogter,  Brovagt. 

1.  brúBa  (-u,  -ur)  |bru:5al  f.  Dukke. 

2.  brúBa  (-u,  -ur)  |bru:3a]  f.  1.  (b.  á  rokk)  det  oprelstaaende  Stykke 
Træ  paa  en  Rok,  som  bærer  den  forreste  (el.  bageste)  Ende  af  Tenen.  — 
2.  (slólbrúda)  det  opretslaaende  söjleformede  Tr.Tslykke  paa  en  Armstol, 
som  bærer  den  forreste  Del  af  Stolearmen  (NI.). 

*brúBar  beBur  (bru;öarbE:öool  m.  Brudeseng,  ^-beigur  (-b£Í:qoo]  m. 
Brudeskyhed,  -bekkur  (-brhgoyl  m.  Brudebænk ;  setjast  á  brúdarbekkinn, 
sætte  sig  paa  Brudebænken,  gifte  sig.  -blys  (-bll:sl  n.  Brudefakkel,  -blóm- 
sveigur  (-blo''m  svEÍqool  m.  Brudekrans,  -búningur  (-bu:nii]gÐel  m. 
Brudedragt,  -efni  (-Eb ml  n.  vordende  Brud,  en  som  skal  slaa  Brud. 
-fafimur  (-g-faO  mogl  m.  en  Bruds  Favn,  Brudefavn.  -fat  (-fa:tl  n. 
Klædningsstykke  tilhorende  en  Brud.  -gangur  (-r-gaulj  goo]  m.  I.  (båtid- 
leg  ganga  brúdbjóna  og  gesta  til  og  fra  kirkiu)  Brudetog,  Bryllupsproces- 
sion.  —  2.  langsom  og  sagte  Gang :  ganga  bnxdargang.  -gjöf  l-riö:fl  f.  Brude- 
gave, Bryllupsgave,  -hus  (-(>-(h)u:sl  n.  Brudekammer,  -krans  (-kransl 
m.  Brudekrans,  -lin  (-r-li;«]  n.  Brudeslor.  -mey  l-mfi:|  f.  Brudepige. 
-skål  (-Q-sgau;/l  f.  en  Bruds  el.  Brudens  Skaal.  -skart  (-sgaij  tj  n., 
-skraut  l-sgröy:tl  n.  Brudepynt,  Brudedragt,  -slagur  [-sla:qool  m.  Brude- 
slaat.  Brudemarch  (spec.  om  det  Musikstykke  der  spilles,  naar  Brudefolget 
gaar  til  Kirken),  -stóll  (-sdo'd  J.l  m.  Brudestol:  bera  .i  brúdarstóli,  bære 
i  Guldstol,  saai.  at  den,  der  bæres,  holder  om  Halsen  paa  bægge  de  bæ- 
rende (ÓDavSk.  158).  -sveinn  [-sveid  v]  m.  Brudesvend  (som  forer  Bruden 
hen  til  Brudgommen  til  Alteret  og  opvarter  hende  under  Bryllupsgildet). 
-sæng  [-saiq  kl  f.  Brudeseng,  "-val  [-r-va:/l  n.  udmærket  Kvinde,  f-vfgsla 
[-vi/,  slal  f.     -  hjónavígsla. 

brúB  berg  (bruiS  berkl  n.  (Eyf.)  =  blóBberg.  t-dýr  (-di  ri  n.  (LFR. 
X.  74)  =  safali.  -ferB  (-ferdll  f.  ^  brúBför.  t-fje  (-fJEl  n.  Brudegave, 
Bryllupsgave,  -for  1-fö  ri  f.  Brudefærd,  Brudefolge.  -föt  (-fö  ti  npl. 
Brudedragt. 

brúBguma  minni  (bruB  gvmamln:i|  n.  -  brúBgumaskál.  f-reifi 
(-rEÍ:íl  f.  'Brudgomsridt',  Brudgommens  og  hans  Folges  Optog  til  Hest 
for  at  drage  Gæsterne  i  Mode;  man  modtes  omtrent  en  Fjærdingvej  fra 
Bryllupsstedet ;  Gæsterne  blev  saa  beværtede  der,  hvorefter  man  om  Af- 
tenen red  parvis  sammen  til  Bryllupsgaarden.  Denne  Skik  synes  at  være 
helt  uddod  i  Sluln.  af  det  18.  Aarh.  -skål  (-sgau:/)  f.  Brudgommens 
Skaal.  -sveinn  [-svEÍdvl  m.  Brudgommens  Svend  (som  forer  ham  hen 
til  Altret  til  Bruden,  ledsager  ham  i  Brudetoget  til  Kirken  og  opvarter 
ham  under  Bryllupsgildet). 

brúB.gumi   (bruOgVmll   m.   Brudgom.    -hj6n  (-i)o''n]  npl.  Brudepar. 

brúBhjóna  bolli  [bruB^o  "nabod  II]  m.  =  brúBhjónaskál.  -búningur 
(-bu:nii)gocl     m.     Bryllupsdragt,     -full    (-fvd  >.]    n.  brúBhjónaskál. 

-minni  (-mln:ll  n.  Tale,  Digt  el.  en  Skaal  til  Ære  for  Brudeparret,  -rum 
(-ru:ml  n.  Brudeseng,  -skål  (-sgau:/)  f.  Brudeparrets  Skaal.  -skcmill 
(-s(je:mld/.l  m.  Brudeskammel,  -sæng  (-saiij  kl  f.  Brudeseng. 

tbriiB  hlaup  (bruB  hWy  pi  n.  ^  brúBkaup.  -hvila  (-zwi  la,  -kvi  la]  f. 
Brudeseng. 

^brúBi     (-a,     -ar)      lbru:Bll      m.      (zool.)     Brud     (muslela     vulgaris). 

15 


bruSja 


114 


brúnamaBur 


bruðia  (bruö,   bruddi,  brutt)  [brvD  ja,  brYi^,  brvdri,  brvht]  vt.  (Vf.) 

—  bryðja. 

brúð  kaup  Ibruököypl  n.  Bryllup;  (brúðkaupsveisla)  Bryllupsgilde, 
Bryllup :  bann  gerði  b.  (sílt)  til  hennar,  han  holdt  Bryllup  med  hende. 
-kauplegur  [-köybleqoo,  -köyp-]  a.  Bryllups-,  tilhorende  el.  passende 
for  et  Bryllup. 

brúðkaupsidagur  [bruðköyfsdatqoel  m.  Bryllupsdag,  -ferð  I-fer-31  t. 
Reise  til  Bryllup,  -gerö,  -gjörð  [-fjerí,  -Cjörð]  f.  det  at  holde  Bryllup. 
-gestur  [-QES-doo]  m.  Bryllupsgæst,  -gjof  [-ijo:!/]  f.  Bryllupsgave,  -guö 
|-gvY:3)  m.  Bryllupsgud;  Ægteskabets  Gud,  Hymen,  -klæði  (-klai:5l]  npl. 
Bryllupsdragt,  -kvæði  [-kvai:ðl)  n.  Bryllupsdigt.  -kvöld  [-kvölt]  n. 
Bryllupsaften.  -Ijóö  I-lio":ð]  npl.  Bryllupsdigt.  -salur  I-koyfsailoQ]  m. 
Bryllupssal,  -siður  [-sl:Soel  m.  Bryllupsskik,  f-stefna  [-sdeb  na)  f.  aftalt 
Mode  for  at  fejre  et  Bryllup,  -veisla  [-koyfsveislal  f.  Bryllupsgilde. 
-vers  [-VES',  -VEQ  s]  n.  Bryllupsdigt  el.  en  Strofe  af  et  Bryllupsdigt. 

tbrúð  kona  [bruöko-na]  f.  kvindelig  Bryllupsgæst  (som  skal  sidde 
paa  Brudens  Bænk),  -kvæði  l-kvaiSl)  n.  Bryllupsdigt. 

bruðl  (-s)  (brvO 7]  n.  =  bruðlun. 

bruðla  (a)  [brvö-la]  vt.  med  dat.  ødsle,  bortødsle;  —  øgs.  vi.  b.  med 
e-d:  banrt  veitli  mér  ákúrur  fyrir  ad  ha  fa  bruðlað  með  fé  landssjóðs 
(Alþ.  'I!,  B.  II.  46). 

tbrúðlaup  [bruð  löy  p)  n.  —  brúðkaup. 

bruölun  (-ar)  [brYðlon]  f.  Ødslen,  Borlodslen. 

bruðlunar  samur  IbrYð-lonaosa:moo]  a.:  b.  á  e-ð,  odscl  med  Hensyn 
til  n-t.  -semi  [-SE:mIl  f.  overdreven  RÍindhaandethcd,  Ødselhed. 

fbrúö  maður  [bruö-maðoo]  m.  mandlig  Bryllupsgæst,  som  sidder 
paa  Biudgommens  Bænk  og  følger  med  ham  i  Processionen,  f-messa 
[-mes  al  f.  Drudevielse,  Gudstjænesle  i  Forbindelse  med  et  Bryllup. 

bruðníng  (-ar)  [brYönirjkJ  f.,  bruðningur  (-s)  [brYð-niijgon,  -iijsl 
m.  1,  (beinastrjúgur)  Bensylte,  spec.  anvendt  som  Fode  i  Hungersnød: 
Þar  sýður  það  brudning  úr  beinum,  sem  það  hefir  týnt  saman  i  fjörunni 
(IXrSk.  II.  5).  —  2.  uappetitligt  Miskmask:  endalaus  brudningur  af  rit- 
villum  og  bögumælum   (ÞThLfr.   IV.  251). 

brúð  nætur  [bruö-naidoQ,  -naitoo]  fpl.  •Brudenætter«,  nygiftes  tre 
förste  Nætter,  -sláttur  [-slauhdoQ]  m.  =  brúöarsláttur. 

brúðu  föt  [bru:Dofö:tl  npl.  Dukkeklæder.  -haus  [-höy:s)  m.  Dukke- 
hoved.  -kjóll  [-ii0"d?.]  m.  Dukkekjole.  -legur  [-leqoQ]  a.  dukkeagtig. 

brúöur  (-ar,  acc,  dat.  -i;  pi.  -ir)  [bru:5oQ]  f.  (pop.  ofte  indec.  i  sg.) 
1.  Brud:  b.  og  brúðgumi.  —  ^2,  Kvinde:  reifadur  klæðnaði  brúðar 
(]Hall.  51).  -  3.  =  stólbrúða. 

brúðu  rúm  [bru:ðoru:m]  n.  Dukkeseng.  -stóll  [-sdo^d  /.)  m.  Armstol, 
-vagn  [-vag  vj  m.  Dukkevogn. 

brugöinn  (brYqöin,  brYgðln]  pp.  af  bregfia. 

brugöum  [brYq  5om,  brYg-öomj  1.  p.  pl.  imp.  ind.  af  bregða. 

brugg  (-s)  IbrYk  J  n.  1.  (það  að  brugga)  Brygning,  Blanding.  —  2. 
(það  sem  bruggad  er)  Bryg.  —  3.  i  overf.  Bet.:  Planlægning,  Raad- 
slagning ;  (tit  meitis)  Anslag,  Machinationer,  Rænkespil. 

brugga  (a)  IbrYg:al  vt.  I.  brygge:  b.  ol.  —  2.  (blanda)  blande,  brygge: 
b.  púns.  —  3.  opspinde,  udtænke:  b.  sink,  smede  Rænker:  fc.  råd  saman, 
lægge  Raad  op. 

bruggari  (-a,  -ar)  |brYg:arl)  m.  Brygger. 

bruggerð  [brYg:Era|  f.  Overvejelse:  hafa  i  b.,  overveje,  have  under 
Overvejelse;  vera  i  b.,  blive  overvejet. 

brugg  hus  lbrYk:(h)usl  n.  Bryggeri,  Bryghus,  -staður  [-k  -sdaðoel  m. 
Brygningssted. 

brúk  (-S,  pl.  ds.)  [bru:k,  bruy.  s]  n.  1.  =  brúkun :  vera  i  bruki,  bru- 
ges, benyttes  (SI.,  Af.).  —  2.  (þensla  ri^  fferér)  Hævelse  ved  Gæring  (BH.). 

—  3.  (þarabrúk)  Dynge  af  Tang,  Tangrevle  (NI.)  =  þarahrönn.  —  i.  (of- 
læti)  opblæst  Væsen;  (gort)  Praleri  (BH.). 

brúka  (a)  [bru:ga,  bru:ka]  vt.  bruge,  benytte;  pp.  brukandi,  brugelig; 
76.  sig  (pop.)  =  vera  kjaftfor,  være  uforskammet,  bruge  Kæften:  Itvað 
viítu  vera  ad  b.  þig? 

brúkan  [bru:gan,  bru:kan]  f.  =  brúkun. 

brukandi  (-a,-endur)  [bru:gandl,  bru:kandl,  -endool  m.  Bruger,  Benytter. 

brúkanlegur  |bru:ganl£qøg,  bru:kan-)  a.  =  brúklegur  1. 

tbrúkara  lag  Ibru:garala:9,  bru:kara-]  n.  Opblæslhed,  pralende  Væsen. 
t-Iegur  |-l£:qoo]  a.  opblæst  og  pralende. 

tbrúkari  (-a,  -ar)  lbru:garl,  bru:karll  m.  1.  (brukandi)  Bruger.  — 
2.  (gortari)  Praler;  (oflåtungur)  opblæst  Person. 

brúk  yrði  lbru:glrðl,  h■c^■.^^-]  npl.  Praleri.  -legur  [-lEqog]  a.  1.  a.  (not- 
andi)  brugelig.  —  b.  taalelig:    brúklegt  veður;  b.  til  heiisu;  —  adv.  -lega. 

—  t2.  (brúkaralegur)  hoven,  opblæst.  —  3.  (holdugur)  fyldig,  i  godt  Huld. 
brúkun  (-ar,  -anir)  |bru:gon,  bru:kon,  -anio]  f.  Benyttelse,  Brug. 
brúkunarlfær   lbru;gonaQfai:r,   bru:k-]   a.  som  kan   (taale  at)   benyttes. 

-hestur  |-(h)ES  dog)  m.,  -hross  |-a-hoosl  n.  Hest  som  bruges  jævnlig, 
is.  Pakhest,  Vognhest.  -hold  [-o-(h)oI  tf  npl.:  vera  i  b.-um,  være  saa  godt 
i  Stand  at  kunne  bruges,  -kål  [-kau:/]  n.  almindelig  Kaal.  -laus  [-r-löy:s)  a. 
som  bruges  lidt  el.  slet  ikke.  -leysi  [-1eí:si1  n.  Mangel  paa  Brug  el.  Be- 
nyttelse,   -rjettur  [-a-rJEhdog)  m.  Brugsret,   -veð   (-r-VE:^]  n.  Brugspant. 

brú  lagning  [bru:lagniijkl  f.  (flórun)  Brolægning,  -leggja  [-lega)  vt. 
(ílóra)  brolægge. 

brullaup  [brvd  löy  p]  n.  =  brúðkaup. 

brum  (-S,  pl.  ds.)  [brY:ml  n.  1.  (óútsprunginn  knappur)  Knop.  —  2. 
(laufgadar  smågreinar)  smaa,  lovbesatte  Grene.  —  3.  i  overf.  Bet.  i  Forb.: 
nýja  brumid,  Nyhedens  Glans:  þad  er  iarid  af  honum  nýja  brumid.  Ny- 
hedens Glans  er  gaaet  af  ham.  —  4.  Pral  som  viser  sig  i   Gærningen  (Vf.). 


brumb  [brYm  p)  n.  (Vf.)  =  brum  4. 

brumber  (brYm  bETJ  n.  Brombær  (rubus  fruticosus)  (Kölpin  Ravn). 

brum  breytni  (brYmbrEÍhdnl]  f.  (bot.)  Knopvariation  (Kötpin  Ravn 
103).  -far  l-far]  n.  (bot.)  Knopspor.  -hlifar  I-hXivag]  fpl.  (bot.)  Knopskæl 
(perulae).  -hnappur,  -knappur  [-hvahbog,  -knahbog]  m.  Bladknop.  -lega 
[-lEqa]  f.  (bot.)  Knopleje  (praefoiiatio). 

brumm  IbrYm')  interj.  om  en  Flues  Summen  QHall.  268). 

brumverja  [brYmvErja)  f.  (briimhlif)  (bot.)  Knopskæl  (SStPlt.). 

brun  |bry;nl  n.  Fremskriden,  Frembrusen. 

brun  (-ar,  -ir  el.  brýr,  fbrýnn,  (t)brÝn  (se  de  enk.  Bet.),  dat.  brún- 
um,  gen.  brúna)  lbru:n,  bri:r,  brin-,  bri:nl  f.  1.  pl.  brýr,  brúnir, 
fbrýnn,  bryn:  (augnabrún)  Bryn,  Øjenbryn:  s:^ar/i/r  á  b.  og  bra,  med 
sorte  Øjenbryn  og  Ojenhaar,  siges  hyppigt  om  Folk  med  sort  Haarvækst; 
hleypa  brúnum,  bevæge  Øjenbrynene  op  og  ned ;  láta  brýrnar  (brýnnar) 
síga,  rynke  Brynene;  þungur  á  brúnina,  med  barsk  Mine;  e-m  bregdur  i 
b.,  en  studser,  bliver  ubehagelig  overrasket ;  e-m  heiiir  (hefst,  lyftist)  brun, 
ens  Udtryk  bliver  gladere:  honum  hof  ekki  brun  þó  hann  sæi,  ad  Gunnar 
å  Skardi  væri  kominn  (PGjUf.  5);  Ijettur  á  b.,  med  glad  Mine;  vera  (verda) 
ijettur  (þungur)  undir  brun,  have  (faa)  et  glad  (alvorligt)  Udtryk  i  An- 
sigtet; (Talem.)  bera  e-m  e-d  á  bryn,  sigte  (beskyldige)  en  for  n-t;  —  i 
Kenninger:  *ijriína  himinn.  Ansigt;  *brúna  hæd.  Pande;  'brúna  Ijóri  (Ijås, 
sk/ar,  stjarna),  Øje.  —  2.  i  pl.  brúnir:  (rönd,  egg)  Kant,  Rand:  a.  b.  å 
bordi.  Bordkant.  —  b.  spec.  (fjaUsbriin)  den  øverste  Rand  af  et  Bjærg ; 
brekku  b..  Toppen  af  en  Skraaning ;  sålin  er  farin  ad  brydda  brúnir.  Solen 
begynder  at  bræmme  Bjærgranden,  3:  beskinne  Bjærgenes  Toppe  (Vf.); 
fara  á  b.,  gaa  hen  paa  Randen  af  et  Fuglebjærg  for  at  fange  Fugle  (Aöal- 
vík).  —  c.  spec.  i  Forhold  til  Belysningen:  b,  af  degi.  Dagning;  —  ogs. 
i  overf.  Bet.  —  Lysstribe:   vakir  veikleg  brun  ]  af  vonardegi  (BóluHj.  80). 

1.  bruna  (-u)  [brY:na]  f.  strygende  Fart. 

2.  bruna  (a)  (brY:na|  vi.  skride,  bruse  frem,  fare :  áin  brunar  fram. 
Floden  bruser  frem ;  skýin  b.  yfir  himininn  fyrir  storminum.  Skyerne  farer 
hen  over  Himmelen,  jagede  af  Stormen;  b.  sjer,  rutsche. 

1.  bruna  (a)  |bru:nal  vi.:  b.  á  (Mul.)  =  brydda  á. 

2.  bruna  (a)  [bru:na)  vt.  (lila  brunt)  farve  brun;  —  is.  om  Mad: 
brune:  b.  karloflur. 

bruna  ábyrgð  lbrY:naau:blra,  brV:naublr3j  f.  Brandforsikring.  -barB 
|brY:nabar  ai  f.  brændt  Skorpe. 

brúnabein  [bru:nab£Í:n]  n.  Pandeben. 

bruna  belti  |brY:nabEXdil  n.  den  tropiske  Zone.  -blaöra  [-blað  ral  '■ 
Brandblegn,   Brandvable,  Skoldeblegn.    -blettur  l-blEhdogl  m.  Brandplet. 

brúnablettur  [bru;nablEhdogl  m.  1.  is.  i  pl.,  rode  Plettér,  der 
viser  sig  paa  Øjenbrynene  ved  hæftig  Sindsbevægelse  el.  paa  Grund  af 
Generthed  (Vf.);  —  ogs.  i  overf.  Det.:  þú  hefir  gjort  mér  brunablettinn 
(Trykfejl  for  brunablettinn),  du  har  vakt  min  Vrede  (ÓDavPul.  345).  —  2. 
(feimm)  Undseelse  (BH.). 

bruna  boðun  [brY:nabo:Sonl  f.  Drandallarm.  -bot  [-bo":tl  f.,  is.  i  pl.: 
-bætur.  Erstatning  for  Drandskade. 

brunabóta  ábyrgC  [brY:nabo'>daau:blr3,  -boota-j  f.  Brandforsikring. 
-fje  [-fJE:l  n.  Forsikringssum,  -fjelag  [-fJE:la7l  n.  Brandforsikringssel- 
skab.  -gjald  I-(jal-t)  n.  Brandforsikringspræmie,  -sjóður  (-sjou:oøq1  m. 
Brandkasse,  Brandforsikringskasse.  -trygging  [-frl(i:irjk]  f.  Brandfor- 
sikring. 

brunabragð  [brY:nabraq-5,  -bragþl  n.  sveden  Smag. 

brúnabrettur  lbru:nabrEhdøgl  fpl.  skiftevis  Hæven  og  Sænken  af 
Øjenbrynene,  is.  det  at  trække  Øjenbrynene  i  Vejret  (af  Glæde). 

bruna  bæli  [brY:nabai:ll)  n.  Brandsted,  -bætur  [-bai:dog,  -bai:tog| 
fpl.  se  brunaböt.  -dill  (-did/.l  m.  =  brunablettur. 

brúnadökkur  (bru:nadöhgonl  a.  morkbrynet. 

bruna  eimingur  IbrY-:naEÍ:mir)gogl  m.  bidende  kold  Vind:  blásandi  b. 
stad  eftir  dalnum  (GFrTs.  37).  -flekkur  I-flEhgogl  m.  =  brunablettur. 
-fóður  l-fo":Oool  n.  Ho  beskadiget  af  Selvantændelse. 

brúnafriður  [bru:nafri:5øgl  a.  med  smukke  Øjenbryn. 

bruna  frost  [brY:nafros-t]  n.  -gaddur  [•gad:oQ]  m.  bidende  Frost, 
saal.  at  det  svier  i  Huden,  -gafl  [-gab  ).]  m.  Brandgavl.  -gjald  (-ijal  ti  n. 
^=  brunabótagjald. 

brúnagola  [bru;nago:laI  f.  Fjældvind :  Hestarnir  runnu  svo  vel  á  móti 
svalandi  brúnagolunni  (PGjUf.  38). 

bruna  grimd  (brY:nagrim  ti  f.  =  brunafrost.  -grjót  |-grjo":il  n.  = 
hraungrjót,  Lava. 

bruna  haft  [bru:nahaftl  n.  Mellemrummet  imellem  Øjenbrynene,  Mel- 
lembryn, -hår  l-hau:rl  npl.  Haarene  paa  Øjenbrynene. 

bruna  hiti  |brY:nahl;di,  -hi:til  m.  brændende  Hede.  -hraun  (-hQöy;nl 
n.  Lava(mark).  -hætta  (-haihdal  f.  Brandfare,  -hættur  (-haihdogl  a. 
brandfarlig,  -kalda  [-kal  dal  f.  Koldfeber,  -kali  [-kad'M  n.  Brandallarm. 
•kallari  [-kadlanl  m.  I.  Brandraaber.  —  2.  Drandlelegraf,  Brandallarm. 
-klungur  [-klul]  gøgl  n.  ufarbar,  ru  Lava.  -krókstjaki  (-kroi':ksdjagi, 
-sdja^ll  m.  Brandhage,  -kuldi  [-kvi  dll  m.  bidende,  sviende  Kulde, 
•kveisa  (-kvEÍ:sal  f.  Underlivssmærter  med  Feber.  t-kvæ8i  l-kvai:8l) 
npl.  erotiske  Digte.  -lið  [-11:^1  n.  Brandkorps,  -liði  [-ll:ðll  m.  Brand- 
mand, -liðsstjðri  [-lIðsdjo";rI)  m.  Brandmajor,  -lyf  l-ll:yl  n.  Træk- 
middel, -lykt  (-11/.  ti  f.  Brandlugt,  sveden  Lugt.  -limir  (-ll:mlgl  mpl. 
Lemmer,  der  ligesom  brænder  paa  Grund  af  Træthed  el.  lign.  (BTh.  251). 

bruna  Ijettur  (bru:nalJ£hdog]  a.  letbrynet,  med  glade  Miner:  verda  b. 
vid  e-d,  vise  glade  Miner  ved  (Efterretningen  om)  n-t.  -maöur  (-ma:0ogl 
m.  den  som  staar  forrest  paa  en  Fugleklippe  og  holder  Øje  med  den, 
som  hejses  ned  (ÓDavSk.  372). 


brunamil 


115 


brustum 


brunamál  [brV:namau:/]  n.  1.  'mj/  er  ris  3t  brtm.i)  Drandsag.  —  3.  pi. 
(málefni,  er  varða  bruna)  Drandforhold,  Brandvæsen. 

brunamála  forstjóri  (brY:namau!afon  sdjoTi]  m.  —  brunamálastjóri. 
-nefnd  [-nem  t]  f.  Brandvæsen,  Udvalg  i  en  By  el.  Kommune,  der  bestyrer 
Brandvæsenet,  -stjóri  [-sdJ0":rl]  m.  Branddirektor.  -stiórn  [-sdjo -rdv]  f. 
Branddirektion;  Ledelsen  af  Brandvæsenet. 

brunamark  [brYinamaok]  n.  Brændpunkt. 

brúnamikill  Ibru:naml:Qld?.,  -ml;^ld?.]  a.  med  store  Ojenbi^-n. 

brunamæltr  [brY:namai:liQ]  m.  Kalorimeter. 

brúnarbein  |bru:narb£Í:nl  n.  den  Del  af  Pandebenet,  der  er  bagved 
Ojenbrynene. 

brunarenningur  [brV:narfn:iij3oo]  m.  Rendfog  med  bidende  Frost: 
standa  yttr  fé  i  brunarenningi  (GFr.  i  Eimr.  XIII.  186). 

brúnás  [bru:nau-s]  m.  Sidebjælke^  Va.>glægle  i  et  Hus  af  Græstorv, 
hvilende    umiddelbart  paa   Græstorvsvæggen,    navnlig   i  Kreaturhuse  (Vf.). 

bruna  sandur  [brVinasan  doo)  m.  a.  vulkansk  Sand,  Lavasand.  —  b. 
overf.:  ode  Sandstrækning,  Ørken:  eins  og  dauðþyrst  dyr  á  bnmasöndum 
(EKvSv.  153).  -sår  (-sau:rl  n.  Brandsaar. 

brúnasíður  (bru:nasi:ðoQ]  a.  1,  (sem  brýntar  eru  sidar  á)  med  ned- 
hængende Øjenbryn.   —  2.  =  brúnaþungur. 

bruna  sími  [brY:nasi:mll  m.  Brandtelefon,  Brandtelegraf.  -skarÖf-srjar  d] 
n.  Skaar  fremkommet  ved  Brandskade  el.  ved  Rust:  b,  Í  egg  á  Ijá  (Sch. 
cit.  af  ]ÓI.).  -sUjóIa  [-sr)0":la]  f.  Brandspand,  -sköfir  [-sgo":vlo]  fpl.  Skover 
(i  en  Gryde),  -skorpa  [-sgoo  ba]  f.  Brandskorpe,  Skorpe  el.  Skal  paa  Over- 
fladen af  n-t  brændt  el.  stegt;  —  f.  Eks.  (hraunskorpa)  Lavaskorpe:  (b.  á 
sari)  Skorpe  paa  et  Brandsaar  osv. 

fbrúna  skurÖur  [bru:nasgYröoe]  m.  det  at  klippe  sig  Pandehaar. 
-sljettur  (-slÍEhdocl  a.  med  glad  Ansigt;  med  venlig  Mine:  brtinasl/ett 
haf  (SlStAndv.  I.  217). 

bruna  smyrsl  |brV:nasmlQ's>.]  npl.  Salve  for  Brandsaar.  -sótt  [-so'hf) 
t.  hæftig  Feber,  -steikingur  [-sdEÍ:()iijgÐe,  -sdcí:!^-]  m.  brændende  Hede. 
-steinn  [-sdEÍdv]  m.  1.  (stcinn  ur  eldgosi)  vulkansk  Sten,  Lavasten:  / 
byrjun  Heklugossins  .  .  .  fél/  .  .  .  brunasteinn  djiipt  i  freðna  jÖrð  (ÞThLýs. 
II.  100).  —  2.  (vitisteinn)  Helvedessten  (lapis  causticus).  -stígí  (-sdi:jl]  m. 
Brandsligc,  Redningsstige.  -stjörn  (-sdjo-'r-dvl  f.  -  -  brunamalastjorn. 
-stútur  |-sdu;doc>,  -sduitoo)  m.  Brandspids. 

brúnastæÖi  {bru:nasdai:Oi|  n.  Ojenbrynenes  Plads  Í  Ansigtet. 

bruna  stöð  (brV:nasdö:^|  f.  Brandstation,  -sveit  [-3vei:t)  f.  Egn  hjem- 
sogt  af  vulkanske  Udbrud  (ÞTh.  Árf.  158).  -sviði  [-svuðl]  m.  brændende, 
stærk  Svie. 

brúnasviðinn  |bru:nasvi:Oln)  a.  med  svedne  Ojenbryn. 

bruna  tjón  |brY:natÍO":n]  n.  Brandskade.  *verkur  [-vrQ-gool  m.  Smærte 
efter  Brandsaar;  —  stærk,  sviende  Smærte. 

brúnaviður  [bru:navi:ðoQl  m.  Kantliste(r). 

tbruna  visur  [brY:navi:sool  fpl  erotisk  Digtning.  -vÖrður  [-vðrðocl 
m.  Brandvagt,  -vornun  (-vordnon]  f.  Beskyttelse,  Værn  mod  Ild  ^1. 
Antændelse:  b.  heys.  -þefur  [-þetvoQ]  m.  Brandlugt,  sveden  Lugt. 
-þorsti  I-þosdil  m.  Febertörst.  -þroti  [-þro:dl,  -þro:tl|  m.  Betændelse 
med  Febersmærter. 

brúna  þungi  [bru:naþui]Qi]  m.  nedtrukne,  is.  truende  Oienbryn.  -þuns- 
ur  (-þurj  ooqI  a.  med  nedtrukne  cl.  nedhængende  Øjenbryn ;  —  deraf 
overf.:  truende,  med  truende  el.  barsk  Mine:  hann  varð  b.  við  frjeíiína. 

brunaötd  [brY:naöl  t]  f.  Brændealder  (i  Mods.  tit  baugaðíd). 

brun  blesi  [brun  ble  sij  m.  sortblisset  Hest.  -blesóttur  [-bh:  so  -hdoo] 
a.  sortblisset  (om  Heste),  -bris  [-brisl  m.  (Vt.,  NI.)  -^  brúnspönn  I. 

brund  (-s)  [brYn  t]  n.  den  mandlige  Sæd  (hos  Mænd  og  Dyr), 
Sperma  (jfr.  brundur). 

brunda  (a)  (brYnda)  vi.  udgyde  Sæd. 

brund  hrútur  (brYn-t(h)QU  doo>  -(h)nu-lool  n\.  Væder  bestemt  til  at 
lobe  med  Hunfaar.  -leppur  [-d-Iehbon|  m.  Lap,  som  paasys  en  Væder 
for  at  hindre  den  i  at  parre  sig  (Árn.).  -maðkur  [-maþgoo,  -maökool  m. 
Spidsen  af  Væderens  Avlelem.  -mål  [-mau  /]  n.  brundtifi.  >málsær 
(-maulsai:r)  fpl.  de  Faar,  som  skal  lobe  med  Væderen.  -sauOur  l-t-söyöoQj 
m.  Væder,  som  skal  lobe  med  Faarene.  -tifi  [brYn  ti^]  f.  Brunsttid, 
Lobetid. 

brundur  (-s)  (brvn  doe,  brYn(t)sl  m.  ti-  (samræðisfýsn)  Brunst, 
P^rringslyst  (Ís.  om  Faar).  —  2,  ^=  brund. 

brúndökkur  [brun  dohgoo]  a.  morkbrynet. 

brúneygÖur  {bru:neiqi)or>,  -EÍgdoo)  3.  brunöjel. 

r'brúnel  (-s)  |bru:nr/l  n."  Brune!, 'grov  Ulddamask. 
brunhamar  (bru:v(h)a  mao|  m.  (setthamar)  Sæthammer. 

brúnhvítur  [brui]  xwidoo,  -kvidoQ,  -kvi  ton)  a.  med  hvide  Øjenbryn. 

bruni  (-a,  -ar)  [brY:nll  m.  1.  {það  að  e-ð  brennur)  Brand,  Brænden. 
—  2.  (ávúrki  eftir  bruna)  Brandsaar.  —  3.  a.  (brcnnandi  hili)  Brand, 
brændende  Varme :  6.  sólarinnar;  —  spec.  skoldende  varm  Vædske : 
varaðu  þt'g  á  brunanum,  barn!  —  ogs.  i  overf.  Bet.:  Brynde:  girndar 
bruni  osv.  —  b.  (brunaku/di)  bidende  Frost.  —  4.  (brunahraun)  Lavamark 
(is.  om  en  der  er  omgivet  af  Græsgange).  —  5.  (bruni  tH  lækninga) 
Brænden,  Kauterisation  (som  Lægemiddel).  —  6.  (svartbrunnið  he\'}  for- 
brændt Ho  (Arn.). 

brúnjarpur  [brunjaobon)  a.  lysebrun. 

brúnka  (-u,  -ur)  fbru"ii  ga,  brui]kal  f.  1.  (brun  men)  (Navn  paa)  en 
sort  Hoppe.  -  2.  (pyth)  Kælenavn  paa  en  (mork)  Vinflaske  (GFrAtt.  80). 

brun  kål  (bruij  kau 7)  n.  (bot.)  Havekaal  (brassica  oleracea,  L.).  -klukka 
(-klYhga)  f.  ^  brunnklukka.  -kol  |-ko/|  npl.  Brunkul,  -kolalag 
l-kolalaii?)    n.    Brunkulslag.    -kolla    [-kodla]    f.    I.    (Njvp   paa)  en  Hoppe 


el.  Faar  mod  sort  Hoved.  —  2.  hnga  b.,  stóra  b.,  suarra  6.,  Spader  9,  spec. 
i  Alkort  (ÓDavSk.  328).  -kúfóttur  [-kuvo"hdog]  a.  (om  Heste)  med  sort 
Hoved  el.  den  øverste  De!  nf  Hovedet,  men  i  ovrigí  lysfarvet.  -leitur 
l-n-ÍEÍdoQ,  -leiíoí?]  a.  brunlig,  -móalóttur  (-mo"  alo"hdool  a.  (om  Heste) 
mork-isengraa  med  en  sort  Stribe  langs  Ryggen. 

brúnn  (brudv,  f.  brurn,  n.  bruv  t,  bruntl  a.  brun,  mork;  —  (om 
Heste)  sort,  svarende  til  si'artur  om  Faar  og  Hornkvæg;  —  ogs.  Navn 
paa  en  sort  Hest. 

brunna  vatn    (brVnravahtv]    n.  brunnvatn.    -vigsla    (-viz  sla]    f. 

Velsignelse,   Indvielse  af  Bronde. 

brunn  dæla  (brYndaila]  f.  Vandpost,  -fata  l-fada,  -fatal  f-  Brond- 
spand,  Brondjunge.  -groftur  |-ij  -sröídoQ]  m.  Brondgravning.  -gongull 
(-göyi)god/,]  a.  kildegangen:  (Ordspr.)  brunngongul  fata  kemiir  oft  brotin 
heim  (SchMál.),  kildegangen  Kande  kommer  ofte  broden  hjem.  -hefil! 
[-n-ht-vldJ.I  m.  Brondstang.  -hola  (-holal  f.  Bröndhul,  lille  Drond.  -hus 
("husl  n.  Bröndhus. 

brunninn  [brYn:ln)  pp.  af  brenna. 

brunn  klúka  [brYijkluga,  -klukal  f.,  -klukka  [-klYhga)  f.  (zool.) 
Vandkalv  (dytiscus  marginalis,  dytiscus  colymbetes).  -lækur  (-n-lai-goo, 
-laikoo]  m.  Bæk,  hvis  Vand  benyttes  til  Husholdningen,  -op  [-opj 
n.  Bröndaabning.  -salt  [-saXtl  n.  Brondsalt,  Salt  udvundet  af  Salt- 
bronde  el.  Saltkilder,  -stífla  (-sdibla]  f.  Forstoppelse  af  en  Bronds  Vand- 
aarer.  -stjaki  (-sdja  Tjl,  -sdja-^l]  m.  Brondstang.  -stokkur  [-sdohgo(*J 
m.  Brondindfatning,  BrÖndkant.  -stÖng  [-sdöyijk]  f.  -=  brunnstjaki. 
-sveif    (-svEÍi')    f.    Brondsving.    -taka    [-ta  ga,    -ta  ka]   f.  Brondgravning. 

brunnum  [brYnroml  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  brenna. 

brunnur  (-s,  -ar)  (brYn:oQ]  m.  1.  Brond :  (Talem.)  það  (e).  a/f)  ber  að 
einum  (sama)  brunni  (um  e-ð):  ')  (e-ð  virðist  af  sömu  rótum  runnið)  n-t 
synes  at  stamme  fra  en  fælles  Kilde  (et  fælles  Ophav);  *)  {árangurinn  verður 
samt,  alt  stefnir  i  somu  alt)  Resultatet  bliver  det  samme,  det  kommer  ud 
paa  eet ;  báðic  láta  þcir  ad  sama  brunni  bera  ad  lokum  (kommer  bægge  til  sidst 
til  det  samme  Resultat):  samþykt  tillogunnar  (Alþ,  'U,  B.  H.  782);  hafa 
(eiga)  e-å  til  brunns  að  bera,  være  af  Naturen  udrustet  med  en  el.  anden 
Egenskab,  være  begavet  med  el.  belastet  med  n-t:  ...  ad  mikill  munur 
er  á  því  huað  menn  hafa  til  brunns  ad  bera  (GFHh.  163):  (Ordspr.) 
þad  er  of  seint  (el.  seint  er)  ad  byrgja  brunninn,  er  barnid  er  dottid  ofan  Í 
(SchMál.),  det  er  for  sent  at  tildække  Brondcn,  naar  Barnet  er  faldet  deri ; 
falta  i  brunninn  (i  Panteleg),  falde  i  Brönden.  —  2.  (uppspretta)  (naturlig) 
Kilde  el.  Brond,  ogs.  i  overf.  Bet.:  b.  miskunnar,  Naadens  Kilde  osv. 

brunn  vaka  [brYnvaga,  -va  ka]  f.,  -vaki  (-a,  -ar)  [-va  qi,  -va'^l, 
-va'ga(o),  -va'ka(Q)j  m.  Hakke  til  at  hugge  Hul  paa  Is  med.  Ishakke. 
-vatn  I-vahtv]  n.  Bröndvand.  -vfgsla  (-viysla)  f.  Indvielse  el.  Velsignelse 
af  en  Brond  el.  Kilde,  -vök  (-vö'k)  f.  Vaage  paa  en  tilfrossen  So,  Dam 
el.  Flod  brugt  som  BrÖnd. 

brun  rauÖur  [brunröyOool  a*  rodbrun.  -selja  [-srljaj  f.  et  Slags 
Drivtommer,  rimeligvis  Mahogny:  6.  er  fremur  s/aldgæf,  tir  lienni  smida 
menn  helzt  pontur  og  annad  þvilikt  (ÞThFerö.  11.  69). 

b«>ún  síður  (brunsi  Oon)  a.  med  nedhængende  Øjenbryn,  -skarpur 
[-sganboQl  a.  skarpkantet,  -skera  [-s'jera]  vt.  (Bogb.)  formere,  -skeri 
|-srjtril  m.  (Bogb.)  Formerkniv. 

brúnskjóttur  [brun-s(]0"hdon)  a.  blaaskimlet. 

brún  skrúð  (brun-sgru7>)  n.  Gesims:  b.  å  bárujárnsgirdingu.  -sljettur 
[-stjehdoijl  a.  glatbrystet,  fed,  om  Faar,  saa  fed  at  Bringebenet  paa 
Kanterne  er  jævnt  at  fole  paa,  jfr.  skarda. 

brun  spónn  [brunsbo^dv]  m.  1.  {brúnbris)  Blaatræ  (hæmatoxylon 
campechianum),  bruges  i  Island  specielt  til  Rivetænder  og  til  Farvning 
(jfr.  hellulitur).  —  2.  rodt  Brasilietræ,  Fernambuk  (cæsalpinia  echinata). 
-steiktur  [-sdcixiioQ)  a.  stegt  brun,  brunet,  -stcinn  (-sdeidv]  m.  Brun- 
sten (mangansuperoxyd). 

brúnsÖx  [brunsö/s]  npl.  (Bogb.)  Formersaks,  Formermaskine. 

brunugangur  (brY:nogaui]  gool  m,  (Vf.)  ---=  bronugangur. 

brúnvarmur  [brun-varmo<>]  a.  (om  Staal)  ophedet  saa  at  det  faar  et 
brunligt  Skær. 

brun  verja  [brunverja]  f.  (Bogb.)  Kanibestag.  -þjöl  (-þiÖYl  f.  Kantfil. 

?brús  (bru:sl  n.  1.  Brus.  —  2.  {spif)  Brus,  Benævnelse  paa  en  Slags 
Kortspil  (ÓDavSk.  336). 

?brúsa  (a)  [bru:sa]  vi.  bruse:  sveipud  brúsandi  Atlantshafi  (BóluHj. 
243);  —  i  overf.  Bel.  om  Haar  og  Skæg:  bruse,  bolge. 

brúsa  höfuö  [bru:sahö:voi?)  n.,  -kollur  [-kod  loc'l  m-  (bot.)  Pind- 
svinknop (sparganium). 

brúsi  (-a,  -ar)  [brutsi]  m.  I.  (síútilát)  Dunk,  smalhalset  Krukke: 
(Talem.)  borga  brusann,  betale  Gildet.  —  2.  {himbrimi)  Havimber  (colym- 
bus  glacialis)  (NI.).  —  *3,  (risi)  Jætte:  brand  Í  höndum  bar  sA  tUt  \  og 
brúsum  þordi  ad  raka  (ÓDavÞul.  381).  —  4.  et  Slags  Kortspil,  =  brus. 

brúski  (-a,  -ar)  (brus  (ji)  m.,  bruskur  (-s.  -ar)  [brus  go(>l  m.  1. 
(b.  af  hiri)  Haarbusk,  Haartop:  skrýmslin  ...  i  hestliki  med  brúska  upp 
lir  hnakkanum  og  hnúð  å  hr\'ggnuni  (lÁÞj.  I.  64C).  —  2.  (spec.)  krøllet 
Haardusk  i  Panden  paa  Faar.  —  3.  med  Biforestilling  om  n-t  vajende: 
Hjælmbusk  (^-  h/.ilm bruskur);  nordljåsa  b.  (BTh.  142),  -  4.  (b.  af  heyi) 
Høvisk,  Hoknippe;  —  ogs.  om  tæt  sammenvoksede  Planter:  /  m/Yikum, 
Ijósfælnum  burknuni,  sem  þar  uxu  t  stórum  brúskum  (JTrSk.  I,  127).  ~ 
+5.  (sópur)  Kost,  Fejekost. 

brussa  (-u,  -ur)  (brYs;aJ  f.  fedt  og  klodset  Fruentimmer. 

brussulegur  (brYsioIfqoQJ  a.  fed  og  klodset,  svær  (om  Kvinder). 

brústeinn  [bru:sdeidv)  m.  Brosten,  Sten  i  en  Bro  cl.  Brolægning. 

brustum  [brYsdoml  I.  p.  pi.  imp.  ind.  af  brcsta, 


brutl 


116 


búa 


briill  |L.rvhi;.l  n.,  jfr.  ItiiII.  I.  Im.-inr)  unodvcndig  Oniluskning  el. 
Borlbylning  af  ens  Ejendele,  Sjakren.  —  2.  feyðslusemi)  Ødselhed. 

brutla  (a)  Ibrvhdla]  vt.  med  dat.,  jfr.  briiðln.  1.  (manga  ad  óþörfii) 
sjalire,  prange  uden  Nodvendighed.   —  2.  (efða)  odsle,  bortodsle. 

brutlari  (-a,  -ar)  [brvhdlarl]  m.  1.  (mangan  að  óþörfu)  Person,  som 
uden  Nodvendighed  sælger  el.  bortbytter  sine  Ejendele.  —  2.  (eydslu- 
seggur)  Ødeland. 

brutt  IbrYhfJ  sup.  af  bryöja. 

brutum   |brY;dom,  brV.tom]    1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  brjóta. 

brútækur  lbru:taigoi},  -tailiOQ)  a.  som  man  kan  bygge  Bro  over: 
möuriitm  befir  einmitt  nu  nýíega  bugkuæmst  ad  åin  sé  brtitæk,  med  kosln- 
.idi,  sem  kaitast  må  bxniegiir  (Alþ.'U,   D.    II.   1388). 

bræða  (bræddi,  brætt)  lbrai:Sa,  braid;I.  braihl]  vt.  1.  smælte;  b.  snjó, 
smjor  osv.  —  2,  udvinde  Fedt  ved  Smæltning:  b.  sild.  —  3.  (tjarga)  tjiere; 
—  tætte:  ci  biisin  láklt  i  rigningum,  scm  þaii  oli gerðu,  þá  t'oru  þati  brædd 
með  kiíann'kju  (Eimr.  XII.  97).  -  4.  i  overf.  Det.:  (hugsa  tengi  um  e-S) 
tænke  længe  over  n-t :  b.  e-d  med  sjer,  overveje,  raadslaa  om  n-t ;  b.  hann 
(el.  t'edrid)  undersoge  Vejret,  spec.  undersøge,  om  det  er  muligt  at  ro  ud 
paa  Fiskeri. 

bræðan  Icgur  [brai:öanlEqonl  a.  smæltelig.  -legleiki  l-leqUi:fjl,  -lii:!;!] 
ni.  Smæltelighed. 

bræði  (brai:öl]  f.  indec.  Hidsighed;  (,reiSi)  Vrede;  heltog  b.,  hellig 
Vrode,  moralsk  Indignation,  -gjarn  [-(jar  d^■,  -ijadv]  a.  hidsig  opfarende, 
-lega  (-h:  qa]  adv.  bistert,  vredagtig,  med  Hidsighed. 

bræðingur  (-s)  |brai;5ir)gonl  m.  I.  (e-d  sambræll)  n-t  der  smælfcs 
sammen,  Sammensurium.  —  2.  spec.  (lýsis  b.)  Blanding  af  Talg  og  Tran, 
som  nydes  i  Stedet  for  Smör.  —  3.  i  overf.  Bet.:  foragtelig  Betegnelse 
for  en  Sammenslutning  af  forsk,  politiske  Partier  i  Altinget,  gjort  i  Aaret 
1912  i  det  Ojemed  at  faa  en  Afslutning  paa  Striden  om  det  statsretlige  For- 
hold mellem  Danmark  og  Island;  det  Forslag,  som  var  Resultatet  af  dette 
Forsog,  kaldtes  gt-útnr,   s.  d.  O. 

bræöra  bani  (braið  raba:nll  m.  Brodres  Banemand,  -bylta  l-bl/.da)  f. 
fælles  Fald  i  glima,  saal.  at  ingen  af  Bryderne  sejrer;  ogs.  overf..  -bVti 
|-bi:dr,  -bi:tll  npl.,  -by«!  1-bihdll  npl.  brædraskifti:  ogs.  (iron.)  ulov- 
lig Tilegnelse  el.  Ombytning  af  andres  Gods:  aflabrögð  oq  b.  (Logr.  '15, 
63).  -  -borg  l-bork)  f.  npr.  Philadelphia,  -bom  [-bor  dv,  -bod  vj  npl.  Fætter 
og  Kusine  (Brodres  Dorn),  f-dalur  (-dailoo)  m.  sachsisk  Solvdaler,  alm. 
i  Slutn.  af  d.  16.  og  Beg.  af  det  17.  Aarh.,  saal.  kaldet  efter  Billederne 
{iveggja-,  þriggja-,  fjögurra-  og  állabræðradatir);  den  almindeligste  er  vist- 
nok luegg/abrædradatur,  med  Bill.  af  ]ohann  Ernst  af  Sachsen-Altenburg- 
Gotha  og  hans  Broder,  -dætur  |-dai:don,  -dai:lool  fpl.  (Dotre  af  Brodre) 
Kusiner,  Broderdotre.  -eign  |-fig  v]  f.  Brodres  Ejendom,  -hatur  [-ha:d- 
o.j,  -ha:tool  n.  Had  mellem  Drodre.  -konur  l-ko:noel  fpl.  Brodres 
Koner,  Svigerinder  (som  er  gifte  m;:d  to  Brodre  el.  med  hinandens 
Brodre),  -kvöld  [-kvöl  ij  n.  -Brodreaften  ,  i  Goodtcmplarloger  en  Aften, 
hvor  de  mandlige  iMedlemmer  (brædur)  er  Værter  for  de  kvindelige;  mods. 
dertil  systrakt'öld,  hvor  Rollerne  er  ombyltede,  -lag  \-U:g]  n.  Broderskab. 
-messa  (-mtsia)  f.  St.  Fabians  og  St.  Sebastians  Dag  (20.  Jan.),  -synir 
|-si:nlul  mpl.  Fællere  (Sonner  af  Brodre),  -skifti  |-S(jlf  dl]  npl.  I.  (arf- 
skifli  brædra)  Skifte  mellem  Brodre.  -  2.  U'idskini  brædra)  Brodres 
Opforsel  mod  hinanden,  -söfnuður  [-söb  noOotj]  m.  Brodremenighed. 
-vcldi   l-vtl  dll  n.  Broderskab  (QFrTis.  247). 

bræðrunga  (-u,  -ur)  [braiöruijga]  f.  Farbroders  Datter,  Kusine  paa 
fædrene  Side :  rera  b.  vid  e-n,  være  ens  Kusine. 

brædrungur  (-s,  -ar)  [braioruijgoo,  -urjs]  m.  Farbroders  Son,  Fætter. 

bræðsla  (-u,  -ur)  IbraiSsla)  f.  1.  (Jiad  ad  bræda)  Smæltning.  -  2. 
(t/orgun,  þjetlun)  Tjæren,  Degning,  Tætning. 

bræðslu  lampi  IbraiO  slolaubl,  -lampl]  m.  Smæltelampe.  -mark 
1-maak]  n.  Smællepunkt.  -ofn  [-obv]  m.  Smælteovn.  -panna  i-pan:a] 
f.  Smælleske.  -tjörn  |-ljör  dv,  -tjödv)  n.  lokeltjærn,  der  ved  Smæltning 
af  don  underliggende  Is  pludselig  kan  forsvinde  (ÞThFerD.  III.  228). 
-valn   l-vahtv]  n.  smæltel  Snevand  el.  Isvand. 

bræður  lbrai:ðoo]  pi.  af  brööir. 

brækia  (-u)  lbrai:ija,  brai:4al  f.  1.  (brækjufila)  harsk,  stinkende  Fedt 
(Tran  osv.).  —  2.  (slæm  tykt)  harsk,  daarlig  Lugt;  Ijfsisbrækja.  —  3.  (lir- 
si<öl  þokubræla)  raakold  Taage. 

brækju  bræla  |brai:ljobrai:la,  brai:h,o-]  f.  stinkende,  harsk  Rog.  -lykt 
l-IlZ  t]  f.  Stank  af  harsk  Fedt.  -smekkur  [-smchgoQ)  m.  trannet  Smag. 

brækta   (i)  (braixda)  vi.  bræge  som  en  Ged,  mækre. 

brækur  |hral;goo,  brai:koQl  pi.  af  brok. 

1.  bræla  (-u)  |brai:la)  f.  1.  (reykjarbræta)  stærk,  stinkende,  kvælende 
Rog.  -  2.  (vont  loft)  daarlig  Luft.  -  3.  (um  vind)  Vind  med  Slud  og  Taage. 

2.  bræla  (di)  [brai:la]  vt.  1.  brænde,  særl.  saal.  at  der  opstaar  en  tyk 
og  kvælende  Rog;  opbrænde  (Hiin.);  b.  greni,  ryge  en  Ræv  ud  af  Hulen. 
-   2.  pp.  brældm;  harsk,  ram:  se  lólgin  bræ-Id  eda  þrá  (JSVb.  66). 

bræsa  (-u)  |brai:sal  f.  (BreiDd.)  --  brila. 

brögö   [bröq  5,  brög  þ]  pi.  af  bragð. 

brögðóttur  [broq  öo"hdoy,  brög  So^hdoo]  a.  1.  listig,  snedig,  snu;  brögd- 
åtl  ræda,  Tale  fuld  af  Sofismer.  -  2.  {i  glimu)  som  kan  mange  Brydekneb. 

brokur  |brö:gÐo,  brö:kool  fpl.,  jfr.  breki.  Skær,  som  Soen  bryder  ind 
over  (Af). 

bri>ll(uð)um  Ibröd  loOom)  1.  p.  pi.  præs.  (imp.)  ind.  af  bralla. 

brölt  (-s)  [bröXt]  n.  Sprællen,  Tumlen;  (Ordspr.)  gamattar  konu  dans 
er  ei  barna^  brött  (G].),  gammel  Kones  Dans  er  ikke  Barnchop. 

brölta  (i)  IbröX'daJ  vi.  tumle  sig,  sprælle,  fægte  med  Arme  og  Den. 

bröndöttur    [br8ndo"hdocJ    a.    I.   (röndóttur)  sliibet,  ligret  (om  Horn- 


kvæg og  Kalle).  -  2.  (pop.)  fai 
glimu,  brydes;  bjóda  e-m  út  i  e 
tbröndungsmaðkur  [brönd 
(-S,  -ar)  [brön  duijgoQ,  -uijs)  r 
niölur,    mygla    og  þeir  stótu   br 


I,  (koma,  stå)  i  eina  bröndótta,  tara  i 
ta  bröndótta,  udfordre  en  til  Brydekamp. 
ilsmaþgoQ,  -maðkoQ]  m.,  bröndungur 
.'  (BH.)  Kaalorm  (eruca):  Afskilium  uér 
ndungsmadkar  séu  samanmeingadir  med 


þvi  mjöti  þeir  oss  selja  oss  til  vanlicitsii  .  .  .  (]AOEin.  442). 

bröndur  [bröndoQ]  pi.  af  branda. 

br5nu  gangur  [brö;nogaui.i  goji]  m.  ohemjuskapur.  -grås  i-gva:s] 
n.  (bol.)    Orkidé,  plettet  GogeurI  (orchis  maculata,  L.). 

brösótiur  lbrö;so"hdoo]  a.  1.  kivagtig,  genstridig:  eiga  brösótt  vid  e-n, 
ligge  i  Klammeri  med  en,  have  Stridighed  med  en,  have  n-t  udestaaende 
med  en.   —  2.  (erfidur)  vanskelig,  besværlig. 

brösugur  [brö:soqoe]  a.  ustadig  (om  Vejrliget)  (Af.). 

brosur  [brö:soQ]  fpl.  Stridigheder:  eiga  i  brosum  vid  e-n,  -  eiga 
brösótt  vid  e-n,  se  brösóttur. 

brött  (bröht)  f.  sg.  og  npl.  af  brattur. 

bu  IbY:l  interj.  Efterligning  af  Koens  Brol:  Böh ! 

bú  (-S,  pi.  ds.)  [bu:]  n.  J.  a.  (þad  ad  búa)  Husholdning:  reisa  b.,  sætte, 
fæste  Bo;  bregda  búi,  ophæve  sin  Husholdning  el.  gaa  fra  Gaarden  (= /ta'i/a 
ad  búa);  standa  iyrir  biii,  forestaa  en  Husstand;  teggja  i  bij,  anvende 
til  Husholdningen:  slåtrun  á  fje,  sem  ekki  er  lagt  i  bu  (Stj.  '03,  B.  148); 
eiga  hart  i  búi,  have  vanskeligt  ved  at  klare  sig  med  Fodemidlcr  el.  andet 
af  det  til  Husholdningen  nodvendige :  Nordmenn  hafa  ætid  alt  hart  i  búi 
um  feitmetl  (JSVb.  62).  —  b.  (heimili)  Hjem:  eiga  bórn  og  bii,  —  2.  spec. 
(sveitabu)  Gaardsdrift,  Avlsbrug,  Avl,  Avling,  ogs.  indbefattende  Gaarden 
og  dens  Tilbehor:  búa  búi  sinu,  drive  sin  Gaard;  (Ordspr.)  bu  er  betra, 
þó  titid  sje,  en  lille  Husholdning  (Landbrug)  er  bedre  end  ingenting,  jfr. 
bedre  er  knap  Mad  end  tomt  Fad.  —  3.  (bær)  Gaard,  Gods:  hann  ålti 
þar  mörg  bú.  —  4.  (búíjenadur)  den  til  en  Landhusholdning  horende  De- 
stand af  Koer,  Faar,  Kvæg  osv.;  þad  verdnr  gott  nndir  bi'tid  i  sumar,  det 
bliver  godt  for  Kreaturerne  at  græsse  i  Sommer  (o:  kraftig  Græsvækst, 
som  gór  Mælken  fed).  —  5.  (hrognkelsabú)  Stenbiderens  Leg  el.  Ægmasse. 

1.  búa  (-U,  -ur)  [bu:al  f.  Naboerske. 

2.  búa  (by,  búum;  bjó,  bjuggutn;  byggi  og  (pop.)  bjyggi;  búið) 
|bu:a,  bi:,  bu:om,  bjo":,  bJYg:om,  bllj;l,  bjl(j:l,  bu:lð). 

A.  vi.  I.  1.  b.  e-sstadar,  bo,  være  bosat  paa  et  Sted  ;  b.  saman,  leve  sam- 
men, leve  i  Fællesskab,  bo  sammen,  dele  Lejlighed,  Værelse  osv.;  —  spec. 
om  ægteskabeligt  Samliv:  hann  bjo  ekki  lengur  med  konu  sinni,  han  boede 
ikke  længer  sammen  med  sin  Hustru;  b.  iyrir,  være  bosat,  bo  (set  fra  en 
kommendes  Standpunkt;  om  den,  der  allerede  er  paa  et  Sted):  Hann  kom  ad 
Sámsstödum  ;  þar  bjtiggu  fyrir  tveir  bændur.  —  2.  drive  en  Gaard,  fore  Hus- 
holdning: b.  bul  sinu ;  —  vænt  er  ad  kunna  vel  ad  b.  (EÓ1.);  liannbýrá  Velli, 
i  Grimstungu  osv.;  b,  storu  biii,  have  et  stort  Landbrug,  drive  en  stor 
G.iard;  fara  ad  b.,  sætte  Bo;  hætla  ad  b.,  holde  op  med  at  fore  Hus,  el. 
gaa  fra  Gaarden ;  b,  móti  e-m,  bo  paa  samme  Gaard  som  en  anden  (uden 
at  være  fælles  om  Bedriften);  ogs.  overf.:  Eg  ætladi  ekki  ad  b.  móti  Jóni 
búfrædingi  i  þessu  húsi  (GFrTis.  111);  b.  vid  rádskonu,  holde  en  Hus- 
holderske; b.  vid  leiguf/e,  (om  en  Fæster)  benytte  i  sin  Husholdning 
lejede  Kreaturer  og  Faar;  b.  ad  sinu,  klare  sig  med  det,  man  har, 
være  sig  selv  nok :  hann  bjå  ad  sinu  og  hafdi  mest  mok  vid  sina  sveil- 
unga  (IThPs.  3);  (Ordspr.)  ad  efnum  (el.  sinu)  er  best  ad  búa,  man  skal 
sætte  Tæring  efter  Næring;  b.  vel  ad  e-u,  være  godt  forsynet  med  n-t: 
Og  vidbúnadurínn  var  s/aldnast  i  þvi  falinn  ad  b.  vel  ad  heyjum  og  mat- 
björg,  heldur  ad  —  bænum  (JTrSk.  I.  87);  b.  nndir  e-m,  underholde  en: 
vanmegnudust  m/og  þeir,  er  fyrir  urdu,  ad  bna  nndir  hinum  er  ad  komu 
(ÞThÁrf.  71).  —  3.  ppr.  búandi,  som  forer  en  Husholdning  el.  er  bosat 
et  Steds.  II.  med  præp.  og  i  mere  el.  mindre  overf.  Bet.:  b.  ad 
c-u,  om  n-t,  der  har  varige  Folger  for  en:  nyde  n-t,  bære  n-f,  leve  i 
Besiddelse  af  n-t  el.  under  visse  Vilkaar,  fole  de  gode  Virkninger  af 
n-t:  muntu  þá  stulta  stund  b.  ad  (nyde)  þeirri  höfdingjahylli  (JÁÞj.  I. 
291);  Vestíirdingar  bjuggu  lengi  ad  rekanum  (]ÁÞj.  I.  606);  (Ordspr.) 
lengi  býr  ad  fyrstu  gjörd,  den  förste  Udförelse  har  langvarig  Virkning; 
þad  býr  e-ð  i  e-m,  der  stikker  noget  i  en ;  e-m  býr  e-d  i  brjosti,  skapi, 
en  har  n-t  i  Sinde,  Tanke:  b.  yfir  e-n:  ')  ruge  over  n-t,  have  n-t  bag 
Øret,  have  n-t  paa  Hjærte:  það  ætlar  cnginn  á,  yfir  hverju  hann  byr, 
man  ved  ikke  hvad  han  forer  i  sit  Skjold ;  b.  yfir  þungu,  ruge  over  morke 
Tanker,  gaa  tungsindig ;  b.  yfir  hatri  tit  e-s,  nære  Had  til  en ;  b.  yfir 
hrekkjum,  have  en  Skælm  bag  Øret :  búa  yfir  svikrádum,  pønse  paa  Svig ; 
•')  besidde  n-t:  unads  óskifts,  er  yfir  bjå  (]Hall.  28);  -  b.  til  telks,  sætte 
i  Scene;  b.  uiidir:  ')  e-d  býr  nndir  e-u,  n-t  ligger  bagved  n-t,  der  stikker 
n-t  under;  hvad  býr  nndir  þessu?  hvad  ligger  der  bagved  dette?  ')  finde 
sig  i :  hingad  tit  liefir  þótt  fultörðugt  undir  ad  b.  atgerdum  Ed.  (Alþ. 
'11,  B.  II.  1053);  b.  vid  e-d,  leve  under  de  og  de  Omstændigheder; 
b.  vid  bag  kjör,  have  det  usselt,  leve  ved  smaa  Kaar;  þad  má  ekki  vid 
þetta  b.  lengur,  man  kan  ikke  finde  sig  i  dette  længer. 

B.  vt.  forberede,  berede,  göre  færdig,  lave:  I.  1.  b.  sig  burt  (heinian, 
til  ferdar),  lave  sig,  gbre  sig  færdig  til  Rejse;  b.  sig  undir  c-d,  forbe- 
rede sig  paa  n-t;  b.  sig  undir  prof,  forberede  sig  til  Eksamen;  hann  er 
undir  þad  búlnn,  han  er  forberedt  derpaa ;  b.  skip  sitt,  göre  sit  Skib  (sin 
Baad)  klar  til  Rejsen;  b.  mal  á  hendur  e-m,  berede  en  Proces  imod  en; 
b.  sig  npp,  indtage  megen  Plads,  fylde :  heyid  býr  sig  upp  i  hlödunni, 
þegar  þad  er  skraufþurt  og  stort  i  tllbót  (BreiOd.);  —  elliptisk :  b.  upp  á 
liesta,  lave  Bylterne  i  Stand  til  Pakheste ;  b.  upp  á  vagna,  læsse  paa  Vogne. 
-  2.  smykke,  klæde  :  b.  sig,  b.  sig  upp  á,  klæde  sig  paa  til  en  Fest  ei.  Rejse ; 
biiinn  uppfå),  futdsmykket,  pyntet ;  b.  med  gultl,  indlægge  med  Guld :  b. 
svipu  med  silfurhólk  (egl.  smykke  en  Pisk  med  en  Sølvcylinder),  solvbeslaa 


búabrjef 


117 


buga 


en  Pisk.  —  3.  forsyne,  udruste  med:  a.  b,  e-n  e-ii  el.  lit  nieð  i'-ð, 
forsyne  en  med  n-t:  b.  e-n  ur  med  nesti  og  ny/a  sko;  -  b.  hllbi'ssum 
bestykke.  —  b.  b.  vel  (ilU)  að  e-u,  udruste  godt  (daarlig)  m.  H.  t.  n-t: 
það  vettir  ekki  af  ad  b.  vel  ad  hálsinum  á  sjer  i  hSrkunum,  det  er  nod- 
vendigt  at  tage  noget  varmt  om  Halsen  i  Frostvejret  (]ThMk.  27);  skipid 
er  vel  biiid  ad  siglu  ag  reida,  Skibet  master  godt :  vcra  vel  ad  st\rk  bú- 
inn,  være  kraftig.  —  4.  6.  tim  e-d:  ')  indpakke  n-t:  b.  um  boggul,  ind- 
pakke, gore  en  Pakke  i  Stand ;  i».  um  peningabrjef,  konvolutere  et  Penge- 
brev :  6.  um  Itk,  klæde  et  Lig  paa  og  forberede  det  til  Begravelse ;  ^)  b. 
um  rum  el.  elliptisk:  búa  um,  rede  Seng:  (Ordspr.)  st'o  liggur  hver  sem 
hann  hefur  um  sig  btiid,  som  man  reder,  saa  ligger  man;  *)  i  overf.  Bet.: 
b.  um  sig,  være  i  Röre,  arbejde  i  det  skjulte :  hugsanirnar  geta  ekki  vart 
vid  sig,  þegar  sálardofinn  er  vfir  manni  —  en  þær  geta  btiid  um  sig  (And. 
II.  276);  (Ordspr.)  lengi  býr  um  barna  ást  (SchMál.),  Barnekærligheden 
mærkes  længe;  b.  svo  um  hnútana,  ad  .  .  .,  indrette  n-t  paa  den  Maade, 
at  .  .  .,  mage  det  saa,  at  .  ,  .  —  5.  6.  e-d  til,  forfærdige,  frembringe,  lave 
n-t,  sætte  n-t  i  Stand :  b.  til  m^md,  skáp,  kvædi  osv.;  (skrokva)  lave  n-t, 
opdigte  n-t:  b.  til  þá  tygi  osv.  —  6.  i  andre  mere  overF.  Bet.:  b.  e-m 
grand,  ponse  paa  at  skade  en ;  6.  e-m  banaråd,  (sogc  at)  dræbe  en.  — 
II.  refl.  búast:  forberede  sig,  ruste  sig;  klæde  sig,  smykke  sig;  1.  om 
Forberedelse:  búast  til  ad  fara  e-d,  forberede  sin  Rejse  et  Steds  hen; 
btiast  i  ferd  (ferdar  sinnar),  i  hernad  osv.;  btiast  til  varnar,  gore  An- 
stalter til  Forsvar,  sætte  sig  i  Forsvarstilstaod ;  —  búast  til,  spec.  om 
drægtige  Husdyr,  vise  Tegn  paa  at  de  skal  fode :  kýr,  sem  /eg  atti,  bar 
kálíi  fyrir  timann  og  bjost  ekkert  til  (havde  ikke  vist  nogen  Tegn  paa, 
al  den  skulde  kælve)  (ÞGjD.  29).  —  2.  btiast  vid  e-u:  ')  vente  n-t,  ruste 
sig  til  n-t :  b.  vid  br/'efi,  vente  et  Brev ;  b.  vid  dauda  sinum,  vente  (og 
forberede  sig  paa)  sin  Dod ;  ogs.  i  overf.  Bet.:  være  belavet,  forberedt 
paa  n-t:  þii  matt  btiast  vid,  ad  hann  vil/i  ekki  s/a  þig,  du  maa  være  for- 
beredt paa,  at  han  ikke  vil  se  dig ;  vera  búinn  vid  e-u,  være  beredt  paa 
n-t;  ')  is.  alm.  i  Bet.  tro,  antage,  formode;  /eg  býst  vid  /eg  fari  á  þenn- 
an  samsong,  jeg  tror  nok  (antager),  jeg  gaar  til  denne  Koncert ;  /eg  b/'óst 
aldrei  vid,  ad  þti  værir  fær  um  þad,  jeg  har  aldrig  troet,  at  du  var  i  Stand 
dertil.  —  3.  ruste  sig,  pynte  sig  (jfr.  B.  I,  2.):  b.  vel  (illaj,  se  godt  (daar- 
ligt)  ud,  naar  man  er  trukket  i  Kisteklæderne;  btiast  um:  ')  e-r  býst 
mikid  um,  en  kommer  til  at  se  bedre  ud,  naar  han  har  klædt  sig  om ; 
e-r  býst  Ittid  (ekki)  um,  det  hjælper  kun  lidet  (intet)  paa  ens  Udseende 
at  tage  ordentligt  Toj  paa;  ')  ordne:  loka  bænum  og  btiast  um  til  nætur- 
innar,  eins  og  hiin  var  ven  (]TrHeii>.  IV.  87);  btiast  vel  um,  indrette  sig 
godt.  —  4.  btiast  fyrir  e-sstadar:  ')  gore  Anstalter  til  Forsvar;  ')  ind- 
rette sig  paa  et  Sled.  —  III.  forskellige  særlige  Anvendelser  af  pp.  bii- 
inn:  1.  færdig,  rede,  parat;  (til)btiinn  til  e-s,  rede  til  n-t:  vera  bodinn  og 
btiinn  til  e-s,  være  fuldstændig  villig,  rede  til  n-t.  —  2.  for  at  betegne  n-t 
helt  afsluttet :  færdig,  afsluttet,  ude ;  jeg  er  btiinn  ad  gera  þad,  jeg  er 
færdig  dermed  (^^  /eg  héf  gert  þad);  maturinn  er  allur  btiinn.  Maden  er 
helt  spist  op ;  fuglinn  er  btiinn.  Fuglen  er  færdig,  a;  Ungerne  er  fuldr 
voksne;  hålf-btiinn  kópur.  Sælhundeunge,  der  er  i  Færd  med  at  afkaste 
den  laadne  Hud,  den  er  fodt  med;  albtiinn,  velbtiinn  kåpur,  siges  om 
Sælhundeunger,  der  har  afkastet  „hýdid"  og  har  faaet  det  rigtige  Skind 
(Vf.,  Sch.).  —  3.  a.  svo  btiid  (adverbielt),  som  Sagerne  staar;  5**^/.?  e-m 
st/a  btiid,  fortælle  en,  hvorledes  Sagerne  staar;  vid  svo  btiid,  efter  at 
Sagen  kun  er  bragt  saa  vidt,  med  uforrettet  Sag ;  lata  vid  svo  btiid 
standa,  lade  det  bero  derved ;  s/er  hann  þó  ad  ekki  er  audvelt  ad  koma 
draugsa  nidur  vid  svo  btiid  (saadan  uden  videre)  (lÁÞj.  I.  299);  ad  svo 
búnu,  efter  at  have  gjort  dette,  lige  efter,  dcrpaa ;  var  vid  (sjalft)  btiid, 
ad,  det  var  lige  derved,  at,  det  var  næsten;  þad  er  vid  btiid,  ad  madur 
. . .,  man  maa  være  belavet  paa,  at  man  ...  —  b.  ver  en  svo  btiinn:  med 
uforrettet  Sag,  med  Skam :  þarf  þad  ei  ad  ordleng/a,  htin  rak  þá  tit  ver 
en  svo  búna  (]Stgr.  12). 

fbúa  brjef  (bu:abrJE:i/l  n.  Benævnelse  paa  Runealfabetct  (GBrPer.  135). 
-fje  l-fje:]  n.  Faar  fra  andre  Gaarde,  -grettur  (-grehdool  fpl.,  -kritur 
(•krI:doo,  -krI:to(>]  m.  Uenighed  mellem  Naboer,  Nabokævl.  t"l*við- 
burður  (-kvlð  bvroogl  m.  -.  búahviOur  1.  t-kviður  (-kvcooo]  m.  I. 
Kendelse  i  en  Sag,  afgiven  af  tilkaldte  Naboer :  bera  btiakvid,  afgive  en 
Nabokendelse;  —  i  overf.  Bet.;  Vidnesbyrd  fra  Bonder:  jeg  hef  ekki  skap 
tit  þess  ad  lata  þetta  hardindantál  fara  t  bladadóminn  ...  án  þess  ad  bor- 
inn  sje  b.  tir  hardindaitlinni  (Logr.  '16,  127,  Sp.  I.).  —  2.  Naboer  til- 
kaldte for  at  vidne  i  en  Sag.  t-kvöfi  [-kvö:ð)  f.  (gi.  Lovg.)  Tilkaldelse  af 
Naboer  for  at  afgive  Erklæring  el.  Vidnesbyrd,  -koitur  [-kohdoft]  m. 
fremmed  tillobende  Kat,  vildfaren  Kat.  -log  (-lö:^)  npl.  Varetakst;  saal. 
navnlig  Benævnelse  paa  en  Samling  Takster,  udg.  af  Björn  Halldórsson  i 
Atli,  sidste  Udg.  ved  Jon  Þorkc'.sson  for  det  isl.  historiske  Selskab. 

búamstur  [bu:amsdoQ)  n.  Slid  og  Slæb,  Bondeslid. 

búandt  (-a,  -endur)  jbu:andi,  -cndoQ)  m.,  búandmaður  [bu:andma:ð- 
oíi|  m.  -  '  bóndi. 

búasteínar  (bu:asd£Í:nan]  mpl.  Klipper  el.  store  Stene,  som  mentes  at 
være  beboede  af  overnaturi.  Væsener  (BH.). 

^bú  auðga  (-u)  |bu:öy!3ga)  f.  Fysiokrati,  Fysiokratisme.  ^-auöungur 
(-»,  -ar)  l-oy  öungool  m.  Fysiokrat,  -bót  |-bo"  t)  f.,  -bætir  |-bai'dli>, 
•bai-tlQ]  m.  1.  {aukning  vista)  Forøgelse  af  Forraad  i  en  Husholdning: 
situngsveidin  er  mikilt  b.  f\rir  t^ývetninga.  —  2,  [kæsir)  Ostelobe  (af 
Kalvemavcr). 

búð  (-ar,  -ir)  |bu:a)  f.  I.  (tjald  eda  skáli  til  brádabirgda)  Telt,  Bod. 
2.  (verbtid)  Fiskerhytte.  —  3.  {verstunarbúd)  Butik,  Forretning,  Handel. 

búöafólk  |bu:ðafo'>X  k,  -fc-l  k]  n.  Sefolk  i  el  Fiskerleje,  jfr.  bud  2. 

búðar  bátkur  [bu;ðarbau^'goQ,  -baulkoQ]  m.  Butiksdisk,  Disk:  Þórdur 


lauk  iipp  dsrttm  btidaibjlksins  (GFrTis.  42).  'bók  l-bo»:k]  f.  Handelsbog. 
-borð  l-bor'3j  n.  Disk  i  en  Butik,  -drengur  l-drtiijgoi;!  m.  Butiksdreng. 
-ferö  [-o-fEr^l  f.  Butiksbesog,  Bygang.  -gafl  [-r-gabX]  m.  Buliksgavl 
el.  Gavl  paa  en  Bod.  -gluggi  [-glvi]:l]  m.  Butiksvindue  el.  Bodvindue. 
-golf  (-go»l  i"l  n.  Butiksgulv  el.  Gulvet  i  en  Bod.  -gögn  l-gög  v|  npl.  Red- 
skaber, Husgeraad  i  en  Bod  el.  Butik,  -hola  (-Q-(h)o:lal  f.  Butiksvraa. 
-loft  (-r-lof  ti  n.  Butiksloft.  -loka  [-lo:ga,  -lo:kal  m.  (egl.  Person,  som 
har  den  Forretning  at  lukke  Butikken),  Diskenspringer.  -maBur  [-ma:Ooe] 
m.  1.  (vid  verslun)  Kommis.  -  2.  (i  verbtid)  Beboer  af  en  (Fisker-)Bod. 
-nautur  (-nöytdog,  -nöy:lo(;l  m.  Telt-,  Dodkammerat.  -seta  [-n-se:da, 
-se:ta)  f.  búöseta.  -slápur  [-slau:boo,  -slau:poQ]  m.  Butiksdrivert 
(IHall.  15).  -snápur  [-snau:boQ,  -snau:poQ]  m.  -  búðarloka.  -stúlka 
[-sduJ.-ga,  -sdul-ka|  f.  Butiksjomfru,  Ekspeditrice,  -sveinn  [-svtid-v]  m. 
Butikssvend,  Kommis,  -toft  [-to"ht|  f.  Ruin  el.  Lævninger  af  en  Bod. 
-varningur  l-r-vardniijgoo)  ni.  Butiksvarer,  -vastur  |-vas  dool  n.  Butiks- 
slid,  -veggur  [-veg:0Ql  m.  Butiksvæg,  Væggen  i  en  Bod.  -verö  [-ver-5] 
n.  Butikspris,  Salgspris,  -vist  [-vis  ti  I".  Ophold  i  en  Bod. 

búðastæBi  |bu:ðasd«i:ðl]  n.  Bodplads. 

budda  (-U,  -ur)  lbvd:a]  f.  1.  (pyngja)  Pengepung;  (Talem.)  bjargast  .i 
buddum  annars,  leve  af  andres  Penge  (SchMál.);  teysa  frå  buddunni, 
punge  ud.  —  2,  pi.  biiddur  {stutlir  skinnsokkar),  korte  Skindströmper  (81.). 
—  3.  (steinbitsmagi)  Maven  i  en  Havkat  (anarrhichas  lupus)  (Vf.).  -  4. 
(/in/  hnellin  stelpa  eda  ar)  lille  buttet  Pige  el.  Hunfaar. 

búdýr  [bu:diil  n.  Husdyr. 

?buBkari  (-a,  -ar)  Ibvþ  gjri,  bYðkarl]  m.  -    beykir. 

tbuBkur  (-s,  -ar)  (bYþ  goo,  bvð  koa)  m.     =  baukur  1. 

buBli  (-a,  -ar)  lbv6  II]  m.  valutopsis  norvegica  (GBárö.). 

1.  buBlungur  (-s,  -ar)  [bvölungoo,  -unsl  m.  1.  (^^  bulungur)  pyra- 
mideformet Brændestabel  el.  Tommerstabel  (Af.)  (ÞThFerO.  1.  55),  Klyne- 
stabel  (Hun.).  —  2.  Fiske  opstablede  til  Torring  paa  en  særlig  Maade:  b,  er 
fiskahladi  þannig  tir  gardi  gerdur,  ad  fiskamir  eru  látnir  standa  A  hnokkun- 
um  og  nå  sanian  med  spordana ;  þorna  fiskar  ma:ta  vel  t  blidlungum  (ODav.). 

2.  'buBlungur  (-s,  -ar)  jbvö  luijgoo,  -uijsl  m.  Drot. 
buBna  (-u,  -ur)  IbvO  na|  f.  --  byBna. 

bu  drygindi  |bu:dri  jindl]  npl.  búbælir  1.-2.  -drjúglegur  l-drju- 
Ie  qjC,  (AÍ.)  -drjug-1  a.  trivelig  (om  Personer  og  Kreaturer)  (Af.),  -drjúgt 
l-drjuxtl  an.  drojt  m.  H.  t.  Husholdning  el.  Mad  :  (Ordspr.)  þar  verdur  sjaldan 
b.,  sem  margar  eru  malseljur  (SchMál.),  jfr.  mange  Svin  gör  Dranken  tynd. 

búB  seta  (buO  seda,  -se  ta]  f.  det  at  bo  i  en  (Fisker)Hytte  uden]ordlDd 
(^  þurrabúð).  -setuliB  [-setoll:i,  -seto-1  n.  ==  þurrabúBarfóIk.  -setu- 
mafiur  (-sEloma:Soo,  -srto-1  m.  [þurrabiidarmadur)  Indsidder  i  en  Fisker- 
hytte. 

buBum  |bY:Oam|  I.  p.  pi.  imp.  ind.  af  bjöBa. 

búBunautur  |bu:ðonðy:doc,  -nöy:ton|  m.  Bodkammeiat,  Telt-;  (i'  her- 
btidum)  Lejrkammerat. 

bú  erill  [bu:e  rldll  m.  Slid  og  Slæb  ved  en  Landhusholdning,  Bondeslid. 
-fang  (-faurik]  n.  Nodvendighedsarlikler  til  en  Husholdning,  t-'ar  [-far] 
n.  Driftens  Tilstand,  -farir  (-fa  rKjl  fpl.  1.  fara  (el.  flytja)  búíoriim, 
flytte  til  en  anden  Gaard  -  flytja  btiferlum.  —  Í2.  Husholdning:  konur 
stunda  rækslulega  sinar  b.  (LFR.  II.  198).  -fastur  [-fasdool  a.  bofast, 
bosat,  bosiddende,  med  fast  Ophold,  -fellir  (-fEdlliil  m.  Kvægdod. 
t-ferlaför  (-ferdlafö:rl  f.  Udvandring,  -ferli  I-fE(r)dll)  npl.  kun  i: 
flyija  el.  fara  btiferlum,  flytte  (til  en  anden  Gaard).  -ferski  (-fcosijll  n. 
Husholdningssager,  is.  Fodevavor  (BH.),  l.-fesla  (-fesdal  f.  I.  {þad  ad 
btisetja  sig)  Bosættelse.  —  2.  (fastur  bt'isladur)  fast  Bolig.  2.  -festa 
(-fesdal  vt.  befæste,  gore  fast  bosiddende:  b.  mennina  og  gjör  i  ^i  f'-iVl- 
elska  (Eimr.  XVI.   187);  b.  sig,  bosætte  sig. 

?buff  (-s)  Ibvf  I  n.  Bof,  Bofsteg. 

tbuKeit,  fbúffeit  |bvf:EÍ  t,  buf:EÍ  11  n.  Ørefigen. 

tbuffeita  (a)  |bYf:ei  da,  -ri  tal  "'•  give  Ørefigen,  stode,  pulte. 

búfjár  eyrir  |bu:fiaurti:rinl  m.  Ejendom  i  Kvæg  og  Faar.  -fræBi  l-y- 
frai:i5il  f.  Husdyrlærc.  -ganga  [-r-gaui)  gal  f.,  -gangur  l-gauijgool  m- 
Kvæggræsning  el.  Ret  til  Græsning,  -hagi  |-(i-(h)ai:iil  m.  Græsgang  paa 
Qaardens  Land :  íiiíf/ir/ias'ar  er  så  hluli  af  landareign  jardar,  er  btipen- 
ingur  hennar  gengitr  jafnadarlcga  i  árid  umkring  (Stj.  '92,  m.  140),  mods. 
afrjeltur.  -hagur  (-{h)a:qo(il  m.  1.  ~  biifjårhald.  —  2.  (efnahagur)  Drif- 
tens okonomiske  Tilstand,  -hald  l-(h)al  ti  n.  Besætningens  Tilstand. 

bu  fje  |bu;fjr  1  n.  Kvæg  (smaat  og  stort),  -fielag  [-fjt  lai;|  n.  fælles 
Husholdning,  -forkur  (-foegoa)  m.  særdeles  dygtig  Landhusholdcr  el. 
Landbruger.  -fróOur  (-fro"  Bool  a.  landbrugskyndig.  -fræBi  (-frai  Ol| 
f.  Landbrugslære,  Landbrugskyndighed,  Landbrugskundskab,  Agronomi. 
-fræBilegur  t-fraiðilf:qool  a.  agronomisk.  -fræBingur  (-frai  öiijgoyl 
m.  Agronom,  landbrugskyndig.  -fraeBisIegur  l-fraiBlslir.qonl  a.  — 
búfræBIlegur.  -fræðislærdömur  (-fraiBislair  do'mop]  m.  Landbrugs- 
kyndighed,  -fúlga  (-fulgal  f-  Boets  Masse,  -fær  (-fairl  a.  i  Stand  til  al 
sætte  Bo,  at  begynde  el.  fore  en  landlig  Husholdning,  -færsla  (-faieslaj 
f.  Flytning  af  sin  Husholdning  (Husstand),  -föng  (-föyijkl  npl.  Forraad, 
Nødvendighedsartikler  i  en  Husholdning. 

buga  (a)  (bY:qal  vi.  1.  vt.  med  acc.  (beygja)  böje,  krumme;  —  i  Reglen 
i  overf.  Bet.:  faa  Bugt  med,  undertvinge:  veikindin  fengu  ekki  bugad 
sátarþrek  hans.  —  2.  med  dat.  trække  i  en  Bue:  *.  neti  (sj.  acc.  6.  net), 
ogs.  abs.  b.  fyrir,  trække  Nættet  i  en  Bue  rundt  om  ;  Sídan,þegarmönnum 
þykir  netid  hafa  verid  nag  dregid,  þá  b.  framtogsmenn  netinu  aftur  yfir 
åtinn  (ÞThFerO.  III.  212  Fodn.);  „b.  beinum  beinonum  og  b.  fljnum", 
er  sagt  um  kola  og  silunganet  (Sch.).  —  3.  (halda  i  bug)  dreje:  þar  hafa 
þau    sýnilega    i   hyld\'pi  bugad   nær  þveri   i  aiisttir   (ÞThFerö.    IV.    59); 


bugalaus 


118 


bullukollur 


(Ordspr.)  blini  hugskol  hun.ir  langt  ivi  vegi,  et  blindt  Indfald  bojer  Ungt 
af  fra  Vejen  (Visn.  222).  -  4.  6.  e-m  e-u  el.  b.  e-u  að  e-m,  uddele, 
give,  hjælpe  en  en  Smule:  en  hann  hafði  engtt  bugað  bavninu  (ikke  givet 
Barnet  noget)  (Eimr.  XII.  20);  b.  góðu  aS  e-m,  hjælpe  en,  gore  en  godt, 
give  en  n-t  at  styrke  sig  paa :  an  þess  að  b.  neinu  gódu  ad  nokkrum 
(JÁÞj.  II.  42).  —  5.  refl.  biigasl:  bukke  under,  komme  til  kort:  {lala)  b. 
af  e-u,    bukke    under   for    n-t,    lade   sig   kue:    hann  Ijet  ekki  b.  af  neinu. 

—  6,  pp.  bugaður,  spec.  (bot.)  buet. 
bugalaus   (bY:qalöY'sl  a.  uden  Bugtninger. 

búgarður  [bu:garöooj  m.  en  storre  Gaard  paa  Landet,  Avlsgaard. 

bugða  (-U  -ur)  (bvqða,  bYgöa]  f.  Bugtning,  Slyngning,  Krumning; 
Afrunding,  Indbojning. 

bugðóttur  |bYqðo"hdon,  bYg  0-)  a.  i  Krumninger,  i  Zigsak :  åin  er 
bugðótt,  Aaen  bugter  sig,  slynger  sig  i  mange  Bugtninger;  (um  f/all)  med 
mange  Indskæringer,  smaa  Dale  el.  lign.  (om  et  Bjærg):  uppi  á  lindnm 
hins  bugðótta  idafjalls  (II.  II.  250);  (bot.)  med  smaa  Krumninger. 

bugðullegur  (bYqöolEqo(),  bYgDo-J  a.  affældig  af  Udseende:  b. 
harnakall  (BTh.  282).  -punfur  |-pYv  doo,  -pYntoel  m.  (bot.)  bolget 
Bunke  (aira  flexuosa,  L.). 

búgerð,  -gjoro  [bu:f|erð,  -(jörðl  f.  Indretning  af  en  landlig  Hus- 
holdning. 

bugna  (a)  |bYg  na)  vi.     -  bogna. 

bugåtiur  |bY:qo»hdoQl  a.  (Rang.)    =  imóttur. 

bugsigling  [bYzsIgliijk)  f.  (naut.)  Krydsning:  beila  bugsiglingu,  krydse. 
-skertur  l-sfjEgdog]  a.  (bot.)  udrandet.  ?-spjó»  (-sbjo"  1]  n.  Bovspryd, 
-stafur  [-sda  voqI  m.  Stok  med  bojet  Ha.indtag. 

1.  ?bugt  (-ar,  -ir)  IbYxl)  f.  Havbugt. 

2.  ?bug<  (-s)  IbYjit)  n.  Bukken,  Ncjen. 

?bugta  (a)  [buy.  da)  vt.  og  vi.  bukke:  b.  el.  b.  sig  fyrir  e-m,  bukke  og 
skrabe  for  en. 

bugur  (-s  og  -ar,  -ir)  IbY:qon,  bV/.  s,  bYy;jlol  m.  1.  [hugda)  Bugt, 
Krumning ;  lækurinn  rennur  i  bugum.  ~-  2,  den  konkave  Side  af  en 
bojet  Ting,  Krumning :  (Htla  atkerið)  hafði  það  lem  í  bugnum  á  stóra 
alkerinu  (Slng.  1.  288);  (paa  en  Medekrog)  niannaket  í  mið/um  bug  en 
mús  á   oddi  (]ÁÞj.   II.  130);    (om   et   Sejl)  það  sásl  í  buginn   á   seglinu. 

—  3.  a.  {þogi,  beyging)  Bue,  Böjning,  Sving,  Kurve :  Þar  á  að  fara  i 
bug  (svinge)  nidur  á  efri  (ÞThFerð.  II.  131).  —  b.  {uik  úr  leið)  Afvej.  — 
4.  i  forsk,  mere  el.  mindre  overf.  Betydninger:  aka  e-u  á  bug,  ')  drive  n-t 
bort:  med  ordi  guds  þeim  (o:  freistunum)  ak  á  bug  (ÓDavVik.  155);  ')  faa 
Bugt  med  n-t:  Þótti  niörgum  Geirnumdur  hafa  ekid  lidt  Bjarna  dr/iiguni 
■i  bug  (ÞQjUf.  89);  fara  i  bug  vid  e-n,  ganga  á  bug  vid  e-n,  soge  at  om- 
gaa  en,  sky  en :  tná  vera  að  sutnutn  þyki  hér  nogu  langt  farid  og  jafnvel 
gen'gid  á  hug  vid  skåldlegan  smekk  (Eimr.  X.  55);  gjöra,  vinda  brådan 
bug  ad  e-u,  tage  hurtig  fat  paa  n-l,  skynde  sig  med  n-t;  vikja  e-u  å  bug, 
')  skubbe  n-t  til  Side:  vikja  á  bug  þvi  sem  vel  getur  bedid  (Alþ.  '11,  B. 
II.  321);  -)  =  visa  á  bug;  —  vinna  bug  á  e-u,  faa  Bugt  med,  besejre  n-t; 
visa  á  bug,  ')  afvise:  einsföku  (tiltögum)  hefir  hun  (3:  nefndin)  þó  visad 
i  bug  (Alþ.  '11,  B.  II.  2073);  ')  protestere  imod:  eg  visa  þvi  ordum  hans 
atgerlega  å  bug,  jeg  nedlægger  derfor  en  bestemt  Protest  imod  hans  Ord 
(Alþ.  '11,  B.  I.  625);  ')  afsætte:  þegar  um  þad  er  ad  ræda,  ad  visa  rád- 
herra  á  bug  (afsætte  Ministeren)  (Alþ.  '11,  D.  II.  753);  •)  =  visa  burt, 
bortvise  en :  hann  lærdi  i  Skálholtsskóla,  en  var  visad  þadan  á  bug  1664 
ásamt  ödrum  pilti,  vegna  þess  ad  þeir  höfðu  bádir  i  sameiningti  skrifad 
galdrablöd  nokkur  (]ÁÞj.   1.  539). 

"^bugustafn  lbY:qosdab-vl  m.  krum  Stavn  (SvbEg.). 

^bugþægur  [bYx'þai-qop]  a.  som  bringer  Sejlene  til  at  svulme,  jfr. 
bugur  2.  (]Hall.  181). 

bu  gögn  [bu:gögv]  npl.  Bohave,  Indbo,  l.-hagur  1-ha  qoo]  m.  1, 
(efnahagur)  okonomiske  Omstændigheder,  okonomisk  Tiisland;  —  spec. 
ibiiskaparhagur)  Gaarddriftens  Tilstand.  —  2.  (þad  sem  btii  er  til  hags) 
n-t,  som  er  til  Gavn  for  en  Husholdning:  þad  er  ekki  litill  b.  ad  þvi. 
2.  -hagur  [-ha  qoQ)  a.  som  selv  kan  istandsætte  el.  lave  de  Redskaber, 
som  behoves  i  en  landlig  Husholdning,  -hygginn  [-hUj  In]  a.  forsynlig, 
okonomisk.  -hyggja  l-hiq-a]  f.  Forsynlighed,  Økonomi;  —  Iver  efter  at 
Ijæne  Penge :  búhyggjati  lagdi  ei  lengur  saman  heldur  ntargfaldadi  fjölg- 
unarreikninginn  á  öllum  peningi  (ÞThÁrf.  191).  -hnykkur  [-hvihgoo]  m. 
Foranstaltning  til  at  forbedre  ens  okonomiske  el.  pekuniære  Stilling,  Spe- 
kulation :  hann  vissi  ad  þad  er  litill  b.,  ad  koma  hesturn  á  húsvistina 
sirax  å  haustin  (ÞGjD.  3).  -hokur  [-ho  goo,  -hokon)  n.  lille  el.  ussel 
Husholdning  el.  Drift  af  en  Gaard :  Husholdningsbesværligheder.  -hundur 
l-hYndøQ]  m.  Gaardhund,  Hushund:  þetta  var  ekki  neinn  merkishundur 
af  sjaldgæfu  kfmi,  heldur  almennur  b.  -hægindi  [-hai'jlndl]  npl.  det  som 
er  til  Gavn  for  Gaarddrift  el.  Husholdning,  -höldur  [-höldon]  m.  Land- 
bruger, 7ordbruger;  góditr  b.,  dygtig  Landbruger,  god  Økonom. 

1.  búi  (-a,  -ar)  |bu:T)  m.  *I.  (ibú')  Beboer:  vid  búann  brattra  kletla 
(]Hall.  67).  —  2.  {nagranni)  Nabo,  spec.  om  en,  som  bor  paa  samme 
Gaard  =  sambýlismadiir:  Djörn  búi  hans  (GKonÆf.  81).  -  3.  i  forsk. 
Sms.  med  Dyrenavne,  for  at  betegne  Dyr  fra  Nabolaget  el.  omstrejfende, 
fremmede  Dyr  i  Modsætning  til  Gaardens  egne:  búahundur,  -hottur,  -naut 
osv.  —  4,  pop.  Forkort,  af  búfrædingur:  Siggi  btii.  —  5.  Búi  oftest  i  pi. 
Bilar,  Boerne  i  Sydafrika.  » 

2.  ?búi  (-a,  -ar)  |bu:ll  m.  Boa(krave). 
búinn  |bu:inl  pp.  af  búa. 

Bújörð  |bu:jörai  f.  Gaard,  Avlsgaard.  -karl  l-ka(r)dÅ)  m.  Bonde. 
búkihlaup   (bu:k(h)Xöv'p)   n.   Buglob,  Diarré,   -hreinsandi  [-(h)oEÍns- 
andl]  a.  afforende,    -hreinsun  [-(h)Qcinsonl  f.  Afforing.    -hreinsunarlyf 


|■(h)oEin50narll:^.|  n.  Purgativ.  -hreinsunarsalt  |-(h)ncinsonarsa/.  l|  n, 
engelsk  Salt. 

búkhveiti  [bu:k/;weidl,  bu:kvei  dl,  -kvd  ti]  n.        bókhveili. 

bukka  (a)  [bYhga]  vt.  1,  {berja)  prygle,  banke:  latndi  og  bukk.iði  svo 
bærdist  hann  allur  QAGat.  I.  114);  hver  bukkar  min  hiis?  (lÁÞj.  II.  508). 
—  2.  tvinge,  besejre  (i  en  Leg  el.  Kamp),  spec.  i  Nævekamp:  hann 
vill  berja  alla  og  b.,  han  vil  have  Hals  og  Haand  over  alle  (BH.). 

bukkaskinn  [bYhgasijln-]  n.  Bukkeskind. 

bukkinn  IbYhfjln]  a.  frejdig  og  lidt  vigtig  i  sin  Optræden. 

1.  bukkur  {-s,  -ar)  [bYhgocl  m.  Buk,        hafur. 

-2.  bukkur  (-s,  -ar)  [bvhgoo]  m.  Vognbuk. 

bukl  (-s,  pi.  ds.)  [bYhkX]   n.   Bugle  (paa  et  Skjold)  (lat.  buccula). 

buklaður  (bYhglaODo]  a.  forsynet  med  Bugle(r). 

búklangur  lbu:glauljgon,  bu:k-]  a.  langlivet. 

tbuklari  (-a,  -ar)  (bYhglarl)  m.  el  lille  Skjold,  Rundskjold. 

búkjeifar  |bu:glEÍvae,  bu:k-l  fpl.  Lævninger  af  en  (slagtet)  Dyrekrop: 
CII  I  lundinum  héngu  biikleifamar  fra  blåtunum  (Eimr.  XIV.  2).  -mikill 
l-ml(jldi.,  -mlf.ldJ.]  a.  tykmavet. 

bu  kolla  lbu:kodlal  f.  udmærket  Malkeko,  is.  som  Navn  paa  en  Ko. 
-kona  l-kona]  f.  dygtig  Husmoder  el.  Husholderske  (]ÁÞj.  II.  560). 

blik  rås  (bu:grau  s,  bu:k-l  f.  Bugløb,  Diarré,  -rengur  l-rtiijgoo)  fpl. 
Fyldingstommer. 

bu  kritur  lbu:krrdoQ,  -kntoe)  m.  Klage  over  daarlig  Bedrift :  flyt  eg 
vdur  biikrit  (StÓl.  '23,  61).  -kröggur  1-krög  onj  fpl.  daarlige  okonomiske 
Omstændigheder. 

?búksorg  (bu;ksork)  f.  Bugsorg,  Næringssorg. 

^bukt  IbYx  t)  n.        bugt. 

?bukta  (aj  |bY/,da|  vt.  og  vi.  ---  bugta. 

buk  tal  |bu:kt,i71  n.  Bugtalen,  Bugtaleri.  -talaralist  1-lalaralls  t]  I. 
Bugtalerkunst,  -talari  [-ta  larl)  m.  Bugtaler. 

búkur  (-S,  -ar)  [buigoQ,  bu:koQ;  bux's]  m.  1.  (kroppurinn  Sn  höfuBs 
og  lima)  Krop.  —  2.  i  pi.:  Bloddyr  uden  Hoved  (mollusca  acephala) 
(JHallHB.).  -  3.  (kvidur)  Bug. 

bu  köttur  lbu:kShdoel  m.  Huskat.  -lag  |-la  i)  n.  fl-  (sambud)  fælles 
Husholdning.  —  2.  (åstand  biiskapar)  Husholdningens  cl.  Driftens  Tilstand : 
þad  var  Ijåta  biihgid!  -land  [-lånt)  n.  Land  der  horer  til  en  Gaard, 
Hjemmegræsgang.  -laus  [-löysj  a.  som  intet  ]ordbrug  driver;  som  ikke 
forer  Hus  (mods.  btiandi,  se  biU  A.I.3). 

búlda  (-U,  -ur)  [bul  da)  f.  1.  [biilduleitur  kvenmaður)  en  Kvinde  med 
tykke  Kinder  og  Læber;  ogs.  overhovedet  om  svære  Kvinder.  —  2.  (litil 
öxi)  lille  Økse. 

1.  buldra  (-u)  [bYl  dra)  f.  (o/und)  Gnavenhed,  daarligt  Humor  (Grimsnes). 

2.  buldra  (a)  (bYl  dra]  vi.  og  vt.  I.  (hafa  hátt)  larme,  buldre;  bruse 
(om  Balger).  —  2.  (tala  ðskýrt)  tale  utydelig,  mumle.  —  3.  (þvogla)  vrovle. 

buldrari  (-a,  -ar)  [bvl  drari]  m.  1.  stöjende  og  stortalende  Person.  — 
2.  (þvoghrí)  Vrovlehoved. 

bulduleitur  [bul  dolEÍ:doQ,  -l£Í:to(>)  a.  pluskævet,  pluskindet. 

buldur  (-urs)  (bYl  dog)  n.  1.  (hávadi')  Stöjen,  Larmen.  -  2.  (þvadur) 
Sladren:  J.  fari  med  b.,  mas,  rugl,  og  vondar  rædur  (ÞThLfr.  II.  46). 

bú  legur  (bu:lFqoo)  a.  vidnende  om  Velstand :  var  þar  búlegt  vel,  alt 
vidnede  der  om  Vels'tand  OÁÞj.  I.  271);  -  adv.  -lega.  -leiga  [-Iti  qa]  f. 
Leje,  Afgift  af  en  Besætning,  -lenda  [-Itnda]  f.  opdyrket  Land. 

búlga  (a)  [bul  ga]  vi.  pose  ud  (NI.). 

búlka  (a)  [bu),  ga,  bul  ka]  vt.  med  dat.  1.  stuve:  farmur  vel  biitkaður, 
Ladningen  behorig  stuvet.  —  2.  refl.  bulkast,  være  af  stort  Omfang,  optage 
stor  Plads. 

búlka  hlaðinn  (bu?.  gah/.a:Bin,  bul  ka-]  a.  sværllastet.  -legur  (-leqoel 
a.  svær.  -skyla  (-srji:la)  f.  Lugepresenning. 

bulk!  (-a,  -ar)  (bu>.'C|l,  bul  lil)  m.  I.  Bunke,  Dynge:  þegar  fiskurinn 
er  tekinn  upp  lir  búlkanum  og  bátnum  (Logr.  '14,  173,  Sp.  2).  —  2.  Last, 
Skibsladning :  b.  á  þilfari,  Dækslast ;  hafa  i  búlka,  bortstuve,  stuve  af  Vejen  : 
botnvorpuskip  skuli  medan  þau  eru  i  landhelgi  hafa  botnvörpur  sfnar  i 
húlka  innanbords  (have  Trawlen  stuvet  af  Vejen  inden  Bords)  (Stj.  '03,  A.  22). 

bull  <-s)  (bYdi.)  n.  1.  (þvættingur)  Vaas,  Vrövl,  Sludder,  dumt  Toj, 
Pølsesnak,  Galimatias:  hrædilegt  b.  —  2.  (suduhljód)  Kogen,  Syden: 
nidri  i  jördunni  heyrist  sifelt  b.  og  graularhljåd  (PThLys.   II.  229). 

1.  bulla  {-u,  -ur)  (byd  la]  f.  1.  d'  strokk)  Kærneslang;  (i'  dælu) 
Pumpestang,  Piston ;  (i  morljeli)  Stoder,  Kolbe ;  'bullan  gåma.  Tungen 
(foragteligt)  (BóluHj.  204).  -  2.  (hnjeskel)  Knæskal  (Vf.,  ÓDav.).  -  3. 
(stor,    ólögulegur  skår)    stor  klodset  Sko.  —  4.  (stor  fóíur)  stor  Fod  (Vf.). 

2.  ?bulla  (-U,  -ur)  [bYd  la]  f.  Bolle. 

3.  bulla  (a)  [bYdla]  vt.  og  vi.  I.  vi.  syde,  koge,  boble,  om  Vandets 
boblende  Bevægelse  under  Kogningen:  b.  tit  (upp  lir),  koge  over,  vælde  ud; 
—  ogs.  i  overf.  Bet.:  bullandi  sandkvikan,  Kvægsand  hvor  Vandet  bobler 
frem  (PGjD.  95);  bullandi  votur  i  fæturna,  med  aldeles  drivende  vaade 
Fødder  (saal.  at  Vandet  ligesom  bobler  op  over  Skoen);  jeg  fór  yfir  éna 
i  morgun,  þad  var  bullandi  sund  (der  var  slet  ikke  til  at  bunde).  —  2. 
(þvadr.i)  vrovle. 

bullari  (-a,  -ar)  (bYd  larl]  m.  1.  (ma^iir  sem  bullar)  Vrovlehoved.  - 
2.  Typograf,  som  sværter  Typerne  i  et  Trykkeri :  h.  hel  så,  sem  bar  svert- 
una    eðí  dró  hana  yfir  letrid  i  prentsmidjunni  (Mel.  cit.  af  ÓDavSk.  263). 

°bullu  dráttur  (bYd  lodrauhdoQ)  m.  Stempelslag,  -fótur  (-fo":doQ, 
-fo":toii]  m.  Klumpfod.  -höfuð  (-hö:voa)  n.  (i'  dæh)  Pumpestempel. 
-keli  f-liE:ll)  =:  bullukollur.  -kolla  [-kod  la]  f.  Vrovlehoved  (om  Kvin- 
der): þær  skyldu  fa  ad  verda  .  .  .  bullukollur  og  bæjarstýrur  (Rvik,  '13,  64, 
Sp.  3-4).  -kollur  [-kodloel  m.  Vrovlehoved  (om  Mænd). 


bulltilegur 


119 


burSarctSns 


?bullulegur  [bs*d  lolF-qoo]  a.  bolleagtig. 

buUumsullum  [bYdlamsYdloml  adv.  hulter  tU  bulter,  i  Flæng:  ykk- 
ur  að  borg3  ber  og  b.  veita  (IHall.  97). 

buUustong  [bvd  losdoyljk]  f.  Kærnestang,  Puinpestang. 

bull  vaöa  [bvJlvaða]  vi.  blive  drivende  vaad  om  Foddeme.  -votur 
(-vo'doQ,  -vo'too]  a.  drivvaad  (is.  med  vaade  Fodder). 

bult  (-s)  (bV/.-tl  n.  1.  (st'fe/d  hre\'iing,  hnstingur)  Omtumlen.  —  2, 
(urr)  Knurren  (hos  Hunde). 

bulungur  (-s,  -ar)  (bV:Iui]gog,  -uos]  m.  (af  bolur)  Brændestabel, 
Vedstabel,  navnlig  opstablet  i  en  Pyramide  (Af.),  jfr.  buðlungur^ 

bú  maöur  (bu;maðoo]  m.  (driftig)  Landmand:  góður,  mikilt  b.,  driftig 
Landmand,  -mannlegur  (-manle-qoel  a.  som  vidner  om  el.  passer  sig 
for  en  driftig  Landmand :  —  adv.  -lega. 

biAmanns  hnykkur  [bu:manshvihgoö|  m.  -=  búhnykkur.  -klukka 
[-hivhga]  f.  egl.  Landmandsklokke:  det  at  Urene  paa  Landet  paa  Island 
gaar  1-2  Timer  el.  mere  for  stærkt.  Hensigten  er  at  udnytte  Solens  Lys 
det  mest  mulige.  Ifr.  Sommertid,  -náttmál  (-nauhlmau/J  npl.  det  Sted 
paa  Himlen,  som  driftige  Landbrugere  plejer  at  regne,  at  Soten  staar  paa 
Kl.  9  e.  M.,  saal.  at  de  lader  Arbejdet  hore  op  noget  senere  end  de 
sædvanlige  nátimál.  -nögl  [-nögXI  f.  (Hf.)  -  -  kartnogl.  -þing  [-þii)'k] 
n.  udmærket,  solid  Genstand,  kostelig  Ting. 

bumark  [bu:maok]  n.  Bomærke,  jfr.  fjJniiark.  -matur  [-madoo, 
-ma-toQ)  m.  1.  Mad  li!  Husbehov,  Produkter,  der  ikke  sælges:  silungs- 
veiðar  eru  einungis  tit  búmatjr.  —    -2.  Sætermad. 

1.  bumba  (-u,  -ur)  (bvrnba]  f.  1.  Tromme:  bcrja  bumbu,  slaa  paa 
Tromme.  —  2.  (kiilutwolf)  Konveksitet,  konveks  Runding,  Udbugning, 
Bugen  paa  en  Kedel,  Tonde  el.  desl.  —  t3»  en  Slags  (tostrænget?) 
Strængeinstrument,  hvor  en  el.  to  udpustede  Skindblærer  tjænte  som 
Resonans  under  Sirængene  (JOlGrv.  cil.  af  ÓDavSk.  270).  -  4.  (i/ömi) 
Vom,  is.  (istruuömb)  Isterbug,  Istervom  (baade  om  Mennesker  og  Dyr). 

2.  bumba  (a)  [bvrn  ba)  '^.  tromme. 
bumbalda  (a)  [bvrn  balda)  vi.  afkime. 

bumbaldi  (-a)  |bYm  baldlj  m.  Kimen,  Afkimen :  stj  bumbalJ.i.  kime, 
afkime. 

bumbia  (-u,  -ur)  [bvm  (b)lal  f.  stor  og  lykvommet  Ko  (Arn.). 

bumbu  barsmíö  [bvmbobao-smið]  f.  Slaaen  paa  Tromme,  overf.:  Ud- 
basunering, -hljómur  [-h).iO":moel  m.  Trommens  Klang,  Trommelyd. 
-hnallur  [-hvad-lool  m.  Trommestikke,  Paukestok. 

bumbult  Ibvm  boXtl  an.:  e-m  er  (i/eriur)  b.,  en  har  (faar)  Uro  i  Maven, 
Trykken  for  Brystet,  Kvalmefornemmelser;  —  egs.  overf.:  varð  tieinia- 
st/ómarmönnum  eigi  b.  af  ad  feta  dyggilcga  t  fåtspor  hinna  gömtu  þjóðar- 
ódrengia  (ísaf.  '12,  5). 

bumbumikill  |bvm  boml:r|idX.,  -ml:t',id/.|  a.  tykniavet,  Ivkbugel. 

bumbur  (-s,  -ar)  (bvm  boo.  bYms)  m.  1.  (Hun.)  =  I.  bumba  2.  - 
2.  (s/ijiur)  Stump  (om  Bom). 

bumbu  slagari  |bYm  bosla:qarl|  m.  Trommeslager,  -slåttur  (-slauhdoQ] 
m.  Trommeslag,  Trommehvirvel:  Paukchvirvel.  ° -þvermál  [-þvfr'mau/j 
n.  Spunsdybde. 

bu  menska  |bu:mensga|  f.  1.  (dugnaBur  i  bunadi")  Dygtighed  i  Land- 
husholdning. —  t2.  (sj.)  en  Husbonds  Stilling  (i  Mods.  til  vinnumenska, 
en  Tjænestekarls  Stilling),  -menskuhnykkur  (-mensgohvihgoo)  m.  — 
búhnykkur.  -missir  [-mlsln]  m.  I.  (eignat/an)  Ejendomstab;  (btismata- 
tjon)  Tab  af  Kvæg  el.  Faar.  -  t2.  {það  ad  liætta  búi)  Ophor  af  el.  Tab 
af  Husholdning. 

bumlungur  (-s)  IbYmluijgoc,  -ui]s|  m.  (Vf.)        bútungur. 

bumm  (bYm  I  interj.  om  en  Flues  Summen  (]Hall.  268). 

1.  buna  (-u,  -ur)  (bY:na)  f.  1.  Straale  af  en  Vædske,  is.  Vandstraale: 
vatnsbuna.  —  2,  i  Bornesprog:  Tur;  tof  mjer  ad  renna  m/er  eina  bunu  á 
sleBanum  þínum,  lad  mig  have  en  Tur  paa  din  Kælke  (Rvk).  —  3.  {ktunna- 
legur  íótur)  klodset  Ben,  spec.  paa  en  Okse  el.  Bjom  (BH.).  —  4.  pt.  bunur: 
lange  Sko  (Borg.).  —  5.  Person,  som  lader  StrOmperne  hænge  (i  Aal)  ned 
om  Foddeme,  uden  at  binde  dem  op  med  Strömpebaand,  -Aalasælger-  (GV.). 

2.  buna  (a)  [bV:na|  vi.  1.  (renna  i'  bunu)  sprudle,  strömme.  —  2.  snakke 
uafbrudt,  ævle:  hann  bunaði  ósköpin  ott  um  þetta  (Hun.). 

búna6ar  bálkur  |bu:naðarbau).  goQ.  -baul  kogl  m.  I.  (jur.)  Afsnit  af 
Lovbogen  om  Husbonders  og  Tyendes  Forhold  osv.  ~  2.  Titel  paa  et 
Digt  af  Eggert  Otafsson  om  det  islandske  Landvæsen,  -fjelag  (•ii-fJE:Ia(7] 
n.  Landhusholdningsselskab,  Landbrugsselskab.  -fræfii  (-fraí:ðl]  f.  Land- 
husholdningslære, Økonomi,  -fræðingur  I-frai:öir]gotí)  m.  Økonom. 
-hagfræSi  [-(h)ax  fraiðlj  f.  Landøkonomi,  -log  l-r-lð:^!  npl.  Landbrugs- 
lovgivning, Love  vedrorende  Landbruget,  -málefni  [-mau:lcbnl]  n.  Land- 
brugssag.  -munir  |-mY:nl()l  mpl.  en  Dragts  Tilbehor ;  (b.  hermanna)  Hun- 
deringsstykker.  -samband  [-Q-sambant]  n.  Sammenslutning  af  Landbrugs- 
selskaber;  ogs.  som  Navn  paa  en  saad.  Sammenslutning:  D.  SuSurlands. 
•skólagjald  [-sgo"  laQal  t|  n.  Afgift  til  Landbrugsskoler,  -sköli  |-sgo":ll| 
m.  Landboskole,  Landbrugsskole,  -timarit  |-li:marl  t|  n.  Tidsskrift  om 
Landbrugsvæsen,  agronomisk  Tidsskrift,  Landbotidende,  -þing  (-þiij-k}  n. 
almindeligt  Landbrugsmøde,  spec.  Landbrugsselskabets  Aarsmode. 

búnaBur  (-ar,  -ir)  [bu:na5o(..|  m.  1.  (bu)  Gaarddrift,  Landbrug,  Hus- 
holdning, Husvæsen ;  —  Landboforhold :  bregða  búnaði  bregSa  biii.  — 
2.  (btjningur)  Klædedragt ;  (skreyting)  Pyntning ;  —  spec.  Udsmykning  med 
Guld  el.  Solv  osv.  —  3.  iútbúnaður)  Udrustning,  Tilbehor:  skip  með  oti- 
um búnaði.  —  f-  (broitbúnaður)  Forberedelse  til  en  Rejse. 

búnast  (a)  |bu:na5t|  vrefl.:  e-m  bunast  vel  (itta),  en  har  god  (ringe) 
Lykke  med  sig  som  Landbruger :  fr/etti  /eg  eftir  hvemig  jteim  búnaðist 
(hvorledes  Husholdningen  gik  for  dem)  (Eimr.  I.   119). 


bu  naut     (bu:nóy  l]     n.     Springtyr,     Avlstyr    (—    þarfanaut).     -nautn 
j-noyhtv]  f.  Husholdningsbrug,   i  Forb.  til  biiiiautnar. 
tbundin  (-s,  pi.  ds.)  [bYndin]  n.  =  byndini. 
bundinn  |bvn  dm)  pp.  af  binda. 
bundum  |bvn  dom|  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  binda. 
búneysla  [bu:nfislal  f.  =  búnautn. 

1.  bunga  (-u,  -ur)  [bulj  ga]  f.  1.  (upphækkað  tivoli)  ophöjet  Runding, 
Konveksitet,  Kugledannelse :  b.  á  fati  osv.;  —  (i  Terrænet)  oval,  is.  sne- 
el.  isbedækket  Fjældlop  (  /'ökulbunga):  Að  baki  þeirra  bregður  fyrir 
breiðum  bungum  med  h/amiljkum  OTrHeiö.  I.  5).  -  °2.  Relief;  tiann 
(3:  mátarinn)  þari  þess  vcgna  ad  miða  nidur  skugga  og  l/'ósi,  svo  ad 
myndirnar  si'nist  hafa  bungu  (Relief)  (GrKv.  '53,  58). 

2.  bunga  (a)  Ibuljga]  v.  impers.  danne  en  Kugleflade  el.  Hvælving, 
hæve  sig,  hojne  sig:  b.  fram  (tit),  pose  frem:  —  pp,  bungadur,  hvælvet:  b. 
sk/åldur,  et  buklet  Skjold. 

bungu  breiður  lbui)gobrei:ðocl  a.  med  en  bred  Hvælving,  -lag  [-la:?] 
n.  konveks  Skikkelse,  Hvælvingform.  -lagaSur  |-la:qaSoo]  a.,  -vaxinn 
l-va/sln]  a.  rund-ophojet,  hvælvet,  konveks. 

búnings  borö  lbu:ninsbor  í]  n.  Toilettemobel.  -bo*  [-bo":t|  f.  1.  (enrf- 
urbót  ktædnadar)  Forbedring  af  Klædedragten  el.  n-l,  som  forbedrer  ens 
Klædedragt,  Pynt :  eg  hafdi  s/alf  tåtid  liid  fatlega  par  á  skykk/una  honum 
tit  búningsbótar  (Od.  416);  (Ordspr.)  þad  er  altaf  b.  ad  bera  sig  kart- 
mannlega,  det  pynter  altid  at  vise  sig  (el.  lide)  som  en  Mand.  —  2.  (enrf- 
urbåt)  Forbedring  (is.  m.  H.  t.  Formen):  þakkadi  Hitdi  þá  b.,  sem  ordin 
var  i  liibýtum  hans  (lAPj.  II.  394);  hefir  þ.i  frumvarpid  fengid  þS  b. 
sem  þad  þurfli  (Alþ.  '11,  B.  II.  1155).  —  =3.  Toilette:  gera  b.,  göre 
Toilette.  °-klefi  I-klE:vll  m.  Paaklædningsværelse,  Toiletteværelse. 
o-kona  (•ko;na]  f.  (t  leikhtísi')  Pyntekone. 

búningur  (-s,  -ar)  lbu:nii)goe,  -iijs]  m.  1.  (ktædnadur)  Dragt,  Klæde- 
dragt; b.  hversdagslega,  --  hversdagsb.^  Hversdagsdragl.  —  2.  (mynd, 
f\TÍrkomulag)  Skikkelse,  ydre  Dragt ;  þessi  b.  frumvarpsins  mun  verBa  þuí 
til  fyrirstödu.  —  3.  (skraut)  Udsmykning,  navnlig  med  Guld  el.  Solv,  Ud- 
staffering ;  Beklædning,  Beslag :  þad  er  fattegur  b.  å  svipunni.  Pisken  har 
et  smukt  Beslag. 

búnyt  lbu:nl  t)  f.  (det  som  Malkekvæg  giver  af  sig,  is.)  Mælk     -  málnyl. 

bunka  (a)  [budga,  buij  ka)  I.  vt.  med  dal.:  b.  e-u  (upp  el.  saman), 
bunke,  dynge  n-t  (op  el.  sammen).  —  2.  vrefl.  gaa  i  Bunkevis  el.  Hobevis : 
fétk  milt  . .  .  bunkadisl  hvad  af  ådru  i  rúmid  (HermTDr.   126). 

bunkastokkur  (bufigasdohgoc,  buij  ka-|  m.  Bundtommer  (jfr.  botnrSng), 
den  nederste  Del  af  en  Spant,  et  Træstykke  som  forbinder  to  hinanden 
modsatte  Indholte  i  en  Baad  og  ligger  tværs  over  Kolen. 

bunki  (-a,  -ar)  |bufi  fjl,  buijlii,  bu(iga(o),  buij  ka(n)l  m.  1.  (hrúga) 
Bunke,  Dynge.  —  2.  (uppm/åtl  heysæli)  spids  Haslak.  —  3.        svellbunki. 

búnot  |bu:no  t|  npl.  Husholdningsbrug:  gros  sem  almenningi  er  holtt  .  .  . 
ad  þekk/'a  og  nota  sér  tit  tækninga,  titunar  og  annara  búnota  (Kip.  VI.  147). 

bunu  fótur  (bY:nofo";doo,  -fo":too|  m.  lang  Fod  (Borg.),  '-lækur 
|-lai:go(<,  -lai:kan|  m.  slrömmende  Bæk.  - -stj6ri  (-sdjo":«]  m.  Sprðjte- 
mester,  Straalemester.  -stokkstrje  [-sdozslrjf:!  n.  Rendetræ.  -stokkur 
[-sdohgoo]  m.  1.  Aflobsrende,  Rende,  Kanal:  stor  b.  og  lit  af  honum  adrir 
smærri  á  akurdesinu  (SHolm.  cit.  i  ÞThLfr.  1 1 1 .  1 17).  -  2.  (,í  þek/u)  Tagrende. 

tbupp  (-s)  (bYhp,  bYf  s,  bYhpsl  n.  ^  bofs. 

buppi  (-a,  -ar)  Ibvhbl]  m.  opblæst,  hoven  Person  (BH.),  jfr.  rikisbubbl. 

'bur  (-S,  -ir)  |bv:r,  bYo  s)  m.  Son:  þau  itlu  bom  og  bum,  grófu 
rætur  og  muru;  —  'b.  skjalda.  Mand,  Kriger. 

bur  (-S,  pi.  ds.)  (bu:r,  buns)  n.  1.  (matarbtir)  Spisekammer,  Forraads- 
kammer;  ad  komast  i  bur  e-s,  aabnc  en  andens  knyttede  Næve  (ÓDavSk. 
167).  -  t2.  (skemma)  Pakhus.  -  3.  (fuglabúr  osfr.)  Bur. 

bura  (-U,  -ur)  Jbv:ral  f.  I.  Kofte,  mork  kvindelig  Overlröjc,  hægtet 
foran,  med  opstaaende  Krave.  —  2.  a.  {stitin  hempa)  gammel,  slidt  kvinde- 
lig Overtroje.  —  b.  nu  ogs.  i  Alm.  om  en  Jakke  el.  Tröje,  is.  nedsættende; 
slidt  cl.  lavet  af  meget  groft  Stof  (SI.).  —  c.  (otiuborin  Irey/'a  eda  kåpaj 
Oliekappe  (Af.).  —  3.  omskrivende  Benævnelse  for  en  el.  anden  Genstand, 
som  man  har  anmodet  en  anden  om,  men  som  vedkommende  ikke  bryder 
sig  om  al  nævne  med  dens  rette  Navn:  /eg  sendt  þ/'er  nt'i  buruna,  sem  þú 
badst  um  (Af.,  NI.,  Sch.). 

búrá6  (bu;rau'd|  npl.  Bestyrelse  af  de  huslige  Anliggender:  lekur  Sig- 
ridur  vid  otium  burådum,  S.  overtog  Husholdningen  helt  og  holdent  (jA. 
P\.   II.  202). 

bura  legur  [bu:ralc  qooj  a.  bondeagtig,  kejtet,  plump,  klodset,  grov- 
lemmet,  -menni  (-men:l]  n.  bondeagtig,  plump  og  kejtet  Person,  -skapur 
(-sgaboQ,  -sgapopj  m.  Bondcagtighed,  Plumphed,  Kejtethed. 

buröa  hrornun  [bYröahtiördnonl  f.  Legemskræfternes  Aftagen,  -legur 
l-lcqool  a.  kraftig  af  Udseende,  robust,  for.  -litill  (-li;dld;.,  -li:tld>.|  ,i. 
svag  af  Kræfter.  -maOur  [-ma:3ool  m.  en  stærk  Mand. 

tburCar  dagur  (bvr  Sarda:qoc|  m.  Fødselsdag,  -  afmætisdagur.  -eyS- 
ing  |-ei;öii)kl  f.  Fosterfordrivelse,  -eyrir  [-Fi:ricl  m.  Porto,  Brevpenge. 
-gildi  (-l|ll  dll  n.  Barselgilde,  -gjald  |-gal  I)  n.  I.  burdareyrir.  —  2. 
(gjald  fyrir  burd  á  e-u)  Dærelön.  -gjaldsskri  [-l)al(t)sgrau:l  f.  Portolarif. 
-góður  I-go'':öool  m.  med  knejsende  Holdning.  ® -hjöl  [-Q-f)0":/|  n. 
Bærehjul,  Lobehjul.  -karl  (-kar  d).,  -kad  X)  m.  Bærer,  -kaup  l-köy:pl 
n.  BærelOn.  -leg  (-r-liif;)  n.  Livmoder.  -liOur  [-1I:öoq|  m.  de  udvendige 
Fodselsdele:  hofudid  stendur  i  burdarlidnum.  Hovedet  staar  i  Gennem- 
skæringen. -maBur  |-ma;ðoel  m.  Bærer,  Drager,  -magn  (-mag  v)  n., 
-megin  (-mEÍ:jInl  n.  Bæreevne;  (skips)  Lasldræglighcd.  -61  (-0"';/)  f. 
Bærerem.  -skip  (-<>-soi:p|  n.  Lastskib,  Baad  anvendt  til  Fragtfart  el. 
Transport   af  Varer.    -8*611    (-sdo''d  ?.]   n.  Bærestol,    -slöng  l-sdöylj  k|  f. 


burðarifð 


120 


bðsýsU 


Dærestang.  -tíÖ  [-ú-.d]  f.  Fodselstid,  Fodselsstimd.  -þol  [-þo:/]  n.  Bære- 
evne, -þolfræöi    l-þolfrairÖl]  f.  Belastningslære. 

burðast  (a)  [bYrÖast]  vrefi.:  b.  með  e-ð,  ')  slæbe  paa  n-i ;  ogs.  i 
overf.  Det.:  off  nú  eigitm  við  líka  að  hafa  hyskið  að  tarria  að  b.  með 
(And.  1.  97);  ')  soge  at  göre  el.  udfore  n-t  med  stor  SlÍd  og  Möje: 
prentlög  er  Orsted  að  b.  með  i  Viborg  ØSBr.  76);  hann,  sem  aldrci  hefir 
getað  gefið  neitt  rétt  íit  af  því,  sem  hann  hefir  verid  að  b.  með  (Alþ. 
'11,  D.   11.  874). 

burÖa  sierkur  IbVröasdf  o  goQ]  a.  -stór  [-sdo":r]  a.  ttraítig,  stærk. 

búrdrífa  [burdriva)  í.  sod  Rim,  som  falder  Nytaarsnat  paa  Spise- 
Itammergulvet  og  som  bringer  særlig  Lykke  i  Husholdningen  OÁÞj.  II.  571). 

burðugur  {bvr  ðoqon,  n.  -oy.t]  a.  1.  {talsi'erður)  betydelig,  beiydende, 
anselig:  Jiefði  jeg  i^enð  heinia,  skyldi  jeg  þó  hafa  tátið  það  (g/öfina)  vera 
Ögn  burðugra  (JThPs.  18).  —  2.  {duglegur,  kavlmaimlegur)  dygtig,  mandig. 
—  3,  is.  med  Nægtelse  i  bægge  de  foreg.  Bet.;  ekki  burðugur:  ')  ikke 
megei  værd:  það  var  Hf,  þótt  ekki  væri  það  burðugt;  ')  ikke  mandig: 
hann  var  ekki  b.,  þegar  hann  fór  að  styn/a  iipp  båninni.  —  4,  (ættgÖFug- 
iir)  höjbyrdig. 

burður  (-ar,  -ir)  [bvr-Öool  ni.  1.  {fæðing)  Byrd,  Fodsel:  fyrir  {eftir) 
Krists  burð,  for  (etter)  Kristi  Fodsel.  —  2.  is.  om  Dyrs  Foden:  rjett 
fyrir  buvðinn,  lige  for  den  skulde  læmme  (om  et  Faar,  ÞGjD.  24);  (om 
en  Ko)  hun  er  komin  {fast)  að  burði,  den  skal  til  at  kælve;  b.  kyrinnar 
drost.  Kælvningen  trak  ud.  —  3.  (fostur)  Foster,  spec.  Embryo  :  konunni íeystist 
burdur  (el.  hofn),  Kvinden  aborterede.  -  4.  {ætt)  Byrd  (m.  H.  t.  Af- 
stamning); i  denne  Bet.  i  Reglen  i  pi.:  Það  væri  belur  ad  Kronusson  gerÖi 
þig  ekki  að  konungi  á  hinni  umflotnu  fþöku,  sem  þú  þó  átl  burðf  til  eftir 
föður  þinn  (som  du  dog  er  fodt  til).  —  5,  i  pi.:  burðir.  Kræfter:  med 
veikum  (losnum)  burdum,  med  svage  Kræfter;  hann  var  ennþá  i  fuUum  burd- 
um (stod  i  sin  fulde  Kraft)  (Esp.  IV.  49);  sa/tsudan  á  Reykjanesi  stod  med 
veikum  burdum  i  13  år  (ÞThUr.  III.  76);  —  ogs.  om  aandelige  Kræfter: 
eg  álít  þá  gersamlega  óhæfa  ti!  þcssa  sfarfs,  þeir  höfdu  enga  andlega 
burdi  til  ad  leysa  það  vel  af  hendi  (Alþ.  'Il,  B.  I.  360).  ~  6.  {þad  ad 
bera)  Bæren.  —-  7.  (byrdi)  Byrde;  (om  en  Hest)  fór  einstaklega  vel  med 
Intrd  (ÞGjD.  5).  -  8.  [jakaburdur)  Isdrift.  -  t9.  {fvamburdur  i  máli) 
Udtalelse,  Udsagn.  —  10,  i  Sms.  svarende  iil  forsk.  Betydninger  af  bera, 
saal.  om  Holdningen:  limab.,  fótab.  osv.,  med  forsk,  præp.:  atb.,  filb.  osv. 

bu  regla  [bu:regla]  f.  Regel  i  en  (Land)htisholdning:  þrifabað,  sem  ætti 
ad  vera  almenn  og  sjálfsögd  b.  (Alþ.  '11,  B.  I!.  1587).  -reikningagerÖ, 
-gjörö  [-reihgniijgaQEr-ð',  -ijör-0]  f.  Opstilling  af  Driftsregnskab,  -reikn- 
ingur  í-reihgniijgoQ]  m.  Husholdningsregnskab,  Driftsregnskab  for  et 
Landbrug,  -rekstur  [-rE/.sdoe]  m.  Drivning  af  en  Gaard. 

bur  exi  [bu:vexsi]  f.  Kokkenokse.  -fiskur  [buo-flsgoQJ  m.  (Vf.)  ^ 
holufiskur.  -fljótar  |-fi)0"  dag,  -fljo^taQ]  mpl.  Kar  i  et  Spisekammer 
(Skaft.),  -fugl  [-ívgí.]  m.  Hælifugl,  Fugl  i  Dur. 

burgeis  (-s,  -ar)  IbVrQeis]  m.  1.  {voldugur  madur)  Stormand,  spec. 
indflydelsesrig  Mand.  —  2.  {montinn  madur)  hoven  Karl.  -legur  [-Ifqool 
a.  stout,  hoven. 

bur  göngull  [burgöyijgodM  a.  som  kommer  i  Fadebur  el.  Spisekammer. 
-hilla,  -hylla  lbu:e(h)ldla]  f.  Spisekammerhyldc.  -hundur  (-(h)Yndot)] 
m.  Vagthund,  Pladshund  (Í  et  Forraadskammer).  -hurð  [-(h)Yrð]  f.  Spise- 
kammevdbr;  Pakhusdör.  -hvalur  [buQ7_waloy,  -kvaloo)  m.,  -hveli  [-xwell. 
-kvfilll  n.  (zool.)  Kaskelot,  Spermacethval  (physeter  macrocephalus). 

búri  (-a,  -ar)  [bu:ri]  m.  1,  {ruddi)  en  plump  Bonde,  Dondelamp.  — 
2.  {njskur  madur)  Gnier.  —  3.  ^=  búrhveli. 

°búríkis  kenning  (bu:riQls^pn:ir!k,  -rilils-1  f.  Fysiokrat  isme.  '^ -maÖur 
[-ma:ðoQl  m.  Fysiokrat. 

?buris  (bYiris]  m.  Boraks. 

bu  risna  lbu:rlsna)  f.  Flothed  i  Husholdningen,  det  at  leve  paa  stor 
Fod.  -risnumaöur  [-rIsnoma:öoQ]  m.  Person,  som  lever  paa  stor  Fod. 
-ritlingur  [-rlhdliijgog]  m.  en  Pjese  om  Landbrugsvæsen,  et  lille  agronomisk 
Skrift. 

burkni  (-a,  -ar)  IbYQ  gnl]  m.  (bot.)  1.  Bregne  (filix).  —  2.  -  sætu- 
ror.  Engelsod  (polypodium). 

búnkona  [buQkonal  f.  SkafíersUe.  -lykill  [burllijidX,  -Ir^ldX]  m. 
Spisekammernogle;   Pakhusnogle.  '^ -menska  [-mensgal  f.  Mejerivæsen. 

bum  (-ar,  -ir)  (bYr  dv]  f.  (bot.)  Rosenrod  (rhodiola  rosea,  L.). 

burniråt  [bYrdnIro":t]  f.  Jordstængelen  paa  Rosenrod  (rhodiola  ro- 
sea, L.);  ogs.  om  selve  Planten  (-=  bum). 

bur  saga  [buQsaqa]  f.  Spisekammerhistorie,  -sýslan  [-sislan]  f.  Ar- 
bejde i  Spisekammeret:  kann  vera  ad  lítilfjörlegt  þyki  fyrir  karlmenn  ad 
skipta  ser  af  b.  (EÓlLach.  76).  -snati  (-snadl,  -sna-tl)  m.  Snyltegæst  i 
Kokkenet  el.  Spisekammeret,  Kokkenskriver,  Pottekiger. 

burst  (-ar,  -ir)  [bVst,  bYsdagl  f.  1.  a.  {á  dýrum)  Borste  (paa  Dyr): 
(Talem.)  draga  bufrjst  ur  nefi  e-m,  trække  en  ved  Næsen:  hann  hefir 
dvegid  bust  ur  nefi  ykkar,  og  hleypt  ykkur  upp  i  dönsku  og  ýmsa  adra 
smá-ósidi  (JSBr.  605).  -  b.  (bot.)  Borste.  -  2.  {bæ/ar-,  Iwsburst)  Gavl- 
spids, Tagspidsen  paa  en  Husgavl. 

bursta  (a)  [bYsda]  vt.  borste. 

burstarhár  [bYsdaQ(h)au:r]  n.(pl.):  6.  af  svinum,  Svineborster. 

bursti  (-a,  -ar)  [bYsdiJ  m.   Borste. 

■^burst  igull  [bYsdiqod?.)  m.  Pindsvin  (-  broddgoltur).  -k^ndur  [-t- 
:^£ndoQl  a.  (bot.)  borsteformet.  -ormur  I-d-ormoQ]  m.  Borsteorm 
(cæthopoda). 

burstun  (-ar)  (bYsdøn]  f.  Afborsfning,  Borstning. 

búrsækinn  IbuQ'sai'Qin, -sal-^i;il  a.  som  gærne  snylter  i  Spisekammeret. 

burt  [bYoi]  adv.  bort:    á  burt,  t  burt,   bort,  borte;    af  landi  burt,    bort 


fra  Landet,  udenlands;  b.  af  e-u,  en  Smule  af  n-t:  hann  gaf  mjer  duh'tið 
i  burt  af  kjoti,  han  gav  mig  et  lille  Stykke  Kod  (Vf.,  ÁM.  226a,  8vo);  - 
som  förste  Sammensætningsled  se  ogs.  braut-  og  brott-,  -byr  (-blrj  m. 
Fralandsvind,  f-brjala  [-brjaula]  vt.  bortgive:  tók  sýslumaðurinn  ... 
sunnanmönnum  vara  fyrir  því  ad  yklatta  edur  buríbrjála"  þeim  fiski,  sem 
þeir  Öfludu,  til  annara  en  kaupmannanna  (JAöEin.  146).  -bæjarmaður 
[-baÍjarma:ÖOQl  m.  i^and  fra  en  anden  Gaard. 

burtfarar  biti  [bYQ  tfararbl:dl,  -bhtl]  m.  (Árn.)  -  banakringla.  -dagur 
l-da:qou]  m.  Rejsedag,  -leyfi  [-1eí:vi]  n.  Orlov,  -prof  [-o-pro":i']  n.  Af- 
gangsprove.  Afgangseksamen,  Dimission,  -ræða  [-a-rai:Öal  f.  Dimispræ- 
diken.  -skal  I-Q-sgau:/]  f.  Afskedsbæger.  ^ -skil  [-si)l:/l  npl.  Udklarering: 
gera  b.  fyrir  skip,  udklarere,  -vottorð  f-r-vohdorðl  n.  Afgangsbevis. 

burtferð  [bYQ  tfcr^l  f.  Bortrejse,  Afrejse.  -ferÖarbiti  [-ferðarbl:dl, 
-bi:til  m.  (Árn.)  --  burtfararbiti.  -fysi  [-fi:sil  f.  ^  brautfysi.  -flutn- 
ing  [-fÍYhdnirikl  f.,  -flutningur  I-fWhdnirigoe]  m.  1.  iþað  ad  færa  e-ð  .i 
burt)  Bortforsel.  —  2.  (þad  ad  flytjast  burt)  Bortflytning.  ' -flæmingi 
[-flaimiijQl]  m.  Desertor,  Apostat.  -færsia  [-faiosla]  f.  Bortforsel,  Bort- 
flytning, -for  [-for]  f.  I.  {burtferd  alm.)  Bortrejse,  Afrejse;  {sldpa 
osfr.)  Affart,  Afgang.  —  t2.  (låt)  dodelig  Afgang,  -ganga  [-gauijga] 
f.  Bortgang,  -hald  (-(h)altl  n.  =  brotthald.  -hlaup  I-(h)?.öyp]  n. 
Bortløben,  Undvigelse,  -hvarf  [-ywarv,  -kvan-]  n.  Forsvinden,  -kalla 
[-kadla]  vt.  bortkalde,  -koma  (-koma]  f.  Bortkomst,  Bortslippen, 
Undslippen.  -kvaöning  [-kvaönÍjjU]  f.  Bortkaldelse,  -nám  [-d-naumj  n. 
Borttagelse,   Bortfjærnelse.  -reið  [-rEÍð]  f.  Bortriden. 

burtreið  (bYedrei  ^l  f.  1.  {tumiment)  Turnering,  Dystlob.  -  2.  (som 
Borneleg)  Turnering,  'Hippas  ,  to  sidder  paa  skrævs  af  Skuldrene  af  to 
anj^re  og  forsoger  at  fælde  hinanden  (ÓDavSk.  131).  -reiöarmadur 
[-rfiöarma:ÖOQ]  m.  Deltager  i  en  Turnering  el.  Dystlob. 

burt  rekstur  IbYodrexsdog]  m.  Bortdrivelse,  Udjagelsc,  Afskedigelse, 
Eksklusion;  {ur  skol a)  Relegation,  Udvisning,  -ryma  (-ri-ma)  vt.  med 
dat.  bortfjærne.  -ryming  [-ri  miijk]  f.  Fjærnelse.  t-netta  [-rjehdal  vt. 
henrette,  -sending  (-t-sendiijk]  f.  -  brottsending.  -sigling  [-siglirjk] 
f,  Bortsejlen,  Affart.  -snaka  [-sna  ga,  -snaka]  vt.  smide  bort;  i  overf. 
Bet.:  overse  med  Vilje:  þvi  kann  eg  ci  skynja  i  þessu  tilfelli  ad  soddan 
manns  framburdi  verdi  svo  sem  markleysa  nidur  kastad  og  burtsnakað  fra 
tilbærilegri  eftirtekt  Í  þessu  máli  (JMPÍsI.  151). 

burtstöng  [bYotsdöyrik]  f.  Lanse,  Turnerlanse,  Dystlanse. 

tburt  söngur  [bVotsöyijgoQ]  m.  Sang  ved  Begravelse,  -faka  [bYQÍaga, 
-tnka]  f.  Borftagelse.  -tekt  [-tey.tl  f.  Borttagelse,  Fjærnelse.  -tækilegur 
[-tai(jllr:qo(i,   -fait;!-]  a.  som  kan  tages  bort. 

burtu  [bYQ-do]  adv.  borte:  á  b.,  ds.;  i  b.,  fraværende:  hann  hcfur 
vcrid  lengi  Í  b.  -vist   [-vist]  f.  Bortværelse,  Fraværelse. 

burt  varp  [bYQ-dvagp]  n.  Bortkastelse.  -vera  [-veral  f.  Fraværelse, 
Udeblivelse,  -visun  (-ar)  [-vison]  f.  Bortvisning,  Afskedigelse. 

búrÖkkur  Ibu:röhgoe]  n.  det  borgerlige  Tusmorke:  þetta  mætti  kalla 
b.  til  adgreiningar  fra  stförnurökkri  (Urs.  179). 

busabekkur  [bY:sabEhgon|  m.  nederste  Klasse  i  en  Latinskole;  gi. dags 
Sinkelektie'. 

bus  afkoma  [bu:sa[ko:ma]  f.  Udbytte  af  Landbrug,  -afleifar  [-av1ci:va()] 
fpl.  Levninger  fra  Husholdningens  Brug  og  Behov:  Eftir  Kristinréttunum 
þurftu  nienn  ekki  ad  tiunda  hversdagsbúning  eða  b.  á  vor  (EArRétt.  243). 

búsafn  [bu:sabv)  n.  Formue:  hjá  hinum  var  bi'tsafnid  hundradafalt 
(StStAndv.  HI.  81). 

bus  afnot  lbu:savno:t]  npl.  et  Bos  Benyttelse.  -afurSir  (-a  vYröIo]  fpl. 
Landbrugsprodukter,  -annir  [-anig]  fpl.  Arbejder,  der  forefalder  i  en 
landlig  Husholdning,  Arbejde  paa  en  Gaard.  f-bú  [-bu  ]  n.  (BH.)  ^  bu- 
smali, t-búhlutir  [-bu  hXYdlQ,  -h^^Ytle)  mpl.  ^  búslóð. 

bú  seta  [bu:sEda,  -seta]  f.  1.  {þad  ad  setjast  ad)  Bosættelse.  -  2. 
{dvöl  til  langframa)  Ophold,  Bopæl,  is.  fast  Bopæl:  b.  fastakaupmanna. 
-setja  [-SE-dja,  -s£  tja]  vt.:  b.  sig,  bosætte  sig;  —  pp.  búsettur,  ')  bosat; 
')  som  har  en  Husholdning  el.  driver  en  Gaard:  hann  er  biisettur  madur. 
-setulög  [-Sfdolö:<7,  -seto-]  npl.  Lov  om  fast)  Bopæl,  Opholdslov:  vér 
getum  sett  b.,  hvenær  sem  vér  viljum  (Fréttir  '18,  156,  S.  2.  Sp.  4). 

bus  forråd  [bu:sforau-ðl  npl.  Raadighed  over  et  Bo,  —  spec.  det  at 
staa  i  Spidsen  for  en  Husholdning  el.  Driften  af  en  Gaard.  -gagn  [-gagv] 
n.,  is.  i  pi.  -gögn,  Bohave;  —  ogs.  i  sing.  coll.:  Sigurdur  var  kýrlaus 
og  nálega  skorti  b.  alt  (GKonÆf.  267).  *-hagur  (-(h)aqoQ]  a.  som  kan 
lave  forskelligt,  som  behoves  i  en  landlig  Husholdning  —  biihagur:  gott 
er  bónda  bus-  ad  -hagur  bætt  ad  geti  flest  og  lagad  (GThBiii  38).  -hluta- 
bók  [-(h)?.vdabo":k,  .(h)?.Yta-J  f.  Fortegnelse  over  Bohave,  Inventarie- 
prolokol.  -hlutur  [-(h)XY  doQ,  -(h);.YtoQl  m.,  oftest  i  pL,  -hlutir:  Bo- 
have, Husgeraad.  ''-hægöir  [-(h)a!qSlo,  -(h)aigölQ]  fpl.  Bekvemmelig- 
heder i   Husholdningen:  aud  og  als  nægdir  \  allar  b.  (M].  V.  287). 

busalegur  [bY:saleqoQ]  a.  klodset,  ubehændig. 

busi  (-a,  -ar)  [bY:slJ  m.  1.  {kuti)  Hlle  Tollekniv,  Lommekniv.  —  2. 
{litill  drengur)  Pog.  —  3.  {skólapiltur  i  neðsta  bekk)  Pebling,  Discipel  i 
Latinskolens  nederste  Klasse.  -  4.  {klaufi)  Klodrian. 

Ðusía  (-u)  IbY:sija]  f,  den  nederste  Klasse  i  Latinskolen  i  Reykjavik. 

búsifjar  [bu:slvjae]  fpl.  Naboskab :  veita  {gera)  e-m  þungar  b.,  begaa 
mange  Anmasselser  imod  en,  fortrædige  en  paa  mange  Maader:  og  nefndir 
enn    verri  nöfnum,  og  þeim  gerdar  ýmsar  b.  (}TrL.  57). 

búsilag  (bu:sila:<7]  n.  Produkt  af  Værdi  for  Husholdningen :  {hrogn- 
kelsaveidi  er)  á  margan  hátt  hid  bezta  b.  (JSVb.  139);  {svinin)  mikil  og 
feit  og  gullfallegt  b.  (Eimr.   III.  82). 

búsýsla  [bu:sisla]  f.  Husforvaltning,  Bestyrelse  af  Husholdningen  og 
Driften  paa  en  Gaard. 


busyølukona 


121 


bæiarfulltrúakosning 


búsýslu  kona  lbu:sisloli0:nal  f.  driftig  Husholderske,   -maður  (-maiS- 
ool  m.  Økonom,  driflis  Gaardmand. 
búsitiandi  [bu:sl  djandl,  -sl  tjandl]  a.  boende. 
?bús)el  (-S,  pl.  ds.)  (bus  je/]  n.  Bushel,  engelsk  Skæppe. 

1.  buska  (-U,  -ur)  (bvs  ga|  f.  1.  (buskuleggir,  rofalýia)  Jordstængler 
og  Trævler  i  Sand  e!.  Jordskred,  is.  af  stangagras  el.  blaðks  (me/ur) 
(Arn.,  Skaft.,  Af.,  EBjÁM.  226a,  8vo).  -  2.  (ffd;iO  sammenfiltrede  Trævler : 
b.  !  meldýnum  (^  saumtag)  (Skaft.).  -  3.  (rfu/a  fiV  ad þurka  mel)  Visk.  - 
4,  (lauslát  ftökkukona)  løsagtigt,  omstrejfende  Fruentimmer.  —  5.  {filda- 
buska)  Kokkepige  (i  nedsættende  Betydning,  med  en  Bibetydning  af  at 
vedkommende  er  snavset  osv.),  jfr.  oskubuska. 

2.  buska  (a)  |bvs  ga]  vt.  og  vi.  1.  (sipj)  feje.  —  2.  (rata)  rode  om- 
kring: hann  var  að  b.  i  sorpdyngjunni.  —  3.  (btrk/a)  flaa  (en  Hest). 

búskapar  basl  [buisgabarbas'^,  -sgapar-)  n.  Bryderi  ved  Husholdningen 
el.  Driften  af  en  Oaard.  -kunnátta  (-o-kYn:auhda|  f.  Kundskab  i  Land- 
brug, -lag  (-r-Ia:i7l  n.,  -máti  [-mau:dl,  -mauitl]  m.  Husholdningsmetode, 
Landbrugsmetode,  -rit  (-a-rl;t]  n.  Skrift  om  Landbrug,  agronomisk  Skrift. 

bu  skapur  (-ar)  Ibu:sgaboQ,  -sgapool  m.  Husholdning,  Jordbrug,  Land- 
brug, -skarpt  l-sgao(p)tl  an.  knapt  med  (Mangel  i)  Husholdningen. 

buski  (-a,  -ar)  (bYs  ijl,  bVs  ga(o)l  m.  1.  {såpur)  Fejekost.  —  2.  Bu- 
skads, Skov  i  Forb.:  fare,  bi'erfa,  þjóia  út  í  buskann,  gaa  ud  i  den  vide 
Verden,  forsvinde  uden  at  nogen  ved,  hvor  man  bliver  af:  Hann  (Go/;/) 
.  .  .  stökk  svo  upp  á  vegginn  og  þaut  út  í  buskann  (forsvandt)  (QFrUbl. 
13);  l/oru  sumir  foknir  út  i  buskann,  nogle  af  dem  var  over  alle  Bjærge 
(GFrTis.  50);  A/er  og  hvar  úl  um  buskann  (hist  og  her  og  overalt)  (ÞGj. 
D.  35);  sjonhending  uf  /  buskann  og  blainn,  lige  ud  i  det  blaa  (GFrTis.  19). 

—  3.   (sátdrðngulí)  nedhængende   Sodflager  i  det  gamle  islandske  Kokken, 
búskinn  [bus  ijin]  a.  —  bukkinn. 

búskortur  [bu:sgoodoQ)  m.  Mangel  i  Husholdningen. 

buskuleggir  [bYs'goIcQiIo]  mpl.   Rødderne  af  melur.  Marehalm. 

fbuskur  {-s,  -ar)  [bYsgoel  m.,  buskur  (-s,  -ar)  [busgoel  m.  t>- 
(runnur)  Busk.  —  t2.  (fjadurskufur)  Fjerbush.  -  3.  (þjett,  úfið  har) 
Haarbusk. 

búskusst  [bu:sgvs-ll  m.  meget  udygtig  Gaardbruger. 

buskuþófi  [bVs'goþo'':vi]  m.  fladt  Stykke  Græstorv  med  sammenfiltrede 
Rødder  og  Trævler,  brugt  som  Underlag  for  en  Klovsadel  el.  i  Stedet 
for  en  Sadel,  jfr.  þóíi  og  1.  buska  1—2. 

busl  (bvs /.]  n.  t.  (skvamp,  skivliir)  Fladsken,  Brusen:  busl  og  boBa- 
ÍÖII  voru  iyrir  íjörunni  å  löngum  kafia  QTrL.  141).  —  2.  kejtet,  stojende 
og  pladskende  Svomning :  þetta  er  ekki  sund,  beldur  6.  —  3.  (hávadi} 
Stói,  Tummel:  alt  er  komiS  i  a'rsl  og  b.  —  4.  (óregla)  Uorden:  margt 
gmgur  i  busli  (JSBr.  234). 

1.  busia  (-U,  -ur)  |bYs  la]  f.    1.  Sjuskedorte:    hun  er  mcsia  b.  (Arn.). 

-  °2.  (i  Skoleslang)  kvindelig  Elev  i  Latinskolens  fðrste  Klasse  (jfr.  <>u»>. 

2.  busIa  (a)  IbYsIa)  vi.  og  vt.  1.  (skuampa)  pladske.  -  2.  (svamh) 
svSmme  klodset  og  stojende.  —  3.  (hafa  hall)  tumle,  stðje;  (i'era  aSgangs- 
mikill  i  verki)  arbejde  ihærdigt  men  stojende,  is.  ved  Arbejder,  hvor 
man  bliver  urenlig  el.  vaad,  saal.  ved  Slagtning  af  Faar  osv.  —  4.  vt.  med 
dat.  (sletta)  pjaske,  grise :  hann  hafSi  buslaB  malarslettum  út  að  ef-rum 
og  langt  niður  fyrir  höku  (EKvOf.  28). 

bu  slit  [bu:sli  l|  npl.  Husholdningens  Ophor.  -sI6B  |-sla"^|  f.  1.  Hus- 
holdningsgenstande :  med  allri  b.  sinni,  med  alle  til  Husholdningen  horende 
Sager.  —  2.  Gods,  Ejendele:  dæma  e-n  fra  æru  og  búslóð. 

buslu  dyr  [bYs  Iødi:r|  n.,  -kolla  [-kod  la|  f.     -  I.  busIa  1. 

bu  smali  lbu:sma  li)  m.  Kvæg,  Malkekocr  og  -ia.ir.  -smiði  (-smiðll  n. 
en  Landhusholdnings  Inventar  og  Redskaber;  smida  þú  l/ái  og  annað  b. 
(BHAt.  66).  -sorg  l-sork)  f.  Husholdningsbekymringer. 

bússa  (-U,  -ur)  (bus:a|  f.  ti.  (skip)  et  större  Skib,  Skude.  —  2.  pl. 
bussur,  vide  Sømandsslovler,  Vandstövler.  —  3.  (feitlagin  kona)  fedt  og 
klodset  Fruentimmer. 

bussi  (-a,  -ar)  lbYs:l)  m.  ringe  Kniv  (ASkaft.). 

bússinn  (bu3:ln|  a.  fed,  trivelig:  hefur  b.  bol,  I  býsna  mikið  þol  (om 
en  Ambolt  i  en  Gaade):  hokinn  karl  i  brendri  brak  I  bússinn  mundi  halda 
sig  (ÓDavÞul.  317);  mönnum  þykir  hann  (hjalttenzkur  fiskur)  bússnari  I 
totinu  (mere  kødfuld)  GSVb.  III). 

^bússviður  [busvlðoo]  m.  Duksbom. 

bust  (-ar,  -ir)  (bYs  i]  f.  -^  burst. 

bu  staSarlaus  (bu:sdaOarláy:sl  a.  som  ingen  Bopæl  har,  husvild. 
-staSur  (-sdaSoúl  m.  Bolig,  Bopæl,  Opholdssted,  -stand  (-sdant)  n. 
Husholdningens  Stilling,  navnlig  i  okonomisk  Henseende,  -slang  |-sdauqk| 
n.  1.  (umhyggja  fyrir  but)  Omsorg  for  Husholdningen.  —  2.  (búsáhygg/ur) 
akonomiske  Bryderier:  (Ordspr.)  oft  er  bol  i  bústangi  (QJ.),  økonomiske 
Bryderier  er  ofte  Livets  Plage.  —  3.  fbúuinna)  Arbejde  i  en  Landhus- 
holdning. —  4.  (hlióí  af  umgangi  um  bur  og  eldhús)  Lyde,  der  lyder  paa, 
at  en  er  beskæftiget  i  Køkken  el.  Fadebur. 

búslinn  (bus  din)  a.  trind,  trivelig,  tyk,  for;  jfr.  bussinn. 

bu  styra  (bu:sdi  ra)  f.  Husholderske;  (i  skala)  Oldfrue  (paa  en  Skole); 
fi  sm/örbúi/  Mejerske.  -stjóri  (-sdjo"  ri]  m.  Avlsforvaller.  -»tj6rn 
[-sdjo'rdv]    f.    Husholdningens    Forelse. 

bustmyndaBur  [bYs  dmlndaOøel  a.  gavlspidsdannet. 

bii  stofn  |bu:sdobv)  m.  Grundlag  for  Husholdning,  is.  om  Kreaturerne, 
Besætning:  fleyla  búslofninum  å  litium  heyjum  (ÞGjD.  58).  -slofnsdeild 
l-sdobvsdeil  t)  f.  Udstyrsafdeling,  -stolp!  l-sdo'-Xbl,  -sdo-lpl)  m.  Gaar- 
dens  Støtte:  (Ordspr.)  båndi  er  b.,  bu  er  landslålpi  (JHall.  82);  —  om 
dygtige  Landmænd  overhovedet;  þeir  menn,  sent  eru  bústólpar  sveilarinn- 
ar  (Alþ    'II,  B.    I     696). 


bus  umsysla  [bu:sYmsis  la)  f.  ~  búsýsla.  -umsvif  [-YmsvI:]']  npl. 
Sysselsættelse  med  Husholdningen. 

bii  svelta  [bu:sve>.da]  f.  Mangel  paa  Mad  i  Husholdningen,  -sæld 
[-sailtl  f.  1.  Held  m.  H.  t.  Husholdningen,  Velstand:  þó  er  þetta  grund- 
völlurinn  f\'rir  allri  b.  og  öllum  framfðrum  á  landinu  (JSVb.  4).  —  2.  en 
Egns  Udseende  m.  H.  t.  Frugtbarhed,  Frodighed:  alþýða  .  .  .  dæmir  fegurð 
náttúrunnar  opt  eingöngu  eptir  búsældinni,  það  sem  er  grasiiraxiS  er  fag- 
urt, en  allar  grasleysur  Ijótar  (ÞThLfr.  III.  188).  -sældarlegur  (-saild- 
arlE:qoQ]  a.  frodig,  god  for  Gaardbrug :  flatlendid  breitt  og  búsældarlegt 
(PThLýs.  I.  238).  -sæll  (-saldX)  a.  1.  (heppinn  i  búnaði)  som  har  Held 
med  sig  i  Husholdningen  el.  Landbruget :  (Ordspr.)  Iwnd  hins  búsæla  ber 
mikinn  ái/öxt  (GJ.),  den  Haand,  som  har  Held  i  Landbrug,  bærer  herlig 
Frugt.  —  «2.  =  rikmannlegur:  búsxlt  borð  beztu  hjóna  (MJ.   IV.  201). 

búta  (a)  [bu:da,  bu:ta|  vt.  hugge,  skære  i  Slumper  el.  Stykker:  b.  af. 
afstumpe,  skære  bort,  afkappe;  b.  e-d  sundur  (el.  niður)  =^  btita. 

bútun  (-ar,  -anir)  [bu:don,  bu:lon,  -ant(i)  f.  Hugning  i  Stykker, 
Sønderhugning;  (afbiitun)  Bortskæring;  b.  reida,  Afkapning. 

bútungur  (-s,  -ar)  [bu:duijgoQ,  bu:tul3g0Q,  -uijsj  m.  1.  mindre  Fisk, 
der  saltes  uden  at  flækkes;  jfr.  stútungur.  —  2.  (hengifiskur)  lille  Torsk, 
som  lorres  uden  at  flækkes.  Rundfisk  (NF.  XVI,  111). 

butur  (-S,  -ar)  [bu:dø(>,  bu:tøc]  m.  Stump,  Træstump,  Trunte. 

bu  velta  Íbu:ve).da|  f.  1.  (góður  búskapur)  Velstand  og  Lykke  i  Land- 
brug el.  Gaarddrift.  —  2,  (vidskiitavelta  bus)  et  Bos  Omsætning,  -verk 
[-veykj  npl.  Husgærning,  husligt  Arbejde,  is.  de  d.iglige  6ys!er  i  en  Land- 
husholdning ved  Mælkens  Behandling  og  Madlavningen,  no.  Bostel :  væri 
því  (nidursuda)  eitthvert  hid  nytsamlegasta  b.,  sem  ver  ga^tum  tekid 
uppá  að  læra  (JSVb.  121).  -verka  [-vfQga]  vi.  stelle,  forrette  de  daglige 
Sysler  ved  Madlavning  og  Mælkens  Behandling,  -verkavatn  (-veQga- 
vahtv)  n.  Vand  til  Opvaskning  af  Spande  og  Trug,  der  bruges  til  Mælkens 
Opbevaring,  -vit  (-vlti  n.  Forstand  paa  Landbrug. 

buxna  brigði  IbYx'snabrlqðl,  -brlgOl]  npl.  et  Par  daarlige  Benklæder 
(Vf.),  jfr.  brigði.  -hald  (-hal  t)  n.  Bukselinning,  -hnifur  (-hvi:voel  m. 
Kniv,  som  bæres  i  Skede  ved  Bukselinningen,  -pils  [-plis]  n.  1.  Pludder- 
bukser: Svartir  spræklegir  teinar  fljetluðust  i  kapp  vid  grå  sleltileg  bu.\na- 
pils  (SHHr.  I.  7).  -  2.  (pils,  saumad  saman  ad  nedan  milli  ' fåtanna) 
Haremskiirl.  -skålm  (-sgaul  m]  f.  Bukseben,  -skjóni  (-s(|0»:nll  m.  Spra- 
debasse, -smokkur  (-smohgoel  m.  —  buxnaskálm.  -sirengur  [-sdrtirig- 
øq)  m.   Bukselinning,  -tala  (-la:la]  f.   Bukseknap. 

buxóttur  (bYx'SO-hdoQ)  a.  mork  med  hvide  Bove  og  Laar  (om  Faar). 

buxur  [bYx  søcl  fpl.  Benklæder,  Dukser:  vera  á  buxum  el.  vera  ,i 
bádum  buxunum,  være  kry  af  sig;  hafa  b.  med  e-d,  være  bange  for  (an- 
gaaende)  n-I  (ASkaft.);  fa  b.,  blive  bange  (Af.). 

bu  þarfindi  {bu:þarvlndl)  npl.  Gaardens  el.  Boets  Behov:  vatn  nægir 
þar  til  allra  búþarfinda  (BHAt.  34).  -þegn  (-þfgv)  m.  bosat  Mand, 
Landbruger,  Bonde,  -þroski  (-þrosí)l|  m.  Boets  Forøgelse:  Grd.i  hafdi 
aldrei  hugsad  eftir  ad  efla  búþroskann  (PQUf.   11). 

1.  bæfii  (bai:Qi|  n.  af  báfiir.  2.  bæ&i  (bai:Si|  ej.  baade,  tillige:  6.  .  .  . 
og,  baade  ...  og ;  bædi  .  .  .  enda  (undertiden  i  Bemærkninger  navnlig  af 
ironisk  Karakler  el.  Dadel:)  þad  er  b.,  ad  hann  er  vilur,  enda  veit  hann 
af  því,  han  er  en  klog  Mand,  og  han  ved  del  sandelig  ogsaa ;  b.  ...  enda 
kan  underliden  overs,  med :  for  del  förste,  ...  for  del  andet :  b.  er 
þad,  ad  þú  ert  búinn  ad  taka  vid  peningunum,  enda  far/  þier  þad  í  óhag 
ad  rifta  kaupunum,  for  del  förste  har  du  modtaget  Pengene,  og  for  det 
andel  vilde  det  være  ufordelagtigt  for  dig  at  gore  den  Handel  ugyldig. 

3.  bæ6i  [bai:ðl|   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  biSja. 

bægB  (-ar,  -ir)  (baiq  i,  baig  þ)  f.  oftest  i  pl.:  Vanskeligheder:  þad 
eru    ymsar   bægdir   á   þvi,    der  er  forskellige  Vanskeligheder  derved. 

bsgifótur  (bai:ilfo":doc,  -fo":tool  m.  hallende  Fod,  vanskabt  Fod 
(opr.  som  cogn.). 

bæginn  (bai:jln|  a.  gnaven,  pirrelig. 

bægisteinn  (baiijisdtid  v)  m.  Afviser. 

bægja  (Oi)  [bai:ia,  baiq  Ol,  baig  5l,  sup.  bai)(tl  vi.  med  dat.  1.  (vikja 
e-u  til  hlidar)  drive,  støde  til  Side;  (vikja  e-u  burt)  borlfjærne,  bortdrive: 
hann  bægdi  fjenu  á  gölumar,  han  drev  Faarene  ind  paa  Stierne ;  b.  fra, 
afvende;  b.  e-u  fra  sjer,  holde  n-t  borte  fra  sig.  —  2.  (afira)  hindre:  þeim 
bægði  vedur.  —  3.  refl.  a.  bæg/ast  vid  e-n,  sætte  sig  op  imod  en,  for- 
trædige en.  —  tb.  bægi'asl  Hl  e-s,  kæmpe  tor  at  opnaa  n-l:  betra  er  ad 
vægjast  til  gods  en  bægjast  til  ilts  (Sch.). 

bægsl(i)  (bai/.  s?.,  baiy.  sil]  n.  =  bæxl(i). 

bæia  bragur  (bai:jabra:qøe|  in.  =  bæjarbragur.  -kær  (-liai:rl  a.  som 
holder  af  at  løbe  mellem  Gaarde  og  fortælle  Bygdenyt:  Bæjakærar  vinnu- 
konur  ætludu  ad  springa  af  óþolinmædi  eftir  ad  geta  fengid  orlof  til  næsia 
bæ/ar  med  sogima  (JTrHalla  195). 

tBæjaraland  (bai:jaralan  t]  n.  Bayern. 

bæjar  boBi  [bai:jarbo:ðll  m.  Bybud,  -borg  (-bork)  f.  Klippcgruppe, 
hvor  en  Gaard  staar.  -b6t  (-bo»:tj  f.  Forbedring,  Smykken  el.  Forskön- 
nelse  af  en  Dy  el.  Gaard,  Pryd  for  en  Gaard  el.  en  By  -bragur  (-bra:qocl 
m.  Skik  og  Drug  el.  Tilstanden,  Tonen  i  en  Gaard,  Hus  el.  By.  -bruni 
(-brY:nll  m.  en  Gaards  el.  en  Bys  Brand,  -búi  [-bu:ll  m.  Bybeboer;  - 
pl.  en  Dys  Indbyggere.  -bu(r)st  (-bVs  t)  f.  Gavlspidsen  paa  en  Gaards 
Hovedbygning,  -dyr  [-dl:r|  fpl.  1.  Vderdören  paa  en  Gaard;  (Talem.) 
svona  Utur  þad  lit  fra  ininum  ba-jardyruni,  saaledes  stiller  Sagen  sig  for 
mine    Øjne.   —   2.    Forstue,    Gang   paa   en    Gaard:    frammi  i  bæjardyruni. 

bæjarekstur  [bai:jarrx  sdoel  m.  Driven  af  Faar  fra  en  Gaard  til  den  anden. 

bæjar  fógeti  [bai:ja(>fo":gEdi,  -fo":q8lT,  t-fo":vcdil  m.  Dyfogcd.  -folk 
[-fo").k.     -to  I  k]    n.    Husfolk,     -fulltrúakosning    [-fvd/.lruakos  niijk]    f. 

16 


bæiartulltriii 

Byriadsvalg.  -fulltrúi  [-fYdUrull  m.  Byraadsr 
tant.  -gjald  [-r-(jaltj  n.  Kommunesliat :  vera  s 
Skat  i  Ligningen,  -gjaldkeri  l-0al(t)6crll  m.  V. 
npl.  Gang  fra  Qaardens  Hoveddor  ind  til  Badstu 
oq)    m.    Gaardmodding.    -hella  [-(h)Edlal  f.    stor 


122 


bærllngur 


Jlem,  Borgerrepræsen- 
'UT  i  b.,  være  ansat  til 
mner.  -gong  I-goyijU) 
.  -haugur  l-Q-(h)öy:q- 
flad  Sten  foran  de  isl. 


edindgang  (=  varinhella).  -hlaö  l-(l>)!.a:31  n.  Gaardsplads,  jfr. 
Mad.  -hóll  l-(h)o"d>.]  m.  Bal<Ue,  hvor  Gaardens  Hovedbygning  staar.  -hrafn 


[-a-hgabvj 
ur  [-hgiijgoi 
f.  Yderdoren 
Gaard  (mod; 
og  frenistaae 
en    Bys 


Ravn,  som  om  Vinteren  stadig  holder  til  paa  en  Gaard.  -hring- 
]  m.  Ring  i  en  Gaards  Vderdor,  Dörring.  -hurð  [-o-(h)Yr  ^l 

paa  en  Gaard.  -hus  [-lh)u:sl  n.  Hiemmebygning  paa  en 
at  úlihús).  -kampur  [-kanboQ,  -liam-poe)  m.  den  flade 
ide  Rand  paa  Væggen  af  en  isl.  Gaard.  -land  [-r-lant] 
Omraade.    -leiO    [-1eí:31    f.    Vejlængde    imellem    to    Gaarde. 


-lyður  |-li;ðoQl  m.  en  Bys  Befolkning,  Indbyggerne  i  en  By.  -lækur 
l-lai:goo,  -lai:l<ool  m.  Bæk,  som  flyder  forbi  en  Gaard  og  hvis  Vand 
bruges  til  Husholdningen,  is.  til  Vask.  -maöur  l-ma:öoel  m.  Borger,  en 
Mand  fra  Byen,  Bybeboer,  —  pi.  -menn,  Byens  Indbyggere,  -mål 
[-mau:/],  -málefni  (-mau:lebnl]  npl.  Byens  Anliggender,  -nefna  [-nebna] 
f.  en  ubetydelig  By  el.  Gaard.  -nemandi  l-nE:mandl]  m.  1.  (i  Mods.  til 
heimasveinn}  Bydiscipel,  Ekstern.  —  2,  (i  Mods.  til  sveitanemandi  el. 
nemandi  ur  sveit)  Elev  fra  Byen  (mods.  fra  Landet),  -prýði  [-e-pri:S[l  i. 
en  Pryd,  et  Smykke  for  en  Gaard  el.  en  By.  -simi  (-si:mll  m.  (lokal) 
Telefon  el.  Telegraf  i  en  By.  -sjóður  l-siO":ðool  m.  en  Bys  Kommunalkasse, 
Kæmnerkasse,  -snati  [-sna:dl,  -sna:t[]  m.  en  der  render  omkring  mellem 
Gaardene.  -statur  [-sda;voo]  m.  Dörstolpe  i  Gaardens  Hoveddor.  -stjett 
[-sdJEht]  f.  Fortov  langs  Husene  paa  en  Bondegaard.  -stjöri  [-sdio»:rll 
m.  =  borgarstjóri.  -sljorn  [-sdjcr-dvl  f.  1.  (nefnd,  er  stjórnar  bæ) 
Byraad,  Kommunalbestyrelse.  -  2.  (þaS  að  sljórna  bæ)  Bestyrelsen  af  en 
Bys  el.  Kobstads  kommunale  Anliggender,  -stjórnarkosning  l-sdjo''(r)dn- 
aokos  niijk)  f.  Byraadsvalg.  -stroka  l-sdro:ga,  -sdro:kal  f.  =  bæjastroka. 
-stæöi  [-sdai:ðl]  n.  1.  fstaður  undir  bæ  eða  borg)  Plads,  hvor  en  By  el. 
Gaard  har  staaet  el.  skal  staa.  Grunden  under  en  By  el.  en  Gaard, 
Grund.  —  2,  (lega  bæjar)  en  Bys  eller  Gaards  Beliggenhed,  -sund 
[-sYn-i]  n.  ^=  húsasund,  Smoge  mellem  Huse  paa  en  Gaard.  -svala 
I-sva:la]  f.  (zool.)  Skorstenssvale,  Forstuesvale  (hirundo  urbica).  -svetnn 
[-svEÍdvl  m.  1.  ^^  bæiarnemandi,  —  t2,  (logreglnmadur)  Politibetjænt, 
tBysvend.  -tellur  t-todlogl  m.  Acciseafgift,  -veggur  |-r-VEg:0Ql  m. 
Gaardvæg.  -verk  [-vSQk]  npl.  alt  forefaldende  Arbejde  i  et  Hus  el.  paa 
en  Gaard.  -vtnna  l-vln:al  f.  1.  (heimavinna)  Hjemmearbejde,  huslige 
Sysler.  —  2.  det  i  en  By  forefaldende  Arbejde,  Vejanlæg  o.  lign.:  vinna  i 
bæjarvinnunni.  -vættur  [-vaihdool  f.  el.  m.  Gaardnisse.  -þarfir  [-q- 
þarvlg]  fpl.  Byens,  Kommunens  Fornodenheder.  -þil  [-þl:/)  n.  Trægavl 
paa  en  Gaard.  -þilaröð  [-þllarö:5]  f.  Række  Trægavle:  bæjarþihröðin  å 
islenskit  bæjununt  þyktr  mörgum  falleg.  -þing  [-þiijk]  n.  Byting.  ^ -þing- 
hoU  l-þÍT]k(h)öd).l  f.  Raadhus.  -þingsrjettur  (-ÞiijsrJEhdogJ  m.  Bytings- 
ret.  -þingstofa  l-þii]sdo:va]  f.  Bytingsstue.  -þorp  (-þogp]  n.  Gaard- 
bygningerne  under  eet.  -þvaður  (-þva:Ö0Ql  n.  Bysnak. 

bæja  snatt  (bai:ja5nahfl  n.  stadig  overflodig  Renden  til  andre  Gaarde, 
-stroka  I-sdroiga,  -sdro:kal  f.  en  som  hyppigt  gaar  paa  Besog  hos  Na- 
boer, Rendekærling,  Rendemaske. 

bæki  (-is)  IbaiiQI,  bai;f,ll  n.  =  beyki. 

bækill  (-ils,  -lar)  [bai:rjld>.,  bai;f,ldX,  -ils,  baihglaoj  m.  Person,  som 
har  en  cl.  anden  Legcmsskade  (BH.). 

bækislaða  lbai:i|isda:3a,  bai:^!-]  f.,  -stöB  [sdo-.S]  f.  Bosted,  Opholds- 
sted, Tilholdssted,  Sæde. 

bækla  (a)  [baihgla]  vt.  1.  (aflaga)  forvride,  fordreje,  forkrøble;  —  pp. 
bæklaðttr,  skæv,  forvreden,  forkroblet.  —  2.  (læbna,  svo  að  bæklað  verði) 
læge  paa  en  klodset  Maade. 

bæklingagjörö  [baihglingar(er-3,  -QörðJ  f.  Forfatterskab  af  Smaaskrifter. 

bæklingur  (-s,  -ar)  [baihgliijgog,  -iijs)  m.  lille  Bog,  Pjece,  Smaaskrift. 

bækur  [bai:goQ,  bai:kogJ  pi.  af  bók. 

1.  'bæla  (di)  [bai:la,  baildl]  vt.  (af  bål)  brænde;  svældi  og  bældi  og 
býtli  kóngsins  eignum  (Ni).   II.  272). 

2.  bæla  (di)  [bai:la,  baildl]  vt.  (af  bål):  1.  lægge  i  Leje:  a.  b.  sig, 
lægge  sig  ned  lil  Hvile,  lave  et  Leje  til  sig;  b.  sig  niður,  trække  Dynen 
op  over  Hovedet;  —  ogs.  overf.:  bælir  myrkríð  svarta  sig  (BóluHj.  240); 
—  refl.  bælast,  i.  s.  —  b.  i>.  ije,  bringe  Faarene  til  at  lægge  sig  (ved  at 
gaa  omkring  dem);  —  undert.  med  Henblik  paa  at  de  overnatter  i  det  fri : 
b.  fé  sin  á  túninu  á  haustin  (JÁPj.  II.  166).  —  2.  overt.  Bet.:  b.  e-B  niður, 
dysse  n-t  ned,  nedtrykke  n-t ;  b.  nidur  uppreist,  undertrykke,  dæmpe  et  Opror. 

bæli  (-is,  pi.  ds.)  [bai:Il)  n.  1.  Leje  i  Alm.,  is.  om  vilde  Dyrs  Huler 
el.  Fugles  Reder:  svartfuglabæli;  —  Eigi  må  qjöreyða  fuglinum  å  neinu 
bæli  (Stj.  '95,  B.  130).  —  2.  (hreysi)  ussel  Ronne,  faldefærdig  Beboelse, 
Kasse.  —  3.  (Ijelegt  rum)  ussel  Seng;  (pop.)  fara  i  bælid,  gaa  i  Seng;  — 
overf.  i  Talem.:  það  stendur  illa  i  bæli(ð)  e-s,  en  er  gal  i  Hovedet. 

bæling  (-ar,  -ar)  [bai:lil]k]  f.:  b.  f/.ir,  det  at  faa  Faar  til  at  lægge  sig. 

bælt  [bailt]  an.  beboelig:  þar  er  ekki  b.,  man  kan  ikke  bo  der. 

bsen  (-ar,  -ir)  [bai:ii]  f.  1.  (åsk,  innileg  bon)  Ønske,  Begæring,  (ind- 
stændig) Bon.  —  2.  (bæn  til  guds)  Bon:  drottinleg  bæn.  Herrens  Bon, 
Fader  Vor;  gjSra  bæn(ir)  s!na(r),  bede;  i  öllum  bænum,  endelig,  under 
alle  Omstændigheder;  i  gudanna  bænum,  for  Guds  Skyld;,  taka  e-n  til 
bæna(r),  ')  bede  for  en  paa  Prækestolen:  taka  sjúkling  til  bænar;  —  ogs. 
om  Besværgelser:  þá  sagðist  sera  V.  hafa  farid  að  taka  pillinn  til  bænar 
(begyndte  at  læse  Besværgelser  over  Spogelset)  OÁP).  1.  101);  ')  over!.: 
læse  en  Teksten,  skælde  en  ud  el.  prygle  ham:  jeg  skal  taka  hann  lil 
bænafr)  ffrir  þetía,  næst  þegar  viB  hillamst. 


bæna  (di)  Ibai:n3,  baindl]  vi.  ti.  (b'ðja)  rette  en  Bon  til.  -  2.  vt.  b. 
sig,  holde  Haanden  for  Ojnene  (i  Bon). 

° bæna  band  lbai:naban  t|  n.  Rosenkrans,  -bók  I-bo":k)  f.  BSnnebog. 
-bókarfær  [-bo'i-gaQfai:r,  -bo"-k-]  a.  som  kan  læse  sit  Breviar,  som  kan 
læse  (Tryk  el.  Skrift"),  i  Reglen  med  Nægtelse:  hann  er  ekki  b.  ° -festi 
1-fES  dl)  f.  =  talnaband.  Rosenkrans,  -fullting(i)  [-fYdWiijrjI,  -tiijk)  n. 
Forbon,  Hjælp  som  ydes  ved  Forbon,  -gerð,  -gjörö  [-r/Fr-8,  -oor-a]  f., 
-hald  i-hal  t]  n.  Andagt,  Andagtsovelse,  det  at  göre  Bon.  -hus  (-hu:sl  n. 
Bedehus.  -kali  [-kad  ?.]  n.  Anraabelse,  Tilbedelse,  -kraftur  [-krafd- 
oo]  m.  Bonnens  Kraft,  -kvak  [-kva:kl  n.  ydmyg  Bon.  -kver  [-kv£:rl  n. 
Bonnebog.  -lestur  [-lesdoel  m.  Læsning,  Fremsigelse  af  Bonner. 

bænarlarmar  lbai:nararma(il  mpl.  Bonnens  Arme,  Anbefaling:  bera 
ham  á  bænarörmum,  anbefale,  -augu  I-by:qo]  npl.  bönligt  Blik.  -brjef 
[-brje:i')  n.  Bönskrift.  -fórn  I-Q-fo"rdvl  f.  Bönofíer.  -hus  I-(h)u:sl  n. 
=  bænahús.  -laus  (-r-loy  s]  a.  uden  Bon.  -leysi  [-Ieí  si]  n.  Mangel  paa 
Bon,  Undladelse  af  Bon.  -skrå  [-g-sgrau:]  f.  Bönskrift,  Andragende, 
Petition,  -staður  l-sda:ðoo]  m.  Bon,  Forbon,  Mægling;  jfr.  bænastaSar. 
-svipur  [-svI:bog,  -svl:pon)  m.  bönlig  Mine.  -timi  l-ti:ml)  m.  Bedelid. 

bæna'salur  [bai:nasa;log]  m.  Bedesal,  Oratorium,  -staður  (-sdaiðagl 
m.  Forbon :  gera  e-d  fyrir  bænastad  e-s,  göre  n-t  paa  ens  Forbon. 

bænda  [bainda]  gen.  pi.  af  båndi,  hyppigt  som  Forled  i  Sms.,  jfr. 
bónda-,  -býli  l-bi:ll]  npl.  Bondergaarde.  -búnaöur  l-bu:naDogl  m., 
-búningur  [-bu:niijgog]  m.  Bønders  Dragt,  Bondedragt,  -bæir  |-bai:il5J 
mpl.  Bondergaarde.  -dætur  [-dai:dog,  -dai:ton)  fpl.  Gaardmandsdotre, 
-efni  I-eb  ni]  npl.  vordende  Bonder.  -eign  I-EÍg  v]  f.  Bonders  Ejendom, 
Bondeejendom,  -glima  [-gli:mal  f.  den  nationale  islandske  Brydekamp. 
To  Anforere  (bændur)  fordeler  Deltagerne  mellem  sig  ved  Lodtrækning 
(sædvant,  ved  at  lade  hver  enkelt  vælge  mellem  to  Knapper  paa  den  ene 
•  Bondes-  Tröje).  Derefter  udsender  hvert  Parti  en  Kæmper;  Sejrherren 
optager  saa  Kampen  mod  andre  af  Modpartiet,  indtil  han  selv  bliver  fældet 
(undertiden  faar  han  dog  Lov  til  at  blive  aflost  en  Tid);  saal.  tortsættes 
der  indtil  kun  .Bonderne-  er  tilbage;  disse  brydes  da  til  Slut  og  derved 
afgores  Sejren  (ÓDavSk.  66).  -hluti  (-h).Y:dI,  -h?.Y:tl]  m.:  b.  i  prestsetri, 
den  privat  Ejendomsret  undergivne  Del  af  en  Præstegaard.  -kirkja 
l-fjIgQa]  f.  Proprietærkirke,  -múgur  l-mu:(q)ogl  m.  Bonderflok,  Bonde- 
hob.  -synir  [-sl:nIo]  mpl.  Bonders  Sönner.  -skóli  |-sgo":ll]  m.  Bonder- 
skole.  -stjett  (-sdJFht]  f.  Bondestand,  -stúlka  [-sduXga,  -sdulka)  f.  = 
bóndastúlka.  -tal  l-ta:/]  n.  Digt  om  alle  Bonderne  i  et  Sogn.  -tala 
[-ta:la]  f.  i  Udtr.  uera  i  bændatölu,  regnes  blandt  Bonder;  jfr.  vera  ! 
belri  bænda  tölu,  regnes  blandt  de  bedre  (-stillede)  Bonder.  -tiund  [-ti:j- 
ont]  f.  Tiende,  som  skal  betales  af  Bonder.  -uppkast  [-Yhpkast]  n.  = 
hotmannsuppkast.  -vinna  [-vln:a]  f.  Bondearbejde,  Landarbejde,  -ætt 
1-aihl]  f.  Bondeslægt,  -öldungur  |-öl  duijgog]  m.  anset  (gammel)  Bonde. 

bændur  [bain  dog]  pi.  af  bóndi. 

bæn  heyra  Ibai:v(h)EÍ  ra]  vt.  biinhore.  -heyrsla  [-(h)eigslaj  t.  Bon- 
horelse:  få  bænheyrslu,  blive  bönhort.  -heitur  (-(h)eidoQ,  -(h)EÍtBQJ  a. 
brændende  i  sin  Bon,  is.  om  den,  hvis  Bon  har  Virkning,  -hus  [-(h)u*s] 
n.  Kapel,   Bonnehus. 

bæn  inn  [bai:nin]  a.  som  idelig  har  noget  at  bede  om.  -rækinn 
[bainrai  fjln,  -rai^In]  a.  som  beder  flittigt  til  Gud.  -rækni  [-raihgni]  t. 
indec.  det  at  bede  hyppigt  og  flittigt,  -tekning  [-tthgniijk]  f.  Tagen  til 
Forbon  i  Kirken;  ogs.  overf.:  Forbandelser,  Skældsord;  jfr.  taka  til  bæna, 
se  bæn. 

1.  bær  (bæjar,  bæir)  |bai:r,  bai:iag,  bai:jle]  m.  1.  a.  (bóndabær) 
Gaard :  milli  bæ/a,  mellem  Gaardene ;  bæ  fra  bæ,  fra  Gaard  til  Gaard, 
Hus  til  Hus ;  á  bæ,  hjemme :  á  bæ  og  af  (bæ),  ude  og  hjemme ;  (Talem.) 
vera  i  næsta  bæ  vid  e-n  um  e-S,  bo  Dor  om  Dör  med  en  med  Hensyn  til 
n-t :  i  Danmörku  eru  menn  eins  og  á  næsta  bæ  vid  allan  heimmn 
um  allar  skýrslur  og  -gogn  (har  let  ved  at  skaffe  sig  Alverdens  Beret- 
ninger) (Alþ.  'II,  B.  II.  732);  e-r  er  ekki  góður  i  bæinn  sinn.  Ho- 
vedet staar  ikke  ret  paa  en.  —  b.  Gaardens  Huse,  spec.  Gaardens  Vaa- 
ningshus:  bærinn  er  hrörlegur  ordinn,  Gaardens  Huse  er  faldefærdige; 
fjed  er  komid  upp  á  bæinn,  Faarene  er  kommet  op  paa  Husets  Tag;  inni 
i  bæ,  inde  (i  Huset);  innanbæjar,  indendors;  utanbæjar,  udendörs,  jfr.  2. 
—  2.  (borg)  By,  Stad:  thi  i  bæ,  ude  i  Byen;  jfr.  innanbæjar,  i  Byen; 
utanbæjar,  uden  for  Byen,  ikke  bosat  i  Byen. 

2.  bær  [bai:r]  a.  comp.  bærari  og  bærri.  fl.  (fær  um  ad  bera)  i  Stand 
til  at  bære,  jfr.  klyfbær.  —  2.  (sem  bera  må)  som  kan  bæres:  b.  byrSi, 
jfr.  þungbær;  —  ogs.  i  overf.  Bet.:  som  kan  taales,  udholdes.  —  3.  (sem 
hefur  rjett  til  e-s)  beföjet,  kompetent,  domfor,  som  har  Ret  til  n-t:  getuv 
konungur  verid  bærari  (mere  kompetent)  til  ad  ákveda  launin  lieldur  en 
þingid?  (Alþ.  '11,  B.  1.  723);  b.  um  e-d,  kompetent  til  n-t.  -  4.  (skyld- 
ugur)  som  bor  n-t,  forpligtet  til  n-t:  væri  nokkur  bær  ad  ráða  ad  geyma 
hana  (]SBr.  460).  —  5.  (med  fóstri)  frugtsommelig;  (um  dyr)  drægtig,  jfr. 
snemmbær. 

bæra  (ði)  [bai:r3]  vt.  bevæge:  bærast,  bevæge  sig;  b.  á  s/er,  röre  sig, 
röre  paa  sig :  láta  ekki  á  s/er  bæra. 

bæri  Ibai:rl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  bera. 

bærilegur  Ibai:rllE-qog]  a.  1.  (þolanlegur)  taalelig;  (nokkum  veginn) 
nogenlunde  god,  passabel;  bærileg  heilsa,  taalelig  godt  Helbred.  —  2. 
(m/'ög  gódur)  overordentlig  god :  þad  er  bærilegt  (det  er  et  Held)  fyrir  þig 
ad  få  svona  gåda  stúlktt.  —  3.  adv.  bærilega,  i  begge  Bet.:  taalelig,  saa 
nogenlunde,  udmærket:  hvernig  lidur  þjer?  þakka  þjer  fyrir,  bærilega;  — 
þetta  gengur  b.,  det  gaar  skam  godt  (brillant,  strygende). 

bærlingur  (-s,  -ar)  [bair  liQgog,  -lins]  m.  (litil  båra)  lille  Bolge 
(Vestm.). 


«23 


bönd 


bæsa  (ti)  [bai:sa]  vt.    -^  bása,   baase,  bringe  i  Daas,  drive  i  Baas:  bagt 
er  ad  bæsa  óbomu  f/e,    det  er  daarligt  at  baase  for  ufodt  Kvæg;  6.  niður 
natitum,   binde  Kvæget  i  Baasene  GAÞj.  I.  488)  (Trykfejl  bætti  for  bæsti). 
*bæsinsur  (-s,  -ar)  [bai:sii]goQ,  -iijs]  m.  Sværd. 

bæia  (ti)  [bai:da,  bai:ta.  baihdi]  vt.  1.  1.  (endurbæta)  forbedre,  ud- 
bedre, bode  paa  n-t:  hann  bætti  /ordina  mikið,  han  forbedrede  Gaarden 
meget;  b.  súpu,  krydre  Suppen;  b.  råd  siit,  forbedre  sig,  lage  sig  sam- 
men; b.  sig  j  e-u,  ')  forbedre  sig  ved  n-t,  bringe  sin  Ære  el.  Anseelse 
til  at  vokse  ved  n-t:  ég  sé  ekki  ad  þingið  bæti  sig  neitt  á  þvi  (at  det  kan 
blive  til  nogen  Ære  for  Altinget)  ad  fara  ad  samþykkfa  þetta  (A!þ.  '11, 
B.  314);  ^)  göre  n-t  bedre,  udfore  n-t  bedre  end  fon  jeg  er  hræddur  um, 
ad  jeg  bætti  mig  ekki  á  þvi,  þó  (að)  jeg  re\'7idi  aftur ;  (Ordspr.)  svo  skal  böl 
b.,  ad  bíða  annad  meira,  et  mindre  Onde  glemmes,  naar  af  et  större  man 
rammes,  jfr.  med  ondt  skal  ondt  fordrives;  prýdir  bætandi  hönd  {SchíAál.), 
bodende  Maand  er  en  Pryd ;  b.  um  e-d,  gört  n-t  godt  igen,  göre  n-t 
bedre;  adrar  bakten'ur  finnast  oq  opt  jafnframt  og  bætir  þad  ekki  um 
(hvilket  ikke  gör  Sagen  bedre)  (Eimr.  I.  39);  t*-  um  med  e-m,  bringe  en 
til  Fornuft;  b.  ur  e-u,  raade  Bod  paa  n-t;  ur  þvi  verdur  ekki  bætt,  derved 
er  intet  at  göre.  —  2.  (gera  vid)  istandsætte,  flikke,  lappe:  b.  buxur,  sko 
osv.;  (Ordspr.)  aldrei  er  suo  brotid  bætt,  ad  ei  s/e  betra  heilt  (Q].)t  bedre 
helt  end  med  Guld  bodt;  hvernig  kann  så  ad  b.  brok  annars,  sem  ber  er 
um  lærin  sjálfur?  (G^.),  hvor  kan  den  bode  andens  Brog,  som  bar  er  selv 
om  Laaret  ?  —  i  overf.  Bet.:  b.  gráu  ofan  á  svart,  göre  ondt  værre.  — 
3.  e-d  bætir  e-m,  n-t  hjælper,  lindrer  en :  En  hun  gat  sopid  selsodid.  Þad 
bætti  henni  mikid,  um  teid  og  þad  gaf  henni  holla  og  góda  næringu  (ITr. 
Sk.  II.  74);  gat  hann  og  bætt  sumum  þeim,  er  Jan  Pétursson  fjórdungs- 
Jæknir  .  .  .  var  fra  geinginn  (GKonÆf.  15).  —  II.  med  forsk.  præp.  be- 
tegnende en  Forøgelse:  b.  á  sig  manni,  tage  en  Mand  tíl;  abs.  b.  á  sig, 
drikke  mere;  þad  er  ekki  bætandi  á  e-d,  n-f  kan  ikke  taale  mere,  n-t  er  lige 
paa  Grænsen;  bæta  e-m  til,  give  en  mere:  Þad  skal  eg  gera  fyrir  þin  ord, 
segir  B/am/,  ad  b.  honum  til  (IThMk.  314);  b.  e-u  vid  e-d,  föje  n-I  til  n-t; 
b.  vid  sig,  udvide  sig.  —  III.  refl.:  e-m  bætist  e-d,  en  faar  n-t  (som 
Gave  el.  Fortjæneste):  ef  mann  klæar  lófana,  á  manni  ad  bætast  eitthvad 
("JÁÞj.  II.  556).  —  IV.  1.  (endurgjalda)  erstatte,  bode:  b.  vig,  udrede 
Erstatning  for  et  Drab;  b.  /"[tiV,  bode  for  n-t;  (afptJna)  afsone;  b.  yfir  ~ 
b.  fyrir,  gore  Bod  og  Bedring ;  b.  e-m  e-d  upp,  give  en  Erstatning  for 
n-t:  b.  upp  Sfódþurd,  dække  el  Deficit;  b.  e-d  vid  e-n,  give  en  Erstatning 
for  n-t,  gore  n-t  godt  igen  overfor  en.  —  2.  pp.  bættur:  e-r  þykisí  gódu 
bættur,  en  mener  at  slippe  godt  fra  n-t,  er  glad  ved  at  .  .  .:  hann  þóttist 
gódu  bættur  ef  hann  fengi  ad  tiggja  i  sefinu  (And.  I.  99);  vera  ekki  ad 
bættari,  ikke  komme  i  bedre  Stilling  ved,  ikke  vinde  n-t  ved. 

bætandi  (-a,  -endur)  (bai:dandl,  bai:tandi,  -(^ndoo]  m.  den  der  skal 
bode,  erlægge  Boder. 

bæti  efni  (bai:dieb-ni,  bai:ti-]  n.  (kern.)  Vitamin  (3.  IÐ.  IV.  252). 
-fláki  [-flau:til,  -flau:^!]  m.  i  Talem.:  bera  t  bætiflåka  f^nrir  e-n,  und- 
skylde en,  soge  at  undskylde  en,  anføre  som  Undskyldning  for  en.  -kostur 
[-kosdoel  m«  "■*  50"i  3ör  Maden  bedre,  Krydderi,  -legur  [-UqoQ]  a. 
erstattelig,  som  der  kan  bodes  for. 

bætingur  (-s)  [bai:dÍ[]go(),  -iijs,  bai:t-l  m.  Flikning,  Flikken:  hun  var 
afbrigdilega  vel  verki  farin  til  taskapar  og  bætings  (GFrAlt.  100), 

bætur  (baiidoQ,  bai:toQ]  pi.  af  böt. 

bæxl,  bæxli  (■•(Í)9i  pi.  ds.)  [bai/sX,  baix'sli]  n.  1.  (br/'óstuggi  hvala 
og  háia)  Brystfinne  paa  Hajer  og  större  Fiske,  Luffe  paa  Hvaler.  —  2. 
(drekauængur)  Vinge  paa  en  Drage:  (Talem.)  vada  á  bæxlunum  (y fir  e-d), 
gennemgaa    n-t   flygtig  og  overfladisk;   bcrja  bæxlunum,  være  hæftig  vred. 

bæxlagangur  [baix'slagauqgoQ]  m.  voldsom  Optræden. 

bo  (bo:)  interj.  Koens  Lyd ;  i  Barnesproget  benyttet  som  Navn  paa 
selve  Dyret:  Buko. 

"böÖ  (gen.  -var)  [h6.d,  böð  va^l  f.  Kamp. 

1.  Ðöddi  (-a,  -ar)  [böd:i|  m.  npr.  Dim.  af  Bðövar. 

2.  böddí  (-a)  (böd:ll  m.  Dim.  af  bödull :  Þorieifur  b.  (PQAnn.  81). 
böðla    (a)    [bóð  la)    1.   vt.    =~    vodla.    —    2.  refl.  bödlast.    a.  opføre  sig 

som  en  Boddel,  husere:  t  kerrunni  sat  herramadurinn  vondi,  sem  fyrir 
hundrad  árum  hafdi  bodlast  þar  i  bygdarlaginu  (And.  II.  280).  —  b.  bodl- 
ast  fram  cl.  éfram,  gaa  frem  paa  en  sjusket  Maade:  hann  bodlast  áfram, 
.  .  .  og  hrodar  út  fra  sjcr  bókunum  (MelBr.  35);  spec.  (brjólast  gegnum 
torfærur)  gaa  frem  paa  Trods  af  store  Vanokeligheder :  reyna  til  ad  klifa 
fjöll  og  kanna  öræfi  og  bodlast  fram  yfir  fært  og  ófært  (ÞThLfr.   IV.   103). 

boðull  (-uls,  -lar)  (böiðodX,  -ols,  böð  Ian)  m.  1.  Boddel,  Skarpretter, 
Mestermand.  —  2.  i  overf.  Bel.:  (þrælmenni)  Baddel,  Skurk;  om  Personer, 
der  mishandler  andre  el.  optræder  voldsomt  og  plumpt;  (ruddij  Barbar. 

boGuls  kaup  |bo:oølskoy:p)  n.  Boddellðn.  -legur  [-le  qool  a.  boddel- 
agtig, -læti  (-lai:dl,  -lai:tl)  npl.  barbarisk  Sloj.  -sveinar  [-I-svei:nac) 
mpt.   Boddelsvendc,  Rakkerknægte.    -ox(i)  (-s-o^  s,  -öy.  si)  f.  Bøddclokse. 

bÖðun  (-ar,  baflanir)  (bö:Don,  ba:&anl^>)  f.  Badning. 

Böðvar  (-8,  -ar)  jböö  vay)  m.  npr. 

bSðvast  (a)  (böð  vast]  vrefl.  1.  (ólmast)  rase:  eins  og  b/orn  Í  bðndum 
bödvadist  og  hraut  (GTh.  '95,  139).  —  2.  e-m  bodvast  einhversstadar,  en 
kan  holde  det  ud,  en  kan  faa  Lov  til  at  være  uantastet  et  Steds:  eing- 
um  manni  bödvadist  þar  heima  að  vera  (lykkedes  el.  det  bragte  ingen 
Lykke  at  være  hjemme)  (]ÁÞj.  I.  118);  þad  b.  ekki  annad,  der  er  ikke  andet 
al  gore,  man  kan  ikke  komme  uden  om  det:  þad  b.  ekki  annad  en  fara, 
hvort  sem  það  er  leitt  eda  Ijúft. 

böggull  (-uls,  -lar)  [bdg:ødX,  -ols,  böglaQ]  m.  1.  Pakke;  (Talem.)  så 
b.  fylgir  þvi  skammrifi,  den  Skavank  er  der  ved  Sagen.  —  2.  overf.  (ge- 
nerende) Byrde:  slæmur  b.  fyrir  sveitarf/elagid . 


bÖggulsending   [bögiolsEndiuk]  f.  Pakkeforsendelse. 

boggur  [bög:oc>)  fpl.  Bagage;  jfr.  föggur. 

bögl  (-S)  [bog  ?.)  n.  {kudl)  Viklen,  Krollen. 

bögla  (a)  [bögla]  vt.  1.  a.  (kuðla)  krolle,  krympe:  b.  br/ef;  -  b.  c-ð 
saman,  vikle  n-t  uordentlig  sammen; —  Í  overf.  Bet.:  b.  saman  vfsu,  sætte 
et  Vers  sammen.  —  b.  ogs.  med  dal.:  þóit  þad  væru  álitnir  menn  Í  góðu 
medallagi,  var  hun  viss  ad  taka  tvo  og  bogla  þeim  saman  eins  og  elti- 
skinnssk/ódu  (Myrd.  156).  —2.  refl.  bðglast,  krympes,  krolles;  e-ð  b.  fyrir 
e-m,  *)  en  er  i  Forlegenhed  med  n-t:  því  þad  bögglast  fyrir  mjer,  babbi, 
á  hverju  eg  á  ad  byr/a  (JTh.  Mk.  232);  ')  en  kan  ikke  rigtig  komme  paa 
n-t:  þad  er  ad  b.  fyrir  mjer,  hvenær  hmn  er  fæddur;  —  b.  vid  e-d,  fuske 
i  el.  ved  n-t,  prove  paa  n-i:  Í  geil  þessari  var  madur  ad  boglast  vid  ad 
hengja  sig  (JTrHeiö.   II.  8). 

bögla  bátur  (bög  Iabau:doQ,  -bau:Joo)  m,,  f-dugga  [-dYgra)  f.  Post- 
skib, Paketbaad  (MelBr.  55).  -pÖstur  (-po»sdool  m.  Pakkepost. 

böglingur  (-s)  [bög  liijgoo,  -ii]s)  m.  Krympen;  spec.  b,  í  auga.  Følel- 
sen af  et  fremmed  Legeme  i  Øjet. 

bögt,  bögta  [boy,  í,  böxda]  se  bökt,  bökta. 

bögu  bósalegur  [bö:qobo"  saIt:qoQ)  a.  klodset,  -bósi  I-bo":sl)  m. 
Klodrian,  Fusker,  Kluddormads.  -laus  (-loys)  a.,  jfr.  baga,  1.  uden 
Vers  el.  Epi<írammer.  —  2.  uden  Fejl,  uden  Dumheder;  —  adv.  -latist : 
(Ordspr.)  enginn  må  6.  biia,  ingen  kan  lede  en  Husholdning  uden  al  gore 
Dumheder,  -legur  (-le  qooj  a.  klodset,  kejtet,  fordrejet;  —  adv.  'lega. 
-mæli  [-mai:Ii)  n.  urigtig  Ordform,  forkert  Udtryk,  -mæltur  [-mai?.doe) 
a.  brugende  forkerte  Udtryk,  -smiður  [-sml:oøo]  m.  Forfatter  af  Epi- 
grammer: (Ordspr.)  brádur  er  b.  (SchMál.),  el  Vers  er  hurtig  lavet. 

bök  [bö:k)  pi.  af  bak. 

bökóttur  [bÖ:go"hdoQ,  bö:k-)  a.  lys  af  Farve  med  en  mork  Skjold  paa 
Ryggen  (om  Faar). 

bökt  (-s)  [bazt)  n.  ubehændig!  Arbejde  i  krum  Stilling,  Fusken. 

bokta  (a)  Ibox'da]  vi.  staa  krum  og  arbejde  ved  n-I  (BH.):  b.  vid  e-d^ 
arbejde  ubehændig  paa  n-I,  fuske  ved  n-t  (Af.). 

bökun  (-ar)  lbö:gon,  bÖ:k-)  f.  Bagning;  jfr.  baka. 

^  bokunarstofa  (bÖ:gonagsdo:va,  bö:k-l  f.  Bageri. 

1.  bol  (-S,  pi.  ds.)  (bo:/,  bol  s)  n.  1.  Ulykke,  Modgang:  biðja  e-m  bols, 
onske  ondt  over  en;  (Ordspr.)  margur  er  borinn  á  bols  degi  (GJ.)»  mangen 
en  er  fodl  paa  en  ulykkelig  Dag  (under  en  ulykkelig  Sljærne);  þegar  böliÖ 
er  hæst,  er  bótin  næst,  naar  Nøden  er  störsl,  er  Hjælpen  nærmest.  —  2. 
(verkur)  Smærte  (Af.,  SvPRask  18). 

2.  bol  [bo:/]  pi.  af  bal. 

bol  bæn  [bölbai/i]  f.  Forbandelse,  Ønske  om  en  andens  Ulykke. 
t-fengi  l-feii]ijl|  n.  Ondskab,  t-fenginn  [-fciijfjin]  a.  ondskabsfuld. 
*-frjór  [-frjo'i'r)  a.  uheldbringende,  frugtbar  paa  Ulykker,  f-keimskur 
[bö:X(h)EÍmsg0o)  a.  dum  og  ond:  en  bðlheimskir þeim  blóta  gjarna  (JGuOm. 
i  Safn  V.,  3.  81).  •-heimur  (•(h)eimoQ)  m.  Verden,  fuld  af  Sorger. 

bolt  [bol  )  pi.  af  ball. 

böllkoltótlur  [bod  ?.kodlo"hdoc)  a.  fu)dslændig  kullet  (NI.). 

tböllótlur  (bod  lo"hdotí)  a.  trind,  kugleformel. 

'böltúöur  (bÖhuÐoQ)  a.  plaget  af  Sorger,  ulykkelig. 

bÖlluhnútur  (bÖdlohvu:do(},  -hvu:to(íJ  m.  (Arnf.)  ^-  rembihnútur. 

böllur  (ballar,  bellir)  (böd  loo,  bad  lao,  bed  Ire)  m.  fl.  {kúla,  Imöttur) 
Bold,  Kugle.  -  2.  penis.  -  3.  (klakkur)  (pop.)  Bærepind  Í  en  Klov- 
sadel  (Skaft.). 

"bÖlmóður  [bÖl'mo<>:OoQ)  m.  Sorg,  Möje. 

tbÖlna  (a)  [bölna]  vi.  blive  mojsommelig,  blive  besværlig. 

bolsamur  (bolsamøe)  a.  möjsommelig,  sörgclig,  ulykkelig. 

böisbæn  (bolsbainl  f.  =  bolbæn. 

*böl  sollinn  [bol  sodlln)  a.  oprörl  af  Sorg  og  Ulykke,  -sólast  (a) 
[•so<>  dast,  -so'^  last)  vrefl.  bevæge  sig  med  stor  Voldsomhed,  tumle  sig, 
skabe  sig  tosset:  hann  b.  i  mótaki,  han  arbejder  som  en  rasende  ved 
Optagning  af  Torv;  b.  yfir  (út  af)  e-u,  gore  stor  Staahej  over  n-t.  -s6ti 
[-so»-dr,  -soo'tl)  m.  skiden  og  plump  Person,  raa  og  stöjende  i  sine 
Manerer;  —  ogs.  uden  særlig  dadlende  Betydning  om  en  Mand,  der 
arbejder  som  en  rasende  paa  n-t. 

bölti  (-a,  -ar)  [boXdlj  m.  I.  (hjalU,  brekka)  Skrænt  (ASkafl.);  (hóíl) 
lav  Forhöjning,  lille  Höj  (Af.).  -  2.  lærn  el.  Blykugle  fæstet  til  Fodjærn, 
jfr.  botti  (BH.). 

böltungur  (-s,  -ar)  IbOi.dur]gøo,  -uijs)  m.  1.  {mikill  bylgjuganguv) 
svær,  höj  So  (BH.).  -  2.  (hvalategund)  en  Hvalarl  (BH.). 

boltur  (-9,  -ar)  (boXdøQ)  m.  (Vf.)  ^  bolti  1. 

bölv  [bol  r]  n.  1.  (6/o7)  Banden :  b.  og  ragn.  —  2,  (nautsorg)  en  rasende 
Tyrs  Brummen. 

bölva  (a)  [bol  va)  I.  vt.  med  dal.  (lýsa  bölvun  yfir  e-m):  b.  e-ni,  for- 
bande en;  pp.  bolvadur,  forbandet.  —  2.  vi.  {blóta)  bande:  b.  og  ragna.  ~~ 
3.  {orga,  um  mannýgt  naut)  (om  mandolm  Tyr)  bröle,  brumme. 

tbolvan  [bölvan]  f.  -  böivun.  -legur  [-n-leqo(>]  a.  forbandet,  med- 
forende Forbandelse;  —  adv.  -lega:  þad  gckk  b.,  del  gik  forbandet  daarligt. 

bolvans  |böl  vans)  interj.  Pokkers:  þad  var  mi  bolvans  fjeleg  stetpa 
(ThTh.  58). 

•bölvasmiöur  (bol  vasmr:öot»)  m.  Ulykkesstifler. 

bölvun  (-ar,  -anir)  (bol  vo/i,  -anltfj  f.  {blótsyrdi)  Ed,  Forbandelse; 
(olån)  Ulykke;  gera  c-m  bolvun,  skade  en. 

bölvunarmark  (bol  vonarmaQ'k]  n.  Forbandelsestcgn. 

bol  vænn  [bol  vaidv]  a.  farlig:  b.  sjúkdómur.  •-vættur  (-vaihdoc)  f. 
(el.  m.)  ondskabsfuldt,  skadeligt  Væsen,  '-ævi  (b5:laivi)  f.  ulykkeligt  Liv. 

bond  [bon  t)  pi.  af  band. 


bong 

1.  böng  (bangar,  bangir)  Iboyii  li,  bauij  gao,  bauijijln)  f.  lille  Klokke, 
jfr.  likdbötig. 

2.  böng  (bangar,  bangir)  |böyi)-1i,  bauij  gao,  bauijijln]  f.  Ko  (Af.). 
böngulegur  Iböyiygoleiqog]  a.  Idodset,  ubehændig. 
tböngun  (-ar)  IboyOSO"!  '■  Banken,  Hamren;  Husflid  (is.  Træarbejde), 

del  at  forfærdige  n-t  (is.  af  Træ)  til   Husbehov  (BH.). 

böngunar  smíö  [böyi]gonaosmi:ð]  f.  Fuskerarbejde,  Diiettanfarbejde 
(BH.).  -smiSur  (-smlrðoQ]  m.  Dilettant,  Fusker,  en  der  kan  lave  el. 
reparere   Redskaber  til   Husbehov. 

bönnaður  lbön:aöon]  a.  eufem.  for  boluaStiv. 

bönn  (bon  I  pi.  af  bann, 

bonnun  (-ar,  bannanir)  [bön:o)i,  ban:anle)  f.  I.  (bann)  Forbud.  - 
t2.  (böh'iin)  Forbandelse.  —  t3.  {skammari'rði)  Skældsord. 

bor  (-S,  -ir  og  -var)  lbö;r,  böos]  m.  -et  Slags  Træ,  hyppigt  i  Mands- 
kenninger     (Fq.);  iindort.  ligefrem  =  Mand:  iraffa  b..  Digter. 

bSrð  Ibðr  ðj  pi.  af  barð. 

börðusteinn  [börðosdfidv]  m.  Sten,  hvoipaa  vindtörref  Fisk  bankes, 
for  at  den  skal  blive  blodere. 


J24  daga 

börkun  (-ar)  [bon  goii]  f.  Darkning. 

borkur  (barkar,  bcrkir)  [böe  goo,  bag  gag,  begijiQ)  m.  1.  Bark :  b.  á  trj'e 
osv.  -  2.   (skån)   Skind   paa   Mælk,    Flode  el.  Grod  (SI.,  Snæf.,  ASkaft.). 

börmum  [bor  mom)  dat.  pi.  af  barmur. 

börn  |bðr  dv,  bödv)  pi.  af  barn. 

?börs  IbÖQ  s)  m.  =  kavphötl,  Dors.  ?-gengur  l-ijfiilgoo]  a.  som  kan 
noteres  paa  Borsen. 

börur  lbö:rog)  fpl.  1.  (handbörur)  Dærebor;  ifr.  hjolbonir.  —  2.  (lik- 
börur)  Ligbaare,  Baare :  figg/'a  á  börunum,  ligge  Lig. 

bösl  [bos  ?.!  pi.  af  basl. 

böslubú  Iböslobu:]  n.  fattig  Husholdning. 

bösKuöjum  (bösl(o5)oml  1.  p.  pi.  præs.  (imp.)  ind.  af  basla. 

böslulega  [bösloleqa]  adv.  daarlig,  klodset:  b.  gengiir  þjer  þetta. 

bössusmfð  (bös:osmi;£))  f.  Fuskeri,  daarligt  Arbejde. 

bötnun  (batnanar)  [böhdnon,  bahdnanao]  f.  Bedring :  c-ð  gengiir  Hl 
bötnunar,  n-t  bliver  bedre ;  ifr.  baínadur. 

bötun  (batanar)  lbö:don,  ba:danaQ,  bö:t-,  ba:t-l  f.  Forbedring:  lieim 
i  íöðurhúsa  b.  |  hiin  rar  snúin  beinl  írá  glöltin  (SlStAndv.   III.  215). 


c  [sJE:]  bruges  i  Nutídssprog  saagodt  som  udelukkende  i  Fremmedord, 
ærl.  Egennavne:  Cæsar,  Cicero  osv.  Udtalen  angives  i  folgende  Almue- 
im :   c  ijTiV  framan  o,  ti,  á  I  eins  hljóðar  og  væri  kå,  '  en  fvrir  framan  e, 


^  /',  1  sent  essi  skaltti  kveða  ad  því.  Undertiden  findes  dog  Stavemaaden: 
Sesar,  Sísoró  osv.  —  Forkorfelser :  cg  —  senttgramm,  cl  ~-  sentilitri,  cm 
-  senlimetri. 


D,  Ð 


d  [die;],  det  islandsl<e  Alfabets  femte  Bogstav.  Det  udtales  i  Reglen 
som  fd],  3:  omtrent  som  dansli  d:  dagitr  [daiqoo],  henda  [henda],  radda 
lrad:al.  -  1  Udlyd  udtales  det  som  [t]:  rödd  [rot],  sund  [sYnl].  -  Det 
er  dels  kort,  dels  langt,  se  ovenstaaende  Ekspl.  —  Det  forsvinder  gærno 
mellem  n  og  //  sundla  [sYnla],  bendia  Ibfn(d)la],  ofte  ogsaa  mellem  /i 
og  Endelsen  -s:  sunds  (sYn  (t)s],  hnds  (lan(t)sl. 

Ö  [z'.ð\  („stungíð  d"),  det  isl.  Alfabels  sjette  Bogstav.  Det  findes  kun  i 
Ind-  og  Udlyd  og  udtales  omtrent  som  engelsk  th  i  -father,  mother,  path', 
dels  som  |ö]:  raða  lra:öal,  iðn  llö  ;il,  erðsla  [nö  sla]  -  dels  som  (þ)  (i 
sydlandsk  Udtale  foran  k  og  Í  Nordlandsk  efter  lukket  Konsonant,  ligel.  i 
Sms.  foran  /i  +  Vokal  og  i  enk.  andre  Forb.,  se  nærmerp  derom  For- 
talen): blíðka  [bliþga.  bliö  ka],  lægð,  [laigþ,  laiqð],  boðháttur  (bo:þ- 
(h)audoel.  borðsilfur  [bor  þsllvoeÍ-  -  I  Udlyd  vakler  Udtalen,  is.  i  Syd- 
landsk, mellem  stemt  og  ustemt:  i'að  [va:d],  hcfð  {hzvð,  hEbþ]. 

I  den  ældre  Ortografi,  indtil  Njalaudgaven  1772,  brugtes  d  for  ð,  men 
Rask  fastslog  Anvendelsen  af  d  i  Deg.  af  det  19.  Aarh.  og  nu  er  den 
trængt  igennem.  —  Paa  Vestfjordene  og  fil  Dels  paa  Snæfellsnes  udialer 
man  imidlertid  d  i  forskellige  Forbindelser,  hvor  Dogsproget  og  det  sæd- 
vanlige Talesprog  bruger  ð,  saal.  brigda,  sagdi,  lagdi  osv.  for  brigða, 
sagdi,  lagdi  osv.  —  Her  i  Ordbogen  ordnes  d  oq  ð  uden  Forskel  i  en 
og  samme  Række. 

Forkortelser:  dag  =--  dekagramm,  dal  -  dekalitri,  dam  ^=  dekametti, 
dg  =  desigramm,  dl  ^^  destlttri,  dm  ^^  desimctri. 

1.  då  (-s)  [dau:l  n.  Besvimelse,  Afmagt,  Kollaps:  falla  i  då,  falde  i 
Afmagt ;  Uggia  i  dái,  ligge  besvimet ;  (om  Dyr)  ligge  i  Dvale. 

2.  då  (öi)  [dau:]  vt.  beundre;  nu  omtr.  udel.  refl.:  dást  ad  e-u,  be- 
undre n-t. 

3.  då-  [dau:]  bruges  som  Forstavelse  fil  ad),  og  adv.  1.  i  Bet.:  meget, 
endnu  bevaret  f.  Eks.  i  Karakteren:  dável  (fork.:  dav.),  meget  godt  (mg.). 

—  2.  i  Bet.:  temmelig,  nogenlunde:  dágóður,  dálítill.  I  Vest-Isl.  udt. 
denne  Forstav.  gærne  som  [dY],  f.  Eks.  dálitill  [dY:lÍ-dld?.].  —  t3.  slet, 
ilde:  d.ilegiir,  daarlig. 

dáandi  (-a,  -endur)  [dau:andl,  -cndoy]  m.:  d.  e-s.  Beundrer  af  n-t. 

dabb  (-s)  (dap]  n.  Sole;  Griseri,  tilsvinede  Klæder  ;  jfr.  i/a/7,  rfamm«r(Sl.). 

Dabbi  (-a.  -ar)  [dab:ll  m.  npr.  Dim.  af  Davíö. 

dabia  (a)  [dabia]  vt.  med  dat.  (Breiðd.)  ^  dafla. 

daö,  di  [da3,  di]  (Vf.)  --  það,  þvi.  (Naar  Formerne  i  daglig  Tale  er 
enklitiske,  og  det  foregaaende  accentuerede  Ord  ender  paa  m,  n,  r,  v:  við 
komumdí  -  við  komum  þuí,  jeg  mandað  =  man  það,  vardað  (^=  var  það) 
satt?,  audí  (=  af  þí  ^  af  þm')  osv.  (BMÓ.).  Andre  Steder  bliver  þ  i  saa- 
danne  Forb.  som  oftest  til  (ðj.) 

dáÖ  (-ar,  -ir)  Idau:51  f.  1.  (afveksverk)  Daad,  Bedrift:  drýgja  dáð : 
')  (vinnj  afreksverk)  udfore  en  Bedrift;  ')  (vera  síarfbæfuv)  være  i  Stand 
fil  at  udfore  sin  Gærning:  hænurnar  drýgja  ekki  dåd  i þessnm  kulda  (Af.). 

-  2.  (þrek,  hugrekki)  Handlekraft,  Mod,  Kækhed:  drepa  dáð  úre-m,  ode- 
lægge el.  overanstrænge  en:   ad  þessi  langt  rekstuv  á  fjenu 
ÚV  hvervi  skepnu   (]TrHeiO.  IV.  11). 
drottinn  dada  (Visn.  65). 

dáða  drengur     [dau:öadrEÍi.rgoe] 


dræpi  dåd 
t3.  ihjålp)  Hjælp,  Bistand:   bidj<i 


Bravkarl.    *.frVnn    I-frid  v] 


kraftig  og  skön:  dansi  hljóðm  dádafrýu  (DóluHj.  125).  -fullur  [-fYdlooI 
a.  daadskraftig,  daadrig. 

Daddi  C-a.  -ar)  [dad:i]  m.  npr.  Dim.  af  Dadi  (Vf.)  og  Andrjes  (Fljotsdal). 

dáÖgjarn  |dauð'r]a(r)dv]  a.  ivrig  efter  at  udfore  Bedrifter,  daadlysten. 

DaÖi  (-a,  -ar)  Ida:Ol]  m.  npr. 

tdáöi  (-a,  -ar)  [dau:öil  m.  Lækkerbidsken. 

dådyr  ldau:di  r)   n.   Daadyr. 

dáökunnur   |dauS  kYn-o()l  a.  berömt  af  sine  ædle  el.  store  Cærntnger. 

daðla  (döðlu.  döðlur)  Idað  la,  döO  1o(q)]  f.  Daddel;  som  förste  Led  i 
Sms.,  se  dödlu-. 

dáð  laus  [dauD  löys]  a.  daadlos,  dorsk,  uvirksom:  (Ordspr.)  dáBlaus  er 
drottinssvikari  (G]),  Forræderen  er  daadlos.  -leysi  [-leisl]  n.  Daadløs- 
hed,  Dorskhed,  Uvirksomhed,  -leysingi  [-Itisii]r|i]  m.  Drog,  Dogenigí, 
Usling,  -litill  [-li  didX,  -litldi-l  a.  daadlos:  {Ordspr.)  dáðlHill  oft  dr/úg- 
lega  lætur  (GJ.),  store  Ord  gor  sjælden  from  Gærning.  -magn  [-magv] 
n.  Handlekraft.  *-menni  [-mgni]  n.  daadskraftig  Mand.  -mikill  [-miQidX, 
-ml^ld/.]  a.  daadrig,  virksom.  *-mæringur  [-mairiijgoo]  m.  gæv  Mand, 
ædel  og  daadskraftig  Mand. 

dådofa  ldau:dov3l  a.  indec.  besvimet,  bevidstlos. 

daðra  (a)  (daðral  vi.  1.  d.  med  róhtnni,  logre  med  Halen.  -  2.  ko- 
kettere: d,  vid  stiilku,  flirte  med  en  Pige. 

dáð  rakkur  [dauDrahgool  a.  daadrig,  dygtig;  (hraustur)  tapper,  -reyndur 
l-reindoQj  a.  provet  m.  H.  t.  Tapperhed  og  Daad.  -rekki  (-rehfjll  f.  Daad- 
righed;  (hveysli)  Tapperhed,  Gævhed.  -ríkur  [-ri  goQ,  -ri'koQl  a.  daadrig. 
-semi  l-seml]  f.  Dygtighed,  Duelighed,  '-sveltur  [-sv£?,dool  a.  med  ud- 
sultet Daadskraft:  dådsveltri  verksmidju  krá  (StSlAndv.  III.  138). 

"^dáÖumhróðugur  [dau:ÖDm(h)Qou:ðoqoo]  a.  stolt  af  sin  Styrke:  harin 
settist  hjá  Hronussyni,  d.,  urðu  hinir  sælu  gudir  smevkir  (II.  I.  18). 

daður  (-urs)  [da:öooj  n.  1,  (d.  hunda  med  råfunni)  Logren.  —  2,  (ásta- 
dadur)  Flirt,  Kurmageri,  -drós  [-r-dro":5]  f.  Kokette;  (som  Skældsord) 
Tos,  Flane,  -gjarn  {-Qardv,  -rjad  vi  a.  koket,  tækkesyg.  -seggur  [-q- 
seg:oo]   m.   Kurmager. 

fdáendi  (-is)  (dau:fndll  n.  Beundring;  nu  sj.  undtagen  i  Formen  dá- 
endis,  i  Reglen  skrevet  og  udtalt  dáindis,  s.  d.  O. 

^dáfall  [dau:fad/.J  n.  Besvimelse,  Dvale:  hann  (Jesus)  sér  að þeir,  sem 
álitnir  i'oru  datidir  eru  að  eins  Í  dáfalli  (Herm^Duir.  109). 

dåfallegur  [daurfadleqon)  a.  meget  smuk,  ret  smuk :  d.  piltur;  ofte 
ironisk:  rar,  nydelig:  það  var  dáfallcg  saga,  det  var  en  rar  (nydelig) 
Historie;  —  adv.  dáfallega. 

dafla  (a)  [dabia]  vi.,  jfr.  damla,  dálpa,  ro  langsomt  (ASkaff.). 

dafna  (a)  [dabna]  vi.  vokse,  udvikle  sig;  trives  godt;  gera  hvorki  að  deyja 
n/e  d.,  hverken  do  el.  trives,  være  meget  sloj  (om  Sygdom,  is.  hos  Kreaturer). 

dafnan  [dabnan]  f-,  se  döfnun. 

dáfríður  [dau:friðoQ]  a.  meget  smuk,  ret  smuk :  (Ordspr.)  alt  þykir 
clskunni  dåfritt,   Kærlighed  gor  blind. 

daga  (a)  [da:qa]  1,  v.  impers.  intr.;  þad  dagar,  del  dages.  —  2.  vt.:  e-n 
dagar  uppi,  en  overrumples  af  Dagslyset  (om  Trolde,  som  ifolge  Sagnet 
blev  til  Sten,  hvis  de  ikke  var  naaet  hjem  naar  Dagen  brod  frem);  — 
ogs.    i  overf.  Bet.  om  en  der  aandelig  er  sakket  agterud  og  blevet  ligesom 


dagamunur 


125 


dagþing 


forstenet    (5om    en   Trold):    Kinverja   hefur  rfjjaj   «ppi ;  —   035.    i   Alm.    i 
Talem.:    e-n   dagar   uppi  með  e'ð,    en   bliver   for   sent  færdig   med   n-t. 
dagamunur   [da:qamY:noo]   m.   Forskel  paa  Dage:  gera  s/er  dagamun. 
dagan  [da:qan]  f.  =  dogun. 

daga  skifti  [daiqasijlfdl]  npl.  1.  Bylten  Dage:  hafa  d.  viS  drottin,  bylte 
Dage  med  Vorherre  (naar  man  arbejder  om  Sðndagen):  ^ij'írir  þá  sjálfsag! 
að  „hafa  d.  við  drottinn'  eins  og  komist  er  að  orði  (Frétlir  '18,  127,  S.  3, 
Sp.  3).  —  2.  Forskel  m.  H.  t.  Dage:  það  eru  d.  að  e-u,  n-I  er  ikke  ens 
alle  Dage.  -tal  [-la:/]  n.  1.  Dagelal,  Antal  Dage:  að  dagalali,  med  et  vist 
Antal  Dage.  —  -2.  Vægkalender,  -tru  |-tru:l  f.  Tro  paa  bestemte  (held- 
el.  uheldbringende)  DagesE  genskaber.  -werO  l-vErð]  n.  Dagspriser. 

dag  batnatidi  [dag  bahdnandi)  a.  1.  (sem  batnar  dag  fra  degi)  som 
bliver  bedre  (raskere)  Dag  for  Dag :  veðrið  (s/úklingtirinn)  fer  d.  —  2. 
som  bliver  bedre  opad  Dagen:  hann  Utur  lika  ketdur  út  til  ad  fara  dag- 
batnandi  QThMk.  60).  -baugur  l-boy  qoyl  m.  (astr.)  Dagbue,  Dag- 
cirkel.  -bIaO  t-blai]  n.  Dagblad,  Avis.  -blik  [-blik)  n.  Daggry,  -blinda 
I-bllndal  f.  Dagblindhed,  Nyktalopi.  -blindur  [-bllndod  a.  dagblind. 
-bogi  i-boi  iO  m.  (astr.)  Dagbue.  -bók  [-bo«  kj  f.  Dagbog:  d.  skips, 
Skibsjournal  (i  mere  enkel  Form  end  leidarbåk).  -bókarhald  [-bo»gao- 
(h)al  t,  -bo"kao-l  n.  det  al  holde  Dagbog;  (á  siipi  osfr..;  ]ournalforing 
(paa  cl  Skib  el.  desl.).  -brestur  l-brtsdon)  m.  (Vf.)  begyndende  Ebbe 
fra  omkr.  Kl.  10  Formiddag  til  omkr.  Kl.  5  Eftermiddag,  jfr.  breslur. 
-dömar  [-dou-man]  mpl.  lose  og  ugrundede  Domme,  smaalig  Kritik. 
-draumur  [-dröymoo]  m.  Dagdröm,  Drömmeri.  -drykkja  [-drlh()a)  f. 
Drikkelag  om  Dagen. '-far  Idax'fa  r)  n.  1.  (bre\tiú)  Opforsel,  Vandel.  - 
2.  Rejsen  om  Dagen:  fara  dagfari  og  náttfari,  rejse  baade  Nat  og  Dag. 
-farsgóöur  [-faosg0":Ö0Q)  a.  omgængelig,  hæderlig  i  sin  Vandel,  -fátt 
|-fauht)  an.:  e-m  verSur  d.,  en  overrumples  af  Morkel.  -ferB  l-fErðl  f. 
een  Dags  Rejse,  -fiðrildi  (-flQrlldll  n.  (200I.)  Sommerfugl,  Dagsværmer. 
-fluga  1-flY  qa]  f.  Dognflue  (ephemeron).  -flæBur  [-flai  Sag)  fpl.  Flod 
om  Dagen  (LFR.  III.  1581.  -fælinn  [-fai  lin]  a.  bange  om  Dagen,  -for 
I-fd  ri  f.  =  dagferB. 
dagga  (a)  [dag:a|  vi.  dugge:  á  páskadag  ef  lítl  daggar  (lÁÞj.  II.  565). 
dagganga  (daq  gauijga)  f.  1.  (ganga  i  degi)  Dagvandring,  Dagsrejse  til 
Fods.  —  2,  li.  himintungla.  Himmellegemernes  daglige  Bevægelse. 
daggar  |dag:an|  gen.  af  dögg.  -dropi  (-r-dro:bi,  -dro:pil  m.  Dugdraabe. 
daggarBur  (-s,  -ar)  (dag:arðon|  m.  Dolk. 

daggar  kúfur  [dag:aQku:voi>)  m.  daarlig,  ussel  Hal  (Af.),  -mark  (-r- 
maokl  n.  Dugpunkt  (BSSjL.).  -skær  |-o-sijai:rl  a.  klar  som  Dug. 

daggasamt    ldag:asaul,    -samt]    an.    fugtigt    Vejrlig:    Var   d.    um    vorið 
og  fram  yfir  hvitasitnnu,  og  spiltist  af  þin  fiskur  mestailur  (ÞThÁrf.  71). 
daggblaSka  Idakblaþga,  -blaðka]  f.  (bol.)  Lovefod  (alchemilla). 
daggeisli  [daqiicislil  m.  Dagstraale. 

dagg  fall  |dak  fadX]  n.  Dugfald,  -perla  l-ptrdla)  f.  Dugperle. 
dag  hliB    [dax(h)>.ril    f.  (astr.)  Dagside,   den  belyste  Side.    -hreyfing 
[-(h)oEÍ  viijk]    f.    (astr.)   daglig   Bevægelse.    *-hvörf  [da/.  wðri»,  da/.  kvðri>| 
npl.  Nattens  Frembrud. 

-dagi  (-a,  -ar)  (dai  jl,  daqad  m.  (jfr.  dagur)  kun  som  Afl.end.  f.  Eks. 
i  gjalddagi,  eindagi,  máldagi. 

dag  kaup  Iday.köypl  n.  Daglon.  -langur  (daq  lauQgaul  a.  som  varer 
hele  Dagen;  —  an.  daglangt  som  adv.:  hele  Dagen,  fra  Morgen  til  Aften: 
Briem  baud  honum  ad  stefna  13  mantis  d.  hér  og  þar  uídsvegar  um  allan 
Seiluhrepp  (GKonÆf.  252).  -lát  |-lau  1)  npl.  =  daglæti.  -laun  l-loyn] 
npl.  Daglon.  -launamaBur  [-Iöynama:ðo(;l  m.,  -launari  |-löy  narl]  m. 
Daglejer,  -legur  [-Ifqoo]  a.  daglig:  daglc^  slorf,  daglige  Arbejder,  lobende 
Forretninger;  —  adv.  -lega.  -leiö  (-Itiíj  f.  Dagsrejse,  -lengis  l-leiijrjls] 
adv.  Dagen  lang,  hele  Dagen,  '-lina  (-li  na)  f.  Skillelinie  mellem  Dag  og 
Nat:  dugvana  S  daglinu  dettur  notlin  kold  (jporl.  2.  93).  -IjBs  l-ljo"  s|  a. 
daglys,  lys  som  Dagen,  som  kan  ses  om  Dagen:  (Ordspr.)  fair  eru  draugar 
dagljósir  (G].),  ved  Dagens  Lys  er  de  fleste  Genfærd  usynlige,  -lúinn 
l-luln)  a.  træl  af  Dagens  Arbejde,  -læti  |-lai  dl,  -lai  ti)  npl.:  dreyma 
fyrir  daglalfunjum,  dromme  for  de  næste  Dages  Begivenheder,  -mål 
l-mau/l  npl.  Klokken  9  f.  M. 

dagmålaglan  [daq  maulagla:n|  n.  (VSkafi.),  -glenna  [-3len:a|  f.  del 
al  det  klarer  lidt  op  om  Formiddagen  (ved  9-Tiden)  (anses  for  at  bebude 
Regn  om  Eftermiddagen)  (SI.,  Af.).  -skeiB  [-si|ti:Jl  n.  Tiden  henved  Kl.  9 
f.  .M.  -staSur  |-sda:aocl  m.  det  Sled  som  Solen  slaar  over  Kl.  9  Form. 
dágóBur  |dau:gO'>  Boo]  a.  (einkar  gåSur)  meget  god;  (allgóður)  ret  god. 
dag  peningar  (dax  pt  nitigan)  mpl.  Dagpenge,  Diæter,  -peningalrygg- 
ing  (-ptnirsgatrlii:ir|kl  f.  Pengehjælp  (i  Sygekasser).  -ráB  |daq  rau^l  n. 
gunstig  Lejlighed :  móðír  hennar  beid  betra  dagråds  (hendes  Moder  ventede 
paa  en  heldigere  Lejlighed)  og  vonadi  eftir  sigri^  þegar  framlidu  timar 
(ÞGjUf.  %).  °  -ríBsleitni  1-rauBslcihdnl)  f.  Opportunisme.  <^  -ráBs- 
maBur  [-rauðsma:3o(;)  m.  Opportunist,  -renning  I-rcn  iijk)  f.  Daggry. 
-roBi  (-roöl)  m.  Morgenrode.  -róBur  |-ro»  öoijl  m.  een  Dags  Roen. 
-Sanna  (dax  san  a)  a.  indcc.  sand  som  Dagen,  den  rene  og  skære  Sand- 
hed, soleklar:  þad  er  d.  -sannur  (-san  oe|  a.  sand  som  Dagen,  soleklar. 
dags  birta  (da/  sbinda]  f.  Dagslys,  Dagens  Lys.  t-brjef  [-brjcvl  n. 
Lejdebrev  (Hist.  3,  230).  -brun  (-brun]  f.  Daggry. 

•dag  scfi  (da/  se  vi)  m.  Blikstille,  -sekt  (-sexI)  f.  Dagmulkt.  -setja 
[sEdja,  -se  Ija)  vt.  dalere:  rf.  /;Tir  sig  fram,  antedatere;  —  pp.  dagsetlur, 
dateret:  d.  i  dag,  af  Dags  Dato.  -setning  (-srhdniijk)  f.  Dalering.  -sett 
(-SEht)  an.:  þad  er  d..  Dagslyset  er  borte  af  Himlen,  Solen  er  gaaet  ned. 
-setur  (-se  doc,  -se  Ioq)  n.  Dagslysets  Ophor,  Solnedgang,  -setursskeifi 
[-sedoQSQEÍ:^,  •seloQ-l  n.  Tiden  ved  Dagslysels  Ophor. 
'dagtheimur  |dax's(h)ei'mocl  ■"•  ('S''  Dagens  Verden)  Ost. 


dag  sigling'  [da/.slgliijk)  f.  een  Dags  Sejlads,  -syslan  (-sislau)  i. 
dagligt  Arbejde.  ^  -skiftakalda  [-sijlfdakal  da)  f.  Andendagsfeber.  -skima 
[-sqima)  f.  Dagslys,  Dagslysning.  -skortur  (-sgOQdoo)  m.  Dagskort,  det 
at  Dagen(e)  ikke  slaar  til:  (Ordspr.)  svinnum  verdur  d.  (G].),  for  de  for- 
standige er  Dagen  ikke  lang  nok.  -skrå  (-sgrau  ]  f.  Dagsorden,  ogs.  i 
overT.  Bet.:  vera  á  d.,  være  paa  Dagsordenen,  paa  Tapetet,  -skær  (-stjaiT) 
a.  lys  som  Dagen,  -slátta  (-slauhdaj  f.  Dagslæt,  el  Stykke  Græsmark, 
hvoraf  en  enkelt  Person  kan  afmeje  Græsset  paa  een  Dag;  brugt  som  Maal ; 
man  skelner  mellem  2  Slags,  rallardagslåtta,  SlOO  Kvadratalen,  ca  'n  ha., 
og  engjadagslålta,  1440O  Kvadratalen  (lidt  over  1  Tonde  Land,  14000  Kvad- 
ratalen), ca  ";uo  ha.  -sláttumaBur  l-slauhdoma:5o._))  m.  Hoslælskarl,  der 
slaar  en  dagslátta  paa  een  Dag. 
dagsliós  [day  sljo  -s)  n.  Dagslys. 

dagsIóB  (dax'slo-d]  f.  de  sidste  Levninger  af  Dagslyset :  þad  var  ekki  eftir 
nema  seinasta  d.;  það  sjást  ofiirlitlar  dagslódir  niður  vid  hafið  (NL,  Sch.). 
dags  mark  (da/  smagk)  n.,  sædv.  i  pi.  -mörk:  1.  (hnúkar  o.  a.,  sem 
sålargangur  er  midadur  vid)  bestemte  Fjældspidser  el.  andre  letkendelige 
Steder  i  Synskresen,  som  benyttes  til  Tidsbestemmelse,  idel  man  har 
mærket  sig  det  Klokkeslæt,  da  Solen  slaar  lige  over  dem.  —  2.  (åkvedinu 
limi  dags)  et  bestemt  Tidspunkt  om  Dagen,  Klokkeslæt.  —  3.  (eykt)  ottende 
Del  af  el  Dogn,  3  Timer;  Navnene  paa  dagsmork  er:  rismáí  el.  midur  morg- 
unn  Kl.  6,  dagmål  Kl.  9,  hádegi  (middegi)  Kl.  12,  non  Kl.  3,  midaflann  Kl.  6, 
nátlmál  Kl.  9,  miSnætti  (lågnxtti)  Kl.  12  Midnat,  álla  Kl.  3,  s.  d.  O.  Tids- 
punktet midt  i  mellem  2  dagsmork  angives  ved  jofnubadit,  f.  Eks.  jöfnu- 
báðu  midsmorguns  og  dagmála.  Kl.  7';j:  stund  til  dagmåla.  Kl.  S,  stund  af 
dígmálum  (hallandi dagmil)  Kl.  10  osv.  '-móBir  [-mo'  Olg)  f.  Nat.  -mun- 
ur  [-mYnoo]  m.  en  Dags  Forskel.  -mSrk  (-mö(;k]  npl.  se  dagsmark. 

dag  starf  (da/  sdarv)  n.  Dagsarbejde,  -stimpill  (-sdlubldi.,  -sdlmpid/.) 
m.  Datostempel,  -stjarna  (-sdja(r)dna)  f.  1.  Morgensljærne.  —  "1.  Sol. 
-Stofa  (-sdova)  f.  Dagligstue.  -strIB  1-sdri  i]  n.  Dognslrid:  hid  pålitiska 
d.  -stund  [-sdvnl)  f.  ti-  (stund  dags)  Time.  -  2.  (heill  dagur)  en  Dags 
Tid.  -stæBur  (-sdai  ðoe>|  a.  1.  (daglegur)  daglig,  Hverdags-:  dagstæd  tid- 
indi.  —  2.  a.  som  ender  paa  samme  Ugedag :  /  dagstæda  viku^  lige  en 
Uge.  —  b.  hel,  samfuld,  udslagen:  7«"?  hef  nii  i  dagstada  tvo  sólarkrínga 
(i  samfulde  to  Dogn)  ekki  séd  svo  mihid  sem  naglsråtarslærd  af  skaf 
OThMk.  127).  -sveifla  (-sveibla)  f.  daglig  Amplitude  (BSSjL.). 
dags  verk  (da/  svEgk)  n.  Dag(s)værk.  -þeyr  (-þfi  r)  m.  Morgenvind. 
tdagtfBir  (dax  li  öiel  fpl.  Gudsljænesle  om  Dagen. 
dagur  (-s,  dal.  degi,  -ar,  dat.  dögum)  [da:qoi>,  dax  s,  dci:)!,  da:qavf, 
dd:qom)  m.  I.  Dag  (som  Mods.  til  Nat):  (Ordspr.)  dag  skal  ad  kvBldi 
lofa,  en  æfi  .id  endalykt  (GJ.),  man  skal  ej  rose  Dagen,  for  Aftenen 
kommer ;  þad  birtir  (lýsir)  af  degi.  Dagen  gryr,  del  dages ;  á  daginn,  on> 
Dagen;  med  (fyrir)  dag,  ved  (fðr)  Daggry;  irla,  snemina  dags,  lidlig  paa 
Dagen;  sidia  dags,  sent  paa  Dagen;  degi  hallar.  Dagen  hælder,  lider; 
ir  degi  lak  að  halta,  ad  hallanda  degi,  om  Eftermiddagen,  ud  paa  Dagen ; 
hann  hjeit  þar  Arjrru  fyrir  um  daginn  (þann  dag),  han  blev  der  den  Dag 
(Dagen  over);  (Talem.)  e-d  er  deginum  Ijósara,  n-t  er  soleklart.  —  2.  Dag 
(om  en  enkelt  Dag  i  Mods.  lil  andre):  a.  i  forsk.  Forb.:  (allan)  lidlangan  dag- 
inn, den  udslagne  Dag:  i  allan  dag,  hele  Dagen  ;  tvisvar  á  dag,  2  Gange  om 
Dagen;  i  gær(dag),  i  Gaar;  i  fyrra  dag,  i  Forgaars;  á  dögunum,  (hjerna) 
um  daginn,  forleden  Dag,  forleden,  for  nogle  Dage  siden;  á  iidrum  degi 
þar  fra,  anden  Dagen  efter;  hinn  daginn,  i  Overmorgen;  dag  af  degi,  dag 
fra  degi,  dag  eftir  dag,  dag  fram  af  degi,  fra  Dag  lil  Dag,  Dag  efter  Dag; 
dags  daglega,  hver  (evige)  Dag;  dög(un)um  saman,  flere  Dage  i  Træk,  i 
Dagevis;  daginn  út  og  daginn  inn,  Dag  ud  og  Dag  ind;  dogunum  oftav, 
geniagne  Gange,  Gang  paa  Gang ;  þad  er  lidinn  d.  og  vika  sidan,  der  er 
Aar  og  Dag  siden  (del  skele);  þad  verdur  nu  d.  og  vika  þangad  til,  der 
vil  lobe  meget  Vand  i  Siranden  inden  det  sker;  e-d  mun  bida  båda  dag- 
ana, der  vil  blive  lo  Söndage  i  en  Uge,  for  det  sker;  (þó)  alla  daga,  dog 
i  alt  Fald ;  hann  er  alla  daga  vis  lil  þess,  det  kan  man  altid  vente  sig  af 
ham;  J  deyjanda  degi,  paa  Dodslejet.  —  b.  i  juridisk  Sprog:  seija  e-m 
dag,  indstævne  en  til  at  mode  (for  Retten)  paa  en  bestemt  Dag:  Dada 
nidi  hann  ekki,  en  selti  honum  dag,  þá  er  Udi  i  sumarid  (Eimr.  XVII. 
92).  —  c.  om  Fremtiden  i  Ordsprog  og  lign.  Forb.:  þi  koma  dagar  og  þá 
koma  råd,  kommer  Tid,  kommer  Raad;  seinna  (el.  seint)  koma  sumir 
dagar  og  koma  þú,  jfr.  den  ler  bedst,  som  ler  sidst.  —  d.  m.  H.  I.  Glæde, 
Lykke  el.  Ulykke  i  Livet:  sji  aldrei  gladan  dag,  aldrig  se  en  glad  Dag; 
eiga  góda  daga,  have  gode  Dage;  halda  (gera)  sjer  gladan  (gådan)  dag,  göre 
sig  en  glad  Dag,  more  sig;  gådan  dag(inn)!  god  Dag!  —  e.  i  overf.  Bel.; 
Lys:  koma  mun  i  daginn,  det  vil  komme  for  Dagen,  det  vil  vise  sig; 
þad  kam  i  daginn  fyrir  hann,  det  skulde  da  ogsaa  hændes  ham;  nii  er 
þad  komid  á  daginn,  nu  er  det  kommet  for  Dagen.  —  3.  (Uf)  Dage,  Liv, 
Tid,  spec.  med  Henblik  lil  en  Fyrstes  el.  bekendt  Mands  Samlid:  á  dog- 
um  (el.  um  daga)  Gorms  gamla,  i  G.  den  Gamles  Tid;  eftir  minn  dag. 
efter  min  Dod ;  ráda  e-n  af  dögum,  dræbe  en ;  um  dagana,  i  ens  Leve- 
tid: Aann  hefur  farid  vida  um  dagana,  han  har  været  mange  Steder  i  sit 
Liv.  —  4.  i  Sms.:  regndagur,  sólskinsd.,  heillad.,  bnidkaupsd.  osv.  —  om 
Ugedage  og  Fesler:  månudagur,  hvilasunnud.  osv.  —  5.  npr.  Dagur,  Dag. 
dag  vaxandi  [daq  va/sandi)  a.  tillagende  hver  Dag,  stedse  voksende. 
t-veljari  (-vEljarl)  m.  Dagvælger,  Astrolog.  t-ver8armál  [-verDarmau:/)  n. 
Frokostlid.  t-verBur  (-vErBoo)  m.  Frokost,  Davre,  jfr.  dögurdur.  -verk 
(-vcek)  n.  =  dagsverk.  -versnandi  (-vtsnandl)  ppr.  som  forværres  Dag 
for  Dag.  -vextir  (-vE/sdlc)  mpl.  Dagrenler.  -villur  (-vidlog)  a.  som  tager 
fejl  af  Dagen,  -vinna  (-vin  a)  f.  Dagsarbejde,  -vöxlur  (-vöxsdoo)  m. 
daglig  Væksl,  jævnt  fremadskridende  Vækst:  kálfurinn  óx  dagvöxlum 
(voksede   hver    Dag)    (PGjD.    29).    t-þing    (daxþink)   n.    -    dagþingan. 


dagþinga 


126 


Danakonungur 


•þinga  (a)  i-þii]ga]  vi.  dagtinge,  forhandle,  underhandle,  -þingan  l-þiijg- 
an]  f.  Dagtingning,  Raadslagning,  Underhandling,  -þrota  [-þroda,  -þrota] 
a.  indec.  som  Dagen  glipper  for,  som  bliver  overrasliet  af  MorUet  paa 
Rejse:  hann  varB  d.,  Dagen  slog  ikke  fil  for  ham,  han  blev  overrasket 
af  Morkel. 

^dáhrif  [dauiholi^l  npl.  hypnotisk  Suggestion  (ÁDjSál.  §  108). 

dáindis  [dau:lndls]  g.  sg.  af  "fdáindi  (jfr.  dáencií).  Herlighed,  bruges 
som  adv.  for  at  forstærke  et  Adjektivs  el.  Adverbiums  Betydning  (ofte 
ironisk);  det  skrives  ofte  sammen  med  det  folgende  Ord :  d.Iaglegiir, 
ganske  kön,  ret  pæn ;  þú  ert  dáindisfjetegur  fug!,  du  er  en  net  en. 

dá(i)ndis  maður  (dau:Indlsma:Doe,  daun  dis-]  m.  Dannemand,  brav 
Mand.  -menska  [-mcnsga]  f.  Retskaffenhed,  Redelighed. 

"1.  Dátnn  (-ins)  [daurln)  m.  Benævnelse  paa  en  Dværg:  Dáins  fle\\ 
Digt,  Poesi. 

2.  dáinn  [dau:l;i]  pp.  af  deyia. 

dáins  boö  [dau:Insbo:3]  n.  Dodsvarsel.  -fylgja  [-fil  fja]  f.  en  afdods 
Aand  som  fylgja,  s.  d.  O. 

tdaktila  (-u.  -ur)  [daxti  la]  f.  Daddel. 

1.  dala  (dölu,  dölur)  Ída:la,  dö:lo(G)]  f.  (dæld)  Bule. 

2.  dala  (a)  [da:la]  1.  vt.  (setja  dæld  f)  bule.  -  ?2.  vi.  (lækka)  dale: 
vera  má,  að  dugur  vor  sé  mjög  tekinn  ad  d.  (M]JAr.  86). 

dalablóm  (da:Iablo-:ml  n.  Dalblomst,  -drag  [-dra:*?]  n..  oftest  i  pi.: 
-drog,  Dalstrog.  -drumbur  [-drVm  bou]  m.  kluntet  og  hoven  Bonde  fra 
en  Dalbygd,  Bondetamp.  -dæld  [-dail  t]  f.  Dalsænkning. 

dálaglegur  [dau:laqleqo(il  a.  ret  kön,  ganske  nydelig;  —  brugt  Íron.  i 
mods.  Bet.:  mindre  fin:  fr  þad  dålaghøt  dæmi  þess,  hvaða  skoðanir 
sófistamir  gáíu  tekist  á  hendur  ad  verja  (ABiH.  218). 

dala  jörÖ  [da:1ajörd]  f.  Jord  i  en  Dal,  is.  i  en  Bjærgdal:  å  dalajörðum 
verBur  ekki  heimtuð  sama  ásetrti'ng,  sem  á  gjafajörðum.  A  daia/ðrðum  er 
það  beitin,  sem  er  aðalaíriðið  (Alþ.  'll,  B.,  II.  1557).  -kot  (-ko:t]  n.  lille 
Qaard  i  en  Afdal.  -kul  [-kV:/]  n.  kold  Luftning,  der  stryger  gennem  en  Dal. 

dalakúfur  (da:laku:dot».  -ku:toi}l  m.  lille  Tonde  fuld  af  Penge  (is.  om 
en  nedgravet  Skat). 

dala'Iæöa  [da:lalai:öa]  f.,  f-læoi  l-lai:öll  n.  Mosebryg,  ]orddamp.  let 
Taage;  —  ogs.  T^iagebælte  i  en  Fjældskrænt  (Hun.),  -maður  t-ma:ÖOL>I 
m.  Person  fra  Dalasýsh.  -mål  [-mau:/]  n.  Sprog,  som  det  tales  Í  Dalene, 
^:  rent  Sprog,  -sysla  (-sis  la]  f.  npr.  Syssel  paa  Vestlandet. 

dalatal  Ida:lata:/]  n.  Antal  Dalere,  Penge. 

^dálaus  {dau:löysl  a.  blasert. 

dala'vella  [da:lavEdla]  f.  (ASkaft.)  =  dalalæða.  -vötn  [-vöhtv]  npl. 
Dalsoer,  mindre  Indsoer  i  en  Dalstrækning. 

dal.bygð  [dalblqð,  -blgþ]  f.  Bygd  i  en  Dal.  -byggi  l-blfjl]  m.  Dalbo, 
Beboer  af  en  Dal.  -bót  [-bo>'t]  f.  1.  Sænkning  i  Tærrenet  Í  en  Bjærgside, 
udfra  en  Dal  (~  hvemmur,  vik);  (stor  d.)  Sidedal :  Iwergi  sjást  þar  hring- 
myndaðar  dalbætuv  (ÞThLýs.  1.  251).  —  2.  (Af.)  ^-  dalbotn.  -botn  [-bohtvj 
m.  Dalbund,  Enden  af  en  Dal,  den  inderste  De!  af  en  Dal.  -búi  [-bul] 
m.  =:  dalbyggi.  -drag  [-dra«?)  n.  —  daladrag. 

fdálegur  (dau:leqoo]  a.  daarlig,  ussel,  slet,  elendig. 

då  leiða  [dau:l£Í  Öa]  vt.  hypnotisere.  -leiOandi  {-lEÍðandl,  -endoöJ  m. 
Hypnotisor.  -leiÖsla  I-lciOsla]  f.  Hypnotisme,  Hypnotisering.  ° -leiðslu- 
legur  [-l£ÍðslolE:qon]  a.  hypnotisk. 

dáleiki  Idau:l€tr>I,  -lei^ij  m.,  oftest  i  pi.  dåleikar.  Fortrolighed,  Fami- 
liaritet; vera  i  dáleikum  uið  e-n,  staa  paa  meget  god  Fod  med  en. 

"dáleysi   [dau:lEÍsi]  n.  Blaserthed. 

dal  flæmi  [dal  flai  mi]  n.  síörre  Dalstrækning,  -gola  [-gola]  f.  kold 
Luftning  fra  en  Dal.  -gróf  [-gro^i']  f.  Dalsænkning,  -grund  [-grYnt]  f. 
Dalslette  med  haard  jordbund,  -hvapp  [-/wahp,  -kvahp]  n.  Dalsænkning: 
suæði  þelía  eða  grunna  d.  er  vitt  ummáls  (Safn  V.  4,  8). 

dálítil!  [dau:lidldX,  -lilld?.,  (Vf.)  dv:lidld?.]  a.  lille,  lillebitte:  dålitid  af 
c-u,  en  lille  Smule  af  n-t;  þó  daliíið,  ikke  saa  lidt. 

dálkabruðningur  [dauXgabrvÖniijgoo,  daulka-]  m.  kogte  og  hakkede 
Fiskeben. 

dálk'bein  Idau/.kbei-tt,  daulk-]  n.  Læggeben.  -megin  [-g-meijin]  adv. 
(S  fiski)  paa  Rygbenssiden  (LFR.  III.  20). 

dalkorn  [dalko(r)dv)  n.  en  lille  Dal. 

dálkstirtla  [dauVksdfn-dla,  daulk-]  f.  Halen  af  en  Fisk  (is.  afpillet) 
med  Rygraden. 

dálkur  (-S,  -ar)  [dau?.goo,  daul  koQ]  m.  1.  (hryfggur  i  fiski)  Rygrad  i 
Fisk  (paa  NI.  og  Af.  hele  Rygsojlen,  paa  SI.  Halehvirvlerne);  —  láta  geta  á 
dálk,  lofte  en  afpillet  Rygrad  et  Øjeblik  i  Vejret  og  lade  en  anden  gætte, 
hvormange  Ribben  der  er  paa.  —  2.  (i  overf.  Bet.)  daufur  i  dálkinn:  *) 
(i  illu  skapi)  i  daarligt  Humor,  forstemt,  slukoret;  ')  (tregtir  og  aðgerða- 
litill)  slov  og  uvirksom :  verst  er  að  stjórnin  er  nokkuð  dauf  i  dálkinn 
OSBr.  160).  -  3.  (t  bók,  bladi)  Kolumne  i  en  Bog,  Spalte.  -  4.  (i  banka 
osfr.)  Folio  (i  en  Bank  osv.):  taka  viB  peningum  å  dálk,  modtage  Penge 
paa  Folio.  —   fS.  (feldardálkttr)  Brosche,  lang  Naal.  —  fS.  (hnifur)  Dolk. 

dai;kvisl  [dalkvis?.]  f.  Forgrening  af  en  Dal.  -kvos  [-kvo  s]  f.  Dal- 
sænkning. 

1.  dalla  (döilu,  döllur)  [dadla,  död  Id(o)]  f.  (Evf.)  -=  dallur. 

2.  dalla  (a)  [dad-la]  vi.  (Eyf.)  =  daBra:  d.  viB  kvenmann. 
dal  land  [dahant]  n.,  -lendi  [dahEndl]  n.  Dalstrækning. 

dallur  (-S,  -ar)  [dad  loo,  dad-lao]  m.  1.  Botte,  mindre  Træi^ar,  is. 
iil  at  gemme  Sobemad  i :  yFir  döllunum  og  ólekjunni  hafði  GuBrún 
ótakmarkaB  einvaldsdætni  (]ThPs.  57).  -  2.  (Öskjur)  en  lille  Æske  af 
Træ  med  Laag  til  Smbr  el.  Fedevarer  (kæfa,  flot  el.  andet)  (NL).  —  3. 
(Ijelegrt  skip)  daarligt  Skib  el.  Baad,  Plimsoller. 


dal  læöa  [dal:ai  &a]  L,    -lægja  [dahai  ja]  f.      -  dalalæða. 

fdalma  dika  [dalmadltga,  -di:ka],  -tika  I-ti:ga,  -tiika]  f.  en  Slags 
(katolsk)  Messehagel  (ÁM.  226  b,  8vo). 

*dal  nauÐ  [dal  nöy^]  f.,  ^-neyÖ  [-nci^]  f.  (egl.  Buens  Tvang)  Haand : 
dysjaB  sidan  af  dalneydar  kvistum  (JÁGát.  1.  58). 

dálp  (-S)  [dauJ.p,  daulp]  n.  sagte  Bevægelse  op  og  ned. 

dálpa  (a)  (dauX-ba,  daul  pal  vt.  og  vi.,  jfr.  damla,  dapla,  rore  el.  be- 
væge sagte  op  og  ned:  dátpa  i  árinni,  ro  sagte;  d.  i  feninu,  sprælle  i 
Dyndet,  anstrænge  sig  forgæves  for  at  komme  op  af  et  Morads:  svo  sem 
brimvilt  skepna  dálpar  annað  til  en  annað  fra  landi  (JMPisl.  108);  fuglinn 
ddlpar  vængjununiy  Fuglen  bevæger  Vingerne  (VÍ.);  (Ordspr.)  sjaldan  er 
fluga  i  feigs  mat,  nema  dauB  dálpi  (G].),  sjælden  er  Flue  Í  fej  (3;  som 
skal  do)  Mands  Mad,  med  mindre  den  døende  spræller;  þegar  e-8  á  dá!p- 
ar,  naar  det  mindste  Uheld  stoder  til. 

"- dalrjúpa  [dalrjuba,  -rju  paj  f.  Dalrype  (lagopus  subalpinus). 

dals  barmur  [dalsbarmoQ]  m.  Dalbryn.  -botn  [-bohtv]  m.  —  dalbotn. 
-drag  [-dra  i?]  n.  (jfr.  daladrag)  Begyndelsen  og  Enden  af  en  Dal,  inden 
den  bliver  dyb;  en  grund  Sænkning  imellem  Bjærge,  -hlið  [-(h)?við]  f. 
Dalskraaning. 

dal  skål  [dal-sgauV]  f.  Dalrunding,  -skora  [-sgo  ra]  f.  Dalkloft. 
•skvompa    [-sgvoiiba,    -sgvompa)    f.    lille    Dal. 

dalsmynni   (dal  smin  l]  n.  Aabningen  af  en  Dal. 

dals  vÍrÖÍ  [dal  svlrDi)  n.  Værdien  af  en  Daler,  -þungi  [-þuijr,!]  m. 
Tyngden  af  en  (Species)  Daler,  2  Lod  Solv. 

dáltið  (dauXdid,  daul  did]  =  dálitið,  se  dálítill. 

1.  dalur  (-S,  -ir)  (dailoQ,  dals]  m.  1.  Dal:  á  dalinn,  oppe  over  Enden 
af  Dalen,  for  Enden  af  Dalen:  hann  tekur  nu  gimu  á  dalinn  (Breiðd.); 
(Talem.)  láta  da!  mæta  hóli  (egl.:  lade  Fordybningerne  falde  sammen  med 
Ujævnhederne),  betale  lige  for  lige ;  mikilsháttar  menn  og  hugumstårir 
þóttust  ekki  halda  sæmd  sinni,  nema  því  aB  eins,  aB  krokur  kæmi  mðti 
bragBi  og  dalur  móti  hol  (Eimr.  XVIII.  88);  þaB  ItBur  um  dal  og  hol,  det 
gaar  over  Stok  og  Sten,  det  gaar  glat  og  uden  Hindring.  —  2.  {bóla)  Bule 
(spec.  paa  Metal),  jfr.  dala.  —  3.  pi.  Dalir  npr.  a.  fælles  Betegnelse  for 
flere  Dale,  der  danner  /ivammsfjörBur's  Opland.  —  b.  i  Sms.  ogs.  om 
andre  Dale,  f.  Eks.  Skagaf/'arBardalir,  jfr.  Simon  Dalaskáld. 

2.  dalur  (-s,  -ir)  (da:loQ,  dals]  m.  {~  rikisdalur)  Daler;  —  i  overf. 
Bet.:  sljettur  d.,  Lussing. 

3.  *dalur  (-s  og  -ar,  -ir)  [da:loQ]  m.  Due;  —  nu  vistn.  kun  udenfor  del 
digteriske  Sprog  i  Udtrykket:  þaB  fer  aB  harBna  á  dalnum,  Duen  bliver 
mere  spændt,   Situationen  bliver  mere  kritisk. 

dalverpi  [dalvEQbl]  n.  en  Hlie  snæver  Dal. 

då  læti  [dau:laidl,  -laitlj  n.  om  Kærlighed,  Forgudelse,  Forkærlighed: 
hafa  d.  á  e-ni,  vise  en  om  Kærlighed,  forgude,  gore  megen  Stås  af  en 
(ofte  med  Bibetydning  af  at  vedkommende  bliver  forvænt  el.  forkælet 
derved):  hun  hefur  mikiå  d.  á  bami  $inu,  hun  forguder  sit  Barn;  hun 
hcfur  einkum  d.  á  því,  sem  útlent  er,  hun  har  Forkærlighed  for  (gör  is. 
Stås  af)  hvad  der  er  fremmed,  -lætisspilling  [-laidisbidliijk,  -lait-J  f. 
Forvænnelse. 

?dama  (dömu,  domur)  (da:ma,  dö:mo(e)l  f.  Dame. 

dáma  (a)  [dau:ma]  v.  impers.:  m/er  dámar  ekki,  n-t  smager  (behager) 
mig  ikke;  nu  ætlar  mjer  ekki  aB  dáma,  nu  synes  jeg  det  gaar  altfor  galt; 
m/er  dámar  nú  ekki  draflaskyriB,  d.  s.;  d.  vel,  smage  godt;  —  pp.  rfam- 
aður,  som  smager  el.  lugter  af  n-t. 

damagn   [dau:magv]  n.  hypnotiserende  Kraft. 

damgast  (daumgast)  vrefl.  ^  dangasi. 

dámgöður  (daumgo"öoo]  a.  som  har  en  god  Smag  el.  Eftersmag, 
velsmagende. 

daml  [dam/j  n.  (jfr.  dafla,  dálpa)  sagte  Bevægelse  af  Aarerne,  sagte 
Omroren,  jfr.  2.  damla. 

1.  damla  (domlu.  domlur)  [damla,  dömlo(Q)j  f.  en  Klat  el.  lille 
Kærnino  {skaka)  friskkærnet  Smör  (SI.,   NL). 

2.  damla  (a)  [damla]  vi.  og  vt.  1,  =  dålpa.  —  2.  {gutla  hægt  i  e-u) 
rore  omkring  i  Mælk  el.  andre  flydende  Sager;  —  spec.  om  Kærnen;  — 
ogs.  om  Dynd,  Sne  osv.:  hann  er  ad  d.  hægt  i  snjó  (ÓDavPuI.  333).  — 
3.  vt.  give  en  et  lille  Slag:  GuB  skekur  oss  og  damlar  oss  mcB  sinni 
krossbullu  hjer  i  heimi  (GI.  Præken  cif.  af  ÓDav.). 

dám.legur  [daumleqoQ]  a.  som  ser  godt  ud:  (Ordspr.)  þaB  dregur  sig 
saman,  sem  dámlegt  er  (GJ.),  hvad  der  ser  godt  ud,  soger  det  konne. 
-Hkur  [-li  gon,  -likoo]  a.  med  lignende  Smag,  lignende:  (Ordspr.) /»a^ 
dregur  sig  saman,  sem  damlikt  (el.  -likast)  er,   Krage  søger  Mage. 

dammtafl  [damtab/.]  n.  Brætspillet  Dam. 

1.  dammur  (-s,  -ar)  (damioQ,  dams)  m.  1.  {tjorn,  einkum  gerB  mcB 
stiflu)  Dam.  —  2,  (votengi,  sem  flæBir  á  vetrum)  en  sid,  fugtig  Eng,  som 
oversvommes  om  Vinteren.  —  3.  a.  megen  Væde:  engjarnar  eru  versti 
bölvaður  d.,  Engene  er  forbandet  fugtige.  —  b.  gennemvaade  Klæder : 
fara  ur  damniuum,  tage  de  vaade  Klæder  af  (SL). 

2.  dammur  (-s)  [dam:oo]  m.  (Brætspillet)  Dam. 
?dampa  (a)  [dauba,  dampa]  vi.  dampe. 

?dampi  i-a, -ar)  [daubi,  dampi]  m.  Damp.  ?dampur  (-s, -ar)  [dau  b- 
on,  dampoe)  m.  1.  iffufa)  Damp.   —  2,  (gufuskip)  Damper. 

dåmur  (-s)  Jdau:moQ,  daums]  m.  Smag:  draga  dam  af  e-u,  smage  af 
n-t;  overf.:  komme  til  at  ligne:  hvaB  dregur  dam  af  öBru  (GJ.),  alting  faar 
Smag  af  sine  Omgivelser,  Øllet  smager  gærne  af  Tonden;  hver  dregur 
dam  af  sínum  sessunaut,  jfr.  sig  mig  hvem  du  omgaas,  saa  skal  jeg  sige 
dig  hvem  du  er. 

Danakonungur   [da:nako:nur)goe]  m.  Konge  til  Danmark,  den  danske 


DanalSg 


127 


dasemdarverk 


Konge,  t-lög  [-lb:</l  npl.  I.  Danelagen  (i  England).  -  2.  (Chr.  V») 
Danske  Lov. 

dánar  [dau;nag-l  gen.  sg.  af.  fdån  el  fdái'nn:  Dods-.  -arfur  [-r-arv- 
oq]  m.  Arv  efter  en  afdod.  -auÖkenni  [-öyðl^snl]  npl.  Dodstegn.  -bu 
[-bu:|  n.  Dodsbo.  -dagur  [-da:qool  m.,  -dægur  (-daÍ:qoo]  n.  Dodsdag. 
-dÖmur  [-do^imoo]  m.  Dodningeret.  -fje  [-ti-fje:]  n.  Efterladenskaber. 
-fórn  [-foTdv]  f.  Dodningeoffer.  -giafþegi  (-r-Qaí  þeijl]  m.  Donatar. 
-3Íöf  [-'iö:i'l  f.  testamentarisk  Gave,  Legat,  Arvegave.  •heimur  l-Q-(h)ei:m- 
oq]  m.  Dodningeverden.  -jurt  [-r-iVot]  f.  Dodningeplante,  Blomst,  der 
planles  paa  Gravsteder  el.  symboliserer  Doden.  -leikur  (-kiigoo,  -l£Í:koc] 
m.  Leg  til  Ære  for  en  afdod.  -skyrsla  [-o-sriiosla]  f.  Dodsberetning. 
-skrå  [-sgrau:!  f.  Dodsliste;  iártiðjskrá)  Obituarium.  -vottorÖ  {-r-vohd- 
ora]  n.  Dodsattest. 

Dana  veldi  [damavrldlln.detdanske  Rige.  -virki  (-vlQ-fjl]  n.Dan(n)pvirke. 

tdand(h)ala  belti  [dan  dalabeXdi.  dan  tala-1  n.  Bæfte.  med  vedhængte 
Baand  el.  Smykker(?):  med  daggarð  og  dunshnit  og  dandalabelti  (ODav. 
Pul.  192).  -hempa  (-heuba,  -hem  pa]  i.  kort,  ærmelost  Slag  el.  Kappe 
for  Mænd.  -skapur  [-sga:bo^,  -sga:poo)  m.  Logren,  Kryben.  -skraf 
I-sgra:!/]  n.  langtrukken  Tale,  Væv. 

dand(h)alast  (a)  [dan  dalast,  dan  tal-]  vrefl.  dingle  som  en  Hale  bag- 
efter en:  i  forsk,  overf.  Bet.:  1.  d.  aftan  i  e-m,  hænge  i  Hælene  (i  Skor- 
terne)  paa  en,  stadig  folge  en;  —  med  Bibetydning  af  at  krybe  el.  smigre 
for  en:  hann  var  alt  af  að  d.  aftan  Í  stú/kunni;  —  meðan  hatin  var  ad 
sæk/a  um  stfrkinn,  var  hann  alt  af  ad  d.  aftan  i  þfngmðnnunum.  —  2. 
(fara  hægt)  lunte,  sjokke,  pjaske:  að  við  skulum  enn  d.  á  þessunt  segl- 
dðllum  (EKvG.  111).  —  3.  (fara  einsamalf)  luske  alene  omkring. 

tdand(h)ali  [dan  da  II,  dan  ta  II]  m.  Stöj,  Larm  (Sch.). 

dándi  [daundi],  dándis  [daundls]  se  dáindis. 

tdandimaður  [dan-dlm3:!>oo)  m.  Dannemand. 

tdándimannstafl  [daun  dimanstab  X]  n.  ■^--  dánumannstafl. 

dandóa   (a)  [dan  do^a]  vi.    1.   pusle,    nysle   med  n-t  (Mul.)  (jfr.  dediu). 

-  2.  {dadra)  kokettere:  d.  viB  e-n  (Breiöd.). 

dangast  (a)  (dauijgast)  vrefl.  trives,  vokse  ti);   (fitna)  blive  tyk  og  fed. 

dangl    (-s)    (dauijV]    n.    Dask,    Klaps;    —    pi.    smaa    Slag:    Sife/t   d. 
hestana  med  svipttm  eBa  forum  vill  hann  ekki  hafa  (Logr.  '15,  51,  Sp.  I.). 

dangla  (a)  [dauij  la]  vt.  1.  slaa  let,  give  et  let  Slag:  þú  verdur  ad  slå 
i  hestinn,  svo  ad  muni  um,  þad  dugir  ekki  ad  dangla ;  —  láta  d.  sig  med 
guUhomrum,  lade  sig  daare  af  Smiger;  d.  å  st/órninni,  skælde  Regeringen 
ud.  —  2.  (dingla  fram  og  aftur)  svinge  frem  og  tilbage:  dentinn  Ul.i 
drósir  fri  d.  þessum  sveitum  i  (Guðm.  Bergþ.  cit.  af  ÓDavV/ik.  138);  — 
ogs.    refl.   danglast:    {um   skautafald)   n'nglast  og  dánglast  (JÁGat.   I.  63). 

1.  Dani  (-a,  -ir)  [d3:ni]  m.  en  Dansker;  pi.  Danir,  de  Danske,  Dan- 
skerne, tDanerne;  skal  ofte  paa  Dansk  oversættes  med  'Danmark«,  da  man 
paa  klassisk  Islandsk  i  Mods.  til  Dansk  aldrig  anvender  Landets  Navn  for 
at  betegne  Nationen :  hvad  Danir  vilja  .  .  .,  hvad  Danmark  vil  osv. 

2.  Dani  (-a,  ar)  (damij  m.  npr.  Dim.  af  Daniel  (Vf.). 

danka  (a)  [daufi-ga,  daui)-ka|  vi.  gaa  frem  uden  at  bryde  sig  om  n-t: 
láta  e-d  d.  el.  dankast  (sem  må),  lade  n-t  gaa  som  det  kan;  —  refl.  dank- 
ast  spec.  (      dingla)  sveje  frem  og  tilbage  paa  Hesten  (Sch.). 

Danmork  (-merkur)  [dan  mo^k,  -mcogoo]  i.  npr.  Danmark. 

dans  (gen.  ds.,  pi.  -ar)  [dans]  m.  1.  Dans:  þar  voru  dansadir  ýmiss 
konar  dansar.  —  2.  {þad  ad  dansa)  Dans,  Dansen:   skemia  sjer  vid  dans; 

-  dansinn  dunar.  Dansen  larmer;  stiga  d.,  træde  Dansen:  (Ordspr.)  d. 
er  garunga  glys  (G].),  Dans  er  de  letsindiges  Lyst.  —  3.  (danskvædi)  Dans, 
Folkevise,  hvorefter  der  danses.  —  4,  Í  overf.  Øct.:  komast  i  krappan 
d.,  komme  i  en  vanskelig  Situation:  (Ordspr.)  oft  kemst  så  i  krappan 
d.,  sem  ekki  leitar  fyrir  s/er,  den  kommer  ofte  i  Forlegenhed,  som  ej 
foler  sig  for;  þad  datt  ur  honum  dansinn,  han  blev  bestyrtet  el.  forfærdet. 

dansa  (a)  [dan  sa)  vi.  danse:  d.  eftir  hof  di  e-s,  danse  efter  en  andens 
Pibe;  d.  fiTÍr,  fore  en  Dans  op. 

dansandi  (-a,  -endur)  [dan  sandr,  -endo^)  m.,  dansari  (-a,  -ar) 
[dansarl]  m.  Danser. 

dansbröðir  [dan  sbro' OIq]  m.  Kavaler.  -ferO  (-ferd]  f.  Dans,  Dansen: 
ipresturinn)  .  .  .  hafdi  d.  mikla  i  kirkjunni  med  sóknarfólkinu  QAP'].  II.  8), 
-mi  (-fib/.l  n.  Dansehest.  -fimi  [-fimi]  f.  Færdighed  i  at  danse,  Danse- 
kunst, -föt  [-Eöt|  npl.  Baldragt,  -gleöi  [-gU  öl]  f.  1.  igíedi  vid  ad  dansa) 
Danseglæde.  -  f2.  (dans/eikur)  Bal.  -hátíö  [-(h)au  tií]  i.  Bal. 

1.  danska  (cobl.  dönsku)  [dan  sga,  don  sgo)  f.  Dansk,  det  danske 
Sprog:  (Ordspr.)  audlærd  er  ilt  d.,  letlært  er  daarlig  Dansk,  o:  det  er  let 
at  efterabe  fremmede  Folk  paa  en  klodset  og  ubehændig  Maade  (med 
Bibet.  af  at  vedkommende  efteraber  de  fremmedes  daarlige  Egenskaber). 

2.  danska  (a)  [dansgaj  vt.  1.  (set/a  danskan  blæ  å)  ÍordsnsUe,  danisere. 

-  2.  {þýða  .i  donsku)  oversætte  til  Dansk  (TSæm.  146). 
danskennari  [dan  s^enarl)  m.  Danselærer. 

dansk  lyndur  [dan-sglindooj  a.,  -lundaöur  [-IvndaðoQJ  a.  dansksindet. 

dans  knæpa  [dan  sknaiba,  -knaipaj  f.  Dansebule,  -kona  (-kona]  f. 
I.  idansmar)  Danserinde.  —  2.  {kona  á  dansleik)  Baldame,  -krá  [-krau  ] 
i.  Dansebod,  Dansebule. 

danskur  (donsk,  danskt)  (dan  sgoo,  don  sk,  dan  s(k)t]  a.  1.  dansk :  donsk 
tunga,  det  danske  Sprog,  Dansk  (i  ældre  Sprogbrug  det  fællesnordiske 
Sprog  -  norræna);  eiga  ekki  danskan  túskilding,  ikke  eje  en  rod  Øre: 
slå  dansk  se  svenska.  —  2.  som  subst.  Danskurinn,    Dansken,  Danskeren. 

dans  kvaeÖi  [dan  skvai  ði]  n.  Ballade,  -lag  [-la  g]  n.  Dansemelodi. 
•leikur  [-lei  goQ,  -lEtkøQJ  m.  Bal.  -maÖur  [-ma  Ooo)  m.  Danser,  -mey 
[-mei  1  f.,  -maer  [-mai-r)  f.  Danserinde,  -roka  [-roga,  -ro  ka]  f.  en  stry- 
gende, fejende  Svingom,  -salur  [-n-saloQJ  m.  Dansesal,  -seðill  [-sr-ðrd^.] 


m.  Balkort,  -skóli  (-?go- li]  m.  Danseskole,  -skor  (-sgo-r]  m.  BalsUo. 
Dansesko,  -stjóri  (-sdjo"  ri]  m.  Balforstander. 

dánumaÖur  [dau:noma:ðoQ]  m.  1.  {heidursmadur)  Dannemand,  brav 
Mand.  —  2.  Htli  d.,  3,  4  og  5,  ståri  d.,  4,  5  og  6  paa  Tærningerne  i  et 
Kast  i  dánumannsiafl  (ÓDavSk.  319). 

dánumanns  gripur  [dau:nomansgri:boe,  -grl:pool  m.  ~  stólpagripur, 
udmærket  Kreatur.  -legur  [-le:qoQ]  a.  som  en  Dannemand;  —  adv.  -lega. 
t-tafl  [-tab/.l  n.  Dannemandstavl,  en  Art  Brætspil,  spillet  med  3  Tær- 
ninger  (omtalt  af  JÓlGrv.  cit.  af  ÓDavSk.  319). 

dánumenska  [dau:nomensga]  f.  Bravhed. 

dap  (-S,  dop)  [da:p,  dÖ:pl  n.  1,  {leðja)  Dynd;  {fen)  sumpet  Strækning, 
Morads  (Skaft.,  Af.).  —  2.  den  mindste  Smule  Snavs,  Stovgran:  þad  sjest 
ekki  d.  á  honum  (Af.). 

dapi  [dahpM  n.  (Vf.)  -^  dálp. 

dapla  (a)  [dahbla]  vi.  (Vf.)  ^-  dálpa.  jfr.  damla,  dafla. 

dapra  (a)  [da:bra,  datpra)  vt.  gore  bedrovet;  —  refl.  daprast:  1,  {verBa 
hri'ggur)  blive  bedrovet  el,  sorgmodig.  —2.  blive  svag,  mat,  svækket:  sjón 
hans  var  farin  ad  d.,  hans  Syn  var  begyndt  at  svækkes;  honum  dapradisl 
sundid;  —  pp.  dapradur:  dapraB  Ij'as,  et  svagt  Lys,  döprud  sjón,  svækket  Syn. 

dapur  (dopur,  dapurt,  acc.  m.  dapran)  [da:boQ,  da:poQ,  dö:botJ, 
dÖ:p0Q]  a.  1.  {hnugginn)  trist,  nedtrykt,  bedrovet,  sorgmodig:  vera  d.  i 
bragdi,  hænge  med  Hovedet ;  (Talem.)  fyr  er  d.  en  daiidur,  ikke  enhver 
Sygdom  medforer  Doden,  el.  selv  om  man  sorger,  er  det  derfor  ikke  ude 
med  en.  —  2.  {datifur)  mat,  svag:  dapurt  l/'ós,  mat,  svagt  Lys;  döpur 
augu,  svage  (fdumme)  Øjne,  sorgmodige  Ojnc.  —  3.  {Ijelegur)  ussel:  sitja 
vid  dapran  kost  (Esp.  I.  27).  -eygCur  (-r-eiq-oog,  -cig  öog)  a.,  -eygur 
[•ei:q0Q]  a.  svagsynet,  surojet.  -legur  [-le  qooj  a.  nedslagen,  af  sorgfuldt 
Udseende,  bedrøvelig,  trist;  adv.  -lega.  -leiki  [-kifii,  -Ivi^i]  m.,  -leikur 
[-[eigoQ,  -leikool  m.  Sorgmodighed,  Nedslagenhed,  Bedrovelse.  -tauga 
[-n-töy:qal  a.  Índec.  (bot.)  utydelig  nervet. 

1.  dår  [dau:r]  n.  Spot,  Nar:  draga  d.  ad  e-m,  gore  Nar  af  en,  spotte  en. 

2.  dår  (n.  datt)  [dau:r,  dauhtj  a.,  Ís.  n.  datt  ofte  som  adv.  1.  (jfr.  då) 
betegnende  n-t,  der  overvælder  en,  ogs.  om  Følelser,  der  giver  sig  et 
stærkt  Udslag:  fast,  overvældende,  stærk,  kraftig:  d,  svefn,  stærki  over- 
vældende Sovn ;  —  i  denne  Bet.  ofte  som  adv.:  dansa  datt,  danse  lystigt; 
hlæja  datt,  le  hjærteligt;  drekka  datt,  drikke  stærkt;  e-m  verdur  datt  vid 
e-d,  ')  n-t  gör  et  overvældende  stærkt  Indtryk  paa  en;  ')  n-t  gör  en  meget 
opröml.  —  2.  fortrolig,  intim,  familiær:  svo  var  datt  med þeim  ,  .  .,  de  var 
saa  (i  den  Grad)  fortrolige  .  .  .;  gera  sjer  datt  við  e-n,  opføre  sig  paa  en 
familiær  Maade  mod  en.  —  3.  n.  datt,  ondt  (  -  ///):  i'ard  honum  vid  þad 
mjög  dátt  i  fætinum  (Esp.  II.  10). 

dára(a)[dau:ral  vt.  l,(5^/t'p/.j)  bedaare,  forfore.  —  2. (A,i>ðj) bespotte,  haane. 

dára  leikur  [dau:ralei:goQ,  -Ui:koc]  m.  Daareleg',  ukendt  Leg  (ODav. 
Sk.  140).  -skapur  [-sgaboc,  -sga  pon]  m.  1.  (þad  ad  láti  glep/ast)  Be- 
daarelse.   -     2.  {heimska)  Taabelighed.  Dumhed. 

dári  (-a,  -ar)  [dau:ri]  m.  Daare,  Tosse,  Taabe. 

dark  [dao  k]  n.,  jfr.  darka:  1.  tung  og  slæbende  Gang.  ~  2.  Stoltsercn, 
Spraden  sig. 

darka  (a)  [daQ-ga]  vi.  1.  {ganga  þutigtamaíega)  gaa  tungt  og  slæbende; 
láta  d.,  lade  staa  til.  —  2.  stoltsere,  opføre  sig  hovent,  sprade:  d,  .i 
gódum  k/ædum ;  --  h vers  vegn a  læturdu  stråkinn  vera  ad  darka  (sprade)  .i 
þessu  gæda-hrossi  (EKvVhI.  62);  (Ordspr.)  ekki  fagna  djöflar  dansi  (el. 
ekki  gedjast  d/ofli  dans),  nema  darki  med,  Djævelen  glæder  sig  ikke  ved 
Lystigheden,  undtagen  han  faar  Lov  til  at  være  med. 

?dárlegur  [daur  leqoo]  a.  daarlig,  ynkelig:  verdur  aldrei  aftur  annad  en 
dárleg  efiirmynd  af  sjalfri  sjer  (SNordFÁ.  59). 

darr  (-s,  -ar)  [dar  ]  m.  (M].  II.  169)    -  dör. 

*darra6ar  full  '(dar:aOaofYd  M  n.  Vaabenbæger:  drcUkum  d.  (GTh.  '06, 
23).  '-lióÖ  l-r-ljo":^|  n.  Kampsang. 

'darraOur  (-ar)  [dar:aðoQ|  m.  Spyd. 

'darra  runnur  (dar:arYn:øQ]  m.  Mand.  '-þraut  [-þröy:tj  f.  Vaaben- 
haandværk,  Krigskunst:  drýgja  d.,  kæmpe. 

'darrveOur  [darvEOoQ]  n.  Spydstorm,  Kamp. 

dart  (dac  t]  adv.  i  höj  Grad,  meget:  taka  ókcndan  d.,  modtage  en 
ukendt  med  stor  Ære  og  Venlighed:  vist  mér  þykir  vænt  um  hann,  \  vcrd 
eg  þvi  ad  meta  hann  d.  (sætte  höj  Pris  paa  ham)  (ÓDavÞuI.  317);  hann 
ték  sig  beldur  d.,  han  anslrængte  sig  for  meget  i  Förstningen  (BH.). 

das  [da:sl  n.  Træthed,  Udmattelse. 

1.  dås  (-8,  -ar)  [dau:s,  gen.  dausj  m.  1.  {Utid,  mjått  kerti)  Praas,  Spidde- 
lys:  stefpa  dåsa  {dásum)  (egl.  slobe  Praase):  ')  {rota  rjúpur)  nikke  af 
Sövnighed;  ')  (ogs.  ste^fpa  af  (á)  d.)  -  steypa  sjer  kollhnfsu,  slaa  Kol- 
bøtter (jfr.  ÓDavSk.  162):  £g  sting  mér  nÍBur  og  steypi  af  d.  (Leírul.-Fúsi 
i  ]Af»j.  I.  538).  —  2,  {stólpipa)  KlystersprÖjte:  setja  e-m  d.,  give  en  et 
Lavement  (Vf.)  (formodentlig  fordi  man  af  og  til  i  ældre  Tider  har  an- 
vendt et  tyndt  Tællelys  i  lignende  Hensigt). 

2.  das  i'S)  [dau:s,  gen.  daus)  n.  Krumning,  Böjning  (BH.). 

dasa  (a)  [da:sa]  vt.  trætte,  udmatte;  vrefl.  dasast,  blive  træt;  pp.  das- 
adur,  medtagen,  udmattet. 

då  sama   (a)    [dau:sama]    vt,   prise,  beundre,    ^-saman  [-saman]  f.  - 
dásömun.   -samlegur   [-samle  qog]   a.  beundringsværdig;   —   adv.  -lega. 
t-samur  [-samog]  a.  vidunderlig,  sælsom. 

dásasteypa  [dau;sasdti:ba,  -sdEÍ:pa|  f.  jfr.  1.  dås.  1.  (kertasteyping)  Sto- 
ben  af  Praase.  -  2.  {kollhnisa)  Kolbøtte. 

dásemd  [dau:SEmt]  f.  Underværk. 

dáaemdar  legur  [dau:3emdarle:qoe)  a.  beundringsværdig,  -smfö  [-n- 
smi:0]  f.  beundringsværdigt  Kunstværk,   -verk  [•r-veoí<l  "■  Underværk. 


128 


daufur 


tdásemi    |c1j 


(r3sk) 


ni)    f.    1.    (dasemdamerk)    Underværlt,   -    2.  íaðdáun) 
Beundring. 

das  fisk!    |da:sflsrjl)    n.,    -fiskur   [-fisgøel  m.  (Vf.,  AM.  226b,  8vo).  1. 
UrosFiski)   al    Slags    ringere    FisU,    der    ikke    kan  bruges  som  Ha 
paa   det   fremmede    Fiskmarked;    andre   Steder  kaldt  mntfiski.  - 
Indvolde  af  Torsk. 
?dask  [dask]  n.  Dask,  Slag. 
?daska  (a)  [dasga]  vt.  give  et  let  Slag,  daske. 
då  skygn  [dauisQlgv]  a.:   d.  maSur,    Somnambule.    -skygni 
Clairvoyance,  Somnambutisme,  Synskhed. 
dasl  [das?.]  n.  hinkende  Gang  paa  svage  el.  syge  Ben  (BH.). 
dasia   (a)    [das  la]    vi.    I.   {haltra,   dragasl  fram)   hinke,    slæbe  sig  frem 
(BH.).  -  2.  dingle:  ,/.  i  hpli  OÁGál.  24). 

dá  smíð  [dau:smi-5]  f.  beundringsværdigt  Arbejde,  Kunstværk.   ^ -smið- 
ur  [-smrioo]  m.  Kunstner. 
då. 

m.  Hypnose,  -svæfa  [-svai-va]  vi.  hypnotisere. 
]  f.   Lovprisning. 
dahu:a,  dau:ta-l  f.  Kepi,  Soldaterhue. 
)    [dau:dl,    dau:tl]    m.    I.    (llcrmaBur)    Soldat.   -    2.    (pop.) 
þetta?  hvad  var  det  for  en?  (Rvk). 
aletid. 


dást  [daus  t] 
då  svefn  [dau;svebv 
dåsomun  [da 
dåtahufa  [da 
dåti   (-a,   -ai 
láiiíiffí)  Fyr:  hi'ada  d. 
dåtimi  [dau:timl] 


-siilgnl]  f. 


ind.  af  detta. 


da«  [daht]  1.  og  3.  p.  s 

dått  [dauht]  an.  og  adv.  se  2.  dår. 

tdatta  (a)  [dahda]  vi.  slaa,  banke  (af  Frygt,  om  Hjærtet). 

dauSa  blóö  [döy:3ablo'  ij]  n.  1.  {dauðadreyrí)  Dodsblod,  Blod  fra  et 
dodbringende  Saar.  ~  2.  Uetiblóð)  DovenLirs,  Noleper,  Snövl.  -bönd 
l-bönt]  npl.  Dodens  Lænker,  -då  [-dau;]  n.  Dodsdvale,  Skindod:  !  dauda- 
dii,  i  dyb  Dvale,  skindod.  -dagur  [-da;qoo]  m.  Dødsdag,  -dómur 
l-do'imon]  m.  Dodsdom.  -doppa  [-dohba]  f.  1.  (siillardropi)  nedhæn- 
gende Urenlighed  fra  Næsen,  lang  Næse.  -  2.  (daiiðablóð  2)  Dogenigt, 
Dovendyr,  -doppulegur  (-dohboleiqoQ]  a.  dvask  og  trist  af  Udseende 
(]ÁPi.  1.  417).  -dreyri  [-drei:rl]  m.  Dodsblod.  -drykkur  [-drlhgoo]  m. 
dræbende  Drik.  -drukkinn  (-drYhrjIn]  a.  doddrukken.  -dur  [-du:rj  m. 
Dodssbvn.  -dvöl  [-dvö:/]  f.  Udsættelse  af  ens  Dod.  -dægur  [-daiiqoo]  n. 
Dodsdag.  -dæmdur  [-daimdoo]  a.  dodsdomt.  -fylgja  [-fil  .|3]  f.  Dods- 
varsel.  Syn,  der  bebuder  Doden.  -fjúk  |-fiu:h]  n.  Snefald  i  stille  Vejr. 
-frcgn  [-frsg  v]  f.  Dodsbudskab.  -furða  [-fYrBa]  f.  Dodsvarsel.  -geim- 
ur  [-(jci:moQ]  m.  Dodningeverden.  -glyja  (og  -glia)  [-gli:ja)  f.  Dodstaage, 
Taagen  for  en  doendcs  Øjne.  -guö  [-gvV:^!  m.  Dodsgud.  -hald  [-halt]  n. 
det  at  klamre  sig  fast  til  n-t;  halda  daudahaldi  i  e-i),  -hegning  [-hrgn- 
iljk)  f.  Dodsstraf.  -hrygla  [-hnlg  la]  f.  Dodsrallen.  -hætt  [-haiht]  an.;  e-m 
er  d.,  ens  Liv  er  i  Fare;  Imm  er  d.  eflir  kálíburð  (Kip.  !.  136).  -jel 
[-je;/]  n.  kortvarig  Sne-  el.  Haglbyge  (is.  i  stille  Vejr):  hann  kastaði  ur  sier 
dauðajeli  (Skaft.),  -kyrö  [-Mr  3]  f.  Dodstilhed.  -kvöl  [-kvö:/]  f.  Dodskval, 
Dodssmærte.  -lag  (-!a;g]  n.  Ro  paa  Soen,  naar  et  Skib  er  gaaet  under  i 
et  ålas  (]Át>j.  I.  660).  -legur  [-lEqoo]  a.  I.  (.davðalegur  að  útliti)  som 
ser  ud  til  at  skulle  do.  —  2.  (agalegur)  dodbebudende,  dodtruende. 
-leit  (-lei:t]  f.;  leita  d.  ad  e-ni,  ')  soge  efter  en,  som  er  forsvundet  og 
som  man  formoder  er  dod;  ')  soge  en  overalt,  -liggind  [-lig:lntl  f.  Tide- 
vandenes Stillestaaen  lige  inden  Havet  begynder  at  stige  el.  synke,  is.  ved 
Nipflod  (Af.),  -litur  |-ll:doo,  -ll;too]  m.  Dodningefarve,  Ligfarve,  -maður 
[-ma;Ooo)  m.  Person  som  fortjæner  at  do  el.  skal  do.  -mark  [-mag  k]  n. 
(mods.  liismark)  Dodstegn.  -mein  [-mfi:ii]  n.  Dodsaarsag,  Sygdom  el. 
Onde,  som  bevirker  Doden.  -merki  [-mro  (jlj  n.  --  dauðamark.  -mylsna 


[-mllsna]  f.  1.  pulveriserede  Kul  el.  Torv 
Torvesmuld.  —  2.  (kern.)  capul  mortuu: 
Dodsmulm.  -móöur  [-mo°;öoel  a.  dodtrj 
då.  -orö  [-or^]  n.  Efterretningen  om  en 
imod  ens  Liv.  -róg  [-ro":(<;)]  n.,  -rógur 
volder  ens  Dod  el.  sigter  dertil,  -synd 
[-sgEdlon]  m.  Dodsslag;  e-m  deltur  d., 
[-sgYl  1]  'i.  Naturens  Gæld,  den  Nod- 
dræbende  Slag.  -slig  [-sil;.?]  n.  det 
Overlæsselse,   der  medforer  Doden  for 


ikolasalli)  Kulaffald;    (måsaUi) 

(BH.),    -móða    (-mo";5al    f. 

st.  -mok  [-mo";k]  n.  ^^  dauöa- 

is  Dod.    -ráð  (-rau:5]  n.   Anslag 

■  (-ro";(q)oo]  m.  Bagtalelse,  som 

[-slnt]  f.  Dodssynd.   '-skellur 

en   rammes   af   Doden.    -skuld 

mdighed   at  do.    -slag    [-sla;g]   n. 

t   styrte   dod   om  under  en  Byrde, 

Jen  overlæssede.    *-sog  [-so:^]  n. 


■  ægidjúp  ågn  og 
on,  en  til  Doden 
-stund  [-sdvnt]  f. 
s  Sövn,  dodlignende 
i:kl  f.  1.  {orsok  dauða) 


dodbringende  Sugen  (f.  Eks.  i  en  Malstrom);  undir  os 
daiiðasogið  (M].  III.  62).  »-sonur  [-so;nool  m.  Dode 
hjemfalden    Person,    -stríð    [-sdri;^]    n.    Dodskamp 
Dodsstund,    Dodstime.    -svefn    [-svEbv]    m.    Dode 
Sbvn.  -sviti  [-svl;dl,  -svhtl]  m.  Dodssved.  -sok  (-5 

Dodsaarsag.  —  2.  {gtæpur,  sem  vardar  daiidahegningu)  Forbrydelse  som 
medforer  Livsstraf,  -teygjur  [-tEÍ:ioo]  fpl.  de  sidste  Trækninger  under 
Dodskampen.  "-tjón  [-tjo":n]  n.  Dod;  få  d.,  miste  Livet,  -verk  [-vEok]  n. 
Forbrydelse,  som  fortjæner  Doden.  -villa  (-vldlaj  f.  dodelig  Vildfarelse. 
-þrunginn  [-þruijQIíí]  a.  dodssvanger.   -þögn  [-þög-v]  f.  Dodstilhed. 

dauð  dagi  [dbyS  dai  jl]  m.  Dod,  Dodsmaade,  Endeligt:  illur  d.,  en  slem 
Dod,  Udod.  -drukkinn  [-drYhqin]  a.  -=  dauðadrukkinn.  -fjandi 
l-fjandl]  m.  dodelig  Fjende,  -freðinn  [-frtDln)  a.  frossen  ihjel,  -fæddur 
i-faid  og]  a.  =-  andvanafæddur.  -færandi  [-fai  randl]  a.  dodbringende. 
-hreinsa  [-hoEÍnsa]  vt.  sterilisere,  -hreinsun  [-hoEÍnson]  f.  Sterilisation. 
-hræddur  [-hoaid  oo]  a.  dodsens  angst,  betaget  af  Skræk,  forfærdet. 
-hungraöur  [döy:þ(h)uljgraöoo]  a.  forhungret,  skrupsulten. 

dauði  (-a)  (döy:ðl]  m.  1.  Dod;  vera  daiiBans  matur,  være  Dodens  Bytte 
(Kandidat);  fram  i  rauSan  dauðann,  til  sit  sidste  Aandedrag.  —  2.  d.  i 
holdi,  dodt  Kod  (i  et  Saar);  {drep,  Iwldíúi)  Koldbrand,  Nekrose.  -  3. 
(drepsått)   dodbringende  Pest;   srarti  d.:    a.  den  sorte  Dod,    Pesten.  —   b. 


(Vf.)  -  bráðafár.  —  4.  i  overf.  Bet.  a.  Ødelæggelse,  Ruin  ;  ./.  fyrir  sjái'ar- 
útveginn.  —  b.  i  forsk.  Talem.;  hvernig  i  dauðanum,  hvordan  i  Alverden; 
Huernig  i  dauðanum  á  banki  hér  ad  iimlei'sa  sedlana  (Ísaf.  'U,  310);  þrí 
t  dauðanum?  hvorfor  i  Alverden?  —  gen.  daudans,  som  adv,,  uhyre,  over- 
ordentlig; hvllikt  daudans  ålag  (Eimr.  VI.  227). 

dauð  yfli,  -ifli  (-is,  pi.  ds.)  [döy;3ibll]  n.  fl.  dræ)  Aadsel.  -  2.  (/ei/- 
blóð,  rola)  Drog,  dvask  og  slovt  Menneske,  Snovl.  -yflislcgur  [-iblls- 
l6:qoe]  a.  {rolulegur)  dvask  og  slov  af  Udseende,  -ilt  [-i).t]  an.:  verða  d. 
viS  e-B,  blive  meget  ubehagelig  overrasket  af  n-t ;  i'era  d.,  være  meget 
syg :  i>era  d,  i  höídi,  have  en  meget  slem  Hovedpine. 

dauðingi  (-ja,  -jar)  [döy;ðii)f|l]  m.  Dodning. 

dauð  kaidur  (döyð  kaldog]  a.  forfærdelig  kold;  mjer  er  dauSkalt,  jeg 
knagfrysor.  -langa  [-launga]  v.  impers.;  mig  d.  i  e-S  (til  e-s),  jeg  har 
uimodstaaelig  Lyst  til  n-t,  jeg  brænder  af  Begærlighed  efter  n-t,  sukker 
efter,  -legleiki  [-IfqlEÍQi,  -Iri  f-,!]  m.  Dodelighed.  -legur  |-lEqog)  a. 
dodelig.  -leiðast  [-lEÍðast]  vrefl.  impers.;  m/er  dauð/eiðist,  jeg  dor  af 
Kedsomhed;  mjer  dauBleiðist  cftir,  jeg  længes  overordentlig  efter,  -leiður 
[-leiOog]  a.  overordentlig  ked  (af  n-t).  °  -leiksmagn,  -leiksmegn  (-Ifi/s- 
mag  V,  -megv]  n.  Dodelighed,  Mortalitet,  -liggja  [-llij  a]  v.  impers.:  ni/'er 
daudliggur  á  c-u,  jeg  trænger  i  höj  Grad  til  n-t.  -lúinn  [-lu'l/i]  a.  dod- 
træt.  -móöur  [-mo»-5og]  a.  =  lafmóður.  -rot  [-ro  t]  n.  dodlignende 
Besvimelse,  -rota  [-roda,  -rota]  vt.  dræbe  med  Slag  paa  Hovedet; 
—  ogs.  i  overf.  Bet.;  med  þvi  er  verzlun  ÞióBveria  á  fslattdi  dauBroluB  i 
einu  hoggt  (ÞThLfr.  I.  166);  (Talem.)  fyr  må  tut  rola  en  d.  (egl.  for  kan 
man  bedove  end  slaa  heil  ihjel),  mindre  kan  ogsaa  göre  det,  saa  slemt 
behover  det  dog  ikke  at  være.  -sårna  [-saurdna]  v.  impers.:  mjer  dauB- 
sárfíar  e-B,  n-t  smærter  mig  dybt,  skærer  mig  i  Hjærtet. 

dauösfall  [döyð  sfad?.]  n.  Dødsfald. 

dauS  sjå  [döyð  sjau  ]  vi.:  d.  eflir  e-v,  savne  n-t  hæftigt,  ærgre  sig  meget 
over  at  have  bortgive!  n-t:  bóndi  dauBsá  eflir  malnum  (ÓDavSk.  146);  d. 
eflir  að  hafa  gert  e-B,  angre  n-t  dybt.  -sjúkur  [-sjugog,  -sjukoo]  a. 
dodsyg.  -skjóta  [-sfjo"da,  -sf|0"ta]  vt.  dræbe  ved  et  Skud;  —  rctl. 
dauBskjólasl,  blive  dræbt  ved  et  Skud;  pp.  daudskotinn,  dræbt  ved  et  Skud; 
overf.  (bálskotinn)  dodelig  forelsket,  -skelfdur  [-5fjEUv)do(!]  a.  dodelig 
forskrækket,  -slitinn  [-slrdm,  -sUlm]  a.  aldeles  udslidt,  -spakur 
[-sbagoo,  -sbakoQJ  a.  meget  spagfærdig,  stille  som  en  Mus:  dauBspakl 
barn:  —  d.  hestur,  en  Hest  som  enhver  kan  faa  fat  i.  t-strá  (-sdrau  ]  npl. 
Ligstraa.  -uppgefinn  [döy:öYhpr|£  vui]  a.  ganske  udmaltet. 

1.  dauöur  (-s)  (döy;5oQ,  döyD  s]  m.  nu  kun  i  Forb.  som  berja  e-n  li/ 
dauBs,   prygle  en  ihjel  osv. 

2.  dauöur  (n.  dautt)  (döy;ðoo,  n.  döyht]  a.  I.  (an  lifs)  dod,  afsjælet: 
maBurinn  var  d.;  —  dauBs  manns  tak  se  Ufleikur;  (Ordspr.)  d.  er  dauBs 
manns  vinur  (G].),  dode  er  dod  Mands  Venner;  þad  er  ekki  å  daudan 
aB  Ijúga  (G].),  paa  de  dode  skal  man  ikke  lyve.  —  2.  (um  hluti)  livlos 
(om  Ting):  a.  dauBir  hlulir,  livlose  Ting;  dauBir  aurar.  Liggendefæ,  Ejen- 
dele, som  bestaar  af  livlose  Ting.  —  b.  daudir  hlulir,  -dode  Lodder-,  3: 
Dele  af  Fangsten,  som  erlægges  i  Baadleje,  for  Fangstredskaber  el.  lign.; 
spec.  i  Grimsey  kaldes  ved  Fuglefangst  daudur  hlutur  (el.  bjarghlutur)  den 
Del  af  Fangsten,  der  tilkommer  Fuglebjærgets  Ejer,  mods.  festarhlutir 
bådir,  de  to  Dele,  der  tilfalder  de  Folk,  der  har  arbejdet  ved  Tovet,  saml 
endelig  lifhlulur.  Fangerens  egen  Del  (Sch.).  ~  3.  (dofinn):  fåturinn  er  d., 
Benet  sover  paa  mig.  —  4.  i  forsk.  Forb.  med  overf.  Bet.;  d.  sjår,  stille 
So;  tala  sig  daudan,  tale  sig  dod,  saa  ofte  at  man  ifolge  Forretningsor- 
denen ikke  kan  faa  Ordet  igen ;  daud  lad,  Line  hvorpaa  der  ingen  Fisk  er. 

dauð  veikur  (döyðvEÍ  gog,  -veí  kog)  a.  dødsyg.  -vona  [-vo  na]  a.  indec. 
doende.  -vænn  [-vaidv]  a.  1.  (dauBvona)  døende.  —  2.  (banvænn)  dode- 
lig, dræbende,  -þyrstur  [döyþ:lsdog)  a.  forfærdelig  torstig.  -þreyttur 
[döyþ  rrihdog)  a.  dødtræt,  udmaltet. 

dauf  dumbi  [döyv  dYrobl]  m.  dovslum.  -dumbur  [-dYmbog]  a.  dovslum. 
-eggjaöur  |döv;vEfj  aðog)  a.  slov,  døv.  -fingraður  [döyf:ii)graöog]  a.  som 
kun  kan  fole  svagt  med  Fingrene  (BH.),  -gáfaður  [döyvgau  vaðog]  a. 
svagt  begavet.  -gerSur  [-gErDog]  a.  slov,  dvask;  svagt  begavet,  -gljår 
l-gljau  r)  a.  malglinsende.  -heyrast  (döy:f(h)EÍrasl]  vrefl.  opr.  blive  tung- 
hor, nu  overf.;  d.  viB  e-u,  vende  det  dovc  Øre  til  n-t.  -heyröur  [-(hjeirð- 
oo]  a.  tunghor:  d.  viB  e-u,  som  vender  det  dove  Øre  til  n-I. 

daufingi  (-ja,  -jar)  [döy:vil)Ql]  m.  =  dauByfli  2. 

daufingjaskapur  (-ar)  [döv;virj(iasga:bog,  -sga:pog]  m.  Dvaskhed. 

dauf  låtur  [doyv  laudog,  -lautog)  a.  =  fålåtur.  -legur  [-Icqog]  a. 
1.  (kraftlaus)  mat,  svag,  uden  Kraft,  kraftlos;  (sljór)  sløv,  dorsk.  —  2. 
(sorgbilinn)  sorgmodig,  bedrovet.  —  3.  (leiBinlegur)  trist,  kedelig:  þaB  er 
dauflegt  heimili.  -  4.  adv.  -lega:  mal,  uden  Kraft,  kraftløst:  laka  e-u  d., 
lade,  som  om  Sagen  ikke  interesserer  en,  give  undvigende  Svar;  (neila) 
afslaa,  ytre  sin  Misbilligelse  af,  misbillige,  -leiki  (-lEÍgi,  -IeíIíI)  m.,  jfr. 
dauflegur.  Sløvhed,  Dorskhed;  Tristhed,  -leitur  [-leidog,  -IéíIoq)  a.  mat. 
-mæltur  [-maiWog]  a.  som  taler  utydelig,  -skygöur  [-srjiqSog,  -sfjigOog] 
a.  matsleben,  -skygn  [-sQIgv]  a.  svagsynet. 

daufur  [döy:vog,  n.  döyf  1]  a.  1.  (heyrnarlaus)  døv.  —  2.  a.  (veikur, 
sem  lilill  kraftur  er  i)  svag,  mat;  dauft  letur,  afbleget  Skrift.  —  b.  uden 
Smag  og  Kraft  (om  Levnedsmidler,  Ho  osv.),  flov:  votsamt  nyrBra  .  .  .  og 
töBur  þvi  daufar  og  gagnlillar  (ÞThÁrf.  117);  dauf  vin,  svage  Vine;  mjer 
fansl  súpan  nokkuB  dauf,  jeg  syntes  Suppen  var  lidt  flov ;  (ósaltur)  for  lidt 
saltet.  —  c.  (hægur)  ringe,  sagte.  —  3.  overf.:  a.  kraftlos,  aandlos,  tom; 
mjer  fanst  þetla  heldur  dauf  ritsmlB.  —  b.  svagt  begavet ;  slov,  dvask  :  hann 
er  d.  i  öllu.  —  c.  (hr\>ggur)  trist,  nedslagen :  (Ordspr.)  d.  er  barnlaus  bær 
(G].),  tomt  er  barnløst  Bo.  —  d.  reserveret :  þaB  er  (heldur)  dauf  I  hljóBiB  i  e-m 
med  p-d,  en  udtrykker  sig  meget  reserveret  m.  H.  t.  n-t;  jeg  bad  Jon  um 


daufþefi'a  129 


deililegur 


(döynr 

daunsa  (a)  [döynsa]  i 

lugtende  omkring   n-t:    (i 

ga  nga    a  ð    bælin  u    og    fr . 


að  lána  mjer  S  kr.,  en  það  var  heldar  daufi  htjððið  í  honum  (men  han  var 
ikke   meget  villig  til  det);   taka  dauft  i  e-ð,    ikke  være  meget  villig  til  n-t. 

daufþefja  [döyf'þsvia]  a.  indec.  med  svag  Lugtesans. 

dauna  (a)  [döy:nal  vi.  lugte,  is.  lugte  ilde,  stinke;  —  pp.  daunaður: 
{illa)  d.,  stinkende. 

daunan  (-ar)  [döyinan]  f.  =  daunun. 

daungóður  [döyrj-go^  Suq]  a.  vellugtende. 

daungun  (-ar)  (doyrj-gon]  f.  ^^  dongun.  Trivsel:  Uppeldi  unglinga 
laut  mest  að  þin  að  hieypa  í  þá  daungun  og  kjarki  (Lögb.  '12,  5.). 

daun  illur  {dÖy:nldloQ]  a.  ildelugtende,  stinkende:  (Ordspr.)  daunitl  eru 
digurmælin.  Selvros  stinker,  -mikill  [doynmlgld?.,  -ml-^ld/.]  a.  stinkende. 

daun  n  (-s)  (doyd  v,  doyns]  m.  1,  (pefur)  Lugt:  (Ordspr.)  fiestum  þykir 
sinn  d.  sætur  (GJ.),  de  Heste  synes  bedst  om  deres  egen  Lugt.  —  2.  is. 
{illur  þefur)  Stank. 

o\>\  a.  stinkende. 

1.  lugte,  snuse  til  n-t,  bevæge  sig  snusende  el. 

en  Ko)    þenna  sið  hafði  hún  fimm  daga,    að 

,   d.  þar,   og  rölta   síðan   einn   eða    tvo   hringi 

umhveriis  bæinn  (ÞGjD.  30).  —  2.  (slæpast)  drive,  slentre:  hvað  ertu  ad  d.? 

daunsemd  [döynsemt]  f.  Stank. 

daunsna  (a)  (döynsnaj  vi.  1.  lugte,  stinke:  þui  að  hinna  {kópanna) 
höfuð,  sem  eigi  hafa  f/örur  drukkiðy  eru  spiklítil  og  d.  minna  (LFR.  I,  85). 

-  2.  (Mýrd.)  =  daunsa  2. 

daun  sætur  (döyn-saidoQ,  'Saitoo]  a.  vellugtende,  -vís  [-vis]  a.  med 
fin  Lugtesans. 

1.  daus  (-S,  -ar)  [döy:sl  m.  {rass)  Bagdel,  Rumpe. 

2.  daus  (-9,  -ar)  (d5y:sl  m.  To(er).  to  Øjne  paa  Tætningen  i  Triktrak : 
dausar  allir,  2  paa  bægge  el.  alle  Tærninger:  (Ordspr.)  nu  viíl  ei  upp, 
nema  dausinn  (G].),  nu  kommer  der  ikke  andet  end  Toere  op,  3:  nu  folger 
Uheldet  mig. 

dávakur  (dau:va-goo,  -vakoel  a.  (om  Heste)  nogenlunde  god  Pasgænger. 

^dávaldur  (-s,  -ar)  [dau:valdaQ]  m.  Hypnotisør. 

dável  (dau:ve/i  adv.  1,  som  Karakter  i  Skoler  (forkortet  dåv.),  meget 
godt  (mg.).  —  2.  nogenlunde  godt,  nogenlunde  ordentligt:  bann  stóðst  d. 
prót'jð,  han  klarede  Eksamenen  nogenlunde  godt. 

dáviðri  (dau:vIÖrl]  n.  stille  Vejr. 

dávænn  [dau:vaidv]  a.  1,  {snotur)  ganske  kon,  ret  kön.  —  2.  iallstór) 
ret  stor:  á  við  dávænt  staup  (Eimr.  I.  41);  —  an.  dåvænt,  som  adv., 
(ganske)  rart. 

?decimera  (a)  [de:sime  ra]  vt.  og  vi.  bortvise  hver  tiende  Discipel  fra 
en  Skole  (som  Straf  for  en  svær  Forseelse,  som  ingen  vilde  vedkende  sig). 

dedú  [de:du')  n.  (pop.)  pertentlig  Smaasyslen  med  Bagateller  (jfr.  nostur, 
dund):  ottalegt  dedú  er  þetta. 

dedúa  (a)  (de:du  a]  vi.  (pop.)  is.  i  Forb.:  vera  að  d.,  sidde  og  sysle  med 
n-t  (is.  en  Bagatel)  (jfr.  dunda):  hann  er  alt  af  eitthvað  að  d. 

defill  (-ils,  -lar)  [dfividX,  -Ils,  deblael  m.  eufemistisk  for  d/ofull 
(jfr.  þremilí),  Dæ'len. 

degi  [dei:ii]  dat.  sg.  af  dagur. 

deyöa  (di)  [dei:ða,  dsid:!,  sup.  dfiht]  vi.  dode,  dræbe;  deySa  holdið, 
spæge  sit  Kod. 

deyöing  (-ar)  [deiioiijkl  f.  Dodelse. 

'deydur  [dri:3oQ]  m.  (vistnok  kun  i  acc.  og  dat.  de\'d)  =  dauÖi. 

1.  deyfa  (-u,  -ur)  (d£Í:va]  f.  1.  {sljåleiki)  Sløvhed,  Dorskhed.  -  2. 
[dauft  bragð)  flov  Smag,  Saftloshed.  —  3.  {hevrnarleysi)  Dovhed.  —  4. 
{dimmtndnl  Graavejr  (Vf.).  -  5.  (uæta)  Væde ;  {rigning)  fugtigt  Vejr  (Vf.,  SI.). 

2.  deyfa  (fti)  [deirva]  vt.  1,  (sljofga)  dove,  slove:  d.  vopn;  {svæfa)  bc- 
dove;  d.  hljóðiðt  afdæmpe  Lyden.  —  2.  {rigna)  regne:  hann  fer  brådum 
ad  deyfa. 

deyfö   (-ar)    (dEÍvJ,  ddb  þl  f.    1,  a.  {sljåteiki,  sien)  Slaphed,  Slovhed,    , 
Døsighed,    Utidighed.  —    b.  svag  Begavelse.  —  2,  {hr^'gO}  Tristhed,  Tung- 
sindighed. -  3.  (deyfubragð)  Flovhed,  is.  Mangel  paa  Salt  i  Mad  el.  Drikke.    ' 

deyfðarþrunginn  [deiv-Ðaoþrurj-Qin,  deibDaQ-j  a.  dosig. 

tdeyfi  [dfi:v!l  f.  indec.  Do3hed. 

°devfigler  (deirvigletr]  n.   Blændglas. 

deyfla  (-u,  -ur)  (dcib  lal  f-  (Af.)  ^  1.  deyfa  1.,  2.  og  5. 

deyflulegur  [dEÍbloleqool  a.  1.  sløv:  svipur  hans  var  d.  og  omerki-  \ 
legur  (Lóor.  '14,  102).  —   2.   (deyfulegur)  skyet,  seende  ud  til  Regn  (Af.). 

deyfu  bragS  |dEi:vøbraq-^,  -brag  þ]  n.  flov  Smag.  -legur  [-If'qoQ]  a.  i 
som  ser  ud  til  fugtigt  Vejr.  I 

deig  (-S,  pi.  ds.)  [dei^,  dcix's]  n,  Dej(g):  hnoSa  d.,  ælte  Dej ;  (med-  ! 
fort  som  Fode  for  Heste  oppe  Í  græsløse  Egne:)  hrossahagar  voru  á  þeim  \ 
tfma  sama  sem  engir,  aðeins  heyið  og  deigið  að  heiman  flutt,  til  þess  að  ' 
halda  i  honum  þróttinum  (ÞGjD.  44).  j 

deigÖ  (-ar)  [Az\<\ð,  deig  þ]  f.  Modloshed,  Fejhed.  I 

deiggerö  [d8Íq'i}€rd]  f.  Dejgæring.  | 

deig  gerður  [deiq-QerOoQ]  a.  ==  língerÖur.  -hjartaður  [dei^'^aQd-  j 
aSoo)  a.  manglende  Mod,  fej(g). 

deiging  (-ar)  [d£Í:iink)  f.  det  at  en  Ting  bliver  deigur,  s.  d.  O-,  spec. 
d.  jarns,  det  al  ]ærn  bliver  blødt. 

1.  deigja  (-u)  [dEÍzja)  f.  1,  {uæta)  Fugtighed.  —  2.  {geigur,  tregða) 
Frygtsomhed,  Angst  for  at  indlade  sig  paa  n-t. 

•2.  deigia  (-u,  -ur)  [dei:ja)  f.  1.  {þema)  Tæme,  Tjænestekvinde.  — 
2.  {kona)  Kvinde. 

3.  deigja  (öi)  [d£Í:ja,  dtiqðll  vt.  1.  {uæta)  fugte:  d.  dúka,  stænke  Tdj. 

—  2«  {gjöra  deigarí)  göre  blødagtig,  forkæle. 

deigia    (-u,  -ur)    [deig  la)   f.    1.  {dtgulf)  Digel.  -   2.  {uæta)  Fugtighed. 


deig  lappalegur  [deiq  lahbaleiqoQ]  a.  fugtig,  sid  =  deiglendur.  -lendi 
I-lendi]  n.  sid  Strækning,  -lendur  [-lendøQ]  a.  med  fugtig  Jordbund. 
-lyndi  [-Iindll  n.  Blodaglighed. 

deigluraun  [deig  loröy:n]  f.  Digelprove. 

deig  skafa  [deix  sga  vaj  f.  Dejskrabe.  -trog  (-troi/1  n.  Dejtrug. 

deigugur  [dEi:qoqoQ]  a.  dejet. 

deigull  (-uls,  -lar)  [deiiqod?.,  -øls,  deigiaQl  m.  Digel. 

deigulmór  (dEÍ:qolmo":rl  m.  Blaaler. 

1.  deigur   (-s,  -ir)  (dei:qoel  m.  Ophold  i  mellem  Braadsøer  (ASkaft.). 

2.  deigur  [d£Í:qoe,  n.  dfiix  t]  a.  1.  {rakur)  fugtig:  d.  /arðvegur,  fug- 
tig Jordbund;  d.  t  fætuma,  med  fugtige  Fodder.  —  2.  {mjiikur,  um 
målma)  blod  (om  Metaller):  deigt  jam.  blodt  ]ærn ;  (Ordspr.)  sjaldan 
launar  deigur  Ijár  langa  brýnslu  (GJ.),  sjælden  lonner  sig  blod  Le  længe 
at  bryne.  —  3.  {ragur,  tregur)  uvillig  (lil  n-t),  bange  for  at  indlade  sig 
paa  n-t,  som  ikke  har  Mod  paa  n-t:  hann  er  d.  uið  ad  hætta  sjer  út  i 
það;  (Talem.)  láta  ekki  deigan  siga,  Íkke  tabe  Modet. 

deyja  (dey;  do,  dóum;  dæi;  dáið)  [d£Í:ia,  dei:,  do'>:,  do":om,  dai:jl, 
dau:l5J  vi.  —  I  Stedet  for  imp.  conj.  dæi  forek.  i  Syd-  og  Øst-Island  af 
og  til  Formen  d^ði  [dai:ðl].  1.  do:  d.  ur  kulda,  taugaveiki  osfr.,  do 
af  Kulde,  Tyfus  osv.;  d.  drotnt  sinum,  do  uden  at  nogen  yder  en 
Hjælp;  (Ordspr.)  enginn  deyr  oftar  en  einu  sinni  (G].),  man  kan  ikke 
do  uden  een  Dod ;  så  deyr  enginn,  sem  dyrt  kaupir  (G].),  den  dor  ej, 
som  dyrt  kober  (rimeligvis  Udtryk  for  en  Overtro);  i/,  af  skapraun,  græm- 
me sig  til  Dode  ;  þó  (ad)  jeg  ætti  ad  d.,  get  jeg  ekki  felt  mig  vid  hann,  jeg  kan 
ikke  for  min  Dod  udstaa  ham  ;  jeg  get  ekki  sannara  ord  sagt,  þó  {ad)  jeg  ætti 
ad  d.;  —  á  deyjanda  degi,  i  Dødsstunden ;  d.  nidur,  d.  út,  uddo ;  d.  út  af,  kre- 
pere. —  2.  {slokna)  slukkes,  gaa  ud  :  þad  er  ad  d.  i  ofninum.  Ilden  er  ved  at 
gaa  ud  i  Kakkelovnen;  þad  er  ad  d.  á  lampanum.  Lampen  er  ved  at  gaa  ud.  — 
3.  {lygna)  blive  stille  :  sjórinn  er  ad  d.,  jfr.  daudur  sjor.  —  4.  (om  Græs)  =  falla. 

deyjandi  (-a,  -endur)  (driijandi,  -£ndo(>]  m.  døende. 

1.  deila  (-U,  -ur)  [dtiilal  f.  I.  Trætte,  Sirtd,  Kiv:  (Ordspr.)  ^ar  sem 
engar  eru  deilur,  eru  engin  hjón  (G].),  hvor  der  er  Mand  og  Viv,  er  der 
ogsaa  Kiv.  —  II.  pi.  deilur  (melr.)  =^  deilingar. 

2.  deila  (di)  [deiila,  deildl]  v.  I.  vt.  med  dat.  1.  dele,  dividere:  tiu  deilt 
med  tveimur,  verda  fimm,  ti  divideret  med  to  giver  fem.  —  2.  d.  volnum, 
danne  Vandskel,  —  3.  dele,  adskille:  deildu  og  drotnadu,  del  og  hersk  (di- 
vide  et  impera).  ~  4,  göre  en  delagtig  i  n-t:  rf.  vid  e-n  mat  og  svefni 
(dele  Mad  og  Sovn  med  en),  have  daglig  Omgang  med;  d.  vid  e-n  bed  og 
blidu,  dele  sit  Leje  og  sin  Kærlighed  med  en,  3:  have  Samleje  med  en.  — 
5.  d.  e-m  e-d,  uddele  n-t  lil  en,  tildele  en  n-t,  skaffe  en  n-t:  d.  sjer  verd 
sjalfur,  skaffe  sig  Maden  selv  (ÞGjD.  34);  ...  en  láttu  mig  hafa  minn 
deildan  verd  (min  tilmaalte  Del)  OThMk.  200);  (Ordspr.)  djarfur  er  hver 
um  {vid)  deildan  verd,  hvad  der  er  ens  eget,  anvender  man,  som  man  finder 
for  godt,  «man  tager  dristigt  tit  sit  eget«.  —  II.  vt.  med  acc.  skelne,  gore  For- 
skel;  se:  einga  mynd  gálu  þeir  deilt  á  þvi  (JAÞj.  I.  640);  draumskygn  sjón 
min  deildi  i  henni  (saa  deri)  dagrenningar  skyndiboda  (GFrÚh.  26);  d. 
litt,  skelne  Farver;  (Ordspr.)  eigi  deilir  Utur  kosti,  man  kan  ikke  af  Farven 
{:>:  Udseendet)  slutte  sig  til  Kvaliteten,  jfr.  man  skal  ikke  skue  Hunden 
paa  Haarene.  —  III.  vi.  trættes,  kives:  d.  um  e-d,  trælles  om  n-t; 
d.  á  e-n,  irettesætte  en,  gaa  Í  Rette  med  en,  dadle  en;  d.  vid  e-n,  strides, 
trættes  med  en;  rf.  illyrdum  {vid  e-n),  skændes  (med  en);  (Ordspr.) 
sjaldan  veldur  einn,  þegar  tveir  rf.,  sjælden  volder  een,  at  to  trætte;  ekki 
er  (el.  tjáir)  ad  d.  vid  dómarann  (nje  drekkast  á  vid  skenkjarann)  (GJ.), 
det  er  ondt  at  dele  (3:  fore  Proces)  med  Dommeren  (el.  drikke  med 
Skænkeren),  —  IV.  pp.  deildur.  1.  (bol.)  delt.  -  2.  delt,  forskelligartet: 
um  sidferdi  hans  og  hæiti  eru  deildan  sögur  (GV.  i  JÁÞj.  I.  X.). 

deilaldin  [dtiilal  dm]  n.  (bol.)  Delfrugt. 

deilandi  (-a,  -end^r)  Idci:landl,  -endøQ]  m.  (mat.)  Dividend(us). 

deilan  legleiki  [dei:lanl£ql£i:QI,  -IeÍ;VI  m.  Delelighed,  -legur  [-leqøel 
a.  delelig. 

deild  (-ar,  -ir)  [dcil  I)  f.  1,  {hluti)  Afdeling,  Del.  -  2.  ís.  om  enkelte 
Afdelinger  af  forskellige  Institutioner,  saal.  {d.  ur  háskóta)  Fakultet;  (rf.  jír 
stjÓrnarrádi)  Departement;  {d.  iir þingi)  Afdeling,  de  forskellige  Afdelinger, 
Kamre  el.  Huse  i  et  Parlament :   efri  deild  Alþingis.  —  3.  (mus.)  Takt. 

deilda  (a)  [dtil  dal  vt.  bule. 

deildar  eining  [deil  darEÍ:niijkl  f.  (mus.)  Taktenhed,  -forseti  [-Q-foQ  - 
scdl,  -setlj  m.  Formand  for  den  ene  af  Altingels  lo  Afdelinger,  -hluti 
[-(h);.V:dl,  -(h)/.V:tlI  m.  (mus.)  Taktdel,  Taklled.  -merki  [-r-meogi|  n. 
(mus.)  Takttegn.  -skýrsla  (-Q-sQio  sla]  f.  Fakultetsberetning,  Fortegnelse 
over  Forelæsninger  osv.  ved  et  Universitet,  -slag  (-slaii/I  n.  (mus.)  Takt- 
slag, -stjóri  (-sdio";rl|  m.  (/  vörubúsí)  Afdelingschef  (i  et  Varehus):  (i 
stjårnarradi)  Departementschef  Í  et  Ministerium ;  {t  samvinnufjelagi)  Af- 
delingschef i  et  Andelsforetagende,  -skrifari  (-s(irl:varl]  m.  Skriver  i  en 
af  Altingets  Afdelinger:  1.  {cæduskrifari)  Hurtigskriver.  —  2.  {medal þing- 
manna)  Sekretær,  -strik  [-sdrl:k]  n.  (mus.)  Taktstreg,  -tegund  |-te:qonl] 
f.  (mus.)  Taktart. 

deilt  [d£Í:li)  npl.  1.  Skelnemærke,  Særkende:  vita  rf.  á  e-u,  kende  til 
n-t,  vide  Besked  om  n-t,  have  Rede  paa  n-t;  vita  oli  rf.  A,  kende  n-t  ud 
og  ind;  vita  engin  rf.  á,  ikke  vide  n-I  om  n-t;  á  bak  ad  sjá,  er  hann  ollu 
rf.  sem  (aldeles  ligesom)  Makåon  (11.  1.  276);  såum  vér  þadan  rf.  á  (kunde 
skelne)  åm  og  fjöllum,  sem  vér  vildum  (ÞThFerö.  1.  355).  —  2.  Vidnesbyrd 
om  n-l:  sýna  mér  Ittil  deili  þess,  hvað  þér  erud  óeigingjarn  CJThMk.  393). 

deili  greinir  [dfi;ilgrei:nlG|  m.  (gramm.)  Delingsartikel  (i  Fransk). 
-legur  [-Ie  qool  3-  '•  {skiftanlegur)  delelig.  —  2.  (reglulegur)  ordentlig; 
{greinilegur)  tydelig  (Vf.);  —  adv.  -lega:  sumar  segjast  ekki  hafa  kvenn- 
mannsmyndina  sem  deiiilegast  sjed  (JMPisI.  79). 

17 


deiling 


130 


detia 


deiling  (-ar,  -ar)  (dEÍ:lÍQl<l  f.  1.  (mat.)  Division,  Ligedeling.  -  2.  pi. 
deilingar  (melr.),  ogs.  kaldet  þrihendur,  þríhent,  firelinjede  Strofer  i  liata- 
lelitislie,  trokæiske  Dimetre  med  forskelligartede  Helrim  i  de  to  forste  og 
de  to  sidste  Linier.  Ekspl.:  David  þá  með  hljóðm  hå  |  hörpu  s'ma  får  ad 
síá,  1  stefníegí  lag  með  streugja  slag,  I  stilh's  bætti  raiina  hag  (HSig.  205). 

deilingarmerki  IdcirllijgarmEegi]  n.  Divisionstegn. 

deilinn  (d£i:lln]  a.  trættekær,  som  gærne  blander  sig  i  ham  uvedkom- 
mende Sager. 

deilir  (-is,  -ar  el.  (pop.)  -irs,  -irar)  [dei:Ilgl  m.  1.  (mat.)  Divisor, 
Deler.  —  "2,  (útbýlandfj  i.  e-s,  (Jddeler  af  n-t,  som  raader  over  n-t;  d. 
bauga,  d.  sverða,  osv.,  alm.  Henning  for  at  betegne  en  Mand ;  —  d.  fríðar. 
Gud,  osv. 

deili  stofn  [dEÍilIsdobv]  m.  (mat.)  Dividend,  -æxlun  [-aix'slon]  f. 
(bot.)  Formering  ved  Deling. 

deiltegund  [dfilteqonl]  f.  (bot.)  Underart  (subspecies). 

deilu  efni  [deiiloEbnll  n.  Genstand  for  Strid  el.  Trætte,  Tvistemaal. 
-girni  [-rjlrdnl,  -rjldnlj  f.  Trættekærhed.  -gjarn  (-rjardv,  -fjadv]  a. 
stridbar,  trættekær,  -grein  I-grri:ii)  f.  polemisk  Artikel,  -mål  [-mau:/]  n. 
Tvist,  Strid,  -rit  l-rl:tl  n.  Stridsskrift,  Feideskrift,  polemisk  Skrift. 
-samur  [-samool  a.  rig  paa  Trætte,  Kiv:  þá  vard  derlusamt  i  hjeraði, 
da  opstod  der  mange  Stridigheder  paa  Egnen,  -vænlegur  l-vainlcqoo)  a. 
som  ser  ud  til  at  ville  medtore  Tvist. 

deilæxlun  [dfiilai/sloH]  f.  —  deiliæxlun. 

tdeyna  (di)  Idfiina]  vi.  stinke. 

deka  gramm  [dr:gagram',  de:ka-l  n.  Dekagram.  -litri  [-lirdrl,  -li:trl] 
m.  Dekaliter.  -metri   [-me:drl,  -meitrl]  m.  Dekameter. 

deUk  (-S,  pi.  ds.)  [dthk]  n.  1.  {grashjalli)  lav  græsbevokset  Terrasse 
foran  en  Gaards  Hovedbygninger  el.  som  Underlag  under  en  Drædegavl 
paa  en  islandsk  Bondegaard.  —  ?2.  Oi/fer)  Dæk.  ?-bátur  (-bau  doo, 
-bautoo]  m.  Dæksbaad. 

1.  dekkja  (-u,  -ur)  Idthfja]  f.  Dunkelhed. 

2.  dekkja  (ti)  [drhQa,  dex'dj]  vt.  med  dat.  og  acc.  farve  (noget)  mor- 
kere;  —  refl.  dekUjast,  blive  morkere,  morknes. 

?3.  dekkja  (ti)  (dchija,  df/.dl)  vt.  dække. 

dekna  (a)  jdehgna]  vi.  =  dökna. 

dekra  (a)  [de;gra,  derkraj  vi.:  d.  fyrir  e-m,  sleske,  lefle  for  en,  smiske 
for  en ;  d.  við  e-n,  pusle  om  en,  dægge  for  en,  forkæle :  þegat  menn 
dekruðu  viS  það  {bamið),  gæfu  því  sælgæti  og  .  .  .  (QFHh.  205). 

dekstra  (a)  (dey/sdral  vt.  göre  sig  lækker  for  en,  ved  Smiger  af  soge 
at  faa  en  til  at  gore  n-t,  kæle,  sleske  for  en,  trygle:  jeg  get  ekki  rer/3  ad 
d.  hann  lengur. 

dekur  (-urs)  Ide:goe,  dE:koo)  n.  1.  (daSur)  Koketteri,  Lefleri,  Flirt.  — 
2.  (of  mikið  eítirlæti)  Kæleri,  Forkælelse.  -  3.  (óþarít  skraul)  Pynt, 
Stads  (is.  overflødig),  -barn  [-r-bardv,  badv]  n.  forvænt  Barn.  -lega 
l-leqa]  adv.  omhyggeligt:  þau  voru  i'axin  mosa  allt  i  kring,  og  dekiir/ega 
hin  og  stunduB  (And.   II,   169). 

Deley  [dtilEÍ  )  f.  npr.  Øen  Delos. 

deli  (-a,  -ar)  |dt-:lll  m.  1.  {hundur)  Hund  (kun  om  Hankðnnet).  —  2. 
nedsættende  om  Mænd;  kedeligt  Menneske;  is.  (står,  klunnaiegiir  maður) 
stort  og  klodset  Menneske.  —  3.  eufem.  for  djöfull  ^^  defitl. 

1.  della  (-U,  -ur)  [dsd  la)  f.  a.  i  Alm.:  Fugtighed,  Væde.  -  b.  (i/oi  fol) 
vaade  Klæder  og  Fodtðj :  blessaður  farðu  úr  þessari  dellu!  (jfr.  dammur). 

—  c.  is.  blod,  fugtig  Klat  af  et  el.  andet,  spcc.  om  Kokaser  og  desl.;  —  i 
overf.  Det.:  Klat  af  et  el.  andet,  f.  Eks.  i  Klinkspil  el.  .stikk"  af  Bukse- 
knapper el.  Smaamonter.  -  d.  (e.  k.  kaka)  flydende  Æbleskive  (Am.). 

2.  della  (-U)  (dEd  la]  f.  1.  (þvaður)  Vrövl.  ~  2.  (pop.)  Dille,  Delirium, 
is.  delirium  tremens. 

Dellingur  (-s)  |dcd  liqgog,  -iijs]  m.  Navnet  paa  Dagens  Fader  i  den  gi. 
Mytologi:   Dellings  bur,   niðj't  Delh'ngs,  Dag;   Dellings  vangur.  Himmelen. 

demant  (-s,  -ar)  [dÉ;mavt,  -mani]  m.  Diamant,  -fagur  [-fa:qoQ)  a. 
funklende  som  en  Diamant. 

demantur  (-s,  -ar)  [dE:mavdoo,  -mantog)  m.  =  demant. 

1.  demba  (-u,  -ur)  (dsm  baj  f.  1.  (regndemba)  Regnskyl.  —  2.  i  overf. 
Bet.:  Skylle  (f.  Eks.  af  Skældsord);  i  einni  dembu,  ud  i  el  Kore.  -  3. 
(þoka)  Taage  (=  dumba).  —  4.  (Hun.)  =  dembingur. 

2.  demba  (di)  (demba,  dem  dl]  v.  1.  vt.  med  dat.  {hrúga)  kaste  i  Masse: 
d.  e-u  á  e-n,  smide  el.  kaste  n-t  skodeslost  hen  til  en,  belæsse  el.  be- 
lasie en  med  n-t  paa  en  (voldsom  og)  skodeslos  Maade ;  åvidfeldnustu 
Iðgin,  sem  dembl  hefur  veriB  á  þjaðina  (som  Folket  er  blevet  belæsset 
med)  (ÞjóiS.  '10,  82);  d.  e-u  af,  gcjre  n-t  færdigt  i  en  Fart;  d.  e-u  i  e-n, 
smide  n-t  hen  til  en  ;  d.  (e-u)  niður:  ')  (ilevgja)  smide  n-t  ned  ;  ")  (hella)  spilde 
n-t.  —  2.  v.  impers.  med  dat.:  e-u  deinbir  niBur,  n-t  styrter  ned:  dembir 
niður  storsnjåum.  —  3.  vi.  rf.  åfram,  gaa  fremad  uden  Afbrydelse  (jfr.  þemba). 

dembing  (-ar,  -ar)  [dem  biijk]  f.  -=  I.  demba. 

dembingur  (-s)  (dembiijgoo,  -iijs]  m.  jævnt  hastigt  Ridt  (=  þembingur): 
hann  reiB  hvitdarlausan  dembinginn  huad  sem  hann  fór  (ÞGjD.  61). 

dembir  (-is,  -ar  el.  (pop.)  -irs,  -irar)  [dEmble]  m.  (pop.)  stor  Hat  (SI.). 

demla  (-u,  -ur)  [dem  laj  f.  (ÁM.  226a,  8vo)  --=  smjörskaka. 

dengi  (-a,  -ar)  jdEÍijfjI,  deÍTj  ga(e)l  m.  Kælen,  for  drengur,  Dengse 
(mand):  d.  minn  (GFrÁtt.  69). 

denging  (-ar,  -ar)  |dtÍ!)íjiiik)  f.  =  dengsla. 

dengingarspik  [deii]  ri!i).7aosbi:kl  f.,  jfr.  spik,  udhamret,  håret  Le. 

dengingur  (-s)  [dtiii  ((iitgori,  -insj  m.  I.  —  dembingur,  þembingur.  -— 
2.  Stoden  under  hastigt  KiJt;  ,1.  i  iltgengum  hesti  (Af.). 

dengja  (di)  Idtintja,  dtiij  dl]  vt.  J.  med  acc.  (ber/'a)  slaa,  banke,  dænge. 

—  2.   mod  acc;   spec.   hvæsse  vod  UUhamiing,   hare:   d.  Hi,    hare  en  Le. 


—  3.  (kasia,  henda)  med  dat.:  kasie,  slynge,  slaa:  SiBan  dengdi  hann 
steininum  þar  i,  er  honum  fanst  vera  mundi  seigast  fyrir  (]TrL.  151): 
þegar  sækjandi  deingir  fætinum  (slaar  med  Foden)  fast  og  siirt  á  fåtlegg 
verjanda  (ÓDavSk.  61);  d.  e-m  niBur,  smide  en  til  ]orden.  —  4.  vi.  a. 
(råsa,  slrunsa)  styrte  fra  det  ene  Sted  til  det  andet,  være  i  stadig  Uro; 
(om  Koer)  Dúfan  og  hun  Dalla  d.  saman  allar  (ÓDavÞul.  237).  —  b.  refl. 
dengjast :  d.  åfram,  styrte  frem,  jfr.  dengingur. 

dengsla  (-u,  -ur)  [deir)  sla]  f.  Udhamring  af  Æggen  paa  en  Le,  Haring. 

dengsli  (-is)  [deiirsll]  n.  den  tynde  udhamrede  Æg  paa  et  Leblad  (af 
den  gi.  islandske  Form). 

dengslishamar  [deir)'slls(h)a:mag]  m.,  dengsluhamar  [deiij  sloha:mao] 

fl-  denta  (-u,  -ur)  Idevda,  den  ta]  f.  Pige,  der  bærer  Hovedbeklæd- 
ningen dentur(?)  (ÓDavÞul.  226). 

t2.  denta  (a)  [dtvda,  den  taj  vt.  med  dat.;  d.  e-m,  paasætte  en  denlur, 
s.  d.  O.;  ~  se  ogs.  dinta. 

dentilegur  (dev  dlleqon,  den  ti-]  a.  (pop.)  smuk  el.  tiltalende  af  Ud- 
seende, —  vistnok  kun  med  Nægtelse :  så  er  ekki  d. 

dentinn  [dev  dm,  dentin]  a.,  dentugur  [dev  doqoo,  dent-)  a.  kry, 
vigtig  (SI.),  jfr.  dintinn. 

tdentur  (-s,  -ar)  (devdoo,  den  tog]  m.  1.  (höfuSfat)  opretstaaende  höj 
kvindelig  Hovedbedækning  (denne  opr.  Bet.  af  Ordet  er  nu  forældet  lige- 
som Klædningsstykket:  rimeligvis  er  dette  Ord  derimod  det  der  ligger  til 
Grund  for  Nutidssprogets  dintur,  s.  d.  O.).  -  2.  (pils)  Skort  (Af.,  EBj. 
Á.M.  226  a,  8vo),  spec.  kort  Skort  (Am.). 

depilhögg  (de:blÁ(h)ök  ,  de:pl).-]  n.  Semikolon,  Ledfegn. 
'dcpiU    (-ils,    -lar)    |de:bldX,    de;pldX,    -ils,   dehblag]    m.    1.    (punktur) 
Punkt,    Prik;   (bleltur)    Plet;   (i  stafselningu)   Punktum;   (mus.)  Punkt  ved 
en  Node.  ■—  2.  (hundur  blettåttur  f]'rir  ofan  augun)   en  Hund  med  Pletter 
ov?r  Øjnene.  -  3.        steindepill. 

depilsmár  |df:bllsmau:r,  ds:pll-]  a.  saa  lille  so*  en  Prik. 

depl  [dehp/.]  n.  Blinken,  Klippen  med  Øjnene,  Øjeblink. 

1.  depla  (-U,  -ur)  [dehbla]  f.  Navn  paa  Fiske:  a.  (smá/úða)  lille  plettet 
Helleflynder  (hippoglossus  vulgaris).  —  b.  (bleikja)  ung  Fjældorred  fsalmo 
alpinus). 

2.  depla  (a)  [dehbla]  vt.  (setja  punkta  å)  punktere. 

3.  depla  (a)  [dehbla]  vt.  med  dat.:  d,  augunum,  blinke  med  Ojnene, 
glippe,  klippe. 

depla  gerð   [dehblai}:  r  a]   f.    Punktering,    -list   [-list]   f.   Punkterkunst, 
Geomanti. 
tdeplhimna  |drhp/.(h)Imna|  f.     ^  {allhimna. 
deplóttur  [dehblo'hdogj  a.  spættet,  plettet. 

1.  depra  (-u)  [de:bra,  de:pra]  f.  ^  sjóndepra. 

2.  depra  (a)  [dt:bra,  d8;pra)  vt.  svække,  formorke;  —  refl.  deprast, 
blive  svagere :  mjer  hefur  toluvert  d.  sjån,  mit  Syn  er  blevet  en  Del 
svagere. 

depurB  (-ar)  [driborá,  de:por3]  f.  Nedslagenhed,  Tristhed. 

der  (-S,  pi.  ds.),  deri  (-is,  pi.  ds.)  (Vf.)  [de:r,  de:rl]  n.  1.  (skygni  i 
húfu)  Skygge  (paa  en  Kasket).  —  2.  (horn  á  klút  osfr.)  Snip  paa  et  Tor- 
klæde  el.  lign.,  jfr.  dilla.  -hetta  lde;Q(h)ehda)  f.  Hætte  med  Skygge. 
-húfa  [-(h)ua]  f.  Kasket. 

derra  (a)  [der:a]  vt.  1.  d,  sig,  vigte  sig,  stoltsere,  være  opblæst  og 
hoven.  —  2.  uden  dadlende  Betydning:  d.  sig  (~  herda  sig),  anstrænge 
sine  Kræfter  (Af.). 

derringur  (-s)  [der:iijgoo,  -lijsj  m.  1.  (mikillæti)  Kryhed,  Hovenhed.  -^ 
2.  (kaldi)  stiv  Kuling  (Vf.). 

derrinn  [denln]  a.  1.  (mikillåtur,  reigingstegur)  opblæst,  hoven,  stor- 
snudet, vigtig.  —  2.  (erfiBur  aB  gera  til  geBs)  vanskelig  at  tilfredsstille, 
paastaaelig  (Vf.). 

1.  des  (-jar,  -jar)  (dc:sl  i.  1.  (heydes)  Hoslak;  (staBur  undir  heydes) 
den  Plads,  hvorpaa  Hostakken  staar:  /  fyrstu  uar  ey  þessi  nefnd  Desey,  og 
var  paB  nafn  dreigiB  af  þvi  aB  þar  voru  hafBar  heydesfar  á  sumrum 
(]t>orkÞjs.  426).  —  2.  (hraukur)  Stak,  Stabel  (overhovedet),  is.  Törveskrue 
(=  måhraukur)  (Vf.).  -  t3.  =  dys. 

2.  des  (-S,  pi.  ds.)  [deis]  n.  1,  (hlaB  undir  heyi)  Forhöjning  under  en 
Hostak,  gennembrudt  af  Render,  for  at  holde  Vandet  borte  fra  Grunden; 
denne  Forhojning  ligner  meget  Bedene  i  en  Kaalhave.  —  2.  (i  kålgard!) 
Bed  i  en  Kaalhave  (SI.). 

3.  des  [d£:s]  n.  Moskus;  (ilmur)  Vellugt,  -baukur  [-böygog,  -böykog]  m. 
Desmerdaase.    -dyr   I-dir]   n.  Moskusdyr.    -duft  [-dvft]  n.  Moskuspulver. 

desember  [deisembeg]  m.  indec.  December,  -byrjun  [-r-blrjonj  f. 
Begyndelsen  af  December:  ;'  d.  -lok  [-loik]  npl.  Slutningen  af  December. 
-mánuður  [-mau;noðog]  m.  Decembermaaned. 

deshus  |dE:s(h)u  s]  n.  —  desbaukur. 

desi  gramm  [dE:sigram  ]  n.  Decigram.  -litri  [-li:drl,  -li:trl]  m.  Deci- 
liter, -metri  [-meidri,  -mE:trI]  m.  Decimeter. 

des  köttur  [dE:sköhdog]  m.  Desmerkat.  -lykt  |-llxt]  f.  Vellugt. 

?desmin  (-s)  [dcsmin]  n.  (min.)  Desmin. 

tdess  [des  1  n.  Uheld,  Ulykke  (BH.). 

dessa  (a)  ides:a]  vi.:  d.  niBur  i  e-m,  tysse  paa  en :  dessaBu  niBur  i 
krökkunum  (Breiðd.). 

tdessast  (li)  [desiast]  vrefl.  1.  (versna)  blive  værre,  faa  et  truende  Ud- 
seende: ve3r.itlan  tak  aB  d.  (BH.).  -  2.  (ohreinkast)  blive  smudsig  (BH.). 

delt  (-S)  [deht]  n.,  se  dettur. 

dctta  (delt;  datt,  dutlum;  dytti;  dottið)  [dehda,  deht;  daht,  dvhd- 
om  ;  dlhdl,  dohdiai  vi.  1.  falde:  /eg  dati  og  meiddi  mig,  jeg  faldt  og  slog 


detthendur 


131 


ditku 


mig ;  hesturinti  djit  daudur  niður  undir  honuiitt  Hesten  styrtede  under 
ham;  (Ordspr.)  það  dettur  ei,  sen2  ei  er  við  komið  (G].),  det  falder  ej, 
som  ingen  rorer  ved:  d,  af  baki,  falde  af  Hesten,  blive  til  Græsrytter: 
{i  overf.  Bet.)  hanii  er  ehki  af  baki  dottinn,  han  er  ikke  tabt  bag  af  en 
Vogn:  (Talem.)  hann  á  ekki  ur  háum  sððli  ad  d.  (GJ.),  han  har  ikke  langt 
at  falde  af  Sadelen ;  d.  mn  e-d,  snuble  over  n-t :  láta  e-ð  d.  níður,  lade 
n-t  falde,  tabe  n-t  af  Vanvare:  lata  d.  við  =^  tata  svara,  se  si*ara.  —  2, 
{br/ótast  út,  um  útbrot  og  sår)  slaa  ud,  bryde  frem,  spec.  om  Saar  og  Ud- 
slæt:  sår  d.  innan  i  garnirnar  (Eimr.  I.  34).  —  3.  i  overf.  Bet.:  nyt  dettur 
ur  Ali  {kirtd),  den  Mælk,  Koen  (Faaret)  yder,  tager  pludselig  af;  þeim  dalt 
(el.  það  datt  ur  þeim)  allur  hugur.  de  tabte  helt  Modet:  e-B  dettur  lir 
e'tn,  en  glemmer  n-t  hurtig;  d.  i  tvent,  (om  en  frugtsommelig  Kvinde) 
faa  et  Barn;  láta  e-ð  niður  d.,  lade  n-t  fare,  ikke  gore  n-t  videre  ved  et 
el.  andet :  lata  tal  d.  niður,  lade  en  Samtale  hore  op ;  hann  datt  lir  sog- 
unni,  han  forsvandt  fra  Skuepladsen,  han  kom  ikke  til  at  spille  nogen 
Rolle  længer:  e-ni  dettur  e-d  i  /iwtf,  n-t  falder  en  ind;  e-d  dettur  i  e-n,  en 
faar  pludselig  et  Indfald  ;  (Talem.)  þaS  var  eins  og  dftli  bflur  af  húsi,  det  blev 
pludselig  stille;  það  dettur  hvorki  n/e  drypur  af  e-m,  en  er  ubevægelig  og 
siger  ikke  et  Muk,  giver  ikke  et  Kny;  d.  t  staf  i,  falde  i  Staver;  d.  ofjn 
å  e-ð,  stode  paa  n-t  uforvarende,  finde  n-t  uden  Sogen.  —  4.  v.  impers.: 
dettur  i  dúnatogn,  det  bliver  Blikstille:  —  ogs.  i  overf.  Bet.:  Og  eftir  ad 
Lögmannsannáll  bxttir,  1430^  dettur  i  dúnalogn  (horer  alting  op),  þögn  og 
myrkur  ilt  öldina  (ÞThLys.  II.  380);  hann  (það)  dellur  á  med  rigningu, 
del  sætter  i  med  Regn ;  dettur  {ofan)  yfir  e-n,  en  bliver  overrasket,  meget 
forbauset. 

deHhendur  [dEht(h)endon|  a.  (metr.)  I.  med  faldende  Rytme.  -  2. 
an.  detthent:  a.        stýft.  —  b.  ■  -  stikluvik,  óbre^it. 

DeHifoss  IdchdlfosJ  m.  npr.  Vandfald  paa  Nordlandet. 

dettinn  [dchdln)  a.  (hnotg;arn)  tilbojelig  til  al  snuble. 

tdettir  (-is,  -ar)  [dehdit>|  m.  - --  hrosshveli. 

dettur  (-S,  -ir)  [dehdonl  m.  Fald  og  den  derved  frembragte  Lyd. 

deviki  (-a,  -ar)  |dc:vl  <|i,  dt':vl  i;i|  m.  (jfr.  sv.  dövika,  f.,  og  Rietz  u.  d. 
O.)  en  lille  Træpind,  der  bruges  som  Prop  til  en  lille  Tonde  (Au(ur)  (Arn). 

dy  (-S,  pi.  ds.)  [di:J  n.  Vandpuds,  omgiven  af  blodt  Mos  eller  Hænge- 
dynd ;  (fen)  Sump. 

*diar  (di:iaQ]  mpl.  (hedenske)  Guder. 

dibbi  dibbo  [dip-,  dIb:o|  interj.  Raab  til  Faar,  naar  de  drives  ind, 
gentages  ofte  med  Variationer  som  dibo-dib,  dibo-dtbo-dibo  osv.  (ODav.), 
jfr.  tif-tif,  tifinn-lifinn  (Af),  gibba-  gibb  el.  kibba-  kibb  (Am.). 

1.  dyfa  (-U,  -ur)  |di:va|  f.  Dykkcn,  Dukkert;  laka  dýfur,  'jdykke  ned  i 
Vand:  skipid  lok  dýfur;  ')  overf.  om  Arbejde  (Borg.)     -  laka  spretl. 

2.  dyfa  (ði)  [di:val  vt.  med  dat.  1.  dyppe :  d.  e-u  i  e-d,  dyppe  n-t  (ned) 
i  n-t;  d.  s/er,  dykke.  —  2.  haninn  dýfdi  hænunni,  Hanen  drænkede  Hdnen. 

dýfing  (-ar)  {di:vi]jk)  f.   Neddyppen. 

tdtfla  (a)  Idib  b)  vt.  (jfr.  djöfull)  vie  med  Forbandelser,  forhekse,  for- 
gorc  (BH.). 

Dyflinn  (-ar)  |dib  lin)  f.  npr.  Dublin. 

dyflissa  (-u,  -ur)   |dib  Its  a|  f.  Fængsel,  Fangehul. 

dýflissuvöröur  [dibllsovorOon]  m.  Fangevogter. 

dygO  (-ar,  -ir)  [dlqð,  dig  þ)  f.  1.  Dyd:  (Ordspr.)  dygdin  frys,  þóll  íái 
pris,  man  lever  ikke  af  lutter  Ros.   —  2.  {irúmenska)  Troskab. 

dygöa  blod  [dlq-Oablo":^,  dig  Da-)  Monster  paa  Troskab  (om  Tyende): 
hann  (hun)  er  mesia  d.  -folk  (-fo").k,  -fo'l  k|  n.  udmærkede  Folk.  -hjú 
l-ííu:)  n.  godt  og  trofast  Tyende:  mesIa  d.  -Ijós  I-lio":s]  n.  Dydsmonster. 

dygfiardæmi    (dlq'ðardaí:ml,  dig  ðar-1    n.  Dydsmonster,   Dydseksempel. 

dygðaríkur  (dlqðari:go(>,  dlg'ðarí:koo)  a.  rig  paa  Dyder,  dydig. 

dygöar  laus  [diq  ðarlöys,  dig  ðar-]  a.  udydig,  slet,  fordærvet,  -legur 
[-leqon)  3.  dydtignende.  -mafiur  [-ma;Oonl  m.  retskaffent,  dydigt  Men- 
neske, -verk  [-veo  k)  n.  dydig  Handling. 

dygöasnauður  (dlq  ðasnöy:ðor>,  dIg-Oa-]  a.  udydig. 

dygöauöugur  [diq  OöyOoqoc,  dig'ð-]  a.        dygðaríkur. 

dygði  Idiqði,  dig  ði|  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  duga. 

dygfiugur  [dlq  ðoqoo,  dlgdoqon]  a.  dydig. 

dyggð  [diq  ð,  dig  þ]  f.  se  dygð. 

dyggilegur  [dirj-lleqon]  a.  tro;  —  adv.  -lega,  med  Troskab;  {ra'kilega) 
fuldkomment,  grundigt:  hann  gerdi  þad  d. 

dygg  leiki  [dig  leigi,  -kivj  m.,  -leikur  |-kigoi>,  -UikoMJ  m.  Troskab, 
Trofasthed,  Retskaffenhed. 

dyggur  (acc.  m.  -an  og  -van)  [dlg:otil  a.  trofast:  (Ordspr.)  gott  er 
dyggvum  ad  duga  (SchMál.),  godt  er  tro  Ven  at  stolte. 

I.  digla  (-U,  -ur)  [dig  la|  f.        deigia  I. 

t2.  digla  (a)  (dig  la,  dig  la]  vi.,  jfr.  digull,  dingull.  1,  (drjupa)  dryppe. 
2.  (om  Vand)  (hanga  i  drönglum)  hænge  ned  i   Istapper. 

digna  (a)  [dig  na]  vi.  1.  (uökna,  blolna)  blive  fugtig,  fugtes.  -  2.  a. 
(l/m  málma)  tabe  Hærdningen,  afhærdes  (om  Metaller).  -  b.  slappes: 
grel  .  .  .  alll  eins  og  grosin,  sem  digna  upp  undireins  og  dregur  fyrir  sol- 
ina OThMk.  3%).   -  3.  [låla  hugfallast)  tabe  Model,  blive  forknyl. 

digrast  (a)  [dlq  rast]  vrefl.  f-  Werda  digrari)  blive  sværere,  is.  om  en 
frugtsommelig  Kvinde.  —  2.  (derra  sig)  hovmode  sig,  vigte  sig. 

digull,  dfgull  (-uls,  -lar)  [dI:qod>.,  di:qod?.,  dig  Ian,  dig  laij]  m.  1. 
Smæltedigel         deigia  1.   —  2.  ==  dingull  1. 

'digulskafl  |dl:qolsgab /.)  m.  Smællediglens  Snedynge,  ^:  Solv:  eger 
sendur  epiir  lafli,  ,  ollu'  tir  gulli'  og  digulskafli  (GThBúi  6). 

digur  (acc.  digran)  (dl:qoc|  a.  I.  tyk,  svær:  d.  madur,  d.  Irjåbolur; 
-■  d.  raust,  en  grov  Slemme;  diguri  hljód,  en  dyb  Lyd.  —  2.  i  overf. 
Bet.:  gera  sig  digran,  vigte  sig,  blæse  sig  op,  blære  sig;  digur  ord,  store. 


brovtende  Ord.  -barkaöur  (-r-bao  gaöoijj  a.  med  en  grov  og  hoven 
Stemme,  hoven:  digurbarkaOir  talsmenn  Imignunarandans  (Eimr.  IV.  47). 
-barkalegur  (-baQ'gaIf:qoo)  a.  hoven,  brovtende:  stor  ord  og  digur- 
barkaleg,    store   og   fede  Ord:  —  adv.  -iega :    tala  d.,   fore  det  store  Ord. 

digurð  (-ar)  [dl:qord|  f.  Tykkelse,  Störrelse. 

digur  hálsaður  [di:qoe(h)aul  saðoo)  a.  tykhalset.  -höfðaOur  [-(h)öv'ð- 
aöoo,  -(h)öb  ðaöoel  3.  med  stort  Hoved:  d.  madur  (MStVin.  95).  -yröi 
l-r-lr  Ol]  npl.  =  digurmæli.  -leiki,  -leikur  (-Ieí  fjl,  -Ififtl,  -lei  go(i, 
-Itikoel  m.  digurS.  -mail  (-mand  /.]  a.  stortalende,  -niannlegur 
(-manleqoo]  a.  overmodig,  -mæl!  (-mai:ll]  npl.  Pralerier,  store  og  fede 
Ord.  -nefjaSur  [-nrv  jaooy]  a.  tyknæset.  -raddaður  [-o-rad:a5oQ]  a., 
-róma(öur)  (-ro":ma(ðon)|  a.  med  dyb  Stemme,  grovmæll. 

dyja  (inip.  dú6i,  sup.  dúö)  [di:ja,  du;5ll  vi.  og  vi.,  jfr.  Júa.  *1. 
(hristj)  ryste.  —  2.  {t'aggast)  vugge,  gynge  (om  n-t  der  giver  efter):  þad 
dýjar  undir  fæti;  —  þegar  greinarnar  d.  undir  þeim  (Eimr.  V.  133);  — 
spec.  om  Hængedynd:  dýjandi  kviksyndi. 

dýja  lind  [di:jalln  t|  f.  Kildevæld:  hrein  eins  og  d.  (SNordpA.  112). 
-mor  [-mo":r|  m.  græsbevokset  Sump.  -mosi  (-mo;sil  m.  forskellige 
Mosarier,  voksende  omkring  Vandpuds  (ÞThLýs.  II.  448).  -veita  [-vti:da, 
-vii:ta[  i.  sumpet  Strækning  med  Vandpuds:  eng/ar  med  l/örnum  og 
dyjaiieilum  tindan  f/allinu  (]TrSk.  I.  127). 

dik  i-s)  [dl:k|  n.  store  Skridt,  Loben :  bann  lok  undir  sig  d.,  han  log 
til  Bens,  han  tog  Benene  paa  Nakken. 

dika  (a)  [dl:ga,  dl:ka)  vi.  storke,  slalke,  lobe:  hvorki  må  feg  daðra  nje 
d.  (spadsere  omkring)  (BTh.   184). 

diki  (-is,  pi.  ds.)  [di:rji,  di:lil)  n.  Grav,  Groft,  Sump,  Pol. 

tdikt  (-S,  pi.  ds.)  [dlxt]  n.  I.  {kva'di)  Digt;  (riigerd)  Afhandling.  -  2. 
(samning)  Forfatterskab. 

?dikta  (a)  [dl/,'da]  vt.  1.  (sem/'a)  forfalle:  einn  lagaskólakennarinn  hefir 
diktad  þad  frumvarp  fyrir  mig  (Alþ.  '11,  B.  II.  1312).  -  2.  (skalda)  digte: 
d.  e-d  upp,  opdigte  (lyve)  n-1. 

tdiktur  (-S,  -ar)  (dl/.doe,  dly.  (t)s]  m.  Digt. 

dila  burkni  |di:labYL>  gnlj  m.  (bol.)  skarpfinnet  Mangelov  (aspidium 
spinulosum  (subsp.)  dilatatum).  -grjót  (-grjof:t)  n.  Porfyr,  porfyritisk  Lava. 
"-mjori  (-mjo":rl|  m.  en  Art  Aalebrosme  (lycodes  Esmarki).  -skarfur 
[-sgar  vooj  ni.  Skarv,  Aalekragc  (phalacrocoras  carbo).  -s6tt  [-so'>ht]  f.  ' 
(med.)  I.  (mislingar)  Mæslinger.  --  2.  --  dilaveiki.  -veiki  [-vti:(jll  f. 
eksantematisk  Tyfus. 

dylgja  (a,  di)  [dll  >|a,  dll  (q)dl|  vi.:  d.  med  e-B,  tale  dulgi  om,  skumle 
over  n-t ;  impers.:  e-d  dylgjar  fyrir  e-m,  n-t  slaar  uklart  for  en :  dylg/ar 
fyrir  drótl  dularfull  gala  (]AGát.  55). 

dylgju  fullur  [dll  ijofvd  !o;>l  a.  hemmelighedsfuld,  is.  fuld  af  Insinua- 
tioner, -legur  [-lE:qo(i)  a.  uklar,  mork. 

dylgjur  [dll  (jool  fpl.  !•  Hentydninger,  Insinuationer;  (i  hådi)  Spotte- 
gloser, Stiklerier:  Eg  for  aB  verBa  vor  viB  dylgjur,  sem  mér  voru  sendar 
(GFrÓI.  25).  —  2.  (hulin  óvinálta)  skjult  Fjendskab,  særlig  n-l  der  giver 
sig  Udslag  i  Insinuationer,  Trusler  osv.:  ^<i  voru  miklar  d.  mcB  þeim 
(milli  þeirra),  de  var  i  höj  Grad  paa  Kant  med  hinanden.  —  3.  Skjulen 
af  Personnavne  i  Digtning  {binding  mannanaftia).  Ekspl.:  .fr  -  -  .i,  reid  r, 
þrán  3:  nauB  --  n,  ðsa  himinn  3:  is  -  •  i,  del  hele  Árni. 

dylgju  saga  [dll'ijosa:qa]  f.  uklart  Sagn.  -þoka  [-þo:ga,  -þo:ka]  f. 
mystisk  Taage. 

dili  (-a,  -ar)  [di:lll  m.  1.  =  dill.  -  2.  et  Slags  Blæksprutte  (sepia 
loligo)  (EÓl&BP.  612)  (Vf.). 

dylja  (dyl;  duldi;  dyldi;  duli6)  [dll  ja,  dl:/,  dvl  dl,  iwMd\  vt.  1. 
d.  e-n  e-s,  holde  n-t  skjult  for  en;  (Ordspr.)  til  þess  dylst  einn  dagur, 
ad  all  skuli  hra-dast  (SchMål.),  Dommedag  forbliver  skjult,  for  al  alt  kan 
frygte.  —  2.  refl.  dylfnsl,  skjule  sig :  mjcr  dylst  ekki,  ad  .  .  .,  jeg  er  ganske 
klar  over,  at  .  .  .;  faum  dylsl  ad  s/å  .  .  .  (faa  kan  undgaa  at  se),  ad  ekki 
er  hægt  ad  veila  (ÞQjD.  14);  dyljasl  vid  e-d,  skjule  n-l  el.  benægte  n-t 
for  sig  selv  el.  andre:  /eg  mun  ekki  dyl/ast  vid,  ad  /eg  hafi  gert  þad,  jeg 
skal  ikke  bestride,  at  jeg  har  gjort  del.  —  3.  pp.  dulinn  el.  duldur:  a. 
(falinn)  skjult ;  (sem  leynisl)  latent ;  vera  dulinn  e-s  (el.  ad  e-u),  ganga 
e-s  dulinn,  blive  holdt  i  Uvidenhed  om  n-l,  være  uvidende  om  n-t ;  Geng- 
ur  margur  dulinn  ad  s/er  um  langan  aldur,  af  því  ad  hann  hefur  ekki  gert 
sier  far  um  .  .  .  ad  skygnast  um  skap  annara  manna  (MHUpp.  18);  e-d 
fer  (gengur)  dull,  n-t  holdes  hemmeligt,  gaar  for  sig  i  Smug.  -  b. 
(h/egåmlegur)  indbildsk,  forblindet.  —   c.  (hrokafulhir)  stolt,  opblæst. 

dilkakjöt  [di/.galiö:l.  dilka-]  n.  Kod  af  Dielam. 

dilk  fje  [diJ.  kfJE  ,  dll  k-j  n.  Dielam  med  deres  Modre  cfler  Afvænnings- 
tiden  (ir.'tf.vrur).  -gimbur  [-ijlmbo.j]  f.  Gimmerlam,  der  gaar  med  Moderen. 
-rum  [dl/,  gru  m,  dll  k-]  n.  Plads  til  Faarcne  fra  en  el.  flere  Gaarde  i  en 
Skillefold  (dillwr  3).  -sauður  (-söy  Oofi)  m.  1.  Bede,  der  længe  har  pattet 
Moderen.  -    2.  (coll.)     -  dilkf/e. 

dilks  dyr  (dll;.  ksdl  r,  dll  ks-,  dl/. /s-,  dllzs-)  npl.  (i  r/ell)  Dören  til  en 
dilkur  (3).  -fjelag  [-fjf  la?|  n.  Fællesskab  om  en  dilkur  (3):  útnefna  I  cda 
fleiri  nienn  lil  ums/ónar  i  hver/u  dilksf/elagi  (Stj.  92.  B.   130). 

dilksmuga  [dl/.ksmv  qa,  dll  k-]  f.  lille  dilkur  (3). 

ditksrúm  (dl/,  ksru  m,  dll  ks-,  dl/. /.s-,  dll/.s-]  n.  —  dilkrúm. 

dilk  sljóri  (dl/,  ksdjo"  ri,  dll  k-j  m.  Opsynsmand  ved  en  dilkur  (3). 
-suga  (-U,  -ur)  (-sv  qa]  f.  (BreiiSd.)        dilkær. 

dilkur  (-9,  -ar)  (dl/,  gou,  dll  koQ,  dl/,  ks,  dll  ks,  dl/. /.s,  dll  /.s]  m.  I.  a. 
(dilklamb)  Lam,  som  gaar  med  Moderen  hele  Sommeren,  Dielam.  —  b.  («»/ 
íolðld)  Fol  som  patter  Moderen,  Diefol.  —  c.  (um  kjlfa)  Diekalv,  Kalv,  som 
tolger  med  Moderen.  —  2.  overf.:  a.  Paahæng  (f.  tks.  af  en  trængende 
Slægtning  el.  lign.):  hiin  hefur  sU-man  dilk  i  eflirdragi.  -    b.  Folge:  sljórn- 


dilhær 


132 


dyr 


I.)  e-d  dreg- 
sjer  vondajt 


(disse) 
d.    O.): 


efter  AFvænnÍngstiden. 
Dyssen   i  Sövn.  —  2,  {t 


arskrarbveytmgin  og  dilkar  hennar  (Alþ.  '11,  B.  I.  639):  (Tal 
ur   dilk    á    eftir  s/er,    n-1  har  n-t  lil   Folge;    e-ð  dregur  á  efi 
{slæman,  il/an)  dilk,   n-t  har  slemme,   ubehagelige  Folger.   —  3, 
Afdeling    af    en    SlaMeiold    (almannarjett,    fjárr/ett,    rjettir)    lilh 
enl<elt  Gaard,  el.  flere  enkelle  i   Forening,  hvori  Faarene  fra  der 
Gaard(e)    samles    fra    den    for   alle    fælles    Fold    {almenningur, 
draga   Í  dilkinn,   sortore   Faar  efter  Øremærket,  —  ogs.  i  overf, 
Mennesker:    Alenn    vorit   nakvæmlega    athugaðir   og   dregnir  Í  di 
markinu  (Logr.  'II,  nr,   60). 

dilkær  |da-gai  r,  dll-k-1  f.  Hunfaar  med  L, 

dill    [did/.]    n.,   jfr.   dUla.   1.    Lullen,    Nynn 
song)  (Slaaen)  Triller. 

dill  (-S,  -ar)  [did?.,  dil  s,  dlilael  m.  Plet:  það  sjest  ekki  å  dokkan 
dil,  man  kan  ikke  ojne  en  mork  Plet  (naar  jorden  er  helt  bedækket  med 
Sne). 

1.  dilla  (-u»  -ur)  [didla]  f.  Halen  af  en  Havkat  (anarrhichas  lupus). 

2.  dilla  (-U,  -ur)  [dldla]  f.  I,  (enntsband)  Pandebaand,  lavet  af  et 
sammenfoldet  Törklæde  (Siglf.);  -  ogs.  i  Alm.:  laset,  gammel  Hue  (Af.). 
—  2.  (horn  á  höfuðklút  osfr.).  Snip  (paa  et  Hovedtorklæde  el.  desl.):  var 
{horninu  å  kh'itnum)  hagrætt  svo  að  dá/ítið  der  eða  dilla  varð  aftan  á 
höfðmti  (Lögb.  '11,  ]ulenr.).   -  3.  --^  kúadella  (Af.). 

3.  diUa  (a)  [did  laj  v.  I.  vt.  med  dat.  1,  d.  skottinu,  rófunni,  logre  med 
Halen.  —  2.  vugge:  dillar  lendum  (vugger  sig  i  Hofterne)  leikfuU  ... 
stelpan  (JÁGát.  104);  —  vugge,  gynge:  Vfir  þau  (o;  mýrasundin)  eru 
víða  lagðar  örmjóar  brýr,  og  dilla  þær  allar  iindir  hesíafótunum  (ÞThFerö. 
111.  88).  —  3.  d.  barni,  nynne  for  et  Barn  for  at  lulle  det  i  Sovn.  —  1. 
{skemta)  more  sig  el.  andre  godt:  mi  er  m/er  dillað,  det  gotter  mig,  det 
morer  mig  overordentligt.  —  II.  vi.  1.  trille,  slaa  Triller,  nynne:  Ástriður 
vinnukona  kvad  undir  meB  Þorsteiní,  lagði  undir  flatt  og  dilladi  og  var 
511  sem  á  hjólttm  (IThMk.  13).  -  2.  {hljoma)  klinge:  hl/óðin  dilla'  i  fiaf- 
lida  I  heldur  snillilega  (ÓDav.);  dillandi  hljóð,  behagelig,  velklingende 
Slemme. 

dillandi  (-a,  -ar)  [did  landl]  m.  Trille:  lagleysur,  med  óteljandi  dill- 
anda  og  hringlanda  (ÓDavSk.  240). 

dillari  (-a.  -ar)  [dldlari]  m.  Triller,  en  (Sangfugl)  der  slaar  Triller. 
dillidó  [did  lldo":|  interi.  Visselulle 


dilludý  [did  lodi: 
•fdylma  (di)  [dili 

.  n-t. 


gyngende  Sump,  Gunge. 

vi.:  d.  yfir  e-d,  være  skodeslo: 


soger   Udflugter, 


;  el.  letsindig  m.  H. 
soger   Skjul  (BH.), 


tdylminn    Idilmin) 
skodeslos,  letsindig  m.   H.  t.  n-t. 

dílóttur  |di:lo"hdo()]  a.  spættet. 

dymbil  dagar  (dlmbilda:qao]  mpl.  de  tre  sidste  Dage  for  Paaske;  — 
i  gi.  Dage  var  det  Skik  at  tugte  Dornene  med  Ris  Langfredag,  deraf 
Talem.:  líður  að  dymbildögum  el.  koma  dymbildagar,  Regnskabets  Dag  vil 
nok  komme  el.  kommer  snart,  -dagavika  [-da  qavl:ga,  -vl:kal  f.  — 
dymbilvika. 

dymbill  (-ils,  -lar)  [dim  bid?.,  -Ils,  dimblag]  m.  1,  {Í  bjöllu)  Dimmel,  Træ- 
knebel. -  2.  iskröpur)  Kastagnet  af  Træ,  Trærangte  brugt  til  Dans  (BH.). 
—  3.   höj   firearmet   Lysestage   med  tre  Lys  i  hver  Arm  (ÁM.  221  b,  8vo). 

dymbilvika  [dim  bilvi:ga,  -vl:ka]  f.  den  stille  Uge,  Passionsuge,  fDim- 
meluge  (jfr.  dymbill  1.). 

1.  dimma  [dim:a]  f.  Mørke:  dimmu  dregur  å  e-ð,  n-t  faar  et  morkt  el. 


nde   Uds. 


nde. 


dimmur  [dlm:on,  n.  dli 
ordið  dimt,  det  er  blevet  i 
ner  en  for  Øjnene;  dimm  n 
þar  er  dimt,  sem  hvorki 
er  hverken  Lys  el.  Lyre;  dimn 
er  sjælden  uden   Regn.   -  2.  (o 


dindill.  dyndiU  (-ils.  -lar)  [dm  did?.,  -ils,  dm  dlao]  m.  1.  a.  {stutt 
råfa)  kort  Hale,  Stumphale,  is.  paa  et  Faar.  —  b.  ==  dindilmenni.  —  2.  {rass) 
Bagdel,    Rumpe.  —   3.  {mjög  litil  flatkaka)  meget  lille  Fladbrod  (Breiöd.). 

dindilmenni  [dmdllmeo:l]  n.  Person  som  stadig  hænger  Í  Halen  paa 
en  anden.  Snob,  Spytslikker. 

1.  dindla  (-u,  -ur)  [dlndla]  f.  1.  - --  dindill  1.  -  2.  Havkattens 
spyrdustæði  (Vf.). 

2.  dindla  (a)  (din  dia)  vi.  1,  {hanga,  um  rðfu)  hænge,  dingle  (om 
Halen  paa  et  Dyr).  —  2,  refl.  dindlast,  hænge,  dingle,  is.  i  overf.  Bet.: 
d.  aftan  i  svona  fðlki  (ísaf.  Ml,  262). 

*dynfari  [din  farl]  m.  Vind. 

dyngja  (-u,  -ur)  [diijfja]  f.  1.  {hrúga)  Dynge,  Hob:  i/,  af  korni,  d.  af 
sandi.  —  2.  {hraundyngja)  skjoldformet  Lavahöj :  Dyngjurnar  eru  skjald- 
myndaðar  bungur  ur  eintómu  hrauni  (ÞThFerö.  I.  144).  —  3.  {álftar- 
hteiður)  en  Svanes  Rede:  Hun  {álftin)  hefir  rifid  mosann  —  og  hlaðið 
Úr  honum  dyngjurnar  (GFrUbl.  20).  -  f*.  (d.  krenna)  Fruerstue;  leita 
e-s  dyrum  og  dyngjum,  se  dyr  og  dynkur. 

dingl    [diij/J    n.    1.  (það  að  dingla)  Dinglen.  —  2.  Efferhængen:   og  vil 

eg  ekki  hafa  å  nu'num  bæ  þess  háttar  daður  cða  dingl  CJThMk.  305). 

dingla    (a)    [diiylal    1.    vi.    {rugga,    riða,    sveiflast)    dingle:    d.    aftan    í, 

(i  Skörterne  paa  en),   hænge  bagi,  gaa  i  ens  Lede- 

—  2.  vi.  spec:    dingla  við  stúlku  {karlmann),    flirte 

d.  saman,    flirte   med  hinanden,    staa  Í  Forhold  til 

ed  dat.  (vingsa)  svinge,  vifte:   d.  (tif)  skottinu,    vifte 


stadig   hænge   etter  ei 
baand,  folge  i  Blinde 
med   en    Pige   (Mand); 
hinanden.  —   3.   vt. 
med    Halen. 

dinglandalegur   [diij-l3ndale:qoQ] 
slatten  Holdning. 

dinglandi  (-a,  -ar)  [diijlandl]  n 
(/af)  Skod  (paa  en  Skodefrakke):  n 
dtnglandanum  OThMk.   147). 

dinglum  -dangl    [ditj  lomdauijT] 


2.  dimma  (di)  [dim:a]  1.  vi.  og  Ímpers.  blive  morkt,  mørknes:  nottina 
fer  ad  dimma.  Natten  bliver  morkere ;  það  dimmir  (dtmmir  af  nóttfu)),  det 
morknes;  —  ogs.  om  Skyer;  það  dimdi  í  f/övðinn,  det  blev  morkt  ude 
paa  Fjorden;  —  om  Øjnene:  Enn  d.  mér  dopur  augu  fyrir  þig  si'anni 
(MJ.  IV.  241).  —  t2.  vt-  igera  dimt)  formorke;  refl.  dimmast,  formorkes. 
dimm  blår  [dim  blau  r]  a.  morkeblaa.  "-gialla  [-qadla]  vi.  ringe  med 
en  dump  Klang,  -grár  [-grau  r]  a.  morkegraa.  -grænn  [-graidv]  a.  morke- 
grbn,  sortegron.  -leitur  [-Iti  doo,  -kitoo)  a.  mørkladen,  mørk.  -móku- 
legur  [dlm:o>'kolf:qoQ]  a.  (Breiðd.)  ~  dimmmóskulegur.  -móska  (-u) 
[-m:o"sga]  f.  1,  (dokt  loft)  mork,  truende  Luft.  —  2.  (dokkur  korunds- 
Utur)  mork  Lod.  -móskulegur  [-m:o»ssolt:qool  a.  mork  af  Udseende 
(om  Luften),  -raddaður  [-m-radaOoo]  a.  med  dyb  og  stærk  Stemme. 
-rúnir  [-ru  nlQ]  fpl.  morke  Runer,  -rondóttur  [-rÖndo"hdoe]  a.  med 
morke  Striber. 

it,  dim  1]  a.  1.  {myrkur,  dokkur)  mork;  það  er 
lorkt;  e-m  verður  dimt  fyrir  augum,  det  sort- 
ott,  mork  Nat;  dimt  sky,  en  sort  Sky;  (Ordspr.) 
?r  Ijós  n/e  gluggt  (GI-),  der  er  morkt,  hvor  der 
sky  eru  sjaldan  an  skúra  (GI-)*  morke  Skyer 
n)  dyb:  dimm  rodd.  Basstemme. 


nmuveður  [dlm:ovt:ðoo]  n.,  dimmviðri  [dim  vlðrlj  n.  1,  {þung- 
húið   veður)   morkt,   fugtigt  Vejr,    Tykning.  —  2.  {bylur)  Snefog  (Breiðd.). 

dyn  (-s)  [dl:«]  n.  Staahej,  Stås:  það  var  ekki  svo  Utid  d.  með  hann, 
fyrst  eftir  ad  hann  kom  (Af.). 

dyna  (a)  [dl:nal  vi.:  d.  af  e-m,  göre  Stås  af  en. 

dyna  (-u,  -ur)  (di:na]  f.  1.  Madrasse,  jfr.  hálmdýna.  -  2.  {sæng) 
Dyne,  Sengedyne  (is.  om  en  daarlig  Dyne).  —  3.  (//7  reidar)  Sadeldyne, 
is.  meldýna  el.  flad  Græstorv  som  Underlag  for  en  Klovsadel. 

'Dyna  [dimau  ]  f.  =  Dóná. 

d^inamit  (-s)  [dimami  t]  n.  Dynamit. 

dynbjalla  [dmbjadla]  f.  Bjælde. 

dindildyja  [dmdildi:ja]  vt.  (vulg.):  d,  stúlku,  have  Samleje  med  en  Pige. 


svajende,   slatten :   d,  limaburður, 


n-t  der  dingler;    Hale;  —   (pop*) 
i    cg   ekki  dusta    moldarskamid  af 


ding- dong    (Efterlign,    af    Klokke- 


ig).  -danglast  (a)  (-dauij  last]  vrefl.  (ODav.)  =  dand(h)alast. 

dingull  (-uls, -lar)  [dirjgod?.,  -ols,  diijlaQ]  m.  {o^s.  dig  u  11):  1.  n-t  som 
hænger  ned:  a.  (hordingulf)  Snot,  -lang  Næse«.  —  b.  (ísdröngulí)  Istap. 
—  c.  =^  dordingull.   —  2.  (vog)  Svingvægt.  —  3.  (á  k/ukku)  Pendul. 

*dynheimar  (dl:v(h)eimaol  mpl.  Brusets  Verden,  Luften. 

dynja  (dyn;  dundi;  dyndi;  dunið)  [din  ja,  dl:n,  dYndl,  din  dl,  dY:nld] 
vi.  1.  {drynja)  drone,  buldre:  d.  å  (yfir),  styrte  ned  over;  dynjandi  regn, 
osende  Regnvejr;  dynjandi  lófaklapp,  brusende  Applaus.  —  2.  i  overf.  Bet.: 
livad,  sem  á  dynur,  hvad  der  saa  end  sker;  ausa  yfir  e-n  dynjandi skomm- 
um,  skælde  en  Huden  fuld. 

dynkur  (-s,  -ir)  [diiigoo,  dij}'koo;  di&ks,  dir|ks;  di&QlQ,  di^'^'Ql  m. 
Dundren,  Bulder,  Dronen:  d.íjðrðu.  Dronen  i  Jorden,  underjordisk  Larm : 
leita  ad  e-u  (med)  dunum  og  dynkjum,  soge  omhyggelig  og  med  stor 
Staahej  efter  n-t  (ogs.  dyrum  og  dyngjum,  jfr.  rf(T-). 

dyn  laus  [dm  loysl  a.  lydlos  (GFrAtt.  8).  -suðandi  [-sV  öandl]  a. 
med  susende  Brag:  nóítin,  svört  eins  og  líkkista,  fór  nðtrandi  og  d.  yfir 
húsþökin  (ÞGjUf.  131). 

dint,  dynt  [dlv  t,  dlnt]  n.,  jfr.  dyntur,  svag  Rysten,  Støden  el.  Vuggen 
op  og  ned. 

dinta,  dynfa  (a)  [dlvda,  dlnta]  1.  vt.  med  dat.  (vagga)  gynge:  d,  sjer 
(vagga  sjer),  bevæge  Kroppen  op  og  ned  (siddende  el.  liggende  paa  n-t); 
(hreykja  sjer)  stoltsere,  bryste  sig  (jfr.  denta).  —  2.  vi.  ^^  dytta,  tjasia: 
d.  ad  e-u,   lappe  paa  n-t  osv. 

dintinn,  dyntinn  [div  din,  dlntln]  a.  lapset,  pyntelysfen  og  koket,  vigtig. 

dintiró(f)a,  dynti-  [dlvdlrøuia,  dinti-]  f.  pyntesyg  og  koket  Kvinde. 

dintótfur,  dyntóttur  [dlvdo"hdoe,  dlnt-]  a.  1.  (dutlungafullur)  lune- 
fuld. —  2.  spec.  (köstóttur)  som  gaar  op  og  ned,   med  hyppige  Tilbagefald. 

dintur,  dyntur  (-s;  -ir)  [dlvdoo,  dintoQ]  m.  (opr.  maaske  dentur, 
s.  d.  O.)  I.  {riigg,  hn'stingur)  svag  Rysten,  Stoden  el.  Vuggen  op  og  ned, 
spec.  om  et  enkelt  Stød.  —  2.  (skap)  Lune,  Humor:  Er  så  dyntun'nn  á 
þjer  núna?  er  du  nu  i  det  Humor?  (dutlungar)  Lune  (særl.  daarligt  Lune): 
Jeg  held  þad  hafi  verið  einn  ólukku  dinturinn  i  honum.  Hann  er  svo 
misiyndur  (JTrHeiö.  II.  105);  vinnukonan  þekti  á  a/la  dinti  húsmóBur' 
innar,  kendte  alle  Husmoderens  Luner.  —  3.  i  overf.  Bet.:  annan  dyntinn, 
af  og  til;  hinn  dyntinn,  undertiden,  til  andre  Tider:  annad  veifid  rifu  þeir 
grasid  Í  sig  .  .  .,  en  hinn  dintinn  hlupu  þeir  saman  og  bordust  (lÁÞj.  II.  35); 
hafa  stórmennin   med  þér  þennan  dyntinn  (for  denne  Gang)  (JSBr.  421). 


fpl.  Löjert. 


Stöj. 


dýpri)  uddybe. 
I  Vand).  -  3.  v 


sjer. 


dynur  (-s,  -ir)  [dl:noo] 

dynureifar  [di: 

dynþungur  [dm  þurigoG] 

dýpa  (ti)  [dirba,  di:pa.  dif  dl]  1.  vt.  (gei 
pers.:  hjer  dýpir,  her  bliver  det  dybere  (o 
holde  ud  paa  Dybet,  det  dybe  Hav  (Sch.). 

dýpi  (-is.  pi.  ds.)  [di:bl,  di:pl]  n.  Dybde. 

dypka  (a)  [difga)  1.  vt.  (gera  dýpri)  göre  dybere,  uddybe.  —  2.  vi. 
og  impers.  (verda  dýpri)  blive  dybere:  hjer  dypkar. 

dypri  [di:br],  di:pr]]  comp.  af  djúpur. 

dýpt  (-ar)  [dift]  f.  Dybde. 

dypta  (a)  [difda]  vi.  =  dytta:  dyptar  ad  honum  einginn  (StÓl.  '23,  161). 

dýptakort  [diídakoQt)  n.  Dybdekort. 

dyr  [dl:r]  npl.  Dör;  drepa  á  d.,  berja  ad  dyrum,  banke  paa  Dören ; 
reka  e-n  á  d.,  vise  en  paa  Porten;  koma  til  dyra,  aabne  Dören ;  (Talem.) 
leita  e-s  dyrum  og  dyngjum,  soge  n-t  overalt  (jfr.  dynkur);  daudinn  er 
fyrir  dyrum.  Døden  staar  for  Doren;  knýja  á  d.  e-s,  soge  Hjælp  hos  en, 
ty    til    en;    koma  (el.  ganga)  til  dyranna,   eins  og  madur  er  klæddur,    vise 


dyr 


133 


dy« 


513    som    en    er;    gera    ftreini    fyrir  st'num   dyrutn,    feje  for  sin  egen  Dör; 
þcttú  íiggur  nærn'  J\Tum,  dette  er  meget  nærliggende. 

1.  dVr  (-s,  pi.  ds.)  rdi:rl  n.  1.  (alment)  Dyr  (i  Alm.).  -  2.  spec.  U'itíi' 
dyr)  Vilddyr,  særl.  Ræven  (jfr.  dýrbitur):  reiða  d.  og  fugla,  jage  vilde 
Dyr  og  Fugle;  di'ríð  (Ræven)  drepur  margt  /ambið  á  árí  hver;it.  —  3, 
ovorf.  om  Menneslier:  hann  er  Ijóta  dýrið,  han  er  en  slem  en. 

2.  dyr  (di:r]  3.,  comp.  idýrn'  og  dýrarí,  superl.  "fdýrstur  og  dýrastur. 
1.  isem  kostar  mikið)  dyr,  kostbar:  kaupa  dýru  verði,  kobe  for  en  höj 
Pris,  betale  dyrt ;  (Ordspr.)  enda  gull  må  øf  dyrt  kaupa,  ogsaa  Guld  kan 
kobes  for  dyrt.  —   2,   {kær)  dyrebar,    kær:    finna  Hektor,   þartn  er  drepið 

■fir   minn    dyrsta    vin    (II.  II.  158).  —    3.    (melr.)  kunsftærdig.    kunstig: 

"f  kveðmn;  dyr  bragarhåttur.  —  4.  {hethgur)  hellig;  {voldugur)  mægtig; 

.'in   dýri  dagur -~  Dýridagur,    Kristi    Legemsfest;    Drottinn  {minn)  dýri! 

du  store  Gud!  Gud  bevaresl  svcrja  e-s  dýran  eið,  lov2  n-t  hojt  og  helligt. 

—  5.  {erh'ður)  vanskelig:  rff'ri  ]Tði  dom  á  það  leggja  (StStAndv.  I.  138).  —  ' 
6.  adv.  dyrt:  a.  dyrt:  selja  (kaupa)  dyrt,  sælge  (kobe)  dyrt.  ~  b.  kunstig: 
itA'/.i  dvrt,  digte  i  kunstigt  Versemaal. 

dyrabialla  [di:r3bjad  la]  f.  Dørklokke. 

dyrabogi  [di:raboi:ji]  m.  Fælde  (for  vilde  Dyr),  is.  Rævesaks. 

dyrabrandur  [di:rabran-doQ]  m.  (se  2.  brandur  4)  Stolpe  foran  Gaar- 
dens  Hovedindgang:  findes  endnu  brugt  enkelte  Steder  i  det  19.  Aarh. 
(jfr.  JAPj.  I.  619). 

dyrabæli  [di:rabai:ll)  n.  Dyreleje. 

dyra  dómur  (dl:rado":mool  m.  tl»  ('  Oldtiden)  Kendelse  höjtidelig 
igt  i  den  aabne  Dor.  —  2.  (marklaust  þvaður)  Folkesnak,  -drótt 
.'O'-ht]  f.     -  dyrakampur.  -faldur  {-fal  do(i)  m.  Gerigt. 

dyra  flotfkur  [di:raflohgot»|  m.  Dyreklasse.  -fræOi  [-fraitðl]  f.  Zoologi. 
-fræÖingur    l-frai:ÖÍijgoQ]    ni.  Zoolog,    -fæða  (-fai:öa|  f.  animalsk  Fode. 

dyraganga  Id[:ragaur)ga]  f.;  kveðja  e-n  dyragöngu^  kalde  en  til  Doren. 

dyra  gangur  (diiragauQ  go(>l  m.  Mængde  Ræve  (jfr.  rottugangur). 
•garður  (-gar  &00!  "i-  '•  (garður,  þar  sem  dyr  eru  synd)  zoologisk  Have. 

—  +2,    (leikht'ts)    Amfiteater,    -grås    (-gra:sl    n.  Sne-Ensian  (gentiana  ni- 
valis,  L.). 

dyragrind  [dl:ragrln  t]  f.  Dorindtatning. 

dýragröf  [di:ragrö:f|  f.  Faldgrube  (for  at  fange  Dyr). 

dyra  gægja  (di:ra(jai:ia]  f.  (Pige  der  staar  i  Dören  og  titter  ud)  Skoge. 
-gætt  I-^jaiht]  f.  1.  (di-raumbuningur)  Dörkarm  (hele  Indretningen  om- 
kring en  Döraabning).  —  2.  (d'/r  hJlfopnar)  DöraabnÍng,  naar  Doren  staar 
paa    Klem.    -hald  (-hal  t)  n.  Dórlaas.    -hamar  [-ha:mao|  m.  Dörhammer. 

dýrahnötlur  (di:rahvöhdoo|  m.  'Rævekugle*,  en  Slags  Redskab  til  at 
fange  Ræve:  Eggert  Olafsson  getur  um  verkfæri,  sem  notað  var  á  18. 
öld  og  kallað  „dyrahnotrur",  med  járngöddtim  Í  allar  åttir,  var  låtinn  i 
kjotbita  og  snæri  /,  svo  tóumar  voru  dregnar  eins  og  fiskar  (ÞThLýs.  II.  455). 

dyrahrtngur  (dlirahoÍQ-gool  m.  Dörring. 

dýrahringur  (di:rahoif]gool  m.  Dyrekreds,  Zodiakus. 

dyra  kampur  [dnrakaubog,  -kampoQ)  m.  Dörlræ.  -lágur  i-lau:(q)o^i) 
a.  med  lav  Indgang. 

dyra  leit  (diiraUi:!)  f.  Opsøgning  af  Vildt,  Jagt;  spec.  Sogen  efter  Ræve. 
-lif  (-!i:i'l  n.  Dyrenes  Liv,  Dyreliv;  det  animalske  Liv. 

dyraloft  Idiiraloft]  n.  Portloft,  Værelse  over  Hovedindgangen  til  en 
Gaard  el.  et  Hus. 

dyra  lækningar  (di:ralaih2niiigac]  fpl.  Helbredelse  af  Dyr.  -lækn- 
inga(r)fræði  [-laihgninga(o)frai:Ðr)  f.  Veterinærvidenskab,  -laekningasköli 
(-Iaihgningasgo":lll  m.  Veterinærskole,  -læknir  [-laihgnlQ]  m.  Dyrlæge. 
-mål  [-mau:/]  n.  Dyrenes  Sprog.  Dyresprog.  -net  [-nE:t|  n.  Jagtnæt, 
Hilde,  -reim  I-rei:m|  f.  --  dyrahringur.  - -rek  [-re:k|  n.  —  dyrasvif. 
-rfki  (-ri:ijl,  -ri;|fl]  n.  Dyrerige,  -segulmagn  l-sf:qolmagvl  n.  dyrisk  Mag- 
MOiisme.    -sifFning   {-simiijk]  f.  Dyrskue,    -skylta  (-silihdal  f.  Ræveskytte. 

dyra  stafur  [di:rasda:vanl  m.,  -sloS  [-sdo:^!  f.  Dörsfolpe.  -súla  [-su:la] 
r.^ltstolpe. 
dyra  svif  [di:rasvr:[-]   n.    Zooplankton,    -tegund  (•t£:qont|  f.  Dyreart. 

dyra  tjald  |dl:ratjaltl  n.  Dörforhæng,  Portiere,  -trje  [-trie:]  n.  Dörtræ. 
-umbúnafiur  [df:rYmbu:naðoM)  m.,  -umbúningur  I-Vmbu;nirigon)  m. 
Dórkarm,  Dörindfatning.  -varsla  (dl;ravaos!a]  f.  Bevogtning  af  D<Srcn(e). 
-veggur  [-vpg:o«jl  m.  Dbrvæg. 

dyra  veiöi  (di:rav£i:öl|  f.,  is.  i  pi.  -veiSar:  1.  Jagt.  —  2.  spec.  (refa' 
veiðar)  Rævejagt,  -verndun  (-vcrndon,  -venden]  f.  Dyrebeskyttelse. 
-vemdunarfjelag  I-v£r-ndonaofir:lai7,  -vend-)  n.  Forening  til  Dyrenes 
Beskyttelse,  -vinur  [-vl:nool  m.  Dyreven;  ogs.  Navn  paa  el  Tidsskrift. 

dyravörður  |dl:ravdr-ðoo|  m.  Dörvogter,  Portner. 

dVravÖrður  [di:ravOrOø<;>I  ni.  Dyrepasser. 

dyraþerra  (di:raþer:a]  f.  Dörmaatte. 

d^r  bit   (dir  bl  t]    n.    Dyrebid,   (især)    Rævebid   (det   at    Ræven  bider  el. 
dræber  Faar).  -bitinn  [-bl  dl«,  -brllrtj  a.  bidt  af  vilde  Dyr,  is.  bidt  af  en 
"    v:  dýrbilin  kind.  -bítur  [-bi  doo,  -bi  loo)  m.  1.  jfr.  dyrbit,  Ødelæggelse 
Ræven.  —  2.  (bítur)  Ræv. 
dyrborinn  (dirbo  rin)  a.  höjbaaren. 

dýrð  (-ar,  -ir)  [dir  5)  f.  1.  Pragt,  Herlighed;  d.  borgarinnar;  —  (gleði) 
Lystighed,  herligt  Liv:  þar  var  mikið  um  dyrðir,  der  gik  det  meget  lystigt 
til ;  vagga  s/er  i  dyrðinni,  danse  paa  Roser.  —  2.  (hciður,  vegsemd):  d.  s/c 
guði.  Ære  være  Horren!  syngja  e-m  rf.,  synge  lil  ens  Pris. 

dýrðar  dagur  (diröarda:qool  m.  Höjtidsdag.  -fullur  [-n-fvd  loo)  a. 
dyrOlegur.  -jarteikn  (-r-jaQ  tpihkvi  n.  herligt  Underværk.  *-konungur 
I-o-ko:nurjgort)  m.   (egl.:   Herlighedens  Konge)  Gud  el.  Kristus,   -kóróna 
|-ko':ro"na)   f.    Herlighedens    Krone.    -Hf   (-r-li:i')   n.   herligt,    saligt   Liv. 
t-samlegur    (-c-samltqoc]    a.    f-samur    [-sam«Ql    a.    —    dýrðlegur. 


-veður  [•r-vr:ðool  n.  vidunderligt  Veir.  '-vist  (-vlstl  f.  herligt  Ophold. 
is.  i  Himmerig. 

d^rSast  (a)  [dir  ðast)  vrcfl.:  d.  yfir  c-u,  berðmme,  rose  i  hoje  Toner: 
það  var  dýrðast  óskðp  yfir  því,  hvað  vel  honum  hefði  farist  við  hana 
OhTh.  61). 

diröill.  dyröill  (-ils.  -lar)  (dlröld?.,  -lls,  dlrdlap]  m.  1.  (dindill) 
kort  Hale  paa  firfoddede  Dyr.  —  2.  (zool.)  :  =  haftyrðiU. 

dýrðlegur  [dir  (ö)lfqot;l  a.  herlig;  —  adv.  -lega. 

dýrðlingur  (-s,  -ar)  (dir(Ö)lii3got>,  -iijsl  m.  r=  dýrlingur. 

dirfa  (ði)  [dlrva,  dir  (v)öi]  1.  vt.  (gera  djarfan)  göre  dristig:  d.  til 
helfarar  syfjaða  sveit  (StStAndv.  II.  172);  dirfði  það  mig  svo,  að  eg  hijóp 
til  og  vildi  ráðast  á  hann  (Mýrd.  249).  —  2.  impers.:  mig  dirfir^  jeg  for- 
drister mig  til:  dirfir  mig  drðsin  Ijósa,  ad  kveða  um  þig  (ÓDavVik.  375): 
(Ordspr.)  dirfir  hvem,  sem  vel  vett,  man  fastholder  dristigt,  hvad  man  er 
sikker  paa  at  vide,  dygtig  Viden  avler  Dristighed.  ~  3.  d.  sig  og  refl. 
dirfastf  vove:  dirf  þig  ci  ad  vera  jafnstórhuga  sem  guðirnir  (II.  I.  119); 
dirfast  að  gera  e-ð,  dirfast  e-s,  vove,  driste  sig  til  n-t;  dirfast  viB  c-ð, 
blive  dristig  af  n-t. 

dirfö  (-ar)  (dir  (v)i|  f.  Dristighed. 

dirfÖarfuIIur  (dir  (v)ðai>fYd  log]  a,  dristig,  dumdristig. 

dyrfill  (-ils.  -lar)  [dir  vid?.,  -ils.  dlr(v)dlaol  m.  ^  dill:  svo  ad  ekki  s.i 
å  dokkan  dyrfil  (ÁM.  226  b,  8vo). 

dirfinn  [dir  vin]  a.  dristig. 

dyrfróður  [diofro"  öoo]  a.  kyndig  i  Zoologi. 

dirfska  (-u)  [diQ  (f)sga]  f.  Dristighed. 

dirfskubragð  [dlQ  (f)sgobraq-5,  -bragþl  n.  en  dristig  Stroc. 

fdyrgildur  [dif rjildoy]  a.  dyr,  kostbar. 

1.  dyrgja  (-u,  -ur)  [dircja]  f.  1>  (kvenntadur,  sem  er dvergur)  Dværginde. 

—  2,  {digur  kona)  klodset  tykt  Kvindemenneske:  —  som  Kælenavn:  þav 
kausíu  hægri  hånd  af  dyrgjti  minni  (af  min  gamle  tykke  Kone)  (]AÞj.  II.  362). 

t2.  dyrgja  (öi)  [dirfja,  dir  (q)öi]  vi.  --^  dorga. 

dVrgripur  [dirgrlboo,  -grlpoel  m.  Kostbarhed,  Klenodie;  pi.  Juveler, 
Værdisager,  Pretiosa. 

Dyrhölaey  [di:o(h)o'l(a)u:l  f.  npr.  Landets  sydligste  Pynt,  Portland. 

dyrhundur  [di:n(h)vndov?]  m.  Jagthund;  spec.  Rævehund. 

Dyridagur  [di:rida:qon]  m.  Kristi  Legemsfest  (10.  Maj). 

dýrindi  (-is,  pi.  ds.)  [di:rlndll  n.  1.  Kostbarhed:  .  .  .  og  skoda  dyr- 
indin  hennar  sem  i  dyngjunni  lågu  (GFrÓl.  152).  —  2.  gen.  sg.:  dýríndis 
som  adv.  el.  Forled  i  Sms.  i  Bet.  kostbar,  pragtfuld;  dyåndis-vidur, 
kostbar  Træsort,  osv. 

dýrka  (a)  fdio  ga|  vt.  1.  (tilbid/a)  tilbede,  dyrke,  ære:  d.  gud.  —  t2> 
{frægjj)  heromme.  —  3.  (þrábidja)  trygle:  blessadur  vertu  ekki  ad  d.  hann 
til  þess,  lad  endelig  være  at  trygle  ham  om  at  göre  det. 

d^rkálfur  [die  kaulvoc)  m.  Hjortekalv. 

fdyrkan  [dÍQ  gan]  f.    -   dVrkun. 

d^rkandi  (-a,  -endur)  (di^gandl,  -rndoc]  m.,  dyrkari  (-a,  -ar) 
[diggarl)  m.  Dyrker. 

dyr  keypi  [dio^ei  bl,  -f,ei  pi)  n.  Ting  som  købes  dyrt,  daarligt  Kob. 
-keyptur  [-t^Eifdoo)  a.  dyrekøbt,  som  det  koster  el.  har  kostet  meget  at 
overvinde. 

dýrkun   (-ar,  -anir)   [di^f  gon,  -anl(>]   f.    1.  (þad  ad  tilbidja)  Dyrkelse. 

—  2.  (vegsömun)  Forherligelse.  —  3.  (þrábeidni)  Tryglen. 

dVr  kveöinn  (dinkveolnl  a.  med  kunstigt  Metrum,  -lagður  (-r-laqöoQ, 
-lagDo^>]  a.  höjt  vurderet,  -legur  [-leqoQ]  a.  —  dyrðlegur.  -leiki, 
-leikur  I-ltigi,  -Ieí^,I,  -leigooi  -leikoo)  m.  I.  Dyrhed,  Værdi,  Skyldsæt- 
ning: meta  til  dýrícika,  skyldsætte,  matrikulere,  ansætte  til  Dyrhed:  jörð 
metin  til  dyrleika^  skyldsat  Jordejendom.  —  2.  d.  bragarháiíar,  Kunst- 
færdighed i  et  Me/rum. 

dVr  lingur  (-s,  -ar)  Ídirliijgoo,  -liijsl  m.  Helgen,  "-lundaður 
("Ivndaöocl  m.  stolt:  drós  dýrlundud  (ÓDavÞul.  89).  '-málmur 
Í-maulmool  m.  kostbart  Metal,  -mæti  (-mai  di,  -mai  ti]  n.  Værd.  Værdi, 
Kostbarhed,  -mætur  [-mai  doo,  -mai  Ioq)  a.  dyrebar,  kostbar:  dyrmætir 
steinar.  Ædelstene;  jeg  held  þad  s/e  dýrmætt!  ja,  det  kan  man  sandelig 
være  taknemmelig  for! 

dVr  níðingur  (dirni  oiogotj]  m.  Dyrplager.  -níÖsla  [-niösla]  f.  Dyr- 
plageri. 

dSrÖiO  [di:r0"'l^]  an.  og  adv.  (pop.)  lige  ud. 

dVrrifinn  [dir:l  vin]  a.  flænget  af  Ræven. 

dýrrindi  [dir:Ind)|  npl.  Lærkeslag  (GV.),  —  som  inlerj.  (dirrindi): 
snemnij  lóan  lilla  i  I  hf  ti  bláu  ^dírrindí**  \  undir  sólu  syngur  (JHall.  263). 

d^rsbelgur  [dio  sbelgotj]  m.  1.  (hamur  af  dyri)  Dyrebælg.  —  2.  (iit- 
trodinn  d.)  udstoppet  Dyr. 

dVrseldur  [dio  seldoc]  a.  som  sælger  dyrt:  mörgum  þyk/a  læknantiv 
dýrscldir  (Eimr.  )<V.  173);  d.  Á  e-d,  sælgende  n-t  dyrt. 

dyrs  horn  [din  s(h)o(r)dvl  n.  Drikkehorn  lavet  af  et  Dyrehorn.  -hÖfuð 
|-(h)ö  voð)  n.  i.~{hðfud  J  dýri)  Dyrehovcd.  —  t2.  (bjartarhöfud)  Hjorte- 
hoved,  -legur  [-Isqoc}  a.  dyrisk,  bestialsk;  —  adv.  -lega,  paa  en  dyrisk, 
bestialsk  Maade.  -skinn  I-o-sOm]  n.  Skind  af  et  Dyr,  Dyreskind ;  Pels, 
Pelsværk. 

dyrt  [din  1]  adv.  se  dyr. 

dyrtiO  (din  li  5)  f.  Dyrtid. 

-  dyrtjaldakefli  [din  tjaldafieb  11]  n.  Portierestang. 

dyrustafur  (dl  rosda:vopj  m.  =  dyrastafur. 

dyrætur  [di;rai  doo,  -aitooJ  fpl.  (SStPlt.)    -  ránplöntur. 

1.  dys  (-jar,  -jar)  (dl:s,  dhsjaQ]  f.  1.  {upphækkud  gröf,  venjul.  hulin 
grjóthrúgu,  minnj  en  haugur)  Dysse,  Gravhðj.  —  2*  (slór  mosa-  og  mold- 


dys 


134 


djöfull 


.i,-þiií.i  i  íialhmí'viim)  en  slor  Tue,  ofle  bedæl<l<et  med  Mos,  is.  i  Bjærg- 
sumpe  (Af.)  (ÞThFera.  III.  299). 

2.  dys  (-S,  pi.  ds.)  |dl:sl  n.  =  I.  dys. 

dis  (-ar,  -ir)  [di:s)  f.  1.  (gyðja)  Gudinde,  Nymfe,  Fe.  -  2.  Wgja, 
rerndardis)  SUytsaand  (kvindelig):  Þanniff  er  sagt,  að  ekki  séu  allar  disir 
daudar  enn  fyrir  Strandamannum  og  Isftrðingum  med  inina  á  honum 
(at  de  ililie  er  hort  op  med  al  tro  paa  den)  (]ÁÞi.  1.  656).  —  '3.  (%m 
liona)  höjbyrdig  Kvinde;  Jomfru,  Kvinde  (i  Alm.). 

Disa  (-U, -ur)  [di:sa]  f.  npr.  Dim.  af  Navne  der  ender  paa  rfis:  Amdis, 
Vigdis  osv. 

disablót  [di:sablo':t|  n.  1.  («rn  (//  disa)  Offer  til  Gudinderne.  -  *2. 
Uiátið)  Fest. 

dysbúi  |dl:sbu  1|  m.  Dyssebeboer. 

dysja  (a)  |dl:sial  vt.  tildække  med  ]ord  el.  Stene,  dysse. 

diska  grind  |dlsgagrTnt|  f.  Tallerkenrække,  -hcrfi  [-htrvl)  n.  Tal- 
lerkenharve. ?-rekkur  [-rEhgoel  m-,  -slíður  l-sli:öool  n.  ----  diskagrind. 

diskur  (-S,  -ar)  [dlsgon,  disks]  m.  1.  Tallerken:  gruimiir  d.,  flad  Tal- 
lerken ;  djupiir  d.,  dyb  Tallerken,  Suppelallerken ;  (Talem.)  e-d  kemur  upp 
A  diskinn,  n-I  viser  sig.  —  2.  (brauðkaka)  rundt,  fladt  Brod  (Þing.,  ÓDav.). 
-  ?3.  {búðarborð)  Disk. 

dísljúfur  [di:sliuvool  a.  feagtig. 

?dispútjera  (a)  [dlsbutJE  ra)  vi.  disputere. 

disætur  [di:sai  don,  -sai  too]  a.  meget  sod,  honningsod. 

1.  dytta,  ditta  (a,  t»i)  Idlhda]  vi.;  d.  að  c-u,  udbedre,  islandsa;lle,  lappe 
paa,  tilstoppe  Sprækker  og  Huller  paa  n-I;  /ét  Sigiirðiir  bóndi  vinnumenn 
sina  ditla  aS  ambodum  og  öðriini  áliöldum  (]ThMk.  256);  d.  i  e-ð,  ud- 
bedre n-I  ved  Udfyldning:  þj'er  hefði  verið  sænira  ad  sitja  heima  og  d.  i 
skörðín,  sent  uxinn  hans  Orims  er  tvivegis  búinn  ad  brjóta  i  girdinguiia 
(Eimr.  VII.  165). 

2.  dytta  (a)  (dlhda)  vi.  med  dal.  banke;  dyttadi  limiunum  á  hiirðina, 
bankede  paa  Dören  (GFrAlt.  120). 

dytti  |dlhdl|   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  detta. 

diviki  (-a,  -ar)  |dl:v]  ^I,  -vi  i|1]  m.  (Hun.,  Rang.)        deviki. 

djákn  (-S,  -ar)  [djauhkv]  m.,  djákni  (-a,  -ar)  [djauhgnl]  m.  Degn: 
(Ordspr.)  ekki  er  all  lygi,  sem  djakninn  segir  (G].),  det  er  ikke  alt  Logn, 
som  Degnen  siger. 

djangi  (-a)  [djauryiji]  m.  eufem.  for  d/öfull,  som  oftest  med  Artiklen: 
„ht'er  djanginn",  det  var  som  Pokkers;  d/angans  hundurinn,  den  Pokkers 
Hund!  (Skaft.). 

djanki  (-a)  Idjautl  rjl,  djauij  i;l]  m.  1,  —  djangi.  —  2,  (skolli,  refur) 
Ræv :  þar  er  sro  dtinad  i  dúni,  I  ad  D/ankinn  liggur  þar  \  bara  bridendis 
hicssa  i  og  breidir  lit  lappirnar  (]Hall.  133). 

djarfa  (a)  [djar  va]  vi.:  þad  djaríar  fyrir  e-ii,  n-t  kan  lige  skimtes  (Af.); 
Inn  til  tandsins  sast  d.  fyrir  liålendi  og  heidtim  (Lögb.  '12,  2);  ad  jeg  så 
d.  fyrir  manni,  sem  reid  sunnan  melinn  (Eimr.   III.  221). 

djarf  dreymur  (djarvdreimot}]  a.  dristig  drömmende.  -færinn  [djar- 
fairlri)  a.  dristig,  kæk,  uforfærdet,  -færni  [-fairdnl]  f.  Dristighed,  Kæk- 
hed, -gengur  [diar  v(|eiijgoo]  a.  dristig  til  al  gaa  hvor  som  helst,  -hugaður 
(diarf(h)Yqaðon]  a.  kæk,  uforfærdet,  -legur  (djar  (vjlrqoyl  a.  dristig, 
kæk;  —  adv.  -lega.  -leiki,  -leikur  (-Ifiijl,  -IeíIíI,  -lEÍgog,  -Itikoel  m. 
Dristighed,  Kækhed,  Djærvhed,  -mannlegur  (-manleqonl  a.  dristig,  kæk; 
adv.  -lega.  -menska  l-mtnsgal  f.  Mod,  Dristighed,  -mæli  l-maill)  npl. 
dristige  Udtalelser,  Frilalenhed,  Frisprog,  -mæltur  l-mai/.don]  a.  djærv- 
lalende;  (Ordspr.)  så  sem  er  d.,  t'erdur  oft  mólmællur  (G].),  den  der 
taler  djærvt,  bliver  gærne  modsagt,  -ráðinn  [djarvrauöuj]  a.  dristig  be- 
sluttet, -reistur  [-rdsdoo]  a.  (dristig  oploftet)  stolt,  knejsende,  -ræöi 
1-rai  ðl]  n.  dristigt  Foretagende,  Dristighed,  -tefli  |-f-ltbll]  n.  Vovespil, 
Vovestykke,  -læki  1-tai  gi,  -lai  f,]]  n.  I.  (dirlska)  Dristighed.  -  2.  spec. 
om  at  tage  n-t  uden  Tilladelse:  d.  til  ki'enna,  Overgreb  mod  Kvinder. 
-tækur  |-tai  goo,  -lai  kon]  a.  1.  (djarfur)  dristig.  —  2.  spec.  som  tager 
uden  Tilladelse :  d.  til  kvenna,  slem  til  al  forgribe  sig  paa  Kvinder  (]Apj. 
I.  375). 

djarfur  (djorf,  djarft)  |djar  voq,  djor  i>,  diao{f)l]  a.  dristig,  kæk,  djærv; 
ertu  suo  d.,  hvor  tor  du  vove !  —  adv.  -lega. 

djásn  (-S,  pi.  ds.)  [djaus  v]  n.  1.  (skraiilgripur)  Smykke.  —  2.  {höfud- 
djåstt)  Diadem. 

djásna  (a)  Idjaus  na]  vt.  og  vi.  smykke. 

dje  [dJE:]  n.  Navn  paa  Bogstavet  d. 

djefsi  Idjffsll  m.  Djævelen  (eufem.):  vcriu  ad  verki  þiini  þ.i  d.  ber  ad 
dyrltm   (Sch.). 

djeli  (-a,  -ar)  |dÍE:li]  m.,  djel  I  (-s,  -ar)  Idjsd  ?.,  djtl  s]  m.  eufem.  for 
djofiill:  déts  (Pokkers)  óhræsid  þetla  (ÓDavÞul.  349):  dels  hórusomirinn 
OÁÞj.  II.  133). 

djeskoti  (-a,  -ar)  |dJE  sgo  di,  -sgo  ti]  m.  eufem.  for  andskoti:  djeskot- 
ans  ormitr,  Pokkers  Unge. 

djúp  (-S,  pl.  ds.)  |dju:p]  n.  1.  (alm.)  Dyb:  mikid  djiip  er  milli  vor  og 
ydar;  overf.  ogs.  (djiipltygnt')  Dybsindighed,  Klogskab.  —  2.  spec.  det 
dybe  Hav  længere  borte  fra  Kyslen,  i  Mods.  til  selve  Kystvandel:  ilt  á 
djiipid  hann  Oddur  drå  (StÓI.).  --  3.  npr.  Djúp(id)  -^  Isafjardardji'ip. 

djúpafæri  |diu:bafai:rl,  diu:pa-l  n.  Vejr  til  at  ro  ud  paa  Dybet  (Voslm.). 

djúpaldi  (-a,  -ar)  (dju:baldl,  dju:paldll  m,  (Skaft.)  =  djúp^ 

djúp  all  [dju:baudÅ,  dju:p-)  m.  dyb  Rende;  og  d.  100—160  fadma 
djiipur  gengur  inn  mymii  Hi'tnaflóa  (ÞThLýs.  I.  99).  t-auðugur  |-öyð- 
oqon]  a.  hovedrig. 

Djúpavogur  (dju;bavo;qoo,  d|u:pa-)  m.  npr.  Handelsplads  paa  Østlandet. 

djúpboröi   |dju:bor5l|  m.   den   Side   af  Skibet,   der  vender  fra  Land  uil 


mod  det  aabne  Hav.  -dreginn  ldiu:pdrEÍ  jln]  a.  dyb:  djiipdregin  andvorp. 
-ey  ldju;bEÍ  ,  dju;p-]  f.  O,  der  ligger  langt  fra  Land.  -engi  1-EÍMijl]  n.  over- 
rislet Eng.  -fenni  [diu:pfEn  l]  n.  dyb  Sne.  -fyndinn  l-flndln|  a.  dybsindig, 
skarpsindig,  -fyndni  |-flndnl,  -finl)  f.  Dybsindighed,  Skarpsindig- 
hed, -fiskur  l-flsgon]  m.  Dybvandsfisk.  -færi  |-fairl|  n.  Dybvandsline. 
-færinn  [-fai  rln|  a.  grundig,  -færni  1-iairdnl]  f.  Grundighed,  -gróður 
l-gro"  Ooq]  m.  Dybvæksler.  -hals  (-(h)aulsl  m.:  d.  á  neli,  nederste  Hals. 
-hygginn  l-(h)irj  ln|  a.  dybsindig;  grundig,  skarpsindig,  -hyggja  [-(h)lij  a) 
f.  =  djúphygni.  -hyggjumaður  [-(h)icjoma:ðoo]  m.  Tænker,  -hygni 
l-(h)lgnl)  f.  1.  (djúpfyndni)  Dybsindighed,  Skarpsindighed.  -  2.  (djiipfærni) 
Grundighed.  -  3.  (uiskaj  Klogt,  Klogskab,  -hugaður  |-(h)v  qaSoo]  a. 
dybsindig,  klog.  -hugsaður  [-(hjY/saSoyj  a.  skarpt  udtænkt,  -hugull 
[-(h)Y  qod;.]  a.  kontemplativ,  -lagður  |dju:blaqðon,  diu:plag5ou]  a.  1.  dyb; 
yfir  fen  djúplögd  (]ÁGát.  I.  64).  -  2.  overf.:  djilplagt  råd,  dybt  udtænkt  Raad. 
-leiðis  i-lei  iJisl  adv.  udenskærs,  -leiki,  -leikur  |-lEÍrji,  -Ieííi,  -lEÍgog, 
-lEÍkog]  m.  1.  (dýpl)  Dybde.  -  2.  (djúpfmdni)  Skarpsindighed,  Dybsindig- 
hed, -leifir  1-1eí  dlo,  -Ieí  tir.)  fpl.  Dybvandsfiskeri  (Sch.).  = -lífur  [-livoel 
a.  levende  paa  store  Dybder,  -lægur  [-lai  qoQ]  a.  dybt  liggende  (ogs.  bol.). 
-lærður  l-lairSorjl  a.  hojlærd.  -lögg  [-lok  ]  f.  (Bogb.)  dyb  Fals.  -mål 
(-mau/j  n.  Maaling  af  Dybde;  spec.  Lodskud.  = -målsstrengur  [-maul- 
sdrEÍi)  goQl  m.  Lodline.  -mið  [-mr3)  n.  Fiskebanke  ude  i  aaben  So  langt 
borte  fra  Kysten,  -mæling  [-mai  lijjk]  f.  -  djúpmál.  -mælir  [-mai  Iiq) 
m.  -  grunnsakka.  -mælisvjel  [maillsvjr;/]  f.  Loddemaskine.  -næmur 
[-nai  mool  a.  dybfgaaende,  som  gör  el  dybt  Indtryk,  -ráöugur  (-rau  ðoqonj 
a.,  -ráður  [-rau  Son)  a.  som  udtænker  dybsindige  Raad.  -riðinn  [-n  ðliij 
a.  bred,  dyb  (om  Næt).  -rista  [-rlsda]  f.;  d.  skipa.  Skibes  Dybgaaende. 
-risiinn  [-rlsdml  a.,  -ristur  [-rlsdoo]  a.  dybtgaaende.  -ræSi  (-rai  3l) 
n.  ==  djúphygni.  -rættur  [-raihdool  a.  med  dybe  Rodder.  --rödd 
!-röt]  f.  Bas.  -rööull  [-ro  ðodi.]  m.  Guld.  -sakka  [dju:psahga)  f. 
Dybdelod.  -settur  [-SEhdon]  a.  1.  (djiipur)  dyb,  dybtgaaende;  djúpsett 
bóluör.  —  2.  a.  dybt  udtænkt:  djupsetl  rad;  (Ordspr.)  ekki  er  djiipsett 
frænda  fylgid.  Frænders  Hjælp  slikker  ikke  dybt.  —  b.  dybtgaaende,  som 
gaar  til  Bunds  i  n-I,  grundig,  lærd:  Trier  var  sjalfur  dj  madur  og  hafdi 
.uidstygd  ,i  ollu  kaki  (Eimr.  VIII.  44-45). 

djúpshöfn  [djufs(h)öbv|  f.  Fiskesnor  (med  Tilbehor). 

djúp  sig  [dju;psl  q]  n.  vestanganga.  Fiskens  (spec.  Torskens)  Van- 
dring vestfra,  fra  det  dybe  Hav  ind  mod  Kyslen:  þad  virdist  sem  fiskur 
fyrst  þetta  år  hafi  komid  upp  lir  vesturhafi  (vestanganga  eda  d.)  og  gcngid 
mest  upp  ad  Reykjanesi  og  Snæfellsnesi  (isaf.  '15,  5,  1).  -syndur  [-sind- 
op]  a.  dybtsvömmcnde.  -skygn  [-sgigv]  a.  dybsindig,  -skygni  [-sijlgnl] 
f.  Dybsindighed,  Grundighed,  -skreiður  [-sgrEÍ  Dop]  a.  —  djúpristinn. 
-sokkinn  [-£oh<|In]  a.  dybt  sunken,  dybt  liggende;  djúpsokkin  augu. 
°-speki  [-sbEi|l,  -sbE  h,l]  f.  Metafysik,  -stikun  [-sdl  gon,  -sdl  kon]  f. 
Lodskud.  -stæBur  [-sdai  Ooo)  a.  (bol.)  dybtgaaende.  -sæi  [-sai  jl)  f.  indec. 
Dybsindighed,  Grundighed,  Tænkerblik.  -sæismaður  [-saijlsma:öoQ]  m. 
dybsindig  Tænker,  -sælega  [-saileqa]  adv.  dybsindig,  med  Dybsindighed. 
1.  -sær  (-sai  r]  m.  det  dybe  Hav,  Havdyb.  2.  -sær  [-sair,  f.  -sai  ,  n.  -saiht] 
a.  dybsindig,  grundig,  gennemtrængende,  -sævi  (-saivlj  n.  Havdyb,  Dybde. 
-faekur  [-lai  goo,  -lai  koo]  a.  1.  (råttækiir)  dybtgaaende,  radikal  (Alþ.  Ml, 
B.  I.  1013).  -  2.  (djiipur)  dyb:  djiiptækir  i  tilfinningum  (Eimr.  IV.  167). 
-úðugur  [dju:bu  öoqog,  díu:p-]  a.  dybtlænkende,  dybsindig. 

djúpur  (comp.  dypri,  djúpari,  superl.  dypstur,  djúpastur,  Ýdjúpst- 
ur)  [dju:bon,  dju:pon,  di:brl,  di;prl,  dif  sdog,  djuf  sdocj]  a.  t.  dyb  (om 
Vand,  Dale  osv.);  hid  djiipa  haf;  djiipt  s.ir;  d.  daltir;  (Ordspr.)  djúp  vötn 
falla  frani  med  minstum  gny  (G].),  det  dybe  Vand  har  den  stille  Grund; 
þad  er  djiipt  á  e-u,  n-t  er  ikke  lige  til  at  finde.  —  2.  (torskilinn)  vanske- 
lig al  fatte;    (dulinn)  skjul! :  leggjast  djiipt,  anvende  al  sin  Skarpsindighed. 

djúp  vitur  [dju:bvIdoy,  dju;pvItog]  a.  dybsindig,  ^'-öldublár  [-öldo- 
blau;r)  a.  blaa  som  en  Dybels  Bolge  (StSlAndv.  I.  307). 

djöfla  (a)  [djöb  la]  vi.  med  dat.  og  acc.  1.  d.  e-u  úl  og  d.  e-d  út, 
anvende  n-t  paa  en  sjusket  og  voldsom  Maade,  saa  af  del  bliver  smudsigt 
og  lider  Skade :  d.  lit  fotunum  siniim  osv.,  d.  út  hesti;  —  d.  c-u  af, 
faa  n-t  færdig  i  en  Fart.  —  2.  d.  sjer  lit  og  refl.  djöflast  (i  e-u),  arbejde 
voldsomt  (som  en  besat),  arbejde  ud  i  et  Kore ;  Dreptu  þig  ekki,  Þórarinn 
.  .  .  og  þad  verdur  þð,  ef  þii  djöílast  sona  (i  vinnunni)  (PGjOs.  90);  — 
refl.  djöflast,  spec.  larme,  lave  Spektakler. 

'djöfla  diki  [djob  ladi;r|i,  -di;MJ  n.  Helvede,  -flokkur  [-flohgon]  m. 
Djævleflok,  Djævleskare.  -fræði  (-frai;ðl]  f.  Dæmonologi.  -gal  (-ga;/J  n. 
Banden,  -gangur  [-gaungon]  m.  I.  (mikill  båvadi)  Helvedeslarm.  —  2. 
(draitgagangur)  Djævelskab,  Spogeri.  -höföingi  [-hövöiilijl,  -hob  ð-]  m. 
Djævlenes  Fyrste,  -leikur  [-lEÍ:goo,  -lEÍ:ko.jl  m.  Djævleleg,  to  af  Del- 
tagerne er  Djævle,  som  soger  al  fange  Resien,  Menneskene  (ÓDavSk. 
116).  -mcrgur  [-mrrgoo]  m.  Pokkers  Knægt  (som  Skældsord).  ^ -mjöður 
[-mjö;öot.]  m.  Dyvelsdræk  (asa  foelida).  -riki  [-ri:(|I,  -ri;l-,l]  n.  Djæv- 
lenes Rige,  Pandæmonium.  -særing  [-sai:riiik]  f.  Djævlebesværgelse, 
Aandebesværgelse. 

djöflaþýska  [djob  laþis  ga]  f.,  djöfliska  (-u)  [djdb  lisga]  f.  Kauder- 
vælsk,    Malabarisk-,  jfr.  hrognantál. 

djöfulgangur  [djö;volgaurigon]  m.  Helvedeslarm. 

djöfull  (-uls,  -lar)  [dio:vod/„  -ols,  djoblao]  m.  1.  Djævel;  (Ordspr.) 
djoful  þarf  ei  yfir  dyruni  mála  (G].),  man  skal  ikke  male  Fanden  paa 
Væggen;  hver  djoful  vill  hræda  må  hått  kalla  (G].),  hvo  Fanden  vil 
skræmme,  maa  raabe  hójt.  —  Nominaliven  anvendes  ogs.  som  adv.  Pokkers; 
d.  getur  hann  ordid  langur  núna,  del  var  dog  Pokkers  saa  lang  den  nu 
kan  blive  (]ÁÞj.  1.  352);  e-d  er  d.  vid  ad  eiga;  —  gen.  djöfuls  som  adj.: 
,/.   læli.    Helvedeslarm.    -    2.   overf.    (pljga)    Kors;    (Ordspr.)  hver  heftn 


djSfullegur 


135 


d6msli0úr 


sinn    djoittt    sð  dr-iga,    enhver  har  sin    Djævel   at   drages   med ;    (gteyma) 
þeim,  sem  b\Tðamar  bera,  og  drags  djðfulinn  sinn  (GFrTis.  193). 

djoful  legur  (diö:vole  qooj  a.  djævelsk;  —  adv.  -lega.  -ófiur  [-o":öogl 
3.  besat.  -æÖi  (-ai:öil  n.  Djævlebesættelse.  -aer  [-ai:rl  a.  bes.it. 

djorf  [diori'l  f.  af  djarfur. 

djorfung  (-ar)  [dior  vuiik]  f.  Kækhed,  Mod,  Djærvhed. 

do  [do\  interj.  Í  Reglen  gentaget:  do,  do/  Beundringsudbrud,  naar  man 

r  n-t  smukt,  navnlig  til  Bom,  el.  som  Etterligning  at  Borncsprog  (jfr.  sko). 

1.  do   (do"  ]   interj.    Kæleudraab  anvendt   til    Börn ;   gentaget:    då,   do!: 

CM  þær  alhr  do,  do  kindin!  (ODavVik.  326). 

Z.  do  {do'<:]  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  deyja. 

dóast  (a)  {do'':ast)  vrefl.  ^—  braggast)  komme  sig,  rette  sig  (om  Krea* 
lurer,  dog  ogs.  om  Mennesker,  is.  Börn)  (Am.). 

dobia  (-u)  (doibijal  f.  Mængde:  skam'  er  það  nú  dobían,  sikken  en 
Masse!   (SI.). 

doÖa  (a)  [do:ða|  vt.  svække,  afkræfte. 

doða  drungi  [do:ðadrur|-(}i]  m.  Mathed,  Ligegyldighed,  -eitur  (-fiidoo, 
-fi:løQ]  n.  narkotisk  Gift.  -legur  (-lEqoo)  a.  dosig,  stov.  -skapur 
l-sgabog,  -sga  pool  ^-  Dorskhed,  Sløvhed,  Uvirksomhed,  -sóti  [-schil 
f.  Kælvningsfeber.  -svefn  [-svebv]  m.  Sövnighed,  Dosighed,  Dorskhed. 
-svipur  [-svi:boQ,  -svi:poel  m.  slove  Ansigtstræk,  dosigt  Udseende. 

Doddi  (-a,  -ar)  [dodnl  m.  npr.  Dim.  af  Þórdur  (Vf-,  SI.,  Af.),  Þorva/diir 
I  NL)  og  Þorsteinn  (Rvk). 

doÖi   (-a)    [do:ði)  m.    1.  (deyfð,    drungi)  Dosighed,    Dvaskhed,    Leiargi, 
fodhed.  —   2.    (doðasótt  i  kúm)  Kælvningsfeber.  —  3.  (i  fæti,  hendi  osfr.) 
Jofi,  njhdofi. 

doðinn  [do:ðtn]  a..  jfr.  dofinn,  dorsk.  slov.  slap:  fóturinn  er  d., 
Benet    sover. 

doðna  (a)  [doO  na]  vi.  sloves,  slappes:  (Ordspr.)  nu  dafnar  það,  er  d. 
skyldi  (G].):  d.  nidur,  hendo,  hensvinde;  —  iripers.:  doðnar  yfir  e-m,  en 
blegner:  þegar  fariO  var  að  tala  um  að  leita  Í  hhðanum,  s.i  jeg  strås  d. 
yfir  Guðnýju  (BrJBóIuHj.  82);  d.  upp,  blive  foleslos. 

doörant  (-s,  -ar)  [doOravt,  -ant]  m.  gammel  Bog. 

doðsjúkur  [do3  sjugoo.  -sju  koo]  a.  1.  (s/jór)  dosig,  slov.  ~  2.  (um 
kýr)  som  har  Kælvningsfeber  (doði). 

dofi  (-a)  (doivl)  m.  \,  (tilfinningateysi)  foleslosheå;  (mJrtleysi)  Kraílei- 
loshed.  —  2.  spec:  -  ■  náladofi  (tindadofi,  Breiðd.),  den  Prikken,  der 
ledsager  den  Fornemmelse,  at  en  Del  af  Legemet  (Fod,  Arm  osv.)  'Sover-: 
jeg  hef  dofa  Í  fætinum,  mit  Ben  sover.  —  3.  Oeti)  Dorskhed ;  (sleni 
Dvaskhed,  Uvtrksomhed. 

dofin  leiki,   -leikur   (do:vInlfi  (|l.    -leiM*    -lei  goQ,    -tetkool   m.    1. 
dofi  3.  —  2.  id,  matar  eða  dr\'kkjar)  Flovhed  i  Smag. 

dofinn  (doivln)  a.  1.  (ti/finningarlaus)  foleslos:  fólurínn  er  d.,  Benet 
sover;  (Ordspr.)  dofinn  finnur  Utt  til  dauðra  sára  (G].),  den  foleslose 
mærker  ikke  til   dodt    Kod.  —  2.  (latur  og  sofandi,   sljór)  dorsk,   slov.   — 

3.  (um  mat  eða  dr\'kk)  flov  (om  Fodevarer). 

doftnskapur  [dorvinsgaboo,  -sgapoe)  m.  Dvaskhed,  Ligegyldighed. 

dofna  (a)  [dob  na)  vi.  1.  (verða  tilfinningar/aus)  blive  foleslos,  sloves.  — 
2.  (rcrt^j  måttlaus)  blive  kraftlos,  dovne,  -  3.  (um  mat  og  dr\'kk)  tabe 
Smagen,  blive  flov  (om  Fodevarer):  (um  ilmandi  Muti)  labe  sin  Vellugt.  - 

4.  (um  þurk)  aftage,  svækkes.  —  5.  impers.  dofnar  yfir  e-u,    n-l  laber  sin 
Interesse,  kommer  ud  af  Omtale;  dofnar  yfir  e-m,  en  bliver  slov. 

dofningi  (-ja,  -jar)  (dob  niijtji]  m.  slovt  og  uvirksomt  Menneske. 

dofrafifill  [dov  rafiivid/.J  m.  (bot.)  en  Art  Hogeurt  (hieraclum  dovrense). 

dogg  (-s)  (dok)  n.        doggur  I. 

doggi  (-a,  -ar)  [do<|:t,  dog-a(())|  m.  et  daarligt  Skort  (Arni.). 

doggur  (-s,  -ar)  |dog:ot}i  doksl  m.  1.  (keila)  Kegle,  opstaaende, 
kegleformet  Spids;  hallast  upp  vid  dogg,  sitja  uppi  vid  dogg,  ligge  i  en 
halvoprejst  Stilling;  spec.  sidde  oprejst  i  en  Seng  med  Ryggen  støttet  af 
Puderne.  -  2.  fhåkarlsgot)  ung  Haj,  lille  Haj  (Vf.).  -  3.  (stor  hundur) 
stor  Hund  (BH.). 

D6i  (-3,  -ar)  (do":ll  m.  npr.  Kælenavn  for  Þórður  (hyppigt)  og  for 
Þórólfur  (Af.). 

dok  (-s)  |do:kl  n.  1.  (töf,  dvöl)  Nolen.  Venten.  -  2.  (svefnmók)  Halv- 
søvn: það  sigur  å  hann  dok  (BreiSd.). 

doka  (a)  [do:ga,  do:ka]  vi.  I.  drive  (Þing.)  (jfr.  tvinåna,  donta).  —  2. 
abs.  d.  el.  d.  vid,  vente  Hdt,  bie,  love.  —  3.  (móka,  vera  i  svefnmóki) 
halvsove  (BreiOd.). 

dokk  (-ar,  -ir)  [dohk,  dohrilQJ  f.  1.  græsbevokset  Indsænkning  el.  For- 
dybning i  Terrænet  (NI.,  Af.):  enda  þótt  girðingin  kynni  að  vera  kaffærd  i 
fáeinum  dokkuni  (GFrAtt.  57);  þar  sem  jardhitinn  er  mestur,  eru  grunnar 
skAlar,  ^dokkir"  kalla  menn  þær  hér  (ÞThFerð.  III.  312).  -  "2,  som 
Kenning  :  hrinqa  d..   Kvinde. 

?dokka  (-U.  -ur)  (dohga)  f.  en  Dukke  Garn  el.  Traad. 

dokkur  (-s,  -ar)  (dohgoo,  dohks]  m.  kort,  stumpet  Hale. 

doktor  <-ors,  -orar)  [do/,-doo)  m.  Doktor. 

doktorsbrjef  [do/,  doosbrjf:!']  n.  Doktorsdiplom. 

dóla  (a)  [do:la)'vi.'l.  (rida  hart)  ride  stærkt  (NI.,  Af.).  -  2.  (rtda 
hægt)  ride  langsomt:  jeg  held  þad  væri  best  fyrir  mig  ad  fara  ad  dóla  af 
stadf  jeg  er  svo  illa  rtdandi  (SI.).  —  3.  (slæpast)  drive:  bruges  undertiden 
i  Slang  om  forskellige  Arter  af  Driven,  saal.  f.  Eks.  om  at  sløse  Tiden 
bort  med  Kortspil. 

dÖlegur  (do':lrqool  a>  (Árn.)        bragAlegur. 

dölfugl  [do>l  tVg/^l  m.  (pop.)  Spilietugl. 

dólglegur  (do'lglpqool  a-  >•  Htlilegur)  grum  og  brutal  af  Udseende.  - 
2.  r'iend-tk;         adv.  -lega:    Ijet  hid  dålglegasla  (Þióö.  'II.   13). 


dólgur  (-s,  -ar)  [dclgoQ,  do"l(x)sl  m.  1.  (digur,  klunnaíegur  og  illilegur 
madur)  stort,  plumpt  og  barsk  udseende  Menneske;  —  spec.  om  overnatur- 
lige Væsener:  (trollkarl)  Jælte,  Trold;  (drangur)  Genganger:  'dolgar  dyt/- 
issu.  Retfærdighedens  Tjænere  (JHall.  225).   --   t2.  (óvinur)  Fjende. 

dóli  (-a,  -ar)  [do":lll  m.  Lommel. 

?doIkur  (-S,  -ar)  (do?.goQ,  dolkoQJ  m.  Dolk  (■-  výtingur). 

dolla  (-u,  -ur)  (dod  la]  f.  en  lille  Trææske  med  Laag  til  Smör  eller 
Fedevarer;  —  ogs.  udskaarei  Smykkeskrin  (Af.). 

dölpungur  (-s, -ar)  [do"/.-bui)goQ,  do"l  pungoQ,  -uijs]  x\\.  \.  (— dólpuv) 
tyk  og  svær  Person  el.  Dyr;  —  Í  ovcrf.  Bet.:  Storkarl,  mægtig  Person: 
(stjårnin)  á  ekki  von  á  ad  vid  séum  slikir  dólpungar  (]SBr.  215).  —  2. 
spec.  (feitt  barn)  triveligt  Barn.  —  3.  (lirfa)  Puppe.  —  4.  (ha  bylgja) 
höj  Bølgekam,  Dønning  (Vf.). 

dólpur  (-S,  -ar)  (do"i.boQ,  dclpoi*!  ni.  tyk  og  fed  Person  el.  Dyr. 

dols  [dol  si  n.  Toven,  Nolen  (BH.). 

dolsa  (a)  {dol  sa]  1.  vi.  (btda)  tove,  nole.  —  2.  vt.  (seinka)  forsinke,  op- 
holde. -  3.  dingle:  einn  þar  dolsar  aftan  viS  (om  en  Kohale)  (lÁQát.  I.  41). 

dóma  bók  [do->:mabo":k)  f.  7^"^P'^°^°^°)-  -dagur  [-da:qoQ]  m.  ~ 
dóntsdagur,  Dommedag;  denne  Form  anvendes  saa  godt  som  udelukkende 
i  gen.  dómadags-  som  förste  Led  af  en  Sms.,  for  at  betegne  noget  uhyr- 
ligt, vældigt:  dómadagsgaul,  frygteligt  Brøl,  domadagsfargan,  frygtelig 
Skandale,  dómadags  vitleysa,  gyselig  Dumhed  osv. 

dómak  (-s)  [do":makl  n.  Forhandlinger  (Vf.). 

dómaka  (a)  (do-:maga,  do  ■:maka]  vi.:  d.  um  c-d,  forhandle  om  n-t  (Vf.). 

dómall  (-als)  (do':mad/.l  n.  (Borg.)     ^  dómoU. 

dómandi  (-a,  -endur)  m.  [do'>:mandl,  -endool  m.  Dommer. 

domara  eiOur  (do":mara8i:Døo]  m.  Dommered.  -embætti  (-em  baihdij 
n.  Dommerembedo.  -leikur  (-lfi:goQ,  -lti:kool  m.  Dommerleg  (ÓDavSk. 
139).  -sæti  I-sai:di,  -saiiti]  n.  Dommersæde. 

dómari  (-a,  -ar)  [do":marll  m.  Dommer:  (Ordspr.)  ekki  tjáir  að 
deila  vid  dómarann  (SchMál.),    det  er  ikke  godt  at  dele  mod  sin  Dommer. 

dömaskipun  [do":masi|l:bon,  -si|l:ponl  t.  Rettergang. 

dom  bær  [do"m  bai  r]  a.  kompetent  til  al  afsige  en  Dom,  domfør: 
audid  væri  ad  kvedja  til  dómbærrar  nefndar  (Ing.  'Il,  133).  -bæri  [-bairl] 
f.  indec.  Dommerkompetance  (LHBuL.  18).  t-draga  (-draqal  vt.  ind- 
stævne for  Retten,  -fella  [-frdla]  vt.  domfælde,  fordomme,  domme  skyldig: 
pp.  dómfeldur  som  subst.:  domfældt,  -felling  [-fedliijkl  f.  Domfældelse. 
<^-fræÐisranns6kn  (-fraiðlsran  schkv)  f.  kritisk  Undersogelse.  -fus  [-fus] 
a.  som  gærne  dommer,  dömmesvg.  -faer  |-fai  ri  a.  kompetent  til  at  domme 
el.  kritisere,  domfor.  -gengi  l-ijtiitoil  n.  (jur.)  almindelig  Dommerhabili- 
let,  Domshabililet,  Domsmyndighed:  d.  konungsrádsins  (EArRétt.  148). 
-gengur  (-i)eiijgøi>I  ^.  (jur.)  habil.  -gerÖ  (-iier^l  f-  Retsakt,  -gjald 
[-qaltl  n.  Retsgebyr.  Retsydelse.  -greind  [-grLÍnt]  f.  Dömmekraft,  ]udi- 
cium;  Kritik,  -grindur  (-grindool  fpl-  Retsskranke.  -gæsla  [-ijaislal  f. 
Retspleje,  -gæslumálefni  [•i|aislomau:l£bnll  npl.  Justitsvæsen,  Reis- 
væsen, -hafi  (do':ii(h)a  vil  m.  Domhaver,  -haröur  [-(h)arðoQl  a.  som 
dommer  strængt.  t-herra  [-(h)Er  al  m.  Senator,  Raadsherre.  -hringur 
'[do"m  haiiigov}]  m.  Dommerkres.  -hús  (do- u(h)u  si  n.  Domhus,  -hæfi 
[-(h)3i  vil  f.  indec.  (jur.)  Habilitet,  -hæfur  (-(h)ai  vil  a.  (jur.)  habil,  -kirkja 
[do"m^iO<|3l  f'  Domkirke,  Katedral,  -kirkjuprestur  (-Vc'joprES  do^l  m. 
Domkirkepræst,  -krafa  (-kra  va]  f.  (jur.)  Fordring  efter  Dom.  -kvaddur 
(-kvad  ool  a.  udnævnt  af  Retten:  2  dómkvaddir  menn,  2  af  Retten  ud- 
mældte  Mænd.  -laus  [-loysj  a.  (djemalaus)  eksempelløs,  -leggja  [-ItQ  a] 
vt.  (jur.)  indlade  til  Doms.  t-legur  (-kqøol  a.  dömmende,  afgörende. 
^-leysisrjettur  (-Uislsrjehdonl  m.  Lynchjuslits,  Lynchlov. 

domm  (dom  1  a.  indec.  (pop.)  1.  (måttlaus,  lumpinn)  slöj,  slap,  utilpas. 
—  2,  forstenet,  lamslaaet:  jeg  vard  alveg  d.  vid  þessi  ttdindi  (BreÍ&d.). 

dom  nefna  [dq'>m'nfbnal  f.  Udnævnelse  af  Dommere,  -nefnd  (-nfmtl 
f.  dömmende  Kommission ;  (kviddåmur)  Jury,  Nævningeret. 

dómoll  (-ols)  (do>>:modM  "■  ^^^^  at  komme  langsomt  af  Sled,  Driven  (Árn.). 

dómolla  (a)  [do":modla]  vi.  og  vrefl.  dóntollast,  komme  langsomt  af 
Sted,  være  længe  om  at  gore  n-t,  drive  Tiden  hen,  drive  (Am.,  Vf.). 

'  dompápi  (-a,  -ar)  (dom  pau  bl,  dom  paupl]  m.  (zool.)  Dompap. 

dompinn  [dofi  bl/r,  dom  pinl  a.  (VSkaft.)         lasinn. 

dom  ritari  (do"m  ri  darl,  -ri  tarlj  m.  Retsskriver,  Referendar,  -rjettur 
(-rjehdool  m.  Rel  til  Afgörelse :  d.  skoians.  -rof  (-roi^l  n.  Overtrædelse 
af  el.  Ulydighed  mod  en  Dom.  -ruöning  (-rVÖniijkl  f.  Dommeres  For- 
kastelse, Rettens  Rydning. 

domsa  [dom  sal  a.  indec.    '  domm  I. 

dómsáfelli  (do"m-saufEd-li]  n.  Domfældelse,  Dom,  Fordðmmetse:  eta 
og  drekka  sjer  til  dómsáfellis,  æde  og  drikke  sig  selv  Dom  til  (jfr.  1. 
Kor.   II.  29). 

dömsagnarfrestur  {do"m  sagna^ifres  doQ]  m.  Termin  til  Doms  Afsigelse. 

doms  athöfn  (do'>m  sa  t(h)öbvl  f.  Retshandling.  -atkvæCi  (-atkvaiOll  n. 
Kendelse.  Dom. 

dómsátt  (dom  sauhtl  f.  Retsforlig. 

doms  dagur  (do"m  sda  qo^l  m.  Dommedag.  -eÍÖur  (-ei  ðool  m.TÍngsed. 

dóm  sela  [do-'m-st-da,  -se  ta]  f.  1.  (þad  ad  eiga  sæti  Í  dómstóli)  Sæde  i 
en    Ret.  2,    (fundur   eda    fundtc   domstols)    Retlens    Sidden,    Session; 

(um  allan  itmann)  Sessionstid.    -setning  [-sthdnir|k|  i.   Rettens  Sætning. 

dÖmsetu  dagur  (dom  sedoda:qoo,  -sfto-1  m.  Retsdag.  -hlje  (-h?.je:] 
n.  Retsferie. 

doms  gerÖ,  -gjörö  [do  m  s(jfrí,  -i)öríl  f.  (is.  i  pi.)  Relsakt(er),  Akt(cr). 

dom  skot  (do'm  sgo  ti  n.  Appel,  Paaankning  til  höjere  Rel.  °-sk5p 
[-sgö  p)  npl.  Procesmaade,  Rellergangsmaade,  Procesregler. 

-dómsliður  [do'm  sil  ðool  m.  (log.)  Terminus  (ÁBjRök.  §  24).  -mhö- 


dómamaOur 


136 


drafgryfja 


cndurgjaldskrafan  er  þó  jafnan 
nundi  verið  Itafa,  Paatale  sfaar 
gjaldt  for  den  saaledes  indfriede 


ur    [-ma  5oyl    m.    Dommer,    Medlem    af    en    Dorastol.    -mål    í-mau /)    n. 
Retssag:  i  pi.  Retsvæsen;  þetía  er  d.,  dette  er  en  oplagt  Retssag. 

dómsmála  bóU  (do"msmaulabo'':k]  f.  Retsprotokol,  -gjald  [-Qalt]  n. 
Gebyr  i  Domssager.  -råOgjafi  (-rauö  fjavl]  m.  justitsminister,  -rilari  [-rl:d- 
arl»  -rlitarl]  m.  justitssekretær.  -sjoOur  [-sío":5oq]  m.  ]ustitskasse.  -stjóri 
[-sdjo";rl]  m.  Justitsminister,  -stjórn  [-sdjo^r  dv]  f.  Justitsministerium. 

dómsorð  [do^m  sora]  n.  Dom,  Domskonklusion  (LHBuL.  51). 

dom  speki  (do"msbt  <jl,  -sb£'^i]  f.  Forstand  i  at  domme,  -staður 
I-sda-ðoo]  m.  Domstol,  Domsled.  -starf  [-sdari']  n.  1,  Retshandling.  - 
2.  Doms~funktion  (ÁBjSál.  §  189).  -stefna  [-sdebna]  f.  Stævning,  Rets- 
stævning:  stefna  e-m  dómstcfnu,  indstævne  en  for  Retten,  -stjóri  (-sdjo"'rl] 
m.  1.  (formaðiir  rjettar)  Retsformand,  ]ustitiarius.  —  2.  (með  Råmverjum) 
Prætor  (hos  Romerne),  -stólaleikur  [-sdoulalei:goQ,  -leirkoo]  m.  (ÓDav. 
Sk.  140)  =  dómaraleikurí?).  -stóU  I-sdo-d?.]  m.  Domstol. 

dóms'uppsaga  [do-'m  sYhpsa:qa]  f.,  -uppsÖgn  [-Yhpsög  v)  f.  Doms- 
afsigelse. -ÚrskurÖur  [-uosgVr&oo]  m.  Retskendelse,  -vald  [-valtl  n. 
dömmende  Magt,  dömmende  Myndighed,  -veð  [-vf ^]  n.  Retspant. 

^dómsveinn  [do-msveidv]  m.  Retsbud. 

dómsvenja  [domi  svenja]  f.  Retsbrug,  Retsskik. 

dom  sæti  [do-msaidi,  -sai  ti]  n.  Dommersæde,  l.-saett  [-saihl]  f.  = 
dómsátf.  2.t-sætt  (-saihtl  an.:  eiga  rf.,  have  Ret  til  at  sidde  i  en  Dom- 
stol, -taka  [-taga, -taka)  f.  (en  Sags)  Optagelse  til  Doms.  -tylla  I-tldla] 
f.  ussel  saakaldf  Domstol  el.  Dom:  þar  stóð  Í  gaddi  þeírra  dómti'lla  (]G. 
i  Safn.  V.  3,  74).  -tækur  (-tai  goo,  -tai  kool  a.  1.  (sem  dæma  má)  so 
kan  optages  til  Doms.  —  2.  eksigibel: 
dómtæk  eins  lengi  og  inníeysta  krafan 
Indfrieren  aaben  mindst  i  den  Tid,  sor 
Fordring  (Stj.  '05,  A.  134). 

dåmur  (-s,  -ar)  [do":moe,  do"msl  m.  1.  a.  (úrskurður)  Dom:  segja 
(kveða)  upp  dom,  afsige  en  Dom:  leggja  dom  å  må/,  paakende  en  Sag.  — 
b,  (skodun)  Mening:  að  mtnum  dówi,  i  mine  OJne;  —  (log.)  Proposition, 
Dom.  —  c.  (imi  rit  osfr.)  Kritik.  —  2.  (dómstóll)  Domstol,  Ret:  sit/'a  i domi, 
sidde  som  Dommer,  sidde  til  Doms:  leita  doms  og  laga  nm  e-d,  bringe  et 
Spörgsmaal  under  Domstolenes  Paakendelse.  —  3.  heilagur  (fielgur)  dåmur, 
Relikvie,  spec.  Hostien;  ei  framar  er  leyft  minni  /ikanishönd  |  ad  lyfta 
Guds  heilaga  domi  (M].  II.  47).  -  4.  stor  Mængde  af  n-t,  Masse,  især 
med  et  forstærkende  förste  Led:  það  var  heluifa-dómur  (en  hel  Masse) 
sem  þar  komst  fyrir  (]TrL.  85).  —  5.  som  sidste  Sammensætningsled  sva- 
rende til  dansk  -dom:  heiðindómur,  Hedendom,  Hedenskab;  belgidåmur, 
Helligdom;  manndómur.  Manddom  osv.;  —  men  ogs.  svarende  til  -domme: 
konungdómur,  biskupsdómur  osv. 

tdóm  varsla  [dcmvaQslal  f.  Rettens  Beskyttelse,  ^-vís  [-vis]  a. 
kritisk.  °-visi  [-visi]  f.  indec.  kritisk  Sans.  -þing  I-þiijk]  n.  dömmende 
Forsamling,  -þinghá  (-þii]k(h)au]  f.  Jurisdiktion,  Retskres,  Tingsogn. 
-þjónn  [-þio"dv]  m.  Retsbetjænt.  -þoli  [-þoll]  m.  den  domfældte. 

don  [do:n]  a.  Índec.  i  Talem.;  liggja  Ion  og  don,  se  hn. 

dóna  fyndni  [do>^:nafin:l,  -flndnll  f.  Pobelvittighed.  -hattur  [-hauhdoQ] 
m.  =  dónaskapur.  -hönd  [-hön  t]  f.  (i  Brydning:)  den  Side,  hvorpaa  Tøl- 
pere fortrinsvis  brydes;  glima  upp  á  dónaböndina  (jfr.  gtímuhönd);  deraf 
i  overf.  Bet.:  opfore  sig  el.  bære  sig  ad  paa  en  tolperagtig  Maade.  -legur 
[-leqoQl  a.  plump,  usleben,  raa,  tolperagtig;  spec.  utugtig,  slibrig;  —  adv. 
-lega.  -mål  [-mau:/]  n.  Jargon ;  uslebent,  pobelagtigt  Sprog,  -menni 
I-men:i]  n.  plump  Tolper.  -skapur  [-sgabop,  -sgapoo]  m.  Raahed,  Tolper- 
agtighed,  Slibrighed,  -ta!  [-ta:/]  plump,  is.  slibrig  Tale. 

dóni  (-a,  -ar)  [do>':n!]  m.  Tolper,  udannet  og  raa  Person,  Sjover; 
(spec.)  Person  der  taler  el.  opforer  sig  utugtigt. 

dónsi  (-a,  -ar)  [do^nsl]  m.  eufemistisk  Dim.  af  dóni. 

dont  [dov  f,  dont]  n.  1-  (dund)  Syslen  mod  n-t,  om  smaat  Arbejde, 
hvorved  man  er  beskæftiget  i  Ro  og  Mag,  Nyslen  (Vf.).  -  2.  (bid,  tÖf) 
Toven,  Ophold,  Venlen:  jeg  held  ad  verdi  d.  á  (el.  ur)  þuí,  jeg  tror  det  vil 
komme  til  at  trække  længe  ud. 

donta  (a)  [dovda,  don  ta]  vi.  ■-  dunda :  d.  vid  e-d,  sysle  med  n-t  (om 
let  Arbejde)  (Vf.,  Borg.). 

doppa  (-U,  -ur)  [dohba]  f.  1.  Bugle,  Knop  (paa  Metalarbejde),  Hænge- 
smykke.  —  2,  :^  meyjardoppa. 

Dora  (-U,  -ur)  [do":ral  f.  npr.;  ogs.  Dim.  af  fialldåra,  Teódóra  og 
Navne  endende  paa  -þóra :  Bergþóra. 

dor  digull  [dor  diqod?., -ols, -diglae]  m.,  -dinguU  (-uls, -lar)  [-diqg- 
odX,  -ols,  -diijlao]  m.  Husedderkop  (aranea  bipunctata).  -dingulsvefur 
[-dirj3oIsvE:voo]  m.  Spindelvæv. 

1.  dorg  (-ar,  -ir)  [dork,  dorQIø]  f.  1.  Medestang,  Pilk;  spec.  anvendt 
til  Fiskefangst  gennem  Is:  dorgin  er  fiskistaung  mjå  og  laung,  med  taumi 
å  ödrum  endanum  og  þar  aungli  tiedan  i  (JSVb.  119):  renna  d.  ■=  veida  á 
d.,  fiske  med  Pilk  el.  Medestang;  —  ogs.  overf.:  renna  d.  eftir  e-u,  fiske 
efter  n-t.  —  2.  Pilkning:  liggja  á  d.,  ligge  og  fiske  gennem  Huller  el. 
Vaager  i  Isen;  koma  af  d.,  komme  hjem  fra  en  saadan  Fisketur;  —  overf.: 
l'39J3  3  d.  eftir  e-u,  ligge  og  fiske  efter  n-1. 

2.  dorg  (-s)  [dork]  n.  Fisken  gennem  Huller  paa  Isen;  Pilkning  (jfr. 
1.  dorg  2.). 

dorga  (a)  Idorga]  vi.  1.  fange,  angle,  pilke  (is.  om  Fisken  paa  Mede- 
snor  gennem  et  Hul  paa  Isen).  —  2.  Í  overf.  Bet.:  d.  yfir  (eftir)  e-u,  fiske 
efter  n-t;  d.  vid  e-n,  fiske  efter  ens  Gunst:  bezta  medal  til  ad  få  peninga, 
þegar  madur  er  á  rassinum,  er  þad  ad  d.  við  Danr,  en  rtfa  fslendinga 
niður  sem  mest  (BenGr.  cit.  i  Fimr.  XV.  222). 

dorgar  færi  [dorgaQfai:rl]  n.  Medesnor.  >maður  l-r-ma:öoe]  m.  Per- 
son, der  fisker  med  Medesnor,  Lystfisker. 


[.)   1.  (renna)  dreje,  svarre.  —  2. 
-nrkaöoe]    a.    med    Skindhoser   el.   Vand- 


-mjólk 


ere  doven, 


dorg  dingull  (dor  kdiijgod/.]  m.  =  dordingult.  -veiÖi  [dorgvtiöi] 
f.  indec.  Pilkning. 

Dóri   (-a,  -ar)    [dou:rll   m.  npr.   Dim.  af  Halldor,    Steindår  el.  Þórdur. 

dorkingar  [dooQiijgao]  mpl.  (zool.)  DorkinghÖns  (Kölpin  Ravn  62). 

dorma  (a)  [dorma]  vi.  blunde. 

dornik  (-s)  [dor  ni  k]  n.  Nynnen  (BH.). 

dornika  (a)  [dornrga,  -nika]  vt.  (BH.; 
(raula)  nynne. 

dornika&ur    [dornl-gaOoQ, 
stovler  paa. 

dornikar  [dor  nlgaø,  -nlkao]  mpl-,  dornikur  [dornigøQ,  -nikoo]  fpl. 
(Arnf.)  —  dorningar.  (Denne  Form  er  rimeligv.  oprindeligere  end  dorningar, 
da  Ordet  vistnok  er  dannet  af  Navnet  paa  den  belgiske  By  Doornik,  og 
opr.  betegner  Vandstövler  fra  denne  Stad). 

dorningur  (-s,  -ar)  [dor  niijgop,  -iijs,  dor-dn-]  m.  (om  Afledn.  se 
dornikur):  lille  Skindströmpe,  Ís.  pi.  dorningar;  Skindhoser,  til  Beskyttelse 
af  Fodderne  mod  Vand  og  Fugtighed  (Vf.). 

1,  dorra  (-u.  -ur)  [dona]  f.  Jolle. 

2.  dorra  (-u)  [dor:a]  f.  lang  Vej:  skárri  er  það  nú  dorran  (Hun.,  Af.). 
dorraskel  [dor:asr,E:/]  f.  astarte  elliptica  (GBárð.). 

dorri  (-a,  -ar)  [dor;!]  m.  (hrúíur)  Væder  (Snæf..  Myrd.). 

dorska  (a)  [doQ  sga,  dos  ga]  vi.  =  doska. 

dos  ldo:sl  n.  Mathed,  Slovhed. 

dos  (-ar,  -ir)  [do":s]  f.  Daase,  pi.  spec.  Snustobaksdaase. 

dosa  (a)  [do:sa]  vt.  =  dasa. 

dósaniatur  [do":sama:doQ,  -ma:too]  m.  Konserves,  Daasemad. 
[-mjou?.-k,  -mjo"l  k]  f.  henkogt  Mælk. 

dósent  (-s,  -ar)  (do":sevt,  do^isent]  m.  Docent. 

dosk  (-s)  [doski  n.  (leli)  Dovenskab;  (hik)  Toven,  Nolen. 

doska    (a)    [dosga],    doskra    (a)    [dos  gra]    vi.    (Breiðd.) 
drive,  smole. 

doskur  (-urs)  [dos  goo]  n.  (Breiöd.)  —  dosk. 

dot  (-s)  (do":t]  n.  coU.  1.  Sager,  Töj ;  (spec.  om  mindre  Sager)  Pakke- 
nelliker (ofte  nedsættende):  alt  d.  e-s,  hele  ens  Habengut.  —  2.  (farangur) 
Bagage,  Rejsegods.  —  3.  i  Sms.  som  sidste  Led:  leikadót,  þjóðtrúardót,  tafl- 
dót  osv.,  forskellige  Optegnelser  om  Lege,  Folketro,  Skak  osv.:  Jan  Þorkels- 
son  hefir  tekið  meginid  af  tafldóii  nafna  stns  upp  i  athugagrein  mð  kvædi 
S.  Ol.  (ÓDavSk.  280).  —  4,  alt  mitt  dot,  en  Slags  Panteleg;  en  er  Fruen 
i  Huset-,  de  andre  er  hendes  Sager,  og  benævnes  med  Navne  paa  for- 
skellige Genstande;  naar  saa  vedk.  Genstand  nævnes,  skal  han  el.  hun 
staa  op,  i  modsat  Fald  give  Pant.  I  Danmark  findes  lignende  Lege,  »Toi- 
lettet^  Fruens  Natbord-  el.  ^Natbordet'.  -  5.  (hyski)  Pak.  -  6.  Skam- 
dele,  is.  kvindelige. 

dóta  (a)  [do":da,  do^rta]  vt.  med  acc.  el.  dat.:  d.  sig  el.  sjer,  pusle, 
pille  ved  et  el.  andet,  smaarette  paa  sine  Klæder  (om  Kvinder):  *.  .  .  en 
hin  stúlkan  (var)  ad  d.  sjer  (JÁÞj.  I.  395);  Sigurlaug  var  búin  ad  bera 
matarleifarnar  af  bordinu,  en  var  enn  að  d.  sig  i  bordstofunni  (var  be- 
skæftiget vod  et  el.  andet  inde  i  Spisestuen)  (EKvOf.  37—38). 

dott  (-s)  [doht]  n.  Sövnighed. 

dotta  (a)  [dohda]  vi.  nikke  af  Sövn,  blunde  lidt. 

dotti  (-a,  -ar)  [dohdij  m.  Piet  (forskellig  fra  Omgivelserne)  (Af.). 

dottinn  [dohdin]  pp.  af  detta. 

döttir  (cobl.  dóttur  og  (pop.)  dóttir,  pi.  dætur)  [do^hdlQ,  dai:dop, 
dai:toe]  f.  Datter:  (Ordspr.)  dåttirin  klædist  oft  módur  mötli  (GJ.),  Datter 
farer  gærne  i  Moders  Særk;  eignast  dóitur,  faa  en  Datter;  ogs.  overf.: 
trække  et  Havkalehoved,  som  en  anden  Havkai  har  bidt  af,  op  af  Soen 
(regnes  for  en  Skam)  (NI.). 

dóttur  dóttir  [do^hdordo^'hdlQl  f.  Datterdatter,  -gáfa  [-gau:va]  f.  en 
Dalters  Gave  el.  (snarere)  en  Datter  som  Gave;  kun  i  Ordspr.:  dyr  er 
dótturgáfan  (G].),  en  Datter  er  en  dyr  Gave.  -maður  [-ma:ðoQ]  m.  Datter- 
Mand  gift  med  en  Datter  af  en,  ens  Svigerson.  -mágur 
.  ^=^  dótturmaður :  (Ordspr.)  betri  er  einn  d.  en  s/o  sonar- 
Dattermand  end  syv  Sonnekoner,    -sonur  [-g- 


drabba 


[-mau:(q)oGl 

konur  (GJ.),   bedre  ei 

so:noQ]  m.  Datterson 

?drabant  (-s,  -ar)  [dra:bavt,  -bant] 

drabb  (-s)  [drapj  n.  1.  (slark,  óregla)  Svir,  uordentligt  Levned.  -  2. 
(vanhirding)  skodeslos  Behandling,  Vanrogt:  þad  var  Ijata  bohad  drabbid 
á  öllum  híutum  þar  á  keimilinu.  —  3,  ^  dabb.  —  4.  (erfidi)  möjsomme- 
ligt,  smudsigt  Arbejde,  Slid.  —  4.  (þvaður)  Vrövl,  Sludder,  Snak. 

drabba  (a)  [drab;a]  vi.  og  vt.  med  dat.  1.  vi.  (slarka,  vera  óreglumaðitr) 
svire,  leve  uordentlig,  is.  være  Dranker.  —  2*  vt.  med  dat.  (þvæla)  ud- 
sætte n-t  for  en  skodeslos  Behandling,  udslide;  —  refl.:  drabbast  út,  slides 
og  blive  smudsig:  eru  god  föt  ekki  lengi  ad  drabbast  út,  ef  ekkert  er þeim 
til  hlifdar  (TSæm.  11).  —  3.  (drasla,  einkum  á  ferðalagi)  udsætte  sig  for 
besværligt  og  smudsigt  Arbejde,  spec.  om  möjsommelige  Rejser  osv.  —  4. 
vi.  (þvadra)  vrövle:  Hann  drabbaði  um  hitt  og  þetta,  svo  fór  ad  drafa  i 
honum  (PGjOs.  76). 

drabbari  (-a,  -ar)  [drab:arij  m.  1.  (drykkjumadur)  Svirebroder,  Druk- 
kenbolt. —  2.  (sóði  og  draslari)  sjusket  og  uordentlig  Person,  skodeslos 
m.  H.  t.  sin  Optræden.  —  3.  (þvoglari)  Vrövlehoved. 

draf  (-s)  [dra::-]  n.  1.  (maltúrgangur)  Drav,  Mask.  —  2.  tyggja  d.,  tygge 
Drøv.  —  3.  (óskýrt  tal)  Lallen,  jfr.  drafa. 

drafa  (a)  [dra:va]  vi.  lalle:  med  drafandi  tunguiaki,  med  lallende  Tunge  : 
þad  drafar  Í  e-m,  han  laller:  (Ordspr.)  drukkins  manns  munnur  drafar  af 
hjartans  grunni  (GJ.),  drukken  Mand  taler  af  Hjærtens  Grund. 

^drafgryfja  [dravgrlvja]  f.  Maskekule. 


drafinn 


1."Í7 


draga 


drafinn  [draivln]  a.  raadden,  bedærvet. 

-drafker  |draf  ^t  r|  n.  Masliekar. 

drafl  (-S)  (drab ;.)  n.  (jfr.  drabbl.  1.  Iþvjður)  Vrðvl,  l»s  Snak.  -  2. 
ishrk)  uordentligt  Levned. 

drafla  (a)  (drablal  vi.  =  drafa. 

drafla  bakstur  (drab  laba/.  sdoel  m.  Omslag  af  ostet  Mælk:  blåSbergs- 
bakstur  við  úilimjbólgu,  sito  og  d.  (BILVS.  58).  -kyrningur  (-(id  niqgoe, 
•^Irdn-]  m.  ostede  Korn  i  Mælk  el.  skvr;  ogs.  sk\T  el.  Mælk  med  ostede 
Korn    i   (Borg.),    -kjúka  (-íu:ga,  -^uikal  f.    Osl  af  drjíli  (ÓDavÞul.  333). 

drafli  (-a)  [drab  11)  m.  Osten  af  Mælken,  ostet  Mælk:  r3ii9se\-ddur  d., 
ostet  Mælk  kogt  længe,  til  den  faar  et  svagt  radligt  Skær,  anses  for  at 
være  en  særlig  Lækkerbidsken. 

1.  drafna  (dröfnu,  dröfnur)  [drab  na,  dröb'no(n)(  f.  lille  Plet  el.  Prik, 
ssdvanlig  mark  paa  lysere  Grund. 

2.  drafna  (a)  [drabnaj  vi.  (rotnaj  raadne  i  Stykker,  oplosc  sig:  Islitiia 
upp)  opslides,  trævles :  d.  i  sundur,  d.  s. 

'drafnar  [drabnaej  gen.  af  drofn. 

drafúldinn  (dra:vuldln]  a.  stinkende  raadden. 

drag  (-s,  drog)  [dn-.q,  dra/.  s,  drö:i;]  n.  I.  (keldudrug)  Mosedrag, 
hvorigenneni  Mosevandet  soger  Aflob ;  sumpet  Lavning  (i  denne  Bel. 
næppe   Vf.):    Ae//r  lækttrinn  engj  aðdrætli  tir  þessit  drjgi  (GFrAtt.  30).   — 

2.  spec.  i  pi.  drog:  de  smaa  Bække  og  Kilder,  hvoraf  en  Elv  dannes, 
Elvetillob :  SandmuLidalså  .  .  .  kemur  upp  i  þremur  dröguni  og  fellur  .  .  . 
(ÞTIiFerö.  I.  348);    'ýmis  æijdrög.   Vandaarer,    Slröm  (GTh.  '95,  230).   - 

3.  ~  djlsdrag,  Begyndelsen  el.  Enden  paa  en  Dal,  hvor  Bjærgene  endnu 
er  lave.  —  4.  (kjaldrag)  Straakol ;  (Jam  undir  sleðimeið)  Kælkejærn.  - 
5.  i  pi.  i  overf.  Bet.:  a.  (uppbaf):  drog  e-s  og  d.  tit  e-s.  Begyndelse  til 
n-t:  og  hin  f^TStu  drog  hinna  stóru  skriðjokh  rakj  aS  mynda^t  (ÞTh. 
Ferð.  III.  273).  -  b.  drog  til  rits.  båkar.  Stof,  Forarbeider  til  el  Skrift 
osv.  —  c.  (orsakir,  jstædur}  Aarsager,  Grunde :  til  þess  tigg/a  mörg  drog, 
dertil  er  der  mange  Grunde  (Aarsager),  jfr.  tildrog:  ekki  vita  menn  hver 
drog  til  hennar  (a:  msunnar)  liggja  (lÁÞi.  1.  226).  -  d.  (ráðstöíun)  Foran- 
staltning: leggja  drog  r'i-nr  e-ð,  træffe  Foranstaltninger  til  al  anskaffe  n-t; 
leggja  drog  til  e-s,  foranledige  n-t,  bestille  n-I. 

1.  draga  (drögu,  drögur,  gen.  pi.  dragna)  (dra:qa,  drö:qo(o),  dragnaj 
i.  1.  (biTði  sem  dregin  er}  Byrde  som  slæbes,  is.  af  en  Hest,  f.  Eks. 
lange  Brædder  el.  desl.,  (fr.  dragband:  hun  stal  þaðan  braviðardrögu 
(ÓDavÞul.  121).  -  2.  (dragnet)  Trækvod.  -  3.  laglnæt  (spec.  til  Rævc- 
iagl);  hann  dró  fyrir  (refinn)  .  .  .  reid  med  drðguna  inn  med  austurfjollum 
.  .  .  (]ÁÞj.  II.  149).  —  4.  Plovskaar  med  en  Muslingeplov  (plogur)  (Amf.). 
—  S.  pi.  drSgur  (jfr.  drog):  d.  fyrir  e-g.  Tillob  til  n-t.  Begyndelse  til  n-t : 
Iraman  lir  húsinu  standa  langir  plankar,  d.  fyrir  st'alir  (Eimr.  V 1 .  67):  leggja 
drögur  fyrir  e-ð,  træffe  Foranstaltninger  til  at  anskaffe  n-l :  lig  hafði  engan 
beðið  um  þetta  barn   .  .  .  engar  drogur  lagt  fyrir  það  (GFrÓI.  71). 

2.  draga  (a)  (dra:qa|  vt.  lægge  Straakol  under. 

3.  draga  (dreg,  drögum;  dró,  drögum;  draegi;  dregiS)  (dra:qa, 
dri:i7;  drð:qoni :  dro":,  dro":(q)om ;  drai:jl:  drt'i:|lA|  v.  drage,  trække. 

A.  vt.  med  acc.  I.  drage,  trække,  slæbe.  1.  alm.:  d.  sleda,  trække  en 
Slæde;  d.  e-3  (á)  eftir  s/er,  d.  andatin,  d.  (upp)  boga  osv.,  se  Ekspl.  — 
2,  specielle  Anvendelser:  a.  d.  fje,  ogs.  abs.  draga,  sortere  Faarene  om 
Efteraaret  efter  Øremærker  i  Skillefolden,  og  fordele  dem  til  de  respektive 
Ejere:  m/er  var  i  Reyk/ar/ett  dreginn  saudur  með  markinu  .  .  .,  i  R. -fol- 
den blev  der  tildelt  mig  en  Bede  med  Øremærket  .  .  .  —  b.  abs.  og  d.  fisk 
(ur  s/å),  trække  Fisk  op  af  Havet.  —  c,  abs.  d,  å,  trække  Vod  (Dragvod) 
hen  ad  en  Elv  for  at  fange  Laks  (Foreller).  —  d.  d.  (i  spilum),  lag«  af  (i 
Kortspil):  hver  á  aS  d.?  hvem  skal  lage  af?  —  e.  (brfna,  legg/a  i) 
hvæsse,  slibe:  d.  t/ainn,  d.  á  l/áinn,  d.  l/áinn  á,  se  Ekspl.  —  f.  trække 
Vædsker  af  et  Saar  o.  desl.:  smyrsli  sem  drógu  og  græddu  (Slng.  I.  124). 
g.  i  forsk,  faste  Forb.:  d.  dam,  seim^  d.  á  talar  osv.,  se  Ekspl.  --  II. 
tegne,  stryge  osv.  (ved  at  anvende  Pen,  Blyant,  Pensel,  Kost  el.  desl.) 
d.  Itnu  osv.  —  III.  (fresta)  udsætte:  hann  dra  þaS  i  viku,  han  ventede 
dermed  i  en  Uge.  —  IV.  med  forsk.  præp.  og  adv.:  d.  e-S  ad,  d.  fram, 
saman,  undan,  d.  undir  sig,  d.  upp  segl  osv.,  se  Ekspl.  —  V.  abs.  rumme, 
laste:    hafskip  er  dra  nær  LXX  lestum  (Esp.  III.  42). 

D.  vi.  1.  a.  (nå,  komast)  naa,  række:  gela  dregið  langt,  kunne  kaste 
langt;  spec.  naa  til  Land  el.  til  et  Bestemmelsessted:  hvessir  á  móti,  svo 
at  vii  ættuBum  varia  ad  d.  (Slng.  I.  294);  (om  Udholdenhed)  kunne  holde 
ud:  hesturinn  dregur  með  manninn.  Hesten  kan  holde  ud  at  bære  Manden. 
—  b.  spec.  {um  byssu)  naa,  ramme:  d.  langt,  ramme  langt.  —  t2.  (ferdast, 
legg/a  af  stad)  drage,  rejse  af  Sted:    út  á  djúpid  hann  Oddur  dró  (SlOI.). 

C.  v.  impers.  1.  om  Skyer,  Skygge,  Morke:  trække  over,  skjule  osv.; 
dregur  fyrir  sål.  Solen  er  formorkel  af  Skyer.  —  2.  om  Bevægelse,  nærme 
sig,  række;  ogs.  i  forsk,  overf.  Bel.;  dregur  ad  /ólum,  det  gaar  mod  lul, 
Julen  nærmer  sig ;  hiti'nn  i  Geysi  6x  eptir  þvi  sem  nedar  dró  i  pipunni 
(jo  længere  man  kom  ned  i  RSrel)  (ÞThLfr.  IV.  172);  sýndust  vera  skörd 
í  eggina,  þegar  til  oddsins  dró,  der  syntes  at  være  Skaar  i  Æggen  henimod 
Spidsen.  —  3.  þad  dregur  til  e-s,  n-t  opslaar  (som  Folge  af  n-l  andel): 
dregur  til  sundurþykk/a,  der  opstaar  Uenighed.  —  4.  e-m  (e-n)  dregur 
e-d,  ')  (e-m  nægir  e-d)  n-l  forslaar,  slaar  til  for  en :  ')  (e-n  munar  um 
e-d)  n-t  er  en  Hjælp  for  en.  —  S.  i  forsk.  Forb.:  e-n  dregur  undan, 
hugiþeirra  dró  saman,  dró  hvorki  sundur  n/e  saman  med  þeim  osv.,  se  Ekspl. 

D.  refl.  dragast:  I.  bevæge  sig  cl.  foretage  sig  n-t  langsomt  og  slæ- 
bende :  dragast  åfram,  slæbe  sig  frem  :  dragast  burtu,  forfoje  sig  bort.  — 
2.  spec.  trækkes  i  Langdrag,  trække  ud :  þad  dregst  h/å  honum  ad  svara, 
det  trakker  ud  med  at  faa  Svar  fra  ham.  -  3.  i  forsk,  andre  Forb.: 
dragast  á  legg,  dragast  aftur  ur  osv.,  se  Ekspl. 


E.  pp.  dreginn :  1.  i  Alm.  trukken  osv.  -  2.  spec.  (m/or)  smal :  Sumir 
steinamir  eru  hnSttóltir  og  dregnir  til  endanna  eins  og  ámur  (GFrE.  59); 
spec.  udmagret;   (horadur)  smal  af  Sult,  skindmager:  dregnir  heslar. 

Ekspl.:  (Ordspr.)  ara  f/Sldinn  dregur  (Cj].),  Aarernes  Mængde  trækker, 
d.  V.  s.  mange  Hænder  gör  snar  Gærning;  e-tn  (e-n)  dregur  e-d:  ')  (e-m 
nægir  e-d)  n-t  slaar  til  for  en;  ')  (e-n  munar  vm  e-d)  n-t  er  en  Hjælp 
for  en ;  sfo  .id  dragi,  saa  at  det  forslaar  n-l :  þú  verdur  ad  h/álpa  honum 
svo  ad  hann  dragi;  —  kauptu  þ/er  einar  ii'.Tr  tunnur  af  rug  eda  ödrum 
födurmat,  það  getur  dregid  þig  nokkud  (det  kan  du  holde  det  gaaende  med 
en  Tid)  (ÞGjD.  69);  muni  landss/åd  litid  um  ad  svara  fjenu,  þá  dregur 
rikiss/ód  Dana  enn  miklu  minna  ad  n/åta  (Norðri  '11,  105);  þá  er  jeg  viss 
um  ad  hann  reynisr  konu  þinni  eins  og  bróðir  og  Siggu  þinni  eins  og 
iadir,  og  þad  getur  þeim  dregid  drjúgt  (betyde  meget  for  dem)  (BrlÞf.  172); 
—  i  Udraab :  þetta  dregur  ekki  -  þad  munar  nu  ekki  um  það,  sikken  en 
Masse !  hér  þykir  mér  þú  hafa  skildingaråå  .  .  .  nii,  þetla  dregur  ekki, 
nu,  mi,  falleg  eru  gullin  (Myrd.  372);  láta  s/er  d.  e-d,  ')  være  i  Forlegen- 
hed med  n-l :  ef  til  vill  hefurdu  tekid  eftir  þvi  ad  eg  læt  mér  ekki  draga  ad 
bua  ril  landid  lika  (GFHh.  342);  ")  være  smaalig  m.  H.  t.  n-l:  er  eg  .i 
somu  skodun  og  radherra  um,  ad  þad  sé  tæplega  sæmilegt  ad  gera  þaS  .id 
kappsmáli  ad  halda  sektarfénu  fyrir  Dönum,  fyrst  þeir  láta  sér  d.  (siden 
de  er  saa  smaalige)  ad  heimta  þad  af  oss  (Alþ.  '11,  B.  II.  688);  flest  viltu 
i  þig,  ad  þú  lætur  þ/er  d.  ad  naga  um  beinin  .i  horadri  r/úpu,  graadig  maa 
du  være,  naar  du  tager  til  Takke  med  at  gnave  Benene  af  en  radmager 
Rype;  idragast  vel,  illa,  have  det  godt,  daarligl ;  flesh'r  munu  þó  dragast 
.i  sumarmål  (kunne  holde  ud,    holde  det  gaaende,   til  Sommerens  Komme) 

med  þvi  ad  gefa  inni  (LSgr.  V.  81). Ekspl.  i  alfabetisk  Orden: 

d.  å:  ')  (legg/a  a)  hvæsse  (paa  en  Slibesten):  d.  l/i  i;  —  d.  .i  steini,  hvæsse 
paa  en  Slibesten;  ')  (brýna)  hvæsse,  slibe  (is.  v.  Hj.  a.  en  flad  Br^'nesten): 
d.  S  l/áinn,  hniíinn ;  —  d.  .i  rakhnii,  afstryge,  aftrække  en  Barberkniv ; 
')  draga  jam  .i,  ogsaa  abs.  draga  .i,  fore  el  Strygejærn  hen  over,  stryge; 
•)  d.  å  (ana).  trække  Vod  (Dragvod)  hen  ad  en  Elv  for  at  fange  Laks  el. 
Foreiler;  d.  e-n  á  e-u,  forhale  n-t  foren:  það  er  ekki  ad  draga  hann  á  þvi, 
og  þad  slikan  mann,  der  er  ingen  Grund  til  at  lade  ham  vente  paa  Svar  — 
en  saadan  Mand  (IThMk.  344);  draga  e-n  .i  lofordum,  holde  en  hen  med 
Lofter:  d.  á  e-n,  vinde  ind  paa  en:  Otileguniadur  dregur  nu  á  hann,  og 
seinast  er  hann  kominn  .>  hælana  á  Gunnari  (ÓDavÞjs.  125);  (refl.)  drag- 
ast á  e-d  vid  e-n,  love  en  n-t  halvt  om  halvt,  give  en  et  ubestemt  Lofle 
om  n-l;  (Talem.)  d.  .i  båtinn,  spise  (rigeligt);  d.  e-d  .i  eftir  s/er,  slæbe 
n-l  bag  efter  sig;  d.  á  eftir  s/er  annad  skip,  bugsere  cl  andet  Skib;  hest- 
urinn dra  á  eftir  s/er  fotinn.  Hesten  trak  paa  Benet ;  d.  e-n  á  hArinu, 
trække  en  ved  Haarct;  (overf.)  d.  e-d  .i  langinn,  ')  trække  n-t  i  Lang- 
drag; ')  (spara  f/e)  spare  paa  Skillingen;  dragast  .i  legg,  vokse  op:  þid 
hafid,  fr.i  þvi  fyrsta  þid  drógust  .i  legg  .  .  ■  audsýnt  m/er  elsku  (]Slgr.  2); 
þad  myndi  hann  verda  svo  lengi  sem  hann  drægist  .i  låppunum  (saalænge 
som  han  kunde  slæbe  sig  frem  paa  sine  Ben,  a:  var  i  Live)  (Eimr.  XIII.  120); 
d.  á  s/ilfum  s/er,  slæbe  ved  egne  Kræfter;  d.  e-n  .i  talar,  bedrage  en;  d.  ad, 
samle:  d.  .li  lid,  samle  Tropper;  rf.  ad  búi  el.  ogs.  abs.  d.  ad,  skaffe  For- 
raad  til  Veje;  d.  ad  föng,  d.  s.;  (Ordspr.)  kerlingin  eyddi  en  karlinn  ad  dra 
(Eimr.  X.  141),  en  oder,  en  anden  boder;  d.  ad  s/er,  samle,  trække  til 
sig ;  (impers.)  þ.td  dregur  ad  /ólum,  Julen  nærmer  sig ;  (refl.)  dragast  .id 
s/er,  trække  sig  sammen,  blive  smallere :  (skerid)  dregst  nokkud  ad  sér  til 
begg/a  enda,  bliver  n-l  smallere  hen  imod  Enderne  (]ÁÞj.  II.  130);  (Talem.) 
d.  e-n  ad  landi,  (egl.  trække  n-n  i  Land)  spise  ens  Lævninger,  spise 
Resten  af  ens  Mad ;  d.  af  e-u,  formindske,  trække  fra :  rf.  af  fådri,  ogs. 
abs.  d.  af,  formindske  Foderrationerne ;  bua  sig  undir  ad  stiga  s/,ilfur  i 
stålinn,  og  d.  þ.f  ekki  af  (ikke  spare  sig,  a:  tordne  los)  (JÁÞj.  II.  6);  h/á 
.  .  .  tveim  höndum  og  hugdi  ekki  af  ad  d.  (tænkte  ikke  paa  at  spare  paa 
Kræfterne)  (]ÁÞj.  1.  175);  d.  af  e-m,  faa  en  til  at  være  mere  sagte, 
bringe  en  til  at  opfore  sig  mindre  hovent  cl.  desl.,  dukke  en:  kanske  hér 
meg'i  koma  i  leikinn  einhver  sem  getur  af  ykkur  dregid  (ÓDavÞul.  122); 
d.  af  s/er,  spare  paa  Kræfterne,  skaane  sig  selv:  gódur  glinwm.iBur,  sem 
ýmist  dregur  af  sér  eda  sækir  sig  (Eimr.  XVII.  3);  rf.  ekki  af  (s/er), 
■)  ikke  spare  paa  Kræfterne,  ikke  lægge  Fingrene  imellem:  eg  spark- 
adi  i  hann,  þar  sem  hann  stod  hálfboginn.  Eg  dra  ekki  af  (lagde  ikke 
Fingrene  imellem)  (Eimr.  XXV.  207);  ')  (hlaupa  sem  fætur  toga)  lobe 
all  hvad  man  kan  (OBj.  1.  217);  (impers.)  dregur  af  e-m,  en  bliver  træt 
el  laber  Model :  U.  var  þó  svo  hugadur,  ad  hann  fylgdi  þeim  upp  i  f/allid, 
en  smått  og  smitt  dra  af  honum  (blev  han  træt)  (PThLfr.  III.  23); 
þad  var  svo  af  honum  dregid,  .id  . .  .,  han  var  saa  udmattet  (el.  svag), 
at  .  .  .;  dregur  af  e-u,  n-l  formindskes,  svinder,  bliver  svagere;  Aei'nr 
Orfrfur  .li  dregur  af  mili  bånda  (Stemmen  bliver  svagere)  (jAÞj.  11.  180); 
hann  neyddi  þær  til  ad  vera  úti  um  stund,  þángad  til  af  þeim  var  dregid 
gamanid  til  fulls  (til  deres  Morskab  helt  var  gaael  over)  (lAÞj.  I.  485); 
ni!  þykir  m/er  draga  af  gamanid,  nu  begynder  det  al  se  alvorlig  ud; 
rf.  af  kaupi,  trække  fra  i  Lönnen,  afkorte  ens  Lön ;  rf.  af  (i)  mat  vid 
vinnufålk,  afknappe  Tjænestefolkenes  Mad ;  dragast  åfram,  slæbe  sig  frem  ; 
rf.  sig  aftur  ur,  blive  bagest  el.  tilbage  med  Vilje,  slutte  sig  til  Bagtroppen; 
dragast  aftur  lir,  sakke  agter  ud;  rf.  andann,  trække  Vejret;  rf.  þungl 
andann,  trække  Vejret  dybt ;  —  rf.  (upp)  boga,  spænde  en  Bue ;  —  rf.  dam 
af  e-u,  smage  af  n-t;  rf.  dul  ad  e-m,  fore  en  bag  Lyset  (Esp.  IV.  135); 
rf.  dvöl  .i  e-d,  trække  n-l  i  Langdrag;  rf.  dæmi  af  e-u,  rf.  e-d  til  dæmis, 
anføre  n-t  som  Eksempel;  —  draga  eftir  e-m,  nærme  sig  en  (i  Lob), 
vinde  ind  paa :  en  hestamir  .  .  .  runnu  enn  hardara  og  drógu  sk/ótt  eftir 
hinum  (II.  II.  283);  (Ordspr.)  engum  dregur  alllllid  (SchMál.),  hvad  der 
er  meget  ringe,  er  ikke  nok  for  n-n;  —  rf.  fiTir,  ')  (NI.)  -  rf.  J:  rf.  fynr 
ål,    pulse;    rf.    fyrir  med  vSrpu,    trække  med  Snurrevod;    ')  rf.  f|'rir  (refi), 

1« 


líragá 


!3S 


dragna 


sætle  Garn  for  Ræve ;  ^)  (impers.)  dregur  f\'r{r  sål,  Solen  er  formorket  af 
Skyer;  d.  fisk  (ur  sjå),  trække  Fisk  op  af  Havel;  (Ordspr.)  enginn  dregur, 
þó  ætli  sjet,  annars  fisk  lir  sjO,  dei  er  en  agtet  og  en  anden  beskæret; 
d.  fje,  sortere  Faar  efter  Øremærker;  (overf.)  d.  fjöður  yfir  e-8,  (egl. 
trække  en  Fjer  over  n-t)  trække  et  Slor  over  n-t,  fordølge;  d.  fra,  trække 
fra  (ogs.  mat.);  ~  dregur  fra  e-u  (impers.).  ')  man  fjærner  sig  fra  n-t; 
þegar  nokkuð  dró  frá  þ/óðvegum  ÍÞThFerö.  I.  4);  ^)  Skyerne  trækker  bort: 
túngl  óð  í  skýum,  og  dró  ýmist  frá  eða  fyrir  (JÁÞj.  I.  281);  —  d.  fram, 
fremdrage;  d.  fram  Jiliita  e-s,  holde  med  en,  være  paa  ens  Parti;  d.  sig 
fram,  soge  UdmÆrkelse;  d.  fram  lífið,  henslæbe  Livet,  opholde  Livet, 
hjælpe  sig  med,  hvad  man  har,  hutle  sig  igennem;  Ís.  om  det,  at  man  lige 
kan  holde  Livet  Í  Dyr  el.  Mennesker:  allar  ærnar  dregnar  fram  horaðar, 
alle  Hiiniaarene  levede  ganske  vist,  men  var  meget  magre  (JSVb.  73); 
(impers.)  e-n  dregur  fram  hjá  e-m,  en  trækker  forbi,  indhenter,  kommer 
forudfor;  —  d.hei'(=  leysa  upp  hey)  {Es'i.,  Hun.),  udtage  Hoet  af  en  Lade  el. 
Stak  og  sprede  det  for  at  hindre  Selvantændelse;  d.  hlass,  trække  et  Læs; 
(Ordspr.)  inljinn  dregur  hálft  hlass,  en  god  Vilje  drager  et  stort  Læs;  — 
rf.  Í  (skeid  eða  höföld),  anbringe  Traadene  i  Ritten  el.  Syllen  i  en  Væv; 
d.  Í  hreiðríð,  samle  Materialer  for  at  bygge  Rede,  3:  bygge  Rede;  d.  liti  /', 
kolorere,  illuminere;  dragast  i  fotin,  klæde  sig  paa  med  Besvær  (om  en 
syg  el.  Rekonvalescent):  d.  i  hlje,  unddrage  (jfr.  draga  sig  i  h/j'e); 
d.  Í  spil,  tage  cl  Slag  Kort :  það  hefur  nu  stundum  verid  glatt  á  hjalla 
hjå  okkur  sidan  uið  komum  i  land,  og  hofum  vid  oft  dregid  i  spil 
(ValDagr.  47);  þaS  dregur  (el.  dregst)  i  timann,  Tiden  trækker  ud,  det 
tager  Tid:  en  það  dragi  i  timann  ad  ríða  fram  að  holt  (IThPs.  247); 
(Talem.)  d.  i  vtrinn,  spare  paa  Skillingen  (BH.);  d.  i  sig,  æde  (is.  om  græs- 
ædende  Dyr):  klukkan  2  itm  daginn  var  hun  (ærin)  farin  ad  d.  i  sig  hey 
(HermJDr.  35);  (impers.)  það  dregur  !  e-n,  en  bliver  vred:  A^ii  fer  Bjössi 
að  sækja  sig,  það  er  farið  að  d.  i  hann  (PGjUf.  21);  —  d.  kalk  \>fir,  over- 
hvitte;  —  d.  Mnu,  trække  en  Linje:  d.  Ijáinn,  hvæsse  Leen:  medan  hann 
var  ad  lagfæra  hn'furnar  og  d,  Ijáinn  sinn  (ÞGjUf.  U-12);  —  dragast 
med  e-d,  bære  paa,  slæbe  paa,  trækkes  med:  (Ordspr.)  dregst  margur 
med  djúpa  und,  þó  dult  fari  (GJ.),  mangen  en  bærer  dybe  Vunder  i  det 
dulgte;  —  d.  xxafn  af  e-u,  opkaldes  efter  n-t;  d.  net,  trække  et  Næt  op; 
(impers.)  þad  dregur  nidur  i  e-m,  en  dæmper  Stemmen:  þad  fór  ad  d. 
nidur  i  honum,  tungan  ad  drafa,  smidurinn  var  ordinn  blindfullur  (ÞGj. 
Uf.  133);  —  d.  prelt  ad  e-m,  bruge  Svig  overfor  en;  d.  por  og  prjóna, 
tage  fat  og  strikke;  ~  d.  reip(i),  se  reipi ;  —  d.  saman,  trække  sammen, 
sammentrække;  (safna)  samle;  {im^er^.')  þad  dregur  saman  med  e-m,  ')  n-n 
nærmer  sig  hinanden,  Afstanden  imellem  n-n  mindskes  (f.  Eks.  om  ridende  el. 
tobende  Personer):  þad  dró  hvorki  saman  n/e  sundur  med  þeim ;  —  ')  det 
kommer  til  Forstaaelse  mellem  n-n,  der  opstaar  et  inderligt  Forhold  mel- 
lem dem,  de  fatter  Kærlighed  til  hinanden:  Ólafur  hjelt  ...  að  saman 
miindi  draga  med  s/er  og  Hollu  .  . .  (JTrHalla  25);  hugi  þeirra  dró  saman, 
de  kom  til  at  holde  af  hinanden;  d.  seim(Ínn),  tale  el.  læse  slæbende, 
dræve;  d.  sig  á  eftir  c-m,  folge  efter  en;  dro  hann  sig  inn  i  bæinn,  han 
slæbte  sig  ind  i  Gaarden  (JÁÞj.  I.  334);  d.  sig  eftir  e-u,  stræbe  ivrigt  efter 
n-i;  d.  sig  eftir  e-ri  stúlku,  göre  Kur  til  en  Pige;  d.  sig  i  hlje,  trække  sig 
tilbage;  d.  sig  saman,  ')  (i spilum)  trække  om,  hvem  der  skal  være  Makker 
(i  Kortspil);  ^)  (impers.)  það  dregur  sig  saman,  del  lober  (saa  smaat,  lumsk) 
op,  summer  sig  op,  bliver  en  pæn  Sum :  þad  dregur  sig  saman,  þegar 
margir  em,  þó  litid  komi  fra  hverjum ;  ^)  soge  hinandens  Selskab:  (Ord- 
spr.) þad  dregur  sig  saman,  sem  dámlikast  er,  Krage  soger  Mage;  — 
d.  sig  e-d,  stræbe  hen  til  n-f,  —  ro  hen  til  n-t:  tÓku  til  ara  og  drógu 
sig  upp  i  eyjarvarid  (}ÁÞj.  II.  126);  d,  s/er,  ')  trække  til  sig,  skaffe 
sig:  fer  inn  á  bæi  ad  d.  sjer  hey  t  pokann  (skaffe  sig  Ho  i  Posen)  (lÁÞj. 
I.  308);  -)  tage  ti!  sig  paa  uhæderlig  Maade,  tilvende  sig:  þá  er  þeir  skiftu 
peningunum,  hefdi  hann  dregid  sjer  fyrir  vist  100  spesiur,  sem  M.  hefdi 
aldrei  vitad  af  (BrlÞf.  206);  —  d.  spil  el.  abs.  d.,  trække  et  Kort;  d. 
sundur,  ')  sortere  Faar  efter  Øremærkerne  og  derefter  trække  dem  hen  til 
de  enkelte  Underafdelinger  (dilkar)  af  Faarefolden  (rjett);  ')  slide  over: 
hann  veyiidi  þaii  (haldfærin)  milli  handa  sév,  og  dro  þau  sundur,  sem  hægast 
(]ÁÞj.  U.  155);  (impers.)  dregur  sundur  med  e-m  (jfr.  d.  saman):  ')  (om 
Kapridning)  Afstanden  mellem  dem  vokser;  ^)  de  bliver  mindre  gode 
Venner;  d.  en  sundur  (og  saman)  i  hádi(nu),  haane  og  bespotte  en;  — 
þad  dregur  iil  e-s,  n-t  kommer  til  at  gaa  paa  en  el.  anden  Maade,  n-t 
bliver  Udfaldet ;  Ed.  .  .  .  hugði  ad  það  mundi  d.  til  samkomulags  (fore  til  en 
Overenskomst)  vid  hv.  Nd.  (Alþ.  Ml,  B.  I.  287);  En  málið  þurfi  tðluverðra 
raunsókna  vid,  ef  menn  ælli  sér  að  sinna  því  svo  að  til  mikilla  breytinga 
dragi  (saaledes  at  det  forer  til  store  Forandringer)  (Logr. '14,  206);  til  eins 
dregur.  Udfaldet  bliver  et  og  det  samme  t  og  er  þó  líkast  ad  til  eins  dragi  um 
vort  råd  (IThMk.  38);  (Ordspr.)  dregur  el.  dregst  til  þess  sem  verda  vill  (G],), 
det  kommer  vel,  der  ske  skal,  ingen  kan  sin  Skæbne  fly ;  d,  iil  stafs,  skrive 
(særlig  om  Borns  og  ikke-skrivekyndiges  forste  el.  famlende  Forsog);  — 
d,  um,  ')  trække  hen  over:  hann  .  .  .  brá  fingrí  i  munn  sér,  og  dro  um 
auga  hennar  OÁÞj.  I.  16);  ')  trække  Lod  om:  þeir  drógu  um,  hvor  skyldi 
byrja;  —  d.  um  gård,  egl.  trække  over  et  Gærde,  være  den  ypperste  (BH.): 
(Ordspr.)  þar  dregur  hvorugur  annan  um  gård,  de  (vi)  er  Ligemænd,  ingen 
af  dem  (os)  har  Overtaget  (SchMál.);  (impers.)  dregur  um  e-d  munar 
um  e-d,  n-t  gor  en  Forskel,  gör  til  el.  fra  om  n-l :  vér  séum  svo  fámennir 
og  fátækir,  ad  það  dragi  ekkert  um  þad,  sem  hédan  kæmi,  (det  gjorde 
hverken  til  eller  fra  med  det  som  kom  herfra)  (ísaf.  '15,  2.  2);  hann 
er  velmegandi  madur  og  dregur  hann  lítið  um  þessar  reitur  (og  den 
Smule  har  ikke  noget  at  betyde  for  ham)  (IThMk.  380);  låta  sig  draga  um 
e-d  (=  horfa  i  e-d),  ikke  gide  bekoste,  ikke  ville  afse:  sumir  låta  sig  d. 
um    fåein   lad  af  uH  {]SVb.  57);    d.  undan,    ')  (frestaj  udsætte:   hann  dro 


undan  ad  gera  þad  þangað  til  þad  var  ordid  ofseint;  låta  dragast  und- 
an, udsætte,  forhale;  ~)  holde  n-t  tilbage,  unddrage  paa  uhæderlig  Maade, 
(f.  Eks.  en  Indtægt  fra  Beskatning):  skal  af  búinu  greida  tvöfalt  gjald  vid  þad, 
sem  undan  var  dregid  (Stj.  '77,  A.  105);  ')  skjule,  fortie:  þad  sver  jeg 
.  .  .  ad  jeg  hef  sagt  satt  eitt  og  ekkert  undan  dregid;  *)  (impers.)  undslippe, 
faa  et  tilstrækkelig  stort  Forspring  for  den  forfølgende :  vera  dreginn 
undan,  have  faaet  Forspring:  og  jafnan,  er  Tuddi  så  ad  hann  var  dreg- 
inn undan  (]ThMk.  318);  -)  (abs.)  ti.  undan  hesti,  tage  Skoene  af 
en  Hest;  d.  e-ð  undir  sig,  ')  trække  til  sig,  is.  tilvende  sig:  d.  undir 
sig  eign  annars  manns;  ^)  (om  Afstand)  være  större  end  antaget : 
sljettan  dregur  undir  sig ;  —  þad  dregur  undir  sig  (det  er  et  drojt 
Stykke  Vej)  ad  smala  kringum  åsinn  (PGj.  i  Gj.  '11,  41);  —  d.  undirltt 
á  e-B,  grunde  n-t;  d.  upp,  ')  hejse:  d.  upp  og  nidur,  hisse,  hejse  op  og 
ned;  d.  upp  akkeri,  lette  Anker;  d.  upp  segl,  hejse  Sejl;  d.  upp  boga, 
spænde  en  Bue;  d.  upp  ur,  trække  et  Ur  op;  (impers.)  dregur  upp  þoku, 
det  trækker  op  med  Taage;  ")  aftegne:  d.  upp  og  fella  linu  beint  nidur  á 
adra,  oprejse  og  nedfælde  en  Linje  vinkelret  paa  en  anden  (Stj.  '91,  A. 
68);  ')  faa  Belönning,  faa  Udbytte:  þeir  drógu  litid  upp,  det  tjænte  de  ikkt- 
meget  paa;  *)  d.  e-n  upp,  rette  Fingeren  paa  Modstanderen  i  krokur,  s.  d. 
O.;  ')  d.  upp  fje,  sortere  Faarene,  indtil  man  er  helt  færdig  med  at 
gennemgaa  dem  alle;  —  (refl.)  dragast  upp,  tæres  hen,  visne  hen,  svinde 
hen,  falde  af:  (kýrin)  bar  ekki  alt  sumarið,  en  drost  upp  (]ÁPj.  1.  481); 
d.  uppi:  ')  d.  uppi  (med  e-d),  have  nok,  have  sit  Udkomme:  flýja  úr 
sveitum  fyrir  þá  sok,  að  þeir  una  ekki  vid,  eda  þykjast  ekki  draga  uppi 
med  ad  vera  Í  vinnumensku  eda  lélegri  húsmensku  i  sveit  (Logr.  '14,211); 
hjáípa  e-m  til  ad  draga  uppi,  hjælpe  en  til  at  klare  sig  (Þing.);  *)  naa 
hjgm  samme  Aften,  spec.  Í  en  uafbrudt  Rejse;  ^)  rf.  en  uppi  (å  hlaupum), 
vinde  (hale)  ind  paa  en,  indhente,  oplobe ;  ')  d.  uppi  med  e-m,  hamle  op 
mod  en:  (om  en  Hest)  Þad  þarf  ad  hafa  hann  sjer,  greyid,  hann  dregur 
annars  ekki  uppi  med  hinum  (ÞGjD.  83):  —  d.  tir,  ')  formindske,  forringe: 
örbirgdin  dregur  ádur  en  varir  ur  áræði  og  hugrekki ;  —  d.  ur  útgjöldunum, 
formindske  Udgifterne;  þann  skilning  hofum  vid  og  vHjum  ekkert  ur  d.  (vil 
ikke  modificere  den  i  nogen  Grad)  (Alþ.  'II,  B.  II.  913);  (impers.)  kjark 
dregur  ur  e-m,  ens  Mod  formindskes;  ')  abs.  (letja)  fraraade;  d.  (hold)  ur, 
udtære:  Háskólafarinn  ...  rann  á  sprekmjóum  spóaleggjunum,  sem  Hafn- 
arvistin  hafdi  dregid  ur  hålft  hold  (GFrUbl.  38);  d.  ur  verki,  stille  Smærter  ; 
(impers.)  verkinn  dregur  lir,  Smærten  forsvinder,  stilles,  ogs.  abs.  verkinu 
dregur;  d.  ur  lit,  fortynde  en  Farve  el.  gbre  den  svagere;  (refl.)  dragast  ur. 
svigle,  blive  mindre:  dregst  kjarkur  rir  e-m,  en  begynder  at  tabe  Modet; 
dregst  máltur  úr  e-m,  ens  Kræfter  begynder  at  svigte  ham;  dragast  ur 
hÖmhi,  udsættes,  trækkes  i  Langdrag:  låta  e-d  ekki  dragast  ur  horn  lu,  ud- 
fore n-t  uden  Opsættelse,  ufortøvet;  d.  tit,  strege  over,  udslette;  —  (Ordspr.) 
litid  dregur  vesælan,  en  Stakkel  er  glad  for  lidt;  „Litid  er  þad  sem  gang- 
andi  manninn  dregur  ekki''  QAP].  II.  96);  d.  e-B  vid  e-n,  afknappe  ens  Ra- 
tion af  n-t,  spare:  hann  dregur  heldur  kornid  viB  sjalfan  sig  en  fódriB  viB 
baulur  sinar  (]SVb.  19);  rf.  skamt  (fædi)  vid  e-n,  sætte  en  paa  Ration ;  d.  til 
muna  vid  e-n,  give  en  mere  end  der  tilkommer  ham  :  þær  (^:  konur)  d.  gjarna 
alt  til  muna  vid  þann,  sem  þær  búa  saman  vid  . .  .  (Od.  311);  d.  e-d  viB  sig, 
sige  noget  langsomt  el.  tovende;  d.  viB  med  årum,  bakke  og  sagtne  Farten 
med  Aarerne,  lige  for  man  lader  Linen  lobe  ud. 

?dragari  (-a.  -ar)  [dra:qarl]  m.  =---  dregari. 

draglband  [draq  bant]  n.  (jfr.  1.  draga  1.)  Ho-  el.  Risbundter  som 
slæbes  hen  ad  Jorden,  naar  de  er  ophængte  paa  Klovsadelen,  -bands- 
byröi  [-bansblr  öll  f.  svær  Hobyrde  (jfr.  dragband):  ef  heybaggi  er  gerd- 
ur 90  pund,  þá  yrBi  þaB  20  heybaggav  eda  10  hesta  d.  af  hein  (Logr.  Ml, 
196).  -bandshestur  I-bans(h)Esdool  m.  to  svære  Bylter,  der  tilsammer  er 
en  Hestbyrde,  -bitur  [-bidoo,  -bitoe)  m.  Som  underneden  paa  en  forslidt 
Slæde  (Sch.);  —  overf.:  Hemsko:  Þess  háttar  menn  eru  og  hafa  æfinlega 
verid  dragbtturinn  á  framfaravagninum  (GFrTis.  118).  -borö  [-bor^]  n.  Ud- 
træksbord, -ferja  [dra/;fpr)al  f.  Trækfærge,  Luftfærge,  -ferjuhald  (-ferio- 
haltl  n.  Opretholdelse  el.  Vedligeholdelse  af  en  Trækfærge.  ^ -fiskur  (-flsg- 
ool  m,  (zoøl.)  den  elektriske  Rokke  (raja  torpedo).  ^ -gargan  [-q'-garg- 
anj  n.  (neds.  Udtr.  for)  Trækharmonika,  -haltur  Idra:x(h)a?.doeI  a.  stærkt 
haltende,  -helti  (-(h)f/.dil  f.  stærk  Halten.  -henda  l-(h)enda]  f.  ^^  brag- 
henda.  -hólf  [-(h)o"li']  n.,  -hvolf  [dra/.woh',  dra/.kvolr,  draq-]  n.  Skuffe. 

dragi  (-a,  -ar)  Idrai;jll  m.  1.  (eitthvad,  sem  dregst)  n-t  som  slæber.  — 
2.  (lesii  en  Række  (Karavane)  Heste,  belæssede  med  svære  Byrder. 

-dragjárn  |draqjau(r)dv]  n.  Strygejærn.  ° -kaðall  (draxkaDad/., 
draq  -1  m.  Varptrosse,  Varptov.  -kyrtill  [-^lodldJ-l  m.  Slæbkjortel,  -kista 
I-iiisdai  f.  Kommode,  Dragkiste,  -ktstill  (-^IsdldJ.]  m.  lille  Kommode. 

draglast  (a)  (draglast]  vrefl.  slæbe  sig:  hann  d.  aldrei  af  stad,  han 
kan  aldrig  komme  af  Sted. 

°draglengd  (draqlfiijt]  f.  Rækkevidde.  -lykk)a  i-lihQa]  f.  Dragknude, 
Trækkeknude.  -lok  [-lok]  n.  Skydelaag.  -loka  (-loga,  -lo-ka]  f.  Skyde- 
laage,  Trækskodde,  Bom.  -löð  1-103]  f.  Redskab  til  Fremstilling  af  Metal- 
traad  og  -ror,  Trækkebænk.  -mail  [-maud/.]  a.  1.  (sem  dregur  seim)  dræ- 
vende i  sin  Tale.  -  2.  (seinn  ad  halda  ord  sín)  sen  til  at  holde  Ord. 
-mæltur  (-maiJ.doQ]  a.  1.  —  dragmåll  1.  —  2.  lang,  langtrukken:  svo 
endum  vér  \  diktinn  hennar  Grýlu  sem  d.  er  (ÓDavPul.   118). 

dragna  (a)  [drag  na]  vi.  1.  a.  (dragast)  slæbe:  og  lét  höfuðiB  (á  tiektor) 
d.  um  (slæbe  hen  over)  jörBina  (II.  II.  259).  -  b.  slæbe  sig:  gat  þó 
dragnad  heim  (GKonÆf.  27).  —  2.  refl.  dragnast,  bevæge  sig  langaomt 
og  slæbende,  lunte,  slæbe  sig:  d.  áfram,  d.  heim;  þá  dragnadist  Olafur 
venjulega  burt  i  fiissi  (JTrSk.  I.  118);  hann  d.  i  fotin  (han  klæder  sig  lang- 
somt paa)  (Myrd.  85).  ~  3.  (smá-vaxa,  um  år  og  lækt)  vokse  lidt  efter 
lidt  (om  Aaer  og  Bække)  (ASkafl..  SMúl.). 


(fra  gnftl 


139 


ugsi 


drag  nål    |draqnau71    i.    TrækUenaal.    -net  [-net]  n.   fdráttarnet)  Drag- 
vod, Skraber,  -oki  [dra:qo  .jt,  -o^l)  m.  Udtrælt.  -61  l-o^/)  i.  Seie. 
'dragon  (-s,  -ar)  (drau:gonl  m-  Drage  (ÓDavVik.  297). 

drag  pipa  (dra/  pi  ba,  draqpipa)  f.  Sifon,  -plástur  [•plauádot^>]  m. 
Trækplaster,  -reip  (draq  reip]  n.,  -reipi  (-reibl,  -reipi]  n.  Fald,  Klo- 
fald.  '^ -reipisvie!  (-rEÍblsvJE:/,   -reipls-)  f.  Trisseværk. 

dragsast  (a)  Idrajfsast]  vrefl.  slæbe  sig  frem:  d.  med  e-ð,  slæbe  paa  n-t. 

drag  seil  [dra/sri/,  draq-j  f.  ]agertrosse.  -seinn  (-sfidv]  a.  meget 
sen.  -sÍÖur  [-si  öon]  .i.  (om  Klædningsstykker)  slæbsid,  saa  lang,  at  den 
slæber  paa  Jorden:  dragsitt  pils.  ~ -skata  [-sgada,  -sgatal  f.  =  drag- 
fiskur.  -  -skip  [-s()l  pI  n,  (naut.)  Trækskib.  "  -skrúfa  [-sgru  va]  f.  Træk- 
skrue,  -smyrsli  (-smloslll  npl.  trækkende  Salve.  ^ -spil  [-sbl'/)  n. 
Harmonika,    -stöng  [-sdÖYi]|l<I  f-  Trækstang,  -súgur  |-su(q)oeJ  m.  Træk. 

-=:xng    [-saiijk]    Í.    Udtræksseng,    -úldinn    (dra:quldln|    a.    pilraadden. 

u^ur  (draq  va  öog]  m.  Slæbevod,  Trawl  QKrSiór.  30).  -vakur  (-vagoo. 

oo]    a.    (om    Heste)   som    altid    gaar    Pasgang,    -vantur   (-vavdoo)  m. 

,  ;;.)  langsomt  Menneske,  Drog  (Árn.,  ASkaft.). 

drakk  [drahk]   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  drekka. 

drakma  (drÖkmu,  drokmur)  (drahgma,  dröhgmo(o)]  *•  Drakme. 

dralla  (a)  (d rad  la)  vi.  1.  (dragast)  slæbes  med,  slæbe  sig  bagefter  (jfr. 
dratia).  —  2.  (dingia)  dingle  (jfr.  drolh). 

dramb  (-s)  [dramp]  n.  I.  (hnakkadramb)  Fedt  paa  Nakken  og  Halsen 
af  Mennesker  og  Dyr.   —  2.  (hroki)  Hovmod,  Overmod. 

dramba  (a)  [dramba]  vt.  hovmode  sig,  bryste  sig,  knejse:  drambadi 
hesturinn  fnæsandi  undir  kongssyni  (Irv.  30);  d.  yfir  s/er,  bryste  sig,  prale. 

tdramban  (-ar)  [dram  ban]  f.  Overmod,  Hovmod. 

dramb  yrðí  [dram  blrðl)  npl.  overmodig  Tale,  store  og  fede  Ord. 
-látlega  (-laudlcqa,  -laut-|  adv.  overmodigt,  -látur  f-laudon,  -lau'to(>) 
.1.  hovmodig,  overmodig,  opblæst,  -laus  (-löysl  a.  fri  for  Hovmod,  bram- 
iri.  -læti  l-lai  dl,  -laiti)  n.  Hovmod,  Overmod,  -samlegur  (-p-samh  q- 
oo]  a.  stolt,  hovmodig  af  Udseende  el.  i  Optrtcden.  -samur  [-samoijj  a. 
hovmodig,  opblæst,  -semd  (-semt)  f.,  -semi  (-s^mll  f.  indec.  Hovmod, 
Overmod,  f-semishals  (-stmls(h)aul  s]  m.  overmodig  Person  -skapur 
l-sgaboo,  -sgapoo]  m.     -  dramblæti. 

drambsmaÖur  (dram  psma  Ðoq)  m.  hovmodigt  Menneske. 

drambsvipur  {drampsvl  bon,  -svIpoQ)  m.  hovmodig  Mine. 

drambur  (-s,  -ar)  [drambon]  m.  knejsende,  kegledannet  Klippe  el. 
Bjærg  (BH.). 

tdramb  vis  [dram  bvi  s]  a.  hovmodig,  t-visi  (-vi  si|  f.  dramblæti. 
-þmnginn  [-þruijijln)  a.  fuld  af  Hovmod,  opblæst. 

drangafæri  [drauqgafairri)  n.  (godt)  Vejr  til  at  ro  ud  til  Drangar,  se 
drangi  2.  (Vestm.). 

drangfiskur  [draun  kfisgoo]  m.         holufiskur. 

drangi  (-a,  -ar,  dat.  pt.  dröngum)  |draur)'<ii,  draui)  ga^i,  droyijgom) 
m.  -  1,  drartgsteinn.  —  2,  npr.  mpl.  Drangar,  spec.  Navn  paa  Klippe- 
skær mod  Vest  fra  Vesimannaei'/ar. 

drangsteinn  [draui}-(k)sdEÍdvl  m.  spids  Klippe  cl.  Sten,  lang  Sten : 
hellur  uoru  reistar  upp  á  rond  kringum  stóna  .  .  .  ad  haman  viðast  hvar 
d.  /afnlangur  stðnni  (Lögb.  'Il,  ]ulenr.). 

drangur  (-s,  -ar,  dat.  pi.  drðngum)  [drauirgoci  drauTis,  drÖyr]-gom| 
m.  =  drangi. 

drap  (draip)   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  drepa. 

drap  (-s,  pi.  ds.)  (drau:pl  n.  1.  (vfg)  Drab.  -  2.  fcrfið  tnnna)  dræ- 
bende Arbejde,  Slid. 

drapa  (-u,  -ur)  [drau:ba,  drau:pa)  f.  Drapa. 

drap  girni  [drau:brji(r)dnl,  drau:p-)  f.  Mordlysi.  -gjarn  (-gaCOdvI  a. 
Tiordlysten. 

drapi  (-a)  [dni:bi,  dra;pil  m.     -  hrækta,  Krat  (LFR.  VI.  107). 

drápmagn  (drau:bmagv,  drau:p-)  n.  dræbende  Kraft,  -samur  [-p-$amo(>) 
i.   morderisk. 

dráps  hönd  [drauf  s(h}önt,  drau:ps-)  f.  dræbende  Haand :  sumir  tcggja 
fi.  i  sig  sfólfa  (M].  II.  274).  -klyfjar  [-kllvjaol  fpl.  meget  tunge  Byrder. 
-raun  (-royn)  f.  livsfarlig  Kraftprøve.  -veØur  [-vf  öo«,>|  n.  livsfarligt  Uvejr. 

drápustúfur  [drau:bosdu:voQ,  drau:po-|  m.  Stykke  af  et  Drapa. 

drap  veður  [drau:bvE  öon,  draurp-)  n.  drápsveður.  -vjel  [-vjtT]  f. 
Mordmaskine,  '-vægur  (-vai  qoo)  a.  blodig:  så  orustan  drápvæg  et  dvin- 
ar  um  öfd  (StStAndv.  II.  113).  '-aegur  [-ai  qeo]  a.  frygtelig,  truende 
(med  Doden):  drJpæg  nótt  (Milt.   189). 

drasa  (drosu,  drösur)  (dra:sa,  dró:so(Q)]  f.  Sladder,  Sladderhistorier. 

drasinn  Idrj:slnj  a.  lad.  doven. 

drasl  (-s)  [dras  i.|  n.  1.  (rusl)  Skrammel,  Ragelse,  Bras;  -  i  overf. 
Bet.:  henda  gaman  að  öllu  dras/inu  (hele  VrÖvIet)  (Eimr.  II.  28).  -  2. 
fshrk)  uordentligt    Liv,    Sviren,    Solden.   -  3.   (gösl)  smudsigt  Arbejde. 

drasla  (a)  [dras  la)  vi.  og  vt.  1.  vi.  fslarka)  fore  et  uregelmæssigt 
Liv,  svire.  —  2.  vt.  med  dat.  slæbe:  Blaðamaðurinn  hafðt  tekið  það  til 
bragðs  að  d.  likinu  inn  f  eyðikofa  (EKvSv.  42).  —  3.  d.  og  refl.  draslast, 
a.  gaa  som  det  kan :  þad  draslast  (draslar)  einhvern  veginn  af,  del  gaar 
nok ;  láta  e-ð  draslafst),  lade  noget  gaa  som  det  kan :  þeir  uilja  láta 
það  draslast  hvert  fjårhagstimabiUB  eftir  annað  (Alþ.  '11,  B.  I.  658); 
lålid  kirkjugarSana  d.  (Gj.  '11,  50).  —  b.  drasfa(st)  i  e-u,  gaa  og  rode  i 
n-t;  hun  draslar  (draslast)  !  ollu.  —  c.  (vera  sédalegur  til  fara)  med 
smudsige  Klæder,  være  sjusket  paaklædt. 

draslari  (-a,  -ar)  (dras  Ian)  m.  1*  (slarkari)  Person  som  forer  et 
uordentligt  Levned,  Svirebroder.  —  2.  a.  (djarfur  sóði)  Person  som  holder 
af  at  svine  sig  til  og  ikke  er  bange  for  at  vove  Halsen,  uordentlig,  sjusket 
Person.   —  b.  ft  buskap)  uordentlig  Husholder  el.  Landbruger. 


dratt  (-s)  [draht]  n.  korte  og  slæbende  Skridt,  langsom  Gang, 
dratta  (a)  [drahda]  vi.,  drattast  (a)  (drahdast)  vrefl.  gaa  med  slæ- 
.  bende  Skridt,  sjokke:  d,  eftir  e-m,  slæbe  sig  (sjokke)  bag  efter  en;  svo 
tferður  stråkurinn  farinn  til  kindanna,  þegar  hann  drattast  út  (endelig 
sjokker  af  Sted)  (Eimr.  VII.  22);  (þii)  drattast  ahirei  ur  sporunum  (du) 
kommer  aldrig  af  Stedet,  snegler  af  Sted  (Myrd.  374);  drattast  til  e-s, 
sætte  sig  langsomt  og  uvilligt  i  Bevægelse  for  at  göre  n-t:  Aldrei  geta 
þeír  drattast  til  ad  koma  og  rækja  skyldtt  sina  á  lýdstefnunm'  (kB\\i.  145); 
þó  drattast  hann  til  að  kátta  um  siðir  (lÁPj.  II.  542). 

drátta  (a)  [drauhda|  v.  impers.  göre  Forskel:  mig  dráttar  (el.  nmnar) 
ekki  um  það,  deí  gör  míg  hverken  til  eller  fra;  let  sent  litiB  tntindi  d. 
um  verk  hennar  svo  gamallar  OÁÞj.   I.  519). 

dráttarafl  [drauhdarab  ?.)  n.  Trækningskraft,  Tiltrækningskraft,  ^-akk- 
eri  (-ahf,erl|  n.  Varpanker,  -bogi  [-boi:jlJ  m.  (mus.)  Fermat  (SEinAS.). 
-braut  (-bröv:t]  f.  Bedding,  -dagur  [-da:qooI  m.  Trækningsdag.  -faeri 
[-o-fai:ri]  n.  sleöafæri.  -hestur  [-(h)£sdoo)  m.  Trækhest,  -lag  [-r-Ia:*?] 
n.  Maade  at  trække  paa :  htin  komst  .  .  .  upp  á  það  d.,  að  hitn  ofþre\>ttist 
eigi  (Br]t>f.4).  -litill  (-Ii:dld/., -li:fld/.]  a.  svag:  en  hafi  hann  adeins  snert 
pinnann  þótt  dráttarh'tiB  verið  hafi  (selv  om  han  ikke  har  hunnet  slaa  den 
ud)  (ÓDavSk.  136).  ° -IÖÖ  [Aö-.ð]  f.  Traadvinde.  -maður  [-ma:ðool  m.  1. 
(i  rjett)  Mand  som  fordeler  (jfr.  draga)  Faarene  i  en  Skillefold  efter  deres 
Øremærker  (Stj.  '92,  B.  203).  -  2.  (fiskinn  madur)  dygtig  Linefisker  (Vf.). 
-net  (-ne:t|  n.  Dragvod,  Slæbenæt.  -ÓI  [-o-:/]  f.  Skagle,  -skylda  [-o- 
srjll  da)  f.  Pligt  til  at  trække:  d.  t  r/'ettum.  Pligt  til  at  lade  Faarene  sortere 
efter  Øremærker,  jfr.  draga,  -skip  [-sQl:p]  n.  bugserende  Skib,  Slæber. 
?-sliskia  (-slls  Qa)  f.  Ophalingsbedding.  -tagl  [-tagX]  n.  Ende  naa  et  Reb, 
der  trækkes  omkring  det  som  skal  bindes,  gennem  högld,  ogs.  hele  Rebet  (-^ 
reiptagl).  -taug  l-toy:«?)  f.  Slæbelinc.  -vextir  [-r-vfy.  sdin)  mpl.  Forhalings- 
rente,  Morarente,  -vinda  [-vlnda]  f.  Spil.    - -vjel  [-vje:/)  f.  Lokomotiv. 

dratt  fin n  [drauhtfidv)  a.  (sallafinn)  pyntet,  i  Stadsen  (Arn.).  ^-hagur 
[-(h)a  qoel  J.  flink  til  at  tegne. 

dratthali   |draht(h)a  li,  drahdali)  m.  (egl.  en  med  hængende  Hale)  Ræv. 

dratt  list  jdrauhdllstj  f.  1,  (teikning)  Tegnekunst,  Tegning.  —  t2.  (mål- 
ara/ist)  Malerkunst,  -listarmaöur  |-llsd3rma;öo«>|  m.  1«  Tegner.  —  t2. 
Maler,  -mynd  [-mlnt]  f.  Tegning,  -myndarpröf  [-mlndaQpro'':t')  n. 
Tegneprove.  " -skúfur  [-t-sguvoo)  m.  Pensel,  -tæki  [drauhtaÍT|i,  -tai^i] 
npl.  Tegnematerialer. 

dráHur  (-ar,  draettir)  [drauhdoQ.  draihdl^i)  m.  1.  (það  ad  draga) 
Trækning,  Trækken,  Dragen:  d.  é  neti.  Trækken  af  Garn,  Kast:  3  fiskat 
Í  santa  drætti,  3  Fiske  i  eet  Kast ;  d.  i  hlutaveltUf  Trækning  af  et  Lotteri 
(jfr.  3.  b.):  /  þríð/'a  drætti  hlutaveltunttar,  i  Lotteriets  3.  Trækning.  —  2. 
(tof)  Udsættelse,  Forhaling:  það  varð  talsverður  dráítur  á  þvi,  ad  hann 
kæmi.  —  3.  a.  iþað  sem  dregið  er)  det  som  trækkes,  Dræt,  Fangst,  navn- 
lig en  Fisk,  som  trækkes  op  af  Soen;  denne  Brug  af  Ordet  er  særlig 
hyppig  paa  Vf.,  hvor  det  bruges  ligefrem  I  Betydningen ;  Fisk,  Torsk : 
hann  fjekk  20  drætli,  han  fik  20  Torsk;  {Oráipr. )  sjerhver  fylgir  st'num 
drætti  (SchMál.),  hver  folger  med  sin  Fangst;  iljåtandi  drættir,  store  Fisk, 
der  ikke  trækkes  ind  i  Baaden,  men  slæbes  bagefter  den;  står  drÅttur, 
stor  Fisk,  der  slæbes  bagefter,  Is.  Flynder  el.  Rokke.  —  b.  (hlutur  i 
hltitaveltu  osfr.)  Lod  (I  et  Lotteri  el.  en  Tombola).  —  4.  (þad  ad  draga 
fje  i  sundur)  Sortering  af  Faar  efter  Øremærker.  —  5.  (kláfdráítur,  drag^ 
ferja)  Færge  paa  en  Stræng:  Dråtturinn  er  á  þann  hátt,  ad  2  reipi  eru 
strengd  milli  kletta  ^fir  åna,  og  vid  þau  er  festar  kláfur  (ÞThFerö.  I.  42). 
—  6.  (is.  i  pi.)  (andlitsdråttur)  Træk.  —  7.  (kippur)  smærtefuldt  Ryk,  Træk- 
ning: jeg  hef  såra  drætti  i  maganum ;  —  d.  Í  handleggnum.  Krampe,  Træk- 
ning i  Armen.  —  8.  (vöxtur)  voksende  Vandmasse  i  et  Vandlob  (=  kveik/at 
blómi):  þad  er  d.  i  ánni.  Floden  er  i  Stigen.  —  9.  tit  dråttart  af  nogen 
Betydning,  væsentlig. 

dráttvakur  [drauhdva  goo,  -va  koo)  a.  (om  Heste)  som  er  nogenlunde 
vakur,  s.  d.  O.  (Vf.). 

drauga  bragfi  (dröy:qabraq^,  -bragþl  n.  Gengangertag  (i  Brydning) 
naar  den  ene  Bryder  sparker  med  sin  ene  Fod  paa  Forsiden  af  bægge 
Modstanderens  Ben  (næppe  tilladeligt  i  moderne  Brydning)  (^OlGrv.  cit. 
af  ÓDavSk.  57).  -brellur  [-bred  loo]  fpl.  Gengangerspektakler.  t-drotf- 
inn  [-drohdin)  m.  (egl.  Gengangernes  Herre)  Navn  paa  Odin.  -gangur 
(-gaurj-goyl  m.  Spogeri.  -lag  [-la:«?)  n.  metr.  Benævnelse  paa  forskellige 
Versemaal  (is.  i  Strofer  der  tillægges  Spøgelser  osv.)i  hvor  der  forekom- 
\ier  Gentagelse  af  et  el.  flere  Ord  el.  Sætninger,  saal.  d,  hid  mesta : 
VÖgum  vjer  og  vögum  vjer  \  med  vora  byrdi  þunga ;  |  upp  er  komt'd  það 
ádur  var  \  i  old  Sturlunga,  i  öld  Sturlunga  (HSig.  70).  -legur  (-le-qopl 
a.  spogelseagtig,  uhyggelig,  -saga  [-sa:qa)  f.  Spogelsehistorie. 

draugast  (a)  |dröy:qast|  vrefl.  1.  spøge,  tuske  omkring  i  Morkel:  hvcrn 
skrattann  ertu  að  d.  hér,  Tuddi?  (JThMk.  347).  —  2.  drattast:  hann  d. 
aldrei  ur  sporunum. 

drauga  stefna  (dröyiqasdfbna)  f.  Stævning  af  Spogelser  (for  at  mane 
dem  bort)  (lAfj.  1.262).  -steinn  [-sdEtdv)  m.  c/rju^j5r<*/n<rr  kaldes  under 
et  forskellige  hvid-  cl.  graaf arvede  kalk-  og  kiselsyreholdigc  Mineraller, 
saal.  Kalcedon,  ZeoHth,  /okulsteinn  (Isl.  Marmor,  jfr.  Eimr.  X.  48)  o.  a. 
-sveifia  [-svEÍb'la)  f.  Brydetag,  der  siges  at  anvendes  paa  Østlandet  og 
ligne  skessubragð  (ÓDavSk.  64).  -trú  [-tru:)  f.  Tro  paa  Spogelser.  -þátí- 
ur  [-þauhdoo]  m.  en  Besværgelsesformel  (jfr.  jAPj.  I.  461). 

draug  heimur  [drÖy:>;(h)ei  mog)  m.  Spogelscvcrden.  -mælt  (dröyq  - 
maÍAtl  an.  so  draugalag. 

draugsháttur  [dröy/,  s(h)auhdoG)  m.  I.  {seinlæti)  Sendræglighed.  — 
t2.  Navn  paa  et  Metrum. 

draugsi  (-a,  -ar)  [droy/sl)  m.  (pop.)    -  draugur. 


drauj^slcnur 


110 


dreissa 


draugslegur  |drov7.  skqooj  a.  1.  spogelseaglig,  —  2.  (sdnn  ,i  sjer) 
langsom.  iUiur)  doven:  adv.   -lega. 

draugsæring  [droy/bainnli]  f.  Aandebesvaergelse. 
-  draugur  (-s,  -ar)  [dröyrqon,  drovy/s]  m.  1.  (vofn)  Spogelse,  Genfærd, 
Genganger,  —  2.   fiattir  madur)   dovent  og  sendrægtigt  MennesUo,  Doven- 
Urs,   Driveri. 

drauma  blæja    |dröv:mablai:)a]    f.  draumblæja.    -bók    I-bo':l<]    f. 

Dronimeboy.  -döf  (-dö:W  f.  draumtnók.  -efni  [-tb  ni)  n.  Siof  til 
Drömme.  -land  |-lan  t]  n.  nrömmeUnd.  -maður  l-ma:5on)  m.  Drömmer. 
-mok  (-mo-l<i  n.  drautnmók.  -ráðning  (-rauö  nink)  f.  Tydning  af 
Dromme.  -rölt  (-rö/.tl  n.  Sövngængcri.  -sýki  \-s\'.(^\,  -5Í:Ml  f-  Overtro 
in.  H.  t.  Dromme.  -skn'msl  l-sgrims/.)  n.  Drommeskræmsol.  SUræl<ke- 
billedc  i   Dromme.   -spámaður  I-sbau:maðo^)|  m.   DrÖmmetyder. 

draum  blæja  [droym  blaiija]  f.  Drömmeslor.  •borinn  I-bo  ri«)  -i. 
draumlyndur.  -farir  {-fa  rio)  fpl.  Dröm(me):  t'g  hafði'  harð^r  draumfjnr 
nm  nóttin.i  (GFrÓI.  53).  -fifl  [-fib?-]  n.  Drömmer,  Fantast,  -gáll  f-gaiid/.) 
ni.  Drommeri :  d.  var  honuni  å,  han  var  hensunken  Í  Drömmerier  (StgrTh. 
i  Eimr.  1.  17).  -ganga  [-gaungal  f.  Gaaen  i  Drömmo.  -gjofull  (-r,ö-vod/.l 
a.  drömydende,  inspirerende:  (óstuðluðu  Ijodin  ættii  .  .  .)  ad  vcra  gagii- 
ord,  hálfh'cdin  og  draumqjöful  ems  og  Hóðin  (SNordFÁ.  162).  -glaÖur 
(-gla-oøQl  a.  drömglad.  -heill  [dröv:!<(h)ndM  f.  Drömmevarsel,  Drömmc- 
iydning.  -heímur  [-(h)rimonj  m.  Drömmeverden.  '-hlyr  (droym  h/.i  r|  a. 
lun  som  en  behageh'g  Dröm.'drömvarm  :  si'o  niðurinn  suðadi  nm  aft  hcr- 
aðið  rins  og  dranmh!('r  ánæg/uboði  (GPSk.  190).  -kona  (-ko  nnj  f.  on 
Kvinde,  som  pleier  at  vise  sig  for  en  i  Dromme  og  forudsige  n-t.  -land 
[-lantj  n.  draumaland.  -laus  [-loysl  a.  uden  Dromme;  —  adv.  -/jusf: 
sofa  d.  t-legur  [-Itqonl  a.  i  Dromme.  -leiðsla  [-Idosla]  f.  Dromme- 
tilstand:  F.g  hreyftist  smam  saman.  —  Draum/eiðshn  drinaði  (GrrÓl.  36). 
-líf  [-lir]  n.  Drömmeliv.  -lyndur  [-Imdonl  a.  drömmende.  sva-rmcrisk : 
/iún  irar  blidlynd  og  draumlynd,  dttl  i  skapi  .  .  .  (ITrSk.  II.  315).  -Ijúfur 
l-liuvoy]  a.  som  giver  behagelige  DrÖmmc.  -maður  ldröym:aðof>]  ni.  I. 
i  den  isl.  Folketro  en  Mand  som  ofte  viser  sig  for  en  i  Dromme  og  med- 
deler ham  skjulte  el.  ikke  skete  Ting.  —  2.  {dranniamaður)  en  som  har 
mange  Dromme.  -mok  (-m:o"kl  n.  Drommeslummer,  drömmende  Dos. 
-mynd  [-m:lnt|  f.  Drommebillede.  -njórun  Idröymnjo>'ron]  f.  Nat. 
-nótt  [-no"ht]  f.  Drömmenat :  draumnótíín  mikia,  Natten  för  cl.  efter 
Helligtrekongersaften,  naar  Íf.  Folketroen  særlig  mærkelige  Dromnic  ind- 
finder sig  OÁÞj.  II.  572).  -óramaður  [dröv:mo"rama:ðoo]  m.  Drömmer. 
Fantast,  -órar  [-ox-rati]  mpl.  Drömmerier,  urolige  Dromme.  -óraspek- 
ingur     I-o"rasbE:i)ingoo,     -sbe:f,ingÐo]     m.  draumóramaður.     -syn 

Idröym-sin]  f.,  -sjón '  I-sjo-nl  f.  Drommesyn,  Drommebillede.  -skygn 
l-sqigv)  a.  seende  i  Dromme.  -skrimsl  I-sgrÍms/,]  n.  monstrøst  Dromme- 
syn. -skrök  l-sgrök!  npl.  Drömmes  Blændværk,  -sóley  [-sO"  iei]  f.  (bot.) 
Valmue  (papaver),  -spå  I-sbau)  f.  Spaadom  i  Dromme.  -spakur  (-sba  g- 
oo,  -sbakoo]  a.  I.  {glöggur  å  drauma)  klog  at  udtyde  Dromme.  —  2. 
{berdreyminn)  som  forudser  Ting  ved  Hjælp  af  Dromme.  -speki  [-sbttjl, 
-sbefjll  f.  Drommetyden.  -spekingur  (-sbf  oingoi?.  -sb;  f.ingoo)  m.  Drom- 
motyder.  -stafir  [-sda  vlo]  mpl.  magiske  Tegn  til  i  Dromme  at  faa  Oplys- 
ning om,  hvad  man  onsker  OÁÞj.  I.  449).  -stola  |-sdo  la)  a.  indec,  -stoli 
|-sdo-]l)  a.  fuldstændig  uden  Dromme.  -sætur  (-saidoo.  -sai  too)  a.  som 
giver  sode  Dromme. 

draumur  (-s,  -ar)  Idröyrmoo,  droyms]  m.  1,  Dröm ;  marka  draama, 
tro  paa  Drömmes  Betydning;  ráða  drauma^  tyde  Dromme;  d.  rætt'st,  en 
Drom  gaar  i  Opfyldelse;  fáta  e-n  njåia  draums  sins,  lade  en  nyde  sin 
Drom  (ved  ikke  at  vække  ham);  birtast  e-m  i  draumi,  vise  sig  for  en  i 
Dromme;  (Talem.)  vakna  ind  vondan  draitm  (egl.:  vaagne  op  af  en  hæslig 
Drom)  pludselig  faa  Øjnene  op  for  en  slem  Situation;  (Ordspr.)  huggar 
hálfur  d.,  Drom  er  Trost,  selv  om  den  kun  er  halv  (SchMál.):  draumamir 
tranga  cftir  daglátum  (GJ.),  -Hu  er  halv  Drom-,  hvad  man  tænker  paa  om 
Dagen,  derom  drömmer  man  om  Natten;  likar  eru  men/ar  draums  og 
skugga  (GJ-).  Dromme  er  Skyggen  ligest ;  þann  draum  skal  et  segja,  sem 
maður  vil!  ci  eftir  gangi,  den  Drom,  man  ikke  onsker  skal  gaa  i  Opfyldelse, 
maa  man  ikke  fortælle;  oft  er  Ijótur  draumur  fyrir  litlu  efni,  ofte  varsler 
en  styg  Drom  om  en  ringe  Ting.  —  2.  gen  som  adv.:  som  drommende, 
deraf:  usikker,  vaklende  (jfr.  drumbs  se  drumbur):  t  hverju  brjefi  að  Gisla 
er  suo  sem  draums,  svo  sem  hann  viti  ckki  hvort  hann  skuli  horfa  (}M. 
Pisl.   126). 

draum  vingull  (droym  vingod?.]  m.  Drommer,  Fantast,  -vitrun  (-vi  dro«, 
•vl'tron)  f.  Drommesyn.  '-þing  (-þiiík)  n.  Drömmeting.  -þrunginn 
(-þrurjrji«)  a.  drommende:  málinu,  sem  er  blitt  og  draumþrungið  (Skim. 
XCIV,   170). 

draup  (drÖy:pI   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  drjupa. 

'draupnir  (-is)  (dröyhbnlo}  m.  (myt.)  mystisk  Guldring,  hvorfra  der 
dryppede  andre  af  samme  Slags,  deraf:  kostbar  Ring:  draupnis  sueitr,  Guld. 

drefja  (-u,  -ur)  (dipv  jal  f.  =  trefja. 

drefjaður  (drt'vjaöoo]  a.  med  Lævninger  cl.  Spor  af  n-t :  *blóði  drcfjad 
hfr  (BóluHj.  107). 

drefjar  [drhv  jan)  fpl.  smaa  Klatter,  ubetydelige  Lævninger,  Spor,  is.  af 
n-t  halvflydendc  (Blod,  Grod)  (jfr.  blóðdrefjar):  allskonar  d.  handa  krumma 
(ValDagr.  30);  -  i  overf.  Bet.:  d.  ur  e-«,  Spor  af  n-t:  toksins  eru  d.  ur 
fciknum  hjá  K.   Weinhold  (ÓDavVik.   111). 

dreg  Idrr:^]  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  draga. 

Tdregari  <-a,  -ar)  (dre:qarl,  drti:jaril  m.  (tekn.)   Drager,    Bærebjælke. 

1.  dregg  (-jar,  -jar)  [drek  ,  drrrjiaQJ  f.  1.  (i  brtiggi)  Diastas,  Gær.  — 
2.  p\.  dreggjar.  Bundfald,  Bærme,  Spol:  (Ordspr.)  þeir  óguðlegu  skulu 
dreggjarnar  (af)  súpa,    de  ugudelige  skal  have  Bærmen.  ~  3.  pi.  {scinasti 


drcitil/  i  staiipi,  bolla  osfr.)  Polak:  (Ordspr.)  hafi  så  dreggjar,  er  saup  af 
staupinu  (G].),  don  som  har  drukket  af  Glasset,  maa  tage  Slatten  med. 

2.  dregg  (-jar,  -jar)  jdrek  ,  drE(i:ao]  f.  {litid  akkeri)  Dræg:  nu  hafa 
þeir  siolið  dregginni  okkar  (ÁBjDr.  93):  jfr.  hákarfadregg. 

dreggiaöur  (drEfpaðoo]  a.  grumset. 

dreggia  laus  |QrE9:alöYs]  a.  uden  Bundfald,  -tunna  (•tYn:al  f.  {handa 
SL'inunt)  Spoletonde. 

dregill  (-ils,  -lar)  [dr(:i:ild/.,  dtEiglan)  m.  1.  {nt/ótt  band)  smalt  Baand. 
Rem:  ^dregla  bi/,  Kvinde  (GEin.  i  Eimr.  XIV.  189);  -  pi.  dreghr.  Pos- 
sementarbejdo.  —  2.  (Usii  .i  þili)  Liste  paa  Panel.  —  3,  {diikur  til  hånd- 
klæda)  Drejl.  -  4.  (SL)  -  skófóður.  -  5.  Fortsættelsen  af  hástokkar 
fra  den  agterste  Rorbænk  (hiti),  hvor  håstokkar  ender,  til  Agterstævn  og 
fra  den  forreste  Rorbænk  (andófsþóita)  til  Forstævn  (SI.). 

dreginn  Idrei;jln)  pp.  af  draga. 

dregia  (a)  Idrrig  la]  vt.  besætte  med  Bræmmer  el.  Baand;  dregtad pils. 

dreglahúfa  (drr ig  lahu:a]  f.  Hue  forsynet  med  Baand,  spcc.  Börnekappe. 

'dreglari  (-a,  -ar)  (dniglarl]  m.  Posscmentmager. 

?dreiari  (-a,  -ar)  ldrfi:J3ril  m.l.     -  dregari.  —  2.     -  rcnuismiður. 

1.  dreif  (-ar,  -ar)  Idrti:i']  f.  I,  Adsplilleisc:  á  d.  el.  á  við  og  d.. 
spredl(e)  rundt  omkring,  hist  og  her.  —  2.  (hópur  å  dreif)  spredt  Hob:  fer 
fed  i  d.  einni  mikilli  (lAPj.  1.  198).  -  3.  spredte  Horester,  is.  Rester,  som 
nves  sammen  efter  at  det  meste  af  Hoet  er  fjærnet;  -  spec.  Holævninger, 
som  bliver  tilbage,  naar  Hoet  stakkes  el.  bundtes  (Af.):  raka  d. 

2.  dreif  (drei:f]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  dri'fa. 
dreifa  (ði)  Idrfi:val  vt.  med  dat.    I.   a.  sprede,  udstrø:    d.  heyiy    sprede 

Ho;  ./.  lidsafn.idi,  opløse  en  Hær;  ef  maður  hugsýkisl  og  fer  að  d.  i 
ki'iøyrdum,  gaar  hen  og  lader  ængstelige  Udtalelser  falde  (JSBr.  52).  — 
b.  vi.:  d.  lir  e-u,  sprede  n-t.  —  2.  i  overf.  Bet.:  e-u  er  til  ad  d.,  ')  noget 
findes,  noget  kan  opdrives;  þrí  midur  er  medfylg/andi  mynd  af  vélinni 
ekki  sem  greinilegust,  en  betra  var  ekki  til  ad  dreifa  (Eimr.  XI.  169); 
ekki  er  ...  kroptunum  til  að  d.,  der  er  ingen  Kræfter  (Eimr.  I.  64); 
*)  n-t  kan  bruges  som  Undskyldning  el.  Paaskud:  þvi  er  ekki  ad  d,  (man 
kan  ikke  bruge  det  som  Undskyldning)  ad  hægt  sé  ad  misskilja  ordid 
réttarfar  (Alþ.  '11,  B.  II.  2130);  velfcrd  landsins  er  varaskeifa  I  ivrdi'  ckki 
odru  „til  ad  d."  (jeg  bruger  Landets  Vel  som  Paaskud,  hvis  Jeg  ikke  kan 
hitte  paa  noget  andet)  (GTh.  '06.  105);  rf.  e-m  rid  e-d,  mistænkeliggore 
en  for  n-t:  sizt  vantadi  þad,  ad  Skúla  fogeta  væri  i  lifanda  lifi  dreifl 
vid  f/'árdrátt  og  eigingirni  (Isaf.  '11,  301).  -  3.  (stökkva  á)  stænke,  be- 
stænke {d.  e-n  blódi).  -  t'í-  med  acc.  opløse,  ophæve:  ástargydjan 
dreif  di  forna  dóminn  (M).  i   Eimr.  XVH.   10). 

dreifartugga  (drri:va()tvg:a]  f.  (Armfuld)  Ho,  som  bliver  tilbage,  naar 
Hoet  bundtes  (Af.). 

dreifing  (-ar.  -ar)  ldri'i:vii(kl  f.  1.  {þad  ad  dreifa)  Adspredelse,  Ud- 
spredelse, Udstroen.  -     2,  (uppiausn)  Oplosning,  Oplosningstilstand. 

^  dreif  skytta  IdrFÍfsi|ihda|  f.  Tiraillør,  Blænker.  - -skjota  I-sgo«da, 
-s(}0"ta]     vi.     liraillcrc.     - -skotalið    l-sgodall:5,    -sgota-j    n.    Blænkere, 

dreifur  |dr£Í:voQ|  a.  spredt:  fara  (ganga,  sit/a,  standa)  dreifl,  gaa  (sidde, 
staa)  med"  store  Mellemrum,  i  løse  Rækker. 

dreyma  (di)  (drri:ma]  v.  Ímpers.  dromme.  mig  dreymdi,  ad  .  .  .,  jeg 
dromte,  at  .  .  .;  d.  fyrir  daglátum,  dromme  om,  hvad  der  vil  ske  i  Løbet 
af  Dagen,  særl.  om  miintre,  livlige  Dromme,  ligefor  man  vaagner;  ansaas 
tidligere  for  at  være  et  Tegn  paa  godt  Helbred :  d.  fyrir  e-m,  have  en 
Drom.  som  varsler  en  andens  Dod ;  d.  undan  c-m  (Brciöd.),  d.  e-då 
undan  e-m,  dromme  n-t  som  bebudende  ens  Ankomst  (hans  fylgja,  s.  d.  O.); 
—  med  dobb.  acc:  c-n  dreymir  e-d,  en  drommer  n-t;  mig  dreymdi  hann, 
jeg  dromte  om  ham;  mig  dreymdi  draum,  jeg  havde  en  Drom. 

dreyminn  Idr(i:mlnl  a.  1,  (sem  dreymir  oft  og  mikið)  som  drommer  oftc 
og  meget.  —  2,  overf.  drommende,  lilböjelig  trl  Drommerier:  Þær  stúlkur 
helst  sem   .  .  .  dreymnar  eru  i  vöku  —  og  vökuskygnar  Í  svefni  {Q^rO\.  121). 

dreypa  (ti)  Idrei:ba,  drEÍ:pa,  dreif  dl]  vt.  med  dat.  1,  dryppe,  lade  falde 
i  Draaber:  d.  vatni  á  c-n,  bestænke  en  med  Vand;  spec:  d.  á  e-n,  hælde 
nogle  Draaber  (Vin  el.  Vand)  i  Munden  paa  en  syg  el.  besvimet;  d.  fciti 
U'ðkra)  á  steik,  dryppe  en  Steg.  —  2,  d.  å  e-u,  d.  i  e-d  el.  d.  vörunum 
i  e-d,  nippe  til  n-t:  afi  mun  hafa  dreiv'  ^  brennivini  á  hverjum  morgni 
(Eimr.  VII.  89):  jeg  hefdi  verid  ver  staddur,  ef  jeg  hefdi  ekki  haft  vinið 
og  smádreypt  i  þad  (taget  mig  en  Slurk  nu  og  da)  (Slng.  I.  202).  -  3. 
{df'fa)  dyppe:  d.  fingri  stnum  i  vatn. 

dreypi  fórn  (drEÍ:btfo"r  dv,  drtiipl-]  f.  Drikoffcr.  ^ -laug  I-lby:<7]  f. 
Brusebad.   Regnbad. 

dreyping  (-ar,  -ar)  ldrii:biijk,  dr£Í:pir|kJ  f.   Dryppelse. 

dreyra(ði)[drti:ralvi.biode;  \mx)Qrs..  þad  drcyrir  tir sárinu,  Saaret  bloder. 

-dreyra  fullur  (drti:rafvd  Ion]  a.  blodig,  -sýki  |-si:rjl,  -ú.%\\  f.  (med.) 
hæmophilij. 

dreyr  blaÖra  Idrtir  biaðra]  f..  -bóla  (-bo-  la]  f.  Vabel,  f.  Eks.  paa 
Haanden  (Mul.),  -blandinn  I-blandln]  a.  blodblandet. 

dreyrgast  (a)   Idrfirgast]  vrefl.  blive  blodig. 

dreyrgjarn   Idrnr  ria(r)dvl  a.  blodbegærlig. 

dreyri  (-a)  Idri:i:rll  m.  1.  Blod,  is.  Blod,  der  flyder  fra  et  Saar;  »poet. 
Omskrivninger:  ^Kvásis  d.,  K.'s  Blod,  >.  Poesi;  'dreyra  lækur,  ^dreyra 
sad,  Blodström.  —  2.  npr.  Navn  paa  en  mørkerød  Hest. 

dreyr  rauÖur  IdrpÍr:ÖY  Don]  a.  blodrod,  skamrod  :  c-n  setur  dreyrraudan, 
en  bliver  blodrod,  -roðna  [-noDna]  vi.  blive  blussende  rod  i  .Ansigtet. 

dreyrugur  Idni;roqool  a.  blodig. 

tdreiss,  dreyss  (dreis  )  n.  Hovmod,  Overmod. 

tdreissa,  dreyssa  (a)  |dr£Ís:a]  vi.  stoltsere,  bryste  sig. 


dreCssIagur 


141 


drepsótt 


ýdreisslegur   (dreisUqocl   4-,   dreissugur  [drEÍs;oqoel  a.  storsmrdet. 
dreila    (ti)    (dreiida.  drei:ta,  drcihdl]   v.   íalde,   ladc   faldc   i    Draabcvts: 

1.  V.  impers.:  það  dreitir  úr  honum,  der  falder  nogle  íaa  Rcgndraaber.  — 
t2,  vt.:  d.  e-n  inni,  indespærre,  saaledes  at  man  er  nodt  til  at  forrette  sin 
Nodtorft  inde  i  Huset. 

dreitill  (-ils,  -lar)  [drei:did>..  dr£Í:tld?..  dreihdlaij]  m.  I.  Draabe,  Skv.it. 
-  2.  (litill  askur)  lille  Trækar  (SI.)- 

dreitla  (a)  (drelhdla)  vi.  1.  (leka  i  dropum)  sive  i  Draaber.  —  2.  irigna 
dátitið)  smaaregne.  —  3.  (om  Kreaturer)  give  ringe  Mælk:  kýtin  dreitUr, 
Koen  malker  meget  lidt. 

dreka  bæli  (dreigabaÍTtl,  drE:ka-|  n.  Dragerede,  •hamur  (-ha:mon|  m. 
Drageham.  -hnútur  (-hvucdon*  'hvuitog)  m.  (udskaaren)  Drageknude. 
•höfuÖ  (-hö:vod)  n.  Dragehovede.  -liki  (-ti:gl.  -Ii:f^,ll  n.  Drageskikkelse. 
inerki  l-mto  'Ml  "•  1-  (.hermerki)  Dragebanner.  -  2.  (.istr.)  npr.  Stjserne- 

"idet  Skorpionen. 

dreki  (-a,  -ar)  (dreifjl,  dre:!;!,  dreigale).  drt:ka(Q)l  m.  1.  a.  (dyr)  Drage. 

b.  i  overf.  Bel.:  n-t  stort,  kæmpemæssigt:  d^  að  vextt\  —  2.  a.  idreka- 

ikip)   Krigsskib   med   Dragehoved   paa  Forstavnen,    Drageskib.  —  b.  (stari 

herskip,    bryndreki  osh.)   stort  Krigsskib,    Panserskib,    Dreadnought.        3. 

(kraki)  mindre  Anker  til  aabne  Baade.  Dræg  (SI.),  jfr.  2.  drcgg. 

tdrekka  (-u.  -ur)  (drthgal  f.  1.  (drvkkur)  Drik.    -  2.  (ueisia)  Gilde. 
3.  (kjnns)  Kar  el.  Kjnde. 

:  drekka  (drekk;  drakk,  drukkum;  drykki;  drukkid)  [dnhga, 
drrhk,  drahk,  drVhgom,  drlhtjl,  drvhtjli?)  vt.  og  vi.  1.  i  Alm.:  drikke: 
drekka  glas  af  mni,  drikke  et  Glas  Vin ;  drekka  minni,  drikke  Skaal(er): 
(Ordspr.)  þvi  færra  veit^  sem  fieira  drekkur.  jo  mere  man  drikker,  des 
mindre  man  veed;  d.  e-m  til,  ')  drikke  en  lil :  ieg  drekk  þjer  til,  Singol, 
Skaal;  ')  (i  overf.  Det.)  skose  en  (Sch..  cit.  fra  Asnabálkur  af  ]ón  Magn- 
usson fra  Laufås).  —  2.  om  Maaden :  d.  fast,  drikke  stærkt;  d.  fra  sjcv 
vitid..  drikke  Forstanden  bort;  d.  sig  kendan,  drikke  sig  beruset,  tage  on 
Taar  over  Torsten ;  d.  e-n  af  stokki  (el.  i  rot),  drikke  en  under  Bordet ;  rf. 
lir  staupi,  drikke  af  et  Glas.  —  3.  (halda  håtid)  feste,  fejre:  d.  brulhup 
{brúðkaup),  holde  Bryllup.  -  4.  vi.  {uera  ofdrykkjumadur)  være  henfalden 
lil  Drik,  drikke:  Ajnn  drekkur  mjÖg  mikið;  —  5.  i  overf.  Bet.:  d.  i  sig. 
opsuge,  absorbere;  d.  ofan  i  sig,  inddrikke.  —  6»  rcfl.  drekkast:  d.  .}, 
drikke  hinanden  til:  (Ordspr.)  ekki  er  ráð  að  d.  å  vid  skenk/arann  (Sch. 
Mål.),  det  er  ikke  godt  al  drikke  med  Skænkeren.  —  7.  pp.  drukkinn, 
beruset,  drukken. 

drekkandi  (drchgandi)  ppr.  drikkelig. 

drekkhlaðinn  |drt-hk(h)Xa  Oln)  a.  synkladl,  synkefuld. 

drekking  (-ar,  -ar)  (drfhi^iirjk)  f.  det  at  drukne  en,  Druknon. 

drekkja  (ti)  [dr^htja,  drt/dl)  vt.  ].  drukne  en:   d.  sfcr,    drukne  sig.  — 

2.  vrefl.  drckkjast,  druknes.  ' 

drella  (-u,  -ur)  [drrd  ta|  i.  en  lille  Bylt. 

drellir  (-is,  -ar  el.  (pop.)  -irs,  -irar)  [drifd  lin)  m.  1.  (drot/andi  fylgi- 
maður)  Følgesvend  (en  der  slentrer  langsomt  bagefter  en);  deraf  forskellige 
overførte  Betydninger:  (þunglamalegar  nudur)  stor  og  kluntet  Person, 
Klodsmajor:  (seintátur  og  latttr  maður)  en  sendrægtig  og  lad  Person,  Drog 
(Hun.,  SI.).  —  2.  (hlunktir,  e-d  stort  og  slvttistegt)  n-I  stort  og  klodset,  f. 
Eks.  en  stor  Byld;  -  spec.  en  lang  Sæk  el.  Pose:  ramba  með  stóran  d. 
J  bakinu.  —  3.  (steinn  bundinn  vid  akkeri)  Sten,  der  bindes  til  Ankeret 
(Grimsey).   -  4.  (ÓDavSk.  2S5)        kóngspcð. 

drembast  (di)  (drem  bast,  dremdlsl]  vrefl.  I.  {vera  dramblåtur)  hov- 
mode sig.  —  2.  (fitna)  blive  ledere,  jfr.  hnakkadramb;  nii  d.  i  honum  bilar 
(om  Faar  og  Kreaturer),  nu  bliver  den  fed. 

drembi  (-is,  pi.  ds.)  Idrembll  n.    ~  dramb. 

drembi  látur  [drEmbllauidøQ,  -lau:to()|  •!•  hovmodig,  storsnudet.  -Ie9ur 
(-kqøijl  .1.  hovmodig,  opblæst;  —  adv.  -lega.  -lati  |-lai:dl,  -lai:tll  n. 
Hovmod.  Opblæsthed. 

drembinn  [drfm  bln|  a.  hovmodig,  storagtig,  opblæst,  arrogant. 

dreng  angi  [drrlri  gauoQl]  m..  -hnokki  (-k-{h)voh(|i]  m.  en  lille  Dreng. 

drengilegur  (drfiri  Qllr  qon|  a.  mandig,  kæk.  ædel;  —  adv.  -lega. 

drenging  (-ar,  -ar)  (drtiii  rjii.ik|  f.  Trykken,  trykkende  Smærtc;  jeg 
hef  d.  (el.  drengingar)  fyrir  bringspölunum  (el.  brjÓstmu). 

tdrengja  (di)  (drrin  (ja,  drrir«  di)  vt.,  ifr.  streng/a.  1.  {binda  fast)  binde 
med  Tov,  fastbinde.  —  2.  (BH.)        þrengja. 

tdreng  leysi  [dreiijglEisr]  n.  Mangel  paa  Mandsmod,  -lyndi  (-llndll  n. 
Storsindethed,  Höjsind,  ædel  Tænkemaadc.  -lyndur  [-lindo^t)  a.  höjmodig, 
ædel.    -lund    (-Ivnt)    f.  drenglyndi.    -lundaður    [Ivndaðan)   a. 

drenglyndur.  -maður  [-ma  ðon)  m.  Gentleman,  -mannlegur  [-man- 
Ic  qoo)  a.  1.  (k.irlmannlegur)  mandig.  -  2.  lænkende  og  opforende  sig 
som  en  Gentleman  (e.  genttemanlike).  -menska  [-mfnsgal  f.  1.  (göfug- 
lyndi)  Ædelmodighed.  -  2.  (karlmenska)  Mandighed,  -patti  (-Ii-pahdl|  m. 
drenghnokki. 

drengskapar  bragö  Idreii]  ksgabarbraq^.  -brag  þ,  -sgapar-|  n.  ædel- 
modig Handling,  -heit  Í-e-(h)ri:l|  n.  Æresord,  -maður  (•r-ma:ðofil  m. 
höjsindet  Mand.  -mal  [-r-mau:/]  n.  Æressag,  -verk  [-vro  kj  n.  ædel  Daad. 

dreng  skapur  (drEÍij  ksgabon,  -sgapooj  m.  Höjsind,  Ædelmodighed : 
l^ggi^  ^^  drengskap  sinn,  give  sil  Æresord;  eigin  vottord  við  drengsk.ip 
og  samtn'zku.  Erklæring  paa  Tro  og  Love  (Slj.  '99,  A.  188).  -spóki 
|-sbo"-Qi,  -sbo"-^l)  m.,  ^-siýiri  [-sdivrij  n.  -  drenghnokki.  -tetur 
el.  -totur  [-tedoQ,  -tstoe,  -tödoo,  -lolon]  n.  solle  Skind  (i  godmodig 
Omtale  af  og  Tiltale  til  en  Dreng  el.  ung  Mand). 

drengur  (-s,  -ir)  [drtirj  goo,  dreiij  s,  drciijfjiol  m.  I.  (bani  karlkyns) 
Dreng.  —  2.  {unglingur)  Vngling.  —  3.  hojsindct  Mand :  Hann  er  góður 
d.,  han  har  en  ædel  Karakter,  er  en  brjv  Mand:  ad  Stgr.  Th.  hafði reynst 


honum  mikill  d.  (havde  hjulpet  ham  meget  og  paa  en  ædelmodig  Maadc) 
(EKv.  i  Logr.  *I4,  177).  —  4.  Penis.  —  fS.  {vinnumadur,  jfr.  sv.  drang) 
Karl ;  (Ordspr.)  enginn  er  d.  Ijins  dauða,  dod  Mand  haringen  Tjæner. 

drep  (-s,  pi.  ds.)  (drerp)  n.  fl.  ihögg)  Slag.  —  2.  (það  að  e-d  drepur 
i  gegnum)  Indslag.  -  3.  \lioldfuf)  Koldbrand.  -  f«.  {drepsótt)  Pest.  - 
5.  (i*  komi)  Kornrusi.  —  6.  (eyðilegging)  Ødelæggelse:  tilveran  vært  til- 
gangslaus  og  stefndi  að  dauda  og  drepi  (ÁBj.  19.  öld.  !39);  undir  d,, 
med  yderste  Anspændelse  af  ens  Kræfter:  berja  undir  d.,  morbanke; 
vinna,  róa,  fiyía  sjer  fosfrj  undir  d. 

!.  drepa  (-u,  -ur)  [dre:b3,  drF:pa|  f.  i  Sms.:  ádrepa^  knattdrepa. 

2.  drepa  (drep;  drap,  drápum;  dræpi;  drepið)  [drr:ba,  dre:pa,  drt:p, 
dra:p,  drau:bom,  drau:poiii ;  drai:bl,  Jrai:pl,  dr£:bli3,  drt:plðj  vt.  og  vi. 

A.  med  acc.  el.  abs.  I.  slaa.  1.  mod  underforstaaet  hogg:  d.  å  dyr,  banke 
paa;  i  overf.  Bel.:  d.  .i  c-d,  berore  n-t;  rf.  að  dyrum  d.  á  dyr,  banke 
paa  Doren.  -  2.  {höggva  i  e-d  hart)  hugge,  mejsle:  nær  öðrum  cndanum 
voru  drepin  5  til  6  göt  A  hvora  stong  (Logb.  Ml,  Julenr.).  —  3.  (bana) 
dræbe.  a.  d.  mann,  d.  fugla  osv.;  d.  af  s/er,  volde  (ved  Skodesloshed  el. 
Dumdristighed)  at  en  af  Folget  omkommer  (om  Kreaturer  og  overf.  om 
Mennesker);  d.  undan  sjer,  volde  at  en  af  Afkommet  mister  Livet;  (i  overf. 
Bet.):  d.  titlinga  (egl.  dræbe  Spurve),  blinke  med  Ojnene:  eetla  e-n  iifandi 
jB  (/.,  gdre  det  næsten  af  med  en.  —  b.  (/  spilum)  stikke  (i  Kort);  (i skak) 
slaa  (i  Skakspil).  —  c.  rf.  niður,  fuldstændig  nedhugge  el.  slagte;  —  ellip- 
tisk: d.  {niður)  tir  hor,  lade  Faar  el.  Kreaturer  omkomme  af  Foderman- 
gel. —  4,  i  forsk,  overf  Bet.:  hjarta  drepur  stall,  Mjærlet  banker  af  Frygt 
(egl.  banker  ligesom  mod  en  Klippeafsals):  d.  dul  um  e-d,  dissimulerc, 
lade  som  om  n-t  ikke  er;  d.  ur  drama,  lose  af  Lænker;  d.  yfir  e-ð,  skjule 
n-t,  neddysse  n-t  (jfr.  yfirdrep);  d.  tit  åvirdingar  naungans,  udbrede  sin 
Næstes  Fejl;  d.  e-ð  lit  fyrir  e-m,  fremstille  n-t  hos  en  som  en  Forseelse 
(ÁM.   226b,   8vo);    d.   vöxt   úr,    kue    i  Væksten.  S.  d.  e-d  e-u,    komme 

(smore)  paa  (jfr.  B,  II.  2);  tók  sid.Tn  stærsfu  sneidina  og  drap  hana  hun- 
angi  (Skirn.  XCIV.  172).  -  II.  refl.  drep^st.  1.  (farast)  omkomme;  (hrÖkkva 
upp  af)  krepere;  jeg  er  að  d.  ur  kvefi.  -  t2.  recipr.  (d.  innbyrðis)  dræbe 
hinanden.  —  III.  impers.:  drap  hljód  tir  þeint,  de  blev  tavse;  blekid  drepur 
I  gegnum.  Blækket  slaar  igennem;  {heiid  drepur)  det  lækker  el.  regner 
saaledes  al  Høet  bliver  vaadt:  F.  vard  ad  d.  adra  ktina,  af  þv!  loBuna 
drap  h/a  honum,  daginn  sem  hann  rar  Í  dansleiknum  (Eimr.  VII.  35); 
þakid,  húsid  drepur.  Taget,  Huset  lækker;  d.  undir  e-d  el.  abs.  d.  upp  ur, 
blive   vaadt  under  n-I;  þad  drepur  undir  mig,    det  bliver  vaadt  under  mig. 

Ð.  med  dal.  I.  om  en  sagte  Bevægelse.  I.  om  Legemet  og  dets  Lemmer, 
ofte  i  overf.  Bet.:  d.  sjer  nidur,  sætte  sig  pludselig  ned ;  d.  nidur  höfdi, 
hænge  med  Hovedet,  være  bedrovet;  d.  fingri  vid  t'*«.  röre  ved  n-t  med 
Fingeren  ;  d.  fæti,  snuble  ;  "^d.  liendi  til  e-s  el.  vid  e-m,  slaa  Haanden  imod  n-I. 
give  en  el  lille  Slag  med  Haanden;  i  denne  Bet.  sj.  i  Nutidssprog,  men  deri- 
mod alm.  i  overf.  Bet.:  ofslaa  n-t,  vise  et  Tilbud  cl.  lign.  fra  sig:  Eingi 
skyldi  drep.i  hendi  vid  þeim  veglcgu  gjöfum,  er  gudirnir  veita  manni  (II. 
I.  64);  Vinkonur  hennar  báðu  hana  blessada  ad  d.  ekki  hendi  vid  sðma 
sinum  (EKvVhI.  90-91);  d.  nösum  i  grås,  bide  i  Græsset ;  Ijerefti  er  drcpid 
á  bnodid,  Nitningerno  er  udfort  med  Lærredsindlæg.  -  2,  d.  e-u  undir  c-d, 
stikke  n-t  op  under  n-I;  -  spec.  d.  undir  i  bregda  undir),  putte  den  losc 
Ende  af  et  Reb  under  den  Del  af  Rebet,  som  allerede  er  fastsurret  omkring 
en  Bylt,  som  man  binder  for  derpaa  al  surre  Enden  fasl  (jfr.  Finnb.  Gering 
45),  ogs.  al  lægge  Reb  under  en  lille  Hostak,  som  skal  bundtes.  -  II. 
(d^fa)  dyppe.  1.  alm.:  d.  e-u  {ofan)  i  e-d,  komme  n-t  ned  i  n-t,  dyppe, 
stikke  n-I  ned  i  n-t;  hun  þarf  ekki  svo  mikid  sent  ad  d.  hendinni  Í  kali 
vatn,  hun  behover  ikke  en  Gang  at  dyppe  sin  Haand  i  koldt  Vand  >,  ikke 
al  arbejde  det  allermindste.  -  2.  d.  e-u  i  c-d  {om  Voks,  Smör,  Salve  osv.) 
fylde  n-t  med  n-t:  d.  stnjåri  Í  öskjnr,  fylde  en  Æske  med  SmÖr;  d.  ofan  .i, 
smorc  ovenpaa  ;  dnip  smjori yfir,  snturte  Smör  ovenpaa  (lÁÞj.  I.  594);  þii  skalt 
taka  .  .  .  uax  .  .  .  og  d.  þvi  (  eyru  forunaula  þinna  (Od.  249).  —  3.  i  forsk, 
overf.  Bet.:  d.  huldu  å  e-d,  skjule  n-t;  d.  i skordin  (underforst. /Mn^u/tnr), 
tale  utydeligt  paa  Grund  af  at  der  mangler  Tænder:  var  hann  stirdmæltur 
og  skjálfraddadur  og  d.  fast  i  skordin  milli  tannanna  (]TrSk.  I.  294);  d. 
e-u  á  dreif,  slaa  n-t  hen  i  Vejrel ;  d.  e-u  til  hlidnr,  lade  n-l  ligge;  d.  i 
kambana,  komme  Fedt  el.  Olie  i  Kårder  for  al  Ulden  kan  bearbejdes  lettere  ; 
i  overf.  Bel.:  pynte  sig  med  n-t  el.  anvende  n-t,  spec.  for  ,it  skjule  sine  Fejl  cl. 
faa  n-l  lil  at  glide  lettere:  engin  fyrirniynd  t  sannsögli  njc  skirlífi þó  hann 
drepi  þeitu  dygdum  djúpi  i  kambana  (Pjód.  'II,  UI).  —  4,  rf.  e-u  nidur: 
')  {f>^gg^  nidur)  neddysse  n-t;  ')  (hafda  leyndu)  holde  n-t  skjult ;  f)  {eyda 
e-u)  odelægge  n-l:  hinir  ódaudlegu  gudir  hafa  drepið  nidur  atgcrvi  minni 
bædi  vexti  og  vænleik  .  ■  ■  (Od.  411);  ')  nedkue  n-t:  drepurdu  nidur  dýrri 
re\md,  daudi  er  þjcr  vis  i  bråd  sem  Icngd  (M^.  I.  144).  —  5.  d.  gtedi, 
kosti  osfr.  e-S,  odelægge  ens  Glæde,  gode  Egenskaber  osv.:  kostum 
drepur  kvcnita  karla  ofn'ki  (Eimr.  X.   141);   —  pp.  drepinn,  udslidt. 

drcphríð  ldrt:p(h)oi  ðj  f.  voldsomt  Snevejr. 

drepill(-tls,-lar)[drr:bidX,drc:pid)., -lls,drchbl3o|m.       knatfdrepill. 

drep  kyli  ldrt:ptiill]  n.  Pestbyld ;  spec.  carbunculus.  -kláöi  {-klau  Ol] 
m.  Faareskab,  som  bevirker  at  man  nodes  lil  at  slagte  Faaret.  -latur 
{dr£:bla  doi^>,  dr£:pla  to(*|  a.  luddoven:  d.  hestur.  -meiddur  [-mtid  on]  .\. 
(om  Heste)  frygtelig  saaret  (ved  Gnidning  af  Sadel  el.  Sclctoj).  -rafl  [-rau^l 
n.  overlagt  Mordplan,  -samlegur  [-p-samlr  qon]  a.  dødbringende,  fordærve- 
lig, ulykkebringende,  -sår  [-saurl  n.  Pestbyld.  -skak  [-sgau  k)  f.  alm. 
Skakspil,  hvor  der  er  tilladt  at  slaa  Brikker,  ogs.  naar  de  garderes  af 
andre,  mods.  valdskák,  s.  d.  O.  —  En  anden  Art  d.  (nyere)  beslaar  i 
at  man  stiller  Brikkerne  saal.  at  de  kan  slaas;  den,  der  forst  har  tabt  alle 
Brikker,  har  vundet  (ODavSk.  288).  -steggja  (-sU'J  a|  f.  Forhammer,  slot 
Smedehammer  (BH.),  -sött  |-souht|  f.  Pest. 


drepnr 


142 


drita 


drepur  (-s,  -ir)  |<irE;boe,  dretpoji,  dre:p5,  dref  s)  m.  1.  =  pmnatrje, 
s.  d.  O.  —  2.  (ir/  håkarlaveida)  toægget  Kniv  paa  et  langt  Træskaft,  som 
bruges  til  at  gcnnemslikke  Rygfarven  i  en  Haj,  naar  den  trækkes  op 
over  Vandet. 

drep^vænh  (dre:bvaidv,  drE:p-l  a.,  •þrunsinn  |-p-þrun(jin|  a.  dod- 
bringende. 

drer  (-s)  [drnr)  n.  (med.)  Slær. 

dretfingur  (-s,  -ar)  [drehdiijgoii,  -ijjs)  m.  1.  (madur  sem  dr.mast)  en 
^om  gaar  langsomt.  —  2;  (flakkari)  Landstryger. 

drif  {-s,  pi.  ds.)  [drJ:i',  drif  s)  n.  I.  (fjilk)  Snefog.  -  2.  Uöðiir)  Bolgo- 
skum,  Havskum,  Skumsproit.  —  3.  (sformur,  óveBur)  Storm,  Uvejr.  — 
4.  (það  ad  skip  rekur)  Afdrift  (et  Skibs):  Mlj  må  segl  og  legg/a  til  drifs, 
(lade  Skibet  drive  for  Vinden)  (Myrd.  212).  —  5.  (smágerð  högl)  fine  Hagl. 

1.  drifa  (-U,  -ur)  (dri:val  f.  Snefog. 

2.  drffa  (drif;  drcif,  drifum;  drífiö)  tdri:va,  dri:w,  drri;w,  drhvom, 
drl:vlð)  vt.  og  vi.  I.  1.  vi.  og  v.  impers.  drive  (som  Skumspröjt  osv.): 
a.  það  dreif  yiir  skipiå,  en  Styrteso  gik  over  Skibet;  rSa  drifanda, 
ro  saa  at  Skummet  sprojter  over  Skibet :  rcru  þeir  þá  allir  drifanda,  þvi 
þeir  óUuðust  bana  sinn  (Od.  201).  —  b.  i  overf.  Bet.:  lála  ['fir  d.  (dtlf- 
ast)  á  c-m  stad,  egl.  holde  stille  og  lade  Bolgerne  skylle  over,  3:  sidde 
orkcslos  uden  al  lænke  paa  at  finde  Udvej  eller  redde  sig  bort;  forblive 
paa  et  Sted;  nii  skyldi  hid  sama  yfir  þær  báðar  d.  (]Apj.  II.  308),  den 
samme  Skæbne  skulde  ramme  dem  bægge,  de  skulde  dele  surt  og  sodt 
med  hinanden;  c-d  drifur  á  daga  e-s,  en  oplever  n-t;  margt  hefur  drifid 
á  dagana  iyrir  e-m,  meget  er  sket,  en  har  oplevet  meget.  —  2.  a.  (sn/åa) 
sne:  hann  er  farinn  ad  d.  —  b.  regne  ned  (om  Skud  osv.):  þeir  Ijetu  d. 
skotin  á  óvinina.  —  3.  pp.  drifinn :  bestænket,  overstænket :  d.  blódi,  over- 
stænket med  Blod ;  d.  döggu,  dugbestænkl.  —  4.  siromme  til :  mi  dreif 
folk  ad  ur  ollinn  áttum.  —  II.  vt.  anspore :  d.  sig,  anstrænge  sig,  være 
dygtig  og  energisk:  jeg  dreif  mig  af  stad,  jeg  tog  af  Sled  i  en  Fart;  d.  sig 
•i  fætur,  staa  op  i  en  Fart;  d.  c-d  af,  faa  n-t  gjort  cl.  tilendebragt  i  en 
Fart;  vera  drifinn  til  e-s,  blive  pisket  til  n-t:  liann  var  drifinn  til  ad  få 
sier  ny  föt;  Id.  e-d  til,  uddrive  n-t:  (Ordspr.)  med  itlu  skal  iltútd.,  med 
ondt  skal  ondt  fordrives.  —  III.  ciselere,  lave  ophöjet  Metalarbejde,  is.  af 
Solv  el.  Kobber,  drive:  d.  si/fur,  lave  ophöjet,  drevet  Solvarbejde;  drifin 
smid(i),  drevet  Arbejde ;  (om  en  Sadel)  hann  var  drifinn :  alklæddur  látúni, 
måtuBu  med  dýramyndum  og  rósaflúri  (Eimr.  XII.  101). 

1.  drffandi  (-a)  (dri;vandl|  m.  1,  =  1.  drffa.  -  2.  råa  drifanda,  se 
2.  drifa. 

2.  drifandi  ldri:vandll  a.  rask  til  Arbejde,  energisk,  driftig:  hann  er 
ansi  d.  madur,  han  er  en  Pokkers  driftig  Mand. 

drifa  stormur  [drI:vasdor  mon)  m.,  -veður  (-ve:öocI  "•  forr^-gende 
Storm. 

drifhvitur  [drifv.wi  doc,  -kvi  don,  -kvi  log)  a.  snehvid. 

drifi  ldrl:vil  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  drifa. 

drifinn   [drp.vln]  pp.  af  drifa. 

^driflaug  [driv  löyí)  f.  Douche,  Brusebad. 

tdrifnaöur  (-ar)  (drlbnaOoo)  m.  Energi. 

drif  sjór  |drlf  sjo"  r|  m.  Sovand,  som  piskes  af  Vinden  til  Draaber. 
-sky  l-sQi  1  n.  drivende  Sky.  -smiði  (-smiðil  n.  ophöjet  drevet  Arbejde, 
Gortlcrarbejdc.  -smiöur  f-sml  oop]  m.  Gortler.  -snfor  |-snjo"rJ  m. 
Sne,  som  falder  i  Flokke. 

drift  (-ar,  -ir)  jdrlf  t)  f.  I.  (nyiallinn  sn/år)  nyfalden  Sne.  -  2.  (drifa) 
Snevejr.  -   3.  (diignadur)  Drift,  Energi. 

driffa,  dryfia  (a)  jdrlf  da]  vt.  sigte;  spec.  abs.  drifte  mclkam  (Skaft.). 

driftar  kona  [drif  danko:nal  f.  driftig  Kvinde,  -maður  (-r-ma:aBo]  m. 
driftig  Mand.  -verk  [-vtek]  n.  energisk  Handling. 

driff  hvitur  [drif  t/wi  don,  -kvi  don,  -kvitoo)  a.  r.  drifhvitur,  snehvid. 
-samur  (-samoo)  a.  energisk,  driftig  (3.  lo.  IV.  40).  -frog  [drlflroi;)  n. 
Trug,  hvori  mclkom  bliver  driftet  (Skaft.),  jfr.  drifta. 

drifujel  |dri:voÍE:/l  n.  Snebyge. 

drifum  [drl:voml  '•  P-  p'-  imp.  ind.  af  drffa. 

drifumaldringur  (dri:vomaldrii]goÐl  m.  ubetydeligt  Snefog  (Mul.). 

drifverk  [drIv:Egkl  n.  Urværk  (til  a"t  drive  en  Maskine). 

drygindalegur  (dri:jlndalE:qon)  a.  vigtig,  sej,  selvbevidst. 

drygindi  [dri:ilndl)  npl.  1.  Forslag,  Drðjelse:  til  drýginda  c-u,  for  al 
gore  n-l  dröjore,  jfr.  búdrfgindi,  fódurdrýgindi.  —  2.  (þad  ad  finna  til 
sin)  Selvbevidsthed,  Selvbehag:  sagdi Sigurdur med drýginda  brosi^^^TL.  13). 

°drýgir  (-is)  |dri:jl(>|  m.  Surrogat  (7s]s.). 

drygia  (ði)  [dri:ja,  driq  5l,  drig  Ol|  vt.  1.  (fremja,  framkvæma)  begaa, 
udøve  (is.  om  n-t  daarligt):  d.  glæp,  hor,  begaa  en  Forbrydelse,  Hor;  d. 
dåd:  ')  (vinna  afreksvcrk)  udfore  en  Daad ;  ')  (koma  ad  haldi)  nytte:  B. 
så  og  hann  fann,  ad  þad  drýgdi  enga  dåd,  þar  sem  hann  vissi  þá  ekki 
heldur  en  ádur,  hvori  hann  var  å  heimleid  eda  helvegi  —  drfgåi  enga  dåd. 
ad  kafa  snjåinn  (GFrAtl.  61);  ')  (um  skepnur)  gore  Gavn  (jfr.  dáð).  —  2. 
gore  dröjere,  dröje:  d.  matinn;  d.  smjörid  med  tólginni;  (Ordspr.)  står 
koppur  skal  mat  drfgja  (G].),  stort  Kar  skal  Maden  dröje ;  rf.  sporid,  gaa  til. 

1.  drigia  [drlgla)  f.  i  Forb.  vera  eins  og  d.,  være  vaad  ind  til  Skindet: 
hann  var  eins  og  d.  (Breiðd.). 

2.  drigIa  (a)  [drlg  la]  vt.  (Skaft.)  =  2.  drila  1. 
driglublautur  [drlg  Iablöv:don,  -blöy:tool  a.  gennemvaad  (Breiðd.). 
drygmæltur  [driq  maiJ.doo]  a.  se  drjúgmæltur. 

drýgur  (dri:qoo]  a.  se  drjtigur. 

drykk  fátt  [drlhkfauht]  an.:  verða  d.,  mangle  n-t  al  drikke.    -felduQur 
l-fEldoqoe]  a.  (Vf.),  -feldur  [-fcldoo]  a.  drikfældig. 
drykki  Jdrlhiji]  1.  og  3.  p,  sg.  imp.  conj.  af  drekka, 


1.  dryhkja  (-u,  -ur)  [drlhga]  f.   Drikken,  Drikkelag,  Pokulering. 

2.  tdrykkja  (a)  [drlhija]  vt.  give  en  at  drikke. 

drykkjar  bikar  [drlh/|arbl:gan,  .bl:kay]  m.  Bæger,  -bolli  [-bodil]  m. 
Drikkekar.  -få«  [-o-fauht]  an.  -  drykkfátt.  -föng  [-föyo'k]  npl.  = 
drykkjuföng.  -liorn  (-(h)ordv,  -(h)od  v]  n.  Drikkehorn. 

tdrykkjari  (-a,  -ar)  [dnhQarl]  m.  Drukkenbolt. 

drykkjar  kanna  [drlh()aokan:a|  i.  Drikkekande  (spec.  en  stor  Træ- 
kande med  sur  Valle  og  Vand  til  fælles  Afbenyttelse  for  Gaardens  Folk). 
-ker  [-ÍE:r]  n.  Drikkekar.  -kostur  [-kosdop]  m.  Drikkevarer,  -skål 
[-sgau:/]  f.  Bolle,  -spil  (-sbl:/)  n.  ogs.  kaldet  kiipuspil,  ukendt  Kortspil 
(omt.  af  ]ÓIGrv.  cit.  af  ÓDavSk.  337).  -vatn  [-r-vahtv]  n.  Drikkevand. 

drykkju  borð  [drlhi|obor^l  n.  Drikkebord.  -bröðir  [-bro":ðln)  m. 
Drikkebroder.  -föng  [-fövnk]  npl.  Drikkevarer,  -hjal  \-^\a■.l\  n.  Vrövl  i 
Fuldskab,  fordrukkent  Sludder,  -hundur  (-hYndoul  m.  Drukkenbolt. 
-hus  [-hu:sl  n.  Drikkehus.  -ker  [-^E:r]  n.  Drikkekar.  -krá  [-krau:]  f. 
Kippe,  -maður  |-ma:öool  m.  Dranker,  Drukkenbolt,  -mål  [-mau:/]  n. 
Drikketid  (for  Dyr),  -mannageðveiki  (-man  ageðvEÍrii,  -vEÍtiJ  f.  Dran- 
kergalskab, -peningar  [-pe:nir!gao]  mpl.  Drikkepenge,  t-rúss  [-rus-]  n. 
Rus.  t-rútari  [-ru;darl,  -ru:tarl]  m.,  -riitur  [-ru:do(i,  -ru:toe]  m.  Druk- 
kenbolt, Dranker,  -ræfill  [-rai:vld>.]  m.  fordrukkent  Skrog,  -skáli  (-sgau:lll 
m,  Drikkestue.  -skapur  [-sgaboo,  -sga-pon]  m.  Drukkenskab,  Drikken. 
Drikkeri,  Fylderi.  -stofa  [-sdo:va]  f.  Drikkestue.  -svall  (-svad/.)  n.  Svir. 
-svin  l-svi:nl  n.,  -svoli  |-svo:ll]  m.  =  drykkjurútur.  -vima  (-vi:ma]  f. 
Rus.  -visa  |-vi:sa]  f.  Drikkevise.  -se6i  [-ai:ðl]  n.  Drankergalskab,  Delirium. 

drykk  langur  [drthglauijgoo]  a.  som  varer,  medens  man  drikker  en 
Drik,  kort:  drykklöng  stund,  et  lille  Øjeblik,  en  Stund,  -laus  |-löys]  a. 
uden  Drik.  -leysi  [-Irisl]  n.  Mangel  paa  Drik.  -sæll  (-k-said>.]  a.  heldig 
med  Hensyn  til   Drikkevarer  (spec.  deres  Tillavning). 

drykkur  (-jar,  -ir)  (drlhgoQ,  drlhrjan,  drlhrilo)  m.  1.  (þad  sem  drukkid 
er)  Drik :  åfengir  drykkir,  berusende  Drikke ;  til  drykkjar,  som  Drik,  til  at 
drikke;  vatnid  er  ekki  gott  til  drykkjar  (som  Drikkevand).  —  2.  Slurk;  d. 
af  vatni,  en  Slurk  Vand :  drekka  ur  konnunni  i  tveimur  dr\'kkjum,  tomme 
Kanden  i  to  Drag.  —  3.     -  drukkur  2. 

drykk  urt  [drlbgYyt]  f.  Urt,  hvoraf  en  Drik  kan  laves  (blååhcrg,  rjiipna- 
lauf,  vallhuinall  osv.).  -var  [-va'r]  a.  ædruelig,  sober. 

dril  (-s)  [dr'v.l]  n.  Udskud,  noget  som  duer  til  ingen  Ting  (BH.). 

1.  drila  (-U,  -ur)  |dri:la]  f.  lille  kegleformet  el.  halvrund  Bunke,  jfr.  drili. 

2.  drila  (di)  (dri:la]  vt.  med  dat.  ogs.  abs.  d.  1.  (set/a  i  hrauka)  opstable 
i  en  Kegle:  is.  opstable  halvvaadt  Ho  i  smaa  Bunker,  dog  ogs.  om  Torv: 
-  om  Korn  :  kornekran  stod  feld  en  drild  (StStAndv.  III.  155).  —  Z.  impers. 
i  overf.  Bet.:  vatnid  (acc.)  dn'lir  el.  þad  drílir  upp  af  ånni,  Strommen  i 
Elven  danner  Bølgetoppe :  vatnid  var  strangt  og  drildi  åkaflega  (Anm.  ti! 
BTh.  282).  -  3.  vi.  (slæpasi)  drive  (BH.). 

t3.  drila  (a)  [dri:la]  vt.  og  vi.  (e.  drill)  eksercere:  vorum  vjer  drtladir 
edur  e.yerceradir  (JOIInd.  268). 

drýldinn    [dril  dm]    a.    1.    (montinn)   opblæst,    vigtig,   kry,   hoverende, 
pralende   (med  el  Bibegreb  af  noget  frastodende).  —  2.  (fult)  uelskværdig, 
gnaven:  fiann  kvadst  mundu  verda  d.  vid  hana  i  fyrstu  (JThMk.  298). 
•     dryldni    [dril  dm]    f.    indec.    1.    (moni)    Opblæsthed,    Selvfølelse.  —   2, 
(fýla)  Gnavenhed. 

drilfiski  [drilfi5f|i]  n.  Fangst  af  faa  Fiske  af  forskellig  Art  (BH.). 

drili,  dryli  (-is,  pi.  ds.)  Idri:Ill  n.  1.  (hraukur)  en  lille  Kegle.  -  2. 
is.  en  lille  kegleformig  Bunke  af  vaadt  el.  endnu  ikke  fuldstændig  torret 
Ho;  —  en  lille  kegleformet  Torvestak  (i  denne  Bet.  gærne  coll.).  —  3. 
Ujævnheder  i  en  rivende  Strom,  toppede  Dølger :  voru  stórir  hnyklar  og 
d.  á  siraumnum  (ÞThFerO.  III.  104). 

drylla,  drilla  (-u,  -ur)  (drid  la]  f.  ).  (sædv.  i  pi.)  mindre  Trækar  til 
Mad  (Vf.);  Skaal  (Hf.).  —  2.  (hrokafull,  i'onrf /fona)  hovmodig,  ond  Kvinde: 
drógst  til  skógar  drj'llan  -lelda  (ÓDavPuI.  71). 

drylluhagur  (drld  loha:qøe)  a.  som  kan  lave  Drejerarbejde,  is.  smaa 
Trææsker,  jtr.  drylla,  drilla. 

drylmektugur  [drikmExdøqoi}]  a.  (drýldinn)  opblæst. 

dril'menni  [drikmcnl]  n.  Mandsling  (homuncio,  BH.);  (oræsti")  Skarns- 
menneske,  lumpen  Karl.  -myndadur  [-mlndaöoQ]  a.  kegleformet,  formel 
som  rfri7i.  -sæti  |-sai  dl,  -sai  tl|  n.         drili. 

drymbi  (-is)  [drlm  bl]  n.  (ÓDav.)    =  drumbur  1. 

drymbill  (-ils,  -lar)  [drlm  bid).,  -ils,  drlm  (b)Iae]  m.   -  dordingull. 

drymbini  (-is,  pi.  ds.)  [drimblnl]  n.  (SI.)  =  drumbur  1. 

drymla  (a)  |drlm-ta]  vi.  1.  (^ruggast)  blive  grumset  (om  Vand)  el.  mork 
(om  Luft).  —  2.  V.  impers.  tilstoppes,  opdæmmes  (ved  Sandfog):  Hólsá 
drtmiladi  af  sandfoki  og  rann  út  yfir  mýri,  sem  sidan  er  kölhtð  Dri'mla 
eda  Drymlumýri  (Bolungavik). 

dringull  (-uls,  -lar)  [driijgod;.,  -ols,  driqlao)  m.  I.  (Af.,  ASkaft.) 
^  dmgull.   -  2.  (skeid)  Ske  (Hf.). 

drynja  (dryn,  drynjum;  drundi,  drundum;  dryndi;  druniö)  [drin  |a, 
drvn-dl;  drV:nlð]  vt.  og  vi.  drone,  tordne:  drynjandi  rödd.  Tordenstemme, 
Basstemme ;  (Mm  kf/r)  brøle  uafladelig  (om  Køer),  jy.  dryne. 

drynur  (-s,  -ir)  (drl:noo]  m.  Bulder,  Dron,  svagt  og  langtrukkent 
Drol,  Drynen. 

dryp  [dri:p]  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  drjúpa* 

drypi  [drl:bl,  drl:pl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  drjúpa. 

drísil  bófi  [dri-slIbo'':vl]  m.  mindre  Forbryder,  -djofull  [-djö:vod>.]  rn. 
lille  Djævel,  Smaadjævel. 

tdrissa  (a)  (dris:a]  vt.  -  dreissa. 

drit  (-S)  [dri;t]  n.   ^  dritur. 

drita  (drit;  dreit,  dritum;  driti;  dritið)  (dri:da,  dri:ta,  dri:t,  drEÍ:t, 


dritbcr 


143 


drottinsnótt 


drirdom,  drI:tom,  drl:dl,  drl:tl,  drl:dlí,  drhilð)  vi.  skide  (især  om  Fugle): 
(Ordspr.)  så  er  fuglinn  i/erstur,  sem  i  sjålfs  sins  hreidur  drítiir  (G*).),  det 
er  en  ond  Fugl,  som  sltider  i  sin  egen  Rede. 

-dritber  (dri:lbcr|  npl.  Lakserpiiler. 

'dritill  (-ils,  -Ur)  [dridld/.,  driMld/..  -ils.  dri:hdUcl  m.  den  der  be- 
sudler OÁGát.   I.   108),  jfr.  drt'tj. 

drit  menni  [dn-.dmfni,  dri:t-)  n.  Skarnsmenneske,  Skideknægt,  -sker 
[•t-sQe'r]  n.  Skær,  bedækket  med  (Fugle)ekskrementer. 

drittast  (i)  Idrlhdast]  v.  refl-  (ÖH.)  ■^--  drattast:  d.  til  e-s,  gore  n-t 
h(J)St  ugærne:  d.  burt,  sjokke  af  Sted,  luske  af:  Hann  drittist  burt  sem 
halaktiptur  hundur  (G^.)- 

dritur  (-s,  -ir)  [drl:doQ,  drl:too)  m.  Skarn,  Mag,  is.  Fuglemog,  Fugletab. 

drjól  (-s)  [drjou:/]  n.  Tværhed,  Driveri :  vertu  ekki  að  þessu  drjoli. 

drjólast  (a)  [drio'>:last)  v.  refl.  1.  {þvælast  fyrir)  drive  og  være  i  Veien. 
1.  (streitast  .i   móti)  være  tvær  og  egensindig,    stritte  imod,   ikke  ville 
^ig  lede  (om  Heste  osv.)  (BH.),  jtr.  dr/al. 

virjóli  (-a,  -ar)  [drÍou:ll]  m.  1.  (s/or  og^  sterkur  maður)  stor  og  stærk 
Karl.  —  2.  (slæpingur)  DrÖnnert,  Drivert.  —  3.  (he\'  osfr.  til  ad  troða  úl 
med)  Ho  el.  andet  som  anvendes  Itl  Udstopning  af  vaade  Skindströmper, 
medens  de  torres. 

drjóll  (-S.  -ar)  [drjo-d  ?.,  drjo":laol  m.  (51.)    -  drjoli  I.-2. 

drjóni  (-a,  -ar)  [drio":nll  m.  1.  {naut,  einkum  mannýgt)  Tyr,  is. 
mandolm.  —  2.  (u.vO  Okse:  djiip  votu  eptir  drjóna  sporin,  |  er  drógu  hræið, 
unz  þeir  sprungu  (GTh.   '06,  87). 

drjúgan  [drju:(q)an)  .idv.     -  drjúgum. 

(^nug  genginn  [drju:gi:i}(jln]  a.  dröi  at  gaa,  træls.  -hljoOur  tdrju/ - 
(h)>.Lo^Doo,  drju:-)  a.  talende  tavs,  lavs  paa  en  hemmelighedsfuld  el.  be- 
tydningsfuld Maade:  Jóni  Trausta  heíir  verið  bælt,  en  um  þessa  síðustu 
bak  hans  haia  menn  verið  drjúghljóðir  (Rvík  '12,  182).  -yrÖur  (driu:(q)- 
IrOoo)  a.,  -látur  fdriu:tau  doQ,  -lau  ton)  a.  selvbevidst  i  sine  Udtalelser. 
•legur  I-ltqool  a.  fl«  Ulger)  afgiort,  fuldstændig.  —  2.  {.allmikill)  stor, 
betydelig.  -  3.  (rfrfVi/mn)  selvbevidst.  —  4.  adv.  -lega,  forsynlig,  sparsomt; 
låta  d.,  gðre  sig  kostbar,  lade  storagtig,  -mannlegur  [-manlt'qoo)  a. 
pralende;  adv.  -lega.  -mikill  t-ml-(|ldJ.,  -ml  t>,ld/.]  a.  ret  stor  et.  megen. 
-montinn  (-movdin,  -montln]  a.  temmelig  vigtig,  -mæltur  [-mai/.doo]  a., 
-orður  [driu:(q)oröoo|  a.  selvbevidst  i  sine  Udtalelser,  -stigur  [drjuy- 
sdi  goo,  driu:-)  a.  som  tager  lange  Skridt.  -talaÖ  [-tn  laí|  an.:  þclm  t'.irð 
'i.,  deres  Samtale  varede  længe. 

drjugum  (driu;(q)oml  adv.  se  drjúgur. 

drjúgur  (comp.  drýgri,  drjugari;  superl.  drýgstur,  driúgastur) 
ldriu:(q)oo,  driq  ri,  dri/,  sdoo)  a.  1.  (sem  endist  vel)  drbj ;  (om  Personer) 
t'erda  dcjúgari  {drýgri),  faa  Overhaand:  vartí  L.þeim  mun  drjúgari,  að  .  .  ., 
fik  Overhaanden  saa  meget,  at  .  .  .  (lÁÞ).  I.  478);  d.  til  vinnu  --^  drjúg- 
ifirkur.  —  2.  {talsverður)  betydelig,  ikke  saa  ringe:  kostadi það  mig  nokkra 
fyrirhðfn  og  drjúga  skildinga  (ikke  saa  lidt  Penge)  (JThMk.  354);  hefur 
þad  verid  dcjiigast  (den  störste  Skærv)  sem  þaðan  kom  af  óprentuðuni 
ki/æðum  (BTh.  IV.):  d.  spotti,  et  ikke  saa  kort  Stykke  Vej.  -  3.  {montinn) 
selvbevidst,  vigtig.  ~  4.  dat.  drjugum  og  n.  drjúgt  som  adv.:  a.  en  hel 
Del,  meget,  dygtig:  vegurinn  fra  Grund  og  þangað  fram  er  drjugum  langiir 
(dygtig  lang)  (ÞGjUÍ.  22);  .  .  .  og  velti  drjugum  vongum^  lagde  en  hel  Del 
Hovedet  paa  Siden  (]ThMk.  194).  —  b,  (narn)  henved,  næsten:  å  Innnesjum 
mátti  heita  að  drjugum  huer  koiungur  fengi  lestarhlut  (ÞTh.Arf.  164). 

drjúgvirUur  [driu:vlogon)  a.  som  ved  at  arbejde  jævnt  og  sikkert  ud- 
retter meget. 

drjupa  (dryp;  draup,  drupum;  drypi;  dropið)  [dr)u:ba,  driu:pa; 
dri:p;  droy:?,  drY:bom,  drv:pum ;  drl:bl,  drl:pl;  dro:bld,  dro:pld|  vi.  1. 
(faUa  i  dropum)  dryppe;  (Ordspr.)  það  er  drjúgt  sem  drýpur  (SchMál.), 
mange  Dække  smaa  gor  en  stor  Aa.  -  2.  {leka)  tække:  Oli  hlaðan  draup. 
-~  3.  v.  impers.  i  overf.  Bet.:  honum  drýpur  ekki  i  augu,  han  lever  i  Fryd 
og  Glæde;  það  drýpur  ekki  af  honum,  han  er  ganske  spagfærdig,  stille  og 
rolig;  e-m  drýpur  drjúgt  af  e-u,  en  har  betydelige  Indtægter  af  n-t.  - 
t4.  (drúpa)  lude,  hænge  med  Hovedet,  være  sorgmodig;  (overf.)  d.  niður, 
forringes,  forarmes:  landið  draup  niður  við  það  (Esp.  IV.  105). 

drjúpur  [dríu:boo,  driu:poQl  a.  1.  (sem  fellur  i  dropum)  dryppende.  — 
2.  ibryggur)  sorgmodig:  meðan  greptrun  yfir  stóð  I  fylgdin  oll  var  drjúp 
og  hljóð  (ÓDavÞul.  368). 

drö  [dro':I   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  draga. 

dróg  (-ar,  -ar)  Idro'':(í7)]  f.  1.  (bykkja)  0g,  daarlig  Hesl.  ?2.  {laiur 
maður)  dovent  Menneske,  Drog.  ~  3.  {slitin  flik)  (op)slidt  Klædnings- 
stykke. —  4.  overf.  {ögn)  en  lille  Smule,  Trævl :  takiÖ  í  nefiÖ  meðan 
nokkur  d.  er  eftir  i  bauknum  (Df.);  engin  d.  er  heil  i  því,  der  er  ikke  en 
hel  Traad  i  det  mere. 

droglast  (a)  [dro^g  last]  vrefl.  slæbe  sig,   sjokke,  pakke  $ig        drattast. 

drógum  Idro>':(q)omI  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  draga. 

droll  [drod  ).]  n.  Toven,  Nolen,  Driveri,  Smoleri. 

drolla  (a,  præs.  ogs.  drolli)  [drod  la)  vi.  {opr.  drógla,  '\ít.  dråg/asi):  1. 
(s/ora)  drive,  staa  og  hænge  paa  et  Sted,  slose  Tiden  hen.  —  2.  {fara 
hægt)  slentre  langsomt:  einn  drotlir  aftanvið,  aldrei  kemst  hann  fram- 
fyrir  (3:  halinn)  (G].). 

drollari  (-a,  -ar)  [drodlarl)  m.   Dagdriver,  Smølehoved. 

drollsamur  [drod  Xsamoo]  a.  som  staar  og  driver,  sendrægtig,  nolevorn. 

drolsa  (-u,  -ur)  [drol  sa|  f.  (BreiÖd.)  n-t  meget  langt:  óttaleg  d.  er 
þessi  gom,  sikken  en  vældig  lang  Tarm ;  {d.  af  skepnum  eða  monnum) 
lang  Række  (      halaråfa);  (d.  af  orðum)  Ramse,  Straale. 

dromedar  (-s,  -ar)  ldro'':m€da  r)  m.  (zool.)  Dromedar. 

drómi   (-a*  -ar)  (dro':mil  m.   Lænke,    Baand,    is.  i  Digtersproget,   dog 


i  enkelte  Udtryk  i  det  daglige  Sprog,  saal.:  tara  i  drama,  biive  indviklet, 
iorvikles :  kcyra  i  drama,  binde  paa  Hænder  og  Fodder;  dvepa  år  dróma, 
lose  af  Lænker. 

tdrömundur  (-ar,  -ar)  [dro»:mvndooÍ  m.  stort  Krigsskib. 

drop  (-s)  (dro:p]  n.  Dryppen,  Draabefald. 

dropa  drjúgur  [dro:badr)u:(q)oo,  dro:pa-)  a.  med  store  og  tætfaldende 
Draaber:  Slyddan  var  svo  dropadrjiig  (GFrTís.  91);  eg  drakk  skæra  dögg- 
ina  og  dropadrjúgu  regnskúrina  .  .  .  (And.  II.  307).  '^ -pipa  [•pi:ba,  -pi:pal 
f.  Draabepipette.  t'riim  l-ru:/n]  n.  Sted  hvor  Tagdryp  samles,  -skel 
(-s()8:/I  f.  ■'■--  mjålkurdropi,  en  Smule  Mælk.  -steinn  [-sdeid  v]  m.  (geol.) 
Stalaktit,  t-suöa  (-svröal  f.  Destillation  (Kip.  S,  110).  -sæll  I-sald  ?.)  a. 
1.  {um  kýv)  som  kun  en  kort  Tid  er  gold,  som  malker  helt  hen  imod  den 
Tid,  den  skal  kælve,  men  ikl<e  meget  ad  Gangen :  dropasæl  kýr.  —  2.  overf. 
iarðsamur)  indbringende:  Vidurkendi  að  vtsu  það,  að  ísafjðrður  hefði  verið 
d.  fyrir  landsjóð  (Morg.  IV.  269).  -tal  [-ía:/]  n.  Aníal  Draaber;  i  dropa- 
tali,  draabevis.  -tappi  I-tahbi]  m.  Drypsten. 

dropi  (-a,  -ar)  (droibi,  dro:piI  m.  1.  a.  Draabe:  d.  af  vatni  osv.  — 
b.  iþað  sem  lekur  niðuv)  Dryp:  það  er  mikill  d.  lír  þakinu,  der  er  stærk 
Dryp  fra  Taget.  —  2.  {mjólkurdropi)  Mælk:  fjóskonur þóttiist  hafa  tekiÖ  eftir 
þvi  .  .  .,  aB  það  dytti  úr  þeint  (3:  kúnum)  dropinn,  ef  bjarí  vævi  á  þeim 
(at  de  blev  golde)  (ValDagr.  5).  —  3.  {brenniirinstár)  en  Taar,  Brænde- 
vinstaar.  spec.  „dropinn",  Flasken  (Vinen):  Lengi  hafði  dropinn  togað  hann 
(ITrL.  304). 

dropið  [droibld,  dro:pldI  sup.  af  drjúpa. 

'dropkólfur  Idroipko'lvoQl  m.  Kolbe,  Reíori.  -nÖsótfur  [dro:bnö  s- 
0"hdoo,  dro:p-l  a.  (om  Faar)  med  on  mork  Plet  i  el.  ved  Næseborene 
(Múl.).  -óttur  [-o<'hdar>l  a.  prikket,  -samur  [-p-samo(>l  a.  dropa- 
sæll.  t-seyöa  [-sei  Qa]  vt.  destillere  (Kip.  8,  UO).  -steinn  [-sdeidv]  nt. 
(geol.)  Drypsten,  Stalaktit,  t-su&uketill  I-sYöotie:dld?.,  -^F.:t-1  m.  De- 
stillerkedel. 

drós  (-ar.  -ir)  ldro":sl  f.    1.  {kona)  Kvinde.  -  2,  iflenna)  Tos.  Töjte,  Flane. 

drosa  (-u,  -ur)  [dro:sa|  f.  (BreiOd.)        drolsa. 

?drosia,  droska  (-u,  -ur)  Idrosja,  dros  ga)  f.  Drosko. 

drotna  (a)  Idrohdna)  1.  vi.  herske:  d.  yfir  e-m,  herske  over  n-t.  —  2. 
vt.  med  dat.  a.  beherske.  —  b.  d.  e-m,  bede  en  ydmygt  om  n-t  (Sch.); 
(Ordspr.)  dramb  vill  lifa  d.  $Jer  (SchMál.),  den  hovmodige  vil  lade  sig  trygle. 

drotnan  (-ar)  idrohdnan)  f.         drotnun. 

tdrotnari  (-a,  -ar)  [drohdnarl]  m.  Hersker. 

drotning  (-ar,  -ar)  [drohdnink)  Í.  1.  Dronning,  Herskerinde;  kyssa 
drotninguna,  lade  Haandballerne  (mellem  Fingrene  og  den  hule  Haand) 
berore  hinanden  uden  at  Hænderne  for  øvrigt  gor  det ;  ogs.  —  suerja 
láfaeið,  se  lófaeiður  (ÓDavSk.  164).  -  2.  (í  skak)  Dronning  (i  Skak); 
(/  spilum)  Dame  (i  Kort). 

drotningakaup  Idrohdniijgakoyipl  npl.  (/  skak)  det  at  bylte  Damer  (i 
Skak):  iar.i  i  d.,  bytle  Damer. 

drotningar  dómur  |drohdniijgardc:mo^>l  m.  Dronningeværdighed. 
-efni  (-ib  ni)  n.  vordende  Dronning,  -eyru  I-ei:rol  npl.  i  sturfiskaleikur : 
naar  -Skibene  kan  trække  Storfisken-  el.  ^Kaperen-  ind  i  en  -Havn  . 
kaldes  det  ad  „draga  á  drotningareyrunum'*  (ODavSk.  114).  -ma&ur 
(•ma:Qoo)  m.  Prinsgemal,  -mat  (-mau:t)  n.  Mat  med  Dronningen,  -peö 
(-o-pt:^l  n.  Dronningebonde.  -skruØ  [-sgruið)  n.,  -skrúði  l-sgru:Öl)  ni. 
en  Dronnings  Pragtklæder. 

drotninglegur  [drohdniijgtf  qoi>]  a.  som  sommer  sig  for  on  Dronning, 
dronninglig,   -agtig. 

drotnun  (-ar)  Idrohdnon)  f.  Herredomme. 

drotnunar  elska  [drohdnonarelsga)  f.  Lyst  til  at  herske,  Herskesyge. 
-girnd  (-Qirnt,  -((in  t)  f.,  -girni  [-(jlr  dm,  -Qidni)  f.  Herskesyge,  -gjarn 
|-rjar  dv,  -rjad  v]  a.  herskesyg,  -yndi  [-indl]  n.  Magiglæde,  -vald  |-val  t] 
n.  Autoritet,  Myndighed. 

drótf  (-ar.  -ir)  Idro-hl)  f.  1.  a.  (þverfjöt  yfir  d^um)  en  Dörti  Over- 
træ.  b.  en  fremstaaende  Gesims  el.  Bræt  af  Træ  over  en  Yderdör  til 
Beskyttelse  mod  Regn.  ~  2.  Folk:  oli  d.,  hele  Folket,  alle:  óttinn  stor 
hjii  neðstu  drótium  (Visn.  199).  —  *3.  Hird,  spec.  Kongens  Livvagt,  deraf 
i  det  hele     -  Krigere. 

drótta  (a)  (dro'hda)  vt.  med  dal.:  d.  e-u  að  e-m,  give  en  Skyld  for 
n-t,  tilskrive  en  n-t. 

dróttarfjöl  [dro"hda(>í)Ö:/)  f.  Bræt,  som  undertiden  findes  over  Inder- 
dóren  lil  Gaarde,  adskilt  med  et  Bræt  (millifjöl)  fra  droit  (Sch.). 

drottin. hylli  [drohdlv(h)ld-li)  f.  Loyalitet.  Troskab  imod  sin  Herre. 
-hollur  (-(h)odloQl  a.  trofast  mod  sin  Herre,  loyal,  -laus  [-n-löys]  a, 
uden  Herre,  herrelos.  -legur  [-l£-qoQ]  a.  som  tilkommer  Herren,  Herrens: 
drottinleg  bæn.   Fader  Vor. 

drottinn  (-íns.  drotnar)  [drohdui,  drohdna^I  m.  ti*  a.  {húsbóndt) 
Herre.  —  *b.  fornem  Herre,  Konge,  Hersker:  Hörða  d.  (GTh.);  (Ordspr.) 
df'rt  er  drotiins  orðið,  dyrt  er  Drottens  Ord.  -  2.  is.  Herren,  Gud,  Kri- 
stus: d.  blessi  þig,  Herren  velsigne  dig;  d.  minn  {dýri)!  Íh,  du  alstyrende! 
longu  fyrir  drottins  minni,  saa  langt  tilbage,  at  Herren  ikke  kan  huske 
det,  3:  for  længe,  længe  siden. 

^  Drottins  búð  ldrohd[nsbu:d]  f.  npr.  Herrnhul  (Frankl.  65).  t-dagur 
[-da:qool   m.   Sondag. 

fdrottinsetur  |drohdlnsf:doo,  -se:tøQ)  n.  Residens. 

'  drottinsgrið  [drohdlnsgri:^)  f.  Treuga  dei  (]5]s.). 

drottinsifiur  {drohdlnsliðotj)  m.  Herremoral :  Þá  n'kti  siður  s,i,  «v 
Nietzsche  nefnir  drottinsid  (Herronmoral)  (ÁBj.   19.  Öld.  366). 

tdrottins  kvÖId  [drohdinskvöi  1)  n.  Söndag  Aften.  t*niorgun  [-moi'-g- 
on]  m.  Söndag  Morgen,  t-nótt  (•no^'ht)  f.  Natten  mellem  Lördag  og  Söndag 


drotfinsvik 


144 


drSsull 


drottin  sviU  (drohdlnsyhli)  npl.  Forræderi  mod  sin  lierre;  igesit  landi 
cda  konungt)  Höjforræderi.  -Bvikari  (-svl:garl,  -svlrltarl]  m.,  -sviki 
[-svi:!]!,  -svI:P,l)  m.  Forræder  mod  sin  Herre;  Hojforræder.  -svipur 
l-svI:boQ,  -svltpoo]  m,  Hersl<ermine.  -vald  [-vnri]  n.  Souverænitet, 
Fuldvælde,  Overherredomme. 

-  drótt  kvæði  |dro-htl(vai:ðl)  npl.  Skjaldelivad  (SNordSnSt.  VII),  -kveð- 
inn  l-liVF  Sin]  a.,  -kvaeður  (-kvaiöool  a.  en  Verseart  med  6  Stavelser  i 
hver  Verslinje  og  otlelinjede  Slrofer,  i  Reglen  med  Halvrim  og  studljr  i 
de  ulige,  Helrim  og  lijfuðstjftr  i  de  lige  Verslinjer:  Rytmen  er  trokæisk, 
'-megir  [-d-mei  jiq]  mpl.  islænd,  Folh :  dmgdst  munti  dagar  yfiv  rirått- 
mögti  er  nlhelg  ei'ðist  llionsborg  (Ilkv.). 

drottn-  [drohtv-,  drohdn-l  se  drotn-. 

drðttseti  [dro"htsE-dl,  -sftl]  m.  Drost,  Ceremonimester:  (i  sliiku) 
I^-larskalk. 

drottur  (-s)   |dro"hdoo)   m.   Folkesnak.   Rygte. 

drúði  (-a.  -ar)  |dru:5ll  m.  --  sæsvala. 

drúfa  (-U,  -ur)  ldru:(v)a)  f.  Drue. 

drukkinn  |drYhi|in|  pp.  af  drekka. 

drukklangur  (drvhglaurjgoQ)  a.  -    drykklangur. 

drukkna  (a)  [drYhgna]  vi.  se  drukna. 

drukkutn  |drvhgom)  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  drekka. 

drukkur  (-s)  (drvhgool  ni.  I.  -  drykktir:  svikja  c-ti  i  drukk,  genere 
en,  mens  han  drikker  (Breiðd.).  -  2.  (sýrManda)  Drik  af  sur  Valle  og 
Vand  (SI.,  Af.). 

drukna  (a)  [drvhgnal  vi.  drukne. 

tdruknan  IdrYhgna/i)  f.,  druknun  {-SiT  -anir)  jdrvKgnon,  -anln]  f. 
Druknen;  (Ordspr.)  þeiw  irrísl  hest  að  s\md.i,  er  liggiir  viB  d.,  naar  Vandet 
slaar  i  Munden,  lærer  man  forst  nt  svömme. 

1.  drúlda  (-u,  -ur)  [drul  da]  f.  kegleformet,  lav  Hoj.  spec.  (geol.) 
Detrituskegle,  jfr.  giljadnild,!. 

2.  drúlda  (a)  (drul  da]  vi.  anslrænge  sig,  spec.  om  n-t  som  man  yór 
langsomt  og  med  Ærgrelse:  d.  yfir  cinlweni  mnmi  (BHArnb.  53). 

drúldinn   |drul  din)  a.  (ifr.  dryldinn)  barsk,  tvsr  af  Udseende. 
drúldu  laus  [drul  dolöy  s]  a.  (geol.)  uden  Delrituskegler.  -Icgur  1-lr-qoo) 
a.,   -leitur  [-lii:doo,   -l;i:tool  a.  1.     -  drúldinn.   -    2.         búlduleiliir. 

1.  drulla  (-U)  ("drYdlal  "f.  (vulg.)  1.  (for)  Snavs,  Ælte.  -  2.  (þ„n,ij, 
hægðir,  luðllrgatjgur)   Diarrhé,  los  Mave. 

2.  drulla  (a)  [drYd  la)  vt.  (vulg.).  1.  (hægi.i  sjer)  forrette  sin  Nod- 
lorft,  is.  om  tynd  Atforing.  2.  d.  e-ð  lU  (nl,it.i  e-ð,  saiiiya  c-ð)  besudle, 
tilsvine.  -  3.  refl.:  driilhst.  a.  bære  sig  ad  som  en  Dumrian,  genere 
andre:  hvad  ertu  að  d.  þavna  (  vnfjast,  flæk/asl)  fi'rir  okkur?  —  b.  is. 
drulhsr  til  e-s,  göre  n-t  langsomt  og  tvært:  hann  drulladist  af  stad ^  han 
begav  sig  endelig  af  Sted,  langsomt  og  tvært. 

drullugur  |drYd  loqoo]  a.  (vulg.)  tilsvinet:  d.  »pp  fi'rir  lians. 

drullu  lurkur  (drvd  lolYg  gog)  m.,  -háleistur  (-hau:líisdocil  m., 
-sokkur  l-sohgon]  m.  (vulg.)  {óþverri,  óþokki)  Afskum,  Skidtmads. 
-stingur    l-sdirjgon]    m.   (vulg.),    is.   pi.   druilustingir,    Mavekneb. 

tdrumbadómur  [drvm  bado":moo]  m.  Dom  i  Anledning  af  Drivtommer- 
lyveri   (Esp.   IV.  45). 

drumbill  (-ils,  -lar)  |drYmbId/.,  -ils,  dram  (b)lac|  m.  ^    dordingull. 

drumbnefja  IdrYm  bnivia]  f.     ^  .ilk.i,  Alk,  Tordalk  (alca  torda.  I,.). 

drumbslegur  |drYm  (p)sh  qog]  a.  tor,  frastodende,  tvær. 

drumbur  (-s,  -ar)  (drYm  bon,  drYm  (p)s)  m.  1.  Uriebúliir)  Træklods. 
—  2.  (stirBlyndiir  maSur)  vranten  og  gnaven  Person,  Dedbider:  (Talem.) 
vera  dnimbs  um  e-S,  ikke  holde  af,  ikke  være  meget  villig  til  et  el.  andel: 
sé  liotium  drimis  um   aå  þiggja  mal  sinn  af  öðnim  on  G.  QkP\.   I.  386). 

drums  [drYms]  se  drumbur. 

drundalegur  [drYn-dalrqogl  a.  tor,  vranten. 

drundhjassi  |drYn  tljas  l)  m.  (Skældsord)  Menneske  med  en  svær  Bag- 
del, Tyksak  med  Bibet.  al  vedkommende  er  tvær  og  vranlen :  hann  er 
bölvaðiir  d.  (SI.). 

1.  drundi  (-a,  -ar)  (drYndi)  m.  (Skældsord)  Stud,  Fæhoved. 

2.  drundi  IdrYn  di]  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  drynja. 
drundrimur   IdrYn  drimoo]    fpl.   (vulg.)  kveSa   d.   \       reka   rið.    frela) 

slippe  en  Vind  (SI.). 

drundur  (-s,  -ar)  (drVndon,  drvn  (t)sl  m.  1.  Ihri'ggiir,  bak,  i-inkum  å 
ku)  Ryg,  Bag  især  paa  Koer  (SI.).  -  2.  (rass)  Bagdelen  af  et  Menneske. 
Rumper   -    3.  (frelur)  Fiært  (flatus). 

drungalegur  (drulj  gale  qon)  a.  I.  (i/ni  vedm)  diset,  mork,  taaget  (om 
Vejret).  -  2.  om  Mennesker :  a.  (daufur  á  svip)  letargisk,  dvask  af  Udse- 
ende, dosig.  —  b.  (iHilegttr,  iski'ggilegttr)  med  mørke,  truende  Miner 
(ÓDav.);  adv.  -lega. 

drungi  (-a,  -ar)  [druij  Ql.  druij  ga(o)l  m.  1.  (þoka,  miigga)  Dis,  Morke, 
Taage.  --  2.  {deyfð)  Sövnighed,  Dosighed. 

drunur  |drY:noul  fpl.  Dron,  Susen. 

drúpa  (ti)  |dru:ba,  dru:pa,  drufdl)  vi.  og  vt.:  </.  og  (/.  höfði,  staa  med 
bojet  Hoved,  is.  overf.:  (i*er.r  hryggur)  være  sorgmodig,  sorge :  yfir  mold- 
um hans  stod  heil  þjóð  drúpandi  (Eimr.  VIII.  24);  drúpi  jeg  höfði  .l5 
dökkiim  beði  (BóluHj.  75);     -    pp.  rirúpaiidi  (bot.)  nikkende  (nutans). 

drúpna  (a)  |druhbna|  vi.  blive  nedslaaet. 

drupum  [drV:bom,  drY:poml  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  drjijpa. , 

drusl  (drvs  /.|  n.        rusl,  drasl. 

1.  drusla  (-u,  -ur)  IdrYs  la]  f.  I.  1.  Wska)  Klud,  I'jall.  -  2.  is.  i  pi. 
drtislur,  Laser,  Stumper  (af  Klæder  el.  andet):  Or  þessari  bæn  befi  eg 
íeingið  pessar  drusliir  að  vestati  (JÁÞj.  II.  60).  -  II.  overf.  Bet.:  1.  {dug- 
laus,  ónýtur  maSur)  Klud,  Pjalt  (om  en  Mand).  —  2.  a.  (skrudda)  gammel 


el.  laset  Bog  el.  Manusl'.ript,  Skrolle:  er  hér  og  nag  af  handrituw  og  is- 
lenskum  óprentuðum  druslum  ad  skemta  sér  vid  (jThMk.  XXIV).  —  b. 
pi.  druslur,  usammenhængende  Epigrammer,  is.  af  obskönt  Indhold  (Vi-, 
Sch.).  —  3.  (sóði)  Siuske(dorte)  ogs.  med  Bibel.:  losagtigt  Fruentimmer, 
Taske :  skammast  sin  ekki  fyrir  ad  taka  fram  hjå  myndarlegri  konu  med 
þcssari  driislu  (GFrTIs.  236). 

2.  drusla  (a)  IdrVsla]  vt.  med  dat.  1,  slæbe:  hun  getur  sjálí  drnslad 
heim  klyfjanum  sinum  (ÞGjD.  12).  —  2.  refl.  a.  (drollast)  gaa  skodeslosl, 
fJenlre.  -  b.  (rem  niåttlaus)  være  kraftlos  som  en  Klud:  druslasl  til, 
slaas  krafllost  frem  og  tilbage  (om  en  brækket  Arm)  (OBj.  I.  151). 

druss  (gen.  ds.,  pi.  -ar)  [drYsj  m.    --    drussi. 

drussa  hattur  |drYs:ahauhdon)  m.  Tolperagtighed.  -menni  [-mrnil]  n. 
=  drussi.  -þumb  (-þYmpl  n.  tolperagtigl  Hovmod  el.  Muthed. 

drussi  (-a,  -ar)  (drYs:ll  ni.  Grobian,  plump  Karl,  Tolper:  (Ordspr.) 
ókendur  varningur  verdiir  dnissiim  dyr  (SchMSl.),  ukendt  Vare  bliver  dyr 
for  plumpe  Drog. 

drusslegur  IdrYsUqog]  a.  tolperagtig;  -  adv.  -leg.i,  paa  en  tolper- 
jgtig  Maade. 

drútur  (-S,  -ar)  [drurdoo,  dru:ton]  m.  Vindæg. 

drægi  |drai:jl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  draga. 

drægja  (-u,  -ur)  [drai:ja]  f.  1,  iseinlæti)  Sendrægtighod,  Toven.  2. 
Mundfuld  Ho,  Hovisk:  litid  að  éta  og  varia  d.  handa  Immim  (PQjD.  87); 
i  fimiu  viktr  sumars  vorit  heyin  mjög  k  þrotinu.  Og  þó  var  d.  hjii  mdrgum 
fram  i  sjöttu  og  sjóundu  vikn  (Logr.  '16,  127).  —  3.  Masse  (jfr.  rfr.ri.?  4.): 
skårri  er  það  nú  drægjan. 

drægjulegur  [drai:iolicqon)  a.  sendrægtig,  som  ser  ud  til  at  va^re 
sijndrægtig. 

drægsl  og  drægslt  (-is,  pi.  ds.)  [drai^s/.,  drai/,-sll]  n.  1.  noget  tungt, 
man  slæber  efter  sig.  -  2.  (drog)  Øg.  —  3.  (subba)  sjusket  (paaklædt) 
Kvinde,  Sjuskedorte. 

drægslasl  (a)  (drai;.  slast]  vreil.:  d.  med  e-S,  slæbe  paa  n-t;  d.  med  byrdi. 

draegsli  (dr.ii/  sit]  n.  se  drægsl. 

drægslilegur    Idraixslllr  qno)    .1.    1.  (sódalegur)  sjusket,   malpropcr.   — 

2.  iseínlátur)  sendrægtig. 

drægslulegur  |drai/'slolF-qon)  a.    -    drægslilegur  1. 

drægur  Idrai:qog,  n.  drai/t]  a.  1,  som  kan  trækkes  el.  bæres.  2. 
(fon.)  som  kan  tr.-ekkes  ud,  forlænges  (t.  dehnbar):  drægl  hljóð.  -  3.  i 
Sosprogot:  hann  er  v.trla  d.,  Vind  og  Slrom  er  saa  stærk,  at  man  næppe 
kan  ro  imod.        4.  tilbojelig  til  al  trække,  kun  i  Sms.:  hlut-d..  sjer-d. 

dræmingi  (-ja,  -jar)  |drai:iniijijil  m.  Dovendyr. 

dræmur  [drai:mogl  a.  nu  vistnok  kun  i  n.  dræmi,  langsomt,  sendræg- 
tigt, trevent,  tovende,  vrangvillig:  taka  e-u  dræmt,  taka  dræmt  undir'{e\.  i) 
e-ð,  svare  langsomt  el.  med  Uvilje,  give  et  undvigende  Svar,  være  uvillig 
til  n-t;  þad  var  dræmt  i  hanum  hl/ådid,  d.  s. 

dræpi  [drai:bi,  drai:pl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  drepa. 

fdræpilegur  Idrai:bllEqoii,  drai:pl-|  a.  fortjænende  Doden. 

tdræplingur  (-s,  -ar)  (drai:blil)gog,  drai:p-,  draihb-,  -iijs)  m.  kort 
Drapa,  et  kort  Ærcdigt. 

dræpur  |drai:bog,  drai:pon,  n.  draiftj  a.  som  det  er  tilladt  at  dræbe, 
fredlos;  (Talem.)  vera  i  dræpum  dauda  med  e-d,  være  meget  ilde  sledt  m. 
H.  I.  n-t:  hann  er  nu  æfinlega  i  dræpum  dauda  med  heyin  lika  (ÞGjD.  10). 

dræsa  (-u,  -ur)  [drai:sa|  f.  1.  (drartur)  Trækken,  Dragen.  —  2.  a, 
(f-ø  sem  dregid  er)  Slæb,  n-t  der  slæber  bagefter  en:  drost  svo  þcssi  d. 
.i  eftir  honuni  (]ÁPj.  I.  349).  -  b.  (dratt.mdi  hak)  slæbende  Hale:  d. 
aflur  lir  hver/um  manni  (Eimr.  XV.  85).  —  c.  hængende  Klæder  og 
andet  som  hæmmer  Gangen;  i  en  Börnoleg :  dragdu  mig  å  dræsuttum  i 
Rómavegu,  et  stort  Barn  hænger  sig  fast  i  et  mindre  med  dette  Udraab 
og    opfordrer   det   dermed  til  at  slæbe  af  Sted  med  sig  (ÓDavSk.  133).  - 

3.  (drusla)  Pjalt:  vid  mig  binda  dræsu  þá  (Br]Nat.  155).  -  4.  (mikiB  af 
e-u)  en  Bunke  af  n-t :  héilmikil  d.  af  hei'i. 

drælti  [draihdl]  dal.  sg.  af  dráttur. 
dröfn   (drafnar,  drafnir)  jdrob  v,  drab  nao,  drabnlgl  f.  Bolge,    Hav. 

dröfnóttur  |dröb  no'hdog]  a.  1.  (med  dröfnum)  spættet,  plettet,  prik- 
ket, indsprængt.  —  2.  spec.  (hvitur  med  dökkum  dröfnum)  hvid  med  smaa 
morke  Pletler  el.  Prikker,  is.  om  Faar  (Vf.).  -  3.  (med  dröfnum  i  fram- 
an)  med  Prikker  i  Ansigtet  (I>ing.,  Mul.). 

dröfnur  [drab  nog)  pi.  af  1.  dralna. 

dröfnuskata  |dröb'nosga:da,  -sga:ta|  f.  (zool.)  Somrokke  (raja  cla- 
vata,  L.). 

drog   |drö:i;|   pi.  af  drag. 

drögu  ldrt):qo)  cobl.  af  1.  draga. 

drögum  |drö:qoml   1.  p.  pi.  præs.  ind.  og  con),  af  draga. 

dröllur  (drallar,  drellir)  (dr6d  log,  drad  lag,  drfdllgl  m.  (BH.). 
jfr.  drellir.    I.  (fylgdarmadur)    Folgesvend.   —  2.  (þung  byrdi)  svær  Byrde. 

drömbum  |dröm  bom]  1.  p.  pi.  præs.  ind.  af  dramba. 

dröngull  (-uls,  -lar)  (droyi)  god/.,  -ols,  dröyl)  lag]  in.  1.  (sivalningur) 
Valse,  Cylinder.  —  2.  (samanvafinn  strangi  af  e-u)  Rulle,  sammenrullet 
Stykke  af  n-t;  (klæda-)  Tbjrulle;  (pappfrs-)  sammenrullet  Stykke  Papir. 
—  3.  nedhængende  Tap  el.  Flage,  is.  i  Sms.:  klaka-d,  sSt-d.  hor-il. 

drSngum  |drðyij  gom]  dat.  pi.  af  drangi  og  drangur. 

drosl  [drös  J.]  n.,  jfr.  drasl.  Skrammel. 

1.  drösla  (-u,  -ur)  (dros  la]  f.  -     1.  drusla. 

2.  drösla  (a)  Idrösla]  vi.  1.  (lafa)  hænge  ned,  slæbe  med.  -  2.  i^anga 
hagl)  gaa  langsomt  og  slæbende  (BH.).  -  3.  (flækjast)  drive  omkring.   - 

4.  =  gösla  :  d.  i  ollu.  —  5.  vt.  slæbe  af  Sted  med  n-t :  jeg  drosladi honum  heim. 
drasull  (-uls,  -lar)  |drö:sod;.,  -ols.  drijs  lag]  m.  1.  (e-d  sem  dregid  er) 


drðsalröfa 


145 


d6har 


Byrde  som  slæbes:  boli  drå  allan  drðsulinn  (JAÞj.  I.  352);  (Ordspr.)  hver 
hefur  sinn  drðsul  að  draga,  hver  har  sin  Djævel  at  drages  med.  —  •2. 
(hestur)  Hest. 

drösulröfa  fdrÖ:soIro<i:a]  f.  lang  slæbende  Hale  (om  en  Hund)  (Eimr.  1 .  63). 

drottutl  (-uls,  drotlar)  [dröhdodX,  -ols,  -lac)  m.  Sinke. 

drottur  (drattar,  drettir)  [dröhdoo.  drahdao.  drchdio)  m.  I.  langsom 
Fodgænger,  langsom  Folgesvend,  dorsk  Person.  —  2.  overf.  besværligt 
Appendiks:  hitbelgurinn  þðttz'  illur  d.  við  loitskipin  (Eimr.  XVI.  176). 

dúa  (a  og  Öí)  [du:al  v,  1.  vi.  {(åu  undan  þrýstinqu)  give  efter  for  Tryk, 
gynge  op  og  ned  (om  en  blod  Jordbund),  bevæge  sig  Í  Bolgegang  op  og  ned: 
/'ðrðin  dúar  {undir).  —  2.  vt.  med  dat.  a.  {hre\'f3  /ram  og  afiur)  bevæge 
frem  og  tilbage:  dúa  fótum,  holde  Fodderne  i  Bevægelse;  (om  en  Rok) 
hann  knurrar  og  murrar  medan  undir  honum  er  auðþöll  ad  dúa  (JÁQát. 
1.  96);  d.  e-u  til,  rokke  n-t.  —  b.  {keipa)  d.  færi,  trække  Medesnoren 
afvekslende  lidt  op  og  lidt  ned,  mede,  angle  (Vt.):  einhver  glettin  gyðja 
þar  !  geislaflugum  dúði  (GFrÚh.  216). 

1.  dubba  (*u,  -ur)  tdYb:a]  f.  Kvinde,  Laptashe:  Þá  hrópaði  prestur 
af  megni,  sagði  þær  örmu  dubbur  og  hrakstelpur  skyldu  s/a  manninn  i 
fríði  (ODavÞj.  2);  in'ltu  ekki  få  sýsiumanninn  tit  að  stjana  undir  þig, 
dubban  pin  (din  Taske)  (Myrd.  96). 

2.  dubba  (a)  [dYb:a]  vt.  1.  pynte,  pudse,  fikse :  d.  upp,  flunke  op,  oppudse, 
udstaffere;  d.  sig  upp,  hæge  sig,  pynte  sig;  uppdubbadur,  i  stiv  Puds; 
d.  upp  á  skólann,  forbedre  Skolen  (Alþ.  Ml,  B.  II.  1908).  -  2.  d.  e-n 
til  riddara,  slaa  en  til   Ridder. 

?dubbfó  [dYb:iiojl  n.  =  trassaskapur^  óregta,  Uorden,  Sjuskethed:  lendir 
alt  i  skit  og  d. 
dubbun  (»ar,  -anir)  (dYb:øn,  -anlQ)  f.  del  at  dubba,  spec.  Ridderslag. 
dubia  (a)  [dYb  la|  vi.  (kafa)  dykke  (BH.),  jfr.  duft.  dufla. 

1.  dúð  (-s)  [du:d|  n.  Pakken  ind  i  varme  Klæder.  Indpakning:  þetta 
Jískaplegs  d.  gerir  bomin  kulvts. 

2.  dúð  (du:dj  sup.  af  d^ía. 

dúfia  (a)  [du:Oa]  vt.  klæde  godt  mod  Kulde,  svøbe  ind:  d.  sig.  pakke 
sig  ind;   —  pp.  dúðadur,  indpakket,  indsvøbt  i  en  Masse  Klæder. 

dúðadurtur  [du:ðadYQ'doo)  m.  Bussemand. 

dudda  (a)  ídYd:al  vi.  1,  (Mul..  SI.)  ^  dunda:  d.  uið  e-ð.  -  2.  fvinna 
kappsamlega)  arbejde  ihærdigt. 

1.  dúOi  (-a,  -ar)  [du:ðl]  m.  Tðj,  Ís.  om  megen  og  varm  Paaklædning: 
Nú  voru  menn  komnir  i  vetrardúðana  i  fi'rsta  sinni  eftir  siimarið  (JTr. 
Heið.   III,  83). 

2.  dúöi  |du:ði|   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  d^ja. 

duöra  (a)  (dYOra]  vi.  1.  (Þing.)  =^  dunda.  2.  (stxpast)  drive.  -  3. 
ivinna  Í  tiægðum  sínum  og  með  iðni)  arbejde  sindigt  og  stot  (ASkaft.).  — 
4.  (vinna  mikið)  arbejde  meget,  være  flittig:  s.i  pykir  m/er  duöra  það 
(Kjatarn.,  BreiOd.);  það  er  naumast  að  þú  hefir  duðrað  það  i  útmánaðar- 
gildunum  (ThTh.  87). 

duður  (-urs)  [dY:öaol  n.  =  dund. 

dúÖur  [du:öogJ  fpl.  1,  (reifar)  Svob.  —  2.  (hti'  föt)  varm  Paaklædning; 
ekstra  Paaklædning,  Pragtklæder. 

1.  dúfa  (-U,  -ur)  [du:va)  f.  (zool.)  Due:  (Ordspr.)  fyrr  skýtur  bogi,  en 
flýgur  dúfa  (OJ.),  ee  kogser  Duen,  mens  Buen  spændes;  —  som  Kæleord 
for  en  Kvinde:  dúfan  min,  min  Snut. 

2.  dúfa  (-U,  -ur)  [du:va]  f.  (ýsumagi)  Maven  i  en  Kuller  (Vf.). 

dufl  (-S,  pi.  ds.)  [dYb/.j  n.  1.  (naut.)  a.  (sjåmerki)  Boje,  Bake:  d.  å 
neti,  Flaadholt.  —  b.  (sprengidufl)  Mine.  —  2.  (fjárhættuspil)  a.  Dobbet, 
Hasardspil.  —  fb.  (teningskast)  Tæmingekast.  -  3.  fdaður)  Koketteri, 
Lefleri. 

dufla  (a)  (dYb'lal  vi.  1,  (spi/a  fjárhættuspit)  spille  med  Tærninger, 
doble,  spille  Hasard.  —  2.  (daðra)  fjase  med,  lefle,  kokettere,  gaa  paa 
Pigejagt :  d.  vid  kvenmann,  flirte  med  en  Kvinde.  —  3.  d.  (e-u,  rode  i  n-t: 
hinir,  þá  til  fðtksins  sást,  bðfðu  duflað  í  sínum  fórum  og  kastað  kistu- 
lokum,  ,..  þá  fanst  ekkert  (]MPísl.  23). 

duflandi  (-a,  -endur)  [dYblandl,  -endoQ]  m.  ---  duflari   1. 

duflari  (-a,  -ar)  (dYb  larl]  m.  1.  Spiller,  Dobler:  drykkjurum  fist  ráð, 
en  duflurum  ekki  (G].).  —  2.  (kvennamaSur)  Pigejæger. 

duflatollur  (dYb  latodloo]  m.  ftunnutotlur)  Tondepenge. 

dufl  færi  [dYb  Xfairi]  n.  Bojereb.  -hus  [-(h)u  3|  n.  Spillehus,  Spille- 
bule, -húshaldari  [-(h)us(h)al-dari|  m.  Vært  i  et  Spillehus. 

dúfna  bani  (dub'naba:nl|  m.  en  som  dræber  Duer:  Ukur  fråum  hauki, 
dúfnabana  (II.  II.  68).  -hus  [-hu:s|  n.  Dueslag,  -shýli  (-s(^i:ll)  n.  Dueslag. 

duft  (-8)  Idvf  t]  n,  1.  (ryk)  Støv:  d.  og  aska ;  —  bursta  duftið  af 
frakka/afinu ;  (Talem.)  skríða  i  duftinu  f\TÍr  e-m,  krybe  i  Støvet  for  en; 
sleikja  duftið  af  fåtum  e-s,  slikke  ens  Støv.  —  2.  Pulver:  smagen  d.  — 
3.  (bot.)  Pollen.  Blomsterslov. 

dufta  (a)  {dYf  dal  vi.  1.  (strå  dufti)  strø  (Pulver):  segir,  að  hann  skuli 
d.  ur  henni  framan  Í  þá  (]Át>j.  II.  297).  -  2.  (bot.)  beatove. 

duft  bein  (dvf  tbei  n)  n.  pulveriseret  Ben.  ° -beri  |-be  rij  m.  (bot.)  ~ 
frævill.  =-fall  [-fad?.]  n.  (bot.)  Bestovning.  =^-festa  [-ÍEsdal  f.  (bot.)  -- 
fraeni.  = -hirsia  (-(h)ie5lal  f.  (bot.)  Støvgemme,  -knappur  [-knahbon| 
m.  (bot.)  Støvknap,  -korn  [-ko(r)dv|  n.  Støvkorn,  -legur  [-d-leqoQl  a 
bestaaende  af  Støv,  jordisk;  —  adv.  -tega.  -mulning  (-mYlniok|  f.  Pul 
verisering.  -rigningur  [-rlgnirigøQ]  m.  Støvregn,  spec.  om  Fald  af  vul 
ksnsk  Aske :  jöklar  eru  .  .  .  btakkir  .  .  .  af  .  .  .  longum  duptrigningi  (EÓI 
Kv.  20).  ^  -sáld  [-t-sault]  n.  Stovsigte.  -smár  [-smaurl  a.  stovfin 
^-stðnguU  (-sdoyiigød/.)  m.  —  duftb«ri. 

duftugur  [dvf-daqø^l  a.  1.  (rykugur)  sføvøt,  fuld  af  Støv.  —  t2,  (jarð- 
n9skur)  jordiik. 


duftun  (-ar)  [dYf  don]  f.  (bot.)  Bestøvning. 

°duft  vegur  [dYf  dveqoQ]  m.  =  fræva.  -vængjaður  (-vaiijQaDøcI  a. 
stovvinget.  *^ -þráÖur  [-t-þrau  öoq|  m.  (bot.)  Stovtraad.  -Ögn  (-d-ogv)  f. 
Støvgran. 

dúfu  legur  Idu:vDle'qoQ]  a.  dueagtig.  -leikur  [•l£Í:gog,  •lei:koQ]  tn. 
Dueleg,  en  Art  Legen  Skjul;  en  af  de  legende  er  »Duen',  som  eftersøger 
•Ungerne-,  der  skjuler  sig  eller  tænkes  bortforte  af  en  -Ravn«  (ÓDavSk. 
99—101);  jfr.  vokumaður.  -steggur  [-sdeg:oQl  m.  Duerik.  -ungi  [-uijiji] 
m.  Dueunge. 

duga  (Öi,  sup.  -aö;  præs.  ogs.  duga(r»  [dV:qa,  dvqðl.  dvg  ðl]  vt.  med 
dat.  1.  (fijålpa)  hjælpe:  og  biðja  tijálmar  að  duga  ser  og  draga  mannsktatta 
þann  ofan  af  sér  {}ThMk.  315):  (Ordspr.)  sjer  duga  ftestir  sjalfum  best 
(G]-)i  egen  Hjælp  er  som  oftest  den  bedste;  dugðu  nit,  Drottinn  minn,  þvi 
nú  get  jeg  ekki  lengur,  jfr.  naar  menneskelig  Hjælp  slipper,  begynder  Guds; 
svo  dugir  tjúfur,  sem  launað  er  (SchMál.),  Hjælpen  retter  sig  efter  Lonnen; 
fátt  er  svo  Ht,  ad  einugi  dugt,  intet  er  saa  slemt,  at  det  ikke  er  godt  fqr 
n-t;  d.  e-m  vel,  yde  en  god  Hjælp.  —  2.  vi.  (reynast  duglegur)  vise  sig 
som  dygtig  el.  stærk,  due:  d.  til  e-s,  due  til  n-t;  d.  vel,  være  dygtig:  Þ.í 
máttu  duga,  ef  honum  tikar  við  þig  (JÁt>j.  I.  325);  /örðin  mannfrek,  en 
gagnsöm,  ef  vei  var  dugað  (Br]Pf.  48-49):  (Ordspr.)  nú  er  að  d,  eða 
drepast  (Eimr.  X.  142),  nu  maa  det  enten  briste  el.  bære;  —  ppr.  dugandi, 
dygtig;  d.  maður.  —  3.  (tj'á)  nytte:  það  dugir  ekki  öðrum  en  honum  að 
reyna  það,  det  nytter  ikke  for  andre  end  ham  at  prove  det ;  dugdi  cingum 
öðrum  en  Mora  að  liggja  i  þvi  (rúmfleti)  (]ÁÞj.  I.  379).  —  4,  (nægja) 
række  til,  forslaa:  þetta  dugir  mjer,  dette  er  nok  for  mig;  (Ordspr.)  betur 
må,  ef  duga  skal,  der  skal  mere  til,  hvis  det  skal  nytte;  þaS  dugir  (dug- 
ar)  ekki,  det  gaar  ikke;  það  dugir  ekki  nag,  det  er  ikke  tilstræhkeligt. 

dugandis  [dY:qandlsl  a.  Índec.  dygtig,    -maður  [-ma:Oagl  m.  1.  (dug- 
legur maSur)   dygtig   Mand.  —  t2.   (heiðvirSur  maður)  brav  Mand,    ærligt, 
hæderligt  Menneske. 
fdugandmaCur  [dY:qandma:Oøo)  m.  =  dugandismaöur. 
dugga    (-u,    -ur)    [dYg:al    f.    (holl.   dogger)    Fiskerfartoj,    D-vksfarlÖj ; 
Fiskeskude,  Skude;  oprindelig  is.  om  fremmede  Fartöjer. 

duggaraband  [dYg:araban-t|  n.  groft  Garn,  passende  til  duggarasokkar, 
duggaraveilingar  osv. 

duggarabands  år  [dYg:araban(t)sau:r]  npl.  Ungdomsaar,  Labansalder, 
Lømmelalder,  -peysa  [-pfi:sA|  f.  •  duggarapeysa.  -sokkur  [-ban(t) 
-sohgoijl  m.  Strömpe  af  groft  Garn. 

duggara  bátur  [dYg:arabau:doo.  •bau:loc>)  m.  Baad  fra  en  FÍskerskude. 
•les  |-l£:3)  n.  strikkede  Uldvarer,  bestemte  for  (fremmede)  Søfolk,  -peysa 
|-p£i:5a|  f.  grov,  strikket  Uldtröje  (opr.  til  Sofolk).  -sokkur  (-sohgoel  m. 
Strömpe  at  groft  Garn  {\\t,  þjóðartes}.  -tobak  [-to^'ibak]  n.  Fiskertobak: 
það  mun  einkum  hafa  verið  tobak,  sem  hollensku  duggaramiv  verzluBu 
med  .  .  .  duggaratåbak  .  .  .  (JADEin.  594).  -vetlingur  (-vehdliqgøel  m. 
grov  Vante  (til  Sofolk). 

duggari    (-a,    -ar)    [dYg:ari]    m.    Skudefisker,    Fisker,    Skipper;    is.  ^a 
fremmed  Fisker. 
duggrasokkur  [dygrasohgoQ)  m.  ~  duggarasokkur. 
duggond  [dYg:önt)  f.  (Myv.)  =  dukond. 

dug  laus  [dvq  löys]  a.  uduelig,  kraftlos,  modlos,  -legur  [-leqoQ]  a. 
dygtig,  duelig,  driftig,  energisk;  —  adv.  -tega.  -leysi  [-leisl]  n.  \,  (skortur 
J  dugnadi)  Udygtighed,  Uvirksomhed.  —  2.  (sinfatl)  Impotens.  -Iftill 
l-lidldX,  -li  tid?.]  a.  mindre  dygtig,  udygtig,  -mikill  [-mlQidX,  -ml-f,ldXl 
a.  dygtig. 

dugnaÖar  jálkur  [dYg  naÐarjauX.'goQ, -jaul  ko(>|  m.  ~-  dugnaðarvargur. 
-leysi  [-lei:sl]  n.  Udygtighed,  Uduelighed.  -maÖur  [-ma:Oon]  m.  dygtig 
Mand.    -vargur  [-vargoo]  m.  Arbejdshest,  Arbejdsmenneske. 

dugnadur  (-ar).  [dYg  naOog)  m.  1.  (það  að  vera  duglegur)  Dygtighed. 
Driftighed,  Energi.   -  t2.  (dygð)  Dyd,  Kraft. 

dugs    [dvx's]    a.  indcc.  bruges   navnlig   i    Forb.  ekki  dugs,    ikke   dygtig, 

ikke  normal  (vistn.  gen.  af  dugur):  hann  var  ekki  d.,  der  var  noget  i  Vejen 

med  ham;  Það  eru  svo  margir,  þegar þeir  eru  kenndir,  ekki d.  (ÞGjOs.  71). 

dugunarlega  [dY:gonarlE:qa)  adv.  —  dukunarlega. 

dugur  (-s)  [dY:qø^,  dY^'sj  m.  Dygtighed,    Energi,   Ihærdighed:  það  er 

d.  i  e-m,  der  er  Fut  i  en;  það  er  enginn  d.  i  honum,  han  duer  ikke  til  n-t. 

dugvana  [dYq  vana]  a.  indec.  uden  Dygtighed. 

dúka  (a)  (du:ga,  du:ka]  vt.  dække,  duge:  d.  borO,  dække  Bord;  ~  refl. 
dúkast,  brede  sig  som  en  Dug. 
dúkatur  (-s,  -ar)  (du:kadoQ,  du:katøQ]  m.  Dukat. 
?dúkka  (-U,  -ur)  [duhga]  f.  =  brúSa,  Dukke. 

duk  laus  (du:gl6ys,  du:k-|  a.  uden  Dug.  -samfella  [-k-samfcdla]  Í. 
Skort  ai  sværere  stribet  Töj,  jfr.  dúkur.  '^ -silki  |-slXqi,  -slliil]  n.  Moiré. 
-skyrta  [-sijioda]  f.  Skjorte  af  sværere  stribet  Töj.  -skor  [-sgo"  r]  m. 
Töjsko.  -slitur  [-slidøo,  -sil  too]  n.  en  laset  Dug.  -svunta  [-svYvda, 
svYntal  f.  Forklæde  af  sværere  stribet  Töj,  jfr.  dúkur  2.  -tegund  [-teg- 
ont]  f.  Töjart. 

dukunarlega  [dY:gønarlE:qa,  dY:k-]  adv.  bruges  som  forstærkende 
Biord  til  litiil:  d.  lititl,  lille  bitte;  d.  dutítið,  en  lille  bitte  Smule  (Vf.). 
-litill  [-li:didX,  -li:tid?.|  a.  lille  bitte  (Vf.). 

dúkur  (-S,  -ar)  [du:goQ,  du:køo.  du/,  s]  m.  1.  a.  et  Stykke  Töj,  Dug, 
Klæde;  hyppigt  i  Ker.ninger:  *dúka  eik,  'dúka  nift,  'dúka  strönd,  *hind 
duks.  Kvinde.  —  b.  (altarisdúkur)  Alterdug.  —  c.  (borðdúkur)  Borddug: 
taun  embættismanna  i  Reyl</avik  eru  nu  svo  låg,  að  þau  eru  ekki  nema 
tit  duks  og  skeiðar  (kan  lige  strække  til  Foden)  (Alþ.  '11,  B.  712);  eftir 
duk  og  disk,  for  sent,  post  festum,  senere  end  tilbórligt.  —  d.  i  Sms.: 
hálsdúkur,    f- alstorklasde;  petUudúkur,    Serviet   osv.  -   2.  a.  (ofið  k/æði 


áúUvara 


146 


dunsna 


alment)  alle  Slags  vævet  Töi,  kun  ikke  Lærred  el.  Klæde  (Rang.,  VSkaft.). 

—  b.  (einskeita)   uldent  Töj,   vævet  med  et  enkelt  Par  Vævskafter  og  med 
enkelte  Traade. 

dúk>ara  [du:gvara,  du:k-l  f.  Tekstilvarer,  Manufakturvarer,  Töjer. 
-vextir  l-ve/sdlol  mpl.  Tekstilplariter  (EÓlLach.  106).  -ond  l-önt]  f.  (200I.) 
1.  Bjærgand  (fuligula  marila).  —  2.  (SI.)  "  hrafnsSnd,  Sortand,  no.  Svarl- 
and (an.ns  (oidemia)  nigra,  L.). 

dul  (-ar)  |dY:/l  f.  1.  (hunung)  Fordolgelse:  draga  (el.  leggja,  ^drepa)  dul 
(el.  (pop.)  dulur)  á  e-5,  holde  n-t  hemmeligt,  fortie.  —  2.  (ofmikiB  s/á!fsá/it) 
Indbildskhed;  ætla  sjer  þá  dul,  være  saa  indbildsk,  være  saa  fræk:  auS- 
vitaS  ætlar  Eimreidin  ser  ekki  þá  dul  ad  þakka  sér  einni  þær  breytingar, 
sem  crðiB  hafa  i  þessum  efnum  (Eimr.  V.  99);  ganga  fram  i  (upp  !)  þeirri 
duUnni,  að  . .  .,    indbilde  sig,  at  .  .  . 

dula  (-U,  -ur)  |dY:la)  f.  1.  (tuska)  Klud,  Pjalt,  lille  afrevet  Stykke  Töj. 

—  2.   (mannrolaj  Pialt :   þarna  sjåiB  þið  duluna,   sem  þorir  ekki  ad  standa 
mS  skoSanir  sinar  (Alþ.  '11,  B.  II.  778).  -  3.  (pop.)  =;  dul. 

'dularlblíður  IdV:larbIi:ðoQl  a.  med  en  hemmelighedsfuld  Mildhed. 
-blæja  l-blai:ja]  f.  Hemmelighedsslor.  -búa  (-bu:al  vt.:  d.  sig,  forklæde 
sig;  —  pp.  dularbtiinn,  forklædt,  -búningur  [-bu:nil]goo]  m.  Forklædning. 
-feldur  (-o-feldnri)  m.  Tæppe,  der  gor  usynlig  el.  som  man  bruger  som 
Forklædning:  duhrfeldurinn  er  dreginn  af  þessum  vonzkufulla  mannt 
(Campe  134),  denne  ondskabsfulde  Person  er  nu  afsløret,  -fullur  (-fvdl- 
ogl  a.  1.  (lei'ndardónisíullur)  hemmelighedsfuld,  mystisk;  dularfull  ffrir- 
brigSi,  spec.  spiritistiske  Fænomener.  —  2.  (hrokaiullur)  overmodig,  -gáfa 
(-r-gau;val  f.  hemmelighedsfuld  Ævnc.  -gcrvi  l-fjErvl)  n.  Forklædning. 
-grunnur  [-grYn;oe|  m.  skjult  Baggrund,  -hamur  l-o-(h)a;mool  m.  For- 
klædning, -heimur  [-{h)FÍ;mool  m.  hemmelighedsfuld,  skjult  Verden. 
-hjúpur  i-t)u;boo,  -f)u:pool  m.  Slor.  -klæði  |-klai;ðll  npl.  Forklædning. 
-klæddur  (-klaid~:ool  a.  forklædt,  -leikur  [-r-lfi;goo,  -lei;kogl  m.  Mumme- 
spil.  '-lind  [-Im  ti  f.  skjult  Kilde,  -nafn  [-nab  v]  n.  opdigtet  Navn,  Laane- 
navn.  Pseudonym,  Navneskjul,  -rikur  |-a-ri;goo,  -ri;koel  a.  rig  paa 
Mystik,  mystisk,  -skot  l-o-sgo;!)  n.  hemmeligt  Rum,  hemmelig  Gang  ( 
undirgangur).  -snauður  l-snöy:ðoo|  a.  fattig  paa  Mystik,  '-spakur 
|-sba;gOQ,  -sba;koQ]   a.  dybsindig   i  egen  Indbildning. 

dul  beidd  |dYl  bfit)  a.  f.;  d.  kýr.  Ko,  som  kun  svagt  giver  til  Kende  al 
den  er  parrelysten  (Sch.).  -búa  (-bual  vt.  forklæde. 

duld  (-ar)  (dYl  t]  f.  Lön ;  mcB  d.,  1  Lon,  hemmelig. 

duldi  |dY]  dl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  dylja. 

dul  frær  (dYl  frair)  a.  (bol.)  dækfroel ;  dulfræuar  piönlur,  dækfroode 
Planter  --  duHrævingar.  -frævingar  l-fraiviijgan)  mpl.  (bol.)  de  dæk- 
froede  (angiospermae).  '-gróinn  [-gro"ln]  a.  mystisk;  lutu  .  .  .  dogmum 
dulgrånum  (M].  111.  165).  -hygO  (dV:/.(h)lqð,  -(h)igþl  f.  Indbildskhed, 
Fordringsfuldhed.  -hygginn  [-(h)i(jin)  a.  indbildsk,  -hottur  |-(h)öhdocl 
m.  Skjulehætte. 

dulinn  [dY;linl  pp.  af  dylja. 

dulinskraftur  [dY;llnskrafdoel  m.  skjult,  mystisk,  overnaturlig  Kraft. 

dulitill  |dY;li  did?.,  -li  tid?.ll  a.  lille  hitte  (Vf.),  jfr.  dálílill. 

dul  klæddur  (dYl  klaidool  a.  forklædt.  -klæOi  |-klai  Ol)  npl.  ^  dul- 
arklæði.  -kofri  l-kovrl]  m.  ^-'  dulhöttur. 

dull  (dYd?.]  n.  1.  (brærigrautur)  uordentlig  Sammenblanding.  —  2, 
(þvættingur)  Vrövl. 

dulla  (a)  [dYd  la]  vt.  I.  (hræra  saman)  blande  i  cl  Miskmask.  -  2. 
fþvaðra)  vrövle.  —  3.  arbejde  langsomt  og  dovent,  hænge  over  Arbejdet ; 
það  er  ckkerl  áíramhald,  þótt  þú  dullir  svona  vid  þeíla  (BreiSd.). 

dúlla  (a)  |dul;a)  vt.  og  vi.  nynne  med  lukket  Mund  og  bævrende  Stemme. 

dul.laust  [dYl:bystl  an.  offentlig.  -leiki,  -leikur  [-l;EÍi}I,  -1;eí1i1,  -l;EÍg- 
iKi,  -l:£Íkoo]  m.  Indesluttethed,  Tilbageholdenhed,  -lyndur  [-l;IndoQJ  a. 
indesluttet.'  -mål  [-1-mau /|  npl.  =  launmål.  Hemmeligheder;  —  ogs. 
om  et  hemmeligt  Forhold;  eiga  dulmål  utð  e-n,  ')  have  en  hemmelig  Sam- 
tale med  en;  ')  staa  i  hemmeligt  Forhold  til  en.  -menni  [-men  i]  n.  (jfr. 
d,i/a  2,  rola)  Pjalt,  Klud.  -mæli  [-maill]  npl.  1.  =  dulmål:  drósin 
rid  danskinn  dulmælin  jok,  hun  kyssti  hann  Hermann,  þá  Itúma  tók  (ODav. 
Vik.  291).  —  2.  Dolgsmaal:  ryglaliir  ...  um  d.  og  mord  (Esp.  V.  125). 
-nefni  [-ntbnl]  n.  Pseudonym,  -ráöur  [-rau  ðon]  a.  som  gaar  med  hemme- 
lige Planer,  uigennemskuelig:  lundernid  dulr,itt  og  framt  (StStAndv.  III. 
40).  -ræður  (-raiOog)  a.  talende  et  hemmelighedsfuldt  Sprog,  mystisk. 
-ræna  [-raina]  f.  Mysticisme,  -rænn  [-raidv]  a.  mystisk,  hemmelighedsfuld 
(overnaturlig.)  .f-samur  [-samoii]  a.  indbildsk.  °-sinni  I-slnl)  ra.  Mystiker. 

tdulsmál  Idvlsmaa/l  n.  Hemmelighed,  hemmelighedsfuld  Sag:  Droit- 
inn  sidan  dæma  tekur  \  dulsmål  hvert  af  suefni  vekur  (MJ.  III.  196). 

dul|spá  ídYlsbau]  f.  Varsel,  -spakur  (-sbagoQ,  -sba-kog)  a.  1. 
(hneigdur  til  dulspeki)  mystisk  anlagt,  med  Tilbojelighed  til  Mystik.  —  2. 
(sem  hefur  vit  á  leyndum  hlutum)  som  forstaar  sig  paa  skjulte  (overnatur- 
lige) Ting.  -speki  [-sbf  fji,  -sbc  f,l)  f.  Mystik,  -spekilegur  l-sbErjilE:qoo, 
-sbsf;!-)  a.  mystisk,  -spekingur  (-sbeQirjgoo,  -sbEfeiljgoQ]  m.  Mystiker. 
-spekisgáfa  [-sbE(jisgau;va,  -sbEljis-l  f.  mystisk  Kraft,  -trúarsiöur  [-tru- 
aosI;öoQ]  m.  Mysterier,  -rúnir  f-ru-nlg]  fpl.  egl.  mystiske  Runer,  Mystik. 
!.  dulur  (-s)  (dV;loDl  m.  ==  dul  2.:  (Ordspr.)  dulurinn  hefur  margan 
drepið  (G].),   Hovmod  gaar  for  Fald. 

2.  dulur  |dY:lool  fpl.  (pop.)  ;    dul  1. 

3.  dulur  [dv:loQ]  a.  indesluttet,  reserveret,  umeddelsom. 
dulurask  |dY:lora5  kj  n.  Pjalter,  Laser  (jfr.  i-as^:  hann  er  kirkjuklukka 

vafin  koldu,  blautu  duluraski  (M].  I.  222).  '-skegg  [-sfjek)  n.  (TÞorl.  II. 
400)  som  Omskr.  for  1.  dúsa. 

dul  vis!  [dYl  vi  si)  f.  dulspeki.  -vitringur  [-vldriijgot;,  -vrtriijgoQl 
m.  =    clulepeUingur.  -vitur  |-vi  Jo..,  -vitog]  a.        dulspakur. 


1.  dumba  (-u,  -ur)  [dYm  bal  f.  1.  (þoka)  Taage.  -  2.  (dokkur  Utur) 
mork  Farve.  —  3.  (ryksky)  Stovsky. 

2.  dumba  [dVmbal  a.  indec.  (mållaus)  stum. 
dumbast  (a)  [dYm  bastl  vrefl.  blive  stum,  forstumme. 
dumbhvilur  (dYnrpxwi-doQ,  -kvi-doø,  -kvi'toQl  a.   hvid   med  et   morkt 

Anstrog. 

dumbi  (-a,  -ar)  IdYmbl]  m.  stum;  daufir  og  dumbar,  dovstumme. 

dumb  inn   |dYm  bl«]  a.,    -óttur  (-ouhdoQ)  a.  (om  Kvæg)  af  morkladen 
Farve,    -rauður    [-röyöool    a.   brunlig    rod,    morkerod,    kirsebærrod; 
(om  Koer)  brun. 

Dumbshaf  [dYm  (p)s(h)ai'l  n.  npr.  Ishav,  Polarhav. 

dumbskjöldóttur  [dYm  (p)sfjöldo'>hdoQl  a.  (um  naut)  morkskjoldet  (om 
Okser)  (ÁM.  221,  8vo). 

Dumbstandsrúnir  [dYm  (p)sdansru:nlel  fpl.  en  særlig  Arl  Runer 
(GBrPer.  135). 

dumbungs  bylur  |dvm  buijsbi:lÐQ]  m.  tæt  Snefog  (PGjD.  79).  -veBur 
[-ve:ðÐQl  n.,  dumbungur  (-s,  -ar)  [dYm  buljgog,  -uljs)  m.  stille  Vejr 
uden  Regn,  men  med  overtnikken  Himmel,  Graavejr  (81.). 

1.  dumbur  (-s,  -ar)  [dYmboQ,  dYra(p)sl  m.  valutomitra  grönlandica 
(GBárS.). 

2.  dumbur  (-s,  -ar)  [dYmboo,  dYm(p)sl  m.  og  a.  (mållaus)  stum. 
dumla  (-U,  -ur)  [dYm  la)  f.    =  damla. 

dumma  (a)  idYm:al  vi.  være  dosig,  dose,  være  uvirksom:  láta  d., 
lade  staa  lil,  lade  vente  (bie);  liklega  verdur  ekkert  af  þessu  fyrst  um 
sinn,  heldur  verdur  allt  látið  d.  (]SBr.  296). 

dummadö  (dYm:ado':l  interj.   —  dillidó. 
,  ?dump  (-s)   [dYn  p,  dYmpl  n.  dump  Lyd. 

?dumpa  (a)  [dYuba,  dYmpal  1.  vi.  dumpe,  plumpe;  is.  i  Skoleslang : 
falde  igennem,  dumpe  til  Eksamen.  -  2.  \i.  med  dat.;  d.  i  årum,  ro 
sagte.  -  3.  vt.  med  acc.  slaa,  prygle:  d.  sela,  ukendt  Kunst  (JÓICrv.  cit. 
af  ÓDavSk.   161). 

dun  (-S)  [dY:nl  n.  Dron. 

1.  duna  (-U,  -ur)  [dY:na|  f.  is.  i  pi.  Dron,  Buldren,  Bragen:  (Ordspr.) 
þad  er  litil  d..  sem  ein  dúfa  dansar  (el.  leikur)  (SchMál.),  det  dönner  kun 
lidt,  hvor  Duen  danser;  leita  e-s  med  dunum  og  dynkjum,  soge  n-l  overalt. 

2.  duna  (a)  (dY:nal  vi.  donne,  drone,  bruse,  suse:  (om  Koer)  þær  d. 
heim  all.ir  (ÓDavÞul.  234);  Dunar  i  trjålundi  (]Hall.  228). 

Duna  (-U,  -ur)  [du:na]  f.  npr.  Dim.  af  Kvindenavne  endende  paa 
■ri'tn:  Gudrun,  Kristrún  osv. 

dúnaOur  ldu:na3og]  a.  fuld  af  Dun;  dunet. 

dúnafli  [du:nablll  m.  (LFR.  IV.  312)  =  dúntekja. 

duna  glampandi  [du:nagla)i  bandl,  -glampandl]  a.:  d.  logn,  .lldcles 
Blikstille,  -logn  [-log  vi  n.  Blikstille;  dettur  å  d.,  det  bliver  blikstille;  - 
ogs.  overf.:  kommer  fuldstændig  Stilstand:  annålar  fra  þeirri  5ld  eru  mjog 
lélegir  .  .  .  og  eftir  1130  dettur  á  d.,  þögn  og  myrkur  út  öldina  (ÞTh. 
Árf.  43);  þad  (el.  .ilt)  datt  i  d.,  der  blev  fuldstændig  stille:  alt  dalt  id., 
þcgar  haitn  sagdi  þetta. 

dúnbeður  (dunbeöogl  m.  Dunseng,  blødt  Leje. 

dund  [dYntl  n.  1.  (fondur)  Syslen  med  noget,  om  sraaat  Arbejde,  hvor- 
med man  uden  Mðje  er  beskæftiget.  Nyslen  (NI.,  SI.,  Af.)  (jfr.  dont).  - 
2.  fslæpingsskapur)  Driven  ved  Arbejdet. 

1.  dunda  (-u,  -ur)  [dYndaj  f.  1.  (seinlit  konaj  sendrægtig  Kvinde. 
2.  magisk  Navn  paa  en  Ræv  (ÓDavÞul.  99). 

2.  dunda  IdYndal  vi.  I.  sysle  med  noget  (vid  e-d),  om  smaat  Arbejde, 
hvormed  man  uden  Möje  er  beskæftiget,  nysle,  pusle  med  n-t  (jfr.  dontaj: 
d.  sier,  pusle,  nysle  for  sig  selv:  .  .  .  þegar  hann  (drengurinn)  var  eitt- 
hvad  ad  d.  sér  (ÞGjOs.  18).  —  2.  (slóra)  drive,  arbejde  langsomt  og 
dovent :  Hann  tekur  aldrei  ærlegt  handarvik,  kemst  aldrei  ad  þvi,  sem 
hann  á  ad  gera,  heldur  er  hann  alt  af  ad  d.  (Af.);  —  (om  en  Hest) 
dundadi  oftast  einn  i  haganum  (PGjD.  83). 

dundari  (-a,  -ar)  (dYn  darlj  m.  Noler,  sendrægtig  Person. 

dundi  [dvn  dil  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  dynja. 

dundra  (a)  [dYn  dral  vi.  (SI.)  -    2.  dunda. 

?dúndra  (a)  [dun  dral  vi.  falde  med  et  Dron  :  jeg  dúndradi  nidtir  stigann. 

dun  fingur  [dun  fiijgogj  m.  blod  Finger;  (overf.)  Flöjlshandske :  Nei, 
þad  er  ekki  reitt  buri  med  dúnfingrum  (det  bliver  ikke  rykkel  op  med 
Flöjlshandsker)  (ThTh.  77).  -fjöður  (-fjö'Sogl  f.  Dunfjer.  -grind  |-ij- 
grlntl  f.  Stativ  el.  Ramme  til  Rensning  af  Ederdun. 

tdunhenda  [dY;v(h)Endal  f.  (metr.)  Versart,  hvor  2.  og  4.  Verslinje 
begynder  med  samme  Ord,  hvormed  I.  og  3.  ender. 

dun  hreinsun  [dun  hgEÍnsonl  f.  Dunrensning,  -hærður  [du:v(h)airOo.i| 
a.  (bot.)  dunhaaret  (pubescens). 

duniö  ldY:nIdl  sup.  af  dynja. 

dunka  (a)  [duft  ga;  duivka]  (jfr.  dynkur).  1.  vi.  (hafa  hátt)  larme.  -  ?2. 
(beri.i)  banke,  dunke. 

dun  klædi  [duiyklai-öl)  npl.  Dunpuder  og  Dundyner,  -koddi  [-kodll 
m.  Dunpude. 

1.  dunkur  (-s)  [dufi  gog,  dui]  kogl  m.  =  dynkur. 

?2.  dunkur  (-s,  -ar)  [duQgoo,  duljkogl  m.  Dunk  (=    brúsi  1.). 

dúnmjúkur  [dunmjugog,  -mjuUog]  a.  dunblod. 

dúnn  (-s)  [dud  >■,  duns)  m.  Dun. 
dunreiö  [dYnTEÍd)  f.  Tordenskrald. 

dunsna  og  dunsna  (a)  [dYn  sna,  dun  sna)  vi.  1.  snuse,  lugte  til  n-l, 
spec.  om  Koer ;  —  drive ;  12  naut  komu  á  hver/uni  degi  heim  i  kångsrlki, 
og  varu  ad  d.  þar  (]ÁÞj.  II.  444).  —  2.  -  dunda,  arbejde  langsomt  n-t): 
Síðan  Iwfir  Miguel  duusnad  vid  fangelsin  .  .  .  eftir  eigin  þólla  (Arm.  II.  175). 


nsvæfill 


147 


dvai 


dun  svzfill  (dun  svai  vidÅ)  m.  lille  Dunpudc.  -sæna  l-saiijk]  i.  Dun- 
dyne, -tekja  [-t£-(ja,  -ts-^a]  f.  1.  (það  að  takj  dun)  [:derdunstndsamiin3 ; 
Dunhost :  d.  landsins.  —  2.  (þau  hlunnindi  vid  jörð,  30  þar  fæst  æðardúnn) 
den  Herlighed  ved  en  Gaard,  at  der  faas  Ederdun. 

dunur  [dvrnog]  fpl.  se  duna,  jfr.  ogs.  dynur. 

dun  urt   (durnYotj   f.   (bot.)   Dueurt  (epilobium).    -vöttur  {dunvohdocl 
m.   Handske  foret  med  Dun,  meget  blod  Handske. 
•  dupt  [dYf  t]  se  duft. 

1.  dur  (-S,  -ar)  [du:r,  dun-s]  m.  1.  a.  (blundurj  kort  Sovrt,  Slummer, 
Blund,  Skraber ;  m/er  kom  ekki  d.  å  aiiga,  jeg  fik  ikke  et  Blund  i  ejet ; 
(Talem.)  þa8  kemur  (cl.  deltur)  upp  lir  dúmum,  det  viser  sig  pludselig, 
inden  man  ved  et  Ord  af  det,  det  kommer  pludselig  for  Dagen.  -  b.  Sovn 
i  Alm.:  sofa  i  einum  d.  alla  nottina,  sove  hele  Natlen  uden  at  vaagne.  —  2, 
(stund)  Stund,  Tid  :  bið  eg  eflir  beining  minni  býsna  langan  d.  (ÓDavÞul.  238). 

2.  dur  (-S,  -ar)  (du:rl  m.  (mus.)  Dur. 

-dúra  (a)  [duira]  vi.  1.  (biunda)  smaasove,  blunde.  —  2.  v.  impers.:  d. 
el.  d.  j  (BreiSd.)  (^  slola)  stilne  af  (et  Ojeblik):  .  .  .  rak  á  þá  snarpan 
byl  .  .  .  Eflir  það  dúraði  örfítla  stund  (Skim.  '12,  323). 

durgslegur  Idvr/slfqoo,  dvr  ks-)  a.  1.  (klunnalegur  i  ivxti)  tyk,  klodset 
jf  Vækst,  kluntet,  plump.  —  2.  (dónategur)  plump,  tolperagtig  i  sin  Op- 
træden. --  3>  (á  svip)  gnaven,  vranten. 

1.  durgur  (-s,  -ar)  IdYrgoo]  m.  1.  fkfunnjlegur  maður)  et  Mandfolk 
af  lyk  klodset  Vækst:  Bondekarl  (uden  egentlig  nedsættende  Bet.,  for  at 
bet.  det  grove,  solide,  arbejdsdygtige):  durga  ofan  ur  sueitum  (MelBr.  65). 
—  2.  (ruddi,  rusti)  en  raa,  plump  Person.  —  3.  gnaven,  vranten  Person: 
hann  var  bðlvaður  d.,  og  svaraði  m/er  alt  af  út  ur.  —  t*-  (dvergur)  Dværg. 

2.  durgur  [dvr  gog]  fpl.  Pjalter,  lasede  Klæder. 
durinn  (-ins)  [dY:rInl  m.  Dværg. 

durlast  (a)  (dvr  dlastj  vrefl.:  d.  vfir,  skiuics,  fordolges  (BH.). 

durlitill  [dvr  li  didi.,  -li  tidi.)  a.        dulitill. 

duma  legur  [dVr-dnalcqon,  dYd-na-)  a.  1.  (ruddalegur)  raa,  ubehdvlel. 
2.  (ónugur)  gnaven,  vranten.  —  3.  (luralegur)  lurvet  og  smaglos  (is.  i 
sin  Paaklædning)  (ÓDav.);  -  adv.  -lega.  -riki  (-ri:f|l,  -ri:f,ll  n.  Dværge- 
rige: þaS  er  mikiS  d.,  ei  må  mæla  (nefna  Gud  i  himnariki)  (G).),  -skapur 
l-sgabog,  -sga  pog)  m.  I.  (ruddaskapur)  Raahcd,  Grovhed.  —  2.  (önug- 
feiki)  Vrantenhed. 

durnara  legur  (dvrd  naral[:qog|  j.,  -skapur  |-sga:bog,  -sga;pon|  m. 
>o  durnalegur,  durnaskapur. 

durnari  (-a,  -ar)  m.  Tdrvclriller  (jfr.  durtur). 

durnir  (-is,  -ar)  |dYrdnIg,  dvd  nlgl  m.   1.  (dvergur)  Dværg.  —  2. 
búrhvalur.  --  3.     -  durtur. 

dúrt  (dug  t|  an.  haardi :  það  þfkir  m/er  d.  (Hf.). 

durtsiegur  (dYg  (t)sleqogj  a.  med  mul  og  hovent  Væsen:—  adv.  -tega. 

durtur  (-S,  -ar)  |dvg  dog,  dYg(t)sl  m.  Qrobian,  Tolpcr,  is.  Person 
med  mut  og  hovent  Væsen,  Tværdriver,  Tbrvetriller  •  hann  er  voSalegur  d., 
han  er  en  rigtig  Tværdriver. 

I.  dus  (-s)  (du:sl  n.  Bliksiille,  Havblik:  (Ordspr.)  oil  kemur  æðiregn 
lir  dúsi,  ofte  kommer  Styrtregn  paa  Stille. 

?2.  dus  [du:sl  n.  Dus:  drekka  (stipa)  d.,  drikke  Dus. 

dusa  (a)  |dY:sa]  vi.  1.  </.  niSur,  böje  Hovedet  dybt  forover;  (bæla  sig) 
putte  sig  ned  i  Dynerne.  —  2.  ligge  tæt  op  ad  n-t,  spec.  aande  tæt  op  ad 
n-t:  kýrin  dusaði  vid  öxh'na  .i  drengnum,  Koen  aandede  el.  snövlede  tæt 
op  til  Drengens  Skulder. 

1.  diisa  (-U,  -ur)  |du:sa|  f.  Sut  (af  en  Klud),  jfr.  tiitta. 

2.  dusa  (a)  |du:sa|  vi.  forblive  i  Ro  og  Mag:  være  uvirksom ;  passe  sig 
selv:  jeg  læt  hann  d.  f\'rst  um  sinn  (PG)D.  62):  d.  e-s  staBar,  nodtvungenl 
cl.    uvilligt  al  opholde  sig  et  Steds:  þarna  verða  þeir  að  d.  (And.  I.  166). 

dusilhross  |dY:sllhgos"l  n.  0g,  Krikke. 

dusill  (-S,  -lar)  |dY:sld>..  -lls,  dvslagl  m.  Pjalt. 

'dusil  maður  |dY:sílma:Oog|  m.,  -menni  (-men:ll  n.  Pjall:  Pusling. 

?dús!ur  (du:sijonl  fpl.  Dusor:  t'iekksl  þú  nokkrar  Dúsiur?  ...  ]á  hann 
ín'kk  þ.vr,  bæði  i  útleknum  og  innlálnum  vörum  (ÞEgÚt.  24). 

dusk  |dYs  k|  n.   -     dust. 

dusl  [dvs'?i]  n.  let,  men  langsomt  Arbejde. 

dusta  (a)  IdYs  lal  vt.  og  vi.  feje  (BH.). 

dusnjáll   (dv:snjaudM  m.  Pusling,  lille  Dreng  el.  Pige  (BH.). 

dussa  ldvs:aj  vi.  -^  fussa:  En  sctjum  svo  ad  einhver  karl  kæmi  sunnan 
ur  löndum,  .  .  .  og  segðist  vera  á  %9.  árinu,  þá  mundum  vid  strax  d.  vid 
og  segja  honum  ad  sækja  sedilinn  sinn  (Skim.  'II,  339). 

dust  |dYs  t|  n.  Stov. 

dusta  (a)  (dYs  da)  vi.  1.  d.  ryk  af  e-u,  afstovc,  borsle  Slovel  al,  af- 
banke n-t.  —  2.  d.  e-n  til:  (berja  e-n),  afbanke  en,  hðvle  en  af;  (hrista  e-n) 
ruske  i  en ;  -  ogs.  i  overf.  Bet.:  hann  hcldur,  ad  hann  vili  all,  en  hinir 
ekki  neitt,  og  tteitir  þ,i  ekki  af,  ad  hann  se  dusladur  dålitid  til  af  hinum 
Mri  (Eimr.  X.  123). 

duslkendur  [dYs  t^,cndag|  a.  slovagtig. 

dusungsmaSur  (dY:sui)5ma:i5og|  m.  (Skaft.),  dusungur,  dúsungur(-s, 
-ar)  [Jv;sungon,  du;s-,  -uijsl  m.  sendrægtig,  men  ikke  uduelig  Person. 

dutl,  dúli  Id'vhlX,  duht/.l  n.        dund. 

dutla,  dútla  (a)  [dYhdla,  duhdla)  vi.         dunda. 

dutlunga  fullur  [dYhdluogafYd  log)  a.,  -gjarn  [-rjardv,  -ijad  v)  a.  lune- 
fuld. -maBur  I-ma:3og)  m.  lunefuldt  Menneske,  -samur  |-sa:moe|  a. 
lunefuld,  -semi  |-sr:mi)  f.  Lunefuldhed,  -skitur  |-5iii:dog,  -srji:tog)  m., 
-skjéfla  (-sf|o»:Oa)  f.,    -skratti  [-sgrahdl)  m.  lunefuldt  Menneske. 

dutlungur  {-s,  -ar)  [dYhdluijgan,  -uijs)  m.  Grille,  Nykke,  Kaprice,  is. 
1  pi.:  dutlungar.    1.    Luner,-  Nykker,  Kapricer:  þad  em  sifeldir  d.  i  htnni 


(hun    er    meget    lunefuld),   ems  og  svo  oft  i  unguny  slulkuni.  ~  2.  íþung' 
l\mdiskast)  Anfald  af  Melankoli. 

dútrje  (du:trii!  )  n.  (Skag.,  Eyf.)   -;  fótafjöl. 

duttum  [dyhdom]  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  detta. 

1.  dvala  (dvolu)  [dvaila,  dvöilo)  f.  ~  dvol. 

2.  dvala  (a)  |dva:la]  I.  vt.  med  acc.  og  dat.  (fresraj  opholde,  forsinkci 
—  2.  vi.  (dvelja)  nole,  love. 

dvalamök  [dva:lamo'':k]  n.  Dvale,  Slummer. 

dvalar  |dva:lag)  gen.  af  dvol.  -breyting  |-r-brEÍ;diljk,  -brei:l-)  i.  Sted- 
forandring,  -fje  1-g-fJE:)  n.  Opholdspenge.  -gro  [-r-gro":)  f.  (bol.)  Hvile- 
spore, -kostnadur  [-H-kos(d)nai^og)  m.  Opholdsomkoslninger.  -staður 
|-sda:Sool  m.  Opholdssted,  -sveit  l-svEÍ:t)  f.  Opholdskommune. 

dvalasvefn  ldva:iasvtbv)  m.  dyb  Sovn  (uden  Bevidsthed). 

dvaldi  [dval-dl]   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  dvelja. 

dvalfiskur  [dval-flsgog]  m.  I.  (steinsuga)  Havlampret  (pelromyzon  ma. 
rinus,  L.).  —  2.  (.     stýrisfiskur)  Sugefisk  (echeneis  remora,  L.). 

dvali  (-a)  |dva:li)  m.  Dvale,  Slummer;  (medviiundarlet'si)  Bevidst- 
løshed ;   leggjast  i  dvala,  liggja  i  dvala. 

dvaliö  [dva:lid)  sup.  af  dvelja. 

'Dvalinn  (-ins)  [dva;lln)  m.  npr.  Navn  paa  en  Dværg:  *Dvalins  farmur. 
Guld:  *Dvalins  dyra  veggur.  Klippe;  *Dvalinsmál  -'  dvergmál, 

dvalsamur  [dval'samog]  a.  langsom,  forsinket:  e-m  verduv  dvalsaml, 
en  bliver  meget  forsinket ;   verda  dvalsamt  h/'á  e-m,  tove  længe  hos  en. 

dvalsi  (-a,  -ar)  [dvalsl)  ni.     =  dvol:  jeg  åtli  þar  dvalsa  (SchMal.). 

-Dvalur  (-s)  |dva:log)  m.  =  Dvalinn. 

dvelja  (dvel;  dvaldi,  dvöldum-,  dveldi-,  dvalið)  (dvelja,  dvc:/;  dval  dr, 
dvol  dom,  dvi'l  dl ;  dva:ll5)  1.  vt.  opholde,  forhale,  udsætte:  e-d  dvelur  e-n, 
n-l  opholder  en  ;  d.  forina,  udsætte  Rejsen  ;  e-d  dvelur  fyrir  e-u,  n-t  bevirker 
Opsættelse  af  n-t;  d.  fiTÍr  e-m,  opholde  en;  —  spec.  beholde  en  (i  sin 
Tjæneste)  en  Tid,  uden  Vederlag;  lézt  vilj.i  d.  fyrir  hcnni  2  eda  3  daga 
cf  hun  kynni  lóvinnu  (GKonÆf.  23).  —  2.  vi.  dvæle,  opholde  sig.  —  3.  a. 
refl.  dveljast,  opholde  sig,  dvæle:  hann  dvaldist  þar  lengi.  —  b.  v.  impers. 
forsinkes:  e-iii  dvelst,  en  bliver  længe  borte;  e-m  dvelsl  vid  e-d,  en  for- 
sinkes ved  n-l,  er  længere  om  n-t  end  antaget;  m/er  dvaldist  par,  jeg  kom 
ikke  saa  hurtig  derfra  som  jeg  havde  ventet. 

dvergaglas  (dver  2agla:s)  n.  Dværgglas. 

dvergálfur  (dvt r  gaulvog)  m.  Nisse. 

dverga  smíð(i)  [dvir  gasmi:3l,  -smi:ð)  f.  og  n.  kunstfærdigt  Arbejde. 
-sóley  (-SÐ  >:H  il  f.  dvergsöley.  -steinn  (-sdeidv)  m.  Sten,  som  er  Bolig 
for  Dværge,  -þang  (-þaui)  k)  n.  Klolang,  no.  Smaalang  (pelvebia  canali- 
culata).  -seOi  (-ai:5i)  n.  Dværgenatur,  -ætt  (-aiht)  f.  Dværgeslægl. 

dverg  hagur  (dvrr  k(h)aqog)  a.  kunstfærdig  som  en  Dværg;  —  ogs.  i 
overf.  Del.:  i  iyndnum  og  dverghögum  ordum  (SiSlAndv.  1.  197).  -henda 
(-(h)Enda(  f.  Benævnelse  paa  en  firelinjet  Strofe,  bcst.  vekselvis  af  tro- 
kæiske Dipodier  (I.  og  3.  Versl.)  og  Trokæer  (2.  og  1.  V.).  Ekspl.:  Fair 
l.ini  futlu  mega  \  fagna  hfer,  I  ^eir,  sem  hjarta  án.vgt  ciga  (  una  s/'er  (HSig. 
65);  fráhend,  mishend,  skåhend  d.,  se  l/'uflingshattur.  -hendubarn 
[-(h)Endobar'dv,  -bad-v)  n.  Variation  fra  dvergbenda,  idet  der  udelades 
den  fjerde,  ubetonede  Stavelse  i  hver  Linje.  Ekspl.:  Vndis  råt,  unga  snot 
angurs  bot,  \  scima  nfót  sf'nir  mat  !  sæmdum  hot  (HSig.  258).  -hundur 
(-(h)Yndog)  m.  1.  Dværghund,  en  særl.  Race  isl.  Hunde,  med  noget 
kortere  Hale  end  den  alm.  Hyrdehund  (5-7  cm)  (SkiiliMagn.  cit.  af  ÞTh. 
Lfr.  111.  111).  -  2.  (keliurakki)  Moppe,  Skodehund.  -mål  (-g-mau/j  n. 
1.  (bergmål)  Genlyd,  Ekko.  —  2.  (sxringaþula)  en  Desværgelsesformel 
(Ir.  i  ]ÁPj.  I.  462).  —  3.  =  dvergmálshátiur.  -niálsháttur  [-mauls- 
hauhdog)  m.  firelinjede  Strofer  besl.  vekselvis  af  en  kalal.  trokæisk  Dipodi 
og  3  Trokæer,  med  Helrim  i  alle  Linjer,  og  desuden  særlig  i  1.  og  3. 
Linjes  förste  Stavelse;  ogs.  kaldet  dvergmil  og  fagri  hSltur.  Ekspl.:  Vidris 
siranmur  vera  þver,  I  vinar  sendi  hendi ;  I  Svidris  afli  sér  ad  er;  \  sagwi 
lendi  endi  (HSig.  81).  -munablóm  (-mYnablo":ml  n.  (bot.)  Bakke-For- 
glemmigej  (myosolis  collina,  Hoffm.).  -rúnaletur  (-runal6:doo,  -lE:log) 
n.  Dværgruncskrifl,  en  særlig  Art  Runer,  jfr.  ÓDavÞul.  103.  '-salur  (-k- 
sa  log)  m.  Dværgesal,  Dværgebolig  (3:  Klippe). 

dvergsbarn  (dvtr  ksba(r)dv)  n.  Dværgebarn. 

dverg  sóley  [dvtrkso"  Iti)  f.  (bot.)  Dværg-Smörblomst  (ranunculus 
pygmæus).  -speni  (-sbEnl)  m.  rudimentær  Patte,  som  ingen  Mælk  giver 
(paa  Koer,  Malkefaar  o.  I.).  -sproti  (-sbrodl,  -sbro  11)  m.  (bol.)  Dværg- 
skud (SSIPIt.).   -stor  (-sdör)  f.  (bol.)  fodformel  Star  (carox  pcdata,  L.). 

dvergur  (-s,  -ar)  (duer  gog)  m.  1.  a.  Dværg,  Pygmæ,  Pusling;  -dels 
om  Mennesker  (</.  ad  vexli),  dels  om  overnaturlige  Væsener,  der  tænkes  at 
bo  i  Klipper  og  store  Stene;  -  i  Poesi  spiller  Dværgene  en  stor  Rolle; 
'dvergabåtur,  -far,  -skeid  osv.,  Dværgenes  -Baad*,  .Skib>  osv.  Poesi, 
Digt:  'dvergasclur,  -þró  osv..  Klippe;  'dvergagefn,  Dværginde.  -  b. 
overf.  kunstfærdig  Smed  el.  Haandværker:  d.  å  smidar.  —  2.  d.  t  hiisum 
(NMiil.)  --  vagl,  kort  opretstaaendc  Stottcbjælkc;  —  spec.  i  Kostalde 
o.  I.:  d.  i  fjosum,  sem  gengur  af  midjum  bila  (vaglbila)  imdir  mæniás. 

dverg  vaxinn  (dver  gva/sln)  a.  dværgagtig.  -þj66  (-k-þjo"^)  f.  Dværgfolk. 

dvina  (a  el.  'dvin;  dvein,  dvinum;  dvini;  dviniC)  (dviina,  dvi:;i ; 
dvfi:n,  dvl:nom ;  dvl:nl ;  dvl:nlðj  vi.  aftage,  hore  op:  (Ordspr.)  dvlnar  oft, 
sem  duga  skat  (O].),  del  svinder  ofte,  som  skal  slaa  til:  ekki  dvin  eflir 
þann  dauda  (G].),  dod  Mand  tærer  ingen  Mad;  eldurinn  er  farinn  ad  d., 
Ilden  er  begyndt  al  gaa  ud. 

dvinan  (-ar)  (dvi:nan]  f.  Aftagen,  Formindskelse. 

dvola  (a)  (dvo:la)  vi.  (BreiDd.)  --  doka:  d.  vid. 

dvol  (dvalar,  dvalir)  (dvö:/,  dva:lac,  dva:llg|  f.  1.  Ophold:  d.  hans 
á  Frakktandi;  vera  lit  dvalar,  opholde  sig.  —  2.  ganga  i  d.,   komaslid.  — 


dvölun 


148 


döngunarlaus 


fprða  matutniiungur,  t|a»ne  Foden:  ekh  er  útlit  fyrir  ad  hann  (3:  ómag- 
inn)  komist  si>o  bráðlega  i  d.  (Lögr.  '14,  103).  Man  skelner  mellem: 
uera  á  si'eit,  faa  Fattighjælp,  komasl  t  d.,  tjæne  Foden,  komast  í  w'st, 
tjænc  saa  at  man  kan  faa  Lön.  —  3.  (töf)  a.  Forsinlíclst :  það  varð  d.  á 
því.  —  b.  Forsömmelighed:  (Ordspr.)  fyrir  d.  fargar  bóndinn  sinni  kú 
(GJ.),  for  Slíodesloshed  maa  Bonden  afhænde  sin  Ko. 

dvölun  (-ar)  Idvoilo«)  f.  ^  dvöl  2. 

dvölunarfær  Idvö;lÐnaQfai:rl  a.  i  Stand  til  at  skaffe  sig  Foden  ved  eget 
Arbejde,  jfr.  dvö!  2. 

?dægílegur  [dairillcqoe)  a.  dejlig,  herlig,  nydelig  (sædv.  iron.):  — 
adv.   'lega. 

dægra  (a)  [daiqra]  vi.  ligge  i  Sengen  hele  Dagen. 

dægra  dvöl  [daiqradvö:/!  f.  1.  (dægrast^'tting)  Tidsfordriv.  —  2.  [gesta- 
þraiif)  Tidsfordriv,  Legetöj,  best.  af  to  lange  og  smalle  Jærntene  med  en  Del 
Ringe,  som  sltal  tages  af  og  sættes  paa  igen  (ÓDavSk.  344).  -far  (-fair) 
n.  Forholdet  mellem  Nat  og  Dag.  -m6t  |-mo":l]  npl.  Tidspunktet,  da 
Nat  og  Dag  mødes  (is.  om  Morgenen):  deita  nidur  vid  dægramótin,  være 
vægelsindet  og  ustadig;  miste  sin  Fatning,  lade  sig  forbloffe  (BH.),  -skifti 
i-sOif  dl]  npl.  Omskiften  af  Nat  og  Dag.  -styfta  (-sdlhda)  f.,  -stytting 
i-sdlhdink]  f.  Tidsfordriv. 

dægur  (-s,  pi.  ds.)  (dai:qoc'l  n.  en  Dags  eller  Nats  Tid,  12  Timer, 
halvt  Døgn:  mcð  dægri,  i  Begyndelsen  af  hver  12  Timer,  -fluga  [-flViqa] 
f.  Døgnflue;  ■  i  ovcrf.  Bet.:  þess  kon.Tr  stökur  eru  oftast  ekki  annað 
en  dægurflugur  (Fimr.  XIV.  183).  -langt  |-r-laurj  t}  adv.  lolv  Timer  ud  i 
en  Köre,  samfulde  tolv  Timer,  -sigling  [-'j-sig  liijk)  f.  et  halvt  Dogns 
Sejlads. 

dæi  Idaiiji]   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  deyja. 

dækja  (-u,  -ur)  [daí:(ja,  dai:íjal  f.  Töjte,  Skoge,  Kvindemenneske. 

dækiulegur  |dai:r|olr.qoo,  dai:ti0-l  a.  skogeagtig. 

dæl  (-ar.  -ar)  [dai:/]  f. '      dæla  II,  1. 

1.  dæla    (-U,    -ur)    (dai:la)   f.  I.  1.  Pumpe,    pi.  dælur.    Pumpeværk. 

2.  i  overf.  Bet.:  láta  dæluna  ganga,  snakke  i  et  væk,  lade  Munden  (Kne- 
veren) lobe;  /ena  dæluna  yfir  e-m,  holde  en  Gardinpræken  over  en.  --  3. 
Sprojte.  —  II.  1.  (dæl)  Sænkning  i  lordsmonnel,  Lavning :  dri'Iurnar  i 
dæhmne  dugad  valla  i  kimbil  få  (EspS.  189)  (Af.);  Uom  Bleikur  skeiðandi 
uestan  dælurnar  (ITrSk.  I.  155);  dælutólkur,  Is  el.  Sne  (StÓl.  '23,  3).  - 
2.  DoII  (i  en  Harpun):  Hana  (3:  lioluna  i  skutlinum)  kalla  Danir  Doll,  og 
vil  eg  meðan  eg  eigi  rjeltara  veit  kalla  hana  dælu  (LFR.  I.  151). 

2.  dæla  (di)  [d3Í:la,  dail  dl|  vt.  med  dat.:  d.  e-u,  pumpe;  d.  e-u  inn, 
ÍndsprÖjte;  d,  upp  leðju,  opmudre. 

dælbrú  [dail  bru  )  f.  Viadukt. 

1.  dæld  (-ar,  -ir)  Idail  t)  f.  Fordybning;  Bule. 

t2.  dæld  (-ar)  [daiit]  f.  Mildhed,  Venlighed. 

dældóttur  [daildo^hdoQ]  a.  som  har  Fordybninger  el.  Sænkninger. 

dæling  (-ar,  -ar)  Idai:Iir)kJ  f.  Pumpning:  dæling  lyfja^  Indsprojtning 
af  Medicin ;   —  spec.  Udpumpning,  Udmaling  (af  en  Torvemose). 

-dælingur  Idailii]goo]  m.  Dalbo  (i  Sms.  som  Svarfdælingur,  Beboer 
af  Svarfaðardalur,  Svarvdol ;    Rei'kdælingur,  Beboer  af  Reykjadalur,  osv.). 

-dælir  [dailloj  mpl.  Dalboer  (i  Sms.  som  Svarfdælir,  Beboere  af 
Svarfadardalur,  Svarvdoler ;  Reykdælir,  Beboere  af  Reykjadalur,  osv.). 

dæll  [daid  /.,  f.  dai:/,  n.  dai/.t]  a.  I.  venlig,  omgængelig:  hann  var  d. 
öllum  monnum;  (om  Börn)  artig.  —  2.  familiær:  gera  sjer  dælt  vid  c-n, 
tage  sig  Friheder  overfor  en,  behandle  en  familiært.  —  3.  (auðveldur)  let: 
vicelogmadur  åtti  kappræður  vid  Espólín  af  gamni,  því  at  fæstum  þótti 
dælt  at  fast  vid  E.  i  þeirri  iþrótt  (EspS.  48);  (Ordspr.)  dælt  er  heima  hvad 
(G].),  hjemme  er  alting  lettest,  alt  gaar  fojeligt  hjemme;  dælt  et  á  dauðan 
að  Ijúga  (SchMál.),  paa  død  Mand  er  let  at  lyve;  dælla  er  að  leika  eftir 
en  fyrir  (G].),  lettere  er  det  at  göre  n-t  efter  en  anden  end  at  være 
den  försle;  jfr.  eftirleikur. 

fdælllegur  Idailrcqoo]  a.  som  ser  ud  til  at  være  god  at  komme  til  Rette 
med  (jfr.  dæll  1.).  t-Ieiki  (daiheioi,  -hei^l]  m.  Omgængelighed,  Venlighed. 

dælska  (-u)  [dailsgaj  f.  (uhofiig)  Familiaritet,  Uforskammethed,  Uartig- 
hed :  hann  vcrður  i  ollii  ad  gæta  vel  sóma  síns  gagnvart  bömunitm,  ekki 
lida  þcim  of  mikla  dælsku  (MHUpp.  114). 

dælskur  [dailsgøel  a.  uforskammet,  familiær  paa  en  uhoflig  Maade. 

dælskuverk  [dail-sgoveok]  n.  uforskammet  Gæming,  Drengestreg. 

dælu  austur  (dai:IoÖysdon|  m.  Pumpning,  Udpumpning.  ° -bytfa 
I-blhda]  f.  Pumpesko.  -bulla  ~l-bvd  laj  f.  Pumpestang,  ^-nafar  [-na:vaol 
m.  Rendebor.  -pipa  I-pi:ba,  -pi:pa]  f.  Stövle,  Pumperör,  Pumpeslange. 
"-sygill  [-si:)ld?.]  m.  Pumpehjærte.  ^ -skaft  I-sgaft)  n.  Pumpesvingel, 
Pumpenikke,  -sog  I-so:^]  n.  Pumpedrag.  ° -speldi  [-sbeldll  n.  Pumpe- 
hjærte. -stokkur  [-sdohgoQ]  m.  Pumperende,  Piston,  -stútur  I-sdu:doo, 
-5du:tooI  m.  Pumpetud.  -sveif  (-svei:i»]  f.  Nikke  (paa  en  Pumpe),  -vjel 
(-vJE:/]  f.  Pumpe,  Pumpeværk. 

dæma  (di)  [dai:mal  vt.  og  vi.  1.  (rf.  i  måli)  domme,  afsige  en  Dom: 
d.  e-m  e-d,  tildomme  en  n-t;  d.  e-n  af  (fra)  e-u,  domme  en  til  at  have 
fortabt  sin  Ret  til  n-1,  fradomme  en  n-t;  d.  r-n  i  c-d,  idömme  en  n-t, 
domme  en  til  n-t:  d.  i  sekt;  —  (om  vedholdende  Anstrængeiser)  þau 
eru  eins  og  dæmd  vid  þetta  (JAPj.  II.  230);  standa  eins  og  dæmdur,  staa 
ude  af  sig  selv  af  Forbavselse.  —  2.  abs.  og  d.  um  e-d,  bedomme  n-t. 

dæmalfár  [dai:mafau:rl  a.  ualmindelig,  usædvanlig,  sjælden.  -fröÖur 
I-fro'':öoel  a.  1.  (mjög  fródur)  meget  kyndig.  —  2.  (ríkur  af  dæmum)  rig 
paa  Eksempler:  dæmafród  æfintýri  (Sch.).  -laus  I-löysl  a.  eksempelløs, 
uhort,  magelos;  —  adv.  -laust,  magelost,  uden  Eksempel:  d.  er þetta  fallegt, 
hvor  det  dog  er  kont. 

dæmandi  (-a,  -endnr)  [daiimandl,  -Endoe]  m.  Dommer. 


dæmaspeki  ((lai:masbE:iil,  -sbe:^?]  f.  philosophia  exemplaris:  d.  frædir 
mennina  allra  best  (SchMál.). 

dæmi  (-is,  pi.  ds.)  [dai:mll  n.  I.  1.  Eksempel:  til  dæmis  (t.  d.),  for 
Eksempel  (f.  Eks.);  vita  d.  til  e-s,  kende  Eksempel  paa  n-t;  eins  rf.,  ene- 
staaende  Eksempel.  —  2.  (eftirdæmi)  Eksempel,  Forbillede,  Efterdomme: 
fara  ad  d.  e-s,  følge  ens  Eksempel;  draga  d.  af  e-u,  tage  n-t  som  Eksem- 
pel ;  eg  mun  greida  atkvæði  med  tÍUögunni,  svo  ad  sjåist  ad  mér  verdur 
ekki  hans  d.  (Alþ.  Ml,  B.  II.  45).  —  3.  (reikningsdæmi)  Opgave.  —  II. 
som  Afl.end.,  f.  Eks.:  tikidæmi,  hertogadæmi. 

dæmi  greind  Idai:mIgr&Ín  t)  f.  DömmeUraft,  kritisk  Ævne,  Kritik. 
-saga  [-ba:qa]  f.  1.  (saga  i  likingum)  Fabel.  t2.  (Uking)  Lígnelst. 
•-sess  l-s£s]  m.  Dommersæde. 

dæmislikur  Idai:m]sli:gøg,  -IÍ:koQ]  a.  lignende. 

tdæmistóll  [dai:mlsdo''d/v]  m.  =  dówstóll.  Dommersæde. 

dæs  ldai:s]  n.  Pusten,  Sukken. 

dæsa  (ti)  [daiisal  vi.  og  vt.  1.  vi.  (mása)  puste;  (stynja  hl/ótt)  stönne 
sagte.  —  2.  vt.  (þreyta)  trætte,  udmatte;  —  pp.  dæstury  udmattet. 

dæsinn  [dai:sl»]  a.  dorsk,  døsig. 

dæsur  Idai:soi_il  fpl.  Stonnen,  Sukken  (      dæs):  med  stunum  og  dæsum. 

dætur  |dai:doo,  dai:to(j]  pi.  af  döttir. 

döddur  (-s)  [död:oo]  m.  Æggeblomme  (Hf.,  AM.  226b,  8vo). 

döölupálmt  IdöOIopaul  ml]  m.  Daddelpalme. 

döf  (dafar;  dafir,  fdafar)  [dow,  daivaQ,  da:vl()]  f-  !•  {pallur)  Forhojning. 
2.  a.  {hvild)  Hvile,  Slummer:  (Talem.)  biia  e-m  væra  d.,  berede  en  en 
behagelig  Hvile.  -  b.  (deyfd)  Dosighed,  Uvirksomhed.  -  3.  (lend)  Lænd, 
Bagdel :  liggja  á  (i)  d.  a.  (om  Dyr)  ligge  sammenbojet  døsig  hen.  —  b.  Í 
pverf.  Bet.:  liggja  á  döfinni,  være  dorsk  el.  uvirksom ;  vera  á  döfinni, 
ligge  for,  være  paa  Tapetet,  være  aktuel,  ventes,  være  undervejs,  være 
under  Forberedelse:  Byltingar  hafa  verid  miklar  i  ráduneirtinu,  einkum  uf 
af  stjórnarskrárbreytingu,  sem  þar  er  á  dÖfinni  (Isaí.  '12,  9);  spumingin  um 
vestræn  åhrif  á  Nordurlönd  á  víkingaöldinni  er  nú  bítin  ad  vera  alllengi  á 
döfinni  (Eimr.  XIV.  137);  koma  á  dðfina,  komme  for  Dagen;  þegar  það 
kom  á  döfina  ad  B.  .  .  .  (ThTh.  60).  -  ^4.  (spjóf)  Spyd. 

dÖfnun  (-ar)  Idöbno«]  f.  Trivsel. 

döfnunar  leysi  [döb  nonarlei:sl]  n.  Vantrivsel.  -Htill  |-li:dld>.,  -Ii:tld/.] 
a.  som  ikke  trives  godt :  oft  verdur  dygdin  dofnnnarlttil  (SchMál.),  ofte  yil 
Dyden  vantrives. 

dofsæll  (dof  said;.]  a.  som  yder  behagelig  Hvile,  blid,  rolig. 

dögg  (daggar,  daggir,  tdöggvar,  tdöggvar)  Idök  ,  dagraQ,  daQtic 
dögvao]  f.  Dug.  -dropi  I-drobl,  -dropi]  m.  Dugdraabe.  -fall  I-fad?.J  n. 
Dugfald  (jfr.  áfall)-  -himna  i-(h)lmna]  f.  Dughinde,  -óttur  (dög:o»hdBeÍ 
a.  bedugget,  -perla  |dÖk'p£(r)dla|  Í.  Dugperle,  -rikur  [-g-rigog,  •ri'koQ) 
a.  dugrig,  dugfuld.  -skor  [-k  -sgoTJ  ni.  Dupsko.  -sI66  I-slo^ð]  f., 
-slóðí  l-slo''  Ol]  m.  Spor  efter  Mennesker  el.  Dyr  i  Duggen,  -stokkinn 
[-sdohQin]  a.  bedugget. 

doggva  (a  og  fði)  [dögva,  dogOl]  vt.  bedugge,  væde. 

fdöggvardrep  |dög  vardreip]  n.  Spor  i  bedugget  Græs. 

doggvun  (-ar)  (dog  von]  f.  Beduggen. 

döglingur  (-s,  -ar)  (dog  liijgoo]  m.  '1,  (konungur)  Konge.  —  2. 
(zoo).)    ^  andamefja   (hypcroodon   diodon). 

dögum  [dö:qom]  dat.  pi.  af  dagur. 

dogun  (-ar)  {dö:qonl  i.  Dagning,  Daggry. 

dogunarmál  |dö:qonarmau:/J  npL  Tiden  henved  Daggry;  þad  er  komid 
lir  dogunarmalum,  (is.  overf.)  det  er  blevet  for  sent. 

dögurÖur  (-ar,  -ir)  [do;qørooG]  m.  se  dagverður. 

dökk  álfur  [döhfjaulvoQ]  m.  Mørkets  Aand.  -blár  I-k-blaur]  a.  morkeblaa. 
-brúnn  {-brudvj  a.  mørkebrun,  kastanjebrun.  -gormaÖur  [döhgormað* 
eq]  a.  -  dökkmóraudur,  grumset  (om  Vand)  (Skaft.),  -grár  |-graur]  a. 
morkcgraa.  -grænn  (-araidv]  a.  morkegrou.  -gulur  [-gVloQl  a.  brungul. 
-hår  Idöhk(h)aur]  a.  morkhaaret.  -jarpur  (-g-jaeboMl  a.  morkebrun. 
•klæddur  jdöhklaidoy]  a.  sortklædt,  -laufgaður  IdöhglöyvgaöooJ  a. 
med  mørkt  Lov.  -leiki  1-1eÍ(jI,  -lei^,!]  m.  Morkhed,  Dunkelhed.  -leitur 
[•leidøQ,  -Iciton]  3.  markladen,  mørk.  -lifrauður  [-llvröyöoGl  a.  mørke- 
rod, -litaður  l-lrdaöoo,  -liiaooo]  a.  mørkfarvet.  -m6eyg(0)ur  (-mo'  • 
EÍqÖog,  -figöofjl  a.  med  mørkebrune  Ojne  (MStVin.  95).  -mórauður 
[-mo"rÖyöoo,  -morÖyÖoo]  a.  mørkebrun. 

dökkna  (a)  Idöhgna]  vi.  —  dokna. 

dokk  rauður  [döhgröyÖoo]  a.  morkerod.  -seff  (-k-se  r)  n.  (bol.)  ka- 
stanjebrunt Siv  (juncus  castaneus). 

dokkur  (acc.  -(v)an)  [dohgoo,  dóhg(v)an]  a.  dunkel,  mørk. 

ti.  dökkva  (-u,  -ur)  [döhgva]  f.  =-  dokkvi. 

t2.  dökkva  (ti)  [döhgva,  do/ di]  vt.  formorke;  impcrs.;  dag  dokti. 
Dagen  morUnedes;  —  refl.  dokkvast,  sløves  (om  Synet). 

dökkvellóttur  (döhgvedlo"hdoQ)  a.  brunlig  gul,  faldende  i  det  morke 
(om  Faar)  (VSkail.). 

dokkvi  (-a,  -ar)  [döhgvi]  m.  1.  (dokkur  blettur)  mørk  Plet,  n-t  mørkt. 

-  2.  Morke:  Þar  runnu  allir  liiir  saman  i  jafnan  dokkva  (ITrB.  103). 

1.  dokna  (-u,  -ur)  Idohgna]  f.  mork  Piet  (MSlVin.  55). 

2.  dokna  (a)  (dohgna]  vi.  blive  mork  el.  sort. 
döknun  (-ar)  jdohgnon}  f.  Formørkelse,  Fordunkling. 
dolum  [dö:lom]  dat.  pi.  af  dalur. 

dömu  ldö:mo]  cobl.  af  dama.  -klæði  í-klai:Ol]  n.  Uldsatin. 
dondull  (-uls,  -lar)  {don  dodX,  -øls;  -Uq]  m.  n-t  langt  og  smalt  (ÓDav.): 

—  spec.   =  lundabaggi. 

dongun  (-ar)  [döyi}  gon]  i.  Trivsel,  Huld. 
dongunarlaus  (döyr)  gonarlöy:s]  a.  sløv,  lad  og  ligegyldig. 


dönaknblendingur 


149 


eflii 


dönsku  blendingur  [don  sgoblsn  diijgøQ]  m.,  -pat  i-pa:t)  n.  dansk- 
blandet  jargon,  -skotinn  [-ssoidln,  -sgo:tin]  a.  blandet  med  Danismcr. 
-sletta  l-slchda]  t.  Danisme,  et  dansk  Ord,  Udtryk  el.  Vendins. 

DSnum  |do:nam|  dat.  pi.  af  Danir. 


döpur  |dð:bsQ,  dö:paQl  f.  af^dapur. 
•dör(r)  (-s)  [dö:r,  dör,  döQ  s]  m.  Spyd,  Vaaben. 

'dorsæföur  [döQ-saivðog,  -saiböoQ)   a.   bragt  til   at    sove  ved   Vaaben, 
:  dræbt. 


E,  E 


e  [e:|,  det  islandske  Alfabets  syvende  Bogstav.  Dei  udtales  gsrne  omtr. 
som  dansk  æ ;  efi  (eivij,  fje  [fje:],  enni  len:!],  menn  [men-].  ~  Foran  g 
med  efterfølgende  /  el.  ;',  foran  ng  03  nk,  samt  hvor  det  i  Bojning  af  Ord 
ved  Synkope  kommer  til  at  slaa  foran  gi  el.  gti  udtales  det  som  [ei];  degi 
|dei:il],  segja  [sei:ial;  tengja  [ItiljijaJ,  þenkji  IþEÍu  (ja,  þeiij-^al ;  speghr 
[sbEÍg'Iao],  dregnir  |drEÍg-nlQ].  1  Formerne  gren\  neri,  snen,  reri  udtales 
endv.  e  gærne  som  [je;].  ^  Lyden  er  dels  lang,  dels  kort,  se  de  oven- 
staaende  Ekspl. 

Forkortelser:  E.  b.  -  einfali  burlsrgjild,  enkelt  Porto;  Ed.  efri 
deitdf  (Altingets)  øverste  Afdeling. 

é  [JE:],  det  isl.  Alfabets  ottende  Bogstav,  bruges  is.  i  lournalislforentn- 
gens  Ortografi  (bUðjmannjstafsetning,  s.  d.  O.)  i  de  fleste  Tilfælde,  hvor 
den  nuværende  officielle  Ortografi  har  je  (se  nærmere  herom :  Bi'ðnt  Jorn- 
sen:  Islemk  slafsetningarorðbúk,  Rvk.  1912). 

ebbi  (-a,  -ar)  [ib:l|  m.  en  gammel  vranten  Knark  (BH.). 

ebreska  (-u)  |c:brEsga|  f.        hebreska. 

ebreskur  [E:br£sgoo)  3.        hebreskur. 

1.  eð  \(:ð\  n.  Navn'paa  Bogstavet  B  (£))  (det  aabne  d). 

2.  eö  [t:ð\  Partikel,  se  er;  hvort  eS  er        hvori  sent  er,  alligevel. 

1.  eða  (-U,  -ur)  |e:ða|  f.  Alternativ  (jfr.  2.  eðj). 

2.  eöa  (£:ða)  C),  eller.  1.  forbindende  to  Substantiver,  Verber,  Adjek- 
tiver el.  Pronominer,  svarende  til  dansk  *eller»:  sveríl  eða  bagalt,  heitur  eða 
kaidur,  ehk.i  eða  hata,  þú  eda  jeg  osw.;  hvort  (sem)  .  . .  eSa,  annaðhvort 
.  .  .  eda,  enten  .  .  .  eller ;  hvort  heldur  .  . .  eda,  hvad  enten  .  .  .  eller.  2. 
undertiden  svarende  til  dansk  -og-,  i  Sammenligning  af  to  forsk.  Ting  el. 
Begreber,  som  en  Slags  Forstærkelse  af  Betydningen :  sitt  er  hvad,  gæfa 
eða  gjoTvileiki,  Lykke  og  30de  Evner  er  to  Ting ;  það  er  ólikl  eda  það 
(-  ólikt  þvi),  sem  áður  var,  det  er  rigtignok  n-1  andet  end  fbr.  —  3.  efter 
en  comp.:  maaske,  endogsaa :  vegurinn  er  ekki  verri  i  fj'ðrunni  en  iyrir 
ofan,  eda  betri  ei  til  vilt.  Vejen  nede  paa  selve  Siranden  er  ikke  daarligerc 
end  den  ovenfor,  ja  muligvis  endogsaa  bedre.  —  4«  navnlig  i  Sporgsmaal 
(Udraab,  afbrudte  Sætninger):  Ønnur  uppgjðf  Istendinga  —  eda  hvad? 
(eller?);  madunnn  var  bersýnilega  drukkinn  —  eda  hvad  sýndist  \'kkur? 
Manden  var  öjensynlig  beruset,  —  forekom  det  ikke  ogsaa  jer? 

e&al-  [e:Oa/],  som  forste  Sammensætningsled:  ædel-,  adels-;  ret  sjæl- 
dent i  Nutidssprog.  -borinn  [-l-bo:rln|  a.  adelbaaren,  af  höj  Byrd.  -fagur 
[-fa:qoo]  a.  skön  og  ædel,  en  Overs,  af  det  gr.  ;íuAus  >!«/ai/<ýí.  -Ivndur 
|e;0alln  docl  a.  hojsindel,  nobel,  -tnaður  |-l-ma:Boel  m.  Adelsmand. 
-menni  l-mtn:!]  n.  nobel  Mand.  -sveinn  |-5viid  v|  m.  Junker. 

edda  (-u,  -ur)  [Ed:al  f.  '1,  (langamma)  Oldemoder.  —  2.  npr.  Edda, 
Navn  paa  to  bekendte  Samlinger  af  gamle  Kvad  og  Sagn ;  Snorra  Edda  og 
Sæmundjr  Edda  (egl.  tilkommer  Navnet  kun  den  iorsle). 

eddu  borinn  (£d:obo:rin)  a.  fuld  af  Eddaerncs  digteriske  Omskrivninger 
og  Udtryk,  præget  af  Eddaernes  Stil.  -hnoö  [-hvo:ð]  n.  Eddasvulst  (a: 
kenningar,  heiti  osv.).  -kenning  [•4En:iijk|  f.  Henning,  digterisk  Om- 
skrivning ifølge  Eddaens  Regler. 

Eden  (-s)  |E:dEn|  f.  npr.  Eden :  /  þtirr,  E. 

edik  (-s)  |E:dlk)  n.  Eddike. 

tefiill  (acc.  -Ian)  [e:SldX,  cSlanl  a.  adelig,  ædel. 

eOja  (-U)  lEÖja)  f.  1.  (e//j,  ledja)  oejg  Dyndmassc  (NI..  SI.).  -  2.  (1 
byssu)  Slagger  (i  et  Gevær). 

1.  eSla  (-U,  -ur)  [eQ  la)  >.  Øgle. 

2.  eBla  (a)  leð  la)  vt.:  e.  sig  (vid),  parre  sig  (med);  tilfredsstille  Kons- 
d  riften. 

eBli  (-is)  [eD'Ii]  n.  1,  Væsen,  Beskaffenhed,  Natur;  mannlegt  cdli,  den 
menneskelige  Natur;  e.  tungunnar,  Sprogels  Natur  (Genius).  —  2.  (upp- 
runi,  fæding)  Oprindelse,  Fodsel :  spyrja  e-n  ad  iStt  og  edti  (ödli),  udspörge 
en  om  Slægt  og  Afstamning ;  fra  alda  ödli,  fra  Arilds  Tid.  —  3.  gen.  edlis- 
som  Forled  i  Sms.:   Natur-  (edlisfrædi  osv.);    kvalitativ  (edlisvalning  osv.). 

e6liborinn  (eö  liboirlnj  a.  ædelbaaren. 

eSlilegur  (eð  lik  qon]   a.  naturlig;  —    adv.  -tega,   naturlig,  naturligvis. 

'eðlingur  (-s,  -ar)  [eð  lijjgoe,  -liijs)  m.,  se  oSlirtgur. 

<^e8lisafl  leölisab).)  n.  I.  (náttúruaít)  Naturkraft.  -  2.  {medfætt  aff) 
naturlig,  fysisk  Kraft.  -bo5  |-bo:d|  n.  instinktiv  Følelse:  ...  róla  út  um 
móa  og  leita  mudlinga,  þvl  c.  þad  fann  hann  med  sir  ad  lengja  Uf  sitt  og 
syslkina  sinna  (QKon.  i  Logb.  '13,  Nr.  51,  S.  7,  Sp.  4).  -bragur  (-bra:q- 
OCJ  m.  naturligt  Sindelag,  Karakler.  -breyting  [-brEÍ:dil)k,  -brEÍ;til)k)  f. 
I.  (brevting  á  edli)  Væsensforandring.  —  2.  (teol.)  e.  i  kvöldmúllídinni, 
Transsubstantiation.  -breytingarkenning  l-brEÍdir]gai)f,En:ii)k,  -brEÍ  t-)  f. 
Læren  om  Transsubslantiationen.  -brig&i  [-briq  3l,  -brlgðl)  npl.  -  eSIis- 
breyting.  -far  |-fa:r)  n.  I.  Naturel,  naturlige  Anlæg  og  Tilbojeligheder, 
Karakter:  þekkja  c.  sitt,  vera  blidur  ad  edlisfari.  —  2.  (edli)  Natur:  iim 
e.  og  vecu  englanna  (Myn.  131).  -fróður  [-fro'':Ooo]  a.  naturkyndig. 
-fneði  |-frai:9ll  f.  I.  Fysik,  Naturlære.  -  t2-  (nittúrufrxdi')  Naturviden- 


skab, -fræðingur  (-s,  -ar)  [■frai:6iijgoeJ  m.  Fysiker,  naturkyndig. 
-greind  l-grein-t]  f.  sund  Forstand,  -hamur  [-(h)a:mo(>]  m.  Naturbe- 
skaffenhed, -hattur  t-(h)auhdoe]  m.,  is.  i  pi.  edlishæliir,  eölisfar« 
"-hitamælir  (-(h)l:damai  lio)  m.  Kalorimeter,  -hiti  |-(h)i;di,  ■(h)l:tlj  m. 
Egenvarme,  naturlig  Varme:  e.  likamans.  -hneigiS  (-(h)vciqá,  -(h)vtigþ| 
f.  Disposition  (ABjS.il.  §  94).  -hvaiur  |-xwa:doo,  -kva:doe,  -kva:tog)  a. 
styret  af  Naturdriften,  -hvöt  |-xwö:t,  -kv6:tl  f.  Naiurdrift,  Instinkt,  -hægur 
|-(h)ai:qoi;l  a.  rolig  af  Naturen,  -hættir  |-(h)aihdl(i]  (pi.  af  edlishålliir)  - 
eBlisfar.  -likur  |-li:goQ,  -\v.Uatt]  a.  af  lignen(le  Karakter,  -lysing  |-li:s- 
iqk)  f.  Naturbeskrivelse.  -Ijettur  |-IÍEhJo(i]  a.  let  af  Naturen,  -log  [-lo:?] 
npl.  Naturret,  -lögmál  j-löq  mau/)  n.  Naturlov,  -lögun  l-lö;qon)  i. 
naturlig  Form.  -munur  l-mV:nool  m.  Væsensforskel,  Artsforskel.  -nauB- 
syn  [-nöyösln]  f.  Naturnodvcndighed.  -orkan  [-oo"gan)  i.  naturlig  Gær- 
ning:  kålludu  kraftaverk  Krists  edlisorkanir  verid  hafa  (EspS.  133).  -rok 
|-ro:k)  npl.  naturlig  Grund  for  Eksistensen  af  n-t  (ir.  raison  d'etre):  þá 
er  gud  e,  heintsins  (Eimr.  IX.  181).  -samband  [-i-sanvbant]  n.  naturlig 
Forbindelse.  t-skoBari  |-sgo:Sarl|  m.  Naturforsker.  -s6lt  l-souht]  t. 
naturlig  Sygdom,  -valning  [-s-val  niijk)  i.  Artsvalg,  Kvalitetsvalg,  -vitur 
[-vi:doy,  -vi:to(>)  a.  i  Besiddelse  af  god  medfødt  naturlig  Begavelse. 
-þyngd  [-þifl  t)  f.,  -þungi  |-þuoQlI  m.  Vægtfylde,  -þurft  (-þYsi(f)t|  (. 
Naiurnudvendighed. 

eBlun  (-ar,  -anir)  leðlon,  -anlQ)  f.  Parring. 

'eBmæltur  |cð  mai).dø()]  a.  disjunktiv. 

eBur  |i::Dø(>l  ej.        2.  eSa. 

1.  ef  (-s)  |e:r]  n.  Tvivl,  nu  is.  i  Udtrykket:  m/er  er  iii  els,  ad,  |cg  be- 
tvivler, at :  (Ordspr.)  ef  stendur  fyrir  hundrads  kaupi  (G}.),  dersom  kan 
hindre  en  fordelagtig  Handel. 

2.  ef  \i;v\  ej.  ].  dersom,  hvis,  ifald,  naar:  ei  þú  en  kristinn,  þá  s^ndu 
þad  i  verkum  þinum;  —  ef  svo  er,  i  saa  Tilfælde.  —  2.  (  -  hvori)  om: 
s/J  þú,  ef  hann  kemur  (i  denne  Bet.  sjælden  i  Nutidssprog).  —  3.  pleo- 
nastisk i  Udraab,  forstærkende :  ja,  ef  þau  voru  þá  ekki  lignarieg,  var  de 
da  ikke  majestætiske  (KambDul.  39);  en  hvad  hann  er  failegur!  ef  þad  er 
ekki!  hvor  han  dog  er  smuk,  ikke  sandt !  ja,  ef  þad  var  ekki! 

efa  (a)  [t:val  vi.  1.  tvivle,  betvivle,  drage  i  Tvivl ;  þad  efar  enginn,  det 
tvivler  ingen  paa,  betvivler  ingen;  e.  sig,  jiære  tvivlraadig:  e.  sig  ad  ganga 
å  mols  vid  e-n.  —  2.  refl.:  efast  um  e-d,  betvivle  n-t,  drage  n-t  i  Tvivl ; 
efast  ekki  um  e-d,  nære  ingen  Tvivl  om  n-t;  ppr.  efandi,  tvivlende. 

efa  blandinn  |e:vablan'dtn]  a.  tvivlraadig.  -blendni  (-bkndnl,  -blEn:t| 
f.  Tvivlraadighed. 

efaBur  |E:vaCø|.>|  a.  tvivlende:  jeg  er  e.  i þvl,  jeg  tvivler  derpaa  (Am.). 

efa  fullur  |e:vaivd  lø(i|  a.  tvivlende,  tvivlraadig.  -girni  |-i)lr  dm,  -ijld  nlj 
f.  Tvivlesyge,  Skepsis,  Skepticisme,  -gjarn  [-ijar-dv,  -(]ad-v]  a.  tvivlesyg, 
skeptisk,  -laus  (-toy-s)  a.  sikker,  bestemt,  utvivlsom;  adv.  -laust,  uden 
Tvivl,  utvivlsomt,  -mafiur  [•ma:ðot,i]  m.  Skeptiker,  Tvivler,  -mål  [-mau-/] 
n.  tvivlsom  Sag:  þad  er  ekkert  e.,  det  er  en  afgjort  Sag,  det  er  udenfor 
al  Tvivl. 

fefan  [i.vtn]  f.  —  efun.  Delvivien. 

efandi  (-a,  -endur)  |E:vandl,    Endocj  m.  Tvivler. 

tefanlegur  |E:vanlE  qøc)  a.  1.  (efablandinn)  tvivlraadig.  -  2.  (vala- 
samur)  tvivlsom. 

efaisamtegur  (e:vasam]E:qøQ)  a.  tvivlsom,  betænkelig:  (Ordspr.)  cfa- 
samlegt  er  hjá  óvin  ad  búa,  farligt  er  hos  Fjende  at  bo.  -samur  [-sa-m- 
oe)  a.  1.  (vafasamur)  tvivlsom:  þad  er  efasamt.  —  2.  (efagjarn)  tvivlende, 
tvivlesyg,  -semd  [-semt]  f.  (efi)  Tvivl;  —  pi.  Skrupler,  -semi  [-SEmlj 
f.  '  efasemd.  -sýki  [-si:4l,  -si:f,l]  f.  Tvivlesyge,  -sjúkur  [-sju:goc>, 
-3Ju:ko(i]  a.  tvivlesyg.  ° -speki  [-sbE:(ii,  -sbe:!^!]  f.  Skepticisme. 

eff  [Et  ]  n.  Navn  paa  Bogstavet  i. 

Effirsey  (Ef:ii;si.i;,  Ef;ls-,  Ef:E(is-)        Orfirisey. 

efi  (-a)  [e:vl)  m.  Tvivl:  þad  er  enginn  e.  á  þvi,  det  er  utvivlsoml; 
an  efa,  uden  Tvivl,  utvivlsomt;  draga  i  efa,  betvivle:  (Ordspr.)  efinn 
Villir  allflcsla  (Gj  ),  Tvivlen  vildleder  mange. 

efinn  [E:vlnl  a.  tvivlende. 

efin's  [£:vlns]  a.  indcc.  ].  tvivlende:  ég  er  c.  i  (jeg  betvivler)  ad  hann 
þekki  fleiri  (Eimr.  XVI.  139);  ogs.:  jeg  er  e.  um  e-d;  —  var  e.  um  sig, 
var  usikker  og  tvivlraadig  angaaende  sig  selv  (SfSfAndv.  II.  178).  —  2.  i 
Udtr.  tit  efins:  m/er  t?r  c-d  tit  e.,  jeg  er  ikke  sikker  paa  n-t,  jeg  betvivler 
n-t.  -mål  [-mau:/]  n.  tvivlsom  Sag. 

efja  (-U,  -ur)  [ev  ja)  f.  1.  (edja)  Dynd,  Mudder  (Af.).  2.  (Snæf.) 
=  fida. 

cfju  fl6i  [ev  joilo":!)  m.  dyndet  Moscstrækning.  -grås  l-graisj  n.  (bol.) 
Dyndurt  (limosella  aquatica,  L.). 

efia  (di)  (eb  la,  evIJi,  e1  (v)dl)  vt.  1.  (styrkja)  fremme,  befordre,  styrke, 
begunstige,  udvikle:  e.  e-n  (ad  tidi)  hjælpe  en  (i  en  Sag,  Kamp  el.  desl.); 
e,  e-n  tit  e-s,  stolle  en  til  n-l.  —  2.  a.  (koma  af  slad)  bringe  i  Stand :  c. 


eHaus 


liO 


cftir 


heit,  gbre  el  Loite.  e.  ilokk  igegn),  stiftf  ei  Parti  (imod).  -  b.  (Aa/rfa 
liátíðlfgt)  fejre:  e.  blóí,  ofre;  e.  draugabíót,  ofre  fil  de  afdodes  Aander. 
—  c.  e.  til  veislti,  forberede  et  Gilde,  Selskab.  —  3,  refl.  cflast.  a.  {verða 
sterkur)  blive  stærk.  —  b.  {dafita)  fremmes,  trives.  —  c.  blive  velhavende  :  Jon 
rar  blåfåtækur  með  fyrsta,  en  eftdist  ótrúlega  aí litium  efnuni  (jAt>\.  I.  361). 

eflaus  [evlöys)  a.  utvivlsom;  —  adv.  -laust:  það  er  e.  rjett. 

tefli    (-is)  leblr)  n.    Formue:  ginna  af  e-m  eign  og  c.  sitt  (Visn.  314). 

efling  (-ar,  -ar)  (Ebliljli)  f.  Fremme,  Befordring,  Begunstigelse,  Styrkelse. 

eflingur  (-s,  -ar)  [tb  lirigoo,  -insj  m.  stort  og  kraftigt  Menneske  ef. 
Dyr:  hann  er  mesti  e.  (Af.,  Hun.);  —  særlig  i  gen.  eflings.  som  adv.:  e. 
lömb,  kraftige  Lam  ;  c.  kind,  stort  Faar  i  godt  Huld. 

efna  (di)  [rbna,  emdll  1.  vt.  opfylde,  holde;  e.  heil  Uoíorð),  e.  orð 
nid  e-n:  (Ordspr.)  efndu  gott,  sem  heilið  hcfur  (G].),  hvad  man  djærve- 
ligen  lover,  skal  man  ærligen  holde ;  þá  er  eftir  ad  efna,  þegar  búið  er  ad 
lafa  (G].),  omtr.:  at  love  er  ærligt,  men  holdo  besværligt.  -  2.  refl.  efnasl : 
a.  (.verBa  efnaður)  blive  velhavende.  -  b.  það  efnisl  iwl  Ulla),  det  gaar 
godt  (daarligt).  -  3.  vi.  e.  til  e-s,  skaffe  Materiale  til  n-t,  göre  Forberedel- 
ser til  n-f,  afholde  :  e.  til  veislu ;  e.  s/er  i  fol,  forarbejde  (Uld)  til  Stof  til  Toj. 

efna  blöndun  [tb  nablöndon]  f.  Stofblanding,  kemisk  Blanding,  -breyt- 
ing   [-brei;dir!k,  -brEÍ:tir|k)   f.,    -brigöi  |-briq  3i,  -brig  Ol!  npl.  Stofskifte. 

efnaður  [EbnaSoo]  a.  bemidlet. 

efna  einkenni  [ebnafin  hfnl)  n.  kemisk-  Egenskab  (Kðlpin  Ravn  33). 
-fræði  |-frai:Dll  f.  Kemi.  -fræðilegur  [-frai  ölk:qoBl  a.  kemisk.  -fræ6- 
ingur  |-frai:Sii)go()l  m.  Kemiker:  e.  landsins.  Landets  kemiske  Konsulent, 
-fræBisrit  (-frai  ÖIsrl:lj  n.  kemisk  Skrift,  -góður  I-go":ðooI  .i.  bemidlet, 
velhavende,  -hagur  l-ha:qogl  m.  Formuesomslændigheder,  okonomiske 
Forhold,  -laus  l-löys]  a.  uden  Formue,  -legur  [-kqoo]  a.  I.  materiel. 
-  2.  kemisk  (Kolpin  Ravn),  -leysi  [-Iti  sil  n.  Uformuenhed,  Fattigdom. 
-litill  (-li:dld/.,  li;tld/.]  a.  ubemidlet,  uformuende,  -maður  |-ma:Dool  m. 
bemidlet,  velhavende  Mand.  -magn  I-magv|  n.  kemisk  Affinitet,  -orka 
l-OGgaJ  f.  kemisk  Energi:  og  brefta  henni  (3;  geislaorkii  sóíar)  t  efnaorku 
(3.  lo.  IV.  307).  -samband  I-sambant)  n.  kemisk  Forbindelse,  -sam- 
drátfur  |-sam  drauhdoo)  m.  Stofsammendragning,  Kemotropisme  (ÁÐjSál. 
S  56).  -samruni  [-samrVnl)  m.  kemisk  Forbindelse,  -skifti  [-solf  dl]  npl. 
Stofskifte,  -skortur  l-sgoodoo]  m.  Mangel  paa  Ævner,  Midler  el.  Formue. 
-skrå   I-sgrau;]  f.  Regnskabsbog.    - -smiðja  (-smlðja]  í.  Laboratorium. 

efnd  (-ar,  -ir)  (em  t]  f.  Holden,  Opfyldelse:  især  i  pi.  efndir  á  e-u 
(af  n-t):  (Ordspr.)  þá  er  efndanna  vænt,  þegar  heitið  er  komið  (SchMál.), 
naar  Loftet  er  givet,  haaber  man  paa  Opfyldelsen ;  efndanna  er  oft  vant, 
bolt  heilin  sjeu  góB  (G].),  al  love  er  ærligt,  al  holde  besværligt. 

efni  (-is,  pi.  ds.)  [rbnll  n.  1.  Æmne,  Stof,  Materiale,  Materie,  Gen- 
stand, a.  e.  i  e-ð,  Stof  til  n-t;  c.  i  lögfrxðing,  e.  i  fol,  Slof  til  en  Jurist, 
Klæder;  e-r  er  c,  i  skjid,  der  stikker  en  Digter  i  en;  (Ordspr.)  efniB 
skfldi  ósmiBurinn  hafa  (G].),  den,  som  intet  selv  kan  forarbejde,  maa  have 
godt  Materiale;  —  overf.:  Æmne  til  at  udrette  n-t  större,  baade  direkte  og 
indirekte:  a^rar  þ/ððir  miindu  gera  ser  e.  ur  sliku  (benytte  sig  af)  (Alþ.  '11, 
B.  II.  198).  —  b.  som  sidste  Sammensætningsled:  Stof  til :  gott  manns-e., 
Stof  til  en  dygtig  Mand,  en  lovende  ung  Mand;  liann  var  þeim  hlåturs- 
f.,  han  blev  dem  Stof  til  Latter,  Genstand  for  deres  Latter;  smidar-e., 
Materiale  til  at  smede  el.  forfærdige  n-t  af;  brjefs-c.  Stof  til  et  Brev,  a: 
et  Ark  Papir  og  Konvolut  (jfr.  1.  e.).  -  c.  som  sidste  Sammensætningsled 
om  en,  der  er  bestemt  el.  udvalgt  til  n-I:  vordende:  biskups-e.,  udset  til, 
udvalgt  Biskop,  vordende  Biskop;  kontmgs-c:  ')  Kronprins;  ')  Tron- 
prætendent, Kongsæmne;  manns-e.,  tilkommende  Ægtemand;  hrúBar-e., 
konu-e.,    tilkommende    Brud    (Hustru).  d.    Æmne,    Genstand    for    n-I, 

f.  Eks.  en  Bog,  en  Fortælling,  Samtale  el.  lign.:  e.  i  kva-Bi,  Æmne  til  et 
Digt ;  sögu-e..  Genstand  for  en  Fortælling ;  yrkis-e..  Genstanden  for  et 
Digt,  digterisk  Æmne;  e.  målsins.  Sagens  Kærne;  halda  s/er  (el.  vera) 
viB  efniB  (enn  þá),  blive  ved  som  for.  -  e.  Indhold:  þaB  er  e.  þessa 
brjefs,  aB  .  .  .;  —  e.  bókar.  Indholdet  af  en  Bog;  brjefs-e..  Indholdet 
af  et  Brev  (jfr.  1.  b.);  helst  þess  efnis,  aB  .  .  .,  især  af  det  Indhold, 
at  .  .  .,  især  angaaende  det,  at  ...  —  2.  a.  Henseende:  i  þessu  (þvi)  e.,  i 
denne  Henseende,  med  Hensyn  til  dette.  —  b.  Sag :  til  sanninda  um  sagt 
c,  til  Bevis  af  Rigtigheden  af  det  fremforte ;  þaB  er  eflirtektarvert  i þvi  e., 
man  maa,  angaaende  den  Sag,  lægge  Mærke  til.  —  c.  Aarsag,  Grund: 
gleBi-e.,  sorgar-c;  var  þaB  eilthvaB  i  efnum,  aB  hann  hafBi  sig  til  Þétl- 
merskis  (af  en  eller  anden  Grund  rejste  han  til  Ditmarsken)  (Esp.,  cit. 
i  Eimr.  XVIII.  4).  -  d.  Tilstand,  Situation:  nu  er  komiB  i  óvænt  e.. 
Situationen  er  meget  slem ;  sagBi  honum,  IwaB  nu  mundi  i  c.  (hvad  der 
var  paa  Færde)  (]ÁÞj.  I.  328);  nú  er  ekki  gott  i  e.,  nu  ser  det  ikke  lo- 
vende ud ;  en  þar  var  gott  i  c,  G.  var  bæBi  vel  læs  og  skilningsgóBur, 
men  heldigvis  var  G.  jo  baade  osv.  (Myrd.  312);  mi  er  annaB  i  efnum, 
nu  er  Forholdene  anderledes ;  sagði,  hvad  i  efnum  var,  fortalte,  hvorledes 
Sagerne  stod.  --  3.  pi.  Formue,  Midler:  vera  vel  viB  e.  (el.  efnum  bit- 
mn),  være  formuende :  niBurjöínun  eftir  efnum  og  ástæBum,  Ligning  efter 
Formue  og  Lejlighed;  hafa  e.  á  e-u,  have  Raad  til  n-t.  -  I.  is.  i  pi.: 
Ævne,  Kræfter :  eftir  sinum  efnum,  efter  bedste  Ævne. 

efnilegur  [cbnllE  qoy)  a.  lovende,  haabefuld:  c  unglingur:  -  þetta  er 
ekki  efniicgl,  det  ser  ikke  lovende  ud. 

efning  (-ar)  libniijk]  f.  Holden,  Opfyldelse. 

efnisauki  (Ebnlsay;(|l,  -öy:t,ll  m.  Stoftilvækst,  -brcyting  í-brEÍ:diijk, 
-brEÍ:tirik]  f.  Stofforandring,  -dómur  |-do";moQl  m.  Dom  i  el.  Afgörelse  af 
en  Sag,  hvad  dens  Indhold  angaar  (Stj.  '05,  A.  138).  -eyðsla  [-eiSsla]  f.  Stof- 
forbrug, o-eind  I-cin  t]  f.  Atom.  -færsia  [-iai.jsla]  f.  Forandring  og  Omdan- 
nelse af  Stof:  og  sú  e.  (O:  breytingar  cg  nýmimdanir  þjóðsagna)  er  hvorki  bundin 
uiB  slaB  nf  stund  (OBj.  1,  2).  -hyggja  [-(h)ig:al  f.  Materialisme,  -hygajn- 


maSur  i-(h)irj  oma:OoQ]  m.  Materialist,  -yfiritt  |-l:vlrll  Ij  n.  Indholdsfor- 
tegnelse. - -kendur  [-IjEn  doQ]  a.  reel:  laBfinningar)  ...  sumpart  form- 
legar  og  sumpart  efniskendar  (Alþ.  '11,  B.  326).  "  -kenning  (-ien:ii3kl  f. 
Materialisme,  -laus  [-16ys)  a.  indholdslos.  -legur  [-le  qonj  a.  materiel. 
-litill  [-li:dld).,  -Ii:tld>.l  a.  med  ringe  Indhold,  indholdslos.  -maOur 
[-ma:ðoQl  m.  haabefuld,  meget  lovende  Mand.  -magn  (-mag'vj  n.  Stof- 
mængde, Masse,  -magur  (-ma:qoo|  a.  tynd,  mager  af  Indhold,  -mikill 
l-mi:rjid/.,  -mi:Hid/.]  a.  indholdsrig.  ^  -orðabók  [-or  ðabo»kl  f.  Real- 
leksikon, -riki  [-ri:r|l,  -ri:!:!]  n.  I.  {.gnått  efnis)  Indholdsrigdom,  Ind- 
holdsfylde.    Prægnans.  2.    Masse:    e.    (Masse)    köllum    vér  þaB,    hvaB 

mikiB  efni  er  i  likamanum  (FEDl.  8).  -rikur  [-ri:gan,  -ri:kon]  a.  indholds- 
rig, prægnant.  -  -sinni  [-l-sln:l)  m.  Materialist,  -skifting  [-srjlf  diljk) 
f.  Stoffordeling,  -skrå  j-sgrau:]  f.  Realregister.  -  -stofn  [-sdobr]  m. 
Molekyl.  '-  -tal  [-s-ta:/|  n.  Realregister.  -  -veraldarmaður  [-vEraldar- 
ma:ðogI  m.  Materialist,  -verkun  [-vEogort]  f.  kemisk  Virkning,  -þyngd 
l-þiij  t]  f.  Vægtfylde,  -þungur  [-þuri  goo]  a.  vægtig. 

efni  trje  [Ebnltrje:]  n.  Gavntræ,  Gavntommer,  -vara  [-va:ra]  f.  Raastof, 
Raaæmne,  Raamateriale.  ^  -varningur  [-var  dniijgon)  m.  Materialvarer. 
-viöur  [-vhöoQj  m.  Gavntommer;  —  i  overf.  Bet.:  Materiale:  En  þ ad  fer 
svo  margur  efniviBurinn  öBruvisi  en  til  er  ællast  á  þessu  /a«rf/ (JTrHalla  8). 

efnugur  [Eb-noqog]  a.  -     efnaður. 

eforö  [r:vor51  "■  Tvivl:  e.  á  e-u.  Tvivl  om,  angaaende  n-t. 

efra  (tvra|  odv.  se  efri. 

efri  [Evri]  a.  comp..  superl.  efstur  [tf  sdoQ)  I.  ovre,  hðjerc.  1.  c. 
bekkirnir,  de  hojere  Klasser  (i  en  Skole),  jfr.  efribekkingur ;  ---  efsti 
bekkur,  overste  Klasse;  vera  efstur  i  bekknum,  være  Duks,  være  Nr.  1  i 
Klassen ;  bera  efra  skjold  -'  bera  hærra  hlut,  have  Overtaget,  være  den 
sejrende  -  2.  a.  lokalt,  bet.  Regionerne  oppe  i  Landet  i  Mods.  til  Kysten, 
det  indre  i  Mods.  til  det  ydre,  det  hojere  i  Luften  i  Mods.  fil  det  lavere: 
hann  for  e.  veginn,  han  rejste  den  overste  Vej  (3:  Vejen  nærmere  ved 
Bjærget  el.  længere  fra  Kysten).  —  b.  (adv.):  hið  e.,  oppe  i  Luften  el.  i 
Landet:  dimt  er  hiB  efra.  Himmelen  er  skyet  (undt.  lige  i  Horisonten), 
jfr.  undir;  —  i  efra,  spec.  oppe  i  Fljåtsdalshjerad:  pósturinn  er  enn  i  efra 
(fid  efra)  (Af.).  —  3.  i  overf.  Bet.:  (ædri,  betri)  hojere,  ædlere,  bedre. 
--  II.  om  Tiden:  (siBari)  sidst,  ydre,  mere  fremrykket:  á  efra  aldri,  i  en 
fremrykket  Alder ;  hniginn  á  efra  aldur,  til  Aars,  alderstegen ;  e.  hluti 
sumars,  den  sidsle  Del  af  Sommeren ;  i  efsia  degi,  paa  den  yderste  Dag, 
Dommedag,  -bekkingur  (-b£f]:il]goQl  m.  Mesterlektianer,  Discipel  i  den 
tidligere  Latinskoles  V.  og  VI.  Klasse:  nu:  Gymnasiast. 

efs  (tf  s)  se  1.  ef. 

efst  [Ef-st]  adv.  superl.  se  ofar. 

efstavika  [sf-sdavkga,  -vl:ka]  f.  den  stille  Uge. 

efstur  [Efsdon]  a.  superl.  se  efri. 

eftir,  eptir  (thdlo,  tf  dlo)  præp.  efter. 

A.  med  dat.:  I.  1.  a.  med  Bevægelsesverber :  fara,  ganga,  ríða,  róá 
osfr.  e.  e-m,  gaa,  ride,  ro  osv.  efter  en.  —  b.  med  Bibetydning  af  at 
hente  n-t:  senda  eftir  e-m,  sende  Bud  efter  en;  senda  e.  lækni,  hente 
Læge,  sende  Bud  efter  Læge;  Morguninn  eftir  lagBi  eg  af  stad  e.  lomb- 
unnm  (for  at  heitte  Lammene)  (GFrE.  i"}).  —  c.  ogs.  elliptisk:  hann  getur 
farið,  hvert  sem  hann  vill,  jeg  fer  ekki  e.  (el.  á  eftir)  (a:  eftir  honum). 
—  2.  i  overf.  Bet.:  a.  med  Verber  som  horfa,  mæna  osv.,  se  efter  el.  stirre 
paa  en  el.  n-t  der  fjærner  sig  (med  Bibetydning  af  at  man  savner  den 
bortdragende):  sja  e.  c-u,  savne  n-t;  i  Nutidssproget  konstrueres  en  Del 
af  disse  Verber  ofte  med  á  eflir:  horfa  á  eftir  osv.  —  b.  lita  e.  e-u,  se 
efter  n-1,  spec.  fore  Tilsyn  med  n-t.  —  c.  teila,  spyr/a,  frjetla  c.  e-u,  soge 
efter,  sporge  efter  n-t ;  segja  e.  e-m,  fortælle  n-I  (ugunstigt)  om  en,  sladre 
af  Skole  om  en.  —  d.  om  Opmærksomhed:  taka  e.  c-u,  lægge  Mærke  fil 
n-t.  —  e.  om  Bestræbelser:  ganga  e.  e-m  {med  grasiB  i  skónum),  trygle 
en;  ganga  e.  c-u,  forlange  n-t  indtrængende  og  gentagne  Gange:  hann 
gekk  hart  e.  skuldinni,  han  rykkede  haardt  for  Gælden,  jfr.  ganga;  sækjast 

e.  e-u,   bestræbe   sig   for  at  opnaa  n-t,   göre  sig  Umage  for  at  Faa  n-t.  — 

f.  med  Verber  der  betyder  at  vente  paa:  biBa,  vænta  e.  e-u,  vente  paa 
n-t;  vaka  e.  e-m,  vaage  til  en  kommer.  -  II.  1.  om  Retningen:  hen  ad, 
langs  ad  (en  Vej,  Flod,  Fjord  osv.):  e.  gotunni,  hen  ad  Gaden;  c.  veg- 
inum,  hen  ad  Vejen ;  jeg  fór  e.  veginum,  jeg  fulgte  Vejen ;  niBur  e.  brekk- 
unni,  ned  ad  Bakken ;  upp  e.  brekkunni,  op  ad  Bakken ;  e.  cndilöngu,  fra 
den  ene  Ende  til  den  anden ;  skipiB  sigldi  inn  e.  (firdinum)  (inn  fjördinn), 
Skibet  sejlede  ind  (op)  ad  Fjorden:  upp  c.  dal,  op  igennem  Dalen;  út  e.  firB* 
inum,  ud  ad  Fjorden;  út  e.  nesinu,  ud  ad  Næsset  til;  c.  miBju(nni),  langs 
Midten;  e.  ånni,  ned  ad  Aaen  (Elven).  -  2.  i  overf.  Bet.:  a.  efter,  over- 
ensstemmende med,  ifolge,  i  Henhold  fil :  c.  þvt,  sem  hann  sagBi,  efter 
(i  Overensstemmelse  med)  hvad  han  sagde;  e.  lands  logum,  efter  Lands 
Lov;  e.  orBunum,  ifolge  Ordlyden;  e.  atvikum,  efter  Omstændighederne; 
c.  venju  sinni,  efter  sin  Skik ;  e.  tilvtsun  e-s,  efter  ens  Anvisning; 
þaB  var  ritaB  e.  honum,  det  blev  nedskrevet  efter  hans  Diktat.  - 
b.  betegnende  Forhold  og  Sammenligning :  i  Forhold  til :  hreinlæíiB 
var  c.  (svarede  til)  búpeningnum  (Eimr.  XII.  177);  ('.  því,  sem  þaB 
stækkaBi,  jo  storre  det  blev,  jo  mere  det  voksede;  þad  var  e.  henni,  det 
kunde  ligne  hende;  (Ordspr.)  e.  vinnunni  eru  launin  (SchMál.),  Lönncn 
staar  i  Forhold  til  Arbejdet,  en  Arbejder  er  sin  Lon  værd ;  alt  var  þó 
.mdlitiB  e.  (i  Forhold  til)  vexli  og  jafnt  vid  sig  (BH.  i  ÞThLfr.  III.  43); 
nu  fiskum  vid  afbragdsvel,  nærri  hlðdum,  og  eftir  þrí  vænt  (og  Fiskenes 
Störrelse  svarer  til  deres  Mængde)  (Ing.  I.  161);  vid  áttum  þar  mjög  gott 
aB  ollu  leyti,  fcngum  nag  hangikjöt  og  allt  c.  þvi  (i  Forhold  dertil)  (Ing.  I. 
223);  voru  visumar  e.  þvi  á  bragdiB,  hvort  (Epigrammernes  Indhold  rettede 
sig  efter,  hvorvidt  .  .  .)  stúlkurnar  vom  honum  „tagltækar"  eBa  cfcki  (Eimr. 


eftiri 


151 


eftlrmyndii 


XII.  117);  þar  var  fan  mjnns,  e.  þvi  sem  þar  var  vjni  að  vera.  der  var 
kun  faa,  i  Sammenligning  med,  hvad  der  plejede;  e.  þvt',  i  Forhold  dertil, 
han  ofte  oversættes  med  :    ligesaa,    ihke  mindre :    hann  var  mjög  lyginn  og 

e.  þvi'  trúg/am,  han  var  meget  lognagtig  og  ligesaa  lettroende ;  þar  e.  (jfr. 
^jr)  som  adv.  -  eftir  þvi :  hann  var  skapgódur  og  þar  e.  duglegur,  han 
var  altid  i  godt  Humor  og  dygtig  i  Forhold  dertil,  Humoret  var  godt  og 
Dygtigheden  ikke  mindre.  —  c.  med  forsk.  Verber  betegnende  Efterligning, 
Efterfolgelse  osv.:  bafa  e-d  e,  e-m,  have  n-1  tra  en;  hafa  upp  e.  e-m,  gen- 
tage n-t  som  en  siger;  herma  e.  e-m,  efterligne  ens  Stemme  el.  Lader; 
breyta  e.  e-m,  efterligne  en  i  sin  Opforsel ;  ma'Ia  e.  e-m,  tage  en  i  Forsvar; 
íátj  e.  e-m,  foje  en ;  hann  Ijet  alt  e.  honuirj,  han  föjede  ham  i  alting ; 
retja  e-B  e.  e-m  og  abs.  teija  e.,  ikke  unde  en  n-t.  —  d.  kaiia,  heita  e. 
e-m,  opkalde  et  Barn  efter  en,  have  samme  Navn  som  en  (afdod):  hann 
hjet  Stffurður  e.  afa  sinum,  han  hed  S.,  opkaldt  efter  Bedstefaderen  (men 
het'ta  i  höfuðið  á  e-m,  om  en  levende :  drengurinn  heittr  i  hðfuðið  .i  mjer). 
III.  1.  bagefter:  draga,  leiBa  e-ð  (.i)  e.  sjer,  trække,  fore  n-t  bag  efter 
sig:  hann  ieiddr  á  e.  s/er  hestinn,  han  forte  Hesten  bag  efter  sig;  dveljast 
e.,  blive  tilbage.  —  2.  hovedsagelig  elliptisk  el.  som  adv.:  titbage:  eiga  e., 
have  tilbage;  vera,  verða  e.,  være,  blive  tilbage;  (Ordspr.)  eftir  er  sporðvr, 
þátt  af  sje  höfitð  (G].),  selv  om  Hovedet  er  af,  er  dog  Halen  tilbage  (3: 
Fisken  kan  slaa  med  Halen,  selv  om  Hovedet  er  skaaret  af);  sit/a  e.,  blive 
siddende:  hann  gekk  buri,  en  hun  sat  e.;  -  þaB  er  e.  ai  vita,  det  er 
ikke  godt  at  vide;  sit/a  e.  (i  skola),  sidde  efter  (over). 

B.  med  acc.  I.  betegnende  Tiden:  1.  a.  efter:  tveim  dögum  e.  hvita- 
sunnu,  to  Dage  efter  Pinse ;  .ir  e.  ir,  Aar  efter  Aar ;  e.  þaB,  e.  þeiia, 
derefter;  e.  bniBkauptð.  efter  Brylluppet;  (Ordspr.)  e.  storminn  lift'r  aldan 
(G].),  efter  Stormen  bliver  Bolgen.  —  b.  over:  mæfa,  yrkja  e.  hitinn  mann. 
~  2.  a.  betegnende  Rækkefolge,  Arv  osv.;  verða  biskup  e.  frænda  sinn, 
folge  sin  Fætter  som  Biskop ;  få  e-ð  t  arf  e.  fodur  sinn,  arve  n-t  efter  sin 
Fader;  —  i  overf.  Bet.:  vita  þá  skö-nm  e.  sig,  efterlade  sig  et  daarligt 
Rygte  m.  H.  t.  ét  el.  andet.  --  b.  som  Folge  af:  hann  er  slæmur  e.  byltuna. 
—  3.  vera  e.  sig  (eftir  e-B),  være  sloj,  træt  el.  medtaget  af  n-t.  —  II.  beteg- 
nsnde  Ophav:  (om  Forfatterskab)  af,  ved;  kvæBi  e.  Jonas  Hallgrim s- 
son,  et  Digt  af  }.  H.;  —  ogs.  i  andre  Forb.:  af  (om  Instrumentet):  þaB  er 
eins  og  tannanag  e.  hest,  det  er  ligesom  gnavet  af  en  Hest.  III.  som 
aáv.:  efter:  árið  e.,  Aaret  efter;  daginn  e.,  næste  Dag;  nokkrum  dogum 
e.f  nogle  Dage  derefter,  nogle  Dage  senere;  e.  .i,  bagefter:  (Ordspr.)  e.  .i 
koma  ósvinnum  ráB  i  hug,  den  dumme  er  klog  bagefter,  bagklog ;  SOO  kr. 
er  útborgast  honum  med  200  kr.  e.  á  f\'rir  hvem  ,'nsfiórBung  (Slj.  '04,  B. 
183);  e.  á  aB  h^'ggja,  hvad  jeg  vilde  sige,  a  propos;  e.  sem  iBur,  frem- 
deles. —  IV.  som  ej.  i  Forb.  med  aB :  e.  aB,  efter  at.  da:  e.  aB  hann 
var  farinn,  efter  at  (da)  han  var  gaaet. 

eftir  á  (rhdlrau:,  efdlr-j  adv.  se  eftir  B.  III.  --bitskur  (-bau:tsgo(;, 
-bausgoQ)  a.  afhængig  :  Nu  gæti  oBruvisi  fan'B  hér  i  R.vik,  þó  ad  höfuðbori;! 
sé  små,  og  hi.itenzk  enu  um  sumt  og  eftirbåtsh  (HPjeturss  i  Morg.  VII.  244, 
S.  2,  Sp.  1).  -båtur  |-bau:do(i,  -bau:ton)  m.  egl.  en  Baad,  der  trække:, 
efter  et  Skib;  -  nu  alm.  i  overf.  Bet.i  Person,  som  sejles  agterud  af, 
som  siaar  tilbage  for  en :  þá  vrBi  hann  .iB  engu  teyti  e.  hinna  piltanna 
(EKvG.  9).  -bi8  {-hi:B\  i.,  t-biOing  (-bi:öii)k)  f.  Forventning,  -byr 
|-bl:o|  m.  (egl.  Bor  bagfra)  gunstig  Vind.  -breyting  [-brFÍ:dii)k,  •brri:tiijk| 
i.,  -breytni  (-brfihdnl)  f.  Efterlignelse,  Efterligning,  -breylnisverður 
l-brcihdnlsvfr  5oo)  a.  efterlignclsesværdig.  ?-burBarsótt  (-bvroaciso'htl  f. 
(LFR.  XV.  8  og  117)  barnsfararsótt.  ?-buröur  j-bvröocl  m.  Efter- 
byrd, -bætir  [-bai:dln,  -bai:tlf>l  m.  Tilgift,  -drag  |-dra:7|  n.  Trækning 
bagefter;  hafa  bat  i  eftirdragi,  have  en  Baad  paa  Slæbetov;  h.tfa  skip  i 
eflirdragi,  bugsere  et  Skib;  -  i  overf.  Bet.:  hafa  e-B  i  eftirdragi,  slæbe 
n-t  efter  sig,  være  bebyrdet  med  n-t:  hafa  vondan  dilk  i  eftirdragi,  se 
dilkur;  auk  þess  hafBi  (hun)  óskilgeliB  barn  i  eftirdragi  (havde  (hun)  el 
uægte  Barn  at  sorge  for)  (Stj.  '03,  B.  267).  -drykkja  (-drihf|al  f.  Eftcr- 
sold  (f.  Eks.  efter  en  Bryllupsfest),  -dæmi  |-dai:mJ|  n.  Eksempel,  -eimur 
I-EÍ:mool  m.  Efterklang,  -farandi  (-n-fa:randl)  a.  følgende,  -ferö  [-frr'í) 

f.  eHirför.  -fylgd  [-fil  (q)t|  f."  Folgen.  -fylgjandi  (-fil  fiandl)  a. 
folgende.  t-fylgjari  l-fllijarlj  m.  Eilerfolger,  Efterligner,  -frjett  |-frjrht| 
f.  Eftersporgsel,  Sporgen  om.  -færilegur  |-fai  rlle:qoo)  a.  som  kan  (efter-) 
folges :  e.  vegur,  Vej  som  man  kan  gaa  ad.  -for  I-fö:rl  i.  Forfolgelse : 
veita  e-m  e.,  folge  efter  en,  forfolge  en.  -ganga  [-r-gaui)  ga|  f.  1.  (þaB  aB 
ganga  .i  eftir  e-m)  Folgen  (efter  en).  —  2.  i  overf.  Bet.:  (eftirliking)  Efter- 
lignelse. —  3.  is.  i  pi.  eftirgongur:  {eftirgangsmunir)  indstændig  Anmod- 
ning, kraftig  Opfordring,  store  Anstrængelser  (jfr.  ganga  eftir  e-m  med 
e-B):  þaB  fjekst  ekki  nema  meB  mestu  eftirgongum. 

eftirgangs  leysi  lEhdlrgaui)slti:sl,  cf  dir-)  n.  Mangel  paa  kraftig  Op- 
træden, Slöjhcd  med  Eftersyn,  Mangel  paa  energiske  Bestræbelser  for  at 
erholde  n-t.  -maður  (-ma:ðool  m.  energisk  Mand,  som  gör  sig  store 
Anstrængelser  for  al  sætte  sin  Vilje  igennem,  -munaleysi  |-mY  nalci:sl| 
n.  Mangel  paa  energiske  Bestræbelser  for  at  erholde  noget,  -munalitill 
|-mYnali:dld>.,  -Ii:tld).)  a.  uden  Tilböjelighed  til  at  gaa  stærkt  paa.  -mun- 
ir  {-mY:nlol  mpl.  1.  (þaB  aB  ganga  eftir  e-u)  Tryglen,  gentagne  Opfor- 
dringer el.  Bðnner,  kraftige  Bestræbelser:  /eg  fiekkþað  meB  eftirgangs- 
munum,  jeg  fik  det  forst  efter  gentagen  Tryglen,  med  Nod  og  næppe.  — 
2,  iþaB  að  láta  ganga  eftir  sier)  det  at  lade  sig  trygle :  MeB  tregBu  og 
eptirgángsmunum  gjörBi  hún  þaB  ,i  endanum  (]AÞj.  II.  349).  -samur 
[-l)-sa:moQ)  a.  stræng  m.  H.  t.  n-l,  kraftig  i  sine  Fordringer,  -semi 
|-9e:nii)  f.  kraftig  Optræden  for  al  skaffe  sin  Vilje  respekteret,  Sirænghed. 

eftir  gangur  (ehdirgauijgog,  ef  dir-]  m.  eftirganga.  -gengi  l-iieiq-rilj 
n.  ti.  UiBveislj)  Understøttelse.  —  t2-  "  eftirgangssemi.  —  3.  (åhang- 
eni/ur)  Tilhængere.  -gerS  (-ijEr  i)  f.  I.  (ådrykk)  Fftorgæring,  —  2.  (e.  mynda, 


skriitar  osfr.)  Faksimile  (.if  Billeder,  Skrift  osv.).  -gjald  |-iial  t|  n.  Afgiil  : 
e.  eftir  jörð  (af  en  Gaard).  -gjöf  [-1)0:1^1  f.  Eftergivelse  (å  e-ii,  af  n-l), 
-grenslari  |-grcn  slarl]  m.  Forsker,  Gransker,  -grenslun  (-grfn  slon]  (. 
Eftersogning,  Undersøgelse,  Efterforskning,  -gröftur  [-gröf  dog]  m.  Ud- 
gravning, Sogen  efter  n-t  ved  Gravning,  -herma  |-(j-(h)Er  ma]  f.  1.  (så, 
sem  hermir  eftir)  Efteraber,  Efterligner.  -  2.  (þaB  aB  herma  eftir)  Efter- 
aben; -  særl.  i  pi.  eftirhermur.  Efterabeise.  -hermi  l-(h)fr  ml]  n.  1. 
eftirherma  2.  -  2.  Efterlignelse,  Monster:  það  er  nu  alt  annað  en  gott  til 
eftirhermis.  -hermuskap  (-(h)irmosga:p|  n.  den  nødvendige  Stemning 
for  at  kunne  abe  efter  el.  efterligne  andre  (GFHh.  272).  -hygginn  [-(h)ig:inl 
a.  bagklog,  -hyggja  l-(h)lf|;al  i.  Bagklogskab,  -hyggjumaður  [-(h)lijo- 
ma:3øol  m.  den  cfterkloge.  -hljómur  l-(h)>.iO":monl  m.  Efterklang ;  -  (mus.) 
Postludium,  -hreyta  [-I-hoci:da,  -hofi:ta]  f.  1.  (siðasla  mjålkin,  sem  hreytt 
er  lir  spenununi)  Eftermælk.  -  2.  is.  i  pi.  eflirhreytur,  Lævninger,  del 
sidste  af  n-t:  þeir  komust  i  eftirhreytur  veislunnar.  —  3.  (eftirleikiir,  eftir- 
kost)  Efterspil  (  Nachspicl  ):  verkamannaóeirBirnar  eru  eftirhreytur  åiriå- 
arins.  -hriSir  |-hQÍ:Olol  fpl.  Efterveer.  -HryBja  l-hQlO  ja]  f.  Bagsmæk. 
-högl  l-o-(h)6g  /.)  npl.  eftirfireyta  1.  -kast  |-kastl  n.,  is.  i  pi.  eftir- 
kost.  Eftervirkning,  Virkning,  Folger.  I.  med  Bibetydning  af  n-t  ubehage- 
ligt :  (i-,  eftir  veiki)  Eftersmæk,  Efterveer :  /ös(i/m  fylgja  eftirkost.  -  2.  i 
Alm.:  Folger  (  afleiBingar):  afarmikil  og  góB  eftirkost  f\mr  menningu 
Grikh/a  (ABjH.  19).  -  3.  (eftirkost)  i  Triklrak.  naar  den  ene  har  udtaget 
alle  sine  Brikker,  har  den  anden  Lov  til  at  kaste  5,  7  cl.  13  Gange  og 
forsøge  paa  at  faa  en  Vinding  paa  den  Maade ;  ofte  tillades  disse  Kast  dog 
ikke  (ÓD.ivSk.  314).  -kaup  |-köy:p|  npl.  Betaling  b.igefter:  eiga  e.  viB 
e-n,  sælge  n-t  mod  Betaling  bagefter ;  is.  overf.:  jeg  get  ekki  veriB  ad  eiga 
nein  e.  viS  þig,  det  er  bedst  at  afgöre  Sagen  forud,  -kjör  {-^ö:rl  n.  Efter- 
valg.  1.  -komandi  [-ko:mandl|  a.  kommende,  folgende;  successiv.  2. 
-komandi  (-ko:mandll  w.  1.  (eftirmaður)  Eflerfolger,  Eftermand.  -  2. 
(afkomandt)  Efterkommer,  Descendent,  t-komari  f-ko:marl|  m.  --  2.  eftir- 
komandi.  t-kæra  |-l;ai:ral  f.  Paatalc.  -kost  (-kos  tj  npl.  se  eftirkast. 
-langan  l-lauljgan]  f,  Atlraa,  Længsel.  -lita  I-lau:da,  -lau;ta|  vt.  I.  (e. 
e-m  e-B)  efterlade  en  n-t;  þ.i  fortiB,  sem  eftirtét  þeim  ekki  annaB  en  sorg- 
legar  endurminningar  (Fjk.  90  (A.  23)).  -  2.  (/,i/.7  e-B  af  hendi  viS  e-n) 
overlade,  afstaa  en  n-t.  -látsamur  [-lautsa:moo,  -laus'aimoQj  a.  föjelig, 
medgörlig.  -lálsemi  |-lautsi  :nil,  -laus  c:mll  f.  Föjelighed.  -litur  l-lau:doo. 
-lau:loij|  a.  eftergivende,  föjelig.  -laun  [-lay:nj  npl.   Pension,  Efterlðn. 

eftirlegu  kaupmafiur  (Fhdlrlr  qoköyhbmaSou,  rf  dlr-|  m.  eftirlegu- 
maður.  -kind  [-Mnt)  f.  egl.  Faar,  der  bliver  tilbage  (glemmes  el.  over- 
ses), overf.  ogs.  om  andre  Ting  el.  Personer,  -maður  (-ma:öog|  m. 
Efterligger,  i  Monopolhandelens  Tid  en  Handetsbetjænl,  der  opholdt  sig 
i   Island  om  Vinteren  under  Købmandens  Fraværelse  i  Danmark. 

eftir  leiöis  |rhdirlei:Ols,  rfdtr-j  .idv.  for  Fremtiden,  -leifar  l-li;i:vaul 
fpl.  Lævninger,  Resier,  -leikur  [-Iti:goo,  -lEÍ:koQ]  m.  Eftergorelse, 
Efterligning:  (Ordspr.)  åvandari  er  eftirleikurinn  (en  så  fyrri)  (G].), 
hægn  er  eftirleikurinn  (]ÓIGrv.),  det  er  mindre  vanskeligt  al  göre  en 
noget  efter  end  at  göre  det  selv  forst  c;l.  det  er  ej  svært  for  den,  som  ej 
har  yppet  Kiven,  -leit  l-lei:!)  f.  I.  (þaB  aB  leita  eftir  e-u)  Eftersogen. 
--  2.  a.  senere  Søgning  efter  Faar  i  Fjældgræsgangene ;  Þá  or  fjall- 
skilum  er  lokiB  skat  hverjnm  fiallskilastiåra  skylt  aB  láta  gjöra  e.  å  af- 
r/etti  hreppsins  (Stj. '91,  B.  85).  b.  spec.  3.  Sogning  efter  Faar  i  Fjæld- 
græsgangene, jfr.  eftirsafn  05  ganga.  -leitafýll  [-Iri-dafid-X,  -lei-ta]  m.  H.tv- 
hest,  som  fanges  efter  den  egentlige  Fangsttid.  -leitarinaður  [-It'idar- 
ma:3o(>,  -Ifitar-)  m.  Deltager  i  en  eftirleit  2.  -leitartollur  [-leidnotod  1- 
00,  -Irilan-I  m.  Afgift  for  eftirleit  2.  -leitun  (-lci:don,  -lfi:ton)~f. 
eftirleit  t~  ' -liSi  |-li:Si|  m.  Marodor  (Isis.),  l.-lifandi  |-ll:vandl|  .1. 
overlevende,  længst  levende.  2.  -lifandi  [-li;vandil  m.,  is.  pi.  eftirlifendur. 
overlevende,  f-liggjari  |-liij:ari|  m.  eftirlegumaCur.  -liki  |-li;i|I,  -ll:Hi| 
n.  Model,  -liking  |-Ii:Oii)k,  -li:f,iijk|  f.  I.  (stæling)  Efterligning.  t2. 
(liking)  Lignelse,  Parabel.  -  3.  (mus.)  Sekvens.  -likjandi  (-a,  -endur) 
|-li:gandi,  -li:(andl|  m.,  -Ifkjari  (-a,  -ar)  (-li:(jarl,  -1i:^arl|  m.  Efterligner. 
-lit  (-ll:tl  n.  1.  Tilsyn,  Kontrol;  unnin  skylduverk  sem  sæta  eftir//// (blivei 
eftersete)  (Stj.  '74,  B.  4).  -  2.  gen.  eftirlits,  søm  adv.  a.  bagefter,  alt  for 
sent ;  hvaB  eftirlits  aB  ráBa  (hvad  man  nu  bagefter  kan  se  at)  hann  /lefur 
giört  jf  nokkrum  selningi  (]MPisl.  29).  —  b.  ved  gentagne  Iagttagelser 
(BH.),  -lilasamur  |-ll'dasa:mo(i,  -ll'la-|  a.,  -litsamur  (-lltsamon,  -li- 
sa:mog|  a.  paapasselig,  opmærksom,  -litsemi  |-lltst:ml,  -Ilsi::ml|  i. 
Paapassclighed.  -litslaus  (-lltslöy:s,  -Ils  löy:sl  a.  1.  (sem  Utur  ekki  eftir) 
som  ikke  forer  Tilsyn.  -  2.  (sem  ekki  er  litid  eftir)  uden  Tilsyn,  -lits- 
maOur  |-li  tsma:5øo,  -lis  -|  m.  Tilsynsmand,  -litun  [-ll:do;7,  -li:lon|  f 
Eflerfarvning.  -læti  "(-lai:dl.  -Iai:tll  n.  1.  (liylli)  Vndest,  Gunst.  2.  (d.i- 
læli)  Forkælelse:  hafa  e.  J  e-m,  forkæle  en.  —  3.  (eftirhvtisgoB)  Vndling, 
elskede:    kyssi  heitt  mitt  e.  (JHall.  217);  yndiB  ntitl  og  eftirlætiB. 

eftirlætis  barn  (rhdlrlaidlsbar  dv,  -laitls-,  -badv,  if  dlr-|  n.  Kæle 
dægge,  -dótlir  [-do^hdlgl  f.  højt  elsket  Datter,  Vndlingsdatter.  -goð 
(-go:J|  n.  Kaledægge,  Yndling.  -Iff  l-li:i'I  n.  forkælet,  blodagtig  Levemaadc. 
-planta  (-plavda,   -plan  la]  f.  Yndlingsplante. 

eftir  löngun  (chdirlayo  gon,  ff  dlr-1  f.  Atlraa,  Længsel,  -maður 
(•ma:()oQ|  m.  Eftermand,  Efterfølger,  -mål  (-mau;/)  n.  Sogsmaal  (is.  pa.i 
Grund  af  el  Drab),  retslig  Forfolgning  af  et  Drab,  Eftcrmaal ;  (Ordspr.) 
ætlstar  og  frændmargur  ,1  eftirmåls  von  (G].),  ætstor  og  frænderig  kan 
vente,  at  hans  Drab  bliver  forfulgt,  -máli  |-mau:li]  m.  Efterord,  Epilog, 
t-máll  (-maudí.l  a.  föjelig  i  Ord.  -matur  (-ma:doi),  -nia:loeI  ni. 
Eftermad,  -mynd  1-mlnt)  f.  I.  Afbildning,  Billede:  barni'B  er  lifandi 
e.  fðBur  sins.  Barnet  ligner  sin  Fader  paa  et  Haar.  2.  (eftitttking) 
Efterligning     —    3,    (eftirgirB)    Faksimile,    Kopi.    -mynda    |-mlnda|    vi. 


eftlrmynánn 


152 


eggtkum 


ettergöre.  -myndun  [-mlndon)  i.  J.  (eftÍrst.Tlmg)  Efterligning.  -  2.  (þaS 
að  mifnda  eftiv  e-u)  Eftergörelse,  FaUsimÍlering.  -minnilegur  [-nilnl- 
lEiqoQ]  a.  som  iUke  glemmes  lel,  eftertrykkelig,  folelig ;  -  ndv.  -lega. 
-mjóllc  [-mjoullí,  -mjo"!  kl  f.,  -miÖlt  [-mjoXt]  n.  ^  efíirhreyta  1. 
-mælandi  (-maiilandl]  m.  Eftermaalsmand.  -mælendismaður  [-mail- 
Fndlsma:Qoo]  m.  Velynder,  -mælí  [-mai:Il]  n.  1.  (e.  efíir  dauðan  mann) 
Eftermæle.  ~  t2«  {afsökun)  Undskyldning  for  begaaet  Feil.  '^ -penta  \-q- 
pfvda,  -penta)  vt.  retouchere  (Fotografier  osv.).  ^ -pentari  (-pevdarl, 
-pfntari)  m.  Retoucher,  -prenta  [-prcvda,  -prsn-lal  ví.  eftertryKke. 
-prentun  [-prevdon,  -prenton]  f.  Eftertryk,  t-rás  [-l-rau:sl  f.  Renden 
bagefter,  Forfolgelse.  -reiö  [-rEÍ:5]  í.  1,  {ríðandi  eftirföt)  Forfolgelso  til 
Hest.  -  2.  {það  að  ríða  .í  cftir)  Riden  bagefter:  þeir  lögBu  bikíaiist  á 
brautina,  háfii  eftirceidma  á  eftir  gamla  simferðafólkinu  (Lögr.  '14,  209); 
þung  er  eftirrcidin,  det  er  svært  at  indhente  en,  der  er  redet  for  af  Sted, 
jfr.  eflirróðuv.  —  3.  eftirleil  2.  -rekstur  [-re//sdon]  m.  (jfr.  reka  {á) 
eftir)  Driven  paa  n-t,  Paaskyndelse,  stræng  Paamindelse  om  at  skynde  sig 
ved  et  Arbejde,  -rennari  (-rsniari)  m.  -  eftirmaður,  Efterfølger,  -rin- 
ing [-ri:iiir)Ul  f.  1.  {það  að  r{/na  eftir  e-u)  Eflergranskning.  —  2.  Kritik: 
Mann  hafði  aldrei  lesid  hana  (bib/funa)  med  eftirrýning  nje  leitandi  rann- 
såkn  (ÞGjUf.  123).  -rit  l-rl:tl  n.  1.  Afskrift,  Kopi:  e.  af  brjefi.  -  2.  (e. 
lir  dómabók  osfc.)  Udskrifí  (af  en  Retsprotokol  o.  lign.),  -rita  [-rl:da, 
-rl:ta]  vt.  efterskrivc,  afskrive,  kopiere,  -ritabók  (-rldabo":k,  -rrta-J  f. 
Kopibog.  -rjeltur  (-riehdoo)  m.  Efterret,  Dessert.  -rÓður  [-ro-^iOoo]  m. 
Forfolgelse  paa  Rob.iade,  —  ogs.  ovcrf.  Bet.:  Stilen  mod  et  Maal:  (Talem.) 
sækja  fast  cfíirróðttrinn,  göre,  hvad  man  kan,  for  at  hale  ind  paa  en: 
(Ordspr.)  þungur  [erfiður)  er  efiin-óðurinn  (G}.),  det  er  svært  for  den 
forfølgende  (spec.  ovorf.:  for  den  der  stiler  mod  et  Maal),  jfr.  eflirreið. 
-safn  (-Q-sabv]  n.  1.  {söfnun  á  eftir)  Samling  bagefter,  Efterslæt-  —  2. 
a.  -^-  eftirleit  2.  a.:  adalfeitir  eru  fi'rir  aðalvjettir,  en  cptirsöfn  eptir  þær  (Si). 
'95,  B.  98).  —  b.  spec.  2.  Sogning  efter  Faar  i  Fjældgræsgangene,  jfr.  eftir- 
feit  og  ganga.  -safnsmaöur  (-sab(v)sma:oøo]  m.  Deltager  i  et  eftirsafn. 
-sevtna  (-u,  -ur)  (-sriimaj  f.  'Eftersommer,  Naal  til  at  sy  Skindklæder 
med,  og  som  stikkes  i  samme  Naalehul  som  fyrirseyma  (s.  d.  O.),  men 
fra  modsat  Side,  saa  at  Naalene  krydser  hinanden,  og  Bommen  bliver 
dobbelt  (Árn.).  -seta  |-s£:da,  -scrta]  f.  Tilbagebliven,  spec.  Oversidning 
(efter  Skoletiden),  t-svn  [-5Í:nl  Í.,  -sjá  [-S)au:)  f..  Savn:  m/er  er  e.  ad 
t'-w,  jeg  savner  n-t.  -sjón  [-S)0":n]  f.  1,  {eftirs/á)  Savn.  —  2.  {efiirlit) 
Tilsyn,  Opsyn,  Eftersyn.  ~  3.  (rannsokn)  Undersogelsc:  eg  Atti  margra 
hliiia  sakir  langar  og  krókótíar  eftirsjÓnir  og  ihuganir  þeirra  fyrrí  galdra- 
mála  (]MPísl.  126).  -  4.  Forbillede:  bafði  stafina  ó  br/efittu  tH  eftirsjónar 
(Eimr.  XII.  108).  -sjónarlaust  [-sjo"  narlöys  ti  adv.  uden  Savn:  blöðin 
mættu  vel  vera  færri  e.  (uden  at  man  savnede  noget  derved),  -sjönar- 
maður  (-sjoi'narma:Dool  m.  Tilsynsmand,  Opsynsmand.  -skil)a  (-sQllja] 
vt.;  e.  e-m  e-ð,  efterlade  en  n-t.  -skoðun  [-sgorDonl  f.  Undersogelse. 
-skraf  (-sgrarr)  n.  Bagsnak.  -slag  [-sla:^]  n.  (mus.)  Efterslag,  -slæmur 
|-sIai:moGl  m.  den  sidste  Del  af  en  Handling  (BH.),  -sókn  (-so-hkvl  f 
Eftertragten,  Efterspörgsel,  Attraa.  -sóknarverður  (-so^hgnarví 
attraaværdig.  -sottur  [-so"hdoG]  a.  sogt :  það  var  cftirsótt  vara. 
|-sbvrdv]  f.  Efterspörgsel.  -standandi  (-sdandandl)  a.  ovrig,  som  er 
tilbage.  '^ -steypa  [-sdfi:ba,  -sdei:pa]  f.  Kliché,  -stæling  [-sdai:lii]k)  f. 
Efterligning,  -stöðvar  (-sdöÖ'vaQ]  fpl.  1.  Rest,  Overskud,  Restance:  e.  af 
lånt,  Restlaan.  —  2.  Bundfald :  láta  vatnið  gufa  upp  og  senda  eptirstöð' 
varnar  (PThUr.  III.  150).  -takanlegur  [-taganlr:qon»  -takan-]  a.  1. 
Íöjnefaldende,  tydelig,  eftertrykkelig,  slaaende;  adv.  -lega.  —  t2.  (eftir- 
breylnisverdttr)  efterlignelsesværdig.  -talsmaöur  (-talsma:ðool  m.  Hævner: 
því  þá  átli  Fatrokhis  cnn  cftir  miklu  hratistari  eftirtalsmann  niðri  við  hin 
holu  skip  (II.  II.  256).  -tekia  (-tFiíja,  -te:f,al  f.  1.  (ágóði)  det  som  en 
Næringsvej  el.  Arbejde  kaster  af  sig.  Frugt,  Afgrøde,  Udbytte,  Resultat; 
Gevinst,  Vinding:  sæði,  sem  gefur  fljåta  eptirtekju  eður  slægju  á  fyrsta  ári 
(Andv.  I.  163).  -  2.  pi.  eftirtek/tir,  senere  Udbytte:  330  þús.  kr.  i  e.  af 
vtnfangatolli,  eftir  ad  innflutningur  er  hættur  . ,  ..  nær  engri  ått  (Alþ.  '11, 
B.  II.  40).  -tek)uHtill  1-teqoli:dld?v,  -tFriolÍ:tld?.l  a.  som  giver  ringe 
Udbytte,  -tekt  [-tc>;tl  f.  Opmærksomhed,  Agtpaagivenhed,  Iagttagelse. 

eftirtekta(r)!góöur  [ehdlotexda(r)go":ÖOQ,  cfdlo-]  a.  opmærksom,  agt- 
paagivende.  -laus  [-löy:s]  a.  uopmærksom.  -leysi  (-lei:sll  n.  Uopmærk- 
somhed, Uagtpaagivenhed,  Uagtsomhed,  -samur  (-(o)-sa:mool  a.  opmærk- 
•iom,  agtsom,  agtpaagivende.  -semi  I-se:ml]  f.  Opmærksomhed,  Agtpaa- 
givenhed. -verður  [-(r)-verÖÐe]  a.  værd  at  lægge  Mærke  ÍÍI. 

eftir!  to  ku  semi  íehdiotögosE:mi,  efdlg-,  -töko-]  f.  Opmærksomhed. 
-tolulaust  [-tölolöyst]  adv.  uden  Smaalighed.  -tölur  [-tö:Ion]  fpl.  Paa- 
mindelse om  beviste  Velgærninger  el.  Tjænester,  Smaalighed.  f-verandi 
l-ve;randli  a.  tilkommende,  -vinna  [-vln:a]  f.  1,  i  Aim.  (vmna  cft/r  fmnu- 
tima)  Overarbejde.  —  2.  a.  "Efterarbejde*,  det  Arbejde  ved  Hoet,  som 
sfaar  tilbage,  naar  Hoet  er  slaaet,  især  det  at  rive  det  friskslaaede  Hø 
sammen,  Rivning.  —  b.  ogs.  om  de  Folk  (is.  Piger),  som  skal  udfore  detle 
Arbejde:  eptirvinnan  var  Ittil,  der  var  ringe  Arbejdskræfter  til  at  rive  Hoet 
(JÁÞj.  I.  106).  -vænting  (-vaivdink,  -vainíii]k|  f.  Forventning,  -væntur 
(-vaivdoo,  -vaintoo]  a.  forventet.  ?-þanki  I-Q-þauítQi,  -þauij^l]  m.  Efter- 
tanke, -þrá  I-þrau:l  f.  Længsel,  -þráður  (-þrau:öool  a.  attraaet,  længsels- 
fuldt forventet,  t-þrárlegur  [-þraurle:qoQl  a.  længselsfuld,  -þreying 
(-þrei:jii)kl  f.  —-  eftirþrá.  -þörf  [-þórv]  f.  (ogs. 
það  kemur  ekki  í  eftirþörfina  (eftirþarfirnar), 
Trangen,  ^:  det  kan  altid  bruges  el.  tiltrænges 
foronsket,  attraaet.  -æta  [-ai:da,  -aittaj  f.  F.fters 

eftri  (cfdri)  a.  comp.  =  afiari. 

efun  i-ar,  -anir)  (crvon^  -anJQ]  i    Tvivl 


öool 
spurn 


i  pi.  'þarfir)  i  Vdtr 
det    kommer    ikke    efter 
-æsktur  (-r-aisdø§]  a. 

lakker. 


efunar  gjarn  it:vonar<jardv,  -Qadv|  a.  skeptisk,  tvivlesyg,  -hyggla  [-p- 
(h)IQ:a]  f.  Skepticisme,  -samur  [-sa:moQl  a.  tvivlraadig.  -semi  [-sEimi]  f., 
-sýki  l-si:<51,  -sirf,!]  f.  Tvivlesyge,  Skepticisme.  °-speki  (-sbfiQl,  -sbe:*,!) 
f.  Skepticisme.  ° -spekingur  [-sbeiqirigoQ,  -sbe:|ii]gon|  m.  Skeptiker. 

eg  [e:(?l,  ég  {\L:q]  pron.  pers.  ^  jeg. 

1.  egöa  (-u,  -ur)  [eq  öa,  cg  öa]  f.   Hunorn  (BH.). 

2.  EgÖa  (-u)  (eqða,  rg  öa)  f.  npr.  Ejderen. 
egðir  (-is,  -ar)  (cq  öIq,  egölo}  m.  Hanorn. 

1.  egg  (-s,  pi.  ds.)  [ekl  n.  a.  Æg:  verpa  eggjum,  lægge  Æg;  glænýtt 
c,  frisk  /Eg;  stropad  e.,  klækket  Æg,  se  stropi;  ungad  c,  halvudrugel 
Æg,  se  unga;  koma,  skn'ða  itr  eggi,  krybe  ud  af  Ægget;  með  eggjum, 
ægbærende.  —  b.  (bot.)  Æg  (ovulum).  —  c,  spec.  =  bákarlsegg. 

2.  egg  (-jar,  -jar)  \zW,  iCy.ao]  f.  1.  Æg:  e.  á  hnífi.  Æggen  paa  en 
Kniv;  með  oddi  og  e.,  med  Od  og  Æg,  med  alle  Midler;  verja  það  með 
oddi  og  eggju  (SNoröSnSl.  55).  —  2.  ifjallsegg)  Fjældkam.  —  3.  pi.:  eggfar. 
Klippevæg  oppe  under  en  Bjærgtop:  tók  hun  siðan  á  rás  upp  t  fjalh'ð  og 
ad  helli  einum  tippi  i  eggjunum  (JAÞj.  I.  201). 

eggasljettur  [£g:asljehdaol  a.  (Vf.)  =  eggsliettur. 

eggbeittur  [ek  beihdoøl  a.  ---  egghvass.  -bitinn  [-bidl/i,  -brll/i]  a.  - 
vopnbitinn,  dræbt.   1. -blindur  l-bllndoo]  a.  slov  (om  skærende  Instrum.). 

2.  egg  blindur  (Ekblindoo]  a.  doddrukken.  -bunga  [-bunga]  f.  Oval, 

'eggdauður  (tkddyöool  a.     -  eggbitinn. 

Eggert  (-s,  -ar)  [eO:cnl]  m.  npr. 

^eggfallinn   [ekfadlln]  a.  hvis  Æg  er  brudt. 

egg, fugl  |Lk-fvg?^l  m.  coU.  Fugle  som  lægger  Æg  (mods.  geldfugl). 
-himna  [-(h)imna]  f.  (Arm.  I.  154)  ^  skjall.  -hnöttur  |.(h)vöhdoe]  m. 
(astr.)  Sfæroid. 

egghvass  lek-^was',  ekvas]  a.  hvas,  skarpægget. 

egging  (-ar,  -ar)  [efj:ii,ik,  -IijgaQ]  f.  Opæggelse,  Ophidselse. 

1-  eggi«»  (a)  [f0:al  vt.  1.  (e.  hnif,  1/4  osfr.)  ægge,  skærpe.  ~  2.  overi.: 
ægge,  tilskynde,  opmuntre:  e.  e-n  e-s,  e.  e-n  á  e~d,  opmuntre  en  til  n-t. 
raade  en  stærkt  til  n-t.  —  3.  refl.  eggjast,  a.  {um  bntf,  Ijá  osfr.)  faa  Æg, 
skærpes:  Ijárinn  eggjast  illa.  —  b.  láta  að  eggjast,  lade  sig  overtale  ved 
n-t :  svo  mælti  hun,  en  minn  brausti  hugur  lét  ad  eggjast  (Od.  212).  —  4, 
recipr.  eggjast,  ægge,  opmuntre  hinanden:  þeir  eggjuðust  fast. 

2.  eggja  (a)  [Etjra]  vi.  og  vt.  samle  Fugleæg:  þeir  eggjudu  illa,  de  fik 
faa  Æg;  þad  eggjadist  vel,  de  fik  rigeligt  med  Æg  (Vestm.);  e.  sig,  fast- 
gore  Fangsten  af  Fugleæg  paa  sig,  naar  man  lader  sig  hejse  op  af  Fugle- 
fjældet  (Giss.  45). 

eggia  bikar   (ffKabligao,    -bl:kaQl   m.    Æggebæger,    -blom  [-blourml  n. 
'  eggjarauða. 
eggi^brandur  Icgrabrandogl  m.  skarpt  Sværd. 

cggi^Ouf  ItQiaOoQ]  a.  skarpægget. 

eggja  fata  [E(j:afa:da,  •fa:tal  f.  Spand  til  Indsamling  af  Æg,  Æggespand. 
-flus  l-flY:sl  n.  1.  ^  egg/askum  (Myv.).  -     2.    -  skjall  (Eyf.). 

eggiagrjót  [eQ:agrjo":lj  n.  (coU.)  skarpe,  kantede  Stene. 

eggja  himna  [£Q:ahlm  na]  f.  —  skjall.  -hljóÖ  [-h7wio'>:d]  n.  Kaglen. 
-hræra  [•hQai:ra)  f.,  -hræringur  [-hoai:ririgool  m.  Roræg,  -hvita 
(-Xwi:da,  -kui:da,  -kvi:tal  f.  Æggehvide,  -hvítuefni  [-xwid<o)EbnI. 
-kvid(o)-,  -kvit(o)-J  n.  Æggehvidestof,  -hæna  (-haiina)  f.  Liggehöne. 
-kaka  [-karga,  -ka:ka]  f.  Æggekage,  Omelet,  -kerfi  (-^^fr  vi]  n.  Ægge- 
stok: e.  åskabjamarins  (]AÞj.  I.  652).  -koppur  [-kohboo]  m.  Æggeskal. 
-leit  [-]fi:1]  f.  Opsogning  af  Æg.  Æggefangst.  -læti  l-lai:df,  -lai:tl]  npl. 
Kaglen.  -mamma  I-mam:al  f.  -Æggemor-,  Rugefugl,  -mjólk  (-mjoaA-'k. 
-mjo"lkl  f.  Æggemælk.  -móÖir  I-nio":ðlQl  f.  Rugefugl. 

eggjan  (-ar,  -ir)  [eQ:anl  f.        eggjun. 

eggjandi  (-a,  -endur)  [F(]:andl,  -endøo]  m.  Tilskynder. 

cgg)3iPÚns  [Eg;apun-s]  n.  Æggesnaps,  -rauöa  [-röy:öal  í.  Æggeblomme. 

eggjárn  [rgjaurdv,  »jaudv]  n.  1.  {hnfftir  osfr.)  skærende  Instrument. 
-  2.  ^  -■  bitjårn. 

eggja'saup  [e(j:asðy:p]  n.  Æggesøbe.  -seta  [-3c:da,  •scrta]  f.  Rugning: 
einn  goBan  vedurdag  losnar  fuglinn  af  eggjasetunni  (Eimr.  XVIII.  220). 
-sjóður  [-sio":öoo]  m.  (SvPRask  18)  -  lokasjoOur.  -sjúk  [-sjutk)  f. 
-—  eggsjúk.  -skurn  (-sgvrdv,  -sgvdv]  f.  -  eggskurn.  -smyrsli 
[-smiosllj  n.  Æggeolie.  -stappa  [-sdahbaj  f.  Roræg. 

eggjasteinn  (fQ:asdFÍd-v]  m.  hvas  Sten. 

eggja 'stokksæxli  [£Q:asdoxsaix  sll]  n.  Svulsf  paa  Æggestokken  (tu- 
mor ov.irii).  -stokkur  [-sdohgoo]  m.  Æggestok  (ovarium),  -taka  [•ta:ga, 
-ta:ka]  f.  Indsamling  af  Æg.  -tökumaöur  (-tögoma:ðoo,  -töko-]  m. 
Mand  som  samler  (vilde  Fugles)  Æg,  Æggesamler.   -ol  (-0:/)  n.  Æggeøl. 

eggjun  (-ar,  -anir)  {zq-.an,  erjianlcil  f.  Æggen,  Tilskyndelse,  Op- 
muntring. 

eggjunar;fifl  [cQrønaQfib?.]  n.  en  som  lader  sig  overtale  og  bruge  af 
andre  til  at  udrette  n-t,  især  n-t  dumt  el.  skadeligt,  som  de  selv  ikke 
gærne  vil  göre:  jeg  vil  ekki  vera  e.  þitt,  jeg  vil  ikke  rage  Kastanjerne  ud 
af  Ilden  for  dig.  -orÖ  [-r-or-^l  npl.  opmuntrende,  tilskyndende,  hidsende  Ord. 

eggkrappur  [ckrahbøQ]  a.  med  krum  Æg. 

egglaga  [egla-qa]  a.  indec.  (bot.)  ægformet  (ovatus). 

egglaus  (sgloys]  a.  sløv. 

egg  leg  [eg  le-^I  n.  (bot.)  Frugtknude  (ovarium),  -lenaulaga  I-knso- 
la:qa]  a.  indec.  (bot.)  æglancetformet. 

■^  egglur  Ifgføol  fp'-  ovale  Bakterier. 

egg  myndaður  [tg  mindaðool  a.  ægformet,  oval.  -oddbaugótlur  [-ot- 
bÖy:qo"hdoQ|   a.  (bot.)  ægformet-elliptisk. 

eggirjetlur  (egrjehdoel  a.  med  lige  Æg.  -sår  [eksaur]  a.  sUarpaegget. 

egg  sjuk    [ek  sju  k]    a.  f.    liggesyg   (om   Fugle),    »skurn    I-sgY(r)dvl  i 


eggskurnagðSur 


Æggeskal,  -skurnagófiur  [•sgV(r)dna30<i:ðoQl  a.  meget  blod ;  eggs/iurnS' 
gott  klæBi  (BH.). 

egg  sljeftur  [eUsIjehdoo]  a.  ganske  jævn,  ganske  ílad :  Uggja  eggsléttar 
leirur  niður  að  íi^rSarbotni  (PThLýs.  II.  19).  -sfál  (-sdau/l  n.  Ægstaal. 
-steinn  [-sdFÍdv]  m.  Sten  med  skarp  Kant. 

egg  strengur  lek-sdrciijgog]  m.  (bot.)  Ægstræng,  Frostræng  (funiculus). 
..-sæti   [-sai-di,  •sal-tl]   n.   (bot.)   Frostol,   Ægstol  (placenta  v.  oophorum). 

eggteinn  [ek-teidvj  m.  ophojet  Rand  paa  Bladet  af  Sværd  eller  andre 
Huggevaaben. 

egg  tiö  (ek-ti-51  f.  Æggetid,  Værpetid ;  spec.  i  den  isl.  Almanak :  Tiden 
fra  20nde  Maj  til  18de  ]uni  incl.  ^=  skerpia.  -varp  l?g'vaop]  n.  Æglæg- 
ning, -vaxinn  l-vaxsln]  a.  —  eggmyndaour.  -ver  (-verl  n.  Rugeplads, 
Værpested.  -versfugl  (-veQsfYg-X]  m.  Rugefugl,  Fugl  som  lægger  Æg  i 
et  eggver  (is.  Ederfugle). 

eggvölur  (fg-völogl  m.  Skæreæg. 

eggþungaöur  [Ek-þungaðoo]  a.  ægbetynget,  drægtig. 

eggþunnur  (fk-þYn-ogl  a.  med  skarp  Æg. 

Egill  (-ils,  dat.  Egli  el.  Agli,  pi.  Eglar)  [eiijldX,  pig  II,  ag  ll|  m.  npr.  Egil. 

egipskur  |e:ijlfsgoo]  a.  ægyptisk. 

Egipta  frsðingur  [F:r)Ifdafrai;ðii]go(i]  m.  Egyptolog,  -land  f-lant]  n. 
Ægypten,  -landsmaður  [-lansma:9on]  m.,  Egipti  (-a,  -ar)  [t-:gifdil 
m.  Ægypter. 

Egla  (-u)  [tigla]  f.  npr.  Sagaen  om  Egill  Skjlljgrt'msson  og  hans 
Forfædre. 

eglóttur  [fig'lo"hdøQ]  a.,  se  ev9l6tiur. 

egna  (di)  (eg-na,  ei]-dll  vt.  og  vi.  1.  forsyne  med  Agn :  e.  fyrir  fisk,  sætte 
Lokkemad  (Agn)  (for  Fisk);  fyrst  er  þaS  aS  lóðln  sé  vel  egnd  (godt  for- 
synet med  Mading)  (7SFb.  21);  e.  fyrir  rottur,  udsætte  Lokkemad  for  Rotter; 
itðarfugl  ætti  menn  að  varast  ad  e.  fyrir  (]SVb.  89).  —  2.  i  overf.  Bet.: 
fginna)  lokke:  e.  e-n  til  reiBi,  ophidse,  opirre  (til  Vrede);  e.  e-n  upp  J 
sifft  tirre  en  til  at  angribe  sig :  (d('rin)  litu  ekki  i'ið  manninum,  þó  hann 
egndi  þau  upp  j  sig  (]ÁÞj.   I.  611);  e,  ilt  skjp,  hidse  vrantent  Sind. 

egning  (-ar,  -ar)  |fg  niqk)  f.  1.  a.  (þaB  aS  beila  agni)  det  al  forsyne 
med  Agn.  -  b.  (agn)  Agn  (LFR.  III.  219).  —  2.  overf.  (xsing):  Opirren, 
Tirren. 

egningaryrði  [rg-nir)garlr-5i]  npl.  opæggende  Ord,  Opæggen. 

egra  (a)  [eq-ral  vi.        eigra. 

ei  [i-i;l  adv.,  se  eigi, 

1.  ey  (eyjar,  eyjar)  (fi:,  ei:iaQl  f.  0.  —  I  Poesi  bruges  ey  ofte  i  digt. 
Omskr.  betegnende  Kvinder. 

2.  'ey  [ri:I  adv.  (—  æ,  ætiS)  altid,  stedse;  —  som  förste  Sammensæt- 
ningsled i  enkelte  Adj.,  nu  forældede  og  kun  forekommende  i  arkaiserende 
poetisk  Sprog :  eygóður,  eygrænn  osv. 

^Eyilfa  [fi:jaulval  f.  npr.  -  ■-  Eyjaálfa.  -byggi  |-bl()  ij  m.  Øbo.  '-bua 
|-bu:a|  f.  Øboerske,  Íættekvinde  (ODavÞul.  81). 
ei8  (-S,  pi.  ds.)  (fi:íl  n.  —  eiði. 

1.  eyOa  (-u,  -ur)  lei:öa)  f.  Lakune,  Hul:  haia  eySu  fyrir  e-u,  lade 
n-t  staa  in  blanco;  fylla  i  eyðurnar,  fylde  Lakunerne;  gela  (spå)  i  eyð- 
umar,  gætte  sig  til  n-t,  spaa :  Ja  jeg  he\'ri  það  og  ætla  ad  gæta  þess, 
aS  hun  geli  rangt  i  eiSumar  (PQjUf.  62);  eg  held  ekki  að  mikinn  spek- 
ing  muni  þurfj  til  þess  að  spá  í  eyðiirnar  ttm  það,  Iwernig  þær  kosn- 
ingar  niundu  fjra  (Isaf.  '15,  3,  1). 

2.  eyfia  (eyddi)  |ei:5a,  cid:l|  vt.  I.  med  dat.  ode,  odelægge,  baade  om 
levende  Væsener  og  Ting :  a.  hann  er  búinn  að  e.  ðllum  íugltim  i  landar- 
eigninni,  han  har  (dræbt  alle  Fugle  3:)  fuldstændig  odelagt  al  Fugleiagt 
paa  Gaardens  Grund;  eldsvodinn  eyddi  borginni  alueg^  Branden  fortærede 
Byen  helt ;  eyðast  i  eldi,  gaa  op  i  Rog.  —  b.  bruge,  forbruge,  konsumere, 
tære  paa:  hann  vinnur  s/er  inn  meira  fje  en  hann  eyðir ;  —  það  eyðist  of 
mikiB  til  e-s,  der  gaar  for  meget  med  til  n-l.  —  c.  (sóa)  odsle,  bortodsle, 
spilde:  e.  fje  sinu  (eigum  siniim),  bortødsle  sin  Formue:  /eg  eyddi  100 
kiónum  i  það,  jeg  spenderede  lOO  Kroner  dcrpaa,  brugte  100  Kr.  dertil ; 
(Ordspr.)  eyðisl  það  (el.  flest),  som  af  er  tekið,  snart  mindskes  hvad  tit 
bruges.  —  d.  i  forsk,  andre  Forb.:  brennisteinn  eyðir  /ámi.  Svovl  oploser 
]ærn;  e.  Ilmanum,  slaa  Tiden  ihjel,  drive  Tiden  bort;  e.  e-u,  ikke  give 
bestemt  Svar  paa  noget,  give  undvigende  Svar  paa  n-t,  slaa  n-t  hen:  /eg 
spurðí  hann  ad  því,  en  hann  eyddi  því  (slog  det  hen);  Þeir  töluðu  opt  um 
þetla  vie  kong;  en  hann  eyddi  þvi  /afnan  fyrir  þeim  QAP).  II.  415);  c. 
samlali  um  el,  lede  Samtalen  bort  fra  n-t,  hindre  at  man  kommer  ind 
paa  n-t;  e.  orðum  vil  e-n,  spilde  Ord  paa  en:  skolulu  H.  eins  og  nokk- 
urs konar  lægri  veru,  sem  ekki  væri  orlum  eylandi  vil  (QPSk.  249);  e. 
ekki  mdrgum  orlum  um  e-3  (al  e-u),  ikke  spilde  mange  Ord  paa.  —  II. 
med  acc.  lægge  ode,  adelægge:  e.  land,  odelægge,  hærge  et  Land. 

Eydanir  [£Í:da  niý]  mpl.  'Ødanske-,  Beboerne  af  de  danske  Øer,  i 
Mods.  til  Jyderne  (Jåtar). 

eySanlegur  |ei:BanlE'qo(>|  a.  forgængelig. 

EiSar  [pi:ðanl  fpl.  npr.  Gaard  paa  Østlandet 

eiS  brigði  (cii)  brIgOl,  -brlgOi)  npl.  Edsbrud 
Fostbroder,  -bundinn  (-bYndln]  a.  forpligtet 
l-fadÅ)  n.  Undladelse  af  at  aflægge  den  Ed, 
at   aflægge,    -fastur    [-fasdoo]    a.    tro    mod    sii 

Edsaflæggelse.  2.  -festa  (-ffsda)  vt.  1.  (stalfesta  mel  eili)  bekræfte 
med  Ed,  sværge  paa  n-t.  —  2.  e.  vilnil,  edfæste,  tage  Vidnet  i  Ed. 
•feaiing  (-fesdinkl  f.  a.  Beedigelse,  Edsaflæggelse:  e.  g/Srlarinnar  (Stj. 
'M,  A.  4);  þal  sem  vantar  i  frv.  er  e.  fyrir  alra  vilurkenda  Irúarflokka 
I.  d.  Oylinga  (Alþ.  '11,  B.  II.  1179).  —  b.  Edfæstelse:  e.  vitnisins.  -fær 
l-(,iirl   a.    i    Stand   til   al  aHægge  Ed.    t-ha!6  (ei:þ(h)ai  3)  f.        eilsltfur: 


led  Folkeskole  (Eilaskåli). 

t-br60ir  [-bro"  <5i(i|  m. 
ved  Ed,  edbunden.  -fall 
nan  er  dömt  el.  pligtig  til 

Ed.    1.  -festa  (-fcsda 


153_  e* 

Vér  dæmum  honum  eil  eptir  laganna  ávísan,  mel  þeirri  eilhæS,  sem  ISg- 
mennirnir  vil/a  ålykta  (Alþb.  1686,  N.  20). 

eiði  (-is,  pi.  ds.)  [fi:i)i|  n.  smal  Landtange  imellem  en  Halvo  (Odde) 
og  det  faste  Land,  Drag,  Istme. 

eyöi  (£Í:Oi}  f.  el.  n.  Tilstanden  at  være  ode,  Tomhed;  legg/a  i e.,  lægge 
ode,  tilintetgöre ;  sveitin  hefur  lagst  i  e.,  Egnen  er  blevet  fuldstændig  af- 
folket; bærinn  laglist  i  e.,  Gaarden  lagdes  ode. 

eyöi  bygö  lci:Olblqa,  -big  þ]  f.  affolket  Egn,  Ødebygd.  -byli  [-bi:lil  n. 
ubeboet  (forladt)  Gaard.  -borg  (-bor  k]  f.  ode  By,  Ruinby,  -dalur  (-da:lool 
m.  Ødedal:  a.  ubeboet  Dal.  —  b.  affolket  Dal.  -dimmur  [-dlm:oel  a. 
ensom  og  mork.  -ey  [-fi:]  f.  ubeboet  O.  -fjall  l-fjad).]  n.  vildt  Bjærg. 
-fjöröur  [-fjör-ðoel  m.  afsides  Fjord  uden  Bebyggelse  omkring,  -haf 
[-ha:rl  n.  det  vilde  Hav.  -hiarn  [-(lardv,  -fjadv]  n.  ode  Snemark,  -hus 
[-hu:s]  n.  ubeboet  Hus.  -jörö  [-jör'^l  f.  ubeboet  Gaard,  ubebygget  Ejen- 
dom, Ødegaard.  -kofi  [-ko:vll  m.  ubeboet  Hytte,  Ødehytte.  -kot  l-ko:t] 
n.  ubeboet  el.  forladt  lille  Gaard.  -land  (-lan'tl  n.  udyrket  ]ordstrækning. 
-lega  [-Icqa]  adv.  ensomt.  -legging  (-lpfj:iijk|  f.  Ødelæggelse,  Tilintet- 
gorelse.  -leggja  [-Itq:a]  vt.  odelægge,  lilintetgore:  ren  eylilagður  yfir 
(el.  lit  af)  e-u,  være  (rigtig)  ked  af  n-t  (QFrAtt.  78).  -leggiari  l-leq;arll 
m.  Ødelægger.  -legheit  [-lfx(h)fi:tl  npl.  (pop.)  —  eylitegleiki:  jeg  hef  e-r  e. 
fyrir  hjartanu.  -legleiki  [-li  qhi:(jl,  -Iri:!^!]  m.  ubehagelig  Fornemmelse, 
Ildebefindende  (is-xr  om  Mathed  og  Ugidelighed):  þá  fanst  mer  eins  og 
mig  sskli  einhver  e.  .  .  .  (]ThMk.  6).  -legur  [-It  qoe)  a.  1.  (tårnur)  ode; 
(einmanalegur)  ensom.  —  2.  (omurlegur)  trist,  skummel,  ubehagelig :  hjer  er 
eylilegt  inni.  —  3.  (leilinlegur)  kedelig:  þzt  er  ei'lilegt,  þeir  geta  aldrei 
veril  til  friis!  (EspS.  161).  -  4.  (lasinn,  illa  fyrirkallalur)  daarlig  tilpas 
(syg):  e-m  er  eylilegt.  —  5.  (utan  vil  sig)  aandsfraværende :  Þókti  fólki 
hann  mjög  e.  i  nokkurn  tima  þ.ir  .i  eptir  QÁP].  I.  127).  —  t6.  (fallvallur) 
forgængelig,  let  at  ode.  -mork  [-möokj  f.  Ørken. 

eyðing  (-ar,  -ar)  [fi:öiijkl  f.  1.  (notkun,  sem  eylir)  Fortærolse,  Forbrug. 
—  2.  (eylitegging)  Ødelæggelse :  (úlrýming)  Udryddelse. 

eyfiingar  fysn  |f  i:Oiijgaofis  v]  f.  Ødelæggelseslyst.  -hernaður  [-(h)£rdn- 
aðoQ]  m.  fordærvelig  Krig. 

*ey6ir  (-is)  [£Í:Oiq]  m.  Udrydder,  Tilintetgorer,  Ødelægger;  særl.  i 
Kenninger:  e.  gulls,  e.  skjalda,  osv.,  Mand. 

eyöi  rjóOur  lri:0lrjo>';0oQ]  n.  afsidesliggende  Lysning  i  en  Skov. 
-sandur  [-san  doel  m.  Sandorken.  -skemma  |-s(jtm:a|  f.  ubenyttet  For- 
raadskammer.  -sker  |-s(|f:r|  n.  vildt,  ode  Skær.  -skógur  [-sgO":(q)ogl  m. 
vild,  ode  Skov.  -staAur  |-sda:Ooel  m.  ensomt  Sted,  ode  Sted;  (spec.) 
ode  Gaard:  eylislalurinn  Helgastalir.  -veggur  [-vEg:ool  m.  Voldruin, 
ruineret  Væg  el.  Mur. 

teifi  kunning  [piSkYn  ii)k|  f.  eiðspjall.  -laus  [-löys]  a.  uden  Ed; 
adv.  •laust.  -maöur  (-maöool  m.  Mand,  som  kan  aflægge  Ed;  smala 
saman  eilmSnnum  .  .  .  og  sverja  lylftareil  (JTrGsl.  I.  189).  -rof  l-roi»| 
n.  Edsbrud.  -rofa  (-rova)  a.  indec.  som  bryder  sin  Ed,  mensvorcn.  -rofi 
(-a, -ar)  (-ro  vi)  m.  Edbryder.  t-setja  (-se  dja, -se  tja)  vt.  beedige:  Hann 
segist  þal  mel  gódri  samvizku  eilselja  vilja,  ef  sér  tilskikk.il  yrli  (Alþb. 
1686,  N.  40);   —  pp.  eilseltur,  dömt  til  at  aflægge  Ed. 

eyAsIa  (-u)  (fiO  sla]  f.  1.  (eylandi  notkun)  Forbrug.  —  2.  (såun)  Bort- 
odslen.   -  3.  (eylilegging)  Ødelæggelse. 

"EiOsleikar  (tiO  slri  gae,  -Ifi  kao]  mpl.  de  istmiske  Lege. 

eyBsIu  eyrir  (tiO  sloEÍ:rie)  m.  Penge  der  forbruges,  is.  saal.  al  der  ikke 
kommer  n-t  varigt  el.  indtægtsgivende  i  Stedet  for:  så  sem  hefir  allt  sitt 
fé  til  eylslueyris,  hann  sér  aldrei  åvoxl  þess  sem  honum  åskotnast  i  neinu 
(7SVb.  10).  -fje  (-fJF:)  n.  =  eyðslueyrir.  -hit  (-hi:tl  f.,  -klo  (-klo":]  f. 
Ødeland,  -legur  (-le  qool  a.  overdaadig,  yppig.  -maOur  [-ma:i5oel  m. 
odsel  Person,  -samur  (-sa  mod  a.  odsel.  -seggur  (-seg:ocl  m.  Ødeland, 
Foroder.  -semi  (-SEmt]  (.  Ødselhed,  -skuld  (-sgYl't]  f.  Gæld,  stiftet 
ved  Ødselhed,  -vargur  j-vargocl  m.  Ødeland,  Foroder. 

eiS  spjall  (tis  sbjadX)  n.  Eds  Aflæggelse,  Edens  Fremsigelse,  -stafur 
(-sdavooj  m.  Edsformular,  -stefna  (-sdEbna)  f.  Indstævning  til  Edsaf- 
læggelse" -svara  (-sva  ra]  a.  indec.  som  har  aflagt  Ed.  -svari  (-a,  -ar) 
(-svarll  m.  edsvoren  Mand.  -svarinn  (-sva  rin]  a.  edsvoren. 

eifisvatn  (fiS  svahtv]  n.  Flod,  ved  hvilken  man  sværger:  er  kvisl  .if 
Stýgarfljóti,  hinu  óttalega  eilsvatni  (11.   I.  56). 

eiDtaka   (cið  taga,  -la  ka|  f.  Anvendelse  af  Ed;  Edfæstelse. 

eyBu  blaO  (EÍ:öobla:íl  n.  I.  (blal  mel  eylum  til  utfyllingar)  Skema, 
Blanket.  —  2.  (ólelral  blal)  ubeskrevet  Blad.  -b6k  [-bo':k|  f.  ubeskreven 
Protokol,  -fyllir  (-fid  lin)  m.  Spaltebedrover.  -framsal  (-fram  sa/]  n. 
Blankoendossement,  Overdragelse  in  blanco,  -laus  (-löy  s]  a.  uden  La- 
kune; spec.  uden  Aabning  (i  Isen):  vötnin  voru  alrennd  og  e.  (Eimr.  III.  222). 

eiBunning  (ci:BYn  ir|k|  f.  =  eiBvinning. 

eiBur  (-S,  -ar)  [eí:Bo(;,  eiB's]  m.  Ed :  sverja,  vinna  eil,  aflægge  Ed ; 
sverja  rangan  eil,  aflægge  falsk  Ed;  vinna  eil  al  e-u,  sværge  paa  n-l; 
m'nna  eil  al  sl/ornarskranni,  aflægge  Ed  paa  Forfatningen  (Grundloven); 
dyr  c,  hðjtidelig  Ed :  jeg  get  svaril  þess  dýran  eil,  jeg  get  lagt  eil  út  å 
þal,  al  .  .  .,  jeg  kan  sværge  höjl  og  helligt  paa,  at  .  .  .;  mjer  er  e.  sæ  , 
jeg  kan  sværge  paa,  at  .  .  .;  rjúfa  eil,  bryde  sin  Ed:  (Ordspr.)  ekki  er 
synd  i  sönnum  eili  ^0^.),  sand  Ed  er  ingen  Synd. 

eiB  var  (tiO  va  r]  a.  samvittighedsfuld  m.  H.  1.  Ed  og  Edsaflæggelse. 
-vinning  (-vin  ii)kj  f.  Edsaflæggelse. 

ey  fastur  (£Í:fasdon]  a.  bosiddende  paa  Vestmannaeyjar:  jeg  hefi  veril 
e.  I  3  år.  -fellingur  (-s,  -ar)  (-fcdliijgoe,  -iijs]  m.  Mand  fra  Eyja- 
fjallasveit. 

1.  teifi  (-is,  pl-  ds.)  [Ei:vi|  n.  Hud,  Skind,  Bælg  (BH.). 

2.  teifi  (eí:vi|  n.  =  eyvi. 

20 


Eyfí 


154 


etga 


Eyfi  (-a,  -ar)  leiivl]  m.  npr.  Dim.  af  Eyjóifur  og  Eyvindur. 
Ey  firðingur  (-s,  -ar)  [EÍ:flröújgoo,  -ii]sl  m.  Indbygger  af  Eyjafjardar- 
sýsla.  -firskur  [-flosgoo]  a.  fra  Eyjafjordur. 

1.  eiga  (-u,  -ur)  [íi:qal  f.  Ejendom,  Besiddelse:  kasta  eigu  (el.  ei'gn) 
sinni  á,  lage  Í  Besiddelse;  eiga  í  eigu  sinni,  eje,  besidde;  —  pi.  eigur, 
Formue:  a/!ar  eigur  búsins,  Boets  hele  Formuemasse,  Doets  hele  Indgæld. 

2.  eiga  (á,  eigum;  átti,  áttum;  ætti;  åit)  [eiiqa,  au:,  e'v.qom  ;  auhdl, 
auhdom ;  aihdl ;  auht]  v.  præt.  præs. 

A.  vt.  I.  eje,  have,  besidde:  1.  i  atm.  Bef.:  e.  hus,  eje  et  Hus; 
e.  Jörð,  eje,  besidde  en  Gaard;  hann  á  það,  det  er  hans  (siges  ogs.  spec. 
naar  en  har  kobt  n-t  dyrt);  e.  e-ð  af  að  taka  el.  e.  e-ð  til  að  taka,  have  n-t 
at  ty  til,  at  lobe  paa  ;  (Ordspr.)  giið  á  allar  eigur  (SchMál.).  alt  er  Guds 
Eje;  så  á  alt,  sem  all  gefur  (G].),  den  ejer  alt,  som  alting  giver;  så  á 
hund,  sem  elur  (G}.),  den  ejer  Hund,  som  op  den  foder;  betra  er  ad  e. 
en  æsk/a,  bedre  er  at  eje  end  at  onske ;  e.  i  e-u,  være  Parthaver  i  n-t; 
e.  mikið  af  e-u,  have  meget  af  n-t;  vandadur  maður  er  hann,  það  má 
hann  e.  (det  maa  man  lade  ham).  —  2.  i  særlige  Betydninger,  a.  eiga 
konu,  mann,  have  en  Hustru,  en  Mand,  være  gift  med;  e.  fin-ir  konu 
(mann),  have  til  Hustru  (Mand);  ganga  að  e.,  gifte  sig  med;  hvem  átti 
hun  svo  á  endanum,  hvem  blev  hun  saa  fil  sidst  gift  med ;  —  recipr.  eig- 
ast,  gifte  sig  med  hinanden.  —  b.  eiga  bom,  have  (faa)  Börn :  hann  á  þrjú 
börn,  han  har  tre  Bom;  e.  barn  vid  konu,  faa  Barn  med  en  Kvinde;  e. 
barn  i  lausaleik,  faa  et  uægte  Barn ;  —  spec.  om  Faderskabet :  jeg  veit 
það,  að  Jón  á  krakkann,  hvad,  sent  huer  segir,  jeg  ved  at  '].  er  Barnets 
Fader,  hvad  som  Folk  siger;  —  ogs.  Í  Bet.:  fode:  nu  eru  5  vikur,  síðan 
hun  átti  baniið  (siden  hun  fodte  Barnet);  —  om  Bornenes  Forhold  til 
Forældrene:  e.  föður,  móður,  have  til  Fader,  Moder:  þú  átt  gódu  móður- 
ina,  du  har  en  god  Moder;  —  overf.:  jeg  á  engin  bom  med  þjer,  jeg  vil 
ikke  have  n-t  med  dig  at  bestille.  —  c.  e.  heima,  have  hjemme;  bvar  áttu 
heima?  hvor  bor  du?  —  d.  med  etisk  dat.,  pleonastisk:  e.  sjer  eiga: 
e.  sjer  mann,  bom,  spec.  i  folkelig  Fortælling:  etnu  sinni  var  kongur  og 
drotning,  þau  áttu  sjer  3  dætur  osv.  —  Hyppigt  i  Almuesproget:  ekki 
vænti  jeg  þú  viljir  e.  þjer  mann  (IHall.  300);  e.  sjer  stað,  finde  Sted.  - 
3.  om  Besiddelse  af  el.  Raadighed  over  n-t,  direkte  el.  indirekte,  ofte 
i  overf.  Bel.:  hann  á  marga  vini,  han  har  mange  Venner;  e.  góðan  vin, 
þar  sem  e-r  er,  have  en  god  Ven  i  en ;  e.  sunnudaginn,  have  Sondagen 
til  sin  Raadighed.  -  4.  i  visse,  faste  Forb.:  e.  hlut  að  e-u  (Í  e-u),  egl. 
eje  en  Del  Í  n-t;  tage  Del  i  n-t:  en  eg  ætla  ad  fara  þángað  og  e.  þar 
nokkurn  hlut  ad  orustunni  (II.  I.  300);  særl.  i  overf.  Bet.:  være  interes- 
seret i  n-t,  være  lil  Dels  medvirkende  i  at  n-1  sker,  mægle:  e.  hlut 
ad  e-u  vid  e-n,  forhandle  med  en  om  n-t,  soge  at  sætte  n-1  igennem 
ved  Forhandling:  hann  átti  hlut  ad  því  vid  Heimastjómarmenn,  ad  þeir 
ekki  skf'ldu  skifia  sjer  af  málinu,  han  anmodede  H. partiet  om  ikke  at 
blande  sig  Í  Sagen:  hjer  e.  margir  gódir  menn  hlut  ad  máli,  mange  gode 
Folk  er  interesserede  i  denne  Sag ;  e.  kost  á,  have  i  sin  Magi,  have 
Mulighed  for  el.  Lejlighed  til;  e.  vald  á  e-u,  have  Magt  til  n-t;  e.  von 
å  e-u,  vente  n-t,  have  Udsigt  til  n-1.  —  5.  med  præp.  og  adv.:  e.  e-n  ad, 
have  en  Slotte  el.  Hjælper  i  en:  feginn  vi!  jeg  e.  þig  ad,  hav  mig  i  venlig 
Erindring:  e.  eftir,  have  tilbage;  i  overf.  Bet.:  eg  ætti  nu  ekki  annad  ef tir ! 
det  manglede  bare:  Þad  var  mikid,  ad  ég  átti  eftir  ad  sjá  þig,  det  var 
meget,  al  jeg  virkelig  skulde  opleve  at  se  dig  igen  (3.  IÖ.  IV.  25);  e. 
fi'rir  e-u,  ')  eje  saa  meget  at  man  kan  bestride  en  Udgift,  have  Raad  til 
n-t:  ég  held,  ad  madur  eigi  þá  fyrir  þvi,  þó  madur  eydi  (man  har  Raad 
til  at  spendere)  svo  sem  tveimur,  þremur  krónum  (Eimr.  VII.  227);  e. 
fyrir  skuldum,  eje  nok  til  al  dække  Gælden;  ')  have  fortjænt  n-t:  Eg 
held  þú  eigir  fyrir  því,  ad  få  ad  sitja  á  henni  einu  sinni  (EKvVhl.  58); 
hann  å  svei  mjer  fyrir  því,  þó  hann  láni  mjer  hestinn,  det  er  skam  ikke 
for  meget  at  han  laaner  mig  Hesten  ;  þú  alt  fyrir  því  ad  få  kaffi,  du  har 
nok  fortjænt  en  Kop  Kaffe;  e.  e-d  hjá  e-m,  have  n-1  til  gode  hos  en;  - 
overf.:  Eg  gegndi  engu  og  lét  þó  sjaldan  eiga  hjå  mér  (blev  sjælden  n-n 
Svar  skyldig),  þegar  um  ordaskifti  var  ad  gera  (GFrTis.  18);  e.  e-d 
(nokkud)  hjå  sjer,  forstaa  sig  paa  Trolddomskunster:  En  med  því  madur- 
mn  álti  nokkud  hjå  sér  í]Aí>i.  I.  367);  eg  skal  gæta  ad  þessum  kumpan 
å  medan  og  så  h  e-d  hjå  sér  (er  ualmindelig  snedig),  sem  laglega  stelur 
honum  ur  höndunum  á  mér  (Myrd.  375);  e.  i  e-u,  være  i  n-t,  sysselsat 
med  n-t,  oplaget  af  n-1  (spec.  om  n-t  ubehageligt):  hann  á  i  málaferlitm 
vid  nágranna  sinn,  han  ligger  i  Proces  med  sin  Nabo;  hann  á  i  strid  i 
vid  fátæktina,  han  maa  kæmpe  med  Fattigdom ;  hann  á  Í  mesta  basli, 
han  er  meget  fattig,  har  store  Vanskeligheder;  hann  á  i  braski,  det  gaar 
op  og  ned  for  ham;  e.  i  hernadi,  fore  Krig;  hann  á  i  miklum  vandrædum, 
han  er  meget  vanskelig  stillet;  —  e.  hlut  i  e-u  =  e.  hlut  ad  e-u:  jeg  álti 
hlut  i  því  vid  hann,  ad  hann  tæki  ad  sjer  siarfann,  jeg  bidrog  til  al  han 
overtog  Hværvel;  e.  i  sig  og  ,i,  have  nok  til  Fode  og  Klæder;  e.  (fje) 
inni,  have  til  gode,  have  n-t  indeslaaende ;  e.  inni  i  sjiarisjódi,  have  Penge 
(indeslaaende)  i  en  Sparekasse:  græddist  honum  skjótt  fé,  svo  hann  álti 
hér  inni  i  morgum  hiisum  (Eimr.  VI.  77);  —  e.  inni  fi'rir  e-u  (e.  fyrir  e-u), 
have  fortjænt  n-t:  og  hugdi  gott  til  ad  reka  kerlingarvarginn  .  .  .  Sú  álti 
sannarlega  inni  fyrir  því  (EKvG.  lOI);  e.  e-d  saman,  eje  n-t  i  Fællesskab; 
e.  til  hnifs  og  skeidar,  have  lige  det  nodlorfligste ;  e.  e-d  til,  ')  besidde,  eje 
n-1:  hann  á  ekkert  til,  han  ejer  ikke  en  rod  Øre;  ')  i  overf.  Bet.:  have 
en  vis  Egenskab,  der  undertiden  viser  sig:  hann  á  þad  til  ad  rPtdasl  illa, 
han  kan  undertiden  blive  meget  vred:  tiann  átti  það  lil,  ad  (det  kunde 
slikke  ham,  al  .  .  .)  hreyta  tir  sér  k\mlegum,  oft  meinlega  hniliilegum  lil- 
svörum  (EKvSv.  26);  e.  ekkert  lii  iindan  sjer.  sidde  i  trange  Kaar;  e, 
a Ils  kostar  vid  e-n,  have  Overtaget  over  en.  —  6.  e.  sig:  láta  e-d  eiga  sig 
(sjålfi),    lade  n-t  ligge,   passe  sig  selv:    láium  þad  nÚ  (få  ad)  eiga  sig!  lad 


det  nu  ligge!;  láta  e-n  e.  sfg,  lade  en  passe  sig  selv,  spec.  slaa  Haanden 
af  en,  lade  en  i  Slikken  ;  e.  sig  sjalfur,  e.  med  sig  sjalfur,  være  sin  egen 
Herre ;  spec.  om  Tjænestefolks  Frihed :  vinnukonurnar  áttu  sig  sjalfar 
þann  limann  (Eimr.  II.  34);  vinnukonurnar  „e.  sig"  þann  dag,  enda  þóti 
heima  silji  (EÍmr.  XII.  13).  —  II.  betegnende  Pligt  og  Ret,  og  dermed  be- 
slægtede Begreber:  1.  burde,  skulle:  a.  hann  ætti  ad  gera  þad,  han 
burde  gore  det:  jeg  ætti  vist  ad  fara,  jeg  burde  vel  gaa ;  allir  menn  e. . 
ad  deyja,  alle  Mennesker  skal  do ;  þú  alt  ad  taka  til  i  sfofunni  fyrst,  du 
skal  forst  gore  rent  i  Stuen.  —  b.  ogs.  betegnende  en  ligefrem  Opfor- 
dring el.  Raad,  uden  at  der  antydes  al  n-t  er  ens  Pligt :  þú  átl  (ættir)  ad  læra 
frönsku,  du  burde  lære  Fransk;  þú  átt  ad  verda  bóndi,  du  burde  blive 
Landmand.  —  c.  om  Fremtiden,  i  Forudsigelser:  þti  átt  ad  verda  biskup. 
Skæbnen  har  bestemt  dig  til  at  blive  Biskop,  du  vil  blive  Biskop ;  e.  fyn'r 
sjer,  have  i  Vente,  kunne  vente  sig  i  Fremtiden:  fallegra  er  ad  leisturinn 
sé  fremur  t  lengra  lagi,  því  hann  á  fyrir  sér  ad  styltast  (]SVb.  60).  —  2. 
betegnende  Ret  til  el.  Fordring  paa  n-t:  være  berettiget  til  n-1:  a.  e. 
rjett  á  e-ti,  have  Ret  lil  n-t;  e.  med  (e-d),  have  Lov  lil  n-t,  have  Ret  til 
(at  gore)  n-1;  hann  á  ekkert  med  þad,  del  har  han  slet  ikke  Lov  til; 
eiga  med  sig  sjalfur,  være  sin  egen  Herre;  eiga  cngan  rjett  á  sjer  (egl. 
have  ingen  personlig  Ret,  slaa  udenfor  Loven,  deraf)  om  Mennesker 
el.  Sager,  der  bor  behandles  skaans<:lslosf,  uden  al  der  gaas  frem  efter 
normale  Regler:  þessir  heívílis  dónar  e.  engan  rjett  á  sjer,  þad  ætti  ad 
skjóta  þá,  eins  og  klåduga  hunda ;  —  þess  konar  skoðanir  e.  engan  liett  á 
sjer,  den  Slags  Anskuelser  er  aldeles  utilladelige.  —  b.  c.  e-d  ad  e-m,  (jfr. 
ogs.  A.  IV.  2.)  have  indlagt  sig  saadanne  Fortjænesler  af  en,  at  man  har 
Fordring  paa  n-t,  deraf  ligefrem:  have  Fordring  paa  :  En  þú  ått  ad  okkur 
uppeldid  á  elliárunum  (TSæm.  168);  annad  åttn  ad  mjer,  du  har  for- 
tjænt andet  af  mig:  annad  eigid  þér  ad  mér,  en  ad  eg  rádi  ydur  nokkuð 
Lokarád  (]ThMk.  201—2);  máttu  nú  þegar  eiga  tvær  bænir  ad  oss, 
du  kan  gore  Fordring  pai,  at  vi  opfylder  to  af  dine  Ønsker  (MJJAr.  117). 

—  c.  i  forsk.  Udtryk:  e.  litkvæmt,  have  Ret  til  el.  kunne  faa  Lejlighed 
til  at  rejse  tii  Island:  e.  afturkvæmt,  have  Ret  til  el.  kunne  faa  Lejlighed 
til  al  vende  tilbage:  hann  fór  lil  útlanda,  en  hefur  aldrei  ått  afturkvæmt ; 
c.  heimangeitgt,  kunne  forlade  sit  Hjem  :  jeg  á  illa  heimangengt,  jeg  har 
vanskeligt  ved  at  gaa  bort  fra  mit  Hjem  osv.  —  3.  i  Betydningen:  siges, 
skulle:  hattn  á  ad  ha  fa  sagt,  ad  .  .  .,  han  skal  have  ytret,  at  .  .  .;  átti 
sera  H.  æfinlega  ad  róa  hjå  þeim  berhöfdadur,  man  siger  al  Pastor  H. 
altid  roede  barhovedet  forbi  dem  (]ÁÞi.  I.  53).  -  III.  om  forsk.  For- 
hold Mand  og  Mand  imellem,  kan  undertiden  oversættes  med :  have, 
holde:  1.  e.  kaupstefnu,  holde  et  Marked,  komme  sammen  for  at  kob- 
slaa  om  n-t;  e.  þing,  holde  Ting;  e.  oruslu  (vid  e-n),  udkæmpe  et  Slag 
(med  en);  e.  sok  saman,  fore  Proces  med  hinanden;  e.  vid  e-d,  ')  berore 
n-1:  eigdu  ekki  vid  mig!  ror  mig  ikke!  vertu'  ekki  ad  e.  neitt  vid  þad, 
lad  det  i  Fred;  ')  have  med  n-t  al  gore:  jeg  vil  ekkert  vid  það  mål  e., 
jeg  vil  ikke  have  noget  med  den  Sag  at  gore;  ^)  sigte  til  n-t:  vid  hvad 
áttu?  hvad  sigter  du  til?  hvad  mener  du?  jeg  veit  ekki,  vid  hvad  hann  å, 
jeg  ved  ikke  hvad  han  mener,  sigter  til;  —  e.  vid  e-n,  ')  komme  i  Kast 
med  en;  spec.  (om  Born)  komme  op  at  slaas  med  en;  ^)  behandle  en 
paa  en  vis  Maade:  (Ordspr.)  lengi  muna  bornin,  hvad  vid  sig  er  alt  (Sch. 
Mål.),  Born  og  smaa  Hunde  husker  længe;  og  ættum  vér  þá  ad  finna 
hvad  vid  oss  er  ått  eigi  sidur  en  bornin  (hvad  der  göres  med  os)  (ísaf. 
■^ii  M4);  ^)  stole  paa  en  m.  H.  1.  n-t:  jeg  ætla  ad  e.  þad  vid  þig,  ad  þii 
gerir  þad;  *)  e.  vid  e-n  (um  e-d),  forhandle  med  en  om  n-t,  have  med 
en  at  gore  angaaende  n-t:  jeg  væri  fus  á  ad  e.  ad  öllu  leyti  vid  fyrir- 
rennara  minn,  J.  M.,  um  ofanálag  jardarinnar  (Logr.  '15,  130);  ind  einn 
þeirra  (bændanna)  gat  hann  ekkert  ått  (kunde  han  ingen  Vegne  komme 
med)  (JHall.  305);  jeg  á  ekki  þetta  vid  þig,  dette  er  intet  Mellemværende 
mellem  dig  og  mig,  vedkommer  ikke  dig;  —  e.  fund  (vid),  komme  sam- 
men med;  e.  gott  vid  e-n,  være  gode  Venner  med  en;  e.  illdeilur  (þras, 
málaferli)  vid  e-n  el.  e.  i  illdeilum  osv.,  sfaa  i  Strid  med  en;  e.  ilt  vid, 
komme  Í  Trætte  med;  e.  skyli  vid,  være  beslægtet  med;  staa  i  Forbindelse 
med;  e.  katip  vid,  handle  med;  e.  tal  vid,  tale  med.  —  2.  e.  e-d  skilid, 
fortjæne:    hann   å   skilid  ad  verda  hengdur,    han  forljæner  at  blive  hængt. 

—  3.  e.  gott,  have  det  godt,  spec.  m.  H.  t.  Mad;  e.  bagt,  have  det  ondt  i 
en  el.  anden  Henseende;  e.  vid  bag  kjor  ad  búa,  have  det  smaat,  leve  i 
smaa  Kaar;  e.  gott  (erfitt)  med  e-d,  have  let  (vanskeligt)  ved  n-t;  e. 
erfitt  uppdráttar,  have  vanskeligt  ved  al  klare  sig  el.  sætte  sin  Vilje  igen- 
nem. —  IV.  om  det  foreliggende:  have  al  gore:  1.  kan  ofte  oversættes 
med:   have:   e.   hendur  sinar  ad  verja,    være  nodt  til  at  forsvare  sig  selv; 

e.  fult  i  fangi  med  e-d,  have  fuldt  op  at  göre  med  n-t,  have  vanskeligt 
ved  n-t;  e.  e-u  ad  hrósa,  kunne  rose  sig  af  n-t;  e.  sin  i  ad  hefna  vid 
e-n,    have   n-t   udestaaende   med   en,    skylde  en  en  Hævn  (}ÞorkÞjs.  305); 

f.  erindi,  have  et  Ærinde;  —  e.  eftir,  have  tilbage;  e.  eftir  ad  gera  e-d, 
have  tilbage  at  gore  n-1;  e.  e-ð  fyrir  hönduni,  have  n-t  forestaaende,  vente 
sig  n-t.  —  2,  i  forsk.  Udtryk  med  overf.  Bet.:  »?.  e-d  á  (el.  i)  hættu,  risi- 
kere n-1,  lobe  Fare  for,  at  .  .  .;  e.  ad  sjer,  (jfr.  ogs.  A.  II.  b.)  være  af  Na- 
turen saa  el.  saa;  pleje:  aldrei  var  jeg  eins  gladur  eda  upplitsdjarfur  og 
jeg  reyndar  átti  ad  mjer  (som  jeg  var  af  Naturen)  (JHall.  250);  hann  å  að 
sjer  ad  vakna  snemma  á  morgnana,  han  er  Morgenmand  af  Naturen,  han 
plejer  at  vaagne  tidlig;  hann  å  þad  ad  sjer  ad  vera  fjeglöggur,  han  er 
paaholden  af  Naturen ;  melurinn  á  ad  sjer  (plejer)  ad  springa  út  á  Jons- 
messu  (LFR.  I.  57);  gat  eg  ekki  bordad  eins  og  eg  á  ad  mér  (^ThMk.  215): 
(Ordspr.)  ///  þess  tekur  hver,  sem  hann  á  ad  sjer  (SchMál.),  enhver  gör 
Brug  af  sine  Ævner;  e.  e-n  el.  e-d  yfir  Iwfdi  sjer,  trues  af  en  el.  n-t; 
t'.  saman,  ')  have  tilfælles :  inargt  å  ei  saman,  nema  nafnid  (SchMál.), 
mjngo  Ting  har  kun   Navn  tilf.elles:   ')  være  mage:  c.  ekki  saman        være 


cig^ndi 


155 


eyia 


umage :  sokkarnir  c.  ekki  saman,  Strompernc  er  ikke  mage  —  er  umage ; 
■*)  passe  sammen,  harmonere:  pipuhattur  og  rifinn  frakki  e.  ckki  saman, 
en  hoj  Hat  og  en  laset  Frakke  staar  ikke  godt  til  hinanden ;  stimdum  hafi 
þó  tvcir,  sent  áttu  vel  rom  saman  (hvis  Stemmer  harmonerede  godt),  farid 
tipp  i  einu  (ÓDavSk.  256);  e.  skap  saman,  passe  godt  til  hinanden  (hvad 
Sindelag  angaar);  e.  mikið  (el.  Utið)  undir  s/er,  ')  have  meget  (lidt)  at  sige : 
hann  åtti  mikid  undir  s/er  þar  i  sýsíunni,  han  havde  meget  at  sige  der  i 
Herredet :  Gamti  oddvitinn  åtti  það  undir  sér,  ad  bændurniv  áttu  ekki  i 
apinberum  deilum  viB  hann  (GFrÁtt.  142);  ')  være  mandhaftig:  en  fullfrða 
má,  að  sfo  mikið  e.  þeir  i  rauninni  undir  ser,  ad  ei  ntundu  þeir,  ef  i 
raunir  ræki,  hopa  jafnliBi  03  ef  til  mil  ei  tvilili  (ÞThFerð.  I.  244);  —  e. 
e-d  undir  e-u,  ')  risikere  n-t :  ekki  var  eigandi  undir  þvi,  að  aldrei  hefdi 
hann  litið  i  hana  (>.  Gråskinnu)  (JTrSk.  I.  230);  menn  þorðu  ekki  ad  e. 
undir  (lobe  an  paa)  þvi  að  suo  gott  veður  héidist  (Fréttir  '18,  127);  ')  være 
afhængig  af  en,  betro  sig  til  en  m.  H.  t.  n-t,  lade  det  komme  an  paa  n-t, 
stole  paa  en :  jeg  å  ekki  undir  honum,  jeg  stoler  ikke  paa  ham :  ef  hun 
hefdi  þorad  ad  eiga  það  undir  trúmennsku  skemmumcyanna  (lAÞj.  II.  346); 
af  þessu  sprettur  .  .  .  andlegt  ófrelsi,  er  menn  verða  ad  eiga  rádningar  ,i 
ninum  lifsins  undir  öðrum  en  sjálfum  sér  (være  henviste  til  andre  end  sig 
selv  m.  H.  t.  Losningen  af  Livets  Gaader)  (Eimr.  XIII.  56);  e.  e-d  upp  á  e-n, 
have  at  takke  en  for  n-t  (i  Reglen  ironisk):  ég  á  alla  þessa  nordurferð  - 
ef  ég  annars  færi  ad  idrast  hennar  —  upp  å  kunningfa  minn  (TSæm.  138); 
sagdi  .  .  .  ad  hann  mætti  eiga  þad  upp  á  sjalfan  sig  (selv  tage  Ansvaret 
for  Folgerne),  ef  hann  gæli  ekki  fylgt  si«r  eptir  (]AÞi.  II.  296).  -  V.  om 
Afstand  og  Retning:  1.  om  Afstanden:  a.  i  Alm.:  e.  langt  heim,  have  en 
lang  V/ei  hjem :  e.  skaml  saman,  være  i  kort  Afstand  fra  hinanden :  hafli 
hi'orttt'eggja  lidid  heyrt  skotin,  og  åttu  þau  skamt  saman  (Myrd.  260); 
siro  komi  þad  aldrei  nær  mer,  en  þad  eigi  ad  mér  50  fel  (er  i  en  Afstand 
af  50  Fod  fra  mig)  (lÁÞj.  1.  454).  —  b.  i  overf.  Bet.:  e.  langt  i  land  med 
e-d,  være  langt  tilbage  med  n-t,  være  langt  fra  at  have  naaet  sit  Maal  med 
Hensyn  til  n-t;  jeg  á  ekki  spönn  til  þess,  der  skal  ikke  meget  til,  at  jeg 
gor  det  (SI.,  Af.);  þad  á  ekki  til  þess.  det  er  ikke  langt  derfra  (Af.):  þad 
å  ekki  til  (det  er  hojst  sandsynligt),  ad  veggurinn  hrapi,  þegar  hann  bungar 
svona  (BreiSd.).  —  2.  e.  undan,  have  Medvind;  e.  ifangid,  have  Modvind. 

—  VI.  1.  betegnende  et  passende  Forhold  mellem  lo  el.  flere  Ting  el. 
Personer:  lykillinn  i  ad  skr.inni,  Noglen  passer  til  Laasen;  hann  á  undir 
þann  flokk,  horer  ind  under  den  Klasse;  e.  vid,  ')  passe,  være  hensigts- 
mæssig: þad  å  ekki  vid  mig.  del  falder  mig  ikke  godt,  passer  mig  ikke; 
þelta  medal  i  vid  gigt,  denne  Medicin  er  god  for  Gigt;  þad  álti  (nú)  vid 
hann,  det  smagte  ham ;  sjåvarloftid  á  ekki  vel  vid  mig,  jeg  kan  ikke  godt 
laale  Soluflen ;  þad  hefur  þólt  vid  e.,  det  er  anset  for  hensigtsmæssigt ; 
samlikingin  i  illa  vid.  Lignelsen  halter;  ')  passe,  somme  sig:  þad  þykir 
vid  e.  (anses  for  passende),  ad  vera  svartklæddur  vid  jardarfarir;  —  e. 
midur  vid,  være  mindre  passende.  —  2.  t".  vid  e-u,  være  Middel  mod 
n-t:    (Talem.)   margt  å   vid  mörgu,    mangl   kan    hjælpe    i    mange   Tilfalde. 

—  3,  abs.:  e.  e-B,  være  den  hvorpaa  n-t  er  monlet,  hvortil  der  sigtes; 
hver  ælli  eigi  nu  þella  hjá  honum  ?  —  þeir  taki  til  sin  sem  eiga,  den  tage 
sig  Skosen  nær,  som  den  er  montet  paa. 

Ð.  recipr.  I.  I.  eigast  vid,  have  med  hinanden  af  bestille,  spcc.  slaas, 
kæmpe:  eigast  ilt  vid,  leve  i  Fjendskab.  —  2.  gifte  sig,  se  A.  I.  2.  a.  -  II. 
ppr.  eigandi,  som  ger.  1.  þad  væri  eigandi,  ')  det  var  værdt  at  eje;  ')  i 
overf.  Bet.:  det  vilde  være  storartet,  jfr.  A.  I.  I.  —  2.  som  man  kan  have 
med  al  gore,  jfr.  A.  III.  I.:  þad  er  ekki  vid  hann  eigandi,  han  er  ikke 
til  at  have  at  gore  med. 

1.  eigandi  (-a,  -endur)  |EÍ:qandi,  -tndoi,>|  m.  Ejer,  Ejermand. 

2.  eigandi  [ci:qandi|  ppr.  af  eiga. 
eiganlegur  (fi:qanlt  qool  a.     -  eiguiegur. 

eigB  (-ar)  [eiqd,  eig  þj  f.  kun  som  sidste  Led  i  öreigö. 
eygður    (riq  3oy,  fig  ðon]    a.    1.   vel  e.,    med    smukke  Oini- :    •■.  /n.in/u 
besl.  med  ualmindelig  smukke  Ojne.  —  2.  (holóttur)  poros,  hulret. 
eigendaskifti  |ti:qEndas(jif  dl)  npl.  Ejerskifte,  Skiften  af  Ejermand. 
eigi  |ti:jil  adv.        ekki,  ikke:  ef  eigi,  hvis  ikke;  eigi  —  og,  heller  ikke. 

1.  teigin  (-ins)  (d:jinl  n.  Eje. 

2.  eigin  |ri:jinl  a.  indec.  se  eiginn.  t-bóndi  (-n-bo'ndi)  m.  ^^ 
eiginmaður. 

eigind  (-ar,  -ir)  lFÍ:jint|  f.  Egenskab. 

eigin  dóífir  (EÍ:ilndo  hdln)  f.  egen  Datter,  -drotning  l-drohdnii)k|  f. 
retmæssig  Dronning,  -gagn  [-gag  v]  n.  -  eiginhagur.  -gittur  (-Qifdoo) 
a.  gift,  ægteviet  (MorJ.  18).  -girnd  |-r|Ir  nt,  -ijln  I)  f.,  -girni  |-ijlrdnl, 
-ijldnll  f.  Egoisme,  Egennvltc.  -gjarn  (-(jardv,  -ijad  vj  a.  egennyttig, 
seivsyg,  egoistisk,  -gjarnlegur  [-f|a(r)dnlE:qon|  a.  egenkærlig,  egoistisk. 
-hagfysi  |-v-(h)a/.fi:sil  f.  Egennytte,  Egoisme,  -hagur  [-(h)a:qocl  m. 
egen  Fordel,  '-hams  [-(h)am  s]  m.  egen  Skikkelse:  i  egin-hamsi  sJu 
þeir  hann  þrátt  (Klopsl.  6,  231).  -handarrit  [-(h)andarl:t|  n.  egen  Haand- 
skrift.  Autograf,  -heiti  |-(h)EÍ:dl,  -(h)EÍ;tl|  n.  Egennavn,  -hönd  |-(h)dn  1) 
f.  I.  egen  Haandskrift:  med  eiginhendi,  med  egen  Haand.  -  2.  Autograf: 
eiginhendur  mætra  manna,  bekendte  Folks  Autografer,  -kona  |-i)-ko:na| 
f.  Hustru,  -land  (-n-lan  t)  n.  eget  Land.  -legleiki  |-lEqlEÍ:i)l,  Iti-f,"!  "i. 
^  eiginleiki.  -iegur  1-Ie  qooj  a.  1.  egentlig,  ens  egen:  min  eiginleg 
eign,  mit  eget  Eje,  min  Ejendom.  —  2.  (einkcnnilegur)  ejendommelig: 
honum  er  þad  eiginlegl,  det  er  ejendommeligt  for  ham,  egent  for  ham,  del 
er  hans  Natur,  Maade  at  være  paa.  -  3.  fblilt  åfram)  naturlig,  ligefrem: 
aldrei  sm  blidur  eda  e.  i  máli  (IHall.  250).  -  4.  Ofiiur,  vingjarnlegur) 
behagelig,  venskabelig,  venlig.  -  5.  adv.  -lega,  egentlig :  jeg  ætlaSi  e.  ad 
linna  hann  Jon,  en  ur  þvi  jeg  hitti  þig,  þá  ....  jeg  skulde  egentlig  tale 
med  7.,  men  siden  jeg  Iraf  dig,  saa  ...  -leiki  I-leiQI,  -Iciiil  m-.  -leikur 


[-lEÍ-gO'j,  -hi  koo]  ni.  I.  (ciginlegleiki)  Egenskab.  —  2,  (sjcrkcnnileiki) 
Ejendommelighed,  -maöur  (-ma:Oool  m.  Ægtemand. 

eiginn  (eigin,  eigid)  [EÍ:jin)  a.  el.  eigin  [Ei:jln]  a.  indec;  af  det  forste 
Ord  bruges  kun  nom.  sg.  m.  og  nom.  sg.  n.  eigtd ;  i  arkaiserende  Sprog 
findes  dog  undertiden  Former  som  eigna  (acc.  sing.  f.);  og  hofum  eigna 
tungu,  Fréttir  '18,  34)  osv.  1.  egen:  med  eigin  augum,  med  egne  Øjne;  mitt 
eigid  land,  mit  eget  Land.  —  2.  þad  var  honum  eigid,  det  var  ejendomme- 
ligt, naturligt  for  ham. 

eigin  nafn  [EÍ:jlnab-v]  n.  Egennavn  (lat.  nomen  proprium),  -orö  (-n- 
ord]  n.  Ægteskab :  heita  einhverri  eiginordi,  love  at  gifte  sig  med  en. 
-raun  [-röy;rt]  f.,  -reynd  [-rEÍnt]  f.  egen  Erfaring,  -systir  [-sIs-dlQ]  f. 
egen  Soster.  -sonur  [-so;noy]  m.  egen  Son.  ^-sveifla  [-svEÍb-la]  f. 
Egensvingning,  -tunga  j-tuij  gaj  f.  Modersmaal.  -vild  [-vllt]  f.  Egen- 
kærlighed: okrid  med  eiginvildinni  (]Ouöm.  i  Safn  V,  3,  82).  -virðing 
l-vlr  aiijkl  f.  Selvagtelse,  -vixill   [-vizsIdX]  m.   Pladsveksel. 

^vgja  (ði)  lEÍ:ja,  EÍq  Ol,  EÍgöl]  vt.  og  vi.  1,  faa  n-t  i  Sigte:  e.  e-d.  — 
2.  ojne,  se  (paa  Afstand):  svo  langt  sem  augad  eygir,  saa  langt  som  Øjet 
kan  række.   —  3.  refl.  eygjast,  blive  poros. 

■■eygló  lEÍ:glo..  ]  f.  Sol. 

eyglóttur  [EÍg-lo"hdoo]  a.  -     krímóttur. 

eign  (-ar,  -ir)  (eigv,  EÍg-nati]  f.  1.  Ejendom,  Besiddelse:  fa  til  cign- 
ar,  faa  til  Eje ;  kasla  c.  sinni  a  e-d,  tage  n-t  i  Besiddelse.  —  2.  is.  i  pi. 
eignir:  a.  (jardeignir)  Godser,  Jordejendomme.  —  b.  eignir  og  skuldir, 
Aktiva  og  Passiva. 

eigna  (a)  [Eigna}  vt.  1.  (titeinka)  tilegne,  dedicere:  e.  e-m  bók,  dedi- 
cere en  Bog  til  en.  —  2.  a.  e.  sjer  e-d,  paastaa  at  n-t  tilhcrer  en,  til- 
egne sig  n-t :  c.  sjer  fje,  land  osv.:  e.  sjer  e-d,  sem  adrir  gera,  plöje 
med  en  andens  Kalv.  —  b.  is.  betragte  n-t  som  sin  særlige  Ejendom : 
þann  hest  eignadi  húsfreyja  sér  og  unni  honum  mikid  ("JThMk.  268); 
(Ordspr.)  sjer  eignar  smalamadur  fje,  þótt  enga  eigi  hann  kindina.  Hyr- 
den betragter  Kreaturet  som  sit,  selvom  han  ikke  ejer  et  eneste  Faar; 
spec.  om  Bom,  der  nominelt  er  Ejere  af  Husdyr  el.  andet :  Bjarni  minn 
eignar  sjer  þann  Brúna,  min  lille  B.  kalder  sig  Ejer  af  den  brune  (ÞGjD. 
54).  —    3.  tilskrive,    tillægge:    e.  e-m   barn,    udlægge  en  som  Barnefader; 

e.  e-m  e-d,  skrive  n-t  paa  ens  Regning :  honum  var  eignud  visan,  man 
tilskrev  (tillagde)  ham  Epigrammet.  —  4.  refl.  eignast  e-d,  komme  i  Be- 
siddelse af  n-t.  —  tS-  PP'  eignadur:  a.  (kendur)  tilskrevet,  udlagt.  —  b. 
(efnadur)  bemidlet. 

eigna  laus  [sig  nalöy  s]  a.  uden  Formue.  -liBur  (-ll:öoe|  m.  Punkt  af 
Aktiver(ne):  til  jafnadar  måli  eignalid  S  (Stj.  '11,  B.  145).  -mis3Ír  [-mls:lol 
m.,  -tjón  l-tjo":nl  n.  Ejendomstab. 

eignar  auki  (tig  naröy;i(i,  -öy:f,ll  m.  en  Ejendoms  Værdiforogelse  el. 
Stigning  i  Værdi,  -brjef  |-brJE:r|  n.  Skode.  -dómur  [-do":moo|  m. 
Ejendomsdom.  -fall  (-(i-fad  >.]  n.  (gramm.)  Geniliv,  Ejefald,  -fornafn 
(-fornabv)  n.  (gramm.)  Ejendomsstodord,  possessivt  Pronomen,  -haft 
|-(h)af  ti  n.  Forhæflclse.  -haftsbrjef  |-(h)af(t)sbrÍE:rl  n.  Forhæftelsesbrev. 
-hald  I-(h)altl  n.  Besiddelse;  Eje:  nå  eignarhaldi  á  e-u,  erhværve  n-t 
(is.  om  fast  Ejendom);  hafa  e-d  t  eignarhaldi,  eje,  besidde  n-t;  hafa  e. 
yfir  e-u,  have  n-l  i  Ejendomsbesiddelse;  óslitid  e.,  uafbrudt  Besiddelse. 
-hef6  |-(h)evi,  -(h)tbþ]  f.  Ejendomshævd.  -heimild  l-(h)EÍ:miltl  f. 
Adkomst,  Hjemmel  for  Eje:  þinglesin  e.  fyrir  cigninni,  tinglæst  Adkomst 
til  Ejendommen,  -heimta  |-(h)FÍn  da,  -(h)EÍmta)  f.  Vindikation,  -helgi 
(•(h)elf(l|  t.  Ejendomsfredhellighed,  Ejendomsukrænkelighed.  -helgun 
|-(h)ElgÐnl  f.  Vindikation,  -hluti  l-(h)).V:dl,  -(h)XY:tll  m.  1.  (hluti  eignar 
e-s)  Del  af  noget,  som  tilhorer  en.  —  2.  (hluti,  sem  e-r  fxr  til  eignar) 
Andel,  der  tilfalder  el.  tilkommer  en.  -hlutur  l-(h)XY:doe,  -(h)XY:tøel  m. 
Ejendel.  -hundruB  |-(h)Yn  droaj  npl.  de  Hundrede,  som  en  ejer  (mods. 
leiguhundrud):  var  jnfnad  nidur  eptir  cignarbundrudum  á  alla  adra  hrepps- 
búa  (Eimr.  IV.  97).  -igildi  |.r-i:iilldl)  n.  Ejendomsværdi:  hus,  sem  er  ved - 
setl  i  þann  halt,  er  ekkerl  e.  fyrir  eigandann  (Eimr.  X,  164).  -jörB  [-jörj] 

f.  Ejendom,  Sclvejergaard.  -kvöB  (-Q-kvö;^]  f.  Indskrænkning  i  Ejen- 
domsretlen. -laus  [-r-löy  s]  a.  ejendomslos.  t-maBur  |-ma:(5oQ|  m.  = 
1.  eigandi.  -mark  [-mank]  n.  Bomærke,  -nafn  [-nabv]  n.  Egennavn. 
-nám  (-nau:ml  n.  Ekspropriation:  taka  eignarnåmi,  ekspropriere,  -náms- 
gerfl,  -gjörB  I-naums(ifr'5,  -ijor'^l  f.  Ekspropriafionsakt,  -forretning. 
-rjettur  |-a-rJEhdoyl  m.  Ejendomsret,  -skifti  [-o-sQlf  dl]  npl.  Ombytning 
af  Ejendom,  Mageskifte,  -skilrlki  (-sfjllriiil,  -ri^l]  n.,  -skirteini  I-sgio- 
lEÍnl]  n.  a.  (skjalleg  sånnun  fyrir  eign)  Adkomstbevis.  —  b.  (fyrir  fasteign) 
Skode.  -skjal  [-sija:/)  n.  1.  a.  (skjalleg  sönnun  fyrir  eign)  Adkomstdoku- 
ment. —  b.  (fyrir  fasteign)  Skode.  —  2.  (verdmælt  skjal)  Værdipapir 
(IThMk.  369).  -vanhelgi  |-r-va:v(h)El(jll  f.  Ejendommens  Rctloshed. 
-þræta  [-n-þr.TÍ:da,   -þrai;ta)  f.  Ejendomstrætte,  Ejendomsproces. 

eignaskattur  [tig  nasgahdoyl  m.  Ejendomsskat,  Formueskal. 

-  eign  eyrismaSur  |tig  nrirlsma:i5on|  m.  Renlier,  Partikulier.  °  -helgis- 
bálkur  (-v-(h)F!r,l5bau/.goo,  -baul  koel  ">.  Formueret.  ° -rita  |-n-rl  da, 
-ri  taj  vt.  godskrive:  eignrita  e-n  fyrir  e-u,  godskrive  en  for  n-t.  -rjettur 
|-rJEhdoo|  m.        eignarrjettur. 

eigra  (a)  (Eiq  ra]  vi.  I.  (ganga  hægt)  gaa  med  langsomme  Skridt,  slæbe 
sig  frem:  hiin  gat  varia  cigrad  fyrir  fitu;  ogs.  om  Gaaen  frem  og  tilbage 
under  huslige  Arbejder:  e.  vid  malseld;  —  e.  um,  vanke  omkring.  -  2. 
(hvarfia,  reika)  strejfe  omkring,  vandre:  hugurinn  eigrar  vlda. 

eiguiegur  (EÍ:qolE'qoul  a.  værd  at  eje:  e.  gripitr. 

1.  eigur  (-urs)  lEÍ:qooJ  n.  Gaaen  (Strejfen)  rundt:  vera  ,i  eigri. 

2.  eigur  |EÍ:qon)  fpl.  so  1.  eiga. 
eygur  |EÍ:qoe|  a.  =  eygBur. 

1.  eyja  (-u,  -ur)  (ei:|al  f.  =  cy,  0. 


Eyja 


156 


einangrun 


af  Na 


ciide 


paa   -ef, 


2.  Evja   (-U.  -ur) 

Eks.  Þórei',  Laufcy, 

Eyja  alfa  lii:i(a)aul  va]  f.  (egl.  Ø-Verdensdelen)  Australien,  -bátkur 
|EÍ:jabau/.goe,  -baul  kog)  m.  Øgruppe,  -fiallajökull  |-fjad  laiö:god?., 
-iö:kodXl  m.  npr.  ]okel  paa  Sydlandet,  -fiallasveit  [-fjadlasvEi:!]  f.  npr. 
Egn  i  Rangári'allasýsla.  -fjarðarsýsla  l-fjarSaosis  la)  f.  npr.  Syssel  paa 
Nordlandet,  -fjöll  l-fjöd/.l  npl.  npr.  Bjærgparli  paa  Sydlandet;  brugesis. 
i  Forb.  som:  unrf/r,  imdan  Eyjaf/ol/um,  i,  fra  Eyjafiallasreil.  -fjörður 
1-íjöröoQ]  m.  npr.  Fjord  paa  Nordlandet,  ogs  Fjordens  Omland.  -gálar 
|-gau:laul  mpl.  (Skældsord)  de  dumme  Øbeboere:  e.  kölludu  fyrst  haftröll, 
og  grýlttt  þá  (3;  /walina)  lir  fjorunni  fram  aptur  undir  vor  skip  fáein  (}ón 
lærSi,  ÞThLfr.  II.  84).  -haf  |-ha:rl  n.  npr.  Arkipelagus.  -hópur  (-ho";b- 
oe,  -ho-rpog]  m.,  -klasi  (-klatsl)  m.  Øgruppe,  -leikur  [-Ifiigoo,  -Iriikoo) 
m.  =^  slórfiskaleikur.  -loflslag  [lof  (l)sla<;)  n.  Øklima,  -maður  l-ma:0- 
oo)  m.  Øbo.  -þústur  [-þusdoo]  fpl.  Øgruppe  (af  smaa,  lave  Øer). 

eyjar  búi  Itiijarbu:!)  m.  Øbo.  -fari  |-()-fa:rl)  m.  en  rejsende,  der  er 
taget  til  en  0.  -gagn  [-r-gag  v)  n.  Benyttelsen  af  en  0.  -maður  [-ma:S- 
oq)  m.,  -skeggi  |-Q-sfjEQ;ll  m.  Øbo.  -stjóri  |-sdio";rll  m.  Guvernor  paa 
en  0.  -sund  |-sYn  t]  n.  -  eyjasund.  -var  |-r-va:r]  n.  Læ  ved  en  0: 
drógu  sig  upp  i  eyarvariB  GÁÞj.  II.  126).  -vera  [-verra]  f.,  -vist  (-vist) 
f.   Ophold  paa  en  0. 

eyja  skip  lfi:iasQI;p]  n.  Skib,  der  gaar  ud  til  Øer,  spec.  Vestmaunaevjar. 
-sund  t-sYnt]  n.  Sund,  Stræde  mellem  Øer.  -þari  (-þa:rll  m.  "^færoisli 
Dladtang  (laminaria  færoénsis). 

Eyjólfur  (-S,  -ar)  [eí:ÍO"1voo,  -jo' l(f)sl  m.  npr.  Eyolf,  Øyulv :  kalla  á 
Eyjólí  (=  selja  upp),  brække  sig  (paa  Grund  af  Sosyge),  -raabe  paa  Ulrik-. 

eyjóttur  lFÍ:io"hdo()]  a.  fuld  af  Øer,  orig. 

cik  (-ar  og  -ur;  -ur)  [EÍ:k,  EÍ;go8,  EÍ:kot;l  f.  I.  I.  (eikilr/e)  Eg,  Egetræ. 
—  2.  fir/e)  Træ  ;  Eg  hcfi  sjálíur  scð  fáeiitar  menjar  af  ailrænum  eikum,  Hk- 
lega  fra  þeim  límum,  t.  d.  birkifjalir  i  f/árhúshurð  .  .  .  (ÞThFerð.  I.  54); 
(Ordspr.)  ekki  fellur  e.  vi5  fyrsia  högg.  Træet  falder  ikke  for  det  förste 
Hug;  hafi  så  c,  er  af  öBrum  dregur  (skefur)  (GI.),  den  have  Træet,  som 
fra  anden  det  drager.  —  3.  Betegnelse  for  höje  og  smækre  Mennesker 
(Sch.).  —  *4.  alm.  i  Kenninger:  gutis  eik.  Guldets  Eg;  e.  båru  blossa,  e. 
trænings  tiina,  for  at  bet.  en  Kvinde.  —  S.  =  kileik,  Kaalplante.  —  II.  (å 
hnykli)  Lag  (paa  et  Nogle). 

eyk  [Ei:kj  t.  p.  sg.  præs.  ind.  af  auka. 

eikarbolur  [EÍ:garbo;loy,  fi:kar-]  m.  Træbul,  -borð  [-borðl  n.  Ege- 
træsbord.  -bugða  |-bYq  Da,  bYg  ða)  f.  krumt  Stykke  (Ege)Træ :  Rak 
eikarbugBa  eia  raung  af  mlenzku  skipi  fúin  og  smogin  (Alþb.  1720,  N. 
39).  -borkur  |-böi)  gog]  m.  Egebark,  -málaður  |-mau:la5oyl  a.  ege- 
træsmalet.  -spónn   [-g-sbo'id  v]  m.  Egespaan. 

eykhestur  [EÍ:k(h)Esdoel  m.  Korehest. 

eikhliö  [EÍ:k(h)).l  ai  n.  Indskæring  i  en  Flodbred  lil  Daade  (E].). 

•1.  eiki  (-is,  pi.  ds.)  lEÍ:(jI,  EÍ:§rj  n.  Egetræ. 

2.  Eiki  (-a,  -ar)  lEÍ:rjl,  eí:^!,  EÍ:ga(e),  ei:k-l  m.  npr.  Dim.  af  Eirikur 
(ASkaft.,   BreiOd.). 

eiki  drumbur  |ti:(jidrYm  bog,  eí:^!-]  m.  Egestub.  '^  -froskur  l-fros  goo) 
m.  Cikade,  -hjörlur  I-f)ðedoel  m.  (e.  k.  skordýr)  Es(e)hjort  (LFR.  XIII. 
68).  -kylfa  [-Ijll  val  f.  Egekolle.  -köstur  [-kos  dog)  m.  Egeslabel.  -lundur 
l-lYndoel  m.  Egelund. 

eikinn  [EÍ:tjln,£Í:t^l;i]a.  stangevorn  (jfr.m.i/mííffur^;fo/mur^voldsom,  rasende. 

eiki  rota  [EÍ:(|lro;da,  EÍ:^Iro;tal  f.  gammelt  Egetræ,  -skiði  [-srji:Sll  n. 
afhugget  Stykke  Egetræ,  -skógur  [-sgo":(q)og]  m.  Egeskov,  -stokkur 
[-sdohgon]  m.  Bjælke  af  Egetræ,  -stubbi  [-sdvb:!]  m.  Stub  af  en  Eg, 
Egestub.  -tindaður  |-tln  daöogl  a.  med  Tænder  af  Egetræ,  -tindur 
l-tlndoøl  m.  Tand  (paa  en  Rive  o.  I.)  af  Egetræ,  -veggur  [-veoioo]  m. 
Væg  af  Egeplanker.  -viOur  |-vl:5oe]  m.  Egeved,  Egetræ,  t-vöndur 
[-vöndogl  m.  1.  (eikarlurkur)  Egekæp.  —  2.  ('yrem  ai  eA^  Gren  af  Egetræ. 

eik)a  (-U,  -ur)  Ifitfja,  EÍ:f,a]  f.,  feikjukarft  [EÍ:(JokarvI,  eí:^o-]  m. 
Egepram,  Ege,  Kano. 

eykt  (-ar,  -ir)  [fi/.t,  rix  dag]  f.  1.  (eykl  dags)  et  Tidsrum  af  3  Timer, 
',»  af  et  Dogn.  -  2.  Tidspunktet  3';i  e.  M.,  samt  Tiden  3'li-1'h  e.  M. 

eyktarmark  [eI/  darmag  k]  n.      -  dagsmark. 

eykta  mót    lEÍ//damo":t)   npl.,    -mörk   (-mög  k]   npl.   Grænsepunklerne 

overf. 


for  eyktir:    á  eykt.í 
Bet.:  med  store  Melle 

eyktarstaöur    |EÍx'dagsda:Dou 
3','i  e.  M. 


Gang  i  Lobet  af  hver  3  Timer ; 

det    Sted,    hvorover  Solen  staar  Kl. 


ekdyr. 


eykur   (-jar,    -ir)    [EÍ:gog,   EÍ:kog,   EÍ:(^Ig,  £Í:^Iq]  m.  Lastdyr 

ey  land  Íti:lantl  n.  1.  Öland,  0.  -  2.  npr.  Øen  Øland  i  Sverige. 
-lenda  [-knda]  f.  i--  eyland  1.  -lendi  [-Irndll  n.  coll.  Øer:  flæddu 
þau  (3:  Hjeradsvoln)  mjók  yfir  e.  alt,  þvi  þeyað  hafði  (EspS.  140).  -lend- 
ingur  [-lEndii]gog]  m.  Beboer  af  et  Øland,  Øbo. 

eilífð  (-ar,  -ir)  (eí:1ív3,  EÍ:libþl  f.  Evighed. 

eilifSar  blom  [EÍ:livSarblo":m,  -libOar-]  n.  Evighedsblomst,  -mal  |-mau;/) 
npl.  Evighedssporgsmaal.  -non  [-no'>:nl  n.  i  Forb.:  ///  eilifdarnåns,  evig 
og  altid :  Og  ekki  verd  eg  til  eitifðamóns  ad  stjana  undir  ykkur  hérna 
(GFrTis.  31). 

teilifi  (-is)  lti:h  vi]  n.  evig  Tilværelse:  —  (gen.)  eilifis  som  adv.:  evig, 
til  evig  Tid. 

eilif  legur  16Í:1ívIe  qog)  a.  evig;  —  adv.  -lega.  -leiki,  -leikur  |-1eí  fjl, 
-lti-^1,  -lEÍgog,  -ki-kogl  m.  Evighed. 

eitifur  lei:li  vogl  a.  1.  evig:  ad  eilifii,  i  Evighed.  —  2.  (sifeldur)  uaf- 
ladelig, gentagen:  c.  gestagangur,  uafladeligt  Rykind  af  Gæster. 

eilitill  |EÍ:li'dldX,  -li'tidX]  a.  meget  lille,  lille  bitte. 


1.  eima  (di)  |ti:mal  vt.  I.  a.  (lála  gufa  upp)  lade  fordampe;  destillere, 
göre  til  Damp:  Kolin  ...  eima  vatnið  i  gufukatlinum  (ÁBj.  19.  öld.  210); 
—  pp.  eimdur,  destilleret;  öðru  máli  er  að  gegna  um  whisky,  brennivin 
og  aðra  eynida  dr\'kki  (3.  15.  IV.  258).  —  retl.  elmast,  fordampe,  gaa 
over  til  Damp.  —  2.  e.  fol,  afdampe  (Töj).  -  3.  sublimere.  —  4.  v.  impers.: 
það  eimir  eftir  af  e-u,  se  eyma.  —  5.  vi.  e.  ekki  i  e-d  --  horfa  ekki  i  e-d, 
ikke  spare  paa  n-t,  ikke  lade  det  komme  an  paa  n-t  (Skag.):  f>eir  i/dru 
si'o  ánægðir  alls  yfir  þui  I  og  eimdu  ekki  i  ypilns-skal"  og  „glas  sjampanC 
(StStAndv.  I.  198). 

2.  eima  (di)  |EÍ:mal  vi.,  jfr.  óma :  genlyde,  genklinge:  en  siðar,  m'ð 
hlust  minnar  sálar  \  af  sSng  yðar  blitt  hefir  eiml  (StgrTh.). 

eyma  (di)  |ti:mal  vt.  1.  fa.  gore  om:  e.  sig,  omme  sig.  -  b.  refl. 
eymasl,  blive  om,  blive  stiv:  eymdust  bein  (:>:  fætur)  (Sch.  efter  en  gi. 
Salme);  kverkarnar  roSna,  bólgna  og  eymast  (LFR.  XV.  49);  hesturinn 
hefur  eymst.  Hesten  er  blevet  trykket.  —  2.  v.  impers.;  a.  þa3  eymir  eftir 
af  e-u,  der  er  Efterveer  el.  Efterdønninger  af  n-t,  der  er  endnu  svage 
Spor  tilbage  af:  það  eymdi  eftir  af  såttinni ;  ~  og  er  eigi  laust  vid  ad 
enn  eimi  eflir  af  þeim  á  stöku  slad  (ÞThFerö.  I.  256).  —  b.  refl.:  honutn 
fór  ad  eymast,  han  begyndte  at  fole  sig  generet. 

eim  bátur  (EÍm  bau  dog,  -bau  log]  m.  Dampbaad.  -blistra  [-blisdra]  f. 
Dampflöjte  (Eimr.  XI.  142). 

eimbotn  JEÍm  bohdv]  m.  Resonansbund,  Klangbund. 

eymd  (-ar,  -ir)  lEÍm  t]  f.  ]ammcr,  Elendighed,  Usseldom:  (Ordspr.) 
t'//i  eymdrn  bydur  annarri  Iteim  (el.  ber  adra  á  baki)  el.  sjaldan  er  eymdin 
ein,  ann.iri  bydur  /nin  lieim,  Ulykke  rækker  hinanden  Haand. 

eymdar  dagur  [rim  darda;qog)  m.  Ulykkesdag.  -dalur  l-da:liagl  m. 
jammerdal,  -hátiur  l-g-(h)auhdog)  m.  Elendighed,  -kvein  l-kvEÍ:n|  n. 
jamren,  -legur  |-r-lE  qog)  a.  ynkelig,  elendig,  jammerlig;  —  adv.  -lega. 
-Ó8ur  l-o»;Dogl  m.  Klynken,  Klagen,  -orö  [-or^]  npl.  7amren,  Be- 
klagelser, -skapur  [-sgabog,  -sgapog]  m.  Elendighed,  -skinn  [-sljln] 
n.  solle  Skrog,    -sónn   [-so-dv]  m.  Klynken,  lammerhylen.    -tíö  [-ti:^)  f. 

1.  (vandrædatimar)  jammerlige,  forfærdelige  Tider.  —  2,  (mjög  slæm  tid) 
meget  daarligt  Vejrlig,  -tíöindi  [-ti:Olndl]  npl.  jammerlig  Efterretning  el. 
Begivenhed. 

eymdast  [EÍm  dast]  vrefl.  leve  i  Usseldom. 

eymdvakinn  [EÍm  dvaijl«,  -valjln)  a.  fremkaldt  af  Elendigheden. 

*eim  fákur  [EÍmfaugog,  -faukog]  m.  (egl.  Damphest)  1.  fgufuvagn) 
Dampvogn.  —  2.  (cimskip)  Damper,     -gammur  [-gam'ogl  m.  Damper. 

^eimgat  [eimgatl  n.  Resonanshul,  Lydhul. 

'^eimiflaska  [Ei:miflas  ga|  f.  Glaskolbe;  Retort. 

eiming  (-ar,  -ar)  (EÍ:miijk)  f.  1.  (þad  ad  låta  vatn  gufa  upp  og  kólna 
aftur)   Destillation.  —   2.  c.  fata.   Afdampning  (af  Töj).  —  3.  Sublimering. 

eiminn  lEÍ:minl  a.  flygtig:   eimnar  fitusýrur,  flygtige  Fedtsyrer  (Jiirg.). 

eimyria  (-u)  (EÍ:mirial  f.    1.  (eisa,  glædur)  Emmer,    glødende  Aske.  — 

2.  (brunaþefur)  Brandlugt. 

eimyrjulegur  |ri:mlrjolE:qoQl  a.  kedelig,  ubetydelig:  e.  madur;  — 
eimyrjulegt  vedur,  uafgorende  Vejr  (Rang.). 

eim  knúinn  (eim  knut«]  a.  dampdreven,  fremdreven  af  Damp.  -lest 
I-lest]  f.  Tog,  lærnbanetog.    -megin  [tim:EÍjlnI  n.  Dampmasse. 

eimótlegur  [ei:mo»dlEqog,  -mo"t-l  a.  (BH.)  1.  (égedfeldur)  ubehagelig 
for  Sanserne.  —  2.  (grunsamlcgur)  mistænkelig. 

eim  pipa  [rimpi  ba,  -pi  pa)  f.  Dampror  (Tuderor),  -reið  1-rEÍð)  f. 
Lokomotiv,  Dampvogn ;  som  npr.  Navn  paa  et  Tidsskrift :  Eimreidin. 
°-reka  l-rs  ga,  -rs  ka]  f.  Gravemaskine  (Logr.  '16,  136,  Sp.  2).  -riki 
[-ri  i|l,  -t\%\]  n.  Dampmængde,  -skip  [-si|l  p)  n.  Dampskib,  -skipaferðir 
[-sQIbafEr  Olg,  -sQIpa-]  fpl.  Dampskibsfart,  -skipafjelag  [-s<jlbafJE:la(7, 
-solpafJE:lai]  n.  Dampskibsselskab. 

eimsl(i)  (-is,  pi.  ds.)  [EÍmsX,  EÍm  sil)  npl.  Omhed,  oml  Sted;  spec. 
Sted  paa  en  Hest,  trykket  af  Sadel  el.  Seletöj. 

eimsnekkja  [EÍmsnEhija]  f.  Dampbaad,  Dampslup. 

eimstokkur  [EÍmsdohgog]  m.  Resonanskasse,  Klangbund. 

eymstra  (a)  [EÍm  sdra]  vt.  stode  slemt,  saare,  skramme. 

eymstur  (-urs,  pi.  ds.)  [EÍm  sdogj  n.  Omhed  efter  et  slemt  Stod  el.  desl. 

eimsæld  [eimsailt]  f.  Ævne  fil  at  indeholde  Vanddamp. 

eimuna  [EÍ:mY  na]  a.  indec.  el.  eimuni  [-mv  ni)  a.  som  altid  mindes, 
enestaaende:  eimuna  (el.  cinmuna)  tid,  enestaaende  godt  Vejr;  fra  c.  tid, 
fra  Arilds  Tid;  —  ogs.  brugt  som  subst.  i  Udtr.;  Eymuni  cnn  mikli  som 
Navn  paa  den  strænge  Vinter  1293  (LFR.  XIV.  50). 

ei  munagóöur  [Ei:mVnago>':Oøg)  a.  enestaaende  god.  -muni  [-mYnl) 
a.  se  eimuna. 

eimur  (-s)  |ci;mog)  m.  1.  (gufa)  Damp.  -  t2.  (Mur)  Ild. 

eimur  el.  eymur  (-s)  [£Í:mog)  m.  I.  (menjar  e-s)  Spor  af  n-t.  —  2. 
(endurómur)  Resonans,  Genklang,  svag  Klang.  —  3.  (ómur)  svag  Lyd  fra 
det  f  jærne :  t'.  af  söng. 

eim  vågn  [sim  vagv)  m.  Lokomotiv,  Dampvogn,  -vagnalest  [-vagna- 
lES't)  f.  Jærnbanetog,  Vogntog. 

^eimviöur  [EÍmvröog)  m.  Resonanstræ. 

eim  vinda  [fimvinda)  f.  Dampspil,  -vjel  [-vJE  /)  f.  Dampmaskine. 
-þrunginn  [-þruijijln)  a.  opfyldt  af  Vanddamp. 

ein  aldin  [EÍ:naldln)  n.  Enkeltfrugt  (SStPlt.).  -angra  [-auijgra]  vt.  1. 
(kråa)  indeslutte  (egl.  i  en  Snævring),  bringe  i  Knibe:  e.  saudina  milli klell- 
anna.  —  2.  a.  (gera  einan)  isolere ;  (i  huga  sjer)  abstrahere ;  —  pp.  einangr- 
adur,    isoleret,   abstrakt.  —   b.  spec.  (til  såttvarnar)  sætte  i  Karantæne.  — 

3.  refl.  cinangrast,  være  alene:  e.  vid  e-d,  arbejde  alene  paa  n-t.  ?-angr- 
andi  [-auijgrandi]  m.,  -angrari  (-a,  -ar)  [-aurjgrari)  m.  Isolator,  -angrun 
[-aurjgron]  f.  fl.  (vatidrædi)  Knibe,  vanskelig  Stilling.  —  2.  a.  (þad  ad  gera 


einangur 


157 


einhiutungur 


cinan)  Isolation,  Isolering.  -  b.  (sótwörn)  Karantæne,  -angur  [-amjgot>] 
m.  1.  (þröngur  staður)  Snævring,  snævert  Sted.  —  2,  (einangrun)  Isolation. 

—  3.  (einvera)  Ensomhed.  —  4.  overf.:  Knibe;  (Ordspr.)  maryt/r  verður  i 
einangnnum  i',iskur,  Faren  saa  mangen  gör  til  modig  Hett.  -angurssföÖ 
(-aui]goesdö:d]  f.  isoleret  Stilling. 

Einar  (-s,  -ar)  tEÍ:nat»l  m.  npr.  Ejnar.  jy.  Jenner. 

einarÖ  legur  [fi;nar(Ö)Íe  qoo]  a.  frimodig,  dristig:  —  adv.  -Icgj.  -lyndur 
[-llndoQl  a.  frimodig  af  Karaltter.    -mæltur  [-maií.doo]  a.   djærvtalende. 

einar&ur  (-örÖ,  -art)  [ei:narðoo,  -ör^,  -ant)  a.  1.  (ti/'arffyndur,  rf/.ir/- 
mættut)  frimodig.  —  t2«  (hreinskilinn)  oprigtig. 

ein  arfi  [í:Í:narvl)  m.  Universalarving.  -armaOur  [-armaOog]  a.  enarmet. 

einasta  [EÍ:nasda]  adv.  og  a.  indec.  1.  (eingöngu)  alene,  blot:  ekki  e. 
.  .  .  betdur  lika,  ikke  blot  .  .  .  men  ogsaa.  —  2.  (tæplega)  næppe»  med 
Nod  og  næppe,  vanskeligt:  ortfasa  foretdrar,  sem  einasta  sumir  hverjir 
geta  i'an'st  þess  að  leita  til  sveitarinnar  (Alþ.  Ml,  B.  II.  1833). 

einasti  [ei:nasdl]  a.  eneste. 

einatt  Ifi:naht|  adv.  1.  (alt  af)  stedse,  bestandig.  —  2.  (oft)  ofte,  Gang  paa 
Oang;  pleon.:  oft  og  e.,  ofte  og  mange  Gange.  —  3.  ^án  af/ifs/ uafladelig. 

ein  aukinn  [ti:növ''}[n,  -öy  t'^inl  a.  (tekn.)  een  Gang  skødet:  e.  ås 
i  htisi  (Sch.).  -bakaður  [fin  bagaOo«^),  -ba  kaÐo(jI  a.  bagt  uden  at 
vendes,  -baugur  I-boy  qog]  m.  glat,  enkelt  Ring  (is.  Forlovelsesring). 
-beygður  (-btiqöoQ,  -bdgöoyl  a.  med  een  Böjning.  -beint  I-btÍvt,  -btint) 
adv.  udelukkende:  það  sern  einbeint  kenir  af  illmennsku  (LFR.  V.  51). 
"^-beiting  (-btidirjk,  -bEÍ  t-]  f.  Koncentration  (Eimr.  XXIII.  78).  -beitnt 
l-bEÍhdnij  f.  indec.  Bestemthed,  Resoluthed,  Viljefasthed,  -beittlegur 
|-beihdlc  qot^>)  a.  bestemt,  afgørende;  —  adv.  -legj,  med  Bestemthed, 
Fasthed,  -beittleikur  (-bfihdlri  goc.  -Ui  koe>)  m.  —  einbeitni.  -beittur 
f-beihdoc)  a.  fast  bestemt  paa  n-I,  viljefast,  resolut,  beslutsom,  -ber 
i-ber]  a.  lutter,  -berni  (-bt(r)dnil  n.  einbirni.  -byli  (-bi  II]  n.  1. 
Beboelse  af  kun  een  Bonde  (i  Mods.  til  tvibyli):  á  /ðrðittni  er  e.,  Gaarden 
bebos  af  kun  een  Familie ;  (Ordspr.)  fair  hfa  cinbýlið,  sem  vcrt  er,  de  færreste 
skatter  hojt  nok  at  bo  alene  for  sig  selv.  —  2.  (bot.)  Enbo,  Sambo  (monoicia). 

einbylis  herbergi  [tin  bills(h}fr  ben>il  n.  Eneværelse,  -planta  [-plav  da, 
•plan  ta)  f.  Enboptante.  -stofa  (-sdoiva]  f.  Eneværelse,  Enestue. 

ein  birni  |^in  bi(r)dnil  n.  eneste  Barn.  -bytna  I-blhdna)  f.  Kar  med 
een  Bund.  -bytnaOur  [-bihdnaOot^>]  j.  ~  einbotnaöur.  -bjarga  [-bjarga] 
a.  indec,  -bjargi  [-bjanjl]  a.  selvhjulpen,  -blanda  [-blanda]  vt.  med 
dat.  enkeltkrydse :  ^.  fjarsU\'ldu  f/e  til  s/åtrunar.  -blendingsrækt  [-bltnd- 
iijsraix  t]  f.  enk'^lt  Krydsningsavi :  nota  e.  vid  saudfjárrækt  okkar,  lU  pess 
ad  få  vænni  dilka  (Logr.  '15,  47,  Sp.  3).  -blina  I-blina)  vi.  stirre  med 
ufravendt  Blik,  se  stift  paa;  overbeglo:  hann  cinb/indi  å  stúlkuna;  overf.: 
e.  alt  af  á  gallana,  ikke  se  andet  end  Fejlene,  -blondun  I-blondortl  f. 
enkelt  Krydsning:  få  þaðan  hrúta  af  kjötsöfnunarkyni  til  einblondunar 
(Logr.  '15,  20,  Sp.  3).  -botnaður  [-bohdnaÐo(*l  a.  med  (kun)  een  Bund: 
"bregÖa  l-brcqða,  -bri'gðal  vt.  med  dat.  1.  (hnýta  einn  hnút)  slaa  en 
enkelt  Knude.  —  2.  (bregða  bandi  einu  sinni  undir)  trække  et  Baand  en 
enkelt  Gang  under;  —  pp.  einbrugðinn :  einbrugðið  band  (i  póstmálí) 
Enkeltbaand  (Post),  -breiður  [-brei  ðoel  a.  (om  Toj)  af  enkelt  Bredde, 
een  Alen  bred:  e.  dúkur,  einbreitt  vaðmál.  -broiinn  [-bro  din,  -bro  tin] 
a.  som  foldes  een  Gang,  enkelt  foldet:  eg  gaf  honum  .  .  .  tólf  einbrolnar 
yfirhafnir  (Od.  524).  -brugfiinn  [-brYqdin,  -brVgOln}  pp.  se  einbregOa. 
-bugi  [-bvy  jl)  m.  (E).),  -bugur  I-bY  qon]  m.  (Af.)  einbaugur.  -búi 
[-bu  i]  m.  Eneboer,  t-bæxlingur  [-bai/slii_igool  m.     ^  sverMiskur. 

eind  (-ar,  -ir)  Uin  t,  tin  dayl  f.  1.  (mat.)  Ener.  —  2.  (frunwgn)  Alom. 
3.  (cining)  Enhed. 

ein  daga  IeÍh  da  qal  vt.  beramme  en  bestemt  Dag  eller  Tidspunkt. 
-dagi  (-a,  -ar)  (-dai  jl,  -da  qa(n)I  m.  bestemt  Oag,  fastsat  Termin :  c. 
skuldar,  en  Gælds  Forfaldsdag;  i'cra  kominn  Í  cindaga  mcð  e-ð,  egi.  have 
naaet  den  yderste  Frist,  inden  hvis  Udlob  n-t  skal  være  færdigt,  være 
blévet  saa  forsinket  med  et  el.  andet,  at  man  er  i  Forlegenhed  med  at  faa 
det  færdigt  i  rette  Tid;  alt  er  komið  i  cindaga^  alt  er  blevet  saa  forsinket 
som  vel  muligt;  år  og  eindaga,  Aar  ud  og  Aar  ind. 

eindakenning  Itin  datjEn:inkl  f.  Atomismus,  Atomlære. 

ein  dalkaØur  (r:in  dau/.gaOoQ,  -daulkadot,*)  a.  enspallet :  eindálkuð  atig- 
H'sing  (Rvk).  -demba  [-dtmba],  -dengja  (-dtiijQa)  vt.  med  dat.  kaste, 
slynge,  smide;  c.  s/er  niðtir  å  stol,  smide  sig  i  en  Stol;  c.  s/er  nidur  á 
bráð  sina,  skyde  ned  paa  sit  Bylte,  -dyraöur  I-diraðoo]  a.  med  kun  een 
Dör.  -dreginn  I-drri  jln)  a.  (fastákveðinn)  afgjort,  afgbrende,  bestemt; 
(vafaiaus)  som  der  ingen  Tvivl  kan  være  om,  utvivlsom,  udpræget:  ein* 
dregið  mål,  afgjort  Sag ;  c  f/andmadur,  bestemt  Modstander ;  eindregið 
fylffi,  kraftig  Støtte;  eindregnar gáfur,  overordentlig  Begavelse,  udprægede 
Ævner;  þá  (^:  itm  sláttutimami)  eru  heimitisstorfin  si'o  eindregin  (aldeles 
fast  bestemte)  og  abrotin,  ekkert  annað  en  beyskapurinn  (Alþ.  '11,  0.  II. 
1432);   i  cindreginni  (udpræget),   en  þó  hægri  norðanátt  (ÞThLfr.  IV.  77); 

—  adv.  -dregið,  bestemt,  -drægni  I-draignll  f.  Indec.  I.  (samfyndi)  En- 
drægtighed. —  t2.  (eining)  Enhed:  e.  iriiarinnar.  -drægntslega  I-draÍgnls- 
Ie:qa)  adv.  med  Endrægtighed,  med  Enighed,  -drægur  |-drai  qool  a.  1. 
(åkvedinn)  bestemt.  —  t2.  fákafur)  skarp,  hæftig.  -dæma  (-dal  ma]  a.  indec. 
eksempelløs,  uhørt,  -dæmi  I-dai  mil  n.  1.  (sjálfdæmi)  Ret  til  selv  at  ddmme 
i  en  Sag.  —  2.  (cinrædi)  Egenraadighed,  Vilkaarlighed.  —  3.  (åbyrgd) 
Ansvar:  gera  e-ð  upp  å  sitt  e.,  göre  n-t  paa  eget  Ansvar,  '-dæmir  (-Ís) 
I-dai  mlol  m.  ene  Dommer:  V.  heims  (  Gud,  Kristus)  (BoluHj.  84). 
'Cgsi'I^ur  (ri:nFi)  a&ou|  a.  med  Æg  kun  paa  den  cnc  Side,  enægget. 
-cygður  [-eiqOøQ,  -EÍgðoQl  a.,  -eygur  [-ti  qoel  a.  enojet.  ^ -eykisvagn 
I-Eif|lsvag  v,  •£ÍJils-|  m.  Enspændervogn,  -eyringur  [-ri  riijgoQl  m.  en 
Enøre,  Enørestykke.  -eiatingur  (•eisdiqgoQ)  m.  se  vjeli.  -eUkur  (-elsgoQ) 


a.  1.  c.  ad  e-ii,  udelukkende  optaget  af  el.  forelsket  I  n-t;  gera  hann 
(landslf'dinn)  .  .  .  kynlega  einelskan  að  volaðinu  (GPSk.  173).  —  2.  som 
kun  elsker  en  eneste;  efnisstúlka,  glöð  og  f/öriig,  og  i'ar  kölluð  eigi  ein- 
elsk  (BrJBoluHj.  119).  -elti  [-tldi]  n.  uafladelig  el.  vedholdende  For- 
folgelse:  leggja  e-n  i  einelti,  forfølge  en  uafbrudt,  -falda  [tinfalda]  vt. 
göre  enklere,  simplificere,  simpelgöre,  forenkle. 

einfald  legleikur  [ein  faldlEqlti:got»,  -lti:kool  ni.  -^  einfeldni.  -leg- 
ur  [-leqogl  a.  enfoldig,  enkelt,  simpel,  ligefrem;  —  adv.  -lega.  -leikur 
l-ld  gon,  -Ui  koöl  m.  I.  (einfeldi)  Enkelhed.  -  2.  (eitifeldni)  Enfoldighed. 
Dumhed ;  {barnaskapur)  Naivitet,  Barnagtighed. 

ein  faldur  (-fold,  -fait)  [dn  faldoQ.  -fölt,  -fa>.tl  a.  I.  I  egl.  Bet.: 
ikke  foldet,  enkelt,  usammensat:  e.  dúkur,  et  enkelt  (ikke  foldet  el.  dob- 
belt) Stykke  Toj;  veggurinn  er  ad  cins  e..  Væggen  bestaar  kun  af  eet  Lag; 
(bot.)  enkelt:  einfold  blåmhlif.  ~  II.  i  overf.  Bet.:  1.  (óbrotinn)  enkelt, 
simpel,  ligefrem:  e.  matur,  enkelt,  simpel  Mad.  —  2.  simpel,  ligetil:  það 
er  einfalt  mal,  det  er  en  simpel  Sag.  —  3,  (heimskur)  enfoldig,  dum. 
•farir  I-fariel  fpl.  ensom  Vandring:  fara  einförunt,  gaa  alene,  holde  sig 
for  sig  selv  (med  Bibet.  af  at  man  er  i  trist  Sindsstemning);  rida  cinför- 
um,  ride  alene,  -feldi  (-is)  [-feldll  n.  Enkelhed:  fcgurd  sagnanna  og  e. 
(GV.  i  lÁÞj.  I.  XXV),   -feldni    [-ftl(d)nil   f.  indec.    Enfoldighed.    Dumhed. 

einfeldninga  gildra  [fin  fEldniiigatjiIdra]  f.  Bondefangerkneb.  -svikari 
[-svl:garl,  -svl:karll  m.  Bondefanger.  -veiÖar  (-vti:öan]  fpl.  Bondefangeri. 

ein  feldningur  (-s,  -ar)  [tin  fcÍdnlygoL',  -iijsj  m.  enfoldigt  Menneske. 
-feldnislegur  [-irldnislt:qoii|  a.  som  ser  ud  tit  at  være  enfoldig.  -ferÖ(ir) 
[-ífr^,  -ferOlnl  f(pl.)  Enevandring;  Isolation,  Adskillelse  fra  andre,  -fleyg- 
aöur  (-fiti  qaöoo]  a.  (metr.)  med  een  flcygiir,  s.  d.  O.  -flengja  [-fkiijijal  vi. 
med  dat.  kaste,  smide:  einflengdu  þeir  suerdi  á  nasir  himimin,  (MStVin. 
202).  -frumlungur  l-frvmluijgoy]  m.,  -frumungur  (-s,  -ar)  [-frY  m- 
uijgoe,  -uos)  m.  encellet  Organisme,  Protist.  - -fræblaÖaöur  [-fraiblarö- 
aÖoel  (bot.)  enkimbladet.  ^ -fræ&ingur  [-frai  oiijgorjl  m.  Specialist,  -faer 
l-fairl  a.  I.  i  Stand  til  af  gaa  alene;  —  overf.:  i  Stand  fil  at  klare  sig  el. 
göre  n-l  alene  (e.  um  e-d):  cg  ætti  ad  vera  e.  um  ad  vita  þad  (Eimr.  XVI. 
141);  varstu  ekki  e.  oftast  nær  i  kaupstadnum  og  sjálfb/arga  heimleidis 
(GFrTis.  24).  —  2,  (s/álfstædur)  selvstændig:  fjárhagslega  e.  -fætingur 
(-S,  -ar)  l-faidiijgoo*  -faitiijgoc  -iijs]  m.  enbenet  Væsen:  (Ordspr.) 
s/aldan  genst  orninn  að  einfætingi  (SchMál.),  d.  v.  s.  Ørnen  bruger 
oftest  bægge  Klor.  -fættur  I-faihdoy)  a.  enfodel,  enbenet,  -foldun 
l-foldon)  f.  Simplifikation,  Forenkling,  -förull  1-fö  rodX)  a.  tilböjelig  til 
al  færdes  alene;  —  overf.:  utilböjelig  til  at  forene  sig  med  el.  slutte  sig  til 
andre,  -getinn  [-ij-()t  din,  -íje  tin]  a.  enbaaren. 

eingi  Itln  i(l].  einginn  Itioijln]  se  engi,  enginn. 

ein  gyÖi  (-is)  [i  lij  (ji  Olj  n.  Monoteisme.  -giftur[-(}lfdoy]  a.  I.  {einit 
sinni  giftur)  een  Gang  gift.  —  2.  fgiftur  einni  konu)  monogam,  engift. 
-girni  [-(i!(r)dnll  n.  entraadet,  enkelt,  ikke  tvundet  Garn. 

eingirnis  band  [tiij  ifl(r)dnlsban  ti  n.  entraadet  Baand,  Baand  af  enkelt 
Garn.  -fat  [-fa:l]  n.  Klædningsstykke  af  enkelt  Garn.  -les  [-U:s]  n.  Enkel- 
baandsgods.  -peysa  I-pEÍ:sal  f.  Tröje  af  enkelt  Garn.  -sokkar  [-i-sohg- 
3q]  mpl.  Slrömper  el.  Sokker  af  enkelt  Garn. 

eingli  (-is,  pi.  ds.)  Irir)  li]  n.        engli. 

ein  greypingur  (riirgrti  biijgoo,  -greipiijgøyl  m.  (stor  gimsteittn)  Soli- 
tær. -gÖngu  [-goyiigo]  adv.  (egl.  dat.  sg.  af  einganga)  udelukkende:  ekki 
c..  Ikke  alone,  Ikke  blot.  -halafjós  [n:v(h)alafio":sl  n.  Kostald  med  enkelt 
Baaserække  paa  den  ene  Side  af  Grebningen,  -hama  |-(h)a  ma)  a.  indec, 
-hami  I-(h)a  mil.  -hamur  (-horn,  -hamt)  I-(h)a  mo«>,  -(h)ö  m,  -(h)aut, 
-hamtl  a.  (egl.  med  kun  een  Skikkelse)  kun  I  BeslddcUe  af  menneskelige  Kræf- 
ter :  eigi  e.  (  -  hamrammur),  i  Besiddelse  af  overmennL'sUelige  Kræfter  (opr. 
om  Folk,  som  mentes  at  være  Varulve;  ogs.  om  Bersærker).  f-harOur 
(-(h)arðo()|  a.  -'  eiparöur.  -henda  [-(h)Enda)  vt.  1.  løfte  el.  kaste  med 
den  ene  Haand.  —  2.  spec.  I  Vævning:  slaa  med  Væverskytten  gennem 
Islættet  uden  at  sigte  (Ping.),  -hendis  [-(h)Lndls|  adv.  med  den  ene 
Haand.  -hendur  [-(h)£ndo^)|,  -hentur  [-(h)tvdoe.  -(h)i:ntoc]  a.  enhændet. 
t-herÖur  [-(h)erðoyl  a.  - --  einarÖur.  -herjar  [-(hjerjaol  mpl.  Valhals 
Kæmper,  -hesta  (-(h)Esda]  a.  indec.  I.  med  een  Hest;  riða  e.,  rejse  kun 
med  een  Ridehest  (det  er  alm.  paa  længere  Rejser  at  have  flere  end  een 
Ridehest,  se  reið).  —  2.  som  kan  rides  alene,  uden  af  man  behover  at 
hvile  den  ved  at  skifte  om  til  andre  Heste:  var  honum  visad  til  hests  .  .  . 
er  honum  mundi  duga  e.  (JÁÞj.  II.  124).  -hesfis  [-(h)t:sdls]  adv.  med 
kun  een  Hest:  hann  reid  alla  þ.i  Icid  c.  -hyggja  [-(h)!.)  a]  f.  Monismus. 
-hyrndur  [-(h)l(r)ndool  a.  enhornet.  -hyrningur  (-s,  -ar)  [-(h)l(r)dn- 
ÍQgon,  -irjsl  m.  Enhjorning.  -hysi  [-(h)i  si]  n.  1.  (afskckt  hus)  afsides- 
liggende Hus  el.  Værelse.  —  2.  (sjerstakt  hus)  særskilt  Bygning.  —  3.  a. 
(herbergi,  sem  madur  er  einn  i)  Værelse,  hvori  man  opholder  sig  alene.  Ene- 
værelse. —  b.  {fangaklefi  fyrir  einn)  Enecelle  I  et  Fængsel,  -hjal  [rlnl)a71 
n.  —  eintal.  -hlafiinn  (•h^.a-Oln)  a.  bygget  op  af  een  Række  Stene:  c. 
veggur,  Væg  af  een  Stens  Tykkelse,  -hleypt  (-is)  [-hi.ei  bi,  -hJ.eÍpl]  n. 
ugift  Stand,  -hieypingur  (-S,  -ar)  [-h?-EÍ  biijgoy,  -h?.EÍp-]  m.  ugift 
Mand.  -hleyptur  l-hÁiÍfdoo]  a.  enlobot.  -hleypur  [-h).eiboQ,  -hXeipoo] 
a.  ugift,  -hliða  [-h/.l  Oa]  a.  indec.  ensidig  (ogs.  bot.).  -hlituv  I-h?.i  døn. 
-hXitonl  a.  1.  {fullna'g/'jndi)  tilstrækkelig.  —  2.  (sem  ueitir  næga  trygg- 
ing)  tilstrækkelig  betryggende:  c-d  er  ekki  einhlitt;  —  (Ordspr.)  audnan 
er  einhiitust  (GJ.),  Lykken  giver  den  störste  Sikkerhed.  —  3.  tilstrækkelig 
for  sig  selv  alene:  þykjast  sjálfum  sér  eiiihlítir  (sig  selv  nok)  um  allt 
(ISVb.  59):  vera  e.  um  c-d,  kunne  afgöre  n-t  paa  egen  Haand;  (Ordspr.) 
enginn  er  i  ollum  hlutum  einhlitur  (GJ.),  Ingen  gor  alene  Fyldest  i  alle 
Ting.  -hljóöa  I-hUo'>'ða]  a.  Índec.  monoton,  enstonig,  ensformig,  -hluf- 
ungur  (-s,   -ar)   I-h?.Y  duijgoc.   -h?.Yt-,    -uijs]   m.  Person,   som  kun  har 


citvhncppa 


158 


inlægur 


ccn  Part  i  Fisl<efangstcn  (Skaft.),  -hticppa  |-livpliba]  f.  -  hrafnafifa. 
-hneptur  [-hvffdo(i]  a.  med  een  Rad  Knapper,  enradet:  c.  jakki.  -hola 
|ti:v(h)o  la)  f.  den  nederste  Del  af  Bidselstængerne,  naar  de  er  cnlielte 
(Dorg.).  -huga  [-(h)N' qa]  a.  indec.  I.  {mjog  bngrakkur)  overordentlig 
modig,  uforfærdet.  -  2.  (sammála)  enig  med;  -  som  adv.  =  einrama, 
enstemmig,  t-hugaölega  |-(h)VqaDlF:qal  adv.  med  een  Hu,  med  fælles 
Bestræbelse,  -hugaður  |-(h)v  qaOoo)  a.  ligesindet,  endrægtig,  samdrægtig. 
-hugi  [-(li)Yv  jll  a.;  e.  um  (el.  uid)  e-B,  fast  bestemt  paa  (at  udfore)  n-t. 
-hugsa  |-(h)YzsaI  vt.  beslutte  ufravigeligt,  -hugur  |-(h)Y  qoo]  m.  Enig- 
hed, -hvclfdur  [dii7.wtl(v)doQ,  -l<vEl(v)dool  a.  planl<onliav. 

einhver  [tirixwoti,  -ywir,  -kvoe,  -kvHT,  riii  -],  n.  eitthvert  [s  iht/woQt, 
-ZWES*.  -EÍ7.(w)'Jet,  -zt^)'!;'.  fililivont,  -livEgt]  og  substantivisk  eitthvað 
Isihtxwai,  Eih(t)l<vað,  EÍx(w)aí,  fihgvað]  pron.  indef.  I.  en,  nogen:  a.  adj. 
einhverju  sinni,  engang ;  einhverii  liaginn,  en  af  Dagene ;  eitthvert  íólk  úr 
Reykjavik,  nogen  Mennesker  fra  R.  —  b.  subst.:  en:  e.  manna  hans,  en 
af  hans  Folk;"-  spec.  eittlwað  (lat.  aliquid),  i  Mods.  til  eitthverl  (aliquod); 
citthvað  af  íólki,  en  Del  Mennesker;  það  er  mi  eittlwaS  annað,  det  er  n-t 
andet,  det  forholder  sig  rigtignok  helt  anderledes.  —  c.  n.  eitlhvad,  som 
adv.:  ')  =  hjer  um  bil,  omtrent:  eitllii'ad  100  manns;  ')  et  eller  andet 
Steds  hen;  fara  e.  {lil  i  buskann);  ')  i  en  el.  anden  Henseende;  e.  er þella 
skrilið.  —  2.  med  superl.  (og  ofte  med  Artiklen);  en  af:  einliuer  (hinn) 
ågætasti  madur.  sent  sögur  fara  af;  e.  fallegasia  stúlka(n)  i  sveitinni. 

ein  hverfingar  [firrxwrrviijgay,  -kvErviiiganl  mpl.  Navn  paa  visse  Runer 
(GBrPer.  135).  -hverfni  l-xvi;Er(v)dnl,  -kvrr(v)dnl|  f.  indec.  I.  (það  að 
uera  einhliða)  Ensidighed.  -  2.  {.einþykni)  Urimelighed,  -hverfur  I-x.wrrv- 
on,  -kvrrvoal  a.  1.  (einhliða)  ensidig.  —  2.  (einþykkur)  egensindig,  urimelig. 
-hver(s)staðar  |-xwonsda:5an,  -xwrn-,  -kvon-,  -kvso-,  EÍfi-1  adv.  et  Steds. 
-hvitt  l-xwiht,  -kviht]  an.  einprika.  = -hæfa  (ii;v(h)ai  va)  vt.  (log.) 
individualisere;  —  pp.  einhæfður,  individualiseret,  -hæfður  [-(h)aiv5ot>. 
-(h)aibDÐol  a.  enhovet  ,  med  udelt  Hov:  en  laki  hina  einliæíBu  hesia 
(II.  I.  ni).  °-hæfing  l-(h)ai  viijk]  f.  (log.)  Individualisation.  -hæfur 
[-(h)aivoel  a.  1.  (einhliåa)  ensidig:  af  þcssu  ivrða  menn  opt  einhæfir  og 
siålfbvrgingslegir  (jSVb.  59);  (Talem.)  vera  e.,  eins  og  nafarinn,  være  en- 
sidig som  et  Navbor.  —  2.  som  kun  duer  til  een  Ting,  som  vanskelig  kan 
anvendes  uden  til  et  enkelt  Arbejde,  ensidig :  hann  rar  orðinn  st>o  e.  lil 
vinmmnar,  gat  helzt  rjállað  rid  kindur  (Eimr.  111.  165);  lýsið  er  nefni- 
lega  einhæf  íóðurtegund,  holdgjafaíatis  og  Iwluetnislaus  (Logr.  '16,  38); 
einhæft  jårn  i  Ijå,  ]ærn  som  udelukkende  kan  anvendes  til  en  Le  (Arm. 
IV.  117).  -  3.  (log.)  e.  dåmur.  singular  Dom.  -höggur  [-(hjögoo)  a.  som 
en  Stok  kan  jages  gennem  med  eet  Stod;  isinn  á  firðinum  var  svo  þunnur, 
að  þar  var  ei?ilwgl  (Am.),  -hölufjós  l-(h)öIofjo";s]  n.  (NI.)  ^  einhalafjós. 

eini  ber  lFÍ:nibr;r]  n.  Enebær,  -berjabrennivin  (-bErjabrFn:iviiil  n. 
Genever,  -berjarunnur  [-bFrjarYn:oi.>l  m.  Enebærbusk,  -lim  |-ll  m]  n. 
Enebærris. 

eining  (-ar,  -ar)  (si;niijkl  f.  1.  (einleiki)  Enhed.  —  2.  (samlyndi)  Enig- 
hed, Endrægtighed.  —  3.  (mat.)  (^  eind  1.)  Ener. 

^  einingar  maöur  lFÍ:ningarma:ðoG]  m.  Unionist,  -sæti  [-o-sai:di, 
-sai:tll  n.  (mat.)  Enerens  Plads  (i  et  Tal),  -tilfinning  |-tll  flniljk)  f. 
Enhedsfolelse.  =  -tru  [-tru:]  f.  Unitarisme.  °  -trúandi  l-tru:andl|  m. 
Unitar.  =  -villa  |-r-vld  la)  f.  del  unitaristiske  Kætteri. 

einir  (-is)  |FÍ:nI(i]  m.  Ene,  Enebærtræ  (juniperus  communls).  t-ber 
I-r-b8:rl  n.      ;  einiber. 

ein  yrki  (-ja,  -jar)  [EÍ:nI'^"|l]  m.  Bonde,  som  driver  Landbrug  uden  at 
holde  Tyende,  -vrkjabúskapur  I-lnf)abu:sgaboe,  -sgap-]  m.  det  at  drive 
Landbrug  uden  Tyende,  -járnungur  (-s,  -ar)  |EÍnjau(r)dnui)goo,  -uijs) 
m.  Redskab  lavet  af  eet  Stykke  lærn. 

cink  (-ar)  Iriu  k,  tiij  k]  f.  n-t  usædvanligt  (BH.). 

ti.  einka  (a)  [Fitlga,  tiij  ka)  vt.  bestemme,  udvælge  særskilt  el.  ude- 
lukkende for  el.  til  n-t. 

2.  einka  [tifiga,  FÍrjka]  som  forste  Sammensætningsled:  1.  ene,  eneste. 
—  2.  privat,  særlig,  -band  [-bant]  n.  privat  Bogbinderarbejde.  -barn 
[-bar  dv,  -badv]  n.  eneste  Barn.  -brjef  l-brJE:!')  n.  Privatbrev.  -dómari 
|-do":marll  m.  eneste  Dommer,  -dóttir  |-do"hdlo]  f.  eneste  Datter.  ^ -eðli 
[-Eðll]  n.  Individualitet,  -erfingi  [-rrvii)i|l]  m.  Universalarving,  -fje  [-fJE:] 
n.  Privatkasse.  °  -hagslif  [-ha/.sli:i')  n.  Privatliv,  -hagur  [■ha:qoc|  m., 
is.  i  pi.:  -Iiagir,  Privatliv,  private  Forhold;  Hann  var  rniSaldra  maBur  og 
lalinn  frååaslur  um  einkaliagi  manna  af  bllum  karlmönnum  i  bænum 
(EKvOf.  10).  -hyggja  [-hlij:a]  f.  privat  Mening:  er  hezl  k  viB  lyndisfar 
lians  og  persånulega  einkabyggju  (Eimr.  V.  149).  -kennari  [-^En:ar]l  m. 
Privatlærer,  -kensla  l-f,En  sla)  f.  Privatundervisning,  -kenslustund 
[-fitnslosdYn  t]  f.  Privattime,  -lagabálkur  [-la  qabauJ^goo,  -baulkoyl  ra. 
Privatret,  -leiðsla  [-lEÍðsla]  f.  Privatledning,  -leyfi  |-1eí:vI]  n.  1.  (for- 
rjcttindi)  Privilegium,  Forret,  Bevilling.  —  2.  (///  að  framleiða  eBa  sel/a 
e-B)  Eneret,  Patent,  -leyfisbrjef  [-Iti  vlsbrJE:!']  n.  Oktroj :  gat  konungur 
lit  nýtt  e.  ...  (7ABEin.  131).  -leyfisskatlur  [-Irivlsgahdoel  m.  Patent- 
afgift, -lögmál  [-löq  mau/1  n.  eneste  Lov.  -lögreglumál  |-löq  rsglomau:/) 
n.  privat  Politisag,  -mål  [-mau:/]  n.  1.  privat  Sag,  Hemmelighed;  —  spec. 
om  et  Frieri :  sezt  Egill  þegar  lijá  henni  og  liefsf  mi  aptur  måls  á  þvi, 
er  hann  hafBi  fra  horfiB  um  einkamålin  (IThMk.  302).  -  2.  (sjerstakl 
samkomulag)  særlig  Aftale,  fast  Aftale:  þaB  var  einkamál  foreldranna 
(Eimr.  VII.  218);  (samningur)  Traktat:  hefur  konungur  .  .  .  haJdiB  þau  e. 
viB  oss  (M]]Ar.  82).  —  t3.  (einkaleyfi)  Privilegium,  -málarjettur 
[-mau  larJEhdoo)  m.  Privatret,  -mat  [-ma:t]  n.  personlig  Vurdering  (ÁBj. 
Sål.  §  209). 

einkanlegur  [eidganleqoij,  tiijkan-l  a.  ti,  (ágætur)  fortrinlig,  over- 
ordentlig. —  t2,  {s/erstak/egur)  særlig;  —  3.  adv.  -lega,  særlig,  især. 


einkar  [EÍflgan,  EÍiykay)  adv.  særdeles:  e.  vel,  særdeles  godt. 

einka  regia  [fiii-garEgla,  FÍr(ka-l  f.  eneste  Regel,  -rit  [-rl:t]  n.  Spc- 
cialskrift.  Skrift  der  udelukkende  behandler  et  særligt  Æmne.  -ritari  [-rl;d- 
arl,  -rl:tarl]  m.  Privatsekretær,  -rjettindi  [-rJEhdlndi]  npl.  I.  {rjeltur  fyrir 
einn)  Eneret.  —  2.  (sjerriettindi)  Særret,  Særrettigheder :  e.  konungs, 
Kongens  Prærogativ.  -rjettur  [-rJEhdoo)  m.  1.  =  einkamålariettur,  Pri- 
vatret. —  2.  —  einkarjellindi.  -sala  [-sa:lal  f.  Monopol,  Eneret  til  Salg. 
-sali  [-sa:ll)  m.  Eneforhandler,  -sjótjón  [-sjo":tjo"n]  n.  særligt  Havari, 
partikulært  Havari,  -skeyti  [-srjri:dl,  -s(|fí:Ii1  n.  Privattelegram,  -skóli 
[-sgo":ll]  m.  Privatskole,  -sonur  [-so:noo]  m.  eneste  Son.  -sæla  |-sai:lal 
f.  særlig  Lyksalighed,  -tilgangur  [-til  gaul)go<)|  m.  eneste  Hensigt,  t-trú 
[-tru:]  f.  særlig  Tro.  -umboð  [-Vmboí]  n.  1.  Enefuldmagt.  —  2.  General- 
Agentur. 

einkaup  [Einkoyp]  n.  Kob  af  en  enkelt  Vare  en  detail :  £.  var  það 
aftur  á  nióti  kallaB,  er  menn  keyptu  einhverja  vörutegund  eina  sjer  i  sniá- 
kaupuni  .  .  .  (]AðEin.  379);  (Ordspr.)  góBur  l/ir  er  ei  ætíB  i  e.,  en  god 
Le  faas  ikke  altid  tilkobs  alene  (Arm.  IV,  116). 

einka  vernd  (EÍtl  gavErnt,  EÍijka-,  -vEnt]  f.  særlig  Beskyttelse,  -verslun 
I-VEQ  slon)  f.  Enehandel,  Monopolhandel,  -vinur  [-vI:noy]  m.  intim  Ven. 
-vixill  l-vix  sid/.]  m.  Solaveksel,  -þróun  [-þro":on]  f.  Ontogenesis  (ÁBj. 
Sål.  §  55). 

ein  keypi  [eíhIíeí  bi,  -liEÍpi]  n.  Enehandel,  -kenna  [-hrna]  vt.  I.  {aiid- 
kenna)  mærke,  udmærke,  betegne,  gore  kendelig ;  c.  hiisiB  meB  krossi.  —2. 
karakterisere,  være  ejendommeligt  for  n-t :  þó  nokkur  einslok  orB  og  ord- 
niyndir  einkenni  sérstbk  hérbB  (PThLs's.  II.  399).  -kennafræBi  [-trna- 
frai;&ll  f.  Tegnlære.  -kenni  [-h.fn  l]  n.  1.  {sjerkenni)  Kendetegn,  Særkende, 
Jlærke.  -  2.  (einkmmarord)  Motto,  Devise,  Valgsprog.  3.  {einkunnar- 
merki)  Attribut,  -kennilegur  [-l;EnIlE:qoo]  a.  a.  (sjerkcnnilegur)  ejendomme- 
lig, typisk.  -  b.  Umdarlegur)  underlig,  -kennileiki  [-tEnllEÍ:(|I,  -ki:f-,l]  m.  1. 
(þaB  aB  vera  einkennilegur  fyrir  e-B)  E.son\ied,  Særegenhed,  Ejendommelig- 
hed. -  2.  (i-.  einslaklings)  Individualitet,  -kenning  [-tjEniijk]  f.  Udmærkelse. 
-kenningarmark  [-l-,FniijgarmaQ  kjn.  Kendemærke,  Kendetegn,  Særkende. 

einkennis  bending  [eíij  liEnisbEndiijk]  f.  Kendingssignal.  -búinn  (-bu:- 
in]  a.  i  Uniform,  uniformeret,  -búningur  [-bu:ningon|  m.  Uniform. 
-frakki  [-frahlji]  m.  Uniformsfrakke,  -föt  [-fö:t]  npl.  Uniform,  -húfa 
[-(h)u:a]  f.  Uniformshue.  -merki  [-mey  cjl]  n.  (c  dýrlings  osfr.)  Attribut 
(en  Helgens  osv.):  e.  P/'eluas  poslula  er  lykill.  Pals  sverð.  -orð  |-orJ]  n. 
1.  (herop)  Losen.  -  2.  (einkunnarorB)  Motto,  Valgsprog,  Devise  (LFR. 
I.  xxxix— xl).  -persona  |-pEeso"na]  f.  typisk  Person,  -tala  [-ta:lal  f. 
Karakteristik  (i  Logaritmer). 

teinkylja  (-u,  -ur)  [EÍijt.Iljal  f.  en  og  samme  Vind  el.  Luftning  (BH.). 
t-kyljulegur  [-h,IljolE:qo(;j  a.  {som  kun  er  tilfreds  med  en  og  samme 
Vind)  sær,  besynderlig  (BH.),  forkælet  (GV.).  -kimblaOaOur  [-^imbla:!!- 
aðoi)]  a.  (bol.)  enkimbladet.  -kynja  [-^Inja]  a.  indec.  (bot.)  enkonnet 
(diclinis).  -kynjaOur  [-t.InjaOoel  a.  1.  (einkynja)  enkonnet.  -  2.  (sam- 
kfn/a)  ensartet,  -kleifur  (-klEÍ  voy]  a.  mulig  at  udfore  uden  fremmed 
Hjælp,  -kofi  [-ko  vi]  m.:  fara  i  einkofa  meB  e-B  ~  fara  i  launkofa  meB 
e-B,  se  launkoli.  =  -korn  [-ko(r)dv)  n.  Spelt. 

einkum  [FÍCi-gom,  riq-kom]  adv.  især,  særlig,  i  Særdeleshed. 

einkunn  (-ar,  -ir)  Iriti  gon,  eíij  kon,  EÍ&gvn-,  EÍijkYn]  f.  I.  (einkenni) 
Særkende,  Særmærke,  betegnende  Egenskab,  Ejendommelighed.  —  2.  (i 
skala)  Karakter.  —  3.  (gramm.)  (lýsingarorS)  Adjektiv.  —  4.  (einkennis- 
merki)  Attribut,  Værdighedstegn. 

einkunnar  búningur  {EÍfigonarbu:nii3gon,  riirkonar-]  m.  Uniform. 
-mark    [-inaok]    n.    Særkende,    Kendemærke,    -orð  [-orB]  n.  Valgsprog, 

ein  kuptur  [EÍijkufdon]  a.  plankonveks.  -kvæOur  [-kvai  Ooq]  a.  1. 
ensformig  (om  Digtning):  e.  hröBur  (StStAndv.  1.  172).  -  2.  enstemmig: 
e.  dómur.  -kvæni  (-is)  |-kvai  ni]  n.  Monogami,  Engifte.  -kvæningur 
(-S,  -ar)  [-kvainiijgoo,  .-iris]  m.,  -kvænismaður  [-kvainIsma:i3oy]  m. 
Monogamist.  -kvæntur  [-kvaivdoQ,  -kvaintoy]  a.  engift.  -lagt  [tinlaxi] 
adv.       einlægt.  -leiki  [-Itiiji,  -IeíIii)  m.  og  -leikur  [-lEÍgoo,  -lEÍkou]  m. 

1.  (eining)  Enhed.  -  2.  (samsemd)  Identitet,  -leikinn  (-lEifjIn,  -lei^ln] 
a.  I.  naturlig;  is.  i  Forb.:  þaB  er  ekki  einleikiB,  der  er  n-t  mystisk  (usæd- 
vanligt, paafaldende,  uforklarligt,  overnaturligt,  galt)  derved:  þetla  var  ekki 
einleikiB.  HvaBan  kom  þessi  kynlegi  bjarmi  (JTrL.  115);  Kunnalla  lieslsins 
var  ei  haldin  einleikin,  heldur  fyri  fjölkynngi  (LFR.  VIII.  33).  -  2.  (einrama) 
enstemmig:   einleikiB  mål  var  um  þaB,  alle  var  enige  derom  (]ÁÞj.  I.  44). 

—  3.  som  der  spilles  paa  alene :  lita  åma  einleikinn  \  auBivldasIa  strenginn 
smil  (StStAndv.  II.  5).  -leikur  (-Ifigoy,  -lEÍkoo]  m.  =  einleiki.  -leitur 
(-Icidon,  -lEitoy]  a.  I.  (sem  Utur  til  einnar  hliBar)  seende  til  den  ene 
Side.  —  2.  (sjervitur)  sær,  egensindig,  -liöi  [-llöl]  m.  den  som  kæmper 
alene,    Enekæmper,    -lifi    (-is)  [-li  vi]  n.    1.  (cinmanalegt  lif)  ensomt  Liv. 

—  2.  (einhleipi)  Colibat,  ugift  Stand,  Ugifte,  -lyttur  [-llfdoy]  a.  enetages: 
einlyft  hits.  -lyndi  [-llndl]  n.  I.  (einþykni)  Egensindighed.  —  °  2.  -En- 
sindethed',    Helslobthed.    -lyndur   [-llndon]  a.    1.  (einþykkur)  egensindig. 

—  2.  ensindet-,  helstobt,  mods.  marglyndur,  s.  d.  O.  -litur  |-ll  doy, 
-li  loy]  a.  ensfarvet,  -loftaður  [-lofdaðogl  a.  med  eet  Stokværk,  enetages. 
-læglegur  [-laiqltqoy]  a.  oprigtig,  aaben,  hjærtelig;  —  adv.  -lega.  -laegni 
I-laigni]  f.  indec.  Oprigtighed,  Aabenhed.  -lægur  [-lai  qoy]  a.  I.  (hrein- 
skilinn)    oprigtig,    ærlig:    einlæg  fatning;  ~   yBar  c.    Deres  hengivne.  — 

2.  trofast :  enn  kynni  hun  þó  aB  vera  honum  einlæg,  þó  aB  hun  gæli  af 
einhverjum  åstæBum  ekki  nå3  til  hans  (]TrSk.  I.  92).  -  3.  (faslráBinn  i 
e-u)  fast  besluttet  paa  n-t.  —  4.  (sifeldur)  sammenhængende,  uafbrudt, 
ud  i  eet :  einlæg  rigning,  uafbrudt  Regn ;  einlæg  girBing,  et  sammen- 
hængende Gærde;  ABalfjallgarBurinn  .  .  .  liggur  einlægari  .  .  .  (ÞThFerO. 
HI.  139).  —  5.  an.  einlægt,  som  adv.,  stedse,  bestandig,  stadig,  uafladelig. 


'inlæstui* 


159 


einskeffa 


-læstur  [-laisdool  n.  1.  {ekki  aflæstur)  lukket  i  (ikke  aflaaset).  -  2, 
{ekki  ivUæsiuv)  med  Nöglen  kun  een  Gang  drejet  om.  -læti  (-laidl, 
-laitl]  n.  Ensomhed;  ensomt  Levned,  -mana  [-ma  naj  a.  indec.  ensom, 
hjælpelos,  -manalegur  [-manalfiqoo]  a.  ensom;  isoleret,  -manast  (a) 
[-manast]  vrefl.  soge  Ensomhed,  færdes  .^lene  borte  fra  andre  (Am.). 
-mani  (-mani)  a.  -  -  einmana.  -mánuÖur  [-mau  noöon]  m.  i  den  isl. 
Almanak  den  sidste  Vintermaaned,  30  Dage  lang,  begyndende  Tirsdagen 
mellem  9.  og  15.  Marts;  einmánaðar  samkoma  (keitdagur  Eyfirdtnga  20. 
mårs),  en  Votivdag,  som  man  indførte  Í  Eyjafjordur  d.  20.  Marts  1261  og 
lang  Tid  holdt  hellig,  -mata  [-ma  da,  -ma  ta]  adv.  som  eneste  Fode:  leggja 
s/er  e-ð  i  munn  euimata,  spise  n-t  som  eneste  Ret  (Fode).  °-melini 
(-mplml]  n.  Monometallisme.  -menningskjördæmí  (-menÍMsf;ördaimll  n. 
enkelt  Kres.  -tnenningsskel  [-mj-niijsfir:/]  f.  lille  ]olle.  roet  af  een  Mand. 
-menningur  (-s)  (-mfningoo,  -ii]s]  m.:  drekka  einmenning,  drikke  hver 
af  sit  Horn  (Glas)  for  sig;  ríða  e.  (mods.  n'ða  tvim.),  ride  een  paa  hver 
Hest.  -mennisstjórn  [-mfnlsdjcrdv]  f.  Enmandsregering,  Enmands- 
ministerium  (l'saf.  '18,  47).  -meti  (-is)  [-me  dt,  -metl]  n.  eneste  Ret  el. 
Kost  (Kip.  2,  94).  -mitt  (-mlht,  £Ím:lht]  adv.  netop,  jusl:  e.  núna,  netop 
nu;  lige  nu,  lige  Í  dette  Øjeblik;  e.  það,  já  e.,  jasaa. 

einmuna  {tin  mvnal  a.  indec.  sjælden,  enestaaende:  e.  hitar;  —  som 
adv.  overordentlig:  e.  góð  //'ð. '  enestaaende  godt  Vejrlig:  finn  þráður  og 
helt  e.  vel  (Eimr.  XII.  26).  -góöur  (-go":öonl  a.  enestaaende  god.  -legur 
[-Ipiqenl  a.  ensformig.  -tíÖ  (-ti:3I  f.  enestaaende  Vejrlig,  som  man  ikke 
kan  huske  Magen  til. 

ein  mæli  [tinmaill)  npl.  1.  Samtale  under  fire  Ojne:  ganga  á  c,  gaa 
for  at  tale  sammen  under  fire  Øjne  (téte-å-léle).  —  2.  Í  Udtr.:  a//ra  manna 
I'.,  almindelig  Antagelse,  el.  Mening,  offentlig  Hemmelighed.  -  -tnælmi 
1-mailml]  f.  indec,  =  -mælmisslátta  {-mailmislauhda)  f.  einmelmi. 
-mælt  [-mai;.t)  an.  i  Forb.:  borða  e.,  kun  holde  eet  rigtigt  Maaltid  om 
Dagen,  -mæltur  [-mai/.doQ)  a.  almindelig  antaget:  það  er  cinmælt,  alle 
er  enige  om ;  það  cv  einmælt,  det  er  enstemmig  Mening. 

einn  (ein,  eitt)  [t id  v.  i\-n,  fiht)  num.  card.,  a.  og  pron.  indef.  I.  num. 
card.  1.  een :  ilytja  á  eimim  {^:  einum  hesti),  kun  have  Bagage  paa  een 
Hest;  e.  og  e.,  ')  en  enkelt  nu  og  da;  Island  hefir  ått  fråbæra  stökkmenn, 
si'ona  e.  og  e.  fram  á  þessa  öld  (ÓDavSk.  87);  ')  en  og  anden:  c.ír  ávait 
hægurinn  hjá  fyrtr  e.  og  e.  ad  verða  satipsáttir  (Eimr.  XII.  13);  cinu  sinni, 
')  een  Gang  :  hann  kom  að  eins  e.  sinni;  *)  (einhverju  sinni)  engang,  jfr.  III.  — 
2.  i  pi.  distributivt :  ein  gleraugu,  et  Par  Briller  ;  einir  sokkar,  et  Par  Strömper. 
—  11.  adj.  1.  (sami)  en  og  den  samme :  þólti  e.  veg  ollum,  alle  syntes  eet  og 
det  samme  ;  allur  e.,  ganske  den  samme ;  það  fór  alt  á  cina  leið,  det  gik  ganske 
paa  samme  Maade ;  einnar  móðtir  bðrnin  trú,  trofaste  Bbrn  af  een  og  samme 
Moder;  dregur  tH  eins  med  e-å.  Enden  paa  n-t  bliver  een  og  den  samme, 
er  sikker:  hefur  {.ilftin)  og  fundið  það,  þegar  hún  f/ekk  steinshöggið,  að  til 
eins  mundi  draga  um  ráð  sitt  (folt  .  .  .  at  der  var  kun  een  Afslutning 
mulig,  3:  Doden)  (GFrUb.  39):  fari  rektor  fra,  þá  hefir  þú  mestu  Ukindi  til 
ad  få  hans  plaz,  og  vifdir  þú  það  ekki  og  fengi  eg  það,  væri  likfega  okkar 
eitt  sem  beggja  (vilde  vi  rimeligevis  være  i  Fællesskab  om  del)  (ISBr.  290);  om 
Udtr.:  a8  einu,  jfr.  IV.  2;  alt  t  einu,  pludselig,  lige  med  eet,  i  det  samme; 
e.  i  einu,  een  ad  Gangen;  allir  t  einu,  alle  paa  een  Gang,  alle  under  eet; 
alt  keniur  fyrir  eitt,  alt  er  forgæves.  —  2,  ene,  alene:  a.  hann  var  orðinn 
e.,  han  var  blevel  alene;  hitta  e-n  einan,  træffe  en  alene;  e.  s/er,  ene 
for  sig,  multersalene;  e.  saman,  alene,  jfr.  einsamall;  —  e.  um  e-ð,  ene 
om  n-t;  þar  vom  þeir  .  .  .  einir  um  haggæðin  (ÞGjD.  87).  —  b.  ftað  veit 
så  eini,  det  veed  den  eneste,  >.  Gud  (Ing.  '11,  151).  —  3.  a.  begræn- 
sende foran  Talord  og  Substantiver:  kun,  udelukkende:  einir  fjårir  {að 
eins  fjórír),  kun  fire  (Trykkel  hviler  paa  einir);  sn/óinn  sem  þá  var 
ordinn  e.  krapefgur  (eet  Plore  overalt)  (Ing.  I.  130);  það  eitt  mannkaup 
mundi  i  Þ.  (Th.  var  ikke  mere  værd  end  som  saa),  ad  hann  væri  ekki 
sparandi  fra  heingfngu  (7ÁÞJ.  I.  389).  -  b.  ofte  efter  Substantivet,  be- 
grænsende, i  Bet.:  kun,  lutter  osv.:  af  góðmensku  einni,  af  lutter  God- 
modighed; þá  nótt  eina,  kun  den  Nat;  /ítið  eitt,  kun  ganske  lidt;  guð  e. 
veit   það.    Gud    alene    veed    det,    >.    kun    Gud    veed    det.  III.    pron. 

indef.  1.  a.  {einhver)  en:  e.  þeirra,  en  af  dem;  e.  vinur  hans  (el.  e.  vina 
hans,  el.  af  vinum  hans)  en  af  hans  Venner.  —  b.  forstærkende  med 
Superlativ  (ifr.  einhver):  ein  hin  harðasta  ánauð,  det  frygteligste  Slaveri 
(GV.  i  JÁPj.  I.  X).  —  2.  a.  (nokkur)  en,  en  vis:  það  bar  vid  eitt  sumar, 
det  hændte  sig  en  Sommer;  madur  e.  ^  maður  nokkur,  en  (vis)  Mand. 
-  b.  eitt  med  öðru,  blandt  andel;  (Ordspr.)  e.  vetdur,  annar  geldur  {O^.), 
den  ene  volder,  den  anden  gælder;  eitt  hår  og  annad  gerir  husbondann 
sköllóltan  (G].),  et  Haar  og  andet  gor  Bonden  skallet;  eitt  verdur  ad  gera 
og  hitt  annad  må  ekki  undan  fella,  det  ene  skal  gÖr<is  og  del  andet  ikke 
forsommes.  *-  c.  (foran  Tal)  omtrent:  einir  fjårir  {h/er  um  bil  fjårir)  om- 
trent fire,  en  fire  Stykker  (Trykket  hviler  paa  fjårir).  —  IV.  forskellige 
Kasus  som  adv.  og  i  adv.  Forb.  1.  gen.  pX.einna,  med  superl.:  vel,  maaske : 
e.  best(ur),  maaske  det  (den)  bedste,  et  (en)  af  de  bedste.  —  2,  dal.  sing.: 
einu:  þad  gifdir  einu:  ')  det  kommer  ud  paa  eet;  *)  det  kan  vedkommende 
have  godt  af  (ironisk),  jfr.  gilda ;  —  alt  ad  einu,  til  Trods  derfor;  þad  mun 
fara  flest  ad  einu  (gaa  paa  samme  Maade).  —  3.  gen.  sg.:  etns:  a.  ens, 
paa  samme  Maade:  jeg  segi  sama  og  alt  eins,  jeg  siger  ganske  det  samme; 
annar  eins,  en  saadan,  se  ogs.  annar;  —  alveg  eins,  ganske  paa  samme 
Maade,  ganske  som;  eins  ad  sinu  leyti,  analog,  ens  paa  sin  Vis;  jeg  vil 
þad  alt  etns  vel,  jeg  vil  det  ligesaa  gærne;  alt  af  ertu  eins,  du  er  dog 
stadig  den  samme;  e.  fyn'r  þvi,  þa  ad,  selv  om,  paa  Trods  af.  —  b.  ad 
eins,  kun:  þvi  ad  eins,  kun  paa  den  Betingelse  at,  kun  fordi;  eigi  ad  eins, 
ikke  alene;  alt  eins,  ikke  mindre,  ganske  ligesaa.  —  c.  eins  og,  jfr. 
cinsoq,    ')  ligesom    om:    hann  Ijet,    eins  og  hann  .vtladi  ad  fara;    *)  som. 


■  og  keila  i  lögun ;  ')  eins  .  .  .  og,  saa 


stor  og. 


ligesom : 

saa  stor  som. 

tein  nefna  (nntel 
ivinefni).  —  2.  Navn 

einnegin  [sidnfi- 
ogsaa,  ligeledes,  tilli 

einnsaman    [eid  vsa  man]    el.  sædv.    einsamall  [rinsamad).],  (f.  ein- 
saman  [ein  saman]  et.  einsömul  [ein  sö  mo/],  n.  einsamalt  [finsa  ma^.!], 


na)  vt.  udnævne,  -nefni  [-n:f:bni}  n.  eet  Navn  (mods 

som  kun  forekommer  en  enkelt  Gang. 
In]  adv.,  einnig  (tid-nit;]  adv.,  einnin  [FÍd-ni»)  adv 


el. 


edv. 


nlao], 


lir  [tinsamlln],  einsamlar 
ul  [ein  so  mo/1)  a.  alene  (se  ogsaa  einn):  vera  (fara) 
eigi  ein  saman  el.  einsomul,  være  frugtsommelig,  i  velsignede  Omstændig- 
heder; madurinn  lifir  ekki  af  einu  saman  braudi  (af  Brod  alene). 

ein  nættur  [rin:aihdool  a.  natgammel.  -oka  (a)  [pirnoga,  -okal  vt. 
monopolisere,  -okra  (a)  [-o-gra,  -o-kra]  vi.  aagre  for  sig  alene,  -okrun 
[-0  gron,  -o'kronl  f.  1.  (okrun  med  eigtn  hag  fyrir  auguni)  Aager  for 
egen  Regning.  —  2.  (einokun)  Monopolisering,  -okun  [-ogon,  -okon]  f. 
1,  iþað  ad  einoka)  Monopolisering.  —  2.  (einkasala)  Monopolhandel. 
-okunarverö  l-ogonarvtr^,  -okonar-]  n.  Enehandelspris ;  ublu  Pris. 
-okunarverslun  [-ogonarvfoslon,  -okenar)  f.  Monopolhandel.  Enehandel. 
-prika  (Ein  pri-ga,  -prika,  lim-]  a.  indec.  (om  een  Fisk,  idet  den  trækkes 
op  til  Rælingen)  som  ses  hele  Vejen  op  til  Overfladen  (jfr.  tvipvika, 
þríprika)  (SuÖurnes).  -ráða  [-rauðal  vt.  beslutte;  —  pp.  einrádinn :  e. 
e-u  el.  ad  gera  e-d,  fast  besluttet  paa  at  gore  n-t.  -ráður  t-rauooo)  a. 
1.  (s?m  vill  einn  råda  oltu)  egenraadjg,  selvraadig.  —  2.  (sem  rædur  einn): 
e.  ad  e-u,  eneraadig  m.  H.  t.  n-t;  láta  e-n  einrádan  um  e-d,  lade  en  om 
at  bestemme  n-t.  -reiÖ  [-rri-^l  f.  Eneridt  (i  Mods.  til  flere  Personers 
Ridt    el.  Væddelob    mellem   flere  Heste):    Hlårinn  var  þungur  i  e.  (ÞGjD. 


m  alene,  -rendur 
;.  i  eet  Rum  (i  en 
ris  I-rl  si  n.  Halv- 
enkelt Eksemplar: 
n.  Patent,  -rjetti 
ros  af  een  Person, 
ling),  i  overf.  Bet.: 
.    -róma  [-ro"  mal 


60).  -reikull  [-rtigod?..  -rei  kodXl 
I-rindotjl  a.  med  enkelt  Rand.  -rymis  [-ri  mis]  ad' 
Baad):  Svo  ausir  n.ii  um  ad  renna  e.  (LFR.  II.  174).  - 
tag.  -ritaður  |-rldaöon,  -ri  t-|  a.  udfærdiget  i  et 
e.  vixill.  Solaveksel,  "-rjettarbrjef  [-rjthdarbrji:í'l 
(-is)  l-rjfhdl]  n.  Eneret.  -r6inn  (-ro"  Ui]  a.  1-  som 
—  2.  n.  einråid  (eg},  hvad  der  ros  i  een  (uafbrudt)  Roi 
gera  e.  med  e-d  (vid  e-d,  ad  e-u),  udfore  n-t  ud  Í  eet 
a.  indec.  og  adv.  enstemmig:  (mus.)  unisono,  enstemmig,  -rum  [-rum]  n. 
Enrum:  Í  einrúmi,  i  Enrum,  hemmelig:  tala  vid  e-n  i  einrúmi,  tale  med  en 
under  fire  Øjne.  -ræði  (-is)  (-rai  Öl]  n.  1.  Egenraadighed,  Stivsindelhed : 
e.  Gisla  svo  mikid,  ad  hann  vildi  beim  komast  út  ad  Langamýri  (GKon. 
Æf.  135):  —  Vilkaarlighed:  hofdu  vid  hann  e.  t  sumum  greinum,  be- 
handlede ham  vilkaarligt  Í  adskilligt  (Eimr.  XIII.  200).  -  2.  (uden  lige- 
frem dadlende  Betydning)  Egenmaegtighed :  fyrir  þelía  e.  sitt  er  sagt  ad 
S.  hafi  drepid  þra-hnn  (]ÁÞi.  II.  85).  -  3.  (cinveldi)  Enevælde,  Monarki. 
-rækta  l-rai/da]  vt.  rendyrke  (Kölpin  Ravn),  -rækfun  [-raizdo/i]  f. 
Rendyrkning  (Kölpin  Ravn).  °-ræmi  (-is)  [-rai  ml)  n.  Monotoni.  °-ræm- 
islegur  [-raimislcqou]  a.  monoton.  ° -ræmissöngur  [-raimlsöyi]  gool 
ni.  einsöngur.  -rænasi  (di)  [-rainastl  vrefl.  skille  sig  ud  fra  andre, 
soge  Ensomhed,  være  sær.  -ræni  (-is)  [-rai  ni]  n.  Egensindighed,  Særhed. 

einrænings-  [f  in  rainitjs]  partikularistisk,  særheds-,  -hattur  |-(h)auhd- 
oq]  m.  einrænisháttur.  -hyggja  (•(h)l(]:a]  f.  Partikularisme,  -legur 
[-lf:qoo]  a,  sær;  egensindet;  nav.  -lega.  -skapur  [-)j-sga:boo,  -r3-sga:ponl 
m.  1.  (ómannb/endni)  Isolation.   —   2.  (sjerviska)  Særhed. 

ein  ræningur  (-s,  -ar)  [tinTainiijgoQ,  -Íqs]  m.  Særling,  -rænis- 
háttur  I-rainis(h)auhdo()l  m.  Egenhed,  Særhed,  -rænlegur  [-rainip  qo(>) 
3.  sælsom,  paafaldcnde,  sær;  —  adv.  -/ega,  sært,  paa  en  sælsom  Maade. 
-rænn  l-raidv]  a.  1,  (sjervitur)  sær.  —  2.  (dutlungafullur)  lunefuld. 

eins  [tin  s]  adv.  so  einn  IV. 

ein  samall  [fin  sa-'mad/.)  a.,  -samur  [-samoQl  a.    -^  einnsaman. 

eins  dæmi  [rinsdaimll  n.  noget  eksempellost,  enestaaende:  e.  i  verald- 
arsðgunni  (Lðgr.  '10,  241);  —  gen.  pi.  einsdænia  som  adj.:  e.  gafur,  ene- 
staaende Begavelse;  kan  ogs.  bruges  som  adv.,  ligesom  ogs.  gen.  sing. 
einsdæniis,  magelost :  það  var  einsdæniis  hl.vgilegt.  -dæmisorö  [-daimls- 
otd]  n.  Ord,  som  kun  forekommer  en  enkelt  Gang  i/iirti  n\W.ntruyl. 

-ein  sellaöur  [ein  sHaoon]  a.  encellet,  -selluplanta  [-sfloplavda, 
-planta]  f.  encellet  Plante  (SStPlt.).  -seta  [-srda,  -seta]  f.  Eneboerliv, 
ensomt  Liv.  -setja  (-Sfdja,  -sntja]  vt.:  e.  sjer,  foresætte  sig,  beslutte. 
-setning  [-sfhdnink]  f.  Princip,  fast  Beslutning. 

einsetu  bróÖir  (pin  sfdobro":5iQ,  -srto-|  m.  Munk  som  er  Eneboer. 
-hibyli  [-hi:bili]  npl.  Eremitbolig,  -karl  [-kar  dí., -kad  i.)  m.  gammel  Ene- 
boer, -klefi  [-kli:vlj  m.  Ercmithytte.  -legur  l-l(':qoQ]  a.  eremitagtig,  en 
Eneboers,  -lif  [-li:t')  n.  Eneboerliv,  -lífnaður  [-Ilb  naðon]  m.  Eneboer- 
liv. -maÖur  (-ma:öoo]  m.  Eremit,  »munkur  [-mufigoo,  -muijkon]  m. 
Eremit,  Eneboer. 

^einshyrndur  [Mns(h)i(r)ndoel  a.  (mal.)  ensvinklet  (ÓDanFlatm.). 
^-hliøa  (-(h)i.l  Oa]  a.  indec.  (um  dyr)  symmetrisk  bygget. 

Einsi  (-a,  -ar)  [pin  si]  m.  npr.  Dim.  af  Einar. 

ein  sigldur  [tin  slqldoo,  -sll(q)doo]  a.  enmastet.  -syni  [-si  ni]  f.  En- 
sidighed: festast  i  fjöfrum  cinsýninnar  (PPRæö.  Il),  -sýnn  [-sidv]  a.  I. 
(blindur  á  ödru  auga)  enöjct,  blind  paa  det  ene  Øje.  —  2.  (hlutdrægur)  partisk, 
som  kun  ser  paa  Sagens  ene  Side,  ensidig:  þad  gelur  vend  ad  menn  liii 
svo  .i,  ad  eg  sé  einsynn  i  þessu  niáli  (Alþ.  'Il,  B.  1.  661).  -  3.  (um 
vedur)  som  öjensynlig  vil  holde  sig,  vedblivende  være  gunstig,  is.  rolig 
og  klar:  einsýnt  vedur;  —  bjartvidri  og  einsýnt  heidarveður  (ABjDr.  165). 
-sjeÖur    [-sjf  öoo]    a-  einsær.    l.-skefta    (-u,  -ur)    [-sqtfda]    f.  --- 

fleitisög.   2.  -skefta    (-u)    [-sCjefda]    f.    1.   Vadmel,    vævet    med    enkelte 
Traade    med    et    enkelt    Par  Vævskafter:    sparisvuntur   vom  íidast  tir  vad- 


ei  nskeffu  dú  k  u  r 


160 


einvfglamaSur 


máli  eda  einskeftu.  —  2.  (dúkur  með  Ijereflsvend)  hollandsk  Lærred. 
-skeftudúkur  [-s(jtfdodu:goo,  -du:hoQl  m.  ---■  2.  einskefta  1.  -skeftur 
[-srjEfdon]  a.:  einskeft  vadmål  ^  2.  einskefta  1.  -skeri  [-sQFrl]  m.  ^- 
heilskeri,     alskeri.     -skildingur     [-sQlIdiijigooI     m.     EnsUÍIlingsstykke. 

1.  -skipa    [-sfjlba,    -sQipa]    a.    indec.    med    eet    enkelt    Skib    el.    Baad. 

2.  -skipa  [-srilba,  -sqi  pa]  vi.  med  dat.  ordne  saaledes,  at  der  kun  er 
een  enkelt  ad  Gangen :  Því  Kronusson  hefir  mjög  einskipað  ætt  vorri : 
Arkisius  átti  eingan  son,  nema  Laertes,  Laertes  ekki  he/f/ur  neinn,  nema 
Odysseif,  og  Od\>sseifur  átti  aungvan,  nema  mig  (Od.  340).  -skir  [-sgir] 
n.  ren,  lutter,  pure. 

etnskis  [finsQIs]  adv.  (baade  særskilt  og  som  forsfe  Sammensætnings- 
led) intet, ingenting,  jfr.  enginn.  -konar  [-Uotnao)  a.  intet  Slags,  -viröa 
|-vlröa]  vt.  foragte,   -virðí   [-vir  öll  n.  værdilos  Ting. 

einskonar  [finskonan]  a.  1.  et  Slags:  tru  þeirra  er  e.  blendingur  af 
kristni  og  Múbameðstrú,  —  2.  {sams  konar)  af  en  og  samme  Slags,  af  en 
Art:  grösin  voru  Oli  e. 

e'tn  skora  (ein  sgora]  vt.  bestemme.  -skorÖa  (-sgoröaj  vt.  1.  (m^- 
marka)  indskrænke,  begrænse:  e.  e-d  vid  e-ð;  —  við  þetta  hefði  blut- 
deild  ríkisþingsins  átt  að  vera  einskorðuð.  Rigsdagens  Deltagelse  skulde 
være  blevet  begrænset  hertil  (Eimr.  II.  8).  —  2.  {ákveða)  fastsætte:  á 
einstaka  stórbæ  er  ekki  tekid  å  móti  borgun  fyrir  greiða,  en  viðast  er  tekið 
á  móti  henni,  en  hvergi  einskorðuð  (ÞThLfr.  IV.  276).  —  3.  pp.  ein- 
skorðaður:  a.  (takmarkadur)  begrænset.  —  b.  (einhlida)  ensidig.  —  c. 
udelukkende,  eksklusiv :  einskorðað  f/'elag,  sluttet  Selskab.  —  d.  (reglu- 
buudinn)  regelbunden,  fastsat,  -skorðun  [-sgorðon]  f.  1.  {takmörkun) 
Indskrænkning,  Begrænsning.  —  2.  {skilgreining)  Definition,  Begrebsbe- 
stemmelse, -skorinn  [-sgorln]  a.  enkelt:  þá  er  fæðan  belur  blönduð  en 
áður  var,  þegar  étinn  var  einskorinn  matur  timumim  saman  (Eimr.  XII.  26). 

cinskostar  [finskosdag]  adv.  1.  {með  því  einu  skiíyrði)  paa  den  ene 
Betingelse.  —  2.  {einungis)  kun,  paa  den  eneste  Maade :  nema  c.  niður  ad 
renna  og  Í  magann  ad  leggja  (IMPisl.   129). 

einskær  [EÍnsriair]  a.  lutter. 

eins  laga  [finslaqa]  a.  indec.  ligedannet;  (log.)  similis,  -lagaður 
(-laqaðoo]  a.  ligedannet ;  e.  þríhyrningur,  ensvinklet  Trekant,  -legur  [-Uq- 
og]  a.  1.  {einmana)  enlig,  ensom.  —  2,  {leynilegur)  hemmelig.  —  +3. 
ieinkennilegur)  ejendommelig,  særegen.  —  4.  adv.  einslega:  a.  hemmelig, 
privat,  under  fire  Ojne:  tala  e.  við  e-n.  —  b,  {sjerstaklega)  særskilt. 

einslægja  [finslaija]  f.  Stykke  Mark  el.  Eng,  som  en  skal  slaa  alene: 
setja  e-n  i  einslægju  (Sch.). 

eins  lægur  [rinslai  qoo]  a.  (mat.)  ensliggende  (ÓDanFlalm.).  -mynd- 
aÖur  [-mlndaooo)  a.  ens  formet,  -og  \-o  q\  adv.  1.  a.  som,  saaledes  som, 
ligesom:  ajveg  einsog  kitt,  ganske  som  det  andet;  —  ogs.  med  Tmesis: 
eins  står  og  hinn,  lige  saa  stor  som  den  anden.  —  b.  i  forsikrende  Ud- 
Iryk:  saa  vist,  saa  sandt:  einsog  jeg  lift  {sit  el.  stend  hjerna),  saa  sandt 
jeg  lever  (sidder  el.  staar  her);  eins  og  guð  er  uppi  yfir  okkur,  saa  sandt 
som    Gud   er  til;   einsog  hann  viti  það  ekki,  som  om  han  ikke  vidste  del! 

—  2.  {b/er  uni  bi!)  omtrent,  en:  hann  fjekk  lánaða  einsog  tíu  hesta  af  he\'i. 
ein  spen  {FÍnsbtnl  a.  f.,    l.-spena  l-sbcna)  a.   indec.    som  kun  giver 

Mælk  af  een  Patte,  3:  næsten  gold:  e.  kýr,  e.  geit.  2. -spena  (a)  [-spfnaj 
vt.    malke  een   Patte    ad  Gangen.    *spinna  [-sblna]  f.   (Vf.)  =  eingirni. 

einssneitt  [finsneiht]  an.  saaledes  kaldes  snidhendur,  naar  de  ender 
med  de  samme  Lyd.  Nærmere  Forklaring,  se  HSig.  17. 

tein  staÖar  (finsdaöao]  adv.  et  Steds,  nogen  Steds,  -stafað  (-sdavaai 
an.  (melr.)  naar  2.  og  4.  Linje  rimer  med  1.  og  3.  i  firelinjede  Strofer. 
-staka  [-sda  ga,  -sdaka]  a.  indec.  =  einstakur.  -staklegur  [-sdagl^qog, 
-sdak-J  a.  1.  {einstaka)  enkelt;  individuel.  ~  2,  (frábær)  enestaaende ;  — 
adv.  -lega,  særdeles,  meget. 

einstaklings  eÖli  [fin  sdahgliijSEÖ  li]  n.  Individualitet,  -hyggja  [-(h)rr|:al 
f.  Solipsismus.  -legur  [-l£:qoQ]  a.  privat,  ÍndivÍdueL 

ein  staklingur  (-s,  -ar)  [sinsdahglingog,  -itis]  m.  1,  Individ,  Særvæsen. 

-  2.  (metr.)  særligt  Metrum,  udenfor  de  normale  Grupper  el.  Familier  af 
forskellige  Metra  (HSig.  17).  -stakur  (-sdagoo,  -sda  kogl  a-  1.  enkelt; 
bojes  undertiden  svagt  uden  foregaaende  Artikel,  f.  Eks.  einstoku  menn, 
enkelte  Mennesker,  enkelte;  einstoku  sinnum,  enkelte  Gange.  —  2.  (sjer- 
stakur)  overordentlig,  fremragende:  e.  klauft,  enestaaende  Klodrian;  e. 
i  sinni  röð,  enestaaende  i  sin  Art.  -steinungur  (-s,  -ar)  [-sdfinuijgog, 
-ui}s]  m.  Obelisk  (Monument)  som  bestaar  af  en  eneste  Sien,  Monolit. 
<3-stekja  [-sde-Qa,  -sdff.al  vt.  individualisere,  særskille,  -stigi  [-sdiil, 
-sdliji]  n.  smal  Sti  (i  Bjærge  (hvor  kun  een  kan  gaa  ad  Gangen),  -streym- 
ingur  (-s,  -ar)  [-sdrfimiijgoo,  -ifjs]  m.  ubrudt  Strom.  -strengingsháttur 
l-sdrfirirjii3s(h)auhdog]  m.  --  einstrengingsskapur.  -strengingslegur 
[-sdreiij()iijsU":qog]  a.  ensidig,  egensindig,  rigoristisk,  -strengingsskapur 
(-ar)  [-sdrfijjQÍijsga:bog,  -sga:pog]  m.  Ensidighed,  Egensindighed,  Rigo- 
risme, -sirengingur  (-s,  -ar)  [-sdreiijfjiijgog,  -iiis]  m.  (mus.)  Monokord. 
-strengja  l-sdreiijga]  vt.  1.  {fastákveda)  beslutte  ufravigelig.  —  2.  {gera 
ntjog  sfrangt)  göre  meget  stræng:  nema  það  {lagabod)  sé  ad  öðrum  kosti 
einstrengt  svo  ad  þad  kreppi  að  verzlun  /andsins  dSVb.  145  —  146).  —  t3. 
{heiinta  ákaft)  fordre  hæftigt  og  höjlydt  (BH.),  -strikaður  [-sdrlgaoog, 
-sdrlkaöog]  a.  1.  (mus.)  enstroget:  einstrikud  áttund,  enstroget  Oktav.  —  2, 
einstrikud  villa,  mindre  Fejl,  Endækker,  jfr.  tin-,  þrístrikaður.  -stunginn 
[-sduijrji/i]  a.  eet  Spademaal  dyb:  e.  vatnsveitingaskurður.  -sta&ða  (-u, -ur) 
l-sdai  5a]  f.  (log.)  individuel  Idé  (Begreb),  -stæöi  (-is)  [-sdai  ðl]  n.  Isola- 
tion, -stæoingsekkja  l-sdaiDiiisihLja]  f.  hjælpelos  Enke  (uden  Slægt  og 
Venner),  -stæðingsskapur  (-ar)  (-sdaiöii]sga:boo,  -sga:pogl  m.  enlig 
Stilling,  forladt  Tilstand,  Forladthed,  -stæðingur  (-s,  -ar)  [-sdaiðiijgog, 
-iijs]  m.    1.  on  enligt  stillet,  frændelos  Person,  Ensling.  —  2.  enestaaende 


Menneske:  einstæðing  ad  einurð,  rögg  og  dåd  annan  meiri  så  ei  þeita  lád 
(M].  V.  159).  -  3.  (Vf.)  —-  einstæduhús.  -stæÖuhús  [-sdaiöohu:sl  n. 
Faareslald  med  en  Krybbe  langs  den  ene  Langvæg:  e.  med  torfþaki  {Eimr. 
X.  66).  -stæður  [-sdai  ðog]  a.  1.  (einstakur)  enestaaende.  —  2.  {einstæd- 
ings-)  enlig,   enligt   stillet.  -  3.   a.   (bot.)  enkelt.   -  b.  einstætt  fjas  (SI.) 

—  einhalafjós.  -sæi  (-Ís)  [-sai  jl]  n.  Uomtvistelighed,  -sær  (-sæ,  -sætt) 
[-saÍT,  -sai,  -saihtl  a.  1,  {augljås)  klar,  indlysende,  uomtvistelig:  okkur 
virtist  einsætt  (indlysende)  ad  ráda  rrdi  ur  efnisfeysinu  (TSæm.  250).  — 
2.  {nauðsf'nlegur)  nodvendig ;  {sjálfsagður)  selvfolgelig :  þar  ed  sjer  þætti 
mikid  undir,  ad  hitta  á  einhverja  af  þeim  þegar  vid  fyrsta  prof,  þætti  sjer 
einsætt  að  heyra  áíit  hans,  á  hverjum  hann  helzt  ætti  ad  byrja  (BrJPf.  142);  þá 
er  einsætt  (selvfolgeligt)  að  losa  alþjódina  vid  þann  jfarmikla  kostnad  (GFr. 
i  Eimr.  XV.  91);  þá  er  einsætt  (nodvendigt)  ad  kunna  sitt  rad  (M].  IL  64). 

—  3.  (fastákveðinn)  bestemt,  fastbesluttet :  gjöra  það  þó  einsætt  (]ÁÞ). 
I.  171).  -sogn  [-sögv]  f.  en  enkelt  Persons  Udsagn,  -söngur  [-söyijgog] 
m.  Solosang,  Solo.  -söngvari  [-söyiigvarl]  m.  Solosanger,  -táaöur  (-tau- 
aÖog]  a.  entaaet.  -tak  [-tak]  n.  1.  Eksemplar:  þrjú  eintök  af  bók.  —  2. 
(p.  prófarka)  Aftryk,  -taka  [-taga,  -taka]  vt.  særlig  udvælge:  til  þess 
åkvedins  þingdags  ad  komast,  sem  þeir  sjálfir  .  . .  höfðu  eintekid  og  íiltekid 
(]MPÍ5l.  114).  -tal  [-ta  /1  n.  1.  {samtal  i  einrúmi)  Samtale  i  Enrum:  þeir 
gengu  á  e.,  de  talte  sammen  under  fire  Øjne.  —  2.  {e.  við  sjalfan  sig) 
Enetale;  (á  leiksvidi)  Monolog  (paa  Teatret),  -tala  [-tala]  f.  (gramm.) 
Ental.  *talaöur  [-talaöog]  a.:  það  er  eintalad,  det  siges  almindelig,  -tauga 
[-töy-qaj  a.  indec.  (bot.)  ennervet.  -teigur  [-tfiqog]  m.  is.  i  Forb.  vera  á 
einteig,  slaa  Ho  alene  for  sig  selv  (jfr.  teigur).  -teymingur  (-s,  -ar)  [-tei-m- 

Jngog]  m.  enkelt  Tömmestræng:  rida  vid  einteyming,  ride  med  Tomme- 
stræng  kun  paa  den  ene  Side;  —  i  overf.  Bet.:  hun  ríður  ekki  vid  ein- 
teyming, bölvuð  fljótfærnin  í  honum,  def  er  dog  Pokkers  saa  han  er  over- 
fladisk (overilet);  (Ordspr.)  heimskan  ridur  eigi  vid  einteyming,  Dumheden 
er  godt  ridende;  ekki  ríður  óíánid  vid  einteyming  (G].),  Ulykken  er  som 
oftest  godt  ridende,  f-tili  (-a,-ar)  |-illl]  m.  (LFR.  I.  204)  eintala.  -tómis 
(-to"mls]  a.  indec.  eintómur:  (Ordspr.)  engi  gefur  af  e.  viljanum  (Sch. 
Mål.),   ingen  giver,  blot  fordi  han  har  Viljen  dertil,    -tómur  [-to'  mog]  a. 

1.  lutter,  bar :  eintómir  sjómenn,  lutter  Søfolk ;  eintómar  bækur,  lutter 
Boger,  kun  Boger;  það  eru  eintóm  íáta/æti  í  stúlkunni,  det  er  kun 
Skrömteri  af  Pigen;  það  er  einlåm  vitleysa,  det  er  lutter  Galskab,  det 
er  bare  Vrovl.  -    -  2.  (sjerslædur)  abstrakt,  -tóna  [-to-na]  a.  Índec.  enlonig. 

eintrjánings  bátur  [ein  trjauniijsbauidog,  -bau:togl  m.  Kano,  Baad  af 
en  udhulet  Træstamme,  Ege.    -Jegur  [-lF:qogl  a.    1.  (einhlida)  ensidig.  - 

2.  (smámunalegur)  pedantisk.  —  3.  adv.  -lega.  -málfræðingur  [-maul  - 
fraiÖiijgog]  m.  Stokfilolog,  -skapur  (-ar)  [-ij-sgaiboo,  -sga:pog]  m.  I,  (þad 
ad  vera  einhlida)   Ensidighed.  -  2.  (smámunasemi)  Pedanteri,   Smaalighed. 

ein  trjáningur  (-s,  -ar)  [tin  trjau  nii^gog,  -irjs]  m.  1.  (bátur  úr  einum 
trjástofni,  eikja)  Kano,  Baad  af  en  udhulet  Træstamme,  Ege.  —  2.  {ein- 
trjáningslegur  madur)  en  Person  af  snæversynet,  pedantisk  og  haardnakket 
Karakter:  þreytandi  leiðinlegir  gortarar  og  andlega  vixladir  eintrjáningar 
(Eimr.  XII.  36).  -tæki  [-tai  fjl, -fai-^l]  n.  Unikum:  silfurbergid  er  . . .  fullkomid 
unicum,  e.  fyrir  Island  (Alþ.  '11,  B.  341).  °  -tæma  [-taima]  vt.  abstrahere 
(]sls.).  °-tæmd  (-ar, -ir)  (-taimí]  f.  Abstraktion,  abstrakt  Begreb  (]s]s.). 

einu  [fi:no]  adv.  se  einn. 

feinugi  [í:i:nYYJll  (=  einu  -f  den  foræld.  Nægtelse  -gi);  nu  kun  i 
Ordsproget :  fått  er  svo  tit  að  einugi  dugi,  Íniet  er  saa  daarligt  af  del  ikke 
er  godt  for  n-t. 

einumegin   (fi:nomei:jln]  adv.  paa  den  ene  Side. 

einund  (-ar,  -ir)  [einont]  f.  (mus.)  Prim. 

ein  ungis  Ífi:nui30isl  adv.  kun,  ikkun,  blot.  -urð  (-ar)  \-\td]  f.  Fri- 
modighed. 

einurðarfár  [eÍ:nYrðagfau:r]  a.  1.  som  mangler  Selvlilled,  genert,  sky. 

—  t2.  (óhreinskilinn)  mindre  oprigtig,  upaalidelig.  -góÖur  [-r-go":Öog]  a. 
frimodig,  -laus  [-löy:s]  a.  (óframfærinn)  undselig,  bly,  sky,  tilbagetrukken. 
-leysi  [-lfi:sl]  n.  Undselighed,  Blyhed.  -Utill  [-Ii:dldX,  -IÍ:tld/.]  a.  undselig. 

einusinni  (fi:nosln:l]  adv.  (ofte  skrevet  i  to  Ord)  1.  a.  (mods.  tvisvar) 
een  Gang.  —  b.  (einhverju  sinni)  engang.  —  2.  saa  meget  som:  það  væri 
gudvelkomid,  ef  hann  vildi  einusinni  nýfa  þad  (ÓDavPj.  149);  ekki  e., 
ikke  engang,  ikke  saa  meget  som. 

einval  [.in  va/]  n.  Udvalg,  Kærne. 

einvala  [tinvala]  a.  indec.  udsogt;  —  ofle  som  forste  Sammensæt- 
ningsled, jfr.  de  følgende  Eksempler,  -fje  (-fje:]  n.  udvalgte  Dyr:  þad  var 
e.  af  öllum  geithjörðnnum  (Od.  365).  -liö  [-ll:5]  n.  Kærnetropper.  -maÖur 
[-ma:öog]  m.  udvalgt,  den   udvalgte. 

ein  vald  [.  invaltj  n.  Enevælde,  Eneherredomme,  -valda  [-valda]  a. 
indec.  enevældig,  -valdi  [-valdl]  m.  —  einvaldsherra. 

einvalds  herra  [FÍnval(t)s(h)er:al  m.,  -höföingi  [-(h)öv  öiijQl,  -(h)öbí5- 
iijfjl]  m.  Enevoldsherre.  -konungur  l-kornuijgog]  m.  Enevoldskonge.  -rlki 
(-ri:rjl,  -ri:^l]  n.  I.  (þad  að  vera  einvaldur)  Enevælde.  -  2.  (rtki  með 
einveldisstjóm)  Monarki,  -stjórn  [-sdjo'Tdv]  f.  enevældig  Regering. 

1.  ein  valdur  [linvaldog]  a.  eneherskende:  e.  konungur,  absolut  Konge. 
2. -valdur  (-s, -ar)  [-valdog]  m.  Enehersker:  e.  sjal fs  sin,  sin  egen  Herre. 
-valinn  [-valln]  a.  udsogt;  udmærket,  særlig  egnet  til:  þessvegna  er  þad 
(nasturtium)  einvalid  til  ad  menga  vid  lattúknasalat  (EÓlLach.  75).  -vega 
[-veqa]  adv.  vendende  til  den  ene  Side:  rtda  e.  --  ríða  kvenveg.  -veifli 
i-vt-i-Di]  f.  en  Enkeltmands  Fangst,  -veldi  [-vtldi]  n.  --  einvaldsriki. 
-veldislegur  [-vildlslf:qoo]  a.  monarkisk,  -veldisliði  [-vrldlsll:ðl]  m., 
-veldissinni  [-vfldlsln:i]  m.  Monarkist,  -vera  [-vf  ra]  f.  \,  a,  (þad  ad  vera 
einn)  Ensomhed.  -  b.  --  fásinni.  -  2.  (einlífi)  ugift  Stand,  -vígi  [-vijl] 
n.  Tvekamp,  Duel.    -vígismaöur  {•vijlsma:5og]  m.  Duellant,  Tvekæmper. 


efnvild 


161 


eirr^maöui* 


t-vild  I-vlIt]  f.  Magttuldliommenhed.  t-virÖing  [-vlröiijk]  f.:  af  en.firð' 
ingu,  i  Enrum,  særsUilt;  —  dat.  einvirðingu  som  adv.  udelukkende. 
t-viröu(g)legur  [-vlröo(q)le:qool  a.  indstændig  ^  inntn'rðulegur :  ~  adv. 
-lega.  -virki  (-ja,  -jar)  l-vigQi]  m.  —  einyrki.  -vist  [-vist]  f.  Ensom- 
hed, Eneboerliv:  vera  einm'stum,  leve  alene,  -vænn  (-vaidv]  a.  om  hvem 
man  kun  kan  vente  det  eneste  (^:  Doden).  -vorÖung  [-vöröuijk]  f.  fore- 
kommer vistnok  kun  i  dat.  sg.  einuörðungu  og  dat.  pi.  einuörSungum, 
som  adv.:  alene,  uden  noget  andet,  -þeysa  (-þFÍ  sa]  vt.  og  vi.  ride  (stærkt) 
alene,  -þykki  (-ts)  [-þlhgi)  n.  Egenraadighed.  -þykkur  [-þlhgoQ]  a. 
egensindig,  stivsindet,  stivnakket,  sær.  -þykní  (-þlhgnll  f.  indec.  Egen- 
sindighed, Sttvsindethed,  Særsind.  -þættur  [-þaihdoo)  a.  1.  (ur  etnum 
þræðí)  entraadet.  —  2.  {einhliða)  ensidig.  ^ -æÖi  [EÍ:nai  öi]  n.  Monomani. 
-ær  I-ai  rj  a.  1.  {ársgamalí)  aarsgammel.  "  2.  (bot.)  enaarig  (annuus). 
-æti  (-ai  dl,  -aitl]  n.  ti«  i  Udtrykket:  eta  e-ð  einætum,  spise  noget 
ukogt.  —  2.  enkelt  Spise:  \'firhöftíð  að  tala  eru  einætismáltíðir  af  fiest- 
um mat  bæði  dýrar  og  óhoUar  (JSVb.  70—71).  -ætur  [-aidoQ,  -ai  tot)]  a- 
fl,  spiselig  i  raa  Tilstand  (BH.)-  —  2.  som  kan  spises  alene:  kjÖtið  er 
ekki  einætt,  það  þarf  magurt  með  (Arn.). 

eypska  (a)  [eif  sga]  vi.  (om  Dyr)  gabe,  spærre  Munden  op:  hundurinn 
eypskar.  Munden  spærrer  Gabet  op  (BH.). 

1.  eir  (-s)  lei:r,  eÍQsI  m.  (el.  n.)  Kobber:  e.  nokkuð  þunt  (ÁMJarö. 
II.  274);  (Ordspr.)  þeir  verda  að  hafa  eirið,  sent  ekki  hafa  látúnið  (Am.), 
den  ej  har  Messing,  maa  nöjes  med  Kobber,  o-,  man  maa  hjælpe  sig  med 
hvad  man  har. 

2.  Eir  (-ar)  [EÍ:rl  f.  npr.  en  af  Asynjerne,  Lægekunstens  Gudinde. 

1.  feira  (-u)  (ei:ral  f.  —  eirö. 

2.  eira  (öi)  (EÍ:ra]  I.  vt.  med  dat.  1.  (láta  i  friði,  hli'fa)  lade  i  Fred, 
skaane:  e.  engu,  vise  ingen  Naade:  það  væru  orgustu  bergrisar,  sem  engti 
eirðu,  hvorki  monnum  n/e  måUeysingjum  (ODavPj.  153).  —  2.  eira  c-u, 
finde  sig  Í  n-t:  fiefðu  endurnar  aðeins  viljaÖ  eira  þvi  að  hann  færi  i 
þeinra  kop  (And.  I.  104);  e.  e-u  i/la,  være  misfomöjet  med  n-t.  —  II.  v. 
impers.  med  dat.:  e-m  eirir  eigi  e-d,  n-t  er  en  ubelejligt,  n-t  passer  ikke, 
er  ikke  tjænligt  for  en :  honum  eirir  það  ekki,  sem  hann  ne^'ttr,  han  trives 
ikke  af  Maden  (ASkatt.).  -  III.  vi.  1.  finde  Ro:  hann  eirir  hvergi,  han 
kan  ingensteds  finde  Ro  (el.  slaa  sig  til  Ro);  —  pp.  eirður,  rolig:  allt  rar 
þar  kyrt  og  einrt  (Skim.  8,  12).  —  2.  e.  undan,  vige,  give  efter:  aMrei 
máíti  Espólin  undan  eira  (vige  tilbage  for  en  Diskussion)  '»f  honum  þóttu 
trúarbrögð  en  sðnnu  affærð  (EspS.  62). 

eyra  (-a,  -u)  (ei:ral  n.  1.  Øre:  mæ/a  i  e.  e-m,  sige  n-t  i  ens  Øren, 
hviske  til  en;  reisa,  sperra  eyrun,  legg/a  eyrun  við,  spidse  Øren;  roðna  út 
undir  eyru,  blive  rod  op  over  Ørerne;  f.ila  e-ð  inn  um  annað  e\nrad,  en 
tit  um  hitt,  lade  en  Ting  gaa  ind  ad  det  ene  Øre  og  ud  ad  det  andel ;  láta 
e-B  sem  vind  um  e\'run  þ/óta,  ikke  ænse  n-t;  berasl,  koma  til  eirma  e-m, 
komme  en  for  Øren;  e-m  loðir  e-ð  í  e^n-um,  (egl.  n-t  hænger  en  fast  i 
Ørene)  en  husker  n-t  godt;  láta  e-ð  leggja  Í  eyrun  j  e-m,  sige  n-t  saa 
höjt   at   en   kan  hore  det;    mjúkmáll  upp  i  e\'run,   behagelig  i  ens  Paahør; 

—  (opr.  om  en  vadende:)  ymist  i  okta  eða  eyru,  enten  kun  til  Anklerne 
el.  op  til  Ørerne,  —  siges  om  Yderligheder;  hrak^Tti  þá.  bæði  upp  Í  og 
undan  eyrunum  (baade  Í  hans  Paahor  og  i  hans  Fraværelse)  þcnnan  nýja 
kaupmannsslána  (Myrd.  336);  þi/t  gæti  eg  trúað,  að  vinir  þeirra  manna, 
sem  mig  bera  brigslum,  trúi  þessu  ekki  né  vilji  leggja  e\run  ad  þvi  (lytte 
dertil)  (Alþ.  'Il,  B.  II.  749);  leggja  á  e\rrað,  nedlægge:  Eigi  gekk  það 
szmt  aB  öllu  búnu  ve!,  að  leggja  bangsa  á  e\'raB  (HólmstHe.  i  Morg.  '18, 
127):  (Ordspr.)  fair  hafa  sin  eiru  á  annara  hðfði  (SchMál.),  man  skal 
stole  bedre  paa,  hvad  man  kender  af  egen  Erfaring,  end  paa  andres  Udsagn ; 
mðrg  eru  konungs  eyru,  Kongen  har  mange  Øren;  þar  eru  e^'ru  sæmst, 
sem  ÓXU,  alt  paa  sin  rette  Plads;  þar  mjer  er  Ulfs  von,  er  jeg  eyru  sje, 
naar  man  ser  Ørerne  af  Ulven,  er  han  selv  ikke  langt  borte.  —  2.  {heyrn 
(  åeiginl.  merkingu)  Hørelse  i  overf.  og  billedlig  Bet.,  is.  om  Tonesans, 
musikalsk  Øre:   næmt  e\^a,  fint  Øre;   hafa  e.  fyrir  e-u,  have  Øre  for  n-t. 

-  3.  (e.  á  krukku  osfr.)  Haandtag.  Hank  (paa  en  Krukke  osv.).  -  4.  i 
Sms.,  se  hundseyru,  ólánseyru,  úllinseyru  osv. 

eyrapadda  [ei:rapad:a]  f.  Ørentvist. 

Eyrar  bakki  [tiirarbahQi]  m.  npr.  Handelsplads  paa  Sydlandet,  -bot 
(-bo':tI  t.  Enden  paa  en  smal  Landstribe  i  en  Flod  el.  Indso  (jfr.  e]'ri). 
-gikkur  [-Oihgool  m.  Kobstadlaps  (EÓlKv.  131).  -hey  (-o-(h)n:l  n.  Ho 
fra  en  e^TÍ  (Or),   -oddi  [-rod:!]  m.  Spidsen  af  en  Sandbanke  (Ør). 

eyrarós,  eyrarrós  (f'irraro'Ms)  f.  (bot.)  bredbladet  Gederams  (epilobium 
latifolium). 

Eyrar  sund  [ci:raQsYn't|  n.  npr.  Øresund,  -sundstollur  [-sYnstodløQ] 
m.  Øresundstold.  -tå  (-tau:]  f.  -  eyraroddi.  -teigur  (-tei:qeol  m.  græs- 
bevokset    Strækning    paa   en  eyri  (Ør),  —    ogs.   Gaardnavn  paa  Østlandet. 

'eyrarúna  [ci:raru:na|  f.  Hustru. 

eyrar  vtnna  [ei:rarvln:a)  f.  Arbejde  ved  Havnen  i  en  Købstad,  især 
Torring  af  Sallfisk  og  Losning  og  Ladning  (Rvk).  -vinnukarl  [-vlnokardX, 
-kad  /.)  m.  Havnearbejder  el.  Mand  (spec.  som  tilbereder  Sallfisk). 

eyrasnepill  (£Í:rasne  bidX,  -snepidX)  m.     -  cyrnasnepilt. 

eyraþvætta  [EÍ:raþvaihda)  f.  en  ilanddreven  Fisk,  som  i  længere  Tid 
har  ligget  og  hugget  paa  en  Sandbanke  i  Havei. 

eirbaugur  leírböy  qog)  m.  Kobberring. 

Eyrbckkingur  (-s,  -ar)  [Eir  behQii]goQ,  -iqsl  m.  Indbygger  af  E^nrarbakki. 

eir  blandinn  [eir  blandlnj  a.  kobret,  blandet  med  Kobber,  -bogi  |-boi  ji) 
m.  Kobberbue.  -b6t  (-bo-  t]  f.  eirplata.  -bryddur  [-brid  oo]  a.  med 
Kobberspids,  -brynja  (-brlnjaj  f.  Kobberpanser.  -brynja6ur  (-brlnjaOø^i] 
a.  kobberpansret.  -búa  [-buaj  vt.  forkobre.  -bumba  [-bVmba)  f.  Pauke, 
Kobberlromme.  -búnaÖur  [•bu'naÖOQj  m.  Kobberrustning. 


eirö  (-ar)  [Eir^]  f.  1.  (vægd)  Skaansel,  Naade:  biBja  e-m  eirBar,  bede 
om  Naade  for  en.  —  2,  (re)  Fred,  Hvile,  Ro  (paa  sig):  hann  befur  ekki 
e.  i  sjer  aB  lesa. 

eirðar  laus  [eirOarlöy  s]  a.  1.  hvileløs,  rastlos:  eirBarlaust  annriki, 
rastlos  Travlhed.  —  2.  som  giver  hverken  Rast  eller  Ro;  {vægBarlaus) 
skaanselslos.  -leysi  (-leisl]  n.  Rastloshed;  uroligt  Liv. 

eyrður  (eir  öoq]  a.  (bot.)  oret  (auriculatus). 

eireksgras    [EÍ:rExsgra:sl  n.    (BH.)  —  skarfakAl  (cochlearia  ofíicinalis). 

^eireldi  [ei:rEldil  n.  Kobberilte.  -fastur  [eÍQfasdool  a.  kobberfast, 
kobberstærk:  en  med  þvi  þú  komst  til  minnar  eirfÖstu,  háreistu  hallar 
(Od.  267).  -fat  (-fa  1]  n.  Kobberfad.  -faettur  [-faihdoo]  a.  kobberfodet, 
-græna  (firgrai  na]  f.  Kobberrust,  Ir.  -grænn  [-graidv]  a.  irret,  irgrÖn. 
-grænubragO  I-grainobraqð,  -brag  þ]  n.  irret  Smag.  -guö  [-gvYð]  m. 
(ældre  n.)  Gudebillede  af  Kobber,  -hjálmur  [eio  fíaulmoo]  m.  Kobber- 
hjælm.  -hjól  (-f)0" /j  n.  Kobberhjul.  -hnappur  [-(h)vahbog]  m.  Kobber- 
knap,  -hrtngur  (eiheiijgoel  m.  Kobberring,  -höggormur  [tÍ:o(h)ög  - 
ormOQ]  m.  Kobberslange. 

eyri  (-ar,  -ar)  [ei:ril  f.  1.  (J  sjó)  Landtange,  Ør;  (e.  (i)  Sandbanke; 
(e.  fram  meB  á)  sandet  el.  gruset  Strækning  langs  en  Flod,  undert.  ogs. 
om  flade  græsbevoksede  Strækninger  paa  Flodbredden  el.  i  Floden,  jfr. 
eyrarhey  osv.  —  2.  a.  Arbejdsplads  ved  en  Havn,  spec.  Torreplads  for 
Saltfisk :  vinna  á  eyrinni  (Rvk.).  -  b.  Kobstad. 

eiryddur  (EÍ:rld'OQl  a.  med  Spids  af  Kobber. 

eirtks  grås  (EÍ:rixsgra:s]  n.,  -súra  I-x-su:ra]  f.  ~  eireksgras. 

Eirfkur  (-s,  -ar)  (EÍ:ri  gøQ,  -rikoQ,  -rixs)  m.  npr.  Erik. 

-eyringur  (-s,  -ar)  [ei:rii]goo.  -iijs)  m.  i  Sms.:  ein-,  tvi-,  fimm-,  ti; 
tuttugogfinim-,  fimtieyringur. 

eirinn  {EÍ:rln)  a.  1.  (friBsamur)  fredelig.  —  2.  (rólegur)  rolig.  —  3. 
(þolÍnmóBur)  taalmodig. 

eyrir  (-is,  aurar)  leiirlQ,  öy:raQ]  m.  1.  {gjaldevrir)  Betalingsmiddel: 
i  peningum  goldiB  eBa  oBruni  eyri  (Stj.  90,  A.  38);  eBa  þessum  aurum : 
sauBfjenaBif  hvitri  ull  osfr.  (Stj.  90,  A.  84);  lausir  aurar.  Løsøre,  rorligt 
Gods;  Kvæg.  —  2.  især  Í  pj,:  aurar.  Penge:  hann  veit  ekki  aura  sinna  tal, 
han  er  umaadelig  rig;  hann  er  allur  Í  aurunum,  han  lænker  kun  paa  Penge  ; 
(Ordspr.)  margur  verBur  af  aurum  api.  Penge  gör  mange  til  Nar.  —  3.  ('/»o« 
ur  krónu)  Øre:  (Ordspr.)  einn  e.  losar  annan,  den  ene  Skilling  giver  den 
anden  Ben  at  løbe  paa.  —  4*  (2  IÓB)  Unse  ('/»  af  en  gi.  mor/r). 

eyrisviröi  [ei:rlsvir  Ol]  n.  en  Øres  Værdi:  e-B  er  ekki  e.,  n-t  er  ikke 
en  Øre  værd ;  eiga  ekki  e.,  ikke  have  en  Hvid. 

eir  ketili  (eÍQ^F-dld).,  -fÍE  IldÅ)  m.  Kobberkedel,  -kross  [-kros]  m. 
Kobberkors.  -krotari  [-krodari,  -krolarl)  ni.  Kobberstikker.  ^ -kveikja 
[-kvEÍQa,  -kvEÍ  M]  f.  Slaglod.  -lampi  [eir  laubl,  -lampi]  m.  Kobberlampe. 

teiriaus  [£irl(>ys)  a.  --  eir&arlaus. 

eir  legging  [eir  Iff^  iijk)  f.  Forkobring.  -leggja  [-leQa)  vt.  forkobre. 
t-legur  |-leqoQ]  a.  af  Kobber,  Kobber-.  -Ukan  [-ligan,  -likan)  n.  Kob- 
berstalue.  -litaður  [-Irda&OQ,  •IltaOoQ)  a.  kobberfarvel.  -Utur  [-IldoQ, 
-Ii-Ioq]  m.  Kobberfarve,  -málmur  [-maulmoo)  m.  bronze. 

eyrna  byssa  [eirdnabisia]  f.  Øresprojie.  -bólga  |-bo»lgal  f.  Ørebe- 
tændelse, -bora  (-bo:ra]  f.  Ørehulhed,  -brjosk  [-brjo-'S  k)  n.  Ørebrusk. 
-búnaöur  (-burnaÖool  m.  --  eyrnagull.  -gaman  [-ga:man]  n.  Ørensfryd. 

eirnagli  [EÍrnagli)  m.  Kobbersöm. 

eyrnagull  [cirdnagYd?.]  n.  -  eyrnahringur.  -hljömur  [-hXio<>:mo(>) 
m.  1,  {hljómur  fyrir  eyrum)  Klang  for  Ørerne  —  2.  (þægilegt  hljóB)  be- 
hagelig Lyd  for  Ørerne  (BH.),  -hlust  (-h/.Ys  1)  f.,  -hol  [-ho:/]  n.  Øre- 
gang, Haregang.  -hringur  (-hoiij  goQ]  m.  Ørenring,  -kláfii  [-klauiOl]  m. 
Ørekloe.  -klukka  [-klYhga]  f.  Ørenring,  -kvol  (-kvö:/)  f.  Ørepine,  is. 
overf.:  það  er  e.  aB  hlusta  á  þetta.  -laus  (-löy  s]  a.  uden  Øren.  -lof 
[-lo:i'l  n.  "Ørenpris*,  tom  Smiger,  -lokkar  [-lohgaijl  mpl.  Bandelokker 
(Ørenringe),  -laeknir  [-laihQniQ]  m.  Ørelæge,  Specialist  i  Øresygdomme. 
-mark  [-mao  k]  n.  Øremærke  (is.  paa  Faar  osv.).  -mergur  [-mergoQl 
m.  Ørevoks,  -mjór  [-mÍo":r]  a.  spidsoret. 

eirnáma  (EÍrnau-maj  f.  Kobbergrube,  Kobbermine. 

eyrna  rá8[eirdnarau:s)  f.,  -rensl(i)[-ren'sX,  -rensll)  n.  Øreflod  (otorhoe). 
-rönd  [-rön  t]  f.  Ørerand.  -saur  [-söy:r]  m.  —  eyrnamergur.  -skefill 
(-s(jE:vldX]  m.  1.  (verkfæri  til  aB  hreinsa  eyrun  með)  Øreske.  —  2.  (maBur, 
sem  lepur  alt  i  eyru  öBrum)  Sladderhanl<«  Menneske  der  lober  med  Sladder 
til  andre,  is.  som  søger  at  indsmigre  sig  hos  Folk  ved  Sladder,  Øretuder. 
-slapi  [-sla;bl,  -sla:pl|  m.  Person  som  har  hængende  Øren  (Sch.).  -sleikja 
[-slEÍ:í)a,  -slEÍ:lia]  f.  =  eyrnaskefilt  2.  -smolt  [-smoJ.I]  n.  --^-  eyrna- 
mergur. -snakkur  (-snahgoQ)  m.  Øretuder,  -snepill  [-sn£:b[d?.,  -snE:p- 
idX)  m.  Øreflip,  Ørelæp.  -stafur  [-sdarvøn]  m,  den  Stav  i  en  Træspand, 
som  foroven  ender  Í  Spandens  Ørehank,  hvoraf  der  gives  to.  -stampur 
[-sda^tboQ,  -sdampøQ]  m.  Ørebalje,  Øreballe,  Hankeballe,  -stokkur 
j-sdohgøQl  m.  Øretrompet,  -suga  (-sY:qa]  f.  1.  {rógberi)  Bagvasker,  Øre- 
tuder. —  2.  (smjaBrarf)  Smigrer,  -taug  [-töy:í/l  f.  Ørenerve,  -tvistur 
[•tvis'dogj  m.  Ørentvist  (forficula).  -verkur  (-veogooj  m.  Ørepine,  Øre- 
smærter.  -vfxl  (-viy,  sÅ)  npl.  kun  i  Forb.  som:  þaB  eru  e.  h/å  okkur,  vi 
har  de  samme  Øremærker  (paa  vore  Faar),  den  ene  paa  höjre  Øre,  hvad 
den  anden  har  paa  venstre  Øre. 

eyrnæmur  (eirnai  møQ]  a.  iørefaldende. 

eir  oddur  (ri:rod'0(>]  m.  Kobberspids,  -ormur  [-ormoQ)  m.  Kobber- 
slange,  -peningur  [fiopc  "'igool  "i*  Pengestykke  af  Kobber,  Kobber- 
mønt, -pfpa  (-pi  ba,  -pi  pa)  f.  Kobberror,  -plata  [-pla  da,  -plata]  f. 
Kobberplade,  -prent a  [-prevda,  -prEnta]  vt.:  eyrprenta  mynd,  trykke  et 
Kobberstik  af.  -rauAi  [eir:öy-Ði]  m.  Kobbererts,  Kobbermalm.  -rauöur 
[einöy&oQl     a.     kobberrød.     -ry6     [Eir:rd]    n.    Spanskgrönt.    -römaöur 

21 


eirr3nd 


162 


elfU 


[£Ír:o"-nia5oQl   a.  med  Kobberstemme,   med  Malmstemme,    -rönd  [einönt] 
f.  Kobberkant. 

eirsamur  [eigsamøg]  a.  skaansom,  mild. 

eirlseymdur  [eie-seimdoQ]  a.  kobbernaglet.  -sindur  [-slndog]  n.  Kob- 
berskæl, -skafa  [-sgava]  f.  Kobberrivejærn,  -skraber,  -skjöldur  (-sQöld- 
oo]  m.  Kobberskjold,  -skrúð  [-sgru  3]  n.  Kobberrustning,  -skæni 
[-sgai  ni]  n.  (Bogb.)  Bronzefolium.  -sleginn  |-s1eí  ilnj  a.  beslaaet  med 
Kobber,  kobberprydet.  -smiður  [-smlðog)  m.  Kobbersmed,  -spjald 
I-sbialt)  n.  Kobberplade,  -spjót  [-sbjo»il  n.  Kobberspyd,  Lanse  med 
Kobberspids,  -sponsi  [-sbonsl]  m.  Kobberskilling,  -stólpi  l-sdo">.bl, 
-sdo"lpll  m.  Kobbersöjle.  -stunga  [-sduijga]  f.  Kobberslik.  -tcinn 
[-tEÍdvl  m.  smal  Kobberslang.  -íól  i-fo"71  n.  Redskab  af  Kobber. 

eyr  uggabein  [£Í:rYgabei:n|  n.  Nogleben  (hos  Fiskene),  -uggabreiöur 

[-YgabrEÍ:5ogl  a.  med  brede  Brystfinner,    -uggi  1-Y(}  l]  m.  Brystfinne  paa 

Fisk,    bruges   navnlig   om   Arten   anarrhichas  lupus  (Vf.).    -ugia  [-Ygla]  f. 

Skov-Hornugle  (olus  vulgaris). 

eiru  laus    [ci:rolöy's]    a.    rastlos,    uden  Rast  el.  Ro,    meget  utaalmodig. 

n.  1.  {mikil  óþolinmæði)  Rastloshed,  stor  Utaalmodighed.  — 

Söínuðun'nn   v.ir  ordinn  þreytlur  og  Itlinn   ad   stríða    vid 

og  evruleysi  þeirra  sem  veriS  höfðu  (QFrE.  71). 

Kobberokse.    -veggur  [fir-vegool  m.  Kobbermur. 

onzevaaben.    -þekja    l-Q-þEfja,  -þe^a]   f.  Kobber- 


-leysi  [-lEÍ  51] 
2.  Ustadighed 
þetta  stfeUda  prestsle\> 
eir  uxi  lEÍ:rYxsl]  i 
-vopn    I-vohp 


pi.  -þimrtur.  Pladekobber, 
rblt)  f.  Bronzealder. 


2.  (i. 


tryltur) 


forhudning.  -þynna  [-þln  a]  f.  Kobberplade; 
-þráður  [-þrau-ðogl  m.  Kobbertraad.    -öld 
eys  1eí:s1  1.  og  3.  p.  sg.  præs.  ind.  af  ausa. 

1.  eisa  (-U,  -ur)  lEÍisa)  f.  I.  («m|>r/a)  Emmer,  glodende  Aske.  —  2. 
(aragrúi,  fjóldi)  Mængde,  Vrimmel,  spec.  af  n-t  der  glinser:  e.  ai peningum. 

2.  eisa  (a)  [Ei:sal  vi.  1,  regne  med  Emmer,  udspy  en  Ildregn:  reykur 
og  Surlar-bál  eisandi  gys  (StStAndv.  11.  118).  —  2.  om  Havet:  brimid 
eisar,  Brændingen  fraader  (i  Solskin).  —  3.  skipid  eisar.  Skibet  sejler 
(stryger)  fraadende  Bolger. 

eysill  (-ils,  eyslar)  [EÍ:sldX,  -ils,  Eis'lag]  m.  Slev,  Øseske;  —  ogs. 
om  mindre  Skeer,  f.  Eks.  til  Toddyglas:  helti  ur  hálfri  rommflösku  t  hverja 
skål  og  hrærðu  (Trykf.  f.  hrærðij  svo  i  mel  efsli  OTrHeið.   III.  65). 

eysilþvara  [EÍ:sllþva:ral  f.  Potske. 

Eysysla  Ifiisisla)  f.  npr.  Øsel. 

teiskra   (a)  [EÍsgra]  vi.    1.  (öskra)  brøle,  jfr.  ísí 
være  oprort,  rase. 

teiskran  (-ar,  -ir)  [EÍsgran]  f.  Hyl,  Skraal. 

eista  (-a,  -u)  [Eis-da]  n.  Testikel. 

eistna  bólga  [eís  (d)nabo"l  ga]  f.  Testikelbetændels 
l-löys]    a.    uden    Testikler,    -pungur    [-puijgog] 
-þykkur  [-þlhgog]  a.  med  s\ 

eystra    [Eisdra]   adv.   ostpaa :    i 
landet:  þar  e.,  der  paa  Østlandet,  -salt  (-sa?.t]  n.  npr.  Østersoen. 

eystri  a.  comp.  (superl.  austastur)  [EÍs'drl,  öys'dasdon]  østligere, 
DStligst. 

*eiti  (-a,  -ar)  [EÍ:dl,  ei:tl]  m.  Dværg:  læt  eg  båtinn  ýtasl  cita  (ODav. 
Vik.  272). 

eililharður   [Ei:di;.(h)ar  Sog, 

eitill  (-ils,  -lar)  lFÍ:didX,  Ei 
Kirtel  (i  Fedt,  Kod  osv.).  - 
Knast   (i  Træ   el.  Stenarter);  - 

eitla  (a)  [Éihdia 
skarp ;  t^-  augum,  1 
ud  :  það  eitlaði  blóB 


,  Testikelsvulst,  -laus 
1.    Pungen    (scrotum). 
Testikler  (om  Hingste). 

spec.  i  Rvk :    paa  Syd-  el.  Øst- 


i:ta-] 


.  (grjótharður)  stenhaard. 
;ldX,  -Ils,  tihdlag]  m.  I.  (i  mor,  holdt  osfr.) 
£.    {hnúður  i  trje,    steinum  osfr.)    Knude, 
spec.  med  Bibetydning  af  stor  Haardhed: 

om  Flint ;  Itann  er  e.  hardur,  han  er  haard  som  Jærn. 

'1.    med    dat.    1.    {hvessa   eda   herða)   göre  haard  el. 

te  Øjnene  skarpt  paa  n-t.  —  2.  {vætla)  dryppe,  sive 

■  sárinu,  der  sivede  ud  Blod  fra  Saaret. 


eitla  berg    lEÍhdlabErk]    n.    (geol.)    Breccia   (EOl.).    -mein   l-mei:; 
Sygdom  i  Kirtler  (adenilis,   lymphadenitis).    -tæring  [-tai:rii)kl  f.,    -v 
i:il]  f.  Kirtelsyge  (scrophulo 


!iki 


eitra  (a)  [e 

en  (Rollerne);  e.  fyrir  e 
eitthvað  se  einhver 
eitur    (-urs)    lEÍ:doo 


vt.  forgifte  ;  e,  f^rrir  lófu  (rottur),  lægge  Gift  for  Ræ- 
n,  sætte  Gift  for  en ;  —  pp.  eitraðurf  forgiftet,  giftig. 


EÍ:tog]  n.  Edder,  Gift  (ogsaa  overf.):  vera  e. 
i  beinum  e-s,  sidde  en  som  Sennep  (ud)i  Næsen,  -bikar  (-r-bl;gaQ, 
-bl:kag]  m.  Giftbæger,  -byrlari  [-birdlarl]  m.,  *-byrIi  (-birdll]  m. 
(]Hall.  218)  Giftblander,  -blanda  [-blanda]  f.  Giftblanding,  -blandaður 
[-blandaSog]  a.,  -blandinn  1-blan  din)  a.  giftblandet,  giftig;  forgiftet. 
-blásinn  (-blau:sln]  a.  opsvulmet  af  Gift,  giftig.  -bUstur  [-blaus  dog]  m. 
1.  iþað  ad  spy/a  eitri)  Udspyen  af  Gift.  —  *2.  {bólga,  er  eitur  hefur  valdid) 
Inflammation,  fremkaldt  ved  Gift.  '-biendur  l-blendog]  a.  (]Hall.  88) 
=  eiturblandinn.  -bóla  [-bo":la]  f.  Pestblegn,  -bólginn  [-bo"l  fjln]  a. 
opsvulmet  af  Gift.  -bras  [-bra:s]  n.  (naut.)  Kaffe  (el.  Mad),  der  har 
staaet  længe  over  Ilden,  efter  at  den  er  tilberedt,  uden  at  koge  (Vf.,  Rvk). 
-drep  [-drE:pl  n.  1.  (måteitur)  Modgift,  Middel  imod  Gift.  —  2.  (bålga, 
er  eitur  hefur  valdid)  Inflammation,  frembragt  ved  Gift.  -drepinn  (-drf  ibln, 
-drÉ:pln]  a.  dræbt  ved  Gift.  -drykkur  [-drlhgog]  m.  giftig  Drik.  -dropi 
|-dro:bl,  -dro:pl]  m.  Giftdraabe.  -eggjaður  |-EQ;aðoo]  a.  med  giftig  Æg. 
"-fåinn  |-Q-fau:ln]  a.,  '-får  [-fauir]  a.  giftig,  -fluga  [-flY:qa)  f.  giftig 
Flue.  -fræði  [-frai:5l]  1.  f.  (frædigrein  um  eiturtegundir)  Toksikologi.  — 
•2.  npl.  giftig  Lære  (M].  11.265).  -fullur  [-fvd  log]  a.  fuld  af  Gift,  forgiftet. 
-grandaður  [-r-gran  daðog]  a.  forgiftet,  -gufa  [-gY:va]  f.  giftig  Damp, 
Pestdamp.  -herða  [-8-(h)Er  5a]  vt.  hærde  i  Gift.  -jurt  l-r-jYg  1]  f.  Gift- 
plante,  -kaka  [-Q-ka:ga,  -ka:ka]  f.  Rottekage.  -kaidur  [-kal  dog]  a.  isnende 
kold.  -kveikja  [-kvEÍ:Qa,  -kvEÍ:^a]  f.  n-t  der  volder  Forgiftning,  -kveita 
[•kvfi:da,  kvritta]   f.  Afskum,   Slyngel  (DH.).   -kvikindi  (-kvhljlndl,  -kvl:f,- 


Indl]  n.  giftigt  Dyr.  '-kvikja  (-kvlirja,  -kvl:ta]  f.  flydende,  giftig  Masse. 
t-legur  [-r-lEqog]  a.  giftig,  fordærvelig;  —  adv.  -lega.  -lyf  |-ll:i']  n. 
giftigt  Lægemiddel  (Giftmiddel),  -lækning  [-laihgniijk]  f.  Helbredelse  af 
en  Gifts  Virkninger,  -maðkur  [-maþ  gog,  -maðkog]  m.  giftig  Maddike. 
-naðra  |-na  Sra)  f.  —  eiturormur.  -nål  [-nau:/]  f.  en  efter  Folketroen 
giftig  Art  af  Strandorm,  rod  af  Farve :  eitumalitta  raudu,  sem  stundum 
fer  ofan  i  menu  med  sölvum  og  drepur  þá  ()ón  lærði,  ÞThLfr.  II.  88). 
-ormur  [-or-moo]  m.  Giftslange,  Slange:  eiturorma-kyn,  Øgleæt.  -planta 
l-g-plavda,  -plaíta]  f.  Giítplante.  -sala  |-sa:lal  f.  Salg  el.  Udsalg  af  Gift. 

eilursfullur  [EÍ:dogsfYd  log,  EÍ:logs-]  a.  fuld  af  Gift;  giftig. 

eitur  titlingur  lEÍ:dogt]hdlir]gog,  EÍ:tog-]  m.  (51.)  =  þúfutitlingur,  Eng- 
lærke. (Navnet  stammer  rimeligvis  fra  den  Folketro,  at  Englærken  flyver 
ind  under  Faarene  og  fremkalder  Yverbetændelse),  -tunga  [-tuljga]  f. 
giftig  Tunge,  -útburður  l-r-u:tbYrDogl  m.  Udlægning  af  Gift,  spec.  for 
Ræve.  -vitlaus  [-vlhdloys]  a.  sindsyg  el.  rasende  paa  Grund  af  Indvirk- 
ning af  Gift;  (bandvitlaus)  bindegal,  -or  [-ö:r)  f.  giftig  Pil. 

1.  eyvi  (-is,  pl.  ds.)  lei:vl]  n.  (maaske  del  samme  Ord  som  eifi,  s.  d. 
O.,  jfr.  dog  ogs.  eyvit).  1.  {fis,  ögn)  Støvgran,  lille  Partikel  af  et  el.  andet : 
Ijettur  eins  og  e.  —  2.  Smule,  Lævning :  þad  er  ekki  e.  eftir  af  því;  —  eyvin 
af  ánum  fundust  jrid  eftir  (Dreiðd.). 

2.  Eyvi  (-a,  -ar)  [eí:vI]  m.  npr.  Dim.  af  Eyvindur  og  Eyjilfur. 
Eyvindur  (-s,  -ar)  [Ei:vlndøQ]  m.  npr.  Øyvind. 

teyvit  og  feyvilar  lEÍ:vrt,  Ei:vldag,  -vltag]  adv.  aldeles  ikke,  aldrig. 

1.  tek  ]E:k]  se  jeg. 

2.  ek  [E:k]  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  aka. 

eki  (-is,  pl.  ds.).  [E:qi,  e:!)!]  n.  Læs,  jfr.  æki. 
■   ekill  (-ils,  -lar)  lE:gid/.,  E:feidX,  -Ils,  Ehglag]  m.  Kusk. 

ekils  kufl  lE:QllskVbX,  f:%Ils-l  m.  Kuskekappe.  ° -skðr  |-l-sgö:r]  f. 
Kuskebræt. 

ekinn  [E:(j]n,  £:^in]  pp.  af  aka. 

ekja  (-U,  -ur)  lE:rja,  E:tia]  f.  fl.  (akstur)  Kørsel.  -  2.  (Hf.)  =  eki. 
—  °3.  i  Sms.  Koretöj:  hringekja,  s.  d.  O. 

ekkalaus  [Ehgalöys]  a.  uden  Hulken. 

ekkert  [fhijE(o)l]  se  enginn. 

1.  ekki  (-a)  \kU,\,  Ehga]  m.  Hulken. 

2.  ekki  [chgl]  adv.  I,  ikke  (det  sædvanligst  brugte  benægtende  Adver- 
bium ;  litterære  og  is.  digteriske  Former  er  ei,  eigi);  Ordet  har  undertiden 
Tryk  paa  sidste  Stavelse,  naar  det  staar  betonet  sidst  i  en  Sætning:  jeg  veit 
ekki  lÍE(q)  vEÍd  Eh'oii],  naar  dette  Udtryk  staar  alene;  Bet.  er  nærmest 
formildende;  —  derimod:  jeg  veit  e.,  hvort  jeg  get  komid  osv.  —  II.  spec. 
Betegnelser :  1.  ekki  (eigi)  . . .  en,  med  Komparativ :  saa  . . .  end  :  gengu  verk 
furdu  vel  undati  henni,  eigt  burda  meiri  en  hun  var  (saa  svag  hun  end 
var)  (DrJÞf.  2).  -  2.  subst.:  (ekkert)  intet:  þad  kom  frriV  c,  det  var  for- 
gæves. —  3.  ekki  sem  (ofte  i  eet  Ord),  föjes  til  Forbandelser  som  bolvad- 
ur,  fjandans,  skrattans  osv.,  uden,  som  det  synes,  væsentlig  at  ændre  dis- 
ses Bet.;  undertiden  udtalt  lEhgisEn-,  -sin];  fjandans  ekkisinn  kerlingin,  den 
Pokkers  Kælling  (vistnok  elliptisk  for  ekki  sem  svo  sje  el.  lignende,  i  det 
Udtrykket  oprindelig  synes  at  være  en  formildende  Tilbagekaldelse  af  For- 
bandelsen); undertiden  kan  til  ekkisinn  föjes  Genetivmærket  s:  bölvadur 
ekkisins  vitlei'sis  gangur  er  þetta,  i  Analogi  med  Forbindelser  som  fjandans 
gangur  osv.  —  4.  i  hoflige  Anmodninger :  e.  vænti  jeg  þú  gettr  (du  kan  vel 
ikke)  sagt  m/er  þad ;  —  e.  munid  þjer  geta  hjálpad  mjer  um  råarefni,  kaf- 
teinn  (De  kan  vel  ikke  give  mig  .  .  .)  (Logr.  '15,  48).  —  5.  i  Udraab:  e. 
nema  þad  þó!   sikke  n-t!  naa  da!  e.  er  þetta  vedrátta,  sikken  et  Vejr! 

ekki  [Eh'f,!:]  interj.  1.  udtrykkende  Forbavselse:  nej  virkelig!:  jeg  hef  ekki 
heyrt  þetta  fyr  en  nu!  —  fzkki!  (ja  saa!).  —  2.  udtrykkende  Ærgrelse, 
spec.  ved  en  ubehagelig  Overraskelse:  Naa!  naada!:  svo  Jon  var  fuUur  i 
gær  aftur?  e.!  þvi  måtti  nu  búast  vid  af  honum,  blessudum ! 

ekkill  (-ils,  -lar)  [thfjldX,  -ils,  Ehglag]  m.  Enkemand. 

ekkilsgæla  |EhQilsrjaJ:la]  f.  en  Enkemands  Klage  (Titel  paa  et  bekendt 
Digt  af  BéluHj.). 

ekki  sem  (shgisE  m],  -sinn  [-sin]  se  ekki.  l.-verandi  (-ve:randl]  a. 
ikke  værende.   °2. -verandi  [-v£;randl]  f.  indec.  Ikke-væren. 

ekkja  (-u,  -ur)  |£hqa]  f.  1.  (e.  latins  manns)  Enke.  —  2.  overf.  spec. 
en  Slags  hogld  (s.  d.  O.)  med  eet  Hul,  lavet  af  Faarehorn. 

ekkju  bol  jEhrjobo":/]  n.  --  ekkjueign.  -búningur  [-bu:nii]gog]  m. 
Enkedragt,  -dómur  [-do":mog]  m.  =  ekkjulif.  -eign  (-sig  v]  f.  en 
Enkes  Ejendom;  °e,  drotningar,  Livgeding  (en  Dronnings).  -leikur 
[-l£i:gog]  m.  Legen:  -To  Mand  frem  for  en  Enke-  (ODavSk.  117).  -IH 
|-li:i']  n.  Enkestand.  -maSur  [-ma:3og]  m.  Enkemand. 

ekkna  hirsla  [ehgnahlo-sla]  f.  Enkekasse,  -sjóður  [-sjo»:öoo]  m. 
Enkekasse. 

ekla  (-u)  [Ehgla]  f.  Mangel ;  —  ogs.  som  sidste  Led  af  en  Sammen- 
sætning :  folks-e.,  hey-e.,  matar-e.  osv. 

ekra  (-u,  -ur)  (E:gra,  e;kra]  f.  1.  (akur)  Ager,  Kornmark.  —  2.  (et 
Flademaal)  e.  acre. 

ek-sljettur  [E:kslJEhdøel  a.  korejævn:  e.  vegur  (LFR.  II.  240). 

1 .  ?ekta  JEX'da]  a.  indec.  ægte  :  hann  er  e.  madur,  han  er  en  prægtig  Mand. 

2.  ?ekta  [E):da]  Forb.  til  e.  brugt  som  adv.:  taka  til  e.,  tage  til  Ægte; 
i  det  17.  og  18.  Aarh.  forekommer  det  af  og  til  som  förste  Sammensæt- 
ningsled; i  det  19.  Aarh.  er  del  sjældent  og  foles  som  fremmed.  ?-maki 
[-ma:gi,  -ma:f,l]  m.  Ægtefælle.  ?-trú  [-tru:]  f.  Ægleskabslofle,  Tro. 

1.  el  (-S,  pl.  ds.)  [e:/]  n.  =  jel. 

2.  cl  [e:/]   1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  ala. 

1.  elda  (a  og  ti)  jElda]  vt.  1.  a.  lave  Mad:  jeg  ætla  ad  tara  ad  e.;  — 
i'.    ofan    i,    lave    Mad    til:    malreidslustúlku  vantar  til  ad  e.  ofan  i  nokkra 


elda 


163 


eldskar 


s/ómenn  i  sumar  (Frjettir  'IS,  33).  —  b.  spec.  og  is.:  (o.  graut)  koge 
Grod  (jtr.  sjóBa  fisk,  hita  Itafft).  —  c.  med  dat.:  e.  e-u,  koge  ved  n-t: 
e/f  er  taði  {AMSP]V.  II.  29).  —  2.  i  overf.  Bet.:  ^eír  e.  grått  silfur, 
de  fortrædiger  hinanden.  —   ^3.  (kern.)  ilte. 

2.  elda  (ti)  (cl  da,  c/,  dl]  1.  vt.  (.fi  til  að  /oga)  opflamme  (vistnok  udel.  i 
overf.  Bet.):  e.  hugi  manna.  —  2.  v.  impers.:  það  eldir  afiur,  det  dages :  það 
eldir  eftir  ai  e-u  (el.  það  eimir  eftir  af  e-u),  n-t  ulmer  under  Asken,  der  er  n-t 
tilbage  af  n-t :  Enn  þá  eldi  mjög  eftir  af  óbeillaleifum  f\TTÍ  alda  kúgunar- 
innar  OTrL.  43);  eldir  það  enn  eptir  af  Ijåsagånsinum  forna  OApj.  II.  569). 

3.  elda  (ti)  [t-Ida)  v.  impers.  med  dat.  blive  gammel :  non  eldir,  det 
gryr  ad  Dag;  (Ordspr.)  i'>msu  eldir  (G].),  adskillige  Ting  bliver  gamle;  — 
is.  refl.  eldast,  s.  d.  O. 

elda  [fl  dau  I  f.  Ildstrom. 

elda  buska  [fldabvsga]  f.  Kokkepige  (is.  nedsættende),  -dagur  (-da:q- 
oq]  m.  -  eldaskildagi.  -giðrð  [-Qor-d)  f.  det  at  tænde  og  passe  Ild. 
(^-kompa  [-kouba,  -kompa]  f.  (naut.)  Kabys,  -kona  (-ko:na]  f.  Kokkepige. 
-menska  (-men  sga)  f.  Kokkenarbejde,  Madlavning,  -menskast  (-mtnsg- 
ast]  vrefl.  stelle  med  Madlavning,  kokkerere. 

eldapentngur  [el-dap£:nii]gogl  m.  coll.  Foderkreaturer  (Arm.  I.  99). 

eldaska  |fl-dasga]  f.  vulkansk  Aske. 

eldaskáli  [el  dasgau:ll]  m.  1.  (i  miðöldunum)  Drikkestuen  hvori  Varme- 
ildene  brændte  (i  Middelalderen).  -  2.  (eldhús)  Kokken. 

eldaskildagi  [el-das(>ll'daijl]  m.  den  Termin,  paa  hvilken  Foderkvæg 
afhændes  efter  Vinterfodringen,  10.  Maj. 

eldast  (i  og  ti)  [eldast,  e/.dlst]  vrefl.  blive  gammel. 

'elda  sund  (el  dasYn  t|  n.  Ildstrom:  stirðnaS  e.  QHall.  103).  ° -sveinn 
[-sveidvl  m.  Fyrboder. 

eld  bakaður  [eltbagaðoo,  -bakaðoQ)  a.  ildbagt,  bagt  paa  Cloder, 
l.-bera  [-be  ra)  f.  =  eldberi.  2. -bera  (-be  ra)  vt.  bringe  i  Ild,  udsætte 
for  direkte  Paavirkning  af  Ild;  flambere:  e.  mat,  riste  (Sch.),  is.  e.  l/J, 
gløde  en  Le  for  at  kunne  udhamre  Æggen;  —  pp.  eldborinn.  -beri  [-be'rl| 
-bitur  (-bi'doQ,  -brtoQ]  a.  bidende,  skarp 
imeglans,  Straaleglans.  -blfstra  [-blisdra] 
.  Lue.  -borg  j-bork)  f.  (uvirksomt)  Krater. 
kke   af  (uvirksomme)   Kratere,    -brandur 


Ildkar,  Ildskutfe,  Ildkasse, 
som  Ild.    '-blik  l-bli  k|  n.  Fla 
f.  Ildpuster,  -blossi  [-blosi]  r 
-borgaröO    [-borgarö;^]    f.    Ri 


[•brandoQ]    m.  eldibrandur.    -breiSa    (-brei  ða|    f.    Ildhav,    -bruni 

i-brvnl)  m.  1.  ^  etdsbruni.  —  2.  (það  ad  brenna  sar)  Brænden  af  et 
Saar.  -brunninn  [-brYnin]  a.  vulkansk.  -dVrkandi  (el  di^>gandi]  m. 
Ilddyrker,  Ildtilbeder.  -  -engill  (eld-eii]i)ld>.[  m.  Seraf,  -fengur  (elt- 
feiqgae)  a.  fængbar:  e.  /örð  (LFR.  IX.  123).  -fimi  (-fl  ml)  f.  Antænde- 
lighed, Selvantændelse,  Brandfarlighed,  -fimur  (-frmoQJ  a.  letfængelig, 
letfængende.  -fjall  (-fiad>.[  n.  Vulkan,  -fjor  [-fjor]  n.  Begejstring,  En- 
tusiasme, Ildhu,  -fjörugur  (-f)ö  roqoo]  a.  ildfuld;  meget  fyrig,  '-flaga 
(-flaqa)  f.  Lyn:  eldflógur  óttast  menn  (EÓIKv.  56).  -fljotur  (-fljo- dop, 
-nio°'tocl  a.  hurtig  som  en  Pil.  -flðS  (-flo'  ^)  n.  Lavastrðm,  Ildstrom.  -fluga 
[-flY'qa]  f.  I.  flyvende  Ild:  lopt  uard  allt  glóandi  ad  sjá  af  eldflugum  og 
sleinum  (Esp.  III.  29).  -  2.  Raket,  -fluguhylki  (-flYqohl).i)l,  -hil >.i|  n. 
Rakethylster,  -fullur  (-fvdloej  a.  fuld  af  Ild.  -fclinn  (-fai  lin)  a.  ildsky. 
-faeri  (-fai  ri)  npl.  1.  (læki  til  ad  kveikja  eld  med)  Fyrtöj.  —  2.  Varme- 
indretning (i  et  Hus),  Ovne  osv.  *-gákn  (-gauhkv)  n.  ildsprudende  Uhyre. 
-gamall  (-ga  madX)  a.  ældgammel,  -gangur  [-gaul]goQ)  m.  1.  {æSi  elds- 
ins)  Ildens  Rasen.  —  2.  spec.  Betydninger:  a.  (eldgos)  (vedvarende)  vul- 
kansk Udbrud. —  b.  (eldingar)  Lyn;  Var  etdgangur  af  lofti  med  skruggum 
(ÞThLýs.  II.  362).  -  c.  Ild  (i  et  Slag):  þvi  Pjetur  á  D\éböl  um  etdganginn 
09  (ÞErl.  i  Eimr.  I.  48).  -gyOja  (-rjiðjal  f.  Ildgudinde,  -gigur,  -gVgur  | 
|-()i'<)ee(  m.  Krater,  -gin  [-Orn]  n.  Ildsvælg,  -gjá  (-ijau  )  f.  Krater,  -gjafi 
|-r|a'vl]  m.  det,  der  nærer  Ilden,  Brændsel:  ...  sitja  vtS  eldinn  medan 
hann  logaOi  og  lysti  og  vermdi,  kúrj  suo  i  myrkrinu  þegar  eldgjafinn  var  ' 
horfinn  (GFrÓI.  123).  -gjosandi  (-i(0»sandl[  a.  ildsprudende,  -gier  (-gie  r] 
n.  Brændglas,  -glæringar  [-glaiTinga^l  fpl.  1.  (eldneistjr  i  mi'rkri)  Ild-  I 
funker  som  ses  i  Morke.  —  2.  {eldingar)  Lyn.  -gneisti  [-gneisdlj  m.  -- 
eldneisti.  -gos  [-go  s|  n.  vulkansk  Udbrud,  lldsprudning.  -gráð  [-grau^]  ' 
f.  flammende  Ild.  -gr6f  [-gro»  [»j  el.  -gröf  [-gro f)  f.  Ildgrube;  (kolagroi) 
Kulmile;  (til  malseldar)  Ildhul  til  Madlavning;  (ösAuffröO  Askegrube,  -guö 
[•gvY  i]  m.  Ildgud,  Ildens  Gud.  -gögn  [-gög  v)  npl.  Ildredskaber,  -haf  ] 
I-(h)a  f)  n.  Ildhav,  Flammehav,  -heitur  l-(h)ei  doo,  -(h)ei  tocl  a.  1.  {brenn-  | 
andi  heilur)  ildhed,  brændende,  gladende.  —  2.  (hriiinn)  begejstret,  ildhuet: 
vera  e.  fyrir  e-u,  være  glødende  begejstret  for  n-t.  -helgun  [-(h)Flgon[  f. 
Ildhelligelse,  Tagen  i  Besiddelse  ved  Antændelse  af  Ild.  -hella  (-(h)edla[ 
f.  (BreiSd.)  =-  felhella.  -herSa  (-(h)erOa|  vt.  vulkanisere,  t-hnakkur 
[•(h)vahgocl  m.  hringhenda.  -hnöttur  [-(h)vahdøe[  m.  Ildkugle,  -hol 
|-(h)o/]  n.  Beholder  paa  en  Ovn,  Ildrum.  -hólkur  (-(h)o"/.goc, -(h)0''lkac) 
m.  Ror,  Kakkelovnsror,  -hraun  [-(h)nöy  nj  n.  Lavamark,  Lava.  -hræddur 
|-(h)(>aido(>|a. bange  for  Ild.  -hugi[-(h)Yyil|m. Ildhu,  Begejstring, Entusiasme. 
eldhús  [el  l(h)u  5,  el  dus)  n.  Køkken,  Stegers,  spec.  om  et  gi.  isl.  Frera- 
mers  med  hlódir,  s.  d.  O.  -bingur  (-bÍQ-goQ|  m.  Askedynge  i  Kokkenet. 
•dagur  (-da:qo(>|  m.  I.  [annadagur  i  eldhúsi)  en  travl  Dag  i  Kokkenet, 
især  i  Slagteliden  (Vf.).  —  2.  Dag,  hvor  man  er  blevet  trakteret  i  Kokkenet, 
har  faaet  god  og  rigelig  Mad;  ogs.  i  overf.  Bet.;  Dag,  man  har  haft  det 
godt,  en  glad  Dag:  baltu  þ/er  nú  eldhúsdag  á  morgun  af  þessum  saud, 
gðr  dig  nu  en  glad  Dag  i  Morgen  paa  delte  Faar  (NI.,  Sch.).  —  3.  -Kok- 
kendag>,  i  Udtr.:  gera  s/er  eldhúsdag,  rydde  op  i  Kokkenet,  især  i  overf. 
Bet.:  faa  af  Vejen  og  rydde  bort  Ting  og  Sager,  der  har  samlet  sig  op.  — 
4.  spec.  i  Altinget  den  Dag,  Finansloven  kommer  til  Behandling,  efter  at 
have  været  i  Udvalg  (Fortsættelse  af  förste  Behandling);  man  benytter  i 
Alin.  denne  Dag  til   Kritik  af  Regeringens  Farelse  i  det  hele  taget,  -dyr 


[-dl:r]  fpl.  KokkendSr.  -gögn  (-gög  v]  npl.  Køkkenloj.  -hurO  (-(hjvrc'l 
f.  Kokkendor.  -kirna  (-iilr  dna,  -ild  na(  f.  Bolte  el.  Kar  til  Kokkenbrug 
(is.  af  Træ),  -skápur  [-u-sgau:boo,  -sgau:pog]  m.  Køkkenskab,  -skolp 
[-sgo?.-p,  -sgolp[  n.  Spildevand  fra  Kokkenet,  -skorungur  [-sgö:rui3goyl 
m.  Ildrager,  -snati  [-sna:dl,  -sna:tl|  m.  Kokkenskriver,  -stigi  (-sdi:jl, 
-5dli:jl]  m.  Køkkentrappe,  Bagtrappe,  -strompur  (-sdroirbøQ,  -sdrom-p- 
og[  m.  Tagskorstenen  over  Kokkenet,  -stúlka  (-sduX-ga,  -sdul'kai  f.  Kokke- 
pige, -verk  [-s-vei;k]  fpl.  Kokkenarbejde.  °-þró  (-þro":)  f.  Kokkenvask. 
eld  hætta  (el  t(h)aihdal  f.  Brandfare,  -hættur  [-(h)aihdoe]  a.  brand- 
farlig: e-u  er  eldhæll,  n-t  er  brandfarligt,  det  gaar  let  Ild  i  n-t. 

1.  eldi  (-is)  (eld!)  n.  Kraftfodring,  Fodring:  skila  ur  eldimi,  afhænde 
Foderkvæg  el.  andre  Husdyr  (spec.  Lam)  efter  Vinterfodringen:  þegar 
maður  tekur  ond  med  ungum  hennar  og  elur  upp  fyrir  annan,  þá  taka 
þeir  sinn  helming  hvor  þegar  skilad  er  rir  eldinu  (]SFb.  37);  heslseldi, 
lambseldl,  Lammetoder,  s.  d.  O. 

2.  eldi  (-is)  [el  dl)  n.  (súrefni)  111. 

eldi  brandur  (el  dlbran  død  m.  1.  et  brændende  Stykke  Træ.  —  2,  overf.: 
þ/'óta  af  stad  eins  og  e.  (som  en  Pil),  -brensla  (-bren-sla)  f.  Brændsel: 
entust  þó  þessi  sprek  allvída  til  eldibrenslu  fram  ad  1830  (ÞThFerö.  I.  55). 

1.  elding  (-ar,  -ar)  [el  diijk)  f.  I.  (leiftur)  Lynild,  Lyn.  -  fH.  (suda) 
Kogning  (ÁM.  481,  I2mo.).  —  °III.  (.syring)  Iltning.  -  IV.  =  geit:  golt 
væri  al  gjöra  geilar  eda  eldingar  i  hejnd  (LFR.   II.  66). 

t2.  elding  (-ar)  [el  diijk]  f.  =  afturelding. 

eldinga  flug  (eldiijgaflY:«/]  n.  stærke  og  hyppige  Lynglimt,  -guð  (-gvY:d) 
m.  Lyngud,  Tordengud. 

eldingar  flug  [el  diijgaeflY:«?)  n.  Lynnedslag,  t-hris  (-a-h(>i:sl  n.  Brænde 
(AM.  481,  12mo.). 

eldinga  slöngvir  (el-diijgasloyij-gvlQ)  m.  Lynslynger,  -vari  (-va:rl}  m. 
Lynafleder,  -viti  (-vl:dl,  -vhtl)  m.  Lynfyr. 

eldir  (-is,  -ar)  [el  din)  m.  (zool.)  Ilder. 

eldishestur  (el  dls(h)es  dog)  m.  staldfodret  (godt  fodret)  Hest. 

eldisklö  (el'dlsiji:^)  n.  1.  (höggvinn  eldiuidur)  hugget  Brænde.  —  2. 
(brennandi  spýta)  antændt  brændende  Stykke  Ved. 

eldis  naut  (el-dlsnöy:t]  n.  Staldokse.  -skyldur  [-l-sijil-doej  a.  for- 
sbrgelsespliglig. 

teldi  stokkur  [eldisdohgod  m.  brændende  Stykke  Træ.  -teinn  I-ttid  v] 
m.  Krolicjærn  (GFrTis.  258). 

eldiviOar  drjúgur  (el'dlvI'Oardriu;(q)øo]  a.  som  giver  meget  Brændsel ; 
(Ordspr.)  ^jr  ivrdur  sjaldan  eldiuidardrjúgt,  sem  brent  er  brafnshreidrinu, 
hvor  Ravnens  Rede  brændes,  slaar  Brændselet  sjælden  til  (Málsh.  396). 
-fátt  (-(1-fauht)  an.:  þar  var  e.,  der  var  kun  lidt  Brændsel,  -frekur  [-fre :goe, 
-fre:køo[  a.:  (um  mann)  som  bruger  meget  Brændsel;  (um  ofn)  som  sluger 
meget  Brændsel,  -laus  (-r-lðv:sí  a.  som  mangler  Brændsel,  -leysi  [-lei:sl[ 
n.  Mangel  paa  Brændsel,  -skortur  (-g-sgoo'døg]  m.  Mangel  paa  Brændsel. 
•spar  (-t}-sba:r|  a.  brændselsbesparende,  -þerrir  (-þEr:le[  m.  Vejr  til  at 
lorrc  Brændsel  i. 

eldivifiur  (el  dlvhQooJ  m.  Brændsel. 

eld  ker  (el  t(e  r|  n.  Ildkar.  -ketill  (-iie  did>.,  -(etidÅ)  m.  ==  eldgfgur. 
-kynjafiur  [-^InjaSøoJ  a.  ildarlet.  -kraftur  (-krafdoej  m.  Ildens  Kræfter; 
vulkansk  Kraft,  -kúla  (-ku  la)  f.  1.  (logandi  hnöllur)  Ildkugle.  -  2.  (eld- 
gigur)  Krater,  -kveikja  (-kvei  i)a,  -kvei  ^a]  f.  1.  (þad,  sem  kveikir  !)  Ild- 
lænder, Tændemiddel.  —  2.  (þad,  ad  kviknar  i  c-u)  Antændelse.  —  3. 
(þad  ad  kveikja  i  e-u)  Brandstiftelse,  -kvika  (-kvi  ga,  -kvi  ka]  f.  bevægelig 
Ildstrom.  -legur  (-d-leqøc)  a.  1.  (eldi  likur)  ildaglig.  Udlignende,  af  Ild.  — 
2.  (eldmódugur)  fyrig,  glødende,  begejstret,  ildhuet.  °  •liOi  [-ll-öl]  m.  Brand- 
mand, ^•list  (-llsli  f.  Fyrværkeri.  -Ijettur  [-Ijehdooj  a.  som  har  let  ved 
at  gaa  cl.  løbe:  rer.i  e.  A  s/er;  —  meget  fyrig:  hve  eldtiitt  sé  sporid  (SlSt. 
Andv.  II.  55).  -Ijós  (-Ijo'sl  n.  Lys  af  Ild,  Ildskær,  -lokkafiur  (-lohg- 
aSøcl   a.  ildlokkel,    med   flammende  Lokker.    ^ -loft  [-loft]  n.        2.  eldi. 

•  maöur  [-ma'Oon(  m.  Ildmenneske,  •magn  [-magv[  n.  1.  Ildens  Kraft; 
eldmagnid  var  svo  mtkid,  ad  hiisin  brunnu  oli  á  svipstundu.  —  ^2.  (kem.) 
Brandstof,  Flogiston.  •mislur  (-misdooj  n.  vulkansk  Taage  el.  Sky- 
samling (med  et  svagt  Ildskær):  hefir  slikur  himinrodi  oft  sézt  .  .  .  en 
hvori  orsök  hans  hefir  allaf  verid  e.  .  .  .  (ÞThLýs.  II.  367).  -móöugur 
(-mou-ðoqogl  a.  ildhuet,  begejstret,  entusiastisk,  •móflur  [-mo"oø(j]  m. 
Ildhu,  Begejstring,  Entusiasme,  -mælir  [-maillol  m.  Pyrometcr.  -neysla 
(-neisla)  f.  Ildbrug.  -neisti  (neisdll  m.  Gnist,  Emme.  -neyti  [-nei  dl, 
-nei-tl]  n.  --  eldsneyti.  -neytur  [-nei-doc,  -nei-too]  a.  som  kan  laale 
Ild.  -næmur  (-naimogj  a.  fængbar,  fængende,  let  antændelig,  brandfarlig. 
•op  (-0  p[  n.  Krater,  -panna  [-t-pan  a[  f.  Ildpande.  -pr6f  (-pro"  i']  n. 
Ildprøve,  -rauður  [-d-röy  3oo|  a.  ildrod,  -raun  (-röynj  f.  Ildprøve. 
-regn  (-regv)  n.  Ildregn.  -rensl(i)  (-rensX,  -rensll]  n.  Ildstrom,  StrSm 
af  glødende  Lava. 

eldri  (el  drij  a.  comp.  se  gamall. 

eld  rimill  (cl  dri  mld>.[  m.  Ildrist.  -rit  (-ri  t]  n.  Skrift  om  vulkanske 
Udbrud,  -roka  [-roga,  -ro'ka[  f.  Ildregn;  (lir  byssum)  Geværild,  -run 
(-run)  f.  Ildrune. 

elds  birta  (el  (t)sbl(>daj  f.  Ildskær,  Lysning  af  Ild.  -bruni  [-brY  nl| 
m.  Brand,  Ildebrand,  Ildlos,  Ildsvaade.   -daunn  (-dðydv)  m.  Lugl  af  Ild. 

•  dfki  (-dii|i,  -di  f,i[  n.  Ildpøl.  -dyrkun  (-di(;go;i[  f.  llddyrkclse.  -gang^ 
ur  (-gauogocl  ni.  eldgangur.  -gogn  [-gögv[  npl.  t.  (eldhúsgögn) 
Kokkentöj  (Gryder,  Pander  osv.,  som  kan  sættes  over  Ild).  —  2.  (eld- 
spýlur  eda  eldkveik/a)  Fyrtðj,  Midler  til  al  tænde  Ild  med.  -hiti  [-(h)I  dl, 
(h)i ii[  m.  Varme  af  Ild.  -hætta  (-(h)aihda]  f.  Brandfare,  Udfare. 

*eld  ajónir  (el  tsjo"  nlcj  fpl.  Flammcöjnc.  -skali  (-sgaulij  m.  (ild-) 
opvarmet    Hal.    -skara   (-sgaraj   f.    Ildrager,    -akari   (-sgari[   m.   Mand, 


eldskemdu 


164 


elska 


som  r3g?r  i  Ilden,  -AsUepusler  ;  arlnhaukur  og  e.  (ODavÞul.  272). 
-skemdur  [-siiEmdool  a.  fordærvet  af  Ild.  -skíö  |-siji  3)  n.  Brænde. 
-slíýla  l-sfjila]  i.  IldsUærm.  -skininn  [-sginm]  a.  Ildbelyst.  -skirn 
1-sijirdvl  f.'  Ilddaab.  -skúffa  I-sgufa)  f.  Ildskuffe,  -skuggsja  [-sgvg  - 
sjau]  f.   Brændspejl.  -skörungur  I-sgorungOQl  m.   Ildrager. 

eids  Ijós  lfl(t)slio»  s]  n.  Ildskær.  *-logahrönn  [-loqahgön  ]  f.  Flam- 
mebolge.  -logi  [-loi  il]  m.  Flamme,  -matur  [-madoo,  -ma  toel  m.  Brænd- 
sel;  ogs.  neds.  om  n-t,  som  kun  duer  til  afbrændes:  e-S  er  rjettur  e. 
-móður  [.mo"Oon)  a.  træt  (af  Arbejdet)  ved  Ilden  (Essen),  -neisti 
l-nEÍsdl]  m.  Gnist,  -neyti  [-nfi  dl,  -nsi  ti]  n.  Brændsel. 

eld  sókn  Idtso-hkv]  f.  Hcnlen  Ild  (ogs.  ovcrf.);  Nu  erl  þú  kominn  á  þann 
ítldur,  að  þér  væri  ællamit  e.,  þegar  elduvínn  ííeyr  i þínum  bæ  (GFrTís.  266). 
-spÝta  [-sbida,  -sbilal  f.  Svovlstik,  Tændstik,  -spvtustokkur  (-sbido- 
sdohgoe,  -sbito-1  m.  Tændstikæske,  -stál  |-sdau7]  n.  Ildstaal,  Fyrslaal. 
-stalli  l-sdadll)  m.  Arne.  -steinn  l-sdtidv)  m.  I'orfyr.  -steypa  |-sdEÍ  ba, 
-sdtipal  f.  glodende  Lavaström  (Kip.  V.  11).  -stó  l-sdo-)  f.  Ildsted. 
c-slóarofn  [-sdo-arob  v]  m.  Bilægger(ovn).  -stokkur  l-sdohgog)  m.  1. 
—  eltíístokkur.  —  2.  —  eldspýtuslokktir.  -stólpi  l-sdo>'/.bl,  -sdo"lpl)  m. 
Ildstolte,  -straumur  [-sdrövmoo]  m.  Ildstrom.  -stæði  |-sdai-ðll  n. 
Ildsted;  opið  e.     -  hlóðir.  -stöpull  |-sdð  bod).,  -sdö  podXJ  m.  Ildstotle. 

clds  umbrot  [cl  (t)sYmbro:t|  npl.  vulkansk  Omvæltning,  -uppkoma 
[-vhpko;mal  f.  I.  (itpphaf  eldsmSa)  Ildens  Opkomst.  -  2.  (eldsvo3i)  Ild- 
los. -  3.  (eldgos)  vulkansk  Udbrud. 

eld  sur  [eI  tsur]  a.  eddikesur,  pibsur.  -sveppur  [-svehboQ]  m.  Fyrsvamp. 


'l(l) 


vioijl 


eldsviöburöur  [ 
eldsviðinn   |f1ís 
elds  virki   |f1  (l)s 
Brandudvalg,    -voö 
upp,    i    Ildebrandstilfældi 
en    som    trænger  til    Ild 
frygter  for  Rogen,  k 
eld  sækir   Itl  tsai 
Lyk 


ildfæ 


iSbVrðo 

a.  svedet  i  Ild. 

n.  (eldfæri)  Fyrtoj.  -voðanefnd  [-voöanEmi]  f. 

3l)  m.    1.  lldsvaade,  Ildebrand:   þegar  e.  kemiiv 

~  2.   (eldhætta)  Brandfare,    -þurfi   |-þvrvll  m. 

(Ordspr.)  ekki  må  e.  amast  vid  reyk,   den,   som 
ei  til  Ilden  (SchMal.). 
),  -saif.lo]  m.  Ildhenter,  Udbringer,    -sæll  |-said>.] 
d   Ild:    (Ordspr.)  svo   er  hver  astsæll  sem  hann  er 


eldsæU,  Held  med  Ild  er  Held  i  Elskov  (SchMll.).  -sætinn  [-sai  dl;i, 
-sailln)  a.  som  holder  af  al  sidde  ved  Ilden,  -tinna  |il  Im  a]  f.  Fyrsten, 
Flintesten,  Flint,  -fol  |-to»  /|  n.  lldtoj.  -traustur  (-tröysdo;;)  a.  ildfast, 
brandfri:  e,  og  þjófhddur  peningaskápur.  -tunga  [-tuijga]  f.  Ildtunge. 
-tækur  1-tai-gog,  -tai'kog]  a.  brændbar,  fængelig,  -töng  [-töynk]  f.  Ildtang. 

eldur  (-S,  -ar)  Itldoe,  eI  (t)s,  eldaQ)  m.  1.  a.  Ild:  leggja  eld  i,  an- 
tænde, stikke  Ild  paa ;  (Talem.)  stt/'a  vid  þann  e/dinn,  sem  hest  brennur, 
holde  sig  til  det,  som  man  kan  vente  at  have  mest  Fordel  af;  (Ordspr.) 
så  er  eldurinrt  heitasturf  er  á  sjálíum  brennur,  den  Ild  er  varmest,  som 
brænder  en  selv.  —  b.  i  overf.  Bet.:  Fjendskab,  Ufred:  þad  er  eilt'fur  e. 
mini  þeirra  út  af  kosninguniim  i  fyrra.  —  c.  i  forsk.  Udtryk  med  mere  el. 
mindre  overf.  Bet.:  álit  fagmanna  .  .  .  er  c.  i  þeirra  beinum  (er  Ild  i  deres 
Ben,  3:  de  kan  ikke  udholde  at  hore  Fagfolks  Mening)  (Alþ.  '11,  B.  II.  323); 
miili  tveggja  elda,  mellem  dobbelt  Ild:  tiltagan  er  eins  og  milli  tveggja  elda 
(Alþ.  '11,  B.  II.  781).  -  -d.  i  Forb.  med  Benævnelser  paa  Havel.  Vand: 
e.  Ægis,  e.  fjóðs  osv.  =  Guld.  —  2.  spec.  (is.  med  art.)  Ilden  paa  Arnen : 
feia  eldinn,  tildække  Ilden  paa  Arnen  med  Aske  og  Torv,  og  lade  den 
ulme  Natlen  over.  -  3.  (eldsuppkoma,  eldsvoSi)  Udbrud  af  Ild,  Ildebrand: 
það  uar  e.  uppi  i  Vesturbænum  t  nétl.  —  4.  (eldgos)  vulkansk  Udbrud :  e. 
i  Hekhi,  Skaíláreldar. 

eld  vari  [Eldvarl]  m.  Brandalarm,  -varnagati  |-vardnagab/.l  m.,  -varn- 
argafl  [-vardnargab  >.)  m.  Brandgavl.  -varnarveggur  [-vardnarvEg;on]  m. 
Brandmur,  -varp  [-vaQpl  n.  Krater,  Kraterhoj.  -vella  [-vEdla]  f.  glodende 
Masse,  -vofa  |-vovaI  f.  Lygtemand  (LFR.  III.  165).  ^ -vættur  l-vaihdoojf. 
Salamander  (Isis.),  -þytur  [ri  tþl  doo,  -þl  ton]  m.  vulkansk  Dron.  -þol  [-pol] 
n.  Ildfasthed,  -þolinn  1-þo  llii)  a.  ubrændelig,  ildfast,  -þrunginn  Í-þruiii(lnÍ 
a.   ildsvanger,  vulkansk,    -öld  lEldölt)  f.    (geol.)   de 

?elemenl  [r:lEmEvt,  -mrn-t]  n.  Element. 

elfa  (-U,  -ur)  [clva]  f.  =  elfur,  Flod,  Strom. 

elfting  [E?.(i)dii.\kl,  elking  [e).  giijk,  e1  f,ir|k]  og  (s; 
[e?.  dink]  f.  Padderokke  (equisetum). 

elftingar  borinn  |eX  (f)diijgarbo:rlnl,  -kendur 
l-sgo:drn,    -sgo:tlnl    a.    blandet    med    Padderokker,    -hey    I-(h)£ 
meget  blandet  med  Padderokker. 

elfur  (-ar,  -ar)  (Elvog]  f.  I.  (W/o/)  (större)  Flod  (jfr.  Saxelfur,  Elben, 
Raumelfur,  Glommen  osv.);  —  som  forste  Led  af  et  sammensat  Subst.  i 
Kenninger  for  Guld:  elfar  blik.  e.  blossi  osv.  —  2.  i  overf.  Bel.:  Strom, 
Flod  :  hyrjar  fossar  elfur  (MJ.). 

elgfróði  (-a)  [e1  kfro"  Dl]  m.  Kentaur  (opr.  npr.  ]h.  fírólfs  saga  kraka). 

elgja  (di)  1e1  ija,  e1  (q)dll  1.  vi.  [élga)  gære.  —  2.  vt.:  e.  hálsinn,  for- 
soge  at  kaste  op  (BH.);  e.  upp  (om  drovtyggende  Dyr),  gylpe  Foden  igen 
op  i  Munden  for  at  tygge  Drov  (ASkaft.). 

elgskógur  |eI  ksgo»  (q)o(i]  m.  Skov,  hvor  Elsdyr  findes. 

1.  elgur  (-s,  -ar  og  -ir)  [Elgog,  eI  (jIq)  m.  Elsdyr;  hypp.  i  Kenninger 
som:  e.  ara  osv.,  Aarernes  Elsdyr,  3:  Skib. 

2.  elgur  (-s)  [Elgog,  eI  (x)s]  m.  J.  (bleylukrap)  h^Ivsmæltet  Sne:  vaia 
elginn  allan  daginn.  —  2.  i  overf.  Bet.:  a.  vada  elginn  um  e-B,  lade 
Munden  lobe,  snakke  ustandselig  om  n-t.  —  b.  Strom,  Masse  (i  nedsæt- 
tende Bet.):  óstöðí'andi  elgur  af  allskonar  skrifum  og  hugleiSmgum  (]Tr. 
Sk.  II.  105);  súrsmjörs  elgurinn  himininn  fol  (M).  II.  216);  skarpar  hugs- 
anir  og  ágælar  alhuganir  eru  innan  um  allan  elginn  (forvrövlede  Masse) 
og  vadalinn  i  Ijóðmælum  hans  og  rimum  (Eimr.  XIII.  47).  —  3.  ríBa  i  elg, 
ride  stærkt  og  uden  at  standse. 


plutoniske  Tidsalde 


edv.)  elting  (-ar,  -ar) 
-(j-^Endoøl,  -skotinn 


elilegur  1e:1i1e  qoo]  a.  (om  unge  Husdyr)  som  egner  sig  til  at  blive 
opdrættet  (ASkaft.).  " 

Elin  C-ar,  -ar)  Ir:lin]  f.  npr.  Ellen. 

1.  elja  (-U,  -ur)  (e1  ja]  f.  1.  (frilla)  Konkubine,  Frille,  Slegfred.  -  2. 
(kona,  sem  er  keppinautur  annarar)  Medbejlerske :  (Ordspr.)  e.  er  annarar 
konu  uefur  (G].),  anden  Kones  Væv  er  en  slem  Medbejlerske. 

2.  elja  (-u)  [Elia]  f.  I.  (dugnaður)  Dygtighed,  Energi,  Udholdenhed, 
Ihærdighed.  -  2.  (erjur)  Kiv,  Strid,  Uenighed. 

eljan,  eljun  (-ar,  -anir)  |e1  jan,  eI  jon,  -anlo]  f.  1.  (dugnaBur)  Dyg- 
tighed, Udholdenhed,  Energi,  Ihærdighed:  e.  huergi  hltfa,  ikke  spare  paa 
Kræfterne  (i  et  Digt  af  BH.);  af  e.  þinni  skallu  hvergi  draga  (GTh.  '95, 
189).  —  2.  (i'r/ur)  Kiv,  Strid,  Uenighed.  —  3.  Strabadser:  þólt  sýslumaBr 
væri  allhraustr  ok  heill  ok  ýmsri  e.  uanr  (EspS.  92). 

eljara  glettingar  |eI  jaraglEhdiijgao]  fpl.,  -glettur  [-glthdon]  fpl. 
spydige  Drillerier. 

eljargletting  [Eljarglehdiljk]  f.  spydigt  Drilleri. 

teljari  (-a)  [Eljarl]  m.  1.  {ákeiB,  ofsi)  Voldsomhed,  Lidenskabelighed 
(ÁM.  481,  12mo).  ~  2.  (keppinautur)  Medbejler  (BH.). 

elju  laus  [Eljolöysl  a.  1.  (duglaus)  slap,  udygtig,  uden  Energi.  —  2, 
(óþolinmóBur)  utaalmodig,  rastlos,  -leysi  1-Ieí  si]  n.  1.  {skortur  á  dugn- 
Mangel  paa  Energi.  —  2.  (c5/»o/)  Rastløshed, 
ma:5oQl  m.  energisk,  arbejdsom  Person,  flittig. 


aBi)    Slaphed,    Udygtighed, 
Utaalmodighed.  -maBur  [-n 
udholdende  Arbejder. 

eljunar  laus  {fl  jonarloy:: 
leysi.  -maöur  [-ma:ðoe]  n 

eljurigur  [cl  jori:qoe)  m. 
'  elju  samur  [eI  josa  mon] 
vedholdende  Flid,  Arbejds 
Had  (BH.),  -þústur  [-þus 

elking  (-a 


]  a.        eljulaus.    -leysi  (-Ie!:si) 
.  energisk,  arbejdsom  Mand. 
Medbejlerskab. 

a.    energisk,    arbejdsom,     -semi 
)mhed.     -þjóstur     [-jDJO"sdon|     i 
g]  n.     -  eljurigur. 


elju- 


[-SE-ml]     f. 
1.     indgroet 


r)    |Ej.<,iTjk,    El  Í-]    f, 

ell  [td  /.)  n.  Navn  paa  Bogstavet  1. 

1.  Ella  (-U,  -ur)  [rka]  f.  npr.  Dim.  af  Elin. 

2.  ella  [rd  la]  adv.  ellers,  -  undertiden  med  Eftertryk  stillet  sidst  i  ei 
Sætning :  fara  hvergi  ella,  ellers  ikke  tage  af  Sted. 

eliefin  [EdUvIn]  npl.  med  art.  i  Tærningekast,  naar  der  kommer  op 
6  paa  en  Tærning,  5  paa  den  anden. 

ellefti  [Ed  Iffdl]  num.  ord.  ellevte :  (Talem.)  gera  bragB  ur  ellefia  boS 
orBinu,  hitte  paa  et  snildt  Raad ;  .i  elleflu  stundu,  i  sidste  Øjeblik. 

ellefu  [EdlE  vo]  num.  card.  elleve,  f-tiu  (-ti:o]  num.  card.  hundrede  og  ti 

ellegar  (pd  kqag]  adv.  1.  (eBa)  eller:  hvort  villu  þetta  e.  hitl.  —  2 
(ella)  ellers ;  all  er  ónýtt  e. 

1.  eUi  JEdli]  f.  indec.  Alderdom. 

2.  Elli  (-a,  -ar)  (e1:|]  m.  npr.  Din 
elli  år    [Ed  llau:r]    npl.    Alderdomsa 

[-btl  gogl  m.    Alderdomsham,    i  Talem 

ung  igen  (om  Oprindelsen  til  dette  M 

|-biu:(q)og]  a.  bojet  af  Alderdom,  -blakkur  (-blahgon 

-blær    |-blai:r]    m.,    -bragur    [■bra:qog]    m.    Alderdi 


af  Erlendur  og  Elias. 
:    kominn  á  e.,  til  Aars.    -belgur 
kasta  ellibelgnum,   forynges,  blive 
dheld   se  lÁÞj.  II.  503).   -bjúgur 

•k  af  Ælde. 

1.     -burðir 


l-bvrölg]  mpl.  Alderdomssvaghed.  -dagar  [-da:qag]  mpl.  Alderdoms- 
aarene.  -dauði  |-doy:Dl]  m.  Dod  fremkaldt  ved  Alderdomssvaghed. 
-dauður  [-döy:DoQ]  a.  dod  af  Alderdom:  verda  e.,  do  af  Alderdom. 
-drep  í-drE:p]  n.  Alderdomsgangræn  (gangraena  senilis). 

ellift  (-ar,  -ir)  [cd  lift)  f.  (mus.)  Undecim. 

elli  gári  lEd-|Igau:rl]  m.  Alderdomsrynke :  låta  árin  å  mér  s/å  I  elli-gåra 
og  brotin  (StStAndv.  I.  29).  -getinn  [-gE:dln, -ijf:tln]  a.  avlet  i  Alderdom. 
-glöp  [-glöip]  npl.  Gaaen  i  Barndom,  -grár  [-grau:rj  a.  graa  (graahaaret  af 
Alderdom),  solvgraa.  -hamur  [-ha:mog]  m.  ^  ellibelgur :  kasta  ellihamnum 
(spec.  om  Slanger,  der  faar  nyt  Skind),  -hniginn  [-hvi:ilrt]  a.  alderstegen. 
-hró  [-hgo":]  n.  gammelt  Skrog,  -hrumi  (-hgY:mI]  m.,  -hrumleiki 
l-hgYm  lEÍ(jl,  -leiV]  m.  Alderdomssvækkelse  (marasmus  senilis).  -hrumur 
[-hgY:mog]  a.  skrobelig  paa  Grund  af  Alderdom,  senil,  -hrörnaður 
[-hgördnaöog]  a.  alderdomssvagelig.  -hærur  [-hai:rog]  fpl.  graa  Haar  paa 
Grund  af  Alderdom,  -lasleiki  [-la:slEÍrjI,  -lEifjl]  m.  Alderdomssvaghed. 
-legur  |-Ic  qog]  a.  gammel  af  Udseende,  -lyf  [-llii']  n.  Middel  mod  Alderdom. 
-lotinn  [•lo:dln,  -lo;lln]  a.  nedbojet  af  Alderdom,  -merki  [-mEo  ijl)  n. 
Tegn  paa  Ælde.  -móður  [-mo";i5oo]  a.  træt  af  Alderdom,  -mörk  [-mogk] 
npl.  -^  ellimerki.  -órar  [-0":rag)  mpl.  —  elliglöp.  -prúður  [-pru:Døe] 
a.  ærværdig  i  sin  Alderdom,  -sjiikur  [-siu:gog,  -sju:kon]  a.  svag, 
syg  paa  Grund  af  Alderdom,  -styrktarsjóöur  [-sdlg(x)dagsio":oøQ] 
Alderdomsunderstollelseskasse.  -styrkur  [-sdig  gog]  m.  Alderdomsfor^ 
sorgelse.  -stoð  [-sdo:ð]  f.  Stolte  i  Alderdom:  ellistoBin  hans,  hans  Alder' 
doms  Slotte,  -tíð  [-ti:ð]  f.  Alderdom,  -vana  [-va:na]  a.  indec.  evig  ung 
-þokki  l-þohgi]  m.  en  Oldings  ærværdige  Udseende,  -þrömur  [-þrö:n 
og]  m.  Alderdommens  Grænse:  Þvi  faBir  Kronusson  mun  deyða  mig 
elli-þremi,  raunamæddan  (II.  II.  245).  -þvogl  [-þvog/.j  n.  Gammelmands- 
snak, -ær  [-ai:r]  a.  gaaet  i  Barndom. 

elna  (a)  (Elna]  vi.  tage  til,  foroges:  e-m  elnar  sótt,  ens  Sygdom  bliver 
værre:  Þessi  sinnissjúkdómur  elnaði  þó  fyrst  fyrir  alvöru,  þegar  hann  seint 
um  veturinn  fekk  bréf  meB  landpósli  .  .  .  (JTrHalIa  131). 

elni  (-is)  [el  nl]  n.,  einiviður  [e1  nlvl:ðog]  m.  =  elrir. 

elnun  (-ar)  |el  noji]  f.  Fremvækst,  Udvikling,  Tiltagen. 

elri  (-is)  1e1  ri]  n.,  elrir  (-is,  -ar)  |eI  rig]  m.  Elletræ :  'elris  jölunn,  Skib. 

elrirunnur  (e1  rlrYn:ogi  m.  Ellebusk,  Ellekrat. 

1.  elska  (-U,  -ur)  [e1  sga]  f.  Kærlighed;  eiskan  min,  min  kære;  sode 
Ven;  ogs.  hyppigt  i  pi.:  elskumar  minar;  —  gen.  sg.  elsku  bruges  i  Tiltale 
som  adj.  i  Forb.  med  et  Subst.,  ogs.  (men  sjældnere)  som  Forled  i  Sma.: 


elska 


elsku  Marta,  e/sku  pabbt,  elsku  mamnia,  elsku  godt,  elsku  cióttir  asv.; 
(Ordspr.)  oft  er  eiskan  amal\md.  Kærlighed  gor  tit  gnaven. 

2.  elska  (a)  [d  sga]  vt.  elske;  —  refl.  eiskast,  elske  hinanden;  —  ppr. 
elskandi,  elskende:  þinn  e.  bróðir  (is.  brugt  foran  Underskrift  i  Breve). 

elskandi  (-a,  -endur)  [slsgandl.  -endoo]  m.  Elsker;  —pi.  elskendur, 
elskende. 

elskanlegurliil  sgank-  qooj  a.  elskelig,  kær,  elsket,  behagelig;  —  adv.  -lega. 

eiskari  (-a,  -ar)  [elsgarl]  m.  Elsker:  (Ordspr.)  betri  eru  elskarans 
hogg  en  faísarans  kcss,  bedre  er  Elskerens  Hug  end  Bedragerens  Kys. 

elskhugi   [ti  sk(h)YYÍll   m.  1.  (elskandi)  Elsker.  -  2.  {efrirlæti)  Yndling. 

elsku  band  [el  sgobant]  n.  Kærlighedsbaand.  -barn  [-bar  dv,  -badv) 
n.  (i  Tiltale)  kære,  elskede  Barn.  -bragö  (-braq-^,  -bragþl  n.  Kærlig- 
hedsgærning.  -djúp  [-dju:pl  n.  Kærlighedsdyb.  -dóttir  (-do'hdli)]  f.  (i 
Tiltale)  kære,  elskede  Datter,  -draumur  [-dröY:inool  m.  Kærlighedsdrom. 
-faÖir  (-faiöiol  m.  (i  Tiltale)  kære.  elskede  Fader,  -fullur  [-fvd  Ion)  a. 
kærlighedsfuld,  -geö  [-litið]  n.  kaerlighedsrigt  Sindelag,  -grås  (-gra:sl 
n.  --  bronugras.  -grátur  [-grau:dÐo,  •grau:toQ]  m.  Kærlighedsgraad. 
-hiti  [-hl:dl,  -hl:tl]  m.  Kærlighedsvarm'e.  -laus  (-Ioys]  a.  kærlighedslos, 
uden  Kærlighed.  -legur  (-le  qoo]  a.  elskværdig;  —  adv.  -lega,  kærlig, 
inderlig,  hjærtelig,  paa  en  elskværdig  Maade.  -mark  (-maQk)  n.  Kærlig- 
hedstegn, Kærlighedsbevisning. 

eiskur  [fl  sgoo,  n.  ri  st]  a.  1.  hengiven;  t  Forb.:  e.  að  e-m,  en  meget 
hengiven,  særl.  om  Börn :  drengurinn  var  e.  að  fðður  stnum;  —  ogs.  om 
Dyr:  hundurinn  var  mjð^  e.  að  drengnum.  —  t2.  kær;  Maðurínn  hefur 
öngvan  lilut  elskara  (Sýrak  37);  Hinn  seinasti  er  lausakonunni  hinn  elsk- 
asti.  Horen  elsker  den  seneste  hojest  (Málshb.). 

elsku  rikur  (el  sgori:goo,  -ri:koo]  a.,  -samur  [-sa  moQl  a.  rig  paa 
Kærlighed,  kærlig,  -semd  (-semtl  f.,  -semi  (-se  ml]  f.  1.  (ås/)  Kærlighed. 

-  2.  (ving/amleiki)  Venlighed,  Elskværdighed,  -son  I-so:nl  m.  (i  Tiltale) 
kære,  elskede  Son.  -verÖur  [-vfröoel  a.  elskværdig. 

eistur  (cl  sdon]  a.  superl.  se  gamall. 
elt  (-ar.  -ir)"le).tl  f.  (ísf.)    -  1.  elting. 

1.  elta  (-U.  -ur)  (eJ.  da)  f.  -^  1.  elting. 

2.  elta  (i)  |e?.  da]  vt.  1.  {i'eita  eftirfor,  re^ma  ad  nå)  jage,  forfølge,  sætte 
efter:  e.  hest,  e.  þ/'óf,  —  e.  uppi,  indhente.  —  2.  a.  {tara  á  eftir)  folge, 
folge  efter:  hundurinn  elti  manninn;  (Ordspr.)  så,  sem  eltir  köttinn,  fær 
vel  musina  (G].),  den  som  folger  efter  Katten,  faar  vel  Musen;  e.  e-n  á 
rðndum,  hænge  efter  en.  —  b.  Í  overf.  Bet.:  e.  hver  annan,  folge  den  ene 
efter  den  anden,  folge  Slag  i  Slag;  hefir  höiundurinn  tiklega  þekkt  rit 
Blefkens,  en  hefir  ekki  vil/'að  e.  allar  ofgar  hans  (anholde  alle  hans  Over- 
drivelser) (ÞThLfr.  II.  196).  —  c.  refl.  eltast  við  e-n,  soge  ivrigt  al  ind- 
hente el.  faa  fat  i  en  ;  —  ogs.  i  overf.  Bet.:  stadig  prove  paa :  Hof.  eliist  alt  af 
vid  ad  vera  hæðinn  (Eimr.  XIII.  216);  eltast  viB  tiskuna,  lobe  efter  Moden  ; 
jeg  get  ekki  verið  að  e.  við  vitleysumar  hjå  honum,  jeg  gider  ikke  gen- 
drive alle  hans  Bommerter.  —  2,  ælte:  e.  deig,  mó,  ælte  Dej,  Torv; 
(Ordspr.)  elta  må  tinið,  til  þess  það  brotnar  (G].),  man  kan  ælte  Tinnet, 
indtil  det  brydes;  e.  tigl,  stryge  Tegl;  e.  skinn,  blodgðre  Skind  ved  Ælt- 
ning, garve;  —  i  overf.  Bet.:  e.  ur  e*m,  jage  det  sorte  Humor  ud  af  en» 
sprede  ens  daarlige  Humor:  þvi  eg  vona  að  eg  gæti  þá  elt  ur  þér  dátitid 
og  við  hvor  ur  öðrum  (ISBr.   113). 

eltimör  [eÍ.  dimo':rl  m.  Klynetorv. 

1.  elting  (-ar,  -ar)  (rVdiijkl  f.  lagen,  Forfolgelse :  —  pi.  cltingar,  ]agen. 

2.  elting  (-ar.  -ar)  [fi-diijkl  f.  -=  elfttng. 
eltingaletkur   [f?.  diijgalfiigoo,    -kt:koo]    m-    lagen,    Jagt,    Forfølgelse, 

især  naar  den  forfølgende  har  vanskeligt  med  at  faa  fat  paa  den  torfulgte, 

-  som  Leg  (ÓDavSk.  107);  —  i  overf.  Bet.:  e.  hans  eftir  f\'ndni  (Vittig- 
hedsiagen)  gt-titr  þó  orðið  heht  til  langur  stundum  (Alþ.  '11,   B.   II.  1291). 

elttngarborinn  [tX  dirjgarbo:rln)  a.  ^     elftingarborinn. 

'  eltingaveiÖi  (e).  dir3gavEÍ:öll  f.  Parforcejagt. 

eltinn  {e^  din)  a.  tilböjelig  til  at  forfølge  el.  folge  en  i  Hælene  (jfr. 
fylgispakur):  e.  hundur. 

elti  skinn  [E>.-dls(|in  )  n.  æltet  Skind,  garvef  Skind,  -skinnsskjóða 
[-s<jinsr^O":ða]  f.,  -skjóða  [-sr|O'>:0a]  f.  Pose  af  æltet  Skind:  (Ordspr.) 
fleiri  verda  aB  fara  med  sig  en  fagrar  eltisk/'óður,  det  er  ikke  blot  fine 
Skindposer,  der  fordærves  (Málshb.). 

elztur  |p1  sdoo)  se  eistur. 

'em  (t:m)  1.  p.  sg.  ind.  af  vera. 

emberi(-a,-ar)  [rm  bf  rilm.  Øsekar,  vidt  foroven  og  smalt  nedefter  (Sch.). 

tembia  (-u,  -ur)  [em  bla)  f.  stadig  vimsende  og  arbejdende  Kvinde  (BH.). 

1.  embra  (-u,  -ur)  (r m  bra]  f.  Klagemaal,  Klagen,  Besvær  (BH.). 

2.  tembra  (a)  [tmbra)  vi.  beklage  sig,  klage  sig  (BH.). 
embrulegur  (em  broU/qon)  a.  klagende,  klynkende. 
emburt  (tm  boQt)  an.  —  bumbult. 
embætta  (a)  [rm  baihda)  vi.  holde  Gudsljæneste. 
embætti  (-is,  pi.  ds.)  [cm  baihdl]  n.  1.  Embede:  hafa  á  hendi,  þjóna  c, 

beklæde  et  Embede;  (Ordspr.)  embættid  skal  burdum  svara  (G].),  Embed 
bor  til  Ævne  svare.  —  2.  (messa)  Gudstjæneste. 

embættis  aðall  [em  baihdlsa:ðad/.)  m.  Embedsadet.  -aldur  [-al  doQ)  m. 
Anciennitet,  Embedsalder,  Aldersfolge.  -år  (-au:r]  n.  Tjænestcaar.  -bók 
[.bo-:kl  f.  (Embeds)  Protokol,  -brjef  [-brJE;i^l  n.  Embedsskrivelse,  offi- 
cielt Brev,  officiel  Skrivelse.  -bústaÖur  [-bu:sdaðool  m.  Embedsbolig. 
-eiøur  (-£i:ðoo)  m.  Embedsed.  -erindi  [-£:rlndi}  n.  ].  Tjænestesag, 
Embedsforretning.  —  2.  —  embættisbrjef.  -frjáls  [-frjauls]  a.  tjænestefri. 
-faer  (-iaiir)  a.  1.  i  Stand  til  at  varetage  (sine)  Embedsforretninger.  — 
2.  ==  messufær:  embæitisfær  kirkja.  -faersla  [-faÍQ  sla)  f.  Embedsførelse. 
-gcngi  [-Qeiij-Qi)  n.  Kvalifikation  til  Embede,  -gengur  (-(jeiij-goc]  a.  som 


165  endahnutur 

har  Ret  (er  kvalificeret)  til  Embede,  -gæsia  [-((ais  la]  f.  Embedsførelse. 
t-hringur  [-(h)QÍi)goe]  m.  Virkekres  (Sch.).  -jörÖ  [-jör^l  f.  Embeds- 
jord.  -Ian  [-lau:;i)  n.  Laan  til  en  Mand  i  hans  Egenskab  af  Embeds- 
mand. Embedslaan.  -laun  [-loy:«)  npl.  Embedsgage.  -laus  (-löy:s)  a. 
embedslos,  privat,  -leysingi  [-lt:i:siij()l)  m.  Kandidat  uden  Embede. 
-maður  [-ma:Oøe)  m.  Embedsmand,  -mannastjett  [-manasdjeht)  f.  Em- 
bedsstand, -mannslegur  [-manslf:qoo|  a.  som  ser  ud  som  en  Embeds- 
mand bor:  ekki  sjerlega  e.  -meðferÖ  [-meö  íerð)  f.  Røgten  af  et  Embede. 
-missir  [-mls:le)  m.  Tab  af  Embede,  Embedsfortabelse :  ad  viðlögd- 
unt  embættismissi.  -nám  [-nau:m)  n.  Brodstudium,  -prof  [-pro":!^)  n. 
Embedseksamen,  -rekstur  [-re^  sdo^l  m.  ^  embættisfærsla.  -rígur 
[-ritqool  m.  Embedshovmod  QThMk.  XXXVll).  -simskeyti  [-I-sim- 
sQEidl,  -sQeiti]  n.  tjænstligt  Telegram,  -skylda  [-sijil  da]  f.  Embeds- 
pligt: samkvæmt  embættisskyldu,  ifolge  Embedspligt,  tjænstligt,  ex  officio. 
-skoöunarferð  [-sgo  ðonarftr^)  f.  Inspektionsrejse  i  Embeds  Medfor. 
-starf  [-sdar  rj  n.  Embedsforretning.  ° -slórmenni  [-sdo"r  menl)  n. 
Dignitar.  -svipur  (-sviiboQ,  -svi:poi>l  m.  Embedsmine.  -tíÖ  [-s-ti:ð]  f. 
Embedstid.  -tign  [-tig  vi  f.  Embedsrang.  -upphefð  [-vhp(h)ev5,  -(h)ebþl 
f.  Avancement,  Forfremmelse,  -vald  [-valt]  n.  Embedsmyndighed.  -veÍÐar 
[-vtiiðag]  fpl.  Embedsjagt,  Embedsjægeri.  -viÖskifti  [-viÖsrjifdi]  npl. 
Tjænesteforhold.  -þjónn  (-þ)0"dvl  m.  Bestillingsmand,  Funktionær. 

embætlingur  (-s.  -ar)  [tmbalhdliijgoei  -iijs]  m.  vordende  Embedsmand. 

em)  [tm/]   n.  ynkeligt  Skrig. 

emja  (a)  [f m  ja]  vi.  hvine,  skrige,  hyle. 

emjan  (-ar,  -ir)  [em  jan]  f.  Hvinen,  Skrigen,  Hylen. 

emm  (em  ]  n.  Navn  paa  Bogstavet  m. 

emr-mál  [em  rmau /]  n.  se  hrognamál. 

ti.  en  [en]  ^  hin,  se  hinn. 

2.  en  [en-,  en]  ej.  1.  disjunktiv:  men:  a.  i  Alm.:  jeg  baud  honum  heim, 
en  hann  vildi  ekki  þiggja.  —  b.  forbindende  to  Led,  og  ligesom  paralleli' 
serende  dem,  kan  ofte  oversættes  med  *og-  :  missætti  ykkar  veldur  dramb 
hennar,  en  dugleysi  þitt.  ~  2.  i  Udraab :  a.  en  hvad  vedrid  er  gott,  hvor 
Vejret  dog  er  smukt,  nej,  hvilket  dejligt  Vejr;  en  så  búskapur!  sikken  en 
Økonomi !  En  hvad  þid  leÍtuduS  ekki  uppi  undir  mjer  (at  I  dog  ikke  fandt 
paa  at  soge  .  .  .)  (Br]Þf.  96).  —  b.  naturligvis,  selvfølgelig:  hvar  á  aB 
kaupa  ol  og  vin?  En  i  Thomsens  magasin;  —  Hver  varþaB?  En  hann  Jon! 

3.  en  [en  ]  adv.  se  enn. 

4.  en  [an]  ej.  end;  ekkert  annaB  en,  intet  andet  end,  kun;  —  (efter 
comp.)  end :  áBur  en,  for  end ;  heldur  en,  fremur  en,  mere  end  osv.  — 
Forskellen  paa  en  (  enn)  og  en  i  Bet.  »end«  iagttages  let  ved  Kom- 
parativ, idet  enn  foran  Komparativ  bet.  -cndnu'  :  enn  betri,  medens  betri 
en  ...  =  -  bedre  end  (      betri  heldur  en)  osv. 

1.  enda  [en  da,  ev  dl,  en  tlj  v.  I.  (a  sj.  ti)  vt.  og  vi.  1.  vt.  (l/iika  viB) 
afslutte,  ende:  hann  hefur  endaB  bókina;  —  vera  aB  enda  viB  e-8,  synge 
paa  det  sidste  Vers;  e.  æfina,  do.  —  2.  vi.  ende.  finde  sin  Afslutning:  bókin 
endar  á  þvi,  aB  .  .  .,  Bogen  slutter  med,  at  ...  —  3.  v.  impers.:  söguna 
endar.  Fortællingen  er  ude;  endar  þar  fra  honum  aB  segja,  og  deftned 
er  det  Slut  med  Fortællingen  om  ham.  —  II.  (ti)  vt.  og  refl.  ].  vt. 
(efna)  holde:  e.  loforB,  holde  sit  Løfte.  —  2.  vrefl.  endast:  a.  vare.  slaa 
til :  e-B  endist  ekki  lengi;  —  ef  mjer  endist  aldur,  hvis  jeg  lever  saa 
længe;  endast  til  ad  gera  e-d,  holde  ud  at  gore  n-t.  blive  ved  med:  hvernig 
geturdu  enst  til  ad  vera  alt  af  ad  strida  honum?  —  e.  illa,  spec.  ældes  for 
Tiden:  hann  enttst  illa.  —  b.  e-B  må  vel  endast,  n-t  kan  faa  en  god  Af- 
slutning: En  gángi  eg  til  mats  viB  hann  hér  fyrir  framan  borgina,  þá 
mætti  þad  vel  endast  (II.  II.  240).  -  c.  (lidast)  blive  taalt :  þelta  skyldi 
engum  hafa  enst  nema  þjer. 

2.  enda  [en  da]  ej.  1.  med  Verbet  i  conj.,  is.  i  Lovsproget,  indledende 
en  Betingelsessætning :  a.  (svo  framarlega  sem)  forsaavidt,  saa  fremt, 
under  Forudsætning  at:  logum  må  ad  eins  breyta  á  adalfundi,  e.  sje  hann 
logmætur ;  —  nu  hefir  prestur  fengiB  eptirlaun,  og  missir  hann  þau :  l.ef  hann 
fær  aptur  embætti  og  laun,  e.  sjeu  þau  laun  eigi  minni  en  eptirlaunin  voru 
(Lönning,  der  udgör  et  Bclob,  der  er  ligesaa  stort  som  Pensionen)  (Stj.  '80, 
A.  24);  e.  .  .  .  eigi  kan  undertiden  oversættes  med  -medmindre-:  e.  hafi 
honum  eigi  veriB  varnad  solunnar  med  áfrýjan  (Stj.  *87,  A.  94);  e.  hafi  hann 
eigi  t  hyggju  (medmindre  han  tænker  paa)  ad  koma  fram  ábyrgd  á  hend' 
ur  fogeta  (Stj.  *85,  A.  124).  —  b.  (ad  odrum  kosti)  i  modsat  Fald,  og: 
nu  vill  madur  flylja  af  tandi  burt  .  .  .  og  skal  hann  þá  .  .  .  skyldur  ad 
setja  sveit  sinni  vidunanlega  tryggmg  fyrir  því,  aÖ  vandamenn  hans,  er 
eftir  verda,  verBi  eigi  svcitarfjelaginu  til  þyngsla,  .  .  .  e.  banni  sýslumaBur 
eBa  bæjarfógcti  utanförina,  nema  þessum  skilyrdum  s/e  fullnægt  (Stj.  *87, 
A.  100).  —  2.  a.  som  en  lilfojondo  Forklaring  med  Indikativ  (=  lika): 
ogsaa.  heller:  jeg  mun  ekki  koma  hingad  aftur,  e.  á  jeg  ekki  neitt  hingad 
ad  gera  (jeg  har  heller  ingen  Ting  at  göro  her);  hann  sagdi  ekki  neitt  vid 
hana,  enda  stod  hun  ekkert  vid  i  herherginu  (hun  gik  ogsaa  med  det 
samme).  —  b.  (jafnvel)  endog,  endogsaa :  og  þeirra  æfi  er  e.  styttri  en 
okkar  (And.  I.  16).  —  3.  enda  þótt  med  konj.:  selv  om,  om  end,  omend- 
skönt :  e.  þótt  jeg  ætli  ad  koma,  getur  vel  komid  fyrir,  ad  jeg  verdi  aB 
sleppa  þvi;  —  margir  þeir,  er  ekki  telja  sig  Calvininga,  adhyllast  hana 
(3:  kcnning  þeirra),  e.  þótt  i  nokkud  linari  mynd  (Mill  124). 

enda  brent  (en  dabrtv  t,  -bren  t)  an.  ---^  endaslept:  gera  ekki  c.  meB 
e-d.  -brögÖ  (-bröqA  -brög  þ]  npl.  (Bogb.)  Slyngning,  -daegur  [-dai:q- 
ofl  n.  Dodsdag:  (Ordspr.)  cnginn  er  sæll  fyrir  sitt  e.  (GJ.),  pris  ingen 
salig  for  hans  Dod.  -fjol  [-ijo:/]  f.  Endebræt;  (riiwgafl)  Sengegavl. 
-grein  (-grei:;i]  f.  Endegren.  -gom  [-gördv,  -gðd  v]  f.  Endetarm. 
-hending  (-hen  dirjk]  f.  I.  Enderim.  —  2.  Rimslutning,  -hnútur  (-hvu:d- 
00,  -hvu:tocl   m.    Knude  paa  Tovels  yderste  Ende;  —  overf.;    Afslutning: 


endafli 


166 


reka  el.  riða  cmiahnút  á  e-ð,  lægge  sidste  Haand  paa  Værket :  ad  si'O  mæltu 
rek  eg  endahniitinn  á  safn  þetla  (ÓDavSk.  36);  leysa  endahnútinn,  lose  den 
sidste  Knude,  den  sidste  Vanskelighed,  -ili  [-i:Ill  m.  den  yderste  af  de 
tre  ilar,  der  horer  til  den  yderste  not  i  et  notlag,  s.  d.  O.  -kleppur 
l-klehboQl  m.  (jfr.  klepH)  smudsigt  Vedhæng:  e.  aptan  i  Domim  (]SBr. 
225);  e.  hal/æra,  det  værste  (drojeste)  ai  Uaarene  (LFR.  XIV.  140). 
-kliá  I-kljau;]  f.  Afslutning,  -laus  [-loy  s]  a.  uden  Ende.  -legur  (-U  q- 
oqI  a.  endelig,  bestemt,  definitiv;  —  adv.  -lega.  -leysa  l-leisa]  f.  1.  (o- 
endanleiki)  Endeloshed,  Ikke-Tilværelse  af  en  Ende.  Uendelighed:  eÍUfdav 
ógr\>mu  og  e.  (JHall.  232).  -  2.  (vitleysa)  Vrövl,  Snak:  boh'ud  e.  er  i 
þjer.  -leysi  [-Iti  sil  n.  Uendelighed,  -lykt  [-llxtl  f.  Slutning,  Afslutning. 
Ende,  Endeligt:  (Ordspr.)  endalyktin  góð,  bætir  undanfarinn  mod  (GJ.). 
naar  Enden  er  god,  er  alting  godt.  -lok  [-lo:kl  npl.  Slutning,  -mark 
[-maQ  kl  n.,  -merki  [-mfQijl]  n.  Grænse,  -mjór  I-nijo":rl  a.  tynd  mod 
Enden  el.  imod  bægge  Ender:  låta  eigi  verda  endamjótt  vid  e-n,  behandle 
en  godt  li!  det  sidste,  -nabbar  (-nabraeJ  mpl.  (med.)  Hæmorroider, 
Takker  (LFR.  III.  214). 

endan  (leg)Ieiki  lEndan(lEq)lti:rji,  -Itiiliil  m.  Endelighed.  -legur 
l-k  qoijl  a.  endelig,  begrænset,  definitiv. 

enda  rim  [en  dari:m]  n.  Enderim,  -skifti  [-sQlf  dll  npl.  Ombytning  ar  en 
Genstands  Yderpunkter,  bruges  kun  i  Forbindelsen:  hafa  e.  å  e-u,  stille 
n-t  paa  den  forkerte  Ende  el.  paa  Hovedet,  vende  op  og  ned  paa  n-t, 
endevende  n-t;  —  ogs.  i  overf.  Bet.:  hann  leyfði  ser  ...ad  hafa  sifo 
greinileg  e.  á  orðum  miniim  ad  undriin  sætir  (Alþ.  '18,  D.  I.  645);  hafa 
?.  á  sanníeikanunt,  göre  sort  til  hvidt,  -sleppur  [-sUhbool  a.  1.  som 
afbrydes  el.  ophorer  pludselig,  abrupt:  áhrif  þessi tirðu  endaslepp  (EÍmr.  XVI. 
220);  ffcra  {ekki)  endaslept  mð  e-ð,  (ikke)  holde  pludselig  op  med  n-t:  eg sé ad 
nefndin  ætlar  ckki  ad  gera  e.  vid  þennan  veg  (Alþ.  *1I,  D.  I.  259).  — 
2.  som  slipper  op  for  Tiden:  kolin  vóru  endaslepp  (Eimr.  II.  46).  ~  3. 
(hvumsa)  forbloffet.  -spjálk  l-sbjau?.  k,  -sbiaulk]  f.  Endespjælke.  -stæður 
t-sdai:öoQ]  a.  (bot.)  topstillet.  -stöÖ  [-sdö:51  f.  Endestation,  -taug  I-töy:gl 
f.  Tovende,  -þarmup  (-þar  moyl  m.     -  endagÖrn. 

endaþótt  [en  daþo'htl  se  enda. 

endemi  (-is)  lendemll  n.  1.  uhort  Ting :  heyr  á  e.,  har  man  nogen  Sinde 
hort  Magen!  —  2.  gen.  endemis,  som  förste  Led  af  et  sammensat  Subst.: 
a.  uhyrlig,  uhort:  endemisgrein,  -rok.  —  b.  bandsat,  forbandet:  En  hver 
hafði  sett  þenna  endemis  lampaglasakassa  þarna  (]TrL.  9).  -  3.  {for,  druUa) 
Snavs:  óttalegt  c.  var  á  görunni  eftir  rigninguna. 

endi  (-a,  -ar)  I^ndil  m.  1.  a.  Ende:  endanna  á  rnilh',  fra  Ende  ti! 
anden;  á  ödrum  endanum,  paa  (i)  den  ene  Ende;  —  overf.:  þar  var  alt  å 
ödrum  endanum,  der  var  alt  i  Opror  (Virvar,  hulter  til  bulter),  der  var  stor 
Staahej ;  (Talem.)  ekki  af  verri  endanum,  ikke  af  de  daarligste  :  mundi  margur 
mæla,  að  þú  hlytir  ckki  af  verri  endanum  um  gjafordid,  ef  .  .  .  (JThMk.  253). 

—  b.  overf.:  Ende,  Afslutning  :  á  enda,  til  Ende,  slut ;  á  endanum,  til  sidst,  om- 
sider; binda  enda  á  e-ð,  bringe  n-t  til  Ophor,  afslutte  n-t;  sjá  fyrir  endann 
á  e-u,  se  hvorledes  n-t  vil  ende;  gera  enda  á  e-u,  gore  Ende  paa  n-t;  ganga 
fyrir  enda  å  e-u,  fore  n-t  lil  Afslutning  (Alþb.  1782,  Nr.  4);  standast  á 
cndum,  gaa  lige  op  mod  hinanden  :  en  þad  stódst  á  endum  (passede  akkurat, 
slog  ligetil),  ad  Árni  var  kominn  svo  timanlega,  ad  hann  matti  ncma  hljódid 
(]ÁÞi.  II.  125).  -  2.  (spotti)  Ende,  Stykke  Garn  el.  Traad.  -  3.  (rass) 
Ars,  Ende,  Bagdel ;  tylla  sjer  nidur  á  endann ;  ~  standa  upp  á  end- 
ann, staa  oprejst  paa  Bagbenene:  og  var  þó  svo  hátt  t  hann  (3:  gard- 
ann),  ad  þau  (3:  lömbin)  stådu  næstum  þvi  upp  á  endann  (GFrTis.  13). 
•kólfur  [-ko"I  voq]  m.  en  Slags  Polse  (lavet  af  en  med  hakket  Kod 
og  Fedt  opfyldt  Endetarm  af  en  Okse  ei.  Ko).  -langur  [-lauij  gogl  a.  fra 
Ende  til  anden:  eftir  endilongu  skipi,  langskibs;  hann  lå  e.  á  gólfinu, 
han  laa  paa  Gulvet,  saa  lang  han  var.  -lega  [-Ir  qa)  adv.  (pop.)  endelig, 
nodvendig:  ef  þú  vilt  þad  e.,  hvis  du  absolut  onsker  det.  -legur  [-lEqoQ] 
a.  afsluttende,  definitiv:  þad  vard  ckkert  endilegt  um  þad,  der  blev  ikke 
truffet  nogen  definitiv  Afgorelse  desangaaende.  -leysa  [-ki  sa]  f.  jfr.  enda- 
leysa  :  1.  {þvaduv)  Vrövl,  Nonsens ;  rar  hun  {o:  sagan)  svo  mikil  e.,  ad  sýslu- 
madur  så,  ad  Jon  var  eigi  med  sjålfum  sjer  (BrlÞf.  168).  -  2.  (raus,  vadall) 
Præk.  -lykt  \-hy:t\  f.  Ende,  Slutning,  Udfald,  -lok  I-lo:kl  npl.  =  enda- 
lok.  -mark  [-man  k]  n.  Grænse;  i  pi.  endimörk  ofte:  Omraade:  innan 
danskra  endimarka,  paa  dansk  Omraade  (Territorium);  —  i  overf.  Bet. 
i  Udtr.:  med  ordum  og  endimörkum,  ordret  og  fastsat  i  alle  Enkeltheder: 
Frumv.  hcfir  ad  visu  ekki  verid  samþykt  med  ordum  og  endimorkuni  af  flokk- 
num  (Alþ.  Ml,  B.  II.  871).  ° -marksfræöi  [-mao(k)sfrai:ðll  f.  Teleologi. 

endimi  [endi  mil  "■  =  endemi. 

tendimlegur  [f  n  dlmleqoQ]  a.  eksempellos,  uhort. 

endimörk  [Endimöok]  se  endimark. 

ending  (-ar,  -ar)  [sn  diijk]  f.  1.  {endir)  Ende,  Slutning:  ad  endingu, 
til  Slut.  -  2.  (gramm.)  Endelse.  -  3.  {veigur)  Holdbarhed,  Soliditet.  - 
4.  (varanleiki)  Varighed.  -  5.  Opfyldelse:  e.  lofords,  Opfyldelse  af  et  Lflfte. 

endingar  góður  [í:nditjgargo":ðoQl  a.  1.  {sterkur,  um  efni)  dröj,  varig, 
solid  (om  Stoffer).  -  2.  (/jo/ffo^ur)  udholdende:  e.  hestur.  -gæöi  [-rjaÍ:Dll 
npl.  Dröjhed,  Varighed,  Soliditet.  -laus  [-löy:s]  a.  1.  udröj.  kortvarig;  (om 
Stof,  Bygninger)  usolid,  som  hurtig  slides  op  el.  odelægges  ved  Drug: 
húsakynnin  eru  aum  og  endingarlaus  víða  um  Snæfellsnes  (Eimr.  IX.  232). 

-  2,  (gramm.)  uden  Endelse.  -leysi  [-1eÍ:si1  n.  1.  Kortvarighed.  -  2. 
(gramm.)  Mangel  paa  Endelse. 

endir  (M(r)s)  [endimi  m.  Ende,  Slutning  (jfr.  endi):  (Ordspr.)  alt  er 
goit,  ef  endirinn  er  góður  (el.  ef  endirinn  allra  bestur  verdur),  naar  Enden 
er  god,  er  alting  godt;  endirinn  skyldi  t  upphafi  skoda  (G].),  man  burde 
ved  Begyndelsen  overveje,  hvad  Enden  vil  blive;  så  varð  e.  å,  ad,  det  endte 
saaledes,  at. 


ellers, 


endlingur  (-s,  -ar)  |tn  dlingon,  -Íijs]  m.  Ælling. 

endranær   [£n-dranai:r]  adv.,    endrarnær  [en-drai 
andre  Tider. 

endrum  [endrøm]  adv.  i  Forb.i  e.  og  sinnum,  e.  og  eins  =  endur  og 
sinnum  (el.  eins),  se  2.  endur. 

1.  endur  [endog]  pi.  af  ond. 

2.  endur  [endog]  adv.  1.  for,  tidligere:  e.  fyrir  löngu,  forlænge  siden; 
sidan  e.  fyrir  longu,  i  umindelig  lange  Tider:  Svanirnir  höfðu  bygt  hreidur 
sin  i  Tjarnahverfi  á  hver/u  vori  sidan  e.  fyrir  longu  (GFrUbl.  35);  e.  og 
sinnum  (el.  eins),  en  og  anden  Gang,  nu  og  da,  engang  imellem.  —  *2. 
{fordum  daga)  fordum,  Í  fordums  Tid:  þar  sem  ad  marghæfir  mæringar  e., 

menntunar  vermdust  af  geislandi  sol  (Kr].  66).  —  3.  {aftur)  igen;  i  denne 
Betydning  mest  som  Præfiks:  gen-  re-,  tilbage-:  endurkalla,  tilbagekalde; 
endurskoda,  revidere;  endurtaka,  gentage,  osv.  -ábyrgð  [-r-au:blr(q)ðl  f. 
Reassurance,  -ábyrgðargjald  [-au  blr(q)öar(jalt]  n.  Reassurancepræmie. 
-bera  [-bE:ra}  vt.  genfode.  -byggja  l-blQia]  vi.  genopbygge,  -blomgast 
[-blo-'m  gast,  -bloojgast]  vrefl.  blomstre  igen,  opblomstre,  opvækkes. 
-blossa  [-blos:al  vi.  opblusse  imod  (ti!  Gengæld),  -bólusetja  |-bo"lø- 
SE:dja,  -sf:tja]  vt.  revaccinere,  genindpode.  -bólusetning  [-bo"  losfhdn- 
ii}k]  f.  Genindpodning  (med  Kokopper),  Revaccination,  -borga  [-borgaj 
vt.  tilbagebetale,  -borgun  I-borgoii]  f.  Tilbagebetaling,  -borinn  [-bo:rlnl 
a.  genfodt.  -bot  [-bo-:!]  f.  1.  (vidgerd)  Istandsættelse,  Reparation:  e.  á 
húsi.  —  2.  (umbåt)  Reform:  þessi  timi  er  timt  endurbótanna.  -bótamaður 
[-bo"dama;öoo,  -bo-  ta-]  m.  Reformator,  -bótaverk  [-bo-davEQ-k,  -bo"ta-J 
n.  Reformværk,  reformatorisk  Virksomhed,  f-búa  [-bu:a]  vt.  genoprette. 
-burður  [-bvröoel  m.  Genfodelse.  -bæta  [-bai:da,  -bai:ta]  vt.  a.  {^era  betri) 
forbedre:  e.  hus,  istandsætte  et  Hus.  —  b.  overf.:  reformere:  e.  siði  þjód- 
arinnar.  -bætari  [-bai:darl,  -bai:tarl]  m.  Forbedrer,  Reformator,  -bæting 
l-bai:diijk,  -bai:tir)kl  f.  =-^  endurbót.  -fá  (-o-fau;]  vt.  genvinde,  -fall 
i-fad-).]  n.  Tilbagefald,  Recidiv,  -fallinn  [-fad  lin]  a.  falden  tilbage:  e. 
glæpamadur,  lilbagefalden  Forbryder,  Recidivist,  -ferming  [-ftrmirjk]  f. 
Omladning,  -fundur  [-fYndon]  m.  1.  {þad  ad  finna  aftur)  Genfindeise, 
Genopdagelse.  —  2.  {þad  ad  hitiast  aftur)  Gensyn,  -fæða  [-fai;ða]  vt. 
genfode.  -fæÖing  [-f.iÍiOÍi.iU]  f.  Genfodelse.  -geisla  l-r-fjrislal  vt.  re- 
flektere, tilbagestraale.  -geta  [-ijnda,  -rji::tal  vt.  endurfæða.  -getn- 
aöur  [-(jEhdnaöoo]  m.,  -getning  I-ijthdniijk]  f.  Genfodelse.  -gjald  j-QaM] 
n.  1.  (laun)  Gengæld:  til  endurgjalds  fyrir  åmakid ;  {grcidsla)  Befaling.  — 
2.  Belonning :  til  endurgjalds  fyrir  björgunina  var  skipstjóranum  gefinn 
kt'kir.  —  3,  (cndurgreidsla)  Tilbagebetaling,  Refusion,  -gjalda  [-rjaldaj  vt. 
og  vi.  1.  (launa)  gengælde;  {bæta)  erstatte,  godtgöre.  —  2.  (uerdlauna) 
belonne.  —  3.  {endurgreida)  betale  i  Genløsning,  tilbagebetale,  refundere; 
{få  e-m  c-ð  aftur)  gengive  en  n-t.  -gjaldskrafa  I-rjal(l)skra:va]  f.  Erstat- 
ningskrav: eiga  endurgjaldskröfu  á  hendur  e-m,  have  Regres  til  en. 
-gjaldslaust  [-rjal(t)slöYstJ  adv.  uden  Vederlag,  gratis,  -greiða  [-grei:ða] 
vt.  tilbagebetale.  -greiÖsla  [-greiösla]  f.  Tilbagebetaling,  Refusion:  e. 
smátt  og  smátt  i  åkvednuni  skÖmtum,  Tilbagebetaling  eflerhaanden  i  be- 
stemte Rater,  Amortisation,  -græða  (-grai:Öal  vt.  opdyrke  paany.  -heimta 
I-G-(h)ntrda,  -(h)dm  ta]  f.  Reklamation,  -hljóðun  [-(h)?.io'.:ðon]  f.  Gen- 
lyd, -hljóma  [-(h)?.i0":ma]  vi.  genlyde,  -hljómun  [-(h)X.O":moíi]  f.  Gen- 
klang, -hljómur  [-(h)XiO":moe]  m.  Genlyd,  Genklang;  {bergmál)  EUUo. 
-holdgun  I-(h)ol  gonj  f.  Reinkarnation,  -holdgunarkenning  [-(h)olgøn- 
acjhjeniiijk]  f.  Reinkarnationsteori.  -hressa  [-o-hoEs:al  vt.  vederkvæge. 
-hressing  [-hoes:Íi3kl  f.  Vederkvægelse,  -yppa  [-or-lhba]  vt.:  e.  mål, 
reassumere  en  Sag.  -ypping  [-ihbiijk]  f.  Reassumption.  -kalla  (-Q-kadla) 
vt.  tilbagekalde,  -kara  [-ka:ra]  vt.  slikke  over  igen;  —  i  overf.  Bet.: 
genkalde  i  Erindringen :  Endurkarar  ellin  grå  \  æfidaga  suma  (BoluHj,  227). 
-kenna  [-f^£n;a]  vt.  genkende.  -k)ósa  (-^o":sa]  vt.  genvælge,  -kjör  (-^ö:r] 
n.  Genvalg,  -klæða  [-klai:öa]  vt.  klæde  paa  ny.  -knýfa  [-kni:da,  -kni:taj 
vt.  knytte  igen.  -koma  [-ko:ma]  f.  Tilbagekomst,  -kosning  (-kos'niijk)  f. 
Genvalg.  -kveÖa  [-kv£:öá]  vi.  og  vt.  genlyde,  give  Genlyd,  -kveðandi 
I-kvE:öandl]  f.  Medklang:  Eym ur  likamanna,  eda  e.  {FE^].  209).  ° -kveik- 
inn  [-kvEÍ:Om,  -kvEÍ:^jl«]  a.  reproduktiv,  -kveikja  [-kvei:rja,  -kvEÍ:^a]  f. 
Genoptændelse.  *-kviÖa  [-kvr.öa]  f.  digterisk  Tilbageblik,  Digt  om  det 
svundne  Liv  (BoluHj.  139).  -kvikna  l-kvlhgna]  vi.  ^  endurlifna.  -köll- 
unarmerki  I-kodlonarmey  <|i]  n.  (mus.)  Oplosningstegn.  -Ian  [-r-!au:n] 
n.  Fremlaan.  -launa  [-löy:na]  vt.  1,  (endurgjalda)  gengælde.  —  2.  {sæma 
launum)  belonne.  -launari  [-löyrnarr]  m.  Gengælder,  -lausn  [-löys-v] 
f.  Forlosning,  -lausnari  [-loysnarl]  m.  Forloser(en).  -leiga  [-lEÍ:qa]  f. 
Fremleje,  -leysa  [-Ui:sa]  vt.  forlose.  -Hfga  [-liv  ga]  vt.  kalde  til  Live 
igen,  genoplive.  -lifgun  [-livgon]  f.  GenopHvelse,  Genfodelse.  -lifna 
l-llbna]  vi.  komme  til  Live  igen ;  - 
(-Ibiqon]   f.  Reform,    -minnast  [- 

-minning  [-mlmiijk]  f.   Erindring, 


endurlifnadur,  genoplivet,  -lögun 
st]  vrefl.:  e.  e-s,  mindes,  erindre 
Ihukommelse,  Minde,  -minning- 


arstaður    [-min  ingansdaiöoQ] 
Retorsion,  gengældt  Fornærmelse,    -m 
-mæli    [-mai:ll]    npl.    Modsigelse,    -r 
-nyja  I-ni:)al    vt.  forny,   -nyjun  l-ni:j 
nyelse:    ganga    f   endurnýjungu    lífdag. 
l-nai:r]    adv.    --   endranær.    -næra 
[-nai:rir]k]  f.  Vederkvægelse,   -óma  [-( 
2.    vt.    {låta    bergmåla)    lade    genlyde, 
Opmaling,  -planta  [-plavda,  -pi; 
I-prev  da,  -prEnta]  vt.  optrykke, 


Mindested.  -móÖgun  [-mo"0  gon]  f. 
2la  |-mai:l3j  vt.  med  dat.  modsige. 
æling  [-mai:liijk]  f.  Ommaaling. 
)/i)  f..  -nyjung  [-nitjuijk]  f.  For- 
nna,  begynde  et  nyt  Liv.  f-nær 
-naiira]  vt.  vederkvæge,  -næring 
":ma]  I.  vi.  {bergmåla)  genlyde.  — 
-pentun  [-o-pEvdo/i,  -pent-]  f. 
fa]  vt.  plante  videre,  forplante,  -prenta 
sa  I-o-reiisa]  vt.    I.  (reisa  við)  gen- 


oprette. —  2.  {endurfæda)  genfode.  —  3,  (i  stúku)  genoptage,  -reisn  [-rsisv] 
f.  1.  {þad  ad  reisa  vid)  Genoprettelse.  —  2,  (þad  ad  risa  lír  rtístum)  Op- 
komst,  Genrejsning.  —   3.  spec.  Renaissance,   Genfødelsen   (som  historisk 


endurrlsa 


167 


ennfstoppur 


Tidsrum).  —  4,  Genoptageise  (i  Good-Templarordenen).  -risa  (-rlisa)  f. 
1.  (það  að  koma  fram  å  ny)  Genfremkomst,  ny  Fiemkomsl.  —  2.  [viðreisn) 
Genreisnmg,  Opkomst,  -risa  [-ri;sa]  vi.  rejse  sig  igen.  -rit  [-rlif)  n. 
Afskrift,  Genpart,  -rita  [-rl:da,  -rl:ta]  vt.  afskrive,  kopiere.  -rit(s)viel 
(-rlt(s)vif:/l  f.  Kopimaskine,  Kopiermaskine.  -rjóÖa  [-rjo^iða]  a.  Índec. 
(Aí.).  -rjóöur  [-rio'iÖog]  a.  (Borg.,  Sch.)  forbløffet:  verða  ekki  e,  við 
e-ð,  lade  sig  ikke  forbløffe  ved  n-t.  -ræða  [-rai:öa]  ví.  drofte,  diskutere 
paa  ny.  -sagnarstíll  [-oQ-sagnaosdid'A)  m.  genfortællende  Stil.  -sala 
[-sailaj  f.  Fremsalg.    -segja  [-SEÍ:ta]  vt.  genfortælle,    -semja  |-SEm  ja]  vt. 

1.  (semja  aftur)  omarbejde.  —  2.  {endurskapa)  genskabe,  omskabe,  reor- 
ganisere,   -senda  [-senda]  vt.   1,  (senda  aftur)  tilbagesende,  remittere.  — 

2.  (kasta  aftur)  tilbagekaste,  -sending  [-sen  dlijk]  f.  1,  Remission,  Til- 
bagesendelse.  —  2.  Kasten  tilbage,  Tilbagekast,  -setning  |-sehdnii)kl  f. 
Genoprettelse,  Genindforelse.  -syna  (-si:na]  vt.  fremstille  for  Synet  paa 
ny.  -syngja  [-siijijal  vt.  lade  n-t  genlyde,  genlyde  af  n-t.  -skapa  l-sg3:ba, 
-sga:pal  vt.  genskabe,  forny,  omskabe,  omdanne,  omorganisere,  -skapn- 
aöur  [-sgahbnaöoo]  m.  Omskabelse.  Omdannelse  el.  Reform,  -skin 
[-sf/l:nl  n.  Genskin,  Refleks,  -skína  [-s(ii:na]  vi.  genstraale,  give  Genskin, 
reflekteres,  -skinsspegill  [-sQlnsbfi:jld/.l  m.  Reflektionsspejl.  -skipun 
(-s^ltbon,  -sQiipon]  f.  Omordning,  Omorganisation,  Reform.  1. -skirandt 
[-$^i:randi)  m.  —  endurskirari.  -  2.  -skirandi  [-sijiirandi]  a.  reproduk- 
tiv (om  Typer,  Billeder  osv.).  -skirari  (-s((i:rarll  m.  Gendober,  Ana- 
baptist, -skim  [-sQÍrdvj  f.  Gendaab,  Gendobning.  -sko&a  [-sgo:ða) 
vt.  gennemse,  revidere,  efterregne.  -skofiari  {-sgoiðarl)  m.  Revisor,  Efter- 
regner:  umboðsíegur  e.,  administrativ  Revisor,  -skoðun  (•sgo:Oon]  f. 
Revision,  Gennemsyn,  Efterregníng. 

endurskoðunar  maöur  |EndoosgoÖonarma:ðoo|  m.  Revisor,  -nefnd 
l-nrmt]  f.  Revisionskommission.   -starf  [-o-sdar  H  n.  Revisionsarbejde. 

endur  skreyta  (en  doosgrtirda,  -sgrfi:tal  vt.  forskönne.  -skreyting 
(-sgrei;diijk,  -sgrei:ti!]kl  f.  ForskÖnnelse.  -sköpuöur  [-sgö:boöoQ,  sgö:p-l 
m.  Genopretter,  Restaurator,  -skopun  [-sgö:bon,  •sgö:ponl  f.  I.  (ummynd- 
un)  Omskabelse,  Omdannelse.  —  2.  (endurupprisa)  Genopstaaen  (BóluHj. 
84).  -slá  l-slau:]  1.  vt.  (slá  aftur)  slaa  igen.  —  2.  v.  impers.:  e-u  endur- 
stær,  noget  kastes  tilbage,  -smíða  (-smiioaj  vt.  1.  fendurreisa)  genop- 
bygge. —  2.  (smíða  eftirm\md  af)  reproducere,  -spegla  f-sbeigla]  vt. 
genspejle,  -styrkja  [-sdlorja]  vt.  vederkvæge,  -sogn  [-sogv]  f.  Genfor- 
tælling, -taka  {-ta:ga,  -ta:ka)  vi.  gentage:  (rtf/a  upp  sogu  eða  mål)  re- 
kapitulere (en  Fortælling,  en  Sag  osv.).  -tekning  [-tehgniijk]  f.  Gen- 
tagelse, Repetition,  Rekapitulation,  -tekningarmerki  (-lehgningarmfo()i| 
n.  (mus.)  Repetitionstegn,  -trygging  [-triQiiqkl  f.  Genforsikring,  -tryggja 
(•trl():al  vt.  1.  (tri'^gja  aftur)  betrygge  igen.  —  2.  (endurvåtri'gg/a)  gen- 
forsikre, reassurere,  -vakning  l-r-vahgnirjk)  f.  Genopvækkelse,  Genop- 
livelse.  -vátrygging  [-vaurlrKjiijk]  f.  Genforsikring,  -veö  [-vtid]  n.  Frem- 
pant.  -veita  [-veirda,  -vei:ta]  vt.  genbevillige,  -veiting  [-vei:dii]k,  -vti:IÍrjk| 
f.  Genbevilling,  -vekja  [-venia,  -vfi^a]  vt.  genopvække,  genoplive,  -vinn- 
ing  (-vln:ir)kl  f.  Generobring,  Genvindelse.  -vitkast  |-vlh(d)gast,  -vtttkastj 
vrefl.  komme  til  sig  selv  igen.  -votrygging  |-vo:trif(ii]k]  f.  endurvá- 
Irygging.  -votryggja  [-vo:tri(]al  vt.  —  endurvátryggja.  -vöxtur  [-vðy-sd- 
«el  m.  Regeneration  (ÁBjSál.  §  91).  -þága  [.í-þau:(q)a]  f.  Erstatning, 
Godtgörelse,  Fyldestgöretse.  -þekking  [-þfhfjiijk]  f.  Genkendelse,  -þekkia 
[-þfhrfa]  vt.  genkende,  -æpa  [-r^aiiba,  -ai:pal  1.  vt.  lade  (noget)  genlyde. 
-  2.  vi.  genlyde  af  n-t. 

enganvegin  [fiij  ganvft:jln]  adv.  (^:  engan  veginn)  ingenlunde. 

fengd  (-ar)  (eiii  t]  f.  Ængstelse,  Bekymring. 

engdur  (fii)  gdoo]  pp.  af  engja. 

tengelska  [eii}  Qrlsga]  f.     -  enska. 

tengelskur  [pÍi^Tjclsgoo]  a.  =  enskur. 

1.  engi  (-is,  pi.  ds.)  [fio  fj'l  "■  ^"3»  Udmark  (mods.  tun,   Hjemmemark). 

'2.  engi  (eííjO'I  pro"-  indef.  --  enginn. 

engidalur  |pio'Orda:loQ|  m.  Dal,  rig  paa  Homarker. 

engifer  (-s)  [eirjQlf£:r]  n.  Ingefer. 

engil  barn  [fiij  gllbardv,  -bad  v]  n.  Englebarn,  -fagur  [-fa:qoyl  a. 
engleskon.  -hiarta  [-f)aQ-da]  n.  Englehjærte.  -hreinn  (-hoFÍdv|  a.  engle- 
ren.  •hond  (-/.-(h)Ön-t]  f.  Englehaand. 

engill  (-ils,  englar)  [eirjtjldX,  -ils,  FÍri'laQ]  m.  Engel;  {uerndarengilf) 
Genius,  Værneengel. 

engil  legur  (rii]  QiIe  qoQ)  a.  englelig.  -Ijóö  [-Ijo":^]  npl.  Engledigl, 
Englesang,  -mynd  [-ll-mintj  f.  Engleskikkelse.  -mær  (•mat:r]  f.  Englemo. 
-rómur  (-ro>:moQJ  m.  Englestemme.  -saxar  (-sax'sao)  mpl.  Angelsaksere. 
-saxneskur  (-sa/sncsgool  a.  angelsaksisk,  oldengelsk. 

engilslegur  (eÍi)  rjilsk  qog)  a.   -=  engillegur. 

engil  tår  (ciij  rjiltau:rl  n.  Engletaare.  -tunga  (-tungaj  f.  Engletunge. 
-vaengir  [-vaÍijQlQl  mpl.  Englevinger. 

engimark  [sii]  QlmaQ'k)  n.  Enggrænse. 

enging  (-ar,  -ar)  (eir)  rjiqkl  f-  Vridning,  Trækning. 

tengingarsótt  [cin  íjirjgaoso'ht)  f.  Dysenteri. 

enginn  [fii]  <('"!•  tengi  (eii]  *jil;  f.  engin  (firj  Qinl;  n.  ekkert  lehfje((>)tj; 
gen.  einskis  (einkis),  engrar,  einskis  (einkis)  [FÍn-s()i3  (eidcjls,  eii)- 
tils),  Eiqgrao,  Öyn  grao,  fin  sijis);  acc.  m.  engan,  dngvan  [Eii]'g(v)an, 
ÖYns(v)anl;  acc.  f.  enga,  ongva  [eii]  g(v)a,  oyri  g(v)al;  acc.  n.  ekkert 
lFhiie(e)t|;  dat.  m.  engum,  ongvum  [cirj  g(v)øm,  ÖYi)g(v)om):  dat.  f.  engri 
ðngri  (fii)  grl,  oyi]  grl);  dat.  n.  engu,  ongvu  liiijg(v)o,  öyij  g(v)ol;  nom. 
pi.  m.  engir,  ongvir  (fiij  ^jio,  fiijgvig,  oyijgvlQ);  nom.  og  acc.  pi.  f. 
engar,  ðngvar  [eiii  g(v)ao,  öyi)g(v)ael;  nom.  og  acc.  pi.  n.  engin  IpiijQInj; 
acc.  pi.  m.  enga,  ongva  (Eir)-g(v)a,  öyi)-g(v)al;  dat.  i  alle  Kön  engum, 
Ongvum    (^irj  g(v)om,    öyi]  g(v)oml:    gen.   pi.    i   alle    Kön   engra    liiijgra, 


oy^gra],  pron.  indef.:  ingen,  ikke  nogen.  1.  ingen,  som  adj.  (lat.  nullus): 
fiTÍr  engan  mun,  paa  ingen  Maade,  endelig  ikke;  þeir  uissu  s/er  einskis 
ills  von,  de  anede  intet  ondt.  —  2.  subst.  (laf.  nemo)  ingen;  n.  ekkert 
(lat.  nihil),  intet,  ingenting:  svara  engu,  ikke  give  n-t  Svar,  ikke  svare 
n-t;  e.  hans  manna,  ingen  af  hans  Folk;  gera  fyrirættun  ad  engu,  tilinlet- 
göre,  krydse  en  Plan;  hafa  e-ð  að  engu,  ingen  Notits  tage  at  n-t;  verða 
að  engu,  blive  til  intet;  (Ordspr.)  fair  verða  ágætir  af  engu  (G}.),  faa 
vinder  Ry  for  intet ;  enginn  gevir  vttt  eða  sitt  ur  engu ;  —  geta  e-s  að  engu, 
slet  ikke  omtale  en  (n-l);  það  var  ekkert!  ingen  Forseelse;  ekkert  sidur, 
')  alt  andet  for:  feg  vildi  ekkert  siður,  en  að  hann  færi  fra  m/er;  ')  lige 
saa  gærne:  /cg  vildi  ekkert  siður,  að  hann  færi;  —  engu  að  síður,  alligevel. 

engi  skifti  (fiirijisijlfdi]  npl.  Udskiftning  af  en  Eng.  -spretta  [-sbrehdaj 
f.  Græshoppe,  -teigur  l-tei:qool  m.  Parcel  af  en  Homark.  -verk  [-vfQ-kl 
n.  ~-  engjaverk.  -vöxtur  [-voysdoo]  m.  Tilvækst  af  Homark. 

engja   (di)    (i  iij  ija,    fiiydll   vt.   indsnævre;    —    refl.    engjast,    vride   sig: 

e.  sundtir  og  saman,  vride  sig  hæftigt  (af  Smærte  osv.). 

engja  breiða  [iiij  i|abrei:öal  f.  udstrakte  Homarker.  -dagslátta  [-dax  - 
slauhda]  f.  et  Flademaal  af  0,56736  Hektarer  (14400  Kvadratalen),  jfr. 
dagslåtta.  -fífill  (-fi:vld>.I  m.  (bot.)  taraxacum  crocoum.  -folk  [-fo"X-k, 
-fo"l  k]  n.  Folk  der  er  sysselsatte  ved  Høslæt  paa  Udmarken  (jfr.  engi).  -hey 
[-hFÍ:l  n.  -  úthey.  -kofi  [-ko:vll  m.  Hytte  paa  Udmarken  til  Ly  for  Host- 
folk.  -Und  (-Ian  t|  n.  Udmarker,  -matur  [-ma:doQ,  -ma:toQl  m.  Mad  til 
eng/afólk.  -nogur  [-no;qø(>l  fpl.  Græsgang  benyttet  som  eng/ar  (GFrE.  64). 

engjar  Uiij  gael  fpl.  Udmark,  Udmarker  (i  Mods.  lil  tun,  jfr.  engi). 

engja  ros  (eiijqaro":s]  f.  (bot.)  Kragefod  (comarum  palustre,  L.). 
-rækt  (-rai/tj  f.  Engdyrkning,  Engkultur,  -skóf  [-sgo-ip]  f.  Skjoldlav 
(peltigera)  (EOlLach.  98).  -sláttur  (-slauhdoQ|  m.  den  Tid,  paa  hvilken 
Udmarken  slaas  (August  — Sept.),  i  Mods.  til  túnasláttur  (Juli  og  Beg.  af 
Aug.).  -teigur  (-tfiiqo^I  m.  Engdagslæt  (  engjadagslåtta).  -verk  (-vegkl 
n-,  -vinna  (-vin:a]  f.  Arbejde  paa  Udmarken. 

England  [fiijlant]  n.  npr.  England. 

Englandshaf  [EÍi]-lans(h)a:i'|  n.  npr.  Nordsoen,  Vesterhavet. 

englaóður  [eir)-lao":DoQ)  m.  Englesang. 

Englar  [tii)  Iao|  mpl.     =   Englendingar. 

engia  raust  (fiijlaröyst]  f.  Englerøst,  Englestemme.  -rispa  [-ris  ba)  f. 
(—  varðríspa)  en  Rift,  man  tilfojer  sig  i  Sovne;  menes  ifølge  Folketroen 
at  komme  af,  at  Værneenglene  mod  deres  Vilje  kommer  til  at  kradse  en, 
naar  de  forsøger  at  værge  en  imod  onde  Aander  (Sch.).  -sðngur  [-söyng- 
oq)  m.  Englesang. 

Englendingur  [tiij  Ifndirjgoo.  -iijsl  m.  Englænder,  Engelskmand, 

engli  (-is,  pi.  ds.)  (riij  lll  n.  et  Stykke  ]ærn,  hvoraf  man  laver  en 
Fiskekrog  {ongu/f)  (Am.,  Breiöf.). 

tenglot  [tiij  (g)lotl  n.,  fenglotti  (ein{g)lohdl]  m.  (fr.  og  e.  angelot) 
Engelot,  fransk  og  engelsk  Guldmønt  med  Billedet  af  en  Engel ;  Værdi 
ca  5'/)  Krone. 

engu  (fiij  g(v)o,  ðyij-g(v)o)  se  enginn. 

tenir  [tniyl         hinir,  se  hinn. 

enkura-unkura-mál  [fij  koravij  koramau:/,  k'i  gøraVligora-)  n.  se 
hrognamál. 

1.  enn  [en  )  n.  Navn  paa  Bogstavet  n. 

2.  enn  |fn-|  adv.  1,  {enn  þ.i)  endnu:  enn  er  jeg  kominn  (el.  kominn 
er  jeg  enn),  endnu  engang  er  jeg  kommet;  hann  er  enn  (stadig)  Í 
bænum;  —  e.  heldur  annaB  en  .  .  .,  endnu  andet  end  ...  —  2.  foran 
comp.:  e.  betri,  endnu  bedre;  e.  heldur,  saa  meget  (des)  mere;  —  adskilt 
fra  Komparativen:  það  må  e.  telja  fieira  til  {telja  fieira  til  e.).  —  3.  oveni - 
købet,  endnu:  e.  annad,  endnu  n-t:  Kona  sýstumanns  gat  e.  annars  til .. . 
(]ThMk.  425).  -  4.  e.  þótt  enda  þólt,  selv  om:  allverra  en  sjóantolkið, 
til  ad  beyg/a  mann,-e,  þðtt  atlvel  sé  að  styrk  búinn  (Od.   150). 

fenna  [rn:a]         hinna,  se  hinn. 

ennari  (-a, -ar)  [Fn:arll  m.  brugt  spøgende  om  en,  der  altid  siger  en,  ^: 
men,   -Mennist:  Jeg  held,  ad  faðir  þinn  og  mððir  hafi  verið  ennarar  (Sch.). 

enn  framar  (el.  enn  framar)  [rn  framael  adv.  endvidere,  -fremur 
(el.  enn  fremur)  [-frf  mø(i]  adv.  endvidere. 

enni  (-is,  pi.  ds.)  [fn:lj  n.  1.  Pande:  mikið  (hátt)  e.,  höj  Pande; 
sitja  eftir  meÖ  s.irt  entiið,  sidde  skuffet  (el.  slukøret)  tilbage,  faa  en  lang 
Næse ;  þaS  er  þó  sú  stofnun,  sem  heita  må  sé  lokuð  fyrir  fátækum 
siúlkum  og  þ.vr  yrðu  þA  ad  sitja  h/'á  med  sart  cnnið  (Alþ.  'II,  B.  II. 
330).  -  2.  (j  fjalti)  stejl  Brink,  fremspringende  Fjældparti,  Fjældpynt : 
ser  hann  fjárrekstur  koma  fyrir  e.  eitt  (í  fjallt)  (ÓDavÞj.  14).  -breiöur 
[-brEÍ:OoQ|  a.  ennisbreiAur.  f-kökkur  [-köhgon)  m.  hvælvet,  frem- 
staaende  Pande  (SvPRask  18),  jfr.  ennishnöttur.  -lefiur  [-Irrooyl  n. 
Pandehud.  *-roðull  (-ro:Oød?.l  m.  Pandens  Sol,  Oje. 

ennis  betn  (tn:lsbri:n|  n.  Pandeben.  -breiður  [-brFÍ:ðoc)  a.  bred- 
pandet, -brúskur  (-brusgool  m.  Pandedusk.  -dregill  {-drFÍ:jidXJ  m. 
Pandebaand,  Diadem,  -fagur  I-fa:qogl  a.  med  smuk  Pande,  -filla  (-fld  la) 

f.  Pandehud.  -harka  (-(h)aogal  f.  Frækhed,  -hlaö  [-{\\)ha:d\  n.  Diadem; 

-  (i  hesti)  Stjærneblad  (paa  en  Hesl).  -hnöttur  (-(h)vöhdoo]  m.  (BH.) 
1.  {madur  med  hátt  og  mjótt  enni)  Mand  som  har  en  höj  og  smal  Pande. 

—  2.  (ennishvelfing)  Pandehvælv,  -korkur  I-kot>gø(>l  "^-  ennishnöttur. 
-lauf  (-Iöy;i'l  n.  bladformet  Prydelse,  hvormed  Hestens  Panderem  er  for- 
synet: Höfudlcdrid  var  selt  koparhringjum  og  þríhyrnd  c.  framan  á  (JTh. 
Mk.  270).  -mikill  l-mr:rjrd).,  -ml:lird>.l  a.  med  höj  Pande.  -61  (-o":/l  f. 
Panderem. 

"ennisöl  [tn:lso":/]  f.  Oje. 

ennis  spÖng  (8n:lsböyi)  1<I  f*  Pandesmykke,  Pandebaand.  -toppur 
(-Is-tohbø^)]  m.  Stjærneman,   Pandelok. 


ennþá 


168 


•rgia 


ennþá  [en  þau  ]  adv.  -=  2.  enn. 

enska  (-u)  Unsgal  f.  Engelsk. 

enskrauða  [fnsgröy  ða]  í.  Engelskrodt. 

enskumælandi  [Ensgomai;landl]  a.  (undert.  brugt  som  subst.)  engelsk- 
talende. 

enskur  [cnsgoe,  n.  enst]  a.  engelsk. 

tenum  [enøm]  —  hinum,  se  hínn. 

epíkúrskur  [erpikuosgao]  a.  epikuræisk. 

epill  (-ils,  -lar)  [nbldX.  F:pld?.,  -lls,  fhblao)  m.  (nabbi,  brís)  lille 
Haardhed  el.  Knude  i  Huden,  Knyst  (ASkaft.). 

epja  (-U)  lf:bja,  £:pja]  f.  fl.  (bobbi)  Knibe,  Vanskelighed.  —  t2.  (nepja) 
raa  Kulde.  -  3.  (for)  Snavs,  Dynd  (is.  om  Vinteren  el.  Foraaret)  (sVeiod.). 
-  4.  (hræ)  et  raaddent  Legeme,  Aadsel  (BH.). 

epjulegur  [E:bÍolEqo(t,  E:pio-l  a.  gennemvaad  og  snavset. 

epla  at  lrhblaau:t]  n".  Nydelse  af  Æbler,  -borkur  (-böQ  goo]  m.  ^ 
eplahýði.  -garÖur  [-gar  öoq]  m.  Æblehave,  Abildgaard,  -grautur  l-gröy:d- 
oo,  -gröyrtoQ]  m.  Æblegrod.  -grænn  [-graid  v]  a.  æblegron,  lysegrön. 
-hýÖi  [-hi:öl]  n.  Æbleskræl,  -kaka  [-ka:ga,  -ka:kal  f.  Æblekage,  -kjarni 
I-^ardnl,  -^adni]  m.  Æblekærne.  -leikur  (-leiigoo,  -lti:kool  m.  en 
ukendt  Leg  (]Ó1.  cit.  af  ÓDavSk.  138).  -lögur  I-lö:qoQl  m.  Æblemost. 
-mjöÖur  [-mjöiöoo]  m.  Cider;  óáfengur  e..  Æblemost,  -skæni  [-s(jai:nll 
n.  =  eplahýði.  -trje  l-trjf:)  n.  Æbletræ. 

eplauðugur  [ehblöy  öoqoo]  a.  æblerig. 

epli  (-is,  pi.  ds.)  lehbll]  n.  1.  Æble:  (Ordspr.)  vid  eplin  syndum,  sögðu 
hrossataBskÖglarnÍr,  vi  Æbler  svommer,  sagde  Hestepærerne;  eplið  felliir 
ekki  langt  fra  eikinni,  Æblet  falder  ikke  langt  fra  Stammen.  -  2.  æble- 
formet Rodfrugt  i  Sms.  jardepU  (s.  d.  O.),  -berandi  [-bfrrandl]  a.  som 
bærer  Æbler. 

eplöttur  [ehblo"hdoQl  a.  -  -  apalgrár. 

eptir  [ddlo,  thdig]  se  eftir. 

1.  er  [e:r]  1.  og  3.  p.  sg.  præs.  ind.  af  vera. 

2.  er  [r:r],  feö  [e:ø]  pron.  rel.,  ej.  og  adv.  I  Islandsk  findes  der  egl.  intet 
relativt  Pronomen;  ^hver,  Vn'ör,  som  man  af  og  til  i  litterært  Sprog  fore- 
finder som  brugt  saaledes,  helt  ind  i  det  19.  Aarh.,  er  nu  fuldstændig 
forsvundet  baade  af  Skrift  og  Tale.  Partiklerne  er  og  sem  fungerer  som 
uböjelige  relative  Pronominer;  er  er  mere  litterært  end  sem,  og  bruges 
ikke  saa  ofte  i  daglig  Tale. 

A,  som  pron.  reL:  som,  der,  hvilken.  I.  brugt  alene:  a.  nom.: 
Þau  áttu  son  þann,  er  Sigurðiir  hét  (lÁPj.  II.  427).  —  b.  acc:  eg  vil  eigi 
rjúfa  hin  góðu  timmæli,  er  systtir  mfnar  hafa  f^n-ir  þér  mælt  QAP).  IL 
425).  —  c.  dat.:  þektirðu  manninn,  er  við  mættum?  kendte  du  den 
Mand,  vi  modte?  nu  sje  jeg  nokkuð,  er  jeg  oft  hef  heyrt  fra  sagt,  nu  ser 
jeg  noget,  som  jeg  ofte  har  hort  fortælle  om.  —  II.  med  præp.,  der  af- 
slutter Sætningen :  1.  maðurinn,  er  bann  var  að  taía  við,  den  Mand, 
med  hvem  han  stod  og  talte ;  land  það,  er  bann  kom  fra,  det  Land,  han 
kom  fra ;  kletlur  så,  er  hann  stóð  undir,  den  Klippe,  hvorunder  han  stod ; 
gluggi  så,  er  stúlkan  sat  ind,  det  Vindue,  hvorved  den  unge  Pige  sad.  — 
2,  elliptisk  med  Præpositionen  underforstaaet  (navnlig  for  at  undgaa  Gen- 
tagelse): á  bæ  þeim,  er  hann  bjå  (3:  bjó  á);  —  úr  þeirri  átt,  er  fuglamir 
flugii  (C:  ffiigu  úr).  —  flU«  med  Tilföjelse  af  pron.  dem.  el.  pers.  nu 
sjældent,  undtagen  i  antikiserende  Sprog  og  i  Lovsprog;  enginn  kann  að 
játa,  eður  iðrast  rjetlileqa  þeirrar  syndar,  er  hann  þekkir  ekki  stærð  henn- 
ar og  ilsku  (hvis  Störrelse  og  Ondskab  han  ikke  kender)  (Vid.). 

B.  som  q.  og  adv.  i  Forbindelse  med  en  demonstrativ  Partikel.  I.  1. 
om  Stedsforhold:  þar  er,  der  hvor:  hvervetna,  þar  er  hann  kom, 
overalt  hvor  han  kom;  —  undert.  med  Udeladelse  af  Partiklen :  ^hvervetna, 
er  hann  kom  =  hvar  sem  hann  kom,  hvor  han  kom.  —  2.  om  Tiden; 
da,  naar:  og  er,  og  da;  en  er,  men  da;  en  er  hann  kom,  men  da  han 
kom;  þá  er,  ')  da,  dengang  da:  þá  er  Pilatus  var  landstjóri  á  Gyðinga- 
landi,  dengang  da  P.  var  Guvernor  i  Palæstina;  þá  er  hann  kom,  den- 
gang (da)  han  kom;  *)  naar:  þá  er  hann  kemur  i  bæinn,  naar  han  kom- 
mer til  Byen;  alt  af,  er  hann  kom,  altid  naar  han  kom;  þar  til  er,  indtil; 
þegar  er,  saa  snart  som;  síðan,  er,  senere,  da  (naar).  —  fH.  som  ej. 
i  Bet.  ad.  1.  i  Alm.:  það  er  mikill  skaði,  er  þú  fer  -  ad  þú  fer.  ~  2. 
for  at  betegne  en  Aarsag  (—  f}'rst  ad,  ur  því  ad):  siden:  ekki  må  búast 
vid,  ad  madurinn  svari,  er  hann  er  daudur  (siden  han  er  dod). 

erÖi  (-is,  pi.  ds.)  ler  ölj  n.  1.  (årarefni)  et  Stykke  Træ,  som  bruges  til 
at  lave  en  Aare  af.  —  2.  (år)  Aare :  bátnum  aldrei  bylgjan  snýr  þá  bragnar 
erdin  spenna  (ÓDavVik.  285).  —  3.  a.  (þungtir  bjálki)  tungt  og  uformeligt 
Stykke  Træ,  Ís.  en  svær  Bjælke;  ogs.  brugt  om  en  svær  el.  tung  Gen- 
stand overhovedet.  —  b.  som  Forled  i  Sms.  for  at  betegne  n-t  meget 
tungt  og  svært :  erdisband  =  rogaband.  ~  4.  Masse :  en  hreyfingav  á 
stårum  jardspildum,  milli  sprungna  djúpt  nidri  i  jördu,  eru  svo  ákaflega 
snöggar  og  hardar  og  erdin  svo  mikil,  sem  i  hreyfingu  komast  (ÞTh. 
Lys.  II.  193). 

erðis  band  [erðlsban  t]  n.  svære  Hestbyrder  (=  rogaband).  -stor 
l-l-sdoi':r]  a.  stor  og  klodset.  -þyngsKi)  [-is-þins?.,  -þii]-sll]  npl.  svær 
Vægt.  -þungur  l-þuiygool  a.  tung  og  uhandlelig. 

terenda  (a)  lt:rendal  vt.  =  erinda. 

terendi  [sirFndil  n.  se  erindi. 

ferendleysa  [f:rendlei  sa]  f.  —  erindisleysa. 

erfa  (ði)  [erva,  er  (v)ðl]  vt.  1.  (få  i  arf)  arve:  hann  erfdi  fimm  hundrud 
krónur.  —  2,  (fá  arf  eftir)  arve,  tage  Arv  efter:  bann  erfdi  foreldra  sina 
og  fjekk  þar  mikinn  au8.  —  3.  (halda  erfisdrykkju)  holde  Gravol  efter: 
e.  födur  sinn,  holde  Arvegilde  over  sin  Fader.  —  4.  i  Udtr.:  e.  e-d  vid  e-n, 
bære  langvarigt    Nag   til   en   for  n-1:    Eg  veit  hér  hafid  i'eriS  hortnm  mor- 


snuin,  en  þad  gerir  ekkert  til,  hann  erfir  þad  ekki  vid  yður  (EKvG.  248); 
bad  kong  að  e.  ekki  ummæli  manns  stns  (}ÁÞi.  II.  415). 

erfö  (-ar,  -ir)  [Fr(v)c'l  f.  1.  Arv,  det  at  arve,  Arvetægt:  ganga  i  erfdir, 
nedarves;  taka  (el.  få)  e-d  ad  erfðum,  arve  n-t.  —  2.  (arfur)  Arv,  Arvelod. 

erfÖa  aÖall  |£r(v)Öaa:5ad/.]  m.  Arveadel.  -bálkur  l-bauVgoo,  -baulk- 
oqI  m.  Lovbogens  Afsnit  om  Arveret,  -bol  I-bo":/]  n.  ^  erfðaiorð  1. 
-deila  I-d£Í:lal  f.  =  erfðaþræta.  -einkunn  |-FÍ(igon,  -Eiijkan]  f.  = 
erföamark  1.  -festa  t-fesdal  f.  Arvefæste,  arvelig  Forpagtning,  -festu- 
gjald  [-fEsdofjalt]  n.  Afgift  af  arvelig  Forpagtning,  Arvefæsteafgift,  -festu- 
land [-fesdolant]  n.  arvelig  forpagtet  Land,  Arvefæstejord.  -festurjettur 
[-fFsdorjehdoQl  m.  Ret  til  Arvefæste,  -fjandi  I-fjandll  m.  Arvefjende. 
-fjárskattur  |-fjauosgahdool  m.  Arveafgift,  -fjarskyrsla  |-fjauosQÍosla, 
-sfjislal  f.  Arveanmældelse.    -fje  [-fJE:]   n.  Arvegods.    -goðorÖ  [-go:öorðl 


.  Arvelod,  Arvedel.    -jÖrð 
Arvejord.    -  2.    (erfdariki) 
elighedslære.    -konungur 
'etand,  Arvejord.  -lifrenta 
-Ijen  t-lje;n]  n.  Arvelen.    -log  I-lÖ:^]  npl. 
ag  kl   n.  1.  arveligt  Mærke, 
har  arvet.  -óÖal  [-o":öa/l 
-partur  [-pag  dog]  m.  =  erfðahluti. 
-rjettur  |-rjehdog]  m.  Arveret:  svifta  e^n 


eligt  Godord.  -hluti  l-hi.V:dl.  -h/.Y:tll  i 
[-jörðl  f.  1.  (jord,  sem  erfð  er)  Arvegaard, 
Arveland,  Arverige.  -kenning  t-^,en:iijk]  f.  Ar 
l-ko:nui.igog]  m.  Arvekonge,  -land  l-lan  t]  n.  Ai 
l-livrEvda,  -renta]  f.  Tontii 
Arvelov,  -mål  [-mau:/]  n.  Arvesag,  -mark  (-n 

—  2.  spec.  Øremærke  (paa  Kreaturer), 
n.  arvelig  Odelsjord,  Fideikomm 
-riki  [-ri:gi,  -ri:^,ll  n.  Arverige. 
erfdarjetti,  göre  en  arvelos. 

terföarmaÖur  [er  (v)öarma:öogl  m.     -  erfingi. 

erfða  synd  |fr  (v)ðaslntl  f.  Arvesynd,  -skrå  [-sgrau:l  f.  Testament, 
Arveskraa.  -spilling  [-sbld  linkl  f.  Arvesynd,  -stu&ningur  |-sdvðnirigoQ] 
m.  nedarvet  Stotte:  Sumir  etu  bornir  til  erfdastuðnings  {GFrlis.  270).  -tal 
I-ta:/l  n.  Arvetal.  -tilkall  1-tll  kadX]  n.  1.  Arvekrav.  -  2.  Arveberettigelse. 
-vald  I-valt)  n.  arveligt  Herredomme;  —  i  Kirkesprog:  apostolisk  Suc- 
cession, -veiki  (-vti:r|!,  -vei:till  f.  Arvesyge.  -venja  [-venja]  f.  1.  {siður 
fenginn  ad  erfdum)  Tradition.  —  °2.  Instinkt  (ÁBjSál.  §  94).  -þræta 
I-þrai:da,  -þrai:ta]  f.  Arvetrætte. 

erfi  (-is,  pL  ds.)  [Ervij  n.  Gravol,  Arveol,  Arvegilde. 

erfiöa  (a)  [erviðal  vi.  arbejde,  slide, 

erfiðdrægur  [rr  vl5drai:qog]  a.  besværlig,  svær. 

erfiöi  (-is)  lervlöl)  n.  í/ (erfid  vinna)  Arbejde,  Slid.  -  2.  a.  (erfid- 
leiki)  Besværlighed.  —  tb.  (þjáning)  Lidelse:  drýqja  e.  vid  e-ð,  lide,  taale, 
udstaa  n-t.   —  3.  (med.)  Astma:  brjóst-e. 

erfiÖis  Ijettir  |frvlÖlsljfhdlol  m.  Arbejdslettelse.  -maður  lma:ÖÐgl  m. 
1.  (verkamadur)  Arbejdsmand.  -  2.  (madur,  sem  erfidar)  Mand  som  har 
strængt  Arbejde,  -munir  l-mY:nlgl  mpl.  Anstrængelse(r).  -neyÖ  l-nfi:ð] 
f.  Arbejdstvang,  strængt  Arbejde,  -orka  I-ogga)  f.  strængt  Arbejde. 
-samur  t-l-sa:mog]  a.  besværlig,  -verk  [-ls-v£g  k]  n.  anstrængende  Arbejde. 
-vinna  l-vln:al  f.  1.  (líkamleg  vinna)  legemligt  Arbejde.  —  2.  ^=  erfiðisverk. 

erfiÖ  látur  tf  r  vlÖlau:doQ,  -lau:tog]  a.  arbejdsom,  travl  (med  Bibetydn. 
af  Smaalighed):  (Ordspr.)  oft  er  e.  Ídjusmár.  den  travle  udretter  ikke  altid 
meget  (Sch.).  -legur  I-lp-qog)  a.  vanskelig ;  —  adv.  -lega,  vanskeligt, 
med  Moje.  -leikauppbót  I-ItigaYhbct,  -Ifika-]  f.  Erstatning  paa  Grund 
af  særlig  vanskelige  Forhold,  Besværligheds-Gradifikation.  -leiki  I-lfi(jI, 
-Itiíií]  m.,  -leikur  (-lei  gog,  -leikog]  m.  Vanskelighed. 

erfidrápa  ler  vldrau:ba,  -drau:pa]  f.  Mindedigt. 

terfiðsamlegur  [er  vlÖsamle:qool  a.  ■=  erfíður  1. 

erfiður  [er  vlÖog,  n.  f  r  vlhtl  a.  1.  a.  vanskelig,  mojsommelig,  trælsom: 
e-m  verdur  e-d  erfitt,  e-m  veitir  e-d  erfitt,  en  har  Vanskelighed  med,  har 
Moje  med  n-t.  —  b.  vanskelig  at  tumle  el.  magte:  börn  eru  oft  erfid  á 
þeim  aldri.  —  2.  ubönhorlig,  haard,  ikke  eftergivende:  hann  var  lengi  e., 
en  Ijet  þó  loks  undan.  —  3.  spec.  m.  H.  t.  Vanskeligheder  ved  Aande- 
drættet:  honum  var  erfitt  (um  andardrált). 

erfi  flokkur  [erviflohgog]  m.  Mindedigt,  -kenning  [-^en:Íijk]  f.  1. 
(erfdakenning)  Arvelighedslære.  —  2.  (kenning,  sem  gengur  ad  erfdum) 
nedarvet,  overleveret  Lære,  Arvelære,  Tradition,  -kvæði  (-kvai:öll  n. 
Mindedigt.  -IjóÖ  [-Ijo'i^l  npl.  Mindedigt,  Ligvers. 

erfingi  (-ja,  -jar)  (srvinfjl]  m.  Arving,  Arvtager. 

erfingja  laus  lerviijQalöyis]  a.  uden  Arving,  »leysi  l-lei:slj  n.  Mangel 
paa  Arvinger,  -renta  [-rFvda,  -rental  f.  Arverente,  -skifti  [-sfjlfdl]  npl. 
privat  Skifte. 

erfireynsla  [fr  virtin  slal  f.  overleveret  Erfaring. 

erfisdrykkja  Ifrvlsdrlhfja]  f.  Gravol,  Begravelsesgilde. 

erfi  skoðun  |er  vlsgo:Öon]  f.  nedarvet,  traditionel  Anskuelse,  -sogn 
I-sÖgv]  f.  Overlevering,  Tradition,  Arvesagn.  -veisla  [-vEÍsla]  f.  Be- 
gravelsesgilde. "-vÖrður  [-vðrðog]  m.  arvelig  Vogter,  Arvefyrsfe:  e. 
Mára  jarda  (GTh.   '95,   164). 

erg  |er  kj  f.  se  ergi  2.  a. 

?ergelsi  (-is)  [Ertjelsll  n.  Ærgrelse,  Gnavenhed. 

ergi    ler  gil    f.  indec.    1.  (geðvonska)  Irritabilitet,    Gnavenhed,   Ondskab. 

—  2.  a.  Iver:  /  gríd  og  e.  (eL  erg),  ivrigt  og  ihærdigt:  alþýða  .  .  .  saung 
tutsaung  vid  oli  hátídleg  tækifæri  .  .  .  Í  grid  og  e.  (af  alle  Livsens  Kræfter) 
(ÓDavSk.  254).  ~  b.  (måttvana  viðleitni)  afmægtig  Bestræbelse  (BH.).  —  fS. 
(losti)  Gejlhed,  Sanselighed,  Udslag  el.  Ytring  af  sanselige  Tilböjeligheder. 

ergilegur  [erfjlle  qog]  a.  1.  (gramur)  ærgerlig.  —  2.  (t  illu  skapi) 
gnaven:  þad  er  von,  ad  drengurinn  sje  e.,  hann  er  ordinn  svo  s\'fjaBur.  — 
3.  irriterende :  þad  er  e.  andskoti. 

1,  ergja  (-u)  [Erqa]  f.  1.  {ergi)  Ærgrelse.  —  2,:  i  grid  og  ergju  —  i 
grid  og  ergi,  se  ergi.  —  3.  (ágirnd)  Gridskhed.  —  4.  pi.  ergjur.  Ærgrelser, 
Stridigheder,  Livets  Kampe;  fjorg  vid  e.  hardar  (BóluHj.  236). 

2.  ergia    (Öi)    [Erfja,  Er(q)öl]  vt.  og  vi.  ærgre;  —  refl.  ergjast,    ')  blive 


eríll 


169 


Evrópumaftur 


svagsindel  og  vanUelmodíg:  si^o  erffist  hver,  sem  hann  eldist,  jo  ældr«,  jo 
uslere;   *)  (verða  amalyndar)  blive  gnaven  og  irritabel. 

erill  (-ils)  [eiTlaX,  -ils)  m.  1.  (fhkk)  Omvanken,  Flakken  rundt;  O^t- 
taus  gangur)  uatladelig  Farten  rundt :  jeg  hef  haft  svo  mikinn  erit  um  æf- 
ina    (Eimr.   II.   194);    iroðm    upp  að  knjám  af  Uungunt  erli  OÁÞj.   I.  528); 

—  overf.:  maðiir  er  ...  á  sifelldum  þönum  eptir  öl/um  þessum  erli  (Flag- 
ren omkring)  /  skáldsögum  Hermanns  Bang  (Eimr.  IV.  216).  —  2,  -  vind- 
hani;  overf.  (om  en  Person,  der  stadig  er  paa  Farten):  jeg  er  eins  og  e. 
og  þeytispjald  (MelDr.  70);  laet  jeg  þó  eins  og  e.  um  Vtkina  (ibid.  73).  — 
3.  (gestagangur)  Oversvömmelse  af  fremmede,  Rykind.  —  4.  (sifelt  starf^ 
vedholdende  Arbejde,  spec.  om  Arbejde,  der  gaar  for  sig  paa  en  ptanlos 
og  stdjende  Maade.         5.  (ákafi)  Iver  (EDjÁM.  226a,  8vo). 

erilsamur  [£:rllsa  møgl  a.  trættende. 

erinda  (a)  [£:rlnda)  vt.    forrette  et  Ærinde,    udrette:    stiUkubarni,   seni 
J  far  ad  erinda  eitthi'að  fyrir  móður  sina  (EÍmr.  XI.  130);  hvað  er  hann  að 

I         e.  hingad?  hvad  vil  han  her? 

I  erinda  gerØ,    -giörð    [E:rlndag£rd,    -fjord]    f.    Anliggende:   Í  þeim  er- 

indagjðrðum,  Í  det  Anliggende,  -lok  [-lo:k|  npl.         erindislok. 

erindbrjef  (f;:rintbrje:i/l  n.  =  erindisbrjef. 

erindi  (-is,  pi.  ds.)  [e:rlndl]  n.  1.  a.  Ærinde,  Anliggende:  eiga  e.  vid 
e-n,  have  n-I  at  tale  med  en  om;  reka  e.,  forrette  et  Ærinde;  fara  er- 
inda sinna,  gaa  i  sit  (eget)  Ærinde;  eiga  lítið  fekki  mikið,  ekkert)  e.  til 
e-s,  ikke  have  n-t  (meget)  at  göre  hos  en:  druknir  menn  .  .  .  óttist  trek- 
ar manninn,  ef  þeir  sjå,  að  þeir  eiga  ekkert  e.  (at  de  ikke  har  noget  al 
gore  med  3:  at  de  ikke  har  godt  af  at  Uomme)  i  hendttrnar  .i  honum  (Eimr. 
XIV.  167).  —  b.  spec:  /ara,  gangj  erinda  sinna,  forrette  sin  NodltjrfI, 
besörge  et  (lille  el.  stort)  Ærinde.  -  2.  (skilaboð)  Budskab;  (umboS) 
Ombud.  Kommission:  (Ordspr.)  úlfur  rekur  annars  e.,  som  Ulv  sig  ter, 
hvo  andens  Sag  skal  rogte ;  Annars  e.  rekur  \  tilfur  og  löngum  sannast 
það  (HallgrSálmar  og  kvæði  II.  357).  —  3.  (fyrirlestur)  Foredrag:  f/yrja  e., 
holde  et  Foredrag:    (ræða)  Tale:    flytja  (tala)  langt  e.,  holde  en  lang  Tale. 

—  4.  Andragende.  Skrivelse:  e.  til  þingsins.  -■  5.  (visa)  Strofe  (i  et  Digt), 
Vers.   —  6.  Aande.  Aandedræt:  e-n  þrýtur  eríndið,  en  taber  Vejret. 

erindis  brjef  [r:rlndlsbrÍF:r)  n.  Instruks,  -laus  (-lóv:s|  a.  I.  uden 
Ærinde:  jeg  var  nu  eiginlega  e.  (havde  ikke  noget  Ærinde).  —  2.  med 
uforrettet  Sag,  ærindelos:  jeg  kom  aftur  e.  -leysa  (-lEÍ:sa]  f.  uheldigt  Ud- 
fald af  ens  Ærinde,  uforrettet  Sag :  tara  erindisleysu,  gaa  IJl  ingen  Nytte, 
løbe  April;  ginna  e-n  erindisleysu,  sende  (narre)  en  April,  -lok  (-loik) 
npl.  Udfald  af  ens  Ærinde. 

erindreka  starf  (F:rlndrE  gasdar  t%  -rf  ka-)  n.  Agentur,  -stofa  |-sdo:va) 
f.  Agentur. 

erind  reki  [f:rlndre:iji,  -rE:^i|  m.  Ombud,  den  der  udretter  et  Ærinde 
el.  udforer  n-t  paa  en  andens  Vegne;  —  spec.  Bet.:  a.  (sendill)  Sende- 
mand, Bud,  Ærindsvend.  --  b.  (umboðssali,  -maÖur)  Agent,  Kommissio- 
nær. —  c.  (sendiherra)  Gesandt,  Ambassadør,  Sendeherre.  -rekstur 
(-rex  sdog)  m.  Besörgelse  af  et  Ærinde;  se  erindi. 

erindareki  (f:rin(t)sre:<ii.  -re:iii)  m.  =  erindreki. 

1.  erja  (-u,  -ur)  \ex\a\  f.  I.  (plægt  land)  Plðjeland.  —  2.  (starfsemi) 
Arbejdsomhed. 

2.  erja  (a;  og  t«r;  ar&i,  5r5um;  er6i;  ariØ)  |fr  ja,  e:r,  ar  ðl,  or  Oom ; 
er  Ol,  a:rii|  v.  1.  vt.  (plægja)  plöje.  -  2.  vi.:  *•.  á  e-n,  angribe  en:  ef 
heilbrigðu  sálimar  erjuðu  á  (ÞErlÞ.   113);  e.  á  e-m,  herse  med  en. 

erjött   [fr  jo"ht)  an.:  e.  er  á  milli  e-a,   n-n  fortrædiger  hinanden. 

erjumaÖur  (fr  ioma:Oø(f)  m.  arbejdsomt  Menneske. 

erjur    [erjoQ]  fpl.  Stridigheder:    eiga  i  erjum,   ligge  i  Strid  med  hinan- 
den (jfr.  errur). 
I  erki  biskup    [ro  Qibis  gop)    m.   Ærkebiskop,     -biskuplegur   (-bisgob- 

le:qø^,   -bisgop-I  a.  ærkebiskoppelig. 
I  erkibiskups  dómur  [cq  Qlblsgofsdo<>:maQ]  m.  ærkebiskoppelig  Værdig- 

hed, -dæmi  [-dai:ml]  n.  Ærkebispedomme,  -efni  (-eb  ni]  n.  vordende 
Ærkebiskop,  -garfiur  [-gar  Ooo]  m.  ærkebiskoppelig  Gaard.  -kosning 
l-kosniqk]  f.  Ærkebispevalg.   -stÓll  (-f-sdo'd  /.)  m.         erkistóll. 

erki  býsn    [F^rjibis  v)    npl.    stort    Under,    -bófi    |-bo'':v[1    m.  erki- 

fantur.  -djákn  |-diauhkv|  m.  Ærkedegn.  -fantur  [-fav  døQ.  -fan  Iøq]  m. 
Ærkeslyngel,  Ærkekæltring.  -flön  |-flo-':n|  n.  Ærkefæ,  Kraftidiot,  -hvönn 
(-;(wön  ,  -kvön  1  f.  (bot.)  -  ætihvönn.  -prestur  (-prrs  dogl  m.  Ypperste- 
præst, -stóll  l-sdo^dX]  m.  Ærkebispesæde.  -þjófur  [-þtO'>:vott)  m. 
Ærketyv,   Stortyv. 

1.  erla  (-u,  -ur)  [er  dia]  f.  (zool.)  Vipstjært,  Stenpikker  (motacilla  alba,  L.). 

2.  'erla  (-u)  (frdla)  f.   Gang. 

3.  erU    (a)    [er  dia)  vi.  arbejde  uafbrudt,    være  overordentlig  arbejdsom, 
ter  lending  (rr  Undirik]  f.    1.    (útlegÖ)  Udlændighed,   Landflygtighed  (se 

ogs.  orlending).  —  2.  (utanferð)  Udenlandsrejse,  -lendia  (-Irndls)  adv.  i 
'  fremmede    Lande,    i    Udlandet,    -lendur    [-UndoQ]    a.    I.    fur  ððru   landi) 

fremmed,  udenlandsk.   —  2.  m.  npr.   Erland. 

Erlingur  (-s,  -ar)  (er'lii]goo,  -liijs,  ed  liijgoQ)  m.  npr.  Erling. 

erma  fóCur  [f r  mafo";oøQl  n.  Ærmefoder,  -hnappur  [-hvahbøQ)  m. 
Ærmeknap,  -kápa  [-kau:ba,  -kau:pa)  f.  Ærmekaabe.  -klaufar  [-klðv:vag) 
fpl.  Ærmeaabning,  Ærmegab,  -klœöi  (-klai:öll  n.  Stof  til  Ærmer;  - 
ogs.  om  udskaarne  Ærmer,  f.  Eks.  i  det  17.  Aarh.s  Dragt:  ermaklæðin 
eins  og  hlóB  1  og  átján  knappar  i  (ÓDavVik.  385).  -langur  (-laui)  gø^l  a. 
langærmet.  -laus  (-loy  s)  a.  ærmelos.  =  -lin  [•li:nj  n.  Manchetter,  Haandlin. 
-•kikkja  (-sr^lhrjal  f.  Ærmekaabe.  -skjól  [-s(iO":Al  n.  Overlræksærme 
(Sch.).  -fttuttur  (-sdvhdoQl  a.  kortærmet,  -svunta  (-svW  da,  -svvn  ta| 
f.  Ærmeforklæde.  -vlØur  (-vi:Oøe]  a.  med  vide  Ærmer,  -þrðngur 
[•þróyi]  3øq|  a.  med  snævre  Ærmer. 


ermi   (-ar,   -ar)   (ermi)  f. 
sjer  el.  ermina  sina,  love  n-t, 


Ær: 


ikk. 


(Talem.)  lofa  (e-u)  upp 
■  holder  el.  kan  holde. 


■ig  (o 


Sprog. 


olk): 


pi. 


etgjst   e. 


upp 


Irje- 


ermska  (-u)  (ermsga]  f.  Armenisl<,  det  a 

ern    [trdv,  tdvj    a.  rasU  og  rörig,    stærk, 
anda,  aandskraftig,  aandsfrisk, 

erna  (-u)  [er  dna|  f.  Rörighed. 

erni  [tr  dnl|  dal.  53.,  emir  [f  r  dnlo)  noni 

err  [f  r  J  n.  Navn  paa  Bogstavet  r. 

erresstjemål  [frestit-tnau:/]  n.  se  hrognamal. 

errilegur  [er:llE  qon|  a.  rask  og  livlig  at  se  til  (om  Folk  der  er  begyndt 
at  ældes). 

*erring  (-ar,  -ar)  [i-r:lijk|  f.  Kamp:  em'ngar  sn/alla,  guIlmitraSa  ftjoSid! 
(GTh.   '95,  312). 

errinn  (tr:IH]  a.  1.  (herskár)  stridbar.  —  2.  (f/örugtirj  rask,  kæk.  —  3. 
(ånolalegur)  vranten. 

errmál  [f  r  mau7|  n.  se  hrognamál. 

errur    [rrioo]    fpl.    Tvist,    Uenighed,    Siridighede 
vid,  skændes,  trættes,  ligge  i  Strid  indbs'rdes. 

ert  (fo-tl  2.  p.  sg.  præs.  ind.  af  vera. 

1.  erfa  (-u,  -ur)  ltt>  dal  f.  (bot.)  Ært. 

2.  er*a  (i)  [to  da)  vt.  tirre,  irritere,  ærgre,  drille;  —  refl.:  en 
en.  ds. 

ertamusl   [todamYs).)  n.  Ærter  til   Kodmad  (BH.). 

erting  (-ar,  -ar)  |ie  >ii'jl<l  '•  '•  <Þ--<B  að  erla)  Tirren,  Drillen,  1 
—  2.  (það  ad  vera  ertur)  Irritation,  Pirren :  e.  húðartnnar,  Irrilj 
Huden;  (iiúningur)  Gnidning. 

erlinn  (rodlnj  a.  drillevorn,  drillesyg,  tilböjelig  til  al  tirre. 

erlla  (-u,  -ur)  [ro  dla|  f.         erla. 

ertni   |f.,.dnll  t.  indec.  Drillesyge. 

erlnis  goggur  |fo  dnlsgog  ao|  m.  Drillepind,  -legur  l-lfi^oyl 
tende,  drilagtig. 

ertur  (ro-doy)  tpl.        ertni. 

erum  [firom)  1.  p.  pi.  præs.  ind.  af  vera. 

tes  |f:s|        2.  er. 

1.  esja  (-u)  [>;:sial  f.  los  Ler  el.  Sne:  esju  mjallar  åz/a  mi 
brókarlinJa  (QFrÚh.  209),   jfr.  fs/j. 

2.  Esja  (-U)   lt:sial  f.  npr.   Bjærg  i   Nærheden  af  Reykjavik. 
eski  (-is,  pi.  ds.)  |ts((li   n.    I.  (askuri  Ask,  Asketræ.   -   2.  (efil 

ðskjurí  Stof  til  en  Trææske  (inden  Bojningen).  -  3.  (öskjur)  Æski 
=^  eskigras.  -fjorður  (-fjor  ÖO(il  m.  npr.  en  Sidefjord  fra  ReyOarfjörður, 
ogs.  en  Handelsplads  ved  den.  -grås  [-gra:s|  n.  (bot.)  Skavgræs  (equi- 
setum  hiemale). 

eskingur  (-s,  -ar)  [es'(>irjgoQ,  -iijs]  m.  Snefog. 

eski  stöng  (rs  glsdöyij  kj  f.  Stang  af  Asketræ,  -vifiur  |-vl:!>ou|  m.  Ask, 
Asketræ. 

eskja  (-U,  -ur)  |rs'()a)  f.  -     askja. 

teskjutaupur  [rs'i|olöy:bo(i,  •löy:pe^l  m.  Sideringen  i  en  Æske, 

esma-þasma-mil  |cs  maþas  mamau:/]  n.,  esna-þasna-mál  [es  na- 
þas  namau:/)  n.  se  hrognamál. 

espa  (a)  [Esba|  vt.  I.  (æsa)  tirre,  opægge,  ophidse.  —  2.  refl.  espasl, 
blive  hidsig:  hann  espadist  þvi  meir;  e.  sig,  blive  hæftig:  l^arið  þið  ykkur 
GuBs  bðrn  elskuleg,  því  nti  fer  /eg  aff  espa  mig  (ODav.);  hvad  erUt  ad  e. 
þig,  hvad  skal  del  lil  al  raabe  saa  hitjt. 

espi  trje  (ts  bitrJE:]  n.,  -viður  |-»i:0o(>|  m.  —  ösp. 

?espos  (-s)  [is  bos|  n.       expori.  Eksportkaffe,  Kaffetilsælning  (ÞEgÚt.  3). 

espur  [rs'boQ]  a.  hidsig,  hæftig. 

1.  ess  [rs  1  n.  Es:  vera  i  essinu  sinu,  være  i  sil  Es  (fr.  élre  a  son  aise). 

*2.  ess  (gen.  sg.  og  pi.  ds.)  (ts  )  Hest. 

3.  ess  [rs  1  n.  t>iavn  paa  Bogstavet  s. 

essastrengir  |rs:asdr£Íij'()lQ]  tnpl.  Lidser:  brugdu  essastrengi  ur  tvinna 
med  heklunil  (GFrTis.  258). 

?estetiskur  [es  drdlsgoo,  es  dellsgogl  a.  æstetisk. 

eta  (et;  at,  åtum;  aeti;  etiS)  |E:da,  E:ta ;  F:t ;  au:l;  au:dam,  au:la»i ; 
ai;dl,  ai:ll ;  E;dli,  i:\\d\  vt.  kun  i  Skriftsproget  -     jeta  (jfr.  borda). 

tetall  |E;dad>.,  r:lad).|  a.  ætsende. 

1.  etandi  (-a,  -endur)  |r:dandl,  E:tandl,  -rndoo]  m.  t.  Kræft;  ætsende 
Kraft  (BH.).  -  2.  Æder:  æli  gekk  ÚI  ai  elanda   (Dom.   14,    U). 

2.  etandi  (E:dandl,  F:tandl]  ppr.  kaustisk. 

tetari  (-a,  -ar)  |E:dari,  t:taril  m.  Fraadser,  Ædedolk. 
eter  (-s)  |E:dFO.  f:tre)  m.  (kern.)  Æter. 

1.  etia  (-u)  |E:dja,  E:lia|  f.  Hidsen. 

2.  etja  (et;  atti,  ðttum;  elti;  att)  |p:dia,  e:tja;  ahdl;  öhdsm,  Ehdl  ; 
ahl)  vt.  med  dal.  1.  bringe  til  al  kæmpe,  hidse,  pudse  paa;  etja  hestum. 
hidse  Heste  til  Kamp  mod  hinanden;  e.  e-m  saman,  faa  n-n  lil  al  kæmpe, 
bringe  n-n  i  Totterne  paa  hinanden.  ~  2.  i  Alm.:  stride,  kæmpe:  et/a 
kappi  vid  e-n,  siride  cl.  kappes  med  en ;  eiga  vid  ofureili  ad  e.,  maalle 
kæmpe  mod  Overmagt.  —  3.  refl.  eljasl :  e.  vid  e-i.,  kappes  med  en;  — 
recipr.  etjasi  J,  kappes  indbyrdes,  med  hinanden. 

tetju  kostur  [E:djokos  doo,  e:Iío-1  m.  ubillige,  ha 
[-növ:dao,  -nöy:tool  m.  Krigskammerat,  -skcpna 
og  haardfori  Kreal'ur  el.  Faar:  annars  er  henni  mi 
þella  hefur  vend  svoddan  e.   (ÞGjD.  26). 

etlir  (rhdio]  præp.  og  adv.  (pop.)        eftir. 

Evrópa  (-u)  [ev  ro'ba,  rv  ro"pa|  f.  npr.  Europa. 

evrópiskur   [tv  ro''pisgo(>]  a.,    evrópskur  | 


rde  Vilkaar.  -naulur 
[-sgchbnal  f.  dygtigt 
ihælt  med  eill  lamb ; 


Evrópuma6u 


"psgooj 
i:Oo(f,  Evro"po-i  m.  Europæei 


europae 


22 


1?0 


(aOmiri 


ex  [f/s]  n.  Navn  paa  Bogstavet  x.  ,      ,  . 

exavisa  [Ezsaviisa]  f.  Strofe,  begyndende  med  el.  endende  med  x, 
anvendt  i  skandering,   s.  d.  O.  (ÓDavSk.  225  ff.). 

•'exemplar  (f/.  snipla  q,  t/.  sempla  q)  n.  =  einlak,  Eksemplar. 
exi  (axar,  axir)  |r/.  si,  ay.  slo)  f.  (Am.)  =  öxi. 


=    kaffibælir. 


exli  (-is,  pi.  ds.)  Icz  sl'l  "•  =  *"'■■ 
vnlig  ?export    [e/ spoQt)    n.,    ?exportkaKi    (e/.  spoetkafM) 

KaKetilsætning.  ,  .     ,-       , 

?extrakt   (-s)    [ty.  stra/.t]    n.    1.   (útdráltur)   Ekstrakt.    -   2.   (punshgur) 
Punchekslrakt. 


Ordforbindelser:    gef 
og  I  (ufsl,  upsi;   ofl,  opl), 


f  lef  1,  det  islandske  Alfabels  niende  Bogstav.  Det  udtales  i  usammen- 
satte Ord-  ')  som  [11  i  Forlyd  og  i  Indlyd,  naar  det  er  dobbeltskrevet  el. 
staar  foran  s  t  el.  k:  iai-a,  skuffa,  ofsi.  haft,  rifka  [fa:ra,  sguf:a,  ofsl, 
haft,  rif  ga).  Forb.  fk  udtales  dog  ogs.  (paa  NI.)  som  lvk|.  -  1  Indlyd 
mellem  foreg.  Konsonant  fr,  O  og  efterf.  n,  s,  i  forsvinder  f  i  Udtalen 
i  mange  Ord  is  i  dagligdags  Udtale :  þarfl,  hálfl,  sjálís,  hvolít,  þarf- 
nast  Iþaet,  þae  ft,  þar(v)t ;  hauU  el.  haul  ft  el.  hauX  ft,  sjauls  el  sjaulfs, 
vwoVt  el.  xwoJ.ft  el.  kvol  ft,  þardnast].  -  ')  Det  udtales  som  [v):  a)  i 
Indlyd  mellem  Vokaler  el.  foran  g.  i.  r,  ð  (det  sidste  dog  ikke  paa  NI., 
jfr.  ')):  kaia,  höfgi,  rifja,  haíði,  þæfði  [ka;va,  höv(|l,  riv  la,  havðl,  þa.v  51  ; 
b)  efter  r-  ar/ur  (arvoo);  c)  paa  Nordlandet  foran  k  (jfr.  ')):  rifka  Irivka]. 

-  I  Udlyd  er  det  vaklende:  haf,  lif  |ha:r,  li:.').  -  -)  som  |bl  i  Indlyd 
foran  /,  n  og  i  nordlandsk  Udtale  ogs.  foran  3:  af/,  efia,  nafn,  nefna, 
bifði  þæíði  [ab  X,  Eb  la,  nabv,  n£b  na,  habOl,  þaib  Ol].  -  Forb.  fl  foran 
Kons.  udtales  dels  som  Ivl],  liv]  el.  (If):  efldi  levldl,  cl  (v)dll,  eflst 
[tv  Ist,  El  fst).  ^   ,  ,     ,     , 

Hvor  f  staar  i  Slutningen  af  förste  Led  i  sammens.  Ord  og  næste  Led 
begynder   paa  Kons.,   udtales  det  dels  som  [f];   afkimi,  kófsveiltur,  aflaka, 

-  dels  som  [v):  afbera  lav  bi  ra,  ogs.  ab:Eral,  afgangur,  kafdimmm,  af- 
laga.  afnema,  -  i  et  enk.  Ord  som  [b]:  aflagi,  -  dels  smelter  det  sam- 
men med  den  folgende  Lyd,  is.  i  meget  hyppigt  brugte  Ord :  afmá  [,- 
ofbod  lob:o(a)l.  Dette  sker  ogs.  i  meget  almindelig. 
mjer  [(jEm  íeq],  lof  mjer  [lom  JEe). 

1  mange  Ord  skrives  snart  f,    snart  p  foran 
mon  udtales  altid  som  If). 

Lyden  er  snart  lang,  snart  kort,  se  ovenst.  Ekspl. 

Forkortelser:  f.  á.  =  fyrra  ár(iS),  i  fyrra,  forrige  Aar,  i  Fjor;  f.J.  = 
fyrir  hönd,  paa  ens  Vegne;  f.  li.  r.  =  fyrir  bönd  ráðlierra;  fyri'.  -  fiT- 
verandi;  fir.  =  ílalarrösl.  Kvadratkilometer;  /.  m.  =  fi'rra  mánalar; 
fn:  =  framvarp.  Udkast ;  o.  s.  fr(v).  ^=  og  SM  framvegis,  og  saa  v.dere 
(o  s  V     osv  )•  ísl.  =-  ferslika.  Kvadratmeter;  ft.,  ftr.  =  fulltrúi.  Fuldmægtig. 

1.  fá'(-(a)r)  [fau:]  f.  Glans  (om  Klæde);  Politur  (om  Metaller). 

2.  få  (ði)  Ifau:)  vt.   1.  (fågal  pudse,  polere.  -  tZ-  (icikna)  risle,  tegne. 

3.  få  (fæ,  fáum;  fiekk,  fengum;  fengiS)  (fau:;  fai:,  fau:om;  fjrhk, 
f.iijgom;  fEÍirijiðl  vt.  med  acc.  el.  gen.  og  vi.  I.  (mita  viðlöku)  faa, 
modtage,  erholde:  I.  i  Alm.:  få  brjef,  modtage  et  Brev;  /.  e-B  að, 
faa  n-t  fra  en  anden  el.  et  andet  Sted;  hann  fjekk  það  i  sinn  arfahlut, 
han  fik  det  som  sin  Arvepart,  det  er  blevet  ham  udlagt  i  Arv;  fa  meB 
konunni  sinni,  tilgifte  sig ;  fa  å  öngiilinn,  faa  paa  Krogen,  faa  Bid ;  få 
horn,  faa  Horn,  (spec.  om  en  Hjort)  faa  Takker;  fa  i  höfuðiB  (3:  geilur, 
ms),'  faa  Skurv  i  Hovedet;  få  orð  af  e-m,  siges  at  staa  i  Forhold  til  en, 
kompromitteres  af  en ;  .  .  .  rfi-eZ/asf  .  .  .  /  húsum  okkar  til  þess  hun  skuli 
få  or3  af  sUkum  ålansshina  OThMk.  259);  få  vont  veBur,  faa  daarligt  Veir : 
fengii  þeir  reður  står,  de  tik  haardt  Vejr,  voldsomme  Vinde;  få  góSar 
rið'lökur,  faa  en  god  Modtagelse ;  fa  e-8,  þar  sen,  e-r  er,  vinde  n-t  i  en ; 
skålinn  fjekk  frAbæran  kennara,  þar  sem  hann  var.  Skolen  vandt  en  ud- 
mærket Lærer  i  ham;  (Talem.)  få  eilt  öBru  verra,  komme  fra  Dynen  i 
Halmen.  —  2.  a.  fiier.i  lir  bytum)  vinde,  opnaa :  fa  sigur,  sejre,  vinde 
Sejr;  få  skaBa,  lide  Skade,  Tab;  få  ósigiir,  lide  et  Nederlag;  fi  hærra 
hlut,  holde  Marken,  blive  den  stærke;  få  e-B  fyrir  sama  sem  ekki  neilt. 
faa  n-t  for  en  Slik;  fj  það  hjå  kivnmanni,  faa  sin  Vilje  hos  en  Kvinde; 
fa  fang  i  e-u,  faa  Tag  i  n-t  (And.  I.  19);  fi  fje,  tage  Penge  ind; 
få  mætur  å  e-u.  komme  til  at  holde  meget  af  (sætte  Pris  paa)  n-t ;  fi 
skilning  å  e-u,  komme  til  Forstaaelse  af  n-t,  forstaa;  (Ordspr.) /iciV  få, 
sem  fyrst  koma,  den  der  kommer  forst  til  Molle,  faar  forst  malet.  —  b. 
få  e-B  af  e-m,  bevæge  en  til  n-t:  einnig  fjekk  Þ.  af  bornum  i  huerfinu, 
...  að  grafa  upp  harBasægjur  (Br]Pf.  36);  få  e-B  af  s/er.  bringe  n-t  over 
sit  Hjærte;  få  af  sjer  að  gera  e-B,  bringe  det  over  sit  Hjærte  (nænne) 
at  göre  n-t;  —  sædv.  nægtende:  geta  ekki  fengiB  e-B  af  sjer  . .  .,  ikke 
kunne  bringe  n-t  over  sit  Hjærte;  få  e-n  ofan  af  e-n,  faa  en  fra  n-t.  — 
.-     mo,l    „on  .    fé   konu    (manns),    tage   til  Ægte,    gifte  siq  med  en  Kvinde 


(Mand);  hann  baB  k 
hendes  ]a.  -  d.  (o 
som  oftest  abs.:  aB 
c.   i   forsk,    mere   el 


og  fjekk  hennar.  han  friede  til  Kvinden  og  fik 
ivæg):  få  burBar,  koncipere,  blive  drægtig;  —  nu 
■rar  fai  ekki  meB  slikum  fola  (Stj.  '95.  B.  51).  - 
indre  overf..  som  oftest  elliptiske  el.  intr.  Udtryk: 
få  á  hann,  faa  en  over  Næbbet,  faa  en  Lussing  (en  paa  Kassen);  (Talem.) 
engi  fær  (el.  hefur)  á  spurninni  (SchMál.),  at  sporge  staar  hver  Mand  frit; 
fi  fyrir  ferSina,  faa  Lon  som  forskyldt:  þú  skalt  få  fyrir  ferBina!  Du  skal 
faa  det  betalt!  ;>ii  skalt  svei  mjer  få  þaB,  ds.;  fa  upp  i,  ')  faa  en  slem  Med- 
fart, blive  medtagen:  7.5,  jeg  held  þeir  fái  upp  á,  aumingja  hestarnir  {Rvh); 
')  få  upp  i  hesta,  ogs.  abs.  få  upp  å,  faa  af  Varer,  hvad  Hestene  kan  bære ; 
fa  upp  i  skip,  faa  et  Skib  fuldt  af  Fangst ;  /.i  aB  ^^  få  leyfi  til),  faa  Lov 
til;  få  aB  fara  (fera),  faa   Lov  til  at  gaa  (være);  jeg  fjekk  þaS  ekki,   jeg  fik 


ikke   Lov   til   det ;   få    til  leyfis,    faa  Lov  til.  -  3.  a.  (afia,    útvega)  skaffe, 
sorge   for:  þa    fjekk  konungur  sveitarhöíBingja,  þa  er  homnn  syndist;  - 
mun  jeg  få  til  annan  mann  aB  gera  þella ;  -  få  sjer  e-B,  anskaffe  sig  n-1 ; 
få  sjer  e-B  ad,  skaffe  sig  n-t  andet  Steds  fra ;  få  sjer  far  (fari),  faa  sig  en 
Skibslejlighed   (Plads   om    Bord),    rejse   med  et  Skib;    få  s/er  neBan  ,  þm, 
tage  sig  en  Dram,    faa  sig  en  Taar  over  Torsten ;  få  sjer  geB  til  e-s,  kunne 
bekvemme  sig  til  n-t:  En  konuskömmin  gekk  i  burt,  og  fékk  ser  ekki  einu 
sinni  geB   til  að  veita  mer  nåbjargir  (Od.  237);    få  sjer  e-B  til  el.  til  orSa, 
omtale  n-t,   göre  Ophævelser  over  n-t:   ekki  mundi  eg  få  mer  til  orBa,  þó 
einhver  vesallngurinn   tienti  ekki   aB  gånga  i  bardagann  (II.  II.  8).  -  b. 
(jfr    V.  2):   vera   að   få    -=  i'era  fåanlegt,   kunne  faas :   þaB  er  ekki  hjer  aB 
«,   detJiaves  ikke  her.  -  II.  (láta  af  hendi)  give,    række,   overgive, 
overrække;   få  e-m  e-B,    el.  få  e-m  e-B  i  hendur,   give  en  n-t,  overgive 
n-t   til   en:    fåBu   mjer  þaB!  giv    mig    det!    få   e-m    e-B  aB   geyma,   el.  Itl 
geymslu,    overgive   n-t   i  ens  Varetægt;    få  e-m  e-B  .^3  starfa,    give  en  n-t 
at  bestille   (en   Sysselsættelse).  -    III.    (gela)   kunne,    magte,   være   i 
Stand   til:   hun   fjekk   meB  engu  måti  vakiB  þa,   hun  kunde  slet  ikke  faa 
vækket  dem;    få  e-u  åorkaB,    el.  til  leiBar  komiB,   kunne    udrette    n-t,   faa 
n-t  sat  igennem.  -  IV.  om  Sindsbevægelse  o.  lign.  a.  med  gen.;  e-B  fær 
e-m   mikils,    n-l  gor   stærkt    Indtryk   paa  en,   gaar  en  t.l  Hjærte;    e-B  fær 
e-m    mikillar  åhyggju,    n-t    volder   en   stor    Bekymring ;   þaB   fjekk  honum 
sorgar,  det  gjorde  ham  bedrovet.  -  b.  intr.:  få  å,  ')  afficere,  göre  Indtryk 
paa-  e-B  fær  å  e-n,  n-t  gor  Indtryk  paa  en:  låttu  þetta  ekki  å  þig  fa,  tag 
dig  'dette   ikke   nær ;    fregnin   fjekk   å   hann,   han  blev  stærkt  bevæget  ved 
Efterretningen;   ')   beruse:    viniB  fjekk   å   hann,    han   blev   beruset.    -  V. 
ren    1.  fast  i  e-u,  fast  viB  e-B,  være  beskæftiget  med  n-t.  have  travlt  med 
n-t,   give  sig   af  med   n-t;    fast  viB   e-n,    have   med   en  at   göre ;    strides, 
kæmpe  med  en;    fast  um  e-B,  beklage  n-t,  beklage  sig  over  n-t,  gðre  Op- 
hævelser over  n-t;  fast  um,  bryde  sig  om,  ænse,  lægge  Vægt  paa:  en  um 
afl  hans  enginn  fæst  (GTh.  "95,  42).   -  2.    a.  (vera  fåanlegt)  faas,  opnaas 
(jfr.  \.  3  b.):  i  hvaBa  búB  fæst  þaB?  i  hvilken  Butik  kan  det  faas?   te  fæst 
ekki  i  ållum  bæniim.   Te  er  ikke  til  al  opdrive  over  hele  Byen.  -  b.  fast 
til  e-s,  kunne  bevæges  til  n-t.  -  3.  (i  passiv  Bet.)  blive  erhværvet:    suml 
hafBi  fengisl  i  liernaBi:  -  þegar  liljóB  íjekst,   da  der  blev  Stilhed.   -  VI. 
pp    fenginn,  brugt  som  a.  1.  a.  erhværvet:  (Ordspr.)  aB  fengnu  er  best  aB 
búa  (GI.),  det  selverhværvede  er  bedst;  betri  er  smår  fenginn  en  slår  eng- 
inn, bedre  een  Fugl  i  Haanden  end  ti  paa  Taget.  -  b.  fengin  kýr,  dræg- 
tig   Ko.  —    2.    a.   egnet,    skikket:    og   er  hann    vel  til  þess  fenginn.  —  b. 
(hneigBur)  anlagt,  hengiven:  Jon  var  injåg  fenginn  fyrir  kvenna  åst,  ].  var 
meget  kvindekær  (Bp.  I.  282).  -  3.  i  Sms..  se  klam-,  ofsa-,  sam-,  sorafenginn. 
fáandi  (-a,  -endur)  [fau:andl,  -Endoo]  m.  Modtager:  (Ordspr.)  svo  er  fje 
sem  fåendur  duga  (Málshb.  327),  Vindingens  Værdi  beror  paa  Eierens  Værd. 
fáanlegur  lfau:anlE  qoo]  a.  1.  (sem  fæst)  opnaaelig,   erholdelig.   som  er 
til    at    opnaa :    livaB    er   ekki   fåanlegt,   þegar   någu   er    ur   aB  spila    (naar 
man   har  Penge  nok)?  -  2.  (tilleiðanlegur)  som  lader  sig  formaa  eller  be- 
væge til  noget,    villig,   formaaelig :    hann  var  ekki  f.  til  þess,  han  var  ikke 
til  at  bevæge  til  det.  ,    ,    ,  ,     r- 

fábygöur  lfau:blqöoe.  -blgSoe)  a.  lidt  bebygget,  spredt  bebygget:  fa- 
bygB  sveil,  fåbygt  land:  -  />ar  er  fåbygt,  der  er  kun  ringe  og  spredt 
Bebyggelse. 

fábjána  hæli  lfau:biaunahai:lll  n.  Aandssvageanslalt.  -legur  [-lf:qi>el  »• 
fjantet,  fjollet,  idiotisk,  -skapur  l-sga:boe,  -sgaipoel  m.  Fjantelhed,  Idioti, 
-stofnun  l-sdob  non]  f.  Aandssvageanslalt. 

få  bjáni  lfau:biaunll  m.  Fjante,  Idiot,  Tossehoved;  aandssvag.  -breyti- 
legur  l-brEÍdllE:qoo,  -brEÍtl-]  a.,  -breytinn  l-brci  dm,  -brti  tin]  a.  sjæl- 
den usædvanlig,  paafaldende.  -breylni  1-brrihdnl)  f.  indec.  1.  (tilbreyl- 
ingarleysi)  Ensformighed.  -  2.  usædvanlig,  underlig  Handlemaade  (Kip. 
VIII.  11).  -breyttur  [-brEÍhdao]  a.  1.  (tilbreytingalaus)  ensformig,  lidet 
forskellig:  (Ordspr.)  fåbreitt  fer  ei  ætiB  betiir  en  obreytt,  ringe  Afveksling 
er  ej  altid  bedre  end  ingen.  -  2.  (Urs.  12)  =  fåbreytilegur.  -brotinn 
1-bro  din,   -bro  tin)  a.  simpel,  ligefrem. 

faðerni  (-is)  lfa:DErdnll  n.  I.  Faderskab,  Palernitet :  ganga(sl)  viB  f., 
indromme,  vedgaa  Faderskab.  -  2.  Faderlighed :  kendi  framar  öllu  guBs 
eiliia  f.  (M].  i  Skirn.  XLIV.  194). 

faðernismál  lfa:ðfrdnlsmau:/|  n.  Paternitetssag. 

faðir  (fööur  el.  (pop.)  föðurs,  feSup)  [fa:Slg.  fö:aoe.  ft:i5ogl  m. 
Fader,  -vor  |-r-vo;rl  n.  (f.  Vf.)  Bönnen  Fadervor,  Paternoster. 

faöma  (a)  IfaOma)  vt.  1.  (umfaBma)  favne,  omfavne:  f.  e-n  aB  s/er, 
slutte  en  i  sine  Arme.  -  2.  (mæla  i  föBmumj  maale  i  Favnavis.  -  3. 
refl.  faBinast,  omfavne  hinanden. 

faðmamál  (faS  mamau:/]  n.  Favnemaal. 
faöman  (-ar,  -ir)  Ifað  man]  f.  ^  föömun. 
faðmari  (-a,  -ar)  [faD  man]  m.  Vedsætier. 


faðmatal 


171 


fákátur 


faðmatal   |faö  mata:/)   n.   Favnes  Antal:  i  íadmalali,   i   Favnevis. 

faðm  brögB  (fa!5  mbröqá,  -brögþl  npl.  (BH.)  =  fangbrögC.  '-búi 
[■bu  E]  m.  Mage.  Mand  CJÞorl.  II.  334).  -lag  [-\iq\  n.,  mest  i  pi.;  faðm- 
!ög.  Favntag,  Omfavnelse;  íaltast  i  faðmíofft  kaste  sig  i  hinandens  Arme; 
/iggia  i  faðmlögum,  ligge  i  hinandens  Arme,  omfavnes.  t-Iagast  [-la-qast] 
vrefl.,  t-leggjast  [-Ieij  ast)  vrefl.  omfavne  hinanden  (=  faðmast). 

faðmur  (-s,  -ar)  Ifaö  moe)  m.  1.  Favn:  fallasl  i  faðma,  ')  (faðmasl) 
omfavne  hinanden:  ')  gaa  lige  op:  nu  höfunt  i'ér  þó  áíííið  rértast,  ad 
tofa  þessuni  ttmmæíum  hans  að  standa  óhögguðum,  og  gera  þau  þá  fa/list 
i  fadma  vid  þad,  er  ókurteíslega  hehc  vend  mælt  i  hans  gård  (Eimr.  XIV. 
48).  -  2.  a.  (lengdarmilj  Favn  (3  Alen).  —  b.  (20—30  hestar  af  heyi) 
een    KubiUfavn    sammenpresset    Ho,    20—30   Hestbyrder,    efter  hvor  meget 


Hoet 


nket 


-fiskia    |-flsi|i^] 
Slangen  Faavne(r):    *Fáfnis  arfur  (glæból, 


fá  dæma  (fau:dai  ma]  gen.  af  fádæmi  som  a.  og  adv.  sjælden,  ualminde- 
lig, overordentlig;  i.  leti,  ualmindelig  Dovenskab;  i.  gódur,  overordentlig 
god.  -dæmalegur  (-daimale;qoQl  a.  overordentlig,  usædvanlig;  /.  afli 
(snjór)f  usædvanlig  rigelig  Fangst  (megen  Sne);  —  adv.  -lega.  -dætni 
I-daiml|  npl.  1.  Mageloshed,  Eksempelloshed  ;  hrada  i.  eru  ad  hcyra  þetla  ! 
nej,  nu  har  jeg  aldrig  hort  Mage(n)!  —  2.  ikynstur^  umaadelig  Mængde,  uhyre 
Masser,  -dæmilegur  |-daimilE:qo(^>]  a.  fádæmalegur.  -dænnisheimsha 
[-daiml5(h)eim  sgal  f.  magelos,  uhort  Taabclighed  (Dumhed),  -einir  [-t-in- 
lo|  apl.  kun  faa,  nogle  faa,  enkelte,  -farinn  [-farin]  a.  kun  lidt  befærdet : 
/.  vegur.  -fengilegur  l-fi;iij(iile:qool  a.  1.  (litilfjörleguT)  ubetydelig,  ringe, 
betydningsløs:  safnid  ef  rit  vitl  svo  fåteingilegt  i  heild  sinni  (ODavSk. 
29).  —  2.  (híegámlegur)  forfængelig,  -feröugt  (-feröoxt]  an.  faa  rejsende, 
ringe  Færdsel:  A/er  er  /.  nti  um  stundir. 
Fiskefangst  (LFR.  VII.  63). 

•Fåfnir   (-is)    (faub  nii;) 
gíæsibóí,  bingur}.  Guld. 

få  fróöur  (fau:fro"  i5o,,>l  a.  uvidende,  -fræði  |-frai  ol]  f.  indec.  Uviden- 
hed. Gronhed.  -fræfiingur  l-fraiOingog]  m.  uvidende  Menneske,  Igno- 
rant, -förull  [-fo  rod?.]  a.  1.  (sem  fátt  fer)  som  ikke  rejser  meget,  som 
forer  et  stille  Liv  hjemme,  uberejst;  (Ordspr.)  fåkunnandi  skyldt  f.  vera, 
vankundig  bor  ej  vide  fare.  —  2.  isem  fair  fara  eda  koma  tit)  sjælden 
besagt,  lidet  befærdet :  hjer  er  fåfSrult,  her  er  ringe  Færdsel,  her  kom- 
mer sjælden  Folk. 

?fag  (-s,  fog)  lfa;i/,  fa-/ s,  i6'q\  n.  1.  (namsgrein)  Fag,  Skolefag.  ~-  2. 
(idn,  visindagrein)  Fag.  —  3.  U  glugga)  Fag. 

1.  fága    (-U,  -ur)    (fau:(q)a)    f.  Prydelse;    Fra  tægi  dúkur  lagdur  var 
glansandi,    merktur  grænum  fagum  (]Þorl.  I.   128). 

2.  fága  (a)  [fau;(q)a)  vt.  pudse,  rense,  polere:  (Ordspr.)  i.  þa  eik,  sem 
undir  skal  btia,  hyg  om  det  Sted,  hvor  du  skal  bo. 

fágari  (-a.  -ar)  |fau;(q)ari]  m.  (lekn.)  Ciselor. 

?fag  fróOur  [fax  fro"ðoy]  a.  sagkyndig  (jfr.  sjerfródur).  ?-niaöur  [faq-- 
maöoel  m.   Fagmand  (ifr.  sjerfrædingur). 

fagna  (a)  (fagna)  vt.  med  dat.  1.  modtage  med  Glæde  (Jubel):  f.  e-u, 
fole  Glæde  over  n-t,  glæde  sig  over  n-t:  f.  sumri,  hðjlideligholde  Som- 
merens Komme,  jfr.  ride  Sommer  i  By,  ride  Maj  i  Dy :  f.  e-m,  byde  en 
velkommen,  modtage  en  godt.  ~  2.:  etga  e-u  ad  f.,  kunne  glæde  sig  ved 
n-t ;  eiga  þvi  íáni  ad  /.,  ad  .  .  .,  være  saa  lykkelig,  at  .  .  .;  ekki  er  þvi  ad 
f.,  det  er  ikke  saa  vel. 

fagnaØar  atburður  [fag'naOara:lbYrOo^)]  m.  glædelig  Begivenhed. 
-boðskapur  [-boO-sgaboo,  -sgapoo]  m.  Glædesbudskab,  Evangelium. 
-dagur  [-da:qo(i|  m.  Glædesdag,  -efni  |-eb  ni]  n.  Anledning  til  Glæde. 
-erindi  (-E:rlndll  n.  1.  (gledifregn)  glædelig  Efterretning.  —  2.  Glædes- 
budskab,  Evangelium:  f.  Krists.  -fullur  [-o-fvd  lod  •■•  '•  (l<átur)  munter, 
glad,  jublende.  —  2.  fgledilegur)  glædelig,  -fundur  [-ivn  dooj  m.  glæde- 
ligt Mode  (Gensyn):  urdu  fagnadarfundir  med  þeim,  de  blev  meget  glade 
ved  at  se  hinanden,  -gestur  [-r-f|fS'do^)  m.  kærkommen  Gæst.  -grátur 
[-grau:døo.  •grau:toii)  m.  Glædesgraad.  -hett  {-Q-(h)t:i:t)  n.  glædelig  For- 
jættelse, -kenning  |-liEn;iqk]  f.  Glædesbudskab;  Evangelium,  glædelig 
Lære.  -laus  [-r-lÖY:sl  a.  1.  fsorglegur}  glædesløs,  sorgelig.  —  2.  (dapur- 
legur/  trist.  -  3.  (aumur,  vesjell)  ulykkelig.  -lof  [-lo:!/]  n.  jublende  Lov- 
sang, -lærdómur  [-lairdo'moo]  m.  fagnaSarkenning.  -læti  |-lai:di, 
-lai;tl]  npl.  lubel,  jublende  Lader.  -6p  l-0":pl  n.  Fryderaab.  -orO  [-ori] 
npl.  glædelige  Ord.  -ósk  [-O's  k]  f.  Lykonskning.  Gratulation,  -rikur  (-a- 
n:goo.  -ri:kot>)  a.  frydefuld,  glædelig,  -saga  [-^)-sa;qa)  f.  Glædesbudskab. 
-syn"  [-si;nl  f.  glædeligt  Syn.  -sæll  j-said  /.)  a.  1.  (glcdirikur)  glæde- 
bringende, glædelig.  —  t2.  (vingjarnlegur)  huldsalig,  venlig,  naadig. 
-songur  [-söyi)  go^l  m.  Frydesang.  -tår  [-tau:r)  npl.  Glædestaarer.  -tfö 
|-ti;d)  f.  Glædestid.  -tiSindi  |-li:ðlndl]  npl.  glædelig  Tidende,  -vist  [r- 
vist)  f.  glædeligt,  lykkeligt  Ophold:  f.  j  himnum.  -ol  \-ö.l\  n.  Velkomst- 
skaal:  var  drukkid  i.  móli  henni  og  bornum  hennar  (]AÞj.  II.  424). 

fagnaöur  [fag  nadøt^i)  m.         fögnufiur. 

fagna  fengur  [fagnaftiij  gø^]  m.  kærkommen  Erhværvelse:  og  mundi 
(lólabladid)  verda  mðrgu  bami  f.  og  holl  jólagjöf  (ísaf.  'II,  312,  Sp.  3). 
-fundur  |-fvn  do(>l  m.         fagnafiarfundur. 

fagnandi  (-a,  -endur)  [fag  nandi,  -rndog)  m.  den  der  glædes,  den  glade. 

'fagra  hvel  [faqrazwt:/,  -kve:/)  n.  Himmellys,  Sol.  "-ræfur  (-rai:voc| 


Hil 


fagri  håtlur  [faqrlhauhdøQ]  m.  (metr.)  brugt  af  ældre  Rimcdigterc  som 
Benævnelse  for  forskellige  særlig  kunstige  Metra,  spec.  dvergmálsháttur 
(HSig.   18).  -keppur  [-Ijthbøcl  m.   Nælmave,  Kongehætte. 

tfagryndi  (-is,  pi.  ds.)  [faq  rindi)  npl.  smukt  Syn. 

fagrislagur  [faq-rlsla;qoQ]  m.  —  aldýrutegur  hryn/andi,  firelinjet  Strofe 
best.   vekselvis  af  4  og  3  Trokæer;    1.  og  3.,  2.  og  4.  Vers  har  Helrim  og 


Slutningsrim  fælles.  Ekspl.:  Brodir  géditr!  bid  eg  ydur  bietist  a'tid  hygg/a 
móður  hródur  midast  nidur  '.  mætan  læt  eg  þiggja  (HSig.  158). 
fagur  (fogur,  fagurt,  acc.  m.  -ran)  [fa:qoQ,  fö;qoQ,  fa:qø(>t,  faq'ran) 
a.,  comp.:  fegri,  fegurri  (tfagrari)  [ftqrl,  ff;qorI  (faq-rarl)),  superl.; 
fegurstur  (tfagrastur)  [te:qOQsdoQ  (faq-rasdo(>)).  I>  1>  smuk,  skön;  a. 
om  Personer:  fögur  mær,  smuk  ung  Pige;  fögur  augu,  smukke  Øjne.  — 
b,  om  Steder;  fagurt  land,  smukt  Land(skab):  fögr  er  hlidin,  svå  al 
mer  hefir  hon  atdri  jafnfögr  sýnzt  (Njála).  —  2.  om  Vejr  og  lign.;  smuk, 
lys,  straalende ;  fagur  dagur,  fagurt  vedur.  —  3.  om  andre  Ting :  smuk, 
straalende:  (gljáandi)  glinsende,  poleret,  blank.  —  4,  overf.:  fagrir  sidir, 
smukke  Sæder  (Skikke);  (Talem.)  lofa  (e-m)  öllu  fögru,  love  (en)  Guld  og 
gronne  Skove,  give  gode  Ord,  love  Bod  og  Bedring;  grata  fogrum  tårum, 
græde  (fælde)  sine  modige  Taarer;  iOidspT.)  fogur  ord  ginna  glópinn  [O'}.), 
fagre  Ord  fryder  en  Daare.  —  11.  an.;  fagurt  som  adv.,  comp.  fegra,  fegur 
[feq-ra,  f£:qøQl,  superl.  fegurst  [fe:qoQst],  smukt:  tala  (mæla)  fagurt,  tale 
smukt:  mæla  fagurt,  en  hyggja  flátt;  —  hjer  er  f.  um  ad  litast,  her 
moder  der  en  et  smukt  Syn  til  alle  Sider,  -beltaður  [-r-bEXdaðoQ]  a. 
med  smukt  Bælte,  smukt  ombæltet,  -blår  l-blau:rl  a.  azurblaa,  himmcl- 
blaa.  -bleikur  |-blti:goc,  -bld;kø8]  a.  smukt  gulbrun,  -blom  [-blЫ:in| 
n.  (bot.)  (almindelig)  Skovstjærne  (trientalis  europæa).  -blömgaöur 
l-blo'mgaOon,  -bloirg-]  a.  med  smukke  Blomsier.  -búinn  [-bu:!«)  a. 
smukt  klædt,  -eygøur,  -eygur  (-eiq'Ooo,  -Figöoo,  -ti:qoi>]  a.  med  smukke 
Ojne.  *-flj6S  [-e-flÍ0";ð]  n.  smuk  Kvinde,  Skonh'ed.  -frófiur  |-fro'';ðacl 
a.  æstetisk  dannet.  -fræDi  [-frai:Sl]  f.  Æstetik,  -fræfiilegur  [-frai  Sl- 
lE;qoQ]  a.  æstetisk,  -fræfiingur  [-trai:diljgoo]  m.  Æstetiker,  -fræöislegur 
(-fr^i  Olslt::qov.<|  a.  -  fagurfræðilegur.  -gali  [-r-ga:ll]  m.  Smiger,  smig- 
rende Ord.  -ger  [-ije;rl  a.  smukt  bygget,  smukt  lavet,  '-gervi  [-(jrr  vi]  n. 
smukt  Vdre,  smuk  Skikkelse:  Þvi  ad  Gud  þcr  gaf  göfugra  manna  flesta  fremd 
og  fagurgerfi  (M].  IV.  203).  -gjallur  [-ijad  loij]  a.  vellydende,  metodisk. 
-gljáandi  [-gliau;andl]  a.  smukt  glinsende,  -grænn  [-graidvj  a.  frisk  grbn. 
-gulur  [-gv:lo()l  a.  straalende  gul.  -hår  [-o-(h)au:i]  a.  hårfagur.  -heifiur 
[-(h)ei:Ðoul  a.  fuldkommen  klar.  -hendur,  -hentur  [-(h)cn  doc,  -(h)ev  d- 
•  OQ,  •(h)en-tod  a.  med  smukke  Hænder,  '-hjálmur  [-fjaulnio^))  m.  funk- 
lende Hjælm.  '-hljóflur  |-(h)Xio":5ool  a.  som  har  en  smuk  Stemme. 
-hljómandi  [-(h)>.iO":mandl]  a.  velklingende,  -hvelfdur  [-/weI  (v)doe, 
-kvEl  (v)dø(>)  a.  smukt  hvælvet,  -hvitur  [-zwi:døi),  -kvi:døo,  -kvi:tø(>]  a. 
blændende  hvid,  straalende  hvid.  -hærSur  |-(h)air  ðoi.<|  a.  hårfagur.  -yrOi 
[-r-lrðlj  npl.  smukke  (fagre)  Ord.  -lagaSur  [-la;qaöon]  a.  skönt  formol. 
-lega  [-lEqa]  adv.  smukt.  -leiftrandi  [Itif  drandl]  a.  skónt  straalende. 
-leifur  [-Ui:dø(>,  -lEÍ:tot>|  a.  skon  af  Udseende.  -limaOur  [-ll:niaðoi>]  a. 
fagerlemmet,  '-limi  [-ll:ml)  n.  Skov.  ° -listamaður  [-llsdama:&0(>]  m. 
Kunstner  (Skim.  '79,  104).  ° -listarit  [-llsdarkt]  npl.  æstetisk  Litteratur. 
•lislir  [-Ils  dl(>l  fpl.  de  skønne  Kunster,  -litkaður  [-llhgaSøu,  -llitkaOø|i] 
a.  med  smuk  Farve,  smukt  farvet,  med  smuk  Teint  (Lød).  -1JÓ&  [-ljo";d] 
npl.  smukke  Sange,  skönne  Toner,  -lokkaður  [-lohgaðov;]  a.  smuktlokkel. 
-Icti  [-lai:dl,  -lai;tl]  npl.  indsmigrende  Lader  el.  Opførsel,  -mail  [-maudv.] 
a.  beleven,  slesk,  smigrende,  f-málugur  [-mau:loqøti)  a.  I.  (mætskur) 
veltalende.  —  2.  fagurtttátl.  -myndaður  [-mm  daOo^j  a.  smukt  formet. 
''-myndasja  [-mlndasjau:]  f.  Kalejdoskop,  -mæli  [-mai:ll]  npl.  smigrende 
Ord,  Komplin\enter,  Artigheder,  -mællur  [-mai/.doy]  a.  fagurmáll. 
-'-næmur  [-nai:mool  a.  æstetisk  (Eimr.  XIV.  114).  -orður  [-oi  Soy)  a.  == 
fagurmáll.  -prVddur  (-g-prid:0()l  a.  smukt  pyntet.  -raddaSur  (o-rad:- 
aiSoyl  a.  med  smuk  Slemme,  -rauöur  [-röy:Oo()l  a.  skinnende  rod,  hðj- 
rod.  -reiB  [-rLÍ;í|  f.  smuk  Vogn.  '-reifOur  [-reiv  3ot>l  a.  smukt  om- 
viklet, -rila  [-rl;da,  -rhta]  vt.  kalligrafere,  -ritari  (-rl:darl,  -rhtarl]  m. 
Kalligraf.  -rjóBur  [-rio':oø(il  a.  med  blussende  Rodmc.  -róma  |-ro":ma| 
a.  indec.  med  smuk  Slemme,  -seltur  (-u-sthdoi>l  a.  smukt  indrelict. 
-skygn  [-sijlg  v|  4.  med  aabent  Øje  lor  Skðnhed ;  Listamenn  eru  fagur- 
ski-gnir.  Þeir  sjj  fegurd  þó  ad  hun  dytjist  ödrum  (MHUpp.  104).  -skip- 
aður  |-s(il:ba3o<;.  -sijLpaSoQ)  a.  smukt  indrettet  el.  opstillet,  -skrýddur 
[-sgrid:øQ|  a.  herlig  smykket,  -skær  |-sr|ai;rl  a.  klart  straalende.  -emíö 
(-smi:í|  f.,  -smifii  [-smi:öll  n.  smukt,  elegant  Arbejde. 
fagurt  [fa:qø(>l)  an.  og  adv.  se  fagur. 

fagur  tær  (fa;qøQtai:r)  a.  krystalklar,    -visi  l-r-vi:sll  f.   -    fagurfræöi. 
?fagþckking  [faz  þrhriiijk)  f.   Fagkundskab. 

få  gæfur    [fau:i|ai  von]    a.    sjælden,    usædvanlig,    -gæti  [-(|ai  dl,   -11,1111] 
n.  Sjældenhed,   Raritet,  -gztur  [-ijai  doc,  -ijaitot]  a.  sjælden. 
^fáhcfill  [fau;hF  vid/.]  m.   Pudshðvl,  Slelhávl. 

fi  heyrður  [fau:hKÍrOoi)|  a.  sjælden,  usædvanlig:  (Ordspr.)  fahcyrl 
er  oft  furdanlegt  (G].),  det  sjældne  er  ofte  forunderligt,  -heyrilegur 
[-htirll!:qoi;l  a.  fáheyrdur,  sjælden,  usædvanlig;  —  adv.  -lega,  paa  en 
uhort  iMaade,  sjælden,  usædvanlig;  /.  heimskur.  -hirtur  1-hiodøi;]  .1. 
upaaagtet  el.  lidet  paaskönnet :  þroskast  íá-hirt  þiísundfalt  (SiSlflLndv.  1. 
290).  -hittur  [hlhdoy]  a.  som  træffes  sjælden,  sjælden:  s/l*/r  menn  eru 
fihiltir.  -hjúa6ur  [-l|u  aOøi>l  a-  som  har  faa  Tjæncstefolk :  þar  var  Ij- 
hjúad,  der  var  faa  Tjænestefolk.  -hæfur  (-hai  voy]  a.  I.  (finýlur)  af 
ringe  Værdi,  som  kan  bruges  til  kun  faat.  -  2.  (ekki  marghæfur)  som 
forstaar  sig  paa  faa  Ting,  med  indskrænkede  Kundskaber,  ukyndig,  uvi- 
dende, ensidig. 

fiinn  |fau:ln]  a.  (egl.  pp.  af  2.  fa)  poleret,  blank,  skinnende:  toga 
íáin  run  (W).  I.  147). 

fáyrOi   |fau:lrSl]  npl.  faa  Ord;  så  er  tilgangur  fáyrla  þissarj. 
fák  (-s)  lfau:k]  n.  taabelig  Fremfusenhed. 
fákalegur  |fau;galc  qoo.  fau:ka-]  a.  losset,  fjantet  (ASkalt.). 
fákalitill  |fau:gali:dld?.,  fau:kali:tIdX)  a.  (Vf.)   -  =  fáskiftinn. 
fákitur  [fau:kau  do(>,  -kau  tot>)  a.  mørk,  nedsl.igen,  bedrevet. 


fikheslur 


172 


falla 


'fálíhestur  |fau;l<(h)f5do.,.l  m.  ■-  tákur. 

fá  kynsl  |fau:^lns).l  npl.,  -kynstur  l-ilnsdon]  n.  (oftest  i  pi.)  uhort 
Begivenhed,  stort  Under,  -klæddur  l-l<laid  oo)  a.  ufuldstændig  paa- 
Idædl,  tyndt  Ulædt. 

?faktor  (-S,  -ar)  Ifay.  doQ)  m.  Faktor,  Handelsbestyrer. 

1,  få  kunnandi  |fau:UYn  andl]  a.  vanUundig,  uvidende.  2. -kunnandi 
l-Uvnandl]  f.  indec,  -kunnáfta  |-l<Yn  auhda]  f.  —  fifræði.  Uviden- 
hed, -kunnlegur  l-hvnlf  qorl  a.  sjælden,  usædvanlig,  -kunnugleikur 
l-liVnoqlfKgon,  -liri:l<on)  m.  Faakyndighed,  Mangel  paa  Kendskab,  -kunn- 
ugur  1-kvnÐqoo]  a.  faahyndig,  uvidende. 

fákur  (-S,  -ar)  |fav.:goo.  fau:ho[.l  m.  1.  (Iiestur)  Hest.  -  2.  fra(/, 
UíánO  Tossehoved,   Fjante  (SI.,  AShaft). 

få  kænn  |fau:i,aidvl  a.  uvidende,  enfoldig,  -kænska  |-|-,ainsga)  f.  Uvi- 
denhed, Enfoldighed,  -kæta  l-^ai  da,  -feai  la]  vt.  göre  nedslagen,  bedrove: 
það  íjkætli  hann  ekld.  -kæti  |-^ai  dl,  -f,ai  ti)  f.  Nedslagenhed,  Dedro- 
velse,  Dysterhed,   Sorgmodighed. 

1.  fal  (-s)  [fa:/l  n.  a.  del  at  iala,  s.  d.  O.  -  b.  spec.  Efterstræben,  Forlok- 
kelse; þar  næst  åslar  fagurt  f.  \  fre\'/u  hefst  rið  bauga  (SigP.  i  7ThMk.  105). 

?2.  fal    (-s)    |fa;/l    n.   (naut.)  Fald;   jeg  geng  þegiandi  að  íyrsta  seglinii, 


segji  Josef  ad  taka 
3.  fal  |fa;/l  1.  og  3. 
fala  (a)  |fa;1al  vt. 

r   til   fals);    -    refl. 


dragrerpt, 


:    f.  ff/gd 
Pige,  om 


na)  ustyr- 


feldi; 


af  i  Aln 


Jalið"  (Slng.  1.220) 
g.  imp.  ind.  af  fela. 
I.  f.  e-ð  cl.  falast  eflir  e-ii,  sporge  om 
falasl    eflir   en  —   fala    e-i,    fale  paa  r 
e-s,    bede  en   om  at  væie  ens  Forer;    f.  stii/ftu  t  vist,    sporge  i 
hun  vil  tage  Tjæneste  hos  en;   (Ordspr.)  så  fær.  sem  /a/jr  (G].), 
som  faler.   —  b.  spec.  opfordre  til  Samleje. 

fala  (-U,  -ur)  |fau:lal  f.     1.  fskessa)  lættekvindc.  -  2.  a.  (fle, 
lig  Tos,   Flane.   —  b.  (srygg  ær)  sky   Hunfaar. 

fáláfur  |fau;laudoo,  -lauloo]  a.  tavs,  indesluttet. 

1.  falda    (a;    i    ældre    Sprog   og    Poesi;    tfeld;    felt,    felduni 
faldið)  Ifalda,  frit;  ff).  t,  fil  dom;    frldl  ;   fal  dl^l  vt.    1.  somme 
fal.   -'    2.    a.    (brfdda)    kante;    /.    háhmál  skyrlu    meS  borða.   — 
ramme;  f.  m\<nd,  —  3.  a.  tage  Hovedbedækningen  fjídur  pa 
i.  e-u,  bedække  sit  Hoved  med  n-t;   -   b.  overf.  om  Taage  (el.  Sne):  það 
faldar  ofan  ffallid,  Taagen  breder  sig  ned  over  Bjærget. 

2.  falda-  (faldal  som  Forled  i  Sms.  i  Kenninger,  se  faldiir.  -feykir 
|-ffi;(|l<i,  -fEÍ;tlol  m.  fejende  Dans. 

'fald^heiour '|fal  t(h)tiðo(.il  a.  med  lys  Hovedbedækning;  faldheida, 
fornhelga  feðraima  jord  (M].   1.  26). 

faldi    |fal  dl]    1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  fela. 

faldinn  (fal  dlnj  a.  opr.  pp.  af  I.  falda  3.;  nu  is.  i  Poesi  el.  antiki- 
serende Sprog :  bedækket  med  ;  bjálmi  faldinn ;  faldin  jokli  år  og  stB. 

fald  krokur  |fal  tliro-  goo,  -kro"  koe)  m.  frygisk  Hue  (til  Afstivning  af 
skatil)  <lÁÞj.  I.  359).  -laus  |-d-löys|  a.  uden  Hovedbedækning.  °-renn- 
ingur  l-rEniogoo)  m.  (tekn.)  Gerikt  (]5]s.).  -traf  Ifallra-i-l  n.  Stykke  fint 
Lærred,  hvormed  faldur  omvikles. 

1.  faldur  (-S,  -ar)  |fal  doo,  fal  (l)sl  m.  1.  (mnafbrot)  en  Som;  jfr. 
kliirfaldur.  ~  2.  a.  (briin,  brfdding)  Kant,  Kantning  (forneden  paa  et 
Skort);  i  fald  niður,  helt  ned  til  Kanten  (Kantningen);  (Ordspr.)  syn 
mier  falið  af  faldiniim  (G].),  vis  mig  dine  Klæder  ved  at  vise  mig  dem 
forneden.  ~  b.  (bot.)  Bræmme.  —  ^  c.  (umgerð)  Ramme.  —  3.  a.  skaut- 
faldur,  se  skaul ;  —  i  Kenninger;  Freyja  falda,  falda  freyfa,  -fil,  -fokka  (Ó. 
DavVik.  138),  -iold,  -hrund,  -nanna,  -sål,  -spöng.  Kvinde.  —  b.  (overf.)  hoj, 
hvid   Bolgelop;  farir  þú  um  sollinn  sæ,  I  sérðu  slóra  falda  (M].   1.   158). 

2.  faldur  (fold,  fa«)  |fal  doo,  fol  t,  faX  t|  a.  i  Sms.  som  f.  Eks.:  em-, 
/i'ö-,  þre',  f;ór-,   fimm-faldur,   margfaldur. 

fá  legur  |fau:ÍEqÐ()|  a.  (jfr.  fálátur)  I.  ordknap,  kold,  reserveret:  - 
adv.  -lega :  bann  lok  þvi  fålega,  han  var  ikke  meget  villig  til  det:  laka 
e-m  f.,  modtage  en  koldt.  —  2.  fdaufur)  trist,  nedtrykt;  m/er  finsl  f/ed 
s.'O  falegt  (Sch.).  -Icikakeimur  |-lfiga^EÍ:moo,  -lEika-1  m.  Klang  af 
Kulde,  reserveret  Klang,  -leiki,  -leikur  [-IfiijI,  -IfiM.  -lEÍgon,  -lEÍkoel 
m.,  is.  pi.  fåletkar.  Kulde,  Koldsindighed,  spændt  Forhold;  miklir  fá- 
teikar  vom  med  þeim,    de  stod  paa  en  spændt   Fod   med  hinanden. 

falhendisgjafir|fa;/.(h)Fndls(|a;v](i|fpl.  ubetydelige  Foræringer  (Vf.,  Sch.). 

få  liða  |fau;|]Sa)  a.  indec,  -liSaður  |-ll  ðaðon]  a.  I.  a.  (med  lillu  Udi) 
med  faatalligt  Folge,  med  faa  Tropper.  —  b.  med  ringe  Arbejdskraft:  få- 
lidad  heimili.  —  2.  faatallig,  ringe  i  Antal,  som  bestaar  af  kun  faa  Indi- 
vider :  Adrir  flokkar  binna  lægri  dýra.  sem  á  landi  lifa,  eru  fálidadir 
(ÞThLýs.  II  578).  -lyndi  |-llndl|  n.  Kulde,  Kolighed  (i  Omgang),  -lyndur 
l-llndoo]  a.  1.  (fáláttir)  tavs,  indesluttet,  kold.  -  t2.  af  en  fast,  sat  Karak- 
ter, et  stadigt,  trofast  Sindelag. 

falinn  lfa:lln)  pp.  af  fela. 

fálifur  |fau;ll  doo,  -li  ton)  a.  med  faa  Farver. 

fálkaður  [tauXgaðon,  faul  kaConl  a.  som  ikke  er  ved  sin  fulde  Samling 
(ligesom  en   Rype,  der  er  slaaet  af  Falken)  (BH.),  lammel. 

fálka  fangari  (fauX  gafauirgarl,  faul  ka-1  m.  Falkefanger,  sp 
kgl.  Opsynsmand  ved  Falkefangsten  i  Island,  -flagg  [-flak]  r 
flag  (blaal  Flag  med  hvid  Falk  i  Midten;  brugles  af  mange  Islænde 
lig  efter  al  Falken  var  blevel  optaget  i  Islands  Vaaben  i  Si.  f.  c 
Torsk),  t-hús  (-hu;5]  n.  Falkehus  (Bygning  hvor  fangne  Falke  blev  inter- 
neret), -legur  (-lE-qogl  a.  I.  fálkadur.  -  2.  (aiilalegurl  enfoldig, 
dum  (af  Udseende).  ~  3.  (framhleypinn)  fremfusende,  -pungur  [-puirgoel 
m.  boluri  (siien3  marltima).  -skip  I-sr,l;pl  n.  Falkeskib  (Skib  brugt  til 
Transport  af  Falke),  '-strönd  |-sdrön  1]  f.  Haand.  -tekja  |-tE;(ja.  -tE;l;al 
f.  Falkefangst.  -vejBari  |-VEÍ:éarll  m.  Falkefanger,  Is.  underordnet,  jfr. 
fálkafangari.    -veiBi  [-veI;Bi1  f.  Falkefangst. 


:.    tdei 
Falke 


flakte 


fálki    (-a,   -ar)    [fau/.  i|I,  faul  t,l,  fau>.  gao,   faul  kacj)    m.    1.    (zool.)   Falk. 

—  2.  (auli)  Tosse,  Tossehoved. 

fall  (-S,  föll)  |fad  X,  fal  s,  fod  X)  n.  I.  I.  Falden,  Fald ;  snúasl  um  å  (el. 
i)  fallinu,  vende  sig  I  Faldet ;  kominn  ad  falli,  lige  ved  al  falde  ned ;  húsið 
rar  komid  ad  falli,  Huset  var  faldefærdigt;  (Ordspr.)  þvi  er  fallid  bærra, 
sem  hilsid  er  slærra,  jo  hojere  Kald,  jo  dybere  Fald;  flås  er  falli  næst,  el. 
ei  er  flås  til  fagnadar.  Hastværk  er  Lastværk;  falls  er  von  af  fornu  Ir/e, 
gammelt  Træ  har  Fald  i  Vente;  så  nýlur  falls,  sem  fær  af  beira  (G].), 
Fald  er  godt  for  den,  for  hvem  det  bliver  til  Held;  slird  eru  gamalla 
manna  föll,  gamle  Mennesker  falder  tungt.  -  2.  a.  (daudi  i  oruslu)  Falden 
i  Kamp,  jfr.  mannfall.  -  b.  (saudarfall)  Kroppen  af  et  slagtet  Faar  (uden 
Indvolde).  -  3.  (missir)  Tab.  jfr.  blðdfall,  ordfall.  -  4.  (barnsburdur)  Ned- 
komst; bi'in  er  komin  ad  falli,  hun  er  hójírugtsommelig.  hun  gaar  paa 
faldende  Fod.  -  5.  a.  (stefna  fljåts)  en  Flods  Retning.  -  b.  (halli) 
Hældning.  Skraaning.  Fald  ;  vid  bafning  landsins  eda  af  odrum  orsökum 
hefir  fall  fl/ótanna  aukist  (ÞThLys.  I.  138).  -  c.  (rensl,  slraumur)  Lob, 
Strom,  jfr.  valnsfall.  —  d.  (slraumur  i  s/o)  Strom ;  þegar  fallid  hafdi 
borid  skipid  of  langt  (BrlÞf.  13).  -  e.  (s/ávarfall)  Tidevand:  fallid  er  oft 
mjåg  margbrolid  nærri  slröndum  Islands  (ÞThLýs.  1.  31);  jfr.  endv.  aJfaW, 
útfall;  (Talem.)  koma  á  fyrra  fallinu,  komme  mens  det  forsle  Hojvande 
slaar  paa,  sædv.  overf.  komme  lidlig:  þú  gelur  tekid  med  þjer  båda  piltana 
og  svo  fjorår  stiilkurnar,  og  þá  ællud  þid  ad  gela  komid  á  fyrra  fallinu 
(blive  hurtig  færdige)  (ThTh.  72);  hafa  fyrra  fallid  å  e-u,  ikke  vente 
for  længe  med  n-l.  -  f.  i  pi.  (bodafSll)  Brænding;  enda  virlisl  þeim 
bálurínn  liggja  þjelt  upp  vid  eyna  og  foll  alt  i  kringum  bann  (Logr.  '12, 
13,  Sp.  5).  -  6.  (felling)  Fold  (paa  Klæder).  -  II.  i  overf.  Bel.: 
K  a.  (aflurför)  Nedgang,  Tilbagegang ;  l/^r  auds/'áanlega  torböfn  og  fall 
i  fiestum  þeirra  (skóganna)  (ÞThFerO.  1.  56).  -  b.  (hrösun)fa\á.  For- 
nedrelse :  fall  engla ;  til  falls  og  til  vidreisnar  morgum  i  Israel  (Lijk. 
2.  34);  verda  e-m  ad  falli,  bringe  en  til  Fald,  volde  ens  Fornedrelse 
(Undergang).  —  c.  i  Sms.  (lirfelling)  Bortfald(en),  Forsommclse;  messu- 
fall,  eidfall.  -  2.  (gramm.)  Kasus,  Forholdsfald,  Fald.  -  ?3.  Fald,  Tilfælde: 
;  ollu  falh,  i  all  Fald  ;  i  öllu  falli  gel  eg  ekki  greitt  þvi  atkvædi  abreyllu 
(Alþ.  Ml,  B.  1.  945);  i  þvi  falli,  ')  i  det  Tilfælde;  i  þv!  falli  mundi  rjettasl 
ad  bida  ;  ')  i  den  Henseende  ;  og  faar  hafa  ordid  enn  minar  andlegu  skemti- 
stundir  .  .  .  en  eg  vænti  nu  brádum  betri  stunda  i  þvi  falli  CJThMk.  xxviii). 
~  ?11I.  fall  Ifad  X,   NI.  fal  ,  pi.  fol  1   (naut.)  Fald  -    dragreipi,  jfr.  2.  falur. 

falla  (fell,  föllum ;  fjell,  fjellum,  fjelli;  falliB)  |fad  la,  fEd  X,  fod  lom, 
fjfd  X,  fJEd  lom,   fJEd  II,  fad  ll31   vi. 

A.  I.  1.  falde,  styrte  til  Jorden;  a.  hun  fjell  illa,  hun  faldt  haardi, 
fik  et  slemt  Fald  ;  f.  af  baki,  falde  af  Hesten  ;  f.  (krjiipa)  i  kn/'e,  knæle  ned : 
/.  til  jardar,  falde  til  ]orden,  -  overf.:  kaste  sig  i  Stevet;  f.  fram,  falde 
paa  Knæ,  kaste  sig  i  Slovel ;  fjell  þ.i  hver  yfir  annan  þveran,  den  ene  faldt 
over  den  anden :  f.  um  hals  e-m,  falde  en  om  Halsen  :  /.  um  e-d,  falde  over 
n-l;  klukkan  fellur  (el.  brapar)  i  slag  (Am.),  Uret  falder  i  Slag;  (Ordspr.) 
eigi  fellur  trje  (el.  eik)  vid  fyrsta  högg.  Træet  falder  ej  for  del  forsle  Hug.  — 
b.  overf.;  og  jafnskjótt  fjell  å  hann  dimma  og  myrkur,  og  straks  blev  han 
overfaldet  af  Morke;  f.  å,  ')  (um  dögg)  dugge,  jfr.  áfalt;  ')  anløbe,  blive 
anloben:  þad  er  farid  ad  f.  .i  hnifsbladid ;  —  f.  fra,  udskilles  (se  ogs.  2): 
Sumar  heitar  uppsprettur  eru  stirar,  metladar  brennisteinsefnum,  og  fellur 
brennisleinninn  fri  (ÞThLýs.  11.  204).  -  c.  kfrin  er  farin  ad  f..  Koen  er 
nær  ved  al  kælve,  jfr.  B.  III.  4.  -  2.  falde,  do.  a.  /.  /  orustu,  falde,  blive 
dræbt  i  el  Slag;  f.  vid  gådan  ordstir,  falde  med  Ære;  f.  ógildur,  falde 
retlos  (uden  al  der  bodes  for  ens  Drab);  ogs.  overf.  ligge  paa  sine  Gær- 
ninger;  f.  fra,  dø.  —  b.  do  af  Sult;  fjenaður  fellur,  Kvæget  dor  i  Massevis; 
féllu  þeir  sjálfir  unnvörpum  er  hardnadHPThFerS.  III.  64).  —  c.  blomstrid 
fellur.    Blomsten  falJer ;    jord  er  farin  ad  /.,    Græsset  er  begyndt  al  visne. 

—  3.    falla    i  brott,    f.  i  ómegin,    falde  i  Afmagt;    f.  i  svefn,    falde  i  Sövn. 

—  II.  strömme,  lobe  el.  lign.  1.  fljótid  (áin)  fellur.  Floden  lober  el. 
udmunder;  s/or  kolhlár  fellur  ad  þeim  :  -  þad  fellur  af  lianum  (Vf.),  den 
ene  So  bryder  efter  den  anden.  —  2.  om  Tidevande:  þad  (el.  sjårinn) 
fellur  ad.  Havet  stiger;  þad  (el.  sjårinn)  fellur  út,  det  ebber  ud.  -  3.  (um 
hår)  falde:  sólgeislahár  um  herdar  bjartar  fellur,  Solstraalehaar  falder  ned 
over  de  lyse  Skuldre.  -  4.  (um  fol)  slutte  tæt;  fölin  falla  vel,  Tojet  slutter 
tæl  til  Kroppen;  f.  ad  sidtim  (om  lang  Uld),  hænge  ned  ad  Siderne;  overf. 
gæfuleysid  fjell  ad  sidum.  Vanheldet  sad  som  slobl  om   ham  (BoluHj.  212). 

—  III.  I.  (rjena,  lægja)  stilles,  stille  af:  fjell  vedrid  og  gerdi  logn.  —  2. 
(lykta)  ende:  greitt  skal  kvædid  falla  (ODavVik.  168);  fjell  svo  þeirra  lal, 
dermed  endte  deres  Samtale.  -  3.  bortfalde :  f.  lir  miimi,  gaa  af  Minde ; 
bonum  fellur  aldrei  verk  ur  bendi,  han  er  aldrig  ubeskæftiget;  f.  nidur, 
')  bortfalde:  fjellu  hálfar  bætur  niður:  —  F  fjell  niður  i  manna-  og  kvenna- 
nSfnum,  sidara  lidnum  (FJMál.  45);  máltd  fjell  nidur,  Sagen  dode  (faldt) 
hen;  ')  ophore,  gaa  af  Brug;  så  sidur  er  löngu  fallinn  nidur;  —  f.  undan, 
bortfalde,  udelades  (lilfældlsl):  þótt  eitthvad  markvert  kunni  ad  hafa  undan 
fallid  (ÞThLfr.  I.  Iv).  -  4.  (lækka)  falde,  dale;  f.  i  verdi,  falde  I  Pris.  - 
IV.  i  forsk,  overf.  Bel.:  1.  f.  med,  slaa  i  et  utugtigt  Forhold  til,  bedrive 
Hor  med:  Hann  hafdi  ådur  fallid  med  mådur  hennar  (Esp.  III.  49);  f.  á 
máli,  tabe  en  Sag ;  målid  fjell  á  hann,  han  tabte  Sagen  ;  /.  .i  verkum  sinum, 
ligge  paa  sine  Gærninger;  f.  utidir  e-n,  tilfalde  en,  blive  ens  Ejendom; 
f.  á  prófi,  falde  igennem,  dumpe  fil  Eksamen;  falla  fra  e-u,  opgive  n-t.  — 
2.  /.  i  villu,  f.  fra  trúnni,  henfalde  til  Kælleri;  (Talem.)  henni  fjell  allur 
ketill  i  eld,  hun  table  baade  Næse  og  Mund  ;  e-m  felst  hugur  vid  e-d,  en 
bliver  forskrækket  af  n-l,  laber  Model ;  en  hverjum,  sem  nærstaddur  er  og 
A  horfir,  fellsl  hugur  vid  (II.  II.  54);  láta  hendur  fallasl,  blive  ganske 
bestyrtet  (og  derfor  ikke  (kunne)  forelage  sig  n-t):  honum  fjellust 
hendur,    þegar    æðid    kom    yfir   hana.    —    3.    /.    á    árar,    lage    kraftig    fat 


fallalaus 


173 


fang 


pai  Airerns,  ro  af  alle  Kræfter  (jtr.  Eimr.  XIV.  197);  i.  viB  árar, 
taje  lange  Aaretag.  ~  V.  1.  indtræde,  forefalde,  falde  ud  el. 
lign.:  endA  var  siður  að  láta  fullorðna  fjed  Uggja  úti  fram  undir  jól 
þegar  bærilega  ijell  (naar  Vejrliget  var  nogenlunde)  (QFrUbl.  15);  huað 
sem  fí'rír  fellur,  hvad  der  end  forefalder:  f.  til,  ')  tilfalde:  honum  fjell 
irfurinn  lil.  Arven  tilfaldt  ham;  ')  indtræde:  nenia  þðrf  falli  til  (egl.  med 
mindre  Nødvendighed  indtræder),  med  mindre  det  gores  nodigt :  ')  faas, 
Uomme  for  Dagen:  ,Vu  fellur  metra  til  af  forngripum,  þar  sem  bannaØ  er 
að  flylia  þá  út  úr  landinu  (Alþ.  'II,  B.  196);  sn/ótitlingamir  .  .  .  til  þess 
að  njóta  þess  eins  og  bræður,  eí  eitthvað  félli  til,  sem  ætilegt  væri  OTr. 
Halla  111);  ')  e-3  fellur  til  handa  e-m  að  gera,  der  bliver  et  el.  andet  at 
bestille  for  en ;  *)  þad  er  ekkert  faílið  til  kýrinnar,  Mælken  er  endnu  ikke 
naaet  ud  til  Pattevorterne;  fallast  til,  tilbyde  sig:  hottum  f/ellust  furdati- 
lega  til  erindi  heim  að  Skal  (]TrSk.  I.  146):  (Ordspr.)  margt  fellur  milli 
munns  og  sopa  (SchMal.),  der  er  Fald  mellem  Maand  og  Mund.  —  2. 
{hevjast)  faas,  produceres :  fengust  ...  5  kaplar  á  etigjum  par  sem  áður 
féllu  á  SO  (ÞThLvs.  1.  56). 

Ð.  synes  om,  passe  og  lign.:  I.  1.  e-m  fellur  e-d  þuttgt,  en  tager  sig 
n-t  nær;  —  overf.;  honum  fjell  þutigt  til  fjår,  han  havde  vanskeligt  ved  at 
skaffe  sig  Penge;  e-m  fellur  e-d  Ijett,  en  tager  sig  n-t  ikke  nær;  e-m  felsl 
um  (vid)  e-d,  en  lager  sig  n-t  nær:  Féllst  honum  mikid  um  sonamiss- 
inn  (lÁÞj.  1.  87).  -  2.  (gedjast)  synes  om:  falla  e-d  vel  eda  illa ;  honum 
fellur  ekki  maturinn.  Maden  smager  ham  ikke,  han  synes  ikke  om  Maden ; 
honum  fjell  vel  i  e\TU  lofsord  konungs,  Kongens  Ros  smigrede  ham ;  e-m 
fellur  e-d  vel  i  ged,  en  synes  godt  om  n-t,  n-t  passer  en  godt;  e-m  fellur 
e-d  ekki  vel  i  ged,  n-l  tiltaler  en  ikke;  f.  vid  e-n,  synes  om  en:  hvernig 
fellur  þjer  vid  hann?  —  þad  fellur  vel  á  med  e-m,  n-n  er  gode  Venner. 
—  3.  passe,  stemme  el.  lign.:  falla  saman.  konvergere,  rime  sig:  þríh\Tn- 
ingarnir  f.  saman.  Trekanterne  er  kongruente  (samfældige)  (med  hinanden, 
indbyrdes);  en  þó  ad  eigi  fjelli  alt  saman  med  þeim,  skðnt  de  ikke  var 
enige  i  all ;  f.  vid,  passe  til,  slutte  tæt  sammen  med  :  e-å  felst  i  fadma 
vid  e-d,  n-l  svarer  helt  til  n-t  andet ;  e-d  fellur  i  Ijiifa  lod,  n-t  gaar  som 
Fod  i  Hose;  falla  i  sid  med  e-m,  rette  sig  efter  ens  Sæder  og  Levemaade : 
£ins  mun  gódum  ekkert  lid  \  med  ómildum  falla  i  sid  (Visn.  315);  hurdin 
fellur,  Dören  slutter.  -  4.  refl.  fallast  á  e-d,  samlykke  i  n-l,  bifalde  n-l, 
billige  n-t.  —  II.  ppr.  fallandi  i  Talem.:  vera  kominn  á  fallanda  fót,  være 
affældig,  staa  paa  Gravens  Rand :  hann  var  madur  kominn  á  fallanda  fat 
sökum  aldurs.  —  III.  pp.  fallinn  brugt  som  a.  1.  falden:  fallinn  af  himn- 
um  ofan ;  fallinn  engill.  —  2.  fgerdur)  beskaffen :  hvi  mun  hinn  sami 
madur  svo  fallinn  ?  —  svo  f.,  saaledes  beskaffen,  saalydendc :  svo  f.  ur- 
skurdur  (dåmur).  -  3.  a.  egnet,  skikkel :  illa  (vel)  fallinn  til  e-s,  d.iarligt 
(vel)  egnet  lil  n-t:  hefir  þar  verid  ...  vel  til  bygdar  fatlid.  Egnen  har  været 
vel  egnet  lil  Beboelse  (lÁÞj.  I.  160).  —  b.  (uideigandi)  passende:  væri 
þad  vel  (til)  fallid,  del  vilde  være  heldigt,  meget  passende.  —  4.  kýrin  er 
fallin.  Koen  er  lige  ved  at  kælve,  jfr.  A.   I.   1.  c. 

falla  laus  {fadlaloysl  a.  uden  Læg,  uden  Folder:  konurnar  eru  á 
fallalausum  kirdum  (Sch).  -skifti  |-s<jlf  dl)  npl.  Veksling  af  Tidevand  (1Á. 
Þj.  11.530).  -stakkur  |-sdahgoo|  m.  Spækkel  paa  Hvalens  Bug  (ASkaft.). 

fall  baugur  |fad Vboy  qog)  m.  (naut.)  Vertikal :  fyrsti  f.,  Fdrsicvertikal. 
-beyging  |-bti  jiiik|  f.  (gramm.)  Deklination,  -beinn  |-bridv|  a.  vertikal, 
lodret,    -bylur  |-bl  loo)  m.       fellibylur.  Orkan,    -byssa  |-bls  a|  f.   Kanon. 

fallbyssu  bátur  [íad  /bIsobau:dat),  -bau:tÐij|  m.  Kanonbaad.  -hiefisia 
l-hXrS  sla|  f.  Kardus.  -hriS  \-hm:d\  i.  hæflig  Kanonskydning,  Kanonild. 
"-kerra  |-litr:al  f.  Lavet,  Stykvogn.  -kjaftur  |-tiaf  doi>)  m.  Kanonmunding, 
Ildsvælg,  -kúla  [-ku:la|  f.  Kanonkugle,  -lið  \-\\:d)  n.  Artilleri,  -skot 
|sgo;ll  n.  Kanonskud,  -steypa  |-sd£Í:ba,  -sdti:pa|  f.  Kanonsloberi. 
-vågn    (-vag  v]    m.    I,    (fallbyssukerra)   Stykvogn.   —    2.   (.i  skipi)    Raperl. 

fall  bo8i  (fad  ftio  Ol)  m.  Brænding  (LFR.  X.  289).  -breyting  |-brii  d- 
iijk,  -brn  tiijkl  f.  I.  Tidevandets  Bevægelse:  Fallbreylmgin  er  vidast  önnur 
vid  sirond  og  i  rúmsjó  (ÞThLys.  I.  31).  —  2.  (gramm.)  Deklination,  Fald- 
bojning.  -brestur  (-brtsdoe]  m.  Stromkæntring.  -brigfii  (-brlqOl,  -brlgOl) 
npl.  Strömskifte.  -bugur  |-bv  qo()l  m.  Ström  (Odds.   148). 

fallegleiki  (fad  Itqlci  i)!,  -Ici^l]  m.  Skonhed,  smukt  Udseende. 

fallegur  (fad  Uqo^*]  a.  smuk,  dejlig,  anselig,  kön ;  —  adv.  -lega,  smukl ; 
(spec.  om  Vejret)  f.  lætur  hann  núna,  del  er  nydeligt,  som  det  lager  fat  nu. 

fallending  [fad  U-ndii|k|  f.  (gramm.)  Kasusendelse.  Kasus,  Fald. 

fallera  (a)  |fal:Fra|  vi.  ?1.  (i  Skoleslang)  gala.  ~  t2.  refl.  fallerast,  kun 
i   Forb.  láta  fallerast,  begaa  et  Fejltrin  (om  en  ugift  Pige  som  faar  Barn). 

'^fall  fjðl  |fad>.fjö'/|  f.  Vippebræt.  -flug  |-flv  17I  n.  Faldhastighed:  Hann 
med  fallflugi  fleygisl  nidur  (Milt.  134).  - -gátt  [-/-gauhtl  f.  (aer.)  Fald- 
aabning:  Og  nu  opnar  hann  fallgallir  þeirra  (Morg.  IV.  271).  -gjarn 
|-iia(r)dv|  a.  (bol.)  som  let  falder  af.  -hattur  |-/i-(h)ahdoi>|  m.  Faldhat. 
t-himna  |-(h)imna|  f.  Blinkhinde,  -hlif  |fad(h)Á.i  i'|  f.  Faldskærm.  -hraSi 
|fad  >.(h)ea  Ol)  m.  1.  (hradi  hluta.  er  þeir  falh)  Faldhastighed.  -  2.  U slSng 
osfr.)  Tempo,  -hæ«  I-(h)ai  i]  f.  Faldhdidc.  -haett  l-(h)aihl|  an.:  e-m  er 
f.,  en  staar  i   Fare  for  at  falde. 

fallinn  [fad  lin|  pp.  af  falla. 

fall  iöklakögur  (fad'ljöhglakö:qon]  n.  lokelfrynse :  stórir  hjarnskaflar 
.  .  .  og  gengur  hér  og  hvar  nidur  ur  þeim  blágrænt  f.  (PThFcrð.  III.  266). 
-jökull  (-jö  god/.,  -jökodX)  m.  stejl  Gletscher,  Isbræ:  smájöklar  i  skord- 
um  og  fjallshlidum  eru  oft  mjog  brattir  og  eru  þá  katladir  falljoklar  eda 
hrunjökUr  (ÞThLýs.  II.  4).  -lina  (fad  li  na|  f.  1.  (fallbein  lina)  Lodline, 
Perpendikel.  —  2.  (geom.)  Protektion.  t-málsbKtur  (fad  lmaulsbai:do(>, 
-bai:laQ|  fpl.  (jur.)  Faldsmaalsbode  (Relsdokum.  fra  1753  i  Eimr.  II.  114). 
"•Mflulafl  (-i.-9eqelab  Á.I  n.  (naul.)  vertikal  Intensitet,  -sjor  (-sjo'  r|  m. 
knejsende  Stormbølger,  Slyrte&øer. 


tfallsmál  [fal  smau7|  n.  (jur.)  Faldsmaal,  Vidners  Udeblivelse. 

fall  sótt  [fad  Xso'hl]  f.  Pest,  pludselig  paakommende  Sygdom  (Eimr. 
IV.  98).  t-staBur  [-sda  öoel  m.  Sted  lil  at  falde  paa.  ?-stykki  (-sdlkfjlj 
n.  Kanon,  Fellstykke. 

fallvalt  legur  jfad  IvaXdlr  qon]  a.  ^  fallvaltur.  -leiki,  -leikur 
[-lEÍrjl,  -Ifi^l,  -Ui  gog,  -Ifi  koel  m.  Ustadighed,  Upaalidelighed,  For- 
gængelighed. 

fall  valtur  [fad  IvaXdoo]  a.  ustadig,  forgængelig,  -vatn  (-vahtv)  n.  Vandfald 
(m.H.t.  Udbygning),  -velta,  -velti  [-vF/.da,  -vtXdl)  f.  Forgængelighed,  -vjel 
(-vje7|  f.  Faldmaskine.  -þungur  [-A.-þuijgoo|  a.  tungt  faldende,  vægtig. 

falm  (-s)  (faul  m|  n.  Famlen:  /.  lit  i  hftid,  usikker  Famlen,  Famlen  i 
Blinde. 

1.  fálma  (-U,  -ur)  [faul  ma]  f.  Folehorn. 

2.  fálma  (a)  (faul  ma]  vi.  famle,  fole  for  sig  med  Hænderne  (i  Morke, 
i  Blinde):  f.  fyrir  sjer,  tage  for  sig,  fole  for  sig  med  Hænderne;  f.  eftir 
e-u,  gribe  efter  n-l  i  Blinde;  f.  eftir  skugga,  gribe  efter  en  Skygge. 

falm  angi  (faul  mautufl]  m.,    -stöng  [-sdöyi.lk]  f.  Folehorn. 

fálmun  (-ar,  -anir)  (faul  mon,  -anlo]  f.   Famlen. 

1.  fals  (gen.  ds.)  (fal  s)  n.  I.  (<)Virím/|7iií,,  svik)  Falskhed,  Svig.  -  2. 
(fó/siin)  Forfalskning :  hann  var  dicmdur  fyrir  f. 

?2.  fals  (gen.  ds.,  pi.  föls)  [fal  s,  fol  s)  n.  (lekn.)  Fals. 

1.  falsa  (a)  (fal  saj  vt.  1.  (svikja,  draga  i  talar)  bedrage,  fore  bag  Lyset, 
forraade:  /.  ekki  gódan  vin  (M].  II.  242);  /.  fyrir  e-m,  hykle  for  en.  — 
2.  forfalske :  f.  skjal,  forfalske  el  Dokument. 

?2.  falsa  (a)  [fal  sa|  vt.  (tekn  )  false. 

tfalsaradðmur  (fal  sarado":moyl  m.  Falskhed,  Svig,  Bedrageri. 

?fal$  barning  (fal  sbardniijk]  i.  (tekn.)  löggun.  ?-bein  (-bti  nj  n. 
(lekn.)  Falsben         brotbein, 

fals  brjef  (fal  sbrjr  i-l  n.  forfalsket  Skrivelse,  et  underslukket  Brev. 
t-br6«ir  (-bro- Ol.j)  m.  falsk  Broder,  falsk  Munk.  -gylling  [-i|ldlii,|k] 
f.  (Bogb.)  Metalgufd.  -guS  (-gvv  d]  m.  falsk  Gud,  Afgud,  -heilagur 
t-(h)ii  laqocl   a.  skinhellig,    -heit  (-(h)FÍ  t)  n.  falsk  Lofte. 

falskeftur  (fal  sijrfdooj  a.  forbundet  med  Skaftet  ved  en  /,j/i/r  (s.  d.  O.): 
f.  hnifur. 

falsklegur  (fal  sgltgoiil  a.  falsk;   —  adv.   -lega. 

fals  konungur  (fal  sko  nuijgocj  m.  uretmæssig  Konge,  -koslur  (kosd- 
o«)  m.  falsk,  tilsyneladende  Dyd.    -kristur  (-krlsdoo)  m.  Antikrist. 

falskur  (fölsk,  falskt)  (fal  sgo«,  fal  sk,  fal  s(k)ll  a.  I.  (svikull)  svige- 
fuld. -  2.  (ahreinskilinn)  uærlig,  ikke  oprigtig,  falsk.    -  3.  (fa/saður)  falsk. 

fals  laus  [fal  slðys)  a.  uden  Falskhed,  uskrðmtel,  uforstilt,  -legur 
(Icqoel  a.         falsklegur;   —  adv.  -lega         lalsklega. 

falspeningur  [fal  spe  niiigon)  m.  falsk  Mont(slykke).  -postuli  (-posd- 
oll|  m.  falsk  Apostel,  -samlegur  (-1 -samlf-qou)  a.  falsk,  bedragersk; 
-  adv.  -lega.  -spimafiur  [-sbau  maðo(j|  m.  falsk  Profet,  -speki  (-sbt  f|l, 
-sbtlill  f.  Sofisleri.  -tru  (-s-tru  )  f.   Kætteri. 

Falstur  (-urs)  (fal  sdooj  n.  npr.  Falster. 

fals  vinur  (fal  svi  nogl  m.  Skinven,  falsk  Ven.  -vitni  [-vihdnll  n. 
falsk  Vidnesbyrd,  -vottur  (-vohdavj  m.  falsk  Vidne. 

fallrast  (a)  (fa/.drast|  vrefl.:  /.  vid  e-d,  være  bebyrdet  af  n-t,  være 
usikker  angaaende  n-t. 

fálum  (fau:loi»|   1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  fela. 

1.  falur  (-S,  -ir)  |fa:loo,  fals)  m.  1.  a.  ispjólfalur)  Fal,  den  hule 
Ende  af  el  Spyd,  hvori  Skaftet  er  fastgjort.  -  b.  det  Stykke  af  en  Dolk, 
Fil  el.  lign.,  der  sidder  i  Skaftet.  -  '2.  (spjót)  Spyd,  Vaabcn  (BTh.  77): 
'falur  kvidar        penis  (QKonÆf.   137). 

2.  ?falur  (-S,  -ir)  (fa:loi!l  m.  Fald  (det  Tov,  hvormed  Sejlet  hejses) 
(SI.         dragreipi  NI.). 

3.  falur  (fol,  fait)  [fa:lo(.i,  fS:/,  fa?.  t|  a.  I.  (til  sðlu)  til  Salg,  til  fals.  - 
2.  (mt'ttub'Vginn)  bestikkelig. 

fálæti  (fau:laidl,  -lai  llj  n.   Indeslullelhcd,  stille  Væsen,   Nedtrykthed. 

fim  (-S)  (fau:ml  n.       f,\l.  Distraktion  :  Jeg  gjörði þad  í  fámi  (BrlÞf.  148). 

fá  máll  (fau:maudÁ|  a.,  -málugur  [-mau  loqoyl  a.  ordknap,  faamæll. 
•  menni  (-is)  (-mrn  ll  n.  coll.  faa  Mennesker:  hvcrnig  á  mjer  ad  lida  vel 
i  þessu  f.  (hvor  der  er  saa  faa  Mennesker)?  -mcnnur,  -mentur  (-mtn - 
08,  -mtvdop,  -mrnloyj  a.  I.  a.  [filidadur)  med  ringe  Folge.  -  b.  faa- 
lallig:  fåment  þjód.  -'  c.  (med  f.ium  ibúum)  folkefattig;  famenl  heimili, 
faalallig  Familie,  lille  Hjem.  -  2.  hjer  er  fåment,  en  gådment,  her  er  kun 
faa,  men  gode  Mennesker  lil  Siede,  -menlaður  (-mtvdaOou,  -mtnt-)  a. 
faakyndig,  i  Besiddelse  af  faa  Kundskaber,  -mæltur  [-maiXdøol  a.  —  fimáll. 

*1.  fina  (-U,  -ur)  [fau:nal  f.  ■-■-  fåni  1.:  fögur  eins  og  f.  þegar  I  fer 
blikandi  i  rómulandi  (GKonÆf.   131). 

2.  fána  (a)  (fau:nal  vi.  og  fánast  (fau:nasl|  vrefl.  opføre  sig  ubehersket 
og  laabelig  el.  naragtig. 

fánaháttur  [fau:nahauhdot>l  m.  ubehersket,  naragtigt  Væsen  (Opforscl) 
()AÞj.   II.  506). 

fanakerfi  (fa:na^tr  vl|  n.        fanastokkur. 

fána  legur  (fau:nalf  qo«)  a.  ubehersket  og  fjantet:  -  adv.  -lega,  laabe- 
ligl,  idiotisk:  a-ptu  þ.i  Skrælingjar  finalega  (JÞorkÞjs.  63).  -læti  (-lai:dl, 
-lai:lll  npl.  Tosserier. 

fánamerki  (fau:namry(jl)  n.  1.  Flag.  —  2.  Flagbanner. 

fánaskapur  [fau:nasga:bøn,  -sga:pø(i)  m.  Tossethed,  Fjantelhed. 

fanastokkur  (fa:nasdohgo(..l  m.  Gællerne  i  en  Haj  {ÁM.  221b,  8vo). 

fánefndur  (fau:nrmdo(i)  a.  sjælden  nævnt. 

fang  (-s,  fong)  [fauij  k,  föyijk]  n.  I.  I.  (fengur)  Bytte,  Fangst:  í.það, 
er  þeir  ittu  bådir:  —  fleygja  e-u  til  fanga,  kaste  n-t  i  Grams;  jfr.  cndv.: 
herfang,    veidifang,    kvonfang.    —   2.  i   pi.   fang:   a.   (farangur)    Bagage: 


fanga 


174 


fár 


Ferðamcnn  hcra  sjålfir  íðng  sin  å  skip  (Sti.  '01,  B.  69).  -  b.  {vislir) 
Forraad,  Proviant:  veisla  var  hin  prúðtegasla  og  ölt  föng  hin  bestu:  — 
hun  er  ad  föngiim,  hun  er  ude  at  sUaffe  Forraad  (]ÁÞi.  I.  175);  fa  allt 
af  faungum  lil,  maatte  faa  alting  fra  andre  (Esp.  X.  56);  jfr.  vinföng, 
messiiföng,  hátiðafóng.  —  c.  (rannsóknarefni)  Materiale,  Undersogelses- 
niateriale.  -  3.  i  pi.  (koslur,  tækifæri)  Midler,  Raad,  Mulighed,  Lejlighed: 
hafa  föng  á  e-u,  være  i  Stand  til  n-t:  jeg  hef  ekki  fong  á  þvt,  jeg  har 
ikke  Raad  til  det ;  þegar  föng  eni  á,  naar  Lejlighed  gives ;  ef  fong  eru  å, 
hvis  det  er  muligt;  eftir  fongum,  saavidt  muligt;  gera  e-ð  eflir  fóngum, 
göre  n-t  saa  godt  (el.  saa  vidt)  man  kan.  -  II.  (fåstur)  Foster  (i  Dyr); 
kýrin  var  btiin  ad  taka  vid  fangi  (var  blevet  drægtig);  láta  fangi  el. 
niissa  fangs,  kaste.  -  III.  1.  {fadmur)  Favn,  Barm;  hafa  e-d  i  fangi 
s/er,  holde  n-t  i  sine  Arme;  laka  sjer  i  f.  (/  f.  s/er),  tage  i  sine  Arme; 
i  fangid,  lige  imod:  hafa  vedrid  i  fangid  el.  eiga  t  fangið,  have  Vinden 
(el.  Snestormen)  lige  imod;  (ogs.  overf.)  op  ad  Bakke  (og  derfor  anstræn- 
gende  el.  vanskeligt):  Steinari  þólti  of  hart  farid  fyrsl  medan  all  var  i 
fangid  (PGjD.  45).  —  2.  (overf.)  færast  (lakasl)  e-d  i  fang,  begynde  paa 
n-t  (besværligt),  paatage  sig  n-t;  eiga  full  i  fangi  med  ed,  have  sin  Nod 
med  n-t;  hafa  full  i  fangi  (med)  ad  gera  e-d,  have  vanskeligt  ved  at  ud- 
fore n-t.  —  3.  a.  Brydning,  Brydetag:  ekki  þ\'rfti  hann  ad  hugsa  lil  ad 
slandasl  f.  blåmannsins  (]ÁÞj.  1.  328);  laka  f.  vid  e-n,  brydes  med  en; 
ganga  til  fangs  vid  e-d,  tage  Tag  med  n-t  (ÞGjUf.  95);  —  (Ordspr.) 
fangs  er  von  af  frekum  lilfi,  af  en  graadig  (Jlv  kan  man  vente  en  haard 
Kamp;  ofl  fellur  så,  er  fangid  bydur  (SchMál.),  den  falder  let,  som  æsker 
andre  ud  til  Kamp.  -  b.  (lak)  Hold,  Tag:  få  f.  á  e-m,  faa  Tag  i  en.  - 
4.  a.  {fadmfi'lli)  en  Favnfuld  ;  .  .  .  eill  fang  af  reyrleggjum  og  porskvisl- 
um  (11.  I.  247);  jfr.  skidafang,  viðarfang.  —  b.  (af  hei'i)  en  Favnfuld  Ho. 
—  c.  lille  Hostak  (bestaaende  af  en  Favnfuld  sammenpresset  Ho). 

fanga  (a)  [fauji  ga]  vt.  I.  (höndla)  fange,  gribe.  —  2.  f.  hef  upp,  ogs. 
abs.  C,  sætte  Ho  i  smaa  Stakke. 

tfangabrekka  [fauiygabrthga]  f.  Sted,  hvor  Brydekampe  afholdes. 
fangabryti  [fau[jgabrl:dl,  -brr:tll  m.    Fangeernærer :    yfirsttgur  velrar- 
vahl  vorsins  i.  (GFrUh.   161). 

fanga  fátl  ifaull  gafauhl]  an.;  e-m  verdur  f.,  en  mangler  Forraad  (Lev- 
nedsmidler), t-hella  [-htdla)  f.  en  paa  Kant  staaende  flad  Sten,  hvorpaa 
Bryderne  sogte  at  kaste  hinanden,  -hnappur  l-hvahboyl  m.  en  Samling 
smaa  Hoslakke. 

fanga  hus  {faui_rgahu:sl  n.  Fængsel,  Forbedringshus,  -klefi  l-kU:vll 
ni.  Fængselscelle,  Celle. 

fanga  laus  [faun  galöy  s)  a.  uden  Midler  el.  Forraad.  -Icysi  |-lti  sil  n. 
Mangel  paa  Forraad.  -Iltill  |-li;dld?.,  -li:tld).|  a.  som  kun  har  ringe  For- 
raad el.  faa  Udveje,  -mark  [-ma.jk]  n.  Navnetræk,  Navnemærke,  Bo- 
mærke,  -ráð  [-rau:^]   n.  (ofte  i  pi.)  Udvej  :  jeg  sje  engin  f. 

tfangari   (-a,  -ar)   Ifauij  garl|   m.   Brydekæmper. 

fangaviöurværi   [fauij  gavl:5orvai  ri]   n.   Fangekost. 

fangavottur  (faulj  gavohdoQ)  m.  (jur.)  Mededsmand :  Hann  skal  hafa 
lylllareid  med  iangavottum  innan  hjerads  (Alþb.  1680,  Nr.  2). 

fangavöröur  [faurigavöröon]  ni.  Fangevogter,  Stokmester. 

fangbrögð  [faurrkbröqð,  -brögþ]  npl.  Brydetag:  eiga  f.  el.  lakasl  á 
fangbrögdum  vid  e-n. 

fangels!  (-is,  pi.  ds.)  [fauij  (jelsl)  n.  Fængsel. 

fangelsis  hegning  [fauij  (jElsls(h)Eg  niijk]  f.  Fængselsstraf,  -slióri  [-1- 
sdjo":rl]  m.  Fængseisdirektor.  -vist  [-Is-vlst]  i.  Fængselsophold. 

fangfall  [fauij  kfadX]  n.  Misfodsel,  Abort,  -gæsia  lfa(u)n  qaisla]  f. 
Kvinde,  som  laver  Mad  lil  Fiskere  i  et  Fiskerleje  og  passer  deres  Töj 
(NI.,  isf.). 

fangi  (-a,  -ar)  (faui.viji,  fauij  ga(o)l  m.  Fange. 

fanginn  Ifauirrjln)  a.  (egl.  ppm.  af  fanga)  I.  (lekinn  hönduni)  taget 
til  Fange.  -  2.  (flæktur)  indviklet  i  n-l. 

fang  laus  [fauirglöys]  a.  som  ikke  har  konciperet,  ikke  er  blevet  drægtig: 
/.  kýr,  skepna.  -lina  |-li  na]  f.  Stottetov;  sólargeislnm  er  ekki  god  f. 
(Sch.).  -litill  1-li  did).,  -litldX]  a.  lidet  indbringende,  -mjukur  |-mju  gon, 
-mjukøel  a.  med  blod  Favn.  -staöur  |-k-sda  Soel  m.  Sted  til  at  tage  fat 
i.  Greb,  Tag:  få  fangsladfar)  á  e-m,  faa  Tag  i  en,  faa  I?am  paa  en;  tcita 
fangstadar  á  e-m,  soge  at  faa  Tag  i  en;  l/å  fangslad  á  s/er,  blotte  sig. 
-sæll  l-said  XI  a.  1.  (fengsæll)  heldig  til  at  erhværvc,  heldig  i  Fangst.  - 
2.  (sent  nær  gådu  laki)  som  faar  et  heldigt  Tag.  -taka  |-ta  ga,  -taka]  f. 
Brydetag,  Tag,   Bryden,   Brydning,   Brydekamp. 

fangæsla  [fairu^isla]  f.  (Vf.)  =-  fanggæsla. 

fáni  (-a,  -ar)  Ifaunlj  m.  1.  (flagg)  Fane,  Flag,  Banner.  ~  2.  (glanna- 
legur  k/åni)  ubehersket  Tosse,  Taabe. 

fanir  Ifa:nlnl  pi.  af  fon. 

få  nýti  (-is)  |fau:ni  dl,  fau:ni  ti]  n.  ringe  Værd.  Værdiloshed.  -nýtur 
[-ni  doo,  -ni  íoq]  a.  lidet  nyttig,  næsten  ubrugelig:  (Ordspr.)  oft  verdur 
fånyll  'ad  fullu  gagni  (G].),  ofte  gbr  det  usle  fuld  Nytte. 

fann  [fan  ]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  finna. 

fan  n  (-S,  -ar)   [faud  v,  faun  s,  tau:nayl  m.  (myt.)  Faun. 

fanna   |fan:al  gen.  pi.  af  fönn.    -hjarn  1-ljar  dv,  -f)ad  v]  n.  haard  Sne. 

fannál   lfan:au 7]  f.   Borste  (jfr.  fon)  (LFR.   X.  93). 

fannalSg  |fan:alö:íl  npl.  Dække  af  Snedriver,  Snemasser. 

fann  barinn  |fan  barlnl  a.  tilsneet,  -blaeja  [-blai  ja)  f:  Snelagen. 
-breði  l-bnðl]  m.  haardfrossen  Sne  el.  Snestrækning;  upp  ur  fann- 
bredans  /drji' (StStAndv.  I.  64).  -brekka  l-brrhga]  f.  snedækket  Skrænt. 
-brydding  1-brld  ijjk)  f.  snehvid  Bræm  (Kantning);  leggja  fannbryddingar 
á  prjedikunarslólinn  og  altarid  (]TrHalla  117).  -brynja  [-brlnja]  f.  Sne- 
brynje,  -buröur  l-bYröo^>]  m.  Nedbor  af  Sne;  fannburdinn  eykur  (JHall. 


51).  -fergi  |-fErOl|  n.,  -fergja  [-frrQa]  f.  Snemængde,  store  Snemasser. 
-fergjugaddur  [-fen)ogad:ool  m.  Frost  med  Snetykning:  sem  rak  nidur 
fannfergiugadd  (JTrHalla  113).  -fláki  [-flauijl,  -flau  ^l]  m.  Sneflade,  Sne- 
mark, -hvitur  {-ywi  don,  -kvidoo,  -kvi  toQ,  fari-)  a.  snehvid.  ' -hærur 
(fan  hai  roe)  fpl.  hvide  Snehaar:  ' Ur  laufhári  skógarins  f/allgolan  frjáls 
sirauk  fannhærur  greiJdar  (StStAndv.  I.  231).  -kyngi  |fal)  I;il)ij1,  fan-] 
n.,    -kyngja   [-tiirirjal  f.    1.    stærkt    Snefald:    skårra    er  þad  nú  fannkyr 


(stórar  fannir) 
der  om  Vinteren  samler  si' 
mesia  i.  -kóf  l-ko"  r]  n.  S 
andi  ad  nordan  (PGjD.  85) 
leQa]  V.  impers.  bedækkes 
leggur.    Vej 


-kista  |-l;lsda|  f.  Sted  el.  Egn,  hvor 
megen  Sne  (store  Snedriver):  dalurinn  er 
efog.  Rendfog :  þar  kom  fannkofid  slrjúk- 
-koma  [-koma]  f.  Snefog,  -leggja  [-n- 
ed  Snedriver,  blive  lilsnet :  veginn  fann- 
■cgur    (LFR.    VIII.    46).    -log 


[-\ög]  npl.  ==  fannalog.  -mikill  |-mri|[dX,  -mr^ld?.)  a.  snedækt,  bedækket 
med  mange  el.  store  Snedriver,  -skafl  [-sgabXl  m.  Snedrive,  -skefli 
l-sQEbll)    n.  Vælten  ned  af  Sne.    -skrúð  l-sgruðl  n.  Sneskrud,  Snedragt. 

fans  (gen.  ds.,  pi.  -ar)  [fan  s]  m.  1.  (sægur)  Mængde.  -  2.  a.  (far- 
angur)  Bagage,  Toj.  —  b.  spec.  (farangur  leslar  borinn  i  bunka)  Bunke 
af  en  Hestekaravanes  Byrder  (Af.,  SI.). 

fansa  (a)  |fan  sa]  vt.  1.  pynte:  fansadur  med  fjalagólf  (ÓDavÞul.  317); 
f.  sig  lil,  pynte  sig:  þá  höldar  sig  lil  f.  (ÓDavVik.  306).  —  2.  (bunka 
farangri)  lave  en  Bunke  af  en  Hestekaravanes  Byrder  (Af.,  SI.). 

fanta  bragd  [fav  dabraq  d,  fantabrag  þ]  n.  ondartet  og  utilladeligt  Tag 
el.  Puds,  Skurkestreg,  -fæöa  [-faiiDa)  f.  'Forbryderkost,  meget  daarlig 
Kost,  kun  i  Forb.:  þelta  er  engin  (ekki)  f.,  det  er  ikke  til  at  putte  i 
Næsen,  -legur  [-le  qoyl  a.  1.  (þorparalegur)  skurkagtig,  kæltringeagtig. 
'-  2.  (hnrdleikinn)  haardhændet,  voldsom.  -  3.  adv.  -lega:  ublidt,  haardt: 
fara  f.  med  e-n,  give  en  en  ublid  Medfart,  -skapur  (-sgabon,  -sga  poQ] 
m.  Skurkagtighed;  Voldsomhed,  Haardhændethed.  -smetti  [-smthdl]  n. 
Forbryderansigt,  Skurkefjæs,  Galgefjæs.  -svipur  [-svLboc,  -svnpogj  m. 
Forbrydermine. 

fantur  (-s,  -ar)  [fav  don,  fan-foQJ  m.  1.  (bófi)  Skurk,  Slyngel,  en  sort 
Sjæl.  —  2.  a.  (óvæginn  madur)  en  hensynslos  Person,  en  AUcrhelvedeskarl : 
Gissur  var  så  besli  formadur,  sem  jeg  liefi  verid  hjå  og  f.  ad  sigia,  sigldi 
oflasl  med  ollum  seglum,  hvad  hvasl  sem  rar  (Slng.  I.  140);  ]h.  reidfantur; 

—  spec.  en  meget  haardhændet  og  voldsom  Person:  vodalegur  f.  ertu ;  — 
(Ordspr.)  fljólur  er  f.  i  fat  (GJ.)  el.  ^anfa  knifur  er  fyrstur  i  smjör  (Sch. 
Mål.),  næsvis  Kniv  er  forst  i  Smörret.  —  b.  /.  duglegur,  f.  lil  vinnu,  el 
]ærn  til  at  arbejde.  -  3.  (pop.)  (krukka)  Krukke,  Krus  (is.  Syltetojskrukke, 
anvendt  som  Kaffekrus  el.  Smörkrukke).  -  4.  (nafn  å  spili)  Navn  paa  en 
Slags  Kortspil  (ODavSk.  336).  -  tS.  (flokkumadur)  Landstryger. 

^fánuberi  |fau:nobf;rll  m.  Fændrik  (M].  V.  19). 

fáoröur  lfau:orðoo]  a.  I.  (fámáll)  faamælt,  ordknap:    vera  f.  å  heimili. 

—  2.  (stutlordur)  kortfattet:  vera  f.,  fatte  sig  i  Korthed. 

far  (-S,  pi.  for)  [fa;r,  fö:rl  n.  I.  a.  (hreyfing)  Bevægelse:  Far  var  mikid 
3  skýjunum  (Eimr.  I.  130);  /.  i  lofli;  jfr.  ogs.  solfar.  ~  b.  Isdrift:  það  er 
far  i  firdinum  (SI.).  —  II.  I.  a.  Skib:  Samábyrgdin  mk  eigi  .  .  .  lakasl  å 
hendur  hærri  ábyrgd  en  15000  kr.  fyrir  einslakl  f.  (Selskabet  maa  ikke  paatage 
sig  höjere  Forsikring  end  15000  Kr.  paa  enkelt  Kol)  (Stj.  '09,  A.  280),  jfr. 
endv.  Islandsfar.  —  b.  (bálur)  Baad :  Hann  hafdi  gengid  fra  farinu  á  vana- 
legan  hån  (GFrE.  83),  jfr.  Iveggja-  (fjögra-,  sex-)mannafar.  To-  (Fire-, 
Seks-)mandsbaad.  —  2.  a.  (flulningur)  Befordring,  Skibslejlighed :  laka  sjer 
far  (fari)  el.  íá  sjer  far  (fari),  rejse  med  et  Skib:  hann  lok  sjer  far  á  $kip- 
inu,  han  tog  med  Skibet  (som  Passager);  få  i.,  faa  Lov  til  at  rejse  med ; 
hvad  kostar  farid,  hvor  meget  er  Billetten?  -  b.  (farangur)  Rejsegods, 
Bagage:  tlytja  e-d  i  fari  sinu,  fore  n-t  med  som  Rejsegods.  —  III.  1.  (spor) 
Spor,  Aftryk,  Mærke,  jfr.  fingraför.  Pletter  efter  Fingre,  Fingeraftryk  ;  lanna- 
för,  naglaför;  ~  hiín  hafdi  . . .  komisl  á  förin  hennar,  hun  havde  fundet  hendes 
Spor  (lÁÞj.  1.  46);  —  overf.:  lenli þá  i  sania  fari  med  koslnadinn,  da  kom  det 
i  det  gamle  Gænge  med  Udgifterne  (Alþ. '1 1,  B.  1.708);  hjakka  i  sama  farinu, 
ikke  komme  af  Stedet.  -  2.  (plógfar)  Fure,  Plovfure:  lalur  uxi gerir  krókóll 
far  (SchMál.),  doven  Okse  drager  krogel  Fure.  -  IV.  1.  Sind,  Karakter; 
Þessir  þverbrestir  i  fari  bónda  mins  ollu  því,  adjiann  gal  ekki  .  .  .  (disse 
Fejl  i  min  Mands  Karakter)  .  .  .  (GFrÓI.  79).  -  2.  Maade  at  være  paa, 
Opforsel,  Væsen:  eg  sé  þad  fyrst  i  fari  þeirra  (GFHh.  321);  hugsun  sam- 
kværn  islenzkn  fari  (Eimr.  XIV.  154),  jfr.  hugarfar,  lundarfar,  dagfar.  —  3. 
Maade,  Skik  el.  lign.,  jfr.  aldarfar,  sl/órnarfar;  ad  fornu  fari,  i  gamle  Dage:  vid 
erum  bådir  Skagfirdingar  ad  fornu  fari  (stammer  bægge  fra  Skagafjördur) 
(ODavSk.  9).  -  4.  (vidleitni)  Bestræbelse:  gera  sjer  far  um  e-d,  ')  bestræbe 
sig  for,  anstrænge  sig  for  n-t,  lægge  Vind  paa  n-t:  en  gerdu  sér  sjålfir 
ekkert  far  um  ad  grenslast  eflir  þvi,  sem  þeim  þó  virtist  sj.^lfunt  næst 
(ÞThFerð.  I.  2);  ')  göre  Væsen  af,  bryde  sig  om:  gerir  kångur  sér  minna 
far  um  burlhvarf  Hermods  epiir  þad  (lÁÞj.  II.  388). 

1.  fár  (-S)  [fau:r]  n.  1.  a.  (ðhamingja)  Ulykke,  Plage,  Fortræd:  verda 
e-m  ad  fari,  blive  ens  Ulykke.  —  b.  (memlegur  fjóldi)  generende  Mængde: 
þad  er  komid  allra  mesta  får  af  mönnum  (ÓDav.).  —  2.  a.  (drepsått)  Pest, 
saal.  spec.  bráðafár  (Af.);  svarla  fárið,  den  sorte  Dod  (EÓlKv.  17), 
jfr.  hundafår,  kúafár.  —  b.  farlig  Sygdom :  lå  hann  i  fari  þessu  nær  viku. 

—  3.  overf.:  vera  i  fari  med  e-d,  være  ilde  stedt  m.  H.  t.  n-t,  mangle  n-t. 

2.  får  (få,  fátt,  comp.  færri,  superl.  fæstur)  |fau:r,  iau;,  fauht,  fair:l, 
faisdoo,  (pop.)  faiDsdou)  a.  I.  I.  (f.  ad  lolu)  faa,  faatallig,  ringe  i  Antal: 
vid  faa  menn,  med  ringe  Styrke;  i  fáfujm  ordum,  i  faa  Ord,  kort  sagt;  þad 
kom  fåll  folk  til  kirkjunnar:  —  hafa  sem  fæst  ord  um  e-d,  ikke  spilde  mange 
Ord  paa  n-t,  ikke  tale  for  meget  om  n-t.  -  2.  brugt  som  subst.  (i  Ordspr.): 
f.  bregdur  hinu  betra,  ef  hann  veit  hid  vcrra  el.  fair  bregda  um  hid  beira,  et 
þeír  vita  annad  verra,  faa  forekaster  en  det  bedre,  naar  de  mener  at  vide  det 


fara 


175 


fara 


lur,  enhver  har  sine  Fejl ;  fjr  hyggur  þegjanda 
þörf,  faa  vide  tiende  Mands  Tarv;  tår  veit,  hverju  fsgna.  skal,  glæd  dig 
ikke  for  tidlig  (Kvöld.  I.  47);  fait  er  skðpum  ríkra,  ingen  er  saa  mægtig 
som  Skæbnen ;  fan  er  oi  vandtega  hugað,  jfr.  det  skal  ofte  betænkes,  som 
kun  een  Gang  skal  siges  (Kvöld.  II.  198);  fátt  er  si^o  með  (el.  nnrir)  ðllu 
ilt,  ad  ekki  boði  nokkud  gotr,  der  er  intet  saa  slemt,  at  det  ikke  er  godt 
for  n-t;  fatt  segi'r  af  einum,  om  den,  der  gaar  alene,  ved  man  sjælden 
Besked;  fatt  veit  så,  er  sefur,  den  sovende  ved  sjælden  Besked.  —  3.  n. 
fjtt,  i  Bet.  næsten  ingenting  el.  lign.:  svara  fåu,  lade  næsten  være  at 
svare,  ikke  sige  ret  meget:  konungur  srarar  fåu;  —  tala  (sem)  fæst  uw, 
ikke  sige  mere  end  höjst  nodvendigt,  være  tavs  ang.  n-t;  Guðrún  taladi 
hier  fæst  um  ;  —  fatt  af  þeirra  mðnnum  (el.  f.  þeirra  manna),  kun  faa  af 
deres  Mænd;  þótt  nú  s/e  orðid  fátt  um  forspáa  menn,  selvom  fremsynte 
Folk  nu  er  blevet  en  Sjældenhed  GÅPj.  I.  412);  (Talem.)  þar  er  fatt  um 
fina  drætti,  det  er  ikke  meget  bevendt.  —  II.  1,  {fálátur)  kold,  reserveret, 
faamælt,  tavs:  verða  får  við,  blive  tavs  ved  n-t  (fordi  det  mishager  en). 
—  2,  n.  fatt:  a.  i  Bet.  Kulde:  það  var  fatt  með  þeim.  der  var  et  spændt 
Forhold  mellem  dem.  —  b.  Í  Talem.:  láta  sjer  fatt  um  finnast,  ikke  være 
meget  begejstret  for  el.  imponeret  af  n-t:  e-m  finst  fatt  um  e-ð,  en  er 
misfornojet  med  n-t,  foler  sig  ikke  imponeret  af  n-t. 

fara  (fer,  forum;  fór,  forum;  færi;  fariÖ)  (fa:ra,  fe:r,  fötrom,  fo»:r, 
fo:rom,  fai:ri,  fa:rlí]. 

A.  vi.  1.  1,  i  Alm.  gaa;  (Talem.)  l/ett  er  hus  að  /.;  -  is.  drage  bort: 
hann  er  ad  f.  —  2.  a.  (ha/da,  ferðast)  gaa,  tage,  drage,  rejse.  —  b.  (flakka) 
drage  rundt:  Hann  fór  med  konu  og  bar  keröld  af  strondum  ti/  sölu  (ÞTh. 
Ferð.  II.  70);  jfr.  endv.  förumaður.  —  c.  (hlaupa)  lobe  (is.  om  Heste): 
Taktu  taumana  nokkuð  upp,  svo  er  þér  óhætt  að  hfa  honum  að  f.  (ÞGjOs. 
64).  —  3.  i  Forb.  med  præp.  el.  adv.  i  mere  el.  mindre  overf.  Bet.:  f.  af. 


f.  hfa,  t.  saman,  t.  upp, 
terð,  leið  el.  lign.  i  acc. 
se  Ekspl.  —  5.  med  en 
veraldar  osv.,  se  Ekspl. 
gaa  hen.  1.  i  Udtr.:  /. 
om  en  Kvinde :  f.  eigi  eii 
acc.  og  an.  brugt  som  adv.: 
som :  f.  i  mannjöfnuð,  f. 


ts  vid  osv.,  se  Ekspl.  —  4.  i  Forb.  med 
el.  gen.:  /.  ferd,  f.  ferda  sinna,  f.  fýluför  osv., 
Vejbest.  i  acc:  f.  landveg  {sjóveg),  f.  veg  allrar 
—  II.  i  en  mere  ubestemt  el.  overf.  Bet.:  gaa, 
einn  saman,  være  alene,  Ís.  overf.  med  Nægtelse 
saman,  være  frugtsommelig.  —  2.  med  lilföjet  a.  i 
a.  f.  mikinn,  flatt,  hægt  osv.,  se  Ekspl.  —  b.  i  Forb. 
i  vöxt  osv.,  se  Ekspl.  -  3.  med  inf.  a.  gaa  hen: 
f.  ad  sofa.  —  b.  begynde,  give  sig  til :  i.  ad  búa,  f.  ad  grata  osv.,  se 
Ekspl.  —  4.  med  adj.  el.  adv.  Bibest.:  f.  villur  vegar,  f.  huldu  hofdi  osv., 
se  Ekspl.  —  5.  med  et  prædikativt  part.  (=  Ínf.  af  Verbet  med  inchoativ 
Bet.):  f.  fækkandi,  f.  hnignandi,  f.  vaxandi  osv.,  se  Ekspl.  —  6.  i  Bet. 
rygtes,  el.  lign:  /»li  lætur  það  ekki  f.  lengra,  det  bliver  mellem  os;  ord  fer 
af  honum,  e-d  fer  af  hljódi,  se  Ekspl.  under  f.  af.  —  7.  f.  fram,  finde 
Sled,  foregaa ;  /.  e-u  fram,  se  Ekspl.  —  8*  f.  svo  eda  svo,  gaa  paa  den  el. 
den  Maade.  --  9.  a.  ende,  slutte:  sagan  fer  vel;  —  impers.:  svo  fór,  ad. 
Enden  blev,  at.  —  b.  gaa  tabt,  do :  /.  tit  ónýtis,  f.  i  s/óinn,  se  Ekspl.  — 
10.  i  Afskedsudtryk :  far(du)  vel,  fardu  sæl/.  -  It.  tage  paa  (af):  f.  i  föt 
(lir  fotum),  ogs.  abs.:  /.  Í  {tir).  ~-  III.  i  overf.  Bet.  1.  passe,  stemme,  a.  om 
Klæder  og  lign.:  /.  vel  (i/la),  sidde  godt  (daarligl):  ogs.  overf.:  f.  vel  (i I  la) 
á  e-u,  f.  ve/  (illa)  saman,  se  Ekspl.  —  b.  med  dat.  klæde:  e-d  fer  e-m 
vel  ii/la).  -  c.  f.  vel  (Ula)  Í  rúmi,  f.  vel  (illa)  um.  se  Ekspl.  -  2,  (hegda 
sfer)  opfore  sig  el.  lign.:  e-m  fer  e-d  vel  tir  hendi,  se  Ekspl.  —  3.  a.  gaa 
til  Værks,  bære  sig  ad:  f.  svo  eda  svo  ad  e-u.  —  b.  /.  eftir,  rette  sig  efter. 
~  4,  (hafa  med  hondum)  haandtere,  varetage,  —  ogs.  overf.:  (beita)  fare 
med,  bruge,  göre  Brug  af  og  lign.,  se  Ekspl.  under  /.  med.  —  IV.  om 
hurtig  el.  let  Bevægelse  over  el.  gennem  n-t,  som  oftest  i  overf  Bel.:  f. 
hondum  um  e-d,  f.  fljótt  yfir  sogu,  se  Ekspl.  —  V.  farast.  1,  refl.:  e-m 
ferst  e-d  vel,  n-t  lykkes  for  en,  en  klarer  n-t  godt;  f.  vel  vid  e-n,  vise 
sig  ædetmodig  mod  en.  —  2.  recipr.:  f.  á,  sende  hinanden;  /.  i  mis,  gaa 
fejl  af  hinanden.  —  VI.  pp.  farinn,  brugt  som  a.;  se  ogs.  B.  IV.  1.  gaaet, 
rejst;  hann  er  farinn.  ~  2.  berejst,  befærdet:  á  fåmum  vegi,  paa  Alfarvej. 
—  3.  tabt,  væk:  þótt  fætumir  sjeu  famir.  —  4.  (farinn  ad  kröftum,  heilsu) 
udslidt,  nedbrudt,  svækket,  svagelig.  —  5.  beskaffen  el.  lign.  a.  skapi  far- 
inn, sindet;  ve/  må/i  farinn,  veltalende.  —  b.  Ímpers:  e-m  er  e-n  veg  farid, 
det  er  saa  el.  saa  fat  med  en,  han  er  saaledes  beskaffen;  hversu  landinu 
er  farid,  hvorledes  Landet  er  beskaffent;  målinu  er  þannig  farid,  ad  .  .  . 
Sagen  er  den,  at  .  .  .,  se  ogs.  Ekspl.  —  c.  e-u  er  Utt  (m/Og)  farid,  n-t  er  lidt 
(meget)  fremskredet.  —  6.  (btiinn)  bevandret  (i  n-t):  farinn  ad  Ustum,  vel 
verki  farinn,  se  ogs.  Ekspt.   —  7.  illa  farinn,  ilde  stedt. 

B.  vt.  I,  med  acc.  hjemsøge :  f.  land  herski/di  (báli  og  brandi)  brænde 
og  plyndre  et  Land.  —  II.  med  dat.  1.  /.  sjer  (sjalfur),  dræbe  sig  selv;  f. 
e-m  fyrir,  gore  det  af  med  en.  —  2.  vera  fyrir  ad  f-,  se  Ekspt.  —  III. 
refl.  farast.  —  1.  a.  (um  skip)  gaa  under,  forlise.  —  b.  (/áta  lifid)  om- 
komme, spec.  drukne.  -  2.  f.  fyrir,  ikke  blive  udfort,  ikke  blive  til  n-t.  - 
IV.  pp.  fan'nn,  brugt  som  a.  (jfr.  A.  VI.):  1.  (jfr.  B.  II.),  fortabt.  -  2, 
(jfr.  B.  III.),  omkommet,  forlist;  druknet. 

Ekspl.:  låta  e-n  f.,  give  en  Lobepas ;  (Tatem.)  ver  er  farid  en  heima  setid, 
værre  af  Sted  taget  end  hjemme  blevet,  3:  det  er  værre  at  have  begyndt 
end  helt  at  have  ladet  være  med  n-t;  hann  veit,  hvaO  hann  fer,  han  ved 
nok,  hvad  han  gðr  (siger);  hann  vissi,  hvert  hann  fór,  han  vidste  nok, 
hvad  han  gjorde  (ÓDavSk.  160);  eigi  mi  þetta  svo  f..  dette  kan  ikke  gaa 
paa  denne  Maade,  blive  saadan  ved ;  honum  fór  sem  ödrum,  det  gik  for 
ham  som  alle  andre,  jfr.  /.  fyrir;  þar  fór  (dode)  nýtur  madur;  —  f.  svo 
eda  svo,  vel  eda  illa:  ')  far(du)  vel,  far  heill  og  sæll,  far  vel;  bidja  e-n 
vel  /.,  onske  en  Lykke  paa  Rejsen  ;  farid  þjer  a/la  tima  vel!  hav  del  tíl 
alle  Tider  godt!  far  þú  manna  aumastur,  gid  der  times  dig  al  Landsens 
Ulykker;  (Talem.)  fart  eg  þá  og  veri,  saa  kan  De  kalde  mig  Mads  OThMk. 


135);  fart  jeg  þá  sem  —^skammi  mig  ef  jeg  skrokva,  gid  jeg  maa  ryge  og 
rejse,  om  jeg  lyver  (JHatl.  301);  fari  þad  og  veri  sem  madur  getur  (PokUer 
om  man  kan)  kostad  200  dolum  misreitis  nema  manni  svidi  á  eptir  um 
lángan  tima  (JSBr.  374);  ')  sagan  fer  ve/,  Romanen  faar  en  god  Slutning; 
f.  ådru  vtsi  en  æt/ad  var,  faa  et  uventet  Udfald ;  e-d  fer  mæðu/ega,  n-t 
faar  en  sorgelig  Ende;  svo  fór  sem  mig  vardi,  det  gik,  som  jeg  havde 
anet;  á  somu  /eid  fór  um  adra  sendimenn,  det  gik  de  andre  Sendemænd 
paa  samme  Maade;  ekki  er  von,  að  vel  fari,  man  kan  ikke  vente,  at  det 
gaar  godt;  það  verdur  ad  f.  sem  f.  vil/,  det  maa  gaa  som  det  vil ;  þad 
fer  sem  må  (audid  er)  (GI.),  det  gaar  som  det  kan;  (Talem.)  svo  fór  um 
sjóferð  þá,  det  blev  Enden  paa  Visen;  hvernig  sem  fer,  i  al  Fald;  ef  svo 
fer,  i  saa  Fald;  ef  svo  fer,  ad  .  .  .,  hvis  det  sker,  at  .  .  .;  ef  a/t  fer  sem 
verst,  i  værste  Fald;  *)  /.  ve/,  sidde  godt,  lage  sig  godt  ud:  fotin  f.  vel 
(illa).  Tojet,  Dragten  sidder  (passer)  godt  (daarligt);  fór  hårid  ve/,  Haaret 
havde  et  smukt  Fald;  fór  t/la  á  hestinum,  Sadelen  sad  ikke  godt  Hesten; 
fór  á  þeim  (3;  prjónafölunum)  eins  og  (de  tog  sig  ud  som)  ftnu  klædi 
(SIng.  I.  3);  þad  fer  vel  á  þvi,  ad  þú  gerir  þad  (det  passer  godt.  er  meget 
passende);  /.  illa  vid  e-d,  stikke  af  imod  n-t;  e-d  fer  e-m  vel  (illa),  n*t 
klæder  en  g'odt  (daarligt);  f.  vel  i  riimi,  tigge  stille  i  Sengen;  e-m  fer  vel, 
en  handler  el.  taler  smukt:  ve/  fer  þér,  Helena,  en  bjóð  mer  ekki  að  sitja 
(II.  1.  152);  —  þ/'er  ferst!  (foragteligt)  at  du  gider!  du  burde  skamme  dig!: 
þ/er  ferst  ad  hregda  odrum  um  pretti !  —  e-d  ferst  e-m  ve/,  n-t  lykkes 
for  en,  en  klarer  n-t  godt;  farast  vel  vid  e-n,  behandle  en  godt,  vise  sig 
ædelmodig  mod  en;  þeim  forst  vel.  Rejsen  gik  godt;  skipid  forst.  Skibet 
gik  under;  bátnum  hvolfdi  og  menn  a/lir  fórust  (druknede);  farast  med 
rå  og  reida,  gaa  under  med  Mand  og  Mus;  —  pp.  farinn:  ')  hann  er 
farinn  ^gaaet);  ')  farinn  vegur,  samme  Vej :  og  fóru  nú  aptut  farinn  veg 
i  eingu  skipulagi  (II.  II.  103);  á  förnum  vegi,  paa  Alfarvej;  ')  þótt  fæt- 
urnir  sjeu  farnir  (er  væk);  *)  Eg  er  fan'nn  (fortabt),  ef  credit  minn  spil/- 
rst  hjá  Thomsen  (MelBr.  120);  —  máli  farinn,  skapi  farinn,  verki  farinn, 
se  ndf.;  *)  skipid  er  áreidanlega  farid  (forlist),  eg  så,  þegar  þvt  barst  á 
(HermlDr.  146);  )  hun  væri  ordin  svo  taugnveikhid  og  farin  (svækket, 
svagelig),  ad  hun  þyldi  ekkert  (GPSk.  102);  Nu  var  Botna  ordin  svo  farin 
og  lasburda  (IThPs.  7);  e-r  er  farinn  ad  heilsu,  ens  Helbred  er  nedbrudt; 
—  vera  illa  fan'nn,  ')  være  ilde  stedt,  ulykkelig:  Jeg  var  ekki  ver  farin 
en  margar  konur  adrar  (GFrÓI.  159);  ■)  være  sunken  dybt;  þad  er  illa 
farid,  del  er  (var)  slemt  (Skade);  þetta  er  vel  farid,  det  er  (var)  godt  det 
samme;  vedri  var  þannig  farid,  ad  .  .  .,  Vejret  var  saaledes,  at  .  .  .; 
e-m  er  svo  farid,  en  er  saaledes  sindet;  Mfog  svipad  hinum  .  .  .  er  þcim 
mönnum  farid,  sem  .  .  .  (IAÞj.  I.  233);  M/er  var  undarlega  farið  (i  en 
underlig  Tilstand)  å  þessum  slundum,  og  kynlegar  voru  þær  skordur,  sem 
medvitund  min  la  i  (GFrÓI.  32);  þó  sogu  þessari  sé  gagnstætt  farid  (er 
helt  anderledes,  er  slik  modsal)  (lÁPj.  II.  397);  e-u  er  (Utt,  mjög)  farid, 
n-t  er  lidt,  meget  fremskredet:  På  Utt  var  farid  slætti,  komu  Gn'mseytngar 

(ÞThFerö.  1.235). Ekspl.  i  alfabetisk  Orden:  f.å^f.uppå*); 

fer  vel  (i/la)  å  e-u,  n-t  passer  godt  (daarligt);  þad  fer  betur  á  e-u,  n-I  pas- 
ser bedre;  þad  fer  ve/  á  þvi,  (om  Töj)  det  tager  sig  godt  ud,  det  er  smukt 
vævet;  farast  J,  sende  hinanden:  Þeir  voru  f/.>ndmenn  mik/ir  og  fórust  å 
mðrgum  sendingum  (7ÁÞj.  I.  369);  /.  á  bak,  stige  ti!  Hest,  sidde  op,  jfr. 
f.  af  baki;  f.  á  bila,  se  bifi  7.;  f.  á  fund  e-s,  besoge  (opsoge)  en  ;  /'.  i  fætur, 
slaa  op,  klæde  sig  paa ;  /.  á  húsgang  (verdgang),  gribe  til  Tiggerslaven,  gaa 
Tiggergang;  (om  Kunster)  f.  á  jomfru,  ker/ingu  osv.,  se  jomfru,  ker/ing 
osv.;  f.  á  eftir,  folge  (paa):  þú  veist  ei  um,  hvad  á  eftir  fer;  ~  f.  e-s  á 
flot  vid  e-n,  anmode  en  om  n-t;  f.  á  milli,  ')  fore  Heste,  belæssede  med 
Hoknipper,  Torv  el.  lign.,  fra  Marken  hjem  til  Ganrden ;  ')  overf.:  þad  fer 
ekki  fleirum  J  milU  en  okkar,  det  bliver  mellem  os  (to)  (EKvSv.  202); 
/.  á  milli  måla,  være  en  Misforsfaaelse;  e-m  farast  ord  á  milli,  en 
veksler  Ord  med  hinanden  (jfr,  JÁÞj.  I.  79);  /.  J  mis  vid  e-d,  undvære 
n-I;  farast  á  mis,  passere  hinanden  uden  at  modes,  gaa  fejt  af  hinanden; 
/.  á  sjá/fum  sjer,  gaa  med  Byrden  paa  Ryggen;  /.  .i  stad  (pop.)  —  f. 
af  stad;  f.  á  somu  /eid,  faa  det  samme  Udfald;  f.  .i  sli'tfana  med 
e-d,  fremkomme  med  n-I:  Þessu  undu  kaupmenn  illa  og  fóru  þvi  enn  á 
stúfana  med  sómu  beidslurnar  í  bréfi  til  stjórnarinnar  (JAÖEin.  369); 
f.  á  undan  e-m,  gaa  i  Forvejen  for  en,  gaa  foran  en ;  f.  ad,  ')  bære  sig 
ad;  /.  rjett  ad,  bære  sig  rigtig  ad;  hvernig  eigum  vid  ad  f.  ad  þessu? 
hvad  skal  vi  stille  op  med  del  her?  f.  ve/  ad,  begynde  godt,  klare  Begyn- 
delsen godt:  ti/raunin  fór  vel  ad;  *)  bryde  sig  om,  tage  sig  nær:  þeir  fóru 
ekki  ad  þvi  kar/mennirnir,  þó  reykurinn  settist  á  hvil  g/uggatjofdin  (Th. 
Th.  87);  fór  ekkert  ad  þvf,  hver  landid  átti,  tog  intet  Hensyn  tit,  hvem 
der  ejede  Jorden  (lÁÞj.  II.  90);  f.  ad  e-m,  gore  Anfald  paa  en,  foretage 
et  fjendtligt  Tog  mod  en;  f.  vel  ad  e-m,  gaa  nænsomt  til  Værks  overfor 
en,  soge  at  vinde  en  med  del  gode;  hun  fór  þvi  betur  ad  honum,  hun  bad 
ham  endnu  mere  indstændigt;  f.  illa  ad  e-m,  gaa  ublidt  til  Værks  over- 
for en :  for  þá  stundum  ekki  vel  ad  bændunum,  gik  undertiden  haardl  til 
Værks  overfor  Bonderne  (JHall.  305);  (impers.)  fer  ad  fyrir  e-m  - -'-  fer 
fyrir  e-m:  Ekki  fór  betur  ad  fyrir  þeim  Eyvindi  á  þesíum  stödvum  (]Al>j. 
II.  245):  f-  vel  (illa)  ad  rådi  sinu,  handle  (opfore  sig)  smukt  (daarligt). 
bære  sig  fornuftigt  (taabeligt)  ad ;  /.  ad  rádum  e-s,  følge  ens  Raad ; 
honum  fer  vel  ad  stofni,  han  passer  godt  paa  sine  Sager  (BH.);  f.  sjer  ad 
voda,  gore  Skade  paa  sig  selv,  sætte  sit  Liv  paa  Spil ;  f.  ad  bita,  sætte 
Bo;  þad  er  f.irid  ad  dimma,  det  er  begyndt  at  blive  morkt ;  mi  verd  jeg 
ad  f.  ad  f.,  nu  maa  jeg  snart  se  at  komme  af  Sted ;  /.  ad  fast  vid  e-d, 
give  sig  i  Lag  med  n-t;  f.  ad  grata,  give  sig  til  at  græde,  bryde  ud  i 
Taarer,  briste  i  G  raad  ;  /.  ad  håtta,  gaa  Í  Seng;  þad  er  farid  ad  hvessa, 
det  blæser  (er  begyndt  at  blæse)  op;  æt/ardu  ekki  ad  f.  ad  koma?  kom- 
mer du  ikke  snart  (med)?  þad  fer  ad  rigna,  nu  faar  vi  snart  Regn;    skelí- 


fara 


176 


íng  var  á  þjer  að  f.  jð  segja  þetta !  hvor  kunde  du  dog  sige  dette? 
/'.  ad  sofa,  gaa  til  Ro;  /.  af,  ')  {losna  fra)  skilles  fra,  falde  af,  losne 
sig;  ^)  ophore,  forsvinde:  senn  mimdi  þetfa  f.  af  og  annað  taUa  við 
(lÁÞj.  I.  429);  ')  mesti  hershåfdingi,  sem  sögiir  f.  af,  den  störste  Felt- 
herre, som  Historien  maplder  om;  efttr  þui  sem  sögur  f.  af,  efter  hvad 
der  fortælles;  það  fer  miktð  orð  af  honum,  der  gaar  stort  Ry  af  ham; 
/.  af  bah,  sidde  af  (Hesten);  (Talem.)  e-ð  fer  af  hljóði.  n-t  sl<al  holdes 
hemmeligt :  og  er  áki'eðið,  ad  það  sUyldi  þá  fara  af  hljóði  (3:  tni/ofttni'n) 
(IThMli.  344);  f.  af  skóm,  tage  Skoene  af  OÁÞÍ-  I.  77);  /.  af  (.i)  slað, 
tage  af  Sted,  rejse;  f.  aflan  ad  si'dunum,  overtræde  den  vedtagne  Skik, 
handle  mod  Skik  og  Brug;  e-m  fer  aflur,  en  taber  sig,  det  gaar  ned  ad 
Bakke  for  en,  jfr.  f.  fram  ;  -  f.  bak  við  e-n,  dolge  n-t  for  en;  f.  burt, 
gaa  sin  Vej,  fjærne  sig.  —  /.  dagfari  og  rtáttfari,  rejse  Dag  og  Nat ;  f.  e~s 
(iufinri,  være  ukendt  med  n-t.  —  f.  efti'r,  ')  gaa  hen  og  hente:  /eg  fór  eftir 
bókinnt;  ')  rette  sig  efter:  jeg  fór  eftir þvi,  sem  kann  sagði  m/er;  —  f.  efiir 
rjetiu  bljóðmáli,  holde  Takt ;  ■')  staa  i  Forhold  til,  passe  til  n-t :  hjer  eftir  fór 
i'öyliir  og  afl;  -  f.  einn  saman,  være  alene,  is.  overf.  med  Nægtelse  om  en 
Kvinde:  /.  eigi  ein  saman,  være  frugtsommelig;  f.  erindisleysn,  gaa  for- 
gæves. -  f.  ferd,  gore  en  Rejse;  /.  ferda  sinna  (f.  sinna  ferða),  ')  (gera 
sem  e-m  litst)  gaa  sine  egne  Veje;  ')  (ganga  orna  sinna)  forrette  sin  Nod- 
torft  (Vf.,  SI.):  f-  ferilinn,  se  feri!/;  f.  fý/uför,  gaa  forgæves;  (impers.)  fer 
fi'rir  e-m,  gaar  en:  það  fór  illa  fyrir  honum.  det  gik  ham  daarligt;  f.  e-m 
fyrir,  gore  det  af  med  en  :  Eftir  þad  rædur  S.  á  sinn  draug,  og  fer  honum 
og  fyrir  (JÁÞj.  I.  346);  mikid  (lilid)  fer  fyrir  e-m,  en  lager  megen  (ringe) 
Plads  op:  Ijel  sw  h'tid  fara  fyrir  s/er  sem  henni  rar  nnt ;  (Talem.) />að  fór 
fyrir  ofan  garð  og  nedan  hjá  honum,  det  gik  over  hans  Forstand,  han  for- 
stod det  ikke,  det  var  skudt  forbi;  /.  fyrir  sig,  rejse  Í  sine  egne  Anlig- 
gender (SIng.  I.  101);  vera  fyrir  ad  f.,  forefindes,  (kunne)  være  Tale  om: 
hana  {fslendingabåk)  m.i  i'el  kalla  einn  htnn  dýrasía  gimstein  Í  bókment- 
l/m  uoriim,  þóit  engri  stílsnild  sé  þar  fyrir  ad  f.  (Eimr.  XVII.  71);  list  er 
þar  ekki  fyrir  ad  f.  né  bðkmentaleqn  gildi  (Eimr.  XVil.  74);  hafa  ekki  e-u 
fyrir  ad  f.,  ikke  være  begavet  med  n-t:  bún  hefur  ekki  fegurdinni  fyrir  ad 
f.,  hun  er  ingen  Skonhed;  farast  fyrir.  ikke  blive  udfort,  ikke  blive  til  n-t; 
fjarri  fer  þui,  paa  ingen  Maade,  ingenlunde;  fara  (um)  f/'öll  eda  bygdir, 
rejse  over  Bjærgene  eller  gennem  de  beboede  Egne;  f.  flatl,  falde  saa 
lang  en  er ;  —  ogs.  overf.:  hann  fór  flatl  á  þin',  det  mislykkedes  for  ham; 
f.  fra  embætli,  ogs.  abs.,  /.  fra,  afgaa  fra  et  Embede;  honum  fór  ekki  ord 
fra  munni,  han  sagde  ikke  et  eneste  Ord,  han  tav  ganske  stille:  e-m  fer 
fram,  ')  (/'  námi)  en  gor  Fremskridt;  ■)  trives:  barninu  fer  rel  fram,  jfr. 
framför;  *)  foregaa,  finde  Sted,  gaa  for  sig:  veisian  fer  vel  fram;  —  Nu 
fer  fram  tifeimr  sögunum,  nu  gaar  to  Ting  for  sig  samtidig,  nu  er  der 
at  fortælle  om  to  Ting,  der  hændes  samtidig  (GV.  i  lÁÞj.  1.  xxvii);  *) 
blive  ved.  vedvare:  nu  er  því  fer  fram  um  brid,  da  dette  blev  ved  en  Tid 
lang ;  /.  sinu  fram,  folge  sit  eget  Hovede,  blive  ved  sit,  gaa  sine  egne 
Veje:  ad  til  tfæri  allskonar  máttari'erur  fyrir  utan  oss,  ...er  fylgdu  og 
færu  sinu  fram  i  náttúrunni  (EÍmr.  XVI.  114);  ')  hævde  n-t  (EARjelt.  387); 
hann  setti  upp  ad  få  Bakka  i  tiólmi  og  t>ar  því  þ.í  fram  farid  (det  gik 
igennem)  (GKonÆf.  143);  Ari  bad  nu  marga  menn  ad  mæta  óslefnda  ... 
yón  fór  og  bimi  sanu  fram  (gjorde  det  samme)  (GKonÆf.  204);  f.  rádum 
f.  fram  tir  e-m,  komme  forbi  en:  þad  fór  eng- 
7,  sem  Jeg  reyndi  vid;  —  f.  fram  ur  e-u,  over- 
aftage i  Antal  (--  fækka);  —  f.  (/)  gegnum 
Luftkulbotter  (slaa  Hænderne  om  en  Tværslaa  el.  Bom, 
ene  over  Hovedet,  mellem  Hænderne  og  under  Slaaen,  og  til- 
e  Vej)  (ÓDavSk.  142);  f.  i  sjálfan  sig,  d.  s.;  -  /.  Yxeiman,  gaa 
nmefra;  f.  hid  efra,  tage  den  hojest  liggende  Vej:  Einar  fór 
■I  brúnirnar  (]TrL.  226);  f.  hjå,  gaa  forbi  (uden  at  aflægge  Be- 
sog  et  Steds):  þad  fer  ekki  hjå  þvi  (ad),  det  er  umuligt  andet  (end):  þad  fer 
ekki  hjå  þi'í,  ad  þ/er  sjeud  gådur  madur;  —  f.  hjå  sjer,  være  distræt,  aands- 
f  raværende ;  f.  hnignandi,  gaa  tilbage,  geraade  i  Forfald:  f.  huldu  höfði, 
rejse  hemmeligt  (saaledes  at  man  bestræber  sig  for  at  være  ukendt  el. 
uset,  is.  om  Flygtninger  el.  fredlose);  /.  hægt,  gaa,  ride  el.  kore  langsomt ; 
f.  land  herskildi  el.  báli  og  brandt,  brænde  og  plyndre  et  Land  ;  f.  hönd- 
um  um  e-d,  fore  Hænderne  hen  over  n-t,  befole  n-t;  -  /.  i  e-d,  ')  se  n-t 
igennem,  gennemgaa:  vid  skulum  f.  Í  reikningana ;  —  f.  i  stUa  med  nem- 
endum,  gennemgaa  Stile  med  Eleverne;  f.  i  kvædi;  O  f'  svo  eda  svo  Í  e-d,  gaa 
frem  paa  den  el.  den  Maade  ang.  n-t;  þá  må  nefna  breittill.  .  .  .  um  ad  lækka 
i''msa  námsstyrki.  Eg  skal  jáfa,  ad  hóflega  er  i  þad  farid  (at  man  deri  er 
gaaet  skaansomt  til  Værks),  en  .  .  .  uerd  eg  þó  að  vera  till.  mótfallinn  (Alþ. 
•11,  B.  II.  313);  ekki  var  nit  frekar  i  farid,  man  forlangte  ikke  mere 
(Eimr.  IV.  110);  ef  Í  e-ð  fer:  og  akafur  i  lund  ef  i  þad  fór  (hvis  det  kom 
saa  vidt)  (JTrSk.  I.  78);  Gamli  Jon  hrædist  engan  Í  hvad  sem  fer  (hvad 
der  end  sker,  hvor  vidt  det  end  gaar)  (Eimr.  XII.  14);  eg  held  ad  fleiri  af 
styrkveiiingum  þingsins  mættu  teljast  fátækrastyrkir,  ef  i  þad  færi  (hvis 
man  kom  ind  paa  det)  (Alþ.  '11,  D.  II.  415);  þegar  i  það  fer,  naar  det 
gælder:  Bezt  að  vera  vatnstigvéladur  bædi  til  sålar  og  likama.  —  Það  er 
eg  æfinlega,  þegar  t  þad  fer  (EKvOf.  15);  ef  i  hart  fer,  hvis  det  kniber; 
ef  f  hart  fer  å  milli  okkar,  hvis  vi  stoder  sammen;  ^)  om  ubefojet  Tagen 
af  el.  Indtrængen  i  n-t :  kötturinn  hefur  farid  i  mjólkina.  Katten  har 
været  i  Mælken:  f.  Í  brjef  manna,  aabne  og  læse  Breve  bestemte  til 
andre;  —  f.  Í  eldinn,  brænde,  blive  brændt:  brjef  hans  fóru  Öll  í  eldinn ; 
~-  f.  i  föt  el.  abs.  /.  /.  tage  (Töj)  paa;  overf.:  /.  /  fot  e-s, 'være  i  ens 
Stilling:  þú  ættir  ekki  ad  gera  ind  ad  f.  i  fotin  hans!  —  f.  Í  hernad,  drage 
i  Krig,  foretage  et  Felttog;  f.  i  hår  saman,  ryge  i  Haarene  paa  hinanden; 
þid  þurfid  ekki  ad  f.  i  hendurnar  á  honum,  det  nytter  ikke,  at  I  vil  prove 
Kræfter    med    ham;    /.    /  hundana,    gaa   i    Hundene;    /.  i  hönd,    nærmes: 


fram,  folge  ens  Ra 
heslur  fram  ur  hoi 


skride  n-t; 
sjåifan  sig, 
svinge  Bene 
bage  samme 
(rejse)  hje 
bid  efri  Hl 


f.    fækkandi. 


sumarid  fer  Í  hönd,  Somm' 
mod  Natten,  Natten  stund 
Ojnene,  fore  en  bag  Lyset; 
som  vid  fåtæklinga,  en  fór 
e-d  {vid  e-n),  gaa  udenom 
n)    (jfr.    ÞGjD.   12);    /.   / 


Plads 


Perso 
indtage 

Vandet  gik  over 
berette  kortelig; 
hann  fór  yfir  u 
over  paa  den  ei 
innan  t  skepnu, 
báðir  innan  i  ha 
Land;  (Ordspr.)  Ijeit 
leidar  sinnar,  fortsætte 


ren  stunder  til;  nottin  fer  Í  hönd,  det  stunder 
;r  til;  /.  /'  krmg  um  e-n,  ')  kaste  en  Blaar  i 
')  gore  n-t  uden  ens  Vidende:  hun  var  hjálp- 
'  kring  um  niann  sinn  med  þad;  —  f.  i  kring  um 
n-t,  tale  forblommet  om  n-t,  ymte  om  n-t  (til 
mannjöfnud,    anstille    Sammenligninger    mellem 


yfir,   gaa 


gaa  galt ;  f. 
f.  i  vöxt.  tiltage; 
esten ;  f.  yfir  á,  passere  ei 
þar  skjólt  yfir  ad  fara,  kort  s 
(passerede  Floden)  r  dag; 
Side:  best  ad  girda  vel,  sv 
ndersoge  el.  udtage  et  Dyr: 
(3:  kúna)  (EÍmr.  VII.  178); 
us  ad  fara,  den,  d 
Rejse,  begive  sig  vid 


ikne  ;  f.  i  sæti  sitt,  (Ígen) 
over:  þad  fór  yfir  Í  Anni, 
I  Flod ;  /.  fljótt  yfir  sögu, 
agt :  f.  yfir  um,  ')  passere  : 
)  (om  Hestbyrder:)  vælte 
I  ad  ekki  fari  yfir  um ;  f. 
Indvolde  :  Vid  .  .  .  forum 
—  fara  \andveg,  rejse  over 
?r  gaar  ledig,  gaar  let;  /. 
;re ;  /.  litum,   skifte  Farve; 


vel  ttxåli  farinn,  veltalende;  f.  med 
(bringe)  n-t  bort:  byssan  fer  dreift 
f.  med  byssu,  kunne  behandle  et  Ge 
ngur  smjörsins,    undirritaður  af  þe' 


?-d  ie-n):  ')  f.{burt)  med  e-d,  fore 
tied,  Bossen  spreder;  ')  haandtere: 
ær;  ')  besörge,  varetage:  sölureikn- 
vr  med  \soluna  fór  (en  af  Forhand- 


leren undertegnet  Salgsregning)  (Stj.  '03,  A.  110);  *)  give  sig  af  med  n-t:  /. 
med  galdra,  give  sig  af  med  Trolddom ;  f.  med  lygi,  lyve ;  f.  med  ran, 
plyndre;  /.  med  stjórnmál,  give  sig  af  med  (udove)  Politik;  *)  (um  mat 
osfrv.)  være  ved  at  el.  skulle  til  at  nyde  (Kaffe,  Mad  osv.):  fór  hann 
aldrei  svo  med  neitt,  ad  hann  vildi  ekki  gledja  mig  å  einhvern  bátt ;  ') 
fremsige  n-t,  recitere:  f.  med  kvædi.  recitere  et  Digt  (JHall.  263);  ■)  berette, 
iremstille:  hér  er  heldur  ekki  farid  rétt  med,  heller  ikke  paa  dette  Punkt 
er  Fremstillingen  rigtig  (Alþ.  'II,  B.  327);  ")  omtale  n-t:  Þetta  er  alt  vit- 
teysa,  sagdi  hun.  Eg  veit  þad.  Og  eg  hefdt  ekki  alt  ad  vera  ad  fara  med 
þetta  (EKvG.  173);  ')  jeg  må  ekki  f.  med  þad.  jeg  husker  det  ikke  nöje ; 
'")  behandle:  f.  vel  (il/a)  med  e-n,  behandle  en  godt  (daarligt):  /-  illa  med 
e-n  i  ordi,  ride  en  til  Vands ;  hann  verdur  ad  f.  vel  med  sig,  han  maa  skaane 
sig;  Sveilarmenti  þóitust  vita,  ad  þar  fremra  mundu  hestarnir  f.  .igætlega  med 
sig  (trives,  blive  fede)  i  slikri einmunatid  (ÞGjD.  61):  frimerkjaörkin  fer  belur 
med  sig  (ligger  bedre)  Í  brjefi;  —  Hann  var  göldróttur  mjög,  en  fór  ætid 
vel  med  listina  (brugte  den  altid  paa  en  smuk  Maade)  (lÁÞj.  I.  369);  hann  er 
mjóg  rammur  ad  afli,  en  fer  vel  med  krafia  sina,  han  er  umaadelig  stærk, 
men  holder  ikke  af  at  vise  det;  ")  ruinere,  odelægge:  Sumar  åttu  drykkju- 
menn,  sem  fóru  med  heimilisgledina  (GFrÓI.  159);  f.  med  sig  á  gródabralli, 
overspekulere  sig;  '=)  abs.  (SIng.  I.  107)  -----  f.  á  milli;  —  f.  med  e-u  (e-m): 
')  f.  med  barni,  være  frugtsommelig  ;  (Ordspr.)  verdur  hver  med  sjálfum 
sjer  lengst  ad  fara,  enhver  er  længst  sin  egen  Folgesvend  ;  *)  =  f.  med  e-d: 
så  sem  fer  med  rógi  eda  þvættingi  (EspS.  XI):  f-  mikitin,  storme  fremad; 
fåru  einhverjar  ordsendingar  milli  þeirra,  de  gav  hinanden  en  el.  anden 
Underretning;  —  /.  nedan,  gaa  (drage)  opad  (Vf.):  /.  nedan  fjallid;  —  /. 
nedan  i  mastn'd  (Isf  ),  klatre  til  Vejrs  (op  i  Masten);  /.  nidur.  ')  spildes: 
þad  fór  nidur  hjå  mjer,  jeg  spildte  lidt;  ')  (i  tvisöng),  slaa  over  i  den  lavere 
Stemme  (i  Tvesang);  f.  nærri  um  e-d,  kunne  gætte  sig  til  n-t,  kunne  tænke 
sig,  kunne  indse:  /eg  fer  nærri  um,  hvada  tök  á  ad  brúka  vid  hann,  kalUnu 
(Eimr.  II.  180);  Jeg  fer  sem  næst  um  sk.ildskapinn  þinn  (jeg  kan  nok  tænke 
mig,  hvorledes  dine  Digte  er)  (]Hall.  257);  -  f.  ofan.  ')  {ofan  af  lo f ti)  gaa 
ned;  ')  (ur  rúmi)  staa  op;  *)  falde  af  (om  Hestbyrder):  þad  fór  ofan  hjå  mjer, 
bagginn  fór  ofan;  — f.  ofan  á  /lep  (ASkaft.),  föje  mere  Ho  oven  paa  Toppen  af 
en  Hostak,  naar  den  er  begyndt  at  synke  sammen  ;  f.  ofan  af  e-u,  tage  sine  Ord 
tilbage  ang.  n-t;  f.  ofan  i,  falde  i,  dumpe  ned  i  (Vand,  Kvægsand  osv.);  spec. 
dumpe  ned  Í  og  omkomme;  /.  morgum  ordum  um  e-d,  udbrede  sig  over  n-t; 
—  f.  saman,   ')  (vera  samfara)  folges  ad;   ')  stemn 


(godt 


t  Navnene  er  de  s 
el.  daarligt)  til  hina 
(Eimr.  XIV.  231);  ')  v 
fóru  hugir  þeirra  ekki  sa 
man  (i  illu),  ryge  i  Haa 
)  lukke  sig:  åin  fór  sam 
.  sigurför,  foretage  el  sej 
/.  smánarför,  komme  besk, 


den 


må  þad  saman  f.;  -  þó  ad  nöfn  fari  same 
(Esp.  II.  78);  f.  (vel,  illa)  saman,  passe 
textar  og  lag  hafa  farid  Og  fara  enn  illa  si 
enige,  komme  godt  ud  af  det  med  hinandei 
(om  et  Ægtepar)  (JÁÞj.  I.  347);  ')  /.  : 
paa   hinanden  el.   komme   op   at   skændes; 

nótt;  —  f.  sendifor,  rejse  som  Sendebud;  f.  sigurför,  foretage  el  sejrrigt 
Togt,  triumfere;  /.  sjóveg,  rejse  ad  Sovejen 
met  tilbage;  fara  skemstu  (skemmri)  leid,  skyde  Genvej ;  f.  sjer  seini,  være 
langsom,  tage  det  hele  med  Ro;  f.  sjer  sjalfur,  dræbe  sig  selv  (=  fyrir- 
fara  sjer)  (lÁÞj.  I.  296);  hann  er  þannig  skapi  farinn,  han  er  saaledes 
sindet ;  —  f.  til,  ')  gaa  hen :  fer  skessan  til  og  dregur  fyrir  á  vognum 
(JÁÞj.  I.  215);  ^)  begynde:  fardu  nu  til,  begynd  saa  ;  —  /.  til  berja,  gaa  paa 
Bærplukning:  fardu  til  fjandans,  gaa  Fanden  i  Vold;  /.  til  grasa,  gaa  op 
i  Bjærgene  for  at  samle  islandsk  Mos  (fjzllagrös);  f.  til  fundar  vid  e-n, 
gaa  til  Mode  med  en,  gaa  for  at  modes  med  en;  f.  til  ónýtis  ^  f.  for- 
gördum,  f.  til  spillis,  gaa  i  Vasken ;  f.  til  svefns,  gaa  i  Seng ;  —  /.  um, 
rejse,  drage  igennem :  þegar  hann  fór  þar  um,  da  han  var  der  paa 
Rejse:  pad  fer  vel  (illa)  um  e-n,  en  befinder  sig  godt  (daarligt);  það 
fór  ad  f.  um  mig,  jeg  begyndte  at  blive  hed  om  Ørene,  uhyggelig  til 
Mode;  /.  undan  t  flæmingi,  soge  Udflugter;  /.  undir,  stikke  Hovedet 
indunder:  boli  bregdst  illa  vid,  og  fer  undir  prest  (JÁÞj.  II,  156);  f. 
vel  undir,  have  en  blod  Gangart;  f.  undir  ku,  ')  malke:  ekki  skal  mæla 
nýbæru  mjólk  í  fyrsta  sinni,  sem  undir  hana  er  farid  (lÁÞj.  II.  554); 
')  malke  ufuldstændigt  (udenfor  den  sædv.  Malketid):  ef  madur  veikist 
snögglega,  er  oft  gott  ad  fara  undir  ku  og  gefa  honum  spenvolga  mjólk;  — 
f.  svo  eda  svo  undir  fotin  vid  e-n,  opføre  sig  saadan  el.  saadan  mod  en: 
þú  hefur  ekki  farid  svo  vel  undir  fotin  vid  mig,  ad  þú  eigir  neitt  gott  skilid 
af   mjer   (ASkaft.);    /.    vel   undir  fotin    vid    e-n  (Skirn.  XVIII.  9)  =  f.  vel 


farabók 


177 


fariskinn 


að  e-m:  —  i.  undir  seglum,  være  under  Sejl:  í.  upp,  ')  (f.  upp  i  lofl) 
gaa  ovenpaa ;  ')  slaa  over  i  den  hðjere  Stemme  (i  Tvesang);  ')  (aí  skeiSi 
j  siSkk)  gaa  over  til  Galop  fra  Pasgang ;  ')  (verii  uppskill)  blive  opdaget, 
bevises  OPorkPjs.  340);  fara  upp  i,  ')  (/ara  upp  i  lofl)  gaa  ovenpaa 
(Strandir);  ')  (hjfj  samræði  við)  have  könslig  Omgang  med ;  ')  það  fer 
upp  i  mig,  jeg  lider  af  Mareridt  (ASkaft.,  ísf.);  fer  åttalega  upp  j  hann, 
plages  han  af  et  forfærdeligt  Mareridt  (^Á^i.  I.  380);  ')  (hnuph)  rapse, 
tilvende  sig  n-t  (is.  Mad)  (Breiðd.)i  —  'ara  upp  i:  ')  (hálla)  gaa  i  Seng 
(Vf.,  ASkaft.);  ')  lægge  sig  i  Sengen:  Fer  hun  nu  upp  i  /|Tir  o^an  m.inn- 
inn  (lÁÞj.  I.  564);  -  (Talem.)  þið  fer  upp  ur  fyrir  e-m,  en  bliver  ked  af 
n-t  (Rvk.,  NI);  i.  upp  ur  með  e-ð,  begynde  paa  at  omtale  n-t:  En  f\'rsl 
eg  einusinnt  fór  upp  ur  með  þetta,  þj  skul  eg  ekki  l,ita  það  níður  delta 
(Od.  307);  /.  ur  byggingu,  opgive  Forpagtningen :  hvori  heimilt  sé  jð  selja 
jorSina,  åBur  en  ábáandi  fer  ur  bi'ggingunn,  (Alþ.  Ml,  B.  II.  1420);  f. 
lir  fölum  (el.  af  fölum)  ogs.  abs.:  i.  ur,  afklæde  sig:  —  overf.:  e-m  fer 
(el.  fersl  (ÓDav.))  e-ð  ekki  ur  folum,  en  kan  ikke  glemme  et  el.  andet: 
mier  fer  það  ekki  ur  folum  (SI.);  e-B  fer  e-m  vel  ur  hendi,  en  skiller  sig 
godt  fra  n-t ;  f.  /ir  landi,  rejse  ud  af  (forlade)  Landet ;  f.  ur  breppsnefnd, 
udtræde  af  et  Repsforstanderskab ;  /.  lir  ullu,  fælde  Ulden;  f.  tir  vegi, 
vige  ud,  vige  af  Vejen,  vige  til  Side ;  /.  úi,  ')  gaa  ud :  f.  ekki  lil  (holde 
Stuen)  vegna  lasleika;  t ')  <iara  lil  Isl.)  drage  op  til  Island;  ')  f.  lil  við 
e-S,  blive  fattig  paa  Grund  af  n-t  (  f.  á  húsgang):  ekki  hefðir  þú  úl 
við  það  farið,  þóll  eina  nótl  hýst  hefðir  aldraða  skepnu  (ÓDavÞul.  125); 
f.  ú!  i,  komme  ind  paa;  vid  forum  ekki  tit  i  svo  nåkva-ma  reikninga  tneå 
það,  det  regner  vi  ikke  saa  nðje ;  (Talem.)  /.  tit  i  þá  sálma,  komme  ind 
paa  det  Æmne ;  f.  utan,  rejse  til  Udlandet  (fra  Island);  i.  ulan  undir 
(Rang.,  ASkaft.),  springe  over  Bord  paa  den  Side  af  Baaden,  der  vender 
ud  mod  Brændingen,  for  at  forhindre,  at  Baaden  bliver  fort  bort  af  Bøl- 
gerne, naar  den  i  Landingen  vender  Siden  lil ;  ;.  va\jndi,  vokse,  stige ; 
/'.  veg  allrar  veraldar,  gaa  Støvets  Vej ;  farast  vel  fiila}  vid  e-n,  opfore 
sig  smukt  (daarligt)  mod  en :  /lun  var  skapslór,  og  er  sagt  að  henni  fænst 
lin  viB  mann  sinn,  er  var  skemlinn  og  bliBlálur  (PQAnn.  49);  /.  villur 
vegar,  gaa  vild,  forvilde  sig ;  —  ogs.  overf.;  Heimsandinn  hafði  farið 
villur  vega  (ÁBiI9.óId  123):  vera  vel  verki  farinn,  være  flink  i  (Jdforel- 
sen  af  sit  Arbejde,  være  en  flink  Arbejder;  f.  þ/óð/eið,  gaa  (drage)  ad 
Landevejen,  den  mest  befærdede  Vej. 

tfarabóli  (fa:rabo'<:k|  i.  Rejsebeskrivelse. 

få  ráölegur  [fau:rauðle-qo())  a.  laabelig.  -ráMingsskapur  (-raudliij- 
sga:boo,  -sga:pool  m.  Daarskab,  laabelig  Opforsel.  -ráfilingur  (-8,  -ar) 
[-rauðlirjgoo,  -ÍQs)  m.  Fjante;  Stakkel,  enfoldig  Stakkel.  I. -ráður  (-s, 
-ar)  (-rauöotíl  m.  enfoldig  Stakkel:  ekkert  vita  þeir  fáráBar  (lHall.  108); 
OiiB  hjálpi  honum  þar,  fáráBnum/  (TSæm.  47).  2. -ráSur  (rau  öou|  a.  1. 
Isem  veil  fi  riB)  raadvild :  /.  varl  í  dauBanum  (BóluHj.  198).  —  2.  (<>i>i- 
faldurí  svaghovedet,  enfoldig,  dum :  min  bernska  er  fra  þeirri  fåråBu  tid 
er  fyrst  komu  j  Upplondin  bækur  (MJ.  I.  235). 

fárakkeri  |fau:rahtiEri|  n.  Nodanher. 

faraids  fótur  |ta:ral(t)sfo>':da(>,  -to":tO(i|  m.  kun  i  Forb.:  vera  á  far- 
aldsfjTti,  stadig  flakke  om,  gaa  fra  det  ene  til  det  andet,  være  paa  Farten, 
jage  fra  det  ene  Sted  til  det  andet :  konurnar  voru  .  .  .  sumar  á  faralds- 
(æti  milli  baBstofu  og  stofu  (ÞQjUf.  47);  eg  så  hana  .i  faraldsfæti  I  flåkla 
milli  lýndra  sauBa  (StSlAndv.  III.  213).  -sjukdomur  |-l(t)-sju:kdo"mac| 
m.  epidemisk  Sygdom. 

faraldur  (-s)  |fa:raldao,  -al(t)sl  m.  1.  Sygdom,  Omgangssyge,  Epidemi, 
Farsol :  Þa  var  óvenjulegur  f.  å  naulum,  sauBum,  hundutn  og  hestum 
(PThArf.   140).  —  2.  overf.  Skik  el.  Vane,  der  hurtig  breder  sig. 

tfaramaöur  |fa:rama:OoQ]  m.  en  Mand,  der  benyttes  til  Rejser. 

farandfje  |fa:rantfit:l  n.  Losore. 

1.  farandi  (-a,  -endur)  |fa:randl,  -cndoi>|  m.  rejsende.  Vandrings- 
mand :  Farandi,  flyltu  þau  boB  fra  oss  til  Lakedemonar,  '  logunum  attB- 
sveipir  aB  allir  bjer  liggjum  i  hop. 

2.  fairandi  [fa:rand[|  3.  omstrejfende,  omvankende:  þvi  husfyllir  var  ,i 
bæjum  af  farandi  mönnum  hverja  nåtl  (ÞThLýs.  II.  385);  (Ordspr.)  æ 
fellur  nokkuB  tir  farandi  byrBi   (Sch.),   e  (altid)  falder  n-t  af  farende  Læs. 

farand  kennari  lfa:ranl^cn:arl|  m.  Omgangslærer.  -kona  |-ko:na|  f. 
Tiggerske,  -leikarar  [-d-lEÍ:garao,  -lFÍ:karaol  mpl.  omrejsende  Skue- 
spillere. -maØur  [-ma:Oeo|  m.  Tigger,  -sali  {-t-sa:lli  m.  handelsrejsende, 
omrejsende  Kobmand.  -skáld  [-sgaul  t|  n.  Minstrel.  -skygni  [-sijig  nl|  f. 
Iravelling  clairvoyance-  (ABjDr.  22). 

farangur  (-urs)  [fa:raut]goo|  m.  Bagage,  Rejsegods,  Tros,  Træn. 

^farangurs  madur  [fa:r3ui]gogsma:0oo]  m.  Trænkusk.  -vågn  [-vagv] 
m.  Bagagevogn,   Pakvogn,  Trosvogn. 

fáránlegur  |iau:raunU'qøo]  a.  1.  fskringilegur)  af  usædvanlig  el.  paa- 
faldende  Udseende ;  kuriøs,  sjælden.  —  2.  barok,  fantastisk :  Fjattsynin 
var  fáránleg,  þi'í  tindir  bverri  hliÐ  og  hamri  grúíBu  skuggarnir  (GFrE. 
53).    —   3.  fundarlegur)  sælsom. 

faraósvalska  [fa;rao'>sval-sga|  f.  (zool.)  Ikncumon,  Faraorotte. 

farar  (fa:raol  gen.  af  fðr.  -beini  |-r-bfi:nl|  m.  Rejsehjælp,  f-blomi 
|-blo":mi|  m.  1.  ffararfengur)  Udbyttet  af  en  Rejse,  de  Herligheder  der 
bringes  hjem  med.  —  2.  (fararílbúnaBur)  hvad  der  tjæner  til  at  göre  en 
Rejse  pragtfuld  og  pompøs.  Rejsens  pragtfulde  Udrustning,  -broddur 
|-brod:øn|  m.  Spidsen  af  el  Tog  el.  Hær:  vera  i  fararbroddi.  -búinn 
i-bu;ln|  a.  rejsefærdig,  -dagur  |-da:qoo|  m.  1.  (burtfarardagur)  Rejsedag, 
den  til  Afrejsen  bestemte  Dag.  —  2.  (f.  pasta,  skipa)  Afgangsdag.  -efni 
|-fb ml  npl.  Rejseudruslning.  -eyrir  |-ri:rle)  m.  Rejsepenge;  (þingmanna 
osfr.)  Befordríngsgodtgörelse.  -greifii  (-grci:&l|  m.  fararbeini.  -greiSsIa 
l-grfia  sla|    f.    Skydsning.    -gögn    |-gög  v)    npl.    Rejseudruslning.    -heill 


|-e-(h)EÍdXl  f.  (lykkeligt)  Varsel  for  Rejsen;  lykkelig  Rejse:  (Ordspr.)  fall 
er  f.  (fri  bæ.  en  ekki  aB),  Fald  belyder  Lykke  paa  Rejsen  (ved  Afrejsen, 
men  ikke  Ankomst-in).  -leyfi  [-r-lei:vl]  n.  Rejsetilladelse,  -lok  l-Io:kl  npl. 
Rejsens  Afslutning,  f-mungát  (-mvij  gaut]  n.  Gilde  ved  Afrejsen.  -ne$t(i) 
[-nFSt,  -nfs-dll  n.  Madforsyning  til  en  Rejse,  -skjóti  [-o-sgo":dl,  -sijO":tl] 
m.  1.  Rejsebefordring,  Rejsemidler:  koslnaBur  til  fararskjóta.  Rejseom- 
kostninger (Stj.  '74,  B.  34).  -  2.  (hestur)  Rejsehest,  Hest.  -sniö  (-snl:*) 
n.  Udseende  af  al  ville  tage  bort ;  sýna  á  sjer  f.,  göre  Miner  til  at  gaa 
et.  tage  af  Sted.  -tálmi  (-taulml)  m.   Rejsehindring. 

farast  (a)  lfau:rastl  vrefl.:  /.  um  e-B  (ffir  e-u,  tit  af  e-u),  klage  over 
n-t,  gore  Ophævelser  over  n-t,  udtale  sin  Forundring  over  n-t. 

farbann    |iar  ban  ]    n.    1.  i  Alm.   Forbud  mod  en  Rejse,    Rejsehindring. 

—  2.  (hafnbartn)  Spærring,  Emb.irgo.  -beiösla  |-bEÍðsla|  f.  det  at  bede 
om  el.  soge  sig  en  Skibslejlighed,  -beini  [-bfini]  m.  -  fararbeini. 
-borð  1-borí]  n.  det  Bord  i  Skibssiden,  som  ligger  nærmest  oven  for 
kialsiBa  (Vf.).  -borði  [-borOl]  m.  I.  (far)  Skibsplads,  Plads  om  Bord: 
leita  e-m  farborBa,  se  at  skaffe  en  Plads  om  Bord.  -  2.  (hjalp)  Hjælp, 
Underhold:  Sfå  e-m  farborBa,  sorge  for  ens  Underhold,  sorge  for  en: 
s/å  landinu  belur  farborBa  i  fjårmalum  (Alþ.  '11,  B.  610—611).  —  3.  (uitd- 
anfæri)  Lejlighed,  Udvej :  leita  s;er  farborBa,  soge  en  Udvej  (ud  af  en 
Knibe);  farborBa  ser  leitar  lævis  refur  1  .7^  /å/a  þá  ei  fullum  sigri  hrósa 
(GTh.  '95,  23);  s/.i  s/er  farborBa,  finde  Udvej,  sikre  sig. 

firbrattur  (faurbrahdool  a.  svimlende  stejl. 

far  braut  [far-bröyt]  f.  banet  Vej.  -brjef  [-brJEc]  n.  Passagerbillef, 
Billet,  -búinn  [-bu  In]  a.  rejsefærdig,  -búnaöur  [-bunaðool  m.  Rejse- 
udrustning. 

farða  (a)  [far  Oa|  v.  impers.:  e-B  farBar,  der  danner  sig  Bærme  el. 
Skorpe  af  Grod,  Mælk  el.  lign.  i  n-t  (jfr.  faråi):  kirnttna  farBar. 

fardaga  år  [far  daq(a)au:r)  n.  Fardagaar.  -flan  [-daqafla:7i]  n.  1.  a.  (bylur 
um  f.trdag.t)  pludselig  Snestorm  ved  Flyltedagstid  (lÅPj.  11.  561).  -  b. 
fvSxtur  i  am    um    fardaga)  Opsvulmen  af  Floder  ved  Flyltedagstid  (Árn.). 

—  2.  (fl/ólræBisverk)  uoverlagt  Handling  (Arn.).  -kål  |-kau:/|  n.       heimula. 
far  dagi  jfardai  jl)  m.       fardagur  I.  -dagur  [-da  qoo)  m.  1.  Flyttedag 

(nogle  Dage  i  Begyndelsen  af  ]uni  (6  Uger  efter  fyrsli  suittardagur),  i  Løbet 
af  hvilke  Aflevering  og  Modtagelse  af  Gaarde  lil  Eje  og  Leje  foregaar); 
f.  presta,    -Præsters    Flyttedag-    (6.    Juni):    i  fardogum,    vod  Flyltedagstid. 

—  2.  (farardagur)  Afgangsdag,  Afrejsedag :  á  millistöBvunt  er  binn  fyrsti 
f.  tittekinn  (Eimr.  XIII.  80);  f.  fugla  (LFR.  XIII.  14). 

farSi  (-a)  Ifar-ðlj  m.  Bærme,  Skorpe  af  Grod,  Mælk  el.  lign.  (f.  Eks. 
i  Madkar,  der  renses  daarligt). 

fárefldur  liau;rEvldøc>,  -El(v)doyl  a.  udrustet  med  fordærvelige  Kræiier. 

tfarefli  |fa:r.bli|  n.  Flyvckraft  (LFR.  XIV.  305). 

?farfa  (a)  [far  vaj  vt.  farve. 

farfini  (iap  fau  ni]  m.   Handelsfl.ig. 

?farfi  (-a,  -ar)  (far  vi]  m.  Farve,  Malmg. 

farfVsi  [iatifisil  i.,  -fysn  [-fisvj  f.  Rejselyst,  -flólta  |-flo»hda|  a.  indec. 
som  maa  redde  sig  ved  Flugt:  fara  i.,  flygte,  -fugl  (-fvg/.l  m.  Trækfugl. 
-fus  (-fus)  a.  rejselysten. 

fárfölur  [faue  fö  lod  "i-  l'Sbleg  (Milt.  350). 

1.  farg    {-s,    pi.  förg)    (far-k,  for  kJ   n.   1.  (þrýsling,  þungi)   Pres,    Tryk. 

—  2.  (pressa)  Presse,  Perse.  -■  3.  (þung  byrBi)  tung  Byrde;  ogs.  overf.: 
þaö  Ijellir  af  e-m  þungu  fargi,  en  foler  en  stor  Lettelse. 

2.  farg  (-s)  [far  kl  n.  Farve  (AM.  481,  12mo). 

farga  (a)  |far  ga]  vt.  I.  med  dat.  I.  (l.Ua  e-B):  f.  e-u,  skille  sig  af  med  n-l ; 
sælge  n-l.  —  2.  (drepa)  aflive,  slagte;  (.  sjer  (sjalfur),  dræbe  sig  selv.  —  t3- 
(saa)  bortødsle.  -  II.  med  acc.  1.  trykke,  presse  (jfr.  farg,  fergja).  ^2, 
(misþyrma)  mishandle.  —  III.  refl.  f.^rgasl,  gaa  tabt,  blive  borte,  mistes: 
þeiin  hafBi  farga/t  svo  fé  QM>\.   II.   530). 

far  gagn  (far  gagv)  n.    1.  (farla-ki)  Befordringsmiddel,    Transportmiddel. 

—  2.  is.  i  pi.  (íaibúnaSur)  Rcjsetöj.  -gagnaverslun  (-g.ignave()  slonl  f. 
Skibsekviperingshandel. 

fargan  (-s)  [farganl  n.  tt.  (ijén)  Ødelæggelse,  Skade  (jfr.  förgun).  - 
2.  (hneyksli)  Skandale.  -  3.  (åregla,  ólag)  Forvirring,  Virvar:  ef  santa 
fargani  fer   fram.         4.  (k/anaLeti)  Staahej,    Galmandskab  (]AÞJ.   II.  474). 

fargans  legur  [far  ganslr  qofil  a.  forargelig,  skandaløs,  -laeti  [-lai:di, 
-Iai:tl|  npl.  forargelig  Stðj,  Staahej. 

fargeisli  [far  i|EÍsIi1  m.  radius  vector  (ABjRök.  §  90). 

fargfjöl  (far  kfjö  /(  f.  Persefjæl. 

far  gjald  [far  ijaltj  n.  Passagerlakst,  Billelpris,  Betaling  for  Befordring: 
fargjaldiB  er  10  kr..  Billetten  koster  10  Kr.  ''-greifiur  (-grfiOoel  a.  let  al 
passere,  letbestigelig:  brekkur  fargreiBar  (MJ.   III.  75). 

-fargvalta  (-völtu,  -vðllur)  (far  gva).da,  -vi /.do(e)l  f.  Tromle. 

far  gæslumaSur  (far  ijaÍ5loma:0oQl  m.  Tilsynshavende  med  Driften  al 
et  Dampskib,  -gögn  (-gogv)  npl.  se  fargagn.  -hnöttur  (-i)-(h)vöhdon| 
m.     -  reikistjarna.   Planet. 

får  hugafiur  [iau:e(h)Y  qaOooj  a.  ondsindet :  dåtlir  hins  fárhugaða 
Manis  (Od.  3).  -hugur  |-(h)v  qøoj  m.  Fjendskab.  ° -hSfn  [-(h)abv|  f. 
(naut.)  Nødhavn. 

fari  (-a,  -ar)  (fa:rl|  m.  rejsende,  is.  som  sidste  Led  i  Sms.:  Jórsalafari. 

fari  bjór  (fa:rlbjO':r|  m.  (Arn.)  =  fariroB.  -hræ  (-hf)ai:|  n.  Aadsel  .if 
el  af  Magerhed  (Sult)  dødt   Faar:  (Ordspr.)  hrafnar  falla  ei  .i  f.  (O].). 

fir  yrSast  (fau;rlr5ast|  v.  refl.  give  ondt  af  sig.  -yrði  [-Irðlj  npl. 
Skældsord :  (Ordspr.)  f.iryrðum  ofl  fylgir  hneyksli  (G].),  onde  Ord  oile 
forarger. 

fari  roO  [fa:rlro:a)  n.,  -skinn  (-S(jln  j  n.  1.  Skind  af  et  Dyr,  som  er 
død  af  Magerhed  (Arn.).  -  2.  flielratir  bjór)  daarligt  Skind  (Arn.). 

23 


Fartsel 


178 


fastatSk 


Farísi   (-a,   -ar)   [fa 


(StSt. 


Farisei   (-a,  -ar)   [farris; 
Andv.  II.  183)   Farisæer. 

far  kaup  [faokoyp]  n.  1.  ==  fargjald.  —  2.  fsjómannskaup)  Hyrepenge. 
-kennari  [-lien  arl)  m.  Omgangslærer.  -kensla  (-^fnsla]  f.  Omgangs- 
undervisning,  -kenslustyrkur  [-^rnsIosdlQ-gøo]  m.  Understøttelse  til 
Omgangsundervisning.  -kostur  [-Uosdoo]  m.  1.  a.  (sbip)  Fartöj,  SUib.  — 
b.  (vågn)  Vehiliel,  Koretöi.  -  2.  ^rjsíír/ Proviant. 

fárkuldi  (faugkvldl]  m.  bidende,  gennemtrængende  Kulde. 

far  lama  {farlamaj  a.  indec,  -lami  |-lamt]  a.  affældig:  farlama  aiim- 
ingi,  affældig  Stakkel,  -laus  l-löys)  a.  1.  uden  Bevægelse  (ifr.  far  I.): 
himininn  er  f.,  Skyerne  er  uden  Bevægelse.  —  2,  (jfr.  far  II.  1.)  som  er 
uden  Baad  el.  Plads  i  en  Fiskerbaad  GÁÞj.  I.  232).  f-legur  l-lcqoo, 
fadleqoQ]  a.  skön,  smuk:  (Ordspr.)  ^a5  fer,  sem  fartegi  er  (G}.),  Skön- 
hed  forgaar. 

fárlegur  Ifaurleqoo)  a.  farlig,  ond  ;  forfærdelig  :  það  er  fár/egt  að  sjá  hann. 

far  leið  [far  Ieí  3]  f.  Rejserute,  Rute,  Fart :  ferB  þá  eSa  f.,  sem  S)å- 
maðurinn  er  til  ráðinn  (Stj.  '90,  A.  38);  —  "overf.:  torveld  og  strSng  var 
f.  (Livsvandring)  und  forlaga  hendi  (M].  II.  106).  -leiga  [-Iti  qa]  f.  Baad- 
leie.  -litill  [-li  did?.,  -Irtid?.]  a.  1.  (Htillátur)  beskeden  (BH.).  -  2.  (sein- 
látur)  sendrægtig,  langsom.  -Ijós  [-Ijo^s]  a.  saa  lys  al  man  kan  rejse; 
is.  an.  farljåst :  hjeldu  þeir  af  stad,  er  farljåst  var  orðíð.  -maður  [-ma-ö- 
ool  m.  Somand;  vera  /.,  fare  til  Sos;  pl.  farmenn,  Sofolk. 

farmanna  geip  [farmanaqei:pl  n.  Skipperlogn.  -kaup  [-köy:p]  n. 
Folkehyre.  -log  [Ao-.q]  npl.  Solov,  Lov  om  (vedrorende)  Skibsfart. 
-rjettur  [-rjehdoy]  m.:  farmanna-  og  verslunarrjettur  (i  Khðfn),  So-  og 
Handelsretten  (i   Kbhavn)  (jfr.   Stj.   '90,  A.  30). 

farma  skip    [farmasijl:p]    n.    Koffardiskib,    Fragtskib 
npr.   (myl.)  et  af  Odins  Navne. 

farm  brjef  [farmbrJE  v]  n.  Certeparti.  -eyrir  [-eÍTIQ^ 

far  menska    [far  mtnsga]    f.    Sofart,    Rejser  til    Sos. 
[-mFnsgova:noo]  a,  befaren. 

°fármerki  [faur  mEQfjI]  n.  (naut.)  Nodsignal. 

farm  flytjandi    [far  mflrdjandl,    -flltjandl] 
153).  -gjald  [-qalt]  n.  Fragt. 

farmikill  [far  mlijldX,  -ml^ldX)  a.  haslig,  rai 

farmleiga  [farmlei-qa]  f.  --  farmgjald. 

farmóöur  [farmoiöoo]  a.  rejsetræt. 

farm  reikningur    [far  mrfihgniijgoo]    m.    Faktura,    -rymi    [-ri  ml]    n., 
-rum     [-ruml     n.    1.    (les!)     Last    (paa    et    Skib).    -    2.    (hstarstærð)    (et 
egfighed.    ^ -rúmsop    [-rumso:p]    n.    Lugekarm.    ° -rúmsstoö 
ingur     [-samnir)goo]     m.     Certeparti/ 
-skekkja   [-si/ehQa]  f.   Forskydning  af 
Konnossement,    -skjol    [-sQöT]    npl. 
Fragtbrev.    —    2.    spec. 


•-tyr    [- 


m.  Fragllaksl. 
•  menskuvanur 


Bortfragter  (Stj.  '13,  A. 
overmodig,  fremfusende. 


Skibs) 

[-rumsdo:^]     f.     Laststotte.     -sal 
-sendari    (-SEndarlj    m.   Befragte 
Lasten,     -skfrteini    [-sqÍQteinij 
Ladningspapirer.    -skrå     [-sgrau]    f. 


Manifest :    / skal  þar  gerð  íullkomin  upptalning  á  ötlum  þe 

sem  fluttar  em  .i  skip  (Alþ.  '11,   B.  I.  915).  -taka  (-taga,  -taka]  f.  (farm- 
rými)  (et  Skibs)  Drægtighed. 

farmur  {-s, -ar)  [farmoQl  m.  Last,  Ladning,  Skibsladning:  f.  á  þílfari, 
Dækslast ;    ogs.  i   en   mere   alm.  Bel.:    Læs,  del  hvormed  n-t  er  belæsset. 

farmþungi   [far  mþuTjrjll  m.  Foring  (LFR.  II.  109). 

farnaður  (-ar,  -ir)  [far  dnaSoo]  m.  ti.  Rejsebefordring:  gera  e-B 
til  farnaðar  e-m,  göre  n-t  for  at  fremme  ens  Rejse.  —  2.  overf.  (gengi) 
Lykke  el.  Held  med  n-t. 

farnagli  [farnagll]  m.  Som,  der  forbinder  Planke  og  Krampe  (knje- 
leisli)  i  en  Baads  Side  (AM.  226a,  8vo). 

farnast  (a)  [far  dnast]  vrefl.  impers.  gaa  (godt  el.  ilde):  f.  illa  fslfsa- 
lega),  komme  galt  af  Sted  med  n-t,  mislykkes;  e-m  f.  ólánlega,  del  gaar 
skævt  for  en. 

far  nautur  [far-nöydoQ,  -nöytool  m.  Skibskammerat.  -nest(i)  [-nfst, 
-nrsdi]   n.   Rejsekosl. 

tfarningarkaup  [fardniiigaoköy:p]  n.  (EspS.  17)  —  fargjald. 

tfarning  (-ar,  -ar)  [fardnink]  f.,  ffarningur  (-s,  -ar)  [far  dniljgoQ, 
-iljs)  m.  Fragt,   Befordring  til   Sos. 

■fårnætlur  [faurnaihdog]  a.  faa  Nætter  gammel :  í^ámaett  glæst,  sem 
gult,  ef  l/åmar  (]ÁÞj.   II.  566). 

°farlpiltur  [fan  plÅdog)  m.  ]ungmand.  -ráðandi  [far:au  iSandl]  m.  den 
som  raader  for  en   Baad  el.  Skib;   Reder. 

fárram(m)ur  [faur:amoo.-ramoe]a.  voldsom:  fárram(reaur(M7.  IV.  114). 

farrí  (-a,  -ar)  [far:I]  m.  *1.  (gridungur)  Tyr.  —  t2.  overf.  (flækingur) 
Landstryger. 

far  riddari  lfar:Idarll  m.  vandrende  Ridder.  -rVmi  [far:imll  n.  Kahyt: 
).  (2.)  f..  forste  (anden)  Plads,  -rum  (far:u  m)  n.  Kahyt,  Kahytsplads. 
-seðill  [faosE  ðld).]  m.  Billet. 

farsendur  [fan  SEndoQJ  fpl.  =  falsendur:  f.  kalla  aSrír  fatsendur  (fat 
heitir  snærtð,  sem  liggtir  um  kring  vaSsteininn  og  heldur  fatsendunum 
föstumj  (ÁM.  221b,  8vo). 

fársfullur  [fauosfYdloo]  a.  ondsindet:  med  st'ikum  hinnar  fårsiullu 
konu  hans  (Od.  63). 

fársigla   [fauo  slgla]  f.  (naut.)  Nodmast. 

farsynjun  [faosmjon]  f.  Afslag  paa  en  Anmodning  om  at  blive  færget 
over  el.  at  faa  Lov  til  at  rejse  med  som  Passager. 

får  sjúkur  (faugsju  goo,  -sjukonl  a.  farlig  syg,  som  lider  af  en  hæflig 
Sygdom,  -skapur  [-sgabog,  -sgapoo]  m.  1.  (fjan-lskapur)  Fjendtlighed, 
Ondskabsfuldhed.   -  2.  (framhle\-pn,)  Fremfusenhed,   Dumdristighed. 

far  skygni  [fao  sQlgnl]  f.  -  farandskygni.  -skóli  [-sgo"  II]  m.  Om- 
oangssUole.   -s6ll   [-so'htj  f.   Epidemi,   Farsot. 


får  s6tt  (fauoso"ht]  f,  farlig  Sygdom.  -stVri  (-sdi  ri]  n.  (naut.)  Nodror. 

far  stjóri  [fag  sdjo"rl]  m.  i  Alm.  den  der  styrer  el.  raader  for  et  Be- 
fordringsmiddel (far);  -  spec.  (eimreiBarstjári)  Togforer  (StStAndv.  III.  44); 
(forstjåri)  Driftsbestyrer  (Stj.  '95,  A.  68).   =-s»öa  [-sdBi]  f.  Slation. 

l.farsæla  [fag  sai  la]  f.  ^  farsæld.  2. -sæla  (di)  [-sai  la]  vi.  lyksalig- 
göre,  frelse,  göre  lykkelig;  —  refl.:  farsælast,  blive  lykkelig,  -sæld  [-sailt] 
f.  Held,  Lykke. 

farsældar  barn  [fagsaildarbardv,  -bad  v]  n.  Lykkens  Barn.  -fræBi 
l-g-frai:ðl]  f.  Lyksalighedslære.  -laus  [-r-lðy:s]  a.  ulykkelig.  -6sk  (-0"skl 
f.  Lykønskning. 

far  sæll  [fag  saidXj  a.  1.  (hamingjusamur)  lykkelig:  fársælar  gáfur, 
lykkelig  Begavelse;  —  adv.  -sælt.  —  2.  hvor  man  klarer  sig  godt,  god: 
farsæl  /örð,  god  Gaard ;  búa  farsælu  búi,  klare  sig  godt.  -sællegur 
l-sailE-qog]  a.  lykkelig;  adv.  -lega.  -sælulaus  [-sailolöy:s|  a.  1.  (óheilla-) 
ulyksalig.  —  2.  (giftulaus)  forladt  af  Lykken,  -teski  [-lEsfjl]  n.  a.  (far- 
angur)  Bagage,  Rejsetoj  (]ÁÞi.  I.  126).  —  b.  (f.  lilsmanna)  Oppakning. 
-tæki  [-taiqi,  -tai  f,l]  n.  Transportmiddel,  Korelöj.  -vana  [-r-vana]  a. 
indec.  manglende  Fartoj    (]Hall.  241). 

fárvarnarlyf  [faurvardnarll:r]   n.   Præservativ. 

farvegur  [farvE-qog]  m.  1.  i.  år,  Flodleje,  Leje.  —  2.  Rejsevej,  Rejse: 
þeir  átíu  langan  farveg  fyrir  hondum. 

°fárveifa  [fau:rvEÍvaJ  f.  (naut.)  Nodflag.  -veikur  [-veigog,  -veikogj 
a.  dødssyg,    -viðri  [-vlörl]  n.  voldsomt  Uvejr,  forrygende  Vejr. 

farvlBur  [farvl  5og]  m.  coll.  Aarer  og  andet  Skibslilbehor :  Allur  f. 
var  fhtinn  ii'r  honum  ("a:  bátnum)  (Herm]Dulr.  137).  -þegafarangur  (-g- 
þeqafa:rauiig0g]  m.,  -þegaflulningur  [-þEqaflvhdningog]  m.  Passagergods. 
-þegalest  (-þfqalEsl}  f.  Passagertog,  -þegi  (-a,  -ar)  [-þti  jl,  -þf  qag  og 
(pop.)  -þEÍjao]  m.  Passager,  rejsende,  -þeyting  [-þEÍdiijk,  -þEÍt-]  f.  svær 
Bølgegang:  hvert  helldr  vid  er  al  eiga  rúmsjá,  far-þeí'tíng,  eðr  brim-ólgu 
lendingar  (LFR.  II.  177).  -þiggjand!  (-þlfj  andl]  m.  Passager,  -þjónn 
[-þjo"dv]  m.  Kontorist  paa  el  Dampskibskontor  (Stj.  '95,  A.  70).  -þrota 
Í-þroda,  -þro  tal  a.  indec.  som  fattes  Skibslejlighed,  ikke  i  Stand  til  al  rejse. 

fáræddur  [fau:raid  og]  a.  lidet  omtalt:  um  það  var  fårælt,  man  talte 
ikke  meget  derom. 

fáraeSi  [fau:rai  Sl|  n.  Daarlighed  (Milt.  374). 

få  ræSinn  [fau:rai  ðln]  a.  faamæll,  lavs.  -ræna  (-rai  na]  f.  1.  (vitfirring) 
Afsindighed  (BH.).  -  2.  (ráðaleysi)  Raadvildhed  (BH.).  -  3.  (leiBsla) 
Adspredlhed    (E].).    -rænn    [-raidv]  a.    1.  (vitstola)  fra  Sans  og  Samling. 

-  2.  (ráðalaus)  raadvild.  -  3.  (viðutan)  adspredt. 

fas  |fa:s]  n.  1.  firamkoma)  Væsen,  Optræden.  —  2.  (flýtir)  Ilsomhed, 
Fart :  koma  inn  med  miklu  fasi,  komme  farende  ind ;  beint  i  fasid  å  e-m, 
lige  i  Armene  paa  en. 

få  synn  [fau:sidv]  a.  -  fásjeBur.  -sinna  [-sin  a]  f.  1.  (heimska) 
Daarskab,  Fjantelhed.  -  2.  (vitfirring)  Afsindighed,  Vanvid:  er  hann  var 
med  fásinnunni  eda  ærslunum,  ok  vard  at  binda  hann  (EspS.  151).  -sinni 
l-sln  1]  n.  ti.  (þad  ad  hafa  faa  fylgismenn  eda  þjóna)  Faahed  af  Led- 
sagere el.  Tjænerskab.  —  2.  (einvera)  Ensomhed:  h/er  i  fásinninu,  her 
i  Ensomheden  (hvor  man  ikke  ser  el.  taler  med  n-n);  Aldrei  höfdu  þau 
kvnst  ðdru  en  deyfd  og  fásinni  (ITrHeiS.  IV.  97).  -sjeBur  [-sJE Dog]  a. 
1.  (sjaldgæfur)  sjælden.  —  2.  (sem  fair  sjá)  som  ses  af  faa.  -sjenn  (-sjen, 
-sjeB)    [-sjfdv,  -sj£  n,   -sjfð]    a.   —  fåsjedur:    1.    sjælden;    fásjenir  gripir. 

—  2.  (sem  fair  sjá)  som  kun  faa  ser,  som  sker  i  Lon :  (Ordspr.)  á  fjödr- 
um  skal  fugl  kenna,  en  fåsjenu  manninn,  man  kender  Fuglen  paa  Fjerene, 
Mennesket  paa  dets  Indre,  -skiftinn  [-sfjlfdlnl  a.  som  ikke  blander  sig  i 
andres  Sager,  som  ikke  giver  sig  meget  af  med  andre :  Fadir  minn  var  f. 
á  heimilinu,  ad  jafnadi  (QFrÓI.  14).  -skilinn  [-si|i  lUi]  a.  kun  forstaaelig 
el.  tilgængelig  for  faa.  -skryddur  [-sgridog]  a.,  -skrúBlegur  [-sgruö- 
le-qog]  a.  -  fáskrúðugur.  -skrúBsfjörBur  [-sgruösfjör-öog]  m.  npr. 
en  Fjord  paa  Østlandet,  -skrúðugur  [-sgruöoqog]  a.  uden  Pryd,  tarve- 
lig, fattig. 

fasmikill  [fa:smrqidX,  -mi^idX]  a.  stöjende  i  sit  Væsen, 
fásóttur  lfau;so"hdoo]  a.  søgt  af  faa :   fundurinn  var  f..  Mødet  var  faa- 
talligt.  der  modte  kun  faa. 

1.  fasta  (föstu,  fostur)  [fas  da,  fosdø(D)l  f.  Faste,  Fasten:  ganga  ur 
föstnnni,  lægge  en  strængt  paa  Sinde  at  undlade  at  göre  n-I  (Sch.);  sit/j 
i  fðslunni,  ')  ikke  faa  n-t  at  spise  (Sch.);  ')  undgaa  at  bryde  Fasten  ved 
at  nævne  Kod  el.  andet,  som  ikke  maatte  spises  (JÁÞj.  II.  574). 

2.  fasta  (a)  jfasda]  vi.  faste:  (Ordspr.)  så  må  fullvel  i.,  sem  fisk 
hefur  á  bordi  (G].),  den  har  godt  ved  at  faste,  som  finder  Fisk  paa 
sin   Disk. 

fasta  bardagi  [fasdabardaijl]  m.  Nærkamp  til  Fods:  kann  eg  ad  stiga 
dans  hins  skæda  .4resar  i  fasta-bardaga  (II.  I.  168).  -búBir  [-bu:Slgl 
fpl.  (f.  herlids)  Standlejr.  -far  l-fa:rl  n.  1.  Beskæftigelse,  Optagethed:  eg 
var  i  fastafari  ad  gera  þad,  jeg  var  optaget  af  at  göre  det  (Sch.).  —  2. 
(.fast  sky)  faste  Skyer,  -fjara  [-fja:ra]  f.  Forstrand  (Fjære)  med  fastvok- 
sede  Alger,  -fje  l-fJE:]  n.  fast  Ejendom.  -kaupmaBur  [-köyhbmaðog] 
m.  Købmand,  som  har  fast  Handel  paa  et  Sted  (mods.  lausakaupmadur, 
Spekulanthandler),  fast  handlende.  -land  [-lånt]  n.  Fastland.  = -letra 
(-l8:dra,  -lf:tra]  vt.  stereotypere.  ° -Ictrun  [-lE:drÐn,  -lE:lrønl  f.  Stereo- 
typi. °-Ietur  [-lE:dog,  -lE:tøgl  n.  Stereotyper:  med  f.istalelri.  -lið  [-11:3) 
n.  regulære  Tropper,  -nefnd  [-nEmt]  f.  permanent  Udvalg:  fasta- 
nefndir  þingsins.    -niður    (-nl:5og]    m.  uafbrudt  Brusen.    -reiSi   [-rEÍ:ðl] 


stj 


(naut.)  staaende  Gods. 
jggen ;  (i  skipi)  Slandkoj 
-svefn  [-£ 


(pleuritis)    (LFR.  XV.  19). 


-rur 

n    [-ru:, 

,]    n. 

Seng, 

der 

er 

fastgjort    til 

e.    -stjarna 

l-sdj 

rdna, 

-sd 

adr 

a]    f.    Fiks- 

dyb 

Sövn. 

-taksótt  [-la 

:kso 

•hl] 

f.  Sidesting 

tök 

[-tö:k] 

npl. 

.  faste 

>. 

ege 

mæssige  og 

faslaverslun 


170 


tilladelige  Tag  i  DrYdning,  i  Mods.  til  UusJtök  (ODavSk.  69).  -  2.  overf.: 
fast  Tag:  og  Graa  biiin  sð  taka  fastatökum  á  Geirmun</i  (ÞGjUf.  39). 
-verslun  (-veg  slon)  f.  fast  Handel,  -viti  (-vl:dl,  -vl:tl]  m.  fast  Fyr. 
-þvkni  (-þlhgnl]  n.  ubevægelig  Skymasse  (GFrÁtt.   189). 

fast  eygÖur  (fasdeiqðoQ,  -EÍgðoel  a.  som  har  et  fast  Blik:  fagureygdur 
og  nokkuð  f.  (BH.,  ÞThLfr.  HI.  43).  -eign  [-figv]  Í.  fast.  urorlig  Ejen- 
dom, urörligt  Gods.   -eygur  [-eí  qog)  a.         fasteygÖur. 

fasteignar  hundraÖ  (fas  deignaQ(h)Yn  drad)  n.  lordegodshundrede. 
-sölugjald  (-so  logal  t]  n.  Afgift  af  afhændede  faste  Ejendomme,  •tiund 
[-ti:ontl  f.  Jordtiende. 

fasteigna  sala    (fas  dt:ignasa:la)    f.    Salg    af  faste  Ejendomme:    gjald  af 
fastetgnasö/um.    Afgift    af    overdragne    Ejendomme,    -sali   [-sa:ll]   m.   Ejen- 
domsmægler,   -veðbanki  [-vEðbaulirji,  -bauijtil)  m.  Hypotekbank  for  faste 
Ejendomme,  -veöslán  [-v£Oslau:n]  n.  Laan  mod  Pant  i  faste  Ejendomme. 
fastelja  (-u)  [tas  delja)  f.   Rog  fra  tildækket  Ild  (Hun.). 
fast  heldi  (fas  t(h)£ldil  f.  indec.  Haardnakkethed,  Halsstarrighed.  -held- 
inn    [-(h)t-ldln)    a.  1.  fastholdende,    som  holder  fast  ved  el.  paa  n-t,   kon- 
servativ; f.  vid  gamla  siði.  —  2.  karrig:  Jðrðin  er  nu  megri  og  fastheldn- 
ari  en  hun  air  rar  (Arm.  II.  16).  -heldni  [-(h)il(d)nil  f.  indec.  1.  fast  Ved- 
hængen   ved    n-t,    Konservativisme.   —    2.  Karrighed,    -holda  (-(h)olda]  a. 
indec.  med  fast  Kod  (om  Kreaturer,  naar  de  ikke  er  fede). 
fasti  (-a)  [fasdi)  m.   Ild. 
fastilja  (-u)  (fasdllja)  f.  (NI..  ASkaft.,  Mul.)  ^  fastelia, 
fast  1  egu r    [fas  dlfqoel    a.    fast;   —  adv.   -fega:    fast,    bestemt.     - -letra 
(-ledra,     -le  tra|    vt.     stereotypere,     -lyndi    (-llndl]    n.     Karaklerfasthed. 
-lyndur    (-llndoo]    a.    karakterfast.    -lofa    (-lo  va]    vt.  med  dat.  love  med 
Sikkerhed,  love  bestemt,    -mail  (-maudXl  a.  ordholden:  þó  mun  fljóð  við 
þig  fastmál  vera  (ÓDavÞul.  78).  -mæli  (-mai  ll)  npl.  fast.  bestemt  Aftale: 
binda  e-ð  fastmælum,  træffe  bestemt  Aftale  om  n-t.    -msltur  (-maildog) 
a.  som  taler  langsomt  og  med  Eftertryk  paa  hver  Stavelse. 

fastna  (a)  (fas  (d)na)  vt.  fæste,  forlove:  f.sjer  konu,  fæste  sig  en  Hus- 
tru, forlove  sig. 
fastnafiur  (-ar)  {fas-(d)naðoQ)  m.  Forlovelse. 

fast  næmur  (fasdnaimø^)  a.  urokkelig:  jeg  fjekk  þar  íulhissu  um 
ýmislegt  .  .  .  um  þennan  dufa  og  fastnæma  góðkunningja  minn  (Logr.  '12, 
11,  Sp.  3).  -ofinn  (•ovln)  a.  tætvævet.  -orÖur  (-orOo^]  a.  1.  (orðheldinn) 
ordholden.  —  2.  fstórorður)  som  bruger  stærke  Udtryk:  þó  var  hann  mun 
fastorðari  um  vald  það,  er  S.  herforingi  talaði  um,  og  ta/di  það  sjålfs- 
mord  fyrir  Danmörku,  ef  hun  midi  beita  herva/di  við  Island  (Logr.  *I5,  2, 
Sp.  5).  -ráöa  (-rau  ða)  vt.  beslutte,  slaa  fast.  -ráOinn  (-rau  ðin)  a.  fast 
besluttet  (paa  n-t).  t-riki  [-riTji,  -ri  fii)  n.  1.  (harðstjórn)  Tyranni.  —  2. 
(staðfesta)  Fasthed,  Standhaftighed.  -ræÖi  (-rai  ðl)  n.  Udholdenhed,  Haard- 
nakkethed (Skim.  VI.  64).  -setja  (-i-se  dja,  -se  tja.  fas:f  dja,  -s:e  tja)  vt. 
bestemme,  beslutte,  fastsætte,  slaa  fast;  —  pp.  fastsetlur,  t')  (rótgróinn) 
dybt  indgroet ;  ')  (tiltekinn)  bestemt :  J  fastsettum  tima  (degi).  -svaefur 
[-svaivoQl  a.  der  af  Naturen  sover  haardt,  tungsövnet:  Þuriður  vissi  að 
hún  var  fastsvæf  að  eðlisfari  og  þreytt  (ÞGjUf.  112).  -taekur  (fastaigoQ, 
-taikovj]  a.  standhaftig,  urokkelig,  t-úðlega  [fas  duðU  qa]  adv.  med  Sikker- 
hed, urokkelig.  -úÖugur  f-u  ðoqoQ]  a.  stoisk,  urokkelig. 

fastur  (fost,  fast)  [fas  doQ,  föst,  fas  t)  a.  1.  a.  (obifaniegur)  fast.  urokke- 
lig: /.  á  e-u,  fast  ved  n-t:  hrúturinn  var  fastur  á  homunum,  Væderen 
var  blevet  hængende  ved  Hornene  og  sad  fast;  f.  vid  e-ð,  fast  til  n-t, 
hængende  sammen  med  n-t;  taka  e-n  fastan,  sætte  en  fast,  arrestere  en; 
M.  húsfrú  var  auSug  mjog  bæði  ad  fostu  og  lausu  (fast  og  rorligt  Gods) 
QAÞj.  II.  132);  A/f'//  hann  að  verða  öreigi,  fyrr  en  hann  verÖi,  þar  sem 
honum  snrði  cinginn  hlutur  vid  höndur  f.  (ingen  Ting  blev  hængende  ved 
ham)  (lÁÞj.  11.  474);  f.  i  sðdli.  fast  i  Sadelen,  sadelfast;  sig/a  /{T/r  fostu, 
sejle  med  fastgjorte  Sejl  (Af.);  hafa  fastan  stad,  have  blivende  Opholds- 
sted;  /.  ('  sjer,  fast,  haard :  blágrýti  er  tast  Í  sjer;  e-d  stendur  fast, 
n-t  sidder  fast,  kan  ikke  komme  el.  fores  videre.  —  b.  overf.:  urokkelig, 
støt,  som  ikke  giver  sig:  vera  f.  Í  sessi,  være  urokkelig,  ikke  kunne 
styrtes;  fast  heit,  bindende  Lofte ;  fost  tru,  urokkelig  Tro,  jfr.  stadfastur,  , 
tnifastur,  vinfastur,  osv.;  f.  fyrir,  stivnakket,  trodsig,  støt,  som  ikke  giver 
sig :  rádherra  er  ekki  f.  fyrir  (støt,  bestemt)  gagnvart  Donum  (Alþ.  'U,  B.  1 1.  I 
766);  e-d  er  fast  fyrir,  n-t  er  svært  at  udfore.  ~  2,  f.  á  e-u,  karrig,  paaholden : 
f.  á  fje ;  —  (stjómin  var}  . .  .  mjog  föst  á  Ölíum  fjárframlögum  (ÞThLfr.  III. 
97);  (Ordspr.)  ilt  er  ad  skil/a  fastan  mann  og  fje  hans  (SchMål.),  Gnieren 
giver  ej  gæme  slip  paa  Penge.  —  3.  an.:  fast,  brugt  som  adv.  ihærdigt, 
meget  stærkt,  meget:  drekka  f.,  drikke  tæt,  drikke  tappert;  Sera  Þ.  tók 
nú  f.  ad  eldast  (begyndte  at  blive  meget  gammel)  (lAÞj.  I.  582);  \rtust 
þeir  um  f.  eitt  sinn,  engang  brugte  de  bægge  hæftige  Udtryk  mod  hinanden 
(GKonLogb.  "13,  Nr.  48);  reiddist  sýslumadur  f.  (blev  meget  vred)  (EspS.  XL); 
kveda  f.  ad  ordi,  bruge  stærke  Udtryk;  leggja  f.  ad  e-m,  bede  el.  op- 
fordre en  indtrængende;  sækja  e-d  f.,  göre  sig  Anstr&'ngelser  for  at  opnaa 
el.  sætte  n-t  igennem;  standa  f.  á  e-u,  paastaa  n-t;  standa  á  e-u  fastar 
en  fótunum,  paastaa  n-t  som  aldeles  sikkert;  sofa  /.,  sove  haardt^  sove 
fast;  hun  er  komin  fast  ad  nirædu,  hun  er  nær  de  Halvfems  (Alþ.  *11, 
B.   II.  602);  fyrir  fult  og  f.,  for  bestandig. 

-fasdgn  [fau:sögvl  f.  Tavshed,  Stilhed  (SiStAndv.  II.  49). 
fat  (-S,  fdt)  (fa:l,  fð:ll  n.  I.  (ílát)  Fad,  Kar:  vera  i  fati  og  kúpu  med 
e-m,  spise  ved  samme  Bord  som  en  (JThPs.  100):  hjer  he^nrdist  fra  sagt 
ad  yngri  ]ón,  sem  sendur  var  Gisla  Jónssyni  til  vardveitslu,  hefdi  átt  ad 
sitja  i  f.  vid  (spise  ved  samme  Bord  som)  Gisla  sjalfan  (]MPisl.  64). 
-  2.  (flik)  Klædningsstykke,  spec.  Nederdel;  -  pi.  fot,  Tði,  Klæder:  milli 
fata,  som  Mellemklædning:  vera  i  e-u  milli  fata ;  —  fara  i  fot,  klæde  sig  i 
paa;    fýlgja   fðtom,    være   el.    færdes   oppe,    is.    nægtende:   geta   ekki  fylgt 


fötum;  —  fara  ekki  tir  fötum,  iUke  afklæde  sig:  (Talem.)  mjcr  fer  (fcrst) 
þad  ekki  ur  fotum,  jeg  kan  ikke  glemme  det,  lade  være  at  tænke  paa  det ; 
fara  Í  fotin  e-s,  tage  en  andens  Toj  paa;  —  som  Talem.:  komme  i  Stedet 
for  en,  (soge  at)  fylde  ens  Plads:  þjer  mundi  ekki  þýða  að  fara  i  fotin 
hans;  —  vera  mikill  i  fotum,  være  vigtig,  stor  paa  det;  /ii'a5  mig  áhrærir 
áttu  þess  ætid  vísar  vonir,  ad  ég  verdi  eins  og  ég  se,  að  þú  vilt  hafa  mig 
og  ferd  undir  fotin  vid  mig  (optræder  overfor  mig)  (TSæm.  256).  —  3. 
Klædning.  Dragt:  (Ordspr.)  það  er  vond  ær,  sem  ekki  veldur  fa  ti  sin  u  (el. 
þad  er  fánýtur  sauður,  sem  ekki  ber  f.  sitt)  (SchMål.),  det  er  et  ondt  Faar, 
som  ei  gider  sin  Fæt  (O:  Skind  med  Ulden  paa)  baaret ;  (Talem.)  falla  ur 
fatinu,  blive  ude  af  Stand  til  at  göre  sin  Gærning:  Er  Lina  komin  að  þvi 
ad  falla  tir  fatinu  (GFrÁtt.  113);  e-r  hlutur  er  fallinn  ur  fatinu,  n-t  er 
borte  og  glemt.  —  4.  pi.  fot  =  rúmfot:  þegar  eg  fór  undir  fotin  (krob  ind 
under  Dynen)  hjå  honum  (GFrTs.  19).  —  5.  (farangur)  Bagage.  —  6.  a. 
en  Snor,  der  knyttes  om  en  vadsleinn:  likt  og  kloppud  væri  rak  f\rir  fati 
á  vaðsteinum  fiskimanna  (lÁPj.  I.  652).  —  b.  slynget  Knude:  fa  f.åe-u, 
binde  n-t  fast  (BH.). 

fat  (-s)  (fau:t|  n.  Befippelse,  Forvirring:  kom  f.  á  hann,  han  blev  for- 
virret el.  befippet;  láta  ekki  koma  f.  å  sig,  ikke  tabe  Kontenancen. 

1.  fata  (fötu,  fötur)  [fa:da.  fa:ta,  fö:do(o),  fö:to(^>)I  f.  Spand:  (Talem.) 
þad  er  eins  og  helt  sje  lir  fotu  (tir  loftinu),  det  regner  Skomagerdrenge  ned. 

2.  fata  (a)  (fa:da,  fa:tal  vt.  forsyne  med  Klæder. 

3.  fata  (a)  (fa:da,  farta)  v.  impers.  1.  blive  daarlig,  forværres:  adbúð- 
inni  fatadi  (PGjD.  79).  -  2.  e-m  fatar  (el.  refl.  fatast)  e-ð,  n-t  mislykkes 
for  en,  en  er  uheldig  i  n-t,  n-t  glipper  for  en.  n-t  svigter  en:  heimskum 
tatar  jafnan  flest  (Eimr.  XIV.  188);  fataåist  honum  ffugið.  Flyvningen 
mislykkedes  for  ham  (Eimr.  XVI.  177);  honum  fatast  sjaldan  jafnvxgið, 
det  mislykkes  sjælden  for  ham  at  holde  Ligevægten  (Eimr.  XIII.  32):  .  .  . 
honum  sjálfum  gat  fatast  (kunde  glippe  for  ham)  skilningur  og  minni 
(SNordSnSt.  29).  -  3.  vi.  geta  faud  upp  á  e-d,  have  n-t  at  udsætte  paa 
n-t:  þÓtti  þar  ti'Slugust  vera,  er  hann  var  medal  manna,  gat  þó  einginn 
fatad  upp  á  ord  hans  (]S\q,r.  7). 

t4.  fata  (a)  (fa:da.  fa:tal  vt.         feta. 

fita  (a)  [fau:da,  fau:ta|  vi.  1.  famle,  pille  ved:  þvt  hann  var  alt  af  ad 
fata  vid  tampann  og  skrtlfj  Ijósid  upp  (QPSk.  77).  —  2.  f.  i  e-u  -  fast 
um  e-d,  göre  Ophævelser  over  n-t:  hann  var  ekkert  ad  f.  Í  þvi. 

ffata  barn  (faidabar  dv.  -bad  v.  fa:la-]  n.  Svøbelsebarn  (Visn.  296).  -bolti 
(-boXdl)  m.  i  bolti)  Strygejærn  (lApj.  II.  172).  -búningur  [-bu:niijgøe) 
m.  Klædedragt,  t-búr  (-bu:rl  n.  1.  (fataherbergi)  Klædekammer.  -  2, 
(bur)  Fadebur,  Spisekammer.  -burOur  j-bvröoijl  m.  det  at  bære  en  Dragt: 
foldin  breytir  fataburð  (skifter  Udseende)  (GFrUh.  224).  -efni  [-tb  ni]  n. 
Klædningsstof,  Toj.  -garmar  [-gar  may)  mpl.  forslidte  Klæder,  Pjalter. 
-hirsla  (-hlQ  sla)  f.  Klædekammer.  Klædeskab,  -hneppa  [-hvthba) 
f.  lasede  Klæder:  fåtæklegar  fatahneppur  iBó\uY\\.  115).  -kista  (-^Is  daj 
f.  Kiste  til  Klæder. 

få  tala  (fau:ta  laj  f.  Minoritet,  Mindretal,  -tala&ur  (-ta  laOøQJ  a.  faa- 
mælt,  ordknap. 

fata  laus  (fadalöy  s,  fa  ta-]  a.  blottet  for  Klæder,  ikke  i  Besiddelse  af 
noget  ordentligt  Toj.  -leysi  (-leisl]  n.  fuldstændig  Mangel  paa  Klæder, 
Nogenhed.  -lú&i  (-lu:Oll  m.  mange  og  tunge  Klædningsstykker,  -skápur 
(-sgau:boQ.  •sgau:po(i)  m.  Klædeskab,  -skifti  (-sijlfdll  npl.  Omklædning: 
hafa  f.,  klæde  sig  om,  skifte  Klæder;  -  overf.:  Skiften  Meninger.  Vendc- 
kaaberi:  politisk  f.  -snagi  (-snai:ji|  m.   Knag. 

fatast  (faidasl,  fa:tast|  vrefl.  se  3.  fata. 

fata  staglari  [fa:dasdag'Iari,  fa:ta-]  m.  Lappeskrædder.  -sölubúd 
(-SÖ  lobuij]  f.  Klædehandel.  -  -veski  [-ves  (iO  n.  Portemanteau.  -þytur 
[-þl:doy,  -þl:toy|  m.  (pilsagangur)  Skórters  Susen:  med  miklum  \'s  og 
fataþyti  (]ThPs.   145).   -þvottur  (-þvohdool  m.  Töjvask. 

fá  tí&i  (-is)  [fau:ti  Dl]  n.  Sjældenhed,  -tf&indi  (-ti  ðlndl]  npl.  sjælden 
Begivenhed,  -tlðlega  (-tiðle  qa)  adv.  paa  en  usædvanlig  Maade.  -tifiur 
[-ti  Oø(i)  a.  sjælden:  e-d  er  fåtitt,  n-t  hænder  kun  sjældent,  -tfska  (-tisga] 
f.  Sjældenhed,  en  sjælden  Ting. 

fátkendur  [fau:t^rndo(>]  a.  nervøs:  og  med  fátkendum  skjálfta  á  ölfum 
hreyfingum  (JTrSk.   I.   139). 

fatli  (-a.  -ar)  [fahdlil  m.  (pop.)        fetill:  bera  hönd  i  fatla. 

fatlafiur  (f.  fötlu6)  [fahdlaðoo,  föhdloð)  a.  1.  a.  (á  limum)  vanfor,  lam. 
-  b.  overf.:  hvis  Arbejdsevne  er  blevet  mindre,  spec.  paa  Grund  af  Svanger- 
skab: stúlkur  koma  tir  sildinni  fatladar  i  sveitina  stundum  (GFrÁtt.  129). 
~  2.  (forfallaOur)  forhindret. 

fatlast  (a)  [fahdlast]  vi.  forhindres  (i  Udførelsen  cl.  Varetagelsen  af  n-t, 
f.  Eks.  ved  Sygdom,  Ulykkestilfælde  el.  lign.):  f.  fra  verki;  -  En  kugsadu  til 
barnanna  minna,  ef  jeg  fatlast  á  einhvern  hátt  (PGiOs.  148);  —  impers.; 
mjer  fatlast  vid  e-d,   jeg  er  uheldig  m.  H.  1.  n-t,  n-t  mislykkes  for  mig. 

fatleysi  (fa:dlt:isl,  ia:t-]  n.   Nogenhed. 

fatna&ur  (-ar,  -ir)  (fahdnaOøo]  m.  Klæder.  Klædedragt. 

fatpruØur  [fa;tpru  ooq]  a.  pyntelig  i  Klæder,  pæn  i  Töiet,  elegant. 

fatra  (fa:dra,  fa:tral  v.  impers.  ^  3.  fata  2.:  ...  Skeikadi  mér,  I  þá  skylir 
sti  almættis  hendi,  I  sem  fatradi  sjalfri,  sem  fann  hvad  þad  er  \  ad  forlast 
...  (StStAndv.   III.  137). 

fátregaður  (fau:tre  qaðoQ]  a.  begrædt  af  faa. 

fatsendur  (fa:tsFndoQ]  fpl.  korte  Remme,  en  som  forener  fat  (s.  d.  O.) 
med  Medesnoren  foroven  og  en  anden,  der  forener  samme  med  öngul- 
taumur  (s.  d.  O.)  forneden  (SI.). 

fatt  hendur,  -hentur  [faht(h)£ndøc.  -(h)Evdoy,  -(h)Entoo]  a.  med 
smidige  Hænder  el.  Fingre:  fjgureyg,  fatthent  (ÓDavVik.  377).  f-skolt- 
aØur  (-sgoXdaOov.')  a>  med  opstaaende  Snude. 


faftu 


180 


feill 


fattur  (toti,  fatt)  [f-ihilun,  tohl,  f.ihl)  .1.  1.  a.  (sivigðiir  ,i  b.ik  jftur)  iWbaqQ- 
bojet:  fallir  fingiir.  Fingre,  som  lian  bojes  tilbage,  smidige  Fingre.  —  b.  (f. 
i  hryggnum)  hulrygget,  svejryggef.  —  2.  overf.  (drembinn)  ]<ne)sende,  strunit. 

fattvaxinn  [tahdvaxsln]  a.  sveirygget. 

få  tækdómur    [íauttaikdo"  moo]    m.    1.  fålækt.    -    t2.  (vesælleikur) 

Ringhed,   Usselhed,    -tæki    (-tai  (|l,   -lai^l]   n.  fátækl:    ómegdjrmaðr  ok 

bjå  við  i.  (EspS.  96).  -tæklegur  [-tai(h)glEqÐn,  -taiU-]  a.  som  lyder  paa 
Palligdoni,  tallig ;  þar  var  mjóg  fátæklegt  inni,  der  inde  saa  det  meget 
f.ittigl  ud.  -tæklingur  (-s,  -ar)  |-lai(h)gliijgoo,  -iijs)  m.  fattigt  MennesUe, 
en   fattig,    Fattigmand. 

fátækra  flutningur  |fau:laigraflYhdnii)goo,  -taikra-)  m.:  flyl/a  e-n  fá- 
ta'kraílulningi  á  framfærslusueil  sina,  hjemsende  en  efter  Reglerne  om 
fattiges  Befordring  til  hans  Forsörgelseskommune.  -framfæri  [-fram  fairl) 
n.  Falligforsorgelse.  -fuIUrúi  |-fVdXtrul|  m.  Fattigforstander,  -gigt 
[-'Ity.t]  f.  kronisk  Ledderheumalisme.  -hlutur  |-h/.V;doo,  -hi.Vitoril  m. 
Fattigafgifl:  f.  af  iiskafla.  -hus  (-hu;s|  n.  Fattighus,  -hæfi  |-hai:vll  n.  i 
Forb.:  við  i.,  passende  for  fattige;  e-ð  er  ekki  i'id  f.,  n-t  passer  ikke  for 
fattige,  -löggjöf  1-löqíjöt'l  f.  Fattiglovgivning,  -nefnd  l-nem  t]  f.  Fattig- 
Uommission.  -skattur  (-sgahdon)  m.  Faltigskat.  -styrkur  |-sdln  goel  m. 
Fattigunderstottelse.    -stjóri    (-sdJ0":rl]    m.  fátækrafulltriii.    -stjórn 

l-sdjo'.rdv)  f.  Bestyrelse  af  Fattigvæsenet,  Fattigkommrssion.  -liund  |-li:i- 
ont|  f.  Faltigtiende.  -þerrir  |-þFr;Io]  m.,  -þurkur  |-þYo  goy)  m.  Törrevcjr 
lige    for    lul:    all    i'ar  tint  til  og  þvegið  lit  i  iáta-kraþiirkinn   (ValDagr.   30). 

fa  Ⱦkt  (-ar)  |fau:taiztl  f.  Falligdom  :  (Ordspr.)  /".  er  i  elli  fylgispok 
(O7.),  Fattigdom  or  i  Alderdom  on  trofast  Folgesvend.  -tækur  |-taigoo, 
-taikon]  a.  fattig;  (Ordspr.)  f.  må  ci  friða  konu  eiga,  n/e  frt'dan  hest 
(G].),  "fattig  Mand  kan  ei  cie  fager  Kone  eller  fager  Hest. 

fau  Ifoy:)  a.  indec.  (pop.)  bestyrtet,  overrasket :  narð  ekki  fíjörn  I.  iVa  (Rvk.). 

fauk  [föv;ki   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  fjúka. 

faura  (-u,  -ur)  |f8y;ral  f.  (ASkaft.)         feyra. 

fausast  (a)  lföy;sastl  vrefl.  fare  taabelig  frem  (BH.). 

fausi  (-a,  -ar)  |föy;sll  m.  (fremfusende)  Dumrian  (BH.). 

fausk  höfði  Iföys  k(h)ðvðl,  -(h)öbðl)  m.  gammel  graahaaret  Mand 
(lÁÞj.  1.  157).  -legur  |-g-lrqon|  a.  affældig  (af  Udseende).  -Ijettur 
Í-ljthdoo]  a.  let  som  et  trosket  Træstykke. 

fauskur  (-s,  -ar)  [foysgon]  m.  1.  (uisinn  iiiðarbútur)  trosket,  raaddent 
Tr.Tstykke.  -  2.  (karlfauskur)  gammel,  svag,  affældig  Mand,  gammel 
Knark:  hann  er  orSinn  mesli  f. 

fauskþur(r)  [föys  kþY  r,  -þvr]  a.  knastðr. 

fauta  Icgur  [föy;dalEqoQ,  föy;ta-]  a.  ].  (bráður)  hidsig,  opfarende,  kole- 
risk. —  2.  (kiánalegur)  taabelig,  tosset.  —  3.  adv.  -lega.  -skapur  [-sga  b- 
og,  -sga  poyj  ni.    1.  Hidsighed.  —  2.  Taabelighed,  Dumhed. 

fauti  (-a,  -ar)  [fóy:dl,  föy:tl)  m.  I.  hidsig  og  opfarende,  kolerisk  Per- 
son. —  2.  Taabo,  Fjante. 

"fáveldi  |fau;vddl]  n.  Oligarki,  Faa(mands)vælde  (ÁBjH.  26).  -vis 
[-vi's]  a.  1.  (fáfródur)  uvidende,  faavidende.  —  2,  (einialdur)  enfoldig, 
uklog,  dum:  er  þeir  íávisir  álit  naut  Hellus  (begik  den  Dumhed  at  .  .  .) 
(Od.  1).  -visi  l-visl]  f.  indec,  -viska  I-vlsgaj  f.  1.  fíáfræði)  Uvidenhed. 
—  2.  (heimska)  Uforstandighed,  -vislegur  [-visleqotil  a.  enfoldig,  ufor- 
standig, dum;  —  adv.  -lega.  -viti  |-vl  dl,  -vi  til  ni.  Idiot,  sindssvag,  -viira 
(-u)    l-vldra    -VI  Ira]    f.  Uvidenhed,    -vitur  [-vi  doo,   -vrloijl  a.     =  fávís. 

fax  (gen.  ds.,  pi.  föx)  (fax's,  fö/.  s]  n.  Manke;  "faxa  rak'ki,   Hest. 

Faxaflói    |fax  saflo":l)   m.   npr.    Dugt   paa   Sydvesllandet. 

faxburst  Ifa/.  sbvstl  f.   Hjælmdusk.  -hår  l-(h)au  r]  n.  Mankehaar. 

■faxi  (-a,  -ar)  [fa/,  si]  111.  Hest;  ogs.  Navn  paa  en  Hest. 

fax  mikill  [fa/,  sml  r|ld/,,  -ml^ld/.]  a.  som  har  en  stor  Manko,  -prúður 
[-pru  Ö00I  a.  med  smuk  Manke. 

få  þykkia  Ifau;þlhrja]  f.  spændt  Forhold,  -þörf  |þör  r)  f.  unodvon- 
digt  Værk. 

fé-  [i\>:]  se  fje-. 

februar  |fi:bruao]  m.  indec.  Februar,  -nijnuður  |-r-mau;noDo..l  m. 
Februarmaaned. 

feðgar  [feögagl  mpl.  Fader  og  Sön(ner). 

feðgin  lfEÖ'(}Inl  npl.  I,  ffadir  og  dóttir  eða  dælur)  Fader  og  Datter 
(Dotre).    -   t2.  (foreldrarj   Forældre. 

feðma  (di)  [ftD  ma)  vt.  omspænde  med  Armene,  maale  mod  ud- 
spredte Arme. 

feðmingsdigur  [ft'ö  iiiinsdl:qot>]  a.  een  Favn  af  Omfang. 

feðmingur  (-s,  -ar)  (ftð  miijgon,  -iiis)  m.  Favn  (tre  Alen  el.  ca.  to 
Meter):  jarBvegslorium,  sninlim   fedmings  þf'kkum  (JTrSk.    I.  219). 

feöra  (a)  [frð  ral  vt.  angive  Faderen  til  et  Barn  el.  (overf.)  Hjemmels- 
manden  til   n-t. 

feðraför  |frð  rafö;rl  npl.   Fædrenes  Fodspor:   r.7ia  f. 

feöran   (-ar,   -ir)   [(eS  ranl   f.  feðrun. 

feðraveldi    |fi  ðravtl  dll   n.   Patriarkat. 

fcðrun  (-ar,  -anir)  [fið  ron,  -anlol  f.  Angivelse  af  Fader. 

feðrungar  |fESrui|ga.)|  mpl.  Fader,  Sonner  og  SSnnesönncr  (BH.). 

feöur  |ft:Oo<jl  pi.  af  faðir. 

feginleikur  [fti;jlnlEÍ  goo,  -Ifi  kool   m.  Glæde,   Fryd. 

feginn  (fei:jlnl  a.  (comp.  fegnari,  superl.  fegnastur  [feig'narl,  -asd- 
onl)  1.  glad:  /.  e-ti,  glad  over  n-t:  fegnari  en  fra  megi  segja,  usigelig 
glad.   ~   2.  (i  adv.   Bel.)  gærne:  það  fil  jeg  feginn. 

feginsamlegur  |fEÍ:ilnsamlE;qoel  a.  glad,  jublende;  —  adv.  -lega: 
med  Fornojelse,  gærne. 

fegins  bragð  [fei:jlnsbraqa,  -bragþl  n.  glad  Udtryk :  O.  fékk  f.  i 
andlitiS    og    brosljåma    i   aiigun    (GFrAtt.  66).    -frjctt  |-frJEhll  f.  Glædes- 


budskab,  -hugar  [-(h)v:qagl  adv.  mod  Glædo.  -hönd  l-(h)dn  ti  i.  i 
Forb.:  taka  feginshendi  rid  e-n  el.  taka  e-u  feginshendi,  modtage  n-l  med 
Glæde  (med  Kyshaand).  -læti  (-lai:dl,  -lai;tl"Í  npl.  Jubel,  -tår  |-tau;rl 
npl.   Glædestaarer. 

fegra  (a)  (frq  ral  vt.  1.  Igcra  f.igran)  forskönnc,  idealisere.  -  t2. 
(fága)  rense. 

fegri  Ifsq  ri)  comp.  af  fagur. 

fegrindi  (-is,  pi.  ds.)  [fsq  rlndll  n.  Sir,  Pryd,  Prydelse:  (Ordspr.)  fá- 
nýtt  er  það  f..  sem  enginn  hefur  gagn  af  (SchMál,),  den  Feygren  (3; 
Prydelse)  er  lidet   værd,   som   ingen  fanger  Gavn  af. 

fegrun  (-ar,  -anir)  [frq  ronl  f.  Forskönnelse. 

fegurð  (-ar)  |ff:qorðl  f.  Skönhed. 

fegurðardís  |fE:qorOardi:sl  f.  Skönhedsgudinde,  Gratie,  -fullur  |-n- 
fvd  loyl  a.  yndefuld,  yndig,  -hugsjón  l-(h)Yx5J0"/!l  f.  Skonhedsideal, 
Ideal,  -næmi  [-nai:mll  n.  Skonhedsfololse.  -skyn  \-n-%(t\:n]  n.  Skonheds- 
sans,  æstetisk  Sans.  -tilfinning  I-tll  flniiikl  f.  Skonhedssans,  Skonheds- 
fololse. -þroski  |-þrosi|ll  m.  æstetisk  Udvikling. 

fegursfur  [fE:qoosdogl  superl.  af  fagur. 

feya  |f:  i:ja|  vt.        feyja. 

feyðraður  (friO  raBocjl  a.  (Vf.)         feyraður. 

feigö  (-ar)  (friq  3,  fEÍgþl  f.  (Varsel  om)  nærforoslaaendo  Dod :  i. 
kallar  ad  e-ni,  ens  Dod  er  nærforestaaonde  (siges  om  en,  som  begaar  en 
for  ham  usædvanlig  ol.  skæbnesvanger  Handling);  (Ordspr.)  /.  er  ilestra 
voði  (G].),   Dfldon   er  don    Fare,  der  truer  de  fleste. 

feigðar  aðkall  |fEÍq  öaraO  kad/.,  ffig  S-1  n.  Dodsbud  (]ÁÞi.  I.  618). 
-boO  |-bo:ðl  n..  -boði  l-bo:Oll  m.  Dodsvarsel.  -far  l-tJ-fa:rl  n.  Dods- 
sejler:  þeír  nrðu  Irl  i  landsynníngnum  á  einht'er/u  sinn  feigðarfari  ()SVb. 
100).  -flan  {-íla:«l  n.  det  al  styrte  sig  hen  i  den  visse  Undergang,  gaa 
ud  i  den  visse  Dod :  iiiin  hefði  shppið  vel  lir  þessu  feigSarflani  OTrSk. 
I  I.  111).  -heyrn  |-(h)EÍrdvl  f.  hort  Varsel,  som  bebuder  Dodsfald.  -legur 
I-t-Ie  qoyl  a.  1.  (sem  virðist  vera  feigur)  som  ser  ud  til  at  skulle  snart  do. 

-  2.  (ákafur)  begærlig,  hæftig  (BH.).  -  3.  adv.  -lega.  -ólti  t-0"hdl|  m. 
Dodsangsl.  -snara  [-()-sna:ra|  f.  Dodssnare  OHall.  166).  -æði  l-r-ai:i5ll 
n.    Raseri,   som   bringer  el.  bebuder  Doden  :   f.  kemur  yfir  biðlana  (Od.  XV.). 

feygja  (ði)  |fEÍ;jal  vt.  bringe  i  Forraadnelse,  fordærve;  leysist  þctta 
sundur  og  feygir  allt  skínnið,  Sí'o  það  verður  bæði  gisið  og  fúagjarnt 
OSVb.  74):  regnvatn  .  .  .  bleytir  og  feygir  glnggakisturnar  (Alþ.  'II,  B.80); 
f.  hús  niður,  lade  et  Hus  forfalde;  —  refl.  feygjast,  raadno ;  Ur/en)  feyg- 
jast  af  vætnnni  (Eimr.  I.  91);  —  pp.  feygdnr:  feygð  af  Satans  anda 
(BóluHj.    172). 

feigspár  [fEÍ/sbaurl  a.  som  spaar  el.  bebuder  Dod. 

feigur  [fEÍ:qog,  n.  fii/tl  a.  som  snart  skal  do,  hvis  Dod  or  nærfore- 
staaonde, dodsviel :  vilja  e-n  feigan,  onske  ens  Dod ;  (Ordspr.)  það  hlt'tur 
ad  fara,  sent  feigt  er  el.  ekki  verdur  feigum  forðað,  de  dor  alle,  som  -feje« 
(3;  dodsviede)  er;  ekki  verdur  feigum  farðað,  nje  ófeígum  i  hel  komið, 
-fej-  kan  ej  reddes,  -ufej*  ikke  dræbes;  alt  er  feigs  forad  (Q'].),  fordods- 
viet  Mand  er  alting  Fare ;  alt  sýnist  feigum  fært,  den,  Doden  kalder  paa, 
ser  ingensteds  den  truende  Fare  ;  aud  er  feigs  uok,  der  er  altid  Vaager,  hvor 
den  dødsviedo  gaar;  skilur  å  inilli  feigs  og  ófeigs,  for  den  til  Doden  viede 
er  der  Farer  overalt,  for  den  anden  ingen;  fljót  er  feigs  manns  ferd  (G7.) 
el.  fait  verdur  feigum  til  lafar,  den  -feje-  lader  sig  ej  sinke,  der  er  ej  Hind- 
ringer paa  den  -feios'  Vej;  ekki  veit,  hvar  feigur  flækist  (G].),  ingen  ved, 
hvor  den  feje  færdes;  sjaldan  sýdur  feigs  manus  matur  å  golf  i  (G).), 
sjælden  koger  den  -fejes'  Mad  paa  Gulvet  (3;  efter  at  Gryden  er  taget  af 
lldon);  (Taleni.)  jeg  held  hann  sje  feigur,  jeg  tror  hans  Dod  er  nærfore- 
staaonde, han  lever  vist  ikke  længe,  nu  staar  Vorden  vist  ikke  længe 
(bruges  is.  i  overf.  Bet.,  naar  man  horer  om  en  overraskende  Handling, 
som  ikke  synes  at  stemme  med  ens  Opfattelse  af  vedk.  Persons  Karakter 
el.  T,T:nkemaade). 

feyja  |fEÍ;jal  vt.   -    feygja. 

feiki  gamall  [fEÍ;r)lga:mad/.,  fEÍ:til-l  a.  ældgammel,  -legur  (-Ie  qoyl  a. 
uhyre  stor,  voldsom:  --  adv.  -lega,  uhyre,  overordentlig,  -mikill  [-niLij- 
Id>.,  -niJ:t,ld?.l  a.  overordentlig  stor,  kæmpestor. 

feykir  (-is,  -jar  el.  (pop.)  -irs,  -irar)  [f£Í:(jiQ,  fEÍ:f,i(il  ni.  voldsom 
Blæst. 

feykja  (ti)  |fEÍ:r,a,  ffi:tal  v.  1.  vt.  med  dat.  data  fjiika)  lade  flyve  (fyge, 
ryge),  blæse  bort;  refl.   feykjast,   fyge,   flyve.  -     f2.  vi.  (þjáta)  fare  af  Sted. 

1.  feikn  (-a(r))  (feihkvl  i.  og  npl.  1.  fósköp)  Umaadelighed,  uhyre  Masse. 

—  2,  tundur)  Under.  —  3.  gen.  sg.  feiknar  el.  gen  pi.  feikna  som  Forled 
i  Sms.:  uhyre,  forfærdelig:  feiknamikill,  uhyre  stor;  feiknarlengi,  for- 
færdelig længe.   -  i.   (Af.,   Sch.)  =  fjlik. 

2.  feikn  Iffihkvl  a.        feiknalegur. 

feikna  [ffihgna!  gen.  pi.  af  feikn,  hypp.  i  Sms.  f.  Eks.:  -bylting 
l-bl/.diijkl  f.  voldsom  forfærdelig  Omvæltning,  -kraftur  |-krafdonl  m. 
overordentlig  Kraft,  -legur  I-lEqo(il  a.  enorm,  umaadelig.  -lygi  |-li:jll  f. 
uhyrlig   Logn.   -mikill    [-ml:(jld).,    -ml;l-,ld/.l   a.   uhyre  stor,  vældig. 

'feikn  stafaleikur  (fFÍhkvsdavalEÍ:goo,  -lfi:koQl  m.  Trolddomslog :  þar 
sem  álfar  frömdu  sinn  feiknstaíaleik  (QTh.  '06,  18).  -stafir  I-sda  vlijl  mpl. 
truende,  fordærvelige  Runer,  hvad  der  bringer  Rædsel,  truer  med  For- 
dærvelse: f.  svigna  i  brosi  (GTh.  '06,  27);  þar  eg  feiknslafi  flesta  leit 
OHall.   10). 

1.  feila  (a)  |fEÍ:la!  vt.  med  dat.  af  pron.  refl.;  f.  sjer  vid  (e-u),  undse  sig 
for,   skamme  sig,  vægre  sig  ved,   genere  sig. 

2.  feila  (-U,  -ur)  |fEÍ:lal  f.,  is.  i  pi.  =  feimni. 
feilinn  lfEÍ:IInl  a.  sky,  tilbageholdende,  genert. 
?feil  1  (-S,  -ar)  [fEÍd  /.,  f£ÍI  f,  f£Í:laol  m.  Fejl. 


feiini 


ndseligt  Udtryk  i  Ansigtel : 
ef/jSr  (Alþb.  1725,  Nr.  25). 


ugenert ; 


-Aius/. 


feiini   lÍLÍInll  f.  indec.  Tilbjgeholdcnhcd,  Generthed. 

feilnislaus  (feilnlsiöys)  a.  ugenert,  iUUe  tilbageholdende:  —  adv.  -Liust : 
hlei^pa  þeim  suona  med  gætni  en  þó  ieilnislaust  (uden  Vahlen)  tit  i  irer- 
öldina  OSBr.  171). 

?feilsmið  Ifeil  smi  ðl  f.  mislykket  Arbejde. 

feima  (-u,  -ur)  (fsirmal  f.  1.  a.  (femim  stúlka)  undselig  ung  Pige: 
Snáfagii  biirl,  huglausa  feiman!  (11.  I.  184).  -  *b.  Kvinde.  -  2.  (.feimni) 
Generthed,  Undseelse  (Uf.)  (ÓDavÞul.  143). 

feiminn  IfEr.mln]  a.  undselig. 

feimleitur  Ifcinvlei  dog,  -Ieí  tool  a.  med  et 
trrknóltr  i  .mciliti,  smáieldr,  ieimleitr,  nær  réll 

feimni   [ftimnll  f.  indec.   Undselighed. 

feimnis  laus    (fEÍm  nlsloys)    a.    uden  Undseel: 
-roöi  (-ro:Oll  m.  Undselighedsrodme. 

1.  feyra  (-U,  -ur)  lifi:ra]  f.  1.  (fi'ii)  Muggenhed,  Raaddenhed  i  Ved: 
(spcc.)  (sprunga)  Sprække  indvendig  i  Træer  el.  Tommerstokke,  frembragt 
ved  Forraadnelse  (E].).  -    2.  (i  osti)  Ostemider  (GV.). 

2.  feyra  (öi  el.  a)  lfEÍ:ral  vi.  mugne,  raadne;  -  pp.  fei'rðiir  (spcc.) 
levende,  midret  (om  Ost)  (GV.):  ~  pp.  íeyraBur  (spec.)  muggen  (bruges 
om  Fedt,  Smor  og  Osl)  (NI.,  SI.):  /.  tålkur:  ~  ovcrf.:  skap  þitt  er  sm 
fjarskalega  feyrað  (M].  III.  102). 

feyrinn  |fri:rln)  a.,  fcyrukendur  (fii;rÐt;in  don)  a.  OADEin.  441) 
muggen. 

feyrulitill  |fEÍ;roli:dldX,  -li:tldXl  a.  med  faa  Sprækker  (Revner)  (Vf.,  NI.). 

feyskinn  Ifeis-iilii]  a.  1.  (iúinn,  srókkur)  íronnet,  trosket,  raadden.  — 
2.  {um  menn)  skrobelig,   svag,  uduelig  (paa  Grund  af  höi  Alder)  (ÓDav.). 

1.  feyskja  (-u,  -ur)  (ff  is  (ja|  f.  I.  a.  (/li;)  Troske,  Raaddenhed.  -  b. 
troiket  Træstump :  {d.mðinn)  k'ggtir  aB  vetli  hinn  laul'græna  vid,  I  en 
la-lur  nrskjurnar  standa  (GFrÚh.   109). 

2.  feyskia  (ti)  [ffis  ija,  ffis  (k)dl|  vt.  1.  {gera  ftiig)  bringe  til  al  troskes, 
bringe  i  Forraadnelse.  —  2,  refl.  ie\'skiast,  troskes,  fronnes,  raadne. 

feyskur  (fEisgoo)  a.       feyskinn. 

?feit  (-9,  pi.  ds.)  |fei:tl  n.  Fed  (Garnmaal):  eg  skal  gefa  þér  fimm  f., 
íiögur  ÍÓI  osv.  (ÓDavÞul.  298). 

tfeita  (ti)  |fci:da,  fEÍ:ta,  tVihdi]  vt.        fita. 

feitarmikill  |fei:darml:()ldA.,  fEÍ:tarml:^ld>.)  a.  rig  paa  Fedt. 

feiti  [fEÍ:dl,  fEÍ:til  f.  indec.  (gen.  dog  ogs.  feilar,  is.  i  Sms.).  1,  Fedt, 
jfr.  hrossaf.,  svinaf.,  osv.  —  t2.  (ft/a)  Fedme,  -knappur  |-knahboi<, 
-hvahbool  m.  Harpiksknold  (LFR.  IV.  265).  -mikill  (-ml;((ld/.,  -mlrtild)-! 
a.        feitarmikill. 

feit  laginn  Ifei:dldi-iin,  fei:t-)  a.  som  har  Anlæg  til  Fedme,  -lagni 
|-la(i)gnll  f.  Anlæg  til  Fedme,  -letra  |-Ie  dra,  -le  Ira]  vt.  trykke  med  fede 
Typer,  -meli  (-mE'dl,  -metl]  n.  ].  {feitur  matur)  Fedevarer,  fede  Spise- 
varer. -  2.  (viSbit)  fedtholdige  Stoffer,  der  spises  til  Brod  el.  lign.,  Smijr, 
Talg,  Fedt  osv. 

feitugur  |ffi:doqOQ,  fci:t-)  a.  fedtet,  besmurt  med  Fedt. 

feitur  (fEÍ:doQ,  feiiloo)  a.  1.  fed:  (Ordspr.)  feitar  hænur  verpa  iåum 
eggjum,  fede  Höns  gör  faa  Æg  (Eimr.  X.  140);  af  feitri  steik  drjúpa  íeitir 
dropar  (GJ.),  af  den  fede  Steg  drypper  de  fede  Draaber;  (Talem.)  finna  það 
sem  feitl  er  á  stykkiitu,  kunne  finde  Kærnen  i  n-t  (ScHMil.);  hnifur  e-s  kemst 
i  feilt,  en  faar  en  fed  Bid,  en  har  Held  med  sig :  þaB  er  ekki  oft,  aB  hnifur 
minn  iþinn)  kemst  i  feitt,  det  er  ikke  ofte,  at  jeg  (du)  stoder  paa  en  saa 
fed  Bid  (med  Bibet.  af  at  man  bor  se  at  benytte  Lejligheden,  inden  den 
gaar  tabt).  —  2.  feill  lelur,  fede  Typer :  skrifa  feitt,  skrive  tykt.  -  3.  (Mm 
/Ö'/)  vid,  lidt  for  vid:  trevjan  er  feit  um  handveginn, 

feit  æti  |fM:daidJ,  fri:tai  li|  n.  del  at  spise  fed  Mad,  fed  Spise,  -ætur 
|-aido(..,   -aittofl   ,i.  som  holder  af  at  spise  fedl. 

fela  (fel,  felum;  faldi.  földum  (Bet.  1),  fol,  fólum  (Bet.  I.  og  II.), 
fal,  fålum  (Bet.  I.);  feldi,  fæli;  faliS  (Bet.  I.  og  11.),  fótgið  (Bel.  1.) 
|fi::la,  ft:/,  fE:lom  :  fal  dl,  foldom ;  fo":/,  fo":lom,  fa:/,  fau:lom;  ftl  dl, 
fai:ll;  fa:lli,  fo"l  f|l<))  vi.  I.  1.  skjule:  f.  sig,  skjule  sig;  f.  e-S,  pulle  n-t 
bort,  gemme  n-t;  bálsinti  fal  syn,  Bjærgaasen  hindrede  Udsigten:  (Ordspr.) 
ekki  er  sfO  fólgiB,  aB  ei  verBi  fundiB  (G].),  ondt  er  saa  al  fjæle,  al  ej 
alter  findes;  fólgins  má  taka  til,  en  farins  ei  (G].),  gemt  kan  man  gribe 
til,  men  ej  bortkommet ;  befur  þú  fólgiB  (skjult,  begravel)  nafu  hennar  i 
þessari  ftsu?  —  2,  overf.:  f.  eldinn  (ogs.  abs.),  tildække  Ilden,  for  al  den 
skal  kunne  holde  sig  Natten  over;  /.  is/er,  indeholde;  /'.  upp,  fylde;  hér  em 
nokkrar  geitvambir  yfir  eldinum,  faldar  upp  meS  mor  og  blóB,  sem  uér  hof- 
um  ællaB  til  kmldverðar  ass  (Od.  387);  f.  upp  i  (Myras.),  d.  s.  -  3.  refl. 
felast,  skjule  sig,  ligge  skjult :  f.  i  e-u,  ligge  i  n-l ;  þaB  fclst  i  þiti,  sem 
bann  sagBi  áSan,  del  ligger  i  del,  han  sagde  for:  felast  aB  e-in,  liste  sig 
ind  paa  en :  aB  DauBinn  og  Forsjanin  felist  aB  sfer  |  ;'  fanginu  á  einhtvrri 
synd  (SiSlAndv.  111.  17);  (Oidspr.)  þeim  er  ei  frama  von,  sem  felst  ^G^.), 
den  kommer  ej  frem,  som  altid  fjæler  sig.  -  II.  if.  a  bendur)  betro, 
overdrage,  overlade,  overgive:  f.  e-m  e-B  (á  hendur)  overdrage  en  n-t, 
betro  en  n-t,  overgive  n-l  lit  ens  Varetægt.  —  III.  pp.  1.  falinn  (pi. 
faldir.  faldar,  falin)  a.  skjult  (jfr.  I.):  i  þui  er  (inni)  faliB,  deri  ligger, 
deri  er  medberegnel.  —  b.  fyldt,  stoppet  (se  /.  upp,  I.  2  ).  -  ■  c.  betroet 
(jfr.  II.).  —  2.  fåtginn.  a.  skjult:  h/er  eru  fólgnir  f/árs/óBir  i  jårBu.  —  b. 
vera  fólginn  i  e-u,  beslaa  i  n-l. 

feldi  (fel  dl)  I.  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  fela.  —  2.  1.  og  3.  p.  sg. 
imp.  ind.  og  conj.  af  fella.  —  3.  dat.  sg.  og  acc,  pi.  af  1.  fetdur. 

1.  feldur  {-ar,  -ir)  |fel  doe)  m.  I.  (loBskinn)  Pels.  —  2.  {loBskinns- 
kåpa)  Pelskaabe. 

2.  feldur  IfEl'doQl  pp.  af  fella. 

felhella    Ifc:X(h)Edla|    f.    Fjælehellc    (ilad    Sien,    der   lægges    over   Ild- 


felling 

stedet   om  Aftenen    for  al   holde    Ilden   levende   til    næste  Morgen):   þegar 
falinn  vår  etdurinn,  var  felbellan  —  sfdr  grjotbella  —  latin  ofan  å  ðskuna, 
sem   breidd  var  ffir  eldinn ;    á  þeirri  hellu  voru  sokkar  þurkaBir  yfir  nott- 
ina (Eimr.  XII.  97). 
felingaleikur  lft:lii)galei:goe,  -lfi:ko(}l  m.  (ÓDavSk.  98)  =  feluleikur. 

1.  fell  (-S,  pi.  ds.)  |fed>.,  fel  s)  n.  Klippehoj,  Bjærg. 

2.  fell  (-S,  pi.  ds.)  Iftd  X,  felsl  n.  Skind  (nu  kun  i  Sms.);  jfr.  bókfell. 
'3.  fell  |ffd  X|  I.  p.  sg.  præs.  ind.  af  falla. 

1.  fella  (-U,  -ur)  Ifcdla]  f.  ?1.  (gildra)  Fælde.  -  2.  (samskefiO  Sam- 
menfojning. 

2.  fella  (di)  [fi-d  lal  vt. 

A.  (jfr.  falla  A.)  I.  1.  (/.iia  fall.i)  fælde,  kaste  til  ]orden,  vælte:  ii,iii/i 
feldi  stólinn ;  —  fælde  (Haar,  Fjer  osv.):  Þegar  kóparnir  bafa  bálffelt,  fer 
móBirin  aB  svella  þá  (ÞThLýs.  II.  474);  f.  blom,  afblomstre;  f.  bu,  op- 
lose  en  Husholdning  (MStHandb.  32);  /.  hris,  skære  Ris  (i  Skoven);  f. 
viB,  ogs.  abs.,  fælde  Træer:  /eg  feldi  fyrir  hann  fram  aB  hádegi  (SI.); 
/.  segl,  siryge  Sejl,  tage  Sejlene  ind;  f.  stokk  á  fætur  e-iii,  sætte  en  i 
Gabestokken;  f.  tår,  fælde  Taarer;  f.  tenmtr,  skifte  Tænder:  barniB  fellir 
tcnnur.  Barnet  skifter  Tænder,  jfr.  tannfellingur;  —  f.  tjald,  nedtage  et 
Telt;  f.  af  (i  priåni),  lukke  (i  Strikning)  (jfr.  II,  3):  Hun  hjelt  á  karl- 
mamisvellingi,  sem  hun  var  nýbúin  aB  fella  af  (Eimr.  III.  220);  f.  af 
voB  U'ef),  ogs.  abs.:  f.  af,  væve  af,  tage  op:  þegar  haitn  (3:  vefarinn) 
hefir  felt  af  hver/a  voB  (lÁÞj.  II.  580);  /.  niður  lykkfu,  tabe  en  Maske, 
jfr.  li'kkjufall;  —  f.  til  botns,  afsætte:  /.  undan  sjer,  aflejre.  —  2.  a.  (/. 
t.  d.  i  orustu)  fælde,  slaa  ihjel.  —  b.  f.  f/e,  sulle  sine  Kreaturer  ihjel,  jfr. 
/c//:r.  -  c.  bringe  til  at  dumpe:  stærBfræBin  feldi  hann  viB  prófiB.  — 
II.  i  overf.  Bet.:  1.  (l,ita  hverfa)  lade  ophore,  bortfalde  el.  lign.;  f.  tal 
sitt,  afbryde  Samtalen ;  /.  af,  nedlægge :  þegar  bænabtisíB  i  Höfnum  væri 
felt  af  fyrir  fult  og  alt  (lÁÞj.  11.  130);  f.  niBur,  lade  falde  bort:  Gisli  var 
aldrei  vanur  aB  f.  niBur  (udelade)  neinn  fróBleik  (EspS.  IV.);  f.  undan, 
f.  e-B  undan,  forbigaa,  udelade  n-t :  Eitt  verBur  að  gera  og  bitt  annaB  må 
ekki  undan  fella  (Eimr.  X.  140);  ekkert  (kvæBi),  sem  maBur  hefBi  kosiB 
undan  fellt  (Eimr.  IV.  76):  /,  lir,  lade  bortfalde,  overspringe:  jafnvel  þólt 
tnenn  yrBu  ad  f.  tir  einn  dag  tir  slættinum  (Eimr.  VI.  236);  f.  tir  fraintali, 
undlade  at  opfore  paa  en  Liste  el.  i  en  Optælling;  f.  tir  tittnd,  ikke  op- 
tage som  liendepligtig,  undlade  at  opgive  til  Tiende,  fraregne,  se  tiund ;  — 
f.  lir  tryggingu,  udslette  af  Forsikringen:  /.  skip  (bygging)  tir  tryggingu ; 
—  f.  iórlur  missa  jårtur,  holde  op  med  at  tygge  Drov.  —  2.  (lækka) 
lade  falde  i  Pris:  kaupmenn  ...  fella  æti'B  ullina  riflega  viB  þann  tnuninn, 
sem  htin  er  óiitgengilegri  (ISVb.  49).  -  3.  fella  af,  tabe  sig  (ogs.  paa 
Grund  af  Alderdom),  f.ildc  af,  blive  affældig  (jfr.  1.1):  heldiir  sititr  hann 
gråtandi  ineB  ekka  og  hariuatolum  og  fellir  slóntm  af  (Od.  341). 

B.  (jfr.  falla  B.)  I.  I.  i.  e-B  viB  annaB,  sammenfoje:  boraBi  hann  />.i 
allan  viBinn  og  feldi  hvaB  viB  annaB  (Od.  104);  f.  i.  indpasse,  indfælde; 
f.  i  eyrun  å  e-m,  stoppe  ens  Øren:  /.  saman,  ')  l,skeyta  saman)  sammen- 
foje, lappe  sammen ;  1'er.i  felt  og  skelt  (cl.  sljetl  og  felt),  være  klappet  og 
klan ;  ')  /.  hugi  saman,  falle  Kærlighed  til  hinanden.  —  2.  f.  net,  kante  et 
Næt  (idet  del  trækkes  n-l  sammen),  jfr.  felling ;  mikiB  fell  net,  el  Næt 
som  ved  Kantningen  er  trukket  meget  sammen ;  f.  til  helminga,  trække  (et 
Næt)  ved  Kantningen  sammen  til  det  halve.  —  3.  f.  fat,  lægge  (lægge  i 
Folder,  Læg):  i  hvitri  ullarskyrlu,  og  var  htin  feld  undir  liningu  en  ekki 
rykl  (OBj.  1.  129).  -  II.  i  overf.  Bel.:  /.  åst  til  e-s,  fatte  Kærlighed  lil 
en ;  f.  sig  viB  c-B,  synes  om  n-l ;  /.  sig  (vel)  vid  e-n,  synes  godl  om 
en,  jfr.  geBfeldur.  —  III.  pp.  feldur:  1.  (jfr.  I.)  sammenfojet,  indpasset; 
(Talcm.)  vera  ekki  viB  eina  fiolina  feldur,  ikke  begrænse  sig  til  n-t  en- 
kelt, have  mange  Tæm  i  Ilden:  ...  gegndi  þá  um  briS  amtmannsstörfutn 
i  þrem  ömtum  i  senn,  svo  hann  var  eigi  viB  eina  f/olina  feldur  CJAöEin. 
119);  1'cr.i  ekki  viå  eina  fjolina  feldur  i  kvennamálum,  være  en  Kvinde- 
jæger. -  2.  (bol.)  klaplagt  (valvatus).  -  3.  n.  fell  (metr.)  se  samhent  og 
vatnsfell.  —  4.  overf.:  meB  feldu,  som  del  sig  hor  og  bor;  ekki  er  all 
meS  feldu  (el.  Jfeldi),  der  er  Ulve  i  Mosen,  der  er  n-t  i  Vejen,  n-t  er 
betænkeligt,  ikke  som  det  bor  være :  Oir  slundum  hafSi  henni  ekki  fund- 
ist,  eins  og  alt  vera  meB  feldu  (EKvVhl.  11);  Raiinar  var  saga  Einars 
ekki  ólikleg,  en  samt  leyndist  i  honunt  einhver  griinur  um  ad  hér  væri 
ekki  alt  meB  feldi  (]TrL.  166);  faia  aB  (el.  meB)  feldu,  gaa  rigtigt  til :  þó  er 
kastiB  å  hinum  teningnum  gilt,  ef  þaB  hefur  fariS  ad  feldu  (ODavSk.  310); 
med  svo  feldu  móti,  paa  den  Maade,  i  saa  Fald.  -  5.  (fallinn)  egnet, 
skikket:  lltl  sýslaBi  hann  um  bti  sitt,  var  ok  eigi  til  þess  feldr;  haíBi  kona 
hans  fyrir  homim  önn  alla  (EspS.  90). 

felladrög  (fid  ladro:<7|  npl.  Höjdedrag. 

fellhefill  |ffd  ).(h)t  vidX]  m.  Langhövl. 

"felli  bára  |frd  llbau:ra|  f.  Styrteso:  Kndum  skellur  liðiigt  å  I  lifitins 
fellibår-^n  (]ÁG.it.  1.  106).  -bylur  l-bl:lo<,.l  m.  Orkan,  Cyklon,  Hvirvel- 
storm, orkanagtigt  Vindstod.  -blaOka  [blaþga,  -blað  ka]  f.  Ventil,  -brii 
l-bru;)  f.  Vindebro,  -dómur  (-do':mo(il  m.  Domfældelse:  Epiir  fellidóm- 
inn  t'fir  Sokrates  IQTh.  '95,297).  t-gryfja  |-grlv  jal  f.  Faldgrube,  Faldgrav. 
-hriO  |-hni:il  f.  Skybrud  (LFR.  II.  247).  -hurO  l-hvrc!]  f.  Faldlem, 
FalddSr,  Faldporl.  -lykkja  [-llhoa]  f.  Rendemaske  (i  Strikning),  -lok 
|-lo:kl  n.  Faldluge:  /.  fyrir  miisagildru.  -IÚ«  [-lu:s|  f.  (zool.)  en  Slags  Lus 
(trichodccles  sphaerocephalus).  -mark  |-man  k]  n.  (J  skégartrie)  Hammer- 
mærke,  -moskvi  (-mos  gvl]  m.  den  Maske  der  fastgores,  naar  et  Næt  kantes 
og  trækkes  sammen  (mods.  lausir  mSskvar).  -nefja  [-ntvja]  f.  (kaldes  ogs. 
nefja,  keipnef)  den  forreste  Aarctold  i  en  keipiir,  hvorimod  Aaren  stodes, 
naar  Rorkarlen  trækker  paa  Aaren  (SI.,  jfr.  LFR.  IX.  20). 

felling  (-ar,  -ar)  |frd  Iil)k|  f.  I.  Ødelæggelse  (jfr.  fella  A.):  heldiir  veriB 
sveilarstoS  en   f.   (Hist.    III,    162).   -   II.   (jfr.   fella  B.)    1.  a.  (sainskeyti) 


fellingalaus 


182 


fersing 


Sammenföjning,  Fuge:  fe/lingit:  ,i  hkinu  (7SFb.  40).  -  b.  (A  hurð)  Fyl- 
ding, Dorfylding.  —  c.  (a  ki/i)  Spunding.  —  2.  a.  {.hmkka)  Fold :  j>vi 
sýnin  mundi  einmitt  tniða  að  því  ad  hatda  því  (andlitimi)  i  sömu  felling- 
„m  (GFHh.  192).  -  3.  (á  fali)  Fold,  Læg.  -  4.  (i  neli)  a.  den  Fold 
der  danner  sig  mellem  to  fellimöskvar  (s.  d.  O.).  —  b.  den  Knude  hvor- 
med feííímöski'i  fastgörcs  til  Kanten.  —  c.  (teinn)  Kant  paa  et  Næt :  efri, 
neðri  f.   (Skaft.). 

fcllingalaus  Ifed  liijgaloyrsl  a.  uden  Folder. 

fellinn  |f.d  lin]  a.  tæt  (BH.). 

fcUir  (-is  el.  (pop.)  -irs,  pi.  fellar  el.  (pop.)  fellrar)  [fedllii,  ftd  Irao] 
m.  Kreaturernes,  is.  Faarenes  Dod,  ved  Afmagring  (paa  Grund  af  daarlig 
el.  utilstrækl<elig  Fodring),  ogs.  alm.:   Hungersdod. 

fellisár  [fEdlIsau:r)  n.  Aar  med  overvældende  Faaredod :  fellisárið  mikla 
!SS2  var  mikid  lalað  tim  að  sel/'a   upp  hcfíorðabúr  (Alþ.   '11,   B.    II.    1202). 

felli  sótf  |ffd  llso-ht]  f.  odelæggende  Pest.  -stormur  [-sdormoe)  m. 
Orkan,  Hvirvelstorm. 

fellisvon  [fedlIsvo:n]  f.  Udsigt  til  at  miste  Kreaturer  ved  Hungersdod 
(JAPi.    II.  562). 

felli  veður  [ftd  llve:5ool  n.  fellistormur.  -vetur  |-ve:doQ,  -vettoQl 
m.  Vinter,  na.ir  Kvæget  dor  el.  maa  slagtes  paa  Grund  af  Fodermangel 
eller  Pest. 

fellivist   |l.d  hvisl]  f.  (Rang.)         ferlivisl. 
felli  vættur    [fed  llvaihdoo]    f.    Menvætte ;    ielli-vætlir,    íeigð    og   óttinn 
(StStAndv.    11,    181).    -þráður    |-þrau:3ool    m.    Traad,    hvormed    Nætlet 
trækkes  sammen  ved   Kantningen. 

fellujárn  |frd  lojaur  dv,  -jaud  v]  n.  Stangjærn:  Járn  það,  sem  flutlisl 
hingað  nm  þær  muiidír,  far  tuenns  konar,  ásmundajárn  eda  blásturjárn 
og  /'....  en  fellujárnið  var  tvibræll  og  rekið   (]AöEin.   4<17— 8). 

felm(»)sfuHur  [ftl  msfvdlogl  a.  =.  felmfraöur. 

felmt    Iíe!.  Ilt,  fflmt]  an.:   verða  f.  vid,  blive  forskrækket,  fare  sammen. 

felmtilega  |fE).  udllt-qa,  fElmtl-1  adv.  med  Forskrækkelse. 

felmtra  (a)  [ÍEÍ.iidra,  felmtral  vt.  indjage  Skræk,  forfærde;  —  pp. 
felmtradnr,  forfærdet,  forskrækket. 

felmtur  (t(-s)  m.  el.  (-urs)  n.)  |fE?.|idÐQ,  fElmtoel  n.  og  fm.  panisk 
Skræk,  pludselig  Frygt,  Rædsel:  felmtri  ("ffelmtt)  stær  å  e~n,  en  bliver 
grebet  af  pludselig   Frygt. 

felu  leikur  Iff:lolFÍ:goo,  -lFÍ:kÐQl  m.Titteleg,  Skjul,  »-mökkvi  |-mshgvll 
m.   skjulende   Morke  (GFrÚh.   138). 

felur  |fF;l0Q]  fpl.  Skjul,  Skjulested:  hlaupa  i  f.,  skjule  sig;  fara  i  f. 
með  e-å,  gore  n-t  i  Smug;  lesa  i  felum,  stjæle  sig  til  at  læse  (ThTh.  59). 

fen  (-S,  pi.  ds.,  gen.  pi.  fenja)  [fe:n,  fenja]  n.  Sump,  Morads. 

Feneyjar  (fE;nErjae]  fpl.  npr.  Venezia. 

fengi    (-is)    [ffiijQll  n.    Kilde  (til  n-I):    ei'ðíst  m/er  gengi  og  ununar  f.     I 
(BTh.   226).  I 

tfengilegur  IfEinljllE-qsQ]  a.  værd  at  erhværve  (el.  eje);  —  adv.  -lega,     I 
paa  en  Maade  der  lover  Fordel  el.  Gevinst. 

fenginn  Ifriij  gin]  pp.  af  få. 

fengi  slyppur  [fEÍn  ijislihboel  a.  blottet  for  Fangst  el.  Bytte  (Sch.). 
-sæll  [-saidX)  a.  (JAÞj.  II.  501)  ^  fengsæll.  -«8  [-11:3)  f.,  -timi 
I-ti:ml]  m.  Parringstid:  Það  er  einnig  gott  ad  hafa  sem  mest  hvilt  kringum 
ærnar  um  fengitimann  (]SVb.  37). 

feng  laus  IfEÍljglöys)  a.  uden  Fangst,  uden  Bytte,  -litill  |-li  did/., 
-li  tldXl  a.  I.  (með  lilimi  feng)  med  ringe  Fangst.  -  2.  (sem  litill  iengur 
er  i)  af  ringe  Værd,  ubetydelig,  -samur  [-k-samoy]  a.  1.  (fengsæll)  heldig 
m.  H.  t.  Fangst,  dygtig  tit  at  erhværve:  þókti  bann  feingsamur  i  búi,  han 
gjaldt  for  at  være  langfingret  (]ÁÞj.  1.  506).  -  2.  (sem  fengur  er  i)  som 
der  er  værd  at  erhværve:  (Talem.)  fskkar  nu  um  fengsama  drælli  (Sch. 
Mal.),  nu  lader  det  til,  at  Lykken  har  vendt  sig.  -semi  |-sfml]  f.  Dygtighed 
og  Held  m.  H.  t.  Fangst  el.  Erhværv.  -sæll  [-saidj.)  a.  heldig  m.  H.  t. 
Fangst :  alloptast  må  eiga  vist,  al  þeim  verði  fengsælt  um  fje  (Eimr.  I.  70). 

fengum  jffii]  gom]   1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  få. 

fengur  (-s,  -jar;  -ir)  [feiivgo(i,  fEÍij  s,  ffiijfjae,  fEÍljQIQ]  m.  1.  Fangst, 
Bytte;  -  overf.;  Fordel,  Vinding:  honum  þótli  f.  i  þvi.  det  var  n-t,  han 
kunde  lide  (bruge);  (Ordspr.)  illur  f.  illa  lil  grunns  gengur  (SchMál.), 
ogs.:  i//iir  f.  illa  forgengur,  ilde  fanget,  snart  forganget,  ilde  faaet,  ilde 
gaaet.  -  *2.  et  af  Odins  Navne,  ogs.  Benævnelse  paa  et  magisk  Tegn 
(afb.   ]ÁÞj.    I.  445). 

fengvænlegur  (friij-gvainleqoo]  3-  værd  at  eje. 

fenja  (-u,  -ur)  IfEnja)  f.  1.  a.  (tröllkona)  lættekvinde:  'Fenju  bål. 
Guld,  *iold  Fen/u  bals,  Kvinde.  —  b.  (jöninvaxinn  kvenmaður)  kæmpe- 
stor Kvinde:  líún  er  ógurleg  f.  (cl.  /.  stor)  (BreiOd.).  -  2.  (gåskafull 
kona)  kaad,   overgiven   Kvinde.   —   3.  (slfgg  kind)  sky   Faar  (ÓDav.). 

fenjóttur   [frn  jo"hdoyl   a.   sumpet. 

fenjulegur  lÍEnjolEqoo]  a.,  jfr.  fen/a,  I.  mægtig  stor.  —  2.  kaad,  vild. 

1.  fenna  (-u,  -ur)  |fFn:al  f.  (haardfrossen)  Snedrive. 

2.  fenna  (ti)  |ffn:a|  v.  impers.  1.  (snjoa)  sne;  þaB  fentiir,  det  sner,  der 
opdynges  Snedriver.  —  2.  (þekjast  snjó)  begraves  under  Sne:  f/e  (acc.) 
fennir,  Faarene  begraves  under  Sne;  e-i  fennir  upp,  n-t  fyldes  af  Sne: 
gdngin  rom   fent  upp  og  h.rrinn  stóB  opinn   (Eimr.   XIII.    107). 

"Fenrir  (-is)  jftn  rln|  m.,  Eenrisúlfur  IfEnrlsul  vool  m.  I.  (myt.) 
Fenresulven,   Ulven    Fenre.    ^  2.   Ulv  (i   Alm.). 

fer   |fE:rl    1.   og  3.   p.   sg.   præs.   ind.   af  fara. 

fer'alin  lfE:rallnl  f.  Kvadratalen,  Fladealen.  -ar  |-au  r)  n.  Tidsrum  paa 
fire  Aar,  spec.  Olympiade  (ABjH.  34).  -beinn  Iffrbeidvl  m.  I.  (ferlætla) 
Firben  (lacerlus  v.  lacerta)  (LFR.  X.  120).  -  2.  Art  Sofisk.  -blendingur 
l-blEudingoal  m.  Kvarteron.  -brot  (-bro  1)  n.   Kvart(format). 


ferO  (-ar,  -ir)  [hrS]  f.  1.  (ftr)  Rejse:  fara  f.,  gorc  on  Rejse;  góða  f.l 
Lykke  paa  Rejsen ;  vera  á  f.,  være  paa  Rejse :  å  f.  um  Mývalnsöræfi;  — 
vera  (fara)  i  i.,  være  ude  (drage  ud)  paa  en  Rejse,  is.  til  Handelsstedet  for 
at  kobe  el.  sælge  Varer;  gera  s/er  f.  til  e-s,  ulejlige  sig  et  Steds  hen 
for  at  besörge  n-t  el.  udrette  n-t,  ulejlige  sig  med  n-t:  fiver  ætli  geri 
sér  f.  til  þess  ad  bjåda  lil  sin  åkunnum  manni  ur  ödru  landi  (Od.  373); 
i  f.  og  flugi,  i  flyvende  Fart,  i  Huj  og  Hast;  mer  þótti  hann  helst  lil 
mikill  i  ferdinni  (lidt  for  fremfusende);  (Talem.)  fara  ferda  sinna,  gore 
som  det  behager  en,  sætte  sin  Hat  som  en  vil;  hann  fer  ferda  sinna  fyrir 
m/er;  —  få  fyrir  ferdina,  faa  del  betalt:  þú  skalt  få  fyrir  ferdina,  ef  þú 
gleymir  þvi;  —  (Ordspr.)  ekki  verda  allar  ferdir  til  f/år,  det  er  ikke  enhver 
Færd,  som  Fordel  giver.  —  2.  (/  b/argi)  Tur,  en  enkelt  Nedhejsning  i  en 
Fuglekiippe,  ogs.  om  det  Stykke  af  Klippen,  man  hejses  nedad:  hreinsa 
ferdina,  dræbe  alle  de  Fugle,  man  stoder  paa  under  en  enkelt  Nedstigning 
(Eimr.  II.  168).  -  3.  (vulg.)  Samleje,  coitus,  jfr.  fara  (upp)  å.  -  4.  (hradi) 
Fart,  Hastighed:  med  fullri  f.,  med  fuld  Fart;  minka  f.  (skips),  sætte 
Farten  ned ;  å  f.,  ')  i  Bevægelse :  skipid  er  koniid  á  f.;  ')  -  å  ferli.  ~  5. 
(felling)  Fold  (BH.). 

ferða  áætlun  Ifsr  B(a)au:aihdlon|  f.  1.  a.  (åællun  um  ferd)  Rejseplan. 
—  b.  (f.  skipa  og  pasta)  Fartplan,  -baggi  [fEröabaf]:!)  m.  Rejsebylt.  -bok 
[-bo":kl  f.  Rejsebeskrivelse.  -fatnaSur  [-fahdnaDooI  m.  1.  (farangur)  Rejse- 
gods (Stj.  '87,  A.  4).  -  2.  (ferdafol)  Rejsctöj.  -fýsn  [-fis  v|  f.  Rejselyst. 
-fjelagi  [-fJE:laiJE]  m.  Rejsefælle,  -flakh  [-flahk)  n.  Rejsen  rundt :  margur 
sem  hafdi  gaman  af  ferdaflakkinu,  l/etti  s/er  upp  (ÞGjD.  46).  -fu8  (-s, 
pi.  ds.)  [-fv:a]  n.,  -fuOa  (-U,  -ur)  [-fY:ðal  f.  Gjordspænde  paa  en  Klov- 
sadel :  Böllurinn  å  berandanum  bila  nådi,  I  rifnadi  upp  ur  ferdafudu ; 
leikna  slysin  m/er  ofbudu  (Af.),  -föt  [-fö:tl  npl.  Rejseklæder. 

tferdagaður  [ÍEr  da  qaOoy)  a.  som  har  ligget  fire  Dage  i  Graven. 
ferOa  hugur  [fEr  SahY:qo(.]  m.  I.  (úlþra)  Rejselyst,  Udve.  -  2.  (ókyrd 
af  tílhlökkun)  Rejseuro:  þad  er  kominn  mikill  f..i  hann,  han  har  ingen  Ro 
paa  sig  af  Længsel  efter  at  komme  af  Sted.  -kistill  |-l;lsdld)0  m.  Rejse- 
kuffert, Haandtaske.  -kostnaður  [-kos  (dlnaOoo)  m.  Rejseomkostninger: 
endurgjald  fyrir  ferdakostnad,  Rejsegodtgorelse.  -lag  [-la:íí)  n.  Rejse;  vera 
á  ferdalagi,  være  paa  Rejse;  hvada  ferdalag  er  á  honum  núna?  hvad  er 
han  ude  for  nu?  ^-lagsskrifstofa  [-la/sgrlf  sdova]  f.  Rejsebureau,  -langur 
[-laun  goy]  m.  rejsende,  Turist  (is.  om  en  der  enten  er  en  ivrig  rejsende 
el.  kommer  langvejsfra),  -lassi  [-las:l]  m.  sendrægtig  rejsende,  -laus 
[-löysl  a.  uden  Dampskibsforbindelse:  séd  verdi  rið  til  þess  (ad)  afstýra, 
ad  þad  komi  fyrir,  ad  tveir  helztu  kaupstadir  landsins  .  .  .  verdi  ferdalausir 
fra  þvi  fyrst  i  desemher  lil  þess  seinasl  i  januar  (Alþ.  '11,  B.  I.  979). 
-legt  [-lExt]  an.:  vera  f.,  se  lovende  ud  m.  H.  I.  en  Rejse:  ekki  yrdi 
þad  ferdalegt  (det  bliver  ikke  nogen  let  Sag  at  rejse)  lil  B.  .  .  .  ef  þelta 
gengi  fram  (]SBr.  256).  -leiöarvtsir  [-lEÍDarvi:sle]  m.  Rejsebog.  -leyfi 
[-1ei:vi1  n.  Rejsetilladelse,  -lubbi  |-lYb:l)  m.  sendrægtig  rejsende.  -maOur 
l-ma:öo()]  m.  rejsende.  Turist,  -mannabæn  (-man  abai:n]  f.  rejsendes 
Bon  (om  Lykke  paa  Rejsen),  Rejsebon:  kyr/a  ferdamannabænina.  -manna- 
hesthús  [-man  ahES  dus)  n.  Rejsestald,  -mannalegur  [-manalE:qo(>]  a. 
som  ligner  el.  opforer  sig  som  en  rejsende:  voru  þeir  svo  ferdamanna- 
legir  ad  spyr/a  mig  hvad  gislingin  kostadi  (ísaf.  '15,  6,  4).  -mannsbæn 
[-mansbai:nl  f.  Rejsebon.  -nauBsynjar  |-nöyi5slnjaii|  fpl.  Rejsefornoden- 
heder,  -peli  [-pf:1i]  m.  Rejseflaske. 
ferðarbroddur  [frr  Oarbrod:oo|  m.  Fortrop,  Avantgarde. 
feröa  rjátl  [frr  Oarjauht/.j  n.  Flakken  omkring  (MelBr.  23).  -saga 
[-sa:qa]  f.  Rejsebeskrivelse:  segja  ferdasögu,  (en  Leg)  fortælle  en  Rejse- 
historie, -sår  [-sau:r]  a.  om  af  Rejsen,  -skyrsla  [-sijin  sla,  -s(|isla|  f. 
Rejseberetning,  -skrin  |-sgri:nl  n.,  -skrina  (-5gri:na|  f.  Rejsekuffert. 
-sniö  [-snl:5]  n.  ydre  Tegn  paa,  at  en  er  ved  at  bryde  op:  sýna  åsjerf., 
gore  Mine  til  Opbrud  :  faðir  hennar  vard  var  vid  þetta  f.  á  dóttur  sinni,  hen- 
des Fader  bemærkede  disse  Reiseforberedelser  hos  sin  Daller  (lÁÞj.  I.  59). 
-styrkur  [-sdlQ  gog)  m.  Rejseunderstoltelse,  Rejsestipendium,  -stjá  |-sdjau:) 
n.  Bevægelse:  vera  å  ferdastjåi,  bevæge  sig  omkring:  fólkid  er  å  ferdast/'åi 
fram  um  bæinn  enn  (ÓDavPul.  265).  -taska  [-las  ga]  f.  Rejsetaske,  -vald 
(-val  t|  n.  Magten  til  at  træffe  Bestemmelser  angaaende  en  Rejse  og  Maa- 
den  at  rejse  paa :  Fölskvi,  sem  hafdi  all  ferdavaldid  (bestemte  Rejse- 
maaden)  (ÞGjD.  2).  -veður  [-ve:Soo|  n.  Rejsevejr.  -veski  [-vESijlj  n. 
Necessaire.  -volk  [-vo>.  k,  -vol  k|  n.  Reisestrabadser. 

ferð  búinn    [fEr  Bhu  \n\    a.    rejsefærdig,    -laus    (-löys|    a.  som  kommer 
meget   langsomt   el.    slet  ikke  af  Stedet,  sen,  langsom:    /".  bestur,    f.  fer/a. 
-litill    [-lidldÁ,    -li  lld!.|    a.    med    ringe    Hastighed,    langsom,    sendrægtig. 
-lúinn  (-lu  l;i|  a.  rejsetræt.    -mikill  (-mr(|ld).,  -ml^ldÁ]  a.  hurtig. 
ferðugur  [fEr  Doqon]   a.  flink:  borda   ferdug  lina   (ÓDavPul.   378). 
ferdægra     [fcrdaiqra]     f.    en    Tid    af    fire    Halvdogn.     -eyki    (fE:rri  (jl, 
-EÍiil]    n.    Firspand,    -eykisvagn  [-eitjlsvagv,  -EÍf.Is-]    m.  en  Firspænder- 
vogn,    -eining    [-EÍniiik]    f.    Kvadratenhed,    -elningur   (-s,   -ar)    [-e1  n- 
iijgOQ,  -iijsl    m.    en   fire  Alen  lang  Fisk.    -faðmur  [fen  faðmoo]  m.   Kvad- 
ratfavn,   Fladefavn.    -falda   [-falda]   vt.   firedoble;    -   ppn.   ferfaldad  (mefr.) 
^=   fjårsamsneitt  og  fjåradalhenl  (SigH.  18).   -faldur  (-faldonj  a.  firdobbelt, 
firfoldig;   -  adv.  -fait.    -fet    [-íf  t|    n.    Kvadratfod,    Fladcfod.    -fletingur 
(-s,  -ar)    [-flF  diijgon.   -fU  t-|    m.,    -flötungur  1-flö  duijgo.,.,  -flö  t-,  -ui.is) 
m.    Tetraeder,    -fætingur    (-s,    -ar)    [-fai  dii.igoo,    fait-,  -iijs)    m.    et    fir- 
foddet   (firbenet)  Dyr.    -faetla    (-u,  -ur)  [-faihdla]  f.      -  sandedia.    Firben. 
-fætlingur    (-s,    -ar)    [-faihdliijgoe,    -iijs)    m.    fiHoddet    (firbenet)    Dyr. 
-fættur  [-faihdool   a.   firfoddet,  firbenet. 
fergill  (-s,  -lar)  [ffr  fjld).,   -Ils,  tsr  glael  m.  (tekn.)  Presse. 
fergin  (-s)  [ffrfjln]  n.  (bol.)  Dynd-Padderokke  (equisetum  limosum). 
ferging  (-ar,  -ar)  [fErgiokj  f.  Presning,  Pressen. 


fergia 


183 


festugiald 


fergja  (8i)  [ff  r  ija)  vi.  (ifr.  farg)  presse,  tryltke,  nedtr^like :  /.  blom: 
(Bogb.)  indpresse. 

fer  henda  (-u,  -ur)  lfE:o(h)6ndal  f.  (melr.)  firelinjet  Vers  med  korte 
Verslinjer:  jfr.  Digtet  Harald  Hildetand  af  Oehlenschlager.  -hendur, 
-hentur  (-(h)Endoo,  -(h)F>-dog,  -(hjentoel  a.  firehaendet.  -hyrndur 
l-(h)l(r)ndool  a.  I.  (nm  dyr)  med  fire  Horn.   -  2.  (.um  flåt)  firkantet. 

ferhvrnings  alin  [fe:o(h)l(r)dnii)sa;llnl  f.  Kvadratalen,  Fladealen. 
-faSmur  (iaS  moo]  m.  Kvadratfavn,  Fladefavn.  -fet  l-ft:tl  n.  Kvadratfod. 
-mål  |-m3u:/l  n.  "Kvadratmaal.  -mila  l-miila]  f.  Kvadratmil,  Flademil. 
-þumlungur  (-þvm  luijgoo]  m.  Kvadratlomme. 

fer  hyrningur  (-s,  -ar)"  |fe:o(h)l(r)dnir|goe,  -insl  m.  I.  (,um  flåt)  Fir- 
kant, Kvadrangel.  -  2.  iferi)  Faar  med  fire  Horn.  -hliöa  |fF()  (h)Xl  öa]  a. 
indec.  firsidei.  =  -hljómur  [-(h)>.io"  mool  m.  (mus.)  Firklang,  Septimakkord. 
-hólar  |fr:o(h)o"  laol  mpl.  -Firhoje    (corpora  quadrigemina)  (ÁBjSál.  §  65). 

t.  fcri  (-a,  -ar)  |fe:rll  m.  Faar  med  fire  Horn  (ODav.). 

2.   Feri  (-a,  -ar)  (fc:rll  m.  npr.  Dim.  af  Krislafer  (Af.). 

=  ferilhorn  |ff.rI/.(h)od  v,  -(h)or  dvl  n.  (mat.)  Periferivinkel  (ODanFlatm.). 

ferill  (ferils,  ferlar)  lff:rld>.,  -ils,  fErdlae)  m.  1.  a.  (s/óí)  Spor:  rek/a 
ienlinn  {eftir  e-n),  folge  ens  Spor.  —  b.  spec.  Bane,  Sti  (dannet  af 
Færdsel):  På  var8  ekki  iarinn  ulan  ferillinn  bæ  fra  bæ  suBur  á  Bakka, 
því  ekki  si  til  neinnar  þúfu  (PThLys.  II.  359-60).  -  c.  i  Alm.  (veyur) 
Bane,  Vej,  Sti:  fagmar  hann  å  ferli  þekkum  OHall.  244).  -  2.  i  Talem.; 
vera  á  ferli,  være  oppe.   —    -  3.  (mat.)  Periferi  (ODanFlatm.). 

feryrBingur   (-s,   -ar)   |ff:rirBii)goe,  -ins]   m.  (metr.)  firelinjet  Strofe. 

1.  ferja  (-u,  -ur)  (fer  ja)  f.  1.  (6áíur)  Færge.  -  2.  (rjellurlil  fer/u)  Ret 
til  at  færges:  så  å  fyrstur  ferju,  sent  f\rstur  kemur  ad  (Stj.  '01,  B.  68). 
-  3.         ferjustaður:  það  er  f.  i  IBu. 

2.  ferja  (a)  [ffrja]  vt.  færge,  sætte  over. 

°  ferjafnhliöi  lfErjabv(h)>.l:ðll  m.  (mat.)  Kvadrat. 

ferju  bakki  [fErjobahQlj  m.  Bred  ved  et  Færgesled :  ogs.  Navn  paa 
en  Gaard  i  Borgarfjöríur.  -bóndi  |-bo"n  dl)  m.  Bonde,  som  besörger 
Færgefart,  Færgeholder,  -flutningur  (-flvhdniijgo^l  m.  Færgefart. 
-hald  I-hal  tj  n.  Færgning.  -log  \-\6:q\  npl.  Færgelov.  -mafiur 
|-ma:3ag|     m.     Færgemand,     -skattur     |-sgahdaa|     m.  ferjutollur. 

-Sini6(i)  l-smi:^,  -smi:5ll  f.  (n.)  Færgebygning.  -slaSur  (•sda:Ooi>l  m. 
Færgested.  t-stútur  |-sdu  doo,  -sdu  to(i|  m.  lille  Færge,  -tog  |-lo;(;l  n. 
Færgetov,  Tov,  hvormed  en  Færge  trækkes  (GKonÆf.  27).  -tollur 
l-todloo)  m.  Færgelðn.  -tækur  |tai:3av,  -lai:koo|  a.  som  en  Færge  kan 
passere:  fer/uiæk  á :  —  i  ofsaveSri,  svo  ekki  var  ferjutækl  (saaledes  at  Fær- 
gen ikke  kunde  fores  over)  OÁÞj  II.  172).  -vatn  (-vahtv)  n.  Flod  som 
man  kun  kan  sætte  over  i  en  Baad,  Færgeflod. 

ferkflómetri  (ff  e  4ilo»mE:drl,  -me:trll  m.  Kvadratkilometer. 

fer  legleikur  [fErleqUi-goQ,  -Ieí  kog]  m.  Fælhed,  Hæslighed,  Uhyr- 
lighed, -legur  l-lEqoel  a.  fæl,  hæslig,  monstres;  —  adv.  -leqa. 

ferliflsskekkja  |ÍEr  liOs(|Eh(,al  f .(log.)  quaternio  terminorum  (ABj Rök.§ 47). 

ferlikan  Ifrr  li  gan,  -li  kan)  n.,  ferlfki  [-li  fjl,  -li  til)  n.  Monstrum,  is.  n-l 
at  monstrøs  Störrelse. 

ferlitur  |ffr  li  doo.  -Il  tee)  a.  som  har  fire  Farver. 

ferlivist  [fer  dllvls'tj  f.  det  at  kunne  færdes  oven  Senge:  hafa  f.,  være 
saa  rask,  al  man  kan  være  oppe  og  gaa  omkring ;  jeg  á  åkafiega  bagt  med 
i.  (har  ondt  ved  at  være  oppe):  m/er  versnar  ind  i.,  jeg  bliver  daarligere 
ved  at  være  oppe  (gaa  omkring). 

1.  ferma  (di)  |fEr  ma|  vt.  lade  (et  Skib). 

2.  ferma  (di)  [frr  maj  vt.  konfirmere,  firme;  f.  bom. 
fermetri  (fErmE-drl,  -mE-trl]  m.  Kvadratmeter,  Flademeter. 

fermi  (-i»)  |fEr  ml]  n.    1.  (StStAndv.   11.  219)  =  farmur.    -   2.  i   Sms.: 
fullfermi,  hifermi  osv.    --ås  |-au  sj  m.  Ladebom. 
fermlla  (frr  mi  Ia|  f.   Kvadratmil,  Flademil. 

1.  ferming  (-ar,  -ar)  (fEr  miijk]  f.  (,skips)  Ladning  (af  et  Skib),  Gær- 
ningen  at  lade  (et  Skib). 

2.  ferming  (-ar,  -ar)  [fer  mil)kl  f.   (/.  barns)  Konfirmation,  Firming. 
fermingar  aldur      [frnnirigaral-doQl      m.     Konfirmationsalder,      -barn 

l-bardv,  -bad  v]  n.  Konfirmand,  -drengur  (-dreiij-goQ)  m.  Konfirmand, 
Dreng,  som  skal  konfirmeres.  -seOil!  |-o-5F:Sld>.l  m.  Konfirmationsattest. 
-stúlka  l-sduXga,  -sdul  ka|  f.  Konfirmandinde. 

fermsla  (-u,  -ur)  Ifrrmslal  f.  Lastning,   Ladning. 

fermur  {frrmoo]  a.  ferm,  flink,  dygtig. 

fem  (ffr  dv,  fed  v)  a.,  is.  i  pi.  femir.  1.  (fjorår  samstæður)  fire  af  n-t 
som  hører  sammen,  fire  Par:  femir  sokkar,  fire  Par  Strömper ;  f.  klædn- 
aður,  fire  Sæt  Töj.  —  2,  (fjórir)  fire:  femår  tylftir,  fire  Dusin;  skifta  i 
ferm,  dele  i  fire  Dele,  firdele. 

-  ferningur  (-s,  -ar)  (fEr-dniijgøo,  -iijs)  m.  (mat.)  Kvadrat  (ODanFlatm.). 

fernis  Ifrr  dnis|  m.,  -olia  (-o:Ii[a|  f.  (tekn.)  Fernis. 

fernskur  [fErnsgoo]  a.  =  ferskur:  en  biB  femska,  fengna  fanst  þér 
vandi  ad  róma   (M].  V.   169). 

ferska  (-u,  -ur)  (fEosga)  f.  Fersken. 

fer  skeyta  [frQ  srjsi  da,  -sCicita]  vt.  kvadrere,  göre  firkantet:  þessar 
eltingar  hafa  þeim  verid  enda  årdugri  en  stærdfrædingum  ad  f.  hringinn 
(AuOfr.  143).  -skeytla  (-u,  -ur)  (-»jEÍhdla)  f.  Vers  bestaaende  af  fire 
Kortlinier,  i  Reglen  i  trokæisk  Versemaal.  -skeytfur  [-s(}tihdoQ|  a.  1. 
(ferfiymdur)  firkantet.  —  2.  ferskeytt  visa  -  ferskey^tla.  —  3.  {tiglóttur)  rude- 
dannet,  rudeformet.  -skifta  [-sQIfdal  vt.  med  dat.  dele  i  fire  Dele,  firdele. 
-skifting  (-siflfdinkj  f.  Firdeling.  -skiftur  l-srjlfdoQl  a.  firdelt.  -skild- 
ingur  (-sr^ildiijgoe)  m.  Fireskillingsstykke. 

ferskja  (-u,  -ur)  (fEe-stjaJ  f.,  ferskna  (-u,  -ur)  |fr$  sgna|  f.  ~  ferska. 

fersknutrjø  (feQ-sgnatrie:]  n.  —  ferskutrje. 


ferskukjarni  (ffo  sgof.ar  dm.   -^ad  ni]  m.   Ferskensten. 

ferskur  ItEg  sgoo.  f.  fea  sk.  n.  feg  s(k)t|  a.  fersk,  frisk,  ny;  e-m  er  e-ð 
i  fersku  minni,  en  har  n-t  i  frisk  Erindring. 

ferskutrje  [fEo-sgotrie:]  n.  Ferskentræ. 

fer  stika  (fEosdrga.  -sdika]  f.  —  fermetri.  Kvadratmeter,  -stikla 
l-sdlhgla)  f.  1.  (skjålgardur)  Læhegn.  Lægærde  (af  Form  som  et  græsk 
Kors)  (Am.  221b.  8vo).  -  2.  (metr.)  samhenda  (HSig.  178).  -  3.  npr. 
Qaard  ved  Hvalfjörður.  -strendingur  (-s,  -ar)  (-sdrEndiijgog,  -iijs)  m. 
Firkant,  -strendur  l-sdrindod  a.  I.  (um  hlul)  firkantet,  firesidet.  - 
2,  (um  menn)  firskaaren.  -songur  [-soyijgoo]  m.  (mus.)  firstemmig  Musik, 
Firstemmighed;  fersöng  bðfdu  þeír  milli  sin  (sang  firstemmigt)  (Arm.  1. 
133).  -tala  1-tala)  f.  Kvadrattal,  -tálknar  |-tau>.gnae.  -taulknao]  mpl. 
(zool.)  de  firgællede  (tetrabranchiata). 

fertug  asti  [fEodoqasdl.  -toqasdl)  num.  ord.  fyrretyvende,  -faldur 
l-X-fal'doe]  a.  fyrretyvedobbelt. 

fertugsaldur  IfEgdoxsal-doel  m.  Trediveaarsalder :  uera  (hatt)  á  fertugs 
aldri,  være  (hojt)  i  Trediverne. 

fer  tugur  [fEQ-doqo(>.  ffo  loqoQJ  a.  a.  {f/örutiu  ,íra)  fyrretyve  Aar  gam- 
mel;  f.  madur:  vera  um  ferlugt  (kominn  ad  fertugu),  være  omkring  (nær) 
de  Fyrre.  —  b.  {fjorutiu  fadtna)  fyrretyve  Favne  hoj  el.  dyb;  /.  bamar: 
fertugt  dýpi.  —  c.  (fjorutiu  visna)  med  40  Strofer,  bestaaende  af  40  Strofer: 
fertug  drapa.  "^ -und  (-ar,  -ir)  |fE:rvntl  f.  (mus.)  Kvart,  -þumlungur 
(fEo  þvmluljgoel  m.  Kvadrattomme,  -ær  |fE:rai  r|  a.  fire  Aar  gammel, 
iireaarig.  -æringur  (-s,  -ar)  (-ai  riijgog.  -iiis|  m.  firaaret  Baad. 

1.  festa  (-U)  ItEs  da]  f.  1.  a.  (stadfesia)  Fasthed.  Soliditet.  -  b.  Oraut- 
seigja)  Fasthed.  Urokkelighed.  Bestemthed:  fi'lgja  e-u  frani  med  festu.  — 
2.  Indfæstning.  Fæste:  i'dr  þá  oft  bodid  i  medaljardir  yfir  200  dali  i  festu 
(GKonÆf.  229). 

2.  festa  (i)  Iffs  da)  vt.  I.  1.  fæste,  gðre  fast :  /.  hnapp,  sy  en  Knap  i  (fast); 
f.  sig  3  e-u,  blive  hængende  ved  n-t :  f.  sig  á  nagia ;  —  /.  rætur,  slaa  Rod.  — 
2.  (hengja  upp)  hænge  op :  f .  J  gilga,  klynge  op.  —  II.  i  overf.  Bet.:  I.  f. 
trúnað  å,  tro  n-t,  fæste  Lid  til  n-t;  f.  bygd,  nedsætte  sig:  f.  yndi,  (komme 
lil  al)  fole  sig  hjemme  (paa  et  Sted);  /.  hug  vid  e-d,  beskæftige  sine  Tanker 
med  n-t;  f.  e-d  i  minni,  fæste  n-l  i  sin  Hukommelse,  sorge  for,  ikke  at 
glemme  n-l;  /.  ráí  silt,  gifte  sig.  —  2.  a.  fæste,  binde,  gðre  en  bindende 
Beslutning  el.  lign.;  f.  heit,  aflægge  el  Lofle:  þegar  menn  höfdu  fest 
heitid,  þá  feingu  menn  bol  á  bðli  sinu  (lAÞj.  II.  66);  /'.  jord,  indfæste,  tage 
en  Qaard  i  Fæsle;  /.  kaup  á  e-u,  træffe  Aftale  om  Kob  af  n-t,  købe  n-t: 
/.  kaup  á  jardarskika ;  —  f.  verd,  bestemme  en  Pris.  —  b.  forlove:  f.  e-m 
dóttur  sina,  forlove  sin  Datter  med  en ;  f.  sjer  stúlku,  forlove  sig  med  en 
Pige.  —  111.  tmpers.:  e-d  feslir,  n-t  bliver  hængende  fast  i  el.  ved  n-t; 
þad,  er  tönn  festir  á,  alt  hvad  tygges  kan :  þá  var  alt  þad  elid,  er  tSnn 
festi  á:  —  hvergi  vard  hond  á  fest,  man  kunde  ikke  faa  fat  med  Haanden 
nogensleds;  snjå  (vatn)  festir  ekki  á.  Sne  (Vand)  bliver  ikke  liggende  (paa 
n-l);  svo  fljótt,  ad  ekki  måtti  auga  á  f.,  saa  hurtig,  at  man  ikke  kunde  skelne 
n-t;  låla  e-d  ekki  á  sjer  f.,  ikke  bryde  sig  om  n-t.  ikke  lage  sig  n-t  nær; 
Geir  var  vid  hana  får  mjég,  en  hun  let  ekki  i  ser  f.  (jApj.  II.  384).  - 
IV.  refl.  festasl,  blive  fasl.  hænge  fast:  f.  vid  e-d,  blive  hængende  ved 
(el.  fasl  i)  n-t:  ekki  læt  jeg  svona  Ijóll  nafn  festasl  vid  jafnfallegan  hest 
(PGjD.  56);  f.  i  landi,  lage  varigt  Ophold  i  et   Land. 

festaplögur  (ies  daplo  ':(q)oel  m.  Svingplov. 

festar  [(es  daoj  gen.  sg.  og  pi.  af  festi.  -ályktun  (-r-au;li>:don]  f.  (log.) 
Kædeslutning,  -auga  [•öy:qa)  n.  Lokke  paa  el  Tov,  Kovs.  -fje  [-e-fJE:}  n.  1. 
(beimanmundur)  Medgift.  —  2.  (f]TÍrframgreidsla)  Haandpenge,  Fæste- 
penge, -gjald  |-r-i)al  1)  n.  Fortðjningsafgift.  -gull  |-gvd  X]  n.  Forlovelses- 
ring, -hald  (-,j-(h)alt|  n.  Klampe ;  -  ogs.  i  Alm.  Pæl  el.  Sten  hvortil 
Tov  fastgöres,  naar  man  hejser  sig  ned  ad  steile  Klipper,  -hlutur  [-(h)XV:d- 
00,  -(h)/.V;loel  m.  .Ekstraandel  i  Udbyttet  af  Fuglefangst,  som  tilkommer 
Ejeren  af  festi  (det  Tov,  ved  Hjælp  af  hvilket  fyglingur  fires  ned)  (AOalvik): 
festarhlutir  bådir,  de  to  Dele  af  Fangsten  i  Fugleklipper,  der  tilfalder  dem 
der  arbejder  med  Tovene  (Grimsey).  -hringur  |-(h)eiij  god  m.  Ring, 
hvortil  en  Kæde  fastgftres.  -hxll  [-(h)aid  ).)  m.  Pæl.  hvorom  Enden  af  et 
Tov  slynges.  Tovhæl.  -kona  |-ko:na]  f.  -  festarmey.  -maSur  |-r-ma:S- 
oel  m.  Fæstemand,  -mål  [-mau:/]  npl.  Trolovelse.  Forlovelse,  -mey  [-mei:) 
f.  Fæstemø,  -mundur  [-mvndool  m.  ^  festarfje  1.  -mær  l-mai;rl  f. 
-  festarmey.  -peningar  (-ií-pr:nirjgaQ]  mpl.  Hværverpenge.  -steinn 
l-sdcid  v|  m.  Sten  el.  Klippe,  hvortil  Skibe  göres  fast.  -stöpull  |-sdi):b- 
-sdð;pod/.|  m.  Strömpæl,  Fortöjningspæl.  -öl  [-r-ö:/]  n.  I.  (irúlofun) 


rdsgilde;  drekka  f.,  drikke  (holde)  laord. 


(bri 


Forlovelsesgilde.  1 
kaup)  Bryllup. 

ffestavottur  (ffsdavohdoQ)  m.  Forlovelsesvidne. 

festi  (-ar,  -ar)  (fesdil  f.  1.  1.  (kadall)  Reb.  Tov.  Kæd 
vid  festar,  fortöje  et  Skib;  låla  (skip)  ur  festum,  stikkel  So 
i  hval,  göre  en  Hvalfisk  fasl  til  Land  med  Tov ;  *  festar  svan 
'06,  29).  -  2.  (hålsfesli)  Halsbaand,  Halskæde.  -  3.  (fjölur)  Lænke.  — 
4,  (i  Sms.)  Fæsle:  band  festi,  fåtfesti.  —  II.  pi.  festar.  Forlovelse,  Tro- 
lovelse, Jaord:  sitja  i  festum,  sidde  som  forlovet,  -biti  (-bl:dl,  -bl:ll)  m. 
(naul.)  Krydsholt.  -tjara  (•fja:ra]  f.  Strandbred,  hvor  man  kan  faa  Fod- 
fæste ;  Eru  þar  mjog  ha  björg,  en  Iflil  festifjara  undir,  og  ekki  h,vgt  ad 
komasl  ad  því  á  landi  (]PorkÞjs.  400). 

festill  (-ils,  -lar)  (fis  dIdX.  -ils.  -lae|  m.  (naul.)  Pullert. 

festinál  (fes  dlnau:/|  f.  (naul.)  Kofilnagle. 

festing   (-ar,    -ar)    ((es  dirjk)    f.    1.   (þad  ad  festa  e-d)  del  al  fæste 
Fastgörelse.   -  2.  (/.  himins)  Firmamentet. 

'festir  (-is,  -ar)  [fes'diQ]  m.  den  der  gör  fasl,  styrer. 

ffestu  bök  |fes'debo":k]  f.  Skodeprolokol.  -gjald  l-^al  t|  n.  Fæslepi 


leggja  skipi 
;  bera  festar 
Skib  (GTh. 


-I, 


fesiujörÖ 


184 


(yldarstraumur 


(]ASEln.   135).    t-ÍörS  [-\öið\  f.  Fæstegaaid.  -laus  l-loys)  a.  manglende 
Fasthed,  ustadig,  vankelmodig. 

fet  (-S,  pi.  ds.)  |ff:ll  n.  1.  a.  (skref)  SUridt,  Fodspor:  f.  fyrir  f..  Skridt 
for  Skridt;  f<ira  fetið  ---  ríðj  fót  fyrir  fót,  ride  Skridtgang,  ride  ganske 
langsomt :  ekki  /.,  ikke  et  Skridt :  þú  fer  ekki  eill  fet  úl  i  dag,  du  kommer 
ikke  uden  for  en  Dor  i  Dag !  þi-ir  s.íu  i-kki  þuev  f.  fr.i  falum  ser,  de  saa 
ikke  en  tiaandsbred  for(an)  sig  (]ÁPi.  1.  162).  -  b.  overf.:  fullum  feliin:, 
helt  og  holdent,  ubeskaaret:  />J  mundi  eg  hafa  hænst  ad  boinun  småtu- 
saman  og  eískað  hann  fuilum  fetum  (GFrOl.  78);  segja  fullum  fetum,  paa- 
staa.   —   2.  C/l  ah'n)  Fod. 

feta  (a)  |tf!:da.  fe:tal  vi.  1.  træde,  gaa  (is.  med  afmaalte  Skridt):  f.  i  fåtspor 
e-s,  træde  i  ens  Fodspor.  —  2.  vt.  maale  med  at  sætte  den  ene  Fod  frem 
for  den  anden  ;  f,  sig  áíram,  gaa  langsomt  (el.  forsigtigt)  fremad  Fod  for  Fod. 

feta  kambur  [fe:dakam  boo,  fe:ta-]  m.  Kam,  hvorigennem  Rendegarnet 
(jfr.  ieli  2)  trækkes,  naar  deite  sættes  paa  Væverbommen,  -mål  [-mau:/] 
n.  Fodmaal.  -snúra  [-snu:ra]  f.  Snor,  der  trækkes  igennem  Rendegarnet 
og  adskiller  de  enkelte  fetar  (se  feli  2). 

fefi  (-a,  -ar)  lfE;dl,  fE;tll  m.  1.  (blad)  Økseblad  (egl.  kun  den  tvnde  Del 
af  Bladet  mellem  Æg  og  Øje):  (Talem.)  rera  fyrir  fetann,  være  herskesyg 
(Borg.).  -  2.  efter  Omstændighederne  en  Enhed  paa  10-20  Traade  Rende- 
garn i  en  Væv.  -  3.  (tiinfit)  Udkanten  af  et  din  (Af.). 

fetill  (-ils,  -lar)  |fE:dld/.,  h-MåX,  -ils,  frhdlao]  m.  1.  (band  t,m  brjåsl 
yfir  og  utidir  ö\í)  Skærf,  Skulderrem,  Gehæng.  —  2,  (///  studnings  fotl- 
tiðuni  bandlegg)  Bind ;  bcra  (vera  med)  hånd  i  fatli  (ogs.  (pop.)  fatla), 
bære  Armen  i  et  Bind  ;  (overf.)  bera  i  fatli  fyrir  e-m,  være  lidt  bange  for 
en.  —  3*  (burðaról)  Bærerem :  bagga  h'fsins,  sem  vid  höfum  rogast  med 
undir  hordum  fötlum  (Eimr.  XVIII.   160). 

fetlengja  lfE:dlEÍi)í|a,  fE:t-]  f.  en  Fods  Længde  (StStAndv.  I.  108). 

fetlingar  [fthdlirjgao]  mpl.  (Skag.,  Breiöd.)  --=  fætlingar. 

fe«  Ijóst  IfF:dljO"St,  ff;t-]  an.  saa  lyst  at  man  kan  se  Vejen,  finde  Vej. 
-mål  l-mau:/|  n.  Skridt,  Fjed. 

fetóttur  |fE:do"hdoD,  U:i-]  a.:  så  fetålti.   Fanden  (]MPisl.   104). 

fetpund   |fE:tpVnt)  n.   Fodpund. 

fctta  (i)  IfEhda]  vi.  böje  tilbage:  f.  sig,  strække  sig,  boje  sig  tilbage: 
/.  sig  og  bretta,  skære  Ansigter,  gestikulere  og  góre  Grimaser;  f.  fingur 
lit  /.'mestre,  dadle,  kritisere;  f.  viB  e-u,  pille  ved  n-t  (lÁÞj.  I.  442). 

fettur  IfEhdocj)  fpl.  is.  i  Forb.:  f.  og  breltur,   Qrimaser  og  Gestikulationer. 

fexa  (ti)  IfEZ  sa]  v.  impers.  (jfr.  fa.v)  I.  brimid  fexir,  der  viser  sig  hvide 
Skumtoppe,   Brændingen  fraader.   —  2.  pp.   fe.ytur,   med  Manke. 

fiða  (-U,  -ur)  |fl;5al  t.  tyndt  Toj,  som  der  er  intet  Hold  i  (Af.,  SI., 
Snæf.),  ogs.   Klædningsstykke,  lavet  af  saadant  Toj  (Am.),  jfr.  sængurfiða. 

fyöill  (-ils,  -lar)  lfl:Bld>„  -Ils.  flD  lag)   m.  det  mandlige  Lem  (BH.). 

fiðla  (-U,  -ur)  (fl5  lal  f-  Fedel,  Fiol,  Violin. 

fiðlari  (-a,  -ar)  |flð  Ian]  m.  Violinspiller,  Violinist,  Spillemand. 
_  fialu  lag  IflO  lola:<;|  n.  Melodi  for  Fiolin  (den  tostrængede  isl.  fidla): 
—  (melr.)  fegiirsta  f.,  Benævnelse  paa  et  Versemaal,  oftest  en  Art  úrkast 
(s.  d.  O.),  med  vekslende  Hel-  og  Halvrim  i  alle  betonede  Stavelser. 
Ekspl.:  Sålhi  ála  bóla  bála  \  bitu  gælu  !  gól  i  skala,  gjåhi  mála  |  grýlu  kælu 
(HSig.  246).   -leikari  l-lEÍ:garI,   -lEÍ:karll  m.      =  fiölari. 

fiðlungur   (-s,   -ar)    [flSluijgoo,  -uijs]  m.    (ÓDavSk.  269)  =     fiBlari. 

fiðra  (a)  |fl5  ra]  1.  vt.  (klæda  fidri)  befjere :  f.  upp.  krolle,  bringe  til 
at  bruse  (QFrTis.  258).  -  2.  vi.  (verda  fjadurmyndadur)  danne  Fjer,  blive 
fjerfonnet,  fjeres:  huer  er  så  fereygdi  ferhyrningur,  sem  fidrar  med  horn- 
urnmi  (]ÁQát.  I.  64);  f.  vid  e-d,  rore  let  ved  n-t  (ligesom  kilde  det  med 
en  Fjer);  mundir  og  varir  vid  fjáraflann  f,  (BóluHj.).  —  3.  v.  impers. 
klo,  kilde:  hann  fidrar,  det  Uilder  paa  ham.  —  4,  refl.  fidrast  (um  fugia), 
pindes,  faa  Fjer;  —  pp.  fidradur,  fjerklædt,  forsynet  med  Fjer. 

fiörildi  (-is,  pi.  ds.)  [flð  rlldl]  n.  (zool.)  Sommerfugl  (lepidoptera): 
(Ordspr.)  ekki  er  konungur  af  rikjum  rådinn,  þótt  fidrildi  s/e  felt  (G].), 
ej  fordrives  Konge  ved  at  Sommerfugl  fældes. 

fiðringur  (-s)  |flO  riijgoo,  -iijs]  m.  Uro  i  Huden,  Kloen,  Kildren. 

fiörugur  [flöroqoo]  a.  bedækket  med  Fjer,  dunet. 

fiður  (-urs)  lfl:ð0Ql  n.  coll.  Dunfjedre,  Fjedre,  Fjer;  liggdu  aldrei  á 
góda  íidrinu!  og  hafdu  hart  undir  þér,  svo  þú  sofnir  ekki  (]SBr.  21). 
-endi  l-r-fn  dll  m.  (LFR.  X.  198)  :^  stilktyPP«.  -heldur  |-n-(h)El  doyl  a. 
fjertæl.  -laus  l-r-loy  s]  a.  uden  Fjer,  ikke  i  Besiddelse  af  Fjer,  (om  Fugle) 
fjerlos.  -sæng  [-g-sain  k]  f.  Fjerdyne. 

fifa    (-U,  -ur)    |fi:val    f.  1.  (bot.)  Kæruld  (criophorum).   -   '2.  (or)  Pil. 

fifaöur  |fi:vaöoo]  a.  (ijådur)  velhavende  (Rang.). 

fifilbleikur  |fi:vllbUi:goB,  -blEÍ:koel  a.  (om  Heste)  egl.  som  Blomsten 
paa  en  Mælkebotte,  bleggul  (men  uden  sort  Stribe,  jfr  bleikalóttur). 

fifill  (-ils,  -lar)  |fi:v]d).,  -Ils,  fib  lael  m.  1.  (bol.)  Lovetand,  Mælke- 
botte (taraxalum  officinale):  (Talem.)  renna  upp  sem  i.  i  túni,  vokse  og 
trives  (som  Blomsten  paa  Marken).  —  2.  overf.  (blómlegur  bagur)  blom- 
strende Tilstand:  hann  så  aldrei  fifil  sinn  fegri,  han  slod  aldrig  bedre 
end  dengang;  (Talem.)  margur  må  muna  fifil  sinn  fegri,  mangen  maa 
mindes  bedre  Dage  (ThTh.  14). 

fifil  roði  |fi:vllro:Cl]  m.  blomstrende  Rodme:  /.  kinna  (GFrÚh.  49). 
-)ó  |-lo":l  f.  Stykke  Gronsvær  med  Lovetand  (JHall.  129). 

fifl  (-S,  pi.  ds.)  Ifib  >.,  fiv  Is,  fibXs)  n.  1.  Tosse,  Nar,  Klovn,  Hansvurst, 
Fjante :  (Ordspr.)  því  er  fifl,  ad  fátt  er  kent,  den  ingen  lærer^  bliver  let 
en  Daare;  fiflinu  skal  á  foradid  etja.  Gæk  sig  lader  i  Gungen  ægge;  flest 
verdur  fiflinu  ad  ordum  (G].),  Taaben  kan  ej  holde  Tand  for  Tunge.  — 
2.  dumdristig  Person  :  jeg  mundi  sigla  mig  um,  jeg  ræri  st'o  mikid  f. 
(jeg  var  saa  dumdristig)  (Slng.  1.217).  —  3.  (i  Sms.)  lidenskabelig  Elsker 
af  n-t:  d.msfifl,  spilafifl. 


Nar:  hvad  erlu  ad  i.? 
rf.   Bet.)  snuble  over 


en  fyglingur  og  hans  Fangst  op. 
,  fyglingur  (-s,  -ar)  Ifigliijgoo, 
nger  Fugle  og  indsamler  Æg  i  et 


sk   Figur 


1.  fifla  (-U,  -ur)  (fib  lal  f.  fjantet  Kvinde,  tosset  Pigebarn:  Hvert  varstu 
f.  (din  Tosse)  farin  i  morgun  (ÓDavPul.  86). 

2.  fifla  (a  og  fdi)  [fib  la]  vt.  I.  (gabba)  narre,  gække.  -  2.  (glepja) 
forfore:  f.  konu;  (Ordspr.)  aldrei  fiflar  ragur  madur  fríða  konu  (G].), 
aldrig  daarer  Kryster  fager  Kvinde.  —  3,  refl.  fiflast,  a.  blive  bedaaret, 
rasende  forelsket :  f.  i  (ad)  konu.  -  b.  ti 

3.  fifla  (a)  (fib  lal  vi.  (egl.:  karte  Kær 
Ordene,    naar  man  taler  (Sch.). 

fifla  hlåtur  (fib  lahXau  doo,  -h/.au:lool  m.  dum,  taabelig  Latter,  -leikur 
|-iri;gon,  -lfi:kool  m.,  -læti  (-lai:dl,  -lai:lJl  npl.  Narrestreger,  Gækkeri. 
-mjólk  (-mJ0"X  k,  -mJ0"lkl  f.  Mælkesaften  af  Lovetand.  -skella  (-s(jrd  la] 
f.   Narrebriks. 

fifl  dirfska  (fib/dlQsga,  -dlQfsga,  -dlrvsga]  f.  Dumdristighed,  -djarfur 
l-d|arvoo]  a.  dumdristig:  fifldjarfur  ferst  um  siðir  (G'}.),  Dumdristighed 
staar  for  Fald,  -húfa  l->.-(h)u;al  f.  Narrehætte.  -hus  l-(h)u  si  n.  Daare- 
anstall,  Galchospital.  -yrði   |-l-lrDl|  npl.  taabelig  Snak. 

fiflska  (-U)  (fiv  Isgal  f.  Dumhed. 

fifl  skaparmál  (fib/.sgabarmau:/,  -sgapar-]  npl.  taabelig  og  upassende 
Tale:  hafa  e-d  i  fiflskaparmålum,  omtale  n-t  paa  en  upassende  el.  let- 
færdig  Maade.    -skapur  (-sgaboQ,  -sgapoQl  m.  Naragtighed,  Taabelighed. 

fiflslegur  (fib  /.shqoo]  a.  naragtig,  tosset. 

fifl  úlpa  (fib  luXba,  -ulpal  f.  Narredragt  (IHall.  237).  -aeði  (-ai  öl|  n. 
1.         fiihkapur.   -  2.   Fantasteri   (Eimr.  XV.   185). 

fifu  bingur  (fi:vobiiigogl  m.  Dynge  af  Kæruld.  -kveikur  [-kvH:goe, 
-kvti:kool  m.  Væge  snoet  af  Kæruld;  stokkur  eins  og  f.,  linur  eins  og  f. 
-vetlingur  (-vfhdliijgogl  m.  Vante  fuld  af  Kæruld;  ofte  i  overf.  Bet.  tor 
at   betegne  n-t  meget  let. 

fygla    (di)    (flg  la|    vt.:    f.   upp,    hej 

fyglingartnaöur  (fJg-lii|garma:Dool 
-iiisl  m.  Fuglefænger,  en  Mand  som 
Fuglebjærg. 

figt,  figta  (fl/  t,  fl/.  da)  se  fikt,  fikta. 

?figiira  (-u,  -ur)  (fi:gural  f.  Figur,  is.  lojerlig  el. 

fik  (-S)  (fl:kl  n.  behændig  og  varsom  Bevægelse. 

fyk   (fi:k(    1.  p.  sg.  præs.   ind.  af  fjúka. 

fika  (a)  (fl:ga,  fl:kal  vt.  med  acc.  (dal.):  i.  sig  (sjer)  upp,  skyde  el. 
skubbe  sig  varsomt  og  behændigt  op,  klatre  op.  naa  op:  básæti,  sem  þeini 
kynni  med  tid  og  lima  ad  lakast  ad  fika  sig  upp  i  (Eimr.  XVIII.  35). 

fyki   (fl:l(l,  fl:ill    1.  og  3.  p.  sg.   imp.  conj.  af  fjúka. 

fikinn  (fi:(jln,  fi:l',l;il  a.:  f.  i  e-d,  higende  efter,  begærlig  efter  n-t. 

fikia  (-U.  -ur)  (fi:(,a,  fi:ial  f.   Figen. 

fikjast  (ti)  (fi;(jast,  fi:liastl  vrefl.:  f.  eftir  e-u,  til  e-s  el.  i  e-d.  være 
begærlig  efter  n-l:  f.  þar  til  f/ir,  sem  ekki  er  (]Hall.  278);  Fru  HilSur 
krafdist  ekki  neins  sjerslaks  dekurs,  sem  sumar  konur  f.  /(attraar)  (ThTh.  19). 

fikju  lyf  (fi:fjoll:i',  fi:l-,o-l  n.  Lobe  lavet  af  Figner  :  eins  skjótlega  og  f.  hleypa 
saman  hvitri  mjólk  (II.  1.  137).  -trje  (■trJE:l  n.,  -viBur  (-vhðogj  m.  Figentræ. 

fikki  (-a,  -ar)  (flhijl,  flhgal  m.  Lomme. 

fikn  (-ar)  (fihkvl  f.,  fikni  (fihgni)  f.  indec.  hæftig  Begærlighed,  Gridsk- 
hed,  Graadighed. 

fikra  (a)  (fl:gra,  il:kral  v.  (jfr.  fika)  I.  vi.  beröre  n-t  sagte:  f.  vid  e-d.  -  2. 
vt.;  f.  sig  åfram,  gaa  langsomt  og  forsigtig  fremad,  flytte  sig  langsomt  frem, 
Uomme  frem :  þeim  takst  þó  med  varúd  ad  f.  sig  .ifrani  og  krækja  milli 
sprungna  (ÞThLfr.  lil.  279);  láta  börnin  f.  sig  åfram  (fole  sig  frem)  ,1^ 
þekkja  åltirnar  á  sólskífu. 

fikt  (-s)  (flz  11  n.  1.  ubeföjel  (ubegrundet)  Pillen  ved  n-t.  Pillen,  Pil- 
fingrethed :  vertu  ekki  ad  þessu  fikti.  Fingrene  af  Fadet !  —  2.  hvad  man 
gör  paa  Skrömt,  for  Spag :  jeg  gerdi  þad  af  fikti  (rælni),  jeg  gjorde  det 
uden  at  mene  n-t  med  det,  jeg  gjorde  det  bare  for  Sjov:  Þelta  var  frem- 
ur  hugsunarleysis  f.  af  henni  en  åsett  råd  OTrSk.  II.  294). 

fikta  (a)  (fl)r,da)  vi.:f.  vid  e-d,  fingre  ved  n-t:  Og  eg  fór  ad  f.  vid 
heynålina  (EKvVhl.  40). 

fikur  (-S,  -ar)  (fi:soQ,  fi:koQl  m.  begærlig  Person:  vera  mesti  f.  i  e-d 
=  vera  sólginn  i  e-d,  være  begærlig  efter  n-t  (Hreppar). 

fyl    (-S,  pi.  ds.)    lfl:/l  n.   Fol  (spec.   som   Foster);    kasta  fyli,    kaste  Fol. 

fila  (-U,  -ur)  (fl:lal  f.  1.  (samlodandi,  greid  ull)  usammenfiltrel,  sam- 
menhængende Uld  (ASkaft.,  Af.).  -  2.  (abreida)  tyndt  Tæppe  (BH.).  - 
3.  (reidingsdýna)  tyndt  Underlag  under  en  Klovsadel  (Am.). 

1.  fyla  (-U)  (fi;lal  f.  1.  (ódaunn)  Stank.  -  2.  (ólund)  Vrantenhed, 
Gnavenhed,  Spleen:  Þad  er  i  honunt  argasta  f.  yfir  ad  missa  þann  gula 
(ÞGjD.  19).  —  3.  -^  fflufor:  fara  íýlu,  gaa  forgæves,  lobe  til  Nar. 

2.  fyla  (di)  (fi:lal  v.  1.  vt.  göre  sur,  gnaven:  /.  svipinn,  sætte  en  sur 
Mine  op  (BóIuHj.  118);  /.  grön,  rynke  Næsen,  slaa  Kroller  paa  Næsen 
(is.  om  Vædere  i  Parringstiden);  (ogs.  overf.)  f.  grön  vid  e-u,  kimse  ad 
n-t,  lade  haant  om  n-t.  —  2.  vi.  giire  sure  Miner,  rynke  Panden. 

3.  fyla  (a)  lfi:lal  vi.  fange  Stormfugle  (fulmarus  glacialis):  þ.að  fýhdist 
vel  (illa),  de  fik  god  (daarlig)   Fangst  af  Stormfugle  (Vestm.). 

filabein  (fi:labEÍ;nl  n.  r.  filsbein. 

filafeiti  (fi:lafEÍ:dl,  -ÍEÍ:tll  f.  Fedt  af  Stormfugle,  -ferð  |-fEri)l  f. 
Togt  til  at  fange  Stormfugle,  -föt  (-fö:t(  npl.  Dragt  anvendt  ved  Storm- 
fuglefangst, -keppur  (-tichboQl  m.  Knippel,  hvormed  Stormfugle  slaas 
ihjel,  -to  (-tO":(  f.  Klippeafsats,  hvor  Stormfugle  holder  til  (Vestm.). 
-veisla  (-vfis  la)  f.  Gilde  efter  afsluttet  Stormfuglefangst  (Vestm.). 

fyld  (-ar,  -ir)  (flltl  f.  1.  (fylling  tungis)  Fuldmaane  (ASkaft.).  -  2. 
Fylde;  /.  og  list  fr.isagnarinnar  (SNordSnSt.   164). 

fild,  fyld  (-ar)  (filt)  f.  ny  Uld  under  den  gamle  (paa  Faar). 

fyldarstraumur  (flldaysdröy;mool   m.   Fuldmaanestrom  (Sch.,  ASkaft.). 


185 


fyllingur 


fildasl,  fyldasf,   fildast  (i)   [fUdast,  tildast)   vrefl.  faa  ny  Uld  (under 


gan 


filding,  fylding,  filding  (-ar)  [fil  diijk,  fil  diijk|  f.,  fildingur,  fild- 
ingur  (-s)  |fll  dingoo,  fil  diqgOÐ]  m.  nyvokset  fin  Uld  paa  Krappen  af 
Faar  (under  den  gamle). 

1.  fildur,  fyldur,  fildur  |fll  dog,  fil  dog]  a.  med  nyvokset,  fin  Uld 
paa  Kroppen  under  den  gamle;  fe/  (illa)  i. 

2.  fyldur  lill  doo)  a.  (om  Hopper)  drægtig. 
fyldur  [fil  dog]  a.  gnaven,  vranten. 

filefldur  [ti:rc(v)ldoo,  -cl(v)doe]  a.  stærk  som  en  Elefant,  bomstærk, 
kæmpestærk. 

•fylffngur  (-s,  -ar)  (fll-viijgogl  m.  (fyh'ingur)  (Navn  paa  et)  Sværd : 
til  frægB.ir  framur  viB  fylfings  rok  (MJ.   III.   191). 

fyl  fótaskata  [fil  fo'dasgatda,  -fo''tasga:ta|  f.  (ASkafl.)  -  grafiskata. 
-full   l-tYd).)  af.  (om  Hopper)  drægtig. 

fylgd  (-ar,  -ir)  [fil  xt,  fil  t|  f.  1.  (fa'Jsöyn,  samfylgd)  Folgeskab,  Led- 
sagelse   —  2.  {fylgdaTlið)  Skare,  Folge. 

fylgdar  kona  [fil-qdaQko:na,  fil-dag-l  f.  Ledsagerinde.  -laus  [-r-loys] 
a.  uden  Forer,  uden  Ledsagelse;  —  adv.  -laust.  -Iið  (-ll:í|  n.  Folge, 
Suite,  Bedækning.  -maCur  [-ma:5oo)  m.  Folgemand,  Ledsager,  Forer. 

fylgdur  [fil  qdoo]  a.         fildur:  illa  fylgdar  kindur  (ÓDav.). 

fylgi  (-is)  [fil  ijl)  n.  1.  istuSningur)  Medhold,  Tilslutning,  Understot- 
telse.  —  2.  {kapp)  Iver,  Energi :  (Ordspr.)  betra  er  f.  en  f/ölmennit  mere 
værd  er  Iver  end  manges  Slotte;  þá  er  verst  fylgið,  er  flestir  eru  (GI.), 
man  sig  strænger  mindst  an,  hvor  mange  er  samlet ;  hafa  f.  á  e-u,  göre 
n-t  med  Eftertryk  ;  fóru  þær  siður  ad  hafa  f.  å  fratnkvæmdum,  til  ad  åsæl- 
ast  hvor  alra  (blev  deres  gensidige  Angreb  mindre  eftertrykkelige)  (]ÁÞj. 
I.  475).  —  3.  Folgeskab:  (Ordspr.)  ferSatSf  er  fljotum  al  fylgi  hins  raga 
(G].),  det  sinker  den  raske  at  have  den  ræddes  Folgeskab.  -blaO  [-bla:ð| 
n.  Folgeblad.  -brjef  [-brifir]  n.  Adressebrev,  Folgebrev.  -draugur 
[-draytqopi  m.  (lAPj.  I.  380)  Slægtsgenfærd  (jfr.  1.  fylgia).  -fastur 
[-fas'doo)  a.  stedse  medfolgende,  uadskillelig  fra.  -fiskur  [-flsgog]  m. 
Følgesvend,  Tilhænger  (i  neds.  Bet.):  vera  f.  e-s,  være  i  Ledtog  med  en ; 
—  ogs.  overf.  om  Ting.  -fje  (-ijir:!  n.:  f.  med  fasteign^  Tilbehor  til  fast 
Ejendom  (Slj.  '05,  A.  134).  -galli  (-gad  ll|  m.  Fejl  el.  Mangel,  som  staar 
i  Forbindelse  med  el.  folger  af  en  anden.  -Iinöttur  [-hvöhdooj  m.  Folge- 
klode.  Biplanet,  Drabant,  -kona  (-ko:na|  f.  1.  (.frilla)  Elskerinde,  Konku- 
bine, Frille.  —  2.  (herbergisþema)  Selskabsdame,  Kammerpige.  -lag  [-la:*?] 
n.  Folgeskab,  Ledsagelse:  (spec.)  Kærlighedsforhold,  Liaison  (lApj.  I.  59). 
-leysi  [-lei  si]  n.  Mangel  paa  energisk  Tilslutning  (TSæm.  234).  -lifii 
|-ll:Bl]  m.  Tilhænger,  -maöur  [-ma:SoL>]  m.  Elsker  OÁÞi.  II.   120). 

fylginn  [fll-qin]  a.;  f.  e-m,  som  folger  en  stol  og  trofast;  f.  s/er,  ener- 
gisk, daadfor,  ihærdig ;  Gunna  .  . .  var  dugleg  og  fylgin  (energisk,  ivrig) 
vii  vinttu  og  verklagin  (PGjOs.  108). 

fylgi  rit  [f;I-<)irl:t]  n.  Følgeskrift,  -samur  (-sa-meo]  a.  følgagtig,  hen- 
given:  hamingjan  hefir  verid  okkur  fylgisom  (^TrGst.  1.  243).  -sefiill 
[-sriðldA.]    m.    Følgeseddel,    -semi  [-sfml]  f.  Følgagtighed,    Hengivenhed. 

fylgisflokkur  [fil  rjlsflohgoe]  m.  Parti. 

fylgiskial  [fil-qisifa;/]  n.  Bilag. 

fylgis  kona  [fil'rjisko:na]  f.  1.  {flokkskona)  Tilhængerske.  —  2,  =  fylgi- 
kona.  -leysi  [-Ifi-sl]  n.;  f.  við  e-n.  Mangel  paa  Tilslutning  til  en.  -maOur 
[-ma:ðoo]  m.  1.  {fhkksmadur)  Tilhænger,  Partisan.  —  2.  (kappsmaður) 
energisk  Mand.  t-mcy  [-mti:]  f.,  t-mær  [•mai:r]  f.  —  fylgikona. 

fylgi  spakur  (flt'fjlsba:gog, -sba:koQ]  a.  følgagtig,  lydig,  hengiven,  loyal: 
(Ordspr.)  frægð  er  elli  fylgispök  (G").),  Alderdom  og  Ære  følges  gærne  ad; 
f.  hundur.  Hund  der  stadig  folger  sin  Herre  i  Hælene,  -spekt  [-sbfy/t]  f. 
Følgagtighed,  Lydighed,  Hengivenhed,  Loyalitet,  -stúlka  [-sduí.  ga,  -sdul  ka] 
f.  Pige,  som  følges  med  en.  Dame,  Baldame,  -sveinn  [-svfid  v]  m.  Ledsager. 

1.  fylgia  (-u,  -ur)  [fil  ijaj  f.  fl.  (fylgd)  Følge,  Folgeskab.  -  2.  (barns- 
fylgia)  Efterbyrd.  —  t3.  a.  (vemdarandi)  Fylgje.  Opr.  er  Fylgjen  en 
Væmeaand,  men  Ordet  faar  senere  en  nedsættende  Betydn.  Det  sættes  i 
Forb.  med  barnsfylg/a :  Hvis  denne  blev  skødesløst  behandlet,  slængt  bort 
el.  nedgravet  i  St.  f.  brændt,  fik  vedk.  Barn  som  Fylgje  ofte  det  Dyr, 
•om  aad  af  bamsfylgja,  el.  blot  kom  forbi  Stedet,  hvor  den  laa.  —  Se 
nærmere  herom  ]ÁÞj.  I.  357  ff.  —  b.  senere  spec.  et  Genfærd,  der  er  en 
Persons  uadskillelige  Ledsager.  Bægge  Arter  Fylgjer  bebuder,  ved  at  lade 
sig  se,  en  Persons  Ankomst  el.  snarlige  Død. 

2.  fylgia  (di)  [fil  r,a,  fir(q)di]  vt.  med  dal.  I.  1.  (fara  með)  fore, 
ledsage,  folge :  f.  e-m ;  —  f.  e-m  til  dfra,  følge  en  til  Dðren ;  f.  e-m  til 
grafar,  ogs.  abs.  f.  e-m,  vise  en  den  sidste  Ære.  —  2.  (vera  mel)  være 
hos,  forblive  hos:  kångur  l/et  sveininn  fylgja  móBur  sinni,  medan  hann  var 
allungur;  —  /.  e-m  (um  draug),  være  ens  uadskillelige  Ledsager  (se  1. 
fylgii  3.  b.);  f.  fje,  vogte  Faar  OÁÞj.  I.  100);  f.  fðium,  være  oppe:  en  þó 
kemuT  svo  um  siSir,  ad  hann  mi  ekki  f.  fölum  OThMk.  371);  /.  e-u  eftir, 
trykke  paa  n-t:  Jon  fylgdi þá  fast  eptir  lagvopninu  (lÁÞj.  I.  329);  ogs.  overf.: 
støtte  med  Eftertryk  el.  kraftig  Handling.  —  3.  (vera  frilla  e-s)  være  ens 
Elskerinde:  honum  fylgdi  Steinunn  (Eimr.  XVII.  83).  —  II.  I.  i  overf.  Bet.: 
(fara  eftir)  folge,  rette  sig  efter:  (Ordspr.)  f.  skal  landsið,  flýja  land  ella, 
man  skal  Sæd  følge  eller  Land  fly;  f.  rålum  e-s,  folge  ens  Raad.  —  2. 
medfølge,  folge  med:  fylgir  boggull ;  —  vandi  fylgir  vegsemd  hvem', 
stor  Ære,  stor  Bekymring,  jfr.  endv.  Adel  forpligter  (noblesse  oblige); 
honum  fylgdi  så  eiginleiki,  han  havde  den  Egenskab ;  þar  I  jet  hann  og  f. 
(folge  med)  grávöru  mikla ;  þau  ummæli  Ijet  hann  f.  (föjede  han  til).  — 
3.  (heyra  undir)  tilhøre,  følge  med,  medfølge :  nu  fylgir  skogur  landi.  — 
4-  f,  sjer,  anslrænge  sig :  hann  skyldi  f.  sier  med  kappi  þenna  tima,  sent 
hann   yrSi  J  Grund  (ÞQjUf.  28);    /.  s/er  aS  e-u,   arbejde  energisk  paa  n-t. 


—  S.  (styS/a)  støtte,  hjælpe:  f.  e-u  målt,  støtte  en  Sag;  f.  e-m  að  mátum, 
tage  ens  Parti,  stolte  en;  f.  e-u  (fast)  /ram,  understotte  n-l  (kraftigt), 
drive  (stærkt)  paa  n-t,  anstrænge  sig  for  at  faa  n-t  sat  igennem.  —  III. 
refl.  fylg/ast,  følges  ad,  holde  sammen;  f.  med  e-m,  holde  Trit  med  en; 
f\'lg/ast  med  e-u,  være  á  jour  med  n-t,  folge  med  n-t.  —  IV.  ppr.  f\'lg/andi, 
følgende,  efterfølgende. 

fylgjari  (-a,  -ar)  [fllQarl]  m.  I.  {fylgdarmaður,  þ/'ónn)  Følgesvend, 
Ledsager,  Medhjælper  (LFR.  XIV.  226);  Fylgjararnir  (acoluthi)  iwi/ />/on.ir 
byskupanna  vid  guðsþ/'ónustuna  og  önntir  tækifæri  (HHKr.  115).  —  2. 
(tungl)  Drabant  (Urs.  65). 

fylgju  lag  [fil  gala:i;]  n.  Samliv  mellem  Mand  og  Kvinde,  som  ikke  er 
ægteviede.  Kærlighedsforhold,  Samleje,  -laus  [-loys]  a.  uden  Folgeaand 
(se  1.  fylg/a).  -lykt  [-Ily.  t]  f.  en  Fylgjes  Lugt  (se  I.  fylg/a  og  ]APj.  I. 
358).  -maður  (-ma:5øi>]  m.  =  fylgismafiur. 

fylgni  [fll'gni]  f.  indec.  1.  Energi,  Ihærdighed:  kringum  þá  i.  og  fra m- 
lak  (StStAndv.   I.  125).  -   °2.  Korrelation. 

^~  fylgnisreikningur  [fil  gnlsrfihgnÍQgog]  m.  Korrelationsregning. 

fylgsn(i)  (-is,  pi.  ds.)  [fil  (x)snl,  fllxsv]  n.   Skjul,  Skjulested. 

fylhraustur  [iilhgoysdøQ]  a.  kærnesund. 

fylhross  [fil  hoos]  n.  Hoppe  med  Føl. 

fyling  (-ar,  -ar)  [fi:lii)k]  f.  .=  fyll. 

fylingur  (-s,  -ar)  [fi:liijgoe]  m.  I.  =  fyll.  -  2.  (Am.)  =  f/iik  I. 

1.  fylia  (-U,  -ur)  [fil  ja]  f.  I.  (ung  meri)  ung  Hoppe.  -  II.  (felling) 
Fold:  það  fat  fer  i  fyl/um,  det  Klædebon  rynker,  slaar  Folder.  -  III. 
(suddi)  fugtigt  Vejr,   Slovregn  (BH.). 

2.  fylia  (a)  [fil  ja]  vi.  I.  (/.  meri)  bedække  (om  Hingste);  refl.  f|'//jsr.  - 

II.  (bretta)  rynke,  folde:  fyl/a  grön  (  -  fýla  grön).  —  III.  impers.:  það  fyl/'ar 
tir  þokunni,  nu  mærker  man  Væden  i  Taagen,  nu  begynder  det  at  støvregne. 

fylki  (-is,  pi.  ds.)  [fl).  Ijl,  fil  il]  n.  I.  (h/eraS)  Fylke,  Herred,  Provins, 
Kanton.   -  2.  (hersveit)  Bataillon. 

fylking  (-ar,  -ar)  [fl>.i|ii]k,  fil  Vqk]  f.  I.  Række,  Kolonne,  Slagorden: 
berinn  skipaBi  s/er  i  fylkingar ;  —  fólkiB  stóB  i  þ/'ettri  fylkingu  (i  Ko)  fyrir 
utan  leikhúsdymar:  -  fram,  fram  f.!  (Leg)  Bro,  Bro,  Brille.  -  2.  (nat.) 
Række  (series). 

fylkingar  armur  [flX-Qii]garar-møQ,  flM;ii]gar-]  m.  Flðj  (af  en  Hær). 
»-breyting  [-brfi:dii)k,  -brf-i:tii]k]  f.  Evolution,  -briöst  [-brjcs-t]  n.  den 
forreste  Linje  el.  Fronten  af  en  Hær.  -broddur  [-brod:og]  m.  Spidsen 
af  en  Kolonne,  -skip  [-g-sgl:p]  n.  Linjeskib,  Rangskib.  -skipun  [-s(jI:bofr, 
-s(jt:pon]  f.  Slagorden. 

•fylkir  (-is,  -iar,  el.  (pop.)  -irs,  -irar)  (flXijlg,  fil  ^loj  m.  Konge, 
Fyrste:  (Ordspr.)  fylki  skal  til  frægBar  hafa,  ved  Fyrsten  skal  man  Ære  vinde. 

fylkis  bær  [flX  r|lsbai:r,  fil  ^Is-]  m.  Kredsstad.  -þing  [-þiijk]  n.  Kredsdag. 

fylkia  (ti)  [fl>.()a,  fil  ^a]  vt.  med  dat.  opstille  i  Slagorden:  f.  liSi;  - 
f.  i  f/orum,  opstille  i  Rækker,  fire  Mand  höje. 

fil  I  (-s,  -ar)  [fidi,  fils,  fi:lao]  m.  1.  (dyr)  Elefant.  -  fS-  (brokur) 
Taarn  (i  Skakspil)  (los.  Grimss.  Spilabok  20.  cit.  af  ODavSk.  282). 

fVI  1  (-S,  -ar)  [fid  ).,  fils,  fi:lac]  m.  Stormfugl,  Malemuk  (fulmarus  gla- 
cialis):  fara  .  .  .  til  fýla,  gaa  paa  ~)agt  efter  fyll  (Eimr.  II.  168). 

1.  filla  (-U,  -ur)  [fidla]  f.  (lat.  pellis).  1.  (roB)  Skind,  spec.  Huden  af 
Helleflynder  med  det  nærmestliggende  Fedtlag  (ÓDav.);  jfr.  ogs.  gómf. 
vangaf.  —  2.  Dække:  /.  heilir  (frosin)  þekja  i  heytått,  sem  gefiB  hefur 
veriB  undan  (aftan  eBa  ofan  af).  —  3.  taaget  Luft :  hann  dregur  fillu  .i 
loftiB,  det  begynder  at  blive  taaget  (BH.). 

2.  fylla  (-U,  -ur)  (fld  la]  f.  1.  a.  Stykke:  /fii  j  þessum  sviftingum 
spirntu  þær  afar-mikilli  fyllu  ur  f/allinu  niBur  i  sjå,  en  hropuBu  sjåtfar 
meB  (GFrE.  62).  -  b.  saftig  Mundfuld:  Frestur  sat  i  hyllu,  hafBi  upp  i 
s/er  fyllu  (ÓDavPuI.  J86).  -  2.  (hcykleggi  þunnur  og  flatur(  tynd  og  flad 
Stabel  sammenpresset  Hø  (ÓDav.). 

3.  fylla  (ti)  (fld  la,  fl>.dll  vt.  I.  I.  (gera  iuVan)  fylde:  f.  poka,  fylde  en 
Sæk  ;  /.  glas,  hælde  et  Glas  fuldt ;  f.  upp  t,  spække  ;  f.  upp  i  skörBin,  udfylde 
de  mangelfulde  Steder;  f.  i  eyBur  e-s,  udfylde  Lakunerne:  .  .  .  tmyndunar- 
afl  þeirra  fyllir  skakt  i  eyBur  þess,  er  þau  s/'á  eBa  beyra,  svo  af  verBur 
missyning  eBa  misheyrn  (MHUpp.  69);  f.  e-n,  drikke  en  fuld ;  f.  sig,  drikke 
sig  fuld.  -  2.  impers.  (acc.)  e-B  fyllir,  n-t  fyldes,  bliver  fuldt:  båtinn  fylli, 
Baaden  lob  fuld  af  Vand;  —  ogs.  ellipt.  -  skipiB  (båtinn)  fyllir:  bjturinn 
...lak  eins  og  hrip,  svo  nærri  fyllti  (PThUr.  III.  165).  -  II.  overf.:  f.  rum 
e-s,  udfylde  ens  Plads;  /.  flokk  e-s,  slutte  sig  til  en,  lage  Parti  for  en.  - 

III.  ren.  fylhst.  I.  f.  e-u,  blive  fuld  af  n-t.  -  2.  (fildasl)  faa  ny  Uld 
under  den  gamle.    -    IV.  pp.  fyltur.  I.  fyldt.   -   2.  --  1.  fildur. 

fylli  (indec.  og  t-ar)  (fld  11)  f.  1.  (þaB  aB  vera  fullur)  Fylde.  -  2.  (af 
mat)  Mættelse:  eta  f.  sina,  spise  sig  mæt:  þó  var  ekki  loku  skotiB  fyrir 
þaB  aB  Valur  næBi  s/er  góBri  fylli  viB  og  viB  (ÞGjD.  34);  (Ordspr.)  fyllin 
er  öllum  óhæg  (G].),  Overmæthed  generer.  —  3.  (uppfylli,  meinlæti)  Op- 
svulmen,  stammende  fra  en  indvortes  Sygdom,  spec.  Ekkinokoksygdommen. 
-legur  [-U-  qo^>]  a.  fuldstændig ;  —  adv.  -lega,  ganske,  mere  end  tilstrækkelig. 

fylling    (-ar)    [fld  lii)k]    f.    1.    Fyldning:    f.   lunnunnar:    —  f.   tungis 
tunglfylling ;  —  tungl  i  fyllingu,  ogs.  abs.  /.,  Fuldmaane.  —  2.  Fuldkommeise, 
Fylde :  f.  timans.  Tidens  Fylde.  -  3.  (fylli)  Fylde,  Fyldighed  (ogs.  overf.): 
h/å  þeim   var  ba*Bi  fegurB  og  fylling  hl/óBanna  framúrskarandi  (ODavSk. 
265).  —  4.   (fullkomnun)   Komplementering.   —  5,   (uppfytling)   Opfyldelse. 

—  6.  ny  Uld  paa  Faar,  se  I.  fildur:  þegar  nokkur  festa  er  á  ullinni, 
slitna  morg  hår  upp  meB  råtum  ur  fyllingunni  (Freyr  VIII.  92). 

fyllingar  eiður  [fld-lii3garri:()og|  m.  Fyldingsed,  Sigtelsesed.  -horn 
[-5-(h)or  dv,   -(h)od  v]  n.  (mat.)  Supplementvinkel. 

fyllingur  (-s)  [ild  liijgog,  -iijs]  m.  I.  (fylling)  udvokset  ny  Uld  paa 
Faar  under  den  gamle,  se  1.  fildur.  —  2.  (þ/ett  grås)  tæt  Græs. 

24 


fyllir 

fyllir  (-is,  el.  (pop.)  -irs)  (fldlio)  m.  1.  (e-r  eða  e-B,  sem  fyllir)  Fylder 
Udfylder.  -  2.  ophobet  Masse:  iyllirinn  vard  svo  mikill  i  gljufnnu  af 
jakaburdi  og  krapa,  ad  nærri  tå,  aS  brúna  tæki  af  (BreiSd.). 

fylliraftur  [fldllraf  dog)  m.   Drukkenbolt. 

?fvlliri  Ifldllri]  n.  Svir,  Fylderi,  Drukkenskab:  fara  á  f.,  drikke  sig 
!uld;  vera  á  f)>//iríi,  være  ude  at  svire,  slaa  en  Svir  af. 


Dranker,  Drukkenbolt 


regast. 
ed    smaa    Skæl    OÓIGr 


ÞTh. 


fyllisvín  lfldllsvi:n]   n. 

fyllri  [fldlrl]  comp.  af  fullur. 

fillufiskar    |fld  lofls  goo]    m.    Fisk 
Lfr.   II.  316). 

o  1.  filma  (-U,  -ur)  (til  ma]  t.  Film. 

^2.  filma  (a)  Ifllma)  vt.  og  vi.  filme. 

fylmeri  (fil  mETl)  f.  drægtig  Hoppe. 

filreki  (fil TE-gi,  -rE^l)  m.  Elefantpasser,  Elefantdnver. 

filsbein  IfilsbEÍn)  n.  Elfenben. 

fylsnir  [filsniol  fpl.  =  fflgsni.  Skjulested. 

filsrani  [filsra  ni]  m.  Elefantsnabel. 

fylstur  [fllsdoo]  superl.  af  fullur. 

filstSnn  Ifilston)  f.  Elefanttand. 

fylsuga    Ifll  SY  qa]  f.  Hoppe  som  bliver  diet  af  Foliet:   þella 
kaslaSi  um  sumarmålm  (PGjD.  92). 

fylu  dallur  [fi:lodad  loel  m.  Qnavcnpind.  -drembinn  [-drfmbin]  a. 
gnaven  og  stolt:  Erim  þmm  ilyja  fra  I  f.  slaur-karl  mi  (StStAndv.  I.  123). 
-ferð  [-Ur3\  f.,  -for  l-fö:rl  f.  forgæves  Vandring  el.  Rejse,  frugteslost 
Forsog:  hann  fór  i.,  han  gik  forgæves,  lob  til  Nar.  -goggur  l-qog:oQl 
ra.  Qnavenpind.  -laukur  (-löy:goe,  -lÖY:konl  m.  stinkende  Log  (Arm.  I. 
124).  -legur  1-1e  qoel  a.  sur,  vranten:  /.  svipur,  fýlulegl  andht,  sur  Mine. 
-lyndur  (-llndool  a.  gnaven  af  Sind. 

fýlunga  lýsi   [fi:lurigali:sl)  n.  Stormfugletran.    -súpa  |-su:bí 
Stormfuglesuppe.  .  ,,.  , 

-uljgaíe))  m.,   fýlungur  (-s,  -ar)  |fi:lui3g- 


/.; 


-su:pal  t. 


fýlungi  (-a,  -ar)  [fiiluqcjl, 
,o,  -uijs)  m.  =  fyll. 

fylu  rómur  [fi:loro":moQl  r 
lol   m.  Gnavenhed,   Sur 


i.  gnaven  Tone.  -skapur 
Vrantenhed,  -snúður  1-: 


[-sgabog,  -sga-p- 
nu:Doel  m.  gnaven 
MÍne:   svo  þið  megið  ekki  selja  upp  fýlusnúð  á  ykkur  i'ið  hvað  eina  QS. 
Dr.  304).  -svipur  [-svhboo,  -svhpoel  m.  surt  Ansigt,  sur  Mine. 
tfimast  (a)  |fl:ma5ll  vrefl.  skynde  sig,  göre  sig  rede. 
fimbul  famb  (-s)  [fim  bolfam  pj  n.  (hoitravende)  Vrovlen.  -famba  (a) 
1-fam  bal  vi.  vrovle,  tale  hoitravende.  -fambi  (-a,  -ar)  [-fambll  m.  (holt- 
ravende) Vrövlehoved.    '-flak  |-fla:kl  n.  et  stort  Vrag.    '-kaldur  |-kal  d- 
ool  a.  isnende  kold.   -mål   l-mau:/]   npl.  store  Ord,  Tirader  (Eimr.  11.  202). 
'-port  [-poD  1)  n.  den  hoje  Port  (o:  Tyrkiets  Regering)  (BTh.  199).  •-ramm- 
ur l-ram-Dgl  a.  kæmpestærk,  '-rómur  l-ro»:mo(i)  m.  overordentlig  stærk 
Stemme,   Jætterost.    -skjalari    [-sr,a:larl)    m.  kolossal    Ordgyder,    '-storö 
l-sdorai    f.   mægtigt   Land:   frelsisins  f.    (M].    II.  22).    »-teikn    |-tEihkvl 
npl.  mægtige    Runer:    heimsins  gétu  i.  (M].  I.  101).    '-fyr  |-ti:rl  m.  npr. 
et   af   Odins   Navne,    -vetur    l-vF:doe,  -veiIoijI  m.  stræng  og  lang  Vinter. 
*-víöur  l-vi:ðool  a.  uhyre  vid,  af  en  overordentlig  stor  Udstrækning. 
fimi  lfl:mll  f.indec.  Behændighed,  Smidighed. 

fim  legur  [fim  lEqoo]  a.  behændig;  -  adv.  -lega.  -leikakennari 
l-lEigal;En:ar],  -lEÍka-)  m.  Gymnastiklærer,  -leikamaður  |-lEÍgama:Ooo, 
-lEÍka-1  m.  Gymnastiker.  -leiki  l-kigl,  -XtM  m.,  -leikur  [-Itigoe,  -Itik- 
oo)  m.  1.  Behændighed,  Smidighed.  —  2.  pl. /imfc/A.ir,  Gymnastik,  -leiks 
Person,    som   er  "    "       '  '  * 


Besiddets 


fortrinlig 


maöur    l-lEÍzsma:i5oo] 
Færdighed  i  n-t.  Virtuos. 

1.  fimm  [flml  num.  card.  fem. 

2  fimm  (-S,  pi.  ds.)  (fim  )  n.  1.  {/  spilum)  Fem  (i  Kortspil).  -  2.  (.i 
•eningO  fem  Øine  (paa  en  Tærning  i  Brætspil);  fimmin  ÖII,  fem  Øjne  paa 
bægge  el.  alle  Tærninger  (ifr.  ÓDavSk.  310). 

fimma  (-u,  -ur)  lflm:al  f.  (NL,  Af.)  ==  fimm.  Fem  (i  Kortspil). 

fimm  dálkaöur  |flm  dauI.gaSog,  -daulkaSoo]  a.  beslaaende  af  (fyldende) 


fem  Spalter: 
i  fem  Dele. 
femdoble,  mi 
ingahátíur 

(metr.)  Vers 
n.i,    I   Alfifa, 


dálkuð  auglýsing.    -deildur  1-dEÍldoo]  a.  femdelt,    delt 

-eyringur  [-ti  rÍQgool  m.  Femore.  -falda  (a)  (-falda)  vt. 
Itiplicere  med  5.  -faldur  l-faldoo]  a.  femdobbelt,  -hend- 
|-hfndii)gahauhdoijl  m.,  -henduháttur  l-hEndohauhdoo]  m. 
med  5  Helrim.  Ekspl.:  Kallar  fru  a  kyrtla  brú  |  hér  komdu 
sem  en  mer  Irú.  |  þig  á  slað  bá  (HSig.  251).  -hyrndur 
l-hl(r)ndon)  a.  femkantet,  femhibrnet.  -hyrningur  [-hI(r)dnii3gool  m. 
Femkant,  Pentagon,  -hljómur  l-h>.io"  mool  m.  (mus.)  Femklang,  Noneak- 
kord, -hundraðfaldur  [-hvndraðfaldool  a.  femhundreddobbelt.  =  -hær- 
ingur  {-s,  -ar)  (-hai  riijgog,  -iijs]  m.  (zool.)  Pentakrinit,  en  Slags  Solilje 
(]Hall.).  -yddur  lflm:Id  og]  a.  femspidset,  femgrenet :  og  héldu  å  fimm- 
yddmn  eldskörum  (II.  1.  2o').  -mannafar  [flm:anafa:rl  n.  Baad  for  fem 
Mænd.  -menningar  |ílm;En  ii)gao]  mpl.  Slægtninge  i  femte  Led.  -strend- 
ur  IflmsdrEndoo]  a.  femkantet. 

fimmund  (-a'r,  -ir)  [flmiontl  f.  (mus.)  Kvint. 

fimmundarskipan     lflm:ondagsl)I:ban,     -sljl:pan]    f.    (mus.)    Kvintbe- 
liggenhed. •  ,     j 
fimt  C-ar,  -ir)  jfHi  t,  fim  1)  f.  1.  vera  i  f.  —  vera  fimmmenningar  {s.  a. 
C):   þá    .  .  .  eru  þau   jån   og   Björg  komin   i  f.    (MorD.    16—17).    —    °2. 
(ABJH.  180)  =  fimmund. 

fimtán  [fuidaun,  flmtaunl  num.  card.  femlen. 
fimtånd  (-ar,  -ir)  [flu  dauni,  flmtauntj  f.  (mus.)  Kvinidecim. 
fimtándi  [fiii  daundl,  fim  taundl)  num.  ord.  femtende. 
fimtánfaldur     Iflu  daunfal  Jog,     fim  taun-)     a.     femtendobbelt, 
Gange  saa  stor. 


186_  **""» 

tfimtar  dðmur  [fludardo»:mÐg,  flmtar-1  m.  den  femte  Ret  paa  Al- 
tinget, dels  Appelinstans,  dels  fijrste  Instans  i  Sager  ang.  falske  Vidnes- 
byrd, Bestikkelser,  Understottelse  mod  fredlose  osv.  Fra  f.  fandt  ingen 
Appel  Sted.  -stefna  [-g-sdfbna]  f.  Stævning  til  at  mode  for  fimtardomur. 
t-tala  (-ta;lal  f.  Femtal,  Antal  af  fem. 

fimti  [fin  dl,  fim  ti)  num.  ord.  femte. 

fimtieyringur  (-s,  -ar)  [flu  dÍEÍ:rii)goo,  fim  ti-)  m.  Halvtredsore. 

fimtii  [fil.  ti  il,  fim  ti  il]  num.  card.  indec.  (Vf.),  fimtiu  [fl|.di  lO,  flm- 
tijo]  num.  card.  indec.  halvtreds. 

fimtudagur  (flndoda:qog,  flmto-]  m.  Torsdag. 

fimtugasti  [flu  doqasdl,  fim  toqasdl)  num.  ord.  halvtredsindstyvende. 

fimtugsaldur  [fu.  do/.saldog,  flmtoxS"!  ■".  Fyrrclyveaarsalder:  vera  i 
fimtugsaldri,  være  i  Fyrrerne. 

fimtugur  (fin  doqog,  flmtoqog)  a.  halvtredsindstyve  Aar  gammel  (itr. 
ferlugur);  halvtredsindstyve  Favne  (hSj  el.  dyb). 

fimtund  [fltrdonl,  flmtont)  f.  (mus.)  (]5]s.)  =-  fimmund. 

fimtungsnóta  [fludunsno»:da,  fim  tuijsno-ilaj  f.  (mus.)  Fcmiedelsnode. 

fimtungur  (-s,  -ar)  [flu  duijgog,  fim  t-,  -uijs]  m.  femte  Del,  Femtedel. 

fimur  [flimoo]  a.  behændig,  smidig,  adræt. 

fina  (-U.  -ur)  lfl:nal  f.  Fregne  (BH.). 

1.  fina  (-U,  -ur)  [fi:nal  f.  fedt  Kodstykke  (BH.). 

2.  fina    (a)  [fi:nal  vt.  I.  a.  (faga)  polere,   glatte,    oppudse:   f.  e-B  (s/j) 
til,   pudse,   pynte  paa  n-t  (sig).  -  b.  (overf.)  göre  fin,  eufemisere:    /.  si'o    , 
ordalillækiti,  ad  almenningur  ekki  skilji  þau   (TSæm.   153). 

fyndi  [fin  dl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  con),  af  finna. 
-     finding  (-ar,  -ar)  jfln  diijk]  f.  Paafund,  Opfindelse. 
fyndinn  [fin  din)  a.  vittig. 

fyndni  [fin  dm,  fln:ll  f.  indec.  1.  U>aB  aB  vera  fyndmn)  Vid,  Lune.  - 
2.  ifimdin  selning)  Vittighed,  -baglari  [-baglarl]  m.  Vittighedsjæger,  Vit- 
lighedskræmmer. 

fyndnisyroi     [fm  dnlslr  5l,     flnils-)     npl.    Vittigheder,     Aandrigheder. 
-slaka  [-l-sda:ga,  -sda:kal  f.  Epigram. 
'fineri  (-is)  [fi:nEri  )  n.  Finhed,  Flothed,  Elegance. 
?fíneríisverk  [fi:nErijlsvEokl  n.  fint  Arbejde  (Eimr.  XVI.   138). 
finger(aur)  [fi.j  fiE  r,  -liErðogl  a.  .-  smáger(ður). 
fingrabragö    [fiiygrabraq  3,    -brag  þ]    n.    Fingerbevægelse:   lek  a  hl/oB- 
íæriB   i   kirkjunni   med   einhverjum  þeim   flngrabrögðum,    að  kvenþjóBmm 
„ðknaði  um  augu  (GFrÁtt.  215). 

fingraöur  [íiijgraðogl  a.  (bot.)  fingret  (digitatus). 

fingraför  [fiivgrafö:rl  npl.  Mærker  efter  Fingrene,  Fingeraftryk:  þaB 
má  þekkja  á  þvi  fingraíörin  þín,  man  kan  se,  at  du  har  haft  med  det  at 
gore.  -langur  [-lauijgogl  a.  langfingret,  tyvagtig,  -lengd  [-hii)  t]  f. 
Langfingreri :  Til  eru  gamlir  menn,  einn  og  eiim,  sem  grunaðir  hafa  veriB 
um  i.  (Eimr.  XII.  18).  -mål  [-mau:/]  n.  Fingersprog,  -mjukur  [-m|u:g- 
og,  -miu:kogl  a.  med  smidige  Fingre,  -rim  [-ri:m]  n.  Fingerrim.  -skipun 
l-slil;bon,  -sijl:ponl  f.  (mus.)  Fingersætning,  -spretta  [-sbrfhdal  f.  Knipsen 
med  Fingrene,  -vellingur  [-vEhdliijgool  m.  Fingerhanske,  Fingervanle. 

fingur  (-rar  el.  (pop.)  -urs,  pi.  ds.)  |fii)gogl  m.  (pi.  fingur  er  i  dagl. 
Tale  ofte  fem.,   jfr.  fætur)  1.  Finger:   leika  viB  Iwern  sinn  f.,    være  meget 
opröml;    færa    f.   úli,   dadle   (BH.);    (Talem.)   vita   e-3  upp   å  sina   l,u  f., 
vide  n-t  ganske  bestemt;    fetta  f.  lU  i  e-B,   blande  sig  i  n-t,   kritisere  n-t; 
■>sii  i  gegnum  i.  viB  e-n,  se  igennem  Fingre  med  en ;  sjå  ekki  fmgra  stnna 
I    skil    ikke  være  i  Stand  til  at  skelne  sine  Fingre  (om  Blindhed):  hann  sa  ekk, 
I    betr  en  fingra  sinna  skil  (Bp.  I.  118);  sptla  fingrum,  spille  med  Fingrene, 
sidde   orkeslos   (BH.);  lleggia   fingurna  i  milli,    lægge  Fingrene  imellem 
■    skaane   -  t2.  (eining-)  Ener  (i  en  Talrække  af  arab.  Tal),  -biorg  [-r-biork) 
f.  Fingerbol,  -brjótur  [-brjo-.dog,  -brjo..:togl  m.  Buk,  stor  Fejl  i  Skakspil 
(lÓlGrv     cit     af  ÓDavSk.  286;    jfr.  KnytUnga  saga),    -digur   [-dl:qoo)  a. 
fingertyk.    -endi    [-En  dll  m.,    -gómur  [-so":moQ]  m.  Fingerspids,   -gull 
[-gYd).]    n.    Fingerring,    Guldring,    -hæð    l-n-(h)ai:ai    f.    Fingerlængde: 
kvenfólkiB    mælir    sokkslengdina    i    fingurhæðum    (BreiSd.,    SI.).     -liOur 
[-r-llOoo]    m.    Fingerled.    -mein    (-mriin)    n.    Skade   i    en    Finger,   bullen 
Finger    -traf  [-o-tra:.'l  n.  Forbinding  om  en  Finger,  Fingerlut. 
finkuli  (-uU;  -lar)  [fidgod/.,  fil)  kod),]  m.  (bot.)  Fennikel  (]s7s.). 
fin  legur  [finlEqooj  a.  fin,  nobel :   finleg  kona ;   finlegir  drættir.    -leiki 
l-lEÍúl    -lEÍljl]  m.  Finhed,  -læti  (-laidl,  -laitl)  n.  fine  Lader,  -lætisfullur 
[-laidlsfYdlog,  -laitls-1  a.  fin  paa  det:    Stagnálin,  sem  rar  svo  finlæt.sfull 
aB  hun  gerBi  ser  þá  ímyndun  aB  hun  væri  saumnål  (And.  I.  123). 

finn  (acc.  -an)  (fidv,  acc.  finan,  f.  fi:n,  n.  fivt,  fint]  a.  1.  (smager)  fin: 
f  bråBur,  fin  nål,  f.  dúkur.  -  2.  a.  (liginn)  fin  i  sit  Væsen,  fornem,  elegant : 
/  miBur  -  b.  (göfugur)  nobel:  f.  maBur.  -  3.  (velbúinn)  flot,  elegant, 
tin  i  Tojet-  /  nuiBur;  så  er  nu  f.l  -  4.  {.ágætur)  udmærket,  prægtig:  fm 
kjSr:  spec.  paa  Vf.  om  Vejret:  fint  veBur  (leiBi),  udmærket  Vejr  (Bor). 
ti  Finna  (-u,  -ur)  |fln:al  f.  finsk  (el.  lappisk)  Kvinde. 
2.  Finna  (-u,  -ur)  [fln:a]  f.  npr.  Dim.  af  GuBfinna 
3  finna  (finn,  finnum;  fann,  fundum;  fyndi;  fundiOJ  ltln:a,  tin, 
fin-om,  fan-,  fvn  dom,  fin  dl,  fyn  dia]  vt.  I.  1.  /.  glalaBan  grip,  finde:  leg 
fann  peninqa  å  göíunni;  -  lægni  å  aB  koma  oBrum  til  ills,  en  vera  sjalf 
hvergi  i  fundin  (uden  selv  at  faa  Skylden)  (Br]Þf.  56).  -  2.  a.  (hitta)  træffe: 
baB  er  maBur  frammi,  sem  vill  f.  þig,  der  er  en  ude,  som  vil  tale  med  dig: 
f  e-n  aB  måli,  faa  en  i  Tale.  -  b.  {heimsækja)  besoge.  -  3.  a.  op- 
finde: Þorsteinn  fann  sumarauka;  -  i.  e-B  upp,  opfinde  n-t;  i.  e-B  meB 
heilabrolum,  udgruble  n-t ;  /.  upp  i  e-u,  finde  paa  n-t ;  f.  e-3  ul,  udfinde  n-  . 
-  b.  (uppqötva)  opdage:  /.  land:  Kålumbus  fann  Ameriku.  -  II.  i  overf. 
Bet.:  1.  a.  (verBa  var  viB)  fole,  mærke:  /.  e-B  i  e-m,  mærke  n-t  paa  en; 
jeg  finn  þaS  å  mörgu,  aB  . .  .,  der  er  meget,  som  siger  mig,  at  .  .  .;  fmna  a 


femte 


finnabrækur 


187 


fyr 


sf'cr,  ')  have  Forudfolelso  af  n-t:  /eg  fjnn  þ,ið  .Í  m/cr,  ad  þú  miindir 
koma;  *)  abs.  el.  f.  vin  á  s/er,  begynde  at  mærke  Rusen:  hann  var  farinn 
ad  finna  töluvert  å  s/'er^  han  mærkede,  a(  han  var  begyndt  at  blive  ikke 
saa  lidt  beruset;  /.  fiTi'r  f-u,  mærke  n-t:  jeg  firm  ckki  f\TÍr  þvi  (Vf.);  A 
sig  fyrir  e-ð,  faa  sin  forljænte  Straf  for  n-t  (BH.).  —  b.  impers.  það 
fann  á,  det  kunde  mærkes:  fann  litt  å  honum,  hvort  honum  þótti  vel  eda 
itla  (han  lod  sig  ikke  meget  mærke  med  . .  .)■  —  c.  /.  til,  ')  fole,  mærke,  is. 
fole  Smærter:  finnurdu  nokkurstaðar  tit?  har  du  nogen  Smærter?  e-r 
/ær  ad  finna  til  e-s,  n-t  skal  komme  til  at  svie  til  en :  þii  skalt  få  ad  f. 
til  þess  (el.  f.  þad),  du  skal  faa  det  at  fole,  det  skal  Uomme  til  at  svie  til  dig; 
f.  til  matar  síns,  blive  mæt:  þid  hafid  þvi  vist  fundid  til  matar  ykkar 
(Ing.  Ml,  135);  *)  fole  paa  n-t:  findu  til!  fol!  fol  engang!  (JÁÞj.  I.  269).  — 
2,  a.  f.  e-d  til,  fremfore  n-t  som  Grund;  /.  c-m  c-d  til,  anklage  en  for  n-t, 
bringe  n-t  frem  imod  en,  bebrejde  en  n*t;  f.  e-m  e-d  til  foráttu,  have  n-l 
at  udsætte  paa  en;  f.  sjer  til,  benytte  n-t  som  Grund,  is.  til  Kritik,  kriti- 
sere: vard  þá  önugur  og  fann  ser  alt  ril,  hvad  sem  eg  svo  gerdi  (Etmr. 
XI.  29):  fann  sjer  ekki  til  (gjorde  ikke  Ophævelser),  þó  eitt  og  annad  færi  ur 
lagi  á  heimilinu  (ThTh.  i9);  Þid  konurnar  finnid  ykkur  alt  til  vid  okktir 
(forarges  over)  (ThTh.  58);  f.  sjer  e-d  til  erindis,  gore  sig  et  Ærinde,  be- 
nytte n-t  som  Paaskud  lil  at  komme.  —  b.  pp.  fundinn :  e-d  er  vel  {Ílla)  til 
fundid,  n-t  er  et  heldigt  (uheldigt)  Paahit.  -  3.  /.  fyrir,  betale,  bode  for:  /ní 
skalt  sjålfan  þig  fyrir  f.  (el.  hitta),  det  skal  du  komme  lil  at  bode  for.  —  4.  /". 
ad  e-u,  dadle  n-t,  udsætte  paa  n-t;  (Talem.)  ad  flestu  må  e-d  f.,  de  fleste 
Ting  er  der  n-t  at  udsætte  paa.  —  III.  I.  refl.  finnast,  modes,  træffe  hin- 
anden (jfr.  I.  2);  —  pp.  fundinn:  vid  erum  fundnir,  en  ckki  skildir,  vi  har 
mødt  hinanden,  men  vi  er  ikke  færdige  med  hinanden.  —  2.  i  passiv  Bet.: 
blive  fundet  (jfr.  I.  I);  þar  fundust  undir  bcin.  —  3.  ogs.  lil  Dels  pass. 
Bet.:  gives,  findes:  finnast  dæmi  til,  der  gives  Eksempler  paa.  —  4.  a. 
(jfr.  II.  1)  foles,  mærkos:  fanst  þad  á  öllu.  —  b.  m/er  finst,  ad  .  .  .,  jeg 
synes,  at  .  .  .,  det  forekommer  mig,  at  ...  —  c.  finnast  til,  synes  om, 
synes  om  Situationen :  Þá  fór  honum  ekki  ad  finnast  til  og  hætti  ad  veida 
(ÍÁÞj.  I.  483);  e-m  finst  til  e-s  {um  e-d),  ')  n-t  gör  slærkt  Indtryk  paa 
en:  f.  m;Ög  til  um  e-d,  have  hoje  Tanker  om  n-t  el.  blive  dybl  grebet  af 
n-t;  ')  tage  sig  n-t  nær  (ThTh.  8);  finnast  mikid  um  e-d,  blive  slærtt 
grebet  af  n-t,  komme  i  stærk  Bevægelse:  fannst  honum  mikid  um  (]AÞj. 
I.  73);  láta  sjer  fátt  um  finnast,  ikke  være  meget  imponeret  af  n-t,  ikke 
ænse  n-t  videre. 

finna  brælcur  [fln:abrai:goi>,  •brai:koo|  fpl.,  -buxur  [-bYjcsoyl  fpl. 
-  nábrók. 

finnandarjettur  Iflntandarjfhdoe)  m.  Finderet. 

finnandi  (-a.  -endur)  |fin:andl,  -rndool  ni.  1.  (så,  sem  finnur  e-d) 
Finder.    —  2.  {så,  sem  finnur  e-d  upp)  Opfinder,  Ophavsmand. 

finnar  |fln:aoI  mpl.  Filipenser,  Finner,  Bumser. 

tfinnari  (-a,  -ar)  [fln:arl|  m.  finnandi:  (Ordspr.)  vondur  f.  er  ekki 
betri  en  stelari  (SchMál.),  en  ond  Hilter  er  ej  bedre  end  en  Tyv. 

finnaskesg  |fin:as<jek  |  n.  (SI.)        þussaskegg. 

Finn  bogi  (fin  boi  jl,  -bo  qa.  fim  -1  m.  npr.  Finbue.  -borinn  (-borm) 
a.  flnskfodt,  lappisk  fodl :  þeim  finn-bornu  meyfum  (StStAndv.  II.  177). 
-gálkn  [-gau>>kv,  -gaulkvl  n.  mytisk  Uhyre,  i  Folketroen  spec.  el 
Dyr,  der  er  Atkom  af  en  Kat  og  en  Ræv  (se  lÁÞj.  I.  613).  -gálkna&ur 
[-gau>.gnaðao,  -gaulknaOool  a.  monstros  (f.  Eks.  om  poetiske,  ís.  billedl. 
Særheder  Í  Digtning):  f.  kvedskapur  (LFR.  I.  230). 

Finni  (-a.  -ar)  Ifln:ll  m.  Finne.    Finlænder. 

Finn  land   [fin  lånt)  n.  Finland,  -lendingur  (-kndirigool  m.  —  Finni. 

-finnungsstor  |fln:uijsdd:r]  f.  (bol.)  stivbladet  Slår  (carex  nardina). 

finnungur  (-s,  -ar)  [fin:ui]goti,  -utjs]  m.  tödufinnungur,  slift  Kalte- 
skæg  (nardus  stricia). 

Finnur  (-s,  -ar)  (fin:oel  m.  npr.  Fin(d). 

finska  (-u)  (fin  sga|  f.  det  finske  Sprog,  Finsk. 

finskur  (fin-sgo^>I  a.  finsk. 

fínullaöur  (fiinvdlaOoQl  a.  finuldet. 

+ffíól  (-S,  pi.  ds.)   [fi:io"/I  n.  ----  fidla:    sumars  gólar  hvert  f.  (BoluHj.). 

fip  (-s)  (firpi  n.  Forstyrrelse,   Forvirring,  Konfusion. 

fipa  (a)  (fl:ba,  fl:pa]  vi.  og  vt.  1.  forstyrre,  forvirre:  /.  fyrir  e-m,  f. 
e-n,  forstyrre,  forvirre,  konfundere  en;  f.  e-d  fyrir  e-m,  forstyrre  en  Í  n-t, 
forvirre  en  under  Udforeisen  af  el.  m.  H.  I.  n-t.  -  2.  refl.:  e-m  fipast,  en 
bliver  forstyrret  (forvirret),  lober  vild  (i  Talen),  taber  Traaden. 

fipan  (-ar)  {fl:ban,  fhpanl  f.  det  at  forvirre,  Forvirring,  Konfundering. 

fipl  (-8)  [flhpXl  n.  Beröring. 

fipla  (a)  [flhblal  v.  1,  vi.  (snerta)  röre  ved,  beröre,  famle  ved  n-t:  /.  á 
f\rrirbandinu  (lÁÞj.  II.  462);  fiplar  hond  á  feigu  tafli  (G}.),  famler  Haand, 
naar  Spillet  staar  for  Fald.  -  2.  vt.  (fifla):  f.  konu,  forfore  en  Kvinde: 
af  stolnu  vini  hann  fullur  flaug  ]  og  fipladi  konur  manna  (GKonÆf.  264). 

fÍpraÖur  (fl:braÖon,  fi:p-l  a.      :  flúradur:  f.  letri  (SlÓI.  '23,   134). 

fvr(r)  [fl;r.  fir  1  adv.  comp.;  superl.  fyrst  (fir  st.  fis  t|  I.  I.  (fljótara)  fðr, 
snarere :  því  betra  þykir  m/er,  sem  þú  fer  f.;  —  /.  en  setnna,  inden  ret  længe : 
matti  ganga  ad  þvi  visu,  ad  ungfrúin  flytti  sig  fyrr  en  seinna  ur  heima- 
sjetu-hægindinu  upp  i  konubekkinn  (EÍmr.  II.  33).  —  2.  f.  el.  ádur  f.,  for,  tid- 
ligere: (áður)  f.  var  þad  sidur,  for  var  del  Skik  ;  hann  kom  f.,  han  kom  forst 
(om  to);  f.  en,  for,  forend:  (Ordspr.)  enginn  veit  sina  æfina  f.  en  oli  er,  pris 
ingen  salig  for  sin  Ende;  Lykken  kdn  sig  snarlig  vende;  /.  meir,  for,  tid- 
ligere: Jon  sagdi  ad  Sveinn  hefdi  drukkid  f.  meir  f  skala  (GFrE.  71); 
/.  må  nu  vera  (mindre  kan  ogsaa  gdre  det),  fadir  minnf  enn  flugurnar 
springi  af  hita  OHall.  129);  /.  må  nu  vera  ósvífni,  sikken  topmaall  Ufor- 
skammethed. —  II.  superl.  fyrst:  1.  a.  {fl/ótast)  forst,  tidligst:  hann  kom 
f.  heim;   fyrst  jeg,  svo  hann  og  þar  næst  hver  af  ødrum;  —  (Ordspr.)  alt 


verdur  einu  sinni  fyrst  el.  cinu  sinni  i>erdur  alt  fyrst,  een  Gang  skal  være 
den  förste;  þad  er  fyrst  alt  frægast  (el.  fyrst  er  alt  frægast),  i  Begyndelsen 
er  alt  bedst;  fyrst  og  fremst,  forst  og  fremmest.  —  b.  Í  Förstningon,  for 
det  forste;  f.  um  sinn,  for  det  försle ;  /.  i  stad,  Í  Förstningen,  til  at  be- 
gynde med.  —  2.  sem  f.,  saa  snart  som  muligt.  —  III.  fyrst,  ej.  efter- 
som, siden;  fyrst  ad,  d.  s. 

•firår  (fl:ran),  'fírar,  *fýrar  (fi:rai>]  mpl.  Mennesker,  Folk,  Krigere. 

tfyrboÖinn  [fir  bo  ölnl  a.  ^  fyrirbodinn,  se  fyrirbjóöa. 

firÖ  (-ar)  [fir^l  f.   Fjærnhed,  tFJærne,  det  fjærnc. 

tfyröar,  tfiröar  [fir  öao)  mpl.  Mænd,   Folk. 

firöi  (fir  ði]  dat.  sg.  af  fjörður. 

-firðingur  (-s,  -ar)  (-flröiijgoot  -ÍOsl  m.  i  Sms.:  Brcidfirðingur,  fc- 
firdingur  osv. 

^ffirÖritun  [flröridon,  -rltonl  f.  Telegrafering.  ° -ritunarsamband 
(-ndonaiisambant,  -ntonaQ-]  n.  -^  loftskeytasamband.  -tal  [-ta  /)  n.: 
þrádfaust  f.,  traadlos  Telefonering. 

tfyr  dæma  [firdaimal  vt.  =  fyrirdæma.  t-dæming  (-dai  miijkl  f.  ^^ 
fyrirdæming.  t-fara  (fi^  fa  ra)  vi.  fyrirfara.  t-gefa  [fir  Qeval  vt.  = 
fyrirgefa.  -greindur  (-griindoy]  a.  fornævnt,  ovennævnt. 

'firi  (-a,  -ar)  [finl]  m.  Mand. 

firinvilla  [fl:rlnvld  la]  f.  grov  Fejl:  hafi  valdið  hinum  mcstu  firinvillum 
og  glundroda   (Eimr.  XV.  220). 

fyrir  (ft:rl(Q)]   præp.  med  dat.  og  acc. 

A.  med  dal.  I.  I  egl.  Betydning  om  Rum  og  Sted:  1.  uden 
Forestilling  om  Bevægelse:  foran,  for:  a.  i  Alm.  (  f.framan):  f.dyrum, 
foran  Doren ;  hafa  blæ/u  f.  andliti,  have  et  Slor  for  Ansigtet;  P.  setti 
silfurneglt  hasæti  frammi  f.  bodsmönnunum  (Od.  VIII.  43).  -  b.  i  Forb. 
med  Legemets  Organer:  f.  hr/ósti,  for  Brystet;  f.  hjarta  osv.:  lasinn  f. 
hjarta  (med  et  svagt  Hjærle)  og  þunglyndur  (ÞThLfr.  III.  162).  —  2,  med 
Forestilling  om  Bevægelse,  men  saaledes  at  der  undertiden  ses  bort  fra 
den,  i  det  Forestillingen  nærmest  dvæler  ved  Virkningen  el.  Folgen:  a. 
(á  undan)  foran:  bcra  merki  f.  e-m,  bære  en  Fane  foran  en.  —  b.  for, 
foran,  for  ens  Aasyn,  i  Nærværelse  af,  overfor:  vera,  hafa,  gera  osv.  e-d  f. 
e-m;  —  allar  dyr  eru  opnar  f.  ni/'er  i  Skálholti  {Draupn.  '93,  1);  f.  konungi, 
for  Kongen,  i  Kongens  Nærværelse;  hafa  e-d  f.  e-ni,  lade  en  se  el.  hore 
n-t,  foretage  sig  n-l  i  ens  Nærværelse,  saal.  at  vedkommende  fristes  til 
al  efterligne  det:  (Ordspr.)  þvi  læra  bornin  málid,  ad  þad  er  f.  þeim  haft. 
Bom  lærer  at  tale,  íordi  maj  lader  dem  hore  efter ;  hafa  gott  (Ijatt)  f.  e-m, 
forcgaa  en  med  et  godt  (daarligt)  Eksempel ;  bcra  e-d  upp  f.  e-m,  forebringe  en 
n-t,  forelægge  (en  Sag)  for  en;  ka:ra  e-d  f.  logreglunni,  klage  over  n-t  til 
Politiet;  —  i  overf.  Bet.:  hin  ágæta  fornöld  laitdsins  rann  upp  f.  (oprandt 
for)  s/ónum  manna  (GVigf.  i  lÁÞj.  I.  xviii).  —  c.  i  Bet.  overfor:  ')  i 
Forb.  med  Ord,  der  bet.  Ansvar,  Agtelse,  Ærbodighed:  þú  tekur  á  þig 
mikinn  åbyrgdarhluta  f.  gudi  og  mönnum,  du  paalager  dig  et  stort  Ansvar 
overfor  Gud  og  Mennesker;  b.  virding  f.  e-m,  nære  Agtelse  overfor  en; 
*)  forb.  med  Ord,  der  bet.  Foragt  el.  Undseelse:  fyrirverda  sig  f.  e-m, 
fyrirlitning  f.  e-m,  blygdun  f.  e-m;  *)  i  andre  Udtryk  (dels  i  overf.  Bet): 
mjer  finst  jeg  hafa  svo  næma  tilfinningu  f.  niinu  módurmáli  (TBókm. 
XVI.  35).  —  d.  i  Udtryk,  der  betegner  Modtagelse  af  Gæster  osv.:  for, 
lil :  opnå  dyr,  l/'iika  upp  f.  e-m,  aabne  Doren,  lukke  op  for  en ;  búa 
vcislu  f,  e-m,  foranstalte  et  Gæstebud  lil  Modtagelse  af  en  ;  hann  Ijet  ryd/a 
skemmuna  f.  þeim  (til  dem)  og  þar  var  svo  fumiurinn  haldinn,  -  3.  dels 
med,  dels  uden  Forestilling  om  Bevægelse,  mon  med  Forestilling  om  al 
n-t  er  i  Vejen  for  n-l  el.  at  man  træffer  n-l  paa  sin  Vej:  a.  om  det  man 
sloder  paa :  þad  vard  f.  þeim  á,  de  slodte  paa  on  Flod ;  þcir  menu,  er  f. 
honum  urdu,  de  Folk  som  han  traf  (slodte  paa).  -  b.  med  Forestilling 
om  fjendtlig  Hensigt  el.  n-t  generende:  i  Vejen,  til  Hinder  for:  hann  er 
f.  m/cr,  han  er  mig 'i  Vejen;  hvad  ertu  ad  þvælast  þarna  f.  okkur?  hvor- 
for staar  du  der  og  generer  os?  ligg/'a,  sitja  f.  e-m,  ligge  i  Baghold  for  en. 
—  c.  elliptisk,  som  adv.:  hann  gekk  eins  og  grcnjandi  Ijón  um  bæinn,  og 
hver,  sem  f.  vard  (hvem,  som  han  stødte  paa),  komst  ekki  hjá  ad  hlusta  á 
hann.  d.  lil  Dels  Í  overf.  Bet.  om  at  rammes  af  n-t,  om  at  være  under 
Virkning  el.  Indflydelse  af  n-l,  blive  Genstand  for  n-l:  vcrda  f.skoti,  blive 
ramt  af  et  Skud ;  eda  hann  yrdi  f.  bckkingum  þessara  (han  vilde  blive 
Genstand  for  deres  Chikaner)  þrigg/'a  fylgifiska  (JÁÞj.  I.  362);  verda  f.  öf- 
und,  blive  Genstand  for  Misundelse;  sitja  f.  hvers  manns  åmæli,  være 
Genstand  for  alles  Dadel;  vera  hafdur  f.  rangri  sok  cl.  vera  ekki  f.  sonnu 
hafdur,  blive  beskyldt  med  Urette.  —  4.  uden  for,  paa  Höjden  af,  om  Hav  el. 
Vand  i  Forhold  til  Land:  þeir  lágu  f.  bænum,  de  laa  uden  for  Byen;  hann 
druknadi  f.  Reykjancsi,  han  druknode  uden  for  R.;  skipid  forst  f.  Svörtu- 
loftum.  Skibel  forliste  paa  Höjden  af  S.  -  II.  om  Tiden:  1.  for,  siden:  f. 
lÖngu,  f.  skÖmmu,  f.  tvcim  dÖgum  osv.,  for  lang,  kort  Tid  siden,  for  to  Dage 
siden  osv.  —  t2.  for,  foran  i  Tid  (smign.  acc.)  á  undan  e-u :  hann  var prcstur 
hjer  f.  mjer  á  undan  mjer,  lige  for  mig.  —  3.  i  Udtryk,  der  bet.  Forud- 
sigelse, Tegn,  Varsler,  Anelser,  sml.  acc:  forud  for:  vera  f.  e-u,  dreyma 
draum  f.  tidindum,  óra  f.  e-u  osv.:  ad  draumurinn  hafi  vend  fyrirbodi 
f.  þvi  (lÁÞj.  1.  415);  ad  menn  haft  A  seinni  tintum  6rad  f.  dauda  sinum 
(anet  sin  Dod)  (lAl>j.  I.  413);  e-ð  liggur  f.  e-m,  n-t  venter  en  (i  Frem- 
tiden). -  III.  Overf.  Betydninger,  abstrakte  Udtryk,  i  hvilke 
dog  den  egl.  Betydning  ofte  ligger  til  Grund:  I.  om  Fortrin: 
fremfor,  forud  for:  hann  var  fyrir  þeim  um  alla  hluti,  han  overgik  dem 
i  all;  hefndin  og  heiftin  er  henni  f.  ollu  (det  vigtigste  for  hende)  (TBókm. 
XV.  113);  ad  hann  sera  S.  hefdi  láttd  þitt  gagn  gánga  f.  (dine  Interesser 
gaa  forud  for,  foretrukket  din  Fordel  for)  sinu  (JThMk.  264).  -  2,  om 
Førerskab,  Forstanderskab,  om  al  paatago  sig  n-l:  vera  f.  þeim,  være 
deres  Anforcr;   bindast  f.  e-u,   stille  sig  i  Spidsen  for  n-t,  ogs.  med  acc; 


fyrir 


188 


nera  i.  c-u,  staa  i  Spidsen  tor  n-t,  dirigere  n-t;  wrj  i.  búrAðum,  være 
Husholderske  (Forlorl);  wra  f.  her,  staa  i  Spidsen  for  (fore)  en  Hær;  ráða 
f.  c-u,  raade  for  n-t;  ráða  f.  landi,  styre,  regere  et  Land:  eg  ræd  fyrir 
(lierslier  over)  þeim  ráðrarg/örnii  Tafemrmönnum  (Od.  I.  10).  -  3.  om 
Hjælp  og  Omsorg,  om  at  sorge,  bode,  bede  for  osv.,  om  at  paatage  sig 
den  fuldstændige  Omsorg  for  n-t:  for:  munu  gudtrnir  greida  fyrir  þjcr  þá 
ferð  (lette  Rejsen  for  dig)  (Od.  IV.  71);  bid/a  f.  e-m,  bede  for  en;  sjå  i. 
C'iri,  sørge  for  en;  ~-  med  dobbelt  dat.:  sjå  e-m  f.  e-ii,  sorge  for  n-t  til 
en:  er  sæi  pillum  f.  mat  og  öBrum  nauBsynjum  (TBókm.  '93,  86);  er  það 
min  að  hugsa  f.  (tænke  paa,  bære  Omsorg  for)  öllu  þessu  (Od.  VI.  20); 
ha^ra  f.  c-m,  göre  ens  Sag  bedre,  undskylde  en;  sjå  vel  i.  e-u,  sorge  godt 
for  n-t,  passe  godt  paa  n-t;  bórnin  i'inna  fyrir  forcldrunum  (sorger  for 
Forældrene  ved  deres  Arbejde);  t'crdur  SÚ  tala  eigi  siðar  auhn,  nema  5  at- 
ku.Tði  iierBi  f.  þi'í  (for  Fcrogelsen)  ad  minnsta  kosti  (Stj.  '03,  A,  282).  ^  4.  a. 
i  Udtr.,  der  bet.  Skade,  Tab  Lidelse:  eyBa  e-u  f.  e-m,  ode,  bortcdsle  n-t  for 
en  ;  spilla  c-u  f.  e-m,  odelægge  n-t  for  en  ;  ónýta  e-B  i.  e-m,  gorc  n-t  ubruge- 
ligt for  en;  c-ð  gengur  upp  f.  c-m,  n-t  slipper  op  for  en;  áriti  brotnadi  f. 
Iioiium,  Aaren  gik  itu  for  ham.  —  b.  om  Hindring,  Vanskelighed,  Besvær,  Bry- 
deri, det  der  er  i  Vejen  for :  rcra  f.  e-m  el.  abs.  i'cra  f.,  være  i  Vejen  for 
en;  þctta  ófugstreymi  .  .  .  er  hinn  mesti  þröskuldur  t  vegi  i.  sannri  gagnrýni 
(Eimr.  II.  162);  halda  c-u  f.  c-m,  forholde  en  n-t;  halda  vöku  i.  sjer  (e-m), 
holde  sig  (en)  vaagen  ;  hylja  c-B  f.  c-m,  skjule  n-t  for  en ;  icfja,  seinka  f.  c-m, 
opholde  en,  forsinke  n-t  for  en  ;  standa  c-m  f.  þrífum,  forhindre  ens  Triv- 
sel, slaa  en  i  Vejen;  c-B  i'cfsl  f.  e-m,  n-t  bliver  indviklet  for  en  O:  træk- 
kes i  Langdrag  el.  volder  en  Fortræd  el.  Uklarhed  (jfr.  vcfja);  honum 
varB  ekki  (mikiB)  i.  þi'i,  det  faldt  ham  let,  det  var  ham  en  let  Sag ;  hafa 
f.  c-u,  göre  sig  Ulejlighed  i  Anledning  af  n-l.  —  5.  om  Grund  og  Aar- 
sag:  a.  alm.:  for  .  .  .  Skyld,  paa  Grund  af:  f.  hrcrju?  hvorfor?  í.þvt  aB, 
fordi;  i.  sokum,  jfr.  sok,  jfr.  endvidere  B.  III.  6.  b.;  cg  Iicld  hann  liafi 
rcriB  jafngåBur  i.  þyi  (til  Trods  derfor,  alligevel)  (]ThMk.  314).  -  b.  om 
den  fysiske  Aarsag:  ved  ens  Kraft,  ved,  af:  (mcmi)  lélu  s/óiun  livitna  f.þeim 
sictlu  árarblöBum  (Od.  XII.  68);  aB  þú  íallir  ekki  svo  skjolt  f.  sp/'éti  hans 
(for  hans  Spyd)  (II.  I.  78).  -  c.  om  den  hindrende  Grund:  for:  f.  gråti, 
harmi,  for  Graad,  Sorg  ;  geta  varia  dregiB  andann  f.  niæBi;  —  geta  ekki  sofiB 
f.  verkjum,  ikke  kunne  sove  (paa  Grund  af)  for  Smærter;  ef  cg  þyrBi  þaB 
f.  húsbóndanum  (Od.  XVIII.  10);  en  fckk  þi'i  ekki  ráBiB  f.  formanninum 
(]ThMk.  19).  -  d.  med  en  Forestilling  om  Kamp:  ')  falla  f.  e-m,  falde 
for  en;  hafa  e-B  (halda  e-u)  i  friBi  f.  e-m,  have  n-t  i  Fred  for  en;  hann 
hefur  ekki  låtiB  sannleiksást  sina  lúta  i  lægra  haldi  f.  (böje  sig  for)  þj'óB- 
legum  hlcypidåmum  (TBókm.  XV.  3);  ')  om  Vigen  tilbage  for.  Eftergivenhed 
overfor.  Flugt  for:  flyja,  vcrBa  halloki  (fara  halloka)  i.  e-m,  låta  hlut 
sinn,  vægja,  låta  e-B  taust  fyrir  c-ni  osv.,  flygte  osv.  for  en  ;  gangast  i. 
e-u,  lade  sig  paavirke  el.  bevæge  af  n-t:  gckkst  O.  fyrir  (lod  sig  bevæge 
af)  þcssu  loforBi  (II.  II.  18).  -  e.  til  Trods  for,  paa  Trods  af:  jeg  mun 
gera,  hvaB  sem  mjer  sýnist,  f.  honum,  jeg  gor  hvad  jeg  vil  paa  Trods  af 
ham.  —  f.  om  en  ledsagende  Egenskab,  indirekte  tænkt  som  Aarsag :  uera 
grár  i.  hærum,  have  graa  Haar;  gráir  f.  járnum,  panserklædte  (egl.  graa 
af  Jærn);  huitur  f.  silfri,  med  skinnende  Solvbeslag  osv.  —  g.  i  Udtr., 
der  bet.  Bevis,  Betingelse,  Redegörelse,  Bekræftelse:  for:  fa-ra  rok  i. 
e-u,  gera  grcin  f.  c-u,  tit  sonnunar  f.  e-u,  scgj'a  ástæBurnar  f.  aBgcrBum 
sinum,  skilyrBi  f.  e-u.  Bevis  osv.  for  n-t.  -  6.  imod,  overfor,  for: 
a.  om  Værn,  Beskyttelse  imod  el.  Agtpaagivenhed  overfor  den  truende 
Tilstedeværelse  af  en  Fare  el.  Muligheden  af  en  saadan  (smlgn.  Brugen 
af  uiB),  Advarsel,  Forsigtighed  overfor  n-t:  Frygt  for:  i'era  óhuííur,  örugg- 
ur,  óhætt  f.  c-u  (o;  sikker  overfor  en  Fare,  som  kunde  komme);  taka  c-m 
vara  f.  e-u,  advare  en  imod  n-t;  geyma  sin,  gæta  sin  fyrir  e-m,  skjule 
sig,  vogte  sig  for  en  osv.;  hafa  ótta  f.  e-u,  nære  Frygt  for  n-t;  bcra 
kviBbogj  f.  e-u,  være  bange  for  n-t,  befrygte;  tok  hann  i  hönd  ser  hvast 
spjót  til  ad  verja  sig  meB  f.  (forsvare  sig  imod)  hundum  og  monnum  (Od. 
XIV.  37).  —  b.  i  forsk.  Udtr.  som:  daufheyrSur  f.  fortölum  c-s,  egl. 
tunghor  overfor  ens  Overtalelser  3:  træg  til  at  lade  sig  overtale;  vera 
blindur  f.  brcstum  c-s,  lukke  Øjnene  for  ens  Fejl.  —  7.  i  Udtr.  betegn. 
Vind  el.  Ström :  hrekjasr,  reUa  f.  vindt,  vcBri,  straumi,  drive  for  Vind  el. 
Strom ;  sigia  f.  hægri  golu,  sejle  for  en  let  Brise.  —  8.  i  Udtr.  fyrir  s/er: 
betegnende  Dygtighed  el.  det  mods.:  overfor  n-t:  i^era  mikill  (uiaBur)  i. 
sjer,  være  kraftig,  dygtig  el.  mægtig,  energisk;  vera  litill  (maBur)  f.  sjer, 
være  svag,  ubetydelig;  gera  mikiB  (litiB)  f.  sjer,  se  gera;  sjóBa  e-B  f.  sjer, 
tove,  nole  med  n-t;  ogs.     -  vclkja  e-B  (el.  velta  c-u)  f.  sjer,  overveje  n-f. 

—  9.  i  Udtr-,  der  bet.  Sikkerhed,  Hjemmel  for.  Pant  for  n-t:  trygging, 
heimild,  veB  f.  e-u:  —  bera  e-n  f.  c-u,  anfore  en  som  Kilde  til  n-t;  ekki 
læl   eg   kaupbréfiB    f.  hamri  af  hendi  (]ThMk.  366).   -   10.  i  forsk.   Forb.: 

a.  i  forsk,  upersonlige  Udtr.;  þaB  fer  vel,  illa  f.  e-m,  det  gaar  en  godt, 
daarligt ;  þaB  fer  mikiB  (litiB)  f.  e-u,  n-t  er  af  stort  (ringe)  Omfang ; 
þaB  stendur  vel  (illa)  å  f.  c-m  meB  e-B,    n-t  er  en  belejligt,  ubelejligt.  — 

b.  i  Udtr.,  som  bet.  Tillid,  Lofte,  Forpligtelse  el.  lign.:  trua  e-m  f.  e-u, 
betro  en  n-t;  få  loforB  f.  e-u,  faa  Lofte  om  n-t;  fa  viBurkenning  f.  e-u, 
faa  Anerkendelse  for  n-t.  —  c.  i  forsk.  Udtr.,  som  betegner  Beskæftigelse: 
hafa  e-8  i.  stafni,  have  n-t  for;  eiga  e-B  f.  bóndum,  have  n-l  at  udfore 
el.  udstaa.  -  d.  i  Udtr.  om  al  oplyse  en  om  n-t,  forklare  n-t  for  en  el. 
lign.:  telja  c-B  f.  e-m,  lýsa  e-u  fyrir  e-m.  -  e.  i  Udtr.,  der  bet.  Diktat, 
Tale,  Ordre  osv.  (ogs.  elliptisk):  segja  f.  verkum,  give  Ordrer  angaacnde 
de  daglige  Arbejder;  mæla  f.  skål,  udbringe  en  Skaal,  holde  en  Skaaltale. 

—  f.  i  en  Del  andre  Udtryk :  leita  f,  sjer,  spörge  sig  for ;  hafa  r/ett  f. 
sjer,  have  Ret;  ætla  i.  e-u,  tage  n-t  med  i  Beregningen  osv.  —  11.  som 
adv.  el.  elliptisk:  a.  =  á  undan,  jfr.  I.  2.  a.,  mods.  å  eftir,  i  Forvejen, 
foran:    hann    for   i.,    han    gik    i    Forvejen;    gekk  þar   um    slrætid  fylking 


voru  merki  borin  f.  (med  Fa 
vejen :  s/o  vikuni  /.,  syv  Uger  i  Forveje 
gert  /.,  gore  bagefter,  hvad  en  anden  ha 
förste  Gang,  jfr.  fyrirmjolt.  —  c.  om  N 
en  kommendes  Standpunkt,  jfr.  I.  3.  c- 
var  til  Stede;  þar  var  f.  fjöldi  manna. 
Mængde  Mennesker ;  hann  giftist  ekkju,  þ. 
Barn  i  Forvejen);  (dauBinn)  slær  alt,  hv 
han  træffer  paa  sin  Vej ;  þaB  var  reynt 
þeim   íöngum,   scm    f.  voru  (med  de  Midli 


fyrir 

er  i  Spidsen).  —  b.  forst,  i  For- 
;  gera  þaB  eftir,  sem  annar  hefur 
gjort  i  Forvejen ;  mjólka  f.,  malke 
•rværelse.  Tilstedeværelse,  set  fra 


allir. 


f. 


der 


nko 


alleredi 
r  rar  eitt  barn  f.  (h 
B  f.  er,  (Doden)  sla 
B  hjálpa  skipbrotsmi 
,   man  havde  ved  H 


alle 


havde  et 
alt  hvad 


tbi 


d.  heima  fyrir  og  abs.  iyrir,   hjemm 

e.  —  aB  framan,  fortil,  paa  Forsidi 
(i  bak,  bagtil):  Svo  kom  hann  (prest 
herBunum  (GFrE.  73);  hrossskinnsst 
i.  i  Udtr.;  e-3  mælist  vel  (illa)  /".,  n 
Omtale.  -  g.  om  Fortrin,  jfr.  III.  1. 
en  have  Forrangen.  —  h.  i  forsk,  ar 
sja  e-B  /.,  forudse  n-t;  biBjast  f.,  be 
sig  ned  (ogs.  lægge  sig  fortvivlet  he 
farast  f.,    det   bliver   der  nok  intet  af;   spyrjast  /.,    sporge   sig  fo 


nnum  mcB 

anden).   - 

:    margmcnnur  f.  (]ÁÞj.   II.  256).   — 

:    bak  og  f.,    for  og  bag ;    i  f.,  fortil 

■)  mcB  veitinguna  i  f.  og  hcmpuna  á 

ikum  skósiBum  i  f.  (JÁÞj.  I.  194).  - 

rost  (dadlet),  faar  god  (daarlig) 

låta  c-n  sitja  f.,  foretrække  en,  lade 

Ire  Forb.,  ofte  med  refl.  Verber:  vita, 

le,  forrette  sin  Bon;  leggjast  f.,  lægge 

);    farast  f.,    blive  til  intet:  þaB  mun 


kon 


f.,   faa  n-t  anbragt;  þykja  f.,  bliv 


fo 


egl.    Bctydninc 
11.:   halda  hcndinn 


f.   vågn,    spænde   Heste   for 
jjónir,   bringe  n-t 


augun,    holde  H 


Vogn; 


Øjn 


Tmet  over  n 
tilling  om 

1.  for,  forai 
den  for  Øjn. 

overf.  Bet.: 
foreslille  en  n-t. 


8  og  fyrirfram):  forbi,  udo 

er,  fre 

Grænse;   lita  niBur  f.  sig. 

se  nec 

f.  dyr,   ikke  komme  udenfor 

en  Do 

f.  borB,  over  Bord.   -   2.  i 

Vejen 

farBu  i.  sauBina,  gaa  (frem 

for) 

om);    hann  gckk  i  veg  i. 

mig. 

med    Betydning    af:    i  Veje 

T  for. 

^)  ude 


od  Faa 


t. 

Bevægelse.  I. 

1,  hen  foran :  a.  i 

ne ;  bcita  hesttim 
leiða  c-m  e-ð  f. 

—  b.  betegnende 
')  f.  konung,  for  Kongen,  frem  for  Kongen,  lil 
Kongen  ;  q^nga  f.  konung,  faa  (have)  Foretræde  hos  Kongen  ;  málið  kom 
f.  konung.  Sagen  Uom  for  Kongen,  blev  frembragt  for  Kongen  ;  slefna  e-m 
f.  domstol,  indstævne  en  for  en  Domstol;  Því  kern  eg  mi  f.  kné  þt'n  (Od. 
III.  41);  ')  i  mer  el.  mindre  overf.  Det.;  /eggja  spurning  f.  e-n,  forelægge 
en  et  Sporgsmaai ;  Icggja  e-d  f.  e-n,  overdrage  en  at  udfore  n-t,  jfr.  leggja. 

—  c.  for,  foran  (for  al  dække  el.  beskytte):  koma  skildi  f.  sig,  afparere 
(et  Hug  el.  desl.)  med  et  Skjold;  hann  hvesti  augun  fram  f.  sig,  han  saa 
skarpt  fremad.  —  d.  betegnende  Retning:  ')  med  adv.:  aftur,  inn,  út,  fram, 
nidur,  upp,  austur,  vestur,  suður,  norður:  fram  f.,  hen  foran;  aftur  f.,  om 
bag;  kasta  e-u  aftur  f.  sig,  kaste  n-t  bag  over  Skulderen;  rida  fram  f.  (aftur 
f.)  kirkjuna,  ride  hen  foran  (om  bag)  Kirken;  vagninum  var  ekið  fram  f. 
dyniar.  Vognen  korte  op  foran  Dören;  f.  fram,  i  overf.  Bet.  (jfr.  II.,  III., 

skor  fram,  udover  den  passende 
nedad,  jfr.  Uta;  komast  ekki  lit 
i  adv.:  /.  bjargid,  ned  af  Klippen  ; 
om  det  der  moder  en :  a.  i  Alm.: 
rene  (for  at  faa  dem  til  at  vende 
an  kom  fra  Siden  hen  foran  mig.  —  b. 
il  Hinder  for  (ofte  i  overf.  Det.):  ')  om 
at  yde  Modstand,  fange:  koma  f.  eða  i  veg  f.  e-ð,  laka  f.  e-ð,  setja  þuert 
nei  f.  e-ð,  leggja  snorur,  gildrur  f.  e-n;  —  Uggja  f.  fisk,  ligge  for  at  fange 
Fisk;  bregða  fæti  f.  e-n,  spænde  Ben  for  en;  og  lagdi  hart  bann  f.  hús- 
karla    sina    (]ÁÞj.    I.    146);   ')  i    overf.    Det.:   e-ð   ber   f.    (e-n),    se   bera. 

—  3.  a.  med  Detydning  af  Afgrænsning,  Lukning,  Dækning,  Indskrænk- 
ning: binda  f.  poka,  binde  for  en  Sæk;  låta  loku  f.  d\'r,  sætte  en  Skodde 
for  en  Dor;  girða  f.  alla  firði,  lukke  alle  Fjorde;  það  grær  f.  stúf- 
inn.  Stumpen  gror  til,  helbredes;  sauma  f.  c-ð,  tillukke  n-t  ved  Syning, 
jfr.  sauma;  ...  g/örir  kross  f.  eggina,  gor  et  Kors  for  Æggen  (JAPj.  I. 
260).  —  b.  frem  foran,  forbi,  ned  foran,  ned  fra:  sigla  f.  nesið,  sejle  forbi 
Næsset;  suður  f.  ncsið,  syd  for  Næsset.  —  c.  langs  med,  om  Udstrækning: 
f.  endilangan  Noreg,  langs  hele  Norge;  sýndi  hann  félögum  sinum  hnif 
sinn,  er  var  nær  spannar  langur  fyrir  egg  (hvis  Æg  var  næsten  et  Spand 
lang)  (Br]Þf.  179);  rótin  er  snubbótt  f.  endann,   Rodens  Ende  er  afstumpet. 

—  d.  ud  over:  draga  or  f.  odd,  trække  en  Pil  helt  op  (saal.  at  Spidsen 
berörer  el.  gaar  ind  over  selve  Buen).  —  4.  med  forskellige  Verber:  taka 
fram  f.  hendurnar  á  e-m,  stoppe  en  i  n-t,  gribe  hindrende  ind  over- 
for en;  taka  f.  kverkarnar  á  e-m,  gribe  en  i  Struben;  taka  sjer  e-ð  f. 
hendur,  tage  sig  n-t  for;  koma  f.  ekki,  ikke  nytte  n-t.  —  II.  Tidsbestem- 
melser (jfr.  dat.):  for,  foran  i  Tiden;  ~  ogs.  om  Varsel:  forud:  a.  i 
alm.  Tidsangivelser:  f.  vetur,  jol,  for  Vinter(ens  Begyndelse),  for  Jul;  f. 
þann  tima,  f.  þá  daga,  for  den  Tid  osv.  —  b.  /.  hádegi,  for  Middag,  om 
Formiddagen;  f.  Krists  burð,  for  Christi  Fodsel.  —  c.  i  Udtr.:  /.  timann, 
for  den  rette  el.  nødvendige  Tid.  —  d.  f.  fram  (jfr.  fyrirfram),  for  tidligt, 
forud,  som  Forskud:  hann  mundt  låtizt  hafa  f.  forlog  fram  (Od.  V.  16); 
få,  laka  e-ð  f.  sig  fram,  faa,  tage  n-t  som  Forskud:  nu  orðid  er  daglauna- 
monnum,  að  minsta  kosti  i  kaupttinunum,  ekki  borgad  öðru  visi  en  i  pen- 
ingum,  nema  ef  til  uill  einstöku  sjómönnum,  sem  hafa  tekið  svo  mikið  út 
fyrir  sig  fram  (Alþ.  '11,  B.  II.  982—83);  (sýslan  haft)  eytt  til  vegarins  f. 
sig  fram  (brugt  forskudsvis)  af  næsta  fjárlagaárstillagi  (Alþ.  'Il,  B.  268); 
f.  ir  ieLörlög)  fram,   for  Tiden;  for  tidligt.  -  III.  Forskellige  overf. 


Betydninger,  abstrakte  Udtryk 
ning  ofte  ligger  til  Grund.  1.  fremfor,  udo 
fram)  aðra  menn  ad  afli,  han  overgik  andre  i  Kr, 
fremfor  alting.  -  2.  for,  foran,  hen  for,  hen  forai 
hann  var  settur  f.  liðið,  stillet  i  Spidsen  for  Hær 
búið,  satte  ].  Í  Spidsen  for  Husholdningen;  setja 
som  Forstander  for  en  Skole.  —  3.  a.  for,  paa  i 
sitt  leyti,    f.  minn,   þinn,    sinn  hlut  (part),    foi 


dog  den  egl.  Betyd- 
;er:  hann  var  f.  (^  um 
efter;  f.  alt  annað  fram, 
,  op  for,  i  Spidsen  for: 
;n ;  hann  setti  Jörund  f. 
e-n  f.  skala,  ansætte  en 
ns  Vegne:  f.  mitt,  þittf 
,  din  osv.  Del  (mit  osv. 


Vedkommende);    hver  synjaði  f.   sig,   alle   nægtede,   hver  for  sit  Vedkom- 


fyr 


189 


fyrirganga 


mende;  Åv  h^kka  F.  mtg,  jeg  takUer  for  mig,  paa  egne  Vegne;  hann  kaus 
Jon  til  gerdar  i.  sina  hond  (paa  sine  Vegne);  f.  kjósendur  mt'na  get  jeg 
sagt,  paa  mine  Vælgeres  Vegne  Itan  jeg  sige;  gem  e-ð  f.  e-n,  gore  n-t 
for  en,  paa  Anmodning  af  en;  kemba  f.  konumar,  skrifa  bók  f.  biskupinn, 
osv.;  Eg  er  vel  ánægður  f.  þi'na  hönd  (paa  dine  Vegne)  (]ThMJ(.  354);  tala 
i.  munrt  e-5,  t»le  paa  ens  Vegne,  i  ens  Navn  (jfr.  B.  III.  7).  -  b.  til 
Forsvar  for:  koma  orðum  f.  sig,  bera  brjef  f.  sig,  halda  vom  uppi  f. 
foðurland  sirt,  osv.;  legg/a  sig  i  kættu  /"(T/r  e-n,  paatage  sig  Fare  for  en; 
suara  f.  sig,  svare  for  sig;  afsokun  fyrir  e-n,  UndsltYldning  foren;  ganga 
i  ábi'rgð  f.  e-n,  paatage  sig  en  Kaution  for  en ;  kvitta  f.  e-n,  hond  e-s, 
kvittere  paa  ens  Vegne.  —  c.  indskrænkende:  það  er  f.  sig,  det  gor  ikke 
saa  meget;  það  er  tit  af  f.  sig,  det  er  en  Sag  for  sig;  hver  fyrir  sig,  hvor 
for  sig,  hver  især;  eins  og  þau  hugsuðu  hvort  f.  sig  (hvert  især)  CJThMk, 
340);  út  af  f.  sig,  alene  for  sig  selv.  —  d,  med  forskellige  Udtryk,  der  i 
Reglen  ogs.  kan  konstrueres  med  dat.,  saal.  at  fyrir  med  acc.  er  lige  med 
dat.  alene :  for  :  vera  hættulegt  f.  e-n  el.  e-ð  ■=  kættulegt  e-m  el.  e-u,  farligt 
for  en  el.  n-t;  og  er  htin  þvi  f\'TÍrmynd  f.  aðra  (--  öðrum  fyrirm\'nd)  (For- 
billede for  andre)  (GVÍgf.  i  ]At>i.  I.  xxv);  mttni  fært  bæja  á  milli  f.  velklædda 
og  roskva  karlmenn  (]ThMk.  59);  það  gæti  vel  verid  ástæða  til  f.  þá  (for 
dem);  þá  er  hægra  f.  aðra,  ad  grafast  eptir þeim  á  eptir  (lÁÞj.  I.  359);  þad 
er  sameiginlegt  f.  báðar  bækurnar  (fælles  for  bægge  Bogerne);  Gagnrýnin 
er  naudsynleg  f.  þ/óðlifið  (  -  þ/óðlifinu)  eins  og  saltid  f.  matinn  (  ntat- 
num)  (Eimr.  II.  161).  "  e.  (handa)  for,  til,  til  Brug  for,  til  Fordel  for: 
gestaherbergis  .  . .  og  ætfað  var  f.  (bestemt  til)  hina  (  hinuni)  óæðri  gesti 
(IThMk.  219);  reglugerð  f.  skala.  Reglement  for  en  Skole;  og  er  þar  að 
eins  hagbeit  f.  (Græsgang  for)  enar  kumrandi  gcitur  (Od.  IX.  7);  vera  oi 
góður  fyrir  e-n,  være  for  god  til  en  ;  rum  f.  e-n  el.  e-ð.  Plads  til  en  el.  n-t ; 
ad  ver/a  því  litla,  sem  vid  eigum  f.  bornin  (til  Fordel  for  Bornene);  vinna 
f.  bindindismálið,  arbejde  for  (paa)  Afholdssagen  (her  kan  ogs.  bruges  dat.); 
f.  þig  hef  /eg  enga  leyndardóma,  jeg  har  ingen  Hemmeligheder  (tit,  bestemte 
for  dig  3:)  at  fortælle  dig  ff.  þjer,  overfor  dig);  mjólk  f.  barnid.  Mælk 
til  Barnet;  þá  rann  og  loksins  upp  dagr  fyrir  (for  3:  til  Fordel  for)  þjód- 
sögur  vorar  (jAPj.  I.  xsv);  bid/a  f.  e-n,  gaa  i  Forbon  for  en;  gud  f.  alla. 
Gud  for  alle;  skófi  f.  alt  landid,  en  Skole  for  (til)  hele  Landet;  samkomw 
stadur  f.  verslunarst/ettina.  Modested  for  Handelsstanden;  en  Akkear  munu 
vera  i  útvegum  f.  þig  (paa  dine  Vegne)  um  þetta  alt  saman  (Od.  32-33);  til 
hagsmuna  f.  (Fordel  for)  hofudstadinn.  —  f.  om  det  der  tager  Sigte  paa  n-t, 
staar  i  et  vist  Forhold  til  n-t:  e-d  er  til  heilta  (oheilla)  i.  e-n,  til  Held 
(Uheld)  for  en  ;  hafa  þýdingu  f.  e-d,  have  Betydning  for  n-t :  Slikt  vos  getur 
f.  gamlan  mann  opt  dregid  illan  dilk  á  eptir  sér  (]ThMk.  149);  ad  alt  þetta 
sje  . . .  einkennilegt  f.  (ejendommeligt  for)  þau  kvædi  (TBokm.  XV.  109);  ^nrkja 
rimur  f.  (for)  lærda  menn  og  stórhöfdingja.  —  g.  med  Adjektiver  betegnende 
Ævne  og  Tilböjelighed  til  n-t :  vera  lagadur,  laginn,  gefinn,  hneigdur  f.  e-d; 
~~  jordin  er  vel  lögud  f.  saudfjárrækt,  egner  sig  godt  til  Faareavl ;  gefinn 
(hneigdur)  f.  vin,  tilbðjelig  til  Drik ;  hann  var  laginn  mjog  f.  (havde  Lyst 
og  Ævne  til)  allskonar  aflraunir  (^ThMk.  278-79).  -  4.  a.  med  Betydning 
af  Orden,  Rækkefølge,  Afdeling,  i  Udtryk  som:  fat  f.  fór.  Skridt  for  Skridt; 
blad  f.  blad,  det  ene  Blad  efter  det  andet;  ord  f.  ord,  Ord  for  Ord;  grein 
f.  grein,  paragrafvis.  —  b.  distributivt:  for:  ad  ein  tilft  væri  nefnd  f. 
hvem  fjordung  (TBokm.  XV.  24);  borga  krónu  f.  hvert  nef,  een  Krone  for 
hver  Næse  (3:  Person).  -  5.  a.  i  Stedet  for:  få  mann  f.  sig,  faa  en  Mand 
i  sit  Sted;  auga  f.  auga.  Øje  for  Øje;  eitt  skifti  f.  oli,  een  (3ang  for  alle; 
nota  mel  f.  kom,  bruge  Marehalm  i  Stedet  for  Korn ;  taka  viljann  f.  verkid, 
tage  Viljen  for  Gærningen.  —  b.  om  Pris,  Værdi,  Gæld,  Betaling,  Erstat- 
ning, Bode  osv.:  for,  til:  få,  setja,  gefa,  borga,  gjalda,  greida  i  skad a- 
ba'tur  f.  e-d;  —  /eg  ke\'pti  jördina  f.  7000  kr.,  jeg  købte  Gaarden  for  (til 
en  Pris  af)  7000  Kr.;  få  bætur  f.  e-d,  faa  Erstatning  for  n-t;  f.  engan  mun, 
paa  ingen  Maade;  f.  hvem  mun,  f.  alla  muni,  for  enhver  Pris,  absolut, 
endelig.  —  c.  i  Udtryk  som  betegner  Belönning,  Tak  for  o-t:  veita  umbun 
f.  e-d,  kunna  e-m  þðkk  f.  e-d,  þakka  f.  e-d;  —  vertu  blessud  f.  hana  (3: 
gjofina)  (]ThMk.  248);  Oudsåst  f.  kenninguna,  prestur  gódur  QThMU.  1%); 

—  ogs.   om    Straf   til    Gengæld:    hafdu   þetta    f.   el.  þetta  skaltu  hafa   f. 

—  d.  i  Bet.  som  gældende  for,  lig  med,  til  o.  1.:  hafa  e-d  f.  saft,  be- 
tragte n-t  som  sandt,  have  hort  med  Sikkerhed ;  margir  þóttust  varia  geta 
þekt  hann  f.  sama  mann  (kunne  kende  ham  igen);  f.  vist,  sikkert,  med 
Sikkerhed;  koma  f.  eitt,  komme  ud  paa  eet;  koma  f.  ekki,  ikke  nytte  n-t; 
få  f.  konu,  faa  til  Hustru;  einginn  vildi  fara  til  bónda  f.  vinnumann  (som 
Tjænesiekarl)  (lÁÞj.  I.  443);  Jeg  vil  .  .  .  hafa  sannleikann  .  .  .  /.  leidar- 
stjörnu  (TBókm.  XV.  3);  Þessa  menn  kusu  þeir  .  .  .  fyrir  (valgte  de  til) 
gjördarmenn  (IThMk.  326);  nota  bæjarvegg  f.  bakþúfu,  hafa  strák  f.  fylgd- 
armann  osv.  —  6.  betegnende  Grund  og  Aarsag :  a.  for,  af  en  vis  Grund, 
formedelst:  /.  þá  sok,  af  den  Grund;  fa  ord  á  sig  i.  e-d,  blive  berömt  for 
n-t;  få  ord  f.  mælsku,  blive  berommet  som  Taler;  f.  verdleika  sina,  paa 
Grund  af  sine  Fortjænester;  þola  e-d  f.  e-n,  lide  n-t  for  ens  Skyld;  hjcldu 
þau  hjón  öllu  fje  sinu  f.  drauminn  (paa  Grund  af  Drömmen  3:)  Ægtepar- 
ret havde  Drömmen  at  takke  for,  al  de  beholdt  alle  deres  Faar;  og  sem 
I.  hafdi  opt  åvitad  f.  strákapör  sin  (JÁÞj.  I.  374);  ádur  hann  lætur  Hf  id  f.  of- 
stopa  sinn  (II.  I.  10).  -  b.  for  ens  Skyld:  gera  e-d  f.  e-n,  gore  n-t  for 
en,  for  ens  Skyld ;  gerdu  þad  f.  mig  (for  min  Skyld,  jeg  beder  dig),  vertu 
ekki  ad  gylla  daudann  f.  mér  (Od.  XI.  57);  f.  mina  skuld,  for  min 
Skyld ;  f.  e-s  sok,  for  ens  Skyld ;  f.  hennar  sakir,  for  hendes  Skyld : 
þid  gerid  þad  f.  min  ord,  I  gör  det,  naar  jeg  beder  om  det ;  særa  e-n 
f.  krafta  Krists  (for  Christi  Skyld).  -  7.  ved  ens  Hjælp,  ved  Hjælp  af, 
ved,  gennem:  /.  kraft  Drottins,  ved  Guds  Magt;  /'.  vom  tilbeina,  ved 
vor  Hjælp;  f.  munn  e-s,  gennem  ens  Mund:  Sofnudurinn  fékk  ad  vita 
góda   grein    á    Sveini  f.    munn    Jons   sunnlendings    (GFrE.  71).    —   8.   til 


Trods  for:  þrátt  f.  alt,  f.  alt  þad,  alt  f.  þad,  til  Trods  for  alt:  þrátt  f. 
þetta  dettur  m/er  ekki  i  hug  (TBokm.  XV.  3);  /'.  konungsleyfi  fram,  uden 
Kongens  Tilladelse;  f,  råd  fram,  uagtsomt,  ufornuftigt.  —  9,  nærmest  om 
Retning  med  adv.  endende  paa  -an:  f.  sunnan,  vestan,  aiistan,  nordan, 
utan,  innan,  framan,  ofan,  nedan,  handan,  aftan,  framan :  f.  aftan,  bag- 
om, bagved;  f,  framan,  foran;  f.  innan  gård,  inden  for  Gærdet;  f.  ofan 
gård,  oven  for  Gærdet;  /.  utan,  uden  for;  f.  nedan,  neden  for;  f.  austan 
(nordan  osfr.)  gård,  osten  for  (ost  for)  Gærdet;  uden  subst.:  f.  austan 
(nordan  osfr),  ')  længere  mod  Øst  (Nord  osv.);  •)  paa  Øst-  el.  Sydost- 
(Nord-  osv.)  landet;  /".  innan  fjall,  paa  denne  Side  af  Bjærget;  f.  utan  fjall, 
hinsides  Bjærget;  /.  handan,  hinsides,  paa  den  anden  Side;  i  overf.  Bet.: 
f.  utan,  foruden,  undtagen. 

C.  som  Præfiks,  tillige  med  for-.  I.  i  Bet.  over,  foran,  for.  1.  fordyri, 
forbeini,  fyrirbuningur.  —  2.  forstærkende:  forrikur  ^=  mjog  rikur  osv.  — 
3.  i  Bet.  ned  ad,  drivende  for:  forbrekkis,  -streymis,  -vidris  osv.  —  II. 
f.  privativum:    1.  forbod,   fyrirbjÓda,  fyrirfara,  fordæma,  fyrirverda  osv. 

—  2.  gennem  tysk  og  dansk  Indflydelse,  svarende  til  tysk  ver-,  dansk 
for-,  blev  en  Mængde  Ord  beg.  med  for-  indfort,  navnlig  gennem  Ro- 
formationstidens  opbyggelige  Skrifter;  de  fleste  af  dem  maa  dog  nu 
betragtes  som  helt  forældede,  saaledes:  forstanda,  forråda,  forþjcnusta 
osv.,  enkelte  holder  sig,  saal.  forsóma.  ~  Naar  Præpositionen  sta.ir  ad- 
verbielt bag  ved  Verbet,  faar  Udtrykket  ofte  den  modsatte  Betydning  af, 
hvad  Verbet  har,  naar  Præpositionen  bruges  som  Præfiks,  saaledes:  bjóda 
e-d  f.,  befale  n-t,  men  fyrirbjóda,  forbyde,  bidja  f.  c-m,  bede  for  e-n,  og 
fyrirbæntr.  Forbon,  men  forbænir.  Forbandelser.  G.  Vigf.,  som  er  den 
forste,  der  gor  opmærksom  paa  dette  Fænomen,  paapeger,  at  man  bl.  a. 
heri  har  Beviser  for,  at  disse  Smst  med  for-  skyldes  fremmed  Indflydelse. 

fyrir  band  lfl:rl(r)ban  t]  n.  Baand  (for  Aabningen  af  n-t.  f.  Eks.  en  Sæk). 
-bára  (-bau:ral  f.  -  vidbara.  Paaskud.  Undskyldning,  -beifisla  [-bf iösla] 
f.  Forbon,  f-benda  (-btndal  f.  fyrirboöa.  f-bending  [-btndiijkl  f. 
---  fvrirboOi.  -berandi  [-br;randll  a.  pludselig  optrædende  (om  Luftsyn) 
(LFR.  111.  127).  -berast  [-btirastl  v.  refl.  kun  i  Forb.:  låla  f.,  nöjes  med 
et  Opholdssted:  láta  f.  undir  beru  lofti.  -biöjari  I-blö  jarl]  m.  Forbeder, 
Forbederske.  -bindast  [-bin  dast)  vrefl.  standses,  hindres:  brjóta  ...  skip 
Feaka  .  .  .  svo  þeir  fyrirbindist  og  af  láti  ad  veita  monmim  flutning  (Od. 
273).  -birting  I-blydiijkl  f.  Forudforkyndelse.  -bjóOa  I-bjo":öa]  vt.  for- 
byde. -boÖa  I-bo:öal  vt.  I,  (vita  å)  varsle.  —  t2.  (segja  fyrir)  forudfor- 
kynde.  *boðalaust  [-boOalöyst]  adv.  uden  Varsel:  alt  var  kyrt  og  f. 
t-bo&andi  [-bo:Oandl)  m.  Forudforkynder.  -bo6i  [•bo:0]]  m.  Varsel, 
Forvarsel:  e-d  er  f.  e-s,  n-t  varsler  n-t.  -boOun  I-bo:öoHl  f.  Forvarsel. 
-boOungur  I-bo:ðuijgoel  m.  Forstykke.  -bon  [-bo'':/il  f.  I.  (fyrirbeidsla) 
Forbon;  (medma'li)  Anbefaling,  Godsagn.  —  t2.  i  pi.:  fyrirbænir,  For- 
bandelser (—  forbænir).  -bónarbrjef  I-bo"  narbrje:!'!  n.  Anbefalingsbrev, 
Anbefalingsskrivelse,  -bónarmafiur  I-bo"  narma:OoQl  m.  Forbeder,  -bor- 
inn  I-bo:rlnI  a.  foregiven  (jfr.  bera  fyrir).  -breytni  [-brEÍhdnll  f.  Eksem- 
pel, Foredomme,  -brigði  [-brlqöl,  -brlgöll  n.  1.  Fænomen,  Fremtoning, 
Foreteelse,  Teelse:  Orsakir  til  einhvers  fyrirbrigdis  köllum  vér  þau  atvik 
sem  verda  ad  eiga  sér  stad  til  þess  fyrirbrigdid  komt  fram  (GFHh.  45).  — 
2.  overnaturflgt  Syn,  Varsel,  sælsomt  Fænomen :  /  vöku  og  svefni  hafdi 
hann  þó/t  verda  var  fyrirbrigda  og  bcndinga  OTrL.  183).  -búa  l-bu:al  vt. 
forberede,  berede;  —  pp.  fyrirbtiinn,  forberedt.  -búnaOur  I-bu;naÖo(}]  m. 
Forberedelse,   Anstalter.    -burÖur  [-bVröoi?!  m.    1.  (atbtirdur)  Hændelse. 

—  2.  a.  (kynlegur  atburdur)  ejendommeligt  Fænomen,  Foreteelse.  —  b* 
(kynleg  syn)  Syn,  Aandesyn,  Varsel.  —  3.  (vidbåra)  Foregivende.  —  4. 
til  fiTÍrburdar  vid,  Í  Overensstemmelse  med:  hann  vildi  ad  BjarnÍ  fengi 
JóhÖnnu,  ella  gyldi  hann  rádspjöll  hennar,  .  .  .  ///  fyrirburdar  vid  Danalogin, 
um  náveru  barnsehra  (GKonÆf.  214).  -bæn  I-bai:/il  f.  Forbon,  -bært 
I-bai:rl|  n.  Fænomen,  Foreteelse.  f-bÖlvast  1-böl  vast)  vrefl.  blive  for- 
bandet, t-djarfa  (-djar  vaj  vt.  1.  (fynrlita,  hafna)  foragte.  -  2.  for- 
djaria.  -dráttarnet  |-drauhdarnE;tl  n.  ådråttamet.  Dragvod,  Trækvod. 
-dráttaHími  |-dr.iuhdaoti:mlI  m.  Træktid,  -dráttur  I-drauhdoo)  m.  1. 
ádráttur.  —  2,  del  al  trække  n-t  for  el.  at  n-t  trækker  for  (jfr.  draga 
fyrir);  spec.  Formorkelse.  -dæma  I-dai:maI  vt.  fordomme,  -dæmari 
|-dai:marll  m.  Fordommer,  -dæmi  [-dai:mll  n.  Præcedens,  Fortilfælde, 
Eksempel,  jfr.  fordæmi.  f'dæniilegur  [-dai  mll£:qoyl  a.  íordömmelig. 
-dæming  I-dai:miijkI  f.  Fordömmolsc.  -dæmingarveröur  [-dai  miijgar- 
veröoy)  a.  fordommelsesværdig,  fordommelig.  -fara  l-(y)-ia:ral  vt.  med 
dat.  1.  a.  (gerskemma,  glata)  tilintetgöre,  odelægge  (jfr.  fara  e-u  fyrir,  se 
fara):  eigi  må  skipsljóri  f.  lcidarbókinni  (Stj.  '90,  A.  34).  —  b.  (drepa) 
dræbe:  f.  sjer,  begaa  Selvmord;  f.  barni  sinu.  —  2.  refl.  fyrirfarast :  láta 
e-d  f.,  undlade  n-t.  -farandi  [-fa:randll  1.  a.  (undangenginn)  foregaaendc. 

—  2,  adv,  (ad  undanfornu)  i  den  senere  Tid.  -farast  [-fa:rastl  se  fyrir- 
fara. -fari  I-fa:rlI  m.  det,  der  gaar  forud  for  n-t,  Forlober,  Forgænger. 
-farinn  (-fa:rml  a.  (jfr.  fyrirfara).  —  I,  (skemdur)  odelagt.  —  2.  forud- 
gaaende:  ad  fyrirförnu,  tidligere,  i  den  sidste  Tid.  -ferÖ  [-ftT^j  f.  Volu- 
men, Rumfang,  Omfang,  Mægtighed:  Utill  fyrirfcrdar,  af  ringe  Omfang. 
-ferÖarlftill  I-ft:rðarli:dld>.,  -li:tld>.]  a.  af  ringe  Omfang,  -ferðarmikill 
|-írrCarml:ijldX,  -mc^.ld?.]  a.  voluminøs,  af  stort  Omfang,  omfangsrig. 
-folk  I-fo"/.k,  -fo'l  kl  n.  fornemme  Perroner,  Herskab. 

fyrirfram  |fl:rl(t.»)fram  ]  adv.  1.  forud,  paa  Forhaand :  borga  c-d  f.  — 
2.  (i  brådina)  foreløbig:  þad  er  óhætt  ad  minsta  kosti  svona  firirfram, 
ad  skoda  halastjörnubrautirnar  eins  og  þa'r  va'm  fleigbogar  (Urs,  117). 
-greiðsla  I-grriO  sla}  f.  Forudbetaling,  -greiösluskylda  [-gnidslosfjtldal 
f.  Frankotvang.  -innritun   [-inrldon,  -rl\on\  f.  foreløbig  Indtegning. 

tfyrir  furÖa  [fi:rl(n)fvr-5a]  f.  Varsel,  Tegn.  1. -ganga  l-(r-)gaui)  gaj  f. 
I.   (sbr.    ad  ganga   fyrir  e-n)  Tilnærmelse.  -    2.   spec.    (áheyrn)  Audiens, 


fyrirganga 

Foretræde.  —  fJ-  (1>^S  ^S  ganga  á  undaii)  Gaaen  foran,  i  Forvejen;  (for- 
ganga)  Gaaen  i  Spidsen  (som  Leder  el.  Styrer).  t2.  -ganga  l-gauij  ga)  vi. 
forgaa,  forlise,  t-gangari  |-gauij  garl]  m.  Forgænger,  Formand,  -gangur 
[-gaull  goyl  m.  1.  (undirbuningur)  Forberedelse:  Fjorår  þ/ónusíiiniíyar  .  .  . 
höfdii  á  mcdan  ffrirgáng  i  hcrbcrg/unum  (Od.  210).  —  tZ.  a.  (iofganga) 
Gaaen  i   Spidsen.  —  fb.  Forrang,  Fortrin ;  hafa  i  öllum  h/utuni  fyrirgang. 

—  3.  (gauragangur)  Stöj,  Spektakel,  Staahci.  -gefa  [-rjt:val  vt.  tilgive, 
forlade;  fyrírgeíðii!  om  Forladelse!  -gefanlegur  |-i|EvanlE:qonl  a.  tilgive- 
lig, -gefning  [-(jtbniiik]  f.  Tilgivelse,  Forladelse:  hidja  c-n  fyrirgciningar 
á  c-ii;  bede  en  om  Forladelse  for  n-t.  -gcfningarbón  [-rjibnii|garbo":n] 
f.  Don  om  Forladelse,  -gengilegur  |-rjEÍ]j<jllE:qo(>l  a.  affældig,  ældet  af 
Udseende,  -genginn  [-((EÍijOlnl  a.  affældig,  ældet,  udtæret,  -gera  [-(jE:ral 
vt.  med  dat.  1,  forbryde:  /.  ////  siiw  og  eignum.  —  2.  (gerspilla)  tilintct- 
gore :  Fyr  eða  síðar  mitndi  það  lenda  i  skulduni  .  .  .  og  f.  traiisti  swti 
(]TrL.  61).  -gerö  l-QEr31  f.  (BH.)  1.  (i  vefståli)  Traadenes  Fordeling  i 
Sollerne.  —  2.  (glotun  c-s)  Fortabelse.  —  3.  (med.)  Sygdom  i  Forhuden 
(phimosis).  -girða  |-f|lrDal  vt.  forebygge  (EArRjett.  84).  -gjöf  1-00:1-1  f. 
Tilgivelse  (  fyrirgefning):  (Ordspr.)  gleymska  og  f.  gera  á  heíudum  töí 
(Milsh.  121),  Glemsel  og  Forladelse  er  Hævnens  Hemsko.  -gjöra  |-rjö:ral 
vt.     -  fyrirgera.    -greiösla  1-grEÍO  slal  f.   1.  (aðsloð)  Hjælp,  Bistand.  — 

2.  Ekspedering,  Befordring:  þangað  til  hun  (3;  scndingin)  er  afhent  tit 
frekari  fyrirgreiðslu  hlutaðeigandi  póststjórn  erlendis  (Stj.  '07,  A.  268).  — 

3.  Opvartning :  hótelltf  er  hér  iremur  lítið  og  er  það  nokkud  ad  kenna 
bædi  hilsnæði  og  fyrirgreiðslii  (Eimr.  IX.  100).  "  -grenslan  l-grenslan]  f. 
(med.)   Prognose. 

fyrirhafnar  laus  (fl:rIo('i)abnarlðy:s,  fIrlhabnar-1  a.  uden  Anslrængelse: 

—  adv.  -laust.  -litill  l-li:dld?.,  -li:tldM  3.  1.  (auByeldur)  let,  uden  stort 
Besvær,  ikke  forbunden  med  store  Anstrængelser ;  —  adv.  -Utid,  uden 
store  Anstrængelser.  —  t2.  (framkyæmdalitill)  lidet  foretagsom,  -mihill 
l-ml:(|ld?.,  -ml:^ld).l  a.,  -samur  l-(i;-)sa:moel  a.  besværlig,  anstrængende. 

fyrir  heil  lfl:rln(h)ti:tl  n.,  -heiti  l-(h)EÍ:dI,  -(h)EÍ:tll  n.  Lofte,  For- 
jættelse, -heitinn  l-(h)fi;dln,  -(h)£Í;tlnl  a.  forjættet:  hi3  iyrirhcitna  land. 
t-heitsjörð  l-(h)EÍtsjör  31  f.  det  forjættede  Land.  -hyggja  l-(h)l(,:a)  f. 
1.  líorsjáhii)  Forudseenhed,  Forsynlighed,  Omhu,  Omsorg.  —  t2.  (Hm- 
tramætlun)  Forudbestemmelse :  f.  giiðs. 

fyrirhyggju  laus  Ifl:rlo(h)]i)  olöy:s,  fl:rlh!íj  o-]  a.  uforudseende.  -leysi 
I-lFÍ:sll  n.  Mangel  paa  Forsynlighed  (Forudseenhed),  -litill  (-li:dld?.,  -li:t- 
id/.l  a.  ikke  meget  forudseende,  -maöur  (-ma:öool  m.  forsynlig  Mand. 
-samur  l-sa:mo.jl  a.  forudseende,  -semi  I-st:mll  f.  -    fyrirhyggja. 

fyrir  hitta  lfl?rlo(h)lhda,  flrlhlhdal  vt.  forefinde,  træffe  paa,  træffe. 
■,hlað  [-(h)).a:c'l  n.  Græstorvsvold  omkring  en  Stabel  Ho.  -hleSsla 
|-(h);.Eð  slal  f-  1-  (stiflngarBur)  Afdæmning.  -  2.  Opforelse  af  en  Græs- 
torvsvold omkring  en  Stabel  Ho  (jfr.  UtirhlaB):  Tortid  var  þurt  og  ófrosið 
austan  á  heyinu  og  hafði  þegar  losast  um  það  vid  fyrirhledsluna  (Eimr. 
X.  104).  t-hlynning  |-(h)Åln:iijkl  f.  Indledning,  -huga  (a)  |-(h)Y:qa|  vt. 
1.  fákveða  fyrirfrani)  forudbestemme :  /.  e-m  e-6,  tiltænke  en  n-t.  —  2, 
(ráðgera)  paatænke.  —  3,  pp.  fyrirhugaður,  forudbestemt,  paatænkt. 
-hugsaSur  I-(h)vx  saðo(>l  a.  forud  udtænkt,  -hugun  (-anir)  |-(h)Y:qonl 
f.  ti.  (fyrivh-am  ákvörðun)  Forudbestemmelse,  Prædestination.  -  2.  (ráða- 
gerð)  Plan.  -höfn  l-(h)öb  vi  f.  Ulejlighed,  Anstrængelse,  Besværlighed. 
-Uall  |fl:rl(o)kad).l  n.  Stævning,  Indkaldelse:  spvrði  hann  .  .  .  ad  fyrir- 
kallið  eda  stefnan  var  úttekin  (GKonÆf.  214-215).  -kallaöur  |-kad  I- 
aoogl  a.  oplagt:  vel  (illa)  i.,  godt,  daarligt  oplagt.  -kallsseSill  |-kad?.- 
sE:5id>.|  m.  Kaldseddel  (Stj.  '94,  A.  2).  f-kennari  |-f;Fn:aril  m.  Lektor. 
-koma  [-ko:mal  vt.  med  dat.  dræbe,  odelægge,  skaffe  af  Vejen:  Eg  sé 
niann ;  er  eg  liræddtir  um  ad  hann  brått  fyrirkomi  okkur  bádum  (11.  II. 
316).  t-kominn  I-ko:ml;il  a.  forkommen,  udmattet,  -komulag  [-komo- 
U:q]  n.  Indretning,  Ordning,  Organisation,  Arrangement,  -kona  [-ko:nal 
f.  fornem  Dame.  f-kunna  |-kYn:a!  vt.:  i.  e-n  es,  dadle  en  for  noget. 
-kuri  l-kvr  d).l  n.  Forstykket  af  en  Klædning  (ASkaft.).  t-kvc8a  l-kvE:ðal 
vt.  afslaa,  forbyde,  t-kvenska  1-kvEn  sgal  f.  kvindelig  Værdighed,  -lag  I-(r)- 
la:<7l  n.  1.  (fyrirmæli)  Forskrift,  Befaling;  Ordre.  -  2.  spærrende  Udlægning 
af  Næt :  Contract  .  .  .  vidvikjandi  selnótar  fyrirlagi  i  Bakkakrók  (Alþb. 
1748,  Nr.  6).  -laga  |-la:qal  f.  -=  fyrirlag  1.  t-lát  |-lau:ll  n.  Tilgivelse. 
-láta  |-lau:da,  -lau:lal  vt.  1.  (yfirgefa)  forlade,  overlade  til  sin  Skæbne: 
f.  skipid  (Stj.  '90,  A.  56);  En  mig  ekki  .  .  .  ad  eg  ekki  fyrirláti  þig  i  reiði 
minni  (II.  I.  77).  -  t2.  (Fyrirgefa)  tilgive:  /.  e-m  e-d.  -  t3.  (sleppa  e-m 
vid  e-d)  eftergive,  t'látning  1-Iauhdnirjkl  f.  Forladelse,  t-látsamur 
|-lau(t)sa:moel  a.  eftergivende,  f-latsemi  l-lau(t)sE:ml|  f.  Eftergivenhed. 
-leikur  I-lEÍ:goo,  -Iti:koel  m.;  eiga  fyrirleikmn  (]ÓlGrv.  cit.  ÓDav.), 
have  Ret  til  det  förste  Træk  (ogs.  overf.).  -leitinn  |-lEÍ:dIn,  -lEÍ:tml  a. 
forsigtig,  hensynsfuld,  kun  i  nægt.  Forb.:  hann  er  ekki  sjerlega  f.,  han 
generer  sig  saamænd  ikke,  jfr.  ófyrirleitinn.  -leitni  1-lfihdnll  f.  Forsigtig- 
hed, -lesari  |-lE:sarll  m.  1.  (i  háskóla)  Forelæser.  —  2.  (madur,  er  flytur 
erindi)  Foredragsholder,  -lestraskrá  l-lEsdrasgrau:l  f.  Lektionskatalog, 
Forelæsningskatalog,  -lestur  [-lEsdogl  m.  1.  (i  háskóla)  Forelæsning; 
halda  fyrirlestra  um  e-d,    læse  over  n-t.  —    2.  (erindi)  Foredrag:   flyt/a  f. 

—  3.  (það  ad  lesa  e-m  e-ð  fyrir)  Diktat,  -liði  I-ll:ðll  m.  Anforer.  -ligg- 
iandi  [-lirj:andll  a.  henlagt  (og  endnu  ikke  brugt),  paa  Lager,  -liking 
I-li:rjir|k,  -li:l;iokl  f.  Forbillede,  Sindbillede.  -Hta  |-li:da,  -li:tal  vt.  for- 
agte, t-litanlegur  l-li  danl£:qo(j,  -li  tan-1  a.  foragtelig,  uanselig,  -litleg- 
ur  l-ll  dlE:qo(i,  -Ilt-,  -llhd-j  a.  1.  (fyrirlitningarverdur)  foragtelig,  for- 
agtet ;  —  adv.  -lega,  foragteligt,  med  Foragt.  —  2.  (vidbjóðslegur)  afskyelig. 
-litning  [-llhdniljkl  f.  Foragt,  -maður  |-ma:Oool  m.  1.  (tiginn  madur) 
fornem  Mand,  höjt  stillet  Person.  —  2.  (fyrirrennari)  Formand,  Forgænger. 
•  mannafolk    l-roanafo"Xk,    -fo"I  k)    n.  de  höjere  Klasser,    de  fornemme. 


190 


fyrirstanda 


-mannastofa  I-man  asdo:val  f.  Stue  for  fornemme  Folk.  -mannlegur 
l-manlE:qo(.'l  a.  aristokratisk,  fornem  (af  Udseende),  -mannsfrú  1-mans- 
fru:l  f.  fornem  Frue.  -matur  l-ma:do(>,  -ma;lool  m.  Formad,  -menni 
|-mEn:ll  npl.  fornemme  Folk.  -menska  (-mEn  sga]  f.  1.  (tigti)  Fornemhed. 
-  2.  (tiguleiki)  Værdighed,  fornem  Optræden,  -mynd  I-mlnt]  f.  1.  (i.  til 
eftirbreytni)  Forbillede,  Monster,  Eksempel:  hann  er  f.  ungra  manna;  f.  t 
öllu  fögru  og  góðu.  ~  2.  (f.  listamanns)  Model.  —  3.  (eydublad)  Skema, 
Formular.  —  4.  (synishorn)  Provemonster.  -mynda  l-mlndal  vt.  1.  (gera 
fyrirmynd  af)  vise  (fremstille  (til  Efterligning),  lave)  Model  af.  -  t2. 
(segja  e-d  fyrir)  forudbetegne,  forudsige,  t-myndan  [-min  danl  f.  - 
fyrirmynd. 

fyrirmyndar  blaö  lfl:ri(r)mlndarbla:ðl  n.  Skema,  -jörö  |-jörðl  f. 
]ord,  der  er  sat  som  Norm  ved  Matrikulering,  Normal-]ord  (Stj.  A.  '83, 
110).  -maður  (-ma:Bon]  m.  en  eksemplarisk  Mand.  -regla  [-a-rrglal  f. 
I.  (regla  til  ad  fara  ctlir)  Formular.  -  2.  (fyrirmyndar  reglusemi)  mon- 
sterværdig Orden,  -skóli  l-a(n)-sgo";lll  m.  Monsterskole. 

"fyrirmyndun  |fl:rl(r)mlndoiil  f.  Symbol  (Eimr.  IX.  183).  -mjölt 
[■miö;ttl  f.  förste  Maiken,  den  forstmalkede  Mælk  (naar  Faarene  malkes  to 
Gange  efter  hinanden,  kaldes  den  fórste  Maiken  íyrirmjölt,  don  sidste 
eftirmjölt).  -muna  (a)  l-mv:nal  vt.  nægte,  afslaa,  hindre  i  n-t :  f.  e-m 
es  (e-d).  -munun  (-ar,  -anir)  [-mY:non,  -aninl  1.  (synjnn)  Afslag,  Næg- 
telse, Hindren.  -  2.  (öfund)  Misundelse  (BH.).  -  3.  (åheill.  slysni)  ulykkelig 
Skæbne,  Fatalitet,  Ulykke :  þad  var  mikil  i.  ad  jafn  gáfadur  og  duglegur 
madur  skyldi  rita  svo  stirt  og  bjagad  mal  (ÞThLfr.  III.  178);  Vfir  höfud 
er  þannig  gcngid  fra  stefnuskrå  Framsåknarflokksins  . . .  ad  þad  mætti  hcita 
mikil  f.,  ef  nokkur  islenzkur  bóndi  yrdi  til  þess,  ad  greida  atkvædi  .i  móti 
þeim,  sem  henni  vilja  fram  fylg/a  (Eimr.  IX.  12);  þvilik  f.  (Blindhed)  i<-n; 
yfir  honum  var  (ÞGjUf.  86).  -mununarlaust  [-mY  nonarloyst)  adv. 
uden  Hindring,  t-maela  l-mai:lal  vt.  med  dat.  -  formæla.  -mæli 
l-mai:lll  n.  Anvisning,  Anordning,  Forskrift,  Instruks;  Bestemmelse:  f, 
laga.  -mörk  [-möy  kl  npl.  Omrids,  Konturer,  t-nemast  [-nf:masll  vrcfl. 
undlade,  -óalaus  lfI:rIro"alöy:sl  a.  uden  Forudanelse,  intetanende:  fyrir- 
óalausir  hver/ir  verda  I  settir  i  bråd  i  vetur,  gud  og  gaddinn  (StSt.  i 
Skirn.  '15,  257).  -rås  I-I-rau:sl  f.  Forloben.  -raun  |-röy:i7)  f.  forudgaaende 
Proven,  -rennari  [-rEn:arll  m.  Forgænger;  Forlober.  -rista  l-rls'daj  f. 
Indsnit  omkring  et  Stykke  Grönsvær,  jfr.  rista  fyrir:  stærðin  á  þökunum 
verdur  eins  og  fyrirristan  malar  (Andv.  I.  147).  -rum  |-ru:n,l  m.  1.  fa. 
Forrum  (det  næste  Rum  foran  lyfling).  —  b.  det  næste  Rum  bag  ved  and- 
ófsrúm  (hálsrúm)  i  en  Baad.  —  2.  i  overf.  Bet.:  förste  Plads,  Ærcsplads, 
Fortrin:  bafa  i  fyrirrúmi,  sætte  hojt,  give  Fortrinet,  foretrække;  sitja  i 
fivirrijwi,  indtage  den  förste  Plads,  have  Fortrinet;  láta  e-d  vera  [q[.  sit/a) 
i  íyrirrúmi  fyrir  ödru,  lade  sig  n-t  være  mere  magtpaaliggende  end  n-t  andet. 

fyrirrúms  hlutabrjef  (fl:rlrums(h)>.Y:dabrJE  i/,  -(h)).V:ta-l  n.  Præfe- 
renceaktie, -menn  [-mEn  1  mpl.  Søfolk,  som  har  Plads  i  fyrirrúm.  -þótta 
(-þo"hdal   f.   Toften  foran  fyrirrum. 

fyrirsagnar  blaO  |íl:rl(g)sagnarbla:ðl  n.  Titelblad,  -brjef  [-brJE:i/|  n. 
Instruks  (Hróarsk.  '42,  72). 

fyrir  såt  [fl:rl(.,.)sau:tl  f.,  -sátur  [-sau:doo,  -sau:tool  n.  Baghold. 
-segja  (-SEÍ:jal  vt.  forudsige,  t-scgjari  [-SEÍ:jarll  m.  Forudsiger,  -seyma 
[-SEÍ:mal  f.  1.  (nål)  Naal,  hvormed  Skindlöj  sys,  jfr.  cflirseyma.  —  2. 
(sp/ararær,  fyrirsaumud  ær)  Hunfaar  med  paasyel  Lap  (for  at  forhindre 
Parring)  (Am.),  -setja  [-SE:dja,  -sr:tja)  vt.  foreslille,  stille  for  Øjne. 
-setning  l-SEhdniijkl  f.  ti-  (gramm.)  =  forsetning.  —  2.  (log.)  (forsenda) 
Præmisse.  -setlur  [-sEhdogl  a.  forudfastsat,  bestemt,  -syn  [-si:n|  f.  For- 
udseen.  -syndur  |-sin  dool  a.  forud  anvist,  -sjáanlegur  [-sjau  anlE:qoo| 
a.  forudseelig,  som  kan  forudses,  -sjón  [-sio»:nl  f.  1.  (íorsjálni)  Forud- 
seenhed: þetta  er  engin  f.,  det  var  meget  ubetænksomt.  —2.  (eftirlit)  Op- 
syn, Tilsyn.  —  t3.  (athtægi)  Genstand  for  Spol  el.  Foragt,  Vidunder. 

fyrirsjónar  maöur  lfl:rl(o)sjo"  narma:Oo(;l  m.  forsynlig  og  forstandig 
Mand;  god  Husholder,  -samur  [-o-sa:mo(;l  a.  forsynlig,  t-semi  (-SE:ml| 
f.  (LFR.  IV.  75)  ^     horfur,  Prognose. 

fyrir  skaut  |fJ:rl(o)sgöy:tl  n.  Forskod  (paa  en  Kjortel),  -skauti 
[-sgöy:dl,  -5göy;tll  m.  den  fra  Skibets  Standpunkt  agterste  (fra  Ror- 
karlens Standpunkt  forreste)  skauti  (SI.)  (;=  skelliskauli  el.  nefskauti 
(Vf.)).  t-skilja  1-sijIl  jal  vt.  foreskrive,  bestemme,  t-skilning  (-s(|llniijk| 
f.  Bestemmelse,  -skipa  [-s(jl:ba,  -sr|l:pal  vt.  foreskrive,  anordne,  for- 
ordne; —  pp.  fyrlrskipadur,  forordnet,  forudbestemt,  -skipan  |-sf|l:ban, 
-sijl:panl  f.,  -skipun  [-sr|I:bon, -sfjl:ponl  f.  1.  ^(i/s/iipun>  Anordning,  For- 
ordning. —  2.  (skipun)  Ordre,  Befaling,  Forskrift.  -  t3.  (fyrirfram- 
ætlun)  Forudbestemmelse.  t-skyrta  [-sfjiii  dal  f.  -  fyrirskaut.  t-skjóta 
[-s(jo^:da,  -sqo":lal  vt.  med  dat.  göre  ugyldig:  ad  f.  vitnum  sinum.  -skrifa 
|-sgrl:val  vt.  foreskrive,  -skurður  [-sgYrðool  m.  \.  (þad  ad  sneida  nidur, 
t.  d.  kjot)  Skæren  for,  Tranchering.  —  2.  i=  fyrirrista.  -slåttur  [-slauhdoul 
m.  Foregivende,  Paaskud,  falsk  Angivelse,  Skalkeskjul,  t-smá  I-smau:l  vt. 
forsmaa.  t-smáning  [-smau:niijkl  f.  Foragt.  -sniS  |-snl:ai  n.  Forbillede, 
Monster,  -spå  [-sbau:l  vi.  forudsig'-',  spaa.  -spyrjandi  (-sblr  jandl)  m. 
Stiller  af  en  Interpellation,  -spurn  I-sbYrdv,  -sbYd  vj  f.  Forespörgscl, 
Interpellation.  -staSa  i-sda:öal  f.  1.  (hindrun)  Hindring,  n-t  der  standser 
el.  hemmer  n-t,  Hemsel :  engin  f.  vard  å  vegi  hans;  —  draga  menn  fyrst 
tvo  fiska  á  seilina,  og  hnýta  þar  ad  til  fyrir  slödu  (LFR.  IX.  12);  afrjettareig- 
andi.  ...er  skyldur  ad  s/á  um  nægilega  fyrirstödu  á  öllu  afr/ettarfje  og  Irippum 
(Stj.  '91,  B.  82).  —  2.  spec.  Skybanke  i  Syd:  nordanåttin  þessi  helst  ekki 
lengi,  fyrirstadan  er  horfin  (SI.).  -  3.  (måtspyrna)  Modstand  :  þad  var  engin 
f.  hjá  honum.  -standa  [-sdan  dal  "■  '.  "*•  med  dat.  (sjældent,  bruges  is.  i 
Bisætninger):  (standa  fyrir)  forestaa,  staa  i  Spidsen  for:  verslun,  sem 
hann  Ae/ur  lengi  fyrirstaðid  (=  staðld  fyrir).  —  fH.  vt.  med  acc.  (skilja) 


(yríratSB 


191 


fyrstur 


forstaa,  begribe,  -stöð  [-sdör^l  f.  Modstand,  Hindring,  Vanskelighed:  bann 
f.  s/erhver/a  n'fur  (Eimr.  II.  132).  -stööugarður  (-sdö  öogaröoo]  m.  Dige. 
-stoöulaus  [-sdö  ðolöy:s)  a.  uhindret ;  --  adv.  -husr.  -stöðunet  [-sdöðonEit] 
n.  Naet,  der  ved  Træhvodsfiskeri  trækkes  tværs  over  Floden  neden  for  Holen. 
•stoöutoUur  [-sdö-ðotod-loQ]  m.  Vdeise  der  erlægges  til  en  Bonde,  som 
skal  hindre  Kreaturer  fra  at  trænge  ned  i  de  beboede  Egne  fra  Bjærg- 
græsgangene  ijfr.  f\TÍrstada  1.):  taki  afr/ettarbóndi  f[TÍrstöðutoll  og  afr/ett- 
arloll,  er  honum  sk]>ll  að  kosia  rekstra  þessa  (Slj.  '93,  B.  94).  -svar  [-sva.r) 
n.  Repræsentation :  f.  landsins  út  i  vid,  Landets  Repræsentation  udadtil ; 
vera  i  f]'rírsi'ari  fyrir,  *)  repræsentere  en :  Ráðið  er  ur  þvi  jafnan  i  í\TÍr- 
svart  fyrir  Noreg  (EARjett.  137);  *)  være  ansvarlig,  staa  til  Ansvar  for: 
bygdi  hann  .  .  .  íbishól,  þar  Olaiur  bjó,  utansveitarmanni,  en  iet  þá  Olaf 
vera  i  ftrirst'an  (GKonÆf.  241).  -svara  l-sva:ra]  vt.  =  srara  fyrir:  Jarðir, 
sem  eigi  verda  brgðar  eða  tíuniiir  af  galdnar  eða  fyrirsvarað  (Esp.  IV.  81). 
-svarsbóndt  l-svaosbo"ndll  m.  Bonde,  der  repræsenterer  el.  bærer  An- 
svar for,  ansvarshavende  Bonde  (LFR.  VII.  161).  -svarsmaöur  [-svaQS- 
ma:Oool  m.  Repræsentant,  ansvarshavende,  -svipa  l-svl:ba,  -svl:pal  v. 
impers.  ^  bregða  /JT/r,  ses  et  Øjeblik:  (Ordspr.)  ekki  er  fttglinn  fanginn, 
þó  bonum  f^rirsvipi  (Málshb.),  man  æder  ikke  Haren,  for  man  har  fanget 
ham.  -sæti  [-sai:dl,  -sai:tl|  n.  Forsæde,  -sogn  [-sog-v)  f.  1.  a.  (það  ad 
segja  e-d  fyrir)  Forudsigelse.  —  b.  spec.  utrolig  Spaadom :  þaB  befdi  þótt 
f.  a8  vxri  komið  steinhus  i  S.,  þar  sem  huergi  er  grjåt  i  landareigninni. 
—  2.  (álit)  Erklæring,  Udtalelse :  haíiB  þj'er  .  .  .  beiðst  fyrirsagnar  minnar 
I/m  það,  hvort  2.  og  3,  bálkur  farmannalaganna  . .  .  nji  einnig  til  fiski- 
skipa  (Slj.  '91,  B.  72).  —  3.  (lilsðgn)  Anvisning,  Vejledning.  —  4.  (ræia) 
Skaaltale:  /.  fyrir  skål  (Sch.).  -  5.  (titillj  Overskrift,  Titel:  /.  kvæðis, 
ritgerðar.  —  t6.  (formáli)  Fortale,  -tak  (-ta:k]  n.  1.  a.  (ágæli)  fortrinlig 
Person  el.  Ting:  /.  alls  annars,  udmærkende  sig  fremfor  alt  andet;  það 
er  t.,  del  er  udmærket,  storartet.  —  b.  gen.  fyrirtaks  bruges  som  Forled 
i  Sms.  med  subst.,  adj.  og  adv.  i  Bet.:  udmærket,  fortrinlig,  fremragende, 
ekstra.  -  2.  (står  þorskur)  stor,  fuldvoksen  Torsk  (gadus  callarias)  (BS. 
Fisk.  43).  t-takning  |-tahgnii)k|  f.  Foretagelse:  /.  sakar  fyrir  rjetti. 

fyrirtaks  dugnaöur  |íl:rl(e)ta/sdYg  naSod  m.  fortrinlig  Dygtighed. 
-gáfur  [•gau:voi^|  fpl.  fremragende  Ævner.  -kierkur  [-kU^goQ]  m. 
udmærket  Taler,  fremragende  gejstlig,  -kostur  |-kosdot<|  m.  udmærket 
Egenskab,  Fortrin,  -maður  [•ma:ðoQ|  m.  brillant  Menneske,  fremragende 
Mand.  -rit  [-rl:t|  n.  udmærket  Skrift. 

fyrir  tekt  |fl:rl(i))t£x  t)  f.  1.  (ftrirlakning)  Foretagelse:  /.  måls  fyrir 
rjetti;  —  vid  firstu  f.  målsins,  ved  Sagens  Anhængiggörelse  (Stj.  '05,  A. 
320).  -  2.  (liltæki)  Beslutning,  jfr.  laka  e-S  /i-nV.  —  3.  (dullungar)  lure- 
fuldt Paafund:  gera  e-B  af  f.  -tektalaus  [-texdalöv:s)  a.  uvirksom,  doven, 
uden  Initiativ,  -tektalitill  (-tE;(dali:dldX,  -li:tld>.|  a.  med  ringe  Initiativ  el. 
Foretagsomhed,  -tektarfastur  (-tExdaofas-do^tj  a.  fast  i  sit  Forsæt,  urok- 
kelig, -tektasamur  [-lExdasa:moQl  a.  1.  virksom,  stræbsom,  energisk,  rig 
paa  Initiativ:  i.  maður  og  sist^rfandi.  —  2,  fuld  af  ubehagelige  Paafund: 
f.  og  cdæ/l  strákur.  -tektasemi  [-tE/dasE:mll  f.  Foretagsomhed,  Energi. 
-trúa  |-tVu:a|  vt.  med  dat.  betro,  sjældent  undt.  i  sup.:  fyrirlrúað:  bSgg- 
uUinn,  sem  m/er  var  f.  -trúaöur  (-tru:aðo(i|  a.  (pop.)  betroet,  -tæki 
[-tai:()l,  -tai:>il)  n.  1.  Foretagende:  hann  hefur  komid  á  taggirnar  mörgum 
fyrirtæk/um.  —  2.  ffiTÍrætlun)  Beslutning,  Plan:  hann  var  einlyndur  og 
þrár  i  skapi,  l/et  ógjarna  af  ven/um  sinum  og  f\TÍrtækjum  (ÞGjD.  42). 
-tökustaOur  [-tö'gosda:!>oQ,  -lö'ko-]  m.  det  Sted,  hvor  en  Sag  skal  fore- 
lages (Stj. 'Il, A. 228).  -tölur  |-tð:lool  fpl.  ^=  fortölur.  -vaf  (-(r-)va:i'l  n.  r, 
veitur,  vifta.  Islæt,  -varalaust  [-varalovst]  adv.  uden  foregaaende  Varsel. 
-vari  [•va:rl]  m.  1.  Varsel,  foregaaende  Frist:  med  þrigg/'a  daga  fyrirvara ; 
(Ordspr.)  forsjålum  dugir  fyrirvarinn  (SchMál.),  at  vare  den  forudseende 
er  nok.  —  2.  Forbehold,  Reservation :  skrifa  undir  med  fyrirvara,  under- 
skrive med  Reservation;  hafa  fyrirvarann,  tage  Forbehold,  sikre  sig  med 
betryggende  Forholdsregler:  Jeg  hafti  fyrirvarann  i  vor,  og  sendi  kveð/it 
mína  med  gamla  F/ölni  (]Hall.  387);  med  firirvara  um  mislalid  og  gleymi, 
salvo  errore  et  omissione  (S.E.&O.);  med þeim  einum  fyrirvara  (Betingelse), 
ad  sjálíir  fåi  rum  ser  rutt  (GTh.  '95,  39).  t-vega  |-vE:qal  vt.  forbryde  ved 
Manddrab.  tl.-ver6a  (-vEr-ðal  f.  Skamfuldhed:  /jtadi  sokina  med  meslu 
blygdun  og  meslu  fyrirverdu  (Sch.).  2.  -verfia  |-vEri>a|  wl.  (med  personl. 
el.  refl.  pron.  som  Objekt).  1.  /.  sig,  skamme  sig.  —  t2.  (hverfa)  svinde 
hen,  hensmuldre,  vansmægte,  -vinna  [-vln;al  f.  Forsorger,  is.  ung  Mand, 
som  hosen  Enke(is.  sin  Moder)el.  hos  affældige  el.  svagelige  Forældre  hjælper 
til  al  holde  del  gaaende :  bann  var  . .  .  silan  lengi  f.  b/a  fådur  sinum  (ÞThUr. 
11.302).  t-vinnast  (a)  l-vln;asl|  vrcfl.  opgives,  undlades:  låla  f.,  opgive,  af- 
staa  (fra  n-t).  -vinnulaus  |-vln  olöyis)  a.  uden  Forsorger:  låla  laka  hann  frj 
fyrirvinnulausu  beimili  (ITrL.  176).  t-virða  l-vlrOaJ  f.  I.  fyrirverBa. 
t-vissa  l-vlsial  f.  Forudviden,  -vist  |-vls  l|  f.  Forstanderskab.  -vitund 
|-vl:dant,  vhtont]  f.  Forudviden.  -vöSumaSur  [-vö  ðoma:5o()l  m.  Person 
der  vader  (el.  ror)  over  en  Flod  el.  Vig  med  den  ene  Ende  af  et  Dragvod, 
jfr.  d.  folg.  Ord.  -vööutog  [-vööoto:^!  n.  i  Forb.:  vera  á  fyrirvödutogi 
(el.  vada  fyrir),  vade  (el.  ro)  med  den  ene  Ende  af  et  Vod  over  en  Flod 
el.  Vig,  mods.  vera  å  landtogi  (Skaft.).  t-þvk(k)ja  |-o-Þl:iia,  -þl:(!a, 
-þlhiiaj  vi.  mishage,  -þráttun  |-þrauhdon|  f.  haardnakket  Benægtelse  af 
n-t.  -ætlafiur  [-r-aihdla5ocl  a.  forudbestemt,  f-ætlast  (-aihdlast)  vrefl. 
have  til  Hensigt,  -aetlun  l-aihdlon]  f.  1.  (jform)  Plan.  -  2.  (f^mrfram- 
ætlun)   Forudbestemmelsc. 

Fýrisvellir  |fi:rlsvcd  lic)  mpl.  npr.  Fyrisvold,  Sletten  omkring  Fyris- 
aaen;  ifrj-  Fýrisvalla,  Guld. 

tfyr  kunna  [fie  kvn  a|  vt.  -  fyrlrkunna,  dadle  cn  for  n-1.  -kvaent 
[kvaivt,  -kvaint)  an.  (bot.)  försthunnel  (SSlPlt.).  t-láta  [-r-lauda, 
-lau  la|  vt.     '  forlila,  forlade,  tilgive. 


vorit  (EspS.  8). 
la.    -ritun    l-rE:don 


nent]  an.  (bot.)  först- 


1^9 


1.  firma  (-a,  -u)  (fir  ma)  n.  Firma:  rí/.i  f.,  tegne  (et)  Firma;  lilk\ 
f.,  göre  Firmaanniældelse. 

2.  firma  (di)  [firma]  vt.  ^  ferma :  var  firmdr 
firma  hafi    |fir  maha:vil   m.    Indehaver   af   et    I 

-rl:ton]  f.  Firmategning. 

fyr  mcir  (firmEÍr]  adv.  fordum,  -ment  |-mfvt 
hannet  (SStPlt.). 

firming  (-ar,  -ar)  [tir  miijk)  f.  =    ferming  (EspS.  8). 

firmnaskrá  [fir  mnasgrau:)  f.  Firmaregister. 

fim  [flrdv,  fld  v)  npl.  1.  (furda,  agn)  Under,  Vidunder,  Uhyrlighed 
(Ordspr.)  flest  eru  f.,  þelm  fáll  hafa  s/eð  (SchMál.),  den  lidet  har  set,  sic 
undrer  mest;  fimin  oli,  uhyre  Mængde,  Masse:  ekki  eru  firn  i  fik/unn, 
(G].);  —  dat.  pi.  firnum,  som  adv.  umaadelig:  þad  er  allt  f.  fSgad  {ffiiU- 
hb.    361).  —  2.  pi.     =  fimindi:   dyl/a   k/arngrös  kaldar  firnir  (7Hall.  182) 

firna    (a)    [firdna,    fld  na]  vi.   og   impers.:   mig  firnar  (.i   e-u): 
undres   (over   n-t)   (—   mig  furdar),    —   b.   jeg  bliver   uhyggelig  til  Mode 
.  komin    var   i  dyrnar   katleg   åsyn,    i  allan    mig   firnar,    hun   æddl  til  min 
(ÓDavÞul.  162). 

fyrna  (di)  (firdna,  fldna]  vt.  1.  have  tilovers  fra  forrige  Aar:  /.  hey 
(ogs.  abs.)  —  2.  refl.  fymast :  a.  iverda  úreldur)  ældes,  blive  forældet:  mun 
hun  (3:  båkin)  ekki  fymast  (PThLfr.  IV.  45);  skuldir  fyrnast  (forældes)  .i 
svo  eda  svo  morgum  árum.  —  b.  igleymast)  gaa  i  Glemmebogen,  glem- 
mes: þad  fyrnisl  yfir  e-i,  n-t  gaar  i  Glemmebogen;  (Ordspr.)  fyrnist,  þá 
fengid  er  (SchMál.),  opfyldt  Onske  taber  snart  sit  Værd;  ekkerl  fyrnisl 
fl/ótar  en  velgerdir  (G].),  intet  dor  snarere  end  Velgærning;  seinl  f. 
fornar  jstir,  gammel  Kærlighed  ruster  ikke ;  svo  f.  astir  sem  fundir,  lang 
Skilsmisse  gör  kold  Kærlighed.  —  3.  pp.  fyrndur:  a.  lum  hey)  gammel, 
fjorgammel.  —  b,  forældet:  bærinn  å  þá  skuldlausar  allar  þær  eignir, 
sem  hann  nu  a,  ad  jeg  vona  litid  fyrndar  (Logr.  '12,  242):  fyrndur  varn- 
ingur,  forliggede  Varer.  —  c.  præskriberel :  f\mdar  skuldir. 

firnd,  fyrnd  (-ar)  (flrnl,  fint]  f.  Fjærnhed,  fjærn  Tid,  fordums  Tid, 
Oldtid :  I  fyrndinni,  i  gamle  Dage. 

fyrndur  (fir  ndoo.  fin  do()]  pp.  af  fyrna. 

fyrnefndur  [flrnEmdooI  a.  fornævnt;  (jur.)  bemældte. 

firnindi  (firdnindl,  fld  nlndl|  npl.  1.  (juJn)  fra  Menneskeboliger  fjærnl 
liggende  Steder,  Udorkener,  ode  Egne:  f/öll  og  f.  —  2.  (ösköp)  Under, 
Uhyrlighed,  uhyre  Masse :  skårri  eru  þad  nú  fádæmis  firnindin. 

fyrning  (-ar,  -ar)  (fir  dnirjk,  fidniijk]  f.  1.  (um  hey)  is.  i  pi.:  fyrn- 
ingar,  Lævning  af  Ho  i  Lade  fra  tidligere  Aar,  fjorgammelt  Ho.  —  2.  a. 
Forældelse,  Forfald  paa  Grund  af  Alder:  /.  féll  i  bus  hans  (hans  Hus 
forfaldt)  og  litium  kostnadi  hefSi  hann  gelad  endurbætt  þad  (Campe  39). 
-  b.  (/.  skuldar)  Forældelse,  Præskription:  f.  vixla. 

fyrningar  gjald  [fir  dniijgarljal  I,  fid  niijgar-]  n.  Amorlisationsafgift, 
Fornyelscsafgift.  -kostnaSur  (-y-kos  (d)naOooJ  m.  Udgifter,  foraarsagede 
af  Forældelse  og  Slid,  Vedligeholdelsesomkostninger,  -sjóður  (-sio":öoo| 
m.  Amortisationsfond. 

fyrnyrtur  (fir  dniodoQ,  fld  n-|  a.  (EspS.  IX)  —  fornyrtur. 

fyrnska  (-u)  [fir  nsga]  f.  Sagntid:  i  fymskunni,  i  gamle  Dage,  i  for- 
dums Tider. 

tfyrnsklegur  [fir  nsgleqocl  a.  forfalden. 

tfirr  (fir  1  adv.  comp.,   superl.  first  (flest)        f/ær,  f/a-rst,   se  fjarri. 

fyrr  [fir  ]  se  fyr. 

1.  firra  (-u,  -ur)  [flr:al  f.  Urimelighed,  Nonsens:  altir  munu  s/å, 
bvilik  f.  SÚ  kenning  er;  —  ofte  brugt  i  pi.:  firrur:  firrur  og  i'k/iir.  Urime- 
ligheder og  Overdrivelser;  Hvada  bölvaðar  firrur  (Nonsens,  Snak.  Vrövl). 

2.  firra  (6i)  (flr:al  v.  1.  vt.  a.  (f/arlæg/a)  fjærne,  fore  bort.  -  b.  overf.: 
/.  e-n  e-u,  befri  cn  for  n-t,  spare  en  for  n-t;  f.  e-n  vandrædum,  hjælpe 
en  ud  af  en  Knibe;  —  pp.  'firdur,  fri  for;  vammi  f.,  fri  for  Fejl.  ~  2. 
refl.:  firrasl  e-n,  soge  al  undgaa  en,  sky  en. 

fyrra  (iir;a]  an.:  i  f.,  se  fyrri, 

fyrra  dagur  (flr:ada:qoel  m.,  -gær  [-(iai:rl  n.:  i  f.-d.ig,  i  f.-gær,  i  For- 
gaars.  —  -kvöld  [-kvðl  t]  n.:  i  f.,  i  Forgaars  Aftes,  -mål  [-mau:/]  n.:  / 
fyrramålid,  i  Morgen  lidlig.  -sumar  [-sv:mayl  n.  Fjorsommer:  /  f. 

firri  (tir:!)  a.  comp.,  firstur  [fly  sdoo)  superl.  fjærnere;  (Ordspr.)  firra 
er  lån  fjöri  el.  alt  er  f/öri  firra,  Livet  gaar  for  alt. 

fyrri  (flr:l|  a.  comp.,  fyrstur  (fic  sdoe,  fis  do(i]  superl.  1.  comp.  fyrri, 
den  förste  (af  to);  verda  fyrri  til  e-s  (e-m  fyrri  ad  e-u),  komme  en  i  For- 
kobet;  1  fyrra,  i  Fjor;  !  hitt  ed  fyrra,  i  Forfjor;  i  fyrra  dag,  i  Forgaars; 
fyrra  sumar,  sidste  Sommer,  forrige  Sommer;  /  fivra  sumar,  sidste  Som- 
mer, i  Fjor  Sommer;  3.  fyrra  mánadar  (f.  m.),  den  3.  i  forrige  Maaned 
(f.  M.);  f\>rTÍ  hluli  velrar,  den  fðrste  Del  af  Vinteren.  —  2.  superl.  fyrstur, 
forst;  —  overf.:  fornemst,  ypperst:  eigi  fellur  Ir/e  vid  (hid)  fyrsla  högg. 
Træ  falder  ej  for  del  fOrste  Hug;  i  fyrsta  lagi,  ')  for  det  fðrste :  i  fyrsla, 
odru  og  þrid/'a  lagi;  ')  allerforst,  absolut  ikke  fór:  /eg  kern  ekki  fyr  en  i 
fyrsla  lagi  J  månudaginn  ;  —  med  fyrsla,  i  Förstningen  ;  Jon  var  blåfåtækur 
med  fyrsta  (lÁÞj.  I.  361);  þad  er  þad  fyrsta,  ad  bann  komi  i  kvåld,  han 
kan  tidligst  være  her  i  Aften. 

firrulega  [flr:ole  qa)  adv.:  låla  f.,  stritte  imod  (Arm.  I.  128). 

fyrrum  (iir:øm)  adv,  for,  fordum,  i  gamle  Dage. 

firrur  (fir:0Q]  pi.  af  I.  firra. 

fyrsagfiur  (fiQsaqaoo,  -sagOoe)  a.  —  fyrnefndur. 

fyrst  [fic  st,  fis  1)  adv.  og  ej.  se  fyr. 

fyrsta  [flesda,  fis  da]  f.  kun  i  Forb.:  i  fyrstu,  i  fyrslunni,  i  Förslningen. 

°fyrstlingur  (-s,  -ar)  (flg  sdliijgoo)  m.  (nat.)  Protist. 

firstur  (fiQ'sdoe)  superl.,  se  firri. 

fyrstur  [fio'sdoo,  fiS'doQ]  superl.  se  fyrri. 


fyrfa 

fyrta  (-u)  Iflgda]  f.  Fornær 
fyrtast  (i)  [flo  dastj  vrefl.  bl 
nærmet  paa  en. 

fyHalinn  [flgta  lin]  a.  fornævnt. 
fyrtinn  [flo-dln]  a.  prii<kGn,  vrippen,  pii 
fyrtjeður  [fløtje-ooQJ  a.  fornævnt,  ovennævnt. 
?firugur  [fiiroqoo]  a.  munter,  rasli,  fyrig,  livlig. 
fyrverandi  (flrvf  randl]  a.  (forkortet:  fyrv.)  forhe 
fys    (-S,    pi.    ds.)    [fl:s,    fisl    n.    Fnug,    Avr 


192 


fornærmet,  stodt:   /.  i'íð  i 


■relig : 


nð  fólakefli  (G].),  offi 

feis)  |fi:sa,  ffiisl  vi.  i 

opfordre  e 


(Ordspr.)  oft  verði 
físa  (ti  el.  a,  fim 
fysa  (li)  [tiisa]  vt 

jeg  længes  efter,  jeg  onske 
fisari  (-a,  -ar)  |fi:sarll 
fysari  (-a,  -ar)  |fi:sarll 
fishæll  |fl:s(h)aidX|  m.  : 
fysi  |fi:5ll  f.  indec.  Længsel,  Att 
fisibelgur  (firslbrl  gog]  m.  Pust 


elte 


e;    Ijett    eins    og    f.; 
liden  Tue  stort  Læs. 


til  n-t;    impers.:  mig  fl'Si'r, 


en  der  hyppigt  fiser,  jfr.  fretkoH. 
Tilskynder, 
bag  paa  Hælen  (ASkaft.). 

,    Lyst  (GKonÆf.  273). 

Ildpuster,  Blæsebælg. 


fýsildarurt  [fitslldarVQ  t]  f.  (SvPRask  18)  ^  hjónagras. 

fýsilegur  Ifiísllrqoel  a-  onskelig,  eftertragtelsesværdig,  atlr 

fysiU  (-ils)  |fi:sld;.,  -Ils]  m.  Fusel. 

fisir  (-is,  -ar)  |fi;slel  m.  =  fisibelgur. 

fisisveppur  (fi:sIsvEhboel  m.  (bot.)  Rogsvamp  (en  Stovboldart). 

fisja  (a)  [fl:sja)  vt.  bruges  kun  nægtende:  e-m  er  ekki  fisjað  s.in 


erdig. 


ardfor  (enten  legemligt  el.  sjæleligt);   Og  þó 
man    (ÞGjOs.   20);   þjei-  er   mt    ekki    fisj.ið 
rne  (]TrSk.  I.  36). 
fiske,    fange   Fisk:    f.  þorsk,    fange  Torsk; 
n  har  fanget  mange  Fisk?  f.  i  saft,  fiske  til 


fiskba 


að]  a.  (pop.)  med  (rigelig)  Fangst. 


kraftig   bygget 
i'.lr    Gunnsteini    ekki    fisjað    s. 
saman,   du  har  Marv  i  Knokle 

fiska  (a)  [flsga]  vt.  og  vi. 
ætli  lijnn  hafi  fiskað?  mon  h; 
Saltning;  i.  i  is,  fiske  til   Frys 

fiskaband  [flsgaban  t|  n.  ^ 

fiskaöur  (-uð,  -að)  |físgaaoQ,  f.  -oð,  n. 

fiskafang  [flsgafaurjU]  n.  Fiskefangst. 

fiskafli   Iflsgabll)  m.   Fangst,   Fiskefangst.   Fiskeri. 

fiska  fræði  [fis  gafrai:SL)  f.  Iktyologi.  -fræðingur  |-frai:ðii)goel  m. 
(fiskifræðingur)  Iktyolog.  -gangur  [-gaul)  gco]  m.  ;  fiskigangur. 
-hestur  [-hEsdog]  m.  Hest  belæsset  med  Fisk  (]AÞi.  I.  360).  -hlaOi 
|-h).a:Oll  m.  Fiskestabel,  Stabel  af  torret  Fisk.  -klak  |-kla:kl  n.  Udklæk- 
ning af  Fisk.  -kóngur  [-ko^ngoo]  m.  ■  Torskekonge  ,  monstrøs  Torsk. 
-merki  |-mEo  Ql)  n.  Stjærnebilledet  Fiskene. 

fiskari  (-a,  -ar)  |fls  garlj  m.  Fisker. 

tfiska  skip  (fis  gasrjl:pl  n.  Skib  ladet  med  Fisk.  -steinn  [-sdrid  v]  m. 
Sten  som  tor  Stokfisk  bankes  paa. 

fiskat  |fls  gau  t]  n.  Spisning  af  Fisk. 

fiska  frúss  [fis  gatrus  ]  n.  -  fiskbaggar,  Fiskebyrder  (hvad  en  Hest 
bærer  af  Fisk),  -tökumaður  l-tögoma:Oog,  -tö  ko-]  m.  Fiskeopkøber: 
fór  hann  siSan  suðr  á  land  ok  gjörðiz  fiskatökumaðr  (EspS.   160). 

fisk  auðugur  [flsgöy  Doqoo]  a.  rig  paa  Fisk.  -baggi  l-k-bafjl]  m. 
Fiskebundt  (til  Transport  paa  Hesteryg),  -band  [-bant]  n.  to  paa  Halerne 
sammenbundne  Fiske,  -bcin  [-bfin]  n.  Fiskeben  (Ben  i  en  Fisk),  -bleik- 
ur  [-blEÍ-goQ,  -blrikog]  a.  ligbleg:  Þórarinn  bles  þessum  orðum  framan  i 
klerkimi  fiskbleikan  og  sk/alfandi  (ÞGjOs.  135).  -eðla  [-g-EDla]  f.  (zool.) 
iktyosaurus.  -fátt  [-k-fauht]  an.  -  fiskifåtl.  -fræði  [-frai  Si]  f.  = 
fiskafræði.  -fræðingur  [-fraioiijgoo)  m.  ^-  fiskifræðingur.  -gengd 
|-(jrii)t,  flsf|EÍi)t|  f.  fiskigengd.  -hcgri  |flsk(h)Eqrl]  m.  (zool.)  Fiske- 
hejre  (ardea  cinerea).  -helgi  |-(h)fifjl|  f.  den  Afstand  fra  Land,  hvori  den 
fangede  Fisk  tilhorer  Strandejeren.  -hellir  |-(h)EdIlyl  m.  Fiskgrotte 
(Bjærggrolte,  hvori  Fisken  torres)  (Vestm.).  -hnakki  l-(h)vahrjl]  m.  = 
hnakki  2.  -hryggur  l-(h)(j|g  o(j]  m.  Rygraden  i  en  Fisk.  -hus  [flsk- 
(h)u  s,  fis  gus]  n.  Fiskehus,  Fiskeskur.  -höfn  |flsk(h)öbvl  f.  Udforsels- 
havn  for  Fisk,  Fiskerihavn. 

fiski  (gen.  fiskjar)  lflsr|l)  f.  1.  Fiskeri,  Fiske :  ro'a  til  fisk/ar,  tage  ud 
(ro  ud)  for  at  fiske.  —  2.  Fiskefogt :  var  og  sjerhverjum  uermatini  . . .  bann- 
að  að  hafa  barnbæra  konu  i  i.  með  sjer  (Eimr.  IV.  27).  -á  [au:]  f.  Aa 
el.  Flod,  hvori  der  er  Fisk.  -år  [-au:rl  n.  Fiskeaar:  golt  i.,  i.  mikið,  hel- 
digt Fiskeaar.  -bátur  [-bau:doQ,  -bau:toe]  m.  Fiskerbaad.  -biti  [-bi:dl, 
-bl:lll  m.  ---  bifi  8.  -bredda  l-brfd:al  f.  Flækkekniv.  -brögð  |-bröqa, 
-brögþ]  npl.  1.  {aflabrögð)  Fiskefangst,  Fiskeri.  —  2.  (brögð  i'ið  fiski'eið- 
ar)  Kunstgreb  ved  Fiskeri,  Dygtighed  i  Fiskeri,  -búð  [-bu:^]  f.  Fisker- 
hylle,  -deyfa  |-dti:va|  f.  daarligt  Fiskeri,  -dráttur  [-drauhdog]  m.  Fiske- 
fangst, Fiskedræt.  -dufl  (-dub  ).]  n.  Boje.  -dugga  |-dYg:aj  f.  Fisker- 
skude,  Dæksfartöj,  der  driver  Fiskeri,  -fang  [-fauijk]  n.  1.  (fiskifengur) 
en  Rotur  el.  Fiskeri.  -  2.  (fiskforSi)  Forraad  af  Fisk: 
r  kaupmenn  fiskifangi  fra  ábotanum  i  Viðe^'.  -fátf 
Fiskefangst:  sjóbötw  og  f.  til  sumarmála.  -fengur 
ir  þar  litilfjörlegur.  -ferð  |-fEr  J]  f. 
n)  Fiskestank.  -  2.  (slóBí)  Söndags- 


Fangst,   Udbytte 

1490    ræ 

l-fauht| 

(-fEÍljgogl    m.    Fiskefangst: 

Fisketogt.    -fýla    [-fi:lal    f.  1.  (ådau 


fisker,  uduelig  Fisker 
(iiskifjalir) 
skubbes  hei 
fliiga,  Spyfl 
i  fiskiflugun 
iljgoe.  -iOsl 
l-galdog)  n 
Suniir  af  yði 


fjol  l-fjo:/]  f.  Skillerum  i  en  Baad, 
nder  biti  og  austurrúmsþótta,  for  at  forhindre  at  Fisken 
i  Øserummet  (austurnini).  -fluga  (flv:qal  f.  1.  —  itiadka- 
?  (musca  vomitoria):  nioriiðu  þeir  (3;  baðstofugluggai-nir)  allir 
(ValDagr.  18).  -  2.  Fiskeflue  (kunstig),  -fræöingur  |-frai:ð- 
m.  Iktyolog.  -for  |-fö:rl  f.  Vandring  af  Fiske,  -galdur 
Trolddomstegn,  der  skal  bevirke,  at  der  bliver  god  Fangst : 
(Vid.  156).    -ganga  [-gauij-ga]  f.,  -gangu 


[-gaurj'goQ]   m.   1.  igangtir  fiska)   Fiskenes  Gang  (el.  Bevægelser  fra  det 


fiskstrengsli 

ene  Sted  til  det  andet).  Fiskenes  Nærmelse  til  Landet.  —  2.  Uorfa) 
Fiskestime,  -garður  [-gar  öog]  m.  Gærde,  hvorpaa  Fisk  torres.  -gengd 
l-rjEiljt]  f.  Fiskerigdom,  Fiskemængde,  -gráði  l-grau:ðll  m.  Kuling  tilpas 
til  at  fiske  i  (Hf.,  Af.),  -gögn  1-gög  vj  npl.  Fiskeredskaber,  -göngu- 
veður  l-govr)govE:Soo]  n.  Vejr,  hvori  Fisken  nærmer  sig  Land.  -hjallur 
(-fiadlogl  m.  aabent  Tremmeskur  lil  Torring  og  Opbevaring  af  Fisk,  no. 
Fiskehjeld.  -hnifur  [-hvi  vog,  -kni  vog]  m.  Kniv,  hvormed  Fisk  skæres 
op  og  flækkes,  -hreistur  |-hgEÍs  dog]  n.  Fiskeskæl,  -jagt  [-jaztj  f.  Fisker- 
skude,  -karl  I-kar  d).,  -kad  /.|  m.  1.  (fiskimaður)  Fisker.  —  2.  (dorgding- 
ull)  Spindekone.  -  3.  pi.  Fiskikarlar(nir)  =  Fiåsakarlar(nir),  se  fjåsa- 
karl  2.  -kippur  |-t,lhbÐg]  m.  den  Strækning,  man  tilbagelægger  i  en 
Baad  til  det  Sted,  hvor  man  venler  al  finde  Fisk.  -klak  |-kla:k)  n.  = 
fiskaklak.  -klo  l-klo":]  f.  dygtig  Fisker  (Df.).  -kóngur  l-ko-n  gogl  m.  I. 
(zool.)  Torskekonge  (Vf.).  -  2.  Foreren  af  den  Baad  (det  Skib),  der  faar 
rigeligst  Fangst  i  et  Fiskerleje  (Vf.).  -kos  |-kö:sl  f.  Dunke  Fisk.  -laus 
[-löys]  a.  uden  Fiskeri:  það  er  fiskilaust,  der  er  fuldstændig  Mangel  paa 
Fisk,  Fiskeriet  er  slaaet  fuldstændig  fejl.  -legur  |-U  qog|  a.  som  ser 
heldig  ud  m.  H.  t.  Fiskeri:  hjer  er  fiskilegt,  her  vil  der  kunne  fanges 
Fisk.  -leysi  [-IeísiI  n.  Mangel  paa  Fisk,  daarligl  Fiskeri,  -leit  |-lFÍ:tl  f. 
1.  (leit  fiska)  Sogen  efter  Fisk  paa  Fiskebankerne.  —  2.  (mið)  Fiske- 
banke, -lykkia  l-llbga]  f.  Fiskelokke-,  Lokke  der  af  sig  selv  kommer 
paa  en  Fiskesnor  og  menes  at  bebude  Held  (]Á[>j.  II.  556).  -lim  |-li:m|  n. 
Fiskelim  (ichthyocolla).  -litill  [•li:dld).,  -UMdl]  a.  som  kun  har  ubetydeligt 
Fiskeri:  það  er  fiskilitið,  der  er  kun  ubetydeligt  Fiskeri,  -lóð  (-lo":a|  f. 
Fiskeline:  gefa  út  f.,  give  en  Line  ud.  -lus  [-lu:sl  f.  Person  heldig  lil  Fiske- 
fangst (SI.),  -lækur  |-lai:goe,  -lai:kogl  m.  Fiskebæk.  -maður  l-ma:i5oi>l 
m.  Fisker,  -mat  |-ma:t)  n.  Vragning  af  Fisk.  -matsmaSur  l-ma(t)sma:Bog] 
m.  Vrager,  -matsvottorö  i-ma(t)svohdorai  n.  Vragerattest,  -miö  (-ml:«) 
n.  Fiskebanke,  -mokstur  [-moy/sdog]  m.  overmaade  rigeligt  Fiskeri,  -múgi 
[•mui:jl]  m.  Mængde  Fiskere,  Fiskerbefolkning:  å  ýnisan  bátt  að  g/'öra 
fiskimúganum  hægra  fyrir  liendi  (]SFb.  4).  -net  [-nr:tl  n.  Fiskegarn. 

fiskinn  [flsQln]  a.  heldig  og  behændig  ved  Fiskefangst;  /.  luaðnr;  — 
f.  öngiilt,  en  Krog,  hvorpaa  Fisken  ofte  bider;  f.  á  e-S,  dygtig  til  at  fange 
n-t :  iþeir)  sögðu  jeg  ifæri  m/og  kuensamur,  af  því  /eg  væn  /.  á  lúðiir 
(SIng.  I.  140). 

fiski  pollur  [fls-QIpod-logl  m.  Fiskedam,  -rå  [-rau:]  f.  1.  Sejlstang : 
Stýrðiim  við  skeiðinni  med  f.  (GFr.  i  Eimr.  VIII.  133).  —  2.  Stang, 
hvorpaa  Fisk  hænges  til  Torring.  -reitur  [-rei:doQ,  -rEÍ:too]  m.  Plads 
til  Torring  af  Klipfisk  (Vf.). 

?fiskiri  (-is)  IflsQEri]  n.  Fiskeri,  Fiskefangst:  rjett  gott  f.eftir  sumarm.il. 

fiski  róöur  [fIsf/lro":5og]  m.  Roen  paa  Fiskeri :  i  einum  fiskirodri,  i 
en  enkelt  Tur  paa  Fiske,  -rumba  1-rYm  ba]  f.  Storm  fra  Øst,  der  kom- 
mer paa  den  Tid,  da  Fisken  ventes  (Vestm.).  -rusl  I-rYs').)  n.  Fiskeaffald 
(]SFb.  9).  -saga  [-sa:qal  f.  Efterretning  om  rigl  Fiskeri;  (ogs.  overf.) 
opsigtsvækkende  Nyhed,  vigtig  Tidende:  {skjólt)  flf'gur  fiskisaga{n),  Efter- 
retningen spreder  sig  med  Lynets  Hast;  (Ordspr.)  flýgur  f.,  fer  hvalsaga, 
vinget  er  vigtig  Tidende,  -seglskip  [-SEg  J.sfjlp]  n.  Sejl-Fiskerskib.  -seta 
[-se:da,  -SE:ta]  f.  Dvælen  ude  paa  Havet  ved  Fiskeri,  -skip  [-sQI:p]  n. 
Fiskerbaad,  Fiskerskib.  -skúta  [-sgu:da,  -sgu;ta]  i.,  -snekkja  [-snEhga]  f. 
Fiskerskude.  -stabbi  (-sdab:!]  m.  Fiskestabel,  -stia  (-sdi:jal  f.  Fiskesti: 
i  fiskistiimum  á  þilfarinu  (Logr.  '14,  173).  -stöng  [-sdöyijk]  f.  Medestang, 
Fiskestang,  -súpa  (-su:ba,  -su:pal  f.  Fiskesuppe,  -sæld  [-sailt]  f.  Over- 
flodighed  af  Fisk.  -saell  (-said  XJ  a.  fiskerig.  -tegund  (-tF:qontl  f.  Fiske- 
art, -liund  l-li:jont)  f.  Fisketiende,  -fjörn  [-tjör  dv,  -tjöd  v)  f.  Fiskedam. 
-tregða  [-trEq  Ba,  -IrEg  5a]  f.  daarligt  Fiskeri,  -trcgt  [-trrx  t)  an.  ringe, 
ubetydeligt  Fiskeri:  þaS  er  fremur  f.  imria.  -trönur  |-lrö:nogl  fpl.  Stil- 
lads, hvorpaa  Fisk  lorres.  -vatn  |-vahtv]  n.  Indso,  hvori  der  er  Fisk. 
-veiðafjelag  [-vFÍöafJ£:Iaííl  n.  Fiskeselskab,  -veiðasjóöur  [-vEÍ-öasjo":ö- 
og]  m.  Fiskerifond,  -veiðáskírteini  [-vei  öasrjiglEÍnl]  n.  Fiskericertifikaf. 
-veiði  l-vFÍ:Dll  f.,  is.  i  pi.:  fiskiveiðar.  Fiskeri,  Fiskefangst,  -ver  |-VF:rl 
n.  Fiskerleje,  -verkun  [-vEg-gon]  f.  Fisketilvirkning,  -voö  [-vo-.d]  f.  1. 
(nef)  Fiskegarn.  —  2.  pi.  -voðir.  Fiskerens  Skindklæder:  (Ordspr.)  fair 
eru  friðir  i  fiskiroðum  (G].),  Skindtöj  gör  sjælden  skön.  -von  [-vo:n]  f. 
Haab  om  el.  Udsigl  til  Fiskeri,  -þing  [-þiijkl  f.  Fiskerikongres,  -þvottur 
I-þvohdogl  m.  Vasken  af  Fisk.  -ond  (-önt]  f.  .^  fiskond.  -örn  [-or  dv| 
m.  og  f.  Fiskeorn  (pandion). 

tfiskja  (ti)  [fis  Qa]  vt.  og  vi.  =  fiska,  fiske. 

fisk  kos  líls'kö's]  f.  Dynge  af  Fisk.  -laus  [flsglöysl  a.  uden  Fisk,  mang- 
lende Fisk.  -leg  I-If«;]  n.  Muslingens  Leje:  littirinn  (á  hörpiidiski)  er 
hvítur  eða  ratiður  oftast,  innan  frá  fiskleginu  fram  að  röndinni.  -leysi 
[-Ieísi)  n.  Mangel  paa  Fisk,  daarligt  Fiskeri,  -lengd  [-Iriijt]  f.  dod,  iland- 
dreven Fisk,  som  endnu  ikke  er  beskadiget  mere  end  at  den  har  sin  fulde 
Længde  (Af.,  Sch.).  -lim  I-lim]  n.  Husblas,  -magi  (-maijll  m.  Fiske- 
mave (Vf.)  (=^  kútmagi).  -mauk  |-möy  k]  n.  knust  Fisk.  -meti  1-mEdl, 
-mF-tll  n.  Fiskemad,  Fiskespise,  -mikill  [-mrfjld?.,  -ml  ild).]  a.  1.  (fisk- 
rikur)  rig  paa  Fisk.  —  2.  \vöðvamikill)  muskulos;  spec.  om  et  Vver,  jfr. 
fiskur  II.  2.  -mynd  [-mint]  f.  kunstig  Fisk:  /.  með  agnhalds  aungli  {]S. 
Fb.  22).  -pakkaður  [-k-pahgaOog]  a.  fyldt  med  Fisk.  -reitur  [-g-rEÍdog, 
-rritog]  m.Törreplads  for  Fisk.  -reki  [-rE-gi,  -rE  1)1]  m.  1.  (aS  fisk  rekur ; 
rekinn  fiskur)  Ilanddriven  af  Fisk;  ogs.:  ilanddreven  Fisk.  —  2.  =  sild- 
reki,  langreyður,  Finhval  (balaenoptera  musculus).  -rikur  [-ri-gog,  -ri-kogj 
a.  fiskerig.  -ruöur  [-rv  ðog]  fpl.  Fiskeaffald,  -rúnir  I-runlg]  fpl.  Tegn, 
der  skal  foreslille  Fisk  (GBrPer.  140,  Sch.).  -ræksni  |-rai/snl|  n.  se 
ræksni.  -sala  [-k-sa  la)  f.  Salg  af  Fisk.  -sali  |-sa  11]  m.  Fiskehandler. 
-slor  1-slor]  n.  Fiskeaffald,  -snarl  [-snardl)  n.  en  Smule  Torfisk  (lÁÞj. 
11.544).  -stappa  [-sdahba]  f.  Plukfisk.  -strengsl{i)  I-sdrEÍijs>.,  -sdrriijsli] 


fislrtorfa 


193 


fialhögg 


n.  flaekhet  FIsli,  torret  paa  Raa  (Vf.).  -torfa  [-torva]  f.  FisUestime. 
-taerur  [-tairoo]  fpl.  ilanddreven,  beskadiget  Fisk. 

fiskugur  [fis  goqoQ)  a.  1.  fiskerig :  þá  er  fiskugt,  er  mikið  er  af  stor- 
fiski  (Sch.).   -  2.  besmurt  med  Fisk:  f.  um  munninn. 

fiskur  (-S,  -ar)  (fis  goel  m.  I.  a.  i  Alm.:  Fisk:  i'sa  er  góður  f.. 
Kulleren  er  en  velsmagende  Fisk;  (Ordspr.)  enginn  dregur  annars  fisk 
lir  s/o  (]SFb.  5),  ingen  fanger  andens  Fisk;  (Talem.)  fiskur  liggur  (ein- 
hverstaðar)  undir  steini,  der  er  en  skjult  Hensigt  (Mening)  med  n-t :  Ajnn 
þótlist  sjá,  hifjr  fiskur  /i  undir  steini:  —  hjer  liggur  fiskur  undir  steini, 
hugsjði  hun,  her  ligger  der  n-t  bagved,  tænkte  hun;  þeg/a  eins  og  f.,  tie 
bomstille,  ikke  sige  et  Muk;  þú  ert  fjllegur  f.,  du  er  en  nydelig  en,  jfr.  fugl: 
—  fagur  f.  i  sjo,  en  Leg;  den  ene  af  Deltagerne  stryger  den  andens  Haand, 
medens  han  samtidig  fremsiger  _en  Ramse,  begyndende  med  disse  Ord:  ved 
Ramsens  sidste  Ord  giver  han  saa  Haanden  et  Klask ;  ogs.  kaldet  lóíaleikur 
(ÓDavSk.  175-6):  'fiskabraut.  Havet  (Od.  46).  -  b.  spec.  Torsk.  -  c. 
coll.:  þeir  fengu  mikið  af  fiski.  de  fangede  en  stor  Mængde  Fisk  ;  varshi  j 
fiskiskipi?  Nei,  jeg  var  aldrei  við  fisk  (Fiskefangst);  blaulur  f.,  fersk  Fisk; 
harBur  (herlur)  f.,  torret  Fisk,  Torfisk,  Bergfisk.  -  d.  (harSfiskur)  Torfisk, 
Dergfisk  (Suöurnes);   (Talem.)  berja  e-n  eins  og  fisk,  morbanke  en.  —  II. 

1.  U'öBui)  Muskel :  þá  gæti  hann  feingið  misu  aS  drekka,  sifo  honum  sk\'ldi 
tiaxa  fiskur  i  lærum  (Od.  366):  (Talem.)  e-m  vex  f.  um  hr^-gg,  en  bliver 
stærkere,  vokser  op,  —  (overf.)  en  bliver  stærkere,  faar  forøget  Magt :  nii 
fer  danska  stjornin,  er  henni  ue\  i.  um  hr^'gg,  ad  vitna  i  forn  bref  (ÞTh. 
Lfr.  I.  162).  —  2.  Muskelsvulmen  i  Vveret  hos  Koer,  is.  ^  stiimi:  hott, 
hort  i  haga,  lakiB  þiS  til  ad  naga,  i  vaxi'  ykkur  mor  !  maga,  '  mjålk  i 
spena,  fiskur  i  júgur,  hold  á  bein,  komiS  þiS  siðan  heilar  beim  (af  et  gi. 
Almuerim).  —  3.  (fiskur,  måls.  bein)  Kodet  af  en  Fisk;  vera  hvilur  j 
fiskinn,  have  hvidt  Kod.  -  III.  som  Værdibeslemmelse  ;  '/•  alin  ^^'/i.. 
af  et  hundral;  (Talem.)  e-ð  er  ekki  (upp)  J  marga  fiska.  n-t  er  ikke  meget 
værd:   .VþingiS  1786  var  ekki  a  marga   fiska   (]TrSk.    II.    172). 

fisk  var  (fis  gva  r]  a.:  verða  f.,  blive  Fisk  var.  -veiBi  [-vri  Ol)  f.  Fiske- 
fangst, Fiskeri,  -verkun  (-vrogon)  f.  Tilberedning  af  Fisk.  -vinur  1-vl-n- 
oo)  m.  Ven  af  Fiskeretter.  -virOi  (-vlrOl)  n.  Værdien  af  een  Fisk,  ringe 
Værdi:  þella  er  ekki  i.,  dette  er  ikke  en  sur  Sild  værd.  -v«rt  [-vaie  t) 
an.  hvor  Fisk  ikke  søger  bort  fra :  mællu  svo  um,  ad  þar  skyldi  jafnan 
fiskværl  verSa  (lApj.  II.  77).  -þjótta  |-k-þio"hda)  f.  sejt  Fiskekod:  þvi 
eins  og  hann  hafði  veriB  fóBraBur  alla  sina  daga  meB  fiskiurgangi  og  engu 
öBru,  var  hann  (grisinn)  heldur  ekki  annaB  en  i.  (Eimr.  III.  tOO).  -æta 
l-g-aida,  -ai  ta|  f.  Fiskæder,  -æti  (-aidl,  -ai  tl|  n.  Fiskemad,  Fiskespise. 
-ond  l-ont]  f.  (zool.)  Fiskeand  (mergus  merganser,  m.  serrator). 

fV»n  (-ar,  -ir)  (fis  v]  f.,  fyst  (-ar,  -ir)  |iis  1)  f.  Lyst,  Tilbajelighed : 
holdleg  f.;   —   fýslin  sú,  aB  lúra  héma  og  þegja   (StSIAndv.    III.    187). 

?fist  (-ar,  -ir)  [fist]  f.  (i  Skoleslang)  Snaskegilde  (e.  feast). 

fit  (-jar,  -jar)  !fl:tl  f.  I.  1.  a.  (å  fugli)  Svömmehud  ;  (Ordspr.)  J  filjum 
(el.  fföBrum)  skal  fugl  kenna  (GI.),  man  kender  Fuglen  paa  Fjerene: 
(Talem.)  þi  var  uppi  íótur  og  f.  (å  ållu),  da  kom  alt  i  Bevægelse.  —  tb. 
(húBin  á  dýrsfæti)  Skind  paa  el  Dyrs  Fod.  —  2.  (aflurhreifi)  Baglab  paa 
en  Sæl  (Af.,  Sch.).  —  II.  1.  a.  [mýrlendur  bakki)  jævn,  ofte  moseagtig 
Engstrimmel  paa  Bredden  af  en  Flod  el.  So  el.  langs  Kysten:  Þegar 
nokkuB  dregur  vestar  á  sandinn,  eru  viðátlumiklar  filjar  frå  jókli  niBur 
undir  sjå  og  eru  þær  kallaSar  NýgræBur  (ÞThFerö.  III.  234);  'falda  fil. 
Kvinde  OÁGát.  I.  112).  —  b.  =  lúnfit.  —  2.  (å  sokk,  fali)  Strimperand, 
strikket  Bort ;  firina  må  hafa  eins  og  hver  vill,  sntina  eBa  med  gorBum, 
eins  og  venjulegt  er  (7SVb.  59).  —  3.  f.  i  vef,  Tværtraad  imellem  Rende- 
garnet i  en  Væv. 

1.  fita  (-u)  |fl:da,  fl:lal  f.  1.(fe70  Fedt.  -  2.  (j  mönnum  og  dýrum)  Fedme. 

2.  fita  (a)  |fr:da,  fl:ta|  vt.  fede. 

fitfugl  [fl:tfYg>.|  m.  (zool.)  Svðmmefugl  (palmipes). 

fitja  (a)  |fl:dja,  fl:tja|  vt.  og  vi.  1.  a.  f.  saman.  forbinde  ved  Vævning 
el.  Strikning;  f.  i  hrifu,  forbinde  Tænderne  i  en  Rive  ved  Hjælp  af  Vidje 
el.  Snor  (BreiOd.),    jfr.  fitjaSur.  -  b.  (rlBa)  flette:    f.  körfu  (Breiöd.).   - 

2.  f.  upp  (sokk),  f.  uppå,  begynde  at  strikke  (en  Strömpe),  slaa  (en  Slrömpe) 
op:  filjaB  uppå  og  prjånaB  nærpils  (]ÁÞj.  I.  565);  sokkurinn  er  fitjaBur  upp 
meB  (slaas  op  med)  32  Wkkiur  á  hvern  prjón  (TSVb.  59).  -  3.  i  overf.  Bet.: 
f.  upp  å  e-u,  begynde  paa  n-t,  bringe  n-t  paa  Bane;  f.  upp  á  samtalt  viB 
e-n,  indlede  en  Samtale  med  en :  fitjaBi  þar  upp  å  hverju  beimspekis- 
kerfinu  å  fætur  öBru  (ÁBjl9.öld  99);  -  is.  om  Dyr:  f.  upp  á  IrýniB, 
•nærre,  vise  Tænder,  slaa  Rynker  paa  Næsen;  —  ogs.  overf.:  /.  upp  á 
nefiB,  rynke  Næsen ;  f.  upp  á  sig,  sætte  en  vranten  el.  vigtig  Mine  op ; 
f.  upp  á  sig  viB  e-Ur  rynke  Næsen  ad  n-t. 

fitja6ur  |fl:djaSøo,  fI:tiaðoe]  a.  med  Svðmmehud  :  f.  fólur;  —  filiuB  hrlfa. 
Rive,  imellem  hvis  "Tænder  der  er  fastgjort  et  Stykke  Tðj  el.  Vidjebaand, 
og    som    bruges  til  at  rage  Gødningen  paa  Tunet  sammen  med;    jfr.  klára. 

fitjafinnungur  (fl:diafln:ui)gø(),  fi:tja-l  m.  (bot.)  faablomstret  Sump- 
ttraa  (scirpus  pauciflorus). 

fitjungur  (-»,  -ar)  [fi:djungoo,  fi:tiu[jgoQ,  -uijs]  m.  'I.  (auBmaBur) 
Rigmand.   —  2.  (bot.)  Strand-Sodgræs  (glyceria  maritima). 

fitl  (-»)  IflhtX]  n.,  fifl  (-9)  [fihlXl  n.  Pilleri,  Pillen  ved  n-t. 

fitla  (a)  (flhdial,  fltla  (a)  [fihdla]  vi.  bcrore  med  Fingrene:  filla  viB 
e-B,  befole  n-t,  pille  ved  n-t. 

fitlari  (-a,  -ar)  (flhdlarl)  m.  Pilfinger. 

fit  laus  (fl:dlðys,  fl:t-)  a.  uden  Svðmmehud  el.  Bort,  jfr.  fil.  -leiki 
(-a,  -ar)  (-lei  QI,  -Ui  VI  m-  1.  Mellemrummet  mellem  Finnerne  og  Halen 
paa  en  Flynder  (BH.).  —  2.  —  kverksigi :  lúrna-slægníngarkvinnur  ... 
bregBa  saxi  á  slr/úpa  lúrunum  tgegnum  fitleikann  (LFR.   II.  170). 

fitna  (a)  [flhdna]  vi.  blive  fed,  lægge  sig  ud. 


fftón  n  (-s)  (fiito-dv,  -to»nsl  m.   Raseri:  þaS  hl/op  f.  i  hann  (Vf.). 

fitons  andalist,  fltóns-  |fi:tonsandall3  t,  fi:to'>n5-)  f.  sorte  Kunst  (And. 
I.  1S9).  -andi  l-andlj  m.  1.  (galdrar)  Heksekunst.  —  2.  (ædi)  Raseri, 
Bersærkergang:  þaB  hljóp  einhver  f.  i  hann.  -kraftur  [-kraf-dog]  m. 
vældig  Styrke:  áhorfendurnir  verBa  forviBa  .  .  .  c^/r  snarleik  glimumann- 
anna  og  þeim  fitonskrafti,  sem  þeir  haft  i  fåtunum  (Eimr.  XVIII.  47). 
-lega  |-Ie  qa|  adv.  djævelsk  (Ml.  11.279).  -list  |-lls't]  f.  den  sorte  Kunst. 

tfitskór  lfl:tsgon  r|  m.  Sko  lavet  af  Skindet  af  et  Dyrs  Fod. 

fitu  borinn  |fl:dobo:rIn,  fl:lo-l  a.  fedtet,  -efni  |-eb  ni]  n.  Fedtstof. 
-gljái  (-gljauill  m.  Fedtglans,  -hjarta  (-fiao  da]  n.  Fedlhjærte  (cor  adi- 
posum).  -hlunkur  (-hXuiigop,  -h).ui]  kot>]  m.  Fedtklump,  -jússa  [-ius:a] 
f.  fed  og  tyk  Kvinde  (Vf.).  -kendur  l-Hrn  dog]  a.  fedtagtig,  -kirtill 
l-Vedld/.|  m.  Fedtkirtel,  -klumbur  |-klvm  boa)  m.  Fedtklump  (Eimr. 
XII.  130).  -magn  [-magv]  n.  Fedtindhold,  -mikill  [-ml:(jldX,  -ml:VdX| 
a.  som  indeholder  meget  Fedt,  rig  paa  Fedt.  -mæling  [-mai:lii)kl  f.  Maaling 
af  Fedtindhold,  -mælir  |-mai:lle|  m.  Fedtmaaler. 

fitungur  (-s)  [fi:duljgo(>,  fi:tul)goQ,  -uljsl  m.  Hidsighed,  Raseri,  Ber- 
særkergang. 

fitu  syra  (fl:dosi:ni,  fl:to-]  f.  Fedtsyre,  -steinn  [-sdrid-v]  m.  (min.) 
Talk,  Fedtsten,  Spæksten,  -vefur  [-ve:voolm.  Fedtvæv. 

?fix  |fl/.  si  a.  fiks,  flink ;  dygtig  (Arnf.):  (titlingur  er  að)  lata  sundur 
hefid  I  næsia  f.  meB  nefiB  sitl  (ODavÞul.  347). 

tfjá  (fii)  (fjau:!  vt.  hade;  -  pp.  fjáBur,  hadet. 

fjaØrabroddur  [fjaD  rabrod:oQl  m.  Jærnspids  med  Fjer. 

fjaðrafiur  [fjað  raOoQJ  a.  1.  befjedret,  bevinget:  hver  verður  aB  fljitga 
sem  hann  er  f.  el.  svo  verSur  hver  aB  fljiiga  sem  hann  er  f.  (SchMål.), 
saa  flyver  hver  Fugl,  som  den  er  fjedret.  —  2.  (bot.)  finnet,  fjeriormet 
(pinnatus). 

fjaBra  fellir  [fjaö  raffd  IiqI  m.  Fjederlab,  Fæld(n)ing.  -fok  I-fo:k|  n. 
1.  (fjúkandi  fjaBnr)  Fjer,  der  hvirvles  omkring  i  Luften :  þíer  hlupu 
allar  ut  eins  og  i.  (i  en  Fart).  —  2,  (ringulreiB)  det  at  alt  gaar  huller  til 
buller.  Forvirring,  '-freyia  l-frtiija]  f.  -Fjerfrue*,  Henning  for  Rypen: 
Eg  horfBi  å  fjaBrafreyju  li'ngmóanna  (QFrÓI.  147).  -lás  l-lau:sl  m.  Snap- 
hane, -laus  [-loys]  a.  uden  Fjedre,  -penni  [-pen:!]  m.  Fjederpen. 

fjaftraroddur  [fjaO'rarod:oQ)  m.  Fjerspids  (paa  el  hellebardlignende 
Vaaben)  (lÁÞj.  1.  329). 

fiaOra  sår  (fjaO  rasau:r|  a.  (om  Fugle)  fældesyg  (ODavVik.  273). 
-skegg  [-s<irk-l  n.  Fanen  (Skægget,  Straalerne)  paa  en  Fjer.  -skor 
[•sgo";rl  m.  Fjederstövle.  -skraut  [-sgrðy:!!  n.  Fjederpragt,  -skúfur 
(-sgu:vø^i)  m.  Fjederbusk.  -stakkur  [-sdahgoQJ  m.  Fjederkappe.  -stóll 
[-sdo»d->.]  m.  Fjederstol,  -sæti  (-sai-dl,  -sai:li|  n.  Fjedersæde.  -vågn 
(-vag-vj  m.  Fjedervogn. 

fjaØrir  [fjað tIq]  pi.  af  fjöOur. 

fjaøur  (-urs)  |fia:Oøu|  n.  (Kjalarn.)         fitt. 

fiaøur  [fiau:Sot,>]  a.  bemidlet,  velhavende. 

Mjaøur  dyr  |fia:Oordi:r|  n.  Fugl  OAGil.  I.  66).  -flipöltur  i-(<-fli:bo»hd- 
a^>.  -fll:p-l  a.  (bot.)  fjerfliget.  -hrfslun  l-(h)t.is  Ion)  f.  (Bogb.)  Fjermar- 
morering.  -laga  I-r-la:qa]  a.  indec.  (bot.)  fjeriormet.  -magn  [-mag-v]  n. 
Spændighed,  Spænstighed,  Spændkraft,  Fjederkraft,  Elasticitet : /»^d  er  ^o// 
f.  t  vagninum.  Vognen  fjedrer  godt.  -magna  [-magna]  vt.  spændiggöre; 
overf.  opflamme:  gleBi,  sem  fróar  huganum  og  vermir  hugskotiB  og  fjaBur- 
magnar  ahuga  og  tungu  (GFrTis.  249);  —  pp.  fjaBurmagnaBur,  is.  overf.: 
spændig,  spænstig,  elastisk,  svaj.  -rifjaøur  (-o-rlv-jaOoc)  a.  fjederribbet. 
-sår  l-Q-sau:rl  a.  ■  -  fjaørasar.  -sepóttur  (-snbo^'hdoQ,  -si::p-]  a.  (bol.) 
fjerlappet.  '-skild  [-sgauli]  n.  Sangfugl  (BTh.  83).  -sky  f-slji:!  n.  Fjedersky 
(cirrus).  -skiftur  |-sglf  doej  a.  (bol.)  fjerdelt.  -skygØur  [-sijlq  Boq,  -sl/lg  B- 
oq]  a.  fjederbeskygget.  -soppur  [-sohbog]  m.  Fjerbold,  -tauga  [-töy;qa] 
a.  indec.  (bol.)  fjernervel,  fjerstrænget  (penninervius). 

fjala  bálkur  |fja:labau).  goe,  -baul  kod  >".  Lðjbænk  af  Tommer,  fast  til 
Gulvet:  Rúmin  voru  faslir  fjalabålkar,  negldir  i  þilin  (]TrHei3.  III.  141). 
-brot  l-bro:!)  npl.  Brudstykker  af  Fjæle,  jfr.  fjalarbrol.  -búO  (-bu:^]  f. 
Fjællebod.  -fella  (-fed  la)  f.  fjalfella.  -golf  l-go"l k]  n.  Brædegulv, 
Fjællegulv:  vegurinn  er  eins  og  (glat  som)  f.  -hreysi  [-h(,>EÍ:sll  n.  Fiælle- 
bod.  -klefi  [-klE:vll  m.  Træskur,  -köttur  |-kðhdoel  m.  1.  (niúsagildra) 
Musefælde:  (Talem.)  vera  eins  og  mus  undir  fjaUketli,  være  saa  stille 
som  en  Mus.  —  2.  (timburhjallur)  daarlig  opført  Tommerbygning :  hvar 
eigum  vIB  aB  bjóBa  gestum  voruin  inn  ?  I  fúna  f/alakctti  hér  i  bænum? 
(Alþ.  Ml,  B.  II.  430).  "-møt  (-mO':l|  n.  Bræddegulv:  hiin  er  innar  !  baB- 
slofu,    I  sperrir  fat  upp  i  rot,    I  annan  ofan  t  fjalamót  (ODavÞul.  226). 

•Fjalar  (-s)  |fja:la(i|  m.  Navn  paa  en  Dværg:  fjalars  fer/a  (fley),  Digt- 
ning: Fjalars  upp  jeg  /er/u  set,  jeg  trækker  F's  Baad  i  Land,  a:  slutter  mit 
Digt  (BóluHj.  217). 

fjalar  brot  |fja:larbro:l|  n.  Brudstykke  af  en  Fjæl,  jfr.  fjalabrol.  -endi 
l-rn  dl]  m.  1.  (endi  á  fjol)  Enden  af  et  Bræt.  -  2.  spec.  (pallskår)  Enden 
af  Bræddegulvet  i  en  baBstofa. 

fjala  sprek  [fia:lasprE:k]  npl.  tynde  Brædder,  Brudstykker  af  Brædder. 
-spækjur  [-sbai:()øQ,  -sbai:fjoQ)  fpl.  tynde  Brædder:  Þunnum  fjalaspækjum 
var  svo  rent  eftir  rásunum  i  åsana  og  búsiB  var  klælt  (Eimr.  XII.   106). 

fjal  bitur  (fjal'bi  doc,  -bitool  m.  Krybbebider  (om  Heste),  -fella  [-fedlaj 
f.  Snedække,  jævnt  Dække  af  Sne,  som  helt  skjuler  det  underliggende 
jordsmon :  /  bungðttri  f/'alfellu  af  blahvilri  mjöll  \  var  byrgt  niBri  völlur  og 
graf  (StStAndv.  III.  25);  f.  af  is,  sammenhængende  Isflade. 

fjálg  Icikur  [fjaul  glfigoo,  -Ifikocl  m.  Andagt.  -leysi  (-Irislj  f.  Indiffe- 
rentisme, -lyndur  (-lindocl  a.  religiøs  (Eimr.  XII.  210). 

fjålgur  (fjaul  goei  a.  andægtig. 

fjalhdgg  (fja:).(h)ðk]  n.  Huggeblok. 

25 


(jalir 


fialir  [fia;llQl  pi.  af  fjol. 

fiall  (-S,  fjöll)  (fjad  7.,  fjals,  fiödX]  n.  1.  a.  Bjærg,  Fjæld;  (Talem.)  < 


194 


gengur  fjöUunum  hæ 
til  fjalls,  annar  til  íjöru  (G].),  de 
Kysten  {om  delte  Meninger);  iara 
hamra,  se  bjarg.  —  b.  som  npr. 
ffir   F.  -2.    pi.    F/öll 


(Ordspr.)  þa 
1  ene  vil  op  til  Bjærget,  den  anden  ned  til 
/  f/ðll  (Vestm.)  -^  siga  i  b/örg,  ganga  i 
spec.  i  Hellisheiði  (SI.):  fara  austur 
a.  =  Ff/af/oll:  (austur)  undir  Fjötlum 
el.  (austan)  undan  FjoUum,  i  (el.  fra)  Evjafjallasveit  (SI.).  —  b-  =  Hóls- 
íiöll:  JökulsA  á  Fjöllum. 

fjalla  (a)  [fjadla]  vi.:  {.  um  e-S:  tl-  beklæde,  omhylle  n-t.  -  2.  overf.: 
behandle  n-t :  nefndin  fjallaði  um  málið.  Udvalget  behandlede  Sagen. 

fjalla  bak  [fjadlabaikl  n.  1.  Djærgryg:  Þegar  fjallabök  og  tindar  eru  svo 
skyjum  þaktir  (LFR.  VIII.  128).  —  2.  Bjærgets  modsatte  Side:  á  fjallabaki, 
bag  Bjærgene;  fara  að  fjallabaki,  rejse  bag  om  Djærgene.  -bakslei6 
[-baysieiiðl  f.,  -baksvegur  [-baxsvFiqoQ]  m.  Vejen  bag  om  Bjærgene. 
-bygging  [-bl(j:il]kl  f.  Fjældbygning:  Þessi  sprungustefna  rædur  landslagt 
og  fjallabyggingu  (PThLýs.  II.  69).  -bjarnarbroddur  [-bjadnarbrodtop, 
-bjar  dnar-1    m.    (HjaltKv.  96).  syUisgras.    -bláklukka    |-blau:klYhgal 

f.  (bot.)  no.  Fjæld-KIokke  (campanula  uniflora).  -bogi  [-boiijl]  m.  Kreds  af 
Bjærge,  Bjærgkreds:  i  kringum  þau  {undirlendin)  er  fjallabogi  af  blágrýíi 
(ÞTh.  Lys.  II.  191).  -breiöa  [-brEÍiða]  f.  sammenhængende  Bjærgmasse. 
-brúða  [-bruiöa]  f.  (bof).  no.  Fjældpryd  (diapensia  lapponica).  -brun  [-bru:nj 
f.  ^  fjallsbrún.  -búi  |-bu:l|  m.  Bjærg(be)bo(er),  Fjældbo.  -bær  l-bai:rl  m. 
Gaard  oppe  imellem  Bjærgene,  Fjældgaard.  -dalur  [-da:lool  m.  Bjærgdal. 
-demba  [-dtm  baj  f.  voldsomt  Regnskyl,  -depla  [-dfhblaj  f.  (bot.) 
Fjæld-Ærenpris  (veronica  alpina),  -dis  |-di:s|  f.  Bjærgnymfe.  -drog 
|-drö:<7l  npl.  Bjærgaase,  lav  Bjærgkæde.  -dunurt  |-du:nYytl  f.  (bot.) 
Bjærg-Dueurt  (epilobium  anagallidifolium).  -fála  [-faurlaj  f.  uroligt  Faar 
(Hunfaar,  som  vanskeligt  kan  holdes  hjemme  paa  Gaarden,  fordi  det  soger 
at  slippe  op  til  Bjærgene).  -fifill  l-fi:vld/.)  m.  (bot.)  I.  Bjærg-Hogeurt 
(hicracium  alpinum).  -  2.  ~  fialldalafifill.  -fifl  |-fib  ).)  n.  dumdristig 
(uforsigtig)  Bjærgbestiger  (Vestm.).  -filung  (-ar,  -ar)  l-fl:lunk)  f. 
Bjærgbyge  (Sch.).  -fje  |-fJE:]  n.  Bjærgfaar  (Faar,  der  om  Sommeren  er 
oppe  imellem  Bjærgene,  mods.  heimafje,  kvifje).  -fjelag  [-fjrilai?]  n. 
Bjærgbestigerselskab.  -foxgras  l-fo/ sgras]  n.  (bot.)  Fjæld-Roltehale 
(phleum  alpinum).  -gráö  (-grau:3]  n.  den  förste  lose  Sne  paa  Bjærgene: 
ÞaB  var  ffrsta  f/allagradid  það  sumar  (Eimr.  III.  17).  -gros  [-grð:sl  npl. 
islandsk  Mos  (cetraria  Islandica).  -guð  (-gvV:^!  m.  Bjærggud.  -iakobs- 
fifill  I-ja:kofsfivld).l  m.  (bot.)  en  Art  af  Bakkesljærne  (erigeron  uniflorus). 
-hringur  l-hoiijgoQj  m.  Bjærgkres.  -kål  [-kau:/]  n.  ^  Ólafssúra.  -klasi 
|-kla:sll  m.  Bjærggruppe.  -klofi  l-klo:vll  m.  Kloft  el.  Pas  mellem  to 
Bjærge,  -kónguló  [-koyrj  golo",  -ko"i]  go-]  f.  Kors-Edderkop  (epeira 
crucigera).  -krystall  |-krls  dad/.)  m.  Bjærgkrystal.  -kul  [-kV:/]  n.  B|ærg- 
brise.  -köttur  |-köhdoo]  m.  behændig  (flink)  Bjærgbestiger  (Vestm.). 
-lamb  I-lam  p]  n.  graslamb.  -land  [-Ian  t]  n.  Bjærgland,  bjærgfuldt 
Land.  -leiö  I-Ifí:^!  f.  Bjærgrute.  -leirur  |-lfi;roel  fpl.  leret  Sandstræk- 
ning ved  Foden  af  et  Bjærg  (ÞThLfr.  III.  318).  -Ijós  (-lJ0":sl  n.  - 
Ijósberi.  -Ijeftur  (-IJEhdog)  a.:  hann  er  f.,  Bjærgene  er  skyfri  (el. 
letskyede).  -loft  |-Iof  t]  n.  Bjærgluft.  -lójurt  l-lo»:jvotl  f.  (bot.)  Bjærg- 
Kattefod  (antennaria  alpina),  -læöa  [-lai:Sa]  f.  let  Taage,  Bjærgtaage. 
-tnaður  |-ma:OoQl  m.  (jfr.  biargmaður)  1.  a.  {f/atlgöngumaður)  Bjærg- 
bestiger. —  b.  spec.  flink  Bjærgbestiger.  —  2.  {útilegumaður)  en  fredlos, 
der  lever  oppe  imellem  Bjærgene  (]ÁÞj.  11.  239).  -mörk  l-möek]  npl. 
sparsom  Plantevækst  paa  ode  sandede  Strækninger;  Gisinn  grodur  á  auð- 
um  sendnum  .  .  .  /arði/egi  hefir  verið  kalladur  fjallamårk  (ÞThLýs.  II.  413). 
-nytjar  l-nl;djaQ,  -nl:tjagl  fpl.  Udbylte  fra  Bjærgene  (]SVb.  90).  -nóra 
l-no":ral  f.  (bot.)  toblomstret  Norel  (alsine  biflora).  -ðberjur  |-o";berjoel 
fpl.  daarlige  Enge  oppe  imellem  Bjærgene:  ...og  útheys  slægjur  ekki 
nema  f/allaåber/ur  (ÁMSP]V.  II.  277).  -raflur  l-rafdoe)  m.  (Skældsord) 
Hallunk:  biddu  i'ið,  fjallaraflurinn  þinn  (Myrd.  373).  -reitur  l-rEÍ:doe, 
-rEÍ:tonl   m.   Bjærgplet  (]Hall.   198). 

fjallarendi  |fjad  larrn  dl]  m.  (Breiöd.)  -=  fjallsendi. 

fjalla  ros  |fjad  laro -s]  f.  þyrnirós.  -syn  |-si;n]  f.  Udsigt  til  Bjærge, 
Bjærge  i  det  fjærne:  fór  hun  ...  f.  f]'rir  alla  datbotna^  hun  drog  ad 
Biærgene  inden  om  alle  Dalene  (uden  at  krydse  Dalene)  (]ÁPj.  I.  151). 
-skarð  l-sgar-í)  n.         fjallskarð.  -skessa  l-srjEs:al  f.  ]ættekvinde. 

fjallaskur  (fjad  lasgoel  m.  Æskelræ. 

fjalla  slægjur  (fjad  laslai:ioo]  fpl.  Enge  i  Bjærgegne,  hvor  der  hostes 
Ho;  mi  /lar  efra  miklar  f.  (ÞThFerð.  III.  80).  -smári  |-smau;rll  m. 
(bot.)  nedliggende  Sibbaldie  (Sibbaldia  procumbens).  -sóley  1-so":1eí1  f. 
(bot.)  no.  Isranunkel,  Renblomst  (ranunculus  glacialis)  =/'öWaso7e('.  -stafur 
|-sda:voel  m.,  -stöng  (-sdöyi)  k]  f.  Alpestok.  -st5r  [-sdö:r|  f.  (bot.) 
Bjærg-Stargræs  (carex  alpina),  -sveifgras  l-svfivgras)  n.  (bot.)  Fjæld- 
Rapgræs  (poa  alpina),  -sööull  |-sö:ðodXl  m.  Bjærgryg  QÁÞj.  II.  92). 
-vargur  j-var'goo]  m.  Ræv,  som  har  sit  Tilhold  i  Bjærgene  og  skam- 
bider Bondernes  Faar.  -villingur  [-vldliijgooj  m.  Dyr,  spec.  Hest  som 
har  forvildet  sig  op  mellem  Bjærgene  (ÞGjD.  90).  -vindur  (-vlndooj  m. 
Fohnvind.  -vorblom  l-vorblo^m]  n.  (bot.)  Bjærg-Qæslingeblomst  (drapa 
alpina),   -þjófur  |-þio.:voo]   m.  (]ÁÞj.   II.   160)         útilegumaöur. 

fiall  bati  [fjad  /ba  dl,  -ba  tlj  m.  Huld,  der  samles  ved  at  gaa  paa  Bjærg- 
græsgangene:  laka  fyrri  fjallbala  (LFR.  VI.  88).  -bcit  j-bfi  tj  f.  Græs- 
gang i  Bjærgene.  -berg  [-bErkl  n.  BjærgklinI,  Klippevæg,  -bygð  [-blqS, 
-blgþ]  f.  Bjærgbygd,  beboet  Bjærgegn.  -borg  [-bork]  f.  Bjærgfæst- 
ning.  '-búa  (-u,  -ur)  [-bua]  f.  Bjærgbeboerske,  Jættekvinde  (ODav. 
Þul.  81).  -búi  |-bul|  m.  Bjærgbo,  Bjærgbeboer.  -buna  j-bYna]  f. 
Bjærgström,  Bjærgbæk.    -bunga  [-burjga]  f.  Bjærgrunding.    -bær  [-bai  r] 


fiallslei« 

m.  Fjældgaard,  Gaard,  som  ligger  oppe  imellem  Fjældene  el.  tæt  ved  et 
Fjæld.  -dalafifill  |-dalafi:vld/.l  m.  (bot.)  Eng-Nellikerod  (geum  rivale). 
-dalur  (-da  log]  m.  Dal  indelukket  af  Bjærge,  -dyngja  [-diijQa]  f.  afrundet 
Bjærg,  som  rager  ud  fra  en  Bjærgkæde:  Miklar  fjalldyngjiir  skoguSu  fram 
ur  f/allgardinum  (]TrHeið.  I.  61).  -dyr  (-dir]  n.  Bjærgdyr.  -drapi  (-drabl, 
-dra  pi]  m.  (bot.)  Dværgbirk  (belula  nana).  -drog  (-drö  9]  npl.  ^  fjalladrög. 
-dæla  (-dai  la]  f.  fialldalafifill.  -cyia  (-1-eí  ja]  f.  Bjærgo,  Fjældo. 
-ferð  [-/.-fErð]  f.  1.  (göngur)  Rejse  op  til  Bjærgene,  is.  for  at  indsamle  Faa- 
rene  om  Efteraaret.  —  2.  spec.  bjargganga,  Klatren  i  et  Fuglebjærg: 
er  þeir  fara  i  „fjaltferdir",  seni  bjer  eru  kaltadar,  eða  bjarggðngur  til 
fuglvei3a  (B]LVs.  57).  -fic  (-fJE  ]  n.  Bjærgfaar  (Faar,  der  er  blevet 
drevet  op  paa  Bjærggræsgangene).  -fress  [-frEs]  n.  (zool.)  ]ærv,  Fjæld- 
fras  (guio  borealis).  -fræði  (-frai  ðl)  f.  Orografi.  -ganga  (-/-gaur]ga]  f. 
1.  {ganga  t  fjölí)  Bjærgbestigning.  —  2,  pi.  fjallgöngur,  spec.  Vandringer 
op  paa  Bjærgene  om  Efteraaret  for  at  indsamle  Faar  (  -  gongur).  -garð- 
ur  (-garðog]  m.  Bjærgkæde.  -giarn  (-i}a(r)dv]  a.  som  længes  til 
Fjælds.  -gnýpa  |-gniba,  -gnipa]  f.  Fjældtind.  -gola  (-gola]  f.  Bjærg- 
luftning.  -gróiö  (-gro"lð]  adv.;  þad  er  /.,  der  er  kommet  Græs  oppe  i 
Bjærgene ;  Huor  sem  geldnaut  á  er  ei  skyldugr  þau  i  afrétt  ad  låta,  fyrr- 
enn  f.  er  (Alþb.  1686,  Nr.  16).  -göngumafiur  l-göyr|goma;ðÐgl  m.  1. 
{madur,  sem  gengur  i  f/ol/)  Bjærgbestiger.  —  2.  spec.  en  Mand,  der 
klatrer  i  et  Fuglebjærg  for  at  samle  Æg  el.  fange  Fugle  (Vestm.).  -hagi 
(->.-(h)ai  jl]  m.  Bjærggræsgang.  -hals  (-(h)auls]  m.  Bjærgaas.  -hår 
(-(h)au  r]  a.  bjærghoj.  -hrapi  (-(h)oa  bl,  -(h)gapl]  m.  --  fialldrapi.  -hviift 
(-Xwa(f)t,  -kvl/.(f)t,  -kvll(f)t]  f.  B'jærghulning.  -hæra  (-(h)aira]  f.  (bot.) 
krumstilket  Frylle  (luzula  arcuata).  -)aki  (-l-jafjt,  -ja'^l]  m.  -^  borgarfs. 
-kast  (-).-kast]  n.  pludseligt  Vindstod  (fra  et  Bjærg),  -ker  (-^et]  n.  For- 
dybning i  et  Bjærg,  -klofningur  (-klobniijgoo]  m.  Bjærgkloft.  *-kona 
(-ko  na]  f.  Bjærgkvinde,  Bjærgdronning  (digterisk  Benævnelse  for  Island). 
-kóngur  {-kcngog]  m.  ■  Bjærgkonge^,  Anforer  ved  Indsamlingen  af  Faar 
oppe  paa  Bjærggræsgangene  om  Elieraaret  (S\.)  —  gangnaforingi.  -konu- 
mynd  (-konomin  t]  f.  Billede  af  Fjældkvinden.  -lamb  (fjadlamp]  n.  = 
graslamb.  -land  jfjadlant]  n.  1.  (f/olloll  land)  Bjærgland,  bjærgfuldt  Land. 
—  2.  a.  {afrjettur)  Bjærggræsgang.  —  b.  (einkaafrjettur)  Bjærggræsgang  i 
privat  Eje  (Stj.  '92,  B.  141).  -laus  (-löys)  a.  bjærglos.  -leit  (-leit]  f. 
Indsamling  af  Faar  (om  Efteraaret)  =;=  gongur.  -lenda  (-lenda]  f.,  -lendi 


(-iFndl]  n.  Bjærgegn,  bjærgfuld  Egi 
-maöur  (f|ad  Ima  ðog]  m.  fiallsafnsi 
f.  (bot.)  rustfarvet  Vandaks  (potamoget( 
urolig  (is.  om  Faar  el.  unge  Heste,  soi 
op  til  Bjærgene).  -rei6  (-rfi-3]  f.  oftest 
Bjærgene  om  Efteraaret  for  at  indsamle 


(-Ifndog]  a.  bjærgfuld. 
naður.  -nykra  (-nrgra,  -nrkraj 
)n  alpinus).  -ólmur  (-o"lmoQ]  a. 
n  soger  at  slippe  bort  hjemmefra, 
i  pi.:  fjallreidir,  Ridt  op  i  mellem 
Faarene  =  leitir.  -reiöa(r)dagur 
d- 


iiSa(r)da:qogl  m.   Bjærgridlsdag  (den  Dag,  man  rider  af  Sted  fo 

Bjærggræsgangene).  -reiöa(r)sunnudagur  (-reiöa(Q)- 
.  (SI.)  ~  gangnasunnudagur.  ^-rjupa  (-rjuba,  -rju-paj  f. 


nie  Fa, 


Fjældrype  (lagopus 
nd  (- 


lutus).  -ræöa 
it]  f.   Bjærgran. 


i  ða]  f.  (bibl.)  f.-rædan,  Bjærgpr 
afn  (->.-sabv|  n.  1.  (leit)  Inds 


af  Faar  paa  Fjældgræsgange ;  skommii 
bópur  af  fjallt)  Faarehob,  de  Faar,  d( 
Indsamlingen:    fjallsofnin    sjeu    rekin 


-sab(v)sma:Dog]  m.  Deltager  af  Ind: 
fjalls  álma  (fjal  saulma]  f.  Bjærga 
fiallseðill  (fjad  /.SF  ðidX]  m.  -    gangnaseöill. 
fiallsegg  (fjal  stk]  f.  Fjældbryn. 
'fjallsettur  [fjad  /.sfhdoo]  a.   bjærgfuld,   besat 


Vrir  f.  (]Át>j.   II.  245).   -2.    (f/ár- 
findes  paa  Bjærggræsgangene  ved 
ie5   reglu  til  rjetta.    -safnsmadur 
ling  af  Faar  om  Efteraaret. 
-brun   (-bru  n]   f.   Bjærgkam. 


fjalls  helli 


[fjal  s(h)Fdllg]      m.      Bj; 

fremspringende    Kant    pa; 

-hnúður  [-(h)vu  Sog]  m. 
n.  Bjærgtop,  Bjærgtinde. 
-hvirfill  (-/.Wil 


d  Bjærge  (]Hall.  26). 
■ghule,  Bjærggrotte.  -hyrna 
et  Bjærg,  -hlíö  [-(h)/.iai  f. 
Bjærgknold.  -hnúkur  [-(h)vug- 
hryggur  l-(h)glg  og]  m.  Fjæld- 
vld/.]  m.   Bjærgtinde. 

Ultramontan. 


[-(h)J(r)dna]  f. 
Bjærgskraaning 
og,  -(h)Yu  kog] 
ryg,   Bjærgryg. 

fiallsynningur  (-s,  -ar)  (fjad  ).sln  iijgog, 

fiallskambur  [fjal  skambog]   m.   Fjældbryn. 

fjall  skarð  (fjad  XsgarS]  n.  Pas,  Bjærgpas.  -skil  |-sfjl7]  npl.  Vdelse  i 
Anledning  af  Faarenes  Indsamling  fra  Bjærggræsgangene  om  Efteraaret: 
þad  er  skyida  allra  btiandi  manna  og  bútausra,  þeirra  er  hafa  tileignar 
eda  umráða  10  saudkindur  ad  unglömbum  medtöldum,  eda  tuö  eda  fleiri 
stådhross,  ad  leggja  til  vinnu  eda  annad,  er  þarf  til  þess,  ad  f/enadi  verBi 
á  haustin  smalad  eda  rjeltad  og  hann  rekinn  á  milli,  sifo  sjerhver  maður 
geti  heimt  fjenad  sinn.  Allt  tillag  til  sliks  kailast  f.  Húsbóndi  hver  annast 
f.  hjiia  sinna  og  annara  å  vegum  hans  (Stj.  '92,  B.  143-144);  þrenn  f. 
skulu  g/or  hvert  haust  ad  minsia  kosli  (Stj.  '91,  B.  83). 

fjallskila  bók  [fjadÁsQllabo":k]  f.  Protokol  over  Bondernes  Vdelsespligl 
m.  H.  t.  Faarenes  Indsamling  om  Efteraaret.  -deild  (-dril  I]  f.  Under- 
afdeling i  et  fialtskilafielag,  s.  d.  O.  -fjelag  [-fJF:la9l  n.  Distrikt  med 
fælles  Vdelsespligl  i  Anledning  af  Faarenes  Indsamling:  Eyjafjardarsýsla 
er  eill  f.,  sem  skiplisi  i  smærri  og  stærri  deildir  eptir  því  sem  landi  hagar 
og  fjåll  eda  vatnsfoll  deila  (Stj.  '91,  B.  81).  -kóngur  (-ko"ij  gog)  m.  ^r- 
fjallkongur.  -reglugjörð  [-rFgloqörð]  f.  Forordning  om  Faarenes  Ind- 
samling fra  Græsgangene  i  Efteraarstiden.  -seðill  (-sF:ðld).]  m.  =  gangna- 
seðill.  -skyldur  (-sijll  dog]  a.  ydelsespligtig  m.  H.  t.  Indsamlingen  af 
Faar  om  Efteraaret.  -sfjori  [-sdjo":rll  m.  Tilsynshavende  med  de  under 
Faareindsamlingen  henhorende  Sager:  hver  hreppsnefnd  velur  1  mann  ur 
sinum  fhkki  til  ad  hafa  yfirstjåm  og  umsjón  allra  f/allskilamalefna  i 
hreppnum,  og  nefnist  hann  f.  (Stj.   '91,   B.  84). 

fjallskögur  (fjad  ).sgo"  (q)og]  m.  Bjærgskov. 

fjallsleiti  (fjalslEÍ;di,  -lei;ti]  m.  Bjærgbanke  (BH.). 


fjallsljetta 


fjárhagsöröugleikar 


fjall  sljetta  (íjad  /.slJEhda]  f.  Hdjslelle.  -slægjur  [-slai  jotíl  fpl.  = 
fjajlaslægiur. 

fjallsmuli  [fjal  smull)  m.  fremspringende  Del  af  et  större  Bjærg  el. 
en  Bjaergkæde;  spec.  den  fremspringende  Ende  af  et  Bjærg  (Hun.). 

fjall  sperra  Ifjadi-sber  al  f.,  -sperringur  (-sbEr  ingoel  m.  upaalidelig 
Diærgvind  (is.  naar  det  blæser  oppe  imellem  Bjærgene,  men  regner  ned 
mod  Havet)  (Arn.). 

fjalls  raetur  [fjal  srai  dog,  -rai  toel  fpl.  Foden  af  et  Bjærg,  -tindur 
l-tlndoo]    m.    Bjærglop,   Bjærgtinde. 

■fjalf  strind  |fjad  Xsdrlntl  f.  (MJ.  II.  63),  f-strindi  (-sdrlndll  n.  bjærg- 
fuldt  Landskab  (Kyst),  -strékur  [-sdro  ■  goe,  -sdro-  kofil  m.  Fjældkegle. 
-stæöur  [-sdaiöoQl  a.  som  kommer  fra  Bjærgene:  fjaltstæðir  vindar, 

fjallsöxl  [fjal  5Özs).|  f.  Bjærgskulder. 

fjall  tegund  (fjad  ÁIe  qonl]  f.  Bjærgart.  -tindur  (tlndoiil  m.  fjalls- 
tindur.  -vegafje  [-l-vtqafje:!  n.  Midler  bevilligede  til  Anlæg  og  Vedlige- 
holdelse af  Bjærgveje.  -vegur  [-ve  qoe)  m.  Fjældvej,  Bjærgvej,  Bjærgsti. 
-vindur  (-vindog]  m.  Bjærgvind.  Fohn.  -vaettur  [-vaihdoel  f.  Bjærgaand, 
Bjærgcts  Aand,  Bjærgvætte.   -þoka  (-/.-þo  gj,   -þo  ka|  t.  Bjærgtaage. 

fjal  vifiur  (fjal  VI  ðoo)  m.  =  borðviður.  -þunnur  |-þYn  oo)  a.  tynd 
som  en  Fjæl. 

fjanda  får  (fjan  dafau:rl  n.  en  Fandens  Hob  af  n-t  (ISBr.  520).  -floUkur 
l-flohgoel  m.  1.  {ómnaílokkur)  en  Skare  Fjender.  -  2.  (djofUflokkur) 
Djævleskare.  -fæla  (-faiila]  f.  1.  (bot.)  en  Art  Evighedsblomst  (gnaphalium 
norvegicum).  —  2.  uhyre  Masse:  þmlik  i.',  -her  I-hE:rl  m.  fjendtlig  Hær. 
-korn  I-kod  v)  n.  Smaadjævel,  is.  ijandakomii,  brugt  som  interj.:  Pokker 
heller,  Pokker  om :  i.  jeg  gcri  það.  Pokker  om  jeg  gor  det ;  Var  Eyvindur 
minn  mikið  dnikkinn  i  gærkveldi?  ...Og  fjandakomiB,  sagli  Þorbjöm  (EKv. 
G.  176).  -legur  [-1e  qoel  a.  I.  {djofullegur)  djævelsk.  —  2.  (f/andsanilegur) 
fjendtlig.  —  3.  adv.  -lega,  forbandet  daarlig :  /.  geingur  med  limaritid  (Mel. 
Br.   11);  honum  er  i.  vid  ad  gera  þaS,  han  vil  det  forbandet  nodig. 

fjandgranni  [fjan  tgran  Ij  m.  fjendtlig  sindet  Nabo. 

fjandi  (-a.  pi.  fjendur)  [fjandi,  fJEn  doc)  m.  1.  (oVmur)  Fjende.  -  2. 
a.  (d/ófutí)  Djævel :  f/andinn.  Djævelen,  Fanden,  Pokker :  fjandinn  siilfur, 
den  skinbarlige  Djævel;  hvem  fjandann  sjålian!  hvad  Satan!  Lausingtnn 
gaf  það  siálfum  ijandanum  ad  hann  (bandede  paa,  at  han  ikke)  færi  þá 
for  (ÞGjD.  62);  fjandmn  baii þad,  gu',  s'gu,  gu*om ;  koma  eins  og  fjandtnn 
ur  saudarleggnum,  komme  som  deus  ex  machina;  (Ordspr.)  þar  finnur 
(el.  hiltir)  fjandinn  ömmu  sina  (el.  mådur  sina),  der  træffer  Fanden  sin 
Oldemor  (3:  sin  Overmand);  halli  i..  Haltefanden  (en  Slags  Blindebuk) 
(lÓIGrv.  cil.  af  ÓDavSk.  105).  —  b.  nom.  fjandi,  gen.  fjandans,  som  a. 
el.  adv..  Pokkers;  i.  snotur,  f.  vel. 

fjand  legur   (fjan  dlsqao)   a.  fjandalegur.    -maöur   (-ma  iSocl   m. 

Fjende,  -samlegur  l-t-samlt  qool  a.  fjendtlig,  fjendtlig  sindet;  —  adv. 
-samlega,  fjendtligt:  vera  f.  vid,  være  fjendtlig  stemt  imod:  þeim  sem  þeim 
væri  mjåg  fjandsamlega  vid  (QFHh.  271).  -semi  l-SEml)  i.  Fjendskab. 
-skapast  (a)  1-sga  bast,  -sga  past)  v.  refl.:  /.  vid  e-n,  vise  sig  fjendtlig 
imod  en,  lægge  sig  ud  med  en.  -skapur  (-sgabec,  -sgapac)  m.  Fjendtlig- 
hed, Uvenskab,  tiendllig  Stemning. 
tfjandslegur  jfjan  tslEqogl  a.        fjandalegur. 

fjandstsður  [tjan  tsdai  ðog)  a.  tjendtlig. 

fjár   |riau;rl   gen.  af  fje. 

1.  fjara  (fjoru,  fjörur)  |fja:ra,  fjð;ro,  fjð:rov)  f.  I.  (mols.  flod)  Ebbe, 
Lavvande.  —  2.  {sjavarma/)  Forstrand,  Strand:  fara  i  fjoru,  se  beitu- 
fjara;  —  milli  fjalls  og  fjoru,  mellem  Hav  og  Bjærge,  fra  Hav  til  Bjærge. 
—  3.  i  visse  Talem.:  finna  e-n  i  fjoru,  have  Opgör  med  en,  give  en  en 
Overhaling,  plukke  en  Hóne  med:  Mer  þækít  gaman  ad  finna  þig  i  fjoru, 
berja  á  þér  med  bádum  böndum  (Od.  386);  ætla  ser  ad  finna  Sigurd  i  fjoru 
fynr  svikin  (jAÞj.  II.  502);  fara  i  fjörur,  soge  at  faa  Underretning  om  n-I, 
forsoge  n-t:  fara  å  íjörumar  vid  e-n,  foreslaa  en  n-i;  hann  hetur  marga 
fjoruna  sopid  {drukkid),  han  har  haft  mangen  Kamp  at  udkæmpe,  han  har 
maaltet  gennemgaa  meget. 

2.  fjara  (a)  |fja:ral  vi.  ebbe:  I.  út,  ebbe  ud:  fjaradi  um  noll  ÚI  undan 
skipinu;  —  overf.:  vera  ad  f.  ur,  være  ved  at  opgive  Aanden ;  e-d  fjarar 
undan,  n-t  strommer  bort :  þegar  eldflådid  hefur  meira  og  minna  undan 
fjarad,  storknar  þad  ad  siduslu  (ÞThLýs.  11.  95);  þad  fjaradi  undan  bil- 
num,  det  ebbede  ud  fra  Baaden;  i.  uppi,  komme  paa  Grund  ved  Ebbe; 
(ogs.  overf.)  ikke  slippe  bort. 

fjár  aflan  |fjau:rablan|  f.  Forogelse  af  Formue,  Erhværvelse  af  Penge. 
-afli  |-abll|  m.  Formue,  Midler. 

fjaráhrif   {fja:rau-hnlf]   npl.  telepatiske  Fænomener  (Eimr.  XVIII.   176). 

fjár  ar6ur  |fjau:rarSeQ|  m.  pekuniært  Udbylte.  -á*t  |-aust|  f.  ~  ijir- 
fyst.  t-auSn  |-ðyOn|  f.  Tab  af  Formue,  det  al  ens  Formue  er  borte, 
Forodelse  af  Formue,  -auga  (-óy  qaj  n.:  hafa  f.,  være  dygtig  til  at 
skelne  Faar  paa  deres  Udseende,  -aukalog  [-öygalö:?,  -öyka-)  npl.  Til- 
lægsbevillingslov, -bað  [ijaurba^l  n.  Rensningsbad  for  Faar.  -bani 
l-ba  ni|    m.  kattartunga.    -beiStla    (-bciSslal    f.     ^   f  járbón.    -beil 

(-bei-ij  f.  Græsgang  tor  Faar,  Græsning  for  Faar.  -byrgi  (-blnjl)  n. 
Indelukke  for  Faar:  eldvorp  eda  borgir  .  .  .  sem  a  eftir  verda  sem  uppmjó 
slærri  og  smxrri  ;.,  kringlólt  i  lögun  (ÞThLys.  II.  95).  -bytti  |-bihdl| 
npl.  Vekslen  af  Faar:  (menn)  mitlu  eigi  reka  fe  med  sér,  en  gálu  fengid 
f.  (ÞThFerð.  III.  194).  -blöndun  [-blondon)  i.  Blanding  af  forskellige 
Faareracer  til  Forbedring  ai  Racen,  -bol  [-bo- /j  n.  Faarelejc.  -bon 
|-bo"  n|  f.  Anmodning  om  Penge,  -bóndi  (-bo'ndi)  m.  Bonde,  der  driver 
Faareavl  i  stor  Stil.  -borg  |-bork|  t.  overdækket  Indelukke  for  Faar:  svo 
skutdvar,  ad  hann  var  i  Iva  sumur  ad  refta  ofan  yfir  i.,  sem  hann  bygdi 
uppt  i  heidarlandi  jardar  sinnar  (Eimr.  XII.  8). 


fjarborinn  [fjarbo  rln]  a.  fjærnt  ude  beslægtet. 

fjár  bragö  [fjaurbraqd,  -bragþ)  n.  det  for  visse  Faar  ejendommelige 
Udseende:  smali  .  .  .  sem  undir  eins  þekkir  kindina  af  fjårbragdimi  og 
svipnum  (]ThMk.  404).  -braut  (-bröy  11  f.  Faaresti.  -breiöa  (-brti  ða]  f. 
stor  Faarehob.  -brúkun  |-bru  gon,  -bru  konl  f.  Anvendelse  af  Penge. 
-burSur  [-bvrðool  m.  Bestikkelse,  -bæli  |-bai  li|  n.  Indelukke  til  Faar. 
-bööun  1-bð  Oonj  f.  Badning  af  Faar. 

fjarfia  fyllir  IfjarOafld  llo|  m.  saa  meget  (is.  megen  Is)  at  Fjordene 
fyldes :  Hafisar  lågu  fram  j  sumar  nyrdra  og  var  f.  á  Ströndum  (ÞThÁrf. 
129).    -kista  l-^lsdal  f.  indelukket  Fjord  (EKvSamb.  9). 

fjaröar  [fjar-Oaol  gen.  af  fjörður.  -botn  [-r-bohtvl  m.  det  inderste  af 
en  Fjord,  -búi  l-bu:ll  m.  Beboer  af  et  Fjorddistrikt,  Fjordbo.  -tnynni 
[-mln:ll  n.,   -op  [-o:pl  n.  Fjordmunding. 

fjár  daufii  (fjaur  döy  Olj  m.  Kvægdod.  -dilkur  [-dagotfl  m.  ==  dilkur  3. 

■fjarBlog  (fjar  Olo  «1  n.  Guld  (M].   11.  74). 

fjarBlægS  (fjar  Iaiqi7,  -laigþl  f.         fjarlaegð. 

fjárdómur  |fiaurdo"mool  m.  Eksekutionsdom :  Ei  skuldunaulur  minn 
borgar  ekki  skuld  sina  .i  rétium  tima,  þ.\  get  eg  farid  i  mål  vid  hann  og 
fengid  hann  Jæmdan   lil  þess ;  i.  er  fenginn  yfir  honum   (Alþ.   Ml,  B.  777). 

fjárdráttar  afl  |fjaur  drauhdarab  M  n.  Pengetiltrækningskraft  (]AÞJ.  I. 
622).  -maBur  [-ma:Oot>l  m.  1.  (fjarglæframadur)  Svindler.  —  2.  (okur- 
karl)    Pengepuger,   Aagerkarl. 

fjár  dráttur  [fjaur  drauhdog]  m.  1.  a.  (Jiad  ad  draga  s/er  fje  (peninga)) 
Snyderi,  Svindleri.  —  b.  (ågirnd)  Pengebegærlighed.  —  c.  (sjódþurd) 
Underslæb.  —  2.  (i  rjellum)  Sortering  af  Faar  efter  Øremærker  i  rjetl. 
-dæming  1-dai  miijk]  f.  Tildömmelse  af  Penge,  t-e'ni  (!jau:r£bnl|  npl. 
Midler,  Gods,  Formue.  -ey6sla  [-EÍOsla]  f.  Bortodslen  af  Penge  el.  Gods. 
I.  -eigandi  [-EÍqandl)  m.  Besidder  af  Faar,  en  Bonde,  der  driver  Faare- 
avl. 2. -eigandi  [-Eiqandil  a.  bemidlet:  vel  f.,  formuende;  Ittt  i.,  ube- 
midlet, -eign  [-EÍgv)  t.  1.  {eign  peninga)  Besiddelse  af  Penge  el.  Penges 
Vatrdi.  —  2.  (eign  saudfjår)  Besiddelse  af  Faar.  -fang  [fjauo  fauijk]  n. 
Erhværvelse  af  Penge,  -faslur  |-fasdoe|  a.  knap:  Benedikt  var  rausnar- 
madur  mikill,  en  kona  hans  kållud  ijirfSst  (GKonÆf.  129).  -fellir 
t-fEdli«!  m.  Faaredod  paa  Grund  af  Pest  el.  Hunger,  -felmtur  [-ft).nd- 
oe,  -fElmtoel  n.  finansiel  Krise,  Finanspanik  (Logr.  '13,  71).  t-fVst  |-fist| 
f.  Pengebegærlighed,  -fjelag  (-iJElaflj  n.  Formuesfællesskab  mellem  Ægte- 
fæller. -fóBur  |-fo"Bo()l  n.  Faarefoder.  -forráO  l-forau:íl  npl.,  -for- 
ræOi  (-forai:Oll  n.  I.  (forråd  eigin  fjir)  Raadighed  over  sin  Formue, 
Myndighed  i  Formueforhold :  svifia  fjárforrádum,  umyndiggðre.  —  2.  (fjár- 
hald)  Værgemaal,  Kuratel.  -framlag  (-framlai/l  n.  Tilskud  af  Penge,  Ud- 
redning af  Penge  til  et  vist  Ojemed. 

fjar  freOi  |fjac:frE  Ol)  m.,  -freri  (-frf  ri)  m.  Ansamling  af  Is  i  el.  ved 
Stranden. 

fjar  fundur  |f jauQ  fvndoej  m.  I.  (peningafundur)  Pengefund.  —  2. 
(fundur  saudfjår)  Fund  af  Faar.  -ganga  |f jaur  gauljgaj  f.  1.  =  fjårgang- 
ur.  —  2.  i  pi.  se  fjirgöngur.  -gangur  (-gaurjgoiij  m.  Faarenes  Græsning 
og  Opholdssted,  Græsgang. 

fjargast  (a)  |ijar-gastl  vrefl.  fjargvidrast :  tians  jord  var  eydd  ad 
engjaslætti  I  en  engin  stod  um  þad  ad  fjargast  (StStAndv.  II.  240). 

fjår  gata  (fjaur  gada,  -ga  taj  f.,  oftest  i  pi.  íjárgötur,  Faaresti(er). 
-geymsla  l-i)Eimslal  f.  1.  (geymsla  peninga)  Bevogtning  el.  Bestyrelse  af 
Gods,  Opbevaring  af  Penge.  —  2.  (geymsla  búíjár)  Vogtning  af  Faar. 
-geymslusvæöi  f-()EÍmslosvai:ðl|  n.  Plads  el.  Gebet,  hvor  Faar  vogtes. 
-gifta  |-(jlfda|  f.  Held  i  Pengesager,  -gjald  Igaltl  n.  Betaling,  -glati 
1-gladl,  -glatll  m.  Svindler,  t-glutran  |-glv  dran,  -giv  tran]  f.  Bort- 
odslen af  Penge.  -gl«frar  (-glaivrayl  mpl.  (fpl.)  Svindleri,  -glöggur 
l-glög  oel  a.  1.  med  et  skarpt  Oje  for  Faar,  som  er  sikker  i  at  skelne 
Faar  med  de  blotte  Ojno :  Olafur  var  hverjum  manni  fjirgleggri  (]Tr. 
Halla  17).  -  2.  [inanskyndig,  forstandig  i  Pengesager:  Bretar  eru  hin 
flårgWqgvasIa  þjód  i  heimi  (Alþ.  'II,  B.  11.  927).  -greiSsIa  [-grEÍösla|  f. 
Udredelse  af  Penge,  -gróöi  |-gro»:i>ll  m.  Fortjæneste,  Tilvækst  af  For- 
mue, -græfigi  (-graiöi)ll  f.  Pengegridskhed.  -gröftur  |-grafdocl  m. 
Skattegravning  (lApj.   I.  278). 

fjarg  veöur  (fjar  gvr  Boel  "•  Ophævelser:  er  greinin  mest  I .  lit  af  því 
(Logr.  '14,  18).  -viBrast  (a)  j-viorastl,  fjárgvíBrast  (a)  (fjaur  gviOrastj 
(Skaft.,  NI.)  vrefl.:  /.  um  e-d,  f.  yfir  e-u,  f.  ÚI  af  e-u,  gore  Ophævelser  over 
n-t,  gðre  Vejr  af  m-t,  tage  paa  Veje:  er  þ.i  til  nokkurs  ad  vera  ad  f.  út 
af  því;  —  f.  utan  um  e-n,  vimse  om  en,  vise  sig  særlig  behagelig  imod  en. 

fjir  gæsla    (fjaur  ijaisla]    f.  fjårgeymsla.    -gæslumaBur    (-iiaislo- 

ma:ðoe|  m.  I.  (fjarhaldsmadur)  Formynder.  -  2.  (r.iBsmadur)  Forvalter.  - 
3.  Husholder,  Økonom:  i.  mikill,  god  Økonom,  -giingur  (-göyijgoel  'pl- 
Faareindsamling,  Gaaen  til  Fjælds  om  Efteraaret  for  at  indsamle  og  hente 
de  Faar,  som  har  græsset  der  paa  Almindingerne  Sommeren  over.  -götur 
^-gödoe,  -gS  toti)  pl.  af  fjárgata.  -hafi  (ijau  (;(h)a  vij  m.  Besidder  af  el 
Faar  (Stj.  '01,  A.   194).  -hagi  (-(h)ai  jl]  m.  Græsgang. 

fjárhags  áætlun  (fjau:ti(h)a)(sau:aihdlonl  f.  Budget:  átgjöld  samkvirmt 
i.,  budgetmæssige  Udgifter.  -frzBi  (-frai;Oll  f.  1.  (íjárm,ilafræBi)  Finans- 
videnskab.  —  2.  (hagfra-di)  Statsvidenskab.  -fræBingur  |-frai:3iiigo(>l  m. 
finanskyndig,  Nationalokonom,  Stalsokonom.  -legur  (-1e  qoyl  a.  finansiel, 
pekuniær,     '-log    (-lö:^!    npl.  fjárlög.    -mål    (-mau:/l    n.    Finanssag, 

linansielt  Sporgsmaal.  -nefnd  (-ntm  t]  i.  Budgetudvalg.  - -ráB  (-rau;il  n. 
(npl.)  1.  (fjárhagssljórn)  Finansbeslyrelse.  —  2.  (íjármálaráduneyti)  Finans- 
ministerium. -9lj6rn  (-/-sdjo-r  dv]  f.  1.  (sljórn  tjáimálanna)  Finansbesly- 
relse. —  "^2.  (íjirmálar.iduneyli)  Finansministerium,  -tfmabil  (-s-li:nia- 
bl7|  n.  Finansperiode.  -vandræfii  (-vandraiBij  npl.,  -örBugleikar 
(-dr'Oølciga^,  -leikaej  mpl.  finansielle  el.  okonomiskc  Vanskeligheder. 


fjårhagur 


106 


fjarskyldur 


fjár  hagur  |fjau:(i(li)aqoi,il  "i-  '■  ifiårmil)  Finanser.  —  2.  (.eignir)  Formue. 
—  3.  iefnaltagur)  Formuesomstændigheder :  f.  lians  er  bágborinn.  -hald 
|-(h)alll  n.  1.  If/árforráð)  Formvnderskab,  Værgemaal.  —  2.  pi.  fjárha/d,  Faa- 
rones  (gode  el.  daarlige)  Tiisland  (]ÁÞi.  I.  111).  -haldsbarn  l-(h)al(t)s-  I 
bardv,  -badv]  n.  Myndling,  -haldsmaður  |-(h)al(l)5ma:3oel  m.  Formynder, 
Værge;  f.  kirk/ii,  Kirlieværge.  -háski  (-(hjausijfl  m.  Fare  for  ens  Gods, 
Penge  cl.  Faar.  -heill  |-(h)£Íd)0  f.  Held  i  Pengesager:  þau  eiga  ekki  f. 
santati,  de  har  iUUe  fælles  Held  med  sig  i  Pengesager  (siges  f.  EVs.  om 
et  Ægtepar),  -heimt  [-(hjriiit,  -(h)cimtl  f.  1.  (f/årkrafa)  Pengefordring. 
~  2.  pi.  fjårbeimtur:  a.  {innheimta  fj'ár)  Tilbagefordring  af  udestaaende 
Penge.  —  b*  iheimtur  búfjár)  det  al  Faarene  liommer  hjem  fra  Al- 
mindingerne om  Efteraaret:  góðar  (slæmar)  f,  siges,  naar  Faarene  kommer 
fuldtallige  (iifuldtallige)  tilbage,  -heldur  |-(h)ddool  a.  sikUer  (saaledes 
al   Faarene  iUl<e  kan  slippe  ud):   ijarheld  rjett, 

•  fjarhvgli  [fia;o(h)lglll  f.  indec.  Distraktion.  Adspredthed  (ÁBjSál.^  184). 

fjár  hirðing  lfiau;e(h)lrðirikl  f.  Pasning  af  Faar.  -hirðir  |-(h)lrSlQl  m. 
1.    (smali)    Hyrde.   -  2.    (g/aldkeri)  Skatmester,   -hirsia   |-(h)I(o)sla)  f.    1.     ' 
irikistidrhirsla)    Skatkammer,    Statskasse.   —    2.    {geymslustadttr    peninga) 
Pengegemme,     -hlutur    [fjaug  (h)).v  doo,    -(h)i.YtoQl    m.    Del    af    Penge, 
Gods,   Formue,    -hópur  |fiau:(;(h)o..  boij,   ■(h)o"  pool  m.   Faarehob,  Hjord. 

•^fjarhrif  lfja(g  )hoI  i'j  npl.  Telepati.  ° -huga  lfja:(i(h)Yqal  a.  indec. 
distræt,  adspredt,  aandsfraværende  (ÁBjS.il.  S  184). 

fjár  hundur  [fjau:o(h)Yndool  m.  Hyrdehund,  -hus  |-(h)usl  n.  Faareslald. 

fjárhús  branda  |f|au:o(h)usbrandal  f.  indvendig  Dorskodde  i  en  Faare- 
slald. -kro  l-kro":]  f.  Afdeling  i  Faareslalden,  en  af  de  lo  Afdelinger, 
hvori  Faarestalden  deles  ved  den  lange  Midterkrybbe.  -Uuml  |-kYm71  n. 
lille  Holade  ved  en  Faareslald.  -tótt  [-lo^htl  f.  I.  (þsktaiisl  fjárhús) 
aaben  Faareslald  (uden  Tag).  ~  2.        fj.irhtiskttml. 

fjárhæO  lfiau:o(h)aiai  f.  Delob.  -hold  [-(hjolt]  nps.        fjenaðarhöld. 

fjári  (-a,  -ar)  [fiau:rll  m.:  a.  íiárinn,  Fanden,  Pokker:  Årer  ijarinn, 
hvor  i  Alverden;  (som  Udraab)  ih  dog,  ih  du  alstyrende;  hvem  fjårann, 
hvad  Fanden:  hvem  fjårann  var  hann  ad  álpast.  ~  b.  nom.  fjari  el.  gen. 
fjárans  brugt  som  a.  el.  adv.;  SÚ  fiarans  kongsdóttir,  den  hæslige  Prin- 
sesse (And.   1.  60);  mjer  finsl  i'd:ir  koma  þerla  f.  liliS  vid. 

fjár  kaup  [fjauQ-koyp]  npl.  Kob  af  Faar,  Faarehandel.  -kaupmaður 
|-köyhbmaSo.)l  m.     Ophober  af  Faar,  Faarehaudler. 

f  jarki  [fja^jijl]  m.  1.  (/'  spiliim)  Fire  (i  Kortspil).  —  2.    -  fjögramannafar. 

fjárkláða  maur  [fjautjklauöamöyir]  m.  Skabmide  (dermatodecles  ovis, 
dermatocoptes  communis).  -sveit  [-svri:l]  f.  Egn,  hvor  der  er  mange 
skabede  Faar. 

fjárkláði  [fjauiiklauðl]  m.  Faareskab. 

fjarkominn  [fjankomin]  a.  fjærnere  staaende  m.  H.  t.  Rel  el.  Pligt. 

fjár  kostnaður  [fjauoko5(d)na3Dol  m.  Pengebekostning.  -kostur 
l-kosdogl  m.  Midler,  Pengemidler:  aftiir  hafa  stórþjóðirnar  .  .  .  langlum 
mciri  mannaráð  og  fjarkosl  (Alþ.  '11,  B.  II.  399).  -krafa  [-krava)  f. 
Pengekrav,  -lag  [fjaurla  o]  n.  1.  U'erðmæti  hlutar)  Tings  lovbestemte 
Værdi  som  Betalingsmiddel.  -  t2.  (fiirsamningur)  Kontrakt  mellem  Ægte- 
fæller om  deres  Ejendom  el.  Formue.  -lagafrumvarp  1-IaqafrYm-vaopl 
n.  Finanslovforslag,  -laganefnd  (-laqanEm  I)  f.  Finansudvalg,  -lån 
l-laun]  n.  Pengelaan.  -lát  (-lautj  n.  Pengetab.  -lausn  [-loysv]  f.  Ud- 
losning, Erlæggelse  af  Losepenge.  -legur  [-Itqoy)  a.  pekuniær,  materiel. 
-leiga    |-lti  qa]    f.    Rente   af  lejet  Kvæg  el.  laante  Penge,    -leit  [-Uil]  f. 

I.  {teittin  fjår)  Sogen  efter  borteblevne  Faar.  —  2.  {afrjettur)  Græsgang  i 
Bjærgene;  mönnum  voru  þá  ekki  kunnugri  öræii  fslands  en  i  fornold,  menn 
þebkíii  aðeins  hinar  neðri  ffáríeitir,  en  þorðu  sjaldan  að  leiía  íengra  (ÞThLfr. 

II.  101).  -leitamaöur  [-ItidamaiOoo,  -kita-]  m.  en  der  soger  efter  Faar. 
fjarleitur  Ifjarlei  dog,  -Ifi  toul  a'.  utilböjelig.  -Unda  l-ltnda|  f.  lord- 
rettighed  inden  for  en  anden  Gaards  Landomraadc:  F.  er  så  hluli  af  land- 
areign  jarðar,  er  liggur  innan  i  annara  jarda  heinialonduni  (Slj.  '92,  B. 
141).  -iiggjandi  |-lirj  andl|  a.  liggende  langt  borte,  ijærn.  -lægð  (-ar, 
-ir)  I-laiqð,  -laigþ]  f.  Afstand,  Frastand,  det  fjærne,  tFjærne.  -lægðar- 
ákvörðun  l-laiq5arau:kvör5on,  -laigSar-)  f.  (naut.)  Afstandsbestemmelse. 
-lægðarbending  [-laiqOarbEndiljk,  -laigO-j  f.  (naut.)  Afstandssignal.  "-læg- 
ing    l-lai  jiijk]    f.    apogogisk    Bevis    (ÁBjRök.    §    100).    -lægja    |-laija]    vt. 

1.  fjærne,  removere.  —  2.  refl.  fjarlægjasl  e-d,  fjærne  sig  fra  n-l. 
-lægur  [-laiqoo]  a.  1.  (f/arri  e-u)  fjærn.  —  2.  —  fråbverfur:  Eg  er  þvt 
eigi  fjarlapgr  (LFR.   I,  28). 

fjår  log  [fjaur-lö-í/]  npl.  Finanslov,  -maður  [-maöoo]  m.  Faarehyrde. 
-magn  [-magv]  n.  Formue,  Midler,  -mål  (-mauVJ  npl.  Pengesager, 
Finansanliggender ;  /.  hjóna,  Formuesforholdel  mellem  Ægtefæller. 

fjármála  maður  [fjaur  maulamaiSod  m.  Finansmand.  -fróBur  [-fro-S- 
onl  a.  finanskyndig.  -ráðuneyti  I-rauiðoniri  dl,  -nfitll  n.  Finansministe- 
rium, -ráðherra  [-rau:þ(h)Era]  m.  Finansminister,  -ritari  |-rl:darl,  -rr:larll 
m.  Kammerskriver:  Arid  1632  varð  hann  f.  konungs  (KimmersUr'wer)  QAÍ). 
Ein.  117).  -stjórn  |-sdjo"rdv)  f.  I.  (stiorn  f/ármála)  Bestyrelse  af  et 
Lands  Finansanliggender.   —  2.  (f/ármálaráðuneyli)  Finansministerium. 

fjår  mannahrið  |fiaurmanah()i:a)  f.  stærk  Snestorm:  f/ármannahriðin 
er  full  af  bolnwð  (ÓDavPul.  240).  -margur  l-margoo)  a.  som  har  mange 
Faar.  -mark  l-magkj  n.  Øremærke  paa  Faar,  se  mark.  -megin  l-mfijlnl 
n.  -  fjårmagn.  -megun  I-mFÍ:qon]  f.  Midler,  Formue,  Formuesom- 
stændigheder. -menska  [-msnsga]  f.  Faareavl :  /eg  hætti  fjå^menskunni 
og  fer  li!  Ameriku  (ÞGjD.  74).  -met  [-mft]  n.  Vurdering  af  Gods.  -missa 
I-mTsa]  f.,  -missir  [-mis  In]  m.  1.  (peningatap)  Tab  af  Penge  el.  Formue.  - 

2.  ibúfjármissir)  Tab  af  Kreaturer,  -munir  [-mY  nle)  mpl.  Ejendele,  Gods. 
fjar  mælasamur  (fjar  mailasa:mon]  a.  urimelig,  -mæli  [-mai  11]  n.  Over- 
drivelse, Urimelighed. 


fjår  nål  [fjaurnau/]  f.  et  1--2  Tommer  langt  Ben,  der  underliden  findes 
i  Muskler  hos  Faar,  is.  Laarmusklernc  (SI.),  -nám  [-nau  m]  n.  Udpantning, 
Eksekution;  /.  til  sölu  vid  uppboB,  Udlæg  til  Forauktionering ;  fje,  er  f/ár- 
námi  er  tekið,  udlagt  Gods. 

fjárnáms  dómur  [íjaur  naumsdo-imoijl  m.  Eksekulionsdom.  -gerö, 
-gjörð  \-i\zTð,  -í|örál  f.  Eksekution,  IJdlæg,  Udlægsforretning,  Ekse- 
kulionsforrelning.  -hafi  |-(h)a;vll  m.  Udlægshaver,  -takandi  |-ta:gandl, 
-ta;kandl]   m.   Eksekutor. 

fjár  neysla  [fjaurnEÍsla]  f.  Pengebrug,  Pengeanvendelse,  -nyt  I-nl  1) 
f.  Mælk,  Faaremælk.  -orka  [-OQga)  f.  Pengemidler,  -orkumaður  [-ocgo- 
ma:5ool  m.  velhavende  Mand.  -órækt  |-o-  rai/t]  f.  Forsömmelse  af  Faare- 
bestanden;  nteð  sliku  búskaparíagi  og  f.  (JSVB.  38).  -pynd  [fjauQplnt]  f. 
Pengeafpresning,  -pípa  [-piba,  -pipa]  f.  Hyrdeflójle,  Skalmeje,  -plógs- 
gjarn  l-plo'7srjardv,  -gadv]  a.  vindesyg,  havesyg,  -plógsmaður  [-plo'7,s- 
ma:c)oo)  m.  vindesyg  Person:  s/er  mundi  sárna  að  sjá  þá  grátt  leikna  af 
útlendum  fjárplógsmötinum  (Spekulanter)  (]TrL.  61).  -plógur  [-plo"(q)o(i] 
m.  Fordel,  Vinding,  -preltur  [-prthdoQ]  m.  Plade,  Snyderi. 

tfiarr  [fjar  )  adv.  comp.  af  fjarri. 

fjár  ráð  [fiaur;au31  npl.  =  fiárforráð :  ntissa  f.  sin,  komme  ud  af 
Raadighed  over  sit  Bo  (Slj.  '05,  A.  208).  -rá6a!eysi  |-r;auBalEÍ:sl]  n. 
Umyndighed.  -ráöamaöur  [-r:auðama;ðoo]  m.  Værge,  Tilsynsværge. 
-ráösmenska  l-r;auðsmensgal  f.  Finansbestyrelse.  -ráöur  [-r:auöool  a. 
myndig  i  formueretlig  Henseende  (LHBLögrfrv.  100).  -ran  l-r;au;i|  n. 
Roven  af  Penge  (el.  Kreaturer),  -reiða  |-r:EÍ  ða]  f.  oftest  i  pi.  fjárreiður. 
1.  (fjårgreilsta)  Udredning,  Betaling  af  Penge,  S'delse.  —  2.  {fjárupphieS) 
Belob  (Slj.  '90,  A.  20).  -  3.  (íiármál)  Finanser,  Pengevæsen,  Finansfor- 
hold.  -reiöulög  l-r;EÍðolö:?l  npl.  Finanslov.  -reiBumaður  |-r:EÍðo- 
ma;öonl  m.  Bankier,  -rcita,  -reyta  (-r:EÍ  da,  -rri  la)  f.  Plyndring,  Roven 
af  Gods  el.  Penge,  -rekstur  l-r:E/.sdoc>l  m.  Faareflok,  en  Drift  Faar. 

fjarri  (fjar:l)  adv.,  comp.  tfirr,  ffjarr  og  fjær  [fir,  fjar,  fjaiir],  superl. 
tfirst,  tfjarsf,  fjærst  lfli>  st,  fjagst,  fjaig  si]  1.  fjærnl,  langt  fra,  langt 
borte:  skattWnd  þau,  er  f,  lågu:  —  nær  og  fjær,  fjærnl  og  nær;  f.  hvort 
öðru,  vidt  (langt  borte)  fra  hinanden :  (Ordspr.)  alt  (f/e)  er  f/örvi  f/ær 
{firr),  Livet  gaar  for  alt;  (Talem.)  låttu  það  ekki  ganga  hendi  firr,  lad  det 
ikke  slippe  dig  af  Hænde.  ~  2.  i  overf.  Bel.;  a.  taka  e-u  f.,  afslaa  n-t 
rent  ud,  benægte  fuldt  og  fast;  e-B  er  f.  sanni,  n-t  kommer  ikke  Sand- 
heden nær,  n-t  er  ganske  urimeligt ;  því  fer  f.,  det  er  langt  fra,  paa  ingen 
Maade;  e-m  er  e-d  f.  (skapi),  n-t  er  en  meget  imod,  n-t  falder  en  ikke 
ind:  það  er  f.  m/er  ad  vil/a  gera  g\'s  ad  þ/er;  —  þad  er  honum  ekki  f., 
skapi,  han  er  ikke  ulilbojelig  til  det ;  það  væri  ekki  f.  ad,  det  vilde  ikke 
være  af  Vejen,  at.  —  b.  (snaudur  ad  e-u,  sviftur)  berovcl,  blottet  for:  f. 
vinum,  uden  Venner,  vennelos;  f/e  horad  og  kroftum  sinum  f/ær  (ÞGjD. 
70);  vera  f,  ollu  viti,  stride  imod  Fornuften;  vera  viti  sinu  f/ær,  være  ude 
af  sig  selv  (af  Vrede  el.  Beruselse). 

fjår  rjett    [fjauriJEhl)    f.  rjett,    s.  d.  O.    -rjettarlög    [-r:ÍEhdarlö;<;] 

npl.  Formueret  (EArRéll.  316).  -ræði  |-r;ai  ðl)  n.  Myndighed  i  Formue- 
forhold (LHBLogrfrv.  §  1).  -rækt  I-r:aixtl  f.  Faareavl.  -ræktarbú 
[-r:aiy_darbu:l  f.  Monstergaard  og  Forsogsstation  for  Faareavl.  -ræktar- 
maður  [-r:ai/darma:öogl  m.  Faareavler,  Faareopdræller.  -safn  [fjaug- 
sabv]  n.  1.  (f/árs/óðir)  opsamlede  Skatte.  —  2.  (kindahópur)  Faarehob,  is. 
de  fra  Bjærggræsgangene  indsamlede  Faar.  -samdráttur  [-samdrauhdogl 
m.  Samlen,  Erhværvelse  af  Penge,  -sameign  [-sa'mEÍgv]  f.  Sambesid- 
delse, -sekt  l-SE/t)  f.  Pengebod,  -sýkt  j-siijl,  -si'^l]  f.  Faaresygdom. 

fjar  syn  [fjag  si  n]  f.  Baggrund:  hugsa  oss  sem  i  f.  allar  heluitis-hug- 
myndir  niida/da'nna  (Eimr.  XIV.  13).  -syni  [-si  ni]  n.  Perspektiv,  Dybdesyn. 
-syntlegur  [-sinltE:qog]  a.  perspektivisk,  -synis  [-si  nis]  adv.  i  Afstand. 
-sýnisfræði  [-sinlsfrai;öl]  f.  Perspektivlære.  -sýnn  (-sidvj  a.  1.  {langsynn) 
som  ser  godt  i  lang  Afstand,  (med.)  hypermetropisk.  —  2.  hvorfra  der  er 
vid  Udsigt;  en  hliBsk/álfi  morgunsins  f/arsýnu  fri  (SiStAndv.  I.  133).  -sysla 
[-sisla]  f.  fjærnl,  langt  borte  liggende  Syssel,  -sjá  [-sjau-]  f.  Teleskop. 

fjársjóður  [fjaunsjo>'ODg]  m.  1.  {safn  dýrgripa  cda  peninga)  Skat 
(ogs.  overf.).  —  2.  {s/odiir)  Kasse,  Fond. 

1.  fjarska  (fjagsga,  fjasga]  egl.  gen.  sg.  af  f/arski,  brugt  som  adv.  og 
Forled  i  Sms.:  overordentlig. 

2.  fjarska  (a)  [fjagsga]  vt.  omtale  med  stærke  Udtryk,  overdrive. 
fjárskaði  [fjaug  sga-Ol]  m.  Tab  af  Kreaturer  el.  Gods,  Pengetab. 
fjarska  fenginn    [fjag  sgafEÍiyQln,  fjas'ga-]    a.    tilbojelig   til  al  overdrive 

el.  bruge  stærke  Udtryk,  -fengni  [-frin  ni]  f.  Tilböjelighed  til  Overdri- 
velse, overdreven  Iver.  -hundur  [-hYn  dog]  m.  Person,  der  er  meget  til- 
bojelig til  al  overdrive  el.  bruge  stærke  Udtryk,  Ordbrammer,  Overdriver  (Af.). 

tíjárskakki  (fjaug  sgahf/l]  m.  ulige  Deling  af  Formue  el.  Gods. 

fjarskalegur  [fjagsgalE  qog,  fjasga-]  a.  overordentlig,  umaadelig, 
voldsom;  adv.   -lega.' 

fjar  skautastjdrnur  [fjagsgoydasdjor'dnog,  -sgöyta-,  -sdjód-nog]  fpl. 
(asir.)  Anticirkumpolarstjærner  (Slj.  '91,  A.  70).  -skeytur  [-sgtidog, 
-sijEÍtog]  a.  fjærntrammende,  langt  skydende. 

fjarski  (-a)  jfjagsgi,  iias(jl]  m.  1.  (f/arlægB)  Afstand,  del  fjærne; 
i/arska,  i  det  fjærne,  paa  Afstand ;  i  f/arska  vid  e-n,  langt  fra  en.  —  2. 
{feibn,  aragrtii)  Umaadelighed,  umaadelig  Masse  (Mængde):  f/arskinn  allur, 
en  umaadelig  Masse.  -  3.  (åkafi,  hamfarir)  Voldsomhed,  Tagen  paa  Veje. 
—  4.  (åkafiyndtir  madur)  Person,  fremfusende  i  sit  Væsen  og  tilbojelig  fil 
Overdrivelser.  —  5.  gen.  f/arska,  som  adv.  s.  d.  O. 

fjárskifti  (fjaug  sgifdl]  npl.  Skifte,  Deling  af  Formue  el.  Gods. 

fjarlskygni  [fjag'sijlgnl]  f.  Synskhed,  -skyldur  [-sgildoQ]  a.  beslægtet 
langt  ude,  fjærntbeslægtet,  staaende  i  en  fjærnere  Forbindelse  med;  f/ar- 
skyldir  ætting/ar,  vidtløftige  Slægtninge. 


fiárskfli 


197 


fjelegur 


skilnaðu 


Ly    for    Faa 

erke  telepat 


■    (-sijllnaOoyl    m. 
■skynjun  [-srjinj- 


fjár  sk^lt    [fjauosiji  Ii] 
finansiel  Adskillelse. 

fiarskynja    [fjansíjinjal   vt.   se  el 
on]  i.  Telepati. 

fjár  skýrsla  {tiau()'S()ÍQ's[a,  -sQÍsla]  f.  f^ortegnelse  over  Faarebestand. 
-skoðun  1-sgo  öo«l  f.  Faarebesigtigelse,  Undersogelse  af  Faarenes  Til- 
sland.  -skúfur  (-sgu  vogl  m.  krollet  Haarhvirvel  paa  Snuden  af  Faar 
(ASkaft.,  Nl.)  =  f;>rá*~(SI.),  ifr.  fietoppur.  -skuld  [-sgYlt]  f.  Gæld. 
-sl6öi  I-slo'Oll  m.  =  fjárgötur.  -sókn  [-so'hkv)  f.  tl-  Distrikt,  som 
en  har  Indtægter  af.  —  2.  pi.  íjársóknir.  Inddrivelse  af  Penge  ved  Rettens 
Hiælp.  -sóun  [-so"onl  f.  Ødslen  med  Penge,  Bortodslen  af  (sin)  Formue. 

fjar  sprenging  IfjaQsbrfirjfjitjkl  f.  Sprængning  iværksat  fra  det  fjærne. 
•staddur  [-sdadoo]  a.  fraværende. 

fjar  staður  [fjau^sda  öoo]  m.  Sted,  hvor  man  har  Penge  staaende : 
Debitor:  góður  f.,  solid  Debitor,  -styrkur  [-sdltjgoo]  m.  Pengeunder- 
stottelse,  Pengehjæip.   -stjórn  (-sdjo-'rdvl  f.   Fin.insstyrelse,   Finansvæsen. 

fjar  staeBa  (-u,  -ur)  [fjao  sdai  5a)  f.,  t-stæ8i  (-is)  (-sdai  01]  n.  Uri- 
melighed, Absurditet,  Nonsens,  Ekstrem,  Yderlighed,  Paradoks.  -stæBur 
[-sdai  Do(i]  a.  1,  (fjarlægur)  liggende  langt  borte,  bortfjærnet  fra.  ~  2, 
(ósennilegur)  urimelig,  absurd. 

fjárstöfivar  [fjauQ-sdöðvaol  fpl-  Sted,  hvor  Faarene  holder  sig,  is.  i 
Djærggræsgangene  (jfr.  afrjellur)  (PThLfr.   II.  229). 

fjar  sveit  Ifjag-svtit]  f.  fjærn  Egn.  -sæis  [-saijls]  som  Forled  i  Sms. 
teleskopisk,  -sæismynd  [-saijismint]  f.  Teleskopbillede. 

fjártaka  [fjauQta-ga,  -ta  kaj  i.  1.  (íiárnám)  Tagen  i  Besiddelse  (Nam) 
af  Penge  el.  Gods,  Eksekution,  Konfiskation.  —  2.  (viBtakj  fjar)  Mod- 
tagelse af  Faar:  Um  oleffilegj  fjårtokti  i  rekstra  (Stj.  '95,  B.  110);  spec. 
Modtagelse  af  Faar  til  Fodring:  (Ordspr.)  fair  itina  á  f/ártökum  (el.  fóB- 
iirröku),  at  fodre  andens  Faar  gör  sjælden  fed.  -  3.  Kob  af  Faar:  ffár- 
ukan  mun  vera  meiri  alsladar  en  nokkru  sinni  álur  (Lögb.  '13,  nr.  48,  S.  7). 

tfjartaka  (fjac  ta  ga,  -ta  ka]  vt.  med  dat.:  /.  e-u  (=  raka  e-u  fjarri), 
bestemt  afslaa  el.  nægte  n-t. 

fjar  tal  [fjaug-taV]  n.  Opregning  el.  Taksering  af  ens  Ejendele  el.  Faar. 
-tala  [-ta  la|  f.  1.  (f/arf/oldi)  Antal  af  Faar.  -  2.  (talning  f/år)  Tælling 
af  Faar  (spec.  naar  de  om  Foraaret  skal  op  paa  Almindingerne),  -tegund 
[-tr-qont]    f.  Faareart,    Faarerace.    -tekja    [-telja,  -If^aj  f.   --  fjártaka   I. 

fjar  tendrun  [fjantendron]  f.  Fjxrntænding.  -iengdur  l-teiqdacj  a. 
langt  ude  besvogret. 

fjártilkall  [fjauetllkadA.]  n.  Pengefordring,  Pengekrav,  -tillag  [-til  a<j| 
n.   Pengebidrag,  Kontingent,  -tjön  (•t)0'>'n)  n.  Pengetab. 

tfjar  taeki  [fjac  tai'(|l,  -tai^l]  n.,  f-tSk  (-tökj  npl.  bestemt  Afslag  el. 
Nægtelse. 

?fjár  ungi  (fjau:rul)r|l]  m.  (zool.)  Faarekylling  (LFR.  X.  226).  -upphæB 
[-Yhp(h)ai:a|  f.  Pengesum,  -upptak  [-Yhpla:kl  n.,  -upptaka  |-Yhpta:ga, 
■ta:ka|  f.,  -upptekt  [-Yhptc/il  f.  Konfiskation  af  ens  Gods.  -útlát 
[-udlau;t,  -ul-j  npl.  I.  (srtf)  Mulkt,  Bode.  -  2.  e-ð  er  i.  fynr  e-n, 
n-t  er  en  Udgift  for  en.  -varðveisla  (íjaur  varðvFÍsla]  f.  I.  (gæsla  f/ár 
eða  verðmælis)  Forvaltning  af  betroet  Gods  cl.  Midler.  —  2.  {gæsia 
biifjir)  Vogtning  af  Kreaturer  (spec.  Faar).  -varsia  (-vaijsla)  f.  Anvendelse 
af  Penge,  -veikindi  |-viii|lndl,  -vei  tilndl)  npl.  Faaresvgdom.  -veislu- 
rjeltur  |-VEÍslorJEhdoi>l  m.  Skattebevillingsret,  -veiting  (-vti  diijk,  -vritiijk] 
f.  Bevilling,  -veitinganefnd  j-veiditjgancm  t,  -vtit-J  f.  Bevillingsudvalg, 
Finansudvalg,  -velta  |-VEUa]  f.  Pengeomsætning,  Cirkulation,  Omlob. 

fjar  vera  (fjar  ve  ra|  f.   Fraværelse,  -verandi  (-ve  randi)  a.  iraværende. 

tfjår  verBur  [fjaurvErBocl  a. værdifuld.  -verslun|-vEoslon]f.Faarchandel. 

fjarvfdd  (fjar  vil)  f.  Perspektiv,  Dybde. 

fjárviBlaka  (fjaurviBtaga,  -taka|  f.  Modtagelse  af  Penge  el.  Gods. 

fjarvlgi  [fjarvi  jll  n.  Kamp  paa  Aistand:  ckki  Ijåir  lengur  að  berjast  i  f. 
vil  Argver/a  (II.  II.  80). 

fjárvirBing  (fjaur  vIrSiijk]  f.  Vurdering. 

fjar  virkur  [fjar  vl(.>gai>|  a.  virkende  i  det  fjærne,  (skydende)  paa  lang 
Afstand,  -visi  [-vi  sil  f.  Telegnosis  (ÁBjSil.  §  176).  -vist  [-vlst|  f.  Fra- 
værelse: vera  fjan'istum,  være  fraværende,  -vista  |-vlsda|  vt.  fjærne. 

fjar  von  (fjaur  von)  f.  1.  {.von  um  ad  eignasl  f/e)  Haab  om  Penge,  Ud- 
sigt til  at  faa  Penge.  —  2.  Haab  om  selv  at  eje  Faar  (bruges  i  Forb.  med 
Indsamlingen  om  Eiteraarcl  om  de  Faar,  som  er  kommet  hen  til  andre 
Egne);  ftirða  f/e  hreppsbúa  i  þetm  utansvcitar-  og  iitansýslur/etíum,  er  þeir 
eiga  helzt  i.  aS  (Stj.  '92,  B.  144).  -voxtur  [-vo/sdooj  m.  Vækst,  For- 
merelse af  Gods  el.  Formue.  -þekkingarmaBur  [fjau()  þehoii)garma:Sac| 
m.  Mand,  der  er  kyndig  i  Faareavl.  -þröng  [-þröyijkl  f.  Pengeforlegenhed. 
-þurfi  l-þYrvlj  m.  (a.)  Person,  som  er  i  Pengetrang:  vera  f.,  være  i  Penge- 
trang, trænge  til  Penge,  -þurft  (-þYe(f)t|  f.  Pengemangel,  -öflun  [fiau:r- 
oblon]  f.  Tilvejebringelse  af  Pengemidler. 

fjas  (fja:sl  n.  Fjas,  VrSvI,  Snak,  Ophævelser. 

fjasa  (a)  (f!a:sa|  vi.  snakke:  /.  um  e-S,  göre  Ophævelser  over  n-l ;  /.  og 
masa,   snakke  og  vrovle. 

fiasgjam  (fja;5ija(r)dv|  a.,  -samur  (fja:samor)j  a.  lilbðjelig  til  at  göre 
Ophævelser. 

fjatl  (-s)  [fjaht/.l  n.  unyttig,  forgæves  Handling  (BH.). 

fjatla  (a)  (ijahdlaj  vi.  1.  gitre  cl.  sige  n-t  forgæves  (BH.).  ~  2.  f.  um 
e-ð,  behandle  n-l,  lave  n-t:  aS  þú  hafir  cin  f/at/að  um  þau  (a:  klæSin) 
OÁÞj.   II.  331). 

fjatra  (a)  [fia:dra,  fja:lral  vt.  forvihle  cl.  slaa  mange  Knuder  paa  (SI.,  Af.). 

fjatur  (-urs)  (fja:dBc,  fja:t8el  n.  (BreiOd.).  1.  (það  ad  f/jtra)  del 
at  forviklc  el.  slaa  mange  Knuder  paa.  -  2.  {það  íem  f/alraS  er)  For- 
vikling, Masser  af  Knuder. 


fje  (gen.  fjar,  dat.  fje,  gen.  pi.  tfjá*  dat.  tfjam)  [fJE:,  ftau:r,  fiau:m|  n. 
I.  (búf/e)  Kreaturer,  is.  Faar;  O  eg  lield  það  hafi  þá  íarið  fé  betra,  þó  ad 
hann  Iiefði  klárast,  aa  jeg  tror  nok,  at  Verden  har  set  storre  Ulykker  end  den 
at  han  kreperede  (Myrd.  23,  19);  gangandi  f.  ')  Kreaturer;  ')  (pop.)  Utöj, 
Lus.  —  2.  ij>eningar)  Penge,  Gods :  (Ordspr.)  ekki  eru  allar  ferðir  til  fjar 
(G].),  det  er  ej  enhver  Tur,  der  bringer  meget  ind;  það  rarð  ekki  ferð  til 
f/ár  (egl.)  det  blev  ikke  n-n  indbringende  Tur,  (is.  overf.)  der  havde  man 
ikke  Held  med  sig;  så  blindar  augmi,  sem  ber  f.  i  dóma  (G].),  den  blinder 
Øjnene,  som  bestikker  Dommeren,  jfr.  Mude  (3:  Bestikkelse)  stopper 
Mund;  flest  verBur  farsælum  aS  f.  (G].),  alt  hvad  den  heldige  rorer  ved, 
bliver  til  Penge;  f.  er  frænda  rógur  (Q].),  Penge  volder  Frændekiv. 
-ágjarn  (-au(ja(r)dv)  a.  pengegridsk.  -aufina  (-öyönaj  f.  Lykke  m.  H. 
t.  Formue  el.  Faar  og  Kvæg.  -auBnuma&ur  [-5y5noma:0oQ]  m.  Mand 
som  har  Lykke  med  sine  Faar  og  Kvæg.  -byrSa  [-blrðal  f.  Pengekiste, 
Skatkammer,  -bótalaust  (-bo'dalöyst,  -bo"ta-|  adv.  uden  Erstatning. 
-brogB  [-bróq^,  -brögþ]  fpl.  Pengekneb,  Bestræbelser  for  at  erhværve 
Gods.  -bætur  (-baido^j,  -baito^})  fpl.  Erstatning,  Pengeerstalning,  Mulkt. 
-drembinn  [-drembin]  a.  pengestolt,  -drengur  [-dreiijgoi}]  m.  gavmild 
Mand.  -drögull  [-dröqod).|  a.:  (Ordspr.)  fég/iifull  e^Bir,  en  f.  seiBir, 
gavmild  spreder,  gærrig  samler,  -falur  [-Ealoyj  a.  bestikkelig,  -fang 
[-fauljk]  n.  Fordel,  Vinding,  -fangabraut  [-fauljgabröy:t]  f.  Spekulations- 
vej  :  enda  var  hann  þá  tekinn  aB  rata  út  á  svo  gálauslegar  féfangabrautir 
(indladt  sig  paa  saa  uforsigtigt  Plattenslageri)  (GPSk.378).  -fastur  (-fasdouj 
a.  paaholden.-  festi  (-fesdlj  f.  Paaholdenhed.  -fletta  [-fkhda]  vt.  snyde,  rui- 
nere, -fletting  (flehdiijkj  f.  Snyderi,  Udpresning,  -furfia  [-fYrða)  f.  stor 
Værdi:  það  er  ekki  mikil  /.,  det  er  ikke  al  særlig  stor  Værdi,  -gefinn 
[-gE  vinj  a.  1.  (f/'eg/'arn)  havesyg,  vindesyg.  —  2.  {heppittn  meB  fje)  som  har 
Lykke  med  sine  Faar.  -gipa  [-(jlba,  -ijrpa]  f.  en,  der  er  umættelig  i  sin  Qær- 
righed.  -gyrfiill  (-i|lr3ld/.l  m.  Pengebælte,  Kat.  -girnd  l-ijl(r)nt]  f.  Gridsk- 
hed.  Havesyge:  {Oras^r.)  f/egirndin  hefir  margan  felt  iyOI.),  Havesygen  har 
bragt  mangen  til  Fald.  -girndarmaBur  [-(jl(r)ndarnia:öotí]  m.  have- 
syg Mand.  -girni  (-l|l(r)dnl|  f.  indec.  fjegirnd.  -gjald  [-ijaltj  n.  1. 
(sreiBsIa)  Betaling  i  rede  Penge,  kontant  Udbetaling.  —  2.  {sekt)  Mulkt, 
Bode.  -gjarn  (-fja(r)dv|  j.  gridsk,  havesyg,  -gjöf  (-ijö  v]  f.  Pengegave. 
-gjðfuU  (-ijövodí.)  a.  gavmild,  -gleggvi  [-glEgvlj  f.  indec.  Karrighed 
(Alþ.  'II,  B.  II.  2109).  -glæfrafar  [-glaivra(a:r]  n.  Svindel,  -glæfra- 
maBur  [-glaivrama:Oo(i)  m.  Svindler,  -gloggur  [-glogoyj  a.  paaholdcnde. 
-graftamaBur  [-grafdama:3oi,i|  m.  Skattegraver.  -gróBi  (-gro"  5l|  m. 
Pengevinding,  -fortjænesle.  -græBgi  [-graiðiit]  f.  Pengegridskhed.  -gætni 
(-i)aihdnl]  f.  Sparsommelighed,  t-gofugur  (-gö'voqoyj  a.  gavmild,  -hirflir 
(-hlrOl^i)  m.  ig/'aldkeri)  Kasserer;  /.  konunga.  Skatmester,  -hirsla 
[-hl(ti)sla)  i.  1.  (sióBur)  Kasse;  (/.  konungs,  rikis)  Skatkammer.  -  t2. 
(.f/ársióBur)  Skat.  -hirsluhús  (-hl(o)slohu:sl  n.  Skatkammer,  -hirslu- 
maBur  (-hl(o)sloma:Ooi;l  m.  Skatmester,  -hnifill  [-hvi  vidXj  m.  lille  Horn: 
sauBi  meB  f/ehniflum  þólti  mönnum  vxnt  um.  -kaup  [-köy  pj  npl.  I,  =;- 
f/'arkaup.  —  2.  (goB  kaup)  indbringende  Handel  cl.   Kontrakt. 

fjekk  (fjthk,  fEhk)  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  få. 

fje  krokar  (fJE:kro"gaii,  -kro"  kagl  mpl.  Pengcrynker  ved  Öjnene,  se 
auga.  -kvörn  (-kvö(r)dvl  f.  en  haard  Fedtknold,  som  findes  ved  den  ud- 
vendige Side  af  Nætmaven,  ifolge  Folketroen  bringer  den  Ejeren  Lykke  og 
Rigdom.  -lag  [-lai;]  n.  1.  (f/elagsskapur)  Sammenslutning,  Korporation, 
Samfund,  jfr.  mannf/elag;  —  eiga  f.  viB  e-n,  omgaas  en  (fortrolig):  og 
matti  ekkert  f.  eiga  viB  föBur  sinn  eBa  brxBur  (]Apj.  II.  495).  —  2.  spec. 
Bet.  a.  Kommune,  jfr.  sýsluf/elag,  hreppsf/clag.  —  b.  Selskab,  Forening, 
Samfund,  jfr.  bókmentaf/'elag,  stúdentaf/'elag,  hlutaíjelag.  —  c.  Kompagni- 
skab :  þeir  gerSu  i.  meB  s/er ;  —  eiga  c-B  i  f/elagi  viB  e-n,  eje  n-t  sammen  med 
en  anden,  -lagi  (-a,  -ar)  [-lai  jl,  -laqa(e)]  m.  1.  {f/elagsmaBur)  Medlem 
(af  cl  Selskab,  el.  Forening).  -  2.  (lagsmaBur)  Fælle,  Kammerat,  Selskabs- 
broder.  —  3.  {verslunarfjelagi)  Kompagnon.  —  4,  (pop.)  del  mandlige  Lem. 

fjelags  andi  [fJE:lav.san  dl)  m.  Samfundsaand.  -ást  [-aus  t)  f.  Kærlighed 
til  Samfundet,  -bragur  (-bra:qot.)  m.  Tonen  i  en  Korporation  (en  Kom- 
mune, en  By).  -bróOir  (-bro":SH))  m.  Samfundsmedlem,  -bu  [-bu;)  n. 
1.  (i.  Iijana)  Fællesbo.  -  2.  (samlagsbii)  fælles  Gaarddrifl  cl.  Hushold- 
ning, -eyjar  [-EÍ:ia(i)  fpl.  npr.  Selskabsoerne.  -fræBi  [-fraiiðl]  f.  Sam- 
fundslære, Sociologi,  -kaup  [-köy:p)  npl.  I.  (sameigin/eg  kaup)  fælles 
Indkøb,  Kob  i  Forening.  ~  2.  (kaup  verslunarf/elags)  et  Handelsselskabs 
Indkob.  -kend  [-^En  tj  f.  social  Folclse  (ABjSal.  §  241).  -legur  1-1e  qoy) 
a.  1.  {þjóBfjelagslegur)  social.  —  2.  (mannblendinn)  selskabelig  anlagt. 
-lif  [-n-.v]  n.  1.  (þ/óBlif)  Samfundsliv.  -  2.  (samkvæmislif)  Selskabsliv. 
-limur  [-ll:mo()l  m.  Samfundsmedlem,  -lyndi  [-lin  dl)  n.  1.  (mann- 
blendni)  selskabelig  Tilböjelighed,  Tilböjelighed  til  at  slutte  sig  sammen 
el.  slutte  sig  lil  andre.  -  2.  Velvilje  til  Samfundet,  social  Sympati,  social 
Tilböjelighed :  ekki  efluw  v/er  heldur  f.  Iiinna  riku,  ef  v/er  setjum  å  þá 
brennimark  fjandskapar  gegn  alþt>Bunni.  -lyndur  [-llndoo)  a.  socialt  ol. 
selskabelig  anlagl.  -lund  [-lYn  tj  f.  —  fjetagslyndi  2.  -maBur  (-ma:BÐ()) 
m.  I.  Medlem  af  et  Selskab  el.  Forening;  (viB  vcrsluii)  Kompagnon.  2.  Ifje- 
lagslyndur  maBur)  selskabelig  anlagt  Mand.  -regia  [-rEo  la)  f.  Samfunds- 
orden, -reikningur  [-rEÍhgnírjgoy)  m.  (mat.)  Delingsregning.  -skapur  [-/,- 
•sga-boi;,  -sga-boy)  m.  1,  (f/elag)  Selskab.  —  2.  (samtök)  Sammenhold.  —  3. 
Kompagniskab:  þeir  bundust  f.  um  .t5  reka  verslun  h/er  i  ba-.  -skipulag 
(-sf(l:bola(;,  -si|l:pa-)  n.,  -skipun  (-sQhbon,  -sQhponj  f.  Samfundsorden. 
-útgerB  (-s-u:tr(Era)  f.  fælles  Rederi.  -varBandi  (-var  Oandij  a.  angaaende 
Samfundet,  social. 

fje  laus  (fJE:löys)  a.  uden  Penge,  fattig:  gera  f/elausan,  afblanke;  -- 
fadv.  -laust,  uden  Betaling,  gratis,  -legur  (-leqøc)  a.  ft*  {hagvænicgur) 
værdifuld,  fordelagtig.  —   2.  a.  {geBslegur,  snolur)   nydelig,   pæn:  þaB  er 


fjell 

fjári  fjclegt  smíðt ;  —  það  er  einstakt  f.  k 
lömb,  ofur  fjeleg  (]ThPs.  29).  -  b.  iron.; 
það  var  heldtir  en  ekki  fjelegt  af  honun 
ham.  -leysi  [-leisl]  n.  Pengemange!,  Arr 
som  kun  har  faa   Penge,  fattig. 


198 


fjúkslepia 


lod. 


','  —  það  voru  tuö  gimbrar- 
var  fjelegt,   jo  det  var  net ; 

?i  var  sandelig  nef  gjort  af 
-litill   [-li  did).,  -li  tid/.]  a. 


fjell  [fJEdv.]  1.  og  3.  p.  sg 

fje  lógsmaður  lfÍK;lo"xs 
f.  kirkju,  Bestyrelsen  af  "e 
[-mlldll  f.  Rundhaandethed 
haandet,  gavmild,  -mæti  |-r 
Isbrit:!',  -maitis-)  npl.  Værdipapirer, 
som  er  Penge  værd,  kostbar,  værdifuld. 

tfjena  (a)  |fÍE:na]  vi.  og  refl.  fjenast, 
farancii,  sveltur  sitjandi,  altid  gror  und 
dende   Krage;  e-m  fjenasl  e-d.  en  komm 

fjenaðarhöld  |fie:naðao(h)öltl  npl 


i  falla. 
i:oøo]     m.     Ødeland. 
Kirkes    Formue    (Stj. 
Gavmildhed,     -mildui 
i  dl,  -maitlj  n.  Værdi. 
ætur    I-I 


Idi 


-mål    1-mau/l    npl 
'80,    A.    28). 

l-mlldoo]    a 
-mætisbrjef 


d- 


itDol 


(-a 


r)    IfJE 


ðoel 
kalde 


fjenaðu 

r    fallegur 

ron.  Bet.  (is.  om  Mennesker):  si 

fje  nauB   [fÍE:nöyðl   f.  Prelleri 

irjgool    m.    en    karrig    Mand,    Gn 


jæne  (uventet):  (Ordspr.)  fjenar 
gangende  Fod,  og  svælfer  sid- 
(uventel)  i  Besiddelse  af  n-t. 

aturernes  Trivsel :  god  {slæm)  i. 
r):   þelta 


Kr 

Kvæg,    Kreatu 

ukke  (trivelige)  Faar;  ogs.  overf.  i 
ken  et  Sammenskrab. 
Pumpen  for  Penge,  -nfðingur  [-niö- 
'r.  Gnierpind.  -nyta  [-nida,  -ni-ta]  vt. 
drage  Fordel  af,  bruge,  benytte,  -nytingarrjettur  [-nidiiigarJEhdog,  -nit- 
iijga-l  m.  Brugsret,  -nytja  (-nldja,  -nrtja]  vt.  eksploitere,  udnytte,  ud- 
bytte, -nögl  (-nög/.|  f.  Maane,  Neglemaane.  j-plógur  |-plo"(q)oDJ  m.  Vin- 
ding, Fordel  (jfr.  fjar/jlogur).  -púki  (-pu  i|I,  -pu  f,ll  m.  rig  Knark,  ifr. 
maurapúki.  -pungur  l-pungog]  m.  Pengepung,  -rak  [-rau  k]  f.  Haartot 
paa  Næsetippen  af  Faar,  jfr.  f/etoppur,  ijårskuiur.  -ran  [-rau  n)  n.  1. 
{það  aS  ræna  fje)  Plyndring.  -  fZ-  (íjániám)  Eksekution,  Konfiskation. 
Don 


t-ránsdómur  l-raunsdo":moQl 
-samur  [-samoQJ  a.  indbringende 
-sekt  l-sc/.l]  f.  Mulkt,  Bode.  -s!i 
-sinkur  [-sitigoij,  -siijkoel  a.  pa 
ma:öoi>l  m.  Forretningsmand,  Fil 
crlendis   srórsp'Il   af  ókærnum    fcsyslum: 

ekki   borgad    (Alþ.    Ml,    B.    1.  605).    -sjóSu 


<ds  konfiskeres. 

et  varð  m/er  fjesom  íe.ð  á  ba'  þenna. 

ki  l-sifiiji,  -siijVI  f.  indec.  Gærrighed. 

holden,   karrig,    -sýslumaður  [-sislo- 

ansmand :    lånstvausti  og  átiti  landsins 

tekid  hafa  fe  ril  Ians 

ðoo]    m.  fj, 


sjóöur.  -skygn  j-sijlgv]  a.  pengegridsk,  pengebegærlig,  -skygna  [-sfjlgna] 
f.  Karrighed,  -skylfur  [-sijllvoo]  a.  bekostelig,  som  medfarer  mange  Ud- 
gifter; is.  an.  f/eski'Ifl:  en  það  er  hætt  vid,  ad  þad  þyki  féskylít  og  verdi 
litid  lir  (]SBr.  386);  hafdi  konungi  ordid  nokkud  f.  af  þeirri  styrjöld, 
Kongen  havde  haft  temmelig  mange  Udgifter  af  Krigen  (EArRétt.  177). 
-skortur  [-sgOQdofi]  m.  Pengemangel,  -skúfur  [-sguvon]  m.  1.  {skúfur 
milli  augna)  Pandehaar  (Ulddusk)  paa  Faar.  -  2.  (Breiöd.)  -  fjeloppur, 
fjeråk.  -snauður  [-snöyDoQ)  a.  fattig,  -steinn  (-sdtidvl  m.  forkalket, 
indtorret  Blæreormscyste :  Hann  ves  utan  á  imnbiinnUsic)  i  saudfé  QÁP]. 
I.  655);  ifr.  f/ekmrn.  -sterkur  (-sdcggool  a.  velhavende,  -stofn  l-sdobv] 


Kapital,    -suga  [-sYqa 


lidÁ]  a.  1.  (gróda 
Pengene  hænger  fast  v 
heldig  med  sine  Faar 
[-tjo"  ;?)  n.  1.  {.peninga 
-toppur  [-tohbonj  m. 
betyder,  at  vedkommei 
unga 


■II) 


f.  V 
If  qoc) 
ocl  m.   Foi 
Penge 


hvori    nokkud   bóli  á   f/elopp  þar  að  rádi  (ÞErl.).    -vana 

al  a.  indec,  -vani  [-vanl]  a.  trængende,  fattig,  -viröing  [-vlröirjk] 

ng.  t-víti  [-vi-dl,  -vitlj  n.  Pengebøde,  Mulkt.   -vænlegur  |-vain- 

som  ser  ud  til  at  være  indbringende,  lovende,  -vöxtur  [-vö/.sd- 


nuesforogelse.  Vinding,  -þröngt  [-þröyfit,  -þröyntl  an.  Mangel 
if  þvi  f.  sé  i  brådina  (Alþ.  '11,  B.  76).    -þúfa  |-þu  vaj  f.   1. 


edgr, 


de.  —  2. 
Malkeko :    hjer 


(þúfa    med    fålgnu    fje)    en   Tue,    hvori    Peng. 

Indtægtskilde:    hafa   e-n   fyrir  {ad)   fjeþúfu,   bruge  en 

muntu    enga    fjeþúfu  finna,    her  vil  du  ikke  spinde  Silke,    -þurfi   (-þVrvl] 

m.  (a.)  trængende,  fattig,  -þörf  (-þöri'l  f.  Pengetrang. 

fjóla  (-U,  -ur)  [fio"lal  f.  (bot.)  Viol  (viola). 

fj6lu  blår  lfio»;loblau:rl  a.  violblaa.  l.-lifur  [-ll:doe,  -ll:too)  m.  Viol- 
farve, violet  Farve.  2.  -litur  [-ll;doo,  -ll:too)  a.  violet,  lilla. 

Fjón  (-s)   [fjo":nl  n.  npr.   Fyn. 

'fjón  (-ar)  |fio":n)  f.  Had,  Fjendskab. 

•fjóna  (a)   |fjo":nal  vt.  med  dat.  hade:  ferdamcnn  f.  förunaula  (BTh.  77). 

Fjón  byggi   |fjo  "n  bnil]   m.,   -búi   [-bu  l|  m.   Fynbo. 

fjor  blöðungsbrot  (fjo'r  blöBuiisbro:t]  n.  Kvartformal.  -blöðungur 
l-blo  ðungoíjl  m.  Dog  i  Kvartformat,  -dagaður  [-da  qaðoij)  a.  fire  Dage 
gammel,   -dálkaður  [-dau/.gaSon  -daulk-]  a.  som  fylder  fire  Spalter. 

fjórði   [fjorDll   num.  ord.  fjerde. 

tfjórðund  (-ar,  -ir)  (fjo-r  Ovnt]  f.  (mus.)  Kvart. 

fjórðunga  (a)  [fjo'.r  3uijga|  vt.  dele  i  4  lige  Dele;  —  ppn.  fjórdungað, 
(metr.)  med  Opregnelse  af  fire  Ting  i  en  Verslinje  og  en  nærmere  Forkla- 
ring af  dem;  naar  desuden  i  2.  og  4.  Verslinje  kommer  en  Fortsættelse 
paa  tre  Ting  Ua\des  den þridjungad.  Ekspl.:  Hani,  krnmmi,  hundur,  svin, 
hcslur,  nids,  tirlingur:  |  galar,  krúnkar,  gellir,  hrin,  I  gneggjar,  tislir, 
simgur  (HSig.  71). 

fjórðungalok  [fjo-r  3uijgalo:k]  n.  (metr.)  den  sidste  svage  Stavelse  i 
vekselrimede  Visefjerdinger  (HSig.  18—19). 

fjörðungs  ár  [fjer  Sui)gsau:r]  n.  Kvartal,  -gjöf  [-Qð:!/]  f.  Testamen- 
tering af  en  Fjerdedel  af  Boet.  -hattur  [-(h)auhdoQl  m.  (metr.)  firelinjet 
Strofe  uden  Enderim,  men  med  Helrim  i  hver  Verslinje,  Grundtypen  har 
fire  Trokæer  i  hver  Lmje.    Ekspl.:   Þad  er  minn  brådir,   fadirinn  íródur. 


f.  Udsuger,  -sæld  [-sailtj  f.  Velstand,  -sæll 
am  Pengene  strömmer  ind  til :  hann  er  m/og  f., 
lans  Fingre.   —  2.  {heppinn  med  skepnur  sinar) 

Kreaturer,  -tål  [-lau  /|  n.  Svindleri,  -tjón 
ir)  Pengetab.  -  2.  (bufjirmissir)  Tab  af  Faar. 
lartot  paa  Næsetippen,  som  ifolge  Folketroen 
skal    blive    rig:   þið   farid   nærri   um    nef  hins 


frægdarsamur,  nægdarsamur:  ~  I  Kristur  agætur  lystugt  lælur  [  lid  til 
ferda,  hlid  å  verda  (HSig.  260-61).  -lax  |-lax  s|  m.  Laks  som  vejer  10 
Pund,  Tipundslaks.  -nota  [-no-:da,  -no":ta)  f.  (mus.)  Fjerdedelsnode. 
-nótu-þagnarmerki  [-no"  doþag  narmfyijl,  -no"  to-)  n.  (mus.)  Fjerde- 
delspause.  -segulskekkja  [-i)-sf :qolsi|Ehr|al  f.  (naut.)  Kvadrantdeviation. 
-skifti   [-sgifdll  npl.  Deling  i  fire  lige  Dele. 

fjórðungur  (-s,  -ar)  [fjourðuijgoo,  -urjs)  m.  1.  a.  (fjårdi  hlulij  Fjer- 
dedel :  (Ordspr.)  fjårdungi  bregdur  til  fosturs,  Fjerding  (:>:  den  fjerde  Del) 
slægter  Fosterforældrene  paa.  —  b.  spec.  den  fjerde  Del  af  Landet, 
Fjerding;  jfr.  Austfirdinga-,  Vestfirdinga-,  Nordlendinga-  og  Sunnlend- 
ingaf.  —  2.  (trigon.)  Kvadrant.  -  3.  ti  Maalenheder,    10  Pund,  10  Potter. 

fjor  elfaSur  (fjo":rElvaSoe)  a.  med  4  Floder:  hof  hun  måls  á  synda- 
fallinu  og  burtrekstri  Adams  og  Evu  tir  sælulandinu  fjórelfada  (GFrTís. 
250).  t-elleftur  [-EdlFfdogl  a.  fire  og  fyrretyve  Aar  gammel:  f/årellefl 
var  ordin  old,  der  var  gaaet  44  Aar  af  Aarhundredct  (]Þorl.  II.  514). 
-falda  (a)  [fjo»c.falda|  vt.  firdoble,  -faldur  [-faldai..|  a.  firdobbelt. 
-yddur  (f)0":rldoy]  a.:  f.  virstrengur,  firpigget  Jærntraad. 

fjórir  (fjorår,  fjögur;  gen.  fjögurra,  fjögra)  [fjo":rlg,  fjo":ra(), 
fjö:qoe;  fjö:qora,  fjöq  ra)  num.  card.  fire:  (Ordspr.)  þad  er  ekki  oft  ad 
i.  kangar  finnast  (G].),  det  hænder  ikke  tit,  at  fire  Konger  modes. 

fjor  lagður  [fjo"r  laqðoa,  -lagOog]  a.  bestaaende  af  fire  Lag:  hann 
lagdi  å  herdar  ser  fjórlagdan  skjold  (Od.  477).  -laufasmári  [-löyva- 
smau:rll  m.  Firblad  (paris  quadrifolia).  -loftaSur  (-lofdaDoel  a.  fire- 
etages, -menningur  (-s,  -ar)  [-mEniijgog,  -ii]s|  m.  Slægtning  i 
fjerde  Led:  vid  erum  íjórmenningar.  -myntur  [-mlvdoQ,  -mlntog]  a. 
med  fire  Mundinger,  -raddaður  [fjo"r:ad-aöo(il  a.  firstemmig,  -róínn 
[-r:0"ln|  a.:  f.  bålur,  fireaarers  Robaad.  -skeflingur  (fjo'iysijEbliljgool 
m.  se  broddur  3.  -skiftur  [-sijifdogl  a.  firdelt.  -spenningsstabbi 
[-5bEnil)5dab:l|  m.   Hostabel  fire   Favne  i   Omkres  (]ÁÞj.   I.  299). 

fjórtán   [fjO'Q  daun)  num.  ord.  fjorten. 

fjórtánd  (-ar,  -ir)  [fJ0"edaunt)  f.  (mus.)  Kvartdecim. 

fjórtándi   [fjo'gdaundlj   num.  ord.  fjortende. 

fjórvelda  (a)  Ifjo-rveldaj  vt.  (mal.)  bikvadrere.  -veldi  [-veWi]  n. 
(mat.)  Bikvadrat. 

1.  fjós  (-5,  pi.  ds.)  (fjo<-:s]  n.  Kostald,  Nods,  no.  Fjøs:  yera  x/yosmu,  passe 
Koerne  og  (is.)  muge  i  Stalden,  -flor  [-flo'>:r]  m.  Grebningen  i  en  Kostald. 

2.  fj6s  (-ar,  -ir)  [fjo-:sl  f.  se  hvalfjós. 

fjósa  karl  [fjou:sakardX,  -kad  /.[  m.  1.  (fjåsamadur)  Staldkarl,  Rogler.  - 
2.  pi.  (astr.)  Fjósakarlar(nir),  Orions  Sværd,  -kona  [-ko:nal  f.  1.  (kona, 
er  gerir  fjåsaverk)  Rogterske.  -  2.  pi.  (astr.)  Fjósakonur(nar),  Orions  Bælte. 
-maBur  (-ma:i)oel  m.  1.  (fjåsakarl  1.)  Staldkarl,  Rogter;  (Talem.) 
flengja  fjósamanninn  -^  gelda  prjóninn,  se  gelda.  —  2,  (i  leningsleik) 
Tærningskast  paa  2,  4  og  5  i  rfinumannsiaW  (ODavSk.  319).  -mål  [-mau:/| 
npl.  (Snæf.)  ----  fjósmál  1.  -strákur  [-5drau:goo,  -sdrau:koo|  m.  Rogter- 
dreng.  -timi  [-ti:mll  m.  (Snæf.)  ^  fjósmál  1.  -verk  (-VEo  k]  npl.  Ar- 
bejde  i    Kostalden,    daglig  Pasning  af  Kostald  og  Koer,  Morgen  og  Aften. 

fjós  baðstofa  (fjo":sba(D)sdova|  f.  -Badstue  paa  Loftet  over  en  Ko- 
stald, -gata  |-ga  da,  -ga  taj  f.  Sti,  som  forer  til  Kostalden,  -haugur 
[-(h)ðy  qool  m.  Modding  ved  en  Kostald,  -hey  [-(h)fi  |  n.  Ho  til  Koerne. 
-hlaða  [-(h)/.aða)  f.  Holade  ved  Kostalden,  -hurð  \-(h)\Td]  f.  Kostalddör. 

fjósi  (-a,  -ar)  [fjo»:si]  m.        nauthveli. 

fjós  kampur  [fjo'>:skaitboQ,  -kampogl  m.  fremspringende  Væg  paa  Ko- 
stalden (]ÁÞj.  II.  535).  -kola  l-kolaj  f.  Staldlampe,  -mål  |-mau71  npl. 
1.  =  gjafir.   —  2.  =-  mjaltir. 

fjósnir  (fjo"S  nig]  fpl.  (BH.)  1.  Blusel,  Skamdele.  -  2.  (þjóhnapp- 
ar)  Arsballer. 

fjós  pallur  [fjO":spadlo(.|  m.  Forhojning  i  den  ene  Ende  af  en  Kostald. 
-vera  [-vt:ra|  f.  (stadigt)  Ophold  i  Kostalden. 

fjúk  (-s)  [fiu;k|  n.  1.  (snjókoma)  Fygevejr,  Snefog.  —  2.  (sneypa, 
smån)  Skam:  nu  eigid  þid  f.,  en  enga  þökk  (Mj.  V.  47);  ..Fádu  f.,  huer 
sem  þú  ert-.  Pokker  annamme  dig,  hvem  du  saa  end  er!  (]Át>j.  I.  384). 

fjúka  (fýk;  fauk,  fukumj  fyki;  fokið)  (fju:ga,  fiu:ka,  fi:k:  föy:k, 
fv:gi5m,  fY:kom;  fl:gi,  fl:^l,  fo:i(l3,  fo:^lil  vi.  1.  fyge,  blæse  bort: 
(Ordspr.)  lengi  er  ad  f.  til  såtunnar  (G].),  der  skal  mange  Dække  smaa 
for  at  gore  en  stor  Aa.  —  2.  flyve,  ryge :  svo  ad  af  fauk  höfudid.  —  3.  i 
overf.  Det.:  låla  e-d  fjúka,  sige  n-t  uden  at  bryde  sig  om  Folgerne, 
(bare)  snakke  los:  En  þad  er  raunar  lilil  fremd,  ad  koma  saman  erindi, 
.  .  .  þegar  alll  er  látið  f.,  sem  heimskum  manni  getur  doltid  i  hug  (IHall. 
314  —  15);  Ijet  þá  f.  i  kvidlingum,  improviserede  lystig  (HHafst.  i  Bolu- 
Hj.  26);  —  impers.:  fýkur  i  e-n,  en  bliver  vred:  þad  fauk  i  hann,  han 
blev  vred.  —  4.  (snjoa)  sne:  (Talem.)  nå  er  fokid  i  flest  skjól  (egl.  nu 
er  de  fleste  Steder,  hvor  man  kunde  finde  Læ,  fulde  af  Sne),  nu  kniber 
det,  nu  er  gode  Raad  dyre.  —  5.  part.:  a.  ppr.  fjukandi :  fygende, 
rygende;  /.  vondur  (reidur),   rasende.-  b.  pp.  fokinn,  bortblæst,  henvejret. 

fjúk  burður  [fju:kbvrSog|  m.  Snefog,  -geyfa  [-rjEÍva|  f.  ringe  Snefog. 
-laga  [fju:glaqa,  fju:k-l  a.  indec.  fnugget  (Gi'sliG.).  -legur  [-lEqoo)  a.  som 
ser  ud  til  Snevejr;  —  adv.  -legt:  Þad  var  f.  á  nýársdag,  Nytaarsdag  saa 
det  ud  til  Snevejr.  -litiB  [-li  dl«,  -li  tiaj  adv.  uden  videre  Snefald. 
-myglingur  (-s)  [-mlglingoo,  -ii)s|  m.  Taage  el.  mork  snefuld  Luft  med 
ringe  Snefald:  F.  med  dimmvidri  jólanðtt  (ÞThÁrf.  126).  -renningur 
[■reniijgoel  m.  Rendfog.  -roka  [-roga,  -roka]  f.  pludselig  Snestorm: 
ekki  tek  jeg  mark  a  fjúkroku  eda  geifu  þeirri,  sem  st'slumanninum  og 
hans  fj'Igjurum  feykli  aflur  i  bak  i  fyrra  vetur  OMPisl.  147).  -saga  [fju:k- 
saqa]  f.  lost  Rygte,  -samur  [-samoQl  a.  snefuld:  i.  vetur.  snefuld 
Vinter,  Vinter  med  megen  Sne;  þad  er  fjiiksaml,  det  sner  meget. 
-skemd    [-srjEmt|    f.    Skade    af    Snestorm,    -slepja    [-sIe  bja,    -skpjaj    f. 


fiúkslidda 


199 


fjSlskylda 


fugtigt  Snevejr:  F.  nf årsdag  (ÞThÁrf.  105).  -slidda  [-slld  a)  f.  Sludregn. 
-slitur  [-slrdoQ,  -sUíoq)  n.  spredt  Snefald  i  Blæst:  giördi  kalt  med 
Vindum  og  fjúkslinum  af  norðri  (ÞThÁrf.  139).  -viöri  |fju:gvlðrl,  fju:!)-] 
n.   =  fjúk   1. 

fjær  [fiai;rl  adv.  comp.  længere  borte,  se  íjarri;  fjær-  i  Sms.  se  ogs.  fjar-. 

fjærð  (-ar,  -ir)  [fjairai  f.  Fjærnhed,  Afstand. 

fjær  fríBur  (fjaio  fri  3oel  a.  smuh  paa  Afstand  (NI.,  Sch.).  -kominn 
[-ko'mln]  a.  líommen  langvejsfra:  hugsanimar  eru  oss  aldrei  fjærkomnar, 
þær  liggia  aðeins  i  dái  (And.  U.  275).  -lendur  Ifjairltndog)  a.  langvejs- 
fra (BTh.  261).  -lægur  (-laiqoo]  a.  íjarlægur,  fjærn,  langt  bortliggende, 
som  er  langt  fra. 

fjaerri  (fjairii)  adv.  =  fjarri. 

fjær  syni  [fjaio-si'nl]  f.  Langsynethed ;  (med.)  Hypermetropi.  -synn  [-sidv] 
a.  langsynet.  •staOa  [-sdaDa]  f.  lang  Afstand,  Fjærnhed,  fjærn  Stilling, 
afsides  Beliggenhed;  hvert  þinnar  f/ærstöðii  hingad  til  neyttir  (BTh.  43). 

fjærstur  (fjaiesdoo]  a.  superl.  fjærnest,  længst  borte  (se  fjarri). 

fjær  vera  [fjairvera]  f.  Fraværelse,  -verandi  (-vE-randij  a.  og  adv. 
fraværende,  -virkur  [-vlQgoQ]  a.  fjærnt  virkende,  virkende  i  lang  Af- 
stand:  svo  þú  færir  hinum  fjærvirka  GuBi  (Appotloni)  fómir  (II.  I.  7). 
-visf  1-vtst]  f.  =  fjarvera. 

fjöðróttur  [fjúOTO>'hdoQ)  a.  (bot.)  sammensat  af  Fjer. 

fjöðrumfenginn  [fjöOTOmfeil]'(jJn]  a.  meget  glad:  hann  vatrS  f.  viB 
það  (Af.). 

fjöOur  (fja6rar,  fjaBrir)  |fjö:&oe,  fjaðrlel  f.  1.  Fjeder,  Fjer:  setja 
f/aðrír  á  e-ð,  fjere  n-t;  (Talem.)  þá  er  uppi  fit  og  f.  á  öllu,  saa  kommer 
alt  paa  Benene,  all  i  Bevægelse;  draga  f,  yfir  e-ð,  soge  at  dække  over 
n-t,  slaa  en  Streg  over  n-t ;  jV.  N.  notar  tvær  leiðir  til  ad  draga  f.  yfir 
það  þýSingarmesta  i  svari  minu  (isaf.  '15,  2.  1);  e-b  er  sem  f.  i  fati, 
n-t  mærkes  ikke,  n-t  spiller  ingen  Rolle  (Ldgr.  XV.  6,  S.  4,  Sp.  2).  — 
2.  ístálf/öður)  Fjeder:  fjaBrir  i  dýnum,  úrum,  skram  og  stólunt.  —  t3. 
ispjótsblaS)  Spydblad.  —  4.  -  bóffjöBur.  —  S.  bestemt  Øremærke  paa  Faar 
og  Heste,  se  mark.  —  6.  i  pi.  (reitur)  Grunker;  biBja  mer  sttilku,  sem  eg 
hugði  ad  eiga  mundi  fjaBrir  f^nrir  gripsverBinu  aB  minnsta  kosti  (GFrE.  5). 
-sår  (-sau:r|  a.  fjaSrasår,  fældesyg.  -statur  |-sda:vaQ|  m.  I.  (zool.) 
Pennepose.   —  2.  (penni)  Fjerpen,  -stål   |-sdau:/|  n.  Fjederstaal. 

fjögra  blaðabrot  (fjoq  rabla  5abro:t|  n.  Kvarlformat,  Kvart,  -laufa- 
smári    (-löy  vasmau:rl|    m.  f)órlaufasmári.    -mannatar  |-man  aia:r] 

n.  fireaaret  Baad. 

tjögur  Ifjö:qool  n.  af  tjórir. 

1.  fjol  (fjalar,  fjalir)  [fjo:/,  fja:lnjl  f.  Fjæl,  Bræt:  liiniB  er  slj'elt 
eins  hefluB  f.;  -  liggja  i  fjölunum,  ligge  Lig;  (Talem.)  vera  å  fj&lun- 
um,  være  paa  Tapetet:  fjárkláBinn  hefir  veriB  á  fjölunum  (]SBr.  321); 
vera  ekki  viB  eina  fjol  feldur,  ')  give  sig  af  med  mange  Ting,  have 
mange  7xrn  i  Ilden  (med  Bibetydning  af  at  vedkommende  ikke  er  til  al 
stole  paa):  J.  O/,  hefur  aldrei  veriB  viB  eina  fjölina  felldur  (Eimr.  IV. 
77);  ')  spec:  være  flygtig,  ustadig  (i  Kærlighedsforhold):  hann  hefur  ekki 
veriB  viB  eina  f.  feldur  i  ástamálum  um  æfina ;  *)  viB  alla  var  hann  f. 
ei  feldur  (GTh.  '95,  106),  han  gik  sine  egne  Veje;  vera  viB  enga  fjålina 
festur,  flagre  fra  det  ene  Sted  til  det  andel :  (bændur)  hafa  ýmisl  engar 
hjålparhendur,  eBa  þá  þser  hendur,  sem  viB  enga  f.  eru  festar  (Logr.  '16, 
75);  låta  fjolina  fljóta,  lade  staa  til :  þá  er  íjöldi  manna  svo  þroskasmár, 
aB  hann  þolir  ekki,  aB  þess  sé  t.  d.  óskaB,  aB  þióBin  haldi  fast  i  sæmd 
sinni,  par  sem  litlendingar  låta  .fjolina  íljóta'  (GFr.  i  Eimr.  XIII.  201): 
Bara  aB  lafa  saman  aB  yfirvarpinu,  þá  gal  fjðlin  floliB  (saa  kunde  det 
holdes  gaaende)  (ÞGjOs.   114). 

2.  tjöl  [fjð:/|  (Præfiks  som  betyder)  meget,  idelig  osv.  -auðugur 
[fjö:löy'ðoqoo|  a.  meget  rig.  t-beiöni  (f jölbtiOnlj  f.  idelig  Beden,  Over- 
hæng. -bygBur  [-blqSoo,  -bigSooJ  a.  tætbefolket,  -breytilegur  [-brcidi- 
le:qoo,  -brtitl-j  a.,  -breytinn  (-brei  dm,  -brei  tlnj  a.  mangeartet,  af- 
vekslende, broget,  -breytni  (-breihdnlj  f.  Mangeartelhed,  Mangfoldighed, 
rig  Afveksling,  Mangesidighed.  -breyttur  [-brEÍhdoQ)  a.  I.  (margbreyltur) 
mangesidig,  flersidig,  mangeartet,  broget,  rigt  afvekslende.  —  2.  meget 
sammensat    og    forsiret :    og  stigu  upp  i  hinn  fjålbreytla  vågn  (Od.  316). 

fjSId  (fjol  tj  f.        f)51di. 

fjölda  margur  [fjol  damarge(i)  a.  is.  i  pi.:  fjóldamargir,  mange,  en 
stor  Mængde,  -stjðrn  (-sdjo"rdvl  f.  Demokrati:  þessvegna  er  þjóBfrelsiB 
IvieggjaB  og  fjöldastjórnin  viBsjárverB  (]TrB.   182). 

fjöldi  (-a)  Ifjöl  dl]  m.  Mængde. 

fjol  eygður  |fjö:lEÍqöoo,  -tigðool  a.  mangeöjet :  fjöleygt  jarBepli,  Kar- 
toffel med  mange  Ojne.  -tari  |fjöl  fa  ri)  a.  som  stadig  farter  rundt,  (spec.) 
urolig  efter  Doden  (]Apj.  1.  259).  -farinn  (-fa  rlnj  a.  meget  befærdet. 
-fyglingur  l-figliogoej  m.  coll.  mange  Fugle,  en  Rok  Fugle  (Vf.).  -fróSur 
(-fro-  ðool  a.  1.  (mjög  fróBur)  i  Besiddelse  af  mangesidige  Kundskaber, 
kundskabsrig.  -  2.  (fjölkunnugurj  kyndig  i  Magi  (lAÞj.  I.  IOC),  -frum- 
ungur  [-frvmuijgocj  m.  I.  (bol.)  (íjölselluplanta)  mangeccllet  Plante 
(SStPlt.).  -  2.  pi.  (zool.)  Metazoa  (HPjcturss  i  Morg.  '  ;.  '20,  S.  1,  Sp.  4). 
-fraeSi  (-frsi  OlJ  f.  Polymathi,  mangesidige  Kundskaber.  -fræSibók 
[-fraiðlbO":kj  f.  Encyklopædi,  Konversationsleksikon.  -fræBingur  (-frai  Ö- 
iijgoo,  -irjs)  m.  Polyhistor,  en  Mand  af  udstrakt  Lærdom,  en  Mand  med 
encyklopædiske  Kundskaber,  -fundinn  [-fvndln)  a.  som  man  ved  om  at 
giver  sig  af  med  mange  Ting,  han  ikke  skal  (]ÁÞj.  I.  472).  -faer  l-fai  rj  a. 
mangesidig,  -faera  |-fai  ra)  vt.:  /.  stúlku,  bringe  en  Pige  i  Vanrygte. 
-tærni  (-fairdnl)  f.  indec.  Mangesidighed.  -faetingur  (-s,  -ar)  |-faid- 
ingoo,  -fai  tiijgop,  -iijsj  m.,  -taetla  (-u,  -ur)  (-faihdlaj  f.,  -faetlingur 
(-s>  -ar)  l-faihdliljgoQ,  -iqsj  m.  Tusindben  (myriopoda). 

fjölga   (a)   Ifj6l  ga]   v.   1,  vt.   mad  dal.  forage  Antallet  af  n-I,   formere: 


f.  skepnum  sinum.  —  2.  v.  impers.  tiltage  i  Antal:  e-u  fjölgar.  n-t  lil- 
lager i  Antal,  Antallet  af  n-t  stiger  (vokser):  fjåtgar  hjå  e-i,  en  Kvinde  for- 
oger  Familien,  faar  et  Barn;  þaB  er  fjolgaB  i  bænum,  der  er  fodt  et 
Barn  paa  Gaarden ;  gildvaxinn  (sic),  þvi  ekki  fjölgaði  hjA  henni,  tyk,  thi 
hun  fodte  ikke  (om  et  Genfærd  af  en  frugtsommelig  Kvinde)  (JÁÞj.  I.  294). 

fjol  gest  Ifjöl  Qtsl]  an.:  þar  var  f.,  der  var  en  stor  Mængde  Gæster. 
-gyOi  (-Q1  Sil  n.  Polyteisme,  Flerguderi.  -gyBislegur  l-()lDlslt:qool  a. 
polyteistisk,  -gyðismaður  (•ijlBlsma:ðoe]  m.  Polyteist.  -gySistrú  |-ijl8ls- 
tru:)  f.  Polyteisme,  -glitaður  |-glrdaðo(j,  -glllaOoi)]  a.  med  mange  glim- 
rende Farver,  broget,  -gretndur  [-greindoQl  a.  vidtforgrenet,  -gresi 
l-gresi)  n.  mange  Slags  Vækster,   Frodighed. 

fjolgun  (-ar,  -anir)  [fjol  gon]  f.  1.  (jfr.  fjötga  1.)  Formerelse,  Forogelse: 
f.  læknishjeraBa.  -  2.  (jfr.  fjólga  2.)  Tiltagen  i  Antal:  þaB  var  fjölgunar 
von  hjå  henni,  hun  ventede  sin  Nedkomst. 

fjölgunar  sæll  (fjol  gonagsaid  X]  a.  frugtbar,  -von  [-r-vo:nl  Haab  om 
Antalsforogelse,  kun  i  Forb.  som:  það  er  fjölgunarvon  hjå  þeim  (á  barn- 
um/,  der  er  et   Barn  i  Vente  hos  dem  (paa  Gaarden). 

tfjölgur  [fjol  goo)  a.  talrig:  þó  GyBingar  séu  þeir  fjölguztu  meBal  hans 
afkomenda  (LFR.   1.   112). 

fj5I  hagi  (-a,  -ar)  (fjð:;.(h)ai  ji,  -(h)a  qa(o)l  m.  Person,  i  Besiddelse  af 
flersidig  Kunstfærdighed;  —  ogs.  overf.i  F.  er  vetur,  þó  efniB  sé  eitt  {StSt. 
Andv.  II.  52).  -hagur  l-(h)a  qogl  a.  i  Besiddelse  af  flersidig  Kunstfær- 
dighed, særdeles  kunstfærdig,  -hyggja  [-(h)l(,  aj  f.  Pluralismus  (ÁBjRök. 
§  95).  -hýstur  l-(h)isdoo|  a.  med  mange  Huse,  husrig :  /.  iar.  -tiæfi 
[-(h)ai  vlj  n.  Flersidighed,  Mangesidighed;  HiB  fiirBulega  og  dásamlega  f. 
rafmagnsins  (Eimr.  I.  10).  -hæfni  [-(hjaibnij  f.  fjölliæfi.  -haefur 
l-(h)ai  vool  a.  flersidig,  mangesidig.  -höföaSur  [-(h)öv5aÖ0Q,  -(hjöbOaöool 
a.  med  mange  Hoveder.  -yrBa  1-1-IrOa]  vt.  og  vi.  udtale  sig  vidtloftig, 
bruge  mange  Ord:  /.  e-B  el.  um  e-B.  -yrBi  [-Irðll  npl,  mange  Ord,  Tau- 
tologi, -yrfiing  (-ar)  [-irBiijkJ  f.  Vidtloftighed.  -kyngi  (fjol  %ii)(ji|  t.  indec. 
Trolddom,  Hekseri,  Magi,  den  sorte  Kunst,  -kyngisbók  l-liÍT)i)lsbo":k]  f. 
Heksebog.  -kyngismaður  (-feÍTji)lsma:5o(il  m.  Troldmand.  -kynjaBur 
l-ljlnjaSotfl  a.  mangeartet  QAPj.  11.  97)".  -koslir  |-kosdle]  mpl.  en 
Mængde  Fortrin;  iegri  fjolkostu  åttu  fair  svannar  (MJ.  V.  184).  -kunn- 
andi  l-kvn  andl)  a.  i  Besiddelse  af  mangesidige  Kundskaber  og  (i  Reglen 
ogs.)  forfaren  i  a>  bruge  dem.  -kunnátta  (-kvn  auhda]  f.  fjölkyngi. 
-kunnugur  [-kvnoqod  a.  forfaren  i  Magi.  -kunnur  Ikvnoyl  a.  1. 
fiSlkunnandi :  såkum  ofurafls  hins  fjolkunna  Hefesluss  (11.  11.  232).  —  2. 
(M].  II.  82)  :  fjölkunnugur.  "-kvaeSur  |-kvai  Ooq]  j.  som  digter  meget: 
f.  lækur  (SiSlAndv.  1.  285).  -kvæni  (-kvai  ni]  n.  Polygami,  Flergifle, 
Polygyni,  Flerkoneri,  -kvæningur  (-s,  -ar)  (-kvai  niqgoe,  -iljs]  m., 
-kvznismaBur  l-kvainlsma:ðo|í|  m.   Polygamist. 

fjöll  Ifjöd  X|  pi.  af  fjall. 

fjol  laufungur  (-s,  -ar)  (íjöl:öy  vuijgoe,  -uijsj  m.  (bot.)  mangefinnet 
Fjerbregne  (athyrium  tilu  femina),  -leikahús  l-l:eigahu:s,  -l:tika-]  n. 
Varieléteater. 

fj6l  lyndi  (fjðl:lndll  n.  Vægclsindethed,  Flygtighed,  Karaklerloshed, 
Falskhed,  -lyndur  [-hlndooj  a.  vægelsindet,  af  flygtig,  ustadig  Karakler; 
falsk:    Hann   (Seifur)   er  f.  eins  og  hinir  aðkomnu  höíBingjar  (ABjH.  79). 

fjöllista  fraeOi  |fjöl:lsdafrai:5l|  f.  Polyteknik,  -fræfiingur  |-frai;öiijgO(), 
-ÍT)sl  m.  Polytekniker.  -maBur  (-ma;Ooo)  m.  Tusindkunstner,  -skóli 
(-sgo":Il)  m.  polyteknisk  Skole  el.   Læreanstalt. 

fjollitur   líjöl:!  doo,  -Irloel  a.  mangefarvct,  brogel. 

fjollottur  Ifjðd  lo "hdoel  a.  bjærgfuld. 

fjol  lærSur  |fjöl:airöoc]  a.  meget  lærd.  -mail  Ifjðl  maud/j  a.,  -niáí- 
ugur  l-mau  loqoyl  a.  aabenmundet,  snaksom,  -margur  [-margoQ]  a.  meget 
talrig,  særdeles  mange,  -menna  (ti)  |-men  a]  vi.  mode  i  stort  Antal,  mode 
talrigt  op.  -mennr  (-men  i|  n.  Mængde  Mennesker,  -mennisvon  |-mpn- 
isvo:n)  f.  Haab  om  al  se  mange  Mennesker:  þar  er  i.  -mennur  l-nirn-- 
op)  a.  1.  OneB  marga  íörunaula)  med  el  stort  Folge.  2.  i.  fundur,  cl 
talrigt  Mode.  -móBarviI  (-mo 'Sarvi:/]  n.  Klagen  over  en  Ubetydelighed 
(GV.  i  ]AÞj.  i.  xi).  -móður  (-s,  -ar)  l-mo-Oooj  m.  I.  (selningur)  Slrand- 
ryle  (tringa  maritima).  -  2.  (heslheiti)  Navn  paa  en  (fodrap)  Hest:  Fjöl- 
móB  ég  el  góBan  (SlÓl.  I.  373).  -mælgi  (-mailljl)  f.  Snaksomhed,  -mæli 
l-mai  11)  n.  utilbðrlig,  ærerðrig  Omtale  (Esp.  IV.  14).  -mælisorS  (-maills- 
oril  npl.  ærerórige  Ord  (Kip.  VIII.   136). 

Fjölnir  (-i»)  [fjol  nlgj  m.  M.  (ÓBinsheiti)  el  af  Odins  Navne;  -  i  Ken- 
ninger:  Fjölnis  fengur,  Fjólnis  fræBi,  FjSlnis  farSi,  Poesi,  Digtning;  Fjålnis 
sprakki  (kvon,  bruBur),  Odins  Kvinde,  o;  Jorden;  Fjölnis  brúBar  skegg. 
Græs  (BóluHj.  227).  -  2.  (galdraslafur)  magisk  Tegn  (Alb.  i  JAÞJ.  1.  445). 
-  3.  Titlen  paa  el  i  den  isl.  Litteratur  beromt  Tidskrift,  hvis  Hovedmænd 
var  Jonas  hallgrimsson,  KonråB  Gislason  og  Tomas  Sæmundsson,  de 
saakaidte  Fjölnismenn, 

Fjölnismenn  |fjöl  nismcn  j  mpl.  se  Fjölnir  3. 

fjol  nytur  [fjðl  ni  doc,  -ni  lop)  a.  brugelig  til  mange  Ting.  -orBur 
[fjö:loröoel  a.  vidtloftig,  udforlig;  vera  i.  um  e-B,  bruge  mange  Ord  om 
n-I;  og  þvi  er  svo  fjölort  um  hann  hjer,  og  derfor  bruges  saa  mange  Ord 
om  den  her  (]TrSk.  I.  45).  -ráflugur  [fjol  rau  Soqoel  a.,  -ráBur  |-rau  0- 
on|  a.  meget  raadsnild.  -rita  [-ri  da,  -ri  la)  vt.  hektografere  el.  multiplicere 
paa  en  Skrivemaskine,  -riti  l-ndl,  -ntl)  m.  Heklograf.  -ræBinn  [-raiO- 
Inj  a.  snaksom.  -ræBur  (-rai  Ooe)  a.  I.  meget  omtalt:  þeim  varB  fjölrælt 
um  máliB,  de  lalle  længe  om  Sagen.  —  2.  margræBur.  -selluplanta 
l-SEloplavda,  -plan  la]  f.  mangecellel  Plante  (SStPll.).  -settur  (-sihdøal 
a.  tætbefolket:  f.  bygð.  -skiftinn  (-srjifdlnj  a.  1.  (afskiftasamur)  som  blan- 
der sig  i  mange  Ting.  -  2.  (fjelagslyndur)  selskabelig  (ÞGjUf.  17).  -skygn 
(•sgiav)  a.  vidtskuende,    -skylda   [-sQllda]  f.   1.  (mikill  barnaíjöldi)  talrig 


ffölshyldi 


200 


flagsi 


Familie,  stor  Börnefiok.  -  2.  Familie:  Í  húsinu  býr  að  eins  ein  f.  f-skyldt 
[-sQlldl]  n.  (f.)  mange  Forretninger,  Travlhed.  -skyldumaOur  [-s(jl/.doma:ö- 
ðqI  a.  Mand  med  mange  Dorn  (stor  Familie),  -skipaður  (-s(jl  baöoo,  -sQI-p- 
aöoo]  a.  stærkt  besat;  oí  f.,  overfyldt.  -skrúÖugur  [-sgru  öoqoQ]  a.  1. 
(fjolbreyttur)  rig,  rigelig,  broget,  mangeartet.  —  2.  {mikill  og  margbre\^tur) 
righoldig.  —  3.  (fjölorðitr)  vidtloftig,  udforlig.  —  4.  {auðugur  ad  skrant- 
klæðum)  rig  paa  prægtige  Klæder  el.  Smykker  (]ÁÞi.  I.  225).  -  5.  {efn- 
nðiir,  ríkiir)  velhavende  (kun  med  en  Nægtelse):  bann  er  vist  ekki  svo 
f/ölskrúðugui;  að  hnnn  hafi  efni  å  þm' {Qreiiid.).  -snillingur  [-snldliJigoo] 
m.  Universalgeni,  -sottur  [-schdoo]  a.  meget  besogt,  frekventeret. 
-stirndur  I-sdi(r)ndoo]  a.  stiærnebesat~  tæt  besat  med  Stjærner.  -streym- 
ur  [-sdrEÍmoQl  a.  flodrig.  ^-svinnur  (-s)  [-svin  oo)  m.  npr.  (ældre 
Fjölsviðr)  et  af  Odins  Navne,  -talaö  [-talaa]  an.  meget  omtalt.  -  -veri 
l-vtri]  n.  Polyandri.  ° -virki  (-ja,  -jar)  [-vlgijl,  -viorja(e)l  m.  Polytekniker, 
Mekaniker,  -virkur  |-vIogoo]  a.  flink  til  mange  Slags  Arbejde,  -vis  [-vi  s] 
a.  kundskabsrig,  (spec.)  trolddomskyndig.  -vitringur  [-vidriijgog,  -vit-) 
m.  alsidig  Vismand,  kundskabsrig  Mand:  töfraletur,  sem  engir  kunna  að 
/esa  nema  fáeinir  fjohntringar  (Irv.  34).  -vitur  [-vidoo,  -vltoQ]  a.  ^= 
fjöhns:  Alt  var  þar  ramheiðið,  fornt  i  skapi  og  fjölviturt  (ITrHeiö.  1.  7). 
-þarfir  [-þarvlQl  fpl.  mange  (og  meget)  nodvendige  Ting:  Það  eina  sveið, 
of  fáíi  orkað  fá  \  af  fjölþörfunum  hér  á  manna  gvimd  (StStAndv.  11.  226). 
-þreifinn  [-þrtivln]  a.  1,  {ágengur)  anmassende,  gridsk.  —  2.  a.  {kven- 
holliir)  kvindekær,  nærgaaende :  Stúlkurnar  í  dalmnu  pískntðti  um,  að 
hann  væri  þá  nokktið  fjölþreifinn  og  skrítilegur  (ÞGjOs.  70).  -  b.  is.  ube- 
hageligt nærgaaende :  tekur  haun  að  gjörast  fjölþreifinn  ("jThMk.  316). 
-þreifni  [-þrEÍbnl]  f.  indec.  1.  {ágengni)  Anmasselse,  Overgreb.  —  2. 
(nærgöngui  atlot)  nærgaaende  Kærtegn,  Begramsning.  -ær  [fjö:lair]  a. 
(bot.)  fleraarig,  mangeaarig  (perennis). 

fjör  (-S,  dat.  fiör(v)i)  [fjö:r,  fjöos,  fjöirl,  fiorvl)  n.  1.  (lií)  Liv: 
(Talem.)  eiga  fótum  f.  að  íauna,  undslippe  med  Nod  og  næppe  (ved  sine 
Bens  Hurtighed);  (Ordspr.)  alt  er  fjörvi  firr.  Livet  gaar  for  alt;  ilt  er  ad 
þiff3}3  f-  3/  fåtum,  ingen  burde  skylde  Benene  sit  Liv  (O:  ingen  burde 
fly):  hekur  er  hver  til  fjörsins,  jfr.  der  er  aldrig  saa  lidet  et  Dyr,  det  jo 
fægter  for  sit  Liv.  -  2.  (lifsafl,  þróttur)  Vigor,  Kraft:  vera  med  (el.  i^  fullu 
fjöri,  staa  i  sin  fulde  Kraft.  -  3.  (kæti)  Liv,  Livlighed,  Verve.  -  4.  (i 
hesti)  Vælighed.  -  5,  (kraftar)  legemlig  Styrke  (Skaft.),  -brot  [fjor  brot} 
npl.   Dødskamp,  Dødskrampe:  vera  (Uggja)  i  fjorbrolunum. 

1.  fjörÖur  (fjarÖar.  firöir»  acc.  pi.  firÖi  eL  fjÖrÖu)  (fjor  öoq,  fjarð- 
ae,  flr'Dlo]  m.  1.  a.  Fjord.  Bugt:  (Ordspr.)  vik  skyldi  milli  vina,  f.  milli 
frænda,  Vig  bor  være  mellem  Venner,  Fjord  imellem  Frænder.  —  b.  spec. 
som  npr.  =  HafnarfjÖrður:  fara  suður  i  Fjord  (Rvk).  —  2.  pi.  firdir,  spec. 
—  Austfirdir:  fara  ausiur  å  Firdi  (el.  FjÖrðu),  rejse  til  Østlandet.  —  3. 
Kyststrækningen   langs  en  Fjord,   en  Fjords  Omland,   jfr.  Eyjafjordur  osv. 

2.  fjörÖur    [fjor  Ö0q]   fpl.    Fjorde  (=   firdir,   se    1.   fjörður):  i  kringum 

f medan    eg  ekki  var  vid  fjördurnar  skilinn  OMPísl.  85)  (Vf.,  Af., 

jfr.   ÞThFerð.   III.  299). 

fjor  egg  Ifjö:r£k]  n.  »Livsæg-,  i  isl.  Folkesagn  et  Æg,  hvortil  en 
Jættes  el.  Troldmands  Liv  er  knyttet;  overf.  Livsnerve,  -fiskur  (fjÖQ"- 
flsgøo]  m.  Muskeltrækning,  Krampe  Í  Ansigts-  el.  Ojenmusklerne. 

fjörga  (a)  [fjorga]  vt.  oplive,  begejstre. 

fjor  gamall  (fjor  ga  mad?.l  a.  ældgammel,  -gammur  (-gamoQl  m. 
(Eimr.  I!I.  69),  -gapi   [-gabl,  -gapi]  m.  fyrig  Hest. 

^fjörgyn  í-jar)  [fjörtjln]  f.  ]orden. 

fjor  gjafarvökví  líjör(javarvÖ:gvI,  -vÖ:kvll  m.  oplivende,  livgivende 
Vædske.  -gjafi  (-a,  -ar)  (-.ja  vi]  m.  1.  (frelsari)  Livgiver,  Frelser,  Red- 
ningsmand. -  2.  (gud)  Gud  (M].  III.  262).  -hestur  [fjö:Q(h)esdool  m. 
fyrig  Hest.  -kálfur  [fjötikaulvoQl  m.  et  fyrigt,  livligt,  viltert  Barn  el.  ungt 
Menneske:  allra  mesti  f.,  en  rigtig  Vildbasse,  Vildkat,  -laus  [fjorloys]  a. 
i.  (daufur)  dorsk,  uden  Liv,  kedelig.  —  2,  (dauðiir)  afdød:  draugar,  svipir 
fjörlausra  manna?  (Od.  239).  -lausn  (-löysvl  f.  det  at  indfri  sit  Liv: 
bidja  e-m  fjorlausnar,  bede  om  at  skænke  en  Livet;  þekkirdu  þann  ci, 
sem  bad  .  .  .  fjörlausnar  fjandmönnum  sin  (MJ.  V.  267);  (Ordspr.)  flestir 
verda  f.  fegnir  (G].),  de  fleste  har  Livet  kært.  -legur  [-leqool  a.  livlig, 
livfuld,  sjælfuld,  -leysi  [-leisll  n.  Dorskhed,  Sløvhed.  -  -lyndi  (-llndl] 
n.  Sangvinskhed,  Gladsyn.  ° -lyndismaður  [-llndlsma;öoG]  m.  Sang- 
viniker. ^  -lyndur  [-Ilndoø]  a.  sangvinsk,  gladsyn(e)t.  -litill  [-lididX, 
-li-tldM  a.  dorsk,  dvask,  sløv.  -löstur  [-lÖsdoQ]  m.  Livtab:  verda  e-rn 
ad  fjorlesti,  blive  Aarsagen  tii  ens  Dod.  -maöur  [-maöoQ]  m.  1.  (f/'örug- 
ur  madur)  livlig,  fyrig  Mand.  -  2.  (kraframadur)  stærk  Mand  (Skaft.), 
-magn  |-magv]  n.  Livskraft:  því  skotið  þjádi  enn  f.  hans  (II.  II.  55). 
-merki  l-m;  ur|i)  n.  Tegn  paa  Liv,  Livlighed,  -mikill  l-mlTjldX,  -mP^ld?.] 
a.  livfuld,  fyrig,  begejstret. 

"fjornir  (-is)  [fjordnlQ]  m.  (egl.   Livbeskytter)  Hjælm. 

fjor  óÖur  (íjöro"ð0Q]  a.  vildt  fyrig  (ÞGjD-  58).  -ráÖ  |fiör:au  0] 
n.  Attentat,  Forræderi :  /.  vid  e-n.  Anslag  mod  ens  Liv.  -ráÖabrjef 
[-r:-au5abrjf:r]  n.  Uriasbrev.  -ráðamaður  [-r:au0ama:5oo}  m.  Forræder. 
-skepna  [-n-sqthbna]  f.  livligt,  fyrigt  Dyr  (is.  om  en  Hest),  -steinn 
[-sdeidvl  m.  Sten,  hvoriil  ens  Liv  er  knyttet  (ifølge  Folketroen)  (JÁPj. 
I.  172).  '-svafnir  [-svabnlQ]  m.  Sværd  (MJ.  V.  206).  -tjón  [-tjo-n]  n. 
Dod:  verda  e-m  ad  fjörtjóni,  volde  ens  Dod. 

fjoru  [fiö:rol  cobl.  af  fjara.  -arfi  [-arvil  m.  (bot.)  Strandarve  (honc- 
kenya  peploides).  -beit  I-b£Í:t)  f.  Fjæregræsning.  >bjöllur  [-bjödloQ]  fpl.  =^ 
bjöUuþari,  marinkjarni  -borÖ  (-borðj  n.  Forstrand  (3:  den  Del  af  Stranden, 
som  i  Ebbetiden  er  tor,  men  overskylles  i  Flodtiden),  -fall  [-fad?.l  n.  Faars 
pludselige  Dod  nede  ved  Stranden;  sögdu  þeir,  ad  fé  dræpist  þar,  ef  þad 
gengi  t  fjoru  fra  þvi  i  midgåu  þangad  til  3—4  vikur  af  sumri;  þetía  kalla 


þeir  f.  (Vf..  ÞThFerö.  II.  138).  -fax  l-fax'sl  n.  (bot.)  Kællingehaar  (des- 
marestia  aculeafa).  -fóður  [-fo":oøQ]  n.  Fjæregræsning  (Skaft.),  -grjót 
[-grjo":t]  n.  Stene  i  Stranden:  finna  e-n  i  fjörugrjótinu,  spille  en  et  Puds, 
hævne  sig  paa  en  ved  at  göre  et  el.  andet  (ÓDavSk.  168).  -gróÖur  [-gro":5- 
øol  m.  Fjærevegetation.  -gros  [-grö:sl  npl.  a.  Karaghen-Tang  (chondrus 
crispus).  —  b.  spiselige  Tangarter,  kogt  i  Vand  med  Tilsætning  af  Banke- 
bygmel, hvorpaa  Vællingen  (fjorugrasagrautur)  anvendtes  søm  Tilsætning 
til  anden  Grød;  blev  af  og  til  opbevaret  i  Syre  og  brugt  Vinteren  igen- 
nem (Skaft.). 

fjörugur  [fjö:roqoQ]  a.  livfuld,  livlig,  opvakt,  (om 

fjoru  hlaup  Ifio:røh?.Oy;p]  npl.  det  at  Faarene 
Stranden  (hvor  der  er  Søvækster,  der  gör  Nytte 
Það  er  dålttid  f.  hjá  mjer  (Kjalarn.).  -kål  [-kau:/] 
a).    t-kindur    l-Vndool    fpl.    Forsir. 


Heste)  vælig. 

kan  komme  ned  til 
som  Vintergræsning): 
n.  Strandræddike  (ca- 
Dyr   (Muslinger, 


Sandorme  osv.)  (Ion  lær?i,  ÞThLfr.  11.  87).  -klungur  l-kluijgoQl  npl. 
uvejsomme  Klipper  ved  Stranden,  -kornpuntur  [-kodvpvvdog,  -kordv-, 
-pYntoel  m.  =  fitjungur.  -liggjandi  [-lifj:andi]  m.  Havets  Stilstand 
mellem  laveste  Ebbe  og  begyndende  Flod,  den  Tid  Flodbolgen  bruger  for 
at  vende  om  fra  Falden  til  Stigen  (Vf.).  -maðkur  [-maþ  goo,  -maökoQ] 
m.  (zool.)  Sandorm  (arenicola  marina),  -mål  (-mau:/]  n.  Grænsen  for 
Vandets  Synken  ved  Ebbetid :  30  fadma  á  laud  upp  fra  fjörumáli,  i  30 
Favnes  Bredde  langs  Søen  ved  Ebbetid  (Stj.  '95,  A.  182).  -mark  [-maQk] 
n.  I.  (mark  milU  (rekajfjaraj  Strandskel,  Strandretsmærke.  -  2.  Flod- 
maal :  er  þad  enn  i  dag  alment  f.  A  Hvammsfirdi.  -móður  (-S,  -ar) 
[-mo":öog]  m.  temmelig  tykt  Islag,  Snedrive,  som  ligger  paa  Stranden. 
-mus  [-mu:sl  f.  Strandryle  (tringa  maritima)  ^  sendlingur.  -skjögur 
T-sgö:qog]  n.  en  Sygdom  hos  unge  Lam.  -slap  l-sla:p]  n.  (Breiöd.) 
þaraslap.  -snúningur  [-snu:niijgoDl  m.  Skifte  fra  Ebbe  til  Flod  (naar 
Havet  begynder  at  stige),  -steinn  (-sdrid  v]  m.  Sten  paa  Forstranden 
(i  Reglen  menes  hermed  Stene,  der  er  blevet  glatte  og  rundagt ige  af 
Bølgeslaget). 

fjoru  tii  [fjö:roti:jl]  num.  card.  indec.  (Vf.),  -ttu  [-fi:jo]  num.  card. 
indec.  fyrretyve,  fyrre,  firti;  (Talem.)  i  herrans  nafni  og  f.,  (egl.:  Í  Vor- 
herres og  de  40  Ridderes  Navn)  i  Vorherres  og  Helgenes  Navn. 

fjoru  toMur  [fíö:rotod  loo]  m.  Fjæretold.  -trilla  [-trihdia]  f.  -Fjære- 
tripper  (haanligt  om  en  ung  Pige):  látid  hana  þarna,  fjörutrítlu,  hvad 
hun  heitir,  Salome^  taka  vid  þinu  verki  (GFrAtl.  98).  -vegur  [-VE:qøQ]  m. 
Forstandsvej,  Fjærevej :  er  þad  ágætur  fjöruvegur  (ÞThLýs.  I.  85). 

fjörva  (a)  (fjörva]  vt.  oplive,  begejstre. 

fjör  vaki    [fjörvaTjI.   -va  í;l]   m.  aandelig  Vækker;    {skólinn)  óskabarn  og 
(Gj.    '11,    52).      -vani    [-va  nl]    a.    dod    (Mj.    II.    231). 


litjQie]   mpl.  liv- 
n  har  Udsigt  til 


enkebinden. 
;er :  hneppa  e 


frj.ílsu  þrældóms 


-vargur  [-vargoQ]  m.  fyrig  Hest:  mesti  t.  "-vængir  l- 
lige  Vinger  (DóluHj.  157).  -vænlegur  [-vainleqotj]  a.  s 
at  kunne  trives. 

fjötla  (a)  (fjöhdla)  vt.  knytte,  binde  (BH.). 

fjötlur  [fjöhdloQl  fpl.  Forvikling  (BH.). 

fjötra  (a)   [fjö:dra,  fjö:tra)  vt.  lænke,  lægge  i   Lænker. 

fjotrun  (-ar,  -anir)  [fjö:dro«,  fjo:trøn]"f.  Lænkning, 

1.  fjötur  (-urs, -rar)  [fiö:doQ,  fjö:toe]  m.  Lænke,  La 
/'  fjötra,  lægge  en  i  Baand  og  Bast. 

2.  fjotur  [fiö:doQ,  fjö:toQ]   npl.  ^  fjötrar,  pi.  af  fjotur: 
fjötrin  bar  (BoluHj.  192). 

fjoturlaus  [fjo:dørloy'S,  fjo;tør-]  a.  uden  Lænker. 

1.  flå  (-r,  -r)  (flau:]  f.  1.  (á  neti)  Flydhølt.  Flaadholt,  Flaad.  -  2.  (flái, 
skáhallur  flötur)  en  skraa  Flade,  (spec.)  skraanende  Klippe.  —  3.  (mosa- 
fláki  i  åsblid)  mosbevokset  Skrænt  (Af.).  —  4.  (mýrarsund)  Sump,  Mose 
(is.  om  en  smai  ufarbar  Strimmel):  S.  lýsir  . . .  grådrarlagi  i  fjallaflám  uppi 
á  háheidum  (ÞThLfr,  III.  184);  (overf.)  komast  i  flå,  komme  i  Ufore, 
Vanskelighed:  þá  kominn  er  jeg  i  flána  {med  hef)  (BoluHj.  53). 

2.  flå  (flæ;  fló,  fláöí;  flógum,  fláðum;  flegið,  fláð)  [flau:,  flai:, 
flo":,  flau:ðr,  flo-:(q)om,  flau:Öom,  flfi:]!^,  flau:ð]  v.  1.  vt.  a.  fiaa:  f.saud; 
f.  e-n  kvikan;  -  overf.;  f.  kött,  entre.  -  b.  (overi.)  fiaa,  udsuge:  (Talem.) 
þar  er  ekki  feitt  {feitan  gölt)  ad  flá,  det  er  der  ikke  meget  at  tjæne  ved. 
—  2.  vi.  (imp.  fláði)  gabe,  staa  aaben.  —  3.  pp.  fleginn,  udskaaren,  ned- 
ringet, udringet:  serkurinn  var  fleginn  ad  ofanverdu. 

fláa  felling  [flau:afEd-lÍr!k]  f.,  -teinn  I-teid-v]  m.  Flaadsimen  paa  et 
Garn  el.  Vaad. 

flaöra  (a)  [flaöra)  vi.  a.  logre  for,  springe  op  omkring:  bundurinn 
fladrar  upp  um  hann.  —  b.  (overf.)  logre,  lefle,  smigre,  fukssvanse:  f. 
upp  .7,  f.  upp  um  el.  /.  utan  um  e-n,  logre  for  en. 

flaörari  (-a,  -ar)  [flaðrarl]  m.  Hykler,  Lefler. 

flaöur  (-urs)   [fla:5ool  n.   Logren.    Leflen,  Smiger. 

flaðurhót  [fla:öoQ(h)o-t]  npl.  Smigrerier  (BoluHj.  136).  -hundur 
[-(h)YndoQ]  m.  logrende  Hund  (ogs.  overf.  som  Skældsord)  (GTh.  '95,276). 

flaðursfýla   [fla:ðoQSÍi:lal  f.  væmmeligt  logrende  Bæst  (BTh.  46). 

flaÖurtunga  [flaiðoQtui]  ga]  f.  Hykler  (M]]Ar.  66). 

fláeygíð)ur  [flau:fiqoo,  -eÍqðoQ,  -eigöo(>]  a.  skævöjet. 

flag  (-S,  flÖg)  (fla:í7,"'flaxs,  Í\ö:q]  n.  Jordplet  blottet  for  Grönsvær: 
verda  ad  flagi,  miste  Grönsværet,  blive  blottet  for  Grönsvær,  spec.  om 
dyrket  Jord,  der  forfalder,  odelægges;  eins  og  vænta  må,  er  allt  komid  i 
f.  á  5—6  árum  (JSBr.  107);  rísa  (reisa  sig)  ur  flagi,  rette  sig,  komme  op: 
{h  af  nar  fjord  ur)  hefir  alveg  nýsked  fengid  bæjarrétiindi  og  er  nu  ad  reisa 
sig  lir  flagi  (Alþ.    '11,    B.    II.   85). 

1.  flaga  (flögu,  flögur)  [fla:qa,  flö:qo(Q)]  f.  1.  (bella)  Plade,  tynd 
Klump.  Flise,  Flække.  Stykke.  -  2.  (þunt  brýni)  tynd  Hvæssesten. 

2.  flaga   (a)    (flaiqaj    vt.   opskære   Grönsvær,    blotte  den   underliggende 


tlaga 


201 


flaska 


Muld ;  (om  en  Hest)  skjåtur  grjóti  íótum  undan  fleygðt,  ,  flagar  graena  jorB 
(ÓDavPul.  382);  /.  sig,  slode  sig  lidt,  faa  Huden  skrabet. 

3.  flaga  (a)  |fla:qa|  ut.  skufie,  narre:  Vkkur  fhgar  endahusl  1  Esaiis 
hånd  ag  Jakobs  raust  (StStAndv.  I.  273). 

flagari  (-a,  -ar)  |ila:qarl]  m.  Udhaler,  Forforer,  Kvindeiæger,  Skörtejæger. 

flaga  sef  {ila:qasE:t']  n.  (bot.)  toblomslret  Siv  (juncus  biglumis).  -sóley 
(-so-lei)  f.  =  liðasóley. 

flagbakki  [flaq  bahijl]  m.,  -belgur  l-btlgog)  m.  (Sch.,  Borg.)  - 
flagmeri  1.  -brjósk  [-brjo"skl  n.  1.  a.  (brfóskið  i  br/ósti)  den  nederste 
Del  .if  Brystet,  Brystbrusk.  —  b,  -  bringspelir:  hafa  verk  fyrir  flagbrjosk- 
inu.  —  2.  (eiri  bitinrt  af  herðarbhðinu,  þegar  það  er  höggvið  í  spað)  den 
Ðuerste  Del  af  Skulderbladet  paa  Faar  (Hf.). 

flagB  (-S,  flögð)  [flaq  3,  flag  þ,  flöq  a,  flög  þ|  n.  Jættekvinde,  Trold- 
kvinde; —  pi.  ogs.  Jætter,  Trolde;  —  overf.:  stöjende.  trættekær  Kvinde, 
Havgasse :  (Ordspr.)  ott  er  f.  undir  fognt  sktnni,  tit  er  vanskabt  Sind 
under  fagert  Skind;  litil!  er  skaBi  aS  l/otu  flagBi  (G].),  led  Trold,  lidet 
Savn.  -kona  |-þ-ko  na]  f.  Troldkvinde. 

flå  geiflulegur  lflau:iiEÍblole:qool  a.  (om  Sko)  ^^  flår.  -gella  (-u) 
(-gtdlaj  f.  Knibe:  Þarna  var  hun  nærri  komin  i  Ijota  flågellii ;  en  /iiin 
kunni  mi  smlitið  aB  snúa  snældunni  sinni  (ÞQjUf.  53). 

flagg  (-s,  flögg)  [flak  ,  fisk  |  n.   Flag. 

flagga  (a)  |flag:a|  vi.  flage. 

flagg  reip(i)  [flag-reibl,  -rei-p(l)l  n.  Flagsnor,  -stöng  (-k-sdöynk)  f. 
Flagstang. 

flå  gjalla  [fl3u:!]adla]  vi.  tale  med  aaben  Mund  og  skingrende  Stemme. 
-gjallandi  [-ijadlandl]  m.  aabent,  skingrende  Tonefald:  „Hefir  þá  giíið 
hérna  meBvittind",  mælti  Bjarni  og  biandaBi  flågjatlanda  i  róminn  (GFr. 
Alt.  173).  -gjallur  (-gjöll,  -gialt)  I-ijadloo,  -qddX,  -i)a).t|  a.  af  aaben, 
skingrende  Klang :  ■fhann)  heyrBi  mannamál,  glaBværB  og  flag/alta  griB- 
konuhlátra  (JTrHalla  122). 

flag  meri  (flaq-me-rll  f.  1.  (grasmeri)  det  förste  Stykke  Græstorv,  der 
skæres  op.  —  2,  Havkalens  Hun,  lige  efter  Gydningen.  Navnet  efter  Si- 
gende fordi  den  saa  skal  være  ligesom  mere  skællet  paa  Bugen  (jfr. 
flagna).  -mýri  (-mÍTl]  f.  Mose,  hvor  der  er  Steder  blottede  for  Grðn- 
svær  (fordi  der  er  blevet  skaaret  Græstorv  op),  -móöir  [-mo"ölt>I  f. 
flagmeri  1. 

flagna  (a)  (flag  na|  vi.  skalle  af,  falde  ai. 

flagningur  (-s)  [flag-niijgoQ,  -iijs)  m.  Skallen  (f.  Eks.  efter  Skar- 
lagensfeber). 

flag  sljetta    [flax'sljchda]    f.  Slette   fremstillet  ved  Plöjning  og  Harving. 
-spilda    t-sbllda)    f.    Stykke  Jord  blottet  for  Gronsvær.    -særi  |-sai  ri)  n. 
flatsæri.  -torf  [-tori/)  n.  Torv  uden  Gronsvær.  -þekja  (-þeija,  -þr'^a] 
f.        grasþekja. 

flá  hugaSur  lflau:hv  qa&oel  a.,  -hugall  |-hY'qadX|  a.  falsk,  lumsk. 

flái  (-a, -ar)  |flau:l)  m.  1.  (halli,  l.d.  á  tieggeBa  vegil  Skraaning,  Hældning, 
V/ejskraaning,  —  2,  ustadigt  Vejr,  raakold  Vind  og  delvis  Regn,  fra  en  m. 
H.  t.  stadigt  Vejrlig  upaalidelig  Retning,  is.  hypp.  i  Sms:  austan-flai, 
norSaustan-flái  og  fláarigning  (Af.,  Myr.,  Snæf.).  —  3.  a.  (lirskurBur  á 
k/ó/)  Nedringning.  —  b.  (j  f/íó)  stærk  Udringning  paa  en  Sko.  —  c.  (naut.) 
Gilling.  -  4.  (flå)  Flydholt  (ASkaft.).  -  S.  (hisliella)  Höjslelte  (Af.). 

flak  (-8,  flok)  lfla:k.  flo:kl  n.  1.  (skipsfUk)  Vragstump,  Vragstykke, 
Vraglommer,  Vrag.  —  2.  (lúBuílak)  Rygstrimmel  el.  Bugstrimmel  af  en 
Helleflynder:  vid  skyldum  beita  lúBuroBi;  þaB  voru  skornar  langar  og 
mjåar  ræmur  af  hvita  flakinu  af  smálúBum  (SIng.  1.  185).  —  3.  (Þing., 
Af.,  Sch.)  ^  fláki. 

1.  flaka  (floku,  flökur)  [fla:ga,  fla:ka,  flö:ga(c),  flo:kø(Q)|  f.  Helle- 
flynder, der  kan  flækkes,  hvoraf  der  kan  laves  flok,  se  flak  (Vcstm.). 

2.  flaka  (ti)  |fla:ga,  fla:kaj  vi.  gabe,  løsnes  fra,  skille  sig  fra  hinanden, 
aabne  sig :  flakandi  i  sårum,  med  gabende  Saar ;  meB  trakkann  flakandi 
fra  sier;  —  med  flakandi  lokka,  med  udslagne  Haar;  (Ordspr.)  þaB  gildir 
einu,  hvar  fagurt  flakir  (SchMil.),  smukke  Folk  klæder  alting  godt. 

3.  flaka  (a)  |fla:ga,  fla:ka|  vi.  flække:  f.  lúBu,  lave  Strimler  (flok)  af 
en  Helleflynder;  ~  ger.  flakandi:  f.  lúBa,  saa  stor  Helleflynder,  at  den 
kan  skæres  i  Strimler  (SI.). 

flaka  laki  |fla:gala:r,l,  íla:kala:íll  m.  i  Talem.:  þaB  fór  alt  i  flakalaka, 
det  gik  alt  meget  ubehændigt  (klodset)  for  sig  (NI.),  -legur  |-lc  qocl 
a.  letsindig,  ustadig,  -súð  (•su:^]  f.  (Vf.)  --  flakatrúss  2.  -triáss  [-trus  j 
n.  1.  a.  (så  (sú),  sem  fotin  flaka  fra}  Person  med  aabne,  uordentlige  og 
flagrende  Klæder.  —  b.  (um  fot)  flagrende,  uordentlige  Klædningsstykker. 
—  2.  (flakasúd)  letsindig,  ustadig  Kvinde. 

flaki  (-a,  -ar)  [fla;l)l,  fla:lil,  fla:ga(e),  fla:ka(e)l  m.  I.  ^  fleki.  -  i. 
letsindig,  ustadig  Person :  hann  er  mesti  f,  (Af.). 

flaki  (-a,-ar)[flau:Oi,  flau:^I,  nau:ga(e),  flau:ka(e)|  m.  stor  (flad)  Strækning. 

flakis  |fla:gi  s,  ila:k-|  m.  -  helluis. 

flakk  (-s)  Iflahk)  n.  1.  Omvanken,  Rejsen  rundt:  /eg  er  orBinn  leiBur 
i  þessu  flakki;  —  vera  i  flakki,  ')  vandre  (drage)  rundt:  vera  á  flakki 
allar  sveitir  (jfr.  2.);  ')  være  oppe :   Lengi  var  Halla  .i  flakki  eflir  aB 


aBrir 

rundt  for  at  tigge.  Tiggeri :  þaB  i 

fara  i  f.,  drage  rundt,  is.  som  Tigger. 
flakka    (a)    (flahga)    vi.    strejfe   omkring   (is. 
være   paa   egen    Haand :    Synir  minir  f.  lausu 

låta  i.  lausu  viB,  lade  Tingene  gaa  som  de  bedst  kan :  en  nu  virlist  sem 
hun  hefði  snúiB  huga  sínum  frá  þess  háttar  efnum  (giftingum)  og  Ijeti 
nú  f.  lausu  viB  um  hríB  þar  til  belur  byrjaBi  (JThPs.  115);  lála  alt  f., 
')  lade  Tingene  gaa  som  de  kan  (JSFb.  5);  ')  sige  hvad  der  falder  en  ind, 


sofnaBir  (JTrHeiO.   IV.  92);    fara   á   f.,    staa   op.   -  2.  Dragen 
flakk  i  sveitum  en  ådur; 


som  Tigger);    f.  lausu  viB, 
liB  (And.  I.  165);    (Talem.) 


T,  Hunfaar(Af.,  Rask), 
i  blottet  for  Gr< 


-meri  [-mErl]  f.  (NI.) 
ned  aaben,    bred  Mund, 

med  for  meget  sænket 
-ænket  Tunge  og  aabne 
?r.i  æBi  flåmællir. 


ikke  veje  sine  Ord,  snakke  lige  fra  Leveren:   hann  tætur  alt  f.,    sem  Iton- 
um  dettur  i  hug. 

flakkari  (-a,  -ar)  [flahgarij  m.  Landstryger,  Tigger,  Stodder. 

flakkfugl  (flahkfYgXI  m.  Strogfugl. 

flakna  (a)  jflahgna]  vi.  glide  fra  hinanden,  skilles,  sprække. 

flaksast  (a)  |flaz  sastj  vreil.  flagre  (for  Vinden). 

flaksæri  |fla:ksairil  n.   ---  flatsæri. 

flakta  (floktu,  floktur)  (flax  da,  flBx  do(e)l  f.  =; 

flaktir    (flaxdlel    fpl.  jævn  Hedestrækning,   delvi 
(Vestm.). 

flå  málugur  |flau:mau  loqot)!  a.  falsk,  hyklerisk. 
==  flagmeri  2.    -myntur  [-mlvdoQ,  -mlntog]  a.  n- 
flabmundet.    -mæli    (-mai  lll    n.    Ord,    der   udtale: 
Tunge,    -mæltur    [-maiXdog]    a.    som    taler   med 
Lyd  :   NorBlendingum  þykir  sumir  Sunnlendingar  i 

flan  (-s)  lfla:n)  n.  Fremfusenhed,  ubetænkt  (ubesindig)  Handling:  hér 
flaut  ei  riB  af  flani  (StStAndv.  111.  122);  Ef  til  vill  var  alt  þetta  flan 
Kaupfélagsmanna  sprottiB  af  nýungagirni  (JTrL.  113). 

tlana  (a)  |fla:nal  vi.  fare,  buse,  styrte  ubesindig  frem,  gaa  ubesindig  til 
Værks :  koma  flanandi,  komme  farende. 

flandramál  [flandramau:/!  n.  egl.  det  Sprog,  der  tales  i  Flandern, 
is.  den  Sprogblanding,  der  tales  af  franske  Fiskere  i  Island:  franskir 
sjåmenn,  er  áBur  hofBu  veriB  viB  fsla/id,  jitu  aB  vera  túlkar,  þeir  töluBu 
F.  og  urBu  forviBa  a  þvi,  aB  Reykvikingar  ekki  skildu  þá,  þvi  þeir  héldu 
sig  lala  islemku  (ÞThLfr.  IV.  107). 

Flandrari  (-a,  -ar)  (flan  drarlj  m.  Fisker  fra  Flandern,  jfr.  flandram.il. 

tFlandur  (-urs)  (flandogl  n.  npr.   Flandern. 

flangi  (-a,  -ar)  |ilauij'i|l,  flaui)  ga(g)|  m.  kaad,  fræk  Person. 

flangra  jflaur)  gra]  vi.  1.  f.  aB  e-m,  logre,  smiske  foren:  f.aB  hverjum 
mmni  (MJ.  IV.  47);  —  refl.  flangrasl:  f.  upp  á  e-n  -  flangsast  upp  .i 
e-n,  genere  en.  —  2.  (flakka}  strejfe  omkring. 

flangrari  (-a,  -ar)  (flauij  gran]  m.  Landstryger,  Prakker:  þö  úlföl  því 
vært  hver  innsveitar-dygð  I  ef  erlendur  f.  skauzt  þar  um  bygB  (StStAndv. 
II.   115). 

flangs  [flaurj-s]  n.  Griben  efter  n-t  paa  en  overgiven  el.  nærgaaende 
Maade,  plumpe  Tilnærmelser:  En  sé  svo  aB  nokkuB  weira  biii  undir  þessu 
flángsi  (Kæleri)  þeirra  Þórarins  og  Sigrúnar  (JThMk.  169). 

flangsa  (a)  [flauij  sa|  v.  a.  vi.:  /.  (utan)  i  e-B,  puffe  el.  stode  til,  gribe 
efter  el.  om  n-t  paa  en  overgiven  el.  is.  nærgaaende  Maade;  f.  meB  e-B, 
behandle  n-t  paa  en  skodeslos  Maade :  hefi  eg  ekki  orBiB  var  viB  aB  hun 
(slfomini  hafi  hreyft  neitt  af  sinni  sål  cBa  likania  .  . .  tit  aB  afstýra  þvi, 
hvaB  þ.i  erni  Shrærir,  sem  hér  er  veriB  aB  f.  meB  (Ísaf.  '15,  4,  2).  -  b. 
refl.  flangsast  ~  flangsa :  hvaB  ertu  aB  flangsa(st)?  hvad  skal  den  Gramsen 
lil?  f.  upp  .i  e-n,  genere  en. 

flangur  (-urs)  [flauij  gogl  n.  Omflakken:  vera  á  flangri,  være  hist  og  her. 

flankaralegur  [flautl  garale:qoCi  Ilaui)'kara-|  a.  lasagtig,  letfærdig  (BH). 

flankari  (-a,  -ar)  (flaufl  gan,  flauij  karlj  m.  forfængelig  Kvindejæger 
og  Laps  (BH.). 

flannalegur  |flan:al£'qog]  a.  1.  (åhemjulega  stor  eBa  fyrirferBarmikill) 
kolossal,  uformelig:  —  adv.  -lega :  f.  står,  viBur,  uformelig  stor,  vid.  — 
2.  ^^  glannalegur. 

flanni  (-a,  -ar)  [flan:!]  m.  1.  (e-B  stort  og  fyrirferSarmikiB)  Kolos.  - 
2.  (glanni/  Fusentast,  kaad,  overgiven  Mand.  —  3.  (gelnaBarlimur  karl- 
manns)  det  mandlige  Lem. 

flapalegur  |fla:bale  qog,  fla:pa-)  a.  skodeslos  i  Paaklædning  og  Optræden. 

flapra  (a)  (fla:bra,  fla:pra|  vi.  1.  (fleipra)  snakke,  pjatte,  plumpe  ud  med 
noget.  -  2.  (um  golu)  blæse  ustadigt  (fra  alle  Kanter). 

flapur  (-urs)  lfla:bo(),  fla:pac|  n.  1.  (fleipur)  Snak.  —  2.  (óstöBug  gola) 
kortvarig  og  upaalidelig  Vind. 

flår  (flå,  flátt)  |flau:r,  flau:,  flauht]  a.  1.  udspilet,  gabende,  vid:  flå  skal; 
vid,  udringet :  /.  skor,  jfr.  fláverptur.  —  2.  skraanende :  flår  veggur.  —  3. 
talende  med  for  aaben  Mund  og  sænket  Tunge:  tala  flått.  —  4.  (fláráBur) 
falsk:  (Talem.)  mæla  fagurt,  en  hygg/'a  fláll,  have  Honning  i  Munden, 
Galde  i  Hjærtet,    være  sod  i  Munden,  falsk  i  Grunden. 

flå  ráS  |flau:rau  i]  npl.  -  fláræCi.  -ráfiur  (-rau  Ooc]  a.  falsk,  svige- 
fuld. -ræ8i  l-rai  öi|  n.  Falskhed. 

flås  [fla:s]  n.  Fremfusenhed,  Ubesindighed,  Ubetænksomhed:  (Ordspr.) 
ekki  er  flås  til  fagnaBar,  Hastværk  er  Lastværk;  alt  f.  veitir  eftirkost, 
Hastværk  hævner  sig,  jfr.  Hastværk  er  Lastværk ;  /.  gerir  engan  flýti, 
hvo  meget  iler,  udretter  lidet;  f.  er  falli  næst  (Sch.),  let  falder,  hvo  sig 
skynder;  hlaupa  upp  i  flasiB  á  e-m,  komme  farende  lige  i  Armene  paa  en ; 
koma  i  flasiB  á  e-m,  stode  paa  en,  der  kommer  farende. 

1.  flasa  (cobl.  flösu)  lfra:sa,  fla:3o|  f.  1.  =  krefBa,  Arp  (crusta  laclea). 
—  2.  Skæl  i  Haaret  (seborrhea).  —  3.  (storkinn  svitij  storknet  Sved,  spec. 
i  Faareuld,  jfr.  væring. 

2.  flasa  (a)  (fla:sa|  vi.  være  fremfusende,  ilter:  (Ordspr.)  þeim  er  falts 
von,  er  flasar  (GJ.),  let  falder,  hvo  sig  skynder;  gangvari  mætir  oft  falli, 
þótt  ei  flasi  (GJ.),  der  er  ogsaa  tit  Fald  for  den  forsigtiges  Dör. 

flasari  (-a,  -ar)  (fla:sarl|  m.  (EÓIKv.  183)        flagari. 

flås  fenginn  [fla:sfciqijln|  a.  ilsom,  ilter,  ufornuftig,  usikker,  utilforladc- 
lig:  ekki  i.,  sikker,  tilforladelig,  -fengni  (-ieiii(g)nil  f.  Ubesindighed,  Tanke- 
løshed, -fengnislega  |-ftii)nlslt:ga|  adv.  paa  en  ilter  (ubetænksom)  Maade. 

1.  flaska  (flosku,  floskur)  |flas  ga,  flos  ga(c)|  f.  Flaske. 

2.  flaska  (a)  [flås  ga]  vi.  begaa  en  Fejl,  forse  sig:  /.  -i  e-u,  forse  sig  i 
n-t,  komme  galt  af  Sted  med  n-t,  give  sig  en  Blottelse  m.  H.  i.  n-l, 
blamere  sig. 

26 


Alaska 


202 


fleygbjúgur 


3.  flaska  (a)  |flas  ga)  ut.  rive  en  Splint  af  et  Træ,  splintre,  splitte  ad, 
rive  fra  hinanden  (jfr,  fhski);  (sædv.  refl.)  flaskast,  splintres,  sprække, 
revne  (om  Træ  og  lign.). 

flásUál  lflau:sgau  /1  f.  Skaal,  meget  vid  foroven  (IÞorkÞjs.  317). 

flaski  (-a, -ar)  [flasQI,  flasga(Q)l  m.  1.  Splint:  i  þessu  bili  reW  kúla  aS 
hengiriima  uppgöngunni  og  kastaðist  tvegg/a  feta  f.  .  .  .  t  böíuðtð  á  Bob 
Kross  (Logr.  '15,  75).  —  2.  (rifa  i  trje  eða  horni)  Sprække,  Revne.  — 
3.  (æð  i  tr/e)  Gaare  el.  Aare  i  Træ.  —  4.  et  fladt  Trug  af  Træ,  hvori 
Fiskere  lægger  deres  lange  Liner  til  Rette  (Brei&f.):  /.  er  blemmur,  sem 
fiskintenn  leggja  lóð  upp  å,  þegar  þeir  draga  hana  inn  i  sktpid ;  eru  i 
flaska  þessum  krossbönd,  sem  bundin  eru  i'fir  lóðina,  sem  þannig  er 
lykkjud    eda    hringud  ofan  á  flaskann,    svo  ad  lóðin  getur  ei  flækst  (Sch.). 

flås  legur  [flatsleqog)  a.  ilter,  ubetænksom,  forhastet:  (Ordspr.)  betri 
i'r  framsi'ni  en  flasleg  atorka  (Málshb.),  Fremsynethed  er  bedre  end  for- 
hastet Iver.  -mail  l-maudX]  a.  indiskret,  -mælgi  1-mailQl]  f.  Indiskretion. 
-ráBur    [-rau  5oq1    a.  =  flasfenginn.    -ræði  |-rai  5l]  n.         flasfengni. 

flassa  legur  Iflas:alEqog]  a.  letfærdig,  letsindig;  -  adv.  -lega  (BH.), 
-letur  [-l8:doo,  -lf:toQ]  n.  skrigende,  store  Typer  el.  Skrift:  með  feitu, 
biksvorlu  flassalelri  (Rvik   '13,  99). 

flata  jökull  [fla:daiö:god).,  fla:tajö:kodXl  m.  fladt  Parti  af  en  Gletscher 
(ÞThLfr.  II.  104).  •málsfraeöi  |-maulsfrai:5ll  f.  Plangeometri,  -mæling 
l-mai:liiikl  f.   Beregning  af  Areal. 

flatar  |fla:dao,  fla:lagl  gen.  af  fldtur.  -mål  [-r-mau:/]  n.  Areal,  Flade- 
indhold, Fladefang.  -málsröst  [-maulsröstl  f.  —  ftatarröst.  -mynd 
l-mlntl  i.  Planfigur,  -mælir  |-mai:llel  m.  Planimeler.  -rum  l-a-rurm] 
n.  Fladerum,  Fladeindhold,  -rost  l-rost]  f.  Kvadratkilometer  (forkortet : 
fir.  el.  km'),  -stærð   l-g-sdair-ai  f.,  -vidd  [-r-vit)  f.  Areal,  Fladefang. 

flat  baun  [flartboyi]  f.  Linse,  -baunasúpa  [-böynasu:ba,  -su:pa]  f. 
Linsesuppe,  -belgur  [-bElgoy]  m.  -  -  fuglaertur,  (bot.)  gul  Fladbælg  (la- 
Ihyrus  pratensis).  -bytna  [-blhdna]  f.  1.  (flatbotnað  ílát)  fladbundet  Kar, 
Trug.  -  2.  (flalbolnaður  báturj  fladbundet  Baad  (Logr.  '10,  205).  -botnaður 
l-bohdnaðoQl  a.  fladbundet:  f/örðiirínn  er  f.  -brauð  l-bröy  3]  n.  Flad- 
brod, en  tynd  Rugbrodskage,  bagt  paa  Gloder  (NL),  -brjósla  |-brio"sdal 
a.  indec.  fladbrystet,  -draga  |-dra  qa]  vt.  lade  en  Baad  vende  Siden  til, 
mens  den  hales  i  Land  (for  at  Brændingen  skal  besörge  en  Del  af  Arbei- 
det;  brugeligt  især  langs  den  havnlose  Sydkyst)  (LFR.  IX.  21).  -ey 
[fla:dEi  ,  fla:tEÍ  1  f.  npr.  0  i  Dreiðaíjörður,  ogs.  0  i  Skjálfandi.  -eyingur 
l-eiiiljgOQl   m.    Indbygger  af  Flatey. 

fláteinn  |flau:tEÍdvl  m.  Flaadtælne. 

flat  glima  |fla;tgli-mal  f.  Brydning  paa  ]orden  i  liggende  Stilling. 
-hlið  |-(h)?.ia|  f.   Fladside.   Flade,  Fladkant. 

flati  (-a,  -ar)  |fla;dl,  fla:tl)  m.   Flade,  n-t  fladt. 

flat  is  lfla:di  s,  fla:t-l  m.  Flageis  (mods.  borgaris)  (ÞThLfr.  IV.  121). 
-iárn  [-iau(r)dvl  n.  uskærpel  Hestesko  (uden  Brodder),  -iárna  |-jau(r)dnal 
vt.  sko  med  uskærpede  Sko  (uden  Brodder);  —  pp.  flaljárnadiir,  slap- 
skoet.  -kaka  [flaitkaga,  -ka  ka|  f.  Fladkage,  tynd,  rund  Kage,  sædvanlig 
af  Rugmel,  som  bages  paa  Gloder  el.  paa  en  Pande,  -kollóttur  [-kodl- 
o'ihdoo]  a.  fladpullel.  -kuptur  [-kufdoe]  a.  plankonveks.  -lagaSur  [fla:d- 
la  qaðoo,  fla:l-)  a.  flad  af  Form.  -leitur  [-Ieí  dog,  -Icitoo)  a.  flad  af  Ud- 
seende el.  Form:  f.  maðiir,  Mand  med  flad  Ansigtsform,  -lendi  [-lendll 
n.  Fladland,  Slette,  Plateau,  -lendur  l-lfndoo]  a.  fladlændet,  flak.  -loga- 
lampi  1-loqalaiibl,  -lampl)  n.  Lampe  med  Fladbrænder  (Stj.  '99,  A.  34). 
-lus  [-lusl  f.  (zool.)  Fladlus  (pediculus  inguinalis).  l.-maga  1-ma  qa] 
a.  indec.  dorsk  udstrakt.  2.  -maga  (a)  [-maqa]  v.  a.  vi.  ligge  og  strække 
sig :  f.  i  sólskininu,  ligge  og  strække  sig  i  Solen ;  f.  f{'rir  e-m,  krybe  for 
en.  —  b.  vt.:  /'.  sig,  lægge  sig  ned  saa  lang  en  er:  i'id  sktiltim  f.  okktir 
hérna  á  vellinum  meðan  heilt  er  (ÞGiOs.  91).  -mynd  (-mlnt)  f.  Plan- 
figur, -nafar  (-navao)  m.  Centrum(s)bor.  -nagli  |-nagll|  m.  Platsom. 
-nefjaður  l-nEviaðon]  a.  fladnæset,  fladnæbbet,  -nefur  [-nrvog]  m.  en 
Art   Dybvands-Haj   (centrophorus  calceus). 

flatneskja  (-u,  -ur)  Iflahdntsgal  f.  flad  Landstrækning. 

flatning  (-ar)  Iflahdniiik]  f.   Flækning,  Flækken. 

flatningarhnifur  lflahdnÍTjgag(h)vi:vogl  m.   Flækkekniv. 

flatnings  borð  (flahdninsboraj  n.  Flækkebord  (til  Fisk),  -hnifur 
l-(h)vi:vogl  m.   Flækkekniv.' -sax  [-rj-sa/.sj  n.  Fiskekniv,  stor  Flækkekniv. 

flat  pensill  |fla:tpEnsld).l  m.  Landkorlpensel.  -refta  lfla:drEfda,  fla:t-l 
vt.  forsyne  med  fladt  Tag ;  —  pp.  flatreftiir,  med  fladt  Tag :  /.  kofi. 
^'-settur  [fla:tSEhdogl  a.  polariseret,  -sjór  [-sjo^r]  m.  hbj  So  fra  Siden 
(SIÓ1.  '23,  84).  -skeifa  (-sQEÍva]  f.  uskærpet  Hestesko  (uden  Brodder). 
-skeljar  |-sijFljaol  fpl.  flade  Muslinger,  spec.  Østers  (LFR.  XIII.  38). 
-skella  |-si]fdla]  1.  1.  (umdhviða)  skarp  Sidevind.  -  2.  (ålagj  voldsom 
Dolge,  Braadso  paa  Skibets  Side.  -skrokka  (a)  (-sgrohga)  vi.  strække  sig 
(af  Sövnighed)  (Campe  22).  -sop  [-sO"  p]  n.  (BH.)  Fejeskarn:  hann  fjekk 
f.,  ')  han  blev  slaaet  til  jorden;  ')  han  havde  en  meget  besværlig  Rejse. 
-streymi  l-sdrEÍml]  n.  Modström,  Tværström  (BH.),  -sæng  [-sairjkl  f. 
Seng  redt  paa  Gulvet :  liggja  i  f.;  —  nokkurs  konar  rum  eða  réttara  sagt 
f.  (Sosterseng),  þar  sem  allir  menu  og  al/ar  skoðar2Ír  geta  rúmast  i  (GFr. 
Alt.  88).  -særi  [-sairl,  flas:airll  n.  et  hudlost  Sted  paa  et  Legeme. 

flatt  Iflaht]  an.  og  adv.  se  flatur. 

flátta  (-U,  -ur)  [flauhda]  f.  1.  (sljetta)  jævnet  ]ord.  -  2.  (kýr  með 
samröxtium  spenumj  Ko,  som  har  sammenvoksede  Patter.  -  3.  (flå)  Flaad, 
Flaadholt.  -  4.  Lag  af  Marehalmsstraa,  hvorpaa  man  i  en  dertil  indrettet 
Bagerovn  (sofn)  torrer  Kornene  af  samme  Kornart:  fláltur  kailast  dýnur 
brugðnar  saman  ih-  melslöngum,  breiddar  á  loft  ur  rimum  og  staurabút- 
um,  og  á  þær  var  korníð  breitt  til  að  þurka  það ;  undir  dýnunum  var 
svo  kfnt  (Skad.). 


flatii   Iflahdl]   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  fletja. 

fláttskapur  [flauhtsgaboo,   -sgapog]   m.   Falskhed. 

fiattur   Iflahdon,   f.  flöht.'n.   flaht]   pp.   af  flet/a,   flækket,  glattet. 

flatur  (flot,  flatt)  |fla:dDQ,  fla:too,  flö:t,  flaht)  a.  1.  flad:  /.  völlur;  - 
kasta  s/er  flötum  niður,  kaste  sig  næsegrus  til  jorden  ;  falla  f.,  falde  saa 
lang  en  er;  liggja  f.,  ligge  saa  lang  en  er;  liggja  ja fn flatur  e-m,  ligge 
lige  saa  lavt  som  en  anden :  segir  eg  skuli  an  sorgar  vera  og  bann  skuti 
mjer  jafnflatur  liggja  QÓUnd.  302);  verða  flatt,  slå  flötu,  vende  Siden  til 
(mod  Soerne):  skipið  var  orðið  flatt  i  mrinni  (Myrd.  202);  slå  þá  flötu 
(3:  skipimt)  (QTh.  '06,  45);  verða  f.  ffrir  e-u,  blive  overrumplet  af  n-t; 
halla  (leggja)  undir  flatt,  hælde  med  Hovedet,  lægge  Hovedel  paa  Siden. 
-  2.  an.  flatt  som  adv.  i  overf.  Set.:  fara  flatt  f\rir  e-m,  blive  over- 
vundet af  en,  blive  den  lille,  trække  det  korteste  Straa ;  e-ð  fer  flatt  fyrir 
e-m  el.  e-r  fer  flatt  á  e-u,  n-t  gaar  daarligt  (mislykkes)  foren;  e-ð  kemur 
'flatt  upp  á  e-n,  n-t  kommer  en  uventet,  finder  en  uforberedt,  n-t  over- 
rasker en;  þarna   ferBu  flatt  I  der  kommer  du  galt   af  Sted! 

flat  vatnshjól  [fla:dvasl)0":;,  fla:t-|  n.  vandret  liggende  Vandhjul,  Tur- 
bine, -vaxinn  (-vaxsln)  a.  flad  og  bred  af  Vækst:  þar  er  f.  (fladtrykt,  lav 
og  bred)  hryggur  fyrir  mynni  aðalfjarðarins  (ÞThLýs.  1.  96).  -vegur 
I-VE'qogl  m.  Fladkant,  den  flade  Side  (af  n-t):  snýr  f.  hennar  eptir  bjarga- 
brúninni  OÁÞj.  1.  577).  -viBur  1-vJ  aog]  m.  Brædder,  Planker  (E].). 
-vinda  (-vindal  f-  Vinde,  Hjulvinde.  -vöxtur  (-vo/sdogl  m.  flad  og  bred 
Vækst;  Fladtrykning,  -þak  |-l-þa  k)  n.  fladt  Tag.  -þjöl  l-þjö:/)  f.  Fladfil, 
Platfil,  Ansatsfil.  -þrýsting  l-þrisdiijk]  f.  Lavtryk,  -þrystivjel  |-þrisdl- 
vjf:/|  f.  Lavtrykmaskine. 
-flaucl  (-S)  |flöy:je/)  n.  Flojl. 

1.  flaug  (-ar,  -ar)  [flöy:?]  f.  1.  (flug)  Flugt:  strax  til  flaugar  hefja  sig 
upp  i  riðlum  (]Óllnd.  229).  -  2.  Vingefang:  þessi  fugl  er  .  .  .  langur  i 
flaug,  en  sluttur  i  buk  (]Óllnd.  229).   -  3.  (f.  á  akkeri)  Ankerflig. 

2.  flaug   |flöy:<j]    1.   og  3.   p.   sg.   imp.   ind.   af  fljúga. 

flaumósa  [flöy:mO"  sa]  a.  indec.  ubesindig,  hæsblæsende  (se  ogs.  ílumósa). 

flaum  semi  (flbym  SEml|  f.  Fremfusenhed.  -slit[-slrtlnpl.       vináttuslif. 

flaumur  (-s)  [flöy:moQ]  m.  I.  stærk  larmende  Bevægelse,  Gny:  Valk\fr- 
juni  i  íerða  flaumi  ]  fylgja  snudugt  Einher/ar  (GTh.  '95,  2).  —  2.  —  glaum- 
ur.    -   3.   -=  flug  2. 

flaumúsa  [flöy:mu'sa]  a.  indec.  —  flaumósa. 

•flaust  Ifloystl  n.  Skib  (M].  III.  50). 

flaustra  (a)  |flöys  dra|  vt.  med  dat.:  f.  e-u  af,  jaske  n-f  af,  behandle, 
lave  n-f  overfladisk  og  skodeslost:  þessu  frumvarpi  er  mjög  ftaustraB  af 
(Alþ.  'II,  B.  I.  921);  (Ordspr.)  a3  f.  er  ekki  aB  ftýta  sjer  (SchMál.),  at 
jage  er  ej  at  skynde  sig. 

flauslur  (-urs)  [floys  dog]  n.  Ilfærdighed,  Hast,  Hastværk,  lasken, 
Skodesloshed :  skrifad  i  ftaustri.  -samur  (-samog]  a.  skodesløs. 

flaut  lflöy:tl   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  flj6ta. 

1.  flauta  (-U,  -ur)  |flöy:da,  flöy:tal  f.  Flöjte. 

2.  flauta  (a)  |flöv:da,  flöy:la)  vi.  flöjle. 

flauta  belgur  (flöy:dabEl  gog,  flay:ta-|  m.  Bælg  med  flaulir;  is.  overf.: 
Person  som  har  spist  meget  af  flaulir  Qk\>\.  II.  2).  -byBa  |-bl:5al  f. 
Kar,  hvori  Mælken  piskes  til  Snemos.  -dallur  |-dad  looj  m.  opblæst  Per- 
son (M].  IV.  28).  -fylli  (-fid  li]  f.  det  at  være  mæl  af  fl.iutir,  i  Ordspr.: 
herranna  hylli  er  varanleg  eins  og  f.  (Målshb.),  Herregunst  er  skor  som 
Skum.  -klausa  |-klöy:sa)  f.  forvrovlet  Klausul  :  /  flaulaklausu  fyrirvarans 
getur  ekki  all  aB  felast  annaB  (Logr.  '15,  45).  -kolla  [-kodla]  f.  ^ 
flautabyða.  -kollur  [-kod  log]  m.  Dumrian,  Tosse,  Taabe.  -koppur 
l-kohbog]     m.  flautabyBa:    meB    flaulakopp    i    hendi    (ÓDavÞul.    208). 

-maöur  [-ma:dog]  m.  1.  idealistisk  Fusentast,  Chauvinist:  Flautamönnum 
æstrar  ættjarBarastar  er  santa,  bvort  þeir  nå  landi  eBa  sigla  tit  i  hafsauga 
(Eimr.  XVIII.  161).  -  2.  (nirfillj  Gnier  (Sch.).  -mysa  [-mhsa]  i.  Sne- 
mosvalle.  -stingur  [-sdiifgog]  m.  Mavepine,  paa  Grund  af  at  have  spist 
for  megen  Snemos.  -þyrill  (-þl:rld).l  m.  1.  (áhald  til  aB  þeyta  flaulir) 
Snemospisker.  —  2.  i  overf.  Bet.  om  Personer:  ustadig  Person,  Fusentast, 
Vendekaabe. 

flautir  |flöy:dlo,  flðy:tlg]  fpl.  pisket  Mælk,  Snemos:  þeyta  f.;  —  hræra 
e-m  f.,  nulle  ens^Hænder  (ÓDavSk.  170). 

flautuketill   [flöy:dol',E:dld/.,  flðy:tol',E:tld?.)   m.   Flöjtekedel. 

fláverptur  [flau  veg(p)dog]  a.  meget  udringet:  /.  skor. 

1.  fleða  (-U,  -ur)"|flf:Da"]  i.  1.  a.  Igrunn  skeiB  eBa  skal)  flad  Spiseske 
el.  Fad.  -  b.  (grunnur  skor)  aaben,  vid  islandsk  Sko.  -  2.  a.  (skjall) 
Smiger.  -  b.  (kjassmåld)  kona  (maBur))  Hykler(ske). 

2.  flcða  (a)  [fle:ðal  vt.  hykle,  smigre  for :  f.  sig  fyrir  einhverri,  göre 
Haneben  til  en. 

fleðu  legur  |flE:3olE'qog|  a.  krybende,  sodladen,  sodagtig.  -læti  1-Iai:dl, 
-lai;tll  npl.,  -skapur  [-sga  bog,  -sga  pog)  m.  Smiger,  elskværdige  Lader, 
Hykleri,   -tappi    l-tahbl|   m.   hyklerisk   Person,   Kryber. 

flegöa  (-u,  -ur)  [flfq  Sa]  f.  =  flagSkona. 

fleginn  |flEÍ:jlnl  pp.  af  flå. 

flegon  (-s,  pi.  ds.)  |flf:gonl  n.  (pop.)  forflojen,  letsindig  Kvinde. 
fley  (-S,  pi.  ds.)  (flfi:)  n.  Fartöj. 

fleiðra  (a)  IflfiSra]  vt.:  f.  sig,  skrabe  sig;  —  pp.  fleiSraSur,  med 
afgnedet  el.  afskrabet  Hud. 

fleiður  (-urs,  pi.  ds.)  [flEÍ:Bogl  n.  hudlost  Sted  paa  et  Legeme. 
-brendur  [-r-brEndoo]  a.  forbrændt,  beskadiget  ved  Brand:  sem  bann 
hefBi  stigiB  ofan  á  fleiBurbrendan  fól  (GFrÁtt.    187). 

fleyga  (a)  lflti:qal  vt.  kile,  udkile:  í.  inn,  indkile;  f.  lestarop,  skalke 
Lugen  paa  et   Skib  (Stj.   "13,  A.   135). 

fleyg  bein  Ifle.q  bci  n]  n.  K.leben.  -bjúgur  1-bju  (q)og)  a.  (ast,-.)  para- 


fleygbogabraut 


203 


fieski 


bolisU.  -bogabraut  |-boqabröv:t|  f.  (aslr.)  (Urs.  100),  -bogi  |-boi  il)  m. 
(geom.)  Parabel. 

fleygi  ferS  (ilf  i;ilfer  3]  f..  -hraði  [-hgaiol]  m.  uhyre  Hastighed,  fly- 
vende (rivende)  Fart.  -kvittur  (-kvlhdoQ)  m.  lost  Rygte. 

fleygingslif  |flpi:iiiisli:F]  n.  hurtigt  henglidende,  liortvarigt  Liv. 

•flevgir  (-is)  IflEujio]  m.  Kaster,  Uddeler:  f.  gu/Is.  Mand. 

fleygi  tfðindi  Iflfitilliiðlndl]  npl.  Flyverygle.  -vakur  |-va:gog,  -va:lii)o| 
3.  som  bevæger  sig  af  Sted  i  meget  hurtig  og  sikker  Pasgang:  hrer/um 
hesli  frånri  og  i.   (]TrSk.    I.  85). 

fleygja  (öí)  [fkiija,  fleiq-OlI  vt.  med  dat.  1.  kaste,  slynge,  kaste, 
smide  bort:  /.  e-m  af  sjer,  kaste  en  af;  f.  sier  nidur,  kaste  ^g  ned;  f.  s/er, 
lægge  sig  ned  for  at  faa  sig  et  lille  Blund.  —  2.  i  overf.  Det.:  f.  e-u,  lade 
sig  forstaa  med  n-t,  ymte  om  n-l:  Þær  róru  sifona  að  f.  þut\  að  nú  mundi 
bráðum  mál  að  hátta  (GPSk.  50);  (Talem.)  í.  e-m  e-u  i  nasír  (=  núa 
e-m  e-u  um  nasir),  paadutte  en  n-t:  Hann  f/ekk  margsinnis  ad  he\Ta  þvi 
fleygt  sjer  i  nasir  ad  hann  væri  ekki  kvensterkur  (ITrHalla  16);  beyra  e-u 
fle\'gt,  hore  en  Fugl  synge  om  n-t.  -  3.  v.  impers.t  e-u  fieygir  áfram.  n-t 
gaar   fremad    med  Kæmpeskridt.   —  4.  refl.:  ileygjast,    gaa  i  flyvende  Fart. 

fleyg  laga  (fhiq-laqal  a.  indec.  (bot.)  kileformet  (cuneiformis).  -lokun 
[•lo'gori,  -lo'kon)  f.  Skalkning,  -myndaour  [-mlndaOog)  a.  kiledannet. 
-nagli  l-nagli]  m.  Splitbolt,  -reka  [-TE-ga,  -re-ka)  vt.  indkile.  -rúnir 
l-ru  nit;)   fpl.    Kileskrift. 

1.  fleygur  (-s,  -ar)  |flEÍ:qoo,  flfiz  s]  m.  1.  Kile:  (Ordspr.)  menn  reka 
heist  þann  fleyginn,  sem  best  gengur  (SchMál.),  jfr.  man  springer  over  Gær- 
det, hvor  det  er  lavest.  —  2,  overf.:  Indskud,  Tilföjelse  til  en  Lovparagraf, 
is.  beregnet  paa  at  forpurre  et  el.  andet.  —  3.  (tekn.)  a.  Split.  b.  (Bogb.) 
Spalte.  —  4.  (metr.)  Forlængelse  af  en  el.  flere  Verslinjer  med  en  ube- 
tonet Stavelse  umiddelbart  efter  en  Rimstavelse;  sker  dette  i  forste  Strofe- 
halvdel kaldes  det  frumfle\'gur,  i  anden  Strofehalvdel  siðfleygut,  i  bægge 
Halvdele  alileygur.  -  S.  (pelaglas)    Lærke-:  illiskur  og  ileygar  (PG\W.  b2). 

2.  fleygur  [flri:qo@)  a.  i  Stand  til  at  flyve,  flyvedygtig,  flyg:  verda  i.,  flygges. 
fleimra  (a)  [flEÍm-ra]  vt.  saare  (let):   svo  eg  geti  einbverstadar  fíetmrað 

hann  OSBr.  230). 

tfleymur  (-urs)  IflEÍ:moyl  n.  Spot. 

'fleindjarfur  [flEin-djarvog)  a.  kampmodig. 

fleinn  (-s,  -ar)  [flEÍd  v,  flEÍns,  flEÍ:nag|  m.  1.  (spjaO  Spyd,  nu  is.  i 
Poesi:  Spyd,  el.  i  Alm.:  Vaaben :  'hrigarveiur  Heins  (M].  V.  30);  'ileina 
þrá  (M].  V.  67);  'fieina  fjuk  (M].  V.  47),  Kamp;  'fieina  freyr  (BóluHj. 
216),  fieina  lundur  (tyr,  þór),  Helt,  Mand.  -  2.  heykrokur.  —  3.  (akkeris- 
fleinn)  Ankerflig. 

fleinreka  (flEÍn  rs-ga,  -re-kal  f.  Stikspade. 

fleipinn  |flEÍ:bin,  flei:pin|  a.  mundkaad. 

fleipni  IflEÍhbnl)  f.  indec.  Mundkaadhed. 

fleipra  (a)  |flEÍ:bra,  flei:pra|  vt.  med  dal.  og  vi.  vrovle,  sladre:  i.  e-u 
lit  ffram)  ur  sjer,  udplapre  n-t,  plumpe  ud  med  n-t:  (Ordspr.)  så  lýgur 
margt,  sem  margt  fleiprar  (GI.),  den,  meget  snakker,  han  meget  lyver; 
buað  ei  er  fagurt  ad  gera,  er  ei  fagUrt  ad  fleipra  (G].),  hvad  ej  er  smukt 
at  gðre,  derom  er  ej  smukt  at  tale. 

fleipur  (-urs)  |flEÍ:be(!,  flEÍ:pon|  n.  Sladder,  ubetænksom  Tale,  Snak,  Vrövl. 

fieira  (nci:ra]  adv.  comp.  og  adj.  comp.  n.  af  margt,  se  margur. 

fleir  býli  IflEÍr  bi  II]  n.  1.  det  at  der  er  flere  Opsiddere  paa  en  enkelt 
Gaard :  nu  er  fleirbýli  á  kirkjujörð,  er  der  flere  Opsiddere  paa  en  Kirke- 
jord (Stj.  '07,  A.  312).  -  2.  (bol.)  Polygami  (polygamia).  -gyBi  [-f)l  Oli  n. 
Flerguderi,  Polyteisme,  -gyfiingur  (-'ji  ðiiigoQ)  m.  Polyteist,  -hneigilegur 
(fltie  (h)vEÍillE:qoel  a.  heteroklitisk.  -hæfur  |flfi:e(h)aivon|  a.  (log.)  plural. 

fleiri  [flEÍ:ri]  a.  comp.  af  margur. 

fleir  yr6ing  |flci:rlr6iiik|  (.  Omskrivning,  -kynja  Iflcic  filnja]  a.  indec. 
heterogen,  -kvæöur  [-kvai  öoyl  a.  flerstavelses-.  -kvæni  [-kvai-nlj  n. 
Flerkoneri,  Polygami,  -kvæningur  (-s,  -ar)  (-kvai  nir^gog,  -iiis)  m. 
Polygamist,  -lyffur  (-r  -llfdoe)  a.:  fleirlytt  hus,  el  Hus  paa  flere  tiager. 
-lilur  [-lldog,  -Irlog]  a.  mangefarvel,  polykromalisk.  -mennisstjörn 
[-mFnlsdjo'-rdv]  f.  Regering  bestaaende  af  flere  Medlemmer,  -raeöur 
|flEÍr:ai  Ouel  a.  mangetydig,  -sinnis  (-g  -sin  Is)  adv.  flere  Gange,  -skift- 
ing |-sr|lfdii|k|  f.  Flerdeling.  -stæfiuhús  |-sdai6ohu:s|  n.  Faareslald 
med  flere  parallelle  Krybber:  f.  med  /árnþaki  verdi  miktu  betri  en  ein- 
slxduhús  med  lorfþaki  (Eimr.  X.  66).  -lala  |-la  la)  f.  Flertal  (pluralis). 
-tefli  l-tEblil  n.  Simultanskak,  t-tili  |-li  ll|  m.        fleirtala. 

1.  fleyta  (-u,  -ur)  |flEÍ:da,  flri:la|  f.   Baad  (som  oftest  foragteligt). 

2.  fleyta  (ti)  {nEÍ:da,  flEÍ:ta,  flEÍhdl|  vt.  med  dat.  I.  bringe  til  at  flyde,  lade 
flyde:  skipid  fleytir  100  smalestum,  Skibel  er  100  Tons  drægtigt;  f.  vidi, 
flaade;  f.  kerlingum,  slaa  Smut;  /.  ofan  af  e-u,  skumme  n-t  (f.  Eks. 
Suppe);  f.  af  pottinum  el.  abs.  f.,  skumme  Fedtet  af;  f.  rjómann  (ofan 
af),  afskumme  Floden,  skumme  Mælken;  -  overf.:  skumme  Floden; 
f.  sjer,  holde  sig  oppe  (i  Vandet)  (om  en  Begynder,  som  ikke  svömmer 
godt):  hann  getur  ad  eins  fteytt  sjer;  beundrende:  kunnad  hefir  Kjartan 
Olafsson  lika  ad  f.  sjer  (ÓDavSk.  71);  se  endv.  fleyta  2.  -  2.  i  overf. 
Bel.:  bringe  fremad,  igennem,  sorge  for,  forsórge:  fleyta  biistofninum 
.i  litium  heyjum,  bringe  Kreaturerne  gennem  Vinteren  trods  ringe 
Høhøst  (ÞGjD.  68);  fleytast  fram,  bringes  igennem:  er  hann  þá 
skyldur  ad  telja  þann  pening  þar  fram  til  tiundar,  er  hann  fram 
fleylisl  (Stj.  '78,  A.  62);  jördin  fleytir  miklum  peningi,  lorden  bærer  mange 
Kreaturer;  /.  åfram,  bringe  fremad:  idnin  og  åmatuendnin  fleyttu  hon- 
um  áfram  (ÞGjD.  83);  f.  fram  lifinu,  holde  Livet  oppe;  f.  sjer,  klare 
sig  nogenlunde  (jfr.  1.):  ')  (om  Barn)  staa  paa  egne  Ben:  barnid  gelur  ad 
eins  fleyll  sjer;  ')  ilrenrfi  honum  ad  i,  sér  i  skidum,  lærte  ham  at  klare  sig 
paa  Skier  (ÞGjUf.  25);   hann  er  farinn  ad  gela  fleytt  sjer  i  ensku,    han  er 


allerede  udeover  Begyndelsesgrundene  i  Engelsk,  han  er  begyndt  at  kunne 
klare  sig  i  det  engelske.  —  3.  v.  impers.;  mjer  fleytir,  jeg  flyder,  bæres 
fremad.  —  4.  refl.  fleytast:  a.  flyde,  svömme:  En  þad  er  syo  inndælt  ad 
fleytast  å  valni  (And.  I.  102).  —  b.  \>ad  fleyttist  honum,  det  kom  han  godt 
fra  (BH.);  þó  ad  þad  hafi  fleyzt  furdanlega  hingad  til,  skönt  vi  hidtil  er 
sluppet  forbavsende  godt  fra  det  (Alþ.  '11,  B.  I.  135).  —  5.  ppr.  fleytandi, 
a.  drægtig  :  fleytandi  300  småleslum,  30O  Tons  drægtig.  —  b.  =---  flet  tifullur. 

fleyti  fullur  lflEÍ:dlfvd  loo,  flEÍ:tI-l  a.  bredfuld.   -kvi  [-kvi:]  f.  Sluse. 

fleytingsjörB  |flEÍ:dil)sj6rJ,  flei:t-|  f.  Gaard,  hvor  der  kan  holdes  ret 
mange   Kreaturer. 

fleytir  (-is)  [iUi:dle,  flt-i:tlel  m.  (i  vita)  Svommer  (i  et  Fyr). 

fleyti  sleif  |flci:dlslEÍ:i',  flei:tl-l  f.  Skumske.  -þífi  I-Þi:vll  n.  spredte 
Tuer  (LFR.   XII.   24). 

tieka  (a)  |flf:ga,  flE:kal  1.  vt.  besnære,  narve:  jeg  flekaSi  systur  mina 
til  ad  kaupa  hana  af  mjer;  —  /.  e-n  um  e-d,  f,  e-d  lit  ur  (af)  e-m,  snyde 
en  n-t  fra,  narre  n-t  fra  en:  /.  eigur  e-s  lit  af  honum,  —  2.  refl.:  lade 
sig  narre,  besnære:  fiekast  út  i  e-d,  narres  ud  i  n-t. 

fleka  brú  IflE:gabru:,  flE:ka-l  f.  Flydebro,  -is  |-i:sl  m.  =^  helluis. 
-kefli  [-^ib  11)  n.  lille,  let  Træstykke  el.  Trærod,  der  bruges  ved  Fugle- 
fangst  (LFR.   III.  222). 

fleUi  (-a,  -ar)  (flE:rji.  nE:^.  flE:ga(o),  flE:ka(o)I  m.  Flage;  Flaade, 
Tommerflaade,  Flydebro;   —   spec.  Flaade  .mvendt  ved  Fuglefangst. 

1.  flekka  (-u,  -ur)  [fUhga]  f.  1.  (flekkått  xr  eda  tik)  Benævnelse  paa 
et  spraglet  Hunfaar  el.  Tævehund.  —  2.  fhorundsblettur)  Fregne,  Plet  paa 
Huden  (BH.).  -  t3.  fe.  k.  fat)  el  Slags  Klædningsstykke  til  Overkroppen. 

2.  flekka  (a)  (flEhga]  vt.  besudle,  sætte  Piel  paa:  flekka  mannord  e-s, 
sætte  en  Plet  paa  ens  Navn  (Rygte);  f.  sóma  sinn,  sætte  en  Plet  paa 
sin    Ære. 

flekkan  (fUhganl  f.        flekkun. 

flekkja  (a)  [fUhfjal  vt.  rive  Ho  sammen  i  storre  el.  mindre  Partier 
(flekkur)  el.  sprede  det  for  at  det  kan  torres,  lave  en  flekknr:  allur  så  fans, 
sem   mararbotn  flekkjar  (bedækker)  og  fjörurnar  hans  (SiStAndv.    III.  62); 

—  refl.  flekkjast :  þad  f.  vel  (illa),  der  bliver  store  og  tætte  (smaa  og 
spredte)  flekkir  ved  Rivningen. 

flekkja  r6s  |flFh>iaro'>:s]  f.  broget  Figur,  -sfli  [-si:li]  n.  (zool.)  det 
plettede  Langebarn  (lumpenus  maculatus). 

flekk  laus  IfUhgldys)  a.  pletfri,  -leysi  |-Ifísi|  n.  Pletfrihed,  Uplettelhed. 

flekkóttur  [flEhgo"hdoc)  a.  spraglet,  spættet,  plettet,  skjoldet;  spec. 
om  Faar  el.  Hunde:  spraglet,  af  hvid  Grundfarve  med  morkere  Pletter, 
svarende  til  skjðttur  om  Heste,  skjóldóttur  om  Køer. 

flekk  penta  (flEhkpEvda,  -pEntal  f.  lille //(.-Mur  (I.  j.).  -stæCi  [-sdai  Sl| 
n.  Plads  for  en  flekkur  (I.  a.):    hjer  er  gott  f. 

flekkun  (-ar,  -anir)  (fkhgon,  -anl(.>|  f.  Besmittelse. 

flekkur  (-s  og  -jar,  -ir)  IflEhgoc,  flfhks,  fhy.s.  fUhijae,  fkhgio]  m.  I. 
a.  (heyflekkur)  Parti  Ho,  spredt  el.  revet  sammen  til  Torring,  jfr.  sjæll. 
Rumpe,  jy.  Hale.  -  -  b.  fkafli)  Stykke ;  kom  þar  hafts  þridja  hvttasunnudag 
fyrir  alt  Nordurland,  kopadi  þá  grasvexti  og  stórir  flekkir  fölnudu  i  ttlnum 
(PThArf.  178).     -  2.  a.  (blettur)  Plet.  —  b.  overf.  (smánarblettur)  Skamplet. 

—  3.  (flekkåttur  hundur  eda  saudur)  spraglet  Hund  el.  Hanfaar  (Bede, 
Vædder),  ogs.  Benævnelse  paa  en  saadan, 

flekku  selur  [flehgosE:løol  m.  vððuselur.  -sótt  |-so"hf]  f.  Skar- 
lagensfeber. 

flekra  (-u,  -ur)  [fle:gra,  flE:kral  f.  Plet  (jfr.  flikr.i):  (rodinn)  skifli  sjer 
i  randir  og  flekrur  (]TrSk.    I.   180). 

flenging  (-ar,  -ar)  IflrÍQ  <|ii]k|  f.  Pisken,  Hudstrygning,  Prygl,  Klo. 

flengja  (di)  Iflrirj-rfa)  v.  1.  vt.  med  acc,  sjældnere  dat.,  hudstryge,  piske: 
vertu  ekki  ad  f,  drenginn ;  —  med  dat.:  sem  fastlega  hétu  ad  „f.   'onum" 
sem  fyrstum  þær  nxdu  af  drengjunum  (StStAndv.  1.  279).  -  2.  vi.    ;  flengrida. 

flengrifia  (fliiijgri  Sa|  vi.  og  vt.  med  dal.  ride  i  strakt  Lob. 

flengur  (-s)  (flEÍij-gog,  fleiij's]  m.  strakt  Lob,  fuld  Galop:  þeir  ridu  i 
(einum)  fleng  til  kirkjunnar. 

1.  flenna  {-u,  -ur)  |flEn:al  f.  1.  (gála)  letfærdigt  Fruentimmer,  Flane, 
Tðjle.  —  2.  Benævnelse  paa  et  sky  Hunfaar  (BreiOd.). 

2.  flenna  (ti)  [flEn:a|  vt.  1.  udspile:  f.  upp,  krænge  op.  -  2.  pp. 
flenlur,  udspilet;  verda  flent  vid,  blive  overrasket  (jfr.  jAÞj.   11.  333). 

flenni  kjaftur  |flEn:l^af  do(<|  m.  Flab,  Gabflab.  -skufi  |-sgY:J|  f.  So- 
.inemonc  (.iclini.i). 

flennu  Icgur  (flen:olE'qoc]  a.  flanevorn.  -skapur  (-sga-boc,  -sga-pog] 
m.   Letfærdighed,  Flaneliv. 

flens  IflFn  s|  n.  Slikken,   Kæleri,  Kysscri. 

1.  flensa  (-u)  Ifhnsa)  f.  (pop.)  (kuefpesi)  Influenza. 

2.  flensa  (a)  [flrnsal  v.  I.  vt.  1.  (kyssa)  slikke  over  del  hole,  beslikke, 
kærtegne,  kysse.  —  2.  gribe  med  Tungen  (om  Kreaturer):  hann  (bolinn) 
leygdi  tiinguna  inn  fyrir  gráOurnar,  .  .  .  eins  og  hann  ætladi  ad  f.  hann 
ÚI  fyrir  (jAl'j.  I.  353).  -  II.  vi.  I.  (slå  óvandlega,  hjóma),  slaj  ufuld- 
stændigt:  hann  flensadi  yfir  storan  bletl.   —   ?2.  (krukkaj  flense. 

fleppinn  Iflehbirt)  a.  ubesindig,  fremfusende,  indiskret. 

fler  (-8,  pi.  d.  s.)  |flF:r]  n.  Vragstykke  (BH.). 

fles  (-jar,  -jar)  |flr:sl  f.  1.  (flesja)  aaben  Slette,  Plæne,  Flade:  r.in»- 
saka  betur  flesjamar  nordvestur  fra  dalnum  (ÞThLtr.  IV.  62).  —  2.  (Ligt 
sker),  fladt  Skær:  sjórinn  gekk  yfir  allar  flcsjarnar. 

flesja  (-U,  -ur)  |flc:sja|  f.  flad  Strækning,  Flade,  Slelte  (jfr.  isflesja, 
mosaf.,   mýrarf.) 

Ilesk  (-S)  (flEskI  n.  Flæsk. 

fletki  (-i»)  IflFslj'l  "•  =  flesk:  (Ordspr.)  fleira  er  matur  en  f.  kraml 
(SchMál.),   el.   fleira   er  matur  en  flesk,    der  er  anden  Mad  lil  end  Flæsk. 


fleskja 


204 


flytja 


fleslíia  (a)  (firs  (|.il  vi.  sp.Tl<I<e. 

flesk  mangari  [flffs-gmauiigarl]  m.  Spæl^hoker.  -nål  [-nau/]  f.  SpæU- 
lienaal.  -ormasyki  |-ormasi;(jl,  -si:f,l]  f.  (med.)  Triliinose.  -ormur  |-orm- 
oo]  m.  (med.)  Trikin.  -sneiB  |-k-snfi  3)  f.  Flæskeskiue.  -sullur  l-sYdlogl 
m.  (med.)  Tinte,  -surs  [-sucjs]  n.  Pressesylte.  -svörður  |-svöröoo]  m. 
Flæskesvær. 

flestallur  |flt-5  dadloQl  a.  storste  Delen  af,  is.  pi.  fleslil/ir,  do  fleste: 
ílcstúllir  liestavnir:  —  þeir  íundust  ííestallir. 

1.  flestur  [flesdoe]  superl.  af  margur,  flest. 

2.  flestur  [fles  doQl  a.  fnysende;  med  aabentstaaende  iViiind  og  Næse, 
ifr.  flæslm: 

flet  (-S,  pi.  d.   s.)  |fle;t]    n.   I.  usselt  Leie,  ussel  Seng:    fi.Wa  ilelin  iW 
ndans  leliniagar  (StSlAndv.   1.  251).  -  t2.  pi.  (hci-bergi,  hcimillj 


Væ 


Hi( 


fleti   |flr:dl,  flf:tl)  dat.  sg.  og  acc.   pi.  af  flötur. 

1.  fletja  (-U,  -ur)  |tlE:dia,  flE:tial  f.  (Af.)  -=  undirkast  1. 

2.  fletja  (flet;  flatti,  flöttum;  fletti;  flait)  |fli£:dia,  flclja,  (lr:l;  flahdl, 
flohdom ;  flthdl,  flaht]  vt.  1.  göre  flad  :  /.  (lU)  kökii,  forme  Fladbrod  i  tynde 
Skiver.  -  2.  f.  fisk  el.  abs.  /.,  flække,  opskære  Fisk;  (Ordspr.)  f/el/a 
verðiir,  þólt  small  sje  (G].),  lille  Fisk  maa  ogsaa  flækkes.  -  3.  impers.  med 
acc.  a.  om  Skibe,  at  drive  paa  Siden  til  Læ  ud  af  Kursen:  bálinn  fietur: 
stiårn,  sem  IH  þar  alla  bála  flelja  (StStAndv.  III.  125).  —  b.  (rcka)  drive: 
aldrci  þann  .ið  dauSans  landi  fleliir  (BóluHj.   173). 

1.  fletta  (-U,  -ur)  [flrhda]  f.  Flage:  opt  iiiinsl  það  (kalk)  i  slårum 
ftvlliini   (LFR.   IX.   100). 

2.  fletta  (i)  [flrhda]  vi.  med  dat.  (og  acc.)  1.  a.  f.  ofan  af  e-u.  blotte 
n-t,  afdække,  afklæde  n-t;  i.  e-n  klæBum ;  —  f.  upp  um  sig  pihinii  el. 
abs.  f.  upp  um  sig,  trække  Skortet  op,  smoge  Skortet  op;  —  ogs.  overf.: 
f.  ofan  af  e-m  (e-u),  afslore  en  (n-t).  —  b.  i  overf.  Bet.:  blotte,  berovc: 
f.  e-n  e-u,  {.  e-u  af  e-m,  blotte  en  for  n-t,  berove  en  n-t.  —  2.  save 
n-t  igennem  paa  langs:  þeir  flellu  sundur  Ir/enu ;  —  pp.  flettuv,  klovet, 
gennemsavet.  —  3.  f.  bak,  blade  i  en  Bog;  f.  upp  bak,  aabne  en  Bog:  f. 
upp  (i  bók),  slaa  op  i  en  Bog;  f.  e-n  upp,  efterslaa  n-1 ;  i.  (vid)  blaði  (t 
bak),  vende  Bladet;  -  overf.:  það  er  engum  blåBum  um  það  ad  i.,  det  er 
der  ingen  Tvivl  om,  det  trænger  ikke  til  nogen  Undersøgelse. 

flettigrjót  IfUhdlgrio":!]  n.  Skifersien. 

fletting  (-ar)  [flehdirikl  f.  1.  (jfr.  2.  flella  1.)  Afklædning,  Afdækning.  - 
2.  (jfr.  2.  /Vel(j  2.)  Splitning,  Klovning.  -  3.  (ifr.  2.  flella  3.)  Diaden  (i  en  Bog). 

flettingur  (-s,  -ar)  [flfhdiijgoo,  -iijs]  m.  paa  langs  gennemsavet  Stykke 
Træ  :  Þorkcll  hafSi  flull  huri  med  s/er  allan  rekavid  smn,  ncma  einn 
flclling  góðan  (Br]Þf.   134). 

fletti  spjót  (tlEhdlsbjo":tl  n.  Spyd  med  Stenspids,  -sög  [-so:,;]  f.  Fuks- 
svans, Plankesav,  Klovsav. 

flettusiiki  IflFhdoslXijI,  -sil  f,]]  n.  Vatsilke. 

flibba  (a)   lillb:al  vt.  ^  tiipa. 

flibbi  (-a,  -ar)  |fllb:ll  m.  1.  (hålslin)  Flip.  -  2.  ----  flipi  2.-^3. 

flyðra  (-u,  -ur)  |fll3  ra)  f.  I.  (zool.)  storre  Flynder,  Helleflynder  (hippo- 
glossus  vulgaris):     flySrurcilur,  Havel  (BTh.  131).  —  2.        skækja. 

flySri  (-is,  pi.  ds.)  IfllO  ril  "•  >■  coll.  Flyndre,  Helleflyndre.  -  2.  (Vf., 
Sch.)  -^  flyðra  1. 

flyöru  lús  Ifllð  rÐlu:sl  f.  Helleflynderlus  (caligus  hippoglossi).  -mó8ir 
l-mo":5lQl  f.  I.  (zool.)  et  Havuhyre,  mytisk  Flynderarl  (]ÁÞi.  I.  635). 
—  2.  =  púlnamclla.  -skyllir  1-sQid  lie)  m.  (Af.)  ^  marhnútur.  -skriB- 
mælir  (-sgrlSmaillQ]  m.   Flynderlog  (Stj.   '91,  A.  68). 

flýg  [fli:í/]  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  fljúga. 

flygi   [íli:jll   1.  og  3.  p.   sg.  imp.  conj.  af  fljúga. 

°flygill  (-ils,  -lar)  |fli:jld>.,  -ils,  fllg  laijl  iti.  1.  (fluglæki)  Flyvered- 
skab. —  2.  =  flugmaður.  —  3.  (fregnmiði)  Lobeseddel.  —  °4.  (e.  k.  hljód- 
færil  Flygel. 

ÍWja  (flý ;  flúSi,  flýði ;  flúðum,  flyBum ;  flýði ;  flúiö)  |fli:ia  ;  fli:;  flu:ðl, 
fli:3l;  flu:Som,  fli:Oom;  fli:i>l,  flu:!^]  vi.  og  vt.  flygte:  f.  e-n,  flygte  for  en  ; 
/.  sem  íælur  toga,  flygte  over  Hals  og  Hoved;  /.  laud  el.  af  (ur)  tandi, 
forlade  Landet,  gaa  i  Landflygtighed;  f.  undan,  undfly:  f.  undan  e-m, 
flygte  for  en;  f.  til.  tage  sin  Tilflugt  til:  i.  til  es  el.  á  náSir  e-s,  ty  til  en. 

flik  (-ar,  -ur  (-ar))  |fli:k,  fli:gao,  Ili:kael  f.  1.  a.  (fat)  Stykke  Toj, 
Klædningsstykke :  þetla  er  iallcg  flik :  -  (Talem.)  ganga  i  slolnnm  flikum, 
pryde  sig  med  laante  Fjer.  —  b.  (Ijelegt  fat)  gammelt,  forslidt  Stykke 
Toi.  -  2.  (rekkjuvoð)  Underlagen  (sædvanlig  af  Vadmel),  ifr.  lak,  lagi  og 
yfirlagi  (Af,,  Skaft.).  —  3.  (lausUt  konaj  uanstændigt  Fruentimmer  (BH.). 

1.  flika  (-U,  -ur)  |fll:ga,  fll:ka]  f.  I.  sædv.  i  pi.  flikur,  Stykker  uldent 
Toi,  som  dannes  efter  Fodsaalen  og  lægges  i  Skoene  (=  leppar)  (Vf.).  - 
2.  (trciill)  uldent  strikket  Torklæde  (Sch.,  Vf.).  -  3.  (slilin  Abreiða  eða 
reiðingslorfa)  slidt  Tæppe  el.  rciðingstorfa,  s.  d.  O. 

2.  flika  (a)   lfll:ga,  fll:kal  vt.  forfore,  fordreje  Hovedet  paa. 
flyka  (-U,  -ur)  |fll:ga,  fll:kal  f.  (]ÁÞi.  I.  340)  -  ^  flyksa. 

flika  (a)  |fli:ga,  fli:kal  vt.  med  dal.  1.  f.  e-u,  bære  n-t  til  Skue,  skilte 
med  n-t,  tale  meget  om  n-t:  segdu  mjer  liners  þn  verdur  nor,  jeg  skal 
ckki  i.  þv!  (ThTh.  78);  Hann  ætli  helzt  eigi  ad  f.  því  mikid  hér  i  firdinum 
(NorOri  '11,  112);  Þad  er  eins  og  n/er  s/eum  hræddir  um,  ad  n/er  misslum 
þad  allrabezta,  sem  v/er  eignm,  ef  i'/er  forum  ad  f.  þni  (EHiörl.  i  BTh. 
xxsiv);  Fyrrum  ofl  mer  baudsl  eins  bratt,  \  bom  mér  ei  enn  þá  f.  (det  er 
endnu  ikke  for  Born  al  have  med  mig  at  bestille)  (Fimr.  XIV.  186);  ur 
frelsiskröfum  flíkadi  það  molnm.  del  skiltede  med  Smuler  af  Frihedskrav 
(StSlAndv.  III.  124).  -  2.  (ifr.  2.  flika)  hann  lætur  ckki  i.  s/er,  han 
lader  sig  ikke  bruge  af  andre,  han  gaar  ikke  i  andres  Ledebaand ;  (Ord- 
spr.) til  þess  er  i/e  ad  i.  þvi.    Pengene  er  til  for  at  gives  ud. 


f-lykill   Irfllijld/.,   -Ill;ld>.l   m.   (mus.)   Dasnogle. 

flikki  (-is,  pi.  d.  s.)  Ifllhrjl]  n.  stort  el.  uformeligt  Stykke,  uformelig 
Skikkelse. 

flykkja  (ti)  [flihQal  vt.  I.  klassificere,  ordne,  opstille,  inddele.  -  2. 
refl.  flykk/asl,   stimle  sammen:  /.  ntan  um  e-n. 

flikra  (-U,  -ur)  lfll:gra,  flnkra]  f.,  oftest  i  pi.  flikrur.  1.  (brogede) 
Pletter:  þad  eru  flikrnr  i  Iwilu  ullinni.  -  2.  (Vf.)         1.  flika  1. 

flikróttur  [fll:gro'ihdoo,  ill:k-]  a.  broget,  spraglet,  spættel. 

flyksa  (-U,  -ur)  [fllz  sa]  f.  1.  (tælla)  afrevet  Stykke,  Pjalt,  Las.  -  2. 
Hovisk :  i  þúíum  verdur  hey  ekki  þnrkad  fyrri  en  seint  og  stdar  nieir  med 
þvi  ad  lildra  sinni  flixunni  upp  å  hvörn  þúfnakoll  (Arm.  II.  161).  -  3. 
(sn/óflyksa)  Snefnug.   -  4.  (flikki)  uformelig  Genstand  (]ThMk.  346). 

flyksufjúk   |fllx5ofiu:kl  n.  Snefald  med  store  Snefnug  (BóluHi.   190). 

tflim  (-s)  lfll:ml  n.,  tflim  (-s)  lfli:ml  n.  Spot,  Spotledigt. 

flimleikur  (film  Ieí  goe,  -lEÍko(i]  m.  satirisk  Lystspil:  All  i  grænuni 
s/ó  heilir  f.  så,  er  stndentar  ýmsir  ætla  ad  sýna  (ísaf.   '13,   138). 

flimt  (-s)  Ifllicl,  fllmtl  n.  fl-  (had)  Spol.  -  2.  Sladder,  Skumlen: 
og  þó  íór  í.  þetla  ekki  hátt  (]ThMk.  119). 

flimta  (a)  Iflluda,  fllm  la)  vt.  I.  (hæda)  spotte,  haane.  -  2.  /.  med  e-d. 
skumle:  fóru  hatursmenn  Þormódar  ad  fíimla  med  þad,  ad  hann  slæli  nr 
kaupmannsbúdnnnm  (]ÁÞi.  I.  552).  -  3.  /.  nm  e-d,  brovte  med  n-t  (Af.). 

flimting  (-ar,  -ar)  [fllii  diijk,  film  tiijk]  f.:  hafa  e-d  i  flimtingum, 
skumle  over  n-t,  gore  sig  lystig  over  n-t  (]ThMk.  118). 

flingra  (a)   [flilrgra)  vt.:  i.  e-n  ulan  á  sig,  smykke  sig  med  n-t. 

flingur  [fliij  goo)  a.  flink,  ferm  (Af.). 

flingurverk  [fliijgorvEok]  n.  Snirkler,  Snorkler  (SIÓ1.  '23,  134). 

flipa  (a)  [fil:ba,  fll:pa]  vt.  saare:  /eg  flipadi  mig  á  hendinni;  —  refl.: 
flipasl,  saares:   -    pp.  flipadur  spec.  (bot.)  fliget. 

flipi  (-a,  -ar)  |fll:bl,  fll;pll  m.  1.  (i  hestij  Mule,  Hestemule.  -  2.  (lilil 
skinnpiatla)  Skindlap.  -  3.  (å  sari)  Hudflig. 

flipur  (-urs)  |fll:bae,  fll:poel  n.  Skramme  (jfr.  flipi):  margl  þar  sår 
og  f.  gera  (GKonÆf.  129). 

flyr  (-s)  [fli:r,  flÍQ  s)  n.  --^  fliir,  Forsiringer:  silfrad  f.  (ÓDavÞul.  327). 

flírinn  lfli:rlnl  a.  venlig,  logrende,  slesk:  eins  og  f.  hnndur. 

fliru  bros  [fli:robro:sI  n.  indsmigrende  Smil.  -legur  [-U-qog]  a.  ind- 
smigrende, kælen,  smiskende:  hun  var  ættd  sno  ilýrnleg  vid  þig  (IThMk. 
73);  —  adv.  -lega,  kælent,  indsmigrende.  -læti  |-lai:dl,  -lai:ll]  npl., 
-skapur  (-sgaboy,  -sga  po(i]  m.  Koketteri,  Smisken,  indsmigrende  Lader. 

flis    |fll:s]    npl.    et    Slags    Gamacher,    lavede   af   Skindet   af  en    Havkat. 

flis  (-ar,  -ar)  [fli:sl  f.  (m..  Hornsir.,  fsf.)  1.  Splint:  falla  eins  og  f. 
vid  brol  (rass),  passe  tit  n-t  som  Fod  i  Hose;  hvi  s/e.' þú  flisina  i  auga 
hróBur  þins  ...?  hvi  ser  du  Skæven  osv.?  -  2.  (sneid)  Skive:  væna  i.  af 
feitum  saud  (]ÁÞj.  1 1.  571);  (Talem.)  honum  f/ell  flisin,  han  fik  Broderparten. 

flisa  (a)  lfli:5a|  vt.  skære  el.  rive  en  Splint  af,  klove  i  Splinter,  splintre; 
—  refl.:  flisa:t,  splintres,  kloves:  —  impers.:  þad  flisast  utan  lir  e-u,  n-t 
falder  af  i  Splinter;  —  overf.  n-I  formindskes  stadig. 

^  flisahnifur  {fli:sahvi:voGl  m.  Mikrolom. 

flíshöggva  [fli:s(h)ögva]  vt.  splinthugge. 

flysja  (a)  Iflnsja)  vt.  (af)skrælle,  afskalle:  /.  allan  grassvord  ofan  af 
hrauni  þvi  sem  undir  er  (ÞThLýs.  I.  148);   f.  karlöílur,    skrælle  Kartofler. 

^flysjaberg  [fllisjabEr  k]  n.  (min.)  Basalt. 

tflysjan  (-ar)  [fll:sian|  f.:  f.  /ardepia.  Skrælning. 

flysjungi  (-a,  -ar)  |fll:sjuijrjl,  -juijgaio))  m.     -  flysjungur. 

flysjungs  legur  [fll:sjut]slE'qon|  a.  1.  (huikull)  upaalidelig,  losagtig.  -- 
2.  (sp/álrungslegur)  lapset ;  —  adv.  -lega.  -skapur  [-i]-sga'boe,  -sgapod 
m.  1.  Upaaiidelighed.  -  2.  Lapsethed. 

flysjungur  (-s,  -ar)  {flhsjuijgoQ,  -uijsl  m.  1.  (hvikull  madur)  losaglig, 
upaalidelig  Person.  —  2.  (sp/.itrungur)  Laps. 

fliss  [fils]  n.  1.  (ærslahl^tur)  overgiven  Laller;  Grin  OPork.);  Skogger- 
latter (BH.).  -  2.  (nidurbældur  hlátur)  Fnisen. 

flissa  (a)   [flls:al  vi.  1.  le  overgivent,  grine.     -  2.  fnise. 

flyt  [fliit]   I.  p.  sg.  præs.  ind.  af  fljóta. 

flyta  (ti)  Ifli:da,  fli:tal  vt.  med  dat.  skynde,  haste  med,  paaskynde,  frem- 
skynde n-t:  f.  s/er  (el.  /.  sin  (Af.)),  skynde  sig,  rappe  sig;  flýllu  þ/er! 
skynd  dig!  f.  ferd  e-s,  bidrage  til,  at  en  kommer  hurtigere  af  Sted  (frem); 
f.  fyrir  e-u,  befordre,  fremme  n-t;  f.  fyrir  m.ilinu.  fremskynde  Sagen;  /". 
fyrir  c-m  el.  abs.  f.  fyrir,  hjælpe  en  i  hans  Arbejde,  for  at  han  skal  blive 
hurtigere  færdig;  /.  kinkkunni,  stille  Uret  frem. 

flyti  (fllidl,  fll:ll]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  coni.  af  fljóta. 

tflýti  lfli:dl,  fli:tll  f.  indec.  flylir.  Hurtighed,  Travlhed,  -ferfl  [-fer  3] 
f.  hurtig,  forceret  Reise. 

flytir  (-is)  [fli:dlQ,  fli:llij|  m.  1.  (hradi)  Hurtighed:  /.  l/óssins;  Hast: 
gera  e-d  i  fli'li.  —  *2.  (så,  sem  flytir)   Fremskynder,  Fremforer. 

flytis  auki  [fli:dlsöy;rjl,  fli:tlsöy:íll  m.  det  der  fremmer  Hurtigheden  af 
n-t,  bevirker,  al  noget  gaar  hurtigere  for  sig:  þad  er  enginn  f.  i  því  ad 
kollsigia  sig,  man  kommer  ikke  hurtigere  frem  ved  at  kuldsejle  (Logr.  '15, 
68);  verkal/eltir  mikill  og  f.  -erindi  [-£:rlndlj  n.  Svipærinde. 

flytiskrift  (fli:dlsgrlft,  fli:tl-l  f.  Hurtigskrivning. 

flytis  riss  [fliidlsrls  ,  fli:lls-l  n.,  -spark  |-l-sbark]  n.  i  Hast  nedkradsede 
Linjer:  fyrirgefdu  f.-id.  -verk  (-Is-vEak)  n.  Hastværk,  Hastværksarbejde: 
(Ordspr.)  i.  er  lýtisverk,    Hastværk  er  Lastværk. 

flytja  (flyt;  flutti,  fluttum;  flytti;  flutt)  [flhdia,  fll:tia,  fll:l,  flvhdl, 
flvhdom,  fllhdl,  flvhtj  vt.  I.  I.  a.  (fa!ra  ur  stad,  færa  til)  flytte:  f.  luisgågnin 
i  slofu;  —  i.  á  skip,  skibe  ind,  indskibe;  i.  af  skipi,  skibe  ud,  udskibe; 
f.  inn,  importere,  indføre ;  f.  út,  eksportere,  udføre ;  f.  kerlingar,  slaa 
Smut,   vande:  klilnrnar  flutln  kerlingar  d  vatninu,   Kuglerne  vandede  (strei- 


fly«iandl 


205 


flðajurt 


fode  hen  ad)  Vandfladen ;  byssu  er  flulti  si'ona  skcifl,  el  Gevær,  der  skod 
saa  sUævt  (SlSlAndv.  II.  267);  f.  (biiferlum,  bu)  -~^  flvljasl  (bilferlum):  jeg 
er  flutrtir.  jeg  er  flyttet :  —  (pop.)  i.  logmanninn  (f.  bann  Snorra,  Sigbt<at}, 
forrette  sin  Nodtorft.  —  b.  spec.  =  ferja.  —  2.  i  overf.  Det.:  fore,  bringe, 
flytte,  fremfore  o.  lign.:  /.  e-m  e-d,  fortælle  en  n-l;  það  var  ftull  honum 
sno,  det  blev  fremstillet  saaledes  for  ham;  /.  /om,  bringe  et  Offer;  /. 
erindi,  holde  et  Foredrag:  i.  f\turle$tur,  holde  et  Foredrag  el.  Forelæs- 
ning ;  i.  grein,  bringe  en  ArtiUel ;  f.  kvædi,  oplæse  et  Digt ;  /.  ræðu,  holde 
en  Tale;  /.  m.il,  fore  en  Sag;  /.  mål  IA  þingi),  stille  et  Forslag  (paa 
Altinget).  -  3.  ppr.  fhtjandi:  ')  (ifr.  I.  b.)  það  er  ekhi  f.  i  dag,  i  Dag 
er  Floden  iUke  til  at  sætte  over;  ')  bann  er  ekki  f.,  han  er  ubrugelig  som 
Matros  (SI.).  -  II.  refl.  flyljast.  flytte,  flytte  bort:  /.  biiferlum,  flytte; 
i.  fram  ríð  e-ð  el.  af  e-u,  underholde,  ernære  sig  ved  n-t. 

flytjandi  (-a,-  endur)  [fll:diandr,  fli:t|andi,  -i  ndotjl  m.  1.  flutnings- 
tnaðiir.   •     2.  (mat.,  naut.)  Transportor. 

flvtjanlegur  |fli:djanlE  qoe,  fll:tian-|  a.  1.  (f.vranlegur)  flyttelig,  trans- 
portabel.  -  2.  (breftilegur)  relativ  (Auðfr.  14). 

flytur  [fll:dos,  fll:togl  fpl.  overflodige  Undsltyldninger,  tomme  Udflug- 
ter :  fara  undan  með  flytum,  undskylde  sig  med  tomme  Ord,  holde  en  til 
bedste  med  t6mme  Fraser;    með  soddan  h/egama  og  flytum  (]MPisl.  114). 

flytur  |fli:don,  fli:toel  fpl.  (BH.)  =.=  flytur. 

1.  fljetla  (-U,  -ur)  (fljthdal   f.   Flætning. 

2.  fljelta  (a  el.  (sj.)  i)  (flithda]  v.  1.  vt.  flælte.  -  2.  (om  Heste)  ;  ri.v/.i. 
fljettingslindi  |fljchdir)slln  dl)  m.  flættet  Baand. 

fljettingur  (-s,  -ar)  [fljehdirigoQ,  -iiisl  m.  (Haar-)Flælning ;  flættet  Reb. 
fljettuband  [flJEhdoban  t|  n.  1.  a.  flættet  Baand.  —  b.  spec.  Haarbaand. 

-  2.  pi.  lljettubönd,  (metr.)  en  Art  ferskeylt  (s.  d.  O.)  med  forskellige 
Variationer,  ogs.  kaldt  frumhent,  frumhent-tykiad  og  skothent-lyklað ;  de 
særlige  Kendetegn  er  Anbringelse  af  Rimbogstaver  i  1.  og  3.  Linjes  3.  og 
5.  Stavelse,  i  2.  og  4.  Linjes  I.  Stavelse,  samt  Helrim  i  3.  og  5.  Stavelse 
i  1.  og  3.  Linje  og  undert.  ogs.  i  2.  og  4.  Linjes  3.  Stavelse.  Ekspl.:  Vidt 
stikla'  og  vira  slód  vek  eg  enn  til  spfalia;  I  skolbent-lyklad  skyr  ogfróB 
sháldin  braginn  kalla  (SBrLikafr.  19.  1);   Ritasl  l/óðin  réllu  hånd  ',  reikna' 

rinir  galla,  I  fær  nti  þjóðin  fliettubofld  j  frumhent  hirtir  kalla  (HSig.  80). 
fljóO  (-s,  pi.  d.  s.)  |njo":ðl  n.  Kvinde. 

fljót  (-S,  pi.  d.  s.)  Ifljo ■:(,  fljo .  ts,  fljo.s  1  n.  1.  (á)  Flod.  -  2.  (breiður, 
siraumlygn  kafli  i  å)  bred  og  stille  Del  af  en  Flod  (Vf.,  SI.). 

fljóta  (flyt,  fljotum;  flaut,  flutum;  flyti;  flotiS)  |fljo':da,  (ljo'':ta, 
fli:t,  fljo":dom,  fljo'':tom,  flöy:t,  flV:dom,  flV:tom,  fll:dl,  fll:ll,  flo:dli, 
ílo:tlíl  vi.  1.  a.  flyde:  og  skraulbúin  skip  fyrir  landi  1  flutu  meB  frilasta 
lid  (IHall.  39);  -  impers.  hjer  flytur  fad),  her  er  det  dybt  nok  (for  Baaden).  - 
b.  i  overf.  Bet.:  ikke  synke,  bjærge  sig:  (Ordspr.)  flytur,  meðan  ekki  sekkur, 
lad  det  gaa  saa  længe  del  kan,  endnu  er  man  ovenpaa :  f.  a  e-u,  holdes 
oppe  af  n-t;  —  ogs.  overf.:  slippe  ved  Hjælp  af  n-t:  það  var  eg,  sem  á 
sidasta  þingi  let  Flensborgarskólann  lifa  —  skólinn  flaut  (slap  igennem)  þa 
i  minu  atkvædi  (Alþ.  'II,  B.  II.  lOO);  /.  upp,  komme  op  til  Overfladen: 
(Ordspr.)  flytur  upp,  þótl  fari  i  kaf  (SchMál.),  (egl.  man  hæves  op  igen, 
selvom  ned  man  synker)  saa  længe  der  er  Liv,  er  der  Haab.  —  c.  i  forsk. 
Forb.:  f.  af,  folge :  af  þvi  fiyiur,  ad  .  .  .,  Folgen  deraf  bliver,  al  .  .  .;  f. 
med,  komme  med:  lofadi  hann  ...  farlausum  manni ad  f.  med  binuni  tólfta 
(■JÁÞj.  I.  232).  —  2.  a.  flyde,  rinde,  strömme:  valn  flytur;  þad  flaut  med 
lista.  Vandet  gik  op  til  Rælingen  (paa  Grund  af  ai  Baaden  var  svært  ladet). 

—  b.  /.  r  tårum,  græde  sine  modige  Taarer,  smælte  hen  i  Taarer;  flaut 
hann  allur  i  tårum,  hans  Ansigt  var  badet  i  Taarer;  A/er  fiyiur  alt  (lit)  i 
uatni,  her  er  en  fuldstændig  Oversvo.mmelse. 

fliótaskrift  |fljO":dasgrlf  t,  fljo'>:ta-|  f.  1.  (hradskrift)  gotisk,  kursiv 
Skrift.  -  2.  Hastværksarbejde:  þad  er  heldur  f.  á  því,  det  er  udfort  med 
lovlig  meget  Hastværk. 

fljót  búinn  (fljO"  tbu  in)  a.  hurtig  færdig,  t-fangi  l-fauijijll  a.  som 
griber  rask  til  n-t:  /.  råds,  som  hurtig  fatter  Raad.  -farinn  |-fa  rin)  a. 
som  tilbagelægges  med  Hurtighed,  •fenginn  (-fiiijijl«)  a.  som  erhværves 
(el.  opnaas)  hurtig  og  let:  þar  var  heyskapur  f.  -fundinn  l-fvndln]  a. 
hurtigt  funden:  (Ordspr.)  flialfundid  kann  fljott  ad  lapast  (O'].),  hurtigt 
faaet,  hurtigt  gaaet.  -fær  (-fai  r|  a.  ubesindig,  tilböjelig  til  forhastede 
Handlinger  el.  Slutninger,  fremfusende:  f.  inadur,  Fusentast;  vertu  ekki 
svona  f.,  skynd  dig  ikke  saa  meget,  tænk  dig  bedre  om.  -færinn  [-fairln] 
a.  I.  -  fljåtfær.  —  2.  (fliótvirkur)  som  arbejder  hurtig:  ..manna  fljotfærn- 
.islur  vid  ritgjðrdir'  (EinBjarn.  cil.  i  Eimr.  XIV.  182).  -færni  l-fai(r)dnl| 
f.  indec.  Ubesindighed,  Overfladiskhed,  Forhastelse,  Overilelse,  -faern- 
isigiskun  |-fai(r)dnlsau;i|lsgon|  f.  overilet  Gisning.  -gerSur  |-i|tr3oi>l  '■ 
let  at  udfare:  (Ordspr.)  F.ilt  er  bædi  fliólgert  og  velgert,  hvad  der  er  let 
gjort,  er  sjælden  vel  gjort  (Eimr.  X.  140).  -gripinn  |-grl  bin,  -gri  pin]  a.: 
ekki  er  fl/ótgripid  til  e-s,  n-t  kan  ikke  i  en  Fart  skaffes  til  Veje;  allir  vita 
ad  sem  stendur  er  ekki  fljotgripid  til  6—7000  kr.,  sem  standa  i  húseign  i 
Reykjavik  (Alþ.  'II,  B.  11.607).  -hagoröur  (-(h)a  qorðod  a.  som  hurtigt 
lauer  Vers,  som  har  let  ved  at  digte,  -huga  |-(h)v  qa]  a.  indec.  ilsindet: 
hann  er  f.  -hugsaSur  (-(h)v>;saOoo]  a.  forhastet,  -legur  [fljo  •:dleqoi>, 
fljO':t-l  a.  1.  (fljalur)  hurtig.  —  2.  (fliótt  unninn)  hurtig  udfort,  som  tager 
ringe  Tid :  íljótlegt  verk.  Arbejde  der  kan  gores  hurtigt :  f.  uppdrJitur, 
skitseret  Tegning;  —  adv.  -lega,  hurtig,  rask.  -leiki  |-1eíI)I,  -leiiil|  m., 
-leikur  (-»)  (-kigoc,  -Ifikoel  m.  Hurtighed,  -leikinn  [-Iti  ijin,  Iciltlnl 
A.  hurtig  i  Vendingen:  bædi  fimur  og  fl/atleikinn  ad  þvi  verki  QThMU.2\S). 
-lesinn  |-If  sin]  a.  hurtig  læst.  -lyndur  (-llndad  a.  hidsig,  opbrusende, 
-lyst  (-list)  an.  hurtig  beskrevet,  let  at  beskrive:  ánni  er  f.  -læti  |-laidl, 
-lai  tl)  n.  Ilsindethed.  -mæltur  [-maiWoel  »•  !•  som  er  hurtig  i  sin  Tale, 
snartalende:  hann  er  ósköp  f.,  han  taler  forfærdelig  hurtig.  -  2.  an.  (metr.) 


fljótmaelt  =  dverghcnda.  -orfiafiur  [-oröaöoe]  a.  hurtig  affattet,  -ráður 
1-rauöoel  a.  1.  som  hurtig  fatter  Beslutning,  som  let  finder  paa  Raad, 
snarraadig:  gud  er  bædi  f.  og  gódrádur;  —  (Ordspr.)  fair  eru  fljåtradir  og 
góðrádir,  at  give  baade  hurtige  og  gode  Raad  er  ej  hver  Mands  Sag ;  jfr. 
godt  Raad  vil  have  god  Tid;  hovedkulds  Raad  er  tit  halslos  Gerning.  — 
2.  (fljåtfær)  fremfusende,  ubetænksom,  overilet.  -raeBi  (-raioll  n.  Ube- 
tænksomhed, Overilelse,  -sagöur  |-f-saqOoQ,  -sagöool  a.  hurtig  sagt;  — 
an.  fljótsagt  som  adv.,  kort  sagt:  eg  þekti  engan  niann  .  .  .  eda  f.  ekkert 
af  þvi,  sem  fyrir  augu  bar  (HermlDr.   152). 

fljóts  bakki  |fljo'>s  bahfji]  m.  Flodbred.  -dalshjeraS  |-dalsf]£:r3d]  n.  npr. 
(el.  Hjerad)  Egn  paa  Ostlandet,  -dælingar  (-daililjgae),  -dælir  [-dai  lin] 
mpl.  Indbyggerne  af  Fljalsdalur  (en  Dal  paa  Østlandet),  -hliö  |-(h)).i  3]  f. 
npr.  Egn  i  Rang.irvall.isysla.  -hlifiingur  (-s,  -ar)  l-(h)Xi  Siijgoy)  m. 
Mand  fra  Fljótshlid. 

fljót  sjeður  [Íljo":tsie-0ot3]  a.  let  at  indse,  -skarpur  [-sgaoboi)]  a. 
vældig  begavet:  lijeldu  þvl  allir  ...  .id  hann  va-ri  f.  og  f!ngl,TS  OThMk. 
404).  -skreiGur  [-sgrsi-ðog]  a.  hurtig  lobende  (om  Skibe),  -sprottinn 
1-sbrohdln]  a.  som  hurtig  vokser  til :  þar  er  fljótsprottið,  der  vokser  Græs- 
set hurtig,  der  er  yppig  Græsvækst,  -stigur  {-sdiqoo]  a.  som  gaar  rask: 
rjettvaxinn  og  f.  -tekinn  [flio"t£(jl«,  -te'^In]  a.  1.  hurtigt  erhværvot  el. 
opnaaet :  f.  heyskapur  (grodi).  —  2.  som  man  bliver  let  el.  hurtig  Venner 
med:  hann  er  ekki  f.  f-tækur  [-taigoo,  -taikoijl  a.  lærenem,  -unninn 
[flJ0":dYn'In,  flio":t-l  a.  hurtig  og  let  at  bearbejde:  jörðin  verdi  fljót' 
unnari  til  slåtiar,  Græsset  kan  lettere  slaas  (Andv.  I.  139). 

1.  fljótur  (-s;  -ar,  -ir)  lfljo":do(),  flio':tool  m.  I.  Trækar:  0//  keröld 
små  og  stor  kaitast  fljotar  (ÁM.  226a,  8vo);  spec.  (næturgagn)  Natpotte 
(Skaft.).  -  2.  (dufl)  Boje  (Sch.). 

2.  fljótur  [flio":dotJ,  fljO":tac]  a.  1.  a.  hurtig,  rask:  f.  å  fæti,  rask  til 
Bens;  f.  nti f  skynd  dig!  —  b.  overf.:  f.  á  sjer,  overilet,  tilbojelig  til  at 
forlobe]  sig;  f.  tit,  som  ikke  betænker  sig  længe,  som  straks  er  villig: 
hann  var  f.  til  ad  verda  vid  bon  minni.  —  2.  an.  fljott  som  adv.  (comp. 
fljótar(a),  superl.  fljótast}:  a.  hurtig:  gerdu  þad  f..  gor  det  hurtig,  skynd 
dig  at  gdre  det;  f.  á  ad  tita.  ved  förste  Ojekast ;  þeir  tóku  ekki  f,  ttndir 
það,  de  var  ikke  meget  villige  til  at  gore  det ;  sem  ftjotast,  hurtigst 
muligt.  —  b.  (mus),  allegro,    hurtigt ;    fremtir  fljott,  allegretto,    ret  hurtigt. 

fljót  virki  |flio":dvliiiji,  fljo  ■:t-l  f.  indec,  -virkni  l-vlogni]  f.  indec. 
Hurtighed  i  et  Arbejdes  Udforelse,  Hurtighed,  Raskhed,  Raphed.  -virkur 
[-vlQgocl  a.  hurtig  til  Arbejde,  raphændet :  hann  er  nijog  f.,  han  arbejder 
meget  hurtigt,  hans  Arbejde  gaar  rask  fra  Haanden. 

fljúga  (flýg;  flaug,  tfl6,  flugum;  flygi;  flogið)  [flju:(q)a;  i\\:q:  flðy:?, 
flo":,  flY:qom,  fli:jl;  floi:ilil  vi.  I.  fiyve:  f.  upp,  lofte  sig  fra  Jorden : 
fttglinn  flaug  upp;  -  enginn  kemst  þar  yfir  nenia  fiigtinn  fljúgandi,  der 
kommer  ingen  over,  undtagen  do  flyvende  Fugle  (f.  Eks.  om  et  hojt  Bjærg, 
der  ikke  er  til  at  bestige).  ■  2.  overf.  a.  f.  á  e-n,  fare  los  paa  en ;  —  refl.: 
ftjtigast  J,  brydes,  slaas.  —  b.  flyve,  spredes  omkring  el.  lign.:  iieistarnir 
ftugu.  Gnisterne  flðj  omkring;  e-d  ftygur  fyrir,  n-t  rygtes:  htin  hafdi 
heyrt  einhverjar  slarksögur  f.  fyrir  um  Þorslein  (JTrHeið.  IV.  15);  lála  f. 
fyrir,  udsprede  et  Rygte,  lade  skimte  igennem :  let  jafnframt  f,  fyrir,  ad 
ekki  mundi  hér  vid  standa  (Ing.  '12,  189);  nti  ftygur  um  hann,  nu  bliver 
han  bange;  e-d  ftygur  tit,  n-t  finder  rivende  Afsætning;  f.  sem  etdur  i 
(um)  sinu,  spredes  som  Hedebrand,  spredes  med  Lynets  Hastighed ;  e-m 
ftygur  afrant,  en  flyver  fremad,  kommer  hurtigt  fremad  :  okkur  flaug  åfram 
þá  vid  voruin  ad  slå  i  rennslétla  litvettinuni  (Arm.  II.  162).  c.  om  pludse- 
lig stikkende  Smærie  el.  Betændelse  (jfr.  flog):  þad  flaug  undir  ána  (kiinaj, 
Malkefaaret  (Koen)  fik  en  pludselig  og  akut  Vvcrbctændelse,  Vveret  svul- 
mede pludselig  op.  —  3.  part.  a.  ppr.  ftjtigandi  som  adj.  el.  adv.:  ')  fly- 
vende: fugtinn  kom  ftjtigandi;  ^)  ftjtigandi  halt:  overmaade  glat:  Stor- 
grytid  var  sytad  titan  og  ftjtigandi  halt  (QFrE.  89);  ftjtigandi  gaiadur: 
glimrende  begavet ;  Itann  var  ftjtigandi  hagnia'ttur,  han  var  en  glimrende 
Verskunstnor,  han  havde  umaadeiig  let  ved  at  lave  Vers  (digte)  (Eimr. 
XII.  115).  b.  pp.  ftoginn,  flöjet  bort:  fttglinn  er  Hogiiin,  Fuglen  er 
flöjel,    ogs.  overf.  om  Personer:  han  er  borte  (væk). 

1.  flo  (-ar,  ftaer)  |flo":,  flai:r|  f.  1.  (zooi.)  Loppe:  vera  eins  og  f.  ,i 
skinni,  være  stadig  i  Bevægelse,  være  aldrig  rolig.  —  2.  (heyfto)  tyndt  Lag 
af  n-l  (is.  Ho). 

2.  fl6  [flo":]  1.  og  3,  p.  sg.  imp,  ind.  af  fljúga. 

1.  fl6a  (a)  [flo":al  vt.  opvarme,  koge:  f.  nijðtk,  koge  Mælk;  —  overf.: 
f.  e-ni  heitt,  maale  en  Skæppen  fuld;  —  pp.  ftóadur,  ')  kogt:  floud  nijalk 
(bruges  ogs.  om  kogt  Mælk  efter  at  den  er  blevet  kold);  *)  overf.  varm  : 
hann  er  ekki  ítóadur  lili  ntina  (SI.,  Af.). 

2.  flöa  (Oi)  |flo:a|  vi.  1.  (streyma)  flyde,  slriimme;  þad  flair  tit  tir  e-u, 
n-t  slrommer  over;  en  hrauntedja  flair  tit  tir  sprungnin  á  báda  vegu  (ÞTh. 
Lys.  II.  70);  þad  ftóir  tit  lir  pottlnuni.  Gryden  koger  over;  (Ordspr.)  fyr 
er  fult  en  tit  tir  (el.  af)  floi,  der  skal  Maade  med  alting.  —  2.  strömme  over 
med  n-t,  svömme  (sejle)  i  n-t;  gStfid  flódi  i  vatni,  Gulvet  sejlede  i  Vand; 
f.  i  tårum,   svömme  i  TaaVer,   være  badet  i  Taarer,    være  oplost  i  Taarer. 

flóabálur  (flo ':abau:dan,  -bau:lon|  m.  Baad  der  besðrger  Kyslfarten  i 
de  större  Bugter. 

flóabil  |flo":abl:t)  n.  Loppestik. 

fl6a  (erOir  |fIo':afrr  Blul  fpl.  Kyslfart  i  de  starre  Bugter,  -fifl  |-fib  /.] 
n.  (egl.  Nar  fra  Floi,  se  ftåi  3.)  -Molbo-,  -flesja  [-flc:sial  f.  flad,  sum- 
pet Myrstrækning. 

flóa  friBur  (flo":afrl:3oc>|  m.  i  Talem.:  þad  er  hvergi  (el.  atdrei  el. 
enginn)  /.,  der  er  ingen  Fred  eller  Ro.  'ger  [-(ir.:r]  n.  Masse  Lopper: 
þegar  fftsins  ftyksuhtid  I  ftiagerid  rifur  (M].  I.  157). 

fl6a  jurt   [flo':ajva  l|   f.   (bol.)  ferskenbladet   Pileurl   (polygonum  persi- 


flóamafiur 


206 


flotapottur 


caria).  -maður  |-ma:Oo,j)  m.  Mand  fra  Flól  (%QÍIói3.).  -met  I-mf:tl  npl. 
frosne,  sammenfiængende  Mosstykker  paa  og  mellem  Klipper  (51.). 

flóarbit  |flo':arbr;ll  n.  ^  flóabit.  -urt  |-Yetl  f.  —  flóajurt. 

flóa  silungur    [flo":asI:lui)gogl    m.    (Mýu.)  bleikja    (salmo    alpinus). 

-skitur  l-sr/i:dop,  -sijiitou)  m.  (GrFugl.)  ^  sefönd.  -straumur  |-sdröy:m- 
on\  m.  -  -  Golístraumur,  Golfslrðmmen.  -stör  l-sdö:r)  f.  (bot.)  Dynd-Star- 
græs (carex  limosa).  -tjörn   |-tiördv,  -tiöd  v)  f.  Kær  (GFHh.   107). 

flóð  (-S,  pl.  ds.)  lflo'.:ai  n.  (t-ar,  -ar  (t.))  1.  Oversvömmelse:  flóSiB 
mikla  --=  si'ndafléðið.  Syndefloden.  -  2.  Flod,  Flodtid,  Höivande;  f.  og 
f/ara:  —  slá  undir  f/áð,  slaa  Ho  ved  Ebbetid,  som  skal  drive  i  Land,  naar 
Havet  stiger  (Hf.);  fara  !  f.,  ')  ved  Hbjvande  trække  Ho  i  Land,  der  er 
slaael  ved  Ebbelid  (Hf.);  ')  f/e  fer  i  f..  Faar  bliver  overraskede  af  Hoj- 
vande  og  omkommer.  -  3.  {sn/ðflóð)  Lavine,  Sneskred.  -  *4.  (sæt)  Hav; 
Hóða  leiflurs  gnå.  Kvinde  (BoluHj.).  -  fS.  (ff/o')  Flod,  Elv.  -  6.  (tjörn) 
Kær  (Arn.).  -   7.  i  Talem.:  fera  !  flóSi  e-s,  staa  under  ens  Deskyttcis 


(ASkaft.),  -mækir  | 
nekur  |- 


MljlO, 


goQ, 


■  Höiv 

r.    -punfur 

ilanddreven, 

ost]  f.,  oftest 

c),    -seti 


I.)  Qli, 


flóða  mekur  [flO":öamE:go(>,   -mf 
-mai:6le]  m.  (Af.)  =    flóðarmækir. 

tflóðar  mál  |flo ":Sarmau:/!  n.       flæOarmál. 
oijl    n.    (Hf.),    -mikur    l-ml:goo,    -mI:kool    n.  (Hf.),    -mækir    |-mai:rjle, 
-mai;til(3l  m.  sværdforract  Isstribe  el.  Istap  (Af.). 
flóðastör  |flo";Basda:rl  f.         tjarnastör. 

flóð  bylgia  (flo'S  bllijal  f.  Flodbolge.  -brestur  I-brtsdoy]  m.  Ström- 
kæntring.  -burðarland  |-bYrOarlan  t]  n.  sammenskyllet  Land.  -cngi 
|flo";Ofiijljll  n.  sid  Eng.  "-fiskar  [flo"D  flsgaf]  mpl.  Havets  Fiske  (Milt. 
209).  -flytur  l-fli  dot),  -fli  logi  m.  (Skaft.)  sefönd.  -gar8ur  |-gar3ool 
m.  Dæmning,  -gátt  l-gauht]  f.  Sluse,  -gáttarbil  [-gaufidarbl:/]  n.  Sluse- 
kammer, -gáttarfoss  [-gauhdaofos  )  m.  Slusefald.  -gáttir  l-gauhdln)  fpl. 
Sluseværk,  -geimur  [-(jii  raoij]  m.  Havets  umaalelige  Rum.  -girOa 
I-r|lrðal  vt.  inddæmme,  -girðing  l-ijlrðinkl  f.  Inddæmning,  -hår  |flo":þ- 
■(h)aur)  a.  med  hoi  Vandstand;  það  er  flóðhált  {dag,  det  e. 
Dag.  -Ickur  [floiS  Irgoo,  -It  koii)  a.  (SI.,  Vf.)  -  hripleku 
l-pYddog,  -psntogl  m.  sikjakornpuntur.  -rek  l-rE-k)  n. 
bolgeformet  Hodynge  ved  Bredden  af  et  Kær  (Arn.).  -rost  [- 
i  pl.  flóðrastir,  bolgeformede  Hodyngcr  (efter  en  Oversvöm 
I-SE  dl,  -SE  tl|  m.  (SI.),  -skitur  |-s(|i  doo,  -siji  tog)  m.  -  sefönd.  -töflur 
1-töblogl  fpl.  Tidevandstabeller.  -votur  [-vodoc,  -vo  ton]  a.  drivende 
vaad,  dugoversvommet :  Oti  hafdi  rignt  og  l'ar  ílóðvott  á  (der  laa  Dug 
over  det  hele)  (Eimr.  XXV.  209).  -öld  lflo.;ðöltl  f.  Diluvialperiode. 

flog  (-s,  pl.  ds.)  Iflo:?,  flozsl  n.  (med.)  pludselig  akut  Smærte,  epi- 
leptisk Krampe,  Anfald,  Ligfald. 

floga  gigt    lflo:qarjix  t)  f.    Flyvegigt.    -gull  l-gvd  /.)  n.    1.  (n 
merguld,   Katteguld.   —  2.  (glitrandi  gull)  funklende  Guld. 
tflogall   |flo;qad).l  a.  letbevægelig,  væver. 

floga  veiki    |flo:qavFÍ:r,i,    -veí:!;!)    f.  (med.)   Epilepsi,    Faldsof,    Ligfald. 
-veikur  [-vEÍ:gog,  -vEÍ:kon|  a.  epileptisk,   -verkur  l-vEngog)  m.  pludse- 
lig akut  Smærte,  is.  rheumatisk  Smærte,  Gigtsmærte,  Flyvegigt. 
floginn  [floi;jin]  pp.  af  fljúga. 

flói  (-a,  -ar)  jflo":!)  m.  1.  {slår  fjorSur)  Bugt,  Havbugt,  stor  Fjord.— 
2.  imýrarflói)  Sumpstrækning,   Flom.  —  3.  npr.  Flói,   Egn  i  Arnessýsla. 

flóka  biti  |flo":gabI;dI,  flo":kabI:tll  m.  Mundfuld  Æg(gehvide):  Svo  gaf 
eg  henni  eflir  5  egg  að  oruerpinu  meðtöldu,  þri  ekki  langaBi  mig  i  flðka- 
bita  þaim  (GFrUbl.  31).  -fullur  1-fvd  log)  a.  ti.  Iflakmn)  indviklet.  -  2. 
Iskýþrungmn)  fuld  af  regntruende  Skybanker,  -hattur  l-hahdog)  m.  Filthat. 
-húfa  [-hu:al  f.  Filthue.  -sky  |-s(|i:l  n.  skýflóki.  -skor  |-sgo.:rl 
m.  Filtsko.  -stakkur  |-sdahgogl  m.  vid,  kort  Fillkappe.  -trippi  I-trlhbll 
n.  ung  Hest  med  pjuskede  HÍar  (som  er  i  Færd  med  al  fælde  Haar); 
--  overf.  om  Personer:  hun  er  mesta  f.,  hun  er  en  forfærdelig  Vildkat. 
-lilpa  |-u>.ba,  -ul  pa]  f.  ærmelos  Filtkappe. 

flóki    (-a,    -ar)    |flo":C|l,    flo..:M,    fIo";ga(g),    flo":ka(n)l    m.    1.   (flækja) 
Indvikling,   Forvikling:   (Ordspr.)  þú  erl  fullur  af  flakum,  sem  fjandmn  af 
krókum    (G].),    du    er    fuld  af  Indviklethed  som  Fanden  af  Svig  og  Kneb. 
-  2.  a.  Filt,  jfr.  flókahallur.  -  b.  spec.  sammenfiltret  Uld,  jfr.  ullarflåki. 
-  3.  iskýjafláki)   Skybanke.  -   4.  (smáliiða)  lille  Flynder:   ro.7,  råa  fiski- 
sker,   I    f.  þar  m8  bolninn  er.  —  5.  (eggiahi'ita)  Æggehvide. 
flókinn  |ílo»:(iln,  flo":lilnl  a.  indviklet,  forviklet. 
flokka  (a)  Iflohga)  vt.  gruppere,  inddele,  klassificere. 
tflokka  b6k    [flohgabo  ■:kl     f.     Salmebog    i    flere    Afdelinger    (.flokkar), 
forste    Gang    trykt    i    sin    Helhed    i  Aar    1780    (ITrSkaft.   I.   13).    -dráttur 
l-drauhdon]    m.    I.    (rfeiViir   milli  flokka)   Partistridigheder.   -    t2.  {flokkar, 
I.  d.  hermanna)  Partier,  Krigerskarer,  -kergja   |-ljEr  (ja)  f.  Partifanalisme, 
Partiraseri,    -rigur    [-ri:qogl    m.    Rivning    imellem    forskellige    Partier  el. 
Klasser,  Æmulation.  -skifting  (-sijlfdiiikl  f.,  -skipun  |-srjl;bon,  -si|l:panl 
f.  1.  (.skifhns  i  flokka)  Inddeling  i  Klasser,    Klassificering.  -  2.  (j  þingi) 
Parlislilling.   -vig  1-vi:,]   npl.   Guerillakrig,   Friskarekrig. 
flokkfylgisandi  Iflohkfllfjlsan  dl]  m.  Partiaand. 

flokks  blað  Ifloz  sbia  a.  flohks-]  n.  Partiorgan,  -bróöir  j-bro"  ðlg]  m. 
Partifælle,  -brot  l-brot]  n.  Fraktion  (af  et  Parti),  Parligruppe.  -dráftur 
l-diauhdog]  m.  Partivæsen,  Partistridigheder:  hver  skolun  af  flokksdrælli 
holl  (StStAudv.  111.  17).  -foringi  |-fo  riijrjl)  m.  Anforer  for  en  Skare. 

flokkskyldur    |flohksi|lldogl    a.  som  har  Forpligtelser  overfor  et  Parti, 

er  afhængig  af  et   Parti :  það  er  ómögulegt  ad  hugsa  sier  ad  nokklir  ráðherra 

.  .  .  hi'að  f.  sem  hann  er,  fari  að  niðurlægja  háskóla  i'orn    (Logr.   '15,  30). 

flokks  maöur    |floxsmaðog,    flohks-]    m.    Tilhænger,    Partitilhænger. 

-mål   1-mau  /j   n.   Partisag.   -mark  l-maok]   n.  (i  bak)   Klassemærke. 

flokk  sigur  Iflohkslqog,  flo-/.  -1  m.  Partisejr,  Partitriumf,  -stjóri 
l-sdjo"  rlj  m.  Anforer  for  en  Skare  el.  Parti. 


flokkstrygS   |floy  strlqð,   -trlgþ,  flohks-)  f.  Troskab  mod   Partiet. 

flokksöngur  [ilohksbyljgog)   m.   liundsang. 

flokkun  (-ar,  -anir)  [flohgo/i,  -anlg]  f.  Gruppering,  Inddeling. 

flokkur  (-S,  -ar)  (flohgog,  flo/.  s,  flohks]  m.  1.  (hópur)  Hob,  Flok: 
fel  eg  það  honum,  sem  hefndin  til  heyrir,  ad  kjósa  hann  ur  flokki  (ramme 
ham)  (Myrd.  279);  (Talem.)  mega  djarft  (gill)  ur  flokki  lala,  have  Ret  til 
at  sige  sin  Mening  frit  og  dristigt ;  Hann  var  á  samkomunni  en  eg  ekki, 
svo  ad  hann  må  djarft  ur  flokki  lala  (Ísaf.  '19,  15).  -  2.  (f.  d.  þing- 
flokkur)  Parti:  ffUa  flokk  e-s,  slutte  sig  til  en.  -  3.  (nat.  og  alm.)  Klasse 
(classis):  firsta  flokks,  forste  Klasses.  -  4.  {þáttur)  Akt  (i  et  Skuespil). 
—  5.  (kvædafhkkur)  Digt,  is.  episk  Digt  i  flere  Afdelinger;  spec.  (hálíða- 
Ijål)  Kantate. 

flókna  (a)  [flo^hgna]  vi.  1.  blive  indfiltret,  komme  i  Uorden:  neiid, 
bandid  floknar.  —  2.  blive  forviklet,  vanskelig  at  finde  Rede  i :  nu  þi'ktr 
m/er  målid  vera  farid  ad  f. 

flón  (-S,  pl.  d.  s.)  [flo":n]  n.  Daare,  Taabc,  Dumrian,  Asen. 

flóna  (a)  [flo':na]  vi.  1.  (flóast)  blive  kogt  (om  Mælk);  -  ogs.  refl. 
flånast  (BreiOd.).  —  2.  (þiðna)  ta :  en  um  vorid  !  påskaviku,  þá  flónað 
var  i  deplum  (JMPisl.  122). 

flónræði  (flo'n  rai  ðl]  n.  Tosseregimenle  (Alþ.  "11,  B.  II.  891). 

flóns  hattur  Iflo-n  s(h)auhdoo]  m.  Taabclighed,  Daarskab.  -haus 
[-(h)öys]  m.  Fæhoved,  Faarehoved,  Dumrian. 

flónska  (-u)  [flo  m  sga]  f.  Daarskab,  Taabelighed,  Dumhed. 

flónskast  (a)  (flo-n  sgast]  vrefl.  dumme  sig:  /.  til  e-s,  være  saa  dum 
at  göre  n-t:  nienn  fari  ad  flónskast  til  ad  lala  rikid  ...  gripa  fram  ffrir 
hendurnar  ,i  þeim  (ÁBiI9.öld  330);  f.  á  c-u,  dumme  sig  i  n-t. 

flónskugóðsemi  [flo -n  sgogo'D  seml]  f.  Tossegodhed. 

flóns  sagnir  [flo  n  sagnig]  fpl.  Sagn  om  Tosser  OAÞj.  II.  525).  -æöi 
[flon  sai  ðll  n.  Narrevæsen. 

1.  flor  (-s,  -ar)  [flo":r,  flo"g  s)  m.  Grebning;  moka  ílórinn,  ogs.  overf. 
udfore  et  mindre  appetitligt,  men  nodvendigt  Arbejde. 

2.  tflór  (fló,  flótt)  |flo":r,  flo":,  flo"ht]   a.  oploet. 

1.  flora  (-U,  -ur)  [flo":ral  f.  (GrFugl.)  1.  -  sefond.  -  2.  Benævnelse 
paa  en  Ko,  is.  en  der  ved  Fodselen. har  ligget  i  Grebningen. 

2.  flora  (a)  [flo":ra]  vt.  brolægge  (is.  en  Stald). 

flórgo6i  [floTgoOl]  m.  sefond.  -hclla  [flo":g(h)edla]  f.  flad  Sten 
I  Grebningen  i  Kostalden. 

fI6ri  (-a,  -ar)  [flo  :ri]  m.        flórgoöi. 

flórina  (-u,  -ur)   [flo.':ri  na]  f.   Florin,  Gylden. 

fl6r  kyr  [flo"g  l-.i  r]  f.  en  Ko,  som,  naar  den  ligger  i  sin  Baas,  gærne 
ligger  med  Bagdelen  og  Halen  uden  for  samme  paa  Grebningen;  (Ord- 
spr.) vida  sletlir  ílórkýrin  halanum,  egl.  Grebningskoen-  slaar  til  alle 
Sider  med  Halen,  bruges  om  en  Person,  som  blander  sig  i  ham  uvedkom- 
mende Ting.  -leggja  [flo'r  Ieij  a]  vt.  brolægge;  -  pp.  flórlagdur,  belagt, 
brolagt:  lorg  og  slræli  sjeu  flórlögd  (Eimr.  1.  62);  bæjardyragongin  nu 
oft  flórlögd  med  eintåmum  drumbum  (ÞThFcrð.  II.  51).  '-sokka  [flo"e- 
sohga)  f.  Kvinde,  der  har  Staldströmper  paa  (jfr.  1.  ffo'r)  (om  Orýla) 
(ÓDavÞul.   119).    -slokkur  [-sdohgog]  m.  Kanten  af  en  Grebning. 

flos  [flo:s]  n.  1.  (slor)  Fiskenes  Indvolde.  -  2.  Plys,  Flos,  jfr.  f.  Eks.: 
íloshúfa,    flossessa. 

1.  flosa  (-U,  -ur)  iflo:sal  f.  (bot.)  Skæl. 

2.  flosa  (a)  [flo:sal  vt.  flosse:  hnakkur  ...  med  flosadri  sessu  (Eimr. 
XII.  101). 

flosalegur    [flo:salt  qog]  a.  letsindig,   upaalidelig,  losagtig  af  Udseende. 

flos  belti  |flo:sbE?.dl|  n.  Plysbælte.  -hliO  [-(h)>.I  3]  f.  Laadside.  -húfa 
|-(h)u  al   f.   Plyshue. 

Flosi  (-a,  -ar)  |flo:sl]  m.  I.  npr.  Flose.  -  II.  vægelsindet  Person 
(Arn.):   hann  er  allra   mesti  flosi. 

flosklæddur  [fIo:sklaid-og]  a.  overtrukken  med  Plys. 

flosna  (a)  [flos  na]  vi.  1.  blive  flosset,  opløses:  pilsfaldurinn  flosnadi; 
-  f.  vid  e-d,  loses  fra  n-t:  flosnar  hulan  vid  diskinn  (]SFb.  35).  -  2. 
f.  upp,  maatte  gaa  fra  sin  Gaard :  þá  voru  mikil  hardindi  og  margir  flosn- 
udu  upp  og  vard  hin  mesla  adsókn  i  Skálholli  af  fåtækum  mönnum  (PTh. 
Ferð.  II.  291).  -  3.  (koma  i  Ijås)  komme  til  Syne  (BH.). 

flossessa  [flo:SES  a]  f.  Plyspude.  -silki  [-5l/.r,l,  ■s,Ú%\\  n.  Flojel. 

flosugur  [flo:5oqogl  a.  (bot.)  skællet. 

flosvefnaður  [flo:svEbnaðogl  m.  1.  (þegar  ofid  er  flos)  Tilvirkning  af 
Flos  (Plys).   -  2.  (eføi  lir  flosi)  Plys,  Flos. 

flot  (-s)  [flo:tl  n.  I.  Flyden:  i'ira  .1  floli,  flyde;  báturinn  er  i  floti, 
Daaden  flyder  paa  Soen;  h/er  inni  er  alt  á  floti,  her  inde  sejler  alting  i 
Vand,  ogs.:  er  alting  i  Uorden;  sk/åla  (sel'/a)  á  flot,  skyde  (en  Baad)  ud 
paa  Soen:  bil  var  undir  ems  skotid  .i  flot  (Logr.  '14,  175);  fara  á  flot, 
komme  under  Vand,  blive  oversvömmel;  rej'na  ad  fara  å  f.,  prove  paa  al 
ro  lidt  ÖAÞj.  I.  205);  (Talem.)  fara  e-u  (e-s)  i  /.,  ')  foreslaa  n-t,  bringe 
n-t  paa  Bane:  ef  því  yrdi  farid  å  f.  (MelBr.  35);  ')  begynde  paa  n-t.  for- 
sage n-I:  hvori  nu  slædi  svo  á  högum  minum  ad  ydur  væri  til  nokkurs 
ad  fara  þvl  á  flot  sem  þ/er  hálfvegis  minnisl  á  (]ThPs.  164);  koma  þess- 
um  skodunum  á  f.,  bringe  disse  Meninger  frem  (Alþ.  '11,  B.  II.  1107).  - 
II.  afkogt  Fedt,  Madfedt:  sjaldait  hefi  jeg  flolimi  neitad:  (Ordspr.)  hvad 
skal  flot  vid  feilum  sel  (G].),  hvad  skal  man  med  Fedt  til  fed  Sæl. 

flota  (a)  [flo:da,  flo;ta]  vi.  med  dal.  I.  (set/a  á  flot)  bringe  til  at  flyde, 
sætte  ud  paa  Vandel.  -  2.  [halda  á  flott)  holde  oppe,  bevare  fra  al  synke; 
(Ordspr.)  mörgum  flolar  ein  ar  til  lands,  mangen  en  slipper  i  Land  paa 
en  Aare.   —  3.  refl.   fhlasl,  klares:  það  f.  cinhvern  veginn. 

flota  brú  (flo:dabru:,  flo:ta-l  f.  Flydebro,  -foringi  [-fo:riljgi]  m. 
Admiral,     -lið    [-ll:ð]    n.     Marine,     Somagl.     -pottur    [-pohdon]    m.    = 


flotasijðri 


207 


flumbra 


flotpottur.  -stjóri  |-sdio":ril  m.  Admiral.  -stBS  (-sdaiðl  f.  Flaade- 
station. 

flotblað  |flo:lb:aai  n.  (bot.)  Flydeblad.  -brú  (-bru  ]  f.  Flaadebro, 
Flydebro,  Drivebro.  -eyjar  lflo:dci  jaij,  flo:t-l  fpl.  flydende  Øer :  Liklegl  er 
þelta  (3:  hvalir  og  sjóíiskar)  séu  Flat-eyarnar,  senj  inenn  kalla  (LFR.  XIII. 
44).  -hnúBur  [flo:t(h)vu  aoo)  m.  Fedteklump,  -holt  [-(h)o>.tl  n.  Flaadholt. 

flofi  (-a,  -ar)  (floidl,  [lo:tll  m.  I.  Flaade,  ifr.  herfloli.  -  2.  Flok, 
Mængde,  Masse;  Alftimar  voru  i  einum  ilola  i  sra?rs/u  r/ommni  (QFrUbl. 
38);  skip  mættu  stårum  flotum  (af  vikri)  úti  á  sjå  (PThLys.  II.  140).  — 
3.  (bakki)  Bakke;  Bærekurv  (BH.). - 

flotinn  |flo:dln,  no:tIn|  pp.  af  fljöta. 

flot  kraftur  |flo:tkrafdool  m.  Flydekraft.  -kubbur  1-kvb  oi>l  m.  Flaad- 
holt. -lægur  (flÐ:dlai  qoo,  flo;t-l  a.  (bot.)  flydende. 

flotna  (a)  (flohdna)  vi.  I.  komme  til  at  flyde;  f.  upp,  komme  op  til  Over- 
fladen, dukke  op:  mjer  var  búið  að  L,  jeg  var  lige  ved  at  komme  los  fra: 
mjer  var  nær  búiB  af  stykkinu  að  f.  (]ÓlInd.  222).  -  2.  f.  upp,  kæntre,  kantre. 

■flotnar  (flohdnag]  mpl.  Mænd,  is.  Sokrigere  el.  Matroser. 

flot  pallur  [flo:tpadlou|  m.  flydende  Stillads  (Eimr.  XVIII.  132).  -panna 
[-panal  f.  Bradepande,  Stegepande,  -plæging  [-plai  iiijk)  f.  Musiinge- 
fangst  ude  paa  Havet;  jfr.  landplæging.  t-rennur  (flo:drenoo,  flo;t-l  a. 
(om  en  Flod)  saa  dyb  at  et  Fartoj  el.  en  Flaade  kan  flyde  over  den. 
-skjöldur  [flo;tsc(öldool  m.  rund  og  flad  Skive  af  storknet  afkogl  Fedt. 
-spat  |-sba  t]  n.  (geol.)  Flusspat,  -stjarna  |-sdia(r)dnal  f.  Fcdtoje. 

fl6tta  girni  (flo -hdagir  dm,  -f,id  ni|  f.  Lyst  til  Flugt,  -gjarn  l-i|ar  dv, 
-ijad  v)  a.  flugtlysten,  fei(g);  (Ordspr.)  íálæks  manns  vinur  er  ílóttagjarn 
(IVtálsh.),  jfr.  med  Lykken  vender  mangen  Ven  Ryggen,  -legur  [-lE'qOQ)  a. 
flygtig,  ustadig,  sky,  urolig;  spec.  med  uroligt  flakkende  Blik;  —  adv.  -lega. 
-leiö  [-lei;íl  f.  Flugtens  Vej;  vikja  flórtaleíðir,  flygte;  f(/r;r  so/u  frost  og 
hng  I  fláttaleiðir  viki  (GFrOh.  157).  -maBur  l-ma:Oool  m.  Flygtning. 
t-strikur  [-sdrau;goe,  -sdrau;kool  m.  Landstryger,  -lamur  |-ta:macl  a. 
tilbðjelig  lil  Flugt  (BTh.  252).  -vofa  |-vo;val  f.  flakkende  Spogelse  (MJ.V.  52). 

flótt  fimur  |fIo  hlfl  moo)  a.  rask  til  at  flygte,  -gjarn  |-4a(r)dv|  a.  til- 
böjelig  Iti  at  flygte;  likir  ...  flóllgiómum  hindum  (II.   II.  7). 

flótti  (-a,  -ar)  Iflo-hdl)  m.  I.  Flugt:  leggja  (snúa)  i  flålla,  flygte, 
rðmme  Pladsen.  —  2.  de  flygtende:  reka  fíóltann,  forfølge  de  flygtende; 
(Ordspr.)  frægur  þykisí,  så  ílótla  rekur  (GI.),  stolt  er  den,  som  de  flyg- 
tende forfølger. 

tftóttreka  [flo'hdrr-ga,  -re-ka)  a.  indec.  jaget  paa  Flugt. 

flotvJBur  |flo:dvl3on,  flo:t-|  m.  Flaadholt.  -vigi  |-vi  jl|  n.  Flydc- 
batteri.   -vog   |-vo?|  f.   Flydevægt,  Aræometer  (BSSjL.). 

fl6un  (-ar)  [flo':onl  i.  Kogning  af  Mælk. 

flóunarpottur  [flo":ana(>pohdoQl  m.  Gryde,  hvori  Mælk  koges. 

flúa  (Bi)  (flu;al  vi.  og  vt.         flyja. 

flúB  (-ar,  -ir)  |flu:«|  f.  lav,  flad  Klippe  el.  Skær  ved  el.  under  Vandels 
Overflade,  Fladskær,  Grund,  no.  Flu. 

flúBóttur  |flu;Oo"hdoo]  a.  grundet,  fuld  af  Skær:  i  eina  å,  ílútó/la  og 
slrengjamikla  (Eimr.  XVIII.  87). 

fluBur  (-urs,  pi.  ds.)  (flY;3ae|  n.  I.  (IjelliiS)  Ustadighed,  Letsindighed 
(ASkafl.).   -  2.  (prjål)  Flitterstads  (ASkaft.,  BreiOd.). 

fluBur  (-urs,  pi.  ds.)  |flu:3oe|  n.  (ASkaft.,  Sch.)        fluBur. 

flug  (-S,  pi.  ds.)  |flV:i7)  n.  1.  Flugt,  Flyven;  á  flugi,  flyvende;  i  Flug- 
ten ;  j  ferð  og  flugi,  i  flyvende  Fart,  i  stærk  Bevægelse ;  ridandi  i  ftuginii, 
I    flyvende    Galop    (]ÁÞj.    II.   173);    -    ogs.    overf.    jfr.    hugarflug.  2. 

(vatnavextirf  stærk  Opsvulmen  af  en  Flod ;  það  er  f.  i  ånni.  —  3.  (liengi- 
flug)  meget  höje  og  stejle  Klipper;  lllikambur  .  .  .  er þverhnýpiur  aS  fram- 
an  og  f.  .i  báða  uegu  (ÞThFerS.   III.  267). 

fluga  (-U,  -ur)  [flY:qa|  i.  1.  Flue;  (Talem.)  slå  Ivær  flugur  i  cinu 
fioggi,  slaa  to  Fluer  med  eet  Smæk ;  vera  eins  og  f.,  flagre  fra  det  ene  lil 
del  andet.  —  2.  Myg ;  flugan  hefur  verið  slæm  h/å  okkur  þessj  viku.  — 
3.  a.  (kunstig)  Flue:  veiSa  á  flugu.  ~  b.  overf.:  Lokkemadding ;  flugan 
s/jlf  sii  mesta  óheiltafluga  sem  nokkru  sinni  hefir  beitt  veriS  fyrir  fáfróðan 
almúga  (Eimr.  XVIII.  232);  gina  yfir  (vil)  flugu  el.  gleypa  viB  (þeirri)  flugu, 
bide  paa  Krogen,  lade  sig  besnære;  koma  flugu  i  e-n  el.  i  munn  e-m,  narre 
en  lil  at  paalage  sig  n-t,  bilde  en  n-t  ind.  -  4.  vild  Idé,  forfldjen  Idé: 
Sveinn  fór  ad  drekka,  eftir  er  hann  fekk  i  sig  þá  fáránlegu  flugu,  aS  eg 
væri  jer  o'/rryj  (GFrÓl.  86);  koma  einhverri  flugu  inn  h/å  e-m.  -  S.  (j 
hurS)  Nogleskilt. 

fluga  bjarg  (flv:qabjar  k)  n.  -  hengiflug.  -ferB  (-feri)  f.  flyvende  Fart. 

flugafl  [flY:qab;.|  n.  susende  Kraft:  þeir  10  faSma  langt  fra  hæfa  krónu- 
slærd,  er  þeir  miða  .i  með  flugafli  (MStVin.  %). 

1.  flugandi  (-a)  [flv:qandll  m.  Ilsomhcd,  Fart;  skirri  er  það  nií  flug- 
andinn  i  þjer,  sikken  Fart  du  skyder  (BreiOd.). 

*2.  flugandi  |flY:qandi|  m.  hajtflyvende  Aand  (M].  1.91).  '-ir  |-au  r| 
f.  Vinge:  Så  hann  .  .  .  flugårum  eldlitum  fara  meyju  (BTh.  83). 

flugastraumur  (flY;qasdrðy  moci  m.  rivende  Ström. 

flug  beittur  [tlYq  bcihdeel  a.  overmaade  skarp,  -belgur  (-bclgoi;!  m. 
Luftballon,  -bila  [-bi  da,  -bita]  vi.  være  overordentlig  skarp,  skære 
som  en  Ragekniv;  hnifamir  flugbita;  —  honum  flugbilur,  han  forslaar  al 
skærp«  Leen.  -bjarg  [-biark]  n.  stejl  Klippe  (MJ.  III.  139).  -djarfur 
[•djarvøe)  a.  dristigt  flyvende:  og  i  sama  bifi  f/ell  hinn  flugdiarfi  konungur 
fuglanna  dauður  niSur  (OfrUbl.  ta).  -drekamerki  l-drfgamco  ijl,  -drrka-) 
n.  (astr.)  Stjærnebillodet  Skorpionen,  -drekamynd  [-drfgamln  I,  -dreka-j 
f.    1.  (mynd  af  flugdreka)    Dragebillede.     -    2.   (astr.)  flugdrekamerki. 

-dreki  l-drt  ijl,  -dre  il]  m.  1.  Drage.  -  2.  (astr.)  Stjærnebilledel  Skor- 
pionen. -eBli  (flY;qE5li|  n.  Flyveævne.  -eldar  l-eldap)  mpl.  Fyrværkeri: 
kasla  flugeldum,  afbrænde  et  Fyrværkeri,  -filkalegur  (flY);  fau/.galE;qø(.., 


-fautka-]  a.  som  ser  ubetænksom,  fremfusende  ud.  -fálki  [-fauX(jl,  -faul^l] 
m.  1.  (zool.)  Trækfalke;  frå  Grænlandi  koma  stundum  á  vetrum  fålkar,  og 
eru  þeir  flestir  Iwilir,  Islendingar  kalla  þá  „flugfálka",  af  þt'í  þeir  verpa 
ekki  å  islandi  (ÞThLfr.  II.  363).  ~  2.  ubetænksom,  fremfusende  Person; 
hann  er  mesli  f.  -fVlar  (-fi  lao)  mpl.  flyvefærdige  Stormfugleunger,  -fimi 
(-fimll  f.  Flyvetærdighed.  -fiskur  l-flsgoo]  m.  (zool.)  Flyvefisk  (exo- 
coetus).  -fit  [-fn]  f.  Flyvehinde.  -fjöBur  l-fjð  ðoo]  f.  Svingfjer,  -frár 
1-fraur]  a.  hurtig  som  flyvende  Fugl,  pilsnar,  som  lober  i  flyvende  Fart; 
þeir  (heslarnir)  voru  eirfætlir,  flugfráir  og  gullfexlir  (II.  II.  4).  -færi 
l-fairl)  n.  Flyveredskab,  Vinge;  Skrikjan  var  svo  mattvana,  ad  hun  lél 
laka  sig  håndum,  an  þess  að  bæra  flugfærin  (GFrÓl.  50).  -for  (-for)  f. 
Flugt;  Af  birtu  boBi  I  *r.f  /i.inn  snöggliga  i  sér  til  flugfarar  (Milt.  133). 
-gåfaBur  [flYq  gau  vaðoel  a.  glimrende  begavet,  -gjarn  l-lja(r)dvl  a. 
flyvelysten,  -gögn  I-gögv)  npl.  Flyveredskaber,  Vinger,  -hålka  IflY;/- 
(h)auÁga,  -(h)aulkal  f.  overordentlig  glat  Fore.  -hall  [-(hjaudX]  a.  megél 
glat,  spejlglat;  Hér  væri  þvi  hgl  ,U  .i  flughåla  skridbraut  (Eimr.  XVIII. 
231).  -hamar  l-(h)a  mao|  m.  overmaade  hoj  og  stejl  Klippe,  -hamur 
l-(h)amool  m.  Flyveham.  -hår  |-(h)aurl  a.  svimlende  hoj.  -hast  (-(h)astl 
n.  flyvende  Fart,  flyvende  Hast,  stor  Hast;  gera  e-d  i  flughasti,  gore  n-t 
i  flyvende  Fart ;  se  tilætlunin,  aB  þella  sé  gen  i  flughasti,  þá  ætli  nefndin 
ad  falla  (Alþ.  "Il,  B.  1.969).  -hraSur  (flvx  (h)ea-8onl  a.  som  gaar  i  fly- 
vende Farl,  overordentlig  hurtig.  -húB  lflv:x(h)u  3)  f.  Flyvehud.  -hund- 
ur [-(h)Yndo.,.|  m.  Flyvehund.  den  flyvende  Hund  (pteropus).  -koss 
[flYzkos]  m.  Slængkys.  -kveisa  |-kvfi  saj  f.  1.  (kveisa)  Vindkolik.  -  2. 
(gigt)  Rheumatisme.  -laus  |flYq  löys)  .1.  ude  af  Stand  til  at  flyve,  som 
har  mistet  Ævncn  til  .it  flyve  (OBj.  36).  -lega  l-ltqa]  adv.  i  flyvende 
Fart.  -leiB  |-lii  i|  f.  Luftens  Vej,  Vej  som  tilbagelægges  ved  at  flyve. 
-list  l-llst]  f.  Flyvekunst,  Aviatik.  -Ijettur  l-ljthdoo]  a.  Ictflyvende,  hurlig 
flyvende;  pilsnar.  -læs  |-lai  s]  a.  (om  Börn)  som  læser  flydende.  -maBur 
[-ma  3øn|  m.  Flyver.  -miBa  |-ml  Oa|  v.  impers.;  e-u  flugmiBar  .ifram, 
rask  fra  Haanden.  -mikill  [-ml  iJldX, 
vótn    eru    flugmikil.     Floderne    er    opsvulmede. 


n-t    flyver 

remad,    n-t    gaa 

-mltild).!    a 

.    opsvulmet :    i 

-móBur    [ 

mo-ooyj    a.    Ir 

[-mo.tl   n. 

Flyvemalch. 

flugna  b 

ii    [flYgnabu:] 

-hnappur 

(-hvahboul  m. 

[-puijgoyl 

m.          holurt. 

-vaBur  |-v 

l;Ooi>l   m.   Flues 

flug  niBur  [fhq  ni  Sogl 

el    af    at    flyve    (Flugten)    (]Hall.    231). 


not 


^    holurt.     -ger     [-ije;rl     n.    Fluesværm. 
holurt.    -net  [-nt:tl  n.  Fluenæt.   -pungur 

-skella    (-si|.dlal    f.    Fluesmække,    Smække. 

vrm.  -veifa  [-vii;va|  f.  Fluevifte. 

m.  Susen  af  Flyvning,  -nægur  (-naiqoo)  a. 
mere  end  tilstrækkelig,  -næmur  [-naimo(i|  a.  overordentlig  lærenem. 
-ólmur  [flY;qo"lmoi)|  a.  overordentlig  fyrig,  t-ormur  [-ormoQl  m.  Skor- 
pion, -rikur  [flYqri  gøi>,  -ri  køy]  a.  hovedrig,  -rit  [-ri  t)  n.  Flyveskrifl. 
-rúmur  (-ru  mogl  a.  mere  end  vid  nok,  meget  vid:  þreyla  sin  fjörbrol 
um  frerann  og  snjáinn  1  og  flugrúma  eilifa  blåinn  (StStAndv.  II.  84). 
•salt  (flY/.  sa/.ll  n.  flygtigt  Sall.  -sandur  [-sandoej  m.  Flyvesand,  -send- 
ing l-srndiijkl  f.  flyvende  Fart:  Og  fram  af  brekkunni  får  hann  i  flug- 
sendingu  (EKvOf.  52).  °-sVn  (-si  nj  f.  Fugleperspektiv,  -skarpur 
(•sgaQbopI  a.  af  overmaade  skarp,  gennemtrængende  Forstand,  overor- 
dentlig skarpsindig,  -skyr  (-sgirj  a.  overordentlig  klar  i  Tale  og  Tanke 
-skjótur  [-sijo"  doc, -sqo"  logi  a.  pilsnar 
ordentlig  hurlig.  -skrimsl(i)  (-sgrimsX,  - 
a.  pilsnar;  eins  og  foss  og  f.  strengur  (GFrOh.  69).  - 
voldsomt  slyngel  Sien  (SBrNúm.  8,  49).  -stigur 
Klippesti  ved  Siden  af  en  Afgrund :  aB  flugstigii 
draumi)  fyrir  erfiBi  i  voku  (QFrÓl.  53);  (Talem.)  ve 
meB,  være  paa  Nippet  til.  -strangur  [-sdrauiigOQJ  a. 


f.  hestur.  Hest,  som  lober 


slll 


Grif.  -snar  (-snarl 
-steinn  [-sdeidv)  m. 

[-sdlqool  m.  smal 
•  i  fiöllum  værn  (i 
ra  kominn  á  flugstig 

med  rivende  Slröm ; 


flugstrangl  valn.  -jtreymi  [-sdrfi  ml|  n.  rivende  Strömhastighed.  -súlur 
(-su-|ø(>]  fpl.  flyvefærdige  Suleunger. 

flugu  fótur  [llY;qoío";doe,  -fo":tÐul  m.  1.  {fótur  .i  flugu)  Flueben.  — 
2.  svag  Grund,  svag  Stolle:  en  enginn  f.  var  fyrir  þvi,  men  det  savnede 
enhver  Grund  (OFrE.  20).  -fregn  [-frtg  v]  f.,  -frjelt  [-frjthll  f.  usikker 
Efterretning,  lost  Rygte,  -frjettasnepil!  [-frjfhdasncbldi.,  -snr:pld>.|  m. 
Sensalionssprójte.  -maBur  [-ma;Oonl  m.  (udsendt)  Snigmorder.  -morB 
(-mori)  n.  Snigmord. 

flugum  |flY:qam|  I.  p.  pi.  imp.  ind.  af  fljúga. 

flugur  (-8,  -ir)  (flY;qoe,  flY/.  s,  flYy;jiel  m.  Fjer  cl.  Papir  fæstet  bag 
paa  en  Pil  cl.  Kastespyd  {gafllok)  for  at  give  det  storre  Farl:  þó  er  bcira 
aB  hafa  fluginn  ur  pappir  (ÓDavSk.  348). 

flugu  sullur  [flY;qosvd  løø]  m.  (SI.)  fISgusullur.  -vængur  (-vairjg- 
0(>l  m.:  f.  á  skrúfu.  Skruevinge. 

flug  vargur  (flYqvargoeJ  m.  coll.  Rovfugle:  þaS  var  lófa,  en  ekki  flug- 
vargur,  sem  var  honum  valdandi  (ITrSm.  I.  65).  -verkur  [-vrcgoyj  m. 
akut  Giglsmærte,  Flyvegigt.  -vIBur  [-vi  Ooq]  a.  meget  vid.  -vitringur 
[-V1  driijgøo,  -vi  l-j  m.  hijvis  Mand  (M],  II.  154)  (her  iron.).  -vjel  [-vjf/] 
f.  Flyvemaskine,  -vopn  (-vohpv]  n.  Kasicvaaben.  -vBxtur  [vðxsdoel  m. 
overordentlig  hurlig  Vækst  el.  Tiltagen(de).  -þolinn  [flYx  þo  llnj  a. 
udholdende    i    Flyvning:    flugþolna    vængi  mer  gud  fadir  gaf  (GFrÚh.  42). 

flúinn  [flu;m|  pp.  af  flVJa. 

flúkatega  [flu:galc  qa,  flu:ka-]  adv.  nederdrægtigt,  skidt,  ad  Helvede  lil : 
Þvi  verdur  mörgum  .ið  f.  fer  (ÓDavPul.  366). 

flum  (flY:m]  n.         fum,  fál:  þaB  kom  mesta  flum  A  hann  (Af.). 

1.  flumbra  (-u,  -ur)  [flYm  bra|  f.  1.  ubetydeligt  Saar,  Hudafskrabning: 
saug   blóB   ur   flumbru    á    einum    fingrinum    (]TrB.  53).  -    2.  Uim  konu) 

a.  Kvinde   der   arbejder   hurlig  og  skødesløst:    hiin  er  mesta  f.  (Am.).  — 

b.  Kvinde  der  forer  upaalidelig,  løs  Snak  (Hun.). 

2.  flumbra  (a)  [flYmbra]  vt.  I.  f.  sig,  faa  en  lills  Rifl  el.  Afskrabning, 


flögra 


saares  lidt:  hann  flumbraði  sig  í  fingurinn,  han  fil<  en  lille  Rift  paa  Fin- 
geren. —  2.  {flaustra)  f.  e-ii  af,  jaske  n-t  af. 

flumbrari  (-a,  -ar)  [flvmbrarll  m.  ilsindet  Person. 

flumbrulegur  IflVm  brolfqon]  a.  ilsindet. 

flumósa  [flV:mo'  sa|  a.  indec.     ^  flumúsa. 

flumur  (-urs)  |flv:mo(>l  n.  Fortjamskelse,  Forhastelse:  óll.ilegl  f.  er 
mi  .!  þ/c-r  (Árn.). 

flumúsa  [ílY;mu  sa]  a.  indec.  forfjamsket,  overilet,  forhastet. 

flumusaæði  [flY:mosaai;ðl|  n.  Daarskab  paa  Grund  af  Ilterhed  flÁPj. 
11.  505). 

flunkanýr  |flufi  gani:rl  (Breiöd.),  flunkunyr  |fluíigoni:r]  (Sl.),  HunU- 
urnýr  [flufi  gorni:r,  flui]  kor-]  a.  flunkende  ny,  splinterny. 

flúnnel  (-s)  |flun:f/l  n.  Flonel. 

1.  flúr  (-S)  |flu:rl  m.  J.  (hvem)  Hvedemel.  -  ^2.  (hiiiilibrauB)  Hvedebrod. 

2.  flúr  (-s)  |flu:r)  n.  Forsiring:  f.  kalla  menn  I.  d.  saumadar  råsir  á 
fati  og  útskurð  á  It/esmíði, 

1.  flúra  (-U,  -ur)  lflu:ral  f.,  sædv.  i  pl.  flúriir:  {fliið)  lav,  flad  Klippe 
el.  Skær  ved  el.  under  Vandels  Overflade,  Fladskær,  Grund,  no.  Flu:  rar 
það  (0:  landið)  m/ög  óhafnlegl  og  ílúnim  skotiB  (BóluHj.  i  ]ÁÞj.  I.  249); 
,7  þeim  flúrum   (Klipper)  og  þar  gras  er  (]ÓlInd.  236). 

2.  flúra  (-U,  -ur)  |flu:ral  f.  (zool.)  I.  {skrá,Mra)  Haaising  (drepano- 
psetta  platessoides).  —  2.  {þykkvaflúra)  Rodtunge  (pleuronectes  microce- 
phalus).  —  3,  {langtlára)  Skærising  (pleuronectes  cynoglossus).  —  4.  ■  - 
/iír.7.  —  5.  (Eyf.)        svartaspraka. 

3.  flúra  (-U,  -ur)  (flu:ra]  f.  (Bogb.)  Filet. 

4.  flúra  (a)  |flu:ral  vt.       lUílúra.  pryde,  besætte  med  Snorkler,  snörkle ; 

—  pp.  íhiraður,  forsiret,  snörklet;  eða  eru  flúraðar  i  þeim  kríngum  upphaís- 
slaíma  (And.   I.   177);  eg  gaf  honum  skaplker  af  alsilfrí,   flúraS  (Od.  524). 

flúrbrauö  [flurbroy  3]   n.   Hvedebrod  (EÓlLach.  90). 

flúrlist  (flurllstl  f.  Ornamentik. 

flúrmjöl  [fhirmiö/1  n.  Flormel. 

flus  |flV:sl  n.  1.  a.  Wði)  Skræl(ling),  Kartoífelskræl(ling)  (Af.).  ^  b. 
(,skiirn)  Æggeskal(er):  að  dúnnmn  var  .  .  ,  íullur  af  gbmhi  fliisi  (GFrUbl.  31). 

fluska  (-U,  -ui)  [fiYs  ga)  f.  afrevet  Stykke,   Pjall,   Las  (Skaft.). 

flúskrast  [flusgrastl  v.  refl.  (Af.)     :  tuskast. 

flúsUur  (-urs)  Iflus  gool  n.  (Af.).         tusk. 

fluss  Iflvs  I  n.  optrævlet  Hampsnóre  el.  Tov  (Arnf.). 

flutning  (-ar,  -ar)  [flvhdnink]  f.         flutningur. 

flutninga  bifreiO  Iflvhdniygabiv  reiðl  f.,  -bíll  l-bid/.l  m.  Lastbil. 
-bóndi  |-bo»ndl|  m.  Skydsbonde.  -braut  (-bröy:tl  f.  Tilforselsvej : 
f/ittniiigabrauíír  ættu  að  sit/'a  í  íyrirrúmi  fyrir  þjóðvegnm  (Alþ.  'II,  B. 
IbS).  -feröir  [-ferölQ]  fpl.:  reglubiinditar  í.,  regelmæssig  Paketfarl  (Stj. 
'01,  A.  46).  -kvöö  [-kvö:ai  f.  Skydspligt.  ° -liBi  |-ll;ðll  m.  Trainsoldat. 
-itiót  [-mo";t]  n.  Skydsskifte.  -skíp  [-s(jl:pl  n.  Fragtskib,  Transportskib: 
á  Seyðisfrrði  er  það  t.  lí.  alttlt,  að  færeí'sk  fiskiskip  aðeins  koma  inn  á 
höínina  lil  þess  að  skila  af  sér  aflanum  í  f.  (Alþ.  'II,  B.  II.  II 13).  -stöð 
|-sd8:ðl  f.  Skydsskifte.  -tilhögun  l-tl:Mh)öqonl  f.  Befordringsvæsen. 
-tollur  l-tod  loo)  m.  Transittold,  -vörur  |-vö:ro9l  fpl.  Transitgods. 

flutningsafl  [flyhdniijsab  X]  n.  (en  Bosses)  Rækkeævne.  -aröur 
l-aröoQ)  m.  Foring:  þá  skal  hann  þar  á  oían  íá  kaiip  og  fíutnings- 
aið  (Foring)  eflir  gömlum  vanda  (JAOEin.  305).  -cyrir  [-fi:rlo]  m.  Porto, 
Postpenge,  -fri«  [-friht]  an.  fragtfrit  (cost  and  freighl,  cSf,  cf.).  -gagn 
l-gagv]  n.  Befordringsmiddel,  -hlunnindi  |-(h)Xvn;lndll  npl.  Foring  (]AS. 
Ein.  312).  -jörö  l-jor-a]  f.  Gaard,  egnet  til  Kreaturdrift,  -kaup  l-kðy:pl 
n.  Fragt,  Foringspenge.  -kostnaður  l-kos*(d)naDool  m.  Transportom- 
kostninger, Fragt.  -maSur  [-ma:5oel  m.  1.  (/.  måls,  tillSgu)  Forslags- 
stiller. —  2.  (talsmaður)  Talsmand,  Anbefaler.  —  3,  (fer/umadur)  Færge- 
mand. —  4.  (f.  kvædis  osfr.)  Oplæser,  -piltur  (-plXdoe)  m.  Skydsdreng. 
-tæki    l-tai:fjl,  -tai:f)l)  npl.  Transportmidler,    -vågn  (-vagv)  m.  Lastvogn. 

flutningur  (-s,  -ar)  IflYhdningon,  -iijs]  m.,  ofte  i  pl.  1.  i  Alm.:  Flytning. 

—  2.  (fólksflulningur)  Befordring.  —  3.  (mruflulnmgur)  Transport.  —  4. 
U'fir  á)  Overforsel.  —  5.  (/.  i  embætti)  Forflyttelse.  —  6.  (faranguv,  það 
sem  fltitt  er)  Bagage,  Gods.  -  7.  a.  Fremstilling,  Fremstillen  af  en  Sag: 
nmbodsniennirnir  gåtii  med  flulningi  sinum  rádið  svona  hér  nm  bil  þi'í 
sem  þeir  vihln  (JAOEin.  543).  -  b.  (f.  erindis,  ki:rðls)  Foredrag,  Op- 
læsning, Deklamation.  -  fi.  (erindi)  Foredrag. 

flutti  [flYhdl]  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  at  flytja. 

fluttur  [flYhdoul  pp.  af  Hytja. 

flutum  [flY:dom,  flYitom]   I.  p.  pl.  imp.  ind.  af  fljöta. 

flæ  [flaiij  I.  p.  sg.  præs.  ind.  af  flå. 

flæð  (-ar)  Iflai:^]  f.  Flod  (mods.  Ebbe)  (ÞThLfr.  II.  302). 

1.  flaeSa  (-u,  -ur)  iflai:3al  f.  Sted  omkring  Kildevæld  med  sparsom 
Græsvækst  (som  til  visse  Tider  staar  under  Vand)  (Ping.,  Skaft.):  þeir 
mru  þar  um  nott  á  hagadrögum  og  flæðum  (ÞThLfr.   IV.   100). 

2.  flæða  (flæddi)  (flai:Da]  1.  vi.  flyde,  rinde,  strömme  (ud  over):  braun 
f.  út  á  alla  vegu  (ÞThLýs.  II.  70);  það  ílæðir  að  (u/),  Havet  stiger  (falder). 

—  2.  vt.  oversvbmme:  /.  e-ð  út,  sætte  under  Vand;  (Talem.)  f.  fålsknnni, 
spy  Gift  og  GaldG.  —  3.  inipers.  overraskes  af  Höjvande  og  skylles  bort 
af  Bolgerne:  f(T'>  skömmn  flæddi  alt  ié  i  Refkfarfirdi  (ÞThFerD.  II.  75). 

flæðaleir  |flai:5alei:il  m.  Klæg. 

'flæðar  dyr  lflai:öardi:rl  n.  Skib,  Fartöj  (DóluHj.  248).  -flaustur  [-Q- 
flöysdool  n.  gammel,  læk  Baad  (Af.,  Sch.).  -hnjótur  |-hvio":doQ,  -hviO":l- 
oo)  m.  stærk  Flod,  Hojvande  (BH.).  -liggjandi  |-r-lli):andl]  m.  Havets 
Stilstand  mellem  hojeste  Flod  og  begyndende  Ebbe,  den  Tid  Flodbolgen 
bruger  for  at  vende  om  fra  Stigen  til  Falden  (Vf.).  -mål  [-mau:/]  n.  den 
Del    af    Stranden    som   beskylles   af    Havet   i  Flodtiden;    Höjvandsmærke. 


-mus  [-mu:sl  f.  1.  Guldmus  (aphrodite  aculeata)  (som  efter  Folketro, 
menes  at  trække  til  sig  Penge  fra  Havet),  se  ogs.  músarbylur  (]ÁÞj. 
430).  —  2.  (um  mann,  sem  er  åi'anur  sjaferBum)  Landkrabbe,  -músaveöt 
[-mu  savf:Doel  n.     -  músarbylur.  -timi  [-Q-ti  ml]  m.  Flodtid. 


1.  flæ6i    (-is,    pl.    d.  s.)    |flai:Sll    n. 
Hojvandsmærke  (Af.).   -  t3.  V'af)  Ha 

2.  flaeBi  lflai:ail   1.   og  3.   p.   sg.  imp 
flæði  engi  lflai:Olfii)Ql)  n.  Eng,   hv 

paa  visse  Tider  af  Aaret  staar  undei 
som  let  oversvommes :  þar  er  flæSigja 
overraskede   af   Havet,    -land  1-lant] 


1.  (flåd)  Flod.  -  2.  {flæðarm.iD 
:  flæða  eykur,  Skib  (jfr.  BTh.  44). 
coni.  af  flå. 

rover  der  kan  ledes  Vand,  el.  som 
Vand.    -giarn  [-(jardv,  -ijadv]  a. 
nt  fyrir  fje,    der  bliver  Faarene  let 
.   Marsk.    Land  som  til  visse  Tider 
staar  under  Vand.    -sker   |-sfjE:rl  n.  Skær,    som  oversvommes  ved  Flod-  " 
tiden:    Hun  ...  brant  skipid   sitt   og    lenti   i   flæðiskeri   (GFrÓl.  62—53); 
(Talem.)    vera   á    flædiskeri  staddur,    være    i    Forlegenhed,    være    stedt    i 
Vaande;   vera  ekki  á  flædiskeri  staddur,    være  godt  forsorget,  ikke  komme 
i  Forlegenhed :    Og  eg  minnist  þtn,  ádiir  en  eg  dey,    suo  ad  þú  i/erdir  ekki 
á    flædiskeri  slödd  (EKvOf.   185);    lala  e-n  fera  .i  flædiskeri  staddan,    lade 
en  i  Slikken,  -stor  |-sdö:rl  f.  (Kip.  111.98)       tjarnastör.  -vatn  l-vahtv] 
n.  Indso,  som  har  Flod  og  Ebbe  (paa  Grund  ai  Havets  Indstromning). 
flæðumði  |flai:Somo":ll  m.  fugtig,    ujævn   Jordbund  (ÞThLys.  II.  408). 
flæður  (acc,  dal.  -i,  gen.  -ar,  pl.  -ar)  lflai:Soij)  f.  Flod,  Hojvande  (Vf.). 
flægi  (flai:jll  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  flå. 
flæja  (-U,  -ur)   lllai:jal  f.   Sump  (Af.). 

flækings  börn  [flai:fjiOsbördv,  -bödv,  flai:íi])s-]  npl.  hjemlose  Börn : 
födnrlausu  f.  (M].  II.  261).  -grey  [-grEÍ:]  n.  omvankende,  hjemlos  Stakkel. 
-hundur  l-(h)Yndool  m.  herrelos  Hund.  -lif  l-li:i')  n.  omvankende  Liv. 
flækingur  (-s,  -ar)  lflai:r)ii)gon,  flai:^i.jgoo,  -iijs]  m.  1.  a.  (flakkari) 
Landstryger.  —  b.  spec.  en  som  ofte  skifter  Tjeneste.  —  2.  (flakk)  Omvanken  : 
i'íír.t   á   flækingi,    strejfe  omkring,  vanke  om,  ingen  Steds  at  have  hjemme. 

1.  flækja  (-U,  -ur)  lflai:(ja,  flai:lial  i.  1.  a.  Forvikling,  Knude,  Kompli- 
kation :  þetta  er  Ijola  flæk/an ;  —  spec.  en  Kunst,  se  band.  —  b.  (flækt 
band)  forviklet  Garn,  el.  Snor  med  mange  forviklede  Knuder  paa.  —  2. 
Umifedmingsgr.is)  Musevikke,  Vikke  (vicia  cracca,   L.). 

2.  flækja  (ti)  |flai:Oa,  flai:l;a,  flaiz  dl]  vt.  1.  bringe  i  Urede:  reríií  ekki  ad 
i.  bandld.  -  2.  i  overf.  Bet.:  hilde,  forvirre,  besnære;  f.  e-n:  -  f.  mål. 
gore  en  Sag  forviklet,  indviklet.  —  3.  refl.  flækjasl :  a.  komme  i  Urede:  f. 
saman,  indvikles  i  hinanden:  linur  skipa  f.  sanian,  Linerne  bliver  krydsede 
med  et  andet  Fartöjs  (Stj.  '03,  B.  28);  -  overf.:  f.  i  e-d,  blive  indviklet 
i  n-t;  f.  fyrir  e-m,  være  en  i  Vejen;  —  pp.  flæklur,  i  Urede,  forviklet,  ind- 
viklet :  vera  f.  vid  e-d,  være  indviklet  i  n-t,  være  beskyldt  for  n-t,  have 
Rygte  paa  sig  for  n-t  el.  for  Deltagelse  i  n-t:  og  f.  vid  fjölkýnngi  (]ÁPj. 
I,  100);  vera  flæklur  vid  kvenmann,  siges  at  staa  i  Forhold  til  en  Kvinde. 
—  b.  iråfa)  vanke  om,  strejfe  omkring.  —  c,  {flakka,  vera  å  flækingi) 
ingen  Steds  hore  hjemme,  drage  hjemlos  fra  et  Sted  til  andet. 

flaekjóttur  (flai:(j0"hdoo,  flai:t,-l  a.  rabulistisk. 

^flækju  spekingur  [flai:ijosbE:ijirjgog,  flai:liosbE:liir)gO(;l  m.  Sofist. 
-spurningar  [-sb\'rdnii3gaf>,  -sbYd'n-]  fpl.  Krydsforhor. 

flæma  (di)  |flai:mal  1.  vt.:  /.  burt,  å  braut,  nt,  fordrive,  forjage.  -  2. 
refl.  flæmast.  a.  fordrives,  forjages:  f.  lir  landi.  —  b.  —  flækjasl  b. 

flæmi  (-is,  pl.  d.  s.)  |flai:mll  n.  (stor)  Sti 

1.  Flæmingi  (-ja,  -jar)  |flai;mii)Ol)  m.  Fl 

2.  flæmingi     (-ja,    -jar)    lflai:mii)ijl|    m. 
Landstryger. 

flæmingur  (-s,  -jar)  [flai:mir)gee,  -iiJs,  -iijljagj  m.  1.  (flangrari)  Land- 
stryger. —  2,  a.  =  flækingnr  2.  —  b>  fara  undan  i  flæmingi,  lade  en  (med 
Vilje)  tumle  med  sig  (f.  Eks.  i  Brydning),  uden  dog  at  tabe  Hovedet  (i 
den  Hensigt  at  trætte  iVlodstanderen  og  saa  udfore  et  overraskende  Mod- 
angreb) (]ÁPj.  I.  272);  -  i  overf.  Bet.:  soge  Udflugter,  undgaa  at  svare 
bestemt.  —  3.  Uro:  allur  'så  f.  sent  hun  (3:  bolnvarjjan)  Iceniur  .i  fiskinn 
(Logr.  '14,  199). 

flæmska  (-u)  [flaimsga]  f.  Flamsk,  flamsk  Sprog. 

flæmskur  [flaimsgøg]  a.  flamsk. 

flær  [flai:r)  pl.  af  fló. 

flærö  (-ar,  -ir)  [flair-5]  f.  Falskhed  :  beita  flærdum,  gaa  paa  Ræuekloer ; 
svei  þjer  flærð,  þn  erl  ekki  i  bak  lærd  (SchMál.);  (Ordspr.)  så  er  flærdum 
næstur,  sem  fjandanum  er  kærstur  (GJ.),  den  er  Falskhedens  Mester,  som 
Fanden  har  kærest. 

flærðafjelag  IflairðafJE:Ia?l  n.  Rænkeforening,  Sammenslutning  i  et 
bedragersk  Gjemed. 

flærðar  fullur  IflairSagfYdloQ)  a.  falsk,  svigefuld,  -haus  |-(h)öv:sl 
m.  falske  Blakke,  Bedrager,  Forræder. 

tflaerðari  (-a,  -ar)  [flair  oarl]  m.  Bedrager. 

flæröar  laus  (flairOarlöysl  a.  uden  Falskhed,  ærlig,  -samur  [-n- 
sa-mooj  a.         flærðsamlegur. 

flærö  samlegur  [flair  þsamlEqog)  a.,  -samur  [-samod  a.  lumsk, 
svigefuld,  tvetunget,    -vitni  [-ð-vlhd'nl|  n.  falsk  Vidnesbyrd. 

1.  flaesa  (-u,  -ur)  [flai:sa]  f.  kortvarigt  Torvejr  med  nogen  Vind. 

2.  flaesa  (ti)  [flai:sa]  vi.  blæse:  jeg  held,  ad  þad  flæsi  i  heyid  i  dag;  — 
pp.  flæstur,   udspilet:  Med  nasimar  flæstar  la  fákurinn  þar  (GrTh. '06,  nS). 

flaesudagur    [flai:soda:qoQl   m.    Dag   med   Blæst,    men   ringe   Sol :   þar 
komu  flæsudagar,  svo  todur  nádust  þar  lltt  hraktar  (ÞThÁrf.  286). 
flögð  [flöq-a,  flögþl  pl.  af  flagð. 
flögg  [flok  I  pl.  af  flagg. 

flögóttur  lflö:qo"hdog|  a.  med  Pletter,  blottede  for  Gronsvær:  flögóttþýfi. 
flögr  [flöqr]  n.   Flagren. 
fIBgra  (a)  [floqral  vi.  flagre. 


ækning,  udstrakt  Ru 

imlænder. 

(flangrari)    ustadig    Person, 


flSgrari 


209 


Såih 


flögrari  t-a,  -ar)  (flöqrarl]  m.   Flagrer,  Sværmer,  Bakkant. 

flögu  björg  [flðrqobjörk]  npl.,  -gríti  [-gri:dl,  -griitl)  n.  Skifer,  Skifer- 
sten, -grýttur  l-grihdoo]  a.  skifret,  skifrig.  -grjót  l-gr)0»:tl  n.  coll.  Skifer. 
-kalk  [-ka/.k.  -kal  k|  n.  Kalkskifer,  -kol  [-ko:/|  npl.  Skiferkul.  -leir 
l-lei:r|  m.  Skiferler. 

1.  flögur  (-urs)  [flá:qoe]  n.  1.  (fisktorfa)  Fiskestime.  —  2.  Flagren  , 
ukendt  Kunst  (ÓDavSk.   162). 

2.  flögur  |flö:qai))  pi.  af  flaga. 

'flögurf  lokkur  [flo:qaoflohgoo)  m.  Trækfugleskare  O  Hall.  209). 

flSgusteinn  (tlð:qosdEÍd  v|  m.  Skifer. 

flögusteins  náma  |ÍIö:qosdeinsnau:ma)  f.  Skiferbrud.  -Spjald  [-n- 
sbjalt]  n.  Skifertavle,  -þak  |-s-þa:kl  n.  Skifertag,  -þynna  l-þln:ai  f. 
Skivertavle:  i  bordum,  $em  k/ol  er  lagt  i,  skulu  vera  marmarahellnr  eða 
flðgusleinsþynnur  (Sti.  '05,  B.   10). 

flögusullur  (fló:qosYd  loo]  m.  Byld  (abscessus)  (IMPisl.  140). 

?flöiel  (-s)  (növ:ie/I  n.      -  flauel. 

flökku  ár  [flöhgoauir]  n.  Vandringsaar.  -drengur  [-dr€Íij'go(>l  m. 
Tiggerdreng.  -fcrB  |-feri)  f.  Tiggervandring,  -folk  (-fo-/.  k,  -fo"!  k|  n. 
coll.  Tiggerpak.  Tiggere,  -hundur  (-hvn  doel  m.  omstrejfende  Hund. 
-kerling  l-^Ed  link,  -^fr  dl-1  f.  omvandrende  Tiggerkælling,  -kvis  [-kvlts] 
n.  Vandrerygte  (StSlAndv.   1.  208). 

Hökkun  (-ar,  flakkanir)  [flöhgon,  nahganie)  f.  =  flakk. 

flökku  snákur  [flóhgasnau:ga(>,  -snau:koQ|  m.  Landstryger  (Myrd.  377). 
-stúlka  [-sduXga,  -sdul  kaj  f.  omvandrende  Tiggerpige  (]AÞJ.  I.  371). 
-þjáfi    (-þiO":íl    f.   Nomader;   —  overf.:    íjúkviðrísbótslra  i.  (QFrÚh.  204). 

flökra  (a)  [flö:gra,  flðikra]  vi.  ti-  (flangra,  ilakka)  flagre,  strejfe  om. 
—  2.  i.  vid  e-u,  væmmes  ved  n-t,  faa  Kvalme  ved  Synet  af  n-t.  —  3, 
impers.:  e-u  ílökrar  að  e-m,  en  kommer  i  Tanker  om  n-t. 

tflökran  (-ar,  -ir)  [fld:gran,  flð.kran]  f.,  flökt  (-s)  (flðz  I)  n.  Flagren, 
Omvanken. 

flökta  (i)  Iflðx  da)  vi.  1.  (flangra,  flakka)  flagre  omkring,  farte  om : 
hvaBa  meining  var  i  aB  karl  vært  aB  f.  med  hann  ihveitibelgmn)?  (PGjUf. 
10).   -  2.  IjisiB  floklir.  Lyset  flikker,  blafrer. 

flöMan  (-ar)  (nö/.dan|  f.        nökt. 

nökult  |ílö:gaa,  fÍð:ko/.t|  an.         flökurt. 

flökur  (-urs)  |flö:gae,  flö:koc|  n.  1.  Væmmelse,  Kvalme,  Tilböielighed 
til  at  kaste  op:  hann  fær  ekki  f.  af  þvi.  —  t2.  {flakk)  Omstrejfen,  -gjarn 
t-r-fjad  V,  -Qardv)  a.  tilbSjelig  til  at  faa  Kvalme:  hann  er  ekki  f.  el.  han- 
um  er  ekki  flökurgiarnt,  han  er  ikke  tilböjelig  til  Kvalme;  —  overf.:  han 
lader  sig  ikke  genere,  -leiki  |-Ieí  Ql,  -Ui  t'l  "<■•  -leikur  l-lci  goQ,  -Ici  koel 
m.   Kvalme,   Ildebefindende. 

flokurt  (f1ö:gaQt,  fld:kool|  an.:  mjer  er  f.,  jeg  foler  Væmmelse  (Tilbøje- 
lighed til  at  kaste  op),  jeg  faar  Kvalme;  —  overf.  Bet.:  þeim  verSur  ekki 
f.  af  því,  det  generer  dem  ikke. 

flanuBu  Iflö:noða|  3.  p.  pi.  imp.  ind.  at  flana. 

flos  (flasar,  flasir)  [flö:s,  fla:sle|  f-  =  fles  2. 

flösku  boln  Iflðs  gabohtv]  m.  Flaskebund.  -brjef  (-brjcfl  n.  Flaske- 
brev, -bumba  (-bYm  ba|  f.  Flaskebug.  -hals  (-haul  s)  m.  Flaskehals. 
-hylki  (-hi;,  (jl,  -hll^ll  n.  Flaskefoder,  -laga  |-la:qa]  a.  indec.  (bol.) 
flaskeformet.  -leifii  (-Ifí:Oi|  n.  Flaskeber  (om  en  Vind,  hvori  del  er  muligt 
at  sende  Flaskepost  fra  Vestmannaeyiar  til  Islands  ^Fastland*),  -miøi 
|-ml:Sl|  m.  Etikette  paa  en  Flaske,  -myndaður  [-min  daÖЫ|  a.  flaske- 
formig.  -postur  [-po'sdoöl  m.  Flaskepost  (benyttedes  paa  Vestmanna- 
ev;ar).  -stiitur  (-sdu:doo,  -sdu:too]  m.  Flaskehals,  -aabning. 

flðsungur  (-s,  -ar)  [flö:suq3an,  -uijs)  m.  ubetænksomt  og  letsindigt 
Menneske. 

1.  fist  (flatar,  flatir)  (f1ö:t,  fla:dlc,  fla:tie|  i.  Græsplæne,  Slette. 

2.  flot  [na:t|  f.  og  npl.  af  flatur. 

fiatunes  [fIð:donE:s,  fló:lo-|  n.  fladt  Næs  (StSlAndv.  II.  76). 

flötur  (flatar,  dat.  fleti;  flelir)  |flö:dae,  i1ð:toe,  fla:dae,  fla:lac,  fle:di, 
flc:tJ,  flE:dle,  fle:tl()l  m.  I.  Flade,  Plan:  ferhymingur  er  ferhyrndur  i.; 
CTalem.)  betri  floturinn  er  uppi  å  e-m,  en  er  i  godt  Humor:  Þegar  hinn 
betri  flöturinn  var  uppi  á  ÞuríBi  gðmlu  (IThMk.  47).  —  2.  (flöl)  Slette.  - 
3.  Grund :  skjaldarmerki  Islands  var  åBur  hvttur  fálki  i  blåum  fleti, 

fnas  [fna:s]  n.  Fnysen. 

fnasa  (a)  [fna:sa]  vi.  1.  fnyse,  pruste;  þar  sem  skeiBa,  f.  og  freyBa 
iákar  voga  (SBrNúm.  13,  46).  -  2.  (/.  af  reiBi)  fnyse  af  Vrede,  være  rasende. 

tfnauBi  (-a,  -ar)  |ínöy:Sl|  m.  Kryster. 

fnykmikill   |inl:gml  QldX,  fnl:kml^ld>.|  a.  stinkende,  ilde  lugtende. 

fnykur  (-urs)  |fnl:goe,  fnl:koel  m.  Stank. 

Fnjöskadalur  (fnjo<'s-gada:loQ]  m.  npr.  Dal  i  SaBur-Þingeyjarsýsla. 

fnjosk  baukur  (fnjo-^s  kböygoQ,  -bðy  koQJ  m.  Svampdaase.  -daelir 
{-dai  ll(>)  mpl.  npr.   Indbyggerne  af  Fnjåskadalur. 

fnjöskur  (-s,  -ar)  {fnjo^sgoc]  m.  tor  og  trosket  gammel  Træstamme, 
Troske:  Hafa  gamlir  menn  sagt  mér  fra  menjum  þeirra  (skóganna),  bsBi 
i  húsum  og  stórum  ínjóskum,  sem  stóBu  eBa  lágu  fallnir  um  bliBar  og  ása 
(ÞThFerð.   I.  54);  allur  gangurinn  i/jr  lýslur  meB  fn/óski  (And.   I.  117). 

fnjóskþur(r)  (fnjons  kþv  r,  -þYr]  a.  knaslðr. 

fnssa  (ti)  [fnai:sa]  vi.  ^  fnasa,  fnyse;  f.  eitri,  spy  Gift;  —  ppr.  fnjes- 
andi,  fnysende. 

fnosun  (-ar)  [fnö;30n|  f.   Fnysen. 

f6arn  (-arns,  -örn)  |fo'':a(r)dv,  -ð(r)dv|  n.  Kraas. 

fóðra  (a)  (fo"öra]  vt.  ].  fodre:  /.  skepnur.  —  2.  a.  fore:  /.  kápu ;  — 
reiBbeisli  meB  fóBruBum  hringjum ;  —  /.  k;öí,  klæbe  over  en  Bogs 
Ryg.  ~  b.  overf.:  íóBra  e-B  (meB  e-u),  motivere  n-l  (med  n-t),  is. 
med   Bibel,  af  al  en  kommer  uheldigt  fra  det:   Þ6  hefir  höfundinum  tekist 


nokkurnveginn  aB  f.  þetta  (Ing.  '11,  197).  -  t3.  (slllra)  stikke  i  Skeden. 

—  4.  refl.  fólrast,  trives  (ved  Foderet):  /.  vel  (illal:  Oeirmundur  spurBi 
hvernig  gamli  Brúnn  fóðraðist  (ÞGjUf.  85). 

fóðrun  (-ar,  -anir)  |fo"öron,  -anlgl  f.  Fodring. 

fóður  (-urs,  pl.  ds.)  |fo":öoel  n.  1.  a.  (skepnufóður)  Foder:  hesturinn 
er  Ijetlur  á  fóðr(un)um,  Hesten  trives  af  kun  lidt  Foder;  hesturinn  er 
þungur  i  íóðrunum.  Hesten  skal  have  meget  Foder  for  at  trives.  —  b. 
Fodring:  koma  hesti  i  f.;  skila  ur  fóðrunum.  —  2.  a.  (i  fötum)  For 
(paa  Klæder).  -  b.  tí  skrå)  Laas(e)beslag,  Laas(e)blik.  -  c.  fí  skip- 
um)  Garnering,  -auki  [-r-5y:QI,  -öy:^ll  m.  Foderogning,  Fodertillæg. 
-bafimutl  l-baO  modX]  f.  Vat.  -birgSir  l-blr  qSlg,  -blr  ÖIo]  fpl.  Foder- 
forraad.  -birgur  l-blrgoQ]  a.  forsynet  med  tilstrækkeligt  Ho  til  Foder. 
-brestur  l-brEsdoe)  m.  Fodermangel,  -bætir  (-bai:dle,  -bai:tlol  m. 
Kraftfoder  (Foderstof,  der  gives  med  daarligere  Foder  for  al  gore  det 
kraftigere):  sild  eða  lýsi  sem  f.  -efni  [-tb  ni]  n.  Foderstof,  Fodermiddel. 
-frekur  [-e-fre:gog,  -fre:koer  a.  som  behover  meget  Foder,  -gildi  (-r- 
ijll  dl]  n.  Næringsværdi,  -grås  (-gra:sl  n.  Fodergræs.  -gæBi  |-ijai:Oll 
npl.  Foderets  Godhed,  -gæfur  [-g3Í:voo}  a.  som  kan  bruges  som  Foder: 
fóBurgæít  hey.  -jam  [-jaurdv,  -jaud  v]  n.  Pladejærn.  -korn  [-o-kordv, 
-kod  vi  n.  Foderkorn,  -laus  [-r-lðy  s)  a.  1.  (Jir  skepnufóðurs)  uden  Foder. 

—  2.  (l/m  iöt)  uden  For.  —  -Ijettur  l-lJEhdogl  a.  som  kun  behover  ringe 
Foder,  som  trives  af  kun  lidt  Foder,  -magn  [-mag  v]  n.  Fodermængde, 
Foderkvantitel.  -mjöl  |-mjö:/)  n.  Fodermel  (af  presset  Sild),  -narningur 
[-nar  dniijgogl  m.  en  Smule  Foder  (saa  meget  at  Dyret  lige  kan  leve  deraf) 
(PQ)D.  15).  -poki  [-e-po:nl,  -poi^i)  m.  Mulepose.  -skifti  [-siiif  dl]  npl. 
Foderfordeling,  -skortur  [-sgoodoQ]  m.  Fodermangel,  -tegund  [-lE:qontl 
f.  Foderart,  -frog  [-tro;?l  n.  Ædetrug,  -ull  [-r-Yd  ).)  f.  Vat.  -vana  [-va:nal 
a.  indec.  uden  Foder  (PThArf.  174).  -þungur  l-Q-þui)  gogl  a.  som  be- 
hover meget  Foder  (is.  om  Heste),  -þröng  [-þröyijk]  f.  Fodernod. 

fóella  (-U,  -ur),  fóerla  (-u,  -ur)  |fo":E(r)dlal  f.  (zool.)  =  hivella, 
Havlil  (no.  Isand)  (anas  (Hareida)  glacialis,   L.). 

fóeti  [fo":E  dl,  -E  11)  m.  (pop.)    --  fógeti. 

•Fofnir  (fob  nl()|  m.  -  Fåfnir:  Fotnis  hliS,  Guld;  grund  Fofnis  hllBa, 
Kvinde  (ÓDavVik.   183). 

fogeta  bók  [lo^igEdabo-ik,  -ijEta-)  f.  Fogedprolokol.  -gerS  [-(jeril  f. 
Fogedforretning,  -rjettur  [-rjehdot}]  m.  Fogedret. 

fógeti  (-a,  -ar)  (fo '^ijf  dl,  -Qe  ti)  m.  Foged. 

fóhorn  (-s,  pl.  ds.)  (fo':ho(r)dvl  n.  =    fóarn. 

fok  (-S,  pl.  ds.)  (fo:k|  n.  I.  (þaS  aB  f,uka)  Flyven,  Fygen.  -  2.  {löBur) 
Skum,^prójt  (af  Havel),  -dreifar  [drsi  vao)  fpl.  Lævninger  af  Ho,  som 
er  blevel  spredt  rundt  af  et  Uvejr. 

fokinn  [fo:ijln,  fo:t-,lr))  pp.  af  fjúka. 

1.  fokka  (-U,  -ur)  (fohga)  f.  (naut.)  Fok. 

2.  fokka  (a)  l>ohgaj  vi.  Ijta  e-B  f.,  lade  n-l  flyve,  slippe  n-t  los,  lade 
n-l  lobe:  en  unga  íólkiB  let  hann  (skildinginn)  i.  (And.  II.  256);  var  þaB 
aB  eins  eitt  af  þessum  hreystiirBum,  sem  hann  lætur  f.  (bruger  ugenert) 
hér  heima  fyrir,    en  forBast  og  afneitar  i  Danmörku  (Alþ.   '11,   B.   II.  41). 

fok  reiBur  (fo:grei-BoQ,  fo:k-)  a.  lynende  vred:  verBa  f.,  komme  i  Har- 
nisk, blive  lynende  vred  (smækvred),  -sandur  [-k-sandoQ]  m.  Flyvesand. 
-strå   [-sdrau]   n.  fygende  Straa  :    tom  f.  af  f/arlægu  landi  (M].   III.  258). 

fokuskV   [fo:gos(ii:,  fo:ka-|   n.  drivende  Sky  (StSlAndv.   II.  235). 

fok  viBri  [fo:gvl0rl,  fo:k-]  n.  forrygende  Vejr.  -vondur  [-vondool  a. 
^-  fokreiBur. 

1.  fól  (-8,  pl.  ds.)  (fo":/l  n.  I.  (fifl)  Nar:  (Ordspr.)  fyrst  er  fóliB  i  skil 
(SchMál.),  næsvis*  Kniv  er  altid  fðrst  i  Fadet;  fóliB  gefur  skip,  en  liggur 
sjilfur  i  landi  (SchMil.),  Taaben  skænker  Skibel  bort,  men  bliver  selv  i 
Land.  —  2.  tfauti)  meget  ilter  og  opfarende  Person. 

2.  fol  |fo»:/)   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  fela. 

fola  hófur  |fo:laho  ":vac|  m.  (bol.)  Folfo'd  (lussilago  farfara).  -kaup 
|-köy:pl  n.  Dytten  (unge)  Heste:  brúBinni  sjålfri  af  berlegri  djelsku  j  f. 
bauB  i  fösludagskvöldiB  (ÓDavVik.  73). 

folald  (-S.  folöld)  [fo:laltl  n.  I.  Fol ;  svei  Mer,  þú  hefur  jetiB  f.!  fy,  skam 
dig!  (naar  der  tysses  paa  Hunde)  (SI.).  -  2.  (kokkur)  Klump  (i  Grod)  (SI.). 

folalda  kel,  -kjöt  |fa:laldalÍE:t,  -f|ð:tl  n.   Kod  af  Fol. 

folaldsár  [fo:lalsau:rl  n.  Folaar,  Hestens  förste  Aar:  dilkar,  sem 
folaldsáriB  hafa  gengiB  undir  merum  (Stj.  '04,  B.  101).  -geltur  [-gcXd- 
oq]  a.  kastreret  som  Fol.  -meri  (-mE:rll  f.  Følhoppe,  -mor  [-mO":rl  m. 
Hede,  hvor  Fol  græsser,  -sjúkur  [-t-sju:go(>,  -siu:ko(i)  a.  som  er  ved  at 
fole:    séB  hef  eg  kapalinn  eiga  egg,  |  álptina  folaldssjiika  (ÓDavÞul.  305). 

folatollur  [fo:latod  Ioq]  m.  Hingstafgifl,  Bedækningspris. 

fold  (-ar,  -ir)  (fol  1)  f.  M.  (iörB)  ]ord.  Land:  þaB  er  svo  aB  segja 
ófa;rt  um  foldina  fyrir  fannkyngi  (Af.);  'foldarbein.  Stene ;  'foldarfax. 
Græs;  'foldarrannur.  Verden;  *foldarsafn,  pl.  foldarsofn.  Jordens  Dyre- 
skarer: og  sem  Drottinn  færBi  foldarsofn  |  fyrir  Adam,  suo  því  gjefi  nofn 
(MJ.  V.  177);  'foldarvargur,  Jordens  Ulv  3:  Ilden  i  Jordens  Indre  (JHall. 
105).  —  2.  (mosalSg)  en  mindre  Indsænkning  i  en  Fjældli  med  sparsomt 
Græs  og  Mos.  *-gnár  (-gnaur]  a.  ragende  höjt  op  over  Landel. 
'-skriBi  (-sgrlOi)  m.  Orm. 

fólginn  (fo"l  (jin)  pp.  af  fela. 

foli  (-a,  -ar)  |io:ll|  m.  Fole,  ung  Hest:  (OritfT.)  ofl  verBur  góBur 
heslur  ur  göldum  fola,  en  klattet  Fole  kan  blive  en  Hest. 

foli  (-a,  -ar)  (fo-:lll  m.  1.  Tyvekoster :  brátt  eftir  komst  þaB  upp  ad 
Sveinn  hefBi  stolid  þessu  ...og  visaBi  á  fólann  h;á  Oudmundi  (BrJNat. 
19).  -  2.  Ifól)  Nar:  (Ordspr.)  fólans  knifur  er  fyrstur  i  sni/ör  (SchMil.), 
næsvis'  Kniv  er  fðrst  i  Smörrel. 

fðlk    (-■)    [fcJ.k,  fo»l  k,  fcVks,  fo'-l  (k)s|  n.  coll.  I.  Folk,  Mennesker, 


fólkbardagi 


210  forgang* 


de.  -flutn- 

-frekoel  a. 
er  åkaflega 
.  Folkehold, 
stort    Folkehold : 
■  það  er  f.  á  jörB- 


Mængde-  það  er  fult  af  fålki  þar,  der  er  mange  Mennesker;  sælt  ven 
ÍÓIkið'  God  Dag,  Godtfolk!  -  ifr.  endv.;  boBsfålk,  kirkjuíólk,  mnnufålk 
CSV  -  2.  Slægtninge,  Familie:  Og  þú  mil  ekki  láta  fólkið  þitl  mta,  að 
þú  haíir  verid  i  dularheimum  (GFrÓl.  132-133);  vera  af  gólu  fólk,  (kom- 
inn),  nedstamme  fra  en  god  Familie  (Slægt).  -  3.  spec.  ---  vmnufolk: 
hann  før  ekkert  f.,  han  kan  ingen  Tiænestefolk  faa.  -bardagi  [-bardain 
m.  ^  fólkorusta.  *-betrungur  {-s,  -ar)  |-bt  druijgoo,  -bc  truijgoQ) 
m.  fremragende  Mand  QHall.  56).  *-diarfur  [-djarvoel  a.  kampdrist.g. 
-margur  Ifo").  gmargoo,  fo'l  k-)  a.  =  fólksmargur.  '-nárungur  (-nau  r- 
ungool  ra-  Folkets  Leder,  -orusta  l-o  rosda]  f.  stort  Slag. 

folks  ástæður  [fo"!  (x)sausdaiaoel  fpl.  det  hvordan  et  Hiem  er  stillet  m. 
H.  t.  (arbejdsdygtige)  Folk :  hafi  mi  slæmar  folks  áslæður  og  eingan  til  ad 
låtafara,  det  stod  daarlig  til  med  hans  Tjænestefolk,  saa  han  ikke  kunde  afse 
nogen  til  at  tage  med  (lAPj.  11.  193).  -ekla  [-ehgla]  f.  Mangel  paa  Folk, 
is.  af  Arbejdsstanden:  versia  mein  allra  fr^kvæmda  er  fålkseklan.  -får 
[-faur]  a.  med  faa  Folk  (Indbyggere):  fótksfátt  heimili.  Hjem  med  kun 
faa  Folk,  lille  Hjem,  lille  Husholdning;  íólksfátt  land,  et  svagt  (tyndt) 
befolket  Land.  -fjoldi  l-f|öldll  m.  1.  Folkemængde:  f.-inn  !  bænum.  -  2. 
mange  Mennesker,  en  Mængde  Folk  :  þar  var  mikill  f.  saman  kominn.  -fjolg- 
un  l-fjolgon]  f.  Folkemængdens  Stigning,  tiltagende  Folkemænt 
ingur  [-flYhdniijgool  m.  Personbefordring,  -frekur  [-frfgoo, 
som  kræver  mange  Folk  (is.  Arbejdsfolk,  Tjænestefolk):  jordin 
fólksfrek.  -fæS  1-fai  3)  f.  Folkets  ringe  Antal,  -hald  [-(h)altl 

folk  skvlfur  lfo»X  ksijllvoo,  fo"l  k-j  a.  som  kræver 
íólkskvlm  (sic.)  jiird  (SIgr.  bp  i  Lbs.  95,  8vo);  an.  skrift 
rnni,  der  behoves  mange  Arbejdsfolk  for  at  drive  Caarden. 

folks  margur  lfo"l  (■/.)5margoel  a.  folkerig,  tætbefolket:  Irland  er  fólks- 
margt.  -mergð  l-mEr(q')ai  f.  Folkemængde,  -tala  [-talal  f.  Folkemængde. 
-talning  [-talnirjkl  f.  Census,  -talsskyrsla  l-talsfjigsla,  -sijisla)  f.  Folke- 
tællingsberetning. 

tfóik  stjóri  |fo").ksdio"rI,  fo-lk-1  m.  Folkestyrer,  Hærforer.  -stiórn 
|-sdjo"(r)dv)  f.  Demokrati,  Folkehcrredömme. 

fólksþing  Ifo'd  (/)sþir|kl  n.  Folketing. 

•folkumdjarfur  Ifo").  gomdjar  voe,  fo"l  kom-]  a.(]Hall.89):.^  fólkdjarfur. 

tfólkvopn  |fo').gvohpv,  fo"lk-l  npl.  lovgyldige,  stærke  Vaaben. 

fólska  (-u)  Ifo'l  sga)  f.  1.  (heimska)  Taabelighed.  -  2.  Iheimskuleg 
bræðil  taabelig  Opbrusen  cl.  Vrede. 

fólskulegur  (foO  sgoleqool  a.  1.  (heimskulegur)  taabelig;  -  adv.  -lega. 
—  2.  (heimskiilega  bráður)  taabeligt  opfarende. 

fólskur  lfo"l  sgoel  a.,  fólslegur  lfo"l  sltqoo)  a.  ^-  f6lskulegu% 

fólskuverk  [fo"l  sgovfok]  n.  nederdrægtig  Handling. 

fon  (-S,  -ar)  (fo-nl  m.  (ÓDavSk.  271)  ---  simfón. 

1.  fóna  (-U,  -ur)  Ifo":nal  f.  Masse:  þella  er  nu  fåna  af  f/e. 

2.  fóna  (a)  [fo":na)  vt.  med  dat.:  féna  sjer:  a.  opnaa  ved  Tiggeri,  til- 
tigge sig  (SI.).  -  b.  (hnupla)  rapse  (Af.). 

°3.  fóna  (a)  lfo':nal  vi.  =  sima. 

°fónn  (-S,  -ar)  (fo^dv,  fo"ns|  m 

fontur  (-S,  -ar)  (fov  doø,  fon  tog 
svo    míkið,    ad    fötín    stóðu    eins   og 
þegar  eg  tak  þau  inn  (DreiDd.). 

1.  for  (-ar,  -ir)  |fo:rl  f.  I.  ti-  Ifar)  Fure.  -  2.  Dyb,  grænsende  optil 
en  Fiskebanke,  jfr.  midlefsa,  öræfadl'pi.  -  3.  (all)  Rende  (i  en  Flod) 
(Skaft.).  —  4.  a.  (hlandfor)  Pisgrube,  Ajlekule.  -  b.  Ajle:  bera  forina  å 
tinii.  —  II.  I.  is.  i  pi.:  forir.  Sump:  sléttar  engjar  wjög  blaiitar,  siki  og 
forir  (ÞThFerð.  II.  44);  ogs.  som  Stednavn:  Forirnar  i  Ølvesi.  -  2.  ibleyta 
og  åhreinindi,  aur)  Mudder,  Snavs. 

2.  for  (-S,  -ar)  [fo:rl  m.  =  fori. 

3.  for  lfo:rl  Præfiks,  dels^i  samme  Betydning  som  /|'r/r.  dels  gennem 
fremmed  Indflydelse  svarende  til  tysk  ver  (jfr.  /|t'>  C.),  -  dels  ogs.  brugt 
forstærkende,  ifr.  forftnt,  fordjúpur. 

fór  lfo":rl  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  fara. 

fora  (a)  lfo:ra)  vt.  tilsmudse:  /.  sig,  svine  sig  til;  /.  út,  tilsvine. 

fora  (-U,  -ur)  lfo":ral  f.  fl-  (herklæði)  Rustning.  -  2.  Gemme:  svinnri 
neita  sæmd  að  veita  \  sin  sé  lillukl  fora  (ÓDavVik.  373);  sædv.  i  pi.:  forur: 
ti,  have  n-t  i  sine  Gemmer,  liggende  blandt 
ndelige  Gaver).  —  3.  pi.  forur,  Gangbrætter 


=  (tal)simi. 

m.  Dobefont ;   —  overf.: 
(at  Tojet   stod   stift  so 


frost  id  var 
n  en  Pind), 


foråttu  brim    [fo:rauhdobrl:ml 
farlig,  fordærvelig  Plan.   -veöur  | 

forbakki  IforbahQl]  m.  Sandba 
l-bfi  ni]  m.   Gæstfrihed,  venlig   Imi 
l-bEndiijk)  f.  Vink.  -berg  (-bfrk) 
(paa  et  Bjærg  el.  et  Stykke 


hafa  (eigal  e-ð  i 
sine  Sager  (ogs. 
paa  Skibe  (BH.). 

forað  (-S,  foruð,  foröð)  lfo:raa,  -oð,  -öð]  n.  1.  a.  ftorfæra)  Ufore: 
(Ordspr.)  fífliiui  skal  á  foraðiB  vísa  (el.  etja),  Daaren  skal  man  i  Uferet 
drive.  -  b.  (spec.)  (fen)  Morads.  —  2.  (hætta)  Fare,  farlig  Situation.  — 
3.  (forynja)  Uhyre;  (óþokki)  Slyngel.  —  3.  ^-  skass. 

?foranstalta  lfo:ransdai.dal  vt.  foranstalte  (JThMk.  391). 

forarlból  lfo:rarbo";/l  n.  smudsigt  Leje:  Asninn  loddaBisl  einu  sinni 
ur  forarbåli  sinu  (Kvold.  1.  132).  -dy  [-di:]  n.  Mudderpol,  -gleypa 
|-glti:ba,  -glEÍ:pal  f.  Morads  som  sluger,  hvad  der  kommer  der  i:  forar- 
gleypan  sollin  (SlStAndv.  II.  31).  -lag  [-la:?]  n.  Mudderlag.  -leðja 
l-leaja]  f.  Slam.  -mýri  |-mi:rll  f.  sumpet  Mose.  -pollur  |-o-pod  Ioq)  m. 
Mudderpol,  -safnkista  l-sabvf,Isdal  f.  Slamkiste,  -spor  l-sbo:rl  n.  smud- 
sigt Fodspor:  Heldurdu  jeg  láli  forarsporin  liggja  eftir  mig  inn  all  gålfid 
OTrSk.  11.  330).  -svað  I-sva:^]  n.  Sole:  Tarna  er  Ijóla  ólukkans  forår- 
svaðið!  sagli  Júslisráðið  (And.  II.  57).  -vaðall  l-r-va:öad>.l  m.'l.  Iblaut 
mi'ri)  Sump.  —  2.  Vaden  i  Dynd:  Oplarst  få  þetla  s(ð-/úgraðar  kýr  af 
leirbleitu  og  forarvadli  (Kip.  IX.  128).  -vatn  [-vahtv]  n.  Poluand.  -þró 
l-o-þro":)  f.  Slamkiste. 

forátta  (-u)  |fo:rauhdal  f.  1.  Fejl;  finna  e-m  e-3  lil  forållu,  dadle  en 
for  n-t.    —   2.  (íorátlubrim)  stærk   Brænding. 


n.  stærk  Brænding,  -ráö  l-rau:«!  n. 
ve;öoo1  n.  Uvejr,  voldsom  Storm, 
ike  (nær  ved  Bred  el.  Strand),  t-beini 
dekommen,  Tjænstvillighed.  -bending 
I.  Afsats  el.  tremslaaende  Huk  el.  Spids 
:  så  finnur  ei  til  hans,  því  forberg  litid 
af  (skjulte  ham)  (GKonÆf.  45).  -bergis  [-berrjls]  adv.  ned  ad  Klip- 
pen, -bergt  [-begtl  an.  med  en  fremstaaende  Klippe  (saal.  at  der  dannes 
en  Fordybning  neden  under):  Foss  einn  er  !  ånni  .  .  .  og  f.  undir  (lAPj. 
1  544)  -byrgi  [-blrfjl]  n.  1.  Ihellir)  Hule,  Grotte,  Forhule.  ~  2.  (skur) 
Skur.  -  3.  landdfri)  Forstue,  Forhal(le).  -blaO  [-bla  3)  n.  (bot.)  Forblad. 
-blakkur  l-blahgool  a.  kulsort  (ÓD.ivPul.  114).  ?-bIindaður  [-bllndaðocl 
a.  forblindet  (]ThPs.  241).  -boö  l-bo^j  n.  1.  Forbud:  legg/a  f.  á  e-S, 
forbyde  n-t.  -  t2.  Ikirkjulegt  bann)  Band,  Interdikt,  t-boða  (-bo  ða) 
vt.  sætte  i  Band.  -boöangur  |-bo  Sauijgoo]  m.  Forslykke  i  en  Somands 
Skindtroje  (SI.),  -boði  |-bo  Olj  m.  Tegn,  Varsel,  -brekki  (-is,  pi.  ds.) 
l-brehqi]  n.  stejl  Skrænt:  f.  mikið  að  auslan  (]AÞi.  I.  581);  -  gen.  for- 
brekkis,  som  adv.:  ned  ad  Bakke,  ned  ad  Skrænten,  -brekkur  l-brthgoQl  a. 
hældende  nedad,  f-búinn  [-bu  Iii]  a.  forberedt,  -bænir  [-bai mel  fpl.  For- 
bandelser :  bidja  e-m  forbæna,  nedbede  Forbandelser  over  en,  forbande  en. 
forOa  (a)  (for  Sa)  vt.  med  dat.  1.  frelse:  f.  e-m  fyrir  IviB  el.  undan) 
e-u,  redde  en  for  el.  fra  n-t;  f.  sjer,  ')  (f.  lifi  sinu)  redde  sit  Liv;  ') 
redde  sig,  se  at  slippe  bort:  jeg  held  það  sje  hest  ffrir  mig  ad  f.  m/er;  - 
f.  lifi  s!nu,  redde  sit  Liv ;  f.  (s/ålfum  sjer)  fra  i'oda,  redde  (sig)  fra  Fare ; 
fordast  e-d  eins  og  heilan  eldinn,  sky  n-t  som  Pesten.  —  2.  refl.  a. 
fordasl  e-n  (e-d),  undgaa  en  (n-t);  fordast  forlögiti,  soge  at  undgaa  Skæb- 
nen; (Ordspr.)  så,  sem  fordast  ordid,  fordast  heldur  verkid  (G].),  hvo  sig 
varer  for  Ord,  er  og  varsom  i  Gærning.  —  b.  fordast  e-n  ad  e-u,  skjule 
n-t  for  en  (sin  Opforsel  el.  en  Handling):  þú  þarfl  ekki  ad  fordast  hana 
móður  mina  ad  því  (Od.  374). 

forða  bur   lforðabu:rl   n.  Forraadskammer,    Magasin,    Forraadsmagasin, 
Forraadshus:  /.  verksmidju.  Lager,   -búrsbóndi  [-buosbo-n  dl]  m.  Bonde, 
der  har  Opsyn  med  fælles  Forraad  (af  Ho),  -gæsia  l-ijaisla]  f.  Forraads- 
tilsyn.  -gæslulög  l-iiaislolö:?]  npl.  Lov  om  Forraadstilsyn.  -gæsIumaSur 
l-riaisloma-öoo]  m.  Forraadstilsynsmand. 
fordansari"  Ifordansarl]  m.  Fordanser  (Præsultor)  (ÓDavVik.  133). 
forBa  næring    [for  ðanai:nijkl   f.   (bot.)   Oplagsnæring.    -råt   [-ro":tl    f. 
(bot.)  Ammerod. 
°  fordegisvörBur  (fordEÍjlsvörðoe)  m.  Formiddagsvagt. 
foröi    (-a,   -ar)    |for  Si)    m.    1.    Forraad,    Forsyning,  jfr.  matarfordi. 
2.  Oplag,   Lager,  jfr.  vörufordi. 

fordild  (-ar,  -ir)  (for  dlltl  f.  1.  (h/egomaskapur)  Forfængelighed,  Osten- 
tation.  Snobben:  Fordildin  åtli  lika  sinn  þált  i  þvi,  ad  koma  fålunum 
undir  Kaupfélagið  (]TrL.  59);  gera  sjer  e-d  lil  fordildar,  göre  n-t  af  For- 
fængelighed el.  for  at  vise  sig  (jfr.  ThTh.  58).  -  2.  (tilgerd)  Affektation,  Paa- 
tagethed.  Snobberi;  (Talem.)  fordildin  er  ekki  lekin  út  med  sældinni,  man 
maa  lide  for  Stadsen  (And.  I.  9).  ~  3.  (vidunderlig)  Egenskab:  hann 
Imúsarbródir)  hefur  þá  f.  i'fir  adra  fugia,  ad  hann  verdur  ekki  á  jördu 
drepinn  og  skreppur  sirax  og  hverfur  undan  hoggi  i  jord  nidur  (]ón  lærði, 
PThLfr.  11.  89). 

fordildar  ástríöa  |fordlldarau:sdriSal  f.  Pralesyge.  -kendur  [-Q-^cn  d- 
ogl  a.  ostentios.  -laus  l-r-löv:sl  a.  fordringslos,  simpel,  bramfri,  -snápur 
[-o-snau:boo,   -snau:poel   m.   Snob. 

for  dyri  (-is,  pi.  ds.)  [for  dl  ri]  n.  Forhal,  Forstue,  Vestibule,  Entre. 
?-djarfa,  ?-djerfa  og  ?-diörfa  [-djarva,  -djerva,  -djörval  vt.  fordas 
-djúp  [-djupl  n.  bundlost  Dyb.  -djúpur  [-djubog,  -djupoe]  ; 
forðum  [forðoral  adv.  fordum,  i  fordums  Tid;  f.  daga,  d.  s. 
for  daeöa  (-u,  -ur)  [for  dai  Sa]  f.  1.  igaldranornl  Heks,  Troldheks.  -  2. 
Ivillulrúl  Kætteri,  -daeðuskapur  [-dai5osga:bog,  -sga:pogl  m.  skændig 
Gærning,  is.  Udovelse  af  Heksen,  -dæöuverk  [-daiBovfgk]  n.  en  skændig 
Forbrydelse,  -dæma  [-dai  mal  "I-  fyrirdæma.  1. -dæmi  [-daimll  n. 
Præcedens,  Fortilfælde:  þad  gæl:  ordid  f.  til  annars  verra.  t2. -dæmi 
[-dai  mil  n.  Fordommclse.  f-dæmilegur  [-daimllE:qogl  a.  fordömt,  for- 
agtet afskyelig;  —  adv.  -lega.  -dæming  [-dai  miijkl  f.  =  fyrirdæming. 
t-eflast  [fo:r£bIastl  vrefl.  være  i  Stand  til  (]MPisl.  43).  -efni  [-ebnll  n. 
Protoelement  (3.  Ið.  IV.  304).  t-eyBast  [-ri  ðast]  vrefl.  odelægges  (Hálfd. 
7óns.  i  ÞThLfr.  11.  294).  f-eyBsIa  (-Eiðslal  f.  Ødelæggelse  (BoluHj.  104). 
foreldra  hus  Ifo:rrldrahu:sl  npl.  Fædrenehus,  Hjem.  -Ian  [-lau:;:]  n. 
den  Lykke  at  have  gode  Forældre. 

for  cidrar  [fo:rfldraQl  mpl.  Forældre,  -eldri  (-is,  pi.  ds.)  I-Eldrll  n. 
Fader  el.  Moder,  (pop.)  en  Forælder,  -faðir  [foo  faDlgl  m.  Forfader. 
-fagur  [-fa  qooj  a.  meget  smuk.  t-fall  [-fadi.l  n.  Forfald,  tfalla  [-fadla| 
vi.  forfalde:  forfalla  e-m  til  elgnar,  forfalde  (hjemfalde)  til  en.  -fallaOur 
l-fadlaBogl  a.  som  har  Forfald,  er  forhindret,  -fallalaus  [-fadlalöv:sl  a. 
uden  Forfald;  -  adv.  forfallalaust  el.  ad  forfallalausu,  forudsat  at  der 
ikke  kommer  n-t  i  Vejen,  -fallalitill  |-fadlali:dld)„  -li:tldXl  a.  med  ringe 
Forfald:   ad   forfallalillu,   forudsat   at   der   ikke   kommer  större  Hindringer 


eget  dyb. 


i  Vejen,  -fari  (-a,  -ar)  [-fa ni  m.  Forlobf 
-fintl  adv.  udmærket  (Hiin.).  -fjol  [-íjö:/]  f 
Sengens  Forside,  -flótta  [-flo"hdal  a.  indec. 
flygte:  en  Dionysus  vard  f.  og  slakk  ser  nidu 
?-framast  [-fra  mast)  vrefl.  (ofte  iron.)  uddanr 
el.  Ophold  i  fremmede  Egne  el.  Lande);  -  pp 
l-friDoel  a.  herlig,  fortræffelig,  -færa  [-far 
viitu    ekki   f.    heslinn    minn    lil   ffrir   lun?   (Á; 


Forkæmper,    -fint  [-fivt, 

ræt  foran  Sengeklæderne, 
ti  flygter  for  n-t:  verda  f., 
s/afarbflgjuna  (11.  1.  143). 
og  vinde  Ry  (is.  ved  Rejser 
forframadur.  t-fríöur 
1  vt.  fore,  flytte,  tage: 
).    -föll  [-föd/.l  npl. 


fald:    få  f.    ?-gá  [forgaul  vi.   forgaa  (BóluHj.  233).    l.-ganga  [-gaui)gal 


forganga 


211 


fornaldarhugu 


f.  Antorsel,  Ledelse,  Tilskyndelse;  Ophav,  Initiativ:  Til  þessj  shorts  j  for- 
göngu  finna  menn  auðvitað  (Eimr.  II.  215);  i  sliku  målt  thrðist  oss  rétt 
ad  neðn'  deild  hjfi  iorgongu  (skal  gaa  i  Spidsen),  þvi  ad  það  er  hun,  sem 
hefir  aðal'fiári'eitingarualdið  (Alþ.  Ml,  B.  237).  2.  ?-9anga  (-gauQgaÍ 
vi.  forgaa. 

forgangs  hlutabrjef  [for  gaui3s(h)>.Y:dabrjey,  -(h)>.Y:ta-l  n.  Præference- 
aktie, -kona  [-ko:na)  f.  1.  /.  með  matreiðslu.  Kvinde,  som  staar  i  Spidsen 
for  Madlavningen  (ved  et  Gilde)  (lÁt>j.  11.417).  -  2.  kvindelig  Leder.  Forer; 
hun  varð  f.  fiTirtækisins.  -maÖur  [-maiöog]  m.  Leder:  nii  eru  ekki  hér  .i 
heimili  aðrir  eins  forgángsmenn,  og  Od^'sseitur  var  (Od.  419).  *inær 
t-mai:rl  f.  Jomfru,  som  gaar  i  Spidsen  (ÓDavVik.  99).  -riettur  l-rifhdoe) 
m.  1.  Fortrinsret:  um  forgangsréti  kandidata  fra  háskóhnum  (Alþ.  '11, 
B.   il.  1309).  —  2.  (forkaupsrjettur)  Forkobsret.  —  3,  Prioritet:  f.  sku/da. 

for  gangur  (forgauijgOQJ  m.  1.  (forganga/  Ledelse,  Initiativ.  —  2.  Frem- 

tærd  :  en  þegar þau  gjÖra  ekki  að  og  eru  með  forgang  réitum  (ODavÞul.  168). 

3.  (fyrirgangur)  Stöj :  sér  hefði  heyrzt  ófagur  forgángur  Í  herbergi  hennar 

i  ncrt  OÁÞj.   II.  410).  —  4.  Tilsynekomst:  Drjúgum  minstu  að  dauði  þinn 

dvelr  ei  leingi  forgang  sinn  (Visn.  316).  -garöur  [-garOoo)  m.  Forgaard : 
(Talem.)  fara  (ad/  forgðrðum,  gaa  tabt,  gaa  til  Grunde,  odelægges,  gaa  til 
Spilde:  og  gætir  alls,  svo  ekkert  fart  forgörðum  (Od.  227).  -geðja  [-ijEdjal 
a.  indec.  forud  indtaget,  med  en  forudfattet  Mening  (Eimr.  IV.  S5).  t-gefins 
I-f|e  vinsl  adv.  forgæves  (BTh.  5).  t-gift  I-<ilitI  f.  Gift.  giftige  Dyr  (Jon  Daöas.. 
ÞThLfr.  II.  97).  t-gildi  I-(,lldi]  n.  Fortale,  f-gisl  [-(jisi.)  m.  Gidsel,  -gjöf 
[-tp-fj  f.  Forgave  (i  Skak):  Forgjafir  tiðkast  ekki  eins  mikið  nti  (Upp.  II. 
II).  ?-glevnidur  [-gleimdoe]  a.  forglemt  (BóluHj.  83).  -golf  [-go'-lfl  n.  (i 
leikhúsif  Parket  (i  et  Teater),  Forgulv.  -göngutnaÖur  l-gÖYi]goma:öool 
m.  Anforer,  Leder,  Foregangsmand,  Hovedmand,  Tilskynder,  Ophavsmand. 
-göngurjettur  l-goyiigorjehdoo]  m.  Fortrinsret.  -herOa  (fo:o(h)erðal  vt. 
forhærde,  -heröing  'l-(h)fröÍMkl  f.  Forhærdelse,  -hlaö  [foe(h)>.a51  n. 
Forladning,  -hlaup  l-(h)).öy  pi  n.  Forspring:  AkkiUevs  .  . .  gefi  henni  I 
faðm  ad  forhlaupi  (ÁBiH.  194).  -hlaupari  [-(h)Xöv  barl.  -(h)>.öy  parll  m. 
tynd  Kætting  mellem  Baadsankcret  og  Ankersnoren  (NL),  -hljómur 
(•(h)>.io>-moo]  m.  (mus.)  Dominantakkord,  -hugaöur  [fo:Q(h)Y  qaoo(>)  a- 
fvrirhugaður.  -hugsaður  [-(h)Yysaöoel  a.  som  er  overlagt  i  For- 
vejen: (Ordspr.)  forhugsad  mein  mtnna  særir  (GJ.),  ventet  Men  saarer 
mindre:  forhugsad  r.id  verdur  irautl  ad  órádi  (G].),  vel  overvejet  Raad 
har  sjælden  Anger  i  Folge.  -hus  |-(h)u  s)  n.  Forværelse,  Forhus,  -hond 
(-(h)önt)  f.  (i  spilum)  Forhaand  (i  Kortspil):  vera  i  (eiga)  /.,  have  (være, 
sidde  i)  Forhaanden. 

fori    (-a,  -ar)    (fo:ri|    m.    Væder,   som   gaar   i    Spidsen    af  Hjorden  ( 
forustuhrútur}  (GTh.   '95,  281). 

foringi  (-ja,  -jar)  [fo:rii]gi)  m.  Anforer.  Leder;  Officer. 

foringja  prof  [fo:rÍijfjapro":i'I  n.  Officerseksamen.  -sltÖli  (-sgo»:ll)  m. 
Oiiicerskole. 

for  ynja  (-u,  -ur)  (fo:rlnia)  f.  1.  (ófresk/a)  (fabelagtigt)  Uhyre.  —  2. 
fdraugur)  Genganger,  Spøgelse  (IPorkPjs.  169).  -ynjulegur  [-InjoIfTqotjl 
a.   uhyrlig,  monstros,   uhyggelig. 

forysta  (-u)  Ifo:rIsdal  f.  forusta,  Forcrskab:  margir þar  mislu  merka 
forystu  (Forer)  (MJ.   IV.   124). 

forystusauAur  (fo:rlsdosoy:Oøt>)  m.         forustusauöur. 

for  kaup  [fon  koy  p]  n.  1,  fkaup  å  undan)  Forkob.  —  2.  (kaup  med 
åsknft)  Subskription,  -kaupsrietttndi  (-koyfsrjehdlndli  np!.,  -kaups- 
rjettur  (-koyfsrjehdoyl  m.  Forkobsret.  -kirkja  l-MO'ia]  f.  Vaabenhus; 
var  hann  grafinn  i  forkirk/unni  i  Skálhotti  (ÞThLfr.  I.  203).  t-klára 
{-klau  ra|     vt.      I.    forherlige.  2.     refl.    forklárasr,    forherliges;     (kirk.) 

blive  forklaret.  t-kUran  (-ar,  -ir)  [-klau  ran)  f.  Forherligelse;  (kirk.) 
Forklaring,  t-klæöi  l-klai:öll  n.  1.  (forljaldt  Forhæng.  -  2.  (svunta)  For- 
klæde, -knipli  [-knihblll  n.  Kniplcmonster.  -kólfur  (-ko-lvonj  m.  1. 
(forgongumadur)  Foregangsmand,  Ophavsmand.  Leder.  Stifter,  Banebryder: 
gerast  f.  e-s,  sætte  sig  Í  Spidsen  for  n-t.  -  2.  Anstifter:  forkólfar  upp- 
reistarinnar.  t-kostnaOur  [-kos(d)naðoy]  m.  foreløbige  Omkostninger. 
-kostulegur  [-kosdol€:qoy)  a.  kostelig,  prægtig,  storartet;  —  ogs.  iron. 
kostelig:  forkostulegt  sýnishorn  af  heimspekingi  {Eimr.  IX.  222);  —  adv. 
'lega :  prægtigt,  glimrende:  /.  fallega  sagt  (MJJAr.  47). 

forkunn  (-ar)  [foo  kYn)  f.  stor  Kunst ;  mes'jar  fridar  og  fagrar  af  f. 
skapiar  (lÁGát.  I.  67);  —  gen.  forkunnar  benyttes  som  adv.  el.  Forled  i 
Sms.  med  forstærkende  Bet.:  særlig,  overordentlig:  vetur  forkunnar  gódur 
(ÞThÁrf.    129). 

forkunnar  fagur  |foy  kYnanfa:qÐ(jl  a.  overordentlig  smuk.  -góöur  (-r- 
gO":0oQ)  a.  overordentlig  god,  ejegod,  -hir  [-ii-(h)3u:r)  a.  overordentlig 
höj.  t-orö  (-r-or^l  npl.  Veltalenhed,  -vel  (-ve:/)  adv.  ove^ord'^ntlig  godt. 

tforkunni  IfookYn  l]  a.  begærlig  efter. 

forkur  <-s.  -ar)  (foo  goyl  m.  1.  (gaffaU)  Gaffel.  -  2.  fheykfist)  Hø- 
tyv, Hofork.  —  3.  fbåtssi/aki/  Baadshage:  netin  vcrda  lögd  med  forkinum, 
sem  nu  er  almennt  farinn  ad  tidkast  (JSFb.  14).  —  4.  (turkur)  Stok,  Kæp. 
—  5.  (dugnadarmadur)  dygtigt  og  energisk  Menneske,  et  '\ærn:  hun  módir 
min  var  f.i  —  ogs.  som  adv.:  hun  er  viljug  og  greidvikin  og  f.  dugleg  (et 
rigligt  Jærn)  (EKvSamb-  34). 

?forksringur  (-»)  (íoQ^aÍ  riijgøy,  -iijsj  m.  Forkæring  (en  Art  Bræt- 
spil) (ÓDavSk.  320). 

forlag  [for  la  </)  n.  I.  I.  (rad/  Raad:  .if  forlagi  e-s,  ifølge  ens  Raad 
(JÁÞj.  1.  486);  l/ar  þvi  enn  hreyft  stoku  sinnum  á  hans  dogutn  og  ad 
hans  forlagi,  ad  landsmonnum  væri  leyft  ad  eiga  kaup  vid  erlendar  þ/'ódir 
i  iifsnaudsyn  (lAðEÍn.  631).  -  2.  (uistir)  Proviant.  Foder:  rostadist  af 
þvf  f.  fjenadarins  fyrst,  og  sidan  manna  (ÞThLýs.  II.  376).  —  3.  fframfærsla) 
Underhold;    Leizt  oss   módirin   skyldug   ad  annast  barn   sitt  ad  þridjungi. 


bædi  til  forlags  og  þjónustu  (Alþb.  1657).  —  4,  Forlag:  bókin  kenrur  út 
á  f.  hans.  —  II.  pi.  forlog.  Skæbne:  (Ordspr.)  enginn  getur  sin  forlog 
fluid,  ingen  undgaar  sin  Skæbne. 

forlaga  kenning  (forlaqa^En:ii]k]  f.  Fatalisme^  Læren  om  Skæbnen. 
-stetnn  [-sdeid  v)  m.  Skæbnesten.  -tru  (-tru:]  f.  Fatalisme.  Skæbnetro. 
-þot  (-þo:tl  n.  Skæbnens  Storme. 

forlags  eyrir  [íorlaxsíi:rli>l  m.  1.  Forsorgelsesbidrag :  var  Påll  kraf- 
inn  um  forlagseyri  fyrtr  konu  sina  (BrJÞE.  236).  —  2.  Overlevelsesrente. 
-rjettur  [-rjthdoy]  m.  Forlagsret. 

1.  for  láta  (for  lau  da,  -lau  tal  vt.  forlade,  tilgive,  undskylde  (BoluHj.  249): 
ekkert  ad  f..  aa,  jeg  be'r;  forláttu!  selv  Tak!  2. -láta-  [-lau  da,  -lau  taj  i 
Sms.:  pragtfuld,  prægtig,  sjælden,  f.  Eks.  forlåtaheslur,  udmærket  Hest: 
forlátavefnadur,  prægligt  Toj  (And.  I.  205)  osv.  ?-leggja  [-leij  a]  vt.  for- 
lægge. t-Iegur  (-UgøQl  a.  hæftig,  voldsom;  —  adv.  -lega,  hæftigt,  vold- 
somt, med  Hæftighed  og  Trods,  -teikur  (-leigøy,  -lEÍkoy]  m.  fl,  (ákafi) 
Hæftighed.  -  2.  (mus.)  Præludium:  rann  ad  lokum  saman  vid  forleik 
hfónavigslusálmsins  (ITrL.  333).  3.  (f.  s/ónleiks)  Prolog,  -lendi  [-lendll 
n.  Slette  foran  el.  neden  under,  Forland.  ?-Iikun  (-ar,  -anir)  (-ligo/i, 
-li  koni  i.  Forligsmøde.  ?-Hkunarmaður  [-ligønarma:Døy.  -Hk-)  ni. 
Forligsmægler.  t-l>tlegur  (-IldUqoQ,  -Ilt-]  a.  foragtelig,  vanærende. 
•Ijótur  l-ljo"  doy,  -ljo''tool  a.  afskyelig,  væmmelig:  forl/ótir  hrekkir. 
•log  [-lo  </l  se  forlag. 

fortn  (-S,  pi.  ds.)  (for  ;»1  n.  \,  (búningur)  Form:  kvcdskapur  hans  er  ad 
formi  til  gallalaus.  —  2.  (lögun)  Form :  Þá  má  búast  vid  ad  hneigdin  se 
ekki  minni  til  þess  ad  likja  eftir  þeim  formum  og  hreyfingum  (GFHh. 
171-172).   —  3.  (formsatridi)   Formalitet. 

formå  (a)  (formå)  vt.  planlægge,  prøve:  þú  þarft  ekki  ad  f.  þad,  det 
er  ikke  nogen  Nytte  til  at  du  prøver  (SI.). 

for  maður  [for  ma  öog)  m.  t.  (foringi)  Anforer,  Leder.  —  2,  (f.  fjelags) 
Formand.  -  3.  få  skipi)  Baadforer.  —  4.  (rádsmadur)  Bestyrer,  Forvalter: 
/'.  .i  Vindhæli  (SIng.  I.  172).  5.  fj'r/rreMnar/.  -málabók  [-maula- 
bo'ik)  f.  Formularbog.  -máli  (-mau  li)  m.  1.  (f.  bókar)  Fortale.  -  2. 
Formel:  f.  i  Iðgunt,  juridisk  Formel;  /.  i  stærdfrædi,  matematisk  Formel, 
jfr.  særingarformåli.  —  3.  (þula)  Ramse,  der  fremsiges  under  en  Leg 
(ÓDavSk.   176).  -  t4.  (samkomulag)  Aftale,  Overenskomst. 

forman  (-ar,  -ir)  (for  man|  f.  Form:  titin  (stofan)  hefir  stadid  sidan 
med  hinni  somu  gjord  og  f.   (Esp.   !.  37). 

formannlegur  [for  manle  qoe)  a.  1.  (f.  sýnum,  i  verkum)  som  ligner 
en  Furer  af  Udseende,  som  har  en  Førers  Udseende  el.  Egenskaber.  — 
2,  (sem  hæfir  formanni/  som  sommer  sig  for  en  Formand,  sömmende  sig 
ior  en   Formand. 

formanns  laus  (for  manstðys)  a.  uden  Forstander,  -rum  (-ru  m)  n. 
Førerens  Rum  i  en  Baad.  det  bageste  Rum.  -skapur  (-mansgabøQ,  -sgap- 
øol  m.  Formandskab,  Forstanderskab.  -þótta  (-mansþo"hda)  f.  Førerens 
Tofte  (den  bageste  Tofte  i  en  Baad). 

tfor  megunarlitill  [formfiqonarliidld/,  -li:tld/.)  a.  med  ringe  Formue 
(Alþb.  1677  cit.  i  Eimr.  IV.  128).  t-mengaður  (-meiijgaöoy)  a.  for- 
dærvet :  /  sama  máta  hafa  þeir  haft  nijöl  formeingad,  en  lálid  þad  þó 
sinu  uerdi  halda,  scm  væri  þad  ómeingad  (]AöEin.  360).  -menska  (-u) 
(-mensga)  f.  Formandskab.  Forstanderskab:  (Ordspr.)  enginn  er  fa'ddur 
med  formenskunni  (G}.),  ingen  er  født  Forer,  -mentur  (-mevdøy,  -menl- 
oy)  a.  höjt  dannet,  -merkja  (-mEO^Í^)  vt.  mærke,  lægge  Mærke  til:  hefur 
verid  blod  i  hrákanum?  Ekki  hef  jeg  formerkt  þad.  -messa  [-mesa)  f. 
(kirk.)  Formesse. 

form  fegurö  (for  mft  qorí)  Í.  Formskönhod.  -galli  (-gadll)  m.  Formfejl. 

formyrkvun  jformlygvøn)  f.  Formørkelse:  dapurt  solskin  uenju  frem- 
ur  .  .  .  þó  cngi/1  formyrkvun  (ÞThÁrf.   126). 

formlegur  (for  mlegøy]  a.  1.  (sem  er  rjettur  ad  formi)  formel.  —  2. 
skematisk :  hinar  formlegu  skýrslur,  sem  ákveÖnar  eru  um  fymefnd  gjald 
(Stj.  '78,  A.  56). 

formóðir  Ifor'mo»'dly)  f.  Formoder,  Stammoder,  Forgængerske:  Þau 
verkfæri,  .  .  .  er  formædur  húsmædranna  hafa  fordum  fært  hingad  med 
sér  fra  SoregÍ  (BHArnb.  66). 

formrok  [formrok)  npl.  formale  Grunde:  til  eru  þeir  menn,  sem  ekki 
setja  f.  fyrir  sig,  þegar  um  annad  eins  litilrædi  er  að  ræða  og  hér  (Alþ. 
'11,   B.   I.  885). 

formsatriAi  (for  msa  driöl.  -a  triöi)  n.  Formalitet. 

formvastur  [for  mvasdøy)  n.  Formaliteter. 

for  maela  (for  mai  la)  vt.  med  dat.  forbande,  -mælandi  [-mai  landi) 
m.,  -mælari  (-a,  -ar)  (-mai  Ian)  m.  Talsmand,  Forfægter,  Forsvarer. 
•  mæli  (-mai  li)  n.  Forskrift:  aflir,  þeir  hennar  (bókarinnar)  leidsögn 
og  f.  fylgja  (EÓILach.,  Fortalen),  -mæling  [-mai  liijk)  f.,  is.  i  pi.  -ar, 
Forbandelse(r).  -mælismaflur  (-maillsma:oøy)  m.  Talsmand. 

forn  Ifordv,  fod  v,  n.  foy  vt,  fov  t)  a.  I.  gammel,  fra  gammel  Tid:  f. 
fjandskapur,  gammelt  Fjendskab;  (Ordspr.)  får  er  Í  senn  f.  og  ungur  (0'\.), 
sjælden  er  nogen  paa  een  Uang  baade  gammel  og  ung.  —  2.  (um  fot) 
gammel,  slidt.  —  3.  Í  Bet.;  god  og  gammel:  f.  landssidur.  —  4.  ad  fornu 
(fart),  i  gamle  Dage;  ///  forna,  i  gamle  Dage:  Þar  var  mikill  brennisteinn 
tekinn  til  forna  (ÞThLys.  II.  246).  -  5,  gammel,  hedensk:  f,  frædi.  -  6. 
f.  i  skapi,  af  antik  Tænkemaade  (Sindelag):  ÞÓttÍ  hann  mjog  forn  i  skapi 
og  nokkud  sjervitur  og  var  þvi  nefndur  ]ón  forni. 

forn  (-ar,  -ir)  [fordv]  f.  Offer;  Ofring. 

forna  (a)  [fo  r  dna)  vt.  med  dat.  1.  ofre:  f.  Ufi  st'nu.  -  2.  /.  (upp) 
hondum,  opløfte  Armene,  vride  Hænderne. 

fornafn   [for  nabv)  n.  (gramm.)  Pronomen,  Stedord. 

fornaldar  fr«Oi  (for  dnaldacfraí:ðl,  fod  v-)  f.  Oldtidskundskab,  -hugur 


fornaldarsaga 


212 


forsjá 


[•(Ii)V:íio.j1  m.  .intiU  TænUemaaic,  Oldtidstænltemaade  (GV.  i  lAÞj.  I.  vi). 
-saga  [-saiqa]  f.  Oldtidshistorie. 

fornam  [ior  nau  m]  n.  1.  (á  fölul  en  lille  Kile  af  Træ  —  ogsaa  kaldet 
tmtga  —  hvorved  en  Spands  hilpur  (s.  d.  O.)  befæstes  i  dens  Haandtag 
(NI.).  —  t2.  (viBnám)  Modstand,  hvad  der  yder  Modstand:  taka  f.,  stride 
imod,  göre  Modstand.   -   t3.  (hjall)  Hjalte  (paa  et  Sværd). 

fórnan   (-ar,  -ir)   |fo»r  dnan]  f.   =  fårnun,   Ofring. 

fornar  bal  Ifo  r  dnar'oau:/]  n.  Otferbaal.  -blóö  (-blo":^!  n.  Offerblod. 
-dyr  l-di  li   n.   Offerdyr,   Offer,    -eldur  |-fl  doel  m.   Offerild. 

fórnari   (-a,  -ar)   (fo-r  dnarl]   m.   Ofrer. 

fornar  kjöt  lfo«r  dnaoh,ö;t|  n.  Offerkod.  -lamb  |-r-lam  pj  n.  Offerlam. 
-laust  l-löys  ti  adv.  uden  Ofring,  uden  at  ofre.  -Icikur  l-lri:goo,  -IeíiUoq] 
m.  Offerlræk  (i  Skali).  -máltið  |-maul  tia]  f.  Offermaallid,  Offergilde. 
-peO  |-.j-pf:ðl  n.  Gambitbonde  (i  SUak).  -prestur  [-prEsdoel  m.  Offer- 
præst, -stalli  |-sdad  ll|  m.  Offeralter,  -söngur  l-söyngoo]  m.  Offersang. 
-upphald  l-r-Yhpaltl  n.  Hostiens  Oploftelse. 

forn  berg  [fordnbtr  k,  fod  n-]  n.  (min.)  Granit,  -bvgðarmaður  [-blqö- 
arma:(5oo,  -blg3ao-l  m.  Urbeboer.  -býli  [-bill]  n.  ode  Gaard  (]ÁÞi.  1.  230). 
-býll  l-bidM  a.  som  har  rigelige  Forraad  (is.  af  Mad  og  Ho)  fra  tidligere 
Aar.  -boksali  |-bo'.  ksall]  m.  Antikvar,  -borg  (-bork)  i.  Oldtidsby,  -brjef 
|-brJE:i/l  n.  (gammelt)  Diplom,  -briefasafn  (-brJEvasab  v]  n.  Diplomata- 
rium, -dyr  1-dirl  n.  Olddyr,  Palæolherium.  -dýrafræði  |-dirafrai:ðll 
f.  Palæozoologi.  -Egiptar  [-n-t  (jrfdaij]  mpl.  npr.  de  gamlo  Ægyptere. 

tfornes  |for  nr  •.]   n.   Forbiærg. 

forneskja  (-u)  [ford  ntsija,  fodnEsija]  f.  1.  fionur  timarf  den  graa  Old- 
tid, gamle  Dage.  —  2.  hedensk  Visdom,  Trolddomskunster:  (Ordspr.)  f.ill 
er  fomeskju  r.immar.l  (G].),  Trolddom  er  den  rammeste  Magt. 

forneskju  fill  [for  dnesfiofid  >.,  fod  n-]  m.  (zool.)  Mammutdyr.  -legur 
l-lE:qo(i]  a.  I,  (i,  sýnum)  ældgammel  af  Udseende,  antik.  —  2.  ft  hugsunar- 
hxlti)  gammeldags,  .if  antik  Tænkemaade.  -mafiur  [-ma:Oo.,.l  m.  Troldmand. 
-skapur  I-sga:bon,  -sgaipoQ]  m.  Trolddomskunster. 

tforn  fágaður  [for  dvfau  (q)aöon,  fodv-]  a.  brostfældig.  -fálegur  I-fau- 
iF-qOBl  a.  1.  brostfældig  af  Ælde  (navnlig  om  Ting).  -  2.  gammeldags:  klsta, 
fornfåleg  og  rambi'gglleg.  -fyglt  (-flglj)  n.  (zool.)  archæopteryx :  þá  kemur 
liinn  fiTsli  fugt  til  sðgunn.lr,  fornU'glið  (ÁBjl9.öld  282).  -fróður  (-fr0"S- 
mi)  a.  1.  (íróður  i  forntim  fræðum)  oldkyndig.  —  2.  (göMrólliir)  som  for- 
staar  sig  paa  Trolddom,  trolddomskyndig  (lAÞj.  I.  588).  -fræOafjelag 
l-traiðafÍE:laí;l  n.  arkæologisk  Selskab,  -fræöi  [-frai  Dl)  f.  Oldkyndighed, 
Arkæologi,  Antikviteter,  -fræðilegur  [-fraidIlE:qOQ)  a.  arkæologisk. 
-fræöingur  l-fraioiiigotj,  -iijs)  m.  Oldgransker,  Oldforsker,  Arkæolog, 
-frægur  (-frai  qOL>l  a.  berbmt  fra  gammel  Tid  af,  klassisk. 

forn  fus  [foT  dvfu  s]  a.  offervillig,  -færa  (-fai-raj  vt.  med  dat.  bringe 
et  Offer,  ofre.  -færing  (-ar,  -ar)  (-fai  rink]  f.  Ofring,  -færingarblóð 
l-fairiljgarblo-  31   n.   Offerblod. 

forn  germanskur  [for  dncjErmansgoo,  fod/j-i  a.  oldgermansk.  -gildur 
1-ijIldoy]  a.  efter  gammel  Værdi  el.  Takst;  -  n.  iomgilt  som  subst.:  Ot- 
Icnda  varningnum  hrakaði  með  ári  ht'erju  og  bækkadi  þó  sife/t  i  verði,  cji 
innlendur  rarningur  rar  tekinn  eftir  forngildu  (lAöEin.  57). 

fórngjarn  [fo"r  d«ija(r)dv,  fo"dn-]  a.  offervillig. 

Forn  -Grikkir  [fordngrthrjl^^sfodn-]  mpl.  npr.  degamle  Grækere,  -gripa- 
safn  1-grlbasab  V,  -gripa-j  n.  Oldsagsamling,  Museum  for  Oldsager,  -grip- 
ur  [-gr!  boi},  -gri  pou)  m.  Oldsag;  ogs.  overf.  om  Mennesker:  hann  er 
oråinn  i.  -griskur  l-grisgoo]  a.  oldgræsk,  -gryti  |-gridl,  -gri  ti)  n.  (min.) 
Granit,  -gróðrarfræöi  [-gro  ðraofrai;ðl|  f.  (bot.)  Palæphytologi.  -guB 
l-gvvai  m.  Oldgud,  Oldtidsgud.  -hetja  l-v-(h)E  dia,  -(h)Etial  f.  Oldtids- 
hcll.  -yrðast  [-n-IrSast)  vrefl.  ).  (vera  forn('rlur)  bruge  gamle  Ord.  -  2. 
(skammasti  skælde  ud  (BH.).  -yrOi  (-is,  pi.  ds.)  [-IrSl]  n.  I.  (fornt  orSj 
gammeldags,  forældet  Udtryk,  Arkaisme.  —  2.  (skammar\'rdil  Skældsord 
(BH.),  -yrðislag  (-Irðlsla:?)  n.  et  gammelt  islandsk  Versemaal,  hvis 
Grundform  er  en  S-linjet  Strofe  med  2  Trokæer  i  hver  Linje;  der  er 
imidlertid  en  Mængde  Variationer  af  denne  Form,  baade  i  den  ældre  og 
den  nyere  isl.  Litteratur,  -yrtur  |-lQdo(i)  a.  arkaiserende,  som  bruger 
gammeldags  Udtryk,  -islenska  [-islfinsgaj  f.  Oldislandsk.  -islenskur 
[-islEPsgoc]   a.  oldislandsk. 

for  nisfi  (-is,  pi.  ds.)  |for  nlsdl)  n.  den  Del  af  Fosterhinderne,  som 
ved  Fodselen  under  Ud\idningsperioden  trænger  ned  igennem  Moder- 
munden  (amnion)  (jfr.  no.  Forneste).  t-nj6sn  [-njo-'sv]  f.  Fremsynthed. 
'-njótur  |-nio"do(;,  -njo"  toi;!  m.  npr.  (myt.)  Navn  paa  en  Jætte  (is.  om 
Vindens  Fader):   Fornjåts  i'ofa    -:  hafis  {My   1.   100). 

forn  jurt  |for  dnjV()t,  fod  n-|  f.  (bot.)  Plante  fra  Urverdencn,  Palæo- 
phyton.  -kappi  [-v-kahbl]  m.  Oldtidshelt.  -ket  ['-Ijc  t]  n.  gammelt  (roget) 
Kod  (lÁÞj.  II.  578).  -kirkja  [-Ijlorja]  f.  Oldkirke,  -kunningi  [-kYn  ítKjiI 
m.  gammel  Bekendt,  -kveðinn  (-kvfölnj  a.  i  Forb.:  svo  segir  liið  forn- 
kreðna,  det  er  et  gammelt  Ord.  -legur  |-n-lEqool  a.  gammel  af  Udseende, 
som  ser  forslidt  ud.  -leifafjelag  |-lfivafJE:la<7l  n.  arkæologisk  Selskab. 
-leifar  1-lsi  vao|  fpl.  Oldtidslævninger,  Oldsager,  -leifaskrá  (-lEÍvasgrau:! 
f.  Fortegnelse  over  Fortidslævninger.  t-lendi  (-is,  pi.  ds.)  l-lEndl]  n. 
gammel  (udpint)  Ager.  -letrafræði  [-lEdrafrai:ðI,  -lEtra-)  f.  Palæografi. 
-log  (-lö<;l  npl.  Oldtidslove.  -maður  [-ma  ðogl  m.  Oldtidsmenneske ;  - 
pi.  fornmejui,  de  gamle.  Oldtidsfolkene,  is.  Saga'tidens  Folk.  -mål  [-mau/l 
n.  Oldsprog.  -málafræðingur  l-maulafrai:ðiijgoel  m.  klassisk  'Filolog. 
-mannasogur  |-manasö;qool  fpl.  Fortællinger  om  Oldtidsfolk,  is.  Sagaer. 
-mannlegur  (-manlEqooJ  a.  af  Udseende  som  et  Oldtidsmenneske  (en 
Mand  fra  Sagatiden),  -menjafræöingur  [-mEnjafrai;öiijgo{.l  m.  Arkæolog; 
Antikvar,  -menjar  (-meniael  fpl.  Oldtidslævninger,  Oldsager,  -menia- 
vöröur  l-mcnjavör  Dofi)  m.  Direktør  for  Fortidsminder,  Rigsantikvar. 


fornmenta  ást  |for  dnmtvdaaus  t,  -nunta-,  fodn-|  f.  Humanisme. 
-legur  (-lE:qoe]  a.  humanistisk.  -maOur  [-ma:öoel  m.  Humanist. 

forn  mentir  [for  dnmsvdlo,  -mrntlo.  fod  n-]  fpl.  Humaniora,  -meti 
(-is)  l-mÉdI,-mEtl]  n.  gamle  Fodevarer,  Forraad  af  Mad  fra  forrige  Aar: 
þar  nar  f.  falið  i  horni  (ÓDavPul.  241).  -minni  (-mm  l]  n.  Oldtidslæv- 
ning.  Oldsag,  -mæli  [-mai  11)  n.  gammel  Talemaade:  (Ordspr.)  flest  f. 
finna  s/er  hæli,  hvad  de  gamle  har  sagt,  staav  gærne  ved  Magt  el.  i  gam- 
melt Ord  tit  Sandhed  bor.  -norrænn  (fordnoraidv,  fod  -]  a.  oldnordisk. 
-oröur  Ifordnorðoe,  fodn-1  a.  1.  (fornfrtur)  som  bruger  gamle  Ord.  - 
2.  (blótsamur)  som  til  bander,  -ortur  [-ofldocl  a.  digtet  i  Oldtiden. 
-persneska  |-v-pEQsntsga)  f.  Zend,  Oldpersisk.  -preiitaöur  (-prEvdað- 
oy,  -prEntaöog]  a.  palæotypisk,  trykt  i  Bogtrykkerkunstens  ældste  Tidsrum ; 
fornprentaðar  bækur,  Palæotyper.  -rit  [-n-rl  t]  n.  Oldskrift.  -saga  [-v-sa  qa] 
f.  gammel  Fortælling  ;  Saga.  -skáld  |-sgault|  n.  Oldtidsdigter.  -skáldskapur 
I-sgaultsgaboQ,  -sgapon)  m.  Oldtidsdigtning.  -skyr  |-si(l  r]  n.  gammelt  skyr, 
-skial  l-srja/]  n.  Diplom,  -sleginn  [-slti  jm)  a.  gammelslaaet,  ikke  slaaet  det 
forrige  Aar  (om  Enge)  (Vf.).  -slægja  |-slaiial  f.  Eng,  der  ikke  er  blevet 
slaaet  Aaret  i  Forvejen,  -spuröur  [-sbYrOoe]  a.:  gera  e-B  ad  c-w  for(n)- 
spurðum,  láía  c-n  fornsptirðan,  göre  n-t  uden  ens  Vidende,  uden  at  have 
faaet  hans  Tilladelse  dertil,  -stilaður  l-sdilaðoo]  a.  skrevet  i  gammel 
Stil,  med  gamle  Vendinger:  fornstilad  brjef.  -söngur  [-soyljgoo]  m.  Oid- 
tidssang.  -tiO  |-ti  51  f.  Fortid,  Oldtid,  -tiskulegur  l-tÍ5golt:qoQl  a.  gam- 
meldags, -tru  (-tru  ]  f.  Oldtidslro,  gammel  Tro  (Religion),  -tunga  [-tuijga] 
f.  Oldsprog.  -venja  (-n-vEnja)  f.  gammel  Vedtægt,  Tradition.  -vi6i  [-viaij 
n.  coll.  gamle,  visnede  Træer:  þelta  skógarítak  er  nú  ntjög  ei'tt  og  komiÖ 
i  fðrnt'iði  (Am.  Si  P]V.  II.  142).  -vinur  (-vi  noy)  m.  gammel  Ven.  -visa 
(-visa)  f.  Oldlidsvers.  -vfsindi  (-vi  slndll  npl.  Oldtidsvidenskab ;  Arkæo- 
logi; Antikviteter.   -Þjóð  (-v-þjo-ai  f.  Oldfolk,  Oldtidsfolk. 

tfor  næmast  (di)  (for  nai  mast]  vrefl.  undlade,  unddrage  sig  fra,  nægte: 
vilji  nokkur  f.  viini  ad  bera,    af  þl'i  hann  er  hiniim  skyldur  (JMPisl.   179). 

fornöld  (fordnölt,  fod  n-|  f.  Oldtid. 

for  6gn  (fo:ro"gv)  f.  (BreiOd.),  -ógnadómur  (-0"gnado":moi)l  m. 
uhyre  Masse:  þeim  skåldsagna  forógnadómi  (StStAndv.  II.  245).  "-or6 
l-or^]  n.  Undtagelse,  Betingelse,  Forbehold:  vid  ...  ki'áðumst  murtdii 
taka  ad  akkur  ritið,  þó  með  þi'í  fororði,  að  uid  feíngjum  frestinn  .  .  . 
framleingdan  (]Þork.  i  EArRétt.  vii).  t-orðslaus  (-orþslöy  s|  a.  uden 
Undtagelse,  uden  Forbehold,  -plógur  [toi>  plo"  (q)og]  m.  ■  Forplov  ,  Red- 
skab benyttet  ved  Muslingefangst  (Vf.).  -pokast  (-pogast,  -po  kast]  vrefl. 
forsumpe :  Skólabræður  hans  hof  du  sagt  t'ið  hann  i  crtni,  ad  hann  tnundi 
fljótt  „forpokast"  (JTrHalla  70);  —  pp.  forpokaður :  andlega  forpokadir  uesal- 
ingar  (Eimr.  VII.  74);  jfr.  pokaprestur.  t-pris  [-pris]  m.  1.  (frægd) 
Hæder,  Berömmelse.  -  2.  (oflofl  for  stærk  Ros  (BoluHj.  148).  -  3.  a. 
(yfirburdir)  Fortrin.  —  b.  (afbragd  annara)  den  ypperste,  -ráö  (for:auðj 
n.  Bestyrelse,  Administration,  Formynderskab;  (Talem.)  kumia  fsja,  vita) 
fótum  sfnum  i.  (med  e-dj,  vide  hvad  man  gör :  ef/a  þekkingu  bænda^  svo 
ad  þeir  kynnu  belur  íótum  sinum  f.  med  heyasetningi  (Alþ.  '11,  B.  694); 
kunna  ekki  fóíum  sinum  f.,  gaa  i  Taaget.  -ráðamaður  (for:auOama:ðor>] 
m.  Bestyrer,  Administrator,  Forvalter,  Formynder,  Værge:  i.  kirkju,  en 
Kirkes  Tilsynsmand,  -ráðandi  (-a,  -endur)  lfor:au Uandl,  -fndoo]  m. 
forrådainadur,  Bestyrer,  -ráðanefnd  lfor:auSanEm  t]  f.  Direktion:  f. 
skoians  (NF.  II.  143).  t-ráðari  (for:au  Oarl]  m.  (jApj.  II.  48)  =  svikari. 
t-ráös  (for:auös]  adv.  synderlig,  særdeles,  -ráösveður  (for:auí5sv£:0ot>] 
n.  forrygende  Uvejr  (Snestorm,  Blæst),  -reiður  (for:EÍÖoij]  a.  hæftig 
vred.  -rikur  (for:igog,  -r:i  kog)  a.  hovedrig:  (Ordspr.)  fátækra  skadi  er 
forrikra  grådi  (Málshb.),  Fattigmands  Skade  fylder  Rigmands  Lade  ;  fieira 
er  gott  en  forrik  drós  (SchMál.),  der  er  andre  Goder  end  hovedrige  Piger. 
*J-rÝmi  {for:i  ml]  n.  -  forgolf.  -rjettindi  (for  jehdlndl]  npl.  Forrettighed, 
Privilegium,  Prærogativ.  ?-rotnun  (for:ohdnon)  f.  Forraadnelse  (BoluHj. 
173).  -ræði  (-is,  pi.  ds.)  (íor:aiDl)  n.  Bestyrelse,  Herredomme. 

1.  fors  (fogs]  n.  1.  (ofsi)  Voldsomhed,  Hidsighed,  Raseri:  (Ordspr.) 
/.  hæfir  heimskum,  hygnuni  ei  (GJ.),  dum  bliver  hidsig,  men  den  kloge  ej. 

-  2.  (hroki)  Hovmod  (M].  IV.  79). 

t2.  fors  (gen.  ds.,  pi.  -ar)  (fog'sj  m.  -  -  foss, 

1.  forså  (a)  (fog  sa]  vi.  vise  sig  hæftig,  ivre. 

t2.  forså  (a)  (fog  sa,  fos:a]  vi.  (fossa)  styrte. 

for  sagnarfullur  (fogsagnagfvdlog]  a.  forudsigende,  varselfuld.  -salur 
I-salog]  m.  Forsal,  Forhal,  -segl  (-seg?.]  n.  -  framsegl.  Forsejl.  -senda 
i-srnda]  f.  1.  is.  i  pi.  (log.  og  jur.)  Præmisse(r).  -  2.  a.  (grunnsakka)  Dybs- 
lod:  fiskiniadur,  .  .  .  hleiTjir  forsendu  nidur  i  sjóinn,  og  varpar  fiski  þeint, 
er  hann  nær  (Od.  257).  —  b.  (tedurreim  dregin  gegnum  auga  i  sokkunaij 
Læderrem,  der  trækkes  gennem  Øjet  paa  et  Lod  (jfr.  BH.),  -sending 
(-SEndink]  f.  I.  farefuld  Sendelse.  -  2.  forgæves  Scndelse :  hi'r  er  um 
ekkert  annad  en  pólitiska  f.  ad  ræda,  sem  ætlast  er  til  ad  verdi  nuverandi 
rádherra  ad  fótakefli  (Alþ.  '11,  D.  II.  1507).  -sendingarbrjef  (-ssnd- 
ingarbrJE:!']  n.   Uriasbrev. 

forseta  dæmi  (fog  SEdadai:ml,  -stia-]  n.  Formandskab;  Præsidenlvær- 
dighed.  -kosning  (-kos  niijkj  f.  Valg  af  Formand;  Præsidentvalg,  -stóll 
(-sdo"d/.l  m.  Formandspladsen,  -úrskurður  (-ug  sgYröog]  m.  Formands- 
kendelse. 

for  seti  (-a,  -ar)  (fog  se  dl,  -st  ti]  m.  1.  Formand:  /.  Ijelags;  For- 
mand. Præsident:  f.  alþingis;  Jon  forseli  (3;  Jon  Sigurdsson,  ogsaa  kaldt 
forseii  alene);  /.  lydveldis;    Dekan:  f.  háskóladeildar;  Dirigent:  f.  fundar. 

—  2,  som  Egennavn:    (myt.)  Forsete,    Balders  og  Nannas  Son.    -setning 
[-SEhdnirjk]  f.  (gramm.)  Præposition,  Forholdsord. 

forsfullur  (fogsfydloQ]  a.  voldsom,  hæftig. 

for  sýnn    (fogsidvj    a.    forsynlig,    forudseende,    fremsynet,     -sjá    (-r) 


forsjálegur 


213 


Foselaug 


[-sjau  1  f.  í.  (forsfáfni,  rarfærni)  Forsynligi^ed ;  Forsiglighed :  (Ordspr.) 
k^pp  cr  best  með  f.,  biind  Iver  skader  kun.  —  2.  (forsjón;  fyrirsjá)  For- 
syn; Omsorg,  -sjálegur  (-sjaulfqoi>|  a.  forsjáll,  forudseende;  —  adv. 
•lega,  forsigtig,  sparsommelig,  økonomisk,  -sjáleikur  [-sjaulf  i  goQ,  -lei'k- 
eo]  m.  Forsigtighed,  -sjaleysi  [-sjauUi  si]  n.  Mangel  paa  Forsynlighed 
(]AÞj.  II.  179).  -sjáll  [-sjaud/.]  a.  forudseende;  forsynlig;  forsigtig: 
(Ordspr.)  fáir  timar  uerða  forsjálum  ónýtir  (Gl.)t  hos  den  forsynlige  gaar 
ingen  Tid  til  Spilde,  -sjálni  [-siaulnl]  f.  indec.  Forsigtighed:  Forsynlighed. 
-sjarbondi  [-sjaurbo"n'dl]  m.  praktisk  og  forsynlig  Bonde,  -sjármafiur 
(-siaurma:Ö0Q]  m.  Værge,  -sjön  [-sjo'^n]  f.  Forsyn. 
forsjónar  auga  [foo  sjo  'narÖy:qal  n.  vogtende  Oje.    -hond  [-o-(h)on  t] 


Í.  beskyttende  Haand.  - 
for  skáli  [foQ  sgau  II) 
paa    en    Hammer    el.   Økse,    s 
Skaft,    Haandgrebet    (E],  i  Ti 
Præfiks,   Forhæft.  -skygna 
spec.    et    Skur   for    Enden   af 
(el.  hftið  (acc.))  iorskyg, 
(ASkaft.).    -skYgni    [-sijigni 


g]  a.  torudseende,  íorsigtig. 
Forhal,  -skefti  [-sijddl]  n.  den  Del  af  Skaftet 
som  gaar  ind  i  Ojet  (BH.);  bageste  Del  af  et 
"ill.).  -skeyti  [-sQeidl,  -s()et  ttj  n.  (gramm.) 
'-S(|lgna]  vt.  1,  (gera  forskygni)  lave  et  Bislag, 
en  Hostak  (ASkaft.).  —  2.  v.  impers.:  hann 
der  samles  tykke,  regnfulde  Skyer  paa  Himlen 
Bislag,    spec.    en    Slags    Skur   lavet    for 


Enden  af  en  Hostak  (ASkaft.),  ogs.  i  Alm.:  Skur  (Breiöd.).  --skóli 
(-sgo"  III  m.  Forskole,  -skönaður  [-sgo"  naOon)  a.  odelagt,  ingenting 
vxrd:  þetta  er  alveg  forskónað  (Mýras.).  -skot  (-sgo  t)  n,  1.  ffresturj 
Frist,  Varsel:  l/å  þú  oss  teigum,  faðir.'  \  r\  jð  iðrast  brotj  (IÞorl.  I.  28t)- 
—  2.  fforhlaupj  Forspring,  -skrift  (-sgrlft)  t.  Forskrift.  ' -skop  |-sgÖ  pj 
npl.   Forbandelse,  Ulykke  (GTh.  '95,  236).  -slag  I-sIa  (/]  n.  (mus.)  Forslag. 

forslegur  [fot.>  sltqoo)  a.  voldsom,  hæftig ;  —  adv.  -/ega :  voldsomt, 
med   Hæftighed. 

for  små  (6Í)  (fog  smau  1  vi.  forsmaa,  foragte,  -smán  [-smau  n)  f.  For- 
smædelse, Skam :  það  er  hreinasta  f.  (en  Skandale,  en  stor  Skam),  hvad 
itu  það  er  gert;  —  Íorsmánin  þin,  dit  Skarn,  -smánarlaust  (-smaunar- 
löys  t]  adv.  uden  Vanære.  -sml6  (-smid)  t.  Monster,  Model.  - -smSðis- 
líkan  (•smi0lsli:gan,  -li:kan)  n.  Skabion.  -smiöur  [-smi  Ðoq]  m.  Byg- 
mester. -sniØ  |-snl  ð)  n.  1.  (fyrirmynd)  Forbillede,  Monster.  -  2.  (es'Ou- 
bUðJSUema.  -sómd  [-so^  malvl.forsömme.  -sömun(-ar, -anir)  [-so'  mon| 
f.  Forsömmelse.  -sorga  [-sorga)  vt.  forsörge.  -sorgun  (-ar,  -anir)  [-sorg- 
Ort]  f.  ForsÖrgelse,  Underhold.  t-s6ttur  (-so'hdoot  a.  forsogt,  forfaren:  all- 
forsóltur  i  snikkara  konstum  (ÓDavVik.  73).  -spá  [-sbau  ]  f.  1.  (spádómur) 
Spaadom.  —  2.  (spádómsgáfa)  Spaadomsævne,  Fremsynethed  (GV.  i  lAÞ]'. 
I.  xxiv).  -spakur  I-sba  goQ,  -sba  kool  a.  meget  viis:  Ari  hinn  forspakt 
(Ml.  IV.  138).  -spáleiki  [-sbauki  .)l,  -ki^l)  m.  Spaadomsævne.  Frem- 
synethed (3ÁÞj.  I.  "ÍOS),  -spár  (-sbau  rl  a.  fremsynet,  -spjall  (-sbiad/.)  n. 
Forord.  Indledning  (GV.  i  ]ÁÞj.  I.  xi).  -spiallsheimspeki  [-sbials(h)tim-- 
bfqi.  -sbe^i)  f.,  -spjallsvisindi  (-sbjalsviisindi)  npl.  filosofisk  Propæ- 
leutik.  -sprakki  (-sbrahiji]  m.  Anforer,  Leder,  Anstifter.  -spurÖur 
1-sbvrOocl    *■  fornspurBur.    -staÖa    [-sda  öa]     f.     Bestyrelse,    For- 

standerskab: veilj  e-u  forstöðu,  bestyre,  varetage  n-t.  -stjöri  [-sdjo'rl) 
m.  Direktør,  Forstander,  Bestyrer,  Driftsbestyrer :  f.  ski'ps,  et  Skibs  overst- 
kommanderende  (Alþ.  Ml,  B.  II.  187).  -stiórn  [-5dio"(r)dv]  f.  1.  a.  Direk- 
tion, Bestyrelse;  Regering;  f.  rikis- og  bæjarfclaga  hefir  griptd  inn  i  nålega 
jllar  greinar  atuinnureksturs  oq  fineirtæk/a  (ísaf.  '15,  1.  1.).  —  b.  Styrer, 
Styrerske;  og  mætust  hjúa  fostjórn  (sic)  i'^ír  (BTh.  147).  -  2.  (forstaða)  For- 
standerskab. -Stofa  [-sdo  va]  f.  Forstue,  Entré,  -stokkóttur  [-sdohgo"hd- 
oqI  a.  (egl.)  snublevorn;  affældig:  verði  m/er  forstokkólt,  kommer  jeg  n-t 
til  (BH.),  -stóll  [-sdo'dX)  m.  den  inderste  Stol  i  en  Kirke  (JÁÞj.  1.489). 
-stor  [-sdo'  r]  a.  meget  stor.  -streymis  [-sdrei  mis)  adv.  med  Sirommen. 
ned    ad    Strömmen. 

forstöðu  kona  (foo  sdöOokoma]  f.  Forstanderske,  Bestyrerinde,  -laus 
[-löy:sl  a.  uden  Forsorger:  hvernig  O.  farnaðist  síðan  hún  t'arð  ein  og 
forstöðuhus  (ThTh.  25);  f.  bcsefi  (SI.)  el.  móÖttrlaiis  besefi,  sc  wóðurlaiis. 
•maöur  t-ma:öoe)  m.  Forstander. 

?forstöndugur  [fousdöndoqon]  a.  forstandig,  spec.  økonomisk  (]Hall.  300). 

forsugur   [foo  soqog)  a.  trodsig. 

l'for  svar  [foo  sva  r)  n.  Forsvar.  ?-svara  [-sva  ra)  vt.  forsvare  (IHall.  379). 
Nsvaranlegur  [-svaranlfiqoo)  a.  forsvarlig,  som  kan  forsvares;  —  adv,  -lega. 
-sveif  l-svEÍ  1']  f.  (lel.)  Fireklinke.  -sæla  [-sai  la]  f.  Skygge:  /5  stiga  hiti 
i  forsælunnt.  -sælis  (-sai  Ils)  adv.  i  Skyggen,  -scluhringur  j-sailohoirj  g- 
oq)  m.  Lysgrænsecirkel.  -sæti  {-sai  di,  -sai  ti]  n.  Formandskab,  Forsæde, 
Dirigentplads.  -sogn  [-sögv)  f.  I.  a.  ffyrirskipun,  tiluisun)  Anvisning, 
Ordre:  s/erstakar  forsagnir  um  afhendingu  til  viðt.ikanda  (Stj.  '06,  B.  329). 
b.  Regel :  Uppeídisfræðin  .  . .  gefur  almennar  forsagnir  um  kenslu,  sem 
bygdar  eru  å  langri  sameiginlegri  reyn^'u  (MHUpp.  13).  —  2.  Overledelsen 
af  et  Arbeide:  hefir  brytinn  alfa  f.  þess  (JÁÞj.  II.  6).  -  3.  (spádómur) 
Forudsigelse,  Spaadom,  spec.  (fyrirsögn)  utrolig  Spaadom:  þaÖ  hcfði  þófi 
f.  ad  seg/a,  ad  hann  myndi  gera  það.  -sögulegur  [-soqok  qoo)  a.  for- 
historisk, -songvari  (-söyi)gvarl)  m.  is.  Kordegn,  Kantor,  Forsanger. 

fort  Ifoyi)  adv.  straks,  hurtigt:  kortast  f.  þvi  baga  (ÓDavVik.  231); 
/.  um  fjarri,  langt  fra  (ikke)  (BH.). 

I.  for  tak  (fon  tak)  n.  (metr.)  Hel-  el.  Halvrim  forrest  i  en  Verse- 
linie. 2. -tak  I-Iak)  n.  1,  (neitun)  Benægtelse,  Afslag.  ~  2,  (undantekning) 
Undtagelse:  —gen.  fortaks  som  adv.:  overordentlig:  f.  mikilf,  overordent- 
lig stor  cl.  righoldig  (yppig),  -taka  [-ta  ga,  -taka)  vt.  1.  afslaa  rent  ud, 
nægte  bestemt,  benægte  helt  og  holdent:  ekki  vil  /eg  fortaka  það.  -■  2. 
sige  god  for:  ekki  þori  /eg  ad  f.  hann.  -  3.  (i  Triktrak)  at  standse  Mod- 
standerens Fremrykning  ved  seksdobbelt  besalte  Felter  (ODavSk.  311- 12). 

fortaks  eiflur  (foQ  ta^seizBøQ)  m.  Benægtelsesed.  -hattur  (•(h)auhdøe) 
m.  Vcrsemaal  med  samstemmende  Halvrim  i  de  förste  Stavelser  af  to  el.  flere 


Verslinjer.  Ekspl.:  tiardur  rard  nu  hildar  leikur,  I  hryn/'a  bryn/ur  niditr  i 
strå,  I  i'örgum  mörgum  varmar  steikur  I  veitir  sveitin  begg/a  þá  (HSig.  256). 
-laust  [-loys  t]  adv.  1.  (áreidanlega)  utvivlsomt,  sikkert,  bestemt,  absolut, 
afgiort,  ubetinget:  mer  virdist  tvisýni  á  þfí,  hvort  kjósendurnir  muni  fell.i 
sig  l/el  vid  ad  tala  rådherranna  sé  f.  ákvedin  Í  stjórnarskránni  (Alþ.  '11, 
B.  466).  —  2.  (ákvedid)  bestemt,  afgörende,  i  en  afgörende  Tone.  -orÖ 
\'Ord\   n.   Afslag. 

?for  tapaöur  [foijta  baÖoQ,  -ta  paðoQ)  a.  fortabt,  -tekinn  [-teQln,  -te'^ln) 
a.  bestemt  afslaaet  el.  benægtet,  -tengsl(i)  [-tsÍijsX,  -teiijsll]  n.  ^=  forskeyti. 

?fortepíanó  |foo  dtpia:no"]  n.   Fortepiano,  Piano,  Pianoforte,  Klaver. 

fortíö  Ifooti^)  f.  1.  ffyrri  tið)  Fortid,  Oldtid.  -  2.  (gramm.)  Per- 
fektum, Förnutid.  -tilvera  [-lllvfral  í.  Præeksistens,  Fortilværelse,  -tina 
[-trna]  vt.  fortinne,  -tjald  [-tjalt]  n.  Forhæng,  Tæppe.  -tÓnn  [-to"dv] 
m.  (mus.)  Dominant.  ?-tæra  [-taira]  vt.  odelægge:  menn  köstudtt p/Ötlum 
sínum  út  á  haug  eða  fort.vrðu  þeim  á  hvern  þann  hátt  sem  fyrir  i/ard 
OSFb.  39).  -tölugáfa  [-lölogau:va]  f.  Overtalelsesævne.  -tölulist  (-lölo- 
lis  t]    f.  Overtalelseskunst,  -tölur  [-tö  lo*}]  fpl.  Formaninger,  Overtalelser. 

forugur  [fo:roqøo,  n.  -oyt\  a.  tilsølet,  sjasket. 

?forundrunarstÓll  (fo:rYndrønaosdo"d  í.]  m.:  sit/a  á  forundrtinarstól 
(en  Leg),  sidde  paa  Forundringsstolen  (ODavSk.  19). 

forusta  (-u)  (fo:rVsda]  f.  I.  Anførsel.  Førerskab:  hver/tint  verdur  falin 
forustan  t  þessu  máli?  ~  2.  spec.  og  sj.  Præsidium  ved  en  Disputats: 
hcldur  hann  tvo  fyrirlestra  fdispiitattur)  ,  .  .  imrf/r  fontstu  Runólfs  Jans- 
scnar  (ÞThLfr.    II.    150). 

forustu  dugur  [fo:rosdødv:qovil  m.  Dygtighed  til  at  fore  Befalingen 
(kommandere),  -hn^fla  (-hvib  la)  f.  Faar  med  smaa  Horn,  som  er  An- 
fører for  Hjorden,  Klokkefaai.  -hrútur  (-hou:doo,  -hQurtoo]  m.  Væder, 
som  er  Anforer  for  Hjorden,  -kempa  [-^tuba,  -titm  pa)  f.  Forkæmper. 
-kind  l-filn  I)  Í.  Klokkcfaar.  -laus  [•töy:s]  a.  uden  Ledelse,  uden  An- 
fører, -sauður  [-söy:Ooc)  m.  Faar,  som  anforer  en  hel  Hjord,  Klokkefaar. 

for  vaði  (-a,  -ar)  [for  va  Ol)  m.  Vadested  foran  en  Klippevæg  et.  en 
Flodmunding:  fara  t'iTÍr  ýms  klif  og  forvada,  er  ganga  Í  sjå  fram  að 
nordanverdu  (ÞThFerð.  I.  IOC).  -varÖaliO  [-varOall:^)  n.  Avantgarde, 
Fortrop.  +-veÖi  (-ve  ðl)  a.,  -veðjaÐur  (-vcOjaðoQ)  a.  hjemfalden:  i 
norna  greipar  alU  er  þá  fallid  kynid  forved/ad  (GTh.  '95,  224).  f-ver- 
andi  (-VE  randi)  m.  1.  /forstoduniadur)  Forstander,  Bestyrer.  -  2.  pi. 
forverendur  f  fyrirrennarar).  Forgængere,  -verari  (-a,  -ar)  [-vt  ran)  ni. 
Forgænger,  -verjandi  (-vFrjandi)  m.  Forkæmper  (MJ.  V.  188).  t-verk 
(-vfQk)  n.  Arbejde  (is.  Markarbejde):  (Talem.)  gera  ekki  forverkum  vid 
e-n,  ikke  give  en  en  daariig  Behandling,  t'vcrkskona  |-vE(j(k)sko:na]  f. 
Husholderske.  t-verksmaÖur  [-vt~o(k)sma:Oo(])  m.  Avlskarl,  Forvalter. 
-vextir  I-vfy.sdlo)  mpl.  Diskonto,  Forrente:  endurgreidsla  forvasta,  -viða 
[-vi  ða]  a.  indec.  forbavset,  overrasket.  t-viÖra  |-vlöra)  a.  indec.  I.  omtum- 
let, ilde  tilredt  af  Storm.  —  2,  ^^  forvida.  t-viðrast  (a)  [-viðrast)  vrefl.  1. 
(hrekjast  fyrir  vindit  drives  af  Vinden.  -  2.  hkelfast)  forfærdes,  -viðris 
[-vlOrlsJ  adv.  med  Vinden ;  i  Læ  for  Vinden,  i  den  Retning,  Vinden  blæser. 
-vSgi  [-vi  ji]  n.  Udenværker,  Værn.  -vígismaður  [-vijismarOoo)  m.  For- 
kæmper, -vindis  [-vlndls)  adv.  -  forviðris.  -virki  [-vioQi)  n.  1. 
(forvtgi)  Værn,  Fæstning  (IHall.  91).  -  t2.  a.  (vinna)  Arbejde,  Arbejds- 
hjælp ;  Forarbejde  (spec.  Markarbejde  om  Foraarel):  h/er  s/er  til  mikils 
fori'irkis,  her  er  der  blevet  udfort  et  stort  Arbejde.  -  b.  stort,  berömme- 
ligt  Værk:  Var  brú  sú  köllud  hid  mcsta  f.  (Odds.  2.  2.  151).  -vittnn 
[•vi  dm,  -vi  ti;i]  a.  nysgærrig:  þad,  sem  f.  må  ekki  vita,  hvad  den  nys- 
gærrige ikke  maa  vide  (bruges  som  affærdigende  Svar  paa  et  nysgærrigt 
Spörgsmaal);  ogs.:  hvad  er  þad,  sem  f.  vilt  ekki  vita?  t'vitlegur 
(-vldlc  qoo,  -vit-]  a.  interessant,  -vitna  [-vlhdna)  v.  I.  v.  impers.: 
e-n  forvitnar,  en  or  nysgærrig:  Forvitnadi  þá  mi  heldur  en  ekki  (]Á. 
Þj.  I.  85).  -  2.  V.  refl.  forvitnast:  f,  um  e-d  el.  eftir  e-u,  forske  efter 
n-t,  se  at  faa  n-t  al  vide.  -vitni  [-vihdnl)  f.  indec.  Nysgærrighed :  e-m  er 
f.  i  f«  (ad  fr/'ctta  um  fheyra,  vita,  s/A  osfr.)  e-d),  en  er  nysgærrig  efter  at 
hore  om  (vide,  se  osv.)  n-t:  mjer  er  (el.  leikur)  f.  á  ad  fr/etta  um  þad. 
-vitnislega  [-vlhdnlsl£:qa)  adv.  med  Nysgærrighed.  -vitri  [-vidri,  -vltrl] 
a.  meget  klog,  fremsynet,  f-vitur  [-vi  do^i  -vltoy)  a.  særdeles  forstandig. 
-vænn  [-vaidvj  a.  fortrinlig.  -voO  [-vöð]  npl.  i  Talem.:  þad  eru  sidusfu 
f.,  del  er  paa  höje  Tid.  -vÖrður  [-vöröon)  m.  I.  ft  hcrnadi)  Forpost.  — 
2.  i  ovcrf.  Bet.:  Vogter,  Forsvarer:  Hann  (arineldurinnj  vard  þess  vegna 
f.  sidgædisitis  (ÁBjH.  52).  t-þykkja  [-o-þlhtia)  f.  Uvilje,  Antipati. 
t-þykkjast  [-þihrjast)  vrefl.  mishage,  t-þóttur  [-þo'hdoo)  m.  Fjendskab. 
-þreyttur  I-þrrihdoe)  »■  dodstræt.  -þrot  [-þro  t)  n.  fuldstændigt  Ophor 
(is.  det  al  Forraadene  er  ganske  opbrugte). 

foræöi  |fo:raiöl)  n.  (fen/  Sump,  Mose;  Hor)  Dynd,  Sole. 

fosfor  (-s)  [fos  fo'o)  m.  Fosfor,  -kendur  [•ktndoe)  a.  fosforholdig. 
-sur  [-5u.rl  a.  fosforsur. 

foss  (gen.  ds.,  pi.  -ar)  [fos  )  m.  Vandfald,  Fos. 

fossa  (a)  (ios:a)  vi.  styrte  ned,  fosse  ned. 

fossa  log  [fos:alc):(/)  npl.  Fosselov.    -mål  [mau:/)  n(pl.)  Fosscsag(er). 

fossandi  (-a,  -ar)  [fos:andll  m.  fraadendc  Fos,  brusende  Vandslróm: 
Og  hann  så  ekki  betur  en  hesturinn  væri  t  lausu  lofti  beint  uppi  yfir  foss- 
andanum  og  væri  ad  ste\'past  ofan  i  hann  (ITrHciö.   IV.   185). 

fossa  nefnd  (fos:anp.m  t)  i.  Fossekommission,  Fossenævn ;  Fosseudvalg  (i 
Altinget).  -ni0ur(-nl  ðoo)m.  Fossedur,  Fossedön.  -sala  [•sa:la]  f.  Fossesalg. 

foss  barmur  (fos  barmoo)  m.  Kanten  af  et  Vandfald :  Verður  ad  fara 
yftr  eina  kvfstina  i  straumhorku  á  fossbanni  (ÞThFerö.  III.  189).  -brun 
(-bru  n)  Í.  Klippckanl,  hvorfra  en  Fos  styrter  ned.  -fall  [-fadX]  n.  brusende 
Ström:  fetlur  nu  Hverfisfljét  nidur  langan  halla  med  miklu  foss  fa  lli  iPTh. 
FerO.   III.   172).  -gljúfur  (-glju  voy)  n.   Katarakt,   -laug  [-löy.;)  f.  Styrte- 


fosslöðu 


214 


fótu 


bad.    -löður    |-lö  Boyl    n.    Sl<um5pröit  fra  et  Vandfald.    -niBur  [-ni  Sog) 
m.  Fossedön.  -rok  [-ro'k]  n.  Skumtaage.  1 

fóst  bróðir  [fo'S  tbro"  ðlo]  m.  Fostbroder,  -braeðralag  l-braiðrala:?) 
n.  Fostbroderskab. 

1.  fóstra  (-U,  -ur)  [fo"sdral  f.  1.  (fósturmóðirj  Plejemoder,  Foster- 
moder. —  2.  (barnfóstra)  Amme.  —  3.  (fóslurdóltir)  Plejedatter,  Fosterdatter. 

2.  fóstra  (a)  Ifo'sdra]  vt.  opfostre. 

fósfri  (-a,  -ar)  |fo"sdri]  m.  1.  (fósturíaðir)  Plejefader,  Fosterfader: 
(Ordspr.)  fjc  er  jainin  fósíra  likl,  stedse  slægter  Fæ  Fosterfader  paa.  - 
2.  (fóstursonur)  Plejeson,  Fostersön. 

fóstur  (-urs,  pi.  ds.)  [fo"S  doo)  n.  1.  (uppeldi)  Opfostring:  (Ordspr.) 
fjc  er  jafnan  fåslri  likl,  saa  er  Barn  i  By  bært,  som  det  er  hjemme  lært. 
-  2.  (biol.)  Foster  (ogs.  overf.).  -dóttir  [-r-do-hdln]  f.  Plejedatter, 
Fosterdatter.  -cySing  (-EÍ:ðii)lil  f.  Fosterfordrivelse,  -eyja  l-EÍ:jal  f. 
Fodeo.  -faðir  [-Q-fa:Dlcl  m.  Plejefader,  Fosterfader,  -foreldrar  l-fo;r- 
rldrayj  mpl.  Plejeforældre,  Fosterforældre;  Adoptivforældre,  -fræði 
l-frailOl]  f.  (med.)  Embryologi,  -grund  |-r-grYn  t]  f.  Fædreland,  -himna 
|-.i-(h)lmnal  f.  (med.)  Fosterhinde,  -iörð  [Aörð]  f.,  -land  |-lan  t)  n. 
Fædreland,  -lát  (-lau:tl  n.  Abort,  Misfodsel.  -laun  l-loy:«!  npl.  Op- 
fostringslön.  -móBir  l-mo":3H)l  f.  Plejemoder,  Fostermoder;  Adoptiv- 
modL-r.  -systir  I-sls  din]  f.  Pleiesoster,  Fostersoster ;  Adoptivsoster. 
-systkin  |-sls(|ln,  -sls-|i;Inl  npl.  Plejesoskende,  Foslersoskendc.  -sonur 
|-so:noc>l  m.  Plejeson,  Fosterson;  Adoptivson.  -stofnun  j-sdob  non]  f.  Asyl. 

fóta  (a)  [fo":da,  fo";lal  vi.  f.  sig.  faa  Fodfæste. 

fóta  bað  |fo":daba:a,  fo":ta-l  n.  Fodbad,  Fodtvæl.  -band  [-banl]  n.  - 
1.  Baand  hvormed  Benene  paa  Kreaturer  snores  sammen,  spec.  Bagbenene 
paa  Koer  under  Malkningen,  jfr.  hnapphelda.  —  2.  Baand  omkring  Benene 
for  at  hindre  Flagren  af  Skörterne  under  et  Ridt:  Ennfremur  nar  fåla- 
bandi  hnepi  nm  pilsin  neðanverð  .  .  .  li!  þess  að  vindur  gæti  eigi  belgt  þaii 
li;  (Eimr.  X.  21).  -bjúgur  |-biu:(q)oo]  m.  (med.)  Benvattersot,  Benvandsol 
(oedema  pedum).  -bragð  l-braqS,  -bragþ]  n.  Fodtöj  03  dets  Tiisland  : 
liann  så,  að  hun  liorfði  á  búninginn  og  fútabragðið  (GFrAlt.  121).  -brik 
l-bri:kl  f.  fótaþil.  -búð  (-bu:a)  f.,  -búnaður  [-bu:na5ot>l  m.,  -bún- 
ingur  l-bu:niiigDi>l  m.  Fodbeklædning  (Sko  og  Strömper).  -burður 
l-bvröo!)]  m.  i.  f=oddernes  Bevægelse:  Gangart:  þctta  er  fallegur  f.,  (om 
en  Hest)  sikken  prægtig  Gang.  —  2.  a.  Gang,  Maade  at  gaa  paa.  —  b. 
Lyden  af  ens  Fodtrin:  jeg  þekli  fátaburðinn,  jeg  kendte  dig  (ham)  paa 
Gangen  el.  jeg  kendte  dine  (hans)  Trin.  -dynur  [-dl:noal  m.  Lyd  af  Fodtrin; 
og  hei'rði  einlivern  ioladfn  (Od.  335).  -dofi  (-do:vl)  m.  den  Tilstand,  at 
ens  Ben  sover,  -far  |-fa;r]  n.  Fodbeklædning:  snyrliS  hafði  f.,  :  fagrar 
hosur  å  sig  dro  \  og  bröndátta  sko  (ÓDavÞul.  217).  -feiti  l-fEÍ:dl,  -fEÍ:tll 
f.  kogt  Fedt  af  Faareben,  anvendt  som  Smorelse.  -ferð  l-fcra)  f.  Slaaen 
op  af  Sengen:  hann  kom  nm  f.,  han  kom  da  Folk  var  ved  at  staa  op; 
þetla  er  lagleg  /".,  (iron.)  det  kan  man  kalde  at  staa  tidlig  op.  -ferðartími 
[-fErSaQti:mll  m.  den  sædvanlige  Tid  til  at  staa  op.  -festi  l-fts  dl]  f. 
Fodfæste,  -fjol  |-fjö:/]  f.  1.  (á  söðli)  Stigböjle  (af  Træ)  paa  en  Dame- 
sadel. -  2.  IA  rokki  Rokskammel,  Trædebræt.  -  3.  ^--  fótaþil.  -for 
l-íö:r|  npl.  Fodspor,  -gafl  (-gab  /.j  m.  Fodstykke  (af  en  Seng,  en  Lig- 
kiste), -gangur  I-gauirgog]  m.  Trampen,  höjtlydende  Fodtrin,  -grannur 
|-gran:o(i]  a.  tyndbenet,  -gris  |-gri:sl  m.  Barn,  der  sover  i  Benenden  af  en 
Seng  (Sch.).  -hlióð  |-h?.iO":ai  n.  Lyd  af  Fodtrin,  -hlutur  I-hi.V:doo, 
-hXV:lon]  m.  coll.  Benene:  setlisl  á  rúmstokkinn  innan  uið  sparlakið,  en 
fótahlulurinn  sást  íram  nndan  (Eimr.  VII.  90).  -járn  [-jaurdv,  -jaudvj 
n.  Fodjærn.  -kefli  l-hjEbll]  n.  Anstodssten,  Hindring:  það  varð  honnm 
að  f.,  def  voldte  hans  Fald.  -kuldi  l-kYldlj  m.  Fodkulde,  -kveisa 
(-kvEÍ:sa]  f.  (med.)  Fodgigt,  Podagra.  -lag  [-la:?]  n.  Benende,  Fodende 
(paa  en  Seng).  -laus  [-loy  s)  a.  1.  (an  fåla)  uden  Fodder  el.  Ben.  -  2. 
som  har  svage  Ben  el.  staar  usikkert  paa  Benene,  svagbenet:  hesturinn 
er  aliieg  f.:  —  hun  er  orðin  ali'eg  f.,  hun  kan  ikke  taale  at  gaa  paa  sine 
Ben  mere.  -loðinn  |-lo:Olii]  a.  med  laadne  Ben  el.  Fodder.  -læti  (■lai:dl, 
-lai:tll  npl.  Sparken  med  Benene:  Þær  sprikluBu  fólunum  lilla  stund,  en 
þaii  f.  vorn  ekki  leingi  (Od.  493).  -missir  [-mls:lel  m.  Fejltrin:  honum 
i'arð  f.,  han  snublede  (styrtede,  faldt). 

fófar  mcin  [fo":darmii:n,  fo";tar-|  n.  (med.)  Byld  paa  Benet,  -stokkur 
|-i>-sdohgool  m.  =  fótastokkur.  -stúfur  [-sdu:vooI  m.  Fodsturap. 

fóta  sår  lfo":dasau:r,  fa":la-]  n.  Saar  paa  Benet,  -skinn  |-S(|ln  j  n. 
1.  (iljaskinn)  Huden  paa  Fodsaalen.  -  2.  Skind,  hvorpaa  man  torrer  Fod- 
derne;  —  overf.:  det  man  træder  paa,  bruger  som  Fodskammel:  ef  Odda- 
hjåleigurnar  væru  seldar,  þá  yrði  Oddi  f.  þeirra  (Alþ.  'l  1,  B.  11.  1239);  landið 
okkar  er  f.  harðli'ndrar  náltúrn  (GFr.  i  Logr.  XIV.  Nr.  53).  -skortur 
l-sgoodonj  m.  Fejltrin,  Snubien:  e-m  verður  f.,  en  snubler,  -skor  l-sgö:r] 
f.  I.  (skcmill)  Fodskammel.  -  2.  (NL,  M.)  =  fólafjöl  2.  -spark  [-sbaok] 
n.  Trampen,  -stallur  j-sdad  lo.j]  m.  Piedestal,  -stapp  (-sdahpl  n.  Stampen 
med  Fodderne.  -stokkur  l-sdohgoo]  m.  1.  (folfjolur)  Fodlænke.  -  2. 
berja  íólaslokkinn,  dingle  med  Denene  (is.  naar  man  rider):  margir  ul- 
lendir  íerðamenn  haia  undrasl  sið  riðandi  íslendinga  að  berja  fåtaslokkinn 
og  eigi  skilid  orsokina.  Sam.  Kneeland  hefir  fundid  hana ;  hann  segir,  ad 
islendingar  hafi  upprunalega  farid  að  berja  fåtaslokkinn  sakir  fålakulda, 
af  þui  þeir  voru  illa  skóaðir  og  höfðu  léleg  sokkapWgg,  en  suo  komst  þelta 
upp  i  vana  og  varS  þjóðsiður  og  þjáðareinkenni  (PThLír.  IV.  114).  -stóll 
|-sdo»dv.I  m.  1.  (fólskör)  Fodskammel.  -  2.  pi.  fálaslólar,  lose  Pinde, 
der  bruges  til  at  faslgore  fatalrje  (s.  d.  O.)  i  passende  Afstand  fra  Roeren. 
-tak  |-ta;k)  n.  1.  (skóhljóð)  Fodtrin:  jeg  þekki  fótalakið  hans,  jeg  kender 
hans  Trin  (Lyden  af  hans  Skridt).  -  2.  Ihåfadynur)  Hovslag.  -  3.  ^ 
fåtaburSur  I :  fallegt  er  fótatakið  hans  Sk/óna.  -tiöur  |-ti:ðBel  a.  som  be- 
væger Benene  hurtig,  -trje  l-trJE:j  n.  et  Stykke  Træ  til  at  sætte  Fodderne 


imod,  naar  man  ror.  -vana  I- 
-veiki  (-v£Í:(jí,  -VEÍ:till  f.  Sygdi 
-veikur  [-vei:gÐQ,  -vEÍ:koo]  a. 
(Podagra),  -verkur  ]-vFn-goo] 
oppe,  oven  Senge 


i:nal  a.  indec.  uden  Fodder,  uden  Ben 
I  i  Fodderne;  (spec.)  Fodgigt;  Podagra, 
led  svage  Fodder;  som  lider  af  Fodgigt 
I.  Fodgigt,  Podagra,  -vist  j-vlst)  f.  det 
f.,  kunne  være  oven  Senge,  -vistarfær 
vlsdanfai:rl  a.  som  kan  være  oppe.  -þil  |-þl:/l  n.  Fodstykkel  af  en  Seng. 
-þóf  I-þo";rl  n.  Valken  med  Fodderne.  -þrusk  l-þrVsk]  n.  (Lyd  af  mange) 
Fodtrin,  -þvottur  1-þvohdoo]  m.  Fodvaskning,  Fodtvæt. 

fót  band  (fo":tbantl  n.  1.  (umbúðir  um  fol)  Fodforbinding.  -  2. 
fólaband  1.  -bein  1-bti  n]  n.  Fodknokkel,  -boltafjelag  l-bo).dafÍE:la?l  n. 
Fodboldklub,  -boltaleikur  l-bo).dalti:gon,  -l£Í:kool  m.  --  knaltspirna. 
Fodboldkamp,  -bolfi  [-bo/.dl]  m.  1.  (knollur,  sem  sparkað  er)  Fod- 
bold. -  2.  (knallspvrnat  Fodboldkamp  (Rvk.).  t-borð  j-bora)  n.  Fod- 
skammel, Skammel.  -breiBur  [-brEÍBoy]  a.  bredfodet.  -brot  l-brol]  n. 
(med.)  Benbrud,  -brotinn  j-brodln,  "-bro  tm]  a.  benbrudt.  -brotna 
l-brohdnal  vi.  brække  Benet,  -dræpur  Ifo"  draibo.j,  -draipoyj  a.  snuble- 
vorn.  -farandi  |fo":tfa  randl]  a.  gaaende  til  Fods.  -festa  [-fEsda]  f.,  -festi 
l-fEsdl]  f.  Fodfæste:  nå  íólfesli  (-feslu),  faa  Fodfæste,  -fimur  l-flmorjl 
a.  med  smidige  Ben.  -fjotur  [-fjödot;,  -fjotog]  m.  Fodlænke,  -frár 
l-frau  r]  a.  fodrap,  -fúi  [-fu  ij  m.  Svaghed,  Usikkerhed  i  Benene,  -fúinn 
i-fu  In]  a.  med  svage  Ben,  snublevorn.  -for  (-fo  r]  npl.  Fodspor,  -gang- 
andi  Igauijgandlj  a.  til  Fods.  -grannur  |-gran  oij)  a.  ~  fótagrannur. 
-gönguliö  l-goyiigøll:øj  n.  Fodfolk,  Infanteri,  -gönguliðsmaður 
[-göyi)gollðsma:öoo]  m.  Infanterist,  Fodsoldat,  -göngumaður  [-göyijgo- 
ma:ðoo]  m.  Fodgænger,  -hår  I-(h)aur]  a.  langbenet,  -hcill  |-(h)EÍd)'.l  a. 
som  har  kraftige  Den,  som  ikke  lider  af  Svaghed  i  Denene.  -fijól  [-t)0"71 
n.  Trille,  -hrumur  [-(h)QYmoyl  a.  med  svage  Ben.  -hvatur  l-xwadou, 
-kvado....    -kvatoo)    a.  fólfrár.    -hvíld    \-/m\{,    -kvilt]    f.    Hvile    for 

Foden:  aldrei  var  f.,  sno  jeg  varB  oft  að  hvila  mig  (SIng.  I.  119). 
-hoggva  [-(h)ögva]  vi.  hugge  Foden  af.  -kaidur  (-kaldot)]  a.  som  lider 
af  kolde  Fodder;  fótkall  herbergi,  fodkoldt  Værelse,  -kistill  [-^Isdld/.)  m. 
1.  (skemilll  Fodskammel.  -  t2.  (fåtstallur)  Piedestal,  -kuldi  [-kvldl]  m. 
Fodkulde,  -lágur  |fo":dlau  (qo).j,  fo":t-l  a.  kortbenet,  -lama  |-Iama|  a. 
indec.  som  ikke  kan  bruge  det  ene  el.  bægge  Ben.  -lamur  (-s)  (-lam- 
oo)  m.  Lamfod:  hinn  viðírægi  f.  Hefestus  (II.  I.  26).  -laug  |-lby<7]  f. 
Fodbad.  -laus  (-loysj  a.  =  fólalaus:  (Ordspr.)  hægt  er  ad  fella  ÍÓI- 
lausan  (G].),  den,  der  staar  paa  svage  Ben,  er  let  at  vælte,  -leggja- 
firingur  l-lEfjahoiijgoy)  m.  Ankelring,  Ankelbaand.  -leggur  |-lEg'on|  m. 
Ben;  fkasta  fólleggjum.  do.  -leppar  j-lEhbao]  mpl.  Fodbeklædning;  fara 
ekki  lir  sinum  fålleppmn.  -liöur  |-llOoe)  m.  Ankelled.  -lina  [-lina]  f. 
Grundlinje,  Dasis.  -linur  j-llnoo]  a.  som  har  svage  Ben,  som  staar  svagt 
paa  Benene.  -lipur  (-Irboo,  -li  poo]  a.  -^  íótfimur,  som  har  smidige  Den. 
-Htill  1-lidldl,  -lind).)  a.  som  har  smaa  Fodder.  -mål  j-mau/j  n.  Fjed, 
Fodtrin,  Skridt,  -mykt  l-miztj  f.  Bensmidighed  (om  Heste),  -mjúkur 
[-mju  goo,  -mju  konj  a.  med  smidige  Ben,  bensmidig,  -nettur  [-nEhdoo] 
a.  med  fine,  smaa"  Fodder.  -pallur  [fo":tpadloo|  m.  Trinbræt,  Skammel. 
-raki  |fo»drafjI,  -ra^l,  fo":t-l  m.  Fodsved,  -rakur  [-ragog,  -rakog)  a. 
som  lider  af  Fodsved,  har  sure  Tæer.  -rekja  |-rE  ija,  -re  tia|  f.  Fodsved: 
Alment  kémr  slag  af  blóðriki  .  .  .  lepplum  srita,  einkum  fólrckju  (LFR. 
XV.  91).  -rekstur  |-rEy.sdog)  m.  Udpurring.  -rot  |-ro"  t]  f.  Fodrod.  -sår 
|fo':tsaur)  a.  saarfoddet,  omfodet.  -skemill  |-s(je  mid/.]  m.  Fodskammel. 
-skor  |-sgo"rl  m.  Sko  til  Foden,  Fodsko  (mods.  handsker)  (BHAt.  150). 
-skriða  (-sgrl  Sa]  f.  Gliden  paa  Fodderne:  renna  Isjer)  fólskriBu,  glide 
(paa  Is),  -skriðuflötur  |-sgrlðoflö:dog,  -flö:tog]  m.  Glidebane,  Glideflade, 
-skor  I-sgoTJ  f.  1.  (skemill)  Fodskammel;  við  fólskör  meislarans,  ved 
l^lcsterens  Fodder.  —  2.  (fólafjöl)  Pedal,  -slyngur  l-slirjgog)  a.  smidig,  sik- 
ker (paa  Benene):  RauBur  Geirmundar  stiklaBi  letliætlur  og  fålsltngur  eftir 
leslinni  (ÞGjUf.  35).  -snjár  j-smau  r]  a.  med  smaa  Fodder.  -spor  [-sbor] 
n.  1.  pi.  (fólaför)  Fodspor;  feta  i  f.  e-s,  træde  i  ens  Fodspor.  —  2.  Skridt: 
jeg  fer  ekki  f.,  jeg  gaar  ikke  et  Skridt.  —  t3.  Fodsbred  :  en  eigi  gaf  guB 
honum  erfd  å  þessu  landi  og  eigi  eill  f.  -sprang  [-sbrauijk]  n.  Bevægelse 
med  Denene:  Hann  .  .  .  hafBi  mikiB  f.,  han  var  altid  i  Bevægelse,  altid  paa 
Farten  (StOl.  '23,  30).  -stallur  [-sdadlog]  m.  Fodstykke,  Piedestal,  Sok- 
kel, Basis,  -stigur  |-sdl  goo|  m.,  -stigur  j-sdi  qog]  m.  Fodsti,  -stillir 
[-sdldllgl  m.  Pedal  (paa  et  Musikinstrument),  -stirður  |-sdIri5og]  a.  stiv- 
benet, -stokkur  l-sdohgog]  m.  Fodblok,  Fodlænke,  -stuttur  |-sdYhdog] 
a.  1.  (meB  slultan  fol)  korlfodet.  -  2.  (meB  slutlan  fóllegg)  kortbenet. 
-stæöur  (-sdai  Sog]  a.  (bot.)  fodstillet,  -sviti  |-sv[dl,  -svi  ti]  m.  Fodsved. 
-sög  \-söq]  f.  Fodsav.  -toga  |fo":to  qa)  vt.  trække  en  ved  Benene  (Od.  385). 
-troða  1-tro  öa)  vt.  træde  under  Fodder.  -troðari  (-a,  -ar)  [-tro  Oarl]  m. 
Overtræder:  ilita  þ.i  scm  mólþráanlega  fóllroBan  laganna  (GKonÆf.  315). 
fótumtroða  |fo".domtro;Sa,  fo":tom-)  vt.  =  fóttroBa. 
fólur  (-ar,  fætur)  |fo":dog,  fo'itoe,  faudog,  fai:logl  m.  (pop.  ogs.  f. 
i  pi.)  I.  1.  a.  Fod,  Den:  stor  (Htill)  f.,  en  stor  (lille)  Fod;  hlaupa  sem 
fætur  loga,  lobe  saa  hurtig  Benene  kan  bære  en ;  laka  til  fótanna,  tage 
Benene  paa  Nakken,  smore  Haser;  laka  undir  sig  fætur,  sætte  i  Lob, 
pile  af;  kasia  fålum  undir  sig,  ds.;  hlaupa  (þjóla)  upp  til  handa  og  fåla, 
fare  op  i  den  stðrsle  Hast;  hlaupa  viB  fol,  halvt  lobe:  leggja  land  undir 
fol,  gbre  en  lang  Rejse;  á  fjårum  fótum.  paa  alle  fire;  reka  e-n  á  fætur, 
banke  (jage)  en  op ;  slanda  á  fætur,  rejse  sig ;  slökkva  (spretla)  á  fætur, 
springe  op ;  fara  á  fætur,  staa  op ;  kominn  á  fætur,  staaet  op ;  vera  á 
fóntm,  være  oppe ;  tit  fåla,  i  Benenden ;  sofa  til  fóta,  sove  i  Ben- 
enden af  Sengen ;  aB  sji  þig  til  íólanna,  sikken  dit  Fodtöj  ser  ud !  koma 
fyrir  sig  fatunum,  falde  paa  Benene;  koma  e-m  af  fótunum,  fælde  en 
i  Brydning;  bregBa  fæli  fynr  e-n,  spænde  Ben  for  en ;  —  i  overf.  Bet.: 
bregBa    fæti  fi'rir   réBherra    (Alþ.    Ml,    B.    II.  805);    færa    fætur   viB   e-u. 


fötvcfa 


215 


frigeldingnr 


spænde  Ben  for  n-t,  soge  at  forhindre  n-t  (Logr.  XV.  6.,  S.  I.,  Sp.  6);  eiga 
fótum  (sínum)  fjor  að  launa,  skylde  sine  Ben  Livet,  redde  sig  ved  Flugt: 
ganga  yh'r  e-ð  þurrum  fótum,  gaa  törskoet  over  n-t:  —  i  overf.  Bet.: 
ganga  þurrum  iotum  fram  hjå  e-ii,  lade  helt  være  at  berdre  n-l:  i  t'rumv. 
þessu  er  gengið  þurrum  iótum  fram  hjå  þtn',  sent  á  þmgntálafitmitim  hefir 
veríð  taltð  aðalatnði  (Alþ.  '11,  B.  II.  864);  faila  til  fóta  e-m,  I<aste  sig 
for  ens  Fodder,  falde  en  til  Fode;  gera  e-m  á  fæturnafr),  lave  (sy)  Sko 
til  en:  —  i  overf.  Bet.:  ekki  þarf  að  gera  þvt  á  fæturna,  det  er  unød- 
vendigt al  forudsætte  saadant  n-l :  Þvi  þarf  nú  raunar  ekki  að  gera  .i  fæt- 
urnar  unr  þj,  sem  taka  eftirlaun  samkv.  eftirfaunalogunum  fra  1904 
(Aiþ.  Ml,  B.  I.  707).  —  b.  i  overf.  Bet.:  honiim  er  vel  á  fói  komið, 
han  har  en  smuk  og  kraftig  Skikkelse,  er  velvokset :  Snorri  prestur  var 
meðalmaður  á  hæð,  fagurlega  á  fót  kominn,  riðvaxinn,  beinagi/dur  og 
mikill  í  /Íðum  {PGAnn.  50);  reí  á  fót  kominn,  (ogs.)  kommen  ud  over 
den  egentlige  Barnealder,  halvvoksen  OAÞj.  I.  47);  fallegur  á  fæti,  med 
en  smuk  Holdning;  á  fætur  e-m,  lige,  umiddelbart  efter  en;  Iwer  á  fætur 
ådrum,  den  ene  efter  den  anden;  å  fótinn,  op  ad  Bakke;  undan  fæti, 
ned  ad  Bakke:  hjoluiljugur  á  fótinn,  meget  villig  til  at  gaa  fra  del  ene 
Sted  lil  det  andet  og  udfore  hvilket  som  helst  Arbejde;  sel/a  f/e  á  fæti, 
sælge  Faar  levende.  —  2.  a.  i  overf.  Talem.:  það  t'.ir  uppi  f.  og  fif,  der 
blev  stort  Röre,  man  fik  travlt;  var  at  s/'á  jl  Guðióni þxtti  fótr  sinn  fegrstr 
er  hann  komst  á  brottu  (var  i  höj  Grad  glad  at  slippe  bort)  (EspS. 
162);  eiga  e-n  á  fæti,  have  (faa)  med  tn  at  bestille:  Þú  skalt  eiga  mig 
á  fæti,  ef  þú  hættir  ekki  að  misþyrma  bornum  fieiðtnrðra  manna  (Eimr. 
II.  179);  få  få)  fæturna,  faa  Ben  at  gaa  paa  (siges  omen  Hændelse  el.  Hi- 
storie, som  man  mener  vil  hurtig  rygtes);  t'era  með  fhafa)  annan  fótinn  e-r- 
slaðar,  være  en  meget  hyppig  Gæst  paa  et  Sted  ;  komast  á  frjálsan  fót, 
komme  paa  fri  Fod ;  bregða  fyrir  sig  bctra  fætimtm,  sætte  det  bedste 
Ben  foran :  bregðii  nú  fyrir  þig  betra  fætinum  og  SJeklu  mjer  að  drekka ! 
gefa  e-m  undir  fótinn,  ')  opmuntre  en:  konungur  hafdi  gefið  þinginu 
undir  fótinn  með  skeyti  sínu  (Alþ.  '11,  B.  11.822):  is.  opmuntre  til  Frieri, 
Kurmageri:  hún  gaf  honum  óspart  undir  fótinn;  *)  antyde,  lade  sig  for- 
slaa  med  n-!:  þeir  gefa  jafnvel  undir  fåtinn  að  þeir  viti  lengra  nefi  sinu, 
þó  þeir  ekkert  kunni  i  galdrafræðum  (ÞThLfr.  II.  272);  gefa  e-nt  við  fót, 
opmuntre  en  (lil  fortsat  Forfolgelse)  ved  at  give  en  Lov  lil  al  nærme  sig  lidt: 
Elti  Akkiiles  hann  nu  ...  en  Agenor  gaf  fionum  jafnan  lítið  eitt  rid  fåt 
(II.  11.24);  gera  s/er  grynnra  á  fæturna  en  svo,  ikke  tillade  sig  saa  meget; 
laka  e-n  t  fåtinn,  give  en  et  Puf:  eg  held  það  vxri  réttara  ad  taka  hann 
dálitið  i  fåtinn  (ISBr.  443);  á  fal/anda  fæti,  i  Nedgang,  Undergangen  nær: 
■  ru  fiestar  þessar  litlu  skógarmenjar  íáplitill  skógur  og  sumar  á  fallandi 
•.Pli  (ÞThFerð.  1.36);  Flestir  standa  holtum  (Trykf.  for  höllum?)  fæti  þetta 
orið,  det  har  været  nær  ved  at  gaa  skævt  for  mange  i  delte  Foraar 
(ÞGjD.  72):  kominn  ad  (af)  fótum  fram,  være  affældig,  staa  paa  Gravens 
Rand;  vera  fÓtum  komið,  befinde  sig,  være  blevet  af:  honum  cinum  er 
futlkunnugt  um,  hvar  fé  staðaríns  er  fótum  komið  (MlJAr.  126).  -  b. 
Grundvold:  hver  búmaður  mun  taka  eptir,  ad  heybyrgdirnar  eru  fóturinn 
undir  búi  hans  (ISVb.  24);  koma  fótum  undir  e-d,  lægge  Grunden  lil  n-l; 
koma  e-u  á  fat,  oprette  n-t;  (Talem.)  kippa  fåtum  undan  e-u,  spænde 
Ben  for  n-t,  lage  Grunden  bort  under  Fødderne  paa  n-I;  e-r  fåtnr  er 
'IT/r  þvi,  der  er  noget  om  det ;  þad  er  enginn  f.  fyrir  þvi,  þad  er  á  eng- 
um  fæti  bygt,  det  er  et  fuldstændig  ugrundet  Rygte.  —  c.  tfel  mætti  kom- 
>si  af,  þó  ekki  uæri  alt  i  einu  landst/åmin  sett  å  þann  fót  (bragt  paa  den 
Fod)  (ISig.  cit.  i  Eimr.  XVII.  222).  -  3.  den  fine  Uld  nærmest  Kroppen 
(  þel,  mods.  tog):  þad  er  Ittill  f.  undir  toginu.  —  4.  Bundfald:  þad  er 
f.  undir  lýsinu.  -  II.  (som  Maalestok)  Fod  (nu  sædv.  felf^  fót  fyrir  fót. 
Fod  for  Fod:  Stei'nar  vildi  hlaupa  .  .  .,  en  komst  ekki  þvcrs  fótar  (en 
Fodsbred,  et  Skridt)  (ÞGiD.  49). 

fol  vefa  [fo":dve  va,  fo'>:t-]  vt.  og  vi.  væve  med  Foden  som  Stollepunkt, 
lodvæve  (Eimr.  XII.  99).  -veill  I-veid/.|  a.  föthrumur.  -visa  [-vis]  a.. 
-vis  I-vi  s)  a.  fodsikker,  sikker  paa  Foden,  -þóf  [fo  Jþo'  i'l  n.  Trampen 
af  Fodder:  þad  brakandi  f.  (StStAndv.  I.  281).  -þurUa  I-þV(>ga|  f.  Dör- 
maalte;   -     overf.:  hafa  e-n  ad  fótþurku. 

fóvella  (-U,  -ur)  [fo  :vedlal  f.        föerla. 

fox  (gen.  og  pi.  ds.)  (fox  s)  n.  1.  {norn}  Heks,  Xanlippe.  —  ^2, 
Ræv:  (Ordspr.)  fox  kann  någa  flærd  (GI.),  Træskhed  er  Rævens  Styrke. 
-grås  [-gra  s]  n.   Rottehale  (phleum).  -vondur  [-vondovl  a.  fnysende  gal. 

1.  tfrá  (fraui)   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  fregna  (nu  kun  anl.  og  poet.). 

2.  fra  [frau:]  1.  præp.  med  dal.  1.  betegnende  Bevægelse  el.  Retning: 
fra:  fra  landi .  —  ofan  fra  f/'öllum,  ned  fra  Bjærgene.  -  2.  a.  beliggende  i 
Afstand  fra,  fiærnt  fra:  brott  fra  ödrum  húsum,  fjærnt  fra  andre  Huse; 
nokkud  fra  Ödrum  mðnnum,  Í  nogen  Afstand  fra  andre  Folk ;  i  sudur  fra 
bænum,  syd  for  Gaarden  (Byen);  skamt  fra  ánni,  i  kort  Afstand  fra 
Floden.  b.  fra  bæ,  hjemmefra,  andre  Steder  end  hjemme:  Fyrst  hofdu 
menn  alment  pipuhatta  á  hofdi  fra  bæ  (Br].  i  Eimr.  XIII.  99).  -  3.  med 
visse  Verber:  vita,  horfaj  snúa  fra,  vende  bort  fra.  —  4.  lemp.  fra:  fra 
öndverdu,  fra  Begyndelsen  af;  fra  höfuddegi  til  ueturnåtta,  fra  ]ohannes' 
Halshugningsdag  (29.  Aug.)  lil  Vinternætter;  fra  þessu,  fra  nu  af:  upp  fra 
þessu,  (lige)  fra  nu  af;  upp  fra  þvi,  fra  da  af;  alt  fra  upphafi  veraldar  til 
þessa  dags.  —  5.  betegnende  Rækkefølge :  fra :  dag  fra  degi.  Dag  for 
(efter)  Dag ;  ir  fra  ari,  Aar  for  (efter)  Aar ;  mann  fra  manni,  fra  den 
ene  til  den  anden.  —  II.  i  overf.  Bel.  I.  ud  fra,  frem  for:  greina  e-d  fra 
ödru,  skelne  n-t  fra  n-l  andet;  audkenna  sig  fra  ådrum  mðnnum,  skille 
sig  ud  fra  andre  Mennesker.  —  2.  med  Verber  i  Udiryk  som  betegner 
Fratagen,  Beroven  el.  lign.:  taka  e-d  fra  e-m,  tage  n-t  fra  en;  fara  fra 
e-m,  gaa  fra  en,  forlade  en;  hlaupa  fra  e-m,  lebe  bori  fra  en;  dey/'a  fra 
ómögum,    de  bort  fra  ganske  smaa  Börn  (Börn,  der  ikke  er  i  Stand  lil  at 


forsorge  sig  selv);  rer.i  fra  vinnu  (verki),  ikke  være  i  Stand  ti!  at  arbeide ; 
draga  fra,  subtrahere,  trække  fra.  —  3.  betegnende  Modvilje:  enda  varB, 
ekki  fra  þt'í  (ansaa  det  ikke  for  umuligt)  ad  svo  gæti  stundum  verid  (ÞTh. 
Lfr.  IV.  170).  —  4.  vera  fra  sjer,  være  ude  af  sig  selv:  hun  var  fra  s/er 
af  harmi:  --  måtti  þó  vel  sja,  ad  þær  voru  fra  sér  fi'rir  feimni  (ValDagr. 
42);  ertu  fra  þ/er,  er  du  gal.  —  5.  betegnende  hvorfra  n-t  kommer  el. 
stammer;  gjof  fra  e-m;  få  e-d  fra  e-m;  —  fra  gådu  heimili,  fra  el  godt 
Hjem;  B/arni  fra  Vogi,  B.  fra  Vogi;  vera  kominn  fra  (af)  e-m,  nedstamme 
fra  en.  —  6.  om,  angaaende:  segja  frå  e-u,  fortælle,  berotte  om  n-t; 
hann  segir  svo  fra,  hans  Beretning  (Fortælling)  er  saa  lydende.  -  111. 
adv.,  is.  i  Bel.  bort,  borte:  hverfa  fra,  gaa  bort  igen  (med  uforrettet  Sag): 
var  fult  hus  og  margir  urdu  frå  ad  hverfa;  —  fardu  fra,  gaa  bort  (væk), 
flyt  dig,  til  Side;  falh  fra,  do;  færa  fra,  skille  Lammene  fra  deres  Modre; 
e-d  lekur  frå,  n-t  forsvinder:  Saudgróður  var  fyrst  á  Jónsntessu,  en  fisk 
tak  fra  fyrir  nordan,  var  þá  kailad  kynjaár  (PThÁrf.  62);  út  i  frá,  paa 
andre  Steder,  blandt  andre  Mennesker:  þú  matt  ekki  láta  mikid  å  því 
bera  lit  Í  frå;  —  folk  lit  i  frå,  andre  Mennesker;  hjedan  i  fra,  her  efter, 
fra  nu  af;  þadan  t  frå,  derefter,  fra  den  Tid  af;  til  og  frå,  her  og  der; 
honum  var  fra  og  til,  han  var  tvivlraadig ;  —  adv.:  annar  ...  fra,  endnu 
en;  Meira  ad  segja  var  sjålft  bréfid  annad  gerrædid  fra  (Eimr.  XIV.  52); 
þad  er  frå,  det  kan  ikke  være  Tilfældet;  þad  er  af  og  frå,  det  er  ganske 
udelukket;  hreint  frå  meira,  absolut  ikke  mere;  e-r  er  frå,  det  er  ude  med 
en,  en  er  kaput,  uden  Redning:  hun  er  alveg  frå  (ude  af  sig  selv)  af 
tannpinu:  —  e-d  er  frå,  noget  er  færdigt,  fra  Haanden:  tunid  er  nu  frå; 
(i  Piket)  fimlån  frå,  Kvinie;  sextån  fra,  Sekste ;  seytjån  frå,  Seplime; 
åtjån  frå,  Oklave.  -beranlegur  [-bEranle:qoi))  a.  udmærket.  -byrgÖur 
[-blr(q)ÐD<.>l  a.  udelukket  fra.  -bitinn  {-bldln,  -bi  li/i]  a.  1.  ulilböjelig. 
som  ikke  har  Lyst  til :  vera  f.  boknåmi,  ikke  have  Lyst  lil  Studeringer.  — 
2.  (óvinveittur)  ugunstig  slemt  imod.  -bitni  [-blhdnl]  f.  indec.  1.  Ulyst, 
Ulilböjelighed.  -  2.  Antipati,  Modbydelighed,  Modvilje,  -boginn  (-boi  )i»| 
a.  udadböjet.  -breytinn  (-brfi  din,  -brei  tin]  a.  frábreyttur.  -breytni 
(•breihdnl)  f.  Afvigelse  fra  n-l.  Forskellighed,  Ulighed,  -breyllur 
j-brrihdøol  a.  afvigende  fra,  ulig.  forskellig,  afslikkende.  '  -brigÖaflokk- 
ur  f-brlqSailohgøtj,  -brlg&a-|  m.  Sekt.  -brig&i  l-brlqOi,  -brlgðl]  npl. 
Afvigelse,  Ulighed,  Forskellighed;  (bol.)  Varietet,  -brigðilegur  l-brlqÖi- 
le:qoo,  -brlg&l-l  a.  afvigende,  ulig,  forskellig,  -brigðileikur  |-brlqði- 
lri:gon,  -brlgölleirkoyl  m.  Afvigelse,  Ulighed,  Forskellighed,  Excentricitet. 
•^-brígöingur  (-»,  -ar)  (-briqöiijgoo,  -brlgDitjgoy,  -iijs]  m.  Nonkonfor- 
misl,  Dissenier,  Sekterer.  ° -brigOishættir  (-brlqöls(h)aihdio,  -brlgöis-1 
mpl.  sekterisk  Væsen,  Seklvæsen.  -brug&inn  (-brvqöl«,  -brYgöirt)*a. 
afvigende  tra,  ulig,  forskellig:  hann  er  f.  odrum  i  þvi,  del  er  særegent  for 
ham.  -brugOning  [-brvgniiik]  f.  Afændring.  -bægður  (-baiqOoQ,  -baigð- 
oöl  a-  holdt  borte  fra  n-t:  þar  voru  og  hinir  adrir  édaudlegu  giiðir  f. 
ófridnum  (II.  M.  24).  -bæging  [-bai  jiijkl  f.  Borlfjærnelse.  -bægja  [-bai  ja] 
vi.  borlfjæme,  holde  borte  fra  n-l.  -bær  (-bai  ri  a.  fortrinlig,  udmær- 
ket; —  adv.  -bærlega,  fråbærilega,  særlig,  forlrinlig(t),  udmærket,  -bær- 
leiki  (-bairlfi  ((I,  -Icilill  m.  Fortrinlighed,  -dragandi  [-draqandl]  m., 
-dragari  (-a,  -ar)  (-dra  qari]  m.,  -dragi  (-a»  -ar)  [-drai  ji,  -dra  qa(o)l 
m.  (mat.)  Subtrahend,  -dragning  j-dragniijk]  f.  (mal.)  Subtraktion,  Fra- 
dragning,  Fratrækning.  t-dragningarmerUi  l-dragnii]garmf\íQtl  n., 
-dráttarmcrki  (-drauhdarmen  (jl]  n.  (mal.)  Subtraktionstegn,  Fralræk- 
ningstegn.  -dráttarstofn  (-drauhdagsdob  v]  m.  (mal.)  Minuend,  -dráttur 
i-drauhdoel  m.  1.  (mal.)  Subtraktion,  Fradragning.  -  2.  is.  i  pi.  Fra- 
forsel :  þá  er  óumflýjanlegt  ad  brúa  myrina  .  .  .  þvi  ad  annars  eru  ad- 
drætttr  og  frådrætlir  åkleifiv  (Eimr.  XVI.  27).  -dreginn  [-dreiilnl  a. 
trukken  fra :  .iJ  frådregnum  kostnadi,  minus  Udgifterne.  ^  -drægur 
[-drai-qoQl  a.  negativ,  -dæmdur  [-daimdoo)  a.  lovlig  undskyldt,  -fall 
[-fad/.|  n.  1.  (daudi)  Død,  dodelig  Afgang.  -  2.  Oitfalll  Ebbe.  l.-farandi 
(-a,  -endur)  (-fa  randl,  -fndoy)  m.  Bonde  som  opgiver  Forpagtningen 
af  en  Gaard  (mods.  vidtakandi :  den  der  overtager  Forpagtningen  af  on 
Gaard).  2, -farandi  (-fa  randl]  a.  fratrædende:  /.  stjårn;  —  f.  bóndi, 
se  1.  fråfarandi.  -fararefni  j-farareb  nlj  n.  Anledning,  Grund  lil  Afgang, 
Kabinetsspörgsmaal.  -fararstafiur  (-faraosda:öoul  m.  Afgangssted,  -fælast 
[-fai  last)  vrefl.  sky,  afholde  sig  fra  Omgang  med:  f.  e-n.  -færa  (-fai  ra) 
f.   (lApj.    i.  413)  fráfærur.    -færingur    (-s,    -ar)    [-fairiijgoo,    -ii)sl 

m.  afvænnet  Lam;  is.  coll.  afvænnede  Lam  (der  drives  ud  paa  Græs- 
gangene i  Bjærgene):  fråfæring  allan  skal  sitja  Í  3  sólarhring.i,  þar  sem 
hann  er  eptir  skilinn  å  afrjetti  (Slj.  '92,  B.  142).  -færnalamb  [-fai(r)dna- 
lampl  n.  Lam,  der  afvænnes,  skilles  fra  Moderen,  -færnaleyti  [fai(r)dna- 
lei:dl,  -lei:til  n.  Afvænnelseslid,  den  Tid,  da  Lammene  fjærnes  fra  Mød- 
rene og  afvænnes,  -færsia  I-faiosla]  f.  Borlfjærnelse;  Alvænnelse  (,if  Lam). 
o.færslufall  (-faiosloiad  i.)  n.  (gramm.)  Ablativ,  -færulamb  (-fairolam  p] 
n.  Lam,  der  afvænnes,  skilles  fra  Moderen,  -færuland  [-fairolanl)  n. 
Egn  el.  Stykke  Land,  der  egner  sig  som  Græsgang  for  afvænnede  Lam: 
(hólminn)  kann  f.rda  -100  lomb  sumarlangt,  þvi  þetla  er  f.  (SHolm,  I>Th. 
Lfr.  III.  117).  -færur  [-fai  roo]  fpl.  Lammenes  Fjærnelse  og  Afvænnelse 
fra  Moderen,  ogs.  den  Tid  af  Aarel,  naar  dette  sker,  Afvænnelsesliden. 
-færulimi  l-fairøti:mil  m.         frifaernaleyli. 

?frag  (-s)  (fra;</,  fra/,  s)  n.  coll.   Fro  (Vf.,  SI.). 

fra  gangsgóCur  Ifrau;gauijsgo»:Öoo)  a.  (Breiöd.)  —  umgengnisgóDur. 
-gangssök  [-gaui}sö:k)  f.  n-t  uantageligt,  en  Umulighed:  Þad  er  ekki  f. 
(det  kan  nok  lade  sig  göre)  að  fella  adra  (^:  ttllðguna),  þótt  menn  adhyllisí 
hina  (Alþ.  'II,  B.  21).  -gangur  (-gauQgøol  m.  Affallelse,  Udførelse: 
gådur  fillur)  f.  å  e-u;  —  það  er  fallegur  f.  å  þessari  bak,  denne  Bog  or 
smukt    udstyret:    spec.  ritleikni.    -geldingur    [-QeldirjgoQ]    m.    Bede, 

der    er    blevel    kastreret    ved    at    skære    Hul    paa    Pungen   og   Testiklerne. 


frágerðamaSur 


-gerða 


Bedrlfle 


l-(jf iDama:öoo]    m.  fremragende  Mand;    Aungi'it  írágerðd- 
r  !  hneíaleik  'eða  glimu    (Od.  155).    -gerSir  [-fjErSlnl  fpl. 
lærkelse;    Að    ftígerðiim    i',ir  það   haft   (det  berömniedes), 
hvei-su  honum  bilu  Ijáirnir  (]Þorl<Þis.  236).    -grcining   |-grEinil)l<l   f.   Fra- 
skilleke,  AdsUiHclse,  SMnen. 

?frag<a  (a)  |fra/.  dal  vl.  lade  (SUb);  -  pp.  írigtaSur,  fuldt  lastet  (ísf.). 

frágum  [frau:(q)om]   1.  p.  pl.  imp.  ind.  af  fregna. 

frá  hald  (frauihaltl  n.  Afhold,  Afholdenhed :  f.  e-s,  Afhold(enhed)  fra 
n-I.  -henda  |-hfnda)  f.  (nietr.)  firelinjet  Strofe  paa  vekselvis  7  og  6  Sta- 
velser; Rimene  i  de  to  forste  Linjer  harmonerer  ikhe  med  Rimene  i  de  to 
sidste,  med  Undtagelse  af  Slutningsrim  i  2.  og  4.  Verslinje.  Ehspl.;  Håkon 
hit  si  Lóðins  lét  1  Ijåmmn  hlifar  smð.i  ;  I  á  Kellh  fund  med  háta  lund 
k.yjpinn  så  nam  riða  (HSig.  128);  —  ogsaa  haldet  skábenda,  sUåhent. 
-hent  t-hEvt,  -hent)  an.  (metr.)  skihent,  med  de  senere  Rim  i  Stro- 
ferne af  anden  Slags  end  de  forste.  -horfinn  l-horvin,  -/worv-,  -hvorv-) 
a.  som  har  opgivet  n-t:  /.  e-u.  t-hrærður  l-hoairöon)  a.  borlfjærnet, 
bortvæltet,  -hverfa  (-U,  -ur)  |-/.wErva,  -Uvtrva)  f.  Bagside,  Revers  (paa 
en  Mont).  -hverfast  (öi)  l-y.wervast,  -kvcrvasl]  vrefl.  med  dat.  vende 
sig  fra.  -hverfingur  (-s,  -ar)  [--/wtrviijgoo,  -UverviijgoQ,  -iijs]  m.  Fra- 
falden, Apostat.  -hverfur  l-ywcrvoo,  -kvErvon]  a.  1.  (sniiinn  fra  e-u) 
bortvendt.  —  2,  utilböjelig,  uvillig,  omsindot;  ugunstig  stemt  imod  n-t: 
hann  er  orðínn  þvi  /.,  han  er  blevet  ugunstig  stemt  imod  det,  har  om- 
sindet  sig.  —  3.  negativ:  rafmagnsskaut  med  frålwerfum  s/rjí/mí  (ÁBj. 
ig.öld  210-211)-  -kali  (-kad).)  n.  Bortkaldelse,  Dod.  -kast  |-kast|  n. 
Tilbagekastning,  -kastshorn  l-kas(h)oo  dv,  -(h)odvl  n.  Udfaldsvinkel: 
en  korniB  sem  hann  myndar  vid  sömu  h'nu,  er  hann  kaslasl  aflur,  i.  (QF. 
Hh.  55-6).  -kastsstefna  l-kasdebnal  f.  Tilbagekastningsretnino. 

frakka  laf  |frahgab:i'l  n.  Frakkeskode.  -maður  |-ma:OÐo]  m.  frakke- 
klædt  l«and. 

Frakki  (-a,-ar)l(rahijllm.npr.  Franskmand,  is.  i  pl.:  Frakkar,  Franskmænd. 

frakki  (-a,  -ar)  IfrahQl)  m.  I.  (lafafrakki)  Frakke,  Diplomatfrakke.  — 
2.  (yfirfrakkij  Overfrakke.  —  3.  (mfglad  hef)  muggent  Ho.  —  4.  (l/elegur 
gripurj  Ting,  der  ikke  duer,  ubrugelig  Ting:  jfr.  ryðfrakki. 

Frakk  land  [frahglantl  n.  npr.  Frankrig,  -neska  (-u)  [-nEsga)  f.  npr. 
Fransk,  det  franske  Sprog,  -neskur  l-ncsgoy)  a.  fransk. 

frakkur  jfrahgoo)  a.  rask  (paa  det),  kry,  ivrig  (altid  i  nedsættende 
Betydning):  Það  vanlav  ekki,  ad  menn  sjeu  nógu  f rakkir  i því,  ad  dangla  å 
stjórninni  (Fimr.  II.  165);  frakkastir  i  því  ad  stiga  dans  og  hripsa  lömb 
og  kidlinga  innanlands  (II.  II.  313);  (Ordspr.)  á  haugnum  (heima)  er 
haninn  frakkaslur  (G].),  hjemme  er  Hane  djærvest;  hver  hundur  er  frakk- 
.islur  fi'rir  sinum  eigin  dyrum,   Hunden  er  djærvest  for  sin  egen  Dör. 

^frá  klippusaga  [frau:kllhbosa:qal  f.  Udklipsroman,  -konumegtn 
l-konom£Í:jl"l  adv.  paa  den  Side,  der  vender  bort  fra  Malkekonen,  d.  v.  s. 
Koens  venstre  Side :  ein  kýr  hans  var  þurnytkud  .  .  .  bædi  á  aftur-  og 
íramjúgri  i.  (ÞErlSagn.  62).  -lag  [-U  q\  n.  Slagtning  (af  Kreaturer  til 
Brug  i  Husholdningen):  belri  til  mjólkur  og  trålags  en  annar  fénadur 
(JÁÞj.  I.  3);  Gamalgeitur  eru  ætid  betri  til  iralags  en  gamalær,  einkum 
upp  á  mörinn  (Árm.  II.  147).  -landsstraumur  (-lansdröv:moQ]  m.  Fra- 
landsström.  -landsvindur  1-lansvlndoe)  m.  Fralandsvind,  -laus  l-löys] 
a.  1.  afsondret,  særskilt,  adskilt  fra,  for  sig:  fjallarani,  sem  gengur  til 
nordausturs  fra  joklinum,  en  er  þá  f.  (ÞThFerð.  III.  147);  f.  fra,  adskilt 
fra:  Island  hefir  eflaust  verid  ordid  fralaust  fra  ödrum  löndum  (PThLfr. 
I.  1).  -  ^2.  (sjerslædurj  abstrakt,  tænkt.  -  3.  uforkortet  (Kip.  II.  160). 
•  lega  [-le-qa]  f.  vera  i  fralegum,  arbejde  borte  fra  Gaarden  (SI.). 

frálegur   [frau:lEqÐol  a.  hurtig,  rap ;  —  adv.  -lega. 

fráleiddur  [frau:lEÍdoE>]  a.  fort  bort  fra:  f.  sjálfuni  s/er,  distræt. 

fráleiki  (-a)  lfrau:lfi(jl,  -kifill  m.  Hurtighed,  Raphed. 

tfrá  leitíslaus  lfrau:lfidlslöY:s,  -leitls-]  a.  som  ikke  er  forskellig  fra 
.indre:  /.  ad  vexli  (AM.  481,  12mo).  -Iei«ur  1-lFÍdog,  -lei  tofi)  a.  I.  1. 
som  vender  bort  fra  en:  F.  skal  fiskimanns  aungull  (lÁÞj.  I.  132).  -  2. 
absurd,  urimelig,  paradoks:  ekki  f.,  ikke  ueffen;  Mörgum  þótti  liking 
þessi  ekki  fráleit  (]TrL.  27).  —  3.  (afleitur)  væmmelig,  meget  slem;  Hvad 
hann  var  f.  flagari;  verri  en  allir  adrir  (ÞGjUf.  39).  -  4.  med  dat.  a. 
(ósainrýntanlegur)  stridende  i  mod.  —  b,  som  ikke  kan  bevæges  til  at  æde 
(Foderet)  (ÞOjD.  73);  ogs.  om  Mennesker:  jeg  er  svo  f.  fiski,  jeg  kan 
ikke  fordrage  Fisk.  —  II.  an.  fráleitl  brugt  som  adv.  I.  absurd,  löjer- 
ligt ;  þad  er  f.,  ad  stjórnin  skuli  fara  þannig  ad  rådi  sinu ;  —  þá  amlóda- 
spá :  ad  örðugt  sé  f.  ad  vinnast  (at  det  vanskelige  umulig  kan  besejres) 
(StStAndv.  I.  125).  -  2.  langt  fra,  ingenlunde:  þaB  er  i.,  ingenlunde,  det 
kan  ingenlunde  være  Tilfældet ;  hann  er  f.  farinn,  han  er  sikkert  ikke  gaaet. 

—  3.  frit  for :  Þad  var  ekki  f.,  ad  rædan  virtist  verda  fremur  sti'ttri, 
Uminn  lida  fljåtar  (ÞGjUt.  22).  -lútur  [-ludoo,  -lu  toe)  a.  tilbagebojet: 
og  gjörist  mjög  f.,  bojer  sig  stærkt  tilbage  (ÓDavSk.  62). 

fram  [fram  1  (comp.  framar  og  fremur  [fra:mao,  fr£:moo),  superl. 
framast  og  fremst  lfra:mast,  frem-st])  adv. 

A.  I.  1.  frem,  fremad:  f.  og  aflur,  frem  og  tilbage;  ferdin  fram  og 
aftur.  Tur  og  Retur,  frem  og  tilbage;  tala  f.  og  aftur  um  e-d,  drofte  n-t 
frem  og  tilbage ;  þeír  fjetlu  f.  å  ásjónu  sína,  de  kastede  sig  næsegrus  til 
]orden;    f.  til  orustu !    frem   til  Kamp!  —  2.  /.  i  ættir,    tilbage  i  Slægten. 

-  II.  ud,  udefter  (mods.  inn):  1.  /.  å  nes,  ud  paa  Næsset;  /.  å  ham- 
arinn,  ud  paa  Klippespidsen;  fara  f.,  gaa  til  Doren  (se  ogs.  V.  b.); 
f.  i  eldhus  (forstofu),  ud  i  Kokkenet  (Forstuen);  (derimod  siges:  ÚI  á 
hladid,  ud  i  Gaarden ;  lil  !  gardinn,  ud  i  Haven ;  jfr.  inn  i  eldhus  ur  for- 
stofunni);  —  f.  ur  rúminu,  ud  af  Sengen.  —  2.  Paa  Sydlandet  bruges 
fram  (el.  út)  i  Bet.:  ned  mod  Havet  (mods.  upp  el.  inn);  paa  Nord- 
landet bet.  det:   op  til  Bjærgen«  (mods.  út);  paa  Ostlandet  siges  enten 


J16_  íramí 

fram  el.  inn  i  samme  Bet.  som  i  Nordlandsk  (mods.  út),  jfr.  a.,  b.:  a. 
(i  Sydlandsk):  /.  lil  sjåvar,  ned  til  Havet;  i.  eftir  ånni,  ned  ad  Floden; 
/.  fyrir  bæ,  ned  for  Gaarden  (i  Retning  af  Dalmundingen).  —  b.  (Nord- 
landsk, Østlandsk):  /.  dalinn,  f.  i  dalinn,  op  igennem  Dalen;  i  samme 
Betydning:  /.  eftir  dalnum ;  —  f.  lil  dala,  op(pe)  imellem  Bjærgene;  f.  ttl 
fjalla,  op  til  Bjærgene;  f.  af  Eyjafjardarhjeradi  er  dalur  einn,  op  fra 
Øfjordsegnen  gaar  der  en  Dal ;  Mödruvellir  i.  (Gaardnavn  paa  Nordlandet), 
Øvre  M.;  i.  til  e-s  sladar,  i  Retningen  til  et  Sted,  op  til:  þxr  liggia  i. 
lil  Kækjudals  (]AÞj.  I.  9);  i.  fyrir  bæ,  ind  for  Gaarden  (i  Retning  af 
Dalbunden);  f.  og  upp  (Af.),  ind  i  Dalen  og  op  ad  Dalskraaningen.  —  c. 
sigla  f.  (Eyf.),  sejle  fra  Land;  fara  f.,  gaa  om  Bord  (Vf.,  Af.);  nii  er 
folk  að  fara  f.  —  d.  ned  (til  Danmark):  (ulan  å  kongsgård  mig  til  kvala 
færa)  vildi  fåvilinn  f.  ad  eg  sendist,  þar  ad  straffast  (]G  i  Safn  V.  3.  65) 
(jfr.  ogs.  Rask).  -  Hl.  den  forreste  Del  af  n-t:  forude,  fortil:  mad- 
ur  f.,  en  dyr  aftur:  —  f.  á  skipi,  den  forreste  Del  af  el  Skib,  Forstavnen. 

—  IV.  a.  i  Forb.  med  præp.  og  adv.;  se  ogs.  A.  I,  — III.:  f.  á  dag,  (til) 
ud  paa  Dagen;  f.  .i  nåll,  ud  paa  Natten;  langl  f.  á  nólt,  ti!  langt  ud  paa 
Natten ;  /.  á  sumar  (hausl  etc).  (til)  ud  paa  Sommeren  etc;  sfna  e-m  f.  á 
e-d,  göre  en  n-t  klart,  overbevise  en  om  n-t;  f.  á  vid,  fremad:  ad  beyg/a  hof- 
udid  f.  á  vid,  böje  Hovedet  frem,  lude  med  Hovedet;  f.  ad  gölunni,  ud  til 
Gaden;  /.  ad  jålum,  til  lul;  f.  af,  ud  over:  i.  af  klettinum,  ud  over  Klip- 
pen ;  þad  er  farid  f.  af,  Sadelen  sidder  for  langt  fremme ;  dag  f.  af  degi. 
Dag  efter  Dag;  ganga  f.  af  sjer,  göre  det  af  med  sig  selv,  anstrænge  sig  til 
Dode ;  —  overf.:  nu  gengur  f.  af  mjer,  nu  er  jeg  ganske  konsterneret ;  f. 
eflir  vetri  fkvoldij,  til  langt  hen  paa  Vinteren  (ud  paa  Aftenen),  se  ogs.  fram- 
eftir;  f.  eflir  öllu,  meget  længe;  f.  fyrir,  hen  foran:  ok  vagninn  f.  fyrir 
b'æinn  (jfr.  dog  II.  2.  b.);  fyrir  örlög  i.,  for  den  af  Skæbnen  bestemte  Tid, 
for  Tiden ;  /.  hjå  e-m  le-u),  forbi  en  (n-t);  e-d  fer  i.  hjå  e-m,  n-t  slipper 
ubemærket  forbi  en,  n-t  undgaar  ens  Opmærksomhed;  f.  i  myrkur,  til  det 
bliver  (blev)  morkt;  /.  i  raudan  daudann,  til  det  yderste;  þegar  f.  i sækir, 
naar  der  er  gaaet  n-n  Tid;  gripa  i.  i  (fyrir  e-m),  afbryde  (en);  f.  yfir,  ud- 
over; /.  yfir  jol,  til  efter  ]ul;  /.  yfir  þad  venjulega,  ud  over  det  sædvan- 
lige; láta  e-d  fram  yfir  (i  kaupbæli),  give  n-t  som  Tilgift;  hafa  e-d  f.  yfir 
(um  fram)  e-n,  overgaa  en  i  n-t;  f.  med,  langs,  langs  med:  f.  med  veg- 
inum;  f.  med  ströndinni;  —  f.  lil,  til,  indtil:  leid  nu  f.  til  /Ola ;  —  standa 
f.  undan  e-u,  rage  ud  fra  n-t,  stikke  ud  fra  n-t,  se  ogs.  framundan;  — 
i.  undir  jol,  til  henimod  Jul;  f.  undir  þad,  nær  det,  omtrent  det:  /afnfå- 
visir  neniendunum  eda  f.  undir það  (Eimr.  IX.  119  —  120),  se  ogs.  framundir; 

—  f.  lir,  Resten  af  en  vis  Tid,  is.  Resten  af  Vinteren,  se  franmr;  -  f.  i'ir 
hófi,  ud  over  alle  Grænser,  grænseslos;  komast  f.  ur  e-u,  komme  til  Rette 
med  n-t,  finde  ud  af  n-t;  vera  ad  f.  kominn,  ligge  paa  sit  yderste;  vera 
um  f.  adra  menn,  overgaa  andre  Mennesker,  udmærke  sig  frem  for  andre 
Mennesker;  um  alla  hluti  fram,  fremfor  ali.  —  b.  temp.:  forud:  fi'rir  f., 
forud  (-  fyrirfram);  —  vita,  seg/'a  fyrir  i.,  vide,  sige  n-t  forud.  —  V.  med 
Verber,  se  ogs.  1.  — IV.  a.  bera  f.,  ')  bære  (stille)  frem:  þar  var  gådur 
matur  f.  borinn,  der  var  serveret  god  Mad ;  ')  stille :  bera  i.  frumvarp, 
breylingartillögu ;  ^)  udtale:  hvemig  berid  þ/'er  ordid  f.?  —  fara  f.,  ske, 
hændes,  finde  Sted  (se  ogs.  b.);  fara  f.  á  e-d,  foreslaa  n-t;  fl/åta,  renna, 
lida  fram,  lobe,  stromme,  glide  fremad  ;  færa  i.,  ')  (fresta)  udsætte;  ')  frem- 
fore:  hlýdum  á,  hvad  hann  hefur  f.  ad  færa  s/er  lil  afsökunar;  ganga  i., 
træde  frem ;  nå  f.  ad  ganga,  faa  et  lykkeligt  Udfald  ;  halda  i.,  ')  gaa  (drage) 
fremad;  ')  halda  e-u  i.,  paastaa  n-t;  eggja,  hvet/'a  f.,  ægge,  anspore;  koma 
f.,  ')  (koma  i  l/ås)  komme  til  Syne ;  ')  (rætast)  komme  for  Dagen,  ske :  og 
erþad  nú  fram  komid,  sem  spad  var;  (Ordspr.)  fram  kemur,  þótl  fresli,  þad 
fyrir  er  hugad,  ingen  kan  sin  Skæbne  fly;  ')  koma  e-u  /".,  sætte  n-t  igen- 
nem; lúta  f.,  staa  foroverböjet,  lude;  sel/a  f.,  overgive,  udlevere:  sel/a  f. 
fanga  sina ;  —  set/a  f.,  stille  frem ;  s/å  f.  fyrir  sig,  se  foran  sig ;  skaga  f., 
rage  frem ;  sniia  fram,  vende  frem(ad);  sæk/a  i.,  trænge  frem ;  taka  f., 
')  bemærke;  ')  overgaa:  t,^ka  e-m  i.;  —  taka  s/er  f.,  forbedre  sig;  verka 
f.  fyrir  sig,  virke  tilbage  i  Tiden,  have  tilbagevirkende  Kraft  (Alþ.  '11,  B. 
346).  —  b.  i  impers.  Udtr.  med  dat.:  fara  f.,  gðre  Fremskridt:  e-u  (e-m) 
fer  f.;  e-u  (e-m)  fleygir  f. 

B.  I.  comp.  framar.  1.  længere  frem,  længere  fremme:  feti  f.,  et  Skridt 
videre.  —  2.  vera  f.  odruni,  overgaa  andre,  udmærke  sig  frem  for  andre; 
(ogs.)  være  höjere  stillet  end  andre;  vera  f.  en  e-r,  staa  over  en:  því  eg 
em  miklu  yngri  en  þú,  Menelás  konungur,  en  þii  eldri  og  f.  en  eg  (II.  II. 
288).  —  3.  a.  mere,  endnu  mere:  /.  en  þörf  gerist,  mere  end  der  til- 
trænges. —  b.  mere :  ekki  (aldrei)  i.,  ikke  (aldrig)  mere :  strAid  . .  .  var 
ekki  f.  einmana  né  þreklamad  en  hun  (ÞGjUf.  122);  ven/u  f.,  mere  end 
sædvanlig,  usædvanlig;  imod  Sædvane.  -  c.  þvi  /.,  saa  meget  hellere; 
ekki  f.  en,  saa  lidt  som;  i.  öllu  ödru,  fremfor  alt.  —  II.  comp.  fremur: 
1,  mere,  endnu  mere:  ven/u  f.,  mere  end  sædvanlig,  usædvanlig;  imod 
Sædvane.  —  2.  snarere,  hellere:  f.  .  .  .  en,  snarere  ...  end:  þad  var  f. 
sókn  en  vom ;  —  ekki  f.  .  .  .  en,  ikke  bedre  .  .  .  end,  lige  saa  lidt  .  .  . 
som :  /eg  get  þad  ekki  f.  en  þú ;  —  m/er  fanst  /eg  ekki  geta  kaslad  tölu 
á  þann  urmul,  ekki  f.  en  stóran  fjárhóp;  —  þvi  f.  sem,  saa  meget  de3((o)- 
hellere  som;  enn  f.,  endvidere.  —  3.  nogenlunde,  temmelig,  forholdsvis: 
þad  er  f.  fallegt,  det  er  rigtig  pænt;  niikid  f.  lagleg  stiilka,  en  ganske 
nydelig  Pige  (EKv.  i  Eimr.  II.  90).  -  III.  superl.  framasl,  mest:  sem  f. 
må,  saa  vidt  som  muligt;  hann  gerdi  sem  f.  hann  gat,  han  gjorde  all, 
hvad  han  kunde,  alt  hvad  der  stod  I  hans  Magt.  -  IV.  superl.  fremst: 
1.  længst  fremme,  forrest:  þeir,  er  f.  stódu,  de  som  stod  forrest,  de  for- 
reste; f.  i  dalnum,  inderst  i  Dalen  (nærmest  Dalbunden)  el.  forrest  i  Dalen 
(nærmest  Dalmundingen),  se  fram  II.  2.  —  2.  længst  ude:  f.  á  nesinu. 
~  3.  sem  f.  hann  målli,  alt  hvad  han  kunde. 

frama  (a)  [fra:mal  vt.  1.  forfremme:  uddanne:  epiir  þvi lagdi hun  meiri 


framadJarKir 


217 


framfæri 


alúð  við  a8  t.  hans  í  ðlltt  (JThMI*.  86).  —  2.  refl.  Framast,  erhværve  sig 
Dannelse  og   Hæder. 

framadjarfur  [fraimadjarvoo)  a.  næsvis  og  paatrængende :  Hsnn  kemr 
þar  sent  matsveinar  eru  ad  elda,  hann  er  /.,  fer  að  eldinum  og  er  heldur- 
enn  ekki  valeygðr  i  pottinn  (Likafr.   1). 

framaf  [fram:a  rj  adv.,  se  fram  A.  IV. 

tframa  fátt  [fraimafauhíl  an.:  manni  verður  f.,  en  mangler  Dristighed. 
-ferÖ  [-fer  3)  f.  berömmelig  Rejse,  -gestur  [-gesdoo]  m.  æret  Gæst 
OHall.   181). 

fram  akkeri  [iram  ah^crl]  n.  Pliglanker.  -akstur  [-axsdoo]  m.  hvad  der 
fores  frem  el.  nedad :  trið  það  bærist  a/lur  t.  skriðjöklanna  (ÞThLýs.  I.  285). 

frama  legur  [fra:male  qoe|  a.  -  framur  I.  1.  -leysi  {-ki  si)  n.  Man- 
gel paa  Berömmelse.  -maður  (-maiöo^l  m.  berömt  Mand:  tiann  varð 
hinn  mesti  f.  og  biskup  siðast  (Esp.   I.  34). 

framan  [fra:manl  adv.  1.  lok.  a.  fortil,  foran,  fra  Forsiden:  þeir  komu 
f.  ad  skipinu;  —  að  f.,  paa  Forsiden  (jfr.  3):  húsið  er  Ifótt  að  f.;  — 
raka  f.  af  e-u,  tage  (fjærne)  den  forreste  D«l  af  n-t.  —  b.  om  Forsiden 
af  Legemet«  foran:  koma  f.  ad  e-m,  gaa  lige  hen  imod  en;  þuoðu  þjer 
f.  I,  strákur!  vask  dit  Ansigt,  Knægt!  f.  i  andlitid,  lige  i  Ansigtet;  tå 
(e-ð)  f.  i  fsiglt  ')  faa  (Sne)stormen  el.  Regnen  lige  imod:  Ofå,  eg  heft 
uerið  þar,  fór  Í  þríðju  göngurnar  fyn'r  Ðessa  gamla  og  fékk  f.  í  mig  á 
heiðinni  og  um  leið  baksletfu  (GFrTís.  24);  fá  snoppung  f.  í  sig,  faa  et 
Slag  i  Ansigtet;  *)  overf.:  faa  n-t  sagt  lige  Í  Ansigtet;  hann  fjekk  f.  i. 
han  fik  en  grundig  Irettesættelse;  tara  f.  i  gesti,  standa  f.  i  gestum, 
vise  sig  for  el.  være  paatrængende  overfor  Gæster  (om  Böm);  fara  f.  i 
skepnu,  nærme  sig  et  Dyr  forfra :  rollan  stendur  f.  i  hundinum,  Faaret 
trodser  Hunden;  lita  t.  i  e-n,  se  en  ind  i  Øjnene;  horfa  beint  i.  Í  e-n, 
se  en  lige  i  Ansigtet.  —  c.  f.  til,  foran  (mods.  aftan  til,  bagtil):  f,  til 
t  baðstofunni.  —  d.  med  /  foran  sig:  ;'  f.,  i  Ansigtet;  þt'o  sjer  i  /., 
vaske  sil  Ansigt;  folur,  rjóður  i  f.,  bleg,  rod  Í  Ansigtet;  hann  er  eins  og 
api  i  f.,  han  ser  ud  (i  Ansigtet)  som  en  Abe.  —  2.  temp.:  f.  af.  i  Be- 
gyndelsen, jfr.  framanaf;  f.  af  sumri  firetri  osfrj,  i  den  íörste  Del  af 
Sommeren  (Vinteren  osv.).  —  3.  fyrir  f.,  foran,  uden  for:  fyrir  r*.  búðar- 
borðið,  uden  for  Disken:  sofa  fyrir  f.,  ligge  yderst  (Í  en  Seng,  mods.  sofa 
t'iTÍr  ofan,  ligge  inderst);  vera  f^rir  f.  hjå  e-m,  bestyre  ens  Hjem,  være 
Husholderske  hos  en;  að  f.,  foroven,  oven:  eins  og  að  f.  er  sagt.  ~ 
4.  betegner  Bevægelse  fra  et  Sted:  f.  af  nest,  ude  fra  Næsset;  f.  ur  dal, 
fra  det  Indre  af  Dalen  (mods.  uian  tir  dal)  el.  nede  fra  Dalen  (Dalens 
Munding)  (mods.  ofan  tir  dal),  jfr.  fram  A.  II.  2.;  f.  ur  d\'rum,  ude  fra 
Forstuen,  -af  [-^-.v]  adv.,  jfr.  framan  2.,  i   Førstningen,  i  Begyndelsen. 

framandfræAi  (fra:mantfrai:Dl|  npl.  berömmelige  Kundskaber:  Rækjum 
gdfug  f.     fóstru  t^orrar  betur  þó  (Eimr.  VIII.  103). 

?frainandi  [fra:mandr]  a.  og  m.  fremmed:  tara  til  f.  landa,  rejse  til 
fremmede  Lande;  það  er  f.  hjå  honum  i  kuöld,  der  er  fremmede  hos  ham 
i  Aften. 

framan  greindur  [)ra:mangrfin  doo)  a.  ovenanført,  ovennævnt,  -i  [-i:) 
adv.,  se  framan  1.  b.  -lands  [-Ian  si  adv.  langs  (Syd-)Kyslen:  fara  f., 
drage  langs  (Syd-)Kysten  (ASkift.):  meðan  strand ferðaskipið  P.  gekk 
hier  f.  (Logr.  '15,  50).  -ritaður  (-rl:daöoo,  -rl:t-I  a.,  -skráður  I-sgrau:Ö- 
oq]  a.  ovenstaaende,  ovennævnt.  -stæÖur  |-sdai:öool  ^.  (om  Vind)  1.  som 
staar  ind  paa  Land  fra  Soen  af  (Skaft.).  —  2.  som  staar  ud  paa  Soen  fra 
Land  (BreiSd.).  -talinn  [-ta:Iln]  a.  ovenanført.  -verÖur  [-vf  r  Ðoq)  a.  I. 
som  horer  til  det  forreste:  á  framanuerðu  nesinu,  paa  den  forreste  Del 
af  Næsset.  —  2,  (öndverður)  som  horer  til  Begyndelsen:  i  framanverSri 
18.  old.  i  Begyndelsen  af  det  18.  Aarhundrede.  -votur  [-vo:doo.  -vo:tonÍ 
a.  vaad  foran,  vaad  paa  Forsiden. 

framar  [fra:maQ]  comp.  se  fram. 

framarfar  (framarvao)  mpl.   Fremarvinger. 

fframarla  (fra:mardlal  adv.,  framar  lega  [fra:maHf  qa]  adv.  I.  a.  tem- 
melig langt  fremme  (ude):  /.  i  nesinu  (i  dalnum).  —  b.  langt  fremme :  stfo 
f.  á  skipinu  sem  þui  uerður  vid  komid,  saa  forligt  i  Skibet  som  praktisk 
muligt  (Stj.  '02,  A.  24).  —  2.  svo  f.  sem,  saafremt.  f-meir  (-mei:rl  adv. 
endvidere:  Og  Abraham  sagdi  f.  (Gen.   15,  3). 

framaskortur  [fra;masgoodocl  m.  Mangel  paa  Ry  el.  Paatrængenhcd, 
jfr.  framur:  sjaldan  er  flflum  f.  (Málshb.  308). 

framast  (fra:mast)  superl.  se  fram. 

framaverk  [fra:mave()  k|  n.  berömmehg  Daad. 

framáviö  [fram:auvl  i]  adv.  se  fram  A.   IV. 

fram  baðstofa  [fram  ba(ö)sdovaI  f.  den  forreste  Del  af  en  Badstue, 
•bera  [-bera]  vt.  frembære,  -beri  [-ben)  m.  Frembærer,  '-byøgi  (-ja, 
-jar)  [-blQ  I)  m.  I.  få  skipi)  en  som  har  sin  Plads  i  Forstavnen  af  et 
Skib.  -  2.  Beboer  af  en  höjt  beliggende  (afsides  beliggende)  Egn: 
frambyggjar  Mývatnssueitar  DÁÞj.  I.  188).  -bióðandi  (-a,  -endur) 
[-bjo' ðandl,  -cndon]  m.  Frembyder;  f.  til  þings.  Kandidat,  Valgkandidat. 
-boÖ  [-boð]  n.  1.  Frembydelse,  Tilbud.  -  2.  (tit  þings)  Kandidatur:  /. 
þingmannaefna.  Valgkandidaters  Anmeldelse.  -bo6i  (-a,  -ar)  [-boOl]  m. 
^  frambiÖðandi.  -boÖIegur  [-boðlr  qj^j  a.  som  kan  tilbydes.  -bo6a- 
frestur  (-boÐsír>;s  doel  m.  Anmeldelsesfrist  af  Valgkandidater,  -bógur 
l-bo'  (q)o(>]  m-  Bov.  -breifiur  (-brci  ðocl  a.  bred  fortil,  -bruna  (-brv  na) 
vi. -- bruna  fram.  -búB  I-bu  J|  f.  fremtidig  (varig)  Nytte:  til  frambúdar, 
som  kan  vare  el.  holde  længe,  være  til  Nytte  i  Fremtiden:  hun  væri  ordin 
oldrud,  og  ekki  til  frambúdar  QÁP\.  II.  504);  set/a  log  til  frambúdar. 

framburöar  blær  (fram  b%'rðarblai:r|  m.  Accent,  Tonefald,  -gáfa 
[-gau:va]  f.  Foredragsævne.  t'vnafiur  (-ma:ÐoQ]  m.  Udtyder,  Forklarer. 
-stafsetning  [-Q-sdaf  srhdniijk)  f.  Ortofoni,  fonetisk  Skrivemaade. 

fram  burður    [fram  bVrDøo]    m.    1,    (ad  bera  e-d  fram)   Frembæren.   — 


2.  (f.  fljåts)  Aflejring.  -  3.  (f.  vitnis)  Udsagn.  -  4.  (f.  hljóda  og  orda) 
Udtale.  —  5.  (f.  rædu  osv.)  (en  Tales)  Foredrag,  -bær  [-bair]  m.  1. 
den  nærmest  Hovedindgangen  ligg«nde  Del  af  Vaaningshuset  paa  en  isl. 
Bondegaard.  —  2.  en  længere  inde  el.  nede  i  Dalen  beliggende  Gaard,  jfr. 
fram  II.  2.  a.— b.:  þad  er  einhver  að  koma  fra  frambænum.  -bærilegur 
[-bairlle:qoø]  a.  som  man  kan  være  bekendt  at  servere  (el.  tilbyde):  præ- 
sentabel: (efnid  er)  nokkurn  veginn  frambænlegt  (Eimr.   X.   151). 

framdi  [fram  dl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  fremja. 

fram  dráttur  [fram  drauhdogl  m.  1.  (jfr.  draga  fram)  Fremtrækken.  — 
2.  Livsophold,  Underhold:  hann  á  litið  til  framdráttar.  -dreginn  [-drti  j- 
\n\  a.  smal  fortil,  -eftir  [fram:Ehdle.  -efdio]  adv.  1.  (jfr.  fram  A.  IV.):  vaka 
lengi  f.  (å  kvöldin),  sidde  (være)  længe  oppe  om  Aftenen ;  en  leingi  var 
þad  f.,  men  det  var  en  lang  Tid,  at  .  .  .  (lAPj.  I.  42):  og  f.  þvi  el.  og  þar 
f.  el.  og  þar  f.  gðtunum,  og  saa  fremdeles.  —  2,  (jfr.  fram  II.)  op  mod 
Bjærgene  el.  ned  mod  Havet:  jeg  þarf  ad  bregda  m/er  f.  -egg|an  [-fQ  an] 
f.  Opmuntring,  -eilífð  (-eí  liv5,  -libþ]  f.  den  tilkommende  Evighed,  -endi 
l-endil  m.  Spids  (spec.  paa  en  Slædemede)  (LFR.  VIII.  74).  -fall  [-m  -fadX] 
n.  1.  (kn/efall)  Knæfald.  -  2.  ff.  år)  Nedströmning.  -fara  (-fa  ra]  vi.  fl. 
do:  Hann  ki-adst  mundi  f.  af  þeirri  sått  (Esp.  I.  67).  —  2.  foregaa,  ske, 
indtræffe:  hverju,  sem  framfer. 

framfara  átt  (fram  faraauht]  f.:  e-d  er  i  f.-jttina,  n-t  er  et  Fremskridt. 
-fysn  [-tis  vi  f.  Lyst  til  Fremskridt,  Fremadstræben.  -fleygingur  {•flei:j- 
ingOQ,  -ii]sl  m.  rivende  Fremskridt,  -flokkur  [-flohgoQ]  m.  Fremskridts- 
parti, -hugur  [-hV:qoel  m.  =  framfarafysn.  -laus  (-löy:sl  a.  som  ikke 
gör  Fremskridt.  -Iei6  [-ItiiðJ  f.  Fremskridtsvej,  Fremskridlsbane.  -leysi 
[-1eí:siI  n.  Mangel  paa  Fremskridt,  -logmál  [-löq  mau/J  n.  Fremskridts- 
lov.  -maöur  l-ma:ÖOQl  m.  Fremskridtsmand,  -menska  [-mtnsga]  f. 
Fremskridtsaand.  Fremskridtsstræben. 

tfram  farandi  (framfa  randi]  a.  forbigaaende,  kortvarig,  -fararás 
[-fararau:sl  f.  Fremadskriden. 

tframfarar  flug  [fram  faraefiv:*/]  n.  Centrifugalkraft  (Odds.  Indl.  13)  ■ 
miðftóttaafl.  -magn  (-r-mag  v]  n.  Ævne  til  Fremskridt,  f-tfmi  (-ti:mll 
m.  Dodsstund. 

framfara  saga  (fram-farasa:qa]  f.  Fremskridtshistorie,  Udviklingshistorie. 
-samur  [-sa:mo<>|  a.  1.  som  gor  Fremskridt,  progressiv,  fremskridts- 
venlig:  framfarasamir  harðst/órar  (Mill  20).  —  2.  skikket  til  at  göre  Frem- 
skridt :  grundvöllud  á  þui,  sem  er  til  frambúdarheilla  fyrir  manninn  sem 
framfarasama  veru  (Mill  21).  -semi  [•«E:ml)  f.  Frcmskridtsævne.  -skeið 
[-sfiei:^]  n.  Udviklingsalder:  hann  er  á  f.-skeidi.  -stig  [-sdl:^]  n.  Udvik- 
lingstrin, -tfmabil  (-ti:mabl/|  n.  Fremskridtsperiode.  -vegur  (-ve:qoQ] 
Rekonvalescens:  hann  er  å  gódum  f.-vegi,  han  i  Færd  med  al  komme  sig. 
-vinur  [-vi:noQ)  m.  Fremskridtsven. 

fram  farinn  (fram  farin)  a.  fl.  (daudur)  dod,  se  framfara.  —  2. 
(vanur)  ovet,  forfaren:  litt  f.  verzlunarmadur  (Alþ.  '11,  B.  II.  194).  —  3. 
an.  framfarid:  þá  var  svo  f.  sumri,  da  var  det  kommet  saa  langt  ud  paa 
Sommeren.  -ferÖ  (-ffrí]  f.  1.  (framferdi)  Fremfærd.  Adfærd,  Opførsel.  — 
2.  (mdburdur)  Tildragelse,  Begivenhed.  -  t3.  (daudi)  Dod,  Hedengang.  - 
ti.  (brottfor)  Bortgang. 

fframferöar  dagur  [fram  ferðarda;qoo]  m.  Dødsdag,  -hattur  [-q- 
(h)auhdocl  m.   Fremgangsmaade.  t-tími   [-tirmr)  m.   Dødsstund. 

fram  feröi  (fram  ítröll  n.  Fremfærd,  Opførsel,  Maade  at  være  paa. 
-fylgd  [-filt]  f.  Overholdelse,  -fylgi  [-fllijl]  n.  (jur.)  Forfølgelse:  stefna 
e-m  til  loglegs  måb  framfylgis  (Alþb.  1732,  Nr.  16).  -fylgja  (-fllijal  vt. 
med  dat.  1.  (framkva-ma)  udfore,  gennemføre.  —  2.  (jur.)  forfølge:  skulu 
þeir  þá  bera  upp  mótmæli  sin  á  fundinum  .  .  .  og  þar  eptir  f.  þeim  tafar- 
laust  (Lalþ.  3.  198).  -  3.  (fara  e-u  fram)  fremture  i:  f.  einlwerri  villu. 
-fjara  [-fja  ra)  f.  Forstrand.  -fjÖrðungur  [-f)0'>rOui]gOQ]  m.  Forfjerding. 
-fiorukindur  (-fjOrøfiEndoo)  fpl.  Forstrandsdyr :  fram- eda  sjÓfjörukindur 
OÓIGrv.,  cit.  af  PThLfr.  II.  316).  -fleyta  (-fleida,  -flei  ta)  vt.  med  dat. 
ernære,  underholde:  Landbúnadurinn  framfleytir  sem  stendur  ekki  fleiri 
mönnum  á  fslandi  en  i  b\nriun  19.  aldar  (Eimr.  X.  146);  jördin  framfleytir 
miklum  fjenadi;  —  rcfl.  framfle\'tast  (—  f.  sjer)  á  c-u,  ernære  sig  af  n-t: 
ÞÓ  ad  uisu  megi  ætla,  ad  þeir,  . .  .  framfleytist  adallega  á  fiskiveidum 
(Eimr.  X.  146).  -flytja  (-flidja,  -fli  tja)  vt.  underholde,  fode:  /Ordin 
framflytur  8  —  10  hundrud  f/ar  og  mikid  af  hrossum  (fsaf.  '15,  9,  4). 
-flytjari  (-fll  djarl,  -fil  tjarl)  m.  1.  (frumkvödull)  Ophavsmand.  -  2.  (så, 
er  framkvæmir)  Forretter,  Fuldbyrder,  -flutning  [-flvhdniijk)  f.,  -flutn- 
ingur  [-flYhdniijgotj)  m.  Foredrag;  færa  sjer  til  framflulnings,  fremføre 
til  Støtte  for  sin  Sag;  færdu  bádir  sér  til  framflulnings  (LFR.  IV.  31). 
-f6tur  [-fo"  doQ,  -fo"too]  m.  Forfod;  Forben,  -fus  I-fus)  a,  1.  frem- 
stræbende,  ivrig,  fyrig:  Hinir  fråu  hestar  hans  uoru  nu  m/og  framfiisir  og 
stukku  beint  yfir  dikid  (II.  II.  103).  -  2.  (hugadur)  modig,  -faer  [-fai  r] 
a.  1.  progressiv,  fremadstræbende:  hin  frjálsa  og  framfæra  sjålfsdåd 
manna.  —  2.  perfektibel:  Audfrædingunnn  tekur  manntnn  ...  sem  fram- 
forulan  og  framfæran  (Auöfr.  26).  -færa  [-fai  ra)  vt.  1.  (færa  fram)  frem- 
føre, udsige.  —  2.  forsdrge,  underholde:  Þá  vard  ok  sýslumaðr  mikit  at 
sýsla  um  Kristina  konu  Sveins  Hjaltatins  .  .  .  ok  börn  þeirra,  þv{  eingi 
uildi  f.  þau  (EspS.  86).  -færi  [-fai  rl)  n.  1.  a.  Underhold:  þeir  sem  ern  i 
foreldrahúsum  eda  á  f.,  Personer,  der  lev 
eller  Forsörgerc  (Stj.  '77,  A.  100);  vera  å 
(og  Logi)  et  Sted  (ITrL.  103);  eiga  f.  ad  , 
hos  en:  þóttist  hann  og  eiga  f.  ad  syni 
hann  er  kominn  å  f.  el.  til  framfæris,  han 
selv  (om  et  konfirmeret  Barn).  —  2,  koma  e-u  á  f., 


ed  For, 


Husstand 
nhvers  stadar,    have  Kost 

have  Ret  til  Forsorgelse 
t;  (GKonÆf.  285).  -  b. 
i  Stand  til  al  forsörge  sig 
n,  hjælpe 


n-t  frem;   koma  e-m  á  f.  vid  e-n,  sætte  en  i  Forbindelse  med  en,    hjælpe 
en   til   at   faa  tn  i  Tale;    koma  bréfinu  ...af.,   overbringe  Brevet  (lAÞj. 


framfærlng 


I.  411).  -færing  (-ar)  [-fai  riijk]  f.  Frembringelse,  -færingur  (-s,  -ar) 
(-fairiljgogl  m.  =  sUylduómagi.  -færiseyrir  [-fairISEÍ:rlnl  m.  Underhold- 
ningsbidrag, Alimentationsbidrag.  - -færni  [-fairdnl]  f.  PerteUtibilitet. 
-færsia  l-faiosla)  f.  1.  Forsorgelse,  Underlioldning :  eiga  r/elt  til  fram- 
færslu,  være  forsörgelsesberettiget.  —  2.  a.  (verShækkun)  Prisforhöjelse ; 
ån  þess  að  taka  lin  h/å  kaupmönnum  með  okuniaxta  framfærslu  þeirra 
(Fimr.  VIII.  172).  —  b.  Avance:  /.  verBs  á  vöniw  i  smásölu. 

framfærslu  dómur  [fram  faÍ8slodo":moi)l  m.  Forsörgelsesdom.  -eyrir 
I-fi:rlel  m.  Underiiold(ning)sbidrag,  Alimentationsbidrag,  -gagn  l-gagv] 
n.  Produktionsredskab  (Maskiner  osv.):  AuSvald  einstakra  manna,  þeitra 
er  eiga  BU  íramíærslugögnin,  á  mestan  þátt  i  eymdarkjörum  verkalýðsins 
(ÁBil9.öld  13).  -laus  1-1öy:s1  a.  blottet  for  Underhold,  ude  af  Stand  til 
at  forsörge  sig  selv.  /.  ómagi.  -maöur  [-ma:5onl  m.  Forsorger,  -mål 
|-mau:/l  n.  Forsörgelsessag.  -rjettur  l-riehdool  m.  Forsorgelsesret,  Af- 
tægtsrettighed:  eiga  iramfærslurjetl,  være  forsorgelsesberettiget.  -skylda 
[-sfjllda]  f.  Forsorgelsespligt.  -staður  [-sda:Oool  m.  Forsorgelsessted. 
-sveit  [-svfi;t]  f.  Forsörgelseskommune.  -þurfi  [-þYr'vll  a.  trængende 
til  Forsorgelse  (Stj.  '05,  A.  270). 

fram  for  (framfö  r]  f.  1.  a.  Fremskridt:  þaS  er  mikit  i.  aS  þessu,  det 
(her)  er  et  stort  Fremskridt;  andlcg  i.,  Aandsudvikling.  —  b.  pi.  fram- 
farir.  Fremskridt:  á  19.  ðld  urdu  miklar  f.;  —  taka  hamíörum,  göre 
Fremskridt,  gaa  frem.  -  2.  Fremgang:  vera  il.  —  t3.  (daudi)  Heden- 
gang, Dod.  -föruU  l-fo  rod/.l  a.  progressiv,  fremadstræbende,  -ganga 
l-gauijga]  f.  I.  (framkoma)  Fremtræden,  Optræden,  Væremaade.  -  2.  a. 
(frammistada)  Handlen,  Præstation:  ötul  f.,  energisk  Handlen;  Ijeleg  {., 
daarlig  Præstation.  —  b.  (hreysti)  Tapperhed:  atlir  råmndu  framgöngu 
hans,  alle  priste  hans  Tapperhed  (ogs.  hans  Daadskraft).  -gangur  [-gaurjg- 
oo]  m.  1.  Fremme,  Gennemforelse:  i^efndin  ol/  hefir  arðid  sammála  um  að 
mæla  med  framgangi  þess  (3:  måls)  (anbefale  Sagens  Fremme)  (Alþ.  '11, 
B.  I.  523);  få  (hafa)  framgang,  fremmes,  gennemfares,  slaa  an.  —  2. 
(framganga)  Fremfærd,  Maade  at  være  paa :  rcttvaxinn  og  fljótstigur  i 
huers  dags  framgangi  (BH.,  ÞThLfr.  III.  43).  -gengilegur  (-fjcinr(lle:q- 
oo]  a.  som  ser  ud  til  at  kunne  iværksætles  (LFR.  IV.  312).  -genginn  |-rjfii)rj- 
m]  a.  t'-  (frainliðinn)  hedengangen,  afdod.  —  2.  (um  kind  ad  vorlagij  sluppet 
igennem  Vinteren:  vel  (illa)  i.  —  3.  lykkeligt  hiemkommen  (fra  en  Rejse): 
þú  ert  f.  —  i.  IhamaSur)  dannet,  som  har  faaet  Ære  og  Dannelse:  þótl 
hann  heíði  ferðast  um  öll  hnaítarins  land,  og  numid  vtsindi  i  ollum  þeirra 
hiskólum,  þá  hefdi  henni  varia  getad  fundist  hann  frekar  f.,  en  nu 
fanst  henni  hann,  eftir  ad  hafa  verid  til  sjóródra  einn  vetur  å  Selt/arnar- 
nesi  (Myrd.  92).  -gengur  [-rjtiijgoe)  a.  som  har  Fremgang,  som  bringes 
til  Udforelse,  som  udiores;  nu  oftest  i  n.:  e-u  verdur  framgengt,  n-t  har 
Fremgang,  n-t  fremmes,  gennemfores;  få  e-u  framgengt,  gennemfore  en 
Sag,  sætte  n-t  igennem;  e-ni  verdur  vel  framgengt,  en  udretter  meget. 
-girni  (-(jl(r)dnl]  f.  Fremadstræben.  -gjarn  I-f,a(r)dv)  a.  1.  (hugmikill) 
fremadstræbende.  —  2.  paatrængende:  þad  er  leidinlegt,  þegar  bom  eru 
mjög  framgjörn.  -gjarnlega  l-(ja(r)dvlE  qa]  adv.  modigt,  -gjörð  l-fjörí] 
f.  den  forreste  Gjord  (paa  en  Klovsadel  el.  Damesadel),  -golf  l-go^lr]  n. 
Parket,  Forgulv  (i  et  Teater),  t-göngumaður  [-göyijgomaiðoo]  m.:  gad- 
ur,  mikill  /.,  dygtig  Kriger,  Helt.  -hald  |-haltl  n.  Fortsættelse  (fork.  frh.): 
-  =(mat.)  Forlængelse  (af  et  Linjestykke)  (ÓDanFlatm.).  -halda  (-halda) 
vi.  fortsætte  ;  -  ppr.  -haldandi,  vedholdende,  vedblivende,  fortsat ;  fortlobende. 
framhalds  kensia  [fram  hal(t)sf,En  sla]  f.  fortsat  Kursus,  -kensluskeið 
(-íltnslosrjd:^)  n.  Fortsættelseskursus,  -maöur  [-ma:öoo|  m.  Fremskridts- 
mand, Progressist.  -nám  |-nau:m]  n.  fortsat  Studeren.  -prof  [-pro"!i>l  n. 
fortsat  Eksamen  el.  genoptaget  retslig  Undcrsogelse.  -styrkur  [-sdlog- 
ocl  m.  fortsat  Understottelse.  -lónn  |-to"dv|  m.  (mus.)  Forudhold. 

fram  handleggspipa  [framhan(d)l£zspi:ba,  -pi:pa]  f.  Underarmsknogle 
(OBj.  1.  82).  -handleggur  [-han(d)ltgooÍ  m.  Forarm,  Underarm,  -helm- 
ingur  [-hflmingoo]  m.  forreste  Halvdel,  -hyrna  (-hl(r)dna]  f.  (naut.)  Jager. 
-hyrnuás  |-hl(r)dnoau:sl  m.  (naut.)  ]agerbom. 

framhjá  [fram  Ijau  )  adv.  og  præp.  1.  forbi  (jfr.  fram):  ganga  (rida)  f.  —  2. 
hafa  (e-n,  e-a)  f.  (manninum,  konunni),  halda  f.,  være  sin  Mand  (Hustru) 
utro,  have  en  (til)  Elsker  (Elskerinde);  taka  f.  (konunni,  manninum),  eiga 
barn  f.,  faa  et  Barn  udenfor  Ægteskabet ;  Gamlir  og  gildir  bændur  .  .  .  höfdu 
þad  fyrir  reglu  ad  hafa  vinnukonur  sinar  f.  hverja  af  annari,  og  åtti  sami 
båndi  stundum  3—5  börn  i.  (Eimr.  XII.  17).  -ganga  [-gauljga]  f.  Forbi- 
gang, -hlaup  [-h/.öy:p]  n.  i  Forb.:  drepa  i  framh/áhlaupi  (i skak),  slaa  en 
passant  (i  Skak),  -taka  l-ta:ga,  -ta:kal  f.  det  at  faa  et  Barn  udenfor  Ægte- 
skabet, Utroskab;  —  ogs.  overf.  om  Ting  man  ved  en  Fejltagelse  fager  i 
St.  f.  sin  egen.  -tökubarn  [-lögobardv,  -badv,  -töko-]  n.  illegitimt, 
uægte  Barn,  Horebarn. 

ffram  hlaöinn  lframh/.a  Sin]  a.  læsset  el.  ladet  fortil:  /.  bátur,  vågn; 
framhlaðin  byssa.  Forladegevær,  -hlaöningur  (-hXaoniljgoQ]  m.  Forlade- 
gevær, Forlader,  -hlaup  [-h?.öyp]  n.  1.  (stort)  Skred;  /i/i  Hraunsmúla 
er  lika  skriduframhlaup  mikid  (PTh.  Ferð.  IV.  39).  —  2.  Nedstyrten:  /. 
jokuls,  ]okelfald,  Lavine,  -hleypi  [-h/.EÍ  bl,  -hXeipl)  n.  Fremfusenhed, 
Ubetænksomhed,  -hleypinn  [-hJ.EÍ  b!n,  -h>.cipln]  a.  fremfusende,  ube- 
sindig. -hleypisfuUur  (-hJ.eiblsfvdlog,  -hUipIs-l  a.  fremfusende,  hæftig. 
-hleypni  [-h/.tihbnll  f.  indec.  Fremfusenhed,  Ubesindighed,  -hleypnis- 
belgur  [-h).EÍhbnIsbEl  goo)  m.  Fusentast:  skýjaglópur  og  stjórnlaus  f. 
(EKvG.  35).  -hlið  [-M.\i\  f.  1.  i  Alm.:  Forside.  -  2.  (i.  húSs)  Facade, 
Husforside.  —  3.  (å  peningi)  Avers  (paa  en  Mont).  -hluti  [-hJ.Ydl, 
-hlYtl]  m.  forreste  Del,  Forside,  -hlæða  (-u,  -ur)  [-hXaiSa]  f.  = 
framhlaðningur.  -hnýfill  |-hvi  vid).]  m.  Spidsen  af  Forstavnen  paa  et 
Skib.  -hólf  l-ho"h'|  n.  det  forreste  Gemme,  Forgemme,  Forkammer,  spec. 
(biol.)   Forkammer,    -horn    l-ho(r)dv]  n.    1.  i  Alm.  Forhjörne.    -   2.  for- 


218  íramlútur 

reste  Horn  (cornu  anterius)  (ÁBjSál.  §  68).  -hrinding  (-hnlndlrikl  i. 
Fremstod,  -hrun  [-hov  n]  n.  Nedstyrtning,  Skred :  Framhrunid  hjå  Hvarfi 
sést  vel,  skálin  sem  þad  hefir  upplök  sin  i  (ÞThFerD.  IV.  19).  -húnn 
[-hudv]  m.  lå  siglu)  Forfop.  -hus  [-hus]  n.  Forhus,  Forbygning,  -hvattur 
l-XwahdoQ,  -kvahdoQl  a.  fremskyndet,  ansporet:  f.  af  einhverjum  gudi  (II. 
II."  127).  -hvöt  I-XWÖ  t,  -kvö  ti  f.  Opmuntring,  f-höfn  [-hobv]  f.  Udforelse. 
frami  (-a)  (fra:mll  m.  Ry,  Berömmelse :  frægd  og  f. 
fram  ygð  (-ar)  lfram:Iqa,  -Igþ]  f.  Forsigtighed,  -ygöur  l-IqðoQ, 
-IgBoijl  a.  torslgtig.  -jaðraður  [-m  -jaDraðoo]  a.  (bot.)  udrandet  (emargi- 
natus).  t-jåtan  [-jau  dan,  -jau  tan]  f.  Lofte.  -kalla  l-kadla)  vt.  (tekn.): 
f.  mynd,  fremkalde  et  Fotografi,  -kast  [-kast]  n.  Frastod :  Hann  spyrnir 
báðum  fótum  i  bergid,  svo  framkastid  fra  berginu  uf  t  loptid  verdi  sem 
lengst  (Giss.  41).  -kinnungur  |-lilnui)gonl  m.  Bov.  -kippur  [-tjlbboQl 
m.  Skridt  fremad  (mods.  afturkippur):  afturkippur  þessi,  eda  hér  öllu 
heldur  f.,  því  fleslu  var  breytt  til  batnadar  (ÓDavSk.  212).  -kirkja 
l-illggal  f.  Kirkeskib  (mods.  kor),  -klauf  [-kloyrl  f.  Forklov.  -kl6  [-klo-] 
f.  Forklo,  -knying  [-knijiijk]  f.  Fremdrivning  (f.  Eks.  af  Maskiner). 
-koma  1-ko  ma]  f.  1.  (koma)  Fremkomst,  Fremtræden,  Tilsynekomst.  - 
2.  (hegdun)  Optræden,  Opforsel.  —  3.  Holdning:  f.  ridherra  i  måli  þessu. 
-krokar  [-kro^gao,  -kro"kaol  mpl.  i  Forb.:  leggja  sig  i  framkråka,  an- 
strænge  sig,  bestræbe  sig  for,  göre,  hvad  man  kan :  Menn  vissu,  ad  Por- 
bjöm  var  ötulastur  og  kappsmestur  æsingamadur  t  bænum,  þegar  hann 
lagdi  sig  i  framkråka  (EKvOf.  318);  hafa  framkråka  med  e-d,  bestræbe 
sig  for:  i'ér  treystum  því  ad  mcstu  eingaungu,  sem  náttúran  býdur  oss 
sjålfkrafa,  en  höfum  ekki  framkråka  med  ad  styrkja  hana  (]SVb.  29).  -krop 
hkro  pi  n.  Fodfald.  -kropinn  |-kro  bin,  -kroplnl  a.  knælende,  -kuptur 
[-kufdool  a.  fremhvælvet:  framkúptu  neglurnar  (StStAndv.  III.  132). 
-kveöið  [-kvF  ðiai  an.  (metr.)  med  alle  Verslinjer  begyndende  med  samme 
Stavelse.  Ekspl.:  Nu  er  búið  ad  negla  pott;  \  nu  er  fast  vid  eyra ;  I  nu  er 
þetla  någu  goti ;  I  nu  eg  kved  ei  meira  (HSig.  70).  -kvæma  (di)  [-kval-mal 
v.  1.  vt.  udfore,  gennemfare,  realisere,  virkeliggöre :  /.  hugsjånir  sinar.  ~ 
2.  vi.  virke,  handle:  i  honum  (timamim)  hfa  menn  og  f.  (Fj.  I.  13).  -kvæm- 
anlegur  [-kvaimanlr:qogl  a.  gennemforlig,  realisabel,  -kvæmd  (-ar, 
-ir)  (-kvaimtl  f.  1.  (framkvæmdarsemi)  Foretagsomhed,  Virksomhed,  Drif- 
tighed:  hafa  f.  i  sjer  til  e-s:  (Ordspr.)  fjed  er  lif  framkvæmdarinnar 
(G].),  Pengene  er  Livsnerven  i  al  Virksomhed.  -  2.  a.  Udforelse:  koma 
e-u  i  f.  —  b.  Handling:    en  þegar  til  framkvæmdanna  kom. 

framkvæmda(r)  atriöi  [fram  kvaimdara:drlDl,  -a:t-l  n.  administrativt 
Anliggende,  -djarfur  [-djarvogl  a.  driftig :  og  hvad  hun  var  framkvæmdar- 
djårf  og  vitiir  (GPSk.  190).  -laus  [-a(r)-löy:sl  a.  1.  uenergisk,  uforetagsom, 
efterladen :  hann  er  alveg  f.  madur  (blottet  for  Energi,  Driftighed).  —  2. 
orkeslos :  hann  gat  aldre:  f.  verid.  —  t3.  (årangurslaus)  frugteslos.  -lega 
[-lE:qal  adv.  praktisk,  i  praktisk  Henseende,  -leysi  [-Ieí:si1  n.  Mangel 
paa  Foretagsomhed,  -ma&ur  [-ma:öogl  m.  foretagsom,  energisk  Mand. 
-mikill  [-mliijld/.,  -m\:t,\i'i.\  a.,  -samur  [-a(g)-sa:mogl  a.  energisk,  driftig, 
foretagsom,  virksom,  -semi  [-sf:mll  f.  Foretagsomhed,  Drittighed.  -stjóri 
[-sdjo":rl[  m.  administrerende  Direktor:  f.  til  úlrýmingar  fjárkláda.  Kom- 
missær til  Udryddelse  af  Faareskab.  -stjórn  [-g-sdjo.'rdvl  f.  Direktion. 
-vald  [-r-val  ti  n.  den  udovende  Magt.  -þrck  I-g-þrE:kl  n.  Virkekraft. 

fram  kvæmi  (-is)  [fram  kvai  ml)  n.  1.  (úlstreymi)  Emanation.  -  2. 
(mat.)  Produkt,  -kvæmilegur  [-kvaimIlE:qogl  a.  gennemforlig,  realisabel. 
-kvæmileikur  |-kvaimllEÍ:gog,  -lEÍ:kogl  m.  Gennemforlighed.  t-l<væm- 
ur  [-kvaimogl  a.  som  har  Fremgang,  -köggull  [-kögodí.1  m.  (á  fingri) 
forreste  Fingerled.  -lag  (-la  <7l  n.  Bidrag,  Vdelse,  Tilskud :  Þetla  mundi 
verda  gert  med  samskotum  og  framlogum  einstakra  manna  (ITrB.  173);  /. 
si''slunnar  til  vegagerdar.  -laga  (-lögu,  -lögur)  [-laqa,  -löqo(g)l  f.  ti-  (lH 
oruslu)  Rykkenfrem  (om  Skibe).  -  2.  (það  ad  leggja  fram)  Fremlæggelse.  -  3. 
(framlag)  Udgift.Vdelse,  Offer,  -lagsfysl  [-laxsfi:sllf.  Offervillighed,  -lagsfús 
[-laxsfu:sl  a.  offervillig,  -lágur  (-lau  (q)o<i,  -lau  r]  a.  lav  foran  :  f.  heslur:  - 
overf.  -  liipulegur.  -langt  [-lauiit,  -lauljll  adv.  langt  tilbage  i  Tiden,  langt  hen 
i  Tiden.  -Icggjari  (-a,  -ar)  [-iFijarll  m.  Bovspryd  (paa  en  aaben  Baad) 
(NI.),  -leggur  [-Ug  ogl  m.  ^  framhandleggur.  -leiða  [Ifi  ðaj  vt.  frem- 
bringe, fremstille,  producere,  avle,  tilvirke:  f.  af  (ad)  ny/u,  reproducere, 
genfrembringe,  -leiðandi  (-a,  -endur)  (-Ieí  Sandll  m.  Frembringer,  Pro- 
ducent, -leiöing  [-lEÍðiijkl  f.  Frembringelse,  Fremstilling,  Produktion. 
-leiðinn  [-lEÍðml  a.  frembringende,  produktiv,  -leiðis  [-IeíBisI  adv.  1. 
(enn  iremur)  videre,  endvidere.  —  2.  (framvegis)  fremdeles,  i  Fremtiden, 
-leiðsla  [-lEÍðsIal  f.  1.  Frembringelse,  Tilvirkning,  Produktion:  f.  virnings. 
-  t2.  Fristen,  Henleven :  f.  lifdaga.  -leiðsKi)  (-is)  [-IeíDsX,  -IeíOsIiI  n. 
Frembringelse,  Produkt.  -leiOslufjelag  |-lEÍ55lotJE:laífl  n.  Produktions- 
forening,  -leiðslumagn  [-Uiðslomag  vj  n.  Produktionskraft,  Produktivitet. 
-leiöslutæki  [-lEÍöslotai:<(l,  -tai:^ll  npl.  Produktionsmidler,  -leysing 
[-leisi^kl  f.:  /.  naglar.  Neglespring,  -leistur  [-Uisdogl  m.  den  forreste  Del 
af  en  Strömpe,  Strömpefod.  -leitun  [-IeI  don,  -Ieí  ton)  f.  Fremadstræben. 
-lenging  [-lEÍnijiijkl  f.  Forlængelse,  Fortsættelse,  Fornyelse,  -lengja 
[-IcloQal  vt.  forlænge,  fortsætte:  f.  vixil.  -lesl  (-Isstl  f.  Forlast.  -liB  [-Il  ð| 
n.  Fortrop,  Avantgarde.  -liöa  [-liSal  vi.  (is.  i  Bisætn.)  glide  hen,  gaa  forbi: 
þegar  f.  stundir,  i  Tidens  Lob.  t-HBandi  [-li  Oandll  a.  kortvarig,  for- 
gængelig, -liðinn  l-llOlnl  a.  afdod,  hedenfaren:  (Ordspr.)  fátt  um 
framliðna  (G].),  kun  lidt  om  en  afdod.  -liBur  [-Il  5ogl  m.  Forled. 
-lyfting  [-llfdiijkl  f.  (a  herskipi)  Bakke,  -lyftingarmaður  (-llfdirjgar- 
ma:&ogl  m.  Baksgast.  -limur  [-llmogl  m.  Forlem,  -lit  [-Il  ti  n.  Frem- 
blik.  Blik  frem  i  Tiden,  -lot  [-lo  ti  n.  det  Stykke  i  Forenden  af  en  Baad, 
som  udgor  Kolens  Fortsættelse,  fra  Kolens  forrnste  Ende  til  Stævnet 
(jfr.  lot).  -lútur  [-ludog,  -lu  tog]  a.  1.  (lolinnj  fremadludende.  -  t2. 
(hneigdur)  tilbojelig  til,    hengiven  til:    framlútir  til  blådsuthellingar.   —  t3. 


framlögur 


219 


Fran 


isliórnlaus)  töjleslos.  -lögur  |-lö  qeol  fpl.         framlaga.  -löpp  l-löhp]  f. 
Forpote. 

frammá  |fram:au  1  adv.  1.  paa  Fordækket  (jfr.  íramnti).  —  2.  sjina 
iierdur  f..  det  samme  vil  blive  Resultatet  (NF.  11.  62);  hafa  e-ð  f.,  paa- 
staa  n-t :  hann  hefur  það  f.  i  ððru  orðinu- 

frammi  (fram:!)  adv.  1.  fremme;  foran:  f.  ffrir,  foran;  f.  f\nrir  e-m,  i 
ens  Nærværelse.  —  2.  ude,  jfr.  fram  II.  1.:  f".  i  ddhúsi;  —  vera  f.  viB, 
sysle  med  Madlavning,  opholde  sig  i  Kokken  og  Spisekammer:  liiin  i'ar 
oft  óírisk  og  þin'  ekki  aS  neinu  staBaldri  i.  vid  (ÞGjD.  36);  i.  i  dalnum, 
inde  i  Dalen  (nær  Dalindret)  el  nede  i  Dalen  (nær  Dalmundinqen),  jfr. 
/ram  A.  II.  2.  —  3.  i  overf.  Bet.:  hafa  e-l  f.  el.  i  f.,  göre  Drug  af: 
hafa  i  f.  stórí'rði,  bruge  store  Ord;  hafa  sig  (i)  f.,  göre  sig  bemærliet. 
frammi  lfram:i  1  adv.  (jfr.  fram  A.  IV.)  i  Forstavnen  af  Baaden  (Halsen). 
frammið  |fram:r31  n.  Sigtekorn. 

frammimenn  |fram:imEnl  mpl.  Skibsfolk,  der  har  deres  Plads  i  For- 
stavnen af  Baaden  (Skibet). 

frammyntur  lfram:Ivdoi>,  -m:lntonl  a.  med  fremstaaende  Mund. 
frammi  staða  lfram:l3da:ðal  f.  li  Præstation:  þclta  er  auma  (l/óla) 
irammislaðan,  sikken  en  daarlig  Præstation.  —  2.  Opvartning:  f.  i  veislu. 
-stöðumaður  [-sdö  Ooma:öool  m.  Opvarter,  Tjæner,  Steward,  Skaffer. 
-stöCustúlka  1-sdö  ða:sduA  ga,  -sdul  ka|  f.  opvartende  ung  Pige,  Op- 
vartningsjomfru;  (i  skipil  Kahytsjomfru,  Skibsjomfru.  -stöfiuþóknun 
[•sdðOoþo'hgnon)  f.  Drikkepenge,  -verk  [-veo  k]  npl.  Husgærning  i  Kok- 
ken og  Spisekammer. 

frammiþótta  lfram:iþo"hdal  f.  den  forreste  Rorbænk  i  et  Fartoj,  paa 
Grænsen  af  i>.ir*i  og  andóí  (Árn..  Rang.). 

fram  mjokkandi  |framjO"hgandiI  a.  smallere  mod  Spidsen,  •mjör 
|m  ÍO'  r]  a.  spids:  frammji  liinga.  -mælt  |-m:ai>.tl  an.  -  framkveSi6. 
-nef  Ifram  nE  i'l  n.  den  forreste  Del  af  Næsen. 
framning  (-ar,  -ar)  [fram  niijk]  f.  Udforeisc,  Udovelse. 
fram  orÐið  [fram:orOl^)  an.  langt  ud  paa  Dagen,  silde  paa  Dagen:  hvad 
er  !..'  hvad  er  Klokken?  -  overf.:  það  er  orðiS  f.  .i  flöskunni.  Flasken 
er  nær  tomt.  -pallur  |fram  padloo)  m.  (j  skipi)  Pligt,  -ráöur  |-rau  Oool 
a.  fremsynet  (ÓDavÞul.  88).  -  -rafmagn  |-ram  ag\)  n.  positiv  Elektrici- 
tet, -rås  [-rausl  f.  1.  Fremlob,  Fremskriden,  Fremtrængen,  Udbredelse:  f. 
hnattanna;  —  i.  eldsins.  —  2.  Gang,  Lob,  Forlob,  Udvikling:  f.  albiirS- 
anna  (sögunnar,  limans).  —  3.  Frembrud:  f.  táranna.  —  4.  (frárensl) 
Aflob.  -reiO  |-r£Í  3)  f.  Fremridcn,  Riden  længere  frem.  -reiSa  l-rEÍ  Ba) 
vi.  1.  (koma  fram  med)  tage  frem.  —  2.  ^iiera  ir-im^  servere,  sætte  paa 
Bordet,  diske  op  (med),  -reiöi  (-rei  ðl)  m.  Forrejsning  (Stj.  '90,  A.  146). 
-reiSsIa  (-rtiOsIa]  f.  Servering,  Opvartning,  -rensl(i)  |-rrns).,  -rrnslll  n.  1. 
Irensl  åfram)  Fremlob,  Fremskriden.  —  2.  (frjrensl)  Aflob.  -róöur  [-ro"Bo(>l 
m.  Udroning.  -runninn  (-rVnlnl  a.:  framrunnid  f/e,  Faar,  som  af  sig 
selv  vender  tilbage  fra  Fjældgræsgangene,  hjemvendte  Faar  (SI.),  -rækur 
l-rai  goe,  -rai  koti]  a.  som  er  let  at  drive  (om  Faar):  var  allur  så  .rrlegg- 
ur  f.  ag  Ijellvigur  (QFrUbl.  11);  —  ogs.  overf.:  fremadstræbende:  hugs- 
anirnar  urðu  iramrækar  (GFr.  i  Fimr.  V.  138).  -rcsia  (-raislaj  f.  Af- 
ledning af  Vand,  Udtörring,  Dræning,  Rorlægning,  -saga  |-sa  qal  f.  1. 
(framflulningur)  Fremstilling,  Foredrag.  —  2.  a.  (f.  J  þingi)  Ordforerskab. 
—  b.  íramsóguræöa :  er  hér  mótsögn  i  íramsögunni  (Ordforerens  Frem- 
stilling af  Sagen),  miðað  vid  frumvarpiO  (Alþ.  '11,  B.  I.  633).  -sagnar- 
maöur  (-sagnarma:ðoel  m.  framsegjari.  -sagt  |-3a/t|  an.  (melr.) 
framkveSiS.  -sal  (-sa /1  n.  1.  Udlevering:  /.  sakamartna ;  -  f.  biis, 
Lkstradition  af  et  Bo.  —  2.  a.  f.  vixia.  Overdragelse,  Endossering,  Gire- 
ring  af  Veksler;  f.  á  víxli,  Endossement,  Giro.  —  b.  Transport:  f.  á  nafn- 
skráðu  hlutabrjefi.  Transport  af  en  paa  Navn  noteret  Aktie,  -sala  (-sa  la| 
f.  Udlevering:  i.  á  e-u,  Udlevering  af  n-l.  -salsáritun  |-5alsau:rld- 
o/i,  -rlton]  f.  Endossement,  -salsbú  [.saisbu;)  n.  Opbudsbo,  Fallitbo. 
-segjari  |-sfí  jarl)  m.  Fremsiger,  Forkynder,  -segl  |-srg).l  n.  Forsejl. 
-selia  l-Sfljal  vt.  1.  udlevere:  f.  sakamann.  -  2.  (f.  vixil)  endossere; 
ff.  kröfu  eða  rjeltindi)  overdrage,  -seljandi  [-stljandll  m.  Endossent; 
Overdrager,  -seta  [-se  da,  -se  ta)  f.  fremstaaende  Mave:  pilsið  var  hafiå 
upp  ad  iraman,  en  haldið  li  lausl  á  framselunni  (GFrTis.  9).  -Setja 
l-SE  dja,  -setja)  vt.  1.  (sýna,  lýsa)  fremstille.  —  2.  fremsætte,  opstille, 
rejse:  /.  spuming.  —  3,  pp.  framsellur:  a.  fremstillet,  ytret:  skodun 
hans  i  mitinu  er  illa  framsetl.  —  b.  ')  med  fremstaaende  Mave:  Hugsum 
okkur  mann  fremur  ligan  vexli,  framsellan  og  óíridan  sýnum  (Sakrales) 
(ÁBjH.  221);  Al^r  er  einnig  minnisslælt,  hve  framselt  hun  var  á  gamals 
aWri  (GFrTis.  9);  ')  hun  er  orBin  framselt,  hun  er  hajfrugtsommelig,  -setn- 
ing  i-sehdniijk)  f.  Fremsættelse,  Fremstilling,  Fortællemaade.  -siginn 
l-sijlnl  a.  sunket  fremad,  fremludende:  f.  veggur.  -sigia  |-slgla|  f. 
Fokkemast.  -sigling  l-slgliijk]  f.  1.  (sigling)  Sejlads,  Sorejse.  -  2.  Sej- 
lads til  Kobenhavn,  Skibslejlighed  til  Kobenhavn:  farin  var  von  þá  fram- 
siglingar  (10.  i  Safn  V.  3.  65).  -sigluhúnn  (-slglohud  v]  m.  Fortop. 
-syni  [-si  nl|  f.  indec.  Fremsynethed,  Forudseenhed:  (Ordspr.)  éeir/  t'r 
/.  en  flasleg  atorka  (G].),  bedre  er  Fremsynethed  end  Fremfusenhed. 
-syning  [-si  niijkj  f.  Fremvisning,  Forevisning,  -synisleysi  |-sini5Ui:5i| 
n.  Mangel  paa  Forudseenhed,  Uforudseenhed,  -synn  [-sidv]  a.  fremsynet, 
forudseende,  -skaut  [-sgðy  t)  n.  1.  (fys.)  positiv  Pol.  -  2.  (naul.)  Fokke- 
skode:  Jeg  hygg  hun  hafi  framskaulid  i  hlieborBa  (Logr.  '14,  203). 
-skeyttur  [-si(EÍhdoo|  a.  spids ;  framskeyll  lúnga  (jfr.  LFR.  X.  66).  -skygni 
l-siilgnlj  n.  den  forreste  Skygge:  þvi  hann  sér  ekki  ffrir  si'r  framskygniB 
á  hinum  brennanda  hjálmi  minum  (11.  II.  91).  -skot  (-sgol|  n.  1.  (út- 
skol)  Projektion.  —  2.  i.  bags.  Fedtklump  paa  Forboven  af  et  Faar.  —  3. 
Karnap ;  gera  f.  út  ur  framhIiB  húsa  tit  yfir  gölu/adarinn.  —  4.  (svalir) 
Altan,  -skotsgluggi  l-3go(t)sglvrj:i]  m.  Karnapvindue.  -skurOur  [-sgVrö- 


oo]  ni.  Udgroftning:  i.  mýra,  eng/a  og  ttina ;  —  f.  valns  af  mOri.  -skut- 
ur  [-sgY-doQ,  -sgYto«^]  m.  —  barki.  -slútandi  [-sUcdandi,  -slutandil 
a.  fremludende:  Annars  vegar  eru  f.  bjSrg  (Od.  249).  -snoðinn  [-snoð- 
\n\  a.  uden  Haar  fortil,  skaldet  foran,  -sókn  l-so"hkvl  f.  1.  Fremad- 
stræben,  Fremskriden,  Fremskridt,  Fremgang:  /.  mannr/ettindanna.  —  2. 
(/.  Aersy  Fremrykning.  —  3.  (astr.)  Pr.i^cession.  -sóknarmaður  [-so"hgn- 
arma:ðoQ]  m.  Fremskridtsmand,  -sóknarflokkur  [-so-hgnagflohgoo]  m. 
Fremskridtsparti.  -Spjald  [-sbjalt]  n.  (,i  bok/  det  forreste  Bind  (paa  en 
Bog).  -sta6a  |-sda  Da]  f.  1.  (það  aB  skaga  fram)  Rågen  ud  over.  —  t2. 
=  fvrirhðfn.  -stafn  [-sdabv]  m.  1.  (f.  skips)  Forstavn.  —  2.  (f.  húss) 
Gavl.  -stagur  [-sdaqo(>]  m.  Tov,  som  gaar  fra  Mastetoppen  til  Forstævnen, 
Fokkestag,  Forstag.  -stefni  [-sdEbnlj  n.  Forstævn,  -stig  [sdlq]  n.  Skridt 
fremad,  Skridt,  -stiga  [-sdl  qa]  a.  indec,  -stigull  [-sdl  qod).|  a.,  -stigur 
[-sdi  qoyl  a.  progressiv,  fremadskridende,  -staeöur  [-sdaiöoy]  .t,  1.  (sctn 
skagar  fram}  fremstaaende.  —  2.  (uni  vind)  som  staar  ind  paa  Land  fra 
Soen  af,  sydlig  (Rang.);  jfr.  franiansta'Bur.  -sviö  [-svl-a]  n.  (i  leikhúsi) 
Proscenium  (i  et  Teater),  -sækinn  [-sai  (j[«,  -saif.m]  a.  1.  ivrigt  fremad- 
stræbende; spec.  ivrig  i  at  angribe  (BH.,  E].).  —  2.  fyrig,  som  vil  frem  (om 
Heste),  -sogn  [-sögv]  f.  Udtalelse,  Fremstilling,  -söguháttur  [-söqohauhd- 
oo]  m.  (gramm.)  Indikativ,  Fortællemaade.  -sögumaður  [söqoma:öogl  m. 
Ordforer:  /.  nefndarinnar.  -soguræda  (-söqorai:ðal  f.  Ordforerens  Tale. 
framt  [frau  t,  fram  l|  adv.  se  framur. 

fram  lå  [fram  tau  ]  f.  Fortaa.  -tak  [-ta  k]  n.  Driftighed,  Energi,  Initia- 
tiv, -taksdaufur  [-ta)(sdöy  vod  ^-  mindre  foretagsom,  mindre  driftig. 
-takslaus  [-ta/slöy  s)  a.  uforetagsom,  inaktiv,  -taksleysi  [-tayslEÍ  si]  n. 
Mangel  paa  Foretagsomhed,  Inaktivitet,  Indolens.  -takslitill  [-ta/,sli:dld>., 
-Ii:tld>.|  a.  mindre  driftig,  uenergisk.  -taksmaOur  |-taxsma:ðae)  m. 
energisk,  foretagsom  Mand,  driftigt  Menneske,  -laksmikill  |-taxsml:{]ldX, 
•mi:iid>.l  a.  framtakssamur  t.  -lakssamur  [-la/sa  moo]  a.  1.  (ölull) 
foretagsom,  driftig,  energisk.  —  2.  som  kan  strække  ud:  /.  hestur 
(Skaft.,  Af.,  Sch.).  -takssemi  [-ta^SE  ml)  f.  Energi,  Driftighed,  Fore- 
tagsomhed, -tal  [-ta/)  n.  Optælling;  Opgivelse  af  skattepligtig  Ejen- 
dom el.  Indkomst,  -tala  [-ta  la)  f.  Opgivelse;  Opgörelse:  f.  á  eig- 
um  og  skuldum  bi'isins.  -talning  [-talniijk)  f.  Optælling,  Opregning. 
-talsbók  (-talsbo":k]  f.  Tiendeprotokol:  Hann  så  !  anda  fjárskoS- 
anamennina  telfa  fiártegundirnar  og  bera  saman  vid  framlalsbókina 
(Eimr.  VII.  24).  -teygianlegur  (-tiiianlE:qoQl  a.  som  kan  fremskydes, 
trækkes  frem.  -tekinn  |-tfr|i;i,  -tf ^ui)  a.  spids:  f.  Ijár.  -tetjandi  [-ttlj- 
andl)  m.  Tiendeyder.  -tið  [-ti  i)  f.  Fremtid  (ogs.  gramm.).  -tiSarstefna 
(-tiOacsdeb  na)  f.  Fremtidsretning ;  Fremtidsplan,  -tfmgun  |-limgo>i]  f. 
fortsat  Opdræt  (Tillæg):  ad  eigendur  ensk-islenskra  blendinga  noli  þá 
ekki  til  framtimgunar  (Logr.  '10,  80).  t-toginn  [-toi  jin]  a.  spids:  fram- 
login  haka  (MStVin.  98).  -lönn  [-Ion]  f.  Fortand,  Bidetand,  Skæreland. 
frámuna  hyr  [frau:mVnahi:rl  a.  overordentlig  elskværdig  (M].  V.  84). 
-legur  [-lE:qool  a.  overordentlig;  —  adv.  -lega,  overordentlig,  i  hojeste 
Grad,  yderst,  is.  i  neds.   Det.:  f.  Ijolur. 

fram  undan  |fram;Vndanl  adv.  foran :  hver  veit,  hvad  f.  er,  hvem  ved, 
hvad  der  venter  en,  jfr.  /r.im.  -undir  |-Yndi(>)  adv.  henved,  henimod, 
opimod :  /.  100  aB  tolu,  jfr.  fram. 

framur  (from,  framt)  |fra:mo(),  frö:m,  fraii  t,  fram  I)  a.  (comp.  fremri 
jfrtm  ri]  el.  sj.  framari  (fra:mari],  superl.  fremstur  [frrm  sdoe)  el. 
framastur  [fra:masdoo))  I.  1.  (sem  Iranar  sjer  fram)  paalrængende,  nær- 
gaaende,  fræk.  —  2.  (ågælur)  fremragende:  fremslur  af  öl/uni  þeim  er 
framir  heila  (ÓDavÞul.  256).  —  3.  framt  an.  brugt  som  adv.:  leggia  framt 
å  e-B,  arbejde  energisk  paa  n-t;  framt  aB  þvi,  næsten:  framt  aB  þvi  90  kr. 
—  II.  1.  comp.  a.  fremri  (iramari),  den  forreste  (af  lo):  fremri  hesturinn ;  — 
fremri  bærinn,  Gaarden  nærmere  Havet  el.  Bjærgene,  jfr.  fram  II.  —  b. 
fara  hiB  /remr.i,  .rejse  langs  Kysten.  —  2.  i  overf.  Bel.:  mere  fremragende: 
göfugri  maBur  og  fremri;  —  vera  e-m  fremri,  være  forud  for  en.  —  III. 
superl.  fremslur  (framastur),  forrest;  —  i  overf.  Bet.:  den  tapreste,  mest 
fremragende:  fremstur  i  ollum  mannraunum. 

framur  |tram:u  r)  adv.  (ogs.  skrevet  fram  tir),  Resten  af  en  vis  Tid,  is. 
Resten  af  Vinteren:  ef  kýrnar  ,vttu  þá  aB  hafa  ilræg/'a  fram  ur  (PGjD.  15); 
var  hann  viB  mailingarnar  f.  (til  Enden)  (ÞThLfr.  III.  265);  vaka  i.,  vaagc 
Natten  igennem,  jfr.  fram;  —  fara  i.,  ')  komme  foran:  þegar  hann  hlefpti 
Gråna,  for  hann  .i  augabragBi  f.;  ')  overskride  (sædv.  skrevet  i  to  Ord : 
fram  lir):  kostnaBurinn  fór  f.  .iætlun.  ?-keyrandi  [-(!-f,ei:randl)  a.  umaa- 
delig:  eins  var  þelrra  fégirni  f.  (MStGAIv.  II.  8).  -krðkar  [-kro":gaí), 
-kro":kao)  mpl.  -  framkrókar.  -legur  (-Ie  qoc)  a.  nedtrykt:  så  ÞiiriBi 
silfa  föla  og  íramúrlega  viB  hliB  sfslur  sinnar  (ÞGj.Uf.  129);  -skarandi 
(-()-sga:randl)  a.  og  adv.  fremragende,  udmærket,  overordentlig. 

?fram  vantur  (fram  vavdo«,  -vantoy]  m.  (naut.)  Fokkevant.  -vegis  [-veí  j- 
isj  adv.  for  Fremtiden;  og  svo  f.  (o.  s.  fr.  el.  o.  s.  frv.),  og  saa  fremdeles,  og 
saa    videre    (o.    s.    v.).    -vfs    (-vis)    a.    forudvidende,    fremsynet,    fremviis. 
-visi    (-vi  si)    f.    indec.    Fremsynethed,    Fremvisdom.    -visun    (-vi  son)   f. 
Sigt:    .ivisun,    er  borgasl  viB  f.    -vöröur  [-vörOoQ]  m.  Forpost,    -þokun 
(-ar,    -anir)    (-þo-gon,    -þokon)    f.    langsom    og   gradvis    fremadskriden- 
de   Bevægelse,    -þólla    [-[lo'.hda)    f.    den    forreste    Rorbænk    i    en  Daad. 
-þróun  (-þro"  onj  f.  Udvikling,  Evolution,   -þróunarkenning  [-þro'on- 
a(;(ifn:iijki    f.    Udviklingslære,    Evolutionsteori,    Evolutionisme,    -þungur 
[-þuijgoe)  a.  fortung,  tung  foran:    f.  vågn  (bátur).    -þunnur  [-þvn  ou)  a. 
smal    foran,    tynd  foran:    f.  hestur.    -æsing    [fram:ai  siljk)    f.    Ophidselse. 
-ætt  [-aiht)  f.  opstigende  Linje,  '-öld  [-ðltj  f.  Fremtid  (BTh.  180). 
frán  eygSur  |frau:nriqOon,  -EÍgBoyl  a.,  -oygur  (-ri  qool  a.  ildðjel. 
•fránn  [fraud  v,  f.  frau:n,  n.  trauv  I,  fraunt]  a.  straaicnde. 
tFrans  (fran  s)  n.  npr.        Frakkland. 


Frans 


Fransar  |(ran  sa..]  mpl.  npr.  (rasUnlOsf.  ,Af.)  Franslmiajnd,  fransl<e  FIsUere. 

Fransari  (-a,-ar)|fran-5arl]m.npr.(pop.)Franslimand,  fransU  Fisker  (RvU). 

^frans  dans  [fransdans]  m.  Francæse.  -fus  l-fus)  n.?  (Kortspil)  Frans- 
fus  (ÓDavSli.  336). 

franska   (frönsku)   (fransga,  frön  sgo)  f.   Fransk,  det  franske  Sprog. 

frans(k)brauÖ    |íran  sbroy^l   n.  Franskbrod. 

franskur  (frönsk,  franskt)  [fran  sgoo,  fron  sk,  fran  st]  a.  fransk; 
fr.itiska  sýlíin    ~  frnnsós.   Syfilis. 

franskvin  Ifransgvin)  n.  fransk  Vin. 

frans  os  (-s)   (franso-  s]   m.,    -ósa  (-u)   [-o-sa]  f.  (med.)  Syf.lis. 

-fránumning  (-ar)  lfrau:nYmniiikl  f.  Henrykkelse,  Ekstase. 

frár  (fra,  frált)  |frau:r,  frauht)  a.  hurtig:  f.  á  fæli,  hurtig  til  Dens; 
(Ordspr.)  /  dug  f.,  á  morqun  nji;   i   Dag  rod,   i   IVlorgen  dod. 

fra  ráö  |frau:rauð]  n(pl.).  Fraraaden:  (Ordspr.)  f.  og  lilráð  færa  menn 
i  ór.ið  (SchMál.),  Raaden  til  og  fra  gor  tvivlraadig.  -reikna  [-reihgna]  vt. 
frakende:  /'.  e-m  e-ð,  frikende  en  for  noget,  -rensl(i)  |-rEnsX,  -rensll]  n. 
Aflob,  Kloak,  -renslisop  l-rensllso:p]  n.  Lænseporf.  -rímað  l-rimað)  an. 
(metr.)  (i  trelinjede  Strofer)  med  Enderimene  i  2.  og  3.  Verslinje  forskellige 
fra  den  forstes  Enderim,  -rækur  [-rai  gog,  -rai  kofi]  a.  (om  Faar)  som 
egner  sig  til  Klokketaar.  -ræsla  [-raisla]  f.  Kloakering;  Kloak. 

frasa  (a)  irra:sal  vi.  sprutte,  gnistre  (LFR.  IX.  106). 

fra  saga  |frau:saqal  f.  1.  (greinargerd)  (nuindtlig)  Beretning;  það 
er  ekkt  t  frásögur  færatidi,  det  er  ikke  Omtale  værd.  —  2.  (saga} 
Fortælling,  -sagnakvæöi  l-sagnakvai;ðl]  n.  episk  Digt.  -sagnargleði 
|-sagnargh:5ll  f.  Glæde  ved  al  fortælle  el.  fremstille  (SNordSnSt.  29). 
-sagr.arverður  [-sagnarvf  rðoyl  a.  værd  at  fortælle,  -sal  [-sa  /]  n.  Over- 
dragelse, -sinna  {-slnaj  a.  indec.  1.  fafsiiina)  fra  Sans  og  Samling.  — 
2.  lafhiiga)  som  har  vendt  sine  Tanker  fra  n-t.  -skak  1-sgauk]  f.  1.  (i 
tafli)  afdækket  Skak,  Opdækkerskak.  -  2.  Umulighed:  það  er  f.  að  liafa 
saitdfje  á  þeirvi  jörð  (Sch.).  -skáka  [-sgau:ga,  -sgau:kal  vt.:  f.  s/'er, 
fiærne  sig,  drage  bort  en  kort  Tid.  -skektur  [-sQex^^ooI  a.  adskilt 
fra.  -skelfa  l-sgclval  vt.  afskrække,  -skiftinn  [-sgifdln]  a.  (Trykfeil 
for  fáskiftmn?)  som  ikke  blande  sig  i  andres  Sager  (ÞThLfr.  II.  67). 
-skila  l-sfjl  lal  a.  indec:  verða  i.  rid  e-ð.  blive  adskilt  fra,  komme 
bort  fra  n-t.  -skilinn  |-sijlil;il  a.  1.  (greindur  fra)  adskilt  fra.  -  2. 
fs/crstæðiir)  abstrakt.  —  3.  fundansltitinn)  fraregnet.  —  ?4.  fraskilt :  íráskilin 
kona.  -skiljanlegur  |-sijllianlf:qo()l  a.  fraskillelig.  -skilnaður  l-sijllnaOool 
m.,  -skilning  l-sijllnink]  f.  Adskillelse  fra.  Fraskilleise.  -skyring  [-siji  r- 
iijk]  f.  Beretning,  Meddelelse,  -skot  |-sgo  t]  n.,  -skotsborö  |-sgo(t)s- 
bor-3,  -sgöQsbor  3)  n.  det  Bord  i  Skibssiden,  som  ligger  nærmest  oven 
for  farborð,  mellem  dette  og  undirúfsborð  (Vi.),  ifr.  b.ilur  Afb.  "-skrift 
l-sgrlft|  f.  Afmonstring  (fra  et  Skib),  -skörsborö  [-sgoesbor^l  n. 
fráskotsborð.  -sneiddur  [-snsid  oo)  a.  1.  (frábitmii)  som  afholder  sig 
fra,  som  er  ganske  utilböielig  til.  -  2.  (laus  vid)  fri  for.  -sniðinn 
l-snl  ai)i|  a.  ganske  fri  for  Tilbojelighed  til:  f.  rågi,  bakmælgi  (LFR.  V. 
62).    -snúinn  [-snu  In]  a.  fravendt;  fjendtlig  sindet,  ugunstig, 

frassa  (a)  lfras:al  vi.  drysse  ned,  si 
lir  Iwmim  (ur  þokunni)  (Vf.,  Af.). 

frassi  (-a)  [fi-as:ll   m.  Stovregn  (Vf.,  Af.). 

fra  stakur  [frau  sdagoQ,  -sda  koo]  a.  eksemplarisk:  Miklir  frjslakir 
slóðar  erti  H.wgvelUngar  (]SBr.  520).  -streymi  [-sdreimll  n.  udgaaendc 
Slrömning:  f>ar  ir  sloSugt  aSslrcymi  og  f.  (QFHh.  107).  -stuðlað  [-sdViSl- 
ad]  an. -- frárímaö.  -sogn  f-sogv]  f.  1.  (irasaga)  Beretning,  Fortælling: 
ivra  cinn  lil  frasagnar  um  c-g,  være  eneste  Vidne  til  n-t.  —  2.  (litki'nniiig) 
Anmældelse  (af  Forseelser),  -sögukorn  |-s6qokordv,  -kodv]  n.  Penne- 
skitse,  lille  Fortælling,  -sögulegur  I-söqolF:qo()]  a.  opsigtsvækkende,  som 
der  kan  fortælles  om:  /.  albiirðnr,  sem  iindrun  gegni  (Eimr.  XV.  105). 

frata  (a)   lfra:da,  fra:tal  vi.   ^  freta. 

fra  tafasamur  lfrau:tavasa:moQ]  a.  med  Forstyrrelser,  -tafir  (-ta  vlo] 
fpl.  Afbrydelser,  Forstyrrelser:  jeg  hef  haft  suo  miklar  i.  i  dag,  jeg  har 
haft  saa  mange  Afbrydelser  i  Dag.  -tak  (-fa-k]  n.  Umulighed:  þegar  hrein 
fralok  vorii,  naar  det  var  ganske  umuligt  (al  ro)  (Br]Þf.  270).  -taka 
|-laga,  -taka]  vt.  undtage,  -talinn  [-ta  ll;;|  a.  undtagen,  fraregnet, 
-taugaþráður  l-töyqaþrau:ðoo|  m.  (biol.)  effereni  Nerve:  Fr.i  milli- 
srö3i'unum  gaiiga  svo  aflur  adrir  taugaþræðir  úl  um  likaitiann  .  .  .  Þeir 
cru  kalladir  frálaugaþræðír  eða  hrei'filaugaþræðir  (GFHh.  100).  -tekinn 
1-Ie1|1;i,   -t£  lil;i]  a.  undtagen;  ad  fråloknu,  undtagen. 

frauö  (-s)  lfr8y:3)  n.  (f.)  1.  (froða)  Fraade,  Skum.  -  2.  vissen  (uægte) 
Marv  (  -:  frauður).  ~  3.  (mjög  me\ir  is)  grodet  Is.  -yrði  [-ö-lrðl]  n.  Tri- 
vialitet,  -óttur  (-0"hdoel  a.  marvaglig  (LFR.  X.   182). 

frauður  (-s)   |fröy:Ö0Ql   m.         frauð  2. 

?fraukcn  (-ar,  -ar)   [fröy:grii,  fröy;kF/il  f.   Froken. 

fraus   [íröy:sl   1.  og  3.  p.   sg.  imp.  ind.  af  frjósa. 

fra  veislustokkur  [frau:vcisIosdohgGo]  m.  Afløbsrende  (ÞThLýs.  II. 
223).  -vera  [-vf  raj  f.  Fravær(else).  -verandi  l-vsrandlj  a.  fraværende, 
-vik  [-vfk]  n.  1,  a.  Afvigelse:  f.  höfuði'indanna  fra  upprunastefnu  þeirra 
(Björl.  29).—  b.  (fra  r/ellrl  slefnu)  Afdrejning.  —  2.  (undaMekning)  Und- 
tagelse: slikir  menu  eru  f.  fri  almannareglu  (Andv.  VIII.  133).  °-vikj- 
andi  I-vi  iiandl,-vlh,3ndll  m.  Nonkonformisl ;  Dissenter.  -vikning  [-vlhgn- 
ii.lk]  f.  (smfling  slaðu)  Afskedigelse,  Afsættelse  (fra  Embede):  f.  fvrir  fult 
og  all  (Alþ.  Ml,  B.  319);  f.  um  slundarsakir.  Suspension,  -viksháttur 
I-vIzs(h)auhdoo]  m.  -  hurðardráttur.  -villingur  (-vldliijgoel  m.  1.  Lam, 
som  har  forvildet  sig  fra  Moderen.  -  2.  a.  (i  trúmálum)  affalden,  fra- 
falden;  Apostat.  -  b.  (s/erlrúarmaður)  Sekterer  (ADjig.old  146).  —  3. 
(mllulrúarmaður)  Kætter,  Hæreliker.  -  =4.  en  der  er  kommet  bort  fra  sit 
Hjem     el.     sine    Ledsagere,    ogs.    en    husvild:     gislihús    handa    filækum 


VI.  95).  -villur  I-viXdon 

dec.  afsindig,  vanvittig. 
Fisk,    vinterlorret    Stokfii 


-anlnl 


freð- 


(om  fin  Regn):  þad  fra 


(0:   fiskurinn)   þi    freða 


Stump   Reb  < 


i:jiai 


ferd 


riti  l-rrdl,  -riti] 
simskeyti. 


-þr 


frm'ða 


nagisk 


aðkomumSnnum  og  frámllmgum  (Eim 
farende,  -vist  |-vlst]  f.  Fravær(elsc). 
f.  Afvisning,   -vita   |-vlda,   -vt  ta]   a.   i 

freSfiskur    IfrtS  flsgoo)    m.   frosse 
fiskur  undan  Jokli. 

freöi    (-a)    [frE:Bll    m.    Frost:    skytr 
(Frosten  gaar  af  Fisken)  (LFR.   XII.    188). 

freðinn  [fn!:ðlnl  a.  frossen. 

freöstertur  IfrEDsdrodoe]   m.  (pop.)  Stump,  is. 

fregn  (-ar,  -ir)  |frfg  v]  f.  Nyhed,  Efterretning. 

fregna  (a;  tfrá,  frágum;  frcgia)  [frsg  na ;  frau:,  frau:(q)om,  fr 
vt.  1.  f.  e-d,  hore,  faa  Underretning  om  n-t.  —  2.  /.  e-s,  sporge  or 
-  3.  f.  e-m  um  e-ð,  give  en  Underretning  om  n-t:  f.  þeim  um  mim 
(]MPisl.  20);  (Ordspr.)  så  þi'kisl  fráður,  er  f.  kaiin  (G].),  viglig 
Viden  er  den,  som  Tidende  bringer. 

fregn  miOi   [frtg  nml  5l|  m.  Lobeseddel, 
spondent.     "^ -skeyti    [-v-s(j£Í  dl,    -sijtitl] 
1-þrauOoQ]  m.     -  ritsimi. 

freyOa    (freyddi)    (frEÍ:ða,   frEÍd:!)   vt.   c 
mousserende,  skummende  Vin. 

freySi   |frEÍ:Dll   n.   (i   Hvalben)  (Af.)   =-  frauð  2. 

freigáta  (-u,   -ur)   lfrEÍ:gau  da,   -gauta]  f.   Fregat. 

Freyja  (-u,  -ur)  IfrEÍija]  f.  npr.  I.  (myl.)  Gudinden  Freja  (Fröja), 
Kærlighedens  Gudinde;  i  digt.  Omskr.  for  Kvinder:  gulls  F.;  for  Guld: 
Freyju  lår  osv.   —  "2.     -  fru  (jfr.  htisfreffa). 

-  Freyju  får  [frEÍ:jofau:r]  n.  veneriske  Sygdomme,  -kettir  [-tjehdly]  mpl. 
(iiiyt.)  Frejas  Kalle;  (Talem.)  hafa  fre\'iukelli  i  augum,  være  koket.  -rei6 
l-rFÍ:a)  f.  (bol.)  Venusvogn,  Stormhat  (aconitum  Napellus). 

Frey  r    (-s)    |frEÍ:r)    m.    npr.    Navn  paa  Guden   Frej   (Fro);    ogs. 
Tegn  (afb.  i  ]ÁÞj.  I.  445);  —  i  Kenninger  betegner  det  en  Kriger. 

freyri  (-a)  |frEÍ:rll  m.  (BreiOd.)  ^  frauö  2. 

freista  (a)  (frEÍs  da]  vt.  med  gen.  I.  forsøge  paa  n-t,  prøve  paa  n-t: 
f.  hamingiuiinar,  prove  Lykken :  had  htm  lækni  atls  i  at  f.  (al  göre  alt, 
hvad  der  stod  i  hans  Magt)  um  endrlifgunarmedötin  (EspS.  181).  -  2. 
friste:  f.  e-s  til  e-s,  friste  en  til  n-I. 

Freystafl    lfrri:slabX]    n.   ukendt  Brætspil,   oml.  af  J.  Ol.  Gru.,    maaske 
mflla    (ÓDavSk.  305). 

tfreistan  (-ar,  -ir)  |frtis  da;i]  f.  Bestræbelse:  þessa  f.  rélllæli  meirr 
enn  nag  (LFR.   I.  xx). 

freistari  (-a,  -ar)   |freisdarl]   m.   Frister. 

freisting  (-ar,  -ar)  Ifrsisdiijk]  f.  Fristelse. 

tfreistir  (-is,  -ar)   [frtis  dl(;l  m.   Frister  (Milt.  265). 

freistni  Ifriis  (d)nl]  f.  indec.  Fristelse:  falla  i  i.;  -  eigi  leid  hii  oss  i  f. 
t-broddur  [-brod:oo]  m.  Fristelsens  Braad  (Tillokkelse),  t-stormur 
(-sdor  mon)  m.   Frislelsesstorm,  hæftig   Fristelse. 

tfreistunareldur  [frrisdonarFldoy]  m.  Fristelsesild. 

tfreka  (a)  IfrE:ga,  frE:ka]  vi.  forøge,  forhöje:  frekar  hann  fegurd  ki'enna 
(]AGát.  16);  /.  sig,  tiltage:  lika  vel  þó  hjer  á  bæ  .  .  .  frekudu  sig  þær 
djöflahríðír  (}MPísl.  84);  /.  skrefid  (  hvel/'a  (greikka)  sporid),  fremskynde 
sine  Skridt;  (Ordspr.)  F/e  frekar  hug,  fátækt  minkar  dug  (Q'].),  Rigdom 
styrker  Mod,  Armod  svækker  Kraft;  umhirding  frekar  f/e  (G].),  Rogt  for- 
oger  Faar,   Rogt  oger  Rigdom. 

frek  efldur  |frF:gF(v)ldoo,  -El(v)doQ,  frE:k-]  a.  bomstærk  ;  n.  frekeflt,  dre- 
vet for  vidt.  -gengur  [-k-rjEÍijgonJ  a.  radikal,  yderliggaaende  i  sine  Fordringer. 
frcki  (-a,  -ar)   |fr!:i,l,  frE:fil,  frE:ga(u),  frE:ka(f,)]    m.   Ulv. 

1.  frekja  (-u)  |frE:i|a,  frE:6a|  f.  1.  (ákafi)  Hæftighed,  Voldsomhed.  -  2. 
(grædgi)  Graadighed,  Gerrighed.  -  3.  (åsvifni)  Frækhed.  -  4.  (BH.)  -^  frik/a. 
'  t2.  frekia  (a)   [frE:ga,  frE:lial   vt.  og  vi.   (for)oge. 

^frekjublað  [frE:íjobla;a]  n.  radikalt  Blad.  -bros  |-bro;s]  n.  frækt 
Smil.  -dos  [-do":s]  f.  voldsom  og  herskesyg  Kvinde.  ° -flokkur  [-flohgøo] 
m.  radikalt  Parti,  -fullur  [-fvd  loy]  a.  1.  fræk,  overdreven,  fordringsfuld, 
vidtgaaende:  med  frek/ufullum  ofstopa  (Od.  10);  Þessi  briill.  þykir  okkur 
ganqa  ædi  langl,  og  vera  ædi  frek/ufull  (Alþ.  '11,  B.  275).  —  2.  (i  st/årn- 
målumj  radikal,  yderliggaaende.  -háð  [-hau:^]  n.  fræk  Spol.  -laus  [-löys] 
a.  1.  uden  Frækhed,  Hæftighed,  Overdrivelse.  -  2.  an.  frek/ulausl,  utvivl- 
somt :  f.  var  ad  hann  ælli  I  einliver  mok  vid  luilda  vælli  (StStAndv.  II.  152). 
-legur  (-Ie  qon]  a.  voldsom  og  hæftig  af  Udseende  el.  i  Optræden. 
-maSur  (-ma:&ool  m.  radikal,  ydeHiggaaende  Politiker,  -ræða  [■rai:ða] 
f.  voldsom  Tale,  Tale,  fuld  af  hæftige  Udtryk,  -vaðmál  [-vaö  mau/]  n. 
(BH.,  Arnb.)   =  frik/uvadmål,  groft  Vadmel. 

frek  legur  [frE:gltqoti,  frE:k-]  a.  I.  I.  (ákaíurí  hæftig,  voldsom.  —  2. 
(grádugur)  graadig.  —  II.  adv.  -lega :  I.  (åferg/ulega)  graadigl,  hæftigt: 
laka  f.  lil  malar  sins,  spise  graadigl.  --  2.  (helst  til)  vel  meget,  temmelig 
rigelig,  i  hoj  Grad.  —  3.  (riimlega)  godt  og  vel,  rigelig:  Þetta  frumv.  er 
...  kringum  100  greinar  og  i.  þad  (lidt  mere)  (Alþ.  'Il,  D.  11.  1598-9). 
-leikur  l-UigøQ,  -lEÍkog]  m.  i ;  1,  frekja  1.-3. 

frekna  (-u,  -ur)  [frEhgna]  f.  Fregne:  (Ordspr.)  .illflesi  mumi  eggin 
med  freknum  (Málshb.),  de  fleste  Æg  har  nok  Fregner. 


freknóttur  [frEhg 
frekur  [frE:gog,  f 
unum,  grovædende, 
ad  slå  reidhestinn  j 
(Ordspr.)  f.  er  hver 
fordringsfuld 


a]  a.  fregn 
koo]  a.   I.  1.  graadig:    i.  lil  f/ar,  gridsk  ;  /.  å  fodr- 
m  skal  have  meget  Foder :  /eg  býst  vid,  ad  /eg  verdi 
nn    af  i  haust;    hann  er  ordinn  svo  f.  á  fódrunum ; 
liver  til  f/örsins.    Livet  gaar  for  alt.  —  2,  a.  vidtgaaende, 
'erdreven,  fræk :   frekar  krofur.  —  b.  drengurinn  er  óskðp 
t.,    Urengen   er  forfærdelig  hæftig  og  egensindig.  —  c.  f.  hestur,    ustyrlig 
Hest.  —  3.  a.  (rúmur)  rigelig :  f.  klukkutimi,  en  god  Time ;  i  frekara  lagi, 


frelsa 


221 


friCmæling 


lidt  vel  rigeligt.  —  b.  stiv;  Jon  helt  fullum  og  freicum  ^gteiðitm  (OBj.  I. 
82).  —  4,  comp.  frekari,  superl.  freA:.3S/ur  bruges  ogs.  i  Bet.:  större,  störst : 
þessi  scm  er  frekastur  heitir  Fullslerkur  (]ThMk.  281).  —  II.  1.  adv.  frekt 
Ifrex't]  i  hoi  Grad.  —  2.  adv.  comp.  frekarlaf  [fre:gar(a),  frF;kar(a)]  a. 
videre,  nærmere,  yderligere;  ekkert  frekara,  intet  videre;  lata  f.  um  e-d, 
fara  f.  lit  i  e-ð,  gaa  nærmere  ind  paa  n-t.  —  b,  (fremuri  temmelig,  ret ; 
hann  er  i.  laglegur.  —  c.  snarere;  þad  er  hann  f,  —  3.  adv.  superl.  frek- 
ast  lfrE:gast,  fre;kast] ;  yderst,  liöjst,  mest,  bedst;  eins  og  hann  f.  gat, 
9om  han  bedst  kunde. 

frelsa  (a)  (frfl  sa]  vt.  frelse,  befri:  f.  e-n  fra  (af)  e-u. 

frelsan   [frfl  san)  f.  =  frelsun. 

frelsari  (-a,  -ar)  (frelsan)  m.   Frelser;  frelsarinn,  Frelseren. 

frelsi  (-is)  (frsl  SI]  n.  1.  (fr/álsræði)  Frihed.  -  2.  (b/org)  Frelse,  Red- 
ning, Undsætning. 

frelsindi  [frrl-slndl]  npl.  Friheder. 

tfrelsing  (-ar)  [fr^l-siijk,  -irjgagl  f.  -  ■  frelsun. 

frelsingi  (-ja,  -jar)  [frtlsiijf/i]  m.  1.  (lausingi)  irigiven.  —  2.  (i  skak) 
h'ribonde  (i  Skak). 

frelsis  andi  [frel  sisan-dl)  m.  Frihedsaand.  -barátta  (-ba;rauhda)  f. 
Frihedskamp,  -brjef  [-brJF:!')  n.  Frihedsbrev,  Frelsebrev,  Særretsbrev. 
-dagur  [-da:qo(>l  m.  1.  Befrielses  Dag,  Frelsens  Dag.  —  2.  (fridagur) 
Fridag;  Þetta  ear  f.  vinnumannanna  á  Drekku  (ÞOjD.  92).  -hetja  i-(h)E:dia, 
-(h)E:lial  f.  Frihedshelt,  -hyggja  [-(h)li);al  f.  Frihedstanke,  -hugmynd 
[-(h)vqmint]  f.  Frihedside,  -hugur  [-th)Y;qogl  m.  frelsisandi.  -hond 
l-(h)önt|  f.  frelsende  Haand.  -leitun  |-lfi:don,  -lfi;ton|  f.  Frihedsbe- 
slræbelse.  -roøull  [-rö:Oad/.]  m.  Frihedssol.  -skúmur  [-[-sgu;mOQ]  ni. 
Frihedsskraaler.  -sol  |-S0'>:l|  f.  Frihedssol.  -strffi  |-sdri;ð|  n.  Befrielses- 
krig, Frihedskrig,  -tilfinning  |-s-til  finiijk]  f.  Frihedsfolelsc.  -5ld  |-öl  l| 
f.   Frihedsperiode,  Frihedstid. 

frelsun  (-ar,  -anir)  [frtl  son,  -anld  f.  Befrielse:  Frelse,   Redning. 

frelsunar  dagur  {trt:l-sønarda;qo^)  m.  Redningsdag.  -maOur  [-ma:0- 
ool  m.  Befrier,  Redningsmand. 

fremd  (-ar)  (frrm  tj  f.  Ære,  Ry;  honum  þótti  mesta  f.  i  því,  han  syn- 
tes, han  indlagde  sig  stor  Ære  ved  det. 

fremdar  hagur  (frem  dan(h)a:qac|  m.  ærefuld  Fordel,  ærefuld  Skæbne: 
að  falla  mat  hann  fremdarhag  (Ml.  V.  54).  -verk  (-r-VFsk]  n.  berSm- 
melig  Bedrift. 

fremi  [freimil  adv.  kun  i  Forb.:  svo  fremi      svo  framariega,   saafremt. 

fremja  (frem;  framdi,  frömdum;  framið)  (fremja;  fre:m :  framdl, 
trom  dom  :  fra;mlð)  vt.  udove ;  ;'.  miskunn  vid  e-n,  være  barmhjærtig  mod 
en :  i.  glæp,  begaa  en  Forbrydelse. 

fremri  (frem-rl)  a.  comp.  den  forreste  (af  lo),  se  framur. 

fremst  (frtm  stj  se  fram. 

fremslur  (frtm  sdoo]  a.  superl.  forrest:  bedst,  ypperligst,  se  framur. 

1.  frenja  (-u,  -ur)  [frcn  ja]  f.  1.  (åhemja)  ustyrlig,  vild  Tos;  Varsl það 
þú,  frenjan  þín .'  sem  rakst  f/Slina  i  sHuna  á  mer  OThMk.  29):  —  ogs. 
om   Koer  og  Faar:  hun  er  allra  mesta  f.  —    '2.  (kýr)  Ko. 

2.  frenja  (a)  [fren  ja)  v.  J.  vi.  hyle.  —  2.  vrefl.  frenjasl,  hyle,  skabe  sig. 
frenju  gangur  [frcn  jogaun  ge(>|  m.         frenjulaeti.  -legur  |-le'qo(i|  a. 

vild,  viller:  ustyrlig,  -læti  |-iai;dl,  -lai;tl|  npl.  Vildskab,  Ustyrlighed. 

frer  (-s,  -ar)  (fre:rl  m.  1.  (hörsl,  frosin  jörð)  Klage,  Klave,  Tæle.  - 
2.  (irosl)   Frostvejr,   Frost. 

■Frera  fiörBur  [fre;rafjör  Boel  m.  npr.  (Ml.  IV.  215)  IsafjorSur. 
-hvitur  |-/.wi:don,  -kvi:d8o,  -kvi;tool  a.  ishvid. 

1.  freri  (-a,  -ar)  [frE;rll  m.     =  frer. 

2.  freri  [frE:rl)  imp.  af  fr/ósa:  froslai/etr  svi  mikill  al  f.  sjáinn  (ÞTh. 
Lys.    II.  379). 

frermánuBur  (frprmau  noðool  m.  (-  Ýlir)  den  5.  Maaned  (2.  Vinler- 
maaned)  i  den  isl.  Almanak  (Nov.-Dec),  Frostmaaned. 

fres  |frE:sl  n.  fress:  (Ordspr.)  s/aldan  er  f.  i  feigs  rúmi  (GI.), 
sjælden  ligger  hfankat  i  den   -fejes-   Seng. 

freskur  [frtsgon]  a.  1.  isem  s/er  vel  i  niyrkri)  som  i  Mørke  ser  som 
en   Kat  el.   har   Kalteðjne  (BH.).   -  2.  (ski'gnj  synsk  (OBj.    I.    III). 

freslingur  (-s,  -ar)  (frts  liogop,  -ins)  m.  Kattekilling  (BH.). 

frcsnir  (-is,  -ar)  (frEsnloj  m.  Hankat  (       fress/  (Vf.,  Sch.). 

fress  (gen.  ds.,  pi.  ds.)  (frrs  )  n.  Hankat. 

fresfa  (a)  |frES  da]  vt.  med  dat.  udsætte. 

fresi  brjef  [irEstbrJEi^J  n.  Fristbevilling,  -dagur  [frts  da  qofi)  m.  Lobe- 
dag. -skuldMfrEstsgVlt)  f.  Laan  paa  lang  Tid,  Gæld,  som  der  er  givet 
Henstand  med :  (Ordspr.)  fålækir  verda  frestskuldum  fegnir.  Frist  gör  den 
fattige  glad. 

frestun  (-ar,  -anir)  [fresdon,  -anlel  f.  Frist,  Opsættelse. 

frestur  (-s,  -ir)  [frrs  doel  m.  1.  Frist,  Opsættelse,  Udsættelse;  å  (aS) 
viku  fresli,  om  en  Uges  Tid ;  slå  á  fresI,  opsætte :  (Ordspr.)  f.  er  å  illu 
beslur,  opsæt  det  onde  saa  længe  som  muligt.  —  2.  (f.  eflir  gfalddaga) 
[.øbedag. 

frestverk  [fres  IvEnkj  n.  udsat  Arbejde:  fair  verBa  freslverkum  fegnir, 
udsat  Arbejde  gðr  ringe  Glæde  (Málshb.). 

freta  (a  el.  ffrat,  fretað)  |frf  :da,  frE:la,  fra:t,  fre;daij,  frE:lai|  vi.  fise,  fjærte. 

fret  hðlkur  (irE;t(h)o  /.goy,  -(h)o"lko()|  m.  Fiscmikkel.  -karl  (-ka(r)d>.) 
m.  -Fjærter  ,  raa  Lommel  (som  oftest  foragteligt:  en  der  har  sin  Styrke 
i  at  fjærte,  men  ikke  duer  til  meget  andet) :  (Ordspr.)  hvaS  skulu  frel- 
karli  góB  vopn  (GI.),  hvad  skal  Fjærteren  med  gode  Vaabcn ;  //'*/  við 
llkl,  fisarinn  f/ekk  frelkarlsins  dóllur  (Ql.),  det  var  hip  som  hap,  -Fise- 
ren.  fik  -Fjcrterens*  Dalter  til  Ægte,  jfr.  lige  Bom  lege  bedst,  -lykkja 
|fre;dllhr(a,  fre;l-)  f.  ukendt  Leg  el.  Kunst  (GuOm.  ÓI.  cit.  at  ÓDavSk.  140). 


-mura  t-mvra]  f.  (bot.)  —  gryta.  -nagli  [-nagll]  m.  Fisemikkel  (Skælds- 
ord), -rúnir  (-ru  nloj  fpl.  Trylleruner,  som  bevirker  Fisen  OMPisl.  97). 
-stertsmát  (-t-sdEQSmau:t]  n.  Mat  med  en  Kongebonde  (ÓDavSk.  291). 
-stertur  (-sdEodoe)  m.  1.  (iretnagli)  Fisemikkel.  —  2.  (slænutr  findill) 
Stinkador  (daarlig  Cigar).  —  3.  ikóngspeS)  Kongebonde  (i  Skak). 

f retur  (-s,  -ar)  [frfidoe,  frE:too]  m.  Fjært:  (Ordspr.)  o/t  spåir  f.  ffrir 
fylli  (GI.),  ofte  spaar  Fjært  fuld  Mave. 

1.  fri  (n.  trltt)  [fri:,  friht]  a.  1.  fri:  vera  f.  og  frjáls,  være  fri  og  ledig, 
være  ganske  fri :  f.  vid  e-d,  fri  for  n-t :  vera  f.  af  s/er,  ikke  genere  sig, 
is.  være  (lovlig)  los  paa  Traaden.  —  2.  oplivet:  lilið  ellt  f.  af  vini  (ÞErl. 
P.  21):  ekki  f.,  ikke  ganske  ædru. 

2.  fri  (-s,  pi.  ds.)  [fri:]  n.  Ferie. 

fria    (a)    (fri:ial  vt.  skaane :    f.  e-n  vid  (el.  fra)  e-u,    skaane  en  for  n-t. 

friborinn  [fri:bo  rlji)  a.  fribaaren, 

friCa  (a)  (trl:öal  vt.  1.  frede,  frede  om:  f.  fugl  (varp),  fredlyse  Fugle 
(Fuglenes  Rugeplads  under  Udrugningen);  f.  lun  med  girdingum,  beskytte 
en  Hjemmemark  ved  Hjælp  af  en  Indhegning;  f.  f\'rir  e-m,  skaffe  en 
Fred,  forsvare  en  mod  hans  Fjender.  —  pp.  fridadur,  fredet,  fredlyst.  — 
2.  a.  (sefa/  berolige :  Þad  var  eilthvad  svo  frtdandi  ad  gefa  blessuSu 
barnsandlitinu  auga  (EKvVhI.  8).  —  b.  Istilla  til  fridar)  pacificere,  fred- 
lægge:  f.  land.  —  *3.  refl.;  fridast  vid  e-n,  forliges  med  en. 

1.  friða  (-U,  -ur)  [fri:Oa]  f.  1.  Kæreste:  þú,  sem  enn  alt  enga  fridu 
(ÞErl.).  -    2.  (i  alkort)  Hjærter-,    Ruder-  el.  Klover-Otte  (ODavSk.  328). 

2.  FriÐa  (friiöaj  f.  npr.  Dim.  af  Kvindenavne  paa  -fridur:  Hólmfridur 
osv.;  ogs.  som  selvstændigt  Kvindenavn. 

friðan  (-ar,  -ir)  (frl:Oan]  f.  1.  (fridun)  Fredning,  Fredlysning.  —  2. 
If.  sjukdåms)  Ro,  Hvile,  -kenning  (-liEn:iijk)  f.  Fredningslære.  -log 
[-lö:<7l  npl.  Fredningslov. 

friBarbann  (fri:ðarban  |  n.  Fredloshed  Ot>orl.  II.  564).  -bliður 
[■bli;3oo|  a.  fredelig  og  mild.  -boB  t-bo;d|  n.  Fredstilbud.  -boBi  [-bo:Oi| 
m.  Fredsbud.  -bogi  [-boiijlj  m.  Regnbue,  -fundur  (-o-fvn-doo]  m.  Freds- 
mode.  -gerB  (-r-ijEr-^J  f.  Fredsslutning,  -gjafi  (-(ja:vl]  m.  Fredsgiver. 
-grein  (-grEÍ:«)  f.  Artikel  i  en  Fredstraktat,  -hugur  (-c-(h)Y:qo(;]  m. 
fredeligt  Sindelag,  -kostir  (-kosdi^i)  mpl.  Fredsbetingelser,  -mark  [-r- 
mao-k]  n.,  -merki  (-mEy'il)  n.  Fredstegn,  -samningur  (-Q-samniiigon] 
m.  Fredsslutning:  Fredstraktat,  -skilmálar  (-sCfllmaulaQ)  mpl.  Fredsbe- 
tingelser, -skjöldur  (-sijöl-doQ]  m.  (Talem.)  brcgda  upp  fridarskitdi,  op- 
løfte Fredskjoldet,  onske  Vaabenstilstand  for  at  underhandle  om  Fred,  nu 
overf.;  bede  om  godt  Vejr.  -spillir  (-sbid-|i(>]  m.  Fredsforstyrrer,  -still- 
ing (-sdld'liijk)  f.  Pacifikation,  Fredlæggelse.  -stillir  (-sdldllg]  m.  Freds- 
mægler, '-stoll  (-sdo'di.j  m.  Fredens  Sæde,  Kloster  (Ml.  V.  196). 
-umieilun  (-r-VmU-idon,  -Iritort)  f.  Fredsforhandling,  -þing  (-g-þiij  k] 
n.  Fredskongres. 

friÐ  boB  (friO-bo'^l  n.  Fredstilbud,  Fredsforslag,  -brjóiur  (-brjo^-doo, 
-brjo"  tou]  m.  —  friBarspillir.  -bönd  (-bönt)  npl.  (egl.  Fredsbaand) 
Baand,  hvorved  Sværdskeden  blev  hæftet  til  Fæstet. 

friBevg(B)ur  (friiOti-qon,  -tiqOo^,  -tigOoQ)  a.  med  skönne  øjne. 

friBelskur  (frliOilsgoii)  a.  frcdelskende. 

friðendi   (fri:OEndl|  npl.  (en  Gaards)  Herligheder,      ;  fridindi. 

friÐ  feginn  [friOfrijin]  a.  overordentlig  glad  (BH.).  -garBur  (-garð- 
oti)  m.  fredeligt  Opholdssted,  -gala  (-ga  da,  -ga  ta)  f.  Fredens  Vej ;  (Ordspr.) 
flestir  girnast  fridgålu  ad  troda,  en  hergðlu  til  hel/ar  (Malshb).  -girni 
(-i|I(r)dnl]  f.  Trang  til  Fred,  fredelskende  Sindelag,  Fredsommelighed. 
-gjarn    [-'ja(r)dv)    a.  fredsommelig.    -göBur    (-go"'öool    a.    fredsommelig. 

fríBgrænn   [friO-graidv]  a.  med  smuk,  grön  Farve. 

tfriBlgæla  (frlB  i|ai  la]  f.  venlig  Tiltale  for  al  formilde  en;  bera  frið- 
gælur  á  e-n,  soge  at  formilde  en.  -heilagur  (frl;þ(h)FÍ-laqot>]  a.  fredhel- 
lig, fredet,  fredlyst,  -helga  (-(h)plga)  vt.  fredhellige,  fredlyse,  -lielgi 
(-(h)Eli|i]  f.  Fredhellighed:  Fredning,  -helgun  (-(hjrlgonl  f.  Fredning, 
Fredlysning,  -helgur  (-(h)elgo(>]  a.  -'  friBheilagur. 

friBill  (-ils,  -lar)  (írl:ðid).,  -ils,  frlð  lao]  m.  Elsker;  Boler. 

fríBíndi  (fri:&lndl|  npl.  Herligheder,  Begunstigelser  (  -  fridendi):  þau 
fyrirhcit,  scm  gefin  cru  i  greininni  fyrir  hond  félagsins  uni  ýms  f.  Reyk/a- 
vikurbæ  og  Undinu  öllu  til  handa  (Visir  VII.  222);  jeg  skal  ekki  heldur 
teffa  tima  ydar  med  þvi  ad  tel/a  upp  oli  þau  f.,  er  járnbraul  hjedan  aust- 
i/r  r'Vr  fiall  mundi  fa-ra  Reykjavik  (Logr.  '16,  179). 

fríBka  (a)  (frihgaj  vi.         frikka. 

friBkaupa  (trlð-köyba,   -köy-pa]  vt.  frikobe,   løskobe,  forløse. 

frlfikvendi  (friS  kvrndi)  n.  smuk  Kvinde. 

friB  land  (friO  lånt]  n.  Fredland:  England  er  f.  fyrir  nihilisia,  E.  er  et 
Asyl  for  N.:  enda  álti  hann  þar  ekki  f.,  han  var  ogsaa  Uvenner  med  Fol- 
kene der  (lApj.  I.  424).  -laus  (-Iðysj  a.  I.  (lillægur)  fredlos.  —  2.  (eird- 
arlausj  meget  urolig,  hvilelos :  Ragnhildur  var  f.  tienni  fanst  óþolandi 
ad  gela  ekkert  hafst  ad  (EKvOf.  357);  hann  er  alveg  f.  af  kvölum,  han 
har  ikke  et  Øjebliks  Ro  for  Smærler.  -legur  (-lEqø|>)  a.  fredelig. 

friBleiki  (friS  Itiiii,  -Icitiil  m,  -leikur  [-higo?,  -Uikoe)  m.  Skönhcd ; 
hann  (hiin)  fer  ekki  eflir  (ser  ikke  paa)  friðleikanum. 

friBleysi  (frialiislj  n.  1.  Fredloshed,  uroligt  Liv,  Mangel  paa  Ro, 
Hvilcloshed:  hjer  er  sifelt  f.  -  2.  (/.  af  kvölum)  Uro.  -  3.  (ócirdir)  Urolig- 
heder, -leysiakasl  (Irislskas  tj  n.  Anfald  af  Uro:  sétiu  þ.i  ad  honum 
þunglyndis-  og  iriðleysisköst  (ÞThLfr.  III.  173).  -lýsa  (-li  sa)  vt.  frede, 
fredlyse.  -maBur  (-ma  ooy)  m.  en  som  kommer  i  fredelig  Hensigt,  -mål 
(-mau  /|  npl.  -  friBgælur.  -mildur  (-mlldog]  a.  fredsommelig,  -mælast 
(-mai-Iast)  vrefl.:  f.  vid  e-n,  soge  at  forlige  sig  med  en,  underhandle  om 
Fred  med  en,  give  en  gode  Ord  igen.  -maeli  (-rnaill)  npl.  forsonlige  Ord, 
Undskyldninger,  -mæling  (-mai'liijk)  f.  Undskyldning,  Ððn  om  Forsoning. 


Friörrk 


222 


frjáls 


(a) 

forliges. 


■ik   (-S,   ■ 

■of  IfrlO  I 


r)  IfrlD  rl  k,  -rlzs)  m.  npr.  Frederik, 
r]  n.  Fredsbrud,  -roti  (-ro  vl]  m.  Fredsbryder.  t-sama 
.„o,    ...    áöre    rolig,    berolige;  —    refl.  ifríðsamasr,    slutte    Fred, 
-samlegur    [-samk  qon]    a.    fredelig:    -    adv.    -lega.    -samur 

,_^ ,  a.  fredsommelig,  fredelig,  -semd  l-srmt|  f.  --=  friðscmi.  -scmd- 

arkona  [-semdaol(o;nal  f.  fredsommelig,  omgængelig  Kvinde,  -semdar- 
maður  |-sEmdarma:5oo]  m.  fredsommelig,  omgængelig  Mand.  -semi 
[-scml]  f.  indec.  Fredsommelighed,  -sköpuður  [-sgöboSoo,  -sgöp-)  m. 
Fredsstifter,  -spell  l-sbrd/.]  npl.  Fredsforstyrrelse.  -spillir  |-sbidliBl 
m.  Fredsforstyrrer,  -stilla  l-sdldlal  vt.  pacificere,  fredlægge:  -  refl. /n^- 
slillasl,  faa  Ro ;  hefð:'  milt  i  smfeldan  mátú  rninurn  kvölum  linna  og  eg  f. 
OMPísl.  89).  -stillir  1-sdldllol  m.  Fredsstifter,  -sæla  [-sai  la]  f.  Fredens 
Goder,  -sæll  [-said/.]  a.  fredsæl.  -tákn  l-tauhkv]  n.  Fredstegn. 

fríöufær    [fri:5ofai:rl    a.:    ekki   í.,    som    har    saa    daarlige    Kort,    at    han 
ikke  kan  stikke  en  af  de  tre  Otter  (Mða.  s.  d.  O.)  (ODavSk.  329). 
tfriöugur  (frliOoqofll  a.  fredelig  sindet  (Hist.  111,  326). 
friðun    (-ar,    -anir)    |frl:öoii,    -an[«l    f.    I.    Fredning,    Fredlysning:    f. 
ædariugh.  -  2.  IseSunI  Beroligelse,  Pacifikation,  Fredlæggelse. 

friöur  (-ar)  lfrl:Soij)  m.  Fred:  semja  fríð,  slutte  Fred;  slllla  til  Iriðar, 
stifte  Fred  ;  láta  fsjá)  i'friði,  lade  en  (være)  i  Fred;  biðjast  íríðar,  ')  bede  om 
Fred,  onske  Fred;  ')  bede  om  godt  Vejr;  gefa  c-m  engan  frið,  ikke  lade 
en  have  nogen  Fred;  haia  engan  frid  á  sjer,  aldrig  have  Lov  til  at  være 
i  Fred ;  hafa  ekki  MB  i  beinum  siniim,  ikke  have  n-n  Ro  i  Kroppen ;  til 
fríðs,  tilfreds:  þal  er  eyåilegt,  þeir  geta  aldrei  verið  til  hiSs  (EspS.  161); 
vcrti'i  til  hids,  vær  artig!;  (Talem.)  vita,  hvað  lit  sins  fridar  hef'rir,  vide 
hvad  der  er  ens  Pligt. 

friður  (n.  fritt)  Ifri:3oo,  friht]  a.  1.  a.  smuk:  f.  sýnum,  smuk  af  Ud- 
seende ;  med  Mðu  förune\'li,  med  et  smukt  (stateligt)  Folge.  —  b.  hun  er 
fríð,  en  st'iplitil,  hun  har  et  Dukkeansigt  (om  et  Mandfolk  siges:  han  har 
et  Mælkebrodsfjæs  (-ansigt));  fritt  land,  en  ekki  mikilfenglegl,  kont  Land, 
men  ikke  storslaaet.  -  2.  friSur  peningur  el.  fritt.  Kreaturer;  borga 
i  friðu,  betale  med  levende  Kreaturer  (in  natura):  /i  alt  borgad  i  friðu. 
-  3.  overf.:  hun  kvalsl  hédan  af  ekki  hafa  til  friðs  að  vanda,  hun  sagde, 
at  hun  herefter  ikke  behovede  at  være  kræsen  OAÞJ.  II.  347). 

fríövirtur  [friö  vlodoo]  a.  vurderet  lige  saa  hojt  som  Kvæg,  kostbar: 
fríðvirlír  peningar  (Esp.   IV.   15). 

frið  vænlegur  |frl5  vainlcqoo)  a.,  -vænn  l-vaidv)  a.  med  fredelige 
Udsigter,  -þjófur  [frlþ  io"vool  m.  1.  Plageaand.  -  2.  som  Mandsnavn; 
Fridtiov.  -þæging  (-ar)  lfrlþ:aiiil3kl  f.  Forsoning,  Afsoning,  Udsoning. 
-þægingarfórn  (-þ:aiiÍj)gaQfo"r  dv)  f.  Sonoffer,  -þægingarlærdómur 
|-þ:aijijjgarlairdo"moQl  m.  Forsoningslære,  -þægja  |-Þ:ai  ja]  vt.  og  vi. 
forsone,  forlige,  skaffe  Benaadning  el.  Tilgivelse,  -þægian  (-a,  -ar) 
[-þ:ai  jarl]  m.  Forsoner. 
friflokkur  lfri:flohgool  m.  Friskare. 

frvgB  (-ar)  [friq  3,  frig  þ]  f.  1.  Fryd,  Glæde,  Herlighed,  hvad  der  vækker 
Glæde:  eilif  er  þar  farsæld  og  f.  (Visn.  278);    fénga  eg  med  fråmleik  mi 
frygdar  kvinnu  eina  (en  herlig,  elskelig  Kvinde)  (Digt  fra  ca.  1500,  ODav. 
Vik.  308).   —  2.  spec.  stærk  Könsdrift. 

frygd  (-ar)  Ifrlqt]  f.  Rædsel,  Afsky  (Vf.). 

tfrygöa  (a)  [frlq  öa,  frlg  Da]  vt.  fryde,  glæde:  Þessi  hin  frida  falda- 
dript  I  er  frygdar  hjörlun  bædi  (ÓDavVik.  308). 

frygda  (a)  Ifrlq  da]  v.  impers.:  mig  fn'Sfdar,  ieg  bliver  oprort  el.  for- 
havset, foler  Afsky  (Vf.). 

frygðalæti  [frlqðalai:dl,  -lai:fl,  frlg  Så-I  npl.  Glædesudbrud  (Rang.)- 
frygðar  eldur    (frlq  Sarsldofi,   frlg  Sar-)    m.    stærk  Avlclyst,    Konsdrift. 
-legur    l-lf  qool    a.   elskelig:    hun   er  sm  íögr  og  frfgdartig  (Digt  fra  ca. 
1600,   ÓDavVik.  256). 
tfrygöugur  IfrlqSoqo.i,  frlgð-,  n.  -ozt]  a.  frydefuld,  fornOjelig. 
frygdun  (-ar)  Ifrlqdon]  f.  (Vt.)  Afsky,  Forbavselse,  Rædsel :   mikil  f., 
o.  Rædsel!;  hami  kvad  brúka  svoddan  f.  af  peningum  (uhyre  Masse  Penge). 
frigeðja    lfri;f,Eðial   a.    indec,    -geBjaöur    l-ijf!5ja5oo]    a.  ædel  (BH.). 
?-gcra  I-Oe  ra)  vt.  frigöre,  frankere:  /.  sendingar  (Stj.  '98,  B.  219). 
Frigg  (-jar)  Ifrik  ,  frll):acl  f.  npr.  (myt.)  Gudinden  Frigg,  Odins  Hustru. 
Friggi  Ifrig:!)  m.  npr.  Dim.  af  Friðrik. 

friggjargras     |frlij:argra:sl     n.     (bot.)     nordisk     Fladknap    (platanthera 
hyperborea). 
frýgverskur  [fri:gvEgsgoel  a.  frygisk. 

frihendis  lfri:hEndIsl  adv.  med  Frihaand  (om  Tegning):  teikna  e-B  f.; 
Hån  Icil  ih  sem  náttúran  f,  fyrst  I  þar  fram  hefdi  stúlkuna  leitl  (StSt. 
Andv.  111.  49).  -teikning  (-tEibgniijk)  f.  Frihaandstegning. 

fri  herra  lfri:hEr  a]  m.  Friherre,  -hyggja  [-huj  a]  f.  Fritænkeri,  -hygg- 
iandafjelag  [-hlij  andafJE:la9l  n.  Fritænkerselskab,  -hyggiandi  (-hig  andl) 
m..  -hyggjumaður  [-hl(joma:ðoel  m.  Fritænker,  f-höndlun  [-höndlon] 
f.   Frihandel. 

1.  fryja  (-u,  -ur)  lfri:ial  f.  Æggen,  Ophidselse;  Bebreidelse. 

2.  fryja  (öi,  sup.  -að)  lfri:ial  vt.  med  dal.  bebrejde  en  Mangel  paa  n-t: 
ægge,  ophidse :  f.  e-m  htigar,  drage  ens  Mod  i  Tvivl,  beskylde  for  Fejg- 
hed ;  enginn  frýr  honum  vits,  ingen  beskylder  ham  for  af  være  en  Dum- 
rian;  (Talem.)  skutnum  tak  ad  f.  skridar.  Bagstavnen  (d.  v.  s.  Bagdelen) 
begyndte  at  sakke  agterud  (jfr.  ;)ThMk.  146). 

frýju  yrOi    [fri:ioIr  tJl]    npl.    bebrejdende    og    opæggende    Ord-,    -lausl 
l-löyst]  adv.  uden  Dadel,  mandigt:  ber/ast  f. 
fryjun  (-ar,  -anir)  [fri;ion,  -anlo]  f.  =  1.  fryja. 
frýiuorð  lfri:joor  3)  n.         frýiuyrði. 
frikirkia  [fri:fi]or(a)  f.  Frikirke. 
frikirkju  maöur     [fri;lilor,oma:öonl     m.    Medlem    af    en    Frimenighed. 


,   jfr.  lifsfrymi  (SStPlt.). 
rimurerbroderskab.     -stúka 


r) 


ri] 


Friplads 


af  frjósa. 

,  gi.  vikivakaleikur  (Beski 


velse 


-prestur  [-prEsdog]  m.  Frimenighedspræst.    -söfnuBur  [-söb  noi5onl  m. 
Frimenighed. 
frikja  (-u)  [frl;lia,  ir\:%a\  f.  groft,  daarligt  Toj  el.  Klæde, 
frikju  vaðmál  |frl:Qovaðmau/,  frJ:6o-)  n.  groft  Vadmel,    -legur  1-lt  q- 
on]  a.  grov;  frikjtilegt  band. 
"frikka  (a)  Ifrihga]  vi.  blive  könnere,  skönnere,  smukkere. 
Frikki  (-a,  -ar)  [frthfjl,  frlhga]  m.  npr.  Dim.  af  FriBrik. 
fri  lega  lfri:lEqal  adv.  1.     :  rúmlega.  -  2.  frit:  Baudst  mer  f.  fram  ad 
sigla  OGuDm.  i  Safn  V.  3.  57).  -liði   l-ll  ðl]   m.  frivillig.  -lysta  I-llsda)  vt.: 
f.  sig,  more  sig  (is.  ved  at  strejfe  el.  ride  omkring  for  at  besoge  Bekendte). 
frilla  (-U,  -ur)  [frld  la]  f.  Frille,  Slegfred,  Konkubine:  (Ordspr.)  i>c(ra 
er  ad  vera  gods  manns  f.  engefin  illa  (G].),  bedre  godt  lokket  end  slet  gift. 
frillu  borinn     Ifrld  lobo:rlnl     a.    frillebaaren,     frillefodt,     uægte     fodt. 
-dóttir    |-do"hdíol    f.    Frilledatter,     Slegfreddatter,    uægte    Datter,     -lif. 
l-livl]  n    -^  frillulifnaBur.  -lifnaBarmaBur  |-llbnaðarma:öogl  m.  Skor- 
levner.     -lifnaBur     |-llb  naSonl    m.    Frillelevned,     Skorlevned.     -maBur 
l-ma:(5ool    m.    Mand,    som    lever    med    en    Elskerinde,    Horkarl.    -sonur 
1-so-nool  m.  Frillesön,  Slegfredsön,  uægte  Son.    -tak  I-ta:kl  n.:  taka  e-a 
frillutaki,    tage  en   til    sig   som  Frille,    -vald  [-valt)  n.  Frillevælde,    Mæ- 
tresseregimente. 

frimerki   lfri:mEgijll  n.   Frimærke. 

frymi  (-is)  (frl:mll  n.  (lifslim)  Protoplasma 

frimurara  fjelag     lfri:murarafJE:Ia<7l     n.     F 

|-sdu:ga,  -sdu:kal  f.  Frimurerloge. 

frimúrari    |fri:mu  ran]   m.,    = -múri   (-a,        .   .  ,    ,   ... 

(ryna  (di)  lfri:nal  vt.  med  pers.  Pron.:  f.  sig,  paatage  sig  en  slesk  Mine: 

(Ordspr.)  fair  verda  fridari,  þótt  þeir  írýni  sig,    Smisken  gör  ingen  smuk. 

frynilegur   |fri;nllE  qoo]  a.   elskværdig,   tækkelig,   venlig:  landslagid  er 

hvergi  na-rri  frýnilegl   (ÞThFerð.  11.  113);    is.   i   Forb.:   ekki  f.,   truende, 

gruelig,  modbydelig  at  se  paa. 

frynn    (fryn,    frynt)  |frid  v,  fri:n,  frivt,  frint)   a.   venlig,    elskværdig; 
vid  hann  afa  verlu  fryn  (ÓDavPul.  266). 
frynulæti  lfri:nolai:di,  -lai:til  npl.  sleske  Miner,  Smisken. 
fri  peB    [fri:pE  il    n.    Fribonde    (i    Skak),    -pláss    [-plaus] 
-riki  1-ri  ijl,  -rif,l)  n.  Republik,  Fristat. 

1.  frys  |fri:sl  n.  Prusten. 

2.  frys  ifri:si  1.  og  3.  p.  sg.  præs. 
frysa  (a)  lfri:sal  vi.  pruste. 
Frisadans  |fri:sadan5l  m.  •  Friserdi 

og  Digt  ho5  ODavVik.  140  ff.). 

frysi  |frl:sll   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  frjósa. 

Frisir  lfri:slnl  mpl.  npr.  Friserne. 

frisk  leikamaBur  (fris  gUigama:ðog,  friskkika-)  m.  rask,  kraftig  Mand. 
-leiki  l-lEÍljl,  -UiÞ.ll  m.  Raskhed,  Kraft. 

frískóli  [frisgo- m  m.  Friskole. 

1.  friskur  Ifrisgoo)  a.  1.  (heilbrigdur)  rask,  karsk:  þar  hun  var  s/alf 
á  friskum  fålum,  eftersom  hun  selv  var  rask  (ThTh.  24).  -  2.  (hraustur) 
kraftig,  rask  :  Tap  og  fjor  og  iriskir  menn  (GTh.  '06,  21).  -  ?3.  (nýr)  ny  frisk 

2.  friskur  (fris  gog)  a.  (frisneskur)  frisisk  :  iriskir  vikmgar  (ODavVik.  140). 
Frisland  lfri:slantl  n.  Frisland. 

fris  neska  (-u)  (fri:snesgal  f.  Frisisk,  det  frisiske  Sprog,  -neskur 
I-nesgogl  a.  frisisk. 

frtsproka  ltri:sbroga,  -sbroka]  vt.  med  pers.  Pron.  (pop.):  f.  stg,  more 
sig-  fms  félög  hér  hafa  nu  nýlega  fengid  bod  tilad  tnæta  i  fundum  ýmsra 
útlendra  visindaíélaga,  en  þau  hafa  aldrei  hlaupid  til  þingsins  hl  þess  ad 
få  styrk  til  ad  f.  sig  þar  (Alþ.  Ml,  B.   11.  578). 

Frissi  (-a)   [frls:ll  m.  npr.  Dim.  af  Fridrik,   jfr.  Frikki,  Fngg,. 

frysta  (i)  (fris  da]  v.  1.  v.  impers.  fryse:  þad  fr]'Stir,  lekur  ad  f-,  det 
fryser,  begynder  at  fryse.  -  2.  vt.  lade  fryse:  geta  haft  is  i  vorum  til  al 
f.'mc'd  beiiu  (Eimr.  VIII.   170). 

frystihús  (fris  dlhu:sl  n.  Ishus. 

frysting  (-ar)  (frisdiok,  -iijgag]  f.  Frysning. 

frystir  (-is,  -ar)  (frlsdlgl  m.  Fryser.  ■   ,  ,         „ 

frysti  skápur  (frlsdlsgau:bog,  -5gau:poel  m.  Fryseskab,  -vjel  1-vit:/] 
f.  Frysemaskine. 

^  fristjorn  lfri:sdio"(r)dvl  f.  republikansk  Regering. 

frysstroka  (fris  dro  ga,  -sdroka)  f.  hæftig  Prusten:  (hestunnn)  teygdi 
höfudið  nidur  ad  jord  og  rumdi  ur  sér  frisstrokunni  (ÞGjUf.  42). 

fristund  (fri:sdYntl  f.  Fritime. 

fritt  (frlht)  an.  fredeligt,  sikkert,  trygt,  i  .Forb.  som:  h/er  er  honum 
varia  f.,  her  er  han  knapt  sikker;  her  kan  han  knapt  være  i  Ro;  faum 
þótli  sjer  i.  med  "henni,  de  færreste  mente  sig  sikre  i  hendes  Nærhed. 

friun  (-ar,  -anir)  (fri:jon,  -anlg]  f.  =  fryjun,  Æggelse. 

friunarleikur     (fri:JÐnarlei:gÐe,    -lEÍ:koal     m.    =   jålaleikur.     Frierleg 

(ODavSk.   19).  .         ,,...,,   t    I    J 

friveldi  (fri:vfldll  n.  Republik,  -viliakenning  (-vll|atifn:ii)kl  f.  Inde- 
terminisme (ÁBjSál.  §  264).  -þenkjari  (-a.  -ar)  (-ÞEÍl.(|arI,  -þEi.jliari]  m. 
Fritænker.  ^  .,     ^-.  ,  ..,,  ,      , 

frjá  (Bi)  (frjau;!  vt.  elske:  (Ordspr.)  så  fer,  sem  fr/ar  (SchMal.),  den 
faar,  der  frier;  annars  barn  er  sem  Ulf  ad  f.,  en  andens  Barn  er  som 
Ulv  at  fostre,  -dagur  |-da  qogl  m.  -^  föstudagur. 

frjáls  (frjaul  s)  a.  1.  (óhádtir)  fri,  uafhængig:  vera  fri  og  f.;  (Talem.)  mega 
ei  (aldrei)  um  frjålst  hófud  strjúka,  aldrig  fole  sig  rigtig  fri ;  (Ordspr.)  sa 
er  frjåls,  sem  fer  ur  land,  (G].),  den  er  fri,  som  af  Land  drager  -  2. 
(rjeltmæ,  eign)  retmæssig,  som  tilhorer  en  med  Rette:  þad  er  fr,alst,  en 
ekki  stolid;  —  pad  er  honum  frjålst,    det  staar  ham  frit,    det  har  han   Lov 


frjíls 


223 


frost 


til,  det  har  han  Ret  til ;  Tók  hann  alt  skrautið  at  eldri  systrutium,  Off  sagði 
þeim  vxTÍ  það  ekki  irjålst  (]Apj.  II.  452);  aS  frjátsu,  fril:  má  så  aB 
fr/ilsu  eiga  OÁÞj.   II.  92). 

tfrjálsan  (-ar,  -ir)  (frjaul  san|  f.   ;  -  frelsun. 

frjáls  borinn  |frjaul  sbo  rln]  a.  fribaaren.  t-gjafi  [-ija  vl)  m.  1.  (sá,  er 
gefur  frelsit  som  giver  en  anden  fri:  Frelser.  --  2,  (frelsingi)  frigiven 
Træl.  -hyggjandi  |-(h)l(j  andl|  m.  Fritænker,  -huga  |-(h)Yqa|  a.  indec, 
-huga6ur   [-(h)v  qaSoo]  a.  frisindet. 

tfrjálsi  (-is)  [friaulsl]  n.  Særrettigheder,  Privilegier. 

frjáls  vröi  Ifrjaulslröll  npl.  Frisprog:  þoldi  hann  Gisia  f.  morg  (GKon. 
Æf.  133).  -legur  (-lEqool  a.  1.  (iriilsl\mdur)  frisindet,  liberal.  —  2.  (f. 
i  viðmóti)  aaben,  ugenert.  -leiki  (-Iei(jl,  -IfiV]  ni.  1.  Ifrelsi)  Frihed.  — 
2.  tf.  i  viðmóiií  Ugenerthed,  Aabenhed.  —  "S.  (gjjfmildi}  Gavmildhed. 
-leikur  (-lEÍgoo,  -IeíUoq]  m.  Ugenerthed,  Aabenhed.  *Iendingur  (-s, 
-ar)  l-Ifndiqgoo,  -lendii)sl  m.  Person,  som  besidder  Land  uden  Afgifts- 
pligt, -lyndi  (-llndl)  n.  Frisind,  Liberalitet,  -lyndur  |-llndool  a.  fri- 
sindet, liberal,  -mannlegur  (-manlF  qod  a.  1.  (fri'jhli'ndur)  frisindet, 
liberal.  —  2.  fgofuglyndur)  ædel,  nobel.  —  3.  f/.  /'  i'tdmðtt)  fri,  ugenert.  — 

frjett  (-ar,  -ir)  (frjirhtl  f.  Efterretning,  Nyhed:  góðar  (síæmarí  frjettír ; 
--  hvað  er  í  irjettum  ?  hvad  nyt  ?  fátt  i  fr/ettum  el.  fátt  fr/etta,  faa  Ny- 
heder; spyrja  hjettay  spörge  om  nyt;  leita  írjetta,  soge  Oplysninger;  fræh/a 
f,  e-s  =^  teita  frjetta  um  e-ð:  (Ordspr.)  forlaga  stnna  skaí  maður  ei  i. 
rækja  (G}.),  man  skal  ikke  granske  sin  Skæbne. 

frjetta  (i)  (frjehda]  vt.  1.  hore,  faa  al  vide 
irjell  af  honum  (hort  fra  ham)?  hvad  er  að  f. 
f.,  er  der  noget  nyt?  —  2.  a.  spörge:  f.  að  e- 
om  n-t.  —  b.  med  gen.:  f,  tiðinda,  spörge  o 
menn/    interviewe,    udfritte:    f.    e-n    e-s.    —  3.  ri 


erfare:  hafi'ð  þið  ekkert 
hvad  nyt  ?  er  tiokkud  ad 
;  —  f.  eftir  e-u,  spörge 
nyt.  —  c.  (um  bhða- 
fl.  frjettast,    rygtes,    blive 


bekendt :   það  frfetlist  alls  ekki  til  hans,   man  ved  slet  ikke,    hv 
það  frjetttst  ekkert  af  honum,  man  horer  ikke  noget  fra  ham. 

frjetta  bálkur  (frjchdabauX  goi,  -baul  kon]  m.  (af  et  Blad  el.  Tidsskrift) 
Afsnit,  som  indeholder  Nyheder,  -beri  l-bfirl)  m.  Nyhedskræmmcr. 
-blaC  [-bla:dl  n.  Dagblad,  Avis,  Tidende,  -får  [-fau:r)  a.  fattig  paa  Ny- 
heder, -frö&ur  l-frO":5oyI  a.  rig  paa  Nyheder,  vel  underrettet,  -kind 
l-iiln  t|  f.  Sladdertaske,  -laus  l-loy  s|  a.  uden  Nyheder.  -leit  |-lei:t|  f. 
Interview.  - -Ifna  (-Ii:nal  f.  Telegraflinje,  -maöur  [•ma:ðoQ)  m.  Refe- 
rent, -ritari  [-rl:darl,  -rl:tartl  m.  Korrespondent.  ^  -skeyti  [-S(jei:dl, 
-si)t'i;tl|  n.  Telegram,  -snapt  l-sna:bl,  -snaipl)  m.,  -snati  (-sna:dl,  -sna:tl] 
ni.  Nyhedsjæger,  Reporter,  -spurn  [-sbvridv,  -spvd  vj  f.  Efterretning:  f. 
af  ondum  (Odds.  1.  317).    °-þráBur  (-þrau:Oon|  m.  Telegraf. 

frjettinn  (frifhdlnj  a.  nyfigen. 

frjettnæmur  [frjehdnai-moQ)  a.  værd  at  fortælle,  mindeværdig ;  årtega 
fckk  hann  fjolda  fréttabréfa  .  . .  og  rítaði  lir  þeiin  aít,  er  frétlnjemt  var 
(GKonÆf.  304). 

frjó  (-S,  pi.  ds.)  |fr)0":|  n.  1.  Sædlegeme  (spermatozoon).  —  2,  Fro, 
Sæd:  Þelta  f.  er  þal  allra  betsia  til  úlsáSs,  og  kailast  hér  (rums  (EÓ1. 
Lach.  41).  -angi  [-aui]i|l)  m.  Froknop,  Knop.  -angur  (-s)  [-auiigon]  m. 
bruglbarl  Land:  f.  hlíða  (M].  II.  63).  -blaO  |-bla  i|  n.  (bol.)  Stovblad 
(pollenophyllum).  -dalur  |-da  leol  m.  frugtbar  Dal.  -dropi  |-dro  bl, 
-dro  pi]  m.  fruglbargörende  Draabe.  -duft  [-dvftj  n.  (bot.)  Blomsterstav. 
-efni  (-ebnll  n.  Godningsstotfer:  jökiilvatn  sumslaðar  hefir  inni  ad  halda 
mikil  f.  (alkalia  og  fosfórsýru)  (ÞThLýs.   I.  289). 

frjóf-  lh\o«lv)]  se  frjóv-  og  frjó-. 
frjó  faðmur  |frjo ':faamool  m.  frugtbar  Favn.  -fall  [-fad).]  n.  (bot.) 
Siovfald.  -hyldir  |-hildie|  fpl.  (EÖlLach.  41)  --  skálpur.  -hirsla 
|-hl(..))slal  f.  (bot.)  Stovsæk.  -hnúBur  |-hvu  Oop)  m.  Frugtknude. 
-jörS  1-jörai  f.  Agerjord,  -kista  (-Msdaj  f.  Drivbænk  (EÓlLach.  16). 
-knappur  [knahbool  m.  (bot.)  Stovknap  (anlhera).  -korn  [-ko(r)dvl  n. 
1.  (frækom)  Fro.  -  fl.  (útsæBiskom)  Korn  til  Udsæd.  -  3.  (bot.)  Stov- 
korn.  -kvistur  |-kvlsdo(>|  m.  Aflægger,  -kokkur  (-köhgooj  m.  (bot.) 
Stavmasse,  Stoukolle  (pollinium).  -laus  |-löy  s|  a.  ufrugtbar,  uden  Frugt: 
hafar  aspir  og  frjólausir  pilar  (Od.  216).  -lendur  [-Undopj  a.  med  frugt- 
bar Jordbund.  '-Hf  [-lifj  n.  spirende  Liv:  i'rjoh'fid  gråandinn  gagnlekur 
rarmara  (StStAndv.  11.23).  -magn  l-magvj  n.,  -megin  |-mti  jln)  n.  be- 
frugtende Kraft,  Avlekraft,  Produktionsævne.  -meti  |-mrdi,  -mi  ti)  n. 
Kornmad,  Kornspiser:  F.  løilast  allr  så  malr,  sem  mannki'nið  af  ýmis- 
legum  tr/á-  og  urtafræum  s/er  til  matar  reiBir  (EÓILach.  60).  -mold 
|-molt|  f.  frugtbar  lord.  Muld:  f.  eSa  og  gróðrarmold  er  kölluð  sú  mold, 
er  næst  liggur  undir  grasrótinní,  og  sem  grasræturnar  gánga  níðitr  i  (Andv. 
I.  154).  -mæður  |-mai  ðoo]  fpl.  =  fraemæSur.  -nål  |-nau7|  f.  Spire: 
Frjónátin  látna  er  lifmtd  .  og  Utur  mót  sólu  (GFrUh.  16).  -op  l-op|  n. 
(bol.)  Kimmund,  Ægmund. 

frjór  (frjó,  frjótt)  (frjo":r,  frjo-:,  frio"hl|  a.  frugtbar. 

frjórætlingur  Ifrjo ':raihdliijgoo|  m.  (underjordisk)  Udlober  af  Kartof- 
felplanlen  (BArn.  45). 

frjósa  (frys,  frjösum;  fraus  el.  tfreri;  frusum;  frysi ;  frosinn; 
freSinn)  [frjo":sa,  fri:s,  frjo':sam,  frðy:s,  frF:rl,  frV:som,  frl:sl,  fro:sin, 
fre;Olnl  vi.  fryse:  f.  I  hel,  fryse  ihjel;  þal  er  fariå  ad  f.,  del  er  begyndt  al 
fryse ;  þad  frys  saman  sumar  og  vetur.  Sommer  og  Vinter  fryser  sammen, 
d.  V.  s.  det   fryser    Natten    mellem  sidste  Vinterdag  og  förstc  Sommerdag. 

frjósamur  |frjo":samoQ|  a.  frugtbar. 

frjósandi  (-a)  [frjo<':sandl|  m.  Frost. 

fr)6  semd  (-ar,-ir)  (frio":scmtlf.,  -semi  (-srmljf.  Frugtbarhed,  -skrúð 
t-sgru  ðj  n.  frodigt  Skrud:  i  fr;óskniði  vorsins  ris  glitrandi  mold  {Uorsi. 
Þorst.  i  Eimr.  XIV.  96).  -stöngull  |-sdöyi)god>.|  m.  (bol.)  ^  -  sproti.  -varp 
I-vaop]  n.  (bot.)  Stovfald.  -verpur  [-vEeboe]  a.  (bol.)  moden  til  Stovfald. 


-semd    (-a 

ir)  blod  (om 


frjóvga  (a)  [fr)o":ga,  frjo-'v-ga]  vt.  befrugte,  gbre  frugtbar. 

frjóvgarí  (-a,  -ar)  [frio"vgari]  m.  Befrugter. 

frjóvgun  (-ar,  -anir)  [frio"vgo«,  -anlo]  f.  Befrugtning;  Befrugtelse, 
Frugtbargorelse,  Vækst,    Frugt. 

frjóvgunar  ár  Ifrjo'v  gonarau:r|  n.  Frugtbarhedsaar.  -fullur  [-o-fvdl- 
oo]  a.  frugtbringende,  -kraftur  l-krafdoo]  m.  befrugtende  Kraft,  -timi 
l-tiimlj  m.   Befrugtningslid,  Vngletid. 

frjóvgur  |frjo  v  gogl  a.  frugtbar. 

frjóv  samur     (frio":samo().    frio"v-|     a.    frugtbar 
|-seml|  i.,  -semi  (-sfml)  f.  Frugtbarhed. 

frjóvur  [fr|o";vool  a.  1.  (frjósamur)  frugtbar.  -■  2.  (meir)  blod  (om  Træer) 

frjó  vænlegur  |frjo':vainlE  qool  a.  som  giver  Udsigt  til  Frugter,  t-wökvi 
(-viigvr]  m.  Næringsvædske.  -þráður  |-þrauOoel  m.  (bol.)  Stovlraad 
(filamentum).  -æöar  |-aiOaol  fpl.  Sædeaarer,  Sædekar. 

fro  (-ar)  [fro":]   f.   Lise,   Ro,  Husvalelse,  Lindring:  /.  og  fridur. 

fróa  (a)  [fro":a]  vt.  med  dal.  husvale,  berolige,  troste,  lindre:  e-d  froar 
f-m,  n-t  troster  (beroliger)  en;  mjer  fróadi  i'ið  þad,  det  forskaffede  mig 
Lindring  (Ro). 

1.  froOa  (-u)  [fro;öal  f.  Skum,  Fraade. 

2.  froöa  (a)  lfro:öa]  v.  impers.  skumme;  —  overf.:  f.  á  e-u,  fraadse  i 
n-t:  en  tbladid)  froðadi  á  st/ornar  handaskolum  (StStAndv.  III.   124). 

Fröðárundur  [fro":öaurYndool  npl.  Spøgeriet  paa  Fródá  (se  /Tj-r- 
byggia  saga.  Kap.  52  tf.),  senere  brugt  som  fælles  Betegnelse  for  stærkt 
Spogeri  med  underfulde  Tildragelser. 

fróö  heimur  [fiO":þ(h)EÍ-mai,>l  m.  Kundskabens  Verden,  -huga  t-(h)Vqal 
a.   indee.,   -hugafiur  |-(h)V'qaSoo|  a.  kundskabsrig. 

FróOi  (-a,  -ar)  lfro":iM|  m.  npr.  Frode,  bl.  a.  Navn  paa  en  dansk 
Sagnkonge:   'Fróda  fræ  (m/'ol},   Guld. 

frófi  legur  [fro"ö-lfqoo|  a.  lærerig;  interessant,  fængslende:  þad  er 
frodlegt  ad  lesa  þessa  'bak;  —  adv.  -lega,  interessant,  fængslende;  fyrst 
hann  væri  syo  f.  ad  þessu  kominn,  siden  han  var  saa  godt  underrettet 
herom  (]AÞí.  II.  20).  -leiksást  |-lEÍ/.saus  I]  f.  Videbegærlighed.  -leiks- 
bækur  (-lEÍ>'sbai:goo,  •bai:ka(i]  fpl.  belærende  Boger.  -leiksfVsn  (-Iri/s- 
fis  v|  f.  frófileiksást.  -leikur  [-UigoiJ,  -lEÍkoo]  m.  1.  Kundskab,  Op- 
lysninger; Lærdom:  ///  frodleiks  og  skemtunar;  —  þaS  er  mikill  f.  i 
bókinni.  Bogen  er  meget  belærende.  —  2.  (fiölkyngi)  Troldkyndighed. 
-maður  (-ma:öool  m.  kundskabsrig  Mand.  "-mål  [-mau/]  npl.  Videnskab 
(jfr.  BóluHj.  157).  '-sannur  [-san-on]  a.  sandfærdig  oplysende:  Saga  skal 
segia  ...  frægd  þina  fjegða  fródsSnnum  ód  (M].   1.  87). 

froðu  borinn  [fro:0abo:rln]  a.  skumfodt.  -fall  [-fadXj  n.  Fraaden.  -fella 
1-fEdla)  vi.  íraade,  skumme:  hann  frodufellir,  Fraaden  slaar  ham  om 
Munden:  f.  af  reidi;  —  hrannir  f.  "-fruggi  (-írY(}:l]  m.  Skumvisk:  b.iriir 
þeyta  frodufrugga  (Ml.  1.  211).  ->i6far  (-ho":vaol  mpl.  blode  Hove 
(Vf.).  -hæfCur  |-haiv  Oooj  a.  med  blode  Hove:  /.  /lesfiir  (Vf.).  -kensl(i) 
j-f,Ens?.,  -f;tn  sil]  n.  n-l  der  ligner  Skum  at  fole  paa.  *-ker  [-f.Eir]  n. 
Person,  der  forer  los  Snak  (SIÓI.  '23,  38).  -lag  \-U:q\  n.  Skumlag. 

fróöur  [fro":öa(;,  n.  fro-ht]  a.  lærd,  kyndig,  kundskabsrig:  þad  er  sogn 
frådra  manna;  —  /.  um  marga  hluli,  vel  underrettet  om  mange  Ting: 
hann  vard  niargs  f.,  han  fik  mange  Ting  at  vide ;  verda  frédari  tim  e-d, 
faa  Oplysninger  om  n-t;  Am«  fródi,  som  Tilnavn  til  lærde  Personer,  is. 
gamle  Historieskrivere:  (hin)  Frode  (jfr.  spakur):  Ari  fródi,  Sæmundiir  frodi; 
(Ordspr.)  f.is  er  frodum  vant,  den  kundskabsrige  fattes  kun  faa  Ting. 

froBu  skafl  |fro:5osgab ).)  m.  I.  (freydandi  öldufaldur)  skummende 
Bølgekam.  —  2.  Skummasse:  og  freyddi  brimhvilur  f.  um  raud  brjóstin 
(ITrL.  189).  -slefja  [-sltvjal  f.  slimet  Fraade.  -snakkur  l-snahgoo]  m. 
1.  Vindbðjtel :  hann  er  mesti  f.  —  2.  Indbildningsfosler :  þeir  sem  einga 
Iri'i  leggja  i  orm  þenna,  seg/a,  ad  þad  sé  f.  (]ÁÞj.  I.  639).  -stampur 
l-sdairbog,  -sdampod  m.  en  overfladisk  Mand,  VindbSjtel  (Sch.).  -stokk- 
inn  [-sdohQin]  a.  skumbedækkel.  -sfrukur  [-sdrV:gøQ,  -sdrY:køol  m. 
Skumstribe:  sil/åhvitur  f.  aflur  af  henni  (a:  skútiinni)  (Logr.  '16,   118). 

tfrói  (-a)  |fro":ll  m.     -  fro. 

I.  ærlig,  oprigtig:  Bóndi  sagdi  manninum  f. 
118).  -lyndi  (-llndl)  n.  Redelighed,  Ærlig- 
lig :  frånilynd  sem  börn. 

L  I,  fro"m  t]  a.  1.  (ostelvis)  ikke  tyvagtig,  som 
ijn«  er  ekki  f.  —  2,  fromt  fra  sagt  el.  from/ 


from  lega  |fro"mlEC|a|  a 
fra  annniarka  þeim  (IAÞJ.  I 
hed.  -lyndur  |-llndoo|  a.  j 

fromur  (fro  i:mø(i,  n.  fro 
ikke  stjæler;  redelig,  ærlig: 


fr.i  ad  segia,  oprigtig  talt.   —  3.  (gudhrxddur)  from 

•frón  (-S,  pi.  ds.)  (trO':«)  n.  I.  (jord,  land)  Jord,  Land.  -  2.  spec.  npr 
Frón,  Island,  "-byggi  (fro'n  blijll  m.  npr.  Beboer  af  Island,  -búi  [-bu  I 
m.  npr.   Islænder. 

■frónshjall  [fro'n  sf)ad).]  n.  Land  (jfr.  hjarlj  (JÁGál.  I.  104). 

frónska  (-u)  (frøonsga)  f.  (pop.)  Islandsk. 

'frónskur  |iro'nsgo(^]  a.  islandsk. 

'Frónverji  (-a,  -ar)  (frO'-nvErjlI  m.  npr.   Islænder. 

frór  (fr6,    frótt)  (frosr,  fro':,  fro'ht]  a.  rolig:    n/i  er  Iwniin 
er  han  rolig. 

frosinn  (fro:sir7|  pp.  af  frjósa. 

frosk  dyr   (fros  kdi  r]  npl.  (zool.)  Padder  (amfibia).   -padda 
(zool.)  Skrupludse  (bufo). 

froskur  (-s,  -ar)  (frosgooJ  m.  (zool.)  Fro. 

frost  (-S,  pi.  ds.)  (frosil  n.  I,  a.  Frost,  Frostvejr:  og  birt 
frosti,  marrandi  frosti,  stinnings  frosti,  bruna-  eda  jafnvel  „brui 
heljar-nislandi-frosli'  (JTrHalla  113);  f.  å  bera  jord.  Barfrost 
hann  þolir  ekki  frostid,  Luften  laalcr  ikke  Frosten  (siges,  naar  der  efter 
kortvarig  Frost  kommer  et  Regnskyl).  —  b.  pi.  frost,  vedholdende  Frost : 
/.    mikil  og   kuldar,    vedholdende    stærk    Frost    og    Kulde ;    frosta    vetur, 


frólt. 


(-padal  f. 


iipp  nu'P 
■heiflar- 
(Talem.) 


Frostahiúpur 


224 


Vinter  med  megen  Frost.  -  2.  (kuldabólga)  Frost:  það  er  f.  1  höndunum 
j  m/er  (Rvk). 

frosta  hjúpur  [íros'da[)u:boQ,  -f}u:poQ]  m.  Isdække,  -rass  [ras]  m. 
Sted  hvor  der  altid  fryser:  vist  er  htm  hannseltur  f.,  keldan  þarna  niður 
írá  (Eimr.  I.  119).  -sumar  |-sY:maQ)  n.  kold  Sommer  med  Nattefrost. 
-vetur  [-ve:doQ,  -ve:toQ]  m.  Vinter  med  hyppig  stærk  Frost,  spec.  som 
npr.:    Frostaveturinn   (el.  FrosliJ:  Vinteren   1880-81   el.   1918-19. 

frost  bitra  |frostbIdra,  -bltra)  f.  bidende  Frost,  -bólga  [-bo-lga]  f. 
(med.)  Frost  (i  Hænder  og  Fodder).  -brestur  l-brcsdoo]  m.  1.  Knald, 
naar  Is  el.  frossen  lord  revner.  —  2.  (sprunga)  Revne  i  ]orden  el.  i 
Is,  foraarsaget  af  stærk  Frost,  -bönd  (-bönl|  npl.  Islænker.  -dauður 
[fros'döy  öoo]  a.  ihjelfrossen.  -dingull  [-diijgodX]  m.  Istap:  (Ordspr.) 
þá  er  eldur  góður  hini,  þegar  i.  hangir  úti,  da  er  Ild  god  inde,  naar 
Husegel  (p:  Istap)  hænger  ude  (SchMál.).  -dynkur  (-diiigog,  -diijkogl 
m.  Knald  el.  Buldren,  fremkaldt  ved  al  Is  revner  i  stærk  Frost,  -dröng- 
ull  [-dröyi]god/.l  m.  (Breiöd.)  -  frostdingull.  -gaddur  [frostgad  oq] 
ni.  stærk  Frost,  -garður  [-garDon]  m.  samnienfrosne  Klædningsstykker: 
sagSi  hann  þá  Bjarna  ad  skera  frostgarðinn  titan  a/ /iCJmi' (]ÞorkÞjs.  146). 
-gola  l-go  la]  f.  kold  DIæst.  -grimd  [-grimt]  f.  bidende  Frost.  -harUa 
|-(h)aoga]  f.  stærk  Frost;  pi.  -Iiorkur,  vedholdende  stærk  Frost,  -hefia 
[-(h)Eblal  f.  haardfrosscn  Snedynge:  frostheflan  gnjefandi  slélta  (StSt. 
Andv.  II.  109).  -heiður  I-(h)tiðon]  a.  kold  og  klar.  -hella  [-(h)Edlal  f. 
sammenirossen  Flade,  Isflade.  -hjal  [-f)a7]  n.  Frost,  Isbelægning  paa 
Ruder,  -hæö  [-(hlaict]  f.  Frosthojde :  /.  vetranna.  -hægur  [-(h)aiqøn] 
a.  med  svag  Frost. 

Frosti  (-a)  [frosdl]  m.  npr.  1.  (Dværgenavn)  ^Frosta  fley.  Poesi.  — 
2.  Navn  paa  en  rimfarvet  Hest.  -  3.  (BreiOd.)  =  Frostaveturinn. 

frost  kafald  [fros  tka  valt]  n.  Snevejr  i  Frost  (Vf.).  -kaldi  [-kaldl]  m. 
kold  Luftning,  Frostluftning:  Orlili/l  f.  bi/es  ofan  af  landinu  (GFrUbl.  2). 
-kaidur  [-kaldoo]  a.  iskold,  -kóf  [-ko"  i<]  n.  Snefog  i  Frostvejr.  -laus 
[fros  dloys,  frost-]  a.  frostlos:  i  frostlausu  vedri ;  —  það  er  frostlaust, 
del  fryser  ikke.  -leysa  [-Ifisa]  f.  Frostloshed,  Tovejr,  -lina  [-llna] 
f.  Frostmildning.  -mark  |-maok]  n.  Frysepunkt,  -mikill  |-ml-(jldi., 
-ml  f;ld?.]  a.  med  stærk  Frost,  -móða  [-mo"öa]  f  Frostlaage.  -mælir 
[-mai  lin]  m.  ----  hitamælir.  -nólt  [-no'ht)  f.  Frostnat,  -næða  [-nai  i5a] 
f.  Kuling  med  Frost,  -reykur  [-rfi  goo,  -reikoo]  m.  Frostlaage.  -renn- 
ingur  [-renirigoQ]  m.  Rendfog  i  Frostvejr,  -rigning  [-rlgnii]k]  f.  Isslag. 
-ringull  [-rii)god).l  m.  Istap  (Mul.)  (for  frost-dingull).  -rósir  [-ro"slo] 
fpl.  Frostblomster,  -settur  [-t-sfhdoo]  a.  frostfortættet :  fros/sefi  erf*  (LFR. 
XV.  170).  -skur  [-sgur]  f.  Frostbyge.  -sprunga  1-sbruijga]  f.  Frostrevne. 
-stirðnandi  l-sdl(e)dnandl]  m.,  -stirðningur  |-sd[(r)dnir|go.,>l  m.  let 
Frost:  f.  hafSi  veriB  nokkurar  nætur  (EKvVhI.  80).  -viöri  (-is)  [fros  d- 
vlðrl,  fros  I-]   n.   Frostvejr. 

fróun  (-ar,  -anir)  [fro":on,  -anlo)  f.  Lindring,  Trost,  Lettelse. 

fróunarlyf  [fro'':onarll:./]   n.   Palliativ. 

fru  (-ar,  -r)  [fru:]  f.  1.  Frue:  nti  må  heita,  aS  hver  gift  kona  sje 
köllud  f.  —  2.  idrotning  i  tafli)  Dronning.  —  "^Z,  fin  el.  fornem  Kvinde: 
(Ordspr.)  á  fótunt  skal  f,  þekkja,  paa  Foden  skal  Fruen  kendes. 

tfrúa  (-U,  -ur)  [fru:a]  f.  ^  fru. 

frúakaup  [fru:aköy:p]  npl.  Dronningebytte  (i  Skak). 

frúar  gangur  [fru:argaui)goo]  m.  Dronningegang  (i  Skak),  -gier  [-glt:r] 
n.  Frueglas,  Marieglas  (LFR.  111.  31).  -máf  |-mau:t]  n.  Mat  med  Dronning. 

frugg  [frvk  ]  f.  1.  daarligt  Græs:  Grodur  er  hér  kaldranalegur  og  små- 
vasinn,  sina  mikil  og  f.  (ÞThFerS.  IV.  7).  -  2.  muggent  Ho:  fullur  af 
fruggu  og  tnoði  (]SBr.  496). 

frugga  (a)  [frvg:al  vi.  skimle:  hefið  er  fruggað. 

fruggamýrar  [fr^■g:ami:rao]  fpl.  Moser  med  daarligt  Græs. 

fruggi  (-a)  [frYij:!,  frs'g:a]  m.  muggen  Hovisk  (jfr.  frugg)  (M].IV.43). 

frugginn  [frvij:ln]  a.  muggen:  sonar  fruggid  letur  (ÓDavÞul.  350). 

fruggmjö)  [frvg  mjó7|  n.  daarligt  Mel. 

?frukt  [frvzl]  n.  Bukken. 

?frukta  (a)  [frv/.  da]  vt.  og  vi.  bukke:  /.  <?-m;  -  hann  var  alt  af  að  f. 

frum  (-S,  pi.  ds.)  lfrv:ml  n.  Forstegrode.  fbrste  Afkom. 

fruma  (-u,  -ur)  lfrY:mal  f.  (^  frumia,  sella)  Celle  (SStPlt.). 

frum  afl  [irY:mabÁ]  n.  Urkraft.  -  -agnahópur  [-agnaho":boQ,  -ho":poø] 
m.  Molekyle,  -aldarsaga  [-aldaosa:qa]  f.  Urtidshistorie,  Forhistorie. 
-ástand  |-au  sdant]  n.  Urtilstand.  = -bassi  [frvm  bas  i]  m.  (mus.)  General- 
bas, -berg  [-bfrk]  n.  Primitiv  (ÞThLfr.  III.  250).  -bygö  [-blq^,  -blgþ] 
f.  Urbeboelse.  -bygöarmenn  [-blqöarmtn  ,  -blgðar-]  mpl.  Urbeboere. 
-byggi  (-ja,  -jar)  [blij  l]  m.  Urbeboer.  -býlingur  (-s,  -ar)  [-bi  lii]goo, 
-iijs]  m.  1.  Bonde,  som  for  nylig  har  overtaget  el.  rejst  en  Gaard 
(og  som  sædv.  har  med  Begyndervanskeligheder  at  stride),  Nybegynder; 
hann  er  f.  og  á  erfitt  uppdråttar ;  —  (skólinn)  var  hjer  nokkurs  konar  f, 
(Eimr.  II.  70).  -  2.  (landnemi)  Nybygger,  -býlislegur  [-billslE:qoe]  a. 
primitiv,  nybyggeragtig.  -blaðra  [-blaðra]  f.  Blaslula  (ÁBjSál.  §  55).  -bók 
[-bo"-k]  f.:  f.  kaupmanna,  Kladde,  Dagbog,  journal,  -bókarsamrit 
i-bougagsamrlt,  -bckae-]  n.  Kvittering  ifolge  Kladde:  UpphæS  verzlunar- 
viBskifta,  sem  skylt  er  ad  bókfæra  og  gefa  f.  af  (Alþ.  '11,  B.  II.  1367). 
-borinn  [-borln]  a.  förstefodt.  -bragur  [-braqoo]  m.  (metr.)  metrisk 
Grundtype,  -brjef  1-brJEi']  n.  Originaldiplom,  -brot  [-brot]  n.  (mat.) 
Primbrok.  -  -bu  [-bu]  n.  (f.  býflugnaj  Moderstade,  -búar  [-buat;]  mpl. 
Urbeboere.  -búningur  [-buniijgoQJ  m.  Originaldragt,  oprindelig  Skik- 
kelse (Eimr.  XIV.  230).  -burðarrjettur  [-bvrDarjfhdo.j]  m.  Forstefod- 
selsret.  -buröur  [-bVrSo...]  m.  forstefodt.  -dyr  [-di  r]  n.  (zool.)  Prolo- 
zoon.  -dráttabók  [-drauhdabo'i:k]  f.  Skitsebog,  -drátlur  [-drauhdoQ] 
m.   forste  Træk,    Grundtræk,    Skitse,    Udkast:   gera  frumdrætti,    skitsere: 


kynlegir  frumdrættir  aB  stórkostleguin  skáldrittim  (Eimr.  IV.  48).  -eöli 
[frY;mE31l]  n.  Grundvæsen.  ~ -eBlislegur  [-E611slE:qoo]  a.  metafysisk. 
"-eðlisspeki  |-E01isbE;<ji, -sbE;^i]  f.  Metafysik.  - -eClisspekingur  [-eOIi- 
sbf:4Ír)goy,  -spE:í;ii]goú]  m.  Metafysiker.  ^ -efnafræöi  [-Ebnafrai;öl]  f. 
Kemi.  ^ -efnafræöingur  [-£bnafrai;ðiijgoe]  m.  Kemiker,  -efni  [-Ebnl] 
n.  Urstof,  Grundstof,  -eigind  [-EÍ  jinl]  f.  primær  Egenskab,  Grund- 
egenskab, -eind  [-fint]  f.  Atom,  Urenhed,  -eindakenning  [-£indah,rn  - 
iilk)  f.  Atomteori,  -eining  (-EÍ  nii\k]  f.  Monade.  -embætti  [-rmbaihdl]  n. 
íörsfe  Embede.  -faOir  [frvm  fa  Bio]  m.  forste  Fader,  Urfader.  -ferill  (-ils, 
-lar)  [-fErldX]  m.  Nybygger,  -fjall  [-fjad).]  n.  Urbjærg.  -fleygur  [-flfiqo.jl 
m.  (metr.)  se  fleygur.  -foreldrar  [-fo  rfldran]  mpl.  Urforældre.  -fórn 
[-fo"rdvl  f.  1.  (fyrsta  fórn)  forste  Offer.  —  2.  ffrumgrððafórn)  Forstegrade, 
Vagt  som  Offer,  -frjór  [-frjo-r]  a.  jomfruelig  frugtbar.  1.  -fræBi  [-frai  ðl] 
f.  Metafysik.  2. -fræSi  [-frai  Dl]  npl.  Elementer;  lærSi  þar  hiit  fyrst,,  f. 
(ÞThLfr.  III.  21).  -fræösla  [-fraiDsla]  f.  Elementarundervisning.  -frævi 
[-fraivl]  n.  Grundspire.  -fæöandi  [-fai  Sandl]  a.  torslfodende.  -fæddur 
l-faidoo]  a.  förstefodt.  ^ -gervi  l-ijrrvl]  n.  Protoplasma,  -getinn  [-(ird- 
lij,  -rjElIn]  a.  forstefodt.  -getnaður  [-.lEhdnaBoo]  m.  ^  frumburður. 
-getning  (ar,  -ar)  [-(jrhdniuklf.  Forstefodsel,  Forstefodselsret.  -getningur 
(-S,  -ar)  [-ijEhdniiigoo,  -ii)s|  m.  fbrslefodt.  -gjörandi  [-ijö  randl]  m.  (mal.) 
Primfaktor  (SAG.  IV.).  -glæðir  [-glai  Bl.j]  m.  forste  Tænder,  Skaber. 
-grein  [-grEÍ;i]  f.  1,  (grundvallarregla)  Grundsætning.  -  2.  (f.  i  ályktun) 
Forsætning.  —  3.  is.  i  pi.  (byrjunaratriði)  Elementer,  Begyndelsesgrunde. 
-gróðafórn  [-gro'öafo'r  dv]  f.  Forstegrode,  bragt  som  Offer,  -gróöi 
l-gro"Dl]  m.  Forstegrode.  -guðspjall  [-gvYBsbjad?,]  n.  Urevangelium, 
det  .forste  Evangelium,  f-gögn  [-gögi']  npl.  vigtigste  Deviser,  vigtigste 
Dokumenter,  -hagir  [frY;u(h)ai  jln]  mpl.  Urtilstand,  -háltur  l-(h)auhdoo] 


m.  Originalens  Versemaal 
aaret ;  En  er  sumar  kern 
[-(h)EÍm|-,In  i]  npl.  Urhjen^ 
[-(h)Enda]  f.  (metr.)  Stro 
velse;  hvis  3.  Stavelse  i 
Metret  alfrumhent.  Ekspl 
af  leti ;  I  eptir  jóla  ringl  og  rot  | 
[-(h)Endiljk]  f.   1.  forsh 


forste  Del  af  Efter- 
(Od.  228).    -heimkynni 


-(h)öyst] 
og  hið  bjómlega 
-heimur  [-(h)EÍ  moo]  r 
med  Helrim  i  1.  og  3. 
og  4.  Verslinje  er  helrimet 
Eg  er  ad  rata  titn  kollått  kot,  |  kemst  ei  neitt 
r  n,i  ur  fleti  (HSig.  74).  -hending 
et  Vers.  —  2.  se  frunthenda.  -hent 


linjes  tredje 


kalde 


[-(h)Evt,  -(h)Ent]  an.  (metr.)  frumhenda.  -herji  (-ja,  -jar)  l-(h)Erjl]  m. 
Helt,  Forkæmper,  Foregangsmand,  -hylfi  [-(h)llvl]  n.  Modercelle,  Ureelle. 
-hlaup    (frYm  hXöy  p]    n.     1.    (árás)    Overfald,    personligt    Angreb.     —    2. 


uovervejet  el.  overilet   Handling:  sé  aB 
inn    ógætinn    tnadur,    þá    er   llætt    vid, 
þ/ód   er   óánægd   med  (Alþ.   '11,   B.    II, 
-hljómur    [-hX,o»moo]    m.    (mus.)    1. 
Grundtone,      -hluthafi      [-h>.Y  t(h)avl]      m. 
[-hoeinsø/r]    f.    Ursterilisation.    -hugsun    [f 
^-hveli    [frYmzwE-ll,  -kvf  li]   n.    Ursol.    -h; 


og  til  þe 
hann  geri  \'ms  f.,  sent  þing  og 
).  -hljóð  l-h/.io-a]  n.  Urlyd. 
nisk  Akkord.  —  2.  (frumtånn) 
1.      Stamaktionær,      -hreinsun 

(h)Y/.so/il    f.    Grundtanke. 

eikar  [frV:|i(h)ai  vllti  gao. 


-lEÍkao]  mpl.  oprindelige  Anlæg,  -hæfing  (-(h)ai  vii)k]  f.  (log.)  Postulat. 
-höfn  [-(h)öbv]  f.  (naut.)  Basishavn,  -höfundur  [-(h)ö  vondoe]  m.  forste 
Frembringer,  Skaber,  den  oprindelige  Forfatter,  -yrklsgáfa  [-m-Iggis- 
gau:va]  f.  Skaberaand.  -jötunn  [frvm  jo  don,  -jo  Ion]  m.  Urjælle.  -kast 
I-kast]  n.  Udkast:  mitt  fyrsta  f.  (EspS.  194).  -kaup  [-koyp]  npl.  Hand- 
sel.  -kostnaður  (-kos(d)naDoo]  m.  Omkostninger  ved  at  sætte  et  Fore- 
tagende i  Gang.  -kristilegur  (-krIsdllE;qoi>]  a.  urkristelig.  -kvadning 
[-kvaBnii)k]  f.  Initiativ,  -kveða  [-kvrBa]  vt.  digte  fra  forst  af  (i  Mods. 
til  at  oversætte);  —  pp.  frumkvedinn,  original  (ikke  oversal),  -kveöandi 
[•kvE-Sandl]  f.  Originalens  Versemaal.  ° -kvoða  [-kvo  Ba]  f.  Protoplasma 
(GFHh.  88).  -kvæSi  [-kvai  Bl]  n.  I.  (frumkvediB  kvæBi)  Originaldigt.  - 
2.  Initiativ:  hann  vantar  f.,  han  mangler  Initiativ;  e,ga  f.  aB  e-u,  have 
Initiativet  til  n-t;  Eins  mtmdi  þaB  hafa  mikiB  ad  þýða,  ad  þessi  nefnd  hefBi 
frumkvædi  i  þvi  ad  få  samin  rit,  sem  þörf  væri  å  (Alþ.  '11,  B.  II.  342). 
-kvæðisrjettur  [-kvaiðlsrJFhdoo]  m.  Initiativ,  Ret  til  Initiativ;  —  spec. 
Folkets  Ret  til  at  forlange  Affattelse  af  og  Vedtagelse  af  en  Lov  om  et 
bestemt  Anliggende ;  f.,  eda  så  rélttir,  ad  ákvedin  tala  kjósenda  getur 
beimtad,  ad  löggjafarþingid  semji  og  sainþykki  log  um  elttbvert  tiltekið 
målefni  (Al)).  '11,  B.  469).  -kvöBull  (-uls,  -lar)  [-kvöSodJ.,  -ols, 
-kvöðlao]  m.  Ophavsmand,  den  forste  til  n-t. 

frumia  (-U,  -ur)  [frvm  la)  f.  (biol.)  Celle. 

frum  lag  [frYmla  (;]  n.  (gramm.)  Subjekt,  Grundled,  -tagamyndun 
[-laqamin  don]  f.  Urformation.  -lagaþing  [-laqaþii]k]  n.  grundlovgivende 
Forsamling,  -legleiki  [-lEqlEÍgi,  -Ieí  Ijl]  m.  —  frumleiki.  -legur  [-Ifqon] 
a.  1.  original,  selvegen:  þessi  skáldsaga  er  ekki  frumleg;  —  þelta  skáld  er 
ekki  frumlegt.  —  2.  oprindelig,  primitiv:  frumlegt  Uf.  -leiki  [-IeícjI,  -l£Íf,l] 
m.,  -leikur  [-lEÍgoe,  -lEÍkoo]  m.  Originalitet,  Oprindelighed,  Selvegen- 
hed. t-li8aö  [-IlBaa]  an.  (metr.)  frumlyklaö.  -lífsöld  (lifsölt]  f. 
den  eozoiske  el.  algonkiske  Tidsalder:  á  eftir  upphafsoldinni  ...  kemur 
frumliísöldin  (3.  IB.  IV.  303).  -lykill  [-ligidX,  -Il  ^dX]  m.  (metr.) 
Helrim  i  forste  Stavelse  i  forste  Verslinje  svarende  til  Rim  i  en  eller 
flere  af  de  andre  Verslinjers  forste  Stavelse.  Ekspl.:  Endar  sagan,  i'k/u- 
tal  I  eitt  i  rimu  gild, :  |  lenda  bagan  lika  skal,  I  ef  linda  gýman  vild, 
(HSig.  82).  -lykilsneitt  [-llijllsnEÍht,  -lll;Il-]  an.  (metr.)  det  at  Versenes 
forste  Stavelser  danner  indbyrdes  Halvrim,  -lyklað  [-Ithgla^]  an.  (metr.) 
med  frumlykill  (s.  d.  O.),  -laegur  [-lai  qoe]  a.  1.  fhuglæguri  subjektiv.  - 
2.  positiv;  hið  verulega  og  frumlæga  i  lifinu.  -lærdómur  [-lairdo"moo] 
m.  Grundlære.  -log  [-Våq]  npl.  Grundlov,  -mål  (frYm;au  /]  n.  1.  Grund- 
sprog, Originalsprog;  lesa  bækur  á  frummálinu,  ~  2.  (i,  ,næl,s  og  vogar) 
Qrundmaal  (til  justering  af  Maal  og  Vægt),  -meðal  [frYm:F  Ba/)  n.  op- 
rindeligt Middel,    -mynd    [frYm:lnt]  f.  Urbillede,  Urtype,  Prototyp;    spec. 


frutnmyndakennlng 


225 


fræhirsia 


tmvnd,  sent  aðrsr  eru  ^er3jr  eftir/  Originalbillede,  -myndakenning 
IfrYmrlnda^Enilnlil  f.  Platons  Idealisme  (ABiSil.  §  4).  -móðir  [frvm:- 
o«i5lol  f.  Urmoder.  -mælandi  (-mai  landl]  m.  forste  Taler,  indledende 
Taler,  -nåhent  [frVm  nau  htvt,  -hfntl  an.  med  Halvrim  i  to  paa  hinanden 
felgende  Stavelser  i  en  Verslinjes  Begyndelse.  Ekspl.:  Enn  hann  stjrfa 
ekki  må,  !  æskan  slt'ku  veldur;  '  ad  mikill  verdi  maður  sá  \  margur  samt 
þó  heldur  (HSig.  72).  -Ó6a  IfrY:mo»  Oa]  a.  indec.  overilet,  ubetænksom  : 
styrkja  e-n  i  si'riu  f.  firirtæki  (Sch.).  -partur  [frYmpaodoQJ  m.  1.  Grund- 
bestanddel:  frumpartar  tsienskrar  rungu.  Grundtrækkene  af  det  islandske 
Sprog.  —  2,  ffrumefm/  Substans,  •ptanta  [-plavda,  -planta)  f.  (bot.) 
ProtophYton.  -prof  (-pro^fl  n.  íörste  Forhor,  -regia  (-reglaj  f.  Grund- 
regel, Grundsætning,  Princip,  o-reikningsbók  [-rfibgniijsbo-'ikl  f.  Me- 
morial, Kladde,  -riki  |-rifjl,  -ri^l]  n.  Moderstat.  -rit  (-ri  t)  n.  Grund- 
skrift, Original,  -rita  (-rlda,  -rl'tal  vt.  forfatte  fra  forst  af,  skrive  oprinde- 
lig, -ritunarlíð  [-rldonaeti:?,  -rit-)  f.  den  oprindelige  litterære  Produk- 
tions Tid.  -rjettur  [-rjfhdoQl  m.  oprindelig  Ret.  -ræða  I-rai&a)  f.  ind- 
ledende Tale.   --rænn  l-raidv]  a.  positiv.   - -rödd  I-rot)  f.  (mus.)  Sopran. 

frums  [frvmsl  n.     ■  frum. 

frumsa  (-u,  -ur)  |frvm  sa)  f.  1.  Kodstykke  i  Panden  paa  et  nykastet 
Fol,  som  man  siger  at  Hoppen  sluger,  lige  naar  den  har  folet.  Anses  for 
at  være  et  Kærlighedsmiddel  (ligesom  hos  Romerne)  (jfr.  7ÁÞÍ.  1.  530). 
-n.  Kvie,  som  kælver  for  forste  Gang  (Af.),  -frums  [-frYm  s)  n.  (BH.) 
1.  (bot.)  Blomsterfro.   —  2.  (imndl   Tiende,    -frumsa  [-frYm  sa]  a.    indec. 

1.  f.  kálfur.  Kalv,  der  falder  efter  en  Kvie  og  Ungtyr,  som  aldrig  íðr  har 
kendt  det  andet  Kðn  (jfr.  ^AÞ].  I.  530).   -  t2.  en  Kvies  forste  Kalv. 

frum  saga  (frYm  sa  qaj  f.  Forhistorie,  ældste  Historie,  -sannindi 
(-sanindl)  npl.  Grundsandheder,  Aksiom,  -sannleikur  [-sanlfigoo, 
-lEikag]  m.  (}rundsandhed.  -semja  [-scmjaj  vt.  -  frumrita.  -setning 
[-S£hdniijk]  f.  Grundsætning,  Princip,  -synd  [-slnt]  f.  Arvesynd,  -syni 
[-si  ni)  f.  Originalitet.  Selvegenhed,  -synn  [-sidvj  a.  original,  selvegen. 
-skáld  [-sgautt]  n.  original  Digter,  -skapafiur  [-sgabaöoo,  -sga  paQon] 
a.  skabt  forst  af  alle.  -skeyti  [-sc|ti  dl,  -si|eí  ti)  n.  oprindeligt  Telegram. 
-skilyrSi  |-S'|I  llrSlj  n.  iorsfe  Betingelse,  -skjal  [-si^a /)  n.  Original- 
dokument. -skoBun  [-sgo  3on)  f.  Crundanskuelse.  -skógur  l-sgo"  (q)oi;) 
m,  Ursko^'.  -skóli  [-sgo'll)  m.  Forberedelsesskole.  -skorpa  [-sgooba]  f. 
Urskorpe.  -skrå  [-sgrau  |  f.  Program:  /.  i  lýðveldislega  stefnu  (Fjk.  A. 
90,  5b.).  -smiS  l-smiil  f.  I.  forste  Arbejde:  forste  Forsog  i  n-t:  (Ordspr.) 
flest  f.  stendur  til  bóta  (SchMál.),  forste  Stykke  er  ikke  Mesterstykke,  jfr. 
der  er  ingen  Mester  fodt  el.  Øvelsen  gör  Mesteren.  —  2.  (frumril)  Grund- 
skrift, Original.  -smiBi  [-smi  ðl]  n.  Original  (]Hall.  393).  -smiBur 
[-smföoo)  m.  Skaber,  Opfinder,  -sómi  (-so"-ml|  m.  stor  Ære.  -speki 
[-sbEQi,  -sbrf.i)  f.  Metafysik,  -spekilegur  [-sbeijilciqoo,  -sbcl)!-)  a. 
metafysisk,  -spekingur  (-sbetjirjgoij,  -3be'^ii)goQ)  m.  Metafysiker, 
-stefnulaus  (-sdebnalay:s)  a.  planlas.  -stig  [-sdl  17)  n.  I.  fðrste  Trin : 
j  þessu  trumstigi  er  sellan  ðldungis  sjjlistjeo  tifseining  (TBókm.  XII.  171). 
-  2.  (gramm.)  Positiv,  forste  Grad.  -stofn  [-sdobv]  m.  1.  IffTsti  stafn) 
Moderstamme.  —  2.  forste  Grundlag,  forste  Spire:  F.  þessa  gróðurs  er 
dåinn  út  t  hinu  upprunalega  heimk^'niii  (ÞThFerð.  II.  28).  -strik  [-sdrt  k) 
npl.  Omrids:  gera  f.  i,  omridse,  -sofnufiur  (-söbnoðoo)  m.  Urmenighed, 
forste  Menighed,  -sogn  [-sogv]  f.  Kategori,  -sok  [-sok)  f.  den  oprinde- 
lige Sag;  Hovedsag,  -tak  [-lak]  n.  Princip,  Grundsætning,  -takmark 
[-ta  gmaek,  -la  k-)  n.  oprindeligt  Maal.  -tala  (-ta  la)  f.  I.  Grundtal,  Tal- 
störrelse :  með  aðstod  þessara  taga  og  frumtalna  /arðbrautanna  . .  .  gjetum 
vjer  íundið  bvar  jardstjömumar  og  tunglin  sjeu  i  himingíeimnum  (Urs. 
79).  —  2.  Kardinaltal,  Grundtal ;  Mængdetal :  frumlölumar  S— 20  beygjast 
ekki.  —  j3.  Primtal :  þær  (totur)  .  . .  sem  að  eins  hafa  I  og  sig  sjálfar  að 
mæliíðlum,  eru  nefrtdar  frumtölur  (Hempel   15). 

frumtaskapur  [frVjidasga  bog,  frYm  tasga  poo)  m.  fremfusende,  tol- 
peragtig  Optræden  (=  fruntaskapur), 

frumti  (-a,  -ar)  [frVu  dl,  frYm  ti j  m.  fremfusende,  uforskammet  Per- 
son (=^  fruntij. 

frum  tíB  [frYm  tii)  f.  Urtid,  -fign  [-tigv]  f.  stdrste  Værdighed,  -tign- 
arflokkur  [-tlgnaoflohgoe)  m.  privilegeret  Klasse,  -tól  |-to'  /)  n.  Grund- 
maskine, -tónn  [-to'dv)  m.  (mus.)  Tonika,  -tunga  [-tuijga)  f.  Moder- 
sprog, t-tok  [-to  k]  npl.  Forstegrode:  og  kalli  þessi  brennisteinskaup  ... 
»y   /.  þeirrar  óbala-vörSslu  er  þeir  (Danir)  med  réllu  åitu  (LFR.  IV.  34). 

frumu  fjelag  |frY:mofje:Iai7)  n.  Cellesamfund :  Dýrin  og  jurtimar  eru 
írumufjelög  (LSgr.  '19,  7,  22).  -hyBi  [-hi:Si)  n.  M/"A>'i'>  Cellevæg  (SSt. 
PIt.).  -fiúB  [-hu:a)  f.  Cellemembran,  -kjarni  [-f,ad  ni,  -liardnl)  m.  (sellu- 
kjami)  Cellekærne  (SStPIt.).  -leggur  |-lfg:oe)  m.  Akselcylinder  (ABjSál. 
§  59).  -riki  [-ri:r(i,  -ri:^i]  n.  Cellestat.  -safi  [-sa:vi)  m.  Cellesaft. 

frum  varp  [frYm  vaep]  n.:  f.  e\.  f.  til  laga,  Forslag;  Lovforslag,  Lovud- 
kast,   -varpsgrein    (-vaepsgrEÍ:n)    f.    1.    Paragraf    i    et    (Lov)forslag.    - 

2.  Lovforslag  som  kun  er  een  Paragraf,  -vaxta  [-vay.sda]  a.  indec, 
-vaxti  [-va/.sdt]  a.  tilvoksende,  opvoksende,  lige  voksen,  purung,  -ver 
l-vEr)  m.  a.  fðrste  Ægtemand:  Þal  væri  belur  þú  hefSir  låtizt  iyrir 
þeim  binum  hrausta  kappa.  er  var  i.  minn  (II.  1.78).  -  'b.  fSrste  elskede 
(GTh.  '95,  54).  -vera  (-vt  ra)  f.  fðrste  Væsen,  spec.  i  pi.  Protozoer. 
-verB  [-vEri]  n.  Grundpris,  t-verpli  (-is,  pi.  ds.)  [-vEcbli]  n.  Forslag: 
G/órJf  hann  mikiluxg  I.  til  þi  sliplaSrar  Landcommissionar  (SvPBjP. 
72).  =  -visilegur  (-visllE:qof.)  a.  embryonisk;  (ogs.  i  Alm.)  rudimentær 
Osjs.).  --vfsir  (-vislQ)  m.  Embryon;  (ogs.  i  Alm.)  Rudiment  (]s]5.). 
"-vIsisfræBi  [-vi5isfrai:0i]  f.  Embryologi.  - -vCsisIegur  (-visislE:qoo) 
a.  -  frumvlsitegur.  -vixill  (-vi/sid).)  m.  Primaveksel,  -vottur 
(-vohdoe)  m.  I.  (aðalvotlur)  Hovedvidne.  t2-  (fvrsH  pislarvottur)  forste 
Martyr,    Prolomarlyr.   '-vcgi    (-vai jl)    n.  Molekyle:    NåtturufræSingurinn 


sér  þar  li  náttúrunni)  breyfingar  irumyægjanna  eftir  fostum  logum  (GFHh. 
365).  -vöxtur  (-vðxsdoel  m.  Forstegrode;  forste  Udvikling,  Ungdoms- 
udvikling:  flýlli  frunwexti  sem  framast  málti  (MJ.  V.  187).  -þáttur 
[-þauhdo^]  m.  Element :  Þessir  svo  nefndu  frumþællir  veðurfræðinnar 
(Skírn.  '19,  15).  -þýBing  [-þi  ðiijk)  f.  I.  oprindelig  Betydning.  -  2.  op- 
rindelig Oversættelse.  -þjóB  [-þio-a)  f.  Urfolk,  -þörf  [-þörr]  f.  primi- 
tivt Krav:  fullnægja  einni  af  þeim  frumþörfum,  sem  mennirnir  hafa  sam- 
eiginlegar  dýrunum  (GFHh.  354).  -ögn  |frY:mögv)  f.  Atom,  Grunddel. 
frunsa  (-u,  -ur)  [frYn  sa]  f.  1.  Frynse:    /.  fallega  oHn  OÁGát.   I.  74). 

—  2.  Saar  (med  Skorpe  paa)  el.  Udslæt:  þú  hefur  fjelega  frunsu  å  nafinu, 
det  er  en  kon  Plamase,  du  har  paa  Næsen. 

frunta  legur  (frYv  dale  qog,  frYn  ta-]  a.  fremfusende  og  ubehövlet.  -læfi 
[-Iai:dl,  -lai:tl)  npl.  fremfusende,  tolperagligt  Væsen,  -skapur  [-sga-boQ, 
-sga  poo)  m.  fremfusende  Frækhed,  Tolperagtighed. 

frunti  (-a,  -ar)  [frYv  dl,  frYn  ti]  m.  fremfusende,    raa  Person,    Tolper. 

frúrskák  [íru:()sgau  k)  f.  ■  Dronningeskak  •,  egen  Art  Skakspil,  hvor 
Dronningen  spillede  Hovedrollen  og  blev  forfulgt  efter  visse  Regler; 
kendes  nu  kun  ufuldstændig  (jfr.  ÓDavSk.  286). 

frussa  (a)  (frYs:a]  v.  I.  vi.  sprojte,  spytte  :  f.  ÚI  ur  sjer,  f.  framan  i  e-n.  — 
2.  vi.  og  vrefl.  frussasl,  spTÖ\tei:  það  frussaði e\.  frussaHisl  inn  á  bátinn  iVf.). 

frusum  [frY:som]  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  frjósa. 

fræ  (-S,  pi.  ds.)  [frai:]  n.  (bol.)  Fro  (semen).  -belgur  [-bElgot>)  m. 
(bot.)  Frobælg.  -blaB  (-bla  3)  n.  (bot.)  Frugtblad  (carpophyllum).  -budda 
l-bYda)  f.  (LFR.  X.  203)  -=  fræva. 

fræBa  (di)  (frai:ða,  fraid;l)  vt.  1.  belære,  lære:  f.  e-n  um  e-8;  —  f.  e-n  á 
e-u.  meddele  en  n-t :  hver  hefur  frætt  þig  å  þvi,  hvor  har  du  din  Viden  fra  ? 

—  2.  refl.  frsedasl,  belæres  om,  lære  n-t;  i.  um  e-8,  faa  Oplysninger  om  n-t. 
fræða  gyBja  [frai:5aijl0)a]  f.  Muse.  -hrollur  (-hrodloe)  ra.  Eksamens- 
feber,  -kver  [-kve:r)  n.  Katekismus,  Lærebog. 

frzBandi  (-a,  -endur)  [frai:Sandl,  -Endoc]  m.,  fræfiari  (-a,  -ar) 
[frai:Bari]  m.  Lærer.  Mentor,  Manuduktør:  fékk  hann  sér  nu  fræiara  til 
laga  yfirbeyrslu  (EspS.  21). 

-fræBasyrpa  [frai:0a5ii>  ba)  f.  Konversationsleksikon  (Eimr.  XII.  27). 

fræBi  [frai:Ol]  I.  f.  indec.  Lærdom,  Kundskab,  Lære,  Videnskab;  jfr. 
gugfr-rti,  lågfræli,  milfræli,  eðlisfræði.  —  II.  npl.  frsSi:  \,  Viden,  Kund- 
skaber i  Alm.,  is.  i  Historie  el.  Folklore  :  vel  ad  s/er  i  fornum  fræðum,  godt 
inde  i  Oldkyndighed.  —  2.  (töfrafræði)  Trolddomskunst.  —  3.  spec.  fræSin, 
Luthers  lille  Katekismus,  Katekismus  fræli  Lúlers  hin  minni.  *-bald- 
ur  (-bal  dot")  m.  lærd:  /.  ^innar  .Mar  (M].  V.  181).  -blaB  {■hU:S\  n. 
belærende  Dag-  el.  Ugeblad,  -bækur  |-bai:gao,  -bai:kQ(>)  fpl.  instruktive 
Boger,  belærende  Boger,  videnskabelige  Boger,  -fifl  (-fib ).]  n.  litterær 
Taabe.  -fysi  (-ii:sl)  f.  Lærvillighed,  Lærelyst,  -grein  (-grfi:n)  f.  Vidcn- 
skabsgren.  Videnskab,  Undervisningsfag,  -kenning  [-^pn  ii)k)  f.  Teori;  um 
eSli  norðurljósa  hafa  margar  gelgátur  og  fræðikenningar  skapast  (ÞThLýs. 
II.  365).  -kerfi  l-itr  vi)  n.  videnskabeligt  System,  System.  -kveBskapur 
(-kvtO  sgaboy,  -sgapoc)  m.  didaktisk  Poesi,  -lega  |-li  qa]  adv.  teorelisk. 
-IjóB  (-ljo":í)  npl.  Læredigte.  -mafiur  )-ma:öon)  m.  lærd  Mand,  lærd, 
Videnskabsmand.  --móBir  (-mo";Oli.')  i.  Opdragerinde,  Læremoder. 
-nåm  (-nau:ml  n.  Studium,  Sluderinger,  Lære.  -  -nemandi  (-nE:mandj] 
m.  studerende. 

fræfiing   (-ar)  [irai:6ii]k,  -iijgaQJ  f.   Belæring,   Opbyggelse,   Oplysning. 

-fræBingur  (-s,  -ar)  [frai:Bii)gog,  -iiis)  m.  i  Sms.,  f.  Eks.  berg- 
fræðingur,  málfrædingur. 

tfræBi  næmi  [frai:8lnai:ml)  n.  -^  fræBinám.  -orB  (-ori)  n.  teknisk 
Udtryk,  -setning  (-sehdniijk)  f.  Læresætning,  Teorem,  -stofnun  (-sdobn- 
on)  f.  Undervisningsanstalt.  °-vit  |-vl:t)  n.  Teori  (mods.  Praksis).  ° -vits- 
maBur  |-vil5ma:Bo())  m.  Teoretiker.  °  -þekking  (-þchf/ÍQk)  f.:  f.  og 
framkvæmd.  Teori  og  Praksis  (Jsjs.). 

frædreif  (frai:drfi f)  f.  Drys  af  Fro,  Frodrys. 

fræSsIa  (-u)  (fraiO  sla)  f.  Undervisning,  Belæring. 

fræBslu  gagn  [fraiO  slogagv)  n.  Undervisningsmiddel.  -hjeraS  [-f|f:r- 
ai)  n.  Undcrvisningsdislrikt.  --legur  [-If  qop)  a.  pædagogisk  (]f>ork.). 
o-Iisf  [-list]  f.  Pædagogik,  -log  [-M-.q]  npl.  Undervisningslov.  -mål 
[-mau:/)  npl.  Undervisningsanliggende,  Undervisningsvæsen.  -málasljóri 
(-maulasdio":rl)  m.  Undervisningsinspektor.  -meBal  (-mc:Oa/)  n.  Under- 
visningsmiddel, -nefnd  l-nEmt)  f.  Undervisningskommission.  -samþykt 
l-samþlzt)  f.  Vedtægt  om  Undervisning,  -skylda  (-sl)ll  da)  f.  Under- 
visningspligt. 

frægB  (-ar)  [fraiq  i,  fraig  þ)  f.  Ære,  Berðmmelse,  Ry:  /.  og  frami;  — 
þaB  er  honum  til  lllillar  frægSar,  det  har  han  ikke  stor  Ære  af;  (Ordspr.) 
e^ki  er  f.  mikil  ad  fella  bjúgan,  det  tjæner  ingen  til  Ære  at  fælde  den  svage. 

frægBar  fullur  (fraiq  BaefYdloo,  fraig  8a()-)  a.  ærefuld,  berftmt,  be- 
römraelíg.  -for  [-fö:r]  f.  berömmelig  Rejse  el.  Togt:  fara  f.  -laus  (-r-löys| 
a,  uden  Berömmelse,  unavnkyndig.  -longun  (-löyq-gon)  f.  Æresdrift. 
-samlegur  (-(j-sam  lEqoo)  a.  berömmelig.  -skeiB  (-sr|ci:ð)  n.  Glanspe- 
riode, -smár  (-smau:r)  a.  uberömmelig.  -verk  (-r-vcok)  n.  Hellegær- 
ning,  berömmelig  Gærning. 

frægBauBugur  [fraiq  ÐöyÐoqoQ,  fraig-Ð-]  a.  ærerig,  berðmt. 

fraegeldingur  (frai:ijEldil)go(;)  m.  Væder,  hvis  ene  Testikel  ikke  har 
•  kunnet  fjærnes,  fordi  den  ikke  er  trængt  ned  i  Pungen  (SI.,  Af.). 

frægilegur  [frai:i(llE  qoo)  a.  berðmmelig,  priselig;   —  adv.  -lega. 

frægja  (Bi)  (frai:ja]  vt.  1.  (gera  frægan)  göre  berömt.  -  2.  (lofa)  prise. 

frægur  (frai:qor>)  a.,  comp.  tfrægri,  frægari  (fraiq  ri,  frai:qarl), 
superl.  tfrzgstur,  frzgastur  (frai/,  sdoOi  frai:qasdac)  berðmt. 

fræ  hylki  (frai:hi).gi,  -hll^l)  n.  Frabælg  (Jsjs.),  (å  bårgrasi)  Knevel, 
-hyrna   [-hl(r)dna)  f.  (bot.)  Hönsetarm  (cerastium).    -hirsla  (-hl((!)sla)  f. 

29 


fræhvUa 


^26  Mkki 


(perisperium). 


■hvita  l-xwi  da,  -k 


berömmelig: 


vita]  f. 
frækiieg  for.  — 


(bot.)  Frogemme,  Froh 
(bot.)  Frohvide  (albumen). 

frækilcgur    |frai;rjilEqoo 
2.    -  frækinn. 

fræUinn    [frai:gir!,  fraiiiln)  a.  stærk  og  smidig. 

frækleik!  IfraihgleiQl,  frai:kleif,l,  frai:g-l  m.,  -leihur  l-lcigoe,  -Irikog] 
m.  1.  Styrke  og  Smidighed.  —  2.  berömmelig  Bedrift:  þaS  er  litill  f.  (det 
er  ikke  n-n  stor  Kunst)  3d  iella  gamlan  mann. 
frækn  Ifraihkv]  a.        frækinn. 
frækni  (fraibgnl]  f.     -  frækleiki  1. 

frækn  legur  Ifraihgnlcqoel  a.  ^  frækilegur.  -leiki  (-leifjl,  -kiSl)  m., 
-leikur  l-Ieigon,  -IcikoQ]  m.  =  frækleiki. 

fræ  korn  |frai:ko(r)dv)  n.  Fro,  Frokorn.  -leg  [-IeíI  n.  (bot.)  Fro- 
gemme,  -loöna  l-loðna]  f.  Frould.  °-munni  l-mYnl)  m.  (bot.)  (LFR. 
X.  203)  =-:  fræni,  Ar.  -mæður  1-mai  5oq1  tpl.  Planter,  som  frembringer 
moden  Frugt,  navnlig  anvendt  om  Kaalarter. 

frænda  dauði  [frain  dadöy:ðll  m.  Frænders,  Slægtningers  Dod.  -drap 
|-drau:pl  n.  Frændemord. 
frændafli  (frain  dabll]  m.  mægtige  Slægtninger;  Slægtningers  Bistand. 
frænda  hagar  [frain  dahaiqae)  mpl.  Hjemstavn:  snúa  þeir  aptr  til 
frændahaga  (Odds.  11.  3.  24).  -lið  1-11:3]  n.  Slægtninger.  -skömm 
1-sgöm  1  f.  1.  en  ussel  el.  meget  ringe  Slægtning.  -  2.  en  for  Slægten 
vanærende  Handling. 

frændbálkur   [frain  lbaui.goo,    -baulkoel    m.    Stamme,    Klan:    suo  hver 
f.   hjålpi  aðrum    (11.  I.  41).    -bundinn    [-bYndlnJ  a.  beslægtet:    erum  við 
góðkunnug   og  frændbiináin  hi'Ort  öðrii  (Eimr.  X.   129).    -bætur  |-bai  doo, 
-bai  too]  fpl.   Frændebod. 
frænderni  [fraindErni)  n.  ^  frændscmi. 
frænd  fylginn    [fraintfllijlnl   a.    nepotisk. 
.Ulhagar,    Hjemstavn.    -hoUur  (-(h)odloaj  a 
l.(h)o(r)dvl   n.   (mat.)  Supplementvinkel  (ODanFlitm.). 
frændi    (-a,  -ur)  (frain  dl]  m.    Slægtning,  Frænde: 
cru  frændum  verstir,  Frænde  er  Frænde  værst. 

frændytinn  (frain  di  din,  -i  tin]  a.  =  frændfylginn. 
frændka  (-u,  -ur)  (fraiti  ga,  fraii)  ka]  f.  =  frænka. 
frænd  kona  (frain  tkona]  f.  kvindelig  Slægtning,  Frænke.  -laus  (-d-löys] 
a.  frændelos,  uden  Slægt,  -leifö  (-kiva,  -leibþl  f.  Arv,  is.  en  Ejendom,  der  til- 
falder en  efter  en  Slægtning,  -lið  [-Uð]  n.  Slægt,  -margur  (-margoei  a.  = 
frændrikur.  -mær  1-mair]  f.  Frænke,  ung  (og  ugift)  kvindelig  Slægtning. 
-rikur  (-ri  goo,  -rikoo]  a.  som  har  talrige  Slægtninger.  -rækinn  (-rai  qin, 
-rai  f.liil  a.  pietetsfuld,  kærlig  mod  sine  Slægtninger:  (Ordspr.)  ekkierijandinn 
f.  (O].),    Frændskab   agter  Fanden  ej.    -rækni  l-raihgnl)  f.  indec.  Pietet, 
Kærlighcdsfuldhcd  mod  Slægtninger.  -samlega  (-t-samlf  qa]  adv.  som  det 
sommer  sig  for  el.  kan  ventes  af  Slægtninger.   -semi  |-SEml]  f.  Slægtskab, 
Frændskab.  -semisfylgi  (-SEmlsfll  Ql]  n.  Nepotisme,  Frændebegunstigelse. 
-semisspell,  -semisspjoll  (-sEmlsbed  /.,  -sbjodX]  npl.  legemlig  Omgang 
mellem  for  nær  beslægtede.  Blodskam,  -skifti  [-sQlfdl]  npl.  Frændeskiftc. 
-stúlka  (-sduJ.ga,  -sdulka]  f.  yngre  kvindelig  Slægtning,  -sveinn  (-svfidv] 
m.  ung  (mandlig)  Slægtning,  -sveit  (-sveí  t]  f.  Frændeskare,  Slægt,  Slægt- 
ninger. -þjóö  (-þio"3]  f.  beslægtet  Folk. 
fræni  (-is,  pi.  ds.)  (frai:nll  n.  (bot.)  Ar,   Stovfang  (stigma). 
'  fræningur  (-s,  -ar)  (frai:ningoel  m.  Slange  (Milt.  245). 

-ur)    (fraiil-ga,    fraiijka]    f.   kvindelig   Slægtning    i   Alm., 
Tante  osv. 

i;no"hdoQ]  a.  spraglet,  med  smaa  Stænk:  frænott  kýr(M.). 
ael  fpl.  smaa  Stænk  el.  Pletter  (Af.). 
lfrai:plövdoo,     -plöntoe)     fpl.     (blómplönlur)     Froplanter 
toel 


-hagar   (-(h)a  qafi]    mpl.   = 
=  frændrækinn.    "  -horn 


(Ordspr.)  frændiiT 


frænka    (- 

Frænke,  Kusine 

frænóttur  (fr 

frænur  (frai: 

fræ  plöntur 
(SStPlt.).    -reitur    [-rsi  doo,    - 
-setningur    l-schdniljgoe)    m.  1 
dække,    -skum    (-sgY(r)dvl    f. 
-slietta  (-slJEhdal  f.  Froslette. 
Plt.).  -strcngur  j-sdrEÍrjgos) 


(EÓlLach.   14)  =  sáSreitur 

-rosaaning.  -skyla  (-Sljiia)  f.  (bot.)  Fro- 
(bot.)  Froskal  (integumentum  seminis). 
spretta  (-sbrEhda)  f.  Fioels  Spiren  (SSt. 


(bot.)  Frostræng  (funiculus).  -sæti 


idi, 


saitl]  n.  (bot.)  Froslol.  -u!I  (-YdJ.)  f.  (bot.)  Frould  (desma). 

l.fræva  (-u,  -ur)  (frai:va]  f.  (bot.)  Stovvej,  Pistil  (pistillum). 

2.  fræva  (a)  [frai:val  vt.  befrugte  ;  —  refl.  frævast,  befrugtes,  frugtbargbres. 

frævan  (-ar,  -ir)  (frai:vanl  f.  (bot.)  =^  frævun. 

frævatekja    Ífrai:vatE:i)a,    -tE:f,a]    f.    Froavling,    Frohostning  (BArn.  35). 

frævill  (-ils,  -lar)  (frai:vld/.,  -Ils,  fraib  lao)  m.  (bot.)  Stovdrager  (stamen). 

fræ  visir  lfrai:vi  slo]  m.  (bot.)  Froanlæg,  'Æg^  (Kðlpin  Ravn  19).  -viss 
(-vis)  a.  (bot.)  froægte  (Kolpin  Ravn  57). 

frævun    (-ar,  -anir)    (frai:von,  -anlgl  f.  (bot.)  Bestovning  (pollinatio). 

fræ  vængur  (irai:vaingoQl  m.  (bot.)  Frovinge,  -þel  (-þeVl  n.  (bot.)  Frould. 

frökk  [fröhk]  fem.  af  frakkur. 

frömuður  (-s,  -ir  el.  framaöar,  framaöir)  (frö;moi5oQ,  fra:maöaol 
m.  Befordrer. 

fú  (fu:|  interj.  puh ! 

fúa  dy  (fu:adi:l  n.  raadden  Sump.  -fleyta  (-fkuda,  -flEÍ:tal  í.  raaddent 
Skib.  -fI6i  (-flo»:ll  m.  Mose  med  los  og  sur  Jordbund,  -gjarn  [-Qardv, 
-rjadv]  a.  tilböjelig  til  at  raadne.  -kaun  [-köy;r!l  n.  gangrænost  Saar  med 
Skorpe  (LFR.  X.  21).  -kendur  [-isn  doe]  a.  raadden,  muggen:  -  ogs. 
overf.:  eru  åstæBur  hans  heldiir  fiiakendar  (Alþ.  Ml,  B.  57).  -mýri 
(-mi:rll  f.  sid,  sur  Mose.  -móar  (-mo»:aol  mpl.  surt,  ujævnt  Land  (ÞTh. 
Lys.  I.  190).  -mold  (-mol  t]  f.  sur  ]ord.  -rass  (-ras]  m.  raaddent  Sted 
(Sled  hvor  alting  er  raaddent  el.  raadner):  það  fúnar  all  i  þessum  fúarassi. 
-samur  (-samoel  a.  tilböjelig  til  at  raadne:  hjer  er  svo  Kasamt.  -sår 
(-sau;rl    n.    gangrænost   Saar  (Kip.   111.  131).    -spyta    (-sbi:da,  -sbi:tal  t. 


raadden  Pind.  -spoHi  (-sbohdlj  m.  raadden  Stump  Tov.  -sprek  l-sbrE:kl 
n.  raadden  Pind,  Troske:  Gegnt  rið  fornu  fiiasprekin  I  frjåvir  hvistir  risa 
hått  (Eimr.  VIII.  106).  -varinn  (-va:rlnl  a.  imprægneret. 

fuö    (-ar,  -ir)    (fv:«]   f.,    fuöa  (-u,  -ur)  (fY:Bal  f.  Hundyrenes  Kbns- 
dele,  Fitte,  ogs.  det  kvindelige  Lem. 

fuöla  (a)  (fYðla]  vt=kuðla,  völla;  fuðlaðu  hei'inu  saman!  í.saman  íati. 
fuðra  (a)  (fYð  ra]  vi.  blusse  op;  f.  upp,  blusse  op,  brænde  hurtig: 
írerum  slétlum  f.  á  (slaar  Gnister)  i  fjaSurléttir  meiðar  (StStAndv.  11.93). 
fuOryskill  (fYSrlsQIdX)  m.  (zool.)  en  arktisk  Ulkefisk  (icelus  bicornis). 
fuöryttumáf  (fY5  rlhdomau;tl  n.  i  ældre  isl.  Skakspil  en  Art  haanlig 
Mat,  nu  ukendt  (CIDavSk.  292). 
fuður  (fY:SoQl  n.  — fum;  cf/ir /ap/ og- /am/ Off  fuii/r  (StStAndv.  1 1.  154). 
fugga  (-u)  (fYg;a)  f.  Skimmel. 
fuggulykt  (fYg:oll/.  t]  i.  skimlet  Lugt. 

fugl  (-S,  -ar)  (fYg /.,  fYq  Is,  fYg  lag)  m.  1.  Fugl:  (Ordspr.)  skjåta 
verðitr  lil  fugls,  áður  íái,  man  skal  ikke  sælge  Skindet,  for  Björnen  er 
flaaet;  hverjum  þykir  sinn  f.  fagur,  enhver  mener  hans  Ugle  er  en  Falk. 
-  2.  coll.:  Sofugle  (paa  Fuglebjærge):  miklð  (lílíðj  af  fugli.  -  3.  overf. 
om  Personer;  a.  (löjerlig)  Fyr:  Æ,  miklir  blessaðir  fuglar  eru  þessir  lærBii 
menn  (Eimr.  Il  I.  229).  -  b.  som  Kæleord  :  min  Ven,  min  Due  (]AÞj.  1 .  549).  - 
4.  det  mandlige  Lem  :  (vulg.):  vera  mikið  fyrir  fuglinn,  være  meget  erotisk  anlagt. 
fugla  (fYg  la)  vt.  forfore  (en  Kvinde)  (ÓDav.). 

tugia  ástir  (fYg  laaus  dlo]  fpl.  saal.  kalder  ÓDav.  en  Gifteleg,  hvor  en 
Frier  sporger  Pigen,  om  hun  vil  ægte  den  og  den  Fugl  (ÓDavVik.  121). 
-baun  (-böy:n|  f.  Kikerært  (cicer  arietinum)  (11.  II.  27).  -byssa  |-bls;a] 
t.  Fuglebosse.  -bjarg  (-bjar  k]  n.  Fugleklippe,  -bur  |-bu:rl  n.  Fuglebur. 
-dcig  \dti:q]  n.  Stoppedej.  -drap  (-drau:pl  n.  Fuglefangst,  -eldi  (-el  dl] 
n.  Fjerkræavl.  -ertur  (-Eg  dog)  fpl.  (bot.)  gul  Fladbælg  (lathyrus  pratensis). 
-fiöur  I-ft:ðogl  n.  coll.  Fuglefjer. 
fuglafli   (fYglabll)   m.   Fuglefangst. 

fugla  fræði  (fYg  lafrai:öll  f.  Ornitologi,  -fræðingur  (-frai:öiijgoQl  m. 
Ornitolog,  -garg  (-gar  k]  n.  Fugleskrig,  -ger  (-(íE:rl  n.  stor  Flok  Fugle, 
Fuglevrimmel,  -geta  (-qt:da,  -(jE:ta]  f.  fuglaleikur.  -grås  (-grats)  n. 
(Rang.,  Sch.)  ^-  umfeSmingsgras.  -hilla  (-hid  la]  f.  smal  Afsats  i  et 
Fuglebjærg.  -hirs  (-hig  s]  n.  Fuglebur  (los.),  -hræöa  l-hgai:5al  f.  Fugle- 
skræmsel, Ræde.  -högl  (-hög  /.]  npl.  Fuglehagl.  -jul  (-jY:/]  n.  Fugle- 
baad  (Baad,  der  benyttes  ved  Fugiefangst)  (Vestm.).  -kippa  (-^Ihba] 
f.  Knippe  el.  Bundt  af  dræbte  Fugle,  -kjöt  (-f;ö:t]  n.  Fuglekod.  -kliöur 
(-klI:ðog]  m.  Fuglekvidder,  -kóngur  [-ko"i)  gog]  m.  Fuglekonge,  -kvak 
|-kva:k)  n.  =  fuglakliSur.  -leikur  (-lEÍ:gog,  -lEÍ:kog]  m.  Fugle- 
legs  en  af  Deltagerne  er  Konge  el.  Fuglchandler  for  de  andre  Fugle,  der 
faar  Navne:  en  fremmed  (aðkomumaður)  el.  Tæger  (veiðimaðiir)  anmoder 
Kongen  om  en  Fugl;  han  skal  saa  faa  den,  hvis  Navn  han  gætter,  og  skal 
indhente  den  i  Lob  (ÓDavSk.  115-116).  -lim  (-li:m]  n.  Fuglelim:  (Talcm.) 
hafa  f.  á  fingrum  sjer  ^-  hafa  langa(r)  (el.  ellefu)  fingur  með  einum  oh 
löngum  (Málshb.),  være  langfingret,  -lus  (-lu:5]  f.  Fuglelus  (mallophaga 
og  andre  Arter).  -maBur  (-ma:3oo]  m.  Fuglefænger,  -mål  (-mau:/)  n. 
I.  Imil  fugla)  Fuglesprog.  —  2.  (golfranska)  Kaudervælsk,  Malabarisk. 
-net  (-nF:t]  n.  Fuglenæt. 
fuglari  (-a,  -ar)  (fYg  larl]  m.  Fuglefænger. 

fugla  rækt  (fYg  larai/.  t]  f.  Fjerkræavl.  -sali  (-sa:lll  m.  Fuglehandler. 
-skella  (-srjEd  la)  f.  Fugleskralde.  -slog  (-slo:?]  npl.  en  Slags  Agn,  som 
faas  i  Drangei':  þeirrar  beilu,  er  þar  fæst  If.)  (Stj.  '91,  B.  52).  -smolt 
I-smo).t]  n.  Fuglefedt.  -snara  (-5na:ra]  f.  Done.  -spámaBur  (-sbau:- 
maOog]  m.  Fuglespaamand,  Augur.  -söngur  (-söyrjgog]  m.  Fuglesang. 
-tekja  (-tE:ga,  -tE:f,a]  f.  Fuglefangst  (som  Indtægtskilde),  -trje  (-trJF:]  n. 
Pinde  (i  et  Bur),  -tungur  (-tun  gon)  fpl.  1.  selgresi.  -  2.  (BreiSf., 
pop.)  kaltartunga.  -vciðasamþykt  (-veí  Oasam  þl/.t]  f.  Vedtægt  an- 
gaaende  Fugiefangst.  -véiSi  (-v£Í:Oll  f.  Fuglejagt.  Fuglefangst,  -vindur 
(-vin  dog]  m.  passende  stærk  Vind  til  Fuglefangst  (Vestm.). 

fugl  berg  (fYgVbErk]  n.  -=  fuglabjarg.  -fræðingur  [-?.-frai  ðÍ!]goQl  m. 
Ornitolog,  -hamur  l-(h)a  mog]  m.  =  fuglshamur.  -heill  (-(hJEÍdJ.)  f. 
Fuglevarsel,  -kvak  (-kva  k]  n.  Fuglekvidder,  -mcis  (-l-mEÍs]  m.  Hække- 
bur.  -mynd  [-mlnt]  f.  kunstig  Fugl  (]SVb.  89). 

fugls  blundur  (fYqlsblYndogl  m.  et  Øjebliks  Sövn :  Hann  hafBi  venð 
allra  manna  suefnljetlaslur  .  .  .  varia  þurft  nema  fugls-blund  (]TrHeiB.  IV. 
67).  -bringa  (-briijga]  f.  Fuglebryst;  (Talem.)  hann  er  farinn  að  skjåta  i 
fuglsbringu  (SI.),  hann  er  ordinn  hvitur  i  fuglsbringu  (BreiOd.,  el.  hvitur 
i  föll,  Hf.),  Bolgerne  er  begyndt  at  faa  hvide  Skumtoppe  (ved  stiv  Kuling 
paa  Soen),  -goggur  (-gog  og]  m.  Fuglegab.  -hamur  (-(h)a  mog)  m.  1.  /.i 
fugli)  Fugleham.  -  2.  fa  manni)  Gaasehud.  -haus  (-(h)öy  s]  m.  Fuglehoved. 
fugl  spå  (fYg  /.sbau  ]  f.  Spaadoim  af  Fuglenes  Flugt,  -spámaður  (-sbau  - 
maBoo]  m.  =  fuglaspámaBur. 
fuglsrödd  (fYq  Isröt]  f.  Fuglestemme. 

fugl  timi  (fyg  /.ti  ml]  m.  (Fugle-jFangsttid.  -ver  (-I-ve  g]  n.  Rugeplads, 
Fuglevær.  -þúfa  (-X-þu  va]  f.  Tue,  hvor  Fugle  plejer  at  sidde. 

fugt  (-s)  (fY/.  t]n.  (f.  BH.)  1.  a.  (þefur)  Lugt  (BH.);  (odaunn)  Stank  (BreiBd.). 
-  b.  (i  hei-i)  Mug(gcnhed)  i  Ho.  -  2.  (små  úrkomal  mindre  Sne  el.  Regnbyge. 
fugta   (a)    (fYy.da)  vi.:  þaB  er  farIB  aB  f.  tir  homim,   det  er  begyndt  at 
sne  (el.  regne)  lidt  (Am.). 
fúi  (-a)  (fu;l]  m.  Raaddenhed,  Forraadnelse. 
fliinn  (fu:In]  a.  raadden. 

fúki  (-a)  (fu:rjl,  fu:%I]  m.  1.  (ådaunn)  Stank.  --  2.  lum  hey)  muggent  Ho. 
fúkyrBi  (fu:gIrBl,  fu:k-)  npl.  Skældsord. 
fúkkalykt  (fuhgalT/.t]  f.  muggen  Lugt. 
fúkki  (-a)  (fuhgi,  fuhga]  m.  =  fúki. 


fukun 


fullprófaöu 


fukum  (fV:gom,  fV:konf]   I.  p.  pi.  imp.  ind.  af  fjúka. 

fúU  (a  el.  di  (BH.))  tfu:lal  v.  1.  vi.  a.  ivera  fiill)  gnave,  brumme.  -  b. 
Ít'er3  fýluleguri  vise  gnavne  Miner.  —  2.  vi.  fgabba)  fore  bag  Lyset,  narre. 

ful  drumbur  [iuldrYmboel  m.  Tværdriver,  en  ordknap  og  vranten 
Person,  -egg  (l"u;Isk]  n.  raaddent  Æg;  Vindæg. 

fúlga  (-U,  -ur)  [ful  ga]  f.    1.  Sum,  Bunke  Penge:  þetu  er  dålagleg  /.; 

—  tiún  i'issí  þá,  að  ktstan  ge}'mdi  rahverða  íúígu  af  spesium  (JTrHeilV. 
IV.  181).  —  2.  Bunke,  Stak;  Þi  selli  Biðm  á  Valnsenda  laugardagshef- 
skapinn  t  iúlgur.  Þær  iroru  þrjar  og  ekki  miklar  að  fyrirferð  (GFrAtt.  140— 
141).  —  3,  (meðgjöfj  Alimentationsbidrag,  Underholdsbidrag,  Forsorgelse; 
Låg  um  sveitarstyrk  og  íúlgu  (Stj.  '87,  A.  98). 

fúlgra  (a)  (fulgra]  vt.  med  dat.  mishandle  (et  Barn). 

fulhnúa  (fvl  hvu  a]  vt.  kramme  (|fr.  fuSla):  það  er  t'on,  að  dúkurmn  sje 
kuúlaður,  stelpan  var  all  af  að  i.  hann  (Arn.). 

ful  hundur  [fu;!.(h)YndoQ)  m.  li spilum)  Fem  (i  Kort),  deraf  i  Alm.;  daarligl 
Kort.  t-indi  (fu;llndll  npl.  Stank.   -yr6i  (-IrOlj  npl.  grove  Ord,  Skældsord. 

1.  full  (-S,  pi.  ds.)  [ÍYd?..  fvl  s]  n.  Minde,  Skaal ;  drekka  f.  e-s,  drikke 
ens  Skaal. 

2.  full-  [fvd).-,  fvdl-l  præf.  i  Sms.  =  dansk  -fuld',  el.  overf.;  dels  = 
^tilstrækkelig-,  -nok^  (ofte  med  Bibetydning  af  -mere  end  nok-)  —  dels 
forstærkende  —   -meget-,  -i  höj  Grad-. 

full  IfudX,  f.  fu;/,  n.  fuX  t)  a.  1.  raadden,  stinkende:  full  i/aln,  egg.  - 
2.  fi  vondu  skapi/  gnaven,  vranten ;  vera  f.,  være  i  daarligt  Humor,  i  daarligt 
Lune.  —  3*  (um  veður)  modbydelig,  fuld  af  Slud  og  Blæst ;  bann  er  f. 
núna.  —  4.  fuld,  ram  (rimeligvis  Forvanskning  af  dansk:  -fuld-  i  Forb. 
som;  -min  fuldeste  Overbevisning-);  m/Vr  er  fulasta  alvara,  det  er  mit 
ramme  Alvor  ;  það  var  þeirra  fyllsla  og  fulasta  sannfxring  (ÞThLfr.  II.  29). 

full  aldra  (fvd  laldra]  a.  indec.  1.  Ifullvaxinn)  fuldvoksen.  -  2.  (full- 
burdaj  fuldbaaren  (om  et  Fosler);  Þa5  fæddist  fullaldra  (ITrSk.  I.  157). 
-isett  (-auschll  an.  fuldbesat  (]At>j.  I.  205).  -bakaour  I-/-ba  gaOoo, 
-ba  kaðo(j|  a.  fuldbacjl.  -býli  |-bi  ll|  n.  tilstrækkeligt  Forraad  el.  Besæt- 
ning paa  en  Gaard.  -bjartur  (-biaodoi>)  a.  fuldkommen  lys.  •boöinn 
[-boölnj  a.  1.  værdig,  god  nok  til;  þóktist  hvergi  vita  þann  ntann,  seni 
lienni  væri  f.  (JAÞj.  11.  482).  -  2.  n.  fullboSið,  i  visse  Talem.;  e-m  er 
futlboðið  i  e-u,  n-t  er  et  passende  Tilbud  for  en ;  nu  var  mjer  fuUboðið, 
nu  havde  jeg  faaet  nok,  nu  brast  min  Taalmodighed.  t-boröa  (-borða)  a. 
indec.  (om  Skibe)  med  fuld  Hojde  paa  Siderne,  -borgaöur  [-borgaðooj  a. 
fuldt  betalt;  fullborguð  sending^  (ogs.)  helt  frigjort  Forsendelse,  -bi^ndur 
(-brindoc)  a.  tilstrækkelig  skærpet;  (overf.)  noksom  indskærpet,  -brotinn 
i-brodln,  -brolIn|  a.  fuldgæret:  /.  áburður.  -búinn  |-bu  In)  a.  I.  (að 
iullu  tilbúinn)  fuldstændig  rede.  —  2.  isem  hefur  aS  fullu  lokið  e-u}  fuld- 
stændig færdig.  —  3.  fad  fullu  viðbúinn)  fuldstændig  forberedt,  -buroa 
l-bvröal  a.  indec.  1.  som  har  fulde  Kræfter;  f.  maåur.  —  2.  fuldbaaren; 
/.  6arn.  -devja  (-d£Íja]  vi.  do  til  fulde,  -deila  (-dri  la)  vt.  (mat.)  gaa 
op  i ;  2  /.  otium  iofnum  tolum ;  ollum  jofnuni  tötum  må  f.  (er  delelige) 
með  2  (SAG.  IV.),  -ditnmur  |-dlm  ouj  a.  temmelig  mork,  fuldkommen 
mork.  -dVr  |-di  r]  a.  lovlig  dyr,  fordyr,  f-etla  [-l-ebla]  vt.  paastaa,  forsikre. 

fúllegur  |ful  leqecJ  a.  vranten. 

full  eign  jfYd  Icigv]  f.  fuldstændig  Besiddelse,  i-iksi  |-?.-fausi)  vrefl. 
være  vanskeligt  nok ;  mJer  ful/fæst  að  komast  ad  þessu^  þótt  jeg  sje  et  ad 
grenslast  eftir  meiru  (Sch.).  -fastlega  (-fasdleqa)  adv.  meget  fast,  meget 
kraftig,  -fengi  (-feiqfjl)  n.  hvad  der  er  nok  el.  tilstrækkeligt,  -fengið 
l-fEÍljgiai  an.;  e-m  er  e-ð  f.,  en  har  nok  at  bestille  med  n-t  (jApj.  I.  520). 
-fengilegur  [-ÍEÍi]QilE;qooJ  a.  fuldkommen;  tilstrækkelig,  t-fengur 
f-ieii]gøQ]  m.  tilstrækkelig  Fordel,  -ferma  (-fcrma)  vt.  lade  fuldstændig. 
-fermi  (-fermij  n.  fuld  Last.  -friskur  (-frisgoo]  a.  =  fullfær2.  -fritt 
I-frlhl)  an.;  e-m  er  f.  fyn'r  e-m,  man  har  Ro  for  en,  er  ganske  uforstyrret  af 
en.  -frófiur  (-frooOee)  a.  i  Besiddelse  af  tilstrækkelig  (fuldstændig)  Kund- 
skab, -frækn  [-fraihkv)  a.  tilstrækkelig  el.  meget  stærk  og  smidig,  -fus 
|-fus|  a.  meget  villig,  -fzr  [-lai  r|  a.  I.  fuldkommen  i  Stand  til:  hann 
er  f,  til  þess ;  —  þegar  bann  er  ordinn  f.  i  malinu,  naar  han  behersker 
Sproget.  —  2.  kraftig ;  Mefir  ydur  ekki  komid  þad  til  hugar,  ad  Aemj  i 
stofunni  fyrir  framan  eru  tveir  fullfærir  rnenn  -  og  ad  stiginn  hérna  .  .  . 
er  hår  og  brattur  (EKvOf.  158-159).  t-færa  [-fai  raj  vt.  bevise,  -gamall 
[-/-ga'mad>.]  a.  1.  fnógu  gamall)  gammel  nok.  —  2.  leldgatnall)  meget  gam- 
mel. —  3.  hf  gamall,  helst  til  of  gamall)  for  gammel,  lovlig  gammel. 
-ger  (-<ier|  a.  fuldstændig,  fuldkommen,  færdiglavet,  -gera  (-i|eTa|  vi. 
fuldende,  fuldføre,  -gervi  [-((ervtj  n.  Fuldkommenhed;  Landsmenn  kunna 
mårg  handverk,  en  eru  lilt  á  vegi  til  fullgervis  i  neinu  (Odds.  2.  3.  247). 
-gilda  [-r,ilda)  vt.  1.  autorisere,  lovhjemle;  f.  bak.  -  2.  (f.  samning) 
ratificere  (en  Traktat),  -gildi  |-(jlldl|  n.  Fuldgyldighed,  -gilding  j-fjlld- 
iijkl  f.  Ratifikation:  skiflast  á  fullgildingum,  udveksle  Ratifikationer. 
-gildingarskjal  [-i|jldinga(>sr|a;/|  n.  Ratifikation,  t-gildishlutur  (-ijildis- 
(h)>.Y:doi),  -(h)).Y;too|  m.  fuldgyldig  Andel,  Broderpart,  -gildur  |-i)lldoo|  a. 
fuldgyldig,  af  fuld  Værdi,  -gjör  (-go  r)  a.  fullger.  -gjorla  |-i|ördla| 
adv.  ganske  sikkert  (klart,  tydeligt),  -gnægtir  |-gnai/dlo|  fpl.  Overflodighed. 
-góður  l-go"  OooJ  a.  god  nok  ;  malurinn  er  t.  i  þig :  (Ordspr.)  flest  er  fálæk- 
um  fullgott,  ondt  er  Fattigmand  godt.  -gröa  (-gro-  a|  vi.  1.  fverda  fullvarttal 
blive  helt  voksen,  vokse  fuldstændig  til.  —  2.  (gróa  ad  fullu)  blive  fuldstændig 
lægt.  -gróinn  l-groi;Tn|  a.  1.  (fullsprottinn)  fuldvoksen;  f.  akur.  —  2. 
lum  sir)  fuldstændig  lægt  (om  Saar).  -græddur  (-graid  od  a.  som  yder 
den  fulde  Kvantitet  Mælk :  iullgrædd  kýr  eftir  burd.  Ko,  som  efter  Kælv- 
ningen er  naaet  til  at  yde  saa  meget  Mælk,  som  den  kan.  -guma  (-gY  maj 
vi.  1.  rose  til   fulde;    fanst  þeim  aldrei  fullgumad  af  audi  hans  og  orlæti. 

—  2,  rose  lovlig  meget ;  þykir  mjer  fullgumad  af  frammistodu  bans. 
-hanginn  |-X-(h)aui)r(in|  a.  tilstrækkelig  (el.  lidt  for  meget)  rogel :  fullhangid 


paastaa.  -herming  [-(h)trmii]k]  f. 
al  vt.  tilstuve,  -hlitur  (-(h)J.idoB, 
-hugaöur  [-(h)Y  qaðoQJ  a.  modig, 
.  uforfærdet  Mand,  Helt. 


kjot.  -herma  (-(h)frmal  vt.  forsikre, 
Forsikring,  Paastand,  -hlaða  [t(h)Xa'i 
-hXitool  a.  fuldkommen  tilstrækkelig. 
uforsagt,  -hugi  (-a,  -ar)  l-(h)Vy  jl]  r 

fúUífi   (ful;i  vil  n.   Skorlevned. 

fullifisbikkja  [fuhivlsblhqal  f.  Rakkermær. 

fullillur  [fvd  lldlotj,  -idlool  a.  slem  nok. 

fúllyndur  Ifuhlndoyl  a.  surmulende,  vranten,  gnaven. 

full  yrOa  [fvd  llrSal  vi.  forsikre,  paastaa.  -yrBing  (-ar,  -ar)  [-Iröiljk, 
-iiigagl  f.  Forsikring,  Paastand,  -kanna  1-X-kan  al  vt.  undersøge  nöj- 
aglig.  -kaupa  (-köy  ba,  -koy  pal  vt.  betale  dyrt  (med  fuld  Pris):  (Talem.) 
fint  er  flot  og  kjot,  en  f.  må  þad  el.  gott  er  gullid,  en  f.  må  þad,  man 
kan  ogsaa  købe  Guld  for  dyrt;  —  pp.  fullkei'ptur,  dyrt  købt,  købt  dyrt 
nok;  hann  komst  ad  þvi  fullkei-ptu,  det  kom  ham  dyrt  at  st.ia.  -kemba 
1-^embal  vt.  kårde  fuldstændig,  -klyfja  [-kllvja]  a.  indec.  som  udgör  en 
iuldstændig  Byrde  (for  en  Hest),  -kólnaður  [-ko-lnaOønl  .i.  fuldstændig 
el.  tilstrækkelig  afkølet,  f-koma  [-ko  mal  vt.  fuldbyrde,  fuldende,  fyldestgöre; 
bringe  til  Udforelse.  -kominn  [-ko  mini  3.  fuldkommen,  fuldstændig;  — 
an.  fullkomid  som  adv.  =  fullkomlega.  -komlega  [-komle  qal  adv.  fuld- 
kommen, til  Fuldkommenhed,  ganske,  -komlegur  [-komle-qoyj  a.  =  full- 
kominn.  -komleiki  l-komlci  >jl,  -lei^ll  m.  Fuldkommenhed,  -komna  (a) 
[-komna]  vt.  fuldkommengøre,  fuldende,  fuldbyrde;  f.  sig  i  máli,  forøge 
sine  Kundskaber  i  et  Sprog,  -komnari  (-a,  -ar)  [-komnarl]  m.  Fuld- 
ender, Fuldbyrder,  -komnun  (-ar,  -anir)  [-komnon,  -anlgl  f.  Fuld- 
kommeise, Fuldkommengørelse,  Fuldendelse,  Fuldbyrdelse,  -komnunar- 
longun  [-komnonarloyijgønl  f.  Længsel  efter  Fuldkommenhed,  -kosta 
j-kosda]  a.  indec.  tilstrækkelig  godt  Parti  for  en;  ekki  af  þvi  ad  kóngi 
þækti  ekki  dattur  sinni  neinn  þeirra  i.  CJÁÞj.  II.  479).  -kunnugur 
{-kYnoqoQJ  a.  nöje  kendt  med  n-t;  þad  var  þni.  fullkunnugt  um,  det 
vidste  Altingsmanden  meget  godt  (Alþ.  '11,  D.  11.  661).  t-kvæma  (di) 
l-kvaimal  vt.  fuldkomme,  udføre.  -launa  [ivdloynal  vt.  betale  til  fulde. 
-lifað  l-ll  vai?|  an.  levet  længe  nok.  -Ijós  [-Ijo-  sj  a.  tilstrækkelig  klar. 
-læra  [-lai  ra|  vt.  lære  til  Fuldkommenhed,  -læs  [-lai  s|  a.  i  Stand  til  at 
læse  flydende,  -magnafiur  (fYd  ImagnaDo^l  a.  som  ved  Trolddomskraft 
har  faaet  fulde  Kræfter  (om  en  Genganger),  jfr.  magnj.  -mála  |-inau  lal 
a.  indec.  =  --  altalandil?):  sprund  f.  (ÓDavPul.  315).  -miOafiur  [-ml-OaS- 
oal  a.  fuldstændig  bestemt  i  stedlig  Henseende.  -mikiS  [-mi  (jíí,  -m\i,\d\ 
an.  lovlig  meget;  þykja  f.  um  e-d,  finde  n-t  lovlig  meget,  finde,  al  n-t 
drives  før  vidt ;  ^»5  þykir  honum  f.  um  þad  hve  margir  vilji  fast  vid  versl- 
un  (Logr.  '15,  51).  -myndaöur  [-mlndaðool  a.  helt  dannet,  -mældur 
l-maildøol  a.  som  ganske  holder  Maalet ;  fullma-ld  bord,  Maallommer,  Maals- 
bord,  Maalbræder.  -mögnu6um  |-magnoDom|  dal.  pi.  se  fullmagnaður. 

fulina  (a)  (fYd  Ina)  vi.  fuldkommengOre ;  iværksætte;  uiv  leid  og  hefSin 
er  fuHnud,  ved  Hævdserhværvelscn  (Sl|.  '05,  A.  320). 

fullnaðar  ályktun  [fYd'lnaðarau;llxdonl  f.  endelig,  gyldig  Afgørelse. 
-árangur  |-au;rauijga|i|  m.  endeligt  Resultat  (Udfald),  -alkvæði  (-a:t- 
kvaiOl)  n.  afsluttende  Afstemning;  Frumvarp  landsþingsnefiidarinnar  var 
þá  aldrei  samþykkt  med  f.  (Eimr.  II.  11).  -b6t  [-bø'-:tl  f.  fuldstændig  Bed- 
ring (Helbredelse):  fa  f.  meina  sinna.  -dömur  (-do";moyl  m.  endelig,  af- 
gørende Dom.  -frávikning  (-Q-frau:v)hgnÍT,ikl  f.  fuldkommen  Afskedigelse. 
-gjörö  |-r-(jör'5I  f.  1.  (futlnustugjðrd)  Fyldestgörclse.  —  2,  (jur.)  Slutnings- 
protokol,  -matur  [-ma:do|],  -ma;too|  m.  (Madportion  til)  et  helt  Maallid 
flApj.  1.  379).  -skifti  |-5Qlf  dll  npl.  endelig  Opgörelse;  ádur  en  búid  er 
tekid  til  fullnadarskifta,  forinden  Boet  er  oplaget  til  Slutning.  -úrskurSur 
[-uc  sgvröoel  m.,  -úrslit  [-un  sllt)  npl.  endelig  Afgðrelse. 

fullnaður  (-ar)  jfvd  InaOøo)  m.  Fyldcstgörelse,  Fuldbringelse. 

tfullnan  (-ar,  -ir)  [fvd  Inanl  f.  ^-  fylling.  Fylde. 

full  nema  (tvd  InE  ma]  vi.  uddannes  helt  i  n-I ;  láta  Þorslein  koma  til 
sin  lil  ad  fullnema  trjesmidi  OTrHeiO.  II.  207).  -nögur  [-no"  (qjofl  a. 
tilstrækkelig;  (Ordspr.)  får  er  sjer  f.,  ingen  er  sig  selv  nok.  l.-numa 
[-nv  mal  a.  indec.  udlært:  f.  i  e-u.  2. -numa  (a)  |-nV  ma)  vt.  (pop.) 
uddanne  sig:  /.  sig  i húsagerðarlist.  -numaveisia  (-nvmavtislal  f.  Svende- 
gilde. I.  -numi  (-a,  -ar)  [-nv  mlj  m.  Kandidat;  Svend.  2.  -numi  [-nv  mil 
a.         I.fullnuma. 

fullnusta  (-u)  [fvd  Invsda)  f.  Fuldkommenhed:  til  fullnustu,  lil  Fuld- 
kommenhed, til  fulde,  fuldt  ud;  krefjast  fullnustu  fyrir,  soge  Regres  for: 
f.  fyrir  synjun  samþykkis  (á  víxli).  Regres  for  manglende  Accept ;  /.  fyrir 
greidslufalli.  Regres  paa  Grund  af  manglende  Betaling. 

fullnustu  gjoro  [fvd  lnosdor)ör-d]  f.  Fyldestgörclse  ;  f.  laganna.  Fyldest- 
gørelse af  Løven,  -rjettur  [-rjt'hdoej  m.  /.  gegn  i'itgefanda.  Ret  til  Regres 
mod   Udsteder. 

full  næging  (-ar,  -ar)  [fvd  Inai  jiijk,  -iijgayj  f.  Tilfredsstillelse,  Fyl- 
destgorelse.  -nægingarfreslur  (-naijltjgaofres"dø(»l  m.  (jur.)  Fuldbyr- 
delsesfrist.  Eksekutionsfrist.  1.-nægja  [-naija]  f.  Fyldest;  Fyldestgörelse, 
Tilfredsstillelse.  2. -nægja  (-naija]  v.  1.  vt.  med  dat.  tilfredsstille,  opfylde, 
fyldeslgóre:  i.  námslöngun  sinni;  i.  fndarskilm,itum ;  f.  konu  sinni.  —  2. 
vi.  være  tilstrækkelig;  —  ppr.  fullnægjandi,  tilfredsstillende,  tilstrækkelig. 
-nægjugerfi  [-naijoiicr  ij  f.,  -ncgjugjörC  (-naijorjör  ð)  f.  Fyldestgörclse, 
Efterlevelse;  /.  doms.  Fuldbyrdelse  af  en  Dom.  -or6inn  (-orðlíi,  pi. 
-ordnIQl  a.  ].  voksen,  fuldvoksen,  som  har  naaet  Manddomsalderen  ;  fult- 
ordnir  el.  fullordid  folk,  voksne.  —  2.  (roskiniij  ældre.  -orSinsaldur 
(-orölnsal  doul  m.,  -orðinsár  (-ori)lnsau:rl  npl.  1.  moden  Alder,  Mand- 
domsaar.  —  2.  ældre  Aar.  -orfiinslegur  [-or5lnsli;qaul  .i.  som  ligner 
el.  opforer  sig  som  en  voksen  el.  en  ældre  Mand.  -or6nast  (a)  (-ordnast) 
vrefl.  1.  blive  voksen.  —  2.  blive  gammel,  -ótvfrsöur  (-o-'tvirai-oool 
a.    fuldkommen    utvetydig,    -prófaöur    [-pro-'vaDøt'j   a.  fuldkommen   pro- 


fullrjöa 


22.S 


fundvil<ka 


vct.  -l.-ráða  [-l-rauða]  a.  (jur.)  fuldmyndig.  2. -ráða  (-rau  Bal  vt.  og 
vi.  1.  fæste  helt:  f.  ril  sín  uinnumann.  —  2:  fæste  tilstrækkelig  mange  Folk: 
hann  mun  ckki  haia  fuilráðlð  ti/  sin  enn.  —  3.  (íastráða)  tage  Bestemmelse  : 
f.  e-d  el.  f.  e-ð  við  sig.  -reyndur  [-reindoo)  a.  fuldprovet,  sikkert  og  bevist : 
Um  hausliB  var  það  fullreiml,  ad  hann  stæli  (ÞGiD.  34).  -rekinn  [-re  QIn, 
-re-^,ln]  a.  holdt  op  med  at  drive:  Þegar  isinn  er  ordinn  {.  og  landiastiir 
(ÞThLýs.  I.  54).  -rifaður  |-rl  vaðoo]  a.  (naut.)  klosrebet.  -rjetfi  (-is) 
i-rJEhdl)  n.  fulde  Rettigheder;  fuldkomne  Boder,  -rjenismaður  l-rjchdls- 
ma:3oo]  m.  Person  som  har  Ret  til  fulde  Bo<Jer  (Oprejsning)  for  tilfojet 
Reiskrænkelse:  Hann  (f/alla-Eyi'indur)  muni  nu  ekki  ven  f.  meir  en  suo 
(NK.    '12,    61).    -rosknaður    |-rosgnaðoo]    a.  alrosknaSur.    -ræða 

i-rai  Sal  vt.  forhandle  fuldstændig,  uddrofte;  -  pp.  fullrælt,  uddroftet, 
talt  nok  om:  málið  er  fullrætt.  -ræBi  (-is)  (-rai  Ol]  n.  ti.  passende  Parti: 
e-m  er  f.  i  e-ri,  en  er  et  passende  Parti  for  en.  -  =  2.  /logræBI)  Fuldmyndig- 
hed.  -sanna  l->.-san  a)  vt.  bevise  fuldstændig,  -sannur  [-san  oo)  a.  fuld- 
kommen sand.  -setið  |-s£  dl5,  -Sflia]  an.:  mi  er  f.,  nu  har  man  siddet  længe 
nok  (is.  paa  Soen):  Hann  kvad  ekki  f.  enn  (JÁÞj.  II.  132).  -siglt  I-sl/Xt] 
an.:  vera  f.,  fore  saa  store  Sejl,  som  Baaden  kan  taale ;  nii  var  gamla. 
hina  bátnum  f.  -sjaandi  [-sjau  andl|  a.  klartseende,  -skilja  l-sgilja)  vt. 
forstaa,  fatte  til  fulde,  -skipaður  [-sgl  baðoo,  -sQl  paOoy)  a.  fuldstændig 
besat,  fuldstændig  bemandet:  e-ð  er  fnllskipað,  n-t  er  fuldstændig  besat 
(bemandet),  der  er  ikke  Plads  til  flere,  -skir  [-s(]i  r]  a.  lodig:  f.  malmur. 
-skyr  [-si(i  r]  a.  1.  ganske  klar,  ganske  tydelig:  málið  er  nii  fullskýrt.  — 
2,  rigtig  forstandig:  hann  er  i.  maditr,  -skjótt  l-sfjo'-ht]  adv.  meget  snart. 
-skoöa  |-sgo  Da]  vt.  betragte  tilstrækkelig,  -skriöa  [-sgrlOa)  a.  indec. 
i  fuld  Fart.  -skryddur  |-sgrid  oo]  a.  fuldstændig  prydet,  fuldstændig  ifori, 
i  fuldt  Skrud  (Ornat).  -skriSi  (-sgrlOl)  a.  i  fuld  Fart.  -skær  l-sfjaiT] 
a.  fuldkommen  ren.  -slitinn  [-sil  din,  -slllml  a.  udslidt,  -smiöa  1-smi  OaJ 
vt.  forfærdige,  opføre  fuldstændig,  -sofinn  (-so  vin]  a.:  vera  f.,  have 
udsovet,  -sprottinn  [-sbrohdln]  a.  moden,  hostefærdig,  -steiklur 
l-sdtizdoul  a.  tilstrækkelig  el.  lovlig  meget  stegt,  -slerkur  [-sdiogoo]  1.  a. 
meget  kraftig;  noksaa  kraftig.  —  2.  m.  npr.  -K.^mpestærk'  :  F.,  Hátfsíerkur 
og  Aumingi  heita  3  steinar  i  Dritvik  undir  Jokli,  og  höfðu  sjónienn  það 
sjer  til  dægrastyttingar  að  vega  steina  þessa  upp  og  koma  þeim  á  stall, 
sem  náði  i  bringu.  Fair  r/eðu  við  Hálfsterk  og  ckki  vid  Fullsterk  nema 
heljarmenni,  en  flestir  vid  Aumingja ;  —  þessl  sem  er  frekastttr  heitir  F. 
OThMk.  281).  °-stilIa  (-sdldla)  vt.:  f.  ur,  aftrække  et  Ur  (Noröri '11,  120). 
-stjettað  Isdjehdað]  an.:  mjer  er  f.  med  e-d,  jeg  har  nok  med  n-f;  ekki' 
er  eg  skyldur  ad  skaffa  þér  vistir,  mer  er  f.  med  hana  Gunnu,  þótl  ekki 
aukist  þar  ofan  i  meira  (ÓDavÞul.  123).  -svefta  |-svffda],  -svifta 
l-svlfda]  a.  indec.  (Af.,  Sch.)  udsovet,  som  har  faaet  tilstrækkelig  Sovn. 
-sæla  l-saila]  f.  fuld  Salighed,  fuldkommen  Lykke,  Lyksalighed:  (Talem.) 
lifa  vid  f/e  og  fullsælu,  leve  i  Lykke  og  Overflod,  -sæll  l-saidÁJ  a.  fuld- 
kommen lykkelig,  -saemdur  l-saimdoo]  a.:  vera  f.  af  e-u,  være  fuldt  ud 
tjænt  med  n-t.  -sætti  (-is,  pi.  ds.)  [-saihdl]  n.  fuldkomment  Forlig,  -sönn- 
un  [-sönonl  f.  fuldstændigt  Bevis,  -talaður  [-ta  laBoo)  a.:  (Talem.)  fyr 
mi  skilia  en  iulllalad  sje,  det  er  let  at  forstaa  en  halvkvæden  Vise.  -fíöa 
1-ti  Sa]  a.  indec.  af  moden  Alder,  -tiðaaldur  |-tiðaal  dog]  m.  moden  Alder. 
-tingi  (-is)  [-tiijrjl]  n.  Hjælp,  Bistand:  veita  e-m  i.  -tingjari  (-a, 
-ar)  (-tiqcjarl]  m.  Hjælper,  Understotter,   -treysta  (-trrisda)  vt.  med  dat. 


stole  ubetinget  paa 
småsaman  f.  um  þetta; 
2.  fulltrúa-  |fvd  J.tri 
Repræsentant,  -fundt 
l-mtnsga)    f.    Repræse. 


rð  hun 


•trúa   [-tru  a]  a.  indec.  fuldt  overbevist: 
-  f.  á  e-d,  som  tror  fuldt  og  fast  paa 
a)  præf.   repræsentativ,    -efni   [-fb  nlj   n.  vordende 
r     l-fvndotjl     m.     Repræs« 
tation.    -nefnd    (-nem  t]  f.. 


-menska 


præsentantskab :  /.  banka.  Bankens  Repræsentantskab,  -þing  [-þiijk]  n. 
repræsentativ  Forsamling,  Stænderforsamling,  -þingstjórn  [-þinsdjo''rdv, 
-sdjo"dv]  f.   Repræsentativforfatning,   Repræsenlativsystem. 

fulltrúi  (-a,  -ar)  (ivd /.tru  l]  m.  1.  (en  man  stoler  fuldt  ud  paa)  Af- 
gud, Gud:  var  þetta  f.  karls  og  kerlingar  (]ÁÞj.  I.  177).  —  2.  Repræsen- 
tant ;  jfr.  bæjarfulltrúi.   —   3,   Fuldmægtig :  f.  bæjarfógeía. 

fullur  IfYd  loo,  f.  fvd  /.,  n.  fY>.  t)  (comp.  fyllri  (fld  In),  superl.  fylst- 
ur  [fllsdoQl)  a.  I.  1.  a.  fuld:  iult  Hat,  f.  bolli;  -  hafa  fult  hus  af  born- 
um,  have  fuldt  Hus  af  Bom;  /.  af  e-u  el.  /.  e-s,  fyldt  med  n-t;  þad  er 
komid  fult  af  fótki,  der  er  kommet  en  Masse  Mennesker.  —  b.  f.  ad 
vöngum,  med  struttende  Kinder.  —  2.  fsaddur)  mæt.  —  3.  beruset :  (Ordspr.) 
fullir  kunna  flest  råd.  den  fulde  er  aldrig  i  Forlegenhed.  -  4.  i  overf.  Bet.: 
/.  fjandskapar,  ofundar,  fuld  af  Fjendskab,  Misundelse;  eiga  fult  i  fangi 
med  e-d,  have  vanskeligt  ved  (at  gore)  n-t,  have  sin  Nod  med  n-t;  hafa  i 
fullu  trje  vid  e-n,  kunne  hamle  op  med  en.  -  II.  I.  fuld.  fuldstændig,  fuld- 
kommen: fult  tungl,  Fuldmaane;  full  borgun,  fuld  Betaling;  fullar  þr/ár  vik- 
ur,  godt  tre  Uger ;  /////  klukkustund,  en  god  Time  ;  þad  er  f.  fjandskapur  med 
þeim  (de  er  svorne  Fjender;  fult  umbod,  fuldstændig  Fuldmagt.  -  t2.  (jur.) 
fuldgyldig,  af  fuld  Kraft  el.  Virkning:  f.  eidur.  -  III.  ad  fullu,  til  fulls,  til 
fulde,  fuldt :  skilja  e-d  til  fulls,  forstaa  n-t  fuldt  ud ;  ad  fullu  og  öllu,  fuldt 
og  fast;  ffrir  fult  og  all,  definitivt,  endelig:  fravikning  fvrir  full  og  alt. 

full  valda  |fvd  Ivalda]  a.  indec.  suveræn,  fuldvældig :  i.  riki.  -vaxa 
l-va/sa]  vi.  modnes,  -vaxta  l-va/sda)  a.  indec.  moden,  -veðja  |-VEðja) 
a.  indec.  I.  myndig:  hve  nær  eru  menn  f.?  ~  2.  Ifullvalda)  suveræn,  fuld- 
vældig: f.  riki,  suveræn  Stat.  ~  3.  vederhæftig:  f.  fyrir  ,ibtid  jardarinnar, 
vederhæftig  i  Henseende  til  Forpagtningskontraktens  Opfyldels?  (Stj.  '75, 
A.  128).  -veðjadægur  |-veðjadai:qoo|  n.  Myndighedsdag.  -veginn 
[-vtijln]  a.  fuldvægtig,  -vel  [-ve/]  adv.  godt  nok  el.  temmelig  godt.  -veldi 
[-vel  dl)  n.  Suverænitet,  Magtfuldkommenhed,  -veriö  [-veria]  an.  været 
længe  nok:  Þií  hefir  i.,  fljód.  aá  leiki  (ÓDavÞul.  77).  -verja  [-vcrja]  a. 
indec.  (EspS.  139)  .=  fuUveBja.    -viOurkendur  (-viSoe^fndoo)  a.  fuld- 


stændig anerkendt,  -vinnandi  [-vin  andl)  a.:  f.  madur,  fuldt  arbejds- 
dygtig Mand.  -viss  [-vis]  a.  fuldstændig  vis,  fuldstændig  sikker,  l.-vissa 
[-vis  a]  f.  fuldstændig  Vished,  Forvisning.  2.  -vissa  (a)  [-visa]  vt.  for- 
visse, forsikre:  /.  e-n  um  e-d.  -vista  [-visda]  a.  indec.  udtjænt  (]sls.). 
-vita  [-vlda,  -vi  ta]  a.  indec,  -viti  [-vi  dl,  -vrtl]  a.  ved  sin  fulde  Forstand. 
t-vi»ra  [-vi  dra,  -vltra)  f.  Alvidenhed  (EÓIKv.  58).  -vægi  (-is,  pi.  ds.) 
l-vaiji]  n.  Ækvivalent,  -þakka  [-X-þahga]  vi.  og  vt.  takke  tilstrækkelig: 
/.  e-m  e-d  el.  fyrir  e-d:  -  þad  fæ  jeg  seint  fullþakkad.  -þekkja  [-þehrja) 
vt.  kende  fuldstændig,  -þýðingartnikill  [-þiBii)garml:r(ld?.,  -ml:^Id;.l  a. 
tilstrækkelig  betydningsfuld,  -þroska  [-þrosga]  a.  indec,  -þroskaöur 
[-þrosgaðoo]  a.  moden,  -þröngur  [-þröyrjgon]  a.  lovlig  snæver,  -þur(r) 
[-þV'r,  -þYr]  a.  fuldkommen  tor,  lovlig  tor.  -öruggur  [-l-ÖTYgaeJ  a. 
fuldkommen  sikUey  paa,  fuldt  overbevist  om. 

ful  mår  [fulmaur]  m.  ^--  ffill,  Malemuk.  -menni  [-men  l]  n.  Skurk, 
nederdrægtig  Hallunk,  Bandit,  -menska  [-mcnsga]  f.  Nedrighed,  Neder- 
drægtighed,  Skurk.igtighed. 

fúlna  (a)  [ful  na]  vi.  blive  stinkende,  gaa  i  Forraadnelse. 

fúlropi  [ful  ro:bI,  -ro:pll  m.  stinkende  Opstod. 

fúlsa  (a)  [ful  sa]  vt.  og  vi.  vise  sin  Afsky  el.  Foragt  for  en  el.  n-l:  f. 
e-n:   --    i.  vid  e-u,   rynke  paa  Næsen  ad  n-t. 

fijlslegur  [ful  slfqoy]  a.  vranten,  gnaven. 

fúlur  [fu:loo]  fpl.  barsk,  vranten  Mine. 

fúlviöri  [fuf  vlðrl]  n.  daarligt  Vejr. 

fum  [fv:m]  n.  Forhastelse,   Forfjamskelse,  forvirret  Hastværk,  Stundes- 
loshed:  hvada  f.  er  á  þjer?  hvorfor  er  du  saa  stundesløs  (forfjamsket)? 
.fuma  (a)  [fY:ma)  vi.  være  (blive)  forfjamsket. 

fumari  (-a,  -ar)  [fY:maril  m.  ilsindet  Person. 

funa  (a)  [fY:na]  vi.  brænde,  flamme,  glode:  Og  þar  sem  glaumur  og 
galsi  var  á  ferdum,  var  hun  funandi  af  fjori  og  kåtinu  (]TrHalla  8);  f.  upp, 
')  gaa  op  i  Flammer,  brænde  (hurtigt);  funudu  þau  (3:  sparlökin)  upp  i  einu 
velfangi  (Skim.  VII.  67);  ')  blusse  op,  opflammes:  Þad  var  sem  fjor  hans 
funadi  upp  vid  sopann  (]TrHeiO.   IV.   191). 

funa  (a)  [fu:nal  vi.  raadne:  fyrst  fúnar  fiskur  .i  höfdi  (G].). 

funabræöi  [fY:nabrai:ðl]  f.  stor  Hidsighed. 
funaöur  (-ar)  [fv:na&oi,>)  m.  Ild  (GEin.  i  Eimr.  XIV.  212). 

funalegur  [fY:nalE  qoo]  a.  ilter,  hidsig. 

tfúnan  (-ar)  [iu:na»l  f.  =.  fúnun. 

funda  ferð  (fvn  dafcr  ð]  f.  Orlov,  Lysttur:  ad  fara  f.  (Vf.,  Af.), 
-lagður  [-laq  Ooe,  -lag  ðoo]  m.  opsamlet  Uldtot  (Vf.). 

fundar  boð  |fYn  darbo:^]  n.  Indkaldelse  til  et  Mode.  -dagur  |-da:qog] 
m.  Modedag,  Samlingsdag.  -fall  (-g-fad  ?.]  n.  Bortfald  (Aflysning)  af  et 
Mode :  gera,  tilkynna  f.,  aflyse  et  Mode ;  af  ýmsum  ástæðum  vard  f.  (kunde 
Modet  ikke  afholdes),  -fje  [-fjf:]  n.  fundne  Ting,  Sager  (Kip.  V.  121).  -fært 
[-fai«  t)  an.  muligt  at  holde  et  gyldigt  Mode.  -gcrö  [-r-QEr^j  f.  Protokol 
over  et  Mode.  -hlje  [-n-(h)>.ÍE:l  n.  Ophold  i  et  Mode.  -hus  [-(h)u:sl  n.  Sted, 
hvor  et  Mode  afholdes,  (ogs.)  Valglokale  (Stj.  '07,  A.  170).  -laun  |-r-löy:n] 
npl.  Findeion.  -lok  [-lo:k]  npl.  Slutning  af  et  Mode.  -lokaskrá  [-loga- 
sgrau:,  -loka-j  f.  Slutningsprotokol.  -maður  [-ma:öoGl  m.  I.  ffinnandi) 
Finder.  —  2.  (madur  á  fundij  Deltager  i  et  Mode,  Medlem,  -staöur  (-o- 
sda:ðoo]  m.  1.  (stadur,  sem  eilthvad  finst  aj  Findested.  —  2.  (stadur,  þar 
sem  fundur  er  haldinn)  Modested,  Sted  hvor  et  Mode  (en  Forsamling) 
afholdes,  -stióri  [-sdjo":rl]  m.  Dirigent. 

fundát  (-s)  [fYndaut]  n.  -  fitl.  Pillen,  Pilleri,  Puslen:  uertu  ekki  ad 
þessu  fund.iti  (BreiOd.). 

fundáta  (fYn  dau  da,  -au  ta]  vt.  indec.  ^  fitla,  pille,  pusle,  nysle:  hvad 
ertu  ad  f.?  (BreiOd.). 

fundið  [fYn  did]  se  finna. 

'^funding  (-ar,  -ar)  [fYn  diijk,  -ingao]  f.  del  at  finde  (vælge).  Valg: 
er  ádur  .  .  .  talað  um  fundingu  lexlans  (PPRæB.  31). 

*Fundingur  (-s)  [fYndingoo,  -iijsj  m.  npr.  Navn  paa  en  Dværg,  ogs. 
brugt  som  Betegn,  for  Odin:  Fundings  haukur,  Odins  Fugl,  Ravn  (ÓDav. 
Vik.   182):  Sigtýs  fundings  hver.   Poesi,   Digt  (ODavVik.   187). 

fundinn  [fYndln]  pp.  af  finna. 

ffundning  (-ar,  -ar)  [fYn  dniiik,  fYn:irjk,  -irigaQ]  f.  1.  (fundur)  Finden, 
Genfinden.    ~   2.  (uppgölvunj  Opfindelse.   —  3.  (fyrirslátturj  Paafund. 

fundra  (a)  [fvn  dra)  vi.  pusle,  nysle  (=  fðndra). 

fundull  [fYn  dYdX]  f.  (Breiðd.)  =  hagalagöur. 

fundum  [fYn  dom]  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  finna. 

1.  fundur  (-ar,  -ir)  (fYn  dooj  m.  I.  1.  (þad  ad  finna)  Fund,  Finden, 
Opdagelse:  f.  Ameríku,  Amerikas  Opdagelse.  —  2.  (þad  sem  finsl)  Fund, 
n-t  som  findes:  (Ordspr.)  så  á  fund,  er  finnur.  Fundet  er  Finderens;  ad 
leyna  fundi  er  ad  likjast  þjóf,  han  er  ikke  bedre,  der  fjæler,  end  den, 
der  stjæler;'  launa  fund  e-s,  betale  Findeion  for  en  Genstand,  en 
har  fundet:  hvort  viltu  heldur  launa  fund  ntinn  eda  gefa?  —  II.  1. 
(t>ad  ad  finnastj  Sammenkomst:  Hvad  er  svo  glatt,  sem  gódra  vina  i.  (]. 
Hall.  42);  fundum  einhverra  ber  saman,  n-n  træffer  hinanden  ;  fara  å  fund 
e-s  el.  til  fundar  vid  e-n,  aflægge  en  et  Besog,  gaa  hen  for  at  træffe  en; 
ad  fara  til  funda,  rejse  paa  Besog  (Vf.);  (Ordspr.)  svo  fyrnast  áslir  sem 
fundir  (GI.),  lang  Skilsmisse  gbr  kold  Kærlighed.  -  2.  (samkoma)  Mode, 
Forsamling :  boSa  til  fundar,  indkalde  til  et  Mode,  en  (General)forsamling ; 
eiga  fund  med  s/er,  modes ;  skjóta  á  fundi,  sammenkalde  i  Hast  et  Møde 
el.  have  et  kort  Mode.  —  3.  (um  alþingi)  Samling :  Opid  brjef  er  stefnir 
alþingi  saman    til  reglulegs  fundar  (Stj.  '85,  A.  2).   —  4.  (bardagi)  Kamp. 

2.  fundur  [fYn  dog]  n.  Pillearbejde  (—  fondur). 

fund  vik  (fVn-dvrk]  npl.  i  Forb.:  það  fór  ad  fundvikum  ^=  þaS  mis- 
lakst),  det  mislykkedes  (NL,  Sch.).  -vikka  [-vlhga]  vt.:  f.  s/er  e-d,  negle. 


fundvffi 


2?9 


rapse  n-t  (Af.),  -vis  [-vi  s]  å.  1.  flink  til  at  finde  el.  opspore  n-t:  /eff  er 
ekki  f.  —  2.  opfindsom,  paahitsom :  ekki  einungts  f.  å  efnin  (Eimr.  XVII. 
67).  -visi  [-vi  si)  f.   Dygtighed  til  at  finde  el.  opspore. 

funheitur  [fY:v(h)eidog,  -(h)Et  teo)  a.  brændhed,  brændende:  m/er  er 
funheitT. 

funi  (-a,  -ar)  [fY:nlI  m.  1.  feidur)  Flamme,  Ild.  -  2,  (fljothmdur 
maður)  Brushoved  :  hann  er  mesti  f. 

funsa  (a)  (ivn  sa]  vt.  (pop.)  pudse,  pynte:  f.  sig  upp,  pynte  sig. 

fúnun  (-ar,  -anir)  [fu:nøn,  -aniQl  f.   Forraadnelse. 

^fúr  (-s)  [fu:r]  m.  Ild;  -  i  digt.  Omskrivn.:  h;álma  f..  Sværd:  s/ái/.ir, 
båru  f..   Guld. 

fura  (-U,  -ur)  [fvira]  f.   Fy.   Fyrretræ  (pinus). 

1.  furöa  (-u)  IfvrOa)  f.  1.  (fiTÍrboði)  Varsel:  (Ordspr.)  hófteysd  er 
uUs  furða  (SchMál.),  Umaadehold  bebuder  Fald.  —  2.  (undntnareini) 
Undren,  Forbavselse,  Under:  e-ð  oegnir  furðu,  n-t  er  forunderligt;  það 
er  mesta  f.  (det  er  virkelig  forbavsende),  hi>að  vel  það  er  gert;  —  þótti 
furðu  gegna  fsæta),  man  fandt  det  mærkværdigt  (forunderligt);  þaÖ  er 
engin  f.,  det  er  ikke  til  at  undres  over,  det  er  ikke  saa  mærkværdigt.  — 
3.  dat.  furdu  som  adv.  (ofte  skrevet  i  eet  Ord  med  folgende  adj.  el.  adv.): 
forbavsende,  mærkværdig,  over  Forventning;  bann  er  f.  dugtegur,  man 
skulde  ikke  tro,  han  var  saa  dygtig;  f.  vel,   forbavsende  godt. 

2.  furÖa  [fvr  Oal  vt.  og  v.  impers.:  /.  stg  å  e-u,  forundre  sig  ovor  n-t; 
e-n  furdar  e-d  el.  e-n  furðar  i  e-u,  en  undrer  sig  over  n-t. 

tfurÖan  [fvrðanl  f.  -    furöun. 

furÖan  legur  [fvr  OanlegoQ]  a.  mærkelig,  mærkværdig,  forbavsende, 
over  Forventning :  klaðfiski  að  kalla  mátti  .  . .  þegar  róið  var  og  gæftirnar 
furðanlegar,  þó  umhle\pi'ngasantt  nokkud  þætti  á  milli  (GPSk.  219);  — 
adv.  -lega,  mærkværdig,  over  at  Forventning,  -leikur  i-Iei'goo»  -leikoel 
m.  Forunderlighed,  Sælsomhed. 

furðu  djarfur  Ifvr  Oodjar  voy]  a.  mærkelig  dristig,  -fullur  I-fvdloel 
a.  fuld  af  Forundring,  -gjafir  [-it3:vi<t|  fpl.  Huldregaver.  -goOur  I-go^tO- 
avl  a.  forbavsende  god,  særdeles  god;  bedre  end  forvenret.  -heimskur 
[-heim  sgoo)  a.  forbavsende  dum.  ærkedum.  -laus  (-löysl  a.  ikke  til  at 
undres  over.  -legur  [-If  qoo]  a.  forunderlig,  forbavsende,  vidunderlig;  uhyre 
stor.  -liettur  [-Ijehdovl  a.  overordentlig  let,  forunderlig  let,  mærkværdig  let. 

furöun  (-ar,  -anir)  (fVrOon,   -anlp|  f.   Forundring. 

furöur  IfYf  öoel  m.  (Skaft..  Sch.)         furöa  2. 

furðu  skepna  (fvrðosijehbnal  f.  mærkværdigt  Dyr.  -sterkur  [-sdeog- 
a>*\  a.  forbavsende  stærk,  særdeles  stærk,  -stjarna  I-sdjar  dna,  -sdjad'na) 
'  Vidunderstjærne;  Mira.  -strandir  [-sdrandlQl  fpt.  Vidunderland*,  3: 
len  anden  el.  overnaturlige  Verden,  -verk  I-vty  kl  n.  Underværk. 

tfurn  <-ar.-ir)  Ifvr  dvlf.  Under,  Vidunder  -  fim:  Ámasmiðareru  f.QJU.). 

•fúrr  (-s)  [fur  i  m.   Ild:  f.  Rinar,  Guld  (GTh.  '95.  299). 

furstadæmi   [fvo  sdadai:ml)  n.  Fyrstedomme. 

fursti  i-a,  -ar)  (fVQ  sdi)  m.  Fyrste. 

furtalegur  [fVO'dale  qooj  a.  tølperagtig,  grov;   —  adv.   -lega. 

furtur  (-S,   -ar)  (fve  doel  m.  Grobian,  Tolper. 

furu  år  [ív:r3au:r|  f.  Aare  af  Fyrretræ,    -trje  [-IrÍF:]  n.   Fyr,    Fyrretræ 


ipif 


'furvaxinn  (rvirvax'Sln,  fvr-j  a.  rank  som  Fyrren  (BTh.  33). 

fus  Ifu:s|  a.  villig:  f.  e-s,  f.  å  e-d,  f.  lit  e-s,  villig  til  n-t;  f.  (á)  aS  gera 
e-d.  villig  ti)  at  göre  n-t;  vera  f.  hi  vika,  være  villig  og  rap  i  Ven- 
dingen; (Ordspr.)  /.  er  hond  á  ven/u.  Vanens  Magt  er  stor:  þangað  er 
klarinn  fiisasrur,  sem  hann  er  kva/dasrur,  derhen  er  Hesten  villigst, 
hvor  den  har  det  værst. 

Fúsi  (-a,  -ar)  [fu:sll  m.   npr.   Dim.  af  Sigfús,   Vigfus. 

?fúska  (a)  [fusga|  vi.  fuske:  f.  við  e-B,  fuske  i  n-t. 

?fúskari  (-a,  -ar)  (fus  gari]  m.  Fusker. 

fusla  (-U,  -ur)  {fvs  la]  f.  Øg,   Rallik  (ASkafl.). 

fus  lega  [fu:sleqa|  adv.  beredvillig,  gærne.  -leiki  (-lfi(jl,  -let^l)  m., 
-leikur  I-lfigog,  -Itikogl  m.  1.  Begærlighed,  TilbÖjelÍghed :  það  fæöist 
rneð  oss  f.  til  hins  illa  (Myn.  167).  -  2.  ffýsi}  Redebonhed.   Beredvillighed. 

1.  fuss  [fvs  I  n.  Vrede,   Hidsighed  f      fúss). 

2.  fuss  ifvs  1   interi.  fy. 

fuss  [ius  ]  n.  Indignation,  Vrede.  Hidsighed:  fara  biirt  i  fiissi  (fussif, 
gaa  vred  bort,  gaa  pludselig  bort  i   Hidsighed. 

fussa  (a)  |fYs:a|  vi.,  fússa  (a)  (fu5:a|  vi.  sige  fy:  f.  viÖ  e-u,  kimse 
ad  n-l,  afvise  n-t  haanligt  el.  indigneret;  hafi  hun  fússað  og  blásið  .  .  . 
eins  og  hun  fyndi  megnasta  ódaun  (BrlÞf.  205). 

fussi  (-a)  |fYs:l]  m.  Ruskregn  (som  folger  med  Taage)  (Vf.). 

fussum   (fvs:orn)  interj.  fy! 

fústf^nsdúkur  [fus  diansdu:gon,  -du:kor>|  m.  Olmerdug. 

futtafutt  [fYhdafvht]  (i  Bðrnesprog)         hvuttahvutt. 

f«  Ifai:I   I.   p.   sg.   præs.  ind.  af  få. 

fæö  (-ar,  -ir)  (fai:ð]  f.  1.  Faahed,  faa  Mennesker:  þar  scm  fæð  er. 
verda  framkvæmdir  litlar.  —  2.  (þöglif  Faamælthed,  Tavshed.  —  3.  Kulde. 
Uvilje,  spændt  Forhold,  fjendtlig  Stemning:  leggja  fkasta)  fæð  á  e-n, 
lægge  en  for  Had. 

1.  fæöa  (-U)  Ifai:öal  f.   Fode:  góð  (slæm)  f. 

2.  fæ6a  (fsddi)  |fai:Oa,  faid:i]  vt.  I.  1.  a.  fveita  fædi)  fode.  underholde, 
nære:  /.  sig  sjålfur.  —  b,  ÍíóBra)  fodre.  —  2,  (ala  upp)  opfostre.  ~  II. 
(ala  barn)  fode,  bringe  til  Verden.  —  III.  refl.  1.  a.  fæðast.  fodes,  være 
(blive)  fodt.  —  b.  fæðast  upp,  opdrages:  fæddist  hann  upp  h/.i  þeim.  — 
2,  pp.  fæddur,  fodt:  vera  fæddur  og  uppalinn  e-s  staðar. 

faeddur  Ifaid:oe]  pp.  af  2.  fæOa. 

fæfii    (-is)  IfaÍ:Öl)  n.  Fode,    Kost:   gott  f.;   ~  vera  i  (el.  å)  f.  h/å  e-m. 


være  i  Kost  hos  en;  Oón  smali)  vann  Gisla  ekkert,  en  var  á  f.  hans  (fik 
Kosten  hos  ham)  (GKonÆf.  70);  f.  og  húsnæði.  Kost  og  Logi. 

fæ&ing  (-ar.  -ar)  [iai:5ii3k,  -ii]gat?I  f-  Fodsel. 

fæðingar  ár  (fai:öii}garau:r|  n.  Fodselsaar.  -blettur  (-bUhdool  m. 
Modermærke,  -bol  [-bo":/|  n.  Stavn,  Fodestavn,  -borg  [-bor  k]  f.,  -bær 
(-bai:rl  m.  Fodeby.  -dagur  (-da:qoG]  m.  Fodselsdag.  -gyÖja  [-iflöja]  f. 
Fodselsgudinde.  -hreppur  I-a-hoehboQ]  m.  Fodesogn.  -hríÖÍr  (-hgi:ö- 
Igl  fpl.  Fodselssmærter,  Veer.  -hus  [-(>-(h)u:s]  n.  Fodselsstiftelse.  -staÖur 
I-sda:öoeI  m.  1,  (staður,  þ.tr  sem  e-r  er  fæddur)  Fodested.  —  2,  (á  konu) 
cunnus.  -stjarna  [-sdjardna,  -sdjadna]  f.  Fodselsstjærne.  -stofnun 
(-sdob  non)  f.  Fodselsstiftelse.  -tíö  [-tud]  f.,  -timi  (-ti:mll  m.  Fodsels- 
tid.  -vottorð  I-r-vohdor5]  n.  Fodselsattest.  -þraut  [-e-þröyit]  f.  Ve: 
Þá  rerda  konunum  fæðingarþrautirnar  Ijettari  (]TrSk.   1.  83). 

fæðingi  (-ja,  -jar)  Ifai:ðiij((i]  m.  Person,  som  er  fodt  paa  et  Sted, 
indfodt. 

fæÖingjarjettur  [íai:&Íij(jarJEhdot)]  m.   Indfødsret. 

tfaeðingur  (-s,  -ar)  (fai:Oii]gog,  -itjs)  m.  fæðingi,  Person,  som  er 
fodt  paa  et  Sted. 

fæÖiptpa  [fai:ðlpi:ba,  -pi:pa)  f.  Tilforselsror  (ti!  en  Lampe  i  et  Fyr). 

•faeÖir  (-is)  [fai:Ölgl  m.  Avler,  som  holder  en  vedlige :  ofan  i  fjandann, 
fa-ði  þinn  (ÓDavÞul.   foi). 

fæðis  peningar  Ifai:ÖIspir:nii]gag]  mpl.  Dagpenge,  Diæter:  f.  á  skipi, 
Kostpenge,  -skóli  (-l-sgo":lll  m.  Kostskole. 

fæösla  (-u)  (faiö  sla]  f.  1.  /fæða)  Fode,  Næring.  -  2.  (uppeldi)  Op- 
fostring. 

-j-fæAslu  fang  Ifaiö  slofaunk)  n.  Anskaffelse  af  Fodemidler,  f-leysi 
(-Ieísij  n.  Mangel  paa  Fodemidler. 

faegi  bursti  [fai:iibYosdl,  -bvs  dl]  m.  Polerborste.  -duft  I-dVf  t]  n. 
Pudsepulvor.  -dula  [-dvrla]  f.  Skurevisk.  -fjol  \-i\6:l\  f-  Slibebrxt.  -flot- 
ur  [-ílö:dog,  -flö:toy]  m.  Facet.  *færi  I-fai:rll  npl.  Pudseredskaber. 
-hamar  [-ha:mao)  m.  Polerhammer.  -kalk  \-Ua\k,  -kal  k]  n.  Pudsekalk. 
-leppur  |-IfhbooI  m.  Pudseklud.  -Ijereft  I-ljf:reit]  n.  Pudselærred.  -log- 
ur  |-IÖ:qoul  m.  Pudsecream. 

fæging  (-ar,  -ar)  Ifai:iii]k,   -iijgao)  f.  Pudsning,  Polering,  Politur. 

fægingarefni   [íai:jlijgartbnl]  n.   Pudsematerialier. 

fægi  sandur  Iiai:iisan-dog|  m.  Skuresand.  -skinn  I-sijin)  n.  Pudse- 
skind, -stål  (-sdau:/l  n.  Polerslaal.  -steinn  I-sdfid  v]  m.  Skuresten, 
Polersten.  -t6l  [-\o^.l\  n.   Pudseredskab,  -þjöl  (-þiö:/]  f.  Glatfil,  Polerfil. 

fægja  (Öi)  [fai:ia,  imp.  faiqOi,  sup.  faix't|  vt.  1.  polere,  pudse,  blanke, 
glatte,  göre  blank,  skinnende:  alt  var  fægt  og  fágað;  —  ^f.  sár,  rense  og 
Forbinde  Saar.  —  2.  pudse,  pynle:  jeg  kern  ekki  eins  vel  fægður  og  jeg 
ætlaði  (SI.). 

fækka  (a)  |faih£a|  vi.,  v.  impers.  og  vt.  med  dat.  I.  vi.  og  v.  impers.  1. 
aftage  i  Antal:  e-d  fækkar,  e-u  fækkar;  —  fara  fækkandi,  svinde  ind:  þeir 
tara  (þeim  fer)  fækkandi,  deres  Antal  svinder  ind.  —  2.  það  er  farid  ad 
f.  med  þeim.  Forholdet  er  blevet  spændt  imellem  dem.  der  er  opstaaet 
spa'ndt  Forhold  mellem  dem.  —  II.  vt.  med  dat.:  f.  e-u,  formindske  n-l  i 
Antal,  reducere  Antallet  af  n-t,  nedbringe:  hann  hefur  fækkad  mikiå  f/e  sinu. 

fækkun  (-ar,  -anir)  [faihgon,  -anig]  f.  Aftagen  el.  Formindskelse  i  Antal. 

1.  fæla  (-U,  -ur)  |fai:la|  f.  1.  Skræmsel,  Skrækkebilledc,  n-t  forfærde- 
ligt: vond  f.  hefi  cg  heyrt  frasagt  og  djöfulsk.ipur  haft  átt  undan  þeim  að 
koma  (IMagnPisl.  82).   —  2.    uhyre  Masse;    mesta  fóttaleg)  f.  af  e-u  (SI.). 

2.  fæla  (di)  Ifai:la)  vt.  forskrække,  skræmme,  gore  sky:  fældu  ekki 
hestinn;  —  f.  frA,  .ifskrække,  skræmme  fra  n-t;  f.  e-n  fra  ad  gera  e-d, 
skræmme  en  bort  fra  al  gore  n-t,  afskrække  en;  —  refl,  fælast,  blive  sky: 
f.  e-d  el.  vid  e-d,  blive  sky  for  n-t:  hesturinn  fældist ;  —  jeg  fælist  hann 
alveg,  jeg  gör  alt^  hvad  jeg  kan,  for  al  undgaa  ham. 

fæli   [fai:lll   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  fela. 

fæling  (-ar,  -ar)  Ifai:lij]k,  -irigad  f.  Skræmmen. 

fælinn  |fai:lln|  a.  lobsk,  sky,  bange. 

fælni  Ifail  nij  f.  indec.   Lobskhed,  Frygt,  Skyhed. 

fælumyndir  Ifai:lomIn  dln|  fpl.  skrækkelige  Syn  (Milt.  407). 

fær  [fai:r]  a.  1.  a.  dygtig,  flink,  habil:  Rosa  gamla  var  svo  vel  f. 
vid  bústörfin  (ÞGjOs.  56);  vera  f.  i  einhverri  tungu,  være  et  Sprog 
mægtig,  beherske  et  Sprog;   hann  er  med  færustu  mönnum  i  þeirri  grein : 

—  (Talem.)  vera  f.  i  fiestan  fallan)  s/o,  være  i  Stand  til  at  klare  sig, 
selv  om  det  kniber  nok  saa  haardt,  kunne  overstige  alle  Vanskeligheder; 
f.  vid  e-d,  som  kan  magte  n-t:  þóttist  vera  f.  vid  flogd  (BóluHj.  228); 
f.  til  e-s,  i  Stand  til  n-t,  egnet  til  n-t ;  hann  var  manna  best  f.  til  ad 
taka  ad  sjer  þessa  vandastððu;  -  f.  um  e-d,  Í  Stand  til  n-t:  hann  er 
ekki  f.  um  þad  ad  verda  fyrir  slikum  missi,  han  kan  ikke  taale  at  lide  et 
saadant  Tab;  /eg  s/e  m/er  ekki  fært  ad  h/å/pa  þ/er,  jeg  ser  mig  ikke  i  Stand 
til  al  hjælpe  dig;  þad  er  ekki  oltum  fært  (ad  gera  þad),  det  er  ikke  en- 
hvers Sag  (at  göre  det);  (Ordspr.)  svo  fer  hver  sem  f.  er  (SchMåi.),  enhver 
er  sin  Lykkes  Smed.    -     b.  fhraustur,  vel  ad  manni)  kraftig,  stærk:  vel  f.; 

—  og  voru  færustu  leitarmenn  sendir  þangad  å  haustin  (ÞThForö.  III.  129). 

—  2.  a.  (nothæfur)  brugelig  (om  Ting):  fært  vedur.  Vejr,  som  man  kan  rejse  i. 

—  b.  (um  vegi,  år  osfr.)  fremkommelig,  farbar:  f.  vegur;  —  Ain  er  f..  Flo- 
den kan  passeres ;  vedur  var  hid  versta,  stormur  og  blindhrid.  svo  ad  ekki 
var  fært  milli  bæ/a  (al  man  ikke  kunde  komme  fra  den  ene  Gaard  lil  den 
anden);  þangad  er  ekki  fært.  Stedet  er  ikke  tilgængeligt;  ekki  fært  ad 
(heffinum),  nema  i  sfgi,  (Grotten)  kun  tilgængelig  ved  at  man  lader  sig  fire 
ned  (7ÁPJ.  II.  92);  (Talem.)  honum  eru  allir  vegir  færir,  for  ham  er  ingen 
Vej  ufarbar,  han  kan  klare  sig  alle  Vegne;  (Ordspr.)  alt  sýnist  (er)  feiguni 
fært,  hvem  Døden  kalder,  ser  ej  den  truende  Fare. 

I.  færa  (-u,  -ur)  (fai;ral  f.  I.  1.  (Vær  ivyiiry  fremkommelig  Vej  (BH.).  -  2. 


fær 


230 


fögur 


a.  (i'iB  slált  og  rakslur)  det  StytUe  af  Marken,  som  Hostfolli  arbejder  paa  ad 
Gangen  (Dal.,  Vi.).  -  b.  (:  veíslóU)  det  Stykke  af  Væven,  som  der  væves 
paa  ad  Gangen  (uden  at  flytte  Væven).  —  II.  pi.  færur:  1.  hvrkfæri)  Red- 
skaber, Værktöj.  —  2.  Bagage,  Sager,  spec.  Proviant :  hver  malur  haíBi  hest 
med  sjer,  er  hann  flutli  á  færur  sinar  til  verstöðii  (Dr]Þf.  153);  /  „fønim" 
mattns  var  fatnaður  hatis  og  titgerd:  4  fjórðungar  smjðrs,  hangtkjötskrof 
af  vænum  sauð  og  kjBlið  af  oðnim  saltað  niður  i  kæíu  (Elmr.  XIII.  179). 
2.  færa  (ði)  [faiira]  vt.  I.  1.  forc,  bringe;  í.  á  skipsf/öl,  embarkere.  — 
2.  bringe,  ofte  i  Bet.;  forære;  /.  e-m  e-ð ;  —  f.  fórn,  ofre,  bringe  et 
Offer.  —  3,  i  faste,  ofte  overf.  Forb.:  koma  færandi  bertdi,  medbringe  en 
Gave,  komme  som  Giver  el.  Velgörer;  Þeir  komu  til  henttar  færajidi  betidi 
(7TrHeið.  IV.  188);  f.  alt  .i  betra  veg,  udlægge  alt  til  det  bedste;  i.  e-3 
á  verra  veg,  lægge  n-t  ud  til  det  værste;  f.  ad  e-m,  haane  en,  tale  util- 
borlig  om  en;  hefði  það  verið  þarflei'sa  að  f.  aS  beinum  sinum  (]ÁPi.  I. 
244);  f.  af  affæra :  f.  sjer  af  hendi,  skaffe  sig  af  med ;  /.  e-ð  ffrir  s/er, 
skubbe  n-t  foran  sig:  Nii  sezt  irradur  tipp  á  ásinn,  og  skefur  . .  .  allan  hold- 
rosa og  himnur  intlatt  tir  skinninu,  og  færir  það  fyrir  ser  å  ásnum  eptir 
þvi  sem  þarf  (]SVb.  74);  f.  fra,  afvænne  Lammene;  mentt  hafa  nu  tim 
hríð  ekki  verið  sammála  um,  hvori  heppilegra  vært  ad  f.  fra  eda  lata 
ærnar  ganga  med  dilkum  (Alþ.  '11,  B.  II.  305);  f.  fram,  ')  underholde, 
forsörge;  ad  vidbættum  100  kr.  fyrir  hvert  barn  t  ómegd,  er  þeir  hafa  fram 
ad  f.  (Alþ.  '11,  B.  668):  ')  fremfore ;  hvad  færir  hann  fram  s/er  til  af- 
sókunar?  ■')  /.  fram  vöru,  forhöje  Prisen  paa  en  Vare:  kaupmenn  munu 
þá  f.  vortina  fram  um  talsvert  meira  en  lollinn  (Alþ.  '11,  D.  1.  753):  f. 
Iteim,  bevise ;  Mér  þykt'r  annad  myrkold  sýnisl,  fært  gæli  eg  heim  þad,  ef 
fengi  leyfi  (]G.  i  Safn  V.  3,  77);  /.  e-m  heim  sanninn,  tale  en  til  Rette, 
overbevise  en  om  n-t;  /.  i  ýk/ur,  overdrive:  margt  f.  skåldin  i  ýk/ur;  — 
i.  ö\i  (vopn)  i  hSfiiB  e-m,  hugge  i  Hovedet  paa  en  med  en  Økse  (et 
Vaaben)  (]ÁÞi.  II.  84);  /.  i  lelur,  skrive  n-t  op,  optegne;  /.  s/er  e-d  i 
nyt,  drage  Nytte  af  n-t:  f.  sjer  i  nyt  óeirdir  (eda  bágindi  annara),  fiske 
i  rorl  Vande ;  /.  nidur  (mat.),  fore  ned  (i  Division):  /.  nidur  sædi,  saa ; 
f.  nidur  (verd),  nedsætte  Prisen;  /.  rok  ad  e-u,  fore  Grunde  i  Marken 
for  n-t,  bevise  n-t;  /.  e-d  til  betra  efnis,  bringe  n-t  i  Orden,  rette  n-t; 
f.  alla  hluti  til  beira  vegar,  ')  vende  alting  til  del  bedste ;  gud  færir  all.i 
hluti  til  betra  vegar;  ")  undskylde;  hann  er  inadur  gådgjarn  og  færir  allar 
misfellur  til  betra  vegar;  —  e-d  må  til  sanns  vegar  f.,  n-t  kan  göres  over- 
ensstemmende med  Sandheden;  i",  rjetl  mål  til  rangs  (Hallgr.  26),  gbre 
hvidt  til  sort ;  f.  e-d  til  stns  måls,  anfore  n-t  som  Stolte  for  sin  Paastand ; 
/.  e-d  til  tals  el.  /'  lal,  bringe  n-t  paa  Tale;  f.  e-n  iindir  dom,  indstævne  en 
for  en  Domstol ;  /.  upp  fur  potti),  tage  (Kodstykker  el.  Fisk  osv.)  op  af  Gry- 
den ;  f.  sig  upp  á  skaftid,  ')  blive  mere  paagaaende ;  þegar  hann  så,  ad  menn 
voru  eigi  óskiftir,  færdi  hann  sig  upp  á  skaftid;  ^)  udvide  en  Forretning, 
et  Foretagende:  þótt  smátl  sje  byrjad,  må  f.  sig  upp  á, skaftid  seinna;  — 
f.  ur  lagi,  bringe  i  Uorden;  /'.  tætur  vid  (e-u),  stemme  el.  sætte  Fadderne 
imod  n-t,  lægge  en  Hindring  i  Vejen  for  n-l.  —  4.  /.  ;,  ifore,  iklæde;  /. 
;',  /".  e-n  i  e-d,  iklæde  en  n-t,  give  en  n-t  paa ;  f.  sig  i  fötin,  ifore  sig 
Klæderne,  tage  Klæderne  paa ;  f.  e-n  ur  fötunum,  klæde  en  af ;  f.  sig  tir 
sokkunum,  tage  Stromperne  af,  affore  sig  sine  Stromper.  —  5.  flytte ; 
hann  færdi  bordid  nær  glugganunt ;  —  f.  sig,  flytte  sig :  færdu  þig  dálítid 
nær  mier;  -  /.  e-d  til  (ur  stad),  flytte  n-t  af  Stedet ;  i.  e-n  til,  lade  en  skifte ; 
Ekki  fara  þeir  þá  ad  f.  hann  til  (EKvVhI.  74);  (Talem.)  f.  ÚI  kviarnar, 
udvide  sin  Forretning;  /.  fat  til  e-s,  opsoge  en  (EÓIKv.  201).  —  II.  refl. 
færast,  bevæge  sig:  /.  lir  stad,  komme  af  Stedet;  /.  ur  lagi,  gaa  af  Lave; 
færast  nær  og  nær,  nærme  sig  mere  og  mere ;  þad  færist  aldur  å  e-n,  en 
begynder  at  blive  gammel,  Alderdommen  mærkes  mere  (ÓDavÞul.  272); 
færast  yfir,  brede  sig  ud  over;  þegar  aldurinn  færist  yfir  menn,  naar  man 
bliver  ældre;  færast  i  aukana  (hraukana),  anstrænge  sig  af  alle  Kræfter; 
færast  e-d  i  fang,  paatage  sig  n-t :  færast  mikid  i  fang,  have  store  Ting 
for;  þad  færdist  i  hann,  han  begyndte  at  blive  vred;  færast  i  voxt,  til- 
tage, vokse ;  þad  hefir  færst  m/'ög  i  voxt  i  seinni  tid,  det  er  tiltaget  stærkt 
i  den  sidste  Tid;  færast  undan  e-u,  undslaa  sig  for  n-t,  undskylde  sig 
for  n-t;  færist  sidan  undir  byrdina,  skyder  derpaa  Ryggen  ind  under 
Byrden  (GKon.  i  Logb.  ';'■  '14). 
færa  fiski  |tai;rafls  f)l|  n.  Snorefiskeri,  -fiskur  [-fisgoe)  m.  Snorefisk. 
færanlegur  Iiai:ranl£  qoo]  a.  bevægelig  (Alþ.  '11,  B.  II.  1920). 
færa  skúta  |fai;rasgu:da,  -sgu:ta)  f.  Linefiskerfartoj.  -snúningshús 
I-snu  nii)s(h)u:s|  n.  Reberbane,  -snúningur  |-snu:niiigool  m.,  -spuni 
i-sbV;nli  m.  Rebslageri,  -veiðar  [-VEÍ;5ati|  fpl.  Linefiskeri,  Snorefiskeri. 
færö  (-ar, -ir)  Ifair  3]  f.  Fore;  -  pi.  færdir,  ds.:  F.vorugådarQlhUV.W)). 
Fær  eyjahrafn  |fai:rEÍiahoab  v]  m.  Raage  (corvus  frugiicgus).  -eyjar 
l-fi  jan]  fpl.  npr.  Færoerne,  -eyskur  |-EÍsgoo|  a.  færosk. 
færgras  {fair  gra  s]  n.     -  sauðvingull. 

1.  færi  (-is,  pi.  ds.)  lfai:rll  n.  1.  ftækifæri)  Lejlighed:  fa  f.  á  e-u,  faa 
Lejlighed  el.  Mulighed  til  n-t;  og  fengu  aldrei  f.  á  ad  njóta  sin  (7TrL. 
322);  sitja  sig  tir  f.  med  e-d,  lade  sig  Lejligheden  (til  n-t)  slippe  af  Hænde, 
vente  med  n-t,  til  det  bliver  for  sent ;  t>á  var  komid  bestå  vedur  og  þá  átti  ekki 
ad  sitja  sig  ur  f.  ad  lialda  ifram  (JTrHeið.  IV.  108).  -  b.  (skotfæri)  Skud- 
vidde: komast  i  f.  vid  fugl;  --  overf  ;  få  i.  á  e-m,  faa  Ram  paa  en.  —  c. 
Afstand:  skjota  fugl  j  10  fadma  f.  -  2.  (geta)  Ævne,  Kræfter;  ekki  var þad 
f.  þeirra  manna,  er  iiii  gjorasl,  ad  færa  þau  fbjorgln)  .ir  stad  (]ThMk.  278); 
þad  er  å  hans  eins  f.  ad  eiga  vid  þá,  han  alene  er  i  Stand  lil  at  kunne 
tumle  dem;  e-d  er  ekki  å  allra  f.,  n-t  er  ikke  alle  givet;  þad  er  ekki  barna 
/.,  det  er  ingen  Borneleg;  þykjasl  i  færum  um  e-d  —  þykjast  fær  um  e-d: 
eg  þóttist  i  færum  um  ad  tala  vid  þá  hálærdustu  (JMPIsl.  42).  -  3.  (naut.) 
Fiskesnore,  Fiskeline.  -  4.  som  sidste  Led  i  Sms.:  Redskab(er):  hljódf., 
veidarf.,   verkf.  ~   5.  i'cr.i   .i  manna  f.,   være  sammen  med  Mennesker  el. 


hvor  man   kan   træffe   Mennesker.  —   6.   Fore,  spec.  Slædeføre :    iærid  og 
tidin  alveg  ågætt  um   tima,    og  máttí  þá  nokkrum  sinnum  sjå  menn  á  ferd 
hjer  fyrir  nedan  med  hesia  og  sleda  (Af.). 
2.  faeri  |fai:rl)  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  fara. 

færi  braut  |fai:rlbröy:tl  f.  bevægelig  lærnbane.  -kvi  (-kvi:)  f.  bevæge- 
lig Faarcfold,  bestaaende  af  Sprinkelværk;  bruges  paa  Vf.  i  sg.,  i  de  ov- 
rige  Egne  i  pi.  om  en  enkelt  saadan  Fold.  -kviaflaki  [-kvi  afla:ijl,  -fla:Jl) 
m.,  -kviagrind  |-kvi  agrln  t]  f.  enkelt  Længe  af  en  bevægelig  Faarcfold. 
færilegur  lfai:rll[  qoýj  a.  1.  (þægilegurl  bekvem,  belejlig.  —  2. 
igerlegur)  gorlig,  gennemforlig,  praktikabel :  skitmålar  þeir,  at  fara  til 
Vestmannaeyja  mundu  fáuni  færilegir  ok  sumum  åfærilegir  med  öllu  (Esp. 
S.  102).  —  3.  farbar;  hiin  leitadist  fyrir  hvar  færilegast  væri  (ÞGjD.  96). 
—  4.  fed,  tyk ;  hjer  er  gådfiski  af  færilegum  þorski. 

færi  lykkja    lfai:rlllhijal    f.    Strop   til    Udvidelse  el.  Forlængelse  af  n-l. 
-Ijós  |-ljo";s]  n.  flytteligt  Lys. 
færilús  |fai;rllu:sl  f.  Faarelus. 

færingartafl    |fai;rii,gantab/.)    n.    Brætspil,  omt.  af  JÓKirv.,    nu  ukendt 
(ÓDavSk.  304). 
ffærisstaður  lfai:rlsda;DoGl  m.         færi.   Lejlighed. 
færi  stekkur    |fai;risdEhgool    m.    ^^    færikviar.    -tafl    [-tab  /.|    n. 
færingaHafU?)  (Hallgr.,  cit.  af  (DDavSk.  305). 

færivandur    (fai:rlvan  don)    a.;    f.   madur,    Mand   som   ikke   nojes   med 
andet  end  den  gunstigste  Lejlighed  (ÞGjD.  41). 
'færivjel  |fai;rivJE:/]  f.  Lokomobil. 

færleikur  [fair  lEÍgoo,  -lEÍkoo]  m.  1.  Ifimi)  Færdighed,  Styrke,  Smi- 
dighed.   —  2.  fmeri)   Hoppe. 

færni  (fair  dm)  f.  indec.  Ævne,  Færdighed. 
færri   [fair;ll  comp.  af  får. 

færsia  (-u,  -ur)  [faiy  sla)  f.  1.  Forelse:  /.  verslunarbóka.       2.  Forsel. 
Overforsel,  Overflytning:  f.  stjårnarvaldsins  inn  i  landid ;  -    f.  milii  skipa, 
Omskibning.  —  3.  (hreyfingj  Bevægelse. 
færslulaus  [faifi  slolðy  s)  a.  uvirksom,  uenergisk  (LFR.  XIV.  268). 
færur  [fai:rool  fpl.  se  færa. 

færustekkur  [fii:rosdf hgoe!  m.  (LFR.  I.  199)        færikviar. 
fæstur  [faisdoo]   superl.  af  får. 
fætli   [faihdlll         fatli,  dat.  af  fetill. 

fætlingar  [faihdlinga.i]  mpl.,  fætlur  [faihdloyj  fpl.  Uld  af  Denene  paa 
Faar  el.   af  F.iarets   Skanker. 

ffæltast  [faihdast]  vrefl.  formindskes,  blive  færre  (  fækka):  f.  ordin 
(V.'sn.  237). 

fætur  (fai;dou,  fai:to.,.|   pi.  af  fótur. 

föBmun  (-ar,  faSmanir)  [föB  mon,  fað  manlo)  f.  Omfavnelse. 
föður  [fö;Doo)  cobl.  af  faðir.  -afi  |-r-a;vll  m.  Farfader,  -amma  [-am;a)  f. 
Farmoder,  -arfur  [-ar  voy)  m.  Fædrenearv,  -armur  [-armoul  m.  Faderarm. 
-ást  [-aus  1]  f.  Faderkarlighed.  -betringur  [-bE;driiigoo,  -bE:tr-I  m.  bedre 
end  sin  Fader:  (Ordspr.)  fåir  eru  födurbetringar  (G].),  der  er  faa,  som  er 
bedre  end  Faderen,  -betrungur  [-bE:druiigoo,-bE:tr-|  m.  föðurbelringur. 
-brjóst  |-brJ0"StI  n.  Faderbryst,  -bróðir  |-bro":Ol»]  m.  Farbroder,  On- 
kel, -bölvun  (-bol  von|  f.  faderlig  Forbandelse,  f-drápari  [-drau:barl, 
-drau:parl]  m.  föðurmorðingi.  -elska  (-e1  sgaj  f.  Faderkærlighed. 
-forsion  (-o-foe  sjo"n|  f.  faderlig  Omhu.  -garður  (-r-gar  Boel  ■"• 
Fædrehjem;  silja  heima  i  födurgardi,  sidde  hjemme  (ugift).  -gæBi  (-Qai  Ol] 
npl.  faderlige  Goder,  Fadergaver.  -gæ(ð)ska  (-((ais  gal  f.  faderlig  God- 
hed, -hjarta  (-a-fiaij  daj  n.  Faderhjærte.  -hlif  |-(h)/.i:i'l  f.  faderlig  Beskyt- 
telse, -hus  [-(h)u;s]  npl.  Fædrehjem ;  vitja  heim  til  föðiirhúsa  el.  vilja 
aftur  födurhúsanna,  vende  tilbage  til  sit  Fædrehjem  ;  (Ordspr.)  fleygir 
fúsum  ad  fodurhiisum  (Milshb.),  ee  (3:  altid)  stunder  hver  did,  som  han 
er  baaren.  -hönd  [■(h)ön  t]  f.  Faderhaand.  -jörð  |-r-jör  3]  i.  Fædrejord, 
Fædreland,  -låo  [-lau;«]  n.  Fædreneland,  -land  [-Ian  ti  n.  Fædreland. 
-landsást  [-lansaus  ti  f.  Fædrelandskærlighed,  -landsvinur  [-lansvnnoy] 
m.  Fædrelandsven.  Patriot,  -laus  [-löy  si  a.  faderlos.  -legur  [-Ie  qoul  a. 
faderlig;  -  adv.  -lega.  -leifB  [-Ieív^,  -Itib  þ]  f.  Fædrenegaard.  -leysingi 
|-lEÍ:sii.i(jil  m.  faderlost  Barn.  -mynd  [-mm  tlf.  föðurncfna.  -moro 
I-mor  á)  n.  Fadermord.  -moröingi  [-mor  Diijijl]  m.  Fadermorder;  —  ogs.  i 
pi.:  födurmorðingiar.  Fadermordere  (Flipper)  (Fimr.  I.  132).  "-mund  |-mYn  t) 
f.  Faderhaand.  -náö  [-nau:ai  f.  Fadernaade.  -nefna  [-nib  na]  f.  solle 
Fader,  saakaldt  Fader.  -  -pinumaSur  [-n-pi  noma;Boe)  m.  (kirk.)  Patri- 
passianer.  -rann  (-r-an  [  n.  Fædrehjem.  -systir  [-e-sIs  dlnj  f.  Faster, 
Tante,  -verrungur  [-r-ver:ui)goel  m.  værre  end  sin  Fader,  -ætt  l-aihtl 
i.  Faders  Slægt  (Familie):  vera  skyldur  e-m  i  f.,  være  beslægtet  med  en 
paa  fædrene  Side. 

föggufærsl  [fögofaÍQ  s/.l  npl.  Flytning  (af  sit  Töj  el.  Bohave)  (StSt. 
Andv.  III.  182). 

föggur  [fög;on]  fpl.  Toj,  Sager;  Rejsetoj,  Bagage:  Ráku  beir  tvo  hesta 
lausa  og  einn  iindir  föggum  (]TrHeiO.  III.  32);  Hann  var  ktinnåttumaSur 
og  átti  spåsagnaranda,  sem  tengt  liafdi  verid  i  fSggum  forfedra  hans  (i 
hans  Forfædres  Gemme)  (ÓDavÞj.  73). 

fögnuöur  (fagnaöar  el.  fagnaðs)  [fog  noDoo,  fag  naoafi)  m.  1.  ]ubel. 
Glæde:  taka  e-u  med  fögnudi.  -  2.  glad  Modtagelse,  Byden  velkommen; 
til  fagnads  svo  fjarkomnra  gcsta  ei  ofgoti  er  net'tt,  er  jeg  á  (StSt.).  ~  3. 
Traktement  (JThPs.  52). 

fögruljóð  lföqroljo";ðl  npl.  (metr.)  firelinjet  Strofe  best.  af  Syvstavelses- 
vers,  med  ens  Enderim  og  to  Helrim  i  hver  Linje  ;    samhenda  hin  fagra. 
Ekspl..  Fær  ad  særa  fått  af  matt  I  fljód  i  hljódi  þátta  kátt;  '  alt.ir  falli  átta 
,     brátt  1  imu  rímur  máttar  hátt  (HSig.   184). 
I       fögur  lfö:qB8)  f.  sg.  og  npl.  af  fagur. 


fol 


2ðl 


9á 


föl  {iö:l\  n.  tyndt  Snedække:  ullið  rar  t\  .i  sieiilentJi,  en  eigi  hjfðf 
fest  snjó  i  fjallinu  sjálfu  (ÞThLfr.   IV.  60). 

fSldum  [fol  dom]   1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  fela. 

fÖlga  (a)  (fol  gal  v.  impers.  þad  fölgar,  Jorden  belægges  med  et  tyndt 
Snelag  (foh  (Af.). 

fölgva  (a)  tiol  gva|  v.  impers.  —  fölga:  gerði  hafrænu-snúning  nteð 
ijúki  og  fölgvaði  nokkuð  (GFr.  i  Eimr.   11.  36). 

föll  [föd  Ál  pl.  af  fall. 

fðl  leiki  [íöheigi,  föl:£i^i]  m.  Bleghed,  -leitur  [föl:ei  do^.  föhfi  too) 
3    bleg,  falmet.  -Ijós  {följo"  s]  a.  blegt  lysende. 

f5llum  (töd  løm]   I.  p.  pl.  ind.  og  conj.  af  falla. 

fölna  (a)  [föl  na]  vi.  I.  blive  bleg,  (ogs.  í.  uppi:  visne;  talme;  afblomstre: 
bfómin  f.  á  haustin.  ~-  t2.  (um  hús)  forfalde. 

tfölnan  (föl  nan]  f..  folnun  (-ar)  [föl  non]  f.  1.  iblihnun)  Falmen, 
Blegnen.  —  2,  fm'snun)  Henvisnen,  Afblomstring.  —  t3,  Ígle\'mska}  For- 
morkelse.  Forglemmelse.  —  t^-  (fanbelgunl  Besmittelse,  Vanhelligelse. 

fölrau6ur  [föl  rOyOoQ]  a.  lyserod. 

fölski  (-a,  -ar)  (föl  sQi,  fölsga)  m.  Falaske:  (Ordspr.)  bégt  ec  föhk- 
.inn  jð  feU  {Q^.),  ondt  er  Falaske  at  fjæle,  jfr.  under  hvid  Aske  ligger 
ofte  gloende  Kul. 

folskvalaus  Ifol  sgvalöysl  a.  uplettet,  ren,  ærlig,  redelig;  —  adv.  -latist, 
oprigtigt,  uden   Svig. 

folskvast  (a)  [fölsgvast)  vrefl.  bedækkes  med  Falaske. 

folskvi  (-a,  -ar)  [fölsgvl]  m.  1,  ffölski)  Falaske:  —  overf.:  an  þess 
(þáttaskipanar)  verða  þær  (þjóðsögumar)  ekki  nema  f.  (Skygge)  f^r  utan 
lit  og  blæ  (GV.  i  jÅPj.  1.  xxxi).  -  2,  mettur  á  sæmd  e-s}  Plet.  Æresplet. 

föUun  (-ar,  falsanir)  [fölson,  falsanlo]  f.  Forfalskning. 

fölun  (-ar,  falanir)  [fö:lon,  fa:lanle]  f.  Efterspðrgsel,  Forlangen  af 
n-t  til   Købs.  Rekvisition  (jfr.  fal,  til  fals.  tale  paa  n-t). 

1.  fölur  |fö:loo|  fpl.  =  fölun:  ieggja  f.  å  e-ð^  forlange  el.  ønske  noget 
til   Købs. 

2.  fölur  (acc.  -van  el.  -an)  [fo:løQ,  folvan,  fö:lan]  a.  bleg:  f.  t  and- 
Uri;  —  /.  sem  når,  ligbleg. 

folva  (a)  [fol  vaj  vi.  göre  bleg:  (Ordspr.)  folvar  hel,  þótt  fritr  s/e  (01.), 
selv  Skönhed  blegner  i  Døden. 

tfSlvan  (-ar,  -ir)  [fol  van)  f.  Falmen. 

fölvi  (-a)  líól  vi]  m.  1.  (folur  blær}  bleg  Tone,  Bleghed:  þegar  gros 
farj  að  falla.  slær  folva  á  landið.   —  2.  (Af.,  Skaft.)         siðslægja. 

fon  (fanar,  fanir)  [fð:n,  fa:naQl  f.,  is.  i  pl.  fanir:  1.  itálknangi)  Gælle- 
blad (i  storre  Fiske).  —  2.  (å  f/ððrumt  Fane.  —  3.  (þani'r)  Samlingen  af 
en  Finnes  (Fiskehales)  Straaler. 

fondra  (a)  [fondra]  vi.  sidde  og  pille  ved  n-t,  fuske  i  n-l,  is.  fordrive 
Tiden  med  at  snitte  (bruges  kun  om  Fuskere  i  Faget,  is.  Bom)  (Ping., 
At.,  Skaft.):  Drengir,  sem  voru  gjamir  á  að  f.  med  spytur,  voru  látnir 
btija  á  þin  að  gera  við  búshluti  (Lögb.  '12,  5). 

fÖndur  (-urs)  [fön  doo]  n.  Leg  med  n-t,  Pillen  ved  n-t,  svagt  og  ube- 
hjælpsomt Arbejde  med  n-t,  Dilettantarbejde :  það  verður  ekkert  tir  þvi 
f^Tir  m/er  nema  fálmandi  f. 

fong  (foyr)  k]  pl.  af  fang, 

fÖngulegur  [ioyij  goleqool  a.  stor  af  Vækst  og  velnæret,  statelig:  er 
valm  fríð  stúlka  og  faunguleg  (ÓDavSk.   185). 

Foníkaland  [fö:nigalan  t,  fÖ:nika-)  n.  npr.   Fönikíen. 

Fönikíumaður  [fö:nlQÍioma:Ö0G.  -r^-]  m.  npr.  Fönik(i)er. 

fönix  |tö:nl/.sl  m.  Fóniks  (fabelagtig  Fugl). 

fÖnn  (fannar,  fannir)  (fön  ,  tan:aQ]  f.  Snedynge,  Snedrive. 

fönnugur  [fon:øqøQ]  a.  tilsneet,  snebedækket  (Nl.). 

föntum  (föv  dom,  fðn  tøm]  dat.  pl.  af  fantur. 


1.  for  (farar,  farir)  [íö:r,  fa:rlyl  f.  I.  Rejse,  Tog,  Vandring:  vera  / 
for  e-s,  være  sammen  med  en  paa  Rejse;  Þegar  byssan  var  i  fön'nni 
mannsins,  naar  Manden  havde  Bossen  med  (GFrUbl.  47);  vera  i  f.  með 
e-m,  være  i  ens  Folge,  følges  med  en;  slást  t  förO'na)  med  e-m,  slaa 
Følge  med  en;  hafa  i  f.  með  sjer,  medføre:  (Talem.)  við  munum  allir 
fara  somu  forina,  det  vil  gaa  os  alle  paa  samme  Maade;  f/iafa  þá  (slíka/ 
f.  sem  e-r  (hafa  farir  e-s},  opnaa  det  samme  Resultat  som,  faa  den 
samme  Skæbne  som  en.  —  2.  is.  i  pl.  farir.  Rejser,  Togt  (is.  til  Sos): 
vera  Í  forum,  være  ude  paa  Sørejser,  være  til  Sos,  fare:  hafa  skip  i  for- 
um, have  et  Skib  i  Fart.  —  t3.  (flakk)  Tiggergang;  jfr.  forumaður.  — 
4.  vera  á  forum,  ')  være  lige  ved  at  gaa  el.  rejse  bort:  \/ald  hans  yfir 
tilftnningunum  var  dásamlegt,  þegar  hann  var  á  forum  fra  mer  (GFrOl. 
158);  *)  være  lige  ved  at  slippe  op,  være  snart  forbi :  matvælafordi  kvað 
vera  alveg  á  forum;  friðurinn  er  á  forum,  Freden  er  snart  forbi;  heilsa 
hans  er  á  forum,  det  er  snart  ude  med  hans  Helbred.  —  5.  mikill  á  forum, 
flot  Kavaler:  Hann  var  maðr  mikill  á  forum  (Frankl.  33);  vel  (illa)  til 
fara,  godt  (daarlig)  klædt:  vera  vel  til  fara,  være  pæn  i  Tojet. 

2.  for  [fö:r]  pl.  af  far. 

förguðum  [törgoðoml   t.  p.  pl.  imp.  ind.  at  farga. 

förgum  (förgoml   I.  p.  pl.  præs.  ind.  af  farga. 

forgun  (-ar)  [forgon]  f.  1.  Afhændelse:  f.  eigna  sinna.  —  2,  a.  Slagt- 
ning :  f.  stórgripa  sökum  föðubrests.  -    b.  Mord :  vera  meðvitandi  um  f.  barns. 

förla  (a)  [for  dia]  v.  1,  v.  impers.:  e-m  for/ar,  ens  Sjæleævner  aftager, 
svækkes«  (om  en  Hest):  Glam  förlaði  heldur  vid  i'ttivistina  (ÞGjD.  84).  — 
2.  vrefl.  forlast,  svækkes,  sloves:  e-m  forlast:  jeg  held  þ/'er  s/e  farið  að 
forlast;  -  e-m  forlast  syn.  Synet  svækkes  hos  en;  ogs.  Synet  glipper, 
en  ser  fejl. 

forlun  (-ar)  [for  dlonj  i.  Slappelse  (paa  Sjæl  og  Legeme). 

förnum  [íördnoml  dat.  sg.  og  pl.  af  farinn,  se  fara. 

föru  karl  [fö:rokar  dX,  -kad  >.]  m.  gammel  Tigger,  -kerling  [-^prdliijU, 
-^ed  link]  f.  Tiggerkærling.    -kona  [-ko:na]  f.  Tiggerske. 

forull  [tÖ:rod/.]  a.  vandrelysten,  som  lidt  gaar  hjemmefra:  Einnig  er 
sagt,  ad  honum  baii  vend  förult  (at  han  hyppigt  er  gaaet  hen),  þegar 
hann  så  ser  færi,  ad  skoda  um  nesti  s/'ómanna  (JAPj.  II.  108). 

fSrum  [fó:rom)  1.  p.  pl.  præs.  ind.  og  conj.  af  fara. 

foru  maöur  [fo:røma:Oø(>]  m.  Tigger,  -mannlegur  [-manÍe:qot>t  ^* 
seende  ud  som  en  Tigger,  tiggeragtig,  -munkur  (-muH  gøQ,  -muijkøo]  ni. 
Tiggermunk,  Dervish,  -nautur  [•noy:dø\>,  -növ:tog]  m.  Rejsefælle,  f-neyta 
l-nei:da,  .nei:tai  vt.  ledsage,  -neyti  (-is)  (-nfi:dl,  -nei:tl]  n.  Rejsesel- 
skab, Følgeskab,  Folge. 

föst  [fos  t)  f.  sg.  og  npl.  af  fastur. 

fostu  [fðsdo]  cobl.  af  fasta  og  dal.  sg.  n.  at  fastur. 

fostu  dagur  [fOs-døda:qoC>]  m.  Fredag:  fostudagurinn  langi.  Langtredag. 
-inngangur  [-li}'gaui>goo,  fos  dlijgaui]  goQ]  m.  Fastetidens  Begyndelse: 
mánudagur  i  föstuinngang  i  bolludagur).  Fastelavnsmandag:  þrid/'udagur 
i  föstuinngang  (  hvíti  Týsdagur,  sprengidagur).  Hvidetirsdag.  t-Iögmál 
(fös  døloq  mau/I  n.  beskikket  Faste,  -viti  [-vi:d[,  -vi:tl]  n.  Mulkt  for 
Overtrædelse  af  Fastelovgivningen. 

fot  [ió:t]  pl.  af  fat. 

fotlum  [fohdlom]  dat.  pi.  af  fetill. 

fötukilpur  [fo:dølil7Lbøn,  föttolill  poo]  m.  Hank  hvormed  Haandtaget 
fæstes  til  en  Spand. 

fotun  (-ar)  [fö:dorr,  f6:ton]  f.  Opklædning. 

fotutrje  [fo:døtrif:,  fö:to-|  n.  (Træ-)Haandtag  paa  en  Spand  (NL). 

föxóttur  [föy.  so»hdøQ]  a.  (om  Heste)  hvis  Manke  er  anderledes  farvet 
end   Resien  af  Kroppen. 

fÖKur  (föz  soo]  fpl.  Kær  bevokset  med  Stargræs  (Árn.,  Sch.). 


G 


g  [(|f:],  det  isl.  Alfabets  tiende  Bogstav,  udtales  som: 
I-  (9I:  ')  i  Forlyd  foran  a,  å,  o,  d,  u,  ú,  Ö,  au  og  foran  Konsonanter: 
gamall  (ga:mad/.1.  gaula  [göy:la),  grJr  [grau:rl;  ')  i  Indlyd,  a)  skrevet 
fordoblet  foran  andre  Bogstaver  end  ;,  /  el.  /  (jfr.  2):  þagga  [þag:a]:  b) 
i  Reglen  foran  Kons.  (jfr.  dog  3,  4,  7  og  8):  vågn  (vag  v),  bogfar  [bðglaQ]; 
c)  efter  Konsonanter:  auSgast  [öyö  gast],  bålga  (bo"l  ga). 

2.  (ql  i  Forlyd  foran  e,  i,  i,  y,  ý.  ei,  ey,  æ,  i  Indlyd  fordoblet  foran  /, 
samt  for  skrevet  gg/  el.  g/  med  foreg.  Kons.:  gef  (()e:Ht  haggi  (ba():l], 
g/aid  [Qal  11,  bygg/a  \btq:3],  fylg/a  [fil  Qa]. 

3.  (q)  i  Indlyd  mellem  Vokaler  (jfr.  dog  8)  el.  foran  r,  og  de  fleste 
Steder  foran  ð:  laga  [la:qa],  bogra  [boq  ra],  sagdi  (saqOl;  paa  Nord- 
landet: sagOlj;  -  i  Udlyd  efter  lang  Vokal  er  Lyden  dels  halvstemt.  dels 
ustemt:  dag  [da:«;]. 

4.  Ix]  i  Indlyd  efter  Vokal  foran  ustemt  Lyd:  sagt  [say.  ti,  neglt  [nfx'.t]. 

5.  jk)  i  Udlyd  skrevet  fordoblet  el.  efter  Konsonant,  samt  ofte  foran 
udlydende  s  (jfr.  7):  bygg  [bik  ),  fang  [faui]  k),  byggs  [bik  s],  fangs  (fauij  (k)$]. 

6.  Ij],  naar  det  efterfølges  af  i:  vigi  [vi:il].  I  denne  Forbindelse  bevirker 
g  som  oftest  Diftongisering  af  den  foregaaende  Vokal:  bagi  (baí:íl],  bagi 
(bau:)!],  degi  (dei:jl).  stigi  [sdi:jl  el.  sdli:jl],  skóginn  |sgo"i:íln],  boginn 
(boi:jln],  bugi  (hYy:)!],  múgi  [mui:jlj,  login  |lðy:iln|.  Paa  Østlandet  ude- 
bliver dog  ofte  Diftongiseringen :   bogi  [boTJrJ. 


7.  Foran  Konsonant  undtagen  /  (jfr.  2  og  8)  og  v  smælter  det  sammen 
med  foregaaende  el.  efterfølgende  n  og  udtales  dels  som  [ij],  dels  som  [iij: 
hringia  (hcii)  la],  hegndi  [hpi)dll,  þungt  [þuti  I],  hegnt  [hpfi  t];  -  i  Reglen 
ogs.  foran  s  (jfr.  5):  þrengsli  [þrfii]  sil],  fangs  [fauijs). 

8.  det  forsvinder  i  Udtalen  foran  /;  vig/a  |vi:ja],  bæg/a  [bai:ia];  —  imel- 
lem á,  Ó  og  1/  og  u  i  Endelsen:  lågur  [lautøg,  lau:r],  stigur  [su:øo]:  — 
mellem  /,  r  og  t,  d,  3:  fylgdi  [fil  dl],  margt  [maol|,  mergd  (mprij;  — 
endvidere  i  morgni  [mordnl,  mod  ni],  morgnar  [mor  dnaQ,  mod  na(t),  samt 
foran  ;'  i  Ordformer  som  fljúgi  [flju:l),  IjúgÍ  (liu:i|,  sjúgi  [sju:l). 

Lyden  er  dels  lang,  halvlang  el.  kort,  se  ovenst.  Ekspl. 

Forkortelser:  g.        gramm  ;  gr.        grein. 

I-  gå  (-r)  [gau:]  f.  1.  fgelt)  Goen,  Bjæffen.  -  2.  (gáski)  Kaadhed : 
meÖan  gáin  er  á  honum,  saa  længe  han  er  saa  overgiven  (BH.).  —  3.  (háðf 
Spot:  gcra  gå  ad  e-m. 

2.  gå  (-r)  [gau:]  f.  Opmærksomhed,  Agtsomhed. 

3.  gå  (gái;  gáOi;  gáO)  [gau:]  vi.  og  vt.  1.  se  efter:  gå  ad  e-u,  give  Agt 
paa  n-t,  passe  paa  n-t,  se  efter  n-t;  gå  ad  þj'er!  vogt  dig!  tag  dig  i  Vare! 
giv  Agt!  pas  paa!;  gå  til  vedurs,  se  efter  Vejret;  (Ordspr.)  gåir  heimskur 
ad  þvi  sem  gjort  er,  selv  en  dum  Mand  tager  Hensyn  til  det,  der  er  skel 
(II.  II.  124);  —  med  inf.:  þad  hefur  ekki  verid  gad  ad  gera  þad,  man 
har  ikke  passet  paa  at  göre  det;  gádu  þeir  eigi  fyrir  veiðum  at  få  heyanna 


ga 


232 


gagn- 


(PThLys.  1.49);  —  ogs.  med  gen.:  gå  e-s:  (Ordspr.)  murgur  gáir  þess  sist, 
er  gJeymast  ætti  stst  (GJ.).  mangen  agter  mindst  paa  det,  han  mindst 
burde  glemme;  gå  sin,  tage  sig  i  Agt  (om  en,  hvis  Opforsel  ikke  har  været 
monsterværdig):  hann  fer  nu  að  gá  sin  (Rvk).  —  2.  se  ad,  soge  efter: 
gáðu  undir  rúminu,  se  ad  under  Sengen;  gå   að  hestunt. 

4-  tsá  (gau^l  vi-j  defect.,  bruges  vistnok  kun  i  3.  p.  sg.  præs.  ind.  og  i 
præs.  inf.     -  ganga,  gaa. 

gabb  (-s)  [gap]  n.  I.  (háð)  Spot,  Haan  :  gera  gabb  að  e-m,  drive  Gæk 
med  en,  have  en  til  bedste.  -  2.  (stríðni)  Drilleri.  -  3,  íþað  að  leika  á 
e-n)  Narrer,  Foren  bag  Lyset:  hafa  e-n  ad  gabbi,  føre  en  bag  Lyset; 
tage  en  ved  Næsen,  dreje  en  en  Knap. 

gabba  (a)  [gab:a]  vt.  1.  (bæða)  spotte.  -  2,  (stríða)  drille.  —  3.  (leika 
á  e-n)  narre  en:  g.  e-n,  tage  en  ved  Næsen,  dreje  en  en  Knap;  låta  g. 
sig  el.  låta  gabbast,  lade  sig  narre,  gaa  i  Tojet. 

gabbendir  [qabiendlel  m.  (mus.)  skuffende  Kadence. 

?gabbró  [gab  ro-]  n.  (min.)  Gabbro. 

gablaö  (-s)  [gab  lað]  n.     -  gaflhlaö. 

gadda  (a)  |gad:al  vt.  1.  (negla  fast)  nagle  fast,  fastspigre:  gennembore. 
-  2.  (Vf.)  (læsa  med  gaddi)  lukke  med  en  Slaa,  jfr.  gaddur;  g.  bæinn, 
sætte  Skodden  for  Gaardens  yderste  Dör;  gadda  fi'rír  brönduna,  lukke  for 
Fiskeskuret.  —  3.  vi.  og  impers.  fryse,  fryse  til:  hann  er  farinn  að  g.:  — 
pp.  gaddaður,  stivfrossen,  bedækket  med  frossen  Sne:  allitr  gaddaðiir  ut- 
<tn ;  —  gaddadar  rúður,  frosne  Ruder. 

gadda  brú  Igad:abru:l  f.  Gruslag  under  Grönsværet.  -fjol  [-fjo:/]  f. 
Pandefjæl,  Pandebræt  (besat  med  Spigre,  bruges  til  mandolme  Tyre). 
-UyHa  [-tjll  val  Í-  1-  Mf^  með  goddum)  Kolle,  besat  med  Pigge;  Morgen- 
stjærne,  Slridskolle.  —  2.  Legetoj  for  Bom,  der  efterligner  en  Morgen- 
stjærne.  -krabbi  (-krab:ll  m.  (zool.)  Troldkrabbe  (lithodes  maja).  -ro 
[-ro":]  f.  lærnplade  med  Hul  i  Midten  til  Nitning  af  svære  Spigre,  -skata 
l-sga:da,  -5ga:ta]  f.  (zool.)  tindabikkja,  Tærbe  (raja  radiata).  -stafur 
(-sda:voQ]  m.  Morgenstjærne.  -svipa  [-svl:ba,  -svl:pa]  Í.  Pisk  med  Jærn- 
spigre.  -tunna  [-tvn:a]  f.  Spigertonde.  -vir  [-viirj  m.  Pigtraad.  -vírs- 
girÖing  [-viosQlröÍTjk]  f.  Pigtraadshegn. 

gadd|fr)ösa  [gatfrjo"sal  vi.  fryse  haardt  til,  blive  haardfrossen:  Sålma- 
bækurnar  gaddfrusu  i  kirkjunum,  svo  þær  urðu  .  .  .  að  þiðast  i  potli,  áður 
en  þær  yrðu  brúkaðar  til  saungsins  (MelBr.  97);  —  pp.  gaddfrosinn  (el. 
-freðinn),  haardfrossen.  -grimdarfrost  [-grlmdagfros  I]  n.  frygtelig  Frost. 
-hár  [-(h)au  rl  n.  Haar  paa  Udgangsheste.  -harÖur  [-(h)arðo(>l  a.  haard 
som  frossen  Is.  -harka  [-(h)aogal  f.  bidende  Kulde,  stræng  Frost,  -hárs- 
toppur  l-(h)auostohboo]  m.  Tot  af  gammelt  Haar  (paa  Udgangsheste  i 
Haarfældingstiden):  stöku  fo!a!dshr\'ssa  var  grannholda  og  med  gaddhárs- 
toppa  hér  og  þar  {ÞGjD.  53).  -hestur  i-(h)esdool  m.  Udgangshest.  -hjól 
l-fjo"  /)  n.  Taphiul.  -hrifa  [-(h)QÍval  E.  Rive  med  }ærntænder.  -jaxi  [-d-- 
laxsA)  m.  Sygdom  hos  Kreaturer,  bestaaende  i  en  abnorm  Vækst  af  en  eller 
fle're  Kindtænder  (sjældnere  en  af  Fortænderne)  paa  Grund  af  en  Slags 
Betændelse  af  Benhinden  (en  Slags  periostitis  alveolaris),  saaledes  al  den 
kan  skade  det  modsatte  Kæbeben,  hvilket  kaldes  bcinskert;  denne  Sygdom 
forekommer  navnlig  efter  vulkanske  Udbrud,  naar  Dyrene  har  ædt  Græs. 
hvorpaa  vulkansk  AsUe  er  faldet,  hvilket  menes  at  foraarsage  en  Forgiftning, 
som  har  Sygdommen  til  Folge.  -kast  [-1-kast]  n.  pludseligt  og  kortvarigt 
Frostvejr:  hann  gerði  g.  -krabbi  j-krabl]  m.  (zool.)  Dolkhale  (limulus). 
-leysa  [-d-ki  sa]  i.  Frostloshed.  -  -lúöa  |-lu  öa]  f.  (zool.)  Pighvarre 
(pleuronectes  maximus),  -nagli  |-nagli|  m.  spidst  Som. 

gaddur  (-s,  -ar)  [gad:0(;|  m.  I.  1.  (broddur)  Pig;  g.  á  broddstaf.  — 
2.  a.  (diguv  nagli)  svært  Som,  Spiger.  b.  (i  hjönim)  StabeL  —  c,  (g. 
til  járnbrautargerðar)  Skinnespiger.  —  d.  (Í  båt)  lang  Nagle,  som  forener 
Indholterne  Í  en  Baad  med  Skibssiden  og  nittes  indvendig  (Rang.).  —  3.  Braad 
(hos  visse  Dyr):  g.  á  býflugu.  -  4.  a.  (slagbrandur)  Slaa  til  at  lukke  en  Dor 
med.  Bom  (Vf.).  -  b.  spec.  ((iårn)loka  fyn'r  htirð)  Dörklinke  (af  }ærn) 
(Df.).  —  II.  --  gaddjasl,  tanngaddur,  jfr.  beinskert.  —  III.  I.  (horku- 
frost)  stærk  Frost.  —  2.  haardfrossen  Sne,  Sneskorpe;  Is:  troða  gaddinn, 
trampe  Sneen  saa  den  bliver  haard :  þó  fiestar  holur  væru  med  gaddi 
annars  stadar  (GFrUbl.  30);  (Talem.)  jeta  e-n  lit  á  gaddinn,  spise  en  ud 
af  Huset;  gefa  a  gaddinn,  stro  Foder  oven  paa  den  frosne  Sne;  —  i  overf. 
Bet.  om  Mennesker :  gefa  e-m  (3:  manni)  å  gadd,  skose  en,  give  en 
Stikpiller  (Sch.);  setja  å  (gud  og)  gaddinn,  overlade  Dyrene  til  (Gud  og) 
Frosten  (ved  ikke  at  have  n-t  Foder  til  dem);  Eg  set  hestana  á  gud  og  gaddinn 
(PGjD.  21);  reka  e-n  i'it  á  gaddinn,  jage  en  ud  i  Kulden  (fra  Hus  og  Hjem), 
sætte  paa  Gaden.  —  3.  spec.  (frosid  hrossatad)  irossen  Hestegødning  (Vf-,  Sch.). 

gaddþakinn  [gat  þaQin,  -þa  f,in]  a.  isdækket. 

gáÖur  [gau;ðool  a.  klog;  (ódrukkinn)  ædru:  og  sjá  þau  hann  muni 
ekki  med  ollu  rétt  gådur  (JThMk.  271). 

gaf  [gaii']  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  gefa. 

gáfa  (-U,  -ur)  [gaurva]  f.  1.  (g;5f)  Gave.  ~  2.  (andans  hæfileiki) 
Sjæleævne;  Talent:  þad  er  g.  fyrir  sig  ad  kunna  ad  reikna ;  —  (upplag) 
Anlæg  :  hann  hafdi  mikla  gáfu  fyrir  málanám,  han  havde  store  Anlæg  til 
at  lære  Sprog,  et  stort  Sprogtalent.  —  3.  pi.  gáfur.  Begavelse,  Intelligens, 
Aandsævner :  góðar,  miklar,  þolnar,  stiltar  g.  o.  s.  v.;  Ukur  ad  gáfnm, 
aandsbeslægtet. 

gáfaður  [gau:vaðoQ]  a.  begavet,  ævnerig,  intelligent. 

gaffal!  (-als,  -lar)  [gaf:adM  m.  Gaffel. 

?gaffalsegl  [gaf:alsEg>.)  n.  Gaffelsejl. 

gafl  (-S,  -ar)  [gabX]  m.  1.  (á  húsi)  Gavl  (paa  et  Hus).  -  2.  Endefjæi 
(i  Kasser,  Senge  osv.);  ganga  af  göflununi,  egl.  gaa  af  Lave  (om  Kar);  — 
i  overf.  Bet.:  gaa  fra  Sans  og  Samling,  blive  rasende,  blive  ude  af  sig 
selv,  blive  rundtosset.  —  3.  spec.  Endefjælen  i  et  Flodetrug:  mig  dreymdi. 


ad  mamma  var  ad  renna  irogunum  og  bad  eg  hana  um  gafl  til  þess  ad 
sleikja  (GFrE.  35);  -  is.  overf.:  den  Flode,  der  klæber  til  Fndefjælen :  minni 
rerdlaunin  voru  ad  få  „rjómatrog",  ..hálft  trog"  eda  þá  „gafl"  —  ad  sleikja 
rjåmann,    sem  toldi  vid  trogid,    þegar  mjólkinni  var  rent  (Eimr.   XII.   104). 

—  4.  den  Del  af  den  yderste  not  i  et  natlag,  som  ligger  mellem  hornili  og 
gafliU.  -aö  (-aðs,  -öö)  [-ad,  -od]  =--  gaflhlaö.  -ak  {-aks,  -ok)  [-ak,  -ok]  n. 
^  gaflok.  -brik  [-?.-bri  k]  f.  Endefjælen  paa  en  Seng.  -hlað  (-s,  -hlöÖ) 
[gap(h)/.a5,  gab  lað,  -od]  n.  1.  den  overste,  spidse  Del  af  en  Husgavl.  - 
2.  overf.  om  Kvinder:  næsvis  Tos,  Skvalderbotte.  -ili  [-i  li]  m.  den  in- 
derste (Landet  nærmeste)  af  de  3  Har,  som  horer  til  den  yderste  not  i  et 
natlag,  -kæna  [-Á-^aina]  f.  lille  Baad  med  flad  Agterstavn,  -ok  (-s, 
pi.  ds.)  [-I-ok]  n.  Kastespyd  med  Svingsnor;  —  nu  is.  om  en  Slags  Lege- 
toj, en  Slags  kort  Pil,  der  kastes  med  Haanden,  og  hvor  Svingsnoren  er- 
stattes af  Fjer  el.  Papir  (ÓDavSk.  348).  -  -sneiÖingur  [-/.-snti  Diijgog] 
m,  Valm.  -stöng  [-sdöyrjk]  f.  Gavlspir.  -þak  [-þa  k]  n.  Gavlt^g,  Valmtag. 

gáfna  far  lsaubna[a:r]  n.  Aandsanlæg,  Aandsævners  Beskaffenhed. 
-flug  [-flY:^]  n.  Aandsflugt,  udmærkede  Ævner.  -lag  [-la:<j]  n.  gáfna- 
far.  -leysi  [-IeÍ  si]  n.  Mangel  paa  Begavelse,  Talentlcshed.  -leysingi 
1-Ui:siriqi]  m.  ubegavet  Menneske,  en  aandelig  Undermaaler.  -Ijon  [-Ijo«:«] 
n.  udmærket  Hoved,  -sjór  [-sio":r]  m.  -  gáfnavargur.  -sljór  [-sljo-Tr] 
a.,  -tregur  [-tre:qot>]  a.  svagt  begavet,  -vargur  (-var  goo]  m.  udmærket 
Hoved,  is.  en  der  har  glimrende  Næmme. 

gáfu  kona    [gau:voko:na]    f.  vel  begavet  Kvinde,    -laus  [-löysl  a.  ube- 
gavet,   -legur    [-Ig-qogl    a.   begavet,    intelligent    af  Udseende,    som  vidner 
om   Begavelse:  g.  madur,  gáfulegt  svar;   —  adv.   -lega. 
.gáfum  [gau:vom]  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  gefa. 

gáfumaÖur  (gau:voma:DoQ]  m.  intelligent  Mand,  godt  Hoved:  mikill 
g.,  en  stor  Begavelse. 

gáfu  rikur  [gau:vori:goe,  -riikog]  a.  rigt  begavet,  talentfuld,  -vargur 
[-vargoQl  m.  --     gåfnavargur. 

ga-ga-gó  Iga  ga  go":)  interj.  Efterligning  af  Rævens  Tuden  (GTh.  '06,  13). 
gagar  (-ars,  -rar)  |ga:qaQ]  m.  Hund. 

gagara  legur  [ga;qarale:qoQÍ  a.  næsvis  og  naragtig  (BH.).  -Ijóö  [-ljo":51 
npL,  -villa  [-vid  la]  f.  se  gagraljóð,  -villa. 

gagari  (-a,  -ar)  [ga:qarl]  m.  1.  (forvitinn,  framhleypinn  madur)  næs- 
vis Person.  —  2.  (montinn  madur)  Vigtigper.  —  3.  (madur,  sem  hleypur 
med  þvadur)  Sladreboíte. 

gagg  (-s)  [gak]  n.  (téfu-g.)  Skræb. 

gagga  (a)  [gag:al  vi.  1.  (um  tófur)  go  (om  Rævens  Lyd),  skræbe  (jy.). 

-  2.  (orga)  skraale. 

tgagi  (-a,  -ar)  [gai:jl,  gaiqa(Q)]  m.  ^  gagar:  (Ordspr.)  til  þess  er  g. 
ad  gelta,  hvad  skal  Hund  om  ikke  go. 

gagl  (-s,  gögl)  [gag?.,  gög?.]  n.  tl>  (vilUgæs)  Vildgaas ;  nu  kun  Í 
Ordspr.:  þad  er  Ula  borgad,  ad  gjalda  g.  fyrir  gås,  det  er  daarlig  Betaling 
at  give  Vildgaas  for  Tamgaas.  —  2.  (gæsarungi)  Gæsling.  —  3.  (ung  álft) 
ung  Svane,  som  lægger  Æg  förste  Gang  (Álftaver).  -  4,  Fugl  (over- 
hovedet): gögl  hin  svartklæddu.  Ravne,  Rovfugle  (M].  II.  230).  -  »S. 
(tröllkona)  "Jættekvinde,  brugt  om  Grýla:  hann  gekk  á  stad  med  gaglimi 
(ÓDavÞuI.  117).  -  6.  (málgefin  kona)  Kvinde,  der  taler  meget.  Kvinde, 
som  Munden  lober  paa,  Snakkesoster. 

1.  gagn  (-s,  gogn)  [gag  v,  gag  vs,  gax  s,  gög  v]  n.  1.  a.  (not)  Gavn, 
Nytte:  vera  ad  gagni,  være  til  Nytte;  þad  er  (kemur)  ad  litlu  gagni,  það  er 
ekkert  g.  i  því,  del  duer  ikke  meget,  duer  slet  ikke;  ad  nokkru  gagni,  saa  ðet 
betod  noget,  af  Betydning;  verda  ad  gagni,  blive  til  Nytte,  gore  Gavn;  — 
spec.  om  Tyre  og  Vædere  --=  gagnast ;  ekkert  ad  gagni,  ikke  noget  som 
duer;  nu  hefur  hann  nýort  drápu  um  Magnus  konferemrád  fallega  ad 
gagni  (overordentlig  smuk)  (MelBr.  31);  þad  er  g.  Í  þvi!  (iron.),  det  er 
nogen  Nytte  til!;  hann  vill  g.  húsbónda  síns,  han  ser  paa  sin  Herres 
Fordel ;  (Talem.)  vera  ekki  nema  gagnid  og  greidinn,  ville  hjælpe  og  gavne 
alle;  minna  må  nu  g.  gera,  mindre  kan  ogsaa  gore  det;  þad  er  g.,  ad  þetta 
fari  þá  ekki  svo,  det  skulde  da  aldrig  ske,  at  det  gik  saadan  :  þad  er  g., 
ad  madur  verdi  þá  ekki  votur  (Af.);  {Oraspr.)  gagn  skal  med  erfidi  gjaldast 
(G}.),  Gavn  skal  med  Moje  betales.  —  b,  spec.  det  Gavn,  en  Ko  el.  et  Faar  yder 
ved  Malkning  :  kýr  .  .  .  l/et  fyrir  timann,  vard  fra  hálfu  gagni  (Logr.  '16,  75); 
gjöra  skepnurnar  hjá  ydur  gott  g.,  malker  Kreaturerne  hos  Dem  godt? 
(ÞEgPr.  19).  -  c.  Pubertet:  hun  (hann)  komst  snemma  i  gagnid.  ~  2. 
(hagnadur)  Fordel,  Interesse:  Í  þvi  skyni  er  stungid  upp  å,  ad  fsland  hafi 
erindsreka  i  KaupmannahÖfn,  til  ad  sjá  g.  þess  (værne  dets  Interesser) 
(Eimr.  XVII.  188).  —  3.  Fortjæneste:  eyddi  ollu  gagni  sinu  til  skemmtana 
og  gledileika  (Frankl.  17).  —  4.  i  pi.  gogn:  Produklionskilder ;  vistnok  kun 
i  Udtryk  som  :  selfa  /ord  med  gögnum  og  gædum,  neyta  allra  gagna  jard- 
arinnar  osv.  —  5.  (sigur)  Sejr:  en  å  morgun  mun  så  hafa  g.,  sem  gud 
vill  (i  bogaleiknum)  (Od.  464);  (Ordspr.)  þeir  hafa  g.,  sem  gud  vill  (Sch. 
Mål.),  Gud  bestemmer  Sejren.  -  6.  (búsgögn  osfr.)  is.  i  pi.  gogn,  Red- 
skaber, Utensilier;  (farangur)  Bagage;  (verkfæri)  instrumenter:  þau  gogn, 
er  log  þessi  ákveda  (Stj.  '03,  A.  100);  kasta  gögnum,  lægge  fra  sig  Vaaben 
(Redskaber  el.  Stokke  el.  desl.)  og  Overtoj,  for  man  begynder  en  Bryde- 
kamp (BóluHj.  i  ]Át>j.  I.  251);  -  i  overf.  Bet.:  saunglistin  er  allra  landa 
g.  (kosmopolitisk)  (ÓDav.  Sk.  247).  -  7.  i  pi-  gogn:  a.  (sannanir)  Be- 
viser, Bevisligheder:  þad  verdur  ad  athuga,  hvada  g.  hafa  komid  fram  Í 
málinu.  —  b.  Oplysninger:  brádabirgdarstjórnin  lætur  ser  ant  um  aB  afla 
sem  allra  itarlegastra  gagna  um  málid  (ísaf.  '13,  97).  —  c.  Hjælpekilder, 
Kilder:    enda  nu  miklu  fleiri  gogn  og  heimildir  fyrir  höndum  (ÞThArf.  7). 

2.  gagn-  [gagv-]  Præfiks  i  Bet.  1.  modsat,  imod,  jfr.  gagnstædur.  — 
2.  gensidig,  jfr.  gagnkvæmni.  —  3.  gennem,  jfr.  gagndrepa.  —  4.  dygtig, 
meget,  Í  höj  Grad,  jfr.  gagnsokkinn,   -spiltur. 


gagna 


233 


gagnstígur 


gagna  (a)  (ga^  nal  v.  1.  v.  impers.  med  dat.  (werð.i  .id  g^gni)  gavne, 
nytte:  það  gagnar  (mjer)  ekki,  det  nytter  ikke  noget  (for  mig).  —  2.  refl. 
gagnast.  a.  gavne,  være  til  Nytte:  nær  er  at  landseti  gagnist  húsbónda 
si'num  til  sjóróðra,  enn  öðrum  útifrá  (LFR.  VII.  154).  —  b.  spec.  o.-n 
Tyre  og  Vædere:  tarfunnn  gagnaðist  kúnni  (BreÍÖd.).  —  c.  faa  Lov  til: 
þvi  gagnadist  ekki  ad  liggja  i  grofinnt,  det  kunde  ikke  faa  Lov  lil  at  ligge 
stille  i  Graven  (lÁÞj.  I.  306);  mikill  helv.  hávaði  er  i  ykkiir  rtra,  þ.ið 
liggur  vid,  ad  okkur  gagnist  ekki  ad  sofa   (MelBr.  S5). 

gagnáhlaup  [gagnauhXoyp)  n.  Modangreb. 

~  gagnahús  (gag-nahu:s)  n.  Materialbur,  -skur. 

gagn  auðugur  [gagnöyÖoqoD]  a.  imjög  ríkur)  hovedrig ;  (um  land) 
som  giver  meget  af  sig  i  sine  Herligheder;  (um  bu)  rigelig  forsynet. 
-auga  [-oy  qa]  n.  Tinding,  -augnabein  [-öygnabei:n]  n.  Tindingeben. 

'gagnavÖrÖur  [gagnavörðooj  m.  Materialforvalter. 

gagn  bakaður  (gag  nba  gaðoo,  -bakaðoQ]  a.  gennembagt.  -barkaØur 
[-baogaöoo]  a.  gennembarket ;  Pegar  logurinn  er  sterkur  verdur  húdin 
gagnbörkud  á  nokkrum  vikum  OSVb.  75).  -bitaÖ  (-bidaa.  -bltað]  an. 
med  en  biti  paa  hver  Side  at  Øret,  se  mark.  ~  -blóÖleysir  [-blcoleisly] 
m.  Antihæmolysin.  ° -blóðvatn  [-blo"övahtvl  n.  Antiserum.  -brenna 
{-brena]  vi.  brænde  igennem. 

gagndagur  [gag  ndaqogl  m.     -  gangdagur. 

gagn  dansandi  [gag/idansandl]  m.  Moddanser,  V/ls-j-V/is  I  Dans:  — 
pi.  -endur,  Modpar,  -dreypa  [-drfi  ba,  -drfipa]  vt.  lade  dryppe  igennem, 
gennemvæde,  gennemsyre;  —  overf.:  En  amma  min  gagndre^'pti  h/'arta 
mitt  med  vidsmjori  gudrækninnar  (GFrÓI.  92).  -drepa  (-drrba,  -drepa] 
a.  indec.  gennemvaad ;  —  overf.:  fuldstændig  gennemtrængt  af:  g.  af  hjå- 
tru  (ÞThLfr.  II.  337).  -dræpur  [-drai  boo,  -drai  pog)  a.  som  indsuger 
Vædsker:  g.  pappir.  -eima  (-n-f i  mal  vt.:  g.  idúka),  afdampe  (Töj). 
-eitur  [-^idoQ,  ei  tao)  n.  Modgift,  -eiturblóðvatn  [-fidorblcdvahtv, 
-fitor-]  n.  Immunserum. 

gagnfeldur  [gag  vfddoc)  a.  nyttig,  praktisk. 

gagn  fjaØraO  [gagvfjadrad]  an.  med  en  f/'odur  paa  hver  Side  af  Øret, 
se  mark.  -fleygur  [-fleiqoQ]  a.  1,  som  flyver  Hge  ud  'iV>f.Tr(<.,i-;.-  Þvi  næst 
skaut  Akkifles  hinum  gagnfleyga  aski  tit  Astcropeuss  (II.  II.  224).  —  2. 
{sem  fl/úga  má  i  gegnum}  farbar  (for  flyvende);  (fær)  farbar,  -freöinn 
(•frpðlnl  a.  gennemirossen.  -frjosa  [-frjo-sa)  vi.  gennemfryse. 

gagnfræða  d?ild  [gag  vfraiðadeil  t|  Í.  Realafdeling,  -kensla  [-i;rn  sla) 
f.  Reatundervisning.  -nam  [-naurm]  n.  Realskolestudium,  -prof  (-pro":!') 
n.   Realeksamen,  -sköli  [-sgo'>:ll)  m.   Realskole. 

gagn  fræÖi  [gag  vfrai  ðl]  npl.  nyttebringende  Videnskaber,  Realfag. 
-frædilegur  [-fraiOlle:qoel  a.  horende  til  nyttebringende  Videnskaber, 
real.  -fraeÖingur  [-frai  ðingo(t]  m.  Realist,  -fræøiskensia  [-fratOist-.tn  sla] 
f.   -    gagnfræöakensla. 

gagn  faer  (gag  vfai  ri  a.  1.  -  gagnfærilegur  1.  —  2.  hem  komid  getur 
Í-U  fram  eda  gegnf  som  kan  fore,  bringe  igennem,  -færilegur  (-fairi- 
lE:qOQ]  a.  1.  (sem  fara  må  i  gegnum)  gennemtrængelig,  som  man  kan  gaa 
el.  trænge  igennem.  —  t2.  (sem  fer  i  gegnum)  gennemtrængende.  —  3. 
(gramm.)  (gagnskiftilegur)  reciprok,  t.-gata  (-H-gada,  -gata)  f.  Genvej, 
den  korteste  Vej:  (Ordspr.)  ágætid  er  gagngata  tfl  framans  (G].),  gode 
Fortrin  er  Genvej  til  Hæder  og  Ære.  2.  -gata  [-ga  da,  -ga  (a)  vi.  gennem- 
hulle,   -ger    (-(ifrl    a.,    -gerØur    (-ijtrOogl    a.,    -gior*    -gjorfiur   (-'jo  r, 

•  lÍörOoo]  a.  1,  absolut:  (tómleikurinn)  er  ekki  eingongu  så  stadur,  eda 
þad,  sem  ekkert,  hid  gagngjorda  ekkert,  á  heima  i  (TBókm.  VI.  77).  —  2. 
(fullkominn)  fuldstændig,  total,  gennemfort:  gagngerd  huild,  gagngerd 
breyting:  —  gagngerd  skyida,  uafviselig  Pligt.  —  3.  gennemgribende, 
grundig:  Ekki  verdur  þvi  hefdur  neitad,  ad  áhrif  kenningar  þessarar  .Í 
trúarlifid  hafi  vend  hin  gagngerdustu  (meget  stærke)  (Eimr.  XIV.  11).  - 
4.  n.  gagngert  som  adv.:  a.  (þegar  i  stad)  straks,  öjeblikkelig,  paa  Stand, 
uden  videre.  —  b.  (alveg)  helt,  ganske,  fuldstændig,  totalt:  bankastjórarnir 
hafa  g.  neitad  þt'í.  -glær  [-glair]  a.  gennemsigtig;  g.  is,  g.  hákarl. 
-gðtugur  (-gödoqoo,  -go  toqoo]  a.  gennemhullet.  -hei6i  (•v-(h)£Íör|  n. 
Gennemsigtighed;  spec.  om  meget  klar  Luft.  -heill  [-(h)eid?.]  a.  sammen- 
hængende helt  igennem  (LFR.  IX.  100).  -heitur  [-(h)ei  doQ,  -(h)FÍ  toti]  a. 
gennemvarm;  fuldstændig  opvarmet:  gagnheit  badstofa,  -hita  [-(h)r  da, 
-(h)ltal  vt.  gennemvarme.  ~ -hitamælir  [-(h)idamai:Il(>,  -(h)tta-]  m. 
Maksimums  og  Minimums-Termometer,  -hitna  (-(h)lhdna)  vi.  blive  gen- 
nemvarm, -hittinn  [-(h)lhdlnl  a.  træffende:  gagnhittid  svar.  -hollur 
(-(h)odloG]  a.  meget  velvillig  el.  trofast,  -hreinn  (-(h)efidvl  a.  fuld- 
stændig ren.  -hrifa  [-(h)oi  va]  vt.  gennemtrænge,  begejstre,  ildne. 
-hræddur  (-(h)eaid  oo]  a.  dygtig  forskrækket,  -hugsa  (-(h)vx5al  vt. 
gennemtænke,  -hverfa  j-zwerva,  -kvfrva)  vt.  vende  op  og  ned  paa  n-t;  — 
(log.)  obvertere,  benægte  det  modsatte.  -  -hverfi  (-/wErvl,  -kvErvl]  n. 
Gensidighed.  ^ -hverfing  [-/.wErviiik, -kvfrviijkl  f.  Venden  op  og  ned  paa 
n-t;  —  (log.)  Obversion.  -hverfur  (-y.wErvoc,  -kvervo^l  a.  1.  (åfugur) 
omvendt.  —  "2.  (log.)  som  benægter  det  modsatte:  gagnhverf  umskifti. 
Kontraposition  (ÁBjRðk.  §  40).  —  3.  (gagnkvæmur)  gensidig:  hervamirnar 

•  .  .  atdrei  gæti  ordid  eina  uerulega  máttarstodin  undir  sannarlega  gagn- 
hverfu  n'kissambandi  millum  Danmerkur  og  Islands  (Eimr.  XVII.  137). 
-hðgg  [.(h)ðkl  n.  Modhug,  Modstod. 

gagnyrØi  (gag  nlrÖll  npl-  gode  Ord,  Anbefalinger:  sagdist  skyldi  m/er 
jafnmðrgum  gagnyrdum  tæra  hjå  rector  og  gubemator  (]ÓlInd.  303). 

gagn  kynna  (gag  v^m  aj  vt.  sætte  en  grundig  Jnd  i  n-t:  g.  s/er  e-i; 
-  refl.:  gagnkynnast,  med  dat.:  g.  e-u,  blive  grundig  bekendt  med  n-t. 
-krafa  (-kra  va)  f.  Modkrav,  -kunnugur  (•kvnoqooj  a-  nöje  bekendt 
med.  -kveikja  (-kvciqa,  -kvEÍ^a]  a.  (patol.)  Anlienzym.  -kvæm(n)i 
(-kvaim(n)ll    f-    indec.    Gensidighed :   Af  þessari  g.   leidir  þad,    ad  afnema 


verdur  allar  þær  takntarkanir,  sem  nu  eiga  s;er  stad  (Sambl.,  Anm.  til  §  6). 
-kvæmur  (-kvaimoe)  a.  gensidig:  vátr\'ggingarf/elag  med  gagnkvæmri 
ábiTgd,  gensidigt  Forsikringsselskab;  Þess  vegna  er  af  Dana  hålfu  logd 
ábersla  á,  ad  skýtaust  sje  ákvedid,  ad  öll  rikisborgararjettindi  sjeu  alger- 
lega  gagnkvæm    (Sambl.,  Anm.  til  §  6). 

gagn  laus  [gagnloys]  a.  gavnlos,  unyttig,  -legur  [-iFqoQ)  a.  gavnlig,  nyttig. 
gagn  leiÖ  (gagnlei  51  f.  1.  (stysta  leid)  Genvej.  —  2,  (leid  i  gegnum  e-d) 
Gennemvej.  -leidis  (-IeíöIs]  adv.  lige,  direkte:  Fra  gådum  vini  fékk  eg 
bréi  I  g.  sendt  i  gær  (EÓlKv.  157).  -lyf  (-li  i^]  n.  helbredende  Medicin. 
-likur  [-ligoo,  -li  kogl  a.  meget  hg,  lignende  (hinanden)  i  hoj  Grad. 
-lýstur  [-lisdool  a.  transparent,  gennemsigtig.  -litaOur  [-Irdaðoe,  -Il  t- 
aöoQJ  a.  gennemfarvet.  -læra  |-lai  ra]  vt.  lære  til  Fuldkommenhed,  -mål 
(-mau  /]  n.  Tværmaal.  -málugur  [-man  loqon]  a.:  vera  g.  e-ni,  sige  en 
imod:  (Ordspr.)  engum  så  þóknast,  sem  olhtm  vitl  g.  gerast.  -menta&ur 
(-mevdaöoo,  -mpnt-)  a.  gennemdannet,  gennemUultiveret.  ^  -mynda 
l-mlnda)  vt.  kalkere.  = -myndarljereft  [-mindarljf:rfftl  n.  Kalkerlærred. 
'^-myndun  (-mindon)  f.  Kalkering,  -mæla  [-mai  la]  vt.  1.  med  acc: 
gennemmaale:  þrihyrningar  gagnm.vli  allskonar  mindir  (LFR.  IX.  57).  —  2. 
med  dat.:  g.  e-u,  modsige  n-t,  opponere  imod  n-t.  -mælandi  [-mailandl] 
m.  Modstander,  Modsiger,  Modpart,  -maeli  [-maill]  npl.  Indsigelse,  Ind- 
vending, -nytinn  (gagnidm,  -nitlnl  a.  som  intet  lader  gaa  til  Spilde. 
-nytur  (-ni  doo,  -ni  tog)  a.  helt  igennem  nyttig;  g.  madur,  en  helstobt 
Mand.  -oröur  (gag  noröooj  a.  1,  fyndig,  eftertrykkelig:  vera  fáorður,  en 
g.,  tale  kort,  men  fyndigt;  —  adv.  -or/,  fyndigt.  —  2.  (nákvæmur)  nöj- 
3gtig,  præcis,  klar  i  sine  Udtalelser.  -rakaÖur  (-ragaOoo,  -rakaDoo]  a. 
glatbarberet,  -rakur  (-ra  goQ,  -rakopj  a.  gennemiugtig.  -reykiur  (-reixd- 
oq\  a.  tilrøget:  g.  pipuhaus,  tilrogel  Pibehoved,  -ryðgaður  [-rlOgaDog]  a. 
gennemrustet.  -rýna  (-rina)  vt.  kritisere,  -rynandi  [-ri  nandl]  m.  Kri- 
tiker, -rýni  (-ri  nr)  f.  indec.  Kritik,  '^-rýningur  (-s,  -ar)  [-ri  nii^goo, 
-ÍQs)  m.  Kritiker,  -ryninn  (-ri  nlnj  a.  kritisk,  -rýnir  [-ri  nig]  m.  Kritiker. 
rrVnn  (-ridv)  a.  kritisk.  ^ -rof  [-ror]  n.  Gennembrud,  -rotinn  [-rodi», 
-rotin]  a.  gennemraadden.  -rok  (-ro  k|  npl.  Modgrund,  -röksemd  [-rö  k- 
spmt)  f.  Modbevis,  Kontra-Argument.  -  -samhvarf  (-v-samxwarc,  -sam- 
kvarc)  n.  Reciprocitet:  g.  r/ettar  og  skyldu  (Fróði  '86,  358).  ^-sam- 
hverfur  (-samzwErvog,  -kvErvo^j)  a.  reciprok. 

gagn  samlegur  (gag  vsamle-qog]  a.,  -samur  [-samog]  a.  gavnlig, 
nyttig,  indbringende:  jördin  mannfrek,  en  gagnsÖm  ef  vel  var  dugad  (Br]. 
Þf.  48—49);  vera  f-m  gagnsamur,  være  en  til  Nytte,  gore  sig  fortjænt  nf 
en;  —  n.  gagnsamf:  einhverstadar  er  gagnsamt,  der  er  rigt  paa  Goder  et 
Steds:  voru  flultir  á  eimim  degi  tir  Flatey  og  Bjarneyjum  á  Breidafirdi 
60  menn  bjargþrota  i  land,  og  er  þó  hvergi  gagnsamara  á  Islandi  en  i 
Breidafiardare\'jum  (^AOEin.  152).  -semd  (-sfmt]  f.  —  gagnsemi.  -semd- 
arlöngun  (-srmdarlöyr]  gon)  f.  Lyst  til  at  gore  Gavn,  Lyst  til  at  stifte 
Nytle.  -semdarmadur  [-srmdarma:Oog|  m.  fortjænt  Mand:  mesti  g.,  en 
Mand  af  store  Fortjænester.  -semi  (-srml)  f.  indec.  1.  Gavn,  Nytte;  Gavn- 
lighed: þad  er  mikil  g.  ad  fjallagrosum  ;  —  Nytteprincip:  menn  lilu  altaf 
á  Mutina,  lifandi  og  dauda  fra  sjånarmidi  gagnseminnar  (GFHh.  167).  — 
2.  Brugbarhed  :  ftúsid  var  mesti  hjalhtr,  og  varia  nokkur  g.  ad  þvi  (knap 
brugbart). 

°gagn  8i?ni  (gagvsi  ni)  f.  indec.  Perspektiv,  -syra  (-sira]  vt.  1.  gennem- 
syre, gennemtrænge  mod  en  Syre ;  imprægnere :  gagnsýrd  föt.  —  2.  Í 
overf.  Bet.:  gagnsýrdur  af  frelsislðngun. 
gagnsyr&i  (gag  (v)slrÖl,  gay.s-l  npl.  gagnyrfii. 
gagn  sjá  (-r)  [gag  vsjau  )  f.  Transparent,  -skemma  [-sQEma]  vt.  for- 
dærve i  Bund  og  Grund;  —  refl.:  -ast,  blive  fuldstændig  odelagt;  —  pp.; 
•skemdur:  g.ignskemdar  tennur.  -skera  [-sfjeral  vt.  gennemskære;  —  pp.; 
gagnskorinn,  gennemskaaren.  -skifti  (-sfjifdl]  npl.  Reciprocitet,  Gensidig- 
hed, ^-skiftilegur  (-s(jlidllF;qog]  a.  1,  gensidig;  gagnskiftileg  samábyrgS- 
arfjelög.  —  2,  (gramm.)  reciprok,  gensidig  tilbagevisende,  -skygn  [-sQigv] 
a.  klarsynet,  gennemskuende,  -skilja  (-sijllja]  vt.  forstaa  til  Fuldkommen- 
hed, -skoða  (-sgo  ðn|  vt.  gennemse,  gennemgaa,  revidere.  -skurÐar- 
flötur  (•5gYrOacflö;dog,  -flö;tog)  m.  Gennemsnítsflade,  Gennemsnit. 
-skær  ("Síjai  r)  a.         gagnsær. 

gagns  laus    (ga/slöys,  gag  (v)s-l  a.  unyttig,    uduelig,    -leysi  (-leisll  n. 
Ubrugbarhed;  Unyttc.  -lítill  (-li  dldX,  -li  tldí.j  a.  til  ringe  Nytte. 
gagnslitinn  [gagvslldln,  -sll  llnj  a.;   gagnslitnir  skår,  nedtraadte  Sko. 
gagns  maöur    (gay/smaOog,    gag(v)s-|    m.    gavnlig    Mand;    Mand   som 
afstedkommer  meget  godt.  -mål  [-mau/]  n.  gavnlig  Sag. 

gagn  smeygtlegur  (gag'vsmFiÍllF;qon|  a.  som  n-t  kan  smutte  igennem, 
•smoginn  [-smoijlnj  a.  gennemboret,  gennemædt. 

gagnsmunir  [gay/smV  nig,  gag  (v)s-|  mpl.  1.  (nytsamir  hlutir)  nyttige 
Ting.  ~  2.  (hjalp):  veita  e-m  gagnsmuni,  hjælpe  en,  yde  en  Hjælp.  —  3. 
(hagur,  gagn)  Fordel,  Nytte:  eigin  g. 

gagn  sokkinn  [gagvsohrjin]  a.  dybt  sunken,  -sökn  (•so"hkv]  f.  ]. 
(gagnårås)  Modangreb.  —  2.  ~  gagnsoknarmål.  -ðóknarmál  (-so"hgnar- 
mau:/]  n.  (jur.)  Kontrasogsmaal.  -sósa  [-so"sal  a.  ii.dec.  gennemvædet, 
gennemtrængt:  —  overf.:  g.  af  pålilisku  ofstæki  og  flokksfylgi  (Alþ.  *11, 
B.  11.965).  -spiltur  [-sbl/.dog]  a.  bundfordærvet,  -spurning  [•sbY(r)dn- 
iijk)  f.  Modspörgsmaal,  KonlraspÖrgsmaal.  -staða  [-sda  Da]  f.  Modstand. 
t-8taölegur  (-sdaOltqogj  a.  modstridende,  ^-stafivindur  (-sdaðvlnd- 
og)  m.  Modpassat.  -stangaØur  [-sdauijgaOog]  a.  gennemstukken ;  setjn 
...  var  ...  gagnslÖngud  og  trodtn  kálfshári  (]ThMk.  309).  l.-stefna 
(-sdrbnaj  f.  Kontrastævning,  Kontrasogsmaal.  2.  -stefna  [-sdebna]  vt.  med 
dat.  modstævne,  -stefnandi  [-sdFbnandi]  m.  Kontracitant.  -3tigur[-5di-qog] 
m.,  1.  -stigur  (-sdiqog]  m.  Gcnsti,  korteste  Vej :  (Ordspr.)^.  verdur  oft  glap- 
stigur,  Gensti  vorder  tit  Glapsti.  2.  -stigur  (-sdi  qog]  a.  (mus.)  modgaaende; 


gaðnstíngá 


234 


gallatUill 


-stinga  l-sdirjga]  vt.  gennembore,  -straumur  [-sdröymoo]  m.  Mod- 
ström.  -stæði  [-sdai  ðl]  n.  Modsætning,  -stæðilegur  l-sdai5llE:qOQl  a. 
modsat,  '-stæðishorf  l-sdaiSls(h)or  i']  n.  Kontrastforhold,  -stæður 
[-sdaiDoel  a.  1.  modsat  (ogs.  bot.).  —  2.  (log.)  kontradiUtorisli,  mod- 
stridende; vera  alueg  g.  e-Uy  staa  i  en  skrigende  Modsætning  til  n-t.  — 
3.  an.  gagnstætt,  modsat,  paa  den  modsatte  Maade,  i  modsat  Retning: 
alveg  gagnstætl,  stik  modsat.  - -sföð  (-sdöð)  f.  Opposition:  i  g.  gegn 
e-m,  i  Opposition  til  en.  °  -stöðuflokkur  [-sdöðoflohgoel  m.  Opposi- 
tionsparti. ° -stöðumaöur  |-sdöSoma:ðogl  m.  Opponent,  -súta  [-suda, 
-sutal  vt.  indbarke. 

gagnsþurkur  (gay.sþYegoe,  gag  (v)s-l  m.  gavnligt  Torrevejr:  það  verSur 
aidrei  g.  i  dag. 

gagn  sæi  (-is)  (gag  vsai  il]  n.  1.  (það  að  vera  gagnsær)  Gennemsigtig- 
tied.  —  °  2.  (gagnsæismvnd)  Transparent.  —  °3.  (i  mynd)  Perspektiv, 
Dybde,  -sæismynd  (-saiilsmln  tj  t.  Transparent,  -sækjandi  1-sai  Qandl, 
-sai^andl)  m.  Kontrasagsoger.  -sælegur  |  -sailE  qoe|  a.  perspektivisk.  1  .-sær 
[-sair]  a.  gennemsigtig,  klar:  með  gagnsæ/um  væng/um,  klarvinget ;  g.  (cl. 
glær)  håkarl,  gennemsigtig  Havkai  (tyndt  og  gennemtörret  Stykke  Havkai). 
^2. -sær  [-sair]  a.  dybt  saaret,  dybt  bedrovet:  låtiu  stuiidum  Ijóð  þín  ... 
gagnsærum  öndum  að  gamni  kveða  (BTh.  261).  -sök  l-sök)  f.  Kontra- 
sogsmaal.  -tak  1-tak]  n.  den  Rem  el.  Lokke,  hvori  Gjorden  paa  en  is- 
landsk Klovsadel  hænger,  inden  den  spændes  fast  paa  den  modsatte  Side 
af  Hesten,  hvilket  sker  ved  en  anden  Rem,  der  kaldes  mollak  (s.  d.  C). 
-taka  l-taga,  -ta  ka)  vt.  betage,  henrykke,  henrive,  gennemtrænge,  fængsle; 
—  pp.  gagnlekinn,  betaget,  henrykt,  -tekning  (-lEhgniijk)  f.  Henrykkelse. 
-vaður  [-h-vaSoQ]  m.  1.  fviS  hákarlaveiðar)  Stræng,  der  deler  sig  i  to 
Grene,  hver  med  sin  Krog,  samt  med  en  Jærnkæde,  hvorved  Krogene  ud- 
slynges, benyttet  til  Havkalefangst  (BH.).  -  2.  (golt  færij  god  Fiskesnore 
(Stol.  '23,  12).  -vart  Igag  (n)vaetl  1.  præp.  med  dat.  (andspænis)  overfor, 
lige  overfor:  g.  hiisinu.  —  2.  adv.  (vid)  nærværende:  Geirmimdur  var  alls- 
slaBar  g.,  Geirmimdur  og  ekkert  amiað ;  allt  annaå  daiill  og  i  móðu  (PGj. 
Uf.  19).  -vegur  (-n-vt  qOQ]  m.  Genvej,  kort  Vej,  jfr.  gagiistigiir.  t-vert 
l-vEot]  præp.  med  dat.  =  gagnvart.  -viðri  [-vlOrl]  n.  Modvind. 

°gagn  visindaflokkur  (gag  nvislndaflohgoo)  m.  Reallinje.  ° -visindi 
I-vi  sindll  npl.  --  gagnfræði. 

gagn  vixill  (gag  nvi/.sidX]  m.  Modveksel,  -volur  [-vodoQ,  -voIoq)  a. 
gennemvaad. 

gagn  vænlegur  |gag  nvainis:  qogl  a.,  -vænn  (-vaidv)  a.  som  ser  uJ  til 
at  kunne  göre  Gavn  (være  til  Nytte),  gavnlig,  nyttig,  tjænlig. 

gagn  væta  [gagnvaida,  -vai-ta]  vt.  gennemvæde;  imprægnere,  -þekkja 
[-v-þfhrjal  vt.  kende  til  Bunds:  g.  e-n  ad  e-u:  eg  gagnþekkli  hann  ad 
ærumanni  (som  en  Hædersmand)  (SvPBjP.  52).  -þrýsting  l-þrisdii)k)  f. 
Gentryk,  Modtryk,  -þur(r)  1-þY  r,  -þvr]  a.  gennemfor,  -þurka  1-þYoga] 
vt.  gennemtörre. 

gagra  (a)  [gaq-ra]  v,  1<  vt.  med  dal.:  g.  hesti,  rykke  Hesten  med  Tom- 
men snart  til  den  ene,  snart  til  den  anden  Side.  —  2.  vrefl.  gagrast:  a. 
gaa  alene,  ikke  folge  med  andre :  ill  er  að  eiga  við  þennan  hest,  hann  vill 
ekki  fi'Ig/a  hinum  hesluntim,  heldur  gagrasl  hann  lit  af  veginum  (Af.).  — 
b.  Ivcra  sjervitur)  være  sær  (og  holde  sig  for  sig  selv). 

gagra  lag  [gaq  rala:?)  n.,  -IjóO  l-lio":^]  npl.  (metr.)  firelinjet  Strofe 
best.  af  Syvstavelsesvers,  hvoraf  1.  og  3.,  2.  og  4.  rimer  sammen.  Ekspl.: 
TiSin  streymir  fram  sem  foss,  j  fyr  en  varSi,  slundum  þver;  i  loksins  skilar 
öldin  oss  I  áljánda  úr  höndiim  sér  (HSig.  131).  -stikla  [-sdlhgla]  f.  (metr.) 
Sammenblanding  af  gagraljoB  og  stikluvik.  Ekspl.:  Sjöunda  rlman  signud 
er,  I  SÚ  skal  binda  endahniit  1  å  þad  mål,  sem  hof  eg  hér  I  hródrarg/örd  til 
lykta  fer  (HSig.  258);  g.  nyja.  Ekspl.:  Eitt  ag  bragar  ókennt  lag  I  er  nu 
hér,  ad  hyggju  min:  !  Ijoda  gagra'  og  stiklii  stag;  \  stefjum  haga  svo  i  dag 
(ibid.).  -villa  l-vId  la]  f.  en  Art  gagraljad  med  den  Variation,  at  Ende- 
rimene i  1.  og  3.  Linje  danner  Halvrim  med  Enderimene  i  2.  og  4.  Linje. 
Ekspl.:  Ekki'  i'r  hent  mer  orda  val  \  obreytt  kvæðtn  löngum  þyl,  I  bernsku- 
legl  sem  barnatal,  |  bragi  dýra  ekki  skil  (HSig.  142). 

1.  gagur  (-urs)  [ga:qÐQ]  n.  Særhed,  Gnavenhed,  Vrantenhed:  hann  er 
fiillur  af  gagri  (el.  svarar  ekki  ödru  en  gagri),  han  svarer  sært  og  vrantent 
paa  alting. 

2.  gagur  (gögur,  gagurt)  [ga:qoQ,  gö:q8B,  ga:qogtl  a.  1.  (öíugur,  um- 
snúinn)  forkert,  fordrejet,  forvansket :  hagi'rt  lag  stiri  birtist  gagurt  (ÓDav. 
Vik.  361).  —  2.  (einrænn)  sær,  som  holder  sig  for  sig  selv:  hann  er  g. 
og  kemur  ekki  saman  vid  neiim  annan  (Af.),  -yrði  [-r-Ir-5l]  npl.  upas- 
sende, absurde  Udtryk  (BH.),  jfr.  2.  gagur.  t-legur  [-lEqoQ]  a.  (BH.) 
-=  2.  gagur. 

gakk  Igahk)  2.  p.  sg.  imper.  af  ganga. 

gal  (-s)  Iga:/]  n.  1.  (þad  ad  gala)  Galen.  -  2.  Ihråp,  org)  Skrig,  Skraal, 
Hylen:  barna  minn.i  genis  og  g.  \  glepur  mig  og  tefur  (GFrUh.  219). 

gala  (a;  ogs.  gel,  gölum;  gól,  gölum;  gæli;  galað)  Iga:la,  íje:/, 
gö:lÐííí  ;  go":/,  gO";loní ;  (jai;ll ;  ga:lað]  vi.  1.  gale :  haninn  galadi  (gól).  — 
2.  i  overf.  Bet.:  synge,  kvæde:  g.  galdra;  ogs.  i  nedsættende  Bet.  om 
Sang  el.  hojrostet  Tale:  (orga)  skrige,  bröle.  —  3.  refl.  galasl,  være  fra 
Forstanden,  rase  (BH.). 

1.  gala  (-U,  -ur)  lgau:lal  f.  1.  (óstýrilát,  ofsakit  stålka)  Vildkat,  over- 
given, vild  Tos.  —  2.  (glydra)  Flane,  Taske,  letfærdigt  Pigebarn.  —  3. 
Hunforel  (Mýv.):  Hrygnan  er  vid  Mývatn  köllud  „gála"  (ÞThFerð.  I.  28). 
—  4.  (st}'gg  skepna)  sky  og  vildt  Dyr  (is.  om  Hopper  og  Hunfaar). 

2.  gala  (a)  [gau:la]  vi.,  gálast  [gau:lastl  vrefl.  1.  (vera  ofsakåtur} 
være  overgiven  og  kaad.  —  2.  (láta  ósidlega)  opfore  sig  uanstændig. 

gálalegur  |gau:lalf  qog|  a.  =  galgopalegur. 
galandi  (-a)  lg.i;landl]  m.  hvinende  Storm. 


galapin  (-s)  lga:labi  n,  -pi  «1  n.  (pop.)    =  galgopi. 

*galar  (-s)  lga:Iagl  m.  (Navn  paa  en)  Dværg. 

tgalari  (-a,  -ar)  [ga;larll  m.  Forforer,  Frister  (Visn.  204). 

gálaskapur  lgau:lasgabog,  -sga  pogl  m.  =  galgopaskapur. 

galast  (a)  [ga:last]  vrefl.  se  gala. 

galauCur  [ga:löy5oQ]  a.  ganske  tom,  is.  helt  fri  for  Sne:  galaud  jord. 

gálaus  [gau:löYs]  a.  skodeslos,  letsindig,  uforsigtig;  —  adv.  -lega. 

galdra  (a)  [galdra)  vt.  og  vi.  galdre,  hekse. 

tgaldra  belgur  (gal-drabElgøgl  m.  Heksemester,  -bök  l-bo":k]  f. 
Heksebog.  -brenna  (-brEn:al  f.  Heksebaal,  Heksebrænding,  -fluga 
[-flV:qal  f.  Gandflue,  magisk  Flue,  der  i  Folketroen  tænkes  at  forvolde 
dens  Dod,  i  hvis  Mund  den  kan  flyve  ind.  -fullur  [-fvd  logi  a.  fuld  af 
Trolddom,  -glenna  l-glEn:a]  f.  Puds,  foraarsaget  ved  Hekseri  (ODavÞj.68). 
t-gríður  (-gri:Oogl  f,,  -heiður  l-hEÍ:ðoQ]  f.  (ASkaft.)  =  galdranorn. 
-hyski  [-hlsgi]  n.  Troldpak,  Pak  af  Troldmænd.  -hr!ð  (-hgi:^!  f.  Uvejr, 
frembragt  ved  Trolddom,  -karl  [-kard/.,  -Uad).]  m.  Troldmand,  -kerling' 
1-ifrdliijk,  -t;Edliok]  f.  Heks,  Troldkvinde,  -kona  l-ko:nal  f.  =  galdra- 
kerling.  -kver  |-kve:i]  n.  Heksebog.  -kukl  (-kYhkXl  n.  magiske  Kun- 
ster (i  neds.  Bet.),  -legur  l-ltqog]  a.  magisk,  -list  l-llstj  f.  Trolddoms- 
kunst, Heksekunst,  -laeti  l-lai:dl,  -lai:tll  npl.  Heksekunster,  magiske  Ge- 
bærder, -maður  |-ma:5og)  m.  Heksemester,  Troldmand,  -mål  [-mau:/| 
n.  Hekseproces.  -mann(s)legur  |-man(s)lEqogl  a.  lignende  en  Troldmand. 
-meðferö  l-meS  fErð]  f.  det  at  drive  Hekseri,  -meistari  (-mEÍsdarll  ra. 
Heksemester,  Magiker,  -messa  [-mES:al  f.  Heksemesse,  -norn  [-nor-dv, 
-nodvl  f.  Heks.  -orO  |-ora|  n.  Rygte  for  Trolddom :  af  honum  fór  g., 
han  gjaldt  for  at  være  trolddomskyndig.  -rúnar,  -rúnir  l-ru:nae,  -ru:n- 
ig]  fpl.  magiske  Runer,  Trylleruner.  -skjöða  |-s(io":Dal  f.  =  galdra- 
kerling.  -snápur  (•snau:bog,  -snau:pog!  m.  (foragteligt)  nederdrægtig, 
ussel  Troldmand,  -stafur  [-sda:vool  m.  magisk  Tegn  (se  Zeitschrift  des 
Vereins  f.  Volkskunde  1903,  Ó1.  Davíðsson,  Isl.  Zauberzeichen  u.  Zauber- 
biicher).  -sögur  |-sö:qogl  fpl.  Fortællinger  om  Hekserier,  -tru  [-tru:]  f. 
Tro  paa  Trolddomskunster  (Hekseri),  Heksetro.  -veður  [-vE:ðoel  n.  egl. 
Vejr,  der  er  opstaaet  ved  Hekseri,  forfærdelig  daarligt  Vejr,  et  Herrens 
Vejr.  -veifa  [-VEÍ:val  f.  (magisk)  lang  Dug,  som  svinges  for  at  fremkalde 
Uvejr,  -verk  [-VEQ'k]  n.  n-t  meget  indviklet  og  vanskeligt  at  finde  ud  af. 
-verkfæri  (-VEg-kfairlJ  n.  meget  indviklet  Redskab,  Hekseredskab,  -vjel 
l-vje:/l  f.  Trolddomslist.  -þula  l-þY:lal  f.  Hekseramse,  Hekseformular. 

1.  galdur  (-urs,  -rar)  [galdogl  m.  1.  (þad  ad  galdra)  Trolddom, 
Hekseri.  —  +2,  spec.  om  Tryllesang:  gala  galdra.  —  3.  Heksekunster,  Kunst : 
er  þetta  allur  galdurinn?  or  det  det  hele?  þetta  er  enginn  g.,  det  er  ingen 
Kunst,  jfr.  spilagaldur. 

2.  galdur  Igaldogl  a.  gal,  rasende  (jfr.  gala):  (Ordspr.)  göldum  manni 
er  ei  gegnandi  (G].),  en  gal  bor  ej  ænses;  oft  verdur  gådur  hestur  ur 
goldum  fola,  galen  Fole  blir  ofte  god  Hest. 

galeiSa  (-u,  -ur)  lga:lEÍOal  f.  Galej ;  (Talem.)  komasi  til  ,i  galeidima, 
komme  paa  vilde  Veje. 

galeiðuþræll  lga:lti5oþraid  /.]  m.  Galejslave. 

gáleysi  (-is)  (gau:lfisll  n.  Uforsigtighed,  Tankeloshed,  Vanvare. 

gálfantur  [gaulfa^'dog,  -fantog)  m.  (pop.)  (ruddamenni)  Tolper,  Grobian. 

galfjaðrir  (gal  fjaSrln]  fpl.  de  störste  Fjer  i  Hanens  Stjært,  saal.  kaldte, 
fordi  Hanen  ifolge  Folkefroen  ikke  faar  rigtig  Stemme,  for  de  er  udvokset  (Vf.). 

gálga  hetta  Igaul  gahthda]  f.  Galgehætte,  -klettur  [-klehdogl  m.  Galge- 
klippe, -maður  (-ma:Son]  m.  (ved  Slagtning)  Opsynsmand  ved  en  gålgi, 
is.  den  Mand,  som  udtager  Indvoldene  af  de  i  en  gålgi  ophængte  Kroppe 
af  slagtede  Kreaturer  (Af.).  ?-timbur  [-tim  bog)  n.  I.  (limbiir  i  galga) 
Galgetommer.  —  II.  overf.  1.  (hróíatildur)  daarlig  opfort  Bygning.  —  2. 
(hår,  magur  niadurl  Humlestang.  —  3.  a.  ^  gaflhlad  2.  —  b.  (þorpari) 
Galgeknebel,  Galgekandidat,  Galgenfode.  -trje  l-trjc:)  n.  Galgetræ. 

gålgi  (-a,  -ar)  (gaulfjl)  m.  1.  (til  aftöku)  Galge  (til  Henrettelse).  -  2. 
Stillads,  til  Ophængning  af  slagtede  Kroppe:  fara  i  galga,  udtage  Ind- 
voldene af  de  i  gålgi  ophængte  slagtede  Kroppe  (Af.).  —  3.  (naut.)  David. 

galgopa  legur  [gal  gobalE:qog,  -gopa-)  a.  overgiven,  springfyragtig. 
-skapur  [-sga:bog,  -sga:poQ)  m.  Overgivenhed,  friskfyragtigt  Væsen. 

galgopi  (-a,  -ar)  [galgobl,  -go  pi)  m.  overgiven  Person;  Springfyr, 
Friskfyr;  Spasmager,  Spogefugl.  -hvass  [-y.was,  -kvas)  a.  hæftigt  blæsende. 

gáli  (-a,  -ar)  [gau:ll)  m.  1.  =  galgopi.  —  2.  =  hrekkjagåli. 

galinn  [ga:lln)  a.  sindssyg,  forrykt,  gal,  tosset;  hann  er  ordinn  g.,  han 
er  blevet  sindssyg;  ertu  g.?  er  du  tosset  (gal),  er  du  fra  Forstanden? 

"gálkn  (-s,  pi.  ds.)  [gau?.-kv)  n.  Uhyre,  jfr.  finngålkn  osv. 

fl.  gall  (-s,  göU)  [gad/.,  god/.)  n.  =  galli. 

2.  gall  (-s)  [gad/.)  n.  Galde:  (Talem.)  spýla  gallinu  af  gremju,  ærgre 
sig  en  Gulsot  paa. 

3.  gall  [gad/.)  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  gella. 

gall  Igaud  ).)  m.  kun  i  nom.:  1.  (ofsakæti)  overgivent  lysligt  Humar:  þad 
er  gållinn  i  honum,  han  er  rigtig  oppe,  nu  er  han  i  sit  Es.  —  2.  ogs. 
om  andre  Sindsstemninger:  Humor  (i  Alm.):  hann  veft  ekki,  hvad  hann 
gerir,  þegar  så  gållinn  er  á  honum  (naar  han  er  i  det  Humor);  þegar  gådi 
gållinn  er  .i  e-m,  naar  en  er  i  godt  Humor. 

1.  galla  (a)  [gad  la)  vt.  bibringe  en  Læsion,  göre  Skade  paa  n-t;  mole- 
stere: ellin  kold  oss  gallar;  —  pp.  galladur,  med  Fejl. 

?2.  galla  (a)  (gal:a)  vt.:  g.  sig,  trække  i  Olietojet;  —  pp.  galladur. 

galla  får  [gad  lafau:r)  a.  som  kun  har  faa  Fe|l.  -gripur  [-grI:bog, 
-grI:pog)  m.  Dyr  med  Lyder ;  — ogs.  i  overf.  Bet.  om  Mennesker  og  Ting : 
hann  er  mesti  g.,  han  er  fuld  af  Lyder  og  Fejl.  -laus  (-loys)  a.  fejlfri, 
lydefri;  —  adv.  -laust.  -litill  [-li:dld)..  -li:tld/.)  a.  med  faa  Fejl,  som  ikke 
lider  af  mange  el.  store  Fejl. 


gallbeiskur 


235 


gall  beiskur  [gadTbiisgoel  3.  bitter  som  Galde.  -blaOra  (-blaðra]  f. 
Galdeblære,  -blandinn  {-blandin]  a.  blandet  med  Galde,  -epli  [-l-phbl(] 
n.  Galæble  (BH.).  -harÖur  [-?.-(h)aröool  a.  haard  som  Sten,  stenhaard ; 
aldeles  ubojelig;  haardnakket :  landssímast/órínn,  er  g.  móti  hftskeytum 
(Alþ.  '11,  B.  II.  536);  gallhðrð  þingsályktun  (Logr.  Ml,  33).  -hraustur 
[-(h)eÖYsdooI  a.  kærnesund;  heil  rask  igen.  -hungraður  (-(h)ui.igraöoo) 
3.  skrupsulten. 

1.  galli  (-a,  -ar,  dat.  pi.  gollum)  (gad  li,  god  lom]  m.  1.  Fejl,  Lyde, 
Skavank:  (Ordspr.)  sjjldan  er  galli  i  gullkeri,  i  Guldkar  er  der  sjælden 
Lak  el.  Lyde;  það  er  så  g.  j  gjöf  Njardar,  der  er  den  Hage  ved  Sagen.  — 
2.   (jur.)    en   obligatorisk   Ydelses   Ikke-Kontraktmæssighed   GKrKrof.  47). 

?2.  galli  (-a,  -ar)  [gal:l]  m.  I.  Gaia.  -  2.  (pop.)  Olietdj. 

Gallia  (-U.  -ur)  (gahija)  f.  npr.  Gallien. 

gallpipa  [gad  J.piba,  -pi  pa)  i.  Galdegang,  -rammur  [-l-ramoo]  a. 
galdebesk.  -remma  (-rtm  a]  Í.  Galdebeskhed.  -renna  [-rrnal  f.  (med.) 
Galdegang  (LFR.  X.  40).  -sjúkur  (-J.-sjugoo,  -sju  kooi  a.  galde- 
syg, -sótt  [-so"ht|  f.  Galdefeber,  bilios  Feber  (iebris  biliosa).  -spyja 
(-sbija]  f.  Galdebrækning,  -spori  [-sbortl  m.  Spore  (paa  en  Hane). 
•sprengdur  [-sbreii]doi>]  a.  --  gallsprunginn  1.  -sprunginn  [-sbrurjii- 
inj  a.  I.  (stokkinn  galli)  bestænket  med  Galde.  -  2.  ifalskur)  falsk:  gerðu 
það  ekki  gallsprungið,  kast  ikke  Skygge  paa  dine  egne  Gærninger  (BH.). 
-steinn  (-sdeidvj  m.  (med.)  Galdesten;  —  pi.  gallsteinar:  þjást  af  gall- 
steinum.  -steinskveisa  [•sdeinskv£Í:sa|  f.  Galdekolik,  -steinsveiki 
[-sdEtnsvfi:r)i,  -vei:^l)  f.  Galdestenssyge  (chotelithiasis).  -stokkur  [-sdohg- 
oqI  m.  Galdegang,  -sur  [-sur)  a.  bitler  som  Galde;  eddikesur. 

gallverskur  [galvensgon]  a.  gallisk. 

tgallþusur  [gad  Xþv  soq]  fpl.  1.  Kolera  (LFR.  IX.  212).  -  2.    -  gallspýja. 

gálm  (-S,  pi.  ds.)  [gaul-m]  n.     -  1.  gálma. 

1.  gálma  (-u, -ur)  (gaulma]  f.  KroIIe,  Bugtning,  Kurre  (paa  en  Traad): 
g.    á   þræði. 

2.  gálma  (a)  [gaul  maj  vi.  I.  (snurða  kemur  á  e-ð)  krolles,  slaa  Kurrer; 
—  egs.  i  overf.  Bet.:  (mistakast)  mislykkes;  (fara  ur  lagi)  gaa  af  Lave.  — 
2,  refl.  galmast,  gaa  af  Lave,  komme  i  Uorden:  skrúði  kerlingar  tekur 
að  gålmast  (ODavVik.  127). 

galopinn  [gailo  bin,  ga:lo-pIn)  a.  1.  aaben  paa  vid  Gab  (et.  Gavl): 
dyrnar  stóðu  galopnar.  —  2.  (vulg.)  (kjoftugur)  stadig  snakkende  og  slad- 
dervorn: hun  er  galopin,  bðluuð  kerlingin. 

galsa  fenginn  [gal  saftiij  i)in|  a.,  -fullur  [-fvd  lod  a-  overgiven,  -laus 
[-loy  s]  a.  uden  Overgivenhed,  -legur  [•leqooj  a.  --  galsafenginn. 
-laeti  [-lai:dl,  -lai:til  npl.,  -skapur  [-sgaboQ,  -sgapon]  m.  --  galsi. 

galsi  (-a)  [gal  slj  m.  Overgivenhed:  það  er  g.  i  honum,  han  er  kaad ; 
raka  ur  sjcr  galsann,  síöje  af  Hjærtens  Lyst;  (om  Hunde)  Þeir  uissii,  ad 
nti  mjttu  þeir  taka  ur  ser  galsann  og  leika  vi8  stððið  heim  (ÞGjD.  52). 

galstyggur  (gal  sdrgo^tj  a.  overordentlig  shy:  glettan  þessi  gafsf^'^g, 
Gisla  fann  á  Skerhnyg  (ODavÞul.  121). 

galt  (gaXtj  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  al  gjalda. 

galtahey  [ga/.dahti:]  n.  Ho,  opstablet  i  galt.ir,  se  gaUi. 

galtar  [gaX  da^)  gen.  af  göltur.  -bróðir  (-r-bro»:ölo!  m.  Hyæne 
(Fj.  I.  128).  -pungur  [-G-puij  gool  m.        holurt. 

galtarsk6f  [gaX  dagsgo'>:(']  f.,  galtasegla  [gaX  dasfg  la)  i.  en  stump 
Kniv  el.  Le  f  -  beinasög). 

*galtef1dur  [ga>.df:vldoc,  -£l(v)doo)  a.  stærk  som  en  Orne. 

galti  (-a,  -ar)  (gaXdl)  m.  1.  —  gollur.  Orne.  -  2.  fbólsiurf  störro 
Hostak  (Vf.). 

galtómur  [gal  to'>-mo(>j  a.  ganske  tom,  bundtom. 

gálu  legur  [gauiloU -qoQ)  a.  loset.  -riöi  [-rl:Oi]  m.  se  riÖi.  -skapur 
(-sgaboo)  m.  Overgivenhed,  Flanen. 

^ galvans  magn  (3^1  vansmagv)  n.  Galvanisme.  ^-magnsntælir 
|-mag(v)!imai:llg)   m.  Galvanometer.    '^-smlA  (•n-smi:d)  f.  Galvanoplastik. 

galvaskur  [gal  vasgon)  a.  frejdig,  hæflig  (Vf.). 

galverskur  [galveosgog)  a.  galilæisk. 

gáma   (a)  [gau:ma]  vt.  og  vi.:    g.  i  sig,    holke  (hugge)  i  sig  (  ^  hJmaJ. 

gamal  aldur  [ga:malal  don)  m.  hoj  Alderdom,  -ársdagur  (-auQsdaiqog) 
m.  =  gamUrsdagur.  -belja  [-beljal  f.  gammel  Ko.  ^ -bjór  [-bjo":rj 
m.  Lagerol.  -gróinn  [-gro'iln)  a.  af  gammel  Vækst  (om  Planter),  -hrota 
l-hgoda,  -hoota)  f.  ----  1.  gamalær.  -hugaÖur  [-?.-(h)V:qaöog)  a.  kon- 
servativ, -iárnaöur  (-l-jaur  dnaÖoo,  -jaud  naooo)  a.  gammelskoet,  mods. 
nýiámaður.  -kýr  (-Ki:r)  f.  gammel  Ko  (som  ikke  mere  kan  faa  Kalv). 
-kunningi  í-kvn:ii3r,i]  m.  gammel  Bekendt  (Kending),  -kunnugur  [-kvn:- 
oqoo)  a.  gammelkendt:  vid  erunt  gamaikunnngir,  vi  er  gamle  Bekendte. 

gamall  (gömul,  gamalt;  m.  acc.  gamlan ;  comp.  eldri,  supert. 
eistur)  [ga:mad>.,  gö:mo/,  ga:ma).t;  gamlan;  tidrl.  d  sdog)  a.  I.  1. 
gammel  (lat.  senex):  verða  g.,  blive  gammel,  opleve  en  hoj  Alder:  (Ord- 
spr.) gamlir  eru  e/stir  (SchMil.),  de  gamle  er  de  ældste  3:  klogeste;  g. 
lifir,  meØan  gud  vill  (SchMál.),  ee  (3:  altid)  lever  den  gamle,  men  {>.  mens) 
Gud  vil ;  það  er  oit  gott,  sem  gamlir  kveða,  det  er  ofte  godt,  hvad  de 
gamle  sjunge;  gamlar  mcyjar  eru  manng/'arn.islar  (G].),  gamle  Moer  vil 
gæme  mandes,  jfr.:  det  er  en  gammel  lomfrusyge  at  ville  giftes:  gamla 
hrafna  gerir  ei  eitt  hregg  hvita  (G].),  der  skal  mere  end  een  Byge  lil  at 
gammel  Ravn  bliver  hvid;  ilt  er  að  kenna  gomlum  hestum  gang  (A.  goml- 
um  hundi  að  sit/a),  det  er  ondt  at  lære  gammel  Hund  at  kure.  —  2.  fuld- 
voksen, spec.  om  Dyr:  g.  sauður;  (Ordspr.)  gn'sir  gjalda,  gomul  svin 
valda,  Bórnene  uitdgxlder  for  Fædrenes  Synder;  g,  selur  er  sinna  kópa 
eistur  (G].).  -  3.  gammel,  brugt  (om  Ting):  gomul  fot,  gamlar  bækur, 
gamalt  vin  osv.  (i  Oldsproget  brugte  man  mere  forn  i  denne  Bet.,  medens 
gamall  i  Reglen  brugtes   om    levende  Væsener).    -    II.  gammel,   af  en  vis 


Alder.  I.  a.  hann  er  tålt  ara  ivetrai  g.,  han  er  12  Aar  gammel;  hrað  ertu 
g,?  hvor  gammel  er  du?  (Ordspr.)  vel  skyldi  elsta  barn  á  bæ  vera  i'anið 
(Q7.),  det  ældste  Barn  bor  til  godt  vænnes.  —  b.  viS  entm  gamlir  vinir, 
vi  ev  gamle  Venner;  (Ordspr.)  gamlar  sktildir  rydga  ei  (G].),  gammel 
Gæld  bor  ogsaa  betales;  það  er  ekki  alt  gott,  sem  gamalt  er,  ikke  alt 
gammelt  er  godt.  —  2.  gammeldags,  antik:  (Ordspr.)  það  er  s/aldan  gott 
skåld,  sem  gamalt  yrkir  (G].).  —  III.  1.  (så)  gamli  og  (sii)  gamla  el. 
gamli  så,  gamla  sú  bruges  af  og  til  for  at  udtrykke  Beundring  el.  For- 
bavselse m.  H.  t.  en  Person:  jeg  taladi  vid  hreppstjórann,  en  hann  var 
nti  ekki  d  þvi  að  samþykkja  alt,  sem  kanpmaðurinn  og  sýshimaðurinn 
vildu,  sá  gamli;  —  gatstu  virkilega  kriað þjer  út  boð  á  hátiðina?  Gamla  þú! 
kunde  du  virkelig  skaffe  dig  en  Indbydelse  til  Festen?  Det  var  sandelig 
godt  gjort.  —  Undertiden  bruges  disse  Betegnelser  halvhumoristisk  om 
Personer,  som  man  finder  noget  komisk  ved.  men  dog  paa  en  vis  Maade 
beundrer  el.  sympatiserer  med;  der  siges  saaledes:  gamli  seigur,  þetta 
gat  hann  gert!  det  kunde  han,  den  Knop!  Vikur  hann  sjer  i  Viðeyjar- 
klaustur,  !  vida  trúi'  jeg  hann  svamli,  \  så  gamli  Qón  Arason);  þambið 
þið  eins  mikið  kaffi  og  fÍid  viljið,  hann  Jón  minn  heldur  sjer  nú  vi8  lýsið, 
sá  gamli  (kan  af  og  til  paa  Dansk  overs,  med  brav;  svarer  nærmere  ti! 
engelsk  honest  i  Eks.:  honest  ]ohn  sticks  to  his  cod-Iiver  oil).  —  2.  så 
gamli.  Fanden,  no.  Gamle  Erik.  —  3.  sti  gamla.  Dronningen  (i  Skakspil). 

—  IV,  som  Tilnavn  for  at  skelne  Fader  fra  Son  el.  en  ældre  Broder  fra 
en  yngre:  ]ón  gamli  —  J6n  ungi  (is.  om  Fader  og  Son),  Jon  eldri  — 
Jon  yngri  (is.  om  Brodre). 

gamal  legur  [ga:malF.-qaQ)  a.  aldrende,  gammel  af  Udseende,  -menni 
[-!-men:l]  n.  Olding.  -6rar  (-o":rao|  mpl.  Gammelmandsnykkt^r,  Gaaen  i 
Barndom,  -rolla  [-rodla)  f.  gammelt  Hunfaar. 

gamalsaldur  (gaimalsal  doy]  m.  Alderdom:  kvongast  á  gamalsaldri. 

gamal  tungia  [ga:maltuij'la)  f.  (Vf.)  =  >.  gamalær.  -þektur  [•þex'^t'ol 
a.  gammelkendt,  l.-ær  (-ai:r)  f.  gammelt  Hunfaar  (som  ikke  længer  kan 
taa  Lam).   2.  -aer  (-ai:r)  a.  som  gaar  i  Barndom. 

gaman  (-s,  dat.  gamni)  (ga:man,  dat.  gamnl  el.  gan:l]  n.  1.  Skæmt, 
Morskab,  Spog,  Fornojelse,  Löier:  gera  e-d  sjer  til  gamans  (að  gamni 
sinu),  göre  n-t  for  Morskabs  Skyld;  mjer  þætti  gaman  ad  vita,  det  skulde 
more  mig  at  vide;  þykja  g.  að  e-u,  hafa  g.  af  e-u,  more  sig  over  n-t,  findo 
n-t  morsomt;  var  g.  i  leikhúsimi?  var  det  morsomt  i  Teatret?  gera  g.  tir 
e-u,  slå,  snúa  e-u  upp  i  g.,  slaa  n-t  hen  i  Spog;  henda  (gera)  g.  að  e-m 
(e-u),  drive  Löjer  med  en  (n-t);  að  gamni,  for  Spogs  Skyld:  eigum  viB  a8 
re^ma  þad  að  gamni?  skal  vi  for  Spogs  Skyld  prove  det?  gera  ad  gamni 
sinu,  spoge:  mi  held  jeg,  (ad)  þti  sjert  ad  gera  ad  gamni  þinu,  nu  tror  jeg 
du  spoger;  gera  e-d  ad  gamni  sinu,  göre  n-t  for  Morskabs  Skyld;  þad  er 
ekki  g*  (annad  en  g.),  det  er  ikke  bare  Sjov;  menn  gera  þad  ekki  ad  gamni 
sinu,  man  gör  det  ikke  bare  for  Sjov;  taka  e-u  af  gamni,  optage  n-t  som 
Spog;  ån  gamans  ad  tala  el.  svo  madnr  sleppi  ollti  gamni,  eet  Spøg, 
et  andet  Alvor;  i  gamni,  spogende,  i  Spog;  hæ,  g.  g..'  ih,  det  var  Sjov: 
hæ,  g-  S;  þii  datst  i  lækinnf  (Talem.)  litid  er  ungs  manns  g.,  lidet 
fomöjer  Bðrn ;  nú  fer  ad  fara  (draga)  af  gamanid  el.  nu  fer  ad  grána 
(káma)  gamanid^  nu  bliver  Legen  lovlig  vild  el.  nu  begynder  det  at  blive 
Alvor;  þad  var  ekki  gamanid  á  honum,  han  var  ikke  oplagt  til  Spog; 
(Ordspr.)  g.  skyldi  græskulaust  vera  (G].),  brodlost  bor  Gammen  være; 
ur  gamni  verdur  oft  grimm  alvara  (G^.),  af  Gammen  kommer  ofte  grusom 
Alvor;  kalt  er  kattargaman,  Kattens  Leg  er  kold  (O;  den  kradser);  madur 
er  manns  g,.  Mand  er  en  andens  Glæde.  —  2.  a.  (könslig)  Kærlighed, 
Gunst:  hafa  ged  konu  og  gaman;  —  spec.  om  Samleje  (jfr.  gamna):  hann 
hafdi  g.  hennar.  —  b.  cunnus. 

gaman  brögð  [ga:manbrÖq  J,  -brög  þ)  npl.  Morskab,  -drykkja  [•drihfjaj 
f.  Drikkelag,  -ferö  (-fpr^)  f.  Lystrejsc.  -fundur  [-fvn-doi)]  m.  festlig 
Sammenkomst.  -y«i  [-Ir  ðl)  n.  Vits;  pi.  skæmtsomme  Ord,  Spog. 
-kendur  [-^tn  dog)  a.  lystig,  morsom,  -kvœði  (-kvaí:Oi)  n.  humoristisk 
Vise.  -laus  (-löys)  a.  glædelos;  —  n.  -laust  som  adv.:  uden  Spog,  i 
ramme  Alvor:  en  g.,  eet  Spog,  et  andet  Alvor.  1.  -leikur  [-leigoo,  -iKÍkoQ) 
m.  Spog.  2.  -leikur  {-Uiigog,  -lFÍ:kop]  m.  1.  Lystspil,  Komedie.  —  2.  Revy. 
-leysa  (-hi  saj  f.,  -leysi  (-lei  si]  n.  Alvor:  þad  er  g.,  det  er  ingen  Spog. 
-ræða  [-r-ii:0al  f.  spøgefuld  Tale ;  humoristisk  Tale.  -saga  [-sa:qa)  f. 
humoristisk  Fortælling,  -samur  [-sa  mogj  a.  lystig,  munter;  skæmtsom 
spøgefuld,  -semi  (-seml)  f.  Munterhed,  Skæmtsomhed.  -skapur  (-5ga-bo(i, 
-sgapogl  m.  Munterhed,  Lyslighed,  '-spil  [-sbr:/)  n.  Gammensleg.  -vfsa 
[-vi:sa)  f.  lystig  Vise,  Skæmtevers,  skæmtsomt  Epigram. 

*gamban  drykkja  [gambandrihtja)  f.^  gamandrykkja.  '^-teinn  (-teidv) 
m.  kraftig  Gren  (3:  Tryllckvist  af  et  ungt,  saftigt  Træ):  geislinn  hans  er  g. 
(GTh.  "95,  85). 

gambra  (a)  [gam  bra)  vi.  1.  (gaspra  og  gorta)  snakke  og  prale  höjrostet, 
bryste  sig:  Gisli  lézt  vitmadur  og  gambradi  mikid  (GKon.  Í  Lögb.  '13,  Nr. 
50);  —  refl.  gambrast,  d.  s.:  Árni'  Í  klambri  greitt  nam  gambrast  gullin- 
kamba    (BTh.  73).  -  2.  (gera  ad  gamni  sinu)  göre  Lojer,   snakke  lystigt; 

—  (skrafa)  passiare. 

gambran  (-ar)  (garn  bran)  f.        gambur. 

gambrari  (-a,  -ar)  (gambrarl)  m.  hojroslet  Vrövler;   Skvadronnor. 

gambur  (-urs)  (gam  bon)  n.  1.  (gort)  Hovcron,  Pralen.  —  2,  (gaman) 
Lojer,    skæmtsom    Tale.     -    3.    (g.ispur)    Passiar,    Sladder.  4.  rok, 

hvassvidri  iOrimsnes).  -fluga  [-flY:qa)  f.  --  galdrafluga.  -horn  [-(h)ordv. 
.(h)odv)  n.  Hvalrosiens  Slodlænder:  Nordmcnn  kalla  þær  {3:  rostungs- 
tennur)  Gambr-horn  (LFR.  X.  94).  -menni  (-r-mtn:i)  n.  Skryder,  -mosi 
[-mo:st]  m.  1.  (bot.)  Uld-Grimmia,  Klippcmos,  Sideknop  (grimmia  hyp- 
noides).  —  2.  pi.  gamburmosar.  Sted  bevokset  med  g.imburmosi;  (Talem.) 
gcfast  upp  j  gnmbutmosunum,  ikke  holde  ud. 


ganilársdagsUvöld 


236 


ganga 


gamlárs  dagskvöld    [gam  iau.jsdj/.shvöl  t]   n,.    -hvöld   [-Iwöl  t]   n.   Nyt-     ' 
.larsjtten.   -dagur  [-daiqogl   m.   Nytaarsaftensdag. 

gamlast  (a)  laamlast)  vieíl.  blivc  gammel;  -  pp.  g.iml.iðm:  ti!  A^rs, 
aldrende. 

gámleitur  |.23um  I:  i  do.j.   -Iti  tool  a.  ansigtsmager. 

gammakóngur  [gam:aIiO"Ti  gou]  m.  en  Arl  Gnb  (paa  StörreUe  med  en 
líallíunsli   Höne)  (LFR.   XIM.   17). 

1.  gammi  (-a,  -ar,  dat.  pl.  gömmum)  [gam;l,  göm:om]  m.  Gamme, 
Laphylte;   -   i  overf.   Bet.:   Gaard  (BóluHj.  49). 

2.  gammi  (-a)  Igam:l]  m.  Sitala.  Tonesl^ala,  Tonestige:  syngja  eítiv 
g.immanum,   synge  efter  Noder  (jír.   ÓDavViU.  89). 

gammkló  [gam  Ido-  ]  f.   Griblílo. 

gammur   (-s,  -ar,   dat.   pl.   gotnmum)    [gamion,   gam  s,   göm:oml  m. 

1.  (zool.)  Grib  (vultur);  —  ogs.  overf.  om  voldsomme  og  paagaaende  Men- 
neslíer:  h.iim  flit'tn)  er  óltalegur  g.;  —  om  hurtiglobende  Heste:  h.inn 
or  g.  fljólur;  (Talem.)  láta  gammnui  geisa,  tade  staa  tii,  gaa  frem  med 
fuld  Fart.     -     2.  (hestur)  Hest.  -  3.  Roghætte  (Vf.). 

gammvakur  [gam'vagoQ,  -vakon]  a.  som  lober  hurtigt  og  siUkeW  Pas- 
gang, jfr.  i'j/uir. 
gamna  (a)  [gaiuna]  vt.  med  dat.  1,  more,  forlyste:  g.  sjer,  more  sig.  — 

2.  g.  s/er  saman,  (spec.)  more  sig  sammen  (om  Samleje)  (ifr.  JÁÞj.  11.26). 
garns  [garns]   n.  (Efterligning  af  Lyden,  naar  man  lader  som  man  spiser) 

i  Forb.  stijpn  garns,  ingen  Ting  faa  at  spise;  ræltUe  Tungen  ud  ad  Vin- 
duel :  Þeita  étur  prcsiiinnn  i  Orímslungnni,  en  þú  matt  snapa  g.,  vesltng- 
iirinn  þinn  ('JÞorkÞis.  374);  Hann  brann  og  var  þyrstur,  |  hans  ond  mædd- 
ist  olm,  \  å/mur  g.  suapaði'  i  Borgundarhólm  (]Porl.  I.  343);  snapa  g,  eftir 
e-ii,  snappe  efter  n-t  (uden  at  faa  fat  paa  del):  vid  snöpitni  g.  eptir  oUtt 
s/álísforræði,  eptir  ad  vid  höfnm  sfeppl  rclti  i'onini  (ISBr.  424). 

gámur  (-s,  -ar)  [gau:moo]  m.  noget  (oftest:  unodvendig)  storl.  —  a. 
(stor,  magitr  þorskur)  stor,  mager  TorsU.  —  b.  (stort  ílát)  stort  Kar,  stor 
Beholder  gimald.  —  c,  (start  herbergi,  gt'mald)  stort  Rum.  —  d.  (mat- 
håkur)  Slughals,  Ædedolh. 

gan  (-s)  [^?L:n\  n.  1.  (flani  Busen,  Faren  af  Sted:  Þá  kom  hópurinn 
framan  ur  sfofnnni  inn  med  håvada  og  gant  (PGjUf.  48).  —  +2.  (galdrar) 
Trolddom  (BH.). 

gana    (a)    [ga:na]    vi.  (f/aua)  fare  frem,    stsrlaaf  Sled,    lobe  uforsigtig. 

gandaflaga  |gan  daflaiqa)  f.  -  galdrafiiiga :  Geigscndingar  og  ganda- 
flogtir  cinatt  råsudii  að  Vtra-tiólmi  (Safn  V.  3,  63). 

gand  fluga  [gan  tflY  qa]  f.  galdrafluga.  -reiÖ  [-d-rti  5]  f.  Hekse- 
ridt,  ogsaa  om  Ridt  paa  et  rasende  Dyr  uden  Anvendelse  af  magiske 
Kunster  (]Áf>i.  I.  440).  -reiðarbeisl(i)  [-rriOarbíislí,  -btisX)  n.  Bidsel  til 
HeUseridt.  •reíÖarskór  [-riiÖansgo":rl  mpl.  Syvmilestovler.  -rúnar 
[-runaol  fpl.  Gandruner  (GV.  i  ]ÁÞj.   I.   ix.). 

gandur  (-s.  -ar)  [gandou,  gan  ts]  m.  1.  (staiur^  Stok,  Stav.  -  2. 
(úlfuv)  Ulv.  ~  3.  (hestur)  Hest. 

Gandvik  [gan  dvi  U]  f.  npr.  Det  hvide  Hav. 

gan  fluga  [gan  flv  qa]  f.  ^  galdrafluga.  -for  [-fö  r]  f.  overilet  Rejse 
el.  Togt;  -     i  pl.  ganfarir  i  overf.  Bet.:  Overilelser,  overilede  Gærninger. 

1.  ganga  (göngu»  göngur)  [gauij  ga,  göyij  gool  f.  1.  (þad  ad  ganga} 
Gang,  Gaaen  :  hvata  göngunni,  hcrda  gongtina,  skynde  sig,  gaa  hurtigere; 
fíjólr  á  fæti  ok  Ijettr  i  gaitngu  al/a  æfi  (EspS.  185);  med  ondina  t  hálsin- 
um  og  iippgefin  af  gattngu  (JAPj.  II.  104).  —  2.  (skemtiganga)  Spadsere- 
tur; (sknldganga)  Procession,  Optog.  —  3.  om  Himmellegemernes  og 
Vindens  Gang:  g.  solar,  g.  idnda.  —  4.  om  Fiskes  og  Sælhundes  og  andre 
Havdyrs  Vandringer  i  Stime,  Flok  (jfr.  austan-ganga,  djúpsig,  land- 
sh'id,  vestan-ganga,  sunnan-gangaj:  Hver  „gangan'"  eftir  adra  kom  upp  ur 
djupinu  (EErl.  19);  kom  sidast  g.  af  lionum  (vöduselnum)  1S73  (ÞThLys. 
II.  477).  —  5.  Græsning:  koma  hesti  fyrir  til  göngii.  —  6.  Tur  (i.  Eks. 
under  en  Indsamling  af  isl.  Mos)  (JÁÞj.  II.  218);  -  i  Sms.:  fjall-ganga, 
Tur  op  paa  et  Bjærg  (jfr.  7).  —  7.  pl.  göngur,  a.  Gaaen  til  Fjælds  om  Efter- 
aaret  for  nt  indsamle  og  hente  de  Faar,  som  har  græsset  paa  Almin- 
dingerne Sommeren  over  (SI.,  NI.)  (jfr.  f/allgöngiir,  f/árgðngurj.  —  b. 
Tiden  for  Eftersogningen  :  nm,  fyrir,  eftir  g.  —  8.  (færif  Fore,  -'Gangfore 
(Eyjafjoll.   Sch.).  -   9.  Parring:  Uýr  mætii  uppörfa  til  gaungu  {LfR.  VI A\). 

2.  ganga  (geng,  göngum;  gekk,  gengum;  gengi;  gengið;  imper. 
gáttu  og  gakk  (þú))  [gauijga,  Qfiijk,  göyngom,  Qehk,  rjEÍijgom,  QEÍij()l, 
ijeii}'|ið,  gauhdo,  gahkj  vt.  og  vi.  gaa. 

A.  1.  vi.  gaa  (til  Fods):  hann  reid,  en  jeg  gekk;  —  ppr.  gangandi, 
')  til  Fods;  ')  som  ger.  muligt  at  gaa  (jfr.  gengur):  var  varia  gangandi 
vm  gottirnar  fyrir  for  og  nmferð  bíla.  —  2.  vt.  a.  med  acc:  g.  f/all  (afrj'ett), 
gaa  og  gennemsøge  et  Bjærg  (en  Alminding)  -  g.  á  f/al/.  —  b.  g.  sig 
(Vf.)  =  ganga:  hann  gekk  sig  aleinn  burt ;  —  ogs.  Í  Digte,  som  Arka- 
isme:  ég  geng  mig  i  lund  (SFr.,  cit.  i  Eimr.  XH.  124).  —  c.  om  Maaden 
at  gaa  paa  og  Hensigten  med  det:  5^.  berserksgang,  verdgang,  húsgang,  se 
Ekspl.  —  d.  med  gen.:  ganga  leidar  sinnar,  gaa  sin  Vej.  —  e.  udslide: 
g,  (el.  g.  af  s/er  el.  sunduri  sko  03  sokka,  opslide  Sko  og  Strömper:  hann 
gekk  tvenna  sl<ó;  —  pp.  genginn,  slidt:  g.  hófur,  gengin  skeifa.  —  3.  med 
tilfojet  adv.,  præp  ,  inf.  el.  adj.  a.  med  adv.  el.  præp.:  g.  inn,  úl,  fram 
osv.;  g.  å  f/all,  å  holm,  til  hvilu  osv.,  se  Ekspl.  —  b.  med  inf.:  g.  að  eiga, 
g.  ad  sofa  osv.,  se  Ekspl.  --  c.  med  adj.:  g.  hræddur,  g.  oviss,  se  Ekspl. 

B.  med  præp.  el.  adv.  i  overf.  Bet.:  g.  a,  af,  undir,  ur,  tit,  g.  nærri 
sjer  osv.,  se  Ekspl. 

C.  brugt  alene  i  forsk.  Forb.  I.  i  egl.  Bet.  1.  (om  Kvæg  og  Heste) 
græsse:  kálfurinn  gekk  i  tánimt.  —  2,  (um  kýr)  lobe,  komme  i  Parrings- 
drift  ^=  beida,  om  Faar  --  vera  b/æsma),  se  Ekspl.  (genginn).  —  3.  om 
Fiskestimer:    gaa,    vandre:    lasinn   gengur   ckki   i  minstu  årnar;    sildin  er 


gengin  inn  á  f/örðinn.  —  4.  om  Himmellegemernes  Bevægelser :  gaa, 
vandre:  /ördin  gengur  kringum  solina,  en  tunglid  kringum  jordina.  —  5* 
om  Ure:  úrið  (klukkan)  gengur.  Uret  gaar  (i  Mods.  til:  stendur};  klukkan 
er  ad  ganga  (er  langt  gengin)  5,  Klokken  gaar  til  (gaar  stærkt  lil)  5.  — 
6.  om  Vejrliget:  Vind,  Strom,  Hav  osv.:  gaa:  þad  ganga  þrumur,  det 
tordner,  g.  á  sig,  g.  upp  osv.,  se  Ekspl.  —  7.  om  Skibe:  a.  skipid  gengur 
mikid  (vel).  Skibet  skyder  stærk  Fart.  -  b.  lobe,  være  i  Fart:  skipid 
gengur  milli  Islands  og  Danmerkur.  8.  bevæge  sig:  varir  hennar  gengu 
i  sifellu.  -  II.  i  overf.  Betydninger:  1.  lobe  ud,  strække  sig  (om  ]ord, 
Hav  osv.):  nesid  gengur  fram  Í  sjóinn;  f/ördurinn  gengur  langt  inn  i 
landid ;  —  ogs.  om  Bygninger:  ur  adalfjárhúsinn  gekk  aukahús,  ud  fra 
Hovedstalden  gik  en  Tilbygning.  —  2.  gaa:  sii  saga  gengur,  det  Rygte  gaar. 
—  3.  (gerastj  foregaaa.  —  4.  gære:  þá  ný-bruggat  öl  hefir  eigi  viljat  ganga 
(LFR.  Vni.  65).  -  III.  ti.  herske,  blive  almindelig:  alstaðar  þar  sem  ensk 
tunga  gengur.  —  2.  (um  peninga)  gælde  (om  Penge).  —  3.  (om  epide- 
miske Sygdomme  og  Hungersnod)  rase:  mislingar  ganga,  der  er  en  Mæs- 
lingeepidemi :  þegar  svarti  dauði  gekk,  da  den  sorte  Pest  rasede,  i  den  sorte 
Pests  Tid;  þá  gekk  mikid  halU'ri,  en  svær  Hungersnod  gik  over  Landet.  — 
4.  (um  log}  være  gyldig,  være  i  Brug  :  þau  log,  er  þar  gengu.  —  5.  Í  Alm.: 
cirkulere,  gaa  rundt:  låta  c-d  g.,  lade  n-t  gaa  rundt:  hatturinn  gekk  milli 
safnadarmanna  og  vard  brált  hálffullur  af  peningum.  —  IV.  vare,  staa 
paa,  blive  ved,  fortsætte  (om  n-t  ondt):  þessi  ósköp  gengu,  (el.  med  dat.) 
þessum  ósköpum  gekk  lengi,  disse  Uhyrligheder  varede  længe;  eda  á  þessu 
ad  ganga  (skal  dette  blive  ved)  uns  þeir  berjast  fyrir  ...  borgarhlidum  ? 
(II.  I.  120);  þetta  gengur,   saadan  gaar  det.  —  V.  betegnende  voldsom  Frem- 

-færd  iif  en  el.  anden  Arl :  lala  höggi'n  g.,  lade  det  regne  med  Hug;  låta  ræd- 
una  (el.  dælu?ia)  g.,  lade  Munden  lobe,  snakke  i  et  Væk.  -  VI.  gaa,  lykkes  (ofte 
upersonligt):  þad  gengur  ekki,  det  gaar  ikke;  e-m  gengur  e-d  vel,  illa,  fljólt, 
seint,  se  Elispl.  —  VII.  om  en  Tilstand  :  hvernig  gengur?  hvorledes  gaar  det 
(sfaar  det  til)?  —  VIII.  om  Hug,  Stik,  Skud  osv.:  gaa :  hann  skaut  á  selinn, 
en  skotid  gekk  gegnum  hausinn ;  hnifurtnn  gekk  i  skrokkinn  alveg  upp  ad 
h/öltum.  —  IX.  i  Lovsprog:  låta  prof  g.  (um  mål),  undersoge  (en  Sag); 
dómur  skal  g.  t  målinu  innan  3  sólarhringa,  Dommen  skal  afsiges  inden 
3  Solemærker.  —  X.  krympe,  blive  tættere  (ved  Valkning):  vaðmálið 
gengur  ekki  metra.  —  XI,  (fara  forgördum)  gaa  tÍI  Grunde;  (deyja)  do: 
god  ur  er  huer  genginn. 

D.  refl.  gangast.  I.  1.  a.  opslides  ved  Gang:  skórnir  gangast.  —  b. 
sandur  gengst  i  skóna.  Skoene  bliver  fulde  af  Sand  ved  at  gaa  (jfr.  LFR. 
IX.  6).  —  t2.  (breytast,  spillast}  forandres,  forværres.  —  3,  e-m  gengst 
hugur  vid  e-d,  se  Ekspl.  -  II.  med  præp.  og  adv.  (jfr.  B.):  g.  á,  fyrir, 
um  osv..  se  EkspL 

Ekspl.:  þad  ganga  þrumur  (og  eldingar),  det  (lyner  og)  tordner;  g. 
alla  Icidina,  gaa  hele  Vejen;  klukkan  er  farin  að  g.  5,  Klokken  er  lidt 
over  4;  klukkan  er  langt  gengin  5,  Klokken  gaar  stærkt  til  5;  þetta  l/etu 
þeir  g.  allan  daginn,  dette  fortsatte  de  (blev  de  ved)  med  hele  Dagen ; 
þeim  gekk  það  ekki,  det  lykkedes  ikke  (gik  ikke)  for  dem  ;  þeim  gekk  ekk- 
ert,  de  kom  ingen  Vegne,  de  havde  ingen  Fremgang;  honum  gengur  ekk- 
ert  ad  skrifa  brjefid,  han  er  alt  for  længe  om  at  skrive  Brevet;  þeim  gekk 
ekki  gegnum  myrina,  de  kunde  ikke  passere  Mosen;  om  Skibe :  þeim  gekk 
ekki  fyrir  nesid,  de  kunde  ikke  klare  (komme  forbi)  Næsset;  ég  ætla,  ad 
freniur  hafi  gengid  en  rekid  h/a  oss  um  hrid,  jeg  tror,  der  har  været  mere 
Fremskridt  end  Tilbagegang  hos  os  en  Tid  (Eimr.  VIII.  165);  e-m  gengur 
betur,  ver,  det  gaar  bedre,  daarligere  for  en ;  e-m  gengur  vel  (illa),  det  gaar 
en  godt  (daarlig):  honum  gekk  vel  i  skala,  han  var  flink  i  Skolen;  g.  illa 
(slysalcga),  komme  ilde  (galt)  af  Sted  ;  þingsviínin  haft  gengid  kaupmönnum 
allþunglega  (har  været  meget  i  Kobmændenes  Disfavor)  (Eimr.  II.  113);  g. 
seint,  gaa  langsomt,  være  tilbage;  verk  gengur  seint  fram,  et  Arbejde  gaar 
langsomt;  g.  Ijett,  fl/ótt,  gaa  let,  hurtigt;  þad  gengr  seigt  og  fast,  det  gaar 
trevent  og  langsomt  (Skírn.  XI.  69);  (Talem.)  e-d  gengur  eins  og  i  sögu, 
n-t  gaar  som  (el.  saa  let  som)  Fod  i  Hose;  þad  gekk  alt  eftir,  sem  hann 
hafdi  sagt,  det  gik  aldeles  som  han  havde  forudsagt ;  það  gengur  sú  saga 
um  hann  (af  honum),  man  fortæller  om  ham  ;  þad  verdur  ad  seg/a  hver/a 
sogu  sem  hun  gengur  (som  den  i  Virkeligheden  er)  (ÞThLfr.  11.  11);  — 
impers.:  eins  og  gengur  (og  gerist),  som  det  sædvanlig  er;  folk  eins  og 
gengur  og  gerist,  Folli  i  Almindelighed;  eg  skal  játa  .  .  .  ad  Jokulså  sé  oft 
ekki  greid  yfirferdar;  mislynd  eins  og  gengur  og  gert'st  (Alþ.  '11,  B.  I. 
679);  reddeildin  getur  þá  selt  brjefin  eins  og  þau  bezt  g.,  HypotekafdelÍn- 
gen  kan  da  sælge  Obligationerne  til  den  hojeste  Pris,  som  de  kan  ud- 
bringes til  (Sf).  *06,  A.  10);  nesid  gengur  fram  i  s/óinn,  Næsset  strækker 
sig  ud  i  Havet;  f/Örðurinn  gengur  (skærer  sig)  langt  inn  t  landid;  — 
ppr.  gangandi,  til  Fods:  gestir  og  gangandi,  rejsende,  vejfarende;  fari 
þad  gangandi,  Pokker  om,  Pokker  heller !  fari  hann  gangandi,  gid  han  maa 
gaa  Pokker  Í  Vold,  lad  ham  ryge  og  rejse!  „Ó,  fardu  nit  gangandi/"'  sagdi 
veitingamadurinn  (GFrÁtt.  53);  gangandi  f/e,  ')  Kvæg,  Kreaturer;  *)  Utöj ; 
-  pp.  genginn,  ')  tilbagelagt:  þessi  spotti  er  f//ótt  g.,  dette  Stykke  Vej 
er  man  ikke  længe  om  at  tilbagelægge;  genginn  ad  hn/am,  som  har  gaaet 
Benene  af  sig  op  til  Knæerne:  Skotta  var  þá  gömul  ordin  og  geingin 
m/og  ad  knjám  (]ÁÞ.j  I.  365);  ')  slitinn,  slidt;  ')  l'/jÆ-f^ur;  valket,  krympet 
sammen:  sokkurinn  er  genginn;  vadmålid  er  fullgengid :  ')  hengaaet,  for- 
svunden, tabt;  En  gengin  er  tslenzka  ógæfan  min  (min  islandske  Ulykke 
er  nu  forbi)  1  og  útrekin  fra  mér  t  kvold  (StStAndv.  III.  31);  (Talem.) 
gengid    er    nu    það,    sem   gerdist   fyr,    det    er    ikke  mere  som  tidligere,    ja, 

i  det  var  dengang  (de  Tider);  góðiir  er  buer  genginn,  om  den  dode  (el. 
bortdragne)    erindres    kun    det    gode    han    har    gjort ;      )    e-m    er   gengið, 

■  det  er  gaaet  tilbage  for  en,  en  ligner  ikke  mere  sig  selv:  gengid 
er    nu    garpi    frægum     (MJ.     1.     109);     vera    gengin    (om     Faar),     have    kon- 


ganga 


237 


ganga 


ciperet,  være  blevet  drægtig:  ærin  er  gengin  (Hf.).  -  —  Ekspl.  i 
alfabetisk  Orden:  g.  á  e-/i,  ')  optræde  hensynslost  overfor  en,  gore 
Indgreb  i  ens  Rettigheder,  gaa  for  nær:  blöð  höfuðstaðarins,  frá  báðum 
Íiliðum,  gengu  si'O  ,i  sannleikann,  ...  að  með  fullum  rétli  mátti  kalla 
einsdæmi  (Alþ.  '11,  B.  428);  ~  spec.  lade  sine  Kreaturer  græsse  paa  en 
andens  ]ord;  jfr.  .igaiigur;  Íáta  ekki  á  sig  g.,  være  Karl  for  sin  Hat; 
g.  á  eignir  manna,  gore  Eksekution  i  andres  Ejendom;  ntálið  gekk  á  hann, 
han  tabte  Sagen;  láta  e-ð  ganga  å  sig  (s/er),  indromme  n-t:  honum  var 
grunur  i,  að  hann  gevBi  það  nauðugur,  ad  sleppa  ser,  þórt  hann  vi/di 
ckki  låta  það  á  sér  g.  (Myrd.  33);  *)  trænge  ind  paa  en  (med  Spörgs- 
maal):  þeir  gengu  á  hann,  og  loks  játaSi  hann  þ/óhnðinn  á  sig;  ~  g.  á 
e-ni  (jfr.  g.  á  e-n),  træde  en  paa  Nakken,  træde  en  under  Fodder:  Nýi 
oddvitinn  skal  ekki  g.  á  mer  (GFrÁtt.  142);  —  impers.:  það  gengur  á  e-d, 
-li  formindskes,  n-t  aftager;  nti  rar  m/og  farid  að  g.  á  nestið.  Provianten 
ir  ved  at  slippe  op  (ÞThLfr.  IV.  81):  þad  gengur  ,i  e-u,  n-t  bliver  ved: 
\  þessu  gekk  stððugt  (dette  blev  stcdig  ved)  þar  til  sólin  korn  upp  (And. 
52);  0ðru  hvoru  gengur  á  (holdes  der)  heimboðum  (EÍmr.  I.  68);  Fór  þá 
fram  i  stofu,  tit  á  hlað  og  inn  aftur,  á  þessu  gekk  (saadan  blev  han  ved) 
(PGjOs.  42);  spec.  om  Vejrliget:  l/jr  slátturekjan  hin  bc^ta,  þvi  á  hafði 
gengið  með  . .  -  skúrum  og  /efjaleiðingum  (der  havde  været  vekselvis  kortvarige 
Regn-  og  Snebyger)  (Eimr.  IV.  94);  sidan  hefir gengið á  tctt  vorþíðum  (TSæm. 
212):  hv.íð  gengur  á?  hvad  er  paa  Færde?  nu  gengur  mikið  .i,  sikken  et 
Hallöj  (en  Staahej);  hvað  hefur  h/er  gengið  á?  hvad  er  her  passeret? 
gekk  opt  mikið  á,  der  var  ofte  megen  Stoj  (lÁÞj.l.  32);  hvað  sent  å 
gengur,  hvad  der  saa  end  sker;  gennem  tykt  og  tyndt;  hvad  gengur  å  fvrir 
Mer?  hvad  gaar  der  af  dig?  hvad  er  det  du  laver?  (is.  i  Tiltale  til  en.  der 
stðjer  el.  gor  n-t  forkert);  g.  i  bakkana,  flyde  over  sine  Bredder;  g.  á 
bak  orSa  sinna  el.  g.  á  heit  sin  (el.  ord  sin),  bryde  sit  Ord;  g.  á  einmæli 
(eintal),  gaa  afsides  for  at  tale  sammen  under  fire  Oine;  g.  á  f/alf,  gaa 
(om  Efteraaret)  op  i  mellem  Djærgene  for  at  opsøge  Faar;  (Ordspr.)  ekki 
g.  trÖllin  á  griðin  (GI-),  Trold  bryder  aldrig  givet  Ord;  g.  a  holm,  ud- 
kæmpe en  Tvekamp,  duellere;  g.  á  hl/óðið,  gaa  efter  Lyden;  g.  á  hönd 
e-m  ^^  g.  e-m  ril  handa;  —  g,  á  land,  gaa  i  Land;  (Talem.)  g.  å  lagið, 
benytte  sig  af  n-f,  tage  en  paa  Ordet:  þegar  hann  fann  bilhug  á  m/er, 
gekk  hann  á  lagið;  —  Hiin  athugaði  og  setti  vandlega  å  sig  það,  er  hun 
fann,  að  var  honum  til  mestrar  ånæg/u.  Og  hun  gekk  J  þaö  lagið  (hand- 
lede derefter)  (EKvOf.  170);  g.  á  mála,  gaa  i  Sold  hos  en;  g,  .?  milli, 
oaa  i  mellem,  mægle;  þegar  e-ö  gengur  i  mót,  naar  n-t  gaar  imod;  g. 
*,i)  ntóti  (e-m),  gaa  (en)  i  Mode;  hann  gengur  ,i  sig,  del  trækker  op  til 
Mvejr;  g.  á  skip,  gaa  om  Bord;  g.  á  stigstöngum,  stylte;  g.  á  (gerdar) 
rrtir.  bryde  Forlig;  g.  á  trygðir,  svigte  Titlid;  g.  hi)  undan,  gaa  foran, 
,-aa  i  Spidsen ;  g.  á  undan  e-m  med  góðu  efíirdæmi,  foregaa  en  med  et 
godt  Eksempel;  g.  á  vald  e-s,  overgive  sig  til  en;  g.  á  veg  (leið)  með  e-m, 
folge    en    paa    Vejen    til    Afsked ;  impers.:    gengur   á    verkid.    Arbejdet 

nærmer  sig  sin  Fuldendelse,  Arbejdet  gaar  rask  fra  Haanden;  gangast  á, 
+')  stode  voldsomt  mod  hinanden;  *)  kæmpe,  brydes,  slaas :  þeir  gengust 
Icngi  á,  og  var  tvisýnt.  hvor  hefdi;  ^)  (standast  á)  gaa  lige  op ;  ~  g.  ad  e-m, 
')  gaa  hen  til  en;  ')  henvende  sig  til  en  med  en  Fordring,  kræve  en  for 
Betaling:  ef  hann  greiðir  ekki  rixilinn,  verður  gengid  að  þ/'^r  {Uommer 
du  til  at  betale);  landss/'ódur  getur,  ef  illa  fer,  gengid  ad  (gore  Eksekution 
i)  ol/um  hafnarvirkjum,  ån  þess  þau  séu  vedseil  honum  (Alþ.  *ll,  B.  777); 
')  trænge  paa,  plage:  sokum  þess  ad  sorgin  gengur  svo  fast  ad  mer  (Od. 
409);  e-d  gengur  að  e-m,  en  fejler  n-t;  honum  gengur  alt  ad  óskuni,  det 
gaar  ham  alt  efter  Ønske;  -  g.  ad  e-u,  ')  gaa  hen  til  n-t:  /cg  get  gengid  ad 
hestinum.  Hesten  er  ikke  mere  sky  end  at  jeg  kan  gaa  lige  hen  til  den ;  O  t^ge 
n-t  et  Steds:  og  mætti  hann  þar  ad  þvi  ganga,  der  kunde  han  hente  det  (]ÁÞj. 
I.  548);  geta  gengid  ad  e-u  (visuf  e-s  stadar,  kunne  være  sikker  paa  at  finde 
n-t  et  Steds;  -  ogs.  overf.r  betragte  n-t  som  sikkert,  gaa  ud  fra  n-t:  ad 
i'isu  er  ad  g.  um  stadfestingars{'n/un,  man  kan  være  sikker  paa  Nægtelse 
af  Sanktion  (Rvi'k  ^'  >  '13);  g.  ad  visu  um  e-d,  være  sikker  paa;  g.  vakandi 
ad  e-u,  vatTC  klar  over  n-(;  *)  slutte:  skápurinn  gengur  ckki  ad  (vcggnum). 
Skabet  kan  ikke  komme  ind  til  Væggen ;  *)  gaa  ind  paa  n-t,  slaa  til :  /eg  baud 
honum  30  krónur  og  hann  gekk  ad  þvi ;  —  g.  illa  ad  mat  sinum,  spise 
paa  en  sjusket  Maade;  fykillinn  gengur  ad,  Noglen  passer  til;  ~  g.  ad  s/er, 
')  anstrænge  sig:  hvernig  sem  hann  gekk  ad  sér  og  lodradi  i  svila  (ÞGj. 
Os.  15);  *)  fm/ókka)  blive  smallere;  g,  ad  eiga,  ægte,  gifte  sig  med; 
^.  ad  sofa,  gaa  hen  for  at  sove;  gangast  ad,  kæmpe,  brydes;  g.  af  (abs.), 
')  formaa  at  skaffe  sig  Foden  Vinteren  over,  komme  over  det  (om  Dyr,  der 
ijaar  ude  om  Vinteren):  Hann  gengur  af  aftur  i  vetur,  varia  er  hann 
daudur  (ÞGjD.  17);  *)  forsvinde:  bletturinn  gekk  ekki  af;  þad  gekk  af 
honum  ædid,  hans  Raseri  fortog  sig;  þad  å  ekki  af  honum  ad  g.  (óhepn- 
in),  han  er  stadig  lige  uheldig;  *)  forlobe,  gaa:  Gekk  þad  ekki  orda- 
/aust  af,  det  gik  ikke  saa  helt  uden  Modsigelser  (Alþ.  '19,  B.  II.  112); 
')  blive  tilovers:  /eg  tak  30  krónur  af  þeim  100,  en  70  gengu  at;  -  þad 
gengur  af  e-m,  det  gaar  tilbage  for  en,  en  bliver  fattigere  ()TrlÍeiö.  IV.  55); 
g.  af  e-m  daudum.  lade  en  dod  tilbage,  have  dræbt  en;  g.  af  goflunum 
(opr.  om  en  Kiste,  Seng  el.  desl.,  hvis  Sider  losner  sig  fra  Gavlslykkerne), 
nu  i-  Reglen  overf.:  fverda  ódtir)  blive  rasende,  rundlosset,  gaa  fra  For- 
standen;  ogs.  om  dode  Ting:  ofsavedur  ...  og  ætlar  þá  alt  af  goflunum 
ad  g.  (alting  bliver  ustyrligt)  (ÞThFefö.  III.  95)1  verda  ad  g.  af  hesti,  nodes 
ni  at  stige  af  en  Hest  (paa  Grund  af  dens  Svaghed  el.  Fyrighed);  g.  e-n  eda  e-d 
■if  s/er,  lobe  bort  fra  en  cl.  n-t;  g.  af  sjcr  sokka  og  sko,  gaa  til  man  har 
slidt  Huller  paa  Slrömper  og  Sko;  g.  af  sjer  (abs.),  gaa  tilbage,  forfalde,  for- 
værres; g.  af  skipi,  ')  gaa  fra  Borde;  ')  forlade  et  Skib  (paa  Grund  af 
al  det  er  i  Færd  med  at  gaa  under);  g.  af  stadnum,  forlade  Gaarden  (Esp. 
I.  Il);   g.  af  trúnni,    falde  fra  Troen;  g.  af  vilinu,  gaa  fra  Forstanden;  af 


s/er  genginn,  som  det  er  gaaet  tilbage  for,  forfalden:  þ/'óddans,  sem  er 
ordinn  svona  afskræmdur  og  af  sjcr  genginn  (ODavSk.  134);  bygd  ir  em  hér 
vida  med  slröndu  m/ög  af  sér  gengnar  af  sandroki  (ÞThLýs.  I.  207);  Eg 
er  ...  allur  af  mér  genginn  til  hetlsunnar  og  skapsmunanna  (Eimr.  XVI. 
150):  g.  aftur  (um  dvauga),  gaa  igen  (om  Spogelser);  g.  aflur  til  e-s,  gaa 
igen  og  forfolge  en;  låta  kaup(in)  g.  aftur,  lade  Handelen  gaa  tilbage;  g. 
berserksgang,  gribes  af  Bersærkergang,  rase;  eins  og  best  gengur,  som  det 
kan  falde  sig;  g.  burt,  gaa  bort;  e-d  gengur  eftir,  n-t  gaar  i  Opfyldelse: 
draumur  gengur  eftir;  —  g.  eftir  e-m,  trygle  en,  prove  at  stemme  en  mild 
el.  vinde  ens  Gunst  paa  alle  Maader:  Hann  gekk  eftir  mér  og  vildi  låta 
vel  ad  mér  (QFróI.  75—76);  g.  eftir  sttilku  (med  grasid  i  skónum),  gore 
Haneben  til  en  Pige;  låta  g.  eftir  s/er,  gore  sig  kostbar;  låta  ekki  þurfa 
ad  g.  eftir  s/er,  være  imodekommende ;  g.  eftir  e-u,  forlange  n-t  gentagne 
Gange;  g.  eftir  e-u  h/'a  e-m,  rykke  en  for  n-t;  g.  eftir  e-u  ad  lögum, 
indtale  n-t;  g.  rikt  eftir  e-u,  lægge  stærkt  Pres  paa  n-t;  g.  fyrir  konung, 
være  til  Foretræde  hos  Kongen:  g-  fyrir  vei,  passe  en  Væv,  væve;  g.  fyrir 
vatnsafli,  drives  ved  Vandkraft;  gangast  fyrir,  (abs.)  se  affældig  ud,  tabe 
sig:  hann  er  farinn  ad  gangast  fyrir,  han  er  begyndt  at  blive  affældig; 
gangast  fyrir  e-ti,  ')  stille  sig  i  Spidsen  for  n-t,  være  Ophavsmand  til  n-t; 
gangast  fyrir  matsetd,  besörgc  Madlavningen;  *)  lade  sig  lokke  af  n-t,  lade 
sig  paavirke  af  n-t:  gangast  fyrir  fegurð,  f/e  osv.;  -  þeim,  sem  fátæktar 
vegna  gangast  fyrir  þvi,  að  þad  er  med  lurgara  verði  en  annad  k/'öt  (ISVb. 
69);  g.  f/all  ^  g.  á  f/all;  g.  f/'o/l,  bestige  el.  gennemvandre  Bjærge:  enginn 
hafdi  gengid  fjollin  (StStAndv.  11.25);  g.  fra  e-m,  forlade  en:  konan  gekk 
fra  honum.  Konen  forlod  ham;  g.  fra  c-u.  ')  forlade  n-t;  ')  efterlade  n-1 
i  en  vis  Tilstand,  ordne,  (overf.  ogs.)  udfore,  affatte;  g.  fra  farangri,  pakke 
ned;  g.  vel  fra  e-u,  skilles  wed  n-t  i  god  og  forsvarlig  Stand,  ordne  (ud- 
fore) n-t  paa  bedste  Maade;  g.  illa  fra  e-u,  udfore  n-t  daarligt ;  g.  illa  fra 
mat  sinum,  ikke  spise  fuldstændig  op,  men  lævne  en  Del ;  g.  fra  s/er, 
ordne  sine  Sager,  is.  spise  saa  meget  man  kan;  *)  (l/úka  vid)  lægge 
sidste  Haand  paa  (fuldende)  n-l:  /eg  er  mi  ad  g.  fra  båkinni;  ')  opgive 
n-t:  gat  hann  og  bælt  sumum  þeim,  er  ].  /*.  f/'órdungslæknir  .  .  .  var  fra 
geinginn  (havde  opgivet)  (GKonÆf.  15);  g.  fra  vil/a  sfnum,  handle  imod 
sin  egen  Vilje  (Esp.  I.  15);  —  g.  fram  (abs.),  ')  gaa  frem;  ^)  gaa  ud 
i  Kokken  eller  Korridor  (fra  Opholdsværelset);  ')  (om  Kreaturer)  være 
i  (god  el.  daarlig)  Stand  om  Foraarel :  Þegar  gott  er  i  ári  og  féd 
allt  i  gódu  standi  vel  fram  gengid  (ISVb.  73):  *)  g-  djarflega  ffast,  vel) 
fram,  kæmpe  lappert;  )  e-d  gengur  fram  (el.  nær  fram  ad  ganga), 
n-t  lykkes,  n-t  bliver  til  Virkelighed,  gaar  i  Opfyldelse;  g.  fram  å  e-n, 
indhente  en,  slode  paa  en :  höfdu  þeir  gengid  fram  å  hop  af  Ijånstyggum 
hrcindýrum  (EÍmr.  XII.  46);  g.  fram  af  s/er,  ')  overanslrænge  sig;  i 
overf.  Bet.:  tage  Overhaand,  blive  meget  voldsom :  Hyggilegra  hefdi 
þad  verid,  ad  låta  heldur  rigna  med  hægd  og  gætni  einum  deginum 
lengur,  heldur  en  ad  regnid  gcngt  þ.mnig  fram  af  sér  og  gerdi  skcmJir 
(]TrL.  343);  O  g.  fram  af  s/er  i  e-u,  overgaa  sig  selv  i  n-l:  prófasturinn 
gamli  var  alkunnur  ad  gestrtsnt,  en  þessa  dagana  gekk  hann  nærri  þvi 
fram  af  sér  i  þvi  efni  (GPSk.  180);  ')  g.  fram  af  e-m,  forarge;  gore  en 
lamslaaet  af  Forbavselse:  Meira  en  þad  var  til  þess  vinnandi,  ad  ganga 
fram  af  vinmimönnumtm,  hun  vilde  have  fundet  sig  i  meget  mere  end  det, 
for  at  faa  Tiæneslekarlene  lil  at  maabe  af  Forbavselse  (]TrGst.  I.  21); 
þad  gengur  fram  af  m/er!  nu  har  jeg  nok  af  áeW  g.  fram  fyrir  (e-n),  stille 
sig  foran  (en);  overf.:  overgaa,  gaa  i  Spidsen  for:  htin  þótti  vinnuhÖrd. 
En  þó  gekk  hun  fram  fyrir  vinnukonurnar  .  .  .  i  hverri  kvennraun,  sem 
fyrir  kom  (Eimr.  VII.  85);  g.  (i)  B^gn  e-u,  gaa  imod  n-t;  fneita)  benægte 
n-t;  g.  (i)  gegnuni,  gaa  igennem;  g.  heiman,  gaa  hjemmefra;  g.  (fram)  h/å 
e-u,  gaa  forbi  n-l;  g.  h/a  c-u,  forbigaa  n-t;  ikke  beroro  n-t;  gangast  hjå, 
gaa  forbi  hinanden;  g-  hræddur,  gaa  omkring  og  være  bange;  g.  hiisgaug 
(el.  verdgang),  gaa  omkring  og  tigge;  g.  i  e-d,  ')  betragte  n-t  som  sit  eget, 
lage  af  n-t  efter  Behag :  Hiin  (svcitarstjórnin)  er  i  standi  ttt  ad  g.  i  búin 
og  sel/a  alt  undan  okkur  (Eimr.  VII.  177);  ')  gaa  med  til:  svo  mikid  gángi 
i  gesti  og  gångandi  (lÁÞj.  I.  498):  ')  abs.:  hun  fnálin}  gekk  illa  i,  det  var 
vanskeligt  at  faa  Naalen  igennem  (ITrL.  316);  g.  i  aiigu  e-m,  gore  Indtryk 
paa  en;  ig.  i  dans,  danse;  g.  i  f/'elag,  indtræde  i,  indmælde  sig  i  et  Sel- 
skab; g.  i  f/'öll,  kletta,  bestige  Bjærge.  Klipper;  g.  i  flokk  (lid)  med  e-m, 
gaa  over  lil  ens  Parti,  træde  over  til  en;  g.  i  gård,  indtræde;  Nýir 
fimar  voru  ad  g.  i  gård  (ÁBjH.  132);  tff.  /  glimu,  gaa  hen  for  at  brydes; 
g.  i  grei/iar  e-m,  falde  i  ens  Hænder:  Þcr  gengur  gxfan  i  greipav  (BH. 
Al.  5):  g.  i  hákarl,  gaa  ud  paa  Havkalfiskeri :  dekkbátana,  sem  gengu  i 
håkarl  (SIng.  I.  212);  e-d  gengur  e-m  i  hönd,  n-t  bliver  en  til  Del  (Visn. 
80);  (Talem.)  ganga  i  hond,  gaa  strygende  (LFR.  II.  77);  g.  i  kirkju,  gaa  i 
Kirke;  g.  i  mål,  paatage  sig  en  Sag;  g.  i  móti  e-u,  ')  (vcita  mótstÖdu)  staa 
imod  n-l,  gore  Modstand  imod  n-t;  ')  (neiia)  benægte  n-t,  modsige  n-t; 
gangast  i  e-d,  blande  sig  virksomt  i  n-t;  gangast  (i)  nióti,  gaa  imod  (kæmpe 
mod)  hinanden;  gangast  i  munni,  forvanskes:  Kvædin  voru  miklu  vissari 
en  sundurlaus  frásögn  ad  gangast  ekki  i  munni  (SNordSnSt.  168);  þA 
gekk  i  molludrifu.  Vejret  slog  om  til  stille  Vejr  med  Snefald;  þá  gekk  i 
ótid,  da  indtraf  der  længere  Tid  med  daarligt  Vejr;  g.  i  råd  med  e-m, 
gore,  som  en  foreslaar  (jfr.  HallgrPass.  22);  g.  i  skrokk  á  e-m,  ')  overhænge 
en,  plage  en;  ')  tage  for  sig  af:  þeir  gengu  i  skrokk  á  nestinu,  uns  ol/u 
var  lokid;  g.  f  skala,  gaa  i  Skole;  g.  i  spurningar  (cl.  ///  prestsins),  gaa 
til  Præsien;  g.  i  ved,  paatage  sig  Kaution ;  málid  gekk  honum  i  vil,  Sagens 
Udfald  blev  en  Sejr  for  ham;  g.  i  öllu  jafnt,  ')  gore  al  Slags  Arbejde;  ') 
bruge  alt  sil  Toj  i  Flæng;  g.  yfir,  ')  gaa  over,  brede  sig  ud  over:  misHng- 
arnir  gengu  yfir  landid;  ')  (naul.)  slaa  over,  styrte  over:  svo  mikid  åfalf,  ad 
gekk  yfir  skipid  (Bølgerne  slog  over  Skibet);  g.  yfir  e-n,  herske  med  Vold  over 
en,  tyrannisere  en,  jfr.  yfirgangur;         l.Ua  eiti  yfir  háda  (ol.  al(a)  g.,  dele 


238 


gangbraut 


samme  Sl<æbne :  þið  gengiir  yfir  mig  (el.  i'fc  winn  skilning),  aS  .  .  .,  ieg 
kan  ikke  begribe,  at  .  .  .;  mi  gengur  í'íir  mig!  nu  har  jeg  nok  af  det!  mjer 
nirlist  þetta  g.   misjafnl  yfir  (blive  fordelt  paa  en  meget  forskellig  Maade) 
þui  þeir  sem  lakar  barn  sig  eflir  þvi,  sem  i pollinum  var,  fengu  /Írí3  (Slng. 
I.  265);   g.  inn,    ')  gaa  ind  (3:  i  Huset);   ')  svinde  ind:    Ég  held  það  gcrði 
liliS  til,  þó  það  gengi  ogn  inn  á  þvi  ki'iðurinn  (Maven  blev  en  Smule  slun- 
ken). Það  gat  élið  heima  h/å  ser  (Eimr.  Vil.   149);  gengur  hutðin  inn  eða 
út?   aabnes  Dören  ind  i  Sluen  el.  ud  til  Gangen?   g.  inn  i  e-B,  ')  trænge 
ind   i    n-I;    ')  abs.   vende  sig  mod  Syd  (om  Vinden)  (Sch.);   g.  innar  (SI.) 
g.   til  (altaris);  —  g.    med  e-m,    gaa   med  en;   g.  med  e-m  teiniwerri), 
gifte   sig   med,    ægte   en    (is.   om    Kvinder):  þó  múðir  min   fari   af  þessu 
hcimili  og  gángi  med  öðruni  manni  (Od.  456);  var  Guðnin  feingin  til  hans 
ad  ráðskonu ;    vildi  hann  þá  med  henni  g.,  en  ei  vildi  hun  það  nteðan  fifl 
hans  lifði  (GKonÆf.  22-23);   g.  med,    (abs.)  gaa  langs  med  n-t  (Vægge, 
Senge  osv.),  som  man  kan  stotte  sig  til :  þegar  jeg  for  ad  klædast,  þá  vard 
jeg  ad  g.   med,    eins  og  barn   (SIng.  I.  178);   g.   med  barni,   ogs.  abs.  g. 
med,    være  frugtsommelig,    være    i   (velsignede)    Omstændigheder;    hun   å 
hálfgengid  med,  se  hålfgenginn ;  —  g.  med  e-d  lil  solti,  kolportere  n-t;  g. 
milli  bols   og   hofiids   á  e-u,    gorc  det  af  med  n-1:    er  kennari  ætl.ir  ad  g. 
milli  bols   og   Iwfitds   á    einbverri  þrálátri   villu  (MHUpp.  239);    g.  nedan, 
klatre  op  i  et  Biærg  (Vf.);  g.  nær,  komme  nærmere;  gangast  nær.  Uomme 
hinanden  nærmere,    ind  paa  Livet  (i  Kamp);    g.  nærri  sjer,  ansttænge  sig, 
gore   sig   stor   Umage,    spec.   lade   det  gaa  ud  over  sig  selv,   for  at  kunne 
gore    n-t:   gekk    ...    mjög   nærri  ser,    til  ad  geta   hyglad  þeim,    sem  þar 
komn  aumaslir  (]ÁPj.  II.  42);   g.  e-m  of  nærri,    svække,    udmatte  en;    g. 
of    nærri  sjer    (el.    sjer   oi  nær),    overanstrænge    sig;    g.  nærri  e-m,    blive 
nærgaaende    mod    en,   spec.    om  Afkom    over  for  Moderen,    naar  dette  vil 
have    mere    Mælk  end  Moderen  kan  give;    g.  næst  e-u,    være   omtrent  det 
samme   som    n-t:    ad  svifta    hann   biiinti,  gengnr  næst   bvi  ad  setja  hann 
á   sveitina ;  —  g.  næst  lift  e-s,    mishandle  en  næsten  til  Doden ;   g.  næst- 
ur  e-m,    være   den    næste   efter  en ;    g.    oian,    nidur,    gaa   ned ;   g.   hana 
mådur    sina    oian    i  jordina,     græmme    sin    Moder    til    Dode;    g.    åviss, 
være    usikker,    uvis    om    n-t;    g.  saman,    ')  gaa  sammen,   gaa  ud  at  spad- 
sere   sammen :   þau   g.    oft  sanian    á    kvöldin ;    ^)  trykkes   sammen,    krybe 
ind,   svinde:   eigur  hans  gengu  saman,  hans  Formue  svandt  ind;    f)  9Ííte 
sig  med  hinanden  :  þati  gengu  loksins  saman ;   —  þad  er  farid  ad  g.  saman 
med  þeim,    de  er  begyndt  at   nærme   sig   hinanden   (ogs.   overf.    om   for- 
handlende   Parter);    kaupin  gengu  saman,    man   blev  enig   om    Handelen; 
sættin  gekk  saman.    Forliget  blev  bragt  i  Stand ;    g.  sig  (Vf.)  -  -  g.,    gaa : 
hann  gekk  sig  aleinn  buri ;  —  g.  sjer  (sig)  til luidar(innar),  opslides  helt ;  Spila- 
ræflar,  sem  bornin  åtlu,  vom  latin  g.  sig  lil  húdarinnar  (]TrHeiB.  IV.  95): 
g.  (sundur)  sokka  og  sko,  gaa  til  man  har  slidt  Huller  paa  Sko  og  Stromper:  g. 
i sundur,  ')  (brotna)  gaa  itu,  gaa  i  Stykker,  knækkes:  bollinn  gekk  i  sundur; 
')  overf.:   kaupin  gengu  i  sundur,    der  blev  ikke  noget  af  Handelen ;   þad 
gekk   hvorki  sundur   nje   saman,    ')  der    skete    ingen    Forandring   i   deres 
Mellemværende;    ')   Afstanden    mellem    dem    blev    uformindsket:    gekk   ei 
sundur    med    þeim    og    ei    saman    (GTh.    '06,    31);    g.    svipugongin,    lobe 
Spidsrod;  g.  til,  (abs.)  ')  (Vf.)  =    g.  lil  altaris,  være  lil  Allers  I  -:  g.  innar 
(SI));  ^)  ryste,  bæve :   Svitinn  bogadi  af  Grána;  hann  bengdi  nidur  höfudið 
og  gekk  allur  til  af  mædi  (PGjOs.  60);    brjóstid  gekk  seint  og   mikid  lil 
(ÞGjUf.  45);    ')   blive    skæv:    Kirkjan   .i    Grenjadarstad  gekk  mjög  til,   sm 
setja    vard   stodir   vid   hana    (ÞThLýs.    11.    335);    ')   (um    vind)    (om   Vin- 
den)   vende,    dreje,    skage    sig    (-  g.  lil  af  all):    vindurinn   gekk  til  nord- 
urs.   Vinden    gik    om    i    Nord;    ')  Igerast)   foregaa,    gaa   til;  þad  gekk  svo 
lil,    det  gik  til  saaledes;  —  g.  til  e-s,   gaa  til  en,   hen  til  en;   e-m  gengur 
e-d  tit  e-s,    n-t  er  Bevæggrund  for  en  til  n-t:  hvad  ætli  honuin  gangi  til? 
hvad  mon  der  bevæger  ham  dertil,  hvorfor  mon  han  gordet?  Mjer  gengur 
ekkert  til  ad  skrökva  þvi  upp   (ThTh.  78);    Iwnum   gekk  golt  eilt  til,   han 
gjorde    det    kun    i    en    god    Mening,    han    havde  den  bedste  Hensigt;    e-m 
gengur  naudsyn  til  e-s,    en  har  tvingende  Grunde  lil  n-t;    gengur  hverjum 
nokkud  til þess,  sem  hann  geririQ'}.),  enhver  har  Grunde  for  sine  Gærninger; 
g.  til  eggja,  gaa  ud  for  at  opsoge  Æg  ;  g.  vel  lilla)  til  fara,  gaa  godt  (daarlig) 
klædt ;  g.  lil  frjelia(rj,  gaa  hen  for  at  spörge,  spec.  sporge  el  Orakel ;  g.  e-m 
til  handa,  overgive  sig  til  en,  spec.  gaa  i  ensTjæneste  (som  Vasal  el.  lign.);  g. 
til  hlfdni  og  såtta,  underkaste  sig  og  indgaa  Forlig  (Esp.  1.  Il);  g-  til  hvilu, 
gaa  i  Seng;  g.  lil  kinda,  gaa  hen  for  al  se  til  Faarene  i  Marken;  g.  til  matar, 
gaa  hen  og  spise ;  g.  til  måls  vid  e-n,  tale  med  en  ;  g.  til  skrifta  vid  e-n,  skrifte 
for  en;  g.  til  vidurkenningar,  gaa  til  Bekendelse;  g.  til  vinnu,  gaa  hen  til 
sit  Arbejde;   g.   til  þurdar,    slippe   op;    vedrid  gengur  um.   Vinden  drejer 
sig;  g.  um  e-d,  ')  færdes,  passere,  gaa   omkring  (i  n-t),  ogs.  abs.  g.  um: 
eins  og  um  væri  gengid,  som  om  der  var  nogen  paa  Færde;  hann  gekk  um 
herbeigid,  han  gik  igennem  Værelset;  þad  hefur  enginn  gengid  um  slofuna, 
del  har  ingen  været  i  Stuen;    g.  um  golf,  gaa  frem  og  tilbage  paa  Gulvet, 
op   og   ned   i    Stuen;    ')  sorge  for  n-t:    g.  um  beina,    sorge  for  Gæstenes 
Opvartning;  g.  vel.  illa  um  e-d,  behandle  n-t  godt,  daarligt,  spec.  m.  H.  I. 
Renlighed  og  Orden :  eru  bådar  þessar  jardir  i  eydi,  og  þó  ha  fa  þær  verid  sér- 
lega  vel  umgengnar  (ÞThFerO.  111.44);  vera  um  gård  genginn,  være  forbi : 
Allar  sprengingar  voru  mi  um  gård  gengnar  i  kjallaranum  (]TrL.  144);  g.  um 
sættir,   mægle   Forlig;  gangasl  um,  omgaas:  hann  gekst  uni   med  þeim  sem 
madur   (JÁÞj.   1.   177);    g.  umhirdingarlaus,    gaa    for    Lud    og   kaldt    Vand; 
g.  undan  (abs.),   ')  undslippe :  þeir  eltu  hann,  en  hann  gekk  undan  þeim : 
')  (skerast  lir  leik)  gaa  bort  fra  n-l,  fjærne  sig  fra  n-t  (is.  saaledes  at  man 
lader    andre    i    Stikken):    mi    m.i    enginn    undan   g.,    nu    maa  ingen  svigte; 
')  e-d  må  ekki  undan  g.,  n-l  maa  ikke  undlades;  •)  blive  trykket  bort  (om 
n-t  underliggende):  annar  kirkjuveggurinn  gekk  undan,  den  ene  Kirkevæg 
blev   trykket   fra    sin    Plads  Qk\>\.  I.  188);    ')  g.  vel  lilla)  undan,    være  i 


god   (daarlig)    Foderlilsland   om    Foraaret  (om  Besætningen);    skiru  fleslir 
þridjung   og   sumir   helming   naulpenings,    en    allur  peningur  gekk  horadiir 
undan    (ÞThÁrf.   179);    e-d    gengur    undan    e-m,    ')    n-t    gaar    let    for    en; 
gengu   verk   furdu   vel  undan   henni  cigi  burdameiri  en  hun  var  (Arbejdet 
gik   hende   let  fra  Haanden)  (BrJÞf.  2);    impers.;    mest  og  bezt  vinna  fyrir 
riki  hans  allir  þeir,    sem   yfirvinna   sjálfa   sig  .  .  .  langbezt  gengur  undan 
þeim  (NK.  '12,  4);    ')  n-t   gaar   ud  af  ens  Eje,   en  laber  Magien  over  n-l: 
landid  gekk    undan  jördinni.    Jordstykket    gik    tabt   for  Gaarden;    Grikkir 
gengu    undan    (losrev    sig   fra)  Tyrkjum ;   —  e-d  gengur  iindir  e-n,    n-l  til- 
falder, hjemfalder  til  en :  fyrir  þat  gekk  La  undir  konúnginn  (Esp.  IV.  135); 
sélin  gengur  undir.  Solen  gaar  ned ;  g.  undir  á  Ikú  osv.),  gaa  med  Moderen 
(om  et  Lam,  Kalv  osv.);  g.  undir  prof,  gaa  op  lil  Eksamen ;  gangast  undir 
e-d,    ')    (takasl    ,i    hendur)    paalage    sig    n-t;     Ijátasl    e-u)    give    sig    ind 
under  n-l;    ')  (kannast  vid)   vedkende  sig  n-t:    jafnan  var  Gisli  vanur  ad 
gangast  undir  krakka  sina  (GKonÆf.  223);   g.  upp  (abs.);   ')  (om  Floder) 
svulme   op  paa   Grund   af    Is:    áin   var  gengin    upp;    ')  blæse  op:    vednd 
gengur  upp,    det  blæser  op  til  Storm ;   gekk  upp  sunnanátt  med  slormi  og 
regni  (]AÞj.  1.  609);    Enn  gekk  upp  landnyrdingur  (Esp.  IV.  95);    ')  være 
i  Opgang,    ogs.  impers.;    e-d   (acc.)  gengur  upp,    n-l  kommer  frem:   þar  á 
bakvid  gekk   upp  aptiir  annan   bakkann   (Eimr.  III.  15);    ')  medgaa,   for- 
odes,  odes,   gaa  op,   forbruges,  slippe  op ;    eignir  hans  eru  ad  meslu  leytt 
gengnar  upp  (forbrugte);  gekk  upp  til  þess  (dertil  medgik)  meslur  heiman- 
mundurinn;  -  peningar  hans  gengu   upp,    hans   Penge  slap  op;    ')  hæve 
sig,  lofte  sig:  naglinn  gekk  upp  vidþad;  ')  (om  Jordbunden)  losnes,  oprives 
(paa  Grund  af  voldsom  Kamp):  lætur  hann  (:>:  kålfurinn)  svo  illa  ad  jårdin 
geingur  upp  fyrir  þeim  (]ÁÞj.  II.  382);  gekk  mi  alt  upp,  er  f^rrir  var  (]AÞj. 
II.  145);  ')  kýrin  gengur  upp.  Koen  lober  om  igen  (efter  at  Parring  har  fundet 
Sted);  g.  e-n  upp,  indhente  en;  g.  upp  fjallid,  gaa  op  ad  Bjærget;  bestige 
Bjærget;  g.  upp  .i  e-n,  lade  sine  Kreaturer  græsse  paa  en  andens  Jord;  g. 
upp  á  sig,  slide  sine  Benklæder  forneden  ;  stryge  Skank  ;  g.  upp  '.  vende  sig 
mod  Nord  (om  Vinden)  (Sch.);    g.  upp  til  profs,   ogs.  abs.  g.  upp,  gaa  op 
til    Eksamen;   g.   upp  og   nidur.    gaa   op   og   ned,    is.   om  en  brystsvag  el. 
astmatisk   Persons  Vanskeligheder   ved   Aandedrættet :    hann   hrydjadi   upp 
fra    brjåstinu    Iveimur  graftarkendum    hråkiim    og   gekk    upp  og  nidur  af 
mædi  (ValDagr.  23);   gangast  upp  vid  e-d,   blive  paavirket  af,   is.  glad  ved 
n-t  (spec.  Smiger);  maturinn  er  farinn  ad  ganga  lir  e-m.  Maden  er  blevet 
fordojet;  ■■.ir  hun  þó  hardia  svaung;  þvi  rudurnar  og  skolin  heima  voru  nu 
farin  ad  ganga  .!r  henm  (lÁPj.  II.  451);  g.  ur  fjetagi,  mælde  sig  ud  af  et  Sel- 
skab ;  S-.  lir  hofi,  gaa  for  vidt,  gaa  over  alle  Grænser ;  g.  ur  Udi,  gaa  af  Led ; 
g    ur  ninii  fyrir  e-m,  afstaa  en  sin  Seng ;  g.  ur  sjer,  forfalde :  kolid  nidur 
n'idl  og  lir  sér  gengid  á   allar  lundir   (]ThMk    364);    heimill   sé   ad    taka 
skåglendi  lil  fridunar,    ef  þad  er  ad  g.  lir  sér  (hvis  det  er  i  Tilbagegang) 
(Alb.  '11,  B.  II.  1671);  ef  vedid  gengur  svo  lir  sjer,  ad  þad  er  eigi  lengiir 
svo  tryggjandi,  sem  vera  skal,  forringes  Pantet  saaledes,  at  det  ikke  længer 
afgiver   statutmæssig   Sikkerhed  (Stj.  '00,  A.  4.);    dýrkun  hans  (Ullar)  var 
þó  ...  mjSg  lir  sér  gengin,    det  var  gaael  meget  tiljjage  med  Dyrkelsen  af 
U.  (Eimr.  XIV.  5);  g.  ur  skaftinu  (opr.  om  en  Okse,  der  gaar  af  Skaftet), 
svigte,    undlade  at  være   med   til   n-t,    opgive   Ævred:    voru  fleslir  hinna 
eldri  litgerdarmanna   låtnir  eda  gengnir  , ir  skaftinu  (]AðEin.  148);   ?.  »r 
skugga  um  e-d,  forvisse  sig  om  n-t ;  g.  lir  spiki,  blive  mager  (bruges  i  Reglen 
nægtende):  g.  aldrei  ur  spiki;  ~  g.  ur  ull(u),  (om  Faar)  lægge  Ulden;  g.  ur 
•    völduin,  lage  sin  Afsked,  abdicere  (Skim.  Vil.  29);  g.  ÚI,  ')  gaa  ud:  hann 
er  nýgenginn  út,    han   er  lige  gaael  ud ;    ')  gaa  ud,    afsættes :    varan  gekk 
illa   út,    Varerne  havdi  daarlig  Afsætning;   ??.  iil  fra  e-u,  gaa  ud  fra  n-l, 
forudsætte  n-l ;  g.  lil  i,  vende  sig  mod  Vest  el.  Syd-Vest  (om  Vinden)  (Sch.); 
g.  liti,  gaa  ude  ved  Vintertid  uden  al  faa  noget  Foder  (om  Faar  og  Heste) 
(mods.  vera  .i  gjöf);  g.  verdgang  (cl.  hiisgang),  gaa  omkring  og  belle ;  g.  vetur, 
græsse  Vinteren   igennem;    skaffe   sig   selv    Foden  Vinteren   igennem:   Þa 
dóu  álítir  og  einkum  rjúpur  hrönnum,  eins  snjótitlingar,  ogvoruþoalmenn 
munnmæli  um  þá,    ad  þeir  gengi  vetur  á  vid  gamlan  saud  (PThArt.  18j): 
g.  vid  e-d,   gaa  slottet  til  n-l:   hann  gekk  vid  staf:  ~  g.  til  jafns  vid  e-n 
i  e-u,    være   lig   med   en   i  n-l:    allhægt  wrðwr  oss  ad  g.  þar  til  jafns  vid 
ydur  (EspS.  XXXI.):   g.  vid  e-u,  vedgaa,  tilslaa,  indrömme  n-t,  is.  i  Ord- 
spr  •   si  er  drengur.  er  vid  gengur  (G].),  det  er  en  ærlig  Mand,  som  ind- 
rommer  sin  Fejl;  -  ellers  gærne  refl.;   g.  vid  lambfje,  vogte  Lammefaar; 
gangast  vid,    ')  være  almindeligt,    særlig  om  n-t  ondt:    lijer  hefur  i  sveil- 
'inni  lengi  vid  gengist  dri'kkjuskapur  og  alts  kon.ir  óregla ;  -  lata  vid  gang- 
.ist,    laale  al  n-t  gaar  for  sig:    V)  vokse,   blive  stærk;    ')  gangast  vid  e-u 
I  -  g     vid  e-u)     bekende   n-l,    erklære   sig   vidende  om   n-t ;    e-m   gengst 
liiigur  vid  (e-d).  ')  en  lader  sig  (af  Medynk)  omstemme  (af  n-t):  hann  ætl- 
adi  sjer  ekki  ad  fara,    en  honum  gekst  liiigur  vid  bænir  hennar,   og  lofaði 
hemnþví,    ad  hann  skyldi  fara  þang.id;   ')  en  nærer  Betænkeligheder  ved 
n-l-    Rögnvaldi  ...  gekst  hugur  vid  ad  fara  fr.i  pråfasli,    er  jafnan  hafdi 
verid  homim   gådur  húsbóndi  (GKon.  i  Logb.  '  .  '14);   g.  þarfinda  (oma) 
sinna,   gaa  hen  for  at  forrette  sin   Nodtorft. 

gangahurö  Igaui.  gahvr  5]  f.  Gangdor,  Dor  for  Enden  af  en  Gang. 
ganiandi  (-a.  -endur)  jgaui)  gand.,  -.ndoo|  m.  I.  (il)  Fodsaal  (SMul.). 
2.  íqöngum.idiir)   Vandringsmand. 
gangari  (-a,  -ar)  Igauirgarlj  m.  Ganger,  Hest. 
gangári  Igaun  gau  ri)  m.  omflakkende  Spogelse. 

gang  auðveldur  jgaun  göyðvddog)  a.  (um  Uesta)  villig  lil  al  gaa  Pas- 
gang, -bátur  l-k-baudoo,  -baulool  m.  Baad  (m.  H.  t.  dens  Hurtighed): 
gådur  g.  (el.  g.  alene),  hurtig  skridende  Baad;  lilill  g.,  langsomt  sejlende 
Baad.  -bogi  |-boi  jll  m.  Buegang,  -brauð  (-broya)  n.  gæret  Brod. 
-braut  l-broytl  f.  1.  (á  siræti)  Fortov.  -  2.  Ibranl  fyrir  gangandi  menn 
i  husum  innij  Bræt  el.  anden  Vej  for  gaaende  indendörs  f.  Eks.  i  et  Fyr, 


gangbru 


239 


aapalegur 


Fabrik  osv.):  hreinsd  skjt  Jaglegú  illt  n'k  af  gangbraulum,  slýrihjólum  og 
burSarhjålum  (Stj.  '87,  B.  234).  -brú  |-bru  1  f.  Bro  for  gaaende,  Gang- 
bro. -dagaviUa  [-daqavlrga,  -vl:kal  f.  Himmelfartsuge  -  f\Tsla  nka 
sumars,  den  Uge,  hvori  gangdagar  Ise  gangdagur)  íMít.  -dagur  (da  qon| 
m.  (ogs.  fgagniiagurl:  gangdagurinn  eini  (el.  mikli),  St.  Martins  Fest,  25. 
April :  —  pi.  gangdagar,  Litaniedage,  3:  Kristi  Himmelfartsdag  og  de  tre 
foregaaende  Dage,  saaledes  kaldet  fordi  man  i  ældre  Tid  gik  i  Procession 
omkring  sine  7order,  under  Bonner  og  Sang.  -eyrir  |-g-ri  rtg)  m.  Betalings- 
middel, Mont.  -fljótur  l-k-fljo"  dog,  -flio-toel  a.  hurtig  gaaende,  let  (is. 
om  Fartojer).  -fluga  [-flYqaJ  f.  hurtig  skridende  Skib  el.  Baad  (Sch.). 
•fótur  [-fo"  doe,  -fou-too)  m.  Gangfod.  -faer  |-fairl  a.  1.  i  Stand  til  at  gaa, 
gangfor:  sjúklingurinn  er  orðinn  g.  —  2.  let  at  passere,  farbar:  tvgurinn 
er  g.  —  3.  som  man  kan  gaa  omkring  i  :  þá  i'ar  varia  gangfært  vedur  á 
landi.  1. -færi[-fai  ri)  n.  Fore,  =  Gangfore.  2. -færi  [-fairll  npl.  Værket  i 
et  Ur,  spec.  de  Dele  som  regulerer  Urets  Gang.  -hjól  [-f)o»  /|  n.  Driu- 
hjul;  (i  liril  Stighjul  (i  et  Ur),  -hlein  (-(h)>.tin)  f.  Gang  el.  Afsats  i 
en  Bjærgskraaning.  -hliö  |-(h)>.l  í|  n.  Indgangsport  el.  Indgangslaage 
(paa  et  Hegn  el.  Gærde). 

tgangl  [gaur)/)  npl.  en  Slags  onde  Væsener  el.  Uhyrer:  brimþussa, 
gýgi,  gángl  (ÓDavÞul.   103). 

gang  laginn  [gaunglai-jln)  a.  med  en  smuk  og  behagelig  Gang  (om 
Heste),  spec.  som  menes  at  ville  blive  iiakur,  s.  d.  O.  -latur  I-la  doo, 
-la-tog)  a.  (om  Heste)  træg  i  Gang.  -laus  [-loys)  a.  som  ikke  kan  gaa ; 
Iseinn)  langsom,  uden  Fart,  med  ringe  Fart:  skip  þetta  er  algerlega  gang- 
laust. Fer  ekki  harðara  en  róðrarbátur  (Alþ.  Ml,  B.  1.  991).  -lega  |-1e  qa] 

f.  Gangleie.  '-leri  |-lrrl|  m.  npr.  (egl.  træt  af  Gang)  et  af  Odins  Navne. 
-limir  [-llmlo]  mpl.  •  Ganglemmer  ,  Ben  (is.  paa  Dyr),  -lilill  1-lidld/., 
-li  lld/.|  a.  (om  Skibe)  som  har  ringe  Fart.  -Ijost  [-Ijost]  an.  saa  lyst  at 
man  kan  finde  Veien.  -lúinn  (-lulnj  a.  træt  af  Vandring.  -15g  |-lö  «7)  npl. 
Bevægelseslov,  -mål  [-mau7)  npl.  den  regelmæssige  tilbagevendende  Tid. 
da  Parringsdriften  indfinder  sig  hos  Koen:  halda  uppi  gangmálum  (om 
Koer),  lobe  til  regelmæssige  Tider,  -inikill  |-mlijld)., -mlf;ld>.|  a.  1.  ffjs- 
mikillt  urolig,  larmende.  —  2.  (hraðskreiðurj  hurtig  gaaende  (is.  om  Skibe). 
-mynt  1-mlvt,  -mlnt]  f.  gangbar  Mont. 

gangna  dagur  [gau)t'nada:qoo)  m.  den  Dag  om  Efteraaret,  Eftersøg- 
ningen af  Faar  begynder,  'ifr.  gongur,  se  ganga,  -flokkur  (-flohgoo)  m. 
Underafdeling  af  gangnamenn.  -foring!  (-fo;rinqi|  m.  (NI.)  ffallkóngur 
(SI.),  ogs.  kaldet  leitarforingi,  Anforer  under  Eflersogningen  af  Faar  i 
Bjærggræsgangene  om  Efteraaret.  -kofi  (-ko:viI  m.  ~-  gongukofi. 
-maöur  l-ma:OoQ]  m.  Mand,  som  soger  efter  Faar  i  Bjærggræsgangene 
om  Efteraaret ;  —  pi.  gangnamenn,  Folk  i  en  saadan  Eftersøgning,  -merki 
l-mcQ-rjl)    npl.   Grænse  mellem  Distrikter,   m.  H.  t.  Eftersøgning  af  Faar: 

g.  hreppa  á  milli  (Sti.  '95,  B.  115).  -rof  (-ro:!/]  npl.  ForsSmmelse  af  Pligt 
ved  Eftersøgning  af  Faar.  -seöill  [-s£:ðid/.l  m.  Bekendtgörelse  om  Faare- 
eftersogningen  om  Efteraaret,  udsendt  som  Rundskrivelse  af  vedkommende 
Sognefoged,  -skifti  [-si)lf-dl]  npl.  Fordeling  af  Faar  efter  Søgningen,  ^skil 
1-S(jl:/1  npl.  Omkostninger  ved  Efteraarssogningen  af  Faar :  er  bann  skyldur 
að  borga  gangnaskilin,  eins  og  bann  befdi  engan  sent  (Stj.  '93,  B.  96). 
-stjóri  (-sdjo":ril  m.  (Af.)  —  gangnaforingi.  -sunnudagur  (-svn;o- 
daqogl  m.  den  Sondag,  paa  hvilken  Eftersøgningen  af  Faar  om  Efteraaret 
begynder,  -svik  |-svi:k)  npl.  gangnarof.  -þras  (-þra:s|  n.  Uenighed 
og  Vrövl,  der  folger  med  göngur. 

gang  peningar  [gaui}'kpt"nii]gao)  mpl.  kurante  Penge,  gangbar  Mont:  beii 
runna  f\TÍr  2  Rikisdali  .  .  .  f  gáng-peníngutn  (LFR.  I.  73).  -prúður  (-pruö- 
ool  a.  som  har  en  smuk  Gang.  -råSur  (-g-rau Døn)  m.  Regulator,  Stille- 
apparat, -raun  (-royn)  f.  Kapgang,  Gaaen  om  Kap.  -ríö  (-rlí|  n.  Trappe. 
-rum  (-rum)  n.  1.  Plads  til  at  gaa,  fri  Gennemgang :  Amaðísl  einginn  vid 
benni,  heldur  gaf  félkiS  henni  gángrúm  i  bænum  (lAÞj.  I.  122).  -  2.  (overf.) 
Vej :  Guð  .  .  .  greiði  g.  öll  (BóluHj.  103).  -  3.  (gangur)  Gang,  Passage : 
þar  var  þróngt  g.  fram  med  oUum  klefunum.  -rödd  (-rðtj  f.  Lyden  i  en 
arbejdende  Maskine,  is.  et  Urs  Dikken :  Mer  fannsl  .  .  .  g.  klukkunnar  verda 
óþolandi  ba  (GFrÓl.69-70).  -seinn  I-k-seidv)  a.  som  gaar  langsomt,  -silfur 
I-siIvoqI  n.  Solvmont,  gængs  Mont.  -skip  [-sr|I-p]  n.  Skib  (m.  H.  t. 
dets  Hurtighed):  goti  g.,  god  Sejler,  -skor  (-sgör)  f.  1.  Gangbræt:  —  i 
overf.  Bet.:  gera  g.  ad  e-u,  træffe  Foranstaltninger  til  n-t,  göre  Skridt 
til  n-t,  sætte  n-t  i  Gang :  Þetta  varð  . . .  orsök  til  þess,  að  bún  gerði  ekki 
ítarlegri  g.  aS  því,  að  drifa  þau  öll  burtu  frá  tieiðarhvammi  (]TrHeiö. 
IV.  59).  —  2.  Ophævelser:  Eg  vona  að  þið  geriS  ekki  g.ingskðr  að  svo 
lillu  (ÍAÞj.  II.  171).  -sfefna  [-sdcbna]  f.  (geol.)  Retning  af  ;an7.7r,  se 
gangur  II.  8.  -stígur  [-(k)-sdi  qogj  m.  Fodsti,  -stiröur  (-sdlrÐog)  a.  stiv 
í  Gangen;  fgangíaiur)  doven  til  Gang.  -stjett  l-sdjrhtl  f.  Fortov,  -strengur 
(-k-sdrfÍQgoQl  m.  Trædetov.  -stroka  (-sdro  ga,  -sdroka]  f.  hurtig  lobende 
Baad:  bann  er  mesta  g.  (Vf.).  -svalir  [-sva-llQ]  fpl.  Galleri,  Svalegang. 
-sviö  I-svl^l  n.  Spillerum  paa  el  Bræt,  den  Plads,  Brikkerne  lovlig  kan 
bevæge  sig  paa:  g.  hróksins  á  taflbordina,  -s5ngur  [-sðyrigogl  m.  March. 
-tamur  |-ta  moo)  a.  vant  til  Pasgang,  -tappi  [-tahbi|  m.  Gangtap. 
-taumabarn  [-tOymabar-dv,  -bad  v)  n.  Ledebaandsbarn.  -taumar  |-tðy'ni- 
an|  mpl.  Ledebaand.  -teinn  [-tcidv]  m.  ]ærnskinne.  -tot  |-tO'>/|  npl. 
gangfaeri.  -tregur  (-trf-qoo)  a.  (om  Heste)  uvillig  til  at  gaa  Pasgang. 

gangur  (-s,  -ar)  [gaut]-goo,  gauQ-s)  m.  I.  1.  fþað  að  ganga)  Gang, 
Gaaen:  rer.?  .7  gangi,  spadsere;  vera  slirður  til  gangs,  være  stivbenet, 
have  vanskeligt  ved  at  gaa.  —  2.  Maade  at  gaa  paa:  a.  Gangart:  ad 
þeir  fbestamir)  hafi  hreinan  gang,  vakran  eda  ktárgengan,  og  aS  s.'i 
gangur  sje  ættgengur,  heUt  i  báðar  ættir  (Stj.  '94,  B.  169);  (Talem.) 
hafa  altan  gang  á  e-u,  anvende  hvilke  som  helst  Midler  ved  Ud- 
førelsen af  n-t,    udfore  n-t  uden  Metode  og  Orden ;    athugaði  kanske  ekki 


sinn  gang  (saa  sig  ikke  for)  sem  skyldi  (ThTh.  70).  —  b.  spec.  om  Pas- 
gang ^—  skeiðl:  það  er  g.  i  hestinum,  Hesten  kan  bringes  til  at  gaa  i 
Pasgang.  -  3.  Ihreyfing)  Bevægelse :  a.  ordid  miklar  breytingar  á  stærd 
jökla  og  gangi  (ÞThFerð.  III.  198);  vera  á  gangi,  være  i  Bevægelse,  ogs. 
overf.:  hugdist  Egill  ekki  skyldu  fyr  skilj'ast  vid  firirætlun  sina,  en  ur  væri 
allur  gangur  (fór  end  den  var  gaaet  helt  i  Staa)  (]ThMk.  255);  koma  e-u  i 
gang,  sætte  n-t  i  Gang ;  bafa  3  bestå  i  gangi,  have  3  Heste  i  Gang,  bruge 
3  Heste  samtidig.  —  b.  om  Maskiners  Gang  og  Drift:  er  nota  vjelar  til 
gangs,  der  fremdrives  ved  Maskineri  (Stj.  '99,  A.  6).  —  c.  om  Himmel- 
legemernes Gang :  g.  solar,  st/arna  osv.  —  d.  om  Penge,  ')  Cirkulation : 
vera  i  gangi  manna  å  milli  lum  peninga),  cirkulere,  være  i  Omlob ;  ') 
Værdi,  Kurs  (jfr.  gengi):  g.  silfurs  var  þ.i  litill.  -  4.  (hradi)  Hurtighed: 
g.  á  skipi,  et  Skibs  Fart.  —  II.  i  forsk.,  mere  el.  mindre  overf.  Bet.: 
1.  a.  (i  leik)  Gang,  Handling  (i  et  Skuespil,  en  Leg  osv.).  —  b.  (i  '".i/i 
osfr.)  Gang  (i  en  Proces  osv.).  ^  2.  Udbredelse,  Overhaandtagen,  Griben 
om  sig :  bafa  mikinn  gang,  være  meget  paa  Moden ;  það  var  svo  mikill 
g.  ad  drykkjuskap  hans,  hans  Drukkenskab  gik  saa  vidt ;  svo  mikill  g.  var 
ordinn  ad  eldinum.  Ilden  havde  grebet  om  sig  i  den  Grad;  minni  vild 
engan  gang  eg  gef  (lader  min  Vilje  ikke  faa  frit  Løb)  (JPorl.  II.  98); 
i  Sms.;  medgangur.  Medgang;  nwtgangur.  Modgang;  ágangur,  yfirgangur. 
Overgang :  uppgangur.  Trivsel ;  músagangur.  Mængde  Mus ;  þjófagangur, 
idelige  Tyverier.  —  3.  a.  hæftig  og  støjende  Gang  el.  Lader;  þad  var 
heldur  en  ekki  g.  .i  henni  Guddu  um  daginn,  þegar  hun  var  ad  skamma 
hana  dóttur  sina;  —  i  Sms.:  eldsgangur,  Ildlos;  vulkansk  Udbrud; 
oldugangur,  s/åvargangur,  höj  So;  brimgangur,  stærk  Brænding;  drauga- 
gangur.  Spøgeri;  gaur,igangur,  frygtelig  Stöj,  Spektakler;  berserksgangur. 
Bersærkergang ;  vopnagangur,  Vaabenlarm.  —  b.  (stöjende)  Udskejen :  vera 
goditr  i  ganginn,  være  let  paa  Taa,  skeje  ud,  fore  et  vildt  Liv.  —  4, 
Fremgang,  Lykke :  (Ordspr.)  þad  hefur  alt  gang,  sem  gud  vill,  det  lykkes 
alt,  som  Gud  vil.  —  5.  iålga)  Gæring.  —  6.  om  Legemets  Udtömmelser: 
nidurgangur.  Diarré;  vallgangur.  Ekskrementer;  uppgangur,  Spyt;  Opkast- 
ning, Spy.  -  7.  (gong)  Korridor,  Gang.  —  8.  (geot.)  a.  Gang,  Aare:  Al- 
menningur  þekkir  gangana  vel  og  gefur  beim  sérstok  nofn,  kailar  þá  briktir, 
berghleinar,  fjalir,  tröllablöd,  strengberg  (ÞThLýs.  II.  282).  -  b.  (kletta- 
billa)  Klippeafsats  (Vf.).    -  9.  Sæt:  g.  af  skeifum,  4  Hestesko. 

gang  vari  (-a,  -ar)  (gauij  gva  ri]  m.  '1,  Ganger.  -  2.  Vandringsmand : 
gódur  vid  gest  og  gangvara  (Af.,  AM.  481.  12mo).  —  t3.  -"  gangverfa. 
•vegur  |-vf  qøgl  m.  1.  Gangvej:  vertu  ekki  i  gangveginum.  —  2.  Gang, 
Korridor.  -verO  (-vrri)  n.  gangbar  Pris,  Kursværdi,  lobende  Pris,  Han- 
delsværdi, t-xeria  l-verja)  f.  Klæder,  -verk  (-vEgkl  n.  Gangværk,  Maskine, 
spec.  Urværk:  g.  sem  kmid  er  ifr-im  med  lólum  (Stj.  '97.  B.  231).  -vjel 
(-uJF/l  f.  Gangværk,  Maskine. 

-  gangviela  bátur  |gauij'gvJElabau:dog,  -bau:toQ|  m.  Motorbaad.  -  -fræði 
|-frai;Ol|  f.  indec.  Maskinlære.  -  -rum  |-ru:ml  n.  Maskinrum,  -skip 
[-srjl:p]  n.  Skib,  der  drives  med  Maskiner:  seglskip,  gufuskip  og  ónnur  g. 
(Stj.  'to,  B.  215). 

*gang  voöir  (gauij'gvo-öl]  fpl.  Rejsetój:  g.  gripa  gumar  veglyndir  og 
flokka  sig  til  ferda  (BoluHj.  99).  '  -vortur  |-voodøol  fpl.  (zool.)  Klamre- 
fodder  (paa  Sommerfuglelarver).  -þýSur  |-k-þi  Sooj  a.  med  blød  Gang- 
art: rida  íjörugum  og  gangþýdum  hesti  (ThTh.  20).  -þil  |-þl/)  n.  (geol.) 
Gang  (jfr.  gangur  II.  8.):  svipad  g.  er  vid  Þorska f/ord  i  Reykjanesf/alli 
(ÞThLýs.  II.  282).  -þilja  l-þlljal  f.  Gangbræt,  løs  Fjæl  i  en  Baad  til 
saadan  Brug.  -þungi  l-þuiji|l|  m.  Besværlighed  ved  at  gaa. 

ganhald  Iga:v(h)alt)  n.  (pop.)  aabne  Underbukser  til  Kvinder  (Arn.). 

gani   (-a,  -ar)   lga:nil  m.   fremfusende  Menneske,    Fusentast  (  -  gapil. 

tgáning  (-ar)  [gau:nii)k,  -iijgagl  f.  =     aSgæsla. 

gáningur  (-s)  lgau:nii)goel  m.  I.  (atbygli)  Agisomhed,  Opmærksomhed. 
—  2.  (htigsun)  Tanke,  Mening :  /eg  hef  ekki  gódan  gáning  .í  honum,  jeg 
har  ikke  höje  Tanker  om  ham,  finder  ikke  Behag  i  ham;  jeg  hef  Iftinn 
gåning  å  þessu,  jeg  bryder  mig  ikke  stort  om  det  her  (BreiOd.). 

gant  |gav  I,  gan  ti  n.  Narren,  Gækken. 

1.  ganta  (gðntu,  göntur)  [gav  da,  gan  ta,  g»vdo((>),  gðnto((;)l  f.  Nar, 
Fjante:  O.  er  sii  sem  alilid  blær  (StÓl.  '21,  71),  Latter  røber  Fjanten. 

2.  ganta  (a)  |gav  da,  gan  ta|  vt.  I.  (gabba,  glellast  vid)  gante,  gække  ; 
-  refl.:  gantast,  drive  Gæk  el.  Löjer,  drille,  gantes  med:  bann  var  ad  g. 

Itil)  vid  stúlkurnar.        2.  (gorta)  prale  (Af.,  Sch.). 

ganta  gill  [gav  dagaud  >.,  ganta-]  m.  gækkende  Skæmt  (]t>orI.  11.514). 
•  legur  |-U  qøn|  a.  latterlig.  -Icti  l-lai:di,  -191:11)  npl.  Narrestreger.  -þSkk 
[-þöhk)  f.  -Taabetak-,  i  Forb.  som;  fa  maktega  ganta  þökk,  faa  forskyldt 
Lðn  for  sine  Narrestreger  (EOlKv.  134). 

ganti  (-a,  -ar)  |gav  dr,  gan  ti)  m.  1.  (fifl)  Gante,  Nar.  —  2.  (fjårkålfur) 
Springfyr,  Spilopmager. 

gap  (-S,  göp)  lga:p,  gö:p)  n.  I.  iop)  Gab;  Aabning:  g.  i  vegginn;  - 
ogs.  i  overf.  Bet.:  Hul,  Lakune:  þ,i  vard  g.  þar  á  milli  ferdanna  (Alþ.  '11, 
B.  I.  985).  --  t2.  (ofsak.vti)  Overgivenhed. 

gapa  (gapi,  gapti,  gapafi)  (ga:ba,  ga:pa,  gaf  dl,  ga:bai,  ga:pai)  vi. 
gabe,  spile  Munden  op:  bann  gapti  i  geispanum,  han  spærrede  Munden 
aaben  under  Gabningen  (lApj.  I.  42);  g.  i  sig  goluna,  egl.  sluge  Vinden, 
om  Töj,  der  hænger  til  Torring,  Sejl  o.  1.,  som  svulmer  for  Vinden :  f/ol- 
litum  millipilsum,  sem  göptu  1  sig  goluna  (Eimr.  II.  34);  g.  vid     ■  gtna  vid. 

gapa  fenginn  [ga:baffii]-rjln,  ga:pa-)  a.  vild,  töjleslos,  fremfusende. 
-girnd  [-rjlr-nt,  -rtln-t)  f.  töjleslos  Graadighed.  -hattur  (-hauhdoQ)  m. 
I.  (flflska)  Naragtighed.        2.  (fifldirfska)  Dumdristighed. 

gapaldur  (-urs)  (ga;baldoe,  ga:p-l  m.  magisk  Tegn  (lÁÞj.  1.  451). 

gapa  legur  (ga;baliqo(),  ga:pa-)  a.  I.  a.  (sem  lætur  eins  og  g,ypi)  frem- 
fusende,  taabelig,   ubetænksom.  —  b.  spec.   (um  hesta)  meget  fyrig.  —  2. 


gapaskapur 


240 


garður 


{íííldj.irfur}    dumdristig:  adv.    -lega.    -skapur    [-sgj  boö,    -sga  pou]    m. 

1.  (fljótfærnil  Ubetænksomhed,  Fremfusenhed,  Fusentasteri.  —  2.~ (fíFl- 
dirfskal  Dumdristighed,  -stokkur  [-sdohgoo]  m.  Qabestoli:  (Talem.)  se//j 
e-n  í  gapastokkinn,  sætte  en  i  Gabestokken. 

gaphús   [ga:p(h)u  s]   n.   1.   (Af.)   -^  gimald.    —   2.  (SI.)    -  gaprildt. 

gapi  (-a,  -ar)  |ga:bl,  gaipl]  m.  1.  (fifldjarfur  maður)  Vovehals,  dum- 
dristigt Menneske;  -  i  overf.  Det.:  fyrig,  vild  Hest:  Hesturinn,  sem  trúað 
i'ar  U-rir  honuw,  var  engwn  g.  (]TrHeiS.  IV.  183).  -  2.  ubetænksomt  og 
letsindigt  Menneske:  þeltj  er  suoddan  g.,  bartn  ske\>iir  engri  åwinningii. 
—  3.  magisk  Tegn,  som  sikrer  Sejr  i  Kampen  (Sch.). 

gaplegur  [ga:bleqoQ,  ga:p-l  a.  tilstrækkelig  (Vf.). 

gaprildi  (-is)  [ga:brlldl,  ga:p-|  n.  snakkesalig,  letsindig  Tos  (SI.). 

tgapsmadur  [ga:psmaðoQ|  m.  kaad,  overgiven   Person. 

gapuxi  (ga:bYxsI,  ga:p-]  m.  Fusentast:  gapuxar  og  giæfranienn  fiykkiasl 
sno  ad  þessum  hvalfjörum  (Logr.  '16,  74). 

går  (-s)  |gau:,l  n.  1.  (had)  Nar.  Spol.  -  t2.  (það  ad  rifa  e-ð  sundurj 
Sonderrivelse. 

tgara  (öi)  [ga:ra)  vi.  bevæge  sig  frem  og  tilbage:  kitöld  og  morgna  må 
sig  agta  ef  margur  aungull  garir  (17.  Aarh.)  (ÓDavVik.  284). 

1.  gára  (-u,  -ur)  lgau:ra|  f.  ==  gári. 

2.  gåra  (a)  (gau:ra]  vi.  1.  Idáral  göre  Nar  af.  -  t2.  Iríía  sundurj 
sonderrive.  —  3.  gore  stribet,  rifle:  golan  gárar  vatnið,  Vinden  kruser 
Vandet ;  —  pp.  gáraður,  stribet :  (bol.)    --  gárótíur. 

-  gára  dofri  |gau:radov  ri]  m.  Irophon  truncafus  (GBárð.).  -laus  l-lðysl 
a.  uden  Striber  el.  Aarer,  ukruset:  jfr.  gárí. 

garalegur  |ga:ralt  qog)  a.  (Arnf.)  I.  (garralegur/  (om  Vejret)  seende  ud 
til  Storm  el.  uroligt  Vejr.  -  2.  (drembilegur)  hovmodig  el.  hæflig  i  sit 
Væsen. 

-  gárasúla  |gau:rasu:la]  f.  riflet  Söjle. 

gsrða  (a)  Igar  ða)  vi.  og  vi.:  g.  f  beyinu,  ih'l<l<num,  ogs.  abs.:  g.  t 
(el.  snúa  i)  (Af.),  ')  =  rifja  (fleUdnn)  (SI.,  NI.);  ')  ^  snúa  (fhkknum)  (SI., 
NI.);  g.  flekkinn  (ogs.  fhkknum)  (Af.),  rive  Hoel  sammen  i  tykke  Strimler 
(vatnsgarlarj.   bestaaende  af  2     3  rifgardar  =  raka  (flekknum)  i  gavBa  (SI.). 

garöa  band  (gar  ðaban  1]  n.  en  Lægte,  som  lober  over  Forsiden  af  en 
garði,  jævnlobende  med  den  for  at  forhindre  Faarene  i  at  springe  op  i 
Krybben  (NI.,  SI.).  -brúBa  |-bru:Da|  f.  (bol.)  Baldrian,  spec.  Læge-Bal- 
drian  (valeriana  officinalis),  -drog  l-drö:;;!  npl.  Spor  el.  Lævningor  af 
Gærder,  -fjol  l-fjö;/|  f.  Bræt  langs  Siden  af  en  Krybbe  Igarli).  -húfa 
[-hu:(v)a]  f.  en  Slags  kvindelig  Hovedbedækning;  Scrstok  teguud  var 
„garðahúFaii"  eða  Jfrkneska  húfan".  .  .  .  Jalwel  brúðir  hjfj  horið  slíkar 
húfur  ham  aS  IS6S  (Eimr.  X.  18).  -hús  l-hu:sl  n.  Faarestald  med  en 
Krybbe,  der  gaar  langs  ad  Midten  af  samme  (garði/.  -höfuð  l-ho:voa|  n. 
(i  en  Faareslald)  den  forreste  Ende  paa  en  garði.  -höfuðstoð  |-hövoO- 
ido:3]  f.  Stolpen  ved  Krybbeenden,  jfr.  gardi.  -1Ó  i-lo":|  f.  Uldtotter,  der 
losnes  af  Faar  i  Stalden,  is.  anvendte  til  Stopning  af  Sprækker,  langs 
Döre  og  Vinduer  osv.:  tiann  var  ad  leggja  g.  neðan  ad  burðinni  få  lamb- 
Inisinu)  (GFrE.  45).  -matur  |-ma:doQ,  -ma;toQ)  m.  Kokkenhavens  Pro- 
dukter, is.  Kartofler  og  Roer.  -prjån  l-prio":n]  n.         barðaprjón. 

1.  Garöar  (-ars)  [gar  Dao]  m.  npr. 

2.  Garðar  (dal.  Görðum)  [garöatj,  gör-ðom)  mpl.  npr.  a.  Navn  paa 
flere  isl.  Gaarde,  f.  Eks.  G.  .i  Álftanesi,  bekendt  Præstegaard:  (Ordspr.) 
Vidar  er  gud  en  i  Qörðnm,  egl.  ikke  blot  i  Gardar  er  der  Gud,  bruges 
som  en  Irettesættelse  til  Folk,  som  er  tilbojelige  til  at  hæve  et  Steds  el. 
en  Persons  Fortrin  til  Skyerne  paa  andres  Bekostning.  —  b.  Navn  paa 
del  gi.  nord.  Bispesæde  i  Grönland. 

Garðaríki  |garðari:[|I,  -ri:lili  n.  npr.  Navn  paa  den  gamle  nordisk- 
russiske Stal;   Rusland. 

Garðars  ey  |gar  ðagsei:]  f.  npr.,  -hólmi  |-(h)o"l  mlj  m.  npr.,  -holm- 
ur  l-(h)o"l  mool  m.  npr.   Island. 

garða  rækti  Igarðaraizt)    f.    Havedyrkning,    -sol    |-S0":/1    f.    (bot.) 
hrímblaðka.  -stokkur  [-sdohgoy]  m.  Krybbe,  -tvítönn  [-tvi:lönj  f.  (bol.) 
uyrebladet  Tvetand  (lamium  intermedium),    -veöur  [-vf:ðoo]  n.    Vejr  med 
stærke  Vindstod   (jfr.  gardur   HI.). 

garö  ávöxtur  [garðau  vo/sdoo]  m.  Havefrugt,  -beo  [-bfðl  n.  Havebed. 
-bóndi  [-bondll  m.  Bonde,' som  har  en  Kokkenhave  (EÓlLach.  75).  -bót 
l-bO't]  f.  Istandsættelse  af  et  Gærde,  -fóður  [-þ-fo-ðoe]  n.  Foder,  som 
gives  Faar  el.  Kvæg  i  Krybberne,  -træ  [-frai]  n.  Havefro.  -gróður 
|-ð-9ro"ðoQl  m.  Havevækst,  -herbergi  |-þ-(h)f,rbEnill  n.  1.  (sem  veit  ad 
Irjágardí)  Havestue.  —  2.  (sem  veit  ad  húsagarði}  Værelse  mod  Gaarden, 
Gaardværolse.  -hleðsla  [-(h)).E5slal  f.  Opforelse  af  et  Gærde,  -hleðslu- 
maður  |-(h)).EOsloma:Soo|  m.  Stensætler.  -hliö  |-(h)/.]  3]  n.  Havelaage. 
-hola  |-(h)olal  f.  lille  Kokkenhave,  Plet  Have  (Arm.  III.  61).  t-hverfa 
(-U,  -ur)  |-/.wtrva,  -kvErva]  f.  Indelukke,  Lokke,  Vænge. 

garöi  (-a,  -ar)  IgarDl]  m.  lang  Krybbe  langs  Midten  af  Gulvel  i  en 
Faaresti ;  Krybben  stoder  med  den  ene  Ende  op  til  Husets  ene  Gavl  og 
staar  her  i  Forbindelse  med  Hogaarden  eller  Laden,  men  er  forovrigt  fril- 
staaende  og  danner  et  Slags  lav  Væg;  gefa  fram  å  garda,  stro  Ho  som 
Foder  i  en  saadan  Krybbe;  (Ordspr.)  ekki  á  saman  á  garda  gamall  saudur 
og  (amb,   gammelt   Faar  og   ungt   Lam   passer  ej   sammen  ved   Krybben. 

garoiyrkja  (gar  ðlg(ia|  f.  Havedyrkning,  -yrkjufjelag  l-lgrjofÍE:la7]  n. 
Havedyrkningsselskab.  -yrkjumaður  [-lo(joma:öoo]  m.  Gartner,  -jurt 
l-JYot)  f.  Haveurt.  -kaup  |-þ-kby  p)  npl.  G~aardhandel.  = -klefi  |-klEvll  m. 
Havehus  ;  Kiosk,  -kvisl  (-kvis/.j  f.  Hakke  (BH.),  -lag  1-ð-la  ,1  n.  1.  Gærde  : 
reisum  grundargnegg  ad  gardiagi  (BóluHj.  97):  forn  gardlog,  gamle  Gær- 
der. —  2.  ---  gardlagning.  -lagning  [-lagnilikj  f.  Opforelse  af  Gærder 
(Hegn).   -lagshleSsla   l-la/.s(h)).EÖ  slaj   f.   Gærde       r  ...  sumsladar  nolasl 


vid  gamla  gardlagshledslu  uiidir  2—3  sirengi  af  vir  (Logr. '15,  86).  -lags- 
mánuBur    [-la)(smau:noðon)    m.  haustmánudur,    den    3.    Maaned    i   den 

gi.  isl.  Kalender,  21.  Sept.~-20.  Okl.  -lagsstefna  1-l.izsdEb  na]  f.  Mode, 
afholdt  om  Foraaret,  hvor  der  toges  Beslutninger  om  gardlag  (LFR.  il. 
129).  -laus  [-löys]  a.  ikke  indhegnet,  -lendi  l-lfndl]  n.  ]ord,  der  egner 
sig  til  el.  hvor  der  er  Kokkenhaver,  -maður  1-maðooj  m.  1.  Karl,  hvis 
særlige  Opgave  del  er  at  passe  Hoel  (jfr.  heygardurl  og  foreslaa  Ud- 
delingen af  det  til  Kreaturerne  (]ÁÞj.  1.395).  2.  (gardvrkjumadur)  Gartner. 
-mura  |-mY  ra]  f.  (bot.)  (EÓlLach.  17,  45)  gulrot:  Iwit  g.,  Pastinak 
(pastinaca  sativa)  (EÓILach.  65).  -plógur  |-plo"  (q)oy|  m.  Haveplov.  -pr6- 
fastur   l-pro'.fasdoel   m.    Regensprovst,   -rækt   [-S-raizt]   f.   Havedyrkning, 

garSsauki  Igarþsöy  fjl,  -öy  1,1,  gag  s-]  m.  Udvideise  af  en  Have  el. 
anden  indhegnet  Plads,  f.  Eks.  en  Kirkegaard:  Gröf  Þorgeirs  var  nordveslur 
undan   kirkjuhorninu  i  nyvigdum  gardsauka   (]TrL.   454). 

garBseti  |gar  þsE-dr,  -se  ti]  m.  Enden  paa  Hodyngen  i  en  beygardur : 
er  sagt,   ad  þad  hev  rjiifi  og  livirflisl  burt  nidur  ad  garðselnni  (7ÁÞJ.  I.  395). 

garðshlið  [gar  þs(h)/.rí)  n.  Havelaage.  -horn  [-(h)o(r)dv,  gags-)  n. 
I.  Hytte  (i  Mods.  til  kóngsgardur,  kóngsböll):  kóngur  og  drotning  i  riki 
sinu  .  .  .  karl  og  kerling  i  gardsborni  (]ÁÞj.  passim.);  (Ordspr)  ekki  er 
krokur  ad  koma  i  g.  (SchMál.),  del  er  ingen  Omvej  at  komme  til  den 
usle  Hytte.  -  2.  (bom  i  gardi)  Hjorne  af  en  Have.  -hornlegur  [-(h)o(r)dn- 
Ifqog]  a.  lignende  en  Hytte:  þó  búsrúmid  lítid  og  óskrautlegt  sé  I  og 
gards-bornlegt  se  þar  ad  sil/a  (SlSIAndv.   I.  281). 

garO  skrúð  [gar  þsgru  ð]  n.  Haveplanler  (EÓILach.  114).  -staur  [-sdöy  i] 
m.  Gærdepæl.  -styrkur  [-sdlggog.  gag  -)  m.  Kommunitets-  og  Regenssli- 
pendiel  (jfr.  gardur  II.  5.).  -stæSi  (garþsdaiSl)  n.  1.  Plads  til  en  gardur 
(Have,  Holade  osv.).  -  2.  Plads,  hvor  Ho  gemmes  over  Vinteren  under 
aaben  Himmel  (jfr.  beygardur):  Var  úthey  .  .  .  bundit  ofan  i  ni/ótt  gård- 
stædi  (LFR.  11.67).  -sveinn  [-svridvl  m.  Tjæner  (spec.  Hofbetjænt).  -tól 
|-l0"71  npl.  Haveredskab,  -torf  [-Ion-)  n.  coll.  gamle  Stykker  Grönsvær, 
som  for  har  været  brugt  som  Dække  i  en  Hogaard.  -torfa  [-torva]  f.  et 
gammelt  Stykke  Gronsvær,  jfr.  gardtorf. 

garður  (-s,  -ar)  [gar  öog,  garþs,  gag-s]  m.  1.  1.  (girdingj  Gærde, 
Vold,  Indhegning;  (túngardur)  Tungærde,  Indhegning  omkring  Hjemme- 
marken  :  (Ordspr.)  gardur  er  granna  sætt  el.  sættir,  Gærder  gör  Grander  (3: 
Naboer)  saatte;  (Talem.)  rádast  i  (rida  á)  gardtnn,  þar  sem  bann  er  lægsl- 
ur,  sætte  over  Hegnet,  hvor  det  er  lavest,  3:  angribe  paa  det  svageste 
Punkt;  Vid  sjålfa  garda  la,  det  var  lige  ved,  det  var  paa  et  hængende 
Haar  (LFR.  VIII.  34);  (Ordspr.)  þar  dregur  bvorugur  annan  um  gård 
(Málshb.  391),  der  overgaar  ikke  den  ene  den  anden;  —  i  Sammensæt- 
ninger: 5/íí5ff^rðlir,  Træhegn ;  virkisg..  Fæstningsvold  ;  5/í7/i/y.,  Dige;  grjåt- 
g.,  Stenliegn ;  tung.,  Tungærde;  spec.  Gærde  af  Græstorv  el.  Sten  el. 
bægge  Dele;  vottur  fyrir  gardi,  er  biskup  atti  ad  bafa  gengid  eptir  upp 
hina  brötlu  f/allshlid  (ÞThLfr.  II.  296).  -  2.  Bælle;  nokkur  bluti  guf- 
unnar  safnadist  i  gård  um  midblk  þessa  þokubnaltar  (JHall.  350).  -  3. 
a.  (Af.)  rifgardur.  ~  b,  -  vatnsgardur,  jfr.  garda.  —  4.  gardar  i  sokk- 
fit,  ophojede  Striber  paa  Strömper  (jfr.  garðaprjónj:  fitina  tn.i  hafa  .  .  . 
sniina  eda  med  gördum  (]SVb.  59).  —  5.  (rifgardur  i  fiski)  Rygraden  i 
en  Fisk.  -  II.  Gaard,  indhegnet  Plads:  1.  (beygardur)  Holade  uden  Tag, 
Hogaard;  vera  vel  (illaj  i  gardi,  passe  Hoel  og  Houddelingen  godt  (daar- 
ligl).  —  2.  a.  (htisagardur)  indhegnet,  ophojet  Plads  bag  Gaardens 
Huse.  -  b.  (g.  milli  búsa)  Gaard.  Gaardsplads.  -  3.  a.  Have:  kálgardur, 
Kaalgaard,  Kaalhave,  Kokkenhave;  alding.,  frugthave;  ving..  Vinhave, 
Vinmark;  dýrag.,  zoologisk  Have;  jurlag.,  botanisk  Have.  —  b.  Anlæg, 
Park:  skemti-,  lysti-g.  4,  (bus)  Hus;  (beimili)  Hjem,  is.  i  faste  Forb. 
el.  Udtryk  med  overf.  Betydning:  gesti  ber  ad  gardi.  Gæster  kommer  til 
Gaards,  der  kommer  fremmede ;  rida  lir  gardi.  ride  bort,  tage  Afsked  ; 
fylg/'a  e-m  ur  gardi,  folge  en  paa  Vej;  (Ordspr.)  þeini  skal  lir  gardi  fylgj'a, 
sem  madur  vill,  ad  aftur  kojni  (SchMál.),  man  skal  folge  den  paa  Vej,  som 
man  onsker  tilbage:  god  íijú  gera  gardinn  frægan,  der  gaar  Ry  af  den 
Gaard,  som  gode  Tjænere  har;  ýmsir  eiga  bögg  i  annars  gardi,  undertiden 
er  det  den  enes  Tur  til  at  hævne  sig,  til  andre  Tider  den  andens;  gekk 
madur  um  gård  og  gat  þess  ei  (SchMál.),  en  Mand  drog  forbi  Huset 
(Gaarden)  uden  at  omtale  det  (siges  om  Folk,  der  ikke  omtaler  alt,  hvad  de 
udforer);  (Talem.)  vera  illur  (gådurj  i  gård  e-s,  være  fjendtlig  (venlig)  stemt 
imod  en;  fiún  (sólskrikjan)  þekti  mennina  ad  meinleysi  1  gardinn  sinn  {Qfr. 
Ó1.  51);  (Talem.)  búa  i  gardinn,  forberede  n-I;  svei  Forordn(ingen),  hun 
er  eins  oif  vid  var  ad  búast,  eptir  þvi  sem  i  gardinn  var  biiid  (efter  hvad 
der  var  gaaet  forud)  (MelBr.  43);  Bismarck  þótli  réttast,  eins  og  alt  var  i 
gardinn  biiid  (saaledes  som  Forholdene  stod),  ad  fara  til  mats  vid  konung 
(Eimr.  XI.  145);  búa  svo  eda  svo  i  gardinn  fyrir  sig,  indrette  n-I  saadan 
el.  saadan  for  sig;  fara  fyrir  ofan  gård  og  nedan,  opr.:  drage  forbi  uden 
al  aflægge  Besog  nogen  Steds  (jfr.  Eimr.  XIII.  120);  -  nu  kun  i  overf.  Bel.: 
ikke  blive  forstaaet  el.  bemærket:  Rit  Amgrims  lærda  ...böfdu  farid 
fyrir  ofan  gård  og  nedan  A/å  fieslum  af  alþýdu  (GVigf.  i  jApj.  I.  xviii); 
eflirtekt  manna  vaknar  á  ýmsu,  sem  framan  af  fór  fyrir  ofan  gård  og 
nedan  (ikke  blev  bemærket)  (jfr.  Eimr.  IX.  124);  Flestir  kvillar,  sem 
Ijett  leggjast  á  eda  batna  fljått  fara  fyrir  ofan  gård  og  nedan  (bliver  der 
intet  Hensyn  taget  til);  ganga  i  gård,  begynde,  komme ;  veturinn  er 
genginn  i  gård.  Vinteren  er  begyndt ;  —  alt  er  um  gård  gengid,  alting  er 
forbi:  lestir  vom  þá  um  gård  gengnar  (var  forbi)  (ÞThLfr.  III.  215);  blJa, 
gera  ur  gardi,  opr.  udstyre  bortdragende  Son,  Slægtning  el.  en  Brud  fra 
Hjemmet;  gera  dóttur  sina  vel  lir  gardi,  udstyre  sin  Datler  smukt  (rigelig); 
—  overf.:  vel  (ilta)  lir  gardi  ger(dur)  el.  ff/or,  godt  (daarlig)  udrustet,  ud- 
styret;  eyar  þessar,  sem  annars  eru  svo  vel  lir  gardi  gerdar  (saa  godt 
udstyrede  fra    Naturens   Haand)   (lÁPj.  1.  439);   varningur  vor  er  illa  lir  gardi 


garðvaltari 


241 


gafa 


búmn  (saa  daarlig  behandlet)  (]SVb.  56);  f-<5  <?r  a/í  um  yarí  (el.  gölaj  gert, 
n-t  er  klappet  og  klart;  liða  úr  garði,  være  forbi  (is.  om  Aarslider).  — 
S.  npr.  Garður,  Regensen  (Collegium  domus  regiæ,  Kollegium  ved  Univer- 
sitetet i  Kobenhavn).  —  III.  a.  Vindstod;  A,)nn  rekur  á  jjríj,  der  er 
stærke  Vindstod  {Vf.,  AM.  226a,  8vo).  —  b.  langvarig,  raakold  Storm  fra 
samme  Retning  (jfr.  norðangarður):  langvjrandi  hvassfiðri  jf  s5wu  .i/i 
heita  i   Vesturhndi  garSar  (ÞTHFerO.   II.   101). 

garö  valtari  [gar  5va/.darll  m.  Havetromle,  -verk  (-vfekl  n.  Hoels 
Transport  fra  Hogaarden  til  Kreaturstalden  og  Arbejdet  ved  Uddelingen  af 
Hoet  til  Kreaturerne,  -verkfæri  (-veokfairll  npl.  Haveredskaber,  -vinna 
("Vin  a]  f.  Havearbejde,  -vinnandi  [-vln-andr]  m.  Havekarl.  -vöröur 
1-vöröoQ]  m.  Opsynsmand  ved  en  Have. 

garfa  (a)  (garval  v.  ?1.  vt.  (súla)  garve.  —  2.  vi.  bestille,  tage  sig  n-t 
for:  hvad  er  hann  ad  g.?  —  g.  i  e-u,  ')  arbejde  paa  n-t,  have  travlt  med 
n-t:  hann  er  ad  g.  t  ad  få  Ian  lit  á  htísid ;  ')  blande  sig  i  n-t:  þarft  þú 
nokkud  ad  vera  ad  g.  i  þessu  ? 

tgárfenginn  (gaug  ffirjginj  a.  spottelysten. 

garg  (-s)  Igar  k)  n.  Skrig,  (is.)  Fugleskrig :  g.  !  hljódfæri  eda  mSnnum, 
Kattemusik  (af  Instrumenter  el.  Mennesker). 

garga  (a)  [gar  ga]  vi.  1.  fum  fugia)  skrige  (om  Fugle).  -  2.  i  overf. 
Bet.  om  Mennesker,  Instrumenter  osv.:  skraale,  skrige:  g.  hver  framan  i 
annan,  raabe  i  Munden  paa  hinanden ;  þreif  garmsh'tna  harmoniku  og 
gargadi  lagle\'su  undir  (GFr.  i  Eimr.   II.  36). 

gargan  (-s,  gargon)  (gargan,  -ön)  n.  I.  (gargandi  hl/ådiæri)  skrigende, 
disharmonisk  Instrument.  —  2.  fe-l  gråit  og  storgert)  n-t  meget  groft, 
is.  Vævetöj.  —  3.  (skriflO  noget  daarligt,  ubrugeligt;  ogs.  overf.  om  Men- 
nesker :  hån  er  niesla  g.  (SI.).  —  4.  (åfrid  manneskja)  en  styg  Person  (Vf.,  NI.). 

gargansharka  [gar  gans(h)agga|  f.  frygtelig  Haardhed  (Milt.  303). 

gárhatnar  |gau;D(h)amagl  m.  Riffclhammer. 

gari  (-a,  -ar)  Iga:ri)  m.  (Vf.)  1.  (hvassuidri.  garrl/  stærk  Storm.  -  2. 
(drambl.itur  madur)  en  hovmodig  Person. 

gari  (-a,  -ar)  [gau:rl)  m.  I.  (upphækkud  Hk)  ophðjel  Stribe:  g.  I  trje, 
Gaare,  Aare,  Flamme;  (hrukka,  einkum  j  vatni)  Krusning,  navnlig  paa  en 
Vandflade.  —  2.  Fure,  Revne,  is.  ■  sandgiri.  Revne,  som  Flyvesand 
danner  i  græsbevokset  Terræn:  Sandrokid  etur  sig  inn  i  /ardveginn  med 
geilum,  sem  eru  mismunandt  djúpar  eftir  þykt  jardtfegsins,  og  eru  þær 
kalladar  .gárar'  (PThFerð.  II.  233).  -  3.  (go/a)  (Vf.)  sagte  Vind,  Luftning. 

gartna  (a)  [garma]  vt.:  g.  e-u  i  sig,  holke  n-t  i  sig,  so  at  faa  n-t  ned  (Arn.). 

garma  legur  (gar  malf  qojl  a.  (peiisulegur)  pjaltet,  lurvel.  -skapur 
l-sgaboo.  -sga  poo]  m.  Pjaitethed. 

garm  skinn  (garmsfjlnl  n.  solle  Stakkel :  garmskinnid  ad  tania,  den 
Stakkel,  -slitinn  1-slldln,  -sil  tin]  a.  meget  slidt,  forslidt. 

garmur  (-s,  -ar)  [gar-moeJ  m.  '1.  fhundur)  Hund.  —  2.  futslilinn 
hlutur)  forslidt  og  ubrugelig  Ting,  is.  laset,  forslidt  Klædningsstykke ;  vid 
fjåsaverkin  er  hun  t  Ijelegustu  gormunum  sinum ;  --  fjra  i  skárri  garmana, 
tage  ordentligt  Toj  paa,  pynte  sig.  —  3.  om  Mennesker:  Pjalt,  Stakkel: 
hann  er  mesTi  g.,  han  er  et  (daarligt)  Subjekt;  garmurinn!  det  Skind! 
det   solle  Skrog! 

garmvetlingur  [gar-mvehdliljgog]  m.  daarliq,  forslidt  Vante. 

garn  (-s)  [gad  v,  gar  dvl  n.  1.  a.  (þrádur)  Garn:  spinna  g.  —  b.  is. 
udenlandsk    Uld-    el.    Bomuldsgarn    (jfr.    band).  -   2.    (i  vef)    Rendegarn. 

garna  fiækja  [gad  naflai:Qa,  -flai:f,a,  gar  dna-j  f.  (med  )  Tarmslyng, 
Miserere  (ileus).  -gau!  [-gðy:/]  n.  Tarmenes  Knurren,  -gaula  |-göy:lal  vi. 
knurre  i  Tarmene  (is.  paa  Grund  af  Sult);  -  i  overf.  Bet.:  Þjódvilianum, 
sem  annars  åvall  garnagaular  af  efnisleysi  (Ing.  'II,  146).  -kerfi  l-^tr  vlj 
n.  Kalvekros  (de  krusede  Smaalarme  i  en  Kalv),  -kvcf  |-kvi::i')  n.  (med.) 
Tarmkalarrh  (calarrhus  inlestinalis,  diarrhoea).  -strik  (-sdrl:kl  n.  Tarmslim 
(Arn.).  -tæring  (-lai:ririkl  f.  Tarmtæring. 

garn  engja  (-ju)  [gad  ntiijrja,  gardn-]  f.  -  garnaflxkja.  Tarmslyng, 
Miserere  (ileus).  -himna  (-v-(h)lmnal  f.  Kros,  Kroshinde. 

garnir  [gad  nlg,  gar  dnlQ]  pi.  af  gom. 

garn  mor  [gadnmör,  gardn-]  m.  Tarmefedt,  Fedt  omkring  Tarmene. 
-mðrsbölga  [-mðosbo'l  ga]  f.  Krosbclændelse  (mesenleriitis). 

garnvinda  [gad  nvlnda,  gardn-]  f.  1.  ==  hespiilrje.  —  2.  --  hespa. 

gáröttur  [gau:ro"hdon]  a.  a.  stribet:  gárótt  haf,  kruset  Hav.  —  b.  (om 
Ved)  med  fremtrædende  Aarer,  flammet.  —  c.  (bot.)  stribet,  riflet  (striatus). 

garpaskegg  [gaQ-basfiek)  n.  Somandsskæg,  Skæg,  hvori  der  efter  Spis- 
ningen findes  Lævninger  af  Fisk  og  Fiskesuppe  (NI.)  (jfr.  brodkampur). 

garp  legur  [gan-blEqoQ]  a.  kæk,  mandig  af  Udseende,  -menni  [-menll 
n.  --=  garpur. 

garpur  (-s,  -ar)  [gaQ-boQ]  m.  1.  a.  dygtig  Mand,  Kraftkarl:  hann 
(hun)  var  mesti  g.  —  b.  fhet/'a)  Helt.  —  *2.  Mand,    Menneske  i  Alm. 

garr  (-s)  [gar]  n.  Skrig;  (anda  og  gæsa)  Rappen,  Kækken. 

garra  (a)  [gar:a|  vi.  gække,  kække  (is.  om  Gæs)  (LFR.  VIII.  I3S); 
rappe,  ræppe  (om  Ænder);  ogs.  fgussa)  skræppe;  ihvakka)  skogre. 

garralegur  [gar:al£-qoQ]  a.  1.  (kaidur  og  hvass)  raakold  og  stormende. 
—  2.  stdjende,  hojrostet :  g.  madur,  málrómur. 

garrandi  (-a)  [gar:andl)  m.  =  gari   1. 

garri  (-a)  [gar;i|  m.  1.  Voldsomhed,  Raseri:  skárri  er  þad  mi  garrinn 
I*  vedrinu,  sikken  Vejret  kan  tage  fat ;  Koma  tæknisins  bældi  garrann  i  hrepps- 
nefndinni  (3Tr.  Heið.  IV.  36).  —  2.  spec.  raakold  Blæst,  jfr.  nordangarri. 

garta  (a)  [gao-da]  vt.  og  vi.  1.  (naga)  gnave.  —  2.  (fara  oft  erindis- 
teysu}  gaa  ofte  forgæves  (BH.). 

gårugur  (3au:roqoo|  a.  —  gáröttur. 

gárunga  háttur  [gau:rui]gahauhdoo|  m.  -skapur  [-sg.f:bno,  -sga:pon] 
m.  kaade  Stiklerier,  Narrestreger. 


gárungi  (-a,  -ar)  (gau:rui](|i|  m.,  gárungur  (-s,  -ar)  [gau:rungoQ, 
-uijs]  m.  1.  (hadfugt)  Spottefugl.  —  2.  (montaril  Spradebasse.  Laps  (ÓDav.). 

garva  [garva]  vt.  se  garfa. 

gas  (-s)  [ga:s)  n.  Gas. 

gås  [gau:s|  f.  ti.  (-ar,  gæ$(s))  Gaas  (anser)  (nu  altid  gæs,  -ar,  -ir); 
skitta  gæsum  =  skifta  áslum,  se  .isi.  —  2.  (-ar,  -ir)  de  kvindelige  Könsdele. 

gasa  (a)  |ga:sa]  v.  impers.:  þad  gasar  frani  lir  honum,  han  lugter  stærkt 
af  Spiritus  (Vf.). 

gasalegur  [ga:salE'qoQ]  a.  slem,  forfærdelig,  grim,  umulig,  under  al 
Kritik  (jfr.  gassalegur):  hiin  er  g.  sódi  (forfærdelig  Gris):  —  adv.  -lega : 
hann  er  g.  //J/ur. 

gásamur  [gau:samool  a.  opmærksom. 

tgåsaregg  (gau:5arfki  n.  Gaaseæg. 

gasella  (-u,  -ur)  [ga:selal  f.  Gazelle. 

gas  ffelag  [ga:sfjf'la(7]  n.  Gaskompagni,  -framleiðari  [-framlfiðarl]  ni. 
Gasudvikler,  Generator.  -fræBi  [-frai  Si]  f.  indec.  Læren  om  Gasfrem- 
stilling, -geymir  [-()EÍ  mloj  m.  Gasbeholder,  -gerö  [-Qcrð]  f.  Gasfrem- 
stilling, Gasfabrikation. 

gasgerOar  maBur  (ga:sijer5arma:iSoe)  m.  Gasfabrikant,  -stjðri  [-o- 
sdio":rl]  m.  Gasværksbestyrer.  -stöB  (-sdö:Jl  f.  Gasværk. 

gas  gjald  [g3:3iialt]  n.  Betaling  for  Gasbelysning,  -hylki  [-(h)l).fjr, 
-(h)llill  n.  Gasbeholder,  Gasakkumulator. 

gashyrndur  [ga:s(h)t(r)ndoQ,  gas'-)  a.  med  Horn,  hvis  Spidser  vender 
ud  til  Siderne  (jfr.  gasshyrndurl. 

*gasi  (-a)  (ga:sll  m.  Rog. 

gáska  fullur    [gaus  gafvd  loo]    a.    kaad,    overgiven,    -gjöld  [-rjðl  1]  npl. 
Lön  (Straf)  for  Kaadhed :  „Seinna  færdu  g.,  I  gledi-  er  valtur  -bålurinn, 
brosin  hverfa,  báran  kold  i  og-  briinid  þaggar  hláturinn"  (ThTh.  71).  -glöp 
(-glð:p]  npl.  letsindig  Forseelse  (GFrTis.  252).    -sprettur  |-sbrthdocl  m. 
Lob  i  overgivent  Humor:  fikur  .  .  .  skvellist  i  gaskasprelt  (Ml.  IV.  9). 

gáskast    (a)    [gausgast]  vrefl.:    g.  ad  e-u,    narre,    drive   Gæk  med  n-t. 

gáski  (-a)  (gausi)))  m.  Kaadhed,  Overgivenhed. 

gaskónalæti  (gas  go"nalai:dl,  -lai:ti)  npl.  stöjende  og  voldsom  Op- 
forsel  (BH). 

Gaskónar  [gas'go"'nac]  mpl.  npr.  Basker. 

gas  leiBsIa  |ga:sleiöslal  f.  Gasledning,  -lysing  [-li  sii)k]f.  Gasbelysning. 
-Ij6s  [-Ijo"  s]  n.  Gaslys,  Gasbelysning,  -logi  [-loi  jl]  m.  Gasflamme,  Gas- 
blus, -mælir  (-mai  lin)  m.  Gasmaaler.  -notandi  (-nodandl,  -nolandl]  m. 
Gasforbruger,  -ofn  [-obvj  m.  Gasovn.  -oUa  [-o  lija|  f.  Gasolin. 

gaspra  (a)  [gas  bra)  vi.  1.  (þvadra)  snakke  hðjrostet,  vrövle.  —  2. 
(skeggræda)  snakke,  passiare.   —   3.  tspauga)  spoge,  skæmte. 

gaspur  (-urs)  (gas'boo)  n.  hojrostet  Snakken. 

gasprari  (-a,  -ar)  [gas  brarl]  m.  Snakker,  Vrövler. 

gasrenna  [ga:srrna]  f.  Gasledning. 

gassa  fenginn  |gas:afeiij  ijlnj  a.  slöjende,  vild,  voldsom,  -legur  [-It  q- 
oq]  a.  1.  (oisakålur)  overgiven.  —  2.  (håvadamikill)  stöjende,  vild.  ~  3. 
(åkafurt  hæflig,  voldsom;  —  adv.  -lega:  g.  mikid,  uhyre  meget. 

gasshyrndur   [gas  (h)l(r)ndoe,   n.    -(h)i(o)vt|  a.   (Af.)  =  gashyrndur. 

gassi  (-a,  -ar)  (gas:l|  m.  1.  (karlfugl  g.rsar)  Gasse.  —  2.  (gapij  Fusen- 
tast; (gorlari)  Skvadroner;  (þvadrari)  Sladderhank.  —  3.  (ákafi)  Hæftighed, 
stormende  Sind.  —  4.  Navn  paa  en  Væder  med  store,  udadvendende 
Horn  (Af.). 

gas  straumur  [ga:sdröy  mool  m.  Gasslrömning.  -stöB  [ga:sdS  í,  gas-j 

f.  Gasværk,  -slöðvarstjóri  (-sdöOvansdjo":rl|  m.  Gasværksbestyrer. 
-suBuvjel  [sYöovjf:/-)  f.  Gasapparat,  -tæki  [ga:stai  rji,  -lai-^l]  n.  Gas- 
apparat, -vjel  [-vjr/]  f.  Gasmotor.  -æB  [-ai  i]  f.  Gasaare. 

1.  gat  (-s,  gðl)  [ga:t,  gö:l]  n.  1.  a.  Hul,  Aabning:  g.  ,i  buxunum,  Hul 
paa  Bukserne;  skraar-g.,  Nftglehul ;  sliga-g.,  Trappeaabning  ;  så  med  gal  id, 
et  alm.  Puds  mellem  Bðrn,  bestaaende  i,  at  man  tiltaler  en  og  siger:  „hann 
bad  ad  heilsa  Her".  -Hvem?'  siger  den  anden,  hvis  han  ikke  kender  Pudset. 
„SJ  med  gatid',  lyder  Svaret  (ÓDavSU.  172).  -  b.  som  Øremærke  paa 
Kreaturer,  se  mark.  -  2.  (Skoleslang):  a.  Nul  (som  Karakter):  vera  (gera 
e-d,  standa  sig)  upp  å  gat,  ens  Kundskaber  (Præstation)  er  lig  Nul.  —  b. 
Bommert:  þetta  var  åltalegt  g.  —  c.  standa  (vera)  ,i  gati,  ikke  kunne  et 
Muk;  reka  e-n  .)  gat,  komme  med  Spörgsmaal  som  en  anden  ikke  kan 
besvare,  sætte  en  til  Vægs:  hver  hreppsljórinn  gæti  rekid þá  i  g.  (Alþ.  '11, 
B.  792);  gefa  sig  upp  á  g.,  indrðmme  sin  Uvidenhed :  Fra  sjålfri  sljårninni 
var  því  enga  vitneskju  ad  få,  bvort  sem  þad  ber  svo  ad  skilja,  ad  hun  hafi 
„gefid  sig  upp  ,i  gat"  eda  viljad  verjast  allra  frétta  (fsaf.  XLIV.  69). 

2.  gat  [ga:t|  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  geta. 

gat  [gau:t]  f.  1.  Opmærksomhed :  hafa  g.  á  e-u,  give  Agt  paa  n-t ;  hafa 

g.  á  öllu,  have  sine  Øjne  overall  (have  Øjnene  med  sig).  —  2.  Forsigtig- 
hed:  alt  med  g.,  saa  sagte! 

1.  gata  (götu,  -ur)  [ga:da,  ga:la,  gð:do(e),  gð:lo(e)]  f.  (siræti)  Gade; 
(stigur)  Sti,  is.  tiltrampet  Ridesti ;  (vegur)  Vej ;  (Ordspr.)  glöggur  er  så,  sem 
gðtuna  sparar,  karrig  er  den,  som  vil  forholde  en  anden  Vejen  (SI.);  gatatt 
er  ills  vegar  best  (G].),  Stien  er  bedst,  naar  Vejen  er  daarlig ;  verda  á  götu 
e-s,  komme  i  Vejen  for  en ;  greida  gotu  e-s,  hjælpe  en ;  taka  e-n  upp  af 
götu  sinni,  tage  sig  af  en  uvedkommende ;  /eg  hitti  hann  á  gölu  (paa 
Gaden);  allj  gotu,  allar  gåtur,  helt  (baadc  om  Tid  og  Rum),  hele  Tiden, 
altid ;  hele  Vejen :  er  senn  ordinn  allar  götur  á  eftir  ttmanum  (helt  efter 
Tiden)  (TSæm.  267);  så  allar  gåtur  i  austri  (helt  i  Øst)  nokkra  dranga 
(TSæm.  1-2);  alla  gåtu  upp  A/Vi  Soleyjarhåfda,  helt  oppe  ved  S.  (jAÞj.  I. 
138);  lengi  .  .  .  allar  gåtur  ofan  ur  påpisku,  længe  .  .  .  helt  fra  de  ka- 
tolske Tider  flporkpjs.  11):  og  þar  fram  eftir  gåtunum,  og  saa  videre;  ^ 
1  Sms.:  reidgata,   Ridesti ;  fjårgSlur,  Faaresti ;  krossgåtur.  Korsvej  osv. 


ga»a 


2.  gata  (a)  |ga;da,  ga:tal  vt.  1.  lokke,  sUa  Huller  i,  i.  Eks.  om  Heste- 
sko ;  (Ordspr.)  grimmur  hundur  fer  oft  gatað  skinn  (SchMalOi  gale  Katte 
faar'  revne  Skind.  —  2.  (Skoleslang)  bomre  (tidligere:  Igatifkera):  jeg 
gataði  hræðílega  í  landaíræðinni. 

gáta  (-U,  -ur)  [gan:da,  gau:ta]  f.  1.  (tilgáta)  Gisning,  Gætning:  á  vissa 
gátu  vist  að  rata  QMPísl.  115);  þú  átt  (kolljgálmia,  du  har  gættet  rigtig; 
(Ordspr.)  gátan  fædir  af  sjer  grunsemina  (G].),  Gælning  avler  Mistanke. 
—  2.  Gaade:  bera  upp  gátu,  fremsætte  en  Gaade:  ráBa  (ge/a)  gátu,  gætte 
en  Gaade;  g.  i  Ijådum,  Gaaderim. 

gata  pipa  [ga:dapi:ba,  ga:tapi;pal  f.  =  gatatöng.  -plástur  [-plausd- 
oel  m  amerikansk  Plaster,  -rim  [-n-.m]  f.  =  kiálkarim.  -saumur 
|-söy:moo)  m.  Hulsom,  Hulsting,  -sleif  1-s1eí:i/]  f.  Fiskeske.  -snar  l-sna:r) 
n.  Masse  Huller:  s^árra  er það  nú  gatasnarið,  hjer  er  huen  gatið  vid  jnnaB! 
(BreiOd.).  -sög  I-s6:<7l  f.  (tekn.)  Stiksav,  -töng  [-töyivkl  f.  Loktang. 

gat.brenna  |ga:tbrEnal  vi.  brænde  saaledes,  at  der  gaar  Hul  paa:  allur 
så  þeirra  partur,  sem  upp  tir  stendur  hverunum,  gatbrennur,  en  botn- 
inn  bilar  trauSlega  (PThLfr.  II.  294):  pp.  gatbrunninn.  -ganga  [-gaurigal 
vt.  gaa  Hul  paa:  hann  er  búinn  að  g.  skóna  s!na;  —  pp.  gatgengtnn,  som 
der  er  gaaet  Hul  paa:  galgengnir  skor.  ° -hamar  [-(h)amaol  m.  Op- 
hugger, -himna  [-(h)lmnal  f.  (anat.)  Hinde  i  Øret:  hin  aflanga  g.,  mem- 
brana  obturatoria  stapedis :  hin  kringlåtta  g.,  membrana  tympani  secundaria 
(ifr.  LFR.  X,  212).  -klcttur  [-klthdoQ)  m.  (af  Naturen)  gennemhullet 
Klippe,  -naga  [ga:dna  qa,  ga:t-l  vt.  gnave  Hul  paa. 

-  gatna  gosi  |gahdnago:sll  m.  Stensliber,  Dagdriver,  -mót  (-mo":tl  npl. 
Gadehjorne;  SUillevej.  -ryk  [-rl:k]  n.  Vejstov. 
gátnaskemtan  IgauhdnasijEudan,  -srjcmtan)  f.  Gætteleg. 
gat  rifinn  |ga:drrvln,  ga:t-l  a.  som  der  er  revet  Hul  paa,  hullet:  gat- 
rifið  skinn.  -rifur  [-ri  vog]  m.  en  Art  forsmædelig  Mat,  nu  ukendt  (ÓDav. 
Sk.  291).  ?-skreUkur  l-t'-sgrchgoo]  m.  Frygt  for  at  sige  Fejl  el.  staa  sig 
daadig  ved  en  Overhoring,  Eksamensfeber,  Buksefeber:  k.mnske  hafi 
pdiliskan  gatskrekk  (]SBr.  575).  -slita  (-slida,  -slital  vt.  med  acc.  el. 
dat.  slide  Hul  paa  :  g.  skånum  (slwna);  -  pp.  gatslitinn.  -slitna  (a)  [-sllhdna] 
vi.  blive  hullet  af  Slid,  blive  forslidt,  -still  l-stid).)  ra.  Nulstil,  -stunga 
l-sduijgal  f.  Hulsting,    -stungualur  (-sdur|goa:loi;l  m.  Hulstingssyl. 

gátt  (-ar,  -ir)  Igauhl]  f.  1.  Doraabning:  i  hålfa  g.,  paa  Klem;  hurðin 
stendur  (el.  er  opin)  upp  á  g.,  Doren  staar  paa  vidt  Gab;  innan  gåtta, 
indendörs;  utan  gåtta,  udendbrs,  ude.  —  2.  (rifa)  Aabning,  Revne.  -  3. 
spec.  Mellemrummet  el.  Revnen  mellem  Dorstolperne  og  Væggen  (særl.  i 
Huse  af  Græstorv):  troða  upp  i  gátlina,  tilstoppe  det  nævnte  Mellemrum 
(i  denne  Bet.  ogsaa  gætt).  —  "4.  g.  hrings,  Kvinde. 

gåtta  (a)  vt.:  g.  sig  i  (e-u),  tage  for  sig  af  Retterne  (Arn.). 
gáttarstifla  [gauhdaosdib  la]  f.  Sluse,  pi.  Sluseværk.   ° -lollur  |-todl- 
oo]   m.   Slusepenge. 

"gátt  látast  (Hf.),    -lætast    (Breiðd.)    Igauhdlau  dast,    -lau  tast,  -laidast, 
-laitast]  vrefl.  drive  Spilopper,  -læti  [-laidl,  -laitl]  npl.  Spilopper  (SI.,  Af.). 
gátu  bit!  lgau;dDbl:dI,  gau:tobl:tll  m.  Lon  for  at  lose  en  Gaade.  -laust 
l-löys  t]  an.:  g.  er  það,  det  er  ingen  Gaade  (let  at  gætte). 
gátum  [gau:dom,  gau;tofíí]  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  geta. 
gatvjel  |ga:dvÍE7,  ga:tvJE V]  f.  Lokmaskine. 

Gaua  (-U)  Igöy:ia]  f.  npr.  Dim.  af  Guðný,  GuSríður  og  Quörún. 
gauö    [göy:ð]  f.  og  n.  1.  fgell)  Goen.    -    2.  (raggeil)  Kuion.  -  3.  (rola) 
sendrægtigt  og  ubeslutsomt  Menneske. 

gauða  (a)  [gSy:ðal  vt.  og  vi.    1.  Igelta)  go.  -  2.  (skamma)  skælde  ud. 
-   3.   (úlala)   göre  smudsig,    tilsmudse,    navnlig   i    Forb.:    g.   e-u    ÚI,    til- 
smudse n-l  og  i  pp.:  gauðaður,  tilsmudset  (Vf.). 
gauðarlegur  |göy:5arlf  qog]  a.  =  rolulcgur. 

gauð  firtur  IgoyOflndoel  a.  bevæget  af  falsk  Iver  (BH.),  -yrði  [göyið- 
Iröl]  npl.  smudsige  Ord,  usommelig  Tale.  -rangur  [göyðrauijgoQ]  a.  rav- 
gal, -rif  l-rri/]  n.  1.  (þ.ið  að  rifa  e-ð  alveg)  fuldkommen  Sonderrivning 
af  n-t.  -  2.  (gauði'rði)  letfærdig  Snak.  —  t3.  (skammir)  Skældsord,  -rifa 
[-rival  vt.  forrive  el.  sonderrive  fuldstændig;  —  pp.  gauSrifinn,  fuld- 
stændig sonderreven,  helt  i  Laser,  -slitinn  1-slldIn,  -slrtlii]  a.  tyndslidt. 
gauf  Igöy:!']  n.  I.  (seinlæti/  Langsomhed;  (slæpingsskapurj  Driveri;  Ar- 
bejde, som  gaar  sent  fra  Haanden :  vita  ekkert  nema  þurra  grammalik, 
ag  eru  i  einhverju  gaufi  aftur  i  fomöldinni  (Alþ.  '11,  B.  II.  625-26).  - 
2.  Ifålm)  Famlon.  -  3.  (næturgauf)  unodvendig  Forhaling  af  Sengetiden. 
gaufa  (a)  |göv:val  vi.  1.  gore  n-t  sent  og  langsomt:  g.  vid  e-B;  ogsaa 
refl.:  gaufast  vid  (meðt  e-ð:  þvi  hann  sé  ad  g.  med  (pusle  med)  ösku- 
irogid  á  bæarlæknum  (]AÞÍ.  II.  485).  -  2.  (C.ira  hægt)  gaa  langsomt; 
g.  sig,  ds.:  EgiH  gaufadi  sig  þegjandi  á  eftir  Settu  hringinn  i  kring  i 
eldhiisinu  (]TrHeiö.  III.  91).  -  3.  famle:  g.  i  myrkri,  famle  i  Morkel; 
ogsaa  refl.  gaufast:  /eg  g.  áfram  þó  dimt  sje.  —  4.  forhale  Senge- 
liden uden  Grund:  g.  fram  eftir  allri  nåttu. 

gaufari    (-a,    -ar)    lgay:varll    m.    (seinlåtur   madur)    langsom    Person, 
Dodbider;  (slæpingi)  Dnver. 
Qaui  (-ja)  |göy:jll  m.  npr.  Dim.  af  Guðjón. 

gauk  (-s)  |göy:kl  n.  1.  (hljåd  gauks)  Kukken.  -  2.  tgort)  Overmod. 
gauka  (a)  lgöy:ga,  göy:kal  vi.  I.  (kvaka,  um  gaukaj  kukke.  —  2.  (gorta) 
prale.  —  3.  g.  e-u  ad  e-ni,  give  en  hemmelig  Underretning  om  n-t  (Am.). 
gaukari  (-a,  -ar)  Igöy:garl,  göy;karl]  m.  Praler,  Pralhans. 
gaukla  (a)  Igoyhgla]  vi.  (um  hænur)  skrukke  (om   Höner).      . 
gaukmánuSur  lgöy:gmaunoöoQ,  göy;k-]  m.  Horsegogens  Maaned,  den 
förste  Sommermaaned,  fra  Midten  af  April  til  Midten  af  Maj. 
gauksi  (-a,  -ar)  [göyx  s!)  m.  Poppedreng. 
gauksúra  lgöy:ksu  ra]  f.  (bol.)  Skovsyre  (oxalis  acetosella). 
gauUull  (-u!=,  -lar)  |gay:god?.,  söv:!:od).,  -ols,  göyhglao]  m.  et  lille  Nogle. 


242  geØbrigai 

gaukur  (-s,  -ar)  |göy:gog,  göy:koo,  göy/.s)  m.  (zool.)  Gog. 

gaul  (-S,  pi.  ds.)  ígöy:/]  n.  1.  (öskur)  Bröl ;  ukunstnerisk  og  plump  Sang, 
Skraalen.  —  2.  Rumlen,  jfr.  garnagaul.  —  3.  (grátur)  Tuden,  Hylen.  -  4. 
di'rnar  standa  upp  á  g.  (BH),  Doren  staar  paa  Klem  og  knirker. 

gaula  (a)  (göy:lal  vi.  1.  (dskra)  bröle.  —  2.  vi.  og  vt.  synge  paa  en  plump 
og  ukunstnerisk  Maade,  skraale:  g.  e-a  lagleysu.  —  3.  rumle:  garnirnar  g. 
i  honum,  det  rumler  i  Maven  paa  ham.  —  4.  Igráta)  tude,  hyle. 

gaul  opinn  [göy:lo  bln,  -o  pin]  a.  (ASkaft.)  =  galopinn.  -rifinn 
Igöylrl  vin)  a.  laset,  -tómur  [-to"  mog)  a.  (ASkaft.)  =  galtómur. 

gaum  gæfa  (ði)  (göym  fjaiva]  vt.  1.  (rannsaka  vel)  se  noje  efter,  under- 
soge  noje:  Sm  får  eg  ad  g.  hreidrid  (GFrUbl.  32).  -  2.  (gxia  ad)  lægge 
Mærke  til,  give  Agt  paa,  passe  paa.  t-gæfð  [-fiaiv3I  f.,  t-g«f'  l-Qaivll 
f.  indec.  —  gaumgæfni.  -gæfilegur  |-fjaivlle:qoQl  a.  omhyggelig,  agt- 
som, opmærksom;  —  adv.  -/ega.  -gæfinn  [-fjaivin)  a.  =  gaumgæfi- 
legur.  -gæfni  [-rjaibnl)  f.  indec.  1.  Agtpaagivenhed,  Agtsomhed:  þegar 
hann  med  nokkurri  g.  horfir  upp  til  himnanna  (Myn.  74).  —  2.  (nærgætni) 
Hensynsfuldhed;  hugulsemi  og  g.  i  ýmsum  smámunum  (Matt.  65).  -laus 
[-loys]  a.  1.  (åadgætinn)  uagtsom,  uopmærksom.  —  2.  (nian  vid  sig) 
distrait.  -leysi  [-Icisl]  n.  1.  (eflirtektarleysi)  Uopmærksomhed;  (skeyting- 
arleysi)  Ligegyldighed.  —  2.  (þad  ad  vera  utan  vid  sig)  Distraktion. 

gaumur  (-s)  [göyimog]  m.  Opmærksomhed:  gefa  gaum  ad  e-u,  lægge 
Mærke  til  n-t,  give  Agt  paa  n-t;  því  var  enginn  g.  gefinn,  man  skænkede 
det  ikke  nogen  Opmærksomhed,  man  ænsede  det  ikke. 

gaupa  (-u,  -ur)  (göy:ba,  göy;pal  f.  (zool.)  Los. 

gaupn  (-ar,  -ir)  [göyhpv]  f.  den  hule  Haand;  is.  i  pi.:  horfa  I gaupnir 
sier,  sidde  og  se  ned  for  sig  (ned  i  Hænderne). 

gaupna  (a)  Igöyhbna)  vi.:  g.  yfir,  omfatte  (BH.). 

gaupuskinn  lgöy:bos(jln-,  göy:po-l  n.  Losskind. 

gaur  (-s,  -ar)  |göy:r,  göygs,  göy:ranl  m.  1.  (slöng)  Stang:  (Talem.) 
rída  gauruin  og  gardstaurum  (egl.  ride  paa  Pæle  og  Gærdestager),  for- 
styrre sovende  ved  Nattetid  med  Stöj  og  Spektakel.  —  2.  a.  (digur  og 
langur  nagti)  (Vf.)  stort,  tykt  Som.  -  b.  (graf  (og  vond)  nål)  grov,  daar- 
lig  Naal.  —  3.  (Vf.,  Sch.)  —  gått:  hurdin  stendur  upp  á  g.,  Doren  staar 
vidt  aaben.  -  4.  (langur  sl.ini)  lang  Rækel.  —  5.  (óþokki)  Tolper ;  (dåni) 
Grobian:  h.inn  er  bolvadur  g.  ad  eiga  vid. 

gaura  (-u,  -ur)  lgöy:ral  f.  Stoppenaal  (SI.)  =  staiira. 

gaura  gangur  lgöy:ragaulj  gog)  m.  1.  (havadi)  Larm,  Sfoj,  Huriumhej: 
suo  mikil  g.  ad  all  ælladi  nidur  ad  keyra ;  —  ogs.  i  overf.  Bet.:  Halloj, 
Ophævelser:  skårri  er  þad  gauragangurinn  út  úr  engu.  —  2.  voldsom  og 
hæftig  Optræden:  H.  er  gr/ólp.ill  ad  dugnadi,  þótt  árangr  verdi  einatt 
rninni,  en  vænta  niætti  af  gauragangi  hans  öllum  (Fjk.  '85,  53b). 

gaurast  (a)  (göy;rast)  vrefl.:  g.  i  e-u,  arbejde  paa  n-t,  der  medforer 
Besvær  el.  Bryderier:  voru  sin  !  þvi  skapi  ad  g.  i  neinu  (Skirn.  '14,  284). 

gaurildi  (-is,  pi.  ds.)  [göy:rlldll  n.  Slubbert. 

gaurrifinn  (goyr:!  vin)  a.  =  gauSrifinn. 

gaus  |göy:sl  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  gjåsa. 

gauskur  Igöysgog,  f.  göysk,  n.  goyst)  a.  1.  golisk  (=  gotneskur).  - 
2.  (fra  (Vestur-,  Austur-)  Gautlandi)  fra  Øster-  el.  Vester-Gotland  (i  Sverige). 

gaul  lgöy:tl  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  gjóta. 

gauta  (a)  |göy:da,  göy:tal  vt.  og  vi.  1.  (ASkaft.)  (kasta  e-u  fram)  frem- 
sætte n-t  i  Tale,  bringe  n-t  paa  Bane.  —  2.  (gorta)  prale.  —  3.  g.  e-s, 
(geta  e-s  til,  gruna  e-d)  gætte  sig  til  n-t,  ane  n-t. 

gautan  (-ar)  lgöy:daji,  göy:tanl  f.  det  at  gauta,  is.  Praten. 

1.  Gauti  (-a)  |göy:dl,  göy:tll  m.  npr.  *1.  Odin:  vif  Gauta,  Jorden  (Ðólu- 
Hj.  160).  —  2.  Tilnavn  for  Mænd,  stammende  fra  Gaarden  Gaullönd  i  Þing- 
eyiarsýsla:  Pjetur  G. 

2.  gauti  (-a,  -ar)  |göy:dl,  göy:tll  m.  lille  Garnnogle. 
Gaut  land  [göy:dlant,  göy:tlantl  n.  npr.  1.  (eyjan  G.)  Gotland  (Øen).  - 

2.  (landid  G.)  Qotaland ;  Provinserne  Øster-  og  Vester-Gotland  i  Sverige. 
-rekur  (-s)  |-rf.  gog,  -re'kog]  m.  npr.  Navn  paa  en  Sokonge:  "Gaulreks 
br^ut.   Hav;  glóð  okgim  Gautreksbrautar,  Guld  (M].   II.   136). 

■gautur  (-s,  -ar)  lgöy:dog,  göy:togl  m.  1.  Benævnelse  paa  Odin.  —  2. 
(madur)  Mand;  (hetja)  Helt.  -  3.  pi.  Gautar.  Goter,  Indb.  af  Gautland,  s.d.O. 

ge  (-S,  pi.  ds.)  [i|f:l  n.  Navn  paa  Bogstavet  g. 

geð  (-s)  lijE:^!  n.  I.  a.  Sind,  Sindelag:  verda  gramt  i  gedi  vid  e-n, 
blive  ærgerlig  paa  en ;  gera  e-m  ad  gedi  (til  geds),  gore  n-t  for  at  glæde 
el.  behage  en.  —  b.  Karakter:  blendinn  i  gedi,  blandet  af  Karakter.  —  2. 
i  Talem.:  hlæja  upp  i  opid  gedid  å  e-m,  le  en  lige  op  i  Ansigtet;  segja  e-ð 
upp  i  opid  gedid  å  e-m,  sige  en  n-t  lige  i  Ansigtet,  sige  n-t  i  ens  aabne 
0|ne;  hann  bar  á  målt  því  upp  i  opid  gedid  á  ni/'er,  han  nægtede  det  i 
mine  aabne  Øjne :  storka  mönnum  upp  i  opid  gedid,  trodse  Folk  lige  op  i 
Ansigtet.  —  3.  a.  Stemning  overfor  n-t :  hafa  þad  eda  þad  ged  å  e-u,  fole 
saadan  el.  saadan  overfor  n-t:  og  getur  þvi  ad  nokkru  leyti  fengid  sömu 
sjón  og  sama  ged  i  þeim  (hlulunum)  eins  og  hann  (GFHh.  250);  e-d  tellur 
e-m  (vel/  i  ged,  en  synes  godt  om  n-t;  hafa  ekki  ged  i  sjer  til  e-s,  ikke 
have  megen  Lyst  til  n-t;  geta  ekki  fengid  sjer  g.  til  e-s,  ikke  kunne  be- 
kvemme sig  til  n-t.  —  b.  Humor,  Lune:  s.f  er  gådur  i  gedina  nihia!  han 
(du)  er  rigtignok  i  et  elskværdigt  Humor!  gera  e-m  ilt  i  gedi,  sætte  en  i 
daariigt  Humor.  —  4.  (skap,  kapp)  Temperament,  Driftighed,  Energi:  þad 
er  ekkert  ged  i  stråknum  ;  —  stjðrna  gedisinu,  beherske  sig.  -blær  Igeoblair] 
m.  Stemning;  Folelsesbetoning  (ÁBjSál.  §  214).  -bráður  l-brauOog]  a. 
opfarende,  hidsig,  -breyting  [-breidirik,  -brti  tiiik]  f.  Sindsforandring. 
-brestur  [-bresdogl  m.  sjælelig  Defekt,  Karakterfejl,  Sygelighed  paa 
Sjælen,  -brigöamaður  [-brlq0ama:5oel  m.  Stemningsmenneske:  Hann 
var  gledimadur  og  skemlinn,  en  hvorttvegg/'a  er  fremur  einkenni  gedbrigda- 
manna  en  tilfinningamanna   (Skirn.  '19,  4).   -brigði   (-brlqSl.  -brlgol]  npl. 


gedda 


243 


gefa 


1,  (geðshræring)  Sindsbevægelse.  —  2.  Forandring  i  Stemning :  En  Ijöð  crti 
fuU  af  ...  allskonar  geðbtigðum  og  hjåleitum  hugsunum  OTrSk.  II.  !39). 

gedda  (-u,  -ur)  [gcd:al  f-  1.  =  skráplúra,  Haaising  (drepanopsotfa 
platessoides).    -    2.  Gedde  (esox  lucius);  "geddu  mor.  Hav. 

geödeigur  (ijsðdsi  qog]  a.  fei(g). 

gedduroÖ  (qEd:oro:51  n.  SUÍnd  at  en  Haaising,  jfr.  gedda. 

geÖ  fastur  [Qeðfasdoij]  a.  besindig,  alvorlig,  karaliterfast,  standhaftig : 
—  adv.  -legj.  -fetdni  (-feldnl]  f.  indec.  Behag,  Lyst.  -feldur  [-fddoo] 
a.  behagelig,  -felini  (-fslnlj  f.  indec.  -  geðféldni.  -ferÖÍ  [-fcroll  n. 
Sindelag.  Karakter-  -fro  [-frc]  f-,  -frói  \-ÍTO-l\  m.  Husvalelse,  Trost. 
~-frækn  [-fraihkvl  a.  tapper,  -gööur  [-go-öoo]  a.  godmodig,  omgænge- 
Hg.  -gramur  (-gra  moo]  a.  vred:  ertu  g.  gegn  þér  sjåtfum?  (Klopst.  HI. 
115).  -gróinn  [-gro"lnl  a.  indgroet  (i  Sjælen),  -gœöi  I-ijaÍ  ðl]  npl., 
-gæska  (-(jaisgal  f.  Godmodighed,  Elskværdighed,  -göfgt  [-gövqi)  n. 
Ædelsind,  Höjmod.  -göfgur  [-gövgool  a.  ædelsindet.  - -hreyfö  [-hneivð, 
-hoeibþl  f.  Sindsbevægelse,  -hrif  [-hylf]  npl.  Stemning  (ÁBjSál.  §  201). 
-illur  [0£:ÖldIoQ,  -idloQ)  a.  arrig,  vranten. 

geÖjaöur  [(jESjaÐoQ]  a.  af  (god  el.  daarlig)  Sindsbeskaffenhed :  hanti 
rar  uppivöðslumikill  og  illa  g.;  —■  g.  e-nt,  som  er  efter  ens  Sind. 

geøjast  (a)  [QeQ jast]  vrefl.:  m/er  g.  e~8  el.  að  e-u,  jeg  synes  om  n-t, 
n-t  tiltaler   (behager)   mig:   g.  e-ð  vel  (ilía),   synes  godt  (daarligt)  om  n-t. 

geö  laus  ['jfÐ'löy  s)  a.  1.  fspaklátur)  spagfærdig,  tam,  lidenskabsløs : 
som   oftest   nedsættende:   hann   er  aheg  g.,   han  lader  sig  alting  byde.  — 

2.  (óstöðuglyndur)  ustadig,  af  en  vankelmodig  Karakter,  -legur  [-IfqoQl  .i. 
behagelig,  -leysi  [-leisl]  n.  1.  (ipaklæti)  Spagfærdighed.  —  2.  (óstÖðug- 
tyndt)  Vankelmodighed,  -lempinn  {-leubln,  -lempln)  a.  föjelig;  sagtmodig. 
-lempni  (-leubnl,  -Ifmpnl]  f.  Sagtmodighed,  -lipur  {-llboo,  -IipoQ)  a. 
omgængelig  og  mild  af  Sind.  -litill  [-li  did/.,  -litld).)  a.  flegmatisk,  spag- 
færdig; uden  Energi.  -lækningafræOi  [-laihgnirigafrai:Öl]  f.  indec. 
Psykiatri,  -mannlegur  [-mank  qoo)  a.  som  ser  ud  til  at  være  i  Besid- 
delse af  Aandsstyrke.  -menni  [-men  i|  n.  Mand  af  hæflig  Karakter. 
-mikill  [-mr()id>.,  -mr^idX)  a.  gefirikur.  -næmi  [-naiml]  n.  Sug- 
geslibilitet :  Onnur  orsok  tit  þess,  aB  sjerstakar  eigtndir  koma  fram,  er  —  g. 
(GF.  i  Eimr.  IV.  86).  -næmur  [-nai-mopj  a.  sympatisk:  einstaktingar, 
sem  staddir  eru  i  manngrúa,  verSa  f}TÍr  geðnæmum  átirifum  (Eimr.  IV. 
86).  -pryði  [-pri  ðl]  f.  I.  (hægtiTtdi)  Sagtmodighed.  —  2.  fprúð  og  róleg 
framkoma)  Omgængelighed.  —  3.  (rólyndi)  Sindsro:  VatgerSur  húsfrefia 
bar  þennan  nýja  ábæti  á  raunir  sinar  með  sðmti  geðprýðinni  og  att  annað 
(ITrSk.  I.  247).  -prú6ur  l-pruðoQ)  a.  rolig  i  Omgang,  af  behersket 
Væsen,  ''-rakkur  (-rahgoo]  a.  jnodig.  -raun  [-röy  n)  i.  Sjælekval,  Sjæls- 
lidelse  :  (Ordspr.)  gtaður  skaf  maður  geðrauna  í  mitti  (SchMál.),  vær  glad, 
naar  Provelserne  gor  et  Hvil.  *rtki  |-rifjl,  -rii;l]  n.  Hidsighed,  hidsigt 
Sindelag,  -rfkur  |-rigoo,  -riko^)  a.  hidsig,  opfarende,  -ro  [-ro"]  f. 
Sindsro,  Sindsrolighed,  Sindsligevægt:  ððtast  fieitbrígði  á  líkamanum  og 
geðróna  (ataraxi)  (ÁBjH.  344).  -rór  I-rcrJ  a.  rolig,  taalmodig.  -rÓt 
(-ro''t|  n.  Sindsoprðr:  vi'nna  ekkt'  og  forðast g.  (GFrÁtt.  165).  -samlegur 
(•samUqoQ]  a.  yndig,  tækkelig,  -samur  [-samo(>)  a.  tækkelig:  geðsðm 
hestatiá  I  rauð  fiefir  þótt  og  móatórt  (SlÓI.  '23,  50). 

gefts  ástríða    [Qeðsau  sdriOa]   f.    Lidenskab,    -hræring  [-(h)QaÍTÍiik]  f. 

1.  Sindsbevægelse.  Alteration:  /  geðshræríngit,  altereret.  —  2.  (ástríða) 
Lidenskab,  -hræringarofsi  [-(h)oairir)garofsi)  m.  hæftig  Sindsbevægelse, 
stærk  Lidenskab. 

geö  skår  (-jeOsgau  ri  a.  geSgóður:  (om  el  K^s)  þæglyndur,  g.  \  draup 
i  dans  CjAGát.  1.  104).  -skjótur  (-sfjO"doc',  -sijo-'too!  a.  rask  i  Sind,  ilter. 

geds  lag  [QeDsIa?)  n.  =  geÖstnunir  2.  -legur  f-leqool  a.  kðn,  pæn, 
tækkelig:  og  það  þvi  fremur  sem  þeífa  var  allra  geðslegasta  stútka  (GFHh. 
221);  miður  g.^  mindre  pæn  ;  —  ogs.  iron.  fjetegur  2.  b.  -munir  [-mV  nlc) 
mpl.  1,  Sind:  vera  veikur  á  gedsmununum,  være  sindssyg.  —  2.  ^s/rap/jW;^ 
Sindsbeskaffenhed,  Karakter:  geðsmunir  hans  voru  stórir,  han  var  af  en 
hæftig  Karakter. —  3,  fskap)  Humor:  þegar  hann  ftefir þ.Í  geðsmunina,  naar 
han  er  i  det  Humor;  —  gen.  pi.:  gedsmuna-  som  förste  Led  af  Sms.:  mental. 

geÖ  snar  [fjeðsnar]  a.  -  geoskjotur.  -snepill  (-sne  brd?..  -snrpid?.! 
m.  (dygtig)  Portion  Temperament:  það  er  g.  f  stráknum. 

geðsnæmi  [QeÐ  snai  mi]  n.         geCnæmi. 

ge6  spakur  (QeD  sbagon,  -sbakon)  a.  sindsligevægtig.  -speki  [-sbf  (]l, 
-sbeifcll  f.  Ligevægt  i  Sindet:  (Ordspr.)  g.  er  gutli  betri  (G].),  -styggur 
l-sdig  o<_>l  a.  opfarende,  hidsig,  pirrelig.  -stirCur  (-sdlröool  a.  siridsindet, 
vanskelig  at  omgaas.  -styrkleiki  [-sdlogltiiji,  -leiVl  m.,  -styrkur  [-sdlngon| 
m.  Karakterstyrke,  -sturlafiur  (-sdvrdlaoocl  a.  meget  bedrovet  (Klopst.  IV. 
130).  -stskur  (-sdai  goo,  -sdai  koQ]  a.  i  hojeste  Grad  opfarende,  -stæling 
|-sdai  lirjk]  f.  hvad  der  hidser  el.  bringer  Sindet  i  Oprðr.  '-sveinn  (-svi  idvj 
m.  Tjæner:  hann  fra  eg  rikan  að  ...  gutti,  jörðii  og  geSsveinum  (ÓDavÞul.  88). 

geðugtegur  [Qe:Ooql[:-qon]  a.  tiltalende;  —  adv.  'tega:  hun  er  orBin 
skoUans  geBugtega  otul,  greyiB  (IThMk.  69). 

geÖugur  ('iE:Ooqo(>]  a.  1.  (sem  manni  geBjast  vel)  som  man  synes  godt 
om,  tiltalende :  hann  er  geBugur  maBur,  bæBi  f  orBi  og  verki.  —  2.  (snotur) 
tækkelig,  pæn:  skrambi  geBug  stúlka. 

geö  veiki  [rjeOvci-Ql]  f.  1.  Sindssyge:  g.  er  oft  ættgengur  sjúkdómur.  — 

2.  (þungtyndi)  Tungsind,  -veikindi  (-vei  r|indi,  -vci'VI  "P'-  Sindssygdom, 
Sindssyge,  -veikur  [-veigoo,  -vei-koo]  a.  1.  (veikur  á  geBi)  sindssyg.  — 
2.  (þunglyndur)  tungsindig,  -vondur  {-vondooj  a.  arrig,  -vonska  (-vonsga] 
f.  Arrighed,  -værö  í-vairíj  f.  Sindsro,  -þekkinn  (rjEþ:rhr,in.  (jtö  -1  a.. 
-þekkur  (<)fþ:rhgoo,  qpö-]  a.  behagelig,  indtagende,  -þekni  |("jEþ;rhgnI, 
Osð--]  f.  indec.  Behag,  Forgodtbefindende,  Tykke,  Godtykke:  Icita  eftir  kost- 
um  hans  og  geBþekkni,  se  at  udfinde  hans  gode  Sider  og  hvad  han  bedst 
synes   om   (ÞGjD.  81);    eftir  g.,    efter   Behag:    mi  er  svo  komiB  aB  ny/u 


fyrir  g.  fstendinga,  aB  årangri,  sem  virtist  vera  fenginn  aB  futlii  og  ollu, 
er  varpaB  um  kolt,  f\TÍr  þeirra  óseB/andi  löngun  eftir  aB  fá  meira  á  kostn- 
aB  Danmerkur  (Logr.  '14,  222).  -þýður  I(]eþ:i  ðoo,  fjeö  -]  a.  elskværdig. 
-þokki  [ijEþ:ohQl,  ijfÖ  -1  m.  mildt  og  omgængeligt  Væsen,  -þótti  lijtþ:o"hdl, 
Qeö  -1  m.  Forgodtbefindende,  Tykke:  gera  e-B  aB  geðþótía  e-s.  göre  n-t 
efter  ens  Behag ;  fara  eftir  eigin  g.,  göre  efter  eget  Forgodtbefindende. 

gefa  (gef;  gaf,  gáfum,  gæfi;  gefiÖ)  |(j£:va;  qziv,  ga:r,  gau:vom, 
rjai:vi :  gfivlðj  v. 

A.  vt.:  g.  e-m  e-B  (Genstanden  Í  acc.  Hensynet  i  dat.)  I.  1.  (gefa) 
give,  skænke,  forære;  —  overf.:  g.  e-m  e-a  el.  e-ri  e-n,  g.  pifti  stútku, 
g.  stúlku  pilt,  se  Ekspl.,  jfr.  III.  —  2.  e-m  er  e-B  gefið,  en  har  Anlæg  for 
n-t.  —  3.  (veita)  traktere,  beværte.  —  II.  (gjalda)  give,  udrede  som  Be- 
taling, betale.  —  III.  (gifta)  give  til  Ægte.  —  IV,  (låta  i  t/e)  tilstaa,  give, 
yde.  -  V.  1.  (Úthluta)  uddele  (i  Portioner),  fordele  n-t  til  el.  mellem  n-n. 
—  2,  (fóBra)  fodre  (Kreaturer).  —  3.  (i  spilum)  give  (Kort). 

B.  V.  impers.  1.  (naut.)  c-m  gefiir  (byr,  b\TÍ),  en  faar  god  Bor.  —  2. 
þaB  gefur  a.  Bølgerne  gaar  over  Skibet  (Baaden).  —  3.  i  andre  Udtryk : 
þegar  fært  gefur  osv.,  se  Ekspl. 

C.  refl.  gefjst.  1.  gefast  vel  Ulla),  vise  sig  som  god  (daarlig),  falde  godt 
(daarligt)  ud.  -  t2.  (koma  fyrir)  ske.  —  t3.  ^  gefa  sig  (e-m).  —  4.  i 
passiv  Bet.:  faa  forærende,  blive  givet,  tilstaaet. 

D.  pp.  geftnn.  1.  givet,  skænket  osv.  —  2.  (jfr,  A.  V.  2)  staldfodret;  upp 
gefinn,  opbrugt  (om  Hoforraad).  —  3.  a.  vel  (illa)  gefinn,  med  gode  (daarlige) 
Anlæg.  -  b.  geftnn  fynr  e-B,  med  Hang  til  n-l,  tilbojelig  til  n-t.  Ven  af  n-t. 

Ekspl.:  (Ordspr.)  gefBu  ei,  svo  glúpnir  eftir  (G].),  giv  ej  saa  meget, 
al  du  fortryder  det;  þeim  gaf  vel  (illa),  de  fik  god  (daarlig)  Bor;  honum 
gaf  ckki,  han  fik  ingen  Bor;  (Ordspr.)  svo  gefur  hver/um  sem  hann  er 
góður,  hver  faar  den  Bor  (Lykke),  som  han  har  fortjænt;  gefast  vel  (illa), 
vise  sig  som  god  (daarlig),  falde  godt  (daarligt)  ud ;  þaB  ráB  gafst  honum 
vel,  del  Raad  hjalp;  hann  gafst  vel,  han  viste  sig  udmærket;  (Ordspr.) 
svo  eru  rJB  sem  gefast,  Raad  er  efter  som  de  falder  ud ;  illa  gefast  ilt 
raB  (G}.),  daarligt  Raad  falder  daarligt  ud;  enginn  veit  hvort  gæfa  gefst, 
þá  girnist  (G].),  ingen  ved,  om  Lykken  kommer,  naar  den  attraaes;  aB 
þvi  mun  gefast,  saaledes  vil  det  gaa;  gefinn  hestur,  staldfodret  Hest; 
vel  (illa)  geftnn,  *)  godt  (daarligt)  fodret:  vel  geft'nn  hestur;  *)  godt  (daar- 
ligt) gift:  hiin  er  vel  gefin;  ')  med  gode  (daarlige)  Anlæg;  e-m  er  e-B  vel 
gefiB,  en  er  godt  begavet  i  en  el.  anden  Retning:  voru  honum  tttargir  hlutir 
vel  gefnir.  han  var  i  flere  Henseender  godt  udstyret  fra  Naturens  Haand 
(lÁÞj.  1.48);  hcnni  vjr  att  illa  gefiB,  þaB  er  hcnni  var  sjåtfrått,  hun  var  et 
daarligt  Menneske  i  alt,  hvad  der  kom  an  paa  hendes  egen  Vilje;  honum 
er  sro  gefiB,  han  er  saaledes  beskaffen,  hans  Sind  er  saaledes,  at  .  . 
honum  var  þaB  gefiB,  det  var  en  let  Sag  for  ham ;  e-B  er  ekki  gefiBy  n-t 
er  pebret.  —  -  Ekspl.  i  alfabetisk  Orden:  g.  á  (^:  jötuna),  lægge 
Ho  til  Kreaturerne  i  Krybben  (Am.);  g.  á  eitt  ht'isið,  fodre  Faarene  i  en 
Stald;  hann  ...gaf  á  lambhús,  sem  stóB  út  í  rií«í  (Br]Þf.  120);  þaB 
gefur  á.  Bølgerne  gaar  over  Skibet  (Baaden);  e-m  gefur  á  aB  títa,  en  kan 
klart  se  n-t,  en  bliver  forundret  cl.  imponeret  over,  hvad  han  ser:  gaf 
þeim  þá  á  aB  lita ;  þvi  herbergin  þóktu  þeim  tikari  kónglegum  sðlum, 
en  kotúngahreysum  (lÁ"Þj.  II.  349);  g.  á  prjón  (vefnaÐ,  saunt),  betale  for 
Strikning  (Vævning,  Syning);  g.  e-m  (einn)  á  hann  el.  á  kjaftinn,  el.  g.  e-m 
upp  J,  give  en  et  Ørefigen;  g.  á  milti  (SI.),  ')  ~=  g.  eftir  (Vf.),  blive  af- 
fældig, tabe  sig:  hann  er  farinn  aB  g.  á  mitli  (eftir);  *)  -  g.  i  milti;  — 
þaB  gefur  á  sjó,  del  er  Vejr  lil  at  komme  paa  Soen :  Eitilægt  hefir  veriB 
svo  stormasamt,  aB  sjaldan  hefir  å  sjóinn  gefiB;  —  g.  monnum  á  skip, 
hejse  Folk  ned  i  et  Skib  (Giss.  55);  —  ogs.  abs.  (Giss.  42);  gefast  (el.  g. 
sig)  á  vatd  e-s,  overgive  sig  lil  en,  give  sig  Í  ens  Magi;  c-B  gefur  aB 
merkja,  n-t  tyder,  paa  n-t:  ÞÓ  er  þar  tatsverður  stakki  i  jökltnum  meB 
klettabeltum  til  begg/'a  htiÐa,  sem  gefa  aB  mcrkja,  afl  dalur  þessi  muni 
flTrum  hafa  veriB  miklu  stærri  og  lengri  (ÞThFerö.  III.  227);  þaB  gefur 
aB  skil/a,  aB  .  .  .,  det  forstaar  sig,  al  .  .  .,  det  er  soleklart,  at  .  .  .;  eins 
og  gefur  aB  skil/a,  selvfolgelig ;  g.  (e-m  e-B)  aB  sok,  beskylde  (en'for  n-t); 
vel  af  guBi  gefinn,  som  har  gode  medfodte  Egenskaber;  g,  af  s/er,  give 
af  sig,  give  som  Afgrode,  frembringe,  kaste  af  sig,  indbringe :  /OrBin 
gefur  mikiB  af  s/er;  -  embxttiB  gaf  lítiB  af  s/er;  —  g.  af  s/er  ilm,  dufte; 
g.  hvorki  af  n/e  á,  svare  hverken  ja  eller  nej ;  e-m  gefur  byr  (byri),  en 
faar  god  Bor;  g.  e-m  eitur,  give  en  Gift,  forgive  en;  g.  Íátækum,  give 
til  de  fattige;  g.  fyrir  e-B,  betale  for  n-t:  hann  gaf  15000  krSnur  fyrtr 
/'örBina ;  —  vera  gefinn  fynr  e-B,  have  Hang  til  n-t,  være  tilbðjelig  til 
n-t,  hengiven  til  n-t.  Ven  af  n-t:  gefinn  fyrir  vin;  geft'nn  fyrir  lestur, 
med  boglige  Anlæg,  hengiven  til  Læsning;  gefinn  f\'rir  skáldskap,  med 
Interresse  (el.  Anlæg)  for  Poesi;  g.  (alt,  alveg)  fra  s/er,  givc  labl,  opgive 
Ævred;  spec.  gaa  fra  Gaarden ;  g.  e-B  fra  s/er,  ')  give  n-t  fra  sig:  g.  fra 
sjer  leBju,  afsætte,  udskille  Dynd;  ')  g.  sig  fra  e-u;  —  g.  verkiB  fra  s/er, 
holde  op  med  at  arbejde;  þegar  fært  gefur,  naar  Lejlighed  gives,  ved 
given  Lejlighed;  g.  qaum  aB  e-u,  give  Agt  paa,  være  opmærksom  paa  n-l; 
g.  e-m  g/'Öf,  give  (forære,  skænke)  en  en  Gave;  g.  (cl.  hafa)  góB  orB, 
svare  imodekommende ;  g.  e-m  griB  (el.  Uf),  give  en  Pardon,  lilslaa  en 
Sikkerhed,  bcnaadige;  g.  vandtega  gætur  (aB  e-u),  holde  skarpt  Udkig 
(med  n-l),  nöje  lægge  Mærke  til  (n-t);  g.  heimfararleyfi,  give  Orlov,  give 
Tilladelse  lil  Hjemrejse;  g.  htjóB,  lade  en  komme  til  Orde,  lytte  lil  i  Tavs- 
hed: gefiB  þiB  htjóB!  stille!  g.  hl/'óB  fra  s/er,  give  en  Lyd  fra  sig;  g.  hogg- 
staB  å  s/er,  stille  sig  blol,  blotte  sig;  g.  f,  ')  indskyde:  Halldor  gaf  aB  eins 
orB  og  orB  /(Eimr.  III.  18);  ')  afpasse  Islættet  under  Vævningen  med  Haan- 
den,  for  ikke  at  det  skal  strammes  for  meget;  jfr.  SgjÖf;  ~~  g.  ( erfBir,  give  i 
Arv;  g.  f  heimanmund,  give,  udrede  som  Medgift ;  g.  e-m  i kaffiB  (bollann), 
givc  en  en  Snaps  lil  Kaffen;  g.  i  milti,  betale  som  Difference  (i  Opgæld);  g. 


gcfancli 


244 


geifla 


(frnm)  i  (rokki,  Ude  Ulden  lebo  ud  paa  Tenen  (for  at  omdannes  til  Tra;id);  g. 
c-d  i  skyn,  lade  sig  forstaa  med  n-t,  lade  n-t  skimte  frem;  g.  cm  i  staup- 
inii,  yive  en  en  Snaps;  g.  e-ni  /nn  I\'f  el.  abs.  g.  inn,  give  en  Medicin, 
lade  en  tage  Medicin:  g.  e-m  Uaffi,  tralttere  en  med  Kaffe;  g.  m.inni 
}<onu,  oive  en  Mand  en  Kvinde  Hl  Ægte;  jfr.  g.  (síúíku)  pilt;  ~  g.  med 
(h.irni).  bet.ile  Underholdsbidrag  (til  et  Barn);  (Ta!em.)ff.  nicír.i  vidþviminna, 
spare  paa  Sliillingen,  men  lade  Daleren  gaa,  give  Ko  for  Kalv;  g.  nafn,  give 
Navn,  benævne,  oplialde;  (Talem.)  öl/ii  må  nafn  g.,  det  er  da  noget  at  tale 
om;  g.  e-m  ofan  i,  ')  (aviia)  irettesætte  en  (jfr.  ofanígjöf);  *)  hejse  ned  i: 
Siðan  g.  þetr  ölliim  eggjunum  ofan  i  skipid  i  einni  sltrinu  (GisS.iS);  ^)  það 
gchtr  ofan  i  ofninn  (Breiðd.)  el.  það  slær  ofan  i,  Rogen  slaar  ned  (i  Slior- 
stenen);  g.  stúiku  piít  (el.  g,  pilti  slúlku),  ^m\Q  om,  at  der  nok  bliver  et 
Par  af  en  ung  Mand  og  en  ung  Pige:  það  er  uevið  ad  g.  henni  hann  (el. 
honum  hana);  —  g.  råd,  give  Raad,  raade ;  g.  rå  reiði  (sinni),  dæmpe 
sin  Vrede;  g.  rum,  give  Plads ;  g.  &aman  (h/'ón),  vie,  ægtevie;  g.  sig 
(dbs.);  give  efter,  blive  svagere:  hann  er  farinn  að  g.  sig,  ordinii  lúinn 
og  þreyltur;  —  Stóvmen$l<a  mðður  hennar  i'ar  farin  að  g.  sig  (JTrSlt.  I. 
272—273);  g.  sig  e-m,  overgive  sig  lil  en:  g.  sig  guði,  Kristi,  overgive 
sig  lil,  give  sig  selv  lil  Gud,  Kristus;  g.  sig  á  tal  við  e-n,  begynde  en 
Samtale  med  en,  gaa  hen  og  tale  med  en,  indlade  sig  i  Samtale  med  en; 
g.  sig  ad  e-u,  ')  bryde  sig  om  n-t,  ænse  n-t:  uissi  Fúsi,  hrer  stolid  hafði, 
en  gaf  sig  ekki  ad  GÁÞj.  I.  537);  ')  give  sig  i  Lag  med  n-t,  tage  fat  paa 
n-t:  hann  gaf  sig  lui  ad  náminu ;  --  g.  sig  að  e-m,  indlade  sig  med, 
give  sig  i  Lag  med  en ;  og  þess  vegna  gaf  hann  sig  aldrei  ad  þeint  ad 
fi'vra  bragdi  (3TrHaÍla  50);  g.  sig  fra  e-u,  afslaa  fra  n-t,  slaa  n-t  af 
Tankerne :  g.  sig  fra  ad  taka  /Örðina ;  —  g.  sig  fram,  mælde  sig,  træde 
frem;  g.  sig  t  e-ð,  indlade  sig  paa  n-t;  hun  .  .  .  gaf  sig  sttindum  i  f/okk 
þeirra,  hun  sluttede  sig  undertiden  til  deres  Selskab  (JAÞj.  U.  434);  5^. 
sig  til  e-s,  ')  tilbyde  sig  til  n-t;  ')  give  sig  til  n-f,  give  sig  i  Lag  med 
n-f:  Þá  gaf  onnur  sig  til  (3:  þess  verks)  (lÁÞj.  L  226);  g.  sig  upp:  ') 
gefjst  upp:  g.  sig  upp  á  gat,  ikke  kunne  svare  et  Muk;  ^  (spec.)  (li'sa 
sig  gjaldþrota)  erklære  sig  fallit;  ^)  (om  Fisk)  gaa  hojere  op  og  lade  sig 
lettere  fange;  —  af  foruiini  sinni  gefid  sig  upp  i  (begivet  sig  op  i)  kirkjuna 
(JÁPj.  I.  489);  g.  sig  vid  e-u,  give  sig  af  med  n-t:  g.  sig  vid  fiskveid- 
um ;  g.  sig  allan  vid  e-u,  opofre  sig  for  n-t ;  g.  sig  vid  e-d,  be- 
væges ved  n-t,  lade  sig  bevæge:  En  hvorki  må  galdramadurinn  g.  sig 
vid  þá  bæn  (lÁÞj.  L  318);  g.  skepnum,  peningi  (nautum,  kúm,  hest- 
um),  fodre  Kreaturer  (Koer,  Heste);  g.  spil,  sædv.  abs.  i^.:  give,  for- 
dele Kort;  g.  e-n  stad,  efterkomme  n-t:  Pannig  niælti  hann,  en  hun  gaf 
stad  otdum  hans  (Od.  358);  g.  stadar,  standse ;  g.  pilti  stúlku  se  g.  (sttilkuj 
pilt;  —  g.  e-n:  sok  á  e-u,  beskylde  en  for  n-t,  gore  en  ansvarlig  for  n-t; 
ts^.  (e-m)  til  —  fyrirgefa,  tilgive;  g.  kúm  til,  fodre  Koerne  rigeligere  for 
de  skal  kælve:  Þá  er  ký;-  fóru  ad  srålma,  var  farid  ad  g.  þeim  meira  og 
betra  fóður:  „gefa  þeiin  til''  (Br7.  i  Eimr.  XIII.  104);  (Ordspr.)  gef  ei  til 
fjolda,  þó  farir  þú  vida,  giv  ikke  lil  alle,  selv  om  du  rejser  vidt  omkring 
(ÓDavÞul.  256);  g.  f/e  til  e-s,  give  Penge  lil  (for  at  faa  noget  bragt  lil 
Veje);  niikid  væri  til  þess  gefandi,  ad  þú  hefdir  ekki  verið  ad  asnast  tit  i 
þessa  vitleysu!  (egl.  det  var  værd  nt  ofre  en  stor  Sum  for  at  du  aldrig 
havde  .  . .  >.  gid  du  dog  aldrig  havde  .  .  .);  g,  tom,  give  Tid;  g.  (ældre 
g.  sjer)  \xm  c-d,  skotte  om  n-t,  bryde  sig  om  n-t:  gefdu  ekki  um  þadl  -~ 
flokkuuienn  . .  .  skrökva  fréttum  upp  ur  sér  og  g.  ekki  urn  ad  segja  satt 
(Od.  292);  e-m  er  (ekki)  um  e-d  gefid,  en  synes  (ikke)  om  n-t,  holder  (ikke) 
af  n-1,  bryder  sig  (ikke)  om  n-t;  g.  sjer  litid,  fått  um  e-d,  ikke  ænse  n-t 
videre;  g.  sjer  mikid  um  e-ð,  være  meget  interesseret  Í  n-t;  g.  e-m  undir 
fåtinn,  give  en  Forhaabninger,  opmuntre  en  (særlig  til  Kurmageri):  g. 
^PPt  ')  opgive,  opofre;  g.  c-n  upp,  slaa  Haanden  af  en;  opgive  en; 
g.  upp  alla  mótsiödu,  opgive  al  Modstand;  *)  holde  op:  (Ordspr.)  gefdu 
upp,  þá  gamanid  horfir  hest  (G}.),  hold  op,  mens  Legen  er  god;  ^)  fuld- 
stændig forbruge  (Ho)forraadene:  upp  gefinn,  (om  Ho,  Foder)  opbrugt; 
þvi  ad  nii  voru  hey  fleslra  upp  gefin  (}TrHeiö.  IV.  178);  ")  give  op  (i 
Boldspil^;  ")  g,  upp  (aflur),  give  om  (i  Kortspil);  g.  upp  hest  --  gerj  hest 
uppgefinn  (s.  d.  O.);  gefast  upp,  ')  (verda  þreyttur)  blive  udmattet;  =) 
(hætta)  opgive  Ævred;  ■')  (g.  upp  (i  hendur  fjandmanna)}  overgive  sig; 
ff.  upp  andann,  opgive  Aanden  ;  g.  upp  Icikinn,  holde  op  med  Legen;  g. 
c-m  upp  skuld,  eftergive  en  sin  Gæld;  g.  e-m  upp  å,  (overf.)slaa  en  paa 
Munden;  g.  sjálfum  sjer  upp  å,  slaa  sig  selv  paa  Munden  (jfr.  jSBr.  350); 
g.  c-m  upp  i  sig,  give  en  Skraa ;  g.  út,  slippe  fra  Stalden:  verst  og  sårast 
er  þó  ad  geta  ekki  Itknad  lambánum,  þurfa  ad  g.  þær  út  á  gródurlausa 
jord  (PGjD.  15);  þeir  gáfu  bátinn  út  á  streng,  de  firede  Baaden  ud  i 
et  Tov  (Myrd.  212);  Var  þá  smábátnum  gefid  út  á  taug  med  mönnum  i 
(Logr.  '12,  13);  g.  út  bók,  udgive,  forlægge  (en  Bog);  g.  út  færi,  give  ud, 
fire  en  Fiskesnor;  g.  tit  log  (vixil),  udstede  en  Lov  (Veksel);  g,  út  net, 
sætte  Garn  ud,  íire  et  Garn;  g.  út  peninga,  give  Penge  ud;  g.  lit  (pinna 
i  pinnaleik)  kaste  Pinden"  ud  försíe  Gang  (ÓDavSk.  135);  hann  gaf  ekkert 
at  á  þad,  han  ænsede  ikke  noget  dertil ;  g.  e-m  utan  undir,  give  en  en 
Lussing;  g.  e-m  vald  yfir  c-u,  give  en  Magt,  Raadighed  over  n-t;  g.  e-d 
vid  e-u,  betale  n-t  med  n-t;  g.  vid  fut,  opmuntre  til  videre  Forfolgelse 
(ved  aldrig  at  fjærne  sig  for  meget)  (Kvbldv.  II.  296);  g.  gudi  þakkir. 
takke  Gud;  g.  olmusn,  give  Almisse. 

gefandi  (-a,  -endur)  I(je:vandl,  -endoel  m.  Giver. 

gefins  [ije:vlnsl  adv.  gratis,  vederlagsfrit. 

tGefjon.  Gefjun  <-ar)  Iijev  íoh,  (jEviøn]  f.  npr.  Gudinden  Geíjon,  fDiana. 

^Qefn  (-ar)  [Qebr]  f.  1.  el  af  Frejas  Navne;  alm.  i  Kenninger:  gulls  g., 
Kvinde.  -  2.  Navn  paa  et  Tidsskrift,  udg.  af  Ben.  Gröiidal,  Kh.  1870-74. 

segsjast    (a)    [qEQ:astl   vrefl.  1.  (fara  ur  lagi)  komme   af   Lave:   skráin 
geggjadist  os  lykiUinn  týndist  (JThMk.  95);  C.  allur  gudsord alestur  (}Hall. 


160).  —  2.  g.  <á  skapsmununi),  blive  forrykt,  blive  tosset:  Þad  eru  engin 
undur,  þó  sumir  geggist  nokkud  (Eimr.  XVI.  210);  -  pp.  geggjadur,  ')  af 
Lave ;  ')  forrykt,  ikke  rigtig  i  Hovedet. 

geggjun  (-ar)   [(jerjion]  f.  Sindsfcrstyrrelse. 

?gegliri   loegllri  ]  n.  Overtro,  Fordom  (Vf.). 

'-  segn  [ijEg  V,  n.  Oelrl,  qeritl  .i.  1.  kort  (om  Vej);  nu  kun  i  superl.: 
hid  gegnsta,  den  korteste  Vej.  —  2.  omgængelig,  venlig:  g,  og  sannordur; 
g.  og  gæfur;  —  gådur  madur  og  g.;  —  Vid  landsins  innbyggjara,  sem  til 
hans  höfdu  ad  sækja,  var  hann  litillátur,  hógvær,  lempinn,  gegn,  og  til- 
leidingasamur  (JAQEin.  525);  (Ordspr.)  g.  er  göfugra  lund,  venligt  er  den 
ædles  Sind.  —  3.  (hentugur)  bekvem,  skikket,  passende:  hann  ætti  best  ad 
sjå  sjalfur,  hvad  honum  er  gegitt  (hvad  der  passer  sig  for  ham). 

2.  gegn  [ijEgvl  I.  præp.  med  dat.  I.  a.  mod,  imod:  gegn  vindi,  imod 
Vinden;  /  gegn  -^  gegn.  —  b.  i  overf.  Bet.:  risa  (i)  g.  e-u,  rejse  sig  imod 
n-t:  mæla  ii)  g.  e-u,  modsige  n-t;  ganga  i  g.  e-u,  gaa  imod  n-t,  benægte 
n-t.  —  2,  imod,  til  Gengæld  for,  for:  selja  e-d  g.  e-u,  sælge  n-t  for  n-t; 
lån  g.  vedi,  Laan  mod  Pant.  —  II.  i  Forb.  /  gegn  som  adv.  =  gegnum 
(s.  d.  O.).  1,  reka  e-n  i  g.,  gennembore  en;  upp  i  g.,  fra  Bunden  og  op 
efter:  safnþrór  hladnar  tryggilegri  torfhiedslu  (streng)  alt  i  kring  upp  tg. 
(Stj.  '01,  B.  136).  -   2.  igennem,  til  Ende:  allan  daginn  (tit)  i  gegn. 

gegna  (di)  [Qfgna,  rjFijdl,  sup.  (js&t,  (\t\y\\  vt.  med  dat.  og  vi.  1.  (svara) 
svare:  jeg  kalladi  lengi,  en  enginn  gegndi ;  (Talem.)  g.  gæsunum,  sem  i  gær 
flugu,  svare  hen  i  Vejret  (jfr.  hottur).  —2,  a.  (hlýda)  adlyde,  lyde:  strák- 
urinn  er  svo  óþekkuv,  ad  hann  gegnir  engum.  ~  b.  efterkomme,  ænse:  jeg 
gegni  ekki  þessari  rellu.  —  3.  (standa  skil  á)  betale,  tilsvare:  g.  kostnadi, 
betale  Omkostninger.  —  4.  (rækja)  passe,  rogfe:  g.  skyldu  sinni,  gore  sin 
Pligt;  g.  sinu,  passe  sit:  lifa  i  fridi  og  gegna  sinu  {And.  i.  \b2);  g.  embætti, 
beklæde,  varelage  et  Embede ;  passe  et  Embede;  g.  störfum  annars  manns, 
passe  en  anden  Mands  Arbejde  (i  hans  Forfald);  g.  skepnum  (fje),  fodre  og 
passe  Kreaturer,  ogs.  abs.  g.  —  5.  (henta)  passe,  være  hensigtsmæssig:  þad 
sem  honum  best  gegndi,  det  som  passede  ham  bedst;  det  som  han  havde 
mest  Gavn  af.  —  6.  (þýda)  betyde:  huerju  gegnir þetta?  hvad  betyder  dette? 
þad  gegnir  ekki  gódu,  det  er  et  slemt  Tegn ;  og  kom  mer  i  hug  undir  eins, 
hver/u  g,  mundi  (hvad  det  belod,  angik)  (GFrÓl.  40);  þad  er  ödru  máli 
ad  g.,  det  er  en  anden  Sag,  det  er  n-t  helt  andet;  e-d  gegnir  furdu,  n-t 
er  forunderligt;  g.  tídindum,  være  af  stor  Vigtighed;  mcir  en  gådu  hófi 
gegnir,  ud  over  de  rette  Grænser,  mere  end  passende;  svo  þúsundum 
króna  gegndi,  saa  at  det  belob  sig  til  flere  Tusind  Kroner;  þad  rigndi  svo 
dögum  og  vikum  gegndi,  det  regnede  den  ene  Dag  og  Uge  efter  den  anden. 

gegn  blautur  l'jfgnblöydoe,  -blöy  fon)  a.  gennemvaad.  -blotna 
l-blohdna]  vi.  blive  gennemvaad. 

gegnd  (-ar)  [rjÉiijt]  f.  Maade,  Maadehold:  þad  er  engin  g.  Í  þui,  del 
er  ganske  meningslost,  det  gaar  ud  over  alle  Grænser. 

gegndarlaus  IijEiijdarloys]  a.  1.  a.  som  er  til  Stede  i  Massevis :  g.  hákarí, 
en  Masse  Hajfisk;  g.  ósköp,  en  forfærdelig  Masse.  —  b*  (takmarkalaus) 
grænselos;  (afskaplegur)  overdreven:  t?^.  reidi.  —  2.  (óskynsamlegur)  ufornuftig. 

gegn  drepa  [(jtg  ndrc  ba,  -dre  pa]  a.  indec.  =  gagndrepa.  -eima 
I-n-ti  mal  vi.  afdampe,  -hugsa  [-v-(h)Yxsa]  vt.  gennemtænke. 

gegnilegur  [ijeg  nllt  qoQ]  a.  passende:  gegnilegt  andsvar;  —  adv.^lcga. 

gegning  (-ar, -ar)  [Qegnirjk]  f.  Pasning,  Rogtning,  is.  i  p\.  gegningar, 
særlig  brugt  om  Fodring  og  Pasning  af  Kreaturer  om  Vinteren. 

gegningamaður  [Qeg  niijgama:Öoo)  m.  Rogter,  jfr.  gegm'ng. 

gegningarstarf  [fiegniijgaQsdar-i/l  n.  Rogtning  af  Kreaturerne. 

gegninn  [f|^g  nl/i|  a.  lydig  (om  Bom). 

gegn  kalsa  [(jtgvkalsa]  a.  indec,  -kulsa  j-kYlsaJ  a.  indec.  gennemkold. 
-lita  [-n-llda,  -IrtaJ  vt.  gennemfarve.  -mæltur  I-maiXdøQ]  a.  som  taler  imod 
en  el.  er  uvenlig  stemt  imod  en  :  hvernig  þad  megi  tilkoma,  ad  hann  mjersuo  g. 
sje  svo  litt  stoddum  (JÓIInd.  302).  -smuga  (-v-smYqa]  f.  Smutten  igennem. 

gegnt  l0E(i)Cit,  í}£(Í)],vt],  jfr.  gegn.  1.  præp.  med  dat.,  (andspænis)  lige 
overfor:  sitja  g.  e-m.  —  2.  adv.  lige:  g.  i  nordri. 

gegnum  [ijegnom]  I.  præp.  med  acc,  ogs.  skrevet;  i  gegnum  el. 
i  gegn  um,  jfr.  gegn.  I.  (stedligt)  gennem,  igennem:  kúlan  fór  g.  bordid; 
gægjast  (i)  g.  skråargat;  --  fara  g.  sjálfan  sig,  tage  fat  med  bægge  Hænder 
om  en  Tværstang,  boje  sig  sammen  og  smutte  igennem  med  Benene  mellem 
Hænderne  neden  under  Slangen.  —  2.  som  adv.  (tit)  {g.  (el.  i  gegn),  helt 
igennem,  fra  Begyndelsen  til  Enden;  ofan  i þá  og  nidiir  t  gegn(um),  ovenfra 
og  helt  nedefter.  —  tH-  adv.  om  Tiden:  allan  daginn  i  g.,  hele  Dagen 
igennem  (jfr.  gegn).  ?-draga  [-m-dra:qal  vt.  gennemtrække :  gegnum- 
dregin  bak.  -sýra  [-si:ra]  vt.  -=  gagnsyra.  -skrift  (-sgrlfl]  i.  Kalkering 
(Stj.  '02,  B.  75).  ?-sIá  [-slau:]  vt.  1.  (Bogb.)  gennemskyde,  gennemdrage 
(en  Bog  med  hvide  Blade).  —  2,  (typ.)  skyde;  —  pp.  gegnumsleginn :  ef 
menn  vilja  hafa  gegnumslegid  milli  lina  (TSæm.   146). 

gegn  vaxinn  Igeg  nva/sln)  a.  (bot.)  gennemvokset,  -votur  I-vodoo, 
-votool  a.  gennemvaad.  -þur(r)  IrjtgvþYr,  -þYr]  a.  gennemtör(ret). 
-þræða  [-þrai  öa]  vl.  gennemtrække:  gegnþrædd  bók. 

gegsni  (-is,  pl.  ds.)  [Qfx  snij  n.  —  gæxni. 

1.  gey  [r,£i:]  n.  Goen. 

2.  gey  (geii,  fjei:]  n.  (som  Kælenavn)  =  grey. 

geyfa  (-u,  -ur)  [rjei:vaj  f.  1.  (kafald  med  hæguni  vindi)  Snevejr  med 
sagte  Vind.  —  2,  (skafrenningur)  Rendfog,  —  is.  en  kortvarig,  men  hæftig 
Vindbyge  med  Rendfog  (Af.):  ekki  tek  eg  mark  á  fjúkroku  eda  geifu 
þeirri,  sem  sýslumanninum  og  hans  fylgjurum  feykti  aftur  á  bak  f  fyrra 
vetur  (^MPísK  147);  —  overf.:  þótt  hrygdar  geyfan  yrdi  svört  (ÓDavVik.  258). 

1.  geifia  (-u,  -ur)  [Qeibia]  f.  1.  Forvridning,  Fordrejelse  (spec.  af 
Munden,  naar  man  er  nær  ved  af  græde):  setja  3  sig  geiflu  (el.  hyppigere: 
geiflur),  jfr.  holgeifla.  —  2.  (bugda)  Böjning. 


geifU 

2.  geifU  (a)  [Mnb  la]  vi.  og  vi.  !.  iordreie.  iorvndo,  Is.  brugt  om  For- 
vridning ai  Munden:  <?.  sig,  vride  Ansiglet  (særl.  om  Vridning  af  Munden, 
naar  man  er  nar  ved  at  græde);  y.  virimar,  fordreje  Læberne  til  Graad. 
--  2.  bevæge  Læberne,  som  om  man  tyggede  paa  n-t.  —  3.  (brenghl  böje, 
give  en  Bule  eL  Knæk:  skeifan  er  seiiluB. 

geifluhæfBur  I(|tib  lohaiv  Sog]  a.  med  forvreden  Hov:  g.  heslur. 
geiga  (a)   li|ti:qal  vi.    1.   fejle,   tage  en  forkert  Retning:    (Ordspr.)  ckki 
er  vist,  Iw.ir  óskvtju  or  geigar,  ingen  kan  sige,  hvor  den  ikkeskydekyndiges 
Pil  kan  forvilde  sig  hen  (SchMál.).  —  2.  a.  bevæge  sig  usikkert,  vakle  fra 
den  ene  Side  til  den  anden:  belgirnir  tóku  dýfur  upp  og  niður  og  gciguSii 
á  ýwsar  hliSar,  si'O  skipin  létu  ekki  aS  jli'ri  (Eimr.  XVI.  56);  langir plógar 
.  .  .  eru  léltari  idrætti  og  g.  minna  (Andv.  I.  145).  •       b.  vandre,  gaa  rundt: 
fðgur  knåttu  gullker  g.  —  3.  pp.  geigaður,  som  er  gjort  ængstelig  og  for- 
kuet:  Landsmenn  hér  geigaðir  af  konungsvaldinu  (Esp.   IV.  20). 
tgeigan  (-ar,  -ir)  (i|£Í:qanl  f.  det  at  geiga,  is.  Usikkerhed,  Tvivlraadighed. 
'geig  fagur    ((jeix'fa'qoy]    a.    fr^-gtelig    og    skon.    -fullur   l-fYdlop]    a. 
ængstelig.  -orBur  lijEÍ:qorOoe|  a.  bidende  i  sin  Tale,  sarkastisk,  -sending 
(ijei/.sEndiijk]    f.    frygtelig   Sending;    truende,    fjendtligt    Spogelse,    udsendt 
for   at   gore  en  Fortræd :    Geigsendingar  og  gandaílögur  \  cinaft  rástiðti  ad 
Vtra-Hólmi  QCSafn  V.  3,  63).  -skot  l-sgot)  n.  Fejlskud. 

geigur  (-s)  [i|EÍ:qse,  fjcizs)  m.  1.  (hrædsla)  Frygt:  i'ráii  meí  undar- 
legan,  hrollkendan  geig  i  hu'sinu  iafnvel  um  hibjartan  daginn  {EKvG.  167). 
-  2.  (hælta)   Fare. 

geigvænlegur  ((|riq  valnlt  qoo]  a.  (hættulegur)  farlig;  (hræBilegur)  frygte- 
lig; fognatidi)  frygtindgydende;  —  adv.  -lega. 

tgevja  (gey;  go,  geyði;  geyafi)  |(|EÍ:ia,  fjEÍ:;  go-:,  í|ei:öl ;  i|EÍ:jaí)  v. 
1.  vi.  (gella)  go.  —  2.  vt.  (hæBa)  bespotte. 

geil  (-ar,  -ir)  (ijEÍ:/]  f.  1.  (þröngt  gil)  snæver,  lang  Klofl.  -  2.  a. 
(mjor  sttgur  milli  vegg/a)  snæver  Gang,  is.  snæver  Sti  mellem  to  Gærder: 
moka  g.  i  snjåskafl,  lave  en  Gang  gennem  en  Snedynge;  g.  i  heyi.  Gang 
mellem  Hæssene  i  en  Hogaard,  (Bornh.)  Gænge.  —  b.  Rende:  til  þess  ad 
graia  q.  út  úr  Lagarfljótsósi  {GFrE.  51). 

geila  (a)  |iici:la|  vt.  skille  fra  hinanden,  gore  en  Gang  imellem. 
geilarbotn  [ij[i:larbohtv|  m.  det  inderste  af  en  Gang  mellem  to  Hohæs. 
geyma  (di)  l'(EÍ:ma)   v.    I.   vt.    I.    med   acc.  gemme,  opbevare:   geymdu 
þelta  /fTj'r  trtig;  tOrdspr.)  það  er  geymt  t'n  ekki  gkymt,  gemt  er  ikke  glemt; 
betra  er  geymt  en  gteymt  (G].),   bedre  er  gemt  end  glemt;    g.  s/er  e-i,    ') 
lægge  noget  til  Side  :  ;eg  geymdi  mier  nokkra  bita  af  ketinu  ;  *)  udsætte  n-t : 
jeg  ge\'mdi  mjer  ferdina  til  nxstu  viku;  —  ogs.  abs.:  gei'mdu  ad  gera  út  um 
malid  til  morguns;  —  geymd  sk/'ol,  henlagte  Skrivelser;  g.  e-5  banda  e-m, 
sætte  n-t  af  lil  en,  forbeholde  en  n-t ;  aå  geymdum  rjetti,  med  Forbehold  af 
(sin)  Ret  (salvo  jure).  --  2.  vogte,  bevogte,  passe  paa  n-l :  g.  hesla.  —  3.  citer- 
komme, overholde  :  g.  guBs  boBorB ;  —  aB  visu  byr/'ar  bverium  manni,  hversu 
reiður  sem  hann  er  i  hug,  aB  g.,  gyBja,  ord  ykkar  hvorrartveggiu  (II.  I.  10). 
-  4.  med  gen.:  g.  e-s,  ')  (fela)  skjule  n-t:    MiBsauBurinn  bar  einn  niann, 
'I  hinir  tveir  geingu  sinumegin  buorr,  og  ge\'mdu  félaga  minna  (Od.  188); 
■  'gæta)  bevogte,   passe  paa  n-t.  —   II.  vi.    I.  (gæla  aB)  lægge  Mærke  til. 
2.   (skygnast  eftir)  g.   aB  e-u,    se  efter  n-t:    Hann   hysli  gest  .i  gaddi 
kaldan  \  og  geymdi  aB  búíé  —  nokkrum  sauBum  (StStAndv.   II.  235);   aB 
hverju  geymir  þú?  hvad    ser  du  efter?  —  3.  flitai  skue;   miog  åttalegt  og 
viBbjoBslegt  var  þar  inn  um  gáttir  aB  g.  (JÓlInd.  254). 
geymandi  (-a,  -endur)  |r|EÍ:mandi,  -Ends(i|  m.  Gemmer,  Bevogter. 
geymari  (-a,  -ar)  ['fei:marl)  m.  fgeymandit  Gemmer,  Bevogter:   (Ord- 
spr.)  góður   g.    gerir   veitara    (SchMål.),    god    Gemmer,    god    Vært;    itlitr 
geymari  gerir  margan  þjóf  (G].),   daarlig  Gemmer  skaber  mangen  Tyv. 

geymd  (-ar)  (ijtim  tj  f.  1.  (geymsla)  Voglning,  Forvaring.  —  2.  Over- 
holdelse :  g.  guBs  boBorBa.  —  fS-  ffefa  g.  aB  (lil)  -  =  gefa  gaum  aB,  lægge 
Mærke  til. 

geimi  (-a)  [i|EÍ:m])  m.  Hav. 
geymilegur  (rjei:milfqool   a.   1.   (verBur  aB  geyma)  som  bor  gemmes. 

'■2.  Isem  gætir  vel  aB  e-u)  paapasselig ;  —  adv.  -lega, 
tgeyming   (-ar)   (ijEÍimiijk,   -iriaacl   '■•   geymingur  (-s)  |i|ei:mii)go(;, 
-  s)  m.        gaumur. 

geyminn  (f(i:i:mlnj  a.  1.  faðgætinn)  paapassende,  omhyggelig.  —  2.  som 
liemmer  godt:  vera  g.  á  e-B,  kunne  beholde  n-t  i  lange  Tider  uden  at  for- 
bruge dot :  Ofafur  var  g.  á  brennivín,  en  bragSaBi  þaB  varia  sjålfur  (JTr. 
Heið.   I.  91).  —  3.  som  godt  overholder  n-t:  g.  á  guBs  boBorB. 

geymsla  (-u,  -ur)  [(iEÍmsla)  f.  1.  Forvaring,  Opbevaring:  g.  á  vorum. 
Oplægning  af  Varer:  koma  e-u  fyrir  til  geymslu  hjå  e-m,  overgive  n-t  i 
ens  Forvaring;  skemdur  á  geymslu,  forgemt.  —  2.  Gemme,  Gemmested, 
spec.  Forraadskammer  (Kul-,  Brændselskældcr,  Pulterkammer). 

geymslu  banki  (•)f-im-slabauii-r)i,  -bauij'^jll  m.  Depositobank.  -bur 
(-bu:r|  n.  Magasin,  -eyrir  |-ei:rln|  m.  Oplægningsafgifl.  -fje  (-fj> ;)  n.  1. 
fmunir  til  ge\mislu)  betroet  Gods.  ~  2.  Ifje,  sett  i  geymslu)  Depositum. 
-gjald  l-oa'll)  n.  Oplagsafgift.  t-gólf  l-g0"l  i/|  n.  Kælder  (LFR.  V.  3). 
-herbergi  l-hErbtrrji)  n.  Oplagsrum.  -hus  I-hu;sl  n.  Pakhus,  -kaup 
[-köy:p]  n.  Opbevaringsafgift.  -kjallari  [-f;ad'larl)  m.  Pakkælder,  -klefi 
|-kl£:vll  m.  Forraadskammer.  -loft  |-lof  I)  n.  Loft  lil  Opbevaring.  -maBur 
|-ma:Oocl  m.  geymandi.  -ráBstöfun  (-rauðsdövon]  f.  Foranstaltning 
vedrðrende  Oplæggelse,  Oplægning,  -skip  (-si)l:pl  n.  Magasinskib  (til 
Opmagasinering  af  Kul  el.  andet),  -skrokkur  (-sgrohgogl  m.  --  geymslu- 
skip.  -staBur  [•sda:ðo<>]  m.  Opbevaringssted,  Gemmested,  -follur  [-tod  1- 
0(i)  m.        geymslueyrir. 

geimur  (-s,  -ar)  [Qci:mei>|  m.  1.  stort  Rum,  i  Reglen  med  Bibet.  af 
at  det  er  overvejende  tomt,  men  ogsaa  uden  denne  Bibet.  i  Forb.:  e-B  er 
geimur,  n-t  er  meget  stort  (om  Huse  osv.):   Så  hluti  hússins,  sem  ætlaBur 


245  geisla 

i 

var  til  biistaBar  verzlunarstióranum,  var  allstór  geimur  (]TrL.  101).  -  2. 
Himmelrum:  (Talem.)  spyrja  li/  um  alla  heima  og  geima,  sporge  om  alle 
mulige  Ting. 

gein  ['t£Í:n]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  gina. 

geip  (-s)  [(iEÍ:pl  n.  1.  (þvaBur)  Snak;  (ýkjur)  Overdrivelser.  —  2.  ublu 
Pris:  þaB  er  g.  aB  gefa  200  kronur  fyrir  þennan  óþverra. 

geipa  (a)  lf(EÍ:ba,  (jci:pa]  vi.  1.  (þvaBral  vrovle;  (briika  stóryrBi)  bruge 
store  Ord ;  (skamma)  skælde  ud  med  Kraftudtryk :  mjer  er  sama,  hvaB  þú 
geipar,  orBhåkurinn.  --  2.  (ýk/a)  overdrive;  (gorta)  prale,  vigte  sig:  hefur 
alltof  mikið  veriB  geipaB  af  þvi  (man  har  gjort  altfor  megen  Blæst  af),  bve 
dyrt  væri  aB  lifa  i  WInnipeg  (Einir.  III.  72);  g.  af  e-u,  vigte  sig  af  n-t, 
heromme  n-t  i  höje  Toner:  OulliB,  sem  menn  hefBu  haft  ...og  veriS  að 
rannsaka  og  þvælast  meB  og  g.  af,  hefBi  veriB  flutt  hingaB  fra  öBrum  lönd- 
um  (EKvG.  107). 

geipi  kostnaOur  lcjEÍ:bikos  (d)n.iöoo,  i|fi:pi-|  m.  uhyre  Omkostninger. 
-legur  l-lE-qog)  a.  1.  (afarstór)  overordentlig  stor,  umaadelig.  —  2.  (ýklur) 
overdreven.  —  3.  adv.  -lega.  -mikill  (-ml:(jldi.,  -muSld?.]  a.,  -sf6r 
l-sdo":rj  a.  -     geipilegur.  -verB  (-vcrð)  n.  opskruet  Pris,  Overpris. 

geipla  (a)  Ii|eí  hbla]  vt.  1.  geifla.  —  2.  ^^  geipa:  geiplar  ofl  um 
grimustund  :  gamanyrBismålum  (BoIuHj.  60). 

geiplur  |i)cihbla(>)  fpl.  --  geip  I. 

tgeypna  (a)  [cjEÍhbna)  vt.  indeslutte  i  Haanden:  Geypnir  skjöldungr 
skcpnu  '  skrins  slyrkliga  sina  (Likn.,  Strofe  25). 

geir  (-s,  -ar)  ti|EÍ:rl  m.  *I.  (spjåtl  Spyd;  Ivopn,  alment)  Vaaben  i  Al- 
mindelighed; dette  Ord  horer  udelukkende  Digtersproget  tit,  i  daglig  Tak 
findes  det  vistnok  hun  i  Talem.:  hvar  sem  geirinn  gellur,  hvorsomhelst 
det  skal  være  (Skaft.);  —  som  forsle  Del  af  Sms.  alm.  i  Kenninger  for 
Kamp:  geira-blot,  -senna  osv.   —  2.  npr.  Geir,  Gcjr,  Ger. 

geirarBsurt  |(|ElrarþsYell  f.  (EÓlLach.  93)        geitla. 

geir  fálki  IgEinfauhPujl,  -faul^ll  m.  Ædelfalk,  ]agtfalk  (falco  gyrfalco). 
-flötur  l-flödoc  -flöloo)  m.  Kegleflade,  -fugl  [-fvg>.|  m.  Gejrfugl, 
Brilicfugl  (aica  impennis). 

1.  geiri  (-a,  -ar)  |ijEÍ:rl|  m.  trekantet  el.  kiicdannct  Stykke  af  n-t.  I. 
Ig.  i  fiallshliB)  kilcdannet  Græsplet  i  en  Bjærgskraaning.  -  2.  fg.  i  fati) 
Spjæld,  Kile  i  Toj :  ser/*i  geira  t  föt,  udkile ;  ogsaa  om  lignende  Forlæn- 
gelser paa  Klæder :  geirar  gengu  lir  þeini  (buxunum)  upp  aB  bringu  og 
herSablSSum  (HermJDr.  115).  -   3.  (mat.)  Sektor,  Udsnit. 

2.  Geiri  (-a,  -ar)  lijti:rll  m.  npr.  Dim.  af  Navne,  som  ender  paa 
-geir:  Åsgeir,  Sigurgeir  osv. 

geir  jaxl  (i|rir  ja/s).)  m.  (ASkafl.)  visdómslönn  (endajaxl).  Visdoms- 
land,  '-kundur  l-o-kvndool  m.  maBur.  -laukur  |-r  -loy  gog,  -loyk- 
oel  m.  ti-  (hvitlaukur)  Hvidlog.  -  '2.  (liermaBur)  Kriger,  Mand.  -mynd- 
aBur  l-mlndaOogl  a.  kileformet,  -nagli  (-nagll)  m.  1.  (tekn.)  Sinke,  Svale- 
hale, Svalerumpe.  —  2.  ti  spjåti,  skåflu  osfr.)  Som,  hvormed  Bladet  paa 
el  Spyd  el.  en  Skovl  fæstes  til  Skaftet,  -nefur  l-nevog)  m.  (zool.)  1. 
Hornfisk  (belone  acus).  —  2.  (makrílsbróBir)  Makrclgedde  (scombresox 
saurus).  -negla  l-nrgla)  vt.  (tekn.)  sinke,  sammenfðje  med  Sinker  (Svale- 
rumper), -negling  |-nfglii)k|  f.  (tekn.)  Sinkning,  -nyt  (-ni  I]  f.  (zool.) 
Havmus  (chimæra  monslrosa). 

geiröttur  (Qci;ro"hdon|  a.  flammet  (  -  gåråtlur). 

geir  reyður  (i)eir:EÍ-öogl  f.  en  Slags  Finhval  (=  sandreyBur,  balænop- 
lera  borealis).  -sili  [rjEÍg  si  11)  n.  en  Dybvandsfisk  af  Laksesildenes  Familie 
(paralepsis  borealis).  t-stokkur  (-sdohgon]  m.  Spydkiste,  -varta  (-r  - 
vagda)  f.  Brystvorte,  "-þeyr  |-n -þsi  r|  m.,  '-þing  l-þiqkl  n.  Kamp. 
•-þjóB  l-þjo'íl  f.  Spydfolk,  Krigere,  væbnet  Skare.  -þrúBur  (-þruBogl 

f.  npr.  Gertrud  (Kvindenavn  og  Benævnelse  paa  en  Valkyrie). 
geys  1'(EÍ:s1  n.  geysingur  2.:  vondsku  g.  (Klopst.  11.  68). 
geisa  (a)  |iiEÍ:sá)  vi.  1.  rase:    eldurinn  geisar.    Ilden  raser.   -    2.  bruge 

stærke  Ord:  Þá  geysaSi  sami  hátlv.þm.  svo  feykilega  yfirþvi(M^.'n,^.b2). 

geysa  (ti)  |i|ci:3a,  i|t'isdl,  ijeis  t]  vi.  fare  hurtig  frem:  geysli  þá  fram 
allur  reidmannahópurinn ;  refl.:  geysast,  d.  s.;  —  pp.  geystur,  styrtende 
frem,  (.ikafur)  voldsom,  hæftig,  rasende;  fara  geystur,  gaa  voldsomt  frem ; 
svo  geystur  fer  hann  stundum  (SNordSnSI.  60);  -  n.  geyst  som  adv. 
hæfligt,  voldsomt,  rasende:  fara  geyst,  gaa  frem  med  Hurtighed  el.  Vold- 
somhed ;  riBa  geyst,  ride  stærkt. 

'1.  geysi  (-is)  [qeí:si)  n.  Rasen,  Voldsomhed  (Klopst.). 

2.  geysi  (i|ri:5l)  som  fðrste  Sammensætningsled;  overordentlig,  hæftig. 
-djúp  l-dju;pl  n.  svimlende  Dyb.  -fI6n  (-flo'':nl  n.  Ærkedosmer.  -hår 
[•hau:r]  a.  svimmelhöj,  ogs.  overf.  om  Tonhöjde :  sóngmaBurinn  fór  geysi- 
halt.  -illa  I-Id  Ia|  adv.  overordentlig  daarlig.  -legur  |-Ic  qog|  a.  voldsom, 
hæftig;  overordentlig;  -  adv.  -lega,  voldsom,  i  höj  Grad.  -margir 
(-mar'ilgl  a.  mpl.  overordentlig  mange;    bruges  ogs.  i  n.  sg.:  geysimargt : 

g.  um  m.tnninn,  jfr.  margur.  -mikill  (-ml:i|ld>.,  -mnftid).]  a.    -  geysistór. 
geysing  (-ar)  [i|ti:siijk,  -Irjgag)  f.,  geysingur  (-s)  [i)EÍ:siijgog,  -iijs)  m. 

1.  (jfar  hröð  ferål  voldsom  Fart,  Fremstyrten.  —  2.  a.  (æsl  geB)  ophidset 
Stemning:  eru  skåldrit  hans  ...  full  af  . .  .  geysingi  (Eimr.  II.  202).  — 
b.  (xBi)  Raseri.  —  c.  (dramb)  Overmod.  —  3.  gen.  pi.  geysinga-  som 
fSrsle  Sammensætningsled        2.  geysi. 

Geysir  (-is)  ((jEÍ:slg|  m.  npr.  Gejser  (den  bekendte,  store  varme  Kilde 
i  Haukadalur.  Paa  Islandsk  kaldes  kun  denne  ene  Kilde  saaledcs;  del  alm. 
Ord  for  en     Geiser     er  hver). 

geysi  stor  [[fii:sisdo":r)  a.  overordentlig  stor:  g.  mismunur,  himmelvid 
Forskel.  -sfaerB  (-sdairðj  f.  overordentlig  Sförrelse. 

1.  gcisl  (-s,  -ar)  |i|ci5 /.)  m.  =  geisli  3. 

2.  geisl  (-is)  |>|EÍS'M  n.  Straalen,  Skinnen. 
geisla  (a)  [(jeislal  v.  I.  vi.  a.  siraale  (ud),  udstraaic:  hilinn  geislar  fra 


geislabaugur 


246 


gemla 


sålinni  til  iar5arii\n/ir ;  —  g.  lU,  udstraale.  -  b.  (Ijoma)  straale,  sl<inne: 
andlit  hans  geistaBi.  —  c.  impers.  c-m  geiékr  af  huarmi,  ens  Øjne  straaler. 

—  2,  vt.  bestraale,  udsfraale  n-t ;  sålin  geislar  hita,  Solen  udstraaler  Varme. 
geislabaugur  ((}£Ís'laböy:qoo]  m.  Straalekrans:  g.  um  höFuð,  en  Glorie 

om  Hovedet,  -bein  [-btitiil  n.'Spoleben.  -bif  (-bl:!/)  n.  bævende  Glimt: 
Geislinn  haíði  mjög  Itkan  IjússU'rk  og  g.,  cins  og  hemut  fram  þegar  cldur 
byr/ar  ad  ki'ikna  i  brennidepli  (HermlDulr.  64).  -blom  [-blo":ml  n.  (bot.) 
Randblonisl.  -brot  |-bro:ll  n.  I.  Lysbrydning,  Sfraalebrydning,  Refraktion  : 
g.  i  ratni.  -  2.  i  overf.  Bet.:  Glimt:  þá  koniu  .  .  .  lærisveinar  hans,  fram 
med  sitt  hvert  geislabrotið  ...  i'ir  kenningn  hans  /Sókratesar)  (ABjH.  211). 

-  3.  (hhiti  af  geisia)  Stykke  af  en  Radius  (LFR.  IX.  73),  -broisfræði 
|-brotsfrai:ðll  f.  indec.  Dioplrik,  Straalebrydningslære.  -brotssiónpipa 
|-brotsio"npiba,  -pipa]  f.  katoptrisk  Kikkert,  Reflektor,  -dagur  |-da:qool 
m.  St.  Hilarii  Dag  (d.  13.  ]anuar).  -dyr  [-di:rl  npl.  (zool.)  Straalcdyr 
(asteroidea).  -djásn  l-djaus  v]  n.  Straalekrone.  -flóö  l-flo":^)  n.  Straale- 
regn,  Straalevæld.  -gári  [-gau:rl]  m.  Straalestribe.  -gier  [-glt:r]  n.  Linse. 
-glit  |-glr:tl  n.,  -glja  l-gljau:)  f.  Straaleglans,  Straalevæv.  -glóð  l-glo';«] 

f.  Straaloglod.  -haf  (-ha:.')  n.  Straalehav.  -krans  [-kran  s|  m.  Straale- 
krans. ^-lina  l-li:nal  f.  Radius.  -Ijómi  [-lio":mll  m.  Straalekrans. 
Straaleglans,  Glorie,  Nimbus,  -magn  |-mag  v|  n.  Radioaktivitet,  -magn- 
aður  l-magnaDoii]  a.  radioaktiv.  -myndaOur  [-min  daöoo]  a.  str.iale- 
dannet.  -orka  [-OQ-ga]  f.  Straaleenergi :  ^aína  að  ser  sólarljósinu  eða 
geislaorku  solar  (3.  Ið.  IV.  307).  -röðuU  l-rö:ðodí.l  m.  Straaleglans, 
Straalekrans,  Straalekrone.  -samdráttur  1-sam  drauhdon]  m.  Polarisering, 
Polarisation,  -skraut  l-sgröy:t|  n.,  -skrúö  |-sgru:ðl  n.  Straalepragt. 
-statur  |-sda:voe)  m.  Straaler,  Straalebundt.  -steinn  l-sdcid  v]  m.  Straale- 
sten,  Aktinolith,  Zeolifh :  er  það  (O:  basaltid}  holått  og  holurnar  fiillar  af 
geislasteinum  (PThFerð.  1.22).  -strýta  |-sdri;da,  -sdri:tal  f.  Straalepyramide. 

geisli  (-a,  -ar)  (oeislll  ni.  1.  (solarg.,  Ijosg.)  Straale.  ~  2.  (mat.)  a. 
Radius  (g.  i  hringj.  ~  b.  Halvlinje  (ÓDanFlatm.).  -  3.  Iskiðaslaftn)  Ski- 
stok. -  4.  pi.  geislar,  ægte  Ribben  (BH.). 

'^geislung  (-ar)  [rjtisluijk,  -uijgao]  f.  Radium. 

geislungar  [(|fisluiigagl  mpl.  (zool.)  1.  a.  de  korte,  uægte  Ribben  paa 
Mennesker   og   Dyr  (BH.).  —  b.  Ribbensbruske.  -     2.  Finnestraaler:  g. 
fishuggum   (LFR.  XIII.  40). 

■'geislungarbræöur  [r]eís'luijgarbrai:ðo!j]  mpl.  radioaktive  Sloffer. 

geisp  h)tis  pi  n.  Gaben. 

geispa  (a)  [qeisba]    vi.   og  vt.   gabe:   g,   langa  geispa,    gabe  stærkt;  — 

g.  tipp  i  c-n,  gabe  en  lige  i  Ansigtet;  g.  ur  s/er  golunni  (vulg.),  opgive 
Aanden :  Hi'm  Ikirk/an)  gugnaði  i  knjáliðunum  eins  og  gamalkýr,  sen}  er 
ad  g.  tir  sier  golunni  (ITrB.  28—29);  (Ordspr.)  sjaldan  geispar  einn  i  húsi, 
ef  tveir  eru  lil,  nema  annar  sje  feigur  (G].),  siælden  gaber  een  af  to, 
uden  den  ene  er  fej  ■  (el.  .  .  .  nema  feigur  sje  eda  fått  i  mitii  (Forholdet 
spændt));  nær  einn  geispar,  g.  fleiri  na'rsladdir  (G].),  den  ene  Abc  faar 
den  anden  til  at  gabe. 

geispa  gangur  [ijcis'bagauijgoo]  m.  stadig,  vedholdende  Gaben,  -lang- 
ur  1-Iauij  goo]  a.  med  lang  Gaben,  langt  gabende. 

geispi  (-a,  -ar)  [ijtis'bl]  m.  Gaben:  (Ordspr.)  sjaldan  er  g.  af  glodu 
hjarta,  nje  hixli  af  hægii  brjåsti  (G].),  sjælden  kommer  Gaben  af  glad 
Sind  el.  Hikke  fra  ubesværet  Bryst. 

geispull  IrjEisbodi.!  a.  tilbojelig  til  at  gabe,  sövnig:  geispult  ivrii/r. 
Iwad  griðka  (SchMál.). 

geistill  (-ils,  -lar)  |i,eís  didX,  -ils,  ijris  dlag]  m.  —  geisli  3. 

geystur  [rjfis  doo)  a.  og  geyst  [(nist]  adv.  se  geysa. 

geit  (-ar,  -ur)  |r)EÍ:t,  (jEÍ:doo,  r]EÍ:toQ]  f.  1.  Ged:  (Ordspr.)  Iraud 
gengur  geit  ur  gardi  (SchMál.),  Geden  er  vanskelig  at  faa  af  Sled  hjemme- 
fra;  />ar  nagar  geit,  sem  gengur  (G].),  der  gnaver  Ged,  hvor  den  gaar.  — 
2.  (ragmenni)  Kujon :  hann  er  mesia  g.;  (Ordspr.)  illa  geymist  gull  undir 
geitar  lungu  (SchMål.),  en  Krysters  Tunge  gemmer  Guldet  daarligt.  —  3. 
(i  vidi)   Skore,   Troske.  -     4.    pi.  geitur  (med.)  Kopskurv,    Skurv  (favus). 

geita|hirðir  (ii£Í;dahlröl(i,  r(ei:ta-l  m.  Gedehyrde.  -hiörS  [-horj]  f. 
Gedehjord,  -hus  l-hu:sl  n.  Gedestald;  (Talem.)  fara  i  g.  ad  leila  ullar, 
søge  Uld  i  Gedestald,  D:  soge  en  Ting,  hvor  enhver  kan  vide  at  den  ikke 
er  at  finde:  þad  er  mi  ad  fara  i  g.  ad  leila  ullar  ad  spyrja  (bidja)  mig 
nm  þad.  -hvönn  [-/won  ,  -kvön]  f.  =  geitla.  -lauf  [-löy:i']  n.  (bot.) 
Gedeblad  (caprifolium).  -mjólk  [-mjoO.k,  -mjoMk]  f.  Gedemælk,  -njóli 
|-njo':llI  m.  ^     geitla. 

geitar  hugur  lij£Í;dae(h)Y:qoo,  QEÍ:tao-l  m.  Fei(g)hed.  -hus  [-hu:sl  n. 
j  geitahús.  -lauf  l-r-löy:i')  n.  —  geitalauf.  -laus  [-löy  si  a.  uden  Skore 
el.  Troske:  g.  rÆ/r  (LFR.  III.  219).  -skegg  l-n-sfjrk  1  n.  Bukkeskæg. 
-skinn  j-srjin)  n.  Gedeskind. 

geitaskåf  [gEÍ:dasgo":i',  i|EÍ:ta-l  f.  en  Slags  Lav  (en  Art  gyrophora). 

geit  belgur  |rj!Í:tbrlgool  m.  Lædersæk  af  Gedeskind,  -bjálfi  [-bjaulvlj 
m.  Gedeskindspels.  -blöðungur  (-s,  -ar)  [-blöðuijgog,  -uljsl  m. 
geitalauf.  -fjarrækt  [-fjauraixlj  f.  Gedeavl.  -fje  (-fJE)  n.,  -fjenaður 
l-fÍEnaðon]  m.  Geder,  -hafur  l-(h)a  vog]  m.  Gedebuk,  -hyrningur 
|-(h)l(r)dnii\gonl  m.  Ske  af  Gedehorn.  -hjörtur  [-Ijöodonl  m.  Antilope. 
-hötióttur  [-(h)öhdo'hdoe!  a.  (NL)  ----  hafursmokkóttur. 

geitla  (-u,  -ur)  |i|EÍhdla]  i.  Angelik  (angelica  sylvestris). 

geit  land  (OEÍ:dlant,  ijei:l-l  n.  lord  for  Geder:  hier  er  golt.g.  -lund- 
aflur  1-lvndaðonl  a.  (ci(g). 

geitna  blað  [i|EÍhdnabla:31  n.  fiedeblad.  -hvönn  |-xwön  ,  -kvön]  f. 
geitla.  -haus  [-hoysj  m.  skurvet  Hoved,  -karl  (-kadX,  -kard).]  m.  skurvet 
Gamling;  is.  i  Talem.:  cita  gcitnakarla,  vende  det  allersidste  Stykke  af  en 
flekkur  (Hf.),  -njóli  l-njo";!!]  m.  =  geitla.  -stelpa  [-sdtVba,  -sdelpa)  f. 
skurvet  Pigebarn,  -stråkur  [-sdrau:goe,  -sdrau:koe]  m.  skurvet  Knægt. 


geit  skinn  |rjti:tsi|inl  n.  Gedeskind,  -skinnshúfa  |-si|ln5(h)u:al  f. 
Gedeskindshue.  -skinnskufl  l-s(jlnskYb /.j  m.  Qedeskindskofte.  -smali 
(-sma  lll  m.  Gedehyrde,  -staka  (-sda  ga,  -sda  ka]  f.  Gedeskind,  -ull  IrjEÍ:d- 
Ydl,  (jEÍ:t-l  f.  Gedeuld. 

geitunga  bu  [(jei:dungabu:,  (JÉÍ:tuijga-]  n.  Hvepserede,  Gedehamserede. 
-stunga  [-sdurj-ga]  f.  Hvepsestik,  Gedehamsestik. 

geitungur  (-s,  -ar)  [ijEÍ:duj]gon,  (jfi:tuijgoQ,  -uiis)  m.  Gedehams,  Hveps. 

gekk  [ijphk]   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  ganga. 

gel  ['jE:/|   1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  gala. 

geld  [ijEl  ti  1.  p.  sg.  præs.  ind.  ai  gjalda. 

gelda  (ti)  [fjElda,  (jE).dl)  vt.  1.  gilde,  kastrere:  g.  hriit,  bede  en  Væ- 
der; g.  naut,  skære  en  Tyr;  —  pp.:  geltur,  gildet,  kastreret,  skaaren.  —  2. 
overf.  (g.  sláííumann)  indhente  Slaakarlen  (om  Rivning):  g.  prjóuinn,  over- 
springe en  Pind  i  Strikning  (jfr.  fjåsamadnr).  —  3.  g.  ku  upp,  golde  en 
Ko,  lade  en  Ko  blive  gold.  —  4.  refl.:  geld.isl,  blive  gold:  kýrin  geldisi. 
Koen  sætter  af  paa  Mælken,  binder  op. 

geld  dot  [(jfldo"  t]  n.  golde  Kreaturer.  -f)árhagar  |-t-fjauii(h)a:qae)  mpl., 
-fjárhöfn  (-fjau(i(h)öb  v)  f.  Græsgang  for  golde  Faar.  -fje  [-fjf  )  n.  (colL), 
-fjenaður  I-fJEnaOoQJ  m.  golde  Faar.  -fugl  |-fvg).]  m.  Fugl  (spec.  Eder- 
fugl),  som  ingen  Æg  lægger,  i  Mods.  til  eggfugl,  Itolla.  -hafur  l-(h)a-vool 
m.  gildet  Buk.  -hani  [-(h)anll  m.  Kapun,  -hestur  |-(h)esdoo]  m.  gildet 
Hest,  Vallak,  -hreyta  (-(h)erida,  -(h)nEÍtal  f.  Ko,  som  er  ved  at  blive 
gold  (is.  lige  for  Kælvning). 

gelding  (-ar,  -ar)  [i,Eldii)kl  f.  1.  (þad  ad  gelda)  GMen.  Kastrering:  <;. 
naula.  -  2.  Mælk  fra  Kvinder  el.  Dyr,  som  er  begyndt  at  blive  golde,  og 
'som  Folge  deraf  er  tykkere  og  smager  daarligere ;  om  en  Kvinde :  þad  er 
komin  g.  i  hana,  suo  ad  hun  verBur  aS  hætta  ad  hafa  barnid  á  brjåsti;  -  - 
spec.  den  sidste  Mælk  af  Faar:  þad  er  komin  g.  i  ærnar,  Faarenc  begyn- 
der at  malke  daarlig. 

geldinga  grås  [i|rl  dii)gagra:sl  n.  holurt.  -hnappur  [-hvahboo]  m. 
Engelskgræs  (armeria  elongata  el.  a.  maritima).  -lauf  |-lSy:rl  n.  gras- 
víðir.  -maöur  [-ma:ðoQl  m.  Gilder,  Skærer. 

geldingsaugu  [fj£l-dii3söy:qo]  npl.  stive,  sløve  Ojne  (is.  paa  Grund  af  Kulde). 

geldingur  (-s,  -ar)  |r|Eldii)go(),  -iijs]  m.  1.  (geltur  hrúlnrj  ung  Bede 
(i  det  forste  Aar  citer  at  Kastrering  har  fundet  Sted).  —  2.  (geltur  madur) 
Gilding,  Kastrat,  Eunuk:  (Ordspr.)  fair  geldingar  eru  girniicgir  konnni 
(Q].),  Gilding  tænder  sjælden  Kvindes  Traa. 

geldir  [(jeI  dig]  m.  -     geldingamaöur. 

geld  kýr  Iijeltliirl  f.  gold  Ko.  -mylking  l-d-mwajiijk,  -milli-l  f.  Gold- 
hed, -mylkja  |-mlU|a,  -mllf;a)  a.  indec.  goldmælket.  -mjölk  |-mio">.k, 
-mio"lkl  a.  f.,  -mjólka  l-mjo"^ga,  -mio'dkal  a.  indec.  I.  g.  kyr.  Ko  som 
malker  uden  det  Aar  at  have  haft  Kalv.  —  2.  Isem  mjålkar  litid  eda  ekkerl) 
goldmælket,  gold.  -murta  (-mvodal  f.  (Þingv.)  bleikja.  -neyti  [-nfidl, 
-uEilll  n.  Goldhoved,  Hoved,  som  ikke  giver  Mælk  (Slude,  Kalve  og  Kvier). 
-peningur  [-t-pt  ningon]  m.  golde  Kreaturer,  -skrukka  |-sgrYhgal  f. 
Ko,  som  malker  daarligt.- -stafla  [-sdaða]  f.  Goldtid  (om  Koer).  -tros 
lljEltros)  n.  golde  Kreaturer  fra  Almindingerne  om  Efteraaret  (Vf.). 

geldur  [ofI  dog]  a.  1.  (sem  ekki  mjålkar)  gold,  som  ikke  malker:  standa 
g.,   ingen  Mælk  give,  være  gold.   —  2.  (geitur)  kastreret,  gildet. 

geldær  lijEldair]  f.  goldt  Faar. 

gelgja  (-u,  -ur)  [ijeI  Ga]  f.  1.  (kinnbein  i  fiski)  Kindben  i  en  Fisk.  — 
2.  a.  Ikarlprjånn)  Gællehudstraale  (Vf.).  -  b.  (tállin)  Gælle.  -  3.  (mågtir 
manneskja)  et  magert  Menneske,  med  fremspringende  Kindben,  deraf  i 
Alm.:  en  oploben  ung  Mand,  jfr.  gelgjuskeid.  —  4.  (óstýrilál  stúlka)  en 
uregerlig,  vild  Pige,  særl.  i  Overgangstiden  fra  Barn  til  Voksen,  Bach- 
tisch-,   jfr.  gelgjuskeid.   —  5.  (skråpkoli)  Haaising  (Eyf.). 

gelgi'u  bein  Ii|e1  ()ÐbEÍ:nl  n.  -----  angiljubein.  -kvendi  |-kv£ndij  n. 
ustyrlig,  fræk  Kvinde,  -legur  [-Ie  qoQl  a.,  -leitur  (-lEÍdoo,  -lEitog)  a. 
mager  og  spinkel,  -skeið  l-sriEÍ:^)  n.  Lømmelalder,  Overgangsalder;  (um 
stúlkur)  Tosealder,  Toseaar;  -  i  overf.  Be^.:  vér  erum  á  gelgjuskeidinu  .i 
þjódlifsferli  vorum  (Alþ.  Ml,  B.  605). 

gell  [ijEd  X]  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  gjalla. 

?1.  gella  (-U,  -ur)  l(|El:a)  f.  (Faxafl.,  Vf.,  NI.)         kverksigi. 

"2.  gella  [rjEdla]  adv.  =  gjörla. 

3.  gella  [ijEd  lal  vi.  -=  gjalla. 

gellir  (-is,  -ar  el.  (pop.)  -irs,  -irar)  [ijrd  lig)  m.  I.  den  brolende  , 
Tyr:  gellis  bedja,  Ko;  gefa  gelli  ÚI  i  e-d,  fare  (brolende)  op,  brole  som 
en  Tyr,  blive  arrig,  vise  Tænder.  —  2.  (hávadamadur)  en  höjrostet  Person 
(SI.).  -  3.  (drafii)  ostet  Mælk  (SI.,  NL).  -  4.  Gæring  i  skfr:  þegar  skyr 
er  yst  ber  þad  rid,  ad  upphleypan  eius  og  tutnar  i  ilåtinu  og  bungar  upp ; 
marrar  þá  og  iskrar  i  henni,  ef  þjappaB  er  á  hana;  er  þá  sagt:  „þad  er  g. 
i  skyrinu".  —  Skyrid  er  slæmt,  ef  si'ona  fer. 

gelmingur  (-s,  -ar)  [qeI  miijgon,  -iijsl  m.  (Vf.)  =  gemlingur. 
gelmir  (-is)  |i)eI  mig)  m.  Orm:  aurinn  gelmis.  Guld. 

gelsi  IfjElsl]  m.  Kælenavn  lor  geldingur.  s.  d.  O.:  Gelsi  kann  ekki  .itil. 
greyid  gelsi!  (GFrTis.  36). 

geit  I<iE?.-tl  n.  Goen,  Glam. 

gelta  (i)  |fjE?.da]  vi.  1.  lum  hunda)  go,  glamme  (om  Hunde).  -  2.  (om 
Sko  el.  desl.)  være  for  vid,  slubre:  skórinn  geltir.  Skoen  slubrer. 

gelti  [f|f),di)  dat.  sg.  af  göltur. 

geltinn  [ijtXdl/il  a.  tilbojelig  til  at  go,  som  idelig  gor:  (Ordspr.)  g. 
hundur  glepsar  sist,  den  Hund,  der  bjæffer,  bider  ikke. 

gemal  lijE:mau 7)  n.  se  hrognamál. 

gemla  (-u,  -ur)  |f|Emla]  i.  1.  (gamalær)  gammelt  Faar,  som  ikke  mere 
kan  faa  Lam.  —  2.  a.  (gotnul  tönnj  gammel,  slidt  Tand.  —  b.  ogs.  om 
Tænder  paa  nyfodfc  Dorn  =  skåldagemlur  (if.   Folketroen  skulde  Bom, 


gemlingur 


247 


der  iodes  med  Tænder,  blive  Digtere).  —  c.  ínýjar  tennur  h/j  gjmalmenn- 
um)  ny  Tænder  hos  gamle  Folk. 

semlingur  (-s,  -ar)  [ijtm  lÍT}goQ,  -itjsl  m.  1.  (veturgomul  kind)  aars- 
gammelt  Faar,  Aarslam.  —  2,  iron.  el.  haanligt:  a.  (strákur,  piltungur) 
Fyr,  Knægt.  —  b.  (nedsættende):  solle  Skrog  (om  en  Forbryder  i  ynke- 
lig Tilstand)  (Myrd.  377). 

'gemlir  (-is)  l()£mllo]  m.  Ørn. 

gems  [rjfm  s]  n.  1.  (háð)  Spot:  Sæmundur  Jonsson  kendi  Bjorgynjar- 
monnum,  að  þeir  hetðu  ilæmt  burtu  úr  kaupstaðnum  Pál  son  hans  med 
gemsi  smu  (SNordSnSt.  6).  -  2,  (ofsakæti)  stojende  Munterhed:  g.  og 
kåtin.i  (sic)  (JAPi-  I.  166). 

1.  gemsa  (-u,  -ur)  [Qem  saj  f.  Gemse. 

2.  gemsa  (a)  [ijtm  sa]  v.  1,  vt.  (hæðj)  haane,  spotte.  -  2.  vi.  (gerd  jð 
gamni  sinu)  spoge;  (vera  ofsakåtur)  være  overgivent  lystig:  si>einjr 
biskups  ...  gemsuðu  mikið  (Esp.   III.   116). 

gemsfullur  [ijem  sivdloo]  a.  overgiven. 

1.  gemsi  (-a,  -ar)  [(jern  si]  m.  (NI.,  Vi.).  1.  Kælenavn  for  gemlingur. 
—  2.  (urn  mannf  Fæhoved,  dorskt  og  dumt  Menneske  (jfr.  saiidttr). 

2.  gemsi  (-a,  -ar)  [ijem  si]  f.  (BH.)  =    gems. 
gemsmikill  [ijtm  smKjid/.,  -mi  KidXl  a.     :  gemsfullur. 

?generi  (-is)  [ijeineri]  n.  Morskab,  Lojer:  gera  e-ð  upp  á  g.  (at  geneni) 
-^  gera  e-B  ad  gamni  sinu,  göre  n-t  for  Morskabs  Skyld. 
geng  iQEÍrjkl  l.  p.  sg.  præs.  ind.  af  ganga. 

1.  gengd  (-ar,  -ir)  (íjsiqtl  f.  ~  fiskigengd.  Fiskestimernes  Gang  ind 
under  Kysten. 

2.  gengd  [<|£ii]'t]  f.  ^-=  gegnd,  Maadehold. 

gengdarlaus  ((j£Í!]darIöys]  a.    -  gegndarlaus,  umaadeholden. 

gengi  (-is)  (((fii)  O'l  "•  ti.  Ovtgd)  Folge.  -  2.  (hjalp)  Hjælp.  -  3.  Til- 
stand, navnlig  lykkelig  Tilstand,  Velgaaende,  Lykke:  nu  er  alt  i  góða  g., 
nu  er  alting  i  bedste  Velgaaende;  /eg  var  hjå  honum  Í  þrjá  daga  i  bestå 
g.  —  4.  (orðstír)  Ry,  Popularitet,  Anseelse:  vera  i  góðu  g.,  være  anset: 
vera  i  litlu  g.,  være  ikke  meget  anset.  —  5.  (Vf.)  (gangfæri)  Fore  for 
Fodgængere,  Gangfore.  —  6.  (sinni)  Gang,  Kast  (af  flere,  f.  Eks.  om 
Laviner):  margar  skndur  féllu  fljått  i  Íyrsta  g.  (Hallurjónss.  cit.  i  ÞThLfr. 
II.  298).  —  7.  (g.  peninga  og  verdbr/efat  Kurs. 

gengiA  loeii)  <(iðl  sup.  af  ganga. 

gengilevsi  [QEJij-ijilei  si]  n.  Mangel  paa  Lykke. 

gengt  (<,eiiVt.  (|eiij  t]  adv.  se  gegnt. 

gengum  [i|EÍij-go/n|  1.  p.  pi.  imp.  ind.  ai  ganga. 

gengur  ((jeii)  gøcl  ^-  !■  ^^•^''  ""*  ''^  ganga)  i  Stand  til  at  gaa,  jfr. 
heimangengt.  —  2.  som  kan  passeres  (Íl  Fods:  g.  is,  g.  vegur;  —  gengt 
ijall,  et  bestigeligt  Bjærg ;  jfr.  i  Sms.:  ógengur,  lorgengur  osv.  —  3. 
a.  brugelig,  som  kan  anvendes:  að  minsta  kosli  eru  til  menn  i  minni 
hlutanuni,  er  vel  gengir  værii  i  slika  nefnd  (Alþ.  'II,  B.  976).  --  b.  habil: 
g.  i  hæstarjett.   —  4.  (um  peninga)  gangbar. 

genta  (-u,  -ur)  [i|Ev  da,  rjenta}  f.  stor  og  tyk  ung  Pige  (ÓDav.). 

?genverÖugur  [(jen  vErðoqoo)  a.  vanskelig  at  tilfredsstille  (Vf.,  SI.). 

gepill  (-ils,  -lar)  (Qgibid?,,  -ils,  Cjehblao)  m.  1.  (litill  eÖa  Ijelegur 
homspónn)  litle  Hornske  (is.  en  daarlig  el.  af  en  uskon  Form)  (SI.,  NI.). 
-  2.  som  Skældsord:  a.  ubetydelig,  solle  Person:  bðhaður gepiflinn  þinn, 
saadan  en  solle  Fyr  som  du.  —  b.  Pjok:  hun  er  mesti  g.  op  þú  hefur 
,-kkert  annað  en  bÖlvun  af  að  taka  saman  vid  hana  (PGjUf.  54). 
3.  som  sidste  Sammensætningsled:  lille  Ting:  spang.,  strakg.  osv. 

gepla  (a)  [rjehb  la)  vt.  og  vi.:  g.  e-ð  upp  t  sig,  spise  paa  en  sjusket 
Maade  (egl.  spise  med  en  gepill)- 

!.  ger  (-s)  hE:rl  n.  1.  Gær:  g.  i  brauð.  —  2.  igrúi)  Vrimmel,  Mængde, 
Flok  af  n-t. 

2.  ger  {')e:r]  a.  graadig,  slugvorn:  (Ordspr.)  þad  er  ilt  að  vera  bæði  g. 
og  matvandur  (SchMál.),  ilde  er  at  have  slugen  Vom  og  vaanden  (O: 
kræsen);  sjaldan  er  gæfumaðurinn  g.  {G"].),  nojsom  er  den  lykkelige. 

3.  ger  (iteir),  giör  [(jdir]  (comp.  gervari,  gjÖrvari,  superl.  gervattur, 
giorvastur)  [tiervarl,  ((Orvarl,  <|Ervasdoo,  <|ör  vasdoQ]  a.  jfr.  gera  F. 
1.  i  Alm.  giort,  lavet,  fuldendt.  —  2.  i  visse  Forb.:  vel  ad  sjer  g.,  i  Be- 
siddelse af  Færdighed  og  Dygtighed  m.  H.  t.  fleste  Ting,  med  mange 
legemlige  og  aandelige  Fortrin:  leggja  gerua  (gjorva)  hond  j  e-B,  være 
nem  paa  Fingrene,  være  flink  til  n-t;  med  en  Variation  Í  Udtrykket: 
Hdskuldur  .  .  .  var  dverghagur    og    lagBi  alt  á  g/Örva  hÖnd  (Lögb.   '12,  5). 

-■  3.  som  förste  Sammensætningsled :  fuldstændig,  fuldkommen :  ger- 
iSkunnugur  osv.,  se  ogsaa  gjör-. 

4.  ger  (i[e:r|  adv.  comp.  se  gjorla. 

1.  gera  (geri,  geröi,  gert)  (((e:ra,  ()E:ri,  ijer  ol,  hcq  t]  og  gjöra  (gjori, 
gjörÖi,  gíört)  (i(ö:ra,  iíö:rl,  göröl,  ((Öo  t)  vt.  og  vi.  í  Talespr.  er  den  íörstc 
Form,  gera  osv.,  den  almindeligste  (g/öra  osv.  bruges  i  Reglen  kun  paa 
Østlandet);  i  Skr.spr.  bruges  derimod  bægge  Former. 

A.  gore.  I.  göre,  bygge,  danne,  forfærdige,  lave,  virke  osv.  1.  i  Alm.: 
g.  skip,  sko,  kvæBi  osv.,  se  Ekspl.  —  2.  med  præp.:  g.  yfir,  g.  af  nýju, 
g.  upp  osv.,  se  Ekspl.  —  II.  gðre  rede,  forberede,  görc  n-t  i  Stand  (til 
en)  osv.:  g,  eld,  graut.  veislu  osv.,  se  Ekspl.  —  111.  i  mere  el.  mindre 
overf.  Bet.  1.  g.  ferð,  árás.  ti/raun  osv.,  se  Ekspl.  —  2.  give  af  sig,  yde: 
g.  i  blóB  sitt.  —  3.  stifte,  bringe  Í  Stand :  g.  friB,  samning.  —  4.  udgorc : 
fimm  og  sjö  gera  tólf.  —  5.  g.  el.  g.  að  verkum.  forvolde,  bevirke,  med- 
føre. —  6.  med  præp.  g.  aB,  til,  upp,  i'iB,  ofan  (neðan)  viB  osv.,  se  Ekspl. 
~  7.  med  acc.  af  et  adj.,  pari.  el.  lign-,  el.  med  beslægtede  Omskr.  med 
præp.  og  adv.:  g.  trægan,  meBmæltan,  g.  s/er  aB  góBu  osv.,  se  Ekspl. 

B.  gore,  handle,  udrette.  I.  i  Alm.  1.  g,  e-B,  g.  e-B  sjålfur,  g. 
ó'tl/óB    aB   e-m,    g,'ra    á  hluta  e-s  osv.,    se  Ekspl.    -    2.  med  dat.:    g.  e-m 


e-ð,    gore  en  n-t  imod,    se  endv.  g.  e-m  gott,    ilt,  sómn,  ska/jraitn  osv. 
II.  med  præp.  og  adv.:    g.  aB  e-u,  g.  af  (f\nrir)  sjer,  g.  til,  g.  viB,  g.  e-d 
utan  gama  s/er  osv.,  se  Ekspl. 

C.  i  overf.  og  spec.  Betydninger.  I,  (stodaj  nytte,  hjælpe.  —  II.  (senda) 
sende;  (búa  heiman)  udsende,  udruste.  —  III.  med  inf.  som  en  Slags 
Hjælpeverbum ;  i  Middelalderens  Lovsprog  og  Poesi  er  denne  Drug  ret 
hyppig;  nu  forekommer  den  is.  i  antikiserende  Poesi  som  omskr.  imp.: 
þeir  gerBu  segj'.i  --  sogBii.  og  i  enkelte  Udtryk  for  al  give  mere  Efter- 
tryk: fell.1  gerði  stjórnarUdiB  i  nedri  deild  (meB  13  :  S)  tillogu  .  .  .  um  aB 
láij  búnaðarskólann  .í  Húlum  i  H/aliadal  haldast  áfram  (ísaf.  '05.  203, 
Sp.  4).  —  IV.  dömme,  bedömnic,  vurdere,  fastsætte  ved  Vurdering,  anslaa, 
antage.  1.  i  Alm.:  g.  e-O  /afnt,  sætte,  vurdere  n-t  lige  höjt;  genim,  aB 
.  .  .,  lad  os  antage,  at  .  .  .,  lad  saa  være  at  .  .  .:  gerum,  ad  hann  s/e  månuB 
med  verkid.  —  2.  g.  el.  g.  nm  (mål),  være  Voldgiftsmand  i  en  Sag,  af- 
sige Kendelse  i  en  Sag.  —  3.  g.  upp  á  milli  e-ra,  se  Ekspl.  —  4.  i  forsk, 
hermed  beslægtede  Udtryk:  g.  ad  álitum,  g.  ord  á  e-u,  g.  sjer  i  hugar- 
lund,  g.  geisakir^  osv.,  se  Ekspl.  —  5.  med  præp.:  g.  (ráð)  fyrir  e-u,  g. 
mikiB  (litid)  ur  e-u,  g.  upp  bu,  til  þess  ad  g.  osv.,  se  Ekspl. 

D.  V.  impers.:  þad  gerir,  det  bliver  (saa  el.  saa).  1.  (om  Vejrliget): 
þad  gerdi  byl,  hrid,  hvassviBri,  logn,  þoku  osv.;  gerdi  þá  vedur  hvast,  se 
Ekspl.  —  2.  i  andre  Forb.:  mjer  gerir  ilt,  e-B  gerir  ekki  betur,  þegar 
best  gerir,  se  Ekspl. 

E.  refl.  gerast.  1.  blive  osv.:  g.  åkafur,  vongóBur,  leikari,  málari.  —  2. 
íbera  vid)  hænde,  ske.  —  3.  impers.  med  dat.:  honum  gerdist  ekki  væn, 
han  kunde  ikke  holde  det  ud.  —  4.  give  sig  i  Lag  med  n-t:  g.  tit  e-s, 
se  Ekspl.  —  5.  pleje,  være  (saa  el.  saa)  Í  Almindelighed:  cins  og  (gengur 
og)  gerist,  se  Ekspl. 

F.  pp.  gerdur,  gjorBur  (jfr.  3.  ger,  gjör)  1.  i  Alm.  gjort,  lavet,  fuldendt, 
dömt  osv.  —  2.  beskaffen:  vera  svo  g.,  være  saaledes  af  Naturen.  —  3. 
brugt  som  ad),  fuldvoksen,  moden:  a.  bruges  paa  Uestmannaeyjar  om 
Fugleunger  i  Bet.  moden  til  at  fanges,  tilstrækkelig  stor  til  at  Fangsten 
lönner  sig:  vel,  illa  g.  fýlungi.  —  b,  om  Planter:  fuldmoden,  navnlig  om 
melur  (elymus  arenaria)  (VSkaft.).  4.  a.  viB  svo  gert,  aB  svo  gerBu, 
da  dette  var  sket;  ofte  med  Bibet.  af:  med  uforrettet  Sag:  urBu  þeir 
aB  fara  ad  svo  gerBu ;  —  låta  sitja  vÍB  svo  gert,  lade  Sagen  bero  der- 
ved. —  b.  n.  gjort  som  adv.,  se  gjorla. 

Ekspl.:  g>  eins  og  adrir,  gore  som  andre,  gore  alting  med;  g.  all  oBru- 
visi  en  adrir,  bære  sig  i  alting  anderledes  ad  end  andre;  gerBu  svona,  bær 
dig  saadan  ad  (Rvk.)  (  fardu  svona  ad);  -  h/er  er  tnikiB  aB  g.  fyrir 
hann,  her  er  en  vid  Mark  for  ham;  þetta  gerir f  det  er  Grunden!  g,  e-m 
e-B,  ')  gore  n-t  ved  en:  hvaB  hefur  hun  gert  barninu?  (Ordspr.)  þad 
skal  hver  oBrum  gera.  sent  hann  vill  låta  sjer  gera  (GJ.),  gör  mod  andre, 
som  du  vil  at  andre  skal  gore  mod  dig;  g,  c-m  ekkert,  iklte  gore  en  Men, 
jfr.  g,  e-m  gott  (Ekspl.  II.);  g.  e-B  ilt,  göre  n-t  ondt;  *)  anslaa,  beregne: 
Fann  hann  þá,  aB  bæBi  hann  og  aBrir  hofdu  gert  manninum  lægri  rodd 
en  hann  hafdi  (anslaaet  Mandens  Stemme  til  at  være  tavere  end  den  i 
Virkeligheden  var)  (GFHh.  274);  )  bestemme,  fastslaa,  ansætte:  g.  e-m 
ad  borga,  g.  e-m  sekt,  kvoB;  —  VerBi  skrásettur  student  sekur  um 
einhver  afbrol  .  .  .  getur  háskólar.iBiB  gjort  honum  hegningu  (diktere  ham 
en  Straf)  (Stj.  '09,  A.  186);  hann  gerBi  fÖlan  i  andliti,  han  blev  bleg  i  An- 
sigtet; nti  voru  gerBir  (sendt)  menn  til  allra  heimsins  landa  (And.  I.  284); 
af  bænum  skal  gera  hest  (niann),  Gaarden  skal  stille  en  Hest  (Mand);  gerum 
(lad  os  antage,  gaa  ud  fra),  aB  þetta  hepnist;  —  þaB  gerBist  á  hans  dög- 
um.  det  skete  i  hans  Tid;  e-B  gerist  alment,  n-t  er  almindeligt;  sjálfs- 
traust  hans  er  meira  en  alment  gerist,  hans  Selvtillid  er  over  del  sæd- 
vanlige; þaB  var  sjálfsagt  ekki  annaB  en  þaB  sent  gjorist,  reittirnar  af  geml- 
inguntim  og  nokkrir  tólgarmofar  (JThPs.  240);  eins  og  gerist  (og  gengur), 
saaledes  som  det  plejer  at  ske,  som  sædvanlig,  som  det  saa  ofte  er:  \/oni 
sumar  þeirra  skynsamlegar  cg  framkvæntanlegar,  en  aBrar  næsta  van- 
hugsadar  cBa  jafnvel  fr.ileitar,  eins  og  gerist  og  gengur  (JAöEin.  634);  eins 
og  folk  nti  gerist,  saadan  som  Folk  nu  engang  er;  hann  er  nti  svona 
gerBur  einsog  þii   veisl   (saadan   af  Naturen)  (ValDagr.  34).  Ekspl. 

i  alfabetisk  Orden:  g.  å  (Sch.),  hugge  Vaager  Í  Isen;  (Talem.)  ekki 
þarf  aB  g.  þvi  A  fæturna,  man  behover  ikke  at  antage  el.  forudsætte  det; 
g.  á  hluta  e-s,  tiiföje  en  Uret;  træde  en  for  nær;  g.  aB  e-u,  ')  gore  ved 
n-t,  reparere  n-t,  istandsætte:  ')  gore  n-t  m.  H.  t.  n-t,  ænse  n-t:  Lárus 
gerir  ekkert  aB  þvi  (lAÞj.  1.  417);  *)  geta  ekki  gert  aB  e-u,  ikke  kunne 
gore  for  n-t;  /eg  gat  ekki  aB  þvt  gert,  jeg  kunde  ikke  göre  for  (ved)  det: 
þeir  reyndu  /engi,  en  gátu  ekkert  aB  gert  (kunde  ingenting  udrette);  *)  g. 
mikiB  aB,  tage  kraftigt  fat,  anstrænge  sig:  gjori  maBur  meira  ad,  mega 
þad  öllu  heldur  heita  sviptingar  en  glimur  (ODavSk.  55);  g.  of  mikiB  aB 
e-u,  drive  n-t  for  vidt;  *)  abs.  cl.  «7.  aB  bagga,  faslgöre  Rebet  om  en 
baggi  ved  en  Knude;  g.  ad  á  hesii,  rette  paa  Sadelen  el.  Oppakningen 
paa  en  Hest;  g.  aB  ålitum,  tage  under  Overvejelse;  g.  aB  eldi,  loga,  ved- 
ligeholde Ilden,  iaa  den  tit  at  blusse  op;  g.  aB  engu,  tilintetgöre;  g.  aB 
fiski,  ogs.  abs.  g,  aB  g.  til  fisk;  —  g.  (e-B)  ad  gamni  sinu,  spoge;  gore 
n-t  for  Morskabs  Skyld;  jeg  var  bara  aB  g.  ad  gamni  mfnu,  jeg  sagde  dot 
kun  for  Lojers  Skyld  ;  Gissur  gjðrir  hvorki  aB  lita  aptur,  né  hna  á  hestin- 
um  (hverken  ser  tilbage  cl.  sagtner  Hestens  Fart)  (JÁÞj.  I.  161);  g.  ad 
Ijósi,  pudse  Lyset,  skyde  Vægen  frem  i  Lampen  for  at  lade  Lyset  brænde 
bedre:  dålitil  spýta  höfd  til  aB  g.  aB  Ijósimt  meB:  ýta  kveiknum  fram  i 
„nefiB",  ef  IjósiB  þótti  oflítiB  (Eimr.  XII.  97);  g.  e-B  ad  orBi,  bcrömme  n-t : 
þá  skal  eg  aB  orBi  g.  viB  alla  menn,  hversu  ågætan  kveBskap  guB  hefir 
af  gæzku  sinni  vcitt  þer  (Od.  165  —  166);  engum  gerir  ad  reyna  þaB,  det 
nytter  ikke  for  nogen  at  prove  dcrpaa  ;  geta  ekki  aB  sjer  gert,  ikke  kunne  dy 
sig,  bare  sig  for  n-1,  lade  være  med  n-l ;  getur  formadtirinn  ekki  aB  sér  gjort. 


gera 


248 


gera 


(lian  iUlie  dy  sig)  oq  scgir  håseUi  st'niwi  frA  (]AI>j.  1,  657);  g.  að  liri,  göre 
ved  et  Ur,  reparere  et  Ur;  gerist  að  e-u,  n-t  formindsl<es  el.  forsvinder: 
Var  mi  svo  gjori,  og  gjörðist  að  fjárskemdunum  (Faaredoden  horte  op) 
(JÁÞi.  I.  603);  g.  að  verkum,  bevirl^e;  g.  af  vid  e-n,  forse  sig  mod  en; 
g.  e-ð  af  sjer,  *)  göre  n-t  af  sig:  huað  ætfarðu  að  g,  af  þjer,  þegar  þú 
ert  kominn  til  Mafuar?  ')  begaa  (en  Fejl,  Dumhed,  Forbrydelse  osv.):  jeg 
vUdi  bæta  f\>rir  alt  það,  sem  Jeg  hef  af  mjer  gert;  —  g.  gott  af  sjer,  göre 
godt;  g.  c-ð  ilt  af  sjer,  begaa,  göre  n-t  ondt:  hundurinn  gerir  ekkerl  ilt 
af  sjer,  Hunden  er  fuldstændig  skikkelig,  gor  ingen  Fortræd;  g.  e-ð  af 
e-u,  anbringe  n-t  et  Steds,  göre  n-t  af  n-t:  hvað  hefurdu  gert  af  húfunni 
þinni?  —  g.  e-ð  af  nýju,  lægge  om,  lave  n-t  fra  nyt  af;  gerast  ákafur, 
blive  hæftig;  g.  árás,  rette  et  Angreb  imod;  g.  konu  b^rn,  besvangre  en 
Kvinde;  c-ð  gerir  ekki  betiir,  n-t  kan  lige  gaa  (strække  til,  betale  sig  el. 
lign.):  það  gerir  ekki  betiir  en  borga  sig,  det  er  lige  alt  det,  at  det  betaler 
sig;  ef  til  vi/l  sjáumst  við  aftur,  en  ekki  gerir  það  belur,  maaske  ses  vi 
igen,  men  det  bliver  nok  lige  paa  Nippet  (Suöurl. '11,  45);  þegar  best  gerir, 
i  dot  hijjeste:  Hann  (örninn)  sjest  nu  varia  framar  á  þeim  stððvum  nema 
einusinni  og  tvisvar  á  ári,  þegar  best  gerir:  hanst  og  vor  (GFrUbl.  41); 
það  gerði  byl,  der  kom  Snestorm  (SI.),  jfr.  hrid;  —  g.  bak,  skrive  en 
Bog;  g.  eflir,  efterligne,  danne  n-t  el.  udfore  i  Lighed  med:  kirkjan  var 
gei-d  eftir  þeirrí,  seni  áður  i'ar  á  stadnuni ;  —  g.  eld,  göre  Ild,  tænde  Ild; 
(Talem.)  eins  og  iara  gerir,  med  Lethed;  hann  hefiir  sjalfur  kent  sjer 
donsku  og  les  nu  danskar  bækur  eins  og  fara  gerir;  —g,  ferð  (sina),  fore- 
tage en  Rejse;  g.  lieiman  ferð  þína,  drage  hjemmefra  (Od.  225);  g.  e-B 
fiTÍr  e-n,  tjæne  en  med  n-t;  gerðu  það  fyrir  mig  að  veva  ekki  ad  þessari 
vitleysu;  —  g.  fyrir  e-n,  tage  Hensyn  til  n-t,  regne  med  n-t:  það  er  ad  g. 
fVrir  þvi  sem  er,  en  ekki  hinu,  sem  ef  til  vill  hefði  alt  ad  vera  (Alþ.'ll,  B. 
288);  jeg  verd  svo  ad  g.  500  krånur  fyrir  årlegum  vidhaldskosínaði  á  hiís- 
inu  (anslaa  de  aarlige  Vedligeholdelsesomkostninger  til  500  Kr.);  (Ordspr.) 
ilt  er  ad  g.  fyrir  annars  ged,  det  er  vanskeligt  at  udregne  en  andens  Sind; 
g.  fyrir  sjer,  forbryde,  forse  sig:  hvad  liefiir  hann  gert  fyrir  sjer?  — 
g.  illa  fyrir  s/er,  opforc  sig  daarlig,  handle  slet;  gore  n-t,  der  kan  skade 
en  hos  andre,  skaffe  sig  et  daarligt  Ry;  g.  vel  fyrir  sjer,  indlægge  sig 
Fortjæneste,  gore  sig  fortjænl;  g.  fyrir  hrút  eda  gimbur  (VSkaft.,  SI.)  = 
sauma  fyrir,  sy  en  Lap  for  paa  en  Væder  el.  et  Hunfaar  (for  at  forhindre 
Parring);  g.  fje/ag  med  sjer,  slutte  sig  sammen,  gaa  i  Fællesskab;  stifte 
en  Forening ;  g.  frid  med  sjer,  slutte  Fred ;  g.  e-n  fiwgan,  gore  en  be- 
romt:  (Ordspr.)  hjúin  g.  qardinn  frægan,  det  er  Tyendet,  der  giver  Gaar- 
den  sit  Ry;  g. 'galdur  ad  e-m,  angribe  en  (fraværende)  med  Trolddoms- 
kunster; g.  galdraveduv  ad  e-m,  hekse  et  Tryllevejr  imod  en;  g.  e-m  get- 
sakir,  tilskrive  en  n-t  med  Urette,  paadutte  en  n-t;  g.  gys  aS  e-m,  spotte, 
gore  Nar  af  en ;  g.  e-m  fe-d)  gott  (tH  góda),  traktere  en  med  n-t;  g.  graut, 
lave  Grod;  g.  grein  fyrir  e-u,  redegöre  for,  forklare;  g.  hring  lir  gulli, 
lave  en  Ring  af  Guld;  bpfhigur  g.  hunang,  Bierne  laver  Honning;  þad 
gerdi  hrid,  der  kom  Snestorm  (NL);  —  vedur  gerdi  hvast,  der  kom  Storm; 
g.  e-d  hvad  sem  hver  segir,  gore  n-t  paa  Trods;  g.  i  btódid  sitt,  give  til- 
strækkelig meget  Ister  til  de  Blodpølser,  der  laves  af  det  paagældende  Krea- 
turs Blod:  hann  gjÖrir  i  blóðið  sitt  så  mðkollótti  QThMU,  151);  g.  yfir  eilt- 
hvad,  bygge  Tag  over  n-t;  mjer  gerir  ift,  jeg  faar  ondt  (Vf.);  g.  i  måti  e-m, 
gore  en  imod,  vise  en  Fjendskab;  g.  i  rúmið,  lave  Í  Sengen ;  Þú  hefir  gjort 
t  rúmid,  eiskan  min  (lÁÞj.  II.  514);  g.  e-m  deigt  i  skapi,  blodgöre  ens 
Sind;  g.  e-d  \afnt,  sætte,  vurdere  n-t  lige  hojt;  gerast  Uonungur,  blive 
Konge;  g.  e-m  kost  å  e-u,  tilbyde  en  n-t;  g.  e-m  þann  kost,  stille  en  det 
Vilkaar;  g.  kvædi,  forfatte  et  Digt,  digte;  gerast  \eikari,  blive  Skuespiller, 
gaa  til  Teatret;  (Talem.)  ///  þess  er  (var)  leikurinn  gerdur,  det  er  (var) 
netop  Meningen  dermed;  Til  min  mun  leikurinn  gjördur,  det  er  nok 
mig.  der  tages  Sigte  paa  (]ÁI>i.  I.  281);  g.  sjer  e-d  vel  Ijóst,  gore 
sig  n-t  helt  klart,  tænke  sig  ind  i  n-t;  þad  gerdi  logn,  det  blev  Vind- 
stille;  gera  e-m  log  af  e-u,  sörge  for  at  en  kommer  til  sin  Ret  (jfr. 
Esp.  I.  57);  gerast  (heldur)  margmáll,  snakke  over  sig  (lidt  for  meget); 
g.  e-d  med  mesta  dugnadi,  gore,  udfore  n-t  med  den  störste  Dygtig- 
hed; hafa  ekkerl  med  e-d  ad  gera,  ikke  have  n-t  med  n-t  at  gore,  ikke 
kunne  bruge  n-t:  hvad  á  jeg  ad  g.  med  þad?  hvad  skal  jeg  dermed?  Jeg 
hefdi  ekki  haft  med  J>ad  ad  g.,  ad  verða  konan  hans,  det  vilde  ikke 
have  været  noget  for  mig  at  blive  hans  Hustru  (}TrSk.  II.  332);  g.  e-n 
e-u  medmællan,  stemme  en  for  n-t;  g.  e-m  mein,  gore  en  Fortræd;  á  jeg 
ad  g.  milli  ykkar?  skal  jeg  være  Voldgiftsmand  mellem  jer?  g.  mun  (el. 
greinarmun)  á  e-u,  gore  Forskel  paa  n-t;  g  nedan  vid  sokka,  forfodde 
Stromper:  (Ordspr.)  gerðu  nedan  vid,  gott  er  upp  fra  (SchMál.),  strik 
Fod  i,  Skaftet  er  godt  nok;  g.  e-m  njósn,  sende  en  hemmelig  Efterretning 
om  n-t;  hann  gerdi  nordan,  det  begyndte  at  blæse  fra  Nord;  g.  ofan  i, 
banke  Godningen  ned  i  Tunet  (Vf.);  g.  ofan  yfir  kerald,  lave  et  Laag  ti! 
et  Kar;  g.  ohljåB  ad  e-m,  huje  ad  en 
hed;  g.  e-m  ord,  sende  Bud  til  en 
ekki  ord  á  því  gerandi,  (det  er)  ikke 
hefur  hann  ekki  fjeflett  sveitunga  sin, 
þad  er  ord  á  því  gert,  det  omtales,  fremh; 
stemple  en  som  sigende  Usandh 

n-t  som  givet,  forudsætte  n-t;  g.  samning  vid  e-n,  gore,  afslutte  en  Kon- 
trakt med  en;  g.  sig  til,  skabe  sig  (jfr.  tilgerd);  g.  sig  (sjer)  til  af  e-u,  bryste 
sig  af  n-t;  g.  sitt  til,  udfore  sin  Del  af  Arbejdet,  gore  sit  bedste;  g.  sjer 
e-d  ad  gådu,  tage  til  Takke  med  n-t,  holde  til  gode  med  n-t;  verda  ad  g. 
sjer  e-d  ad  gådu,  maatle  slaa  sig  til  Ro  med  n-t,  maatte  finde  sig  i  n-t 
(som  man  er  noget  misfornöjet  med);  g.  sjer  dælt  vid  e-n,  tiltage  (tillade) 
sig  Friheder  overfor  en;  g.  sjer  gott  af  e-u,  ')  tage  til  Takke  med  n-t; 
O  fnevt.i  e-s)  Forfriske  sig  med  n-t,   nyde  n-1;    ^)  (nota  e-d)  benytte  sig  af 


g.  (nf  sjer) 

ónæði. 

være  til  Ulejlig- 

g.   ovð  á  e- 

I/,    tale 

om  n-t:  það  er 

t  al  tale  om 

,  ikke 

i-t  af  Betydning: 

-  Ekki  svo 

að  ord 

s;e  á  gerandi;  — 

remhæves ; 

g.  e-n 

osannindamanrtf 

TáB  fyrir  e- 

i,  antage  n-t,  gaa  ud  fra 

n-t;  g.  sjer  far  um  e-d,  lægge  an  paa  n-t,  gore  sig  Umage  ior  n-t ;  g.  sjer 
IttiS  fyrir,  ikke  anstrænge  sig  meget,  ikke  lade  sig  imponere  af  meget,  ikke 
genere  sig:  hann  gjörði  sér  lítið  fyrir  og  sattp  á'kjatseyði,  sem  kåleru- 
bakteriur  voru  ræktadar  i  (Eimr.  XVII.  173);  g.  sjer  mikið  fyrir  e-u,  an- 
strænge sig  meget  for  n-t ;  g.  sjer  i  hugarlund,  indbilde  sig :  tænke  sig ; 
hann  gerdi  sjer  ilt  (Vf.),  han  kom  til  Skade;  g.  sjer  pentnga  ur  e-n,  skaffe 
sig  Penge  ved  at  sælgo  n-t,  gore  n-t  i  Penge;  g.  e-ð  sjálfiir  (af  sjálfsdáð- 
um),  gore  n-t  paa  egen  Haand ;  g.  toll)  sin  stykki  og  abs.  g.,  forrette 
sin  Nodtorft,  ^göre*,  "lave-,  jfr.  g.  i  rúmid ;  ~  g.  e-m  skapraun,  ærgre 
en;  g.  skil,  se  skil;  —  g.  skip,  bygge  et  Skib;  g.  sko,  lave  Sko;  g.  e-m 
sóma  (skömm),  göre  en  Ære  (Skam);  OerSi  þá  stort  (der  blev  meget  stærk 
Sogang)  þar  ð  firlinum  (ÞThFerO.  I.  111);  gera  til,  ')  gore  i  Stand, 
sætte  i  Stand;  *)  finde  paa,  hitte  paa  (for  at  bringe  n-t  i  Stand):  i'issu 
menn  ekki  hvad  til  skyld!  gjöra  (]APi.  1.240);  ')  (verdskulda  e-d)  fortjæne 
n-t:  þad  var  farid  miklu  betur  med  mig  en  jeg  hafdi  til  gert;  *)  forse  sig 
m.  H.  t.  n-t:  hvad  hefiir  hann  til  gert?  hvori  har  han  forset  sig?  *)  ge- 
nere, spille  en  Rolle:  hvad  gerir  þad  til?  hvad  gor  det?  þad  gerir  ekk- 
ert  til,  det  gor  ikke  n-t;  þad  gerir  hvorki  til  nje  fra,  det  gor  hverken 
fra  eller  til,  det  har  intet  at  sige;  Kostnadiirinn  er  heldur  ekki  svo  miltill, 
ad  hann  geri  mér  fri  eda  til  (at  det  spiller  nogen  Rolle  for  mig)  (Alþ. 
'11,  B.  II.  851);  g.  e-m  til,  fortrædige,  gore  Skade:  Hann  hefir  gjort  mér 
stórum  til  (Vid.  2,  226);  g.  e-m  vel  til,  være  rundhaandet  overfor  en:  Eg 
hafdi  gådnn  vilja  til  ad  g.  þeim  Ca:  hjúunum)  vel  til  (o:  i  mat  og  drykk)  (GFr. 
Ó1.  81—82);  hann  hefur  tnargt  gert  vel  til  min,  han  har  gjort  mig  godt  paa 
mange  Maader;  g.  til  e-s,  bestemme  til  n-t:  lesa  sidan  yfir,  þad  til  v.rri 
■gjort  i  þeirri  helvizku  handbók  (Páli  !  Selárd.  cit.  af  ÞThLfr.  II.  50);  (// 
þess  ad  g.,  forholdsvis :  skautaferd  er  ung  skemtun  á  Islandi  til  þess  ad 
g.  (ÓDavSk.  85);  g.  til  saud,  fisk,  slagte  og  tage  Indvoldene  ud  af  et  Faar 
el.  en  Fisk;  gerast  til  e-s,  ')  angribe  en:  og  var  þar,  þjr  til  Borgfirdingar 
gerdust  til  þeirra  (ÞThFcrS.  I.  274);  ')  =  verda  til  e-s,  indlade  sig  paa  n-l, 
paatage  sig  n-t:  hversu  á  ad  taka  þeim  sem  gerast  til  ad  skrifa  á  moti 
okkur  (optræder  som  vore  Modstandere  paa  Tryk)  (TSæm.  190);  gjordusl 
margir  þar  vestra  til  ad  bidja  hennar,  mange  indlod  sig  paa  at  fri  til  hende 
(lÁÞj.  I.362);ff.  e-u  til  gáda,  forbedre  n-t:þad  vær:  nær  fyrir  þig  ad  g.  land- 
inu  til  gåda  (soge  at  bedre  din  ]ord)  (Eimr.  VII.  188);  g.  hind  til  góda, 
udtage  Indvoldene  af  et  Faar  (Af.);  g.  sjiiklingi  til  gåda,  skifte  Forbinding 
el.  lign.  paa  en  Patient;  g.  sjer  til  góða  af  e-u,  gore  sig  til  gode  med  n-t; 
er  ekki  til  gods  .id  g.,  se  gådur;  —  g.  til  saka  vid  e-n,  fortrædige  en, 
gore  en  n-t;  g.  e-m  e-d  til  skaps,  föje  en  i  n-t;  g.  tilraun,  anstille  et 
Forsog;  hita  g.  lúngarð,  lade  opforc  en  Indhegning  om  Hjemmemarken : 
g.  e-d  um  e-n,  lave  n-t  (is.  skrive  et  Digt)  om  en :  sáslu  til  lóunnar,  sem  þú 
gerðir  þetta  um  (som  du  skrev  dette  Digt  om)  (]Hall.  264);  e-mere-dum 
ad  g.,  n-t  er  vigtigt  for  en,  n-t  er  en  maglpaaliggende  (om  at  gore);  Um  .i3 
g.  (det  er  af  höjeste  Vigtighed)  aS  gamla  skrifstofuvaldid  haldlsl  óbreytt 
(Eimr.  IX.  23);  vid  fiskudum  heldur  vel,  eftir  þvi  sem  um  var  ad  gera, 
efter  hvad  man  kunde  vente  (efter  Omstændighederne);  g.  e-d  umhugsunar- 
laust,  gore  n-t  uden  at  tænke  over  det,  improvisere  n-t;  g.  undir  ~  g.  i 
rúmid;  g.  upp,  ')  opfore  (med  Bibel,  af  at  islandsætte  n-t  forfaldent):  gjora 
upp  og  hlada  kirkjugardinn  (lAPj.  I.  136);  g.  upp  leidi,  bygge  en  Grav  op; 
fSiilur)  .  .  .  eru  ad  svo  miklu  leyti  gerdar  upp  af  (dannede  af)  mSbergi 
(Eimr.  X.  41);  ')  (spec.)  lægge  Tag  paa  en  Bygning:  Flest  voru  þau  fhúsin) 
gerd  upp  med  sperrum  (Br].  i  Eimr.  XIII.  97);  g.  upp  med  heyi  =  g.  utan 
um  hey;  —  g.  e-m  e-d  upp,  lillægge,  paadigte  en  n-t:  láta  undrun  mina 
i  Ijósi  yfir  því  ad  hann  skuli  g.  hafnarnefndinni  upp  alt  adrar  tillögur  en 
hun  hefur prenta  látið  (Logr. '  1 1 ,  S.  62,  Sp.  1);  j.  sjer  e-d  upp,  fingere,  foregive, 
al  man  er  n-t:  g.  sjer  upp  veiki,  foregive,  skrömte  (simulere)  en  Sygdom;  g. 
e-B  upp  aflur,  gore  n-t  om  igen;  17.  upp  á  milli  einhverra,  gore  Forskel  paa 
nogen,  foretrække  en  blandt  flere  ;  gerast  upp  á  e-n,  ')  -  shist  upp  .i  e-u,  mole- 
stere, fortrædige  en  :  aldrei  man  jeg  til  ad  hann  gerdlst  upp  á  nokkurn  mann 
adfyrra  fcrag-S!  (ÞErlÞ.  4);  ')  ulejlige,  besvære  en,  ligge  en  til  Last:  g.  upp  bu, 
opgöre  et  Dodsbo ;  g.  upp  mjólk,  lave  skyr,  spec.  rore  om  i  Mælken  for 
og  efter,  at  Loben  er  kommet  i  den ;  g.  upp  rum,  gore  en  Seng  i  Stand  ; 
g.  e-m  upp  ord,  lægge  en  Ord  i  Mund:  (Ordspr.)  g.  skal  börnum  upp 
ordin  (G7.),  Börnene  skal  have  Ordene  lagt  i  Munden;  g.  upp  reikning, 
opgöre  Regnskab;  g.  upp  tagl  (å  hesti),  binde  Halen  op  (paa  en  Hest), 
rumpe  en  Hest  op ;  g.  upp  reipi,  rinke  Reb  op ;  g.  ur  e-u,  udfinde  hvad 
n-t  er  el.  skal  betyde:  i  einum  var  ekki  hægt  ad  gera  neitl  ur  markinu 
(ÞGjD.  18);  g.  litid  ur  e-u,  slaa  n-t  hen,  ikke  ænse  n-t,  stille  n-t  i  Skyg- 
gen; g.  mikid  lir  e-u,  gore  Væsen  af  n-t;  g.  e-n  vel  (illa)  lir  gardi,  ud- 
styre en  godt  (daarligt):  og  er  ekki  åliklegt  ad  þau  Hlidarhjón  gjöri  hana  vel 
úr  gardi  (]ThMk.  201);  hann  var  vel  lir  gardi  gerdur  fra  nåttårunnar  hendi, 
han  var  godt  udrustet  af  Naturen ;  g.  lit,  ')  kaste  over  Bord  halvfortærede 
Muslingerester  (LFR.  III.200);  ')  (um  kýli)  aabnes;  g.  ÚI  blad,  udgive  et  Blad 
(Frankl.  27);  g.  út  skip,  udruste  og  holde  ude  et  Skib  (til  Fiskeri)  (jfr.  útgerd); 
Baud  hann  sljúpsoiUim  sinum  ad  gjora  sig  ilt  (udruste  sig  til  et  Fiskertogt) 
um  veturinn  og  þádu  þeir  þad  (GKonÆf.  59);  g.  út  mann  (i  herinn),  stille 
en  Mand  (i  Hæren);  g.  út  mann  á  e-n,  sende  en  for  at  indvirke  paa  (overtale) 
en  anden ;  g.  út  af  vid  e-d,  gore  det  af  med,  odelægge  n-t :  hann  ællar  atveg 
ad  g.  lit  af  vid  aumingja  karlinn;  —  g.  út  um  e-d,  afgöre  n-t;  g.  e-d  utan 
garna  (sjer)  (SI.),  gore  n-t  imod  sin  Vilje;  ff.  utan  um  liey,  tildække  Hoel  med 
Græstorv  foroven  og  ned  ad  Siderne  ;  g.  vart  vid  sig,  lade  andre  blive  sin  Nær- 
værelse var;  g.  veislu,  holde  et  Gilde;  g.  vel,  handle  vel,  være  hjælpsom:  g. 
vel  og  hitla  sjalfan  sig  fyrir;  —  þú  ert  búinn  vel  ad  g.,  du  har  allerede  hjulpet 
godt ;  g.  e-m  vel,  holde  en  godt :  hun  .  .  .  vildi  g.  fólki  sinu  vel,  en  það  kall- 
adi  Grimur  hreina  og  beina  brudlunarsemi  (GPSk.  70);  gerdu  svo  vel,  vær 
saa  god,  vær  saa  artig ;  g.  vid,  ')  sætte,  antage :  gerum  nu  vid,  ad  svo  sje, 


gera 


249 


geslaþr 


lad  os  nu  anta<je,  at  del  iorholder  sig  saaledes;  •)  reparere,  islandsætte: 
.?.  t'íð  .1  hesri  —  g.  3ð  j  hesti;  —  g.  vid  k.iun  (sår),  lægge  Ombinding 
paa  Saar:  g.  vid  e-ii,  göre  n-t  for  at  forhindre,  gore  for:  jeg  ger  ekki  rid 
þtn  gert,  .id  þú  drekkur  þig  fulhn ;  —  g.  e-ð  tn'ð  e-ð,  göre  n-t  af  (ved)  n-t : 
bvsé  A  jeg  :id  g.  i'id  það?  hvad  skal  jeg  gore  af  det?  g.  sro  eða  si'o  vid  e-tj, 
handle  paa  en  ei.  anden  Maade  imod  en:  g.  risii,  lave  et  Epigram:  gerasr 
rongódur,  fatte  Haab:  g.  giidi  p.ikkir,  lalitie  Gud:  þ.id  gerdi  þokii,  der 
blev  Taage. 

2.  gera  (a)  [ije:ral  vi.  gære;  pp.  geradur  (um  drykkj,  gæret;  uliUr. 

gerandi,  giörandi  (-a,  -endur)  [(je:randl,  (iö:randl,  -pndoo)  m.  1.  a. 
Görer,  Udforer  af  n-t :  ekki  eingongu  heyrendur,  beldur  gjörendur  ordsins. 
—  b.  Faktor;  Gleymi  stjórnfrædingurinn  þeim  gjöranda,  sem  heltiv  lifs- 
skodun  íálksins  (Eimr.  VIII.  123).  2.  (mat.)  Faktor  (SAG.  IV.).  -  3. 
(gramm.)  Subjekt.  Grundled. 

1.  gerð,  gjörð  (-ar,  -ir)  iM^r-i,  i|öríj  f.  I,  I.  Frembringelse,  Til- 
dannelse, Tilvirkning,  Fabrikation,  Bygning,  Opforelse  af  n-t:  sjålf  g. 
hússins,  selve  Husets  Opforelse,  Bygning;  —  i  Reglen  som  sidste  Led  i 
Sms.  a*  om  Bygning:  húsjg..  Opforelse  af  Huse:  skipag..  Skibsbygning; 
gardg..  Opforelse  af  Gærder  (Hegn).  b.  Fabrikation:  rindhg.,  brióst- 
sykurg.  —  c.  om  Forrettelse  af  n-t:  messug,,  Gudstjæneste;  þakkjrg.. 
Taksigelse;  bænarg..  Bon,  hfg..  Lovprisning.  —  d.  om  Istandbringelse  af 
n-t:  sætlarg..  Forlig;  fridarg..  Fredsstiftelse  osv.  -  e.  om  Arbejde:  adg., 
ttidg.,  Istandsættelse ;    matarg.,  Madlavning ;  braudg.,  Bagning  af  Brod. 

f.  om  Egenskaber :  uppg..  Dissimulation ;  sundurg.,  Lapseri  osv.  —  2. 
fsnid,  lag)  Form,  Fa^on :  kista  med  islenskri  g.  —  3.  Natur,  Naturel: 
rera  svo  eda  svo  i  gerdinni  (af  Naturen).  —  t*.  Iklædnadur)  Klæde- 
dragt (jfr.  gerdar}.  —  II.  1.  Gærning,  Handling:  som  er  þin  gerdin,  egl. 
din  Gærning  er  den  samme,  a:  jeg  er  dig  ligesaa  meget  forbunden,  som 
om  du  virkelig  havde  gjort  det;  standa  vid  sina  gerð.  staa  ved,  hvad  man 
har  gjort;  —  som  sidste  Led  i  Sms.:  illg.,  ond  Gærning;  meing..  Men, 
Skade;    gódg.,    god    Gærning.    Traktement,    se    nærmere    de    enkelte   Ord. 

-  2.  (þroski)  kraftig  Udvikling,  Modenhed  (om  Planter,  navnlig  om 
melur)  (VSkaft.).  -  III.  1.  a.  Mægling,  Voldgift:  leggja  málid  i  g.,  lade 
Sagen  afgore  ved  Voldgift :  túka,  segja  upp  g.,  afsige  som  Kendelse.  —  b. 
ogs.  om  selve  Voldgiftskendelsen :  g.  þeirra  var  sú  .  .  .,  deres  Kendelse 
lod  paa  ...  —  2.  Isamþykl)  Vedtægt:  yíirvöldin  samf>i-kklu  þá  giörd  (]. 
Hall.  332);  (samningurl  Kontrakt.  —  3.  (sk('rslal  skriftlig  Beretning  om 
n-I;  (skjalf  Akt,  Dokument,  Protokol,  jfr.  ftmdarg.,  gerdabok:  samning- 
num  fylgir  svofeld  g.,  til  Traktaten  slutter  sig  folgendc  Protokol  (Slj.  '99, 
A.  110).  —  4.  (iógetag.,  skodunarg.  osv.)  Forretning  (Foged-,  Syns-  osv.). 

2.  gerB  (-ar)  litrd]  i.  Gæring. 

geröabók  [i|Fr'ðabo'>:k,  ()ðr-Ða-|  f.  Protokol  (baade  Bogen  og  det  i 
Bogen  indforte).  Modeprotokol,  Forhandlingsprotokol  (en  Komités,  Sel- 
skabs osv.);  g.  prestakatis,  (et  Præstekalds)  Ministerialbog. 

gerBar  [ijf  r  Ban)  fpl.  (jfr.  girda,  gjord)  1.  opr.  den  Del  af  Klædedragten, 
der    omslutter    Midten,    spec.    Bælte;    i    Talespr.  nu    kun    i    Udtr.:    bún  er 
farin    ad   digrast   i  gerdum,    hun    er   begyndt    at    lægge  sig  ud,    J:  hendes 
Svangerskab    er    begyndt   at   blive  synligt.   —  '2.  a.  (Iierklædi)  Harnisk. 
b.  Klædedragt:  raW.ir  eru  hjåmim  g.  (GThBiii  46). 

gerBar  barn  |i|£r  Oarbad  v,  -bardv]  n.  stort  og  kraftigt  Barn:  mesia  g., 
rigtig  stort  og  kraftigt  Barn.  -beiBandi  [-bri:ðandl|  m.  den  der  begærer 
en  (Foged)forretning,  Rekvirent,  -bindi  [-blndl)  n.  (Bogb.)  komponeret 
Bind.  -dagur  l-da:gool  m.  en  Fogedforretnings  Datum.  -dómur  |-do":m- 
oq]  m.  1.  fdåmur,  kvedinn  upp  af  gerdarmonnum)  Voldgiftsdom,  Voldgift«;- 
kendelse.  —  2.  fdómstólí  gerdarmanna)  Voldgiftsdomstol. 

gerBarefni  [()£r'Bareb  ni]  n.  Ferment,  Gærstof. 

gerBar  form  (ijtr  Oaofor  m|  n.  en  Akts  Form.  -hzgur  |-(h)ai:qoel  a. 
stilfærdig  og  ikke  energisk,  -kjölur  |-l;ö:lot>l  m.  (Dogb.)  komponeret 
Ryg.  -legur  |-r-lE  qon)  a.  1.  kraftig  udviklet,  anselig,  statelig:  mjög  g. 
madur;  —  gerdarlegt  andtit.  el  kraftigt,  udtryksfuldt  Ansigt.  -  2.  i  overf. 
Bel.:  a.  (jfr.  mf'ndarlegur)  solid,  som  forslaar:  þad  er  mjdg  gerdarlegt 
f/elag;  —  þad  var  gerdarlegt  (flot)  af  honum  ad  lAta  allar  veslings  stiilk- 
umar  få  óke)<pis  fædi  og  húsnædi.  medan  þær  vorn  atvinnulausar.  b. 
fmed  drotnunarsvip)  myndig  i  sin  Fremtræden :  hann  er  nit  beldur  en  ekki 

g.  å  svipinn.  -læti  [-lai:dl,  -lai:lll  npl.  Hykleri.  -maBur  (-ma:öo(il  m. 
1.  (gerdarlegur  madur)  anselig,  statelig  Mand.  -  2.  a.  ^s.i,  sem  gerir  e-d) 
Udforer,  Qærningsmand.  —  b.  (madur,  sem  gerir  um  mil)  Voldgiftsmand; 
(i  såttanefnd)  Medlem  af  en  Forligskommission.  -sittmil  [-Q-sauhdmau/J 
n.  Voldgifts-Antagelse,  -skegg  [-sfjpk  |  n.  falsk  Skæg.  -sliylda  |-5.|ll  da] 
f.  Voldgiftsforpligtelse.    -þoli  |-þo:ll|  m.   Rekvisitus. 

-gerBhæfi  [rirr  þ(h)ai  vi)  n.  Gæringsævne. 

gerBi  (-is,  pi.  ds.)  [r|Fr  Bi)  n.  1.  (girding,  gardur)  Gærde,  Hegn.  2. 
lumgirt  svædi)  omgæl-det,  indhegnet  Plads,  Indelukke,  Aflukke;  —  særlig 
Plads  med  Holade  og  Stald  (  blSdugerdi).  3.  (umgirt  engi)  indhegnet 
Eng;  Vang,  Vænge. 

tgerBing  (-ar,  -ar)  |i|f  r  Biijk,  -n)gag|  f.   Indhegning  (LFR.   1.   182). 

gerBis  hagi  ['jer  ðis(h)ai:jl)  m.  indhegnet  Græsgang.  -hrf9lur|-(h)oÍ5loel 
fpl.  Gærderis.  -lim  (-ll:m)  n.  Gærdsel.  -þrep  I-þrF:pl  n(pl).  Qærdeslænte. 

1.  gerBur  lotr  iSool  pp.  se  gera. 

2.  OerBur  (-ar,  dat.  acc.  -i,  pi.  -ar)  l'jEr  Bon)  f.  npr.  Gård,  Gerda 
(opr.  mythol.:  Frejs  Hustru,  nu  ogs.  moderne  Kvindenavn),  —  ogs.  som 
sidste  Sammensætningsled  i  flere  Kvindenavne:  Hallg..  Þorg.  osv. 

gerefni  |r|e:ribnl|  n.  Ferment,  Gæringsstof. 

gerfi-  [ger  vi]  se  gervi-. 

?gerikti  (-is,  pi.  ds.)  |r|r:rl)rdl|  n.  i.--  dyrafatdur.  -   2.      gluggafaldur. 

^gerileyfiing  ji(F:rilpi:Bir)kl  f.  Antiseptik. 


gerill  (-ils,  -lar)  liic:rid).,  -ils,  .,£r  dl.ial  m.  Bakterie,  Mikrobe. 

-geril  sáinn  [i]e:rllsau:ln]  a.  hvori  der  er  indpodet  Bakterier:  sam- 
blida  gerilsSnu  glösanum  (GísliG.  63).  ' -skæBur  [-srjai:Oo(>l  a.  anti- 
septisk. -sneyBa  [-snf:i:ða]  vt.  sterilisere;  pasteurisere;  —  pp.  -sneyddur. 
"-spillast  |-sbidlast|  vrefl.  inficeres,  ^-spilling  (-sbid  liijk)  f.  Infektion. 
•-vorn  l-vordv]  f.  Aseptik. 

gerjast  (a)  jijcr  jasl]  vrefl.  1.  gæres:  í>r.iní  g.  2.  g.  vid  e-d.  gore 
n-l  saa  godt  en  kan;  g.  i  e-u,  mase  med  n-t,  slide  i  n-t  (Årn.). 

gcrla  hprdla]   adv.      -  gjBrla. 

gerla  fraefli  |(jfr  dlafrai:ðll  f.  Bakteriologi.  -fræBingur  (-s, -ar)  1-fraið- 
iijgoo)  m.  Bakteriolog,  -laus  (-löy  s]  a.  aseptisk.  "  -leysir  (-hi:slöl  ni. 
Baktenolysin.  -rannsökn  |-ran  so'hkv)  f.  Undersøgelse  af  Mikrober. 
-rannsóknarstofa    l-ranso"hgnausdo:va)    f.    bakteriologisk    Lnbor.itovivini. 

-  gerlast  (a)  [ijfrdlast]  vrefl.  inficeres. 

gerlegur  (ijfr  Icqoo)  a.  görlig,  mulig. 

gerling  (-ar)  [Qfrdliiik,  -iijgao]  f.   Infektion. 

ger  mani  |.|rr  ma  ni)  m.  Germaner,  -manskur  l-m.iiisiii.n|  .i.  germansk. 

gerningafullur  hir  dningafvd  log]  a.  —  gjörningafullur. 

gerningur  (-s,  -ar)  [ijrr  dniilgoo)  m.         gjörningur. 

gerókunnugur  [<|t::ro"  kvnoqoQ]  a.        gjörókunnugur. 

gerpi  (-is,  pi.  ds.)  [(jro-bi]  n.      garmur3.:  hun  er  åttalegt  g.,  ste/pan. 

Gerpir  (-is)  {'jeobiyl  m.  npr.  Islands  ostligste  Pynt. 

gerr  (Ot]  adv.  comp.  se  gjorla. 

gerra  (-u,  -ur)  Iijer:al  f.  1.  ^stír  /  stödnuni  mjólkurmat)  sur  Gæring  i 
Mælkemad,   som  har  staaet  længe  i  samme  Kar.  -  2.  (flan)  Nar  (BH.). 

gerringur  (-s)  Iijer:ingoo,  -ins|  m.  1.  fbroki)  Vigtighed,  Opblæsthed 
(SI.,  Af.).   -  2.  (SI.)  (om'  Vejret)  -  garri. 

gerrulegur  |i)er:olt  qod  a.  naragtig  (BH.). 

gersamlega  Igrn  sainlr  qa|  adv.     -  gjörsamlega. 

ger  semi  [(jeostml]  f.  indec.  Kostbarhed;  Skaf,  Klenodie;  -  gen.  ^<'i-- 
semis  som  forstærkende  adv.:  g.  stórhrid  (GFrÁtt.  65). 

ger  skoBa    |i|tii  sgo  Oa)    vt.        gjorskoBa.    -sneyddur  [sncidoQl  pp. 
gjörsneyddur.    -sópa    1-so"  ba,    -so'  pa]    vi.  gjörsópa.    -spilla 

l-sbldlaj  vt.        giðrspilla. 

gersveppur  |ijFr>  svchboe)  m.  Gærsvamp. 

gerugur  Ií]F:roqoí>)  a.  1.  iger,  giruguri  graaditj.  2.  fdregg/'aduri  fuld 
af  Bærme,  med  Bundfald  (BH.). 

ger  vallur    (i)Fr  vadlod    a.  gjörvallur.     -vaxinn     |  va/slnj    .i. 

gjðrvaxinn. 

gervi  (-is,  pi.  ds.)  lijfrvil  n.  I.  fbiiningurl  Dragt;  (Ordspr.)  oft  er galli 
.i  g.  (SchMal.);  —  i  overf.  Bet.:  hvort  þad  sålarlif  sem  ver  þykjumst  finna 
i  sliku  gerfi  i  mun  og  veru  á  ser  sl-id  fyrir  utan  oss  (QFHh.  203).  -  2.  (uttit) 
Udseende,  Skikkelse:  bregda  sjer  i  (taka  .i  sig)  fugls  g.;  -  BrJ  kålski þvi 
gjårvi  yfir  manninn,  er  hann  hafdi  sjalfur  haft  (lAÞj.  II.  13).  —  3.  i  Sms. 
betegnende:  a.  n-t  tillavet,  kunstigt,  som  erstattende  n-t  ægte:  g.~auga, 
g.-limur,  g.-nafn  osv.  —  b.  n-t  dygtigt,  skönt,  kraftigt:  gervilegur,  -leikur, 
atgervi.  -auga  (-«y:qal  n.  kunstigt  ðje.  -fugl  |-fvg  >.)  m.  kunstig  Fugl, 
Kunstfugl.  -hår  (-hau:rl  n.  Paryk,  -legur  |-lFqo(>l  a.  mandig  og  smuk 
af  Udseende,  -leiki  IlFiQi.  -Ui  f,!)  m.,  -leikur  1-lfi  goo,  -Irikool  m.  1. 
(ågxtis  g.ifur)  udmærkede  Ævner  el.  Egenskaber:  (Ordspr.)  þad  er  annad 
gæfa  en  g.,  el.  þad  er  sitt  hvad  gæfa  og  g.,  gode  Ævner  og  god  Lykkp 
folges  ej  altid  ad.  —  2.  (gervilegt  útlit)  mandigt  og  lovende  Udseende. 
-IjBs  (-ljo":s|  n.  kunstigt  Lys.  -nafn  (-nab  v)  n.  opdigtet  Navn,  Pseudo- 
nym, Navneskjul:  mel  gervinafni,  under  Navneskjul. 

gervir  (-is,  -ar)  Ii|er  vioj  m.  Slughals  (LFR.  X.  79). 

gervi  stúlka  (ijFr  vlsdu).ga,  -sdul  ka)  f.  kSn  Pige:  reid  luargt  folk  ur 
Vlkinni  sjer  til  skemtunar  upp  i  rjeltirnar,  l>.vdi  konur  og  fiestar  gerfi- 
stulkur  bæjarins  (IThPs.  129).  -tannaflaga  (Ian  afla:qal  f.  kunstig  Gane: 
gera  gervitannaflögu  úr  kássúki  (Stj.'OS,  B.  9).  -lönn  (-tön  |  f.  kunstig  Tand. 

ger  VÖII  lur  vod).)  fsg..  npl.  af  gervallur,  se  gjörvallur.  -þekkja 
(i|toþFhi|al  vt.        gjörþekkja. 

gesta  boB  If|Fs  dabo:í|  n.  Gæstebud.  -b6k  |-bo»:k|  f.  Fremmedbog. 
-erill  (•f:rid/.l  m.  ---  gestagangur.  -fiBrildi  (-flBrildil  n.,  -fluga 
[-flV:qal    f.  melfluga,    Molfluc   (tinea),    menes    i    Folketroen   at    bebude 

snarlig  Ankomst  af  Gæster  (lAt>j.  II.  558).  -gangur  [-gauijgod  m. 
Strðm  af  Gæster,  Rykind,  Gæsteri.  -gleiBur  |-glFÍ:ðo(,>|  a.  behagelig 
og  oprðmt  overfor  Gæster,  -herbergi  |-hFr  brri|ll  n.  Gæsteværelse. 
t-hús  (-hu:sl  n.  Hotel,  Gæstgivergaard :  (Ordspr.)  gildra  er  refi  g.  (Sch. 
Mil.),  Saksen  er  for  Ræven  som  Gildeshus.  -hBII  (-höd  X]  f.  Motel. 
-koma  (-ko:ma|  f.  Ankomst  af  Gæster,  -kvæmd  [-kvaim  ti  f.  gesta- 
gangur. -leikur  |-lEÍ:goo,  -lFÍ:kocl  m.:  leika  gesLileik,  lege  komme- 
fremmede  .  -maBur  |-ma:öool  m.  (i  gamle  isl.  Bryllupper  o.  I.)  den  Mand, 
hvis  Forretning  det  er  at  modtage  Gæsterne.  -nauB  |-nöy:Jl  f.  generende 
Rykind  af  Gæster,  -nóft  |-nO"ht]  f.  en  af  de  tre  Nælter,  det  ansaas  for  pas- 
sende at  opholde  sig  paa  en  Gaard,  hvor  man  var  QæsI  (jfr.  Engelsk :  Ihe  rest 
day,  Ihe  dressed  day  and  the  pressed  day):  Þar  måtti  hann  hvila  sig  þad, 
sem  eftir  var  n.vlurinnar,  og  svo  audvitad  „gestanæturnar",  þrj.ir  n.vtur  i 
rod,  ad  minsta  kosti  OTrSk.  I.  131).  -rella  (-rtd  la)  f.  gestagangur. 
-rjettur  l-rJFhdocl  m.  Gæsteret,  -rum  |-ru:ml  n.  Gæsteseng,  -skåli 
|-S3au:Il|  m.  1.  (stort  herbergi  handa  geslum)  Gæsteværelse.  -  t2.  (gisli- 
hús)  Værtshus,  -spjót  (-sbjo":tl  n.  Gæstespyd-:  kötlurinn  setur  (reisir) 
upp  g.,  siges  naar  Katten  stikker  det  ene  Bagben  i  Vejret,  idel  den  slikkor 
sig :  Kailad  er,  ad  hotlur  seiji  upp  g.,  þegar  hann  sleikir  sig  eda  þvær  Si'r 
liggjandi,  svo  ad  Snnur  framlåppin,  adrir  segja  .iplurlöppin,  steudur  upp  i 
loptid,  og  bodar  b-id  gestahomu  CJAÞj.  II.  558).  -stola  |-sdo;va)  f.  Gæste- 
stue, Stadsstue,  -val  [-va;/]  n.  udsogle  Gæster,  -þraut  l-þrtty:!!  f.  Lcge- 

32 


áestbeíní 


250 


giftuland 


iöj  best.  af  to  forsltellig  böjede  ]ærnramnier,  der  skal  sælfes  sammen  og 
skilles  ad  igen.  Beskrivelse  med  liilleder  hos  ÓDavSk.  346  ff.  Ogsaa  = 
dægradvöl  2. 

gestbeini  [yes  tbeini]  m.  Gæstfrihed,  -beinlegur  [-beinkqoel  a. 
gæstfri;  —  adv.  -lega,  gæstfrit,  -fjelagi  [-fjs  laijl]  m.  Gæsteven.  -fúll 
I-fud?.]  a.  ugæstfri  (^  ógestrisinn).  -gata  [-gada,  -ga  ta]  f.  bi'ia  el.  vera  t 
gestgötu,  bo  ved  en  Alfarvej,  -gjafahús  [(j£s(t)(javahu:sl  n.  Gæstgivergaard. 
t-gjafari  I-gauarll  m.,  -gjafi  (-a,  -ar)  [-rjavli  m.  Gæstgiver,  -gjof  [-Qör] 
f.  Gæstegave-,  Gaver,  som  gives  til  el.  af  en  Gæst:  skiftast  gestg/öfum, 
give  hinanden  Gaver,  -hus  (ijes  t(h)usl  n.  --^  gtstihús.  -koma  [-(t)- 
koma]  Í.  en  Gæsts,  en  fremmeds  el.  fremmedes  Ankomst,  Besog. 
-komandi  [-ko  mandl]  a.,  -kominn  [-komin]  a.  kommen  som  Gæst, 
fremmed,     -kvæmd    [-kvaimt]    f.  gestagangur.     -kvæmt    [-kvaiut, 

-kvaimt]  an.  stærkt  besogt  af  fremmede:  Uggur  bærinn  vid  þjóðbraut,  og 
er  þar  mjög  g.  -leikur  [-d-leigoo,  -iFÍkog]  m.  Gæsterolle,  -nauð 
[-nöyð]  f.  ^^  gestagangur.  -níÖingur  í-ni  ðirjgool  m.  Qæsteplager, 
ugæstfrit  iVlenneske.  -risinn  [-nsln]  a.  gæstfri,  -rísni  [-rlsnl]  f.  indec. 
Gæstfrihed,  -risnisstarf  [-rlsnlsdar  i']  n.  Udovelse  aí  Gæstfrihed. 

gestsauga  [(jfs:öY"qal  n.  en  Gæsts  6je:  (Ordspr.)  glögt  er  gesísaugað. 
Gæstens  0|e  er  glugagtigt  (3:  ser  skarpt). 

gestur  (-s,  -ir)  [(jcsdoo,  Qes]  m.  1.  Gæst,  besøgende,  fremmed;  — 
ovcrf.:  bÓki'n  mun  hvarvetna  verða  kærkomin  g.;  —  mislingar  eru  ekki 
góður  g.  ad  f,i  i  sláttarbyrjun ;  (Ordspr.)  g.  geriv  sig  margitr  ad  greifa 
(G}.),  Gæst  kommer  ofte  lil  Gaard  og  gor  sig  til  Greve;  g.  óboðinn  byrdi 
(GJ.),  ubuden  Gæst  er  en  Plage;  þðgiill  skyldi  og  gætinn  g.  (G}.)»  tavs  og 
vaer  bor  Gæsten  være;  þar  er  svo  gådur  g.  sem  húsbóndinn,  som  Værlen 


Gæsten 


npr, 


st. 


gest  veiting  [(jss'dvei  diijk,  -vtitiijk]  f.  fremmedes  Traktement,  -vinur 
[-vlnoel    m.    Gæsteven.    -vænlegur    [-vainleqoQ]    a.    bebudende  Gæster, 

—  (om  Spoveskrig):  hljóðið  var  gestvæniegt  og  hlægjandi  (ÞGjD.  50). 

1.  geta  (-u,  -ur)  [Oe:da,  rjE:ta]  f.  1.  (inåttur)  Ævne,  Formuenhed,  Kraft: 
hafa  getii  til  e-s,  være  i  Stand  til  n-1.  —  2.  (efni)  Midler,  Formue:  af 
monnum,  sem  einhvcrja  geiit  hafa,  en  ekki  þarf  þó  til  þess  neina  ríkis- 
menn  (Logr.  '16,  38).  —  3.  (matuv)  a.  Spise,  særl.  om  et  lille  Maallid, 
Mellemmad:  få  dálitla  getu  milli  höfuðmáltidanna  (jfr.  aukageta).  —  b.  Í 
overf.  Bet.  kraftig  Irettesættelse:  så  skal  svei  m/er  få  getttna!  han  skal 
sandelig  faa  en  ordentlig  Roffel !  —  4,  fágiskun)  Gisning,  Formodning : 
/eida  getu  (el.  getiim)  að  e-u  (um  e-d),  prøve  at  gætte  paa  n-t,  prove  at 
danne  sig  en  Mening  om  n-t:  hun  þordi  ekki  ad  leida  getum  að  því,  hun 
vovede  ikke  at  prove  paa  at  gælte  sig  det  iíl  (ÞG)Uf.  69);  En  um  ölmál 
Snorra  ...  þarf  ekki  löngum  getum  ad  leida  (SNordSnSt.  84);  (Ordspr.) 
spå  er  spaks  g.,  Spaadom  er  klog  Mands  Gisning. 

2.  geta  (get;  gat,  gátum;  gæti;  getiÖ  og  getaÖ  (i  Bet.  '^kunne)) 
[i|e:da,  fjEtta,  qz-A,  ga:t,  gau:dom,  gau:tom,  (|f:dl5,  ijz-Md,  ((Eidað,  q£:taðl  v. 

A.  med  acc.  I.  1.  (få,  nå,  ödlast)  faa.  opnaa,  forskaffe  sig;  -  i 
denne  Bet.  er  det  forholdsvis  sjældent  Í  Talespr.,  men  bruges  ret  hyppigt  i 
Poesi:  g.  (s/er)  ordstír,  blive  berömt ;  g.  g/Öld,  laun  e-s,  faa  Lon  for  n-t.  — 
2.  med  Tilføjelse  af  inf.  som  en  Slags  Hjælpeverbum :  gat  eg  þ.í  að  lita 
(3;  leit  jeg)  .  .  .  /ir.ir  reykinn  ur  hibý/um  Kirku  lagdi  upp  (Od.  201); 
ogs.  upersonligt  (med  en  Diforest.  om,  at  man  er  i  Stand  til,  kan,  jfr.  4): 
utan  vid  skutann  gal  ad  lita  (kunde  man  se)  rótaðan  og  rispadan  /avðveg 
(GFrUbl.  30).  -  3.  (vera  fxr  um)  kunne,  være  i  Stand  til  (i  denne  Bet. 
folger  altid  pp.  af  Hovedverbet,  ikke  inf.):  jeg  gat  sjeð  það,  jeg  kunde  se 
det;  jpg  get  þnd  ekki,  jeg  kan  del  ikke;  /eg  hefði  getad  gert  þad,  jeg 
kunde  have  gjort  det;  hann  hefdi  gert  þad,  ef  hann  hefði  getad  (hvis 
han  havde  kunnet,  havde  været  Í  Stand  dertil);  hann  gat  ekkert  gert, 
han  kunde  ikke  gore  noget ;  g.  ekki  varist  lilåtri  (eda  gráti),  ikke  kunne 
bare  sig  for  Latter  (ikke  kunne  holde  Graaden  tilbage),  stikke  i  at  le 
(græde);  þad  getuv  (meir  en)  vend,  det  er  megel  muligt.  —  9.  Ímpers.: 
iþað)  getur  e-ð  (acc),  der  findes,  der  gives:  getur  þó  varia  (dog  kan  der 
næppe  findes)  meiri  mismun  (Eimr.  XVI.  81);  hvergi  getur  (findes  der) 
lignarmann  tiguglegra  (jHall.  84).  ~  5.  refl.:  getast  ad  e-u,  synes  godt 
om  n-t:  getast  vel  (illa)  ad  e-u,  synes  godt  (daarligt)  om  n-l;  Skúla  gazt 
itla  ad  þessum  flýti  (Eimr.  I.  21).  -  II.  1.  frembringe,  avle:  hann 
var  getinn  i  fjósinu ;  ~  g.  bom,  faa  Bom ;  bruges  om  bægge  Kon :  hann 
gat  ti'o  sonu  med  (el.  vid)  komt  sinni,  fik,  avlede  to  Sonner  med  sin 
Hustru;  hun  gat  tvær  dætur  med  (vid)  sidara  manni  sinum,  hun  fik  lo 
Dotre  med  sin  anden  Mand,  fodte  sin  anden  Mand  to  Dotre;  Abraham  gat 
Isak.  —  t2.  om  Kvinder  spec.  (verda  barnshafandf)  undfange:  þú  munt 
son  g.  og  sidan  fæda.  —  3.  Í  overf.  Bel.  frembringe,  fremkalde,  avle,  med- 
iore:  eitt  slysid  getur  annad  af  sjer,  den  ene  Ulykke  medforer  den  anden. 

D.  med  gen.  eL  Íntr.  I.  gætte,  antage,  slutte  sig  til  n-t:  g. 
gátu,  gætte  en  Gaade ;  g.  til  e-s,  gætte  paa  n-t;  g.  e-s  til,  formode  n-t; 
bokin  fanst  þar  sem  hann  hafdi  til  getid;  g.  s/er  e-s  ril,  ds.;  —  g.  til  laun- 
anna i  hnefa  e-s,  (Borneleg)  gætte  hvilken  BeÍönning  (Sukkergodt  el.  lign.) 
ens  knyttede  Haand  indeholder;  g.  margs  (jfr.  getrast),  gætte  hvor  mange 
(Stene  el.  desl.)  den  anden  har  i  Haanden  (ÓDavSk.  355);  -  med  under- 
forst, gen.:  (Talem.)  g.  Í  kollimi,  gætfe  det  rigtige  (SBrGr.  44);  jfr.  koll- 
gáta;  g.  i  vonirnar  —  g.  i  eyðurnar,  gætte  sig  til  del  manglende:  Or  þvi 
veitli  vinnufðlkinu  Ijett  .  .  .  ad  .  .  .  g.  i  vonirnar  um  hin  sönnu  tildrog  (JTr. 
Heiö.  II.  181);  eins  og  uærri  mS  g.,  som  man  kan  let  lænke  sig,  paturligvis; 
eins  og  þid  getid  nærri,  som  I  nok  kan  tænke  (]Hall.  i  Eimr.  IH.  81); 
(Ordspr.)  hver  getur  sjer  næst  (G").),    jfr.  Tyv  tænker,   hver  Mand  stjæler. 

-  n.  omtale,  berore  (i  Tale)  1.  Í  Alm.:  g.  e-s  el.  g.  um  e-å  (vid  e-n), 
omtale  n-t  (for  en);  áduv  en  jeg  fer  lengra  i'tt  i  målid,  skal  jeg  ad  eins 
g.  þess,    for    end    jeg    gaar    videre,    skal    jeg    kun   lige  anfore  (el.  berore); 


(Ordspr.)  þess  getur  hver,  er  hann  girnist  (G].),  Munden  taler  om  det,  som 
Hjærtet  attraar;  jfr.:  hvad  Hjærtet  er  fuldt  af,  lober  Munden  over  med; 
■  hafa  heyrt  e-s  getid,  ')  kende  en  af  Navn;  ')  have  hort  n-t  omtale;  (Ord- 
spr.) oft  er  gods  getid  (SchMál.),  gode  Gærninger  (el.  gode  Mennesker) 
omtales  ofte.  —  2.  i  Reglem  impers.,  med  el.  uden  gen.,  spec.  omtale  (i 
historiske  Beretninger):  hans  er  getid  i  mörgum  sögum,  han  omtales  i 
mange  Beretninger;  sem  fyr  var  getid,  som  for  omtalt;  vera  að  mörgu 
getid  i  sogunni,  spille  en  Rolle  i  Historien;  þess  mun  sidar  getið  (verda), 
det  vil  senere  blive  nærmere  omtalt;  þess  getur  i  Eyrbygg/u,  det  omtales  i 
Eyrbyggja ;  —  eins  og  getur  (um)  Í  ritinu. 

getgáta  [geitgauda,  -gauta]  f.  1.  Gisning,  Formodning:  þetía  er  ekki 
annad  en  g.;  —  (um  lesmáta)  Konjektur,  Gisning.  —  2.  Anelse:  Varadi 
hun  mig  oft  vid  ad  segja  drauma  mina  og  getgátur  (Herm]Dulr.  127). 

getnaðar  dagur  ít]ehdnaÖarda:qool  m.:  g.  Alariu,  Mariæ  Undfangelses- 
dag.  -fær  (-o-fai:rl  a.  avledygtig,  -færi  [-fai;rll  npl.  Konsorganer. 
-hreppur  [-a-h()Ehboel  m.  Fødesogn,  Forsörgelseskommune.  -limur 
I-r-ll:moDl  m.  Avlelem  (Ís.  Mandens);   pi.   -limir,   Konsdele. 

getnaður  (-ar,  -ir)  (gEhdnaOoel  m.  1.  (þad,  ad  minst  er  á  e-d)  Om- 
tale (af  n-l).  —  2.  a.  (g.  barns)  Avling.  —  b.  (g.  i  nwdurkvidi)  Undfan- 
gelse. —  c.  (fæding)  Fodsel.  ~  d.  (foslur)  Fosler  (ogs.  overf.):  af  tsding- 
linum  einsomlum  \  eg  fekk  getnad  minn  (ODavÞul.  365). 

getning  (-ar,  -ar)  [Qehdnii]k,  -ii]gaQ]  f.  Undfangelse. 

getrast    (a)    [geidrast,    (jE:trastl    vrefl.    lege   Gætteleg:   getrudustum    — 
létum  hvort  annad  geta  margs,  odda  eda  jafna  (EÍmr.  XII.  108,  jfr.  ÓDav. 
Sk.  356);  ff.  i  —  geta  margs,  se  geta. 
.    getringaleikur  [Qe:drir)gal€Í:goQ,rjs:trir3gal£Í:koQ]  m.QæUe}eQ,]h. getrast. 

get  sakir  [()e:tsa(jle,  -sa  f;lQ,  qes:-l  fpl.  Insinuation;  gera  e-m  g.,  insi- 
nuere, at  en  har  gjort  sig  skyldig  i  n-t.  -spakur  (Cjf itsbagoQ,  -sbakoy] 
a.,-  spår  I-sbaur]  a.  forudseende,  hvis  Formodninger  plejer  at  slaa  til, 
profetisk  begavet,  -speki  {-sbeMjl,  -sbef,!]  f.  Forudseenhed,  profetisk  Gave. 

getu  auki  [QEidooyKjl,  (}£:toÖy:^[]  m.  voksende  /Evne,  Tilvækst  i  /Evner: 
ad  hve  miklu  leyti  sje  r/'ett  ad  treysta  getuauka  fólksfjölgunar  og  efnalegra 
framfara  til  þess  ad  borga  jårnbrautir  um  landid  (Logr.  '15,  29).  -bót 
[-bo":l]  f.  n-t,  der  foroger  ens  Magt  el.  Midler:  æila  þeir  litla  g.  i  (ikke 
meget  værd)  ad  leggjast  djúpt  i  umþeinking  sltkra  hluta  (Odds.  II.  3.  255). 
-gáfa  [-gau:va]  f.  Gælleævne.  -gangur  [-gaui]'go(>]  m  Gætteri,  -góður 
I-gO":öoo)  a.  som  forer  lil  et  godt  Resultat:  i/egurmn  eini getu-gódHStSt. 
Andv.  MI.  224).  -laus  [-loys]  a.  (máttlaus)  vanmæglig,  magt(es)los ; 
(eignalaus)  uformuende,  -leysi  I-leisl]  n.  (máttleysi)  Vanmagt;  Magt(es)- 
loshed;   (eignaleysi)  Uformuenhed,  Fattigdom. 

gibbagibb  |(ilb:a(jlp']  interj.   Lyd,  hvormed  man  kalder  paa  Faar. 

gibur  |i)i;boG,  fii:poo]  m.  Hule,  Grotte  (Skaft.,  Sch.),  jfr.  bål  3. 

GyOa  (-U,  -ur)  [i|l;5a]  f.  npr. 

GyÖinga  kona  (ijl:Diijgako:na]  f.  Jodinde  (spec.  ældre).  -land  (-lantl 
n.  npr.  Palæstina,  -lyöur  [-Ii;öool  m.  det  jodiske  Folk,  Joderne.  -straum- 
ar  [-sdröy:man]  mpl.  Springflod  Í  den  sidste  Vintermaaned  (cinmánudur) 
(ÁM.  226b,  8vo).  -stúlka  [-sduXga,  -sdulka]  f.  (ung)  }odinde,  Jodepige. 
-þjóö  [-þjo ':d]  f.         GyÖingalýður. 

gyðing  dómur  [(jhöirjkdo"  moy]  m.  Jodedom.  -kristinn  (-ij-krlsdin)  a. 
jodekristen,  -legur  !-g-leqoo]  a.  jodisk.  -lyndur  [-lindoej  a.  jodisksindet. 

GyÖingur  (-s,  -ar)  [01:öiijgOQ,  -iijsj  m.  1.  Jode:  gydingurinn  gang- 
andi,  den  évige  Jode.  —  2.  overf.  Gnier,   Aagerkarl :   hann  er  óttalegur  g. 

gyÖja  (-u,  -ur)   tijið  ja]  f.  Gudinde. 

gyÖjulegur  (ijiOjolE-qocl  a.  som  en  Gudinde,  guddommelig  (BTh.  168). 

gífra  (a)  Ifjivral  vi.  1.  (þvadra)  vrövle.  —  2.  (rifast)  trættes:  g.  um 
geilarull,  trælles  om  Kejserens  Skæg;  þú  gífrar  um  geiíahár,  kirniv  um 
kålfsrofu  (Málshb.  412),  du  snakker  om  Gedehaar,  skændes  om  en  Kalve- 
hale; jfr.  kives  om  Kejserens  Skæg. 

1.  gifta  (-u)  [gif  da]  f.  Held,  Lykke:  (Ordspr.)  ekki  fylgir  ættd  gåfun- 
um  gifta  ((5].),  Ævner  og  Lykke  folges  ej  altid  ad. 

2.  gifta  (i)  (gifda]  vt.  (brugtes  opr.  kun  om  Kvinder:  karlmadur  kvon- 
gasl,  en  kona  gif  list;  denne  Adskillelse  bibeholdes  ofte  i  Skrspr.,  medens 
der  i  Talespr.  siges  g.  sig,  giftast  i  bægge  Forb.)  1.  give  til  Ægte:  hann 
gifti  honum  dóttur  sína.  —  2.  (gefa  saman)  vi(e):  hvada  prestur  gifti  þau? 
—  ad  g.  (som  Leg)  —  sktrnarvetsla ;  —  g.  hagldir  (Skaft  )  —  hnýta  hagldir, 
se  hogld.  —  3,  g.  sig  og  refl.  giftast,  gifte  sig,  indtræde  i  Ægteskab: 
giftast  e-m,  tage  en  til  Ægte,  gifte  sig  med  en ;  giftast  e-m  til  fjår,  gifte  sig 
med  en  for  Pengenes  Skyld;  (Ordspr.)  þad  grær  ádur  en  þú  giftist,  det 
heles,  for  du  gifter  dig,  det  dor  du  ikke  af;  —  pp.  giftfur).  —  4.  i  overf. 
Bet.:  g.  sig,  blive  sosyg  og  brække  sig,  kalde  paa  Ulrik. 

gifting  (-ar,  -ar)  l^if  diijk,  -iygag]  f.  1,  (hjónaband)  Giflermaa],  Ægte- 
skab: god  g.,  godt  Parti;  þú  heldur  kanske,  ad  þad  standi  þjer  fyrir  gðdri 
giftingu,  du  tror  maaske,  det  hindrer  dig  i  at  gore  et  godt  Parti.  —  2. 
Vielse:  giftingamar  Í  dómkirkjunni. 

giftinga  brall  [ijlf  diijgabradÅ]  n.  Forsog  paa  al  blive  gift,  Giftetanker, 
Giflegriller.  -hjal  I-fja:/]  n.  saal.  har  ÓDav.  kaldt  en  Leg,  best-  i,  al  en  af 
Deltagerne  agerede  Fader  el.  Moder  og  bragte  en  Frier  paa  Bane  for  en 
Datter-,  som  saa  vragede  alle,  indtil  den  rette  kom  (ÓDavVik.  115  ff.). 
-leikur  f-lfi:goo,  -IfiikoQ]  m.  =  ■  giftingarleikur. 

giftingar  dagur  [ijlf  dii3garda;qoo]  m.  Bryllupsdag,  -leikur  [-I^i:goQ, 
-lfi;kool  m.  Gifteleg,  fiere  forskellige  Lege  (vikivakaleikir),  se  ÓDavVÍk. 
95-96,  131  —  123;  jfr.  ogs.  sjt/>^í7/D/  (ÓDavSk.  187-88).  -þankar  [-c- 
þauUgaQ,   -þauijkay]  mpl.  Giftetanker. 

giflu  drjúgur  [ijif  dodrju;(q)oo]  a.  heldig,  lykkebringende,  -får  l-fau:r] 
a.  som  der  ikke  er  meget  Held  ved.  -fullur  I-fvdloöl  a.  lykkelig,  -gift- 
ing   [-ylfdiijK]    i.    lykkeligt    Giftermaal.    -land    [-Lin  t)    n.   Lykkens   Land. 


giftulaus 


251 


gviii 


-laus  [-loys]  a.  som  har  Lykken  imod  sig.  *legur  (-lE-qog)  a.  som  ser 
ud  til  at  have  Lykken  med  sig,  heldig,  lykkebringende:  —  adv.  -legj. 
-maður  [-maiðoo]  m.  Mand,  som  har  Lykken  med  sig.  -mål  [-mau;/]  npl. 
Ægteskab:  si/o  þú  verdt'r  ekki  vanhaldiitn  af  qtptumálítnum,  ikke  gaar  Glip 
af  Fordelen  ved  Ægteskabet  QP^P\.  II.  200).  -munur  (-niY:no<;|  m.  For- 
skel m.  H.  t.  Lykke. 

giftur  ((^Ifdoo]  pp.  se  gifta. 

giftu  samlegur  |i(lf  dosam  IfqoQl  a.  1.  (giftusamiir)  lykkelig,  heldig.  -  2. 
(sent  færir  giftu)  lykkebringende;  —  adv.  -lega.  -samur  [-sa-mott]  a. 
lykkelig,  som  har  Held  med  sig.  -shortur  [-sgoo'doQ]  m.  Mangel  paa 
Lykke,  -tómur  l-to":moQl  a.  uden  Lykke,  forladt  af  Lykken,  -vænlegur 
l-vain"leqor>]  a.  lovende,  som  lover  Held. 

gtfur  (-urs)  (r|i:vooI  n.  1.  (þvaður)  Vrðvl,  Sladder.  -  2.  (rifnMi)  Kævl, 
Trætte,  -yröi  [-r-ir-öi]  npl.  store  Ord.  -yröur  [-irðon)  a.  -  ■  gífur- 
mæltur.  -legur  [-le'qool  a.  overordentlig  stor,  hæftig,  voldsom ;  —  adv. 
-lega,  voldsomt,  overdrevent,  -leiki  [-Ifiijl,  -Icii^l]  m.,  -leikur  (-li-i'goy, 
-lEÍ'koc]  m.  Overdrivelse,  -mæli  [•mai:ll]  npl.  Overdrivelser,  stærke  Ud- 
tryk,   -mællur  (-mai?.-doQl  a.  som  bruger  stærke  Udtryk,  overdrivende. 

gifurt  ()i:vo5t|  adv.  =  gifurlega. 

giga  röö  (r(i;qarö:51  f.  Kraterrække,   -vötn  t-vohtv]  npl.  Kratersoer. 

gig  barmur  [fjiqbarmog]  m.  Kraterrand.  -baugur  [-böyqooj  m.  Krater- 
runding,  rundt  Krater. 

giggja,  gyggja  (a)  [i|rrj:al  vt.  og  vi.  1.  betvivle,  tvivle  om  n-t:  þaö  er 
ekki  ad  g.  ~  2,  fbi/a)  gaa  af  Lave  (jfr.  gegg/ast):  på  hefði  vort  bógspjót  að 
sönnu  giggjað  (JOIlnd.  213). 

glghringur  |i)i/.  (h)eii)goel  m.  Kraferrunding. 

1.  gigia  (-u,  -ur)  l<ji:ial  f.  (mus.)  1.  Gige,  gammeldags  Violin  med 
hvælvet  Bund.  —  2.  (fiSla)  Violin.   -   *3.  (harpa)  Harpe. 

2.  gigja  (-u)  ['ii:ia]  f .  Længden  af  en  Baad  fra  Forstavn  til  Agterstavn  (SI.). 
gygja   (6i)    ['HO^^,    SÍ^'A^)   vi.   (om    Vædere)  slippe  uden  om  den  til  For- 
hindring af  Parring  paasyede  Lap  (leppur,  brundleppur)  (Skaft.,  Sch.). 

gfgjari  (-a,  -ar)  (Qi:jari]  m.  en,  som  spiller  paa  en  gigja,  spec.  (fiðíu- 
leikaríj  Violinspiller. 

gýgjarpúss  [(ii:jaQpus'l  n.  brugt  som  Benævnelse  paa  flere  Arter  So- 
svampe  :  þær  (3  tegundir  sæsveppa)  hafa  ekki  sérstok  istenzk  nofn,  nema 
livaS  sumar  tegundir  eru  kalladar  g.  (ÞThLýs.  II.  588). 

gfgju  niður  [()i:ioni:ðo(>|  m.  Gigens  Toner,  '-stamur  [-sda;mon]  a. 
se  'glystamur. 

gigkeila  [rji-/^EÍ'la)  f.  kegleformet  Krater. 

'gigsleikur  (ijix'slEÍ-gon,  -lei-koo)  m.  ^  briiarleikur. 

gigt  (-ar)  (ijl/.tl  f.  Gigt,  Rheumatisme.  -slilinn  |-sll  din.  -slltl;il  a. 
værkbruden,  -sött  (-so^ht)  f.  rheumatisk  Feber  (febris  rheumalica).  -veiki 
[-d-v£irji,  -t-vfi>,i)  f.  =  gigt.  -veikur  [-vei-goo,  -vei-koo)  a.  gigtsyg. 

1.  gigur,  gvgur  (-s,  -ir)  l()i:qoo,  iji/.  s,  i|i:iloI  m.  1.  (eldglgur)  Krater. 
-  2.  tg.  i  eldsíó)  Trækhul,  Ilden  paa  en  Arne.  —  3.  (tnelgrasboll  J  solid- 
um) græsbevokset  Tue  el.  lille  Höj  (is.  bevokset  med  melur)  paa  Sand- 
strækninger  (Hun.,  Ping.). 

2.  gVgur  (-jar,  -ir)  (i|i:qoo,  ()i:jao)  f.  ]ættekvinde;  vinni  fyrir  gýg 
(opr.  vel  gvg'l,  (arbejde  for  en  Jættekvinde  (JPork.)  a:)  arbejde  forgæves. 

gfgvatn  |ijiqvahtvl  n.  Kraterso. 

gikkaralegur  (tjlhgaralt:qoo|  a.  naragtig,  uskön :  gamli  Stebbi  grét  og 
hinn,   I  gikkaraleg  var  aSferðin  (GKon.  i  Lögb.  •'■!•  '14). 

gikks  háltur  [i|l/.  s(h)auhdoel  m.  I.  (dramb)  Storsnudelhed.  -  2.  (mat- 
vendni)  Kræsenhed.  -legur  [-leqoo]  a.  1.  fdrembinnf  storsnudet.  —  2.  (mat- 
vandur)  kræsen.    -leikur  |-lfigog,  -lei  koo)  m.   -Gæksleg-  (ÓDavSk.  19). 

gikkur  (-s,  -ir)  [QlhgoQ,  Qlhks  og  O'/.'s]  m.  1.  (drembinn  maOur)  en 
storsnudet  Person:  Vigtigper:  (flan)  Nar,  Gæk:  (Talcm.)  ekki  þarf  nema 
einn  gikkinn  i  bverri  veiðistöð,  en  Vigtigper  (Nar)  er  nok  til  at  fordærve  en 
hel  Fiskerlejr;  riða  eins  og  g.,  ride  som  besat.  —  2.  (matvandur  madur) 
forvænt  Person  (is.  m.  H.  t.  Mad),  Kræsenmads,  Kræsentand.  —  3.  (å 
byssu)  Aftrækker  (paa  el  Gevær).  —  4.  (i  skrå)  Tilholder. 

gikt  (r,iz  ti  f.  =  gigt. 

gil  (-S,  pi.  ds.)  [(\ul\  n.  Kloft,  Bjærgkloft. 

gilaferS  [f)i:laferil  f.  Bisole's  Færden. 

1.  gilbra  (-u,  -ur)  IQII  bra)  f.  Krumning,  Bdjning  (DH). 

2.  gilbra  (a)  (rjll  bra)  vi.  slaa  Bugter. 
gilbróttur  [Qll  bro'hdoo]  a.  bugtet. 
gilbrún  [r,ll  bru  n)  f.  Rand  af  en  Kloft. 

1.  gilda  (ti)  [rjll-da]  1.  vt.  og  vi.  gælde,  koste:  i  Amerika  giidir  dollarinn 
(gælder  Dollaren,  er  Dollarens  Kobeævne)  eigintega  ekki  meira  en  2  kr. 
i  Danmorku.  —  2.  være  fuldgyldigt;  ætii  það  verBi  ekki  tåtid  g.,  ad  jeg  sendi 
hann?  —  3.  overf.:  Hvad  um  gildir,  Orbirgd !  svona  vill  Sevs  haft  það. 
Hvad  skal  vi  sige.  Fattigdom,  Zeus  vil  jo  have  del  saalcdes  (Eimr.  IX.  212); 
bvaS  sem  (þaS)  gildir,  koste  hvad  det  koste  vil :  Og  þetta  åstuBlega  bros 
mátti  bann  ekki  missa,  bvað  sem  það  gilti  (JTrHalla.  1 10);  HvaS  gildir  þig 
(skotter  du)  um  frið  (Vid.  307);  það  gildir  einu,  ')  (stendur  å  sama)  det 
er  ligegyldigt,  det  kommer  ud  paa  eet ;  ')  det  var  efter  Fortjæneste,  det 
var  tilpas:  þaí  gilti  einu  þó  þú  fengir  ffvir  ferdina  (IThMk.  318);  mig 
gildir  einu  (Af.:  eina),  ')  det  er  mig  ligegyldigt ;  IJta  sig  einu  g.  hvað  upp 
snýr  å  e-m,  give  en  en  god  Dag;  ')  jeg  har  ikke  n-t  imod,  jeg  vil  meget 
gærne:  það  held  ég  hann  hefði  gilt  einu  þótt  hun  hefdi  lifaB  núna,  og 
veriB  hérna  I  dag  (JThPs.  251);  og  hvaB  um  gildir,  ikke  des  mindre,  al- 
ligevel (Vid.  I.  174). 

2.  gilda  (a)  (rjil  da)  vt.  =  3.  gildra,  göre  lykkere  el.  sværere,  istandsætte: 
þeir  ...  aetluBu  ad  g.  upp  (reparere)  vörBur  å  Sprengisandi  (Morg. '/» *I8); 
g.  upp  i  skarB  å  vegg,  udfylde  et  Hul  i  en  Væg. 


gildaskáli  [i|ll  dasgau:Il)  m.  1.  (kaffihus)  Kafé,  Restaurant.  -  2.  tkliibb- 
tir)  Klub,  Klublokale. 

gytdi  (nil-di)  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  gjalda. 

gildi  (-is,  pi.  ds.)  (l/lldl)  n.  I.  I.  Gyldighed,  Kraft:  ganga  i  j..  öðlasl 
g.,  træde  i  Kraft ;  ganga  itr  g.,  ')  tabe  sin  Gyldighed :  þau  log  eru 
gengin  ur  g.;  ')  forringes  m.  H.  t.  Kvalitet :  Meiin  hafa  sagt  å  seinustu 
årum,  ad  hin  norBlemka  ull  hafi  fremur  gengid  lir  g.,  en  hin  sunnlenzka 
batnad  (]SVb.  48);  ncm.i  lir  g.,  ophæve:  svifta  g.,  annullere.  —  2.  (verd) 
Værdi,  Kurs:  ^.  peninga.  Penges  Kurs;  vera  i  miklit  (lithi,  engu)  g.,  være 
i  hoj  (lav,  ingen)  Kurs;  —  overf.:  være  höjt  osv.  anset.  —  3.  (kosturj 
Fortrin:  telfa  e-m  e-d  til  gildis,  anfore  el.  betragte  n-t  som  Fortrin  el.  An- 
befaling; halda  s/er  til  gildis,  holde  paa  sit  Værd:  hann  sagdi  /eg  ski'Idi 
håttiwi  brcyta,  lialda  m/cr  til  gildis,  sem  gerBi  jeg  forBum  (Sch.).  —  II. 
fveisia)  Gilde,  Gæstebud,  Selskab.  —  III.  (fjelag  iBnaBar-  eda  verslunar- 
manna)  Gilde.  Lav. 

1.  gilding  (-ar,  -ar)  (ijll  diijk,  -iijga;;!  f.  1.  a.  det  at  give  n-t  Gyldig- 
hed, jfr.  loggilding:  åprcntud  g.  bancosedla  (Kip.  IV.  195).  —  b.  Værd- 
sættelse :  kaupmenn  þóttu  venju  fremur  vðruvandir  ,  .  .  um  urval  og  g.  á 
a furdum  manna  (]AÖEin.  228).  —  2.  Pris:  auk  þess  sem  allalaB  væri,  ad 
g.  J  blautum  fiski  væri  nu  Sllu  lakari  en  i  tid  Hörmangava  (]AOEin.  230). 

2.  gilding  (-ar,  -ar)  (ijll  diijk,  -iljgao)  f.  det  at  gore  n-t  sværere:  1. 
a.  Beklædning  (f.  Eks.  af  en  Groft  indvendig  med  Sten,  af  en  hhtiinur 
med  Hvalben  osv.)  (Ping.,  SI.)  (LFR.  IX.  5).  -  b.  spec.  (þrælka)  Stykke 
Træ,  hvorpaa  Aaren  hviler  mellem  Aaretolleno.  —  2.  (adgerd  á  vcgg)  loselig 
Istandsættelse  af  en  Væg  cl.  et  Gærde  (Af.). 

tgildis  folk  |.|lldlsfo''X.k,  -fo»l  k]  n.  bedre  Folk.  -helgi  l-(h)el(ill  f. 
Gildefred.  -maður  [-ma:i5oel  m.  Gildebroder.  °-taka  [-ta;ga,  -ta:kaj  f. 
Ikrafttræden  (LHBL&L.   16). 

gild  legur  [ijlldtt^qon]  a.  kraftig,  stærk;  —  adv.  -lega,  -leiki,  -leikur 
l-lEÍr|l,  -leif.l ;  -Irigof),  -Irikoy)  m.  1.  (þykt)  Tykkelse:  g.  bjålkans.  -■  2.  (fita) 
Tykhed,  Forhed:  g.  mannsins.  -  3.  (gildi)  Pris,  Værdi,  -mannlegur 
[-manleqool  a.  —  gildlegur. 

gildna  (a)  [rjil'(d)na|  vi.  blive  tykkere,  lægge  sig  ud;  spec.  om  en  frugt- 
sommelig Kvinde:  hun  er  farin  adg.  (undir  belti),  hun  er  begyndt  at  lægge  sig  ud. 

1.  gildra  {-u,  -ur)  [i|lldral  f.  Fælde;  (Talem.)  gera  gildnir  til  e-s,  se 
at  opnaa  el.  sætte  n-t  igennem  (is.  ved  Kneb). 

2.  gildra  (a)  (ijll  dra]  vi.  sætte  Fælde,  opstille  Fælde,  narre,  lokke: 
g.  fyrir  e-n,  sætte  en  Snare  for  en :  g.  til  e-s     -  gera  gildrur  til  e-s. 

3.  gildra  (a)  (ijildra]  vt.  med  dat  og  vi.  giirc  tykkere  el.  sværere:  g. 
veggnum  upp  og  g.  upp  i  vegginn,  istandsætte  en  Væg  (Af.). 

gildrag  jijil  drai;]  n.  lav  Kloft. 

gildringar  |t|lI'driiigao|  fpl.  (Af.)  ^~  gyllingar,  segylling  2.:  gera  g.  til  e-s. 

gildru  maÐur  [oil'droma:Oon}  m.  Snaresætter,  -tappi  (-tahbi]  m. 
Stillepind  (i  en  Fælde). 

gildur  |i|il  don|  a.  I.  I.  gyldig,  fuldgyldig,  gangbar  (om  Maal,  Vægt, 
Penge  og  andet):  gódir  og  gildir  landaurar.  —  2.  i  Alm.  gyldig:  taka 
gildan  (gilt),  antage  som  gyldig,  admittere,  godkende :  jeg  verd  vist  ad  taka 
drenginn  gildan  i  staBinn  fyrir  vinnumanninn,  sem  hann  Jon  åtti  eiginlega 
ad  senda  i  leitirnar;  —  eiguni  vid  ad  taka  þessa  afsokun  gilda?  skal  vi 
lade  denne  Undskyldning  gælde  (tage  for  gode  Varer)?  af  gódum  og 
gildum  åstædum.  —  II.  1.  (no.  gild)  mægtig,  stor,  (duglegurj  dygtig: 
g.  beini,  stort  Traktement;  g.  bóndi,  formuende  Bonde;  hann  var  g.  madur 
fyrir  sjcr  (en  dyjtig  og  anset  Mand)  (GFrUbl.  1);  gildari  menn,  Honora- 
tiores ;  Rakar  Ulfhildur  þá  ei  minna,  en  vid  2  medalkvennmenn,  og  þó  i 
gildara  ligi  væru  (af  de  dygtigste)  (lApj.  I.  107-108);  Þad  var  þv!  engin 
furda,  på  ad  Tryggur  gerdi  sig  gildan  (optraadte  storagtigt)  å  heimilinu 
(Eimr.  XI.  129).  —  ,2.  (digur)  tyk,  svær:  g.  ,1  buk,  g.  um  lilnlidinn.  —  3. 
störrc  cl.  vægtigere  end  det  sædvanlige:  g.  medalmadur  å  hæd;  —  svo  står 
porskur,  aB  hann  var  hertur  gildustu  baggar  iipp.i  hest  OThMk.  212-213). 

gildvaxinn  |i|ll  dva^slnl  a.  firskaaren. 

gylfaslraumur  (ijilvasdröy:moc>l  m.  —  golfstraumur. 

•gylfi  (-a,  -ar)  (rjll  vi]  m.  Konge,  Fyrste. 

gilfra  (i)il  vra]  f.  og  vi.  se  gilbra. 

gVligjafir  [i)i:ll()a:vlc|  fpl.  indsmigrende  Gaver. 

gilja  (a)  (ijll  ja)  vt.  bedaare,  beligge,  gilje:  g.  konu ;  (Ordspr.)  lyst  og 
vilji  bvra  svein  jB  g.  (G).),   Lyst  og  Vilje  lærer  Svenden  at  gilje. 

giljaldrúlda  (qiI  jadrul  da)  f.  flad,  kegleformet  Dynge  af  ]ord  og  Sten 
ved  Udgangen  af  en  Kloft  (gil):  alt  petta  flylur  gilid  niBur  f  dalinn,  svo 
flatvaxin  gilkeila  m\mdast  fyrir  nedan  bolninn  .  . .  Þessar  gilkeiliir  kalla 
menn  å  fslandi  giljadruldur  (PThLys.  I.  156).  -flækja  (-nai:(ja,  -flai;ia]  f. 
(bot.)  Gærde-Vikke  (vicia  sepium). 

gilkeila  (i]il  r,EÍ  la|  f.  se  giljadrúlda.  -klofi  I-klovl]  m.,  -klofningur 
(-klobnirjgool  m.  mindre  Kloft. 

gylT,  gil  I  (-s,  -ar)  (i|id  ?.,  i|il  s,  iji:lael  m.  Bisol  foran  (Vest  for) 
Solen:  Vejrsol,  Solulv;  naar  der  ogs.  er  en  Bisol  bag  ved  (Øst  for)  Solen 
kaldes  denne  iiliur  (de  to  Bisole  kaldes  under  et  ogsaa  i'ilfar):  g.  og  lilfur 
ganga  á  undan  og  eftir  salu  (PThLys.  II.  366);  (Ordspr.)  sjaldan  er  g. 
fyrir  gådu  nema  lilfur  á  eftir  renni  (el.  far!),  sjælden  varsler  Bisol  godl, 
med  mindre  anden  folgcr  paa. 

gylla  (li)  (ijld  la,  fjlJ.dl)  vt.  1.  forgylde:  g.  bak;  —  pp.  gyltur,  ')  for- 
gyldt: gylt  snid.  Guldsnit;  båk  gylt  I  snidi.  Bog  med  Guldsnit;  ')  (lir  gulli) 
gylden.  —  2.  i  overf.  Bet.:  a.  udmale  med  gyldne  Farver,  rose:  hann  gylli 
petta  I  alla  stadi  (SIng.   I.  180).   —   b.  besmykke:  gylla  yfirsjon  sina. 

gyllari  (-a,  -ar)  (rjidlarlj  m.  Forgylder. 

Oilli  (Qihll  m.  npr.  Dim.  af  Gils  (Vf.)  og  Gfsli. 

gylli  (fjidlil  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  gella  og  gjalla. 


BYlIiduft 


gylli  duft  |i|ldlldYf  l|  n.  (Dogb.)  Forgylderpulver.  -gjafir  [-i|a:vl...) 
fpl.  (Odds.  II.  3.  192)        gyligjafir. 

gylling  (-ar,  -ar)  [ij,dlii)li,  -iijgao)  f.  I.  Forgyldning:  g.  båkar.  -  2. 
(is.  i  pi.)  (glæslar  iionir)  glimrende  Forhaabninger  el.  Formodninger; 
liJkjiiitilUr  lýsingar)  overdreven!  smtil<l(e  Skildringer;  (oihf)  overdreven 
Ros;  gcra  gyllingar  lil  e-s,  være  om  sig  efter  n-t,  gore  sit  bedste  for  at 
opnaa  n-l ;  /i.iim  gerði  gí'lling.ir  li!  þess  .ið  rcila  mig  lil  reiði,  han 
gjorde  alt,  hvad  der  stod  i  hans  Magt  for  at  tirre  mig  lil  Vrede;  maBur 
ælli  eklii  ad  geia  gyllingar  lil  þess  (være  om  sig  efter)  að  få  siiikdama. 

gyllingalampi  (i|ld  lingalau  bl,  -lam  pil  m.  (Dogb.)  Forgylderapparat. 

gyllingargjafir  |i|ld  liijgar(|a:vlel  fpl.  (Shirn.  '57,  100)  ^  gingjafir. 
Qillingur  (-s)  |(|ld  lii.igon,  -itjs]  m.  npr.  Navn  paa  en  Jætte:    Gillings 
blóð  tílóð  osv.),  Poesi. 

gyllini  (-is,  pi.  ds.)  |i|ldllnl|  n.  Gylden,  -år  l-au.-r)  n.  godt  Aar  (St. 
Ó1.  '23.  37).  -geislar  l-i|ns  lao)  mpl.  Straaleglans  (LFR.  V.  224).  -játn- 
ing  |-iauhdniiilil  f.  ægle,  herlig  Beliendelse:  lika  oian  i  þi  goðu  g.  og 
sawimæli  (]MPisl.  140).  -slíý  |-slji;l  n.  Gyldenshy.  -tal  [-ta:/]  n.,  -lala 
|-la;lal  f.  Gyldonlal.  -aeð  (-ai:31  f.  den  gyldne  Aare,  Hæmorrhoider,  Taliher. 

gyllivjel  iMld  llvjf:/)  f.  (Bogb.)  Forgylderpresse,  Forgyldermashine. 

gilpróttur  |i|l).  bro'hdoo,  (|ll  prchdoy]  a.         gilbróttur. 

gilprur  hii.bron,  i)ll  pron]  fpl.        gilbriir,  se  gilbra. 

gilpur  (-S,  -ar)  |i|l'bog,  i|ll  poo)  m.  (BH.)        gilbra. 

gilsbotn  |mi1  sbohlv]  m.  Dunden  af  en  Bjærgliloft. 

Gilsi  (-a,  -ar)  ImiI  sil  m.  "I"'-  D'™-  ^'  ^'l^  "3  Navne,  der  ender  paa 
-gils:  Þorgils. 

gilskjaftur  hil  s^afdorjl  ni.  Mundingen  af  en  Kloft.  -þröm  [-þrö  ml 
f     -þrömur  1-þrö  mool  m.  Randen  af  en  KlippeWoft. 

gylta  (-u,  -ur)  iQlXdal  f.  So. 
gyltugeldir  li|l).doi|tl  dlo)  m.  Soboder. 

gyltur  hi'.do.jl  pp.  se  gylla. 

gilþröm  |i|ll  þrö /iil  f.         gilsþrijm. 
gim  (-S,  pi.  ds.)  1>|I:"0  n.  Ild  (QThBiii   10). 

1.  gima  (-U,  -ur)  [i|i:mal  f.  1.  giniald.  ~  2.  Igiiu)  smal  shyfri 
Stribe:  haiui  lekiir  :ui  gimu  á  ilalinn  (BreiOd.). 

2.  gima  (di)  [(|i;mal  vi.  gabe,  spræUUe. 
gýma  (-U,  -ur)  |i|i:mal  f.  Dolge. 

gimald  (-s,  gímöld)  li|i:malt,  (ji:molt|  n.  1.  (slórl  op)  stor  Sprække, 
stor  Aabning.  -  2.  uforholdsmæssig  stort  Rum  (Kir,  Bygning  osv.);  Aer- 
beigid  (il.itið/  er  mesta  g.;  —  fair  munu  bolna  i,  IwaB  póslstjórnin  heíiir 
að  gcia  med  all  þclla  g.  (Eimr.  VI.   102). 

?gimba  (a)  tcjimbal  vt.  hækle  Lidser,  gimpe  (Af.). 

gimbill  (-ils,  -lar)  [i,Im  bldJ^,  -ils,  i|lm  (b)laol  m.  1.  Ihmllamb)  Væder- 
lam.  —  2.  i  overf.  Del.:  Bælam :  hann  er  hreinasli  g.,  greyid  ad  larna, 
og  iannar  all  efllr  húsbóndanum . 

gvmbing(ar)  [(|lm  biijk,  -ingatj)  f(pl.)  Spol,  Skoser. 

gimbla  (-u,  -ur)  [(,lm  (b)lal  f.        gimbur. 

gimbrar  bót  [i|lm  brarbo":tl  f.  (brund)leppur.  -legur  |-lt  qo.j)  a. 
lignende  et  Gimmerlam,  is.  overf.  om  et  Menneskes  Ansigt:  g.  maðiir. 

gimbur,  gymbur  {-rar,  -rar)  Ii|im  boo)  f.  Gimmerhm.  -skel  |-si)f:/l 
f.  en  Slags  Musling  (astarte  borealis). 

gimild  (-is,  pi.  ds.)  It|l:mlltl  n.  (Skafl),  gimildi,  gimildi  (-is,  pi.  ds.) 
hl:mlldl,  (|i:mlldl|  n.  (Af.)        gimald. 

gýmir  (-is)  [<ji:mlyl  m.  Navn  paa  en  Havgud;  Benævnelse  paa  Havet. 
Oimli    (-a)    I(|lmlll    i    Nulidssprog    i    Reglen    m.    (svarende    til    Old- 
sprogets  Gmi/i',  n.     Udlæ  ),  Gimle,  de  saliges  Bolig:  Gimla  sálur,  Himme- 
rig (Bólu-Hj.  58);  Gimla  koiigs  hall,  (Guds  Hal  >.)  Himmerige  (DTh.  168). 

?gimpur  |i|lu  boo,  ulmpoal  fpl.  Lidser,  Mellemværk  el.  Blonder,  lavet 
v.  H.  a.  en  Gimpenaal;  jfr.  giniba. 

gim  rost  hlm  rosti  f.  Ildbolge.  -sieinabúð  [-sdtinabu:ai  f.  Juveler- 
hutiU.  -sfeinaður  |-sdíi  naðonl  a.  juvelbesat. 

gimsteina  kaupmaður  [i|lm  sdEinakoyhbinaOog]  m.  gimsteinasali. 
-liki  [-li:iil,  -li:(ill  n.  uægte  Stene,  -maður  [-ma:3ool  m.,  -sali  l-sa:lll 
m.  ]uvelér. 

gimsteinn  [([Im  sdtidv)  m.  Juvel,  Ædelsten;  krotaður  g..  Gemme. 

gin  (-S,  pi.  ds.)  [i|l:nl  n.  Gab;  léan  glenli  upp  ginið ;  (kjaítur)  Mund, 
Kæft:  rifa  upp  ginið,  aabne  Kæften:  Og  Jon  á  Fitjum  var  ad  rifa  upp 
ginid!  (]TrL.  358);  —  i  overf.  Bet.:  ekki  einu  sinni  Åres  .  .  .  og  ekki 
Aþena  .  . .  mundu  ganga  i  g.  suo  mikillar  slyrjaldar  og  ber/asl  (II.  II.  210). 

1.  gina  (-u,  -ur)  l01:nal  f.  Aabning  i  Skyerne:  ginu,  sem  vakti  undir 
kåpunni  i  auslrinu  (GFÁ1I.  44). 

2.  gina  (a)  [i)l;nal  v.  impers.  klare  delvis  op:  mi  ginar  i  laflid. 

1.  gina  (-u,  -ur)  I(ji:nal  i.  gabende  Hul. 

2.  gina  (gin;  gein,  ginum;  giniö)  (r|i:na,  i)i:n ;  ijri:«,  i]l:nom ;  (il:niai 
vi.  I.  gabe,  spærre  Munden  op:  rakkinn  gein  yfirþad  (kjStst\'kkid)  (JAÞj.  I. 
329);  —  g.  vid  agni,  bide  paa  Krogen,  sluge  Agnet ;  —  i  overf.  Bet.:  g.  rid  e-u, 
sluge  n-t:  Hafa  þessi  blod  neilad  mer  og  ödrum  um  leidréllingar,  en  ginid 
uið  írétlaburdi  úr  rægirófum  liédan  ad  helman  (Alþ.  '11,  B.  11.45-46);  g. 
i'id  lyfir)  flugu,  snappe  efter  en  Flue;  —  overf.:  bide  paa  Krogen,  sluge 
en  Kamel :  konungur  skyhli  heimila  þeim  einkarétt  á  10  höfnum  islemkum, 
en  Hamborgarar  vildu  eigi  gina  vid  þeirri  flugu  (]A5Ein.  50);  ef  flest 
alþýda  hefdi  ekki  .  .  .  ginid  yfir  þá  flugu  (ladet  sig  forlede  lil  Sen  Dumhed) 
. .  .  ad  ej'dileggja  þær  skepnur  sinar  (]SVb.  144);  g.  yfir  Sllu,  ville  have  alting 
for  sig  selv.  —  2.  (standa  opinn)  staa  aaben:  dyrnar  g.  galopnar.  —  3. 
blæse  stærkt :  gåtu  þeir  med  engu  móli  nåd  sama  landi,  vegna  slorbrims 
og  rokuidriSj  sem  gein  inóti  lendingunni  (GFrE.  62). 

'  ginald  (-s,  gínöld)  Ii]i:nalt,  ()i:noltl  n.  (Arnf.,  Df.)         gimald. 


252  girOishnifur 

gin  bundinn  |i|ln  bYndl»l  a.  forsynet  med  Mundkurv,  -faxi  |-iaxsll  m. 

magisk  Tegn  (afb.  i  JÁÞj.  1.  446),  jfr.  gapi.  -fjara  (-fja  ra)  i.  stærkt  Lavvande. 

gin  gjafir    (i|lii  i|a  viol    fpl-    opmuntrende    Gaver   (LFR.  V.  58).    -gjald 

l-i|altl    n.    ublu    Pris    (Vf.)  geipiverd.    -heiðrikja   [-v-(h)ri5rii|a,   -ri|-,al 

i.  (ASkafl.)        sUafheiörikja. 

ginið  hi:nlðl  sup.  af  gina. 

gin  Uefli  (ijllj  h.Ebll,  i|ln-l  n.  Knebel,  Mundknebel,  -keyptur  l-r,tifdoyl 
a.  ivrig  efter  at  kobe:  Hins  vegar  væri  þeir  lieldur  eigi  svo  ginkeyplir 
fyrir  sjåuarafurdunum,  því  flestir  þcirra  hefdi  sjålfir  menn  !  veri  á  velrum 
(]AöEin.  571-72);  —  overf.:  forhippet  paa:  eg  hefi  aldrei  såtl  epiir  neinu 
alþýdulofi,  og  þvi  er  eg  ekkerl  g.  fyrir  þvi  (]SBr.  280).  -klofi  [-klo  vlj  m. 
I.  Mundklemme  (spasmus  cynicus).  -  2.  Stivkrampe  (trismus).  -leppur 
[i|ln  Ifhboo)  m.  (bot.)  Svælgskal.  -Ijótur  l-ljo"doo,  -Ijo"  toQJ  a.  med  et 
stygt  Gab."  -mikill  [-mri|id>.,  -mlljid/.!  a.  som  har  et  stort  Gab. 

ginna  (ti)  [i|ln:3l  vi.  lokke,  bedaarc;  (svikja)  bedrage;  ginnandi  skåld- 
sögur)  pikante  Romaner. 

tginn  efldur    li|in:fvldoo,    -il(v)dool    a.    overordentlig    stærk,     -fjara 
[■iinfja  ral   f-        ginfjara.    -gjald  |i|ii]  "lal  il  n.        gingjald,    '-heilagur 
hm  hti  laqool    a.    hojhellig.      -helgi    l-htkiil    f.    Hoihcllighed.      -hvitur 
hlil/.wi  doo,  -kvi  doij,  -kvilo.jl  a.  skinnende  hvid. 
ginning  (-ar, -ar)  li|ln:iijk,  -iijgao]  f.  (tal)  Forlokkelse;  (svik/  Bedrag. 
ginningarfifl    |(|ln:iijganfib  }.l  n.    Person,    som  til  sin  egen  Skade  lader 
sig    lokke    el.  bruge  af  en  anden.    Nar,    Daare,    Taabe;    rera  (el.  gerast)  g. 
e-s.  lade  sig  bruge  som  ens  Spillebold;   rage  Kastanierne  af  Ilden  for  en; 
hafa  e-n  ad  ginningarfifli,  bruge  en  som  Spillebold. 
"     ginnir  (-is)  It|In:lol  m.  magisk  Tegn  (afb.  i  7ÁÞJ.  I.  446). 

ginn  magn  hm  magvl  n.  mægtig  Kraft,  -máttugur  [-mauhdoijool  a. 
uhyre  stærk.  -mæli  |-mai  11)  npl.  hellige  Ord:  g.  goda  (BTh.  22). 
''-rammur  1-ram  o.jl  a.  uhyre  stærk,  uhyre  voldsom,  -regin  j-rfi  ilnl 
npl.  de  hellige  Guder. 

ginnunga  gap  |(|ln:uijgaga:pl  n.  Kaos.   -sær  [-sai;rl  m.  det  dybe  Hav. 
ginnungur    (-s,   -ar)    [i|ln:ungoo,   -uiisl    m.  ginningarfifl:    Keimtr 

var  g.  i  sumum  hlutum   (Frankl.   14). 

gin  skortur  [iiln  sgoijdoyl  m.  Mangel  paa  Gab,  det  ikke  at  kunne  spærre 
Gabet  höjt  nok  op,  se  grunnungur.  -stor  [-sdo"rl  a.  som  håret  stort  Gab. 
ginum  hl'""'"!  '•  P-  ?'•  ™P-  '"^-  °S  eoni-  ^'  gina. 
ginvarta  hmvaodal  f.  (bot.)  Svælgvorte. 

gvpa  (-U,  -ur)  [i|i  ba,  iiipal  f.  I.  gabende  Næb.  —  2.  overf.  feydslu- 
seggur)  Slughals,  Ødeland;  (Talera.)  gleypi  hefur  g.  mcira  (GJ.),  det  Gab 
har  slugt  mere.  —  3.  (gammsleg  kona)  Gribbeuille.  —  4.  (stort)  Kar  med 
vid  Aabning,  jfr.  gimald:  hvad  niikid  á  ad  vera  i  hcnni  gipu  (skål),  þegar 
mer  er  fengin  liiin  (]ThMk.  128).  -  5.  (djiip  da-ldl  dyb  (rund)  Sænkning 
i  Terrænet  (Skaft.). 
gips  ii|li's|  n.  Gips,  Kalciumsulfat. 
gipsa  (a)  (i|lf  sa]  vt.  gipse,  overgipse. 

gips  kalk    li|if  ska/.k,    -kalkl    n.    Stuk.    -leggja    l-ltiia)    vt.    forskalle. 
-mynd   [mlntl   f.    Gibsfigur.    -ros  |-ro"  sj  f.   1.  (a  lofli)  Roset.  -  2.  pi. 
-rosir,    Stukarbejde,    Stukkatur,    -steypa    hlf  stÍEÍ  ''•ii   -sdeipa)    f.    Gibsaf- 
stobning.  -þekja  1-s-þi:  ija,  -þi  ta|  vi.  gibsdække. 
gipt-  |.|lf  ti  se  gift-, 
giraffi  (-a,  -ar)  hi:"i  O  ■"•  Gi"f. 

giröa  (li)  hlr  Sa,  ijledl,  i|la"ll  vt.  og  vi.  1.  (gera  gård  eda  girdtngu 
um)  opfore  et  Gærde  om,  indgærde,  omhegne,  indhegne:  g.  tun,  kålgard; 
(Ordspr.)  grær  alt  sem  gin  er,  gror  hvad  med  Gærde  indhegnes;  g.  um 
e-d,  g.  e-d  af,  indhegne  n-t;  g.  sig  af,  indhegne  sin  Jord.  —  2.  i  overf. 
Bet.:  g.  fyrir  e-d,  forebygge  n-l,  forhindre  n-t. 

gyrða  (ti)  |((lr  3a,  (jlgdl,  C|IqI1  vt.  1.  gjorde,  omgjorde,  ombælle: 
medan  lönd  gyrdir  sær,  medens  Havet  ombælter  Landene  (BTh.  1);  g.  sig 
e-u,  spænde  n-t  om  si^ :  g-  sig  belti,  sverdi ;  -  g.  sig  (abs.),  ')  spænde 
et  Bælte  om  sig,  spænde  sine  Benklæder;  ')  (hneppa  upp  um  sig)  knappe 
sine  Bukser;  g.  sig  i  brok,  ')  spænde  (knappe)  sine  Denklæder;  ')  begynde 
forfra  el.  paa  ny:  gyrdi  jeg  mig  enn  i  brak;  —  g.  sig  i  brok  med  e-B, 
mande  sig  op  til  n-l:  Ni  hefir  sljårnin  sagl,  ad  hun  ælladi  ad  girBa  sig 
enn  i  brok,  einsog  slrakurinn  sem  var  hýddur  sjö  sinnum,  og  leggja  nu 
tilbod  fyrir  alþing  i  suinar  (]SBr.  419,  cfr.  422  ff.);  g.  (sig)  upp,  opkillre 
(sig);  /lun  gyrii  upp  pilsid,  hun  kiltredc  Skortet  op;  -  pp.  gyrtur,  om- 
gjordet med:  g.  sverdi,  med  Sværd  ved  Siden.  —  2.  spec:  g.  hest,  g.  á 
hesli,  ogs.  abs.:  g.  á,  gjorde  Sadelen  fast,  spænde  Gjorden  paa  en  Hest: 
lausgyrlur,  faslgyrtur  hestur.  —  3.  -^  benda :  g.  tunnu. 

giröi,  gyröi  (-is)  [()lröl]  n.  1.  (efni  i  keraldag/ardir)  al  Slags  Træ, 
som  kan  bruges  til  Kar-  eller  Tondebaand,  ogs.  galvaniseret  Jærn;  —  deraf 
i  det  hele  taget:  Ibönd)  Baand,  Vidjer,  (g/ord)  Gjord.  -  2.  (girding, 
gardur)  Gærde. 

tgyrðill  (-ils,  -lar)  tijlr  ðld/.,  -ils,  i|lrdlaol  m.  I.  Dælle  (spec.  hult 
Bælte  lil  Opbevaring  af  Penge,  el.  om  den  til  Bæltet  i  Middelalderen  ho- 
rende Pung).  —  2.  (söBulgiörd)  Duggjord,  Sadelgjord. 

giröing  (-ar,  -ar)  |i|lr  Sink,  -iijgaol  f.  1.  (þad  ad  girda  meB  garli)  On\- 
hegning.  Indhegning.  -  2.  iþad  sem  gin  er  med)  Gærde,  Hegn.  -  3.  (af- 
girt  svædi)  indhegnet  Stykke,  Aflukke. 

gyrOing  (-ar)  [cilroirjkl  f.  Omgjorden,  Omspænden  med  et  Bælte  el.  lign. 
girðingar  efni  [rjir  oiijgartb  ni]  n.  Indhegningsmaleriale.  -fjelag  I-fje;- 
\ag]   n.    Forening  til    Opførelse  af   Hegn   el.   Gærder,    -stólpi  (-sdo»>.bl, 
-sdo"lpl|   m.    Hegnstolpe,    -stæði    [-sdai:ail  n.    Plads  til  Gærde  el.  Ind- 
hegning. 

girSingastaður  [(jlrSii)ga5da:0oe]  m.  Plads  til  Gærder  el.  Indhegninger. 
giröis  hliö  (iiir  5ls(h)>.l:ai  n.  Vangeled,  -hnifur  |-(h)vi:voul  m.  Daand- 


girOisjárn 


253 


SJald.i 


Umv.  -Íárn  i-i.nirdv.  -)aud  v]  n.  I.  Daandlíniv.  -  2.  (girði}  lærn  (ÍI 
Tondebaand.  -viÐur  [-vI:Ooq)  m.  -     girði   1. 

'Girkir  (i|lo  (jio]  mpl.  =  Grikkir. 

girna  (ti)  [<|lr'dna,  (ildna)  v.  1.  v.  impers.:  e-n  <jirrtic  tit  c-s  e-r 
gicnist  e-ð,  en  attraar  n-t.  —  2.  reíl.:  girnast,  attraa,  begære,  stunde  efter 
n-i;  (Ordspr.)  það  er  bagt  ad  ge\'ma  þsd,  sem  margir  girnast  (G].),  hvad 
mange  attraar,  er  svært  at  gemme;  það  girnisl  einn,  sem  Ödrum  er  leitt 
(G).),  en  attraar  det,  en  anden  vrager;  þad  gtrnist  margur,  sem  hann 
glæprst  á  (Gl.)>  mangen  attraar  det,  han  siden  brænder  sig  paa ;  så,  sem 
gintist  meirj  en  måtti,  misti  það,  hann  Íxttí  .itti  (GI-),  hvo  for  meget  vil 
begære,  maa  ofte  all  undvære. 

girnd  (-ar,  -Ír)  [i|lrnt,  (|ln  t]  Í.  ].  (holdleg  þráf  Lyst  (kodelig):  (ástrida) 
Lidenskab.  -  2.  fþrá,  fýsn)  Attraa,  Begærlighed :  (Ordspr.)  það  er  einskis 
g.f  sem  hann  getur  ekki  (SchMál.),  hvad  man  ikke  kan,  taber  man  Lysfen 
til;  jfr.  de  er  sure,  sagde  Ræven  om   Rönnebærrene. 

gírndar  auga  [i|lr  ndaröyiqa,  i|ln  dar-]  n.  begærligt  Oje :  lita  e-o  g.  el. 
girndaraugum,  se  paa  n-t  med  begærlige  Ojne.  ittraa  n-t.  -bruni  (-brY:nl) 
m.,  -eldur  (-Fldoo)  ni.  brændende  (sanselia)  Begærlighed,  Sansebegær. 
-fullur  (-o-fvd  lool  ■'••  fuld  af  (sanselig)  Attraa.  -gripur  |-r-grl:bo<j, 
-griipoyl  ni.  Klenodi,  efterstræbt  Ting.  -hugur  (-U-(h)V:qool  ni.  -  girnd. 
*-ráö  [-a-rau:d|  npl.  Kærlighedstorhold  el.  Ægteskab,  stiftet  paa  Grund 
at  sanselig  Lyst :  Hcrak/esi  galt  með  graniii  1  girndarráðin  bauga  lil/a 
(GTh.  '95,  263).  -verður  [-r-vcr  ÖoeJ  a.  onskelig,  onskværdig. 

giriti  (-is)  (Mirdnl.  i|ldnll  n.  1,  (þarmar)  Tarme.  -  2.  (strengur  lir 
þarmi)  Tarmstræng. 

girnilegur  (i|lr-dnlle'qoo,  rjidnl-)  a.  onskelig,  atlraaværdig. 

girugur   l'iiiroqoyl    a.    1,   glubsk:    g.   á   mat,   g.  til  fxðunnar.  --  2,  g. 

'  -d,  begærlig,  gridsk  (efter  n-t). 

gts  ['tiis]  n.  Revnen,  Gistnen,  det  at  n-t  slaar  Revner,  bliver  gisten 
igissen):  þil/urnar  t'yrir  neðan  lausholt  rom  gengn.tr  sundur  af  gisi  {havåt! 
slaaet  Revner)  OTrSk.   I.  57). 

gys  li|I:s]  n.  Spot,   Haan :  gera  g.  að,  göre  Nar  af. 

gys  (gi:s]  I.  og  3.  p.  sg.  præs.  ind.  af  gjósa. 

gis  bylt  ['jlisbiX  t]  an.  tyndt  bebygget,  med  adspredte  Boliger  el.  Gaarde 
(SI.),  -hsrður  |-(h)airðoo)  a.  med  sparsomme  Haar  cl.  Uld.  -hoggva 
l-(h)ögva)  vt.:  g.  skag,  udtynde  ved  Hugst. 

gisi  (-a,  -ar)  (mI:siI  m.  lille  usselt  Kreatur,  is.  Faar,  ifr  /iru/j/s/  (Breiöd.). 

gvsi  (il:sli   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  gjósa. 

gisinn  [')l:sl/il  a.  1.  gisten,  gissen:  tunnan  er  orðin  gisin  (blevet  læk): 
þilið  er  orðið  gisið  (begyndt  at  blive  gissen,  slaa  Revner).  —  2.  g.  dtikur, 
aabent,  tyndt  Tot;  gisið  hår,  tyndt  Haar;  gisid  grås,  spredt  Græs.  —  3. 
(mus.)  g.  hlfómur,  spredt  Akkord.  -  4.  hullet,  vidtlottig:  mjer  þótti  rok- 
semJa/eiðsían  vera  nokkuð  gisin  hjå  honum. 

1.  giska  (a)  {i|ls'ga|  1.  vi.:  g.  á  e-ð,  gætte  sig  til  n-t;  á  að  g.,  som 
kan  anslaas  til;  g.  sjer  til  e-s,  gætte  sig  til  n-t:  vonar  mig  samt,  ad  þii 
getir  gizkað  þér  til  grassins,  þegar  þti  ser  kólfinn  (Od.  296).  —  2.  vt.  synes, 
ai  n-t  er  overvældende :    ekki  g.  jeg  froslið,  en  stormun'nn  er  afskaplegur. 

2.  giska  |<|lS'gal  adv.  overordentlig:  Fólkið  sem  fæst  i  kaupavinnu  er 
g.  dyrt  (Morg.  *18,  252).  -langur  [-lauijgoyl  a.  meget  lang. 

giski  (-a,  -ar)  I'jls()ll  m.  1.  Fugleskræmsel  (Slang,  omsvobt  med  en 
Dug  foroven).         2.         fjarski  2. 

gisking  (-ar,  -ar)  hls'jink,  -iogaol  f-.  giskning  (-ar,  -ar)  (»iisgn- 
ii)k,  -ingao)  f.  Gisning,  Gælning  (LFR.  XIII.  266). 

gisl  (-S,  -ar)  [rfls  /.,  'iisla^]  m.  Gidsel. 

gisia  (a)  ['tis  la|  vt.  give  som  Gidsel. 

gCslahósti  his  laho'S  dl]  m.  et  pludselig  opstaaendc  Omslag  af  Vinden 
fra  nordlig  til  vestlig  Retning  (Vf.). 

Gfsli  (-a.  -ar)  [<tis  li)  m.  npr.  Oisle. 

gisling  (-ar,  -ar)  |<ilslink,  -ingaoj  f.  det  at  være  Gidsel:  vera  i  gisl- 
ingu,  være  som  Gidsel. 

gislungar  ['iis  luijgag]  mpl.        geislungar. 

1.  gisna  (-u)  |')is  na]  f.  I.  Aabenhed,   Utæthed.     -  2.  (Bogb.)  Faconel. 

2.  gisna  (a)  {'|is  na)  vi.  (nm  ker)  indtorres,  sprække,  gistne,  blive  læk 
af  Törke;  (um  dúka)  blive  utæt  (om  Toj). 

gisnulogg  [r|is  nolök  )  f.  (Bogb  )  Faconelfals. 

gtssari(-a,  -ar)  [(|ls:arl)  m.,  gissir  (-is,-ar)  I((ls:ln|  m.(Arnf.)  Pralhans. 

gtsstæöur  ['ils  dai  ðog)  a.  (bot.)  fjærnlstaaende. 

Gissur  (-urs,  -urar)  ['|ls:o<>)  m.  npr. 

gista  (i)  [i|Is  da)  v.  I.  vi.  ovemalle:  g.  hjå  e-m,  overnatte  hos  en:  g. 
e-stadar,  á  e-m  síað;  (Ordspr.)  gleymdur  er  så,  sem  titf  gistir,  glemt  er 
den,  som  ude  gæster.  —  t2.  vt.:  g.  e-n,  gæste  en,  besøge  en  el.  opholde 
sig  hos  en  som  Gæst;  g.  hel/u,  do.  —  3.  vt.:  g.  e-n,  huse  en,  beværte 
en :  huort  það  sé  satt  .  .  .  að  þú  hafir  gist  mann  minn  og  hans  ágætu 
förunauta   (Od.  414-415). 

gistentur  (<)i:stevdøQ,  -lentoQ)  a.  med  utætte  Tænder,  hvis  Tænder  staa 
med  store  Mellemrum  (baade  om  Redskaber  (f.  Eks.  en  Rive)  og  levende 
Væsener). 

gisti  hus  hlsdihu:s)  n.  Gæstgivergaard,  Hotel,  -hæli  (-hai:li)  n.  Hus. 
hvor  der  ydes  vejfarende  Husly  og  Beværtning:  koma  upp  g.  i  Forna- 
hvammi  (Alþ.  'll,  B  IL  164).  -hoU  I-höd?.]  f.  (större)  Hotel.  - -liö 
[-ll:d)  n.   Indlæg,  Indkvartering. 

gisting  (-ar,  -ar)  (fjisdirjk,  -iijgay)  i.  Ophold  som  Gæsi,  Naitelogis: 
bidjast  (beiðast)  gistingar,  bede  om  Nattely. 

gistingar  boO  [>|is  diijgarbo:^)  n.  Tilbud  om  Nattelogis.  -laun  [-löy:n] 
npl.  Betaling  for  Nattelogis.  -sta6ur  [-Q-sdaiðoo)  m.        gististaÖur. 

gisti  skáli    ['fls'dl5gau:li)    m.   Gæstgivergaard,    Bygning,   hvor   rejsende 


kan  faa  Nattelogis.  -staÖur  l-sda:öo<j|  m.  Sted,  hvor  man  overnatter. 
Natteherberg,    -vinur  (-vI:non)  m.  Gæsteven. 

gyt  {i|i:t)   1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  gjöta. 

gVta  (-U,  -ur)  [t)Í:da,  iji:ta)  f.  =  gota. 

gitar    (-s,  -ar)    [•)i:dao,   i)Í:laQ]    m.  Guitar,    -spil  ]-sbl:/]  n.  Guitarspil. 

gyti  |<)l:dl,  (|l:tl)   I.  og  3.  p.  sg.  Ímp.  conj.  af  gjóta. 

gytja  (-u,  -ur)  [(ji:dia,  i|i:tja)  f.  1.  (ASkaft.)  =  ffreppwr.  -  2.  pi.  gvtjur, 
den  Tid,  Svangerskabet  varer  hos  Tæver  og  Havkalve  (Sch.). 

gizka  [ijls  ga]  se  giska. 

giá  (-r,  -r)  ((|au:)  f.  lordrevne,  Klofl  (is.  om  en  dyb  Kloft  med  slille- 
staaende  Vand  (jfr.  dog  f.  Eks.  Almannagjá},  medens  git  Í  Reglen  bruges 
om  Klofter,  hvor  der  flyder  en  Elv  el.  Bæk  igennem). 

gjáalonla  [i|au:aIov  da,  -Ion  ta)  f.  (Ms-vatn)        1.  bleikja  3. 

gjábakki  [<|au:bahi|i]  m.   Randen  af  en  Kloft:  ogs.  brugt  som  Stednavn. 

gjafa  brief  ((ia:vabrjt:(')  n.  Gavebrev,  -fje  (-fjr:)  n.  Gavesum,  Penge, 
bestemte  til  at  uddeles  som  Gaver,  -frekur  l-frt;goi».  -frtrkoo)  m.  som 
udfordrer  megen  Fodring;  g.  retur,  stræng  Vinter.  -jörO  [-jör-^l  f.  Gaard, 
hvor  der  skal  meget  Foder  til  Kreaturerne,  -karl  [-kar  d?.,  -kad->.)  m. 
Foderkarl.  -korn  [-kor  dv,  -kodv]  n.  Korn,  som  uddeles  gratis,  Almisse- 
korn,  -laus  (-ioy  s)  a.  uden  Gaver;  --  adv.  -laust.  -leysi  [-Icisi)  n. 
Mangel  paa  Gaver,  faa  Gaver,  -mål  [-mau:/|  n.  --  gjafartími.  -mark 
[-mao  k)  n.  Oremærke,  som  man  har  faaot  som  Gave.  -meðul  [-nu  :Öo/l  npi. 
Fatligmcdicin,  gratis  Medicin,  -peningur  [-pi:niijgool  ni.  1.  (fjenadur  .i 
gjof)  Staldkreaturer.     -    2.  pi.    -peningar         gjafaf/e. 

giafar  brjef  (<ja:varbrjt:::;|  n.  —  gjafabrjef.  -háltur  [-tt-(h)auhdo>i]  m. 
Maadc  at  fodre  paa  (LFR.  XH 1 .  105).  -hestur  (-(h)es  doe)  m.  staldfodret  Hesl. 

gjafari  (-a,  -ar)  [i)a:varl|  m.  Giver;  -  spec.  g/afarinn.  Giveren  , 
Gud:  LofiJ  gæzku  gjafarans  OHall.  41). 

gjafar  lömb  [i|a:varlöm-p)  npl.  Lam,  der  fodres  i  Stald  hele  Vinteren 
igennem,  -mål  [-mau:/|  n.,  -timi  [-t>-ti:ml]  m.  den  Tid,  Í  hvilken  Krea- 
turerne fodres  i  Stalden,  Staldfodringslid,  ÆdetÍd. 

gjafa  skifti  |i(a:vasi|lt  di)  npl.  Udveksling  af  Gaver,  -stokkspeningar 
|-sdo/spt':niiigaQ|  m.  Tavlepcnge.  -stokkur  (-sdohgo^i  m.  Kirkeblok,  At- 
misseblok.  Tavle,  -sæll  l-said^)  a.  som  faar  mange  Gaver,  -tfmi  [-ti:mi| 
m.  1.  -  gjafartimi.  2,  g/aftatimi.  -þörf  (-þör  i'l  Í.  Nødvendighed, 
Trang  til  at  give;         spec.  til  at  give  (Kreaturer)  Foder. 

gjaf  erfÖ  (i|a:vtr(v)í)  f.  Arv  el.  Arvestykke,  lilfalden  ved  testamentarisk 
Gave.  -falur  {i|af:a  lov>)  a.  som  faas  for  en  Slik  (Bagatel),  -feldur 
[(|af:Fldoo)  3.  som  udkræver  stort  Forraad  af  Foder,  -fje  [(laijt')  n.  for- 
ærede Penge,  -fugl  |i|af:Yg/.)  m.  Gratiale  i  Form  af  Fugle:  en  venja  hefir 
verid  að  hxlmaður  og  s/ónarb/argsmaður  fái  ank  hlutar  sins  dálitla  þókn- 
un  Í  fugli  eða  eggjum,  og  heitir  það  g.  eða  gjaffugtsegg  (ÞThFerö.  1.  231). 

*3Í>fi  ('•1«  "ar)  l-i|a'vl]  m.  kun  Í  Sms.,  f.  Eks.:   arfg..  gestg.,  l/'ðsg. 

gjáfyllingur  hauifldliijgoo)  m.  Masse,  der  opfylder  en  Klofl,  forskellig 
fra  de  Arter,  der  danner  selve  Kløftens  Vægge:  hafa  gjaf^'llingar  þessir 
ef  til  i'ili  orðið  orsök  þess,  ad  núpaniir  heldust  (ÞThFerÖ.  lÍ.  6). 

giafir  [ita:vlt>|  pl.  af  gjðf. 

gjaf  kensla  ['taf  r;tnsla]  f.  fri  Undervisning.  -lyndi  ('lav  tindl)  n.  Gav- 
mildhed, -lyndur  [-lindooj  a.  gjðhill.  -mildi  [(|am:)ldi)  f.  Gavmild- 
hed, -mildur  |-m:ildoi>l  a.  giöfull,  gavmild.  -orÖ  (ijaivorð)  f.  Parti; 
húti  er  bestj  gj.ifovðið  i  svcitinni.  -sókn  (íjaíso-hkv)  f.  fri  Proces. 
-sóknarhafandi,  -sóknarhafi  [-so>>hgna^>(h)a:vandl,  -(h)a:vl)  m.  den 
bencficcrcde  Part.  -sóknarmál  [-so«hgnarmau:/)  n.  beneficeret  Sag.  f-stöll 
|-sdo<d/.)  m.  ■  Gavestol  :  sit/a  á  g/afslóli,  værc  gavmild,  -saell  (-said?.)  .i. 
rigelig  udstyret  (som  Brud,  gr.  .-ro/.vdojfjo^):  ekki  hefir  hans  gjaf sæla  kona, 
hin  vitra  Penelópa,    náð  að  vcita  honum  nábjargir  (Od.  524—5). 

gjaftarlaus  [()af  darlöy  s)  a.  (om  Husdyr)  som  gaar  ude  om  Vinteren  og 
ikke  staldfodres.    ' 

gjaftatfmi  [(jaf  dali:ml]  m.   Fodringstid  :  ^. /Jivtm^s  (jfr.  LFR.  XIII.  107). 

tgjaf  follur  ('jaf  todlo^>)  m.  Gavetold  ,  gi.  Told,  der  indkrævedes  af 
Provster  og  Sysselmænd  for  kirkelige  og  verdslige  Forseelser.  -tokumaOur 
[-tÖgoma:Oo(;,  -löko-)  m.  Legatar.  -vaxinn  |(|av:axsl/i|  a.,  -vaxta  [i|av:a>'.sda) 
a.  indcc.  giftefærdig.  -ver5  [i|av:t:r^)  n.,  -virCÍ  [<|av:lrðl)  n.  Spotpris: 
Skampris.  -v3rn((pav:Ördv)  f.  fri  Proces,  -þegi  |<|af  þii  jl]  m.   Legatar. 

gji  g6n  (-s)  [<|au:go'  »)  n.  Øjekast  til  alle  Sider,  -gónulegur  [•gomo- 
It':qoi,»)  a.  som  gaber  og  glor;  som  kigger  rundt  omkring  til  alle  Sider. 

giagraður  pjaqraOofl  -i-  som  vrikker  med  Hovedet. 

gjihamar  [<|au:ha  ma(>)  m.  Sidevæg  i  en  Klippekløft. 

giald  (-8,  pl.  giöld)  |i)al  t,  i|öl-tl  n.  I.  1.  (borgun/  Betaling:  alt  fast 
fyrir  gjaldið ;  -■  þelta  er  gjof  en  ekki  g.,  dette  er  en  Gave,  men  ikke  en 
Betaling;  g/ald  upp  i  e-ð.  Afdrag  paa  n-t;  e-ð  kemur  ekki  að  neinu  gjaldi, 
n-l  gor  ingenting:  Við  koks  og  flest  sleinkol  kemur  þetta  ekki  ad  neinu 
gjaldi  (gør  dette  ikke  n-t)  (Eimr.  XI.  178-179).  ~  2,  spec.  Gebyr.  -  3. 
g.  til  hins  opinbera,  (is.  i  pi.)  opinber  g/Öld,  Skatter,  Udgifter  til  Slat  og 
Kommune.  —  II.  1.  pl.  gj'ötd.  Udgifter:  tckjur  og  gjötd,  Indtxgt(er)  og 
Udgift(er).  2.  f/aun}  is.  i  pi.  gjold.  Belønning  (ogs.  Straf):  (endurg/'ald) 
Gengæld;  e-ð  er  gáðra  g/'alda  vert,  n-t  er  al  Ære  værd;  (Ordspr.)  æ  s/er 
gjof  til  gjalda.  Gave  forlanger  Gengæld.  —  flU-  (peningar)  Penge. 

gjalda  (geld,  gjöldum;  galt,  guldum;  gyldi;  goldid)  [<|Arda,  udi, 
(|öl  dorn  ;  Qa'f.t,  gVl  dom  :  '|it  dl ;  got  dl9]  vt.  I.  betale,  udrede,  yde, 
svare,  vederlægge,  erlægge.  1.  g.  e-m  peninga;  -  e-ð  i'erðiir  ekki  gulli 
goldið,  n-t  kan  ikke  opvejes  med  Penge;  g.  til  presto  og  kt'rk/Ut  svare 
Ydelse  til  Præst  og  Kirke:  g.  til  allra  sl/ettjy  svare  kommunale  og 
andre  offentlige  Vdelser;  g.  e-m  skada  sinn,  holde  en  skadesløs;  nijer  er 
goldid  ad  fullu.  Valuta  modlaget;  få  e-d  ad  fullu  goldid,  faa  Valuta  for 
n-l;   g.  aftur,  tilbagebetale,  tilbagegive;   g.  upp,  erlægge  fuld  Betaling; 


gialdabyröi 


254 


giótur 


lefl.  gjaldjst,  indkomme,  blive  betalt,  indbetales.  —  2.  gengælde:  g.  ilt 
med  góðu ;  --  g.  Ukii  liki,  g.  e-m  e-d  (i)  sömu  mynl,  betale  lige  for  lige, 
befale  en  med  lige  Mont,  give  en  raat  for  usodet ;  {Ordspr.)  gjöf  skal 
gjaldast,  ef  vmåttn  á  að  haldast,  lige  for  lige,  hvis  Venskab  skal  holdes. 
—  II.  i  overf.  Det.  1.  med  acc:  g.  varúð,  varhuga  við  e-u,  være  paa  sin 
Post  overfor  n-t,  tage  sig  i  Agt  For  n-t.  —  2,  med  gen.:  g.  e-s,  undgælde 
for  n-t,  bode  for  n-t;  huers  á  jeg  ad  g.  ?  hvad  skal  jeg  bode  for?  (Ordspr.) 
margur  gcidiir  góðviljans,  mangen  en  maa  bode  for  sin  gode  Vilje;  grisir 
g.,  gomul  svin  valda.  Fædrenes  Synder  hjemsoges  paa  Dornene;  heldur 
mtintu  njóta  min  en  g.,  man  vil  oftere  vise  dig  Velvilje  end  lade  dig  bode 
for  min  Skyld  ;  sii  harmabylgjan  djiipa,  I  gekk  vfir  fiig  þá  gnlstu  min  (da 
du  led  paa  mine  Vegne)  (HallgrPass.  41,  4). 

gjaldabyrði  [ijaldablr  öl]  f.  Skattebyrde. 

gjaldandi  (-a,  -endur)  [(fal-dandl,  -endoy]  m.  Detaler;  (skåltal  Yder, 
Skatteyder. 

gjald  år  [(ja)  dau  rj  n.  Regnskabsaar,  Skatteaar,  Finansaar.  -buxur  (-t- 
bY/soo]  fpl.  --^  nábrók.  -dagi  [Oaldaijr]  m.  Forfaldstid,  Detalingstermin, 
Delalingsdag :  falla  i  gjalddaga,  forfalde  til  Detaling;  á  rjettum  gjalddaga. 
-eyrir  [(jaldti  nol  '"•  Betalingsmiddel,  -fang  [-l-fauijk]  n.  n-t,  som  kan  be- 
tales el.  sælges  som  togeyvir,  gangbar  og  fuldgyldig  Vare:  g/aldfangs  kf'r, 
ær  osv.,  Ko,  Faar  osv.  af  den  nævnte  Art  (jfr.  BH.),  -frelsi  [-frElsl]  n. 
Skattefrihed,  Immunitet,  -frestur  [-frEsdoo]  m.  Betalingsfrist,  Respit,  -frí 
I-fri  la-,  -friáls[-írjauls)a.  fri  for  at  betale."  afgiftsfri,  skattefri,  -faer  [-fair] 
.1.  solvent,  i  Stand  lil  at  betale,  betalingsdygtig,  -færni  [-fairdnl)  f.  Solvens, 
Detalingsævne.  -gengur  [-'»siijgoe]  a.  gangbar  (om  Penge);  —  i  overf. 
Bet.  om  andre  Ting:  Ekkert  þeirra  fskipa)  ev  gott  til  frambúðar  nema 
Dotni-i;  hun  er  gjaldgeng  cnn  til  nokknrra  ara  (Alþ.  Ml,  D.  983). 
-grein  [-grd  n]  f.  Udgiftspost,  -heimfa  [-(h)EÍ}ida,  -(h)timta]  f.  (skatta) 
Oppeborsel  (af  Skalter);  {annara  g/'alda)  Inkassation,  Opkrævning  (af 
.indre  Fordringer),  -heimtumaður  [-(h)tiudoma:öoo,  -(h)FÍmto-]  m. 
Oppeborselsbeljænt ;  Inlíassator,  Opkræver,  jír.  gjaldhcimta.  '  -hús 
[-(h)usl  n.  Zahlkammer.  =  .jöfnuöur  (-d-iöbnoöonj  m.  Agio.  -keri 
|-t-f;Erl]  m.,  f-kyri  |-krn|  m.  Kasserer,  jfr.  bæ/arg;aídken\  Kæmner. 
-kræfur  [-kraivoo]  a.  som  kan  kræves  betalt,  betalbar,  forfalden:  g/'ald- 
kræfit  vestir,  -miöill  [-d-mlöldJ.J  m.  Betalingsmiddel:  g.  er  komid  getur 
i  stad  mótaðra  peninga,  repræsentative  Betalingsmidler  (jfr.  Stj.  '02,  A.  40). 
-mætur  [-maidoo,  -maiioo]  a.  brugelig  som  Betaling:  g.  hlutur.  -peysa 
[-t-ptisa]  f.  strikket  Trojef  anvendelig  som  Betalingsmiddel  (Kip.  I.  42). 
t-pungur  [-puijgoo]  a.  Pengepung. 

gjaldsálaga  {(jal  tsaul3:qa]  f.  Skatteansættelse. 

gjald  skylda  [ijal-tsijlldal  f.  Skattepligt,  -skyldur  [-sijlldoiil  a.  skatte- 
pligtig, ydelsespligtig.  -skrå  [-sgrau]  f.  Takst,  Gebyrtakst,  Tarif,  -sokkar 
f-sohgao]  mpl.  Stromper,  der  kan  anvendes  som  Betalingsmiddel  (LFR. 
V.  146).  -stofn  l-sdobv]  m.  Indtægtskilde,  Skatteobjekt:  þingid  hefir  gert 
annað,  það  hefir  sstid  å  þeim  gjaldstof num,  sem  stjårnin  hefir  bent  á  (Alþ. 
'n,  B.  613).  -tækur  [yil  taigoQ,  -taikoo]  a.  forfalden,  betalbar  (LHB. 
Fyrnsk.  30).  -voðarvaömál  [ijal  dvoOarvaömau/J  n.  Vadmel,  som  kan 
bruges  til  Betaling  (i  landaurar).  -þegn  [-t-þfgv]  m.  Skatteyder,  -þol 
[-þo7l  n.  Skatteævne,  Befaleævne,  Betalingsævne :  g.  bæjarins.  -þrot 
[-þrotl  n.  Fallit,  Insolvens,  -þrofa  [-þro  da, -þrola]  a..indec.  fallit:  l^sa 
(el.  segja)  sig  g.,  opgive  sit  Bo,  erklære  sig  fallit,  -þrotaskifti  (-þroda- 
s*(lf  dl,  -þrota-1  npl.  Konkurs:  taka  bu  til  gjaldþrotaskifta,  tage  et  Do 
under  Konkursbehandling,  -þroti  [-þrodl,  -þro  tlj  m.  Fallent. 

gjálfra  (a)  [<jaiil  (v)ra]  vi.  1.  öldurnar  g.,  Dolgerne  skvulper;  —  ogs. 
impers.:  (það)  gjålfrar,  ds.  —  2,  (þvaðra)  snakke,  skvaldre:  g.  um  e-ð, 
stadig  snakke  om  et  el.  andet;  (Talem.)  þú  gjáífrar  sem  brim  á  báruskerí 
(G].),  du  skvaldrer  som  Bolgeskvulp  mod  Skær.  —  3,  fgjamma)  (um  hunda) 
glamme,  50  (om  Hunde)  (ASkaft.,  Breiöd.,  Arn.). 

gjálfur  (-urs)  [r,aul-voQ)  n.  I.  (g.  t  dldnm)  Skvulp,  Skvulpen.  -  2. 
Iþvaðttr)  Mundsvejr,  Snak.  —  3.  (g/amm)  vedholdende  Goen,  Glammen. 
-laus  Í-r-löy  s)  a.  1.  uden  Skvulpen.  —  2.  uden  Snak ;  —  adv.  -laust. 

gjálgra  (a)  [<,aul  gra]  vi.  go  (om  Hunde)  (Skaft.). 

gjá;l!fi  (-is)  [r|au:li-vl]  n.  1.  lystigt  Liv;  (Ijettúð}  Letsindighed:  slást  i  g., 
skeje  ud.  —  2.  ogs.  om  Personer:  Galning:  bann  er  siroJdan  g.  (Breiðd.). 
-Hfisfullur  [-livlsfvd  looJ  a.,  -liflegur  l-livleqoo]  a.,  -lifur  [-livonl  a. 
(Ijettúðugur)  letsindig,  letfærdig;  (svallandi)  udsvævende. 

gjall  (-s)  ((jad  X]  n.  1.  (sori)  Slagger.  —  2.  ^  gjallandi  a. 

SJalla  (gell,  gjöUum;  gall,  guUum;  gylli;  gollið)  [fjad  la;  Qgd /., 
(jÖQÍom;  gad?.,  gVdlom;  oidll;  godlíð]  vi.  1.  ^/i//óma  Atv/í^  gjalde,  klinge: 
strengir  g.;  —  hjá  mér  gjalli  hljómurinn  snjalli,  harpan  iðuglig  (JÞorl. 
1.  238).  —  2.  (öskra,  orga)  bröle,  skrige:  ránfuglar  g..  Rovfuglene  skriger ; 
nauiid  gellur,  Tyren  bröler.  —  3.  g.  við,  give  Genklang,  klinge,  spec.  ind- 
blande sig  i  en  Samtale  ved  et  Udraab :  hun  er  gift  dóna  fyrir  austan,  gall 
cinhver  vid  af  neðribekkingum  (JThPs.  73). 

gjallandi  (-a)  [fjadlandl]  m.  a.  hojrostet  Tale,  Larm,  Skrigen.  -  b. 
höjrostet  Person. 

gjallarhorn  [r)ad  lao(h)od  v,  -(h)or  dv]  n.  Gjallarhornet,  Hejmdals  Horn 
i  den  nordiske  Mytologi ;  —  i  Nutidssprog  ogs.  som  digterisk  Benævnelse 
paa  Blæseinstrumenter:  Lur,  Basun;  —  ogs.  Navn  paa  en  Avis. 

gjallblettur  [(iad/blehdof)]  m.  Slaggeplet. 

gjall  froða  [r,ad  J.fro  öa]  f.  Sinder.  -hrúga  [-(h)QU  (q)a]  f.  Dyn^e  af  Slag- 
ger, -kendur  [-f,endoQl  a.  slaggeagtig.  -myndun  [-l-mlndo«)  f.  Slagge- 
dannelse,  -nabbi  [-nab  i)  m.  Ophobning  el.  Ujævnhed,  dannet  af  Slagger : 
(ÞThLýs.  II.  114).  -skån  [-X-sgaunj  f.  Skorpe  af  Slagger,  -sori  [-son] 
m.  Affald  af  Slag'ger. 

gjallur  (9JÖII,  gjalt)  [tjadloQ,  Qöd  X,  QaÅ  t]   a.  klingende;   genlydende. 


gjálp  (-ar)   [Qau/,  p,  ijaul  p]  f.   1.  (ogs.   -s,  n.)  (gjålfuv  vatns)  Skvulpen. 

—  '2.  faldaj  Bolge;  (sjóri   Hav. 

gjálpa  (a)  [(jau/.ba,  (jaulpa]  vi.  skvulpe. 

gjálpandi  (-a)  [i(au).bandi,  fjaulpandi]  m.  1.  -    gj.ilp  1.  —  2.  (Af.) 
kuldanepja. 

gjalt  [qaXt]  n.  (kun  i  Forb.)  vcrða  ad  gjalti,  blive  vanvittig  af  Frygt, 
gribes  af  en  panisk  Skræk. 

gjamm  (-s)  |(|aml  n.  I,  (hljóð  tannanna  þegar  tuggið  er)  Tændernes 
Tyggelyd.  —  2.  (geli)  Bjæf,  Bjæffen.  —  3.  Iglens)  Spog,  spøgefuld  Passiar. 

gjamma  (a)  [(|am:a]  vi.  I.  (gelta}  bjæffe;  —  i  overf.  Bet.:  g.  fram  i, 
blande  sig  i  Talen.  —  2.  (glensa)  spoge  overgivent. 

gjani  (-a,  -ar)  [ijau:nl]  m.  dorsk  Menneske,  Dovenlars. 

gjáóttur  [(,au:0"hdoe]  a.  fuld  af  Kløfter. 

gjár  bakki    [ijaurbahtji]    m.  —  gjabakki.    -barmur    [-barmoe]    ni. 
gjábakki. 

gjarÖa  böggvi  [<iar-ðabög  vij  m.  acteon  tornatiíis  (GBárÐ.).  -járn 
(-jaud  V,  -jaurdv]  n.  Daandjærn. 

gjarÖarhringja  [oar  Öahoiijijal  f.  Fæste  paa  en  Sadelgjord. 

gjaröari  (-a,  -ar)  [.[ar  öari]  m.  Bødker. 

gjarð  brotinn  [ijarDbrodln,  -bro  tm]  a.  med  itubrudte  Tondebaand. 
-far  [-þ-íar]  n.  Mærke  efter  en  Sadelgjord  (viser  sig  gærne  paa  mørk- 
farvede Heste  som  en  hvid  Stribe),  -fái  [-faur]  a.  med  faa  Tondebaand  : 
g/arðfá  tunna  ;  ~  ekki  er  kyn,  þótt  kcraldid  leki,  grsid  og  gjardfáfí  (Málshb.). 

gjarøir  [fjar  ðioj  pi.  af  gjörÖ. 

gjarð  taus  [gar  ðlöys]  a.  uden  Gjorder  el.  Tondebaand.  -leysi  [-Idsl] 
T.  Mailgel  paa  Gjorder  el.  Tondebaand.  -reki  [-re-fjl,  -re-^i)  m.  (tekn.) 
Drivbolt. 

gjarn  (gjorn,  gjarnt)  ['jad  v,  (jardv,  (jod  v,  rjor  dv,  Qavt,  rjani,  garvt] 
a.  villig,  tilbojelig:  g.  e-s,  g.  å  e-d,  villig  til  n-t,  tilböjelig  tÍI  n-t ;  e-m  cv 
gjarnt  til  e-s,  en  er  tilbojelig,  hengiven,  cl.  forfalden  til  n-t,  en  plejer 
gærne  af  göre  n-1;  honum  er  gjarnara  ad  gera  gott  en  ilt;  —  som  sidste 
Led  i  en  Mængde  Sms.:  godg:,  velvillig,  illg.,  ond  af  Naturen,  åg.,  gridsk, 
gærrig,  sing.,  eig^ing.,  egenkærlig,  værng.,  magelig,  villugjarnt  osv.,  se  de 
enkelte  Ord;  —  superl.  gjarnast,  som  oftest,  i  Reglen:  eins  og  gjarnast 
var,    ad  saudmenn  kæmu  ekki  fyr  heim  hja  bónda  þessum  (JAÞj.  I.  110). 

gjarna  [()ardna,  (jad  na]  03  gjarnan  [fjar  dnan,  ijadnari],  comp.  heldur 
[hft  dot>l,   superl.  helst  [helst]  adv.  gærne,   villigt;  jeg  skal  g.  gera  það; 

—  þú  matt  þad  g. 

gjarn  lega  (((ardnlsqa,    (jad'n-J  adv.,   f-samlega  [-v-samle-qa]  adv. 
gjarna. 

gjátaska  [tjauttasga]  f.  Skælpolse  (peolus  phanlapus). 

gjóa  (a)  [fjou:a]  vt.  med  dat.:  ff.  augunum  --  ffjóta  augunum,  se  g/óta : 
hanu  gjóar  augunum  upp  á  Svein  (ÞEgPr.  110). 

gjöðra  (a)  (ifO'ö-ra]  v.  impers.  blæse  uafbrudt:  sem  alltid  gjódrar  af 
vindi  uppúr  (LFR.  III.  12). 

gjóÖur  (-S,  -ar)   [(joxiOoq]  m.    ti.  no.  Gjo,  Fiskegjo  (falco  haliaetus). 

—  2.  gjóla;  oftest  i  overf.  Bet.:  stormfuldt  Vejr,  Ærgrelse,  der  kom- 
mer hojlydt  til  Orde:  hjer  er  g.  mikill  i  pólitikinni  út  af  leynibruggi  þre- 
menninganna. 

gjóla  (-U)  [ijo^la]  f.  (kold)  Luftning,  Brise,  Vindpust. 

gjólulegur  [<fO 'tlolc  qoo]  a.  som  ser  ud  til  Blæst. 

gjóna  (-u,  -ur)  ((j0':na]  f.  1.  raat  og  stormfuldt  Vejr  (Rang.).  -  2. 
Luftning.  Brise  (VSkaft.). 

gjósa  (gys,  gjósum;  gaus,  gusum;  gysi;  gosið)  [í(0":sa;  Qi:s,  göy:s, 
gY:som ;  go:sld]  vt.  med  dat.  og  vi.  a.  sprudle,  sprude  op,  bryde  frem: 
eldfjöllin  á  fslandi  g.  oft;  sum  g.  Ösku,  sum  hrauni,  der  er  hyppige  vul- 
kanske Udbrud  paa  Island  ;  nogle  Vulkaner  udspyr  Aske,  andre  Lava  ;  g.  upp : 
gaus  þar  upp  eldur.  Flammerne  stod  i  Vejret,  slog  ud ;  gaus  upp  ur  honum 
spýja,  en  Brækstraale  stod  ham  ud  af  Halsen;  overf.:  g.  upp  ur  (af  hlátri), 
briste  i  Latter.  —  b.  (um  såttir  osfr.)  udbryde  (om  Sygdomme):  þar  gusu 
upp  mislingar.  —   c.  opstaa  pludselig:  så  kvittur  gaus  upp. 

1.  gjósta  (-U,  -ur)  [fjO'sda]  f.  --  gjóstur. 

2.  gjósta  (a)  [r)0"sdaj  vi.  blæse  en  kold  Dlæst :  þad  (hann)  gjóstar. 
gjóstinn  [<jO"sdln]  a.  koldt  blæsende :  hann  er  g.,  det  blæser  koldt  (Af.). 
gjóstnæmur  [ijøusdnai-moQ]  a.  stormfuld:  g.  hausttimi  (]t>orl.  II.  93). 
gjóstugur  (<io>'s-doqoQl  a.  ^=  gjostinn. 

gjóstur  (-s,  -ar)  (ijo»sdøo,  Qo"s(ts)J  m.  kold  Blæst;  (súgur)  kold 
Luftström,  Træk. 

gjót  (-ar,  -ir)  íi|0':t,  (|0":dlo,  fjO":tlii]  f.  1.  (Af.,  Skaft.)  =  gjåta  1  : 
gjótin  er  full  af  vatni.   -   2.  (Gullbr.)         g/atur. 

1.  gjóta  (-U,  -ur)  (((0":da,  f(0":ta]  f.  1.  (hola)  Hul,  Hule,  Fordybning, 
dyb  Revne.  —  2.  pi.  gjåtur.  Skelen,  Øjekast  til  Siden:  illar  eru  augna 
gjótur,  han  ser  sig  omkring  med  skumle  Miner  (GTh.  '95,  91). 

2.  gjóta  (gýt,  gjótum;  gaut;  gutum ;  gyti;  gotiÐ)  [^jcrda,  go>':ta ; 
ffirt,  ijo":dom,  rjo":tom  ;  göy:t,  gY:dom;  gY:tom,  ijhdl,  (jlitl;  go:dlá,  go:tlð] 
vt.  med  dat.  1.  a.  fode,  faa  Unger,  kaste  (bruges  om  Dyr,  ikke  om  Mennesker, 
is.  om  Hunde  og  Katte  (her  siges  ogs. /i'?ff/>V,  om  Ræve,  Mus,  Rotter  og  undert. 
om  Fiske  ;  om  Koer  og  Faar  siges  bera,  om  Hepper /fjs/j,  om  en  Hunsæl /cfpa/ 

—  b.  fode  for  tidlig  (om  Koer):  ein  af  kúnum  hans  gaut  kálfinum  um  daginn. 

—  2,  g.  augunum  til  e-s,  kaste  et  Sideblik  til  en,  skele,  skotte,  skæve  til  en ; 
gaut  upp  bálhvitum  augunum,    vende  det  hvide  ud  af  Ojnene  (]TrL.  188). 

gjótubarmur  (fio":dobarmoQ,(jo^:to-]  m.  Kanten  af  et  Hul  el.  en  dyb  Revne. 

gjótur  ((jO":doo,  r|0'-:toö]  m.  (SI.)  I.  i  Udtrykket:  færid  ber  út  á  gjót. 
Fiskesnoren  ligger  paa  skraa  (paa  Grund  af,  at  Daaden  driver  for  Strom 
el.  Vind)  =  færid  ber  út  á  glæ  (NI.).  —  2.  þad  kemur  á  mann  g.,  en 
bliver  sövnig;  það  er  g.  å  honum,  han  er  halvforstyrret  af  Sovnighed. 


gffigs 


255 


glaOnÍng 


gjúga  (-u.  -ur)  [.,u:(q)al  i.  I.  (andvarii  let  Brise  (Di.).  -  2.  (lítil 
bárukvika)  sagte  Krusning  af  Havet,  smaa  Bølger  (Vf.).  —  3.  fbðlguhnúdur 
i  hörundi)  Byld  el.  Betændelse  i  Huden  (Vf.).  —  4.  ffcitiir  vöh'O  fed, 
klæbrig  Vædske  (Vf.)-  —  5.  (Strand.)  =  ffiia,  hafgúa. 

9Íu9g  ('|Vk)  interi-  kuk-kuk!  (i   iSkÍuI>). 

gjugga  l'|Vg:a]  vi.  sige  kuk-kuk  (i  »Skjul  ). 

9Í5f  (gjafar,  gjafir)  (((Ö:r,  i)a:vao]  f.  1.  Gave:  leysa  c-n  út  med  gjofum, 
give  en  Gaver  ved  Afrejsen;  (Ordspr.)  ir  sjer  gjöf  til  gjalda  (G].),  Gave 
venter  Gengæld;  Uk  skulu  gjold  gjotum  (G].),  givet  skal  gældes,  om  Ven- 
skab skal  holdes:  sinum  gjofum  er  huer  likitstur  (SchMál.),  enhver  ligner 
sine  Gaver.  —  2.  (i  Kortspil)  a.  det  at  give  Kort.  —  b.  de  Kort,  man  faar 
ved  Fordelingen.  —  3,  a.  (fóður,  sent  gripum  ev  gefið)  (Portion)  Foder  (til 
Husdyr).  Gift.  -  b,  (það  að  fóðra)  Fodring  af  Husdyr;  ukd  fje  (hesta, 
inn)  á  gjöf,  sætte  Faar  (Heste)  paa  Stald,  baase  Faar  (Heste);  Lembdar  ær 
þurfa  einkum  góða  g.  (god  Fodring)  (JSVb.  36).  —  4,  pi.  gjafir.  Køernes 
sædvanlige  Fodringstid. 

tgiöfrífur  (((öv  ri  voel  a-    ~  gjofull. 

gjöft  (-ar»  -ir)  [oof  ti  f.  ti.  (giöf)  Gave:  ekki  er  g/oftin  j  þvi,  det  vil 
ikke   kunne    lade  sig  göre  (BH.).   —  2.  is.  i  pi.  (fodrun)  Fodren,    Fodring. 

gjofull    (acc.   -ulan  og  -Ian)   [<jö:vod?.,  göivolan,  Ooblan]   a.   gavmild. 

gjogt  [')öz  ti  se  gjökt. 

giogur  (-urs,  pi.  ds.  el.  -rar)  [QðiqoQ,  (foqrael  n.  og  m.  I.  (heUis- 
skúti)  ikke  særlig  dyb  Bjærggrotte  med  vid  Munding  (Arn.).  —  2.  (skarð 
milli  sjåvarhamrj)  Kloft  mellem  Klipper  ved  Stranden,  hvor  Havet  skyller 
ind,  ogs.  smalt  Sund  el.  Passage  mellem  Klipper  el.  Skær  (Sigl.,  Af.,  Vf.); 
(Talem.)  få  g.,  lido  Overlast:  hvort  sent  menn  få  g.  med  orðum  eður 
verkum  eykst  réttur  þeirra  að  he/mingi,  er  fyrir  vansa  verða  (jAðEin.  366). 
-  3,  (drangar,  er  skaga  fram  i  sjóinn)  Klipper,  der  rager  ud  i  Havet  (ÓDav.). 
•fugl  [•fYg-;^!  m.  Klippefugl.  '-karl  [-kard>.]  m.  Bjærggubbe  (M].  11.243). 

gjokt  (-s)  [(jo/ 1|  n.  1.  Klapren,  Klirren,  Lyd,  der  fremkommer  ved 
stadige  Slag  af  lose  Vinduer  o.  1.:  bölvað  g.  er  i  glugganum.  —  2.  a. 
(skjokt)  sagte  Ridt,  Smaalrav:  við  riðum  g.,  vi  lod  Hestene  smaatravc.  — 
b.  fsnattj  Smaaærinder,  Svipærinder:  hafj  e-n  i  gjoktUi,  have  en  lil  at 
gaa  Smaaærinder;  hafa  hest  i  g.,  bruge  en  Hest  til  forefaldende  Svipture. 

gjokta  (i)  ((|ö/  da]  vi.  t.  g.  el.  g.  til,  bevæge  sig  lidt,  navnlig  saaledes,  at  der 
hores  en  klaprende,  knirkende  Lyd  :  hurÖin  gjöktir  á  hjörunum,  Dören  knir- 
ker; gluggarnir  g..  Vinduerne  klaprer.  —  2.  (vera  hálflaus):  g.  el.  g.  siinJiir, 
være  halvlosnet  el.  revnet;  kassinn  gjökti  sundur.  Kassens  Sider  var  be- 
gyndt at  losne  sig  fra.  ~  3.  fsk/ökta)  ride  sagte,  smaatrave.  —  4.  (snattastf 
gaa  i  Smaaærinder:  hun  er  altaf  ad  g.  þetta  um  bæinn.  aumingja  kertingin. 

gjoktreifi  (ijo/zdrcid]  f.  sagte  Ridt,  Smaatrav. 

gjöld  [ijol  t|  pi.  af  gjald. 

gjÖldum  {i|öl  dornl  1.  p.  pi.  præs.  ind.  og  conj.  af  gjalda. 

gjöll  (gjallar)  l<,öd>.,  r,ad-Iaoj  f.  ti.  (holur  k/ettur)  hul  Klippe.  -  ^2. 
(hávaðit  Larm,  Stoj.  —  '3.  Navn  paa  en  mytisk  Flod;  deraf  Benævnelse 
paa  Vand,    Hav,    Bolge  osv.;  gjallar  þak.  Is.   —  4.  (lúdurtegund)  Trompet. 

gjöllum  [<töd  loml   1.  p.  pi.  præs.  ind.  og  conj.  af  gella  og  gjalla. 

1.  gjör  [ijö:r|  adv.  comp.,  se  gjorla. 

2.  gjör-   (íjöir]  som  præf.,  se  ogs.  ger-, 
gjöra  (Öi)  (i)ö:ral  vt.  se  gera. 
gjorandi  (<jö:randi|  m.         gerandi. 
gjoranlegur  {i|Ö:rank  qo'jl  a.  gorlig. 
tgjorari  (-a,  -ar)   [•|ö:rarl]  m.         gerandi   1. 

gjör  bylta  |',órblXda|  vt.  med  dat.  fremkalde  en  fuldstændig  Omvælt- 
ning af  n-t.  -bylling  |-bl/.dti}kl  f.  fuldstændig  Omvæltning,  -bilinn  [-bld- 
l/f,  -bt  tin]  a.  ganske  afgnavet:  gjörbitin  jord.  -bÓtastefna  (-bcdasdtb  na, 
-bo^'ta-l  f.  Radikalisme,  -breyta  (-brei  da,  -brti  ta]  vt.  mod  dat.  forandre 
tuldstændig.  -breyting  [-brei  dirjk,  -brei  tiijkj  f.  fuldstændig  Forandring. 
Systemforandring.  -  -breylingamenn  (-breidiijgamFn-,  -breitiijga-l  mpl. 
det  radikale  Parti,  t-bænn  (bai  dvl  a.  som  villig  opfylder  ens  el.  alles 
Bonner  (Likn.  Strofe  48). 

1.  gjorÖ  (-ar,  -ir)  ['iör^l  f.  se  gerö. 

2.  gjörð  (gjaröar,  gjaröir)  ('för  ð.  ()ar  öaol  f.  1.  ig.  á  reiðtygjum)  Gjord, 
Sadelgjord;  —  i  poet.  Omskr.  for  Hest:  gjardamar,  gjardavalur,  gjarda- 
fill.  -  2.  (A  ilátil  Gjord,  Baand  (paa  Kar),  Tondebaand.  -  3.  (hÖfud- 
klútur)  Törkiæde.  anvendt  af  Kvinder  som   Hovedbedækning  (Vf.). 

giðröa-,  gjörðar-  (<jör'ða(o)]  se  ogs.  gerAa-,  gerðar-. 

'giöröarmet  (íiÖröarmf:tl  n.  Vægtskaal,  hvori  ons  Handlinger  vejes: 
ad  beyra  glamran  rvttvisra  gjÖrdarmeía  (Klopst.   141). 

gjor  dæma  [iiordai-ma}  vt.  domme  fuldstændigt:  nær  gud  guðanna 
gjordæmir  allt  (Klopst.  Vil.  266).  -eyda  (i)Ö;rEÍ  Oa)  vt.  med  dat.  odelægge 
fuldstændig,  lilintetgöre.  -  -eyðandi  [-f  i  öandl]  m.  I.  (J  Rússlandi)  Ni- 
hilist. —  2.  (stjórnleysingi)  Anarkist.  -eyOanlegur  (-EÍöanle:qonI  a.  som 
kan  tilintetgöres  fuldstændig,  -eyöing  j-ti  Oiijk)  f.  fuldstændig  Tilinlct- 
görelse,  Ødelæggelse  i  Bund  og  Grund,  -falla  [()5Q-fadla]  vi.  1.  styrte  fuld- 
stændig sammen  (f.  Eks.  ved  et  jordskælv):  fjöldi  bæja  gjörfjell;  —  pp. 
gjorfallinn,  fuldstændig  sammenstyrtet.  —  2.  do  til  Hobe  paa  Grund  af 
Fodermangel :  fjenaður  gjðrfjell.  -farinn  (-farlnl  a.  overvældet  af  Træt- 
hed, -fella  [-fedla]  vt.  1.  g.  fje  silt,  blive  nødt  lil  at  lade  alle  sine 
Faar  slagte  (is.  paa  Grund  af  Fodermangel).  —  2*  bringe  fuldstændig  til 
at  visne  (Kip.  V.  57).  -fellir  [-ffdllol  m.  almindelig  Død  (af  Hunger, 
Pest  el.  desl.).  is.  af  Faar.  -finna  {-final  vt.  udfinde,  med  Sikker- 
hed, -gefa  ('iortiFval  vt.  fuldstændig  opbruge:  g.  hey.  -hygli  ('(ö:(>- 
(h)lgli]  f.  indec.  Nojagtighed,  Punktlighed,  Paapasselighed.  -hugaður 
(-(h)V'qaðoQ)  a.  nðje  betænkt,  -hugull  [-(h)Y-qod>.|  a.  nojaglig,  skarp- 
sindig:   g.    maður;  —  gjörhugul  rannsåkn   (Einir.  II.  224).    ' -kaupandi 


lijoo  koy  c-jiuu,  -i.oy  p-|  ni.  Opkober.  -kauparjetlur  [-koybarjthdo'j. 
•köypa-j  m.  Opkobsret.  -kunnugur  (-kvnoqool  a.  nöje  bekendt  med. 
fortrolig  med. 

gjorla  (gör  dia]  adv.  (skivi)  klart;  (fullkomtega,  alueg)  fuldkomment, 
fuldstændig ;  (nákvæmlega)  nöjagtig,  nöje ;  —  som  comp.  anvendes  Former 
af  det  nu  ubrugelige  adv.  ^göri'a:  comp.  g jör(r),  ger(r),  superX.  gjorst,  gersi 
[fjoir,  (jor-;  (je:r,  (/ir  ;  ()öo  st,  (jfQ  sti:  segja  gev(r)  fra  e-u,  fortælle  udfor- 
lig(ere)  nöjere  om  n-t;  hefir  hof.  treyst  þvi,  ad  ollum  þyki  gaman  ad  lesa 
þetta  seni  gjorzt  ad  uerdr  (saa  noje  som  muligt),  sro  safn  þetta  verdi  sem 
fyllst  fram  á  þann  dag,  sem  nti  stendr  yfir  (GV.  i  ]ÁÞ).  1.  vii.). 

gjörlega  ((jortcqa)  adv.  -  QJÖrla ;  —  comp.  -legar,  mere  nojagtig 
(Skirn.  VIII.  39). 

gjÖrlegur  (i|Örltqo(»l  a.  gorlig,  mulig,  gennemforlig,  praktikabel. 

gjor  leita  [i|ÖrltÍ  da,  -Ifital  vt.  undersoge  nöjagíig,  gennemsøge,  -losna 
[-losna]  vi.  løsnes  el.  brydes  fuldstændig. 

gjörn  [ijör  dv,  <)Ödvl  f,  sg.  og  npl.  af  gjarn. 

gjörninga  bræla  (((or  dniijgabrai:la)  f.  Mørke  og  Rog,  fremkaldt  ved 
Trolddom,  -hrið  (-hoiicll  f.  Heksevejr.  -hringur  [-hoiijgoQl  m.  Trylle- 
ring, -kona  [-ko:nal  f.  Heks.  -laus  (-!öy:sl  a.  uden  Hekseri,  -maöur 
(-ma:öool  m.  Hi?ksemesler. 

tgiörningarmál  (ijovdningarmau:/]  npl.  Opdigtelser. 

gjorningaveður   [ii6r'dnÍr)gavt':ðoo]  n.  Uvejr,   fremkaldt  ved  Trolddom. 

gjornings  brief  [.(ordniijsbrji  :í'1  n.  Kontrakt  (Alþb.  1691,  Nr.  39). 
t-maöur  I-ma:öoel  m.  Görer,  Udover. 

gjörningur  (-s,  -ar)  [iiordniijgøo,  -insj  m.  1.  (þad  ad  gera  eitthvert  verkl 
Gærning:  Posiulanna  gjorningar.  Apostlenes  Gæminger.  ~  2.  (vidleittii) 
Bestr.vbelse:  gefa  tit  þess  gjörninginu,  bestræbe  sig  for  at.  —  3.  (sam- 
ningurf  Kontrakt.  —  4.  (úrskurdur)  Kendelse.  —  5.i  pi.  gjorningar,  Trold- 
dom, Heksekunster. 

gjor  ökunnugur  |<|Ö:ro  •  kVnøqoaj  a.:  g.  e-u,  fuldstændig  ukendt  nioJ 
n-t.  -ölíkur  [-0'  ligot?»  -likoo)  a>  afgjort  forskellig,  -ráöur  [<|ör:au'ðool 
a.  vilkaarlig,  hensynslos,  som  handler  efter  eget  Tykke,  -rúinn  [(jör:u*l» 
a.  fuldstændig  flaaet:  fólkið  gjörrúið  af  álögum.  -ræÖi  (-is)  I'(ör;ai  öll 
n.  Vilkaarlighod. 

'  gjörræbis  dömgæsla  [ijör:aiOlsdo"m  ijaislaj  f.  Kabinetsjustits.  -legur 
|-U':qoQ]  a.  vilkaarlig :  gjörrædislegt  alferli,  vilkaarlig  Fremgangsmandc : 
-  adv.  -Íega,  vilkaarlig,  med  Vilkaarlighed.  -tiHæki  [-tiltai()I,  -tai^l  n. 
Vilkaarlighed. 

gjÖr  rækur  ((jönai-goQ,  -raikool  a.  som  kan  gendrives  helt  og  hol- 
dent: gjorræk  roksemd  (Milt.  327).  -ræsia  |(iör:aisda|  vt.  rense  grundigt. 
-samlegur  |i)öi>'9amle-qoQ]  a,  fuldstændig;  --  adv.  -lega.  -seldur  (-sHd- 
oq]  3.  fuldstændig  prisgivet  lil:  g.  glotun.  -skemma  [-siiem-a]  vt.  for- 
dærve fuldstændig.  -skoOa  (-sgooa]  vt.  1.  (sj.i  i  gegnum)  gennemskue. 
--  2.  (rannsaka  nåkvæmlega}  granskue,  undersoge  grundig,  betragte  noje: 
g.  e-d.  -snauður  (-snoyooo]  a.  bundfattig,  meget  fattig:  g.  af  e-u. 
fuldstændig  blottet  for  n-t.  -sneyða  (-snFÍða)  vt.:  g.  e-n  e-u,  bloflo  en 
fuldstændig  for  n-t.  -s6pa  [-S0"ba,  -so'pal  vt.  feje  fuldstændig,  ogs.  i 
overf.  Bet.:  Þegar  Sidumemt  komu  fram  i  Medallandid,  var  þar  alt  þvi 
nær  gjörsópad.  IS.virnir  stådu  tómir,  fólkið  var  fluid  (]TrSk.  1.  206). 
-spilla  f-sbldlal  vt.  med  dat.  fordærve  fuldstændig;  --  pp.  gjörspiltur: 
c-r  er  g.,  en  er  sunken  dybt,  bundfordærvet,  -taka  [-taga,  -taka]  v. 
impers.;  gjortekur  fyrir  e-d,  n-t  ophorer  el.  forsvinder  fuldstændig,  -tam- 
inn  (-la  ml/rl  a.  fuldstændig  tæmmet,  træneret:  g.  likami.  ^ -týnismaður 
(-tinisma:Ooo|  m.  Nihilist.    ° -t^nisstefna  [-tinisdcbna]  f.   Nihilisme. 

?giörtlari  (-a,  -ar)  (iioo  diarll   m.         drifsmiÐur. 

gíör  valllega  |i|Ör  vadlcqal  adv.  fuldkommen,  ganske,  -vallleikt  [-vad- 
liir,i,  -lfi*;ll  m.  Fuldkommenhed,  Fuldstændighed,  Indbegreb,  -vallur 
(-ÖII,  -alt)  l-vadloO.   -vödX,  -vaXl)  a.  hel,  fuldkommen,  fuldstændig. 

tgjor  vari  (-a,  -ar)  (ijor  varl|  m.  Skaber,  -vaxinn  (-vaxslnl  n.  helslobl. 

gjörvi    |<|ör  vi]    n.  gervi.    -leiki  [-If^iig).  -leifill  m.         gervileiki. 

-nafn  [nnbvj  n.         gervinafn. 

gjörvitlaus  ['(örvlhdlöysj  a.  pinegal. 

gjorvuleiki  [()ór  voUi  i|l,  -Um-^i]  m.        gerviletki. 

gjor  þekkja  (((ön  þrhí|a|  vt.  kende  noje  (fuldstændig),  -æstur  li|ö:r- 
aisdocl  '1-  voldsomt  ophidset:  gjoræst  ged. 

?glábersalt  (glaurbrgsa/.  t|  n.  Glaubersalt. 
glaØa  (a)  [gla:ðal  vt.  glæde,  fornöje. 

glaö  beittur  [glaObpihdoo]  a.  munter,  livlig,  gladsindet,  -bjartur  [-bjaod- 
oq]  a.  straalendc  lys:  gladbjart  vard  i  öllu  herberginu  (]TrGst.   I.   102). 

gladdi  (glnd:l)   I.  og  3.  p.  sg.  iinp.  ind.  af  gleðja. 

glað  eygØur  (gIa:öriqöon,  -rigoø^l  n.  med  livlige  Øjne,  gladöjet. 
-hlakkalegur  [glað  h7.ahgale:qoQ)  a.  hemmelighedsfuldt  smilende:  en  hvaÖ 
þ,}  ert  g.  nnnaf  (Breiöd.). 

tglaOjel  (-s,  pi.  ds.)  [glaO  je/1  n.  (lal.  gladiolus)  kort  Sværd. 

glað  kampalegur  |glaÐ-kaubalE:qoQ,  -kampa-|  a.,  -klakka(ra)legur 
(-klahga(r.n)le:qoo]  a.  (Arn.)  med  glad  Mine.  -kveikji  1-kvti  (ja,  -kvKÍfial 
vt.  tænde  med  fuld  Flamme,  -látur  [-laudoo,  -lau  IoqI  a.  munter,  -legur 
[-leqoQl  a.  1^  (fjorlegur)  med  en  oprömt  Mine,  munter.  -  2.  (gledilegur) 
glædelig.  —  3.  adv.  -lega,  -legana  (Af.),  med  Glæde,  muntert,  -lyndi 
[-llndll  n.  muntert  Sind,  Munterhed,  -lyndur  f-llndøo]  a.  munter. 

glaðna  (a)  (gladna)  vi.  1.  (verda  gladur)  blive  glad,  ogs.  impers.: 
þad  ghdnadi  yfir  homim,  hans  Ansigt  fik  et  Udtryk  af  Glæde,  klarede 
op.  opklaredos.  —  2.  (om  Vejret)  v.  impers.:  það  gladnar  (tit),  det  klarer 
op,  Himmelen  opklares. 

glaöning  (-ar,  -ar)  (glaO'niijk,  -iijgaQ]  f.  1.  (hressing)  Hjærtestyrk- 
iiing.    Forfriskning,    (Ek8lra-)Traklement :    Norskir    farmenn  .  .  .  hugdu   að 


glaBningsgliggvi 


256 


gleSibo6 


gcra  ser  ghdning  (göre  sig  en  glad  Dag)  og  n.i  sér  i  slitiir  (ÞThFerð. 
298):  —  Gave,  spec.  af  Madvarer  el.  Læltkerier:  Eg^  sendi  beim  til  min 
eitir  glað/ilngu  hnnda  börnum  og  sængurkonu  (GFrÓl.  161).  —  2.  (qlí>dil 
Munterhed;  (skcmtiiuí  Forlystelse. 

glaðningsgliggvi  [glaöninsgllgvj]  m.  paaholdende  Mand  (Scti.). 

glaSningur  (-s,  -ar)  IglaS  niijgon,  -iijsl  m.        glaðning. 
Glaönir(-is)  |gUD  nl.ij  m.  npr.  Navn  paa  Odin;  Ghðnisarður,  Poesi,  DIgl. 

glað  orSur  |gl,i:ðor5oöl  a.  livlig  i  Udtryli  (Visn.  367).  -sinna  [glaB  - 
sliia]  a.  indec.  med  el  muntert  Sind,  munter. 

1.  glaður  (-s)  lgla;SoQ,  glaOs]  m.  som  Henning  for  Hest:  g.  os 
gi.irða  g.,  Hest:  —  for  Sl<ib :  öídu  g.  osv. 

2.  glaöur  (glöð,  glatt)  |gla:Soo,  glö:^,  glaht)  a.  I.  1.  a.  glad;  (kátlir/ 
munter :  g.  i  lund,  med  muntert  Sind :  g.  i  bragdi,  g.  .7  kumpinn,  med 
glade  Miner,  med  et  lndtrvl<  af  Glæde;  þar  er  ghtt  á  lijalh,  der  gaar 
det  lystigt  til.  —  b.  acc.  glaðan  som  adv.:  taka  glaSan  .!  c-ii,  tage  noget 
med  Glæde.  -  2.  (hyr)  i  en  opromt,  loftet  Stemning;  g.  af  vini.  -  II. 
lys,  Idar:  hann  er  g.  i  vestrið;  --  glaða  lunglstjos  /sólskínj,  straalende 
M.ianesUin  (Solskin):  inngliS  fsólin)  skin  glatl;  —  eldurinn  logar  glatt, 
Ilden  brænder  lystigt;  sjá  aldrei  glaðan  dag,  aldrig  se  en  Solskinsdag 
O:  altid  sorge;  gera  s/er  gljðan  dag,  gore  sig  en  glad  Dag. 

glaö  vakandi  [glaðvagandl,  -vakandl)  a.  lysvaagen.  -vakna  I-vahgna] 
vi.  blive  lysvaagen;  -  pp.  -vaknaðiir,  helt  vaagnct.  -vi8ri  |-vj!5rll  n. 
straalende  Vejr.  -vær  |-vai  r]  a.  munter,  -værð  l-vair^)  f.  1.  (kæti)  Mun- 
terhed, Glæde.        2.  (skemtun)  Glæde,  Forlystelse,  Festlighed. 

glam  [gla:m|  n.        glamm. 

gláma  (-u,  -ur)  |glau;ma|  f.  1.  (hvitur  glampi)  Hvidhed,  hvidt  Skin. 
-  2.  Islór  blcsa)  stor,  hvid  Plet :  það  er  g.  iraman  i  heslinum .  —  3.  fcfBa) 
ode  Sted,  ode  Plet.  —  4.  overf.:  Klofl,  Mellemrum:  t'mi'ndunarafl  þ/óðar- 
innar  hefir  stokkid  hér  \'íír  hina  niiklu  glátnu,  sent  er  i  timanunt  mtlli  þeirra 
Sæmtmdar  fróða  og  H.ilfdåits  (JÁÞj.  1.  991).  -  5.  (Árn.)  ^-  I.  glria  3. 

glam  bekkur  [glaumbt-hgoo]  m.  egl.  solbeskinnet  Bænk,  nu  vistnok 
kun  i  Talem.:  vera  el.  ligg/a  (skilja  e-B  eftir,  ilcygja  e-ti)  á  glåmbekk, 
ligge  (efterlade,  henkaste  n-t)  for  alles  Ojne,  hvor  dot  let  kan  bortkomme, 
(Ude  n-t)  ligge  og  flyde,  -bles  [-bles]  f.,  -blesa  [-blcsa]  f.  hvid  Blis  i 
Panden,  -blesóttur  [-blr  sO"hdopl  a.  hvidblisset,  jfr.  gtámðttnr.  -evg(ð)ur 
l-^i■qO(>,   -riqöoo,   -Eigöool  a.  glasöjet. 

glamm  (-s,  glömm)  [glanr,  glöm}  n.  1.  (háuadil  Larm,  Stöjen,  særl. 
(hringl)  Klingren,  Klang,  klingende  Lyd;  i'opnag.,  Vaabenlarm:  ogs.  om 
dumpere  Lyd;  árag.,  Aareslag,  Plask  af  Aarer:  jfr.  hófagiamm,  Heste- 
trampen. —  2.  (hvndaglanun)  Hundeglam,  Gøen:  —  i  overf.  Bet.:  Lar- 
men, höjrostet  Tale,  Udskælden :  jeg  er  ekki  ad  hirda  nm  bolvad  glammið 
i  blöðunmn.  ~  3.  (leikfanql  Rangle  (Legetoj)  (BH.). 

glamma  (a)  |glam:al  vi.  1.  (h.ivadasl)  buldre,  larme.  -  2.  (nm  hnnda) 
gii,  glamme:  (nm  fugla)  skrige,  stöje  (om  Fugle). 

glammi  (-a,  -ar)  [glam:!]  m.  Vaaser,  hojrostet  Sladderhank. 

glámóttur  [glau;mo 'hdon]  a.  (om  Heste)  med  hvidt  Forhoved,  men  for 
Resten  af  en  morkere  Farve  (sort  el.  rod). 

glampa  (a)  [glan  ba,  glam  pa]  v.  1.  vi.  glinse,  blinke,  glimte.  —  2. 
V.  impers.:  glampar  á  e-ð,  n-t  blinker,  glimfer,  der  ses. Glimt  af  n-t. 

glampa  glófextur  {glan  baglo^ff/sdoQ,  glam'pa-]  a.  iojnefaldende  lys- 
manket,  med  meget  lys  Manke;  glampaglåfext  hrfssa  (ÞjóS.  VIII.  92). 
-skjóttur  [-Sí(0"hdoo]  a.  iojnefaldende  spættet;  g.  hestnr;  --  spec.  om 
malede  Ting,  hvor  Pletter  af  en  tidligere  Farve  el.  umalede  Pletter  kan 
skimtes;  Það  (3;  htisiðj  er  og  glampaskjótt  og  hefir  nerid  hálfmálad  árnni 
saman  (Eimr.  IX.  94). 

glampi  (-a, -ar)  [glaii  bl,  glampi]  m.  Skær,  Skin,  Glans;  Efterskin. 

glamra  (a)  [glamra]  vi.  1.  (hringla/  rasle,  klirre,  klingre.  —  2,  (gera 
h.ivadal  buldre,  larme.  —  3.  (þvaðra  hátt)  snakke  höjroslet;  (gorla)  prale; 
bruge  store  Ord  el.  klingende  Fraser. 

glamrari  (-a,  -ar)  [glamrarl]  m.,  jfr.  glamra,  Sn.Tkker,  Skriger,  Fra- 
semager;  (gortari)  Praler. 

glam  syni  [glaumsinl]  f.  indec.  svagt  Syn,  Svagsynethed.  -sýnn  [-sidv] 
■T.,  -skygn  I-si|lgv]  a.  1.  svagsynet.  —  2.  som  er  udsat  for  Synsbedrag: 
kortsynet,  synsslov ;  adrir  hafa  sögnlega  og  málfrædislega  þekkingíi,  þeír 
lýsa  þjóðinni  betnr,  en  eru  mjög  glámskyggnir  á  náttúruna  (ÞThLfr.  IV.  103). 
-skygnast  [-s(jignast]  vrefl.  se  daarligt,  se  fejl:  (Ordspr.) />að  eru  augn 
til  gagns,  sem  aldrei  g.  (Málshb.  375).  -skygni  [-sijlgnl]  f.  I.  (glámsýni} 
Svagsynethed.  —  2.  (skamtnsyni)  Kortsynethed. 

glamur  (-urs)  [gla;moo]  n.  1.  Raslen,  Klirren,  Klingren;  g.  ,i  hljód- 
íæri,  Klimpren  paa  et  Klaver.  -  2.  (þnadnr)  Snak,  Vrövl :  (gort)  Pral ; 
(stårl'rdi)  store  Ord,   Fraser. 

Glámur  (-S,  -ar)  [glau:moo]  m.  npr.  1.  Navn  p.Ta  den  beriimte  Genganger 
i  Grettissaga ;  deraf;  uhyggeligt  Spogelse  el.  Jætte;  —  i  overf.  Bet.;  Þessi 
mikli  galsa-g.   (GFrlJh.   190).   —  2.  Navn  paa  en  hvidblisset  Hesl. 

glamuryrði  (íila;morlr-öl]  npl.  store  Ord,  klingende  Fraser. 

glan  (-s)  [i|la;n]  n.  1.  (gljái  á  fægdu)  Blankhed  (paa  polerede  Ting).  — 
2.   (glingnr.  skart)  Stads,  Pragt,   Pynt  (SI.,   Skaft.). 

glana  (a)  |gla;na]  v.  impers.:  nn  glanar  til.  det  klarer  op  (BH.)  mi 
gladnar  til,  se  gladna. 

glánast  (a)  [glau;nastl  vrefl.  gantes,  fjase. 

glánaskapur  [glau:nasga-boQ,  -sga-poo]  m.  Gabnuindethed'  þetta  hefir 
våltnrlega  verið  g.  af  mér  (EKvSamb.  252). 

glang  (-s)  [glat|k,  glauijk]  n.  Pragt,  Pynt,  Stads  (Vf.). 

gláni  (-a,  -ar)  [glau;nl]  m.  I.  (flan)  Nar,  Dumrian.  -  2.  fglannij 
Fusentast;  (fifld/arfur  madnrj  dumdristigt  Menneske,  Vovehals. 

glanna  legur  [glan:al£'qoo]  a.  (ofsakátnr)  kaad,  overgiven;    ffifld/arfnrj 


dumdristig,  -skapur  [-sgaboy.  -sga  pon]  m.  1.  lofsakæti)  Kaadhed,  over- 
given Stemning.  —  2.  (fifldirfska)  Dumdristighed,  Fusentasteri. 

glanni  (-a,  -ar)  [glan;l]  m.  1.  (galgopi)  overgivent  Menneske,  Spilop- 
mager. —  2.  (fljótíær,  fifldjarfnr  eda  galans  madnrj  Fusentast,  dumdristigt 
Menneske:  (om  en  fyrig  Hest)  þessitm  bleika  glanna  (PGiD.  4).  3. 
(fétskakkur  madnrj  skævbenet  Menneske  (BH.). 

^glans  [glans]  m.  Glans. 

'glansa  (a)  [glansa]  vi.  glinse,  slr.iale. 

^'glansi  (-a)  [glansl]  m.        glans. 

?glansmvnd  [glansmlnt]  f.         gljámynd. 

gláp  (-s)  [glau:pl  n.  Gloen,  Stirren. 

glápa  (ti)  (glau.ba,  slau;pa,  glaufdl]  vi.  glo,  glane,  stirre:  g.  á  e-d, 
glo  paa  n-t:  (Talem.)  g.  á  e-d  etns  og  tröll  á  heidríkju  (himnaríki)  el.  eins 
og  naut  ,í  nýuirki,  glo  paa  n-t  som  en  Ko  paa  en  Vejrmolle  (Ladedor). 

glápeyg(ð)ur  (glau:bciqoo,  -ciqSoo,  -eigðon,  glau:p-]  a.  med  dunkle, 
slove  Øjne  (BH.). 

glapið  |gla;blð,  gla:pi31  sup.  af  glepja. 

glap  yrtur  (gla:blodon,  gla:p-|  a.  bidsk,  -leikur  [-Iti  gon.  -Ifi  kor.]  m. 
glaptefli. 

glapna  (a)  [glahbna]  vi.  1.  slaa  fejl;  e-tn  gla/mar  syn,  ens  Syn  svæk- 
kes. -  2.  refl.  glapnast;  a.  -  glapna.  —  b.  hedaares :  þókli  því  Toría 
hafa  hér  ghpnast  sj'n  (]ÁÞj.   II.   133). 

glapp  (-S,  glöpp)  (glahp,  glohp]  n.  Uheld;  (medj  höppum  og  glöppum, 
hændelsesvis;  nu  og  da,  i  Ny  og  Næ. 

glappa  skot    (glahbasgo:!]    n.    Fejlgreb,    Misgreb,    Dumhed:    (Ordspr.) 

^allir  eiga  ghippaskot  á  æfi  sinni  (G].),    der  er  ingen,   som  ej  begaar  en 

Dumhed  i  sit  Liv.  -smiOi  |-smi:ðl]  n.  mislykket  Arbejde  (jfr.  EÓIKv.  231). 

glappast  (a)  [glahbast]  v.  refl.  1.  slippe  uforvarende;  það  ghippadist 
fram  lir  mjer,  det  slap  mig  ud  af  Munden.  —  2.  slaa  fejl:  G.iftim  hans  ci 
gáfnsl  íann,  |  þa-r  glöppudusl  ófimlega  (BóluHj.  149). 

glappi   (-a,  -ar)   [glahbl]   m.   1.  (ílón)   Nar.   -  2.  fgcrtarij   Storpraler. 

glappæði  [glahbai  ðl]  n.         glapræCi. 

glap  ræði  [gla;brai'öl,  gla;p-]  n.  1.  Iglappaskot)  Fejlgreb,  Misgreb, 
ubetænksom  Handling,  Overilelse.  -  2.  (glæpur)  Forbrydelse,  -samur 
(gla:psamon]  a.  tilbojelig  lil  Fejlgreb,  -syn  (-si  n]  f.  Illusion,  -s^nn 
i-sidv)  a.  som  ser  daarligl,  svagsynet,  -stigur  [-sdl  qog]  m.,  -stigur 
[-sdiqoo]  m.  Afvej:  komast  å  glapstign,  komme  paa  Afveje:  leida  (ginna) 
.7  gtapstigu,  bringe  paa  Afveje,  fore  paa  Glatis ;  (Ordspr.)  þad  er  hægra  ad 
komast  å  glapstiginn  en  af  honum.  -tefli  [-tfbll)  n.  Fejllræk,    Bak    (i  Skak). 

glapti  [glafdl]  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  gUpja. 

glap  vig  (gla:bvi  i;,  gla:p-l  n.  I.  (åviljandi  vig)  Vaadedrab.  —  2.  (mg. 
sem  l.tsia  bert  forkasteligt  Drab.  -vis  [-vi  s]  a.  tilbojelig  til  Fejlgreb. 

glas  (-S,  glos)  |sla:s,  glö;s]  n.  1.  a.  lille  Flaske :  medalaglas.  Medicin- 
flaske. —  b.  (vasapeli)  Lærke.  —  c.  Glas:  mölradu  nn  ekki  glasid!  slaa  nu 
ikke  Glasset  itu;  jfr.  valnsglas  osv.  2.  Indholdet  af  et  Glas  el.  lille  Flaske: 
g.  af  vatni,  vini,  et  Glas  Vand,  Vin.  —  3,  (lanipaglasj  Glas  paa  en  Lampe. 

glas  (-ar)  [glau;s]  f.  (Vf.,  Rvk.).  I.  (  hnndsbelgnrj  Bælg  af  en 
Hund,  Hundebælg.  —  2.  (st.tppa  ur  fiski  og  riigbraudil  Ruskomsnusk  (lavet 
af  Rugbrod  og  Fisk).  —  3.  (flfkki,  drægjaj  kolossal  Masse. 

=  glasa  sliSur  [gla;sasli:Bool  n.,  -stóll  |-sdo"d).l  m.  Slativ  til  Glas. 

glas  beri  [gla:sbrrl,  glas-]  m.  Glasholder  (i  et  Fyr),  -brjótur  (-brjo-d- 
on,  -brjo"  too]  m.  Glasbryder.  -cyg(8)ur  [gla:SEÍqon,  -Eiqðoo,  -EÍgOog] 
a.'glasöjet.  ^  .(h)ald  [-(h)alt]  n.  Plat  de  menage.  -himna  |-(h)lmna] 
f.  Glashindc.  -ker  [gla'sf.f  r,  glas  -]  n.  Glaskar.  -timi  [-ti  ml]  m.  Glas- 
lime,  Time :  Með  soddan  seinfærnm  hætti  komast  þcir  npp  (á  bergidj  í 
einnm  glaslima  (Giss.  54). 

tglat  (-S)  [gla:t]  n.  Fordærvelse. 

glata  (a)  [gla;da,  gla;taj  vt.  med  dal.  1.  (lynaj  tabe,  miste.  —  2.  (lor- 
timat  odelægge  helt.  — '  3.  refl.  glatast.  a.  (týnast)  tabes,  mistes.  ~  b. 
fortabes:  jeg  er  hræddnr  nm  hann  glatist  i  soltinum.  —  c.  forlise,  gaa 
under:  skipid  hefnr  åreidanlega  glatast  i  ofsannm. 

tglatan  [gla;dan,  gla;tan]  f.         glotun. 

glatari  (-a,  -ar)  [gla:darl,  gla;tarl]  m.  Fordærver,  Ødelægger. 

?glatari  (-is)  [gla;dari,  gla:tari]  n.  (ODav.),  ?glatin  [gla:dln,  gla:tln]  n.? 
Luksusartikler:  vér  ...  eydnm  árlega  slórfé  i  glingnr  og  g.  (Eimr.  XX.  112). 

glat  kista  (gla:tl',Isda|  f.:  fara  i  glatkisluna,  gaa  i  Glemmebogen,  -sam- 
legur  [-samleqon]  a.  1.  (skadlegur)  fordærvelig;  glatsamlegt  athæfi,  glat- 
samleg  gledi.  —  t2.  forkrænkelig,  forgængelig :  g.  likami. 

glatt  [glahl]  sup.  af  gleðja  og  n.  af  glaöur. 

glatungslegur  [gla:duiislfqog,  gla:t-]  a.  forsómmelig. 

glatungur  (-s,  -ar)  [gla:dui)goo,  gla;t-,  -uiis]  m.  forsömmelig  Person, 
som  ikke  passer  sine  egne  Sager  (BH.). 

glaum  laus  (gloym  löys]  a.  uden  Stoj  el.  larmende  Glæde,  -mikill 
|glöym;Éi|IdJ.,  -m:ll;Id?.]  a.  larmende. 

glaumur  (-s)  [glöY:mog]  jn.  Larm;  slöjende  Glæde:  glanmnrinn  a 
gottinnm  •  —  g.  heimsins;  —  g.  og  gledi. 

gleöa  (-u,  -ur)  |glf;3a]  f.  (zool.)  Glente  (falco  milvus,  L.). 

glcOi  (sg.  indec,  pi.  -ir  (i  Bet.  2.))  |glE:5l]  f.  1.  Glæde:  sorg  og  g.:  -- 
fgott  skapl  godt  Humor :  taka  (aftur)  g.  sina,  faa  sit  gode  Humor  igen  ;  (Ord- 
spr.) oft  er  gledin  aftanmjó  (el.  endaslepp),  jfr.  Glæde  varer  ofte  ikke  længer 
end  en  Dans  eller  Fejleleg.  -  2.  (i  denne  Det.  ofte  pi.  glcdir)  Lystighed 
ved  en  Fest:  spec.  Julestue  el.  anden  festlig  Sammenkomst  paa  Landet, 
med  Sang  og  Dans  og  Lege ;  gledin  å  Jörva ;  —  gledirnar  vom  alltidar 
skemlanir  ,i  Islandi  ,i  midöldnnum   (NF.   II.  65). 

gleði  bjartur  [glE:ðlbjao-doQ]  a.  glædestraalende.  -blandaður  (-blan-d- 
aðon]    a.    glædeblandet.    -blær    l-blai:rl   m.   glad    Mine.    -boB    [-bo:?]    n. 


gleðiboðskapur 


257 


glera 


muntert  Gæstebud,  Fisrmaaltid.  -bodskapur  [-boÖ  sgabo',*.  -SKjapoiJl  m. 
Glædesbudskab,  Evangelium,  -bragft  (-braqA  -braqþl  n.  glad,  tilfreds 
Mine,  Udtryk  at  Glæde,  -bros  [-broisj  n.  Glædessmil.  -dagur  |-da:qooI 
m.  Glædesdag,  -dvali  [-dva:lll  m.  Glædesrus,  -efni  [-fbnl]  n.  Anledning 
el.  Aarsag  til  Glæde,  -folk  (-fo';.  k,  -fo"l  k]  n.  livlige  Mennesker,  festligt 
stemte  Mennesker,  -fregn  (-freg  v)  f  ,  -friett  [-frjfhtl  f.  glædelig  Efter- 
retning, Glædesbudskab.  -fullur  [-fvd  loo]  a.  luld  af  Glæde:  glædelig. 
-geisli  [-ijEÍslll  m.  Glædesstraale.  -gina  (-i|l:nal  f.  hvid  Plet  i  Koppen, 
som  ikke  skjules  af  Grumset  (naar  der  spaas  i  Kaffegrums):  /  bolhnum 
eru  brjei  og  peningar  og  glediginur.  -grátur  [-graurdoo,  -grauMoo]  m. 
Glædesgraad.  -hátíÖ  l-hau:tiai  f.  Glædesfest,  -heimili  [-heiimllij  n. 
muntert  Hjem.  -höll  [-hödM  f.  Lystslot,  -kendur  [-Ijrn  doo]  a.  1.  af 
glædelig  Art;  tilfinningar  hans  t'orii  yhrleiil  gleðikendar,  --  +2.  (góðgiiður) 
oplivet,  munter  (af  Drik),  -kona  [-ko:nal  i.  Glædespige  (EÓ1.  141).  -kvak 
(-kva:k]    n.    munter    Kvidder,    -kvæöi    (-kvai:ðll    n.  vikivakakvæöi. 

-laus  [-löy  s)  a.  glædelos.  -legur  [-If  qool  a.  glædelig,  -leikaskáld 
(-leigasgaul  t,  -lei  ka-)  n.  Lystspildigler,  -leikur  (-leitgoo,  -lti:koi^.l  m. 
Lystspil,  Komedie.  -læti  [-Iai:dl,  -lai:tl]  mpl.  Glædesytringer,  Udtryk  af 
Glæde.  -maÖur  I-ma:Öoo)  m.  1.  ffjorugur  maður)  lystig,  munter  Mand, 
Selskabsmand.  -  2.  Deltager  i  en  gleði  el.  vikiuaki.  -mikill  [-ml:(jld?., 
•ml:^ldX]  a.  livlig:  samræðan  tók  að  verða  gledimeiri  (Frankl.  67).  -mÓt 
[-mo":t]  n.  -  gleÖibragfi.  -orÖ  [-or^l  n.  Glædesord.  -rán  [-rau:/i]  n. 
Rov  af  Glæde;  (Ordspr.)  Lin  er  g.  (SchMal.),  Laan  er  Glædens  Fordærver. 
-ríkur  (-ri:goo,  -riikoo)  a.  glæderig,  glædefutd.  -rodd  [-rot]  f.  glad 
Stemme,  -samkoma  (-samkomal  f.  festlig  Sammenkomst;  muntert  Lag. 
-samur  [-sa  mon]  a.  1.  (skcmtilegur)  livlig,  underholdende  (Visn.  367).  — 
2.  e-m  er  g-sjmt,  en  er  Í  godt  Humor,  en  er  vel  tilpas,  -snauflur  [-snoy  Ö- 
oqI  a.  glædetom.  -spell  I-sbrd/.]  n.  Forstyrrelse  af  Glæde.  -spiUir 
(•sbid  llo)  m.  Glædens  Forstyrrer.  *-stamur  [-sda:moo)  a.  glædelos. 
-stund  l-sdvnt)  f.  Glædesstund.  ^-sunna  [-sVn:a]  f.  Glædens  Sol! 
-svipur  [-svl:bon,  -svl:poo|  m.  glad  Mine.  -songur  (-soyn  goo)  m. 
Gtædessang.  -tår  [-tau:r|  npi.  Glædestaarer.  -líðindi  (-ti:6lndi]  npt. 
Glædesbudskab.  -vana  [-va:nal  a.  indec.  glædelos.  -vandur  l-van  dou] 
a.  kræsen  m.  H.  I.  det,  som  glæder,  vanskelig  at  glæde:  (Ordspr.)  ekki 
er  så  g.  (den  er  fornöjet  med  lidl).  seni  gamnar  s/Vr  að  hrosshansnum, 
-veisla  [-vris  la]  f.  Lykonskningsgiide;  Festlighed. 

gleOja  (gleö,  gleojum;  gladdi,  glöddum;  gleddt;  glatt,  gladdur) 
[gleðja;  qh:ð,  gUðjom;  glad:I.  glöd:om  ;  gltd:] ;  glaht,  gladion]  vt.  1.  a. 
glæde,  fornoje:  g.  e-n  með  góðri  frfett.  b.  refi.  gleð/ast,  glæde  sig, 
blive  glad;  gleð/'ast  af  e-u,  glæde  sig  over  n-t.  —  2,  spec.  g.  e-n,  forære 
en  n-t,  traktere  en  paa  n-t:  Fór  hann  aldrei  svo  með  neiit,  ad  hann  uiUii 
ekki  g.  mig  á  e-n  hått  (HermlDulr.  136);  g.  sig,  (spec.)  faa  sig  en  Taar. 
—  3.  g.  tit,  (om  Vejret)  klare  op:  ef  hann  skyldt  nokktið  g.  til  og  hlýna 
(Skim.  M2,  316).  —  4.  impers.  nu  gleður  gustinn.  Blæsten  tiltager. 

gleöra  (-u,  -ur)  (glföral  i.  ti.        gleða.  -  2.       glfðra. 

gleðskapur  [gIt-Q  sgaboQ,  -sgapon)  ni.  Lystighed. 

glefs-  Igiri  s]  se  gleps-. 

gleggia  (Öi)  (glE():a,  gifg  ol,  glf/.  l)  vi.        glÖggva. 

glegstur  (glf/  sdo^]  superl.  af  glöggur. 

gleifia  (gleiddi)  [glii:6a,  gUid:i,  sup.  glfiht)  vt.        gleiÖletra. 

gleiÖálka  [gUi:3au/.ga,  -aulka]  f.  vilter  Tos  (Arn.). 

gleiðarmát  [glEÍ:ðarmau:tj  n.  1.  i  ældre  isl.  Skakspil  en  Art  haanlig  Mal, 
naar  Kongen  staar  i  det  ene  Hjorne,  Modstanderens  Dronning  (el.  Biskop) 
i  Hjðrnet  paa  skraa  overfor  og  to  af  Modst.  Taarne  paa  de  andre  Hjórne- 
felter,  alle  truende  med  Skak  (f.  Eks.  sort  Konge  paa  a  1,  hvid  Dr.  paa 
h  8,  hvide  Taarne  paa  a  8  og  h  I)  (ODavSk.  292).  Ogsaa  kaidel  skakkag. 
t\.  skakka  mat.   —   2.  (Am.,   Rang.)  ^^  gleidd  2. 

gleidd  (-ar,  -ir)  IgUit  ,  glfid:anl  f.  I.  Afstand;  Divergens:  gleiddrn 
milli  ålmanna  (Hempel  49).  —  2.  fofsakæfi)  overstadig  Lystighed.  —  3. 
(SI.)     -■  skrall,  brekånsball. 

glei6  gengur  [gUiD 'jcirjgoo]  a.  som  skræver  ud  med  Denene,  naar  han 
gaar.  -gosablær  [-gosablaiir]  m.  friskfyragtigt  Væsen,  -gosalegur  [-gosa- 
le:qøQ)  a.  Friskfyragtig,  flabet,  -gosi  [-gosl]  m.  Friskfyr,  Vigtigper,  Vigtig- 
mager, Flab,  Fløs. 

gleiAka  (a)  [glc Íþ  ga,  gleihga.  glFÍ5  ka]  vt.  og  vi.  (ogs.  skrevet  gleikka) 
1.  fjjerne  sig  fra  hinanden,  divergere;  —  (mat.)  heldur  gleikki  sundur  og 
myndi  hjer  um  bil  15'  horn,  men  divergere  under  en  Vinkel  paa  omtrent  IS'* 
(Stj.  '99,  A.  36).  -  2.  a.  (fikka)  udvide  sig.  -  b.  udvide  :  Þ.Í  gleÍkkaSÍ  Oddur 
tðgmaður  ginið  á  sjera  Þorleifi  Aras\mi  með  korða  sinum  (]TrSk.  1.  304);  - 
Í  overf.  Ðet.:  vertu  ekki  að  g.  á  þjer  túlann,  lad  være  al  gabe  op  (bruge 
Ksft);  g.  sig  yfir  e-u,  hovere  over  n-t:  og  þó  aS  hr.  fi.  P.  gleiðki  sig  \'Íir 
kvi  (Logr.  V.  80). 

gleiðkun (-ar,-anir) [gleiþgon, gleih-, gkið  køn] t.  Divergens, Udvidelse. 

gleifl  letra  [glcið'Udra,  -letra]  vt.  spærre  (Skrift  el.  Tryk),  spatiere. 
-myntur  (-mlvdoo,  -mlntoo]  a.  aabenmundet.  -setfur  (-sehdao)  a.  stillet 
langt  fra  hinanden,  -stfgur  j-sdi  qoo)  a.  -     langstigur. 

gleiður  [glfi:0on,  n.  glriht]  a.  I.  (sem  stendur  gleitt)  skrævende,  som 
siaar  med  Benene  langt  fra  hinanden.  —  2.  divergerende:  gleitt  horn,  en 
stump  Vinkel.  ~  3.  aaben  paa  vidt  Gab:  stendur  þar  með  ginið  gleilt  \  og 
gSnir  upp  i  skýin.  -  4,  a.  (hreykinn)  viglig:  höi.  er  visindalegur  hjliviti, 
en  þeir  eru  vanalega  gleiðastir  á  svellinu  (de  storste  Vigligmagere)  (Eimr. 
XII.  29);  ÞaB  er  þuí  engin  ástæða  til  að  fara  aS  gera  sig  gleidan  nu  yfir 
þessu  frv.  (vigte  sig  i  Anledning  af  dette  Forslag)  (Alþ.  'll,  B.  II. 
1999).  —  b.  (glaðkampalegur,  upprifinn)  lyslig,  munter,  opröml ;  forekom- 
mende: vera  g.  við  e-n;  hun  er  nógu  gleið,  ef  e-r  itllendingtir  .i  i  hhit. 

gleikka  (a)  [glcihga]  v.   -=^  gleiðka. 


gleyma  (di)  [gimmal  vt.  mod  dat.  glemme:  gcta  ekki  gleymi  e-it,  ikkt> 
kunne  glemme  n-t,  ikke  kunne  faa  n-t  ud  af  Hovedet;  hun  gat  ekki gleymt 
honum  það,  hun  kunde  ikke  glemme  ham  det;  g.  sjer,  forglemme  sig  selv, 
falde   ud   af  sin  Rolle:  geymt  er  ckki  gleynit,   gemt  er  ikke  glemt. 

Tgleymd  (-ar,  -ir)  (gltim  t]  f.,  fgleyming  (-ar)  [glei:mii.ik,  -iijgaoj 
t.        gleymska. 

tgleymingur  (-s)  [glti:mÍijgon,  -ii)gsl  m.   Larm,   Stöj,  (fr.  algleymtngur. 

gleyminn  Igl£i:ml/i]  a.  glemsom,  glemsk. 

gleymni  [gkimnl]  f.  indec.  Glemsomhed,  Glemske. 

gleymska  (-u)  (gleim  sga]  f.  1.  fþað  ad  gleyma)  Glemsel.  Glemme, 
Glemmebog  :  fallid  Í gleymskti  og  då,  gaaet  i  Glemmebogen.  2,  (gleymni) 
Glemsomhed.  —  3.  Forglemmelse:  þad  var  Ijóta  gleymskan. 

gleymskusamur  (gl^'imsgosamoo]  a.        gleyminn. 

tgleipa  (ti)  [gUi:ba,  gUi:pa,  glfif  dl]  vi.  sladre,  snakke. 

1.  gleypa  (-u,  -ur)  |glei:ba,  glei:pa]  f.  1.  (Arn.)  —  smjorvalur.  2, 
Masse:  sk.irri  er  það  nú  gleypani  sikken  en  Masse! 

2.  gleypa  (ti)  (glcliba,  gUi:pa,  glfiidl]  vt.  I,  sluge:  (Ordspr.)  gleyml 
er  på  glc^yyt  er  (GI-),  ude  af  Oje,  ude  af  Sind;  g.  (el.  súpa)  hveljtir,  snappe 
efter  Vejret;  g.  i  sig,  hugge  (holke)  i  sig;  {Ta\em.)  g ripn  vid  e-u  gleypandi, 
tage  imod  n-(  med  Kyshaand ;  g.  iilfaidann  fhrJan),  sluge  en  Kamel; 
g.  vid  e-u,  skynde  sig  at  sluge  n-t,  bide  paa  Krogen,  spise  som  varmt 
Brod :  skyldu  menn  þvi  halda,  ad  allir  bamdur  .  .  .  gleyptu  vid  því  nieð 
hinni  mestu  åfergju  (Eimr.  X.  147).  —  2.  absorbere,  indoptage:  ',j  /i/k// 
hitamagns  sólarinnar  ýmist  gleypist  (Skírn.  *19,  17). 

gleypari  (-a,  -ar)  [gl£Í:barl,  glci:pari]  m.  Opsluger. 

gteypi  bein    |glfÍ:blb£Í:«,    gliirpl-]    n.    (SI.)  stnior-valur-,    -legur 

I-If  qot>l  a.  graadig. 

gleyping  {-ar,  -ar)  [gl£Í:bii.ik,  glsiipiijk,  -iijgad  f.  Slugning. 
Gleipnir    (-is)    [gUihbnlo]    m.   i    den    nordiske   Mytologi    Navnet   paa 
den  Lænke,  hvormed  (Ulven)  Fenre  blev  bundet. 

gleypsandi  Iglrii  sandl]  (Vid.  II.  179)        glepsandi,  se  glepsa. 

gleipumál  |glri:bomau:/,  gltiipo-]  n.  den  förste  Malkning  efter  Af- 
vænnelsen  (fráfærur)  (Sch.). 

1.  glenna  (-u,  -ur)  (gWn;a]  f.  1.  a.  {rifa}  aabent  Mellemrum,  Spalte, 
Revne.  -  b.  tklof)  Skridl,  Skræv  (Bram  II).-  c.  ^tf.  .? /o//i>  Skyaabning. 

—  2.  (urmull)  Mængde,  Masse:  skarn  er  það  glennan!  —  3.  (brella)  Puds, 
Drengestreg:  ^erj  e-m  qlennu,  spille  en  el  Puds.  —  4.  (glyðra)  Flane. 

2.  glenna  (ti)  [gltn:a,  ghvdl,  gien  ti,  glev  t,  gltn  t]  vi.  udstrække; 
udspile.  1.  g.  upp  munninn,  aabne  Munden  paa  vidl  Gab;  g.  upp  ginid, 
spærre  Gabet  op;  g.  upp  munninn  á  e-m,  vriste  Munden  op  paa  en;  g. 
upp  augun,  spile  Ojnene  op:  g.  k/aftfinn),  (vulg.)  bruge  Kjæft.  —  2,  g. 
sig:  a.  skræve  ud  med  Benene:  g.  sig  yfir  e-d  klofa  yfir  e-d.  —  b. 
(vera  stórstígur)  skridte  ud;  strække  ud;  i  overf.  Bet.:  göre  sig  vigtig: 
Hvad    ertu    ad  g.  þig  þctta,    strákur,    á  undan  öl/um  Öðrum   (EKvVhl.  62). 

—  c.  spile  Munden  op;  i  overf.  Det.:  ')  Igetta)  (om  Hunde)  go  hæf- 
ligl  og  uafbrudt:  hundurinn  . .  .  glenti  sig  i  sifellu  (GFrTs.  10);  ^)  (skanima) 
skælde  ud,  bruge  Mund:  kerlingin  glenti  sig  og  l/et  dæluna  ganga.  —  d. 
vride  sig  og  gÖrc  forskellige  Fagter:  g.  sig  i  framan.  —  e.  om  Vejret: 
hann  glennir  sig  (upp),  det  klarer  op:  Svo  á  milli  jóla  og  nyjårs  glenti 
hann  sig  upp  og  fr\'Sti  (Eimr.  XVI.  138);  --  ogs.  uden  refl.:  ætH  hann 
glenni  ekki  til  med  hådeginu  (BreÍOd.). 

glenni  kiaftur  [glf:n:i^af  do^]  m.  Flabmund.  -verk  [-vcQ-k]  n.  1.  ^^ 
gleidgosi:  hvada  g.  er  þetta?  (Hun.).  ~~  2.  =:  gaprildi,   1.  glenna  4. 

giens  (gen.  ds.)  [giens]  n.  Spog;  Munterhed. 

glensa  (a)  [gien  sa)  vi.  spoge. 

glensfullur  (glfnsfvdloQJ  a.  glensmikill.  -yrÖi  [-Irðl]  npl.  Spog, 
spogefulde  Ord. 

glenska  (-u,  -ur)  [glensga]  f.  bidende  Spog  (BH.). 

glensmikill  (glrn  sm)-<|id/.,  -ml  f^ld^-]  a.  lystig. 

Glenur  (-s)  [glf:nor»]  m.  npr.,  ældre  G/enr,  i  den  nordiske  Mytol.  Navn 
paa  Solens  Ægtefælle;  deraf  ^Glens  kona,  Glens  bedja  (undert.  i  eet  Ord) 
som  Kenning  for  Solen. 

glepja  <glep,  glepjum;  glapti,  gtöptum;  glepti;  glapið)  [gle:b|<i, 
gle:pia ;  gle:p,  glf  ;biom,  gIe:pjom  ;  glaf  di,  glöf  dom  ;  glrf  dl ;  gla:bl5,  gld:plí31 
vt.  I.  forstyrre,  forvirre:  g.  fyrir  e-ni,  forstyrre  en;  g.  e^m  syn,  forvirre 
ens  Syn,   blænde   ens  Ojne,   göre  en  forblindet,   stikke  en  Btaar  i  Ojnene. 

—  2.  (svikja,  tæla)  bedrage:  g.  konu,  forfore  en  Kvinde.  —  3.  refl.  glepj- 
ast  å  e-u,  begaa  en  Dumhed  m.  H.  I.  n-I:  Lausingi  einn  glaptisi  á  (var 
dum  nok  lil)  ad  kaupa  Léttfeta  (ÞGjD.  60). 

gleps  (gen.  ds.)  [glef  si  n.  1.  (þad  ad  glepsa)  Snappen  efler  n-t.  -  2. 
(net)  Garn,  Næt  (BH.). 

1.  glepsa  (-u.  -ur)  [gUi  sa]  i.  Bid,  Mundfuld,  lille  Stykke,  Hap(s): 
eitthvert  voda-kvæði,  sem  menn  lærdu  ósamstædar  glepsur  ur  (JTrSk.  1.215). 

2.  glepsa  (a)  (glef  sa)  vt.  og  vi.:  g.  og  g.  i  e-d,  snappe  efter  n-t,  nippe 
af  (til),  glamse,  hapse:  hundurinn  glepsadi  i  fótinn  á  mjer;  -  hundurinn 
glepsadi  k/Ölid  (]ÁÞi.  I.  329);  hesturinn  vildt  ekki  eta,  hann  glepsadi  ad 
eins  i  heyid  (nippede  kun  af  Hoet);  —  ppr.  glepsandi,  glubende. 

glepsgiarn  [glif  s<(a(r)dvl  a.  glubsk. 

glepti  [glef  dl)  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  glepja. 

gier  (-s,  pi.  ds.)  [glF:r]  n.  I.  Glas:  Í  fiestum  rtidttin  emu  g.,  de  fleste  Ruder 
er  nu  af  Glas;  (Ordspr.)  s/aldan  brýtur  gæfumaður g.  (SchMál.),  hvo  som  har 
Held  bryder  sjælden  Glar,  —  2.  (pop.)  Flaske,  Lærke  :  áttu  nokkud  á  glerinu  ? 

—  3.  i  pi.  Glasskaar:  sherdu  þig  ckki  á  glerjunum ;  leika  sjer  að  glcrjum. 
glera   (a)   (gle:ra]  vi.   glasere,   emaillere;  —  pp.  gleradur,  med  Glasur, 

glaseret;  emailleret ;  —  ogs.  Í  overf.  Bel.:  blank:  i  forna  yfirfrakUav- 
tim  sinum,  setti  allur  var  gleraffur  á  bormunum  og  cnnuuuni  (GPSk.  &c>}. 


glerauga 

glerauga  Iglfiroy  qa)  n.   1.  (auga  /!r  ghvij  Glasoie.  —  2.  pi.  gleraugu. 


Driller 


et  Par  Drille 


gleraugna  gier  |glf:rövgnaglE:rl  n.  Drilleglas.  -hus  (-huts)  npl.  Drille- 
foderal,  -laus  [-löy:s]  a.  uden  Driller;  —  adv.  -iatist.  -naðra  (-naðra] 
f.,    -slanga  [-slauljga]  f.  (zool.)  DriUeslange,  Cobra  (naia  repiidians). 

gier  biUar  Iglerhlgao,  -brkag]  m.  Glasbæger,  Glaspol^al.  -bjalla 
l-biadla]  f.  Glasklokke.  -blámi  [-blau  ml]  m.  gennemsigtig  blaa  Farve. 
-bUstur  [-blausdoel  m.  Glaspusteri,  -bráð  |-brau  3]  f.  Smælt.  -brot 
I-brot]  n.  GlassUaar.  -bræðsla  [-braiSsla]  f.  Glassmæltning.  -bræðslu- 
ofn  [-braiðsloobv]  m.  Glasovn.  ° -efni  [glrirfbnll  n.  (geol.)  Tachylyt. 
-eYg(ð)ur  (glrirEÍ  qÐo,-FÍq5og,-fig5ogl  a.  (Rang.)  —  glaseyg(&)ur.  -fágari 
Iglfo  fau(q)arll  m.  Glassliber,  -fágun  |-fau  (q)onj  f.  Glasslibning,  -flaga 
(-tla'qal  f.  Glasplade,  -fluga  |-flY  qa)  f.  (zool.)  Guldsmed,  -gerð  (-r  - 
(jrrai  f.  Glasfabrikation,  -geröarhús  l-r|frðaQ(h)u;sl  n.  Glashytte,  Glas- 
fabrik, -gljáandi  (-gljau  andl]  a.  straalende  som  Glas,  glasglinsende. 
-gljái  l-gliaul)  m.  Glasglans,  -hálka  (gle:e(h)au?.ga,  -(h)aulkal  f.  spejlglat 
Fore.  -hall  |-(h)aud/.l  a.  spejlglat,  -hallur  [-(h)adlool  m.  Djærgkryslal. 
-harðna  [-(h)ardnal  vi.  blive  glashaard.  -harður  |-(h)arOoo)  a,  glas- 
haard ;  g/erli<irðir  skår;  —  overf.:  glerh.irðír  peiiingar,  klingende  Mont. 
-harmonika  [-(hjarmoniga,  -ika)  f.  Glasharmonika,  -hattur  |-(h)ahdoQl 
m.  blank,  hbi  Hat.  -haus  [-(h)ðysl  m.  1.  Porcelænshoved  (til  Dukker, 
Piber  o.  lign.).  -  2.  (skalli)  Skaldepande,  -hella  (-(h)fdlal  f.  Tavleglas. 
-himinn  l-(h)lmlnl  m.  Glashimmel,  -hjálmur  IglfQ  fjaulmoo]  m.  Glas- 
kuppel, Glasklokke,  -húö  !glt:o(h)u  3]  f.  1.  (húð  úr  glerí)  Glashud.  -  2. 
(ghnmgur)  Glasur,  Emaille:  g.  á  tönmim.  -hurö  (-(h)vra)  f.  Glasdör. 
-hús  [-(h)usl  n.  Glashus  (overf.).  -hvolf  [glrexwoli/,  -kvolr]  n.  Glas- 
hvælving, -ilát  (gl.'íinlau:!)  n.  Glaskar.  -kaup  [glEQ-koyp]  npl.  Indkob  af 
Glasvarer,  -kistill  l-l;lsdld/.l  m.  Glaskasse,  -klukka  l-klvhga)  f.  Glas- 
klokke, -knöttur  I-knöhdoo)  m.  Glaskugle,  -kolla  I-kodla]  f.  Glas, 
Puncheglas,  Ølglas ;  HeMri  menninilr  dnikku  þ.lð  úr  glerkollum  (JTrHeiö. 
Ili.65).  -kúfur  [-ku  von]  m.  Glaskuppel,  -kúla  (-ku  la]  f.  Glaskugle,  -kunta 
l-kYvda,  -kvnta]  f.,  -kuntuhýungur  |-kYvdohi:iui)got>l  m.  (vulg.)  Smule 
Dun  paa  Hagen,  -kúpa  |-ku  ba,  -ku  pa]  f.  Glaskuppel,  -körf  [-kbrrl  f. 
Glaskurv.  =  -lögur  [-r  -lö  qo<jl  m.  Vandglas,  -perla  |-n  -prrdla]  f.  Glas- 
perle, -pipa  1-pi  ba,  -pipa)  f.  Glasror,  -pytla  |-plhdla|  f.  (Medicin)Glas, 
lille  Flaske,  -pottur  (-pohdoo)  m.  Glaspotte.  -renna  |glEr:Ena]  vt. 
glasere,  emaillere.  -rúBa  [glfr:uða]  f.  Glasrude.  '-  -salt  |glEosa).t]  n. 
Vitriol,  -sjóöur  l-sio"  ðoo]  m.  Gemme  af  Glas:  (Ordspr.)  hælt  ei-  að 
geyma  gult  i  glers/óðí  (G].),  man  skal  ikke  gemme  Guld  i  Glasskab.  -skan 
[-sgau-n]  f.  Glashinde,  -skápur  [-sgau-boo,  -sgaupoo]  m.  Glasskab. 
-skeri  (-sQeti)  m.  1,  fglersniiðiir)  Glarmester.  —  2.  (verkfæri  til  þess  að 
skera  med  gier)  Redskab  til  Glasskæring,  Diamant,  -skygning  [-sfjigniijk]  f. 
Glassliberi,  Glasslibning,  -skrin  l-sgri:n)  n.  Glaskasse,  -smeltur  [-smE/.don) 
a.  glasbrændt.  -smiðja  l-smloj.T]  f.  Glasv.Trk,  Glasfabrik,  -smiöur 
[-smlöoo]  m.  1.  (ghrsíe^'pari)  Glaspuster.  —  2.  fglersken)  Glarmester. 
-sniglar  l-snigiao)  mpl.  vilrina  (JHallHD.).  --spil  (-sbl/l  n.  (mus.) 
Glasspil.  -steypa  [-sdEÍ'ba,  -sdri-pa]  f.  Glasstobcri,  Glaspusteri,  -steyp- 
ari  1-sdEÍ-bari,  -sdFÍpari]  m.  Glaspuster,  -strendingur  I-sdrrndiijgoo] 
m.,  °-stuðuII  [-sdvðod).]  m.  Prisme,  -stokkur  [-sdöhgoo]  a.  glasskor: 
glerstökt  jam.  -tala  (-ta  la]  f.  1.  (lala  i/r  gleri)  Glasknap.  ~  2.  igler- 
perla)  Glasperle,  Vandperle,  -tegund  [-tE-qont)  f.  Glasart. 

glerun  (-ar,  -ir)  Iglfiro;)]  f.  Glasering. 

glerungs  mynd  (glrirunsmin-t]  f.  Mosaikbillede:  gömlu  krossmarki, 
settit  steinum  og  glertingsmyndiim  (ÞThFerö.  II.  172).  -vetur  [-vE:don, 
-vE:foo)  m.  Vinter  med  stræng   Frost  (is.   1648,  jfr.  LFR.  XIV.  83). 

glerungur  (-s)  [glE:rur(gon,  -uf]s]  m.  1,  haardfrossen  og  glat  Is:  þá 
evii  þær  ógengar  vegna  glerungs  og  sirellbunka  (í*ThFerD.  I.  228).  —  2. 
(glerskán)  Glasskorpe.  —  3.  Emaille,  Emaillering,  Smælt :  g.  var  nij'ög 
tiðkadur  á  helgimynditm  Grikkja  á  miðöldunum,  og  hafa  sum  þess  konar 
lislaverk  fundist  á  íslandi  („álfakrossar'");  —  (glerbúð)  Glasur:  ff.  á  /ötinum, 
Tændernes  Emaille. 


258  gUmumaður 

Átt.  74).  —  2.  spec.  om  Forgörelse  af  Kreaturer:  e!  hami  (a:  steínir)  er 
beingdur  þar  yfir,  sein  glettingar  eru  á  gn'p  (hvor  der  er  forgjorte  Krea- 
turer) (]AÞj.   i.  665). 

glettingakind  (glehdiljga^lntj  f.  (egl.  forgjort  Faar)  mystisk  Kreatur: 
en  þessi  g.  var  bima  með  tvo  húna  (ÞThFerö.  IV.  14). 

glettinn  [gUhdln]  a.  1.  (stríðinn)  skælmsk,  drillevorn,  drilsk.  —  2. 
(mannl'gur)  uvan. 

glettubros  |glEhdobro:sl  n.  skalkagtigt  Smil. 

glettur  [glrhdoo]  pi.  af  gletta. 

ti.  gly  (-s)  Igli:)  n.  Glæde:  hleypur  upp  meS  giens  og  g.  (ÓDavVik.  293). 

2.  glý  (-s)  [gli:]  n.  Urenhed  (jfr.  glýja):  Eplin  íögur  .  .  .  utan  selt  med 
eðalsteinum,  ekki  neitt  þar  sést  á  gli  ((JDavVik.  211). 

gliSna  (a)  IgllOna)  vi.  1.  glide  ud  med  Foden:  jeg  gliSnaBi  á  hálkunni. 
—  2.  g,  sundur,  gaa  itu,  sprække,  blive  utæt :  Ad  þ/óðarhofid  tekur  og 
gh'ðnuð  grindin  er,  \  þó  gulli  rend  sé  burstin  —  lå  opið  ffTÍr  þér  (QFrOh.  96). 

glyðra  (-u,  -ur)  [gllOra]  f.  Flane,  Kokette. 

glyöru  legur  |gllD  rolfqoo]  a.  letfærdig,  flanevorn.  -laeti  l-lai:dl, 
-lai:tl|  npl.  Flaneri. 

gliðsa  (gllð  sa]  a.  indec.  det,  at  Denene  glider  saa  langt  fra  hinanden,  at 
de  gaar  ud  af  Hofteleddet;  knidin  er  orðin  g.  ad  aftan ;  —  i  overf.  Det.; 
Gat  þar  ad  It'ta  fótbrotin  borð  og  g.  stola  (Stole  med  lose  Den)  (}TrL.  145). 

gliðsast  (a)  (gllð  sast)  vrefl.  blive  glidsa,  s.  d.  O.  (Af.). 
glygg  (-s)  Igllk]  n.,  "glyggur  (-s)  |glig:oo]  m.  Vind,  Storm. 

1.  glyja  (-u,  -ur)  |gli:jal  f.  1.  Slor,  Taagc,  Øjentaage,  Dlændelse:  og 
var  sem  glýu  drægi  å  attgun  (af  svefnij  (GFrE.  33).  —  2.  fgröflur  i  aitg- 
unj)  Materie  i  Øjenkrogene,  Sövn°,  Söunklat.  —  3.  (daufur  þerrir)  kort  og 
upaalideligt  Törrevejr, 

2.  glyja  (a)  [gli:ja)  v.  impers.  1.  blænde:  e-m  glýjar  fyrír  augu,  ens 
fort  en  blændende  Dragt:  tindagnipur 
íaskýium  (M].  II.  152).  -  2.  vt.  (ginna 

(Vf.):   g.  e-n  til,  blænde 


m.  Glasvarer.  •  -vain  [-vahtv]  n. 
fi  augum)  Glasvædske,  Glaslegeme 
þynna  1-þIna)  f.  Glasplade,  Glas- 
ri  stjóruborðamegiit,  Styrbords  For- 


Skæln 


gier  varningur    [glrr  va(r)dnii)goo] 
Vandglas,  -vökvi  [-vogvl,  -vo-kvl)  m 
(Øjets),    -þak    (-n-þakl  n.  Glastag, 
skive  :  —  spec.  Forsalsglas  ;   glerþyuni 
satsglas.  -þjótta  l-þjo..hdaJ  f.  Glasmasse. 

^glesja  (-u,  -ur)  |.|lE:sjal  f.  Plat  de  menage. 

gletni  [glEhdnl]  f.  indec.  Skælmskhed,  Drilleri,  G 
i  augunum,   Skælm  i  Øjet;  g.  litsins,   Livets  Drillerier. 

gletnis  brosur  [glEhdnIsbrö:sonl  fpl.  Smaakævlerier  el.  Puds,  der  spilles 
i  al  Uskyldighed:  ålli  hann  oft  !  gletlnisbrösum  við  hana  (Dr]Dul.  62). 
-legur  l-lEqoo|  a.  skælmsk,  drilsk. 

glett  (-s)  IglEht]  n.  Spog. 

gletta  (-u,  -ur)  [glshdal  f.  I.  Forbitrelse,  Didskhed  (ÐH.):  glolta 
skfldi  un:  grön,  ef  gletta  bf'r  inni  (G].).  —  II.  (hyppigst  i  ijl.:  glettur): 
I.  (stridni)  Drilleri.  -  2.  (hrekkur,  grikkur)  Skælmsstreg,  Puds:  eSa  að 
þú  heíir  orðið  iyrri  til  að  gera  mér  einlwer/a  gletlu  (HermJDulr.  56).  — 
3.  pl.  glettur.  Spilopper,  Pudsmageri,  Sjov :  i  glettum,  for  Spog,  for  Sjov ; 
-    spec.    om    Drillerier  og  Fortræd  ved  Hjælp  af  Trolddom;   jfr.  gletting. 

glettast  (i)  Iglfhdast,  sup.  glEstj  vrefl.:  g.  vid  e-n,  drille  en,  spille  en 
et  Puds  ;  (Ordspr.)  ilt  er  ad  g.  vid  gamlan,  det  er  ikke  ret  at  puise  de  gamle. 

glettilegur  [glchdllE  qoel  a.  1.  (stridinn)  drillesyg,  ondskabsfuld  (Visn. 
226).  —  2.  (pop.)  Pokkers  stor:  þad  er  kominn  g.  heyskapur  núna ;  - 
adv.   -lega,   Pokkers,  svært :  hann  er  g.  rikur. 

gletting  (-ar,  -ar)  Iglthdiijk,  iijgaol  t.  I.  Drilleri,  Puds,  jfr.  gletta: 
ÞÚ  ert  mi  ekki  så  insti,  sem  ordiH  lieiir  iyrir  þess  hjttar  glellingum  (GFr. 


Øjne    blændes;    —    pp.  glyjadi 

Gimles  stranda  I  glýjadar  som 

med  smjadri)  faa  en  til  n-t  ved  Smiger  og  G 

ens  Øjne  ved  Smiger  og  Hykleri. 

glýjari  (-a,  -ar)  |gli:iarl)  m.  I.  (fiil)  Nar  (DH.).  -  2.  fsvikari)  Dedrager. 

glyju  dagur  (gli:joda:qoQl  m.  Dag  med  svagt  Torrevejr  (i  ustadigt  Vejr- 
lig), -fullur  l-fvdloQl  a.  glædefuld  (Klopst.  V.  214).  -gjafir  |-ga:vle)  fpl. 
(LFR.  V.  58)  gyligjafir.  -laus  |-löysl  a.  uden  Fryd,  trist:  gråt  af 
gledi  glýjulausri  (Klopst.  152).  -legur  l-lEqoo)  a.  matlysendc. 

glýjun  (-ar)  |gli:jo;i|  f.  (AM.  226b,  8vo)        glaOningur  1. 

glyjuskin  lgli:josrjI:nl  n.  svagt  Solskin. 

g-lykill  [ljE:llQldJ.,  -llljld/.]  m.  (mus.)  Diskantnogle,  G-nogle. 

•glikja  |gli:(|a,  gli:l;a|  vt.     -  likja. 
glikur  (gli:goQ,  gli;koo]  a.     -  likur. 

1.  glima  (-U,  -ur)  |gli:mal  f.  (jfr.  ba'ndaglima)  I.  Dryden,  Drydning, 
Glime  :  tslensk  g.,  grfsk-rontversk  g.  —  2.  Drydekamp  :  koma  i  glimu,  brydes. 

2.  glima  (di)  (gli:mal  vt.  og  vi.  brydes,  glime:  vid  glimdum  eina  glimu, 
vi  brodes  een  Gang :  g.  vid  e-n,  brydes  med  en ;  —  i  overf.  Det.:  g.  vid 
i'erk,  stari  osfr.,  brydes  med,  kæmpe  med  et  Arbejde,  en  Gærning  osv.: 
(Ordspr.)  lengi  g.  likir  tveir.  Lige  brydes  længe;  g.  um  e-d,  strides  om  n-t. 

^glym  broddur  [gllm-brod'oo]  m.  Lansespids,  -brúður  [-bruöoel  f.: 
g.  Gýmis,  G's  larmende  Drud,  Dolge,  Hav  (Ml.  II.  52).  "-hals  (gll:|i- 
(h)aulsl   m.  klingende  Hals:  gullu  glymhilsar   (Ml.   II.  51). 

gliminn   [gli:mlnl  a.  smidig,   behændig  som  Drydcr,  dygtig  i  Drydning. 

glymja  (glym;  glumdi;  glymdi;  glumiC)  (glim  ja;  gll:m;  glvmdl ; 
gllmdi ;  glV:mlðl  vi.  1,  (drynja)  drone,  buldre;  (hljóma)  klinge:  glumdu 
þá  vid  ópin ;  —  glumdi  þín  gig/a  stcmd  I  glensid  og  lisla-skens  (M}.  IV.  8). 
—  2.  (endurhljóma)  genlyde :  þad  glumdi  i  klettunum,  þad  glymur  undir, 
det  giver  Genlyd  (om  Ekko);  —  ppr.  glymjandi,  buldrende,  givende  Gen- 
lyd :  glymjandi  reidfæri,  akfæri. 

glymjandi  (-a)  [gllmjandl]  m.  (jfr.  glymja)  Duldren,  Dronen:  Klang, 
Genklang;  spec.  buldrende,  stöjende  Talen  el.  Sang. 

'glymkyngi  [g]lmt,iniil]  f.  stærk  Klang. 

glimnt  (glimnl]  f.  indec.  Drydefærdighed,  Færdighed  i  Drydning  (Glime). 

'glym  skål  [glim  sgau/j  f.  Dægerklang.  -skarr  {-sgar]  m.  klingende 
Sværd:  brotna  glymskarar  (Ml.  11.  58).  ° -skratti  [-sgrahdl]  m.  (foragte- 
ligt) Grammofon. 

glimt  (-s)  (gllut  glimt]  n.  1.  (jfr.  glimta  3.)  hovmodig  og  udfordrende 
Optræden  i  Kaadhed.  —  2.  {i  ku)  Springskhed.  —  3.  eitthvert  g.  er  á  þeim, 
der  er  Tegn  pa.i  Forelskelse  imellem  dem. 

glimta  (a)  [gllada,  glimta]  vi.  1.  (glin 
vid,  nappe  i  Maddingen.  ~  3.  optræde  ove 
glimtir  nit  ei  lengur  lijer  um  hus,  nu  fort 
her  i  Huset:  g.  -ned  e-d  (Snæf.),   antyde  n-t 


oft)  brydes  idelig.  —  2.  g. 
lodigt  og  spottende:  hann 
idiger  han  ikke  længer  dem 
skose  med  n-t.  —  4.  kvigan 


glimtir  um   kålf  (fang)   (Df.),    Kvien  er  springsk  (fordi  den  ikke  er  blevet 
drægtig),  jfr.  beida  upp. 

glimu  bragð  [gli;mobraq'ð,  -bragþ]  n.  Drydekneb.  -bragur  I-bra:qoo] 
m.  Drydningslader.  -fjelag  [-fJE:lai;]  n.  Dryderforening.  -fjelagi  [-fje:- 
laijl]  m.  Modstander  i  Drydning.  -flötur  |-flö:doo,  -flö:toQl  m.  Bryde- 
plads.  -fær  [-fai:r]  a.  1.  (fær  um  ad  glima)  i  Stand  til  at  brydes.  —  2. 
(duglegur  glimumadur)  dygtig  som  Dryder.  -galdur  [-gal  doo]  m.  magiske 
Kunster  for  at  vinde  i  Drydning.  -gangur  [-gauirgoo]  m.  Larm  af  bry- 
dende, -hönd  1-hðnt)  f.  den  venstre  Haand,  saal.  kald't  fordi  man,  navn- 
lig paa  Nordlandet,  plejede  at  anvende  Brydekneb  hovedsagelig  paa  venstre 
Side,  jfr.  glima  (ÓDavSk.  40).  -kapp  [-kahp]  n.  Brydningsiver.  -kappi 
[-kahbl]  m.  fduglegur  glimumadur)  freniragende  Dryder.  -kóngur 
[-ko'-ljgoo]  m.  1.  (foringi  i  glimu)  Anfprer  i  en  Brydekamp.  —  2.  Mester- 
bryder:  g.  islands.   -log   [-lo:.;]   npl.   Love  for  Brydning.   -maSur  [-ma:5- 


gli. 


annlegur 


259 


glóðiirste 


oul  m.  Bryder,  Br\dekæmper.  -mannlegur  |-manle:qat>|  a.  som  ser  ud 
til  at  være  en  dygtig  Bryder. 

glymur  (-s)  [g)i:moo]  m.  1.  (druituri  Buldren,  Dron.  —  2.  fbergmáí} 
Genlyd.   —  "3,  fbarJaffi)  Kamp. 

glimu  reitur  [gliimordidoo,  -rEÍ:tool  m.  Brydeplads.  -riöa  |-ri;öal  f., 
-skjátfii  [-stjauJ.dl,  -sQaulfl]  m.  nervøse  Gysninger,  som  Brydere  ofte  faar 
for  Kampens  Begyndelse  (ogs.  oi'erf.).    -völlur  [-vödlocj  m.  Brydeplads. 

Slingra  (a)  [gliij  gra|  vi.  1.  g.  vi3  e-ð,  pille  ved,  berören-t:  alJ-m  þótt 
við  sii'rið  slinjrí  (BóluHj.  247).  —  2.  g.  i-ið  el.  frjman  i  stúlku,  göre  Kur 
til,  kokettere  med  en  Pige:  þcir  eru  vanir,  fhgarjrnir,  ad  Sf'na  Iwerir þeir 
eru,  þegar  þeir  komast  fra  augunum  á  þeim,  sent  þetr  hafa  gh'ngrað  hi'að 
mest  framan  !  (]ThMk.  253):  þau  eru  að  g.  saman,  de  koketterer  med 
hinanden.  —  3.  impers.  glamra,  hring/a :  það  gllngrar  i  f-i/,  n-t  rang- 
ler, rasler,  klinger. 

tglingrari  (-a,  -ar)  [gliu  gran)  m.  Galarterihandler  (BH.). 

glingur  (-urs)  Iglin  goo)  n.  1.  (það  ad  glingra  við  e-ð)  Pillen  ved  n-i. 

—  2.  (daður)  Kurmageri.  —  3.  (iánýtt  skarl)  Flitterstads,  Tant,  Glimmer; 
Iglysvarningur)  mindre  Luksusartikler:  (leikföng)  LegetiSi.  —  4.  (kringl) 
Rangleri,  Klingren.  -skepna  |-si|ehbna|  f.  glimresyg  Skabning. 

glypja  (-u,  -ur)  [gli:bja,  glhpja)  f.  groft  og  lost  vacvet  Töj  (BH.). 
glypjulegur  [gliibjole  qo(;,  gli:pjo-l  a.  grov  og  lost  vævet. 
gW  r  (-s)  [gli:rl  m.,  glyrahlitur  (gli:rahJ.au:doo,  •SJju:loi>l  m.  (BH.), 
gIVri  (-a)  [gli:ri]  m.  Skoggerlatter. 

1.  glirna  og  glyrna  (-u,  -ur)  (glid  na,  gllr  dna)  f.  1.  Oje  (paa  Dyr,  is. 
Hunde  og  Katte).  —  2,  stygt,  spec.  rodt,  surt  Oje :  setja  i  gtirnurnar,  se 
skarpt  paa ;  reA:a  i  e-d  glimumar,  faa  Kig  paa  n-t. 

2.  glyrna  (-U,  -ur)  [gllr  dna,  gild  na]  f.  en  Smule  Sobemad,  is.  sA(t, 
cl.  en  Mundfuld  af  en  el.  anden  Drik,  spec.  ai  Brændevin  (Arn.). 

3.  glirna,   glyrna    (di)    (glid  na,  gllr  dna]  vi.:   glirna  i  c-B,  skimte  n-t. 
glys  (-s)  (gll:s|  n.  1.  (ijnýlt  skraut)  Glimmer,  Glimmerstads,  Prunk.  - 

2.  Iglísrðrurj  Galanterivarer.  -  3.  (LFR.  III.  42)         raf. 

glys  búnaður  [gli:sbu-naðoo]  m.  Udmajning.  '  -doppa  (-dohba)  f. 
Paillet,  -gimi  (-()l(r)dnll  f.  indec.  Glimrelyst,  Pragtlyst,  -gjarn  (-iiairjdvj 
a.  pyntesyg,  pragtlysten.  -yrSi  [-Irðll  npl.  fagre  Ord,  Smiger;  (Ordspr.) 
gefðu  þig  hægt  at  glysi-rSum  rikra  manna  (Malshb.),  læg  ej  for  megen 
V/ægt  paa  Rigmands  Smiger,  -legur  l-legonj  a.  1.  fskrautlegur}  glimrende, 
prunkende.  —  2.  (falskur)  falsk,  underfundig,  -mål  |-mau /j  npl.  glys- 
mxli.  -mail  (-maud?.)  a.  sodt  talende,  som  bruger  fagre  Ord,  slesk. 
-mang  l-mauijkj  n.  Galanterihandel,  Modehandel.  -mangarabúS  (-mauiig- 
arabu:^]  f.  glysvarningsbúð.  -mangari  [-mauijgari)  m.  Galanteri- 
(vare)handler.  Modehandler,  -mæli  (mai  ll|  npl.  fagre  Ord;  falske  Lofter: 
fagna  etns  góðum  ordum  Jg  glrsntælunt,  glæd  dig  lige  meget  over  gode 
Ord  som  fagre  Ord. 

gliss,  glyss  (glls  )  n.  I.  (iliss)  Latter,  Fnisen.  -  2.  (blik)  Funklen, 
Gnistren.  —  3.  faugnagotur)  Skotten  med  Ojnene. 

glissa,  glyssa  (li)  |glls;a|  vi.  1.  (ilissa)  fnise.  -  2.  Iblika/  funkle, 
gnistre :  l/etu  sina  glissandi  lunta  tendraða  a  bædi  bord  til  reiðu  standa 
OOIInd.  215).  -  3.  vt.  med  dat.  og  vi.:  g.  cl.  g.  augunum,  skotte  (med 
Ojnene). 

glys  varningsbuS  |gll:svardnijjsbu;j|  f.  Galanteributik,  Modehandel. 
-vamingur  l-vardniljgoo|  m.  Galanterivarer,     -þöll  [-þöd>.l  f.   Kvinde. 

glit  (-$)  (gll:t|  n.  1.  Iljomi)  Glans:  g.  sólargnislanna ;  om  Guldets  Glans: 
og  það  er  mauravefur,  sem  mengiS  hyggur  g.  (GFrUh.  96).  —  2.  OJóntandi 
skraut)  Glimmer,  glimrende  Pragt:  þar  hirSskrils  Ijówar  glit  (SigrTh.  38). 

-  3.  (iofiS  blikskraut)  indvævede  Figurer  af  glimrende  Farve,  spec.  ind- 
vævede Guld-  el.  Sølvtraade. 

glita  (a)  |gll:da,  gli:ta|  v.  1.  vi.  Iljóma)  glimre,  straale,  funkle.  —  2. 
vi.  Isauma  eta  uefa  met  gliti)  indvæve,  indsy,  brodere  med  glimrende 
Figurer,  spec.  med  Guld-  el.  Sølvtraade. 

glit  ábreiöa  |gli;daubrei:Sa,  gll:t-l  f.  Tæppe  med  indvævede  Figurer  .if 
straalende  Farver.  -bl6m  |-t-blo"  m)  n.  Glimmerblomst,  straalende  Blomst. 
•fagur  {-fa  qool  a.  farveprægtig,  straalende.  -falda  j-falda)  vi.  smykke 
med  et  gyldent  Slor.  -fat  |-fa  t)  n.  Klædningsstykke  med  straalende  Far- 
ver, -horafiur  l-(h)o  raðonj  a.  (Af.,  SI.)        grindhoraBur. 

glitja  (-U)  |gll:dja,  gll:tjal  f.  (NI.)         glit   1. 

1.  glytja  (-u,  -ur)  (gli;dja,  gli:tja)  f.  uroligt  Vejr,  naar  der  over  Landet 
blæser  Fralandsvind,  medens  et»  Paalandsvind  blæser  ude  paa  Havet,  og 
sædvanlig  med  Stille  ved  Kyslen  (Vf.),  (jfr.  no.  glyttevedef,  Aasen). 

2.  glytja  (a)  |gli:dja,  gli:tjal  v.  impers.:  það  glytjar  til  hafsins,  man 
kan  over  Havet  se  at  der  er  glytja  (Vf.). 

glytjuveBur  |gli:djøvt:3Bo,  gll:tjo-l  n.  ---  I.  glytja. 

glit  klcSi  (glntklai  ði|  npl.  prægtige  Klæder;  Klæder  med  indvævede 
Guld'  el.  Sølvtraade,  Brokade,  -mikill  [gll:dml  i|ld/.,  -ml  »,ldX,  gll:l-|  a. 
prægtig,  funklende,  -ofinn  [-ovln]  a.  med  indvævede  glimrende  Figurer 
af  Guld-  cl.  Sølvtraade.  -prúöur  (-t-pru  öogl  a.  skönt  funklende,  farveskön. 

glitra  (a)  |gll:dra,  gll:tra)  v.  1.  vi.  (Ijóma)  straale,  funkle.  —  2.  vt. 
fskrýta/  smykke,  pryde. 

glit  sandur  |gli:tsandon|  m.  skinnende  Sand,  Perlesand.  -saumur 
(•söy-moQ)  m.  a.  Rammesyning,  Brodering,  Kunstbroderi.  —  b.  (met  gull- 
og silfurþrátum)  Baldyring  med  Guld-  og  Solvtraade.  -sla  l-si  ja)  f. 
lalousi.  Vinduesskærm.  -skel  (-s<(E /(  f.  d:icrvdium  vitreum  (GBirO.). 

glitta  (i)  (glihda]  v.  impers.:  j/iKiriV-i,  noget  glimler,  der  ses  Glimt  af  n-t. 

glitúBi   [gll:du  Ol,   gli:t-l  m.   glitrende  (solbeskinnet)  Støvregn  el.  Dug. 

glitur  (-urs)  (glhdøo,  gII:toQ]  n.  Glimten. 

glilivefa  (glndve  va,  gll:t-|  vt.  =  glita  2.,  indvæve  med  Guld,  Salv  el. 
glimrende  Figurer,    -vefnaður  {-vcbnaöon)  m.,    -vefur  (-ve  vo'jj  m.  T»j, 


hvori  er  indvævet  glimrende  Figurer  af  Guld-  el.  Solvtraade.  -vængur 
(-vaiijgoo)  m.  straalende  Vinge. 

1.  gljå  (-r,  -r)  (gljau:)  f.  1.  (l'rosin  m\'ri  eta  grunt  vatn)  tilfrossen, 
isglinsende  Mosestrækning  (Af.);  —  ogs.  glinsende  Isflade:  þegar  stórrign- 
ingar  koma  ofan  i  mikla  snjóa,  og  svo  frystir  á  efiir,  þá  rennur  alt  landid 
i  gljå;  þat  er  renni-gljá  eftir  ollum  dalnum  (Breiöd.).  -  2,  en  med 
lyndt  Vandlag  belagt  Strækning,  enten  paa  en  udstrakt  flad  Strand  el. 
lige  bag  Strandbredden  (SI.):  safnast  uppistötuvaln  i  „gtjaniar"  fyrir  ot'an 
malarkambinn  (PThLys.  I.  70).   -  3.  (glans)  Glans;    (i  dnkumj  Appretur. 

2.  gljå  (Bi,  sup.  gljáB)  (gljau:)  v.  1.  vi.  (glansa)  qUrne,  skinne;  Ojåma) 
straale:  (blikaj  glimte.  -  2.  vt.  (varpa  Ijoma  å)  bestraale;  Igera  gljåandi) 
sætte  Glans  paa,  glasere:  (um  dúka)  appretere.  —  3.  impers.;  það  gl/áir 
á  e-ð,  n-t  glimter,  skinner. 

gljåandi  (-a)  (gljau:andl|  m.  Glans. 

gljå  blaB  (gljau:bla'il]  n.  Folie  (under  Spejlglas),  -draga  (-dra  qa]  vt. 
1.  trække  Glans  over,  bringe  til  at  glinse:  slakkarnir gljå-dregnir  nattrekju 
(StStAndv.  II.  24).  —  ^2.  lakere;  gljadregit  bort,  gljadregnir  skor, 
°-dúkur  (-du  goo,  -du  koi;]  m.  Spejllaft.  -dögg  (-dok)  f.  glinsende  Dug; 

—  (poet.)  Taarer;  g.  sem  Iwarmana  rökvar  (StStAndv.  1.  221).  = -fergja 
(-ffrfjal  vt.  presse  til  Glans  kommer  frem,  glitte:  g,  pappir,  glitte  Papir. 
-flaga  (-fla  qa)  f.  Glimmer,  -flekkur  (-fUhgøi;)  m.  (i  niti)  Spejl  (i  Træ). 
-fægja  (-fai  ja)  vt.  polere,  -geislandi  (-ijtislandl)  a.  skinnende,  -glófi 
(-glovl)  m.  Glacéhandske.  -hefill  (-hi  vldi.)  m.  Pudsehövl.  -hlið 
(-h;."ð)  f.  (i  irje)  Spejlside  (i  Ved),  -hvitur  j-xwidoo,  -kvi  doo,  -kvi  t- 
oo)  a.  glimmerhvid.  -hærBur  (-hairOoo)  a.  med  glinsende  Haar. 

gljái  {-a,  -ar)  (gljau:l)  m.  Glans,  Politur. 

gljå  kembdur  (gljau:^embdøi>)  a.  glatkæmmet,  -kol  (-ko 7)  npl.  Anthra- 
citkul.  -kúla  (-kula)  f.  (Bogb.)  Kolbe.  -kvoBa  (-kvo  5a)  f.  I.  Fernis. 
Lakfernis.  —  2,  (gljálakk)  Sirygelak,  Lak :  draga  gljåkvotu  á  /yfir)  e-t, 
fernisere  n-t.  lakere  n-I.  -lakk  (-lahk)  n.  Lak:  lagtur  gljålakki,  lakeret. 
-leBur  (-l£  So(>)  n.  lakeret  Skind,  Lakskind.  -lin  (-li  n)  n.  Glansshirting. 
-lokkaBur  (-lohgaðoc)  a.  gyldenhaarel.  -mála  (a)  (-mau  la)  vt.  lakere. 
-mynd  (-mint)  f.  Glansbillede. 

gljáni  (-a,  -ar)  (gljau:nl)  m.  Dumrian  (ÓDav.). 

gljå  pappi  (gljau:pahbl)  m.  Glanspap,  Karton,  -pappir  (pahbiij)  ni. 
Glanspapir,  glittet  Papir,  -perla  (-perdia)  f.  straalende  Perle. 

gljár  (gljau:r)  a.  glinsende,  funklende,  straalende. 

gljå  sykra  (gljau:srgra,  -srkra)  vt.  glacére.  -silki  (-sl).iii,  -sillil)  n. 
Vokstati.  -skyggja  (-siil'ra)  vt.  polere,  -sleinn  (-sdeidv[  m.  Glimmer. 
•  sterkja  (-sdioiia)  i.  Glansstivelse.  -svartur  (-svaiidoo)  a.  sortglinsende. 
-sverta  (-svujda)  f.  Glanssværte.   - -völur  (-vö  log)  m.  Puds(e)holt. 

gljúfra  búi  (gljuv  rabu:l)  m.  Beboer  af  en  Klippekloft  (om  en  Fos) 
(IHall.   153).   -kleif  )kli:i:f)  f.   Klippekløft. 

gljiífróttur  (gljuv  ro'<hdoo)  a.  fuld  af  Klofler.  kluilet. 

gljúfur  (-urs,  pi.  ds.)  |glju:vo.,i)  n.  Kløft  mellem  stejle  Klipper  (is. 
som  en  Flod  løber  igennem). 

gljúpleikur  (glju:blfigop.  -p-li-ikøg)  m.:  g,  njartaruattar,  Porositot ; 
(mýkt)  Blødhed. 

gljupna    (a)    (gljuhbna)    vi.  glilpna :    I.    (verta    meyr)    blive    blod, 

porøs.  —  2.  (komast  vit)  blive  rört,  blive  blød,  blive  bevæget.  —  3.  (låla 
hugfallast)  lade  Modet  falde. 

gljúpur  (glju;bøo,  glju:poo)  a.,  I.  porøs,  hullet,  blød:  Hverahrúturinn 
er  i'analega  .  . .  huitur,  lettur,  holóltur  og  gljúpur  (ÞThLýs.  II.  210).  —  2. 
(fljålandi)  flydende.  —  3.  (uiknandi)  bevæget,  rSrt.  ~  4.  (hræddur)  bange: 
ber  þvi  hyggju  gljiipa  (IHall.   150). 

1.  G16a  (-U,  -ur)  (gl0'>:a]  f.  npr.  Navn  paa  en  lysmanket  Hoppe. 

2.  glóa  (-Bi,  -B  og  -a6i,  -aB)  (glo»:a)  vi.  1.  (Ijéma)  skinne,  glinse, 
glimre:  (Ordspr.)  eiiki  er  all  gull,  sem  gláir,  del  er  ikke  alt  Guld,  som 
glimrer.  —  2.  gløde,  brænde;  —  ppr.  glaandi,  glødende,  rodglodende;  g. 
jam  (ofn);  —  graulurinn  er  g,  heilur,  Qroden  er  brændende  (skoldende) 
hed  (koghed,  glohed);  g,  gull,  egl.  funklende  Guld,  i  Udlr.  som:  e-t  fxsi 
ekki  fremur  en  g.  gull,  n-t  er  slet  ikke  til  at  opdrive. 

gI6  bjartur  (glo":bjaydøo)  a.  1.  (um  hår)  gyldenblond  (om  Haar).  2. 
(drifhvilur)   skinnende   hvid.    '-breiBur   (-brei  Ooo)  a.  bred  og  straalende. 

gl6B  (-ar,  pi.  glóBir  og  glsBur)  (glo':ð,  glo":(5ie,  glai;Ooi))  f.  I. 
I.  Glod,  Gløder,  Glødeild,  Varme:  vera  i  glatinni,  være  over  Ilden:  erfii 
farin  .it  hita  kafiit?  j.i,  hann  (3;  kelillinn)  er  i  glatinni  (SI.);  (Talem.) 
blJsa  i  glólirnar,  nusle  til  Ilden;  hugsa  sjer  galt  til  glóBarinnar,  tænke 
med  Fryd  paa  n-l,  nære  Forventninger  om  n-t:  hugsa  nu  gott  til  glåtar- 
innar,  at  fi  alt  gullid  (lÁÞj.  11.  502);  hugsa  e-m  gott  til  glðtarinnar, 
ponse  paa  Hævn  imod  en;  kasia  e-u  .i  glælur,  kaste  n-t  i  Ilden: 
overf.:  dæmpe  sin  Begærlighed  i  Fødselen;  vera  (ganga)  å  glodum,  gaa 
med  Livet  i  Hænderne,  gaa  (staa)  som  paa  Gløder.  —  2,  i  overf.  Bel. 
Ild:  svo  þroskudust  berin  vid  geislanna  g.  —  II.  pi.  glædur,  grundt  Sted 
(is.  i  en  Flod  el.  Bæk):  rennur  Hviti  i  glædum  og  er  mjåg  breid  (Br]. 
Dul.  144);  fara  á  glætur,  sprede  sig,  splittes  (spec.  om  Foreller)  (ASkaft.); 

—  i  overf.  Bet.:  þad  fór  all  .»  glætur  fyrir  honum,  det  gik  alt  i  Hundene, 
mislykkedes  helt,  for  ham. 

glóBar  auga  (glo  ■:Oaröy:qa)  n.  blaat  Oje;  gefa  e-m  g,  -eldur  (-ti  doy) 
m.  Glodcild.  -haus  (-(>-(h)ðys)  m.  Gnisllænder.  -hella  (-(h)(;d  la)  f. 
flad  Sten  foran  Ildstedet,  for  at  beskytte  mod  udfaldende  Gloder.  -jam 
(-r-jaud  V,  -jaur  dv|  n.  Jærnpladc  til  Ristning  el.  Bagning,  -kaka  (-()-ka:ga, 
-ka;ka)  f.  Fladbrod,  bagt  paa  Glodeild.  -ker  (-4e:r)  n.  Ildbækken,  Ildfad, 
Fyrfad,  -lampi  (-r-laubl,  -lam  pi)  m.  Glødelampe.  -Ij6s  (-ljo»:s]  n. 
Ciedelys.  -panna  (-c-pan:a)  f.  Pande,  der  sætles  paa  Glodeild  (EOl. 
Lach.  82).  -sleinn  (-sdtid  v)  m.  Karbunkcl  (Milt.  262). 


glóðhcitur 


260 


gluggi 


gl63  heitur  Iglo";þ(h)!;i-doo,  -(h)ri  ton]  a.  i.  fqlójiuii  hcitiir)  brisnácnde 
hed,  glohed.  —  2.  glóðvolgiir.  -hiti  |-(h)l  dí,  -(h)lll|  m.  Glodhede. 
-hitun  |-(h)l  don.  -(h)rton]  (.  Udglodning.  -lampi  |gIo"8  laiibl,  -lampl) 
m.  Glodelampe.  -mökkur  [-möhgoo)  m.  Flammehvirvel,  -rauður  |-iövð- 
ool  a.   rodglodende. 

"glodropi  |glo' -dro  bl,  -dropl)  m.  glinsende  Draabc. 

gloSrulegur  [gloS  roU-  qoo]  n.  (Breiðd.)        flcðulegur. 

glóð  steilíja  [glo»0  sdti(ja,  -sd;il-,al  vl.  risle,  grillere,  -tunga  I-luijga| 
f.  Flammcliinge.  -vax  l-vax?!  n.  Glodvoks.  -volgur  l-volgo.j)  a.  dejlig 
varm,  ganshe  varm,  lige  ud  af  Ovnen:  glódvolg  knka :  gripa  itaba}  c-n 
glóðt'otgati :  ')  tage  en  paa  Kornet,  tage  en  strahs  fat ;  Hun  kom  tnn,  þegar 
kaupstnðarmcnnirnir  voru  íarnir.  Þi  lekur  amma  hana  glóBi'olga  og  sfgir 
(GFrÓI.  12);  ')  gribe  en  paa  færsk  Gærning:  IHgreglan  grciv  hanii  glåB- 
i'olgan.   -þrunginn   (glo'þruijrilnl  a.  fuld  af  Emmer,  glodende. 

glo  dögg  [glo":dölíl  f.  perlende  Dug,  Dugperle,  '-ey  [-fii  f.  Sol. 
-evg(ð)ur  [-riqon,   -íiqöoo,   -figðoit]  a.  med  siraalende  Øjne. 

glófaður  lglo":Jaaoíil  a.  behandsket. 

glófari  (-a,  -ar)  |glo":varll  m.  Handskemager, 
glo  faxi  |glo:fa/sll  m.  (den,  som  har  en  siraalende  Manke)  Hest.  -fexlur 
l-ffzsdo.,]   a.,    -föxóffur  |-fö/.so"hdool  a.  lysmankel  (is.  om  rode  Heste). 

glófi  (-a,  -ar)  Ijlo-ivl)  m.   Handske. 

glo  heitur  [glcihtidoo,  -hii  loo]  a.  glodende,  brændende,  -hita  1-hlda, 
-hita]  vt.  gennemglode,  udglode:  bólusetningarl'erkfærið  skal  g.,  Indpod- 
ningsredskabet  skal  udglodes  (Stj.  '98,  A.  16).  -hvitur  |-/.widog,  -kvi  doy, 
-kvi-loyl  a.  siraalende  hvid:  glólwilii  bhki  (GFrUh.  19).  -hærBur  [-hairð- 
ogl  a.  lyshaaret,  blond,  guldhaarel. 

GIói  (-a,  -ar)  [glo";ll  m.  npr.  Navn  paa  en  lysmankel  Hest  el.  en  lys- 
haaret Hund. 

glo  kaidur  lglo":kaldo.jl  a.  (om  Sne)  glinsende  kold.  -kollur  [-kodlon] 
m.  Person  (is.  Barn)  med  lyslokkel  Hoved,  '-lundur  [-lYndoo]  m.  siraa- 
lende Skov  (Ml.  I.  46).  '-mjöður  l-miö-ðoo]  m.  blinkende  Mjod(M].  11.76). 

glommur  (-s,  -ar)  [glom:og!  m.  (VI.)  1.  (håra-r  malurt  stöiende 
Person,  Bulderbasse.  —  2.  (inaBur,  sem  dur  græSgisk'ga)  en,  der  spiser 
graadigt,  Slughals.  -  3.  Irfirgangssamur  maBur)  Mand,  som  er  tilbojelig 
til  ved  Kneb  el.  Overgreb  at  tilvende  sig  andres  Fjendom. 

glompa  (-U,  -ur)  [glouba,  glom  pa}  f.  1.  a.  (op,  lioia)  större  Aabning, 
Hul;  g.  3  Irei'/unni;  —  (rifa)  Revne:  g.  á  þili;  —  overf.;  Lakune:  gtompur 
i  þekkíngu  manna  á  e-u;  —  þar  sem  slórar  glompur  (Spring)  i'oru  i  röB- 
um  hinna  lifandi  dýra  og  jurta  (Fimr.  XVI.  98);  /í.^íjíi  á  glompur  i  sog- 
unni,  der  er  Huller  i  hans  Kundskaber  i  Historien.  -  b.  spec.  (g.  .i  skfí- 
inn,  lofti)  Aabning  mellem  Skyerne.  —  2.  Dumhed,  Buk:  gera  e-a  ghmpuna. 

glompóttur    (gloii  bo'hdog,    glompl    a.  fuld  af  Huller:    glompólt  Hik; 

—  overf.  fuld  af   Lakuner:  hann  er  g.  i  sognnni, 

glop  (-s)  [glo:pl  n.  Skodesloshcd,  Uagtsomhed  (BH.). 

glopa  (a)  (glo:ba,  glo:pal  vt.  med  dat.   -=  2.  glopra :  g.  e-u  niður. 

glópaldi  (-a,  -ar)  [glo»:baldl,  glo':paldll  m.  Taabe,  Nar,  Dumrian. 

gioppa  (-U,  -ur)  [glohba]  f.  I.  —  glontpa.  —  2.  (tUbrunnhm  gigur) 
Udbrændt   Krater  (BH.). 

gloppóttur  [glohbo"hdog]  a.  =  glompóttur. 

gloppu  gat  [glohboga:!]  n.  1.  glompa  I.  a.  —  2.  Isli'Sagat)  slori  Hul, 
frembragt  ved   Uheld. 

1.  glopra  (-u,  -ur)  {glo:bra,  glo:pral  f.  1.  Ikifenmadur,  sem  all  missir 
tir  hondum  s/er)  Klallemalene ;  (som  Skældsord)  glopran  þin ;  —  i  overf. 
Bel.:  Ødeland:  glopran  sii  sem  ileygir  pyngjum  (SISIAndv.  III.  224).  - 
2.  (hmlfa)   Byge  (Vf.).   -   3.  (ålekjat  usiet  skyr.   -  4.   -     ghpur. 

2.  glopra  (a)  [glo;bra,  glo:pra]  vt.  med  dal.  1.  a.  tabe,  lade  falde:  g.  e-u 
niður;  Uýna)  tabe,  klatte,  dratte:  (Ordspr.)  galaBnr  bclgur gloprar  ollu  (G].), 
hullet  Sæk  lader  alting  falde.  —  b.  g.  e-u  út  úr  sjer,  plapre  ud  med  n-t.  — 
c.  g.  niður  (is.  om  Dyr),  nedkomme  for  tidligt,  kaste.  —  2.  lægge  n-I  lost  i 
n-t  uden  at  trykke  del  sammen:    hann  gtopraði  heyinu  !  klifinn  (ASkaft.). 

gloprulegur  [glo;brol£qoo,  glo:pro-l  a.  klatvorn,  dratfingrel. 

glópska  (-u)  [glo'f  sga]  f.  I.  fk/ánaskapurl  Taabelighed.  —  2.  (fl/ór- 
fa-mi)    Ubesindighed. 

glópsku  bragð  lglo"f  sgobraq  3,  -bragþ)  n.  gal  SIreg.  -verk  |-vro  k] 
n.   taabelig   Handling. 

glóps  hattur    [glo"f  s(h)auhdo.jl    m.  glópska.    -legur    [-Ifqo'j]    a. 

tosset,  kejtet. 

glopur  (-urs)  |glo;boo,  glo:poii|  n.  n-t,  der  er  lost  forbundet,  f.  Eks. 
los  Strikning,  lost  sammentrykket  Ho  el.  lign.  (Am.,  Skaft.). 

glopur  (-S,  -ar)  |glo":boo,  3lo":poo,  glo"fs)  m.  Nar,  Taabe,  Idiot: 
sfanda  eins  og  g.,  slaa  maabende  som  en  Idiot;  Hann  gat  i  fi'rstu  ekkert 
annaB  gert  en  horft,  glåpti  ineB  opinn  munninn,  og  þaB  var  likast  þuí  .  .  . 
hann  nært  orBinn  aB  glop  (EKv.   i   Eimr.   II.  100). 

glor  (-s)  [glo:rj  n.  1.  gusten  Farve  (fremkommen  ved  Hunger).  —  2. 
Slim  i  Tarmene  (Hf.). 

glor  Iglo":rl  n.  Fluorescens:  R.  geislar  gela  valdiB  ..glan'  (fluorescens) 
þ.  e.  a.  s.   IwmiB  sunuim  efnum  til  þess  aB  li'sa  i  myrkri  (Skim.   '16,  33). 

glora  (-u,  -ur)  [glo:ral  f.  1.  (sjåndapur  maBur)  svagsynet  Person  (SI.). 

—  2,   pi.   glorur,    Taage  el.    Flimren   for  Øjnene:  jeg  fæ  alt  af  einhverjar 
glorur  i  augun  áBur  en  höfuBverkurihn  keniur  (Rvk.). 

I.  glora  (-u,  -ur)  [glo':ra]  f.  I.  a.  svagt  Lys;  Glimt,  L'ysning:  þetta 
íærðisl  nær,  nokkura  hafBi  glåru,  Ijóslóru  (]ÞorkPjs.  113);  Um  hádegi  lélti 
þokunni  dátíliB  af  og  voru  allmiklar  glorur  undir  (ÞThFcrð.  111.  314).  - 
b.  (ogn)  en  Smule;  jeg  á  e-a  glóru ;  spec.  en  Smule  Brændevin.  —  2.  delvis 
Opklaring  af  en  Snetykning  (Af.).  —  3.  pi.  glorur,  is.  grimme  Øjne:  bol- 
vaBar  glórurnar  á  honum  prýBa  hann  nit  ekki  beinlinis,  rangar  og  skældar. 


2.  glora  (öi)  [glo";ral  v.  1,  vi.  stirre:  þoli  eg  ekki  riema  litla  stund  aB 
g.  i  hók  (SvPBjP.  78).  -  2.  v.  impers.  glimte:  þaB  glórir  i  e-B,  n-t  glim- 
ler, kan  skimtes,  n-t  udsender  svagt  Lys,  skinner  svagt:  En  lengra  buri 
i  fjarskanum  glórBi  i  joklana  (GFrUbl.  38);  og  glórBi  i  augu  karls  i  myrkri 
eins  og  i  kallaraugu  (ÞTh.  FerO.  III.  261);  —  ppr.  glorandi,  selvlysende: 
A  engum  manni  öBvum  en  honum  segist  Sveinn  hafa  séB  gulan  glorandi 
hring  kringum  sjáaldriB  (ÞThFerö.    III.  261). 

glóreyg(ð)ur  |glo":rti  qo.j,  -tiqooo,  -EigSog]  a.  gloojet,  med  Øjne, 
som  lysor  i  MorUe. 

glóri  (-a,  -ar)  |glo":rl]  m.  Krus  forsynet  med  Væge  og  fyldt  med 
Fedt.  brugles  som  Lampe  (Arn.). 

glor  hungraður  |glo:o(h)uiigraBool  a.  skrupsulten :  jeg  er  g,,  jeg  har 
Ulvehunger,  -hungur  l-(h)ui)goii|  n.  rasende  Hunger,  Ulvehunger. 

glorri  (-a,  -ar)  |glor:ll  m.  Galfrans,  Galning  (Arnf.). 

glor  soltinn  Iglon  soi.dlnj  a.,  -svangur  [-svauiigog]  a.     glorhungraÖur. 

glóru  laus  lglo":rolöys]  a.  uden  mindste  Lysning,  bælgmork,  begsort: 
hann  fjekk  glórulausa  þoku ;  —  Uar  eg  þó  oft  á  ferB  i  glórulausum  stór- 
hriBum  (HeimJDulr.  81).  -legur  l-Itqas]  a.  som  ser  daarligl:  hann  er 
glórulegur,  þegar  glatt  solskin  er  (ASkafl.). 

1.  glósa  (-U,  -ur)  [glo»:sal  f.  ?I.  (útskýring)  Glose.  -  2.  pi.  glosur:  a. 
(þvaBurl    Vrövl,  Snak.    -  b.   Islelltirj  Stiklerier:  vera  meB  glosur  um  e-S ; 

-  gefa  c-m  glosur,  drille,  stikle  en :  sttllkurnar  gåfu  henni  glasur  um 
slöBu  hennar' á  heimilinu  (]TrHalla  94). 

2.  gl6sa  (a)  |glo':5al  vl.  og  vi.  I.  (útskl'ra)  forklare;  íbreiBa  e-B  lil) 
udbrede  n-t,  gore  n-1  bekendt  (BH.);  g.  um  e-B,  udbrede  sig  om  n-t,  tale 
vidt  og  bredt  om  n-I.  —  2.  thnýta  i  e-n)  stikle  til  en,  skose  eti:  g.  um  c-n;  — 
ogs.  med  dat.:  Freku  sliku  fasi'  aB  glósa     fa;  eg,  þó  i  máta  (ÓDavVik.  315). 

tglósan  (-ar,  -ir)  [3lo":san|  f.  Kommentar,  Anmærkning  (LFR.  l.xxviii). 
glóskúfaCur  |glo":sgu  vaöoii)  a.  med  glinsende  Duske. 

glósnakver  (glo"snakvf:rl  n.  Glosebog. 

glossa  (a)  |glos:aj  vi.  glode,  flamme;  gnistre;  —  impers.:  og  um  nott- 
ina glossaii  inn  um  oli  hus  (var  alle  Huse  ligesom  oplyste)  af  eldgangin- 
um  (ÞThLys.  11.  362);  þaB  glossar  lir  sleinum  (springer  Gnister  fra)  undan 
håium  hestanna. 

glossa  Ijós  [glos;alio":sl  n.  Lys,  brugt  i  Kostalden  (Hf.),  -steinn 
1-sdtid  v]   m.   Opal  (Af.). 

glossi  (-a,  -ar)  [glos:l]  m.  a.  Flamme,  Ildlunge:  så  eg  glöggt  hraun- 
nibburnar  á  millum  glossanna  (MelDr.  61).  —  b.  Gnist:  þegar  járni  er 
slegiB  við  tinnu,  keniur  fram  g. 

glot  (-s)  |glo:II  n.  Gelé  (Mul.). 

glott  (-s)  [gloht]  n.  a.  (liåBbros)  Grin.  -  b.  tli.ið)  Spol:  gera  g.  aB 
e-ni,   udle  en,  gore   Nar  af  en  (jfr.  Visn.  260). 

glotfa  (ti)  Iglohda]  vi.  1.  smaale,  grine,  le  i  Skægget,  smile  spodsk:  g. 
um  fvi'B}  tönn.  —  2.  impers.  om  Vejret  i  Forb.:  það  glottir  til,  det  letter, 
saaledes  at  man  kan  se  Himlen  mellem  Skyerne  (Ping.);  það  glottir  undir, 
del  klarer  lidt  op  nede  ved  Horisonten. 

glottaralegur  [glohdaraU::qo',>l  a.  med  spodsk  Mine;  —  adv.  -lega. 

glotti  (-a,  -ar)  [glohdl]  m.  a.  en  blank  Plet  paa  en  ellers  oversneel, 
el.  af  andre  Grunde  ikke  glinsende,  Isflade,  ogs.  en  mindre  blank  Isflade 
paa    Marken  (      svellglotti).  -  b.  (ASkafl.)  delvis  Opklaring,  jfr.  glotta  2. 

glottuleitur  |glohdolEÍ:dog,  -lci:toul  a.  spodsl:  smilende. 

glufa  (-U,  -ur)  [glY;va]  f.  1.  a.  (skora,  sprungaj  Revne,  Spalte,  Sprække. 

—  b.  spec.  glompa  I.  b.   —  2.  Iflaski  i  trje)  Splint  (Hiin.,  Sch.). 
glúffur  |gluf:oe)  fpl.  I.  (skens)  Skoser,  Stikpiller,  bitre  Ord.  -  2.  (grikkur) 

Puds:  gera  e-m  g. 

glufóttur  |slV:vo'hdo._i)  a.  rig  paa  Revner  (Sprækker),  hullet,  ulæt. 

glufrast  (a)  jglvv  rast]  vrefl.  klatre  uforsigtigt. 

glufuhraun  |glY:voheöy:nl  n.  Kloftlava. 

glugga  (a)  [glvg:a] 'vi.  lille:  g.  (niBur)  i  e-d,  kigge  i  n-t:  l/et  Ólaíur  á 
sjer  skilja,  aB  hann  væri  einn  af  þessum  fan  útvötdu,  sem  ofurlitid  hefBi 
gluggaB  i  hvituriinir  (ITrSk.  I.  133);  g.  aB  e-u,  se  efter  n-t  (Vf.);  g.  lit  i 
e-d,  gruble  over  n-t. 

glugga  boistur  [glvg:abo"l  sdoo]  m.  Vinduespude.  -bora  |-bo:ral  f.  lille 
Vindue,  -faldur  [-fal  don)  m.  Vinduesindfalning.  -gier  l-glc:rl  n.  Vindues- 
glas,  -grind  [-grin  t]  f.  1.  fgrind  fyrir  glugga)  Vinduesgitter.  -  2.  (glugga- 
umgerB)  Vinduesindfalning.  -gægja  l-i|ai:jal  f.  1.  (så  sem  gægist  inn  um 
glugga)  en,  der  kigger  ind  ad  Vinduerne  hos  Folk,  nysgærrig  Person.  — 
2.  i  pi.:  gluggagægjur  (Vi.)  -  ■  heiBrifur.  -gægir  |-r|ai:jlgl  m.  1.  Navn 
paa  en  af  julesvendene  ,  se  jólasveinn.  —  2.  Spion,  -hieri  I-h?.e:rlI  m. 
Vinduesskodde,  -kista  [-h.Isda]  f.  Vindueskarm,  -krðkur  [-kro":goe, 
-kro":koo)  m.  Vinduesslabel.  -kross  [-kros)  m.  Vinduespost.  -laus  (-loy  s] 
a.  uden  Vinduer.  =  -Ijóshlíf  [-ljo..:5(h)>.ii/)  f.  Persienne,  -pailur  [-padl- 
oo\  m.  Vinduesforhojning.  -postur  [-po'sdoo]  m.  Vinduespost.  -rimill 
l-rl:mld?.l  m.  Vinduestremme.  -rúða  |-ru:Oal  i".  Vinduesrude.  -röð  [-rö:^] 
f.  Række  Vinduer,  -sylla  l-sld  la]  f.  Vindueskarm,  gluggakista.  -skel 
|-si|E;/)  t.  anomia  squamula  (GBárð).  -skýla  J-s(ii:lal  f.  I.  (gluggahleri) 
Skodde.  —  2.  —  gluggatjald.  -sproti  |-5bro:dl,  -sbro:lll  m.  Vindueskarm. 
-tjald  [-tjall]  n.  Gardin,  -lótt  [-Ichtj  f.  Vinduesfordybning.  -trog 
[-lro:^l  n.  gluggakista.  -þykkur  (-þlhgog)  a.  overtrukken,  men  dog 
med  smaa  Huller  imellem  Skyerne:  VeBiir  var  gluggaþykkt  og  så  oBruhvoru 
föla  lunglsglætu,  en  þá  var  myrkl  þess  .i  niilii  (ÞGjUf.  110).  -þykni 
l-þlhgnll  n.         gluggþykni. 

glugg  hross  [glvk  (h)gosl  n.  meri.  -hús  l-(h)us)  n.  -  gtuggagrind. 
Vinduesramme :  Var  skoriB  úr  veggnum  aB  tnnan  fyrir  glugghúsinu,  svo 
al  þaB  fláBi  og  gapti  (JTrHeiO.   IV.  21). 

gluggi  (-a,  -ar)  IglYij;!,  glvg:a(e)l  m.  Vindue. 


gluggskýla 


261 


glöggv 


glugg  skýla   |gl\Usi|ilal   f.  Vinduesialousi.  -svalir  |-sva  ln;)  ípl.  Allan, 
gluggur  (-S,  -ar)  [glYgioo,  glYk  s]  m.        gluggi. 
glugg  þylikur    (glvk  þihgoe)    a.        gluggaþykkur.    -þykni  (-þihgni] 
n.  overlriikken  Himmel,  med  smaa  Aabntnger  mellem  Skyerne. 
glumdi  (glYm  dl|   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  glyinja. 
glumið  [glY:ml3)  sup.  .if  glymia. 
glúmpinn  [gluu  bln,  glum  pln]  a.  (ASkafl.)  maadelig,  daarlig. 

1.  glumra  (-u,  -ur)  [glYm  ra)  f.  Torden  (BH.,  Af.). 

2.  glumra  (a)   j^lYm  ra)  vi.  klinge:  buldre,  larme. 
glumragangur  [glYmragaun-goo]   m.   Larm,  Stol,  Rabalder, 
glundra  (a)  (glYn  dra|  vt.  forvirre,  bringe  i   Forvirring. 
glundroSi  (glYndrool)  m.  Forvirring. 

glundur  [glYn-doy]  n.  1.  Igtundroðö  Forvirring:  forvirrei  Tilstand.  — 
2.  Igull)  tynd  Sobemad,  tynd  Skemad,  tyndt  Spröjt,  is.  tyndt  skyr. 

glúpna  (a)  Igluhbna)  vi.  1.  (verl^  mi'krij  blive  blodere:  Og  kulJalegur 
hreinteiks  og  þrerlust'ipurtnn  hll'nj^t  gtúpnúði  allra-snöggvast  (EKvG.  25). 

—  2.  deraf  om  forskellige  dermed  besl.  Sindstilstande:  (komist  viB,  vikna) 
blive  rört,  blive  bevæget:  tverSi  hr.rdJiirJ  blive  bange:  (rerSa  hn^gur) 
blive  bedrovet:  Iverða  ii^ipiirf  blive  nedslagen. 

glúra  (8i)  |glu:ral  vi.  stirre:  g.  i  e-n,  stirre  paa  en  (Af.):  g.  eflir  e-ii, 
stirre  efter  n-t  (Af.,  Sch.);  g.  i  e-ð,  nðie  at  besigtige,  granske  n-t. 

glúrinn  (glu:rlnl  a.  a.  (rannsikandi,  Imi'sinni  undersøgende,  granskende 
(ASkaft.,    Rvk).     -  b.  (skotsk;    canny)  snild,    praktisk:    ansi'ili  g.  slrákur. 

—  c.  ikke  ganske  lige  til,  sværere  end  man  tror:  glúríð  reikningsdæmi. 
glúrni  iglurdnl]  f.  indek.  Snildhed  osv.,  jfr.  gliirinn. 

1.  glutra  (-u,  -ur)  |glv:dra,  glY:tral  f.  1.  (leifar)  Rest  (Hun.).  -  2. 
(kvenmaSur,  sem  glulrar  Sllii)  Klat'emalenc. 

2.  glutra  (a)  |glY:dra,  glY:tra|  vt.  med  dat.  lade  gaa  til  Spilde  el.  g-ia 
tabt  ved  Uagtsombed:    bortødsle,  klatte  bort:  h.inn  glurrjdi  hnifnum. 

glutranlega  (><lY:dranlc  qa,  glY:tran-|  adv.        glutursamlega. 

glutrun  (-ar, -anir)  |glY:dran,  glY:t-,  -anlv)  f.  Ødselhed;  Overdaadighed. 

glutrunarsamur  [glY:dronaosa:mov,  glY:t-)  a.  odsel,  overdaadig. 

glutursamlega  [glY:dae$amlc:qa,  glv:lou-|  adv.  odselt,  overdaadigt. 

glæból  [gIaí;bo'/l  n.  glinsende  Leje:  Fjfnts,  Grettis  g,  gulf. 
glæOa  (di)  |glai:<Sa,  3laid:t,  glaihlj  vi.  og  vi.  I.  I.  tkneikijj  tænde,  op- 
tænde, fgera  glojiidif  glode,  göre  glødende:  g.  jårn.  —  2.  (iifgaf  bringe 
lil  al  blusse  op:  g.  eld :  —  refl.  gljedast,  blusse  op:  eldurinn  er  ad  g/æð- 
asr.  —  II.  i  overf.  Bel.:  I.  Ifekjal  opflamme,  vække:  i'onm  glæSisl,  .Haabel 
stiger:  Mér  er  ekki  eins  syrn  um  að  frafða  (oplyse)  eins  og  ad  g.  (oplive^ 
(Eimr.  VIII.  35).  -  2.  (efia,  þroska)  befordre,  fremme,  udvikle:  -  refl. 
giæðasí :  Vindurinn  er  ad  g..  Vinden  lager  lil,  det  blæser  op  (Logr.  '15, 
75).   -   t3.  vi.  glade,  lyse,  glimre. 

glæðilegur  (glai:Ðile  qoQl  a.  1.  blussende,  varmende:  og  kveyktu  gLvdi- 
legan  eld  i  eldslónni  (Od.  438).  -  2.  seende  ud  til  at  ville  klare  op, 
lovende:  hann  i'.ir  bjartur  og  g.  um  sótaruppkomiina.  --  3.  oplivende, 
opmuntrende:  engin  von  gtxSileg,  netna  bömin  (ÞGjUf.  81). 

glæSing  (-ar)  |glai:3iljk,  -iijgaijl  f.  1.  (þaB  aB  kveikja  cBa  lifgal  Tæn- 
ding ;  det  al  bringe  Ild  lil  al  blusse  op :  g.  elds;  IþaB  að  gera  glóandi)  Glod- 
ning.  Udglødning :  g.  jårn^.  —  2.  Ihugvakningl  Vækkelse :  g,  hugarfarsins. 

glæSur  |glai:doo|  pi.  af  glóð. 

glæfagur  (glai:fa'qao)  a.  spejlblank:  /r;'n;i  gta'iagra  s/é  (II.   II.  48). 

glæfra  bragð  (glaiv  rabraq  J,  -brag  þl  n.  halsbrækkende  Qærning. 
-ferð  1-ftr^l  f.  farlig,  æventyrlig  Vandring  el.  Rejse  (Ekspedition,  Tog). 
-fyrirtjeki  (fl:rl(n)laii|l,  -lail;l|  n.  Vovestykke,  halsbrækkende  Gærning. 
-for  I  i<J:rl  f.  glaefraferO.  -legur  1-If  qo,jl  a.  1.  fhæriulegur)  farlig, 
vovelig:  þaB  er  glæfralcgt  aB  s/á  hl  hans.  —  2,  fiim  nianiO  som  ser  ud  til 
alle  Haande.  -maöur  I-ma:OoQ}  m.  1.  /fifld/arfur  maBur)  dumdristig  Mand. 
"  2.  Ibrallari)  Lykkeridder,  Ævenlyrer,  Svindler,  -stökk  |-sdðhk|  n. 
halsbrækkende  Spring,  Saltomortale,  -tafl  I-tab  >.)  n.  halsbrækkende, 
dumdristigt  Spil:  tefia  g.  -tól  l-tO':/|  n.  Svindler,  Humbugist. 

glaeför  (glai:íð'r|  f.  Fare:  farlig  Rejse  (DH). 

glæhaddaöur  |glai:had-aðoi>)  a.  med  straalende,  gennemsigtigt  Haar: 
(om  Bølgerne)  glæhaddaBar  drliir  lÆgls)  (M].   I.  28). 

glæjast  (öi)  (glai jast)  vrefl.  blive  klar  (ved  Slibning):  hann  (a:  steinn- 
innf  gtæist  og  sk^fgnist  ågxta  vel  (LFR.   III.  33). 

'glae  lygnusær  |glai:lignosai:r|  m.  spejlblank  So  (StStAndv.  III.  14). 
-napast  (ti)  (-nabast,  -na  past}  vrefl.  gaa  tyndt  klædt  i  Kulde,  gaa  for 
lel  el.  luftigt  klædt  (Snæf.).  -napi  |-na  bt,  -na  pl|  m.  en,  der  qaar  for  let 
klædt  (Snæf.).  -nepjast  (a)  (-nc  bjast,  -m  pjast|  vrefl.  (SI.)  gixnapast. 
-nepiulegur  l-nEbjolr:qoij,  -ntpjii-l  a.        glznæpulegur. 

glænýr  [glai:ni'r|  a.  ganske  frisk  :  g.   fiskur,  glæn!/tt  egg. 

glæ  naepast  (li)  |glai:nai  bast,  -nai  past|  vrefl.  (Af.,  NI.)  giznap- 
ast.  -næpulegur  t-naibolf :qov,  -naipo-l  a.  som  ser  ud  til  at  være  for 
luftigt  klædt  paa  (NI.). 

glæpa  ferill  [glai:bafe:rld/..  glai:pa-|  m.  Forbryderbane,  -kvendi 
(-kvrn  dll  n.  Forbryderske.  -maður  |-nia:ðoo)  m.  Forbryder,  -mann- 
iegur  (-manle:qov.']  a.  som  ser  ud  som  en  Forbryder,  -nautur  (-nöy;doM, 
-nöy:tO",t]  m.  medskyldig. 

gicpast  (ti)  [glai:ba3t,  glai:pasl|  vrefl.:  g.  å  e-u,  begaa  en  Dumhed  m. 
H.  t.  n-l,  lade  sig  narre  af  n-I:  g.  Hl  e-s,  begaa  den  Dumhed  el.  Fejl  at 
göre  el  el.  andel. 

glspa  verk  (glai:baveo-k,  glai;pa-)  n.  Forbrydelse,  -þrjótur  (-þr|o  •:d- 
oQ,  -þrjo";too]  m.  Forbryder. 

glaepframning  (3lai:pframnii]k)  f.  Begaaelse  af  en  Forbrydelse. 

glæpilegur  |glai:bllc  qec.  3lai:pt-|  a.,  glaeplegur  |glai:bleqoe,  glai:p-| 
a.        glæpskufullur. 


glæp  lund    lglji:blYnl,    8lai:p-)    f.    ryggeslost    Sindelag,     Ryggcsloshcd. 
-lundaður    l-lYnda5oo|    a.    ryggesløs,    -samlegur    [-p-samlr  qo'.-l    a. 
glæpskufullur. 

glæpska  (-u,  -ur)  Iglaif  sga)  f.  1.  (hugsnnarleysi)  Ubesindighed.  2. 
(þaB  ad  lála  glæpastt  Dedaarelse. 

glæpskufullur   (glaif  sgofYd  loo)   a.   forbrydersk :   (óguBtegur)  ugudelig. 

glæpur  (-s,  -ir)  |glai:boo,  glai:poo,  glaif  s)  ni.  Forbrydelse:  dryg/a 
(frem/a)  glarp,  begaa  en  Forbn'delse ;  þaS  gengur  gla-pi  na!St,  det  er  paa 
Grænsen  af  at  være  en  Forbrydelse. 

glæpvar  (glai:bva  r,  3lai:p-l  a.  som  afholder  sig  fra  Laster  og  Forbrydelser. 

1.  glæ  r  (-s)  |glai:rl  m.  Hav,  bruges  nu  (foruden  i  Digtersprog)  kun  i 
visse  Forbindelser,  nemlig :  fa-rid  er  á  glæ  (Vi.),  Medesnoren  hænger  ikke 
lodret  ned.  men  ligger  p,ia  skraa  ud  i  Soen,  paa  Grund  af  Ström  el.  Vind: 
jfr.  giólur;  kasia  e-u  i  glæ,  kaste  n-l  i  Soen  3:  spilde,  göre  n-t  til  ingen 
Nyltc,  smide  ud  ad  Vinduet;  hlaupa  .i  glæ,  løbe  af  Sled  lil  ingen  Nytte: 
fara  á  glæ,  gaa  lil  Grunde:  „Gylling  fer  i  glæ,  I  fii  svinsleBnr  endisl  si 
og  æ',  Forgylding  forgaar,  men  Svinelæder  beslaar  (And.   II.  212). 

2.  glær  (f.  glær,  tglae.  n.  glært,  tglætt,  mpl.  glærir  el.  tglæir, 
fpl.   glærar  el.   tglæar,   npl.   glær  el.   l-glæ)  |glai:r,  glaio  1)  a.    1.  klar, 

gennemsigtig:   ^.   is.        2,  dugvædet,    frisk  (*?r    -         ■■"  "li  ''".'(rur  hii 

g.  og  n;h.vfdur  i  liollinni  (II.  II.  332). 

glæra  (-u,  -ur)  [glai:ral  f.  lille  Blus. 

glærasvell  (glai:rasv£d-/.]  n.  klar  Is. 

glaering  (-ar,  -ar)  (glai:rirjk,  -iijgaul  f.  Gnistren:   lldgliinl. 

glæringi  (-a,  -ar)  |glai:rii.iijll  m.  (Vf.,  SI.)        æringi. 

glærotinn  lgUii:ro  dm,  -ro  lin)  a.  flenskallel. 

glæruskin  |glai:rosijl:n|  n.  svagt  Skin,  uægte  Skin  :  gutl  hans  (3:  heints- 
ms)  er  g.  (IPoil.   II.  70). 

glæsa  (ti)  |glai:sal  vt.  (gera  skinandi)  gore  skinnende,  herlig;  ^i'arfi.T 
geislum  .i)  beslraaic :  gullraudum  loga  gl.rsli  seini  A  degi  (]Hall.  52); 
(pri'da)  smykke;   —  pp.  glæstur,  smykket,  herlig,  straalende. 

tglæsi  (-is)  (glai:sll  n.  Glans  (BH.),  -bringa  [-briij  ga)  f.  pragtfuldt, 
elegant  Bryst:  hSfdinglega  biiinn,  med  mikla  glæsibringu  (]TrL.  263). 
•-goti  |go:di,  -go:til  m.  herlig  Hest.  -legur  |-lt  qoul  a.  prægtig,  glim- 
rende, anselig,  tillokkende;  -  adv.  -lega:  HorfBisi  ekki  g.  .i  fyrir  lionum, 
hans  Udsigter  var  dog  just  ikke  glimrende.  -maOur  (-ma:ðocl  m., 
-menni  (-is,  pi.  ds.)  i-nun:ll  n.  Menneske,  som  er  elegant  i  sin  Optræden. 

glaesingur  (-s,  -ar)  |glai:siijgo(!,  -iijs)  m.  en  Forelart  (]ÓlGrv.,  I>Th. 
Lfr.  11.  317). 

glæsir  (-is,  -ar)  |glai:sivl  ni.  1.  prægtig  udstyret,  straalende  Person  ol. 
Dyr:  Sj  Liluns  og  lérefia  y.  (StStAndv.  11.212).-  2.  Navn  paa  en  glasöjel  Hest. 

gicsisala  |glai:slsa:Ia|  f.  fordelagtigt  Salg,  god  Forretning. 

glæta  (-u,  -ur)  lglai:da,  glai;la|  f.  1.  a.  (væia)  Væde,  Vædskc;  spec. 
(pop.)  Brændevin:  engin  g.,  ikke  en  Draabe;  þaB  er  svolílil  g.  eflir  i  fISsk- 
unni,  der  er  en  Smule  tilbage  i  Flasken.  —  b.  pi.  glæinr,  smaa  Vandlob,  is. 
Hytter  (i  en  Mose  cl.  Sandslrækning).  -  2.  (Ijósglæla)  svagt  Lys,  Skær,  Glimt : 
þad  sjesi  ekki  nokkur  g.;  —  fiskur  sækir  i  glxui  eda  lýsu  (ISFb.  7). 

-glaeluormur  (glai:door  moo,  glai:to-l  m.  St.  Hansorin. 

glöð  (glö:j|  f.  sg.  og  npl.  af  glaOur. 

glödd  Iglöt  |  pp.  f.  og  npl.  af  gleöja. 

glðgg  daeminn  (glök  dai  min]  a.  kritisk,  -dæmur  (-dai  moyl  a.  nbjc- 
rcgncnde,  stræng.  -legur  Ig -leqocl  a.  1.  (grcinilegur)  lydelig.  —  •|'2. 
LiBgætiun,  aihugull)  eftertænksom  (BH.).  -  3. .adv.  -lega.  -leikamaCur 
|-Uigama:öoo, -Uika-1  m.  skarp  Iagttager,  spec.  om  Folk,  der  godt  skelner 
Faar  fra  hinanden  (jfr.  glöggiir  .i  fje).  -leikur  1-ltigon,  -Itikoy]  m.  I. 
(greinilegleiki)  Tydelighed.  -  2.  (skarpskygni)  Skarpsynethed.  -mail 
l-maudJ.)  a.  klar  (og  oprigtig)  i  sin  Tale.  -merkja  [-mEOtjal  vt.  1.  (merkja 
greinilega)  mærke  'lydeligt.  —  2.  Igala  vel  .id)  iagttage  skarpt,  -rini  [-ri  nl| 
f.  indec.  Kritik,  -ryninn  |-ri  ni«)  a.  skarptseende,  kritisk.  -sVni  (-k  -si  nij 
f.  indec.  I.  Iglöggskygni)  Skarpsyn(ethed).  -  2.  Iþad,  .id  e-B  sjesI  vel)  det, 
at  n-t  ses  lydeligt.  Tydelighed,  -synismark  [-sinismao  k)  n.,  -siinissvæBi 
(•sinisvai:Ði|  n.,  -sýnisvidd  (sinlsvil  )  f.  den  Afstand,  hvori  Ojet  bedst 
opfatter  Genstandene,  Skarpsynsviddc.  -synn  |-sidv|  a.  1.  (sem  s/er  vel. 
glöggskygn)  skarpsynet.  -  2.  (sem  sJesI  vel)  som  tydeligt  ses.  -skygii 
I-srjigv)  a.  skarpsynet,  -skygni  |-s(|lgnl|  f.  indec.  Skarpsyn{elhcd).  -sasi 
t-sai  jtl  n.  Skarpsyn,  Skarpsind(ighed).  -sær  |-sai  r|  a.  1.  (glðggskygn, 
glöggur)  skarpsynet,  som  godt  forstaar  sig  paa  n-t;  glóggs,i-  å  allt  þaB,  er 
lil  sjómennsku  heyrBi  (Br]Þf.  11).  —  2.  (greinilegur)  8jcnsynlig,  tydelig. 

glöggur  (acc.  glögg(v)an,  det  tematiske  v  udelades  ofte  i  Bðjninger) 
|gI<Jg:ot,  glitg  van,  glSg:.in,  f.  glðk  ,  n.  glo/,  t)  a.  1.  skarpsynet,  som  har  let 
ved  at  genkende :  glSggur  å  mcnn,  gloggur  .i  sauBfjc  (jfr.  sauBglöggurl: 
(Ordspr.)  glögl  er  gests  aug,id,  Gæstens  Øje  er  glugagligl  (3:  skarpsynet). 
—  2.  (greinilegur)  tydelig:  g.  vegur;  overf.  klar:  w/er  er  þ.id  ekki  glogt, 
del  er  (staar)  mig  ikke  ganske  klart ;  jeg  man  þad  ekki  glögl,  jeg  husker 
det  ikke  nöjc:  ji-r.i  glögga  grein  fyrir  e-u,  gftrc  klart  Rede  for  n-l.  —  3. 
e-d  steudur  glogt  e-d  munar  afarlitlu,  der  mangler  kun  meget  lidt  i  n-l, 
n-t  er  næsten  lige  ved:  gatslu  lyft  eins  þungri  byrBi  og  liann  7  Nci,  en 
þad  SIÓB  .ikaflega  glogt.  -  4.  (niskur)  nöjcseende,  paaholdcnde,  karrig:  g. 
å  peninga;  (Ordspr.)  æ  sylir  g.  riB  gjöfuin,  den  karrige  ængstes  ved 
Gaver;  g.  er  så,  sem  gotnna  sparar,  se  gata.  S.  n.  glogt  [glö-/.'t)  som 
adv..  comp.  gl3gg(v)ar(aj  |glög:ar(a),  glðgvar(a)),  iufet\.  glSgg(vl.ist  \g:\ti%:- 
asl,  glðgvast)  lydelig,  klart:  skýra  g.  fri  e-u. 

glöggva  (a  oq  glegði)  (glög  va,  gleqðt,  glrgðll  vt.' udforske,  klare: 
þeir  er  glóggvi  rok  umbreytingar  nåkominna  stafa  (LFR.  III.  248):  g.  inn  i 
e-B,  se  at  gðre  sig  n-l  klart:  þá  bafa  menn  gloggvat  inn  i  þelta  efni  (LFR. 
XIII.  103);  g.  sig  i  e-u,  blive  sikher  paa  n-l ;  opfriske  n-l;  llesa  upp  afluri 


glijggv 


262 


Hoðbor 


læse  om  igen;  ///  þcss  .?£?  gcta  belur  glöggv.ið  mig  .7  þi'i\  for  at  faa  el 
l.larere  Overblik  over  (Eimr.  I.  85);  --  pp.  glöggvaðtlr,  moden  (m.  H.  t. 
Forstanden):  re/Z^wiraMr  liginng.,  þá  hann  hership  /Mfí/ii/iíÓDavÞul.  92). 

glöggvun  (-ar,  -anir)  [glög'von,  -aniQl  f.  Orientering;  det  at  gore 
sig  n-t  klarl,  blive  siklier  paa  n-t,  faa  et  Overblik  over  n-t:  Um  þcssa  til- 
lögti  iiui  søgja  ...  .1^  hun  er  einkum  til  glöggvimar  fyvir  i'ftrskodituar- 
mennina   (Alþ.  'Il,   B.    II.  667). 

glogg  þekkinn    lglöUþEh(jl/íl    a.    hurtig    til    at    genkende    el.    se,    klart 
sansende,    klarsynet:    g.  ,i  e-B,    klog   paa   n-t.    t-þeUni   l-þihgnl]   f.   indec. 
glöggsUygni. 

glögt  Iglöz  t]  adv.  se  glöggur. 

glömruðum    |glom  roDom]    1.   p.   pi.   imp.   ind.   og  conj.   af   glamra. 

glömrurum  [glömroroíííl  dat.  pi.  af  glamrari. 

glönnum  [glön:om]  dat.  pi.  af  glanni. 

giöp  [glö:p]  npl.  Fejl,  Dumheder,  Forstyrrelse. 

glöpp  [glöhpl  npl.  se  glapp. 

glöppuðust  [glöhboOostl  3.  p.  pi.  imp.  ind.  og  conj.  af  glappast. 

glötuðum  lglö;doDo/K,  gló:t-l   1.  p.  pi.  imp.  ind.  og  conj.  af  glata. 

glotun  (-unar,  glatanir)  lgIö:don,  gIö:tÐn,  gla:danlo,  gla;t-l  f.  For- 
labelse, Fordærvelse. 

glötunaræði  [glö:donarai:0i,  glö:t-]  n.  Ødeixggelsesraseri. 
gná    (-r,    -r)    [gnau:]    f.    Navn    paa    en    Gudinde;  —   i    Kenninger    for 
Kvinde;   flól.i   Ifi/ylms  gn.i,    Guldels   Gudinde,   3:    Kvinde  (DoluHj.  58). 

tgnadd   Ignat  1   n.  nadd. 

tgnadda  |gnad:a]  vt.         nadda. 

tgnaddur  [gnad:o(jl  m.     -  naddur. 

tgnaga  (a)  lgna:qaj  vt.  =^  naga. 

gnal<  (-s)  |gna:l<)  n.   Knirken. 

gnaha  (a)  |gna:ga,  gna:kal  vi.  knirke,  hvine. 
gnap  (-s)  |gna:pl  n.  det  dybe  Hav. 

gnapa  (ti)  [gna:ba,  gna:pa,  gnafdl]  vi.  I,  igiiæfa)  rage  i  Vejret;  c-d 
gnapir  rid  e-m,  n-t  viser  sig  lige  for  en  ^  *  blasir  vid):  Vid  miT  gnapir 
gilid  djúpa  (M].  I.  167).  —  2.  rage  frem  over,  hænge  ud  over:  Sk/öldótt 
t'iöll  af  gadíií  göitilum  I  gnapa  yfir  fo/l'un:  dölnm  (GFrUh.  190);  g.  brýnn 
(M].   II.  113);  g.  i'fir  e-n,  lude  med  Hovedet  over  n-t. 

gnapandi  [gna:b3ndl,  gna:p-l  m.  (BH.),  gnapi  (-a,  -ar)  tsna:bl, 
gna:pll  m.  (BH.)  kold  Blæst. 

gnast  [gnast]   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  gnesta. 

tgnat  (-s)  (gna:t)  n.  Klirren. 

tgnata  (a)   |gna:da,  gna:tal  vi.  klirre. 

°giiátafl  lgnau:lab).l  n.  Gnav. 

gnaud  (-s)  [gnöy:d]  n.  (jfr.  nand)  1,  brusende  Larm  el.  Stoj :  g.  s/å- 
i'arins,  Havets  Brusen  ;  g.  vindanna,  Vindenes  Susen.  ~  2,  Skrigen,  Grynten  : 
i'ar  allmikið  gnauð  !  suinunnm,  þegar  þau  t'óni  komin  i  sliurnar  (Od.  304). 
—   3.  (ki'ein)   Klynken  :    wjer  leiðisr  að  licfra  þclla  væl  og  g. 

gnauða  (a)  [gnöy:öal  vi.  (jfr.  naiiða)  1.  bruse,  suse:  /1.1^/^,  i'indurinn 
gnauðar.   —  2.  (væla)  klynke:  g.  um  e-ð,  beklage  sig  over  n-l. 

gnauðan  (-ar)  [gnöy:öanl  f.  Stöjen,  Larmen,  spec.  om  en  brusende  Lyd. 

gnauður  (-s)  [gnöy:DoQl  m.         gnauð. 

1.  gnegg   (-s,  pi.  ds.)   (gnt-k  J   n.   =  ncgg :   grttndar  g.,   Stene. 

2.  gnegg,  gneggja  [gnek  ,  gnG(j:al  se  hnegg,  hneggja. 

gneypur  [gnri;bop,  gnti:poo]  a.  1.  (niðurlútitr)  ludende,  foroverbbjet.  — 
2.  i  overf.  Bet.:  Idapur)  r^iismodig,  forstemt,  sorgmodig. 
°gneis  (-s)  |gnti:sl  m.  (min.)  Gnejs. 

gneista  (a)   [gncisda]  v.  impers.  og  vi.  gnistre. 

gneistakerfi  (gntis  daljtr  vi]  n.  Gnisttelegrafsystem. 

gneisti  (-a,  -ar)  [gntisdlj  m.         neisti. 

tgnclla  (gnell;  gnall,  gnullum;  gnylli;  gnoUiS)  (gntdla;  gntdv.; 
gnaJ  X,  gnvd  lo/n  ;  gnid  11  ;  gnodll^]  vi.  udsende  en  skarp,  ligesom  klap- 
rende  Lyd;   („m   hauka)  skrige  (om   Hoge). 

gnesta  (gnest;  gnast,  gnustum;  gnysti;  gnostiö)  [gnrs  da;  gntst, 

gnas  t,  gnvsdom;  gnls  dl;  gnos  diJ]  vi.  1.  brage,  klirre:  um  hrarmana  geislar 

glilra   |  scm   gncst:  rið  h/álm  og  sp/or  (M].  II.  241);    Huer  skorpa,    sem  á 

það  kam,  brotnaði  jafnððuni  og  þe\'ltist  gnestandi  í  loft  upp  (ITrSk.  I.  275). 

2.  (koma  drcmbilcga  fram)  optræde  hovmodigt  (BH.). 

tgnyöa  (gnyö;  gnuddi;  gnyddi;  gnutt)  |gnl:Sa ;  gnl:ð;  gnvd;l ; 
gnld:I;  gnYhl)  vt.  ælte    (BH.). 

gnyðja  (gnyð,  gnyöjum;  gnuddi,  gnuddum;  gnyddi;  gnutt) 
Ignlöja;  gnl:5,  gnlo-jom;  gnYd:l ;  gnld:I;  gnvhl]  vi.  knurre,  grynte. 

gny  fari  |gni:iarl]  m.  Vinden,  -for  [-fo  r]  f.  drönende  Larm  (som  af 
manges   Ridt  paa   Sten). 

Snyja  (gny;  gnyjum;  gnúði,  gnúðum;  gnýði;  gnúið)  |gni:ia;  gni:. 
gni:iom;  gnu:öl,  gnu:öoííí;  gni;öl ;  gnu:!^]  v.  1.  vi.  larme,  suse,  brydes 
imod:  vindar  gnýja.  Vinden  raser;  stormurinn  gnýr  á  húsunum,  Stormen 
larmer  omkring  Husene.  -  2.  vt.  --=  knýja:  gnúði'  eg  gölt  reiðar(K].  111.75). 

gnipa,  gnýpa  (-u,  -ur)  |gni:ba,  gni:pa]  f.  Bjærgspids,  Biærgtinde. 

gnypóttur  [gni:bo"hdoi;,  gni:p-)  a.  takket:  gnypåti  fiall. 

gnyptur  |gnifdoi>l  a.  stejl  (BH.),  jfr.  þverlmiplur. 

1.  gny  r  (-s  og  -jar,  -ir)  [gni:r,  gni:iaQ,  gni:jli)l  m.  Bragen,  Dronon, 
Larm,  Slöj. 

-2.  gny  r  (-s,  -ir)  [gni:r,  gni:)ia]  m.  (zool.)  Gnu. 

igny  reis  |gni;rti-3)  f.  Torden,  Tordenskrald,  -runnur  [-rYn  oyl  m.; 
1  Mandskenninger:  sl.iU  h/å  gnýrunni  (hos  Krigeren)  (MJ.   II.  231). 

gnist  (-s)  [gnist]  n.         gnistun. 

gnista  (i)  IgnisdaJ  vt.  med  dat.:  g.  tönmim,  skære  Tænder  (jfr.  nista). 

gnistan   (-ar)  [gnis  dan]  f.,   gnisting  (-ar)  |gnis  diijUJ  f.        gnistun. 


gnistra,  gnistra  (a)  |gnls  dra,  gnis  dra)  vi.  Unitre,  rasle. 

gnislran   (-ar)   [gnis  dran]   i.   1,      -  gnisttin.    —   2.  ^  gnistur   1. 

gnistun  (-ar)  f.   [gnis  don)  f.  Gnidsel. 

tgnistur,  gnistur  (-s)  [gnlsdoo,  gnis  doij]  n.  1.  Iskr/af)  Gnistren, 
Knitren.  —  2.  -    gnistun. 

gnoð  (-ar,  -ir)  [gno:^]  f.  Skib. 

tgnóg  Icgur  lgno':(q)Uqoó]  a.   rigelig,   -leiki  |-li:ii|l,  -Iii^l]  m.        gnótt. 

tgnógur  |gno":(q)oril  a.        nógur. 

Gnóstil^ar  [gno^sdigaQ,  gno"sdikao]  nipl.  Gnostikere. 

gnótt  (-ar,  -ir)  [gno"hl]  f.  I.  Overflod,  Overflodighed :  gnóttlir)  f/ár  og 
matar.  -  2.  (niergð,  fjöldi)  Mængde:  mik/ir  hafisar  og  á  þet'm  mikilg. 
se/a  (ÞThLýs.   II.  381). 

tgnúa  (gný,  gnúum;  gnjeri,  gneri  (gnöri);  gnúið)  ]gnu:a ;  gni:, 
gnu:om  :   gnJE;rI,   gns  ;rl   (gnö:rl);  gnu:!^]   vt.  núa. 

tgnudda  (a)  ]gnYd:a|  vt.         nudda. 

gnúði  |gnu:Oil  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  gnýja. 

i'gntifa  (öi)  [gniuva]  vi.  hide,  hænge  med  Hovedet. 

gnúpleitur  |gnu:blFÍdoe,  gnu:pIeifÐ(}J  a.  som  luder,  hænger  med 
Hovedet. 

gnupur  (-s,  -ar)  [gnu:boQ,  gnu:poo,  gnuf  s]  m.  ^     núpur. 

gnurra  (a)  lgnYr:a]  vi.  klirre. 
gnæöa  (di)  lgnai:öa,  gnaid:!,  gnaiht]  vi.         næða. 
gnæðingur  (-s)  ]gnai:i5ÍMgoo,  -ins]  m.         næðingur. 

gnæfa  (öi)  [gnai;va]  vi.  1.  rage  op  el.  frem:  g.  yitr,  rage  op  over,  rage 
frem  over:  kletturinn  gii.vfir  fram  \'iir  veginn  (rager  frem  (ud)  over  ^yejcn); 
'hann  gnæíði  hátt  yíír  allan  fjðtdann,  han  ragede  höjt  over  hele  Mængden; 
g.  vid  (himin  osfr.),  rage  op  mod  (Himlen  osv.):  Vid  attstur  gnxfir  sti  hin 
mikta  nif'ttd  (]Hall.  52).  —  2.  e-d  gnæfir  yfir  e-u,  n-t  hænger  over,  truer. 

■^gnæfrar  (gnaiv  ray]  mpl.  de  udstaaende  Ender  af  Tommerstokkene  i 
et  Træhus  ved  alle  Hjorner  (BH.). 

gnæfur  |gnai:vo(>]  a.        gnæpur  1. 

gnægfi  (-ar,  -ir)  [gnaiq-^,  gnaigþ]  f.  gnótt,  is.  i  allitterative  Sam- 
menstillinger: gott  bu  og  gnægd  íjár  (]ÁlJÍ.    I.   339). 

gnægt  (-ar,  -ir)  Ignai/.  IJ  f.        gnólt. 

gnæpur  [gnai:bon,  gnai;pool  a.  1.  som  rager  hojt  op:  Sii/ainn  giiæpa 
(Snedyngerne)  þrammar  þjód  (BóluHj.  48).  —  2.  gneypur:  gesturinn 
sat  g.  og  lituerpur.   —   3.  iargur)  arrig,  irriteret. 

tgnætt  (-ar,  -ir)  [gnaiht,  gnaihdan]  f.  =  gnótt. 

tgnætta  (i)  [gnaihda,  gnaihdl,  gnaiht]  vt.  og  vi.  1.  (veita  gnattj  forsyne 
rigelig    med    det  fornodne.  —  2.  fvera  gnótt  af}  være  til  Stede  i  Overflod. 

gnöldur  (-urs)  [gnoLdog]  n.,  jfr.  nöldur.  Knurren,  Larmen;  (om 
Sælhunde)  mikid  g.  og  háreisli  þeirra  ,í  mil/i  (lÓIInd.  236). 

gnöllra  (a)  [gnölra,  gnödlra]  vi.,  jfr.  nöldra,  knurre  höjt,  go :  Hjarta 
hans  gnöllradi  i  honum  innattbr/ósts,   eins  og  greyhundur  (Od.  432). 

gnöp  (gnapar,  gnapir)  [gnö:p,  gna:bai},  gna:pao]  f.  n-t,  der  rager  ud 
el.  frem;  ínefj  Næse:  þ.í  hl/óp  i  gnöpina  á  honum,  da  blev  han  gal  i 
Snuden  (BH.). 

tgnötra  (a)  lgnó;dra,  gnö:tral  vi.  ^^  nötra. 

1.  gó  [go:]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  geyja. 

2.  go  [go":)  a.  indec.  ■  gódi,  góda,  i  Tiltale;  min  Kære:  Ounna  for  á 
berjamå.  !  Látlu  ekki  smaladreinginn  \  ginna  þig  gó  (ÓDavÞul.  197). 

góa  (-u)  [gO"i:a]  f.  en  af  Vintermaanederne,  den  8.  Maaned  i  den  isl. 
Almanak  (fra  Midten  af  Februar  til  Midten  af  Marts). 

gobba  (a)  [gob:a]  vi.:  g.  upp  af  (Vf.),  slippe  af  Krogen  (om  Fisk) 
(jfr.  goppa). 

gobbi  {-a,  -ar)  [gob:!]  m.  (Df.)  I.  det  kvindelige  Avlelcm.  -  2.  (karl- 
mannsklof)  Skridt,  Skræv. 

1.  góbla  (-U,  -ur)  [gobia]  f.     =  1.  gófla. 

2.  góbla  (a)  |go"b  la]  vt.  og  vi.         2.  gófla. 

goð  (-S,  pi.  ds.)  (go:3]  n.  1.  (gud  heiding/aj  (hedensk)  Gud,  Afgud.  — 
2.  (godalikneski)  Gudebillede,  Afgudsbillede,  Qudestatuc;  (Ordspr.)  nii  er 
selt  gull  upp  å  godid  (G].),  nu  smykkes  Guden  med  Guld,  .■>:  nu  gor  man 
for  megen  Stås  af  en  uværdig. 

góö  (g0":ð)  f.  (i  Tiltale)  gódin  min,  min  kære. 

goða  blot    [go:ðablo":t]    n.    Ofring   fil    Guderne,    -foss    [-fos  ]    m.    npr. 
Vandfald  paa  Nordlandet,  -fræöi  [-frai:ðl|  f.  Mytologi,  Gudelære.  -gremi 
[-grE:ml]    f.    Gudernes   Vrede,    -heill  [-htid  /.]  f.  Gudernes  Vndest.    -hus  - 
[■hu:sl    n.    Gudehus,    Tempel.    -l<asf    [-kast]    n.    lykkeligt    Kasl :    (om   en 
uventet  Lykke)  eigl  veit  nær  ad  godakasti  kemur  (jfr.  godatafl). 

góðár  (go":öau  1]  n.  frugtbart  Aar. 

goða  spå  [go:öasbau:]  f.  Orakel,  -stallur  [-sdad  lou]  m.  Alter  eller 
Fundament,  hvorpaa  en  Gudestatue  staar.  -svar  [-sva:rj  n.  Orakelsvar. 
-tafl  [-tab  /.]  n.  Tærningespil,  spilles  af  saa  mange,  som  vil,  i  Reglen  3—5: 
hver  har  ca.  20  Brikker;  den,  der  faar  de  fleste  Ojne  i  3  Kast,  er  godi 
(ráda  godanni;  dog  gor  en  kotra  det  umuligt  at  faa  denne  Værdighed  i  det 
Kast.  De  andre  vinder  Brikker  fra  godinn,  hvis  de  faar  Es,  Seks  el.  sam- 
vörp  (s.  d.  O.).  Godinn  kaster,  naar  hans  Tur  kommer,  og  forlanger  forst 
godag/öld,  a;  en  Brik  af  hver.  Hvis  godinn  faar  en  kotra,  mister  han  Vær- 
digheden. Naar  en  er  fuldstændig  blottet  for  Brikker,  bliver  han  nldur- 
setningur  (el.  leppur)  og  bliver  tildelt  en  af  de  andre  Spillere,  idet  denne 
saa  betaler  for  ham  03  !ndl;i.Tver,  hvad  han  vinder.  Spillet  fortsættes,  til 
en  har  vundet  alle  Brikkerne  (ÓDavSk.  317-19).  -tal  |-ta:/]  n.  Teogoni 
(Digt  af  Hesiod).  -tala  [-la:la)  f.  Guderne(s  Tal):  vera  i  godatölu,  blive 
regnet  blandt   Guderne,   -þjónusta   [-þjO":nosda]   f.  Afgudstjæneste. 

góðbóndi  [go"öbo"ndl]  m.  velhavende  Gaardmand. 

goðborinn  [goöbo  rin]  3.  gudebaarcn. 


góðborinn 


263 


góOiir 


góö  borinn  (go^^QboTln)  a.  höibyrdig,  aí  god  Slægt,  -brjóstaður 
(-brjo'sdaöoel  a.  hjæriensgod,  godhjærfet.  -búi  (-bu  l]  m.  1.  bedrestillet 
Bonde,  Storbonde;  —  is.  i  pi.  góðbúar.  Byens  el.  Egnens  bedste  el.  mest 
formaaende  Folk :  Bóndinn  fiefir  farið  sjatfur  til  góðbúanna  og  reynt  ad 
særa  út  heytuggu  CJTrHeiO.  IV.  41).  —  2.  fkunningi)  bekendt,  Kending: 
(góðbúar)  Venner  og  Naboer:  margur  .  .  .  léttt  sér  upp;  skrapp  milli  god- 
húanna  (ÞGjD.  46);  ganga  á  milli  góBbúanna,  gaa  paa  Besog  (mellem 
Venner  og  Bekendte),  -feldur  [-feldoo]  a.:  med  gáðfeldu,  med  det  gode 
(Hist.  ni.  435).  -fýsi  {-fisi]  f.  indec.  Velvilje,  Elskværdighed,  -fiski 
(-flsQl)  n.  rig  Fiskefangst,   -fýst  (-fis  t)  f.  =  go&fysi. 

goÖ  fræÖi  Igoð  írai  öi]  f.  goðafrsði.  -fræðilegur  [-fraiÖllf:qool 
.1.  mytologisk.  -fræÖingur  [-fraioiijgooj  m.  Mytolog. 

góÖ  fraegur  [go"ð  fraiqog)  a.  berömt  for  alt  godt,  bekendt  som  en  brav 
Mand;  —  ogs.  ligefrem  -  berömt:  þitt  góðfræga  gesta-i'al  (MJ.  III.  281). 
-fundur  [-fYndoo)  m.  glædeligt  Mode.  -fus  [-fus]  a.  velvillig,  elsk- 
værdig: hann  var  g.  á  það,  han  var  villig  dertil,  -fúslegur  [-fusleqoQ]  a. 
fgóðviliaður)  velvillig,  god;  (elskulegur)  elskværdig;  adv.  -lega,  ')  velvillig, 
paa  en  elskværdig  Maade ;  ^)  med  det  gode:  hann  gen'r  þad  ekki  g. 

goðgá  (-r)  (goö  gau  ]  f.  Gudsbespottelse. 

góð  gangur  (go"ÖgauijgoQ]  m.  behagelig  Gangart,  spec.  Pasgang;  fara 
•i  góðgangi;  ogs.  overf.:  skynde  sig:  Og  hann  fór  .i  góðgangi  bcina 
leið  til  búðac  Þórðar  Magnussonar  (GFrTís.  41).  -gengur  [-ii^iogogl  a. 
som  har  en  behagelig  Gangart:  g.  hestur.  Pasgænger.  -gerÖ  [-rjrrdl  f-  !• 
fgoir  verk)  god  Gærntng.  —  2.  pi.  góðgerðir.  Traktement:  /eg  kom  heim  á 
bæinn  og  þáði  þar  ágælis  g.  (blev  der  trakteret  (beværtet)  paa  det  bedste). 

góögerða  fjelag  [go"0  r|Frðaf)e:la(7)  n.  Godgörenhedsselskab.  -heimili 
[-hFÍ:mllll  n.  gæstfrit  Hjem.  -samur  (-sa:mool  a.  godgörende.  -semi 
[•sf:mi)  f.  Godgörenhed.  -stofnun  [sdob  nonl  f.  mild  Stiftelse. 

góö  gerning  (go"ö  (if(r)dnii]k]  Í.,  -gerningur  l-iiFÍOdniqgooj  m.  god 
Gærning,  Velgærnlng.  t-3Írndarfullur  [-i)l(r)ndaijfvd  Ioq)  a.  velvillig. 
■girni  (-<)"(r)dnll  f.  indec.  Velvilje,  Godhed.  -gjarn"l-'i-i(r)dvl  a.  velvillig. 
•gjarnlegur  (-4a(r)dnle  qon)  a.  -  góÖfúslegur.  -glaður  (-gla-Ooo)  a. 
1.  (kendur)  lidt  beskænket  og  munter,  -stænket  .  —  2.  i  godt  Humor  (MvT. 
I.  307).  -gleÖi  l-gk  ði]  f.  índec.  uskyldig  Glæde,  Munterhed. 

goðgremt  (goögrE-ml)  f.  guddommelig  Harme:  Hann  brá  i  g.  krossi 
að  heiðing/'aþingi  (Skim.   XCIV.   163). 

■  góö  greni  (goð  grf  ni]  n.  Ædelgran,  -gripur  (-grt  bo(>i  -gri  pool 
m.  Kostbarhed,  Klenodie,  -gæti  (-(jai  dl,  -i)at  ti]  n.  (coll.)  Lækkeri,  Læk- 
kerbisken, tækker  Ret,  lækre  Retter  (ofte  iron.);  ogs.  overf.:  mjer  þykir 
ekkert  g.  að  þurfa  að  fara  tit  Í  þetta  veSur. 

goð  heilagur  (go:þ(h)f i  laqon)  a.  hellig  som  en  Guddom,  hojhelltg. 
-heimur  (-(h)ei  moo]  m.  Gudeverden. 

góð  hestur  (go<:þ(h)esdool  ni.  god  Ridehest.  -hjartaOur  Igo"ð-f}acd- 
aOoo]  a.  godhjærtet.  -hugaður  (go ':þ(h)Y  qaðog]  a.  ved  godt  Mod;  veltil- 
freds, -hvalur  (go'ö  ywa  Ion,  -k«alool  m.  Hvalfisk,  som  aldrig  gór  For- 
træd:  mods.  illhi'eli. 

goði  (-a,  -ar)  (go;ðil  m.  (i  Fristatsliden)  Gode  (Tempelforstander  og 
Herredshovding). 

góöi  (-a,  -ar)  Igo-':ðil  m.  ti.  (heiðarleg/eiki)  Ærlighed  (BH.).  -  t2. 
(ágÓðiJ  Gevinst.  Fordel  (BH.).  -  3.  i  Tiltale,  se  góður. 

g6&  indi  (-is,  pi.  ds.)  (goiðlndll  n.  Gode.  -yrøi  I-lrOl]  npl.  venlig 
Bemærking,  Venlighed,  -kátur  |g0"ö  kau  doy,  -kau  ton)  a.  fiiiinler  og 
venlig,  -kendur  [-fjfndonl  a.  bekendt  som  en  god  Mand. 

gofi  kynjaøur  IgoðMnjaðoQ]  a.  nedstammende  fra  el.  beslægtet  med 
Guderne.   -  -kynjafræOi  (-f,lnjafrai:ðl]  f.  Teogoni. 

góö  kynning  (go  ð  f,ln  iijk]  f.  venskabeligt  Bekendtskab  el.  Forhold. 
-kunningi  (-kvn  ii](/i]  m.  god  Bekendt,  god  Ven.  -kunnugur  [-kvnoq- 
o'i]  3.:  q.  e-m,  godt  bekendt  med  en.  -kunnur  [-kvnool  a.  berömt, 
almindelig  bekendt  for  n-t  godt.  -kvendi  [-kvrndl]  n.  ædel,  veltænkende 
Kvinde,  -kvenska  [-UvFnsga]  f.  en  Kvindes  Bravhed.  -land  (-lånt]  n. 
godt,  frugtbart  Land.  -látiegur  [-laudU-  qoo.  -laut-)  a.,  -látur  (-laudo<j, 
-lautool  a.  godmodig:  —  adv.  -íátlega.  -legur  (-Ifqool  a,  som  ser  rar 
ud,  godlidende,  -leiki  (-a)  (-lfi'|I,  -leifii]  m.,  -leikur  (-Uigon,  -leikool 
m.  Godhed,  t-lifi  (-in)  [-livr]  n..  t-1ifnaÖur  (-llbnaðon)  m.  sædeligt, 
ærbart  Levned,  -lyndi  (-lindi]  n.  Mildhed,  Blidhed,  elskværdig  Karakter, 
Godmodighed.  -lyndur  [-lindoo]  a.  blid,  mild,  elskværdig  af  Karakter, 
godmodig,  -lund  [-Ivnt]  f.         góðlyndi. 

gofimagn  (goð  magv]  n.  guddommelig  Kraft. 

góft  målmur  [go  O  maulmoo]  m.  ædelt  Metal;  -  pi.  -målmar.  ædle 
Melaller,  -mail  [-maudi.]  a.,  -málugur  [-mau  loqofj]  a.  mild  i  sin  Tale. 
-mannlegur  (-manU  qoo]  a.  venlig  af  Udseende:  góðmannlegt  andlir, 
mildt  Ansigt;  —  adv.  -lega,  venlig,  -menni  (-is,  pi.  ds.)  [-mrnij  n.  godt, 
bravt  Menneske;  (íjúf menni}  et  godmodigt  Menneske,  -menska  (-u) 
[•mensga]    f.    1.    (manngæska)    Bravhed,    Godhed.  2,    (góðlyndi)    God- 

modighed (i  Reglen  nægtende):  qefa  e-ð  ekki  eflir  með  góðmenskanni,  ikke 
give  efter  i  n-t  med  det  gode  (uden  at  anstrænge  sig  for  at  holde  paa  det); 
góðmenskan  gi/dir  ekki,  det  hjælper  ikke  at  være  godmodig,  -meti  (-is) 
(-mc  dl,  -me  ti]  n.  coll.  lækre  Sager,  god  Mad.  -mótlegur  (-mo-dlE  qoo. 
-mo"t-]  a.  velvillig,  venlig,  godlidende;  —  adv.  -lega,  af  Velvilje,  velvillig: 
med  det  gode:  móti  þvi,  sem  við  fáum  g.,  látum  i/iÖ  annað  koma  g.,  en 
ekki  með  lagaskyldu  (Alþ.'Il,  B.  II.  1772).  -mæli  (-mai  II]  npl.  venlige  Ord. 

goöorð  Ígo:öorí]  n.  en  Godes  Værdighed  og  Myndighed. 

g6ð  orØur  [go  ':ðorðoo]  a.  ^  goØmalugur.  -raØur  [go"0  rauOool  ^^ 
som  giver  fornuftige  Raad :  hann  t/ar  maðiir  ganiall  og  g. 

GoØrarvonarhofØi  [go  ö  rarvo  nao(h)öv  Öl,  -(h)Öb  ðll  m.  npr.  det  gode 
H.i.ibi  Forbiærg. 


goðreislur  (goð  ri^Ísdool  a.  opfort  af  Guderne. 

goØsagna  frsOi  [go&'sagnafrai:dl]  í.  ^-  goðafræði.  Mytologi,  Gudelære. 
-fræðingur  [-írai:5ii]gon]  m.  Mytolog.  -legur  [-lr:qoo]  a.  mytisk. 

gó0  samur  [go"ösamool  a.  god,  mild,  barmhjærtig;  velvillig,  kærlig. 
-semd  (-ar,  -ir)  [-srmt]  i.,  -semi  [-srmi]  f.  indec.  Godhed,  Velvilje, 
Bevaagenhed.  -siØugur  (-slCioqoAl  n.  af  gode  S.Tder,  retskaffen,  -skáld 
[-sgault]  n.  udmærket  Digter. 

góðslegur  [go"ð  slfqoo]  a.         góðlegur. 

góÖ  sterkur  lgo»ösdfogoöl  ^-  stærk  og  brav:  Í  leikuoll  hins  gíaða  og 
gÓðsterka  mannkyns  (Eimr.  XVI.  110).  -sveit  [-svrit]  f.  frugtbar,  frodig  Egn. 

goØsvar  (goð-svart  n.  Orakelsvar. 

goØsviti  (go"ð-svI-dl,  -vltlj  m.  heldigt  Varsel:  e-ð  er  ekki  g.,  n-t  var- 
sler ikke  godt,  er  ikke  af  det  gode. 

goÖsÖgn  [goO  sögv]  Í.  Myte. 

g60trúaöur[go"Ö  tru  aöoola.l.^jMð/riía> lettroende.-  2*(trttadur) \roendo. 

goØumlikur  [go:öomli:goo,  -li:koo]  a.  gudlignende. 

góður  (góö,  gott)  (go":5oo,  go":5,  goht],  comp.  betri  [be:drl,  bt:tri], 
superl.  bestur  [brsdoo]  og  (pop.)  göÖastur  [go":ðasdool  (i  Udtr.  som: 
góðasíi  besii,  itr.  III.  2.  c.)  a.  I.  is.  om  Sindelag,  Egenskaber  og  Færdig- 
heder. 1.  god:  hann  er  g.  madur;  —  þit  átt  góða  konti;  -  biðja  góðan 
guð  c-s,  bede  den  algode  Gud  om  n-t :  (Ordspr.)  oft  å  g.  granna  vondan 
(G].),  ofte  har  god  Mand  ond  Grande;  oft  kemur  g.  þá  getið  er  (sfangiir 
þá  etið  er,  illitr  þa  tim  er  rælt),  ofte  kommer  god  Mand  naar  han  nævnes 
(sulten  naar  der  spises,  ond  Mand  naar  han  omtales),  jfr.  naar  man 
taler  om  Solen,  saa  skinner  den;  þykjast  g.  af  e-ti,  rose  sig  af  n-t; 
l'eg  þykist  g.  (mjer  þykir  (jeg  kalla)  gotti,  ef  .  .  .,  det  er  efter  min  Me- 
ning heldig  sluppet,  hvis  .  .  .:  þaB  er  ekki  alt  best,  sem  barninu  þykir 
(GI.),  det  er  ej  altid  bedst,  hvad  Barnet  finder  bedst;  g.  maíur^  god  (vel- 
smagende) Mad;  þykja  e-ð  gott,  holde  af  n-t;  (Ordspr.)  alstaðar  verBur 
góBum  gott,  den  kloges  Arv  findes  i  alle  Lande;  (iron.)  så  er  goBur! 
sikken  en!  gott  orB,  Guds  Ord:  lesa  Inuvla)  gott  orB  yfir  e-m,  hafa  gott 
orB  tim  hond  osv.;  Í  Udraab :  guB  minn  góBur!  du  milde  Gud!  barttið 
gott/  mil  kære  Barn!  eiskan  min  góB !  min  Hjærtens  Ven!  —  2,  god, 
ædelsindet:  g.  drengur,  ædelsindet  Mand,  brav  Mand,  Gentleman;  g.  Í 
s/er,  barmhjærtig;  i  Tiltale:  heyrt'B,  góBir  menn,  hor  nu  engang,  Godtfolk; 
góBir  menn  og  konttr,  ærede  Tilhorere,  hojtærede  Forsamling ;  goBir 
hálsar!  mine  Herrer!  -  3.  (þxgur)  artig:  g.  drengur,  góB  sttilka;  —  verttt 
nu  góBa  barniB.  —  4.  venlig,  glad,  munter:  tfera  i  góBu  skapi,  være  i 
godt  Humor;  i'ertu  nti  g.,  godt  Ord  igen;  g.  e-m  el.  tnB  e-n,  god,  ven- 
lig imod  en;  spec.  i  Kvinde-  og  Bornesprog:  vera  g.  viB  e-n,  være  kærlig 
mod  en,  kærtegne  en;  vertu  nti  góBur  viB  mig!  —  sit/a  i  góBu  yfirlæti, 
opholde  sig  -  hos  en  (som  Gæst)  og  blive  beværtet  paa  det  bedste.  —  5. 
god,  ævnertg,  fremragende,  udmærket:  hann  er  gott  skåld  el.  skåld  gott, 
han  er  en  fremragende  Digter;  g.  reiBmaBtir,  en  dygtig  Rytter;  vera 
g.    ferBainaðttr,    sundmaBur,     taflmaBur    osv.  6.    om    n-t    for    omtalt 

(is.  iron.):  -i  skipimt  góBa  (SIng.  II.  223);  spec.  naar  dette  har  været  af 
den  Art.  at  man  tænker  paa  det  med  en  vis  Ærgrelse,  herlig:  kýrlæriB 
góBa  ()ÁÞj.   I.  589).   —  7,  solid    (f.   Eks.   om  Töj):    þaB   er  gott  i  fotunttni. 

—  II.  t.  (iriskur,  heilbrigBur)  rask:  /eg  er  orBinn  g.  af  tur ;  jeg  er  ekki 
orBinn  g.  enn  þá  i  fingrinum.  ••  2.  (kominn  i  samt  lag)  bragt  i  Stand 
igen,  repareret:  frakkinn  er  mi  orBinn  g.,  nærri  þni  eins  og  tiýr:  -  þaB 
er  mi  orBiB  gott  á  milli  þeirra,  de  er  nu  blevet  gode  Venner  igen.  — 
3.  god,  anset,  rig:  altir  betri  bændtir,  alle  de  mere  formuende  Bondcr; 
t'cra  kominn  af  góBum  vttum,  nedstamme  fra  en  god,  anset  Slægt ;  gefa 
e-m  góBar  g/a  fir,  give  en  smukke,  anselige  Gaver.  —  4.  (heilnæmur) 
sund.  -  5.  god,  fordelagtig:  gott  i'eBtir,  smukt  Vejr;  góB  kaup,  en  god, 
fordelagtig  Handel:^  góB  veiBiá,  Aa  (Elv),  hvor  der  fanges  megen  Fisk; 
gott  land,  godt,  frugtbart  Land;  gott  år,  et  godt  Aar;  góB  færð,  godt  Fore. 

—  6.  (r/ettur)  rigtig :  þetta  er  mi  alt  saman  gott  og  blessaB,  en  .  .  .,  det 
er  meget  rigligt  alt  sammen,  men  .  .  .;  låta  e-B  gott  heita,  lade  sig  nöje 
med  n-t,  tage  n-(  for  gode  Varer.    -   7.  a.  dröj,  Íkke  saa  kort:    g.  spolur. 

b.  rigelig:  þegar  viB  vorum  komnir  svo  sem  góBa  viku  (godt  en  MÍI) 
frå  eynni;  -  hafa  góBan  tima  til  e-s,  have  god  Tid  til  n-t;  t  góðii  tomi, 
i  Ro  og  Mag.  -  III.  brugt  substantivisk.  I.  góBÍ,  góBa,  góBur  Í  Til- 
tale og  Udraab:  a.  góBi  minn!  góBa  min!  min  kære!  kære  Ven!  (is. 
hyppigt  som  Tiltaleform  mellem  Ægtefæller);  —  ogs.  i  Omtale  om  en 
andens  Kæroste:  hvar  er  hann  góBi  hennar  niina?  hvor  er  hendes  Kæ- 
reste nu?  -  b.  heyrBu,  góBur  (góÐurinn  minn),  hor,  min  kære:  —  i  ind- 
stændig Bon:  góBi,  gerBu  þaB  fyrir  mig,  kære,  gör  del  dog  for  mig: 
góBi  minn  besti!  (ja,  men  kære  dog)  ÞaB  var  svo  ódæma  einfalt !  (Logr. 
'16,  74);  i  Bornesprog  og  Efterligning  deraf  skrives  og  udtales  Ordet  i 
denne  Forb.:  gói  (go'':!],  góa  (go":a].  -  c.  þegar  góBurinn  (góBi  flotur- 
inn)  er  á  homim,  naar  han  er  i  det  gode  Hjörne.  -  d.  superl.  gåBasti 
(pop.):  en  gåBasti  besti!  men  kære  dog !  góBasti  besti,  gerBu  þaB  fyrir  mig. 

—  2.  n.  gott:  a.  i  Alm.:  meB  goBu,  med  det  gode;  geta  e-s  aB  góBu, 
tale  godt  om  en :  virBa  til  góBa,  undskylde ;  m/er  gengur  gott  til,  jeg 
mener  det  godt.  min  Hensigt  er  god ;  þaB  er  gott  á  meB  e-m,  nogen  er 
gode  Venner;  þaB  er  gott  i  honum  ntina,  han  er  nu  i  godt  Humor; 
þaB  er  gott  til  i  honum,  han  har  sine  gode  Sider;  til  góÐs  fyrir  e-n, 
til  Bedste  for  en :  guB  gerir  alt  oss  til  bestå.  Gud  gör  alle  Ting  lil  vort 
Bedste:  e-B  er  e-m  fyrir  bestu,  n-t  er  til  ens  Bedste;  svo  best  jeg 
geti,  forudsal  at  jeg  kan;  (iron.)  betra  var  (aB  fara  þaBf,  det  har  du 
godt  af,  3:  Lön  som  forskyldt;  betra  var  aB  vera  aB  þessu,  del  kunde 
du  have  ladet  være  med;  (Ordspr.)  svo  må  góBu  ven/ast,  aB  gæBa- 
laust  þyki.  Vanen  gör  det  gode  mindre  godt;  gott  h/álpi  m/er  (BrciØd.). 
ih.   du  alstyrende.  —  b.  Traktement,   Mad:  þiggj'a  gott,  tage  imod  Trakte- 


g66verl< 


264 


gomspar 


ment:  ekkerl  þáði  hinn  gott,  han  vilde  intet  nyde;  geira  golt,  ')  trak- 
tere, beværte:  htiað  gerBi  hann  þ/'cr  golt?  hvormed  trakterede  han? 
')  tage  Indvoldene  ud  af  Fisk  (Af.)  =  gera  fiski  ti!  góða.  -  c.  Godter: 
Uaupa  g.  —  d.  gott  ef  el.  golt  hvort  .  .  .  ekki,  vistnok,  om  jeg  ikke  tager 
fejl:  gott,  ef  sú  ferð  dró  ham  ekki  til  dauða  (]ÁÞi.  II.  165);  gott  ef 
ekki  riina,  muligvis  revnet  (]Hall.  303);  það  er  goti,  hmrt  ekki  var, 
jeg  tror  næsten.  —  e.  það  er  ekki  ril  góðs  (el.  um  gott)  aS  gera, 
dot  er  ikke  meget  at  vælge  imellem  (naar  man  staar  overfor  n-t  ondt  el. 
ubehageligt).  -  f.  ')  (auSvelt)  let:  hað  er  eltkl  gott  ad  gera  vid  því:  - 
lionum  varB  golt  til  fjår,  del  gik  ham  let  at  faa  Penge;  ')  med  Bibet.  af 
n-t  let,  ikke  vanskeligt  el.  rigeligt,  nok  af  n-t:  golt  um  e-B,  let:  Ég  vænti, 
að  þaB  sé  ekki  gott  um  aB  fa  aB  ligg/a  inni  i  nótt  (Eimr.  VII.  US);  þar 
var  gott  um  aB  vel/a,  der  var  nok  at  vælge  imellem.  —  g.  med  Henblik 
paa  Sundheden :  (ogs.  i  overf.  Bet.)  m/er  verBiir  ekki  golt  af  því,  det  be- 
kommer mig  ikke  godt,  jeg  har  ikke  godt  af  det;  verBi  þjer  ad  góBu .' 
velbekomme!  ha/lu  til  góBa,  velbekomme!  ingen  Aarsag!  eiga  golt.  have 
gode  Dage;  en  hvaB  þú  alt  gott  ad  få  aB  ferdast  svona  mikiB,  du  kan 
sagtens,  at  du  faar  Lov  til  at  rejse  saa  meget.  -  IV.  i  en  Mængde  Sms., 
dels  som  forste  Led:  góBgjarn,  velvillig,  góBi'ilji.  Velvilje,  dels  som  sidste 
Led:  geBgóBur,  venlig  af  Sind,  sjergódm;  selvgod  osv. 

góö  verk  igo-D  vtok]  n.  god  Gærning.  -viðrasamur  |-vlðrasa:moyl  a.  med 
overvejende  godt  Vejr"el.  mildt  Vejrlig,  -viörasveit  |-vlOrasv£Í:tl  f.  Egn  med 
mildt  Vejrlig,  -viðri  (-is,  pi.  ds.)  (-vlðrll  n.  1.  (gott  vediirj  mildt  behageligt 
Vejr  el.  Vejrfig.  -  2.  overf.  (góBlyndur  madurj  et  godmodigt  Menneske,  jfr.  bli'B- 
viBri.  -viöur  1-vl  ðo?]  m.  brugbart  Ved.  -vik  [-vi  k]  n.  Hjælpsomhed,  Tjæ- 
neste  (om  en  enkelt  Handling),  -vikatregur  l-vlgatrE:qon,  -vlka-J  a.  mindre 
hjælpsom,  -vikinn  (-vlOIn,  -vlV")  '■  a.  godgorende.  -  b.  Ijænstvillig. 
-vikni  l-vlhgnl]  f.  indec.  Velvillighed;  TjænstviUighed.  -vild  |-vllll  f.  =^ 
góðvilji.  -viliaður  [-vlljaSonl  a.  velvillig:  vera  e-m.  g.,  ville  en  vel. 
-viiji  [-vlljl]  m.  Velvilje,  Godhed,  -viljugur  [-vlljoqool  a.  1.  velvillig: 
vcra  e-m  g.,  ville  en  vel.  -  2.  (fus)  villig:  g.  til  e-s;  hann  gerdi  þad  g. 
—  3.  adv.  -viljuglega  -  gódfiistega.  -vin  l-vIn]  m.  ==  góðvinur.  -vindi 
l-vlndll  n.  gode  Vinde,  -vinur  [-vlnoo]  m.  god  Ven,  fortrolig  Ven.  -virkur 
(-vlogoo)  a.  som  gör  n-t  godt;  som  udforer  n-t  omhyggelig,  -vænishöfði 
|-vaínlsth)öv  Bl,  -(h)öb  Bl]  m.  npr.  Góðrarvonarhöföi.  -vænlegur 
l-vainUqon]  a.  som  man  kan  haabe  n-1  godt  af,  haabefuld,  lovende. 

tGoðþjóð  Igoð  þjo"ðl  f.  1.  í'Go/ar)  Goterne.  -  °2.  de  gotisk-germanske 
Folk  under  eet. 

góð  æri  (-is,  pi.  ds.)  |g0":ðairl)  n.  godt  Aar  (rigt  paa  Hohosl,  Fiskefangst 
osv.):  —  pi.  gode  Aar,  gode  Aaringer.  -ættaður  (-aihdaSoo]  a.  af  god  Familie. 

1.  gófla  (-U,  -ur)  (gO"b  la]  f.  1.  (munnbili)  Mundfuld;  spec.  i  overf. 
Bet.  om  n-t  storre  (Held  el.  Uheld  el.  andel):  Dyst  vid,  aB  þessi  góflan 
geri  vinlim  voriim  i  hinum  herbúBunum  .  .  .  nægilega  erfitt  i  bili  um  ad  låla 
ekki  standa  i  ser  (Ísaf.  '11,  319).  —  2.  (bcislil  Bidsel  (BH.). 

2.  gófla  (a)  |gO"blal  vt.  med  dat.  og  vi.:  g.  e-u  i  sig,  holke  n-t  i  sig; 
g.  á  e-u,  tygge  paa  n-t. 

göfluval  |go"blova:/l  n.  Masser  at  vælge  imellem  OÞorl.  II.  597). 

gofótfur  |go:vo"hdool  a.  (om  Faar)  mork  (sort,  brim  el.  graa)  af  Farve 
med  hvid  Bringe,  Bug  og  Bagdel  (Vf.)  ^  bolnóttur,  jfr.  grág.,  móg.,  svarg. 

gogga  (a)  [gog:a)  vt.  og  vi.  1.  hugge  med  en  goggur:  g.  e-B,  g.  i  e-d, 
slaa  en  Krog  fast  i  n-l,  spec.  om  al  tage  en  Fisk  op  af  en  Dynge  el.  en 
Baad :  så  hann  g.  hverja  f'suna  vid  bordslokkinn  eftir  adra,  slila  hana  af 
ånglinum  og  fleygja  henni  inn  i  båtinn  (Skirn.  '12,  40);  g.  upp  fiska.  fange 
(paa  Medekrog):  nær  aB  hugsa  um,  aB  g.  upp  fáeina  fiska  ..!  kjaftana  á 
krSkkunum   simim"  (KrSm.  I.  94).  -  2.  hugge  med  Næbbet  (om  Fugle). 

goggolia   |gog:o  lija]  f.  (pop.)         krummaoHa,   Brændevin. 

goggur  (-s,  -ar)  |gog:Ðí),  gok  s,  go/.sl  m.  1.  )ærnkrog,  Jærnhage;  is. 
Krog  til  at  tage  Fisk  op  med:  Þegar  íiskurínn  er  lekinn  upp  ur  búlkan- 
um  og  båtnmn,  er  þaB  gert  meB  krókum,  á  Vesturlandi  nefnast  þaB 
goggar  (Logr.  '14,  173);  bera  gogginn  i  e-B,  rage  n-t  til  sig:  Kångsvaldid 
.  .  .  bar  gogginn  i  bestu  jarBirnar  OTrGst.  I.  138).  -  2.  Næb:  ogs.  overf.: 
br('na  gogginn  cflir  e-n,   spidse  Næsen  efter  n-t. 

gógl  (-s)  Igo.g  /.]  n.  utydelig  Tale  (SI.). 

goglaralegur,  góglara-  [gog  laralf:qoo,  go'g  lara-]  a.,  góglu  legur 
lgo"g  lolE-qon]  a.  (adv.  -lega),  -mæltur  (-mai/.doo]  a.  som  taler  ulydeligl 
(spec.  paa  Grund  af  Hareskaar)  (81.). 

ti.  gói  |go":il  f.  indec.        góa. 

2.  gói  [gO":ll  m.        góBi,  se  góður  111.  b. 

1.  gól  (-S,  pi.  ds.)  |go»:/l  n.  Hyl,  Tuden. 

2.  gól  (gc":/l  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  gala. 

1.  gofa  (-U,  -ur)  [go:lal  f.  1.  (blær,  vindblær)  Brise,  Luftning;  -  i 
Kenninger  for  Sejl :  'golufaldur.  -  2.  (pop.)  overf.  a.  Vejret,  Aandedrællel, 
Livspustet:  (//  þess  aB  halda  i  okkur  golunni  og  i'Inum  (GFrAlt.  76); 
(Talem.)  ei'Ba  golunni  (kreista  golunaj  ur  e-m,  tage  Livet  af  en :  Fæstar 
urdu  þær  (:>:  sogurnar)  langlifar,  þv!  allar  voru  þær  fæddar  meB  einhverjum 
þeim  meingalla,  sem  stod  þeim  fyrir  þrifum  og  eyddi  loks  lir  þcim  golunni 
(]TrL.  295);  Hvenær,  sem  hann  vildi,  gat  hann  boglad  honum  saman  mllli 
handa  sinna  og  kreist  tir  honum  goluiia  (ITrSk.  I.  154);  håsta  upp  ur  sier 
sidustu  golunni,  hoste  den  sidste  Smule  Vejr  væk,  3:  do.  —  b.  Stor- 
snudethed;    Kryhed:   þ.iB   er   svei  mjer  g.   i  honum.     -    3.   (Vi.)        lúBa. 

2.  gola  (a)  |go:Ial  v.  impers.:  nu  golar,  nu  kuler  det. 

góla  (a)  |g0":lal  vi.  1.  (hråpa.  æpa)  raabc,  skraale :  g.  nedan,  raabe 
höjt  (Vf.);  /i.nin  golar  i  gorn,  hans  Mave  knurrer  (BH.).  -  2.  (væla,  sk.vlal 
tude,  græde  (is.  om  Bom)  (NI.,  SI.). 

golbildóttur  [golbildo^hdoo]  a.   med  morkt   Forhoved  (om   Faar). 

goldinn   |gol  din]  pp.  af  gjalda. 


golf  (-S,  pi.  ds.)  [g0"l  i'l  n.  1.  Gulv:  ganga  um  g.,  gaa  op  og  ned  ad 
Gulvet;  —  ogs.  i  overf.  Bel.:  gaa  frem  og  tilbage;  gengu  um  g.  á  milli 
kirkjugardsins  og  bæjarins  (IMPisl.  76);  leggjasl  á  g.,  (overf.  om  Kvinder) 
fode;  liggja  á  gólfi,  ligge  i  Barselseng;  l,ila  e-n  liggia  á  gålfi  (Sch.) 
binda  bagga,  se  baggi;  (Talem.)  Lila  e-B  della  niBur  á  gólíid,  holde  op  at 
tale  om  n-t;  låla  e-d  tara  nidur  um  gålfid,  ikke  omtale  n-t;  bygdur  á 
gálfi,  opfort  paa  selve  ]orden,  uden  Overbygning;  BaBslofan  var  lilil  og 
..bygB  á  gålfi"  (]TrHeið.  1.65).  -  2.  (stafgolf)  afdelt  Rum  i  en  Bygning,  is. 
Mellemrummel  mellem  to  og  to  Stolper  i  en  Bygning,  regnet  tværs  over 
Huset  fra  Gulv  til  Monning  (Af.).  -  3.  Etage:  å  neBsIa  gålfi,  i  Stueetagen. 
—  4.  Gemmeskur,  Forraadskammer ;  —  i  denne  Bet.  nu  vistnok  kun  i 
enkelte  overf.  Udtr.:  fara  i  fornu  (gömlu)  gålfin :  ')  (eflasl  aflur)  faa 
Kræfter  igen  (BH.);  ')  (fara  aflaga  aflur)  gaa  til  den  gamle  Kro,  gaa 
sin  gamle,  skæve  Gang:  jeg  hjelt  hann  ætladi  ad  hælta  ad  drekka,  en 
hann  er  farinn  i  fornu  gålfin. 

golfa  (-U,  -ur)  [gol  va)  f.        grápadda. 

golf  ábreiöa  lgo"lvaubrti:ða]  f.  Gulvtæppe,  -baðstofa  |go"l  (v)ba5- 
sdova]  f.  Badstue  med  Brædegulv.  -borð  l-bora)  n.  Gulvfjæl.  -dúkur 
I-du  go.j,  -du  koul  m.  Voksdug,  Linoleum,  -flaga  |go"l  fla  qa]  f.  Gulvflage, 
-flise,  -fló  |-flo"l  f.  ;  gråpadda:  grápaddan  .  .  .  algeng  undir  Ey/af/ölluni 
og  er  þar  kölluB  g.  (ÞThLýs.  11.  583).  -ganga  l-(v)-gaui)ga|  f.  1.  Gaacn 
frem  og  tilbage.  -  2.  Qaaen  (som)  paa  et  Gulv:  (om  godt  Fore) 
rennsléll  g.  .i  fönninni  (GFrTis.  143).  -gengi  |-rjEÍi]fjl]  n.  (DreiiSd.) 
gótfganga  2.  -hjörtur  (go"l  ffjöndoo]  m.  Hjort-  med  Lys,  jfr.  hjartar- 
leikur.  -ker  [go»l(f)l;Erl  n.  Kar,  til  Dels  gravet  ned  i  Gulvet,  -klúiur 
■  [-kludog,  -klutoo]  m.  Gulvklud,  -kuld!  l-kvldi]  m.  Fodkulde  (i  et  Væ- 
relse), -pallur  l-padloo]  m.  Forhöjning  paa  et  Gulv. 

golfranska  (gol  fransga)  f.  fordrejet  og  forvansket  Sprog  el.  Slang. 

golf  salli  |go"l(f)sadlll  m.  Stroelse.  -sandur  |-sandon|  m.  Strosand. 
-silla  1-sldla]  f.  Fodstykke.  '= -skor  |-sgo"  r]  mpl.  Tofler,  Slæber,  -sop 
I-SO'  p]  n.  sidste  Dam  (Af.,  ASkaft.),  jfr.  ön'erpi. 

golfstraumur  |gol  (f)sdröv  moo]  m.  Golfstrom. 

tgólf  tjald  [go'l  (f)ljaltl  n.  Gulvtæppe:  þeir  sellusl  .i  g.  muslerisins 
(ÞÚS.  11.  41).  -tuska  t-lYsga)  f.,    - -þvaga  [-þva  qa]  f.  Gulvklud. 

gol  grænn  |gol  graidv)  a.  havgrön,  sogrön.  -jarpur  (-janbool  a.  morke- 
brun  (om  Hesle)  (VSkait.);  modsat  Ijåsjarpur. 

goUið  [god  ll31  sup.  af  gella  og  gjalla. 

gollra  (a)  Igod  Ira)  vt.  med  dat.:  g.  e-u  i  e-n,  slikke  n-t  til  en,  give 
en  en  lille  Gave  (Vf.). 

gollra  ferBir  |god  Iraffr  ðlo)  fpl.  Kællingers  Orlovsrejser  (f.  Eks.  gamle 
Tjænestepigers  Besog  hos  deres  gamle  Herskab)  (Vf.,  ÁrbFlij.  '85,  138). 
-giafir  l-(ia;vIol  fpl.  smaa  Gaver,  som  Kællinger  har  med  paa  deres  Or- 
lovsrejser (Vf.,"ÁrbFlíj.  '85,   138). 

gollur  (-urs)  Igod  I09I  m.,  -hus  l-(h)u:sl  n.         goUurshús. 

gollursbólga  |god  loosbo"!  ga)  f.  (med)  Pericardilis.  -hus  |-(h)u:s|  n. 

1.  Hjærtepose,    Hjærtepung   (pericardium).  —  2.  Polse,    lavet  af  Faarenes 
Hjærlepung,  der  udstoppes  med  Kod  og  Fedt  og  koges. 

gollmag!  |gol  mai  jlj  m.  en  Afart  af /■/a/Zaffros.  -mórauöur  l-mo"  röyð- 
oo)  a.  gulbrun,  -mögóttur  |-mb  qo-hdooj  a.  (Eyf.)     =  golsóttur. 
Golnir  (-is)  (gol  nlgj  m.  npr.  Navn  paa  Odin:  Golnis  gildi,  Poesi. 

golóttur  lgo:lo'hdoora.  1.  a.  (Miil.,  Hf.)  golsållur.  -  b.  lysebrun- 
agtig  med  mork  Affarve  paa  Hovedet  (E].).  —  2.  mork,  sort  el.  brun  paa 
Kroppen,  men  hvid  paa   Bringen  og  Bugen  (Skaft.),  jfr.  bolnållur. 

Golsa  (-U,  -ur)  [gol  sa)  f.  npr.  et  Hunfaar  af  Farven  golsottur. 

Golsi  (-a,  -ar)  [gol  si]  m.  npr.  en  Væder  el.  Bede  af  Farven  golsållur. 

golsottur  [gol  so'hdoQl  a.  (om  Faar)  gullighvid  med  mork  (sort  el. 
brun  el.  graa)  Bringe,  Bug,  Bagdel  og  Ansigt,  jfr.  grág.,  mag.,  svarg., 
Golsa,  Golsi.  1   Skaft,  og  Af.  bruges  dette  Ord  ikke  og  erstattes  af  mogållur. 

Golta  (-U,  -ur)  [goKdaj  f.  npr.        Golsa. 

Golti  (-a,  -ar)  |go/.dl]  m.  npr.         Golsi. 

goltóttur  (go/.  dO'hdoyl  a.   (SI.,  Þing.)         golsottur. 

golu  borði  [go:lobor  Dl]  m.  Vindsiden  (paa  et  Skib)       liulborBi.  -fastur 
komme  af  Sted  paa  Grund  af  Modvind,  vejr- 
er heldur  g.  nuna  (Breiðd.).    -gat  |-ga:t]  n. 
ráð  [-grau:ðl  n.  Låring, 
■mfuld. 

Golur  (-s,  -ir)  [go:loo,  gols]  m.  npr.  Navn  paa  el  lyst  (hvidt  el.  gult) 
Faar  med  morkt  Hoved,  Dug  og  Bagdel,  jfr.  golsållur. 

goluþytur  lgo:loþI:doe,  -þp.too]  m.  Vindpust:  g.  gelur  magnasl  og 
orBiB  aB  slor?ni:  —  overf.  Mundsvejr:  krofur  vorar  séu  adeins  g.,  sem 
ekkerl  mark  sé  .i  lakandi  (Norðri  '11,  105). 

gol  þeysast     [gol  þfi  sastl    vrefl.     (Af.)  glænepjast.     -þorskur 

[-þo(o)sgoo|    m.    1.    (står,  oflast  magur  þorskur)  meget  stor  og  som  oftest 
mager    Torsk.    —    2.    (Myrd.)  skoluselur    (lophius    piscatorius).    —    3. 

theimskingi,  aulil  enfoldigt  Menneske,  Dumrian,  Erke-Dumrian. 

góma  (a)  (go":mal  vt.  fingre,  röre  ved  n-t  med  Fingrene;  -  euf.:  g. 
e-n,  tage  en  kraftig  fat:  jeg  þarf  liklega  ad  g.  þessa  peyja  bråBum. 

gom  bein  [go"m  bei  ni  n.  det  yderste  Ben  i  Fingeren,  -bitur  [-bi  doL', 
-bi-too]  m.  Knebel  af  ]ærn,  der  slikkes  ind  i  Gabet  paa  en  Havkai.  -eitill 
[go";mFÍ  dldÅ,  -ri  tldX)  m.  Ganekirlel.  -fcsta  [gc  m  fcsda)  vt.:  g.  e-B,  faa 
fat  paa  n-t.  -filla  [-fldlal  f.  a.  Spytkirtler  (DH.).  -  b.  Ganesejl  (velu 
palatinum)  (SvPRask  18).  -fiskur  [-flsgoo]  m. 
|-h/.io"ai  n.  Ganelyd.  -rifa  [-rlva]  f.  Ganespalte, 
huden   i    Fiskehovedel.    l.-skella    l-sijEdla)    f.  (Af., 

2.  -skella  (-sijfdla)  vi.  klukke. 

gómsparri  [go"m  sbar  l]  m.  1.     -  ginkefli.  -  2 


.-fas  dool  a.  1.  som  ikke  ka 

fast.   —    2.    stormfuld :    hann 

(IPori.  11.  422)        gina.  -c 

golugur  [go:lÐqool 


innfiskur.  -hljóB 
-roð  l-ro-a)  n.  Ganc- 
Sch.)     --  gómfilla  b. 

.  (mod.)  Mundspærrcr. 


gómstafur 


265 


gr 


gÓm  stafur  [go"m  sda  voo]  m.  Ganelyd.  -stór  (-sdo"rl  a.  af  Störrelse 
som  en  Fingerspidis.  -stærð  [-sdair^]  f.  Ftngersptdsstörrelse.  -sætur 
[•saidoQ.  -saitoo)  a..  -tamur  [-ta  moo]  a.  lækker,  -tylla  [-tidla]  f. 
Plads  til  at  stolte  en  Finger  paa :  Þjr  uar  meitilberg  eitt  upp  ,tð  gsnga  og 
hi'ergi  gómryllú,   né  táfesta  (GFrUbi.  45). 

gomur  (-s,  -ar)  [go'imoo,  go-m  s]  m.  1.  (t  munni)  Gane;  (Talem.) 
e-ð  ber  á  góma,  n-t  bringes  paa  Bane,  n-t  bliver  Genstand  for  Samtale, 
n-t  kommer  paa  Tale,  Talen  falder  paa  n-I ;  komj  .i  góma  -  bera  á 
góma,  fores  i  Tale;  hafa  e-ð  á  gómi,  omtale  n-t;  —  i  forsU.  poet.  Omskr.: 
"gðmasög,  Tandrække:  'goms  grandi,  *'gómshncit,  ^góinakvorn,  gónia- 
raftur,  'góniaspt'k,  Tunge;  '^gómaslóð.  Gane;  "gómanaust.  Mund;  'góni.t- 
sjár.  Vin.   —  2.  (fingurgómur)  Fingerspids;   ~gómak/eif,   Haand. 

gon  (goinj  n.:  það  er  gengið  gon,  del  er  forbi,  det  er  væk  (Skafl.,  Sch.). 

g6n  (-s)  [go":n)  n.  Stirren. 

1.  góna  (-u,  -ur)  [go":na|   f.  Snuden  paa  en  Havkai. 

3.  góna  (di)  (go":nal  vi.  stirre  som  en  Taabe;  glane:  (Ordspr.)  gon  ei 
si/o  halt.  þú  gle\T>ir  solina  (s/östirni'ð)  (G}.),  stir  ej  saa  höjt,  at  du  sluger  Solen. 

gondol  1  (-s,  -ar)  [gon  do"d/.,  -O'lsl  m.  Gondol. 

gongenginn  [goi]((£Íi]'(ln]  a.  væk,  færdig:  hann  er  g. 

gons  (gen.  ds.)  (gon  s]  n.  Praleri  (Arnf.). 

1.  gonsa  (-u,  -ur)  (gonsa)  t.  (BreiOd.)         gonta. 

2.  gonsa  (a)  Igon  sal  vi.  prale  (Arnf.). 
gonsari  (-a,  -ar)  [gonsarl]  m.  Pralhans  (Arni.). 

gonta    (-u,  -ur)   [govda,  gon  ta]  i.   Fordybning,  Sænkning  Í  Terrænet, 
Hul  (Vi.,  Ar.). 
gopa  (-U,  -ur)  [go:ba,  go:pa]   i.  (ASkatt.,  BreiDd.)         gopi   I.  b. 
gopi  (-a,  -ar)  taoibl,  go:pll  m.  1.  a.  (op/  Hulhed,  Gab,  Aabning  (BH.). 

-  b.  spec.  i  overf.  Bet.:  aitiH  munnur)  Mund,  is.  om  en  lille  Mund, 
Barnemund,  Fugleungegab;  (pop.)  ha/ru  iyrir  gopann  á  þ/er,  hold  Kæft. 
~  2.  kort,   snævert  og  koldt  Skort  el.  kone,  kolde  Underbenklæder. 

goppa  (a)  [gohba]  vi.  1.  springe,  hoppe  (is.  om  n-t  elasiisk):  bo/IÍnn 
goppar.  —  2.  refl.  goppasl:  g.  upp  ur  e-u,  kastes,  slynges  op  af  n-I: 
góðgaetið  goppaðist  upp  lir  korfunni;  —  það  goppast  oft  upp  tir  ungum 
krökkum  (unge  Börn  kaster  ofte  op),  þegar  þau  hafa  drukkid  of  ntikið;  — 
overf.:  það  goppaðist  upp  úr  honum,  del  slap  ham  ud  af  Munden. 

gor  (-s)  [go:r]  n.  1.  d  /arturdyrum)  den  halvfordöjede  Fode  i  drov- 
lyggende  Dyrs  Indvolde;  (i  monnum)  Kymus,  Galde:  hann  er  afar  sjø- 
veikur  og  spyr  grænu  gorinu.  —  2.  (djúpur  bassit  den  laveste  Tonerække, 
dyb  Bas:  Seinni  úigáfan  af  /aginu  var  stingin  t  Bessastaðaskó/a  og  kom- 
USÍ  iæstir  það  til  enda,  þótt  þeir  btnrjuðu  „niður  i  gori',  eða  svo  lagt  seni 
þeir  gátu  (ODavSk.  199).  -  3.  den  Ejendommelighed  ved  Talen,  al  man 
ikke  kan  udtale  Tungespids- r,  jir.  gorma'/tur.  -blautur  Igor  blöy  doij, 
-bloy  lon|  J.  drivende  vaad,  drivvaad,  dyngvaad :  g.  fiskur,  helt  blod  og 
rad   Fisk.   -borinn   [-bo  ri/i)  a.  dyb:   hafi  bassann  g.  (ÓDavÞul.   341). 

gordiskur  (gor  disgoo]  a.,  gorÖneskur  [gorOnpsgoo]  a.  gordisk. 

gor  geir  (-s)  (gor  ijei  r]  m.  Hovmod,  Overmod,  -geirsblesi  (-t|fi>.>s- 
bl£:sl|  m.  Vigtigper,  -gryfia  (-grlvjaj  f.  (i  et  Slagteri)  Grube,  hvori  Ind- 
voldenes Indhold  tommes  (Stj.  *05  B.  9).  -hnykill  (goy  (h)vl  .jid/.,  -(h)vi  h,- 
idM  m.  Kugle  af  uiordöjei  Uld  el.  Haar,  der  undertiden  findes  i  Faars  el. 
Hestes  Indvolde,  -hljóð  [•(h)>..0'd|  n.  uklar  Halslyd  (om  Ravnens  Kluk- 
ken og  Klangen  af  Tungerods-r>.  -iUt  [go:ri!au:ll  n.  Kar,  bestemt  til 
Modtagelse  af  gor.    -kúla  (goo  ku  la]  f.    1.  Paddehal,  Bladh.1t  (agaricacea). 

-  2.  Stovbold  (lycoperdon)  (NI.).  -  3.  i  overf.  Bet.;  Ukrudt:  Vfirleiit  er 
ferðabók  hans  lipun  saniin  og  fjorug  frásögnm,  þó  einsiöku  gorkúlur  séu 
innanum,  ril/ur  og  misskilningur  (ÞThLfr.  IV.  87).  -nnánuður  [gor  mau  n- 
oðoo)  m.  i  den  gi.  Ísl.  Almanak  den  4.  Maaned,  den  fórste  Vinlermaaned, 
fra  sidst  i  Oktbr.  til  sidst  Í   Novbr. 

gormnafar  (gor  mna  va<.>]  m.  Spiralbor. 

gormur  (-s,  -ar)  [gor  moo]  ni.    I.    1.  a.  (ledja)  Mudder,  mudret  Vand. 

-  b.  (korgur)  Grums,  spec.  Kaffegrums.  —  2.  (fí/ótandi  saur  tir  þörmttm 
dýra)  flydende  Urenligheder  af  slagtede  el.  dode  Dyrs  Indvolde.  -  II.  1. 
a.  Spiral,  Spiralfjer:  undinn  {  gorm,  spiralvreden.  —  b*  Proptrækker:  og 
sneri  gorm  t  tappann  (GFrTís.  43).  —  c.  (i  byssu)  Geværkradser.  —  d. 
Tarme  i  en  Havkai  el.  Flynder;  spec.  finnyfíi  úr  fiski)  Fiskeindvolde  (is. 
af    Soulv)    (Vf.).  —  2.  (strýtumyndaður  be]'Slakkur)    konisk  Hoslak  (Sch). 

gor  mæl  i  (gormaili)  n.  mangelfuld  Udtale,  is.  af  r.  -mæltur  (-maiXd- 
9q|  a.  som  taler  med  Halsklang,  navnlig  som  ikke  kan  udtale  Tunge- 
spids-r,  men  erstatter  det  med  Tungerods-r:  Danir  eru  gormæ/iir  og  eiga 
óhægl  med  islenska  r-ið. 

gorpa  (-u»  -ur)  (gooba]  f.  lille  Forel. 

gor  raup  [gor:öy  p]  n.  Skryden,  stærk  Praten,  '-refur  (gor:e'vo(>)  m. 
(|fr.  gortanni)  Skældsord  om  Ræven:  g.  hinn  leiði.  -rosti  [gor:o$dl)  m. 
hovmodig  Person  (Vf.). 

gort  (-s)   (goot)   n.   Praleri. 

gorta  (a)  (goo  da]  vi.  prale:  g.  af  e-u,  prale  af  n-t,  slaa  om  sig  med  n-t. 

'gortanni  (-a,  -ar)  [goQ  Ian  l]  m.  Ræv. 

gortari  (-a,  -ar)  [goQ  dartl  m.  Praler,   Pralhans,  Slortaler,  Skryder. 

gorvomb  [gorvömp]  f.  Vom,  den  försle  Mave  i  drovtyggende  Dyr  (is. 
naar  den  er  udlaget  og  uaabnet). 

gos  (-s,  pi.  ds.)  (go:s|  n.  Eksplosion,  Udbrud;  spec.  (e/dgos)  vulkansk 
Udbrud:  fg.  hvera)  en  varm   Kildes  Udbrud. 

gosa  (a)  (go:sa|  vi.  1.  blæse,  trække:  hjer  gosar  um  ati,  her  er  Træk 
overalt.  —  2.  refl.  glænepjast :  uertu  ekki  ad  gosast  úti  1  þessum  stormi, 
krakki!  (Breiöd.). 

gosa  legur  (go:salE  qoQ]  a.  friskfyragtig,  -merki  (-mfQ  ijll  n.  sort  Streg, 
hvormed  den  tabende  mærkes  i  Sorteper  (ÓDavSk.  337). 


gosaralegur  [go:sarale:qoQ]  a.  daarlig  klædt,  lurvet. 

gos  barki  [go:sbaQr)i|  m.  Skryder,  -borg  [-bork]  f.  Kralerhöj.  *brunnur 
[-brvn  oi:>l  m.  Springvand,  Springbrönd.  -buna  [-bYna]  f.  Vandstraale. 
-drykkur  (-drihgoo]  m.  mousserende,  skummende  Drik.  -gjá  [-if^u  ]  f. 
Kraterklofl,  Jordrevne,  der  udspyr  Lava  osv.  -grjót  [-grio"  I]  n.  coll.  eruptive 
Bjærgarter.  -gufur  [-gY  vooj  fpl.  Fumaroler:  Þetía  kalla  menn  g.  (PTh. 
Lys.   II.  204).  -hver  [-ywer,  -kvf  r]  m.  Gejser,  sprudlende  varm  Kilde. 

gosi  (-a,  -ar)  (go:sl]  n\.  1.  (galgopi)  friskfyragtig  Person;  som  oftest  Í 
nedsættende  Bet.:  gleidgosi.  Springfyr;  skiínaðarg..  Mand,  som  vigter  sig 
med  Adskillelse,  kt-ennag..  Kvindejæger  osv.  —  2.  a.  (Í  spihim)  Knægt  (i 
Korl).   -  b,  (spil)  Navn  paa  en  Slags  Kortspil,     Jacob     (ÓDavSk.  836). 

gosiö  (go:sid]  sup.  af  gjósa. 

gos  keila  [go:s^tila]  f.  Kraler,  spec.  om  kegledannede  Ophobninger 
rundt  omkring  Aabningen  paa  en  varm,  sprudlende  Kilde :  .?  hinitm  eystri 
(hvernum)  er  goskeilan  flawasin  (ÞThLýs.  II.  231).  -menjar  [-msnjao] 
fpl.  Lævninger  af  el.  Erindringer  om  vulkanske  Udbrud,  -mökkur 
[-möhgoo]  m.  vulkansk  Rogsöjle. 

góss  (go'>s']  n.  Gods. 

gossa  (a)  (gos:a)  vi.  (pop.)  fare  hurtig  af  Sted,  spec.  om  Ridning: 
nit  skal  jeg  láta  g.  á  nierinni,  nu  skal  jeg  lade  del  gaa  i  flyvende  Fart 
paa  Hoppen;  láta  e-ð  g.,  ')  (síeppa  e-u)  give  Slip  paa  n-t,  lade  n-t  falde: 
/áttu  nti  pokann  g.;  ')  —  /.i/a  C'd  fokka,  se  fokka. 

gösstökubók  (go«s-lögobo":k,  -töko-j  f.  Ladningsbog. 

gosungur  (-s,  -ar)  m.  [go:sui}goo,  -uijs]  m.  Skindpels  (BH.). 

gosvegur  [go:svf:  qon)  m.  Kratergang,  den  Vej,  ad  hvilken  et  vulkansk 
Udbrud   sker;  þó  hvergi  hsni  um  gosregi  efdf/allanna   (ÞThLýs.  II.  190). 

goi  (-5,  pi.  ds.)  (go:t)  n.  1.  a.  det  al  lægge  Rogn,  Gydning:  þegar  hann 
I  (3:  fiskurinn)  er  relt  kominn  ad  goti  (JSVb.  115).  —  b.  det  at  fode,  kaste 
(jfr.  g/'óta):  köttttrinn  er  kominn  ad  goli.  -  2,  -  gota  2.  —  3.  Havkai - 
yngel,  ung  Hajfisk. 

gota  (-u,  -ur)  (go:da,  go:ta)  f.  1.  (þad  ad  gjóla  augunum)  Ojekast  til 
Siden,  Skelen,  Skulen:  gefa  gotu,  skotte  hl  Siden.  —  2.  (hrogn)  udgydte 
Rogn,  egs.  Rogn  i  Alm.:  —  spec.  ogs.  (gyta)  Rognsækken:  þar  er kvartad  yfir, 
ad  þau  hrogn  sent  fra  Islandi  flyljast  sé  blöudtid  med  gotum,  eda  þeitu 
hinum  stóru  linu  kýtuttt,  sem  eru  i  fiskitiutu,  þegar  hann  er  rétt  konii'nn  ad 
goti  (JSVb.  115).  -  3.  -  lambsgota,  Hunfaar,  der  foder  for  tidligt.  -  4. 
(t'ond  lenditig)  daarligt  Landingssted  (spec.  paa  Sand)  (Rang.,  Skaft.).  — 
5.  Aabning  i   Brændingen,    hvorigennem  Fiskerbaadene  kan  slippe  (Rang.). 

gotaterr  (-s)  n.,  gotalerra  (-u)  f.  (go:dalFr,  -ltr:3,  go:la-l  Paanoden, 
Pjjlrængenhed  med  al  byde  en.  hvad  han  ej  vil  have  (Af.,  Rask). 

gotfiskur  [.io:tflsgooj  m.  Hunfisk. 

'goti  (-a.  -ar)  (go:dl,  go:tll  m.   Hest. 

gotinn  (go:dl;.',  goiUHJ  pp.  af  gjóla. 

'gotnar  (gohdnao)  mpl.  Ma>nJ,  Krigere. 

gotncska  (-u)  fgohdnrsga)  f.  Gotisk. 

gotneskur  [gohdnesgoQj  a.  gotisk. 

got  piskur  (go:tpisgon)  m.  lille  Havkai  (NI.),  -rauf  (gotdroy  i',  go:t-] 
i.  Gat.  Galbor,  ogs.  om  Fodselslemmet  paa  en  Hunhval.  -raufaruggi 
l-röyvarVfj:!]  m.  Galfinne.  -staÖur  (-l-sda  Oog]  m.,  -stöÖ  |-sdö  ð)  f., 
-svið  (-svi  3]  n.   Rogngydningsplads,  Yngleplads,  jfr.  ridastod. 

gott  (goht|  n.  af  gó&ur. 

gotufiskur  (go:dofl5goe.  go:to-I  m.         gotungur  2. 

gotungur  (-s,  -ar)  [go:dur]gon,  go:l-,  -uijs]  m.  1.  ffeitur  hikarl)  en  fed 
Havlij!  (Vf.).  -  2.  (þorskur  ad  gjófaj  Torsk  i  Færd  med  at  gyde,  Gydefisk. 

góu  beitill  [go'':obri:dldX,  -bei:t-)  m.,  -bitill  (-blrdldX,  -bi:tld>.|  m. 
(bot.)  1.  esA/ff^r.í5(equisetum  hiemale).  —  2,  (Skafl.)  re/rarMóm  (saxifraga 
opposilifolia).  -dagujr  (-da:qoi;|  a.  en  Dag  i  gaa,  s.  d.  O.:  gódur  (el. 
I  grimmur)  sky/di  g.  hinn  fyrsli,  annar  ogþridji;  þá  inun  góa  gód  uerda  (GJ.). 
-ginur  |-'|l:not?)  fpl.  Foraarsbrænding,  Martsbrænding  (BH.),  -gröður 
[•gro":Öot>I  m.  Martsgrönt,  det  Grönt,  der  spirer  frem  i  Marts  Maaned: 
Þetta  i'ar  á  góu,  og  gÓugródurinn  stendur  sjaldan  lengi  (GFrÓl.  23);  —  i 
overf.  Bet.:  n-I  kortvarigt,  n-t,  der  hurtigt  vokser  frem,  men  kun  lever  kort: 
g.,  utnur  minn,  >  sem  grær  oft  fljótt,  en  stendur  skjaldan  lengi  (t»Erl.). 
-is  [-i:s)  m.  Is  i  Vinlermaaneden  góa:  (Ordspr.)  sjaldan  er  gagn  ad  góu- 
isi  (GJ.),  jfr.  Mathis  bryder  Is.  -páskar  [-paus  gan]  mpl.  Paaske  i  Vinler- 
maaneden góa,  -titlingur  (-lihdliijgoel  m.  steindepilt.  -væll  [-vaid  XJ 
m.  ynkelig  Tuden,  Hylen;  —  spec.  Rævens  Hylen  Í  Parringstiden  ude  paa 
Vinteren  (Vf).  -þræll  [-þraid  X]  m.  den  sidste  Dag  i  góa. 

grå  arnhöfÖóltur  [grau:ardv(h)óv  öo 'hdoo,  -adv-,  -(h)öb  B-)  a.  (om  Faar) 
graa  af  Farve,  med  hvidt  Hoved,  dog  med  morke  Pletter  paa  Forhovedel  og 
paa  Ørerne  (SI.),  '-bakur  (-ba  gog,  -ba  kool  m.  Slange :  grábaks  sker,  Guld. 
-bidrn  (-bjö(r)dv]  m.  Graabjorn  (ursus  ferox).  -bland  (-blant)  n.  lynj 
Blanding  af  Mælk  og  Vand.  -blår  [-blau  r]  a.  graablaa.  -blesótlur  (blr  s- 
o^'hdooj  3.  graablissel.  -blinda  (-bllnda)  f.  graa  Stær  (Katarakt),  -botn- 
óttur  (-bohdno'doyl  a.  (om  Faar)  graa  af  Farve,  med  hvid  Bringe,  Bug 
og  Rumpe  (NI.,  SI.),  -brok  [-bro"  k|  f.  graa  Bukser:  Fardu  Oudi  i  vald 
og  grábrókar  hald,  gaa  og  pak  dig  !  (Eimr.  X.  140)  -bröndöttur  (-bröndo'hd- 
©Ol  a.  graastribel ;  fardu  g.,  gid  Pokker  havde  dig!  -buska  [-bVsga]  f. 
(bot.)  graa  Binke  (arlimisia  vulgaris).  -bölvaöur  (-bölvaöoc]  a.:  fari  hann 
g.,  gid  Fanden  havde  ham. 

gráö    (-3)    [grau:d)    n.    1.  a.  Vandels  krusede  Overflade,    ringe  Sogang 

(jfr.  skinnakost):    Opt    ber  þad   tud,    ad   menn   sjA  eins  og  lognrákir  á  sjó, 

I    þó   annarsladar   sé   g.  á    ad    s/å;    segja  menn,    ad  þad  séu  kjalförin   undan 

I    bátum   huldumanna  (JÁÞj.   I.  3);  —  i  overf.  Bet.:    réa  fram  i  grádid,    be- 

'    væge  Overkroppen    stærkt   frem    og  tilbage,   vugge  stærkt  frem  og  tilbage: 

róa  lit  i  gráöid,  ds.:  Álfhiidur  gant/a  sat  etin  á  kassanum,  reri  tit  Í  gráSid 

34 


gráOa  _J_ 

og   iRutahi  eiirhuað  /(tíV  munni  sér  (EKvSv.  74).  -  b.  Bolge,  Hav,  So. 

—  2.    (gola)    Luftning.  —   3.   (fol)   Sporsne.  —   4.  Smuds:    /iún    sver   uið 
guð  að  sfndar  g.  I  siit  hefði  ekki  flekkað  ráð  (Vísn.  135). 

?gráða  (-u,  -ur)  [grau:5a]  f.  a.  (mat.)  Grad.  -  b.  (stig)  Grad  :  lOgráða  frost. 

gráða  lok  [grau:Dalo:I(]  n.  Laag  af  en  Æske  el.  lign.,  hvor  der  for- 
vares gammelt,  skimlet  Smor.  -ostur  [-os  doo]  m.  (islandsk)  Roquefortost. 
-smjer,  -smjör  (-smie:r,  -smjÖ:r]  n.  skimlet  Smor. 

graðbóla  [graöbo"  la]  f.  Akmepustel,  Filipens. 

1.  graddi  (-a,  -ar)  (grad:!)  m.  1.  =  graðungur.  —  2.  (pleb.)  (graður 
maðiir)   elskovssyg,   brunstig   Mand. 

2.  graddi  (-a,  -ar)  [gradill  m.  euí.  (Efterl.  af  Borneudtale)  ior  skratti, 
Pokker:  þetta  graddans  hyski,   dette  Fandens  Pak. 

grað  fje  (graDfje  ]  n.  coll.  ikke  gildet  Kvæg  (Tyre,  Vædere,  Bukke), 
-foli  [-foll]  m.  ung  Hingst,  Hingsteplag.  -hestaskyr  Igra:þ(h)Fsdas(jl:r] 
n.  klumpet  skyr  (Árn.,  Skaft.)-  -hestsmÓðir  [-(h)esmo":ölo]  f.,  pi.  grað- 
hestamæður,  Moderhoppe  til  Hingste,  -heststollur  i-(h)Estod  loo)  m. 
Springpenge,  -hestur  [-(h)EsdoQ]  m.  1.  Hingst.  —  2.  (kokkur  !  skyri) 
Klump  i  skyr.  -hjeri  [graöf)e  ri]  ni.  Ramler. 

gráÖi  (-a)  [grautOl]  m.  1.  a.  grön  Skimmel  paa  Smor,  Talg  el.  Fedt.  —  b. 
-—  gráðasmjör;  (Talem.)  gefa  e-m  gráða,  bryde  sig  Pokker  om  en :  Eg  fýsi 
þig  til  að  koma,  og  gefa  amtmanni  gráða  (]SDr.  171).  —  2.  (lítið  snjóföí) 
stærk  Rimfrost  el.  tyndt  Lag  nyfalden  Sne.  ~  3.  (kul)  svag  Luftning  (Vf.). 

grádílóttur    lgrau:di  lo-'hdoo]    a.    graaspættet:   g.  hestur.   Æbleskimmel. 

grað  nagli  [graÖ  nagll]  m.  —  1.  graddi  2.  -neyti  (-nfidl,  -neitl]  n.  -- 
graðungur.  -peningur  I-pf  ningoo]  m.  coll.  Okser,  -rot  [-ro"t]  f.  — ^ 
brönugras.  -selur  [-se  loo]  m.  Han-Sæl.  -skata  [-sga  da,  -sga  ta]  f.  1, 
(karldyr  sköíu)  Han-Rokke.  —  2.  ^-^  skata,  Rokke  (raja  batis). 

gráðsvengd  [grauösveiijt]  f.  Ulvehunger. 

gráðuglega  [grauröoqlf  qa)  adv.  med  Graadighed. 

gráðugur    [grau:Öoqoo]  a.  1.  (fikinn)  graadig.    —   2.  vældig:   g.  hópur; 

—  það  befur  snjóað  gráðugt  i  nótt. 
graÖungur  (-s,  -ar)  [graÖuijgoo,  -uijs]  m.  Tyr. 

graður  (gröð,  gratt)  [gra:öog,  grö:5,  grahtj  a.  1.  (hstafullur)  gejl, 
brunslig;  (um  beslå)  vrinsk  (om  Heste).  -  2.  (ågeltur)  ugildet,  Íkke 
liastreret  (om   Kreaturer):  g.  foli,   ung  Hingst. 

gráður  [grau:ÖDM]  fpl.  -r.  2.  grátur  2. 

graðuxi  [gra:DY/si]  m.  ^  graÖungur. 

grå  evg(Ö)ur  [grau:8Íqoo,  -fiqöpo,  -EÍgöoo]  a.  graaojet :  g.  og  grim  m- 
li'nditr.  -eyglóttur  [-FÍgio'hdon,  -cglo"hdoQl  (om  Faar)  hvid,  med  graa 
Pletter  omkring  Ojnene  (Vf.).  -ertur  [-£QdoQ]  fpl.  Agerært(er)  (pisum 
arvense.  L.). 

grafa  (gref,  grofum;  gróf,  grófum;  græfi;  grafið)  [graiva;  qre-.f, 
grÖ:voí«  ;  grO":i',  gro":vom  ;  grai:vl ;  gra:vlð]  vf.  og  vi.  I.  I.  grave,  ned- 
grave: a.  g.  grof  (sktirð),  grave  en  Grav  (Groft);  (Ordspr.)  sjer  grefur 
gröf,  þótt  grafi,  hvo,  der  graver  en  Grav  for  en  anden,  falder  seK'  deri ;  g. 
ffötig,  grave  en  Tunnel ;  g.  gull,  grave  Guld,  opgrave  Guld  ;  g.  fraiii  tjorn, 
afgrave  en  Dam;  g.  fyrir,  afgrave ;  g.  e-ð  niður,  nedgraven-t;  g.  sig  niður, 
grave  sig  ned  (i  n-t),  spec.  uddybe  sit  Leje :  hækki  landið,  g.  árnar 
sig  niðiir  (ÞThLýs.  I.  151);  g.  e-ð  upp,  opgrave  n-t;  g.  undan,  under- 
grave, underminere;  sjórinn  grefur  sig,  der  gaar  hul  So.  —  b.  Í  overí.  Bet.: 
g.  sig  niður  i  bak,  fordybe  sig  Í  Læsningen  af  en  Bog  ;  g.  um  sig,  fæste 
Rodder,  udbrede  sig:  veikin  bafði  grafið  mjög  um  sig;  —  g.  undan, 
underminere:  Þetta  félag  befir  reynt  að  g.  undan  þinginu  (Alþ.  '11,  B. 
II.  260).  —  2.  O'arða)  begrave,  jorde:  vera  grafinn  ad  kirkju,  blive  be- 
gravet fra  (og  ved)  en  Kirke.  —  3.  stikke,  gravere:  g.  eirm\-ndir,  stikke  i 
Kobber;  g.  rostungstönn,  udgrave,  gravere  en  Hvalrostand.  —  II.  i  overf. 
Bet.:  udforske :  g.  beilann  um  e-ð,  pine  sin  Hjærne  med  n-t ;  g.  fyrir  ræturn- 
ar  á  e-u,  egl.  grave  omkring  Rodderne  paa  n-t,  se  at  udfinde  Grundene  til 
et  el.  andet  og  raade  Bod  derpaa  :  grafið  f\'rir  ræturnar  å  allvi  óvildinni 
(ITrGst.  I.  130);  g.  i  e-u,  udforske  n-t,  anstille  Undersøgelser  angaaende 
n-t;  g,  e-ð  upp,  opspore  n-t,  ponse  n-t  ud;  g.  upp  tir  e-m  —  i'eiða  upp 
lir,  lokke  n-t  ud  af  en,  faa  en  til  at  robe  n-t.  -  111.  bann  er  allur  að 
g.  sundur,  han  har  Bylder  over  det  hele;  —  is,  impers.:  þad  grefur  i 
kýlinu,  Bylden  begynder  at  suppurere;  það  er  að  g.  i  bendinni  á  m/er, 
ieg  har  en  Betændelse  i  Haanden;  g.  út  ~  gera  út  ^).  —  IV.  refl.:  graf- 
ast.  1.  kýrin  er  mikið  farin  að  grafast,  Koen  er  nær  ved  al  kælve  (Breiöd.), 
jfr.  falla.  —  2.  grafast  eftir  e-u  (fyrir  um  e-ð,  um  eftir  e-u),  søge  at 
opspore  n-t.  —  V.  pp.  grafinn:  g.  sjór,  hul  So. 

grafall  (-als,  -lar)  [gra:vad).,  -als,  grablao]  m.,  grafalur  [gra:valøQ] 
m.  (iekn.)  Gravstikke. 

grafar  bakki  [gratvarbahCji]  m.  Kanfen  af  en  Grav:  bann  er  kominn  á 
grafarbakkann,  han  staar  paa  Gravens  Rand.  -barmur  [-bar  moo]  m.  = 
grafarbakki.  -gerÖ  [-(jfr  ð]  f.  en  Gravs  Forfærdigelse.  -hlaup  [-o-(h)XöY:pl 
n.  ]ordfald  (Esp.  Hi.  122).  -hum   [-(h)u:m]  n.  Gravens  Morke,  Gravmulm. 

grafari  (-a,  -ar)  lgra:vari]  m.,  grafarmaður  Igra:varma:öoo]  m.  Graver. 

grafar  mark  [gra:v3rmao  k]  n.  Gravminde,  Gravmonument.  Gravmæle, 
iV^ausoIeum  (Bram.  10).  -ran  [-a-rau:;i]  n.  Gravran.  -stigi  [-n-sdiijl,  -sdiijlj 
m.  Gravlrappe  (ti!  Brug  paa  Kirkegaarde),  -strå  [-sdrau:]  n.  Straa  el. 
Græs,  der  vokser  paa  ens  Grav.  -stæði  [-sd.iiiöi]  n.  Gravsted.  -svörÖur 
[-svor  öoo]  m.  Gronsvær  paa  en  Grav.  -vörður  [•r-vöröon]  m.  Grav- 
vogter, -þögn  [-Q-þÖgv]  f.  Gravtavshed,  Gravstilhed. 

graf  bóla  [grav  bo"  la]  f.  let  Koppetilfælde  (variola  levis)  (jfr.  LFR. 
XV.  40).  -draugur  [-drby  qon]  m.  Spogelse,  som  er  staaet  op  af  Graven. 

gráfeldur  [grau:ftldo-j]   m.  graa   Pels. 

graf  fófur  (gr3f:o"  do»j,  -f:o"  too]  m.  Graveben,  Gravefod.  -gÖtur  [grav- 
go  Jo^*,    -go  loo]   fpl.:  e;;I.  dybe,   nedgravede  Stier;  (Talem.)  ganga  (faraj  i 


g.  um  e-d,  udsporge  nöjagtig  om  n-t,  foretage  en  g 
angaaende  n-t:  það  þarf  ekki  að  fara  t  neinar  g,  um 
ojensynligt),  að  það  er  af  keskni  ad  rerið  er  að  reyna 
i  fundarbókina  (Alþ.  '11,  B.  1032);  það  þarf  að  vis 
neinar  g.  um  það,  bvaðan  Espólín  sé  kominn  krapt. 
(EspS.  xxxiii).  -hellir  [gra:i(h)fdllQ]  m.  Katakombe, 
Gravkammer,     -hlutir    [graf  (h)ÁYdin,    -(h)?-Y  tig] 


grallari 

imdig  Undersogelse 
það  (det  er  aldeles 
að  koma  þessu  inn 
i  ekki  ad  ganga  i 
r  måls  og  frásagna 
-hýsi  [-(h)isi]  n. 
pi.    Fossilier    (LFR. 


IV.  47).  -hvelfing  [-xwElviijk,  -kvelv-]  f.  Gravhvælving. 

grafikja  [grau:fi-ga,  -fi-^a]  f.  Figen. 

grafir  [gra:vlol  pi.  af  grof. 

graf  kyr(r)  [graf-^l  r,  -h,Y  r,  -tjlr]  a.  1.  ubevægelig,  musestille:  bann  sat 
g.;  —  låta  e-ð  grafkyrt,  slet  ikke  rore  n-t.  —  2.  dodstille:  þar  var  graf- 
kyri.  -kyrö  [-V^l  f-  a*  Ubevægelighed.  —  b,  Dodstilhed.  -leggja  (grav- 
leO  a]   vt.  gravlægge. 

gráflekkóttur  [graurflehgo'ihdoQ]  a.  (om  Faar)  graastribet,  graaspraglet ; 
af  hvid  Grundfarve,  med  graa  Pletter. 

graf  letur  (grav  ledog,  -leioo]  n.  Inskription  paa  en  Gravsten,  Grav- 
skrift. -Ijóö  i-ljo"  ð)  npl.  Gravvers,  Ligvers.  -loppa  [-lohba)  f.  Gravepote. 

grafningur  (-s»  -ar)  [grabnitjgoo.  -ii]s]  ni.  1.  (það  að  grafa  e-ð  út) 
Gravning,  Udgravning;  —  overf.:  g.  eftir  e-u,  um  e-d.  Udforskning  af  n-t, 
—  2.  a.  pi.  grafningar.  Grofter  og  Jordfald,  hullet  Jordsmon,  ru  og  revnet 
Jordbund:  sveitin  er  einlægir  grafningar.  Egnen  er  helt  sondergravet,  jfr. 
götu-grafningar,  meget  dybe,  nedtrampede  Stier.  —  b.  m.  npr.  Grafningur, 
Egn  paa  Sydlandet. 

graf  reitarstæöi  [grav  reidaosdai:öl,  -reit-]  n.  Kirkegaardsplads.  -reitur 
1-rLÍdoQ,  -reitoQ]  m.  Gravsted,  Gravplads;  Begravelsesplads,  -silfur 
(graf  sllvoo]  n.  nedgravet  Skat.  -skrift  [-sgrift]  f.  Gravskrift,  Epitafium. 
-skuggi  [-sgYrjl]  m.:  ganga  tir  grafskugga  um  e-d,  overbevise  sig  om 
n-t.  -skurður  [-sgvröooj  m.  (gravel)  Groft,  -steinn  [-sdeidvj  m.  Grav- 
sten, -stúka  [-sduga,  -sduka]  f.  Gravkammer,  -stopull  [-sdöbod?., 
-sdö  podÁ]   m.  Gravtaarn;   Pyramide,    "-svin  [-svin]   n.   Stormtag. 

graftar  [grafdaoj  gen.  af  gröftur  (hyppigt  i  Sms.,  se  ogs.  graftrar-). 
-siður  [-si:öo'j]  m.  Begravelsesskik  (^  greftrunarsiður).  -tími  (-ti:ml] 
m.        greflrunarlimi,  Begravelsestid. 

graftlegur  [graf  dUqoo]  a.  som  horer  til  Begravelse. 

graftól  [graftou /]  npl.  Graveredskaber. 

graftrar  [graf  drag]  gen.  af  gröftur.  -bóla  [-r-bo":la]  f.  Filipens, 
Finne,  -bólga  [-bo"l  ga]  f.  suppurerende  Betændelse,  -igerð  [-r.Citrd]  f. 
1.  gvaftrarbålga.    —    2.    (graftrarkýli)    Edderbyld.    -kýli    [-o-^i:ll]    n. 

Edderbyld  (apostema).  -nabbi  [-r-nab:l]  m.,  -nagli  [-nagll]  m.  Bylde- 
moder. -s6tt  (-Q-so"htl  f.  Suppurationsfeber.  -útferð  [-r-u:tfFr5]  f.  Ud- 
flaad  af  Materie,  -verkur  [-veg-gog]  m.  Smærle  i  et  Saar  el.  en  Byld  ved 
Ansamling  af  Materie. 

=  grafur  (-urs,  -rar)  [gra:vog]  m.  Gravor. 

grafverkfæri  [grav:eokfairl]  n.  Redskab  til  at  grave  med. 

gráfölur  [grau:fö  loo]  a.  graableg. 

grafond  [grarvonl]  f.  (zool.)  Spidsand  (anas  acuta)  (GrFugl.). 

grå  föxóttur  [grau:fÖ>;so"hdog]  a.  hvid,  med  en  graa  Manke,  -gås 
[-gau  s]  f.  I.  grågæs.  —  2.  npr.  Graagaasen,  den  bekendte  Lovsamling 
fra  Islands  Fristatstid.  -gletta  [-glthda]  f.  1.  (napurt  skeits)  Spydiqheá 
(is.  mere  ondartet).  —  2.  pi.  grágletiur,  Haandgemæng,  som  er  ved  at 
udarte  (faa  en  voldsom  Karakter),  -gofóttur  [-go  vo-hdog]  a.  (om  Faar) 
graa  af  Farve,  med  hvid  Bug,  Bringe  og  Bagdel  (Vf.).  -golsóttur  [-gols- 
o-hdog]  a.  (om  Faar)  hvid,  med  graa  Bringe,  Dug  og  Bagdel  (NL,  Vf., 
SI.),  -gryti  (-is)  [-gridl,  -gritl]  n.  coll.  Dolerit,  -gæs  [-rjai  s]  f.  Vildgaas. 
°-háfur  l-hauvog]  m.  (zool.)  Graahaj  (galeus  vulgaris).  -hosóttur  |-ho  s- 
0"hdoQ]  a.  hvid,  med  graa  Ben  (om  Faar).  -huppóttur  [-hYhbo"hdog]  a. 
hvid.  med  graa  Lysker  (Sch.).  -hvitur  [->:wi  doo,-kvÍ  dog,  -kvi  tog)  a. 
graahvid.  -hærÖur  {-hairöog]  a.  graahaaret :  (Ordspr.)  ekki  er  gott  að 
glettast  vid  gråbærdan  (GJ.),  med  graahaaret  er  ej  godt  at  gantes,  -hött- 
óttur  [-höhdo"hdogl  a.  hvid,  med  graat  Hoved  og  Hals  (om  Faar). 
-ýröur  [-irÖog]  a.  gnaven-Írriteret :  GamlÍ  Runki  stod,  g.  og  gedvomku- 
legur,  brukkóttur  og  vedurbarinn,  b/å  „búdinni"  sinni  (EKvSv.  25—26). 
graaspættet.  -jurt  [-JYot]  f.  (bot.)  1.  rank  Evig- 
n  silvaticum,  L.).  —  2.  —  grámulla.  —  3.  -  f/anda- 
bo'hdog,  -kau  po-jhdog]  .f.  (om  Faar)  hvid,  med  graa 
midt  paa  Siden,  -kembdur  [-Ijemdog]  a.  sammen- 
d    Uld.    -klæddur  [-klaid  oo]  a.  graaklædt.    -kolla 


-íróttur    [-i:ro»hdog] 

hedsblomst  (gnaphaliur 

fæla.  -kápóttur  [-kai 

Ryg    ned    til    omtrent 

kartet    af    sort    og    hv 

[-kodla]    f.    graat,    kullet    Hunfaar.    -kollóttur   [-kodlo-'hdoo] 


kullet:  fari  bi 
grákollóttl  Pokke 
el.  Væder,  -kri 
en  hvid  Piel  oti 
graat  Hoved  (on 
ondskabsfuld ;    ra 


grákoltóttan!  gid  Pokke 
r  heller!  -kollur  [-kodloo]  m.  npr 
nottur  [-kru  no-hdog]  a.  (oi 
ikring  Hornene,  -kúfóttur 
,    Heste).    -lax    [-la/.s]  m.  - 

lega 


graa  og 
havde  ham  !  fari  það 
og  kullet  Bede 
Faar)  graa  af  Farve,  med 
ku  vo-hdog]  a.  hvid,  med 
irriði.  -legur  [-Ifqogl  a. 
I :  gjalda  e-m  e-ð  g.,  lade 
undgælde  grusomt  for  n-t.  -leikinn  [-lei  (jln,  -Ici^ur]  a.  ondskabsfuld. 
-leikur  [-leigog,  -Irikog]  m.  1.  (varmenska)  Ondskab.  —  2.  (fláttskapuv, 
óbeilindi)  Svig,  Falskhed.  -leitur  [-leidog,  -leitog]  a.  graaladen;  (i  fra  man) 
bleg  og  gusten,  -lyndi  [-lindi]  n.  Ondskabsfuldhed,  -lyndur  [-llndog]  a. 
(rætinn)  ondskabsfuld;  (undirföruU)  falsk. 

grallara  brot  [grad  larabro:t]  n.  Gradualformat,  Tværoktav  (saal.  efter 
Formatet  paa  den  gamle  grallari,  s.  d.  O.).  -laus  [-Iöy:s]  a.  egl.  uden 
Salmebog;  —  i  overf.  Det.:  (pop.)  vera  alveg  g.,  være  rent  ude  af  sig 
selv  af  Forbavselse.  -legur  [-lE:qog]  a.  1.  (um  vedur)  betænkelig,  truende 
(om  Vejret)  (Breiöd.).  —  2.  (kátur)  oprömt  (SI.). 

grallari  (-a,  -ar)  [grad  larl]  m.  1,  Graduale;  Salmebog,  saal.  spec.  t-n 


ilód 


267 


grar 


Salmebog  med  Noder  fra  det  18.  Aarh.:  'grjílarabriólur,  -Gradualbrv'der -, 
:>:  Præst  (BóluHj.  195).  —  2,  fskarkolij  en  stor  Rodspætte  (pleuronectes 
platessa).  —  3.  den  forreste  Del  af  en  Lange,  naar  den  deles  i  to  Dele  (Sch,). 

grå  lóa  (grau:lo"  a)  f.  (zool.)  Strandhieile  (charadrius  squatarola).  -loÖ- 
inn  l-Io  öln]  a.  graa  og  laadden.  -lubba  [-Ivb  a]  f.  (Arn.)  -  grápadda. 
-lúöa  (-lu  öa]  f.  (Eyf.)  ^  svartaspraka.  -lundaÖur  [-lYndaOoj]  a. 
grályndur.  -lúsugur  [-lu  soqoo)  a.  graa  af  Lus,  vrimlende  af  Utoj. 
-lopp  [-lohpl  f.  Graaben.  -máfur  [-mau  von)  m.  (zool.)  1.  Graamaage 
(larus  glaucus).  —  2.  spec.  ung  Graamaage  (SI.),  -magi  [-mai  ji]  m.  = 
rauÖmagí.  -  -málmur  [-maulmoo]  m.  Iridium,  -mata  (-ma  da,  -ma  ta] 
V.  impers.:  það  grámatar  i  e-ð,  n-I  ses  utydeligt  med  et  graaligt  Skicr,  n-t 
kan  lige  skimtes:  Insr  ffrámalar  þar  i  lítið  hús  (Eimr.  IX.  96). 

gramdi  [gram  dl}   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  .2.  gremja. 

grámengaður  [grau:m£ÍiigaOoo]  a.  graasprængt. 

grámi  (-a)  [grau:ml]  m.  Graahed. 

gramid  [gra:mid|  sup.  af  2.  gremja. 

grå  tnygla  [grau:mlgla)  f.  1.  graa  Skimmel :  g.  i  roku  skúmaskoti.  — 
2.  (bot.)  Sump-Evighedsblomst  (gnaphalium  uliginosum,  L.).  -myglulegur 
|-mIslol£::qon]  a.  graaskimlet :  —  overf.:  gråmYgluUgt  andUt.  -mýldur 
l-mildoQ]  a,  med  graa  Snude. 

gramtn  (-s,  grömm)  (gram  ,  grom  )  n.  Gram. 

grå  motettur  {-moUidoo,  -Itito«]  a.  graabrunltg.  -mórauöur  |-mo'> - 
royöop,  -mo-l  a.  graabrun;  som  euf.  Forbandelse:  fart  hann  g.,  lad  ham  gaa 
Pokker  i  Void.  -mosi  [-mo  si)  m.  (bot.)  Uld-Graamos  (grimmia  hypnoides). 

gramsa  (a)  [gram  sa)  vi.  gramse. 

grå  mulla  (-u,  -ur)  (grau:mvdla)  f.  (bol.)  Bjærg-Evighedsblomst  (gna- 
phalium supinum.   L).  -munkur  (-muCigoo,  -muqkotj]  m.  Graabroder. 

*l.  gramur  (-s,  -ir)  [gra;moo,  gram  s]  m.  Konge,  Fyrste. 

2.  gramur    (gröm,  gramt)  [gra:moi>.  grö:m,  gran  t,  gram  t)  a.  ærger- 
lig;   fortomet,    vred:    g.  viS  e-n,    ærgerlig,    vred  paa  en;    e-m   er  gramt  Í    j 
gedi,   en    er    ærgerlig;    gera    e-m  gramt  t  geði,    ærgre  en;   fiafi  hann  allir 
gramir,    gid  han  var  Fanden  i  Vold. 

grå  mÖgóttur  (grau:mö  qchdool  a.  (om  Faar)  hvid,  med  graa  Bringe, 
Bug  og  Bagdel  (VSkaft.).  *mönóttur  [-mono^'hdoo)  a.  graamanket. 
-möskvóttur  f-mösgvo^hdool  -».  graatærnet. 

gran  (-s,  gron)  Igra:n,  grö:n]  n.  et  Gran. 

1.  grána  (-u,  -ur)  [gniu:na|  f.  I.  npr.  Navn  paa  en  hvid  el.  graa  Hoppe 
el.  en  graa  Ko.  -  2.  cunnus. 

2.  grána  (a)  (grauina)  vi.  blive  graa,  graane:  g.  /(Tir  hæruni,  graano, 
faa  graat  Haar:  að  láta  g.  å  árínni,  dyppe  Aaren  i,  ro;  —  spec.  blive  graa 
(af  Sne):  Krapabrið  gerði  Í  miðjum  juni,  suo  ad  gránaði  i  byggð  {GrrE.  ti); 
grånar  i  råt,  det  sner  en  Smule;  —  i  overf.  Bet.:  nu  gránar  gamanið,  nu 
bliver  Legen  for  vild,  nu  bliver  det  til  Alvor ;  !und  e-s  gránar,  en  bliver  vred. 

tgránafn    {grau:nabvl    n.    forbandet    Navn:    djöiulsins   gránafna    siskrif 
(Páll  Bjömsson,  cit.  af  ÞThLfr.   II.  50). 
granahár  [gra:nahau:r)  n.         veiAÍhár. 
granatepli  [gra:nadfhbli,  grá:nat-]  n.  Granatæble. 
tgranbein  (gra;nbEÍn|  gram-)  n.  det  Ben,  hvori  Fiskens  Tænder  sidder. 

1.  grand  (-s)  (gran  t|  n.  1.  a.  (^memy  Skade,  Ødelæggelse:  (Ordspr.)  o// 
hendtr  þann   g.,    sent    góður  þ\-kist    (SchMál.),    god  efter  eget  Tykke  faar 
ofte  Ulykke;  (Talem.)  þaÖ  má  sjá  minna  g.  i  mat  sinum,  egl.  man  kan  se     ' 
mindre  Men  end  det  i  sin  Mad,    J:    det  kan  man  se  uden  Briller.   —  b.  | 
daudr.  —  2.   fogn)    Smule   (jfr.  gran):   ekki  g.^    Íkkedet  aller  mindste,  ikke    , 
en    Smule;    ogs.    med    Artiklen:  hann    (>.   snjorinn)    /J    ///   fimtudags,  svo 
engin  kind  iékk  grandið  (ÞThÁrf.  58).  ' 

2.  grand  (-s,  grðnd)  (grant]  n.  (t  spilum)  Grand  (i  Kortspil). 

1.  granda  (-a)  [gran  da)  vi.  med  dat.  1.  (gera  skaBa)  skade:  ie\'di- 
/egg/a)  odelægge.  —  2.  dræbe;  g.  e-ni ;  —  g.  sjer,  tage  sig  selv  af  Dage; 
stårfiskur  grandaði  bátnum,  en  Hval  var  Skyld  i  at  Baaden  forliste. 

2.  granda  (a)  (gran  da)  vi.:  g.  upp  ur  (om  snebedækket  Jord),  lille 
frem  af  Sneen  hist  og  her,  vise  sig  i  Form  af  smaa,  over  Sneen  ragende 
Tuer  (grandar,  se  grandi  2.Í. 

2.  granda  (a)  (granda)  vi.  sige  Grand  (i  Kortspil). 

granda  laus  (gran  daloy  s]  a.  i\.  (sak/aus)  brodeÍTÍt  uskyldig:  (Ordspr.) 
ekki  er  gæian  g.  (SchMál.),  tit  gör  Lykke  Skade.  —  2,  (sent  á  sjer  einskis 
ills  von)  som  ikke  er  sig  nogen  Skyld  bevidst,  som  ikke  aner,  at  der  er 
n-t  ondt  i  Gære,  intet  anende:  jeg  var  alveg  g.  —  3.  adv.  -laust,  uden 
Ulykke:  fn  ekki  komst  eg  heldur  héðan  med  fclaga  mina  g.  (Od.  218). 
-leysi  (-is)  (-lei  si)  n.         grandleysi. 

grand  eflandi  (gran  dt:blandi]  a.  fordærvelig,  -gæfilegur  (gran  t- 
<(a)vllc:qoQ.  -graij -)  a.  grandgivelig,  nújagtig,  omhyggelig;  —  adv.  -lega, 
•hreinn  (-t-(h)neidv)  a.  brodcfri,  uskyldig. 

grandi  (-a,  -ar)  (grandi)  m.  1.  (eiði)  smal  Landstrimmel;  cl  Rev, 
som  ligger  lorl  ved  Lavvande,  men  overskylles  ved  Hdjvande  og  forener 
en  mindre  0  med  Land.  —  2.  (þúfa,  sem  stendur  upp  ur  snj'ó)  en  Tue, 
der  titter  frem  af  den  ellers  snedækkede  ]ord  (Vf.). 

grand  kunnugur  {grantkVn  oqoo,  -grai] -)  a.  noje  kendt.  -laus  (-d- 
loys]  a.  (jfr.  grannlaus)  1.  (saklau:>)  uskyldig.  —  2.  (meinfaus)  uskadelig,  som 
intet  ondt  gór:  (Ordspr.)  ekki  er  gæfan  g.  á  stundum  (G].),  tit  gör  Lykke 
Skade,  -leysi  (-leisl)  n.  Uskyldighed:  t  g.,  uden  at  vide  del,  imod  sin 
Vilje,  i  god  Tro;  (óvart)  at  Vanvare,  -t.æmur  (-nai  moy)  a.  meget 
skadelig:  (Ordspr.)  rangur  gróði  er  grandn.vmastur  (G].),  uærlig  Vinding 
gör  störst  Skade,  -skoöa  (-(l-)sgo  ða)  vt.  =  grannskoða.  -saei  (-is) 
(-sai-ji]  n.  =  grannsaei.  -sær  (-sai  r)  a.  -  grannssr.  -var  [-d-va t]  a. 
I.  (samuiskusamur)  retskaffen,  redelig,  samvittighedsfuld.  —  2.  (nåkvæmur) 
nojagtig,  omhyggelig.  —  3.  adv.   -lega.  —  4.  an.  -vart  som  adv.:  það  er  svo 


grandvart,  det  hænder  aldrig:  g.,  nema  . ,  .,  absolut  ikke,  medmindre... 
(Df.).  -vari  [-van)  m.,  t-veri  (-vt  ri)  f.  1.  (ráðvendni)  Redelighed:  (sani- 
t'iskusemi)  Samvittighedsfuldhed.  —  2.  (nåkt'æmni)  Nöjagtighed,  Omhu. 

gran  fyling  (granfi  liijk,  gra:n-]  f.  Næserynken,  -hesla  (-u,  -ur) 
[ara;v(h)islal  f.   Fiskenes  Overkæbe  (SI.). 

gráni  (-a,  -ar)  [grauinl]  m.  1.  npr.  (nafn  å  gråum  hesti)  (Navn  paa  en) 
hvid  Hest;  jettu  mi,  stón'  Oráni  (BreiDd.)  -  jettu  nií,  Jódis.  -  2.  (grár 
eða  blår  papptr)  graal  el.  blaat  Papir.  —  3.  (t  tr/'e)  Raaddenhed  (i  Ved).  — 
4.  tyndt  Snelag:  g.  i  rot.  —  5.  (pop.)  (is)  Is,  spec.  DrivÍs.  -  6.  (pop.) 
fhákarl)  Havkai  (NI.).  -  7.  penis. 

granir  (gr3:nlo)  pi.  af  gron. 

granit  (-s)  (gra:ni(h)tl  m.  og  n.  Granit,    -steinn  [-sdtid  vi  m.  Granit. 

grann  [gran]  n.  Noiagtighed,  Vished,  vistnok  kun  i  Forb.:  seg/a,  vita 
c-é  med  gr^mni,  sige,  vide  n-t  med  Sikkerhed  (aldeles  nöje). 

granna  (gronnu,  grönnur)  (gr.in:a,  grön:o(o))  f.         grannkona. 

grannastefna  (gran:asdE:b  na]  f.  Grandeslævne. 

grann  borg  (gran  bork)  f.    Naboby,    -folk  (-fo"/.k,  -fo"lk]  n.  Nabofolk. 

grann  brenna  (gran  brtna)vt.  brænde  let, riste:  ^.A'.jí>V.  -gerÖur[-i3  -i(tTÖ- 
Oij)  a.  fin,  utydelig:  granngert  eyrnamark.  -gloggur  [-glog  oo]a.  skarptseende. 

grann  hentur  (granhevdoo.  -hentoo]  a.  med  smalle  Hænder,  -holda 
(-holda)  .1.  indec.  mager. 

-grannhorn  (granho(r)dv)  n.  (mal.)  Nabovinkel  (ÓDanFlatm.). 

granni  (-a,  -ar)  [gran:!«  dat.  pi.  grÖn:om]  m.  Nabo,  Grande:  (Ordspr.) 
hoHur  granni  er  gulli  betri  (GJ.),  en  Nabo  god  og  fin  er  bedre  end  Guld 
i  Skrin;  så  hreppir  gæfuy  sem  góðan  granna  fær  (G].),  den  vinder  Lyk- 
ken, som  en  god  Grande  faar. 

tgrann  kannlega  (graij  kanle  qa)  adv.  lydelig  (]MPÍsI.  36).  -kynna 
[-^ina]  vt.  gore  nöje  bekendt:  g.  sjer  e-d,  göre  sig  noje  bekendt  med  n-t. 

grann  kona  [grai]  ko  na)  f.  Naboerske,  Nabokone,  -konungur  [-kon- 
uijgoo)  m.  Nabokonge,  -land  [-n-lant]  n.   Naboland. 

grannleysi  (gran  Itisi)  n.    -  grandleysi. 

grann  leitur  [gran  lei  don,  -lei  too)  a.  mager  af  Udseende;  mager  i  An- 
sigtet,   med    smalt  Ansigt,    -markaöur  [-maogaöOQ]  a.         granngerður. 

grannriki  (gran  ri  (jl,  -ri  i^l]  n.  Nabostat. 

grannsjá  [gransjau]  vt.  kritisere. 

grannskapur  (gransgaboQ,   -sgapool  m.  Naboskab. 

grann  skygn  (gransi)Igv]  a.  dybtseende :  oi  granskygn  á  likingarnar 
(]SBr.  6).  -skoÖa  (-sgo  Oa]  vt.  I.  undersøge  omhyggelig,  undersøge 
nójaglig;  hann  grannskoðaði  kemiskar  ummyndanir  bergtegunda  (ÞThLfr. 
IV.  145).  —  2.  gennemskue:  g.  sålir  manna,  -skofiun  [-sgo  Oo/i)  f.  nöj- 
agtig  Beskuelse  el.  Undersøgelse,  -sæi  (-is)  (-sai  ji)  n.  Kritik,  -sær 
[-sai  r)  a.  kritisk  (EÓI.  cit.  af  ÓDavVik.  28). 

grannur  (gronn,  grant)  (gran:oQ,  gron,  grav  t,  grant)  a.  1.  a. 
(grannvaxinn)  smækker,  spinkel;  slank:  g.  madur,  g.  að  vexti,  á  vÖxt.  -• 
b.  ~  granngerður.  2.  fhoraður)  mager,  tynd  (ÞThArf.  137);  g.  á  siOu, 
tynd  paa  Ribbenene,  mager.  —  3.  i  overf.  Bet.:  a.  -  vitgrannur;  —  grant 
i'it,  ringe  Forstand,  Gaaseforstand.  —  b.  sparsom,  ringe:  Hid  ytra  grant 
um  gróður  (M].  IV.  246);  (Ordspr.)  grant  kann  hygginn  að  henda  (G].), 
det  falder  kun  lidt  i  Ojnene,  som  den  kloge  bemærker.  -  c.  (gramm.): 
grant  hl/od.  lukket  Vokal  (Selvlyd).  -  4.  (nákræmiir)  nöjagtig,  nöje,  om- 
hyggelig. —  5.  adv.  grant.  a.  fvandlega)  omhyggelig:  (Jælii  sögumaður  þá 
grant  að  þt'í  QÁP\.  I.  315).  -  b.  fgreini/ega)  lydeligt,  grant:  en  ekki  sjá 
nciti  grant  þar  sem  skugga  bar  á   (IThMk.    163). 

grann  vaxinn  (gran  vaxsln)  a.  1.  (grannur)  spinkel.  —  2,  ismågcr)  spæd, 
fin.  -vitur  (-vi  doQ,  -vi  Ioq)  a.  dum.  indskrænket;  overfladisk,  -vælinn 
l-vailln]  a.  med  skingrende  Stemme:  mannfælinn,  g.  (]AGát.  I.  84). 

grannþekkja  (gran  þeh<ia]  vi.  kende  noje  (grant). 

gran  rauður  (gran  röy  öoe,  gra:n-]  a.  rodskæggel.  -seil  (-sei  /]  f.  Under- 
kæben paa  en  Torsk  (LFR.  IX.  12  og  20).  -selur  [-se  loo)  m.  Remmesæl 
(phoca  barbala)  -  kampasclur.  -síÐur  j-si  öoo)  a.  med  langt  Overskæg. 
-sprottinn  (-sbrohdin)  a.  som  har  faaet  Skæg  paa  Hagen,  -stæði  (-sdai  ol] 
n.  Skæggets  Plads;  den  Del  af  Ansigtet,  der  er  bevokset  med  Skæg. 

grant  (grav  t,  gran  I]  adv.  se  grannur. 

gran  tagia  (-toglu,  -loglur)  (gran  lagla.  -tögloíy).  gra:n-l  t.,  -tögl 
(-taglar,  -taglir)   (-tog/.,  -taglao)  f.         kjaftatagla. 

'grap(-s)  (gra:pl  n.,  'gráp  (-s)  [grau:p]  n.  Uvejr:  Mårs,  Óðinsg.,  Kamp. 

grå  padda  lgrau:pad  a]  f.  Bænkebider,  Skrukkelrold  (oniscus).  -pappi 
(•pahbi)  m.  graat  Pap.  -pappir  (-pahbii))  m.  I.  (grAr  pappir)  graal  Papir, 
Konceptpapir.    —  2.  (þerripappir)  Trækpapir. 

grapt-  (graf-t-)  se  graft-. 

grár  (grå,  grátt)  (grau:r,  grau:,  grauht)  a.  I.  I,  graa:  <;.  fyrir  ha.'rum, 
graahaaret ;  grå  /fir  hæfa  ungu  höfði  (G].);  g.  i  gegn  af  kulda,  guslen  af 
Kulde;  það  er  gritt  i  rot,  (om  Græs);  ')  del  er  vissent  nede  ved  Roden; 
*)  Roden  er  bedækket  med  tyndt  Snelaget.  Rim;  —  f,i  sjer  einn  grJan,  faa 
sig  en  Snaps;  (Ordspr.)  Oft  er  gylt,  þó  gráít  sé  undir  (Eimr.  X.  142), 
jfr.  naar  man  skraber  Guldet  af,  sidder  Træet  igen  (3:  Skinnet  bedrager); 
margt  er  grått  (  grant  jetÍO  (GJ.),  mangen  Uhumskhed  spises  i  Grod  ; 
grått  si/fur,  graat,  3:  forfalsket  Solv:  etda  grått  silfur,  ligge  i  Stridig- 
heder; ba'ta  grån  ofan  á  svart,  gðre  ondt  værre.  —  2.  (hvitiir)hv\á :  g.  hestur ; 
som  subst.:  það  er  madur  að  koma  á  gråum,  der  kommer  en  ridende  paa 
en    hvid    riest.  II.  ondskabsfuld:    g.  i  gedi        grá/yndur;    -    g.  leikur. 

Ondskabsfuldhed :  hve  bættulegur  þessi  qrái  leikur  helmastjórnarmanna 
gæti  ordid  (ísaf.  '12,  5);  leika  e-n  grått,  handle  ilde  mod  en;  pykjast  grått 
teikinn,  mene  at  være  blevet  forurettet,  el.  mene,  al  der  er  blevet  lilföjet 
en  et  skammeligt  Nederlag  (jfr.  JAÞj.  1.363);  grått  gaman,  (for)  vild  Leg: 
(Ordspr.)  oft  verdur  grått  ur  gamni  (SchMal.),  af  Skæmt  bliver  tit  Alvor; 


grn 


auðli 


gjiilcia  e-m  rauðan  ffrir  gráan, 
'að  gj.ilda  Urir  e-ð,  have  at  hæ 

grå  rauður  [grnurroy  ðonj 
litförólliir.  -rendt 
a.    hvid,    ni?d    gra; 
óttur  1-rö 

grås  (-. 
Bet.  sa:dv, 
bovoliset ; 

ringen  indshrænkes 
Husdyrene  kan  helt  soge  Fode 
-   2.  Sted,  hvor  Græs  vokser: 
paa  Græs;  i  denne  Bel.  oft 
er  gode  Græsgange;  —  ov( 
gxli   rerið   ,ið   íi  st'o  ,ið  sú 
is.  i  pi.  ffi-ös,  Vegetation,  I 
gende  Græsgange,  Vækstgr, 


'ne  sig  blodigt  paa  en;    e/'ga  e-ni  gvått 
;ig  paa  en  for  n-t. 

1   Heste)  graarod  af  Farve  (VSkaft.)  ^ 
[-rtndoo]  a.  =-  gráröndóttur.  -rílóttur  (-ri-lo"hdoo] 
?d    graa   Pletter  over  hele  Legemet  (Vf.,  Skafl.,   MilL).    -rönd- 
ido'hdon]  a.  graaslribet. 

,  gros)  [gra:s,  grås-,  grö:s]  n.  I.  1.  Græs  (I.  gramen),  i  denne 
coll.;  rei't.i  g.,  pille  Græs;  bt'U  g.,  græsse;  gi-asi  i',]\inii,  græs- 
ri////  Iwi's  og  grasa,  den  Tid,  der  gaar  fra  det  Tidspunkt  Hoford- 
indtil  Græsvæksten  er  blevet  saa  frodig  om  Foraaret,  at 
n  ude  ;  -  overf.:  paa  en  ubelejlig  Tid  (BH.), 
r:  leida  besuna  á  g.,  bringe,  trække  Hestene 
i  pi.:  gros,  Græsgang;  þ,ir  erit  åga't  grås,  der 
f.:  á  tiæstii  grosiini,  i  Nærheden:  þólí  hjalp 
\a  á  næstli  grosum  (Alþ.  '11,  D.  11.  1282).  —  3. 
antevækst:  efstu  gros,  de  overst  i  et  Bjærg  iig- 
nscn ;  frain  i  græn  gros,  indtil  det  begynder  at 
af  og  fram  i  græn  gros  uorid  cpttr  (JAÞj.  I. 
387);  —  ogs.  i  sg.:  þar  sent  niælist  g.  og  f/ara,  hvor  Græs  og  Strand 
stoder  sammen.  —  9.  Ho,  torret  Græs;  is.  i  overf.  Bet.:  g.inga  eftir  e-ni 
med  gtjsiå  i  skóntim,  bede  og  trygle  en  om  n-t;  liggja  i  grasinu,  (om  et 
nyfodl  Barn)  ligge  mellem  Barselkvindens  Ben  for  Navlestrængen  er  blevet 
klippet  over.  -  Rimeligvis  stammer  delte  Udiryk  fra.  al  i  gi.  Tid  blev 
Barselkvinden  anbragt  paa  lorrel  Ho  paa  Gulvel  (jfr.  liggja  a  gátiíj,  medens 
Fodselshjælpersken  sad  paa  palhir  (jfr.  silja  i'fir)  over  hende  (GBj.).  —  II. 
I.  (jiirt)  Plante,  Urt,  is.  i  Plantenavne  som  sidste  Sammensætningsled: 
lambag.,  þrenningarg.  osv-,  jfr.  -gresi ;  —  overf.;  bennirþar  margra  grasa,  der 
finder  man  forskellige  Ting  i  broget  Blanding ;  þar  kcnnir  nf'rra  grasa,  der 
fremkommer  n-I  nyt:  tzn  þð  kennir  þar  nú  uokkiirra  nýrra  grasa,  fra  þi'í, 
sem  áðtir  i'ar  (Ing.  M2,  42).  —  2.  spec.  i  pi.:  gros  ■  fjallagros,  islandsk 
Mos:  fara  til  grasa,  drage  ud  lil  Fjældet  for  af  indsamle  isl.  Mos;  liua 
gros,  plukke  isl.  Mos. 

grasa  (a)  [gra:sa]  vi.  1.  samle  isl., Mos;  med  dat.:  g.e-u,  oqs.  g.  i  e-ii, 
rode  i  n-t,  undersoge  n-I  (ÓDav.).  —  2.  i  overf.  Bet.  samle  el.  finde  n-t:  en 
yfivktæði,  sessn  ag  si'ipu  tindi  kirkjiifalk  tipp  .  .  .  og  sagðisl  hafa  grasað  ret 
(]ThMk.  276).  —  3.  lofte  (op  af  Græsset):  jeg  get  ekki  grasað  steinlniim. 
grasa  blóðmör  [gra:sablo":mor>,  -blo'S  moyl  m.  Blodpølse,  hvori  der 
bruges  hakkel  isl.  Mos  sammen  med  Mel,  fil  Besparelse  af  dette. 
-bragð  l-braqá,  -bragþl  n.  Smag  af  isl.  Mos:  það  er  g.  að  kaffinu. 
Kaffen  smager  af  isl.  Mos.  -brauð  (-bröy;cll  n.  Brod  med  Tilsætning  af 
isl.  Mos  for  al  dröje  Melet,  -breiða  (-brti:i5a]  f.  Græstæ'ppe.  -bom 
[-bör-dv,  -bödvl  npl.  1.  (börn  á  grasafjalli)  Börn,  der  samler  isl.  Mos.  -  2. 
(drengir,  seni  g,Tta  vermannabestai  unge  Mennesker,  der  sendes  med  Heste 
til  Sofolk  fra  deres  Hjemstavn,  kaldte  saal.  fordi  de  holder  Hestene  paa 
Græs,  mens  de  venter  (Sch.).  -fengur  |-fFÍirgoo|  m.  Host  af  isl.  Mos. 
-ferö  l-frr-ai  f.  Udflugt  for  at  samle  isl.  Mos.  -fjall  |-fjad  X]  n.  Fjæld 
el.  Hojslette,  hvor  der  vokser  isl.  Mos.  bruges  navnlig  i  Forbindelsen: 
fara  á  g.,  drage  lil  Fjælds  for  al  samle  isl.  Mos.  -fjallstimi  l-fjalsli:mll  m. 
Tiden  til  Indsamling  af  isl.  Mos.  -fletja  (-u, -ur)  l-flf:dia, -flt:ljal  f.  isl. 
Mos,  der  bredes  ud  :  A  sjötiii  hesra  sa'kja  lélti  \  stiður  á  fjöllin  grasafleljit 
(ÓDavÞul.  319).  -folk  |-fo").-k,  -fo"lkl  n.  coll.  Folk,  der  er  ude  for  at  samle 
isl.  Mos.  -fróöur  I-fro":ðool  a.  kyndig  i  Botanik,  -fræði  |-frai:öll  f. 
indec.  Botanik,  -fræðingur  (-s,  -ar)  [-frai:Diijgop.  -iijs]  m.  Botaniker. 
Grasa  (-u,  -ur)  [grau:sa]  f.  Navn  paa  en  hvid  el.  graa  Hoppe. 
grasafræðis  ganga  [gra:safrai-ðlsgaui.t  gal  f.  botanisk  Ekskursion. 
"-garOur  [-gar  Doo]  m.  botanisk  Have.  -rit  |-rl:t]  n.  botanisk  Skrift 

grasa  for  [qra:safö:r]  f.,  -ganga  I-gauijga]  f.  —  grasaferö.  -grautar- 
suöa  |-gröyda'.isY;Da,  -groy  tao-]  f.  Kogning  af  Grod  af  isl.  Mos;  ogs.  den 
Tid,  der  gaar  med  dertil:  sagt  er,  að  hun  (3;  bninklukkanl  þoli  3  grasa- 
grautarsiiðnr  (]ÁV>j.  1.  627).  -grautur  [-gröy;dog,  -gröy:toeJ  m.  Grod  af 
isl.  Mos;  -  overf.  Miskmask,  -grind  (-grin  I]  f.  Rist  lil  Rensning  af  isl. 
-græSing  |-grai:ðiijkl  f.  Helbredelse  v.  Hj.  af  Lægeplanter,  -heiði 


|io  sla]    f.    Beretning  om  botaniske 
frug.  hvori  isl.  Mos  blev  hakkel. 


(til 


l-hei:Oll  f.  -^  grasafjall.  -járn  [-jaurdv.  -jaud  v)  n.  Hakkeja 
isl.  Mos),  -kaffi  [-kaf:ll  n.  Kaffe  med  Tilsætning  af  isl.  Mos.  -keimur 
[-f-,ei:mool  m.  Bismag  af  isl.  Mos.  -kona  |-ko;na)  f.  a.  Kvinde,  som  er 
ude  tor  at  samle  isl.  Mos.  —  b.  (kona,  sem  la-knar  med  grosum)  klog 
Kone.  -kóngur  |-ko''irsoo)  m.  ---  græðisúra.  -kver  |-kvE:rl  n.  Pjece, 
der  handler  om  Lægeurter.  -leif  [-lri:tl  i.  Indsamling  af  isl.  Mos.  -lestur 
l-lEsdoo)  m.  Plukning  af  isl.  Mos.  -Hf  |-li:rl  n.  Planteliv.  -Hm  |-li;mj 
n.   Urtelim,   Lim,  lavet  af  Urier. 

grásalt  lgrau:sa/.tl  n.  Slensalt. 

grasa  maður  |gra:sama:ðonl  m.  1.  Mand,  som  samler  isl.  Mos.  —    -2. 
(grasafræclingur)  .Botaniker:    g.    gáður.    —    °3.    (madur,    sem    læknar    með 
grosum)  klog  Mand.  -malur  |-ma:loo|  m.  Po 
-mjólk  l-mjo").  k,  -mjo-l  k|  f.  Mælk,  hvori  di 
|-mjö:Soc>|  m.  Vin,  lavet  af  isl.   Urter:  drukki 
40).    -mjel,    -mjöl    [-mJE:/,  -mjo:/]    n.    Mel, 


(maður, 
!  til  Ops 

er  kogl 
1  islemk 


-nesti    [- 


idij 


ni    lil 


nles  isl.  Mo 


grasaferð. 


grasar  lgra:sau 
g.;  ovenju  lakt  g.; 

grasa  riki  [gra; 
fræöisrit.    -safn 

af  isl.  Mos   (Husm 
svdlarl)    m.    Kvaksalver, 
Lægemiddel,   klog  Mand 


Aa 


mling  af  isl.  Mos. 
I.  Mos.  -mjöður 
r-  g.  (ÞThLfr.  III. 

I  af  isl.  Mos  (}SVb.  92). 

poki    [-po:(jI,   -po:t,ll   m. 

ágætasta 


med  (god  el.  daarlig)  Græsvækst; 
—  ogs.  spec.  Aar  med  god  Græsvækst:  þS  ví 
sari:íjl,  -ri;l;l]  n.  Planterige,  -rit  l-rl:l|  n.  ; 
l-sab  v]  n.  botanisk  Museum,  -seyði  |-5t'i:öll 
ddel  mod  Slim  i  Lungerne).  ° -seyoissullari 
alver,    som   hovedsagelig  bruger  Afkog  af  isl.  Mos 

4r  [-si:Ooö]   a.:    g.  grautur,    Grod  af  g 


grasa- 

.  Afkog 
-ssiSl- 


af  isl.  Mo 


niing 


-tina  |-li:nal 
,  fundir  jurlir] 
Mos.    -tjald 


-veöur  [- 


græsbevoksel 
-býiandi  (-a, 
ismand,    -býli 

-býlisbóndi 

■.s    fijåtar    geli 


hakkel    isl.    Mos    (Ping.),    -skyrsla    [ 
Undersogelser.   -stokkur  [-sdohgonl 

grasasni   |gra:sasnll   m.   Ærkedumrian. 

grasa  tekja  [gra:sat£;i|3,  -li;t]a]  f.  Indsamling 
f.  1.  (undir  fjallagros)  Æske  til  Indsamling  af  i 
Botaniserkasse.  -tiningur  [-ti:niijgoo]  m.  Inds; 
[-tjalt]  n.  Telt,  der  bruges  paa  en  grasaferd. 

grasaukning   [gra;söyhgniljkl  f.  Græsogning. 

grasa  vatn  [gra;savahtv]  n.  Afkog,  lavet  af  is 
n.;  golt,   voni  g.,   godt.  daarligl  Vejr  m.   H.  t.   indsamling  af 

grås  bali  |gra:sba  11]  m.  Græsplæne.  -barS  (-baril  n. 
Kant  af  en  Forhojning.  -bekkur  [-bthgon]  m.  Græsbænk. 
-endur)  (-bi  landl,  -rndo.jj  m.  Indehaver  af  gr.isbýli.  Hi 
(-bilJ)  n.  Hus  med  tilhorende  Græslod,  Husmandslod. 
(-biUsbo^n  dl]  m.  Husmand,  -bindast  [-bindast]  vrefl.  dan 
hængende  Græstæppe:  suo  hann  (a:  þtifukollurinn)  þe^ 
grasbundisl  (BHAt.  26).  -bitur  (-bido.j,  -bi  tog]  m.  planteædende  Dyr  (ogs. 
benyttet  som  Skældsord  el.  foragtelig!,  f.  Eks.  om  en  Vegetarianer),  -blettur 
(-blthdogl  m.  Græspiel.  -bolli  (-bodil)  ni.  græsbevoksel  Fordybning  i  lords- 
monncl.  -breiða  (-brti  öa]  f.  Græsplæne,  storre,  græsbevoksel  Strækning. 
-brestur  (-brtsdonj  m.  Græsmangel,  Misvækst,  -brun  (-bru  n]  f.  Græs- 
kant:  y.  ,1  lorfu.  -bruni  (-brY  nl|  ni.  I.  (þaB  að  grås  hrennuri  Græs- 
brand; Brandplelter.  —  2.  (veikindi  i  grasi  og  öðrum  jurtum)  Sygdom  i 
Græs  el.  Urier.  t-búð  (-bu  3)  f.  ^  grasbyli.  -dalur  (-da  loe)  m.  græs- 
rig  (el.  græsbevoksel)  Dal.  -dæld  (-dailt)  f.  græsbevoksel  Lavning,  -ey 
(-ei)  f.  Oase,   Ørkeno. 

gráselur  (grau:st  loy]  m.  (zool.)  Qraasæl  (halichoerus  grypus). 

-grasepli  lgra:sfhbll]  n.  Agurk,  -fall  (-fadi.j  n.  Græssets  Beskaffen- 
hed, -fiðrildi  (-flOrlldll  n.  (zool.)  Græsugle  (chareas  graminis).  -fyllir 
(-fldlli,.)  m.  hvad  der  ligger  saa  hojl,  at  del  dækker  Græsset  (om  Sne, 
Sand  o.  1.):  fiér  i'ar  S'n  gráðu  frost  fram  i  sueit  i  nólt  og  g.  af  snjé 
(Sneen  laa  græshsjl)  ueslan  ratna  (Morg.  '18,  309).  -fif  (-fri)  f.  Græskanl. 
-flå  l-flau]  f.  lavtliggende,  græsbevoksel  Strækning,  -fláki  [-flauijl, 
-flau-fil]  m.  udstrakt  græsbevoksel  Strækning,  spec.  Prærie,  Steppe,  -fles 
l-flEs]  n.,  -flesja  (-flEsja]  f.  græsbevoksel  Strimmel;  óuiða  verður  þar 
sigið,  og  si'o  eru  þar  brött  g.,  seni  sigamenn  geta  eígi  loðað  í  (ÞThFerð. 
II.  144).  -flöt  (-flöl]  f.,  -flötur  (-flödon,  -flöton)  m.  Græsplæne,  -fræ 
(-frai)  n.  Græsfro.  -fræöi  (-fraiöl]  f.  indec.  grasafræði.  -fræði- 
legur  |-fraiDllE:qo(,'l  a.  botanisk,  -fræðingur  (-S,  -ar)  (-fraiSiijgoo)  m. 
grasafræöingur.  -garðsvöröur  (-garþsvör  öogl  m.  Opsynsmand  i  en 
Have.  -garöur  (-garDool  m.  Have.  -gefinn  (-(je  vl/ij  a.  græsrig,  frodig:  uel 
g.,  med  frodigt  Græs.  -geil  (-ijEÍ7]  f.  græsbevoksel  Strimmel,  indeslutlel  af 
Klipper  el.  desl.  -geiri  (-(jEÍrl]  m.  græsbevoksel  lordstrimmel,  -gjöfull 
[-Ijövod/.]  a.  græsrig:  eng/ar  grasgjoflar  (GFrÁtt.  195).  -góður  (-go"ö- 
on]  a.  græsrig.  -grænn  [-graidv]  a.  græsgron.  -hagi  (-(h)ai  jl]  m.  Græs- 
gang, -hátt  (-(h)auht]  an.:  hjer  er  ekki  g.,  her  er  der  ikke  hojl  Græs. 
-hlaup  (-(h);.öy  p|  n.  Mellemrummel  paa  Leen  mellem  Bladel  og  Leens 
bageste  vinkelböjede  Del  Iþjá,  s.  d.  O.),  -hlið  [-(h)),l  3]  f.  Græsside. 
-hnaus  I-(h)voy  s)  m.  firkantet  Stykke  Gionsvær.  -hnotti  (-a,  -ar) 
(-(h)vohdl]  m.  Græstot.  -höll  (-(h)öd/.l  f.  græsbevoksel,  langstrakt  Klippe- 
rand  langs  en  Aas  el.   Bjærgside  (Af.). 

Grasi  (-a,  -ar)  (grau:sl|  Navn  paa  en  hvid  el.  graa  Hest. 

grásyrióltur  (grau:slrio"hdool  a.  graa  med  lyse  el.  morke  Pletter  (om  Dyr). 

grasjurt  [gra:siV'jtI  f.  Foderplante. 

grå  skarfur  (-s,  -ar)  (grau;sgarvoeJ  m.  graa  Skarv.  Skarv  i  Vinter- 
dragt, -skeggjadur  (-srjEijaooiiJ  a.  graaskægget.  -skeggur  (-s)  (-sfjeg  - 
onl   m.   Graaskæg. 

grås  kendur  (gra;st,Endo<)]  a.  (bol.)  græsagtig,  -ker  (-!;£  rj  n.  Græskar. 

gráskýjaður  (grau:sr(i  jaOoo)  a.  overtrukken  med  graa  Skyer. 

graskyn  (gra:st-,r/il  n.  Græsart:  alt,  sem  graskyns  er,  alf,  hvad  der 
kan  henregnes  lil  Planteriget. 

grå  skinn  (grau;sfjlnl  n.  Graavare.  Pelsværk,  -skinna  (-sijlna)  f.  npr. 
Navn  paa  en  Trolddomsbog  (jfr.  ]ÁÞj.  I.  327).  -skjóttur  (-s(jo»hdool  a. 
graalavlet,  graaspraglet  (kun  om  Heste,  jfr.  skjótturj;  som  en  Slags  eufe- 
mistisk Forbandelse:  fari  hann  g.  (el.  á  graskjåttum),  gid  Pokker  havde 
ham!  -skjöldóttur  (-sfjöldo'hdoo]  a.  med  runde  graa  Pletter,  graaspraglet 
(kun  om  Kvæg,  jfr.  skjöldótturj.  -sköllóttur  [-sgödlo"hdoo]  a.  graa  og  skaldel. 

grås  lag  (gra:sla(;l  n.  Græssets  Art:  þar  er  þess  hiltar  g.  -lagt  (-lauxt, 
-lauhl]  an.:  nijer  þykir  fremur  g.  enn,  jeg  synes  Græsset  er  lovlig  kort  end- 
nu, -laukur  (-löygoo,  -löyk-]  m.  (bot.)  Purlog  (allium  schoenoprasum). 
-laus  l-löys)  a.  græslos,  bar,  uden  Græs,  blottet  for  Plantevækst.  -leggur 
(-lEgoo]  m.  Græsslraa.  -legur  (-liqo.j)  a.  græsrig.  -leysa  (-U,  -ur) 
(-It'isa)  f.  is.  i  pi.  -Icysur,  Sled,  hvor  der  inten  Græs  vokser,  Orkcn. 
-leysi  (-is)  (-Icislj  n.  Græsloshed.  Misvækst  paa  Græs.  -teysissumar 
(-lEÍsIsV:mao]   n.   Sommer  med  daarlig  Græsvækst. 

gráslemba   (-u,   -ur)   (grau:slcmb3l   f.   (Vf.)         grásleppa. 

graslendi  (-is)  (gra:slEndll  n.  Græsmark.  Græsjord. 

grásleppa  (-u,  -ur)  (grau:slEhba]  f.  1.  (zool.)  Kvabso  (cycloplerus 
lumpus).  —  2.  i  overf.  Bet.  (óþrifin  stúlka)  Mogso. 

grås  liður  (gra;slrOoo]  m.  Knæ  (paa  et  Græsslraa  o.  1.).  -litur  (-Il  d- 
oo,  -Irfoit]  m.  Græsfarve:  það  snjóaði  svo,  ad  af  fór  alhir  g.  -Ijár 
(-Ijaurl  m.  Le.  -loðinn  (-loðm]  a.  bevokset  med  tæt  Græs.  -loSna 
(-loðna)  f.  tæt  og  hojt  Græs.  -lægur  (-lai  qoe]  a.  som  ligger  i  el.  be- 
rorer  Græsset:  g.  Ijár,  Le,  som  skærer  Græsset  for  langt  nede.  saal.  at 
en  Del  Gronsvær  kommer  med.  -maðkur  (-maþgoo,  -maökooj  m.  Græs- 
uglens   Larve,    -meri   (-mtr.)   f.  (Rang.)    .     lólorfa  1.    -mikill   l-mli;kl' 


269 


-ml  lild/.l  a.  sræsrlg.  -mor  {-mo"  r|  ni.  aræsbevokset,  tuet  Strækning 
(NI.)  (jfr.  mor,  maO-  -nám  [-naum]  n.  Oddægaelse  af  Orönsvær:  l/j/rf/ 
r/ettarbt'gging  grasnami  eða  jarðiisla^  skal  ba-ta  það  landeiganda  (Stj.  *03, 
B.  160).  -nautn  l-noyhtv)  f.  grasnvi:  þessa  j.  nor,?r  mi  åbiiandi  (AM. 
&  P]V.  11.31).  -nykra  [-ni  gra,  -nlkral  f.  (bot.)  græsbladet  Vandaks 
(potamogeton  gramineus.  L.).  -nyt  |-nrl|  f.  Brug  af  Græs,  lordbriig. 
Græsning,  is.  ringe  lordbrug:  hafa  g.,  være  Jordbruger,  -nytiafræoi 
|-nldiafrai:i>l.  -nllia-j  i.  indec.   Læren  om  Planternes  Nylle. 

grásokkóttur  jgrausohgo'hdooj  a.  (tim  hcsl)  hvidsokket  (om  en  Hest). 

graspetti  (graispEhdl]  n.  Græsplet. 

gráspraeklóttur  (grau:sbraihglo"hdool  a.  (om  Faar)  graaspraglet,  hvid 
mod  gr.1,1   Pletter  (Vf.). 

grås  rak  |gra:srau  k]  f.  Græsstribe.  -rot  |-ro"tl  f.  Gr.^srod,  Græs- 
bund, -rótarlaus  (-ro"darlöy:s,  -rctar-j  a.  blottet  for  Grønsvær,  -rækt 
[-rai/.ll  f.  Græsdvrkning. 

grassnigill  |gra:sni  jid/.]  m.  (zool.)  limax  agrestis  OHallHB.).  -spretta 
l-sbrfhda)  f.  Græsvækst,  -strå  (-sdrau  )  n.  Græsstraa.  -svörður  (•svör<5- 
oo]  m.  Grönsvær.  -sæll  [-saidX)  a.  græsrig. 

grástakkur  [graursdahgoo]  m.  graa  Kofte. 

grastegund  lgra:stf-qont)  f.  Græsart,  Planteart. 

grå  steindur  [grau;sdEÍndoy]  a.  isgraa,  staalgraa.  -steinn  I-sdridv]  m. 
grágrýti. 

grås  tyrfður  (gra:stIr(v)öon|  a.  bedækket  med  Grönsvær.  -tó  |-tO' |  f. 
græsbevokset  Plet  pa.i  en  Klippeafsals  el.  i  en  Kloit;  Græstop,  Græsplet 
(JÁÞj.  II.  175).  -toddi  l-tod  1)  m.  (Af.)        grastó. 

grástokkinn   [grauisdoh'iln)  a.  graasprængl. 

grås  toppur  jgraistohbon)  m.  Græsdusk.  -torf  |-tori'|  n.  Græstorv. 
-torfa     1-torval    f.     1.  graslorf.    -     2.   (grasblellur)    Græsplet,    -taetla 

(-laihdla)  f.  lille  Græsplet,  is.  mellem  Klipper  (Veslm.).  -veður  |-ve  Ooi>l 
n.  godt  Vejr  el.  Veirlig  for  Græsvækst,  -vegur  |-ve  qoi>l  m.  Grönsvær. 
-ventbíll  l-vcmbldX]  m.  Kræ-:  lambid  sa  aumasii  g.,  sem  eg  hef  seff 
(ÞGjD.  26).  -viöir  (-vi  ölel  m.  (bot.)  urieaglig  Pil,  Dværgpil  (salix  her- 
bacea).  -viöri  (-is)  (-vlortj  n.  godt  Vejr  for  Græsvækt  (varmt  og  fugtigt 
Vejr),  -votur  [-vo  doij,  -votoo)  a.  græsvaad.  -völlur  (-vódlool  m.  (jræs- 
slette.  -vondur  [-vöndoo]  m.  Urtekost:  betjast  með  grasróndum  (()Dav. 
Sk.  138).  -vöxtur  l-vðzsdoQl  m.  Græsvækst,  Græssets  Tilstand  m.  H.  t. 
Vækst,  -þekia  |-þe  lia,  -þí  l;al  vt.  og  vi.  bedække  saal.  at  Grdnsværsidon 
(af  et  Stykke  Græstorv)  vender  op;  hforl  hefur  þú  i-anisl  aå  g.  eåa  flag- 
^e*/j.'' (Sch.).  -æta  |-aida,  -ai  ta|  f.  græsædende  Dyr.  -ond  |-önll  f.  1. 
graíönd.   —   2.         stokkönd. 

grata  (græt,  grátum:  grjet,  grjetum;  grátiB)  |grau:da,  grau:ta : 
grai:t,  grau:dom,  grau;tor7r:  gr)ir:t,  grJF:dom,  grif:tom;  grau:dld,  grau:ll3|  v. 
I,  vi.  græde:  g.  med  öSru  auganu,  en  blæja  med  hinu;  —  g.  (lit)  ^f  f-", 
græde  over  (for)  n-t:  g.  vegna  e-s,  græde  for  n-t;  g.  beiskiega,  græde 
bitten ;  g.  sáran  fsárt/.  græde  ynkeligt,  hjærteskærende :  fara  að  ff.,  be- 
gynde at  græde,  briste  i  Graad ;  —  med  dat.:  g.  fogrum  tårums  græde  sine 
modige  Taarer;  g,  feginsfarum,  græde  af  Glæde:  —  (Ordspr.)  så  grjet 
aldrei  f\TÍr  gul/,  sem  ekhi  alli  (þaS),  den  græd(er)  ej  for  Guld,  aldrig  tik 
Guld  at  eje.  —  II.  vt.:  g,  e-n,  begræde  en;  g.  góðan  mann ;  g.  Baldur  ur 
hel/u,  —  III.  pp.  gråtinn:  ')  badet  i  Taarer,  forgrædt;  ')  begrædt:  látinn 
i'erdur  þú  g.l  —  ppr.  gråtandi,  grædende. 

grátandi  (-a,  -endur)  (grau:dandl.  grau:tandl,  -tndocj]  m.  grædende. 
Græder.   Begræder. 

gråt  beiSni  |grau:tbFÍ5nll  i.indoc.  Bonialden  med  Taarer,  indstændig  Biln. 
-biøja  l-blOja]  vt.  grátbæna.  -blandinn  [-blandin]  a.  graadblandot. 
-bljúgur  I-bl|u  (q)ool  a.  graadbly,  laarebly;  grálbljúg  viðkvarmni  (Eimr. 
XV.  218).  -bólginn  |-bo"li|Inl  a.  ophovnet  af  Graad.  -bros  |-bro  s)  n. 
Taaresmil,  Smil  gennem  Taarer.  -bæna  |-bai  na)  vt.  bede  grædende,  bede 
med  Taarer,  indstændig  bönfalde,  trygle,  bestorme  en  med    Bdnner. 

gráteistóttur  (grau;teisdo"hdoo)  a.  graaspæltet. 

gråt  ekki  |grau:d£h(jl,  grau:t-l  m.  Hulken,  '-tagur  |-t-fa  qotfl  a.  graad- 
fager.  -feginn  (-fri  jln]  a.  grædende  af  Glæde,  -fysi  (-fi  st|  f.  indec. 
Graadtrang.  -fl68  (-flo'  i]  n.  Taarestrðm.  -frjór  [-frjo"  r)  a.,  -frjovur 
l-frjo-voo]  a.  frugtbar  paa  Graad.  -fognufiur  (-fögnoOoyl  m.  Glædcs- 
taarer.  -girni  (-(jt(r)dnll  f.  indec.  Tílbójelighed  til  at  græde,  Grædenem- 
hed.  -gjarn  [-'ia(r)dvl  a.  grædcnem ;  e-m  er  gråtgiamt,  en  kommer  let  til 
at  græde,  rðres  let  til  Taarer.  -heimur  l-(h)ti  mon)  m.  Graadens,  Sorgens 
Verden.  -hljóS  |-(h)/.io  ■  í|  n.  a.  grædende  Stemme.  —  b.  gritslafur. 
-hvifla  I-/.U.I  Oa,  -kvi  3al  f.  Anfald  af  Graad. 

gråtinn   (grau:dln.  grau:tl/r)  pp.  se  grata. 

grátitlingur  |grau:tlhdliiigool  m.  (zool.)  Eng-Piplærke  (anthus  pratcnsis). 

gråt  kjokra  (grau:lt,ö  gra, -^ö  kra)  vi.  hulke,  -kjökur  |-W  go'j, -^d  koyl 
n.  kvalt  Graad,  Hulken,  -klokkur  [-klohgotf]  a.  vemodig:  H/arta  mitt 
þandisl  lil  af  grilklökkri  elsku  til  pabba  (Eimr.  XVII.  108).  -kona  (-kona| 
f.  Grædekvinde.  -kæfSur  (-fiaivðoQl  a.  graadkvalt.  -laus  |grau:dlöys, 
grau;t-]  a.  graadlos.  -legur  [-leqOQ]  a.  sorgelig,  lil  at  græde  over;  — 
adv.  -lega.  *-myrkur  (-mlogooj  n.  Sorgens  Morke.  -msna  (-mainal  vi. 
rette  Blikket  grædende  til  n-t,  stirre  med  grædende  Ojnc.  -ncmur 
|-nai  mogl  a.  grædenem.  -perla  (-t-ptrdl.il  f.  Taarcperlc.  -pill  (-pidi.j 
m.  Grædepil.  -raust  (-d-rdyst,  grau:t-|  f.  grátrödd.  -roka  (-ro  ga, 
-rokal  f.  Graadanfald.  -rðdd  (roll  f.  grædende,  klynkende  Stemme. 
gritsefni  (grau:tsebnll  n.  Anledning  til  el.  Aarsag  lil  Taarer. 
grit  sky  (grau:tsiji  I  n.  Graadsky,  Taaresky.  -slafur  (-sda  votfl  m. 
Graad(lyd  i  Stemmen):  það  var  g.  i  brerknnnm  .7  honum,  Graaden  sad  i 
Halsen  paa  ham,  han  var  grædefærdig,  -stokkinn  (-sdohi|ln|  a.,  -ttork- 
inn  (-sdoQfjinl  a.  badet  i  Taarer.  -straumur  (-sdróymovil  m.  Graadstrðm. 


1.  grátur  (-s)  [grau:do(!,  grau:toi>l  m.  Graad:  selti  ad  henni  grat,  hun 
brast  i  Graad;  (Ordspr.)  oft  keniur  g.  eftir  skellihlålur,  el.  eftir  hlatur 
kemur  oft  grátur  (GI.),  Skrikkelatter  bliver  tit  (il  Hikkegraad. 

2.  gråtur  (grau:doij,  grau:tool  fpl.  (I.  gradus)  1.  Gitter,  Altergitter.  - 
2.  Alterfod:  .7  grátunum  Ivistigur  prestur  (}Hall.   160). 

gråt  viöur  (grau:dvIöoi>,  grau:!-]  m.  a.  fgratptll)  Taarepil.  —  b.  Cypres 
(IHall.  213).  -volandi  (-volandll  a.  klynkende,  -votur  (-vo  doo,  -votoe! 
a.  taarevaad.  -þakklátur  (-t-þahglaudoy,  -laut-]  a.  takkende  med  Graad. 
t-þarfa  (-þarval  a.  indec.  som  man  maa  begræde,  '-þrotinn  (-þrodU;, 
-þro  t-]  a.  træl  af  Graad.  -þrunginn  [-þrui)(jl/íl  a.  1.  (st\miandi  af  gråti) 
stønnende  af  Graad,  graadkvalt.  —  2.  (utgråtinn)  forgrædt,  -þrútinn 
(-þru  din,  -þrut-1  a.  forgrædt,  ophovnet  af  Graad.  -þögull  [-þö  qodX]  a. 
tavst  grædende  (IHall.  109). 

grauta  (a)  [gröy:da,  gröY:la]  vt.  med  dat.  og  vi.  lave  en  Vælling  af  n-t, 
rore  n-t  sammen;  (i  overf.  Bet.):  g.  e-u  samau,  rore  n-t  sammen  til  Væl- 
ling, blande  n-t  sammen,  plumpe  n-t  sammen,  iave  et  Sammensurium  af 
n-t;  g.  e-u  inn  i  e-d,  rode  n-t  ind  i  el.  sammen  med  n-t  andet;  g.  t  e-u, 
')  beskæftige  sig  overfladisk  med  n-t:  bann  hefur  e-d  grautad  i  erlendum 
málum;  ')  (el.  g.  med  e-di  ændre  Mening  el.  Fremgangsmaade  angaaende 
n-t,  lave  om  paa  n-t:  tig  sé  því  alveg  ástæðulaust,  vegna  einna  20  hreppa, 
ad  vera  ad  g.  i  þi'i,  sem  alþingi  hef  ir  einu  sinni  samþi'kt  (Alþ.  '11,  B.  II. 
1867);  Rithöfundarnir  hafa  fulla  krðfu  å,  ad  þingid  sé  ekki  ad  g.  med 
slikar  f/.irveitingar  (Alþ.  "11,  B.  II.  157);  g.  i  flekk,  rore  om  i  Hoel  i  en 
flekkur:  spec.  (Af.)        sniij  flekk. 

grautar  askur  (gröy:daras-go<j,  grÖY:tar-l  m.:  askur  (s.  d.  O.),  fyldt 
med  Grod.  -bakstur  (-ba^sdo..«]  m.  Grodomslag.  -gerö  (-ijtrðl  *■  !• 
iþad  ad  gera  grautj  G  rodlavning:  (Talem.)  i'msir  eiga  hlul  i  g.  (SchMal.), 
der  er  mange  Kokke,  som  har  lavet  den  ,Mad.  -  2.  (bull,  rugl,  þvæla) 
Vrövl.  -haus  l-.,.-(h)öv:5l  m..  -heili  [-(h)!Í;lil  m.  (pop.)  forvirret  Men- 
neske, uklart  Hoved.  -hljóÐ  (.(h);.io ':ai  n.  Krakken.  -ketill  (-l',e:dld/., 
-f,E:lld/.l  m.  Giodgryde.  -kleima  |-klri:mal  f.  Grodstænk.  -leöia  (-r- 
UÖ  ial  f.  grodagtigt  Dynd.  -legur  (If  qoyj  a.  grodagtig;  blandet  i  en 
Vælling;  Iruglingslegurt  uordentlig,  forvirret;  uklar.  -lumma  [-lYnual  f. 
Klat.  -pottur  (-e-pohdoi>l  m.  Grodgryde.  -slepja  l-slE:bja,  -sle:pial  f. 
grautarspónn.  -sletta  (-slrhda|  f.  I.  Igrautarklessa)  Grodklat.  —  2. 
Igraularspånn)  en  Smule,  en  Skefuld  Grod.  -sopi  (-so:bl,  -so:pi]  m.. 
-spónn  (-sbo"d-vl  m.  en  Skefuld  Grod.  -stampur  (-sdauboo,  -sdam  p- 
ool  m.  Grodkar  ,  Grovæder,  som  aldrig  kan  blive  mæt.  -trog  1-tro  il  n. 
Orodlrug.  -vella  l-vtd  lal  f-  Grodklat,  en  Smule  Grod.  -vomb  (-vom  p| 
f.  Grodvom. 

grautfúínn  (qröy:lfu-ln]  a.,  grautlaður  {gröyhdlaðool  a.  (Sch.)  gen- 
nem-, grundraadden;  (um  irje)  pilraadden  (om  Træ). 

grautugur  lgrÖY:doqoi»,  gröv:t-l  a.  med  Grodstænk. 

grautúldinn  (grðy:duldln,  gröy:t-|  a.  (om  Madvarer)  pilraadden. 

grautur  (-ar,  -ar)  (gröy:doo,  gröy:túol  m.  I.  Grod;  Vælling:  gera 
lelda,  biia  til)  graut,  koge,  lave  Grod  (Vælling).  —  2.  a.  (rugl,  ruglingur) 
Uorden:  alt  er  komid  t  graut;  —  (bull)  Vrövl ;  gera  graut  i  e-u,  vrövle 
ang.  n-t,  være  vaklende  i  n-t :  eg  a-tla  ekki  ad  gera  tteinn  graut  i  þessu 
framar,  nema  finna  fSgelann  (Myrd.  190).  —  b.  Igraularlegl  tal)  uklar 
Tale.  —  3.    Brokker,    Stumper  og  Stykker :    kunna  ekki  nema  graut  i  e-u. 

grå  vara  lgrau:va  ral  f.  Pelsværk,  Bundlmagerartikler.  -vefur  (-ve  vogl 
m.  -graat  Væv,  Uklarhed  i  Dobbeltspal:  stundum  eru  gråleit  sky  innan 
i  steininum,  og  er  þad  kailad  g.  (ÞTHLýs.  II.  124).  -viöir  [-vi  ölel  m., 
-viBur  1-vl  öool  m.  (bol.)  blaaijraa  Pil  (salix  glauca):  Grividur  er  lijer  lil 
drýginda  vid  liey  (ÁM&P1V.  11.  280).  -vorblom  (-vorblo'iiil  n.  (bot.) 
hvidgraa  Gæslingblomsl  (drapa  incana,  L.).  -þjófur  (-þjo'  voi;!  m.  for- 
hærdel  Tyv,  stor  Tyv:  (Ordspr.)  o/V  heng/a  gráþióíar  bláþjófa  (slórþjófarnir 
smáþ/óíana),  de  store  Tyve  h.T?nger  ofte  de  smaa.  -þröstur  [-þrösdoel 
m.  (zool.)  Sjagger  (lurdus  pilaris).  -ond  (-önl)  (.  (zool.):  sléra  g..  Stok- 
and, Kærand  (anas  boschas,  L.);  litla  g.  Knarand,  Perleand  (anas  strcpcra,  L.). 

1.  gref  (-9,  pi.  ds.)  lgrr:i-l  n.  1.  Igrefill)  Hakke,  Ryddehakke.  2. 
ikvisl)  Greb. 

2.  gref  IgrF:^  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  grafa. 
greffi  (-a,  -ar)  lgref:l|  m.  Gravspade,  Hakke  (BH.). 

grefill  (-ils,  -lar)  [grf:vld;.,  -ils.  greb  lao|  m.  1.  (gref)  Hakke.  2. 
fuerkfæri  til  lundaivida)  Krogkæp  lil  Bjærgfuglefangst,  et  langt  Egeskafl 
med  en  10-12  cm.  lang  Slaalkrog  lodrel  paa  Skaftet,  hvorved  Fuglen 
trækkes  ud  af  sit  Hul;  man  har  to  Slags;  langgrefitl,  ca.  I  m.,  og  slutl- 
grefill,  ca.  '  i  m.  lang.  Nærmere  Beskrivelse  se  Eimr.  II.  156;  jfr.  ogs. 
BlLVs.  ^S.  -  3.  (verkfa'ri  til  ad  grafa  med  i  kopar  osfr.)  Gravslikke. 
—  4.  euf.  Pokker,  Pokkers:  hver  grefillinn!  det  var  Pokkers;  l^ii  hann 
var  Draugsi  g.  ertinn  (Kip.  III.  111). 

grefsi  (-a,  -ar)  (gref  si]  ni.        grefill  1. 

grefti  (gref  di  |  dal.  sg.  af  gröftur. 

greftra  (a)  [grffdral  vt.  begrave,  jordfæste. 

greftran  (grEfdranl  f.,  greftrun  (-unar,  -anir)  [grf f  dro«,  -anh,.)  f. 
Begravelse. 

greftrunar  dagur  (grif  dronarda;qoi.l  m.  Begravelsesdag,  -hiis  \-Q- 
(h)u:sl  n.  Gravbygning.  -scBill  (-5i:öldXl  m.  Begravelseskorl.  -siður  [-sl:0- 
onl  m.  Begravelsesskik.   -staSur  [-sda:Oovl  m.  Gravsted,   Begravelsessted. 

grey  (-9,  pi.  ds.)  (grEÍ:l  n.  1.  flik)  Tæve.  —  2.  a.  (garmur)  Skrog, 
Stakkel,  solle  Fyr;  i  halvforaglclig,  halvmedynkende  Omtale:  (Ordspr.) 
oft  er  g.  i  gods  manns  ælt  (SchMál.),  ofte  er  Skrog  i  god  Mands  Slægt ; 
golt  g,,  en  skikkelig  Fyr;  Siggi  greyid,  Sigurd,  del  Skind!  (jfr.  skinu);  - 
som  kælende  Tiltale  lil  Hunde  og  Bom:  komdu,  grei'id!  kalladi  hann 
til  hundsins;  ■-  gcrdu  þad  fyrir  migt  grcyid   mitt;  —  ogs.  som  en  Slag« 


greiSa 


270 


tjænstvillig.  -hjón  |-f)0":nl  npl.  gæst- 
Ijænstvillig  Mand. 
andl,    -sndoo]    m.    Betaler :    g.    i'íxi/s. 


Skældsord   (is.  i   Bornesprog):    /a,  ie<i  skal  mi  segja  þjcr  það,  grcyið  milt! 

—  b.  ogs,  om    Genstande:    solle,   ubetydelig,    af  ringe   Værdi    (Myrd.  41). 

1.  greiða    (-u,  -ur)    [grEÍ:ða]    f.    1.   ~  hárgreida.  —  2.  =  fetakambur. 

2.  greiða  (greiddi,  greitt)  [gr£Í:ða,  greid:!,  greihl]  vt.  og  vi.  1.  rede. 
losc  af  Forvitding.  udrede,  udvikle  (hvad  der  er  kommet  i  Urede),  a.  haade 
i  egl.  og  overf.  Bet.:  g.  segl,  göre  Sejlene  i  Stand;  g.  sundtir,  vrevie  op: 
udrede,  klare:  g.  tir  e~u,  finde  ud  af  n-t,  bringe  n-l  i  Orden:  g-  tir  flækjit, 
udrede,  lose  af  Forvikling;  g.  e-ð  út,  udrede  n-t.  -  b.  i  overf.  Bet.: 
greíðist  um  (el.  ur)  fyrir  e-m,  det  bliver  lettere  for  en,  en  kommer  ud 
over  sine  Vanskeligheder:  greiddist  þá  fljótt  um  fyrir  konunni,  suo  ad 
bavntd  fæddist  þegar  (JÁÞj:  I.  15);  tiú  er  farið  að  greiðast  svolitið  tir 
sigliJigavandræðuntim ,  nu  er  man  saa  smaat  begyndt  at  komme  over  Skibs- 
fartvanskelighederne. —  2.  a.  rede:  g.  e-m  ;  —  g.  s/er  og  g.  hår  sitt,  rede  sit 
Haar.  -  b.  i  overf.  Det.:  (um  vindinn)  sætte  (Skyerne)  i  Bevægelse  og 
sprede  (dem);  lumn  greiðir  ti/  (el.  fra/,  Vinden  spreder  Skyorne,  det  klarer  op. 

—  3.  (borga)  betale:  g.  f/e,  betale  Penge;  g.  þar  eitthvað  af  bendi,  bidrage 
el.  afgive  n-t  (som  Gave,  Told  el.  Afgift)  (]ÁÞj.  i.  663).  -  4.  fremskynde: 
g.  rðður,  ro  hurtigere;  g.  spovid,  skynde  sig,  gaa  hurtigere;  g.  fram,  fore 
frem,  bringe  from  paa  sin  Vej :  En  er  hin  fagurlokkaða  MorgungyBjá 
grciddi  fram  þriðja  daginn  (Od.  110):  g.  sig  fram,  komme  frem  (om  en 
rejsende).  —  5.  iværksætte:  g.  at/ogii,  gore  Angreb,  angribe,  lobe  Storm: 
g.  e-m  hogg,  slaa  en:  D.  greiddi  ]óni  svo  mikið  högg  á  vangann  með  staf 
sinum,  ad  liann  brotnaði  i  midju  (PGAnn.  37);  g.  si'ar,  give  Svar;  g. 
skf'rsla,  aflægge  Beretning.  —  6.  hjælpe,  understotte:  g.  ferd  e-s,  fremme 
ens  Rejse;  g.  e-m  veg,  g.  götu  e-s,  hjælpe,  befordre  en;  g.  fyrir  e-m, 
hjælpe  en,  yde  en  Hjælp,  række  en  en  hjælpsom  Haand,  fore  en  n-t.  — 
t7.  fskýra)  udvikle,  drofte,  fremsl 

greiða  góöur  |grti:öago":öon] 
frit  Ægtepar,  -maður  [-marðoy] 

greiðandi    (-a,    -endur)    [gri 
Vekselbetalcr,  Trassat. 

greiðanlegur  IgriiiÖanle  qoy)  a.  1.  (sem  unt  er  að  borga)  betalbar.  - 
2.  opløselig,   som  kan  redes  op:  greidantegar  sljomuþokur  (Urs.  154). 

greiÖa  sala  Igrei:öasa:la]  f.  det,  at  lade  rejsende  mod  Betaling  faa  Nal- 
telogis  og  Beværtning:  hafa  greiðitsö/u.  -samur  (-sa  mooj  a.  \.  (gveidugur, 
hj.ilpsamur}  Ijænstvillig.  —  2,  (öríátur,  gjöfull)  gavmild.  -semÍ  |-sfmr]  f. 
indec.  1,  (grciðvikni,  li/alpsemi)  Tjænstvillighed.  —  2,  (örlæti)  Gavmildhed. 

greiddur  |grfid:on]  pp.  se  greiöa, 

greiö  fara,  -fari  [grtiöfa  ra,  -fa  ri)  a.  indec.  som  faar  en  hurtig  Rejse: 
/je/r  urðu  g.  -fysi  [-fi  si]  f.  indec.  Tjænstvillighed.  -fus  [-fu  s]  a.  ^ 
greiðugur.  -faer  (-fai  r]  a.  1.  a.  (greiður  yfirferðar)  let  at  passere,  farbar, 
banet:  g.  vegur.  ~  b.  nogenlunde  jævn,  ikke  meget  tuet:  greidfærar  eng/ar. 
2,  (auðveídur)  let;  það  mun  þjer  greiðfært  ad  gera.  -færi  |-fairi]  n.  Let- 
telse: Eftir  fsafoldar  skodun  er  þad  sjerstakt  g.,  sjerstaUiir  sigur  .  .  .  að 
þjódin  geti  ekki  fengid  sijårnarskrå  (Logr.  '15,  18).   -genginn  (-(jEÍijijIn]  a. 

1.  let  at  gaa:  g.  vegur.  --  2.  hurtig  gaaet :  það  er  greiðgengið  þangað  á  2 
tinutm.  —  2,  an.  -gengið,  (spec.)  let,  lige  til :  T''''^  »r  ekki  g.  að  þi'í  að 
gera  það.  -gengur  l-Qcingoo]  a.  som  gaar  hurtig,  let:  g.  hestiir;  —  e-m 
vcrður  ekki  greidgengt,  n-t  falder  en  ikke  let.  -gert,  -gjort  I-(jeot,  -ijöot] 
an.  let  (at  gore).  -hendis  |gr£Í:þ(h)endls]  adv.  let. 

greíði  (-a,  -ar)  [gr£Í:öl]  m.  1.  fhagrædi,  hjalp)  Tjæneste:  einn  g. 
borgar  annan  el.  g.  kemur  grciða  á  mót,  den  ene  Tjæneste  er  den  anden 
værd;  gera  e-m  greidaf  vise  en  en  Tjæneste;  —  overf.:  hann  tofaði  ad 
vera  einskonar  gångandi  g.  i  islemkri  og  danskri  liieratuv  (JSBr.  595).  ~ 

2.  spoc.  Forfriskning,  Beværtning  ;  (nætiirgreidi)  Naitelogis  og  Beværtning 
(af  rejsende):  vid  vorum  nótt  á  tiofi,  þádum  bestå  greida  (blev  beværtet 
paa  det  bedste),  og  bóndinn  vildi  ekkert  þiggja  fyrir;  jfr.  greiBasala.  —  3. 
npr.  Greidi,  Navn  paa  et  Par  Kampestene,  hvorpaa  man  lagde  smaa  Stene 
el.  andet  for  dermed  at  sikre  sig  Rejseheld  (lAPj.  I.  664). 

greiðka  (a)  (greiþ-ga,  grtiD  ka,  grsihga]  vt.  fremskynde:  g.  sporid,  gaa 
stærkere  til,  sætte  Farten  op. 

greið  kambur  [greiö  kamboo]  m.  ----  fetakambur.  -legur  [-Uqoy)  a. 
hurtig,  rask,  let,  uden  Vanskelighed;  —  adv.  -lega.  -leiki  [-leioi.  -Ifihjl] 
m.  Lethed,  Prompthed.  -mail  [-maudA]  a.  hurtig  færdig  med  at  sige  sit 
Ærinde,  -mæltur  [-maiXdoo]  a.  som  taler  hurtigt  og  flydende,  -orður 
|grei:öoröoo)  a.  1,  (greidmæltur)  snarmælet,  snartaiende.  ~  2.  (sem  er 
O'ett  um  ad  yrk/'a)  som  digter  med   Lethed. 

greiösla  (-u,  -ur)  Igreiö  sla]  f.  Betaling,  Erlæggelse,  Udbetaling. 

greiðslu  dráttur  [grfioslodrauhdoo]  m.  (jur.)  Forhaling,  en  Skyldners 
uretmæssige  Forhaling  med  Vdelsens  Erlæggelse,  -fall  1-fad /.]  n.  få 
vixli),  manglende  Betaling  (af  en  Veksel),  -frestur  [-fresdog]  m.  Beta- 
lingsfrist, Moratorium,  -samþykki  [-sam  þlhfjl)  n.  Accept,  -skirteini 
I-s(jio  tEÍni)  n.  Kvittering  for  Betaling,   -staður  (-sda:ÖOöl  m.  Betalingssted. 

greiösvar  (-svor,  -svart)  (grnö  sva  r.   -svo  f,   -s^aot]  a.  hurtig  i  Svar. 

greiÖubursti  lgrEÍ:öobvsdll  m.  Kamborste. 

greiðugur  [grEÍ:5oqoel  a.  1.  (hjálpfús)  tjænstvillig,  hjælpsom.  —  2. 
(gjöfuU)  gavmild  (Ís.  om  saadanne.  som  har  lidet  at  give  af):  hann  er  svo 
g.,  ad  hann  gefur  alt,  sem  hann  getur  vid  sig  losad. 

greiÖur  (greið,  greitt)  [greÍ:ðoo,  n.  grtiht]  a.  1.  (mods.  flæktur) 
klar,  ikke  indviklet  el.  sammenfiltret:  (om  Fiskegarn)  Forkurinn  ...  gjörir 
þad  gagn,  ad  netid  holdur  ser  öldúngis  greitt  (]SFb.  14).'-  2.  let  at 
passere,  farbar:  g.  vegur.  —  3.  (ti/  taks)  rede:  hafdu  matinn  greiðan 
handa  m/er.  -  4.  tjænstvillig,  flink:  hann  er  god  ur  og  g.  vid  alia  menn. 
—  5.  (audveldur)  let;  (hindrunarlaus)  fri  for  Forhindringer.  —  6.  ff/jotur) 
hurtig,  rask:  g.  sláttumaður;  ~-  g.  gangur,  hurtig  Gang:  G.  tveggja  tima 
gangur  er  þangað  tit,   ved  at  gaa   raskt  til,  kan  man  naa  derud  paa  to  Timer 


(QFrE.  59);  g.  hcstur  —  greidgengur  hestur;  ~~  g.  i  spori  -  sporvifjugur;  -  g.  i 
svorum,  hurtig  Í  Svar:  (Ordspr.)  så  fær  löngum  greidust  svor  er  glöggasi 
spyr,  klart  Sporgsmaal,  hurtigt  Svar  (GFHh.  51):  hid  greidasta,  hurtigst 
muligt.  —  7.  n.  greitt  som  adv.,  comp.  greidar,  superl.  greidast;  hurtigt, 
rask,  let:  fara  g.,   gaa,  kore  el.  ride  rask;  þad  gekk  g.,   det  gik  let. 

greiðurót  [grriiooro":!]  f.  (Af.,  Mohr)  ^  bum. 

greið  vikinn  IgreiÖ  vi  (|in,  -vlV"!  ^.  --^  greiðugur.  -vikni  [-vihgni] 
f.   indec.  Tjænstvillighed,   Hjælpsomhed. 

greifa  dómur  [grri:vado>r,noQl  m.  Greverang.  -dóttir  [-doMidln]  f.  Kom- 
tesse, -dæmi  I-dai  mil  n.  Grevskab,  -fru  l-fru:]  f.  Grevinde,  -legur  Í-lt:qon] 
a.  grevelig,  -nafn  [-nabv]  n. Grevetitel,  -setur  |-SE:doe,-se:ton]  n. Grevesæde. 

greyfast  (öi)  [grei:vast|  vreft.  griifa  sig,  lude,  böje  sig  med  An- 
sigtet nedad:  Greyfdist  hann  þá  nidiir  ad  hålsinum  á  mer  (H]Dr.  109); 
hridarsortinn  greyfdist  yfir  (rugede  over)  landid  (GFrUbl.  4). 

greifastjett  |grtÍ:vasdÍ!ht]  f.  Grevestand,  Greveværdighed. 

greifi  (-a,  -ar)  (grEÍ:vl]  m.  Greve. 

greifingi  (-ja,  -jar)  (grEitviqCji]  m.  (zool.)  Grævling. 

greifingja  hola  IgrEÍ;viij(jaho:lal  f.  Grævlingehul.  -skinn  |-si|lii  ]  n. 
Grævlingesktnd. 

greifingur  (-s,  -jar)  lgrEÍ:vÍ!jgo«).  -ins,  -iiitjnu]  m.         greifingi. 

greifinna  (-u,  -ur)   [grEÍ:vln  a]  f.   Grevinde. 

greyhundur  [urii:hvndoy]   m.  Tæve. 

greikka  (a)  Igrtihga]  vt.    -  greiöka. 

grey  legur  lgrEÍ:lEqoo]  a.  1.  (hundslegur)  hundsk  (BTh.  46).  -  2.  (hia- 
^  legur)  lumpen:  mjer  þótti  þetta  gteylegt  af  honum,  stórrikum  manninum.  — 
3.  (vesallegur)  ussel,  jammerlig,  foragtelig.  —  4.  (illur,  erfiður)  vanskelig, 
som  medforer  Fortrædeligheder:  það  er  greylegt  ad  fast  vid  þad.  —  5. 
(fiflslegur)  naragtig:  var  hann  (3;  Tiiddi)  og  opt  kitnnur  ad  greylegum  látum 
(]ThMk.  349).  —  6.  adv.  -lega  :  mjer  gekk  þad  g.,  det  gik  usselt  for  mig  (Sch.). 
-men  ni  (-is,  pl.ds.)  [-mrnll  n.  Pjalt,  Stymper,  -menska  [-mEnsga]f.  Ussel- 
hed,  Lumpenhed:   til  þess  ad  þjóna  lund  sinni  og  greymensku  (GFAlt.  150). 

grein  (ar,  pi.  -ar  og  -ir)  [grii:n]  f.  I.  (pi.  -ar)  (trjágrein)  Gren 
(ii  et  Træ):  (Talem.)  Ivera  kominn  á  græna  g.,  være  kommet  paa  en 
grön  Gren;  hvorki  baun  n/e  g.,  ikke  det  mindste,  ikke  en  Smule  (AM. 
481,  12mo.).  -  II.  (pi.  -ar  el.  (is.  lilt.)  -ir)  i  overf.  Bet.:  Arm,  Gren. 
1.  (visindagrein,  námsgrein)  Videnskab,  Fag:  hver  i  sinni  g.,  hver  Í  sit 
Fag.  -  2.  a.  Artikel,  Opsats;  g.  Í  b/aði,  btaðag.,  Bladartikel.  -  b.  Para- 
graf: g.  f  löguni,  /agag..  Lovparagraf;  ræda  frumvarp  g.  fyrir  g.,  drofte 
et  Forslag  paragrafvis,  Punkt  for  Punkt.  —  c.  (málsgrein)  Periode,  Sæt- 
ningskæde.  —  d.  Tesis:  hinar  95  greinar  Luthers.  —  e.  Post:  þessi  g. 
reikningsins  er  athugaverð,  denne  Post  i  Regnskabet  er  betænkelig,  træn- 
ger tit  nöjere  Overvejelse.  —  3,  Punkt  (i  overf.  Bet.),  Maade,  Henseende: 
/'  nokkrum  grefnum,  paa  visse  Punkter,  Í  nogle  Henseender;  um  nokkra 
g.,  paa  nogen  Maade:  ekki  slikt  snyrtimenni  tim  nokkra  g.  (Eimr,  XIII. 
47).  —  4.  a.  (mismunur)  Forskel :  gera  g.  á  e-u,  adskille  n-t.  —  b.  (ad- 
greining)  Skelnen  af  n-t ;  ekki  sjå  g.  handa  sinna,  ikke  kunne  se  en  Haand 
for  sig  (  -  sjå  ekki  handa  sinna  skil).  —  c.  Klarhed,  Overblik  over  n-t. 
Besked  med  n-t.  Forklaring :  bera  g.  á  e-d  el.  vita  g.  á  e-u  el.  kunna  e-s  g., 
vide  Besked  med  n-t:  Söfnudurinn  fékk  ad  vita  gåda  g.  á  Sveini,  Menig- 
heden fik  god  Besked  om  Svend  (GFrE.  71):  gera  g.  fyrir  e-u,  ')  fskýra  e-d) 
forklare  n-t,  forklare,  hvorledes  n-t  hænger  sammer;  ')  (gera  skil  a  e-u) 
aflægge  Regnskab  for  n-t.  —  d.  Betragtning,  Hensyn;  taka  e-B  til  greina, 
')  lage  n-t  i  Betragtning,  tage  Hensyn  til  n-t;  ')  lage  sig  af  n-t:_  Þeir 
spurðu  eftir  honum,  því  þeir  höFdu  tckid  farangtir  hans  til  greina  (ODav. 
Þjs.  79);  taka  e-n  til  greina,  tage  Hensyn  til,  hvad  en  siger  el.  mener; 
koma  til  greina,  komme  i  Betragtning,  spille  en  Rolle;  þad  getur  ekki 
komid  til  greina,  det  kan  der  ikke  være  Tale  om.  -  e.  Fornuft,  For- 
stand:  missa  g.  ---  missa  tfitid.  —  4.  Aarsag,  Grund;  Þð  ad  hljóðid 
væri  mikid,  heyrdist  þa'ð  ekki  til  badstofu  og  båru  margar  ^reinir  til  þess 
(IThMk.  162).  —  t5,  is.  i  pi.  greinir:  (ósamþykki)  Uenighed. 

greina  (di)  |grei:nal  vt.  I.  1.  (adgreina)  adskille;  g.  (i)  sundur,  ds.;  gud 
hcfur  greint  i  sunditr  dag  og  nótt ;  ~  þessi  notkun  greinisins  er  einmitt  eitt 
af  þvt'  sem  mest  greinir  málfæri  endurskoditdu  þýðingarinnar  fra  málfæri 
eldri  þýdingarinnar  (SBl.  i  Od.  vii);  g.  gott  fra  i/lu,  skelne  mellem  godt 
og  ondt.  —  2.  skelne:  hjedan  må  glögt  g.  húsin  á  Akranesi;  —  þad  er 
svo  fint  hljód,  ad  ekkert  mannlegt  eyra  getur  greint  þad   (kan  opfatte  det). 

—  3.  (segja  fra/  fortælle:  g.  e-m  fra  e-u,  fortælle  en  n-t ;  ritningin  greinir. 
Bibelen  fortæller;  —  impers.:  sem  fyr  greinir,  som  for  omtalt;  greindur 
el.  ádurgreíndur,  fyrgreindur,  foromtalt,  fornævnt,  ovennævnt.  —  II.  refl. 
greinast,  forgrene  sig:  ættin  grcindist  sidan  tim  mörg  lönd.  —  III.  e-a 
greinir  á  um  e-d,  n-n  har  afvigende  Meninger  om  n-t,  er  uenige  om  n-t; 
Þegar  þá  greindi  á,  brædurna,   var  þad  oftast  Fridrik,  sem  rédi  (JTrL.  37). 

greina  góður  (grEÍ:nago":5aQl  a.  intelligent,  skönsom.  -laus  I-löys) 
a.  1.  (an  greina)  uden  Grene.  —  2.  n.  greinalaust  (  undantekningar- 
laust)  uden  Undtagelse  (BH.). 

greinangi  Igrti;nautjijll  m.  Smaagren. 

greinar  gerð  |grti:narí(Er-5]  f.  a.  Redegorelse :  G.  er  þannig  fengin 
fyrir  öllu  /ánimi  (Alþ.  '11,  B.  H.  389).  —  b.  Betænkning:  Sú  greinarg/örð 
bæjarstjórnarinnar  er  prentud  og  hv.  dei/dartnÖnnum  mun  verda  gefinn 
kostitr  á  ad  kynnast  henni  (Alþ.  '11,  B.  766).  —  c.  spec.  Bemærkning  til 
et  Lovforslag.  -gÓður  [-go'>:ÖÐyl  a.  —  greinagóÖur.  -leysi  (-is)  I-lei  si] 
n.   1.   (óregla)   Mangel   paa   Adskillelse,  Forblanding,  Uorden  (Auðfr.  218). 

—  2*  --  reidu/eysi:  Afenn  komust  ekki  i  hasti  bnrtu  med  a/t  sitt  og  urdu 
þá  ad  ski/ja  sumt  eftir  i  há/fgerdu  greinar/eysi  (uden  næsfen  at  træffe  n-n 
Bestemmelse  angaaende  det)  (ITrSk.  I.  324).  -merki  |-meyrjil  n.  Skille- 
tegn,   Interpunktionstegn,    -munur    I-mV:npo]    m.  Forskel:    gera  greinar- 


greinar3k>fti 


271 


flrer 


mun  góðs  03  tiis,  göre  Forskel  paa,  skelne  mellem  godt  og  ondt;  gera 
sreinarmun  á  e-u,  skelne  mellem  n-t.  -skifti  [-sylfdl|  npl.  =  greinaskifti. 

greina  skil  [grEÍ:nas<|l:/l  npl.,  -skifti  [-siflfdll  npl.  ny  Linie,  -skipun 
í-sí}i:bon,  -si(i:pon]  f.  (gramm.)  Ordíöjning,  Syntaks.  -sÖg  [-söiííI  f. 
Havesav.  -þykni  l-þihgni]  n.  tætte  Grene  (i  en  Skov). 

greind  (-ar)  [grrin  t,  grfindao]  f.  1.  Intelligens,  Forstand,  Skonsom- 
hed,  Dömmekraft :  bann  hefur  góða  g.,  han  har  god  Forstand,  er  godt 
begavet.  —  2.  (greiningargáia}  Skelneævne. 

greindar  afl  [grcin  darabJ.l  n.  —greind  I.  -kona  (-o-ko:na]  f.  intel- 
ligent, be^vet  Kvinde.  -laus  (-r-loysl  a.  1.  (oskimsamur)  uintelligent, 
uforstandig,  uskonsom,  taabelig.  —  2.  (m/cg  niskur)  meget  gnieragtig  og 
karrig  (BH.),  -legur  [-leqool  a.  intelligent,  opvakt  af  Udseende,  forstan- 
dig: greindarlcgt  svar;  —  adv.  -lega.  -lítill  [-lÍ:dld/.,  -Ii:tld>.}  a.  med 
ringe  Intelligens,  -tnaður  (-maiOo^l  m.  intelligent,  skönsom,  forstandig 
Mand.  -þróttur  |-o-þro' hdoo]  m.  Forstandskraft. 

greindur  (grein  dool  a.  1.  (bot.)  grenet.  —  2.  (sk\'nsamur)  intelligent, 
forstandig,  skönsom,  opvakt ;  (Ordspr.)  greindur  nærrt  getur,  reyndur  veit 
þó  betur  (GJ.),  skonsom  kommer  det  rette  nær,  erfaren  ved  dog  bedre 
Besked.  —  3,  (ofangreindur)  fornævnt,  ovennævnt. 

greinfötur  (grtin  io'doG.  -fo"  ton]  m.  (bot.)  Grenfod. 

greinilegur  [greiinllfqool  a.  1.  (skyr/  tydelig,  klar:  vera  g.  i  sjer,  lage 
sig  sammen,  koncentrere  Opmærksomheden:  re^'ndu  nu  ad  vera  dálttið  g- 
i  Pier  og  taka  efn'r  þití,  sem  jeg  er  ad  segja  (Dreiðd.).  —  2.  iron.:  be- 
gavet: þú  ert  þó  g.  núnaf  eða  hitt  þó  heldur;  —  þetía  er  greinilegt  (el. 
viskulegt)!  (Breiðd.).  —  3.  fnákvæmur)  udforlig,  nøjagtig.  —  4.  adv.  -lega. 

greining  (-ar,  -ar)  [grei:niijk.  -Ír3ga(>l  f.  1.  (aðgreiningj  Adskillelse.  — 

2.  Erkendelse,  Skelnen  af  n-t:  g.  sjúkdóms,  Diagnose  (af  en  Sygdom).   — 

3.  isundnr'pykkja)  MÍsklang,  Uenighed  (M].  V.   118). 

greiningar  mark  [grrÍniijgarmaQ  k)  n.  Skillelinje,  -merki  [-mefitjll  n. 
1.  (greinarmerkif  Skilletegn.  —  2.  (á  einkennisbúningumj  Díslinktionslegn 
(paa  Uniformer),  -vit  (-vl:t]  n.  Skelneævne,  Forstand. 

greiningatoflur  (greirnii^gatobloo)  fpl.  specificerede  Tabeller  el.  Lister: 
er  ýmsra  slæðinga  getið  t'  greini'ngatöflunum  (EÍmr.  VIII.   153). 

greinir  (-is,  -ar  el.  (pop.)  -irs,  -irar)  (grfi:niol  m.  (gramm.)  Arti- 
kel, Kendeord;  ákiredni  (óákveðnii  greinin'nn. 

greinisemi  (gr£Í:nis£'ml]  f.  indec.  Forstand  (BH.). 

greinislaus  [grt:i:nlslöy  s]  a.  uden  Artikel. 

greinistærð  (greirnisdair^l  í.  den  Afstand,  hvori  n-t  kan  skelnes : 
Greinisiærðir  gula  hlettsins  að  þvt  er  síyrkleikann  áhrærír  eru  '  i*»  Í\TÍr 
t'/ólubiári,  'iö«  fiTÍr  bviit  Ijós  og  að  eins  ',i»  fjTi'r  rautt  (ABjSál.  §  141). 

greinÓttur  [grei:no"hdool  a.  grenet,  med  mange  Grene. 

tgreinugur  [grcÍ:noqoQ)  a.  --  greindur  2. 

1.  greip  (-ar,  -ar)  [grriip]  Í.  1.  a.  ---  sponn.  Spand.  Spænd.  —  b.  den 
indvendige  Haand  mellem  de  bðjede  Fingre  (SI.,  Vf.,  NI.,  ikke  Af.):  hvad 
befurðu  i  greip  þinni?  (Talem.)  ganga  e-m  i  greipar,  falde  i  ens  Kloer, 
lade  sig  gribe:  Jafnvel  þessi  hugs/ón,  sem  suo  tengi  hefir  virzt  Uggja 
mannlegiim  mætti  o  far,  er  nu  i  vorum  dðgum  gengin  oss  i  greipar 
(Eimr.  XVI.  50);  ganga  tir  greipum  e-s  (e-m  ur  greipum}^  slippe  en  af 
Hænde;  hann  sækir  ekki  giill  i  greipar  hoiium  (Eimr.  X.  140),  han  faar 
ikke  fravristet  ham  Guld  (3:  Vinding,  Fordel  af  n-n  Art);  ijta  greipar  sópj 
um  e-8,  tilrane  sig  baade  lost  og  fast,  fuldstændig  udplyndre.  -  2.  (btl 
miUi  fingra)  Mellemrrummet  mollem  Fingrene  (--  neip  (Vf.));  spenna 
greipar,  folde  Hænderne ;  —  i  Kortspil :  få  i  g.,  faa  Stik ;  Afjð  hefurðu  mikið 
i  greip?  hvor  mange  Stik  har  du?  —  3.  (hanktj  Hank;  fhandarhald)  Haand- 
tang.  Greb.   —  4.  pi.  greipar,   Kloft,  snævert  Bjærgpas  (BH.). 

2.  greip  |grci:p)   1.  og  3.  p.  sg.  Ímp.  ind.  af  grfpa. 

greipa  (a)  [grfi:ba,  grei:pa]  vt.  gribe  om,  omfatte  med  Haanden. 

greypa  (ti)  [grfi:ba,  gr£Í:pa,  grfif'dl,  grfit  t)  vt.  sammenfælde,  ind- 
fælde, lukke  i;  g.  hurð,  false  en  Dor;  —  om  ]uveler:  indfatte:  gimsteinn, 
greyptur  i  gul/,  en  }uvel,  indfattet  med  Guld,  en  guldindfattet  ^uvel ;  isinn, 
sem  grewir  sjóinn  (BóluHj.  49);  g.  rósir  i  járn,  damascere. 

greipa  depla  [grEÍ:badfhbIa,  grfi:pa-|  f.  greipardepla.  -gleiAur 
l-glFÍ:öo','l  a.  med  vidt  udspilede  Fingre. 

greipar  (grfiibao,  grii:pao)  mpl.  Handsker,  Vanter  (BH.),  jfr.  greip. 
-depla  [-r-dehbla|  f.  (zool.)  plettet  Helleflynder  (hippoglossus  vulgaris). 
•hald  (-o-(h)al  t)  n.  Haandtag,  Hank.  -klof  |-kIo:rl  n.  Roden  mellem 
to  udspilede  Fingre,  -lúða  |-r-lu:ðal  f.  greipardepla.  -skuft  [-n- 
sgY:J|  f.  (vulg.).  -svunta  (-svVvda,  -svvn  la|  f.:  gefa  e-m  greipar- 
svuntu  (el.  greiparskuð/,  væde  Mellemrummet  mellem  Langfinger  og 
Pegefinger  og  stryge  saa  dermed  over  Næsen  af  en  anden.  saal.  at  den 
klemmes  mellem  Fingrene :  ogsaa  kaldet  klofakerfing  og  kerlingarktof 
(jfr.  ÓDavSk.   170). 

greip  fættur  [grei:pfaihdoi>]  a.  (bol.)  omfattende  (amplectens).  -hæfur 
|-(h)ai  vaj)  a.  som  passer  (falder)  godt  i   Haanden  (II.   I.  74). 

greypi  járn  [grei:bliaurdv,  -jaud  v,  gr£Í:pl-l  n.  Falshövl.  -legur  (-le  q- 
on\  3.  1.  (átakanlegur)  haandgribelig,  som  er  til  at  tage  og  fole  paa; 
/åkaiurf  voldsom:  gre\'pileg  sne^fpa  (Vi'sn.  176).  —  2.  (grimmur)  grusom: 
þess  lok  hann  nti  greypileg  gjold  (M].  V.  48).   —   3.  adv.   -lega. 

greyping  (-ar,  -ar)  (grFÍ:bÍnk,  grFÍ:p-l  f.  Sammenfældning,  Fals; 
Indfatning,   Indlægning. 

-  greypi  rå  [grFÍ:b[rau:.  grf i:pi-|  f.  (naut.)  Gaffel.  ^  -rárreipi  [-raur-ei:bl, 
•rfi:pl]  n.  (naut.)  Piktald.  --rarsegl  [-raunscg /-1  (naul.)  n.  Gaftelsejl. 
-trýní  (-lri:ni|  n.         greppitryni. 

greypleikur  (grciiblfigon.  greí:plcikov|  m.  Grumhed.  Grusomhed, 
Voldsomhed. 

gretpóttur  (3rt:i:bo>'hdoQ.  grei:p-)  a.  (bol.)  omfattende. 


greiptonn  {gveiipton)  i.  (bot.)  liden  Tvetand  (lamium  ampleKÍcaule). 

greypur    (grei:boo,    grei:pool    a.  grusom,  voldsom:    ste\'pti  gýgi  gre\'pri 
(GTh.  '95,  235);   ráðum  gitdra  göiugmenna      gre\'pari'  eru  tiðum  kt'enna 
imads  augna  ráð  (GTh.  '95.  247). 

grey  skammar-tuska  [grfi:sgam-aQlvs  ga)  f.  ~  greyskinnsgarmur. 
-skinn  [-sijlnl  n.  Stakkel,  solle  Skrog  (ogs.  som  en  Slags  Kælenavn, 
jfr.  grey).  -skinnsgarmur  (-sQlnsgarmoQ]  m.  stakkels  Pjalt,  solle  Skrog. 
-skomm  [-sgoml  f.         greyskinn. 

greytast  (a)  (grtiidast,  gri:Í:tastl  v.  reíl.  blive  til  Grod. 

tgrell  skapur  [gred  J.sgaboo,  -sgapoo)  m.,  -skÖp  (-sgö  pj  npl.  Vrede, 
Forbitrelse:  Rak  hun  þá  rekuna  i  grellskopum  t  hornið  svo  fast,  ad  tir 
þi'í  sprakk  ey  (IÞorkÞjs.  81). 

gremd  (-ar)  (grcnvt]  f.,  gremi  (gre:mil  i.  indec.  (reidi)  Vrede,  For- 
tornelse, Harme;  fónáð/  Ugunst. 

1.  gremja  (-u)  [grrm  ja]  Í.  Forbitrelse,  Ærgrelse. 

2.  gremja  (grem;  gratndi,  grÖmdum;  gremdi;  gramíð)  [grsm  ja, 
gre:m ;  gram  dl,  grom  dom ;  gremdi;  gra:mtd|  vt.  I.  opægge  til  Vrede, 
tirre,  ærgre.  —  II.  vrefl.  gremjast:  m/er  gremst  e-d,  jeg  er  ærgerlig  over 
n-l:  m/er  gramdist  vid  hann,  jeg  blev  vred  (forbitret)  paa  ham. 

gremjufullur  (grem  jofvd  loo)  a.  forbitret,  indigneret. 

gren  (-s,  pi.  ds.)  (grt:/;)  n.,greni  (-is,  pl.ds.)  (gr£:nil  n.(gen.pl.af  bægge 
Ord  grenja  [grtinjal)  Hule  for  vilde  Dyr,  spec.  itóug.)  Rævehule:  vinnag., 
dræbe  el.  fange  Rævene  fra  en  bestemt  Hule;  leggjast  á  g.,  Uggja  åg,  el. 
fid  g.,  belejre  en  Rævehule;  (Talem.)  btta  of  nærri  greninu,  forsynde  sig  i 
el.  nær  Hjemmet;    jfr.  Ræven  bider  ej  paa  den  Mark,  som  han  er  baaren. 

grend  (-ar)  [grfn  t)  f.  a.  Nærhed,  Nabolag:  i  allri  grendinni  var  ekki 
utn  annad  talað.   ~-    b.  Omegn:  gera  uppdrátt  af  grendinni. 

grendar  folk  (gren  daofo'>/.-k,  -fo^lk]  n.  Nabofolk,  -land  1-r-lan  1)  n. 
Naboland,  -riki  f-a-ri:«)!.  -ri:^l)  n.  Nabostat. 

1.  greni  (-is,  pi.  ds.)  [grp:ni)  n.  Gran,  Grantommer. 

2.  greni  (-is,  pi.  ds.,  gen.  -ja)  (grf:ni,  gren  ja]  n.  I.  gren.  —  2. 
(hreysi)  ussel  Hytte,  Rðnne,  -Hule-:  Bærinn  er  ordinn  mesta  g.  (]TrSk. 
II.  57).  —  3.  Ravnekrog,  Hul-:  hvernig  getur  madur  annad  en  forpokasi 
å    -firdi,  þi'Í  bölvudu  g.,  f\'nr  utan  og  nordan  alla  mannasidi? 

greni  kongull  (gre:nlköyi]  god/.]  m.  Grankogle,  -skögur  [-sgo":(q)o<.>| 
m.  Granskov,  -stafur  [-sda:vo(>l  m.  Stok  af  Gran.  -trje  (-IrJF:!  n.,  -viÖ- 
artrje  (-vi  Öatjlrie:]  n.  Grantræ.  -víÖur  (-vl:öoo]  m.  Grantommer. 

grenj  (grrn/)  n.  Tuden,  Skraal ;  Ðrðl. 

1.  grenja  (a)  (grenja)  vi.  t.  tude,  hyle:  krakkar  g.;  brole :  naut  g.;  i 
overf.  Bet.:  buldre:  þad  var  mikilfengleg  og  hrodateg  s/'ón  ad  s/á  og  heyra 
hana  g.  á  jafnfögru  /am/í  (ÞThFerð.  I.  314);  —  ppr.:  grenjandi,  rasende:  g. 
by.'ur,  hrid,  rasende  Snestorm;  g.  rigning,  osende  Regn.  -   2.  (æpai  skraale. 

2.  grenja  (a)  (grenja]  vi.  (om  Ræve)  soge,  oplede  sig  Huler. 
grenjabftur  jgrcn  jabi:doo,  -bi:lool  m.  (Leg)         skollaleÍkur(?). 
grenjafiur  (-ar)  (gren  jaöool  m.  (BH.)    -    grenjandi. 

grenja  fVIa  [grtn  jafi:la)  f.  Stank  fra  en  Rxvehule.  -grås  l-gra:s]  n. 
(SvPRask  18)  töfugras.  -kaup  (-köy:p|  npl.  (ÓDavSk.  140)  --  skolla- 
leikur(?).  -leit  (-h  i:tl  f.  Eftorsogning  af  Rævehulcr.  -leitarseöilt  (-I1  i  d- 
aose:Öld/.,  -Iti  tao-|  m.  Cirkulære  om  Udryddelse  af  Ræve. 

grenjan  (-ar)  Igrtn  jan|  f.        grenj. 

grenjandi  (-a)  |gren  iandi|  m.  Buldren,   Larmen  (i  et  Vandfald  el.  lign.). 

grenja  skytta  [gren  iasi)lhdaj  f.  Rævejæger.  -vinning  [-vln:ii3kl  f., 
-vinsia  (-vin  sla]  f.  Dra^ben  af  Ræve  i  el.  ved  deres  Hule,  Udryddelse  af 
Ræve.  -von  (-vo:"l  t.  Udsigt  til,  at  der  findes  Rævehuler:  Skipa  må  hun 
þeim  er  enga  g.  á  i  hcimalandi,  ad  leita  med  hinum  (Stj.  '92,   B.   154). 

grenla  (-u,  -ur)  [gren  la)  f.  spinkel  og  mager  Kvinde. 

grenlu  legur  (gren  lole  qoej  a.  spinkel  og  mager,  -menni  (-nun;l)  n.  spin- 
kel og  mager  Mand.  -skapur  (-sgaboQ,  -sga  pon]  m.  Spædhed,  Spinke(hed. 

grenlsgja  (gren  lai  ja]  f.  en  Hunræv,  som  ligger  i  sin  Hule  hos  sini> 
Unger;   'Ræv  (overhovedet). 

grennast  (ti)  (gren:asl)  vrefl.  blive  tyndere,  blive  magrere:  þá  mun 
spordur  þinn  kloina  og  g.  i  þad  (snærpes  ind  til  det),  sem  mennirnir  kalla 
netta  fartur  (And.  I.  20);  vináttan  tak  ad  g.,  det  venskablige  Forhold  be- 
gyndte at  afkøles. 

grennd(-)  (gren  l[  se  grend(-). 

'grennir  (-is)  (gren:i(>)  m.  Mætter,  Forsorger;  ofle  Í  Poesi  i  forsk. 
Omskrivninger  for  at  bet.  en  Mand,  f.  Eks.:  tilfa  g.,  den,  som  mætter 
Ulvene,  Mand  (GTh.  '95.   192). 

grenslan  (-ar,  -ir)  [gren  sian)  f.        grenslun. 

grenslast  (a)  (gren  slast)  vrefl.:  g.  eftir  e-u  el.  um  e-d,  undersoge  n-t, 
soge  Oplysning  om,  hore  ad  om  n-t. 

grenslun  (-ar,  -anir)  (grenslon,  -anlQ]  f.  Efterforskning,  Undersogelse. 

grensmoginn  (gren  smoijln]  a.:  grensmogin  tófa.  Ræv,  som  lever  i  en 
Hule,  mods.  hlaupatåfa. 

grensmunni  (grensmvn  1)  m.  Indgang  til  en  (Ræve-)Hu]e  (Rævckulc). 

greppa  minni  [grehbamln:i]  n.  -  spurningaháttur.  -tryni  (-trt:ntl 
n.  --  greppilrVni. 

greppi  legur  [grehblle  qoQ]  a.  grim.  -tryn  (-lri:«|  n.,  -tryni  (•tri:ni| 
n.  Fjæs,  Grimrian. 

greppleitur  (grehblfidoQ,  -leitoQ]  a.,  greppslegur  (grEhpshqon)  a. 
fed  og  oppustet  i  Ansigtet. 

greppur  (-s,  -ar)  (grehboo,  grehps  el.  gref  s]  m.  'I,  (madur)  Mand 
(opr.  kun  poet.  Benævnelse  paa  en  Digler).  -  2.  (ófridur  madur)  hæsligt, 
itori  og  klodset  Menneske.   —  3.  (hrogn^  qvij.it  Roqnsækkon  hos  Fisk. 

grept-  (gref  t]  se  greft-. 

•grer  (-s.  -ar)  (grE:rl  m.         grjer. 


gferi 


272 


gru 


greri  Igr£:rl,  srjfirl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  og  conj.  af  gróa. 

-gresi  (-is,  pi.  ds.)  [grt-si]  n.  som  sidste  Sammensætningsled:  a.  som 
Plantenavn  (paa  en  enkelt  Familie):  håfg.,  blág.  (jfr.  gr.is).  —  b,  bet.  for- 
sltellige  Planters  Vækststed  el.   Karakter:   niýrg.,  st^rg,,  f/olg.,  i/lg.  osv. 

1.  gresja  {-u,  -ur)  Igrsisjal  f.  Steppe,  Prærie. 

2.  gresja  (a)  [grf:sjal  vi.  1.  (rfra  á  beit)  gaa  paa  Græs,  græsse.  —  2. 
itina  gros)  samle  Urter;  —  i  overf.  Bet.:  þar  er  ekki  um  .ludiig.m  gnrð 
að  g.,   der  er  ikke  meget  at  faa  (hente).  —  3.  (pop.)  g.  sjer,    rapse. 

tgresjárn  [grf;sjau(r)dv]  n.  ^ærntraad,  Staaltraad. 
?gressilegur  |grEs:llE-qool  a.  græsselig,  rædsom;  —  adv.  -leg.i. 
Gretla  (-u)  [grehdla]  f.  npr.   Fortællingen  om  Grette  (      Greltis  súgjj. 

1.  gretta  (-u,  -ur)  [grshda]  i.  1.  (það  ad  g.  sig/  Grimasse.  -  2.  (greti 
kona/  Kvinde  med  rynket  Ansigt,  hæslig  Kvinde. 

2.  gretta  (Í)  Igrthda]  vt.i  g.  sig,  skære  Ansigt,  gore  Grimasser;  g.  sig 
vid  e-u.  skære  Ansigter  ved  et  Forslag  el.  Tanken  om  n-t  (bet.  Modvilje): 
hann  gretti  sig  rið  þi'í,  seni  jeg  band  honiim. 

gretti  (-is)  [grfhdi]  n.  Rynke  (BH.),  -nefia  [-nFvja]  f.  grim  Kvinde. 
-nefur  I-nfivoo]   m.  grim  Mand. 

grettinn  [grfhdln]   a.   rynket;   grætten. 

grettir  (-is,  -ar,  (pop.)  -irs,  -irar)  Igrthdiy]  m.  *I.  Slange:  grettis 
glæból,  se  glæbóí.  —  2.  npr.  Grettir,  Grette,  Navnet  paa  den  bekendte 
fredlose,  Hovedpersonen  i  Grettis  saga. 

Grettis  haf  [grfhdis(h)a:H  n.  -  Grettistak.  -hlaup  (-(h);.ÖY:p]  n. 
Gretlesspring,  vældigt  Spring,  -tak  [-ia:k]  n.  Klippestykke,  som  Grette 
har  el.  vilde  have  været  i  Stand  til  at  lofte;  Kæmpesten. 

grettutryn   |grehdolri:n)  n.   rynket  Ansigt;  jfr.  greppitrýn. 

1.  grybba,  gribba  (-u,  -ur)  [gribraj  f.  arrig  Kvinde,  ondskabsfuld 
Kvinde,  Gribbenilie:   hun  er  allra  wesia  g. 

2.  grybba,  gribba  (a)  lgrlb:a]  vt.:  g.  sig,  blive  bister  el.  arrig. 
grybbulegur,   gribbu-    lgrlb:olt  qoo]   a.  arrig  og  gnaven  af  Udseende. 
grið    [grl:ai    npl.    I.    a.    (friðtni   Fred:    haldag.,    holde  Fred;    r;Y,fa  g., 

bryde  Fred  (Lejde  osv.).  —  b.  ii'opnahl/e)  Vaabenstllstand :  segj.i  sunduv 
griðum,  erklære  en  Vaabenstllstand  for  afsluttet,  erklære  Krigstilstand.  - 
2.  ináðun)  Pardon  :  gefa  e-tn  g.,  give  en  Pardon  ;  bid/a(stj  grida,  bede  om 
Pardon  ;  ganga  ti/  griða,   modtage   Pardon. 

gríð  (-ar)  (griiðl  f.  (ákafi)  Voldsomhed;  i  g.,  voldsomt,  ivrigt;  i  g,  og 
erg(i)  (el.  kergju),  i  erg  og  g.,  af  alle  Livsens  Kræfter:  i  hempunni  hengsl- 
ast  pokinn  \  og  hosfar  i  erg  og  g.  (Hafst.):  —  gen.  sg.  griðar  bruges  som 
forstærkende  Præfiks:  grtðarstór,   uhyre  stor,  osv. 

grida  borg  Igrl:öabor  k)  f.  Fristad,  -gjöf  I-Oö:r]  f.  Given  Pardon. 
-kumbl  [-kvm/,  -kvmb/.]  n.  Fredsmærke:  hjúkriinai'fólkid  skyldi  jafnan 
bera  g.  (F.in.  11.  24).  -rjettur  l-rj^hdooj  m.  Asylret. 

gríðar  legur  Igritöarleqon]  a.  I,  (ógiir/egur/  forfærdelig,  græsselig.  — 
2.  (gn'ðarsíór)  vældig  stor,  kæmpestor;  —  adv.  -!ega.  -mikill  [-ml:(jld/., 
-mi:t;id/.l  a.,   -stor  [-sdo-irl   a.  enorm,  af  en  uhyre  Størrelse. 

gríðarvÖlur  (gri:ðarvö:lool  m.  en  Jættekvindes  Stok  (BoluHj.  222). 

griðastaður  |gri:5asda:Öo«ij  m.  Asyl:  Tilflugtssted. 

griöbann  [grlö  ban]  n.  Hindring  af  el.  Forbud  mod  Fred  el.  Lejde  osv. 

griddi  (-a.  -ar)  lgrid:i|  m.  Kælenavn  for  griðungnr,  lille  Tyr  (Vf.). 

tgrið  fang  [griö  fauijk]  n.  1.  (i-.íðning)  Fæsten  sig.  det  at  tage  Tjæneste.  — 
2.  (dvalarstaBur)  Opholdssted,   -helgi  [grl:þ(h)£l((l]  f.  indec.  Ukrænkelighed. 

griðka  (-u,  -ur)  [griþ  ga,  griö  kaj  f.  -  griðkona  (har  i  Nutidssproget 
gærne  en  nedsættende  Betydning):  (Ordspr.)  ein  g.  gerir  engan  dans,  een 
Svale  gör  ingen   Sommer. 

grið  kona  [grl5  ko  na]  f.  Tjænestepige.  -land  |-lant]  n.  Fredland,  Asyl. 
-laus  1-löys]  a.  uden  Lejde,  t-maður  [-maBoo]  m.  a.  fi'inniimadiir) 
Tjænestekarl.  —  b.  (maður,  sent  dveltir  hjá  e-nt)  Person,  som  har  Op- 
hold hos  en.  -níðingur  [-nioiugoo]  m.  en,  som  bryder  indgaaet  Forlig, 
Fred,  Tro  og  Love.  -rof  [-roi']  n.,  -spell  (-sbed?.]  npl.  Brud  af  indgaaet 
Forlig,   Lejdebrud,   Fredsbrud,   Brud  paa  Vaabenstllstand. 

griðungs  bani  [gri:Dungsba:nll  m.  en  Tyrs  Banemand;  (i  naiitnati) 
Matador,   -vaður  (-va:ðoal   m.   Reb  ei.   Snor  af  Okselæder. 

griðungur  (-s,  -ar)  Igrl:ðuijgoo,  -ui}s]  m.         graðungur. 
gríöur    (-ar,  -Ír)    Igri:ðool   f.  Jættekvinde;   —   i  poet.  Omskr.r   gn'ðar 
stóð.   Ulve  (jfr.   GTh.  '95,  85). 

griffill  (-ils,  -lar)   ígrif:ld/.,   -ils.  grif  lao)   m.  Griffel. 

gryfja  (-u,  -ur)  Igriv  ja)  f.  Grav;   Hul;  Groft;   Grube. 

griflur  Igrlf  Ion]  fpl.  (Breiöd.)     -  grip/ur,  se  gripla. 

Grikki  (-)a,  -ir)  Igrlhrjl]  m.  Græker. 

Grikk  land  Igrihglant]  n.  npr.  Grækenland,   -neskur  I-nesgool  a.  græsk. 

grikkur  (-s,  -ir)  [grihgoQ,  grl/ s,  grlhijio]  m.  1.  Puds:  gera  e-m 
grtkk,  spille  en  et  Puds;  Ijótur  g.,  en  slem  Streg.  -  2.  (i  giimti)  Fif  (i 
Brydning):  man  giver  lige  med  eet  Slip  paa  Modstanderen,  naar  denne 
staar  bekvemt,  og  griber  med  bægge  Hænder  under  hans  venstre  Knæ, 
som  man  trækker  hurtig  til  sig,  samtidig  med  at  man  giver  ham  et  Skub  for 
Brystet  med  venstre  Skulder.  Anses  for  et  uskönt,  men  dog  tilladeligt, 
Brydekneb  ÍÓDavSk.  57).  -  3.  (i  Mariage)  fire  Kort  af  samme  Slags: 
gosag.,  alle   Knægte  osv. 

gryla  (-u,  -ur)  [griila]  f.  a.  opdigtet  kvindeligt  Uhyre,  hvormed  Börn 
skræmmes,  Bussemand:  hafa  e-ð  fyrir  grýlti  å  e-n,  skræmme  en  med  n-t; 
gera  s/er  grýlttfr)  út  af  e-u,  gore  sig  Bekymringer  over,  fange  <jriller  over 
n-t,  male  Fanden  paa  Væggen  i  Anl.  af  n-t.  —  b.  (skessa/  Jættekvinde: 
Gryian  eldri  (BoluHj.  163). 

-gryll  (-s,   -ar)  [grid /.,  gri  Is,  gri:lao]   m.   (zool.)  Faarekylling. 

1.  grilla  (-u,  -ur)  [grid  la]  f.  lille  Varde. 

2.  grilla    (-u,   -ur)    [grid  la]    f.,    is.  i  pi.  gn/lur.    I.  (imyndun/   Indbild- 


ning, Fantasi,  Grille;  Það  gat  vel  verið,  að  þetta  væru  támar  gril/ur  (lutter 
Indbildning)  (JTrL.  166);  gera  s/er  grillur  lit  af  e-u,  gore  sig  Griller  i  Anl. 
af  n-t.   —  2.  (dutlungur)  Grille:  þetta  er  einhver  bölvuð  g.   ur  kerlingunni. 

3.  grilla  (ti)  [gridla,  grl/.dl,  grlí.t]  vt.  1,  (s/'á  óglögt/  skimle,  se  uty- 
deligt. —  2.  vi.  g.  i  bak,  skrift,  anstrængo  sine  Øjne  ved  at  forsage  paa 
at  læse  (i  en  Bog  el.  n-t  skrevet)  i  daarlig  Belysning,  stirre  Ojnene  ud 
af  Hovedet  paa  sig  med  n-t:  i'ertu  mi  ekki  ad  g.  i  þeíta  lengiir.  —  3.  v. 
impers.:  e-ð  (acc.)  grillir.  það  grillir  i  e-d  el.  ///  ^-5,  noget  skimtes,  ses 
utydelig:  sjóinn  gryllti  ad  eins  ...  i  gegnum  hrakftdrid  (Fimr.   III.  14). 

grilHng  (-ar)  Igrldlirjk]  f.  det  at  griUa,  spec.  dunkeli  Syn  (BH.). 

grillir  (-is,  -ar)  (grid  lio]  m.  Person,  som  ser  utydeligt  el.  anstrænger 
sig  for  at  se  n-t:  (som  Øgenavn)  hét  så  Gtidmundur,  er  með  þeini  var, 
kalladitr  „g."  (GKonÆf.  51). 

grylu  kerti  [gri:lo^Fg  di]  n.  Istap,  -kvæði  [-kvai:Öi]  n.  Barneremse- 
digt  om  gryla,  s.  d.   O.   -legur  (-le  qoo]  a.  skræmmende,  gruopvækkende. 

1.  grima  (-u, -ur)  [gri:ma]  f.  1.  Maske:  i^dÅem.)  sjá  e-n  gegnum  grim- 
iina,  gennemskue  en;  það  renna  á  e-n  ti'ær  grimur,  en  bliver  tvivlraadig 
el.  usikker,  betænkelig  ved  n-t:  Þá  fóru  ad  renna  tvær  grinuir  á  biskup, 
ad  hann  mundi  hafa  svarað  drottníngu  út  í  bött  (JÁÞj.  II.  535).  —  '2. 
(nótt/  Nat;  (myrkur/  Morke.  —  3,  fföl,  snjór  fyrst  á  haustin)  tyndt  Sne- 
dække om  Efteraaret  íBreiðf.,  Af.).  -  4.  npr.  Grima,  Navn  paa  en  hvid 
Ko  med  sorte  Øren  og  sort  Mule  (ASkait.). 

2.  grima  (a)  [gri:ma]  v.  impers.:  þad  er  farid  ad  g.  á  sauduntini. 
Ulden    under   Faarenes  Kæber  er  begyndt  at  losne  sig  (ASkaft.,  Breiðd.). 

grimd    (-ar,  -Ír)    [grlnrt]    f.    1.    a.  Grusomhed:    beita  g.  vid  e-n,    gaa 

"  grusomt    frem    mod  en.   —   b.  (i  hundt/  Glubskhed,  Arrighed.   —  c.  Vrede, 

Voldsomhed:    skárri    er   þad    grimdin!   -  2.  (om  Vejrliget)  a.  Strænghed, 

Barskhed:    g.  frosisins.    Frostens  Strænghed,   den  bidende    Frost  (Kulde). 

—  b.  stærk  (bidende)  Frost:  skárri  er  þad  mi  grimdin,  sikken  det  knag- 
fryser ;  —  i  denne  Bet.  ogs.  pi.:  grimdir  (om  langvarigt  Frostvejr);  / 
verstu  griwdunum  i  vetnr  hriindu  fuglarnir  nidur  unnvörjjuni. 

grinidar  frost  (grim  daofrost]  n.  bidende  Frost,  -fullur  I-fvd  loo]  a. 
grusom,  -gaddur  I-r-gad:o(j]  m.  stærk  Frost,  -gammur  [-gam:o9]  m. 
meget  fyrig  Hest  (GTh.  *06,  2).  -hugur  I-Q-(h)Y:qoQ]  m.  Grusomhed, 
vildt  Sind.  -legur  [-r-lt  qoo]  a.  grusom,  -seggur  I-o-srg:oo]  m.  grusomt 
Menneske,  blodig  Despot,  -veður  [-r-vf:öon]  n.  overmaade  koldt  Vejr. 

grimmast  (di)   lgrlm;astl   vrefl.;  g.  e-u,  g.  á  e-d,   vredes  paa  n-t. 

griniin  efldur  IgrIm:Evldoo,  -8l(v)doo]  a.  forfærdelig  stærk.  -eyg(ð)ur 
|-ti  qo.j,  -iiqöoo.  -Figöon]  a.  med  et  grufuldt  Blik.  -ýðgi  (-ið<i'l  í-  indec. 
Grusomhed,  -legur  [-Ifqot?!  a.  grusom,  grum;  vild,  glubsk;  —  adv.  -lega 
(ogs.  grimmilega/,  grusomt :  hefna  sin  g.,  hævne  sig  blodigt,  -leiki 
(-lei(|i,    -lEÍf.i]    m.,    -leikur    l-leigoy,    -Uikon]    m.  grimd  1.    -leilur 

[-Ifi  dðo,  -Ifitoo)  a.  grusom  el.  glubsk  af  Udseende,  -lyndur  [-lindocj 
a.  grusom  af  Sind:  gráeygdur  og  g.  -lundaÖur  (-IVndaOoo)  a.,  -úðugur 
1-u  ðoqo'j]  a.  grusom,  grum,  glubsk. 

grimmur  lgrlm:on]  a.  1.  a.  grusom:  g.  niadur;  —  g.  hundur,  glubsk 
Hund;  g/'alda  e-d  grimmtt,  gengælde  n-t  blodigt.  —  b.  (reidur)  vred,  vold- 
som. —  2.  (nistandi/  bidende,  bitter,  skarp:  grimt  frost;  —  hann  erg. 
núna,  del  fryser  stærkt  nu. 

^Grímnir  (-is)  (grim  nlo]  m.  npr.  et  af  Odins  Navne;  i  Kenninger: 
Grimms  hegn  {Bó\\iH].  130),  Odins  Hejr,  Fugl  :>;  Ravn;  Grimnis  staup, 
Odins  Bæger,  Poesi :  fznn  þá  veldur  Gröndal  gamli  Grimnis  staupi 
(MJ.  11.  160). 

Grims  ey  [grim  sei  ]  f.  npr.  0  nord  for  Island,  -eyingur  (-s,  -ar) 
-fi  jiijgo'j]  m.  Indbygger  af  Grimsey.  -eyjarvatn  [-EÍjarvahtv]  n.  en  Slags 
vatfersotlignende  Skorbug,  ejendommelig  for  Grimsey:  Skyrbjúgurinn  kom 
frani  i  tveim  mynduni,  og  voru  sjúkdómar  þessir  kalladir  G.  og  munnveiki 
(ÞThFerö.  1.  241). 

Grímsi  (-a,  -ar)  (tírimsl]  m.  npr.  Dim.  af  Grimur  og  Navne,  der 
ender  paa  -grimur:  Sleingrimur,  Porgrtmur. 

Grims  nes  [grimsnes]  n.  npr.  Egn  i  Arnessýsia.  -nesingur  (-s,  -ar) 
l-nEsingo'j]  m.  Mand  fra  Grimsnes. 

?grimuball    [gri;mobal  ]    n.  grimudansleikur,    -blom    (-blo':mi 

npl.  (bol.)  de  maskeblomstrede  (scrophulariaceæ).  -búa  l-bu:a]  vt.  maskere, 
formumme,  -búningur  (-bu;ningoo]  m.  Karneval sdragt.  Maskeradedragt. 
-dansleikur  {-dansltigoQ.  -Isikoo]  m.  Maskerade,  -klæða  [-klai;ðaj  vt. 
maskere;  pp.  -klæddur,  maskeret  (ogs.  overf.).  -maður  I-ma:Öoo]  m. 
en  maskeret   Mand.    -leikur  (-Ifi:goQ,   -lEÍ:koo)  m.  Maskerade. 

Grimur  (-s,  -ar)  (gri:moo,  grim  s]  m.  npr.  1.  Grim  (egl.  Manden  med 
Masken,  opr.  et  at  Odins  Navne),  nu  ret  almindeligt  som  Personnavn.  — 
'2,  (ormur/   Slange. 

grimusloppur  (gri:moslohboe]  m.  Domino. 

grin  (-s)  (gri:n)  n.  (pop.)  Grin,  Lojer,  Morskab:  gera  g.  ad  e-m,  gore 
Nar  ad  en. 

grina  (di)  (gri:naj  vi.  I.  1.  (glotta)  grine:  Þvi  hærra  sem  þeir  flugu 
med  spegilinn,  þess  meira  grindi  hann  (And.  II.  116).  —  t2.  fhrina)  grynte. 

—  3.  frf'na)  stirre  længe  paa  n-t  (is.  i  Morke);  veriu  ekki  ad  g.  i  bókina 
i  þessu  myrkri,  lad  nu  være  at  odelægge  dine  Ojne  (stirre  Ojnene  ud  af 
Hovedet  paa  dig)  over  den  Bog  i  dette  Mørke;  Ur  gridlausri  æfi  þau  {p: 
Glámsaugun)  grtndu  á  hann  (SfStAndv.  II.  121).  —  II.  vrefl.:  grtnast 
vid  e-n,  spoge  med  en. 

grind  (-ar,  -ur)  (grin  tj  f.  1.  a.  Gitter:  grind  fyrir  glugga.  —  b.  g.  i 
ofni  osfr.,  Rist  i  en  Ovn  osv.  —  c.  (skyrgrind/  den  firkantede  Ramme,  hvor- 
over den  Siklud  fsia/  lægges,   igennem  hvilken  Vallen  sies  fra  s^fr,   s.  d.  O. 

—  d.  Gitterdor,  Tremmelaage  ;  g.  i  hliði,  Gitterdör  i  et  Led.  —  e.  (færi- 
grmJ)    del    enkelte    Stykke    i    en    Faarefold ;    i    pi.    grindur,    Faarefoid    af 


213 


gnsiu 


Tremmeværlí.  —  f.  pi.  grindur,  SprÍnkelværU,  Tremmer,  Stakit,  Tremme- 
værk: g.  i  kringum  húsi'ð.  —  2.  a.  Træværket  i  et  Hus  el.  et  Vindue  under 
Opforelse:  húsg.,  Djælkeværk ;  gluggag..  Vinduesramme.  —  b.  (horgrind) 
radmagert  Menneske  el.  Kreatur:  Brandur  ætlaði  að  reyna  jð  låta  þær  slóra 
fram  á  sumarmálin,  þessar  tuttugu  „grindur  frá  Skarðt'*  (ÞG(Ut.  5),  ifr. 
beinag.,  Skelet.  —  c.  (umgjörð)  Ramme.  —  d.  (i'atnsgrind)  Vandbærcrramme. 
—  e,  g.  á  sðg.  Arm  (paa  en  Sav).  —  3.  overf.  Bel.:  Omrids,  Konturer;  eng- 
inn  kostur  er  f\nrir  einn  mann  ad  mæla  hið  einstaka  .  .  .  hann  vard  ad 
mæla  grindina  svo  afstaðan  jr^r  rétt  og  fjaríægðin  miUi  hinna  ákreðmt 
punkta  (ÞThLfr.  III.  319);  öil  grindin  i  bókinni  (hele  Grundstammen)  imi- 
eftir  mig,  en  svo  fyllu  hinir  út.  —  4.  hvalir  t  grindum,  Hvaler,  der  parrer 
sig.  —  5,  Hvalhob  (jfr.  færoisk  grind,  grindhi'alur):  Það  er  kallað,  að  þeir 
séu  i  grindum   (JÓIGrv.  cit.  i  ÞThLfr.  II.  322). 

grinda   (a)   [grin  da]  vt.  opstille  Torveflager  paa  Kant  til  Torring  (Vf.). 

grinda  gluggi  [grin  daglYQ:l]  m.  Gittervindue,  -golf  I-go«!  r)  n.  Trem- 
megulv, -hjallur  i-bad  loo]  m.  1.  en  Hjæld.  hvor  Væggene  kun  bestaar  af 
Gitre,  for  at  Vinden  bedre  kan  blæse  igennem  den.  —  2.  overf.  daarlig  op- 
fort, kold  Tommerbygning.  -hlift  [-h/.lð]  n.  Stakitlaage.  -hurð  [-hYrðl  f. 
Gitlerdör.  -klefi  (-kU-:vl|m.  tilgitret  Værelse,  -meís  [-m£Í:sl  m. Tremmekasse. 

grindar  hol  [grin  da!j(h)o:/]  n.:  í^.  ,i  mantti,  Hofteskaal  (pelvis).  -hols- 
b61ga  [-(h)olsbo'>l  gal  f.  Betændelse  i  Hofteskaalen  (petveoperitonilis). 
-veiOar  |-r-vei:ðai>]  fpl.  Grindefangst,  Hvalfangst  paa  Færoerne. 

grinda  s3g  [grindasö:^)  f.  Armsav.  -virki  (-vlQ-iji|  n.  Tremmeværk, 
Tremmer. 

grind  dyr  (grlndi  r)  npl.  (zool.)  Straaledyr  (radiolaria).  '^•festa  [grlnt- 
ftsda]  vt.  (typ.)  g-  letur,  slutte.  '^ -festing  j-frsdiijk]  f.  (lyp.)  Slutning. 
-hliö  [-(h)>.l  d)  n.  Grind,  Gitterport,  Stakitlaage.  -horaÖur  I-(h)o  raðov>l  a. 
radmager,  -hvalur  [-xwaloo.-kvaloc!  m. (zool.)  Grindehval  (globiceps  melas). 

grindingar  (grin  dirigag)  fpl.  Parring  (om  Hunde  og  Ræve)  (Vf.):  vera 
i  grindingum,  parre  sig,  jfr.  grind  4. 

grynka  (a)  (griiiga,  grii]  ka]  vi.  og  v.  impers.  grunde  op. 

grynna  (ti)  Igrln:a|  v.  1.  a.  v.  impers.:  h/er  ^rfnnir,  her  grunder  det  op  ; 
grynnie  å  e-u,  Vandet  over  n-1  grunder  op;  þcir  hlóðu  skotu  einni  ... 
SÓtti  hún  færi  nálega  sem  tiðast  þorskur  og  gri'nti  jafnan  á  iærunum 
(stadig  behovede  de  at  sænke  Snörerne  kortere  og  kortere)  (GKonÆf.  99); 
g.  å  s/er,  nærme  sig  Land,  hvor  der  er  grundt  Vand :  verða  þessir  þ.i 
at  g,  eða  dýpa  á  sér  .  .  .  þar  til  þat  rétta  niið  fæzt  (LFR.  XII.  217).  - 
b.  gÖre  smallere  el.  mindre  dyb:  g.  sauni,  g.  sko.  -  2.  refl.:  grynnast, 
blive  mindre  dyb,  grunde  op.  —  3.  vi.  i  overí.  Bet.:  g.  .i  e-u^  ')  lade  af- 
lade, formindske  (foreliggende  Arbejde):  hun  er  að  gr^mna'  á  kembum 
(ODavPuI.  334);  *)  impers.:  (bryddir  á  e-u)  n-t  begynder  al  komme  frem; 
g.  i  e-u  (SI.)  —  botna  i  e-u,  forstaa  n-t.  —  4.  (Bogb.)  grundere. 

grynnimosi  [grin:imo:$i|  m.  (Bogb.)     -  fjÖrugrös  a. 

grynning  (-ar,  -ar)  Igrin:ir|k]  f.  *  1,  (Bogb.)  Grundering.  2.  i>.  i 
pi.  grynninqar.  Grund  (i  en  Indso  el.  Elv),  Rev  (i  Havel). 

grynnri  (grin  ri]  comp.  af  grunnur. 

grynsli  (-is,  pi.  ds.)  [grin  sl]|  n.  grundet  Sted  (i^n  So  cl.  Flod)  (Ping.). 

grynstur  [grlnsdoQ]  superl.  af  grunnur. 

grip  (-S,  pi.  ds.)  [grl:p)  n.  1.  (þaO  að  gripa)  Griben,  Fallen;  ///  grips 
(grif  s),  grib  den.  —  2.  (gripdeildir)  Ran.  —  3.  som  sidste  Sammensæt- 
ningsled: åg..  Udtog,  Oversigt;  uppg..  Rigdom,  Overflod,  osv. 

gripa  (grfp;  greip,  gripum;  gripifi)  fgriiba,  gri:pa;  grFÍ:p,  grhbom, 
grl:pom;  grl:bl5,  grhplí]  vt.  I.  1.  a.  (taka  sk/ått,  þriía)  gribe  hurtigt, 
snappe:  hann  greip  hall  sinn  og  þaut  út;  —  g.  bolta,  gribe  en  Bold:  /eg 
henti  bolranum,  en  hann  greip  hann  i  lofiinu  (greb  den  i  Flugten);  kunna 
að  g.,  vera  góður  ad  g.,  være  flink  til  at  gribe  (en  Bold):  (Ordspr.)  y.  end- 
ann  á  deginum,  skottid  á  skugganum  (Málshb.),  gribe  Dagens  Ende  og  Skyg- 
gen i  Halen.  —  b.  (bnupla)  rapse.  —  2.  a.^.  e-n  el.  g.  e-n  höndum,  lage  en 
til  Fange.  —  b.  lage  fat  paa  n-t:  hann  greip  (um)árina;  (X»\erc\.)  g.  á  kyl- 
inu,  (egl.  beröre  Bylden,  >.)  röre  %'ed  det  omme  Punkt;  g.  til  e-s,  ')  gribe 
fat  i  en  (n-t);  *)  gribe  til  n-t,  ty  til  n-l:  þad  er  goit  að  gcla  gripiÖ  til þess, 
ef  á  liggur.  —  3.  spænde  over,  fatte:  jf  aldrei  þurfa  hestar  at  meidast 
undir  åburdi:  .  .  .  Sé  hestn'nn  vel  reidingadr,  en  klifberi  hverki  látinn  grúfa, 
g.  ofmikit,  og  sé  ekki  reidings  hallt,  né  liggt  f  herdum  hesta  (LFR.  VIII. 
61).  —  4.  med  præp.  i  forsk.  Udtryk,  ofte  i  overf.  Bel.:  g.  á,  lade  Hesten 
strække  ud  (Hun.);  —  overf.:  give  Pegasus  frie  Töjler:  /iöf.  gn'pur  annars 
vida  á  i  kvædunum,  og  ekki  audvelt  ad  segja,  hvar  tilþrifin  eru  best  (Logr. 
'14,  210);  (Talem.)  g.  (el.  taka)  fram  f\'rir  hendurnar  á  e-m,  lage  Magien 
fra  en;  g.  fram  i  /jnr  e-m,  falde  en  i  Talen;  g.  Í  e-d,  ')  göre  n-t  med 
Afbrydelser  el.  af  og  til;  stjæle  sig  til  at  göre:  Hann  hefur  gripid  i  ad 
lesa  yfir  og  leidrétta  eldri  kaflana  i  því  (SBI.  i  Od.  vi);  hann  var  stundum 
ad  g.  i  (ad)  pr/åna,  þegar  ekki  var  annad  til  ad  gera,  naar  der  ikke  var 
andet  at  bestille,  tog  han  undertiden  fat  paa  Strikning;  ')  tage  sig  en  Bid 
af  n-t  (om  Mennesker):  g.  i  e-d  i  muddum  (jfr.  lÁÞj.  II.  523);  (om  Dyr)  g. 
S  grås,  faa  sig  en  Bid  Græs;  g,  i  tamt,  (egl.  gribe  i  tomt)  ')  ihitta  e-n 
ekki)  gaa  forgæves;  ')  (láta  gabbast)  lobe  med  Limslangen;  g.  i  h/å 
e-m,  blive  tugtet  af  en,  faa  en  Overhaling  hos  en :  Ekki  fer  ég  ad 
spreng/a  klån'nn,  til  ad  skammast  vid  hann  ...  en  seinna  skal  hann 
få  ad  g.  i  þad  h/å  mér  .  .  .  Aldrei  mundi  hann  tåta  Gudbrand  .  .  .  g.  i 
h/å  sér,  ad  nokkru  gagni  (ÞGjD.  22);  g.  nidur,  græsse  et  Øjeblik:  Á 
hamrinum  vid  Alvidrugilid  fór  hann  af  baki  og  lofadi  hestinum  ad  g. 
nidur  (ITrB.  102);  —  i  overf.  Bet.:  g.  nidur  i  e-d,  g.  ofan  i  e-d,  begynde 
paa  n-l  (paa  et  tilfældigt  Sled):  /eg  greip  ofan  f  mid/a  soguna  og  las  hana  i 
einni  lotu  til  enda ;  —  g.  til  annara  fjár,  forgribe  sig  paa  fremmede  Penge; 
hann  greip  um  handlegginn  å  henni,  han  greb  hende  om  Armen;  (Talem.) 
g.  e-d  lir  lausu  lofti,    gribe  n-t  ud  af  Luften,    sigo  n-t  uden  Grund:    Óord 


þad,  er  lagst  hefir  á  Saffó  fyrír  ástaíjód  hennar  er  gripid  ur  lausu  lofti 
(ABjH.  110);  e-d  verdur  ekki  gripid  upp,  n-l  faas  ikke  i  en  Hast  og  uden 
Besvær:  þar  verdur  ekki  gripinn  upp  heyskapur;  jfr.  uppgn'p;  —  g.  vid,  ')  g. 
vid  e-u,  tage  ivrig  imod  n-t;  *)  fæstne  sig:  þess  betr  gripr  gullid  og  kvika- 
silfrid  vid  (LFR.  I.  22).  -  II.  (skit/ai  begribe,  falle,  forstaa:  hann  er  of 
skilningssl/ór  til  ad  g.  þetta. 

gripa  bur  lgrl:babu:r,  grl:pa-]  n.  Skalliammer,  Raritetskabinet,  -får 
I-fau;rl  a.  som  har  faa  Kreaturer,  is.  faa  Heste,  -gangur  [-gauij  goo]  m. 
Gang  el.  Fart  af  Kreaturer,  -hagi  [-hai:ji]  m.  Græsgang  for  Kreaturer. 
-hirfiing  [-hlr  öiijk]  f.  Kreaturpasning,  -hirðir  [-hlr  öln]  m.  Rogte 


er  ágætur  g.  -laus  (-loys]  a.  uden 

fatlig  paa  Kreaturer,  is.  paa  Heste. 

som  Mand  (DH.). 
griparmur  [grlibarmon,  3rl:p-]  i 
gripa  safn  [grlrbasab  v,  grl:pa-] 

Apparater;    (opinbert    g.)    Musæum. 

K 


Kreatu 


-litill   [-li:dldX.  -Ii:tidi.]  a. 
-ma;Öoííl  m.   rask  og  arbejd- 


Fangarm. 

Samling  af  (kostbare)  Genstande 
-safnsvörður    [-sab(v)svÖr  Öooj 


(ved  et  Musæum).  -sining  [-simiijkl  f.  1.  (syning  dýrgripaf 
Udstilling  (af  kostbare  Genstande).  -  2.  (húsdýrasýning)  Dyr(e)skue. 
-sýningarhús  [-si  nii]gao(h)u:sl  n.  Udstillingsbygning,  -skrin  [-sgri:«] 
n.  Smykkeskrin,  -stóll  [-sdo^dX]  m.  Krealurbesætning. 

grip  deild  [grLpdtilt]  f.  hyppigst  i  pi.,  (ránskapui)  Roven,  Plyndring; 
(f/ársvik/  Bedrageri.  -deilda(r)maOur  (-dfÍlda(r)ma:öoe]  m.  I.  (rans- 
madur)  Rover.  —  2.  (f/cglæframaður)  Svindler,  Bedrager,  -fólur  [-fo'  d- 
OQ,  -fo- tog)  m.  Gribefod,  -fugl  (-fYgX)  m.  I,  (ránfugl)  Rovfugl. 
2.  (gammur)  Grib.  —  3.  (yfirgangsvargur)  gridsk,  havesygt  Menneske,  -færi 
I-fai  ri)  n.  Fatleredskab.  -gammur  [-gam  od  m.  (zool.)  Grib  (vultur); 
spec.  Kondor  (LFR.  XIII.  17).  -gengur  ("(iiijgoel  a.  som  Kreaturer  kan 
færdes  paa  el.  komme  over:  gripgeng  bni.  -glöggur  I-glögoo]  a.  som  let 
kan  skelne  Kreaturer  (f.  Eks.  Heste  el.  Faar  i  samme  Hjord)  fra  hinanden. 
-hagi  I-(h)ai  jlj  m.  gripahagi.  -hali  (-(h)a  lil  m.  griprófa.  -heldur 
[•(h)fldoo)  a.  som  Kreaturer  ikke  k.in  komme  over  el.  trænge  igennem  : 
gripheld  girding,  Indhegning,  som  kan  beskytte  mod  Kreaturers  Indtræn- 
gen. -hljöOfærÍ  |-(h)?.iO''öfaÍrll  n.  (mus.)  Gribeinstrument. 

gripi  (-a,  -ar)  Igrl:bl,  grl:pl|  m.  den  forreste  Del  af  en  Bælgvante, 
fra  Tommelfingeren  ud  lil  Spidsen;  (pa.i  en  Handske)  den  forreste  Del  fra 
Tommelfingeren,   indtil  Handsken  deler  sig  i  Fingre  f       lófi,    mods.  laski). 

grip  itl  (-ils, -lar)  [grl:bld).,  grl:pldA,  -ils,  grlhblao,  grlflao]  m.      gripla. 

gripinn  Igri:blfi,  grl:pinl  pp.  af  gripa. 

gripla  (-u,  -ur)  [grihbia,  grif  la]  f.  1,  (vetlingar,  sem  fingur  stand.i 
fram  ur)  en  Vante,  hvoraf  alle  Fingre  stikker  frem.  Halvhandske.  -  2.  pi. 
griplur.  a.  (þad  ad  gripa  eftir  e-u)  Gramsen  efler  n-t.  --  b.  Navnedigt; 
Anagram,  Akrostikon:  henda  griplur  til  e-s,  (beröre  paa  en  snappende 
Maade),  betegne  ved  Anagram.  -  3.  (biol.)  Synapsis  (ÁBjSál.  §  60). 

grip  Ijóst  (grl:bIio<'$t,  grl:p-)  an.  saa  lyst,  at  man  kan  finde  de  Krea- 
turer,  man  soger  efter:  þad  er  g.  -r6fa  I-ro' (v)al  f.  Gribehale,  Snohale. 

grips  auga  Igrlfsöyqa)  n.  Oje  for  Kreaturers  Forskelligheder:  hann 
hcfur  gotT  g.  (  hann  er  gripgloggur),  han  kender  godt  Kreaturer  fra 
hinanden.  -ffóÖur  l-fo"  öool  n.  kýrfö&ur.  -val  [-val]  n.  udmærket 
Hest  el.  Kreatur:  Raudur  ermestag.  -verfi  [-verð]  n.  Prisen  paa  en  Hest. 
-virOi  (-vlrOlJ  n.  en  Hests  Værdi,  -vit  I-vl  ti  n.  1.  (litid  vit)  Gaaseforstand. 
—  2.  (gripsauga)  Forsland  paa  Kreaturer. 

griptengur  (grl:ptFÍi]goo)  fpl.  Gribetang;  Kræbseklo. 

gripum  |grl:bom,  grl:pom)  1.  p.  pi.  Ímp.  ind.  og  conj.  af  gripa. 

gripur  (-s,  -ir)  Igrl:boo.  grl:poo,  grifs]  m.  I.  (hlutur)  Genstand, 
Stykke.  —  2.  (dýrgripur)  Kostbarhed,  Klenodie.  —  3.  a.  (skepna,  húsdýrl 
Dyr,  Kreatur.  --  b.  (stórgripur)  sædv.  i  pi.  gripir.  Kvæg  og  Heste  (i 
Mods.  lil  smali,  Faar  og  Geder):  gangandi  gripir.  Besætning,  spec. 
Kvægbestand.   --  4,  (vandræðagripur)  en  farlig  en:  hantt  er  mesti  g. 

gripur  (-s,  -ar)  (gri:boO,  grÍ:pot>,  grif  s)  m.  ^--  gripgammur. 

gripþráÖur  [grhpþrau  öoo]  m.  Gribelraad  (SStPII.). 

gris  (-S.  -ir)  [griis,  gris  I  m.  Gris:  (Ordspr.)  fyrri  er  g.  en  gamalt 
svin,  forst  Gris,  saa  Svin  (SchMål);  vcit  hvar  i  gardi  g.  er  alinn  (Sch. 
Mål.),  man  kan  se,  i  hvilken  Gaard  Grisen  er  blevet  opfostret,  ol.  ogsaa  : 
Grisen  ved,  hvor  den  er  blevel  opfostret  (overf.  om  Folk,  som  soger  tu 
de  Steder,  hvor  de  har  lært  deres  Laster). 

grísasýr  [gn:3asi:r]  f.  Griseso. 

grisefldur  Igri:sFvIdo(i,  -fl(v)doyI  a.  meget  stærk,  bomstærk. 

grisinn  [grhslnl  a.  (Vf.)        gistnn. 

1.  grisja  (-u,  -ur)  Igrl:sja)  f.  a.  (gisofinn  dúkur)  tyndl  Töj ;  (gisid  fat)  tyndt 
Klædningsstykke;  spec.  (gisofinn  blæ/udiikur)  Krep,  Flor.  —  b,  tynd,  hullet 
Sky:  .i  sudurhfiinu  var  g.  grænbleik  á  lit  (Skirn.  '12,  320). 

2.  grisia  (a)  Igrl:sja)  vt.  1.  udtynde:  g.  skag,  k/arr:  f  skóguni  og  kjarri 
må  ekki  höggva  tr/e  eda  hris  odru  vist  en  svo,  ad  hðggvid  s/e  innan  lir  .  .  . 
og  k/arrid  ad  eins  gris/ad  (Slj.'09,  A.  262).  —  2.  v.  impers.:  þad  gris/ar 
S  e-d,  ')  n-t  skimtes  (utydeligt,  ligesom  gennem  et  Slor):  Hun  er  eins  og 
fannsk/oldur  á  efstu  hålendisbungunni,  og  grys/ar  sumstadar  i  svart a  bletti 
(ÞThFcrÖ.  II.  34);  -  ogs.   abs.  g.  i:   hvorgi  gris/ar  i  (LFR.  III.  140); 

i  overf.  Bet.:  gegnum  þðttann  gris/ar  i  |  giidræknina  okkar  (}akThor.  i 
Ldgr.  '14,  210);  ')  n-t  er  tyndl  el.  gennembrudt:  Þunn  kåpa  af  dökkum 
vorský/um  lå  yfir  því  nær  allan  himininn.  Sumstadar  gris/adi  i  hana  (]Tr. 
Halla  156);  þad  gris/ar  i  gegnum  e-d,  n-l  er  gennemsigtigt;  —  gris/ar  til 
e-s  --  gris/ar  i  e-d:  gris/ar  til  solar,  der  viser  sig  Glimt  af  Solen. 

grisjan  (-ar,  -ir)  Igrl:5(an]  f.        grisjun. 

grisjoltur  [grl;S)0'>hdoc>j  a.  ulæt;  med  smaa  Huller,  hullet,  poros. 

grisjulegur  [grLsjoIcqon]  a.  ulæt,  poros  af  Udseende. 

grisjun  (-ar.  -anir)  Igrhsjon.  -anl-jl  f.  Udtynding  (t.  Eks.  i  en  Planlage). 

35 


se  grýtj  og  grflssl. 

;v:  mikil  bannsett  g. 
■  fra  páíans  vondum 
—  2.  (koppur)  Natpotte.  —  3. 
voru  ad  gera  hvor  öðrum  grjel- 


griska 

griska  (-u)  (gris  ga]  f.  Græsk,  det  græske  Sprog. 

Grískgyðingur  [gris  (k)Ql  öiqgoel  m.  græsk  Jøde;  Hellenisl. 

griskur  [gris  goe]  a.  græsk. 
,,.f,7=""3"y'  srrslingur  (-s.-ar)  (gris  Iímgq.  -ios,  grhs-,  gris -J  m.  1. 
(ht.ll  gr,s)\Me  G  ns.  -  2.  D.elam,  lille  Lam  (ogs.  som  Kæleord  om  andre 
Dyr  el.  Dorn)  (ÞG,D.  26);  -  i  overf.  Bet.:  (om  en  Forbryder)  det  sode 
Lnm :  v,l,,ð  þer  sja  þennan  gemling,  så  er  geðslegur,  nú  er  bezt  bér  takið 
vid  grislmgnum  (Myrd.  377). 

°  gris  prjón  [grhsprjo-nl  n.coll.  Trikotage,  -slæða  |grl:slai-5a]  f.Silkeflor. 

1.  gryta  (-U,  -ur)  [griida,  grirta]  f.  lille  Gryde;  Ordet  bruges  nu 
siælden  undtagen  .visse  Forbindelser.  Smaa  Gryder  og  Kar  kaldes  hyppig 
ofurUtil  gryla,  hvilket  Udtryk  ogsaa  kan  bruges  om  enhver  som  helst  lille 
Genstand,  f.  Eks.  en  lille  Naal ;  (Talem.)  hafa  hönd  I  grýlu  med  e-m 
h|æ  pe,  underslotte  e-n  (Vf.);  hefi  eg  þó  aldre,  séð  svo  láugau  gaur  i  svo 
W/,  ffr,.,«  egl.  aldrig  har  jeg  set  en  saa  lang  Stang  i  saa  lille  en  Gryde 
UflPj.  I.  13),  bruges  spottende  om  storartede  Forberedelser  til  el  Oo- 
hævelser  over  Smaating.  ' 

2.  gryta   (-u,  -uÝ)  (grirda,  gri:ta)  f.  (bot.)  Vandarve  (montia  rivularis). 

3.  gryta  (ti)  Jgr.ida,  gri:ta,  grihdl.  griht]  vt.  1.  g.  e-r,  (lemia  grjåti), 
stene  en.  -  2.  tfesta  med  grjåti)  nedstene:  um  nótlma  var  rokvidri,  svo 
v,ð  urðum  ad  g.  tjaldskårina  (ÞThFerð.  II.  196).  -  3.  med  dat  ■  g  e-u 
sm.de,  slænge,  slynge,  kaste:  leirilálum  var  fleygt  og  grýtl  (Ísaf.  Ma',  98)! 
grylir  (stror)  guUmu  ,  krmgum  sig  (SNordFA.   108) 

grytast  (ti)  |sri:dast,  sri:t-l  vretl.  bl.ve  trannet  (om  Lever);  pp.  grýuur. 

-gryt.  (-.s)  (3r,:dl,  gr,:tr|  n.  ,  Sms.,  f.  Eks.:  hraungrýli.  stórgrýti  osv.; 
ogs.  som  Forkortelse  for  homgrýli,  Pokker:  hvada  grfilisvitlefsa  er  i  b/er' 

gryting  (-ar,  -ar)  |gri:dii)k,  gri:ti,jk|  f.  Stenen, 
grytlingur  (-s,   -ar)  [grihdiiijgoo]  m.  fredlos  (MIGr.  39). 

grylta  (-u.  -ur)  Igrlhda]  f.  raaddent  Aadsel. 

gryttur  (grlhdoo)  a.  raadden  (Af.):  g.  steinbitur. 

gryttur  Ignhdoo)  a.  1.  stenet:  g.  vegur.  —  2. 

grytuker  |gri:do5e:r,  gri:lo-J  n.  Lerkar. 

grjela  (-u,  -ur)  (grÍE:lal  f.  I.  (busi)  lille,  slov 
er  þetta;  -  i  overf.  Bet.  om  Vaaben  overhovedet 
v/elum    I   vernda   þú    og    Tyrkjans  gr/elu 
pi.  grjelur  (^  hrekkir,  brögd).   Puds:  þ 
ur,  de  spillede  hinanden  Puds. 

grier  (-s)  (grit:rl  m.  i  Omskr.  som  alma  g.,  sörfa  g.,  gullsg.  osv.  =  Mand. 

gr,er,  (gren)  (gr,e:rl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  og  con^  af  gróa. 

grjet  IgriE:!]   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  grata. 

Grjeta  (-u,  -ur)  (grjada,  grÍE:tal  f.  npr.  Dim.  af  Margriet. 

JJT^'"'.  "'if  •'  '?.'''°;;"'  "■  '•  °^^"'  ■=•  '''^'^"Sryn  (ogs.  pi.  coll.);  - 
som  Kæleord:  /„/ajr/oma.'  den  l.lle  Stump!  (halvt  som  Kæleord,  halvt 
som  Skældsord);  bannsell  grjånid  þitt!  din  Satans  Knægt  (Tos)'  -  2 
bmule,  1  Udtr.:  anså  grjånid  fgrjåninu)  =  anså  kornid.  se  ansi. 

grjona  grautur  (grio'.:nagröy:doa,  -sröy:to<.l  m.  Qryngrod,  is.  Risengrod. 
-lumma  i.lvm:al  f.  Klatkage  af  Gryn.  -mjólk  |.mio..).k,  -mjo-l  k)  f. 
ynd  GrynvæU.ng.  -súpa  l-su:ba,  .su:pal  f.  Grynsuppe,  -tunna  t-tvL] 
I.  en  londe  Gryn:  lvegg,a  grjånalunnu  hestur,  en  Hest,  der  kan  bære  2 
I  onder  Gryn.  ««;•<; 

grjónir  Igrio-nio)  fpl.  (VSkaft.)  grjón  (n.  pi.  coll.) 
gr,ot  (-S.  pi.  ds.)  (grjo»:tl  n.  1.  coll.  (sleinar)  Sten;  spec.  utilhugne 
Sten:  beria  grjol,,  stene;  verda  ad  grjåti.  forvandles  til  Sten.  -  2.  pi  Griåt 
ogs  med  Art.  Grjåtin,  stenede  Egne,  spec.  gamle,  isskurede  Lavamarker  ^ 
Land  sem  ems  er  lagad  og  þetta  ígömul  isnúin  hraun)  kalla  bygdamenn 
alment  „Gr/oi"  eda  „Grjåtin"  (ÞThFerð.  I.  350) 

b!ílf«.!rT'í"'J?r-;"'7"'°-'  1''°"'"'  "•  S'enkorsel,  Transport  af  Stene. 
-beltaiSur  [-t-brXdaSoo]  a.  slenbællet,  med  el  Bælle  af  Sten.  -ber  [-be  ri 

Hiæln  an."/  ^'  '"?:T-'-    '^"^    '"''=")  -'•  (f"3Í^)  presse  veJ 

er   ,el.^  <;V   7  '^I'  ^'■""'"'"''"-    "'»erg    |-bErkJ    n.   1.  Iberg,  sem  grjåt 

erjehd  ur)  Stenbrud.  -  2.  (grjåt)  Sten  (som  Bygningsmateriale):  fanu 
nann  g  er  liann  let  hennfæra  (Esp.  I.  37).  -bylur  [-bilog)  m.  Slenstorm 
-byrð,  [-blrðl)  f.  Stenbyrde,  -bor  [-bor]  m.  Stenbor.  -borinn  [ZZ] 
pp.  se  grjotbera  -bugur  [-bvqooj  m.  stenet  og  slynget  Vej.  -burður 
l-^Yrðool  m.  Nedstyrtning  af  Sten,  Stenregn;  spec.  om  Skred  af  Laviner 
Il/r'?"-''  f  m"""'^  ""'""°^  ""^  ""*'""'  Srjótburdi  (ÞThLýs.  I.  154). 
2wJ  !3'-'°":'''^"''8-  f""-->:^  -■  Gnister  (af  Stene):  Bjårg  hrundu  þL 
.ðulega  ur  brunum  med  gny  og  grjåteldi  (7TrL.  355).  -fall  (-t-fadXJ  n 
1.  (þad,  ad  grjot  hrapar)  Stenskred,  -fald.  -  2.  (I.rapad  grjåt)  nedstyrtede 

-f  .s.r  l-fl,;s.,,l  fpl.  Skærver,  -flug  [-fly,]  n.  Stenregn  (ílhLfr.  V 
95  ;  y._„r  //a/fe/,/,ð,  Slenfald,  Nedslyrlning  af  Sten  fra  en  stejl  Biærgside 
-flutn.ng  (-flvhdnnjk]  f.,  -flutningur  (-flvhdningooj  m.  Fly  ning  el' 
Transport  af  Sten.  -garðahleösla  [-garOahUaslaJf.  Opforelse  af  Iten- 
gærder.  -garður  [-garSoo)  m.  Stengærde,  fgerð  (.f,sra]  f.  Tilvirkning 
I  l^h  -S'V""--  t-sl'-'^u!  m.  Hovdon  paa  stenet  Grund,  -gref  isvcv] 
n.  Ryddehakke.  -harður  [-(hjarSoe)  a.  stenhaard.  -haugur  l-(h)öv'qoo 
,T;  hlafaT  ■.'"^=%l-(i>'-")  "■  -'  Læs  Sten.  -hleðsla  (-(h)Us  a]  i 
ifr.AMa,    Bygnings  el.  Gærders    Opforelse  (af  S-en);    fsfo>.)  Ladning  a 

!Lr?a'l  ('hW.l  ™'-  Ih'^u"  i-'c^"""'-'  ""■•  ■"""*  l-(h)oaiV  stenet  Ha 
-hr.ð  [.(h)o,  d]  f.  vedholdende  Stenkast  el.  Slenregn.  -hrúga  [.(h)ou  (q)al 
^  Stendynge,  -hrun  [-(h)ov  „]  n.  1.  (grjåtfall)  Nedstyrlniig  af  S?en 
Stenskred.  -  2(sr,o,l,ruga)  Dynge  af  nedstyrtede  Stene.  -hrönsl[-(h)oöv,/ 
n.  ru  Stene  (JTrSk  1  208)  -kast  [-kastj  n.  Stenkast,  -keila  HsHa  I 
f.  Slenkegle.  -klofn.ng  (-klobnink)  f.  Stenbrydning.  -lag  (-d-la , 
gr,o.:t-l  n.  Steniag:  g.  i  vcgg.  Lag  af  Stene  i  en  Væg.  -lasafrlö    [-laqa 


2?4 


gr 


'^lakj  ,, 
72.  (bergtegn 


i  Stenbn 


frai:Ol)  f  Oryktognosi.  -legur  [-kqoel  a.  stenagtig.  stenhaa,  ^'1"'. 
HendoQ)  a.  stenet,  -maður  l-maðoQ)  ra.  1.  (så,  sem  brýtur  J^t 
bryder.  -   2.  (så,    sem   flytur  grjåt  til  bygginga)  Mand,    som  . 

Stene   for  at   bruge  dem   til    Bygning.    <=-mylIa  [-mlla)  f    '"'''  ?      ' 
maskine,   -mosar   [-mosao)    mpl.  Mosarter,   der  vokser  paa.^""'."!,'  ," 
(i  Mods.  til  grundmosar).  -mulning  [-mvlniijk]  f.  Stenknus-    , i  c   c  ' 
ingur  (-mvlniDgool  m.  Skærver,  -mol  l-mål]  f.  Stengrus.  -'fenh^M 
n.  Stenbrud,  Optagelse  af  Sten  til  Bygninger,  -náma  (-nau-m.  ^  ""^« 
-páll    (-t-paudX)  m.  I.  (verkFæri  til  ad  brjåta  med  grjåt)  Sil'  /h  ■ 
(mnnuvargur)    Arbejdshest,    dygtig  Arbejder,    Slider:    mestu'^,,"'"" 
Eggert  (NK.  '11,  227);    og   var   annar   sonur  hennar  g.  fyj'  ,  ,    '  °': 
Tis.   104).    -pallur  (-padlooj  m.  =  griötpáll  2.   -rum  (-^  Hl^"' 
n.    =   slogrúm.    =-ræsi    (-rai  si)    n.    Stenkiste,    -skriða    L,?^? 
Stenskred,    -skruðningur  (-sgrYðningoo)  m.  Bulder  af  ru    rlvc  , '. 
Grus  (som  glider  bort  ved  at  der  gaas  paa  dem),  -skúti  [.i';7  " 

m.  Klippehule,  -slakkur  1-sdahgoo)  m.  -  Stenkappe-:  Aomasi/ J, 
j    stenet,    -stöpull  [-sdö  bodJ.,  -sdö  p-)  m.  Stenpille.  -tak  [g'   ' 
grjotnam.  -tegund  [-tf  qont)  f.  I.  (sieintegund)  Stenart.  -  < 
Bjærgart.  -uro  Igrjo-dvra,  srio.:t-)  f.  stenet  Grund,  Ur.     »OTI,  .o= 
,        grjolugur  [grjO'.:doqoe,  grjo":!-)  a.  stenet.  '»  i  ,  . 

•griótuna  |grjo.:dona,  grJ0":t-)  a.  indec.  =  gryttur:  g.  graf  Lsn       ' 
I        grjotval    Igri„..:dva-/,   grjo.:t-)   n.    Overflodighed   af  SteiC'"!' 
-varða  |-varöa)  f.  Vejmærke  af  Sten,  se  far^a.  .,—!<■■.  r  ..  ,^"f  "'^  S' 
dysse  (paa  en   Oldtidsgrav),    -veggur   f-vegoe)   n 
Stenvæg.  —  2.  (steinmur)   Stenmur,  -verk  (-vEok) 
-vinna  (-vlna)  f.  Stenarbejde,  Stenbrydning. 

grjúpan  (-ans,  -on)  lgrju:ban,  grju:pan,  -Ö«)  n.,  griupJO"  Pm   ' 
Igr|u;bau«,   grju:paun)  n.    Polse   (is.  lavet  af  hakket  Kod,    (f„„, 

grjúpangi  (-a,  -ar)  (grju;bauiji)i,  3rju:p-,  -auijga]  m.  I? 
snor  sig  sammen  og  danner  en  hel  Kreds  (Arn.,  AM.  226benn=., 
gro  (-3,  pi.  ds.)  (gro-:)  n.  (bot.)  Spore  (spora). 
1.  Gróa    (-U,   -ur)    |gro":a)   f.    npr.    Gro   (kvindeligt    B 
keltisk  .    Gruach):  G.  á  Leiti.  en  malicios  Sladderhank  i  1, 
Romm  PiUur  og  stúlka,    deraf  overhovedet ;    Sladderhank  .'(om   r'   ^""' 
I.  gróa  (græ,   gróum;   greri,  grjeri,   grori;   gróið^hMáíT^"^ 
3ro..:om:    grt;rl,   grjeirl,   grö:rl;  gro":l5)  vi.    I.  gro,   voki     s.„  •';   ''«" 
anden  Plantevækst):    (Ordspr.)  illa  grær  um  hrærdan  stei\       °d  ■  l-^-    ' 
Sten,    som    til    flyttes,    bliver   ikke    mosgroet;  -  pp    arå^.''^',  ,      .      "" 
Grode:   lunid  er  gråid.  -  II.  vokse   sammen,   gro  iil     1^  ^    ""r*'  PP' 
rar  ekki  enn  gråid,   Husets  Græstorvlag  var  ikke  endnu  saií'S^       %"''- 
gråmu,  groet  til,  som  har  faaet  et  Grönsværdække ;  gråin^  ^  I /^"'ý  "' 
urmn   er  g.  „pp.  -  2.   a.   om   Saar:  lukke   sig,  heles:   (C"''  1°?^°""" 
ekk,  hedt,  el.  betra  heill  en  gråid,  bedre  sund  end  helbredet-'  ■'    ^*^"*'. 
sår  (G].),  daarligt  heles  gamle  Saar;  (Talem.)  þad  grær  åi         '""  '''' 
det  læges   inden   du   gifter  dig   (o:   det  er  ikke  farligt,  el."''"''',  V,.^" 
Ikke  til  at  have  langvarigt  Men  af);  e-r  er  gråiun  sera  sinna,'  T  '        " 
lægte.  -  b.  i   overf.   Bet.:   e-d  grær  um  heilt,    n-t  læges    ''"""     """ 
godt   igen,    bruges   mest   nægtende:    aldrei  grær  um   hed. 
bliver  aldrig  Venner  igen.  III.  (aukast,  vaxa)  vokse,  tillag' 
um   sig.    Hadet  griber  om  sig;   golan  grær.    Vinden  bliver 
impers.:   grær  i  loflid.    Luften  bliver  tyk;   grær  i  vind.  Ulm 
op  t.I  Storm,  Uvejr ;  hann  er  ad  g.  upp.  Himlen  overtrække- 


irði  [-v^e 

1.    (feg 

'■'^'^^ix  (-S,  pl.d,.. 

!dt  og  Lever) 


nnavn,  vistn 
Thoroddsens 
-   Gråusogur. 


linge?. 
stauf 
^'rhann 
loldum 


meget 


a//ur  gråinn  upp.  -  3.  g.  i  hold'(id'),   blive  fed,'  (öm'^Kr"''  ^'^'  ' 
gråinn   (gråinn  undir  bågum),  (om  Dyr)  smækfed  •    (om  ni'  "'  ^" 
svær  el.  for;  pp.  gråinn,  godt  forsynet:  g.  i  heyjum,  penf"^""""'- 
groandasmjör  (gro":andasmjö:r)  n.  Græssmör,  jfr.  y^l  "S^  "'""'aarstid: 
gróandi   (-a)    (gro-andl)  m.    1.   a.  (grådrartimi)  Gro       „       "')■  -  •>• 
Pabh,   vdl  ekki  låla  ganga   um  túnid  i  gråandanum  (El#   "^''"^rd)  7ord. 
Vækst,  Grode:  medan  grås  er  i  gråanda  (LFR.  II.  61)   J 
grobb  (-s)  (grop)  n.  Praleri.  Asur  ( 

grobba  (a)  (grob:a)  vi.  prale.  I 

|lóm    >■ 

1-^1  «>.'>>]  m.  (bol.) 
■blettur  [/^^^"%rende. 
(bot.)  c        I' nsoperatior 


grobbari  (-a,  -ar)  (grob:arI) 
grobbinn   (grob:ln)  a.  pralerisk. 
gro  blaö  |gro-bla-a]  n.  (bot.)  Sporeblad 
Frugihob  hos  Bregner  (sorus).  -bær  (-ba 


60a  bragð     (gro-ðabraq-ð,    -brag  þj    n.    (heldig')  """■  '"I  m.,  -bralls 
-brall  1-brad  /.)  n.  Spekulation,  Jobben,  -brallari  (-bra<i^''^-|-bradXstjO":n) 
maSur  (-brad).sma:Soo)  m.  Jobber,  Spekulant,  -brallsf^l- =  _gró8ahugur, 
n.    Tab    paa    Spekulationer,    -girni    [-Ijlr  dm,   -fjld  ni]    f 
-giarn  |-,jar  dv,  -fjad  v)  a.  vindelysten,    -happ  [-hahp] 
bpekulalion.    -hyggja  (-hlf,:a)  f.,    -hugur  (-hv:qoo)  m 
l-llnl)    f.    Indtægtskilde,    -maður    [-ma;OoC']    m.    Mand 
Formue,  slaar  sig  op.  -mus  (-mu:s)  f.  =  gróðavargui 

gera  e-d  i  grådaskyn 

,    -vargu 

:qoo]    m. 
:n]  f.   H 


st,  heldig 

Vindelyst.    -lind 

som  foreger  sin 

-samur  (-sa-m- 

gore  n-t  i  Haab 

-  m.    pengegridsk 

Vintii"3:   Þ^^  ^t 

lighed  [''"  dsigt  til  Vinding. 

om  pi  -"Trestaaende    Uvejr; 

:idåttur  (Vf.). 

el.  Strömper  af 


ooj  a.  frodig,  -skyn  |  -,-  .,  .. 
om  Vinding,  -selur  (-Sf:lo8)  i 
Person,  Pengepuger,  -vegur  [- 
g.,   der  er   n-t   at  tjæne.   -von  [ „,„  ^,. 

grodda    (a)    (grod:a)    vt.:    g.   sig,    vise    Tegn    paa    '"' 
hann  er  farinn  ad  g.  sig  allan  og  bræla  og  er  hvass  o^^' 

groddi   (-a,   -ar)    (grod:l)    m.   groft   Garn;   pi.   Van 
saad.int  Garn  (81.).  ;.;gi^  ^bali)  Vinding. 

gróði   (-a)   (c,ro»:3l)  m.  1.  =  grådur  1.  -  2.  (f,árgrt^7)- 

groðraður  (gro'ð  raSoo]  a.  frodig,  frugtbar  (Visn.  9^.    -far    |-e-fa:r)    n. 

gróörar  brestur  [gro-DrarbrEsdoe)  m.  Misvækst '  -dalens  Planteverden 
Plantevækstens  Beskaffenhed:  g.  !  Vatnsdalnum,  Vatn/fekning.  -gerOi  (-r- 
(Eimr.  I.   155).    -flesja    [-fle:5ja)   f.  græsbevokset  Sirs 


rlaa 


Liggv 


værk :  g. ' 
Opførelse 


levende  Hegn.  -lag  (-!a;7l  n.  -  gróÖrarfar.  -leysi  [-lei  si] 
-lif  [-li:rl  n.  Vækstliv.  -lysing  l-li:sii)kl  f.:  g.  hnds,  De- 
if  et  Lands  Vækstrige.  * -log  l-Iö:^]  np!.  Udviklingslære. 
7[-magv]  n.  Voksekraft,  -mjólk  [-mio"?,k,  -mjo"l  kJ  f.  Græsmælk. 
fesm"'á  í'"^°'"'l  ^-  Muldjord,  -mon  [-mö:n]  f.  Stribe  græsbevokset  Land. 
beinao  t'^'^'^S  ^1  "•  Qroderegn.  -reitur  I-rei:doQ,  -r£Í:t-l  m.  Planteskole. 
_  [-ri:ijl,  -ri:^l]    n.  Planterige,    -rond  (-rön  tj  f.  græsbevokset  Strim- 

inn   kc^^^'  "^**"'"  ("G-sgurrl  f.  (m.  NI.)  Grodebyge.  -smvrsl(i)  (-smiQsIl, 
.      s?.)    npl.    lægende   Salve,    -smjor   [-smjtir,    -smjö:rl   n.   GræssmÖr. 
ounkt'  t"^*^'-)^]    ^'    *•   —   gróðrarstöS.   —   2.  overf.    Det.   Arnested:  g.  fyn'r 
e.-    %nar  lesti.  -stöð  [-sdö:ðj  f.  Planteskole,  -sumar  [-sYimao]  n.  frugtbar 
■        .Tier.    -sæld  [-satli)  f.  rig  Plantevækst,  Vækstrigdom,    -sæll  [-said  ?.| 
-  '  ;  rodig,    vækstrig.    -teygingur    (-ttiijiogocJ    m.    græsbevokset    Strim- 
'    en  upp  af  A/ftavennu  eru  gróðrarteygingar  langt  upp  efttr  (ÞThFerö. 
^.  107).    -tíÖ    l-ti:ðl   f.  Grodetid.    -tími    (-ti:ml]  m.  Vegetationsperiode, 
fiksttidsrum.    -torfa    [-torval    í.    Stykke    græsbevokset"   Land.    -veöur 
,_.-r-ve:Öoel  n.  Grodevejr.  -vísir  l-vi;sle)  m.  Spor  af  Plantevækst. 
«^    gróÖur  (-rar  el.  -urs)  [gro":öoQ,  gro^orao]  m.  1.  (/urtjgróðiir)  Plante- 
1    v/ækst,  Vegetation.  —  2.  fuöxtur)  Groning,  Vækst:  g.  andans.  —  3.  Fordel, 
\    Fortjænesle  (Myr.)  ~  gróði.  —  4.  (jfr.  gro)  Kullur  (om  Bakterier),  -angan 
L[-r-aur]-gan]   f.    Duft   af  frisk  Græs.    -angi  [-aurj-f)i]  m.    Podekvist,    -d^r 
.(-di:rj   n.    Zoofyt.    -ey   i-ei:]   f.   Oase,   Ørkeno.    -Iróður  (-o-fro -löonl  a. 
'planlekyndig.    -fræOi    I-frai;ðil   f.   Índec.    Plantelære,    Væksllære.    -fæ&a 
[-fai:Oa]  f.  Plantefode,  Vegetabilier.  -gefinn  |-r-f^(e:vin|  a.  frodig,  vækstrig. 
-girÖa  [-fjlröa|  vt.  hyppe:  g.  kål  (EÓlLach.  32).    - -hylfi  [-(»-(h)trvl]  n. 
Plantecelle,    -jurt   [-r-jYQt]    f.    Sætteplante.   ^  -kvislur   [-o-kvisdoe|    m. 
Ympe,  Ympekvist,  Sættekvist,  Podekvist.  '^ -kvoØa  [-kvo;ðal  f.  Podevoks. 
-lag    [-r-lai^l   n.    Vegetationsformation.    -laukur   (-löy:go(>.  -löyikog]   m. 
Stiklog.  -laus  (-loy  s|  a.  blottet  for  Vegetation,  vækstlos.  -leysi  (-is)  [-leisl) 
n.   Mangel   paa   Plantevækst,    Misvækst.    -Htill    [-li:dld>.,  -Ii:lld?.)   a.    med 
ubetydelig    Plantevækst,    vækstfattig,    -nål    [-nau:/]  f.    fremspirende    Græs 
(spredt):   sauðféð  fer  ad  lifna  af  gróðurnálonum  (ÞGjD.  66).     '^-neyslu- 
maður  (-neislDma:Oool  •"•  Vegetarianer,  -reitur  I-o-r£Í:dd«j,  -rtÍ:toiJl  m. 
Forsøgsanlæg,  Planteskote.    -riki  (-ri:!)!,  -x\:%\\  n.  Planterige,  Vækstrige: 
olia  ur  gróðuzrikinu,  vegetabilsk  Olie.    -ríkur  I-ri:goc,  -ri:koyI  a.  frodig, 
vækstrig.  -saggi  [-()-safj:i)  m.  befrugtende  Fugtighed,  -samlegur  [-sam- 
l8:qot))  a.  seende  ud  til  Frugtbarhed;  frugtbar,  -samur  (-samoi>|  a.  frugt- 
bar, -seti  (-a,  -ar)  [-s€:dl,  -se:tl]  m.  (en)  Planter,  Plantor.  -setja  l-se:dia. 
•se:tia]  vt.  plante,  -setning  (-sehdniijk]  f.  Plantning,  -setningur  [-sshdn- 
iqgoQ,  -iijsl  m.    Sætteplante:  þS  á  þai  (uatn)  hest  uið  gróðrsctninga  (EÓ!. 
Lach.  22).    -sýra    (-si:ral    f.    Plantesyre.    -skrúöi    [-sgrutOll    m.    prægtig 
Vegetation,     -smjör    [-smJE:r,    -smiö:r]    n.    -      gróðrarsmíor.    -svaeÖí 
[•svai:Oll  n.  Sted,  bevokset  med  Græs  el.  anden  Plantevækst,  Vækstplads. 
-ftæld  (-sail  t]  f.  -    gróÖrarsæld.  -ssll  [-said  /.|  a.  1.  (gródurmikilt,  fr/'ó- 
samur)  frodig,  frugtbar,  vækstrig.    -  2.  frisk,  grön :  og  smáfugfamir  sungu 
bak   vid  gróðursæl  Uuibiöðin   (And.  I.  24).   -vænlegur  |-r-vain-l£qon]  a. 
som  giver  Haab  om  god  Afgrode.  -æia  [-ai:da,  -ai:tal  f.  planteædende  Dyr. 

1.  gr6f  (-ar,  -ir)  \^xokv\  f.  1.  (hola)  Hul,  Fordybning;  (laut,  tåg)  Lav- 
ning: og  tjölduðum  i  gróf  (ÞThFerö.  I.  350);  g.  i  vor,  Skaar  i  Læben.  — 
2.  Grube,  Grav;  (vatnsgröf)  Vandgrav;  fmógrÖf)  Torveqrav :  þú  sér  rindann 
þatna  å  milh  þessara  tveggfa  grófa  (Herm]Dr.  10).  —  3.  fgrap)  Fals, 
Falsning. 

2.  gróf  (gro":i/|  1.  og  3.  p.  sg.  Ímp.  ind.  af  grafa. 
grófall  [gro^:fad?J  n.    -  grovarp. 

gróf  gerður  [gro^vijErOoel  a.  1.  (stðrgerðurj  grov:  g.  dúkur.  —  2,  i 
overf.  Bet.:  (ruddalegur)  grov,  plump,  raa,  grovkornet,  -yrði  [grO":vlrOl) 
npl.  Grovheder,  -yrtur  [-lodooj  a.  plump,  raa  i  sine  Udtryk. 

gróf  lega  [gro'v  leqa,  gro'>:lEqa)  adv.  meget,  særdeles:  þetta  er  g.  fat/egt. 
-mala  (-v  -ma  la]  vt.  (hrata)  grovmale  (Korn  o.  desl.).  -mikill  (-mirjidX, 
-mif,idi.|  a.  meget  stor  (Vf.).  -sterkur  [-f  -sdcjgool  a.  meget  stærk  (Vf.). 

grofur  (gro»:voy)  a.  ].  (stórgerður)  grov  (om  Garn,  Töj  o.  desl.):  grófr 
band,  groft  Garn.  —  2.  i  overf.  Bet.:  (ruddalegur,  óhef/aður)  grov,  usleben ; 
(kliir)  uanstændig,  obskøn.  —  3.  som  er  til  Stede  i  stor  Mængde,  betyde- 
lig:  það  var  g.  voxtur  i  ånni,  —  4.  an.  grÓft  som  adv.  en  hel  Del,  ikke 
saa  lidt:  honum  er  g.  að  batna ;  —  jeg  á  g.  til  enn. 

^gróhylki  [gro':hl/.'|I,  -hil^iil  n.,  -hirsia  [-hicsla]  f.  (bot.)  Sporehus 
(sporangium).  -hula  [-hv  la]  f.  (bot.)  Slør  (Índusium). 

gröindi  [gro<i:lndil  npl.  —  gróandi. 

grÖm  (-s)  [gro'>:m1  n.  Smuds,  spec.  smaa  Smudspartikler,  f.  Eks.  de  smaa 
Stovpartikler,  som  bundfælder  sig  i  Mælk,  naar  den  ikke  er  godt  tildækket. 

grómyndun  Igro":mindonl  f.  (bot.)  Sporedannelse. 

gróm  laus  [gro^m  lóys]  a.  ren,  oprigtig,  -mikill  [gro"m:I  <]ldX,  -m:l  ^,ld>.] 
a.  grumset,  snavset:  (fýtunginn  spyr)  feiti  eða  lyst,  sent  er  svo  dauntllt  og    > 
grómmikið,   ad  wðrgum  býður  við  (]SVb.  87). 

groms  Igroms]  n.  1.  fkorgur)  Grums,  Kaffegrums:  var  kÖnnupokinn  blind-     j 
l/r  af  gromsi  (GFrTis.  168).  -  2,  (innyfli  ur  fiskt)  Indvoldene  af  Fisk  (Vf.).     ; 

gromsa  (a)  [grom  sa]  vt.  (slæg/a)  tage  Indvoldene  ud  af  Fisk  (Vf.). 

grómtaka  (gro^m  taga,  -ta  ka|  vt.  gennemtrænge  (om  Fedt  el.  Snavs): 
lut  grómtakt  kétilinn  (LFR.  VIII.  235);  —  pp.  gramtekinn,  ')  gennem- 
trængt af  Snavs  el.  Fedt  el.  anden  Urenlighed,  gennemsnavset,  gennem-  | 
fedtet:  þessi  óhreinindi  eru  svo  grómtekin,  að  þau  uerða  aldrei  tit  fullnustu 
þvegin  af  (]SVb.  69);  —  0  overf.:  að  >:g  1871  reisti  bú  og  eignaðist  sauÖ-  i 
fé  í  einhverri  hinni  grómteknustu  fiáktáðasveit  (sic)  á  suðurtandi  á  þeint 
tima  (Alþ.  'U,  B.  949);  *)  (magnaður)  uhyrlig:  hún  er  svo  grómtekin  f 
honum  vitleysan.  | 

grömur  (gro«:mocl  a.  I.  (óhreinn)  smudsig,  snavset.  —  2.  (tilgerdarlegur) 


affekteret,  paataget :  tala  grómí,  tale  affekteret.  —  3.  n.  gråitit  som  adv.:  nöjag- 
(  lig  :  ekki  er  svo  auðgert  ad  skilja  tnjog  gramt  hid  lakara  fra  hinu  betra  {Málshb.) . 
I        grons  (grons]  n.  (Arnf.)  =  groms. 

I  gróp  (-S,  pi.  ds.)  (gro":pl  n.  1.  (hufdavgróp)  Fals,  Kel.  —  2.  Skure 
paa  et  Knivblad:  djupt  g.  fyrir  noglina  (]TrSk.  22).  —  3.  Indelukke: 
bundinn  fanga  i  læstra  jårna  gråp  (GFrUh.  97).  —  4.  (veggskot)  Niche 
(MHák.  56). 

grópa  (a)  (gro":ba,  gro":pa]  vt.  false,  kele,  \\v.  gre\>pa;  ~  pp.  grópadur, 
spec.  (bot.)  furet. 

gróp  fjol  [gro":pfiö  /1  f.  Falsbræt.  -hefill  [•(h)evld>.)  m.  Falshövl, 
Kelhövl. 

gröping  (-ar,  -ar)  [gro'':bÍQk,  gro'':pii3kl  f.  Falsning. 

gropinn  Ígro:blM,  gro:pIíí|  a.,  gröpinn  [gro":bln,  gro":pl/il  a.  fuld 
med  Piber  el.  Huller,  poros,  utæt  som  en  Svamp. 

gróp  iárn  (gro' :biau(r)dv,  gro":p-l  n.  Falsjærn.  -laus  (-löys]  a.  uden 
Fals;  (om  en  Bosse)  glatlobet. 

gróplöntur  [gro":plövdúo,  -plÖntoQ]  fpl.  (bot.)  Sporeplanter. 

gropna  (a)  (grohbna]  vi.,  grópna  (a)  [gro"hbna]  vi.  1.  (verda  meyi; 
mjúkur)  blive  mor.  —  2.  a.  (verda  ofþroska)  blive  overmoden.  —  b.  (rotna, 
einkiim  af  ofþroska)  raadne,  is.  paa  Grund  af  Overmodenhed. 

groppa  (-u)  [grohba]  f.  Porositet,   Svampethed  (BH.). 

groppulegur  [grohbole  qøn]  a.  poros,  svampet  (BH.). 

gróp  sög  Igro':psöt7l  f.  Indskudssav,  Gradsav.  -vjel  (gro":bvji- /,  gro":p-| 
f.  Stæmmemaskine. 

gröska  (-u)  (gro^sgaj  f.  1.  (vastarmagn)  Frodighed.  —  2,  (æxlunar- 
fýsn  i  hrútum)  Parringslyst  hos  Vædere  (SI.). 

grösku  legur  [gro"sgolEqoi>j  a.  frodig;  —  adv.  -lega,  -mikill  [-ml:fj- 
lá\,  -mi:ÞjldX|  a.  yppig,  frodig. 

grossi  (-a)  |gros:il  m.  groft  Garn  (Vf.). 

?gróss(j)eri  (-a,  -ar)  (gro^sierl]  m.  1.  (stórkaupiuadur)  Grosserer. 
-2.  (rikisbubbi)  Krosus,  Nabob. 

gróstöngull  [gro":sdðyngodM  "^-  (bot.)  fertil  Stængel. 

groina  (a)  [grohdna]  vi.:  g.  el.  g.  ttidur:  1.  (rotna)  raadne;  (morkna 
sundur)  smælte  (i  Solen),  spec.  om  Lever  af  Fisk  o.  lign.,  jfr.  grútur,  — 
2.  adelægges  ved  Vanrøgt:  groina  suttdur  i  skit. 

1.  grotta  (-u,  -ur)  [grohda]  f.  Molle  (spec.  Vandmolle)  (BH.). 

2.  tgrotta  (a)  [grohdal  vt.  og  vi.  odsle  (Visn.  193). 

grotta  kjúka  [g^ohda^,u:ga,  -tiu:ka]  f.  Lam  badet  t  Bundfald  fra  Fiske- 
tran  (VSkaft.).  -lampi  (-lanbl.  -lampi]  m.  (Rang.)  —  grútarlampi. 

1.  grotti  (-a)  [grohdi]  m.  det  uklare  Bundfald  i  Fisketran. 

2.  grotti  (-a,  -ar)  [grohdi)  m.  Lavning,  Sænkning  i  Terrænet,  jfr.  d. 
Grotte  (Skaft.,  Sch.). 

grotti  (-a,  -ar)  [gro'>hdl]  m.  no.  Grotte,  (i  en  Kværn)  mindre  Aas  i 
Midten  paa  den  underste  Møllesten,  hvortil  Kværnstangen  fastgðres  (EBj. 
i  ÁM.  226a  Svo). 

grottuverk  [grohdov£Q  kj  n.  Værket  i  en  Vandmolle. 

Gróusaga  [gro":osa:qa]  f.  malicios  Skröne,  ifr.  Gróa. 

gro  varp  (gro":vaopl  n.  (bot.)  Sporefald,  -æxlun  l-ai/slo/il  f.  (bot.) 
Formering  ved  Sporer. 

grúa  (fii,  -ad)  [gru:a]  v.  impers.  vrimle,  mylre,  (jy.)  gryle:  þad  úir  og 
grúir,  del  mylrer  og  stimer. 

grubb  (-s)  [grvp  )  n.  Fiskeaffald  (Vf.). 

grubba  (a)  [grYb:a]  vt.:  g.  sig^  svine  sig  til  (Vf.). 

1.  grúfa  (-u)  [gru:va)  f.:  ligg/a  á  gnSfu,  tigge  næsegrus;  spil  liggiiv  á 
grúfUf  et  Kort  ligger  nedad. 

2.  grúfa  (ði)  [gru:va]  vi.  og  vt.  I.  a.  ligge  paa  Næsen:  forum  ad  g. 
(rode)  sent  gyltur  (]SBr.  618—19);  g.  fram  á  e-d,  læne  sig  frem  paa  n-I 
og  holde  Hænderne  for  Ansigtet  (jfr.  ]AÞj.  I.  7);  (synda  á  grúfu)  svömme 
paa  Bryslrt  med  Ansigtet  mod  Vandet ;  þad  grúfir  á  hcstinum,  Bylterne 
(el.  Paksadelen)  luder  for  meget  frem  paa  Hesten.  —  b.  tunglid  gritfir, 
Maanens  Horn  vender  nedad:  Ef  vaxandi  titngl  syntst  (si«|  snita  ålm- 
ununi  til  jarSar,  en  kr\'ppunni  upp,  er  sagt  ad  „lunglid  gru fi"  QAP].  \.6SS). 
—  2.  ruge,  hvile:  svort  þoka  grúfdi  yfir  dalnum.  —  3.  vt.:  g.  sig  niður, 
skjule  sit  Ansigt;  g.  sig  yfir  e-d,  böjc  sig  ned  over  n-t,  lude. 

grúfaöur  Igru:vaÖot>I  a.  overtrukken  (Vf.),  jfr.  2.  grufa  2. 

grufl  (-s)  [grvb  ^vl  n.  1.  (þad  ad  róta  Í  e-u)  Roden.  Gramsen  mod 
Hænderne.  -  2.  (falm)  Famlen.  —  3.  (heilabrol)  Grublen. 

grufla  (a)  [grvb  la|  ].  vi.  (rðla  f  e-u)  rode,  gramse  med  Hænderne  Í 
n-t:  g.  (  e-u.  —  2,  vt.  og  vi.  (fafma)  famle:  g.  sig  áfrani  i  myrkri.  —  3. 
gruble,  spekulere:  Eg  vard  vidkvæm  og  grufiandi,  þegar  cg  komst  å  legg 
(GFról.  9);  þad  þarf  ckki  ad  gang.i  gruflandi  ad  e-u,  man  behover  ikke 
al  gruble  over  n-I,  3:  n-t  er  soleklart;  Jeg  geng  nti  ekki  ad  því  gruflandi 
(betvivler  ikke)  ad  ntåtmæli  muni  koma  fram  (Eimr.  II.  8). 

grúfu  band  [gru:voban  t)  n.  Skorcm,  is.  i  (isl.)  Bornesko,  som  vikles 
baado  om  Hæl  og  Vrist,  -spil  (-sbi:/|  n.  -  blindtrú.  -sund  (-sYn  t]  n. 
Brystsvömning  med  Ansigtet  mod  Vandet. 

grugg   (-s)   [grvk  )  n.  Grums,  Bundfald;    forplumret  Vædskc  el.  Vand. 

grugga  (a)  |grYg:a]  vt.  uklare,  forplumre:  g.  e-d  upp,  ')  göre  plumret 
(uklart),  mudre:  vertu  ekki  ad  g.  vatnid  upp;  ')  overf.:  grave  n-t  op  af 
Hukommelsen:  reyndu  ad  g.  það  upp;  —  refl.  gruggast,  forplumres,  blive 
grumset;  —  pp.  gruggadur,  ')  forplumret;  ')  (scyrinn)  grumset:  g.  á  svip- 
inn;  ')  uklar  i  Hovedel  (efter  en  Rus). 

grugginn  (grV(i:ln]a.  grumset,  bedækket  med  truende  Uvejrsskyer  (Skaft.). 

grugglitur  [grVgli  don,  -Irton]  m.  Grumsfarve,  Mudderfarve. 

grugg  öttur  [grVg:o'>hdoQ)  a.,  -ugur  [-oqod  a.  grumset,  mudret:  gera 
vatnid  gruggugf,    forplumre  Vandet,    -vatn  [grVgvahtv]  n.  grumset  Vand. 


276 


græBgi 


grúi   (-a)   lgru:ll   ni.  Vrimmel.   Mængde. 

gruna  (a)  [grY:na]  v.  1.  vt.  mistænlie:  g.  e-n  (hafá  e-n  grunaðanf  um 
e-ð,  mistænke  en  for  n-t.  ~  2.  Ímpers.:  mig  grunar  e-ð,  jeg  har  en  Anelse 
(el.  MisianUe)  om  n-i:  g.,  Jwað  um  sje  að  vera,  lugte  Lunten;  fara  að  g. 
iiiargt,  ane  Uraad;  g.  ekkert,  ikUe  have  nogen  Mistanke,  ane  intet  ondt. 

1.  grund  (-ar,  -ir)  (grvnt]  f.  1.  (grasvöHur)  græsbevokset  Slette, 
Mark:  man  jeg  grænar  grundir;  —  deraí  alm.  som  Stednavn.  —  2.  Jor- 
den: f.ist  er  stigið  á  grund;  *gruncijr  gnegg.   Stene. 

2.  grund  (-s)  [grvnt]  n.  Grunden,  Overvejelse. 

grunda  <a)  [grvn  da]  vt.  1.  ^rannsa/íJ^  udgrunde,  udforske;  (bugsa  um) 
spekulere  over;  g.  i  e-B  —  g.  e-ð:  (Ordspr.)  g.  i  sagnir  fyr  en  sannar 
heldur  (Málshb.),  prov  det  sagte,  for  du  tror  derpaa ;  —  grundaður,  grun- 
dig. —  2.  begrunde:  máli  rjcttu  hailar  hann  I  hvergi  dóma  grundar.  — 
3.         gruna. 

grund  mosar  IgrYndmo  sao]  mpl.  Mosarter,  der  vokser  paa  Jordbund 
(i  Mods.  til  grjåtmosar}.  -valla  [-vadla]  vt.  1,  (koma  á  stofn)  grunde, 
anlægge;  g.  borg;  g.  fjelag,  stifte  en  Forening.  —  2.  bygge  paa :  jeg  g. 
skoðun  mina  á  þt>í.  —  3.  pp.:  grundvjllaður,  (spec.)  sikker:  g.  is;  åin  er 
grimdvöHnð  (Árn.).  -vallan  {-ar,  -ir)  [-vadlan]  f.  --  grundvollun. 

grundvallar  log  [grYndvadlarlö:^]  npl.  Grundlov,  -regia  [-a-rtgla]  f. 
Grundsætning,  Grundregel,  Grundprincip,  -setning  |-e-sfhdnii]k]  f.  Grund- 
sætning, -skoöun  í-sgoiOon]  f.  Grundanskuelse.   °  -tala  (-ia:Ial  f.  Grundtal. 

grund  vollun  (-ar.  -vallanir)  [-vodion,  -vadlanio]  f.  1.  (stofnun) 
Grundlæggelse,  Skabelse.  -  +2.  (grutidvöllurí  Grund,  Grundlag,  -vollur 
[-vodlon)  ni.  Grund;  GrunJvoid,  Fundament:  e-å  er  å  Uausium  (góðum) 
grundvelli  reist;  —  It-'ggjj  f-ð  til  grundvallar,  lægge  n-t  til  Grund. 

grunka  (a)  [gruíiga,  gruijka]  vt.,  grúnka  [gruff  ga,  gruijka]  vt.  g.  u/(el. 
"Ppi*  grave  op  af  Hukommelsen,  udgranske,  finde  ud  af  n-i  (ASkaft.,  Af.). 

grun  laus  [grVn  löys]  a,  uden  Mistanke:  það  var  ekki  (mjer  var  ekkx) 
grunhust  nm,  að  .  .  .,  det  var  ikke  frit  for,  at  Folk  (jeg)  nærede  den 
Mistanke,  al  .  .  .  -leysi  [-liisl]  n.  Mangel  paa  Mistanke,  Tiltro. 

grunli  (-a,  -ar)  [grvnllj  m.         brimill. 

grunn  (-s,  pi.  ds.)  [grvn  ]  n.  I.  Grund  (i  Havet);  Bund :  á  g.,  paa  Grund ; 
sliipið  sfendur  g.,  Skibet  er  grundstodt;  fiskur  gengur  å  g.,  Fisken  gaar 
op  paa  lavt  Vand;  —  i  overf.  Bet.:  g.tnga  á  g.,  gaa  til  Grunde,  faa  en 
Ende.  -  *2.  pi.  Hav. 

grunnaganga  (grVn:agauri  ga]  Í.   Fiskens   Vandring   ind   paa  lavt  Vand. 

grunn  draga  [grVn  draqa]  f.  Trawlnæt,  Bundslæbevod  (Morg.  VIII. 
138,  S.  1).  -dufl  [-dvb).l  n.  Bake,  Vager,  -fall  [-fad/.]  n.  Brænding  paa 
en  Grund,  -fastur  [-fasdo.j]  a.  som  sidder  fast  i  Bunden:  þviat  akkevi 
þeirra  er  srå  grunnfast,  at  huårki  vinnr  afl  né  litvegr  (Bp.  II.  48).  -festi 
i-fcsdll  f.  Ankertov  (med  Anker),  -firi  [-firl]  n.  Udgrund,  -flelja 
1-fledja.  -ElptjaJ  vt.  flække  holt  igennem:  g.  fisk.  -flotur  [-flodoo, 
-flÖíoo]  m.  Grundflade,  -færi  [-fai  ri]  n.  ForfÖjning:  skip  þessi  skulu  liggja 
/[T/r  traustum  grunufærum  (Stj.  '08,  B.  429).  -faerinn  [-faÍTln]  a.  over- 
fladisk, -færni  [-fairdnl]  f.  Overfladiskhed,  Mangel  paa  Grundighed,  -ganga 
[-gauijgal  i.  overordentlig  hæftig  Brænding,  -hyggingur  (-s,  »ar)  |-hl(j- 
"JSO«.».  -iijs]  m.  enfoldigt  Menneske,  -hygginn  [:hl'|  uj]  a.  enfoldig,  over- 
fladisk, -hygni  [-hignl]  f.  indec.  Enfoldighed,  -himna  [-himna]  f.  basitar 
membran  (ÁBjSál.  §  139).  -hljómur  [-h/.io' moo]  m.  (mus.)  Grundakkord. 
-ýðgi  [-nviöijl]  f.  indec.  Enfoldighed;  Lettroenhed,  -jokull  [-n-jögod?., 
-iÖkodÁI  m.  'Grundjokel  :  grunnjökla  kallar  hann  (d:  Egg.  Ol.)  þá  jokla, 
sem  liggja  flalir  niðrí  á  slcttlendinu  (ÞTÍiLfr.  111.  48).  -laus  [-löys]  a. 
bundlos,  -letðing  [-leiöiijk]  f.  Slutning:  kann  cg  ekki  annað  en  g.  af  ad 
ilraga  þvi  hjáfcrðar  hræðilega  slagi,  er  Þuríðitr  hjer  hjá  ferðaðist  (JMPísl. 
101).  -lendi  (-is)  [-Undl]  n.  tyndt  Jordlag,  tynd  Jordbund.  -lina  [-Hna]  f. 
Grundlinje,  -litur  [-Il  doo,  -Hton]  m.  Grundfarve.  -loöi  (-a)  [-lo  ol]  m. 
Fiskerkrogens  Fastsidden  i  Bunden  (BH.),  -lögg  (-lok]  f.  (Bogb.)  lav 
Fals.  -mål  [-mau 7]  n.  1,  (mæling  dýptar)  Lodning,  Dybdens  MaalÍng  ved 
at  lodde.  —  2.  (bilið,  sem  vaðsteint  eða  sökku  er  haldið  i  frá  botni)  den 
Afstand,  Loddet  holdes  fra  Bunden:  laka  g.,  afpasse  Loddets  Afstand  fra 
Bunden.  ?-niála  [-mau  la]  vt.  grundmale.  -málsfiskur  (-maulsflsgooj 
m.  Fisk,  som  bider  paa  Krogen,  medens  Linerne  trækkes  op  (jfr.  grunnmá/ 
2.):  (Ordspr.)  sjaldan  er  gagn  að  grunnmálsfiski  (NI.),  -mark  [-ma«_ikj 
n.  Lodsmærke.  '^ -markstollur  I-mao(x)stodIoi)J  m.  Prikkepenge.  -miÖ 
\-n\\ð]  n.  Fiskegrund,  Fiskebanke  med  grundt  Vand.  -mynd  (-mlntj 
Í.  Grundplan,  -sakka  [-sahga]  f.  Dybslod,  Lod,  Lodlinje,  Lodskud. 
-syndur  [-sindog)  a.  som  svommer  grundt ;  ikke  dybtgaaende.  -S)ór 
I-sjo"r]  m.  Dolge,  der  rejser  sig  paa  et  grundt  Sted.  -skygn  I-sfjIgv] 
a.  kortsynet,  overfladisk.  -skreiÖur  j-sgr^i  öoo)  a.  ikke  dybtgaaende.  -slóö 
[-slo"ð]  f.  1.  (sljettur  botn)  jævn  Bund,  Grunde  i  Havet ;  -  2.  (NI.)  ---  þinur. 
-sló&i  |-slo'>ðl]  m.  --  grunnslóð  1.  -sóp  (-so-^  p)  n.  fuldstændig  Udfej- 
ning.  -sópa  [-so'^ba,  -so'>  pa]  vt.  feje  fuldstændig,  soge  til  Bunds,  -steinn 
I-sdtÍdv)  m.  Sten  paa  Havbunden,  -stinglaður  (-sdiijlaöool  a.  (om  Floder 
og  Bække)  med  Isnaale  paa  Dunden.  -stingull  (-uls)  [-sdiijgodX,  -ols] 
m.  coll.  Isdannelse  (Isnaale)  paa  Bunden  af  Floder  og  Bække,  naar  de 
begynder  ai  fryse  til  (kun  paa  grunde  Steder):  Grunnstingul  kalla  menn 
þann  ts,  er  myndasi  i  botni  (ÞThLýs.  I.  287);  Frosttð  var  i  uppgangi þann 
daginu  i  botni  lækjarins,  .  .  .  þannig  ad  grunnstingullinn  var  i  viðgangi 
úti  fyric  og  krapkuldi  i  bununni  (GFrÁtt.  98).  -strengur  [-sdrEÍiigoo]  m. 
Ankeriov.  -stæ&a  (-u,  -ur)  [-sdaiöa]  f.  Grundbegreb:  grunnstæður  ur  geo- 
metria  (LFR.  11.3).  -stöngull  [-sdöyijgod/.]  m.  —  grunnstingull.  -sæöur 
[-sai'ðoQ]  a.  som  ikke  skal  besaas  dybt :  nema  væri  ofræktarjö^d,  grunnsæð 
og  engin  epli  komin  (EÓlLach.  55).  -sæi  (-sai  jl]  f.  indec.  Overfladiskhed, 
Enfoldighed,  -sælegur  [-saileqoo]  a.,  -sær  [-sair]  a.  (einfaldur)  over- 
fladisk,  enfoldig;    (skammsýnn)  kortsynet,    -sævi  [-saivlj  n.  grundt  Vand 


(om  Havet),  -tónn  [-lo-dv]  m.  (mus.)  Grundlone.  -úölegur  l-ni-uölcqoo) 
a.,  -úÖugur  [-uöoqoo]  a.  overfladisk;  (óaðgætinn)  uforsigtig. 

tgrunnungur  (-s,  ar)  [grVn:ur)goG,  -ui]s]  m.  Torsk :  ekki  verður 
grunnungum  ginskortur  (Málshb.  311),  Torsken  mangler  ej  Gab. 

1.  grunnur  (-s,  -ar)  [grvn:oo]  m.  1.  a.  Grund,  Grundvold:  reisa  hus 
á  traustum  gruniii;  —  falla  i  grunn  (til  grunna),  falde  i  Grus.  —  b.  (húsIóB) 
Grund:  nu  á  timum  eru  grunnarnir,  einkum  i  Reykjavik,  orðnir  allmikils 
virdi  (Eimr.  X.  166).  —  c.  (botn)  Bund,  spec.  Havbund  (jfr.  grunn):  ongullinn 
fór  til  grunns;  kifa  nidur  til  grunna;  —  overf.  Bet.:  ganga  (sökkva)  til 
grunna,  odelægges,  gaa  til  Grunde.  —  2.  (bot.)  Basis  (basis). 

2.  grunnur  (comp.  grynnri.  superl.  grynstur)  [grVn;og,  n.  grVvt, 
grvnt;  grin  ri,  grlnsdog]  a.  1.  a,  lav,  grund;  standa  grunt,  staa  lavt,  ikke 
stikke  dybt:  vinátta  þeirra  stendur  grant,  deres  Venskab  er  kun  paa  Over- 
fladen; (Talem.)  þad  var  grunt  á  þv{  góða  með  þeim,  der  var  ikke  meget 
Venskab  mellem  dem,   der  var  et  ret  spændt,   køligt  Forhold  mellem  dem. 

—  b,  smal,  ikke  dyb  el.  bred:  g.  saumur,  grunnir  skor.  —  2.  overf.  (vit- 
grannur)  som  ikke  stikker  dybt,   enfoldig. 

grunsa  (a)  [grVnsa]  vi.  tude,  hyle  (om  Hunde):  g.  uppi  á  bjórnum, 
staa  og  tude  oppe  paa  TagmonnÍngen  (Strandir). 

grun  samlegur  [grVn  samlEqon]  a.    mistænkelig,    -samur  [-samøQ]  a. 

I.  (tortrygginn)  mistænksom.  —  2.  fgrunsamlegur)  mistænkelig :  e-m  er 
grunsamt,  en  aner  Uraad;  hundununi  er  eitthvað  grunsamt  i  kvöld,  þeir 
eru  alt  af  spangólandi  (BreiÖd.);  mjer  er  svo  grunsamt,  jeg  kan  ikke  sove 
for  forskellige  Lyd,  som  jeg  horer  (Sch.).  —  i"3.  fgrunaður)  mistænkt. 
-semd  (-ar,  -ir)  [-stmt]  f.,  -semi  [-seml]  f.  indec.  Mistænksomhed; 
(grunur)  Mistanke. 

grunur  (-ar)  [grV:noo)  m.  1.  Anelse:  renna  grun  i  e-d,  have  n-i  paa 
-Fornemmelsen,  have  en  Anelse  om  n-f,  ane  n-t;  gera  sjer  e-ð  i  grun,  an- 
tage n-t;  leita  af  sjer  (allan)  grun,  søge  tilbunds,  forvisse  sig  om,  at  en 
Ting  ikke  er  hvor  man  soger  efier  den;  leita  af  sjer  grun(inn)  að  e-u  (el. 
nm  el.  með  e-ð),  ds.  —  2.  Mistanke:  mjer  leikur  g.  á,  jeg  haren  Mistanke 
om;  gefa  á  sjer  grun,  vække  Mistanke  imod  sig;  g.  liggur  á  e-m,  en  er 
mistænkt;  (Talem.)  þetta  hefur  ekki  verið  gert  um  grun!  det  kan  man 
kalde  forsvarlig  besijrget !  (Dreiöd.). 

grúska  (a)  [grus  ga]  vi.  granske,  studere:  som  oftest  i  n-t  neds.  Bet.: 
hann  er  alt  af  að  g.  i  gömlum  skruddum;  —  hvað  ertu  ad  g.þarna?  hvad 
er  det,  du  bestiller  der? 

gruskari  (-a,  -ar)  [grus  gari)  m.  en  som  stadig  sidder  og  gransker  i 
n-t.  Gransker. 

grúskinn  [grus  <jln]  a.  som  er  ret  godt  forsynet  el.  formuende  uden  at 
lade  sig  mærke  med  det  (Árn.). 

grútar  bræðsla  [gru:darbraiO  sla,  gru:tar-]  f.  Transmæltning,  Tran- 
kogning,  -bræla  [-brai:Ia]  f.  stinkende  Trandamp,  Tranrog.  -bullur 
[-bvd  lofj]  fpl.  Transtovlcr.  -háleistur  [-Q-(h)au:lcisdo(>)  m.,  -hálestur 
[-(h)au:lfsdo.jl  m.  (pop.).  I.  (svidingur)  Gnier.  ~  2.  (óþokki)  Slubbert. 
-karl  (-kardÅ,  -kad  /.]  m.  Tranbrænder,  -lampi  [-r-Iau  bl,  -lamplj  m. 
Tranlampe,  -legur  [-leqoy]  a.  1.  snavset,  fedtet:  i  grútarlegum  búðarhol- 
um  (Eimr.  IV.  203).  —  2.  (niskur)  fedtet,  karrig,  gnieragtig;  —  adv.  'lega. 
-lykt  [-liy.tl  f.  Tranlugt.  -nefur  (-neivooj  m.,  -sal  [-Q-sau:/)  f.  Gnier, 
-sleif  (-siti:r]  f.  egtl.  Transtev;  -  i  nedsættende  Bet.:  (kæna)  lille 
Fiskerbaad.  -týra  [-ti:raj  f.  Tranlampe;  spec.  daarligt  Lys. 

grúthoraöur  (gru:t(h)o  raDoo]  a.  —  grindhoraÖur. 

grútinn  [gru:di/i,  gru;tl/í]  a.  (om  Havet,  Af.)  -    úfinn. 

grut  maka  [gru:dm.i  ga,  gru:tmaka]  vi.  Índsmöre  med  Tran.  -máitlaus 
l-mauhdlöys]  a.  ganske  kraftesløs,  -myglaður  I-mlglaOoo]  a.  helt  over- 
trukken med  Skimmel,  -niskur  [-nisgoo]  a.  overordentlig  karrig,  -syfja 
[-t-slvja]  V.  impers.:  mig  grútsyfjar,  jeg  er  ved  at  blive  meget  sovnig  ;  —  pp. 
'Syfjaður,  sövndrukken,  meget  sövnig:  jeg  er  orðinn  g.,  jeg  kan  næsten  ikke 
holde  Øjnene  aabne.   -skitugur  [-sfji  doqoø,  -sQit-]  a.  (pop.)  møgbeskidt. 

grutur  (-ar)  Igru:doo,  gru;too]  m.  1.  Ovsisdreggjar,  grotti)  "[raxy^ryxm^: 
,pað  er  ofmikill  g.  (fåtiir)  undir  /it'/"  (J:  lýsinu)  (JSVb.  137).  ~  2.  foragte- 
lig Benævnelse  paa  et  i  1912  fremkommet  Forslag  til  Ordning  af  det  stats- 
retlige Forhold  mellem  Danmark  og  Island,  se  bræðingur.  ~  3,  (lýsi)  Tran. 

-  4.  (svidingur)  Gnier,  fedtet  Person,  Fedlekræmmer.  —  5.  som  Forled  i 
Sms  undert.  betegnende  en  Forstærkelse:  grútmyglaður,  -syfjaður  osv. 

græ  [grai:]  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  gróa. 

1.  græða  (-u,  -ur)  (graiioa]  f.  Plantage. 

2.  græða  (di)  igrai:6a,  graid:l,  graihtj  vi.  og  vi.  I.  1,  (rækta)  plante: 
g.  e-d  vid  e-d,  lade  n-t  vokse  fast  til  n-t;  g.  upp  mel,  opdyrke  en  Grus- 
mark til  Hjemmemark ;  g.  (tit)  tun,  ogs.  abs.  g.  út,  forvandle  et  udyrket 
Stykke  til  Hjemmemark.  —  2.  a.  (g.  fje)  erhværve  sig  Formue,  tjæne 
(Penge),  vinde,  profitere:  g.  å  cu,  tjæne  paa  n-t;  hann  græddi  mikið  á 
þvíy  det  ijænte  han  mange  Penge  paa;  g.  å  tå  og  fingri,  tjæne  Penge  som 
Græs.  —  b.  refl.:  honum  græddist  fljótt  fje,  han  tjænte  hurtig  Penge.  — 
c.  i  overf.  Bet.:  e-r  grædir  á  e-u,  en  har  Gavn  (godt)  af  n-t,  Ijæner  paa 
n-t:  Nýrúnar  ær  g.  litið  å  því,  ad  vera  thi  alla  nottina  i  ödrii  eins  veÐrí 
(ÞGjD.  27);  tn  fyrir  mig  var  þó  ckkert  á  draumnum  ad  g.  (jeg  kunde 
ikke  blive  klogere  af  Drömmen)  (GFrÓI.  53).  -  3.  vt.  og  vi.  a.  (vaxa) 
vokse,  tiltage:  kýrin  grædir  og  græðir  sig  (upp)  oq  grædist,  Koen  giver 
mere  Mælk.  ~  b.  bringe  Mælken  til  at  vokse,  tiltage:  þad  má  g.  kúna 
(upp)  med  íódurbæti.  —  c.  ogs.  refl.:  vindurinn  grædist.  Vinden  tiltager; 
hann  grædir  vindinn,   kulid.   Blæsten  (Kulingen)  tiltager  (ASkaft.,  Vf.).  — 

II.  (g.  sar)  læge:  g.  e-n  af  e-u,  kurere  en  for  n-t;  —  ppr.  græðandi, 
saarlægende. 

græöari  (-a,  -ar)  [grai:Darl]  m.  Helbreder;  Frelser. 
græðgi  (graiö  (JlJ  f.  indec.  Graadighed,  hæftig  Lyst,  Begær. 


grjcðibr 


277 


uØdon 


aftu 


9ræ&i  brum  |grai:DlbrV;m|  n.  afskaaren  iins  Knop  (SStPlt.).  -fingur 
[-fiij  goo)  m.  Ringíinser  (digitus  medicinalis),  -jurt  (-JYe-l)  f.  Lægeplante, 
•kvistur   (Ifvls  dool  m.  afskaaren  ung  Gren  (SStPll  ). 

græðing  (-ar,  -ar)  (graiiOiijkJ  f.  1.  (ræktuni  Opdyrkning.  —  2.  O^kii- 
ingj  Helbredelse  (Is.  af  Saar).  —  t3.  (sáluh/átp)  Frelse. 

græðingargras  [grai:Oii]gargra:s)  n.   Lægeplante. 

græðiplástur  [grai:ðlpIaus'dot>|  m.  Lægeplaster,  Saarplaster. 

ti.  græöir  (-is,  -ar)  (grai:öi(>l  m.  =  græSari. 

'2.  græöir  (-is)   IgrairOloJ  m.   Hav:   "grjcdishind.   Skib. 

græfii  reitur  (grai:3lrti:doo,  -rti:to(>|  m.  Planteskole,  -skógur 
[-sgciCqjoel  ni.  Plantage,  -súra  [-su:ra]  f.  (bot.)  Kæmpe-Vejbred 
(plantago   major,  L.).  -sveppur  [-svehboQ]  m.  -    kerlingareldur. 

græBlingur  (-s,  -ar)  (graið  lingoo,  -ii)s|  m.  i—  afkvisril  Stikling. 

græðsla  (-u,  -ur)  Igraiö  sla)  f.  I.  (ræklun)  Opdyrkning.  —  2.  dækn- 
ing) Helbredelse  (is.  af  et  Saar). 

tgræðsluhús  Ígraið'slohu:5|  n.  Hospital  (]Át>j.   M.  320). 

graefi  |grai:vl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  grafa. 

1.  graefur  |grai:voel  fpl.  Klofter  el.  Fordybninger;  ogs.  et  af  saad. 
Kløfter   el.  Fordybninger  gennemfurel   Landskab  (ASkaft.,  Snæf.,  Af.). 

2.  gr*fur  |grai:voc|  a.  som  kan  el.  bor  begraves;  (Talem.)  i'er.1  i'kki 
i  húsuni  hæfur  n/e  t  kirkju  j.,  burde  skys  som  Pesten. 

gnena  (-u,  -ur)  (grai:na|  f.  I.  (grænn  bleltur)  grðn  Piel.  —  2.  (bot.) 
IblaSgrænil  Bladgrdnt. 

grænast  (di)  [graimasl)  vretl.  I.  Igra-nk,i/  gronnes.  2.  Igrcnnjsf, 
n'-mi}  formindskes  (GFHh.  133). 

græn  bakur  [grain-ba-gøo,  -ba-kofi)  m.  Greenback  (amerikansk  Penge- 
seddel). -bylgiaBur  [-bllrjaðoel  a.  grðntbolgende.  -breiða  [-breiCa)  f. 
grön,  græsbevokset  lordstrækning,  '-djásnaður  [-djausnaOoo)  a.  med 
grönt  Diadem,  -gála  <-u,  -ur)  [graijj  gau  la)  f.  umodent  Aks  af  Marehalm 
(melur)  (Skaft.),  -gola  (a)  [-go  la|  v.  impers.:  A/er  grængolar  i  iralnit, 
her  er  Vandet  grönligt  (om  dybt  Vand);  —  ppr.  gra-ngolandi,  grðngul ; 
meget  dyb:  tit  i  grjht'ila.  g.  siáí-anðun.i  (Eimr.  HI.  15);  fara  á  g.  kaf, 
forsvinde  i  Dybet;  —  som  Forbandelse:  Far  þú  i  g.,  sjóSbullandi,  HurBar- 
laust  hclviii  (ÖDavÞj.  33).  -grås  1-gra  s]  n.  coll.,  -gresi  (-is)  l-grc  si] 
n.  coll.  gront  Græs,  det  gronne.  -gulur  l-gvloo]  a.  griSngul.  -hvitur 
(-Xwidot!,  -kvi  doi>.  -kvi  IoijI  a.  1.  grðn(lig)hvid.  -  2.  hvidgrön  (Urs.  57). 
•höfSa  (-U,  -ur)  |grai:v(h)óvOa.  -(h)öbOal  f.,  -höfSa-griönd  [-(h)dvOa- 
grau:8nt,  -(h)öbOa-l  f.  (GrFugl.)  -  stokkönd.  -höfðaönd  |-(h)övO(a)ðn  t, 
-höbO(a)-|  f.  blákollsönd.  -höfði  |-(h)úvSt.  -(h)öbOl|  m.  npr.  det 
grönne  Forbjærg  (Cap  Verde). 

græningi  (-ja,  -jar)  |grai:mngi)  m.  I.  Inf'græðingur)  Grönskollinj 
2.  (flón)  Dumrian. 

græningjaháttur  |grai:nÍJj<jahauhdo(.'|  m.  Gronhed:  Dumhed. 

græn  járnsteinn  |grainjau(r)dvsdiid  v]  m.  grón  lærnslen.  -jaxl  l-ia/-,/.] 
rti.  1.  umodnet  Dær  el.  anden  Frugt.  2.  -  gra-n/a^íi.  -jaxlí  (-j.izsllj 
m.  (græningi)  Gronskolling  (NI.).  -jör6  l-jörí)  f.  Grönjord. 

1.  grænka  (-u,  -ur)  Igraiöga,  grain  kj)  f.  Grðnhed;  Dumhed. 

2.  graenka  (a)  IgraiCiga,  graiq  ka|  v.  I.  vi.  grönnes;  ~  impers.:  ekki 
grænkar  f//ón  i  þt'ssan  veCráitu.  —  2.  vt.  göre  grön :  dögg  grjenkar  gras 
(.Málshb.). 

græn*kál  (graiij  kau/|  n.  (bot.)  Crönkaal  (brassica  olcracea  acephala). 
•klmdur  |-iiimda>.>|  a.  (bol.)  grönkimct.  -klæddur  l-klaid  o(>)  a.  grðn- 
klædt;  græsbevokset.  -korn  |-ko(r)dv|  n.  Dladgrönt,  Grðnkorn  (SStPlt.). 

grænkun  (-ar)  [grai^  gon,  graii)-Uon|  f.  Fremkomst  af  grönf  Græs 
cl.  Blade. 

Grenland  fgrain  lanl|  n.  npr.  1.  Grönland.  -  2.  Grenland  (norsk 
Distrikt).  -landshvalur  |-lan(l)s/wa:loo,  -kva:lac|  m.  (zool.)  Gronlands- 
hval  (baixna  mysticelus).  -leiki  (-leiijl,  -leiftil  m.,  -leikur  [-Icigon,  -ltikan| 
m.  gr4n  Farve;  Frodighed,  -leitur  |-lci  don,  -Iri  toc]  a.  I.  (meS  grænuin 
blæ)  grönlig.  —  2.  (grænlríaður)  gröntfarvet;  (grænmálaður)  gronlmalel. 
-lcndingur  (-8,  -ar)  [-Ifndiijgoij,  -iij»]  m.  Grönlænder.  -lenska  (-u) 
l-Unsga]  f.  1.  fgrænlensk  tungaf  Grönlandsk,  det  grönlandske  Sprog.  — 
2.  (grænlenskir  hxllir)  grðnlandsk  Skik,  Vis:  upp  á  granlcnsku.  -lenskur 
l-iensgscl  a.  grðnlandsh.  -lilja  |-lllja|  f.  (bot.)  ensidig  Vintergran  (pirola 
secunda,  L.).  -16  (-lo»  )  f.  grön  Lu(v).  -mata  [-mada,  -ma  ta)  v.  impers.: 
grænmalar  l  e-S,  n-t  grönt  skimles  (ITrHeiö.  II.  10).  -meli  I-midl, 
-mc'tl]  n.  coll.  Grðntsager.  -mygla  |-mlgla]  vi.  bedækkes  med  grðn 
Skimmel ;  —  pp.  •nn'glaSiiT. 

gnenn  (f.  grsn,  n.  grænt)  (graid  v,  grai:;i,  graiv  1,  grain  t|  a.  1. 
grön  (om  Farve);  spec.  om  grönt,  frodigt  Græs;  grænír  da/ir;  grænt  engi; 
—  úti  i  (guBs)  grxnni  jarð,  i  det  grðnne :  (Ordspr.)  all  cr  þaB  vxnl,  sem  vel 
er  grænt  (SchMál.),  orðnt  cr  skðnt ;  grænt  hey  (græn  taða),  Grönho  (Tunho), 
der  er  törret  uden  al  have  taget  Skade  af  skiftevis  Regn  og  Sol :  g.  t*IT/r,  en 
rod  Øre:  eiga  ekki  grænan  epri  (el.  tiiskilding);  —  ha  fa  gramar  geitur,  være 
fuld  af  Skurv.  -  t2.  (nýr,  ferskur)  fersk.  -  3.  Igåtur)  god,  i  Udtr.:  s.t 
(kostar)  mun(di)  grænstur,  det  er  nok  det  bedste,  den  bedste  Udvej.  —  4. 
(heimskur)  dum,  indskrænket;  (bamalegur)  gron,  naiv. 

græn  aipa  (grainsau  ba,  -sau  pa|  f.  Grðnsæbe,  gron  Sæbe.  -tyrfa 
|-tlrva|  vt.  tildække  med  Grönsvær.  -tó  (-to")  n.  græsbevokset  Plet  mel- 
lem Klipper  el.  paa  en  Klippeafsals. 

grænukorn  (grai;nokod  v,  -kordv)  n.  (bol.)  Bladgröntkorn. 

gren  vi6ri  (-is)  (grain  viSri|  n.  Snestorm  (NL,  Rask),  -vðndur  |-vönd- 
•«|  m.  (bol.)  smalbægerel  Ensian  (gentiana  amarella  subarctica).  -æxli 
[grai:naixsll|  n.  halvmodeni  Blaabær  (NI.). 

I.  grcska  (-u)  [graisgaj  f.  Ondskab,  Malice:  gera  e-S  af  gra-sku:  - 
gruna  e-ti  um  græsku,  have  en  mistænkt  for  Træshhed. 


2.  græska  (-u)  [grais  gaj  1.   hrodigheJ,  Yppighed  (om  Planter  og  Træer). 

græsku  laus  Igrais  golöy  s]  a.  I.  uden  Ondskab  (Malice),  brodfri,  brod- 
los: græskiilaust  gaman,  uskyldig  Spog.  —  II.  (um  /iirlir)  uden  Frodig- 
hed, som  vokser  sparsomt  el.  vantrevent:  g.  gróðiir.  -lítill  [-li:didX, 
-li;tldX.)  a.  I.  ikke  synderlig  malicios  (jfr.  1.  græska).  —  II.  vantreven  (jfr. 
2.  græska/.  -mikill  (-mI:(jldX,  -ml:ildXl  a.  I.  særlig  ondskabsfuld  (jfr.  1. 
græska).  —  II.  frodig,  kraftig,  yppig  (om  Planter  og  Træer)  (jfr.  2.  græska). 

græt  |srai:tl  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  grata. 

græta  (ti)  (grai:da,  grai:ta,  graihdl,  graihl]  vt.  bringe  til  at  græde. 

grætilegur  |grai:dtleqoe,  grai:tl-l  a.  sðrgelig,  beklagelsesværdig,  ynk- 
værdig:  —  adv.  -fega. 

gröf  (grafar,  grafir)  |grö:«,  gra:va(),  gra:vlt>l  f.  a.  (grafin  gryfiaj 
Grav,  Grube:  (Ordspr.)  s/er  grcfur  g.  þótt  grafi\  den,  som  graver  en  Grav 
for  en  anden,  falder  ofte  selv  deri;  jfr.  kølag..  Kulmile.  —  b.  (gröf  i 
kirk/ugarBi)  Grav:  taka  g.  (aB  e-m),  grave  en  Grav  (til  en)  (i  en  Kirke- 
gaard): bera  e-n,  fylg/a  e-m  li!  grafar,  bære.  folge  en  til  Graven ;  e-B  leiSir 
e-n  til  grafar,  n-t  lægger  en  i  Graven. 

gröftur  (gen.  graft(r)ar,  dat.  greft(r)i,  pi.  greftir,  gen.  graft(r)a) 
[grofdon,  grafd(r)ao,  grifd(r)il  m.  1.  Gravning,  Udgravning:  yfir  þeirra 
ösku  groft  \  ond  min  tårum  slråir  (GFrÚh.  213).  —  2.  Gravning,  Indgrav- 
ning, Gravering:  g.  i  sitfur,  kopar,  Stein.  —  3,  (greflrtin)  Begravelse: 
standa  yfir  greft(r)i  e-s,  være  lil  Siede  ved  ens  Bgravelse.  —  4.  Ret  til 
Begravelse:  eiga  groft  ad  einhverri  kirk/u.  —  5.  Menneskeben.  gravede  op 
af  en  Kirkegaard.   -    6.  IvUs.j)  Materie  i  et  Saar,   Pus,  Raad,  Voer. 

gröfum  [grö:vúrri]  1.  p.  pi.  præs.  ind.  af  grafa. 

1.  gron  (granar,  granir)  |grö:n,  gra:niol  f.  I.  Overskæg:  honum  er 
ekki  sprottin  g.,  han  har  endnu  ikke  faaet  Dun  paa  Læben  (Hagen);  lát 
g.  sfa.  —  2.  is.  i  pi.  granir.  Læberne  med  Over-  og  Underskæg;  hon- 
um gulna  granir  vil  grof  /iwr/.i  (Malshb.),  hans  Skæg  graaner  ved  hver 
Grav ;  /eg  er  mi  sro  gamall  scm  á  grönum  ;n.i  s/j,  jeg  er  nu  blevet  saa 
gammel  som  mil  Skæg  viser.  —  3.  a.  (varlr)  Læberne,  uden  at  der  tæn- 
kes paa  Skæggel :  bregSa  gron,  bregBa  grönum,  b.  hlålri  i  gron,  sk/åla 
grönum,  fortrække  Læberne  lil  Graad  el.  Smil  (særl.  om  el  haanligt  Smil, 
kan  ofte  oversættes  med :  grine):  en  Hera  brå  hlålri  á  g.  og  kom  þó  ekki 
gleBibragB  á  enni  hennar  (II.  II.  63);  Karl  brå  grSnum  sinnm  og  glotli  vid 
(GFrTs.  20);  f\'la  g.,  slaa  Krolier  paa  Næsen,  jfr.  /V/a;  -  overf.:  surmule: 
íýla  g.  yfir  (el.  vil)  e-u.  lade  haant  om  n-t.  -  b.  sædv.  pi.  gramr.  Mule 
paa  en  Ko,  Okse  el.  Sæl.   -   c.  (å  þorskhaus)  Snuden  paa  et  Torskehoved. 

*2.  gron  (granar,  granir)  |grö:n,  gra:nlol  f-  ^  grenitrje. 

grönótlur  |grö:no"hdo(il  a.  med  mork  Mule  (om  rode  Kreaturer). 

gros  |grd:sl  nom.  og  acc.  pi.  af  gras. 

grosugur  [grð:soqoQ,  n.  -o^t)  a.  gr.'csrig:  grösugir  hagar.  frodige, 
yppige  Græsgange;  h/er  er  grösugt.  her  er  der  god  Græsgang. 

gúaldi  (-a)  |gu:aldl|  m.  coll.  Skybanker  (BreiOd.). 

gubb  (-S,  pi.  ds.)  (gVp  )  n.  1.  (þaB  aB  kasia  upp.  gubha)  Opkastning, 
Brækning.    -  2.  (spf/a)  det  opkastede.  Spy. 

1.  gubba  (-u,  -ur)  |gYb:a)  f.    ^  gubb  2. 

2.  gubba  (a)  |gvb:a|  vi.  I.  brække  sig,  kaste  op,  ofre.  2.  overf.: 
give  fra  sig  (om  Ting):  pokinn  gnbbar  öllu  fiBrinu,  Posen  giver  alle  Fje- 
rene fra  sig:  —  refl.  gubbast,  blive  udspyet,  vælte  op,  kastes  op:  vatin'B 
gubbaBist  upp  ur  fötunni;  —  hrauniB  hefir  beinlinis  gubbast  ÚI  uni 
sprungu  i  f/allinu  (ÞThFerö.  I.  177).  -  3.  (ASkaft.,  Arn.)     =  gulfra  1.  b. 

Gubbi  (-a,  -ar)  |gvb:il  m.  npr.  Dim.  af  GuBbrandur  (Rvkj. 

gu6  (-S,  -ir)  |gvv:il  m.  I.  Gud:  (Ordspr.)  g.  situr  hall,  en  s/er  lagt 
(G).),  Vorherre  sidder  overlig  og  ser  nederlig;  alla  s/er  g.  um  sIBir 
(SchMál.),  Gud  ser  alle  omsider;  hvaB  g.  gefur,  gripur  ei  sånkti  Pált, 
har  Gud  givet  det,  saa  lager  St.  Peder  det  ikke  fra  mig ;  Iðngu  fyrir  guBs 
minni,  egl.  længe  fdr  Vorherre  kan  huske,  3:  meget  langl  tilbage  i  Tiden: 
Þá  li  andskotinn  i  vöggu,  löngu  fyrir  guBs  minni  (]AÞj.  II.  536);  guBi 
s/e  hf!  Gud  ske  Lqv!  gud  komi  tilf  Herren  være  os  naadig!  Vorherre 
bevares!  g.  minn  góBur!  du  milde  Gud!  g.  (minn)  almållugur!  du  godeste 
Gud!  ih,  du  alstyrende!  g.  s/e  oss  næstur.'  Gud  bevare  os!  g.  h/álpi  m/er.' 
Gud  hjælpe  mig !  g.  h/ålpi  þ/crf  prosit !  (siges  naar  en  nyser);  biB/a  e-n 
eins  og  g.  s/er  til  h/álpar  (aB  gera  e-B),  bede  en  indtrængende  (for  Guds 
Skyld)  (al  giire  n't);  g.  blessi  þig  (el.  launi þ/er)  alt  af  fyrir  mig.  Gud  vel- 
signe dig  for  din  Godhed  mod  mig!  farBu  guBi á  vald.  Gud  være  med  dig; 
s/ertu  guBi  falinn,  Gud  befalet ;  þaB  má  guS  vita,  del  maa  Gud(erne)  vide  ;  guBs 
mildi.  Guds  Na,ide:  ^aí  var  mesia  guds  mildi,  aB  hann  meiddisl  ekki,  det  var 
ligefrem  et  Mirakel,  at  han  ikke  kom  til  Skade ;  ef  g.  lofar,  om  Gud  vil ; 
biddu  g.  fyrir  þ/erf  nej,  vist  ikke!  hvor  kan  du  dog  sige  (tro)  det?  (pop.) 
g.  laun',  g.  laun'  fyrir  mig  (el.  guBs  ást  fyrir),  mange  Tak!  guds  fridif 
vertu  i  guds  friBif  Farvel!  h/er  s/e  g..'  Guds  Fred!  svo  er  guBi  fyrir  ad 
þakka,  del  kan  jeg  takke  Gud  for,  heldigvis;  gera  gudi  þakkir,  takke  Gud. 
—  II.  -  goB  (hedensk)  Gud,  gen.  pi.  guBa-  som  förste  Led  i  Sms.:  for- 
træffelig, brilliani:  guBamalur,  "guBaveigar. 

guBa  (a)  |gvV:ða|  vi.  hilse  ved  at  sige  h/er  s/e  guB!  Guds  Fred;  g.  á 
gluggann,  komme  hen  lil  Vinduel  og  hilse  med  delte  Raab  (i  St.  f.  al 
banke  paa  Dóren). 

guBa  fræBi  (ovv:i5aír,ii:0i|  f.  —  goBafræBi.  '-mål  (-mau:/|  n.  I. 
Gudernes  Sprog.  —  2.  Guds  Sag:  guBamåla  geymir.  Præst  (BóluHj.  204). 
-sögur   |-sö:qaij|   fpl.  -    goBsagnir.   '-veigar  |-vci:qa(i|  fpl.   Gudedrik. 

GuBbjörg  Igvvöbjörkl  f.  npr. 

Gudda  (-U,  -ur)  |gVd:al  f.  npr.  Dim.  af  GuBb/Srg,  Gudridur. 

guBdóm  legur  (gvvO  do«mk  qoc]  a.  guddommelig,  -leiki  |-lci'')l,  -Ici  r,l| 
m.,  -leikur  (-Ici  goc,  -Ifi  kod  i"-  Guddommelighed. 

guBdóms  afl  [gvvO  do'msab).)  n.,    -kraftur  l-krafdool  m     Guddoms- 


guödó 


ricititi 


278 


guan 


magt.  -neisti  (-ntisdl]  m.  Guddonisgnist,  Gnist  af  guddommeligt  Væsen. 
-vera  [-vEira]  f.  Guddommens  Væsen. 

guð  dómur  [gvvB  do  monl  m.  Guddom,  -dóttir  |-do"hdlo)  m.  Gud- 
datter, -elskandi  (gvY:OElsgand]l  a.,  -eiskur  (-tlsgool  a.  religios,  from, 
gudfrygtig,  -faðir  IgvYðfa  ðlo]  m.  Gudfader,  Fadder,  -fagur  l-fa  qogl  a. 
guddommelig  skoii.  -feðgin  l-ffOiilnl  npl.  Faddero  (af  blandet  Kbn). 
-finna  (-u,  -ur)  (-ilna)  f.  npr.  .f)ón  (-fjo-n]  f.  Gudernes  Vrede;  6rø?/.i 
j.  inn,  væUUe  Gudernes  Vrede  (GTh.  '95,  248).  -fræði  |-frai  Ol]  f.  indec. 
1.  Teologi,  Gudsvidenskab :  siunda  g.  (studere  Teologi)  vid  háskó/ann;  (i 
skólum)  Religion.  —  2.  Guds  Ord;  sækja  epiir  olltt  þtn',  er  skemtan  og 
góður  fróðleikur  er  i,  sent  ætiðf  Iwar  gttðfræðin  Itcfir  f^rirrthn,  leiðtr  goti 
eftir  sig  (JStgr.  2).  -fræðilegur  |-fraiailE:qonl  a.  teologisk,  -fræðinga- 
skóli  [-fraiöii3gasgo":lll  m.  teologisk  Læreanstalt,  -fræðingatal  (-fraiö- 
it^gata;/!  n.  teologisk  Stat.  -fræðingur  [-frai  öiijgon]  ni.  Teolog. 

guSfræðis  deild  [gvvð  fraiOlsdEÍlt)  f.  teologisk  Fakultet,  -mål  (-mau;/) 
n.  teologisk  Sprog,  -nemandi  l-ntimandl]  m.  leologisk  Student,  -rit 
|-rl;tl  n.  teologisk  Skrift,  -skóli  (-I-sgo":ll)  m.  leologisk  Skole  el.  Lære- 
anstalt. 

guð'gefinn  [gvvðljevl/i)  a.  (rigelig)  givet  af  Gud  (f.  Eks.  om  rigeligt 
Fiskeri),  -hagur  (gvV:þ(h)aqoi>l  a.  guddommelig  inspireret  i  kunstnerisk 
Henseende :  Ella  meiga  vel  þær  konur  heita  gudhagar,  er  med  sifo  miklum 
meistaradóm  útsaumuðu  kempur  og  bardaga  á  dúkum  (LFR.  1.  210). 
-hræddur  [gvvöhoaidoo]  a.  1.  gudfrygtig,  from  :  giiðhræddir  og  góðir  menn. 
—  2.  (pop.)  rædselsslagen,  forfærdet :  i'erða  g.  yfir  c-ti  ie-m),  blive  for- 
færdet over  n-t  (en);  jeg  er  viss  nm.  ad  pabbi  verdur  g.,  þegar  hann  s/er, 
hue  miktu  jeg  er  bi'iinn  ad  eyda.  -hræfisla  [-hoai(5)sla)  f.  Gudfrygtighed. 
-hræOsluleysi  l-h<jai(0)slolei:sll  n.  Mangel  paa  Gudsfrygt,  Ugudelighed. 
-jon  (-S,  -ar)  [-io"'nl  m.  npr.  -last  [-last]  n.  Gudsbespottelse,  Blas- 
femi, -lasta  j-lasda]  vi.  bespotte  Gud,  udtale  Gudsbespottelser;  bande. 
-lastari  [-lasdarl]  m.  Gudsbespotter.  -laug  (-ar,  -ar)  l-loy?)  f.  npr. 
-laun  l-loy  7i]  npl.  mange  Tak:  g.  iyrir  matinn,  Tak  for  Mad.  -laus 
[-löys]  a.  1.  itrúlaus/  vantro,  ateistisk,  gudlos.  —  2.  uhyrlig,  forfærdelig: 
g-,  ánidsla,  gtidlatisl  verd.  -lax  [-la/s]  ni.  (zool.)  Glansfisk  (lampris  guftatus. 
Brunn.).  -legur  (-Icqoo]  a.  1.  a.  Iguddómlegur,  fra  gudi)  guddommelig. 
g.  krafltir.  —  b.  overf.  Bet.:  þad  er  þó  gudlegt  verd  á  þessu.  Prisen  paa 
det  her  kan  dog  gaa  an ;  það  er  þó  gudlegt  ad  vera  kominn  svona  langt, 
det  er  dog  godt  at  være  naaet  saa  vidt  (Breiöd.);  þ.id  vært  gudlegt  verk 
ad  taka  til  i  þessiim  bókaskáp  innan  ttdar,  det  vilde  være  heldigt  snart  at 
ordne  Bogerne  i  det  Bogskab  (Breiöd.).  -  2.  Iguðhræddur,  gódur)  gud- 
frygtig, from,  gudelig;  -  adv.  -lega.  -leysi  (-is)  (-Isisl)  n.  1.  fógudleikií 
Ugudelighed.  —  2.  Iþad  ad  Irúa  ekki  á  gud)  Ateisme,  Gudloshed.  -leys- 
ingi  l-lti  siijiji]  m.,  -leysingur  (-s,  -jar)  (-Ici  siiigoe]  m.  gudlost  Men- 
neske, Ateist,  -löstun  |-lösdon]  f.  guðlast.  -löstunarbók  |-15sdon- 
arbo":kl  f.  blasfemisk  Bog.  -lostunarfullur  [-losdonaefYd  loo)  a.  blas- 
femisk, gudsbespottelig.  -maður  [-ina  DoqI  m.  Qudmenneske.  -mann- 
legur  (-mank-qoi*)  a.  gudmenneskelig,  -móðir  1-mo"  öly)  f.  Gudmoder. 
-móBur  l-mo"  ðoo)  m.  Ildhu,  Entusiasme,  Begejstring,  -mundargros 
f-mVndargrö:sI  npl.  ijorugros,  chondrus  crispus.  -mundur  (gen.  -ar 
el.  -s  (kun  i  Forb.  Gudntundsson  og  -datlir),  pi.  -ar)  (-mYndou,  -mYn(t)s) 
m.  npr.  Gudmund,  -mæli  (-is,  pi.  ds.)  [-mailll  n.  guddommeligt  Ud- 
sagn, Orakel,  -neitandi  [-nfidandl,  -ngi  tandl]  m.  Gudsfornægter. 

GuSni  (-a,  -ar)  (gvYð  ni]  m.  npr. 

GuSny  (-jar,  -jar)  |gvV:ni  ,  gvvS  ni  )  f.  npr. 

guö  níðingsskapur  ígvyO  niöiijsga:boo,  -sga:pofjl  m.  Gudsfornægtelse. 
-niðingur  |-ni  Oiijgog)  m.  I.  -^  gudneitandi.  -  2.  (gudlastari)  Guds- 
bespotter.  —  3.  (madur,  seni  gengur  af  trú)  Apostat,  Gudnidding,  -ríöur 
(-ar,  acc.  dal.  -i,  pi.  -ar)  lgvV:ri  Ooo,  gvYö  -)  f.  npr.  t-rjettiUgur  IgvvS  - 
rjehdIlE:qoel  a.  retfærdig,  t-rjettlegur  (-rjehdle-qonl  a.  overensstemmende 
med  den  kanoniske  Ret;  —  adv.  -lega.  -run  (-ar,  -ir)  [-ru/i,  gvY:ru  n] 
f.  npr.  Gudrun,  -rækilegur  lgvYOraiiflle:qoQ,  -rai^,I-J  a.  1.  fgudhrædditr) 
gudfrygtig,  from :  gudrækileg  rit.  —  fZ.  fógudlegur)  ugudelig,  -rækinn 
(-rari|ln,  -raii-,lnl  a.  gudfrygtig,  from.  -rækni  [-raihgnlj  f.  indec.  Gud- 
frygtighed, Fromhed. 

guðræknis  iðkun  Igvvð  raihgnisiþ  gon,  -IQ  ken)  f.  Andagtsovelse. 
-samkoma  (-i-samlíoma)  f.  religios  Forsamling,  -stund  (-sdvn-f]  f. 
Andagtsslund. 

guðs  afneitari  |gvvö-savn£i:darl,  -nei:!-]  m.  Gudsfornægter,  Ateist. 
-afneitun  [-avn£Í:don,  -nEÍ:t-l  f.  Gudsfornægtelse,  Ateisme,  -ást  [-aust) 
f.  (kærleikur  guds)  Guds  Kærlighed ;  spec.  som  Taksigelse ;  g,  fyrir  mig, 
mange  Tak,  tusind  Tak:  Egill  .  .  .  si'pur  i  ...  og  segir:  „öudsásl,  elsku 
vin.'-'  (]ThMk.  292);  g.  ffrir  matinn.  Tak  for  Mad.  -dyrkun  |-diogon]  f. 
Gudsdyrkelse,  -feginn  [-ffi'ilnj  a.  himmelglad.  -friöur  (-fri  Ooo)  m.  Guds 
Fred ;  som  Taksigelse  spec.  Tak  for  Mad :  „Gefdu  fgefid  þid)  mér  i  guds- 
fridi  matinn"  siges  naar  Maden  rækkes  en  QÁÞi.  II.  527);  -  dat.  guds- 
fridi  ::  verid  þid  i  guds  hid:!  Farvel!  -gustuk  (-gYsdok)  f.  (ifr.  gusluk) 
ren  Velgærning ;  Jeg  held  ad  nu  sje  guds-gusluk  ad  gefa  þ/er  þetla  skot 
(]TrSk.  1.  327).  -handarplástur  I-(h)anda(o)plaus  doo)  m.  Gudshaands- 
plaster  (emplastrum  manus  dei,  nu :  emplastrum  æruginis  compositum). 
-hugmynd  l-(h)Yqinlntl  f.   Gudsbegreb. 

tguð  sifi  (-ja  el.  -a;  -jar  el.  -ar)  jgvYö  si  vi,  -slvja)  m.  Gudsön.  t-sifja 
(-ju,  -jur)  l-slvja)  f.  Guddatter,  -sifjabarn  (-sivjabadv,  -bardv]  n. 
Gudbarn,  -sifjar  [-slvjag]  fpl.  Fadderskab;  aandeligt  Slægtskab;  veila 
barni  g.,  staa  Fadder  til  et  Barn. 

guðs  kista  [gvYð  sl^Isdal  f.  Falligblok :  gefa  (lila,  leggja)  i  gudskistuna. 
-kristni  (-krls(d)nl]  f.  indec.  Kristelighed  :  ad  brjóta  nidur  g.  og  brædraveldi 
(GFrTis.  247).    -langur  I-laungoo)  a.;    .^llan  guBslangan  daginn.  hele  den 


udslagne  Dag.  -laun  |-löynl  npl.  Belonning  fra  Gud  (bruges  ofle  som 
takkende  Formel:  gudslaun !  el.  gudsþökk .'  l-þakkir.'i.  hjærtelig  Tak,  tu- 
sind Tak);  jfr.  gud. 

guðson(ur)  |gvYO  so  noo,  -so  n)  m.  I.  (gudsif/i)  Gudsan.  —  2.  (guds 
sonnr)  Guds  Son. 

guðs  opinberun  IgvYö  soblnbe:ron,  -opln-]  f.  Gudsaabenbaring,  Teo- 
fani.  -orö  [-ord]  n.  Guds  Ord;  Bibeltekst;  hellig  Tekst,  -otti  l-0"hdl)  m. 
Gudfrygtighed:  alasl  upp  i  gudsåtta  og  gódum  siduni. 

guð  speki  [gvYO  sbe  Ol,  -sbc  fji]  f.  Teosofi,  -spekilegur  l-sbcr|ilt;qon, 
-sbcfil-)  a.  teosofisk,  -spekingur  [sbE^iijgon]  m.  Teosof,  -spjall 
[•sbjadX]  n.  Evangelium;  þad  er  ekki  gaman  ad  gudspjollunum,  det  er 
ingen  Spog,  Situationen  er  ikke  lystelig,  stammer  fra  Udtr.:  „Ekki  er 
gaman  ad  gudspjollunum,  enginn  er  i  þeim  bardaginn"  (JAÞj.  II.  519). 

guðspjalla  maður  [gvvO  sbiadlama:Boyl  m.  Evangelist.  -snakkur 
l-snahgoi,.]  m.  Præst  (haanende)  (BóluHj.  218).  -texti  [-tE/sdll  m.  I. 
Evangelietekst:  leggja  ut  af  gudspjalhlcyta.  —  2.  Ihandril)  Haandskrift, 
der  indeholder  de  4  Evangelier. 

tguB  spjalllegur  |gvvö  sbjadlEqoel  '■  evangelisk.  t-spjallsorS  [-sbjals- 
orai  npl.   Evangelium. 

guOs  reiöisvcrk  IgvYOsrfiölsvEQ-k]  n.  Gærning,  som  Gud  fortornes 
over,  ugudelig  Gærning.  t-tilill  [-ti  dldX,  -tltldX]  m.  --  guBsorS.  -tru 
[-tru  I  f.  Tro  paa  Gud.  Gudstro,  -trúarlaus  [-truarlóy:s]  a.  gudsfor- 
næglende.  -vitund  [-vi  dont.  -vltonlj  f.  Qudsbevidsthed.  -voIaBur  [-vo  1- 
aöoQJ  a.  ussel :  g.  vesalingur. 

guBsþakka  fje  [gvYS  sþahoafit:]  n.  Penge,  givne  i  velgörende  Ojemed. 
-maBur  [-ma:éo()l  m.  =  gustukamaBur.  -skyn  |-sgi:n]  n.  =  gust- 
ukaskyn.  -stofnun  |-sdob  non]  f.  mild  Stiftelse,  -verk  (-veo  kJ  n.  en 
Gud  behagelig  Gærning,  Barmhjærtighedsgærning. 

guðs  þekking  (gvYD  sþEhrjiijk]  f.  Gudserkendelse.  -þjónusta  |-þjo»  n- 
osda)  f.  Gudstjænesle.  -þökk  [-þöhk)  f.  1.  =-  gustuk:  (Ordspr.)  gud 
veir,  hverjum  g.  er  ad  gefa  (SchMál.),  Gud  kender  den  værdigt  trængende. 

—  2.  som  Taksigelse  (      gudlaun):  g.  fyrir  matinn! 

guB  vcfur  [gvvD  ve  voo)  m.  kostbart  Toj,  Atlask,  -veldi  [-veMi]  n. 
Teokrati,  Gudsvælde;  —  gen.  sg.  gudveldis-  som  forsle  Sammensæt- 
ningsled: teokratisk,  -velkominn  [-v£lko:mlnl  a.  meget  velkommen;  — 
spec.  an.  gudvelkomid,  staacnde  til  ens  fulde  Raadighed,  som  en  gærne 
kan  faa  el.  gærne  maa :  þad  er  gudvelkomid,  þad  er  gudvelkomid,  ad  jeg 
geri  þad,  jeg  gör  det  med  den  stbrste  Fornöjelse,  det  skal  være  mig  en 
Fornöjelse  at  göre  del.  -vitringur  (-vldriijgofj,  -vftriijgoo]  m.  ^^  guB- 
spekingur.     -vje  (-vje)  n.  Kirke,  Helligdom. 

1.  gufa  (-U,  -ur)  [gY:val  f.  1.  Damp,  Dunst:  g.  ur  katli,  g.  lir  Aver; 
(Ordspr.)  ekki  sedsl  svangur  af  sælri  gufu  (G].),  ej  mælles  sulten  Mand 
af  Madens  Duft.  —  2.  (silakeppur)  Drog,  langsom  og  sendrægtig  Person, 
slovl  Menneske,  Hængehoved  :  bann  er  mesta  g.,  han  er  Langsomheden  selv. 

2.  gufa  (a)  [gY:vaJ  vi.  dunste,  dampe:   g.  upp,  i'tt,  uddunste,  fordampe. 
gufa  (-U,  -ur)  Igu:va)  f.  Revne,  Spalte  (Vf.  AM.  226a,  8vo). 

gufu  afl  |gV;voabX)  n.  Dampkraft.  -baB  [•ba:ðl  n.  Dampbad,  -bátur 
|-bau:doo,  -bau:tool  m.  Dampbaad.  -blistra  [-blisdra]  f.  Dampflojte. 
-bræBa  [-brai:5a)  vt.  smælle  ved  Damp;  pp.  -bræddur,  dampsmæltel.  -dall- 
ur l-dadloo)  m.  ussel  Damper,  -dæla  [-dai:la]  f.  Damppumpe.  -form 
[-form]  n.  Dampform.  =  -gryta  [-gri:ta,  -gri:tal  f.  Autoklave  (egl.  lille 
Dampkedel)  (GisIiG.).  -hnoBri  l-hvoOrl)  m.  Dampkugle,  lille,  rund  Rog- 
sky.  -hver  |-/wE:r,  -kve:rl  m.  Fumarole.  -hvolf  [-xwol  r,  -kvolf)  n. 
Atmosfære,  Luflkres,  Lufthav,  -kendur  [-|-,tn  do.,']  a.  dampaglig.  -kefill 
(-f,E:dld!.,  -i;E:lld).l  m.  Dampkedel,  -kraftur  [-kraf  doo]  m.  Dampkraft. 
-lag    \-\a.q\    n.   Damplag.    -legur  (-Ic-qoBl  a.  1.  (gufukendur)  dampagtig 

—  2.  (silakeppslegur)  sendrægtig,  langsom  i  sine  Bevægelser,  slov,  uener- 
gisk, -lest  i-lEsi)  f.  7ærnbanetog,  Tog,  Træn,  Vognlog.  -liki  [-Ii:OI. 
-li:f,ll  n.  Dampform.  -Ij6n  |-ljo":;i]  n.  Damplove  (komisk  om  Dampskibe 
og  Lokomotiver).  '^  -loft  f-lof  t]  n.  —  gufuhvolf.  -magn  [-mag  v] 
n.  I.  (gufuaft)  Dampkraft.  —  2.  (gufumegn)  Dampmængde  (BSSjL). 
-megn    [-m£g  v|   n.    Dampmængde,   -menni  (-is,  pi.  ds.)  |-m£n;l|  n. 

1.  gufa  2.  -mökkur  [-möhgoej  m.  Dampsky. 

gufun  (-ar,  -anir)  [gY:voii]  f.  Fordampning. 

gufu  pipa  [gY:vopi:ba,  -pi:pa|  f.  Dampror,  Damppibe,  -skip  [-si)l:pl  n. 
Dampskib,  Damper,  -skipaferðir  (-siilbafErOlo, -si)l  pa-1  fpl.  Dampskibs- 
fart, Dampskibslure.  -skipafjelag  [-srj!bafjt:la9,  -sljrpa-J  n.  Dampskibssel- 
skab, -sporvagn  |-sbor  vagv)  m.  Dampsporvogn,  -sprenging  [-sbrsilj  Qiljk) 
f.  Dampsprængning,  -strokkur  [-sdrohgoo)  m.  Dampcylindcr.  -strókur 
[-sdro'':goo,  -sdro'':koo]  m.  Dampsöjle.  -suBa  |-sY:Dal  f.  Dampkogning. 
-súla  [-su:!al  f.  Dampsöjle.  '-vík  |-v 
f.  Dampmaskine. 

gufuvjela  fræöi      [gY:vovJElafrai:Dl] 
l-ijais  loma  Ooo)  m.  Maskinist,  -meista 

gufu  þyngdarmælir  [gY:voþin  darm 
ing  [-þrisdÍTjkl  f.  Damptryk. 

Gugga  (-u,  -ur)  |gYg:al  f.  npr.  Dim.  af  GuBbjörg  og  GuBlaug. 

gugginn  [gY(j:ln]  a.  1.  (lekinn)  svagelig  af  Udseende,  sygelig;  vera 
grår  og  g.,  ')  se  sygelig  ud,  være  blegnæbbet;  ^)  se  kold  og  forfrossen  ud. 

—  2.  (hnugginn)  nedslaaet :  modlos,  mismodig,  bange  af  sig,  forknyt. 
gugna   (a)    [gYg  na]   vi.    tabe   Model ;    blive   forknyt ;    krympe   sig,    givt- 

sig,  give  op;  g.  á  e-u,  give  tabt  ved  n-I:  menn  cru  misnæmir  á  kverid. 
og  g.  þó  fæslir  á  bodo'rdunum  fyr  en  i  fulla  hnefana  (Eimr.  IX.  121):  g. 
vid  c-B  =--  g.  á  e-u. 

gugnun  (-ar,  -anir)  [gYg  non]  f.  Forknythed,  Modloshed. 

gugnunarsótt  [gYgnona(>so"hllf.  Sygdom,  som  tærer  paa  Kræfterne(BH.) 


i:kl  f.        Reykjavik,  -vjel  [-vje;/| 

f.      Maskinlære.      -gæsIumaSur 
[-mEÍsdarl]  m.  Maskinmester, 
lin]  m.  Dampbaromeler.  -þrýst- 


9"9< 


279 


gullofinn 


gugt  (-s)  IgV/.  I)  n.   Syslen  med  n-t  uden  Iver  03  KrjII. 
gugta  (a)  [gYj;'da|  vi.:  g.  vid  e-8,  sysle  med  n-t  uden  Iver  og  Kraft. 
Guia    (-U,  -ur)  (gVv:ia|  f.  npr.    Dim.  af  GuBrún  (Vf.)  og  GuðriCur. 
Guji  (-a,  -ar)  (gvyijll  m.  npr.  Dim.  af  Guðjón. 

gúkna  (a)  [guhgnal  vi.:  g.  yfir  e-u,  svælge  i  n-t,  raade  ene  over  n-t, 
beholde  n-t  for  sig  selv  (AuOfr.  87). 

gúknir  (guhgnlo)  fpl.  (Arm.   I.   HO)        gaupnir. 
gukt(a)  Iguz  dal        gug<(a). 
gul  (-s)  Igvril  n.        gola. 

1.  gula  (-u)  (ijY:lal  f.  (med.)  Gulsot  (icterus). 

2.  gula  (a)  |sV:la|  v.  1.  vt.  (Iil3  gult)  fai^e  gult.  2.  vi.  (gaiiiasl) 
smole  (Árn.). 

gulandar  bliki  [i)Y:landarbli:<|i,  -bll:Ml  m.,  -steggur  (-sdegroel  m. 
toppandarbliki. 

gulbjartur  [gYlbjaodoQ]  a.         glóbjartur. 

gulasteinn  [gY:lasdeid  v)  m.  Topas. 

guldum  IgYldo/n]  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  gjalda. 

gulertur  (gY:leodo(>l  fpl.  gule  Ærter;    Sædeærler  (pisum  sativum,  L.). 

gulfra  (a)  (gYl  vra)  vt.  I.  a.  g.  e-u  af  láíram).  jaslie  n-t  af,  udfare  n-t 
overfladisk  (Am.).  b.  spec.  spinde  grov  Traad  (ASkaft.).  —  2.  g.  e-u 
i  sig,  holke  n-t  i  sig. 

gulfur  (-urs)  (gvlvoe)  n.  1.  a.  groft,  forhastet  Arbejde  (Arn.).  —  b.  spec. 
grov  Uldlraad  (ASkaft.).  —  2.  a.  (malarsull,  l/elegur  maturi  daarlig,  uappe- 
titlig Mad  (is.  Sobemad)  (SI.).  -  b.  (sina  /AenV  vissent,  saftlost  Ho  (Hf.). 

gulfurslegur  {gYl  voQsle-qot>]  a.  grov,  lost  tvundet  el.  spundet. 

gul  fsetingur  (-s,  -ar)  IgYl  fai  diijgoe,  -fai  t-)  m.  (BH.),  -fætlingur 
(-S,  -ar)  [-faihdIiijgoQ,  -iijs]  m.  nyfodt  Lam.  -grár  (-graurj  a.  gulgraa. 
-grænn  [-graidv]  a.  gulgrön.  -kimdur  |-t;imdon|  a.  (bot.)  gulkimet. 
-kollóttur  |-l<odlo"hdoo|  a.  gul  og  uden  Horn. 

gull  (-S,  pi.  ds.)  [gYd  ).,  gYl  s)  n.  I.  a.  Guld:  sklrt  g.,  rent  Guld: 
óílegií  g..  Guldbarrer:  (Ordspr.)  ekki  er  all  g.,  sem  glåir.  ikke  all  der 
glinser  er  Guld;  g.  er  ei  svo  gott  (rauft).  að  ei  gangi  fiTÍr  mat  (G"].),  Guld 
er  ej  saa  rod,  at  det  gaar  ej  ud  for  Brod:  så  grjet  ei  fyrir  g.,  sem  ei  (el. 
aldrei)  åtli  (GJ.),  den  græd  ej  fore  Guld,  som  Guld  ej  aattc ;  mar^ar  lái.t 
stiilkur  sig  á  gulli  ginna,  mangen  en  Mo  lader  sig  ved  Guldet  gilje ; 
(Talem.)  sækja  g.  i  greipar  e-m  edj  e-s,  egl.  hente  (med  Magt)  Guld  fra 
ens  Greb  (lukkede  Haand),  :>:  faa  n-t  (Vinding  el.  Fordel)  fra  en  med 
Magt:  allir  i'issu  ad  ekki  var  ad  sækja  g.  i  greipar  Torfa  (ÓDavÞj.  83): 
^.  í  skel,  egl.  Guld  i  en  Muslingeskal,  bruges  i  overf.  Bet.  om  n-t,  der  er 
særlig  godt,  ekstra  fint,  onskeligt,  vel  set :  Magnus  Stephensen  segir,  ad 
fslendtngar  sýngi  ekki  annad  en  sålmalog  og  það  rammskakt  eda  rimna- 
låg.  Þad  var  ekki  g.  i  skel  (det  var  ikke  fdrste  Klasses)  (ÓDavSk.  242):  ekki 
hefir  verid  meir  en  svo  g.  i  sk^'f  med  skemtanir  i  latínuskólanum,  fra  h,iliu 
t'firmannanna,  Fornöjelser  (Lege  o.  desl.)  har  været  alt  andet  end  velsete 
af  Latinskolens  Overordnede  (ÓDavSk.  16):  Oprindelsen  til  dette  Udtryk 
er  sikkert  at  soge  i  den  gamle  Valkerramse  „Dárdur  minn  å  Jðkli',  med- 
delt i  ÓDavÞul.  232,  i  en  ufuldstændig  Form,  idet  Slutningen  if.  en 
anden  Version  skal  lyde :  eg  skal  gefa  þjer  lóna  innan  i  skóna,  .  .  .  nagla- 
brot  i  båtinti  þinn,  gull  i  skel,  ef  þú  lættiv  mier  ganga  vel,  —  "b.  i  Ken- 
ninger;  gulls  eik  (el.  hlid,  lirundl  (ofte  i  eet  Ord)  Kvinde;  gulls  brjolur, 
eySir  osv.,  Mand.  -  c.  Guldpenge,  Guldmønt:  franskt  g.  rar  i  båu  verdi; 
e-d  fæst  ekki,  þó  gull  sje  i  bodi,  n-t  faas  ikke  for  Guld.  -  2.  a.  kost- 
bare Sager,  Klenodier,  jfr.  fingurg..  Fingerring.  b.  i  overf.  Bel.  Skal, 
prægtigt  Menneske  el.  Dyr:  mikid  g.  ertul  hann  er  g.  af  manni;  --  mikid 
g.  af  manni  værirdu  (hvor  var  du  elskværdig),  ef  þú  gerdir  þetta  fyrir 
mig;  ofte  i  denno  Bet.  som  sidste  Sammensætningsled :  hestag.,  udmærket  ' 
Hest;  kvennag..  Mand,  som  alle  Kvinder  forelsker  sig  i,  osv.:  —  Kæleord  i 
Tiltale,  is.  til  Bom:  gultid  mitt !  -  c.  hun  er  mesta  g.,  ')  hun  er  et  præg- 
tigt Menneske  (jfr.  b.);  ')  hun  er  en  komplet  Skönhcd.  —  3.  pi.  Legetöj 
/  bamagull):  Helga  litla  sat  med  gutlin  sin.  —  4.  klippa  g.,  skiftevis 
sammentrække  og  udspile  Könsaabningen  (om  Hopper). 

gull  (-S,  -ar)  |gud  X.  gul  s,  gu:lae|  m.  I.  rund  Hævelse,  Udvækst, 
Ujævnhed:  g.  á  enninu;  —  útundan  hraunrondinni  komu  einatt  gúlar  af  glo- 
andi  hraunledju  (PThLýs.  II.  71-72);  þad  er  g.  .i  kåpunni  þinni  ad  aftan. 
din  Kaabe  poser  bagtil ;  lå  veggl  Fremspring  paa  en  Væg.  -  2.  lútþaninn 
munnur)  oppustede  Kinder;  pi.  gúlar.  Kæbeposer  (ODav.);  þemba  gula, 
puste  Kinderne  op.  3.  Mundhule  (i  nedsættende  Bet.):  troda  fulian 
gúlinn   af   sætindum.  4.    fsnfóþoka/    Snetaage    paa    Bjærgene.  S.    i 

overf.  Bet.:  Opblæsthed,  Storsnudethed  :  þ,id  var  heldur  en  ekki  g.  .i  honum. 

gullaldar  legur  |gvd  laldarlr:qog)  a.  klassisk.  Guldalders-,  -ril  [-n- 
rl;tl  n.  Værk  fra   Digtningens  Guldalder,  klassisk  Arbejde. 

^gullapaldur  fgvd  la  paldoo)  m.  Appelsintræ,  Orangetr.v. 

gullastokkur  (gYd  lasdohgod  m.   Legetojsæske. 

gull  auöugur  IgYd  löy  Soqo(>l  a.  rig  paa  Guld.  -band  l-/-bani|  n  1. 
Guldbaand;  Guldarmbaand.  —  2.  gullbelli.  -baugur  [-böyqotO  m.  Guldring. 
-beitir  l-bci'dis,  -bri  lln|  m.  Guldslager,  -belti  (br/.dil  n.  Guldbælte. 
-beri  l-br  rl|  m.  (zool.)  en  Slags  Edderkop,  -bjalla  (bjadla)  f.  Guld- 
bjælde, -biartur  l-bjandool  a.  straalende  som  Guld.  -blaS  |-bla  i?|  n.  Guld- 
blad:  Bladguld,  -blom  |-bl0'm|  n.  gullfifill.  -bóla  [  bo"  la|  f.  Guld- 
bule,  Guldknap,  -boröalagður  [-borðalaqðon,  -lag  ðo^>j  a.  guldgaloneret. 
-borfii  l-borSl)  m.  Guldbræmme,  Guldgalon,  -borinn  |-borln|  a.  guld- 
holdig.  -brá  1-brau  1  f,  I.  (bol.)  gul  Stenbræk  (saxifraga  hirculus,  L.).  - 
2.  npr.  Navn  paa  en  Ko  (gæme  en  lyserod),  -bringufl^sla  [-bri^gosisla) 
I.  npr.  Syssel  paa  Sydvesllandet.  -brúOkaup  (-bruököyp]  n.  Guldbryllup, 
-búa  (-bua)  vt.  pryde,  beslaa,  belægge  med  Guld;  -  pp.  gullbúinn, 
l^eslaaet,  guldbelagt,  -bútur  |-bu  doo,  -bu  tao|  m.  Guldklump.    '  -depla 


l-dehbla|  f.  (zool.)  Laksesild  (maurolicus  Ponnantii).  -diskur  l-dlsgoyl 
m.  Guldtallerken,  -doppa  (-dohbal  f.  Qulddop.  -dósir  (-do"  stel  fpl 
Gulddaase.  -  -dragi  1-drai  ji)  m.  Guldtrækker,  -dreginn  |-drfi  jinl  a. 
guldvirket,    indvævet  med  Guld;    guldbroderet,    -duft  (-dYft)  n.  Guldstov. 

gulleitur  (gYLridoo,  -Iri  tog]  a.  gulagtig,  gullig. 

gull  ekra  (gYd  Ifgra,  -ikraj  f.  Guldleje,  -epii  (-ehbll)  n.  1.  Guld- 
.^ble.  —  '2.  Ijppelsina)  Orange,  Appelsin,  -fagur  [-}.-fa-qoo]  a.  1.  O/om- 
andi  sem    gull)    skinnen'de    som    Guld.    —    2.  gullfallegur.    -fallegur 

l-fadlrqoo]  a.  overordentlig  smuk.  -fata  (-fada,  -fata]  f.  Guldspand. 
Guldkrukke.  -festi  (-fssdl)  f.  indec.  Guldkæde,  -fextur  (-ff^sdool  a.  guld- 
manket.  -fifill  (-fi  vid).]  m.  (bol.)  Morgenfrue  (calenduia  officinalis). 
-tiskur  [-flsgoo]  m.  (zool.)  Guldfisk  (carassius  auratus),  -fiallaður  (-fjadl- 
aOoel  a.  1.  (gylturl  forgyldt.  -  2.  guldbroderet:  gullfi.ill.-id  rós.isilki.  Gyl- 
denstykke. -  3.  /gullhærduri  guldhaaret.  -flaga  1-fIa  qa]  f.  Guldplade. 
•fleygur  (-flfi  qogl  a.  guldvinget.  -fl68  |-flo"il  n.  Oversvömmelse  af 
Guld,  Guldflod.  -lorBatrygging  [-for8atrli|:iijk|  f.  Guldlorraadsdækning 
-forði  l-fcrOl)  m.  Guldforraad.  -foss  [-fos)  m.  npr.  Vandfald  paa  Syd- 
landet (i  Hvítá).  -fugl  [-fYg).l  m.  Guldfugl,  -fúlga  (-fulga)  f.  Gulddynge  : 
g.  banka,  en  Banks  Guldforraad.  -fættur  [-faihdon]  a.  guldfodet.  -gerB 
(-l-i|Eril  f.  Guldmageri,  Alkemi,  Guldlavning. 

gullgerBar  fræBi  (gYd /qFröaofrai:3ll  f.  indcc,  -lisl  1-r-lIst)  i.  Quld- 
magerkunst,  Alkemi.  -maBur  I-ma:öoo|  m.  Guldmager,  Alkemist. 

gull  gersemi  IgYdAiFosemi]  f.  indec.  Klenodie  af  Guld.  -ginning  |-ijin 
iijk)  f.  Forforclse  ved  Hjælp  af  Guld.  -gjörB  (-fjöríj  f.  Guldgjord.  -göBur 
(.go»-Bog]  a.  af  rent  Guld.  -grafari  (-gra-varl)  m.  Guldgraver.  -graeBgi 
i-graiðijl|  f.  indec.  Guldtörsl.  -graftur  l-grofdoo]  m.  Guldgravning,  -gulur 
1-gV  loel  a.  guldgul,  -hals  |-).-(h)auls|  m.  (Guldhals,  :>:)  pragtsyg  Mand 
-hamar  (-(h)a  mao)  ni.  Guldhammer;  —  pi.  gullhamrar.  Artigheder:  slj 
e-m  gullhamra,  rose  en,  smigre  for  en,  sige  en  Artigheder,  give  en 
Komplimenter,  -hamrasláttur  l-(h)aniraslauhdon)  m.  Smiger,  -haug- 
ur  |-(h)öy  qool  m.  Gulddynqo.  -hyrndur  |-(h)Ur)ndon]  a.  guldhornet, 
med  gyldne  Horn.  -hirsia  (-(hjlosla)  f.  Skatkammer;  Gemme  for  Penge. 
-hiálmur  |-f)aulmo.,.l  m.  Quldhjæim.  -hjalt  (-()a/.tl  n.  Guldhjalle.  -hjalti 
l-ba/.dll  m.  Sværd  med  gyldent  Hjalte.  -hlaB  |-(h)Xail  n.  gyldent  Dia- 
dem, Guldbaand,  Guldbræmme:  -gulllil.tds  eik.  er,  grund,  /ord,  tror  osv., 
Kvinde.  -hlaSinn  l-(h)>.a  Sln|  a.  guldbræmmel.  -hnappur  |-(h)vahbo(>| 
m.  Guldknap,  -hnöttur  |-(h)vohdool  m.  Guldkugle;  overf.:  Rigdoni 
þegar  hann  heiur  sinn  qull-hnåll  .id  ireysia  ,i  (Vid.  298).  -hölkur 
l-(h)o").goo,  -(h)o'.lko.,>l  m.  Guldholk  til  en  isl.  Kvasthue.  -hreinn 
(•(hJQridv)  a.  ren  som  Guld.  -hreinsun  |-(h)(>FÍnson|  f.  Guldrensning, 
Guldvaskning.  -hreistur  [-(hjgrisdoel  n.  Guldskæl.  -hringur  (-(hjyingocl 
in.  Guldring:  (Talem.)  þad  delta  ekki  af  þ/er  gullhringarnir.  þó  þii  gerir 
þad.  der  er  ingen  Fare  for,  al  du  lider  Afbr,æk  derved  (siges  naar  en  er 
uvillig  til  at  give  en  Haandsr.ækning):  -  gen.  gullhrings-,  gullhringa-  soAi 
fðrslc  Sammensætningsled  i  Kenninger  for  Kvinder:  gullhringa  rein,  gull- 
hrings gni  osv.  -hriiga  I-(h)cu  (q)al  f.  Gulddynge,  -húfa  [-(h)u(v)a|  f.  a. 
Guldhue,  Krone.  b.  ironisk  i  overf.  Bet.:  hver  gullhiifan  er  upp  af  ann- 
ari,  den  ene  Galskab  kroner  den  anden,  -húnn  (-(h)udv|  m.  gylden  Top 
-hurB  [-(h)Yril  (.  Gulddttr.  °.hús  [-(h)usl  n.  Smykkeskrin.  -hærBur 
|-(h)airðoi>)  a.  guldhaaret. 

gullin  brú  [gyd  llnbru:|  f.  Gyldenbro;  anomal  dat.:  gullinbriivu  (BTh. 
142).  -dúkur  (-du:gac,  •du:koel  m.  Gyldendug,  -fextur  t-frj;  sdon]  a 
guldmanket.  -fingra  (-fiijgraj  f.  Solen  (Ml.  V.  209).  '-fránn  [-fraud  v| 
a.  guldglinsende.  °-hvel  \-ywr:l,  -kve:/)  n.  gyldent  Hjul  (spec.  om  Solen) 
(BTh.    11).    -hærBur   l-v-(h)air  ðool    a.  gulIhærBur.    -kamba    (a) 

|-q-kam  ba|  vi.  (egl.  gale  som  den  mystiske  Hane,  Gullinkambi,  om  daar- 
lige  Digtere)  vaase,  vrðvle  (]Hall.  309).  '-knappur  (-knahboyl  m.  gylden 
(Blomsler)knop:  (]Hall.   124).  -Ijos  (-Ijo-:?)  a.  gyldenblond,  guldgul. 

gullinn  (gvd  lin)  a.  1.  Igyltur)  forgyldt.         2.  Iiir  gulli)  af  Guld, 

gullin  run  |gYd  Ilnru:«]  f.  gylden  Rune.  -sniB  (-snl:i|  n.  (mal.)  del 
gyldne  Snit.  -stBIa  |-sdo'':lal  a.  indec.  guldlronende :  Hera  g.  (II.  I.  26) 
(Overs,  af  gr.  /...■■>j<;,i.,oi„,-i.  -toppa  l-tohba|  f.  (bot.)  Engelskgr.æs  (ar- 
meria  marilima,  Willd.).     -örfa  (-ör  va]  a.  indec.  guldpilel,  med  gyldne  Pile. 

gull  kaleikur  |gYd  Xka  Irigoe,  -kaleikogl  m.  Guldkalk.  -kálfur  (-kaulv- 
oe)  m.  Guldkalv,  -kambur  (-kambool  m.  Guldkam,  -kanna  [-kana]  f 
Guldkande.  -keBja  (-f.rSjal  f.  Guldkæde;  iOtdspr.)  þ.id  gagnar  lilid þ/ófn 
um  ad  ganga  med  gullked/una  til  g.ilgans  (G].),  del  gavner  ikke  Tyven, 
med  Guldkæde  til  Galgen  at  gaa.  -kendur  |-^,endocl  a.  guldholdig.  -ker 
l-fiF  r|  n.  Guldkar.  -kynjaBur  |-HInjaOoo|  a.  guldholdig.  -kistill  |-»,isdld/.{ 
m.  Guldskrin,  -kólfur  l-kolvonl  m.  Guldslang,  Guldbarre,  -kollur  (-kodl- 
ool  a.  (bot.)  Rundbælg  (anthyllis  vulnerari.i,  L.).  -korn  |-ko(r)dv|  n.  Guld- 
korn (ogs.  overf).  -kóróna  |-ko"  ro'nal  f.  Guldkrone,  -krans  I-krans)  m 
Guldkrans,  -kross  [-kros|  m.  Guldkors,  forgyldt  Kors.  -kögur  (-kö-qoo)  n. 
Guldfrynser.  -land  (gYd  Ianl|  n.  Guldland.  -lax  |-laxs|  m.  1.  (zool.)  Guld 
laks  (argenlina  silus).  --  ^2.  Gulasch :  gulllayar  stridsåranv.a.  -leggja 
l-lfij  a)  vt.  belægge  med  Guld,  forgylde.  -legur  [-Itqoi.i]  a.  1.  (gullinn) 
gylden.  —  2.  (gulli  likur)  guldlignende.  -letur  (-li  doo,  -le  ton)  n.  gyldne 
Bogslaver,  -lindi  (-llndlj  m.  Guldbælte.  -lokkur  (-lohgoe)  ~m.  Guldlok. 
-logur  (-lóqoii)  m.  Guldoplosning,  f-mål  (gYd  Im.iu /)  n.  gylden  Ind- 
skrift; Guldprydelser  (f.  Eks.  paa  Vaabon).  -men  (-men)  n.  GuldhaU- 
baand.  -merktur  (-mFc(z)don|  a.  guldmærkel.  -milti  (-ml/dl)  n.  Guld- 
slang, Guldbarre,  -moli  (-moll)  m.  Guldklump,  -mur  (-mur)  m.  Guld- 
mur, -mura  |-mv  r.i)  f.  (bol.)  Vaar-Potenlil  (potentilla  verna,  L.)  -nagli 
(-nagll)  m.  Guldsom.  -náin  (-nau  m)  n.  Guldgravning,  -náma  [-nau  nu)  f- 
Ouldgrube,  Guldmine,  -nemi  (-a.-ar)  (-nt  ml)  m.  Guldgraver.  -nUti  (-nisdi| 
n.   Brystnaal  af  Guld,  Guldbroscho.   -ofinn   |-o  vin)  a.  indvævet  med  Guld, 


gullðls* 


280 


auldvirket    -61ga  (-o»lsal  f.  Guldfeber,  -pappir  |-).-pahbiel  m.  Guldpapir,    i 
-peningur  l-prniqgoel  n>    1.  Guldmont ;  pl.  Guldpenge,  Guld   -2.QM- 
medalie    (som    Præmie),    -pyngja  [-pirjfjal    f.    Pengepung   med   Quldmont 
-plata  1-pla  da,  -pla  ta]  t.  Guldplade,  -plenta  [-plEvda,  -pltnta)  f.  (mm.) 
Svovlkis,    -rass   (-rasl   m.  egl.  Guldrumpe,    >.  Laps.    -raun    [-l-röynl   f. 
Quldprove.      -reifður    l-rnvSon)    a.    guldprydel :    faldiir   r.   (M].    I.    15). 
-revfi     (-rtivl)     n.,     is.    med     Artililen:    gullTeyHð,     det    gyldne    Skind. 
-reyr    l-reir]    m.    Guldrör.    -rekinn    l-rt  ,jm,    -re  íiin]    a.    guldbeslagen. 
-rendur  (-rEndoQ)  a.  indlagt  med  Guld.    -ritinn  (-n  din,  -rit-1  a.  guld- 
skreven,    skreven    med    gyldne    Bogstaver.    -roBa  1-ro  öa)  vt.  l.farve  med 
en     gylden    Rodme;    (fyrsli  siimnrd.igur)    íjötl  gul!roð.ir  (Kip.   111.  75).   - 
2.   quldplettere;  -    pp.    -rod.iBur.    -roöasteinn    I-roOasdtid  v]    m.   Guld- 
rubin    -ro5i    1-roðl)    m.    1.    (sMnn    blær)    gyldenl  Skær.   -  2.  (gfllmg) 
Forgyldning.  -roSinn  1-ro  ðlii]  a.  forgyldt;  guldpletteret:  gullroðnar  vorur. 
•  rósaður   I-ro-saSoo]   a.    guldbroderet,    udsyet   el.   indvævet   med  gyldne 
Blomster,     -ról  |-ro»tl  f.  Asiodelos.  '-rótarengi  l-ro"darEÍi)ijI,  -ro"tar-l 
n.  Asfodelosengen  (Od.  242).  -run  [-ru  n)  f.  gylden  Rune.  -sáld  l-X-sauIt) 
n.  Guldstov.  -sandur  [-sandon)  m.  Guldsand,  -sannur  1-san  oqI  a.:  það 
er  gullsatt,  det  er  en  gylden  Sandhed,  -sauma  l-soyma)  vt.  brodere  med 
Guld    guldbrodere,  guldvirke,  -settur  [-SEhdon)  a.  besat  med  Guld,  guld- 
belagt,    -sigurverk     l-slqorvcok]    n.    Guldur,     Guldsejerværk.     -sylgia 
l-slloa]   f.   Guldspænde,    -skål    1-sgau V)   f.  Guldskaal.    -skart  l-sgaot]  n. 
Guldsmykker,  -skati  (-sgadl,  -sgatl)  m.     1.  Guldgiver,  gavm.ld  Mand.  - 
2.  (zool.)  crysodomus  Turtoni  (GBárO.).  -skciS  [-sQt.ai  f.  Guldske.  -sk6- 
aöur  (-sgo'-aðoo]  a.   guldskoet.    *-skór  l-sgo'  r]  m.    Guldsko,   -skotinn 
l-sgodl«,    -sgot"-)    a.    guldvirket,    -skraut    I-sgröyl)    n.    =    gullskart. 
-skreyttur  l-sgrfihdogl  a.  ^  gullskryddur.  -skreppa  [-sgrchba]  f.  Suk- 
kerroe (beta)  (LFR.  V.  18).  -skrýddur  1-sgrid  otJ  a.  guldprydet.  -skúfur 
l-squvool  m.  Gulddusk;  (á  öxl)  Epaulet,  -smeittur  l-smE.hdoo]  a.  guldbe- 
slaaet.  -smeltur  l-smEÍ.dool  a.  indlagt  med  Guld,  med  Guldemaille.  -sm.ð, 
l-smiDl)  f.  1.  (það  að  smíða  úr  ?»//;>  Guldsmcdekunst,  Guldsmedearbeide. 
2.   (smiði  «r  gulli)   Arbeide(r)   i    Guld.    -smíölcgur    |-smiBlE  qool    a. 
som  horer  til  Guldarbejde.  -smiöur  [-smlöoel  m.  1.  (maður,  sem  smiðar 
,i,-  gulli)  Guldsmed.  -  2.  (Í./../W  en  Slags  Bille,    -snúöur  1-snuDoel  m. 
Guldklump  (2.  IS.  11.20).  -snælda  (-snailda)  i.  gylden  Ten.  -s61t  [-so'ht 
t    Guldsyge,  Guldtörst,  Guldfeber,  -spangagleraugu  l-sbaui)gaglE:royqol 
nnl    Guldbriller,  -spilda  [-sbllda)  f.  Guldbarre,  -spjald  [-sbialt]  n.  Guld- 
tavle,    -spori  I-sborl)  m.  Guldspore,   gylden  Spore;  g.  arnarms.  Sporen 
paa    en    Ørnefod.     -sproli    |-sbrodl,    -sbroll)    m.    Guldscepter,     -stafa 
l-sda-va)    v     impers.;    sjoinn   gulhlafar,    der    er    ligesom    Guldstnber   paa 
Soen;  -    pp.  gullstaíaðm;  guldstribet.    -statur  (-sdavoel  m.  1.  (gullbók- 
sljfuri    Guldbogstav,    gyldent    Bogstav.   -    2.   (gullsproti)   Guldspir,   Guld- 
stav      Guldsccpter.    -     3.    (gulirak)    Guldstribe.     -steinbrjótur    [-sdEin- 
l*io'.doo,     -brioMoel     m.     (bol.)    gylden     Stenbræk    (saMÍraga    aizoides). 
t-steindur  l-sdfindool   a.   forgyldt,   -stjaki  l-sdia-rji,  -sdjatil  m.  Guld- 
stage.    -Stan    [-sdo"dAl   m.    I.   (guUhåsæli)   Guldtrone.  -   2.  (g\-ltnr  stoll) 
forgyldt    Stol;    bera    e-n    .i   gullslól.    bære   en   paa  Hænderne  som  Æres- 
bevisning (ifr.  ogs.  ÓDavSk.  158).  -straumur  (-sdröy  moo)  m.  Guldstrom 
-strengjaBur    l-sdrEÍi]r,aaool    a.   med   gyldne   Strænge.    -stor   I-sdo  r)  f. 
(bot  )    Dværg-Star    (carex    Oederi).    -sveigur    I-svEiqoo)    m.    Guldkrans. 
-söölaður  l-s50laðoel  a.  guldsadlet,  med  gylden  Sadel.  -söBull  [-sö  öod/.) 
■n     Quldsadel.    -tafla    (-tabia)    f.    Guldtavle,    -teinn   l-tEÍdv)   m.  Guldten, 
Guldslang,     Guldstribe.     -lilbúningur     [-tllbuniijgoe!     m.     Guldmageri. 
-toppa  I-tohbal  f.  (poet.)  Hoppe  (med  gylden  Pandelok);  -  spec.  Hoppe 
af   Farven  glóíöxónur.   -toppur   l-tohboo]  m.    <=I.  Gyldenlak  (cheiranthus 
cheiri).  -   2.  Navn  paa  en  Hest  af  Farven  glåiaxåttur.   -tryggia  [-trlfj:al 
vt.  gulddække;  —  pp.  -Irj'gdur,  gulddækUet:  gulllr\'gdir  seðlar. 
gullum  Igvdlom)  1.  p.  pl.  imp.  ind.  at  gella  og  gialla. 
gull  umgerS   |gvd  Ivmijfra)  f.   Guldkapsel,    -uppskera   l-Yhpsi|Era|  f. 
Guldhost.  -ur  1-url  n.  Guldur,  -vafinn  (-vavln)  a.  guldbeslaaet.  -varta 
l-vaeda)  f.  (zool.)  en  Billearl  (cistela  stoica).  -vefur  [-vevoq]  m.  guldvirket 
Töi.  -viBiar  (-viSiae)  fpl.  Guldlænker,  -vir  [-vir]  m.  Guldtraad.  -vog  (-vo  9 
f.  Guldvægt:    að   vega   c-B  å  g.,  veje  n-t  meget  nöiagtig,  lægge  5ine  (ens) 
Ord  paa   en   Guldvægt.    -vægur   1-vaiqoal   a.    som   vejer   op  imod  Guld, 
guldvægtig:   gulhæg  ord;  -  e-ð  er  meira  en  gullvægt,  man  kan  ikke  veie 
n-t    op    med    Penge.    -vængjaSur    I-vaiijfjaDoel  a.   guldvinget.    -vaengur 
1-vaingool  m.Guldvingc.  -vondur  l-vondoo)  m.  (bot.)  gylden  Ensian  (gen- 
liana  aur'ea).  -þynna  l-/..þlnal  f.  Guldblik;  -  pl.  gullþynnur,  Pladeguld. 
-þjófur  [-þjo"  voel  m.  Guldtyv.  -þorsti  l-þo(o)sdll  m.  Guldtörst.  -þráður 
1-þrauSoel    m.   Guldtraad.    -þvottur   l-þvohdool  m.    Guldvaskning.    -aeB 
l-l-ai-ai  f.  1.  fí  iörðiO  Guldaare.    -  t2.  (med.)  =  g]'lliniæd.   -öld  I-ölt]  f. 
Guldalder.  „        ,    ,      ,    ,. 

gul  maðra  |gYl  maðra)  f.  (bot.)  gul  Snerre.    Maries  Sengehalm  (galium 
verum,  L.).  -mórauBur  l-mo»röyöoe,  -mo-)  a.  gulbrun. 
gulna  (a)  (gvl  na)  vi.  gulne,  blive  gul. 
gulnefja  [gvlnEvia)  f.  (Am.)  =  snjonal. 

gúlpa  (a)  |gu?.ba,  gulpa)  vi.  1.  være  ujævn;  svulme;  (om  Klæder) 
pose  ud:  fatið  gulpar;  -  ranghverfa  ættjarðarástin  fer  med  herbrestum 
og  hávaða,  gengur  med  gúlpandi  (svulmende)  gmnfána  i  annari  hendi  og 
sid  stjornm-  i  limni  (Eimr.  XVIII.  165);  -refl.  gúlpast:  g.  upp,  bulne  ud, 
svulme  op  (om  Is):  åin  gúlpalist  upp.  -  2.  (gutla)  gylpe,  boble:  g.  og 
sUjóía  upp  stårum  bolum  (LFR.  X.  136). 
gúlpalaus  (gu/.balöys,  gulpa-]  a.  uden  Ujævnheder. 
gúlpoki  Igulpogi,  -polill  m.  Kæbepose. 

gúlpöttur  [gu>.bo"hdog,  gulp-J  a.  med  (posende)  Ujævnheder, 
gúlpungur  (-s,  -ar)  |gu>.bui]go6,  gul  p-1  m.  (Vf.)  =  gulpur  3 


Ouslsnautar 

gulpur  (-S,  -ar)  (guXboe,  gulpoel  m.  t.  (buuga)  rundagtig  el.  posende 
Ujævnhed  :  skreih  plågurinn  ,'íír  svo  g.  verdi  (Andv.  I.  152).  -  2.  Skybanke  : 
Þegar  þeir  áttu  skammt  eill  þangad,  er  þeir  luigdii  jokulmn  ei  mundi  ur 
því  hækka  auslnr  á  leid,  þá  setli  gitlp  á  jökulinn  á  wær  hendur,  fyrir 
sunnan  og  nordan,  en  lopladi  undir  þverl  austur  yfir  jðkulinn  (ÞThLfr.  II. 
103).  -  3.  smaa,  tætte  Bolger  (Arnf.).  -  4.  a.  (stinningskaldi)  stiv  Kuling 
(spec.  kortvarig)  (Rang.).  -  b.  (kalsi)  raa  Blæst;   jfr.  vestangulpur. 

gul  rengióltur  (gvlrEÍi)i|0"hdoel  a.  med  et  gulligt  Skær  (Af.),  -rófa 
l-ro-  (v)al  f.  (bot.)  Kaalrabi  (brassica  napus  f.  napobrassica).  -rot  l-ro»  t] 
f.  (bot.)  Gulerod  (daucus  carota).  -röndóttur  [-rondo 'hdoo!  a.  gulstribet. 
-skræpa  (-sgrai  ba,  -sgrai  pa)  f.  et  Stykke  Töj  med  skrigende  Farver. 
-skurma  (-u,  -ur)  (-sgYrma)  f.  (zool.)  succinea  amphibia  (]HallHB.). 
-smokkóttur  l-smohgo-hdoo]  a.  (om  Faar)  hvidgul  paa  Bugen  (Mvil.). 
-sniglar  (-sniglagl  mpl.  (zool.)  succinea  (IHallHB.). 
gúlsopi  [gulsobl,  -sopll  m.  Mundfuld. 
gulstor  Igvl  sdor)  f.  =  1.  bleikja  4. 

gulur  [gY:lool  a.    1.  gul:  gull  hår;   -   så  guli,  Torsken  (Grindavik). 
2.  npr.  Navn  paa  en  Bede  el.  en  Hund. 

gulu  sjúkur  [gY:losiu:gog,  -siu:koel  a.  syg  ai  Gulsot,  -veiki  l-VEÍ:gi, 
-vfi:l)ll  f.  indec.  1.  =  gula,  Gulsot.  -  2.  gul  Feber  (febris  flava). 

gul  viBir  [gvl  vi  iSlo)  m.  (bot.)  tofarvet  Pil  (salix  phylicifolia).  -þám- 
aður  l-þauma5oel  a.  gullig  diset,  guldisel :  ffií//>.íwMa /of(.  -ond  lgV:l- 
ont]  i.  "  toppond. 

gum  (-s)  lgY:ml  n.  1.  (j/kjulof)  overdreven  Ros.  -  2.  (gori)  Praten. 
guma   (a)   lgY:ma|  vi.    I.  (hrósa  um  of)  rose  overdrevent.  —  2.  Igorla) 
prale-  g.  af  e-u,  rose  n-t  overdrevent;  prale  af  n-t. 
■       gumari  (-a.  -ar)  (gY:marll  m.  Skryder,  Pralhans. 

Gumbi   (-a,  -ar)   Igvm  bl)  m.   npr.  (Suöursv.)  Dim.  af  GuBmundur. 

gumbra  (a)  IgVm  bra]  vt.  med  dat.  (Am.)    -   gulfra  1.  a. 

gumbur  (-urs)  (gYm  boe)  n.  groft,  forhastet  Arbejde  (jfr.  gulfur);  spec. 

groft  Uldgarn:   bolnad  g.  er  það,  sem  þú  crt  aB  spinna  (Arn.);  -  i  overf. 

Bet.:   H  gumbrid  af  e-u.    faa  det  daarligste  af  n-t,  faa  en  daarlig  Erfaring 

m.  H.  t.  n-t. 

1.  gumi  (-a,  -ar  og  -nar)  |gv:ml,  gvmn.iel  m.  Mand. 
2.  gumi  (-a,  -ar)  (gv:mll  m.  (Af.,  Sch.)        1.  gummi, 
gumkaup  IgVm  koyp)  npl.  Kob  af  en  værdilos  Ting,  SnyJekob. 
?gumla  (a)  IgVm  la]  vi.  gumle:  gumlandi  görn  (om  en  Kalv)  (lAG.il.  97) 
gumma  (a)  |gYm;al  vi.  fraadse  (BH.). 

1.  gummi  (-a,  -ar)  [gvm:ll  m.  Fraadser  (BH.). 

2.  Gummi  (-a,  -ar)  IgYri:!)  m.  npr.  Dim.  af  GuBmundur. 
gummi  (-is)  lgum:il  n.  Gummi.  ?-slanga  (-sUuij  ga]  (.  Gummislange 
gumpur  (-s,  -ar)  lgV(iboQ,  gvm  poo]  in.  Gump,  Rumpe,  Bagdel. 
gums   (gen.   ds.)    [gvrns]   n.    1.   (had)   Spot.  -    2.  (suik)   Bedrageri. 

3.  Ilililf/örlegur  matur)  (foragteligt  om  Mad)  Bras,  Pojt  el.  lign. 

1.  gumsa  (-u)  IgVm  sa)  f.  en  Mængde  af  n-t.  Masse  (ASkaft.). 

2.  gumsa  (a)  IgYmsa]  vt.  og  vi.  1.  vt.  (hæda)  spotte.  -  2.  (smk/a/ 
bedrage.  -    3.   omtale   loselig,  ymte :   eitthvai  var  hann  ad  g.  um  þad.  - 

4.  g.  e-u  i  sig,  holke  n-t  i  sig  (Arn.). 
gunga  (-U,  -ur)  Igui)  ga]  f.  Kryster,  Kujon. 

gungu  legur  [guij  golE  qogl  a.  krysteragtig,  -hatlur  [-hauhdoyl  m., 
-skapur  (-sgaboo,  -sga  pog)  m.  Kujoneri. 

gunn  (-ar)  f.,  gunnur  (-ar)  Igvn  ,  gYn:oel  f.  Slag,  Kamp. 

Gunna  (-u,  -ur)  lgun:al  f.  npr.  Dim.  af  Gudrun;  (Talem.)  það  er 
ekki  ofl,  ad  hun  Gunna  min  giflir  sig  (giftisl)  siges,  naar  man  foretager 
sig  n-t  usædvanligt. 

Gunnar  (-s,  -ar)  |gYn:aol  m.  npr.  Gunnar,  Gunner, 
gunn  bjartur   IgYn  bjaodoo)   a.   lysende  i  Kampen,   -fani  1-fau  ni)  m. 
Krigsilag,    Orlogsflag.     '-frægur     |-frai  goo]     a.     kampberöml.     -hildur 
l-hlldo.jl  f.  npr.  Gun(h)ild.  '-hlif  \-hXvv\  f.  Beskyttelse  i  Kamp  ■■':  Panser. 
-hvatur  l-ywadoe,  -kvadoe,  -kvatoo,  gYi)  -1  a.  kampivrig. 

Gunni  (-a,  -ar)  [gVrnl]  m.  npr.  Dim.  af  Gunnar. 

Gunn  laugur   (-s,    -ar)    |gYn  löy  qoo)    m.  npr.    '-órungur  (-s,  -ar) 
lgvn:0"  ruijgoo)  m.    Helt.    --reifur  [-n-rEÍvool  a.  kampglad.      -snarpur 
(-snanboef  rask  i  Kamp  (BTh.  142). 
gunnur  (-ar)  |gvn:oQl  f.  se  gunn. 

Gunsa  (-u,-ur)  (gvn  sa]  f.npr.Dim.  af  Guölaug,  Guðny  og  Qunnhildur. 

Gunsi  (-a,  -ar)  IgYn  si)  m.  npr.  (Vf.)  Dim.  af  Gunnar. 

gupn  (-ar,  -ir)  Igvhpv)  f.  =  gaupn :  (Ordspr.)  ofl  gana  gupmr  efur 
hoidi  (G].),  ofte  retter  Haand  sig  efter  Hoved. 

gura  (-u,  -ur)  lgY:ral  f.  Vindstod  (Sigl!.). 

gúrka  (-u,  -ur)  Igugga)  f.  Agurk  (cucumis). 

Gurra  (-u,  -ur)  [gYr:al  f.  npr.  (ASkaft.)  Dim.  ai  GuBriBur. 

1.  gusa  (-U,  -ur)  [gY;sal  f.  1.  (vatnsgusa)  Sprudlen,  Siraale.  -  2.  a. 
Kasten  el.  Nedstyrten  af  n-t  spredt,  overs,  paa  Dansk  i  Reglen  med 
-regn:  såtg.,  Sodregn,  sandg..  Sandregn,  moldarg.,  Muldrcgn,  osv.  -  b. 
(stutt  hrid)  kortvarig  Snestorm,  i  Sms.:  austangusa.  -  3.  overf.  (skammir) 
Overhaling. 

2.  gusa  (a)  lgY:sal  vt.  med  dat.  og  vi.:  1.  g.  á  e-n,  spröite  paa,  over- 
sprojte  en;  e-d  gusast  á  e-n,  en  bliver  overspröjtet  el.  overdænget  med  n-t: 
verlu  ekki  ad  g.  á  mig  vatnl,  lad  være  at  overdænge  mig  med  Vand; 
g.  upp  ur  sier,  udspy :  stårir  hverir,  þeir  sem  ekki  höfdu  gusad  vahunu 
upp   lir  sér  nærri  i  10  år  (PThFerS.  1.  203);    (Ordspr.)  >eir  g.  mest,    sem 

\  grt'nst  vada,  jfr.  tomme  Vogne  buldrer  mest;  -  refl.  gusast,  sprðjtes.  - 
2.  overf.:  g.  e-u  út  ur  sjer,  skynde  sig  at  sige  n-1;  g.  ]>f't  e-n  skommun- 
um,  skælde  en  Huden  fuld.  ■  1       di 

Gusisnautar    lgY:slsnðy:daQ,  -nöy:taQl    mpl.    Orvarodds   magiske    I  ile. 


Suss 


281 


gægiu 


forærede  ham  at  Finnekon^en  Ousir,  der  jliid  ramle  09  vendte  saa  til- 
bage til  Shytten:  -  om  Herakles'  Pile  (MJ.  I.  42). 

guss  [gYs]  n.  1,  (krak  ands  og  gæs2}  Snadren.  —  2.  (þi'aður)  Sladder. 

gussa  (a)  (gYs:aI  vi.  1.  snadre,  ræppe,  Itække:  endur  og  gæsh  g.  — 
2.  fþvaðra)  sladre. 

gusfa  (a)  IgVsda|  vi.  ville,  blæse,  trække:  g.  um  sig,  vifte  sig  (And. 
I.  301);  —  impers.  það  gustar,  det  blæser,  det  kuler. 

Gústa  (-U,  -ur)  (gusda)  f.  npr.  Dim.  af  Agusta. 

gustgeystur  (gYs  ttjeisdool  a.  stormende. 

Gústi   (-a,  -ar)  (gus  dl]  m.  npr.  Dim.  af  Ágúst. 

gust  illur  (gYsdrdloo,  -idloo]  a.  1-  fdaunifhir)  stinkende.  -  2.  (reiður 
og  ofsafenginn)  hæftig,  vred  og  fjendsk  i  sin  Optræden,  -kaidur  [-1- 
kaldøQ)  a.  koidt  blæsende:  e-m  er  gustkilt  til  e-s,  en  er  fjendtlig  sindet 
mod  en.  -mikill  [-d-ml  tjldX,  -ml-^ldX)  a.  hættig,  voldsom,  stöjende  i  sin 
Fremtræden:  H.iixn  var  svo  skapstyggur  og  g.  (Campe  187);  hin  sidari 
ord  hans  vorti  k.tldari  og  gustmeiri  (Alþ.  Ml,   B.  762). 

gustuk  (gu6s  þökk)  (^ys  dok|  f.  Barmhjærtighedsgærning:  það  er 
g.  að  hlt'f.t  þj'er  vid  þvi,  det  var  Synd  andet  end  skaane  dig  for  det;  það 
er  ekki  g.  að  gera  það,  det  var  Synd  at  gore  det ;  g.  væri  honum,  et 
hann  gerði það,  han  vilde  gore  en  god  Gærning,  hvis  han  gjorde  det ;  (iron.) 
það  var  nu  mest  gustukin,  egl.  det  var  den  mest  tiltrængte  Barmhjærtig- 
hed,  3:  det  kunde  du  have  sparet  dig. 

gustuka  gjarn  [gYs  dogaoad  v.  -oka-,  -(jardv]  a.  gavmild,  -hæli 
[-hai:ll]  n.  mild  Stiftelse,  -maður  [-ma:ðoc}]  m.  (værdigt)  trængende,  fattig: 
vera  g.,  trænge,  være  trængende:  vcra  g.  e-s,  spise  Naadsensbrod  hos 
en;  vera  ekki  g.,  ikke  trænge,  -samur  [-sa:moQl  a.  godgorende.  -semi 
[-S€:mll  f.  indec.  Godgorenhed.  -skyn  [•siii:n|  n.:  gera  e-ð  i  gustuka- 
skitti,  gore  n-t  af  Barmhjærtighed.  -verk  l-vtQ-k)  n.  Barmhjærtigheds- 
gærning: gera  g.  å  e-m. 

gustur  (-S,  -ir)  [gYs  dog,  gYs(ts)|  m.  1.  fsiigur)  Træk:  Blæst:  g.  á 
I/osi,  Vindpust,  som  faar  et  Lys  til  at  bæve;  katdur  g.  af  austri,  et  koldt 
Vindpust  fra  Øst.  —  2.  overf.  om  kold,  fejende  Optræden;  þad  var  heldiir 
en  ekki  g.  å  honum. 

gustviOri  (-is)  [gYsdviOri)  n.  Blæsevejr. 

gusugangur  [gY:sogaur]-goc)  m.  1.  (busl)  Plasken.  —  2.  voldsom  og 
ilfærdig  Optræden:  það  er  ekki  heidur  g.  á  þ/'er!  sikken  Fart  du  har  paa ! 

guðum  [gY:som|   1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  gjósa. 

gutl  (-s)  Igvht).]  n.  1.  (gutthljód)  Skvulpen.  -  2.  (þunnur  mJtur)  tynd 
Søbemad,  Pöjt,  Juks:  mikið  bðlvad  g.  er  þctta  vin!  sikke  noget  forbandet 
Pöjt  den  Vin  er!  -  3.  i  overf.  Bet.  (nedsættende)  a.  en  Smule,  Stænk  af 
n-t:  þeir  lærðu  eitthvert  g.  Í  grísku,  de  lærte  nogle  Brokker  Græsk.  ~ 
b.  Fusken:  g.  vid  buskap,  lærdom.  -•  4.  Smøleri:  htraða  bötvað  g.  er  .i 
þ/er?  —  5.  sagte  Trav:  við  riðum  dálítið  g.,  vi  lod  Hestene  trave  lidt;  við 
skulum  rtda  svoU'tið  g.,  lad  os  ride  lidt  til. 

gutta  (a)  [gYhdla|  vi.  1.  a.  fskvampaf  skvulpe,  klukke;  ~  impers.:  gul/ar  á 
kútnum,  det  skvulper  i,  der  er  en  Taar  tilbage  t  Kuttingen;  g.  undir,  ro  lidt 
under  Sejl  (Vf.,  SI.);  gut/and  i  svangur,  skrupsulten;  —  refl.:  gutlast,  ') 
skvulpe,  klukke;  ')  g.  upp  ur,  spildes.  —  b.  Í  overf.  Bet.:  þaS  guthr  enn 
þ.i  .i  honum  i  lögfrjpdinni,  þó  hann  sjc  ni't  t'jrinn  aS  ryBga,  on  Smule  juri- 
diske Kundskaber  har  han  dog  endnu,  selv  om  de  iovrigl  er  blevet  lovlig 
støvede.  --  2.  g.  vid  e-d  el.  t  e-u  og  refl.  gutlast  við  e-ðt  befatte  sig  med 
n-t  (Arbeide),  fuske  med  n-t.  —  3.  (riða  gutl/  smaatrave:  lára  g.,  ds. 

gutlandi  (-a)  [gYhdlandi]  m.  Skvulpen. 

gutlaralegur  (gvhdlaralE:qøQl  a.  fuskeragtig. 

gutlari  (-a,  -ar)  [gYhdlarlj  m.  1.  Fusker:  Það  er  alveg  nauðsynlegt 
að  útilok.j  þessa  þekkingarlausu  gutlara  (om  Homøopater  o.  desl.)  (Alþ. 
'il.  B.   II.   1280).   ~  2.  (hestur)  en  ubetydelig  Pasgænger. 

gutl  hungraOur  [gYht>.(h)ui]graðo2l  a.  skrupsulten.  -rei6  |-dl-rpi^|  f. 
gutl  4. 

1.  Outti  (-a,  -ar)  [gYhdi]  m.  npr.  Dim.  af  Guttormur. 

2.  gutti  (-a)  (gYhdl]  m.  Ondskab,  Malice:  pludselig  Vrede.  Opfaren : 
(hann)  mjtti  aíls  til  kost.i,  ef  einhver  g.  hl/op  i  bola  vid  hann  (lÁÞj.  1.352). 

guttlftill  [gYhdli  dld>.,  -li  tldX|  a.  {ior :  gutl -lilill?)  kraftlos:  ff.  róðuriVi.). 

Outtormur  (-s,  -ar)  (gYhdormool  m.  I,  npr.  Gultorm.  -  II.  Som, 
der  slaas  ind  i  en   Klippe  el.  Bjærgside  (Siglf.). 

guttur  (-8)  (gYhdoo)  m.  Anfald  af  Gnavenhed  :  það  er  g.  i  honum  (ASkaft.). 

gutum  (3Y:døm,  gY:tøm]   I.  p.  pi.  imp.  tnd.  af  gjóta. 

Gvendar  ber  (gvrndarbe:r|  n.  -----  moldarber.  -brunnavatn  |-brYn  a- 
vahtv]  n.  Vand  fra  Gvendarbrunnar.  -brunnur  (-brYmod  m.  en  efter 
Sagnet  af  Gudmund  den  Gode  indviet  Kilde;  -  saadanne  Kilder  findes 
rundt  omkring;  naturligvis  har  man  især  givet  Navnet  lil  Kilder,  hvis 
Vand  er  særlig  velsmagende,  f.  Eks.  filtreret  gennem  Lava;  —  nu  spec.  (i 
pi.)  om  den  Kilde,  hvorfra  Byen  Reykjavik  faar  sil  Vand.  -dagur  (-da:q- 
øq)  m.  Gudmund  den  Godes  Dødsdag,  16.  Maris,  -gina  |-<(i:na1  f.  Aabning 
i  Skyerne  (Dal.),  -gros  [-grö:s]  npl.         Ou&mundargrös. 

Ovendur  (-ar,  -ar)  jgvrn  doQ|  m.  npr.  Dim.  af  Guðmundur;  —  spec. 
betegnes  saal.  G.  (hinn)  góði  Arason,  Biskop  til  Hólar  (t  1237):  (Ordspr.) 
nu  er  guð  með  Gvendi  og  god  jol!  —  grunadi  ekki  (gamla)  G  vend !  tænkte 
jeg  ikke  nok ! 

gvuÖ-  (gw:^)  se  gufi-. 

Gvondur  (-ar,  -ar)  [gvon  doQ)  m.  npr.  ^  Ovendur. 

g»ða  (di)  [r|ai:öa,  rjaid:i.  Qaiht]  vt.  med  acc.  el.  dal.  1.  g.  e-n  e-u, 
begave  en  med  n-t:  (þeir)  klæda  og  g.  kroppinn  óspart  (LFR.  VII.  138). 
2-  g.  e-m  .i  (med)  e-u,  gore  en  til  gode,  traktere  en  med  n-t;  g.  e-m  á 
(med)  kræsingum,  lækre  for  en ;  g.  s/er  å  e-u,  gore  sig  lil  gode,  for- 
friske 9Íg,    gotte  sig;    g.  vid  e-n,  traktere  en  særlig  godt;   —  om   Husdyr: 


fodre  kraftigere:  þykist  cg  þess  íullviss,  ad  þessi  hrakningur  og  handkroni 
. .  .  hat  fénu  svo,  ad  þad  verdi  töluverl  þyngra  á  fodrum,  þurfi  meira 
að  g.  vid  þad  en  ella  (Alþ.  '11,  B.  11.  1582).  —  3.  a.  fremskynde,  forøge: 
g.  ródur,  sund,  reid,  rás,  ro,  svömme,  ride,  lobe  hurtigere;  g.  ferdin.t, 
sætte  Farten  op;  B.  gæddi  råsina  sudur  /f-n-  (sic)  lækinn  (GFrÁtt.  182).  - 
b.  refl.:  e-d  gædist  ,?  (á  gæðist),  n-t  vokser,  tiltager  (særl.  om  n-t  ondt, 
Sygdom,  Uvejr  osv.),  jfr.  ågædast:  á  mun  nu  gædast;  óvedrid  er  ad  gæd- 
ast  á  (ågædast).  —  4.  pp.  gæddur  e-u,  begavet,  udrustet  med. 

gæÖa  blÖÖ  [i|ai:&ablo»:d]  n.  en  brav  Sjæl :  Si'ona  var  hann  þá,  þessi 
prestur  ~  þctta  g.  (Dydsdragon)  (EKvOf.  277).  -dis  [-di:sl  f.  godhjærtet 
Fe:  Honan  hans  ser  um  það  alt  saman,  þessi  ghdbjarta  g.  (GFrTis.  23'1). 
-hagur  [-ha:qool  m.  god,  behagelig  Tilstand,  -kyr  (-^i:r]  f.  udmærket 
Malkeko,  -kona"  [-ko:nal  f.  brav  Kvinde,  -laus  [-löy:sl  a.  (an  gæda) 
uden  Goder;  (åfrjår)  gold,  ufrugtbar,  -maöur  l-ma:Öoo)  m.  prægtig  Mand, 
brav,  god  Mand.  -margur  [-margool  a.  rig  paa  Goder,  -prestur  [-prts  d- 
øg]  m.  fremragende  Præst:  ordlagdur  g.  og  skáld ^Slnq.  1.  222).  -skáld 
[-sgaul  t]  n.  fremragende  Digter,  -skortur  [-sgoodogl  m.  Mangel  pa.i 
Goder  el.  Bekvemmeligheder.  -snauOur  l-snöy:öoo]  a.  uden  Goder; 
(ófrjór)  ufrugtbar,  -spar  i-sba:r]  a.  karrig  paa  Dyder.  -tíÖ  [-ti:ðl  f.  (ond- 
vegistid)  godt,  mildt  Vejrlig,  -vist  (-vlsll  f.  udmærket  Kondition. 

gæddur  [ijaid:oo]  pp.  af  gæOa. 

1.  gæÖi  [i}ai:Ol|  npl.  1.  Goder:  gud  gefur  mÖnnunum  margvisleg  g.  —  2. 
(hlunnindi)  Goder,  Herligheder:  þar  eru  mikil  g.  til  lands  og  sjoar  (ÞTh. 
Ferö.  IV.  13);  med  ollum  gognum  og  gædum,  med  alle  Herligheder.  —  3. 
Kvalitet:  ódýr  eftir  gædum,  billig  i  Forhold  til  Kvaliteten.  —  4.  (gæska) 
Godhed:  hann  er  ekkert  annad  en  gædin,  han  er  selve  Godheden. 

t2.  gæ5i  (i)ai:ðil   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  gå. 

gæöingur  (-s,  -ar)  [(jai:6ii]goQ,  -iijs]  m.  1.  a.  (stÓrættadur  eda  vold- 
ugur  madur)  höjbyrdig  Mand,  Stormand,  Magnat.  —  b.  (vildarmadur,  eink- 
um  þjódhöfdingja)  VndlÍng  (is.  hos  en  Fyrste).  —  2.  (gódur  hestur)  en  god 
Ridehest;  (skeidhesturi  Pasgænger;  —  stiliu  þig,  gædingur!  rolig,  min 
Ven!  (siges  til  en,  der  gaar  for  rask  paa)- 

'gæÖir  (-is)  [<)aÍ:ðlQ)  m.  Giver,  Forøger  (jfr.  gæda):  g,  haftevgjar  {W]* 
11.  230).   Guldets  Giver  :>:  Mand. 

gæöska  [ijaið  sga)  f.        gæska. 

1.  gæfa  (-u)  [ijai:va]  f.  1.  Lykke.  Held:  hann  bar  ekki  gæfu  til  þess, 
der  skulde  ikke  limes  ham  den  Lykke.  —  2.  npr.  Navn  paa  en  Ko. 

2.  gæfa  (-u)  [fjai:va)  f.  Stargræs,  som  gives  til  Koer  sammen  med 
andet  Ho  (Sch.). 

3.  gæfa  (6i)  |r]ai:va,  r^aiv  Ö1,  Qaib  Ol,  rjaif  t]  vt.  gore  rolig,  berolige;  — 
refl.  gæfast :  a.  blive  rolig:  fer  nu  prestur  höndum  um  komma;  af  þvi 
gæfðist  hún  (lÁÞj.   I.   103).  —  b.  blive  blod  og  böjelig:  stål  gæfist. 

gæfd  (-ar,  -ir)  [naivd,  (jaib  þl  f.  Tamhed,  Stilfærdighed. 

gæfOarmaOur  (rjaiv  &arma:Ooo,  Qaib  Ðar-|  m.  stilfærdigt  Menneske. 

gæfi  (^airvll   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  gefa. 

gæf  lyndi  (i)aivllndl|  n.  Sagtmodighed;  Stilfærdighed;  blidt  Sind. 
-lyndur  [-lindoo]  a.  sagtmodig,  stilfærdig;  mild,  blid. 

gæfta  kafli  ['iaifdakab  li]  m.  en  Tidlang  med  godt  Vejrlig  til  Fiskeri. 
-leysi  (-is)  I-lri  si]  n.  Mangel  paa  Vejrlig,  bekvemt  til  Fiskeri.  -Utill 
[-1i:dld/.,  -li:tld/.|  a.  med  daarligt  Fiskevejr. 

gæftir  [i|aifdlg|  fpl.  1.  Vejrliget  m.  H.  I.  Fiskefangst;  bekvemt  Vejr  lil 
Fiskefangst,  fint  Fiskevejr.  —  2.  (gegningar)  Kreaturfodring. 

gæfu  dis  ['jaÍ:vodi:s]  f.  Lykkegudinde,  -drjúgur  [-drju:(q)oo)  •'<•  heldig. 
-ferÖ  [-f^rd]  f.  heldbringende  Rejse,  -fullur  |-fYd  løg]  a.  rigelig  udstyret 
med  Lykkens  Goder,  -gaukur  (-gÖy:goo,  -gÖy:ko;^|  ni.  Lykkens  Fugt: 
tangar  festar  oftast  stfgg/a  gæfugaukinn  (GThBiJi  42).  -gengi  [-(leiijMjl) 
n.  Lykke,  -kona  (•ko:na]  f.  lykkelig  Kvinde,  Kvinde  som  har  Lykken  med 
sig.  -lån  [-lau:n]  n.  god  Lykke,  -laus  (-töys]  .1.  uden  Held:  forladt  af 
Lykken,  -legur  [-l£'()og)  a.  lánlegur.  -leysi  (-is)  [-Iri  si]  n.  Mangel 
paa  Lykke;  Uheld.  -Iftill  [-li:dld>.,  •Ii:lld;^]  a.  kun  lidt  begunstiget  af 
Lykken.  -maÖur  [-ma:OoQ>l  m.  Mand,  som  har  Lykken  med  sig,  lykkeligt 
Menneske,  Sðndagsbarn.  -mannlegur  I-manlr;qot»l  a.  som  ser  ud  lil  ni 
have  Lykken  med  sig.  -mikill  [-ml:i|ld>.,  -ml:l',ld>.]  a.  som  i  höj  Grad  har 
Lykken  med  sig.  -munur  [-mY:nøcl  m.  Forskel  m.  H.  t.  Lykke:  (Mund- 
held) þad  gerdi  gæfumuntnn,  der  viste  det  sig,  hvem  Lykken  fulgte. 

gæfur  |rjai:vo(>]  a.  1.  (hógvær)  stilfærdig,  sagtmodig.  —  2.  (spakiii)  tam, 
(om  Heste)  let  at  fange.  -  3.  fdeigur}  (om  ^ærn)  blod,  bÖjelig.  -  4.  (seni 
m.i  gefa)  som  kan  el.  maa  gives:  (Ordspr.)  It'tid  er  af  lauki  gæft,  se  laukur, 
jir.  todugæfur.  —  5.  i  Sms.  ogs.:  som  gives:  s/'aldgæfur. 

gæfu  samlegur  [i|ai:vøsamlc:qo(>)  a.,  -samur  [-sa  møg)  a.  1.  (hani- 
ing/usamur)  heldig,  lykkelig.  —  2.  (heiltavænlegur)  lykkebringende.  -  3,  adv. 
-samlega.  -skortur  [-sgoQdoo]  m.  Mangel  paa  Held. 

gægja  (ði)  [<jai:Ía.  (}atq  ðl,  iiaigOi,  ijai/.'O  vt.  med  dat.  slikke  Hovedel 
frem:  hamraberg  ga'gdu  lit  grámýldum  skolt  (StStAndv.  II.  108);  -  refl.: 
gæg/ast,  stikke  Hovedet  frem  for  at  se  efter  n-t;  titte,  kigge:  gæg/ast  inn 
um  gluggann.  titte  gennem  Vinduet;  gægjast  I  bak,  kigge  i  en  Bog; 
(Ordspr.)  gefnum  hesti  ei  gægst  Í  munn,  man  skal  ej  skue  given  Hest 
i  Munden;  gakk,  en  gægstu  ei  (GI.),  gaa  frem  uden  at  se  til  Siden; 
gæg/ast  yfir  herdar  e-m,  kigge  en  over  Skulderen. 

gægju  gat  (')ai:joga:tl  n.  Kighul,  Indkig.  -leikur  l-lei:goo,  -lei:kool  ni. 
Titteleg.  -maØur  [-ma:Bool  m.  Spion:  gud  á  ei  gæg/'umanniun  nema 
hålfan  (Málshb.),  kun  Hælflen  af  Spionen  hører  Gud  lil  (^:  den  anden 
Halvdel  tilhorer  Fanden). 

gægjur  (<]ai:jøo]  fpl.  1.  Udkig,  Titten:  vera  ie\.  standa)  á  gæg/'um,  holde 
Udkig;  (n/ósna)  spionere,  slaa  paa  Lur.  —  2.  (ogs.  i  sg.  gægja)  de  forreste 
opadbðjede     Ender    af    Skier    og    Slædebjælker:     kalladar   gægjur    (nom. 

36 


282 


gæssni 

gægja),   af  þvi  þeir  gægðusl  eBa  góndii  i  hpt  upp  (Ion  Vngvaldsson  cil.  af    j 
ÓDavSli.  85). 

gægsni  [ijaixsnil  n.  =  gæsni. 

gægur  (-s)  lijairqoo]  m.  Puds  (BH.). 

tgæilegur  |i|ai:ilIeqog]  a.  dejlig,  yndig. 

1.  gæla  (-u,  -ur)  [fjaiilal  f.  se  gælur. 

2.  gæla  (di)  [i|ai;lal  vi.  tale  godt  for,  lokke:  g.  vi3  e-l  fU'rir  e-ul, 
kæle  for  n-t.:  g.  i'ið  e-ii,  kæle  for  en:  g.  við  barn. 

gæli  l(|ai:lll  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  gala. 
gæling  (-ar,  -ar)  |i|ai:liijkl  f.  Kælen;  Lokken. 

gælu  bragur    lgai;lobra:qonl    m.    kælent    Væsen,     kælende    Optræden, 
Kælen,    -gcfinn  l-rjE:vInl  a.  kælen,    -nafn  (-nabv)  n.   Kælenavn. 
gælur  [(jai:loQl  fpl.  Kælen,  Kæleri :  gera  (sjerj  gælur  viS  e-n.  kæle  for  en. 
gæma  (-U,  -ur)  lgai:mal  f.  Luftning. 
gær  (i|ai:rl  adv.:  i  g.,  i  Gaar. 

gæra  (-u,  -ur)  |r(ai:ral  f.  I.  uforarbejdet  Faaresklnd  med  Ulden  paa : 
raka  gæru,  afrage  Ulden  af  en  gæra;  gæni  vaka,  den  Tid  (is.  om  Afte- 
nen), det  tager  at  rage  Ulden  af  en  gæra:  li'eggia,  þriggja  gæru  vaka. 
—  2.  fstinnings  kaldi)  stiv  Kuling  (Vf.).  —  3.  pi.  gærur,  smaa  Krusninger 
paa  en  Vandflade  (ASkaft.)  (jfr.  gåri). 

gærdagur  [iiair  da  qoel  m.  Qaardag.  -kvöld  [-o -kvölt]  n.:  !  gærkvöUi, 

i  Gaar  Aftes,    -morgunn   |-r  -morgo/i]   m.:    i  gærworgun,  i  Gaar  Morges. 

gæru  band  |(|ai:roban  t]  n.  Baand,  hvormed  FaaresUind  snores  sammen. 

-Iiuifur   l-hvi;voQl  m.  Kniv  til  at  rage  Ulden  af  Skind  med.  -skinn  1-srjIn] 

n.  törrel  el.  garvet  Faareskind  med  Ulden  paa,  Uldskind  (jfr.  ga-rj). 

gæs  (-ar,  -ir)  |(iai:sl  f.  (jfr.  jas;  Gaas;  (laWm.)  gripa  (ei.  taka)  gæsina 
jiieðan  hun  gefst,  benytte  Lejligheden  naar  den  er  der;  m/er  var  synd 
gæsin,  en  ekki  gefin  (hun),  egl.  man  viste  mig  Gaasen,  men  forærede  mig 
den  ikke,  jeg  fik  Lamperog. 

gæsa  blom  |i|ai:sablo";m)  n.  =  vorblom.  -bringa  l-briij  ga)  t.  Gaase- 
bryst.  -fiður  [-fl:Soo]  n.  coll.  Gaasefjer.  -fjööur  |-fj6:ðool  f.  Gaasefjeder; 
Gaasepen.  -flot  |-flo:tl  n,  Qaasefedt.  -hirðir  |-hlrðlyl  m.  Gaasevogter, 
Gaasehyrde.  -hópur  l-ho":bOQ,  -ho";p-)  m.  Gaaseflok.  -lappir  (-lahblel 
fpl.  egl.  Gaasefodder,  Gaaseöjne  (Interpunktionstegn),  -matur  [-ma:dog, 
-ma;tonl  m.  I.  (matur  handa  gæsuni)  Mad  for  Gæs,  Gaasemad.  —  2.  = 
skridnablåm.  -mura  [-mY:ral  f.  =  lágamura. 

gæsar  hamur  lrjai:saQ(h)a:moe]  m.  1.  (hamur  af  gæs)  Gaaseham.  — 
2.  (gæsarliki)  Gaaseskikkelse.  -Uki  [-r-li:gi,  -li:f,ll  n.  Gaaseskikkelse. 
-magåll  l-ma:qaud>.l  m.  Gaaseislcr.  -steggi  l-o-sdcfj:!]  m-.  -steggur 
l-sdEg:oel  m.  Gasse. 

gæsingur  (-s,  -ar)  |r|ai:sil]goc,  -iijs)  m.  tidlig  (i  Reglen  kortvang) 
Tilsynekomst  af  Fisk  el.  Foreller  (Sch.). 

gæska  (-u,  -ur)  [ijaisga]  f.  I.  Godhed ;  gruna  e-n  nm  gæsku,  have  en 
mistænkt  for  Træskhed  (jfr.  græska).  -  2.  (i  Til-  tale):  gæska(n)  (min), 
kære  du,  min  sode;  —  i  denne  Bet.  bruges  ogs.  pi.:  gæskurnar  minar. 

gæsku  blóö  |(jais  goblo  :«!  n.  =  gæðablóð.  -fullur  [-fYdloo]  a.  god- 
hedsfuld,    menneskekærlig.    -laus    l-löys)   a.   uden  Godhed,   "dygtig,  slet. 
-riUur    l-ri:gon,  -ri:kool    a.  naaderig,  naadig.    -samlcga  I-samlt:qa]  adv. 
naadig.  -verk  [-veqUI  n.  god  Gærning. 
gæsia    (-u)  [(jaisla]  f.  1.  (geymsla)  Bevogtelse.  -  2.  (varBhatd)  Arrest. 
gæslu  engill  Ifjaisloeiijijld).!  m.  Skytsengel,  -fangi  [-faui)(|ll  m.  Arres- 
tant, -laus  l-loys]  a.  ubevogtet,  -maður  |-ma:Oool  m.  1.  (vörður)  Bevogter.- 
2.  (maður,  sem  þarí gæslu)  Person,  som  skal  bevogtes  (is.  om  forrykte),  -sam- 
ur  (-samoel  a.  paapasselig.  -semi  (-srmlj  f.  indec.  Paapassenhed.  -stjóri 
l-sdjo":rll  m.:  g.  banka,  kontrollerende  Direktor;  g.  vila,  Overopsynsmand 
med  Fyrvæsenet.    -stjórn    l-sdjo^rdv]  f.  kontrollerende   Direktion,    -svið 
[-svl:ai  n.  Tilsynsomraade.    -varðhald    [-var  þ(h)altl  n.  Varetægtsfængsel. 
gæsnasl,    gæxnast    [(jaisnast,    (|aix"snast|    vrcfl.     1.    (ohemjast)    stöje. 
larme.  -  2.  refl.  gæsnast  (Af.)  =  flækiast  (væflasl)  fi'rir. 

gæsni,  gægsni,  gæxni  (-is,  pi.  ds.)  |(jais  ni,  (jaiy  sni]  n.  1.  Qaas,  en- 
foldigt Menneske :  hun  er  heilakviksveikt,  hégåmiegl  vanburSa  g.,  er  aldrei 
hafir  annad  gert  en  lesa  eldhúsrómana  (ísaf.  '12,  288).  —  2.  sygeligt  udseende, 
afmagret  Person  (særl.  om  hoje  Mennesker),  Benrad,  Skabilkenhoved  (NI., Vf.). 
gæsnislegur,  gæxnis-  ((jaisnlslc  qoQ,  fiaixsnls-]  a.  skindmager. 
gæta  (fi)  |(jai:da,  r|ai;ta,  (jaihdl,  Qaihtl  vt.  med  gen.  og  vi.  1.  g.  e-s,  a. 
passe  paa  n-t,  vogte  n-t;  g.  orða  og  verka,  passe  paa  sine  Ord  og  Hand- 
linger ;  (Ordspr.)  hver  sins  gætir  hefur  þá  þörf  mælir,  hvo,  der  gemmer 
naar  han  haver,  han  tager  naar  han  trænger;  g.  hesta,  g.  kúa,  passe  Heste, 
Koer;  g.  bandmg/'a,  bevogte  Fanger.  —  b.  (haia  eftirlit  med)  fore  Tilsyn 
med  n-t,  passe,  varetage  :  g.  bus  og  barna,  tage  sig  af  Hjem  og  Börn  ;  Mustafa 
gamli  .  .  .  þar  g.vtir  húss  og  //.ir  (SBIDA.  26-27).  —  c.  (varBveita,  vernda) 
bevare,  beskytte  n-t.  —  2.  g.  sin:  a.  sanse  sig,  samle  sine  Tanker:  virtist 
honum,  þegar  hann  fer  að  gæta  sin  (JÁÞj.  1.  90).  —  b.  (vera  adgætinn) 
være  forsigtig,  være  paa  sin  Post,  se  sig  for:  gæla  sin  fyrir  (vid)  e-u; 
(vara  sig)  vogte  sig  for  n-t:  gættu  þin  fyrir  kveníólkinu !  —  3.  med  præp.; 
g.  að  e-u,  ')  se  efter  n-I,  lægge  Mærke  til  n-t :  g.  að,  hver/ir  koma,  se 
efter,  hvem  der  kommer;  ")  (gefa  gaum  að  e-u)  iagttage,  give  Agt  paa  n-l. 
huske  paa  n-t,  betænke :  þetta  er  nu  alt  saman  goti  og  blessað,  en  gættu 
mi  að,  góði  minn,  þú  hefur  ekkert  leyfi  til  ad  seg/'a  það,  þð  þú  vitir, 
að  það  sje  rjett ;  —  g.  að  sjer,  vogte  sig,  tage  sig  i  Agt ;  g.  til  e-s,  passe 
paa  n-t.  —  4.  impers.:  e-s  gælir,  n-t  kan  mærkes:  Hun  (3:  rjúpan)  var 
ekki  hrædd  vi3  mig  svo  að  þess  gætti,  den  (Rypen)  var  ikke  videre  bange 
for  mig  (GFrÓl.  146);  geingn  þeir  svo  langt  inn,  að  ekki  gætti  vinds  ;u' 
lirkomu  ad  ulan  (at  Vind  og  Regn  udefra  ikke  kunde  mærkes)  (JÁPj.  I.  196). 
1.  gæti  lrjai:dl,  ijai:tl)  n.  i  Forb.  i góðn  (bestå)  g.,  i  bedste  Velgaaende  (jfi. 
gengi):  n,  r.ikn.iS  svo  viS  ng  lif.lð  lengi  fftir  það  !  bezia  g.  (ODavÞj.  88). 


gönduU 


2.  gæti  l(jai:dl,  gai;tl]   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  geta. 

gætiUga  lrjai:dllEqa,  f)ai;ll-l  adv.  forsigtigt,  varligt:  „vertn  nu  sæll". 
sagdi  karlinn,  „og  varastu  ad  fara  gætilega'". 

gætinn  lrjai:dln,  gai:t-j  a.  besindig,  forsigtig,  varsom;  adstadig. 

gætir  (-is,  -ar  el.  (pop.)  -irs,  -irar)  |i|ai;dlo,  ()ai;tlel  m.  Bevogter. 

gætni  [(jaihdnl)  f.  indec.  Besindighed,  Forsigtighed,  Varhu,  Varsomhed. 

gætrast   li|ai:drast,  (|ai:trast]  vrefl.  (jfr.  gelrasl)  lege  (om  Bom)  (Vf.). 

gætrur  |i|ai:drOQ,  fjai:trool  fpl.  Borneleg  (Vf.)  (jfr.  gelrast). 

gætt  (-ar,  -ir)  [ijaiht]  f.  (jfr.  galt)  1.  Doraabning:  madurinn,  sem  kom 
inn  i  gættina,  var  Þorsteinn  (]TrHeið.  IV.  173).  —  2.  (bilid  milli  stafs  og 
veggiar)  Mellemrummet  mellem  Dorposten  og  Væggen:  Eptir  þetta  for 
gæzlumadur  smått  og  smalt  ad  rifa  ur  gællinni  i  badslofunni,  svo  ad  hann 
kæmisl  íljótt  út  milli  þils  og  veggjar,  cf  .i  lægi  (]ÁPj.  I.  123). 

gættarlrje  loaihdagtrjc:]  n.  Ledstolpe. 

gætti  (-is,  pi.  ds.)  [cjaihdl]  n.  Dorkarm.  -trje  [-trje:]  n.  Dörstolpe. 

gætur  (gai:doQ,  (iai:tool  fpl.  Opmærksomhed:  gefa  g.  ad  e-u  e\.  gefa  e-u 
g.,  give  Agt  paa  n-t;  lægge  Mærke  til  n-t;  gefa  e-m  g.,  holde  Øje  med  en. 

gæxn-    [i,ai-//sn-\  se  gæsn-. 

göddóttur  |göd:o"hdog)  a.  besat  med  Spigre,  pigbesal ;  med  tætte 
Spidser :  Sökum  þess  ad  móbergid  er  svo  tint  hefir  loft  og  lågur  haft  mikil 
áhrif  á  þad  og  elid  þad  i  sundur,  svo  þessvegna  er  fellid  svo  göddótt  vida 
(ÞThFerO.   III.  24). 

gödduðum   (göd:o3om|   1.  p.  pi.  imp.  ind.  og  conj.  af  gadda. 

goddum  |gód:oml  1.  dal.  pi.  af  gaddur.  -  II.  1.  p.  pi.  præs.  ind.  og 
conj.  af  gadda. 

göfga  (a)  Igov  ga]  vt.  1.  (dýrka,  ligna)  dyrke  (en  Guddom):  g.  marga 
guði.  -  2.  (heidra,  veila  sæmdir)  ære:  g.  e-n  med  lofkvædi.  —  3.  (gera 
gofugri  eda  belrl)  forædle:  visindin  g.  mannsandann ;  ha  fa  göfganái  áhrif . 

göfgan  [gövgan]  f.  ^  göfgun. 

1.  göfgari  (-a,  -ar)  Igövgarl)  m.  Dyrker. 

2.  göfgari  comp.,  (superl.  göfgastur)  Igövgari,  göv  gasdoo]  se  göfugur. 
göfgi  lgövr|i|  f.  indec.  Fornemhed;  Adelskab,  Adel. 

göfgun  (-ar,  -anir)  |göv  gon,  -anln]  f.  1.  (dýrkun,  lignun,  tilbeidsla) 
Dyrkelse,  Tilbedelse.  -  2.  thciðrun)  Æresbevisning.  -  3.  (þad  ad  gera 
e-n  betri,  gofugri)  Forbedring.  Forædling. 

gofug  legur  [9ö:voqlF  qoo]  a.  ædel,  nobel,  -leiki,  -leikur  [-Ici  iji, 
-Ifi  lil,  -leigoo,  -Ifi  kogl  m.  I.  (ha  stada)  Anseelse,  hbj  Stilling.  -  2.  =- 
gSfgi.  -  t3.  (titill)  Höjbyrdighed,  Velbaarenhed.  -lyndi  |-llndll  n.  Ædel- 
modighed, Hojsindethed,  Hojsind.  -lyndislegur  l-llndIslE:qogl  a.  som 
vidner  om  Ædelmodighed,  ædel,  nobel,  -lyndur  [-llndog]  a.  a.  (veg- 
lyndur)  ædelmodig,  hðjsindet :  g.  madur.  —  b.  (gSfugur)  ædel,  nobel: 
göfugar  tilflnniugar.  -mannUgur  |-manlf:qog|  a.  ædelt  el.  fornemt  Ud- 
seende, -menni  (-is,  pi.  ds.)  [-mEn:ll  n.  1.  (göfuglyndur  madur)  Gentle- 
man, Mand  med  fin  Karakter,  ædell  Menneske.  2.  (coll.)  (tignir  mennI 
fornemme  Folk:  /)ar  var  margl  g.  saman  komid.  -menska  (-u)  (-mfn  sga) 
f.   Hojsindethed ;    Fornemhed:  g.  legqur  skyldur  i  herdar.  Adel  forpligter. 

göfugur  |gö:voqoo)  a.,  comp.  gofugri,  göfgari  [gb:voqrl,  gðvgarl), 
superl.  göfugastur,  göfgastur  [g8:voqasdog,  göv  gasdogl  1.  (göfuglyndnr) 
I    ædel.  —  2.  (tiginn)  fornem. 

gögl  [gög  Ál  se  gagl. 

göglumæltur  [gög  lomai/.dog]  a.  se  góglumæltur. 

gögta  Igöz  da]  vi.  =  giökta. 

göldróltur  [göl  dro  hdog)  a.  troldkyndig. 

gijldrum  (gel  drom]  dal.  pi.  af  1.  galdur. 

göldum  [göldom]  dat.  sg.  m.  og  dat.  pi.  af  2.  galdur. 

*1.  göll  (gallar)  [god  >.,  gad  lag)  f.  Larm,  Stöj :  þar  sem  sprund.) 
glymur  gSII  (GTh.   '95,  293). 

2.  göll  Igöd).)  npl.  af  1.  gall. 

göUuð  (god  loð]  f.  sg.  og  npl.  af  gallaður  se  galla. 

göltra  (a)  Igo/idra)  vi.  vandre,  flakke,  sværme  omkring  (spec.  ved 
Nattetid   el.    i    Kulde  og  Blæst):   hvad  ertu  að  g.  þegar  allir  eru  hállaSir? 

—  ogs.  naar  en  staar  op  længe  for  andre:  hann  er  allaf  ad  g.  á  morgnana ; 

—  sidan  Mar/a  får  ad  heiman,  vill  Sigga  engan  hafa  med  sér,  þegar  hihi 
er  ad  g.  upp  um  fjallid  og  gilin  (HuldaÆsk.  51);  -  refl.  gSltrast:  gat  fy 
þó  sjaldnast  låtid  undan  myrkfælninni,  heldur  varB  ad  g.  einn  um  hus  oi; 
liey  og  hvar  sem  var  (HermlDr.  138). 

göltun  (-ar,  -anir)  (go),  don,  -anJg)  f.  Opdyngen  af  Ho  i  galtar,  se  galti. 

1.  göltur  (galtar,  geltir)  [gö).doo,  ga?.dag,  rje)^  dig]  ra.  Orne,  Galt 
(Talem.)  þar  er  ekki  feitan  gölt  aB  flå,  der  kan  ingen  stor  Vinding  venles 
(jfr.  ]Át»j.  II.  474);  tvisaungurinn  er  aB  mestu  leyti  geinginn  ijr  gildi,  .  .  . 
og  var  þvi  ekki  von,  aB  feitan  galt  væri  aB  flå  i  þvi  efni,  okkur  úngu 
mennina  (ÓDavSk.  34);  "g.  reiBar,  Hest  (M].  III.  75). 

2.  goltur  (-urs)  (gö>.  dog)  n.  Sværmen  omkring,  jfr.  göltra. 
gömmum  [göm;om]  dal.  pt.  af  gammur. 

gömul  [gö:mo/]  f.  sg.  og  npl.  af  gamall. 

göndla  (a)  Igondlaj  vt.  med  dal.  dreje,  vikle:  Vér  kalium  þaB  aB  g., 
þegar  snúiB  er  i  flýli  upp  á  þráB  (GFr.  i.  Eimr.  XVIII.  79);  g.  e-u  saman, 
vikle  n-l  sammen  i  en  Hast,  bundte  n-t. 

Gönd  ul  (-lar)  Igön  do/,  göndlag)  f.  npr.  Navn  paa  en  Valkyrie;  - 
göndlar  þeyr,  Kamp,  Slag ;  gondlar  serkur,  Brynje  osv. 

gönduU  (-uls,  -lar)  [gon  dod?.,  -ols,  göndlag]  m.  1.  (flækja)  Sam- 
menvikling, Forvikling :  Sokkarnir  voru  i  göndli  (sad  i  Aal)  utan  um  ökl- 
ana  (Eimr.  XII.  177);  léreptskjållinn  var  i  gSndli  um  mitUB  á  henni  QPorV. 
Þjs.  146).  -  2.  (groft  band)  groft  Garn  (Árn.).  -  3.  a.  sammenviklet, 
langagtig  Genstand  af  Tbj  el.  andet:  og  sneri  alt  saman  i  göndul,  eins  og 
hann  væri  aB  vinda  þvotl  (GFrTis.  51).  -  b.  Penis. 


göndun 


283 


hábinda 


göndum  (gón  domj  dat.  pl.  aí  gandur. 

göng  [göVQ  Ulnpl.  iiarðgöngostr)  Gang,  Tunnel ;  Gang,  Korridor  (i  et  Hus). 

göngu  fær  (goyijgofarrj  a.  i  Stand  til  at  gaa,  gangfor.  -for  (-íÖ:r]  f. 
Fodvandring,  Fodrejse,  -garpur  l-gagbot;]  m.  dygtig  Fodgænger,  -hlutur 
(-h/.Y:doQ,  -h?.Y:tool  m.  den  Del  af  Fangsten  i  et  Fuglebjærg,  som  Fan- 
gerne faar  i  Fællesskab  (Vestm.)-  *hraÖi  [-hoa:ðl]  m.  (mus.)  tempo  di 
marcia,  Marchlempo.  -hross  (-hnos  1  n.  Hest,  der  soger  sin  Fode  ude  om 
Vinteren,  -koft  [-ko:vl]  m.,  pl.  göngukofar  og  gjngnjííofar.  Hytte  som 
Tilflugtssted  ved  gongttr,  se  ganga:  byggðu  gðngukot'a  (  heitlugum  stöðum, 
svo  göngumenn  geti  notið  þar  húsaskjóls  (Slj.  *92,  B.  202).  -kona  [-ko:na] 
f.  Tiggerske:  (Ordspr.)  s/aldan  er  gagn  að  gðngukonu  ivrA»(GJ.),  Tigger- 
skens Arbejd  er  tiest  tí)  liden  Baade.  -lag  [-la:?]  n.  1.  Maade  at  gaa  pa.i, 
Gang:  þunglamdlegt  g.,  slæbende  Gang;  vera  skritinn  i  göngulagi  -■  kafd 
skrítið  g-t  gaa  underlig  paa  sine  Ben.  —  t2.  (göngufðr)  Fodvandring,  Fod- 
tur; fflakk)  Gaaen  rundt  (LFR.  IX.  217).  -liö  [-11:51  "■  Fodfolk. 

gongull  (acc.  -Ian)  [goyn  god/.,  göyi.rla/i]  a.  omstrejfende,  som  gaar 
ofte  til  et  Sted:  þ/er  verður  göngult  þangað,    du  gaar  ofte  derhen. 

gönguló  (goyn  goIo":l  i.  ^     kóngulö. 

göngum  (göyn  gom]   1.  p.  pl.  præs.  ind.  og  conj.  af  ganga. 

gongu  maÖur  [goyq-gomaiOo^]  m.  1.  (gangandi  maður)  Fodvandrer, 
Fodgænger:  (Ordspr.)  göngumenn  oft  á  gðtum  villast  (SchMál.).  —  2, 
fmadur,  sem  íðkar  gongitrj  ivrig  (dygtig)  Fodgænger.  —  3.  (forumadur) 
omvankende  Tigger;  (Ordspr.)  gefdti  ekki  svo  göngumanni,  að  þú  gangir 
s/álfur  i  tr/efæti  (SchMál.),  giv  ej  saa  Engle,  at  du  gaar  selv  paa  Træben; 
jfr.  hvo.  der  giver  til  han  tigger,  ham  skal  man  slaa  til  han  ligger.  —  4. 
(fja/lgöngumaður)  en  Mand,  der  klatrer  i  Fuglebjærg  tor  al  fange  Fugle 
og  samle  Æg  (Vestm.):  g.  tekur  báðum  höndum  uni  vaðinn,  er  hann 
lætur  liggja  af  tur  á  ntilli  fóta  s/er  (B]LVs.  45).  —  S.  -^  gangnamaður. 
•möður  [-mo":ðo(})  a.  træt  af  at  gaa,  gangtræt.  -postur  |-po'>sdoQ|  m. 
Posttober;    gaaende  Post.    -prik  [-pri:k)  ii.    Vandringsslav,    Spadserestok. 

gongur  (göyTj  goo)  pl.  se  ganga. 

gongu  sauÖur  [göyi]  gosoyiOo;,*]  m.  Bede  (Faar),  der  søger  sin  Fode  ude 
om  Vinteren  (Br]Þf.  203).  -skarfur  [-sgar  vo^l  "i-  Sod  Fodgænger,  -sött 
l-so-ht)  f.  (Stol.  167)  ^  landfarsótt.  -stafur  |-sda:vool  m.  Slok,  Van- 
dringsstav;  Spadserestok,  -stigur  |-sdi:qo())  m.,  -stfgur  [-sdi:qon)  m. 
Gangsti,  -stjett  (-sdjehil  i.  Fortov,  ^-teinn  |-tiid  v]  m.  Ben,  Fod.  -lófa 
[•tO'>:al  f.  hlaupatófa.  ?-túr  [-tu:rl  m.  Spadseretur,  -veður  [-vt:Ooe] 
n.  Vejr  til  at  gaa  Í.  -þorskur  [-þosgoy,  -þon  sgoQl  m.  Vandringstorsk, 
stor  Torsk,  -ær  (-ai:rl  f.  Huniaar,  som  soger  sin  Fode  ude  om  Vintertn: 
g.  god. 

gönu  hlaup  [gó:noh>.óy:p)  n.  1.  vildt,  halsbrækkende  Lob  el.  Ridt: 
Hun  var  ekki  enn  búin  ad  nå  sjer  efti'r  gÖnuhlaupið  j  BUik  (^TrSk.  I. 
146).  —  2.  i  overf.  Bet.  stor  Overilelse,  vildt  Fusentasteri :  draga  ur  ... 
þessu  gonuhlaupi  með  utfærslu  kosningarréttarins  (iMþ.'ll,  B.  II.  933). 
-leiö  [-ki:íl  f.  vild  Vej,  jfr.  ^Önur;  á  g.  Sfjífskapar-glapa  (StStAndv.  II.  116). 

gönur  Igö.nog]  fpl.  vilde  Veje,  Udskejelse,  Ekstravagance:  tara  tg., 
jage  efter  en  Skygge;  /ara  i  g.  med  e-n,  leiOa  e-n  i  g.,  lobe  .if  med  en, 
lobe  om  Döre  med  en;  hlaupa  (g.,  overile  sig,  forlobc  sig. 


gönuskeið    [goinosti^i:)?]  n.    1.  rasende  Galop,    vildt  Ridt:    hlcypti  þá  j 
g.    (ÓDavPul.    120).  —    2,  ^  gönur:    Mitt  er  að  geta  unt  glappaskotin, 
gönuskeiðin,  slark  og  hrekki  (StStAndv.   II.  280). 

goptum  [gof  dom}   1.  p.  pi.  imp.  ind.  og  conj.  af  gapa. 

tgöra  lgö:ra]  se  gjöra,  gera. 

görOöttur  [goroo'-hdoel  a.  (jfr.  garðut)  (á  landi)  med  pludselige  Vind- 
stod el.  Snestorme;  (j  s/o}  med  hoje  Bolgerækker. 

gom  (garnar,  garnir)  [god  v,  gördv,  gadnio,  gardniy]  f.  1.  Tarm: 
(Talem.)  gera  e-d  hm«  garna  (s/er),  göre  n-t  tankeløst,  i  Distraktion;  (áit 
áhuga)  uden  videre  Interesse.  —  2.  (vulg.)  fóverulegur  Icyndarlimur)  spin- 
kelt mandligt  Avlelem  (Am.). 

göróítur  [gÖ:ro"hdo»]  a.  giftig:  görótt  ol  eg  drakk  (QTh.  '06,  99). 

görpum  (goi,)  bom]  dat.  pi.  af  garpur. 

gosl  (-s)  [gos  >.]  n.  1.  megen  Fugtighed:  það  er  Ijóta  gðslið  t  mýrinui. 
-2,         drasl  3. 

gösla  (a)  [gos  la]  vi.  1.  (strita)  slide,  gaa  i  al  Slags  Arbejde;  ætli'  hun 
þurfi  að  g.  (slide  og  slæbe)  eins  og  jeg  hef  matt  g.  (ÞEgPr.  2);  þú  hefir 
vend  dugnaðarmaöur  og  göslað  t  mÖrgu  (Isaf.  ^'Z:  '10).  —  2.  (týna,  glata) 
tabe,  odelægge  (VSkaft.).  —  3.  refl.:  goslast  åfram,  ase  sig  frem. 

goslari  (-a,  -ar)  [göslarf]  m.  sjusket,  uordentlig  Person;  spec.  uor- 
dentlig Husholder  el.  Gaardmand. 

gÖtóttur  [gö:do"hdoo,  gö:to"hdoel  a.  hullet. 

götu  |gö:dú,  gö:to]  cobl.  sg.  aí  gata.  -bakki  l-bahiji]  m.  Kanten  langs 
en  nedtrampet  Fodsti,  -brá  [-brau:]  f.  græOísúra.  -dyr  (-dl:rl  fpl. 
úadedór.  -drengur  [-drtii)goel  m.  Gadedreng. 

gotugur  [gö:doqúo,  gö:t-)  a.  hullet. 

gÖtu  horn  [gö:dohod  v,  gd:to-,  -hor  dv]  n.  Gadehjörne.  -laust  (-lOysI) 
adv.  uden  V.^j.  -leiösla  [-Itiosla]  f.  Gadeledning,  -leysi  (-is)  [-leisl)  n. 
Mangel  paa  Gader  el.  afstukne  Veje,  Uvejsomhed,  Afvej.  -lýsing  (-li:siiil() 
f.  Gadebelysning.  -miÖi  (-ml:öl)  m.  Lobcseddcl.  t-nesti  I-ncs  dl]  n.  Rejse- 
kost,  -paldri  I-pal  drl]  m.,  is.  i  pl.:  -ar  (ASkaft.,  Af.)  ujævn  Grund  med 
mange  nedtrampede  Fodstier,  -pallur  [-pad  lop]  m.  Forhöjning  paa  hver  Side 
af  en  Midtergang:  Badstofunni  var  svo  varid,  að  þar  vom  götupallar  tang- 
setis  QAP\.  i.  373).  -poldrur  [-poldroel  fpl.  (Brciðd.)  götupaldrar. 
•  ranglari  [rauijlarlj  m.  Gadedriver,  -ræsi  (-rji:sl]  n.  Kloak,  -skarö 
[-sgar  Í]  n.  Hulvoj.  -skorntngur  [-sgordniijgoQ]  m.  nedtraadt  Fodsti 
(GFrTs.  43).  -sláni  [-slau:nl]  m.  Gadedriver.  -slóö  (-slo':ðl  f.,  -slóöi 
[-sIo>':ðl]  m.  nedtraadt  Sti.  -slæpingur  [-slai:bitjgoo,  -slai:p-l  m.  Gade- 
driver,  Gadesiover.  -sneiðingur  (-snti:Öii.igoo)  m.  bugtet  Sti.  -söpari 
(•so':barl,  -30":paril  ni.  Gadefejer,  -söpur  (-so":boy,  -so":pocl  m.  Gadc- 
kosi.  -stelpa  [-sde>.ba,  -sdet  pa]  f.  Gadelos.  -stjett  [-sdjtht]  f.  Fortov. 
-strákur  [-sdrau:gon,  -bdrauikoiij  m.  Gadedreng,  -súgur  [-$u:(q)oQ]  m. 
Træk  ^aa  el  Gadehjorne.  -titlingur  [-tlhdliijgo(>]  m.  (SI.)  —  þúfutit- 
lingur.  -troðningur  [-(rO(}'nírjgov>l  m.  dyb,  nedtrampet  Fodsti,  -vfsa 
l-vi:sal  f.   Gadevise. 

tgötva  (a)(gö:dva,  gö;tva]  vt.  1.  (grafa,  dysja)  begrave,  nedgrave  sko- 
deslost,    dysse.    -     2.  i  overf.  Bet.:    g.  upp  (rannsaka),  opgrave,    udforsltc 

gÖtvun  (-ar,  -anir)  [gÖ:dvo/f,  gö:(von,  -anlQJ  f.  Oplysning  (Rang.). 


H 


h  [hju:|,  del  islandshe  Alfabets  ellevte  Boaslav.  Det  udtales  som:  ')  lh| 
1  Forlyd  toran  Vokal  el.  /,  n  el.  r:  Aj/j  lha;val,  hlii  \h\\:v\,  hnaus 
[hvöy:sl,  hross  (hoos'J.  —  ')  Forb.  hv  udtales  enten  som  (/w]  (udelulf- 
kende  i  sydlandsk  Udtale),  el.  som  [kv]  (nordlandsk  og  sydlandsk  Udtale), 
og  i  enkelte  Egne,  is.  paa  Østlandet  som  (/J:  hvalur  (xwa;loQ)  SI.,  [kva:l- 
oel  NI.,  SI.,  (/a:lae|  Østl.  -  ')  hj  udtales  som  een' Lyd  |l)|,  nemlig  et 
pustet  ustemt  /  (som  i  iy.  Udtale  af  Hjem  el.  omtr.  som  ty.  ch  i  ich, 
China):  hjá  lf)au:|,  hjör  |l)ð:r).  -  ')  h  udelades  ofte  i  Udtalen,  saal. 
undertiden  i  Artiklen  inn,  in,  id  ^  hinn,  hin,  hið ;  i  det  personlige  Prono- 
men hann,  hun,  naar  det  slaar  paa  en  tryksvag  Plads  i  Sætningen:  tåtl 
Jtnn  Vera  [lauhd  an  verra],  kom  hun  [ko:m  uv?),  men  hiin  kom  [huij(') 
ko:m].  —  Det  forsvinder  ogs.  i  Reglen  i  sammensatte  Ord,  naar  det  staar 
i  Forlyd  i  sidste  Sammensætningsled  og  försle  Led  endsr  paa  ustemt 
Konsonant:  hesthus  (hcs  du  s|,  eldhus  (el  du  s|,  forhlaS  |fot.v(h)Xa^|,  fer- 
hvmingur  (fr:Q(h)ldniijgonI. 

Forkortelser:  ha.  =^  hektar;  h.f  —  htutaf/elag ;  hgr.  =  hektogramm ;  hl. 
=  hektolitri;  hm.  --  hektometri;  h.  u.  b.  =  hjer  um  bit;  hv.  —  håttvirtur. 

ha  [ha:]  interj.  hvad  behager?  hvad? 

1.  hi  |hau:|  n.  Bogstavet  h. 

2.  ha  (-r  og  -ar)  [hau:|  f.  I.  nyt  Græs,  der  vokser  paa  Marker  el.  Enge 
•Her  Høslætten,  Eftergræs,  Ævred,  dog  is.  Tunho ;  ogs.  brugt  om  delle 
Oræs  efter  al  det  er  slaact  el.  torret.  —  II.  a.  fhrosshá}  Hcslehud, 
Skind ;  þjd  er  sogn  manna  nm  Bciin,  ad  aldrei  hafi  betri  eOa  Iraustari 
hestur  borið  ha  (levet)  -i  Islandi,  en  hann  (lÁÞi.  II.  125).  -  b.  om 
Mennesker  i  enkelte  Udtr.:  meS  heilli  ha,  helskindet:  á'g  er  hræddur 
um  aS  ég  komist  annars  ekki  burt  med  heilli  ha  (Eimr.  IX.  213);  vera 
med  fij  hýrri  hå,  være  med  glad  Mine,  være  glad  og  munter  (bruges  kun 
nægtende):  en  þókti  þó  kynlegt  um,  ad  Þórarinn  svo  ad  seg/'a  aldrei  var. 
mea  hyrri  hi  (]ThMk.  424). 

3.  hi  (t  og  -ar,  -r)  |hau:|  f.  Distrikt,  se  þinghj. 


4.  hi  (hái,  -Oi)  [hau:]  vt.        A.17.1,  fore  (Krig),  levere  (el  Slag). 

5.  ha  (hái,  -Ci)  |hau:|  vt.  med  dat.  svække,  medtage,  udmalle:  e-d  A.i/r 
e-m,  n-I  svækker  oii,  er  en  Hindring  for  en;  illvidrid  háir  kindunum, 
Faarcne  bliver  medtagne  af  det  daarlige  Vejr;  (Ordspr.)  m.irgl  luiir  aiiðiigs 
ije  (O7.),   mangt  tærer  paa  rig  Mands  Penge. 

5.  ha  lhau:l  præf.  se  3.  hir  IV. 

hiahlióS  (hau:ah>.io>':íl  npl.  =  h-ihljod:  liggja  med  haahljodiim  (SI.,  Af.). 

hi  alda  lhau:alda)  f.  hoj,  slolt  Balge,  -aldrafiur  [-aldraOocI  a.  höjt 
lil  Aars.  -altari  (-a/.darll  n.  Hðjalter. 

háaloft  lh.iu:aloft|  n.  I.  den  hoje  Luft:  knöllurinn  fór  i  h.  (liOjl  i 
Luiten,  höjt  lil  Vejrs).   -  2.  (I  hiisi)  Loft. 

hiartaða  |hau:a(.>la:Oal  f.  Eflerslælslunho  (jfr.  2.  /i;f  I.). 

hiaustur  |hau:óvsdool  n.  retvisende  Øst. 

Háa-Þ6ra  |hau:a-þo";ra)  f.  Person  i  Háu-Þóruleikiir. 

hibahki  |hau:bah(|il  m.  hiij  Bakke. 

håband  liiau:bant]  n.  Baand,  som  bindes  om  Haserne  paa  Faar. 
ha  bassi    Ihau:ba5 1|    m.    Baryton,    -baugur    l-böy  qoy]    m.   se   st6r- 
baugur.   -baulandi  [-boy  landl]  a.  hðjt  brölende. 

Habbi  (-a,  -ar)  |hab:ll  m.  npr.  Dim.  af  Hafliöi  (Rvk.). 

habbi  C-a,  -ar)  (hab:!)  m.  Kælen,  for  et  Bukkekid  (hafurkidlingur). 

hi  beOóttur  lhau;bt  Oo'hdoel  a.  höjrygget.  -beinn  (-btidv)  a.,  -bein- 
61tur  l-bfi  no'hdool  a.  langbenet. 

hi  beit  |hau;bti  11  f.  Slubbcgræsning,  Ævredgræsning,  Eflergræsnino. 
-beitarsmjör  |-bridatismjö:r,  -bEÍIan-)  n.  ÆvredsmOr.  -beitarlimi 
(-bfida..li:ml,  -biitan-]  m.  Ævredlid. 

hibenda  lhau:b.:ndal  vt.  (BH.)  se  hibinda. 

håbifaafiur  |hau:blfsaSoy|  a.,  euf.  for  håbolvadiir,  hdj-forbandel:  fari 
hann  h.,  gid  den  lede  Pokker  havde  ham. 

hibinda  |hau:blnda|  vt.  hasebinde:  /1.  sauSi;  -  i  overf.  Bet.:  gang- 
þunginn  hábindur  mig  (GFrUh.  42). 


Iiábjjrg 


284 


hafa 


há  bjarg  lhau:bÍ3ili]  n.  höj  Klippe,  -bjartur  i-bja.jdon]  a.  höilvs.  -blaS 
l-bUa]  n.  (boi.)  Höiblad. 

habmatur  [hab  madoQ,  -ma  too]  m.     =  haftnatur. 

há  boð  |hau:boai  n.  1.  (á  iippboði)  höjeste  Dud  (paa  en  AuUlion).  -  °2. 
npl.  höje  Befalinger:  gefa  ...  Iiemuiglig  h.  (Klopst.  1.23).  -borð  [-boxð] 
n.  Höibord,  det  fornemste  Bord  ved  et  Festmaaltid ;  (Talem.)  eiga  ehki 
iil>p  A  hiborSiS  /i/.i  e-m,  være  il<l<e  i  Kridthuset  hos  en,  iUhe  være  afholdt 
el.  anset  af  en.  -borg  [-borh]  f.  Borg,  AUropolis,  Kastel,  Fæstning;  - 
hugav  h.,  Hoved  (M].  V.  188).  -borinn  [-borln]  a.  1.  (ællgöíiigur)  höj- 
baaren.  —  2.  uhyre  stor  :  /)a3  er /ijiorm  sAomm  (Forsmædelse) /|'"r  o**!"". 
t-borur  1-bo  ron]  fpl.  Aarehuller  (paa  et  storre  Fartoj,  Galej,  Langskib 
el.  lign.).  t-br6l<ast  |-bro"gasl,  -bro»l(-I  vrefl.  opfore  sig  overmodigt. 

haburtask  f-s)  (ha  bootas  h]  n.  (BreiSd.)  =  hafurtask  1. 

1.  háö  (-s)  [hauii]  n.  Spot,  Haan:  segja  e-ð  i  háði,  sige  n-t  for  Spot ; 
(Talem.)  draga  e-n  sundur  (og  saman)  !  háðinii,  gennemhaane  en;  þrált 
fyvir  alt  liáðið  ii'r  yb/cr,  trods  al  din  Spot ;  logandi  h.,  bidende  Spot ;  (Ord- 
spr.)  /i.  er  heimskra  gaman  (G].),  Spot  er  Tossens  Morshab;  /i.  og  sp/'f 
kemur  mörgum  å  knje  (G].),  Spot  og  Spe  bringer  mangen  en  Ve;  sjålian 
sækir  háðið  beim  (GJ.),  Fals  slaar  sin  egen  Herre  paa  Hals. 

2.  háö  [hauíð]  sup.  af  1.  heyja  og  4.  og  5.  ha. 

háða  (a)  IhaiiiOa]  vt.  gore  Nar  af,  bespotte  (=  haida):  i  meira  lagi 
báðaðir  af  slúdetitum  (TSæm.  86);  ogs.  refl.:  háðast  al  e-m  (Eyf.). 

hádansUur  [hau;dansgool  a.  ærhedansh,  pæredansk ;  h.  btigsttnarbållur. 
Haðar  |ha:öae|  gen.  af  Höður. 
háðbros   [hauÓ'bros]   n.         háðsbros. 

hadda  (höddu,  höddur)  lhad;a,  höd:o(.,.)l  f.  1.  Ibandarbald)  Hanh, 
Hnandgreb,  Kedelgreb:  b.  .i  katli.  —  ''2.  Dolge:  höddii  /j'ánií,  Guld;  böddii 
Ijówa  Ihia.   Kvinde  (ÓDavVik.  377). 

Hadda  (Höddu)  |had:a,  höd:o)  f.  npr.  Dim.  af  Hallbjörg  og  Hrafnhildur. 
hadd  bjartur   [hat-bjaodoo]    a.   lyshaaret,   blond,    "-fagur   [-fa-qoy]  a. 
h.narfager.  *-hvífur  |-xwi"doö,  -kvidoo,  -kvitoel  a.  hvidhaaret. 

'haddur  (-S,  -ar)  lhad:ool  m.  1.  (hár)  Haar  (spec.  Kvinders);  - 
overf.:  nú  fellm-  beitur  h.  þmn  \  um  hvita  jökulkmn  (PÓI.  1.  226).  - 
2.  i  overf.  Det.;  b,  jarðar.  Græs;  Siíjar  b.,  Guld,  osv. 
hádegi  (-is)  |hau:dciill  n.  Middag:  um  h.,  ved  12-Tiden. 
hádegis  átt  |hau:deijlsauhl|  f.  Retningen,  hvor  Solen  staar  ved  Mid- 
dagstid, Syd.  -baugur  |-böY:qonl  m.  Meridian,  -bil  (-bl:/l  n.  Middagstid: 
um  h.,  ved  12-Tiden.  -hringur  l-(h)oii)gon)  m.  Meridiancirkel  (Urs.  165). 
-kaffi  [-kaf:ll  n.  Kaffe  ved  12-Tiden.  -lina  1-Ii:nal  f.  Meridian,  -mark 
[-mao  kl  n.  Middagsmærke.  -messa  |-mEs:al  f.  Gudstiæneste  ved  12-Tidcn. 
-skeia  l-i-sijEÍ;ðl  n.  hádegisbil.  -sol  I-so:/]  f.  Middagssol,  -stefna 
l-sdtbnal  f.  Syd-Nord-Retning  (Urs.  197). 

háö  fugl  IhauSfvg).]  m.  Spottefugl,  Spotler.  -gjarn  I-i|a(Odvl  a. 
spotsk,  -glosur  [-glo"So(>]  fpl.  Haansord,  Spottegloser. 

háöi   lhau:ör]   1.  og  3.  p.  sg.   imp.  ind.  af  heyja  og  4.  og  5.  ha. 
háö  yrði    |hau:0lr3ll    npl.   spottende   Ord,    Spottegloser,    Forhaanelser. 
-kjaftur    IhauSliafdoo]    m.    (viilg.)    Spotler:    (Ordspr.)   b.   hefur  Iwassan 
hnif,  cri  låman  ki'ið,  Spotteren  har  en  skarp  Kniv  oq  en  tom  Mave.  -kuldi 
l-kvldl]    m.    Haankulde,   koldt    Haansmil.    -leikari    |-lci  garl,  -ki  karl]  m. 
Komiker,    -leikaskáld    |-Uigasgaul  t,   -Ifika-]    n.  Komediedigter,    -leiks- 
gáfa  l-lEÍ7.sgau:val  f.  komisk  Talent,  -leikur  l-lti  gou,  -lei  k-]  m.  Komedie. 
haöna  (höönu,  höðnur)  IhaO  na,  hö5  no(Q)l  f.  Gedekid. 
háö  rit  [h.niO  ri  I]  n.  Spotteskrift.  -sainur  [-samog)  a.  spotsk. 
háðsbros  (hauDsbro  s]  n.  haanligt  Smil. 
háösemi  [hauöseml]  f.  indec.  Spottelyst. 
háðsyrði  IhauDsIrðl]  npl.  —   háðyrSi. 
háðskur  |hauOsgoQ,  n.  hauðst]  a.  spotsk. 

háös  legur    [hauð'sleqoo]    a.    spotsk,    ironisk,    haanlig ;    —    adv.    -lega. 
-maöur  [-maðoo]  m.  Spotter,  -merki  [-mrgfjl]  n.  spottende  Udraabstegn. 
háðuglegur    |hau:ðoqlE  qog]    a.,    háðulegur  |hau:3olE'qoQ|  a.  haanlig, 
latterlig,  skammelig;  —  adv.  -lega. 

háðung  {-ar,  -ar)  |hau:öuiik|  f.  Skam 
þcla  þessa  b.?  skal  vi  finde  os  i  denne  Ska 
at  du  ikke  skammer  dig,  at  bære  dig  saad; 
Ting,  der  er  til  Skam,  f.  Eks.  en  ussel  R. 
båSimgin  hin  (d:  badstofan)  OThPs.  235);  —  om  Me 
h.  gettivBii  vevid. 

háðungar  yrði  [hau:Duqgarlr  ðl]  npl.  -  =  háðyrði 
m.  --  háðsmaður.  -orö  [-orðl  n.  —  háðyrði. 

1.  háöur  !hau:3ogl  a.;  vera  h.  e-m,  være  afhængig  af  en. 

2.  háður  [hau:Ooel  pp.  af  heyja. 

háðvar  [hauS  var]  a.  som  vogter  sig  for  Spot. 

haf  (-S,  hof)  [ha:r,  hö:i/l  n.  I.  (sjór)  Hav;  (útbaf)  Ocean,  Verdenshav: 
låta  !  h.,  staa  til  Sos,  gaa  til  Sos;  i  hafi,  ude  paa  Havet,  i  rum  So: 
rfci'/a  i  hafi:  —  vindur  slendur  af  hafi,  Vinden  blæser  fra  Havet.  —  II.  1. 
(þaS  ad  liefja)  Oploftelse.  -  2.  specielle  Det.:  a.  Iiaf  á  helg.  Udspænding 
af  en  Blæsebælg:  b.  i  vef,  Traadenes  Hö|de  i  en  opretslaaende  Væv; 
h.  á  sleða  -  gocgjur.  Slædespidsen,  de  oploftede  Forender  paa  Slæden. 
—  b.  Spændevidde,  Mellemrum:  b.  milli  bila;  (paa  et  Skib)  Þá  heldur 
netið  fiskinum  þángaðlil  bann  kemsl  inn  ffir  borðstokkinn,  og  å  það  b. 
sem  er  á  milli  bovdstokksins  og  hjólsins  (}SFb.  16). 

hafa  (hefi  el.  hef,  höfum;  hafði,  höfðum;  hefði;'haft)  |ha:va, 
ht:vl,  hz:v,  hö:vom ;  hav  Ol,  habSl,  hövðam,  höbDom;  hcvOl,  hcb  31 ; 
haft]  vt.  og  vi. 

A.  I.  have:  h.  e-ð  e-slaðar.  —  II.  holde:  1.  holde  (om  Sammen- 
komster):   b.   bod,    b.  þing,    b.    fund   med  s/er,    se    Ekspl.    —    2.   holde, 


Forhaanelse :  eigiim  vid  ad 
?  mikil  b.  er  ad  s/å  lil  þin, 
t  ad  ;  —  i  overf.  Det.  om  en 
ine :  þá  er  hun  þó  skarri  en 
Dm  Mennesker;    mikit  bölvud 

aður  l-ma:5og] 


beholde:  þú  niátl  g/arnan  b.  þad,  sem  eflir  er,  du  maa  gærne  beholde 
Resten;  (Talem.)  verða  ad  h.  e-d  svo  búid,  maatte  nöjes  med  det  forelig- 
gende; spec.  tage  Skade  for  Hjemgæld  (om  n-t  ubehageligt).  —  3.  have, 
holde,  bevare,  gemme  :  h.  e-d  t  geynisln,  b.  inni,  h.  uppi  i  sjer  osv.,  se  Ekspl. 

—  4.  have,  indehave  et  Embede  el.  Virksomhed:  h.  formcnsku,  embætti, 
lögsögu,  b.  á  bendi  osv.,  se  Ekspl.  —  5.  eje,  have  Raadighcd  over:  h.  i 
sig  og  3,  hafa  til  osv.,  se  Ekspl.;  hun  befur  tvo  um  tvitugt,  hun  er  to  og 
tyve  Aar  gammel.  —  6.  med  inf.:  b.  ad  vardveita,  b.  ad  færa,  b.  r/'ett  ad 
mæla,  se  Ekspl.  —  7.  antage,  anse,  regne  for  n-t:   /i.  ad  engu,    se  Ekspl. 

—  8.  behandle,  holde,  fodre :  (Ordspr.)  svo  er  hcstur  sem  bann  er  hafdur. 
Hævd  (>.  Rogt,  Pleje)  holder  Hest  i  Værd.  -  III.  bruge,  benytte, 
anvende:  1.  h.  i,  ffrir  e-d,  til  c-s,  so  Ekspl.;  b.  skal  medan  halda  mi, 
man  skal  bruge  Tingene  medens  man  har  Lov  til  at  beholde  dem,  jfr. 
brug  Foret  medens  det  staar.  —  2.  i  særlige  Udtryk:  b.  god  ord  um  e-B, 
h.  i  ntæli,  ad  atblægi,  se  Ekspl.  —  3.  b.  sig,  se  Ekspl.  ~  4.  om  Anven- 
delse af  Legemsdele  og  Redskaber,  undert.  i  overf.  Det.:  h.  hendur  i håri 
e-s,  hafa  i  beyi  osv.,  se  Ekspl.  -  IV.  have,  holde:  1.  om  en  Tilstand 
el.  Egenskab;  a.  h.  (góda)  heilsu,  h.  ánægju,  gledi  af  e-u,  åst,  niætur  å 
e-u,  kraft  til  e-s,  se  Ekspl.  —  b.  om  Sygdomme:  h.  tæringu,  geitur  osfr., 
have  (lide  af)  Tæring,  Skurv  i  Hovedet  osv.  —  2.  med  præp.  og  adv.:  b. 
fyrir,  b.  fram,  b.  i  framnii,  b.  vid  osv.,  se  Ekspl. 

B.  tage,  faa  fat  paa,  vinde:  I.  1.  gribe,  faa  fat  paa:  /i.  ckki  c-s, 
gaa    Glip   af   n-t;  þeir  höíðu  bans  ekki,    de  fik  ikke  fat  paa  ham;  —  refl.; 

I  Ekki  er  þess  þá  gelid,  hvort  a-rnar  hafi  hafzt  beim  (om  man  fik  Faarene 
hjem)  (Eimr.  IV.  94);  clla  frdi  ad  skilja  reidarfærin  eftir  med  fiskinum  å, 
og  va'ri  þá  all  á  hættu,  ad  ekkert  hefdist  af  hvorugu  (Logr.  '14,  173).  -- 
2.  i  Forbandelser  og  Eder;  fjårinn,  troll  hafi  þadf  Gid  Pokker  havde  det ! 
andskotinn  hafi  sem  n:adur  smakkar  kel  (Eimr.  XII.  20),  man  faar  jo,  for 
Pokker,  aldrig  en  Bid  Kod.  -  3.  naglinn  (hóffjödrin)  hefur  of  litid  fmikið), 

\  (Hestesko)sðmmct  sidder  ikke  dybt  nok  (for  dybt).  -  II.  bære,  bære 
bort,  bringe  med  sig,  medtage:  h.  med  sjer,  se  Ekspl.  —  III.  faa, 
naa,  opnaa,  vi.nde:  1.  i  Alm.;  h.  signr,  h,  þad,  h.  taflid,  b.  beidur, 
skömm,  se  Ekspl.  -  2.  /i.  sig  i  forsk.  Forb.,  se  Ekspl.  —  3.  være  i  Stand 
til,  kunde  klare  n-t:  bann  æltadi  ad  stökkva  yíir  skurdinn,  en  hafdi  had 
ekki  (kunde  ikke  klare  Springet);  sagdi  .  .  .  ad  hun  befdi  i  þrcmur  sporuin 
fra  Lögmannshlið  og  ad  helgárseli  (at  hun  i  3  Skridt  kunde  tilbagelægge 
Strækningen  fra  L.  til  H.)  OÁÞj.  I.  263).  —  4.  med  præp.  og  adv.:  h. 
e-d  af,  h.  af  fyrir  e-m,  h.  belur  fmidur),  b.  undan,  undir,  b.  uppii),  h. 
út  úr,  se  Ekspl.  -  IV.  bære,  have  paa;  1.  om  Klæder,  Smykker: 
h.  halt  å  höfdi;  h.  bring  å  hendi.  —  2,  om  Vaaben  og  Redskaber;  /i. 
spjót,  bnif,  staf  i  bendi;  h.  byssu,  hrifu  á  ðxlinni. 

C.  (jfr.  hefia/  hæve,  lofte:  1.  a.  hæve,  lofte  op,  trække  op:  b.  A 
hfti,  h.  upp  staf  (fært)-  osv.,  se  Ekspl.  —  b.  abs.  fborda  spónamat)  spise 
flydende  Mad  (Vf.),  jfr.  bafmatur.  —  2.  a.  h.  å,  spec.  hejse  en  Fugle- 
fanger op,  der  er  firet  ned  i  en  Fugleklippe  (Vestm.).  —  b.  abs.  stram- 
me: lAl  h.  stagina,  togin,  stram  Stagene,  Tovene  (Vestm.).  —  3,  begynde: 
b.  á  ras,  se  Ekspl.  —  4.  i  forsk,  hermed  besl.  Udtr.  med  præp.  og  adv.; 
b.  e-d  eftir,  b.  fyrir,  b.  yfir,  h.  upp,  se  Ekspl. 

D.  handle  (og  forsk,  dermed  besl.  Detydn.):  1.  handle,  opfore  sig: 
hafa  þad  svo  cda  svo  vid  e-n,  bære  sig  saadan  og  saadan  ad  imod  en ; 
(Ordspr.)  illa  kefir  sA  annan  svikur,  ilde  farer  den,  som  anden  sviger 
(SchMál.).  -  2.  (lida  svo  eða  svo)  have  det,  befinde  sig.  -  3.  med  præp. 
og  adv.:  b.  halt,  hægt  um  sig,  h.  mikid  (litid)  um  sig,  h.  i  beitingnm,  se 
Ekspl.  —  4.  ordne,  indrette:  huernig  ællardu  ad  hafa  þad  (t.  d.  hiis)? 
hvorledes  vil  du  have  det  (indrettet)  (f.  Eks.  et  Hus)? 

E.  I.  1.  ramrae  (jfr.  Aæ/a  og  B.  III.  3.):  h.  mark,  ramme.  —  2.  anklage, 
bebrejde  en  n-t:  //.  .i  e-u,  h.  á  spurninni.  —  II.  anføre  som  Hjemmels- 
mand :  hafa  e-n  fyrir  e-n. 

F.  refl.  bafast:  I.  1.  hafast  vid,  opholde  sig.  —  2.  hafast  e-d  ad,  gore 
n-t,  være  sysselsat  med  n-t.  —   3.  hafast  vel  vid,  befinde  sig  godt ;  bafasi 

!  í7/.i  vid,  trives  daarligt.  —  4.  hafast  vid,  trække  sig  sammen,  rynkes  (DH.). 
—  II.  ppr.  hafandi,  frugtsommelig:  hun  var  hafandi;  barnshafandi. 

G.  som  Hjælpeverburn  ved  Dannelsen  af  Perfektum  og  Pluskvamper- 
fektum: bef(i),  haf  di  sent,  tekid  (■flwi(i)  set:dan,  tekinn):  jeg  hef  veitt 
('fveidda)  marga  fiska ;  bann  bafdi  tekid  peningana ;  hafa  fengid  e-s;  hafa 
bcfnt  e-s;  h.  gengid,  stadid,  farid  osv.;  /j.  lAlist,  sagst,  þótst  osv.  —  An- 
vendelsen af  det  bojede  Participium  tilhorer  Oldsprogef  og  digterisk  Sprog; 
i  Nutidssprog  bojes  det  kun  i  enkelte  staaende  Udtr.  som ;  hafa  e-n  ur 
bel/u  beimtan;  konu  bef  jeg  mjer  festa. 

Eksempler:  h.  á,  (spec.)  hejse  en  Fuglefanger  op,  der  er  firet  ned  i 
en  Fugleklippe  (Vestm.);  /i.  á  (e-m,  e-u),  gore  Ansvar  gældende  (over  for 
en  (for  n-t)),  bebrejde  (en):  ekki  vard  á  honum  haft  (7ÁPJ.  I.  581);  ad 
þeim  dróttað  allskonar  skömmum  og  vömmum,  vanalega  þá  A  huldu,  svo 
ekki  sé  hægt  ad  hafa  á  þvi  (kan  drages  til  Ansvar  derfor)  (Eimr.  XVI.  209); 
hann  drakk  ekki  beldur,  svo  A  því  yrdi  haft  (saa  at  man  kunde  regne  det 
for  graverende)  (JHall.  305);  Er  prenlad  sýnisborn  af  norsk-fslenzku 
kaupbréfi,  sem  ekki  verdur  hafi  á  (er  uangribeligt)  (Eimr.  XIII.  154); 
enginn  hefur  A  spurninni,  man  har  jo  Lov  til  at  spörge ;  enginn  hefur  á 
þögninni.  Tavshed  bebrejdes  ingen ;  h.  á  bakinu,  höndunum,  íótunum,  have 
pae  Ryggen,  Hænderne.  Fødderne ;  h.  A  hofdinu,  ')  have  paa  (Hovedet); 
')  verða  ad  b.  á  höfðimi,  maatte  stikke  Piben  ind  :  h.  å  eftir,  tage  paa  Slæb  ; 
h.  e-d  å  bendi  (med  höndum),  være  Indehaver  af  n-t,  have  n-t  betroet,  have 
n-t  i  sin  Varetægt;  h.  innbeimlu  á  hendi,  være  Inkassator;  h.  målafærstu- 
slörí  á  hendi,  være  Sagforer,  give  sig  af  med  Sagforerforretninger;  h. 
e-d  å  hfti,  svinge  n-t  (i  Luften);  h.  á  ordi,  ymte  om;  h,  á  ras,  tage 
Denene  paa  Nakken,  lobe  stærkt;  h.  á  móti  e-u  se  b.  méti  e-u;  —  h.  e-d 


hafj 


285 


•í   sj'í'r,    have  n-(  paa  sig  (i  Lommen  el.  desl.):    jeg  lici  e^ki  mein  peninga 
i  mjer;  —  li.  ásl  dlsku)  á  e-u,  elske  n-l;   /i.  .mdstygð  s  e-u,  nære  Mod- 
bydelished  mod  n-t ;  /i.  dálæti  á  e-u,  nære  Forkærlighed  for  n-t ;  //.  mættir 
i  e-Il,   holde  af  n-l,   sætte  n-t  hojt;  h.  óbeit  á  e-u,   have  (nære)  Modvilje 
mod   n-t:    h.   sköinm  å  e-u,    se  med  Modvilje  paa  n-t;    h.  vil  i  e-u,    have 
Forstand  paa  n-t,  forstaa  sig  paa  n-t;  h.  shbr  á  e-u,  ikke  stramme  n-t ;  h, 
slritt  á  e-u,  stramme  n-t;  h.  e-n  að  .ilhlægi,  háði,  hlálvi,  holde  en  for  Nar, 
drive  Löjer  med  en,    udgrine:    vcra  hafður  að  alhlægi,  være  til  Latter;    h. 
e-n  að  ginningaríiíli,  lade  en  rage  Kastanjerne  ud  af  Ilden  for  sig;  /i.  e-n 
ad  htifiskildi,  bruge  en  som  Skjold ;  h.  ad  skotspæni,  bruge  som  Syndebuk  ; 
h.  e-B   til  ad   bera,    være    udrustet    med   de  el.  de  aandelige  el.  legemlige 
Egenskaber:   /i.  ad  engu,  ikke  ænse,  ikke  regne  for  n-l,  ikke  lage  Hensyn 
til  n-t,    ignorere  n-l,  agte  n-t  for  intet;    ad  engu  haiandi,  ingenting  værd, 
uden  Betydning,  ugyldig:  ad  löguni  ad  engu  hafandi  (EPtrRéU.  291);  h.  e-d 
ad  færa,  have  n-t  med;   þú  hefur  rjett  ad  mæta,  du  har  Ret;    h.  ad  sel/'a, 
fore  til  Salg,  sælge;    /i.  ad  sjer,  ')  arbejde  ivrigt;    ')  (h.  til  ad  bera)  være 
fra    Naturens    Haand    udstyret    med   de   el.  de  Egenskaber:    Hun  var  ekki 
eins  óníYndarleg  i  sjón,    eins  og  hun  var  t  fleslu  því,   sent  hun  átti  ad  ser 
ad  h.  (]ÁÞj.  II.  524);    til  þess    ad   vera    seni    lengst   hjå    hontim    og  geta 
handleikid  sein  mest  sjalfan  hann  og  það  sem  hann  hafdi  ad  ser  (hvad  der 
lilhorle  ham)  (GFrÓl.  105);  ')  forelage  sig  n-t:  En  bædi  gi'efur  ad  skilja,  ad 
hætta  gjeti  af  þvi  stadid,  er  menn  uerda  ad  þreila  tit  einhvurs  sladar,  hvurnig 
sem   vidrar,    til  þess  ad   lefja   ekki  timann  þar  sem  ekkert  veriur  ad  sjer 
haft  (TSæmRitg.  54);    A.  ad   varBveita,    skulle   vogte;    hafast  e-d  ad,  göre 
n-l,   være   sysselsat   med    n-t :    (Ordspr.)  hvad  hofdingjarnir  hafast  ad 
hinir  A'tia    sjer  leyfisl  þad,    jfr.  som   Herren  er,    saa  folger  hans  Svende; 
geta  ekkert  ad  hafst,  ikke  kunne  forelage  sig  n-t;  h.  e-d  af,  tilendebringe, 
klare  n-l:  hann  hafdi  þad  af  ad  gjalda  hverjum  sitt;  —  jeg  å  ad  vera  biiinn 
med  verkid  um  narstu  helgi,  en  jeg  er  hrxddur  um,'.id  /eg  hafi  þad  ekki  af 
(ikke  faar  det  færdigt):  h.  af  e-u,  have  Ævner  i  Retning  af  n-l,  forstaa  sig 
paa    n-t :   þad   var   ekki  ad   furda,  þó   hann    færi  å  hausinn ;    hann  hefur 
.ildrei  haft   neitt  af  þvi  ad  búa  (el.  af  buskap)  (Af.,  ASkaft.);    h.  .if  e-m, 
snyde,  bedrage  en  :  hann  hafdi  oi  fjár  af  bændum  med  alls  konar  pretttim ; 
h.  af   ll'rrir)   e-m,    troste,    berolige,    opmuntre    en;    h.  af  (fyrir)  sjer,   ad- 
sprede  Tankerne ;    hafdi  kaupamadurinn    ekki   meira   af  honum  (saa  ham 
aldrig  mere)  (lApj.   II.  188);    /i.  fr/ettir,   sðgur.    tidindi  af  e-m,    faa  Efter- 
retning om  en;   h.  e-n  af  s/er,  affinde  en;  h.  e-n  af  s/er  med  e-u,  afspise 
en  med  n-l ;  h.  ánxgju,  gledi,  skemtun  af  e-u,  have  Fornijjelse,  Glæde  at 
n-t;  A.  heidur,  sóma,  skötnm  af  e-u,  have,  faa  Ære,  Skam  af  n-l;  h.  e-n 
afsakaðan,  undskylde  en:  þú  verdur  ad  b.  mig  afsakadan;  —  h.  e-d  aftur, 
')  holde   n-t    lukket:    h.  aftur  augun;    ')  have  n-l  om  igen:   þú  verdur  ad 
h.  lexiuna   aftur   .i    morgun ;    —   h.   aftur   i,    ')  (naut.)   skodde:    ')  hale  i 
Land:   h.   år  á   bordi,    egl.  holde  Aaren  paa  Rælingen,    >.    ro:     -  (overf. 
Bel.)  dyppe  Skeen  i  Fadet :  þrifur  Bjarni  naulshyrning  einn  . .  .  ag  myndar 
sig  þegar  til  ad  h.  ar  .i  bordi  (]ThMk.  220);  h.  betur,  sejre;  h.  bod,  holde 
Selskab;    h.  e-d  eflir,  fortælle  n-t  igen,   fortælle  hvad  en  anden  har  sagt; 
þad  er  ekki  eflir  hafandi,  man  burde  heller  lade  være  at  fortælle  del  igen : 
—  ogs.  geniage  hvad  en  siger;  hafdu  nu  eftir  þad,  sem  jeg  segi;  —  h,  e-d 
fer/r  e-d,  ')  lade  n-l  forestille  n-t :  h.  legg  f\TÍr  hest,  lade  en  Faareknogle  fore- 
stille en  Hest  (om  Born);  A.  e-d  fi'rir  keyri  á  e-n,  bruge  n-l  som  Pisk  paa 
en,    3:  for  at  stimulere  en  med;  A.  e-d  fyrir  satt,  antage  n-t  for  sandt;  A. 
mann  (fulltnia)  fyrir  sig,  være  repræsenteret;  ')h.mann  fyrir  sig,  lage  en 
anden   med    i    Doden ;    ')  faa    til  Gengæld :    og  hafdu  þella  fyrir,    del  skal 
du  faa  til  Gengæld;    h.  e-d  fyrir  e-m,   lade  en  se,  al  man  gör  n-l:    (Ord- 
spr.) þad  Ixra  bårnin,    sem  fyrir  þeim  er  haft,    saa  er  Barn  i  By  bært  (-V 
artigt,   net),   som  (del)  hjemme  er  lært;   —  abs.  A.  Ci^nr,  diktere,  foresige : 
nemur  dreingur  alt  cplir.  þad  sem    hinn   hafdi  fyrir  (]AÞj.  I.  441);    hafa 
(mikid,  litidl  fyrir  e-u,   gire  sig  (stor,  ringe)  Ulejlighed  med  n-l,  göre  sig 
(stor,  ringe)  Umage  for  n-l;  jeg  nenni  ekki  ad  A.  fyrir  því,  jeg  gider  ikke 
gire    mig    IJIejlighed  dermed;    h.  fyrir  e-m,    ')  göre  sig  Ulejlighed  for  ens 
Skyld:    Aan«   vill  ekki  lata  h.  neitt  fyrir  sjer;   ')  tage  sig  af  en,    pleje  en: 
hun   gekk   mér  i  módur  stad,    hafdi  fyrir  mér   dag  og  nélt  (OFrÓl.  10); 
lætur   hana    hafa   sem    mest  fyrir,    sogcr   al    góre   hende   del   saa    vanske- 
ligt  som    muligt   OÁÞj.  1.95);    (Ordspr.)  þvi  ann   madur  mest,   sem  mest 
er  fyrir  haft  (G].),    det   elsker  man  mest,    som  volder  most  Besvær;   þad 
er  ekki  fyrir  þvi  hafandi,  del  er  ikke  Umagen  værd;  A.  e-n  f\TÍr  e-u,  an- 
fore  en   som    Kilde ;  blessud,   hafdu   mig  ekki  fyrir  þvi,    kære,   nævn  mig 
ikke   som  Kilde,    omtal  ikke,   at  jeg  har  fortalt  del ;    vera  hafdur  fyrir  e-u, 
')  blive  anfort  som  Hjemmelsmand;  ')  blive  beskyldt  for  n-t,  mistænkt  for 
n-t:   i  Snæfellsnessýslu  hafdi  kerling  ein  verid  skotin  um  veturinn  og  var 
fyrir  hafdur  Kjartan,   son  Olafs  å  Munadarhåli  (PQAnn.  96);   h.  e-d  fi'rir 
sjer,    have   n-t   som    Stolle    for   en    Mening  el.   Paasland :    hefurdu  nokkud 
fyrir  þjer  i  þessu?  —  b.  e-d  fyrir  framan  hendurnar,  være  rigelig  forsynet 
med  n-l  (bruges  ofte  om  Mad  og  Madvarer):  A.  e-d  fyrir  stafni,  beskæftige 
sig   med   n-t,    have    n-t    for;    h.  hendur  fyrir  sjer,    fole  sig  for  med  Hæn- 
derne   el.    strække    Hænderne    frem    til    Forsvar;    h.    forustuna,    fore    an; 
A.    e-d   fram,    drive   en    Sag    igennem;    A.    frammi :   þó   sýslumadr  segdi 
þeim,   at  vald  hafdi  hann  til  at  skipta  fátækum  milli  hreppa,   en  vildt  eigi 
þal  frammi  hafa   (görc    Drug   deraf)  (EspS.   109),    jfr.  A.  /  frammi:  -  h. 
framhjá       taka  framhjå,  (om  en  gift)  slaa  i  et  ulovligt  Kærlighedsforhold ; 
A.  frid,  ')  have  Ro;  *)  ikke  forstyrres;  A.  engan  frid,  have  ingen  Ro  paa  sig, 
ikke    kunne   holde   sig  for  Smærter;    A.  fund  (med  sjer),    holde  Møde;    h. 
grun  (a  e-m),  nære  Mistanke  (til  en);  A.  hatt,  stoje,  tale  hðjl ;  A.  e-d  hån, 
læse   n-t   hojl :    Jeg   ætla    ad   bidja   ydur,    lesari  gådur,    ad  taka  rtmumar 
og  lesa  i  hljådi  fimm  erindi  . . .  þal  er  ekki  til  neins  ad  h.  þau  halt  (JHall. 
322);    A.  h.ilt  um  e-B,    omtale  n-l;    A.  góda   heiisu,   have,    være  ved  godt 


Helbred;  A.  e-d  hjå  sjer,  være  god  for  n-l:  þciin  iiiun  verda  hollusl  vin- 
åtta  hans,  sem  eitthvad  hefir  hjå  ser  sjalfur,  en  lætur  hann  ekki  hafa 
bædi  toglin  og  hagldirnar  (IThMk.  264);  A.  hr.idan  i,  skynde  sig;  A.  e-d  i 
brugggerd,  brygge  paa  n-l;  A.  e-d  i  frammi,  udove,  udfore  n-l,  udvise, 
vise,  bruge;  A.  galsa  i  frammi,  stoje  og  lave  Narrestreger;  /i.  /  frammi 
(bruge)  lastmæli  og  illinæli ;  —  h.  rid  i  frammi,  finde  paa  (og  benytte) 
et  Raad;  A.  e-d  i  gei'mslu,  have  n-l  i  Forvaring:  A.  hendur  i  hiri  e-s, 
faa  en  fat,  nappe  en;  A.  i  heitingum  vid  en.  true  en;  i  hvad  (hvorlil) 
ættardu  ad  h.  limbrid?  h.  i  lleyi,  være  beskæftiget  med  Hoarbejde,  spec. 
A.  i  og  A.  i  flekk  snúa,  vende  Ho  til  Torring  (Af.);  h.  i  hofdinu  -  h. 
geitiir;  —  ordid  er  haft  i  þeirri  merkingu  (bruges  i  den  Betydning);  A.  e-d 
i  mæli,  fortælle  n-t :  og  er  þad  haft  i  in.vli,  ad  Inin  hafi  sidar  sagt  vinuiii 
sinum  (]ThPs.  251);  hafa  i  sig  og  å,  have  nok  til  Fode  og  Klæder,  jfr. 
have  nok  at  bide  og  brænde;  A.  e-n  i  vardhaldi,  holde  en  i  Arrest;  A. 
e-d  yfir,  recitere  n-t;  A.  e-d  yfir  sjer,  have  n-t  paa  (is.  over  de  andre 
Klæder);  A.  höfud  og  herdar  yfir  alla  menn,  rage  med  Hoved  og  Skuldre 
op  over  alle,  være  cl  Hoved  höjere  end  alle  andre;  ogs.  overf.:  rage  langt 
op  over  andre ;  lokad  hverju  skoti  !  og  si'rhver  hundur  hafdur  inn  (lukkel 
inde)  (M].  1.  224);  fjed  var  haft  iniii,  Faarenc  blev  holdt  inde;  A.  hrókinn, 
se  krokur;  —  A.  lögsögu,  være  Lovsigemand ;  h.  mark,  ramme;  A.  med 
e-d,  ')  have  med  n-t  at  gore:  jeg  vil  ekkert  h.  med  þad;  ')  pille  ved  n-l: 
Hafdu  ekki  hat  med  mig  QAP].  I.  465);  A.  med  sjer  Ih.  medferdis),  fore  med 
sig,  medtage :  hann  hafdi  barnid  heim  med  sjer,  han  bragte  Barnet  hjem 
med  sig:  A.  niiditr  -  -  h.  ver;  —  A.  fa,  i)  méti  e-u,  have  imod  n-l,  mod- 
sætte sig,  indvende  imod  n-t,  benægte:  hann  getur  ekkert  haft  å  inótiþvi. 
det  kan  han  ikke  have  n-l  imod;  þvi  gat  hann  ekki  haft  .i  méti,  det  kunde 
han  ikke  benægte:  þad  hafdi  n.ir,  det  var  lige  ved  al  ramme;  þad  hafdi 
/lAT  ad  þeim  lenti  i  åilogum,  de  var  nær  kommet  op  at  slaas ;  A.  ofan, 
kunne  lofle  Bylterne  af  Klovsadeten:  ^ií  hefur  ekki  ofan  einn;  —  h.  ofan 
af  fyrir  e-m,  ')  (vinna  fyrir  e-m)  forsörge  en;  ')  fskemta  e-m)  underholde 
en ;  A.  ofan  af  /[Tir  sjer,  erhværve  det  fornodne  Udkomme,  slaa  sig  igen- 
nem, Ijæne  sit  Brod  (lil  Brodet);  A.  orð  fyrir  ödruin,  fore  Ordet;  A.  ord 
um  e-d,  ')  omtale  n-l:  ')  komme  med  Indvendinger  imod  n-t;  A.  god  ord 
um  e-d,  halvvejs  love  n-l,  stille  sig  gunstig  m.  H.  t.  n-t;  A.  osigur,  lide  el 
Nederlag;  (Ordspr.)  A.  sA<i/  (holl)  rad,  þó  heimskur  kenni,  ringe  Mands 
Raad  skal  ingen  forsmaa ;  A.  saman,  samle  (med  Anstrængelse):  ekki 
lakst  þeim  ad  h.  saman  fé  þad,  er  þurfti,  fyr  en  árid  1365  (Eimr.  V.  212): 
A.  sig  e-d,  komme  frem  ved  Kraftanstrængclse :  og  var  svo  mikid  afl  i 
gufunni,  ad  þó  ad  hvast  væri  mjög,  hafdi  hun  sig  beint  i  toft  upp  um 
nwrg  hundrud  fadma  (PThFerO.  I.  312);  A.  sig  ad  e-u,  ')  overvinde  sig 
lil  al  lage  fat  paa  n-t:  Aoiiiim  gengur  ilta  ad  h.  sig  ad  verki ;  ')  gðrc 
sig  Umage  for  at  opnaa  el.  komme  hen  til  n-t:  kindurnar  h.  sig  ad  gård- 
anuni ;  tarfurinn  hefur  sig  ad  ktinni;  --  h.  sig  áfrain,  trænge  fremad, 
komme  frem:  A.  sig  áíram  gegnum  mannfjotdann;  ■■  i  overf.  Det.:  slaa 
sig  igennem :  alti  nag  med  ad  hafa  sig  åfram  med  krakkana  sina  Ivo  (Eimr. 
XI.  132);  A.  sig  å  burt,  lage  bort:  hafdu  þig  buri !  skrub  af!  Þú  verdur 
.id  h.  þig  hédan,  du  maa  lage  bort  herfra  (]Apj.  1.271);  A.  sig  fra,  holde 
sig  borte:  Hinuin  er  haegra,  sem  hefir  sig  fr.i,  [  og  hariiiar  eiiiga  sætu 
(ODavVik.  203);  A.  sig  (i)  frammi,  gore  sig  gældende;  A.  sig  mikid 
llitid)  frammi,  deltage  med  stor  (ringe)  Iver  i  n-l,  kæmpe  ivrigt  (sliSjt);  A. 
sig  fram  ur  e-u,  arbejde  sig  igennem  n-t;  A.  sig  i  hættu,  udsætte  sig  for 
Fare;  A.  sig  inn  i  e-n,  indsmigre  sig  hos  en:  sagdi,  ad  eg  vildi  leyfa  skottu- 
læknuni  ad  h.  sig  inn  á  alþýdu  (Alþ.  '11,  B.  II.  1271);  Itáta)  h.  sig  lil  e-s, 
lade  sig  bruge  til  n-t  (nedrigt):  jeg  gel  ekki  haft  mig  tit  þess,  del  kan  jeg 
ikke  være  bekendt  at  gðre:  A.  sig  til  ferdar,  begive  sig  af  Sted:  þegar 
hann  så,  ad  dagur  var  runninn,  hafdi  h.inn  sig  til  /cri.ir  (jApj.  II.  291): 
hieypur  i  brini  og  slórsjór,  svo  oli  skip  h.  sig  til  lands  (alle  Baadene  skyn- 
der sig  i  Land)  (]Al)j.  I.  416);  h.  sig  upp,  arbejde  sig  op  med  Anstræn- 
gelse; Ijæne  sig  op;  A.  sig  upp  i  (vindinn),  luve  op;  h.  sig  uppi,  bruge 
Mund :  Þessa  hóliin  hafdi  Þorbjorg  hrædst,  og  þarSi  þvl  ekki  ad  h.  sig  uppi 
(Myrd.  201);  A.  sig  lil  i'ir  e-u,  arbejde  sig  igennem  n-l;  A.  sig  vid  e-d, 
8ve  sig  i  n-t  (BH.);  A.  sig  altan  vid,  bruge  alle  sine  Kræfter;  A.  sigui; 
sejre;  A.  taflid,  vinde  Partiet  (i  Brætspil  cl.  Skak);  A.  e-d  tit,  ')  holde  n-l 
i  Beredskab;  eje  n-l  (jfr.  eiga  til);  ')  kunne  finde  paa  n-l:  hann  hefur þad 
tit  ad  geta  reidsl  illa,  han  kan  undertiden  (er  i  Sland  lil  al)  blive  mcgel 
vred;  hefir  hann  þad  lit  ad  gefa  þeini  sok  sem  saktaus  er  (11.  I.  277); 
')  have  n-t  i  sil  Eje,  spec.  have  n-1  paa  Lager:  Aanii  hefur  ekki  kaffi  til: 
—  h.  varning  til  sötu,  fore  en  Vare  ;  handle  ;  A.  e-d  lil  e-s,  benytte  n-l  lil  n-l : 
átfar  hafi  Ivivegis  haft  hrilt  bondans  i  Ainey  til  ánna  sinna  (]AÞj.  I.  3); 
må  þessa  eina  (3:  gridunga)  hafa  tit  kiinna  (ISVb.  20);  A.  krafia  (þrek)  til 
e-s,  have  Kræfter  lil  n-l ;  hann  hefur  mikid  llitid)  tit  sins  m.Us,  der  er  meget 
(lidt),  som  laler  for  hans  Sag;  hvad  sem  þeir  hafa  til  þess,  hvilken  Grund 
de  end  har  dertil  (7AÞí.  II.  128);  vera  vel  (illa)  lit  hafdur,  se  godt  (daarligl) 
ud  i  Tojet :  Eg  held  eg  sé  mi  illa  lit  hðfd  ad  faia  ad  setjast  nidur  liér  hjå 
ydur  (EKvOf.  23);  A.  til  dags  og  nætur,  have  fra  Haanden  i  Munden ;  A. 
tfmakenstu,  give  Timer;  (Talem.)  A.  tonn  og  tungu  ur  hverjum  manni, 
kunne  abe  efter  hvem  som  helst  (jfr.  GFHh.  256);  h.  hall  wn  sig,  tale  hðjl, 
være  hðiroslel,  stðje ;  A.  hægt  um  sig,  være  stille;  h.  titid  um  sig,  ')  være 
stille  af  sig:  eins  og  ófxll  barn,  sem  titid  hefir  um  sig  (GFrE.  75);  ')  fore 
et  lille  Hus;  A.  mikid  um  sig,  ')  slaa  meget  om  sig,  være  hoffærdig;  ') 
sidde  i  en  stor  Forretning;  fore  et  stort  Hus,  osv.:  fara  ad  h.  meii-.i 
lminn.i)  uin  sig,  udvide  (trække  sammen)  sin  Forretning;  fore  et  störr.- 
(mindre)  Hus;  A.  undan,  være  hurtigere  end  andre,  undslippe  fra  en  for- 
følgende: hann  hafdi  undan  þeini,  de  kunde  ikke  indhente  ham  ;  skipid  hafdi 
undan  hinum,  Skibet  sejlede  de  andre  agteriud);  —  om  Folk,  der  kappes  ved 
I    al   arbejde :    Tak   A.inn   þ.í  slundum  fiann  spretl,   ad  þ.rr  hSfdu  eigi  undan 


háfa 


286 


hatnaleys 


(kunde  ikke  hamle  op  mod  ham)  bádar  ad  selja  i  köstinn  (Br]Þf.  275):  /i. 
undir,  bruge;  lengi  mi  breyta  lit  med  mörkii',  þcgar  bæði  eí'run  ecu  höfð 
undir  (Frcvr  VIII.  90);  h.  margt  imdir  i  eimi,  have  mange  Ting  for  ad 
Gangen,  mange  ]aern  i  Ilden:  hér  gera  Iveir  vinnumenn  og  ti'a-r  vinnu- 
Uonur  eins  hxglega  unnið  upp  20  dagslállur  .  . .  eins  cg  menn  gcta  mi 
med  margföldum  mannafla,  a!  þt'i  menn  h.  alll  undir,  og  svo  aB  segja  alll 
óræklað  (]SVb.  24);  h.  tuær  /ardir  undir,  drive  to  Gaarde:  h.  e-n  undir, 
kaste  en  til  Jorden  (saal.  at  man  selv  er  ovcnpaa);  ft.  e-d  upp,  berette  el. 
læse  n-t  op:  hann  hafdi  kfæðid  upp  ffrir  mier;  h.  e-d  upp  aitur,  berette 
n-t  om  igen,  læse  n-t  op  igen,  gentage  n-t;  sp*c.  læse  (en  Lektie)  om  igen; 
h.  upp  (a:  hey),  sammenrive  og  sprede  Ho  til  Torring,  spec.  om  at  faa 
det  op  fra  Mellemrummene  mellem  de  enkelte  Tuer  (Vf.);  /i.  upp  færi  (lad), 
trække  en  Fiskesnor  (el.  Line)  op;  -  uden  subst.:  h.  upp,  trække  Snoren 
(Linen)  op,  naar  der  ingen  Fisk  er  paa  (NI.);  h.  upp  peninga,  rejse  I'onge : 
^a3  hefur  ekkert  upp  å  sig,  del  duer  ikke,  det  er  til  ingen  Nytte :  þad  hefur 
e-ð  upp  å  sig,  det  har  n-t  paa  sig,  det  har  n-t  at  betyde;  h.  e-d  upp  ur 
c-m,  aflokke  en  n-t,  luske  n-t  ud  af  en;  /i.  e-d  upp  lir  e-u,  faa  n-t  ud  af 
n-t;  /i.  mikid  upp  lir  e-u,  Ijæne  meget  paa  n-t,  udbringe  meget  af  n-t; 
liafasl  upp,  blive  trodsig:  þui  al  vid  þau  (3;  liågg  og  hrakfrði)  hafast 
drengir  upp  og  verBa  frábilnir  eríidi  (LFrR.  XII.  67);  /i.  uppi,  ')  finde, 
opspore:  hundurinn  hafdi  fjed  uppi.  Hunden  opsporede  Faarene;  ')  (ni) 
indhente,  naa  en;  ')  have  heist  el.  loftet  n-t:  /i.  uppi  sóllvarnarveiíu,  fore 
Karantænetlag;  hann  hafdi  uppi  siafinn  Í--  liafdi  stafinn  á  lofti),  han 
svang  Stokken;  ')  komme  frem  med  n-t:  Þú  hefir  uppi  önug  svor,  du 
svarer  gnavent  (StStAndv.  I.  42);  h.  uppi  á  e-u,  finde  n-t  (efter  ivrig  So- 
gen),  opspore  n-t;  h.  (uppi)  i  sjer,  ')  have  (n-l)  i  Munden;  ')  (gela)  være  i 
Stand  til,  kunne  (Sch.);  h.  e-d  uppi  fyrir  e-m,  bebrejde  en  n-t:  h.  e-d  ur 
e-m,  faa,  drive  n-t  ud  af  en:  Med  þvi  åtli  ad  h.  af  henni  —  eða  h.  ur 
henni  fýtuna,  eins  og  sumum  þóknadisl  að  nefna  þad  (]TrSk.  1.  147):  /i. 
e-d  ÚI  ur  (el.  Iijå)  e-m,  taa  n-t  af  en  (is.  med  List  el.  Tryglen),  faa  n-t 
hos  en,  pumpe  (slaa)  en  for  n-t:  Ehki  heppnadist  mér  ad  h.  hana  ÚI  ur 
karlinum  (ÞQjD.  24);  /;.  fje  i'il  lir  e-m,  prelle  en,  slaa  en  for  Penge;  h.  ord 
ÚI  lir  e-m,  faa  et  Ord  ud  af  en;  h.  e-n  litundan,  tilsidesætte  en:  /i.  va!d 
å  e-u,  have  n-l  inde;  h.  ver,  bukke  under;  h.  vid,  (abs.)  ')  kunne  magte 
el.  overkomme :  Jeg  hef  varia  vid  ad  draga  (fisk),  jeg  kan  knap  overkomme 
at  hale  Fisken  ind  (paa  Grund  af  dens  Mængde)  (7Hall.  165);  Llkkistu- 
smidirnir  höfdu  ekki  vid  ad  smida  kistur  (kunde  ikke  hurtig  nok  faa  lavet 
Kister)  (Fimr.  XII.  94);  ')  have  Smör  (Fedt)  til  Brod  el.  Fisk,  jfr.  vidbil: 
h.  vid  e-m,  være  stærkere  end  en,  være  ens  Overmand,  kunne  magte  en; 
e-r  hefur  ekkert  vid  e-m,  en  moder  sin  Overmand;  h.  mikid  vid,  anvende 
stor  Pragt ;  gore  sig  stor  Umage  for  (med)  n-t,  gore  meget  Væsen  af  n-t :  þad 
er  óþarfi  ad  h.  mikid  vid,  þó  gesi  beri  ad  garði ;  -  Ef  menn  vil/a  h.  meira  vid, 
til  malarbrygda  (]SVb.  93);  h.  litid  vid,  ikke  gore  sig  stor  Umage  for  el.  stort 
Væsen  af  n-t,  ikke  anvende  stor  Pragt,  osv.;  h.  e-d  vid,  bruge,  .invcnde, 
have  n-t  ved  Haanden ;  h.  vid  ord,  antyde  (at  man  har  i  Sinde  at  gore  n-l); 
hafast  vid,  trække  sig  sammen,  rynkes  (BH.);  hafasl  vel  (illa)  vid,  befinde 
sig  godt  (daarligt),  trives  godt  (daarligt):  fåturinn  allur  hålgnadi  og  hafdist 
illa  vid  (der  stod  daarligt  til  med  den)  (Myrd.  298);  hafasl  vid  e-s  stadar, 
opholde  sig  el  Steds,  leve  et  Steds:  Marteinn,  sem  hafst  hefur  vid  (som 
har  holdt  sig)  bak  vid  hina  (MJ] Ar.  121);  hafast  ord  vid,  tale  sammen: 
og  skulum  vid  hafasl  ord  vid,  þvi  eg  vil  spyrja  hann  lidinda  (Od.  409); 
h.  vit  fyrir  sjer,  bruge  sin  Fornuft,  handle  klogt;  h.  vil  f^nrir  e-m,  sörge 
for,  at  en  ikke  begaar  en  Dumhed;  h.  gådar  vidldkur,  faa  en  god  Modta- 
gelse; /i.  )?ad,  sejre:  heldurdu  ad  jeg  hafi  þad  þarna  i  Slrandasýslu  (Ing. 
'11,  135);  hafdu  þad  þá,  vargurinn  þinn,  saa  tag  (behold)  det  da,  din 
Tyran;  lállu'  hann  mi  h.  þad!  egl.  lad  ham  nu  faa  det,  lad  ham  nu  faa 
sin  Bekomst!;  þad^  vcrdur  (þá)  ad  h.  það,  det  faar  (da)  blive  saaledes 
(derved);  gctur  verid  ad  hann  sé  bålreidur  vid  mig,  en  það  hefur  þá  það 
(men  det  kan  forsaavidt  være  det  samme)  (MelBr.  115);  /i.  það  ad  gera 
e-B,  lykkes  at  udfore  n-t:  þarna  hofdu  þeir  það  ad  gera  ilt  af  vid  hann; 
—  Ihvernig  hefur  hann  þad?  hvorledes  har  han  det?;  h.  þad  (af),  (om 
Sygdom)  komme  over  det  (jfr.  h.  af):  hann  er  mjög  veikur,  en  jeg  vona 
saml,  ad  hann  hafi  þad  (af):  —  h.  þel  saman,  være  forelskede  (i  hin- 
anden); h.  þing,  holde  Ting. 

háfa  (a)  |hau:val  vt.  og  vi.  fange  med  Ketsjer:  h.  vel,  faa  god  Fangsl 
af  Sopapegojer  (Vcstm.). 

hafald  (-s,  höföld)  [ha:valt,  hö:valtl  n.  1.  (i  vef)  Væversylle,  Sylle.  - 
"2.  (lyflivjel)  Hejseværk. 

■hafalda  |ha:valdal  f.  Havbolge,  Bolge. 

hafalda  grind  |ha:valdagrln  t)  f.  Sylleramme.  -skaft  |-sgaf  t|  n. 
Væverskaft. 

•háfaldinn  |hau:faldl/il  a.  med  hoje  Sejl;  h.  knor  (M].  II.  M). 
hafáll  lha:vaud).l  m.  (zoo!.)   1.  Gaardaal  (anguilla  vulgaris).  -  2.  Hav- 
aal  (conger  vulgaris). 

ha  farfi  |hau:farvll  m.  Farve,  særlig  den  rode,  og  andre  stærke  Farver 
(Vf.).  -fari  (-a,  -ar)  |-fa  ri]  m.  (zool.)  en  Slags  Fisk,  Klatretisk  (anabas 
scandens). 

hafátt  lha:vauhtl  (.  vedvarende  Paalandsvind. 

háfa  veiöi  lhau:vavi  i:ðll  f.  Ketsjerfangst,  -vindur  [vin  dooj  m.  Vind, 
som  er  gunstig  for  Ketsjerfangst  (Veslm.). 

hafbrak  [hav  brak)  n.  Sky  i  Vest,  som  bebuder  Byge. fra  Vest  om 
Sommeren  (Af.),  -bugur  (-bYqoo)  m.  Havbugt. 

1.  hafði  (hav  Di,  habSi]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hafa. 

2.  hafði  [hav  Di,  hab  Dl)  =  hof  1.  og  3.  p.  imp.  ind.  af  hefja. 
hafldiúp    [havdjup]   n.    Havdyb,    dyb   Strækning   i   Havet,    -djupsflåi 

I-diufsflo":l)    m.    Strækning   paa    Havbunden,   hvor   Dybden   er   slörre   end 


grbnlandsk  Is.  -jaki  [ha:vÍ5Ía:(jI, 
fellilús.  -rek  [-rE;kl  n.  Polaris 
Taage   og   Stovregn  fra  Polarisen. 


andre    Steder,    -erla    |ha:vErdla,  -cdlal   f.  =  havella,    Isand,    Havlit   (anas 
glacialis). 

ha  ferma  |hau:fermal  vt.  lade  Lasten  rage  hojt  op  over  Rælingen  cl. 
Vognkanten,  -fcrmi  l-ffrml|  n.  hoj  Last  (naar  Lasten  rager  op  over  Ræ- 
lingen el.  Vognen.  -fefaSur  [-fedaðoo,  -fE  t-1  a.  langbenet,  -feti  I-fe  dl, 
-ftti]  m.  Hest.  "  -fetskór  [-fEtsgo":rl  m.  Koturne. 

haffiski  (haf:lsi]ll  n.  Fiskeri  paa  Havet,  -flatarmælir  Ihafladarmanllo, 
-flatar-1  m.  hafjafni.  -flötur  jhaf  lo  don,  -flotoo]  m.  Havflade,  -fru 
[hafru  1  f.  Havfrue,  -fræði  [haf  rai  ðlj  f.  Oceanografi  (BSSjL.).  -fær 
[haf-air]  a.  1.  (sjåfær)  sodygtig,  sostærk.  —  2.  [sem  fer  um  hafid)  havbe- 
farende,  sogaaende.  -gall  Ihavgad;.]  n.,  -galli  [-gadll]  m.  regnbuefarvet 
Luftsyn  paa  Havel:  if.  Folketroen  skal  delte  bebude  tort  Vejrlig,  etter 
andre  haarde  Tider  (en  Maaneds  Uvejr),  -gangur  [-gauiigoo)  m.  Sogang. 
-geimur  |-r,EÍ  mon]  m.  Havets  umaadelige  Rum.  -gerðingar  l-i|frD- 
iiigaol  tpl.  tre  paa  hinanden  folgende,  kæmpemæssige  Bolger  ude  paa 
Havel;  store  Bolger.  -gigja,  -gygja  l-i|i  ja)  f.  =  hafgv'gur.  -gýgiutónar 
|-(|ijot0":naol  mpl.  Havfruetoner,  Havfruesang,  -gvgur  l-ljrqoe]  f.  Hav- 
frue, -giröingar  I-i|lrðÍMgael  fpl.  Isdække,  i  Forb.:  mi  eru  h.  af  is  (^ 
isþök).  Havet  er  heil  dækkel  af  Is,  tilfrosset,  -gjálfur  [-riaulvon]  n.  1. 
(gnýr,  niduri  Havets  Brusen.  -  2.  (kvika)  Sogang.  -gjóla  (-r|0"ial  f., 
-gjóna  [-ijo  ■  na)  f.  (VSkaft.),  -gola  |-go  la)  f.  Sobrise.  -grunn  l-grvnj 
n  Sobanke  -gúa  (-u,  -ur)  [-oua)  f.  (ogs.  skrevet  hafgiifa)  1.  hafgýgur. 
-  2.  en  Hvalarl,  se  hafsvelgur.  -gæla  I-C|ai  la)  f.  =-  hafgola.  -hrúöurkarl 
lhaf(h)ouöookad  X,  -kar  d/.l  m.  =  hnidurkarl.  Rur  (balanus). 
hafinbrindur  lha:vlnbrindool  a.  med  hojtsiddende  Øjenbryn:  verSa  h. 
■  (vid  e-d),  blive  glad  (ved  n-t). 
hafinn  lha:viHl  pp.  ,if  hefja. 
hafis  Iha:vis)  m.  Drivis,  Polaris 
-ja:lill  m.  Drivisflage,  -lus  [-lu:sl  f. 
i    Drift,    Drivis.    -suddi    (-i-sYd:l)    n  .        _ 

-svipur  |-svl;bo<>,  -svI:poel  m.  stærk  Snestorm  fra  Nord,  is.  forst  paa 
Vinteren  (BreiDd.).  -þilja  1-s-þll  ja)  f.  Dække  af  Polaris.  -þoka  l-Þo;ga, 
-þo:ka)  f.  Taage,  som  folger  med  Polariscn. 
hafjafni  (hav  jabnl]  m.  Vaterpas,  Niveaumaaler  (Urs.  184). 
ha  fjall  lhau:fjad?.]  n.  hojt  Bjærg  (jfr.  3.  hår  IV.):  uppi  á  háíjalh,  hojt 
oppe  paa  Bjærget:  uppi  i  háfjöllum.  -fjara  l-fjara)  f.  stærkt  Lavvande, 
det  al  Ebben  er  paa  sit  hojeste. 

•haf  jór  [havjo  r)  m.  (Havhest  J:)  Skib.  -kaldi  [haf  kaldi]  m.  kold 
Havbrise,  -kerling  l-f.cdliijk)  f.  (no.  hakjerring)  hákarl.  -ketti  (-is, 
pi.  ds.)  l-trhdl)  n.  -^  geirnyt.  -kikki  (-is,  pi.  ds.)  [-^hQll  n.  =  sljelt- 
bakur.  Nordkaper  (balæna  biscayensis),  -kona  (-ko  na)  f.  Havfrue,  -kóng- 
ur  l-ko'.ljgoc.)  m.  Havkonge  (neptunea  despecia).  -kul  \-V\l\  n.  Sobrise. 
-landsuður"lhavlan(t)sYDoe)  n.  Syd-Sydost. 
'haflasetur  [hab  lasE:doo,  -se:toel  n.  .]ællens  Sæde-,  Klippe. 
haf  leifi  IhavlFÍð]  f.  Vejen  bort  fra  Kysten:  stýra  (halda)  h.,  sætte 
Kursen  til  Sos;  kanna  hafleidir,  plöje  Havene.  t-lei»i  l-Uiöl)  n.  Vej  til 
Sos,  Sovej.  -leiOis  (-Idðis)  adv.  sovejs,  soleds:  sigia  h.  =  sigla  haf- 
leid,  s.  d.  O. 

háfleygi  (-is)  lhau:fleiil)  n.  hoj  Flugt,  Ophojethed,  Tankeflugt. 
-fleygur  (-fUi-qoc)  a.  I.  (sem  flýgur  liátl)  höjtílyvende:  h.  fugl,  håfle\'gl 
sky.  -  2.  (stårkosllegur)  storslaaet,  ophBjet,  sublim :  h.  songur,  háfleygt 
kvædi  3.  hojtravende:  þella  er  of  háíleygl  lil  þess,  ad  jeg  geti  skilid  þad. 
'haflcygur  jhavlEÍ  qon)  m.  Havild,  3:  Guld:  gæSir  hafleygjar,  Mand 
(M7.  II.  230). 

háflcntur  |hau:flfvdoo,  -flentoo)  a.  vidt  udspilet:  med  háflenlar  nasn 
(M].  III.  184). 

hafli  (-a,  -ar)  |hab  II)  m.  (jotunn)  lælle. 

Hafliði   (-a,  -ar)  (havIlDl,   hab-)  m.   npr.    Haflide;   fra  en  Fortælling 
om  Hovdingen  H.  Masken  (12.  Aarh.)  (i  Slurlunga)  stammer  Ordspr.:  dyr 
mun(dij  Haflidi  allur  (ef  svo  er  hver  limur),  hele  H.  er  kostbar,  hvis  hvert 
enkelt  Lem  skal  betales  saa  dyrt  (idet  H.  lod  sig  betale  en  enorm  Skades- 
erstatning  for  en   mindre   Kvæstelse),    siges  om  Ting,   hvis  ublu  Pris  man 
ytrer  sin  Forbavselse  over. 
ha  flóB  [hau:no"  3]  n.  Hojvande.  -flug  l-flv?j  n.  hoj  Flugt. 
haflæða  [hav  lai  Da)  f.  Taage  over  Havet  (Vf.). 
ha  flæSi  |hau:flai  Dl)  n.,  -flæður  [-flai  Don)  fpl.     '  háflóö. 
haf  lægur  [hav  lai  qon)  a.  om  Vind,   som  kommer  fra  Havet,  som  slaar 
ind  paa  Land  (Rang.),  -"löður  [-löOoa)  n.  Havskum. 

hafmatur  [havmadoe,  -mato.j,  hab  -)  m.  Sobemad  (Vf.,  VSkaft.),  |fr. 
lýsumalur,  spónamatur,  vókvun. 

haf  mey  [havmei-,  ham:fi )  f.,  -mcyja  [-mdja,  ham:EÍia)  f.  Havmo, 
Havfrue.  -mi8  [-ml  a,  ham:l  ð)  n.  Fiskebanke,  -mus  [-mu'S,  ham:us)  f., 
háfmús  [hauv  mu  s)  f.  =  geirnyt. 

haf  mær  [hav  mai  r,  ham:ai  r)  f.  Havmo,  Havfrue,  -mokkur  [-möhgon. 
ham:öhgo")  m.  Havlaage. 

hafna  (a)  [hab  na)  vt.  med  dal.  (sj.  og  foræld,  med  acc.)  I.  1.  a.  for- 
kaste: kaste  Vrag  paa  n-l;  forsmaa :  h.  Irti  sinni,  forkaste,  falde  fra  sin 
Tro;  h.  bodi,  afslaa  et  Tilbud;  h.  bidli,  give  en  Frier  Kurven;  h.  (forsom- 
me) gömlum  vinum.  —  b.  udrangere:  ýmisleg  húsgögn,  sem  biiid  var 
að  /..;  fol,  sem  hafupd  var.  -  2.  (fordast)  undgaa;  h.  spolli.  -  11.  refl. 
hafnast:  1.  blive  drægtig  (om  Koer  og  Hunfaar):  kýrnar  hafnast  ekki 
lengur,  Koeine  har  udbaaret.  -  2.  (þrífasl)  trives:  vard  allr  kvikfénadr 
horadr  cg  dreginn,  svo  hann  hefdi  .  .  .  tekit  upp  tvöfalll  meira  fodr  til  at 
hafnast  af  (LFR.  XIV.  141):  hafnadist  þvi  midur  af  öskuheyinu  (Dagskr. 
70).  -  111.  h.  sig,  lobe  ind  i  Havn,  lægge  sig  for  Anker, 
hafna  bann  [hab  naban  ]  ii.      hafnbann.  -Icysi  [-Iri  si)  n.      hafnleysi. 


hafnan 


287 


hagab6< 


hafnan  (-ar,  -ir)  |hab  nan]  f.         hSfnun. 

hafnandi  (-a,  -endur)  [hab'nandl]  m.  Vrager,  Forsager :  þessa  heims 
lufnenJar  (7Hall.  305). 

hafnanlegur  (hnb  nantt-  qoo]  a.  forkastelig,  som  bor  undgaas. 

hafnar  |hab  navl  gen.  af  höfn.  -bakki  (-r-bahi|l)  m.  Havnekaj,  Havne- 
brygge,  -bann  [-ban]  n.  —  hafnbann.  -borg  [-bor-k]  f.,  -bær  [-bai;rl 
m.  Havneby,  Havnestad,  Kyslstad.  -dufl  (-dvb  /.)  n.  Ankerböje.  -dæld 
l-dail  t)  f.  Havnebassin,  t-fat  (-o-fa:ll  n.  Klædningsstykke  til  Hverdags- 
brug, -festi  [-ffsdi]  i.  Fortöjning:  —  pi.  -iestar,  Fæstigheder,  Moringer 
(e.  moorings).  -fjörður  [-fjör'ÖOQl  m.  npr.  Kobslad  paa  Sydvesttandet. 
-garöur  [-r-garöool  m.  Mole.  -gjald  [-ijaril  n.  1.  fbafnartollur)  Havne- 
afgift. —  2.  fhagato/lur)  Græsningsafgift,  Betaling  for  Græsning  paa  en 
andens  ]ord.  -gjaldkeri  [-Oal(t)l;;rl|  m.  Havnekasserer.  f-klæSi  l-o- 
klairðl]  npl.  Hverdagsklæder.  -kvi  I-kvi:]  f.  Dok.  -lag  l-r-la:?)  n-,  -lega 
(-Ir:qa)  f.  Havneleje.  -leiO  l-hr.ð\  f.  Soveien  el.  Indseilingen  til  en 
Havn.  -leikur  [-lfi:goo,  -leiikon]  m.  borgarletkur,  stórfiskaleikur. 
-Ij6s  |-lio':sl  n.  Havnefyr.  -mål  [-mau:/]  npl.  Havnevæsen,  -mark 
l-mao-k)  n.,  -merki  [-mt~o'i|l)  n.  Havnemærke,  Landingsmærke,  Kåbe; 
paa  Vestlandet  særlig  et  Mærke  (sædvanl.  et  storre  Ben  af  en  Hval), 
der  opstilles  paa  Landjorden  for  at  vejlede  de  Skibe,  som  vil  soge 
Land  der.  I  Reglen  er  der  to  Mærker,  det  ene  bag  ved  det  andet ;  den 
rigtige  Indsejling  ligger  da  i  Forlængelsen  af  den  lige  Linje,  som  lænkes 
dragen  mellem  de  to  Mærker,  -mynni  (-min;!)  n.  Havnemunding. 
-nefnd  (-nfmtl  f.  Havnekommission,  Havneudvalg.  -sjóSur  |-5Jo";Sool 
ni.  Havnekasse,  t-skikkja  (-si|Ihija]  f.  Hverdagskaabe,  -kappe,  -skrif- 
stofa  (-sgnfsdoval  f.  Havnekontor,  -staður  (-sda;öoo|  m.  Havneby, 
Havn.  -stjóri  (-sdjo^rl)  m.  Havnekaptajn,  -student  (-sduidtnl)  m. 
islandsk  Student,  der  studerer  i  Kobenhavn.  -stæBi  l-sdaiiðl]  n.  Plads 
til  en  Havn.  -liiS  l-li:^)  f.,  -timi  [-ti:mll  m.  (naut.)  Havnetid.  -tollur 
|-tod  Ion)    m.  hafnargjald.    t-vaStnál    |-r-vað'mau/|    n.    Vadmel    til 

Hverdagsklæder.  -verkfræöíngur  l-vso'kfralöingool  m.  Havneingeniør. 
-vigi  l-vi:jll  n.  Havnebefæstning,  -virki  (-vIo((Il  npl.  Havn,  med  de  lil- 
horende  Bygninger;  spec.  Kaj:  skipa,  sem  ettki  Itggj'a  vid  h.  (Stj.  *06,  B. 
337);  viðbatd  hafnarvirkja,  Vedligeholdelse  af  Havnen,  -vöröur  [-vörðo-'I 
m.  Havnefoged,  -þiónn  (-.i-þjo'd  v|  m.  Strombeljænt. 

hafn  bann  |hab  nban]  n.  Blokade,  Havnespærring,  -borg  [-bork]  t. 
hafnarborg.   °-dvalardagu^  |-dvalard3:qoi,>l  m.  Overliggedag. 

háfnet  [hauv  nt  t)  n.  Ruse. 

Hafn  firðingur  (-s,  -ar)  |hab  (v)firðingou|  m.  Indb.  at  Hainarijordur. 
-fiirskur  [-flnsgoo|  a.  fra  Hafnarf/örður.  -guö  [hab-ngvY  ðl  m.  Havnegud. 

hafning  (-ar,  -ar)  (hab  nir|k|  f.  Oploitelse,  Ophöjelse,  Hævning, 
hafningarmynd  |hab  niqgarmin  t|  f.   Reliefbillede,  Relieffigur. 

hafningsbogi  [habnÍQsboiijl}  m.  Hævningsbue:  hcergi  séu  þar  hafn- 
ingsbogar  eða  HringTJöIl  kringum  hin  eiginlegu  uppvörp  (ÞThLfr.   IV.    168). 

hafnyröingur  (-s,  -ar)  (hav  nirOiqgoo,  -iiis]  m.  Nordenvind  fra  Havet. 

hafn  laus    |hab  (n)Iðysl  a.  uden  Havne,    -leysa  (-u,  -ur)  (-Itisal  f.  1. 
daarlig  Havn:    fiskweidarnar  .  .  .  erii  altaf  i  meiri  og  minni  hætfu  á  hafn- 
letiam  þeim,  sem  viS  höfum  orðtð  aB  búa  ri<J  (Alþ.  Ml,  B.  II.  1120).  -  2. 
halnleysi.  -leysi  (-is)  |-lfisl|  n.  Mangel  paa  Havne;  ]ærnkyst.  -rekendur 
l-n-reijfndog,  -re  l-Endool    fpl.   Havnekæde.    -saga  (-v-sa  qa)  f.  Lodsning. 

hafnsögu  bátur  [hab'(v)söqobau:don,  -bau:tocI  m.  Lodsfartöj.  -gjald 
(-í|alt)  n.  Afgift  til  Lodsvæsen  (Lodseriet).  -maSur  |-ma:Sao|  m.  Lods. 
-merki  (-mcn'<ii|  m.  Lodstegn.  -skylda  |-sr|il  da|  f.  Lodstvang.  -svæSi 
|-svai:ðl|  n.  Lodsfarvand,  -taxti  (-ta/'sdll  m.  Lodslarif.  -þvingun 
l-þviq-gon]  f.  Lodstvang. 

Hafnverji  (-a,  -ar)  [hab  nvrrji]  m.  Kobenhavner. 

hafra  ax  [hav  raa/.  s]  n.  Rusme,  Havrens  Blomsterstand,  -bein  [-bei;«) 
n.  (Vf.,  NI.)  =  I.  baula  2.  -beinsroB  [-bEÍnsro:<5|  n.  (Vf.,  NI.)  =-  kúarofi. 
-grautur  [-gröy:doQ,  •grijy:íori)  m.  Havregrod.  -grjön  [-grjo":n|  npl. 
Havregryn,  -grjónasúpa  [-grjo<>-nasu:ba,  -su:pa|  f.  Havregrynsuppe. 
-hlaup  [-h/.öy:pl  n.  Bukkespring.  -m|el  (-mjr:/|  n.,  -mjöl  |-mid:/|  n. 
Havremel.  -mjolsgrautur  (•miölsgrðy:doo,  -grúy;ton]  m.     -  hafragrautur. 

hafrar  (havrael  mpl.  Havre  (avena  sativa). 

hafra  sey&i  (havTasei:Oi)  n.  Havreafkog,  Havresuppe  uden  Frugtsaft. 
-súpa  (-su:ba,  •su:pal  f.  Havresuppe. 

haf  reySur  (hav  rfi  ooo)  f.  =  steypireySur.  -rek  [-re  k)  n.  det,  som 
driver  om  paa  el.  op  af  Havet,  -rekinn  [-rfjrn,  -ref.rn)  a.  omtumlet 
paa  Soen,  dreven  ud  af  Kurs;  dreven  i  Land.  -renningur  [-ren  irigog)  m. 
1.  en  Havkai,  brunere  af  Farve  end  den  alm.  Havkai  og  ofte  federe:  man 
mener,  at  denne  er  kommet  nede  fra  Dybet  (Hf.).  —  2.  (Sch.)  -  batafiskur. 
-riSa  I-n  ða]  f.  Donning.  -rðfiur  [-ro»  Son)  m.  Roning  langt  ud  paa  Havet 
for  at  fiske,  -rokinn  [-rofjln,  -ro  M"!  a.  som  Soskummet  spröjter  over :  .i 
bafroknum  sanrf/ (StStAndv.  II.  160).  -rot  (-ro't)  n.  Bolgegang,  Brænding. 
-rumba  (-rvmba)  f.  stærk  Brænding  (BH.),  -ræna  (-u)  [-rai  naj  f.  Paa- 
landsvind.  Havluftning,  -rænn  [-raid\']  a.  (om  Vinden)  blæsende  fra  Havel: 
h.  giåslur  (QFrAtt.  13).  -rænusnúningur  [-raina3nu:niiigon|  m.  del,  at 
Vinden,  naar  der  forud  har  blæst  fra  Land,  vender  sig  til  en  Havbrise. 

hafs  auga  (hafsöy-qa)  n.  Havets  Oje-,  et  fjærntliggende  Sled  i  Ocea- 
net (hvor  Havet  tænkes  uden  Bund):  jeg  vitdi,  að  bann  ifæri  kominn  út  i 
bj  gid  han  sad  paa  Bloksbjærg!  -botn  (-bohtvj  m.  1.  (boln  hatsins)  Ha- 
vets Bund.  —  2.  det  inderste  af  en  Bugt;  -  pi.  Hafsbolnar  mpl.  Polar- 
havet, -brun  [-brun]  f.  Kimming,  Synskres,  (Sa)horisont :  viB  h.,  i  Hori- 
sonten, -brúnarlina  |-brunarli:na|  f.  Kimmingslinje.  -brunarlækkun 
(-brunarlaihgøn)  f.  Kimmingsdaling.  -drottinn  [-drohdrnl  m.  Havets  Hersker. 

hafselur  (haf  sf  lar>|  m.    -  vö6uselur. 

hafshiiski   (haf  s(h)"au5f|tl   m.    Sofare. 


haf  sild  [haf  siltj  i.  Havsild,  Sild  (clupea  harengus,  L.);  -  saal.  kaldes 
is.  Sild  32-36  Cm.  lang  (Stj.  MI,  B.  179).  -skip  [-sr|ip|  n.  sogaaendc 
Skib,  Havskib.  -skipabryggja  [-srjibabrig:a,  -sOipa-)  f.  Kaj.  -skr!msl(i) 
[-sgrimsli,  -sgrims?.]  n.  Souhyre.  -skúmur  (-sgumooj  m.  (zool.)  Strunl- 
jæger,  Storkjove  (lestris  catarrhacles). 

hafsmatur  (haf  smadoo,  -matoQ]  m.  Mad  for  Soen  3:  ubrugelige 
Sofolk  (jir.     Kanonfode  )  (Vf.). 

hafspeglaBur  [haf  sbriglaOooj  a.  som  afspejler  sig  i  Havet. 

háfsroS  (haufsroai  n.   Pighajskind. 

haf  staða  (haf  sda  ða)  f.  Beliggenhed  i  Havet,  geografisk  Beliggenhed  (i 
Havel),  -strambur  (-s)  (-sdramboo)  m.  et  Slags  Souhyre.  -stöð  (-sdodl 
f.  Sted  paa  Havet,  -stökkull  (-sdohgodX)  m.  =;  stiikkull.  -stæöur 
(-sdai-öo(il  a.  blæsende  fra  Havel:  þegar  hann  er  b.,  þá  rignir  bann  inii 
af  (Breiðd.).  -súla  [-su  la]  f.  (zool.)  Sule,  Havsule  (sula  bassana,  L.). 
-svelgur  [-svflgool  m.  1.  Havsvælg,  Malstrom.  -  2.  (bvaltegtind)  en 
Hvalart  (Ion  lærOi,  ÞThLfr.   II.  83). 

haft  (-s,  höft)  (haft,  hof  t|  n.  I.  1.  (f/olur)  Baand,  Lænke.  -  2.  (.i 
hcsti,  jfr.  bnappbelda)  Springhilde,  Hilde  (hvormed  Forbenene  paa  en 
Hest  knyttes  sammes):  bestur  i  hafli;  —  spec.  (/>  ku)  Hilde,  hvormed  Bag- 
benene paa  en  Ko  knyttes  sammen  under  Malkningen.  —  3.  Fængsel :  si"f/,7 
i  hoftum  (bafli),  (egl.  sidde  i  Lænker)  sidde  fængslet ;  batda  e-n  i  böflum. 
holde  en  som  Fange.  -  4.  Behæftelse:  leggia  b.  á  laiisaije,  behæfte  Los- 
ore:  brjef  um  h.  á  eigntim,  Forhæftelsesdokument.  —  S.  a.  fbindnin)  verBa 
e-m  ad  hafti,  staa  en  i  Vejen,  blive  lil  Hindring  for  en.  —  b.  (á  vegO 
Forhindring  paa  en  Vej,  f.  EUs.  en  Snedrive.  —  c.  fa  tungii)  Tungebaand.  — 
d.  (.i  vasa)  Hæftning.  —  6.  (þrep)  Trin  i  en  Trappe  el.  Slige;  —  overt.: 
þaB  liggur  i  landi  hja  okknr,  ad  ælla  aB  blaitpa  i  basta  bapt  slrax  (be- 
gynde med  det  vanskeligste)  (jSBr.  599).  -  7.  a.  lav  Aas  mellem  to  Bjærge 
tværs  igennem  en  Dal:  nen:a  hi'ad  h.  er  t'fir  dalinn  b/å  Dftiparbakka  {PJh. 
Ferö.  I.  20).  —  b.  naturlig  Bro:  l'iB  forum  yfir  ána  á  ormjóli  hafti. 
'II,  pi.  böft.  Guderne:  tieilðg  hapta  móðir  (GTh.  '95,  283). 

hafta  laust  (haf  dalðystj  adv.,  jfr.  bafi,  uden  Baand;  uden  Anvendelse 
af  Trappetrin:  komasl  b.  i  efslii  rim  á  sliga  (Frankl.  56).  -ma6ur  (-ma:i>- 
o..|   m.   Arrestant. 

haftaska  [haf  lasga|  f.  Skælpolse  (psolus  phantapus). 

haftbönd  [haf  Ibönl)  npl.  hæmmende  Baand. 

haf  tyrBill  [haf  tirSrdA.)  m.  (zool.)  Sokonge  (mergulus  alle),  -tórar 
[-10'  raoj  mpl.  lyse  Skybanker  over  Havet. 

hafur  (-urs,  -rar)   (ha:vav<l  m.  I,  fgeirbafnr)  Buk,   Gedebuk.  —  2. 

I.  baula  2.  -  3.  sj.  Ihafrar)  Havre. 

1.  hafur  (-S,  -ar)  (hau:voe,  haui  s)  m.  1.  a.  (verkfa^ri  til  aB  veiBa  fugl 
i)  Redskab  til  Fuglefangst,  udspilet  Netpose  paa  en  ca.  5  Alen  lang  Stang, 
Ketsjer  (Eimr.  II.  166).  b.  (nelbåfurj  Ruse:  —  ovcrf.:  ivra  seldur  (cl. 
kominn)  i  båfinn,  være  fortabt :  Hann  er  vist  i  háfinn  seldur,  '  sem  hennar 
sliginn  fer  (ÓDavVik.  216).  -  2.  (reykbåfur)  Rogfang.  —  3.  a.  strikkede 
el.  vævede  Ting  af  grov  Traad,  særlig  naar  Vævningen  el.  Strikningen  er 
gisscn.  —  b.  pl.  /i.i/jr,  Strdmper  af  den  Slags  Vævning  (VSkaft.).  —  4. 
Ibaharlslegund)  Pighaj  (squalus  acanthtas). 

2.  hifur  (hau:voel  fpl.  lige  Gaver:  Þar  uoru  gullkisiur  I  .i  golf  dregn- 
ar  .  og  gefnar  h.  I  hi'erjum  einum  (ÓDavÞul.  44):  /|Tir  gull  og  b.  girnisl 
margur  i  vandan  sess  að  blaupa   (Visnab.    154). 

hafur  fætlingur  (-s,  -ar)  (ha:vorifaihdliijgoo|  m.  Satyr  (Bukkeben). 
-fcttur  (-faihdonl  a.  med  Bukkeben.  -keiti  (-is,  pi.  ds.)  [-Vhdi]  n. 
sljetlbakur.  -kiOlingur  |-f,iS  lingo,:>|  m.  Bukkekid.  -kylli  (-is,  pl.  ds.) 
[-f,id  li|  n.,  -kitti  (-is,  pl.  ds.)  (-t,ihdi|  n.  sljettbakur.  t-skal  [-sgau:/l 
f.  Havreskal  OAOEin.  442).  -smokkóttur  [-smohgo''hdori|  a.  (om  Faar) 
med  son  el.  brunt  Hoved  og  Forkrop  til  bag  Bovene  (Breiöd.).  -staka 
|-sda:ga,  -sda;ka|  f.  Bukkeskind,  -task  (-s)  (-task)  n.  Pakkenelliker,  be- 
sværlig og  af  mangfoldige  Genstande  beslaaende  Bagage;  Bagage  (over- 
hovedet), -teski  (-is^  (-lES  i|ij  n.  1.        hjfurtask.   -    2.  (malur)  Madpose. 

hafveSur  (hav:t  Ooel  n.  Paalandsvind.  -velktur  |hav:r/.(z)doo|  a.  om- 
tumlet  af  Soen.  -viöri  (-is,  pi.  ds.)  (hav:iOn]  n.  Paalandsvind.  "  1. -villa 
(hav:idla|  f.  (oftest  i  pi.  -villur)  Forvildelse  lil  Sos,  det  at  komme  ud  al 
Kursen.  2.  -villa  (hav:idla]  a.  indec:  fara  />.,  fare  vild  paa  Havet,  komme 
ud  af  Kurs:  eBur  ef  skip  kann  ad  fara  b.  og  koma  seinl  (JAöEin.  27). 
-villingur  |hav:idliijga(>,  -iijs)  m.  vildfaren  paa  Soen.  -viltur  [hav:i).don| 

a.  forvitdel  paa  Havel,  kommen  ud  af  Kurs.  -vindur  [hav;Tndon)  m.  Hav- 
brise. t-Þfunginn  [haf  þruijgml  a.  brusende,  oprört.  -þðk  [-þð  k|  npl. 
uoverskuelige  Ismasser,   som  bedækker  Havet  (PQAnn.  90). 

háfaettur  (hau:faihdÐo|  a.  hojbenet. 

haförn  (ha:vðrdv|  f.  Havörn  (haliaélus  alblcilla). 

haga    (a)    (ha:qa|    vt.    med    dat.    I.   a.   ordne,    skikke,   indrette,   passe: 

b.  ferBinni  eftir  vedrinu ;  h.  sjer  eflir  kringumstxBunum :  -  /i.  sjer  eflir 
e-m,  rette  sig  eflcr  en:  /i.  5/er  eftir  banni  e-s,  holde  sig  ens  Forbud 
efterrettelig;  haga  c-u  stto  til,  aB  .  .  . ,  indrette  n-I  saaicdes,  at  .  .  .  ;  btin 
i'ildi  nu  saml  h.  því  ödrum'si,  hun  vilde  dog  have  det  anderledes  (Eimr. 
XIV.  225).  -  b.  opfore  sig:  h.  s/er  vel  lilla),  opfore  sig  godt  (daarligt).  - 

II.  a.  e-m  hagar  e-B  vel  (illa),  n-l  falder  godt  (daailig)  ud  for  en,  n-t 
bliver  en  til  Gavn  (Skade);  n-t  passer  en  godt  (daarligt):  bonum  hagar 
ehki  aB  giflast.  Ægteskab  passer  ikke  for  ham ;  (Ordspr.)  þaB  er  liliB  kol- 
ungi  hagar,  litid  þaB  hanh  bagar  (G].),  der  skal  ej  stort  til  Smaaniands 
Gavn,  ej  heller  til  hans  Skade.  —  b.  impers.:  cins  og  til  hagar,  saaicdes 
som  Forholdene  er:  svo  h.igar  til,  det  hænger  saal.  sammen,  saal.  er  det 
beskaffent. 

hagabeit  |ha:qabe'i:t|  n.  -     hagaganga. 

hagaböt  [ha:qabö":l1  f.  Forbedrelse  af  ens  Siillinq  (Kaar):  van  er  h. 


hagad^r 


288 


tiags^nl 


'hagadýr  |ha:qadi;r|  n.  MarUdyr.  -drog  |-drö:iíl  npl.  sparsomme 
Græsgange. 

hágáfaður  (hauigauvaooo]  a.  hojt  begavef. 

haga  ganga  [ha:qagauri-gal  i.  Græsning,  -garöur  [-gar  öon]  ni.  Gærde 
om  en  Græsgang,  -genginn  [-i|fiirt|i"]  a.  iedet  paa  Græs.  -gönguheslur 
[-gövngohesdon]  m.  Hest,  der  græsser  paa  hjgi,  iklie  drives  lit  Fjælds  om 
Sommeren  (Kip.  IV.  90).  -gongupeningur  |-gövilgopt:niiigoijl  m.  Krea- 
turer, der  græsser  paa  hagi.  -jurtir  l-jvodro]  fpl.  vilde  Planter,  -lagður 
1-laq  Bon,  -lagöoo]  m.  Uldtot,  som  et  Faar  har  tabt  ude  paa  Marken. 
-latnb  [-lampl  n.  Lam,  som  er  afvænnet  fra  Moderen  og  gaar  hjemme 
ved  Qaarden  paa  hagi  (ikke  drives  til  Fjælds  om  Sommeren),  -land  |-lan  I) 
n.  Græsgang,  -leysi  l-lfisi]  n.  Mangel  paa  Græsgange. 

hagalfiskur  [haiqalfts  gon]  m.  en  Slags  lavere  Sodyr  (JÓlGrv.,  ÞThLfr. 
11.  316)  ^-  krossiiskuví?)  (SvPRask  18). 

hagaljómi  [ha:qalJ0":mil  m.  en  smuk  og  fed  Bede. 

hagal  I  (-s)  [ha:qad).)  m.  Navnet  paa  Runen  H  ;  ogs.  Benævnelse  paa 
et  magisk  Tegn. 

hagalstiörnur  |ha:qalsdjöd  nog,  -sdjördnool  fpl.  mystiske  Stjærner 
(med  flere  Straaler,  i  Lighed  med  hagall):  nieð  hi'tíit  rósat'erki  og  marg- 
breflilcgum  h.igatsliörnum  (Jon  lærDi,   ÞThLfr.   II.  86). 

hagamús  lha:qaniu:si  f.  Skovmus  (mus  silvaticus). 

hagan  lha:qari|  f.        högun. 

1.  há  ganga  (hauígaurjgal  f.  1.  Kulmination:  hrsljarna.  -  2.  Höjde, 
hojt  beliggende  Egn:  'mána  slóða  hágöngur  (Himlen)  (GrTh.);  —  pi. 
■gongur,  npr.   Navn  paa  et  Bjærg.    2.  -ganga  I-gauiiga]  vi.  kulminere. 

haganlegur  [ha:qanlfqoo]  a.  bekvem,  hensigtsmæssig,  fordelagtig:  — 
adv.  -lega,  paa  en  bekvem  (osv.)  Maade. 

haganælingur  (-s)  [ha:qanai:lingoQ,  -iiis]  m.  spredt  Græsning. 

hágarður  [hau:gar5on]  m.  hojt  Gærde. 

haga  snöp  lha:qasnö:pl  f.  spredt  Græsning,  en  Smule  Græsning. 
-spakur  l-sba:goo,  ■sba:koo]  a.  som  holder  sig  rolig  paa  Græsgangene; 
—  i  overf.  Bet.:  vera  h.  e-s  staðar,  holde  af  at  opholde  sig  et  Steds:  í>d 
i'ji-  liann  einna  hagaspakaslur  i  Vogabúðakaupstað  (]TrL.  151).  -sæll 
l-sai/vt)  an.  med  gode  Græsgange:  þar,  sem  er  h.  å  i'etrum  (ISVb.  32). 
-tollur  1-tod  loo]  m.  Betaling  for  Græsning,  -tægjur  l-tai:jog|  fpl.  spredt 
Græsning,  -þrengsli  (-þreiijsli)  n.  en  Græsgangs  utilstrækkelige  Stor- 
relse.  -þröngt  [-þröyii  t,  -þröyij't]  an.:  þar  er  lu,  der  er  ringe  Græs- 
gang, jfr.  hagaþrengsH. 

hag  bann  [haq  ban]  n.  saa  megen  Sne,  al  Heste  og  Faar  umulig  kan 
soge  deres  Fode  ude.  -beit  [-bFÍtl  f.  —  hagaganga.  -beitarland  [-beid- 
arlant,  -bfitar-1  n.  }ord  med  rige  Græsgange,  -beiti  1-bri'di,  -bti  ti) 
n.  =  hagbeit. 

'hag  bjartur  (haqbjaodonl  a.  lysende  til  Fordel  for  Menneskene,  ar- 
bejdslys  (]Hall.  88).  -búa  [-bu:al  vt.  berede. 

hágengur  [hau:í|fir)goQ]  a.  som  gaar  hojt  op,  hojt  stigende. 

hagfáit  [ha/  fauhtj  an.  med  ringe  Græsgange. 

hag  feldur  [hay/fFldog]  a.  bekvem,  passende  for,  gavnlig,  nyttig,  hen- 
sigtsmæssig, formaalstjænlig.  -fclli  l-fcdli]  n.  1.  Iliapp)  Fordel,  lykkelig 
Tildragelse:  það  uar  h.  fyrir  okkiir.  ~  fl.  (heppileg  áhrífj  hjálpsamlcg  li., 
heldbringende  Virkning,  -fróöur  [-frO"Doo)  a.  kyndig  i  Nationalokonomi, 
kyndig  i  Statistik,  -fræöi  l-fraiOi]  f.  indec;  1.  (þióðmegunarfræBil  Natio- 
nalokonomi. —  2.  (íandshagsfræðO  Statistik.  —  3.  ihagsýni)  økonomisk 
Indsigt  (Ml.  III.  76).  -fræöilegur  [-fraiðllf:qool  a.  nationalokonomisk, 
statistisk.  -fræOingafjelag  l-frai5iiigafJE:lai)]  n.  nationalokonomisk  Fore- 
ning, -fræöingur  I-frai  oiijgoo,  -iijsi  m.  1.  fþjóðntegunaríraydmgur)  National- 
okonom.  —  2.  Ilandshagsira'diiigur)  Statistiker.  -fraeöi(s)rit  [-fraiöi(s)n:tl 
n.  statistisk  el.  nationalokonomisk  Skrift.  •fræ8i(s)skvrsla  l-fraiOtsijioslaj 
f.  statistisk  Beretning,  statistisk  Tabel,  -færilegur  [-iairile:qogl  a.  praktisk. 

hag  færingslamb  |ha/.  fairiijgslam  p)  n.  (Siglf.),  -faeringur  (-s,  -ar) 
l-fairiijgog,  -iijs]  m.  (Vf.)  =-  hagalamb. 

hagga  (a)  [hag;a]  vi.  med  dat.  og  vi.  1,  fhret'fa  viðj  rokke,  forandre: 
jeg  get  ekki  haggad  steininum ;  —  /i.  e-u,  li.  vid  e-u,  röre  ved  el.  forandre 
paa  n-t :  sú  ábyrgð  er  varlega  takandi  ad  ser  ad  fara  ad  h.  par  vid  (EKvOf. 
147):  —  ogs.  impers.:  þad  haggar  (el.  haggast)  ekki  á  klårnum.  Paksadel  og 
Byrder  sidder  stol  paa  Hesten.  —  2.  fraska,  riigla)  forrykke,  forstyrre, 
bringe  i  Uorden.  —  3.  refl.  haggast,  rokkes;  forrykkes,  komme  i  Uorden. 

haggan  [hag:aiil  f.,  se  höggun. 

hagganga  [haq  gautiga]  f.        hagaganga. 

haggjarn   |haq(|a(r)dv]  a.  vindesyg,  egennyttig. 

haggjor  [haq  (}ör]  a.  kunstfærdig. 

haggæði  [haq'Ciai  or]  npl.  god  Græsgang. 

•haghlíð   |ha/.  (h)Xi  ðj  f.  herlig  Li   (MJ.   II.  231). 

hagi  (-a,  -ar)  lhai:ji,  ha:qa|  m.  a.  Græsgang:  (Talem.)  halda  e-u  lil 
hagl,  passe  paa  n-t,  ikke  lade  n-t  gaa  tabt:  þegar  alt  er  tint  tit,  hverjum 
geisla  haldid  til  haga,  vona  jeg,  ad  Ijåsinit  veiti  betlir  (ThTh.  27).  —  b. 
Græsgangens  Beskaffenhed:  góður,  Ijelegur  h. 

ha  gikkur  |hau:(jihgogl  m.  Vigtigper,  -gildi  |-ijildi|  n.  ti-  Herlighed: 
Heinis  i  h.  hreystisveinar  annad  hiigsa  (]G.  i  Safn  V.  3,  81).  —  2.  (trompj 
Trumf:  þá  er  sidasta  og  mesta  hågildinii  spitad  út  (Eimr.  XVI.  120);  eins 
og  hanti  þættist  iiú  haía  spilad  út  miklii  h.  (GFrAtt.  89). 

hagyrði  (-is,  pi.  ds.)  |ha:qirST]  n.  digterisk  Udtryk  (EÓlKv.  234).  -yrð- 
ingur  (-s,  -ar)  [-tr&ingoo,  -iijs)  m.  Rimkunstner,  Versemager,  som  laver 
flydende  Vers.    -yrtur    l-lgdon]  a.  I.        hagmæltur.  —  2.  -i  hagordur  2. 

hagkeypi  (-is)  [ha/^sibi,  -fjEipi]  n.  godt  Kob. 

hagkveSlingaháttur  [hax  kvcOliijgahauhdog]  m.  (meir.)  Benævnelse 
paa    en  'Strofe,    best.    af  4    Verslinjer   med    ens   Enderim   og    Helrim    i  3. 


rádstöfun. 


(liagljel) 


eget 


Högl- 


[-gri:ðoQl    f.   daarlig 
id  Frakke,  -pungur 


haglaust,  uden  Græs- 


r)   f.  ( 

m.  NI.  og 

undert 

Hagl 

haardt  se 

mSten 

med  et  flinkt  Ha 

andelac 

mæltt 

ir    l-mai/ 

dool    ,, 

Stavelse  samhenda  hringhend  =  lyklasamhendj.  Ekspl.:  Veðuv  gotí  oy 
var  {  år,  [  veitti  drottinn  gæðin  klar,  I  ofati  dottin  ýmis  tår  \  örfuðu  sprottin 
javBar  har  (HSig.   180). 

hag  kvisti  (-is)  [hay/livrsdi]  n.  Græsgang  med  Lyng  og  Duskvæksler. 
-kvæmd  (-ar,  -ir)  [-kvaimt]  Í.  Bekvemhed,  Lejlighed:  iilhagmn  .  .  . 
kimni  gefa  h.  og  nog  rum  f\-rir  eitl  bf-li  (DHAt.  8).  -kvæmilesur  [-kvaimr- 
If  :qooI  a.,  -kvæmur  [-kvai  moo]  a.  bekvem,  praktisk,  hensigtsmæssig, 
gunstig,  gavnlig;  —  adv.  hagkvæmilega ;  ~  húsið  er  hagkvæmt  (bekvemt 
indrettet);  þaB  er  ekki  h.  (gunstig)  timi  til  þess ;  —  hagki 
praktisk  Foranstaltning. 

hag!  (-s.  högl)  Ihag?..  hög  J.)  n.  1.  (hag!  ur  lofti)  HagL  -  I 
Haglbyge;  (Ordspr)  hag!  er  !ieidi  næst  (G]),  naar  del  hagler, 
snart  op.   -  3.  (byssiilijg//  Hagl.  -  4.  (lir  spena)  Draabe  Mælk. 

hagla   (a)    Ihag  la]   vt.   med   dat   og  vi.  hagle;  —  lade  nedhagle 
uðii  skýin  ítarðmóðugum  tårum   (BóIuHj.   106). 

hagla  bvssa  (haglabtsia]  f.  Haglbøsse.  -< 
Bosse  (^  Iwtkur).  -mussa  |-mVs:a]  f.  (pop.) 
[-pungoo]  m.   Haglpung. 

haglaus  [haqlöys]  a.  blottet  for  Græsgang 
ning:  nu  er  ah'og  Ii. 

haglda  bak  (haq  Idabaik,  hal  da-1  n.  i  Udtr.:  setja  bagga  upp  á  iugida- 
baki,  fæste  en  Bylt  paa  en  Klovsadel,  saal.  at  luigidir  {se  tiögtdj  vender 
opad  (modsat  af  det  normale),  -brauð   (-brÖy:51   n.   Kommenskringle. 

hagldir  |haq  Idio]  pi.  af  hÖgld. 

hagldropi  [hag  /drobT,  -dro  pil  m.  Haglkorn. 

hag  legur  [haq  Ifqoij]  a.  1.  (gerdur  af  !iag!eik)  kunstig;  kunstfærdig.  — 
2.  (betUugnr)  passende.  ~  3.  adv.  -!ega,  paa  en  kunstfærdig  Maade; 
/r.  smidad.  -leiki  (-Ieii|i,  -lEÍt;[l  m.  hagleikur.  "^ -leiksfræ&i  I-leiys- 
fraiiðrl  f.  Teknologi,  -leiksma&ur  |-lfiy_sma:ÖÐyl  m.  kunstfærdig  Mand, 
Kunstner,  -leikur  [-Ifigocf.  -Idkoo]  m.  Kunstfærdighed. 

hag  leysa  (-u,  -ur)  [haqlfisa]  i.,  -leysi  [-Ifisl]  n.  ingen  (manglende) 
Græsning:  fjar  ....  er  þeir  fiöfðii  nokkru  áðiir  i  !iag!e\'sum  rekid  fram  .i 
Sök!<ó!fsdal  (PGAnn.  20).  -lendi  (-is)  [-lendil  n.  1.  (iiagil  Græsgang:  eugja- 
hud  og  il.  (]SVb.  18).  —  2.  Græsgangens  Beskaffenhed;  handa  JO  kúin 
og  2  hestum  þyrfíi  að  i'era  60— SO— 100  dagsiáituv  eftir  /i.  (Logr.  '14,  224). 

haglhríö  [hag/.(h)nið]  n.  (NI.)        hagljel. 

haglitill  [haq  li  didi,.  -li  trdÅ)  a.  med  sparsom  Græsvækst;  an.  -líiið, 
ringe  Græsning. 

hagl  jel  [hag  lit  /1  n.    Haglbyge,    -skur  [-/.-sg 
Af.)  Haglbyge  (is.  med  Regn),  -steinn  [-sdfidv]  n 

hag  menni  (-is,  pi.  ds.)  [haq  men  i)  n.  Mand 
-mælska     [-mailsga)    f.     Lethed    ved    at    rime. 

digterisk  begavet,  som  har  en  poetisk  Aare  :  (Ordspr.)  f\'r  er  liagmæítur  en 
höfuðskáíd  (G].),  der  skal  mere  til  at  være  en  stor  Digter  end  at  kunne 
gore  gode  Vers,  e!.  Vers  kan  man  lave,  selv  om  man  ikke  er  en  stor  Digtet . 

hagna  (a)  [hag  na]  vi.  tjæne,  gavne,  være  til  Nytte;  —  refl.  hagnast : 
/j.  á  e-u,  have  Fordel  af  n-1,  tjæne  paa  n-t. 

hagnaðar  glæpur  [hag  naDarglai:bon,  -glai;pon]  m.  Berigelsesforbry- 
delse, -samur  [-o-sa:mool  a.  fordelagtig. 

hagnaður  (-ar)  [hagnaöoo]  m.  1.  (hagur,  ágóði)  Fordel,  Vinding,  Ge- 
vinst,  Udbytte,  Profit.  -  2.  (gagn)  Gavn.  Nytte;   fþægindi)  Bekvemmelighed. 

hag  nyta  [haq  ni  da,  -ni  ta]  vt.  benytte,  anvende,  udnytte:  hthi  iiagnyiii 
þenna  lima  ti!  þess  að  stunda  f/ðlkyngi  (Þús.  I.  29);  !i.  góð  heimildarrii. 
ose  af  gode  Kilder;  !i.  sjer  e-ð,  benytte  sig  af  n-t,  udnytte  n-t:  /;.  sjcr 
nuðsuppsprettur  landsins;  —  /i.  sjer  góðmensku  e-s,  benytte  sig  af,  lægge 
Beslag  paa  ens  Godhed  (Velvilje),  -nytilegur  (-nidili  :qon,  -niti-]  a.  an- 
uendelig;  —  adv.  '!ega,  paa  en  hensigtsmæssig  Maade,  okonomisk,  prak- 
tisk, -nýting  [-nidiiik.  -ni  tiijkl  f.  Benyttelse,  Anvendelse,  Brug.  -nyt- 
ingarrjettur  [-nidingarjehdoo,  -nit-]  m.  Brugsret,  -nýtinn  (-nidi/i, 
-ni  trn]  a.  1.  Otagsýuu)  okonomisk,  praktisk.  —  2.  (sparsamur)  sparsom- 
melig, som  ikke  lader  noget  gaa  til  Spilde,  -nytni  [-nihdni]  f.  indec.  praktisk 
Sans,  Sparsommelighed,  Økonomi,  -nytur  [-ni  doij,  -nitoo]  a.  praktisk: 
Tilgaugur  þessarar  greinar  er  !i.  (Skim.  '19,  48);  liagnýl  sálarfneði,  an- 
vendt   Psykologi. 

hag  orður    [ha:qorðoo]    a.    1.  hagmæltur.    —    2.    stilistisk    begavet, 

-ráður  [haq  rau  5oo]  a.   som  giver  gode  Raad,  praktisk. 

hágráta  (hau:grau  da,  -grau  ta]  vi.  græde  lydelig,  tudbrole. 

hag  ræða  [haqraiöa]  vt.  med  dal.  og  vi.  lægge  til  Rette,  bringe  Í  rigtig 
Stilling,  bringe  i  Orden,  ordne:  Matti  iitli  kunni  nti  ad  h.  mat  (gore  sig 
godt  af  Maden)  (Eimr.  III.  105);  b.  e-m,  pusle  om  en;  h.  e-m  Í  rúmimt, 
pusle  en  syg;  h.  sjer  i  stóinum,  sætte  sig  til  Rette  i  Stolen;  —  refl.  bag- 
rædast,  komme  Í  Orden,  forbedres,  blive  bedre.  -ræÖi  (-is)  [-rai-öi]  n.  1. 
(þægindi)  Bekvemmelighed :  Hér  eru  og  allar  reglur  komnar  á  einit  siað 
og  er  það  hid  mesta  h.  (^lþ.  Ml,  B.  490).  —  2.  tg^gn,  nytsemd)  Gavn, 
Nytte.   -  3.  (Iiagnaður)   Fordel;  Þessu  fylgir  mart  annad  h.   (]SFb.  37). 

hágrænn  [hau:graid\]  a.  stærkt  gron. 

hag  samlegur  [ha/ saml?  qoQ]  a.  1.  (gagniegur)  nyttig,  fordelagtig.  — 
2.  (henfugur)  gunstig,  belejlig;  —  adv.;  -!ega,  med  Fordel,  belejligt. 
-samur  [-samo»j]  a.  1.  okonomisk,  praktisk:  hagsom,  þrifin  auðargátt 
(ÓDavVik.  228).  -  2.        hagsamlegur. 

hagsbót  [ha/  sbo"  t]  f.  Forbedring  af  ens  Kaar ;  —  pi.  hagsbætur.  Fordel ; 
sUyldu  hans,    sem  fjötrar  og  fornar  þeim,  s/er  til  hagsbóta  (Logr.  *12,  11). 

hag  seldur  [ha/  seldoo]  a.  som  sælges  med  Fordel,  -semd  (-ar,  -ir) 
l-sfmt]  f.  Fordel,  Gavn.  ^  -semdarhjúskapur  [-sfmdaQ^'j:sgabo(j,  -sgapoo] 
m.  Konveniensgiffermaal.  -syni  [-si  m]  f.  indec.  Forsynlighed,  praktisk  Blik, 
Økonomi:    (Ordspr.)    hagsýnin    vinnur   balft    (GJ.),    praktisk    Blik  gor  de) 


hags^nn 


289 


hiUi 


halve  Arbejd,  -sýnn  (-sidv)  a.  praktisk,  forsynlig,  okonomisk;  —  adv. 
•sýnilega,  -sjáandi  [-sjauandi]  a.  som  ser  paa  sin  egen  Fordel,  som  er 
Forretningsmand,  -sjáll  {-sjaud/.]  a.  =  hagsynn.  -sjeöur  [-sjeðoo)  a. 
interesseret,  egennyttig. 

hagskarpt  (ha);  sgae(p)l)  an.:  þaB  er  h.,  det  er  knapt  paa  Græsning. 

hag  skifti  (ha/,'s<}lfdt]  npl.  1.  Forandring  i  ens  Kaar,  forandrede  Kaar: 
minnast  hagskifta  sinna.  —  2.  (hagvænleg  skifti)  fordelagtig  Handel ; 
(Ordspr.)  h.  fast  ei  i  hverju  kaupi,  en  Handel  falder  ikke  altid  fordelagtigt 
ud.  -skyrsla  [-sqigsia]  f.  statistisk  Beretning,  -skyrslulegur  [-sQioslo- 
letqog]  a.  statistisk. 

hag  smlfiaður  [ha^^smi  DaðoQ]  a.  kunstfærdig  forarbejdet,  -smíöur 
[•smiöoo]  a.  fingernem,  kunstfærdig. 

°  hagsmuna  f ræöi  (hax'snionafrai:9i}  f.  indec.  Subjektivisme  (Eimr.  IX. 
176).  -gat  (-gau;t]  f.,  ogs.  pi.  -gætur.  Omhu  for  egne  Interesser,  -gjarn 
[-Qad'v,  -(jardvl  a.  stræbende  efter  Fordel.  *Iegur  [-lerqogl  a.  som 
angaar  ens  Interesser  (is.  okonomiske),  ulilitarisk :  i  hagsmunaiegu  ti/liti; 
—  adv.  -tega,  -mål  [-mau:/]  n.  Sag,  der  angaar  (is.  okonomiske)  Inte- 
resser :  /eg  efast  um  hvort  nokkurt  islenskt  h,  hafi  uerið  úttistaS  betur 
(Logr.  '15,  62).  -santningur  [-sam-niljgoQ]  m.  gensidig  fordelagtig 
Overenskomst,  -semi  I-seimiJ  f.  indec.  Nytte,  Interesse,  Betydning. 

hagsmunir  [hay.  smvnt,,*)  mpl.  Interesser,  Tarv. 

I.  hagspakur  (ha/ sba  goo,  -sbakog)  a.  (om  Kreaturer)  som  holder  sig 
rolig  paa  sin  Græsgang  (jfr.  hagi). 

t2.  hag  spakur  [ha/.sba  goo,  -sba  koo)  a.  (hagsynn,  sparsamur)  spar- 
sommelig, forsynlig,  praktisk.  ^ -speki  [-sbEijr,  -sbs'VI  f-  indec.  =  hag- 
fræBi,  Nationaløkonomi.  ~  -spekingur  (-sbeTjiijgoQ,  -sbe'I^iijgon]  m.  Na- 
tionaløkonom. 

hagspekja  [hax'shEija,  -sbc'^a]  vt.  vænne  (Dyr)  til  en  bestemt  Græs- 
gang el.  Plads. 

hag  Stofa  [hax'sdova]  f.  statistisk  Bureau,  -stofustíóri  (-sdovosdio'>:rT] 
m.  Direktør  for  et  statistisk  Bureau,  -stæöur  [-sdai  Oool  a.  gunstig, 
fordelagtig :  /».  vindur,  gunstig  Vind :  það  gekk  hagst.rtt  (gik  godt)  meB 
sáluna  (ÞGjD.  46).  -sæld  [-sailt|  f.  Velstand,  Velvære,  -saell  |-said).)  a. 
lykkelig,  lykkebringende,  praktisk,  -tfðindi  (-ti  Olndl)  npl.  statistisk  Tidende. 
•tækur  [-tai  gon,  -taikoQJ  a.  praktisk,  -tæra  (-taira)  vt.  med  dat.  1.  haand- 
tere,  behandle,  anvende  el.  uddele  til  Gavn  paa  en  hensigtsmæssig  Maade; 
fore  sig  til  Nytte:  h.  e-u  vet,  illa  ;  — konungur  gat  einnig  bagtært  skottun- 
um  til  Islands  þarfj  (Eimr.  XIII.  233);  AlfJ  mSrgu  Slru  mati  mætti  og  h. 
honum  {>.  rauðmaganum)  (]SVb.  139).  —  2.  ffara  spariega  med  e-o)  om- 
gaas  sparsommelig,  økonomisere  med  n-t;  —  ppr.  hdgtærandi,  okonomisk: 
/  hagtærandi  hondum  (BoluHj.  101).  -tæring  |-lai  riijk)  f.  1.  (melferB) 
Haandtering,  Behandling.  —  2.  a.  Ihaganteg  notkun)  hensigtsmæssig  An- 
vendelse. —  b.  (sparsamleg  meðferð)  okonomisk  Anvendelse. 

1.  hagur  (-s,  -ir)  |ha:qon,  ha/s,  hai:jfo|  m.  I.  fástæður,  kringum- 
stæðurf  Tilstand,  Stilting,  Omstændigheder;  rausadi  hun  nu  alt  al  hogum 
stnum,  eins  og  donskum  er  titt,  hun  fortalte  nu  vidt  og  bredt  om  sin 
Stilling  og  Fremtidsudsigter,  som  Danske  plejer  (lÁÞj.  I.  291);  hogum 
manna  er  ábótavant  aB  morgu  leyti  þar  i  sveit,  bæBi  aB  þv{  er  snertir 
hreinlæti,  mentun  og  siBferBi;  —  hagurinn  greiBist,  ens  Stilling  forbedres, 
en  bliver  bedre  stillet,  faar  det  bedre;  (Talem.)  fara  aB  sinum  hogum  og 
munum,  göre  n-t  som  det  det  passer  en,  som  man  har  Tid  til.  —  11.  I.  a.  For- 
muesforhotd:  h.hans  gengursamjn,  hans  Formuesomstændigheder  forværres; 
h.  e-s  stendur  meB  blåma,  en  sidder  i  glimrende  Omstændigheder;  bågur  h., 
trange  Kaar.  —  b.  Iverslunar,  banka  osfr.)  Status.  —  2.  a.  Nytte,  Gavn, 
Fordel:  s/J  um  sinn  hag,  se  paa  sin  Fordel:  hafa  hag  af  e-u,  hoste  For- 
del af  n-t ;  hafa  mikinn  hag  af  e-u,  vinde  meget  ved  n-t ;  e-r  hefur  litinn 
hag  af  e-u,  en  spinder  ingen  Silke  ved  n-t;  sj'á  s/er  hag  i  e-u,  finde  sin 
Fordel  ved  n-t;  btia  (sem  best)  i  haginn  ff\rir  e-n),  forberede  n-t  (paa  bedste 
Maade)  (til  Fordel  for  en):  uoru  búnir  aB  útvega  mer  fylgdarmann  og  biia  alt 
sem  best  i  haginn  (PThFerO.  II.  170);  e-ð  gengur  i  hag  e-s,  en  har  Lyk- 
ken med  sig  m.  H.  t.  n-t:  i  vinar  vors  hag  hefur  vcröldin  maklega  gengiB 
(IHall.  70);  ogs.  med  Art.:  gangi  þ/er  alt  i  haginn  (]Hall.  180);  e-m  snýsl 
alt  i  hag,  alting  vender  sig  til  Lykke  for  en,  en  har  Lykken  med  sig  i 
alting ;  hyggindi,  sem  i  hag  koma,  praktisk  Klogskab.  —  b.  Fortjæneste, 
Gevinst:  allir  tril/a  heldur  hag  en  halla.  —  III.  (fylg/a)  Efterbyrd:  greiBa 
haginn  (Þing.)  —  losa  fylg/una,  løse  Efterbyrden  fra ;  lækurinn  var  vafinn 
um  hálsinn,  og  hagurinn  kom  ekki  nærri  strax ;  —  henni  greiðist  h.,  hun 
bliver  forløst;  er  greiddur  hagur  konunnar?  er  Kvinden  blevet  forløst? 

2.  hagur  (hög,  hagt)  [ha:qøe,  ho:<7,  ha/t)  a.  1.  (hagvirkur)  kunsi- 
fzrdig,  behændig,  haandfærdig :  h.  i  tr/e,  flink  til  Træarbejde;  h,  å  Ir/e 
og  jåm;  i  Sms.:  dvergh.,  þ/óBh.,  skurBh.,  osv.  —  2.  (haglegur)  kunst- 
færdig (udarbejdet). 

hagurbal  [ha:qorba:/|  n.  Modvilje,  Modbydelighed,  Antipati:  hafa  h. 
å  e-u,   nære  Modvilje  mod  n-t,  have  Modbydelighed  for  n-t  (Arn.). 

hagvaldur  (haqvaldoQ)  a.  som  bringer  Lykke  og  Vinding  litjioi-vio^l . 
Epit.  til  Hermes:  nema  Hermes,  hinn  hagvaldi  guB  (II.  II.  329);  —  ogs. 
tom  npr.:  þá  gekk  Hagvaldur  til  hins  gamla  manns  (II.   II.  316). 

hag  vanur  [haq  va  nogl  a.  vant  til  en  Græsgang:  h.  heslur;  hagvant 
f/e.  -venja  (-VEnjaj  vt.  vænne  til  en  Græsgang;  —  refl.  hagven/'ast,  vænnes 
til  en  Græsgang;  (overf.)  Hagven/ist  kn'stnin  ei  saman  og  AlfdBur  andi 
vekst  Asinn  til  lifs  (Skirn.  XCIV.  163).  -viltur  |-vi).dac|  a.  som  tager  fejl 
af  Græsgangen. 

hag  virki  Ihaq  vta'ii)  n.  1.  Ilistaverk)  kunstfærdigt  Arbejde,  Kunstværk, 
kunstnerisk  Mesterstykke.  -  2.  (hagleikur)  Kunstfærdighed.  °-virkja- 
fneBi  (-vi«r|afrai:ST|  f.  indec.  Ingeniorvidenskab.  -virkni  (-viegni)  f.  indec. 
I.  (hagleikur)  Kunstfærdighed.  -  2.  Iverklagni)  Haandelav  til  Arbejde,  Be- 


hændighed, -virkur  l-vrogog]  a.  1.  (hagur)  kunstfærdig.  —  2.  (verklaginn) 
med  det  rette  Haandelav  til  Arbejde,  haandnem,  nævenyttig. 

hagvænlegur  |haq  vainie  qoi,i|  a.  som  giver  Udsigt  til  Vinding,  fordelagtig. 

hagþorn  [ha/.  þo(r)v]  m.  (bol.)  HvidtjSrn  (cratægus  oxyacantha). 

ha  gofugur  {hau:gövoqoel  a.  hojbyrdig.  -göngudepill  (-göyijgode:b- 
tdX,  -dE:prd?.]  m.  Kulminationspunkt,  -göngutími  l-góyiigoti:mT)  m.  Kul- 
minationstid.  -heiCi  1-hfi  5i|  f.  HSjhede,  Hojsletleparti ;  se  ogs.  3. /lár  IV. 
-heilagur  [-hei  laqogja.höjhellig.  -hestur  (-hesdool  m.:  riða  háhest(i),  sidde 
overskrævs  paa  Skuldrene  af  en  anden,  ogs.  om  en  Borneleg,  jfr.  burlreiB ; 
bera  e-n  á  háhesti,  bære  en  overskrævs  paa  Skuldrene  (jfr.  ÓDavSk.  131); 

—  i  overf.  Bet.;  skáldin  hafa  vilíað  hreyk/a  s/er  um  of  upp  å  båhest  forn- 
mentanna  (Eimr.  V.  9).  -hyrna  (-hl(r)dna|  f.  =  háhyrningur.  -hyrnd- 
ur  (-ht(r)ndog]  a.  med  hoje  Horn.  -hyrtlingur  (-s,  -ar)  (-hr(r)dniijgøg, 
-iijs]  m.  (zool.)  Sværdfisk,  Spækhugger  (orca  gladiator),  -hlestur  [-hXfsd- 
oel  a.  med  höj  Ladning  el.  höjt  Læs.  -hljóö  [-hXio"  ð)  npl.  hoje  Skrig: 
ligg/a  meB  háhl/óBum,  ligge  i  eet  Skrig,  -hraun  l-hnöy  nj  n.  (Vf.), 
-hraunafjara  [-h(;öynafja:ra]  f.  (Arnf.,  Df.),  -hraunfjata  (-hoöynfja:raÍ 
f.  (Vf.)  =  háfjara.  -hryggjaöur  (-hsjig  aðoyl  a.  med  höj,  skarp  Ryg 
(om  en  mager  Hest),  -hryggur  [-hgig  øy]  m.  høj  Ryg.  -hruni  [-hev  ni| 
m.  højt  Bjærg:  Flýgur  mar  muna  \  ...  yfir  h.ihruna  (M],  III.  75).  -hvolf 
\,-/yjo\v,  -kvolw]  n.  Kuppel.  -hælaSur  |-hai  Uoøo]  a.  höjhælet.  -yfir- 
dómari  [-ivTrdø-mari)  Juslitiarius  (i  en  Overret),  -yfirvald  (-ivirval  tj 
n.  Overøvrighed,  -lökull  [-jo  godi,  -jo  kød>.|  m.  a.  Hojjokel,  det  hojeste 
Parti  af  en  ]okel:  há/ökullinn  mun  liklega  vera  5-6000  feta  Air  (ÞThLýs. 
II.  39).  —  b.  Hovedjokel :  há/'öklamir,  uppspretta  skriB/öklanna,  eru  viBåttu- 
miklir  h/amflákar  (ÞThLýs.  II.  4).  -  c.  (ÞThLír.  III.  48)  -^  h/arn/ökull. 

hak  (-S,  hök)  (ha:k,  ha:k|  n.  I.  Hak,  Knude,  Ujævnhed:  hak  á  spýtu ; 

—  .A  stönginni  ff  eru  tvö  hök  eBa  hnuBar  ur  målmi  (Eimr.  V.  207);  hun 
er  þar  eins  og  h.  eBa  slallur  i  blágrýtisbergiB  (ÞThFerS.  IV.  5).  —  2.  h.  á 
or,  ðngli.  Modhage  (paa  en  Pil  el.  Medekrog).  —  3.  (handfang)  Haandtag. 

1.  haka  (höku,  hökur)  |ha:ga,  ha:ka,  ho:gø(>>),  ho:kø(ci)|  f.  Hage. 

2.  haka  (a)  [ha:ga,  ha:kal  v.  1,  vi.  (om  en,  som  vader  i  Vand,  og  om  Far- 
tðjer)  lige  at  naa  til  Bunden:  þaB  er  rjett,  ad  hann  hakar;  skipiB  hakar.  — 
2.  vt.:  h.  saman  (  ^  kræk/a  saman),  hage,  hægte  sammen  (ÓDavVik.  306). 

thaka  bredda  (ha:gabrFd;a  ha:ka-l  f.  Hakkebræt  (BH.),  -far  l-fa:rl 
n.  Spor  efter  en  Hakko.  -  -hlutabrjef  (-h>.V:dabrje  v,  -h>.Y:ta-l  n.  Aktie 
med  opsat  Dividende. 

hákarl  (-s,  -ar,  acc.  sg.  (pop.)  ofte  hákal)  (hau:kad>.,  -kåls,  -kadiao,  -ka7] 
m.  I.  (zool.)  1.  a.  Havkai,  Havkalv  (somniosus  microcephalus);  kasa  h., 
grave  Havkai  ned  i  Jorden  for  at  den  skal  raadne ;  (Ordspr.)  håkarlinn  cv 
ekki  hörundsár  bruges  øm  robuste  Mennesker,  der  kan  laoe  sig  byde  ad- 
skilligt uden  at  fornærmes.  —  b.  Havkai  som  Spise:  eta  hákarl.  —  c. 
draga  h.  (el.  keipa),  trække  et  sammenrullet  Stykke  torret  Torskehud  op 
og  ned  i  Svælget  (ODavSk.  160)  (omtales  som  þr.vlaleikurj.  2.  i  overf. 
Bet.:  hann  er  mesti  b.,  *)  han  har  et  Jærnhelbred  ;  *)  han  er  af  Jærn  øg 
Staal.  -  II.  i  pi.  1.  (goll  spil)  godt  Kort;  Honnører  (i  Bridge).  -  2. 
(broddborgararj  Spidser,  Honoratiores. 

hákarla  beita  (hau:kadlabci:da,  -bei:la|  f.  Agn  for  Havkai.  -biti  |-bi:di, 
-bi:til  m.  Havkalveagn.  -bredda  |-bred:al  f.  -  hikarlaskilm.  -dregg 
l-drek  1  f.  Anker  paa  en  Havkalfiskeskude.  -drepa  |-drr:ba,  -drc:pal  f. 
hákarlaskálm.  -tormaBur  1-før  maOog)  m.  Forer  for  en  Baad,  der 
gaar  paa  Havkalvefangst.  -krokur  l-kr0'':gocj.  -krø":kog]  m.  lærnkrog  til 
Havkalvefangst.  -lega  l-lE:qal  f.  (ofte  i  pi.  -Icgur)  Havkalvetur,  Fisketur  til  Hav- 
kalvefangst. -maSur  |-ma;Søel  m.  Havkalfanger  (NL),  -seta  |-sr:da,  -SE:tal 
f.  ;  hákarlalega.  -skilm  [-sgaul  m|  f.  stor  Kniv,  som  anvendes  ved  Hav- 
kalvefangst. -skip  |-s((r:p|  n.  Baad  el.  Skude,  søm  anvendes  til  Havkalve- 
fangst. -skúmur  (sguimot.]  m.  skúmur  1.  -sledda  l-slFd:al  f.  ^ 
hákarlaskálm.  -sókn  |-5ø"hkv|  f.  1.  (hakarljvclåi)  Havkalvefangst.  - 
2.  (færi)  stærk  Snor'  el.  Kæde,  anvendt  til  Havkalvefangst:  H.  er  nefnl 
þrísnúiB  færi  meB  öngli  beittum  hrossakjöti  og  selspiki,  sem  niBur  er  rent 
fyrir  håkarlinn  (ÞThFerð.  III.  219).  -straumur  (-sdröy:mo()|  m.  Hav- 
kalveström  (stærk  Understrom,  der  bærer  Snoren  bort  fra  Daaden)  (NI). 
•taka  [-la:ga,  -la:ka]  f.,  -tekja  |-tE:Cja,  -h:M  f.  Havkalvefangst.  ?-túr 
|-tú:rl  m.  Fiskeløgt  for  at  fange  Havkai,  -vaBa  l-va:Ba|  f.  Havkalve- 
flok  (NI.).  -veBur  (-vf:Søol  n.  Vejr,  egnet  til  Havkalvefangst  (NI.).  -veiBi 
(-VEÍ:ði|    f.    Havkalvefangst.    -öngull    1-öyij  gød).|  m.         hákarlakrókur. 

hákarls  brettingur    |hau:kal5brFhdir|gøol    m.    (Af.)  bretlingur    1. 

-dauSi  |-döy:5il  m.  Mangel  paa  Havkai:  þella  er  Ijóli  h.ikarlsdauBinn. 
-got  l-gø:ll  n.  Havkalvcunge.  -heilsa  |-(h)EÍI  sa)  f.  ]ærnhelbred.  -hrSB 
l-(h)oi:ai  f.  Havkalvemavc  (ASkafl).  -hvolpur  (-/woJ.bøy,  -kvø>.bo(}, 
-kvofpo")  m.  Havkalveunge.  -kos  |-kö:sl  f.  (nedgravet)  Havkalvedynge. 
-lengja'l-lEÍoOal  f.  '  hákarlslykkja.  -lifur  l-lrvtyl  f.  Havkalvelever. 
-lykkja  (-Ithijal  f.,  -limur  ;-li:monl  m.  (ASkaft.)  Strimmel  Havkalvekod. 
-lisi  |-li:5i|  n.  Havkalvetran.  -magi  (-mai:jil  m.  Havkalvemave ;  —  i 
overf.  Bet.  Strudsmave:  e-r  hefur  hákarlsmaga.  -skafl  |-l-sgab  ).)  m. 
Tandrækken  i  en  Havkai  (NI.),  -skrápur  (-sgrau:boo,  -sgrau:poyj  m. 
Havkalveskind.  -snápur  |-snau:boo,  -snau:poijl  m.  Snudespidsen  paa  en 
Havkai  (NI.).  -s6kn  [-schkv]  m.  —  hákarlasókn.  -stappa  l-sdahba)  f. 
Plukfisk,  lavet  af  Havkai,  anses  for  særlig  daarlig  Mad. 

hakastöng  (haigasddyi]  k,  ha:ka-l  f.  (naut.)  Flagstang  i  Hækken. 

haki  (-a, -ar)  |ha:r,i,  ha:^?,  ha:ga(B),  ha:ka(y)l  m.  I.  Hage,  Krog:  h.á 
dyraslá.  Hage  paa  en  Dorskodde;  sit/a  å  hakanum,  blive  tilsidesat,  blive 
forfordelt;  låla  e-B  sit/a  (vera)  å  hakanum,  tilsidesætte  n-t,  lade  n-t 
vente  til  sidst.   —  II.  (naut.)  Hæk  (á  skipi).  —   III.  Hakke. 

haki  (-a,  -ar)  |hau:r(i,  hauif,!,  hau:ga(y),  hau:k-|  m.  (  h.iksi)  Dini. 
af  hákarl:  h.  er  ekki  hSrundsår,  se  håkarl. 

37 


HAki 


290 


halda 


Háhi    (-a,    -ar)    [hnu-.fix,  hau:^,  hau:3a(o),  hnu:ii-]    m.  npv.   (Vf.)   Dim. 
af  Håkon, 
hákyrði  (-is,  pi.  ds.)  [hau:gtrðr,  hau:k-]  n.  SJældsord. 
hákirkja   [hau:íiioga]   f.   Höjkirke  (i  England). 
hakk  [hahUl  n.  (pop.)  ^  þurrmeti. 

hakka  (a)  [hahga]  vt.  (pop.)  1.  fhöggva  med  h.ika)  haUke.  —  2.  (saxa  Í  vjel) 

hakUe.  —  3.  (is.   om  Hunde)  h.  (i  sig),  hugge,  holUe  i  sig:  hun  gaf  honum 

(O:  hundinum)  hákarlssneið  að  h.  (ÓDavÞul.  148).  -  4.  /i.  e-u  upp  á  sig, 

hisse  n-t  op  paa  Ryggen  :  átta '  'hun  tak  og  uppá  sig  nam  h.  (ODavt*ul.  148). 

haklangur  |ha:glauijgoo,  ha:k-l   a.  langhagef. 

ha  klettur    (hauihlfhdoo]    m.    hoj    Klippe.    -  -klossar    [-klos  ay]    mpl. 
Koturner:  Leikeudur  sorgarleiksins  gengu  á  hákíossitm   (ADjH.   118). 
Håkon  (-ar,  -ar)  [hauiUow]  m.  npr.  Hakon,  Haagen. 
háksi  (-a,  -ar)  [hauy.  sr]  m.  --^  háki. 

hal   [ha:/]   interj.  hallo!:  kveda  lætur  „/id"  og  „hal"  (MJ.   H.  204). 
?hala    (a)    [haila]  vt.  1.  hale:   ein  af  „innréttingunum",    sem  áttu  að  h. 
landid  upp  i  veldi  og  velmegun  alt  i  einu  (Eimr.  VI.  107);  h.  upp,  hale  op, 
hejse  op.  —  2,  hala  sig,  hale  sig  op,  gaa  i  Gaasegang,  trække  sig  op  ved 
hinandens  Hale  (som  Ræve). 

hala  band  jhailabant]  n.  Snor,  hvormed  Halen  paa  en  Ko  bindes  fast, 
for  at  den  ikke  skal  slaa  om  sig  med  Halen  under  Malkningen,  -barn  [-bad  v, 
-bardv]  n.  det  sidste  Barn:  Pridji  fhkkurinn  er  þvi  bæði  halabarnid  og 
ohibogabarnid  (Alþ.  Ml,  B.  II.  1699).  -broddur  [-brodioQJ  m.  Hale- 
spids, -feitur  [-Í£i:doo,  -fei:toQ]  a.  som  har  en  fed  Hale.  -ferÖ  [-fer  3] 
f.  1.  det  at  bevæge  sig  el.  n-t,  der  bevæger  sig  fremad  i  en  lang  Række; 
Gaasegang.  —  t2.  (baklid)  Bagtrop,  -fiskur  [-flsgoQ]  m.  =  smokkfiskur. 

hálagler    [hau:Iagle:r]    n.   glat    Is,    glat   Fore:    heimurinn   er  sem  h., 
hugsaðu'  um,  hvad  á  eftir  fer. 

^hala.karta  [hailakagda]  f.  (zool.)  Rumpetudse,  Haletudse,  -kleppur 
[-klchboQ]  m.,  -klepur  [-kle:boe,  -kle:pÐQ]  m.  a.  (jfr.  klepur)  Urenlighed 
paa  Roernes  Haler.  -  b.  (overf.)  n-t,  der  dingler  bagefter  en ;  Paahæng  (i 
nedsættende  Betydning):  Okkar  åstkæra  land  må  ekki  verða  halakleppur 
hins  dnnska  rikis  (GFrTís.  157).  -kliptur  [-kllfdoel  a.  a.  med  studset 
Hale,  stumphalet:  /).  hundur;  (Talem.)  eins  og  h.  hundur,  som  en  vaad 
Hund.  —  b.  afstumpet,  kortfattet :  Eins  og  Uunnugt  er,  þá  kom  þessi 
liður  á  fjåraukaloguniim  nokkuð  undavlega  fyn'r  sjónir,  var  nokkuð  h.; 
það  var  að  vísu  sagt  að  stofna  sk\'ldí  háskÓta,  en  ekki  veitt  til  hans  neitt 
fe  (Alþ.  'U,  B.  91).  -korn  [-kodv,  -kordv]  n.  lille  Hale.  -lalli  [-lad  II] 
m.  uselvstændig  Person,  en,  som  altid  kommer  bagefter  de  andre,  som 
hænger  sig  bag  Í  andre  ;  fåtækir  halalallar  og  einskismegandi  undirlægjur 
annara  þ/óða  (EÍmr.  V.  31).  -langur  [-lauijgoQ]  a.  med  lang  Hale;  med 
stort  Folge.  -laus  [-loy  s}  a.  uden  Hale.  -leikur  [-lEÍigoQ,  -Ui:koel  m.  = 
rófuleikur.  -lengdur  [-leiijdooj  a.  med  forlænget  Hale;  —  spec.  metr.: 
med  en  Forlængelse  af  den  sidste  Verslinje:  halalengd  visa.  EkspL: 
Hérna  bitur  illa  á;  j  eggin,  hvil  i  framan,  I  grasið  slitur  foldu  fra;  j  fólkið 
hlýtiir  þar  af  litið  gaman  (HSig.  259). 
háland  íhau:lant]  n.  Stubjord,  Stubmark, 

halarófa  [ha:iaro":a]  f.  1.  Hale;  lang,  tynd  Række:  ganga  i  halarófu, 
gaa  i   Gaasegang.   —  2.  ^  halarófuleikur. 

halarófu  hestur    [ha:laro>'  ohrs  dog]    m.    =    halarófustykki.    -leikur 
l-lfiigoo,  •lti;kool    m.  =  rófuleikur.    -stykki    [-sdihijr]    n.   det   nederste 
Rygled  tillige  med   Halen. 
halastiarna  [hailasdjadna,  -sdjardnal  f.  Komet,  Haiestjærne. 
hálasvell  [hau:lasvEd-Á]  n.  glat  Is. 

thala  tafl  [ha:latabX]  n.  --  hneftafl.  -terra  [-ter:a]  f.  (egl.  en,  som 
slikker  Halen  i  Vejret)  Ko  (i  nedsættende  Bet.),  -töng  [-toyijk]  f.  Red- 
skab til  at  fastholde  Roernes  Hale  under  Malkningen. 

ha  laufgaður  [hauilöyvgaðoo]  a.  med  hoj  Krone,  -laun  [-löyn]  npl. 
höj  Lönning.  -launaður  [-löynaöoy)  a.  höjt  lönnet,  aflagt  med  höj  Lön- 
ning.  -launagræÖgi  [-löynagraiöfjl]  f.  Gridskhed  efter  höj  Lönning. 

hald  (-S,  hÖId)  [halt,  höltl  n.  I.  Holden:  1.  (takf  Greb.  Tag:  naglinn 
hefur  gott  h.,  Sömmet  sidder  godt;  ná  haldi  á  e-u,  faa  Tag  i  n-t;  — 
overf.:  faa  n-t  i  sin  Magt,  jfr.  II.  2.  a.  —  2.  overf.:  Stotte,  Holdepunkt: 
Þessi  einkenni  veita  huganum  hald,  þegar  hann  er  að  velta  hlutunum 
fyrir  sér  (GFHh.  31).  -  3.  Tilbageholdelse;  Beslag:  leggja  (setja)  hald  á 
e-ð,  beslaglægge  n-t;  h.  å  skipi.  Embargo.  —  4,  a.  (það  að  balda  e-u 
fostu)  Fastholden  af  n-t:  (Ordspr.)  ekki  er  oUum  audid  haldsins,  sem 
auðið  er  fjárins,  det  er  ej  alle  givet  at  holde  paa  Skillingen,  som  kan  er- 
hværve  den  ;  audid  er  sumum  feugs,  en  ekki  halds,  nogle  kan  erhværve,  men 
ikke  forvare.  -  b.  (ogs.  pi.)  Bevaren:  hold  eru  hverful  seinis  (]ÞorI.  II. 
295).  -  II.  1.  a.  (vidhald)  Holden  ved  lige.  Vedligeholdelse.  -  *b.  (ad- 
gerd)  Reparation.  —  2.  a.  (eign)  Eje,  Besiddelse:  landareign,  ...  sem  er 
i  haldi  einstakra  manna  (Sij.  *77,  A.  81).  —  fb.  (beit  á  annars  eign) 
Græsning  af  Kreaturer  paa  en  andens  Græsgang.  -  3.  fa.  (hjalp)  Hjælp, 
Bistand:  fyrir  herrans  h.  (Visn.  135).  —  b.  varig  Nytte,  Gavn:  koma  e-m 
ad  (gådu)  haldi,  være  en  til  (stor)  Nytte;  koma  vel,  illa  i  /i.,  blive  en  til 
godt,  daarlig  tilpas:  Vöndust  bændur  þá  á  meiri 
h.,  er  ullarverd  lækkadi  aflur  (Eimr.  XIII.  178). 
Fangenskab :  hafa  e-n  i  haldi,  have  en  under 
era  Í  haldi,  være  under  Bevogtning,  være  Fange, 
i  i  gådu  haldi,  blive  godt  behandlet,  have  gode 
Reykjavik,  og  þar  hefur  hann  nu  sitt  h.  (der 
pi.  hold  -  skepnuhöld,  Kreaturernes, 
1  Foderet  strækker  godt  el.  daarligt  til: 


hald. 


Skade 
kaup,    og    kom    þvi  illa  i 

—  4.  (varðhald)    Arrest, 
Forvaring  som  Fange ;    i/. 

—  5.  a.  Underhold :    ver. 
Dage;  hann  setlist  sidan 
har    han    sit    Underhold).  -  b. 
is.  Faarenes,    Tilstå 


i«  (Logr.  *15,  191).  -  t6.  (stefna)  Retning,  jfr.  framhald,  aftur- 
7.  (skodun)  Mening,  Anskuelse,  Antagelse:  Þá  var  það  lengi  h. 
ad  ordid  væri  sama  og  „edda'\  langamma  (SNordSnSt.  14).  — 
III.  Overholdelse:  lofa  e-u  til  halds  og  trausts,  love  n-t  höjt  og  helligt; 
h.  helgidaga,  hátídah.,  Höjtideligholdelse  af  Helligdage,  Fester;  b.  bod- 
orda  guds,  Overholdelse  af  Guds  Bud.  -  IV.  1.  (þol)  Hold,  Styrke, 
Kraft,  Varighed,  Soliditet:  Hitt  þótti  honum  meira  um  vert,  ad  eitthvevt 
h.  væri  i  ræflinum,  ef  i  hann  væri  þrifid  (JTrHeio.  III.  52);  það  er  h.  i 
e-u,  n-t  er  holdbart  (solid).  -  2.  Is,  som  kan  bære  en  Hest  el.  et  Men- 
neske: hann  fór  ána  å  haldi;  —  áin  er  á  haldi  (komin  á  h.),  þad  er 
komið  h.  á  ána.  Isen  paa  Floden  er  sikker.  -  V.  a.  (handarhald))  Hanke, 
Haandtag,  Øre.  —  b.  Linning  paa  Benklæder  (bråkarh.)  el.  paa  et  Skort, 
Bukselinning,  Skörtlinning.  —  c.  (strengur  i  svuntu,  stål)  Forklædelinning. 

—  d.  (axlabond)  Seler  (Rang.)-  —  e.  (nærbuxuv,  læraskjól)  Underben- 
klæder (Árn.),  jfr.  nærhald;  (Talem.)  hafa  hitann  Í  haldinu  um  e-d  (tit  af 
e-u),  være  urolig  over  n-t:  stjórnin  þarf  að  hafa  hitann  i  haldinu,  man 
maa  sörge  for,  at  Regeringen  ikke  kommer  til  at  fole  sig  tryg;  hafa  hita 
i  haldi  vid  e-n,  være  en  Smule  bange  for  en. 

1.  halda  (höldu,  höldur)  [hat  da.  hol  do(Q)]  f.  Haandtag;  Øre  (paa 
en  Gryde,  Klokke  osv.),  spec.  ^=  hadda.  Kedelgreb  :  h.  og  hlemmur 
fylgdu  hverjum  potti;  höldurnar  voru  ur  tre,  lítid  eitt  lengri  en  þuermál 
poitsins  .  .  .;  t  þeim  léku  jårnkrokar  5  þumlunga  langir;  var  þeim  krækt 
i  pottseyrun  og  sidan  hengt  i  hóinn  (Lögb.'ll,  ^ulen.). 

2.  halda  (held,  höldum;  hjelt,  hjeldum;  haldifi)  [halda;  helt, 
hol  dorn;  i)tXt.  Ijrldom  ;  hal  dlð]  vt.  og  vi. 

A.  med  dat.  I.  1.  a.  holde  fast,  fastholde:  h.  e-m,  holde  en  fast,  ikke 
give  Slip  paa  en;  h.  e-u  fostu,  h.  sjer,  h.  Í  sjer  osv.,  se  Ekspl.  —  b.  Í 
visse  faste  Udtryk:   /t.  höfdi,   munni,  vatni,  h.  undir  skirn  osv.,  se  Ekspl. 

—  c.  i  mere  el.  mindre  overf.  Udtr.:  h.  e-m  inni,  h.  Í  skefjum,  h.  sjer, 
h.  sjer  saman  osv.,  se  Ekspl.;  e-m  (e-u}  h.  engin  bönd,  ingen  Daand  kan 
holde  en  (n-t),  en  (n-t)  er  ustyrlig(t) :  uns  vatnsmegnið  er  ordid  svo  mikid, 
ad  því  h.  engin  bond  (ÞThLýs.  I.  287);  e-d  beldur  e-m  e-s  sl.idar,  n-t 
holder  en  fast  et  Steds;  haltu  kúnum  ekki  lengi  (lad  Koerne  ikke  græsse 
længe)  /  mýrinni,  drengur  minn!  ~  2.  h.  ku,  fastholde  en  Ko  under  Par- 
ringen. —  3.  tilbageholde:  h.  e-u  fyrir  e-m,  tilbageholde  n-t  for  en,  for- 
holde en  n-t.  —  4.  holde  (Væden)  borte:  kápan  heldur,  stigvjelin  h.  (vatni), 
Overfrakken  (Stovleme)  er  vandtæt{te);  keraldid  heldur.  Karret  er  tæt.  - 
II.  a.  holde,  være  sikker  el.  varig:  ísinn  heldur  ekki.  Isen  holderikke,  er 
usikker,  kan  ikke  bære;  þetta  reipi  heldur  ekki,  dette  Reb  holder  ikke; 
þessi  föt  halda  illa,  disse  Klæder  slides  hurtig.  —  b.  holde  ud,  vedvare 
(jfr.  A.  VI.):  þetta  vedur  heldur  (varer  ved)  þangad  til  á  morgun.  —  III. 
I.  a.  beholde:  heldurdu  ekki,  ad  jeg  fåi  ad  h.  barninu  minu?  h.  hlut 
sinum,   stödu   sinni  osv.,  se  Ekspl.  —  b.  bevare:   h.  heilsu,   lifi  og  limum 

:.  h.  og  h.  fangi,   (om  Dyr)   holde,    bevare    Fosteret  a: 

beiddi    upp,    átti  ad   btta    fast  Í  Iirygginn  á  henni, 

,  þá  helt  hun  (Eimr.  XII.  110).   -  2.  h.  e-u 

,-t.  -  3.  holde,   beholde  levende,   om  Husdyr  (jfr. 

nenn    hjeldu    illa    um    veturinn.   —  4.  i  forsk,  faste 

augun,    h.    hcndi   yfir   e-m,    h.   e-m    tH   n.ims,    h. 

Ekspl.    -    IV.   holde,    styre,    gaa   i   en   vis  Ret- 

hvert   ertu    ad   h.?    hvor    skal    du  hen? 

vil   du   hen   med   Faarene?  -   V.  med 


osv.,  se  Ekspl. 

blive  drægtig :    Ef  kýr 

þegar  búið  var  ad  haldi 

åfram,    blive    ved  med 

skepnuhöld,   fjárhöld): 

Udtr.:    /i.    (hendi)    fyri 

skip  i   til   veida    osv., 

ning :    h.    beim,    h.  til   lands 

hvert  ætlardu  að   h.   ánum? 


slæm  /löld,  Foderbrist  og  Tab  af  Faar  som  Folge  deraf:   /  Skaftafellssýsla 
voru    sidnstli^id    vor  af.ivsi.vm  hold,    svo  .i3  fje  hrundi  þar  nidur  hundnid- 


præp.  og  adv.  (jfr.  B.  III.  4.  b.):  /t.  á  e-u,  ad  e-m,  aftur  af  e-m,  i  e-n, 
h.  e-u  saman,  h.  til  e-s,  h.  e-u  uppi,  h.  e-u  vid  osv.,  se  Ekspl.  —  VI. 
upersonligt.  1.  vedvare,  vedblive:  þvi  hjelt  lengi  (blev  længe  ved)  um  vet- 
urinn; —  þessu  helt  fram  yfir  sidabótina  (GVÍgf.  i  ]ÁÍ>j.  I.  viii).  —  2. 
med  præp.:  e-u  heldur  uppi,  se  Ekspl.  —  3.  e-m  heldur  vid  e-u,  e-m  heldur 
til  vid  e-d,    en  er  lige  ved  n-t,  nær  ved  n-t,  holder  paa  at  blive  n-t. 

B.  med  acc.  I.  holde,  indehave:  1.  (om  Land.  Len,  Embede  o.  1.):  h. 
stad:  G.  H.  helt  Þinffeyraklaustur  (var  Administrator  for  Klostergodset) 
(GKonÆf.  I).  -  2.  holde,  rogte,  passe,  opretholde,  afholde:  h.  skala, 
fund,  ráðstefnu,  vörd  osv.,  se  Ekspl.  —  II.  holde,  höjtideligholde :  1.  fest- 
ligholde, celebrere,  fejre:  h.  hálid,  h.  heilagt.  —  2.  holde,  overholde:  h. 
bodord  guds,  h.  ord  sin,  h.  sættir,  h.  log  osv.,  se  Ekspl.  —  3.  holde  (om 
Husdyr):  h.  svin,  h.  hest.  —  4.  holde,  abonnere  (subskribere)  paa  (om 
Blade  og  Tidsskrifter):  h.  blad,  h.  timarit.  —  III.  beskytte,  underholde: 
1,  holde  en  hos  sig,  beskytte,  hjælpe:  h.  e-n,  h.  e-n  til  valda,  h.  hlut  e-s, 
se  Ekspl.  —  2.  holde  Í  sin  Tjæneste:  h.  vinnuhjú.  —  3.  underholde,  sörge 
for  ens  Pleje:  h.  e-n  vel  (illa),  jfr.  C.  II.;  h.  e-n  ad  klædum  og  drykk, 
holde  en  med  Klæder  og  Drikkevarer.  —  4.  a.  h.  sig,  se  Ekspl.  —  b. 
ellipt.:  h.  fram  hjå,  h.  vid  (konu,  mann),  se  Ekspl.  —  5.  anse,  betragte, 
mene,  tro,  antage:  h.  e-d;  —  jeg  held  jeg  verdi  ad  gera  þad,  jeg  tror  nok 
jeg  gör  det;  þad  sé  nu  minkun  ad  þvi  ad  bidja  hann  ad  hepta  klárinn  sinn, 
en  þó  segist  hann  h.,  ad  hann  verdi  ad  bidja  hann  þess  (]AÞj.  I.  503);  þad 
held  jeg  megi  takast,  jeg  tror  nok  det  lykkes,  det  er  der  gode  Raad  til; 
bádar  þingbækurnar  héldu  eitt  (stemte  overens)  (Esp.  V.  75).  —  flV.  være 
Aarsag  til,  fore  til:  /i.  til,  se  Ekspl.  —  V.  holde,  indeholde,  omfatte:  a.  hafa 
inni  ad  h.,  indeholde.  —  fb.  om  Maal  og  Vægt:  tunnan  heldur  4  kvartil; 
alinin  heldur  tuttugu  og  fjéra  þumlunga. 

C.  refl.  haldast:  I,  1,  a.  holde  sig,  opholde  sig:  haldast  vid.  —  b.  vedblive, 
vedvare,  gælde,  bestaa  :  haldast  stutt,  lengi;  —  óvedrid  hjelst  (varede  ved)  allan 
daginn  ;  —  hjelst  konungdómur  i  kyni  hans,  KongedÖmm3t  blev  bevaret  i  hans 
Slægt ;  hjelst  þad  lengi  f  (fulgte  længe  med)  ætt  hans.  —  c.  blive  overholdt : 
login  haldast  illa;  — þad  helst  (gælder)  enn  og  mun  lengi  haldast,  sem  þá 
var  ákvedtd.  —  fd.  blive  reddet,  være  uskadt:  húsin  brunnu,  en  menn  hjeld- 
ust  og  eitthvad  af  fjenu.  —  2.  haldast  e-ð  uppi,    se  Ekspl.  —  3.  impers.; 


halda 


291 


halda 


haldist  á  e-u  (vel,  illaf,  se  Ehspl.  —  4.  recipr.:  haldast  á  um  e-ð,  se  Eltspl. 

-  II.  pp.  haldinn:  1.  behandlet  (godt  el.  daarligt)  i  en  vis  Tilstand  (ifr.  B. 
III.  3.):  vera  vel  haldinn,  være  godt  behandlet,  have  det  godt  (is.  i  Mad  og 
Drik).  —  2.  holden  (m.  H.  t.  Fortjæneste),  skadesløs:  vera  ekki  of  haldinn 
af  e-u,  se  Ekspl.  —  3.  vera  haldinn  af  e-u,  lide  af  n-t  (en  Sygdom),  se 
Ekspl.;  vera  þungi  haldinn,  være  meget  syg,  haardt  angreben  (med- 
tagen):  það  var  eina  nótt  að  Björg  var  mjög  þunglega  haldin  OThPs.  39); 

—  overf.:  Eg  beld  eg  verði  aldrei  haldinn  (betaget  af)  þvi  ofurmagni  ætt- 
jarðarástarinnar,  að  eg  farí  að  samþykkja  það  óbrei'tt  (Alþ,  *!I,  B.  908). 
se  ogs.  Ekspl.  fhaldtnn  ai);  Guðs  mikla  tilvera  er  ein  samfeld  hetld,  þótt 
haldin  augu  (forblindede  Øjne)  ror  sjái  ekki  nemj  litínn  afkima  Guðs 
dýrðarheima  (Har.  Níelss.  i  Ísaf.  '15,  7.  3).  —  4.  holden,  uskadt,  hel: 
(med)  heilu  og  bðldnu,  hel  og  holden,  i  god  Behold.  —  5.  holdt  fast,  ar- 
resteret :  haldinn  i  fangelsi;  —  hart  (el.  harðlega)  haldinn,  i  strængt 
Fængsel.  —  6,  vera  haldinn,  passere  (gaa)  for  at  være.  —  III.  ger.  hald- 
andi,  som  bor  holdes:  sti  samþykt  er  t  alla  staði  ranglát  og  ekki  haldandi 
(bor  ikke  overholdes). 

Ekspl.:  h.  å,  ')  (h.  áfram)  fortsætte  sin  Rejse  (Vf.);  ')  blive  ved,  fort- 
sætte sit  Arbejde,  holde  i  Gang:  h.  á  sinu  verki;  —  h.  á  e-u,  ')  holde 
paa  n-t,  have  n-t  i  tiaanden:  A.  á  penna,  bók  osv.;  hun  hjelt  á  Utlu 
telpunni,  hun  havde  den  lille  Pige  paa  Armen  (el.  Skodet);  ')  tage  n-t  med: 
haltu  á  þcssu  til  hans;  *)  bestille  n-t  (spec.  strikke):  huort  það  væri  ekki 
skemtilegra  f\TÍr  hann,  ad  h.  á  e-u  (lÁÞj.  II.  99);  *)  befole  n-t,  holde 
Hænderne  paa  et  Sted:  þegar  þú  varst  biiin  ad  h.  å  verknum  (]AP\.  i. 
27);  ')  bruge  n-t:  kunna  ad  h.  j  e-u,  kunne  bruge  n-t,  forstaa  sig  paa 
at  anvende  n-t;  h.  vel  Ulla)  å  e-u,  administrere,  lede,  anvende  n-t  godt 
(daarligt),  træffe  gode  (daarlige)  Dispositioner  m.  H.  t.  n-t.  holde  godt 
(daarligt)  Hus  med  n-t:  skyldi  niSurstaðan  verða  sú,  að  verzlunin  borgi sig 
ekki  — ,  þá  vil/'a  þeir  vita  hvortþað  .  . .  kemur  af  þvt  að  illa  erá  bjtdiðiSUÍTn. 
'15,  134);  gen'  eg  mer  i  hugarlund,  að  velsé  haldið  á  fjárhag  landsins  (Alþ.  '11, 
B.  779);  (Talem.)  miklu  skiftir  (um),  hver  á  heldur  el.  veldur,  hver  á  heldur. 
áei  kommer  an  paa,  hvem  det  er,  som  skal  bestemme:  Það  skiftir  fika  miklu, 
hver  á  heldur  (forestaar  Uddelingen  af  Hoet),  einum  er  sýnna  um  að  fara  med 
hev  en  odrum  (Alþ.  '11,  B.  II.  1560);  þurfa  á  e-u  ad  h.,  have  Brug  for  n-t;  h. 
å  sinu,  ')  beholde  sit  i  Fred  :  fæstir  fá  nú  á  sínu  ad  h.;  *)  jeg  þarf  á  mínu  ad 
h.,  jeg  har  Brug  tor  mine  Penge;  Sira  Sveinn  má  b.  á  ðllu  sínu  (bruge  alle 
Kræfter)  (Eimr.  VU.  43):  ')  (sparaf  spare;  -  h.  e-u  á  lofti,  göre  n-l  be- 
kendt, beromme  n-t,  sorge  for,  at  n-t  ikke  glemmes;  h,  A  s/er,  blive  ved 
al  yde  den  samme  Kvantitet  Mælk  (om  Koer):  h'ýrin  komst  t  18  merk- 
ur,  og  helt  þrí  vel  á  ser  (vedblev  dermed)  (]ÁÞi.  1.  37);  h.  á  sjer  hita, 
holde  Varmen;  haldast  å  e-u,  faa  Lov  til  at  beholde  n-t:  ekki  si'O  lengi 
sem  m/er  helst  á  ykkur  bornunum  minum  (IThPs.  77);  e-m  helst  (vel,  illa) 
á  e-u,  en  forstaar  (ikke)  at  beholde  n-t;  honum  h/elst  tlla  á  vinnufólki;  — 
mfer  h/elst  ekki  J  þvi,  det  forsvandt  imellem  Hænderne  paa  mig ;  haldast 
a  um  e-d,  trækkes  om  n-t,  kæmpe  om  n-t  (jir.  áhöld,  se  áhald);  h.  ad 
e-u,  *)  holde  om  n-t  med  Hænderne,  holde  for  n-t:  skaltu  bidja  konu 
logréttumannsins  ad  h,  ad  brjósti  þér  (holde  dig  for  Brystet)  (lÁÞj.  I. 
97);  *)  holde  sammen  paa  n-t:  hlaut  je§  nu  asamt  rekstrarmonnum  min- 
um ad  standa  þar  á  gotunni  og  halda  ad  hestunum  j  5.  tima  (Logr. '12,  14); 
b.  e-u  ad  e-m,  presse  en  til  at  modtage  (spec.  nyde)  n-t :  þessu  pálmvíni  hjelt 
hann  ad  oss  med  stórrí  alvðru  og  klappandi  hendi  (^Ollnd.  249);  h.  e-u 
fast  ad  e-m,  byde  en  n-t  indstændig;  abs.  h.  fast  ad,  node  en  Gæst  til 
at  spise  mere;  h.  ad  e-m  ad  gera  e-d,  opfordre  en  indstændigt  til  at  göre  n-t; 
h.  ad  s/er  hondum,  sidde  med  Hænderne  i  Skodet ;  h.  e-m  ad  vinnu,  holde 
en  til  Arbejdet ;  h.af,  fortsætte  til  Bestemmelsesstedet:  vid  urdum  þar  eftir, 
en  þeir  hjeldu  af;  —  ?b.  af  e-m,  holde  af  en;  vera  haldinn  af  e-u:  ')  hann 
er  ekki  of  haldinn  af  þvi,  det  Ijæner  han  ikke  for  meget  paa:  verdur  hann 
ekki  of  haldmn  af  ad  få  1200  krånur  (Alþ.  Ml,  B.  51);  ')  vera  haldinn 
af  sóttnaemum  sjúkdómi,  lide  af  en  smitsom  Sygdom;  þungt  (bart)  haldinn 
af  lungnabólgu,  meget  syg  af  Lungebetændelse;  Augu  hans  voru  svo  baldin 
af  venjunni  (forblindede  af  Vanen)  (]TrHeiö.  II.  77);  fþingmadurinn)  befir 
sýnt,  ad  bann  yfir  höfud  er  haldinn  af  mjÖg  slæmri  rádherrakveisu  (Alþ. 
'11,  B.  II.  828);  b.  áfram,  ')  fortsætte,  gaa  fremad;  h.  e-u  áfram,  fortsætte 
n-t;  ')  kile  paa,  hænge  i:  haltu  betur  åfram;  —  h.  e-u  aftur,  op- 
holde, sinke;  h.  aftur  af  e-m,  holde  en  tilbage,  holde  igen  paa  en: 
Og  eg  ættadi  ad  taka  sprettinn.  En  hann  helt  aftur  af  mér  (EKvSR.  31); 
h.  aftur  á  bak,  bakke  (om  Skibe);  h.  bodord  guds,  overholde  Guds 
Bud;  Hann  heldur  brúdkaup  sitt  til  stúlkunnar  (fejrer  sit  Bryllup  med 
PFgen)  (3Át>j.  II.  273);  h.  e-n  áátt,  sörgo  for  en  med  stor  Kærlighed, 
kæle  for  en:  hann  hjelt  SigriBi  svo  dátt,  ad  stjúpa  hennar  gat  varia  breytt 
svo  vid  hana,  að  honum  Ukadi  (Br]Þf.  118);  h.  eftir  e-m,  forfolge  en; 
h.  e-u  eftir,  tilbageholde  n-t;  h.  e-u  fyn'r  e-m,  tilbageholde  n-t  for  en, 
forholde  en  n-I;  h.  fyrir  C'd,  holde  om  Aabningen  af  n-t:  A.  fyrir  poka ; 
~~  h.  (hendi)  fyrir  augufn),  holde,  skygge  med  Haanden  for  Ojnene;  A. 
fyrir  augun  i  e-m,  lægge  Haanden  over  ens  Ojne ;  h.  fyrir  munndnn  á)  e-m, 
holde  en  for  Munden ;  h.  e-u  fram,  ')  forfægte  n-t,  hævde,  paastaa,  göre 
gældende:  sumir  A.  þvi  fram,  ad  flestir  menn  þurfi  minst  8  tíma  svefn;  *) 
(h.  e-u  åfram)  fortsætte  n-t:  Aann  hjelt  fram  uppteknum  bjptti;  —  A.  fram 
hjå,  (om  en  gift)  staa  i  et  ulovligt  Kærlighedsforhold,  have  en  Elsker(inde): 
hafdi  hann  ått  hana  ekkju  og  helt  bann  jafnan  fram  A/i  Aennr  (GKonÆf. 
30);  A.  frid,  holde  Fred;  A.  fund,  holde,  afholde  et  Mode;  A.  e-u  fðstu, 
fastholde  n-t,  holde  fast  paa  n-t;  h.hálid,  holde  Fest;  b.  hátídlegan,  fest- 
ligholde, fejre  med  en  Fest;  A.  heilagt,  helligholde;  A.  heilsu,  bevare  sit 
Helbred;  A.  heim,  begive  sig  hjem;  A.  hlut  sinum  (egl.  beholde  sin  Del, 
Lod.  3:  gaa  ubesejret  ud  af  Kampen:  Aann  hjelt  hlut  sinum  fyrir  hverjum, 
»€m    rar  þar   (  sveitinni,    alla    sfna    æfi,    han    fandt    hele  sit  Liv  igennem 


'  ikke  sin  Overmand  der  i  Bygden;  fA.  e-s  hlut  =  b.  med  e-m;  ~  mcnn 
I  hafa  ei  ætid  haldinn  hlut  (Vid.  II.  90),  man  slipper  ikke  altid  uskadt  fra 
I  det  (jfr.  beilu  og  boldnu);  h.  bóp(inn),  holde  sammen,  holde  Trop ;  A. 
I  höfði,  holde  Hovedet  oppe:  gátu  þau  naumasl  haldid  höfBi  fyrir  megurd 
I  og  þróttle\'si  (GFrE.  89-90);  A.  i  e-d,  ')  holde  n-t  fast;  A.  (sjer)  i  e-ð, 
holde  sig  fast  ved  n-t;  A.  i  bÖndina  á  e-m,  holde  en  ved  Haanden;  A.  / 
I  Aesf,  holde  en  Hest  fast:  A.  /  hemilinn  å  e-m,  b.  Í  e-n,  bremse  en,  holde 
en  tilbage;  h.  i  hespu,  holde  paa  et  Garnfed;  h.  i  ristil,  holde  paa  en 
Tarm,  mens  den  bliver  rengjort,  ogs.  abs.  A.  i':  mig  vantar  einhvevn 
I  til  ad  h.  i;  ')  (overf.)  ikke  vilde  give  Slip  paa:  ekki  skil  jeg,  hvad  Don- 
um  gengur  til  ad  A.  i  okkur;  —  A.  /'  vid  e-n,  ')  lilstaa  en  mindre  end  han 
onsker  (jfr.  ihald,  ihaldssemi):  þeirra  manna  t  Danmark,  sem  fyrir  hvem 
mun  vilja  A.  sem  mest  i  vid  oss  (Logr.  '15,  2),  ogs.  abs.  A.  /:  mundu 
eyda  Öllu  sinu  ftrir  vínföng,  ef  kaupmenn  eigi  héldu  i  (ÞThLfr.  II.  272— 
273):  *)  ffi'lgjast  med)  holde  Trit  med ;  -  b.  e-u  Í  håu  verdi,  holde  n-t  i 
hoj  Pris,  forlange  hoj  Pris  for  n-t ;  (hestinum)  var  haldid  i  g.vdingatolu 
af  selfanda,  blev  af  Sælgeren  (holdt  >.)  udgivet  for  en  god  Ridehest 
(ÞGjD.  58);  A.  e-u  i  sjer,  beholde  n-t  Í  sig,  fastholde,  bevare  n-t: 
svona  dúkur  heldur  litnum  aldrei  Í  sjer;  —  A.  e-m  i  skak,  egl.  holde 
(ens  Konge)  i  Skak  tUdtr.  laant  fra  Skakspil):  holde  sig  en  fra  Livet, 
byde  en  Trods,  kunne  magte  en  (navnlig  ved  af  indgyde  ham  Frygt  el. 
Respekt):  Efiir  þad  maladi  biin  (3:  kirkjan)  gull  banda  kånginum  og 
bjelt  þegnum  hans  t  skak  (ITrB.  29);  h.  e-m  i  skefjum,  holde  Styr  paa 
en,  holde  en  Í  Tomme;  vel  Í  haldinn,  som  nyder  god  Behandling  el.  for- 
delagtige Vilkaar,  velholden:  mundum  vid  þá  ...  geta  .  .  .  gert  svo  hag- 
felda  samninga  vid  þá  ...ad  ver  varum  vel  i  haldnir  (A!þ.  '11.  B.  II. 
582):  A.  hendi  yf ir  e-m,  holde  sin  Haand  over  en,  beskytte  en;  A.  yfir 
um  e-n,  holde  en  om  Livet;  A.  yfir  um  e-n  bådum  hondum,  slutte  Ar- 
mene om  en;  A.  e-m  inni,  holde  en  inde;  A.  e-m  i  vardhaldi,  holde  en 
i  Arrest;  A.  k{Tru  fyrir,  holde  sig  i  Ro:  haltu  kjafti,  hold  Kæft;  ætlardu 
\angt  ad  b.?  hvad  er  Rejsens  Maal?  A.  Udi  sinu,  drage  med  sin  Hær; 
A.  lifi,  beholde  Livet;  A.  lifi  og  limum-,  slippe  uskadt  (fra  n-t);  A.  log 
landsins,  overholde  Landets  Love;  b.  med  e-m,  holde  med  en.  give  en 
Medhold;  hjelst  vinåtta  med  þeim,  deres  Venskab  holdt  sig:  A.  munni. 
holde  Mund;  h.  nidri  i  sjer  andanum  (blatrinum),  holde  AandeJrættet 
(Latteren)  nede;  A.  njósn,  spejde,  spionere;  A.  njosnum  til  e-s,  lade  en 
udspejde:  A.  ord  sin,  holde  Ord,  staa  ved  sit  Ord;  A.  Tád(stefnu)  vid  e-n, 
raadslaa  med  en;  A.  r.vdu,  holde  en  Tale;  A.  sanian  hondum,  folde  Hæn- 
derne; A.  e-u  samau,  samle  paa  n-t;  ikke  lade  n-t  gaa  tabt;  A.  saman 
bladi  fblodum,  beftum),  holde  i  Orden  en  Avis  (Aviser,  Hæfter)  (ikke 
kassere  det):  hreppsnefndin  skal  h.  saman  stjórnarlidindum  þeim,  sem 
benni  eru  send  (Stj.  '05,  A.  248);  létu  fcrstodumennirnir  kvennfólkid  „b. 
I  saman"  i  vikivaka  (samles  til  en  vikiuaki)  (ÖDavVik.  143);  A.  saman  med 
I  e-m,  bo  hos  en,  ikke  skilles  fra  en:  ådur  þótti  nafstum  sjálfsagt,  ad 
I  bomin  héldi  saman  med  forcldrunum,  þar  til  þau  giftust  fra  þeim  eda 
I  fóru  ad  búa  (Eimr.  XIII.  183);  A.  sig,  ')  holde  sig,  sörgc  for  sig  selv: 
A.  sig  vel  i  mat  og  drykk;  —  A.  sig  rikmannlega,  ikke  spare  n-t  paa  sin 
I  egen  Person,  slaa  stort  paa  det;  *)  A.  sig  e-s  stadar,  holde  sig  ot  Steds: 
(Ordspr.)  haltu  þig  þar,  sem  bjer  hentar  best.  Skomager,  bliv  ved  din 
1  Læs);  =)  h.  sig  ad  e-m,  stadig  holde  sig  i  Nærheden  af  en  (OBj.  232):  A. 
sig  (sjer)  fra  e-u,  afholde  sig  fra  n-t;  A.  sjer,  forholde  sig  rolig:  ..Þjer  þykir 
liklega  k\mlegt,  ad  eg  skuli  geta  baldid  mjer,  þegar  eg  minnist  å  þess.i 
tilburdi-  (GFrE.  13);  haltu  þjer  saman/  hold  Mund  I  hold  Botte!:  A.  sjer 
Í  skefjum,  styre  sig  selv;  halda  sjer  fra  e-u,  afholde  sig  fra  n-t;  A.  sjer 
einum,  holde  sig  for  sig  selv  (alene);  A.  sjer  rjeftum,  holde  sig  oprejst ; 
Aann  A^Wwr  5/er  vel,  han  er  vel  konserveret,  han  holder  sig  godt ;  fiskur- 
inn  heldur  sjer  (3:  uldnar  ekki).  Fisken  kan  holde  sig,  raadner  ikke;  A. 
sjer  ril,  ')  pynte  sig:  kvennfålk  se  undrafagurt,  en  baldi  sér  ekki  til  (ÞTh. 
Lfr.  I.  182);  ')  Iraktene  sig  selv:  eigum  vid  nu  ekki  ad  b.  okkur  dålitid  til 
annad  kvold?  skal  vi  ikke  lave  en  lille  Festlighed  i  Morgen  Aften?;  A.  sjó 
um  bávetur,  holde  Soen,  færdes  paa  Soen  midt  paa  Vinteren;  A.  skildi 
f\TÍr  e-m,  (egl.  holde  ol  Skjold  foran  en)  lage  en  i  Forsvar;  b.  skala, 
holde  Skole;  A.  sprettinum.  lade  Hesten  lobe  uafbrudt;  Vestur  eftir  Hohs- 
dælum  var  baldid  gódum  skeidspretti  (]TrSli.  1.  108);  A.  stad  (jfr.  stadur}. 
egl.  bo  paa  en  Hovedgaard  el.  Præstegaard,  med  Ret  til  dens  Produkter; 
derfor  ^  ')  være  Præsi  (bosiddende)  paa  en  bestemt  Gaard;  *>  ad- 
ministrere et  (Kloster-  osv.)  Gods;  h.  stðdu  sinni,  beholde  sin  Plads, 
sit  Embede;  A.  sætiir,  holde  Forlig;  A,  til  (abs.),  arbejde  med  Iver 
og  Udholdenhed  (Vf.);  þ^d  bjelt  til  (Grunden  til  ...  var  den  .  . .),  ad 
þeir  gerdu  ekki  neitt  i  målinu,  ad  þeim  þótti  of  illa  borgad;  -  h.  e-u 
til  e-s,  række  en  n-t,  forsyne  en  med  n-t;  spec.  traktere  en:  konan 
hjelt  vel  til  bondans.  Hustruen  sorgede  godt  for  sin  Mands  iMad  og 
Pleje;  á  þá  húsfreyan  ad  b.  vel  til  bónda  síns  (traktere  sin  Mand  godt) 
(7ÁÞJ.  II.  572);  flestir  bændur  héldu  vel  til  morsins  (sogtc  at  faa  saa 
meget  Fedt  som  muligt)  þegar  slátrað  var  (Lögb.  "-i  *1I);  b.  e-m  e-d  til 
góda  (  -  virða  á  betra  veg),  tilgive  en  n-l,  bedömmc  n-l  mildt:  ec  ætla 
stra\  i  upphafi  sedilsins  ad  bidja  þig  ad  b.  mér  hann  til  góda  (MclBr.50): 
Aa//u  (þjer)  til  góda,  ')  velbekomme  !  ')  aa  jeg  bc'er !  ingen  Aarsag  ! :  „Oudsást 
fyrir  kcnninguna,  prcstur  gódur!"  „Haldi  þér  til  góda  (ingen  Aarsag),  med- 
hjalpari  minn"  (IThMk.  196);  A.  til  e-s  dags,  fejre  som  en  Festdag:  þó 
einnig  finnist  dæmi  til  þess,  ad  þeir  haldi  bædi  til  påska  og  sumardagsins 
fyrsta  QAP].  I.  105);  A.  til  jðlanrta,  fejre  Julen  (lAÞj.  II.  569);  A.  til  e-s- 
stadar,  ')  begive  sig  el  Steds  hen ;  h.  skipi  til  e-s  stadar,  holde  med,  fore 
el  Skib  til  el  Sted;  ')  -  A.  til  á  (i)  e-m  stad,  opholde  sig,  logere,  bo  cl 
Steds,  holde  lil:  hann  er  vanur  ad  h.  þar  til,  þcgar  hann  er  (  bænum;  — 
h,   til  austurs,    sætte  Kursen  mod  Øst,   drage  mod  Øsl :   A.  máli  (s(nu)  til 


(doms  og)  hg-:i,  paatale  sin  Ret,  forlange  et  Spörasmaal  afgjort  ved  Dom- 
stolene; h.  til  haga,  se  Iiagi;  —  h.  til  jafns  vid  e-n,  kappes  med  en;  h. 
til  lands,  holde  i  Land,  styre  ti!  Lands;  /i.  e-m  til  nåms,  lade  en  studere; 
b.  e-u  ti!  streitu,  kæmpe  for  n-t  til  det  yderste;  hann  helt  einn  til  sævar 
áttæríngi,  han  pleiede  at  ro  alene  (ud  paa  Havel)  paa  en  Otteaaring  (JA. 
Pj.  II.  132);  h.  ku  til  tarfs,  undir  tarf  (ogs.  abs.  h.  ku),  h.  á  til  hriits, 
undir  hrút,  fastholde  en  Ko  (et  Hunfaar)  under  Parringen:  tim  20  pet. 
af  þeim  hámjólkustti  og  hardgerustu  hjeldi  hanu  til  (lod  han  parre  sig 
med)  tslenska  hrútsins  (Logr.  *15,  48);  /i.  e-n  til  valda,  rt'kis,  hjælpe  en 
til  Magten;  h,  skipi  til  veida,  holde,  udruste  et  Skib  lil  Fangst;  h.  e-m 
til  vinittu  vid  e-n,  holde  en  fast  til  ens  Venskab;  /i.  e-m  til  virðingar, 
soge  at  skaffe  en  Ære;  h,  e-3  um  e-d,  være  af  en  el.  anden  Mening  ang. 
n-t,  antage,  tro  n-t  om  n-t:  jeg  held  ekkert  um  það  (sem  jeg  veit),  jeg 
antager  (tror)  ikke  n-t  om  det  (jeg  ved),  3:  jeg  ved  det  ganske  bestemt: 
Ad  þér  verðið  að  bjarga  einkabarninu  yðar?  Eg  held  nu  ekkert  um  það 
(]a,  det  mener  jeg  rigtignok)  (EKvLjen.  142);  h.  fhendi)  um  håls(inn  á) 
e-m,  slynge  Armene  om  ens  Hals,  holde  en  om  Halsen;  h.  undan,  frække 
sig  filbage,  (fly/a)  flygte;  h.  undan  landi,  styre  bort  fra  Land;  h.  undir, 
holde  under,  bære:  h.  undir  bala;  —  /i.  e-u  undir  e-ð,  ')  holde  n-t  ind 
under  n-t:  /j.  hondunum  undir  vatnsbunu;  —  i  overf.  Bet.  soge  at  fast- 
holde n-t  under  ens  Raadighed,  til  Fordel  for  en  osv.:  Hér  er  ekki  að 
ræða  um  að  h.  tekjum  undir  kirkjuna,  scm  kirkjan  á  tilkall  til  (Alþ.  '11, 
B.  517);  ')  ogs.  abs.:  h.  undir,  drive  en  Gaard  ved  Siden  af  en  Hoved- 
gaard:  meðal  hjáleiganna  þar  nefndi  háttv.  þm.  einn  Oddhól,  sem  ekki  er 
sýnilegt,  að  presturinn  i  Odda  geti  haft  nokkurn  hag  af  ad  h.  undir  (Alþ. 
'Il,  B.  II.  1247);  hann  heldur  undir  á  austrid  (nordrid),  der  er  klar  Himmel 
under  Skybankerne  i  Øst  (Nord)  (Am.);  h.  barni  undir  skim,  staa  Fadder 
til  et  Barn,  holde  et  Barn  over  Daaben ;  h.  e-u  upp,  *)  lofte  n-t  op ;  —  i 
overf.  Bet.  fastholde:  (ef)  seljandi  vill  balda  kaupinu  upp,  (hvis)  Sælgeren 
vil  fastholde  Kobet ;  ')  fastholde  i  en  loflet  Stilling  =  h.  uppi;  -  h.  upp  årum, 
holde  Aarerne  op,  holde  op  med  af  ro;  h.  upp  um  sig,  holde  Skbrterne  (el. 
Bukserne)  op;  h.  upp  bardaga,  holde  Kampen  gaaende ;  h.  uppfi)  srorum, 
forsvare;  h.  upp  á  e-n,  holde  af  en;  h.  upp  á  afmælisdaginn  sinn,  fejre 
sin  Fødselsdag;  /j.  sjer  upp  ur  (—  Fleytast),  holde  sig  oven  Vande;  b.  e-u 
uppi,  holde  n-t  ved  lige  el.  Í  Stand,  opretholde,  holde  gaaende:  h.  uppi 
kristninni;  —  h.  uppi  folks flutningum,  besörge  Personbefordring;  h.  uppi 
kenslu  (fortsætte  Undervisningen)  meðan  á  prófi  stendur;  —  h.  uppi  njósn- 
um,  spionere,  lade  spionere;  /i.  uppi  söng,  holde  Sangen  gaaende,  sörge 
for  Sangen:  hafi  Loftur  sjalfur  stigid  t  stålinn,  Einar  verid  fyrir  altarinu, 
Ari  haldið  uppi  söngnum  (HÞLoft.  6);  h.  uppi  båtum,  erlægge  Boder;  h. 
uppi  lofi  e-s,  synge  ens  Pris;  /i.  sid  uppi,  opretholde  en  Skik;  h.  uppi 
vom  fyrir  e-n,  forsvare  en  el.  kæmpe  for  en;  e-u  heldur  uppi,  n-t  hol- 
des oppe,  synker  ikke:  þad  var  komid  ntikid  frost,  svo  ad  fjenu  hjclt  uppi 
(Jorden  kunde  bære  Faarene)  (Slng.  I.  106);  isinn  heldur  mjer  ekki  uppi, 
(bærer  ikke);  e-m  helst  e-d  uppi,  n-t  bliver  taalt  en,  der  bliver  set  igen- 
nem Fingre  med  n-1  hos  en,  man  lader  sig  byde  n-I  af  en:  Englendingar 
verzludu  refndar  optast  Í  óleyfi,  en  þeim  héUt  það  uppi  (men  de  kunde 
göre  som  de  vilde)  (PThLfr.  I.  128);  h.  (fram)  uppteknum  hætti,  vedblive 
som  begyndt,  vedblive  paa  samme  Maade;  /i.  utan  um  e-n,  holde  en  om 
Livet;  h.  utan  ad  e-u  (el.  utan  um  e-d},  være  paapasselig  med  n-t  (kun 
om  Penge  og  Ejendom):  en  nu  fóru  kaupmenn  ad  h.  rikar  utan  ad  stnu, 
eins  og  edlilegt  var  (]AÖEin.  135);  h.  úti  skipi,  udruste  et  Skib  til  Fangst; 
h  vatni  (el.  tårum),  holde  Taarerne  tilbage;  h.  vid,  (abs.)  ')  holde  en  Ham- 
merbane el.  Slægge  under  et  Som,  der  nittes  el.  hugges  over;  ^)  holde  den 
ene  Ende  af  et  reipi  fast,  mens  Knuden  bindes;  h.  vid  e-ja  (e-n),  staa  i 
ulovligt  Kærlighedsforhold  fil  en;  h.  lengi  vid,  blive  længe  ved:  Vefur  ... 
lagdist  snemma  ad  ...  og  hjelt  lengi  vid  (ÞThÁrf.  161);  h.  e-u  rid.  holde 
n-t  ved  lige:  h.  húsi  vid;  —  h.  vid  því,  sem  madur  hefur  lært,  vedlige- 
holde sine  Kundskaber;  h.  e-m  vid,  ')  holde  en  fast:  Eftir  þad  måtti 
Þðrarinn  h.  honum  vid  á  hestinum  med  annari  hendi  (PG'jOs.  82);  ')  holde 
en  oppe:  h.  sjiiklingi  vid  å  lyfjum;  —  h.  skepnu  vid,  sörge  for  at  et 
Kreatur  ikke  taber  Huld  (jfr.  vidhaldsfódur);  *)  forsörge  en:  Hann  bjó 
þá  i  Bakkakoti  ad  nafninu  til,  en  var  haldid  vid  af  sonum  sinum,  því  ad 
ófær  var  hann  til  vinnu  sokum  elli  (JTrSk.  I.  291);  h.  (fast)  vid  bestinn, 
holde  Hesten  kort  (stramt)  i  Tojlen;  h.  vid  (heyi),  sprede  Ho  til  Törring 
(Af.),  vende  Ho  (i  svagt  Törrevejr)  (SI.);  h.  e-u  vid  lídi,  bevare  n-t  fra 
Undergang:  Tilgangur  hjónabandsins  var  ad  h.  ættinni  r/ð //'5/ (ÁBjH.  59); 
(hafa  ítti  árar  og)  h.  vid  skipid  (^  vera  i  andåfi),  holde  Baaden  paa  sam- 
me Sted  ved  at  ro  mod  Vind  og  Sfröm  ;  fall  svo  mikid,  ad  ekki  vard  haldid 
vid  midid,  saa  stærk  Strom,  at  de  ikke  kunde  holde  sig  paa  Fiskebanken 
(lÁÞj.  I.  165);  h.  e-u  vid  sig,  holde  fast  paa  n-t,  ikke  slippe  n-t;  huske: 
mundu  eftir  ad  læra  Hallgrímssálma  og  haltu  vid  þig  uersunum  (Eimr. 
VII.  91);  e-m  heldur  vid  e-u,  e-m  beldur  til  vid  e-d,  en  er  paa  Nippet  til 
n-t,  lige  ved  n-t,  nær  ved  n-t,  holder  paa  at  blive  n-t:  honum  hjelt  (til) 
vid  ad  kafna,  han  var  nær  blevet  kvalt;  haldast  vid:  ')  hann  gat  ekki 
haldist  vid  þar,  han  kunde  ikke  opholde  sig  der  længere;  haldast  eigi  vid 
fyrir  e-m,  ikke  kunne  holde  sig  for  ens  Overmagt;  haldast  ekki  vid  fyrir 
kulda,  ikke  kunne  holde  ud  for  Kulde;  ')  subsisfere,  leve,  komme  ud  af 
det:  bann  getur  ekki  haldist  vid  i  Reykjavik  atvinnulaus;  —  þad  hefur 
lengi  haldist  vid  hann,  det  har  længe  holdt  sig  hos  ham ;  balda  vináttu 
e-s,  bevare  ens  Venskab;  h.  vinnukonu,  vinnufólk,  holde  Pige,  Tyende; 
hann  bjelt  betur  vinnufólk  sitt  en  adrir,  han  sorgede  bedre  for  sine  Tjæ- 
nestefolk  end  andre;  /i.  virdingu  sinni,  beholde  Agtelsen  (Anseelsen);  b. 
vöku  fyrir  e-m,  holde  en  vaagen;  h.  vord,  holde  Vagt;  h.  það,  tage  af 
Sted  el.  fortsætte  Rejsen:  ætli  vid  forum  mi  ekki  ad  h.  þad? 
hald  botn  [haltbohfv]  m.  Ankerbund ;  b.  er  allvíða  slæmur.  -færafiski 


292  hálfdeigja 

[-fairafis  Qi]  n.,  -færaveiði  [-fairavciiöl]  f.  indec.  Snorefiskeri,  Dybsagns- 
fiskning.  -færi  1-fairl]  n.  1.  Fiskesnor,  Fiskesnore,  Dybsagn.  —  2,  =-^ 
bandfæri  a.  -góÖur  [-go"  ÖoQJ  a.  1.  a.  holdbar,  solid:  h.fatnadur;  overf.: 
langtum  haldbetra,  ad  taka  fyrir  meinid  fra  rótum  (Eimr.  X.  175).  —  b.  sejg, 
som  varer  længe:  Æskuminningarnar  eru  haldgådar  (GFHh.  340).  —  2. 
som  holder  godt  fast  paa  n-t:  haldgódum  böndum  1  bafaþig  ungan  \  Aust- 
firdir  tekid  (M].   I.   116). 

haldinyröi   [haldinirÖij  npl.  1.  (ordheldni)  Ordholdenhed.  -  2.  (þögn) 
Tavshed :    (Ordspr.)    h.   eru    bestu    råd   moti  lygi  og  baktali,    Tavshed   er 
bedste   Raad  mod   Logn  og  Bagtalelse. 
haldinn  thai  dm]  pp.  af  halda. 

haldinoröur  [haldlnor  ðoo]  a.  ordholden:  /i.  madur,  en  Mand  af  Ord. 
fhald  Uvæmast  [haltkvaimast]  vrefl.  gavne,  nytte,  -kvæmur  [-kvaim- 
oq]  (ogs.  hallkvæmur)  a.  passende,  praktisk,  -laus  [hal  dloys]  a.  uden 
Hold  el.  Styrke:  h.  föt.  -leysi  (-is)  [-leisl]  n.  Mangel  paa  Holdbarhed: 
h.  skinna.  -litill  [-li  did?.,  -li  tid/.]  a.  1.  uholdbar,  usolid:  haldlitil  föt; 
—  svag:  haldlitil  vorn.  —  2.  kraftlos,  som  ikke  kan  holde  n-t  særlig  fast 
el.  længe:  h.  armur.  »oroup  [-oröooj  a.  ^=  haldinorður. 
thaldreki  [hal  dr£-{}l,  -dre  t-j]  m.  Skorpion. 

hald  rimill  [haldri  mld?.]  m.  Haandliste.  -rjettur  [-rJEhdoo]  m.  ^ 
haldsrjettur.  -samur  [-t-samoo]  a.  1,  e-m  verdur  ekki  haldsamt  á  e-u, 
en  kan  ikke  holde  fast  paa  n-t:  Vigfúsi  verdur  ekki  haldsamt  á  börnum 
sinum,  og  deya  þau  ung  (]Át>j.  I.  366).  —  2.  (sinkur)  paaholdende,  kar- 
rig, nærig,  -semi  [-seml]  f.  indec.  1.  (fastheldni)  Fastholdenhed.  —  2. 
(sinka)  Paaholdenhed,  Nærighed,  -setja  (-sedja,  -setja]  vt.  arrestere. 
-setning  [-sehdnirjk]  f.  Arrestering,  Arrestforretning. 
haldsi  |hal(t)sll  a.  indec:  verda  e-u  h.,  beholde  n-t. 
halds  maður  [hal  (t)sma-5oQ]  m.  fl.  (drottinn)  Herre.  —  2.  (verndari) 
Beskytter,  -rjettur  [-rjehdoo]  m.  Tilbageholdelsesret,  Retentionsret.  -veð 
1-V£ð]   n.   Brugspant. 

hald  vinda  [hal  dvlnda]  f.  Spil  til  Opvinding  af  det  vævede:  /i.  er  si- 
v5l  spýta,  mjó  ti!  annars  endans,  en  gild  ti!  hins,  sem  stungid  er  i  gegnum 
augad  á  rifjarhausnum  og  höfd  til  þess  bædi  að  vinda  upp  á  rifinn  það, 
sem  ofid  er,  med  því  ad  snúa  rifnum  vid,  og  lika  til  þess  ad  balda  vid 
rifinn,  svo  ei  hlaupi  ofan  af  honum,  med  því  ad  sperra  gildara  enda  spýt- 
unnar  vid  baktrjed  (Sch.).  -vondur  [-vondoo]  a.  som  der  ikke  er  meget 
Hold  el.   Styrke  i:  h.  leppur.  -öngull   [-öyijgod?.]   m.   Pilk. 

ha  leggur  Ihau:leg  oo]  m.  -Langben-:  hof  og  hik  \  hálegg  hverjum 
(StStAndv.  III.  106).  -legur  (-l£qog]  a.  hoj  af  Vækst.  -leiki,  -leikur 
i-Ieiql,  -lei^!,  -leigon,  -leÍkoQJ  m.  1.  (hæd)  Höjde. 
höjethed:  eptir  háleik  og  virding  efnisins  (EÓIKv 
m.  1.  Sok,  Halvstrompe.  —  2.  pi.  báleistar,  Strömpei 
Knæene  (Af.),  ogs.  (Rvk)  ^  snjósokkar.  -leiti  [-Itid 
el.  (-is)  n.  =  háleikur  2.  -leitlegur  [-UidleqoQ, 
sublim;  —  adv.  -lega,  paa  en  ophojef  Maade.  -leitu 
a.  1.  (sem  Utur  bátt)  med  opadvendt  Blik,  knejsende.  —  2. 
höjet:  báleit  sjón,  et  oploftende  Syn.  -lendi  (-is,  pi.  ds.)  [-lendl]  n.  a. 
Höjland.  -  b.  pi.  Hálendin  som  npr.,  de  skotske  Hojlande  (the  Highlands). 
-lendingur  (-s,  -ar)  [-lEndingoo]  m.  Hojlænder.  -lendissljetta  [-Undi- 
sljehda]  f.  Hojslette.  -lendur  [-lEndog]  a.  hojt  liggende,  no.  höjlændt. 

håM  [haul(v)]pTæLi.ha]\f-,ha]ví(sædv.hetonet):*hálfbaugur,  -bjáni,  -kær- 
ingur  osv.  —  2.  a.  en  Smule  (sædv.  ubetonet):  hålf^advarandi,  -feginn  osv.; 
se  hálfur  2.  —  b.  is.  med  Verber:  halvt  om  halvt,  saa  smaat  =  hálfpartinn. 
hálfa  (-U,  -ur)  [haulva]  f.  1.  (hjerad)  Egn:  :  ýmsum  bálfum  Þýzka- 
lands  (GV.  i  ^}^P'].  I.  xxv).  -  2.  ^.  alfa,  Verdensdel.  -  3.  Side:  ad  sumar 
hálfur  tilverunnar  tækju  ekki  nema  fáeina  iitvalda  i  vidskiftasamband  vid 
sig  (GFHh.  153);  af  e-s  bálfu,  fra  ens  Side;  paa  ens  Vegne:  af  minni 
hálfu;  —  meðlag  af  bálfu  födur  (fra  Faderens  Side). 

hálf  aövarandi  [haulv'aðvarandl]  a.  halvt  advarende,  -aldra  [-aldra] 
a.  indec.  (um  foslur)  .halvbaaren  (om  et  Foster),  -api  [-abl,  -apl]  m. 
Halvabe.  -áHa  [-'auhda]  num.  card.  halvotte,  7';i:  klukkan  er  h.  -átt- 
ræður  [-'auhdraiðon]  a.  fem  og  halvfjerdsindstyve  Aar  gammel;  75  Favne 
hoj  el.  dyb.  -aukinn  [-öyTjin,  -öyijl«]  a.  en  Gang  saa  stor.  -barinn 
[-(v)-ba  rln)  a.  halvpryglet:  (Oråspr.)  len  ffi  græt  ur  hal fbarid  barn,  halvpryglet 
Barn  græder  længe,  -baugur  [-boy  qoQ]  m.  Halvcirkel,  -beygja  (-beija] 
vt.  böje  halvt,  -bendandi  l-'bendandl]  a.  halvt  vinkende,  -byða  [-blðal 
f.  Boje,  smal  i  den  ene  Ende  (Vf.).  -byli  [-bi  U]  n.  Halvgaard.  -birta 
[-blnda]  f.,  -birting  [-biodiijk]  f.  Dæmring,  -bjáni  [-bjaunl]  m.  Fjante, 
Idiof.  -bjartur  [-bjaodoQ]  a.  lys  paa  den  ene  Halvdel ;  temmelig  lys ; 
hålfbjart,  halvlyst;  halvmørkt:  fara  á  fætur  Í  hátfbjörtu.  -blindur  [-bllnd- 
oq]  a.  halvblind.  -bráÖinn  [-brau  öi;i]  a.,  -bráðnaður  [-brauðnaðoQ]  a. 
halvsmæltet.  -brjálaður  I-brjaulaöoQ]  a.  (ogs.  w'-w^)  halvforrykt; 
ikke  ved  sine  fulde  fem.  -bróðir  [-bro'*  ðlo]  m.  Halvbroder,  -brosandi 
[-'bro:sandil  a.  halvsmilende,  -brosleitur  [~-'bro:sl£idø9,  -Idtoo)  a.  halv- 
smilende, -brunninn  [-brvnln]  a.  halvbrændt;  (w'— -^)  temmelig  meget 
brændt,  -bræöingup  [-braiðiijgoo]  m.  (min.)  Raasten.  -búast  [-buast] 
vrefl.:  h.  vid  e-u,  halvt  om  halvt  vente:  jeg  var  ad  h.  vid  þjer.  -búinn 
[-buln]    a.    1.    halvfærdig.   —    2.   halvvejs,    saa    smaat:    jeg    var   h.  ad  ætla 


Hojhed,    Op- 

3).  -leistur  I-leisdoel 

der  gaar  op  over 

-leitlj    f.    indec. 

leit-]    a.    ophöjet, 

[-leidoQ,  -leitog] 


mjer,  leg  havde  saa  smaat  tænkt  paa.  -bumbult  [-'bvm  boXt]  an.:  mjer 
er  h.,  jeg  foler  en  Smule  Trykken  for  Brystet,  -dan,  -dån  (-s  og 
-ar,  -ar)  [-dan,  -daun]  m.  npr.  Halfdan,  -dánarheimtur  f-daunag* 
(h)ei!i  doQ,  -(h)EÍmtoo]  fpl.  (vondar  beimtur)  daarlige  Resultater  fra 
Faareindsamlingen  om  Efteraaret ;  ogs.  overf.  om  andre  Ting ;  jfr. 
heimt.  -dauður  [-döy  öool  a.  halvdod ;  (-'-w)  Doden  nær:  hann 
var  h.  af  sulti.    -deigja  [-dei  ja]  f.   1.  (dálítitl  raki)  Smule  Fugtighed.  - 


2*  pi.  hálfdeigjur,    fugtig  Eng  (NI.):   od  berfættur  um  hålfdeigju 


•  þegar 


hilfdeigur 


293 


hálfskær« 


hann    fór    innin    um    hmbxrnar   sinar    A    forin    (GFrTis.    35).    -deigur 

l-d£Íqoel    a.   halvfugtig;    (— i )   ikke   rigtig   tor.    -dimma    [-dlma]   f. 

Halvmorke.    -dimmur    [-dim  og)    a.    halvmork ;    (— ' ■)   temmelig  mork. 

•drafandi  l-'dra:vandll  a.  halvdrævende,  -dreginn  |-'drci:iln|  a.  halvdod 
af  Sult:  hotiS  fé  ...  og  halfdregid  OSVb.  49).  -drætti  (-is)  (-draihdl]  n. 
(jfr.  hålfdræmngur)  en  Fiskers  Ret  til  at  beholde  som  sin  Ejendom  det  halve 
af  den  Fisk,  han  fanger ;  mi  åttu  menn  aB  vera  upp  i  hdlfdrætli  (faa  Halv- 
delen af,  hvad  de  fiskede,  som  Lon)  (SIng.  1.  274).  -drættingur  (-s,  -ar) 
(-draihdingoo,  -iijs]  m.  a.  Fisker,  som  har  halv  Andel  i  Fangsten.  —  b. 
i  overf.  Bet.  en,  som  kun  har  halvt  saa  meget  af  n-t  som  en  anden :  uerd- 
ur  Rangárvallasisla  þó  tæplega  h.  viS  i'eslursisluna  (har  knapt  halvt  saa 
stor  en  Folkemængde)  (3MÓ.  i  Safn  IV.  304).  —  c.  ilitilijSrtegur  maSur) 
Undermaaler.  ?-evja  [-v-ei  ial  f.  Halvo.  -eitt  [-'eihl)  num.  card.  halveet, 
12Vi:  klukkan  er  h.  -ellefu  t-'cdlevo)  num.  card.  halvelleve,  lO'/i: 
klukkan  er  h.  -endir  [-cndiul  m.  (mus.)  Halvkadence,  -fábjáni  (haul  - 
'fau:biaunl]  m.  Halvidiot,  -fallinn  |-fadlln|  a.  halvfalden:  slanda  hålf- 
follnum  fótum,  staa  paa  svage  Den;  h.  sjår  lit  eða  ad,  halv  Ebbe  el.  halv 
Flod,  Middelvand ;  það  var  hátffallið  aí,  det  var  Middelvande,  -farinn 
l-farln)  a.  (jfr.  fara)  1.  halvt  (3:  næsten)  gaaet ;  (^'— )  h.  ad  heiisu, 
med   halvodelagt    Helbred.  —    2.   saa    smaat   begyndt:    ieg   var  h.  ad  biiast 

við  þvi.    -feginn  (-fEi-jln)  a.  (ogs.  ^' )  ganske  glad,    i  Grunden  glad. 

-feiminn  (-fci  min)  a.  (ogs.  — '  — ^)  halvundselig,  -fella  l-fcdla]  vt.:  /i. 
e-B  i  e-3,  lukke  til  Dels  med  n-t:  telgja  gat  á  mjóddina  vid  annanhvorn 
endahnúdinn,  og  h.  i  þad  svo  litid  IrésH'kki  (ODavSk.  273).  -fellingur 
(-S,  -ar)  [-fedliijgoQ,  -ii)s]  m.  Halvfælding.  -ferlugur  l-'ieo'doqoel  a. 
fem  og  tredive  Aar  gammel;  35  Favne  dyb  el.  hoj.  -festur  [-fesdog]  a. 
halvt  fastgjort  el.  fæstet :  (Ordspr.)  ekki  er  happ  hIotiB,  þó  hålffest  sfe. 
Lykken  er  ej  vundet,  selv  om  man  har  faaet  den  fat.  -fimm  (-'fim  ]  num. 
card.  halvfem,  4Va:  klukkan  er  h.  -fimtugur  (-'fl^idoqog,  -'fimt-I  a.  45 
Aar  gammel;  45  Favne  dyb  (hoj).  -fjogur  [-'fjö:qog]  num.  card.  halv- 
fire, 3'/i:  klukkan  er  h.  -flokurt  [-'flö:goet,  •'flö:k-")  an.  - --  hálföglatt. 
-frosinn  [-frosln]  a.  halvfrossen.  -fúinn  (-fuTnJ  a.  halvraadden : 
(w'— )  temmelig  raadden.  -fullur  |-fYdloo|  a.  halvfuld;  (-'--) 
temmelig  beruset,  -genginn  l-(v)-i)£ii]fjjnl  a.  1.  halvgaaen:  hun  å  hálí- 
gengid  med,  hun  er  halvgaaen,  hun  har  allerede  gaaet  med  Barnet 
Halvdelen  af  Tiden ;  klukkan  er  bálígengin  fimm,  Klokken  er  halvfcm 
(halvgaaen  fem).  —  2.  skornir  eru  hilfgengnir,  ')  Skoene  er  halvslidt ; 
')  l-'qeiij-nlQ]  Skoene  er  temmelig  meget  slidt,  -gerður  (-(jfrðogl  a.  1. 
halvgjort:  verkid  var  hålfgerr,  det  var  kun  halvgjort  Arbejde:  (Ordspr.) 
hálfgert  verk  bæfir  ei  ad  dæma  (G].),  halvendt  Værk  bor  ej  bedommes.  — 
2.  til  Dels,  en  Smule,  noget,  lidt :  þad  er  håifgerd  rigning,  det  er  ikke 
frit  for,  at  det  regner;  jeg  hef  håtfgerdan  hofudverk,  jeg  har  lidt  Hoved- 
pine: hann  er  h.  ræfill,  han  er  noget  af  en  Pjalt.  —  3.  n.  hálfgert,  som 
adv.  halvvejs,  noget,  egentlig,  saa  smaat :  hann  hefur  hálfg/ðrt  búizt  vid 
(halvvejs  ventet)  ad  hann  mundi  drukkna  á  sandinum  t  þessari  ferd 
(Anm.  til  BTh.  283);  jeg  ætladi  hålfgcrt  ofan  i  bæ,  jeg  skulde  egentlig  el 
Ærinde  ned  i  Byen.  -gildi  f-r|lldl|  n.  halv  Ækvivalent,  halv  Erstatning. 
-gildingur  (-s)  (-Qlldirgoo,  -iijs]  m.  som  kun  gælder  el.  duer  til  det 
halve ;  gen.  hálfgildings,  som  adv.  halvvejs,  næsten,  omtrent,  en  Slags : 
bann  laladi  hålfgildings  dönsku  (en  Slags  Dansk);  kålfgitdings  töíra- 
sdgur  (HH.  i  ]Hall.  xxviii);  hålfgildings  lofun,  en  Slags  Forlovelse  (]Hall. 
301).  -gildur  [-fjlldoo)  a.  af  halv  Tykkelse,  halvlyk :  „hilfgildar  fjadrir' 
(ISVb.  89).  -grár  {-grau-r]  a.  halvgraa,  graanet.  -grasaættin  (-gras(a)- 
aihdlnj  i.  med  art.  (bot.)  Halvgræsfamilien  (cyperaceæ).  -gråtandi 
[-'grau:dandl,  -grau:t-l  a.  grædefærdig,  -grðinn  [-gro»'  I«!  a.  halvtilgroet; 
halvlægt.  -gros  [-gros]  npl.  ^  hálfgrasaættin.  -guö  (-gvY  0|  m. 
Halvgud;  Heros,  -gull  (-gvdX]  n.  Halvguld,  Semidor.  -hent  (-f-(h)evt| 
an.  metr.  med  Helrim  i  Beg.  af  I.  og  3.  Verslinje  i  en  4-linjet  Strofe. 
Ekspl.:  Øltum  snjollum  ferdum  fra  1  fytkis  kundur  sagdi ;  I  gramur  framur 
gladdist  þá  I  og  gotl  lil  þessa  tagdi  (HSig.  83).  -hlaöinn  |-(f)-hXaö- 
in)  a.  halvladet,  t-hleypi  |-hXti  bl,  -h>.EÍ  pi]  n.  halvkogt  Fode.  -hlæj- 
andi  [-'hXai:jandil  a.  halvlcende,  halvsmilende,  -hnept  {-hvEft)  an.  metr. 
(ogsaa  kaldet  hálftidad)  4-linjet  Strofe  med  indbyrdes  Helrim  i  Beg.  af 
).  og  2.  Verslinje,  forskellige  fra  de  indbyrdes  Helrim  i  3.  og  4.  Verslinje. 
Ekspl.:  Festar  hesta  bundu  brált,  bresta  flestar  kótgur  þráít ;  aldan  f^ldar 
huer  sér  hått  \  halda  kaldar  oldur  matt  (HSig.  183);  -Itnugginn  [-'hvVij:- 
Inl  a.  noget  mismodig,  -hnöttur  [-hvöhdool  m.  Hemisfære,  Halvkugle. 
-hreinsaður  [-hocinsaDoo]  a.  halvrenset:  hålfhrcinsad  jjrn,  Rujærn. 
-hringmyndaøur  [-hoiQgmlndaSoo]  a.  dannet  i  Halvcirkel,  -hringur 
[-hgingoQ]  m.  Halvkres,  Halvcirkel,  -hruninn  (-hpYnln]  a.  (ogs.  w'— w) 
sammenfaldende,  halvomstyrlet.  -hrútur  I-heudoy,  -hQutot;]  m.  Væder 
med  kun  een  Testikel.  -hungraBur  [-f-'(h)ui)'graðoo]  a.  halvsulfen.  -hurð 
(-(h)Yra]  f.  Halvdor.  -hvel  |haul /wc /,  -kvc7)  n.  Halvkugle,  -hverft 
[-/,weQt,  -kvent]  an.  (ogs.  -^'— ):  e-m  verdur  h.  vid  e-d,  en  bliver  lidt 
overrasket  el.  forfjamsket  over  n-t,  studser  over  n-t;  mjer  vard  h.  vid, 
jeg  studsede  lidt.  -hvolf  (-/wolv,  -kvolv)  n.  (ABjSal.  §  76)  =  heilahelft. 
-yrði  (-v-Iröll  npl.  forblommede  Udtalelser:  rédist  á  kanslarann  fyrir  h. 
þau,  sem  hann  hef  di  vidhaft  i  rædu  þeirri  (Visir  VII.  266).  t-vl<"  {-«iV\ 

n.  =  hátfverk.  -kaidur  (-(f)-kaldon]  a.  (ogs.  ^' ■)  temmelig  kold  :  mjer 

er  hålfkalt,  jeg  fryser  en  Smule,  -kara  |-ka  ra],  -karra  (-kar  a)  vt.  göre  n-t 
skodeslost;  gðre  n-t  halvt:  hålf  karrad  verk,  halvgjort  Arbejde,  -keypi  (-is) 
l-tei'bl,  -I^Eipj]  n.  den  halve  Værdi  (BH.),  -keyptur  (-».FÍfdeeJ  a.  kobt 
til  halv  Pris:  (Ordspr.)  bálfkey'pt  er  ómagaverkid,  Fattiglems  Arbejde  er 
billigt,  -kemba  [-I^Emba]  vt.  karte  ufuldstændig,  -kfminn  (-'t,i:mJn|  a. 
temmelig  spotsk,  -kyn  l-tl  nj  n.  Halvslægtninge,  -kynlega  (-'Vn  leqa] 
adv.    halvforunderlig;    noget    underlig,     -kjðkra    (-'Í8:gra,    -'S9:kral    vi. 


smaaklynke.  -klipinn  (-kil  bl;i,  -kil  pin)  a.:  /i.  /r.i  e-u,  næslen  adskilt  fra 
n-t.  -klæddur  [-klaid  ool  a.  halvpaaklædt.  - -kol  (-ko /j  npl.  Kokes. 
•  kosta  (-kosda]  a.  indec.  og  adv.  maadelig;  middelmaadig.  -kringdur 
(-kriridool  a.  halvbðjet:  betra  er  ad  hafa  bladid  h.ilfkringl,  en  ekki  beini 
fyrir  eggina  (Andv.  I.  151).  -kringia  [-kriiila]  f.  Halvcirkel,  -kiila  (-kula) 
f.  Halvkugle:  þad  eru  tvær  hálfkúlur  i  byssunni  (Slng.  I.  193).  -kveðinn 
(-kve  5lnl  a.  (jfr.  hálfsagSur)  halvkvædet,  lialvsagt :  skilja  hålfkvedid  ord,  hålf- 
kvedna  visu,  forstaa  en  halvkvædet  Vise;  (Ordspr.)  hilfkvedna  visu  er  åhægra 
ad  skilja  en  alkvedna  (Malshb.).  -kvisti  (-kvlsdl)  n.  del  halve.  Halvdel: 
komast  ekki  i  h.  vid  e-d  fe-n),  staa  langt  tilbage  for  n-t  (en);  komast  ekki 
i  h.  vid  e-n  i  fröBleik,  være  ikke  halvt  saa  lærd  som  en.  -kæringur  (-s) 
(-^aÍTÍqgoQ,  -iqs]  m.  I.  fkæruleysi)  Nonchalance,  Skodesloshed :  med  half- 
kærings  (sic)  hædnissvip,  med  en  nonchalant,  haanlig  Mine  (]AÞj.  II.  45). 
—  2.  halvt  Spog,  halvt  Alvor:  i  hålfkæringi,  halvvredl ;  halvt  i  Spog, 
halvt  i  Alvor;  glepsa  hver  i  annan  i  h-W-kæringi  (]TrSk.  11.  125).  -langa 
(haul:aui]ga]  v.  inipers.  smaalænges;  have  lidt  Lyst  til.  -lasinn  (haulv'- 
la:sin,  haul:-)  a.  ikke  rigtig  vel  tilpas.  -launaOur  (-löynaöon]  a.  halv- 
betalt.  -laus  (-löys)  a.  sin  egen  Herre  det  halve  Aar:  húsbarl  så  h.  var  med 
D/'ama  er  Gudmundr  .  .  .  hel  (EspS.  167).  -lega  (-Icqa)  adv.  for  Halvdelen. 
-leiki  [-lEÍf|i,  -lEÍMl  m.,  -leikur  (-leigoo,  -kikon]  m.  Halvhed,  -leyst- 
ur  (-Ifisdoel  a.  halvlost.  -lenda  [-lendaj  i.  Halvdelen  af  en  Gaard.  -lif- 
andi  (-Il  vandl)  a.  halvicvende,  halvdod.  -litur  (-11  doo,  -Il  lool  a.  hvis 
ene  Halvdel  har  en  fra  den  anden  forskellig  Farve.  -Ijós  (-lio"'sl  a.  halv- 
lys, temmelig  lys.  -lofaöur  (-'lo:vaöoQl  a.  halvlovel;  (hålflnilof.idur)  ha\v- 
forlovet.  -lokaöur  [-ilo:gaöoo,  -'lo;k-l  a.  halvlukket.  °-málmur  [haul-(v)- 
maulmool  m.  Halvmetal,  Metalloid,  -mani  (-maunlj  m.  Halvmaanc. 
-mánufiur  [-maunoOon]  m.  halv  Maaned,  fjorten  Dages  Tid.  -menni 
(-is,  pi.  ds.)  (-m£n  ij  n.  egl.  en  halv  Mand,  d.  v.  s.  en  Mand,  som  kun  gör 
halv  Nytte:  (Ordspr.)  gódur  madur  og  gagitslaiis  er  naumast  h.,  en  god, 
men  uduelig  Mand  gor  næppe  halv  Nytte,  -mentaöur  (-mEvdaÖ0(>,  -mEnI-] 
a.  halvdannet.  -mentun  (-mEvdon,  -mfnlon]  f.  Halvdannelse,  -mosi  (-mosl) 
m.  Halvmos.  -mæla  (-mai  la]  f.  Afstanden  fra  Langemands  Neglespids  til 
Knoen,  -mætti  (-is)  (-maihdlj  n.  halv  Magt,  halv  Kraft  (mods.  alma-tli). 
-mork  (-mookl  f.  1.  (peli)  en  Pægl.  -  2.  C\  punds)  8  Lod,  en  Fjerding. 

hálfna  (a)  (haulna)  vt.  og  vi.  göre  n-t  halvfærdig;  være  halvfærdig; 
være  halvfærdig  med  n-l:  jeg  er  h.ilfn,idur  med  þad,  jeg  er  halvfærdig 
med  det ;  dagurinn  var  hálfnadur,  Halvdelen  af  Dagen  var  gaaet ;  (Ord- 
spr.) hilfnad  er  verk  þá  hafid  er,  vel  begyndt  er  halvfuldendt ;  h.  vökuna, 
tage  sig  en  Bid  Mad  midt  paa  Aftenen  (Am.). 

hålf  nakinn  (haul(v)na  ijln,  -na  f,lnl  a.  halvnogcn;  (^'— )  fattig  paa 
To).  -nauOugur  (-'nöy:öoqot;I  a.  meget  uvillig,  nodig:  honum  er  þad 
hálfnaudugl,  han  er  ikke  meget  villig  dertil.  -niræBur  [-'ni:raiðo(;l  a. 
I.  (SS  åra)  fem  og  firsindstyve  Aar  gammel.  —  2.  (SS  f.idma  djúpur 
(hir)l  85  Favne  dyb  (hðj).  -nlu  ('-ni:iol  num.  card.  halvni,  8' > : 
klukkan  er  h.  -nota  (-no ■  da,  -no'lal  f.  (mus.)  halv  Node.  -óglatt  (-v- 
'o":glahtl  an.  med  en  Smule  Kvalme:  m;er  er  h.  -opinn  (-obm,  -o  pin) 
a.  halvaaben.  t-orB  (-orð)  npl.  ^  hálfyrOi,  -partur  (-(f)-pac<'''cl  '"•  *• 
Halvpart,  Halvdel.  —  b.  h.ilfpart,  hálfpartinn,  som  adv.  halvt  om  halvt, 
saa  smaat,  en  Smule :  jeg  var  hålfp,irtinn  ad  hugsa  um  ad  .  .  .,  jeg  tænkte 
en  Smule  paa  at  .  .  .;  hálfpartinn  gerdi  hun  s/cr  þó  von  um,  hun  haabede 
dog  saa  smaal  (EKv.  i  Eimr.  II.  84);  (Ordspr.)  erfing/a  grálur  er  hålfpartinn 
hlitur.  Arvings  Graad  er  halv  Latter,  -peli  (-ptllj  m.  Halvpægl.  -poslulfn 
(-posdolinl  n.  Fajance,  -potlur  (-pohdofil  m.  Halvpot.  -pund  (-pvntj  n.  el 
halvt  Pund;  ogs.  et  halvt  Pund  Sterling,  -refur  |-(v)-revoel  m.  Barn,  hvis  Pa- 
ternitet  er  omtvistet :  iSveinbjSrn  Þárdarson)  .ílli  50  börn,  er  hann  kannatist 
vid,  og  ad  auk  alla  hålfrefi  (PThLfr.  I.  198);  -  overf.  hverken  Fugl  el.  Fisk  : 
allra  okkar  llllögur  eru  hålfrefar,  em  einslok  slykki,  ekkerl  er  heilt  og  ekkerl 
alhlida  (TBokm.  X.  242).  -rim  (-rlinl  f.  I.  en  Liste,  der  nagles  paa  del 
overste  Bord  i  Skibssiden  for  al  beskytte  Rælingen  (Veslm.).  —  2.  det  over- 
sle  umfar  i  Skibssiden  (SI.);  se  batur.  Mb.  -rófa  (-rca)  f.  kort  Hale,  spec. 
Faarehale.  -róinn  (-ro»1ii)  a.  1.  roet  Halvvejen:  h.ilfrain  leid.  ~  2.  halvl 
valket  (ved  Roning):  h.ilfrónir  sjovetlingar.  -rokkiS  (-roh(/li|  an.  halv- 
skumrct:  var  ordid  nokkru  meir  en  h.  (Herm]Dulr.  181).  -rusti  (-rYsdlj  m. 
noget  af  en  Grobian.  -raeSi  (-is)  (-rai  Ol)  n.  Myndighed  med  Værge.  -sagB- 
ur  (•(f)-saqi)o(), -sagOool  a.  halvvejs  sagt  eller  fortalt :  hálfsögd  vfsa,  halv- 
kvædet Vise ;  (Ordspr.)  ekki  er  nema  hálfsögd  sagan,  þegar  einn  segir  fra, 
naar  een  fortæller,  horer  man  kun  den  halve  Sandhed,  ogs.:  jafnan  er  hálfsögd 
sagan,  þá  einn  segir  fri.  -samhent  [-sa  |i(h)fvl)  an.  (metr.)  =  stafhenda. 
-sannindi  (-sanindi)  npl.  halv  Sandhed,  -sannur  (-sanos)  a.  halvsand. 
-setlur  (-sehdoel  a.:  hålfsetl  lelur,  til  Dels  „seti  lelur",  jfr.  letur.  -sex 
(-'sEjfsl  num.  card.  halvseks,  5'/i:  klukkan  er  h.  -sextugur  (-'se/.s- 
dogoo,  -'sE/.st-)  a.  1.  (SS  ara)  fem  og  halvtredsindstyve  Aar  gammel.  —  2.  (55 
fadma  djiipur)  55  Favne  hðj  el.  dyb:  hålfsexlugt  dýpi.  -sigldur  (-slqldooj 
a.  halvbefaren,  -silki  (-sl).r|l,  -sllljll  n.  Halvsilke,  -sinnisveikur  [-'sin:l5- 
vEÍgoo,  -VEÍkool  a.  halvt  sindsvag.  -systir  (-sIsdlQ)  f.  Halvsoster.  -syst- 
kin(i)  (-sisQin)  npl.  Halvsoskende.  -sjá  (-sjauj  vi.  h.eftire-u,  ærgre  sig 
lil  Dels  over  n-l;  savne  n-l  lil  Dels.  -sjeBur  (-sjeOocl  a.  halvl,  util- 
strækkelig set:  (Ordspr.)  h.  er  madur,  þó  I  svip  (el.  um  sinn)  s/åi,  hurtig 
set  er  halvsct.  -sjö  (-'s)<i:|  num.  card.  halvsyv,  6'/;:  klukkan  er  h.  -sjö- 
tugur  [-'5Jft:doqoo,  -'sjö:t-l  a.  1.  (65  ara)  65  Aar  gammel.  —  2.  (ÍS  fadma 
djúpur   (hår))    65    Favne    dyb    eller    hoj.    -skak    (-sgau  h|    f.  þrlhyrna, 

trekantet    Stykke    Töj,    lille    Sjal.    -skári    (-sgauri)    m.  hálfskæra. 

-skeppa  (-s()ehba,  -s'irf  a]  f.  Halvskæppe,  -skildingur  (-sllldingocl  m. 
Halvskilling,  Halvskillingsstykke.  -skrflinn  (-'8gri:dni,  •'sgri:tln|  a. 
lidt  underlig,  pudsig,  löjerlig.  -skúfur  (-sguvoel  m.  (bot.)  Halvsvik- 
kel   (cincinnus).    -skuggi    (-sgYq  1)  m.    Halvskygge,    -skæra  [-i(|ai  raj  f.. 


hálfskæri 


294  hall«marglaldari 


-skæri  [-srjal  rl]  n.  de  Skaare,  som  Hostkarlen  slaar  i  samme  Ret- 
ning, medens  disse  Slíaare  og  de  modsatte,  naar  han  vender  om,  tilsam- 
men kaldes  sUæra  (SI.),  -sleginn  [-slei  jin]  a.  halvslaaet,  halvmejel :  hålf- 
slcgið  lun;  -  h.  l/ir,  halvt  opslidt  Le.  -slemm  |-slem]  f.  Lilleslem  (i 
Kortspil);   ogs.  som  adj.:   verða  h.    -slitinn   |-slrdl;i,   -slltln)  a.   I.  halv- 

slidl;  (— ' )  temmelig  slidt.  -  2.  (af  vinnu)  halvt  udslidt,  -slörkulega 

l-'slöO'golEqa]  adv.  noget  broget:  e-d  gengur  li.  -smeykur  (-smeigoo, 
-smei-Uog]  a.  (ogs.  w'  — w)  lidt  bange.  ^ -sneiöingur  (-s, -ar)  [-snsi-D- 
iljgcQ,  -iijs]  m.  halv  Valm.  ^-snúningur  [-snu  niljgoQ]  m.  Vippelad. 
-soðinn  [-so-öJn]  a.  (ogs.  — '  — — )  halvltogt.  -sofandi  [-'so:vandl]  a. 
halvt  i  Sövne,  halvsovende,  -soltinn  [-'so/,  din]  a.  halvsulton,  temmelig 
sulten,  -sóitur  [-so^'hdoo]  a.:  Hér  er  ekki  nema  hålfsolt  haíið,  her  er 
liun  Halvdelen  af  Vejen  over  Havet  tilbagelagt  (Eimr.  X.  140).  -stálpaður 
|-sdau?,baOoo,  -sdaulp-]  a.  halvvoksen,  -steiktur  [-sdEÍ/doo]  a.  halvstegt. 
-sterkur  l-sdcggog)  a.  halvstærk;  jfr.  fiillslerkur.  -stigvjel  [-sdiqvJE/l 
n.  Halvstovle,  Stövlel.  f-stykkiskaup  |-sdlhf)lsl<öv:pl  npl.  Kob  af  halve 
Parlier  (Tojer  etc):  Það  var  þi'i  engín  furða,  þólt  íslendíngar  héldi  fast  i 
hálfstykkiskaupin  (7AöEin.  379).  -svangur  [-'svaurj-gøgl  a.  temmelig  sul- 
ten, -sveipur  [-svEÍ  bo(i,  -sveí  pool  m.  (bot.)  Halvshærm  (corymbus). 
-sviðinn  [-svlDln]  a.  (ogs.  — '— ^)  halvsveden. 

thálftgi,  -ki  |hau).(f)díjl,  hauiajt^l]  an.  med  Nægt.:  ilike  engang  det  halve. 

Iiálf.tiræður  [haul(f)'ti:raiOoel  a.  1.  (90  ara)  fem  og  halvfemsindstyve 
Aar  gammel.  ~  2.  (95  faSma  har,  djiipur)  95  Favne  höi  el.  dyb.  -tiu 
|-'ti:iol  num.  card.  halvti,  9'.:  klukkan  er  h.  l.-tólf  |-t0"U'l  n.  Halvtolv 
(Kortspil).  2. -tólf  |-'to"lfl  num.  card.  halvtolv,  ll'/i:  klukkan  er  h. 
-tómur  (-10"  morjl  a.  (ogs.  —'— — )  halvtom,  -tregur  [-'trf:qool  a.  halvt 
modstræbende,  halvt  uvillig:  hann  rar  h.  til  þess,  han  var  temmelig  van- 
skelig at  bevæge  dertil,  -tryltur  [-trlXdoQ]  a.  (ogs.  w'-w)  halvvild. 
-tröll  l-tröd/.l  n.  Halvtrold,  -lungl  [-imi]  n.  Halvmaanc.  -tunna  [-tVna) 
f.  Halvlonde;  spec.  100  Pund.  -tunnuhákarl  [-tvnohau;kad/.l  m.  Haj, 
som  giver  '/j  Tonde  Lever.  -Ivö  [-'tvö:]  num.  card.  halvto,  !';>:  klukkan 
er  h.  •töfraður  [-'tdvraDoQl  a.  halvforlryllet.  -unninn  [haul  vYnIn]  a.  1. 
Ihálfbúinn)  halvfærdig.  —  2.  halvt  forarbejdet :  hálfunnið  efni.  —  3.  halvt 
vundet :  (Ordspr.)  treyslu  ei  laf  li  hálfunnu  (GJ.),  naar  Spillet  er  ude,  sporges 
forst,  hvem  vundet  har.  -upphleyptur  [-ohp(h)>.EÍfdoe]  a.  halvophöjet. 

hálfur  (haulvag,  f.  hauli-,  n.  hau/.(f)tl  a.  I.  1.  a.  halv:  h.  mámiður, 
en  halv  Maaned,  en  14  Dages  Tid;  h.  potlur:  hålf  mila ;  —  vern  (ráðinn) 
ad  hélfu  hjå  e-m,  være  det  halve  Aar  (den  halve  Hosltid)  i  ens  Tjæneste. 
b.  hálfl  um  hálít,  halvt  om  halvt ;  hålft  i  huaru,  (sædv.  udt.  (hauXdi 
XWVrjo,  kvvrjol)  halvvejs,  til  Dels:  Þetla  er  lika  hålft  i  hvoru  uiSurkenl 
(Alþ. '11,  B.  570).  -  c.  i  Sms.  (som  oftest  med  Tryk):  hálfbúinn,  -býli, 
-bjáni,  -tunna;  hálf'þrílugur,  -'átta.  —  2.  med  Bibetydning  af  n-t  ikke 
fuldstændigt ;  ufuldkommen ;  Jeg  skal  ekki  vera  hálfa  stund  ad  því,  jeg 
skal  straks  være  færdig  dermed ;  må  jeg  ekki  b/ðða  þjer  hálían  bolla  (i 
hálfum  bolla)  af  kaffi  (en  halv  Kop  Kaffe)?  /eg  ætla  bara  ad  få  mjer 
hålfan  munnbita  (en  Bid  Mad):  i  hálfum  hljóðum,  med  dæmpet  Stemme; 
med  hålfum  huga,  haWt  ængstelig;  fa  sjer  einn  hålfan,  faa  sig  en  Gen- 
stand ;  segja  (einaj  hålfa  (3;  sóló),  sige  halv  Solo ;  segja  hålfan  sannleikann, 
sige  den  halve  Sandhed ;  jeg  er  ekki  b.  maður  å  viB  hann,  jeg  duer 
ikke  det  halve  i  Sammenligning  med  ham,  jeg  kan  slet  ikke  sammen- 
lignes med  ham;  til  hålfs,  halvt,  ufuldkomment.  -  II.  h.  annar,  halv- 
anden; /t.  þriðji,  halvtredje  osv.;  (Talem.)  jeg  bid  einn  og  sannan  og 
hålfan  annan !  ih  du  alstyrende!  -  III.  1.  dat.  n.  med  comp.  —  i  for- 
stærkende Bet.:  endnu :  hålfu  verra,  dobbelt  saa  slemt,  endnu  værre,  meget 
værre;  hålfu  meira,  dobbelt  saa  meget;  meget  mere;  hålfu  heldur,  to  Gange 
hellere,  meget  hellere:  „Ojðrðu  suo  hålfu  oplar,  Hråka  min"  (lÁÞj.  II.  149); 
-  2.  adv.  hålf,  en  Smule,  noget,  temmelig  (del  skrives  ofte  sammen  med 
det  folgende  Ord  i  eet  Ord,  men  er  i  Reglen  ikke  betonet,  jfr.  1.  c):  jeg 
er  ordinn  hålf  svangur;  —  hann  er  hålf  lasinn,  han  er  ikke  rigtig  rask: 
mjer  er  hålf  óglalt,  jeg  foler  en  Smule  Kvalme;  honum  varl  hålf  hverfi 
vid,  han  studsede  lidt ;  mjer  er  hålf  il/a  vid  ad  gera  þad,  jeg  gor  det  ikke 
gærne ;    jfr.    hålfgråtandi,    -kjökrandi,    -hnugginn,    ~k\mlega,    -skritinn  osv. 

hålf  vakandi  (haulvagandl,  -vakandl)  a.  (ogs.  — '  — — )  halvvaagen. 
-vana  |-va  na]  a.  indec.  halvvant,  halvtæmmet:  h.  haukur  (\ít.1AP\.  1.637). 
-vanaður  [-vanaðog]  a.  halvskaaren  (saal.  at  den  ene  Testikel  er  borttaget): 
/j.  hestur,  Klaphingst,  -vaxinn  [-vaxsln]  a.  halvvoksen,  -vegis  [-vfijls] 
adv.  halvvejs,  halvt  om  halvt,  -velgja  l-velrja)  f.  Lunkenhed;  Halvhed. 
-velgjulegur  l-'vElijolEqoo]  a.  1.  halvvammel.  —  2.  -  hålfvolgurb.  -verk 
I-VEQk]  n.  halvgjort  Arbejde:  (Ordspr.)  hålfverki  er  ei  hælandi  (SchMál.), 
halvgjort  Gærning  skal  ikke  roses,  -virði  [-vlrðll  n.  halv  Pris:  jeg  fjekk 
þad  Fyrir  h.,  jeg  fik  det  til  den  halve  Pris.  -virki  [-vleQl]  n.  -  hålfverk. 
-visinn  l-vl  sin]  a.  I.  halvvissen:  hålfvisid  grås;  spec.  (visinn  ödrumegin), 
apoplektisk  paa  den  ene  Halvdel  af  Legemet.  -  2.  (— '— )  temmelig 
vissen,  -visnun  [-vlsno/i]  f.  Halvvisnen,  partiel  Lammelse,  Hemiplegi : 
h.  kom  i  hönd  hans  (7ÁÞj.  I.  345).  -vista  (-vlsda)  f.  og  a.  indec.  =  hálf- 
visnun,  hálfvisinn.  -vit  [-vi  t)  n.  Aandssvaghed,  Imbecilitet,  l.-viti 
l-vldl,  -vi  ti]  m.  aandssvag,  halvtosset  Person,  Fjante.  Idiot:  hof.  er  ris- 
indaleguv  h.  (Eimr.  XII.  29).  2. -viti  [-vldl,  -vi  ti]  a.  aandssvag.  -vitlaus 
l-'vlhdlöys]  a.  halvgal,  forstyrret,  -vjeli  [-vjt  il]  m.,  se  vjeli. -volgur[-volg- 
oo]  a.  a.  lunken.  —  b.  kvalm,  -vona  [-vona]  vt.  og  vi.,  ogs.  ref!.:  -vonasl, 

haabe  saa  smaat;  h.eflire-u.  -votur  |-vodoe,  -votoe]  a.  halvvaad;  (— ' ) 

temmelig  vaad.  -vægi  (-is)  [-vaiji]  n.  Halvdelen  af  en  Tings  Vægt.  -þykk- 
ur  [-(f)-'þlhg0g]  a.  I.  temmelig  tyk.  -  2.  (om  Himlen)  Iialvovertruk- 
ken;  temmelig  overtrukken,  -þiljur  [-þlljog]  fpl.  Halvdæk.  -þyrstur 
[-'þlsdoQ,  -'þlosdB'j]  a.  noget  (temmelig)  torstig.  -þritugur  [-'þri:d- 
oqoe,  -'þri:taqoel  a.  1.  a.  C2S  ara  ad  aldri)  fem  og  tyve  Aar  gammel ;  —  b. 


tunglid  er  hálfþrilugt,  Maanen  er  25  Dage  gammel.  —  2.  (25  faSma  djiipur, 
hår),  fem  og  tyve  Favne  dyb  el.  höj.  -þrjú  [-'þrju:]  num.  card.  halvtre, 
2'/i:  klukkan  er  h.  -þroskaður  |-þrosgaðoo]  a.  halvmoden,  -þur  [-[iVrj 
a.  halvtor:  hepd  er  crdið  hálfþurt,  Hoet  er  halvt  torret;  (-'-)  fyrirleH- 
urinn  var  h.,  Foredraget  var  temmelig  fort.  -þvermælir  1-þvErmaiIlQ] 
m.  Halvdiameter,  -ær  [haulvair]  a.  halvgal.  -ærður  [-'airoog]  a.  halv- 
gal, t-ærinn   [-'airlnj  a.  halvtilstrækkelig. 

hali  (-a,  -ar)  |ha:ll)  m.  I.  1.  a.  Hale  (is.  Koers);  (derim.  tagl.  Heste- 
hale; ro7,7.  Katte-,  Hundehale  (NI.  ogs.  Faarehale);  skott,  Rævesvans, 
Katte-,  Hundehale;  dindill.  Sælhundehale,  Faarehale;  sporaur,  Fiskehalc ; 
stjel,  vjel,  Fuglehale);  (Ordspr.)  einhvern  tima  kemur  så  dagur,  ad  kýrin 
þarf  hala  sins  vid  (SchMál.),  ee  {>.  altid)  kommer  den  Dag,  Koen  tor  sin 
Hale  ved  (3;  behcver  sin  Hale),  siges  naar  man  uventet  faar  Drug  for  n-t. 

—  b.  bruges  i  Alm.  om  en  tynd,  halelignende  Ende  af  omtrent  hvad  som 
helst;  jfr.  tilnhali,  snælduhali  osv.  -  2.  i  forsk.  Udtr.:  draga  halann,  slæbe 
med  Halen,  være  nedslaaet ;  bera  halann  bratian,  halda  rakkara  halanum, 
sætte  Halen  i  Vejret;  optræde  glad  og  stolt;  hann  bar  ekki  bralt  hala  sinn, 
han  var  temmelig  slukøret  (ÞGjD.  41);  leika  lausum  hala,  være  fri  og 
uafhængig;  nå  hala  sinum  (^  nå  sjer),  ikke  fode  igen  for  efter  .^årsdagen 
for  den  sidste  Fodsel  (Hun.);  gera  (leggja)  krak  å  hala  sinn,  göre  en 
Afstikker:  Nti  er  jeg  ad  hugsa  um  ad  bidja  þig  ad  gera  krak  å  hala  þinit 
(SIng.  I.  231).  -  II.  i  forsk,  overf.  Bet.:  1.  Enden  af  en  Aas:  ef  jeg 
kemst  nidur  fyrir  halann  (ÞGj.  i  Gj.  *11,  41).  —  2.  h.  veraldar.  Verdens 
Udkant.  —  3.  =  balarófa :  aldrei  slitur  halann.  ~-  4.  (fylgisi  eit)  Folge : 
skammur  er  ntl  hans  h.,  der  er  kun  faa,  der  folger  ham. 

ha  lygi  [hau;Ii'jl]  f.  dundrende  Logn :  um  þa  h.  og  hvarkvæmlega  ekki 
er  ad  rxda  QG.  i  Safn  V.  3,  69).  -limar  [-Irmao]  fpl.  et  Træs  hojeste 
Grene,  -lingresi  [-lirigrssl]  n.  (bof.)  almindelig  Hvene  (agrostis  vulgaris). 

hálka  (-u)  [hau).ga,  haul  ka]  f.  Glathed,  Slibrighed,  Glatis,  glat  Fore: 
þad  er  Ijóla  hålkan  (å  gölunum). 

hall  (-S,  pi.  höll)  (had?.,  höd).]  n.  langstrakt  Terrass.ve  en  Bjærgside: 
kippli  taumunum  af  manninum  og  rauk  nidur  oli  /lóV/ir^y  PGjD.  59);  Og 
endurskin  þeirra  verpur  roda  å  hotlin  lil  frå  Melum  (GFry,lt.   106). 

hall  (haud  ).,  i.  hau:/,  n.  hauX  t]  a.  a.  glat:  (Ordspr.)  hætt  er  å  hålum  veg: 
hallur  ganga  (G].),  hvo  paa  hal  Vej  hælder,  hurtig  falder;  e-m  verdur 
halt  å  e-u,  en  kommer  galt  af  Sted  med  n-t,  n-t  kommer  en  dyrt  at  sta.n. 

—  b.  overf.:  aaleglat:  h.  i  svoruni. 

Halla  (Höllu,  Höllur)  (had  la,  hod  lo(n))  f.  npr. 

halla  (a)  (had  la]  vt.  med  dat.  I.  1.  hælde,  bringe  til  at  hælde:  h.  folu. 
staupi;  '  h.  húfunni,  sætte  Huen  paa  Snur.  —  2.  /i.  sjer  ad  e-u,  h.  sjer 
upp  ad  e-u,  læne  sig  op  til  n-t;  /:.  sjer  uj'  ad  veggnum,  læne  sig  til 
Væggen:  li-  sjer  út  af,  læne  sig  tilbage:  hat„^íhap^iði  sjer  til  af  i  sloln- 
um ;  —  h.  sjer  (å  eyrad),  lægge  sig  ned  (for  a,  (i^j-te);  —  overf.:  b.  sjer 
å  bægra  eyrad,  ligge  paa  den  lade  Side;  /i.  ^  '^ 'Q,'  ^i^  e-m,  ty  til  en: 
Hafði  hun  hallad  sér  ad  hjå  Margrclu  systur  si,.  jctu.Mi)sí'e//í  (Suðurl.  '11, 
99);  hafa  hvergi  höfdi  sinu  ad  ad  h.,  have  ingc,'^.  -^  r  at  ty  til;  h.  undir 
flalt  el.  h.  vid,  hælde  med  Hovedet,  lægge  H'.^.()\\4  ,paa  Siden.  —  II.  i 
overf.  Bet.:  a.  /i.  domi,  h.  rjetlu  måli,  fælde  en  vJinS*  Dom,  bbje  Retten  ; 
h.  ekki  heilum,  holde  sine  Ord;  h.  á  e-n,  forfo\;ldin9!n :  eda  hvori  á  þ.i 
er  hallad  af  hluldrægni  embæltismanna  (IHall^ygndc  ''•  sågu,  give  en 
partisk  Fremstilling  af  n-t:  hann  halladi  sogunni  ålfbh  i^3n  dadlede  dem 
i  sin  Beretning,  hans  Udsagn  var  i  deres  Dis^avi^diiji.  sónia,  sæmd  e-s. 
krænke  ens  Ære;  h.  undan  e-u,  undgaa  n-t,  vig^a^  <  n-t:  þar  måtti  hver 
hér-alinn  hafa  sig  vid,  I  ad  h.  ekki  undan,  ad  4  ýt,-^ekki  um  griå  (StSt. 
Andv.  1.  194).  -  b.  impers.:  þad  må  ekki  ordir^].  —  der  maa  ikke  falde 
en  uforsigtig  Ytring ;  j'ar  hann  þá  svo  uppstðkku^^  j  nålega  måtti  eigi  ordi 
h.  (sige  n-l,  der  kunde  give  Stof  til  Uenighed)  (l,,?;Þf.  51).  -  III.  impers.; 
e-u  hatlar,  n-t  hælder;  1.  kerinu  hallar,  Karret  hækler;  skipinu  hallar. 
Skibet  hælder,  krænger ;  þad  hallar  å  (heslinum).  Bylterne  sidder  skævt 
(paa  Hesten)  (jfr.  IV.  2);  -  overf.:  þad  er  farid  ad  h.  fyrir  honum,  del 
gaar  ned  ad  Bakke  med  ham.  ~  2.  om  Dagens  Tider:  degi  hallar  fut). 
Dagen  svinder;  —  om  de  forsk,  eyktamork:  ad  hallandi  dagmålum,  hå- 
degi,  nåni,  nållmåtum,  kort  efter  Kl.  9  (Middag  osv.);  velri,  sumri  hallar, 
der  er  gaaet  mere  end  det  halve  af  Vinferen,  Sommeren.  —  3.  om  Land  og 
Vand:  e-u  hallar,  n-1  hælder,  skraaner:  landinu  hallar  nidur  ad  sjó.  Landet 
skraaner  ned  mod  Havet;  hallar  undan  fæli,  Vejen  gaar  ned  ad  Bakke; 
hallar  af  auslur,  nordur  osv.,  Landet  skraaner  mod  Øst,  Nord  osv.;  i gråu 
hnullungabergi,  sem  lå  hallandi  (discordant)  á  hinu  (PTh.  i  Eimr.  VI. 
164);  Á  innanverdu  Skardinu  .  .  .  þar  sem  vötnu„t  hallar  (hvor  Vandlobene 
begynder  at  flyde  nedefter)  (JÁÞj.  II.  87).  —4.  taffi,  '  'fr,  bardaga,  orustu 
hallar  á  e-n,  (Skak)Spillet,  Legen,  Kampen  begyno,  at  gaa  en  imod.  — 
IV.  refl.  hallasl:  1.  læne  sig  (med  Legemet);  A.inn  kalladist  upp  ad  kodd- 
anum,  han  lænede  sig  til  Hovedpuden.  —  2.  skraane,  hælde:  landid  hall- 
asl nidur  ad  (ned  mod)  ånni;  (Ordspr.)  þad,  sem  hallasl,  er  fallinu  næst, 
hvad,  der  hælder,  staar  for  Fald ;  margur  ællar,  hallast  muni,  en  ekki 
stei^past  (SchMál.),  mangen  tror  paa  Hælding,  men  ikke  paa  Fald;  þad 
(el.  Byrderne)  sidder  sk.ævt  (paa  Hesten). 
bardaginn  Itaflid  osfr.)  halladisl  á  þa, 
at  gaa  dem  imod ;  þad  ha/last  ekki  å 
jns    stillet;    den  ene   har  ikke  n-t  at  lade 

veif  med  e-m,  tage  ens  Parti ;    hallast  ad  e-u, 

:   jeg  hallast  ad  þeirri  skodun,  ad  .  .  .,    jeg  er 
hallasl  lir  heimi,  tage  Afsked  med  Verden,  do. 

-hordv)    n.    Böjningsvinkel.    -jafn    [-jabv]  a. 
-löys]  a.  uden  Hældning,   -mål  [-mau:/]  n. 

[-mar-kfaldari]    m.    (naut.)    Krængningskoeffi- 


ballast  å  (ogs.  hallar  å).  Sadelen 
-  3.  i  overf.  Bet.   (jfr.  III.  3.): 
Slaget    (Spillet    osv.)    begyndte 
(med  þeim),    de    staar   lige,    er   • 
den  anden  hore ;   hallasl  á 
bifalde,    være    stemt   for   n 
tilbojelig  til  at  antage,  at  .  , 
hallahorn    (had  lahod  > 
med   jævn  Hældning,    -laus 
Nivellering,    -margfalda 


hallamallna 


295 


hélsund 


.    Nivellering. 
höllun. 


•mælir   (- 


Kiil 


cient.    -maeling    |-mai:liijkj 
meter,  Nivellerinstrument. 

hallan  (-ar)  [had  Ian)  f.  -- 

hallandi  (-a)  |had  landl)  m.  Skraaning.  Hældning. 

hallaprVai  [had  lapniSl)  f.  Paladsers  Pragt,  3:  præglige  Paladser. 

hallar  [had  lao|  gen.  athöll.  -dyr  [-r-dl:rl  fpl.  Slotsdor,  Slotsport,  -garö- 
ur  l-gar  Oooj  m.  Slotsgaard.  -gerB  [-Qer-il  f.  Opforelse  af  et  Slot,  Slotsbyg- 
ning.  -kirkja  [-o-^io  ija]  f.  Slotskirke,  -preslur  [-pres  dogl  m.  Slotspræst. 

hallaskekkja  (had  lasijEhija]  f.  Krængningsfejl. 

-hallborö  (had  Æoraj  n.  Pult,  Læsepult. 

Hall  dór  (-s,  -ar)  [haldo"  r,  -do'ios]  m.  npr.  Haldor.  -d6ra  (-U,  -ur) 
(-do»  ral  f-  npr.  Haldora. 

hálleiki  [hauhciljl,  haul:eilil|  m.  Glathed. 

hall  fleyttur  [had  Xfluihdool  a.  hældende  til  Siden,  skak:  LeiS  hennat 
U  epiir  hjllflef-ttum  rålum  fjallshliSarinnar  (QFr.  i  Eimr.  II.  37);  askur- 
inn  stendur  hallileytt,  -Asken-  (se  askiir)  slaar  skævt  (saal.  at  dens  Under- 
lag er  skraat);  gera  hallflevtt,  skakke;  „MaBur  geingur  med  mjöBmina 
undir  kinn  míð/an  og  stei'pir  honum  svo  hallfleytluin  fram  af  sér'  (ÓDav. 
Sk.  62).  -flötur  [-flö  doe,  -flötoej  m.  skraanende  Flade,  Skraaflade. 

Hall  ger6ur  [had  /gerOog)  f.  npr.  Halgerd.  -grimsbragur  (-grims- 
braiqeci  m.  (metr.)  firelinjet  Strofe  best.  af  to  Daktyler  og  en  Choriambe 
i  1.  og  3.  og  to  Daktyler  og  en  Trokæ  i  2.  og  4.  Linje.  Ekspl.  (lillagt 
Hallgrimur  Pjetursson):  Aulann  så  raulandi  ýíandí  Hvit  I  erjandi,  suerjandi 
drengur,  I  baula  hágaulandi,  bilandi  nyt,  |  berjandi,  verjandi gengur  (HSig. 
259).  -grimur  [-gnmoel  m.  npr.  Halgrim. 

halli  (-a,  -ar)  [had  11)  m.  U  (hallandi)  Hældning,  Skraaning:  litill, 
mikill  h.  -  2.  (brekka)  Skrænt,  Skraaning,  Hald,  Hælde.  -  3.  ^-  åhalli 
1.:  jafna  hallann  å  heslinum,  faa  Bylterne  paa  Hesten  til  at  sidde  lige.  — 
4.  (astr.)  Inklination  (Urs.  80).  —  S.  (ijan)  Afbræk,  Tab,  Skade:  verða 
fyrir,  ha  fa,  bila,  taka  kalla,  lide  Tab,  Skade:  Hof.  hefði  gelað  verið 
nokkru  fáorðari  ...  in  þess  eíni  n'tgerðannnar  heíSi  beðið  nokkum  halla 
af  (Eimr.  V/III.  2(»);  þad  er  of  mikiB  heimtaS  aB  viB  skulum  drepa  okkur 
eBa  taka  ofmikinn  halla  þeirra  vegna  (]SBr.  419).  —  6.  Underskud:  h.  i 
ffárlögunum ;  jfr.  tekjuhalli.  —  7.  (hlutdrægni,  rangindi)  partisk  Behandling, 
Forurettelse,  Forfordeling:  verBa  fyrír  halla,  blive  forurettet  (forfordelt). 

Halli  (-a,  -ar)  [had  II)  m.  npr.  a.  Halle.  -  b.  (hal:!)  Dim.  af  Har- 
aldur,  Hallmundur,  Halldor,  Halfdan  og  Þórhaltur. 

hallin  júgra  [had  linju:ra,  -juq  ra|  a.  indec.  med  skævt  Vver  (saal.  at 
Patlevorlerne  sidder  höjere  i  den  ene  Side):  h.  k\>r.  -k)ammi  [-ltam:l] 
m.  Person  med  skævtsiddende  Hoved,  '-skíöí  (-3iji:&ll  m.  1.  fhrutur) 
Væder.  —  2.  npr.   Navn  paa  Guden  Heimdal. 

thall  kvzmast  [had  ).kvai  mast)  vrefl.  komme  til  Nytte,  -kvaemur 
[-kvaimov?)  a.  passende,  praktisk,  nyttig:  hallkvæmustu  handtðkin  og  hæg- 
uslu  stellingarnar  sjeu  komnar  upp  i  vana  (MHUpp.  281);  hallkvæmir 
bekkir,  þar  sem  menn  gela  sell  sig  niBur  (Eimr.  IV.  161).  -leitur  [had  - 
Ici  doQ,  -lei  toej  a.  kroghaiset,  -lendi  (-is)  [-lendi|  n.  Skraaning,  skraanende 
Jordsmon,  -lendur  [-lendoQJ  a.  hældende,  skraanende  (om  Jordsmonnet). 
-mjalla  (-l-mja/.daj  a.  indec.  naar  der  er  uregelmæssig  Malketid :  þaB  er  h., 
Malketiden  er  uregelmæssig  (Am.),  -tnæla  [-mailal  vt.  med  dat.  dadle, 
omtale  ilde,  bebrejde,  -mæli  [-maili]  npl.  Dadel;  Bebrejdelser,  -oka 
(-0  ga,  -o  ka]  a.  indec.  (opr.:  den,  hvis  Vogn  er  bragt  paa  Hældning):  fara 
h.  fyrir  e-m,  blive  besejret  af  en,  trække  del  korteste  Straa.  -oki  |-o  Ql, 
-0-^1]  m.  Underlegenhed,  -okur  [-o  gOQ,  -o  kori|  fpl.  (zool.)  tellina  (PThLys. 
II.  588).  t-opnir  (-is,  -ar)  [-ohbnlol  m.  Vaterpas  (Sch.).  -oppa  (a) 
l-ohba)  vt.  trække  Fiskesnoren  langsomt  op  (Faxafl.).  -ormsstaBaskógur 
(hadlormsda0a53o:(q)oc,  had  lo(")n-l  m.  npr.  Skov  paa  Ostlandet. 

hall  skekkja  [had  XsijEhrjaj  f.  (A  skipi)  Slagside,  t-sperra  (-sbera)  f. 
=  harøsperra. 

1.  hallur  (-S,  -ar)  [had  loe,  hals)  m.  1.  (haard)  Sten;  Flint.  -  2.  npr. 
Hallur,   Hal. 

2.  hallur  (höll,  halt)  (had  lee>  höd  X,  ha/.  I|  a.  I.skraa,  hældende,  skraa- 
nende: jrbakkinn  rar  h..  Flodbredden  skraanede  nedad ;  bera  halt  höfuBiB, 
hælde  Hovedet  til  Siden,  hælde  Hovedet  skævt;  standa  höllum  fxti,  staa 
skævt ;  standa  halt,  staa  skævt ;  —  i  overf.  Bet.:  staa  paa  svage  Ben,  være 
skrøbelig:  því  vant  j  sj,  er  sekan  bróBur  dæmir,  1  en  sjalfur  stendur  halt 
(MJ.  V.  9);  (Ordspr.)  þangaB  vill  hver  hniga,  sem  hann  er  h.  (SchMál.), 
enhver  vil  folge  sin  Tilbðjelighed ;  aka,  fara  hollum  fæti,  aka  höllu  fyrir 
e-m,  trække  det  korteste  Straa  overfor  en,  blive  besejret  af  en;  /j/a 
verBa  halt  á  e-n,  (egl.  lade  n-t  hælde  til  ens  Side),  besejre  en.  —  2.  i 
overf.  Bel.:  hældende,  partisk:  h.  til  e-s,  tilböjelig,  hengiven  til  n-t;  vera 
h.  undir  e-n,  hælde  til  ens  Parti,  være  partisk  til  Fordel  for  en:  þótli 
erkibiskupi  og  GuBmundi  Magnus  biskup  longum  h.  undir  höfBingja,  en 
halda  slælega  uppi  milum  kirkjunnar  (EArRétt.  44). 

Hallvardur  (-8  og  -ar,  -ar)  [had-lvarOoQ]  m.   npr.    Halvard,    Halvor. 

hall  ærasamur  [had  laira3a:mae|  a.:  h.  vetur,  en  Vinter  med  Hungers- 
nød, -zri  (-is)  [-ai  rl|  n.  Uaar,  Hungersnød,  -ærisir  [-airlsau:rj  n.  Mis- 
vækslaar,  Uaar.  -ært  [-aiv^l]  an.  med  Uaar  og  Hungersnød:  þó  aB  h.  viBa 
ié  (GFr.  i  Eimr.  XIV,  57). 

hilm  breiðsla  [haul  mbrriSsIa)  f.  Halmdække:  Kann  hun  lifa  úii  meB 
hílmbreiBslu  yfir  (EÓlLach.  70).  -bundin  [-bvndln]  n.  Halmneg.  =-drag 
l-ånq]  n.  Siraakol.  -eldur  [-cidool  m.  Halmild.  Ild,  som  lændes  i  Halm. 
-fang  |-faui)k)  n.  Halmknippe,  -flekkja  [-flFhija]  f.  Halm,  spredt  til  TSrring. 
-gresi  (-i»,  pi.  ds.)  [-grt  sij  n.  (bot.)  stivtoppet  Rðrhvene  (calamagrostis  ne- 
glecla).  o-karfa  [-karva]  f.  Maattekurv.  -  -kvisl  [-kvis/.]  f.  Strogaffel.  -poki 
(■po'QI,  -po'til  m.  Halmsæk.  -sax  [-sajrsj  n.  Hakkelsekniv,  -skor  [-sgc  rj  m. 
Halmsko.  -strå  |-«lrau  |n.  Halmslr)a(o3S.overf.).  -iaeng[-saÍQk|f.  Hslmdyne. 


hálmur  (-s)  (haul  mogl  m.   Halm:  breiBa  halm,  siro  Halm. 
halm  vinna    (haul  mvlna]  f.    Slraaarbejde.    ?-visk  [-visk)  f.    Halmvisk. 
-þak    [-þakj    n.    Halmlag.     "^ -þúst    I-þust]    f.    Tærskeplejl.     t-þústur 
[-þusdoo]    m.    I.   (hålmbundin)    Halmknippe.   —    2.   Fejekost  af  Halmstraa. 
hálna"  (a)  [haul  na]  vi.  blive  glat. 

ha  lof  [hau:lo  1»)  n.  stærk  Ros.  -logaland  (-loqalan  1]  n.  npr.  Helge- 
land, nu :   Nordlandaml  (i  Norge). 

hals  (gen.  ds.,  pi.  -ar)  [haul  s]  m.  I.  1.  Hals  (del  ydre  af  Halsen):  a. 
hafa  (láta)  um  hálsinn  (á  s/er),  have  (tage)  el  Torklæde  om  Halsen;  hafa 
ht'itt  um  bålsinn,  have  hvidt  om  Halsen ;  leggt'a  hendurnar  (slå,  taka  hond- 
um)  um  h.  e-m,  falla  um  h.  (hálsinn  á)  e-m,  falde  en  om  Halsen;  skera 
sig  á  h.,  skære  Halsen  over  paa  sig ;  skera  sig  á  h.ilsifnum),  skære  sig  (f. 
Eks.  ved  Barbering)  paa  Halsen;  brjota  e-n  á  h.,  knække  Halsen  paa  en. 
—  b.  i  forsk.  Udtr.  med  mere  el.  mindre  overf.  Bet.:  beyg/a  h.  f]'rire-ni, 
böje  Halsen  for  en ;  ligg/'a  e-m  (þungt)  á  bálsi  fyrir  e-3,  bebrejde  en  n-l ; 
Sumir  hafa  legiB  stjórninni  á  hálsi  fyrir  aB  taka  rid  þessum  banka?nönn- 
um  (Alþ.  '11,  B.  II.  739);  standa  ,i  h.ilsi  e-m,  sælte  en  Foden  paa  Nak- 
ken ;  tapa  hálsi,  have  sin  Hals  (sit  Liv)  forbrudt.  -  2.  Hals,  Svælg  (det 
indre  af  Halsen):  m/er  er  ilt  i  bålsinum,  jeg  har  ondl  i  Halsen ;  srara 
fultum  hålsi,  give  Svar  paa  Tiltale ;  s\<ng;a  fullum  hålsi,  synge  af  fuld 
Hals;  e-3  er  e-m  stirBur  biti  i  h.,  en  har  vanskeligt  ved  al  faa  n-l  ned 
(fordðje  n-t);  (þetta  er)  siBasti  biti  i  h.,  nu  er  der  ikke  mere;  h.-,  nef-  og 
eymas/úkdómafræBi,  Laryngo-rhino-olologi.  —  3.  i  Udlr.:  góBir  halsar/ 
Godtfolk!  mine  Venner!  mine  Herrer!  -  II.  overf.  Bel.:  1.  (naul.)  a.  den 
forreste  Del  af  et  Fartoj,  no.  Hals :  i'ít,i  i  hålsi,  roa  i  h.ilsi,  sidde  (ro) 
paa  den  forreste  Tofte.  —  b.  pi.  hálsar,  Enderne  paa  (Brædderne  i)  Ski- 
bets Sider,  hvor  de  stodor  til  Stavnen.  —  2.  (skaul  .i  segli)  Hals  (paa  el 
Segl).  —  3,  Enden  paa  et  Reb;  —  is.  pi.  hálsar,  (a  ádráttarneti)  Hane- 
fodder  (paa  et  Strandvod).  —  4.  (stútur)  Halsen  af  en  Flaske.  —  5.  <á 
strokhljóBfæri)  Hals  paa  el  Strygeinstrument.  —  6.  ibogabals)  Buespids  (som 
Strængen  fæstes  til).  —  7.  thæB,  ås)  Höjdedrag,  Landryg,  is.  mellem  to 
Dale,  Hals ;  ofte  som  Sledsnavn :  Hals,  Hilsar.  —  ».  h.  i  öldu,  Bolgekant. 
hálsa  (a)  [haulsa]  vt.  1.  /i.  e-n,  lægge  Armen  om  ens  Hals:  er  þeir 
hilsuBu  hrer  .innjn  og  kystust  (JThMk.  331).  —  2.  (A.  segl)  halse.  —  3. 
dreje  en  Baad  skraat  op  imod  en  stor  Bolge,  jfr.  Slduhjls  (Vf.). 

hálsa  hlið  (haul  sah;.i:a|  f.  Skrænten  paa  et  Hðjdedrag  (jfr.  hals  II.  7). 
-kot  [-ko:t)  n.  •Halshytte*,  siges  naar  el  Barn  kildes  paa  Halsen:  kemur 
maBur  gangandi  og  biBur  um  aB  lofa  sjer  aB  vera  i  ~  hálsakoti.'  jfr.  nu 
slagter  jeg  min  lille  Gris  og  saa  siger  den  —  bi!  -kúpa  [-ku:ba,  -ku:pa| 
f.  afrundet  Höjdedrag:  Nordan  viB  dalinn  er  enginn  beinlinis  samanhang- 
andi  fjallgarBur,  en  aBeins  tågar  hálsakúpur  af  liBandi  (PThFerö.  III.  8). 
-mót  [-mo':t|  npl.  Bjærgpas,  Pas  mellem  Halse  (jfr.  hals  II.  7).  '-skaut 
[-sgöy:l|  n.  Bølgekam. 

hals  band  [haulsbant)  n.  Halsbaand ;  spec.  Baand,  hvormed  Koerne 
tojres  i  Stalden,  -beinn  (-bcidvj  a.  halsrank.  '-ben  (-bc /i|  f.  Saar  paa 
Halsen,  -bjargartygill  [-b|argaQti:jrd>.]  m.  en  Rem,  hvormed  Fiskerens 
Skindtroje  trækkes  sammen  om  Halsen,  -björg  (-bjork)  f.  I.i  hryn/'u)  Brynje- 
krave ;  (a  skinnstakki  osfr.)  svær  el.  stiv  Krave  (is.  paa  Søfolks  Skindtrðjer). 
-bólga  (-bo'lga)  f.  Halsbetændelse  (spec.  angina  calarrhalis).  -borg  [-bork| 
f.  Baand,  hvormed  en  Fiskers  Skindtroje  snores  sammen  i  Halsen,  -bragð 
[-braqí,  -bragþ)  n.  -  botabragð.  -broina  [-brohdna]  vi.  brække  Halsen. 
-brun  [-bru  nj  i.  Randen  af  en  Bakke,  Toppen  af  el  Höjdedrag.  -digur 
(-dl  qoijl  a.  tykhalset.  -djásn  [-djausvj  n.  Halssmykke,  -eitill  (-ti  did/., 
-ei  tid/.]  m.  Halskirtel.  -eitlabólga  (-eihdlabo'l  gaj  i.  (vel.)  Krop.  -fa6nia 
(-faiSmal  vt.  lægge  Armene  om  Halsen  paa  en.  -fang  (-fauljk)  n.  det  at 
lage  om  Halsen,  -festi  (-fesdl)  f.  indec.  Halskæde,  -fifiur  [-fl  3o^>l  n.  Dunen 
af  Halsen  paa  en  Fugl.  -gjörfl  [-i,ðríl  f.  Halskæde,  -högg  [-(h)ökl  n. 
1,  Ihögg  á  hálsinn}  Slag  paa  Halsen.  —  2.  fafhofBun,  aftaka)  Halshugning, 
Henrettelse,  -höggva' [-(h)ögva|  vt.  halshugge,  -ilta  [-iXda]  f.  ^  kverka- 
skltur.  -jam  (-iau(r)dv|  n.  Halsjærn.  -kirtill  [-lilcdldXl  m.  Halskirtel, 
Tonsil,  Mandel,  -klúlur  [-klu  doo,  -klu  toel  m.  Halslörklæde.  -langur 
(-lauqgocl  a.  langhalset.  -liBamjúkur  |-llSamiu:go(>,  -mju:køc|a.  krybende, 
krumrygget:  ÞaB  gæti  því  hent  ficiri  en  hálsliBamjúka  hirBmenn  (GFHh.  40). 
-liður  (-Irðoo)  m.  1.  Halshvirvel:  sntia  e-n  tir  hálsliBunum,  dreje  Halsen 
om  paa  en.  —  2.  (hálsliður  á  hnif)  Knivled:  hnifurinn  er  laus  (  h.ilsUBn- 
um.  -lin  [-li  n|  n.  Halstöj,  Kravetðj.  -Ijósta  (-Ija'sdaj  vt.  give  en  (et) 
Slag  over  Halsen,  -mafiur  [-ma  Ooij]  m.  en,  der  har  Plads  i  den  forreste 
Del  af  en  Baad,  jfr.  h.ils  II.  1.  a.  -mål  (-mau /[  n.  1.  (höfuBsmSlt)  Hals- 
aabning.  —  2.  (skyrtukragi)  Skjortelinning,  -mein  [-mei«l  n.  Halssyg- 
dom;  Byld  i  Halsen;  (h-  hesia)  Strcngel.  -men  (-men)  n.  Halsbaand. 
-mjór  (-mjo'r)  a.  smalhalset;  sú  h.ilsmióa  —  pylla.  Flaske,  Lærke  (Myrd. 
179).  -net  [-ne  t|  n.  strikket,  uldent  Halstörklæde  (Eyf.)  =  Irefill.  -61tur 
[-O'hdøel  a.  1.  (ásóllur,  öldóttur)  bakkel,  bjærgfuld.  —  2.  (um  kindur)  om 
Faar,  hvid  med  morkt  Hoved  og  Hals  (Skaft.,  Miil.).  -rlgur  (-ri  qocj  m. 
Halsstivhed.  -rum  [-ru  m|  n.,  -rúmi  (-a)  [-ru  ml)  m.  del  forreste  Rum 
i  en  Baad  (Vf.)  (jfr.  hals  II.  1.  a.).  -rúnir  [-ru  nlo)  fpl.  Navn  paa  en  særlig 
Art  Runer  (GBrPer.  132).  -skolavatn  [haul  sgolavahtv|  n.  Gurglevand. 
-slag  [-sla  i;l  n.  Slag  paa  Halsen,  -spenna  (-sbrna)  f.  Halstag,  det  at 
holde  fast  om  en  andens  Hals.  -slirSur  [-sdlrðocj  a.  stivhalscl.  -stultur 
[-sdvhdogl  a.  korlbalsel.  -sullur  [sYdlool  m.  Halsbyld;  (vel.)  Krop  (i 
Heste),  -taug  [-s-loy  ?l  f.  Halsncrve.  -tengsl,  -tengsli  (-Itiijs).,  -ttiijslll 
npl.  Kobbel,  Halskobbel.  -Irefill  (-tre  vld/.|  m.,  f-trefja  (-Irtvjaj  f.  (langt, 
strikket)  Halslorklæde.    -tæring  (-tai  rirjk)  f.  Strubetuberkulose. 

hálsu-bildóttur    (haul'Sobil'do'>hdøg[    a.    om    Faar,   af   Farve  som  h.ils- 
ollur,  dog  med  hvide  Pletter  paa  Forhovedel  (VSkaft.). 
hils  ull    (haulsvdi.l    f.    Uld    af    Halsen   paa   et    Faar.    '-und   (-Ynl|  (. 


hálsvoöv 


296 


hamra 


Saar  paa  Halsen.  -vöÖvi  I-vöClvl]  ni.  Halsmuskel,  -þótta  I-þo»hda]  f. 
(andÓísþóita)  den  forreste  Tofte  i  en  Daad  (Vf.)- 

haltra  (a)  [haXdra]  vi.  halte,  hinke:  h.  við  (0  fótinn),  smaahinke. 

haltup  (holt,  halt)  lha?.doo,  höí.t,  ha/.t]  a.  halt:  h.  maður,  hestur; 
—  h.  i  trúnni,   haltende,  usikker  i  Troen. 

*halur  (-S,  -ir)  iha:ioGl  m.  Mand. 

ha  laegur  [hau:laiqon]  a.  hojtliggende.  -lærður  [-lairooo]  a.  hojlærd. 
-læti  [-laidl,  -lai-tll  npl.  Stoj,  hoje  Skrig. 

hama  (a)  |ha:mal  vt.:  h.  sig,  (om  Heste  og  Kvæg)  vende  Bagen  mod 
Uvejret,  soge  Læ:  Hestarnir  hömiiðu  sig  allir  undir  beitarhúsonum  (ÞGjD.3). 

háma  (a)  [hau:ma]  vt.  sluge  med  Graadighed,  hugge  (holke)  i  sig:  h. 
i  sig  matinn. 

hamagangur  [ha:magauij  gOQ]  m.  Bersærkergang. 

hamall  (-als,  -Ur)  [ha:mad>.,  -als,  ham-laQ]  m.  Murbrækker  (BH.). 

thamalt  [ha:nia/.t]  an.:  f^'lkja  h.  -=  svinf\>Ikja,  opstille  Hæren  i  en 
kileformet  Slagorden. 

hamar  (-ars,  -rar,  dat.  pi.  homrum)  [ha:maQ,  ham  rae,  homTomJ 
m.  I.  1.  Hammer:  h.  og  stedji;  —  Mjölnir  h/et  h.  Þórs  —  2.  (axarskalli) 
Banen  paa  en  Økse.  —  3.  som  Øremærke  paa  Faar,  se  mark.  —  II.  a. 
(klettur)  Klippe:  ganga  i  hamra,  ')  klatre  i  Klipper;  ')  —  siga  i  bjarg, 
se  bjarg;  —  þrítugur,  fevtuguv  h.,  tredive,  fyrretyve  Favne  hoj  Klippe;  klífa 
(pop.  klj'úfa)  þritugan  hamarinn,  anspænde  alle  Kræfter:  Faðir  hans 
er  mjog  myndarlegur  maður  og  hefir  hanti  klofið  þrítugan  hamarinn  til 
þess  að  koma  þessiim  si'ni sínum  áfram  (Alþ.  'll,  B.  11.  460);  —  pl.  hamrar. 
Klippevæg:  hann  er  eins  og  genginn  út  úr  (sjávar)bömrum,  han  ser  ud 
som  om  han  var  faldet  ned  fra  Maanen  (af  Folketroen  om  }ætter  og 
Trolde,  der  tænktes  at  bo  Í  Klipper,  og  deraf  om  en,  som  har  et  fjantet 
el.  menneskesky  Udtryk);  *hamraþriídur,  'jæUeUvinde.  —  b.  som  Steds- 
navn  Navn  paa  flere  Gaarde;  ogs.  en  bekendt  Fiskebanke  i  Faxaflói: 
sitja  Hamarinn  fastan  (BTh.);  en  anden  bekendt  Banke  er  Hamarinn 
minni  (GKonÆf.  99).  -  III.  fhámeri)  Sildehaj  (lamna  cornubica)  (Af.). 
-byggi  (-ja,  -jar)  l-r-birj:ll  m.  =^  hamrabúi.  -gnýpa  (-gni:ba,  -gniipa] 
f.  stejl,  spids  Klippe. 

hamark  [haumiaQk]  n.  1,  Hojmaal,  hojeste  Grænse,  Maksimum;  Ákafi 
skapsmuna  hans  hafði  náð  hámarki  sínu  (JTrHalla  177);  h.  gjalda,  Maksi- 
maltakst; Íhæsta  vcrð)  Maksimalpris.  -  2.  (astr.)  Kulmination:  uera  Í  há- 
marki,  kulminere,  -marksbaugur  [-maQ(k)sböv:qo(>]  m.  -  hádegis- 
baugur.  -markslaun  (-mao(U)slöy:/il  n.  Maksimallön,  höjeste  Gage. 
-marksverÖ  l-maQ(k)svEr-5]  n.  Maksimalpris. 

hamar  lá  [ha:marlau:)  f.  Sinder,  Hammerskæl.  -rifa  [ha:mar  I:va]  í. 
Klipperevne. 

hamarshögg  [ha:maQs(h)Ök  ]  n.  Hammerslag. 

hamar  skallí  [ha:maosgad'li)  m.  Banen  paa  en  Hammer,  Hammer- 
hoved, -skúti  [-sgu:dl,  -sgu:tl]  m.  Hule,  som  dannes  af  foroverhængende 
Klipper,  -slag  (-sla:i?]  n.  Hammerslag. 

hamars  mark  Iha:maosmagk]  n.  Hammertegn  (i  Form  af  Tors  Hammer). 
-munni  (-mvn:!]  m.,  -munnur  I-mYn:ool  m.  Hammernæb.  -sindur 
(-o-slndoo]  n.  Hammerskæl,  Sinder. 

hamast  (a)  [ha:mast]  vrefl.  1,  være  ude  af  sig  selv,  rase;  /1.  moti 
e-u  ie-m),  rase  imod  n-t  (en).  —  2.  arbejde  som  en  besat:  h.  i  e-u,  h. 
vid  að  gera  e-d ;   ~  h.  i  e-m,  blive  ved  med  at  bestorme  en. 

Hamborg  [hambork]  f.  npr.  Hamborg;  fnh'n  fra  H.,  Leg,  best.  i,  at 
den  ene  spörger :  „Hvað  gjörðirðu  við  peningana,  sem  frúin  í  Hamborg 
gaf  þér,  og  sagði  að  þú  mættir  kaupa  alt  fyrir  þá  nema  já  og  nei,  ójá  og 
ónei^^.  Saa  spörges  der  og  svares  videre,  men  den  adspurgte  maa  ikke 
svare  ja  el.  nei,  ójá  el.  ónei  (ÓDavSk.  190-191).  -borgaraiin  (-borg- 
ara:lln]    f.:    /    h.  '"/n    da.    Alen  -—   21^/ii   da.  Tommer,    -borgarkaup 

[-borgaekÖv;pl  npl.  en  vikivakaleikur,  best.  i,  al  en  Fader  taler  med 
sin  Datter  om,  at  han  vil  rejse  til  Hamborg.  Hun  beder  ham  om  at 
kobe  n-t  til  hende.  Han  sporger,  hvad  hun  vil,  og  efter  en  længere 
Samtale  faar  han  ud  af  hende,  at  det  er  en  Mand,  hun  vil  have  (ÓDav. 
Vik.  113  ff.). 

hambrigÖÍ  [ham  brlqöl,  -brlgöl]  npl.  ~  hamskifti  2. 

hamdi   [hamdi]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hemja. 

"Hamdir  (-is)  [hamdio]  m.  npr.  Hamde,  sagnhistorisk  Helt,  Son 
af  Gudrun;  —  i  digt.  Omskrivninger:  Hamdis  geir,  Sten;  —  for  Brynje: 
Hamdis  sk\>rta,   -klædi,   -serkur  osv. 

hamdÖkkur  [ham  döhgoo]  a.  mørkladen. 

ha  mentaður  {hau:m£vdaöog,  -mentaÖÐo]  a.  höjtopíyst,  fint  dannet. 
-mentir  [-mevdlo,  -mentlQ]  fpl.  de  hoje  Kunster  (GFrTís.  257). 

hámeri  (hauimerl]  f.  indec.  (zool.)  Sildehaj  (lamna  cornubica). 

ha  messa  [hau:mEsa]  f.  Höjmesse.    ^ -met  [-m£t]  n.  Hektogram. 

ham  fagur  (hamfa  qoo]  a.  med  smuk  Hud,  med  smuk  Lod.  -fara, 
-fari  [-fa  ra,  -fa  rr]  a.  indec.  1.  som  i  skiftet  Ham  (ændret  Skikkelse) 
farer  rundt  (om  ]ætter,  Troldmænd  osv.):  Hun  hafi  sókt  sig  hamfari 
(]ÁPj.  II.  437).  -  2.  (óður)  rasende;  {sem  ædir  áfram)  som  styrter  ra- 
sende frem.  -farir  [-farloj  fpl.  se  hamfor.  -for  [-for]  f.  1.  det  at  paa- 
tage sig  en  andens  Skikkelse  og  i  denne  fare  omkring  (om  Troldmænd 
osv.),  (jfr.  hamhlei'pa).  —  2.  (æðij  Raseri:  voðalegri  h.  búinn  (BóluHj. 
181).  —  3.  is.  i  pl.  hamfarir:  a.  (ædi)  Raseri;  fara  hamforum,  rase.  — 
b.  (flughradi)  flyvende  Fart.  —  c.  (hamagangur)  Bersærkergang,  -gangur 
[-gauqgoo]  m.  Raseri,  -hleypa  (-u,  -ur)  [-hÁEÍ  ba,  -hUipa]-  f.  1. 
(ðfreskja,  sem  getur  btugðið  sjer  i  ýmsar  myndir)  Uhyre,  som  kan  paa- 
tage sig  forskellige  Skikkelser:  (Ordspr.)  hamhleypu  er  bagt  ad  henda 
(G].)  el.  bagt  er  að  festa  hönd  á  hamhleypum.  —  2.  fafar  kappsamur 
og   duglegur   maBiir)   overordentlig   ivrig   og  dygtig  Mand :    hann  er  mesta 


/j.,  ad  hverju  sem  hann  gengur;  —  h.  i  orustu,  en  vældig  Stridsmand. 
-hleypast  [-hXei  bast,  -hÅfi  p-]  vrefl.  rase. 

hamingja  (-u,  -ur)  [ha:mii]Qa]  f.  a.  (gæfa)  Lykke  (oprindelig  vel  om 
Familiens  Skytsaand)  (se  G.  V.  under  Ordet):  eiga  e-ð  undir  hamingjunni, 
lade  Lykken  om  n-t ;  til  al/rar  hamingju,  til  alt  Held ;  (Ordspr.)  så  ber  bol, 
sem  hamingjan  hatar  (GJOi  Livet  er  svært  for  den,  som  Lykken  hader.  ^ 
b.  i  Udraab  nærmest:  Himmel,  Guderne:  þad  má  hamingjan  vita,  det 
maa  Guderne  vide;  það  veit  hamingjan!  det  ved  Gud!  hamingjan  (góðaj 
hjálpi  okkurf  Gud  bevare  os!  hamingjan  gefi  .  .  .,  Gud  give  .  .  .;  i  ham- 
ingjunnar  bænum!  for  Guds  Skyld!  hamingjunni  sje  lof!  Gud  ske  Lov. 

hamingju  bænir  lha:miij(jobai:nlo]  fpl.  Ønske  om,  at  det  maa  gaa  en 
godt:  i  öllum  hamingjubæniim !  for  Guds  Skyld!  -drjugur  [-drju:(q)oQl 
a.  lykkelig,  heldig,  -hjól  [-íjo':/]  n.  Lykkens  Hjul,  Lykkehjul,  -kveðja 
(-kvFð-jal  f.  Lykonskning.  -laus  [-Iöy:sÍ  a.  forladt  af  Lykken;  ulykkelig; 
(óheppinn)  uheldig,  -mikill  [-mhtjld?,,  -ml:ftld?.]  a.  overordentlig  lykkelig 
el.  heldig,  -ósk  (-o'isk]  f.  Lykonskning.  -samur  [-sa:moo]  a.  lykkelig. 
-skifti  [-s(^^lf'dl]  npl.  Lykkens  Omskiftelse,  -skortur  [-sgoo-doQl  m. 
Mangel  paa   Lykke. 

ha  myri  lhau:miri]  f.  indec.  Höjmose.  -mjólka  [-mjo"?.ga,  -mjo"lka]  a. 
indec,  -mjólkur  [-mjo"/.goo,  -mjo'jlkoQJ  a.  —  nythár,  som  giver  rige- 
lig Mælk:  hámjólk(a)  kýr,  ær;  h.  fjenaður.  -mjólkursemi  [-mjo«Xg- 
oosf:ml,  -mjo-lk-]  f.  indec.  Mælkerighed  (Sch.). 

1.  hamla  (hömlu,  hömlur)  [ham  la,  homloig)]  f.  1.  a.  Aaarebaand: 
láía  siga  á  hÖmlu,  skodde.  —  b.  i  overf.  Bet.:  e-ð  dregst  ur  homlu,  n-t 
trækkes  længe  ud,  trækkes  Í  Langdrag,  bliver  opsat,  forhales;  þm  er  ekki 
að  furða,  þó  ad  embættispróí  drægist  úr  hömlu  (Lögb.  '13,  nr.  36);  íáía 
e-d  dragast  úr  hömlu,  iade  n-t  trække  (for)  længe  ud,  opsætte  n-t  (til 
det  er  for  sent);  ganga  e-m  i  homlu  iim  e-d,  (kunne)  gaa  i  ens  Sted, 
hamle  op  imod  en  i  n-t.  —  2,  (stutt  år,  stýrishamla)  kort  Aare  til  at  styre 
og  vrikke  med.  —  3.  Í  Alm.  om  enhver  stoppende  Indretning:  a.  Baand, 
Stopper:  tjóður  og  hömlur  (ÞGjD.  28).  —  b.  (á  uagni,  reiðhjóU)  Hjul- 
tvinge, Bremse  (paa  en  Vogn  el.  Cykle);  iå  hjåli)  Spærhage.  —  c.  i  overf. 
Bet.:  Hemsko,  Baand:  Pad  må  biiast  vid,  að  þannig  kosin  efri  deild  verði 
nokkur  h.  a  nedri  deild  (Alþ. '1 1,  B.  444);  Eg  fann  ekki  til þess,  ad  eg  væri 
hömlum  bundin,  medan  eg  var  óhult  f\'rir  fålkinu  (GFrOI.  126).  —  d. 
Vanskeligheder:  Fjarlægdirnar  hurfu  ...  Hömlurnar  urdu  ad  engu  (GFr. 
Ó1.  32):  Åler  vard  /i.  i  hárri  reikningsment  (StStAndv.  MI.  65). 

2.  hamla  (a)  [hamla]  vt.  og  vi.  1.  vi.  a.  (naut.)  skodde.  -  b.  (spec. 
om  Baadsformanden)  ro  i  samme  Retning  som  de  andre,  men  med  Ansigtet 
vendt  imod  dem.  —  c.  styre  ved  Hjælp  af  en  Aare;  vrikke.  —  *2.  vt.  med 
dat.  ro,  lægge  til  Rette  til  Roning:  Einni  h.  år  jeg  fer  (BoluHj.  131).  - 
3.  a.  vt.  med  dat.  og  vi.  (aftra)  forhindre,  forebygge;  h.  e-u,  sætte  en 
Stopper  for  n-t;  h.  e-u  fra,  holde  n-t  fra,  borte.  —  b.  vi.:  h.  á  måti, 
magte,  kunne  staa  sig  overfor  n-t;  en  hann  hafi  ekki  viljad  gera  gang- 
skör  ad  þvi  ad  nå  henni  aftur,  því  hann  hafi  ekki  treyst  ser  til  að  h.  á 
móti  þjófnum,  ef  í  hart  færi  (ÓDavÞj.  83).  —  c.  ppr.;  hamlandi,  hin- 
drende; repressiv.  —  t4.  (limlesla)  lemlæste. 

hamian  (-ar,  -ir)  [hamtan]  f.  1.  (ofirun)  Hæmming,  Standsning,  Hin- 
dring. -  t2.  (meiding)  Lemlæstelse. 

hamlandi  (-a,  -endur)  [ham  landi,  -endog]  m.  Hindrer,  Forhindrer. 

hamleður  [ham  le  öog]  n.  Læder  af  Hestes  el.  Hornkvægs  Lænder: 
ogs.   i  Alm.  tykt.  svært   Læder. 

hamli  (-a,  -ar)  [hamll]  m.  Forhindring,  Hæmsel. 

ham  óða  [ha:mo"  ða]  a.   indec,   -óSur  [-O"  5oq]  a.   rasende,  voldsom. 

hamól  [ha:mo"7]  f.  Gjord,  der  spændes  over  en  þófi,  naar  den  an- 
vendes som  Sadel:  Fátækt  kveníólk  reid  oft  å  þófa;  var  lögd  yfir  hann 
svonefnd  „hamól^  og  við  enda  hennar  fest  undirgjörd,  og  Itka  tstod  (Eimr. 
XIII.   101). 

hamóra  [ha:mo'Ta]  a.  Índec.        hamstola. 

hámót  [hau:mo"t]  n.  —  humått:  ganga  i  hámót  á  eftir  e-m,  følge  en 
i  Hælene:  Strákur  gekk  i  hámót  á  eptir  henni  (JÁÞj.  I.  520). 

hamp  (-s)  [haup,  hamp]  n.  Vuggen  paa  Armene;  —  overf.;  Forkælen. 
Gören  Stås  af. 

hampa  (a)  [hajrba,  hampa)  vt.  med  dat.:  1.  (hossa)  svinge  op  og  ned, 
vugge,  gynge  (is.  paa  Armene):  h.  barni.  —  2.  fhalda  e-u  fram  (einkuni 
sem  agni))  holde  n-t  frem  (is.  som  Lokkemiddel);  fmæla  med  e-u)  anbefale 
n-t:  hann  hampadi  peningunum  framan  i  mig,  han  holdt  Pengene  op  for 
Næsen  af  mig;  Um  skodun  Maurers  gætir  Berlin  sin  ad  þegja  alstadar, 
par  sem  hun  er  honum  ónotaleg,  en  hampar  henni  hvarvetna,  þar  sem 
hun  stydur  málstad  hans  (EArRétt.  172  —  173);  enda  hefir  slikum  mótmæl- 
um  åspart  verid  hampad  gegn  kenningum  Sophus  Bugges  (man  har  ikke 
været  sparsom  med  at  anvende  den  Slags  Indvendinger)  (Eimr.  XIV.  140); 
h.  e-m,  gore  Stås  af  en. 

hampalitill  [hau-bali:didX,  ham'pali:tid>.}  a.  som  der  er  ringe  Ulejlig- 
hed ved:  það  væri  lang-hampaminst. 

hampi  (-a)  [haubi,  ham  pi]  m.  Ulejlighed  (Árn.). 

'=  hamp  hroði  (haup(h)no-5i,  ham-p-]  m.  Værk.  ° -kambur  [-kambog] 
m.  Hamphegle.  ^ -sali  [-sa  li]  m.  Hamphandler,  -spotti  [-sbohdl]  m. 
et  Stykke  Hamptov;  (naut.)  Sejsing,  -strigt  [-sdriji,  -sdrli-jl]  m.  Ravndug, 

hampur  (-s)  [haubog,  hampog]  m.  Hamp. 

hamp  vefja  [hau  bvsvja,  hamp-]  vt.:  h.  kadal,  sejse  et  Tov.  f-verks- 
maður  [-v€g(k)sma:ðog]  m.  Rebslager,  -þjetta  [-p-þjehda]  vt.  (h.  skip) 
kalfatre;  h.  upp  aftur,  omkalfatre,  -þustur  [-þvsdogj  m.  Skættel. 

hamr  [ham  r]  n.  Hamren ;  (á  hljódfæri)  Hakken  (paa  et  Musikinstrument). 

hamra  (a)  [hamra]  vt.  a.  hamre;  (h.  á  hljódfærij  hakke;  (Ordspr.)  h. 
skal  járn   medan   heitt  er,    man  skal  smede  mens  Jærnet  er  varmt ;  —  pp. 


hamri 


297 


handauppleggíng 


/umrdíur,  hammerslaael.  —  b.  overf.:  /i.  e-B  .tf,  fuljfore  n-t  ol.  sætte  n-t 
igennem  ved  en  kraftig  Anstrængelse,  tvinge  n-t  igennem ;  h,  á  e-m,  blive 
ved  med  at  bearbejde  en;  b.  á  e-u,  blive  ved  at  trænge  paa  ang.  n-t. 

hamrá  (-r)  (hamrau]  f.  Sorgloshed:  hann  rjr  tengi  i  h.  um  það,  han 
var  længe  ubekymret  for  den  Ting  (BH.). 

hamra  belti  (ham  rabs/.di)  n.  Klippebælte.  -byli  [-birli)  n.  Klippe- 
bolig, -borg  (-bor-k]  f.  Klippeborg.  *-búi  (-bu:i]  m.  Klippebo,  ]ætte. 

hamráö  [hamrauðl  npl.  (jfr.  Aamrá^  Tvivlraadighed :  vera  (  hamráðum, 
være  tvivlraadig  (BH.). 

hamra  fergja  [hamrafergal  f.  =  kleltadyngja,  opdyngede  Klipper: 
Hamra-fcrgjan  hljómar  létl  (StStAndv.  I.  249).  -flug  [-tU-.q]  n.  stejle 
Klipper,  ^-harpa  (-hag  ba]  f.  Klaver,  -hyrna  (-hid  na,  -hlr'dna(  f.  spids 
Klippe  el.  Bjærgtop:  Peir  sjå  risavasnar  hamrahyrnur  risa  i'tr  S}ómim 
(]TrHeiS.  I.  5).     -kor  (-ko..:rl  m.  Klippekirke. 

h3mram(in)ur  (ham  ram  og,  -ra  moeJ  a.  f-  (s""  gelur  skift  um  ham) 
som  kan  paatage  sig  en  anden  Skikkelse.  —  2.  (óeðlilega  sterkur)  med 
Bærsærkerkræfter,  overnaturlig  stærk. 

hamran  (-ar)  (ham  ranl  f.  Hamren,  Udhamren. 

'hamra  salur  (ham  rasa:lan|  m.  Klippesal.  -silla  (-sld'laj  f.  Klippe- 
afsats,  -skarö  (-sgar'ð)  n.  Klippekløft,  -snagi  [-snai:)l|  m.  fremstaaende 
Klippe:  Jókuhi  ...  tellur  vida  undir  hamrasnaga  (ÞThFerö.  III.  266). 
-strönd  (-sdrön  t|  f.  Klippekyst,  -veggur  (-veg:oo|  m.  Klippevæg,  -vigi 
(-vi;)!]  n.  Klippefæstning. 

hamremi  [ham-ri-ml]  f.  indec.  det  at  være  hamramur,  is.  Ubændighed, 
V/oldsomhed,   Styrke. 

hams  (gen.  ds.,  -ar)  (ham-s)  m.  1.  1.  egl.  Ham,  Hud,  ydre  Bedækning, 
Skikkelse;  i  denne  Betydning  bruges  Ordet  nu  næppe,  undtagen  i  enkelte 
Talemaader:  hafa  bæði  hold  og  h.,  være  ved  godt  Huld,  være  vel  ved 
iMagt  (egl.  have  Huld  og  Ham);  PaS  sjest  ekki  a  þeim  hams  n/e  hold,  de 
er  kun  Benene,  man  kan  hverken  se  Skind  el.  Kod  paa  dem  (JHall.  177); 
m/er  er  kali  i  hamsi,  jeg  gyser  (egl.  jeg  er  kold  i  mit  Skind);  med  holdi 
og  hamsi,  med  Hud  og  Haar;  það  verda  eingöngu  hin  allra-srerkustu  fbörn), 
sem  komast  upp  og  geta  af  sér  afkvæmi ;  .i  þenna  háít  hefir  k\mslóOin 
hatdiB  hömsum  (holdt  Huldet,  3:  holdt  sig)  (Eimr.  XII.  31);  hlýnaBi  þeim 
svo  i  hamsi  (blev  de  saa  varme)  (lÁÞj.  I.  163).  —  2,  overf.:  Sindsstemning, 
Humor:  vera  i  góðum  hamsi  (med  hýran  hams),  være  vel  tilfreds,  i  godt 
Humor:  l^oru  skipverjar  I  gððum  hamsi,  og  þótti  sem  ferð  þeirra  mundi 
fara  aS  makindum  (]ÞorkÞj.  173);  vera  i  versta  hamsi,  være  hæftig  vred: 
ekki  táta  hugfallast,  þótt  henni  sýnist  hann  vera  i  versta  hams  (sic)  (]Á. 
Þj.  II.  208);  jfr.  hregghams.  —  !l.  pi.  hamsar:  1*  det  tiloversblevne, 
Resterne,    f.  Eks.  af  et  selvdod  Kreatur.  -    2.  (skræBur)  Græver,  Skaller. 

hamcillur  (hamsldloo)  a.  1.  fmeB  l/otan  hörundslil)  med  daarlig  Hud- 
farve, gusten.    -    2.  (onugurj  knarvorn  (BH.). 

ham  skiftamaBur  (ham  sr)ifdama:öo(i)  m.  omskiftelig  Natur:  h.  mikill 
og  gal  breytt  sér  .i  ymsar  lundir  sem  ÓBinn  (Eimr.  XIV.  55).  -skift! 
(-5(|ifdl|  npl.  1.  (þaB  aB  skifla  ham)  Hamskifte,  Hudskifte:  hafa  h.,  skyde 
Ham.  —  2.  (hambrigBi)  Forvandling,  Metamorfose,  -skiftingur  (-S,  -ar) 
(-sr)lfdii)gor.|  m.   1.  (zool.)  Larve.  —  2.         hamskiflamaSur. 

hams  laus  (hamslöysí  a.  1.  (skinnlaus)  uden  Ham,  uden  Skind.  —  2. 
(magur)  mager  (BH.).  —  3.  (hamstola)  ubændig,  töjleslos,  voldsom,  ra- 
sende: verBa  h.  af  reiBi,  blive  ude  af  sig  selv  af  Vrede;  hafa  hamslausa 
ási  i  e-m,  elske  en  til  Raseri,  t-legur  (-Itqool  a.  for,  korpulent,  -leysi 
(•is)  [-Icislj  n.  Ubændighed,  Töjlesloshed,  Voldsomhed. 

hamstola  (ham  sdola]  a.  indec.  rasende. 

'^  hamstur  (-urs,  -rar)  (ham  sdae)  m.  (zool.)  Hamster. 

hamur  (-s,  -ir)  (ha:mool  m.  I.  1.  (skinn)  Ham;  hle,pa  homum,  fælde 
Fjer  (om  Fugle);  (um  slongur)  skyde  Ham  (om  Slanger).  —  2.  snavsede 
og  vaade  Klæder:  fara  ur  öllum  hamnum.  --  II.  Skikkelse:  I.  skifta 
homum,  skifte  Ham,  veksle  Udseende ;  (Ordspr.)  hamurinn  gelur  ei  alllíB 
huga  fylgt  (G^.),  Legemet  kan  ej  altid  Tanken  folge ;  þegar  þessi  hamur 
er  i  tíBinni  (naar  Vejrliget  arter  sig  saadan)  (GFrTs.  40).  -  2.  Sindstil- 
stand, Humor:  þegar  hann  er  i  þeim  ham  (i  det  Hjörne);  vera  i  góBum, 
itlum,  vondum  ham,  være  i  en  god,  daarlig  Sindsstemning  (Humor);  vera 
i  stnum  rjelta  ham,  være  som  man  plejer,  i  sit  sædvanlige  Humor.  —  3. 
(skass)  Arrigtrold  (Vf.,SI.).  —  4.  ;    hamhleypa  2.:  h.  duglegur,  vældig  dygtig. 

hamur  (-s,  -ar)  (hau:ma(>|  m.  Slughals. 

himús  (hau:mu  s)  f.  opdigtet,  vidunderlig  Mus  (  chimæra  monslrosa  • ,  BH.). 

hamþrifinn   (hamþrfvlnj  a.  proper. 

hé  mælgi  (hau:mailr,l|  f.  indec.  höjrestet  Tale.  -mæli  (-mai  lj|  n.  (egl. 
lydelig  3:)  almindelig  Tale:  komasl  i  h.,  blive  almindelig  omtalt,  rygtes  vidt 
og  bredt,  -mæltur  (-maiXdoe)  a.  hojroslel.  -mætur  (-mai  doo,  -mai  toel 
a.  overordentlig  dyrebar  (IPorl.   II.  296). 

1.  hana  (ha:na]  acc.  af  hiiri  og  cobl.  af  hani. 

2.  hana  (ha:na|  interj.  1.  saa!  naa !;  h,  nu,  naa  da!  velan!  ser  man 
det!  —  2.  (h/ema,  þama)  der!:  h.  þá,  der!  tag  den! 

hana  at  (ha:naa:l)  n.  Hanekamp,  Hanefægtning,  -bjálkaloft  (-bjauXga- 
lof  t,  -bjaulka-l  n.  Hanebjælkeloft.  -bjálki  (-bjau)..|l,  -bjaul  ((l)  m.  Hane- 
bjælke, -gal  (-ga:/)  n.  Hanegal,  -kambur  (-kam  boo)  m.  Hanekam. 

hananij  (ha:nai^:|  interj.  =  2.  hana  1.;  og  h.!  og  dermed  basta! 

hana  ormur  (ha:naor  mod  m.  (i  Folketroen)  Basilisk,  -skegg  (-sijek  j 
n.  Haneskæg.  f-sdngur  (-söyijgoo]  m.  —  hanagal. 

1.  handa  (han  da]  gen.  pi.  af  hönd. 

2.  handa  (handaj  præp.  med  dat.  (opr.  gen.  al  hSnd  =  lit  handa)  for; 
til:  kaupa  e-B  h.  e-m,  kobe  n-t  til  en;  e-ð  er  málulegl  (rjelt)  h.  e-m, 
en  lortjæner  (har  godt  af)  n-l. 

handa  band   (han  daban  t)    n.    Haandtryk;    Haandslag :    kveBja   e-n  med 


handabandi,  give  en  Haanden  til  Afsked,  -banda  (-bandaj  vt.:  h.  e-ni 
e-B,  tilsige  en  n-t  ved  Haandslag.  -bur&ur  (-bvr-OoQ)  m.  Haandbevægelse, 
Gestus,  Gestikulation :  hann  hefur  seinan  handaburB,  han  er  sendrægtig  i 
sit  Arbejde.  t-fer8  (-ftrð]  f.  Behændighed;  (i  bardaga)  Kampfærdighed. 
-fcsti  (-f£s  dll  f.  indec.  Haandfæste. 

hånd  afl  (handabX)  n.  Haandkraft,  Hænders  Kraft  el.  Styrke;  sem  ekki 
þyldi  h.  manns  (JAÞj.  II.  155).  -afli  (-abll]  m.  Haandgærning,  hvad  man 
erhværver  sig  ved  sine  Hænders  Arbejde:  hann  varB  ad  lifa  á  handafla 
sinum  einum  og  vtsindastorfum  (Eimr.  XVII.  164). 

handa  gangur  (handagauij-goe]  m.  Gramsen :  (Talem.)  nu  verBurh.  íösk- 
junni,  nu  bliver  der  Gramsen  i  Æsken,  3:  nu  vil  man  göre  sit  Bedste  foratopnaa 
som  sin  Del  det  mest  mulige;  Pegar  til  atkuæda  keniur  m<i  búast  vid,  aB  h. 
verdi  i  oskjunni,  og  s.i  þyki  mestur,  sem  ri  fast  fær  af  hvalmtm  (Alþ .  '11,  B . 
II.  36).  t-gervar  (-(jervae)  fpl.  Handsker(?),  (jfr.  E.  ].  i  Till.,  der  overs. 
Ordet  med  'Ting,  Toj  man  har  med  sig  til  forskelligt  Brug-;  se  ogs.  BH); 
misti  hun  sinar  h.  (handargervir)  (ÓDavPul.  47).  -hlaup  (-hXöy:pl  npl. 
det  at  vende  Molle:  fara  á  handahlaupum,  vende  Molle  (ODavSk.  90-91). 
-hof  (•ho»':i'l  n.  Slump:  af  bandahófi,  paa  Maa  og  Faa,  paa  Slump, 
paa  Lykke  og  Fromme,  -hölskaup  (-ho"fsköy;p)  n.  Slumpekob.  -hofs- 
kendur  (-ho^fsijendoo)  a.,  -hófslegur  (-ho"fslf;qotf]  a.  vilkaarlig,  over- 
fladisk, -yfirlegging  (handlvirk(j:iijk]  f.  Haandspaalæggelse.  -klapp 
(handaklahpl  n.  Haandklap.  -kreppa  (-krthba]  f.  Krumhaandethed  (LFR. 
X.  76).  -kveisa  (-kvti:sa)  f.  Haandkrampe  (jApj.  II.  61).  -lag  (-la:.?]  n. 
Haandelav,  Metode,  Maade  at  göre  n-t  paa ;  brúkar  hann  .  .  .  en  þó  med 
nokkrum  mismun  i  handalaginu  (LFR.  III.  69).  -laus  (-loys]  a.  uden 
Hænder,  -lyfting  (-llf  diijk]  f.  Haandsoprækning.  -læti  [-lai:dl,  -lai:ll) 
npl.  Gestikulationer  med  Hænderne,  Haandfagter.  -lögmál  (-löq  mau/]  n. 
Slagsmaal:  fara  t  h.,  komme  op  at  slaas.  -mein  (-mei:n]  n.  Men  el.  Skade 
i  Hænderne,  -mjór  (-mjo":r|  a.  smalhændet. 

handan  (han'dan)  adv.  og  præp.  med  acc.  1.  fra  den  anden  Side:  h. 
yfir  (um)  á  (fjorB,  sund,  ffall  osfr.),  over  fra  den  anden  Side  (af  en  Aa, 
Fjord,  Sund,  Bjærg  osv.);  h.  aB,  ')  =  h.  yfir;  ')  i  Regning:  (flult)  trans- 
port. —  2.  med  gen.  cl.  fyrir  h.,  hinsides,  paa  den  anden  Side  (af  n-t); 
f^rrir  h.  åna  (h.  árinnar),  hinsides  Floden. 

handa  pat  (han-dapa:tl  n.  Haandfagter:  /i.  t  oskjunni,  se  handagangur. 
-prýöi  [-pri:ðl]  f.  indec.  Haandpryd,  Haandsmykke. 

handar  (handaQ]  gen.  af  hönd.  -bak  (-r-ba:k]  f.  Ryggen  af  Haanden, 
Bagen  af  Haanden :  naga  sig  i  handarbokin  fyrir  e-d,  fortryde  n-t,  jfr. 
bide  sig  i  Fingrene ;  snúa  handarbökum  ad  e-m,  vende  en  Ryggen,  svigte 
en  (ÁM.  481,  12mo):  ekki  heldur  en  hjerna  á  handarbakinu  a  m/er  (bag 
paa  min  Haand).  -band  (-ban-t(  n.  -  handaband.  -bragö  (-braqi^, 
-brag-þ)  n.  ^^  handbragð.  -gagn  (-gagv]  n.  det,  at  n-t  er  ved  Haanden  til 
daglig  Brug:  leggja  e-B  til  hattdargagns,  lægge  n-t  saadan,  at  det  kan  væro 
ved  Haanden;  taka  e-d  til  handargagns,  ordne  n-t  (som  ligger  og  flyder): 
A  skrifbordi  Porgeirs  lagu  bækur  og  blod,  sem  þörfnuðust  þess  sárlega,  aO 
vera  tekin  belur  til  handargagns  (]TrL.  192);  þegar  hun  a-lladi  ad  laka 
þær  (3:  áramar)  til  handargagns,  greip  htin  i  tomt  (ThTh.  69).  t-gerfir 
(-gcrvlol  fpl.  =  handagervar.  -hald  (-(.-(h)al  t,  -r-all]  n.  Hank,  Haand- 
greb;  (i  plågi)  Plovhandel,  Handel,  Plovstjært,  -haldslaus  (-i)-(h)al(t)s- 
löy:s,  -r-al(t)s-]  a.  hankelas.  -högg  (-(i-(h)ök'|  n.  Afhugning  af  Haanden. 

handari  (handar)]  a.  comp.  hinsides,  længere  borte:  a  h.  strondinni, 
paa  den  modsatte  Kyst  (11.  I.  52). 

handariOa  (han  darl:3a]  f.   Ryslen  paa  Hænderne. 

handar  jafiar  (han'daria:OaQ(  m.  Kanten  af  Haanden  :  vera  undir  handar- 
jadri  e-s  (el.  -jadrinum  i  e-m),  være  i  Nærheden  af  en  og  under  hans  Beskyt- 
telse, -kriki  [-()-krI:(|l,  -krl:(ill  m.  Armhule:  s/i  undir handarkrika  e-s,  kigge 
en  under  Armen.  -Ilnulist  (-Irnolls  t|  f.  Kiromanli.  -Ifnur  (-li;noo]  fpl. 
Haandens  Linjer,  -mein  (-mei:n)  n.  daarlig  Haand,  Byld  paa  Haanden: 
(Ordspr.)  hvinskan  er'þaB  versta  h.,  Tyvaglighed  er  den  værste  Haandskade. 
--mjöll  (-mjöd  ).]  f.  Guld.  -stubbur  (-e-sdYb:o(;]  m.  Haandstump.  -slúfur 
(-sdu:voQ]  m.  Haandstump,  Armstump,  -vana  (-r-va:na]  a.  indec.  uden 
Haand.  -veif  (-veí:i/]  n.  Viften,  Vinken  med  Haanden:  i  handarveifi,  i  cl 
Nu,  i  et  Øjeblik,  -vik  (-vl:k]  n.  (ringe)  Arbejde,  Ærinde,  Haandsrækning : 
hann  nennir  ekki  ad  gera  nokkurt  ærlegt  h.,  han  gider  ikke  bestille  det 
allermindste;  handarvikin  hans  eru  þðrf,  han  udforer  forskellige  nyttige 
Ting  (BóluHj.  127);  -  iron.:  e-B  er  h.,  n-t  er  et  godt  Stykke  Arbejde: 
H,  er  þð  ad  komast  ad  þessum  brennisteini  (ÞThFerö.  I.  190). 

handa  skil  (han  dasrjl:/]  npl.  det  al  skelne  Hænderne  fra  hinanden : 
sjå  ekki  h.  fyrir  myrkri,  ikke  kunne  skelne  sine  egne  Hænder  for  Morke, 
ikke  se  en  Haand  for  sig :  hann  gerdi  þad  svo  fljótt,  ad  ekki  så  h.,  han 
gjorde  det  saa  hurtigt,  at  man  ikke  kunde  skelne  Hænderne  fra  hinanden. 
-skol  (-sgo:/]  npl.  Ubehændighed,  Sjuskethed,  Fejlgreb:  e-d  fer,  lendir 
i  (verdur  ad)  handaskolum,  n-t  udfares  paa  en  ubehændig,  kejtet  Maade, 
n-t  gaar  ikke  rigtig  fra  Haanden,  bliver  ikke  ordentlig  udfort,  gaar  i 
Skuddermudder:  þegar  svo  illa  lakst  til,  ad  allur  lesturinn  fór  i  handa- 
skolum OTrHalla  125).  -skömm  (-sgðm  ]  f.  sjusket  Arbejde,  Skan- 
dale, Arbejde,  man  maa  skamme  sig  for:  þaB  er  mesia  h.  t-slaöur 
(-sda:Oo()]  m.  Mærke  af  en  Haand.  -stjorn  (-sdjo"r  dv]  f.  Haandtag,  Tag, 
Holden  fast  med  Hænderne:  skyldi  svo  lålasl  missa  h.  å  henni  (3;  fesl- 
inni)  (]ÁPj.  II.  396);  þaB  var  meB  naumindum,  ad  þeir  gætu  haft  h.  ,i  honum 
(3:  speglinum)  (holde  fast  paa  det)  (And.  II.  116);  því  fyrr  mun  .  .  .  Odys- 
seifur  koma  .  .  .  en  menn  þessir  fái  med  h.  dregid  upp  slreing  þessa  hins 
fagada  boga  (Od.  431);  hafa  gíBa  h.,  have  en  sikker  Haand.  -tak  (-ta;k( 
n.  Haandtryk.  -tiltekt  (-tlltr/.t)  n.  Arbejdsmaade ;  i  pi.  is.  klodset  cl. 
kejtet  Haandelag.  -tök  (-ta:k)  npl.  (a  sundi)  Armtag  (i  Svömning):  ein  h., 
ivenn    h.     -upphald    (•Yhp(h)alt]    n.    Haandsoprækning.     l'-upplegging 

38 


handaverk  

[-YhblEQiijlil  f.  Haandspaalæggelse.  -verk  [-vcoV]  npl.  Hænders  Arbejde, 
Haandarbejde ;  (verk)  Gærning  :  (Ordspr.)  handaverhin  lifa  hvers  lengst  (G].), 
def,  en  faar  udrettet,  lever  længst,  -vinna  |-vln:a)  f.  Haandarbejde.  -vömm 
[-vom  ]  f.  =  handvömm.  -þarfur  l-þarvoo)  a.  nyttig  med  sine  Hæn- 
der, nævenyttig,  -þvottur  [-þvohdon)  m.  1.  Haandvask,  Haandlvæt:  Þvag 
var  iSulega  hrúkað  til  handaþvotta,  en  mjålk,  misa  eða  skyrþi'nka  til  and- 
litsþmtta  (Eimr.  XII.  103).  -  2.  i  overf.  Bet.  (jfr.  Deretn.  om  Pilatus, 
der  vasker  sine  Hænder  og  saa  afsiger  en  uretfærdig  Dom):  Hann  (3: 
dåmurinn)  var  hvort  sem  er  ekkert  annað  en  h.  (for  Syns  Sliyld),  svo  að 
einu  mátti  gilda,  hvernig  hann  hljóðaði  (]TrGst.  I.  64). 

hånd  bendi  ihantbEndl,  -bEnl]  n.  Person,  som  falder  en  til  Byrde: 
vera  e-m  h.  (el.  h.  e-s),  være  til  Byrde  for  en:  Likaminn  hromar,  svo  maður 
hættir  aB  þekkja  sjålfan  sig  og  er  orðinn  vinunum  lu  (NK.  '12,  29);  minn 
málaflutningsmaður  varþá  nokkurskonar  h.  Þórarins  (afhængig  af  Þ.)  (Norðri 
'12,  94).  -bjalla  [-bjadla]  f.  HaandkloWie.  -bjargarmaöur  i-biargarma:ð- 
oq]  m.  Mand,  som  fortjæner  sit  Ophold,  ernærer  sig  ved  sit  Arbejde. 
-bjargarómagi  (-bjargaro":maijll  m.  Person,  som  fuldstændig  maa  for- 
sörges  af  andre,  -björg  l-björlí]  f.  1.  Erhværvelse  af  sit  Ophold  med  sine 
Hænders  Gærning,  eget  Arbejde:  fátækur  barnamadur  ...  sem  varia  og 
naumlegast  kann  við  húsin  haldast  i  sinni  h.  (]AðEin.  139-40).  -  2.  a. 
(k  byssu)  Qeværböjle.  —  b.  (å  sverdij  Parerplade.  -bogi  l-boijl]  m.  Haand- 
bue.  -bók  [-bo"hl  f.  1.  (presta)  Haandbog.  —  2.  (pop.)  =  tappalogari. 
-bolti  [-boXdl]  m.  Bold.  -bragð  [-braqj,  -bragþ]  n.  1.  Haandarbejde, 
m.  H.  t.  dets  smuhke  Udforelse,  Udforelse:  fallegl,  Ijótt  h.,  god,  daarlig 
Udforelse ;  það  er  handbragðið  hennar  á  því,  man  kan  se,  at  det  er  hende, 
som  har  lavet  det ;  l^erður  Steingrtini  seint  þakkað  fyrir  handbragðið  á 
þýdingunm  (GFr.  i  Qj.  '11,  68).  —  2.  Haandgærning,  Haandarbejde:  nema 
eitthvert  h.  (]ÁÞj.  II.  20);  —  3.  pi.  handbrögð,  Anvendelse  af  Hænderne,  Tag 
med  Hænderne:  hjålpa  fåstrinu  ham  meB  .  .  .  hanJbrögðum  (ved  Hjælp  af 
Hænderne)  (Gj. '1 1,  51).  —  4.  (=^  handarbragð)  forskellige  Arter  Brydetag, 
hvorved  man  griber  under  Modstanderens  Haand  el.  i  hans  Side,  samtidig 
med  at  man  soger  at  kaste  ham  ved  Sving  (ÓDavSk.  57).  -breidd  l-brtit)  f. 
Haandsbred.  -bumba  I-bvrnba]  f.  Haandtromme.  -bær  [-bairj  a.  I.  (hand- 
hægur)  som  er  ved  Haanden,  rede,  nem  at  faa  fat  i :  enda  er  viðurinn  mjög 
handbært  eldsneyli  (Eimr.  XI.  31);  (Ordspr.)  h.  er  kylfa  ef  hund  skal  slå  (Sch. 
Mål.),  Kæppen  er  ved  Haanden  naar  Hund  skal  prygles,  jfr.  der  er  Stav  for 
ild  Hund.  -  2.  (Ijettur  !  vöíum)  haandterlig,  iet  at  haandtere:  þenna  hånd- 
bæra  skjold  (II.  I.  167).  -  3.  (nm  fje)  kontant,  rede:  setja  alt  handbært 
fé  á  vöxtu  um  stundarsakir  (Eimr.  X.  163).  -draga  [handraqal  vt.  trække, 
rive  ud  af  ens  Hænder:  h.  e-n  af  e-m  (jfr.  Vid.  292).  -dúkur  [-dugoe, 
-dukoel  m.  Haandklæde.  -eitill  [-d-tidldX,  -ei  Ild).)  m.  Lymfekirtel  i  Arm- 
hulen, -fagur  (-t-faqogl  a.  med  smukke  Hænder,  -falinn  [-falln]  a.  anbefalet. 
-fall  l-fady  n.:  e-m  verBur  h.,  en  ved  ikke,  hvad  han  skal  gore :  þeim  varB 
orðfall  og  h.  viB  tilteklir  biskupsdóllur  (ÓDavÞj.  120).  -fang  [-fauijk]  n.  1. 
Haandtag,  Skaft;  fara  i  (e\.  koma  i)  h.,  omfatte  hinandens  höjre  Haandled 
og  trækkes  (ÓDavSk.  167).  —  2.  som  Maalestok :  Haandsbred ;  (om  Afstanden 
mellem  Knagene  paa  et  Leskaft):  s/o  handföng  hlta  besi,  en  þaB  munii  fæstir 
þola.  -fara  |-fara)  vt.  befole,  rore  ved  med  Hænderne,  -fastur  [-fasdooj  a. 
haandfast ;  solid,  hel,  massiv,  -fátt  |-fauht]  an.  Mangel  paa  Hænder,  O:  Mangel 
paa  Folk,  Mangel  paa  Arbejdskraft,  -fegurö  (-feqorð)  f.  Haandskönhed. 
-fenginn  [-feiijfjln]  a.  haandfaaet;  overdraget.  1.  -festa  [-fEsdalf.  1.  fastlag. 
Hold  :  ha  fa  handiestu  á  e-u,  have  Hold  paa  n-t.  —  2.  =  I .  handslyrkur.  2.  -festa 
[-fEsda]  vt.  1.  (festa  höndum  á)  gribe,  faa  fat  paa.  —  2.  (festa  meB  handabandi) 
haandfæste,  love  med  Haandslag;  —  pp.  handfestur:  h.  eiBur,  haandfæstet 
Ed;  fhandfest  kona,  trolovet  Kvinde,  -festi  l-fFsdl)  f.  indcc.  1.  (kaðall  til  að 
lesa  sig  eftir)  Tov,  hvormed  man  haler  sig  op  el.  ned  (f.  Eks.  i  Fugle- 
klipper). -  2.  Fastholden,  det,  at  man  holder  n-t  fast,  fast,  sikkert  Tag: 
(Ordspr.)  hrósa  ei  happi,  aB  h.  sje  ei  á  komin  (Málshb.),  Pris  ej  dit  Held, 
for  du  har  faaet  sikkert  Tag.  —  t3.  (staBt'esting  med  handabandi)  Haand- 
fæsten.  -  4.  (á  hafskipumj  Vaterlinje,  -fylgni  |-fll(g)nll  f.  indec.  kraftig  An- 
strængelse  med  Hænderne:  hann  gat  opnaB  dyrnar  meB  h.  -fylli  [-fldll]  f. 
indec.  Haandfuld.  -fimi  |-flmll  f.  indec,  -fimni  l-flmnl]  f.  indec.  Behændig- 
hed, Fingerfærdighed,  -fimur  [-flmool  a.  raphændet,  fingerfærdig,  fingernem. 
-fjalla  l-fjadla|  vt.,  -fjatla  (-fjahdla]  vt.  1.  (þukla  å)  befole,  berore  med 
Hænderne,  fingre  ved :  þó  vildi  hann  (3:  Goltj)  aldrei  låta  h.  sig  i  húsum  eBa 
snerta  sig  å  garBamim  (GFrUbl.  13).  —  2.  behandle  :  sem  handfjalla  renturnar 
af  giafasjóði  konungs  vors  (Eimr.  XII.  U).  -fjöUun  (-ar)  l-fjodlon]  f., 
-fjötlun  (-ar)  l-fjohdlon]  f.  Beröring  med  Hænderne,  Fingereren.  -tlytir 
l-flidlQ,  -flitlo]  m.  Haandfærdighed,  Raphændethed.  -fliótur  (-fljo"  dog, 
-fljoi-toQl  a.  raphændet.  -færaveiði  [-fairavÉÍ:5l)  f.  indec.  Haandlinefiskeri. 
-færi  1-fairl]  n.  a.  Medesnor;  vera  å  h.,  fiske  med  Medesnor.  —b.~skak, 
Huk,  Pilk:  vera  á  h.,  pilke,  -ganga  [-gauflga]  f.  Hyldning,  Underkastelse: 
h.  vid  konung.  -genginn  I-yeir|<}In]  a.  1.  (sem  hefur  gengid  e-m  å  hönd) 
haandgangen.  —  2.  (nåkominn)  nærstaaende;  fortrolig:  hann  var  mjog  h. 
råBherranum  (meget  fortrolig  med  Ministeren),  -gylling  [-rjldlir)k)  f.  Haand- 
forgyldning.  -góöur  (-go"ODQl  a.  haandfast.  -grip  {-grip]  npl.  1.  a.  (það 
ad  gripa  e-B)  Griben  med  Haanden.  —  tb.  =  handrån.  —  2.  (handfang) 
Haandgreb.  -hafa  l-(h)aval  vt.  have  mellem  Hænder,  -hafaskuldabrjef 
(-(h)avasgYl  dabrjen]  n.  Obligation,  lydende  paa  Ihændehaver,  -hafaverð- 
brjef  |-(h)avavEr  Dbrjfr]  n.  Ihændehaverpapir,  -hafi  (-a,  -ar)  |-(h)a  vi] 
m.  Ihændehaver,  -hefð  |-(h)ev3,  -(h)fbþl  f.  Besiddelse,  -hefja  [-(h)Evjal  vt. 
hjælpe  (BH.),  -hestur  |-(h)EÍ  don,  -(h)eitoel  a.  som  stadig  har  virme  Hænder 
(er  varm  paa  Hænderne),  -heppinn  (-(hjehbin]  a.  som  har  en  heldig  Haand. 
-hjalp  [-f)au?.p,  -Ijaulp]  f.  hlaandhjælp,  is.  kirurgisk  Hjælp,  -hnakkur 
[-(h)vahgoQ]  m.  i  Udtr.  hafa  e-n  á  handhnökkam,  bære  en  paa  Hænderne, 
paa  Guldstol,  -hola  [-(h)o'la]  f.  Armhule:  eins  og  mennirnir  forBum  daga. 


v\  m.  Haandværkssvend. 
nnyröir.  t-yrkja  1-IQfja]  f.  = 
ndjærn.    -kaðall    (-t-ka  aadJ.) 


i  handraBi 

sem  skygnir  urBii  i  handholn  .ilfkvennanna  (GFrTis.  250).  -hraöi  [-(h)oa  ðl] 
m.  Fingerfærdighed,  Behændighed:  h.  hennar  aB  vinna  gestinuni  beina 
(GFrTis.  175).  -hvitur  [-ywidoQ,  -kvidoQ,  -kvitoo]  a.  hvidhændet,  med 
hvide  Hænder,  -hæfur  [-(h)ai  voq]  a.  som  passer  for  Haanden,  haand- 
terlig. -hægð  l-(h)aiq3,  •(h)aiqþ]  f.  Nemhed,  Bekvemhed.  -hægur 
[-(h)aiqogl  a.  let,  nem,  bekvem,  -höfn  [-(h)obv]  f.  1.  (þaB  aB  hafa  e-3  i 
höndiim)  "ihændehaven.  -  2.  (þaB,  sem  haft  er  i  hendi)  n-t,  man  har  i 
Haanden,  is.  Stok  (Vf.).  -högg  l-(h)ök]  n.  Afhugning  af  Haand  eller 
Hænder,  -höggva  [-(hjögvaj  vt.  hugge  Haanden  el.  Hænderne  af.  -iðja 
I-d-lðja]  f.  ^  handiön.  -iðkan  |-lþgan]  f.  praktisk  Øvelse.  -iSn  (-iSn] 
f.    Haandværk,    Profession,    -iðnaður    l-lSnaöog]  m.  Haandværksnæring. 

handiðna  maSur  [han  dlðnama:öoo]  m.  Haandværker.  -mannafjelag 
I-man  afJE:lai;]  n.  Haandværkerforening.  -meistari  [-mEÍsdarl]  m.  Haand- 
værksmester.  -nemandi  l-nE:mandll  m.  Haandværkerlærling.  -skóli 
[-sgo":lll  m.  Haandværkerskole.  -Svein 

thand  yrBir    [handlrolg]    fpl.    ---    hi 
handverk.    -járn    (-jau(r)dv)   npl.    Ha: 

Hængelov.  -kaidur  (-kaldog)  a.  som  lider  af  kolde  Hænder,  -kaup  l-köyp) 
npl.  Haandkob.  -kirtill  |-t,Iodld?.l  m.  =--  handeitill.  -klo  1-klo")  f.  en  lille 
Skruestikke,  som  man  kan  have  i  Haanden  (Arn.).  -klæði  1-klai  Ol,  hal]-] 
n.  Haandklæde.  -koss  [-t-kos]  m.  Haandkys.  -krama  |-krama]  vt., 
-kremja  [-kremja)  vt.  krympe,  krolle.  -krikafyla  l-krlgafi:la,  -krlka-]  f. 
Svedelugt  fra  Armhulerne,  -krikahár  I-krlgahau:r,  -krlka-)  npl.  Haar, 
som  vokser  i  Armhulerne,  -kriki  l-krlfjl,  -kri  kl)  m.  Armhule,  Armhul- 
ning, -kraekjast  [-kraifjast,  -krai-^ast]  vrefl.  ti-  tage  hinanden  under 
Armen  el.  i  Haanden.  -  2.  trækkes  i  krokur  (]Grunnv.  cit.  i  ÓDavSk. 
166).  -krom  [-krom)  f.  overflødig  og  skadelig  Beføling:  þykist  eg  þess 
fullviss,  aB  þessi  hrakningur  og  h.  huaB  ofan  i  annaB  .  .  .  håi  fénu  svo, 
aB  þaB  verBi  töluvert  þyngra  á  fóðrum  (Alþ.  '11,  B.  II.  1582).  -kuldi 
[■kvld])  m.  det  at  lide  at  kolde  Hænder,  -kurra  [-kYra)  f.  Kortspil,  be- 
staaende  i,  at  Deltagerne  lægger  ensartede  Kortpar  (2  Firer  osv.)  til  Side; 
den,  der  bliver  forst  færdig,  raaber:  Lýsi  eg  þá  alla  i  handkurru,  sem 
ekki  eru  á  bord  komnir;  og  skal  saa  slaa  hver  Deltager  lige  saa  mange 
Slag  paa  Fingrene,  som  han  har  Kort  paa  Haanden  (ODavSk.  33»). 
-kvörn  |-kvö(r)dv]  f.  Haandkværn,  Haandmolle. 

handia  (a)  [han  dia)  vt.  have  mellem  Hænder,  haandtere. 

hånd  lag  [han  dia  <;)  n.  1.  (handfesti)  Haandslag,  Forpligtelse  ved  Haand- 
slag. —  2.  Haandelav:  vantar  hann  kunn.iitu  alla  og  h.  (Arm.  III.  60). 
-laginn  [-lai  jIii)  a.  hændig,  behændig,  fingernem,  nævenyttig.  -lagni  [-lagni, 
-laignll  f.  indec.  Behændighed,  Færdighed,  Haandelav,  Hændighed,  Næve- 
nyltighed.  -lama  [-lama)  a.  indec,  -lami  [-laml)  a.  lam  i  Haand  el.  Arm. 

thandlan  (-ar)  [han  dlan)  f.  1.  (haB  ad  snerta  e-B)  Befolelse.  -  2. 
IþaB  aB  laka,  gripa  e-3)  Griben. 

hånd  langa  [handlauljga]  vt.  haandlange,  lade  gaa  fra  Haand  til  Haand. 
-fås  [-laus]  m.  et  enkelt  Tov,  som  Fuglefængere  holder  i  den  ene  Haand 
ved  Nedhejsning  i  Fugleklipper  (BH.).  -Utur  [-ladoo,  -latog)  a.  som 
ikke  gider  række  Haanden  til  n-t.  -laug  |-löyí)  f.  1.  (handaþvottur) 
Haandvask.  —  2.  (þvottavatn)  Vaskevand  til  Hænderne.  —  3.  (þvottafat) 
Vaskefad.  -laupur  [-loybon,  -loy  poo)  m.  Haandkurv.  -laus  [-löys]  a. 
1.  (an  handar)  haandlos.  -  2.  (an  handlegg/ar)  armlos.  t-leggja  [-IsQa] 
vt.  =  2.  handfesta  2.:  h.  e-m  jörB  til  eignar  (jfr.  Esp.  II.  12). 

handleggia  langur  [handltrjalauijgog,  han-j  a.  langarmet,  -raun  [-röy;n) 
f.  Arbejde,  som  anstrænger  Armene,  -stuttur  [-sdYhdog]  a.  kortarmet. 

handleggs  bein  [han  dlE/.sbEÍ:n,  han-]  n.  Armpibe.  -brjota  (-brjo":da, 
-brjo":ta]  vt.  brække  Armen  (paa  en),  -brotna  [-brohdna]  vi.  brække  Armen. 

hånd  leggur  [han  dlsgog,  han-]  m.  Arm:  upph.,  Overarm;  framh.. 
Underarm,  -leiösla  [-d-lEÍðsla]  f.  I.  (þaB  aB  leidbeina)  Vejledning.  -  2. 
a.  (vemdun)  Protektion,  Beskyttelse:  gera  kröfu  til  handleiBslu  hans 
(Logr.  '15,  16).  —  b.  Forelse:  h.  guds.  -leika  I-lei  ga,  -Isika]  vt.  befole, 
fole  paa,  berore,  haandtere.  -leikinn  [-l£Í(|Ii?,  -lEÍtjIn]  a.  fingernem. 
-liðugur  [-11  Ooqog]  a.  haandsmidig.  -lykkja  1-llhfja]  f.  Strop.  -lin 
[-lin]  n.  1.  (handstúkur)  Manchetter.  —  2.  (kliitur)  Törklæde:  Búningn- 
um  fylgdi  h.  og  svunta  (Eimr.  X.  15).  -lina  |-lina]  f.  (Am.)  =  handlin  2. 
-list  [-list]  f.  -Haandkunst-,  Kunst,  der  udfores  ved  Hjælp  af  Haanden 
alene  (ÓDavSk.  163).  -litill  [-lidtd).,  -litld).]  a.  =  handsmár,  smaahæn- 
det.  -Ijcttir  [-Ijthdlg]  m.  Hjælp  ved  Haandgærning,  Haandhjælp.  -læg- 
inn  [-laijln]  a.  ===  handlaginn.  -lægni  [-laignl|  f.  indec.  =  handlagni. 
-tækning  [-laihgniijk]  f.  1.  (skurBlækning)  kirurgisk  Operation.  —2.  (hand- 
lækningafræBil  Kirurgi.  -lækningafræSi  [-laihgnil)gafrai:ðl]  f.  indec.  Ki- 
rurgi, -læknir  [-laibgnlg]  m.  Kirurg,  Haandlæge,  Saarlæge. 

handlæknis  aðgerð  [handlaihgnlsaðgErS]  f.  Operation,  -fræði  [-frai:Sl) 
f.  indec.  Kirurgi,  -verk  [-vEg  k]  n.  kirurgisk  Indgreb,  -vifjan  [-vl:djan, 
-vl:tian]  f.  kirurgisk   Klinik. 

hånd  megin  [han  dmci  ji;i]  n.,  -megn  [-mcgv]  n.  =  handafl.  -meiða 
[-ratiða]  vt.  1.  (höggva  af  hönd  eBa  hendur)  afhugge  Haanden  eller  Hæn- 
derne. —  2.  (meiBa  å  höndum)  tilfoje  en  Skade  paa  Haanden  el.  Hæn- 
derne, -mjúkur  [-mjugog,  -mjukoo]  a.  1.  (mjúkhentur)  blodhændet; 
ogs.  overf.  —  2.  (handlidugur)  haandsmidig.  -nafar  [-na-vag]  m.  Vridbor. 
-ncttur  [-nchdoo]  a.  med  smaa  Hænder,  -nógur  [-no"  (q)og]  a.  mere 
end  tilstrækkelig,  -numinn  |-nYmIn]  a.  greben,  tagen  til  Fange,  -óöa 
(-o"ða]  a.  indec,  -óöur  (-o"Dog]  a.  som  vil  rore  ved  alt,  hvad  han  faar 
Øje  paa,  pilfingret:  h.  drengur;  —  þegar  hákarlinn  er  h.  (bider  ivrigt  paa) 
og  gatt  er  i  sjóinn  (QFrTs.  12);  liggja  kyr  vid  stjórann  og  draga  handðSan 
þorskinn  (GFrTis.  160).  -ónítur  [-o«nidoo,  -o^nitog]  a.  fuldstændig 
ubrugelig;  aldeles  umulig;  Udueligheden  selv.  -raði  (-a,  -ar)  (-raðl)  m. 
Lædike:    eiga    e-B    (skildinga)    !  handraBanum,    have   n-t    (Skillinger)  paa 


ndrammur 


299 


hann 


Kistebunden :  það  er  ekki  i  handraBanum,  det  er  ihhe  ved  Haanden,  det 
er  ikke  saadan  at  faa  fat  paa  ;  hann  er  nu  ekki  alt  af  i  handraða,  þó  á  þurft' 
að  halda.  -rammur  [-ramoo]  a.  meget  haandfast.  t-rán  [-rau/i]  n. 
Haandran,  det  at  rove  n-t  med  Magt  ud  at  en  andens  Hænder,  -reipi 
[-iribt,  -rei  pil  n.  Haandtov,  Hejsetov.  -riÖ  [-ri  .?1  n.  1.  <á  stiga)  Ræk- 
værk, Gelænder.  —  2,  (Å  nstuspaða)  Haandtag  paa  en  Skrælspade.  -riÖs- 
pallur  [-rlöspad  Ion]  m.  Galleri.  -rifjaOur  [-rlviaooo)  a.  (bot.)  haand- 
ribbet.  -riss  (-ris)  n.  Haandskitse,  Skitse  (f.  Eks.  ved  Landopmaalinger). 
-rit  [-n  t]  n.  Manuskript,  -rita&ur  [-ri  daöoo.  -ri  t-]  a.  haandskreven. 
-ritari  [-rldarl, -ri  t-J  m.  Skriver,  Kopist;  (einkjskrifjri)  Privatsekretær: 
amtmadr  ok  h.  hans  (EspS.  93);  h.  konungs.  Kabinetssekretær,  -ritasafn 
[-ridasab  V,  -rita-)  n.  Haandskriftsamling.  -sakka  [-t-sahga]  f.  Haandlod. 
-sal  (»s,  -sol)  l-sa7,  -so/J  n.  -I.  Overdragelse  al"  en  Rettighed  el.  Paa- 
tagen  af  en  Forpligtelse  ved  Haandslag  (ifr.  Handsel):  etga  h.  vid  e-n. 
—  t2.  (signetf  Signetring  (BH.).  —  t3.  (ábyrgð)  Kaution:  bjóða  h.  fyrir 
e-n,  tilbyde  Borgen  for  en.  —  4.  (það  að  fá  e-m  e-ð  Í  hendur)  Levering, 
Overlevering,  -sala  (a)  [-saia]  vt.  I.  a.  (afhenda  nteð  handsaiif  afhænde, 
overlevere  ved  Haandslag:  h.  e-m  nafn  sitr,  overdrage  en  med  Haandslag 
at  underskrive  ens  eget  Navn  (f.  Eks.  naar  en  ikke  er  skrivekyndig).  —  b. 
(stadfesta  með  handsa/if  bekræfte  ved  Haandslag.  —  t2.  h.  fyrir  e-n,  gaa 
I  Kaution  for  en.  f-salsmaÖur  (-salsma:doo)  m.  Kautionist,  -sama  (a) 
[-sa'ma]  vt.  1.  gribe,  paagribe,  fængsle.  —  2.  fnåf  naa.  -samur  (-samo^l 
a.  langfingret,  tyvagtig  (AÍ.,  Rask).  >sápa  (-sauba,  -sau  paj  f.  Toiletsæbe, 
Haandsæbe.  -sår  [-sau  r]  a.  --  sárhentur.  -saumakona  [-söymako:na]  f. 
Haandsyerske  (i  Mods.  tit  den  Sypige,  der  bruger  Symaskine),  -sax  [-sa^s] 
n.  kort,  enægget  Sværd,  -saxaleikur  [-saysaleirgoo,  -Uirkoij!  m.  Legen  med 
flere  Knive,  der  kastes  op  i  Luften  og  gribes,  saal.  at  der  er  altid  een  el. 
flere  i  Luften  ad  Gangen ;  i  Nutiden  bruges  der  smaa  Stene  Í  Stedet  QArn. 
cit.  i  ÓDavSk.  130-131).  -seinn  (-scidvl  a.  sen  i  at  bruge  sine  Hænder, 
-selja  (-selja]  vt.  levere,  overlevere:  handselt  ved,  haandfaaet  Pant;  hånd- 
seft  brjef,  rekommanderet  Brev.  -setja  [-ssdja,  -sf  tja]  (typ-)  haandsælte. 
-slöur  [-si'ðoQ]  a.  langarmet.  ^  -skella  [-sijedlal  f.  Kastagnet,  -skiftur 
[-s^lfdoel  a.  (bot.)  haanddelt.  -skjálftt  [-s<|au>.(f)di)  m.  Rysten  paa  Hæn- 
derne. =  -skjol  (-s.,o-/)  n.  Muffe,  t-skór  [-sgo  r)  m.  Handske  (BHAt. 
150).  -skorinn  [-ágorlrt]a.:  hjndskon'ð  tobak,  haandskaaren  Tobak  (Rvk). 
-skot  1-sgo  tj  n.  Skyden  med  Kastevaabcn.  -skrift  (-sgrlft|  f.  Kvittering, 
Gældsbrev (Arn.).t-skriftaður[-sgrlfdaðool  a.vidimeret.  -skutull  [-sgV  d- 
odX,  -sgvtod).]  m.  Harpun,  -slag  [-sla  7]  n.  Haandslag.  -steggja  (-slt<i  a| 
f.  lille  Slaghammer,  -slongva  [-sloyijgva]  (.  Haandslynge.  -smár  [-smaur) 
a.  med  smaa  Hænder,  -snar  [-sna  r|  a.  haandrap,  hurtig  til  at  bruge  sine  Hæn- 
der. -spSk  [-sbi  k|  f.  Haandspig.  -spjald  (-sbjalt|  n.  Skjortespjæld.  -steinn 
[-sd£Ídv|  m.  Sten,  som  kan  kastes  med  Haanden.  -sterkur  [-sdeQgo(>| 
a.  (sterkur  i  höndum/  armstærk,  haandfast.  -stika  [-sdlga.  -sdl  kaj  vt.: 
/1.  sig,  hejse  sig  op  paa  en  stejl  Klippe  ved  Hjælp  af  et  Tov.  -stinnur 
[-sdlnOQ]  a.  haandfast.  -stiröur  [-sdlrðo^]  a.  1,  fmeð  stirða  handleggi) 
stivarmet.  —  2.  (klunnalegur)  klodset,  -styrkja  [-sdlQ'ia]  vt.:  h.  sig  upp, 
hejse  sig  op  med  Haandkraft.  1. -styrkur  [-sdlQgoQ)  m.  Haandskraft. 
2. -styrkur  (-sdiQgoo]  a.  -=  handsterkur.  -stor  [-sdo"'r]  a.  med  store 
Hænder,  -strykja  [-sdri 'ja,  -sdri  f,al  vt.  1.  (BH.)  ^  handstika.  —  2. 
h.  e-n,  slaa  paa  ens  Hænder,  -strokkur  [-sdrohgool  m.  Haandkærnc. 
-stúka  [-sdu  ga,  -sdu  ka]  Í.  -  1.  (múfij)  Muffe.  —  2.  fsmokkur)  Muffedise, 
Pulsvarmer.  —  3.  Manchet,  -stuttur  [-sdvhdoyl  a.  kortarmet,  -sog  [-sð  vi 
f.  Haandsav.  -tak  [han  ta  k|  n.  1.  a.  ^  handartak.  —  b.  (það  að  gn'pa  með 
hendtnni)  Haandgreb;  Greb  (Tag)  med  Haanden:  stundum  eru  íítilfjðrleg 
bandtðk  nóg  til  ad  auka  verð  hans  svo  miklu  nemt  (ISVb.  13).  —  c.  godt 
Stykke  Arbejde  :  það  er  h.  ad  kippa  þessu  i  lag.  —  d.  h.indarvik.  —  e. 
handatiltektir :  handtök  og  heimabrek  hjúanna  syngur  þú  (MJ.  IV.  9).  — 
f.  h.  vid  vinnut  haandelav,  praktisk  cl.  den  rigtige,  bestemte  Maade  al  ar- 
bejde paa:  kunna  handtokin  á  e-u,  forstaa  sig  paa  n-t;  kunne  tage  n-t 
paa  den  rette  Maade.  —  2.  (greiði)  Haandsrækning:  Þar  með  borgadi  hun 
honum  handtakid  sér  á  parti  (IÞorkÞjs.  101).  —  t3.  (handsal)  Haandslag, 
Løfte  ved  Haandslag.  —  4.  Mancipium  (i  romersk  Lovgivning).  —  5.  pi. 
handtök,  Svömmetag  med  Hænderne:  A'id:  Ftisi  handlokum  (JAPj.  1.535). 
l.-taka  (-ta-ga.  -ta  ka]  t.  -  handtekning.  2. -taka  [-taga,  -ta  kaj  vt. 
1.  /taka  hondum)  tage  til  Fange;  —  pp.  bandtekinn,  fanget.  —  2.  tage  fat 
paa,  gribe:  Eg  handtåk  minn  streng  (begyndte  at  slaa  Harpen)  (StStAndv. 
I.  34).  —  3.  refl.:  handfakast,  lage  hinanden  I  Haanden,  slutte  en  Overcns- 
skomst  ved  Haandslag.  -takagóöur  [-tagago'^ðo«),  -taka-|  a.,  -taksg60ur 
[-taxS90":ðool  a.  hurtig  at  bruge  sine  Hænder,  -tamur  [-ta  moQ]  a.  som 
ved  Øvelse  kan  udfores  hurtigt:  handtamt  verk  (Milt.  380).  -tauga  [-töyqa) 
a.  indec.  (bot.)  haandnervet  (palminervius).  -tekning  (-ar)  [-tehgnink]  f. 
Paagribning,  Arrestering,  Fængsling,  -tigill  (-lijld/.j  m.  Haandrem,  spec. 
en  Rem  el.  Baand,  hvorved  Ærmerne  paa  Fiskerens  Skindtröje  trækkes  sam- 
men omkring  Haandledet:  þad  er  sljctt  sem  h.  (Af.).  -t6l  [-lo"/j  n.  Red- 
skab, som  man  kan  benytte  i  Haanden.  -tækur  [-tai  gofj,  -taikooj  a. 
handbær.  -tok  [-1Ö  k]  pi.  af  handtak.  -unninn  [han  dvn  in|  a.  haandgjorl. 

handur  [han  dog)  adv.  henne  (mods.  handanj  (Af.). 

hånd  vaður  [han  dva  öov'l  m.  Tov,  hvormed  man  hejser  sig  ned  og  op 
alene  med  Hænderne,  -vågn  [-vagvl  m.  Trækvogn;  (barna)  Trillevogn 
(Borns).  -veð  [-v.  ð\  n.  haandfaaet  Pant.  -veÖshaft  [•vi:Os(h)a:vl)  m.  Haand- 
panthaver.  -veðslán  [-v£Oslau:n]  n.  ^  "•in  mod  Haandpant.  -veösláns- 
atofnun  [-vsÐslaunsdöbnori)  f.  Laanekontoj.  -vega  [-ve  qa]  vt.  veje  i 
Haanden.  -vegur  [-veqool  "^-  Ærmehul:  Irey/an  er  of  þrÖng  (vid)  Í  hånd- 
veginn.  -verk  (-vegkj  n.  Haandværk.  -verUsmaöur  [-vc(i(y,)sma:ðooJ  m. 
Haandværker.  -verkur  (-vpQgooj  m.  Smærte  el.  Gigt  i  Haanden.  -vinda 
[-vinda]  f.   Haandvinde.    -vinna  [-vin  a]  1.    Haandarbejdc.    -vinnukensia 


[-vlno^ensla]  f.  Undervisning  i  Haandarbejde  el.  Slðjd.  t-vyrBÍr  [-virölol 
fpl.  =  hannyrBir.  -vfs  (-visj  a.  t.  (vid  bondina)  ved  Haanden.  —  2. 
(alveg  vis)  upaatvivlelig:  hann  å  þad  handvisf,  han  er  helt  sikker  derpaa. 
-viss  [-vis]  a.  1.  h.  e-s  el.  um  e-d,  fuldkommen  sikker  paa  nt ;  h.  tor- 
timing, fuldkommen  sikker  Ødelæggelse.  —  2.  som  har  en  sikker  Haand: 
hann  er  ágætis  skurdlæknir  og  Uka  god  skytta,  alveg  åtrulega  h.  -volka 
[-vo7.g3,    -volka]    vt.    kramme,    krympe,    krolle.    -vængjaÖur   [-vaiijQaOoQJ 

a.  (bot.)  haandvinget.  -vætta  (i)  [-vaihda]  vt.  ~  handvega.  -voðvi 
[-VÖÖVI]  m.  Haandmuskel.  -volur  [-voIoq]  m.  Haandspiger.  -vomm 
Í-vöm]  ældre  npl.,  nu  altid  f.  sing.  1.  (vanræksla)  Skodesloshed.  For- 
sommelse:  barnid  á  ekki  ad  dcyja  fyrir  handvömm  el.  það  dcyr  ekki  fyrir 
/i.;  —  Hvad  breppana  snertir  þurfa  samt  ekki  þeirra  peningar  aÖ  liggja 
atdlausir  i  handradanutn .  Þad  er  /i.,  og  ætti  hvergi  ad  vidgangast  (JHall. 
329).  —  2.  (If'elegt  smidt)  sjusket,  daarligt  Arbejde,  som  den,  der  har  lavet 
det.  bor  skamme  sig  over  (BH.),  -æöi  [-ai  Ol]  n.  den  Uvane  at  rore  ved 
alting,  Pilfingrethed.  -öxi  [-O^slj  f.  Haandokse. 

hánefjaður  [hau:nsvjaSoo)  a.  med  höj,  udstaaende  Næse. 

*hanfja6rar  [ha:nfjaðraQ,  han-]  fpl.  Hanens  Fjedre  el.  Vinger. 

hang  (-s)  [hauij  k,  hauijs]  n.  1.  Hængen:  er  á  hángi  höfd,  plejer  at 
hænge  oppe  (]ÁGát.  25).  —  2.  Bugtning  (af  et  Dyrs  Legeme):  kötturinn 
beygir  hangid.  Katten  skyder  Ryg. 

1.  hanga  (hangi,  höngum;  hjekk.hjengum;  hjengi;  hangiÖ)  [haurj'ga, 
haui]-r|l,  höypjgom  ;  ftthk,  f}tiii)-go/n  ;  f)eii}-<)l ;  hauijijld]  vi.  1.  a.  hænge,  være 
ophængt:  vopnin  h.  yfir  rúminu,  Vaabnene  hænger  over  Sengen;  þad 
hjengu  nidur  ur  honum  druslumar,  Pjalterne  hang  omkring  ham.  —  b. 
k.  saman,  ikke  skilles  ad :  /eg  hangi  varia  sanian  fyrir  sufti,  jeg  er  ved  at 
forgaa  af  Sult;  /t.  uppi,  hænge  oppe;  ')  (om  Bygninger)  være  faldefærdig, 
men  dog  endnu  lige  kunne  bruges:  peningshús  oli  fallin  i  rústir,  nema  f/'ós, 
sem  hf'ekk  uppi  og  studdist  vid  gamlan  skitahaug  (Lögr.  '15,  61);  *)  geta 
ekki  hangid  uppi  fyrir  svefni,  ikke  kunne  holde  sig  vaagen  for  Sövnighed. 
—  c.  (lafa,  tora,  h/ara)  henslæbe  Livet  (om  gamle  og  affældige  Mennesker 
og  Dyr):  £g  skal,  ef  þú  vilt,  reyna  að  hfa  honum  (O:  hestinum)  að  h.  med 
þeim  rauda  mlnum,  þad  sem  efttr  er  vetrarins  (ÞGjUf.  85).  —  d.  e-d  hangir 
vid  e-d,  n-t  hænger  fast  ved  n-t,  blive  hængende:  segir  G.  K.  ad  hann  muni 
hafa  hangid  vid  (har  hængt  ved)  þad  {>.  embættid)  þangad  til  1792  (PG. 
Ann.  15):  h.  i  hårinu  hver  å  ödrum,  hænge  i  Totterne  paa  hinanden,  top- 
pes; h.  vid  e-s  stadar,  opholde  sig  et  Steds  (Ís.  om  fattig  og  daarlig  Hus- 
holdning): ánaegd  Í  burtu  EUn  fer  ...  I  árid  næstlidid  hér  vid  hékk  \  hroslu- 
tega  til  stundum  gekk  (GKonÆf.  95);  h.  á  e-u,  ikke  skille  sig  ved  n-t; 
h.  á  e-m,  blive  ved  med  at  plage  en.  —  e.  h.  vid  verk,  arbejde  langsomt 
09  med  Ulyst  paa  n-I;  h.  yfir  e-u,  staa  03  hænge  over  n-t:  jeg  nenni ekki 
ad  b.  yfir  jfessu  lengur;  —  h.  yfir  e-m,  hænge  over  en :  hann  befur  hangid 
yfir  m/er  i  allan  dag,  svo  ad  /eg  hef  ekki  komist  til  ad  geta  neitt;  —  h. 
ofan  i  hendurnar  á  sjer^  sidde  og  hænge  (jfr.  Arm.  I.  30);  gera  e-d  med 
hanqandi  hendi,  göre  n-t  med  Uvilje  el.  Ulyst,  trevent.  —  f.  være  ophængt 
til  Røgning  (om  Kod):  hangid  ket  =  hangiket,  roget  Kod;  k/'Ötid  er  of  litid 
hangid  (roget).  —  2.  (vera  hengdur,  tekinn  af  Iffi)  blive  hængt,  henrettet : 
hann  ætti  ad  h,  fyrir  alla  sina  fúlmensku. 

2.  hanga  (di)  (hauij  ga,  hauijdl,  hauo'<il^]  vi.  (Skag.)  ^     I.  hanga. 
'hangameiður  [haui]  gam8Í:ÖoQ]  m.  Galge. 

*hangi  (-a,  -ar)  [haui}'<jl.  h.9ui)  ga(o))  m.  1»  fgálgi)  Qí\qc  :  til  böggs  cda 
hanga  (MJJAr.  88).  —  t2,  (hengdur  madur)  hængt  Mand ;  —  'hangatýr,  Odin. 

hangi  ket,  -kjot  [haurj-'jiV:*'  -^åu]  n.  roget  Kod.  -ketsfall,  -kjöts- 
[-Mt)sfad;.,  -ftö(t)s-]  n.,  -ketskrof  [-i',e(t)skro:i', -fiö(t)s-l  "•  roget  Faare- 
krop.  -ketslæri  [-fie(t)slai;rl,  -íiö(t)s-]  n.  roget  (Faare-,  Lamme-)Laar. 

hangs  [haui]  s]  n.  Driveri. 

hangsa  (a)  [hauijsaj  vi.  drive;  h.  vid  e-d,  ogs.  refl.  hangsast  vid  e-d, 
gore  n-I  trevent  og  drivende. 

hangsari  (-a,  -ap)  [hauij  sari]  m.  Snövlehoved. 

hangur  (-»,  -ar)  (hauij  god  m.  ~  hængur. 

hani  (-a,  -ar)  [ha:ni]  m.  1.  Hane:  (Ordspr.)  beima  e\. á  haugnum  er lian- 
inn  frakkastur  fn'kasturt,  hver  Hane  er  kry  paa  sin  egen  Mødding;  *Hárs 
h.,  Odins  Fugl  (M].  II.  231);  vedurh.,  vindh..  Vejrhane.  —  2.  a.  (speldi^ 
Ventil.  —  b.  (krani)  Vandhane.  —  c.  (gikkur  á  byssu)  Hane  paa  en  Bosse- 
laas.  —  3.  (lagdur)  Smule  Uld:  taktu  ofan  af  hananum  þeim  arna  (Am.). 

hanka  (a)  [hauCiga,  hauijka ;  I.  p.  pi.  præs.:  höyfigom,  hdyijkom ;  Ímp.: 
höyíf  goöom,    hóyi]  kooøm]    vt.    1.    a.    fset/'a   hanka  a)  sætte  en  Hank  i.  — 

b.  sætte  en  Haarsime  i:  h.  hesta.  —  2.  binde  n-t  op  i  Ringo,  Hanke  el. 
Lokker;  rinke  op:  A.  upp(i),  ')  trække  Snorerne  op:  vid  honkudum  upp 
med  fisk  á  hverjum  ongli  (SIng.  I.  213);  *)  binde  Snðrerne  op  i  Lokker, 
rinke  Snorerne  op;  ')  (hætta)  holde  op  (med  et  Arbeide).  —  3,  (ginna)  be- 
snære, forlokke.  —  4,  refl.  hankast:  e-m  hankast  a,  der  lilstoder  en  et 
Uheld,  en  kommer  n-t  til  (bliver  syg  el.  desl.). 

hanka  jarn  [haufigajaudv,  -jaur  dv,  hauq  ka-]  n.,  -nål  [-nau:/j  f.  Simenaal. 

hanki  (-a,  -ar)  [haufi  (ji,  hauij^i]  m.  1.  (handarhald)  Hank,  Haandtag. 
^  2.  (lykk/'a)  Strop,  Lokke.  —  3,  (til  ad  hanka  med  hesta)  Haarsime.  — 
4.  Hindring,  Forhindring:  þad  kom  h.  å  flutninginn  (Flytningen  blev  for- 
hindret) þangad  til  batnadi  (SIng.  I.  25). 

hann  (hun,  þaö;  pi.  þeir,  þær,  þau)  [han-,  hu:n,  þa:5;  þfi:r,  þal:r, 
þöy:(<7)l  pron.  pers.  I.  han,  hun,  den,  det;  bruges  om  al  Slags  Begreber: 
Mennesker,  Dyr,  Ting:  hvar  er  bródir  þinn?  hann  er  farinn ;  -  hcsturinn 
(hnifurinn)  .  .  .  hann  er  týndur  osv.;  (i  daglig  Tale  udtales  h  og  þ  som 
henholdsvis  [hj  og  [þ]  kun  hvor  Ordet  staar  med  Tryk,  ellers  udtales 
hann  [an(-)j,  hun  [-u()/;l,  had  [öa(í),  a(J)J,  þeir  |Ö£Í()rl,  þær  [5ai(-)r]. 
þau  [öðv(  ),  Oöy(  )í7j:  fór  hann  ?  \io-.r  an];  scgir  hún?  ísei:(jl)r  unj;  fórþad? 
(foT    0a(5)]:    veklu    hana    [vr/.  d    a  na);    vektu  þau    (ve^  do    Ööy,    ööy.?]; 


Ha 


300 


harøasægjur 


tjktu  það  [la/d  j(5).  ta/.  do  öa(ð)l). 
haiin,  hun  i  samme  Betydning  som 
tiver,  ofte  med  Dibet.  af  n-t  familiæi 
Þórðiir,  hun  Giiðnín  osv.;  hann  Jan 
med  Navne  paa  Dyr:  Eg  skal  éta  Í  i 


I,  1.  a.  med  Egennavne  fungerer 
efterhængte  Artikel  ved  Appella- 
t  man  kender  særlig  godt:  hann 
li  svona,  ja,  saaledes  er  Ion;  — 
hit,  seffir  hun  Hvit.  \  Eg  skal  éta, 


sem  eg  þoli,  segir  hann  boli  (lAPj.  I.  612);  legdu  á  hann  Brun,  sadl  den 
brune.  —  b.  ogs.  med  subst.,  der  betegner  en  af  Familien:  hann  pabbi, 
hun  mamma.  —  2.  hann,  hun  bruges  ofte  som  subst.  i  Ægtefællers  Omtale 
af  hinanden,  el.  Tyendes  Omtale  af  Herskabet.  —  III.  pi.  þeir,  þær,  bruges 
med  Personnavne  og  Omskrivninger  el.  Betegnelser  for  Personer  for  at 
betegne;  a.  dem,  der  ledsager  el.  folger  med  en,  staar  sammen  med  en: 
þeir  Gunnar,  Gunnar  og  de,  der  var  med  ham;  Síðan  gekk  kappinn  af 
stad,  og  vakti  þá  Ajant  (A.  og  de  andre),  og  kom  mcð  þá  med  sér  (II.  I. 
235).  —  b,  om  to  el.  flere  i  Forening,  der  er  i  Slægt  med  hverandre:  þeir 
feðgar,  Fader  og  Sön(ner)  i  Forening,  han  og  hans  Fader  el.  han  og  hans 
Sonner;  þær  mæðgur,  Moder  og  Datter  (Dotre)  i  Forening;  þeir  ættmenn 
höfðii  lengi  alt  jörðma,  Gaarden  havde  længe  været  i  deres  Slægt.  —  IV. 
hann  bruges  hyppig  som  almindeligt  Subjekt  om  Vejrliget :  hann  rignir, 
det  regner;  hann  er  kaidur,  det  er  koldt;  hann  er" hvass,  det  blæser 
stærkt;  það  kemur  (el.  íer)  úr  honiim,  det  regner,  sner  osv.;  hann  er  á 
norðan,  Vinden  er  nordlig;  Ekki  batnar  líði'n  nenia  hann  nat  ad  hlaða 
nidur  fönn  (med  mindre  det  sner  dygtigt)  (PGjD.  84);  hann  er  að  hækka 
sig  á.  Vinden  er  i  Færd  med  at  gaa  over  til  Nord,  nærmer  sig  Nord. 

Hanna    (Hönnu(r))  [han:a,  hön;o(e)]  f.  npr.,  ogs.  Dim.  af  Johanna, 

Hannes  (-ar,  -ar)  [hantes]  m.  npr.  Hans. 

hannhveli  [haij  xweU,  -kvell]  n.  Hanhval. 

hannyrða  kona  |han:lrDako:na|  f.,  -rófa  [-ro<>:a]  i.  (nedsættende), 
•  steinka  (-sdfifiga,  -sdEÍijkaJ  f.  Kvinde,  som  er  udmærket  til  al'SIags 
kvindelige  Haandarbejder. 

hannyr5ir  lhan:lrðlo]  fpl.  kvindeligt  Haandarbejde. 

ha  norÖan  [hautnorSan]  adv.  fra  retvisende  Nord:  hann  er  á  h..  Vinden 
er  stik  Nord.  -norðanátt  [-noröanauht]  f.  Vind  fra  stik  Nord.  -norður 
i-norðoo]  n.  det  sande  Nord,  retvisende  Nord;  i  A.,  i  stik  nordlig  Retning. 

hanre!  Ihanrei  ]  m.,  -reiÖ  (-reið)  f.  (~  stelpuspi'l)  Hanrej  (Navn  paa 
ef   Kortspil)  (ÓDavSk.  336). 

Hans  (gen.  ds.,  -ar)  [hans]  m.  npr.  Hans,  jfr.  Mannes. 

hansans  [hansans]  —  ansans,  se  ansi. 

?hanska  makari  [han-sgama:garl,  -ma:karl]  m.  Handskemager,  -skinn 
[-sQln]  n.  Handskeskind. 

hanski  {-a,  -ar)  [hansQI,  hansga(o)]  m.  Handske. 

hansvisa  [han-svi-sa]  f.  Strofe,  hvor  hver  Linje  altid  begynder  med  hann, 
f.  Eks.:  Hann  er  ad  amla,  hrumur  þð,  \  hann  er  að  svamla  viBa,  j  hann  er 
ad  damla  hægt  i  snjó,  I  hann  á  gamla  svarta  sko  (jfr.  ÓDavÞul.  333  f.). 

hansviti  (hansvidi,  -vi  ti]  n.  {\U.  ansviti)  =  helutti  (men  mindre  groft). 
Helvede,  —  som  adv.  Helvedes,  Pokkers. 

háóljettur  (hauro^lJEhdool  a.  -~  harCóljettur. 

hápallur  thau;padIoQ]  m.  {i  baðstofu)  höj  Afsats,  ophbjet  Del  af  Gulvet 
(hvor  Kvinder  sad  ved  deres  Arbejde). 

happ  (-S,  höpp)  [hahp,  hohp]  n.  Held,  Lykke,  Lykketræf:  h.jeg  slapp;  — 
þar  félht  hnífjöFn  höpp  í  skut,  \  þvi  hi'orugur  lét  sinn  hlut  iM'}.V.S9);  hrðsa 
happi,  prise  Lykken;  (Ordspr.)  ekki  er  happi  ad  hrÓsa,  f^r  en  hlotið  er 
(GJ.),  ingen  prise  Lykken  for  den  er  fanget;  láttu  ekki  h.  lir  hendi  sleppa 
(GJ.),  lad  ej  Held  af  Hænde  slippe;  (Talem.)  (med)  hoppum  og  gloppum, 
nu  og  da,  af  og  til,  som  det  kan  træffe  sig,  fra  Tid  til  anden,  Í  Ny  og  Næ  ; 
happa   og  glappa  aðferd,   e.  the  method  of  trial  and  error  (ÁBjSál.  §  92). 

happa  dráttur  [hahbadrauhdoo]  m.  ■  Lykkedræt-,  sjælden  Fisk,  som 
den,  som  fanger  den,  faar  som  Ekstratilgift  til  sin  Andel  i  den  samlede 
Fangst:  Sjaldgæfum  fiskum  var  eigi  skift,  og  áttu  þá  þeir,  er  drógu;  þad 
voru  kalíaðir  „happadrættir" .  Peir  voru:  keita,  karfi,  lýsa,  steinbitur,  háfur, 
koli,  hlýri  og  stundum  ýsa,  ef  l  eða  2  komu  á  skip;  ennfremur  tálkn  ok 
spordar  af  lúdum  og  „rassar"  af  skðtum  (Br]I>f.  14).  -drjúgur  [-drju:(q)- 
oq]  a.  heldbringende,  velgörende,  meget  heldig,  -fenginn  [-fEÍrjQln]  a. 
heldig,  -fengur  [-fEÍrjgoQ]  m.  heldig  Fangst,  en  Ting,  man  har  faaet  ved 
et  Lykketræf,  -fundur  I-fvn-dog]  m.  a.  heldigt  Fund,  en  funden  Ting, 
som  er  til  Glæde  for  Finderen :  þessi  hringur  er  mesti  h.  —  b.  heldigt 
Mode:  þad  var  h.,  ad  vid  sk\'ldum  hittast  h/er.  -laus  [-loysj  a.  uheldig. 
-legur  [-Is-qog]  a.  heldig:  það  var  happalegt,  að  jeg  så  þig.  -mikill 
I-mI:Oid?.,  -ml:fild?.]  a.  =  happadrjúgur.  -ráÖ  I-rau:5]  n.  heldigt  Raad ; 
godt,  heldigt  Parti  el.  Giftermaal.  -skot  [-sgo:t]  n.  Lykkeskud,  Slumpe- 
skud, -stund  [-sdYnt]  f.  lykkelig  Time.  -sæll  [-saidX]  a.  heldbringende: 
(Ordspr.)  sjaldan  verdur  þræll  h..  Træl  (3:  lavsindet  Menneske)  bringer 
sjælden  Lykke,  -filvik  (-lllvlkl  n.  heldig  Omstændighed,  lykkelig  Hæn- 
delse,   Lykketræf,    -verk  [-veek]  n.  heldbringende  Handling,  Lykkesdaad. 

happdráttur  Ihahpdrauhdog]  m.  (jfr.  happadráttur)  heldig  Fangst,  is. 
Fisk,  der  tilfalder  den,  der  fanger  den.  -drægur  (-drai  qoo]  a.  som  hyp- 
pigt fanger  en  happdráttur.  ° -drætti  (-is)  {-draihdl]  n.  Lotteri.  °-drætf- 
ismiOi  [-draihdlsml-.Dl]  m.  Lotteriseddel,  -samur  [-samoQ]  a.  heldig. 
-skeyti  [-sQei  dl,  -sQcill]  f.  indec.  (det  at  göre  et)  lykkeligt  Skud  QkP\. 
I.  321).  -skeytur  [-sQeidoo,  -sQeitoQ]  a.  lykkelig,  heldig  som  Skytte. 

hapt  [haft]  se  haft. 

Hår  (-s)  [haurr]  m.  npr.  et  af  Odins  Navne:  *hársmey.  Jorden;  *hárs- 
eldur.  Sværd. 

1.  hår  (-S,  pi.  ds.)  [hau:r]  n.  I.  Haar:  mikid,  gult  h.,  svært,  gult  Haar; 
iara  (ganga)  ur  hárum,  fælde  (Haar),  skifte  Haar  (om  Dyr);  Þad  gljádi  á 
.  .  .  búkinn,  nýgenginn  úr  hárum  (PGjD.  1);  (Talem.)  þaB  var  jeg  hafdi 
háríd,    det  var  dengang  jeg  duede  til  n-t;    (Ordspr.)  ilt  er  ad  reita  hår  af 


låfa.  ondt  er  at  plukke  Haar  af  Love  (el.  den  skaldede);  það  blaktir  ekki 
h.  á  höfði,  der  rorer  sig  ikke  et  Haar  paa  Hovedet  (om  fuldstændigt  Vind- 
stille); hafa  hendur  i  hávi  e-s,  faa  en  fat;  fara,  komast  i  h.  saman  út  af 
e-u,  komme  (ryge)  i  Haarene  (Totterne)  paa  hinanden  paa  Grund  af  n-t, 
komme  op  at  toppes;  skerda  (snerta)  ekki  eitt  h.  á  höídi  e-s,  ikke 
krumme  et  Haar  paa  ens  Hoved;  standa  tippi  i  hårinu  á  e-m,  byde  en 
Trods;  upp  á  h.,  paa  et  Haar,  paa  en  Prik.  —  II.  I.  (heystrá)  Qræsstraa, 
Straa:  ádur  en  siBustu  hárin  sölna  (GFrUbl.  37);  nádi  eingu  hári  af  med 
henni  {o-,  spikinni),  kunde  ikke  slaa  et  Græssfraa  med  den  (]ÁÞj.  \.  13).  - 
2.  coll.  Smule  Ho :  jeg  gaf  hestinum  svolitið  h. 

*2.  hår  (acc.  háran)  (hau:r,  n.  hauQt]  a.  graahaaret  (Eimr.  XVII.  61); 
dylgjur  hárva  hala  (BTh.  245). 

3.  hår  (ha,  hátt)  [hau:r,  hau:,  hauht],  comp.  hærri  [hair:l],  superl. 
hæstur  [haisdoo,  (pop.)  haiö  sdoQ]  a.  I,  a.  höj :  hátt  fjall,  et  hojt  Bjærg; 
ha  brekka,  en  höj  Skrænt;  haar  bylgjur,  höje  Bolger;  ha  stigvjel,  höje 
Stövler;  hátt  hlaup,  höjt  Spring;  hátt  fall,  dybt  Fald;  hátt  til  veggjar, 
hojt  op  til  Vægkanten;  hátt  tindir  loft,  hojt  til  Loftet.  —  b.  med  præp. 
og  adv.:  vindurinn  (el.  hann)  er  hått  á,  Vinden  er  næsten  nordlig;  hann 
er  hÁít  á  sjötugsaldri,  han  er  hojt  oppe  i  Tresserne;  hått  å  annad  hundr- 
ad,  henimod  (næsten)  to  Hundrede;  hått  i,  næsten  fuld,  næsten  hel:  og 
kom  med  hått  i þriggja-pela-brennivinsflösku  (GFrE.  77);  þad  er  hått  i,  det  er 
Hojvande;  hått  upp  i,  næsten:  h^tt  upp  i þúsund  krónur ;  —  hått  upp  i þad, 
næsten  det.  —  c.  i  forsk.  Udir.:  bera  hærri  hlut  (el.  hærri  skjold),  gaa  af  med 
Sejren;  i háa  (herrans)  tid,  i  el.  for  en  lang  Tid,  i  lange  Herrens  Tider  (peger 
altid  tilbage).  -  d,  />.  madur  vexti,  en  höj  Mand.  -  II.  Í  overf.  Bet.  1,  höj, 
ophöjet,  sublim:  hærri  tign,  höjere  Rang ;  á  hæstu  hátídum,  paa  de  störste 
Fester.  —  2.  stærk,  hæftig,  is.  i  superl.  om  det,  der  er  paa  det  höjeste : 
þegar  gledin  stod  sem  hæst,  da  Glæden  var  paa  sit  hojeste;  (Ordspr.) 
best  er  ad  hætta  hverjum  leik  medan  hæst  stendur,  man  skal  holde  op, 
mens  Legen  er  god.  -  3.  höj,  kraftig  (om  Lyd)  (jfr.  IH.  a.).  -  III.  n.  hått 
som  adv.:  a.  tala  hått,  tale  hojt;  vid  skulum  ekki  tala  svona  hått ;  (Ordspr.) 
hått  geltir  ragttr  rakki  (GJ.),  fejg  Hund  gor  hojt;  hafa  hått  um  sig  el.  hafa 
hått,  stöje :  Vid  skulum  ekki  hafa  hått,  |  hjer  er  madur  á  glugga.  \  Hann  er 
vanur  ad  henda  smátt  \  og  halda  sig  Í  skugga ;  —  hafa  ekki  hått  um  e-ð, 
ikke  omtale  n-t;  hlæja  hått,  le  hojt;  þad  má  ekki  fara  hått,  det  maa  ikke 
omtales,  det  maa  ikke  komme  ud.  —  b.  stökkva  hått,  göre  et  hojt  Spring; 
vera  hått  settur,  være  hojt  stillet;  silja  skor  hærra  en  adrir,  (egl.  sidde 
et  Trin  hojere  end  andre),  være  höjere  stillet  end  andre.  —  IV.  ha  som 
præf.:  uppi  á  háfjöllum,  höjt  oppe  i  Bjærgene;  á  hábeidinni,  overst  oppe 
paa  Heden  osv.;  hádegi,  håsumar,  havetur  osv. 

hara  (Öi)  lha:ra]  vi.     -  hjara. 

hára  (a)  (hau:ral  vt.  med  dat.  give  en  Smule  Ho  (jfr.  1.  hår  \\.):  eg 
gat  ekki  hårad  kindunum  i  dag  (GFrTis.  96). 

háraddaÖur  [hau:rad'aðoo]  a.  som  har  en  höj,  stærk  Stemme. 

hara  far  lhau:rafa:r)  n.  —  hárbragð.  -lag  [-\a:q\  n.  Haarets  Beskaffenhed. 

Haraldur  (-s  el.  (pop.)  -ar,  pi.  -ar)  [ha:raldoe]  m.  npr.  Harald. 

haralegur  [ha:raleqÐQ|  a.  i,  (f/jótfærinn)  iHer,  overilet,  fremfusende: 
hniia  greiddi  högg  Jon  \  haraleg  Ara  (BTh.  175).  —  2.  (um  vedur,  rosa- 
legur)  raa  (om  Vejret). 

háralitur  (hau:rall:doo,   -ll:toe)  m.   Haarfarve. 

háramur  (-s)  [hau:ramoQ,  haur:-]  m.  Haarrem,  Haarsiden  af  el  Skind. 

harasljettur  [hautrasljehdoo]  a.  glathaaret  (om  Heste). 

hárauður  Ihau:rÖy  öoo)  a.  höjrod. 

hár  band  [haurbant]  n.  I.  (hárbordi)  Haarbaand.  —  2,  ~  hrosshárs- 
band,  hrosshársreipi.  -baröur  (-s)  [-baröoQ]  m.  et  af  Odins  Navne, 
-beittur  [-bEÍhdoo]  a.  meget  skarp,  skarp  som  en  Ragekniv,  -belgur 
[-btlgoy]  m.  Haarsæk.  -bjarfur  [-bjaodoo]  a.  lyshaaret.  -bcrði  [-boröl] 
m.  I.  (hárband  1.)  Haarbaand.  -  2.  j~fr.  ^hárband  2.,  Snor  el.  Strikke  af 
Hestehaar,  nu  vistn.  kun  i  Udtr.  harður  h.,  ublid  Behandling:  liki  okkur 
þad  ekki,  máttu  búast  vid  hörðum  hárborda  OÁPj.  II.  235).  -bragð  [-bragð, 
-bragþ]  n.  Haarets  Beskaffenhed  og  Udseende:  vera  fallegur  (Ijåtur)  i 
hárbragdi.  -brúða  (-bru-öal  f.  1.  (brúda  med  hår)  Dukke  med  Haar.  -  2. 
(hárprúd  kona)  Kvinde  med  stort  og  smukt  Haar.  —  3.  ^  holtasóley  (bruges 
om  denne  Plante  paa  et  særligt  Stadium,  neml.  naar  Frøhalerne  er  ud- 
bredte, lige  for  Frugten  falder),  -bursti   [-bvsdll  m.  Haarborste. 

harða  [har  5a]  adv.  som  forste  Sammensætningsled,  bet.  ')det  hojeste  Tids- 
punkt af  n-t ;  h.-flåd,  hojeste  Flod  ;  fyr  en  komnar  voru  harda  lestir  (TSæm. 
266),  forend  Hojsæsonen  for  Icsiir  var  kommet ;  ')  det  yderste  Tidspunkt  for 
n-t,  hoje  Tid:  h.  mjaltir;  ')  Toppunktet  af  n-t:  votur  upp  i  h.  klof  (lige 
til  Skrævet),  -brak  [-brau:kl  n.  -^  harðleikni.  -flóÖ  I-flo'':ðl  n.  det  Tids- 
punkt, hvor  der  er  mest  Hojvande:  þad  er  h.  -hlaup  [-h?.ÖY:pl  n.  hurtigt 
Lob:  á  hardahlaupi.  -hogg  [-hök]  n(pl.)  haarde  Hug,  Haandgribeligheder : 
komast  i  h.  saman  (Skim.  XIX.  5). 

1.  harðangur  (-urs)  [har  öaurjgoQ]  m.  1.  fneyd)  Trang,  Nod.  —  2.  Sted, 
hvor  man  lider  Nod:  /  hlidinni  blásnu  \  og  hardangri  dalsins  (GFrUh.  16). 

2.  harðangur  (-urs)  [har  oauijgog]  m.  1.  npr.  (i  Noregi)  Hardanger. 
"  2.  =  hardangursaumur.  -saumur  I-sOY:møo]  m.  Hardangersyning. 

harðánægður  [harðau  naiqOoø,  -aunaigoog]  a.  fuldkommen  tilfreds. 

Harðar  [haröaQ]  gen.  af  Hörður. 

harðarmaður  [har  öarmaöoy]  a.  med  haarde,  kraftige  Arme. 

haröarsægjur  [har  öaosai:joQ]  fpl.  (ÞThLys.  IV.  249)  =  harðasægjur. 

harða  stökk  [harÖasdöhk]  n.  Firspring,  -sægjur  [-sai:ioø]  fpl.  Rød- 
derne af  lambagras  (silene  acaulis)  el.  geldingahnapp  (armeria  maritima), 
spistes  ofte  naar  der  var  Hungersnød  (jfr.  ÞThLýs.  IV.  249);  (Ordspr.)  alter 
það  matur,  sem  i  magann  kemur  (el.  kemst)  (nema  holtarót  og  A.,  el.  . . .  nema 
holtaråtin  óseidd  (BHGrasn.  126)),  ogs.  alt  er  matur,  þegar  i  magann  kemur. 


har6bakl<i 


301 


harBrjetli 


harö  bakki  (har  (B)bahr)l|  m.  egl.  haard  Skrænt;  visln.  kun  i  overf.  Bet. 
i  Udtr.:  þaS  stær  i  harSbakka^  ')  det  kommer  til  det  yderste:  Konan  vildt 
ekki  bregða  búi  /|T  en  i  harðbakka  slægi  (for  end  det  kom  til  det  yderste) 
(ÓDavÞj.  29);  ')  það  síær  (slå)  i  harðbakka  með  e-m  (tit  ar  e-u),  n-n 
kom(mer)  op  at  skændes  el.  trættes  (om  n-I).  -baka6ur  [-ba  gaöog, 
-bak-1  a.  skarprygget.  -bakshestur  l-ba/.s(h)f  s  doo)  m.  a.  Træhest  (Tor- 
turredskab). -  b.  overf.  (kt/åO  Pine,  Plage,  -bala  1-ba  lal  a.  indec, 
•balalegur  {-balak:qoú)  a.  ufrugtbar,  gold.  -balavöllur  [-balavöd  Ioq] 
m.,  -bali  l-ball)  m.  tort,  haardt  Jordsmon,  med  sparsom  Græsvækst. 
-banna  |-bana]  vt.  forbyde  strængt.  -beitni  I-bEÍhdnl]  i.  indec.  det 
at  holde  Kreaturerne  strængt  m.  H.  t.  Foder  om  Vinteren  (Dreiðd.).  -bend- 
lafiur  [-bEn(d)laOoÐ|  a.  tilskrevet  el.  paadutlet  en  paa  en  haardnakket 
Maade;  Þó  .  .  .  margt  sé  harðbendlað  vid  þ.tnrt  og  þann  manit  (Eimr.  VII. 
3).  -byli  l-billl  n.  1.  a.  (á  Iteintili)  Strænghed  i  Husholdning,  særl. 
Strænghed  mod  Tjænestefolk  og  Karrighed  m.  H.  t.  Mad:  á  Stad  var  h. 
rrtikið,  þó  rtóg  væri  til  af  öllu,  og  h/elst  presli  því  illa  á  fólki.  —  b.  (óitógar 
vistir)  Knaphed  m.  H.  t.  Fode  og  Foder  til  Husdyrene:  það  er  vist  HeMur 
orðið  h.  h;á  veslings  mannitlum.  —  2.  i  Alm.  Despoti:  ÞÓ  enn  riki  h.  i 
hcitTti\ag  hlutfalltð  i  þvi  sé  bygt  (StStAndv.  I.  181).  -byri  l-bid>.)  a.  1. 
(rtiskuc  á  mat)  karrig  mod  sin  Familie  og  Tjænestefolk :  Nói  miitn  var  h. 
og  naurrtur  i  skamt  (ÓDavÞul.  354).  —  2.  tyrannisk,  despotisk:  h.  herti- 
aSsandi  (StStAndv.  II.  274);  srteru  siBart  viS  blaliitu  og  gerðust  aþjálir  og 
haribýlir  þegar  þeir  vorti  orðttir  fastir  !  sessi  (7AöEin.  516);  /i.  maður. 
Udbytter;  en  haard  Hund;  h.  nágranni.  Nabo,  som  generer  andre  med 
Anmasselser  og  Overtrædelser  af  deres  Ret.  —  3.  n.  harðbýlt.  Smalhans 
1  Huset,  -brak  I-brauk]  f.  og  (-s)  n.  ublid,  haard  Medfart:  hafa  e-d 
ekki  i  harSbráki,  ikke  tage  haardt  paa  n-t,  ikke  behandle  n-t  haardt;  Eg 
var  hottuTTt  alls  ckki  þakkíát  fyrir  hlut  mitttt,  þótt  haitn  htitdi  ntér  við  hard- 
brákitttti  og  léti  mig  ligg/'a  i  hveiti  (skaanede  mig  mod  alt  det  haarde  i  Livet) 
(GFrÓI.  79).  •bryniaSur  l-brlnjaOoel  a.  ifort  stærkt  Harnisk,  -brysti 
l-brisdi]  f.  indec.  og  (-is)  n.  Haardhjærtethed.  -brjésta  |-brjo»sdal  a.  indec, 
-brjóstaOur  (-brjo'sdaðoel  a.  haardhjærtet.  -dreginn  (-drci  jin)  a.  — 
harödrægur.  -drægni  [-draigni]  f.  indec.  ti.  íertiði  ad  draga)  Vanskelig- 
hed ved  at  trække  n-t.  —  2.  a.  (harka)  Haardhed,  Strænghed.  —  b.  (óþjálkiti) 
Umedgörlíghed.  —  3.  fágimd)  Gridskhed.  -drsgur  |-drai-qoQ)  a.  1.  a. 
(harðstttjinn)  haard :  vera  h.,  fore  et  strængt  Regimente.  —  b.  stræng, 
haard  at  taale:  brist  það  ekki  að  h.  hríBarbálkur  var  i  nJnd  (GFrUbl.  20); 
DauBinn  er  siBatl  ekki  svo  h.  (MStVin.  184).  —  c.  lobjill)  umedgörlig.  —  2. 
(ágjartt)  gridsk.  -eyg(ö)ur  Ihar-öeiqoo,  -ciqOo(t,  -eigöo(>|  a.  med  barsk  Blik. 
hárdepla  (haur  dehblaj  f.  (bot.)  Læge-Ærenpris  (veronica  officinalis). 
har6  fengi  (-is)  (har-þffqiil]  n.  og  f.  indec.  I.  fharka)  Haardforhed :  það 
skal  TttikiB  h.  til  aB  þola  slika  vosbtiB.  —  2.  /breystij  Haardhed,  Tapperhed: 
hann  sýndi  h.  i  allri  sirtni  irawkomu,  bæBi  i  IternaBi  og  å  friBartt'ntum. 
--  3.  (ofbeldi)  Vold.  -fengilega  [-fciiji|tlE:qa)  adv.  med  Haardforhed, 
haardt.  -fenginn  [-fEÍQijin]  a.,  -fengur  l-feii]gool  a.  1.  (harBur)  haardfor. 
—  2.  (hraustur)  tapper,  -fenni  (-is)  (-fen  il  n.  coll.  haardfrossen  Sne. 
•  fylgi  {-filtjij  n.  Ihærdighed,  Energi:  hann  studdi  malid  meB  mesta  h.;  — 
Kraflanstrængelse :  næsta  htisi  varB  b/argaB  .  .  .  með  .  .  .  harBfylgi  fárra 
manna  (Norðri  'II,  110).  -fylginn  (-fll<|In|  a.  meget  energisk,  ihærdig: 
meB  oruggri  hjalp  hundsins,  þessa  tri'gga  og  harBfylgna  félaga  sauBa- 
mannsins  (ÞGjD.  67);  Porgrimur  var  mesta  snarntenni  og  h.  ser,  ef  til 
handanna  kom  (ÓDavSk.  53).  -fiskur  (-flsgocl  m.  Stokfisk,  -fjðrur 
(-f)ö'roQl  fpl.:  ef  t  h.  fer,  hvis  del  kommer  til  del  yderste;  eg  er  illa 
svikinn  ef  þeir  vil/a  þá  ekki  helzt  kaupa  okkur  af  ser  ef  þeir  fa  þaB,  þegar 
i  h.  kæmi  (ISBr.  415).  -fjotra  [-fjö  dra,  -fjd  Ira)  vt.  lægge  i  haarde 
Lænker,  -fjotur  (-fjodoQ,  -fjö  IoqI  n.  egl.  haard  Lænke;  is.  en  Fortryl- 
lelse, der  binder  en  fast  til  et  Sted  (se  GVigf.  i  JAPj.  I.  xx).  -flókinn 
(-flo»  fjln,  -flo  ■^In]  a.  tæt,  haardt  sammenfiltret,  -friskur  (-frisgooj  a.  meget 
kraftig  og  rask ;  (um  hesta)  meget  rask  og  fyrig :  tveir  folar  aBn'r  liklegir 
til,  aB  verBa  harBfrt'skir  (ÞGjD.  55).  -fær  (-fair)  a.  I.  vanskelig  at  gaa  el. 
passere:  þaB  er  harBfært  um  fjalUB  ntina ;  þaB  getur  stundum  veriB  h.  sjór 
hier  á  milli  eyjanna.  —  2.  vanskelig  at  udfore,  vanskelig  at  overvinde: 
þetta  er  harBfært  verk  fyrir  þig  og  þina  It'ka.  -færi  (-fai  ri]  n.  (jfr.  harB- 
fær)  Vanskelighed  ved  al  passere,  udfore  el.  overvinde  n-t.  -faerinn 
I-fairln]  a.  haardhændel.  -færni  (-fairdnl)  f.  indec.  Haardhændethed.  -geOja 
|har(5)r|eðja|  a.  indec.  haardsindet.  -gengur  (-i)cii)gog)  a.:  h.  hestur,  en 
haardttravende  Hest,  Hest,  som  stoder.  -ger  (-(je  r)  a.,  -geröur  (-ijErðoel 
a.  1.  a.  (harBur)  haard.  —  b.  h.  niaBur,  haardfor.  —  2.  (barBgengur)  haardt 
travende,  som  stader  (Kip.  VIII.  125).  —  3.  (erfiSur)  besværlig:  harSgerS 
fprirlæki  (Kip.  IX.  9).  -giftur  [-ijlfdoijl  a.  rigtig  pift,  gift  og  hjemfaren: 
Lomsa  Gold  er  harBgift  nu  (StStAndv.  1.209).  -gyrfia  (-i)lri5a|  vi.  stramme 
Gjorden(e)  fast.  -gior  (-QÓ  r]  a.  harfigerður.  -gleypa,  -gleyp  (-glei-ba, 
-glei  p(a)|  f.  (Breiðd.  og  Hi.)  -  harBgreip.  -glettulegur  (-gkhdale:qocl 
a.  sarkastisk,  haanligt  smilende,  -glettur  (-glihdooj  fpl.  grove  Löjer  el. 
Drillerier,  -greip  (-grei  p)  i.  den  overste  Halshvirvel,  Ringhvirvel,  -greip- 
ur  (-grciboo,  -greipo^))  a.  som  griber  stærkt  til,  med  en  stærk  Haand. 
•göndla  (-gðndla]  vt.  med  dal.  vikle  haardt  sammen,  -hendur,  -hentur 
(-þ-(h)Endoo,  -(h)Evdoe,  •(h)Entoo)  a.  haardhændel;  stræng.  t-hygi  |-(h)i  jij 
f.  indec.  Mod,  Mandighed,  -hjartaöur  (-f}aQdaOoQ|  a.  haardhjærtet.  -hnakk- 
aBur  |-(h)vahga9o(.>l  a.  med  en  haard  Nakke,  haardnakket.  -hnjaka 
|-(h)vta'ga,  -(h)via  ka|  vt.  ^  harBhnjaska.  -hnjask  |-(h)vtask|  n.  haard 
Medfart:  verSa  fyrir  harBhnjaski,  blive  Genstand  for  ublid  Behandling. 
•hnjaska  (-(h)via$ga)  vt.  behandle  haardt,  lade  n-t  faa  en  ublid  Med- 
fart, -hnjoflkulegur  (-(h)viO"sgolE:qøc]  a.  (um  jarBveg)  haard,  gold  (om 
]orden);  (um  menn}  haard  og  barsk  af  Udseende  (om  Mennesker),  t-hold- 
ur   l-(h)oldae)    a.    med   haardt    Kød.    -HugaBur  (-(hjy-qaSec)  a.    haard- 


hjærtet.   -ýBgi    (-5-i5()ll  f.  indec.  Strænghed;    Haardhjærtethed.    -ýögis- 
maBur  l-ii5rjisma:ðoel  m.  Tyran,  Despol. 

harSikarl  (har  OlkadX,-kar  d>.)  m.(bægge  Sammensætningsled  böjes)  haard 
Karl,  haardt,  kraftigt  Menneske:  hans  sira  Jans  mins  harBakarls  (M']1f'r- '^)- 

hárdfna  (haur  di  na|  f.  Haarmadras. 

harCinda  býli  (har  ðlndabi:lil  n.  daarlig  Gaard.  -lag  (-la:«]  n.  Uaar: 
Ofan  .i  þessa  verztunaranauB  bætlist  harBindalag  eitt  hiB  mesta,  skepnu- 
fellir  og  aflaleysi  (JAöEin.  102).  -legur  (-lc:qoo]  a.  gold,  barsk,  ufrugt- 
bar af  Udseende:  þeir  ...  kontu  vid  i  hintim  harðindalegu  hagablettum 
viB  Koldukvlsl  (PThLfr.  IV.  99);  harðindaleg  veðrátta,  barskt  Vejrlag;  hann 
er  h.  niina,  det  ser  ud  til  strængt  Vejrlag  nu.  -Hf  (-li:i']  n.  strængt  Liv. 
-lótnur  (-lo":moel  m.  Klynken  om  Uaar.  -tið  l-tUd]  f.  =  harðindi  2. 
-vetur  [-VE:doo,  -ve:toQ)  m.  stræng  Vinter  med  stærkt  Snefald. 

harB  indi  (harSlndl]  npl.  1.  (haiBæri)  Uaar,  Dyrtid.  -  2.  (frost  og 
jarBbSnn)  langvarigt  strængt  Vejrlag.  f-indisorB  (-Indlsor  á]  n.  Skælds- 
ord, Forbandelser.  -yrSa  (-Irðaj  vt.  dadle  strængt.  -yrSi  [-IrOl]  npl. 
haarde,  strænge  Ord.  -jaxi  [-jazs^'l  m.  1,  haardhjærtet  Menneske:  ekki  si 
h.,  sem  neitaði  snotrum,  ungum  sttilkuni  um  svo  litinn  gt-eiða  (ÞGjD.  61). 
—  2.—  hðrkulól.  -keypi  (-is)  (-þ-^ei  bl,  -ÍEÍpll  n.  Gridskhed  i  Handel, 
ubilligt  Kob:  (Ordspr.)  meira  mJ  hagkeypi  en  h.,  Smidighed  i  Handel  er 
bedre  end  Paagaaenhed.  -keypinn  (-^EÍ-bln,  -^EÍpI«]  a.  gridsk,  paagaaende 
i  Handel:  hann  var  ag/arn  og  h.  yfir  alt  hof.  -keypt  (-^tifll  an.:  e-m  er 
e-B  h.,  n-t  kommer  til  at  slaa  en  dyrt.  -korn  [-ko(r)dvl  n.  Hartkorn. 
-kreppa  (-krEhbaJ  f.  stræng  Behandling:  aginn  og  harBkreppan  i  skala 
þessum  (Eimr.  III.  41).  t-kvæli  (-kvailil  npl.  -  harmkvæli. 

harBIa  (hardla]  adv.  saare,  saare  meget:  sjå,  þaB  var  h.  gott. 

harS  lasta  (har  (ð)lasdal  vt.  rakke  ned.  -legur  [-lEqogl  a  haard, 
stræng,  barsk:  h.  á  svip;  —  adv,  -tega,  haardt,  strængt:  mótmæla  e-u 
karBlega,  protestere  kraftigt  mod  n-I.  -leiki  |-1eí()I,  -lci|i)  m.  =  harB- 
leikur.  -leikinn  (-lei  f|ln,  -lEÍIilnl  a.  a.  (harBhentur)  vild,  voldsom  i 
Leg,  som  anvender  haard  Behandling,  haardhændel:  ÞaB  er  harBleikt'B  (en 
ublid  Behandling),  aB  þar  sem  viðskiftin  eru  mest,  aB  þar  skuli  menn 
eiga  aB  bua  viB  bera  og  opnå  strönd  (Alþ.  '11,  B.  II.  1152).  —  b.  (erfiB- 
ur)  besværlig:  menn  såu  þá  þcgar,  hve  harBleikiB  konungtir  gat  gert  is- 
lendingum,  ef  þeir  virtu  erindi  hans  aB  vettugi  (Eimr.  VII.  7).  -leikni 
|-leihgni|  f.  indec.  Voldsomhed,  ublid  Behandling,  -leikur  l-leigOQ, 
-leikoQl  m.  I.  (harka)  Haardhed.  -  2.  (ItarBýBgislcg  meBíerl,  misþyrm- 
ing)  haard  Behandling,  ublid  Medfart,  Mishandling.  -  3.  (aflog,  rimma) 
haard  Leg;  hæflig  Kamp:  mæBiB  ykkur  ekki  i  harBleikum  þessunt  (II.  II. 
294).  -leitur  |-1eí  dotf,  -Ieí  loo)  a.  haard,  barsk  af  Udseende.  -lendi  (-is) 
(-lendl)  n.  haard  og  tor  Grund  (Jordbund).  -lendur  (-lendool  a.  (om 
Grðnsværel)  haard  og  I6r:  hin  harBlendu  ttin  brenna  (ÞThFerO.  111.200). 
-llfi  (-is)  j-li  vl|  n.  ti.  (einlifij  asketisk  Liv,  Askese:  vegna  stikra  óyndis- 
lála  og  h/álniarfulls  harBlifis  (Horst.  172).  -  2.  haardt  Liv,  Forstoppelse. 
Obstipation:  þjásl  af  *.  -lifur  |-li  voel  a.  ti-  som  forer  et  str.Tengl, 
asketisk  Liv.  —  2.  e-m  er  harBlift,  en  har  Forstoppelse,  -lyndi  (-is) 
|-llndl|  n.  Haardhed,  Strænghed,  Barskhed,  -lyndur  [-llndovl  a.  haard- 
sindet, barsk,  ublid:  HriB  á  vetri  harBlynd  er  (QFrUh.  71).  -lofaBur 
I-lo  vaSogl  a.  harBtrúlofaSur.  -loka  l-lo  ga,  -lo  ka)  vt.  med  dat. 
lukke  med  stærke  Slaaer,  fuldstændig  spærre.  -lundaBur  (-IvndaOoo)  a. 
=  harBlyndur.  -læsa  (-lai  sa)  vt.  med  dat.  aflaase,  tillukke  fast.  -mann- 
legur  |-3-manlr  qog)  a.  haardfor,  mandig  af  Udseende,  -menni  (-is,  pi. 
ds.)  (-msn  II  n.  haard,  haardfor  Mand.  -myntur  (-mlvdoy.  -mlntouj  a. 
med  haarde  Træk  om  iMunden.  -mola  (-mola)  vt.  knuse  haardt.  l.-múl- 
aBur  i-mulaOoc,))  a.  harSmyntur.  '2.  -múlaBur  (-mulaOoi;!  a.  med 
stejle  Fjælde  (MJ.  1.  86).  '-munna  (-mvn  a)  f.  Økse:  dæmdar  til  dr.lps, 
þ.i  dunar  h.  (ÓDavÞul.  99).  -mæli  (-mai  11)  npl.  haarde,  strænge  Ord. 
-maeltur  (-mai?.doo|  a.  I.  som  taler  strængt  el.  haardt.  —  2.  som  lægger 
Eftertryk  paa  hver  eifkell  Stavelse  el.  hvert  Ord.  —  3.  an.  harBmælt, 
(metr.)  naar  der  er  Diftong  i  det  försle  Helrim,  medens  det  sidste  kun  har 
en  usammensat  Vokal :  sål  -  sal,  tjóB  —  goB,  kaldes  det  förstc  Rim  harS- 
mælt,  det  sidste  linmælt  (ogs.  harSsneitt,  linsneitt)  (HSig.  23). 

harBna  (a)  |hardna|  vi.  I.  (verða  harBur)  blive  haard:  sleiitsteman 
harSnar  med  ti'manum ;  —  blive  haarderc  el.  mere  haardfor:  /i.  viB  hverja 
pláguna.  —  II.  i  forskellige  overf.  Betydninger:  1.  om  Vejr  og  Aarlig : 
blive  strængere:  veBriB  får  aB  h.;  —  þaB  fór  aB  h.  i  åri,  del  begyndte  al 
blive  et  daarligt  Aar.  —  2.  i  Alm.:  bardaginn  harBnar,  Kampen  bliver 
haardere;  þi  fór  aB  h.  ræBan,  da  blev  Ordskiftet  hæfligere;  h.  å,  blive 
endnu  haarderc  el.  strængere :  „Þ.Í  fer  aB  h.  .i,  þegar  hver  hrafninn  kroppar 
augun  ur  öBrum"  (JAÞj.  I.  616);  h.  i  um  e-B,  blive  knapt  med  n-t.  —  3. 
(forherBast)  forhærde  sig.  —  4.  (þroskast,  verBa  fullorSinn)  komme  ttl 
Kræfter,  blive  fuldvoksen:  drengurinn  er  tarplega  hardnaSur. 

harB  neita  (har  (ð)nEÍ  da,  -nri  la)  vt.  med  dal.  nægte  el.  benægte  n-t  bestemt. 
-neskja  (-u)  (-nEsr|a|  f.  Haardhed,  Strænghed.  -neskjufullur  |-nEsr)oivd  1- 
oel  a.,  -neskjulegur  (-nEsr(olt:qooI  a.  despotisk,  grusom,  barsk,  -neskju- 
karl  l-nesQokad  >.,  -kard).)  m.  haard  Hund.  -óljetlur  (har  So'ljehdacj  a.:  h. 
kvenmaBur,  harBóljett  kona,  en  höjfrugtsommelig  Kvinde.  -orBur  (-oröooj 
a.  haard,  stræng  i  sin  Tale.  -ráBur  (-rau  3oel  a.  haard,  stræng,  tyrannisk. 
hárdregill  (haur  drei  jid).)  m.  Haarbaand. 

harB  reiBur  (har  Brti  ðoe)  a.  (om  en  Hest)  med  haard,  stødende  Gang. 
-rjetti  (-is)  (-richdl)  n.  1.  (hård  medferd,  hardneskja)  stræng  Behand- 
ling,stræng  Medfart:  hann  hefur  ordid  ad  þola  mikiB  h.  um  æfina,  han 
har  maatlet  gaa  meget  igennem  i  sit  Liv.  —  2.  Mangel  p.na  tilstrækkelig 
Fode ;  Sult :  fellum  vjcr  meira  eBa  minna  af  honum  (3:  bijf/enadi)  i\'rir 
h.  ag  fådurskort  (Logr.  '15,  49).  —  3.  haard  Kost:  urdu  þeir  þessu  m/og 
fegnir,  eptir  þad  harBrétli,  sem    þeir  höfBu  hafl  af  Islemkum  mal  (ÞTh. 


harBræÖi 


302 


aliettii 


Lfr.  :i.  196-197).  -ræði  (-is)  |-rai  31]  n.  1.  (harSsljóm,  AuVuiij  Tyranni, 
Despoti.  —  2.  (strangleiki)  Strænghed.  —  3.  (kjarkur,  harka,  karlmenska) 
Kækhed,  Haardforhed.  -seigur  |-þ-SEÍ  qoo]  a.  sei(g)t  udholdende,  -svldur 
[-sildogl  a.  1.  frosset  i  haarde  Istapper.  —  t2.  (foi-hertur)  forhærdet.  —  3. 
li.  á  svip,  gruelig,  med  barskt  Dlik.  -sinna  [-sin  a)  a.  indec.  haardsindet. 
-sjöða  |-sjo"-ða]  vt.  haardkoge;  —  pp.  liarðsoBinn,  haardkogt;  harðsoðið 
egg.  -skafalegur  (-sgavalEiqoQ]  a.  med  haard.  gold  Jordbund  ;  haiSskaia- 
legt  lun  (Af.),  -skafatún  [-sgavatum]  n.  Hjemmemark  med  haard  og  tor 
Jordbund  (Af.),  -skarpur  [-sgaobøo]  a.  meget  intelligent,  -skeyti  [-sQEiMl, 
-sfjeitl)  n.  el.  f.  indec.  Færdigh'ed  i  at  skyde  haardt.  -skeytinn  [-sijEÍdm, 
-sQEÍ'tln]  a.  1,  dygtig  til  at  give  sine  Skudvaaben  stærk  Fart  og  ramme 
haardt.  —  2.  (hardiir)  haard,  stræng,  haardfor.  -skeyttur,  -skeytur 
[-sQEÍhdoo,  -s(|EÍ'doo,  -srjEÍtoQ]  a.  --  harðske{'tinn  2.:  heilsugóðiir  drengur 
og  h.  (GFrÁtt.  69).  -skiHinn  [-srjlfdm]  a.  slem  al  komme  i  Kast  med, 
umedgörlig.  -skinna  [-sijln  a]  a.  indec,  -skinnaöur  [-sijln  aooo]  a.  haard- 
hudet.  -skipa  [-sQI  ba,  -sr|l  pa]  vt.  strængt  paabyde:  h.  e-m  e-ð.  -skipaSur 
l-sljlbaSog,  -s(jl  p-1  a.  med  en  haardfor,  kraftig  Besætning,  -slægur  |-slaiq- 
og]  a.  vanskelig  al  slaa :  Solskin  hafði  verið  um  daginn  og  hardslægl  j 
grundunum  lir  þv!  liádegiB  leið  (PGjUf.  74).  -sneitt  [-snEÍht]  an.  (mctr.) 
1.  —  harðmælt.  ~  2,  -  rúmsneitt.  -snúinn  [-snu  In]  a.  I.  fast  sam- 
mensnoet:  h.  strengur.  —  2.  overf.:  vanskelig  at  tumle,  kraftig,  tapper: 
harðsnúið  lið.  -soðinn  [-soðin]  pp.  af  harðsjóða.  -sóttur  [-so-hdogl 
a.  1,  vanskelig  at  indtage:  virkið  er  harðsóll.  —  2.  a.  vanskelig:  hefir 
sjósókn  alltaf  vend  mjog  SrSug  og  harðsóll  (PThFerS.  III.  47).  —  b.  spec. 
vanskelig  at  komme  til  el.  passere  (om  Sted),  vanskelig  at  rejse  i  (om 
Vejr):  Nu  kemur  verlíð,  og  koma  vermenn  ur  sveilum,  þó  liarðsótt  værí 
(Br]Þf.  153);  beint  var  á  móli  að  fara.  Þótti  þad  harðsótt  (QKonÆf.  135).  -' 
c.  vanskelig  at  faa  fat  i  el.  opnaa  :  málið  var  harðsóu.  —  3.  (harSger)  haardfor. 
I.-spenna  [-sbEna|  f.  kraftigt  Tag.  2. -spenna  [-sbEua]  vt.  fatte  med 
et  kraftigt  Tag.  -sperrur  [harþsbEr  on,  hao  sbEr  oo,  has  bEr  oo|  fpl.  (Af. 
ogs.  sg.  harBspcrra)  Stivhed  og  Ømhed  i  Legemet,  efter  legemlig  Anstræn- 
gelse.  -spyrni  (-is)  [har  þsbl(r)dnl]  n.  haard  Grund  (i  Mods.  til  sum- 
pet Jordbund),  -spor  [-sbor)  n.,  -spori  [-sborl]  m.  a.  haardtrampet 
Sne.  —  b.  Spor  paa  haardtrampet  Sne:  l'ildi  þad  þ.í  til,  .^ð  hann  kom  .i 
harBspora  eftir  Hiiseyjarfé  (GKonÆf.  134-135).  -sporna  [-sbordna]  vt. 
stæmme  Fodderne  kraftigt  mod  Jorden,  -stakka  (a)  [-sdahga]  vt.  bepansre, 
ifore  Panser:  ef  þær  ekki  li.  sig  meB  „skikkanlegheit.inna"  skonroksbri'n/u 
(Eimr.  VI.  176).  -steinn  [-sdeidv]  m.  1.  haard  Sten,  Klippe:  þar  /á  hún 
undir  hrufóttum  harBsleini  og  moldardyngju  (ÞGjUf.  139).  —  t2.  (brfni- 
sleinn)  Brynesten.  -stigur  [-sdiqoo)  a.  haardttrædende  (om  Heste);  om 
en  Elefant:  einum  þessum  ííla  riBum  viB  .  .  .  og  þótti  okkur  m/'ðg  h.  vera 
(JÓlInd.  328).  -stílaður  [-sdi  laðog]  a.  affattet  i  haarde  Udtryk,  -stjóra- 
legur  [-sdjo'.ralE:qon]  a.  tyrannisk,  despotisk,  -stjóri  [-sdjo"  rij  m.  Tyran, 
Despot,  Voldsherre.  -stjorn  [-sdjo"rdv]  f.  Tyranni,  Despoti,  Voldsvælde. 
-stjórnarlegur  [-sdjo"(r)dnarlE:qoo)  a.  tyrannisk,  despotisk,  -stjórnar- 
vald  [-sdjo»(r)dnarval  t]  n.  despotisk  Herredomme,  Tyranni,  Voldsvælde. 
-streymi  (-is,  pi.  ds.)  [-sdrFÍml|  n.  stærke  (stride)  Stromninger.  -streyitl- 
ur  [-sdrEÍmoo]  a.  med  strid  Strom.  -svíraöur  [-sviraSoo]  a.  1.  a.  (liarBnr, 
þrár)  stivhalset,  stivnakket.  -  b.  (forliertur)  forhærdet.  -  2.  haard,  ubarm- 
hjærtig:  EBa  hafBi  hann  veriB  of  h.  viB  þ.i,  þegar  þeim  lá  á  lidsinni  hans? 
(JTrL.  110).  -trúlofaður  [-(þ)-truIovaDoe]  a.  fuldt  og  fast  forlovet,  -tvinna 
l-tvlna]  vt.  tvinde  fast.  -tækilega  [-laioilE:qa,  -lait;!-]  adv.  med  Voldsom- 
hed, -tækur  [-taigoe,  -taikogl  a.  som  tager  kraftig  fat,  hæftig,  voldsom : 
á  háskólaárum  sínuni  þótli  hann  vera  h.  lil  dåna,  en  slårlækur  til  vins  og 
kvenna.  -úð  [-O-uaj  f.  Haardhed ;  Haardhjærtethed.  -úðlegur  [-uBlE-qoo) 
a.,  -úðugur  [-uSoqoe]  a.  1.  a.  (þrjóskur)  haardnakket,  trodsig.  —  b. 
(óþýðnr,  harBur)  barsk,  stræng.  —  2.  {grimmur)  grusom ;  haardhjærtet.  — 
3.  adv.  -úBíega,  haardnakket ;  grusomt. 

hår  duft  Ihaurdvft]  n.  Pudder,  -dúnn  [-dudv]  m.  (bot.)  Haardun. 

harOur  (hora,  hart)  (har  Ooo,  hor  cl,  haot]  a.  I.  1.  (harBur  viBkonni) 
haard  (at  fole  paa),  fast;  h.  skafl,  haard(frossen)  Snedynge;  harBar  götur, 
haard  Vej;  hart  jårn,  haardt  Jærn.  —  2.  sammenpresset;  h.  hnappur,  tæt 
Klynge.  -  3.  h.  fiskur.  Stokfisk.  -  II.  i  overf.  Bet.:  1.  a.  (strangur) 
haard,  stræng:  h.  vid  e-n,  stræng  imod  en;  beita  hSrSu,  gaa  frem  med 
Haardhed;  hörB  orB,  haarde  Ord;  h.  i  skapi,  af  en  haard,  stræng  Karakter; 
með  harBri  hendi,  med  haard  Haand,  strængt;  vera  h.  á  e-u,  holde  bestemt 
paa  n-t.  -  b.  ')  (harBgerBur)  haardfor;  h.  af  s/er,  ds.;  e-r  er  A.  i  horn  aB 
taka,  en  er  ikke  god  at  stanges  med,  haard  at  kæmpe  med;  ')  som  ikke 
giver  sig  (ved  Smærte):  vertn  h.,  stråkur'.  —  c.  haard,  sorgelig:  þetta  eru 
hörB  líBindi.  —  d.  haard,  ubillig:  harBir  kostir,  haarde  Vilkaar;  hörð  sætt, 
ubilligt  Forlig.  -  e.  (åkafurj  hæftig,  voldsom:  h.  bardagi,  hæftig,  hed, 
haardnakket  Kamp;  harB.ir  umræBur,  en  hidsig  Debat;  hörB  orB.isenna,  et 
hæftigt  Ordskifte.  -  f.  haard  (om  Nod,  Knibe,  Vanskelighed);  hart  !  åri, 
et  strængt  Aar  (med  Hungersnød);  A.ir/  i  húi,  Smalhans  i  Huset;  han 
med  e-B  el.  hart  (å)  um  e-3.  Mangel  paa  n-t:  Á  GarBi  må  heita  heldiir 
hart  um  kvennfålk  (Eimr.  III.  140);  ef  i  hart  fer  (lendir,  slær),  hvis  det 
skulde  gaa  haardt  til  (komme  til  det  yderste);  það  fór  i  hart  á  milli  þeirra, 
de  sfodte  sammen.  —  g.  om  Vejrliget:  haard,  stræng:  hörB  veBur,  stærke 
Vinde;  h.  vetur,  stræng  Vinter;  —  i  overf.  Bet.:  iir  hörðustu  átt,  fra  den 
Side,  man  mindst  skulde  vente  det.  —  h.  /i.  hestut',  en  Hest,  som  stoder : 
heslurinn  var  svo  h.,  ad  jeg  var  eftir  mig  i  marga  daga.  —  i.  h.  spreltur, 
forceret  Galop.  -  2.  n.  hart  som  adv.:  haardt,  strængt:  a.  ieika  e-n  hart, 
behandle  en  strængt,  lade  en  faa  en  haard  Medfart ;  verBa  hart  úti  ad  e-u 
lef'ti,  faa  en  haard,  stræng  Medfart  m.  H.  t.  n-t,  blive  forurettet.  —  b. 
hurtigt:  ríða  (ganga)  hart,  ride  (gaa)  hurtigt;  flyja  sem  hardast,  flygte 
skyndsomst,   i  störste  Hast.  -  c.  hart  nær,  hart  ad  því,  næsten,  thartad. 


stöje,  skrige, 
irig.  -reistur 
isdoQJ   a.   med 

Haarfald.    -far 
,  -feiti  [-fEÍdl, 


-  III.  i  Sms.:  ')  bet.  Haardhed,  Strænghed  (I.  og  II.);  hardrádur,  jårn- 
hardur:  ')  det  höjesle  af  n-t,  n-t  fuldstændig  fastslaaet;  hardåljeU,  hard- 
giflur,  i  denne  Bet.  dannes  ogsaa  Sms.  af  adv.  harBa-:  harBaflóB  osv. 

harS  vaxinn  [harövaxsln]  a.  stærkvoksen;  I  samanbvrdi  vid  þá  eru 
ensku  andlitin  sviplaus  og  Englcndingar  hardvaxnir  og  —  snotrir  (Skirn.  '18, 
346).  -velli  (-is)  [-vedll]  n.  haard,  fast  Grund,  Jordbund,  -viðri  {-is,  pi.  ds.) 
[-vlðrl]  n.  haardt  Vejr.  -vigur  [-viqo'j]  a.  a.  haardtkæmpende ;  skapandi 
hre\'Stinnar  hardvigu  dåd  (MJ.  1.  142).  —  b.  haardfor,  udholdende;  (om  en 
Hoppe)  var  bædi  mjúkleikinn  (sic)  og  hardvig  (ÞGjD.  93).  —  c.  haard  at  be- 
kæmpe: HarBvigan  gaddinn  (den  haardfrosne  Sne)  meB  fåtinn  (sic)  sér 
lemur  (MJ.  I.  141).  -vistaöur  [-vlsdaðoe]  a.  fæstet  for  fuldt  og  fast. 
•  vitugur  [-vidoqOQ,  -vi  toqon]  a.  haardnakket,  trodsig,  uböjelig;  haard- 
for; ~  adv.  -lega.  -völlur  [-vödloo]  m.  ~-  harðvelli.  -þenja  [har-- 
þEnja]  vt.  spænde  haardt  ud:  /i.  skinn.  -þjaka  [-þja-ga,  -þjaka]  vt.  med 
dat.  mishandle,  undertrykke,  behandle  daarlig.  -æri  (-is,  pi.  ds.)  [har  Sairl] 
n.  Uaar,  Hungersnod.  -  -æris(Iauna)bót  (-airls(löy:na)bo"t]  f.  Dyrtids- 
tillæg, -æli   [-aidl,  -ai  ti]  n.  coll.     haard   Fode  ,  tor  Mad  (is.  tor  Fisk). 

ha  reiöi  [hau;rei-ðll  m.  Topsejl  (med  tilhorende  Takkelage);  skip  med 
shippusiglingu  .  .  .  sem  væri  svo  logud,  ad  þau  g.vti  tekiB  ofan  håreidann 
og  heflad,  medan  þau  lægi  .i  fiskimiBum  (JSVb.  103).  -reyst  [-rrist]  f. 
(GPSk.  360)  ^--  håreysti.  t-rcysta  (i)  [-rEÍsda|  vi.  1 
-reysti  [-reisdi]  f.  indec.  og  (-is)  n.  Larm,  Stoj 
[-rrisdoQJ  a.  höjt  oploftet,  höjt  knejsende,  -reystur 
lydelig  Rost,  lydelig,  stojende. 

hår  fagur    [hauofaqog)   a.    haarfager.    -fall    [-fad/.J 
[-far]  n.  Haarcts  Hældning:  måti  hårfarinu,  mod  Haai 
-frill]  f.  indec.  Haarfedl,  Fedt,  som  Talgkirtlerne  indeholder,  -finn  [-fidv 
a.  1.  (mjog  smager)  meget  fin,  haarfin.  —  2.  overf.  haarfin,  subtil,  f-fiskar 
[-flsgag]  mpl.     =  selir.   -fljetfa  [-fIJEhda)  f.  Haarflætning. 

hárga  (a)  [haurga]  vi.  og  vt.  a.  bedækkes  med  Haar:  (ora  en  Hest) 
stårar  skellur  lil  og  fra,  sem  hårguBu  svo  seinl  og  illa  (ÞGjD.  5);  —  pp. 
hárgaður,  behaaret.  —  b.  refl.  hårgast,   blive  haaret,  faa  Haar. 

hår  greiða  [haurgrEÍða]  f.  Redekam,  -greiöusmjer  [-grEÍöosmje:rj  n. 
Smör  med  Haar  i.  t-grip  [-gri  p]  npl.  det  at  gribe  en  i  Haaret.  -hamur 
[hau;g(h)amon)  m.  --  háramur.  -hvass  [haunxwas,  -kvas]  a.  —  hår- 
beittur,  meget  skarp. 

hari  (-a,  -ar)  [ha;rl]  m.        harri. 

hárjárn  [haur  jau(r)dv]  n.  1.  (jårn  lil  aB  gera  hår  hrokkiB  meB)  Krellejærn. 

-  2.  a.  fslríBinn  niadur)  drillesygt,  spottende  Menneske;  Spotter:  hanner 
mcsia  h.  (Af.).  —  b.  (uppstökkur  madur)  ilter,  opfarende  Person  (NL). 

hark  (-s)  [hagk]  n.  a.  (håvadi)  Larm,  Stoj:  gerir  hann  nu  h.  ad 
(raaber  imod)  nautunum  (JÁÞj.  II.  489).  -  b.  i  overf.  Bet.;  Mudder,  hðj- 
rostede  Indvendinger:  jeg  hjelt  því  frani,  en  þeir  gerdu  mesia  h.  gegtj  því. 

1.  harka  (hörku,  horkur)  [hao  ga,  hog  go(e)]  f.  1.  Haardhed:  þessi 
steinn  hefur  hörkuna  6.  —  2.  (hardneskja)  Haardhed,  Strænghed :  meB 
horku  mununi,  med  storste  Vanskelighed.  —  3.  om  Vejret:  a.  (vedurharka) 
strængt  Vejrlig;  (frostharka)  stræng  Frost.  —  b.  p\.  horkur  —  frosthörkur. 

-  4.  (þrpk)  Haardforhed,  Uforsagthed,  Kækhed. 

2.  harka  (a)  [hagga]  vt.  I.  fl.  vt.  med  dat.:  h.  e-u  saman,  skrabe  n-t 
sammen.  —  2,  med  acc:  /i.  e-d  af  s/er,  lade  n-t  ikke  bide  paa  sig;  ikke 
give  sig  (ved  Smærte).  —  3.  impers.;  e-m  harkar,  det  kniber  for  en ;  það 
harkar  um  e-d,    der  er  Mangel  paa  n-t.  —  II.  refl.  harkast,    stöje,   larme. 

harka  laust  [hag  galöyst]  an.  tyst,  stille:  fåmennl  og  h.  umkring  hann 
(LFR.  XV.  21).  -legur  l-lEqog]  a.  haard,  bister,  barsk;  þad  er  harkalegt 
litlil  i  lofti,  Himmelen  har  et  barsk  Udseende ;  harkaleg  medferd,  ublid 
(haardhjærtet)  Behandling;  —  adv.  -lega:  sleng/asl  þá  harkalega  nidur 
(JTrSk.  I.  109):  Pessi  hugsun  kom  frant  i  lögunum  .  .  .  nokkud  harkalega 
ef  lil  vill  (Alþ.  '11,  B.  796).  -læti  [-lai:dt,  -lai:tl]  npl.  Spektakler. 

harkanalega  [hag'ganale:qa]  adv.  =  harkalega,  haardt :  þó  krakkaóvil- 
arnir  klipi  i  rofuna  á-  seppa  eda  logi  h.  i  e^run  .7  honum  (Eimr.  XVIII.  141). 

harki  (-a)  [hag(|l,  hagga)  m.  1.  (harka)  Voldsomhed  (Vf.).  -  2.  (skrån) 
Sammenskrab.   -  3.  vedvarende  Frost  (SI.,  Vf.).   -  4.  (skortur)  Mangel. 

hår  kim  [haun  f,im]  n.  Haarkim.  -klauf  (-klöyi']  f.  Haarskilning. 
-klasddur  [-klaid  og]  a.  klædt  i  Haardug.  -klæöi  [-klai  Ol]  n.  Haardugs- 
skjorte.  -klæðissekkur  [-klaiölsEhgog]  m.  Sæk  af  Haardug.  -koddi 
[-kod  1]  m.  Valk.  -kolla  |-kodla]  f.  Paryk,  -kragi  [-kraijl]  m.  Krans  af 
Haar:  úlfgráa,  siúfna  hårkragann  .iplur  fra  eyrunum  (EKv.  i  Eimr.  II.  86). 

harla  [har-dla]  adv.  saare:  h.  gådur,  saarc  god. 

hår  laus  [haurloys]  a.  1.  (ån  håra)  haarlos.  —  2.  (graslaus)  uden  Græs. 
•leggjastör  [-lE<jasdö:r]  f.  (bot.)  haarstilket  Star  (carex  capillaris,  L.). 
-leysi  (-is)  [-Ieísi]  n.  Haarloshed.  -liðun  [-Ir  ðon]  f.  Krølning,  -litill  (-lid- 
idA,  -li  tid?.]  a.  tyndhaaret ;   med  sparsom  Haarvækst.   -lokkur  [-lohgog]  m. 


s]   n. 


laarfald.   -lubbi   [•Ivbl] 
paa  Haaret  (ved  Hovedvask), 
beklage,  begræde;   sörge    over; 
.  Sorgefarve,  melankolsk  Farve. 


filtret  Ha 


■bot 


I,   sorge 
bo«:t)  f. 


Bukkel,  -los  |-l 
-löBur  [-lö  ðoo]  n.  Skum 

harma  (a)  [har  ma]  vt 
over  en.  -blær  [-blai:r]  n 
Lindring  i  Sorg. 

hármaðkur  [haurmaþgog,  -maðkog]  m.  Haarorm  (LFR.  IX.  218). 

harma  dalur  [harmada:log]  m.  Jammerdal,  -drykkur  [-drlhgog]  m. 
Sorgens  Drik.  -dögg  [-dok]  f.  Sorgens  Dug,  Taarer.  -fregn  [-frsg  v] 
f.  sorgelig  Efterretning,  -grátur  [-grau:døg,  -grau;tog]  m.  Graad,  Begræ- 
delse;  /i.   JeremlasaTf    (Jeremias)   Begrædelsernes  Bog.    -gæla  [-ijai;Ia]  f. 

—  harmakvein.  -kjör  í-^ö:r]  npl.  sorgelige  Kaar.  -kvein  [-kvEÍ:n]  n. 
Graad,  Begrædelse,  Veraab.  -lag  [-la;<;]  n.  Sorgemelodi.  -land  [-lant] 
n.  Sorgens  Land.  -Ijettir  [-Ijehdlg]  m.  a.  (fråun)  Lindring  i  Sorg,  Trosl. 

-  b.  (så,  er  Ijettir  hartni)  Sorgbefrier. 


harmanlega  w3 

iharmanlega  |har  manlfqa]  adv.  I,  fsorg/eg.i)  smærtelig,  med  megen 
Sorg.  —  2.  ihn'Uilegsf  paa  en  oprorende  Maade. 

harma  saga  (har  masacqa]  f.  ~  harmafregn.  -sjon  (-sio"in)  f.  sorge- 
ligt Syn.  -stafir  [-sda:vlQ]  mpl.  =  harmakvein.  -tolur  [-iO:løQ]  fpl. 
Klager,  -þoka  [-þorga,  -þo:ha|  f.  Sorgens  Taage. 

harm  blandinn  [harmblandln]  a.  sorgblandet,  -dauði  [-döy'ði]  a.  indec. 
begrædt,  savnet:   hsnn  var  öllum  A.,  alle  sorgede  over  hans  Dod. 

hármev  (haurmei]  f.    -  hárbrúða  3. 

harmfuUur   (har  mfvdloQl  a.  sorgfuld. 

hármikill  [haur  ml  Qldil.,  -ml^ldX]  a.  haarrig. 

harmyrÖi  (har  mlrðl]  npl.  vrede  Ord,  Skældsord. 

hármiór  (haurmio"r]  a.  haartynd,  smal  som  et  Haar. 

harm  kaidur  (har  mkaldogl  a.  isnet  af  Sorg.  -kvaeöi  (-kvaiölj  n. 
Sorgesang.  -kvælalaus  (-kvailalöyisl  a.  1,  (sårsaitkalaus)  uden  Smærler. 
—  t2.  (pimdingjrlaus)  uden -Marter,  uden  Pinsel:  þjð  gekk  ekki  harm- 
kvæhUust  (det  gik  ikke  af  uden  Moje)  að  t'á  þvi  Íramgengt.  -kvæli 
[•kvai  llj  npl.  Pinsler,  Lidelse.  ^ -leikari  (-Ui  garl,  -Ieí  k-)  m.  Tragedie- 
spiller, Tragiker.  ^  -leikaskáld  (-kigasgault,  -Uika-j  n.  Tragediedigter, 
Tragiker.    *  -leikur  [-lei  go':?,  -lei'kog)  m.  Tragedie. 

Harmonia  (-u)  {harmonija]  f.  Titlen  paa  en  gammel  Evangelibog : 
(Talem.)  „margt  er  skritið  i  tíarmoniu"  fsagði  kerlingin),  siges,  naar  man 
horer  n-t  uventet  el.  underligt. 

?harmóníka  (-u,  -ur)  [harmoniga,  -i  ka,  -mo"n-|  i.  Harmonika. 

?harmónium  (-ums,  pi.  ds.  el.  f-a)  (harmcnijom,  -ija]  n.  Harmonium. 

harm  saga  [har  msaqa]  t.  sorgelig  Efterretning,  -samlegur  (-sam- 
leqoel  a.  sorgelig,  smærtefuld. 

harms  bond  [harmsbontl  npl.  Sorgens  (Lidenskabens)  Lænker,  -efni 
(•Ebnl)  n.  Kilde  til  Sorg.  -fullur  [-fvdlool  a.  sorgfuld. 

harm  sjón  (harmsjo^'n)  f.  sorgeligt  Syn.  -sjúkur  (-sjugoo,  -sju-koQJ 
a.  syg  af  Sorg. 

harmslegur  (harmsleqoQ)  a.  sorgfuld:  h.  i  bragði,  med  en  sorgfuld  Mine. 

harm  sæll  (harmsaid/.)  a.  som  paa  een  Gang  bringer  Lykke  og  Sorg. 
o.söguleikur  [-soqol€i:gø(;j.  -lEÍ:koyl  m.  Tragedie,  -sok  (-sok)  f.  Aarsag 
til  Sorg.  -tal  [-ta/j  n.  ]amren,  Beklagelser,  -tlðindi  (-ti  ölndl|  npl.  be- 
drovelige  Efterretninger. 

harmur  (-s,  -ar,  dat.  pi.  hormum)  [harmoQ,  hörmom)  m.  Sorg: 
hyggja  af  h.irmi,  glemme  sine  Sorger;  reka  harma  sinna,  hævne  sig. 

harm  þreyttur  [harmþrEÍhdo^]  a.  træt  af  Sorg,  sorgbeklemt,  -þrung- 
inn    (-þrun<tl"l    a-i    -þrútinn    |-þrudm,  -þrutln|    a.  overvældet  af  Sorg. 

hårnål  [haur  nau /]  f.  Haarnaal.   -net  (-net)  n.  Haarnæl. 

hárófu  hestur  thau:ro"ohes-doQ)  m.,  -stertur  [-sden-dogl  m.  (kogl) 
Haleben  at  et  Faar. 

háróma  [hau:ro<>'ma]  a.  indec.  höjrostet. 

1.  harpa  (hörpu,  hdrpur)  (haoba,  höo  bo(o)l  f.  I.  1-  Harpe:  /eika 
á  hðrpu.  -  2,  (astr.)  Marpan.  Stjærnebilledel  Lyren  (Urs.  156).  —  II. 
^  hörpudiskur.  —-  III.  den  10.  Maaned  i  den  isl.  Almanak  (fra  sidst  i 
April  til  sidst  i  Maj). 

2.  harpa.  (a)  (haQ  ba)  vt.  oq  vi.  I.  (leika  á  hörpu)  spille  paa  Harpe  el. 
Citar.  —  2.  a.  (herpå)  trykke  sammen,  sammenknibe.  —  b.  h.  ad  e-m, 
dadle,  irettesætte  en. 

harpari  (-a.  -ar)  (haQ-bari]  m.  Harpespiller,  Citarspiller. 

harpeis  (-s)  [haQ  beis]  m.   Harpiks. 

hárpipa  [hauQpi  ba,  -pipa)  f.  Haarrðr. 

hárpípu  aðdráttur  (hauo  piboaS  drauhdoQ,  -pipo-(  m.  Kapillaritet,  Haar- 
rorstiltrækning.  -afl  [-abv.l  n.,  -kraftur  (-krafdool  m.  HaarrÖrskrafl. 

harp  IjóÖ  [haQ  bljo  >  dl  npl.  lyriske  Digte.  -IjoØagero  [-Ijo'Oarfer  dj  f.  Lyrik. 

hárpoki  [hauQpo'ji,  -po  41)  m.  Haarsæk. 

hárprúður  [haugpru  Doq)  a.  haarfager. 

^harpslagi  [hanpslai  jij  m.  Harpespiller,  -sláttur  [-slauhdo(>|  m. 
Harpespil. 

?hár  púður  [hauQpu'doQ]  n.  Haarpudder,  -ramur  (haur:a  moQ)  m.  - 
háramur.  -reyta  [hauneida,  -r:8Í-ta)  vt.  afrive,  afruske  ens  Haar,  slide 
i  Haaret.  -reyting  (haur:ei-dir|k,  •r:EÍ-tir)kl  f.  Haarets  Afrivning  el.  Af- 
ruskning;  Haardragning.  -reytur  [haureidoQ,  -reitøQ]  fpl.  Haardragning, 
Rusken  i  Haaret. 

'harri  (-a,  -ar)  [har:i)  m.  Konge.  Fyrste:  h.  háirar  kemi,  (den  hðje 
Vogns  3:)  Solens  Fyrste  (IHall.   180). 

hår  rjettur  (haur:)ehdoQ)  a.  aldeles  rigtig;  n.  hårr/'ett  som  adv.  ds. 
-rot  [haur:o  t]  n.  Haarfald.  -salli  (hauQ  sadll)  m.  Pudder,  -sår  (-saur) 
a.  ömhaaret ;  —  overf.:  omfindtlig,  pirrelig:  óskðp  ertu  h.;  það  må  ekkert 
vid  þig  seg/a ;  —  frost  og  vedur  bitu  (  nefiÖ  .  .  .  ertu  skapið  svo  hårsårt, 
ad  það  var  ómögulegt  ad  hafa  hemil  á  þolinmædinni  (ÞGjOs.  82—83). 
-sekkur  [-sehgoQ]  m.  Sæk,  vævet  af  Haar,  Haarsæk.  -sella  (-scla)  f. 
Haarcelle.  -serkur  (-SEogogl  m.  Haarskjorte.  -sía  [-si  ja]  f.  Haarsi. 
-siØur  I-si  öoqI  a.  langhaaret.  -skeri  (-a,  -ar)  [-sfjEri)  m.  Frisor, 
Haarskærer. 

tharski  (-a)  (hag  sO',  hag  sga]  m.  —  háski,  Möje,  Besværlighed,  Fare. 

hår  skreyting  (hauo  sgrei  diijk,  -sgrf  it-J  f.  Haarfrisure.  °  -skrVfir 
[-sgri  vrel  m.  Frisor.  -  -skrufur  (-sgruvo*;!  m.  hoj  Paryk,  -skúfur 
[-sguvoQJ  m.  Haardusk.  -skurØur  (-sgVrðoQl  m.  Haarklipning. 

harsl  (-S,  horsl)  [han  sX,  hö^  s>.|  n.  (jfr.  horsl)  1.  Ujævnheder  paa 
snefri,  frossen  Vej.  —  2.  (sigg)  haard  Hud  (f.  Eks.  paa  Hænder  og  Fød- 
der).  —  3,  =  snarl. 

harslara  [hag  slara]  a.  indec,  -kendur  (-I^En-doQ)  a.,  -legur  (•le:qoo] 
a.  daarlig:  h.  búskapur,  matur  (Am.). 

hår  smár  [hauQsmau  r|  n.    meget  smal,  haartynd,  meget  lille:    hårsmåu 


hásmæltur 

gángvegu  (LFR.  XI.  155).  -smyrsUi)  (-sml.jsll,  -smlnsXl  npl.  Pomade. 
-spenna  (-sben'a]  f.  Haarspænde. 

hársrætur  [hauosraidoo,  -raitoo]  fpl.  1.  Haarets  Grænse  (is.  foran): 
rodna  upp  i  /?.,  blive  hojrod  i  Hovedet.  —  2.  (hársvördur)  Haarrodder, 
Haarbund. 

hår  stjarna  [hauQ  sdja(r)dval  f.  (bot.)  Solilje  (antedon).  -sveipur 
(-svEÍboo,  -sveipool  n^  1.  (hvirfill)  Hvirvelen  Í  Haaret  (Issen).  —  2. 
(sveipur  i  håri)  Hvirvel  i  Haaret.  "^-svelnir  [-svElnlo]  m.  "  Haarets  Jætte-, 
3:  Kniv.  -svörður  (-svöröOQ]  m.  Haarbund ;  Skalp,  -taug  [•toy«;]  f.  Haarreb. 

hartnær  [haodnairl  adv.  næsten,  fhariad. 

hår  toga  [haugtoqa]  vt.  a.  (draga  á  hárinu)  trække  ved  Haarene:  vertu' 
ekki  ad  h.  hana  Utlu  systur  þína.  —  b.  overf.:  fordreje  ved  Sofismer, 
haarklove:  h.  alt,  sem  aðrir seg/a.  -togan  (-toqan]  f.  =  hártogun.  -tog- 
ari  [-to-qar!l  m.  Haarklover;  Sofist:  orðin  „sófisti"  og  „sófismar'*  hafa 
sídan  haft  sömu  merkingu  og  hártoga ri  og  hártogan ir  {Å^'\li.  2\2).  -togun 
(-ar,  -anir)  (-toqon,  -anio]  f.  Haarkloveri,  Spidsfindighed,  Sofisme, 
sofistisk  Udlægning,  -togunarlist  (-toqonarllst)  f.  Sofisteri,  -togunar- 
roksemd  (-toqonarö:ksemt]  f.  haarklovende,  sofistisk  Bevis,  -taeja  [-taija] 
f.  Haartot. 

hárugur  (hau:roqoo]  a.  haaret,  fuld  af  Haar;  —  overf.  muggen:  Jæ/a 
. .  .  eitthvad  er  hårugt  vid  þad  alt  sawan,  sagdi  frtUn  (EKvSv.  253). 

hår  vaxinn  (haur  va^sln]  a.  behaaret.  -viss  [-vis)  a.:  h.  um  e-d,  fuld- 
kommen vis,  fuldstændig  sikker  paa  n-t.  -vöxtur  [-vo^sdoQ]  m.  Haar- 
vækst.  -æÖ  (hau:rai  d)  f.  Haarkar. 

ha  ræfraður  [hau:raivvaDoQ)  a.  höj  til  Loftet:  h.  salur.  ^-rodd  [-rot] 
Í.  (mus.)  Diskant. 

has  [hautsl  a.  hæs;  jeg  er  h.;  —  /i.  rodd,  en  hæs,  rusfen  Stemme. 

hasa  (a)  (ha:sa)  vi.  03  vt.  1.  a.  væmmes:  e-n  hasar  á  e-u,  en  væm- 
mes ved  n-t  (paa  Grund  af,  at  det  er  for  fedt  el.  sodt),  blive  overmæt  af 
n-I;  e-n  hasar  upp  af  e-u,  ds.  —  b.  h.  e-d  af  sjer,  ')  lægge  n-t  fra  sig 
el.  til  Side  uden  at  tænke  videre  derpaa:  þetta  átri  mi  ad  vera  búid, 
en  jeg  hef  þvi  midur  hasad  þad  af  m/er;  ^)  ryste  af  sig  (n-t  sörgeligt): 
reyndu  nu  ad  h.  af  þjer!  stram  dig  op !  —  2.  refl.:  hasast  upp  á  e-n, 
blive  ked  af  n-t,  opgive  n-t  som  haablost. 

hasa  (hau:sa)  a.  indec.  (Vi.)   --  bås:  börnin  eru  oli  h. 

háseta  byrgi  (hau:sEdablr  gi,  -sEta-]  n.,  -klefi  (-klE:vi|  m.  (naut.) 
Lukaf,  Folkelugar,  -verkfall  [-veo  kfadX]  n.  Sømandsstrejke. 

ha  seti  (-a,  -ar)  [hau:sf  di.  -se  tij  m.  Matros,  t-sefur  (-urs,  pi.  ds.) 
(-SF  do'j,  -SE  too]  n.  höjt  Sæde,  ophöjet  Stilling,  -sigldur  [-slqldo^i, 
-sll(q)doQ)  a.  1.  med  fulde  Sejl:  hann  er  nu  ekki  h.,  nu  har  han  taget 
Sejlene  ind;  han  har  nu  tabt  Modet  (BH.).  —  2.  (med  hårri  siglu)  med 
en  hoj  Mast  (GKonÆf.  46).  -sigluljos  [-slgloljo'>:3)  n.  Overlys. 

håsin  [hau:sl'n)  f.  Hase;  AchÍUessene. 

-  há  sýn  íhau:si  n]  f.  Fugleperspektiv.  -siá(v)a0  [-sjau(v)aí|  an.  (med) 
höjt  Vande,  Höjvande:  þegar  h.  er,  vcd  Höjvande. 

haska  (a)  (hasga)  vt.  med  dat.:  /i.  e-u,  h.  s/'er  med  e-d,  skynde  sig 
med  n-t,  göre  n-t  færdigt  i  en  Hast;  —  med  acc:  /i.  sig,  göre  sig  færdig 
(ASkaft.). 

háska  dyfa  [haus  gadi:va|  f.  farlig  Dukkert:  háskadýfur  \  fleyid  tók 
(GTh.  '06,  45).  -flogur  (-flö:qool  n.  farlig  og  pludselig  Sygdom.  -fuUur 
j-fYdlool  a.  farefuld,  farlig,  -for  (-fö:r]  f.  farlig  Rejse,  farligt  Tog. 
-gripur  (-grl:bon,  -9rl:poQ|  m.  farligt  Menneske;  Skadedyr,  -laus  [-Idys) 
a.  1,  (oruggur)  uden  for  al  Fare,  sikker.  —  2.  (hætlufaus)  ufarlig,  -legur 
[-Is-qocl  a.  farlig,  forfærdelig;  —  adv.  -tega.  -maður  (-ma:Oonl  m.  far- 
ligt Menneske,  -samlegur  (-sam  lEqoQJ  a.  -^  háskalegur.  -semd  [-SFmt] 
f.  "  háski.  -tól  (-to:/l  n.  farligt  Redskab,  -vaö  [-vaid]  n.  farligt  Vade- 
sted, -valtur  (-vaJ-doo,  -valtoo]  .1.  saa  slingrevorn,  at  det  medfører  Fare: 
kænan  háskavölt  (GKonÆf.   188).  -veOur  [-ve:ÖooI  n.  farlig  Storm. 

hiakeftur  (hau:8Qefdbo)  3.  langskaftet. 

háskerCingur  (-8,  -ar)  [hau:srjErÖiijgo(>,  -Íijs]  m.  =  hákarl  1. 

háski  (-a,  -ar)  (hausr)!,  hausga)  m.  Fare:  /  háska  staddur,  stedt 
i  Fare. 

ha  sky  (hau:s(ii  1  n.  höjt  svævende  Sky.  -akögur  (•sgo"-(q)oc]  m. 
hðj  Skov;  Overskov. 

háskóla  ár  [hau:s30"l(a)au:r]  n.  1.  i  pi.  (dvalartími  Í  háskð/a)  Uni- 
versitetsaar :  á  háskólaárunum  stunda  margir  kappsamlegar  knæpurnar 
en  n.imid.  —  2.  (kenslutt'mi  háskóla  á  ári)  Undervisningsaar  ved  et  Uni- 
versitet, -borgarabrjef  (-a-bor  garabrjeicl  n.  akademisk  Dorgerbrev. 
-borgari  (-borgarl]  m.  akademisk  Borger,  -busi  [-bVislj  m.  Rus.  -deild 
(-dril  ti  f.  Fakultet,  -genginn  (-ijEÍr)  ifln|  a.  som  har  studeret  ved  et  Uni- 
versitet, -kennari  [-tipn:aril  m.  Universitetslærer,  Professor  el.  Docent. 
-kensla  (-^e  n  slaj  f.  Universitetsundervisning,  -mentun  [-niEvdo«,  -men  t- 
on]  f.  Universitetsdannelse.  -misser!  (-mls:eri|  n.  Universitetssemester. 
-ráö  (-rau:ðl  n.  Konsistorium,  det  akademiske  Kollegium,  -rektor  [-rEy/doe«] 
m.  Universitetsrektor,  Rektor  magnificus,  -ritari  (-ri:darl,  -rl:t-]  m.  Uni- 
versitetssekretær.  Pedel.  ^ -stjóri  [-3dio":ri]  m.  Universitetsrektor,  Rektor 
magnificus,  -þjónn  [-þio"dv]  m.  Pedel. 

háskóli  [hau:sgo'>ti)  m.  1.  Universitet,  Höjskole:  H.  fslands.  -  2. 
(lýdháskóli)  Höjskole.  Folkehøjskole.  ^  -skuröur  (-sgVrðoQ]  m.  Hautrelief. 
-skæla  (-sQai  la)  vi.  græde  lydelig,   -skor  (-sgðr]  f.  höj  Rand,  hoj  Kant. 

thasl  (-S)  (has  ;.]  n.         hesli.  Hassel. 

hasla  (a)  (has  lal  vt.  (opr.  afmærke  (Kamppladsen)  med  Hasselslænger); 
nu  kun  i  Udtr.:  h.  e-m  vol/,  udfordre  en  til  Kamp. 

ha  sláttur  (hau:slauhdoQ|  m.  Midten  af  Høslælstiden :  um  håsl.ittinn, 
midt  i  Høsttiden,  -slietta  [-sljehda]  f.  Højslette. 

hásmæltur  (hau:smal?.dool  ^-         Has. 


arpid 


(Eimr.  X.  146);    Frum 
{Alþ.  'U,  D.  931). 

hátíða  bragur    [hau;tiðab 
-brigði    l-brlqDl,    -brlgö]) 
göre   n-t   festligt;    Púkk   ... 
brigðis    (ÓDavSk.  337) 
-nia;tonl    m.     Höilidsn 


hitt  eð  fiT 


hjá  þv 


•þaS  . 


qogl    m.    festlig    Tone,    festligt    Udseende. 

n-t,    der  kun  göres  paa  en  Fest  el.  for  al 

.  .  .    er   opt  spilað  á  jólanóttina  sjálfa,    til  hátiða- 

hald    [-halt]    n.    Festlighed,    -matur    [-ma:doo, 

.     -salur    [-sa:loel    m.    Festsal,    Solennitetssal. 


-skrúði  [-sgruiðl]  m.  Höjtidsdragt,  -svipur  [-svI:boo,  -svl:poo]  m.  höj- 
tldelig  Mine,  Bededagsansigt.  -sÖngur  [-sÖyijgoQ]  m.  Höjtidssang,  Festsang. 

hátíðis  dagur  Ihau:tiOlsda:qoe]  m.  Höjtidsdag,  Festdag,  -fullur  [-fYdl- 
oq]  a.  höjtidelig,  berömmelig,  herlig,  -kvöld  [-kvöM]  n.  ^öjtidsaften, 
Festaften. 

hátíð'legur  lhau:tiðleqoe]  a.  höjtidelig,  festlig;  —  adv.  -lega,  ds.; 
(mus.)  maestoso,  höjtideligt.  -leikur  [-leigoe,  -leikoo]  m.  Höitidelighed, 
Festlighed. 


háspeki  304 

há  speki  [hau:sbe(jl,  -sbef.il  í.  indec.  a.  Metafysik  (ÁBjSál.  §  300).  -  b. 
Scotisme  (Skírn.  '18,  270).  -spekingur  [-sb£QÍi3goe,  -sbc-^-)  m.  a.  Meta- 
fysiker. —  b.  Scotist.  -spentur  [-sbevdoQ,  -sbentoQ]  a.  med  höj  Spæn- 
ding :  háspent  rafmagn,  Stærkströms  Elektricitet,  -spil  [-sbl7]  n.  höjt 
Kort;  (tromp)  Trumf  (ogs.  overf.):  Hún  var  sú,  sem  hafði  háspilin  á  hend- 
inm',  hun  havde  Trumferne  (Eimr.  XII.  186). 

hásróma  Ihau:sro"'ma]  a.  indec.  hæs. 

1.  hast  [hast]  n.  Hast:  skrifad  i  hasti;  —  jeg  gei  ekki  munað  það 
sirona  i  hasti  (paa  staaende  Fod). 

2.  hast  [hast]  adv.  hastigt,  hurtigt. 
hasta  (a)  [has'da]  vi.   1.  a.  (flýta  sjer)  haste,   ile.  —    b.   impers.:  hon- 

tim  hastar  ekki,  han  har  intet  Hastværk.  —  2.  /i.  á  e-n,  irettesætte, 
tysse  paa  en. 

hástafa  [hau:sdava]  a.  indec.  hojrostet. 

hastarlegur  [has  darleqoQ]  a.  1.  (snogglegur)  pludselig,  hastig:  taka 
hastarlega  sótt,  blive  pludselig  hæftig  syg.  —  2,  (hlálegur)  slem:  þú  ert þó 
ekki  svo  h.  ad  neita  mjer  um  þessa  bon  nu'na ;  —  Það  er  nokkuB  hastar- 
legt  (lovlig  slemt),  ad  vilja  kjósenda  . . .  að  þvi  er  fjárveitingar  snertir, 
skuli  vera  beint  fra  því  að  koma  undir  atkuæSi  (AÍþ.  Ml,  D.  II.  1051). 
—  3.  adv.  -lega. 

há;stertur  [hau:sdendoo]  m.:  hrÓsa  e-m  (upp)  Í  hástert,  prise  en  i  höje  To- 
ner, -stig  [-sd[  <?]  n.  1.  (håmark)  Hojmaal,  Maksimum.  —  2.  (gramm.)  (efsta 
stig)  Superlativ,  höjeste  Grad.  -sttgaður  [-sdlqaðog]  a.  med  höje  Stier, 
brat.  °-stigspetti  [-sdixspehdi]  n.,  -stigsreitur  [-sdixsrEÍ:dce,  -rei:toQ] 
m.  Maksimumsregion.  -stigur  [-sdiqoQ]  a.  1.  som  lofter  Benene  höjt : 
Hestarnir  .  .  .  brokkuðu  hástígir  og  léttfættir  nokkra  faðma  (PGjOs.  89).  — 
2.  hö)tvandrende:  håstigi,  heiðskæri  röðtilhnn  (StStAndu.  II.  24).  -stig- 
vjel  [-sdiqvje/]  npl.  Skaftestövler.  ^  -stika  [-sdl'ga,  -sdrka]  f.  Hektometer. 

hastyrÖi  [has^dlrol]  npl.  vrede  Ord. 

hástokka  flæði  [hau:sdohgaflai:ðl]  n.  (Arnf.)  ~  háflæði.  -veisla 
[-veisMa]  f.  Gilde,  der  holdes  for  Skibshaandværkerne,  naar  Rælingen  er 
blevet  færdig  (Vestm.).  -vin  [-vi:n]  n.  Vin,  brugt  i  en  hástokkaveisla 
(Vestm.). 

ha  stokkur  [hauisdohgoQ]  m.  den  midterste  Del  af  en  Essing  (til  bægge 
Ender  kaldes  den  sliður).    -stóll  [-sdo"d>.]  m.  Hojstol,  Trone,  Kongestol. 

hastorður  [has'doröOQ]  a.  bister,  barsk  i  sin  Tale.  -úÖlega  [-uöle'qa] 
adv.  barsk,  bistert:  Veggjasmidurinn  kaltaði  h.  að  þeim  er  flutti  torfið 
(Esp.  IV.  56). 

hástunur  [hau:sdY*noQ]  fpl.  höj  Stönnen:  ligg/a  með  hástunum, 

hastur  (host,  hast)  [has'doQ,  host,  hast]  a.  1.  (h.  i  orðum)  barsk, 
bister  i  sin  Tale.  —  2,  (bráður)  opfarende.  —  3.  /;.  (t  gangt),  (om  en  Hest) 
som  stoder. 

há,stæ6ur  [hau:sdai*ðoo]  a.  nordlig:  vindurinn  er  h.  (Vf.)  =  hátt  á, 
næsten  nordlig,  -stöðvar  (-sdÖövaQ]  fp!.  höjt  Stade,  -slofum  [-sdö'vom] 
adv.  hojt,  lydelig:  hrópa  h.;  lofa  e-d  h.  (i  hoje  Toner),  -stokk  [-sdohk] 
n.  Höjdespring.  -suður  [-sY'öoq]  n.  retvisende  Syd:  ih.,  i  stik  sydlig 
Retning,  -sutnar  [-sVmaQ]  n.  Hojsommer,  Midsommer,  -suniarskeið 
[-sYmaQsfjei:ðJ  n.  Midsommertid.  -sveifgras  [-sveivgras]  n.  (bot.)  almin- 
delig Rapgræs  (poa  trivialis,  L.).  -sveim  [-svei'm]  n.  Spekulation,  -sæi 
[-sai'jl]  n.  Idealisme  :  sýnt  það  eins  áþreifanlega  og  Guyau  hversu  menn  geta 
varBveitt  h.  sitt  og  sálargöfgi  (ADjl9.öld  348).  -sær  [-saÍT]  a.  idealistisk. 

hasæti  [ha:sai-dl,  -aitl]  n.  coll.  fed  og  lækker  Spise,  Lækkerbidsken  (BH.). 

hásæti  (hau;saidl,  -saitl]  n.  Höisæde,  Trone. 

hasætinn  [ha:saidl«,  -aitln]  a.  slikmundet,  fraadsende  (BH.). 

fhásætis  borg  [hau:saÍdlsbork,  -saitis-]  f.  Residensstad.  -ræÖa 
[-rai:ða]  f.  Trontale,  -stóll  I-I-sdo"d-;.]  m.  Tronstol,  Trone. 

hata  (a)  lha;da,  harta]  vt.  I.  hade.  -  11.  refl.  hatast:  1.  recipr.  hade 
hinanden.  —  2,  hatast  måti  e-m  (e-u),  vid  e-n  (e-ð),  hade  en  (n-t).  — 
3.  hatast  hurt  ur  landinu,  flygte  ud  at  Landet  paa  Grund  af  Had  el.  Uvilje 
(Hist.  IH.  148). 

hátalaður  [hau:ta-Ia()oQ]  a.  1.  (hávær)  hojrostet.  —  2.  som  bruger 
stærke  Udtryk:  var  h.  um  breyt.till.  .  .  .  um  launahækkun  til  læknisins  á 
Kleppi  (Alþ.  '11,  B.  II.  399). 

"hati  (-a,  -ar)  [ha:dl,  ha:tll  m.  1,  (hatari)  Hader.  —  2.  npr-  (mytol.) 
Navn  paa  den  Ulv,  der  forfolger  Solen. 

hátíö  (-ar.  -ir  og  -ar)  [hau:tia]  f.  1.  a.  Höjtid,  Fest:  (Ordspr.)  h.  er 
til  heilla  besty  Fest  er  til  Lykken  bedst;  á  hátiðum  og  tyllidögum,  paa 
Höjtids-  og  Festdage.  —  b.  spec.  i  pi.:  ^ul  og  Nytaar:  fram  yfir  hátíBir 
(el.  håtidar),  ud  over  lul  og  Nytaar  (Lögb. '11,  "/n)-  —  c.  (Mikaelsmessa) 
Mikkelsdag  (ASkaft.,  Álftaf.).  —  2.  vera  h.  hja  e-u,  være  udmærket  i  For- 
hold til  n-t  andet;   Er  það  býsna  há    tala,  en  þð  h.  hjá  þvi,  sem  áður  var 


hattur 


há  tiginn  [hau:tijln]  a.  1.  majestætisk:  alvaran  mikil  og  hátigin  (GFr. 
i  Eimr.  XIII.  202).  —  2.  hinir  håtignu  málsaðilar,  de  hoje  kontraherende 
Parter  (Stj.  '12,  A.  150).  -tign  [-tigv]  f.  Hojhed,  Majestæt,  -tignaöur 
[-tlgnaöoo]  a.  ophöjet,  majestætisk. 

hátignar  afbrot  [hau:tignaravbrot]  n.,  -brot  [-bro:t]  n.  Majestætsfor- 
brydelse.  -brotsmál  [-brotsmau:/]  n.  Sag  for  Majestætsforbrydelse.  -legur 
[-le:qoQ]  a.  majestætisk,  ophöjet;   —   adv.  -lega. 

ha  timbraÖur  [hau:tlmbraöon]  a.  1,  (háreistur)  höjttomret:  hvílir  mjer 
á  herðum  hátimbruB  borg.  —  2.  (pop.)  fuld  af  Tømmermænd:  hausinn  á 
mjer  er  h.  eftir  alt  slarkið  i  gær.  -tindóttur  [-tlndo^'hdoQ]  a.  hojtindet. 
-tindur  1-tIndoo]  m.  höj  Tinde,  höjeste  Top.  -typtur  [-tlfdoQ]  a.  med 
höi(e)  Top(pe):  hátyptar  öldur.  -tónn  [-to"dv]  m.  Höjtone,  Diskant. 

hatiramlegur  (ha:dramlEqoQ,  ha:t-]  a.  nederdrægtig:  Var  þaB  ekki  hat- 
ranilegt,  aB  þessi  bni  skyldi  stöðugt  vera  nB  kvelja  hann  (EKv.  i  Eimr. 
II.  110);  —  adv.  -lega.  -rammur  [-ramoQ]  a.  med  bittert  Had;  neder- 
drægtig; —  n.  hatramt  som  adv.,  bittert;  berBist  jafn  hatramt  gegn  Alex- 
ander (ÁBjH.  47).  -ræöi  (-is)  [-raiöl]  n.  hadefuldt,  nederdrægtigt  Raad. 

hátt  [hauhl]  adv.  se  hår. 

Hatta  (Höttu,  HÖttur)  [hahda,  höhdo(o)l  f.  npr.  Navn  paa  et  Hun- 
faar,  der  er  höttótt  se  höttóttur. 

hatta  (a)  [hahda]  v.  impers.:  h.  fyrir,  være  afstikkende,  stikke  af:  Þú  ert 
sólbrendur  á  hendinni,  en  handleggurinn  hi'itur;  þaB  hattar  hreint  fyrir. 

1.  hatta  (a)  [hauhda]  vt.  med  dat.:  indrette,  ordne:  h.  e-u  svo  til, 
að  ...,  lave,  indrette  n-t  saaledes,  at  ...  —  pp.  háttaBur,  af  en  vis  Natur, 
Egenskab,  Beskaffenhed;  —  is.  impers.:  því  er  svo  háttaB,  det  er  af  den  Be- 
skaffenhed, Sagen  forholder  sig  saaledes;  honum  er  svo  háttaB,  han  er  af 
den  Sindsbeskaffenhed;  þar  er  svo  háttaB  landslagi  (háttar  svo  til  um 
landslag),  Terrænet  er  der  af  den  Beskaffenhed,  er  saaledes. 

2.  hatta  (a)  [hauhda]  v.  1.  vi.  gaa  til  Sengs,  gaa  i  Seng:  /i.  Í  bjortu, 
gaa  i  Seng  mens  det  endnu  er  lyst;   fara  aB  h.,   gaa  til  Köjs,  gaa  t  Seng. 

—  2,  vt.  afklæde:  /(.  e-n;  —  h.  sig,  klæde  sig  af;  —  pp.  háttaður,  afklædt, 
i  Sengen. 

hatta  bönd    [hauhdabönt]    npl.    I.    Helrim,    is.    i  stafhenda,    s.   d.    O. 

—  2.  ^  I.  fortak,  s.  d.  O.  t-föU  [-föd-X]  npl.  (metr.)  Afvigelse  fra  det 
sædvanlige,  -lag  f-la:«?]  n.  1.  (venjur)  Skik,  Sædvane,  Sæder,  Levemaade. 

—  2.  (hegðun)  Adfærd,  Optræden,  Opforsel,  Handel  og  Vandel:  þetta  er 
fallegt  h.!  sikken  en  Maade  at  opfore  sig  paa!  —  3,  faBferB)  Fremgangs- 
maade,  Metode.  -lykÍII  [-ll:CjldX,  -ll:^,ld?.]  m.  (egl.  Nogle  til  de  forskellige 
Versarter)  Digt,  som  giver  Prover  paa  forskellige  Versemaal.  -mal  (-mau:/) 
npl.  Sengetid. 

hattaraiðn  [hahdaralö/i]  f.  Hattemagerhaandværk. 

hattari  (-a,  -ar)  (hahdarl]  m.  Hattemager. 

hatta  skifti  [hauhdasQlf  dl]  npl.  1.  (breyting  siBa)  Sædernes  Forandring. 

—  2.  (breyting  bragarhátta)  Forandring  af  Versemaal.  -tal  [-ta:/]  n.  I. 
Opregning  af  forskellige  Versearter  (Titlen  paa  et  berömt  Digt  af  Snorri 
Sturluson).  —  *2.  (háttafjöldi)  Melodirigdom:  horj^i'slJttar  h.  (GTh.  '06,  14). 
-timi  (-ti:ml]  m.  Sengetid. 

hatt.band  [hahtbant]  n.  Hattesnor.  -barð  [-barð]  n.  Hatteskygge. 

háttblendingur  [hauhtbtcndirjgoo]  m.  —  bragblendingur. 

hatt  bóla  [hahtbo-'la]  f.  Bulehat;  lurvet  Hat.  -borðalykkja  (-borða- 
llhrja)  f.  Kokarde.  -borÖi  [-borOl]  m.  Hattebaand. 

hatt  erni  (-is)  [hauhdfrdnl]  n.  Opforsel,  Væremaade,  Færden;  (orð  og 
gerdir)  Gören  og  Laden,  -fall  [-i-fadX]  n.  Afvigelse  fra  et  Metrum,  spec. 
hvad  der  mangler  i  et  Metrums  fuldkomne  Kunstfærdighed  (HSig.  23). 
-fastur  [-fasdoQ]  a.  taktfast:  Pegar  „háttföst^^  tónaröB  kemur  svo  dræmt 
eBa  þá  sro  ótt  og  tilt,  aB  ver  skynjum  ekki  „háttinn"  (GFHh.  194). 

hattgarmur  [hahlgarmoo]  m.  ussel  Hat,  Bor. 

háttheldi  (hauht(h)eldi]  f.  indec.  1.  (vanafesta)  Fastholdenhed  ved  sine 
Vaner  (Ping.).  —  2.  (lund)  Karakter,  Temperament  (LFR.  IX.  218). 

háttymjandi  [hauhdlmjandl]  a.  höjílarmende. 

hatt  kaufi  [hahtkoyvi]  m.  (Vf.)  =  hattkúfur  2.  -kollur  [-kodloQ]  m. 
Hattepuld,  -kúfur  [-ku-voQ]  m.  1,  (hattkollur)  Hattepuld.  —  2.  (hatt- 
garmur) lurvet  Hat,  grim  Hat,  Bor.  —  3.  (koUåttur  hattur)  rundpullet  Hat. 

^  hatt  laginn  [hauhdiai'jin]  a.  taktfuld,  '^-lagni  [-laignl]  f.  indec.  Takt, 
Konduite. 

hattlaus  [hahdlöys]  a.  uden  Hat. 

hatt  leysa  [hauhdUÍ'sa]  f.  (egl.  Strofe  uden  et  bestemt  Metrum);  saal. 
har  enkelte  isl.  Metrikere  kaldt  firelinjede  Strofer,  som  ikke  fulgte  Rimer- 
nes  sædvanlige  Metra.  Som  Ekspl.  anføres:  Skaltu  mega  skilja,  \  skamm- 
vinn  gleBin  er,  |  ekki  er  alt  aB  vilja  |  opt  t  heimi  hér  (HSig.  258). 

hattmaður  [hahdma'Ooo]  m.  Mand,  som  har  en  Hat  (el.  Hætte)  paa. 

^  háttmaður  [hauhdma'öoo]  m.  Modalist,  modalistisk  Monarkianer 
(HHKr.  189). 

háttnefndur  [hauhdnemdon]  a.  höjbemeldt. 

hattpaufi  [hahtpöyvl]  m.  =  hattkúfur  2. 

hatt  prýÖÍ  [hauhtpri'öi]  f.  indec.  Belevenhed,  geniilt  Væsen,  smuk 
Optræden.  -pryðismaÖur  [-priölsma:öoo)  m.  Mand  med  et  belevent 
Væsen  og  god  Opforsel.  -prúður  [-pru'ðoo]  a.  beleven,  gentil. 

háttrisinn  [hauhdrl'sln]  a.  som  rejser  sig  höjt. 

háttsemi  [hauhtsemi]  f.  indec.  =  háttalag. 

háttsuður  [hauhtsVöog]  n.  =  hásuður. 

hatttrje  [hahtrje']  n.  Hatblok. 

háttulega  [hauhdole'qa]  adv.  paa  lovformelig  Maade. 

háttumál    [hauhdomau:/]    npl.    Sengetid:   um  háttumálin,   ved  Sengetid. 

hattur  (*s,  -ar)  [hahdoe]  m.  Hat:  (Talem.)  få  skömm  i  hattinn,  faa 
en   Næse;   hefuvBu   nu   fengið  skömm  í  hattinn  (Eimr.  XV.  125);   7heng}a 


háHur 


505 


haustkvaoardagur 


halt  sinn  å  e-ð,  hænge  sin  Hat  paa  n-t,  finde  n-t  at  udsætte  paa  n-f; 
þykiasl  góður  fyrir  sinn  han,  bilde  sig  ind  at  være  Karl  for  sin  Hal;  få 
skömm  i  hattinn,  faa  Skænd  el.  Utak  for  n-t;  var  jafnan  á  höttunum 
eítir  öllum  nýjungum  (paa  Jagt  efter  alle  Nyheder). 

I.  hattur  (-ar,  hættir)  [hauhdo.>,  haihdle]  m.   I.  I.  (venja)  Skik,  Brug. 

—  2.  fframferði,  framkoma)  Opforsel :  vanda  um  hattu  manna,  kritisere 
Folks  Goren  og  Laden.  —  11.  1.  (aðferð)  Maade,  Art,  Vis;  i  hvaða  hátt, 
með  hverjum  hætti,  paa  hvilken  Maade ;  med  ymsum  hætti,  paa  forskellig 
Vis;  með  þeim  hætti,  paa  den  Maade;  SUkt  gförði  hun  hvorki  eptir  nje 
áður,  og  veit  jeg  ekki  enn  hvernig  á  þvt  var  h.  (BrJDul.  12).  —  2.  a.  Be- 
skaffenhed, Udseende:  hvernig  er  hann  i  hátt,  hvorledes  ser  han  ud.  —  b. 
vera  mel  þeim  hætti  =  røra  vaniær,  være  frugtsommelig  (Vf.).  —  t3.  (hot) 
Maade,  Maadehold :  (Ordspr.)  ágimi  kann  engan  halt,  Cridskhed  kender 
ingen  Maade.  4.  i  adv.  Forb.:  a.  gen.  ntikils  håttar,  ')  anset,  fornem :  mikils 
håttar  madur;  *)  af  stor  Vægt :  mikils  håttar  atriði :  —  a//s /li/Mr,  paa  enhver 
Maade;  þess  håttar,  af  den  Art ;  litils  håttar,  ubetydelig;  margs  håttar,  for- 
skelligartet. —  b.  acc:  á  hi'em  halt?  paa  hvilken  Maade?  hvorledes?  å 
e-n  hátt,  paa  en  el.  anden  Maade;  å  allan  hått,  paa  alle  Maader;  å  engan 
hått,  paa  ingen  Maade,  ingenlunde ;  å  ýmsan  hått,  paa  forskellige  Maader. 

—  c.  eftir  hætti,  som  sædvanlig  ;  nogenlunde  ;  med  hverjiim  hætti,  paa  hvilken 
Maade.  —  111.  (bragarhjtlur)  Metrum,  Versemaal.  —  IV.  (gramm.)  Maade, 
jfr.  framsoguhåttur,  Udsagnsmaade,  Fortællemaade  osv.  —  V.  Sengetid, 
kun  i  Forb.:  fara  i  håttinn  =  fara  ad  håtta,  gaa  i  Seng ;  bruges  (Af.) 
ogsaa  om  den  Tid,  man  plejer  at  staa  op  om  Morgenen.  --  pi.  hættir:  góðir 
hættir,  den  Skik  at  gaa  tidlig  til  Sengs  (Af.);  nå  håttum,  komme  for  Senge- 
tid, (jfr.  1.  hættur  1.).  -  VI.  (log.)  Modus  (ÁBjRök.  §  55). 

2.  hattur  [hauhdoo)  fpl..  háttutimi  [hauhdoli:mi)  m.  -=  háttumál. 

^  háttvaldur  [hauhdvaldoQJ  a,  toneangivende. 

hått  virtur  (hauhdvindoo)  a.  hðjtærel.  -þrumandi  |-l-þrY'mandi|  a. 
hðjttordnende. 

háttæði  [hauhdai  5i|  n.  Manerer,  Maade  at  være  paa. 

hatur  (-urs)  [ha:doo,  ha:toe|  n.  Had:  -  paa  Df.  er  Ordet  m.:  hatur- 
inn  er  svo  mikill,  að  hann  blindar  hann.  -laus  l-r-loysj  a.  fri  for  Had. 
-legur  [-le-qoQ]  a.  vederstyggelig;  —  adv.  -lega,  paa  en  vederstyggelig 
Maade.  •leysi  (-Itisil  n.  Frihed  for  Had.  -samlegur  [-samlc:qoel  a. 
hadefuld,  hadsk,  fjendtlig. 

haturs  fullur  lha:do(;sfYd  loo,  ha:toos-l  a.  I.  Ifullur  haturs)  hadefuld, 
hadsk.  —  t2.  (hataSur,  viðbjóðslegur)  forhadt,  afskyelig,  vederstyggelig. 
-maöur  [-ma:8o(;l  m.  Avindsmand,  Fjende. 

'hauBlogn  [höyS  logv)  n.  Vindstille  paa  lorden  (ÓDav  Þul.32). 

thauBna  (-u,  -ur)  [hðyð  na)  f.     =  haSna. 

'hauBur  (-urs)  |höv:ðoc]  n.  Land,  lord.  Landjord:  En  þegar  er  þú 
fær  h.  höndum  lekiS  (Od.   108);    'hauåurs  flet.   Land,  lord  (BóluHj.  113). 

hauga  (a)  [höy:qa|  vt.  med  dat.:  h.  e-u  saman,  h.  e-u  upp,  dynge, 
sammendynge;  h.  heim  heyi,  bringe  halvtorret  Ho  i   Lade. 

hauga  eldur  |höy:qafl  doQJ  m.  Hðjild  (overnaturlig  Ild  over  Gravhðje), 
Vætteild.  -gull  (-gvd  ).)  n.  Gravhójskat.  -kúla  [-ku:lal  f.  =  gorkúla  I. 
•kvikindi  [-kvl:r|indi,  -kvl:i,indi|  n.  overordentlig  karrigt  Menneske,  -lygi 
(-li:jl|  f.  indec.  sort  Logn.  -ósannindi  (-0'>:sanlndt)  npl.  fræk  Usandhed. 

haugarfi    [höy:qarvr|    m.  (bot.)   almindeligt    Fuglegræs  (stellaria  media). 

hauga  skammir  lhðy:qasgam:lc|  fpl.  Syndflod  af  Ukvemsord,  -ðld 
I-ðltl  f.   Höjaldcr,    den  Tid,   da  de  dode  blev  hdjlagte. 

haug  brot  (höyqbrot]  n.  del  al  opbryde  en  Gravhöj ;  Aabningen,  som 
dannes  ved  at  opbryde  en  Gravhöj.  -búaletur  [-buale:doo,  -le:loG|  n. 
•  Dodningeskrift  ,  Benævnelse  paa  en  særlig  Art  Runer  (GBrPer.  134). 
-burfiur  l-bYrðoo]  m.  Transportering  af  Godning.  -búi  (-bu  1)  m.  Hðjbo, 
Dødning,  -eldur  |höy:qtldoe]  m.  =  haugaeldur.  -ganga  {hoyq'gauQga] 
f.  Gaaen  ind  el.  ned  i  en  Gravhðj.  -hiis  [höy:x(h)usl  n.  Hus  over  Mod- 
dingen.  ° -klefi  |h<Jyx  kk  vi,  höyq-1  m.  lælteslue.  -leggja  |hðyq  IpO  a] 
vt.  hSj  lægge,  -rúnar  (-ru  nao]  fpl.  ^-  haugbúaletur. 

haugshús  [hdyx  s(h)u  s]  n.        haughús. 

'haug  spori  (höy/ sbo  ri]  m.  Dværg:  haugsporar  þeklu  ei  lilla  flagSiS 
(GThBúi  18).  -staBur  (-sda  Ooy)  m.  Hðjplads;  Sled,  hvor  der  er  en  Haj. 
-stæBi  [-sdai  Ol)  n.  1.  Hojplads;  en  Gravhðjs  Beliggenhed.  —  2.  a.  (slalur 
fyrir  fjåshaug)  Plads  for  en  Madding,  Moddingssled ;  en  Maddings  Belig- 
genhed. —  b.  Fundament  for  Modding:  byggja  ...  for  og  h.  (Logr.  '14,  224). 

haugur  (-s,  -ar)  (höy:qo(>,  hðy/.  s]  m.  1.  1.  a.  (hriiga)  Hob,  Dynge: 
öskuh.,  Askedynge.  —  b.  (fjóshaugur)  Modding:  bera  haug  å  túniB,  gode 
Hjemmemarken.  —  2.  (åburBur)  Godning :  leiBa  haug,  ogs.  abs.  leida, 
bringe  Gødningen  paa  Hesteryg  ud  over  Hjemmemarken.  —  3.  a.  ihæS) 
Hðj.  —  b.  om  Höje  af  en  særlig  Form,  lign.  Gravhöje:  I  þessum  fjalla- 
mýrum  eru  oft  einkennilegar  þúfur,  er  sumir  kalla  „hauga",  en  sumir 
„rústir'  (ÞThLýs.  I.  164).  —  II.  Hdj,  Gravhöj :  brjåta  haug,  plyndre  en 
GravhSj;  grafa  tit  haug,  udgrave  en  (Grav)hai.  —  111.  gen.  pi.  hauga  som 
Forled  i  Sms.  i  Bet.  overordentlig,  dundrende,  ærke-:  haugakvikindi,  -lygi. 

haugþaki  (hðyxþa  fji,  -þa  %!)  n.  dat.  sg.  i  Forb.:  aB  h.,  til  Slut  (SMul.). 

hauka  [höy:ga,  hðv:ka|  gen.  pi.  af  haukur  s.  d.  O.  -dalur  (-da:loQ| 
m.  npr.  Dal  og  Gaardnavn,  f.  Eks.  i  Biskupstungur.  -16B  (-lo":il  f.  = 
lúBulóB.  -veiBi  [-vti:8il  f.  indec.  Falkejagt. 

hauk  flug  |höy:kflv  17]  n.  Falkens  Flugt,  -fránn  (-traudv)  a.  med 
Falkeðjne.  -legur  |hoy:gleqøc,  hðv:k-l  a.  høglignende;  mandig,  kæk  af 
Udseende.  '-lyndur  [-lindøel  a.  stolt  og  ædelmodig. 

haukur  (-s,  -ar)  (höy:goe,  hay:koe,  hSy/.  s]  m.  1.  a.  Høg  (aslor): 
(Talem.)  hafa  h.  á  hendi,  have  en  Hog  paa  Haanden ;  ogs.  i  overf.  Bel.: 
være  godt  udrustet,  have  el  Vaaben,  have  n-t  i  Baghaandcn  osv.;  eiga 
hauk   i  homi  fþar   sem    e-r  er),    have  en  virksom  Stolte  (Rygstod)  i  en, 


have  en  god  Ven  at  ty  til;  r/A/,  seni  å  aBra  eiris  hauka  i  horni  (Limr. 
XIV.  235);  höíBu  Islendingar  misst  hauk  tir  horni  er  Jon  Eiriksson  var 
låtinn  (ÞThLfr.  III.  169);  (Ordspr.)  så  man,  sem  haukinn  gaf  (SchMál.), 
den,  som  gav  Høgen,  husker,  hvad  han  har  givet,  siges  naar  en  udretter 
n-t  med  Ting,  som  stammer  fra  andre  el.  ved  andres  Hjælp.  —  b.  Falk 
(falco  islandicus).  —  'c.  da  lagtfalke  i  tidligere  Tid  blev  baarel  paa  Armen 
(Skulderen),  bruges  hauk-  og  gen.  pi.  hauka-  ofte  som  forste  Sammen- 
sætningsled i  digl.  Omskr.  for  Haand :  haukabrik,  -kleif,  -stóll,  -strönd, 
■sæti,  haukklif,  -land  osv.  ~  Haand.  —  d.  npr.  Haukur,  Hauk,  Hog.  — 
2.  stor  Medekrog  (is.  til  Havkat-,  Torsk-  og  Flynderfangst). 

haula  [höy;lal  a.  indec.  som  har  en  Brokskade. 

haulband  [höyl'bantj  n.  Brokbaand. 

haul  1  (-S,  -ar)  [hdydX,  hoyls]  m.  (med.)  Brok  (hernia). 

haunk  (hoyiVk,  höyn'k]  f.  —  honk. 

haus  (-S,  -ar)  (höY:s,  höys-,  höy:saQ]  m.  1.  (hauskúpa)  Hovedskal, 
Hjærneskal.  —  11.  1.  (höfuð)  Hoved  (is.  Dyrs)  hrossh.,  hundsh.,  þorskh.; 
(om  Mennesker  is.  i  nedsættende  Bet.):  skitugur  upp  fyrir  h.;  —  fara  á 
hausinn,  ')  fdetta)  styrte :  stei'past  á  hausinn,  styrte  næsegrus ;  vera  alt 
af  å  hausnum,  ikke  kunne  slaa  paa  Benene,  snuble  hvert  Ojeblik ;  ')  gaa 
fallit:  vera  å  hausnum,  være  meget  daarlig  stillet,  være  paa  Fallitens 
Rand ;  —  i'<?ra  (ganga)  å  hausnum  i  ollu,  göre  hvilket  som  helst  Arbejde. 
—  2,  overf.:  /(.  á  nagia,   Hovedet  paa  et  Som. 

hausa  (a)  (höv:sa]  vt.  og  vi.  skære  Hovedet  af  (Fisk),  -kjagg  [-^ak]  n. 
Okse  til  at  klove  Torskehoveder  med.  -mót  (-mo":t|  npl.  1.  Hjærnesöm: 
jeg  skal  lesa  (el.  þylja  el.  tala)  yfir  hausamåtunum  á  honum !  jeg  skal 
læse  ham  Teksten  I  —  11.  (naut.)  Kølens  Sammenföjning  med  Stavnen. 
-skel  (-s(je:/]  f.  Hovedskal.  -skeljastaBur  [-s(}£ljasda:ðoQ]  m.  npr.  Gol- 
gatha,  Hovedpandested.  -smjör  [-smjö:r]  n.  blødt  Væv  inde  i  Hovedet 
mellem  ©jnene  paa  Fisk  (Vf.).  -vings  [-viij  s|  n.  Hovedrysten,  -vixl 
(-vi;(s)il  npl.  1.  (egl.  Slillen  paa  Hovedel  i  Stedet  for  paa  Benene)  Ven- 
den op  og  ned  af  n-t,  fuldstændig  Otnbytning  el.  Forveksling  af  lo  mod- 
satte Ting :  hafa  h.  å  rjettu  og  röngu,  vende  op  og  ned  paa,  forveksle  Ret 
og  Uret ;  eg  hefBi  haft  h.  á  hlutunum,  jeg  havde  vendt  op  03  ned  paa 
det  hele  (Alþ.  '11,  B.  61);  nii  eru  orBin  h.  å  hlutunum,  nu  er  Rollerne 
ombyttede  (Logr.  '14,  218).  -  2.  (NI.,  Rask)     -  eyrnavixl. 

°  haus  bora  (a)  (hðy;sbora|  vt.  (med.)  trepanere,  --borun  |-bo  ron] 
f.  (med.)  Trepanation,  -brot  (-brotj  n.  Brud  af  Hjærneskallcn.  -fallegur 
(-fadlrqool  a.  som  har  el  smukt  Hoved  (om  Dyr),  -fastur  (-fasdool  a. 
fast  i  Hovedet,  spec.  fast  i  Kæben  (om  en  Tand),  -filla  (-fidla)  f.  den 
Hud,  der  bedækker  Hjærneskallen,  Skalp.  -fríBur  (-friöool  a.  med 
smukt  Hoved  (om  Dyr),  -faetlur  (-faihdloQJ  fpl.  Blæksprutler  (cephalo- 
poda)  (IHallHB.).  -kclla  (-^.fdlaj  f.  Hjærneskal;  fremri  h..  Pandeben; 
eftri  h..  Nakkeben.  -kúpa  (-kuba,  -ku-pa]  f.  Hjærneskal,  Hjærnekasse. 
-kúpnastaður  (-kuhbnasda:Oo(})  m.  r-  HausaskeljastaBur.  -kúpuhol 
(-kubohoi/,  -kupø-1  n.  Hjærneskalshule.  -laus  [-Wys]  a.  uden  Hoved. 
•  mikill  |-mr((ld/i,  -mllildi.)  a.  med  slorl  Hoved.  = -nafar  (-n.vvao|  m. 
Trepan.  -skella  [höy:s4cdla|  f.  '     hauskella. 

haust  (-S,  pi.  ds.)  (höys  tj  n.  Efteraar,  Høst. 

hausta  (a)  (höys  da|  v.  impers.  blive  Efteraar:  þaS  er  fariB  aB  h.,  det 
bliver  Efteraar;  þaB  haustar  að,  det  bliver  efleraarsagligt. 

haust  aflógun  (höys  davlo":(q)øn(  f.  Kvægets  Slagtning  om  Efleraaret. 
-annir  (-an  igj  fpl.  Efteraarsarbejde.  -birtingur  (-l-bEodiijgoy)  m.  Forel, 
der  om  Efleraaret  gaar  op  i  Indsoer,  naar  de  er  begyndt  at  fryse  til. 
-blaBka  (-blaþga,  -blaOka]  f.  Blade  af  Marehalm,  slaael  i  Efleraaret.  -blom 
(-bio-  mj  n.  Efleraarsblomsl.  -blot  (-blo"  I)  n.  Hostoffer,  Offerfest  om 
Efleraaret.  -boB  (-bo  3)  n.  Gilde  om  Efleraaret.  -borinn  (-bo  rin|  a.  som 
spredes  paa  Marken  om  Efleraaret:  hauslborin  mykja.  -breiSsIa  (-brEÍSsla) 
f.  Spredning  af  Gødning  om  Efleraaret.  -brúBa  [-bru  5a)  f.  (bol.)  Host- 
Vandsljærne  (callilriche  auclumnalis).  -búnaCur  (-bu  naöod  m.  Efler- 
aarsdragl.  -burBur  (-bYröooJ  m.  Godning,  som  spredes  ud  paa  Marken 
om  Efleraaret.  -bær  (-bair)  a.  som  skal  kælve  til  Efleraaret.  -bæra 
(-baira)  f.  en  Ko,  som  skal  kælve  lil  Efleraaret.  -dagur  (hdys  da  qooj  m. 
Efleraarsdag.  -fagur  (-I-fa  qooj  a.  skSn  om  Efleraaret.  -ferBir  |-fir5l(>l 
fpl  Ture  lil  Kobsladen  om  Efleraaret.  -fiski  (-fl5i|ll  n.  Efleraarsfiskeri. 
-fölvi  (-fölvll  m.  Hoslfalmen,  Eftcraarsbleghed.  -heimtur  [-(h)ri|idoe, 
-(h)timløel  fpl.:  gidar  (illar)  h.,  godt  (daarligl)  Resultat  af  Faare-Indsam- 
lingen  om  Efleraaret.  -hlutur  (-(h)).v  doc,  -(h)/.Y  tocl  m.  Efleraarslod, 
del  Antal  Fisk,  som  hver  enkelt  Fisker  faar  for  Efteraarsfiskeliden.  -hold 
(-(h)olll  npl.  Efleraarshuld,  Kreaturernes  Tilstand  om  Efleraaret.  -hrak- 
inn  (-(hJQa  i)ln,  -(h)oa  M"!  '■  bedærvet  ved  Regn  om  Efleraaret. 
-hreinsun  [•(h)(ifinsonl  f.  (jfr.  hreinsun)  Efleraarsrensning,  spec.  nðjagtig 
Gennemsøgning  om  Efleraaret  af  Egnen  omkring  Gaarden  for  al  faa  fat  i  om- 
strejfende Faar  og  Heste.  -hrIB  (-(h)(;i  «1  f.  Uvejr  om  Efleraaret.  -hugi 
(-(h)Yyjljm.  Sindsstemning  om  Høsten:  (Ordspr.)  ann.jfl  er /i.,  annaS  vorhugi, 
Vaar  og  Høst  giver  hver  sit  Syn  paa  Sagen,  l.-yrkja  (-U,  -ur)  (-d-ler|a| 
f.  I.  ^  haustannir.  -  2.  (uppskera)  Host,  Mejning  (BH.).  2.  -yrkja  (-IQija) 
vi.  udføre  Efteraarsarbejdet  (Arn.).  -jafndægur  |-jabndaiqoiiJ  npl.  Efler- 
aarsjævndogn.  -kal  |-l-ka  /1  n.  Ødelæggelse  ved  Efleraarsfrost.  -kaldur 
(-kaldocl  a.  kold,  som  Vejret  plejer  at  være  om  Efleraaret.  -kålfur 
i-kaulvøol  m.  I.  Kalv  fra  Efleraaret.  —  2.  Kalv,  som  man  har  hafl  Sommeren 
over.  —  3.  a.  den  fdrste  Sne  om  Efleraaret :  þaB  fer  eftir  því,  hvaB  hann  gerir  å 
hauslkSlfinn  (Sch.).  -  b.  pludselig  Snestorm  om  Efleraaret:  Opt  verda  hostug 
Ihlaup  meB  snjókomum  og  frosli  fyrir  velur,  i  September  og  Oclober;  þau 
Ihlaup  heila  „hauslkålfar"  og  boda  goti  haust  jafnvel  alt  til  jol.!  (lAPj.  II. 
563).  -kauptfB  (-köyf  II*,  -kfly  p-j  f.  Handelsliden  om  Efleraaret.  -kliplur 
(-kllfdøej  a.  klippet  om  Efleraaret.  -kvaBardagur  I-kvaSarda:qo(;l  m.  Host- 

39 


haustkveld 


306 


hefndariaue 


dag.  -kveld,  -kvöld  1-kvelt,  -kvöltl  n.  Efferaarsaften.  -lag  [-d-\iq]  n.  1. 
Værdi,  som  Faar  o.  a.  staar  i  om  Efteraaret,  Efteraarspris.  —  2.  að  haust- 
lagi  (el.  að  haustlögum),  ved  Efteraarstid.  -lamb  [-lamp]  n.  Lam,  som 
har  levet  Sommeren  over,  mods.  vorlamb.  -langur  [-laurigÐQl  a.  1.  som 
varer  hele  Efteraaret.  -  2.  af  den  om  Efteraaret  sædvanlige  Varighed: 
haustlöng  nottin.  -legur  (-lEqog]  a.  efteraarsagtig.  -15g  [-IÖ17I  npl.  se 
haustUg  2.  -magi  [-mai  ji]  m.  =  hosmagi.  -mánuður  [-mau  noðoe) 
m.  a.  Efteraarsmaaned.  -  b.  den  anden  Maaned  i  den  isl.  Tidsregning  (fra 
sidst  i  Sept.  til  sidst  i  01<l.).  -myrUur  [-mlegoo]  n.  Efteraarsmorke. 
-misseri  [-mis  Irl)  n.  Efteraarssemester.  -murta  l-mYgda]  f.  (Þingvallasv.) 
^  I.  bleikja  3.  -mögóttur  (-mö  qchdoo]  a.  —  hösmögóttur.  -nótt 
[-no"htl  f.  Efteraarsnat ;  -  pi.  hauslnælur,  Efteraar  (den  sidste  Del  af 
Sommeren,  lige  for  veturnætur):  á  haustnóttum,  ved  Efteraarstid :  Petta 
var  svo  óvanalegt,  ad  hreppsneind  væri  sagt  til  sueitarómaga  á  baustnóttum 
(]TrHeiD.  IV.  24).  -punktur  l-t-puvdog,  -putldoQ,  -punloo]  m.  ]ævn- 
dognspunkt  (Odds.,  Indl.  47).  -sáinn  [-sau-In]  a.  vintersaaet.  -sauöur 
l-söyöoQ)  m.  Bede,  som  den  er  om  Efteraaret.  -selur  I-S£  log]  m.  = 
útselur.  -skaöi  [-sga'öl]  m.  Tab  om  Efteraaret:  hollur  er  h.  (jfr.  haust- 
skurður).  -skorinn  [-sgo  rln)  a.  slagtet  om  Efteraaret.  -skurður  (-sgYrD- 
ogl  m.  Efteraarsslagtning:  (Ordspr.) /io//an' er  /i.  en  AorsAl/riur  (SchMál.), 
bedre  er  at  slagte  Faar  om  Efteraaret  end  nodes  til  at  slagte  dem  senere 
paa  Grund  af  Fodermangel,  -sproti  [-sbrodl,  -sbrotl]  m.  —  haustbirt- 
ingur.  -sæld  l-sailt]  f.  Husdyrenes  gode  Huld  om  Efteraaret.  -ull  |-d- 
Yd?.]  f.  afraget  Uld  af  efteraarsslagtede  Faar :  en  haustullin  þuöl  af  fitu 
QSVb.  44).  -tíð  |höysti-íl  f.,  -veörátta  l-d-vtorauhda)  f.  Efteraarsvejrlig. 
-veður  [-VEÖ00]  n.  Efteraarsvejr.  -verk  I-vegk]  npl.  —  haustannir. 
-verslun  [-veosion]  f.  Efteraarshandel.  -vertið  [-vtetia)  f.  Fisketiden  om 
Efteraaret  (beg.  med  Mikkelsdag,  29.  Sept.).  -vertiðarhlutur  i-vtgliSae- 
(h)>.Y:doe,  -(h)).Y:tool  m.  ^  hausthlutur.  -viður  |-vröogl  m.  Træ  om 
Efteraaret.  -vindur  [-vlndog]  m.  Efteraarsvind.  -þústur  [-t-þusdog]  m. 
kold  Efteraarsblæst,  barskt  Efteraarsvejr. 

Háu-Þöruleikur  (hau:oþo"  rolci:gog,  -lEÍ:k0Q)  m.  1.  en  Leg,  hvori  SpiU 
leren  staar  paa  en  hoj  Tue  og  prover  at  springe  over  en  anden  Deltager, 
som  ligger  ned  (ÓDavSk.  118).  -  2.  en  vikivakaleikur  best.  i,  at  en  af  Del- 
tagerne gaar  rundt  med  en  Slags  Dukke  i  Kvindedragt  (fiáa-Þóra)  og  for- 
trædiger de  andre,  navnlig  ved  at  soge  at  krybe  mellem  deres  Ben;  man 
sang  Nidviser  og  kaade  Skæmteviser  under  denne  Leg  (jfr.  ODavSk.  138). 

hávaða!maður  lhau:vaDama:Dog|  m.  stöjende  Person;  Buldrebasse. 
-mikill  l-mi:()id?.,  -mi:^id?.l  a.,  -samur  l-sa:moe]  a.  stöjende.  -seggur 
l-SEg:og]  m.  ^^  hávaöamaöur. 

hálvaði  (-a,  -ar)  [hau:vaðll  m.  I.  (háreysti)  Larm,  Stoj.  -  2.  (hæð  á 
landi,  hörgur,  hnjótur)  mindre  Höj,  Forhöjning:  fsólinj  verpur  Ijóma 
sínum  i'fir  dauða  hávaða  (GFrÁtt.  7).  —  3.  (ishrönn  við  vðtn)  sammen- 
dynget Is  ved  Bredden  af  Soer  og  Floder  (NI.,  Sch.).  —  4.  pi.  håvalar: 
(ílúðir)  Katarakter  i  en  Flod :  Drýli  þau  og  háuaðar,  sem  oft  eru  å  Sand- 
uatninu,  orsakast  likiega  af  hinuni  lausa  sandbotni  (ÞThFerö.  IM.  105).  — 
5.  (alalhluti,  meginhluti)  storste  Delen  af  n-t :  hái'aðinn  af  þvi,  sem  hann 
sagði,  var  vitle\'sa.  -var  |-va  r)  a.  —  tiávær,  höjttalende:  (Ordspr.)  h.  er 
sjaldan  ordvat  (G].),  hvo  hojt  taler,  er  sjælden  forsigtig,  -vaxinn  I-va^s- 
In]  a.  hoj  af  Vækst,  hoj.  -vegir  [-vtiiig]  mpl.  Ære,  Anseelse:  hafa  ( 
fiivegunty  skatte  hojt ;  vera  i  hávegum  (ftafður)  bjá  e-m,  have  en  hoj 
Stjærne  hos  en;  nu  er  orðaprjál  i  skáldskap  mest  t  båvegum  haft.  -vel- 
borinn  [-vElbo:r]nl  a.  hojvelbaaren.  -vella  (-U,  -ur)  [-(v)Edla)  f.  (zool.) 
Havlit  (anas  (Hareida)  glacialis).  -vellusongur  I-(v)Edlosöyij  gog]  m.  vold- 
som Sloj,  Larm,  Summen,  -vetur  [-vE  dog,  -ve  togl  m.  Hjærlet  af  Vin- 
teren, Midvinter,  -vindi  (-is)  [-vlndl]  n.  stærk  Blæst,  -vingull  [-virigodJ.) 
m.  (bol.)  Eng-Svingel  (festuca  pratensis).  -viröa  [-vIrSa]  vt.  skatte  hojt, 
höjagte.  -víti  1-vidl,  -vitl]  n.  og  adv.  hede  Helvede,  -vær  [-vair]  a. 
hojrøstet,  larmende,  stöjende.  -værö  (-vair5]  f.,  -varri  [-vai  ri]  f.  indec, 
-værni  [-vairdnl]  f.  indec.  höjrostet  Tale,  Larm,  Stój.  -þakinn  [-þa  gin, 
•þa|lnl  a.  med  hojt  Tag.  -þýska  [-þisga]  f.  Höjlysk.  -þjóðverji  (-þjoi'ð- 
vErjl]  m.  Höjtysker.  ^ -þrep  [-þrEpj  n.  (á  vagni}  ^uk:  vagnstjórar  þeir  og 
þjónar,  er  á  báþrepum  vagnanna  sit/a  (Eimr.  I.  67).  -þrýsti  (-is)  [-þrisdl] 
n.,  -þrýsting  |-þrisdir|kl  f.  Höjtryk,  Maksimum,  -þrýstisvæði  [-þrisdl- 
svai:ðll  n.  Maksimum:  Frá  báþrýstisvæðunum  (maxima)  blása  vindarnir  út 
á  við  til  allra  bliða  (Skim.  '19,  23).  -brystivjel  (-þrisdlvjf:/]  f.  Höjtryks- 
maskine.  -þrumandi  [-þrY  mandl]  a.  hójt  tordnende,  -æruveröugur 
[-airovEr  ðoqog]  a.  höjærværdig. 

he  breska  (-u)  lhE:brEsga)  f.  Hebraisk,  -breskur  [-bresgøgl  a.  hebraisk. 

Heei  lhE:3l)  dat.  sg.  af  Höður. 

theðra  (h£5  ra)  adv.  her  (=  hjedra). 

hef  [hE:r)  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  hafa  og  hefja. 

hefð  (-ar,  -ir)  |hEv  3,  hEb  þ)  f.  1.  Hævd:  b.  må  vinna  å  hverjum  Mut, 
enhver  Ting  kan  vindes  Hævd  paa.  —  2.  (frægð)  Ære,  Hæder. 

hefða  (a)  (hEv  Da,  hEb  ða)  vt.  1.  hævde,  erhværve  ved  Hævd;  —  pp. 
heíðaður,  hævdvunden.  -  2.  h.  e-m  e-ð,  h.  e-ð  f^tir  e-n  (handa  e-m), 
hævde,  vindicere  n-t  til  Fordel  for  en:  hann  hefðaði  eignarr/ett  fs/endinga 
að  Eddukvæðunum. 

hefðandi   (-a,  -endur)  Ihsv  ðandl,  -Endog,  hEbþ-]  m.  Hævdbesidder. 

hefðar  fru  IhtvBagfru:,  hsb  Oag-l  f.  fornem  Frue.  -gjarn  [-r-(jadv, 
-fjardv)  a.  ærgærrig.  -hald  (-o-(h)al  t]  n.  Hævdbesiddelse,  -hattur 
[■(h)auhdogl  m.  Stolthed,  Fornemhed:  hjelt  mannum  nokkuB  fra  sjer,  sem 
margir  ...  lóku  fyrir  kaldlfndi  og  befðarhált  (StgrTh.  i  Eimr.  II.  209). 
-hósti  [-(h)o"sdll  m.  fornem  Hosten  (Kræmten).  -kierkur  I-klEegog]  m. 
Prælat,  -kona  (-ko:na|  f.  fornem  Kvinde,  -langur  [-lauijgog]  a.:  h.  timi. 
Tidsrum,  efter  hvilket  man  har  vundet  Hævd  paa  n-t.  -legur  (-leqoel  a.  ære- 


,1   m.    forne 
Hævdstid. 


m  Mand.  -Stofa  |-g-sdo:va|  f.  Slads- 
-vald  [-r-val't|  n.  Autoritet,  -vana 
•n  Ære,  vanærende,  -vitni  [-vlhdnl]  n.  Hævdvidne. 
.  Fornemhed:  med  hefðarþótta,  fornemt  (And.  11.89). 
'■þ(h)Elgaöog,  hEbþ-]  a.  hævdvunden, 
conj.  af  hafa. 


fuld.  -maður  (-ma: 
stue.  -timi  [-ti:mll 
[-va:na)  a.  indec.  ud 
-þótti   [-o-þo-hdl]   n- 

hefðhelgaöur  [hE 

hefði  (hEv  3i,  hEbði)   1.  og  3.  p.  sg.  imp 

hefi  [hE:vl]  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  hafa. 

hefil  bekkur  |hE:vllbEhgoo]  m.  Hovlbænk.  -far  |-fa:rl  n.  Hövlslrog. 

hefill  (-ils,  -lar)  [hE:vldX,  -ils,  hEb  lao]  m.  1.  fb.  smiSa)  H5vl.  -  2. 
(naut.)  a.  Trisse  til  at  hejse  Sejlet  op  og  ned  (Vf.,  Lbs.  102,  8vo).  -  b. 
(i  segli)  Rebhul. 

hefil  skafl  |hE:vllsgab  X]  m.  mægtig  Bolge.  °-skák  |-sgau:k|  f.  (naut.) 
Reb.  -spónn  [-sbo^dv]  m.  Hövlspaan.  -stokkur  [-sdohgog]  m.  Hövl- 
blok.  -stroka  |-sdro:ga,  -sdro:k3l  f.  Hovlstrog.  -taug  l-toy:?]  f.  (naut.) 
Rebline.  -tugga  |-tYg:al  f.,  -tunga  [-tui)  ga)  f.  det  Træstykke,  der  ligger 
oven  paa  Hovljærnet.  -tönn  [-ton]  f.  Hóvljærn. 

hefja  (hef;  hof,  hófum;  hæfi;  hafið)  [hev  ja;  hf.v;  hoKv,  hciv- 
om;   hai:vl;  haivlj]  vt. 

A.  I.  1.  hæve,  løfte:  b.  stein  (å  loft},  lofte  en  Sten;  b.  upp  augu 
sin,  oplofte  sine  Øjne;  b.  (upp)  hendur  sinar  (hendumar)  til  himms,  op- 
løfte sine  Hænder  til  Himlen.  —  2.  i  forsk,  mere  og  mindre  overf.  Udtr.: 
h.  spånamat  fgraut,  skyr),  ogs.  abs.  b.,  spise  Søbemad  (Grød,  skyr  osv.) 
med  en  Ske,  jfr.  bafmalur  (Vf.);  h.  út,  bære  et  Lig  ud  af  Huset.  - 
3.  a.  ophöje :  h.  e-n  til  sæmdar,  metorda,  ophoje  en  til  Ære  og  Værdig- 
hed;  /1.  sig  ')  =  hefjast,  se  III.  3.;  ')  (i  söng)  lofte  Stemmen:  þvi  hin 
TÓmsnjalla  Saunggvdja  hof  sig  þá  svo  bjartnæmilega  (Od.  515).  —  b.  i 
overf.  Bet.:  hann  er  bått  upp  hafinn  yfir  alla  smasmygli,  han  er  hævet 
over  alt  Pedanteri.  —  II.  impers.:  I.  loftes  op,  føres,  drives  af 
Vind    og    Vove:    skipid  hof  fyrir  straumi;  —  heyid  hof  upp  i  ofsaveðri. 

2,  e-m  hefur  brun,  ens  Øjenbryn  loftes,  ens  Ansigt  faar  et  gladere  Udtryk. 

—  III.  refl.  hefjast:  1.  hæves,  hæve  sig,  loftes:  eins  og  eitthvert 
íeiknabrjóst,  er  hefsl  (hæver  sig)  og  sigur  i  åkafa  (Skim.  '12,  100).  —  2 
hefjast  handa,  tage  fat;  hefjast  handa  få)  móti  e-m,  rejse  sig  imod  en.  — 

3.  hæve  sig,  tjæne  sig  op:  hann  hófst  småm  saman  til  hæstu  embætta; 

—  hefjast  hátt,  naa  (slige)  hojt ;  hefjast  til  rikis,  bestige  Tronen ;  hefjast  af 
sjålfum  sjer,  svinge  sig  op  ved  egen  Hjælp.  —  4.  hefjast  undan,  trække 
sig  tilbage.  —  5.  part.:  nef,  hafið  upp  að  framan,  opstaaende  Næse. 

B.  stifte,  rejse,  begynde,  tage  Initiativet  til  n-t:  I.  1.  rejse, 
oprejse,  stifte,  sætte  i  Gang:  h.  fhkk,  stifte  et  Parti;  b.  tilkall  tit  e-s, 
rejse  Krav  paa  n-t;  h.  rannsókn,  sætte  en  Undersøgelse  i  Gang.  —  2.  a. 
begynde:  (Ordspr.)  hálfnað  er  verk  på  hafid  er,  vel  begyndt  er  halvfuld- 
endt;  h.  tal,  indlede  en  Samtale;  b.  erindi,  begynde  at  frembringe  sit 
Ærinde;  b.  (upp)  bånorl  vid  stúlku,  fri  til  en  Pige;  h.  ferð,  tage  at  Sted, 
begynde  en  Rejse.  —  b.  med  præp.  upp:  b.  upp  rddd  sina,  oplade  sin 
Rost ;  h.  upp  sålm,  begynde  paa  en  Salme,  intonere  en  Hymne ;  h.  upp 
mål  sitl,  rxðu  sina,  begynde  sin  Tale.  —  c.  h.  i  rås,  tage  Benene  paa 
Nakken,  sætte  i  Lob.  —  II.  impers.:  hjer  hefur  (upp),  her  begynder;  A/er 
hefur  upp  soguna,  her  begynder  Fortællingen.  —  III.  refl.  hefjast  og  b. 
upp,  begynde:  hjer  hefst  (upp)  sagan ;  —  með  sidabótinni  heíst  nýtt  tíma- 
bil  i  sögu  landsins;  —  Þá  kemur  dátitiB  btið  i  fjðllin  og  svo  hefjast  (be- 
gynder) Leirhafnarfjöll  (ÞThLys.  1.  245). 

hefjandi  (-a,  -endur)  [hev  jandl,  -endog]  m.  Hævert :  beini  hefjand- 
inn.  Stikhævert. 

hefla  (a)  [hEb  la]  vt.  1.  h.  segl,  rebe,  beslaa,  tage  Sejl  ind.  -  2.  a. 
(h.  vid)  hövle,  behövle,  tilhövle.  —  b.  behandle:  befdi  hann  veslingur 
lengur  handleikinn  og  hefladur  verid  (]MPisl.  61).  —  c.  file  paa:  hann 
var  lengi  ad  h.  kvædid ;  —  pp.  hefladur,  filet:  heflad  og  íágad  kvædi;  — 
overf.:  hefladur  i  framkomu,  beleven  i  sin  Optræden. 

theflan  (hcb  Ian)  f.  =  heflun. 

heflaskuröur  [heb  lasgYr  ðog]  m.  Rebning. 

hefli  smiöja    [hEb  Iismi3  ja]   f.  Hövleri.    -vjel  [-vJE:/]  f.  Hövlemaskine. 

heflun  (-ar,  -anir)  [hsb  løn,  -anlg]  f.  1.  (segla)  Rebning  af  Sejl.  - 
2.  (vidar)   Hovling,   Dehovling,  Tilhövling. 

hefna  (di)  [hsb  na,  hEm  dl,  hEU  t,  h£mt]  vt.  I.  1.  h.  e-s  (i  e-m), 
hævne  sig  paa  en,  tage  Hævn  over  en  for  n-t:  b.  sin  å  e-m  fyrir  e-d,  ds.; 
h.  sin  sjålfur,  tage  sig  selv  til  Rette;  eiga  e-s  i  ad  h.,  have  n-f  at  hævne: 
þeir  þóklust  eiga  sin  i  ad  h.  (]ÁÞj.  I.  592).  —  2.  spec:  b.  e-s,  tage  Hævn 
for  en,  tage  Blodhævn  for  ens  Drab.  —  t3.  (hegna)  straffe.  —  II.  refl. 
hefnast:  1.  h.  á  e-m,  hævne  sig  paa  en.  —  2.  impers.:  e-m  befnist  (fyrir) 
e-d,  en  kommer  til  at  undgælde  for  n-t. 

hefnandi  (-a,  -endur)  [hebnandl,  -Endog]  m.,  hefnari  (-a,  -ar) 
fhEbnarl]  m.  Hævner. 

hefnd  (-ar,  -ir)  [h£m  t]  f.  1.  a.  Hævn:  i  hefndar  skimi,  for  at  hævne 
sig.  —  b.  (blódhefnd)  Blodhævn  (i  denne  Bet.  oftest  i  pi.  hefndir).  — 
2.  (hegning)  Straf:  taka  h.  f\'rir  e-d,  taale  Straf  for  n-t:  Nei,  þér  skulud 
all  ad  einu  deyja  itlum  dauda,  þar  til  þér  allir  hafid  tekid  h.  f\n-ir  vig 
Patrókluss  (11.  11.  222). 

hefndar  dagur  [hEm-darda:qøg]  m.  Hævnens  Dag.  -dómur  [-do'':moQ] 
m.  Hævnens  Dom,  Nemesis,  straffende  Gengældelse,  -girni  (-Qld-nl, 
-fjlrdnl]  f.  indec.  Hævngærrighed.  -gjarn  [-Qadv,  -gardv]  a.  hævngærrig. 
-gjöf  [-Qö:f)  f.  1.  skæbnesvanger  Gave:  arfurinn  var  honum  h.,  því  ad 
fyrir  hragdid  vard  hann  ad  sval/ara.  —  2.  en  Gave,  som  faar  Karakteren 
af  en  Straf,  fordi  man  ikke  kan  gore  Brug  af  den,  f.  Eks.  om  skoldende  hed 
Mad  og  Drik :  þad  er  b.  ad  gefa  manni  brennbeitt  kaffi,  þegar  hann  þarf 
ad  flýta  sjer.  -hugur  [-g-(h)Y:qogl  m.  Hævntørst:  bera  rikan  befndar- 
bug,  aande  Hævn.  -hond  [-(h)ön-t)  f.  hævnende,  straffende  Haand.  -laus 


hefndarmaöur  307 

(-r-lðy  s]  a.  1.  fsem  ekki  komi  hefndir  f\'TÍr)  uhævnet.  —  2.  (óhegndur) 
ustraffet.  -maCur  I-ma:öoel  m.  =  hefnari.  -norn  [-nordv]  f.  1.  Furie. 

—  2.  Gengældelsesgudinde,  Nemesis,  -skyn  |-e-s(jl:nl  n.  Haevnhensigt : 
í  hefndarskiTti,  for  at  hævne  sig.  -verk  [-r-vtg  kJ  n.  hævngærrig  Handling. 

hefndrækinn  (hfrn  drai  (jm,  -rai^ln)  a.  hævngærrig. 

hefni  dis  [htb  nldi:sl  f.  Straffegudinde,  Erinnys  (pi.  Erinnyer).  -girni 
l-Qidnl,  -ijlrdnl)  f.  Hævngærrighed.  -gjarn  (-ijadv,  -rjar'dvl  3.  hævn- 
gærrig. t-Íeið  1-Ieí:51  f.  Vej  til  Hævn:  róa,  snúa  i  h.,  soge  Hævn. 

thefning  (-ar,  -ar)  [htb  niqkl  f.  =  hefnd. 

hefnisamur  [hebnlsamoo]  a.  1.  =  hefndargjam.  —  2.  (sem  ekki  lætur 
h/å  liða  ad  hefna)  som  ikke  undlader  at  hævne. 

•hefring  (-ar,  -ar)  Ihevriijk]  f.  (opr.  en  af  Æges  Dotre)  Bolge,  Hav. 

hefta  (i)  [hffdal  vt.  I.  I.  (hinda,  set/a  i  bönd)  hinde,  lægge  Baand  paa : 
A.  e-n  i  bånd.  —  2.  h.  hest,  hilde  en  Hest;  A.  skepnur,  nikke  (Kreaturer); 

—  pp.  heflur,  (om  Heste)  hildet.  —  3.  (taka  fasian)  arrestere,  fængsle.  — 
i,  (Bogb.)  indhæfte :  h.  bók,  hæfte  en  Bog ;  —  pp.  heftur  (-■  i  kjpu), 
hæftet,  broscheret.  —  II.  i  overf.  Bet.  (hindra)  forhindre,  lægge  Hindrin- 
ger i  Vejen  for:   h.  ferd  e-s;  —  /i.  sig,  holde  sig  selv  tilbage,  være  rolig. 

heftarit  lhEfdarl:tl  n.  Hæfteskrift. 

hefti  (-is,  pi.  ds.)  Ihcfdil  n.  1.  Hæfte,  Skaft,  Haandfang:  h.  (å  sag), 
Angel  (paa  en  Sav).  -  2.  h.  (af  bak).  Hæfte  (af  et  Skrift). 

heffing  (-ar,  -ar)  |hf  f  diqk]  f.  I.  1.  (þad  að  binda)  Binden.  -  2.  (það 
a!  laka  fastanj  Arrestation,  Fængsling.  —  3.  Nikken,  Hilden:  h.  hests, 
Hilden  (af  en  Hest).  -  4.  h.  båkar,  Hæftning,  Indhæften  (af  en  Bog).  — 
II.  1.  (hindrun)  Hindring.  —  2.  (dráttur,  frestun)  Opsættelse.  —  3.  (pen- 
inga, muna  osfr.)  Forhæftelse. 

heftingarbrjef  [htf  dii)garbrje:i'l  n.  Forhæftelsesdokument. 

heftingavinnj  |hef  dii)gavin:al  f.  (Bogb.)  Omslagsarbejde. 

heftingur  (-s)  [hrf  diijgoe,  -iO'l  '"■  =  haft. 

hefti  ptåstur  (htf  diplaus  dofil  ■"•  Hæfteplaster,  -rot  {-ro":tl  f.  Hæfte- 
rod, -vjel  [-vjf:/]  f.  (Bogb.)  Hæftemaskine. 

hegCa  (a)  [heq  Oa,  hegOa)  vt.  med  dat.  1.  (haga  svo  eða  svo)  indrette. 
2.  h.  s/er,  opfore  sig;  A.  s/Vr  eflir  e-u,  rette  sig  efter  n-t. 

hegSan  |hrq  ðan,  htg  Oan],  hegðun  (-ar,  -anir)  (heq  Bon,  heg  Oon, 
-anigl  f.  1.  (tilhSgun)  Indretning.  —  2.  (frjmkoma)  Opforsel. 

hegfiunar  frelsi  |heq  Bonapfrfl  si,  hEgð-)  n.  Handlefrihed.  -Iðgmál 
(-r-Ióqmau/1  n.  Lov  el.  Regel  for  Opforsel. 

hegg  [hEk]  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  hoggva. 

heggeitill  |heg:EÍ  dIdX,  -cilldXl  m.  Flint,  haard  Slenknast,  der  sidder 
fast  i  en  blødere  Stenart  (ísf.). 

heggur  (-s,  -ir)  |heg:oo,  hfk  s,  ht/s,  htij:lo|  m.  Hæg,  Hægebxrtrz 
(prunus  padus). 

hegia  (di)  (htg  la,  heqidi,  htx  Xtl  v.  ti-  vt.  bedække  med  Hagl.  -  2. 
vimpers.  hagle :  það  el.  Aann  heglir,  det  hagler. 

hegna  (di)  (heg  na,  heq  dl,  hefi  t,  herj  t]  vt.  med  dat.  ti.  (girla)  ind- 
hegne. —  II.  A.  e-m  f\TÍr  e-i,  straffe  en  for  n-t.;  'A.  e-s,  straffe  forn-t: 
Magn/e\'sis  mun  sa  ei  h.,  I  er  magnid  gaf  s/alfur  (BTh.  62). 

hegnandi  (-a,  -endur)  [hcgnandl,  -endoo)  m.  Revser,  Tugter. 

hegnari  (-a,  -ar)  [hcg  nan)  m.  1.  (hegnandi)  Revser,  Straffer.  —  2. 
(hefnandi)  Hævner. 

hegndar  sverB  (heridaosveril  n.  lugtende  Sværd,  -llmi  [•ti:mi)  m. 
Revselsestid. 

hegning  (-ar,  -ar)  (heg  niijk]  f.  Straf. 

hegningar  åkvæSi  |hEg'niq3arau:kvaiOl|  n.  Straffebestemmelse,  -auki 
l-öy;íil,  -öy;^ll  m.  skærpende  Omstændighed:  skat  þá  skilarðsbrotið  tekið 
til  greina  sem  h.  (Stj.  '07,  A.  226).  -hus  l-()-(h)u:5l  n.  Straffeanstalt, 
Tugthus,  -log  {-r-\6.q\  npl.  Straffelov,  -löggiöf  (-Idq  fjorl  f.  Kriminallov- 
givning.  -maOur  [-ma:8ool  m.  Revser,  Tugter,  -rjettur  [-a-nEhdoc]  m. 
Strafferet,  -ræða  |-rai;Oal  f.  Straffelale.  -verOur  l-r-vcr  Ooc)  a.  straf- 
værdig, strafskyldig,  strafbar,  -vinna  |-vln:al  f.  Strafarbejde,  -vondur 
[-vöndoo]  m.  Tugtelsens  Ris. 

•hegnir  (-Í9,  -ar,  (pop.)  -irs,  -irar)  [heg  niQl  m.  1.  den,  som  holder 
i  Ave,  tugter.  —  2.  =  hegnari:  þal  veit  H.  minn  (Milt.  89). 

hegri  (-a,  -ar)  |hEq n)  m.  (zool.)  Hejre  (ardea  cinerea,  L.):  (Ordspr.) 
því  tastar  hegrinn  vatnið,  ad  hann  kann  ei  aS  synda  (G].),  Hejren  laster 
Vandet,  fordi  han  ej  kan  svomme. 

°  hegurB  (-ar)  (he:qorai  f.  Slöjd. 

hev  (-9,  pl-  ds.)  (hei:)  n.  a.  Ho:  slå,  raka,  rifja,  sæla,  þurka,  binda, 
hirffa  A.,  slaa,  rive,  vende,  sætte  op,  törre,  bundte  Ho,  bringe  Ho  i  Lade; 
/ara  i  A.  (el.  vera  i  heyi),  arbejde  ved  Torring  af  Ho;  (Ordspr.)  alt  (el.  flest) 
er  A.  i  harlindum,  i  Uaar  er  alting  Foder;  nýtt  h.,  frisk  Ho  ;  Ho  fra  i  Aar 
(mods.  fjorgammelt);  (Ordspr.)  betra  er  h.  en  hagi  (QJ),  bedre  er  (det  sikre) 
Ho  end  (den  usikre)  Græsgang ;  mitfi  hefs  og  grasa,  den  Tid,  der  gaar  om 
Foraaret,  fra  det  Tidspunkt  Hofodringen  indskrænkes,  indtil  Græsvæksten 
er  blevet  saa  frodig,  at  Dyrene  helt  kan  soge  Føden  paa  aaben  Mark ;  ~~ 
som  Talem.:  paa  en  ubelejlig  Tid  (BH.).  —  b.  Hostak:  fara  ofan  å  A., 
ordne  Toppen  af  en  Hoslak,  naar  den  er  sunket  sammen ;  gera  kringum  h., 
lægge  Græstørv  omkring  en  Hoslak.  —  c.  pi.  hef,  Hoforraad :  set/a  á 
hey(in):  —  hafa  margl  å  heyjum,  fodre  mange  Kreaturer;  Ajnn  var þrotinn 
aS  hes'ium,  hans  Hoforraad  var  sluppet  op.  -afli  |hEÍ:jabll)  m.  Hohosl. 
-annamánuður  |-anamau:neöoe|  m.  Hojlsl  maaned.  -annir  I-an  le) 
fpl.  a.  Hobjærgning,  Hobjærgningstid.  —  b.  spec.  den  fðrste  Maaned  i 
den  islandske  Almanak  (fra  sidst  i  luli  til  sidst  i  August),  -isetning 
I-ausehdniljk)  f.  Beregning  af,  hvor  mange  Kreaturer  der  skal  staldfodres 
om  Vinteren  paa  en  Gaard,  Foderberegning :  góB,  slæm  h.  -ásctningar- 
eftirlit  l-ausehdniqgaref  dlHHI  n.   Tilsyn,    Kontrol  med  Bøndernes  Hofor- 


heiSnaberg 

raad  om  Efteraaret,  for  at  se,  om  der  er  nok  til  Besætningen,  -ásetningur 
(-ausEhdniljgoe)  m.  —  heyásetning.  -át  (-au  t|  n.  Hospisning.  -baggi 
(hEÍ:baQ  i]  m.  el  Bundt  Ho.  -band  (-bant)  n.  1.  (þaS  ad  binda  hey)  Bin- 
den af  Ho.  —  2.  a.  (heybaggi)  Hobundt.  —  b.  (heyhestiir)  Bundter  el. 
Dobbeltbundt  af  Ho,  jfr.  klyfjaband.  -bandsvegur  (-ban(l)svE:qool  m. 
Vejen  fra  Homarken  hjem  til  Gaarden  (ad  hvilken  Hoet  skal  transporteres 
paa  Hesteryggen).  -birgBir  (-bir(q)iMo]  fpl.  Hoforraad.  -birgur  (-birgo|] 
a.  vel  forsynet  med  Ho.  -bjorg  (-bjorkj  n.  Hoforraad.  -bol  (-bo" /]  n. 
Leje  af  Ho.  -boislur  (-bo-lsdoo]  m.  Hostak.  -borinn  (-bo  rln)  a.  be- 
strøet med  Ho.  -breiBa  (-brri  5a]  f.  udspredt  Ho  til  Torring.  -brik 
(-brikl  f.  höj  og  smal  Stabel  sammenpresset  Hø.  -brok  (-bro- k]  f.  I. 
(bleiråa)  Kujon,  Kryster;  (pop.)  Bangebuks;  (ræfill)  Pjalt;  Mæhæ;  (ånfl- 
jungur)  Døgenigt.  —  2.  Straamand  (-  heybuxi):  hefdi  unga  stiUkan  i 
gletni  smeygt  barnsföðurnum  i  h.  (udlagt  en  Straamand  som  Barnefader) 
(Eimr.  XVII.  52).  -brókarháttur  (-bro"ga,)(h)auhdoe,  -bro'kao-]  m. 
Krysteragtighed :  Annars  skil  eg  ekki  heybrókarhátt  og  ræfilsskap  þeirra 
amlóða  (Logr.  Mi,  199).  -brókarskapur  (-bro-gaosga:boe,  -bro"kaQsga:p- 
oqI  m.  -  ■  heybrókarháttur.  -brot  (-bro-t]  n.  lille  Hogærde.  -bruni 
[-brvnl]  m.   Hobrand.  -buxi  (-a,  -ar)  (-bYxsIj  m.  Straamand. 

heiB  [hfi:ð)  n.  klar  Luft:  sål  skin  i  heiði,  der  er  klart  Solskin. 

heifia  (di)  (hei:Oa,  hsid:!,  heiht]  v.  impers.  a.  klare  op,  blive  lysere: 
hann  (el.  það)  heiðir  (til),  hann  heidir  af  sjer,  det  klarer  op;  er  hann 
vaknadi,  så  hann  ad  heiddi  fynr  st/örnum  (hvor  Stjærnerne  skinnede  frem) 
(GKonÆf.  42);  Himininn  heiddi  ur  hafi  (GFr.  i  Eimr.  II.  34).  -  b.  i 
overf.  Bet.;  vid  þá  hans  (3:  engilsins)  tiålægd  hefdi  af  mjer  heidt  og  l/ett 
(var  mit  Sind  blevet  lysere  og  mine  Pinsler  mindre)  (JMPisl.  42). 

heiBa  bUgresi  (hEÍ:Sablau:3resi|  n.  —  bUgresi.  -dunurt  (-du:nYut| 
f.  (bot.)  Bjærg-Dueurt  (epilobium  Hornemanni).  -fifill  |-fi:vld>.|  m.  (SvP. 
Rask  18)  =  fjallafifill.  -förull  (-fö:rod/.]  a.  som  vandrer  om  Heden. 
-grSs  (-grd:s|  npl.  (SI.)  =  fjallagrös.  -16a  (■loi:a]  f.  (SI.)  -  heiBIó. 
-læpa  (-lai:ba,  -lai:pa]  f.    -    Iðuþræll. 

heiBar  brekka  (hEÍ:Oarbrehga]  f.  Skraaningen  af  en  Hede  el.  Hojslette. 
-brun  (■bru:n|  f.  den  yderste  Rand  af  en  Hede  el.  Hojslette.  -drag 
(•dra:(f]  n.,  is.  pi.  -drog.  Begyndelse  til  en  Hojslette.  -gall  [-gad/.]  n. 
regnbuefarvet  Aftenrøde  paa  en  Bjærgryg  mod  Syd,  som  en  Stump  af  en 
Regnbue  ude  i  Synskresen  (Hun.),  -gros  (-grð:s)  npl.  fjallagrös. 
-kinn  l-o-liin  1  f.  (GFrÚh.  148)  -  heiSardrag. 

heiBarlegur  (hEÍ:!)arie  qopj  a.  hædcHig,  berðmmelig;  -  adv.  -lega, 
hæderlig,  smukt. 

heiBar  mani  (hei:8armau:nl)  m.  (baugfingur)  Ringfinger  (ÓDavSk.  164): 
„Jeg  så  saud  i  brekku",  segir  hann  Þumi  karl.  „forum  vid  þangad'^,  segir 
hann  Sleikifingur.  „Til  hvers?'  segir  LongutSng.  „Stel'  onum",  segir 
Heidarmáni,  „Jeg  vil  heldur  sit/a  heima  med  hålfan  verd",  segir  Litlifingur 
(jfr.  ÓDavÞul.  260).  -tlmi  [-c>-ti:mi|  n.  grasafjallstlmi.  -veBur  (-r- 
vc:Oo«]  n.  klart  Vejr:  bjartvidri  og  einsýnl  h.  (ABjDr.  165).  -vegur 
(-ve:qoo]  m.  Vej  over  en  Hede,  Fjældvej. 

heiBastör  [hEÍ:!5asdð:r]  f.  (bot.)  stiv  Star  (carex  rigida). 

1.  heiBbirta  (heið  biøda]  f.  Himlens  Klarhed,  klar  Luft.  2.  -birta 
(-bloda)  V.  impers.:  þad  heidbirlir,  det  klarer  op.  -birti  (-is)  (-blodlj  n.  ^ 
1.  heiBbirta.  -bjartur  (-bjaodøel  a.  =  Aerisft/r,  fuldkommen  klar.  -blåmi 
(-blaumlj  m.  Luftfarve,  -blår  (-blau  rj  m.  himmelblaa ;  ultramarin. 
■-borinn   [-bo  rln]  a.  født  af  den  klare  Himmel :  A.  riWur. 

heydes  (hEÍ:dE  s]  f.  lille  Høstak,  jfr.  1.  des  1. 

heiB  fagur  (hEÍÖ  fa  qoc)  a.  straalende  skön.  -fjolublar  (-fjo' -loblau  r) 
a.  ultraviolet,  -frost  (-frost]  n.  klar  Luft  og  Frost,  -gluggar  (-glvg  ao! 
mpl.  klare  Pletter  paa  overtrukken  Himmel  (Af.),  -gulur  [-gV  loo)  a. 
stærkt  gul.  -hvitur  (-xwi  doo,  -kvi  do(i,  -kvi  tocJ  a.  skinnende  hvid. 

1.  heiBi  (-ar,  -ar)  (hEÍ:Oll  f.  Hede;  Fjældslello,  Hojslette. 

2.  heiBi  (-is)  [hii:ai]  n.        heiB. 
heydyna  (hfi:di  n.i]  f.  Hodyne. 
heiBindómur  (hii:Oindo '  moi>]  m.  Hedendom. 
heifiingi  (-ja,  -jar)  [hEÍ:OiijQll  m.   Hedning. 
heiBingjatrúboB  (hEÍ:öii)<jalru:boíl  n.  Hedningemission. 
heiBing  legur  [hEÍ:öiijglE  qoo]  a.  hedensk,  afguderisk.  -lyndur  [-lin  d- 

oq]  a.  hedensk  sindet. 

theifiinlegur  [hEÍ:BinlE  qooJ  a.     ■  heiBinglegur. 

heiBinn  [hei:Sln]  a.  a.  hedensk:  Inibod  medal  heidinna  manna.  Hed- 
ningemission ;  i  heidnum  sid,  i  hedensk  Tid.  —  b.  uvidende  som  en 
Hedning;  (åfermdur)  ukonfirmeret:  þú  verdur  A.  alla  tid,  strákur,  ef  þú 
ekki  lærir  kverid  þitt  betur!  -  c.  defekt:  A.  klifberi,  Klovsadel,  som  mang- 
ler Gjorder  paa  den  ene  Side  (Sch.);  A.  upphlutur,  hempa,  Tröje,  Kappe 
uden  Kant.    —  d.  (audur)  blank,  ubeskreven. 

heiBishvolf   (hti:ðlszwol  i',  -kvol  r]  n.  den  klare  Himmelhvælving. 

heiB  lendi  (hpið  kndl]  n.  Hedeland,  Hedestrækning,  Hðjfjældsstræk- 
ning.  -16  (-I6ar;  -I6ur,  -lær)  (-lo"  ,  -lai  r,  hei:-]  f.  (zool.)  Hjejle  (chara- 
drius  pluvialis,  L.). 

I.  heiB  myrkur  (hriOmlegoc)  n.  Taage  over  de  lavere  Regioner,  me- 
dens Bjærgtinderne  rager  op  over  den  el.  Himlen  er  klar.  2.  -myrkur 
(-mlogøo)  a.  klar  foroven,  men  taaget  forneden,  -myrkursþoka  [-mleg- 
ocsþo:ga,  -þo:kal  f.  =  1.  heiBmyrkur.  -myrkvasf  (-miegvast)  vrcfl. 
formorkes  af  Taage  forneden:  himnaljósin  h.  (Horst.   129). 

heiBmörk  [hFÍð  möek]  f.  Hede,  Höjfjældsregion :  /  hér.idi  heidmerk- 
ur  sveina  (SiStAndv.   II.   162). 

heiBna  (-u,  -ur)  (hfiO  na]  f.  blaalig  Drivij  om  Foraaret  (Sch.). 

heiBnaberg  (heiOnaber  k)  n.  •  Hedningeklippen',  uindviet  Del  af  et  Fugle- 
bjærg,  hvor  der  efter  Folketroen  er  farligt  al  lade  sig  fire  ned  (lAÞj.  I.  144). 


■  h.f  i  Hedenold, 
n.    bidende    Norden- 


i]  i.  (ASkaft.)  =^  sniótitlingur. 

,   ære:    (Ordspr.)  heiðraðu  skálkinn,   sm 

gör  en  Dannemand  til  gode,  for  at  have 
an  ei  vil  have  ondt  af  ham. 
qarl]  m.  (Af.)  =  heykróUur. 
7]   f.   Æresbevisning. 

Horester  paa  Ma 


heiSni 

heiðni  [hei5  ni]  f.  indec.  Hedenskab,  Hedendom: 

heiönvrðingur  (-s,   -ar)   IheiO  nlrDiijgog,  -iijsl 
vind  med  klar  Luft. 

heydoSra  (-u,  -ur)  lhEÍ:do5 

heiöra  (a)  |htiö  ra]  vt.  hædn 
að  hann  skaði  þig  ekki,  jfr.  mai 
godt  af  ham,  men  en  Shalk,  at  t 

heydragari  (-a,  -ar)  lhfi:dri 

heiðran  (-ar,  -anir)  [hdð  r. 

heydreif  lhEÍ:drEÍ f)  f.  spredt. 

heið  rifur  [heiO  ri  voq]  fpl.  Aabninger  i  Skyerne.  l.-riUja  (-U,  -ur) 
[-riga,  -rilia]  f.  Himlens  Klarhed,  klar  Himmel:  glápa  á  e-S  eins  og 
trðll  á  heidrikiu,  stirre  som  Troldene  paa  den  klare  Luft,  stirre  som  en 
Ko  paa  en  rodmalet  Port.  2. -rikja  |-ri  fja,  -ri^a]  vt.:  h.  sig,  klare  op: 
hann  heiðrikir  sig  (er  að  Ir.  sig),  -ríkjurönd  [-rÍQorönt,  -ri^o-]  f.  klar 
Himmelrand.  -riUur  1-ri  goB,  -ri  kog]  a.  klar  (om  Himlen),  '-runninn 
[-rvn-ln]  a.  oprunden  fra  klar  Himmel;  /1.  blærinn  (IMJ.  V.  251).  -skir 
i-sQir]  a.  =  heiðríkuv:  heiðskirl  veðnr.  -skær  1-sQairl  a.  1.  —  hciðríkiir. 
-  *2.  (skær  i  Heidi)  straalende  paa  den  klare  Himmel. 

heiOsljettur  (hEiðslJEhdoýl  a.  ganske  flad. 

heiðsðl  IhEÍD  so»  /|  f.  straalende  Sol.  -stirndur  l-sdl(r)ndoo)  a.  stjærne- 
klar.  -sæi  1-saiil]  f.  indec.  og  (-is)  n.  1.  (skygni)  Luftens  Klarhed,  Gen- 
nemsigtighed. -  2.  (lieiður  himinn)  klar  Himmel. 

1.  heiður  (-urs)  lhEÍ:ðogl  m.  Hæder,  Ære,  Anseelse:  halda  (hafa)  i 
heilri,  holde  i  Ære,  hojagte;  til  lieidurs  <?-m,  til  Ære  for  en;  (Ordspr.) 
h.  þeim,  sem  h.  her  (el.  þeim  11.,  sem  h.  heyrir).  Ære  den,  som  æres  bor. 

2.  heiður  |hEÍ:Boo,  n.  hEÍht]  a.  klar,  uden  Skyer. 
theiöur(sam)legur  [hEÍ:ðoQl£qog,  -sam!£:qoQ]  a.  —  heiöarlegur. 
heiðurs  borgari    lhEÍ:ðoQsbor  garl]    m.  Æresborger,    -dagur  |-da;qoe] 

m.  1.  (dagur,  sem  e-m  hlotnast  heiður  á)  Æresdag.  —  2.  (brúðkaupsdagur) 
Bryllupsdag,  -fjelagi  l-fJE;laiill  m.  Æresmedlem,  -forseti  [-fogsEdl,  -setl] 
m.  Æresformand,  Ærespræsident,  -gjöf  I-ijo:!')  f.  Hædersgave,  Æres- 
gave,  -kona  l-koina]  f.,  -kvendi  l-kvrn'di]  n.,  -kvinna  |-kvin:al  f. 
Hæderskvmde.  -lif  [-Vr.v]  n.  -Hædersliv  ,  ærefuld  Betegnelse  for  en  gift 
Kvinde  (Dronning):  Er  þella  nokkuð  heiðurslifið  kóngsins  (]ÁÞi.  11.  507). 
-maður  l-ma:BoQl  m.  Hædersmand,  -merki  [-meg  (jl)  n.  Ærestegn,  Orden. 
-nafn  |-nabv]  n.  Æresnavn.  -verður  (-vErSoel  a.  hæderværdig. 

heið  viðri  (-is,  pl.  ds.)  [hEÍðviSril  n.  klart  Vejr.  -vindur  [-vlndoel 
m.  Blæst  i  klart  Vejr. 

heið  virði  [hrið  vlrðl]  f.  indec.  Ærlighed,  Ærbarhed.  -virBilegur 
[-vIrD!lE:qogl  a.  ærværdig,  -viröur  l-vlröogl  a.  hæderlig,  brav,  ærlig. 

hey  ekla  lhFÍ:JFhglal  f.  Mangel  paa  Ho.  -fall  lhEÍ:fad/.l  n.  Hoets  Be- 
skaffenhed: Ijeíl  mýrgresi,  þar  scm  vonl  er  h.  -fang  [-faui]k]  n.  en  Arm- 
fuld Ho;  —  pl.  hefföng,  Hoforraad.  -fált  [-fauhl|  an.  med  Mangel  paa 
Ho:  vard  honiim  aldrei  lu,  han  manglede  aldrig  Ho.  -fengur  [-fEiijgog) 
m.  Hoforraad.  -fyrningar  |-fl(r)dniiiganl  fpl.  gammelt  Ho,  Lavninger  af 
Ho  om  Foraaret.  -flekkur  |-flEhgogl  m.  --'  flekkur  1.  a.  -fok  [-fo  kl 
n.  det  at  Ho  bliver  blæst  bort  af  Vinden,  -forðabúr  [-foröabu:rl  n.  Ho- 
forraadshus,  Homagasin.  -for&i  l-forol]  m.  Hoforraad. 

heift  (-ar,  -ir)  Iheifl]  f.  1.  låkaft  haiur)  dodeligt  Had.  -  2.  (áköf 
reiði)  Forbitrelse,  Raseri.  —  3.  eiga  e-m  heiitir  að  g/alda,  (have  lidt  for- 
nærmelser el.  Forurettelser  af  en,  som  man  ikke  endnu  har  hævnet  a:) 
have  n-t  udestaaende  med  en.  —  4.  (ákafi)  Hæftighed,  Voldsomhed. 

heiftar  brok  [hEif  darbro":kl  f.  Furie,  Heks.  -fullur  [-g-fvd  log]  a. 
hadefuld,  forbitret,  -fus  l-fu:sl  a.,  -gjarn  |-r-rjadv,  -Qar  dv]  a.  tilbojelig 
til  Had,  Forbitrelse,  skadelystEn.  -hugur  l-e-(h)Y:qogl  m.  Had,  For- 
bitrelse: I  heiflarhug,  gram  i  Hu.  -laus  l-r-löys]  a.  uden  Vrede  el. 
Had.  -legur  [-k-qog]  a.  hæftig,  voldsom;  adv.  -lega.  -orö  [-orð]  npl. 
hadefulde  Ord. 

heiftast  (a)  [hsif  dast]  vreil.  blive  vred:  Eg  skipli  mér  ekkert  af  þér 
og  hirSi  ekki  um  þó  þú  heiptisl  (11.  I.  9);  /1.  vid  e-n,  blive  vred  paa  en: 
eins  og  Björn  heiítaðist  einlæglega  vid  mólstððumenn  sina  (Rvik  '12,  197). 

heiff  fenginn  [hgiftfeiriijln]  a.,  -fengur  [-feiijgøgl  a.  hadsk,  hadefuld. 
-gjarn  l-fja(r)dvl  a.  =  heiftarfús.  -yröi  [-d-Irðl]  npl.  hadefulde  Ord. 
-magnaöur  [-magnaöog]  a.  fuld  af  Forbitrelse,  -minnugur  [-mlnoqog] 
a.  med  god  Hukommelse  for  Fornærmelser,  -raeki  [-rai  rjl,  -raiSO  f.  indec. 
=  heiftrækni.  -rækinn  [rai  Qln,  -rai  Ijlnl  a.  hævngærrig.  -rækni 
[-raihgnl]  f.  indec.  Hævngærrighed.  -rækur  [-rai'gog,  -rai-kog]  a.  — 
heiftrækinn.  -úð  [-u  3]  f.  =  heift.  -úðugur  [-u  öoqog]  a.  1.  (haturs- 
fullur)  hadefuld.  —  2.  (hefnig/arn)  hævngærrig.  -ugur  [-oqog]  a.  1.  (afar- 
reidur)  vred  ;  forbitret  rasende.  —  2.  (hatursfullur)  hadefuld.  —  3,  (åkafur) 
voldsom,  hæftig:  heiftug  lungnabólga. 

theiftulegur  [hEÍf  dok  qog]  a.  hæftig,  voldsom. 

hey  föng  (hEÍ:föyijkl  npl.  se  lieyfang.  -garöshorn  (-gags(h)od-v,  -garþs-, 
-(h)or-dv]  n.  Hjörne  paa  et  Hogærde;  —  i  overf.  Bet.:  halda  sig  (el.  sit/a, 
vera)  vid  sama  heygardshornid,  blive  stadig  ved  med  det  samme:  þeir 
hljota  ad  lenda  vid  þad  heygardshornid  ad  lokum  (komme  til  det  endelige 
Resultat),  ad  draumarnir  séu  tilbúningur  sögumanna  (Eimr.  XIII.  2);  ad  hun 
(3;  Isafold)  i  sidustu  timum  hefir  setid  vid  þad  heygardshornid  (holdt  med 
det  Parti),  er  hån  nu  telur  Jjarstætl"  (Eimr.  XV.  188);  atlir  kraitar  og  oli 
hugsun  verdur  ad  vera  vid  þad  heygardshornid  (holde  sig  til  dette  alene) 
medan  grösin  eru  i  blóma  (Logr.  'H,  182).  -garður  [-garoog]  m.  1. 
(gardur  utan  um  hey)  Hogærde.  —  2.  (svædi  innan  garda  fyrir  hej')  Stakke- 
have    -geil  I-Qei/)  f.  Gang  i  en  Holade  el.  mellem  Hohæs  i  en  Stakkehave. 

heygia  (61)  [hei:ia,  heiq  3l,  hEÍx  t)  vt.  höilægs^- 

Iiey  gjald    [hei;()alt)    n.    Betaling  i  Ho.    -gjöf  {-qö-v]  f.    1.  (þad  ad  gefa 


308 


heilagur 

til  fullrar  heygjafar  1 


monnum   hey)   Gave   af  Ho.  -   2.  Hofodring: 
1  vikur  (Logr.   '16,  36). 

theiglun  (-ar)  (hsig  Ion]  f.  =  hyglun. 

hey  gott  [hEÍ:goht]  an.  Græs,  der  giver  kraftigt  Foder:  Þar  voru  miklar 
engjar  og  h.  (SIng.  I.  25).  -grima  1-gri  ma]  f.  Stovmaske  (til  Værn  mod 
Indaanding  af  Hopartikler). 

heigulbassi  lhEÍ:qolbas:ll  m.  Klodrian  (Af.). 

heigull  (-uls,  -lar)  [hEÍ:qodJ.,  -ols,  hEÍg  lag)  m.  1.  -=  luhkugras:  nu 
ætlar  h.  ad  dangast  (G].).  —  2.  Kujon,  Kryster:  þad  er  ekki  heiglum  hent, 
det  er  ikke  hver  Mands  Sag. 

heiguls  hattur  [hEÍ:qols(h)auhdog]  m.  -  heigulsskapur.  -legur  I-Uq- 
ogl  a.  fejg.  -skapur  [-1-sga  boo,  -sga  pog]  m.  Feighed,  Forsagthed. 

heigulstör  lhEÍ:qolsdö:r]  f.  (bot.)  en  Starart  (carex  glareosa). 

hey  hestur  [hEÍ:hEsdogl  m.  en  Hestbyrde  Ho,  2  Hobundter.  t-hjálm- 
ur  l-ljaulmogl  m.  Hohjælm.  -hlaða  [-hJ.a  ða)  f.  Holade.  -hlass  [-hUs] 
n.  Holæs.  -hneppi  [-hvEhbl]  n.  =  heyfang.  -hrip  [-help]  n.  Høkasse 
af  Tremmer  og  Remme,  som  kan  aabnes  forneden,  -hrúka  |-hguga, 
-hou  ka]  f.  lille  Hostak.  -ýta  [-i  da,  -i  ta]  f.  Redskab,  bestaaendeaf  et  langt 
Bræt  og  Tove,  der  fastgores  til  hver  Ende  af  Brættet  og  bindes  fast  i  en 
Hests  Seletöj  (bruges  til  at  rive  Ho  sammen  i  Bunker). 

1.  heyja  (hey,  heyi;  háSi;  hæöi,  háö)  |hEÍ:ia,  h£Í:(jl),  hau:3l ;  hai:8l, 
hau:^]  vt.  udrette,  udfore:  h.  þing,  holde  Ting ;  h.  strid,  fore  Krig;  A. 
oruslu,  levere  et  Slag,  udkæmpe  et  Slag. 

2.  heyja  (a)  [hEÍ;;a]  v.  1.  a.  vi.  arbejde  ved  Hoslæt  og  Hobjærgning.  — 
b.  vi.  og  vt.:  h.  vel,  faa  meget  Ho;  —  pp.  vera  vel  heyjadur,  være  godt 
forsynet  med  Ho;  (Talem.)  h.  fra  (af)  (=  Ijetta  af),  drage  til  en  anden 
Gaard,  for  al  spare  paa  Maden  hjemme  (SI.);  ogs.  drive,  slose  Tiden  bort 
(BH.);  h.  s/er  ordaforda,  foroge  sit  Ordforraad.  —  2.  refl. /leiv'jsi.-  a.  blive 
avlet,  faas  i  Lade  (om  Ho):  /lar  heyjasl  vel  (der  er  rigelig  Hohost)  i  sæmi- 
legri  tid.  -  b.  vænnes  til  at  spise  Ho  (is.  om  Lam  om  Efteraaret). 

heyja  afgangur  |hEÍ:javgaurigog]  m.  Horest.  -bóndi  [hEÍ:jabo<>n'dl] 
m.,  -maSur  |-ma:Oog]  m.  en  Mand,  som  plejer  at  have  rigeligt  med  Ho: 
T.  d.  eru  i  niörgum  sveitum  einn  eda  fleiri  heyjamenn,  sem  eiga  stór-fyrn- 
ing.ir  år  fra  år/ (Alþ.   '11,   B.  693). 

hey  jarmur  |hEÍ:jarmogl  m.  Hoklage,  Hotryglen  (GFrTis.  94).  -jam 
[-jau(r)dv]  n.  (Breiðd.)  --  heykrókur. 

heyjaltorf  lhEÍ:jatori'l  n.  =  heytorf:  og  hafdi  rist  stort  hundraB  af 
heyiatorfi  og  vell  sjålfur  ur  flaginu  (GFrTis.  89).  -völlur  |-vödloel  m. 
Homark. 

heyjugur  (hEi:joqøgl  a.  =  heyugur. 

heyjun  (-ar,  -anir)  [hEÍ:jonl  f.  Hoavl,  Hobjærgning. 

hey  kaup  lhEÍ:kdy  p]  npl.  Køb  af  Ho.  -kaupandi  [-köy  bandl,  -köyp- 
andl]  m.  Hokober.  -kimbill  |-ilmbld>.]  m.  Hobundt. 

heykja  (ti)  |hEÍ:f(a,  hEÍ:f,a,  hciydl,  hEÍzt]  vt.  1.  böje,  knuge:  h.  e-n 
nidur,  knuge  en  ned :  Þi  veit  hann  ekki  fyr  til  en  annar  draugurinn  kemur 
aftan  ad  honum  og  heykir  hann  nidur  (ÓDavÞj.  27).  —  2.  refl.  heykjast: 
a.  böjes  i  Knæerne,  krumme  sig,  lude;  segne  under  en  Byrde.  —  b,  blive 
forknyt,  vige  tilbage,  tabe  Modet:  ekki  Ijåir  ad  heykjast;  —  heykjast  á  e-u, 
tabe  Modet  ved  n-t,  opgive  n-t,  give  tabt:  vard  hinn  norski  kaupmadur 
illa  svikinn,  svo  hann  heyktist  á  þeirri  verzlun  (]SVb.l36). 

hey  kláfur  |hci:klau  vog]  m.  Hokasse,  som  kan  aabnes  forneden,  -kleggi 
l-kltg  1]  m.,  -klúka  |-klu  ga,  -klu  ka]  f.,  -klúkur  [-klu  gøg,  -klukog]  m. 
(Breiðd.)  lille  Høhæs  el.  Rest  af  et  saadant.  -kostur  1-kosdog]  m.  Ho- 
forraad (E].).  -kr6kur  (-kro-  gog,  -krø"  koo]  m.  Hokrog,  Krog  til  at  trække 
Ho  ud  af  en  Hostabel  (=  heynål).  -kum(b)I  l-kvm/]  n.  Hogærde,  aaben 
Holade.  -kúra  (-u,  -ur)  |-kura]  f.  lille  Hohæs:  smaug  gegn  um  þá 
eins  og  hiti  um  heykúru  (GFrAtt.  138).  -kvisl  [-kvis?.]  f.  Høtyv,  Hofork. 
-kvöð  [-kvö  3]  f.  Forpligtelse  til  at  y^e  Afgift  i  Ho:  Þess  er  snemma 
getid,    ad  eigendur  logdu  heykvadir  á  sumar  jardir  (ÞThLýs.   111.   142). 

theila  (di)  |hEÍ:la,  hEÍi  di,  hEÍXt]  vt.  integrere,  hele. 

heila  berklabólga  lhEÍ:labEoglabo"lga]  f.  (med.)  Hjærnetuberkulose 
(meningitis  tuberculosa).  *-bý  (-bi:]  n.  (GBergþ.  cit.  i  ÓDavVik.  138)  = 
heilabú.  -bjúga  [-biu:(q)a]  n.  Hjærnepolse.  -blaðra  [-blað  ra]  f.  Hjærne- 
blære.  -blástur  f-blaus  dog]  m.  (med.)  akut  Hjærnebeiændelse  (encepha- 
litis  acuta).  -blåefall  |-tlo"0  fadX]  n.  (med.)  Apopleksi,  Slagflod  (apø- 
plexia,  hæmorrhagia  cerebri).  "  -bol  \-ho":l]  n.  Hjærnecentrum  (ÁBjSál. 
§  05).  -bólga  l-bo"lga]  f.  (med.)  Hjærnebeiændelse  (encephalitis).  -brot 
l-bro:t]  npl.  Hovedbrud:  vera  med  h.  út  af  e-u,  bryde  sin  Hjærne  (el.  sit 
Hoved)  med  n-t.  -brotsmaður  [-bro(l)sma:!)og]  m.  Grubler,  Grillefængcr. 
-brú  [-bru:l  i.  Hjærnebro,  Varolsbro  (pons  Varolii).  -bu  [-bu:]  n.  Hjærne- 
hule;  Hjærnehinden  med  Hjærnen  selv.  -borkur  [-bög'gog]  m.  Hjærne- 
bark.  -fellingar  [-f£d  liijgag]  fpl.  Hjærnevindinger  (gyri)  (ABjSál.  §  76). 
t-galinn  [-ga:lln]  a.  syg  paa  Hjærnen.  -geiri  [-QeÍTl]  m.  Hjærnelap 
(lobus)  (ÁBjSál.  §  76). 

heilag  fiski  (-is)  lhci:lafisgi]  n.  coll.:  lúda,  flydra,  spraka,  Helle- 
flynder (hippoglossus  vulgaris).  -legur  [-q-le-qog]  a.  hellig;  —  adv.  lega, 
paa  en  hellig  Maade.  -leiki,  -leikur  [-lEÍ'gi,  -1eí'P,i,  -Ui-gog,  -lEÍkog)  m. 
I.  (helgi)  Hellighed.  —  2.  (sakleysi,  hreinleikur)  Renhed,  Uskyldighed. 

heilaglufa  [hEÍ:laglY:va]  f.  Hjærnefure  (fissura,  sulcus)  (ÁBjSál.  §  76). 

heilagur  (-og,  -agt)  [hEÍ:laqog,  -oq,  -a/t]  a.  ofte  i  smtr.  Form 
helgur  jhElgog]  1.  hellig:  h.  andi,  den  Helligaand;  helgir  menn.  Hel- 
gener; helgir  dagar,  Helligdage;  halda  heilagt,  fejre;  helgir  dómar.  Reli- 
kvier; helga  vika,  den  hellige  Uge  (Ugen  efter  Pinse);  nottin  helga,  den 
hellige  Nat,  Julenat.  —  2.  h.  sannleikur,  den  nogne  Sandhed.  —  3.  ukræn- 
kelig, beskyttet  ved  en  særlig  Hellighed :  konungur  er  h.;  —  hun  er  mjer 
heilög  eins  og  hun  væri  systir  min  eda  mådir:  —  þad  er  naumast  ad  bolt- 


heilaheift 


309 


heilnaemi 


inn  þinn  er  h.  (sikken  en  Helligdom  din  Bold  er),  að  maður  skult  ekki 
mega  snerta  á  honum. 

heila  heift  [hEÍiIahs/.  (f)*]  f.  Hemisfære,  -himna  [-himnal  f.  Hjærne- 
hinde.  -himnubólga  {-himnoboul-ga]  f.  (med.)  Hjærnehindebetændelse 
(meningitis),  -himnumein  [-hlmnomn:n]  n.  (med.)  suppurativ  Hjærne- 
betændelse  (meningitis  suppurativa  (m.  simplex)),  -hristingur  [-hoisd- 
iqgoQ]  m.  (med.)  HjærnerYstelse.  f-hoggva  [-hog  va]  vt.  hugge  ind  til 
Hjæmen.  -kaka  [-ka:ga,  -ka:ka]  f.  kogt  Kage  af  Rugmel  og  Faarehjærne. 
-kúpa  [-ku:ba,  -ku:pa]  f.  —  hauskúpa.  -kveisa  [-kvei:sa)  f.  Hjærne- 
smærter.  -kvik  [-kvl:k]  n.  Hysteri,  -kviksveikur  [-kvixsveiigoo,  -vei:k- 
øq]  a.  hysterisk:  hun  er  heilaki'iksreikt,  hégåmUgt,  vanburda  gæsni  (Isaf. 
M2,  288).  -kost  [-kost)  npl.  Indbildning,  Griller.  Luner:  /J  h.^  fange 
Griller,  -laus  (-loysl  a.  uden  Hjærne.  -mein  [-mEÍ:nl  n.  (med.)  Hjærne- 
svulst  (abscessus  cerebri).  -mikill  I-mI:Qld?.,  -ml:^-l  a.  som  har  stor 
Hjærne  (stort  Hjaerneparti).  -morknun  (-moognon, -moo  dnon]  f.  (med.) 
Blodhjærnethed  (emollitio  cerebri). 

hetlanker  [hEÍ:la(u)ii-^£Q,  -a(u)r)-^fQl  n.  Helanker. 

heila  rot  [hfi:laro":tl  n.  (med.)  Hiærnerystelse.  -rugl  (-rVg  ?.]  n. 
Forvirring!  Hjærnen,  Kimære.  -roskun  (-rosgon]  f.  HjærnerYstelse. 
-slangur  [-slauQ  goo]  n.  Grille,  Indbildning,  -sletta  [-skhdal  f.  Hjærne- 
klat,  Hjærnestænk.  -smíði  [-smi:0l)  n.  og  f.  Hjærnefoster,  Hjærnespind. 
-sött  [-30'>hll  f.  (med.)  epidemisk  Meningitis  (meningitis  cerebrospinalis 
epidemica).  -spunamaÖur  [-sbYnamaiðoo)  m.  -  heilabrotsmaÖur. 
•spuni  |-sbY:nll  m.  Hjærnespind. 

hey  laupur  [hEÍilöybooi  -toypOQ]  m.  Heleb  el.  Leb  (med)  Ho.  -laus 
(•loysl  a.  uden  Ho,  som  mangler  Ho. 

heila  vatnssyki  (hEÍ:lav3SÍ:'jr,  -si:^l]  f.  (med.)  Vand  Í  Hjærnen  (hydro- 
cephalus  internus).  -veiklun  (-vEÍhgtori]  f.  -=  móöursVki,  heilakvik. 
-þykn  (-þihkv)  f.  Hjærnemasse.  -þráÖur  [-þrau:öool  m.  Hjærnetraad. 
-þrysting  [-þrisdink]  f.  Tryk  paa  Hjærnen. 

heil  baö  [HeíI  ba  d]  n.  Helbad.  -byoa  (-bl  ða]  f.  aflang  Træboie.  smal 
i  bægge  Ender  (Vf.).  -brigöi  (-brlqOil  i.  indec.  Helbred.  Sundhed. 

heilbrigØis  ástand  (heil  briqOisauisdani)  n.  Sundhedstilstand,  -fræfii 
I-frai:Ol)  f.  indec.  Sundhedslære,  Hygiejne,  -fulltrúi  (-fvd /.Irull  m. 
Sundhedsinspektor.  -yfírvald  [-livlrvalt)  n.  Sundhedsautoritet.  -legur(-le:q- 
oq]  a.  sanitær.  Sundheds*,  -logregla  [-löq'nglal  f.  Sundhedspoliti,  -mål 
[-mau:/]  n.  sanitær  Sag;  pi.  Sundhedsvæsen,  -málefni  [-mauilebnlj  npl. 
Sundhedsvæsen,  -nefnd  [-nem  ti  f.  Sundhedskommission.  -ráÖ  [-rau:0] 
n.  Sundhedskollegium.  -ráðstöfun  [-rauOsddvøn)  f.  sanitær  Forholds* 
regel,  -regla  (-regla]  f.  Sundhedsregel.  sanitær  Forskrift,  -samþykt 
(-l>samþl/t]  f.  Sundhedsvedtægt,  -skírteini  (-srjÍQ  isinl)  n.  Sundheds- 
bevis,  Sundhedspas.  -stjórn  (-sdjoT-dv)  f.  Sundhedsstyrelse.  -vottorO 
[-s-vohdor^l  n.  Sundhedsattest,  Sundhedspas. 

heil  brigCur  [heilbriqÐoQ,  -brlgðoQ]  a.  sund,  rask.  -brjóstaöur 
[■brjo^sdaðo^i]  a.  oprigtig. 

heild  (-ar,  -ir)  (heil  I)  f.  Helhed:  /  h.  sinni,  i  sin  Helhed. 

heildar  kenni  [heildae^en:!]  n.  Helhedsbillede  (Kölpin  Ravn  34).  -kerfi 
(-^ervll  n.  1.  System:  uppeldis  og  stjórnar  aðferð  Stnuerja  er  Í  skiputegu 
h.  (Mill  144).  —  2,  (heild)  Helhed:  oli  re\'nsla  og  framkvæmdardugnaÖur 
þ/áðannnar  er  dregi'n  saman  i  eitt  samanhangandi  h.  (Mill  228).  -legur 
(-r-le  qøgl  a.  dannende  en  Helhed :  heildarlegt  (fuldstændig)  safn  af  kvæd- 
um  S.  Dr.  (Eimr.  1.  156).  -nafn  (-nabv]  n.  Samlingsnavn  (nomen  collec- 
tivum).  -tengsl  (-o-teir)  saI  npl.  Helhedsassociation  (ÁBjSál.  §  168). 

heild  sala  (heil  tsa  lal  i-  Engros-Salg,  Helsalg.  -sali  [-sa  lil  m.  Gros- 
serer, Helsælger.  - -steypa  [-sdciba,  -sdEÍ  pa]  vt.  samle  til  en  Helhed: 
það  sambandsríki,  sem  Btsmarck  hetldsteypti  med  blóðugum  orrustum 
(Eimr.  XXV.  231).  -stæSa  (-sdai  öa]  f.  kollektivt  Begreb  (ABjSál.  §  186). 
-söludeild  (•sölodeil  ti  f.  Engros-Afdeling.  -sÖluverslun  [-sölove(>-slon] 
f.  Engros-Handel,  Helsalgshandel. 

hey  leíÖi  (hciilei  Di|  m.  Holede  (hos  Kreaturer),  -leysi  (-is)  (-leisi)  n. 
Homangel.  -leysiijgi  (-lei-sii](tll  m.  en,  som  mangter  Ho. 

heil  fitjaöur  (heil  fi  djaðoQ,  'flt-l  a.  med  hel  Svømmehud  mellem  Tæ- 
eme.  -fullur  (-fvdlogl  a.  helt  fuld.  f-furCa  (fVroal  v.  Ímpers.:  h.  e-O, 
h.  á  e-u,  forbavses  i  höj  Grad  over  n-t.  -fættur  [-faihdod  a.  med  hele, 
uskadte  Ben.  -hamraÖ  (hei:Uh)amrad]  an.  se  mark.  -hentur  (-(h)£vdaQ, 
•(h)£ntoQl  a.  med  uskadte  el.  raske  Hænder:  af  þvi  må  marka  hve  skjótr 
ritari  hann  var  heilhentr  (EspS.  177).  -hjartaÖur  (heil^andaðocl  a., 
-huga  ÍhEÍ:X(h)Y  qal  a.  indec,  -hugaður  (-(h)Y  qaöool  a-.  -hugi 
(-(h)Yy  jl)  a.  indec.  hjærtelig.  ærlig :  heilhuga  aðvaranir,  ærlig  mente 
Advarsler;  það  er  heilhuga  ask  min,  jeg  onsker  det  af  hele  mit  Hjærte. 

heili  (-a,  -ar)  [hei:hl  m.  Hjærne:  brjóta  heilann  (um  e-ð),  bryde  sit 
Hoved  (med  n-t),  lægge  Hjærnen  i  Blod,  spekulere:  það  var  mér  m/og 
kært  ad  heyra,  ad  þér  erud  ad  grafa  heilann  i  (bryde  Hjærnen  med)  okkar 
málum  (7SBr.  614);  'heilaholl,  'heilakór,  'heila  sad,  Hoved:  jaka  skor  er 
heila  siidin  (3:  Issen  skinner  som  en  Isflage)  (GTh.  '95,  38). 

heilindi  (-is,  pi.  ds.)  (hei:lindl)  n.  *l.  (heilsa)  Helbred.  -  2.  pi.  (hrein- 
skilni)  Ærlighed,   jfr.  óheilindi. 

'heilindiskveöja  (heitllndlskveO  ja]  f.  lykønskende  Hilsen,  Ønske  om 
godt  Helbred. 

heylitill  [hEÍ:Ii-did>.,  -litld/.)  a.  som  kun  har  ringe  Hoforraad. 

theilivogur  (hei:llvo:qoQ]  m.  Salve,  lægende  Vædske. 

heilkrVningar  (heil  kri  niijgad  mpl.  (bot.)  de  helkronede  (SStPIt.). 

I.  heil  I  (-8,  pi.  ds.)  (hcid  ?.l  n.  (ogs.  -ar,  -ir)  f. 

A.  n.  Omen,  Varsel:  gódu  heilli,  i  en  heldig  Stund,  heldigvis:  gódu 
(illu)  heilli  komstu  hingstdf;  —  Hlu  heilU,  i  en  uheldig  Stund,  desværre: 
Þessi  andi  kom    einmitt  þá   þegar   fram  .  ,  .  og   nu  sé  eg  ad  hann,    illu 


heilli,  hefir  haldist  vid  sidan  (Alþ.  'II,  B.  474);  Þad  irumvarp  féll  hér, 
illu  heilli  (Alþ.  Ml,  B.  II.  986). 

B.  1.  f.  (el.  n.?)  is.  i  pi.:  Held,  Lykke:  leita  sjer  heilh,  faa  sin  Lykke 
(Fremtid)  spaaet :  eiga  h.  saman,  have  fælles  Lykke,  faa  Lykke  til  at  staa 
sammen;  vera  (ölíum)  heillum  horfinn,  være  forladt  af  Lykken;  (Ordspr.) 
ekki  veit,  hverjum  heillum  heiman  fer  (G^.),  ingen  ved,  hvad  i  Vente  er, 
naar  fra  Hjemmet  han  rejser;  háiid  er  til  heilla  best.  Fest  er  til  Lykke 
bedst :  fall  er  farar  h.  (fra  bæ,  en  ekki  ad),  Fald  er  et  godt  Varsel  for  en 
bort  dragende  (mon  ikke  for  den  kommende).  —  2.  f.  (i  Tiltale  til  Kvinder) 
heillin,  heillin  god,  heilUn  min,  kære  Ven,  min  bedste. 

2.  heill  (heil,  heilt)  [húdX,  hú:l,  hEÍiL  t]  a.  I.  1.  a.  hel;  (óskaddadurf 
uskadt:  annar  jakkinn  var  rifinn,  en  hinn  var  h.;  (Talem.)  (med)  heilu 
og  höldnu,  hel  og  holden,  helskindet;  vera  A.  innan  rifja,  være  vel- 
tilpas (jfr.  ]ThiMk.  171);  (Ordspr.)  hægt  er  heilum  vagni  heim  ad  aka 
(GI.)  det  er  let  at  age  i  hele  Vogne;  gott  er  heilum  vagni  heim  ad 
aka,  det  er  godt  at  komme  lykkelig  hjem;  hægt  er  heilt  ad  bæta,  helt  kan 
let  heles;  betra  er  heilt  en  bætt,  bedre  er  helt  end  bodet.  —  b.  (heil- 
brigditr)  sund,  rask :  h.  heilsu,  fuldkommen  rask ;  fleiri  voru  sárir  en 
heilir  (usaarede)  eftir  bardagann;  —-  h.  á  hófi,  rask  og  sund,  hel  og  hol- 
den; taka  aldrei  á  heilum  sjer,  fole  sig  altid  utilpas;  (Ordspr.)  betri  er 
heill  en  hundrud  marka  (SchMál.).  bedre  er  Helbred  end  hundrede  Mark; 
margt  getur  heilan  hindrad,  mangt  kan  den  sunde  sinke;  binda  um  heilt, 
binde  om  et  sundt  Lem,  i  overf.  Bet.  i  Udtr.;  i/;ii  heilt  er  best  ad  binda 
(el.  betra  er  heilt  en  vel  gróid),  det  er  godt  at  binde  om  en  hel  Finger; 
ekki  þarf  um  heilt  ad  binda  (G].),  ej  har  man  nødig  hel  Finger  at  for- 
binde; hun  er  (kona)  ekki  heil,  hun  er  frugtsommelig;  ad  mjer  heilum  og 
lifandi,    hvis    jeg    lever    og    har    Kræfter  (for  at  udføre  el.  hindre  n-t).  — 

2.  a.  lægt :  hann  er  ordinn  h.  sára  sinna,  hans  Saar  er  lægt.  —  b.  spec.  om 
Køer  efter  at  Kælvingen  er  overstaaet  og  Efterbyrden  kommet:  kýrin  erordin 
heil.  —  c.  gróa  um  heilt,  egl.  læges  helt  (om  Saar),  i  overf.  Bet.:  forsones  helt : 
þad  greri  aldrei  um  heilt  med  þeim,  de  blev  aldrig  helt  forsonede,  aldrig  gode 
Venner  igen.  —3.  i  Hilsener  og  Udraab:  heill  og  sæll  (heilir  og  sælir),  vel- 
kommen (velkomne);  njótid  heilir  handa,  til  Lykke  med,  hvad  De  har  gjort; 
mæltu  manna  heitastur.  Tak  for  det  Ord;  hittumst  heilir  aftur!  paa  Gen- 
syn! farid  heilir,  far  vel.  —  4.  a.  (fullkontinn)  hel,  fuldkommen:  græda  en 
ad  heilu,  læge  en  fuldstændig;  svelta  hetlu  hungri,  hungre,  lide  Hungers- 
nød; sættast  heilum  sáitum,  blive  helt  forsonet;  heilt  .ir,  et  helt  Aar: 
hann  dvaldi  þar  heilar  þr/'ár  vikur  (fulde  tre  Uger);  hvorki  heilt  nje  hálft, 
hverken  Fugl  et.  Fisk,  hverken  hugget  el.  stukkel;  hann  drakk  heila 
könnu  (en  hel,  fuld  Kande)  af  m/ólk;  ~  heilar  tolur  og  brotnar,  hele  Tal 
og  Brok;  /  heilu  lagi,  hel,  ubeskaaren.  ~  b.  som  Øremærke:  hvoraf  der 
ikke  er  taget  noget:  heilt  hægra,  gat  vinstra.  —  II.  1.  (hreinskilinn,  ein- 
læguri  oprigtig:  hann  er  þjer  ekki  h.,  han  er  falsk  imod  dig;  råda  e-m 
heilt,  give  en  gode  Raad ;  /t,  innanbrjósts,  h.  innanrifja,  oprigtig,  ærlig ; 
med  heilum  huq,  af  ganske  Hjærte,  oprigtigt.  —  2.  tryg:  mfer  þótti  ekki 
heilt  ad  láta  drenginn  klöngrast  þessa  ófæru  í  myrkri. 

).  heilla  (-U,  -ur)  [hrid  la]  Í.:  />.  min,  min  kære  (Af.). 

2.  heilla  (a)  (htid  lal  vt.  1.  forhekse,  bortføre  ved  Hekseri:  konan  var 
heiltud   bttrt  af  (bortført    af)    álfum   i  klettaborg  þar  i  nand.  —  2.  (t5fra, 
hrifa)    fortrylle,    fængsle,    indtage,    henrykke:    heilladur   af  ásí;  —  h,  e-n 
med  l/tifu  vidmóti;  —  sðngur  heillar  margan  mann,  I  meyjar  enn  þá  fleiri, 
en  flesta  sigrar  sjálfselskan,  \  söng  og  konum  meiri  (SBl.). 

heilla  barn  (hn'd  labad  v,  -bar  dvl  n.  kært  Barn;  (i  Tiltale)  kære  Barn: 
Taktu  ei  MugbjÖrgu,  heillabamid  (ÓDavÞul.  129).  -brigÖ  [-brlqí,  -brig  þl 
npl.  Lykkesforandring.  -dóttir  (-do'hdiol  f.  (i  Tiltale)  min  kære  Datter. 
-drengur  (-drfiij  goyl  m.  min  kære  Dreng:  heilladrengirnir  minir,  mine 
brave  Drenge,  -drjúgur  (-drju:(q)oyl  a.  heldbringende,  velgörendc,  for- 
delagtig, -karl  (-kad  ?.,  -kardXl  m.  (i  Tiltale)  min  kære  Ven.  -kenning 
(-^en:iijk|  f.  Nytte-  o^  Lykkcmoral  (ÁBjSál.  §  258).  -laus  (-löysl  a.  forladt 
df  Lykken,  -leysi  (-is)  (-Ieí  sil  n.  Uheld,  -maöur  (-ma:OoGl  m.  1.  (låns- 
madur)  Mand,  som  har  Lykken  med  sig.  —  2,  (i  Tiltale)  kære  Ven:  fiafid 
þid  brjálad,  heillamenn,  \  handaverkunum  mtnum  (ÞThLfr.  II.  289).  -ósk 
(-©'»ski  f.  Lykønskning,  -öskaskeyti  (-o'sgasrfi'i:di,  -sr^EÍ:Érl  n.  Lykønsk- 
ningstelegram, -ráö  [-rau-.d]  n.  a.  godt  Raad:  það  var  h.,  sem  hann  gaf 
m/er.  —  b.  heldig  Beslutning  (Bestemmelse):  /eg  held  þad  væri  h.  I  ad 
hætta  nu  ad  snæda  (IHall.  72).  -rikur  (-rÍ:goc>,  -ri:kool  a.  1.  (sem 
veldur  gæfu)  heldbringende,  velgörende.  —  2.  (blessunarrikur)  velsignet, 
lykkelig,  -vaenlegur  (-vain  Uqonl  a.,  -v«nn  [-vaidv]  a.  lovende,  held- 
lovende, som  ser  ud  til  at  bringe  Lykke,  -þúfa  [-þu:va|  f.  1.  (egl.  Held- 
tue) n-t,  der  bringer  en  Lykke:  bn'fi  hans  muni  ekki  verda  honum  nein 
heilla  þúfa   ad  lokunum  (]ÁÞj.   II.  5).  -  2.  (gódur  fyrirbodi)  godt  Varsel. 

heil  legur  [hEÍLeqooI  a.  1.  a.  (sent  virdist  vera  heill)  som  ser  ud  til 
at  være  hel  el.  uskadt.  —  b.  (nokkurn  veginn  heill)  nogenlunde  hel,  for- 
holdsvis hel  el.  fuldstændig.  —  2.  (hreinskilinn,  heill)  oprigtig,  velment.  — 

3.  adv.  -lega:  a.  (alveg,  fullkomlega)  helt.  —  b.  (hreinskilnislega)  oprigtigt, 
ærligt,  -leiki,  -leikur  (heil:EÍQt,  -heiV«  -l:eigøQ,  •Leikød  m.  1.  Helhed, 
Fuldkommenhed,  Integritet:  h.  faisnna;  —  h.  ritsins,  Skriftels  Integritet. 
—  2.  (hreinskilni,  einlægni)  Oprigtighed. 

heill  vana  (heid  Iva  na]  a.  indec.  forladt  af  Lykken,  f-æskja  (-aisOa) 
vt.  med  dat.  lykønske. 

heil  margir  (hEilmarfiiQ]  apl.  temmelig  mange,  -mikill  (-mlQid?.,  -m\%- 
td?.|  a.  temmelig  stor,  temmelig  megen;  ganske  stor,  anselig:  geta  þctía 
þó  ordid  heilmikil  útg/öld  (Alþ.  Ml,  B.  810).  -nógur  (-no^(q)ocl  a- 
fuldkommen,  tilstrækkelig:  heilnóg  vitni  (ÓDavVik.  62).  -nota  (-no'da, 
•no"-tal  f.  (mus.)  hel  Node.  •nötu-þagnarmerki  (-no"doþag-narme<2Qi, 
•no"to-|  n.  (mus.)  Hclpause.  -naemi  (-naim!)  n.  Sundhed,  åen  Egenskab 


heilnæmiskrafa 


310 


heimamaöur 


at  være  gavnlig  for  Helbredet,  -næmiskrafa  l-naimlskra:val  f.  sanitær 
Fordring,  -næmisráö  l-naimlsrau:0]  n.,  •næmisráöstöfun  [-naimlsrauð-- 
sdövon]  f.  sanitær  Forholdsregel,  -næmur  [-naimoo]  a.  sund,  lægende: 
velgorende,  gavnlig  for  Helbredet,  helsetjænlig. 

heiló(a)  |hEÍ;lo"  (a)l  f.  =  heiöló. 

heyloft  [hfi:loft)  n.  Holofl,  Slyde,  Stænge. 

heil  ráður  |hEÍl  rauOool  a.  som  giver  gode  Raad.  -rendur  l-rtndoBl 
a.  (bot.)  helrandet  (integerrimus).  °-ræöahöldur  l-raiöahöldoo]  m. 
Mentor,  -ræöi  (-is,  pi.  ds.)  [-raiðl]  n.  godt  Raad:  hafa  e-ð  að  h.,  folge 
et  (godt)  Raad  (ifr.  ]ÁÞi.  I.  531);  (Ordspr.)  hægra  er  aS  kenna  heilræSm 
en  halda  þau,  det  er  lettere  at  give  gode  Raad  end  selv  at  udfore  dem. 

1.  heilsa  (-u)  [htil  sa)  f.  1.  Sundhed,  Helbred,  Helse:  góð  h.,  godt 
Helbred,  Helsen:  vera  vid  gðða  heiisu ;  —  verda  heill  heiisu,  blive  fuld- 
stændig rask;  heiiir  konan  fengid  heiisu  shia?  er  Kvinden  blevet  forløst? 
(Vf.);  heiðinna  manna  h.,  ^ærnhelbred.  Hestenatur;  (Ordspr.)  heilsan  er 
íálækra  manna  fasteign  (G].),  Helse  er  fattig  Mands  Rigdom.  -  t2.  (sálu- 
h/dlp)  Frelse,  Helbredelse  paa  Sjælen.  -  3.  (kfed/a)  Hilsen  (Vf.). 

2.  heilsa  (a)  Ihtilsal  vt.  med  dat.  J.  a.  /i.  e-m,  hilse  (en);  byde  en 
velkommen :  b,  c-m  med  handabandi,  hilse  en  med  Haandslag;  nu  til  Dags 
siger  man  h.  ved  Ankomsten,  men  kvedja,  naar  man  tager  Afsked ;  jeg  bid  ad 
/i.,  hils  fra  mig;  /i.  upp  å  e-n,  ')  (tt,  e-m)  hilse  en;  —  recipr.  heilsast,  hilse 
paa  hinanden;  ')  hilse  paa:  Jeg  held  jeg  verdi  ad  h.  upp  á  hann,  —  b.  h. 
med  byssu,  præsentere  Gevær.  —  c.  modtage,  hilse:  þeir  heilsudu  þeim  med 
skothrtd.  —  d.  begynde:  Velurinn  heihadi  med  blindkafaldi.  —  2,  ^-m  er 
ekki  ad  h.,  man  kan  ikke  glæde  sig  over  n-t,  3;  n-t  findes  ikke,  er  ikke 
Tilfældet:  Þótt  gæsum  og  sutniim  sé  eigi  at  h.  (desværre  ikke  findes)  å 
Islandi  (LFR.  VUI.  208);  Reyndar  var  nu  ekki  þ vi  ai  h.  (er  det  ikke  saa" 
vel),  ad  jalnan  búi  gladlyndi  á  bak  vid  brosleilar  varir  (Eimr.  IV.  223). 

heilsast  [hfil'sast)  vrefl.  befinde  sig  (spec.  om  Darselkvinder);  hvernig 
/i.  konunni? 

heil  samur  (heilsamoyl  a.  heilnæmur,  sund  (e.  wholesome).  -skeri 
|-s(}ETl]  m.  (^  einskeri)  Redskab  til  Skæring  af  Torv  (modsat  n'/'s/rer/ el. /lá//'- 
skeri)  (Arn.);  paa  Østlandet  kaldes  dette  Redskab  alskeri,  s.  d.  O.  -skygn 
[-sQIgv]  a.  fuldt  seende,  med  fuld  Synskraft:  (Ordspr.)  h.  og  hygginn  erii 
bådir  sjåandi  (G},),  skarpsynet  og  forstandig  ser  bægge  godt.  -skinna 
[-sQIn:a]  a.  indec.  helskindet,  -skæra  [-s<jaÍTa]  f.  (Ping.)  -  alskæra. 
-spen(a),  -spenuð  (-sbe  n,  -sbena,  -sbenoð]  af.  (om  en  Ko)  med  hele, 
sunde  Patter,  -steyptur  l-sdtifdoe)  a.  helstobt. 

heiisu  bati  (hril  soba:dl,  -ba:tl|  m.  Bedring,  -bot  |-bo>':t|  f.  Helbredelse, 
Helsebod:  syer  til  heilsubåtar,  for  sit  Helbreds  Skyld,  -brestur  [-bres'doo) 
m.  Svagelighed,  -brígði  1-brIqöl,  -brig  ðl]  npl.  Forandring  i  ens  Sund- 
hedstilstand (til  det  værre),  -brunnur  |-brYn:ool  m.  1.  a.  helbredende 
Kilde:  heilsubrunnar  eru  i'idsvegar  um  land.  —  b.  Bad,  Kursted:  i  Me- 
devi  er  frægtir  h.  —  2,  i  overf.  Bet.:  Sundhedskilde.  -dagur  (-da:qo(i]  m. 
Frelsens  Dag.  -drykkur  [-drlhgoo]  m.  Helsedrik,  -far  [-fa:rl  n.  Helbreds- 
tilstand, Helsetilstand,  Sundhedstilstand;  h.  manna  i  sveitinni  var  fremur 
gott ;  —  hann  spnrdi  nm  h.  mitt,  han  spurgte  efter  mit  Befindende,  -fim- 
leikar  |-flm  Itigao,  -lEÍkaoj  rapl.  Sygegymnastik.  -fræöi  [-frai:i5l|  f.  indec. 
Sundhedslære,  Helselære,  Hygiejne,  -fræöingur  l-frai:5ingo(>]  m.  Hygiej- 
niker.  -gata  [-ga:da,  -ga;ta]  f.  —  heilsuvegur.  -gjafari  [-r}a:varl]  m. 
Frelsens  Giver,  Frelser,  -gjafi  (-a,  -ar)  (-ija:vl)  m.  Sundhedsgiver.  -gjöf 
l-(jö:w)  f.  Gengivelse  af  Helbredet,  -góður  l-go":öool  a.  af  stærkt  Hel- 
bred, -gæöi  [-r)ai:3l]  npl.  stærkt  Helbred,  -gæsla  [-ijais  la]  f.  Sundheds- 
pleje, -hraustur  [-hgoysdoijl  a.  ved  godt  Helbred,  stærk,  -kaleikur 
[-ka:lEÍgog,  -l£Íkot>]  m.  Sundhedsbæger.  -kveöja  [-kveðja]  f.  Hilsen. 
-lasleiki  [-la:sleirjl,  -Ieí^i]  m.  Svagelighed,  -laus  l-loys]  a.  med  svagt,  ned- 
brudt Helbred,  svagelig,  helselos.  -legur  [-U-qoQj  a.  =  heilsusamlegur. 
-leysi  1-1eí-si]  n.  Mangel  paa  Helbred,  Sygelighed,  -leysislegur  (-Ieísis- 
lt;qoel  a.  sygeligt  udseende,  -linur  |-ll:nool  a.,  -litill  l-li:dldX, -li:tldXl  a. 
svagelig.  -meOal  [-mE:i5a/ln.  Lægemiddel,  -merki  [-mEefjlJn.  Sundhedstegn. 

heilsun  (-ar,  -anir)  (hEÍlsoii,  -anlo]  f.  Hilsen. 

heiisu  ráö  Iheilsorau:^)  n.  Sundhedsregel.  -samlegur  (-sam  leqoel  a., 
-samur  [-samoQ]  a.  a.  heldbringende,  velgorende.  —  b.  overf.:  sund: 
heilsusamlegt  råd.  -skrokkur  (-sgrohgoo]  m.  (egl.  sund  Krop):  hann  er 
mesti  h.,  han  har  ]ærnhelbred.  -slit  [-sll:tl  n.  Nedbrydelse  af  Helbredet. 
-sterkur  (-sdtngoe)  a.  med  stærkt  Helbred,  helsestærk,  robust,  -tæp- 
leiki  [-tai;blEÍQI,  -tai:plEͧll  m.  Svagelighed,  -tæpur  I-tai:boe,  -tai:poel 
a.  svagelig,  sart.  -varsia  (-van  sla]  f.  Sundhedens  Bevaring,  -veikur 
I-vei:30o,  -vei:koi>l  a-  svagelig,  -von  l-vo:n]  f.  Haab  om  Helbredelse. 

heil  tentur  [hEÍltcvdog,  -lEntoo)  a.  med  hele  (sunde)  Tænder:  Hun 
var  heiltenl  og  hárprúd  (GFrTis.  259).  -vita  |-vl  da,  -vita)  a.  indec.  ved 
sin  fulde  Forstand,  ved  sine  fulde  Fem :  þad  sjer  hver  h.  madtir.  -vitaöur 
l-vldaSoo,  -vlt-)  a.  =  heilvita. 

heylön  (hEÍ:lönl  f.  ^  Ion. 

heim  lhEÍ:ml  adv.  1.  hjem:  /;.  á  leid,  hjemad;  h.  til  e-s,  hjem  til  en; 
hann  gekk  h.  til  sin  (til  sit  Hjem,  hjem);  bjada  e-m  h.,  indbyde  en  til  at 
besøge  sig,  invitere  en;  sæk/a  e-n  /i.,  ')  besoge  en;  hann  er  skemtilegur 
(góður)  h.  ad  sækja,  det  er  meget  morsomt  at  komme  hos  ham,  han  er  en 
god  Vært;  ')  sækja  e-n  h.  (med  vopnum),  angribe  en  i  hans  Hjem.  —  11.  i 
overf.  Bet.:  koma  e-u  h.,  bringe  n-t  i  Rigtighed;  Aoma  h.  vid  e-d,  stemme 
med  n-t;  e-d  kemur  h.,  n-t  stemmer;  ni  ekki  h.,  ikke  række  tilstrækkelig 
langt;  bezt  er  þó  að  mæla  ekki  bandid,  af  þvi  þad  verdur-opt  misjafnt, 
nær  ekki  heim  sumstadar,   en  verdur  aptur  sumstadar  oimikid  (]SVb.  60). 

1.  heima  [hci:ma]  adv.  ].  a.  hjemme:  eiga  h.,  *)  have  hjemme:  eiga  h, 
i  næsta  húsi  (eBa  herbergi),  bo  Dör  om  Dðr;  ')  passe:  hjer  å  h.  hid  fom- 
kvedna,  her  passer  del  gamle  Ord;  —  /i.  á  bænum,  hjemme  paa  Gaarden; 


h,  hjå  mjer,  hjemme  hos  mig,  inden  mine  fire  Vægge;  byggja  h.,  være 
hjemme,  holde  sig  hjemme:  Svo  bædi  byggdi  hun  h.  å  nýjársnott,  gerdi 
småelda  i  kríngum  öskustóna  .  .  .  og  markleysur  fleiri  (}Stgr.  10):  vera  h, 
hjå  sjer,  være  hjemme  hos  sig  selv,  være  i  sit  Element,  være  i  sit  Es; 
råda  sig  h.,  fæste  sig  som  Tjænestekarl  et  Steds;  —  som  Talem.  bruges 
dette  Udtr.,  naar  en  snubler  el.  falder  et  Sted,  hvor  han  er  förste  Gang; 
taka  h.,  ')  fæste  en  Gaard,  erklære,  at  man  vil  vedblive  at  bo  paa  en 
Gaard,  som  man  har  fæstet :  Þad  er  vtda  sidur  ad  byggja  jardir  til  års  i 
senn,  þannig  ad  leigulida  er  gjort  ad  skyldu  ad  „taka  h."  årlega,  ef  hann 
vill  vera  (Bun.  1.  140);  Arni  skrokkur  úti'  i  Vik  I  ætlar  ad  taka  h.;  \  fylgir 
honum  ilekkått  tik  I  og  fimtiu  kettir  breima  (ÓDavÞj.  9);  ')  (nema  vid), 
slutte  tæt  til:  vatnid  tekur  h..  Vandet  forsvinder  (is.  torrer  op,  enten  paa 
Grund  af  stærk  Varme  el.  paa  Grund  af  Frost).  —  b.  i  forsk.  Ordspr.: 
/i.  er  hverjum  hollast,  hjemme  er  bedst  at  hvile:  halur  er  h.  hver,  hver 
Hane  er  kry  paa  sin  egen  Modding;  holt  fdælt)  er  h.  hvad,  hjemme  er 
alting  venligt,  hjemme  kan  man  göre  som  man  vil ;  betur  farid  en  h,  setid, 
egl.  bedre  rejst  end  hjemme  blevet,  siges  ofte  ironisk  om  n-t,  der  er  mis- 
lykket. —  2.  standa  h.,  passe:  nu  stendur  (er)  h..'  ja  saa!;  vera  ve!  (illa) 
h.  i  e-u,  være  godt  (daarlig)  hjemme  i  n-t.  —  3.  som  subst.:  Hjem:  fór- 
þá  hver  til  sins  h. 

2.  heima  (di)  |hei:ma|  vi.  optage  i  sit  Hjem:  En  hver  sent  þáJiýsir 
eda  heimir  ödruvísi  en  nti  er  sagt,  svari  sh'ku  f]TÍr  sem  hann  hýsi  útlægan 
mann  (]AöEin.  24). 

heima  alningur  (-s,  -ar)  |hEÍ:malningon]  m.  —  heimalningur. 
-bakaður  |hEÍ:maba:gaðúO,  -ba:k-]  a.  hjemmebagt  (ogs.  overf.).  -bóndi 
[-bo'-n-dl]  m.  1.  Bonde  paa  en  Hovedgaard  (mods.  hjåleigumadur).  —  2« 
=  båndi  5.  -bol  [-bo":/]  n.  -  heimabú.  -borö  l-bor-ð]  n.  det  Felt,  hvor 
Brikkerne  stilles  i  Begyndelsen  af  Triklrak,  Hus  .  -brek  I-brE:kl  npl. 
Uartigheder  og  Forseelser  i  Hjemmel:  handtök  og  h.  I  hjúanna  (M^.  IV.  9). 
-bu  [-bu:]  n.  Hovedgaard,  Hjemmegaard,  hvor  Ejeren  selv  bor  (i  Mods. 
lil  útíbú).  -bær  l-bai:r]  m.  1.  Gaard,  hvor  en  har  hjemme.  Hjemsted.  — 
2.  Hovedgaardens  Bygninger  i  Mods.  til  fritstaaende  Udhuse;  bæta  heima- 
bæjartún  þitt  (BHAt.  94)  (mods.  f.   Eks.  stekkjarlún). 

heimaefni  !hfi:maEb-nI|  n.  Stof  til  Verdener;  Verdensmaterie. 

heima  eiskur  [hEÍ:mael*sgoel  a.  som  holder  af  at  være  hjemme,  hjem- 
mekær.  -fangi  [-faurj'gl]  m.  Sluefange.  -fastur  |-fas'dog]  a.  bunden  lil 
Hjemmet,  som  er  Hjemmesidder,  Stuegris:  hann  er  mjög  h.  og  fer  aldrei 
lit  ,i  kvöldin.  -fenginn  [-fein  r|In]  a.  som  faas  i  Hjemmet:  stöndum  v/er 
betur  ad  vigt  med  h.  åbiird  en  flest  önnur  lönd  (Logr.  '14,  217);  (Ordspr.) 
hollur  er  h.  baggi  (G].),  hjemmeavlet  gör  störst  Gavn.  -fyrir  l-fl:rlej 
adv.  hjemme,  i  Hjemmet,  -fje  [-fje:]  n.  1.  Beholdning,  Kassebeholdning: 
h.  sjodsins.  ■—  2,  mods.  fjallafje,  de  Faar,  man  har  holdt  hjemme  paa 
Gaarden  Sommeren  over.  -folk  [-fo»X  k,  -fo>-l  k]  n.  Husets  Folk.  -frakkur 
l-frahgoe)  a.  kry  i  Hjemmet  (om  Hunde),  -friður  (-frI:Dool  m.  Husfred. 
•fraeSsla  [-fraiDsla)  f.  Hjemmeundervisning.  -fugl  [-fvg-J.]  m.  hjemlig  Fugl. 
-fúll  l-fud/.]  a.  vranten  i  sit  Hjem.  -fæddur  |-faid:ool  a.  hjemmefødt. 
-gangur  (-gauij'goo)  m.  1.  som  jævnlig  kommer  et  Steds,  som  har  sin 
Gang  i  et  Hus,  Husven:  i'era  /i.,  have  sin  Gang  i  Huset,  være  hjemme- 
vant; jeg  var  ordinn  h.  hjå  prestinum.  —  2.  (beimalid  lamb)  Dæggelam. 
-geröur  t-Ofooo]  a.  hjemmelavet,  -glaður  [-gla:Oog]  a.  glad  i  Hjem- 
met, -hagar  [-ha:qag)  mpl.  a.  Hjemmegræsgange.  —  b.  i  overf.  Bet. 
(åtthagar)  Hjemstavn,  -haugur  (-höY:qoo]  m,  Hjemmemodding:  ;'  heima 
haug  er  haninn  kunnugastur,  hver  Hane  kender  bedst  (er  kry  paa) 
sin  egen  Modding.  -hestur  l-hEsdon]  m.  en  af  Gaardens  Heste,  -hrafn 
t-hnabv]  m.  =  bæjarhrafn.  -hus  |-hu:s)  npl.  1.  Gaardsbygning  (mods. 
útihús,  sel).  -  2.  (heimili)  Hjem,  Privatbolig:  i  heimahúsum,  hjemme. 
-hvinn  1-zwin',  -kvin'l  m.,  -hvinnur  [-xwin:oo,  -kvIn:on]  m.  Hjemmetyv, 
Hustyv:  (Ordspr.)  verst  er  ad  varast  h.  el.  ilt  er  ad  sjå  vid  h.  el.  h.  er  verst 
ad  varast  (G].),  Hustyve  er  det  vanskeligst  at  vare  sig  for.  -jörö  l-jör'ál 
f.  Hovedgaard.  -kensla  [-ÍEn'slal  f.  Undervisning  i  Hjemmet,  Privat- 
under\'isning.  -kynblöndun  l-^Inblöndon]  f.  Renavl.  -kierkur  (-klEog- 
Oö)  m.  Huspræst.  -koma  I-ko:mal  f.  (med.)  Rosen  (erysipelas)  (=  amu- 
sått):  Pad  råd  vissum  vid  bezt  vid  heiniakomu :  sjtlklingurinn  åtti  ad  sitja 
yfir  heiiri  keytu,  hlaupa  sidan  upp  bratta  fjallshlid,  þá  var  þeim  sjúkdómi 
lokid  (Eimr.  XII.  110).  -kominn  (-ko:mInl  a.  fri,  ugenert:  gerdu  þig 
(gerid  ydur)  h.,  gener  dig  (Dem)  ikke,  lad  som  du  (De)  er  hjemme ;  si 
gerir  sig  nu  h.,  han  generer  sig  ikke.  -kona  [-ko:na]  f.  1.  =  heimakoma. 

—  2.   (kona  3  heimili)  Kvinde  i  Huset;   (gridkona)  Tjæneslepige.    -konu- 
sótt  l-ko'noso'^ht]  f.  —  heimakoma. 

heimakstur   Ihfi:maxsdool    m.    Hjemkorsel:   h.  hei'S,    Indkorsel  af  Hø. 

heima  kúrur  [hEÍ;maku:rool  fpl.  Hjemmeværen,  Hjemmesidden:  h.  bu- 
smalans  (LFR.  XI.  208).  -land  [-lånt]  n.  Gaardens  7ord ;  Hjemland:  H. 
jardar  liggur  umhverfis  bæ  hennar  og  út  fra  tutti,  og  er  hvergi  sundur 
skorid  af  annari  landareign  (Stj.'92,  B.  140)  —  kan  deles  i  búfjárhagar  og 
úllendur  (jfr.  I.  c);  —  undertiden  anvendes  h.  i  Bet.  búfjárhagi  (mods. 
afrjettur).  -landsfje  [-lansfje:]  n.  Faar,  som  græsser  paa  búfjárhagi. 
-landsganga  [-lansgaulj  ga)  f.  Undersøgelse  af  det  i  Nærheden  af  Gaar- 
den liggende  udyrkede  Areal,  for  at  finde  omstrejfende  Faar  el.  Heste. 

heim  alinn  |hEÍ:ma'lín)  a.  født  og  opdraget  hjemme:  (Ordspr.)  heimskt 
er  heimalid  barn,  dumt  bliver  det  Barn,  som  stadig  holdes  hjemme,  -aln- 
ingur (-S,  -ar)  [-alnirj^C.  -'-isl  m.  Hjemmefødning;  spec.  Dæggelam;  — 
(om  Ræve)  heimalninga'r  einir  (5:  tSfur)  bita  fje  i  hiisum  (ÞThFerð.  I.  143). 

heima  lærður  (hEÍ:malairDoQl  a.  som  har  faaet  Privatundervisning:  h. 
student.  Privatist,  -maöur  [-ma:Bool  m.  1.  a.  horende  til  Huset(s  Folk): 
(Ordspr.)  djörf  er  heimamanns  hånd,  jfr.  hjemme  er  Hane  (Hund)  djærvest. 

—  b.  (vinnumadur)  Tjænestekarl :  (Ordspr.)  aiiBur  er  heimamanns  sess  (Sch. 


heimamannabðnlngur 


311 


heimiltamvnd 


Mil.),  'oni  er  Tyendes  Plads  (-"•:  en  god  Tjæner  er  vanskelig  at  erstatte, 
jfr.  tro  Tjæner  er  Guld  værd).  —  2,  indfodt  (mods.  titlendingur).  -manna- 
búningur  [-manabu:nii)goo]  m.  i  Talem.:  seinn  er  h.,  man  er  længe  om 
at  komme  af  Sted,  naar  man  skal  hjemmefra,  -mannlegur  [-manl£:qoeI 
a.  1.  familiær,  ikke  festlig:  heim  am  annleg  ar  viðtökur;  —  adv.  -lega,  fami- 
liært. —  2.  (heimakominn)  ugenert,  som  om  man  var  hjemme.  —  3.  forekom- 
mende, hoflig:  „Það  er  ekki  mjog  heimamannlegt  At'rna"  .  . .  eg  hefi  leingi 
staðið  hér,  og  verið  að  guða,  en  einginn  hefir  gegnt  (JÁÞj.  II.  229).  -mat 
(•mau:t]  n.  =  heimaskitsmát.  -melta  (-meXda]  f.  Hjemmesidden. 

heiman  [hEÍ:man]  adv.  hjemmefra:  að  h.,  h.  að  —  heiman ;  —  fara  ad 

h.,    drage    hjemmefra;    gera    konu    h.,    udstyre    fra    Hjemmet    en    Kvinde, 

som  skal  giftes;   henni  f\'lgdu  h.  margar  jardir,  hun  fik  som  Medgift  flere 

Gaarde,  -aö  [-n-a:ð]  adv.  1.  =  heiman.  —  2.  fra  Gaard  til  Stald  (Skaft.). 

heimanemandi  [h£Í:manE:mandl]  m.  =  heimasveinn. 

heiman  ferö    (h£i:manf£rdl    f.   1.  (heimanfor)    Bortrejse   hjemmefra.  — 

t2.  (heimanfylgia)    Medgift,    -fylgja    [-fllr,al  f.  Medgift,    -for  [-fÖ:r]   f.   ^ 

heimanferð.    -förull    (-fÖ:rodX]    a.    som    jævnlig   vandrer  fra    Hjemmet. 

-ganga    (-rj-gauqga]    f.    Gaaen,   Vandring   hjemmefra:    h.   barna   i  skóla. 

■gengt    [-Qeiíit,  -QEÍi^t)  an.:   eiga   ekki  h.,    ikke  kunne  gaa  ud,   ikke  have 

Tid  og  Lejlighed  til  at  gaa  bort,  ikke  kunne  undværes  borte  fra  Hjemmet; 

Bændur,   kennarar,   syslumenn,   læknar  o.  fl.   eiga  nálega  ómögulega  h.  á 

ári   hverju    (Alþ.  Ml,  B.  II.  1015);    og   býst  jeg  þá  við,    flestir  muni  lata 

s/er  skiljast,    að   hitt,    sem    er   lakara,    eður   ekki  betra,    enn    á    bord  við 

Tistran srím ur,    muni  eiga  h.  (kan  undværes),    og  sje  ekki  askandi,    að  þui 

verBi  fjÖlgað   (IHall.  310);    (Ordspr.)  hamingjan  á  h..    Lykken  kommer  og 

Lykken  gaar.  -gönguskóH  [-3Öyqgosgo":ll]  m.  Besogsskole  (mods.  heima- 

skéli).  -kvoø  [-kvö:5]  f.  det  at  kalde  en  hjemmefra,  -mundur  {-mVn  doQ] 

m.  =  heimanfylgja. 

heima  not  [hei:mano:t)  npl., -notkun  [-noh(t)3on,<no:tk-]f.  Hjemmebrug. 

heimantregur  [h£Í:mantr£:qoel  a.  (om  Heste)  træg  til  at  gaa  hjemmefra. 

heimaprestur    [hei:mapres'doQ]    m.    ft,   residerende   Præst.    —    2.   ^ 

heimilispreslur,  Huskapellan. 

heimari  [hfi:marl)  a.  comp.,  superl.  heimastur,  nærmest  (^:  nærmere 
I  end  n-t  andet)  ved  en  Gaard:  Håkon  gekk  inn  /(Tir  A.  vtkina  og  svo  út 
I    flæðarmáhð  (BrJDul.  120.). 

heima  riki  (hei:mari:QI,  -ri:^l)  n.  Hustyranni.  -rikur  [-rÍ:goQ,  -ri:koe] 
I    a.  a.  tyrannisk  i  Hjemmet,  enemægtig  i  Hjemmet:  (Ordspr.)  mus  er  Ae/ma- 
I    rik  i  fåtækrar  konu  búri  (SchMal.).  Mus  spiller  Herre  i  fattig  Kones  Fade- 
bur. —  b.  spec.  om  Hunde,  der  gor  hæftigt,  naar  der  kommer  fremmede. 
heimarlega    [hciimarleqa]    adv.    nær   ved    (Gaarden):    En    er  þeir  eru 
I    komnir  h,  i  traðirnar  (]ThMk.  337). 

1       heima  seta  lhEÍ:mase;da,  -se:tal  f.  Hjemmesidden.  -setumaÖur  (-se'do- 
I    ma:ðoQ,    -seto-)    m.    Hjemmemenneske.    ^ -setuverslun    (•SE'doveQslon, 
[    -s£'tø-l  f.  passiv  Handel,    -sker  [-sííe:rl  n.  Klippe,  Rev  nær  ved  Havnen, 
Gaarden:   (Ordspr.)  hetmaskerin   eru   hæiiust.    Hjemmets  Skær  er  de  far- 
ligste,   -skim    [-siiirdv]    f.    Hjemmedaab.    -skítsmát    [-sQi(l)smau:t]    n., 
-skitur  [-sQÍ:doc>  -sr)i;toQ|  m.  Mat,  naar  Kongen  staar  paa  sin  Plads  (og 
ikke   er   blevet  flyttet   derfra)   (jfr.   ÓDavSk.  292);   ogs.   kaldet  heimamát. 
Anses   for    særlig   forsmædeligt,    -sköli    [-sgouili]  m.    Privatundervisning. 
-skrfll  [-sgrM  ?,]    m.    Pak  i  Hiemmet  (Hjembygden):   (Ordspr.)  drjúgur  er 
heimaskrillinn,    nok    er    der  af    Pak   i   Hjemmet,   jfr.  ingen  er  Profet  Í  sit 
Fædreland,    -skurdur   [-sgYr  Qoq)    m.,    -slátur   [-slau:doo,  -slau:toQ]    n. 
I    Hjemmeslagtning.    -snagi    [-snai:jil    m.    egl.    Knage   i  Hjemmet:    (Talem.) 
i    heimasnaginn   heldur  honum   el.   heimasnagarnir  halda   honum,    Hjemmet 
I    binder    ham.    -stakkur    [-sdahgoQ]    m.    hjemmegjort    Klædning,    -stjórn 
\    [•sdjo^rdvl  f.  (e.  home-rule)  Hjemmestyre,  -stjórnarflokkur  [•sdjo>'(r)dn- 
a^flohgOQl   m.    Hjemmestyrepartiel   (politisk    Parti,    der   i  Slutn.  af  forrige 
I    Aarh.  antog  dette  Navn),  jfr.  e.  home-rule.  -stiórnarmaður  (-sdtO"(r)dn- 
I    arma:9oQ)    m.  Tilhænger  af  Hjemmestyre,    Ís.  om  en  Tilhænger  af  det  Ísl. 
Hjemmestyreparti,  -stúlka  [-sdu>.ga,  -sdulka)  f.  kvindelig  Elev,  som  bor 
.    paa  Skolen,  -storf  [-sdörH  npl.  Arbejde  Í  Hjemmet,  huslige  Forretninger. 
-sveinn  [-sveid  v]  m.  Dreng  (Elev),  som  bor  paa  Skolen,  -sæta  [-sai:da, 
-sai:tal   f.    ugift    Datter    i    Hjemmet.    -taÖa    Í-ta:Öal    f.    Ho   fra    Hiemme- 
marken    rundt    omkring    Hovedgaarden.    -tak    [•ta:kl  n.  hvad  der  kan  faas 
1    el.  gðres  Í  Hjemmet;  —  overf.:  var  það  ekkert  h.  (ingen  let  Sag),  aS  fara 
til  tida   (]At>i.  I.  110):    —   is.   i   pi.   heimalok  i  Ordspr.:    hæg  eru  heima- 
I    tökin,    let   er  det  Arbejde,    man  skal  göre  hjemme,  hvad  man  har  hjemme, 
er  let  at  gribe  til,   hjemmefaaet   er  let  faaet:    Borghildi   voru  hæg  heima- 
tðkin  (EKvG.  122);    Það    uoru  f>ui  hæg  heimatokin  að  bera  eitt  og  annað 
undir  hann   (ÓDavSk.  35).    -taka    (-ta:ga,    -ta:ka]   f.:   h.  å  jörðUf   fornyet 
Anmodning   om   at  blive  boende  paa  en  Gaard,    man  har  fæstet;    jfr.  taka 
heima,  se  heima.  -te  (-te:]  n.  Urtete,  Te  af  indenlandske  Urter  (EÓlLach. 
103).   -tíund    I-ti:jønt|  f.   Tiende  af  den  lord,   hvorpaa  Kirken  staar,  som 
erlægges    til    Gaardcns   verdslige    Ejer.    -tónn    (-to'd  vj    m.   (mus.)   1.   ft 
hljómi)   harmoniegen   Tone.    —    2.    (Í  tånarod)    skalaegen    Tone.    -truboØ 
[•tru:bo^l  n.  Hjemmemission,  indre  Mission. 

heimátt  (-ar,  -ir)  (hei:mauht,  -auhdaQ)  f.  1.  Retning  mod  Hjemmet: 
þeir  hjeldu  i  A.  —  2.  —  bumått:  i  Udtr.:  halda  Í  heimåttina  á  eftir  e-mt 
liste  sig  bagefter  en,  folge  en  (uden  hans  Vidende). 

heima  tök  [h£i:mató:kl  npl.  se  heimatak.  -undaneldi  (-vn  daneldl] 
n.  Indavl,  -unninn  [-vn:ln|  a.  forarbejdet  i  Hjemmet,  -vera  [-ve:ra]  f. 
Ophold  i  Hjemmet,  -vfgsia  1-viy.  sla)  f.  Stuebryllup,  -vinna  (-vln:al  f. 
I.  Husflid.  —  2.  (i  skålum)  Hjemmearbejde,  -vinsia  [-vin  sla|  f.  Hjemme- 
tilvirkning,  -vist  [-vist]  f.  Internat,  Alumneplads  paa  en  Skole,  -vistar- 
sk61i  (-yl9daQsgo'':llI  m.  Alumneskole,  Internat,  Kostskole,  -þraell 
I    [•þraid-X)  m.  Husslave. 


heimboð  [htimbo^)  n.  Indbydelse;  Gæstebud,  Selskab:  eiga  h.  em- 
hvers  staðar  el.  hjá  e-m,  have  et  Besog  til  gode  hos  en;  —  fA.  vid  konu. 
Opfordring  fra  Manden  til  en  frasepareret  Hustru  til  at  tage  hjem  igen. 

heimbrimi  (hsim  brlmi)  m.  =  himbrimi. 

heim  burOarbaggi  [heim  bvroarbafj:!]  m.  Bylt  (Ho  el.  Forraad),  som 
man  faar  udefra,  jfr.  heimburdur:  (Ordspr.)  rf'r  er  heimburðarbagginn 
(G].),  hvad  man  faar  fra  fremmede  forslaar  kun  lidt  (jfr.  Ao//i/r  er  heima- 
ienginn  baggi).  -buröarhey  [-bYrÖae(h)ei:]  n.  Ho,  der  faas  (kobes, 
laanes,  tigges)  udefra,  is.  om  Foraaret:  (Ordspr.)  rýrt  er  A.,  fremmed  Ho 
forslaar  kun  lidt,  -buröur  [-bVröool  m.  I.  (heybandsflutningur)  Flytten 
Hg  fra  Udmarken  hjem  til  Gaarden  (Mul.,  SI.).  —  2.  (matur,  fenginn  med 
belli)  sammentigget  Fode  (BH.),  -dallur  (-s  og  -ar)  [-dadloy,  -dals, 
-dadÅsl  m.  npr.  (myt.)  Heimdal,  Gudernes  Vogter  ved  BifrÖst  (Regnbuen). 
-dragi  [-draijl]  m.  i  Talem.:  hlefpa  heimdraganum,  rejse  ud  fra  Hjemmet. 

heymeis  [hEÍ:meisl  m.  Kasse  af  Tralværk  for  Ho. 

heim  fararleyfi  [hiim  fararlei:vl]  n.  ==  heimferðarleyfi.  -ferö  [-fsrð] 
f.  Hjemrejse,  -teröarleyfi  [-feröarlei:vil  n.  Permission,  Hjemlov.  -ferðar- 
seÖÍll  [-feröaose:öldM  m.  Returbillet,  -fysi  [-fisllf.indec.  Hjemve,  -flufn- 
ingur  (-flYhdniijgogl  m.  a.  det  at  flytte  n-t  hjem;  —  spec.  til  Island:  A. 
Hafnardeildar  Bókmentafjelagsins.  —  b.  ^  heimburdur  I.  -frægur  [-fraiq- 
oqI  a.  —  heimsfrægur.  -fus  [-fus]  a.  som  længes  hjem.  -færa  [-fairaj 
vt.  a.  hjemføre:  A.  til  es,  undir  e-d,  henfore  til,  henregne  til,  indordne 
ind  under:  A.  það  undir  sama  lögmál  (GFHh.  51);  A,  e-d  upp  á  e-d,  an- 
vende n-t  paa  n-t.  —  b.  (log.)  subsumere  (ÁBjRök.  §27).  -færsia  [-faigsla] 
f.  Anvendelse:  hin  fagra  skáldsaga  med  hinni  stuttu  og  la  g  leg  u  heimfærslu 
eykur  mjog  áhrif  þeirrar  prédikunar  (Eimr.  VII.  132).  -for  [-förl  f.  Hjem- 
rejse, -ganga  (-gaui]ga|  f.  Gaaen  hjem.  f-gás  (-gaus]  f.  —  hetmgæs. 
-gjold  [-(jölt]  npl.  Hjemgæld:  þær  máttu  hafa  heimsku  sina  Í  A.  (ThTh. 
58).  -goldinn  [-goldln)  a.  indbetalt  (LFR.  IV.  140).  -gæs  [-gai  s]  f.  Hjem- 
megaas,  tam  Gaas.  -hagi  [hEÍ:.u(h)ai-jl]  m.  Hjemmegræsgang.  -hald  [-(h)alt] 
n.  det  at  gaa  hjem,  Hjemrejse,  Tilbagerykning.  -hoUur  [-(h)odloe]  a.  (hjålp- 
samur)  behjælpelig,  hjælpsom  :  hann  var  mðrgum  mönnum  A.  ihinu  ogþessu. 
-hvarf  [heim  /.wari',  -kvarv)  n.:  eiga  h.  einhvers  staOar,  have  n-t  (et  Hjem) 
at  ty  til.  -hvarfslaus  [-xwarvsloys,  -kvarvs-]  a.  som  ikke  har  nogen  (noget 
Hjem)  at  ty  til:  Hann  minningar  sårar  rifjar  upp  med  ro:  \  þá  raunalegu 
heimhvarislausu  braut,   \  sem  hér  var  enduð  (StStAndv.  II.  225). 

heimila  (a)  [hei:mila]  vt.:  A.  e-m  e-d,  hjemle  en  n-t,  give  en  Ret  til  n-t. 

'^heimilabók  [h£Í:mllabo>':kl  f.  Vejviser  (Jsls.). 

heimild  (-ar,  -ir)  (hfi;mllt]  f.  1.  Hjemmel;  Berettigelse,  Adkomst, 
Beíöjelse:  hafa  h.  til  e-s,  være  beföjet  til  n-t;  (Ordspr.)  A.  er  best 
til  hverra  verka  (G].),  der  skal  Adkomst  til  hver  en  Handling;  så  sem 
komid  hefir  fram  med  heimildir  sinar  f\'riv  þui,  ad  hann  ad  rjettu  eigi 
hlut  ad  målt  (har  legitimeret  sig  som  rette  vedkommende)  (Stj.  76,  A. 
18);  villa  A.  (el.  heimildir)  á  e-u,  give  falsk  Besked  angaaende  n-t  (an- 
gaaende  ens  Ret  til  n-t);  fsafold  .  . .  hefir  adeins  vitjad  mótmæla,  ad  þad 
(3:  félagid)  vilti  á  sér  heimildir  og  ncfndi  sig  annad,  en  þad  sem  þad  er 
(isaf.  MS,  7,  3);  Vid  viljum  ekki  lata  villa  heimildir  á  okkur  né  Ödrum 
manni  (Alþ.  '11,  B.  II.  1904),  -  2.  Kilde;  Autoritet:  Flató  er  A.  min 
fyrir  þessari  skodun ;  —  hafa  áreidanlega  h.  ad  e-u,  have  n-t  fra  sikker 
Kilde  (Haand);  þad  er  engin  A.  f\n-ir  því,  det  er  ganske  uhjemlet,  der  er 
ingen  Kilde  (Autoritet),  der  taler  derfor. 

heimildar  brestur  [h£Í:mildarbres  dooJ  m.  manglende  Adkomst,  -brjef 
[-brJE:t'I  n.  Adkomstbrev.  -laus  [-1oy:s1  a.  uhjemlet:  ad  heimildarlausu, 
uden  Hjemmel  el.  Tilladelse;  —  adv.  -laust.  -leysi  (-is)  [-lt'i:si|  n.  Mangel 
paa  Hjemmel  el.  Berettigelse;  /  A.,  uden  at  dertil  er  hjemlet  Ret,  uhjem- 
let. -maØur  (-ma:öoel  m.  Hjemmelsmand.  Kilde,  -rit  [-a-rl:tl  n.  Kilde- 
skrift, -skyida  [-e-sQilda]  f.  Hjemmelspligt.  -skilrfki  (-sQll  riqi,  -sQll- 
ri^l)  n.  Legitimation,  -skjal  [-sfja:/]  n.  Adkomstdokument ;  Dokument 
som  Vidnesbyrd,  -taka  (-taga,  -ta  ka]  f.  Tagen  i  Besiddelse  (ifølge  lovlig 
Hjemmel),  t-vist  [-r-vist]  f.  blivende,  fast  Ophold. 

heimili  (-is,  pi.  ds.)  [hei:mili]  n.  I.  Hjem,  Bopæl,  Hjemstavn:  h.  mitt 
er  {  Reykjavik.  —  2.  (fjolslqdda)  Familie,  Hjem,  Husstand:  koma  e-m  fyrir 
á  gådu  h.,  anbringe  en  i  et  godt  Hjem;  10  manns  i  h.,  en  Husstand  paa 
10  Medlemmer;  þungt  A.,  stor  Husstand;  leggja  vel  i  hcÍmiUd,  forsyne 
Huset  godt;  þad  er  ekki  til  J  heimilinu  (i  Huset). 

heimilis  arg  [hfiiimlllsar  k]  n.  Slid  og  Slæben  i  Huset,  -astæØur  [-au:- 
sdaiOool  fpl.  Familieforhold;  Tilstanden  i  et  Hjem.  -boðorð  (-bo:öor51 
n(pl).  Husorden:  A,  handa  holdsveikraspitalanum  (Stj. '98,  D.  113).  -bragur 
[-bra:qoel  m.  Tonen  i  et  Hjem.  -bol  (-bo:/)  n.  1.  hjemlige  Sorger;  Fami- 
liesorger: A.  er  meira  en  tårum  taki.  Hjemmets  Sorger  er  tungere  end 
Taarer,  er  værre  end  saa,  at  man  kan  græde  over  dem.  —  2.  Huskors: 
hun  er  mesta  h.,  ollum  hvimleid,  -dyrlíngur  [-dirliijgoe)  m.  Hushelgen. 
-djofull  [-djö:vod>.]  m.  Hjemmets  onde  Aand.  -efni  [-rbnl]  npl.  øko- 
nomisk Stilling:  eftir  heimilisefnum,  efter  Formuesomstændigheder.  -fang 
[•faur}  k]  n,  1.  Bopæl;  Hjemsted;  hafa  loglegt  h.,  have  lovligt  Hjemsted. 
—  2.  (utanáskrift)  Adresse,  -fastur  [-fasdo(il  a.  1.  (biisettur)  bosiddende; 
med  fast  Bopæl.  —  2.  som  er  en  af  Husfolkene,  -folk  [-fo"X  k,  •fo"l-kl  n. 
Husfolk:  Personer,  som  tilhorer  ens  Husstand,  -hagur  [-(h)a:qoGl  m.  1. 
(heimilisástæður)  huslige  Forhold.  —  2.  (efnahagur)  okonomisk  Stilling. 
-hundur  [-(h)Vn  doo)  m.  Hushund,  Gaardhund.  -hættir  [-(h)aihdlyl  mpl. 
Husskik.  -iönaöur  [-lönaöoo]  m.  Hjemmeflid.  -kaidur  (-kal  dot,.)  a. 
kolig  i  sit  Væsen,  is.  overfor  sine  Husfolk:  fremur  h.,  en  raungóður  ef 
var  ad  þvi  skifta  (Br]Nat.  173).  -kennari  (-licn:arll  m.  Huslærer.  -laus 
[-löv:s]  a.  uden  Hjem,  hjemløs,  -Hf  (-li:i'l  n.  Familieliv.  -lýsing  [-Ii;s- 
ii)kl  f.  Interiør,  Skildring  fra  et  Hjem.  -læknir  [-laihgnlg]  m.  Huslæge. 
-maØur  [-ma:Ö0Q]  m.  —  heimamaøur.  -mynd  [-min  1]  Í.  —  heimilis- 


heimilisnióli 


312 


heimtínn 


lysing.  -njóli  [-nio";lll  m.  (bot.)  By-Skræppe  (rumex  domeslicus).  -plága 
l-plau:(q)a]  f.  Husliors.  -prestur  [-prfs  dog]  m.  Huskapellan.  -ráðandi 
[-rau:öandl]  m.  Husfader,  -riettarland  [-rjehdarlant]  n.  Arvefæsteland 
(Eímr.  XVIII.  137).  -rjettur  [-rjehdoo]  m.  Arve-fæste.  -rækinn  [-rai:q- 
rn,  -rai:§ln]  a.  huslig,  -skylda  [-l-sgil  da]  f,  \.(sky!da  við  heimiU)  Pligt 
mod  Hjemmef.  —  2.  Forpligtelse  til  at  underholde  i  Hjemmet:  kirkjan  á 
Grund  i  Eyafyrdi  ætti  ti>eggja  presta  beimilis-skyldu  (Esp.  IV.  127).  -störf 
I-sdÖrV]  npl.  —  heimilisverk.  -tilvisun  [-s-til  vison]  f.  Adresse,  -verk 
(-VEO-k]  npl.  huslige  Sysler,  Husgærning.  -vinna  [-vln:a]  f.  Husarbejde, 
Husflid,  -vist  [-vist)  n.  Væren  til  Huse,  fast  Ophold  paa  et  Sted. 
-þyngsli  [-þiijsll]  npl.  trange  Kaar  i  Hjemmet  paa  Grund  af,  at  der  er 
for  mange  Mennesker,  der  skal  fodes,  for  stor  Familie  og  Folkehold. 

heimvlja  (-u,  -ur)  [hd:mllja]  f.  =  heimilisnjóli. 

heimill,  heimull  [hei:mldX,  -l/,  -lÅt;  heirmod?..  -o/,  -aU]  a.  hjemmel ; 
til  ens  Raadighed,  som  man  har  Ret  til,  uforment:  mjer  er  e-B  heimilt, 
n-t  staar  til  min  Raadighed,  n-t  er  til  min  Tjæneste,  jeg  har  Lov  til  n-t, 
n-t  staar  mig  frit;  það  er  bæði  skylt  og  heimilt,  det  er  baade  pligtigt  og 
retfærdigt ;  engum  er  heimilt  ad  (ingen  har  Ret  til  at)  skjåta  fugia  i  frid- 
uBu  landi;  —  þjer  er  båkin  heimil,   Bogen  er  til  din  Tjæneste. 

theimis  kvíÖur  [hEÍ:mIskvl:öoQ]  m.  Omdomme  (om  en)  i  Hjemmet: 
(Ordspr.)  hættur  er  h.,  farlig  er  Tyendes  Tale  (jfr.  LFR.  I.  207).  t-nj61i 
[•njo":ll]  m.  =  heimilisnjóli. 

heimlkynni  IhEÍmtiíni]  n(pl).  1.  (heimili)  Hjem.  -  Í2.  -=  heimilisfålk, 

—  03.  (mat.)  geometrisk  Sted  (ÓDanFlatm.).  -koma  [-koma]  f.  Hjem- 
komst, -kvadning  [-kvaöniijk]  f.  Hjemkaldelse,  Rappel,  -kvæmt  [-kvai^t, 
-livaimt]  an.:  eiga  /i.,  kunne  vende  hjem  igen:  hugsuðu  nm  það  mest  af 
ollu,  ad  eiga  sem  fyrst  h.  með  sem  mestan  auð  og  orðstir  (JTrL.  42>. 
-kvöÖ  [-Wóð]  f.  =  heimkvaöning.  ° -land  [-lånt)  n.  Indland.  Opland. 
-latur  [-ladoQ,  -latoo)  a.  hjemtræg,  uvillig,  træg  at  gaa  hjem  (mods.  heim- 
fús):  (Ordspr.)  happid  er  heimialt,  Lykken  er  hjemtræg,  Lykken  vil  have 
Tid.  t-legur  [-leqoo)  a.  verdslig,  forfængelig.  -leiÖ  [-Isið)  f.  Vejen  hjem. 
-leiðis  [-lei  öls)  adv.  hjemad,  hjemleds.  -leyfi  [-Ifi  vi)  n.  ^-  heimferð- 
arleyfi.  -lendis  [-lendls)  adv.  i  Hjemlandet,  -lendur  [-h:ndoo]  a.  inden- 
landsk, -læöa  [-laiðal  f.  slov  og  uduelig  Person  (Árn.). 

hey  móöur  [hFÍ:mo"5oG]  a.  (om  Heste)  lungosyg  (foraarsaget  ved,  at 
Hesten  har  indaandet  Stovpartikler  fra  Hoet).  -mokstur  [-mo^sdog]  m. 
1.  meget   rigelig   Hohost.   —  2,  unødvendig  megen  Fodring  (af  Kreaturer). 

heim  ótt  (-ar,  -ir)  [hEÍ:mo''htl  f.  (m/og  feiminn  og  klaufalegur  maður) 
meget  undselig  og  kejtet  Person;  (mannleysa)  ubetydeligt  og  frygtsomt 
Menneslie,  Mæhæ;  (bjålfi)  Ærkedumrian,  Tosse,  -óttarlegur  (-o'hdar- 
letqoe)  a.  ubetydelig  og  frygtsom  el.  dum  og  kejtet  af  Udseende,  -óttar- 
svipur  [-o"hdaQsvI:bog,  -svlrpog)  m.  frygtsomme  og  sky  Miner:  Þetta 
ódjarfa  itpplit  og  þessi  kindarlegi  h.  —  hlutit  að  búa  yfir  einhuerfu  illu 
(JTrHeið.   III.  20).   -otti  [-o^hdi]  m.  =  heimött. 

heim  reiö    [h£Ím-rEÍ-ð)    f.    1.  fþað  að  ríða  heim)  Riden  hjem,  Hjemridt. 

-  t2.  (b.  riðandi  óvina)  Overfald  paa  ens  Hjem  af  ridende  Fjender.  - 
3.  Vej  hjem  til  en  Gaard:  Þessar  girðingar  eru  helzt  meðfram  heimreiðum 
(Alþ.  'll,  B.  14).  -reiðsla  [-reiösla)  f.  ^  heimburÖurl.  -rekstrar- 
maÖur  [-rE^sdrarmarooo)  m.  Mand,  som  skal  bringe  Heste  tilbage:  hver 
madur  hafdi  hest  nteð  s/er,  er  hann  flutti  á  færur  stnar  til  verstöðu,  en 
heimrekstrarmenn  komu  med,  til  að  reka  hestana  heim  aftur  (BrJÞf.  153). 

heimri  [hEÍm'rl]  a.  comp.  =  heimari. 

heimlröÖur  [hcim'ro"-0oe)  m.  Roen  hjemad:  (Ordspr.)  bollur  er  h., 
godt  er  at  drage  hjem.  -ræÖi  [-rai'Öl]  n.  Fiskefangst  fra  egen  Bolig  (Vf.). 

heims  ádeila  [heim-saudEÍ:la]  f.  Satire,  -áfir  [-au-io)  fpl.  den  Mælk,  der 
kommer  ud  af  nykærnet  Smor  (jfr.  lambatugga),  naar  det  æltes  (Borg., 
ÞÍng.);  —  efter  hvad  Scheving  oplyser,  skal  Ordet  stamme  fra,  ,.a5  þær 
eiga  að  gera  þann,  sem  drekkur  þær,  mikið  upp  å  heiminn".  -alfa  [-aulva) 
f.  Verdensdel,  -ås  (-au-s)  m.  Verdensakse,  -átt  [-auhl)  f.  VerdenshjÖrne. 
-barn  (-bar'dv,  -bad'v)  n.  verdslig  sindet,  levelysten  Person,  -bygd 
[-blqØ,  -blqþ]  f.  den  beboede  Verden.  - -byggÍngarfræÖi  [-bnjiogag- 
frai:öl)  f.  indec.  Læren  om  Verdensbygningen,  Kosmologi,  -bókmentir 
[-bo"-gmEvdlQ,  -bo"kmEntlQ)  fpl.  Verdenslitteratur,  -borgaralegur 
[-borgaralE:qoo)  a.  kosmopolitisk,  -borgaraskapur  [-borgarasga:boQ, 
-sga:poD)  m.  Kosmopolitisme,  -borgari  [-borgarl]  m.  Kosmopolit,  Ver- 
densborger, -bruni  [-brVnt)  m.  Verdensbrand.  -dvöl  [-dvö7]  f.  Ophold 
i  Verden,  Liv.  -elska  [-Elsga|  f.  Kærlighed  til  Verden  el.  verdslige  Goder, 
Verdenskærlighed.  -eiskur  [-Elsgog)  a.  verdenskær.  -endi  (-Endl)  m. 
Verdens  Ende.  -endir  [-fndlo]  m.  Verdens  Undergang,  -flóö  (-flo-a)  n. 
Syndflod,  Diluvium.  -fræði  [-frai'öl)  f.  indec.  Kosmogoni,  Verdenslære. 
-frægð  [-fraiqð,  -fraiqþ)  f.  Verdensberömmelse.  -frægur  [-frai'qog)  a. 
verdensberomt.   -hafnan   [-(h)abnan)  f.  Verdensforsagelse. 

heim  sigling  [hfimsigliijk]  f.  Hjemfart,  -sýki  [-si  fji,  -si  ^]  f.  indec.  ^ 
heimþrá.  -syn  [-si/i]  f.  Udsigten  hen  imod  en  Gaard  QTrL.  26). 

heimsjaðar  [htim  sjaðag)  m.  Verdenskaní. 

1.  heimska  (-u)  [hEÍmsga]  f.  1,  (ifitsmunaskortur)  Dumhed,  Taabelig- 
hed  :  (Ordspr.)  oftast  er  heimskan  hvikiil  (GI-),  Daarskab  og  Vægelsind 
folges  gærne  ad.  —  2.  (fjarstæða)  Absurditet,  Urimelighed.  —  3.  spec.  i  Breve, 
om  n-t,  man  ikke  vil  nævne,  men  som  forudsættes  bekendt  af  Modtageren : 
nu  sendi  jeg  þjer  heimskuna,  sem  við  töluðum  nm  (NI.).  —  4.  Brusk 
mellem  Næseborene  paa  Faarehovedet  (at  spise  dette  skal  ifolge  Folke- 
troen göre  vedkommende  dum):  vertu  ekki  að  /eta  heimskuna  ur  hðfðinu, 
drengur  (SI.,  Mul.). 

2.  heimska  (a)  [heimsga]  vt.  1.  /i.  e-n  fyrir  e-d,  erklære  en  for  Daare,  1 
spotte  el.  skælde  ud  for  Dumhed  paa  Grund  af  n-t:  Jeg  .  .  .  var  heimskað-  ' 
ur  fi'rir  hiræfni  mina  (Logr.  '13,  9).  --  2.  fordumme:  Bezta  vit  sitt  spakir 


heiwskad    hafa    (StSlAndv.    111.  66);    //.  sig  á  e-u,    fordumme  sig  paa  n   ' 
—  3.  refl.  heimskast,    blive  dum:   /1.  á  að  leiðr/etta  sttla,   blive  Idiot  af 
retle  Stile;  Iwer/ir  sem  við  hårur  búa  \  h.  brátt  (Vísn.  321). 

heim  skaut    [heimsgoyt]    n.  Verdenspol,    Pol.    -skautafari    [-sgoyu 
fa:rl,    -sgoyta-]    m.    Polarfarer,    -skautaland    [-sgoydalan  t,    -sgoyta-)    n. 
Polarland,  -skautaþoka  (-sgbydaþo:2a,  -sgöytaþo:ka]  f.  Polartaage. 

heimskauts  baugur  [hEÍmsgöy(t)sbÖy:qoÐ)  m.  Polarcirkel.  -ferÖ  [-ftr  c'] 
f.  Polarrejse.  -firÖ  [-flrð)  f.  Polardistance,  -haf  [-(h)a:v]  n.  Polarhav. 
-jurt  [-jYgt]  f.  Polarplante,  -straumur  [-sgöy(t)sdröy:moo]  m.  Pobr- 
ström.  -vindur  [-sgöy(t)svlndog)  m.  Polarvind, 

heimskerfi  [heims^ervl)  n.  Verdenssystem. 

heimskingi  (-ja,  -jar)  [hfimsfjÍrjQi)  m.  Dumrian,  Tosse. 

heimskingjamát  [hEÍms(jii.i(jamau:t]  n.  Narremat. 

heimskona  [heim  skona]  f.  levelysten  Kvinde. 

heimskringia  [htim  skriijla)  f.  1,  a.  (jarðarhnÖtturinn)  Jordkres,  Jord- 
klode. —  b.  npr.  tieimskringia.  Snorre  Sturlusons  beromte  Værk.  —  2. 
(hnottur)  Globus. 

heimsku  fullur  |hEÍmsgofvd  loo)  a.  dum,  taabelig.  -góðsamur  [-go"ö- 
samog]  a.  tossegod,  -góðsemi  [-go"DsEml)  f.  indec.  Tossegodhed,  -hopp 
[-hohp)  npl.  dumme  Spring,  -kátur  [-kau:dog,  -kau:tog]  a.  tosseglad. 
-legur  [-lEqog]  a.  dum,  taabelig,  uforstandig;  —  adv.  -lega,  dumt.  -mål 
[-mau:/]  n.  taabelig  Tale  el.  Sag.  -par  [-pa:f)  n.  som  oftest  i  pi.:  heimsku- 
pör,  Narrestreg(er),  dum(me)  Streg(er). 

heimskur  [hsimsgog,  n.  hEÍm-st]  a.  1.  (vitgrannur)  dum,  taabelig: 
(Ordspr.)  heimskum  manni  eru  heitingav  gjarnar  (G].),  Daare  falder 
Trusel  let  i  Mund;  fátt  er  verra  en  vera  h.,  Dumhed  er  den  værste  Fejl; 
heima  er  heimskum  best,  for  den  dumme  er  det  bedst  at  holde  sig  hjemme: 
þegiðu,  Þórður,  þögn  er  heimskum  best.  —  2.  som  horer  Hjemmef  til : 
heimskum  gærum  á,  paa  Faareskindene  (i  Sengene)  derhjemme  (]HalÍ.  157). 

heimsku  ráð  [hEÍm'sgor3u:d]  n.  taabeligt  Forehavende,  -samlegur 
[-samlE:qog]  a.  taabelig,  uforstandig,  -to  [-to":)  n.  Ærkelosse:  heimsku- 
tóið  þarna  (Kvöld.  I.  225).  -vonir  [-vo:nlgl  fpl.  dumme,  sangvinske  For- 
haabninger.  -þoka  I-þo:ga,  -þo:ka]  f.  Daarskabstaage. 

theims  kviður  IhEÍmskvI  Öog)  m.  Verdens  Dom:  hættur  er  h.,  nema 
sjer  góðan  geli.  -kænn  [-f-jaidv]  a.  verdensklog.  -kænska  I-fjainsga)  f. 
Verdensklogskab,  -legur  [-leqog]  a.  verdslig:  (hun)  tapaði  huganum  fra 
ræðunni  til  hins  allra  heimslegjsta  hringsåls  (ÞGjUf.  87).  -lyst  [-list]  f. 
Verdens  Lyst.  -lystavísa  [-llsdavi:sa]  f.  Epigram,  hvor  der  opregnes  de 
herligste  Ting  i  Verden  (ÓDavSk.  365-66).  -lok  [-lok]  n.  Verdens  Ende. 
-maSur  [-ma'Öog)  m.  verdslig  sindet,  levelysten  Mand.  ^-magnafræðí 
[-magnafrai:Dl]  f.  indec.  Kosmologi,  -markaður  [-maggaöog]  m.  Verden- 
smarked, -mentun  [-mEvdon,  -menton)  f.  Civilisation,  -met  [-mE't]  n. 
Verdensrekord.  -myndunarfræÖi  [-mlndonanfraiiöl)  f.  indec.  Kosmogoni. 

heimjsnúinn  [heimsnuln]  a.  hjemadvendt.  -sókn  [-50"hkv)  f.  Besøg, 
Gæstevisit:  gera  e-m  h.,  aflægge  en  et  Besog.  -sóknatími  [-so"hgna- 
ti:mi]  m.  Besøgstid,  -speki  [-sbe-gi,  -sbc  Jjl]  f.  indec.  Filosofi,  -speki- 
legur  (-sbEQilEiqog,  -sbe^I-]  a.  filosofisk,  -spekingur  [-sbEQirjgog,  -Íqs, 
-sbE-f;-)  m.  Filosof. 

heimspekis  deild  [hEÍmsbEijisdeilt,  -sbEfjls-]  f.  filosofisk  Fakultet. 
-hugsun  [-(h)Y/son)  f.  filosofisk  Tænkning,  -mentun  [-mEvdon,  -men-t- 
on]  f.  filosofisk  Dannelse,  -rit  [-rl:tl  n.  filosofisk  Skrift. 

heims  riki  [hEÍmsri  Ql,  -ri-^i)  n.  1.  (stSrveldi)  Verdensrige.  —  2.  (heims- 
dvotnun)  Verdensherredomme.  -sining  [heimsi  nii]k]  f.  Verdensudstilling. 
-skapan,  -sköpun  [-sgaban,  -sgapan,  -sgobon,  -sgö  pon]  f.  Verdens 
Skabelse,  -skipun  [-sQiboH,  -sQipon)  f.  Verdensorden,  -skoðun 
[-sgoöon]  f.  Verdensanskuelse.  °  -sköpunarfræði  [-sgöbonaofrai:öl, 
-sgöp-)  f.  indec.  Kosmologi,  -slit  (-slrt)  npl.  Verdens  Ende.^-smíö 
[-smi"ð)  f.  Verdensbygning,  Verdensmaskincri.  -stjórn  [-sdjo"rdv]  f.  Ver- 
densstyrelse.  -veldi  [hEÍm'svEldl)  n.  =  heimsriki.  -vist  [-vist]  f.  Jord- 
vandring. -þekking.(-þEhfjii}k]  f.  Verdenskundskab. 

heim  sækinn  IhEÍm-saiTjln,  -sai'ljln)  a.  hjemvillig,  villig  til  at  lobe 
hjemad:  Hann  (3:  hesturinn)  er  h.,  þegar  hann  er  kominn  heim  å  leið 
(GFrTís.  200).  -sækja  [-sai'Qa,  -sai'^a]  vt.  besoge,  aflægge  Besog  hos 
en,  gæste. 

heimt  (-ar,  -ir  el.  -ur)  [hei^'t,  hEÍm't)  f.,  is.  pi.  heimfir,  heimtur  i 
Forb.  som:  góðar  (slæmar)  h.,  godt  (daarligt)  Resultat  af  en  Indkrævning 
(af  Bidrag,  skriftl.  Beretninger  el.  desl.);  spec.  =  fjárheimf2.  b. 

1.  heimta  (-u,  -ur)  [heiifda,  hEÍm'ta)  f.  1.  (krafa)  Fordring:  börnin 
höfðu  i  frammi  heimtur  sinar,  sem  þeim  eru  tíðar  (GKonÆf.  122).  — 
2.  pi.  heimtur,   se  heimt. 

2.  heimta  (a  og  i)  [hEÍit'da,  hEÍm*tal  vt.  og  vi.  I.  (i)  1.  (sækja,  láía 
sækja)  hente,  lade  hente:  hann  heimti  til  sin  sendimanmnn.  —  2.  (få 
aftur)  faa  tilbage,  spec.  faa  Faar  tilbage  oppe  fra  Fjældene  om  Efteraaret: 
h.  vel  (illa);  —  h.  e-n  ur  hel/u,  gense  en,  som  man  troede  var  dod,  faa  en 
reddet,  som  man  troede  var  dod.  —  II.  (a  og  undert.  i)  (krefjast)  fordre, 
kræve,  forlange:  h.  loforð  af  e-m,  afæske  en  et  Lofte ;  h.  aftur,  reklamere, 
tilbagekræve;  h.  inn,  indkræve:  /i.  inn  skuldir;  —  h.  saman,  inddrive, 
indkræve,  samle  Eammen;  /i.  e-ð  út,  forlange  n-t  udleveret  el.  udbetalt. 

1.  heim  taka  [heim'ta'ga,  -ta'ka]  f.  1.  Hjemhentning,  Hjemtagelse: 
heimtöku  hestanna  (ÞGjD.  63).  —  2.  —  heimataka.  2.  -taka  [-ta"ga, 
-ta'ka]  vt.  =  taka  heima,    forlange  Fornyelse  af  Fæstetiden  for  en  Gaard. 

heimtandi  (-a,  -endur)  [hEÍu'dandi,  heim"t-,  -endog)  m.  Fordrer, 
Forlanger,  Kravsmand,  Kræver. 

heimting  (-ar,  -ar)  [hei^'diijk,  hEim'tiqk)  f.  1.  (krafa)  Fordring:  eiga 
h.  á  e-u,  kunne  göre  Fordring  paa  n-t.  —  2.  (iunheimta)  Indkrævning. 

heimtinn  [heiu'dln,  hEÍm'tl/í)  a.  —  heimtufrekur. 


heimtufrekia 


313 


heita 


heimtu  frekja  [hn;t"dofre:ya,  heim"toíre:íia]  f.  Fordringsiuldhed.  -frek- 
ur  [-fr£;goe,  -frf:liOo]  a.  fordringsfuld,  -kind  [-^Int]  f.  Faar,  Eom  findes 
efter  at  den  store  Efteraarssogning  (gdngur)  har  fundet  Sted. 

heimtur  (heiudoo,  hEÍmtool  fpl.  se  heitnt. 

heimuglegur  [hEÍ:mo(q)Ie'qoQl  a.  =  heimullegur. 

heimula  (-u.  -ur)  (hfi:moIaI  f.  =  heimilisnjóli. 

heimulegur  (hEiimolfqoo]  a.    =  heimullegur, 

1.  heimull  [htirmYdX)  f.  Uld,  som  forarbejdes  hjemme  (Breiöd.). 

2.  heimull  (hnimodM  a.  =-  heimill. 

?heimul  legheit  [hfi:molex(h)ei:t]  npl.  Hemmelighedskræmmeri,  -legur 
[-le'qool  a.  fl-  (heimiU)  staaende  til  ens  fri  Raadighed.  —  t2.  (nákunn- 
ugur)  fortrolig.  —  3.  (le\milegur)  hemmelig.  —  4.  adv.  -lega.  -leiki  [-lei'qi, 
-Ici'^ll  m.,  -leikur  [-Uigotj,  -Ifikog)  m.  ■\\,  (njinn  kunningsskjpur}  For- 
trolighed,   fortrolig    Omgang   med  en.  —  2.  a.  (le\mdarmål)  Hemmelighed. 

—  b.  Hemmelighedsliræmmeri :  hvað  á  þessi  h.  .ið  þýða? 
heimulunfoli  [hEi:mølonio>':ll]  m.  ^=  heimula. 

fheimun  legleikur  [hfi:monlEqlfi:goQ,  -leirkoQ]  m.  =  heimulleiki. 
t-legur  [-le'qoel  a.  =  heimullegur. 

heimur  (-s,  -ar)  [hpi:moQl  m.  I.  1.  Verden,  Altet,  Universum;  ogsaa 
om  Dele  af  Altet:  bygðir  heimar,  beboede  Verdener:  (Talem.)  spyr/a^ 
sp/alfa  um  alla  heima  og  getma,  sporge,  tale  om  alt  mellem  Himmel  og 
Jord,  op  ad  Vægge  og  ned  ad  Stolper.  —  2.  a.  (myt.)  Opholdssted  for 
de  forskellige  Væsener,  Guder,  Mennesker,  Alfer,  Jætter,  Dværge  osv.;  —  i 
Sms.:  Álfheimar,  Alfeverdenen;  /^'""^^""-^r,  Jætteland ;  unrfirA^imar,  Un- 
derverdenen. —  'b.  vindheimur.  Vindens  Verden,  Himlen;  só/arh..  So- 
lens Verden,  Himlen;  aldah.,  dvatarh.,  Ijóðkeimar,  Menneskenes  Verden; 
munarh.,  Glædens.  Salighedens  Verden  osv.  —  3.  en  Region  el.  Verdens- 
del: Vesturh.,  Vesten,  Amerika;  Austurh.,  Østen,  Asien;  Norðurh., 
Nord(en);  Suðurh.,  Syd,  Syden.  —  4.  i  Lokalnavne  enkelte  Gange  bet.  en 
Gaard  el.  Landsby,  alm.  i  de  andre  germanske  Sprog,  sj.  i  Islandsk:  Sol- 
heimar,  Mannheimar.  —  II.  1.  a.  denne  Verden  (Í  Mods.  til  andVe  Verdener 
og  særl.  til  Livet  hinsides  (annar  h.f):  koma  i  heiminn,  fodes  til  Verden; 
kveðja  heiminn,  sige  Verden  far  vel;  i  heiminn  (el.  i þennan  heim)  borinn, 
fodt;  mestuT  i  heim  i ^  stórst  i  Verden;  um  atlan  heim,  hele  Verden  over; 
út  um  alla  heima  og  geima,  hist  og  her;  hann  er  kominn  ettthvaS  út  i 
heiminn,  han  er  et  Steds  ude  i  den  vide  Verden;  annars  heims,  hisset; 
þessa  heims  og  annars,  i  denne  Verden  (dette  Liv)  og  hinsides.  —  b.  Ver- 
den, Jordens  Beboere:  h.  versnandi  fer.  Verden  forværres.  —  2.  i  forsk. 
overf.  Udtr.:  vera  milli  heims  og  helju,  svæve  mellem  Liv  og  Dod ;  heims- 
ins  undur  (el.  kynstur),  uhyre  Masse(r)  af  n-t  (-  ósköpin  ÖÍI);  —  ogs. 
som  Udraab:  sikken  forfærdelig  Masse!  heimsins  ósköp,  ')  —  heimsins 
undur;  ')  i  Udraab:  heimsins  ósköp  er/u  vithus!  det  er  dog  forfærde- 
lig, saa  du  er  tosset!  sýna  e-m  i  tvo  heimana,  sætte  en  Kniven  paa  Stru- 
ben ;  þá  skipti  þó  t  tvo  heima  vid  það  sem  áðr  hafði  verið,  det  var  en 
uhyre  Forandring  (som  til  en  anden  Verden)  fra  det  tidligere,  det  var  dog 
noget  ganske  andet  end  for  i  Tiden  (GV.  i  JÁÞj.  I.  xviii);  það  hefði  eins 
og  skift  i  tvo  heima  eftir  að  afþýðuháskólarnir  komu  (Eimr.  VIII.  60); 
m'ta  hvorki  t  þennan  heim  n/e  ann.in,  ')  være  fuldstændig  bevidstlos;  sove 
som  en  Sten;  ')  være  meget  distræt;  —  uian  við  heiminn,  ')  distræl, 
aandsfraværende;  Stýra  eptir  kompásinum,  en  eigi  i  heim  fram  (hen  i  det 
uvisse)  (LFR.  VIII.  160);  ')  ensomt  og  afsides  boende.  —  3.  Verden  i  kir- 
kelig Forstand:  heimsfins)  bom,  Verdens  Börn ;  hold  og  h..  Kodet  og 
Verden;  Jesus  grætur,  h.  hlær;  —  vera  upp  i  heiminn,  være  letsindig: 
ef  hann  stúlku  i  náðum  nær  i  nokkuS  upp  á  heiminn  (BóluHj.  126);  heims- 
ins glaumur.  Verdens  Tummel.  -  4.  Lykke  i  Livet:  titill  (e\.  illur)  h.,  daar- 
lig  Lod  i  Verden:  þar  sem  hun  hefði  við  svo  litinn  heim  að  skitja  (JAÞj. 
II.  450).  -  5.  i  Sms.:  þingh.,  (Deltagerne  i  et)  Mode,  Forsamling. 

heim  visa  (heim  visa]  vt.:  h.  målt,  hjemvise  en  Sag.  -visan  [-visanl  f., 
-vfsun  [-vi'son]  f.:  A.  måls.  Tilbagevisning  af  en  Sag  til  forste  Instans. 
-von  [-von]  f.  1.  (von  um  hetmkomu)  Haab  om  Hjemkomst.  —  2.  Haab 
om  Hjem  (i  det  andet  Liv):  eiga  hvergi  h.  nema  i  helviti  (MStGAIv.  II.  9). 
-þrá  [-þrau]  f.  Hjemve. 

heymæfli  [hei:mai'Sl^  i.  indec.  Lungesvaghed  (foraarsaget  ved  Ind- 
aanding  af  Stovpartikler  fra  Hoet):  veill  f\TÍr  brjósti  af  h.  (GFrAtt.  71). 

hein  (-ar,  -ir)  [hei:n]  f.  Hen,  fin  Hvæssesten;  Oliesien:  (Ordspr.) 
betri  er  lukka  en  long  h.,  bedre  er  Lykke  end  lang  Hen. 

heynål  [hEÍ:nau71  ?•  (Af.,  Hun.)  =-  heykrókur. 

heina(r)brVni,  heinbryni  (hei:na(r)bri:nr,  hein  bri  ni]  n.         hein. 

heyneyÖ  (heimci  d]  f.  folelig  Homangel. 

heini  (-Í9,  pi.  ds.)  (h£i:nil  n.  =  hein. 

thein  klæÖi  [heiqUlai  öi]  npl.  meget  lette  Linklæder  (BH.),  -þyntur 
[heinþlvdoQ,  -þlntoc]  a.  hvæsset  med  Hvæssesten  (JTrGst  I.  89). 

heynæring  [hEÍ:nai  rink]  f.  Smule  Ho:  Gisli  bad  hana  sel/'a  séc  hey- 
næringu  handa  hestum  sinum  (GKonÆf.  120). 

heipt-  ]heif  d]  f.  se  heift. 

heyra    <Öi)    (hei:ra]    vt.  I.  I.  a.  hore:    h.  söng,   hávaSa ;  -  A.  frjettir; 

—  h.  e-u  fle\'gt,  hore  n-t  rygtevis.  —  b.  heyrðu  mig  (Af.,  SI.),  heyrðu 
mfer  (NI.,  SI.),  hor  engang!  „Ekki  vænti  jeg  þú  vil/ir  A.  m/er  út  i 
horn?"  vær  saa  venlig  og  folg  mig  lidt  afsides,  jeg  har  n-t  at  fortælle 
(JHall.  300);  heyrðu  mig  um  hålft  orð,  kom  et  Øjeblik  hen  til  mig;  það  er 
heyrt  el.  heyrf  hor!  að  A.  þetta  (el.  ///  þin)!  hvor  kan  du  sige  saadan 
noget!  —  2.  bðnhore:  heyra  bæn  e-s.  —  3.  med  præp.:  A.  i  e-d,  høre 
paa  n-t,  lytte  til  n-t;  A.  um  e-ð,  hore  nyt  om  n-t;  A.  til  e-s,  ')  hore 
en,  kunne  opfatte  ens  Ord:  /eg  gat  ekki  heyrt  til  hans,  jeg  kunde  ikke 
høre  hvad  han  sagde;  *)  það  var  gott  að  h.  til  hans,  han  talte  smukl; 
A.  e-B  út  undan  s/er,   komme  under  Vejr  mod  n-t:   og  það  heyrði  eg  vel 


undan   mér,   að  eg  b\'ði  af  mér  heldur  góðan  þokka  (QFrÖI.  39);    Eg  hefi 

hein-t  út  undan  mér,   ad  ásta^ulaust  sé  að  sinna  þessari  st\vkbeiðni  (Alþ. 

'11,  B.  II.  564).  —  II.  I.  tilkomme:  þeim  heiður,  sem  heiður  heyrir.  Ære  den. 

som  Ære  bor;  jfr.  heidur;  —  h.  e-m  til,  tilhore  en ;  fA.  til  e-s  =  h.  e-m  til: 

jeg  skal  annast  um  það,   sem  til  min  he\'rir  (hvad  der  angaar  mig).   —  2. 

a.  A.  e-u,  passe  til  n-l:  Hér  er  keiTÍð,  sem  kvendinu  heyrir  (Eimr.  X.  140). 

—    b.   ogs.   impers.:   það  he\'rir  ekki,   ad  þú  sjert  ågiftur  (det  er  ganske 

upassende,  at  du  ikke  gifter  dig),  uugur,  hraustur  og  vel  efnadur  madur.  —  III. 

impers.:  e-d  heiTÍr,  heyrir  til  e-s,  n-t  kan  hores:  þar  heyrir  vel  tU  fljótsins, 

man   kan   der   godt   hore  Flodens  Brusen.  —   IV.  refl.  og  impers.:  1.  e-m 

heyrist  e-ð,   det   forekommer   en,   at  han  horer  n-t,   en  synes  at  hore  n-t: 

mjer  hei'rdist  e-r  koma,    jeg  syntes  der  kom  nogen;  þad  heiTdist  ekkert  i 

honum,   han  gav  ikke  et  Kvæk  fra  sig ;    það  heyrist  illa  til  hans,    man  kan 

'    daarlig  hore  ham.  —  2.  hores,  blive  hort :  e-ð  heyrist  bráðum,  n-t  vil  snart 

'    spørges;    heyrast  i  einu,   samlyde;   he\TÍst  til  e-s   (el.  i  e-u),    man   horer 

'     Lyden  af  n-t:  Altaf  heyrist  i  (man  horer  stadig  Lyden  af)  steinunum,  sem 

eru  ad  hsna  og  delta  nidur  af  ískömbunum  (ÞThFerÖ.  I.  362);   heyrast  á, 

1    hores  (om  Vindens  Buldren):  þad  he\TÍst  mikið  á  hjer  i  húsinu  i  norðan- 

j    Jtt,   naar   Vinden   er  nordlig,    mærker  man  den  stærkt  her  i  Huset.  —  V. 

[    ppr.  hesrandi:  Í  he\Tanda  (gi.  dat.)  hljðði,  höjt  og  lydeligt,  offentlig. 

heyrán  (hei:rau  n]  n.   Roveri  af  Ho. 

heyrandi  (-a,  -endur)  [hei:randl,  -cndoQ]  m.  Tilhorer:  heyrendur 
orðsins;  (Ordspr.)  oft  er  i  holti  (el.  Aorni>  heyrandi  nær.  Skov  har  Øren, 
og  Mark  har  Øjne;  /  heyranda  hljóði,  se  heinra  V. 

heyran  legleiki  {hEÍiranleqUi:«)!, -Iei:^i]  m.  Horlighed,  -legur  (Ifqoo] 
a.  horlig:  —  adv.  -lega. 

heyrari  (-a,  -ar)  |hEÍ:rarl]  m.  1.  (heyrandi)  Tilhorer.  -  t2.  a.  (kenn- 
.m)  Horer,  Lærer.  —  tb.  —  lókátur.  —  t3.  (åhangandi)  Tilhænger. 

hey  rauf  (hrÍ:rÖyf ]  f.  -  heyrof.  -reyta  [-rfida,  -reita]  f.  en  Smule 
Ho:  bændur,   sem  deita  um  bithaga  eda  heyreytu  (Eimr.  XVIII.  91). 

heyrilegur  (hEÍ:rlIe'qoQ]  a.  1.  (heyranlegur)  som  kan  hores,  i  andres 
Paahor.     -  2.  (hæfilegur,  videigandi)  tilbørlig.  —  3.  adv.  -lega. 

heyrlnkunn(ug)ur  (hei:riijkYn:(oq)oel  a.  —  heyrumkunnugur. 

heyrn  (-ar,  -ir)  [heirdv]  f.  1.  Horelse:  hann  hefur gåda  h.,  han  horer 
godt,  —  ^(mus.)  har  et  godt  Øre;  missa  he\'rnina,  tabe  Horeisen.  —  2.  (þad 
ad  heyra)  Horen:  eftir  sjålfs  sins  A.,  efter  hvad  man  selv  har  hort;  jfr. 
áhe\rn.  —  3.  a.  (hlust)  Ørehul,  det  indre  Øre.  —  b.  i  overf.  Bet.  Øre: 
A.  er  þeim  hægri  sljó  (HallgrPass.  7.   12). 

^heyrnarauki  [htir  dnaröy:QI,  -ov:!;!]  m.  Stetoskop  (GFr.  i  Eimr.  VIII. 
141).  -daufur  [-döy:v0Q]  a.  noget  dov,  som  horer  daarlig.  -deyfa  [-dei:va] 
f..  -deyfB  [-deiv  J.  -dtib  þ]  f.  Dovhed.  -fræöi  I-o-frai:öl]  f.  indec.  Aku- 
stik, -færi  [-fai:rl]  n.  Horeorgan,  -gáfa  [-r-gau:va]  f.  Horegave,  Gehor, 
Toncsans,  godt  (fint)  Øre.  -laus  [-löy  s]  a.  dov:  vita-h.,  stokdov.  -leysi 
(-is)  [-Iti  SI]  n.  Dovhed.  -litill  l-li:dld;.,  -Ii:t-]  a.  tunghor,  -skyn  [-i?-s(il:"l 
n.,  -skynjun  (-sfjln  jon]  Í.  Horesans,  Horelse.  -sljór  |-sljo":r)  a.  tunghor. 
-SVÍ6  [-svi:5]  n.  Horcvidde.  -taug  l-toy:«/]  f.  Horenerve,  -tól  [-to":/)  n. 
Horeror,  Horeredskab,  -vatn  [-r-vahtv]  n.  Labyrintvand,  Ørevand.  -vottur 


ohdo 


Ør. 


heyrof  |h£Í:ro  :^]  n.  nedreven  Holade,  Ruiner  af  en  Holade  (Sch.). 

heyrsia  (-u)  [h£ÍQ  sla]  f.   Horen,  Horelse. 

heyruddi  [hfi:rvd  l]  m.  groft,  daariigt  Ho. 

theyrtigur  (hcÍ:roqoQ]  a.  horig,  lydig. 

heyrúm   [hei:ru'm]  n.  Horum,  Høloft,  Hostænge. 

heyrumkunnugur  [hfi:romkYn:oqot)]  a.  (egl.  hefrin-),  is.  : 
almindelig  bekendt:   gera  e-d  heyrumkunnugt,  bekendtgöre  n- 

heysala  (hEÍ:sa  la]  f.  Hosalg,  Salg  .if  Ho.  -salli  [-sadll]  m.  Hosmuld. 
-sáta  [-sau  da,  -sau  ta]  f.  1.  (lille)  Hostak.  ~  2,  -  heybaggi.  -syki  [-si-Ql, 
-si'^i)  f.  —  heymæði.  -sjúkur  1-sjugoe,  -sju'ko^)]  a.  —  heymöÖur. 
-skaði  [-sga  Ðl]  m.  f^otab.  -skaparma&ur  [-sgabarma:ðoQ,  -sgapar-]  m. 
Mand,  der  arbejder  ved  Hohost :  A.  gódur.  -skapur  |-sgabo<>,  -sgapo(j] 
m.  Hoavl,  Hobjærgning.  -skemd  l-srjrmtl  f.  Fordærvelse  af  Ho,  -skort- 
ur  ("SgoQdog]  m.  Homangel.  -sláttur  l-slauhdoy]  m.  Hoslæt.  -snikja 
[-snirja,  -sni^a)  f.  sammensunket  Hæs  Ho.  -s6tt  (-so'>ht)  f.  1.  Asim.i 
(LFR.  XIII.  215).  -  2.  ^  heymædi.  -stabbi  (-sdab  l]  m.  Rest  af  en 
Høstak,  -stakkur  [-sdahgøQ]  m.  Høstak,  -stål  [-sdau/]  n.  -  stål  11.  I. 
-stingur  [-sdÍQgoQ]  m.  (Snæf.)  ~  heykrókur.  -stöll  (-sdo^dX)  m.  Grund- 
vold, hvorpaa  et  Hohæs  sæltes  (Df.).  -strå  (-sdrau  ]  n.  Græsstraa,  Straa : 
ekki  heystrás  virði,  ikke  en  Snus  værd.  -stæOa  (-sdai  ðal  f.  Holade  uden 
Tag:  þegar  hann  kemur  i  heystæduna  vid  hæsta  húsid  (]APj.  I.  533). 

heysverÖ  (hfi:svErí]  n.  Betaling  for  Ho. 

heit  (-S,  pi.  ds.)  (hei:)]  n.  1.  Løfte:  strengja  h.,  aflægge  et  hojtideligt 
Lofte,  love  höjtidelig;  efna  h.  sitt,  holde  sit  Lofte;  (Ordspr.)  mörg  h. 
vinna  tæpan  trúnad  (GJ.),  love  rundt  (og  holde  lyndt)  gör  svag  Tro  (3: 
Tiltro,  Tillid).   -  2.  fheiling)  Truen,  truende  Ord,  Trusel. 

1.  heita  (heiti;  hjet,  hjetum;  heitiÖ)  [hci:da,  hei:ta;  hei:dl,  hei:lP ; 
f)e:t,  f)e:dom,  í)e:tom ;  heiidl^.  hEÍ:tl^]  vt.  og  vi. 

A.  I.  1.  vt.  give  Navn,  kalde:  hét  Gisli  hann  Konrad  eptir  föður  sinum 
(GKonÆf.  71—72);  Aann  er  heitinn  eftir  (opkaldt  efter)  afa  sinum;  —  nýja 
náltúru  |  og  nÖfnum  hjet  (JHall.  27).  —  2.  A.  á  e-n,  paakalde  ens  Hjælp; 
A.  á  alla  helga  menn  (jfr.  B.  II.).  —  3.  pp.  heitinn:  a.  kaldt:  Ae;/m 
Månadis  jordunni  á  (SBIDA.  135).  -  b.  afdød:  (hann)  Jon  heitinn,  (hun) 
Gudrun  heitin,  salig  J.,  G.,  afdøde  J.,  G.  —  II.  vi.  ].  a.  hedde,  kaldes 
med  et  vist  Navn:  hvad  (hvurs',  hversu  (Snæf.))  heitir  madurinn?  hvad 
er  dit  (Deres)  Navn?  /eg  heiti  Jon,  mit  Navn  er  Jon;  h.  eftir  e-m,  være 
opkaldt  efter  en  afdod  Person ;  A.  /  hðfudid  á  e-m,  være  opkaldt  efter  en 
endnu    levende    Person:    A.  utan  (  e-n,    ds.  (Vf.);    sem  eg  heiti  og  er,  saa 

40 


heHa 


314 


heldur 


sandt  jeg  er  og  hedder  (GFrAft.  142);  það  var  á  meBan  jeg  var  og  h/et, 
i  mine  gode  Dage,  da  jeg  var  ung  og  stærli.  —  b.  om  Stednavne,  ofte 
med  Navnet  i  dat.  styret  af  præp.:  á  þeim  bæ,  er  á  Brjånslæk  heitir;  — 
þar  heitir  i  Asi ;  —  denne  Drug  er  dog  nu  sjælden,  man  siger  hellere: 
hærinn  heitir  Brjánslækur,  Ás  osv.  —  2.  blive  kaldt,  anset  for  n-t,  regnet 
for  n-t:  h.  hvcrs  manns  níðingur,  blive  regnet  af  alle  for  en  Usling.  — 
3.  være  noget  af  Navn  (ikke  af  Gavn):  það  heitir  svo,  svo  i  það  aB  h., 
det  kan  man  jo  gærne  kalde  det;  svo  må  h.,  að  .  .  .,  man  kan  sige,  at  .  .  .; 
er  ilaskan  tom  ?  Það  må  h.  (omtrent);  við  Ijetum  það  gott  h.,  vi  gav  os 
tilfreds  dermed ;  Það  hét  ekki  (det  var  lige  alt  det)  ad  togað  yrði  úr  honum 
orð  (Eimr.  XXV.  204);  er  (semj  heitir,  nævneværdigt:  virðisl  Brynjålfur  ekki 
hafa  timt  að  strika  neitt  út  er  heitir  (NK.  '12,  61);  Sveinrt  gamli  ta/aði  vid 
prestinn,  en  enginn  annar  það  sem  heitid  gat  (Eimr.  VI i.  90);  —  som  Svar 
paa  en  Paastand,  iron.:  nei,  það  heitir  ekki!  det  vil  jeg  nok  sige! 

B.  I.  med  dobbelt  dat.:  A.  e-m  e-u,  love  en  n-t;  ogs.  med  inf.:  h. 
e-m  ad  gera  e-B,  love  en,  at  man  vil  gore  n-t;  h.  e-u,  love  n-t,  forpligte 
sig  til  n-t;  það  er  hvers  manns  skyida  aB  eina  þaB,  sem  hann  hefur 
heitiB  (holde  hvad  man  har  lovet);  h.  goBu  um  e-B,  give  Tilsagn  om  n-t; 
h.  e-m  hörBu,  true  en;  h.  eiginorBi,  forlove  sig  med  en;  sú  kona,  er  mjer 
þykir  fegurst  og  yndislegust  allra,  er  öBrum  manni  heitin  (forlovet  med 
en  anden);  h.  verBlaunum  fyrir  e-B,  udsætte  en  Pris  for  n-t;  h.  ållu  fågru, 
*)  give  gode  Ord :  jeg  ætlaBi  aB  húBskamma  hann,  en  hann  virtist  iBrast 
og  hjet  bllu  fögru  (gav  gode  Ord,  lovede  Bod  og  Bedring);  ')  love  Guld 
og  grönne  Skove :  þeir  gyltti  nijog  Canada  og  hjetu  ollu  fögru  þeim,  er 
þangaB  íæru.  —  II.  göre  et  Lofte:  h.  e-u  á  e-n,  love  en  n-t,  hvis  et  el. 
andet  gaar  i  Opfyldelse :  hann  hjet  å  mig  Jånasar-kvæBum,  ef  hann  fengi 
fyrstu  einkunn ;  —  jeg  skal  heita  á  þig,  magi  minn,  saa  skal  jeg  love 
dig,  at  du  skal  faa  det  godt,  lille  Mavse!  —  love  Votivgaver:  hann  hjet 
500  krånum  å  Strandakirkju,  lovede  at  give  500  Kr.  til  S.  —  III.  refl.  og 
recipr.  heitast,  forlove  sig ;  heitast  eiginorBi,  forlove  sig  med  hinanden.  — 
IV.  pp.  heitinn  (jfr.  A.  1.  3):  hvert  er  ferBinni  heitiB?  hvor  gaar  Rejsen 
hen?;  ferBinni  var  heitiB  til  (vi  agtede  at  rejse  til)  Þingvalla. 

2.  heita  (ti)  IhEÍ:da,  hfi:ta,  htihdl)  vt.  —  /u/a,  varme,  opvarme:  (i  en 
Gaade)  hvaB  heitir  halt  vatn  å  islandi?  Eldnr. 
heytaka  |hEÍ:ta  ga,  -ta  ka)  f.  Hotægt,  ulovlig  Tagen  af  Ho. 
heitast  (a)  lhti:dast,  hEÍ;tasl]  vrefl.:  h.  viB  e-n,  udstode  Trusler  mod  en, 
true  en,  særlig  om  dem,  som  truer  en  for  Døden  og  bagefter  forfølger 
ham :  Um  þá  er  alttitt,  aB  þeir  heitiiBust  viB  þann  eBa  þann  aB  gánga 
aptur  QAP].  i.  222). 

•heit'band  [hei:tbant]  m.  forpligtende  Haandslag:  kveB  eg  yBur  ... 
handar  heitbandi  (]Hall.  145).  -binda  |-blnda]  vt.  forpligte  ved  Lofle ; 
—  refl.  heitbindast,  forpligte  sig:  heitbundinn  ungri  stúlku,  forlovet  med 
en  ung  Pige.  -brjef  [-brje-r]  n.  Loftebrev,  Volivbrev:  þá  var  ...  sam- 
koma .  .  .  og  heitbréf  staBicst  til  þess  aB  aistyra  þessum  ógnum  (ÞThLýs. 
11.  164).  -dagshald  |hei:daxs(h)alt)  n.  Helligholdelse  af  en  bestemt  Dag 
ifolge  Lofte.  -dagsskrá  [hei:d3xsgrau:l  i.  Dokument  med  Lofte  om  Hellig- 
holdelse af  en  bestemt  Fest :  var  heitdagsskråin  rituB  á  kálfskinn,  gjort  aB 
sp/ald  og  heiugt  upp  i  Mælifells  kirkju  (GKonÆf.  II).  -dagur  IhEÍ:da-qoQJ 
m.  Votivfest,  Votivdag :  /i.  EyfirBinga  —  einmánaðarsamkoma,  den  forste 
Tirsdag  i  einmánuBur  (i  Slutn.  af  Marts),  -fastur  [hei:tfasdÐo]  a.  ordholden. 
heit  fengi  [hei:tf£Íi]gi]  n.  og  f.  indec.  1.  det  at  være  i  Stand  til  at  spise 
meget  varm  Mad  el.  drikke  meget  varme  Drikke,  el.  sysle  med  glødende  Kul 
el.  ]ærn  el.  koghedt  Vand.  —  2.  (SI.)  =  ókulvísi.  -fengur  l-fEÍngoel  a.  1. 
som  kan  spise  meget  varm  Mad  el.  drikke  meget  varme  Drikke,  el.  sysle  med 
glødende  ]ærn  el.  koghedt  Vand.  -  2.  (ókulvis)  som  godt  taaler  Kulde  (SI.), 
heit  fje  [hEÍ:lfJE]  n.,  -gáfa  I-gauva]  f.  Votivgave,  Loftegave.  -ganga 
[-gaui]ga]  f.  Rejse,  foretagen  ifølge  et  religiøst  Løfte. 
heithuga  [h£Í:t(h)Y-qa)  a.  indec.  varmt  folende. 

heiti  ("is,  pi.  ds.)  lhei:dl,  hEÍ:tl)  n.  Navn,  Benævnelse;  spyr/a  e-n  aB 
h.,  sporge  en  om  Navn. 

"Heiti  (a)  lhEÍ:dl,  hEÍ:tll  m.  npr.  egl.  Sokongenavn :  heita  fåkur,  Skib. 
heiting    (-ar,   -ar)    lhEÍ:dirik,   hEÍ:tir!kl    f.    1.    (loforB)    Lofte.  -   2.   pi. 
heitingar.    Undsigelse,    Forbandelse,  Trusler:   hafa  heitingar  (el.  i  heiting- 
um)  viB  e-n,  udstode  Trusler  mod  en. 

heitingarorö    [hEÍ:dirigaror-5,    hEÍt-j    npl.    hidsige   Ord:    (Ordspr.)   b, 
hvetja  oft  reiBi  og  morB  (GJ.),  hidsige  Ord  fremmer  tit  Vrede  og  Mord. 
heitinn  [hei:dln.  hEÍ:tln]  pp.  se  heita. 

heityrði  lhei:dlrðl,  hEÍ:t-l  n.  1.  =  heitorB.  —  2.  (hótun)  Trusel. 
theyljúga  [hEÍ:tju(q)a]  n.  Høtyv. 

"^heit; henna  [hEÍ:t^en-aj  vt.:  h.  e-n  viB  e-B,  opkalde  en  efter  n-t:  eyjan 
i/or  hjartkæra  heitkend  viB  is  (StStAndv.  I.  126).  -kona  I-kona]  f. 
Fæstemø. 

theit  legur  lh£i:dl£qøe,  hei:!-)  a.  hed,  brændende.  -leiki,  -leikur 
1-leiQl,  -lei^I,  -lEigøe,  -lEÍkoel  m.  1.  (hiti)  Varme,  Hede.  -  2.  (åkafi, 
ákefðj  brændende  Iver.  ^ -lendingur  (-s,  -ar)  [-lendiljgoQ]  m.  Beboer 
af  et  varmt  Land. 

heit  lofan  lhEÍ:dlo  van,  hEÍ:t-l  f.  --  heitstrenging.  -mey  [-mEÍ  ]  f. 
Fæstemø. 

hey  toft  [hEÍ:to"htl  f.  =  heystæða.  -tollur  |-lodløo)  m.  I.  Hotold  (Af- 
gift til  Præsten,  bestaaende  i  saa  meget  Hø,  som  er  nok  til  et  Lam  Vinteren 
over,  eller  Fodring  af  Lammet).  —  2.  Lam,  som  fodres  for  Præsten. 

heitorð  |hei;dora,  hÉÍ;t-|  n.  1.  (loforB)  Løfte.  —  2.  (loforB  -um  hjúskap) 
Ægteskabslofte,  Troskabsløfte:  bindasl  e-m  (einhverri)  heitorBi. 

hey  torf  lhEÍ:tori'l  n.  Græstørv  til  Dækning  af  Hø.  -tos  [-tos]  n.  1. 
en  Stak  Ho,  hvad  enten  den  staar  i  en  Hogaard  el.  (snarere)  frit  ude  i 
Marken  (Þing.):  fieytos  Geira  stóBti  út  um  buskann  og  voru  þau  litil  {Gfr. 


Tis.  90).  —  2.  halvt  sammensunket  Hohæs,  som  man  er  begyndt  at  bruge 
af  (NMÚ1.). 

heit  rof  (hEÍ:droi',  hEÍ:t-]  n.  Brud  af  et  Lofte.  -rofi  (-a,  -ar)  [-ro  vi) 
m.  den,  som  bryder  sit  Løfte.  -Spjald  [-t-sbjalt]  n.  Votivtavle,  Loftetavle. 
-sfrenging  [-sdrtii)ijii]kl  f.  höjtídeligt  Lofte.  -strengja  [-sdrEÍriga)  vt.  gore 
et  Lofle,  love  höjtideligt.  f-sveinn  l-svEÍdv]  m.  forlovede,  Kæreste,  -sæll 
l-said).j  a.  som  det  er  godt  at  betænke  med  Votivgaver,  idet  man  saa 
faar  sit  Ønske  opfyldt,  t-söngur  l-söyrjgoQ]  m.  Votivsang  (f.  Eks.  Messe 
til  en  Helgen  ifølge  et  Lofte). 

heitt  [hEÍht]  an.  se  heitur. 

heytugga  (hci:tYg'a]  f.  lille  Høvisk. 

heitur  [hEÍ:doe,  hEÍ:toe)  a.  I.  hed,  varm;  brændende:  mjer  er  heitt,  jeg 
er  varm;  maturinn  er  of  h.,  Maden  er  for  varm;  heitari  en  eldur,  varmere 
end  Ild  ;  hjer  er  altaf  heitt  i  katlinum,  her  koger  altid  Vandet  i  Kedlen,  D:  her 
vanker  altid  Kaffe;  —som  sidste  Sammensætningsled:  brenn-,  fun-,  glóB-, 
log-,  s/óB-h.  osv.  —  II.  i  overf.  Bet.:  1.  heit  åst,  varm  Kærlighed.  —  2.  ivrig, 
oprört,  ophidset:  verBa  A.  út  af  e-u;  —  verda  A.  viB  e-n,  blive  vred  paa 
en;  tala  sig  heitan,  hidse  sig  selv  op  ved  sin  Tale.  —  III.  n.  Aeííf  som 
adv.  (comp.  heitar,  superl.  heitast)  varmt,  med  Varme:  biBja  heitt. 

heitvigsia  lh£Í:dvixsla,  hEÍ:t-l  f.  Devotion  ifolge  Lofte:  hun  (3;  ÓBins- 
trúin)  kannast  vid  heitvigslu  hvers  einstaklings  (Eimr.  XIV.  10). 

heytæpur  [hEÍ:tai  boo,  -taipoel  a.  hvis  Hoforraad  truer  med  at  slippe 
op  for  Tiden :  hann  er  b. 

heyugur  [hei:joqoQ]  a.  bedækket  med  Hopartihler:  þú  þarít  aB  bursta 
jakkann  þinn,  hann  er  allur  h. 

hey  vandur  (hEÍ;vandool  a.  kræsen  m.  H.  t.  Hø.  -vatn  [-vahtv]  n.  Ho- 
vand, -vendni  (-vsndnl,  -vEni]  f,  indec.  Kræsenhed  m.  H.  t.  Ho.  -verB 
[-vErð)  n.  Hopris;  Betaling  for  Ho.  -vcrk  I-vEok)  n.  Arbejde  ved  Høhøsten. 
-vinna  |-vln  a]  f.  Hobjærgning.  -völlur  [-vödlor;]  m.  Homark.  -vöndull 
[-vöndodX]  m.  Høvisk;  saa  meget  som  man  kan  tage  under  Armen  af  Ho 
(BH.),  -þerrir  l-þfr  lo)  m.  Hotorring,  godt  Vejr  for  Høtorring.  -þrot 
l-þrot]  n.  Homangel:  lenda  i  heyþroti,  komme  til  at  mangle  Hø.  -þrota 
l-þroda,  -þrota]  a.  indec,  -þroti  [-þro  dl,  -þrotll  a.  indec.  som  mangler 
Hø:  verda  h.,  komme  til  at  mangle  Ho.  -þurkur  |-þYogoe)  m.  Tørrevejr 
for  Ho.   -æki  [-ai  Ql,  -ai  t.l]  n.  Hølæs. 

hekl  IhEhki.]  n.  Hækling. 

1.  hekla  (-u,  -ur)  [hEhgIa)  f.  fl.  Kappe  (med  Hætte):  græn  h.  —  2. 
Vulkanen   Hekla,    Hekla,    Hekkenfjæld,    saaledes   kaldt  paa  Grund  af 


np 

Snekappen  paa  dens  Top, 

2.  hekla  (a)  [hEhgla]  vt.  og  vi.  hækle. 

heklu  garn     (hEhgløgad-v,    -gardv]     n. 
Hæklenaal. 

hektari  (-a,  -ar)  [hEy/darl 

hektó  gramm    [hEX'do^gran 
Hektoliter,  -metri  [-mE;drl,  ■ 

hel  C-jar)  |hE:/,  hsl  jae)  f.  (jf 


Hæklegari 


ål    1-nau:/)    f. 


.  Hektar. 

n.    Hektogram.    -litri    [-li:drl,  -li:tr]j  m. 
:trll  m.  Hektometer. 

.  helja).  I.  (dauBra  riki)  Hel,  Dodsriget, 
1  Hades;  heimta  e-n  ur  belju,  faa  en  tilbage  fra  Dodens  Kloer,  gense  en, 
man  troede  død;  liggja  á  heljar  þremi  (e\.  þröminni),  ligge  paa  sit  yderste ; 
]  vera  kominn  á  heljar  þröm(ina),  være  sin  Undergang  nær  el.  meget  daar- 
I  ligt  stillet  (paa  Fallittens  Rand).  -  II.  Død:  biBa  A.,  dø;  ih.,  ihjel;  svelta 
i  h.,  sulte  ihjel;  (Ordspr.)  A.  fylgir  holdi  sem  skuggi  (G].),  Døden  følger 
Kodet  som  Skyggen.  —  III.  (myt.)  Hel,  Dødsrigets  Gudinde;  tænktes  som 
mørkeblaa  el.  sort;  derfor:  blår  sem  h.,  sort  som  Hel;  heljar  smni,  (Hels 
Fælle)  Djævel,  Fjende:  Aarf  mat  heljar  sinnum  I  höggva  varB  (MJ.  I.  76). 
-aumur  lh£:löy  moe)  fl.  meget  om:  mjer  er  h.  fingurinn.  -ber  [hElber] 
a.  1.  ganske  nøgen,  gold,  ørkenagtig:  gródurlaus  oræfi  og  h.  audn  (PThLýs. 
I.  163).  —  2.  lutter:  helbert  kik  (Eimr.  I.  85);  þetta  er  h.  lygi  (el.  hauga- 
lygi),  þetta  er  h.  åsannindi,  det  er  den  sorteste  Usandhed  (Løgn);  Séu  orB 
hans  svo  ad  skilja  .  .  .  þá  lýsi  eg  hann  helberan  ósannindamann  (Ærkeløgner) 
(Alþ.  '11,  B.  II.  747).  .^bitur  [-bldoe,  -brton]  a.  dræbende  ved  sin  Skarp- 
hed, -bjarg  [-bjark]  n.  =  heljarbjarg.  -blår  [-blau  r]  a.  dodningeblaa ; 
sorteblaa:  helblå  eydimörk,  svo  langt  austur  sem  augaB  eygir  (ÞThFerð. 
III.  102);  vera  k.  af  kulda,  være  helt  blaa  af  Kulde,  -blinda  [-bllnda]  f. 
Dodsblindhed.  -blindur  [-bllndoel  a.  1.  stokblind:  A.  madiir.  -  2.  skjult 
og  skæbnesvanger:  fram  bjå  belblindum  skerjum  og  bolvisum  boBum 
(Logr.  '15,  6).  -brostinn  [-brosdin]  a.  brusten  i  Doden. 

held  [HeI  t]  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  halda. 

heldimma  [hEl  dlm  a]  f.  Dødsmorke. 

heldinn  [hEldin)  a.  (vand)tæt. 

heldýpi  IhEldibl,  -dipi)  n.,  -dypt  [-dift]  t.  =  hyldypi. 

heldri  (hEldrl)  a.  comp.,  superl.  helstur  [hel  sdael  1.  comp.  bedre, 
anseligere:  i  heldra  lagi,  i  höjere  Grad;  A.  menn,  ansete  Mænd,  fornemme 
Folk.  —  2.  superl.:  a.  helstur,  bedst,  ypperst:  þykir  mönmim  sá  helstur 
kostur,  man  synes  det  er  det  bedste.  —  b.  helstur  (=  merkastur),  mest 
fremragende,  vigtigst ;  helstur  þeirra  var  S.,  S.  var  den  mest  fremragende, 
betydeligste;  helstu  rit  um  Island,  de  vigtigste  Skrifter  om  Island;  helstu 
tegundir  húsdýra.  Hovedarterne  af  Husdyrene  (o:  de  vigtigste  Husdyr). 

1.  heldur  IhEldoo,  t.  hEl  t,  n.  heXt)  a.  1.  (vand)tæt,  som  kan  holde, 
som  ikke  lækker:  held  föt;  —  i  vel  heldu  ilåti  (PThFerð.  II.  219).  —  2. 
som  kan  bære,  om  Is:  isinn  er  b.;  om  isbedækket  Vand:  Skaflå  var  held, 
Isen  paa  S.  kunde  bære  QTrSk.  I.  350). 

2.  heldur  [hel  doe)  adv.  comp.,  superl.  helst  (hElst). 

A.  comp.  I.  heller(e),  snarere:  1.  med  Partiklen  en:  h.  en,  ') 
hellere  end:  vilja  e-B  h.  en  e-B,  foretrække  noget  for  noget;  ')  end: 
hann  er  belri  b.  en  binn,  han  er  bedre  end  den  anden ;  Halla  hafi  lagt 
lag  sitt  viB  åtindan  þjóf,   h.   Arnes   en   .Abraham  (snarere  Arnes  end  A.) 


heldur 


315 


heljarþögull 


(■JÁÞj.  II.  244);  -  adskilt;  jeg  vil  h.  fara  i  leikhúsiÖ  en  .i  þessa  bless- 
aða  fundt\  jeg  vil  hellere  gaa  (foretrækker  at  gaa)  i  Teatret  end  (fremfor 
at  gaa)  til  disse  velsignede  Moder;  —  abs.:  /eg  vil  það  h.,  jeg  foretrækker 
det;  /egr  geri  það  h.  sjalfur,  jeg  vil  hellere  göre  det  selv.  —  2,  hvort  held- 
ur,  hvad,  hvilket  (af  to);  þú  getur  gert  hvort  h.  þá  vilt,  du  kan  gore 
hvad  du  vil,  (af  to  Ting),  hvad  du  foretrækker;  jeg  get  ekki  komið  hvort 
heldur  er,  jeg  kan  alligevel  ikke  (i  ingen  Tilfælde)  komme;  hvort  heldur 
. .  .  eda,  enten  .  .  .  eller,  hvad  enten  .  .  .  eller;  annadhvort  er  hann  vit- 
laus  eda  þá  jstfanginn  —  jeg  veit  ekki  með  vissu,  hvort  h.  er  (jeg  kan 
ikke  sige  med  Sikkerhed,  hvilken  af  Delene).  —  3.  að  h.,  ')  alligevel:  þu 
er  samt  eftir  ad  vita,  hvort  aðrirhvorir  hinna  hafa  rjett  f\n-ir  sjer  að  h. 
(alligevel  ret)  (JHall.  274);  þó  sumir  .  . ,  ekki  seti  það  á  réttan  stad  ad  h. 
(ÞTHLfr.  1.  213);  ')  auk  h.,  jfr.  A.  IV.  -  4.  i  nægtende  Forb.:  h.  eng- 
inn,  h.  ekki  neinn,  heller  ingen,  jfr.  A.  IV.  —  II.  a.  (fremur)  temmelig: 
h,  seint,  temmelig  langsomt;  h.  betri,  lidt  bedre;  f\TÍr  norðan  það,  og  þó 
h.  til  austurs  (maaske  en  lille  Smule  mere  til  Øst)  (JÁÞj.  I.  34);  h.  er 
hann  ad  skåna,  en  Smule  bedre  er  det  med  ham.  —  b.  forstærkende, 
temmelig  meget:  en  h.  Fór  ad  fara  uni  hana,  men  hun  begyndte  at  blive  tem- 
melig bange  (]ÁÞj.  I.  243);  h.  en  ekki,  i  hoj  Grad,  stærkt,  overordenflig, 
grundigt:  presti  bi-å  h.  en  ekki  viB  þessi  orð  (JThMk,  389);  Izyrnatvist- 
imir  eru  Íljótir  að  skríða  og  var  h.  en  ekki  hreifing  á  þeim  (de  var  i  en 
vældig  Bevægelse,  meget  livlige)  (Eimr.  I.  137);  h.  en  ekki  von  a  e-u, 
stærk  Forventning  om  n-t;  verður  honum  þá  h.  en  ekki  bilt  við,  han  bliver 
da  stærkt  overrasket,  meget  forskrækket;  —  hann  er  mesta  góÖmenni. 
Heldur  er  hann  þadf  (iron.:  det  vil  jeg  nok  sige!).  —  III.  men,  tværtimod, 
is.  efter  nægtende  Udtr.:  ekki  þetta,  h.  hitt;  —  það  er  engin  vansæmd  f^ric 
þig,  h.  er  það  sónii;  ~-  grátum  ekki,  munum  h.,  lad  os  ikke  græde,  men 
mindes;  mærin  er  ekki  dauB,  h.  sefur  hun;  -  hann  vildi  ekki  fara  af 
stad,  eins  og  jeg  bað  hann  um,  h.  bíða  dá/itið  enn  (men  vente  lidt  endnu). 
—  IV.  med  Adverbier:  ekki  h.,  heller  ikke:  hann  var  ekki  h.  búinn  ad 
gera  þad,  sent  hann  hafSi  lofað;  —  nje  h.,  og  heller  ikke;  auk  h.  og 
aukin  h.  (el.  hvad  þj  h.J,  endmindre,  endsige:  hann  vill  ekki  lána  mjer 
það,  auk  h.  gefa;  -  eda  hitt  þó  h.,  snarere  det  modsatte  (ofte  udtalt 
[hlhdo"h£l-døQ]):  —  med  adverbielle  Dativer:  engu  h.,  ikke  paa  nogen  Maade 
mere  el.  hellere,  aldeles  ikke:  jeg  vil þad  engu  h.,  jeg  foretrækker  det  alde- 
les ikke;  miklu  (el.  langtum)  h.,  langt  hellere;  öllu  h.,  snarere,  rettere  sagt. 
B.  superl.  helst:  i.  a.  helst,  Især:  jeg  vil  hetst  vera  kyr,  jeg  onsker 
helst  at  være  rolig,  ikke  rejse  videre;  helst  af  dllu,  fremfor  alt;  jeg  kann 
þad  helst  ad  segja  fra  A/þingi  (det  vigtigste,  jeg  kan  fortælle  om  Altinget, 
er),  ad  flokkadrættimir  eru  óskaplegir.  —  b.  sagtens,  nok:  sagdi  hann 
elskadi  sig  ekki;  hefdi  helst  aldrei  gert  þad  (PGjOs.  56);  þjer  fcrst  helst 
ad  tala  um  þaO!  (iron.)  du  er  nok  den,  der  skulde  (du  er  den  rette 
(il  at)  tale  derom!  —  2,  helst,  bedst:  þad  vært  helst  reynandi,  det  vilde 
rimeligvis  være  det  bedste  at  provc  det;  komdu  til  min  .i  morgun,  og  taktu 
helst  nótumar  med,  svo  vid  getttm  æft  lagið  heima  h/.i  mjer;  —  voru  þeir 
aílir  beðnir,  helzt  ad  skilja  (efter  hvad  man  kan  forstaa),  ad  vera 
komnir  ad  Stóru-Seylu  næsta  morgun  (GKonÆf.  252).  —  II.  med  adv. 
el.  adverbiel  gen.:  bvar  helst,  hvor  netop;  ekki  veit  eg  hvar  helzt  hun  er 
i  gardinum  (hvor  paa  Kirkegaarden  den  netop  er)  (lÁÞj.  I.  556);  hvar 
helst  hann  er  i  heiminum,  hvor  som  helst  han  er  i  Verden:  einna  helst, 
særlig,  især  (n-t  modificerende):  hann  var  så,  sem  einna  helst  taladi  móti 
frumvarpinu,  han  var  maaske  den,  som  ivrigst  talte  imod  Forslaget;  allra 
helst,  mest  af  alt.  -  III.  helst  til  (  helsti),  med  adj.  el.  adv.  lidt  vel. 
lovlig:  hann  hafdi  drukkid  helst  til  mikid;  —  þelta  hefur  nu  gengid  svona 
helst  til  lengi  (lovlig  længe);  —  f^nrirlesturinn  var  helst  til  langur. 
3.  heldur  |hei  doQ|  2.  oq  3.  p.  sg.  præs.  ind.  af  halda. 
hel  fákur  (hrlfaugoo,  -fau  koo]  m.  Helhest.  *-fallinn  (-fadltnl  a.  dod : 
háfinn  þeinkti  hann  h.  (ÓDavVik.  58).  '-far  [-fa  ri  n.  Dod  (MÍIt.  396). 
helfingur  (htlviijgon)  m.  —  helminsur. 

hel  fro    [hd  fro")    f.    Smærtens    Opher   el.    Lindring    lige   for    Doden. 
-frosinn    [-frosfnl    a.    ihjelfrossen.    -frost    I-frost]    n.    dræbende  Kulde. 
heift  (-ar,  -ir)  (hcX  (f)t,  hel  (f)tl  f.  Halvdel,  Hælvt. 
hel  fus   (hel  fus]   a.    1.  villig   tit   at  do;    som  længes  efter  Doden.  -  2. 
kampivrig:  h.  hófa  dreki  (GrTh.'95,  136).  f-færa  (-fai  ral  v*-  iore  til  Do- 
den (Visn.  224).  -fölví  [-fölvll  Dodningefarve.  -for  (-íörl  f.  I.  Dodsvan- 
dring:  til  helfarar  snúna  (BTh.  224).  —  2.  (dauddagi)  Dodsmaade,  Dod. 
Helga  (-u,  -ur)  (hel  ga)  f.  npr.  Helga,  Helle. 

helga  (a)  jhel  ga]  vt.  hellige,  helliggöre:  I.  vie,  indvie,  hel- 
lige: 1.  a.  i  Oldtiden  alm.  i  Bet.  skaffe  sig  Ret  over  n-t,  særlig  Land 
ved  religiøse  Ceremonier:  h.  sjer  land;  -■  hann  gerdi  þar  hof  mikið  og 
helgadi  þad  Þór  (indviede  det  til  Tor);  -  i  Nutidssprog:  h.  sjer  e-d,  til- 
kende sig  n-t,  hellige  sig  n-t,  erklære  n-t  for  sin  retmæssige  Ejendom  (og 
bevise,  af  det  er  det) :  hann  skaf  fa  þad,  ef  hann  getur  helgad  sjer  þad, 
han  skal  faa  det,  hvis  han  kan  bevise,  at  det  er  hans;  Vigfus  átti  eftir 
hans  meiningu  ad  koma,  til  ad  h.  sér  peningana  (bevise,  at  Pengene  var 
hans)  (Myrd.  381);  með  ómerkinga,  sem  mædur  ekki  h.  sjer,  og  enginn 
getur  helgad  sjer  (Lam  uden  Ørenmærker,  som  Modcrfaarene  ikke  kendes 
ved,  og  som  ingen  kan  bevise  er  hans  Ejendom)  fer  sem  log  ákveda  (Stj. 
'91,  B.  111).  -  b.  h.  sig  e-u,  vie  sig,  hellige  sig  til  n-t;  h.  e-u  krafta 
sfna,  hellige  sine  Kræfter  til  n-t.  —  c.  fredlyse,  indvie:  h.  þing,  lyse 
Tingfred.  —  d.  (frida)  frede,  fredlyse  :  h.  v-rp,  frede  en  Rugeplads.  — 
e.  tilegne:  h.  e-m  båk  sina.  —  II.  helliggöre:  heilagi  fadir,  h.  þú  oss 
Sþinum  sannleika.  —  III.  refl.:  helgast,  blive  hellig,  helliggðres;  —  i  overf. 
Bet.:  helgast  af  e-u,  have  sin  Grund  i  n-t,  være  berettiget  paa  Grund  af  n-t. 
helgabein  [heI-gabEÍ:nl  n.  =  krossbein. 
helgaldur  (hel  galdoQ)  m.  Dodsgalder. 


helgan  [hel  gan)  t.         helgun. 
helgari  (a)  (hflgarll  m.  Helliggorer. 
helgavika  (hfl  gavl:ga,  -vl:ka]  f.  Pinseugen. 
Helgi  (-a,  -ar)  Ihdijl.  hdga(e)]  m.  npr.  Helge. 

helgi  [helQll  f.  1.  f.  indec.  a.  Ukrænkelighed,  Fredhellighed:  h.  stad- 
arins  var  mikil  (jfr.  fridhelgi,  óhelgi).  —  b.  om  Lokaliteter,  jfr.  þing- 
helgi,  de  fredlyste  Grænser  for  et  Ting  (og  dets  Ukrænkelighed);  jfr.  fisk- 
helgi,  orskotshelgi.  —  II.  f.  indec.  (heitagleiki)  Hellighed:  h.  Olafs  konungs. 
—  III.  (-ar,  -ar)  Helligdag,  Sondag:  eftir  helgina,  i  næste  Uge,  efter  Sön- 
dag ;  upp  ur  helginni,  forst  i  næste  Uge;  á  öllum  helgum,  paa  alle  Hellig- 
dage; fyrir  og  um  helgar,  lige  inden  og  pa.i  selve  Söndagene  (GFrE.  69). 
helgi  athöfn  (hel(jia:t(h)öbv]  f.  religios  Handling,  religios  Ceremoni. 
-bók  [-bo-kl  f.  gudeligt,  opbyggeligt  Skrift,  -bol  [-bo-:/]  n.  helgi- 
staður.  tbrigÖi  [-brlq  öl,  -brigöl]  npl.,  -brot  [-bro:t]  n.  Hclligbrodc. 
t-dagaleiö  [-daqaliii:^]  f.  Sabbatsrejse.  -dagsbrot  [-daxsbro:tl  n.  Hellig- 
d.igsbrode:  hann  var  settur  i  h.,  han  blev  dömt  for  Helligdagsbrøde. 
-dagur  (-da:qoo]  m.  Helligdag,  -dómaklefi  [-do-makIe:vl]  m.  lille  Rum  el. 
Celle  hvor  Relikvier  opbevares,  -dómur  (-do":mÐG]  m.  1.  Helligdom:  hfid 
gud  i  hans  helgidom.  —  2.  (helgur  dómur)  Relikvie,  -festa  [-frsda)  f.  Ka- 
non, -ganga  [-gaun  ga]  f.  Procession,  religiost  Optog,  -hald  [-halt]  n. 
Helligholdelse,  Höjtideligholdelse;  —  pi.  helgihöld.  Festligheder,  -halur 
(-ha:lo(iI  m.  Præst,  -hvild  (-ywil  t,  -kvil  1]  f.  Sabbatshvile,  -kredda  [-Urrd:a] 
f.  Trossætning,  Dogme,  '-lyf  (-ll:i']  n.  hellig  Lægedom,  -lundur  (-Ivnd- 
oo]  m.  hellig  Lund.  t-mál  (-mau:/l  npl.  Mysterier,  t-mey  (-mei:]  f.  Nonne. 
''-rúnir  l-ru:nlel  fpl-,  --ristur  (-ris  doo]  fpl.  Hieroglyfer.  -rit  [-ri:tl  n. 
helligt  Skrift,  -saga  I-sa:qaJ  f.  Legende,  '-setur  I-sc:doQ,  -se:toGl  n- 
Kloster,  -siöabók  [-si  öabo":kl  f.  Ritual,  -siöafræöt  (-si  öafrai:öll  f. 
indec.  Liturgik,  -siðalög  [-slöalö:*?]  npl.  Forskrifter  for  roligiose  Skikke, 
Ritual,  -siöur  (•sl:Oot>]  m.  religios  Skik,  religios  Ceremoni.  -skurÖarletur 
í-sgYröarlE:doi},  -lettog]  n.,  -skurÐur  l-sgvr  ooq]  m.  Hieroglyfer.  -spell 
(-sbedX]  n.,  -spjoll  (-sbjöd  ?.)  npl.  Helligbrøde,  Krænkelse  af  n-t  helligt. 
-staÖur  (-sda:ð0Q]  m.  Dyrkelsessted ;  Helligdom,  -starf  |-sd.ir-r]  n.  reli- 
giøs el.  gudstjænstlig  Forretning,  -stöö  (-sdð:í]  f.  =  helgistaOur.  -sogur 
(-so:qøol  P'-  s^  helgisaga.  -vald  (-valt}  n.  Hierarki,  -valdsstefna 
(-val(t)sd£b-na|  f.  hierarkisk  Retning,  -venja  (-vfnja]  f.  religiøs  Skik. 

hel  glott  (hflgloht)  n.  Dødsgrinen.  -glottandi  (-glohdandll  a.  grinende 
som  en  Dødning,  -greipar,  -greipur  (-grtibao,  -ot>,  greipaQ,  -ool  fpl- 
Dodens  Kloer.  -grfma  (-gri  ma]  f.  I.  Dødsmaske:  f  eimu  gröfinni  i  Myk- 
enai  fanst  h.  ur  gulli,  er  tekin  hafdi  vend  af  manni  einum  daudum  (ABj. 
H.  15).  —  2.  Slagtemaske.  "-grindur  (-grindon]  fpl.  Dodens  Port ;  (Ord- 
spr.)  allir  sitja  jafnhått  i  helgrindum  (G],),  Doden  gör  alle  lige.  -gr^ti 
(-gri'dl,  -gritl]  n.  (pop.)  euf.  for  helviti,  brugt  som  forstærkende  adv.:  h. 
gódur  hestur,  en  Pokkers  god  Hest. 

helgun  (-ar)  (hrl-gon)  f.  Helligelse;  HellÍggöreÍse. 
helgur  Ihi^rgoQ)  a.        heilagur. 
hel  gustur   [hfl  gvsdon]  m.  Dodsaande,  Doden 
(h)ei  møel  m.  Dodningeriget.  Helhjem.  *-fs  (hp:lr 

helja  (-U,  -ur)  [hrtja]  f.  1.  hel  I.:  milli  heims  og  helju,  mellem 
Liv  og  Dod.  —  2.  npr.  --=  hel  III.  —  3.  pi.  hel/ur,  stærk  (vedvarende) 
Frost :  tiinin  kål  i  heljunum  Í  vor. 

heljar  [hElja^i]  (gen.  sg.  af  tiel.  Dødsgudinde,  Dod)  som  forste  Led  at 
sammensalte  Ord  har  det  dels  Betydningen :  Dods-,  Oodsens  (heljarslðdi, 
dels  Betydningen:  uhyre,  umaadelig  (heljarmadur,  -  ve  in  osv.)  -afl  (-r-abX] 
n.  Jættekraft,  -bjarg  l-bjar'kl  n.  uhyre  Klippestykke,  -brú  (-bru:)  f. 
■Hetbro  ,  Broen  til  Dodens  Rige;  —  i  overf.  Bet.  om  Legen:  ganga  h., 
lobe  hen  ad  en  Række  runde  Stene  uden  at  falde  cl.  træde  uden  for  Ræk- 
ken (ÓDavSk.  143).  f-dagur  (-da:qon]  m.  Dødsdag.  *-d^ki  (-di:<jl,  -di:t^l] 
n.  helvSti.  -efldur  (-ev  Idoo,  -el  (v)don]  a.  uhyre  stærk,  -frjett  |-o- 
frjehl]  f.  Tordenbud,  Tordenbudskab,  -glott  (-r-gloht)  n.  dæmonisk  Grin. 
-hlakk  (-G-(h)Uhkl  n.  (om  Ørnens  Skrig)  dodbebudende  Skrig  (GTh.  '06. 
95).  -hlátur  (-(h)>.au:doo,  -(h)Xau:loc»]  m.  frygtelig  Latter,  -hnöttur 
(-(h)vöhdoQl  m.  uhyre  Himmelklode.  -hr6f  (htljahQO":!']  n.  uhyre  Vrag. 
-högg  (-Q-(h)ök  1  n.  et  vældigt  Hug.  -kuldi  (-kvi  dl]  m.  glubende  Kulde. 
-Ii6ur  (-r-lr:öoQ]  m.  den  syvende  Halshvirvel  (vertebra  prominens): 
hnakkabcin  og  heljarlid  I  hefur  (  slærsta  lagi  (BoluHj.  61).  -Ifkneski 
[•lihgnEsrjil  n.  kolossal  Statue,  Kolos,  -mafiur  (-ma:Ooc]  m.  1.  (afar- 
sterkur  madur)  kæmpestærk  Mand.  —  2.  frygteligt,  forfærdeligt  Menneske: 
ekki  mun  h.  þessi  láta  her  vid  lenda  (Od.  475).  -menni  (-is,  pi.  ds.) 
(-mEn:il  n.    1.  heljarmadur    I.    —   2.   overordentligt    Menneske:    /i.    að 

vitsmiiniim.  -mikill  [-ml:f(ld?.,  -mhlild/.)  a.  overordentlig  stor,  uhyre. 
-myrkur  [-mlngoy]  n.  Dodens  Morke.  -riki  (-a-rl:(jl,  -ri:ljl|  n.  uhyre 
stor  Stat.  -skrå  [-o-sgrau:]  f.  1.  (skrå  um  dræpa  menn)  Proskriptions- 
liste,  Liste  over  Personer,  som  skal  ryddes  ai  Vejen.  —  *2,  (bannfæringar- 
brjef)  Bandbulle  (MJ.  I.  57).  '-slOO  (-slo":^]  f.  Dodsmark ;  spec.  saaledes 
i  Ben.  Gröndals  burleske  Ridderroman  Sagan  af  Heljarslódarorustu 
(3:  Slaget  ved  Solferino).  -steinn  (-sdtidv]  m.  -  víttssteinn.  -stor 
|-sdo<>:r]  a.  kæmpestor,  -strit  (-sdrlrt]  n.  uhyre  Slid,  Hestearbejde,  -stökk 
(-sdöhk)  n.  uhyre  Spring;  —  spec.  Saltomortale,  -svali  (-sva:iil  m.  uhyre 
Kolighed:  kafaldsél  med  jokulnepju  og  heljarsvala  (ÞGjD.  97).  -tól  (-to":/] 
n.  Mordredskab,  -tök  (-tö:k|  npl.  vældigt,  knusende  Tag :  isinn  . .  .  fyllir  alla 
firdi  og  gn'pur  heljartökunt  um  strcndur  landsins  (ÞThLýs.  II.  391).  -vein 
(-r-vci:nl  n.  frygteligt  Jammerraab.  -vjel  (-vjr:/)  f.  Mordmaskine,  -þröm 
(-0-Þrö:m]  f.  (jfr.  hel)  Afgrundens  Rand,  yderste  Nod :  e-r  er  kominn  á 
heljarþrÖmina,  det  er  kommet  til  det  yderste  med  en,  en  synger  paa  sit 
sidste  Vers ;  glimuiþróttin  hefir  verid  á  heljarþröminni  um  tima  {ÓDavSU.  45). 
-þungur   (-þurjgon)  a.  umaadelig  tung.    -þögull  [-þö:qod>.j  a.  dodstitle. 


;  Pust.    -heimur  nu- 
il  m.  Dodens  Is. 


heljeta 


hel  jeta    \ht 


-JFlal    vt.    (SI.)  afjeta.    -kaidur    l-Ualdøo)    a. 

)ld,  isnende,  -kalinn  [-ka  lln|  a.  1.  (frasmn  til  bana)  ihjel- 
frossen.  —  2.  (mjög  kalinn)  sfærH  beskadiget  af  Frost,  -kuldi  l-kvldl)  m. 
Dodskulde.  -kvelja  [-kvelja]  vt.  martreforfærdelig,  martre  ihjel.  -kviOa 
[-kvi  3a]   f.   Dodssang. 

1.  hella  (-U,  -ur,  gen.  pi.  hellna)  [hEdla]  f,  1.  a.  flad  Sten,  Helle: 
/  fjörunní  i'ar  mikið  af  síóruni  helium ;  —  hlaupa  i  hellu,  danne  en  fast, 
flad  Masse ;  hjålpar  b.,  en  ypperlig  Stolte.  —  b.  skamma  e-d  nidur  iyrir 
allar  helliir,  udskælde  n-t,  nedrakke  n-t  paa  det  frygteligste;  óska  e-m 
niðiir  undir  (el.  ffrir)  allar  hellut,  onske  en  Pokker  i  Vold,  hen  hvor 
Peberet  gror;  það  er  iyrir  neðan  allar  liellur,  det  er  ganske  overordentlig 
slet,  under  al  Kritik ;  (Talem.)  verða  halt  á  sömu  hellunni,  begaa  den  samme 
Fejl,  gore  sig  skyldig  i  den  samme  Forseelse,  —  2,  (þakhella)  Skifer; 
Dasaltflage:  þak  lagl  helium.  —  3.  a.  (jaki)  Isflage.  —  b.  (isbreida)  Is- 
dække.  —  4.   -----  hcllubólga. 

2.  hella  (ti)  |hed  la,  hcXdl,  he).t]  vt.  1.  med  dat.  hælde,  gyde,  ose:  h. 
i  bolla,  skænke  i  en  Kop;  h.  e-u  i  e-n,  hælde  n-t  i  en ;  h.  i  sig,  tylle  i 
sig  (is.  Spirituosa);  /;.  á  (iyrir  e-n),  skænke  i  Glasset  (for  en);  h.  å  milli, 
hælde  fra  et  Kar  over  i  et  andet,  spec.  Tran  fra  en  Undertranlampe  til  en 
Overlampe :  þá  er  yiirlampiun  hitnadi  af  Ijåsinu,  „grét"  hann  lýsinu.  En  þá 
lok  undirlampinn  við  þvi.  Ur  honum  var  því  svo  aflur  helt  i  i'firlampann. 
Það  var  kallað  „að  hella  å  milli-'  (Br].  i  Eimr.  XIII.  103);  h.  e-u  niður, 
spilde  n-t  paa  Gulvet;  h.  upp  a,  hælde  paa  Kaffekanden;  /r.  lir  íötu,  slaa 
en  Spand  ud;  h.  ur  bolla,  hælde  af  en  Kop;  h.  ur  efra,  hælde  med  Ho- 
vedet ;  hella  tir  skinnsokknum  (vulg.)  ^=  kasta  af  s/er  vatni,  lade  sit  Vand, 
(pop.)  slaa  Vandet  af  Kartoflerne;  það  hellir  ur  honum,  det  osregner;  jfr. 
ogs.  fata ;  (Ordspr.)  så  hefur  ekki  alt,  sem  oft  hellir  (SchMál.),  den,  som 
hælder  ofte  ud,  har  ikke  alt;  h.  út  (vatni),  slaa  ud  Vand;  h.  lit  blóði,  ud- 
gyde Blod.  —  2.  refl.  hcllast:  hellast  fram  (niður),  styrte  frem  (ned)  (om 
Dække  el.  Aaer. 

3.  hella  (a)  Ihtd  la)  vt.  dække  med  Stenflager. 
hellabjSrn  [hed  labjod  v,  -bjor  dv]  m.  Hulebiörn. 
hellenskur  [hirl:Ensgon,  n.  hFl:fnst)  a.  hellenisk. 
helli  demba    [hid  Itdrmba)   f.  stor  Byge.    -dynjandi-rigning  [-dlnj- 

.indlrlgniijk)  f.  osende  Regn.  -hvolfa  [-/.wolva,  -kvolva)  f.  =  hellidemba. 

helling  (-ar,  -ar)  (htd  liijk]  f.  I.  (uthelling)  Udgyden,  Udgydelse.  - 
2.  (austur)  Øsen.  —  3.  (stetinregn)  osende  Regn  (Vf.). 

hellir  (-is,  -ar,  (pop.)  -irs,  pi.  -irar  el.  -rar,  gen.  pi.  hella,  (pop.) 
hellna)    Ihcd  Iiq]  m.  Hule,  Klippehule. 

hellirigning  (hed  llrlgniljk)  f.  osende  Regn,  Skylregn:  það  er  h.,  det 
oser  ned  i   Spande. 

hellis  auga  [hEd-llsöy:qa]  n.  Aabning  paa  en  Hule.  -búi  [-bu;!]  m. 
Hulebebo(er).  -dyr  (-dl:rl  fpl.  Aabningen  til  en  Klippehule,  -fylgsni 
|-fll(x)snl]  n.  Klippeskjul,  skjult  Hule.  -gjogur  [-Qö:qoe|  n.  Klippehule, 
spec.  som  Havet  trænger  ind  i.  -golf  (-go"Ir]  n.  Gulvet  i  en  Klippehule. 
-heiði  (-(h)EÍ:ðll  f.  npr.  is.  Fjældhede  paa  Sydlandet. 

helliskúr  [htd  llsgu:r|  f.  Regnskyl. 

hellis  maður  [hed  lisma:ðoQ]  m.  Hulebo(er);  —  spec.  Hetlismenn,  en 
Roverbande,  der  skal  have  holdt  til  i  Surtshellir,  jfr.  Hellismannasaga  i 
]ÁÞi.  II,  300  ff.  og  IndriSi  Einarssons  Drama  „Mellismenn".  -munni 
[-mVn:l]  m.  Mundingen  af  en  Klippehule,  -skúti  [hed-|lsgu:dl,  -sgu:tl]  m. 
lille  Hule,  Grotte. 

hellisteypa  [hed  llsdEÍ:ba,  -sdEÍ:pa]  f.  =  helliskúr. 

•hellisþór  |hEdllsþo'.;rl  m.  Hulebo(er). 

hellnabrot  [hsd  lnabro:t]  n.  Brudstykke  af  flade  Stene. 


der  bliver  forret  i  Huler  (Vestm.). 
ed  nogenlunde  glat  Lava:  mætti 
úðar  væri  gætt  og  valin  hin  be/tu 
n.    Skiferbrud.    -blaO  [-h\a:ð\  n., 

1   lille  flad    Sten.    -blika  [-bll:sa, 

-bo":la]  f.  Kopper 


afiskur  [htd  IraflsgonJ 

hellubelti  [hsd  lobE>.dil  n.  Bælte  u 
komast  hér  unt  hraunin  ...  ef  allrar  vai 
h.  (ÞThFerO.  III.  161).  -berg  [-bErk) 
-blaðkur  [-blaþ  gog,  -blaSkon]  m.  er 
-bll:ka)  f.  tyk,  mork  Uvejrssky,    -bóla 

sammenhængende,  haard  Flade,  jfr.  hella.  -bólga  [-bo"I  ga]  f. 
hængende,  haard  Betændelse,  -fjöll  [-fjöd  ?.)  npl.  Schiefergebirge :  H.  vig 
Rin.  -flaga  I-fla:qal  f.  tynd  Skifer,  -flis  [-fli:sl  f.  Splint  af  en  flad  Sten 
el.  Skifer,  -golf  [-go"lrl  n.  Gulv  af  flade  Stene,  -grjót  l-srJ0":t]  n,  flade 
Stene,  -hnoðrabróðir  |-hvo5rabro>':Dlel  m,  —  steinajurt.  -hnoðrarðt 
[-hvoDraro»:tl  f,  (Skaft.,  sj,)  -  burnirót.  -hnoöri  [-hvoSrl]  m,  (bet,) 
bitter  Stenurt  (sedum  acre),  -hraun  [-hgðy:«]  n,  nogenlunde  glat  Lava- 
mark :  sen  þau  (o:  hraunin)  nokkurnvegin  (sic)  slétt,  en  þá  oftast  m/og 
sprungin,  heita  þau  h.  (ÞThLýs,  II.  87).' -is  (-i:sl  m,  1.  flad  Drivis,  -  2. 
sammenhængende  Isflade:  h.  yfir  alla  sveitlna.  -land  [-lan-t]  n,  npr.  Labra- 
dor, -leggja  [-lEQ:al  vt,  fliselægge;  pp,  -lagdur,  fliselagt,  -lita  1-Il:da,  -ll:ta) 
vt.  farve  med  hellulitur,  s.  d.  O.  -litur  [-ll:doo,  -li:toQ|  m.  sort  Farve, 
ofte  lavet  af  brúnspónn,  s.  d.  O,  -nagli  [-nag-lI]  m.  Skifersöm,  -steinn 
[-sdeidv]  m,  en  flad  Sten,  Skifersten,  Skifer,  -strengir  [-sdrEÍi)  rjin) 
mpl.  Srængene,  der  fastholder  Stenen  i  en  Rævesaks  (BHAt,  153),  -sund 
[-sYnt]  n,  npr.  Bosporus,  -tak  [-ta:k)  n,,  -taka  [-ta:ga,  -ta:ka)  f,  et 
Sted,  hvor  man  kan  faa  flad  Sten,  -þak  [-þa:kj  n.  Skifertag,  -þaks- 
-maður  [-þazsma:ðoel  m.  Skifertækker. 

helma    (-u,    -ur)    [HeI  maj    f.    fl-    (halmstrå)    Halmsfraa,    -    2.   (bot,) 
Hovedaksen  i  de  lange  botrytiske  Blomsterstande. 

hel  meiöa    [hsl  mti  i5al    vt,    tilfoje   en   dodelig    Kvæstelse:    helmeiddur 
fugl;  —  h.  hest,  odelægge  en  Hest  ved  Sadelbrud, 

helminga  (a)  [hel  miijgal  vt.  halvere, 

helmingadómur  (hel  mir)gado":moe]  m.  Domstol,  hvor  den  ene  Halv- 
del  af  Dommerne  er  gejstlige,   den  anden    Lægfolk,   -fjelag   (-fjerla?)  n. 


316^  hemill 

(jur.)  Formuefællig,  ^"  -hurö  (-hvr  3]  f.  Halvdbr,  -kirkjur  [-t;ln  Qoi,.]  fpl, 
Kirker,  som  er  ligestillede  m,  H,  t,  Gudstjænesten,  -kona  [-ko:nal  f.  Hustru, 
hvem  der  ved  Ægteskabskontrakt  tildeles  Halvdelen  af  Mandens  Ejendom, 
-lina  [-Ii:nal  f,  Halveringslinje,  -skifti  [-sQlf  dl]  npl.  Deling  i  to  lige  Dele, 

helmings  áhöfn  [hsl  mii]sau:höbvl  f,  halv  Besætning:  Nu  kvad  varia 
vera  h.  i  mörgum  af  hinum  bygSu  bæ/um  (ÞThFerD,  III,  333),  -veiði 
[-VEÍ:Sll  f,  den  halve  Fangst:  lóðin  veiðir  ekki  helmíngsveiBi  (]SFb,  8), 

helmingun  (-ar,  -anir)  [helmil3gon,  -anlo]  f.  Halvering, 

helmingunarlina  [h£lmir)gonarli:na]  f,  Halveringslinje, 

helmingur  (-s,  -ar)  [hElmiijgoQ,  -iijs]  m,  a.  Halvdel:  skifta  til  (el.  i) 
helminga,  dele  i  to  lige  Dele;  itera  upp  å  helming,  ')  faa  som  Lön  Halv- 
delen af  hvad  man  fisker;  ')  faa  som  Lön  Halvdelen  at  et  Lod  (naar 
Fangsten  deles  i  Lodder),  —  b.  naar  der  er  Tale  om  Forogelse  el.  For- 
mindskelse bet,  h.  henholdsv,  100"/»  og  SO"/!) ;  helmingi  meira,  det  dobbelte; 
helmingi  minna,  det  halve;  helmingi  stærri,  dobbelt  saa  stor;  aukast  um 
allan  helming,  tage  voldsomt  til :  dynkimir  ukust  nu  um  allan  helming 
]Hall,  265-66), 

hel  myrkur  [hElmlegoo]  n.  Dodens  Morke,  -móða  [-mo"öa]  f.  Dødens 
Dunkelhed,  -nóff  (-no-hij  f,  Dodens  Nat,  -op  |hF:lo»pl  n.  Dødsskrig, 
forfærdeligt  Skrig,  -reykur  [HeI  rEÍgoo,  -rEÍko(íj  m,  Taage,  der  stiger  op 
af  Havet,  naar  det  begynder  at  fryse  til,  -rotnan  [-rohdnan]  f.  Dodsfor- 
raadnelse,  -rúnir  [-ru  nle]  fpl,  Helruner,  dodbringende  Runer:  risti  henni 
h.  å  ostsneiB  (]ÁÞj,  I,  594),  -sår  [-saur)  n,  Banesaar, 

helsi  (-is,  pi,  ds,)  [hEl  si)  n,  1.  a.  (band  um  hálsinn)  Halsbaand: 
h.  á  hundi.  -  b.  (hålsbindi)  Slips.  -  2.  (hlekkur)  Lænke,  -  3.  (hes) 
Doglæp,  —  t4.  (sk\Tta)  Skjorte  (Meöall,),  —  5.  npr.  Benævnelse  paa  en 
hvid  Hest  med  sort  Krave  omkring  Halsen, 

helsingi    (-ja,  -jar)    [helsiijQl]  m,   (zool,)    Bramgaas  (anser  leucopsis). 

helsingja  nef  [hEl  sij]f(anE:rl  n,  (zool,)  Langhals  (lepas  anatifera)  i'=  sfo//- 
ungur).  -poki  |-po:Ql,  -po:i;l]  m,  'Halssæk-  (Vadsæk  med  Aabningen  tværs 
igennem  Midten,  hvorigennem  ogsaa  Hovedet  stikkes,  naar  den  bæres, 
saaledes  at  Byrden  hviler  baade  for  og  bag;  brugtes  is,  af  Landfolk,  der 
drog  ned  til  Kysten  for  at  drive  Fiskeri)  (Hun,), 

helsislaus  (heLslstoysj  a,  uden  Halsbaand:  helsislausir  flækingshundar. 

hel  skjóta  [hElsQa^da,  -s(jO"ta]  vt,  skyde  ihjel,  -skor  i-;go":r]  mpl. 
Sko,  som  man  iforfe  den  dode  til  Begravelsen:  (Talem.)  fcmrf.j  e-m /le/sió, 
foraarsage  ens  Død,  -slå  [-slau  ]  vt,  slaa  ihjel;  hvad  af  hin^ ni  dettur  hel- 
slær  engan,  hvad  der  falder  fra  Himmelen  slaar  ingen  ihjel;  —  pp,  hel- 
sleginn,  ihjelslagen,  -slóB  (-slo"  31  f,  Dodens  Vej,  Vej  til  Døden,  -s6« 
[-so"ht]  f,  dodelig  Sygdom,  Banesot, 

*helsreitur  [hElsrcidoQ,  -rEÍtoo)  m.  Valplads, 

helst  [hel  st|  adv.  superl,  se  heldur. 

hel  staddur  Ihelsdadon]a,  i  Dodsfare,  *-stafir  [-sda-vlg]  mpl,  Dodsruner, 

helsti  [hsl  sdl)  adv,    :-   helst  til,  se  heldur. 

hel  stirðnaður  (hEl  sdlrdnaooo]  a,  dodstiv,  -stormur  (-sdormoQ)  m, 
Dodens  Storm,  -striB  (-sdri  d)  n,  1.  (dauSaslriS)  Dodskamp,  —  2.  Sorg, 
der  medforer  Døden,  Dodssorg :  eg  hefi  h.  eptir  son  minn  (]ÁÞj,  1.  62); 
mcnn,  sem  hafa  låtizt  af  helstridi,  og  heipt  vid  adra  (]ÁÞj,  1,  358),  -stund 
[-sdvnt]  f,  Dodsstund,  -stunginn  [-sduljQln]  a,  dræbt  ved  et  Stik, 

helstur  (hElsdøQ)  a,  superl,  se  heldri. 

•hel  sær  [hElsai-r]  m,  Dodens  Hav,  '-særour  [-sairðoeJ  a,  dodelig 
saaret.  -taka  [-taga,  -taka]  vt,  1.  dode,  dræbe:  En  Banagyd/an  sem 
rædur  þeim  dimma  dauda,  heltók  Argus  (Od,  371);  verda  heltekinti,  blive 
syg  til  Døden:  kindin  verdur  allt  i  einu  heltekin  (HjalfLækn,  97),  —  2. 
anrette  stor  Skade  paa,  spec,  dræbe  el,  skade  ved  Frost:  ver þau  frosti  .  .  , 
sem  annars  hcltekr  þau  (3:  túnin)  (LFR,  VI,52),  —  3.  impers,  fryse  meget 
stærkt :  þótti  sem  heltæki  fæturna,  det  forekom  ham,  som  om  en  isnende 
Kulde  greb  ham  om  Benene  (OBj,  I,  34), 

heltast  (i)  [hE?.dast,  sup,  hE/.  st,  hel  st]  vrefl,  blive  halt, 

helti  IhE/.dl)  f,  indec,  (þad  ad  vera  halturi  Lamhed;  (þad  ad  haltra) 
Hallen;  (Ordspr,)  hunda  h.  og  kaupmanna  eiður  hafa  /afnan  stad  (GJ.), 
Hundens  Halten  og  Kræmmerens  Ed  varer  lige  længe, 

hel  urð  [he:lYrí|  f,  (Vf,)  =  stórgrýtisurð.  -vegur  [hel  vc-qøgj  m. 
Dodens  Vej,  -viskur  [-visgoo]  a,  forbandet:  h.  asni  ~  helvitis  asni, 
se  helviti.  -viti  [-vi  dl,  -vi  tlj  n.  Helvede:  hæg  er  leid  til  helvitis,  \  hallar 
undan  fæti;  —  som  Skældsord :  helvitid  þitt!  dit  forbandede  Skarn :  fara 
sudur  t  Reyk/avik  og  sæk/a  þangad  braud  ofan  i  helvitid  á  þér  (Myrd,  199); 
—  gen,  helvitis  (pop,):  helvitis  asni  gat  /eg  verid,  at  jeg  dog  kunde  være 
saadan  en  Kraftidiot;  —  som  adv,:  h.  erlu  vitlaus!  sikken  en  Kraftidiot  du  er. 

helvitis  andi  [hElvidlsandl,  -vitis-]  m,  Helvedaand,  Dæmon,  Djævel 
-maður  [-ma:BoQl  m,  1.  (bölvadur  óþokki)  forbandet  Karl,  -  2.  (madur,  sem 
erdæmdurtilhelvilis)lAentiesUe,  som  er  bestemt  tit  at  komme  i  Helvede,  fordöml . 

hel  vitlegur  [hElvi(h)dlEqøo]  a.  Helvedes-;  forbandet;  —  adv.  -lega. 
-vjel  [-vje7]  f.  Helvedesmaskine,  -vopn  [-vohpvj  n.  dræbende  Vaaben, 
-vænn  [-vaidvl  a,  =  banvaenn. 

helzt  [hElst]  adv,  superl,  =  helst,  se  heldur. 

hem  [he:m]  n,  1.  (isskæningitr)  tynd  Is:  þad  er  ekki  hunda  h..  Isen  er 
saa  tynd,  at  selv  Hunde  kan  næppe  gaa  paa  den  (SI,,  Snæf.,  Dal.).  — 
2.  (af  fiegin  hud)  afflaaet  Hud  (BH,).  -  3.  (stor  sekkur)  stor  Sæk. 

hema  (a)  [hE:ma)  vi,  og  impers,  1.  blive  bedækket  med  el  tyndt  Islag: 
åna  er  farid  ad  h.,  Aaen  begynder  at  fryse  til ;  Vatnid  la  hålf-frosid,  hemad 
vid  strand  (StStAndv,  III,  204),  -  2.  h.  ur,  slaa  Græs  paa  udvalgte 
Steder,  med  Forbigaaelse  af  omliggende  Strækninger,  hvor  det  ikke  løn- 
ner sig  at  slaa  (ASkaft,). 

'^'hemilfesti  [hE:milfEs  dl]  f.  Hjulkæde. 

hemill  (-ils,  -lar)  [hE:mid/,,  hcmlag)   I.   Hemsko,   Dæmper;   (Talem,) 


hemilsvagn 


317 


heppilegur 


hjldj  i  hemilinn  i  c-m,  holde  en  i  Tomme;  holde  en  tilbjgo,  holde  Styr 
paa  en;  nå  i  hemilinn  á  e-ii,  faa  en  Haand  i  med  n-t,  faa  fat  i  n-t  (og 
kunne  kontrollere  det):  sýnist  þjer  ekki  bæði  þ^rft  og  ffsilegl,  að  ná  ein- 
hverstaðar  i  hemilinn  i  þvi  OHall.  379);  hafa  hemil  á  e-u,  lægge  Baand 
paa  n-t:  Hjfi  þér  ekki  þann  hemil  j  Daseni  (et  saadant  Tag  paa  D.).  að 
geta  fengið  von  um  embælti  !  Oxford?  (]SBr.  390);  Nii  var  hun  (3:  barnið) 
hemillinn  så  (den  Hemsko,  det  Baand),  sem  helt  mér  fastri  (GFrÓl.  119). 

—  2.  a.  (hamla)  Bremse.  —  b.  (i  et  Ur)  Echappement.  —  3.  (þverstöng 
i  vagni)  Hammel.  —  4.  pi.  hemlar.  Snore  til  at  fastgöre  Harpunremmene 
til  Harpunskaftet  med  (Vf.). 

hemilsvagn  lhE:mllsvag  v]  m.  Bremsevogn. 

hemingur  (-s,  -ar)  [he:miijgoo,  -iijs)  m.  a.  Skind  af  en  Hests,  Okses  el. 
Kos  For-  el.  Bagben  fra  over  Taaen  til  op  over  Knæet:  „vilda'  eg  s/a  þá 
húð",  kvað  Halldor  fyrstur,  .  „sem  hemingurinn  þessi  af  er  ristur^  (GTh. 
'95,  17).  -  b.  Sko,  lavet  af  del  Stykke. 

1.  hemja  (-u)  [hcmja]  f.  a.  Indskrænkning,  Standsning,  Ophor:  það 
er  engin  h.  a,  slarkinu  i  honum,  der  er  ingen  Maade  med  hans  vilde  Liv ; 
það  er  engin  h.  i,  hvad  alt  er  dyrt  núnj,  del  er  ganske  forfærdeligt,  som 
alt  er  dyrt  nu.  —  b.  það  er  engin  h.  a  barninn,  Barnet  er  ganske 
ustyrligt. 

2.  hemja  (hem;  hamdi,  homdum;  hemdi;  hamiö)  [hcm-ja,  ht;';nt ; 
ham  dl,  horn  dom ;  hfmdl ;  ha:mld}  vt.  1.  hemme,  holde  tilbage,  holde  paa 
n-t,  holde  Styr  paa  n-t:  En  einmttt  nu,  þegar  veriB  var  ad  hemja  fjeS  i 
heimahögunum  (]TrHeiö.  III.  135);  Gekk  oss  illa  ad  h.  hestana  i  fyrstu 
(ÞThFerð.  I.  354);  skómir  eru  svo  stórir,  ad  jeg  get  ekki  hamid  þá  á  mjer. 

—  2.  styre,  ave:  þad  þarf  ad  h.  krakkana  betur;  jfr.  óhemja. 

hemla  (-u,  -ur)  [hemla]  f.  1.  —  1.  hamla.  —  2.  pi.  Navn  paa  en  sær- 
lig Art  Runer  (GBrPer.  133).  —  3.  npr.  Gaardnavn. 

hemlabond  [hem-labon  t]  npl.  Hammelreb. 

hempa  (-u»  -ur)  [hFuba,  hempa]  f.  1.  (prestshempa)  Præstekjole: 
missa  hempuna  (el.  vera  færdur  tir  hempunni),  miste  Kjole  og  Krave; 
(Talem.)  styttisl  a  e-m  hempan,  en  lider  Afbræk,  tager  Skade :  Skyldi  hafa 
styzt  3  honum  hempan,  þó  hann  gengist  vid  þessurn  krokkum  (ThTh.  58). 
-  2.  Ikvenyfirhofn)  el  Slags  kvindelig  Overklædning,  Kaabe.  —  3.  Masse : 
skárri  er  það  nu  hempan  (Rang.). 

hemping  (-ar,  -ar)  [hi'fi  biijk,  htmpiqk]  f.  Fortætning  med  Hamp. 

thempu  larfi  (he^bolarvl,  hcmpo-)  m.  daarlig  Dragt  (]Porl.  U.  559). 
-Iau9  l-loys]  a.  1.  uden  hempa;  uden  (Præste)kjole.  —  2.  (sem  ekki 
hefur  prestsembættif  uden  Kald.  -skinnstakkur  [-sfiln-sdahgøg]  m.  en 
Sømands  Skíndtröje,  der  er  lavet  uden  Skulderstykker  flaski),  mods.  laska- 
skinnstakkur.  -slitur  [-sII;do^,  -sII:tøQ]  n.  Las  af  el.  forslidt  Præstekjole 
el.  Kaabe.  -vasi  [-va:si]  m.  Kjolelomme. 

1.  -henda  (-u,  -ur)  [-henda]  f.  (metr.)  som  sidste  Sammensætnings- 
led, Dim.  af  kending,  jfr.  dverghenda,  ferh.,  samh.  osv. 

2.  henda  (ti)  [hen  da,  hev  dl,  htntl)  vi. 

A.  med  acc.  gribe  med  Haanden:  I.  1.  fgripa)  gribe;  h.  e-6  å  toiti, 
gribe  n-t  i  Flugten  (ogs.  overf.).  —  2.  a.  faa  fat  paa-:  h.  saman,  pille  sammen. 

—  b.  (nå)  indhente :  hendir  seinn  hvatan,  den  langsomme  indhenter  den 
hurtige.  —  II.  i  overf.  Bet.:  1.  i  forsk.  Udtryk:  h.  gaman  ad  e-u,  more 
sig  over  n-t;  h.  reidur  á  e-u,  ')  stole  paa,  agte  paa  n-t;  *)  finde  Rede  i  n-i; 
h.  smått,  faa  fat  paa  mange  smaa  Ting,  3:  holde  Ojen  og  Øren  aabne; 
jfr.  3.  har.  —  2.  a.  (koma  fyrir)  hænde,  vederfares;  e-n  hendir  e-d,  n-t 
hænder  en:  hann  henti  mikid  happ,  mikit  ógæía.  —  b.  vi.  fbera  vid) 
hænde,  ske :  þetta  hendir  stundum  og  þad  á  bestu  heimilum. 

B.  med  dat.:  I.  (kasta):  h.  e-u,  kaste,  slynge  n-f;  h.  s/er,  kaste  sig: 
hann  henti  sjer  i  sjåinn.  —  2.  refl.  hendast,  fare,  styrte  frem:  hann  hent- 
ist  af  stad,  han  for  af  Sled ;  hann  hentist  á  bak,  han  sprang  i  el  Nu  paa 
Hesten;  hendast  lir  håa  lofti,  falde  (kaste  sig)  ned  fra  en  stor  Höjde. 

hendi  langur  [hen-dllauq-goo]  a.:  vera  e-m  h.,  være  til  ens  Tjæneste. 
-legur  (-k  qop]  a.  haandelig:  eigi  annat  hendiligra  til  vemdarlLFR.  II.  72). 

hending  (-ar,  -ar)  [hEndiok)  f.  I.  (tilviljun)  Hændelse:  þad  er  hend- 
ingin  ein,  sem  rædttr;  —  af  hendingu,  ved  en  Hændelse,  tilfældigvis.  — 
II.  (metr.)  I.  (samrimandi atkvædi)  Rim,  is.  inde  i  Ord,  enten  Helrim  (adal- 
hending)  el.  Halvrim  fsnidhending,  skothending  osv.).  —  2.  feinstakur  rim- 
lidur  eda  n'mlidir)  en  enkelt  el.  enkelte  Rimstavelser.  —  fS-  (fl'rri,  seinni 
h.)  den  ene  Halvdel  af  en  Strofe  (is.  firelinjet)  (HSig.  23);  (visuhelmingur) 
Halwers,  Strofehalvdel  (lo  Linjer).  —  4.  (visuord)  Verslinje.  —  S.  (enda- 
rim)  Rimord.  —  6.  a.  poetisk  Form,  Vers:  hann  laladi  alt  i  hendingum, 
eins  og  Odinn  fordum.  —  b.  Rim,  Digt:  En  var  þad  ei  lån  gegnum  and- 
streymid  all  \  jafn  ðrugt  d  h.  ad  fleytast  (StStAndv.   I.   170). 

hendinga  bobbi  [hen  diqgabob:!]  m.  Rimnod.  -duliB  (-dY:Ilj|  an. 
(metr.)  med  uklart  Rim  (HSig.  23).  -laus  t-Iöy:sl  a.  rimfri,  -leikur 
(-lei:goe,  -lfi:kool  m.  ukendt  Leg  (ÓDavSk.  140).  t-mál  |-mau:/]  n. 
Rimdigt. 

hendingar  samsiafa  Ihcn'diisgaesam  sdaval  f.  Rimstavelse,  -vana  [-r- 
va;nal  a.  indec.  med  manglende  Rim  (HSig.  24). 

hendings  kast  (hen  diijskas  t|  n.  flyvende  Fart:  i  hendingskasli,  i 
flyvende  Fart,  i  et  Nu,  i  Huj  og  Hast.  -stökk  (-ij-sdöhk)  n.  flyvende 
Spring,  flyvende  Fart. 

'hendir  (-is)  (hendloj  m.   Kaster,  Udslynger:  gulls  h..  Mand. 

henduduliS  (hen  dodY:lið|  an.        hendingaduliS. 

hendur  (hen  doe)  pi.  af  hðnd. 

henduslitiO  (hen  dosII:dið,  -sll:llð|  an.  (metr.)  med  Rimslavelserne 
langt  fra  hinanden  (HSig.  24). 

hengt  (-is,  pi.  ds.)  (heir)  ()i|  n.  I.  en  foroverhængende  Snemasse,  no. 
hængeskavl   (Vf.).   -   t2.   Gehæng:    bar   hann  þá    heingi'  og  daggirtinn 


(ÓDavÞul.  342).  - -ból  l-bo":;!  n.  Hængeköje.  -brú  l-brvl;|  f.  Hænge- 
bro, -drangur  (-drautjgoi)]  m.  Hængeklippe,  -fiskur  [-fisgool  m.  1. 
(fiskur,  hengdur  til  þerris)  Fisk,  ophængt  til  Torring.  —  2.  spec.  =:  bút- 
ungur,  s.  d.  O.  -flug  l-flv:i;l  n.  HængeUlipper,  overordentlig  stejle  Klipper. 
^-garöur  [-garöool  ni.  hængende  Have.  -kjoftur  [-^ofdool  m.  ■"  I.  Over- 
bid. -  2.  npr.  et  af  Odins  Navne,  -klettur  1-klfhdoo]  ni.  =  hengidrangur. 
-lampi  l-laubl,  -lampl]  m.  Hængelampe,    -lås  (-lau:sl  m.   Hængelaas. 

hengil  berg  [hEÍij:rjiIbcrkl  n.  lodret  Klippe,  -klukka  [-klYhga]  f. 
Pendulur. 

hengill  (-ils,  -lar)  [heiijijldT.,  -ils,  heiijlagl  m.  1.  Pendul,  Perpen- 
dikel, Svingvægt:  h.  i  klukku.  —  2.  (lafandi  ræksni)  dinglende  Las:  rifa 
e-d  i  hengia,  rive  n-l  i  Laser,  Pjalter,  Strimler.  —  3.  a.  stejlt,  overhængende 
Bjærg,  stejle  Klipper:  Þtn  Orgemlir  så  sem  ad  henglum  þeim  hlód  (StSt. 
Andv.  III.  139).  ~  b.  npr.  Bjærg  paa  Sydlandet.  —  4.  ^  hengilmæna. 

hengil  mæna  [ht-iij'QI]mai:na)  f.  Hængehoved,  Drog,  Dogenigt.  -mænu- 
legur  [-mai  nole;qoiil  a.  som  et  Hængehoved,  -mænuskapur  (-mai  no- 
sga:boo,  -sga:poo]  m.  Dorskhed.  -sláttur  [-slauhdoy]  m.  I.  (breyfing 
hengilst  Pendulsvingning,  Oscillation,  Pendulslag.  —  2.  (hijåd  hengils) 
Pendullyd,  Tik-lak.  -slog  [-slo:«?)  npl.  Tik-tak:  Illuslid  ...  á  h.  klukk- 
unnar  (GFHh.  244).  -stefna  (-sdeb  nal  f.  perpendikulær  Retning,  Tyng- 
dens Retning,  -sveifla  (-sveibla]  f.  Pendulsvingning,  -veifing  |-VEÍ:viljkl 
f.  —  hengilsláttur.  -þráður  l-þrau:öool  m.  Pendultraad. 

hengingar  faöir  [hEÍi]ijii]gaí>fa:öití)  m.  Hjærter  To  i  „hundur",  jfr. 
hengingarðl  2.  -61  |-r-o":/l  f.  1.  (snara)  Strikke.  —  2.  Spar  To  i  „hundur", 
fordi  dertil  knytter  sig  den  Overtro,  at  den,  som  har  den,  vil  tabe  (hengja), 
jfr.  hundur  (ÓDavSk.  334). 

hengi  rum  (heir)fjlru:ml  n.  Hængekojc.  -skafl  [-sgab  i.]  m.  forover- 
hængende Snedrive,  no.  hængeskavl.  -stallur  [-sdadlool  m.  Afsats'paa 
en  lodret  Klippevæg:  fleygdir  þér  1  i  foss  af  hengistöllum  (StSIAndv.  II. 
85).  -st3r  (-sdö:r|  f.  (bol.)  faablomstrel  Star  (carex  rariflora).  -»iSld 
l-ljöl  1)  npl.  ophængte  Tæpper,  Drapperier.  -vðr  [-vð:rl  f.  nedhícngendc 
Læbe,  Hængemund.  -sexli  |-ai)(  sil]  n.  godartet  Hudsvulsl:  Vidselu  xxli 
eru  sk.edari  en  hrika  edr  h.  (LFR.  XV.  80). 

1,  hengia  (-u,  -ur)  (heiij-ija]  f.  1.  (snjohengjaj  foroverhængende  Sne- 
masse, Snedynge,  der  hænger  ud  over  en  Afgrund,  no.  hængeskavl : 
Fonnin  fauk  saman  og  gerdi  skafla-hengjur  framan  i  brúnunum  (GFr. 
Tis.  52).  —  2.  Rogning:  þad  er  flogin  h.  i  kjötid,  Kodet  er  begyndt  at 
blive  roget. 

2.  hengja  (di)  (heiq  ga,  heiijdl,  heili  I,  heiiji]  vt.  hænge,  ophænge:  a. 
h.  hattinn  á  snaga,  hænge  sin  Hal  paa  en  Knage;  h.  sig,  hænge  sig: 
Ekki  þori  eg  nii  ad  h.  mig  upp  .i  (hænge  mig  paa)  það,  ad  ekki  sé  nein 
bål  ad  þessu,  en  bagt  .i  eg  med  ad  s/J  vil  i  þvi  (Alþ.  "11,  B.  II.  888); 
h.  håfudid,  hænge  med  Hovedet;  vera  eins  og  hengdur  á  þrád,  ryste  som 
Æspelov  (egl.:  som  om  man  hang  i  en  Traad).  —  b.  /i.  i  hundi,  se 
hundur  (Kortspil). 

thengjari  (-a,  -ar)  [heii3'4arl]  m.  Boddel. 

hengjuskafl  [hcii]  qosgab  ?.)  m.    -  hengiskafl. 

hengia  (-u,  -ur)  (heiqla)  f.  magert  og  ufrugtbart  Kreatur. 

-hent    Ihev  t,  htn  tj   an.    som  sidste   Led   i  Sms.:    rimet,    med  Rimsta- 
velser. Ekspl.  Iþrihent):  David  þ.i  med  hljótin  ha  \  hörpu  sina  fór  ad  slå, 
stefnlegt  tag  med  slrengja  slag   I  s/i7//s  bætti  rauna  hag  (HSig.  205). 

henta  (i  el.  a)  [hev  da,  henta]  vi.  med  dat.  og  vi.  1.  passe,  anstaa 
sig  for,  gaa  an:  þad  henlir  ekki,  del  kan  ikke  hjælpe,  det  gaar  ikke  an; 
honum  hentir  ekki  ad  .  . .,  del  passer  sig  ikke  for  ham  al  ...  —  2.  passe, 
være  belejlig :  e-d  hentar  e-m,  n-l  passer  en :  nefnir  hann  þau  audvitad 
ekki  —  sjålfsagt  vegna  þess,  ad  honum  þykir  þau  ekki  h.  ser  (EArRéIt. 
95).  —  3.  (gagna)  gavne,  nytte. 

henti  legur  |hcv  dlleqoo,  hen  II-)  a.  (henlugur)  passende,  belejlig ;  (gagn- 
legur)  gavnlig;  —  lá'j.  ,-lega.  -semi  |-se  ml)  f.  indec.  1.  a.  (þægindi)  Be- 
kvemmelighed, Komfort.  —  b.  Lejlighed:  þú  gerir  þelia  eftir þinni h.  (hefur 
(alla)  þlna  h.  med  þetta),  du  gdr  det,  naar  det  passer  dig;  hafa  (alla)  sIna 
h.  (med  e-d),  gðrc  n-l,  naar  det  passer  en.  —  2.  (hagnadur)  Fordel,  Inte- 
resser (Fj.  IV.  3,  37).  -  3.  a.  (regia)  Orden:  /u,  heldur  er þad  h.  og  stjårn 
•i  þessu  vesæla  landi  (M]lAr.  60).  —  b.  Skik  og  Brug,  daglige  Skikke: 
Hann  sagdi  .  .  .  og  tnjög  lik  væri  oli  h.  hiå  þeim  (3:  huldufðlkinu)  og 
okkur  (7ÞorkÞ|s.  99).  ° -stefna  I-sdtbna|  f.  Opportunisme  (Alþ.  'II,  B. 
451).    ' -stefnumaDur  (■3dEbnoma:0o(.)j  m.  Opportunist. 

hentug  legur  |hFv  doqle  qoo,  hrn  t-)  a.  =  hentugur;  —  adv.  -lega. 
-leiki,  -leikur  (-liir|l,  -lei  ^i,  -Iti  goo,  -Iti  koyl  m.  1.  (þad  ad  vera  hent- 
ugur) Belejlighed,  Bekvemhed,  Hensigtsmæssighed.  —  2.  pl.  henlugleikar 
(tækifa^ri).  Lejlighed  :  gera  e-d  vid  henlugleika  (el.  eftir  hentugleikum  sinum), 
göre  n-t,  naar  del  passer  en  bedst;  vid  fyrstu  hentugteika,  snarest  belejligt. 

henlugur  (hevdoqoc,  hent-J  a.  belejlig,  bekvem,  hensigtsmæssig,  for- 
maalstjænlig,  tjænlig. 

hentur  {hevdoo,  hEn-to(>]  a.  ^  hentugur:  honum  er  heniast  ad  vera 
ekki  ad  því,  det  er  bedst  for  ham  al  lade  del  ugjort. 

hcpnast  (a)  (hthbnast]  vrefl.  a.  lykkes:  e-m  h.  e-d,  n-l  lykkes  (for) 
en;  e-d  h.,  n-t  lykkes,  n-t  flasker  sig.  —  b.  trives:  er  kartöflugardur  og 
h.  allvel  (ÞThFerO.  III.  342). 

hepni  Ihihbni)  f.  indec.  Held,  Lykke. 

hepnismaður  [hEhbnIsma:DøQ]  m.  heldig  Person. 

heppi  fengur  (hphblfEit)  goe)  a.  som  gðr  en  god  Fangst,  -legur  l-li  qoej 
a.  1.  heldig  :  h.  timi;  ~  e-d  er  heppilegt,  n-l  er  el  Held,  n-t  træffer  sig  godt : 
þad  var  heppilegt,  ad  þú  komst;  —  c-d  er  ekki  heppilegt,  n-t  er  ikke  hel- 
digt: þad  er  ekki  heppilegt  ad  beita  håtuniim  ttid  hann.  -  2.  (hnittinn) 
træffende:  heppilegt  svar.    -  3.  adv.  -lega. 


heppinn 

heppinn  (hi  hb]/i| 

her   (-S,  -ir,   ældr 

Skare,  Mængde  (Ment 

den    Herre   Sebaoth. 

7ÍIÍ  er  titi  friðrinn :    I 


318 


.  heldig. 

i  -jar,  -iar)  [hi-.r,  hi.js;  htrjagl  m.  1.  a.  (håpur) 
sslier),  ifr.  a/fe/jerÁir,  almindelig:  Drottinn  allsherjar, 
-  b.  ogsaa  om  en  Flok,  Hob,  Skare  af  n-t  andel: 
fet  þá   ,it  tala   um  herinn  i  nesinu  (alle  Krea-  ' 


lurerne  paa  Næsset)  (EspS.  133).  —  *c.  /ler/ar.  Mænd  (M].  II.  77).  -  2. 
(herliðj  Hær,  Armé:  åvigur  lu,  en  utallig  Hær;  fara  med  h.  manns,  drage 
med  en  Hær;  h.  hans  var  emrahlið.  hans  Hær  bestod  af  udsogte  Trop- 
per; i'era  !  hers  höndum,  ')  være  i  en  Hærs  Magt,  i  Fjendens  Hænder- 
meslalhir  hluli  landsins  var  i  hers  höndum  (var  besat  af  Fjenden);  ')  overf! 
være  truet :  krakkarnir  þeirra  eru  þe!r  skcmdarvargar,  ad  alt  er  !  hers 
hondum,  þegar  þeir  koma.  -  3.  herinn,  spec.  Frelsens  Hær  (  såhi- 
hjålparhermn):  vera  i  hernum.  -afli  (hF;rabll)  m.  Hærstyrke,  Krigsstyrke. 
-agi  t-arjl)  m.  Krigstugt,  Disciplin,  -auki  I-öyQI,  -öy^l]  m.  Forogelse  af 
en  Hær.  -bergi  (-is,  pi.  ds.)  [hFrbrrfjl]  n.  1.  fa.  (geslaherbergi)  Hærberge 
for  Gæster,  Kro,  Værtshus.  -  b.  vera  til  herbergis  e-s  slaðar,  bo,  logere  et 
Steds.  -  2.  Værelse :  vera  i  h.  út  af  fyrir  sig,  have  et  Værelse  for  sig  selv. 
herbergis  mær  (hf rbErijIsmai:r)  f.  Kammerpige,  -sveinn  |-I-svEÍdv] 
m.  Kammertjæner.  -þerna  l-s-þrrdnaj  f.     -  herbergismær. 

herbergja  (a  og  ði)  [hfrbtrga,  -bfr(q)Ol]  v.  1.  vt.  give  Nattely,  lade 
en  faa  et  Værelse  og  Beværtning:  hj/sa  oy  h.  ferdamenn;  -  þar  var  lælwir- 
inn  hcrberg/aður,  der  boede  Lægen  (GFrAtt.  46).  —  t2.  vi.  (búa)  bo,  logere. 
herbergja  hifun  |hrr  bFrqahl:don,  -hl:tonl  f.  Opvarmning  af  Værelser! 
-skipun  l-srjl:boJi,  -si,\:pan]  f.  Ordning  el.  Indretning  af  Værelser  i  et 
Hus.  -stúlka  |-sdu?.ga,  -sdulka]  f.  Stuepige. 

herbyssa  [hirblsa)  f.  Musket,  Soldalergevær,  Gevær,  -blástur 
l-blausdogj  m.  Krigssignal  (ved  Trompelblæsning):  blása  h.,  blæse  AlaT-m. 
-blæja  [-blaija]  f.  Banner,  -boð  [-boð]  n.  Opbud,  Krigsbud.  -borg 
[-borkj  f.  Borg,  Fæstning,  -bragfi  [-braqð,  -bragþ]  n.  Krigspuds.  -bresf- 
ur  [-brfsdoel  m.  ti.  Krigsbrag,  Eksplosion  i  Krigsöjemed.  -  '2.  frygtelig 
Brag;  -  i  overf.  Def.  Tordenbudskab:  så  varð  hér  mestur  ]  sorgar  h.  (MJ. 
V.286).  -búa  1-bua)  vt.  udruste  til  Kamp,  (be)væbne.  ° -búðasóft  [-buða- 
so"htl  f.  Lejrfeber,  -búðastæði  |-buðasdai:öl]  n.  Lejrplads,  -búðir 
l-buölo)  fpl.  Lejr:  reisa.  set/a  h.,  slaa  Lejr.  -bumba  [-bvrnba]  f.  Alarm- 
tromme :  slå  herbumbu,  slaa  Alarm,  -búnaður  1-bu  naSoøl  m.  Rustning(er). 

1.  herða  (-u)  [her  ða)  f.  Haardhed. 

2.  herða  (ti)  [hrr  ða,  htodl)  vt.  og  vi.  I.  1.  hærde,  görehaard:  h.  jam, 
hærde  Jærn  ;  /i.  fisk,  tSrre  Fisk  ;  hertur  fiskur.  Stokfisk  ;  kýrin  er  farin  ad  h. 
undir  s/er,  Vveret  er  begyndt  at  blive  haardt  (lige  fðr  Kælvningen).  -  2.  h. 
hnúa(na)  (el.  hendur(nar))  ad  e-u,  gribe  fast  om  n-t,  tage  fat  paa  n-t  med  et 
kraftigt  Tag.  -  3.  fastbinde:  h.  å  e-u,  binde  n-t  fastere,  stramme  n-t,  trække 
n-t  til ;  h.  ad  e-u,  stramme  om  n-t ;  A.  um  sig  (el.  A.  sig),  snore  sig  om  Livet ; 
h.  undan,    omvikle  en  Væders  Pung  med  en  Snor  over  Testiklerne,   hvor- 
ved  disse   tvinges   nedad   og   fjærnes   senere  med   et   Snif.  —   II.    i  overf. 
Bel.:   1.   göre   kraftigere,   opmuntre:    h.  sig,    ')  hærde  sig:   hann  sefur  alt 
af  vid  opinn  glugga   til  ad  h.  sig;    ')  (h.  sin,    (Fljótsd.)),   göre  kraftigere 
Anstrængelser,   oppe  sig;   herlu  þig   nú!   rap   dig!   h.  sig  vid  e-d  el.   ad 
e-u,  arbejde  ivrigt  paa  n-t:  -  herdir  nu  rædu  sina,  bruger  kraftigere  Ud- 
tryk 1  sin  Tale  (]AÞj.  II.  6);   /i.  upp  hugann,  fatte  Mod,  tage  Mod  til  sig, 
mande  sig  op;   hertu  upp  hugann,   skræfan  þín .'  du  Kryster!   tag  nu  Mod 
til   dig;   h.   Iijarta   sitt,    ')   hærde   sit    Hjærte,   fatte   Mod;    ')   forhærde   sit 
Hjærte;    (Ordspr.)  betra    er   ad  h.   log  en   hvetfa  (G].),    Loven   er  bedre    • 
stræng  end  skærpet;  h.  refsingu,  skærpe  en  Straf.  -  2.  presse,  trænge  ind    j 
paa,  drive,  forfolge  n-t  af  al  Magt;    h.  á  (eftir)  e-m,  skynde  paa  en;   /,.  á 
e-u,    trænge   ind   paa   med   n-t;    h.   .i   undir  e-m,    piske  en   andens   Hest    i 
fremad ;  þegar  á   átli  að  h.,   da  det  kom  (il  Stykket :   åformin  i  fyrstu  eru    '. 
står  og  glæsileg,   en   framkvæmdin   minni  þegar  á  á  ad  herda  (det  kniber 
med  Udforeisen,  naar  det  kommer  til  Stykket)  (Eimr.  XIV.  102);  h.  ad  e-m     \ 
ad  gera  e-d,  trænge  ind  paa  en  for  at  faa  en  Afgörelse:  þegar  ad  átti  ad  h.     , 
um  skilmålana,    var  meislarinn  svo  heimtufrekur,  ad  ekkert  vard  af  neinu 
(Frankl.  4);    h.   ad  s/er,    anstrænge   sig;    h.   i  e-u,   gore  Alvor  af  n-t;   h. 
undir  e-m    ^==  herda  á  e-m),  skynde  paa   en   (Vf.).  -    III.    impers.   blive 
haard:   vedrid  herti.  Stormen  tog  til;    hann   er  ad  h.  frostid  el.  froslid  er 
ad  h..  Frosten  er  ved  at  lage  til.  ' 

herða  blað  [hFr-ðabla;^]  n.  Skulderblad,  -blaðatreyia  |-blaðatrEÍ:jal  f.    \ 
Tröje  meget  kort  i  Ryggen,  -blaðkur  [-blaþgon,  -blaOkoo)  m.    Splint  af 
et    Skulderblad,    -breiður  |-brFÍ;3onl  a.    bredskuldret,    -dýna  |-di:nal  f., 
-dyngia  [-dir)  (ja)  f.  Puder  til  Understottelse  af  Ryggen  for  en,  der  sidder 
oppe:    varS   ég  ad  silja  uppi  vid  herdadf'ng/u  (TSæm.  275).    -du   |-du:)  n.     ! 
Skuldrenes    Bevægelser  ved    Roning,    -fetill    [•fF:dld)i,    -fE:t-)   m.    Skærf. 
-hvilff  [-7wl7.(f)t,  -kvl?.(f)t,  -kvilftj  f.  Hulheden  mellem  Skulderbladene. 
-kambsól  [-kam(p)so":/l  m.  Hankerem.  -kambur  (-kamboo]  m.,  -kampur    \ 
l-kanbog,  -kam  poe)  m.  (is.  om  Heste)  den  forreste  Del  af  Ryggen  ;  det  Sted,    ! 
hvor  Ryggen  og  Bovene  stoder  sammen,  -kistill  (-ilsdld).]  m.  Pukkel,  -klút-     ', 
ur  [-klu:don,  -klu:l-l  m.  Sjal.  -låg  [-lau:(9)|  f.  -^  herðahvilft.  -litill  (-li:d- 
IdX,  -Ii;t-)  a.  smalskuldret,    -lotinn  [-lo:dln,  -Io:tln)  a.,    -lútur  [-lu:do",    j 
-Iu:tosl    a.    krumrygget,    -mikill    (-ml:0ld).,    ml:5-|    a.   ==    herðabreiður. 
-munur  [-mY:nÐol  m.  1.  (mismunur  á  herðahæd  eda  breidd)  Forskel  paa 
Skulderhojde  (el.  -bredde).  -  *2.  (aflsmunnr,  ofurefli)  Overmagt. 

herðar  [hfr  öaeJ  fpl.  Skuldre:  hafa  höfuð  og  h.  yfir  e-n,  rage  med 
Hoved  og  Skuldre  op  over  en ;  —  (overf.)  rage  höjf  over  en,  overgaa  en ; 
hlaupa  undir  h.  e-m,  komme  en  til  Hjælp;  afvende  ens  Ulykke;  færast  i 
h.,  anstrænge  sig  af  alle  Kræfter:  Skel/úngur  færdist  þá'!  h.  og  togadi, 
sem  mest  måtti  (7ÁÞJ.  I.  254);  e-d  liggur  á  herdum  e-s,  n-t  hviler  paa 
ens  Skuldre,  -blaö  (-r-bla:ð]  n.    ^  herðablað. 

"hcröa  reiði  [hfr  5arfi:öi|  n.  Stavtöj.  °  -reiðisólar  |-rci-5lso":lael  fpl. 


herianssor 


Slavseler.    -ringur    [-riijgooj    m.    Skuldervridning:   set/a  á  sig  herda 
bryste  sig.    -slapur    [-sla:boe,   -sla:poel    a.,    -slopinn   [-slo:bln,  -sIo:r 
a.  med   hængende   Skuldre,    -foppur    [-tohbog]    m.  den  bageste  Manke 
ved   Ryggen  paa  en  Hest.    -trjc  |-trJE:)  n.  1.  Aag  (til  Bæren):   Aer 
;'  herdatr/e.  -   2.  Ryg   (til    at    hænge    Klæder    paa):    heng/a    frakk. 
-verkur  [-vfo  gogl  m.  Skuldersmærte. 

her  dauSi    [hErdoy  ði]    m.         vopndauöi.    -deild    [-driTt]  f.  Afdel 
af   en    Hær  (större  el.  mindre,    kan  efter  Omstændighederne  betyd, 
vision.  Armékorps,  Regiment). 

Herði  (hEr  OiJ  dat.  sg.  af  Hörður. 

therði  [hf  r  ðl)  f.indec.  Haardhed,  Forhærdelse.  t-Iega  [-lE-qa)  adv.  tappe 

herði  breiður  [hEr  ðibrEÍ:5onl  a.  =-  herðabreiður.    -lotinn  [-lo:d 
-lo:tIn|  a.  ludende,  krumrygget;  duknakket. 

herðing  (-ar,  -ar)  (hEr  ðiiik)  f.         hersia  I.  og  2 

herðingur    (-s,    -ar)    [hfr  Oiijgoo,    -ir|s)    m.    Sammensnoren:   jeg   I 
herdmg  upp  fyrir  br/ostid,  s/erstaklega  þegar  jeg  renni  nidur. 

"herðir    (-is)    [hErðlg)    m.    Hærder,    som   gör   haardt,    kraftig, 
Omskr.  for  Kriger:  A.  stálagnýs  osv. 

Her'dfs  [hrrdisj  f.  npr.  -dómari  [-do-marlj  m.  militær  ■  i- 
Auditor;  (dåmari  i  herdómi)  Krigsretsdommer.  -dómur  '  ■•.  -'OP 
Krigsret,   '-drengur  [-dreiijgoel  m.  Kriger,  Soldat.  .l))odsfor- 

herðugóöur  [hrr  ;5ogo»:5oa]  a.  godt  hærdet:  Aeri3/   .  i':  risti  henni 

1.  herfa    (-u,    -ur)    (her  va)    f.    1.   (afskræmi)  hæ    '• 

a.  fraggeit)  Kujon,  Kryster.  —  b.  (lingerdur  madur)  '•)  Halsbaand: 
Menneske  (Af.,  Sch.).  --   3.   (Iies) 

2.  herfa  (Oi  og  a)  [her  va,  her  (v)3ll  vi.  harve.  >lse  paa  en 
her  fang  [hfnfauijk]  n.  Dytte;  Krigsbytte,  -fanga  [-fau 

taka.  -fangi  [-fauijrji]  m.  Krigsfange,  -fáni  [-fau:ni]  r/^ucopsis). 
t-fenginn  l-fEÍljijInl  a.  taget  til  Fange,  -ferð  [-frrí)  fO  ("=  sife?/- 
Feltlog.     -  t2.  fher)  Hær.  ^en  tværs 

herfi  (-is,  pi.  ds.)  (hErvI)  n.  Harve.  n  bæres, 

herfilegur  (hei  viIe  qoo)  a.  monslros;  (afarl/ótur)  hæsííolk,  der 
(hrodalegur)  gyselig,  gruelig,  overmaade  daarlig:  A.  misskf 
frágangnr;  adv.  -lega:  h.  Ijótur;  —  þetta  endadi  herfilegl^hundar. 
°herfylki  (hEQ-fiXgi,  -fil^i]  n.  Bataillon.  -fylking  (-fi?.r|in'.:'-l  "ipl. 
1.  (fylking,  flokkur  hermanna)  Hærskare,  Legion,  Hærfylkin  ■'^ 
fherfflki)  Bataillon.  -fylktur  |-fl>.(z)d''n,  -fll(/.)t02|  a.  fylket  til  Slag.; 
herfisgaddur  [hEr  vIsgad:o(:i]  m.  Harvetand.  I 

herfiskrolla  (hErvlsgrodla)  f.  lang  og  hæslig  Kvinde;  (åfreskja)  Uh 
hcrfjötur    [hEofjödoo,    -fjö  too]   m.  1.     Krigslænker  ,    Lammelse,' 
griber  en   i    Kampen  og  gör,   at  han  ikke  kan  foretage  sig  noget;    i  o-> 
Bet.  Hemsko:  þólti  okkur  þad  nógur  hemill  á  nedri  deild  .  .  .  og  ætti  I 
ekki  ad   leggja  á  sig  herfjötra  frekara  en  þörf  er  á  (Alþ.  '11,   B.   II.  87] 
-  2.  a.  Navn  paa  et  magisk  Tegn  (QBrPer.  142).  -  b.  en  Besværgelsi 
formel   (trykt  i  jApj.  I.  463).    -flokkur  I-flohgoy)  m.  1.  (herfflking)  I' 
gerskare.-  ^  2.  (herf,'lking2)  Bataillon.  -flofamerki  (-flodamEQ-fjl, -f   ' 
n.    Admiralsflag,    -flotaráð    l-flodarau:^,    -flota-}    n.    Admiralitet.    ■ 
[-flodl,  -flotl)  m.  Flaade,  Marine,    -foringi  |-forii)<jI]  m.  Officer. 
ingjaráð    |-foriijf/arau:3)  n.,    -foringjasveit  (-forinijasvci:t)  f.  Stab, 
neralstab.    -forur    [-fo"  roo]    fpl.    Genstande,    der    hor 
ning,  Arsenal:  hafa  e-d  i  herfårum  sinum,  have  n-t  i  s 
skeyti  .  ..  i  hun  ekki  til  i  herforum  sinum  (NK.  '12,  8) 
og)    a.    militærkyndig,    -fræði    [-fraiOl)    npl.    Krigsku 
[-fraiq^,  fraigþ)  f.  Krigerberömmelse. 
herfuskapur  [hsr  vosgabog,  -sgapogl  m.  Blodaglighed. 
herfær     |hfo  fai  r]    a.    krigsdygtig,    tjænstdygtig.     -færi    |-fai  rl|    npl. 
Vaabenudrustning,    militær  Udrustning :    med  þeim  herfærum,   sem  herski/i 
hafa  tilþeirra  hluta  (EArRélt.  350).  -færni  [-fairdnl]  f.  indec.  Tjænsldygtig- 
hed.     -fööur  (-urs)  [-fa  3ogl  m.        Óðinn.  -for  [-fo  r[  f.  ^  herferö. 
hergagna  bur  [hEr  gagnabu:r]  n.  Arsenal,  -vågn  [-vagv)  m.  Rustvogn. 
-verksmiöja  [-vro  (kjsmlðja]  f.  Vaabenfabrik. 

''®.'".?f"3^  [hfrgauljga]  f.  March.  *-gautur  [-goy  doo,  -gdytog)  ra.  npr. 
m.  Militærgrænse,  -gervi  [-(jervl)  n. 
denheder,  -gyðja  (-Qloja)  f.  Krigs- 
sk.  -glaumur  [-glöymog]  m.  Kamp- 
Vaabengny.  -guö  [-gvYí)  m.  Krigs- 
lodenheder,  Vaaben  og  Ammunition, 
h    (Musikstykke),    -hald  |hE:g(h)alt]  n. 


ir    til    Krigsudri 
ne  Gemmer;  eitu  1 

-fróöur  [-fro"' 
ndskabe 


-frægð 


et  af  Odins  Navne,  -geiri  l-tjEÍriJ 
Vaaben  og  Ammunition,  Krigsforni 
gudinde,  -gjarn  [-ga(r)dv]  a.  krigei 
larm.  -gnyr  [-gnir]  m.  Kamplarm, 
gud.  -gSgn  [-gögv]  npl.  Krigsfot 
■göngulag    [-göyi3gola:9] 


Hærhold,  det  at  holde  en  Hær.  -hlaup  jhEg  (h)Xðypl  n.  hurtig  March  af 
bevæbnede:  gera  h.  inn  i  land  e-s,  gore  Indfald  ind  i  ens  Land;  rådast 
med  herhlaupi  ad  borginni,  storme  Byen.  -hlýðni  [-(h)?.ianll  f.  indec. 
(militær)  Disciplin,  Krigstugt,  Subordination,  -hvot  \-ywó\,  -kvö-t)  f. 
Opmuntring  til  Kamp ;  (i  l/ådum)  Kampsang. 

herja  (a)  [hrr  jaj  vt.  og  vi.  1.  hærge,  fore  Krig:  A.  land,  hærge  et 
Land ;  vlkingar  herjudu  um  alt  Eystrasalt,  Vikingerne  drog  paa  Hærtogt  i 
(hærgede)  alle  Østersolandene;  Napoleon  herjadi  á  Rússa  (angreb  Rusland). 
—  2.  i  overf.  Bet.:  h.  e-d  út  fur  e-m),  faa  n-f  med  Tryglen,  afnode  en 
n-1,  presse  n-t  ud  af  en:  Hann  gekk  á  nágrannabæina  til  skiftis  til  þess 
ad  h.  út  mjólk  QTrSk.  I.  317). 

therjan  (-ar)  [hErjan]  f.  Hærgen. 

Herjann  (-s)  [hrrja;;]  m.  npr.  et  af  Odins  Navne;  'Her/ans  hradur. 
Poesi;  'Her/ans-hjú,  Soldater  (MJ.  V.  49)'!  nu  bruges  gen.  her/ans  som 
forste  Led  i  Sms.  i  forværrende  Bet.,  se  nedenf. 

herjans  lega  [her  janslE-qa]  adv.  slyngelagtig,  -sonur  [her'janso:nogI 
m.  1.  (þorpari)  Kæltring,  Slyngel.  —  2.  a.  det  Led  i  et  Faars  Ryg,  der 
rager  hojest.    -   b.  det  næste  Led  bag  Drageren  (Arn.,  Rang.). 


eriar 


S19 


hersir 


herjar  [her  jael  mpl.  se  her. 

her  kali  [hco  Uad^il  n.  Krigsraab.  -kastali  (-kasdalil  m.  Fæstning, 
■  org:  herkasiilinn  !  Reykjavik,  Frelsens  Hærs  Bygning  (Borg)  i  R. 
kerling  l-4E(r)dlirikl  f.  1.  gammel  fei(g)  Kærling.  -  2.  (kona,  seni  er  ! 
iluh/'Slparhemum)  Frelserpige  (Rvk). 

herkinn  IHeo  ijin]  a.  haardfor. 

1.  herkja  (-u,  -ur)  (heeQa)  f.  I.  (harka)  Haardhed.  -  2.  is.  i  pi. 
^kiur,  Möie,  Besværlighed,  Vanskelighed :  það  rar  með  mestu  herkjum, 
et  var  med  Nod  og  næppe,  knap  og  nap,  paa  el  hængende  Haar:  jurtir 
..  halda  Mi  með  mestu  herkjum  i  einn  eða  tvo  mSnuði  á  sumrín  (ÞTh. 
VS.   1.   163-lM). 

2.  herkja  (ti)  IhsQ  (ja,  hcQ  (x)dll  vi.  arbejde  sig  frem  med  Anstrængelser. 
herkjubrögB    [heg 'lobroq  3,    -brög  þ]    npl.    yderste   Anstrængelse:    með 

^■rkjubrögðum,  med  Nod  og  næppe. 

her  klukka    (heo  klYhga]    f.    StormWoUke.    -klæSa    (-lilai  öa)  vt.    (be)- 
e,    ruste;    —    refl.:    herklæSast,    (be)væbne    sig,    ifore    sig    Rustning. 
i  (-klai  Oli  npl.,  -klæSnaCur  |-klaiðna3oo|  m.   Rustning. 
þat       TÍ  [hfoan'j  i.  indec.  Haardforhed. 

alt  c  lungur  (heg  ko.nuijgoo)  m.  krigersk  Konge,  -kostnaöur 
ustyrlig..    "»'^'  m.  Krigsomkostninger. 

2.  hemja  r,  -ar)  (hEQ-ku  les)  m.  npr.  (myt.)  Herkules;  -  spec. 
ham  dl,  horn  do/     '■'t  Herkules. 

n-t,  holde  Styr  p  -n/j  n.  Feltmærke;  li  hjjlmij  Hjælmtegn.  -kunn- 
heimahögunum  Q  krigskyndig,  -kvi  [-kvi  |  f.  Indeslutning  el.  Afspær- 
(PThFerO.  1.35''   Imringen  af  Fjender:  ur  h.  aS  sprengja  ser  leiB,  hugge 

—  2.  styre,  av  n  Fjenden  (M].  V.45);  -  pi.  herkviar,  Blokade:  til  hafnar, 
hemla  (-u,  .unnugt  um,   ad  I  herkvium  vxri  (som  han  ikke  vidste  var 

lig  Art  Runer  8,  A.  54).  -kvia  (a)  (-kvi  ja|  vt.  blokere,  -kviun  (-kvijonj 
heinlabönd.  Aispærring  ved  en  Hær;  Blokade,  -kvöö  [-kvoil  f.  1. 
heinpa    (-  Værnepligt.   —    2.    (útboð  liðs)  Troppeudskrivning.    -kænn 

missa  Aempi'iskyndig.  -kaenska  l-ftainsga)  f..  Krigskyndighed. 

(Talem.)  stytit  (hi r  lr/.(h)ii  tj  npl.  Herlighed.   ?-legur  {-Ifqoyl  a.  herlig; 

styzt  á  honui 

—  2.  rti/encfier  If  i  ða|  vt.  bortfore  i  Fangenskab.  -leiBing  (-lei  ðiqk]  f., 
skårri  er  ^aðslaj  f.  Bortforelse  i  Fangenskab:  /i.  Gydittga  i  Babýhit,  det 

h"--  Fangenskab.  -liO  [-Il  iJj  n.  Hær,  Tropper,  -lúfiur  (-lu  Oooj  m. 

".  strompet. 
-la  herma   (-u,  -ur)  (her  maj  f.   Herme:  dýrkuðu  þeir  þau  (3:  goiin)  i 
he.aliki.  er  þeir  nefndu  hermur  (ABjH.  71). 

Se  herma  (di)  (her  ma|  vt.  og  vi.  1.  fortælle,  berette,  fremstille  (i  Ord): 
ski  (el.  upp  ål  e-n,  ')  paastaa,  at  en  har  sagt  el.  gjort  n-t;  h.  loford  (bon, 
el '  upp  á  e-n,  paastaa,  at  en  har  lovet  (bedt,  befalet)  en  n-t :    Hvað  sem 

ar  nu  hefðist  að,  gat  hann  hvorki  hermt  upp  á  hann  bon  né  bod  (ITrL. 

le.;    ')  fortælle  n-t,  der  ikke  tjæner  til  ens  Ære,    anklage  en  tor  n-t:   jeg 

þér  þaí  satt,    aS  ekki  er  of  hermt  á  Grim  a  hmrugum  staSnum  (]S. 

»18).  —  2.  h.  eftir  e-m,  ')  efterligne  en  i  Ord  el.  Handling,  efterabe 
gri  honum    var  sú  gjfa   gefin   ad  geta   hermt  svo  eftir  öðrum,   ad  engu 

—  aSi;  —  småbarn  herma  all  eftir  eldri  systkinum  sinum  (gðr  alt,  hvad 
h  ser  deres  ældre  Soskcnde  gore);  ')  (skæla  sig)  vrænge  efter  en. 

sier  maSur  (htrma  Oogl  m.  a.  Soldat,  Kriger.  —  b.  spec.  Medlem  af 
.'eisens  Hær.  -mål  (-mau  i]  npl.  Krigsvæsen. 

hermila  råb  (h£rroaular-iu:i]  n.  Krigsministerium.  -riOgjafi  [-rauö  - 
lavij  m.,  -ráOherra  (-rau:þ(h)tral  m.  Krigsminister.  -stjArn  (-5djo"rdv| 
.  Krigsministerium. 

her  málefni  (hfrmau  libnij  npl.  Krigsvæsen,  Krigsaffærer.  -mann  (-s, 
■ar)  l-manj  m.  npr.  Herman. 

hermanna  búð  (hrr  manabu:íl  f.  Kaserne,  Barak.  -eiSur  (-fiiOogj  m. 
Soldatered.  -mål  [-mau:/|  n.  militært  Sprog,  militærteknisk  Sprog,  -skáli 
-sgauill]  m.  herskáti.  -skyli  (-si|i:li|  n.  Barak,  -sköli  (-5go";ll|  m. 
vfililærakademi,   Militærhojskole.    -spitali  (-abi:tali|  m.    Indvalidehospital. 

hermannlegur  [hErmanlegoQ)  a.  mandig,  martialsk  af  Udseende. 

hermd  (-ar)  [htrmt]  f.  Harme,  Uvilje,  Forbitrelse. 

hermdar  fullur  (htr  mdacfYd  looJ  a.  vred,  forbitret,  -gjöf  (-r-r|ö:w)  f. 
ordærvelig  Gave.  -hugur  (-Q-(h)Y:qo(!l  m.  vred  Hu.  -yrBi  (-r-lrOlj  npl., 
-orö  [-orð]  npl.  vrede  Ord.  -verk  (-veQ-kj  n.  a.  Hærværk,  Skade:  Sjårinn 
'innur stxrri  h .  og  meira  mannljón  (ÞGjD.57).  —  b.  frygtelig  Qærning,  Udaad: 
nundi  Einar  hugsa  sig  tvisvar  um,  áður  en  hann  gerði  slikt  h.  (ITrL.  98). 

*her  megir  [hcrmEÍjlQ]  mpl.  Krigere,  -menska  (-u)  (-mKnsgaj  f.  I. 
herþjónusta)  Krigstjæneste.  —  2.  a.  (vopnfimt)  Vaabenfærdighed,  Vaaben- 
ivelser.  —  h.fhershöfðingjakostir,  herkenska)  Feltherredygtighed,  -mensku- 
egur  [-mensgolE:qoQ]  a.  hvad  der  angaar  Krigertiv  el.  Krigstjæneste;  -~ 
-lega,  med  Krigsdygtighed,  -ment  (-mfvt,  -mfnt)  f.  Krigskyndighed, 
<rig5kunst.  -merki  (-mrgf^ll  n.  Krigsbanner. 

hermi  gáfa  (her-mlgau:vaj  f.  Efterlignelsesævne.  -hneigö  [-hvtiq-í, 
hvEÍg  þ]  f.,  -hv5t  (-xwd:t,  -kva;tl  f.  Efterlignelsestrang.  -krika  (-krau:ga, 
krau:kal  f.  en,  som  kan  efterligne  andres  Stemme  og  Lader,  Efteraber, 
Mimiker,  -legur  (-lE-qoc)  a.  sorgelig.  -leikur  (-lEi:goo,  -lEi;koQ)  m. 
nimisk  Spil  (EÓKv.  148). 

hermilin  [hpr-mlli-nl  n.  Hermelin. 

-  hermi  ttefja  (her  misdev  ja)  f.  Parodi  (af  el  Digt),  -tunga  |-tui]  gaj 
a.  efterlignende  Tunge:  (Ordspr.)  alt  er  heilt  i  hermitungunni,  Efter- 
iben  overdriver.   —  b.  —  bermikråka. 

hermoøur  (hrrmo"öoo|  m.  I,  Krigsbegejstring.  —  2,  Mandsnavn. 

hernaSar  fræði  [hEr  dnaQacfrai:Sl|  f.  indec.  Krigsvidenskab,  -fþrótt 
-r-i:þro'ht|  i.  Krigskunst.  -kostnaBur  (-o-kos(d)naOon|  m.  --  her- 
<o*tna6ur.    -legur   (-r-lcqoel    a.    militær,    -list    (-list)    f.    Krigskunst. 


-ma6ur  [-ma:öoel  m.  Kriger,  -saga  (-i)-sa:qal  i.  Krigshistorie,  -skóli 
(-sgo'':ll]  m.  Militærakademi,  -taska  (-lasgaj  f.  Tornister,  -timi  (-ti:ml| 
m.  Krigstid,  -tæki  [-lai:ijr,  -tai:^!)  npl.  ^  hergSgn.  -vald  (-r-valt]  n. 
krigersk   Magt. 

hernaður  (-ar)  (hfrdnaöoe)  m.  1.  a.  Krigsforelse :  hefja  hernað. 
begynde  Krig.  —  b.  (ófriður)  Krig.  —  c.  fherþjónustaj  Krigstjæneste.  — 
2.  (ran)  Hærgen,  Plyndring. 

her  nafn  [hErnabv]  n.  (Myrd.)  -^  uppnefni.  -nám  (-nau  mj  n.  1. 
Krigsbytte :  nema  Hektor  låti  fyrst  Uf  sitt  fyrir  spjóti  minu  og  gjaldi  mer 
svo  h.  fyrir  Patråklus  (II.  II.  157).  -  2.  Plyndring,  Tagen  Bylte,  Tagen 
til  Fange,  Opbringeise;  taka  hemámi,  tage  som  Bylte;  tage  til  Fange; 
(um  skip)  opbringe  (om  Skibe):  enskt  herskip  tók  það  skip  hernámi,  er 
Smith  var  á  (ÞThLfr.  III.  267);  lýsa  i  hemåmi,  erklære  for  erobret: 
lýstu  Russar  Kiirlandi  i  hemåmi  (Skirn.  VI.  U).  -nema  (-nt  ma)  vt.  tage 
som  Bytte,  tage  til  Fange,  opbringe:  skipiS  verdur  hernumid.  Skibet  bliver 
opbragt;  —  pp.  hernuminn,  krigsfangen:  (Ordspr.)  får  hernuminn  er  frækn 
(el.  frekur)  til  vigs.  Krigsfange  er  sjælden  tapper,  t-neskja  (-U,  -ur) 
[hEr  (d)nfsgal  f.  Harnisk. 

her  nytur  (her-ni-doQ,  -ni-toQ)  a.  kampdygtig,  -næma  [-naima]  vt.  ^^ 
hernema. 

Herodes  (-ar)  (hE;ro"dEs]  m.  npr.  (Talem.)  visa  e-m  frå  Merodesi  tit 
Pilatusar,  lade  en  lobe  fra  Herodes  til  Pilatus. 

her  op  [hE:ro"p]  n.  a.  Krigsraab.  —  b,  spec.  Herópit,  Frelsens  Hærs 
Organ  (paa  Island).  -orB  [-ora]  n.  Losen. 

herpå  (ti)  [hfoba,  hto  (p)dl,  hen  (p)t|  vt.  1.  trække  sammen:  h.  ad 
e-ni,  trække  n-t  haardt  sammen  om  en;  —  overf.  give  en  en  haard  Irette- 
sættelse; h.  saman,  indsnærpe.  —  2.  refl.  herpast,  trække  sig  sairmen, 
skrumpe  ind. 

herpiUna  [hEQ'blli:na]  f.  Tov,  hvormed  Snærpevaad  trækkes  sammen. 

herping  (-ar)  (hee'bÍQk)  f.     =  herpingur. 

herpings  frost  (hrQ-biijsfros  tj  n.,  -kuldi  (-kvrdlj  m.  bidende  Frost, 
skærende  Kulde. 

herpingur  (-s)  (hrQ-biqgoe)  m.  1.  a.  Sammentrækning;  Sammenkniben; 
Krybning,  Krympen :  þad  er  h.  i  skinninu,  i  dúknum.  ~-  b.  Trækning, 
Sammentrækning  (i  Legemel):  Vid  lof  þeirra  kvennanna  .  .  .  og  eigin  hugs- 
anir,  fann  Geirmundur  til  herjiings  fyrir  brjåstinu  (ÞGjUf.  50).  —  2. 
bidende  Frost,  skærende  Kulde. 

herpinót  [hEQ-bIno":t|  i.  Snærpevaad,  no.  Snurpenot. 

herprestur  [hEoprEsdogl  m.  Feltpræst. 

1.  herra  (gen.  ds.,  pi.  -ar)  [hEr:a|  m.  I.  a.  Herre,  Husbond:  (Ordspr.) 
latur  h.  hefur  lata  svetna,  som  Herren  er,  saa  folger  ham  Svende.  —  b. 
spec.  herrann,  Vorherre.  —  2.  som  Titel :  a.  (forkortet  hr.)  Herre  (bruges 
som  det  danske  Herre):  herrar  minir;  hr.  Jon  Jonsson.  -  b.  spec.  som 
Titel  til  de  isl.  Biskopper:    h.  biskup(inn),    hans  (Deres)  Hojærværdighed. 

2.  herra  (a)  (hEr:a]  vt.  1.  slaa  til  Ridder,  adle :  Newton  var  herr- 
adur  af  fíretadrotningu.  —  2.  (kalla  e-n  herra)  kalde  en  for  Herre,  give 
en  Benævnelsen  el.  Titlen  -Hr.  ■. 

herra  burBir  [hfr:abvr'Oig]  mpl.  adelig  Herkomst,  -dómur  [-do^'moQ] 
m.,  -dæmi  [-daimll  n.  1.  (veldi)  Herredomme,  Magt.  —  2,  (adalstignj 
Adelstand,  Adelskab.  -garBseigandi  [-garþsEÍ:qandi,  -gaos-j  m.  Godsejer. 
-garBur  (-garöool  m.  Herregaard.  -legur  [-IfgoQl  a.  1.  (sem  hæfir 
böfdingjumí  herskabelig.  —  2.  a.  (med  drotnunarsvip)  med  et  bydende 
Væsen.  -  b.  kommanderende  (i  sin  Optræden):  uera  h.  vid  e-n.  —  3. 
adv.  -lega.  t-lundaður  [-Ivn  daOooj  a.  slolt :  (.td  Bjarni)  va'ri  h.  og 
drottnunargjarn  (SvPBjP.  26).  -mafiur  [-ma:Oocl  m.  Herremand,  Adels- 
mand, -mannsmatur  (-mansma:do(i,  -ma:to(>)  m.   Herrerel(ter). 

'herrammur   (hEr:am-ocJ  a.  kampstærk. 

herra  nött  [hEr:ano"ht|  f.  Herrcnat,  Ceremoni  i  Skålholt  Latinskole  og 
senere  i  Reykjavik  Latinskole,  helt  ned  til  det  19.  Aarh.  Begyndelse,  be- 
slaaende  i  Kroning  af  dux  scholæ,  med  Efterligning  af  Hofceremoniel,  la- 
tinske Taler  og  Opforelse  af  Skuespil.  Det  isl.  Tealer  kan  med  en  vis  Ret 
siges  at  stamme  herfra;  det  förste  isl.  Skuespil,  som  er  gaaet  over 
Scenen,  Brandur  af  Biskop  Geir  Vidalin,  blev  opfort  der.  Beskrivelse  af 
Ceremonien  af  Arni  Helgason  og  Sveinn  P.ilsson  findes  i  ÓDavSk.  24-25. 
-setur  [-se:doo,  •sE;tocJ  n.  Herregaard.  -snifi  (-snl:d)  n.  Herrevæsen, 
fornemt  Væsen:  hafa  i  sjer  h.,  optræde  som  en  fornem  Mand.  t-spil 
(-sbl:/)  n.  Domino.  ?-stand  (-sdan  I]  n.  Herrestand:  Rådherra  hafdi  lik.i 
ått  bagt  med  ad  åtta  sig  å  hinu  ny/a  herrastandi  (komme  til  Klarhed  over 
sin  ny  Værdighed)  (Alþ.  'II,  B.  405).  -stjeH  (-sdjehlj  f.  Adelstand, 
Adelskab,  -vandur  (-vandoel  a.  kræsen  m.  H.  t.  hvem  man  tjæner: 
(Ordspr.)  hamingjan  er  ekki  herravönd,  Lykken  er  det  det  samme,  hvem 
hun  tjæner. 

hersaga  (heosa-qa)  f.  (frjett  um  her)  Efterretning  om  en  Hær;  (frjett 
lir  hernadi)  Krigsnyt,   Nyheder  fra  Krigen. 

hers  hendur  [hFO's(h)EndoQ]  fpl.  Fjendehaand :  vera  i  hershondum, 
')  være  i  Fjendevold :  þeir  voru  eftir  i  hershondum,  og  þorðu  varia  ad  sjå 
upp  å  nokkum  mann  (Vid.  1.  303—304);  ')  være  prisgivet:  þegar  börnin 
koma  inn,  er  alt  i  hershondum ;  —  fara  hershondum  um  e-d,  hærge  og 
plyndre  n-t.  -höfBingi  (-(h)övQinr|l,  -(h)öb8-)  m.  I,  Hærforer,  Feltherre: 
Napoleon  hefur  liklega  verid  mesti  h.,  sem  uppi  hefur  verid.  —  2.  (yfir- 
madur  hers)  General. 

hersing  (-ar,  -ar)  (hec  siijk)  f.  Skare,  Tog. 

hers^ning  [hEo-si  niijkj  f.  Revy,  Mønstring. 

hersir  {-is,  -ar)  (hcesiQJ  m.  ti-  Herse,  Herredshovding  (i  Norge  i 
den  tidlige  Middelalder),  i  Rang  næst  efter  jarl,  men  hðjere  end  höldur;  - 
forekommer  sjældent   i   Nutidssproget,   f.   Eks.  i  Skim.  'II,  66  som  Gen- 


hérsj6Bur  320 

giveisc  af  den  lyrkislie  Titel  Bey  .  —  *2.  Fyrste;  hersa  kindir,  Fyrste- 
slægter (MJ.  V.  240).  —   ^=3.  (ofursti)  Oberst,  Bataillonschef. 

her  sjóður  [hEosjcooe]  m.  Krigskasse.  -skáli  [-sgaul])  m.  Kaserne. 

herskaparbuningur  [hFosgabarbu:nirigon,  -sgapar-)  m.  krigersk  Ud- 
rustning, -stefna  [-e-sdebna]  f.  Militarisme.  -útbúnaÖur  [-r-u:tbunaDoQl 
m.   Krigsrustninger. 

her  skapur  [hEQsgaboo,  -sgapop]  m.  1.  Krigsvæsen.  —  2.  =  hetn- 
adur.  -skår  [-sgauT,  f.  -sgau-,  -sgauht]  a.  krigersk:  landid  var  herskátt, 
Landet  var  i  Krigstilstand;  i  sumum  hjeruðum  Arabíii  er  mjög  berskátt 
af  ræningjum,  i  enkelte  Egne  af  Arabien  huserer  der  Rovere,  -skar! 
[-sgarll  m.  Hærskare,  Legion,  Krigerskare,  -skyida  l-s(]ilda]  f.  Værne- 
pligt, -skyldur  l-sijlldoQ]  a.  værnepligtig,  -skyldutími  [-sQlldoti:ml]  m. 
Tjænestetid.  -skip  [-sQlp)  n.  Krigsskib,  Orlogsskib. 

herskipa  fylgd  [hEosrjibafil();)t,  -sQipa-]  f.  Ledsagelse  af  Krigsskibe : 
sigla  med  h.,  sejle  under  Konvoj,  -lægi  [-lai:ill  n.  Krigshavn,  -smíða- 
stöö  [-smi  ðasdö:^}  f.  Orlogsværft.  -smíði  [-smi:öl]  f.  Bygning  af  Krigsskibe. 

herskipun  [heo'srjiban,  -sQipon]  f.  Hærordning;  Krigsvæsen. 

herskipunar  legur  [het;  sQibonarleiqoo,  -sQlp-)  a.  militær,  -list  [-ilst] 
f.  Taktik.  "^ -meistari  [-mfisdari]  m.  Taktiker. 

her|skýrsla  [hsn  srji(Q)slal  f.  militær  Indberetning,  -skjöldur  [-s^oldog] 
m.  (egl.)  Hærskjold,  Krigsskjold ;  i  Forb.:  fara  herskildi  \'f{r  (el.  um) 
(landid),  hærge  og  adelægge  (Landet);  Jief/a  herskjold  gcgn  e-m,  erklære 
en  Krig;  iaka  e-ð  herskildi,  bemægtige  sig  n-t,  -skoöun  [-sgoDon]  f.  =- 
hersyning,  -skóli  l-sgo'li]  m.  Militærakademi,  Officerskole.  -skråning 
[-sgraunii]kl  f.  Indrullering,  Indskrivning  af  Soldater,  -skryddur  [-sgrid- 
oq]  a.  fuldt  bevæbnet,  -skrúði  |-sgru-öi]  m.  (fuld)  Rustning,  -skorungur 
[-sgOTUijgoQ]  m.  fremragende  Hærfarer. 

hersia  (-u.  -ur)  [hFQsla]  f.  1.  (herðing)  Hærdelse:  h.  járns,  Hærdelse 
af  Jærn;  —  spec.  om  Hærdelse  af  Leer:  Gisli  dengdi  (harede  Leer)  og 
bad  Guðríði  ad  blåsa  fyrir  herzhi  (GKonÆf.  64).  -  2.  (harka)  Haardhed. 
~  3.  (áreynsla)  Anstrængelse. 

hersluikippur  [hegslo^thboQ]  m.  Anstrængelse.  -munur  l-mY:nco] 
m.  lille  ekstra  Anstrængelse,  som  kan  fuldbyrde  det,  der  arbejdes  paa:  það 
vantar  ekki  nema  herslumuninn,  der  mangler  kun  meget  lidt,  en  lille  An- 
strængelse endnu,  -stokkur  l-sdohgoQ]  m.  (—  når)  Smedetrug,  Essetrug, 
Køtetrug.  -vatn  [-vahtv]  n.  Vand  til  at  hærde  Jærn  i. 

*her  snar  [hsg  snar]  a.  hurtig  i  Kampen:  leituðu  sum  {>.  spjåtin)  ser 
staðar  Í  holdi  hinna  hersnöru  kappa  (II.  II.  71).  -spitali  [-sbitalll  m. 
Lazaret,  -spori  [-sborl]  m.  a.  Fodangel.  —  b.  Í  overf.  Det.  Hindring, 
ubrydelig  Lænke:  nordangarrinn  hefir  ...  lagt  herspora  yftr  heimskattts- 
bauginn  (Eimr.  V.  133).  -staöa  [-sdaöal  f.  1.  (slaða  hers)  en  Hærs  Stil- 
ling. ~  2.  fstada  i  fylkingu)  Plads  i  Slagordenen,  -starf  (-sdari'l  n.  Kri- 
gens Möje.  -stjóri  [-sdjcrl]  m.  Leder  af  en  Hær.  -stjórn  [-sdjcrdv] 
f.  Ledelse  af  en  Hær,  Kommando:  hafa  h.  å  liendi,  fore  Kommandoen 
over  Hæren.  -stjórnarformaÖur  I-sdio"(r)dnaoformaðoc]  m.  Stabschef. 
-stjórnarráÖ  [-sdjo")r)dnarau:ð]  n.  Generalstab,  -straumur  [-sdröymoo] 
m.  Hærstrom.  -stöÖ  [-sdöð]  f.  Lejrplads,  '-sveinn  [-svFÍdv]  m.  a.  (ad- 
stodarmadur  hershöfðingja)  Adjutant  (MJ.  V.  41).  —  b.  (skjaldsveinn) 
Vaabendrager  (M].  III.  178).  -sveit  I-svnt}  f.  Afdeling  af  en  Hær,  Hær- 
skare, Legion,  Regiment,  Brigade,  -svæsinn  [-svaisln]  a.  hæftig  i  Krig, 
krigersk.  -sögufræÖingur  [-söqofraiiöiqgoo]  m.  Militærhistoriker,  -sögu- 
legur  (-5ÖqoIf:qoQ]  a.  krigshistorisk.  -söngur  [-söyrigon]  m.  Krigssang. 
-tak  [-ta'k]  n.  Erobring:  taka  hertaki,  erobre,  l.-taka  [-ta'ga,  -ta'ka]  f. 
Erobring.  2. -taka  (-ta'ga,  -ta'ka]  vt.  1.  (taka  hondum)  (age  til  Fange; 
fængsle.  —  2.  (vinna)  erobre.  ^  -tamning  [-tamniijk]  f.  —  heræfing. 
<^-tamningarbúÖir  (-íamnif]garbu:Öli>]  fpl.  Øvelseslejr.  -taska  [-tasga]  f. 
Tornister,  -tekning  [-tfhgnii}k)  f.  —  hertaka.  ^  -temja  [-temja]  vt.  ekser- 
cere, -tygi  [-ti'jl]  npl.  Rustning,  -tygja  (a)  [-ti'ja]  vt.  (be)væbne,  ruste. 
-tygjabiir  l-tijabu:rl  n.,  -tygjahús  [-tijahu:s]  n.  Arsenal.  -tygjavörÖur 
l-tijavör'öoQ]  m.  Töjmester.  -tygjun  1-ti'jon]  f.  Bevæbning,  Rustning. 
-tjald  (-tjalt]  n.  Krigstelt. 

hertoga  dæmi  [hegtoqadaiiml]  n.  Heríugdömme.  -fru  [-fru:]  f.  Hertug- 
inde, -kóróna  [-ko":ro"na]  f.  Hertugkrone,  -nafn  [-nabv]  n.  Hertugtitel. 

her  togi  (-a,  -ar)  [hpo  toi  jl,  -toqa(n))  m.  Hertug,  -tæki  [-tai  Qi, 
-tai^l)  npl.  Genstande  til  Krigsbrug,  spec.  Krigskontrabande  (Stj.  '98,  A. 
34).  -vald  [her  valt]  n.  militær  Myndighed:  Þannig  kom  hann  gódri  skipun 
.7  berinn  med  herualdi  s'inu  (II.  I.  35);  —  Krigsmyndighed,  Feltherre- 
myndighed, Magt  over  en  Hær:  Þannig  gekk  hann  um  herinn  med  her- 
valdi,  og  kannaði  bersveitir  kappanna  (II.  I.  90).  -vanur  [-vanogj  a. 
kampovet,  krigsvant,  -varsla  [-vaosla]  f.  Belejringstilstand,  -vastur 
l-vasdog]  n.  det  at  blande  sig  i  Krig  el.  Krigsvæsen:  og  hædast  gudirnir 
ad  hervastri  ástargyðjunnar  (11.  I.  xii).  -veldi  [-veldl]  n.  militær  Magt, 
militært  Herredomme,  -verk  l-vEQk]  n.,  -virki  [-vlggi]  n.  Hærværk, 
Ødelæggelser,  Ravage,  -víkingur  [-vi'Qiijgog,  -vi-^]  m.  Viking,  -vjel 
[-v)e7]  f.  Maskine  el.  Opfindelse  til  Krigsbrug,  -vjelameistari  (-vjela- 
meisdarl]  m.  Ingenior,  Militæríekniker.  -væða  [-vaiÖa]  vt.  bevæbne;  — 
refl.  beri'ædast,   ')  ruste  sig  til   Kamp;  ')  ifore  sig  Rustning. 

herzl-  [heg  s?.-!  se  hersl-. 

herþing  [hegþiijk]  n.  Krigsraad.  -þj6Ö  [-þjc'ð]  f.  krigersk  Nation. 
-þjönusta  l-þio"nÐsdal  f.  Krigstjæneste.  -æfa  [hE:raiva]  vi.  eksercere. 
-æfing  [-aiviijk]  f.  a.  Eksercits:  daglegar  heræfingar.  ~  b.  Manovre: 
Ainar  miklu  heræfingar,  sem  stådu  yfir  i  W  daga.  -or  [-or]  f.  Budstikke: 
skera  upp  h.,  udsende  Budstikken,  kalde  alle  Mand  fil  Vaabén;  mobilisere. 

hes  (-s,  pi.  ds.)  [he:s]  n.  og  (-jar,  pi.  -jar,  -jur)  f.  1.  (á  dýrum, 
einkum  nautum)  Doglæp.  —  2,  a.  pi.  hesjur,  lodrette  Tremmer  til  Torring 
af  Ho,  tno.  hæsje.   -  b.  Snore  lil  Ophængning  af  Toj  el.  desl.  (Arn.). 


hestfót 

hesi  (-is,  pi.  ds.)  [ht;sl]  n.  (Am.)   ^  hes  1. 

hesli  (-is)  [hesli]  n.  (bot.)  Hassel  (corylus  avellana).  -hnot  [-hvo 
f.  Hasselnød,  -köngull  [-köyijgodM  m.  Hasselrakle,  -mus  [-mu:s] 
(zool.)  Hasselmus,  Syvsover  (myoxus).  -skógur  [-sgo":(q)oo]  m.  Hassi 
skov.  -viðarhnot  [-vlðag(h)vo:t]  f.  ^  hestihnot.  -viÖja  [-viDja] 
Hasselvaand.  -viöur  I-vl:öog)  m.  Hasseltræ. 

1.  hespa  (-U,  -ur)  [hes'ba]  f.  1.  Haspe,  Garnhaspe,  haspet  Garnbur 
(h.  =  //  skreppur  ^=  484  þræðir;  —  þridur  (en  Omgang  paa  Garnvinde 
er  i  Reglen  paa  Nordlandet  63  danske  Tommer,  d.  v.  s.  3  Hamborgeralt 
paa  Østlandet  derimod  =  3  danske  Alen.  Af  to  maalte  hesputrje  \ 
det  enes  Perimeter  63V>  danske  Tommer,  det  andefs  65'/^  danske  lomm 
=^  omtr.  3  isl.  Hamborgeralen  (nojagtig  65-/u  d.  Tommer).  —  2.  (hespi 
trje)  Garnvinde,  Vinde.  -  3.  (á  hurd)  Haspe,  Overfald  (paa  en  Dör). 

2.  hespa  (a)  [hssba]  v.  1.  vi.  haspe;  b.  af  snældu,  afhaspe  en  Ten. 
2.  vt.  sætte  en   Haspe  for:  Þórdur  bespadi  vel  bádar  dyrnar  (ÞGjD.  3), 

hespu  brot  [hfsbobro:t]  n.  —  brot  12.  -garn  (-gad-y,  -gardv] 
Haspegarn.  -hjól  [-í}0":/]  n.  (Dreiöd.)  =  hesputrje.  -langur  [-lauijgot 
a.  af  en  Haspes  Længde,  jfr.  1.  hespa  1.  -lægur  [-lai:qog]  a.:  hespulægt  trj. 
Haspefræ,  tre  Alen  Í  Omkres  (jfr.  dog  DH.);  Grenitré  uppboi 
Bardasírönd  6  álna  löngu,  hespulægu  í  digrara  enda  (Alþb.  1732,  Nr.  31 
-nål  [-nau:/]  f.  Sikkerhedsnaal  (Rang.),  -trje  [-trJE:]  n.  Garnvinde,  Gari 
haspe,  Traadhaspe. 

hesta  (a)  [hesda]  vt.  forsyne  med  Hest;  hann  hestadi  mig  austur ;  ■ 
vel  hestadur,  forsynet  med  en  god  Hest  el.  gode  Heste.  **> 

hesta  at  [hts  daa:tl  n.  Hestekamp.  -braskari  [-bras  garl]  m.  H' 
pranger.  Hestespekulant,  -brynja  [-brlnja]  f.  Hesteharnisk.  -H?'^  >-  * 
laidl,  -laitl)  n.  (overdreven)  Forkærlighed  for  Heste,  Hipfa]  vi.  ■-.  J' 
urnyjun  [-tndornijon]  f.  Fornyelse  af  Heste;  Remonte'Krigsbal- 
-fantur  [-fav  dog,  -fantog[  m.  Mand,  som  behandler  Heste  slel.  fleidak 

hestafl  [hpsdab?.]  n.  Hestekraft.  f 

hesta  gaddur    [hesdagad:og]    m.    Hesfegodning,     Heste;  P* 

[-gauijga]   f.    1.    Leden   efter   Heste   oppe  mellem  Bjærgene:  ^    afskJp'^ 
var  búisí  til  hestagöngu  (ÞGjD.  63).  —  2.  (hestahagi)  Græsgang  fo.vr;  I 
om  Vinferen),  -gangur  (-gauijgog)  m.  I.  (gangur,  i  skeifur)  et  Sa'    T' 
sko.  —  2.  vera  med  besíagangi,  (om  Hopper)  lobe  gal.  -garður  [-gar  Dt  * 
-  hestarjett.    -geymsla   [-^timsla]  f.  Hestepasning,  Vogtning  af  í> 
-gneggjan  l-gnnj:an]  f.  Hestevrinsken,  -gnyr  [-gni:rl  m.  DrÖn  af  Hl 
hove.  -gull  [-gYd  X]  n.  udmærket  Hest :  Einstakt  b.  er  þessi  foli  {PG\Ú 
-hnútur  [-hvu:doQ,  -hvu:tog]  m.  Muleknude  (Knude,  der  slaas  om  en  \ 
lig   Hests   Mule,   naar   den  skos),    -hósti  [-ho^sdl]  m.  Hoste   hos    Htf 
-hugur  [-hv:qog]  m.  1,  Hestefyrighed  :  (Ordspr.)  ilter  ad  bafa  bestahuX 
músarmált  (G].),  Hestefyrighed  og  Musekræfter  passer  daarlig  sammen.    \ 
Interesse  for  Heste,  -jam  [-jaur  dv,  -jaudv]  npl.  Hestesko,  -járnari  [-jau<y 
nrl,  -jaur'dnarl]  m.  Beslagsmed,  Hovsmed.  -kaup  [-kÖy:p]  npl.  a.  Hest( 
kob:    hafa   h.,    bytte   Heste.  —   b.  ^^  hnefakaup.    -kostur   [-kos'dog]  mj 
i    Forb.:    hann    hafdi  hestakost  gådan,    han  var    rigelig  forsynet  med  godJ 
Heste,    -legur   I-lE'qog]   a.  som  minder  om  Heste;  —  overf.  plump:  þatj 
nafnit  (O:  beysått)  se  næsta  hestaligt  (LFR.  XV.  60).  -leysi  (-is)  [-lei'sl]  rf 
Mangel  paa  Heste.  -lÍÖ  \A\:d]  n.  Rytleri.  -lus  [-lu:s]  i.  Hestelus  (hippi 
bosca   equina).    -læti  [-lai:dl,    -lai:tl]  npl.:   vera  i  hestalátum  =  vera  med 
bestagangi.  -maÖur  [-ma:öon]  m.  I.  Hesteelsker,  Hestekender.  —  2.  flink 


Rytte 


nark 


hestasve 
':ÖIq]    f.    Hoppe 
Mundstykke  til  Heste  (BH.),  -möttull 
'15.51).  -níðingur  (-ni:ÖÍi3gog]  m.  H 
Behandling  af  Heste.    '-'  -ráðsmaður 
-reka  [-re:ga,  -rE:ka]  f.  (agr.)  Muldskuffe, 


o'k]    n.    Øremærke  paa  Heste. 

ir.  -múll  [-mud'X]  m.  haardt 
mÖhdodX]  m.  Hestedækken  (Logr. 
teplager.  -níðsla  [-niD'sla]  f.  slet 
rauð'smaöog]  m.  Overstaldmester. 

rjett  [-rJEht]  f.  Hestefold,  Inde- 


lukke for  Heste,  -sår  l-sau:r|  a.  uvillig  til  at  laane  Heste,  -skål  [-sgau:/]  f. 
Stigböjleskaal,  Afskedsskaal  (som  drikkes  inden  man  stiger  til  Hest),  -skifti 
[-sQlf'di]  npl.  Hesteskifte;  Ombytning  af  Heste:  hafa  h.,  bytte  Heste;  skifte 
Heste,  sadle  om;  (Ordspr.)  lítil  hestaskifti  gera  stntta  dagleid  (GJ.),  hvo 
sjælden  skifter  Hest,  kommer  stakket  Vej.  -sótt  [-so^ht]  f.  epidemisk  Syg- 
dom hos  Heste,  -stafur  [-sda'vog]  m.  --  hestastöng.  -stallur  [-sda  »i. 
og]  m.  ti.  =  hesthus.  —  2.  Hestekrybbe  (SI.),  -steinn  [-sdfid-.igs- 
Hestesten  (3:  Sten  paa  Gaardspladsen,  hvortil  Hestene  bindes)  Kamp- 
l-sdöy;r]  m.,  -stjaki  (-sdia:fil,  -sdja:^l]  m.  Pæl  fil  at  bird°  in.  Kr^ot  ^ 
-strákur  [-sdrau:gog,  -sdraurk-J  m.  Dreng,  som  pas\  og  Ammii-^^es^^ 
dreng-,  -stöng  [-sdöyij'k]  f.  lang  Stok,  som  brug  -hald  [he:n'''.  y^es^^^' 
til  at  drive  Hestene  frem,  dels  til  at  stotte  dem  '^yp]  n.  hurtu^^^  ^  ^aat  ^ 
rejst  paa  Bagbenene  (Eimr.  IX.  35).  -svei».táld  ind  i  ens  I«'^^  -a-^A  ^' 
-sveit  (-svEi:tJ  f.  Egn.  rig  paa  Hp-V^en.  -hlýðni  l-(h;^  V'^'^l'  ^  Vjets 
el.  Heste,  -þjófur  [-þjo'':\(,  Subordination,  -hvöt  \  '  \^\-^^^  ^gT  *»3' 
andres  Heste  uden  Tilladelsty,,,;  Kampsang.  ,.«-■   '  .  y,  \s-  ^^  _  Vicst* 

hestauöugur  [hss'doyooyj.   i.   hærge,   fo-^.  ^^^/f^3\d'>-A  ^' 


hesta; val  [hEs'dava:/]  n.  pra,'f,.síMsa///'''®L%U  ^-V*^^' ^^es^e.  ,^\xc^^^ 
ir  [-val'dog]  m.  Overstaldir.;  Napoleon  hé-  '\  a-  ^'^^ , \v\este  a* ''*  Z.  \^^ 
-vI:nog]  m.  Hesteven.  -vörð   (úr   e-m),    ^^^1%^^  ^"^'^Tv^ 

hest  bak    [hEs'ba-k]    n.    He.  '^^^  ^.s,br-i)0QV  ^_^   ^^ 


hestaat. 
hest  bak    [hEs'ba'k] 
komme    op    paa    Hest,    ride.    I^rgen.  ,    uesih^-^^-    i 

Heste,    -braut    í-bröyt)    f.    S  „pr.  et  af  Odins  ^^gtSð'    ^(Ucs't^^^^i* 
-búinn  [-bu'in]  a.  rede 
saa   meget   som    en  Hest 
ferjutollur,  einn  fiski 
godt    Foder   til 
ur    I-fl-moo]    a 


braut  I-bröyt)  f.  S  „pr.  et  af  Odins  ^er.j9••  iv,  es' »o  "=,-,;  (vve' 
■  ■  ■  a.  rede  til  at.  (M].  V.  49)'i  nu  ,^»9»*  Ws\^'  ^"  But 
en  Hest  kan  ,e  Bet.,  se  nedenf.  „,  ei^'J^^en-  -%p9=\' 
fiskur  fynr  he  adv.  slyngelagtig.  ^ViS«  >  en  ^^^  ,,  26i>V 
en  Hest  Vinl„gel.  -  2.  a.  del  ^þ^re ;  "  ■^<^Vlx ■  ^^  ^^- 1\ 
øvet  i  Ridni.ed  bag  Drageren  (Astbiir'  \,  -ia'f  >  \(\  ti 
eten   "I „id  V*°  ' 


ti- 


hestfrcg'"' 


321 


hyggia 


lig  ,et)  (Sti, 
hleslutlen 


mis;  v] 
(Tal;r  leghr 


|-io"doi;.  -io-IO'j|  m.  Hestefod.  -frægur  (-fraiqocl  a.  hcslberomt  (gr. 
x>.vT<i.-T<o/.o;l.  -fær  l-fair)  a.  I.  fremkommelig  for  Heste:  li.  vegtir.  —  2. 
i  Stand  til  al  holde  sig  paa  Hesteryggen :  i'jr  jiigljóst,  .ið  þrír  menn  i 
íhkknum  mundu  .  .  .  tæplega  heslfærir  (PG)Uf.  65).  -gangur  [-gaui)gogl 
m.  et  Sæt  Hestesko,  -gjöf  [-íió-v]  í.  Gave  af  en  Hest.  -hali  l-(h)alJl 
m.  (bot.)  =  ISfólur,  almindelig  Vandspir  (hippuris  vulgaris).  -heldur  l-(h)Eld- 
oel  a.  som  kan  bære  en  Hest:  h.  is.  -hótur  (-(hjo'uon)  m.  Hestehov. 
•hrak  (-(h)oakl  n.  Hcstemangel:  vcr.i  i  heslhraki,  mangle  Hesl(e).  -hus 
(hesdusl  n?  Hestestald,  -húsa  (a)  (-u-sa)  vt.  1.  (selii  hest  i  hus)  sætte 
paa  Stald.  —  2.  overf.  faa  n-t  anbragt,  is.  spise  el.  drikke  n-t  (i  stor 
Mængde):  Uún  mamma  hesthusar  hantt  (3:  bramann)  (ÞEgÚt.  33);  þ.ið  i'ar 
ósköpín  öll,  sem  hann  gat  hesthúsað,  han  kunde  stikke  en  Masse  under 
Vesten,  -húshaugur  (-us(h)dv:qoQ]  m.  1.  Qodningsdynge  ved  en  Heste- 
stald. —  2.  Hestegodning.  -húsvarpi  |-usva(j'bll  m.  Skrænt  foran  en 
Hestestald,  -húsþjónn  l-usþiodv)  m.  Staldkarl,  -is  Ihssdisl  m.  Is, 
som  han  bære  en  Hesl.  -klar  (-t-klaurl  m.  gammel  Hest.  -lån  l-d-laun) 
n.  Laan  af  Hesl.  t-'ås  (-lau-s)  m.  galgeformet  Mærke,  hvormed  Tyve 
brændemærkedes  (ÁM.  226b,  Svo),  -laus  l-loys)  a.  uden  Hest.  -leikur 
[-Ifi-goo,  -Ifi'kool  m.  -Hesteleg  ,  ogs.  kaldet  ./lesirci'i)",  en  mkivakaleikur, 
best.  i  at  en  af  Dellagerne  skulde  forestille  en  sadlet  Hest;  han  fulgtes  af 
to  Skjoldmoer.  De  dansede  saa  en  vild  Dans,  medens  man  sang  Digte, 
hvori  der  stikledes  paa  de  optrædende  (ODavVik.  128-9).  -leysi  l-Uisll 
■  Mangel  paa  Heste,  -lengd  l-lfiijt)  f.  Hestelængde:  Gegnuni  dfrnar  eru 
'"  um  bil  1  heslleingdir  OÁPi.  I.  582).  -líki  l-liqi.  -litll  n.  Hesteskik- 
^  /-.  -lus  [-lus]  f.  Heslelus.  -mylna  l-milna)  f.  Hestemolle.  - -orka 
■*'  *  '"  "hestafl.  -reöur  l-rfOog]  m.  Hesten«  Avlelem.  -reiö  (-rii'ij 
niim  ,.  ^^^^  -reisa  [-rri'sa]  vi.:  /i.  sig,  rejse  sig  op  som  en  Hesl, 
orsl  med  Forkroppen,  -skeiö  (hfs'ijfi'i)  n.  saa  langi  som  en 
,  . ,  e  Pasgang  i  eet  Træk:  Það  er  nær  h.  fra  áðumefndri  Gröt' 
skytda)  ,  257)  .skónaglalöð  (hfsgo.naglalð:í|  f.  Nagletog.  -skó- 
3"nag"li|  m.  Hesteskosom.  -skor  (hf  s'go' 'r)  m.  Hestesko. 
s'go'godX,  hrs  gö"k-l  m.  hestreður.  -taumur  [hfs'löy'm- 
slY^t-  -/'jiaseltomme.  -trj6na  (-trjo  'nal  f.  Hestehoved.  -t8nn  I-ton)  f. 
~\   '*,.nd. 

'''  hestur  (-s,  -ar)   IhtsdoQ,  his(ts)|  m.   I.  a.  Hest:  skjóta  hesti  undir 

'  '-n,  forsyne  en  med  Hest ;   legg/a  á  hest,  sadle  en  Hest ;  spretta  af  hesti, 

age  Sadeltojet  af  en  Hest;  sækja,  beisia,  girBa  (ogs.  giråa  i  hesti),  sððla, 

flylja,  hefta,  jima  hest,  hente,   bidsle,  gjorde  Sadlen  paa,  sadle,  sætte  ud 

paa  Græs,  hilde,  beslaa  en  Hest;    teyma  hest,  hafa  hest  i  tattmi  (el.  togi), 

^  fore   en    Hest   ved   Tommen;   góSgengur,  vakur  h..    Pasgænger;  þýður  h.. 

Hest  med  behagelig  Gang;  iltgengiir  b..  Traver;  hastur  h..  Hest  som  sloder, 

"  med   ubehagelig    Gang  (jfr.  de  enkelte  Ord);    leiða  saman  hesta  sina,    fore 

Heste   sammen    til    Hestekamp,    nu   is.   overf.,    se    b.;    binda   hest  á 

tk  vagni,  jfr.  spænde  Hestene  bag  Ploven  ;  (Ordspr.)  5fo  er /i.  sem /ia/i«r 

Hest  er  som  den  holdes.  —  b.  i  overf.  Bet.:    mesti  h.  ad  heitsu,  med 

fmhelbred;   h.  aS  lesa.    Læsehest;   leiða  hesl  sinn  fra  e-u,   ikke  indlade 

■^     paa   n-t;    opgive  n-t,   betakke  sig  for:    eg  leiðt  minn  hest  alueg  fra  ad 

.,1    vi9  aS  svara  slikum  hégåma  (Alþ.  '11,  B.   II.  718);   leiða  hesta  sina 

"  iman.    indlade   sig    i    Ordstrid,    disputere,    prove    Kræfter;   þær  riSu  ekki 

^  Har  feitum  hesti  fra  henni  (de  kom  ikke  alle  triumferende  bort  fra  hende), 

.em   köstuðu   að  henni  Asiaugu   (ThTh.  61);   set/a   sig  .i  háan  hest,   sætte 

sig   paa    den   hflje    Hest;    'h.  Óðins,    Galgen.  —   c.  i  Sms.:   háh.,   kinnh., 

s.    d.    O.  —    2.    (gralheslur)   Hingst:    folaldið  er  h.  —    3.    „hesturinn"    se 

þorskhaus.    -    4.  fhestburður)   saa   meget   Ho   el.  n-1  andet,    som  en  Hest 

kan  bære,  en  Hestebyrde,  Hest:  fjarir  består  af  heyi. 

hest  vågn  |hcs'dvagv|  m.  Vogn.  trukken  af  Heste,  -vandur  (-vandocl  a. 

kræsen  m.  H.  t.  Heste.  -verO  l-vfril  n.  Pris(en)  for  en  Hest.  -verk  [-vrokj 

n.  Arbejde  udfort  af  en  Hest.    =  -vörBur  (-vSrOod  m.  Vagt  til  Hest;  Vedet. 

hetja   (-U,    -ur)   |hc:dja,    hf:lja|    f.    Helt:    bera   sig  eins  og  h.;  —  iron. 

som  Udraab:  og  hetjan! 

hetju  bI68     |ht:dioblo»:i,     h£:tjo-|    n.    Helteblod,     -dómur    (-do"'m- 
-oj    m.    Heroisme,    -dugur    |-dV;qoo)    m.  Heltekraft,    -hugur   I-hY:qool 
j    Hellemod.  -kyn  |-f,i:nl  n.  Helleslægl.  -kvæfli  t-kvai:Oll  n.  Heltedigt, 
-legur  (-It  qool  a.  heltemodig,  heroisk.  -liOur  |-li:0o(3l  m.  Heltefolk. 
'   «)  n.  Helteliv.  -IjóO  l-lio»:í)  npl.  Helledigt(e).  -móOur  |-mo":B- 
"'""j'^V'iellemod,  Heroisme,    -skáld  (-sgault)  n.  episk  Digter,   -skapur 
munai  c.r,_    .jgj.pogi    ^     Heltemod.     -þj68    l-ÞJO'.;«!    f.    Hellefolk.    -öld 
Helteold,  Heltetid. 
u,    -ur)    Ihchdaj    f.    1.    Hætte;    spec.    til  Brug  I  stræng  Kulde 
.  .  ishetta):  (Talem.)  gamall  (el.  seigur)  i  hetlunni,  ikke  fodt  igaar : 

,"      .  qamlir   i  hettunni  og   skiljum  þetta   alt  betur  en  þér  (EKvSv. 

■'   u       \     'j  er  nu  5gn  eldri  i  hettunni  en  tvævetur,    og  veit  hvað  eg  segi 
,•*        .    '.'.    e-m  i/eri»r  ekki  hettan  ur  því  klæðinu,  n-t  mislykkes  for  en, 
.    ""T!  f      .   det    ud    af   n-t  som   han   vil,    jfr.    kSpa.  -    2.   hættelignende 
I   "^'  L       -'        '^3'''  Toplade ;  (hetta  yfir  Ijósi)  Lysehælte. 
-  „.,.  ,     ,     „n      ^^^  [hphdioj  m.  en  der  hader.  Hader  ÖÞorl.   I.  72). 

|hFhdaklu:dan,  -klu:l-l  m.  Hovedtörklæde.  -laus  |-lðy's| 
^  -máfur  [-mau:voo|  m.  Hættemaage  (larus  ridibundus). 
m.  blööruselur.  -snið  [-srl:ð)  npl.;  skera  e-m  b.. 
Irettesættelse  for  Ubetænksomhed  (BH.).  -»6«  |-so«htl 
ge  (parotitis  epidemica). 


Me 


le. 


-orS  l- 


her  mcVj 

(berþjónusta 


krau:ka| 

Mimiker,  -legu' 
nimisk  Spil  (EÓ' 
hermilín  [hfr 
-  hermi  stef  ja 
.  a.  eftcrlignendt 
iben  ovelrdriver.   - 


hermóCu 


(hr 


al  vt.: 


•ð  út  hjá  e-m,  presse  n-t  ud  af  en. 
hernafiar  fræSi  '  I''EXsame:dEe,  -mE:tEel  n.  Heksameter. 
I        h      hil    ■     K    ""■>  Ifbel:  >>opp  og  hi.  Latter  og  Leg.  —  2.  som  mterj. 

kostnrBur.    -legu;^^"''^.^^^ 'j '  "  u''\^'r  E"""9"'"9  "  >-'""'  ^'''' 
gel)  bi-hf-bi.'  ha-ha-ha! 


hý  (-s)  (hi:)  n.  1.  a.  (diinn,  m/úkt  hår)  Dun,  blode  Haar  (pa 
nesker,  Fugle,  Dyr  og  Planter).  —  b.  (gisið  hår  eða  skegg)  tyndt  Haar 
el.  Skæg  (jfr.  hýungur).  —  2.  (småfis)  Fnug ;  (duft  å  skordyravængjum) 
Vingestov. 

hia  (a)  [hi:ia)  vi.  forholde  sig  rolig ;  drive,  vente :  Am  af  timann,  for- 
drive Tiden,  drive  Tiden  bort  (BH.). 

hyaBur  [hi:iaðoQ)  a.  beklædt  med  blode  og  fine  Dun,  dunhaarel:  h.  ungi. 

hyalin,  hialin  (-s)  (hi:jali;nl  n.  a.  usynligt  Toj  (vævet  af  by),  -Keisercns 
ny  Klæder.,  jfr.  ]ÁÞj.  11.  539.  -  b.  (þunt  efni)  tyndt  Stof:  það  er  Ijåla 
hýalinið  i  kjólnuni  þinum,  det  kan  nok  være  din  Kjole  er  tynd. 

hyasinti  (-a,  -ar)  (hi:iasivdl,  -sin'tl)  m.  Hyacint. 

híbýla  bragur  (hi;bilabra:qool  m.  Livet  og  Tonen  i  el  Hjem;  huslig 
Indretning,  -glatt  (-glaht)  an.  Munterhed  i  el  Hjem:  Hi'að  er  annars  h. 
hjå  henni  niina?  hvor  morsomt  mon  hun  har  det  for  Tiden  i  sit  Hjem? 
(ÞGjOs.  95).  -hattur  (-hauhdoc)  m.,  is.  i  pi.  -ha-ltir  hibýlabragur. 
-pr^Bi  [-pri;öl)  f.  indec.  1.  (fallegur  iítbúnaður  heimilis)  pragtfuld  Indret- 
ning af  et  Hus.  --  2.  (þýtt  viðmót  á  heimili)  Omgængelighed  og  Venlighed  i 
Hjemmet.  -prúBur  (-pru:Soe)  a.  1.  (mei  falleg  hibýli)  hvis  Hus  er  smag- 
fuldt indrettet.  —  2.  (i'iðmótsgóður  á  heimili)  omgængelig  og  venlig  i  sit 
Hjem  (]ÞorkÞjs.  242). 

hlbyli  (hi:bili)  npl.  Hus,  Hjem,  Bolig:  i  minum  hibýlum,  i  mit  Hus; 
hus  og  h.,  Hus  og  Hjem;  snii.?  bib\'lum  ,i  leið,  el.  sniia  um  hibýlunt, 
ordne  i  Hjemmet  for  Sengetid,  göre  Forberedelser  for  al  gaa  i  Seng  (rede 
Senqe,  lægge  Arbejdsredskaber  bort  osv.)  (Af.). 

'-  hýblóm  (hi:blo»m|  n.  Hyacint. 

híB  (-s,  pi.  ds.)  (hi:i)  n.   Hi:  bjorn  i  hiBi. 

hiBa  (-U,  -ur)  (hi:Da)  f.  Hajfiskemave  (Ping.). 

hýBa  (di)  (hi:ða,  hid;l,  hiht)  vt.  1.  berove  Huden,  flaa :  h.  kartoflur; 
h.  hrognkelsi,  flaa  en  Stenbider;  =  A.  (korn),  grubbe.  —  2.  (flengja)  hud- 
flette, piske,  kagstryge  :  i'era  býddur,  faa  Pisk  ;  (sem  refsing  eftir  dómil  blive 
pisket,  hudflettet  (efter  Dom);  A.  e-n  vil  staur,  stryge  en  ved  Kagen:  þn 
rerður  hýddur  str,íkur,  ef  þú  lætur  sitona  illa,  du  faar  Klo  Dreng,  hvis 
du  bliver  ved  at  stöje  saaledes.  —  3.  i  overf.  Bet.:  A.  .?  e-;i  -  basta  á 
e-n,  tysse  paa  en,  irettesætle  en :  þegar  kom  móðir  þeirra  brarSra  og 
hýddi  á  sonu  sina,  og  lélu  þeir  þá  af  (GKonÆf.  35);  A.  e-S  af  s/er,  pilk- 
n-t  at  sig:  Asmundur  er  ekki  seinn  I  af  sér  lýsnar  h.  (ODavVik.  321);  - 
spec.  A.  sig  ur,  affore  sig:  Svo  hýðir  hann  sig  tir  sljelfrakkanum  (EiÓI. 
Lf.  19).  —   4.  forhude:  A.  belg,  forhude  en  BLTsebælg  (BH.). 

thíBast  (di)  (hi:öast,  hid:Ist,  hiO-st)  vref!.  gaa  i  Hi,  gaa  i  Skjul,  tage 
Opholdssted. 

hiBbjörn  (hiObjö(r)dv)  m.   Landbjörn  (i  sin   Hule). 

hyfli  (-is,  pi.  ds.)  (hi:öl)  n.  1.  (flus)  Skal,  Skrælling;  (j  baunum  osfr.) 
Kapsel,   Bælg  (paa  Ærter  o.  desl.);    (hamur)  Ham.  —  2.  (fxBingarloöna  .i 
kåpum)    Laaddenheden    paa    nyfodto    Sælhundeunger   (Vf.).  —    3.    (bol.) 
hýlisaldin.   ~  -mylna  (-milna)  f.  Grubbeværk. 

hýöing  (-ar,  -ar)  (hi:öiijk)  f.  Hudfletning,  HudStrygning ;  (uandarhögg) 
Piskeslag,  Roltingslag;  (h.  ulan  á  buxur)  Strambuks. 

hySingar  dagur  (hi:Diljgarda:qoc)  m.  Fastelavnsmandag,  -staur  (-(i- 
5döy:r)   m.   Kag. 

hyBis  aldin  (hi:Olsal'din)  n.  (bot.)  Kapsel  (capsula).  = -bólga  [-bo'l'gaj 
i.  (med.)   Difteritis  (]s]s.). 

híBiskreppingur  (hi:Olskrehbiijgoe|  m.  Stivhed  af  at  ligge  i  Hi:  Alla 
menn  fýsti  úl  úr  bæ;  til  þess  að  .  .  .  rétta  sig  tir  hiØiskreppingnuni  (ÞGjUf.  86). 

hVBis  kúla  (hi:ðlsku:la)  f.  Kapsel,  -litun  |-ll:don,  -ll:ton)  Kapsel- 
farvning, -myndun  (-mindon)  f.  Kapseldannelsc.  -ormur  j-or'mon)  m. 
Puppe.   - -veiki  [-vfi:()l,  -vrii^i)  f.  indec.        h^Bisbolga. 

hyena  (-u,  -ur)  lhi:JEna)  f.   Hyæne. 

'hifinn  (hi;vin)  m.        himinn. 

hifja,  hyfja  (a)  (hivja)  vi.  sy  Huller  sammen,  lappe  (Mul.,  ASkaft.). 

hygB  (-ar,  -ir)  (hlqi,  hlgþ)  f.  1.  Ihugsun)  Tanke.  -  2.  (hfggindi, 
viska)  Klogskab,  Visdom. 

hyggi  (hi():i)  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  höggva. 

hyggilegur    (hl(j:Ilf  qoe)    a.    1.  klog :  Arøji/eff  aíferí,- klog  Fremgangs- 
maade;   —  adv.    -lega:   fara  byggilega  aS  råli  sinu,    bære  sig  klogt  ad. 
2.  h.  i  lilllti,  med  et  klogt  Blik;  intelligent  af  Udseende  (Esp.  X.   18). 

hygginda  hjónaband  (hir):lndaf)o'l:nabant)  n.  Fornuftgiftermaal.  -legur 
[-lF:qoc)  a.  vidnende  om   Forstand. 

hyggindi  |hli/:Indl)  npl.  Forstand:  (Ordspr.)  þ.^6  eru  h.,  sem  i  bag 
koma,  det  er  Klogskab,  som  betaler  sig;  seini  koma  heimskum  b.  (GI.), 
sent  bliver  Taaben  klog. 

hygginn  (hii|:ln)  a.  1.  klog,  forstandig,  praktisk:  A.  maBur  hugsar  fyrst 
um  hlutina  ålur  en  hann  ályklar;  (Ordspr.)  A.  heyrir  margl,  hermir  færra 
(G].),  klog  Mand  horer  mangt,  fortæller  mindre;  margur  er  h.,  þó  herfi- 
legur  sje  (G].),  mangen  er  klog,  hvor  fæl  han  end  er.  -  2.  (sparsamuri 
sparsommelig  anlagt  (IHall.  274). 

1.  hyggia  (-u,  -ur)  |hif(;a)  f.  I.  (skynsemi)  Klogskab;  (viska)  Visdom: 
(Ordspr.)  ilt  er  hyggju  orB  i  heimskan  keyra  (SchMál.),  del  er  ondt  at  tak- 
Visdom  til  Daarcn.  -  2.  (skoBun)  Mening,  Anskuelse :  aS  minn:  hyggiii, 
efter  min  Mening ;  þi'í  kiuðsl  Espólin  trúa,  al  hann  kxmiz  á  sinar  hygg/ur 
síðar  (at  han  senere  vilde  gaa  over  til  hans  Anskuelse)  (EspS.  62).  -  3. 
(hugi)  Tanke:  hof  eg  nu  hyggjur  (loflede  mine  Tanker)  lil  h.irra  måla 
(Milt.  266);  'hyggju  reilur.  Sjæl  (GuiSmEin.  i  Eimr.  XIV.  214).  -  4.  Sind, 
Hu:  ber  þvi  hyggju  gljúpa,  er  derfor  bekymret  (]Hall.   150). 

2.  hyggja  (hygg,  hugBi;  hygBij  hugaB)  (hi(|:a;  hik-;  hYqðl,  hvgöl; 
hlq'Oi,  hlg'ðl;  hY:qa5)  vt.  og  vi.  I.  1.  (halda,  Irúa,  ålfta)  tro,  antage,  mene, 
lænke :  jeg  hugBi,  aB  hann  væri  farinn,  jeg  troede  hun  var  taget  .il  Sted ;  þaO 


hyggiudýpt 


322 


himinbU 


ter  nú  öðnit'tsi  en  jeg  hugðí,  det  gaar  anderledes  end  jeg  troede ;  /eg 
hygg  þeir  verði  gjaldþrota,  jeg  antager,  de  gaar  fallit;  enginn  hugði 
bomim  lii,  ingen  troede,  at  han  vilde  kunne  leve;  /j.  hått,  lade  Tankerne 
flyve  hajt:  Ijttu  smått,  en  hygBu  halt  (EBen.)-  —  2.  (xtla  sjer)  ville, 
have  til  Hensigt:  h.  flått,  tænke  paa  Svig;  (Ordspr.)  odrum  hugdut  sjálíii 
supu  (GJ.)»  hvo  der  graver  en  Grav  for  andre,  falder  selv  deri.  —  3. 
ÍÍTnynda  sjer)  indbilde  sig:  jeg  hugdi,  ad  jeg  væri  mesta  skåld  lieims- 
ins,  jfr.  Hl.  ~  II.  med  præp.  og  adv.:  /i.  á  e-d,  tænke,  ponse  paa 
n-t  (som  man  skal  til  at  udfore),  vende  sin  Hu  til  n-t,  have  n-t  i  Sinde; 
/i.  á  flórta,  suikt  hefndir,  ponse  paa  Flugt,  Svig,  Hævn;  /i.  að  e-u^  ')  se 
efter  n-t,  undersoge  n-t;  /j.  ad  ueðri ;  jeg  þarí  að  b.  ad  þessuni  skjötum ; 
")  passe  paa  n-f,  være  forsigtig  el.  agtpaagivende  angaaende  n-t ;  h.  ad  sjer; 
h.  ad  smit  r.idi,  ')  (laka  eftir  e-u)  lægge  Mærke  til  n-t;  —  h.  af  e-u,  slaa  n-t 
nf  sit  Sind,  slaa  n-t  af  Tankerne,  glemme  n-t ;  /i.  eftiv  e-u  --  ti.  ad  e-u ;  — 
eftir  å  ad  h.  (og  ad  ad  gå),  hvad  jeg  vilde  sige,  å  propos;  h.  fyrir  e-u, 
bære  Omsorg  for  n-t;  /i.  yfir  sig,  være  overmodig,  tiltro  sig  selv  for 
meget,  være  for  skarpsindig  :  t'itid  hyggur  yfir  sig  (JÞorl.  I.  18);  li.  til  vedurs, 
se  efter  Vejret;  /i.  sjer  golt  til  glódar(innar),  vente  sig  en  Fordel,  göre 
sig  store  Forventninger;  h.  sjer  gott  tit  e-s,  vente  sig  godt  af  n-t;  þeir 
hugdu  sjer  gott  til  ferdarinnar,    de  ventede  sig  et  godf  Udbytte  af  Rejsen ; 

II.  yfir  megn  sjer  =^  h.  yfir  sig;  —  h.  um  e-d,  tænke  paa  n-t;  i'era  um 
e-d  hugað,    være  interesseret  i  n-t,   lade  sig  n-t  være  magtpaaliggende.  — 

III.  refl.:  hyggjast,  tænke,  mene,  antage:  hann  hugdist  uera  iþróttamadur, 
han  mente  om  sig  selv  at  han  var  (mente  at  være)  Sportsmand ;  —  i  De- 
retn.  om  Drömme  (=  þykjast):  jeg  hugdist  i'era  staddur  .  .  .,  jeg  dromte, 
at  jeg  var  (paa  det  el.  det  Sted);  —  hyggjast  fyrir,  have  i  Sinde;  hvad 
hyggstu  fyrir,  Sveirin  (MJ.  V.  31). 

hvSSi"  dyp'  |hii]:odifM]  f.  dybt  Sind,  Klogskab,  -drjúgur  [-dr|u:(q)oe] 
a.  besindig,  -laus  (-löy"s]  a.  (óvitur)  uforstandig,  ubesindig;  (sent  á  sama 
stendur)  ligegyldig,  -leysi  (-is)  (-If  i'sr]  n.  (fáviska)  Uforstand ;  (hugsunar- 
leysi)  Tankeloshed,  Ligegyldighed,  -nautur  l-nöy:doQ,  -nöy:toel  in.  Me- 
ningsfælle, '-rann  [-ran]  n.  Sjæl.  "^  -setning  (-sthdniijkj  f.  Teori,  -vit 
l-vi:t)  n.  Forstand,  Fornuft,  t-þrot  |-þro:t)  n.  Opgivelse  af  et  Forsæt 
(£].  i  Till.),  -þungur  [-þuij'goo]  a.  tungsindig,  sorgmodig. 

hygla  (a)  (hig-la|  vt.  med' dat'  a.  behandle  godt;  /i.  e-m  (i  e-u),  gore 
en  en  Tjæneste  med  n-t,  is.  hjælpe  en  ved  en  lille  Gave  af  Mad  el.  andet: 
þð  gekk  stulka  þessi  nijög  n.vrri  ser,  til  ad  geta  byglad  þeim,  sem  þar 
koniu  aumastir  (JÁÞj.  II.  42).  —  b.  spec.  give  Kreaturerne  en  lille  Gift 
Foder,  is.  som  Tilgift  til  Vintergræsningen:  h.  anum. 

hygUi)  [hIg-X,  higli]  n.  i  Forb.:  hafa  skepnu  á  hygli,  give  et  Dyr  en 
lille  Gift  Foder  som  Tilgift  til  Vintergræsningen  (Árn.). 

hyglun  (-ar,  -anir)  [hrglon,  -anio)  f.  Goren  godt,  Trakteren,  Ekstra- 
fodring, jfr.  hygla. 

thygnast  (a)  Ihignast]  vrefl.  blive  forstandig. 

hygni  (hrg^ni]  f.  indec.  Forstand. 

fhyi  |hi:iil  npl.  Hjemmefolk  (af  hju). 

hyjungur  [hi:juljgøQ]  m.  =  hýungur. 

hik  (-s)  [hi:kl  n.  1.  Usikkerhed,  Vaklen,  Raadvildhed,  Tvivlraadighed, 
Betænkelighed:  h.  kemur  .?  e-n,  en  bliver  betænkelig.  —  2.  (hs  i  brimi) 
pludselig  og  kortvarig  Dæmpning  af  Bølgerne  (jfr.  lag),  som  kan  benyttes 
til  at  sætte  Baaden  ud  el.  ind. 

hika  (a)  [hi:ga,  hi:ka]  vi.  betænke  sig,  standse,  vakle,  være  i  Tvivl;  h. 
(sjer)  vid  ad  gera  e-d,  være  betænkelig  ved  at  gore  n-t ;  (Ordspr.)  margur 
hikar,  þó  hann  sje  ci  hræddur  (G].),  mangen  tover,  selv  om  han  ræddes 
ei ;  ~  ppr.  hikandi  som  a.  tvivlraadig,  usikker,  svævonde. 

hiklaust  [hi:glöyst,  hi:k-]  adv.  a.  uden  at  tove,  uden  Betænkning; 
ugenert :  hann  gekk  h.  inn  til  rådberrans.  —  b.  (fortakslaust)  uden  videre, 
uforbeholdent. 

hýkorn  lhi:ko(r)dvl  n.  en  Smule  (kort)  Haar,  jfr.  /iji. 

hikun  (-ar)  Ihi:gon,  hi;ko;i]  f.  Vaklen. 

hyld  (-ar,  pi.  -ir  og  -ar)  [hilt]  f.  1.  (drusla)  Pjalt,  forrevet  og  laset 
Klædningsstykke.  —  2.  pi.  hyldir,  liyldar.  Efterbyrd  (hos  Dyr):  milli  kalis 
og  hylda.  Tiden  mellem  Kælvningen  og  Efterbyrden  (Eimr.  XII.  21). 

hylda  (i)  Ihilda]  vt.  skære  Kodet  af. 

hyldagris  [hil'dagri:sl  m.  (Vf.)        örverpi,  det  sidste  Barn. 
hildar-  (hildao-)  se  hildur. 

hyldgast  (a)  lhil(d)gastl  vrefl.  1.  a.  heles,  gro  til :  sirid  er  ekki  farid  ad 
h.  enn.  —  b.  om  Koer:  blive  befriet  for  Efterbyrden:  kýrin  hyldgadist 
semt;  —  pp.  f.  byldgiid  (=  heil,  se  beiil  2.  b.).  —  2.  (veria  holdugur) 
komme  i  Huld,  blive  forere,  taa  Kod  (Sul)  paa  Kroppen:  hyldgadist  vel  og 
sæmilegur  uard  st^rrkur  hans  (Lógb.  *H,  'i'i). 

°hvldi  (-is)  Ihll-dr)  n.   Kvælstof. 

Hildigunnur  (-ar,  -ir)  |hildigYn:OBl  t.  npr. 

^hildingur  (-s,  -ar)  [hirdiijgoo,  -iijsl  m.  Konge,  Fyrste. 

hyldinn  (hil'dt/i]  a.  kodrig. 

hyl  dypi  (hildi-bi,  -dipi]  n.  bundlost  Dyb,  Afgrund;  —  overf.:  þad  er 
h.  stadfest  milli  e-ra.  -dýpisgjá  [-dibisrjau:,  -dipis-)  f.  Afgrund,  meget 
dyb  Kloft.  -dypisker  [-dibtsf.f  :r,  -dipis-)  n.  bundlost  Hul  (ÞThLys.  1.362). 

hyldir  [hildi.i)  fpl.  se  hyld. 

hyldisvera  |hTl-disvt:raI  f.  skjult,  mystisk  Væsen:  Menn  þóllust  . .  . 
,1  lilhafsboini  hafa  fundid  hyldisveru,  er þeir  kölludu  djúplif  (E\mr.X\/l.S3). 

hyldjúpur  Ihil'dju-boo,  -dju-pDo]  i.  af  bundlos  Dybde,  Jrvællende  dyb. 

hildur  (-ar,   -ir)    Ihildool   f.   I.   (bardagi)   Kamp,    Slag:    heyja  hildi, 

Uæmpe,    stride,    fore    Krig:    Þeir  .  .  .  böfdu    hád   svo    marga    bildi  saman 

(]TrL.  357).  —  2.  npr.  Valkyrjen  Hild(e);    ogs.  som  Kvindenavn;    'i  Sms. 

for  Kamp;  •hildarleikur;  -  -hildar  sky,  S\<\o\d:   'hildar  hvessir,  Kriqer  osv. 


hylgrænn  [hil-graidv}  a.  dybt  grön  (som  Vandet  i  en  hylur). 

hylja  (hyl;  huldi;  hyldi;  huIiS)  (hil  ja,  hul,  hvl  dl;  hil  di;  hY:li, 
vt.  a.  skjule:  /;.  e-ni  s{'n,  gore,  at  en  ikke  kan  se  n-t:  þoka  kub 
okkur  nijög  si'n  (ÞThFerö.  111.  173);  (Ordspr.)  så,  sem  bylur, 
en  så,  er  stelur.  Hæleren  er  saa  god  som  Stjæleren;  —  pp.  hulinn 
fara  hiildu  böfdi,  rejse  hemmelig,  optræde  ukendt.  —  b.  (þekja)  bedækki 
tildække,  begrave  i  n-t:  h.  e-u  e-u;  —  hulinn  moldu,  bedækket  med  Mule 
liggende  i  sin  Grav. 

hylki  (-is,  pi.  ds.)  [hlÅljI,  hllljl)  n.  1.  Foderal,  Etui.  -  2.  =  skrifl 
is.  i  Sms.:  karlh.,  lygah.,  s.  d.  O.  —  3.  (djúpur  vatnspyttur)  dyb  Vandpy 

hyll  (hyls,  hylir  og  hyljir)  [hid  !.,  hils,  hi:lin,  hlljle)  m.  (Mul.)  =  hylui 

1.  hilla  (-U,  -ur)  (hid  la]  f.  Hylde:  h.  i  skåp;  -  (fyrir  diska  osfr 
Tinrække;  (Talem.)  Ivera  á  rjettri  hitlu,  være  paa  sin  rette  Hylde;  leggj 
e-d  å  hilluna,  lægge  n-t  paa  Hylden:  lögin  hafa  eigi  ödtast  stadfestingu 
og  hafa  vist  verid  lögd  á  hylluna,  eins  og  sagt  er  (Alþ.  '11,  B.  664) 

2.  hilla  (li)  [hid  la,  hlAdlJ  v.impers.  1.  tone  höjl  i  Luften  (om  Genstand 
der  ved  et  Slags  Luftspejling  synes  höjere  end  sædvanligt  i  Syns 
kresen):  þad  hillir  undir  e-d,  n-l  höjner  sig  i  n-n  Afstand,  n-t  kommer 
Sigte:  þad  billir  undir  manninn  á  brúninni ;  —  bæinn  billir  uppl,  Gaarde) 
ligesom  svæver  i  Luften.  —  2.  e-n  hillir  til  e-s,  n-t  dukker  uklart  op 
ens  Erindring   (Vf.). 

hylla  (ti)  [hid  la,  \\\Xii\  vt.  I.  1.  (heillaj  hilde,  lokke  til  sig  paa  ei 
overnaturlig  Maade:  hann  var  hyltur  i  álfaborg;  —  h.  e-n  til  sin,  for 
hekse  en  til  sig:  trollkarlinn,  sem  hylti  til  sin  kongsdótturina  (EKvOf.  142) 
vera  byllur  móti  e-u,  rase  forblindet  imod  n-t:  þeir  eru  byltir  måti  atlr 
skynsemi.  —  2.  stemme  venlig:  h.  e-n  ad  sjer,  gore  en  sig  venlig  sindet 
—  3.  hylde:  h.  konung,  hylde  en  Konge.  —  II.  refl.  hyllast:  b.  ad 
blive  gode  Venner  med  en,  komme  til  at  holde  af  en;  hyllast  til 
se  sit  Snit  til  n-t,  passe  paa  Lejlighed  til  n-t-:  Þau  fóru  þvi  ad  hyllast  ti 
ad  tala  saman,  þegar  hann  var  ad  heiman  (EKv.  i  Eimr.  II.  93);  heU 
skal  h.  til  ad  fara  i  leitir  þessar  þá  er  snjåad  er  á  fjöll  og  med  vaxand 
tungli  (3lj.  '02,  B.  175). 

1.  hylli  [hidli]  f.  indec.  Hyldest,  Naade:  vora  sjerlegu  hylli,  vor  synder 
lige  Gunst  (Bevaagonhed);  leita  h,  hjå  e-m,  gore  Kur  til  en,  soge  at  ind- 
ynde sig  hos  en;  (Ordspr.)  berra  h.  er  ei  aiims  manns  erfð  (GI.),  Herre' 
hyldest  er  ej  fattig  Mands  Arv. 

2.  hylli  (-is)  Ihid  li]  n.  (bot.)  Hyld  (sambucus  nigra,  L.).  j 
hylli  boð  Ihldllbo:^]  n.  1.  (bod  til  ad  gedjast  e-m)  Indbfaelse  c:\.  TWbuá 

som  gores  for  at  vinde  ens  Gunst.  —  2.  —  t\'Uibod :  tilbodið  var  ekkert  b.  (Alþ' 
'II,  B.  11.663).  - -kveðja  l-kvEðja]  f.  Kur:  taka  vid  bytlikvedju,  give  Kur 

hyllimergur  [hid  llmtrgog]  m.  Hyldemarv. 

hilling  (-ar,  -ar)  (hid  liijk)  f.  a.  Synsbedrag  (is.  m.  H.  t.  Afstande, 
jir.  hilla  undir).  Toning,  Landtoning.  —  b.  is.  i  pi.  hillingar.  Luftsyn, 
Luftspejling,  Hildring,  Fata  Morgana. 

hylling  (-ar,  -ar)  [hid  liijk)  f.  1.  Hilden;  Lokken,  Bortlokken  paa  en 
overnaturlig  Maade:  h.  kðngsdóltur  burt  ur  kastala  hennar.  —  2,  Hyldning: 
b.  konungs. 

hillinga  kona  [hidliijgako:na)  f.  en  Kvinde  som  lever  i  Luftkasteller 
(GFrOl.  163).  -land  [-lånt)  n.  Land,  der  ses  i  Luftspejling:  sem  hun 
hugdist  mundi  sigla  á  út  i  liillingalöndin  vid  hafsbrúnina  (GFrÖl.  35). 

hyllingar  eiöur  [[hid  liijgarEÍ:öoe]  m.  Hyldningsed.  -tilraun  (-o-tllroynl 
f.  Forsog  paa  at  lokke  til  sig. 

=  hiIIubor8  [hid  lobor-aj  n.  Etagere. 

hylma  (a  og  di)  [hil  ma]  v.  I.  (imp.  a)  v.  impers.  bedækkes  med  en 
tynd  Isskorpe:  hylniar  yfir  vatn,  der  danner  sig  et  svagt  Isdække  over  en 
Vandflade:  Halda  menn,  ad  bylmad  haft  verid  yfir  vökina,  en  brotnad 
undan  framfótum  Mósa  (Br]Þf.  257);  —  pp.  hylmaður.  —  II.  (imp.  di)  vi. 
h.  yfir  e-u  el.  e-d,  skjule  n-t;  hæle;  /i.  yfir  med  e-m,  hæle  med  en,  se 
igennem  Fingre  med  en;  h.  yfir  med  þjófi,  være  Hæler  for  en  Tyv. 

hylmari  (-a,  -ar)  [hil  mari]  m.  Hæler. 

hylming  (-ar,  -ar)  [hil  miijk]  f.  1.  Skjul,  Dolgen:  e-d  tiggur  i  b., 
n-t  er  skjult;  setja  e-d  ih.,  skjule  n-t.  —  2.  (yfirvarp,  fyrírsláltur)  Paa- 
skud ;  Skalkeskjul :  til  bilmingar  sjer,  for  at  dække  sig.  —  3.  Hæleri :  h. 
med  þjófi,  h.  stolinna  niuna. 

'hilmir  (-is)  [hil-mlej  m.  Konge,  Fyrste;  ^'A.  myrkra.  Morkels  Herre, 
Djævelen. 

fhilpir  (-is)  [hl/.blg,  hil  plQ]  m,         IjósmóSir. 

hylskinn  [hil  srjin]  a.  (Skaft.)   =-  hyskinn. 

hylur  (-iar  el.  -s.  -ir,  -jir)  [hl:loo,  hlljao,  hil  s]  m.  dybt  Sted  el. 
Hul  i  en  Flod,  Hol. 

1.  hima  (-U,  -ur)  [hi:ma)  f.  I.  (þenihima)  pludselig  og  kort  Törke 
(Vf.).  -  2.  (blundur)  Blund,  kortvarig  Sövn  (Vf.). 

2.  hima  (di)  [hi:ma]  vi.  1.  (slæpasl)  dose,  være  dorsk,  uvirksom,  slaa 
og  drive,  hænge  paa  et  Sted;  hann  himir  å  kaffihttsunum  allan  daginn; 
~  spec.  staa  og  hænge  sammenkrøben  paa  et  Sted,  hvor  der  er  koldt  og 
usselt:  klårinn  himir  undir  liiisueggnum.  — 2.  impers.  a,  þad  himir  i heyid, 
Hoet  tðrrer  lidt  (Vf.).  -  b.  þad  liimir  i  þvi,  det  er  lige  alt  det,  det  er 
lige  paa  Grænsen. 

himaldi  (-a,  -ar)  [hi:maldl]  m.  Dovenlars,  Drog,  dosig  Person. 

himbrimi  (-a,  -ar)  [hlmbrrml]  m.  (zool.)  Havimber,  Islom  (colym- 
bus  glacialis). 

himin  andi  [hl:mlnandl]  m.  himmelsk  Aand.  -ås  [-au:sl  m.  Himmelakse. 
-barn  [-bad  v,  -bar  dv)  n.  Himmelbarn.  -baugur  [■bðy;qoo]  m.  Himmelbue. 
-belti  (-b£).dll  n.  Himmelbælle.  -birta  [-bloda]  f.  Himlens  Klarhed. 
-bjarg     [-bjar  k]     n.     himmelhoj    Klippe.     ~-bIái     [-blau;ll    m.,     -blámi 


-bla 


ni] 


Himinelblaa.    de 


bla 


Hi. 


el,    Az 


-blår    i-blau:. 


;í23 


hinr 


itntnblfSa 

r    faldorH.mlen,    dabnse  3        ^._^^^,     ^,     umaadeligt  Dyb.    -dyr 

Himmelarv-     h,mmesI^Arv_-fagur    1  ta^q     1  _._  ^.^I^_^     _^^^ 

',;  Tri,™  -nuq  l-nvwl  n.  Himmelflugt,  Flugl  igennem  Lu  len. 
WBur  1  fXl  m  Wm'me  sk  Fred.  -fríSur  l-íri:ö<,o)  a.  himmelskön. 
ÍíleBriífrai-O:)  f.mdec.  himmelsk  L^re.  -fugl  1-fvg  M  m.  H.mmelfugl, 

uqI  1   Lutten.  -fæ»a  l-iai:Sal  f.  Himmelfode. 

híming  (-ar,  -ar)  lhi:mii)k)  f.    -    hymmgur. 

Ífmingeimur   lh,:mt,r,si:monl    m.   H.mmelrum.      :9*-"  ^:;;,'  J'"^;^' 

„«traale   fra    Himlen,    himmelsk    Straalc.    -g|ot   l-i|o:y|   t.  Mimmeigave, 

.oufi  l-avY-Jl  m.  himmelsk  Guddom,  Gud. 

hrðpandi  (.(h)eo..:bandl,  -(hjno.p-l  a.  himme  raabende.  -hrærmg 
..(Swrinkl  f.  Himmelens  Bevægelse,    -hvelf.ng  |..,-zwj:l  v.i,k,  -kv  1  v- 

.  HimmelhUiving.  -hvUa  l-,.wi:la,  -kv,:l..  ..  "7"^l-"3  .  "„Xt 
r,wlrvld?  -kvlrv-1  m.  (aslr.)  Zenil.  -hvolf  l-ywol .'.  -kvol  .■!  n.  n.m 
LrXlng.  "Knöltur  |-kn«hdoel  -  ,,''t'"';rmTm -"h'Z"' 
|.krohbo,l    m.    Himmellegeme.    -'""P'    I""''"  ^  '    •,'  "^P  V  HimmeWei, 

^'^re^r'^'dí^df  ;iJ:^>-e,g,ad.    -    ,om  adv  ^  .^  f.^ 
j     .1-      ^\,A      .lultur    l-llfdool    J.     op  oflet    mod    nimlen.     -iin 

:rfŒt,t^;r:n:gelJr^iid  H,:.M.  ^^^^^^;„x^: 

l-lln  dool  a.  himmelsindet,  höjsindet.   -l,6n,.  Hio-tmil  "^-    "7"!''9'="=- 

1  L  _.»HM  r  mii.I  vl  :í    som  raqer  op  mod  nimien. 

qlobus      -ni*nn  '-"•'"■' ^l';^'"'".  "=„.„,'„    i.  ,.  ,.  Himmel:  haf  og  h.. 

h.  og    ðrB:  siiornur  j  himni.        O.  særlige  ua,r%n.  ,    .    ,. 

nder  aaben  Himmel,  i  det  fri-,  «*a  himm  höndum.  opnaa  den  slttrste  Lvkke 
(ifr     uble  i  hoi.„  Sky,   være  i  den   syvende  Himmel);  '—' ^,"'''"  ^^  ;'. 

Skyerne;  Ammum  uppi,  siæleglad,  meget  begeislrcl;  "f"  Z^""  "'"""'^ 
„ppi  (MelBr.  34);  i.<tj  :'  sjoundJ  hiwni,  være  i  syvende  H.mmel.  -  2. 
Himmel  (i  kristelig  Forstand),  Himmerig:  guS  á  himnum.  faB,r.,h,mnum. 

Himmeltraver,    (spottende  Betegnelse):    Herf  þ.g  belur  1  h    (»).  I.  291). 

II.  Himmel.  Baldakin:  s^ng  mcS  A/mni  l-f.r    jfr.  »f "i"''''™ '"";._,„ 

himin  numinn  lh,:mmY:m1nl  a.  opfaren  til  Himmelen,  -ofrnn  lhl:min- 

o-vlnTa    vævet  i  Himmelen:  Hók^rnir  brciddu  s,g  yfir  ,lt  cg  hutdu  alt  und,r 

|.riy:va..)   fpl.    Himlens   Sluser,    t-riki    I-n:.,l,  -n:i  1    n.  h.mnarik  . 

-náfur  I-riau:vonl  n.  Himmeltag,  S.iærnetelt    -roi.  I-" '^'l  ^  »'  7;'; 

.j_.  ,L  H;m,^pl  -rås  l-ro-sl  f.  h  mmelsk  Rose.  -rósemd  [ro.- 
,:lo ',."  mm"j,T  Ro.  -:amVru:Jl  n.  Himmelseng  S.olpesen,,  -runn 
i„„    .rvn:ml  a.  kommen  fra  Himmelen,  -rödd    -rot  1  ..  '""-^^\Stemme^ 

-rðnd  l-rSnll  f.    Himmelkant,    -salur  |-5a:lonl  m.    Himmelsal,    himmelsK 

Bolig. 

himinaH  lhl;mlnsauhll  i.  Himmelretning.  . 

himin  sendur  |hl:m.nsfn  docl  a.  himmelsendt,  sendt  ,ra  "''"ri"-*'' 
l-si-ial  f  ■  Himmelgnist  :  himwsh.n,  ald.,r  allar,  Æg.s  styra  Umbulkvom 
Ml  V.  91).  -sinnaBur  |.sin:aior,l  a.  himmelsindel,  hojsindet :  er«  A;<,ri« 
»rern  himinsmnu,  (Milt.  89).  -sUaut  1-S8»y:tl  ■«■  "'""""  i',°:,^°i;  ^Z'. 
skiuta  vMi  Himmel  OHall.  215).    -skautsh.B  |-sg.Jy(t)5(h  ai.il   f-    fol 

.«ljar-dn.l  f.  Himmelslja^rne ;  -  pi.  h,mmsl,ornur.  "™l''"  P^'?'"*- 
•-rtöövar  l-sdoSvagl  ipl.  Himmel,  -»unna  |-»vn:a|  ..  '""'•"•*'• 
^U  l-sailal  f.  himmelsk  Salighed.  -«11  |-said^X  a.  h.mmelsal.n,  som 
^,r  himmelsk  Salighed,  -.æng  l-sai.j  k]  f.  Himmelseng.  " -soBulI 
&dM  m.  Palankin.  -feikn  |-tuhkvl  n.  Himmell.gn,  St,.xrne  -t.v. 
\Zvl\  m    H.mmelgud.  -fjald  l-tjal  t)  n.     1.  Himlens  Telt:  og  flekk  ma  c, 


i..    f-»     >,     (UlilDA    1361    --    2.    <h-    Vfir  rúmij    Sengehimmel. 

lart  á  uelrunóllum.  þi  heiSskýrl  er  eða  hmiwþunt  (DlLVb.  31). 

„  Himmelbrev.  -búi  l-bu:!)  m.  Himmelbeboer,  -dyr  l-^'-^'j'.  ""","1"! 
dor  -drotning  l-drohdnink)  f.  Himmeldronning,  lomfru  Maria,  -taoir 
tta-ö.ol  n  d"^  himmelske  Fader,  -for  l-fö:rl  f.  Himme  .art.  -konungur 
-ko  nu",  90,1  m.  Himmelkonge,  -lag  l-la:,l  n.  "''."'^'-'i''  ""^f'^^  ^'' , 
iland:  ll'm  i  himnahgi  okkar  i  milli,  vi  kom  udma-rket  ud  af  de.  med 
hinanden  (]SBr.  93). 
thymnalag  Ih.mnala-.,!  n.  "vmnem'jod, 

himnalós    him-nal|0":sl  n.  H.mmellys.  -"■*"  J^'',''  .,  AU     sk  336)- 
rioe    Himmelen;  h.  og  hcMii,  Navn  paa  en  Slags  Kortspil  (OOavSk.  JJ6). 
oen    -rte      Sms.  bn^es  forstærkende  :  herlig.  -rikismaBur  1-ri  (,lsma:S- 
oe    -r  t-    m    herligt'  Menneske :  ..*,//  /..  er,u  (Myrd.  75).  -*"•-"-. 
!s ion  l-sio  -ni  i.  himmelsk  Syn,  Vision,  Aabenbaring.  -st.g.  |-sd.:,i,  -sd>i:,l 
TlfsZi"nhinwal  Himmelstige,  Trappe  til  Himlen.   -    2    (renghlcgur 
ZsJmnlm^.  Skyskraber,   -va.d  l-val  «1  ,u  Himmelvælde,  Himmel- 
mact    -vist  l-vlstl  f.  Ophold  el.  Opholdssted  i  Himmelen. 
thimnesklegur  Ihrmntsgle  qool  a.  himmelsk;  -  adv.  -leg.,. 
himneskur  [himnEsgoo,  n.  hlm  ntsl]  a.  himmelsk 
chTmnukefli  ihtm  no^,eb•l.l  n.  Film  (PThFerS.   19. 
himpast  (a)  |ht,c  bast,  h.m  pas.]  vred.  -a'^l ''|  ('^^\^^,„       ,  ^j^rud 

2  'I;  stor  Klump,  som  man  holder  paa  (BH.):  or  M  nu  /...  sen,  þu 
;,X  á°   -gimpi   (-is)   l-.j...b..  -O.m-Pll  n.  letsindigt  Menneske  (,s.  om 

"tim;Uar"h:r:^;^h.mp„ga.l  fpL  Skryd^i.  Praleri  (A,.,. 
1    k:n<l  (-ar    -ir)  Ihlnll  f.  (zool.)  Hind  (cerva). 
12.   hind   (-år)   li-n  ti   ,'.   stir   Kunstfærdighed   og   Elegance;  ..ra  e-i 

mea  míír.//-  A.  ,     ,,  ,      i,,r,iig  Tale ;  Elskovshvisken :  blóma 

/nHairÍ9    '-hliöf  hU^^^^^^^^^^  iLdarbm,:   sagte,  uden  S.öi ; 

h.  UHall.  199).  ""O  ^  f  ,  „^  ,„  „.,  i  ,,  stilhed;  rera  ,  hmdar- 
S,-  v^re  L  ;;  r.  man  kan  hore  Hvisken,  være  '  »-f-dde ;  .c« 
TLdar>,liól,.:  være  sa,  langt  borte,  at  man  ''<''^'  "[=  ".* 
være   udenfor    Hviskevidde.    -kálfur  l-kaulvool   m.    H|ortekalv.    -"eikur 

r  Ici-goc    -  riikool  m.  en  Mn^aki,  hvor  en  af  Kvinderne  agerede  h,,.dar 
L  i^;'og  aa  kalde.  WrA,Vrf.,r;  Mændene  er     Hjorle..  Kvinderne     H,  do 
,  .    !  '     ?,.     ,  „,  ,,,    .Hlorlene'  en  for  en  frem  for     Hindene    og  laaer 
d'em-v't'si    én  Fæ  le.  h'votf.er  d^t  hele  ender  med  en  Vielse  og  „indår- 
f,  JS,r "  nge    e.læng  re  Digt.  hindark.a-Bi  (ODavVik    103  ff.) 

hindia   (-U.   -ur)   Ihln-dlal  f.  ung  Hind;   gömul  /..,   mager,  og  ufrugt- 

^tarÆ^  vt.  og  VI.  ..  ,ko.na  .  ;;^^^, -""->  "i"«-  '- 

W^^"    Hind  ing    Forhindring.  -  t2.  link.  fr«,»«;  No  e„.  Opsættelse. 
Thindrunars.einn  (hin  dronaosdeidW  m.  Anstodss.en. 

.„ste"  Tr'xU        /.  t'^nl  blLrHlióBI.    han   er  slupp..  bor.  fr. 

Larmen  \bH,.    -vi.ni  l-r-vthdn.l  n.    1.  som  oftest  i  pi.  On.Uru)  Overtro. 

"hVn«Tihi''ÆIv-''"'»-'''"'>-.  """"'•  "'■■  '"""^"••  Ti"" 

hen     '    jAanTai.   his.  og  her.  frem  og  .ilbage    -  b.  til  denne  Verden: 
;      7S   Bovidsthcd    om   sin   Tilværelse   i   denne   Verden,    være   ved 

-burBur  (-bvr  Oool  m.:  A.  Krhis.  Kristi  Fodsel.  -for  |-fd:rl  f.  Hidre,s.. 
-koma  l-ko:mal  i.  Hidkomst. 

han  formaar  mere  end  h-  3  ""    '9  "jde  længe  oppe  om  Aftenen  (Am). 

'"hi'nkur  ("ur  i       <'■  gt,'  hit.    o"  hf^oel  n.',.  Z,ran,  Hal.en,  Hinken 

-'  .  w/NTn.'Toven''Ophold;   spec.  lang  Vaagen  om  Alenen  (Arn.). 

hin  a  (-U,  -ur)  |hin  lal  f-  (ifr    hindla)  uduelig  Person  (SI.). 

?    hinn  (hin    hið)  Ihln,  hl:n,hl:ai  arl.  dcf.  den;  .  ark.iiserende  Sprog 

1    hmn  (h,n,  h  o)  \xm ,        .        i  ^^^^  ,^^^^  ^^.     ^.^„^ 

:i"^tr,gfa7  "bX,' dTi;  d.el'h";ng.\ed^ubs..!.  hvilket  T^ 
faidér  bor.  og  i  mange  Tilfælde  ligeledes  i.  -  Tidligere,  f  Eks.  i  fdrs  o 
HaWel  .f  d  19.  Aarh.,  anvendtes  som  foransa.  Arl.  så.  su  þaS  sa 
I  l.l,r  Men  denne  Brug  er  nu  atter  forsvundet,  naar  subst.  fo  gei 
?r  S:b  %is  on,  Pr«aover'sæ.telse  af  Odysséen,  hvor  den  ældre  Ud- 
gave,   ".I    si    ÞaS   i    den  yngre  erslat.es  af   hinn.    hm.    I.,B,,    men  bruges 


324  hir69iBur  ' 


ilog  (is.  1  T.iiespr.)  oflo  foran  ,ici|.  i  superl.; 
/eg  hef  lesið,  —  i  Reglen  foran  Ordenstal :  sá 
adj.:  S.Í  gatuli,  sá  r3tidi,  sá  yngri,  sá  \mgstL 
Tilf.  fiyppigst  foransat  hinn,  medens  det  i  í 
hængt  -/>iíi,  undtagen  i  visse  staaende  Udtr. 
bruge  cflerhængt  Art.,  udelades  Art.  ofte  tielt, 


þcíu  er  SÚ  bestå  bok,  sem 
fyrsti,  men  is.  foran  subst. 
—  I  SUrspr.  bruges  i  disse 
idre  Tilf.  erstattes  af  efter- 
I  Tilf.,  hvor  man  ikke  kan 
ifr.  A.  II. 


adi.  (og  subst.) 
/i.  gatiili  maður  (el.  riki  etc.  m 
osv.  —  2.  foran  adv.:  bið  sama 
den  best.  Form  (ofte  udeladt).  1, 
den  store  IVIand.  -  b.  i  fimta 
pron.  og  adj..  efter  pron.  poss.: 
her  udelukkende  i  Poesi).  —  3. 
(h.l  armi!   du  arme!  þeir  (hmir) 


I.  foran  adj.  (og  subst.):  h.  riki,  h.  frægi, 
adurinn):  —  med  Talord :  h.  Fyrsti,  annar 
a,  ligeledes.  —  II.  mellem  pron.  og  adj.  i 
I.  a.  efter  pron.  dem.:  så  b.  mikii  iriaður, 
I  degi,  paa  den  femte  Dag.  —  2.  mellem 
:  sins  (luns)  beila  liugar  (Artiklen  bevares 
.  efter  pron.  pers.  (i  Reglen  udeladt):  þi't 
nenn,    de  store  Mænd.  —  4.  mel- 


lem  subst.   og   adj.    i   Apposition 
Form    (udelades    ofte);    Haraldtir   (h.)   hjrfagri,    H 
mellem  appellat.  og  adj 
B.  hvor  der  ikke  var 
■inn,  -in,  -i8  eller  -nn, 
hjartað.    ~    1.    i    Tiltale 
elskede,   kære!    hundurinn 
Ord :   barnið  gott,   kære  D 
godi 


og  Epitet  i  den  best. 
ald  Haarfager.  -  b. 
sveinn  /i.  huiti,  konungur  b.  kynståri, 
dj.  til  Stede,  blev  Art.  fðjet  til  subst.  i  Formen : 
n,  'd :  maðurinn,  haninn,  laugin,  konan,  barnid, 
i  Vokativ.  a.  eiskan!  heillin!  bjartad !  min 
Hund!  —    ogs.  med  Tilfojelse  af  et  andet 

-  b.  med  tilfojet  adj.:  eiskan  mini  kære! 

-  c.   i    Udskælden:   þriólurinn  þinnl  din 


Skurk!  hundurinn  þinnl  din  Hund!  —  2.  i  andre  Kasus:  konan  min 
(sjælden  kona  min)  biSur  aB  heilsa,  min  Hustru  sender  en  Hilsen;  lieils- 
aðu  konunni þinni,  hils  din  Kone;  madurinn  minn  er  ókominn  enn;  heilsadu 
manninum  þiniini ;  —  móðurmálið  mitt  góða,  \  hid  mjúka  og  rika  (JHall.- 
127);  fáðu  m/er  hattinn  minn  (min  Hat);  jeg  ætla  ad  borða  matinn  minn 
(min  Mad);  hjartað,  tungan,  aiigun  i  mjer,  mit  Hjærte,  min  Tunge,  mine 
Øjne;  hendiirnar  á  mjer,  þjer,  mine,  dine  Hænder  ^  hendur  minar,  þinar). 
3.  dobbelt  Art.  den  ene  föjet  til  subst.  og  den  anden  foran  Ordet  i  app. 
(kun  litterært):  þau  hin  slam  skipin,  de  store  Skibe. 

2.  hinn  (hin,  hitt)  Ihln  ,  hun,  hlht)  pron.  dem.  den  anden.  I.  em- 
fatisk demonstrativt  (uden  et  foregaaende  dem.)  1.  begyndende  en  Sætning, 
der  staar  i  et  kontrært  Forhold  til  en  tidligere:  hitt  vtldi  jeg  vita  .  .  .,  men 


meget  gærne  vid 
ladanne    Forbinde 


Reglen  kan 
nod:    Hitl    læt    ég 


/il  jeg  ikke 


derimod  vilde  jeg 
hitl  i  saadanne  Forbindelser  overs,  med :  ')  men  di 
eftir  mer  ad  skamtna  þig,  men  derimod  under  jeg 
skælde  dig  ud  (ÞGjD.86  — 87);  hitt  læt  jeg  åsagl,  men 
udtale  mig  (el.  om  det  andel);  ')  det  modsatte:  hitt 
ligvis  er  netop  det  modsatte  Tilfældet.  —  2.  a.  hinir  og  þessir,  forskellige : 
ad  låta  hina  og  þesya  kuklara  vera  ad  lækna  sig,  lade  de  forste  de  bedste 
Kvaksalvere  kurere  paa  sig.  —  b.  hitt  og  þetta,  ')  ^  hitt  og  annad,  dit  og 
dat,  et  og  andet,  det  ene  og  det  andet;  ~  ^)  Potpourri,  hljódíæraílokkurinn 
tjek  hitt  og  þetta  tir  töfrapipu  Mozarts  (et  Potpourri  af  ^TrylleflöjtenO.  — 
II.  1.  Henvisende  til  et  foregaaende  dem.;  den  anden,  hin:  einn  vill 
þetta,  hinn  vill  hitt,  en  vil  delte,  en  anden  hint  (n-t  andet),  hver  vil  have 
sin  Vilje;  þessi  hestur  er  vist  gódur,  en  mjer  litsl  nu  samt  öllu  betiir  á  b.; 
hinir  drengirnir,  de  ovrige  Drenge ;  jeg  tok  til  min  nokkrar  bækur  ur  dan- 
arbúinu,  en  seldi  hinar  (solgte  Resten).  —  2.  heldur  en  hitt,  snarere  end 
det  modsatte:  tijúkrunarstarfid  hugsvaladi  mér,  heldur  en  hitt  (GFrÓI. 
146);  hitt  þó  heldur,  eller  snarere  det  modsatte;  —  dette  Udtr.  bruges 
ofte  bagefter  en  Sætning  for  at  forandre  Sætningens  Indhold  til  det  mod- 
satte; jeg  er  færastur  um  ad  borga  þad,  eda  hitt  þó  beldur;  —  Pad  hefdi 
verid  vit  i  þvi  eda  hitt  þó  heldur  (Eimr.  XII.  68);  hann  mundi  eiga  þángad 
erindi,  eda  hill  þó  beldur  (]AÞj.  II.  481).  —  3.  a.  h.  daginn,  i  Overmor- 
gen, ogsaa  abs.:  ekki  á  morgun,  heldur  h,  (men  i  Overmorgen).  —  b. 
hitt  ed  fyrra  se  bittidfyrra. 

hinna  (-u,  -ur)  |hin:a|  i.  (Vf.)        himna. 

*hinn'i(nn)fvrridagur  [hIn:lfyr']da;qo()]  m.;  /  hinnifyrradag,  Dagen 
for  i  Forgaars.  -ig  [-\q\  adv.  i=  hinnveg,  den  anden  Vej)  hist:  b.nordr 
i  sjá  (SBr.).  -veg  l-vf.?!  adv.  hist. 


Hil 


■ik  (-S,  -ar)  [hin  rlk,  -rl/.sl 

hinsegin  [hin  sEÍiIn]  adv.  (Konla: 

paa  den  anden   Maade,   anderledes; 

tiil  jeg  hafa  h.,  ekki  svona!  —  jeg  s. 


npr.  He 


af  hil 


■  þad  bar. 


vegar  og  hinn  veginn) 
len  anden  Side :  þetta 
'ona  h.  (uden  at  mene 
n-t  med  del);    ånei,  þad  er  svona  h.  (del  har  ikke  n-t  at  sige)  (]ThPs.  84). 

hinst  jhlnst)  adv.  superl.  (seinast)  sidst;  (aftast)  bagest. 

hinstaðar  Ihlnsda-Sao]  adv.  paa  andre  Steder:  hun  (D;  vetrarbrautin) 
er  köflum  saman  breidari  en  h.  (Urs.  139). 

hinstur  [hin  sdoo)  a.  superl.  sidst;  faftas/i/r)  bagest ;  i  hinsta  sinnfi), 
for  sidste  Gang. 

hinsvegar  [hm  sve  gag]  adv.  paa  den  anden  Side,  derimod. 

hinu(ni)megin  |hl:nomEÍ:jlH]  adv.  og  præp.  med  gen.  a.  /;.  viS  e-d,  h. 
c-s,  hinsides,  paa  den  anden  Side  af  n-t:  h.  vid  åna  (el.  h.  årinnar).  — 
b.  spec.  hinsides,  i  det  andel   Liv:  er  tiokkud  h.?  (EKv.). 

hinz-  Ihln  s]  se  hins-. 

hvpill  (-ils,  -lar)  (hrbld/.,  hl:pld).,  -ils,  hlhblao]  m.  vidt  Klædnings- 
stykke af  groft  Töj   (BH.). 

1.  hypja  (-U,  -ur)  |hl;bia,  hl:pja|  f.  groft  og  utæt  Uldtöj  el.  Vævning 
(BH.);  —  pi.  /i)p/iir  (dnislur),   Pjalter,  Laser,  laset  Toj. 

2.  hypja  (a)  |hl;bja,  hhpja]  vt.  1.  (vefa  hypju)  væve  grofl  og  utæt 
Uldtbj  (BH.).  -  2.  bedække  med  Pjalter  el.  daarlige  Klafder;  Hmud, 
rifud,  rykt  og  skæld  (StSlAndv.  I.  10);  —  /i.  sig  i  e-d,  h.  sig  ifötin,  ogs.  abs. 
b.  sig  i,  faa  Klæderne  paa  i  en  Fart;  h.  saman,  sy  sammen,  lappe  i  al  Hast. 
—    3.    h.    sig    få    burt),    ')  'búast   til   brotttararj    lave    sig    fil    Afrejse   el. 


"iþ^ 


Bortgang;    '}  iflýta   sjcr  biirtj    5l<yndc   sig   bort,   gaa   sin  Ve)  i  en  Fart:    /  , 
þetta  skifti  „hypjaði'^   hun   sig  ekki,   þótt  hreppstjórinn  kæmi  (JTrHeiö.  I.  ' 
149);  —  ofte  svarende  til  DansU  slirubbe  af,  paliUe  sig,  humme  sig:  hfpjaðu 
þig  íiii  burtu,  ótætiðþitt!  —  /i.  sig  til  e-s,  ')  tage  til  en  el.  til  et  Sted  ;  jeg  h\'pjadi 
mig  til  (hummede  mig  til)  Isafjarðar;  ^)  forföje  sig :  h.  sig  til  uinnu  sinuar; 

—  h.  sig  saman,  krybe  sammen  :  hann  hypjaði  sig  saman  i  kiiðung  af  kulda. 
hipp    [hihp]  n.  Hop,    Spring:    hann  er  h.  nm  huapp,    han  render  rundt 

overalt  (BH.)- 

hyr  (-S  og  -jar)  [hl:r,  hlQ  s,  hir  jan]  m.  Ild. 

hyr  (hi:r]  a.  1.  (brosandi,  bUdnr)  smilende,  blid,  venlig,  munter:  vcra 
aldrei  með  hýrri  há,  altid  være  sorgmodig.  —  2.  (ölhveifur)  oplivet  af  Vin. 

—  3.  fuoignr)  lunken:  hýrt  vatn. 

1.  hvra  (-U,  -ur)  [hi:ra]  f.  1.  Mildhed,  Blidhed:  Stúlkurnar  ...  brostu, 
svo  ad  hýratt  fór  \'fir  alt  andlitið  (ValDagr.  75).  ~  2.  (velg/a)  Varme, 
Lunkenhed :  það  er  dálítil  h.  á  uatninu  —  3.  a.  hvad  der  glæder  el.  behager 
en:  (Ordspr.)  buer  lofar  sina  hýru,  enhver  priser  det,  han  finder  Behag  i. 

—  b.  spec.  (en  Smule)  Vin:  eiga  svolitla  hýru  å  pelanum. 

2.  hyra  (Öi)  lhi:ra]  vt.  I.  1.  <re/y/a;  varme  lidt.  lunke:  h.injÓlk;  ~  med 
dat.:  lof  mjer  ad  h.  mjer  svolitið  fyrst,  lad  mig  forst  have  Lov  til  at  varme 
mig  lidt.  —  2.  refl.  hýrast :  a.  (verda  hýrri)  antændes,  opflammes.  —  b. 
(gleðjasl)  blive  glad.  -  II.  is.  reíl.  hýrast,  hírast:  blive,  forblive,  henslæbe 
Livet,  opholde  sig  (is.  paa  en  kedelig  og  kummerfuld  Maade):  verður  hvc  i 
ad  býra(st)  i  sínu  borni,  enhver  maa  forblive  der  han  er :  Samgöngur  hætt 
vid  adrar  sveitir  og  hver  verdur  ad  hýva  i sínu  horni  (ÞThFerö.  IV.  10);  e., 
iiona  til  ad  þid  lofið  mér  ad  hýrast  i  einhverju  horninu  hjá  ykkur  (GPSk.  46VÍ 

hirö  (-ar,  -ir)  [hir  5]  f.  Hof  (i  den  gi.  Litt.  is.  om  Kongens  Liv|"' 
vagt):  t'id  hirdina,  ved  Hove,  ved  Hoffet. 

hirða   (ti  og  f')  [hir  ða,  hlo'dl)  vt.  I.  I,  a.  passe  paa,  bevogte:  h.  fj 
vogte  Faar.  —  b.  passe,  pleje;  /7.  hårid  á  börnum,  holde  Haar  (og  Hoveo, A] 
bund)  rent  hos  Börn ;  b.  sig,  hæge  sig,  holde  sig  ren  og  ordentlig  (jfr.  2.  c.     J 
hun  er  nii  ordin  svo  fullorðin,  ad  hun  ætti  ad  geta  hirt  sig  sjélf ;  —  h.  skepnui.M 
vjelar,    btla,    vagna,   garda ;   -=-    pp.  hirtiir  (fhirdur):  hesturinn  var  fallegu 
og   Ijómandi   vel  hirtur.  —   2,   a.   (geyma)   gemme,   forvare;  —  pp.  birtui, 
ifhirdur),    optagen;    gemt;    bevogtet:    (Ordspr.)   hirdur   er  så  er  himnaguá 
hlifir.  gemt  er  den,  som  Gud  skaaner,    den  som   Gud  skaaner  er  Í  Sikker-I 
hed.    -    b.  optage  og  beholde  en  funden  Ting,    tage  til  sig:   þetta  hirti  je:\ 
eftir  þig  á  gólfinu ;   —   overf.:   /cg  sagdi  eittbvad  um,  ad  jeg  mundi  hlaupam 
undir  bagga   med   benni.    Hann   var  ekki  lengi  ad  h.  það  (det 
han   bed    Mærke  Í).  —  c.  h.  bey,    ogs.  abs.  /i-,    bjærge   Ho;    illa  hirt  heX 
Ho,  der  er  bjærget  uden  at  være  rigtig  torret;  b.  ad  orfum,  faa  hvert 
mejet  Straa  Í  Lade  (jfr.  ]ÁÞj.  I.  579);  Ertu  búinn  að  h.þig?  har  du  fai." 
dit    Ho    i    Lade?   (GFrAlt.  196);    b.  sig   tipp,    ds.;    h.   undan,    bjærge  H, 
naar  det  truer  med   Regn.  —  d.  b.  saman  farangur  sinn,  samle  sin  Bagage"^ 
/f.   laiin   sin,   hæve   sin   Gage;   h.   eftirlaun,    hæve   Efterlön   (Pension);    /^ 
styrkinn,  inkassere  Understottelsen,  putte  Understottelsen  i  Lommen  (AIJ  - 
■U,  B.  18).  -  e.  bælge    i    sig    (om    Drikken   el.  Æden   i   stor   Stil):   þa  \' 
bolskeflur  af  horna-sja,  \  sem  birt  hann  gat  (MJ.  I.  39-40).   -   II.  bryd^ 
sig  om:    1.  /i.  e-d   ad   engu,    holde    n-1    for    ingenting;    h.    ekki   um    c-i^. 
sætte  sig  ud  over  n-t,  ikke  bryde  sig  om  n-t.  —  '2.  imper.  med  Nægtelse 
')  bryd  dig  ikke  om  :  hird  ei  um  hér  hvad  þín  bidur  (SBIDA.  67);  *)  forstær^ 
kende  Forbud,  svarende  tit  I.  noli  med  inf.:  hird  eigi  að  gera  ^^  gerðu  ekkt! 

hirÖaleikur  [hir  DalEÍ:goG,  -leirkoo]  m.  Hyrdestykke. 

thiröari  (-a.  -ar)  [hir  Darl)  m.   ---  hiröip. 

hirÖaþióö  jhlr  Daþjo-a]  f.  Hyrdefolk. 

hirÖ  drótt  [hir  Ddro-ht]  f.  Hoffolk.  ° -eypip  i-ei-rly]  m.  Civiliistc. 
-fifl  l-þ-fib/.l  n.  Hofnar,  -fjöldi  l-fjöldl]  m.  Mængde  Hoffolk.  °-gæö- 
ingaráÖ[-ö-QaiÖÍngarau:d]  n.  Kamarilla,  -gæðingur  l-QaiOirigoel  m.Vndling 
ved    Hoffet;  (birdmadur)  Hofmand,  -hylli   |-þ-(h)idll]  f.  indec.  Hofgunst. 

thirðilegur  (hlröllEqoo]  a.  (sjæle)hYrdelig,  præstelig;  omhyggelig. 

hiröing  (-ar,  -ar)  (hlrðirjk]  f.  I.  Bevogtning,  Rogt,  Pleje:  h.  skepna. 

—  2.  a.  Opsamling,  Indsamling,  Optagelse  af  n-t  (jfr.  hirdaj:  b.  launa, 
Oppebæren  af  Gage,  Lön.  —  b.  <h.  beys)  Indbringning  af  Ho:  gad  (slæm) 
h.  (j  beyi),   Bjærgning  af  godi  (daarlig)  íörret  Ho. 

hirðingar  dagur  (hir  ðii]garda:qoQ)  m.  Dag,  da  Ho  bringes  i  Lade. 
-laus  I-Iöy:s]  a.  vanrogtet,  uden  Pleje,  -leysi  [-lei:sl)  n.  Vanrogl,  Mangel 
paa  Bevogtning,  -vågn  (-vagvl  m.  Hostvogn. 

hirðingi  (-ja,  -jar)  [hiroiijQlI  m.  Nomade;  Hyrde. 

hirðingja  Hf  [hir  oiijQali:!']  n.  Nomadeliv.  -Ijóö  [-Ijo":^)  npl.  HYrdedigt(e). 

hirðir  (-is,  -ar)  [hir  oio]  m.  (bjardmadur)  Hyrde;  i  Nutidssprog  an- 
vendes dette  Ord  mest  i  litt.  Sprog  i  denne  Bet.,  i  det  dagl.  Sprog  er  det 
erstattet  af  smalt;  derimod  Í  Litteratursprog  og  navnlig  Kirkesprog  i  den 
overf.  Bet.  Hyrde-:  h.  drottins  sauda,  sálubirdir,  Sjælehyrde;  hinn  godi 
h.;  (Ordspr.)  birdir  skal  vita,  hvad  af  hjord  verdur  (G}.),  Hyrde  skal  vide. 
hvor  Hjord  bliver  af;  þar  gætir  sauður  sauda,  sem  enginn  h.  er  (G}.), 
der  vogtes  Faar  af  Faar,  hvor  ingen  Hyrde  er. 

hirOisamur  Ihlrðlsamon)  a.  paapasselig. 

hirÖis  laus  [hlröislöy  s]  a.  uden  Hyrde,  -legur  [-lE-qøQ]  a.  hyrde- 
mæssig;  præstelig,  -skreppa  l-i-sgrehbaj  f.  -^  hjartarfi. 

hirÖ  kona  [hlrþkona)  f.  Hofdame,  -legur  I-o-kqoøI  a.  hofmæssig : 
~  adv.  'lega.  -Hf  [-lii;)  n.  Hofliv,  -maöur  I-maoøgl  m.  Hofmand; 
i  ældre  Sprog:  Medlem  af  Kongens  Hird  el.  Livvagt,  -mannlegur  (-man- 
le'qool  a.  hofmandsmæssig.  -mannsþjónusta  (-mansþjo>':nosda]  f.  Hof- 
charge, -mær  I-mair]  f.  Hoffroken,  Hofdame,  -prestur  [-þ-prtsdoQÍ  m. 
Hofpræsf.  -prýÖí  [-priðl]  f.  indec.  Hofpragt,  -rækur  (-o-raigoø,  -rai  kogl 
a.  som  forvises  fra  Hoffet,  -sali  [-þ-saill  m.  Hofleverandør,  -síöur  j-slEJ- 
oel   m.    Hofskik:   (Ordspr.)  ilt   er  ad  kenna  gömlum  hirdsidi,    det  er  ondt 


lirðskemlun 


it  lære  gamle  Hoísæder;  jfr.  det  er  ondt  at  l<ende  gammel  Hund  at  kure. 
skemtun  I-sljeudon,  -sijEmton]  f.  Forlystelse  ved  Hottot.  -skrå  |-sgrau  ] 
.  Hoflov.  -skriil  l-sgridXl  m.  Hofpobel,  Hoftryb.  -snákur  [-snau  goo, 
-snau  kotjl  m.  Hofsnog,  -stjóraröö  (-sdjo-rarö:íl  i.,  -stjóratal  [-sdjo"ra- 
i-J]  n.  Fortegnelse  over  (isl.)  Statholdere,  -stjóri  |-sdio  ri]  in.  Hof- 
marskal; Statholder  (spec.  i  det  14.-17.  Aarh.  om  Islands  höjeste  Øvrig- 
hed), -stjórn  l-sdjo'rdv]  f.  Staiholderskab.  =  -sveinabragur  [-svcina- 
3ra:qo.,il  m.  Junkervæsen.  .sveinn  |-svEÍdvl  m.  Page,  ]unker.  t-sveit  I-sveL  t] 
■.  Hird,  Kongens  Livvagt,  t-sveitungur  [-svci  duljgo.j,  -svEÍt-)  iti.  Med- 
em  af  Kongens  Hird  el.  Livvagt,  -sæld  [-sailt|  f.  Hoffets  glade  Liv. 

hirðu  kona  (hlr  i5oko:na)  f.  paapasselig  Kvinde,  -laus  (-löysl  a.  sko- 
ieslos,  forsommelig,  efterladen;  ligegyldig,  indifferent:  (Ordspr.)  /i.  ei 
Hótun  ki/iðir  (G].),  skodeslos  ved  Trusel  ej  ængstes;  —  adv.  -leg.!,  -leysi 
[-lei  sl|  n.  Skodesloshed,  Forsommelighed ;  Ligegyldighed,  Indifferens. 
-leysingi  [-lEÍ:sii)r|ll  m.  skodeslos  Person,  -maður  (-maioon)  m.  paapas- 
iende  Mand.  -manneskja  (-man:es(jal  i.  paapasselig  Person  (Eimr.  XII.  177). 

thirOur  (hlr  Dofi]  a.  =  hirtur,  pp.  af  hirSa. 

hvröur  |hir  Ooe)  a.  lidt  beskænket,  (pop.)  blisset,  stænket. 

hirOu  samur  (hir  Oosa  nioyl  a.  paapasselig.  -semi  (-se  mil  f.  indec. 
Paapasselighed,  Omhyggelighed,  Omhu. 

hirð  venja  [hlr  övEnja)  f.  Hofskik,  Hofcerimoniel.  -þjónn  (-r  -þio  dv] 
n.  Hofbctjænt. 

hýreyg(B)ur  lhi:rEÍ'qoc,  -EÍqöoe,  -EÍgðogl  a.  blidöjet,  med  smilende  Øjne. 

hyrfi  [hlr  vil  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  hverfa. 
hyrfleinn  (hlo  ílEÍdv)  m.  Tordenkile. 

hyrga  (a)  (hirga)  vt.  1.  (hýra)  varme  lidt,  lunke:  h.  mjólk;  h.  s/er 
I  e-u.  varme  sig  paa  (at  nyde)  n-t  (Am.).  —  2.  oplive,  opmuntre,  glæde: 
Hun  (3:  menUnm}  hýrgar  hjarlaS  (TBokm.  VII.  166);  -  refl.  hfrgast: 
hýrjisl  å  Sfipinn.  faa  et  glad  Udtryk  i  Ansigtet.  —  3.  med  dal.  i  Bet.  gei.t, 
qive  (Foder):  jeg  held  jeg  megi  tii  med  ad  h.  ktåragreyjunitm  eitthvaS  dáíttið. 

hyrja  (-U,  -ur)  (hlrja)  f.  Jættekvinde;  —  ogs.  som  Skældsord  om 
jn  grov  og  sværlemmet  Kvinde  (  skessa):  Halldora  h.  hun  er  óbyrja 
lÓDavÞul.  227). 

,     hyrjuver  (hlr  jovE:r)  m.  en  lættekvindes  Mand,  ]ætie  (BoluHj.  45). 
■   hyrlegur  [hlr  lEqoel  a.  smilende,  mild,  venlig;   --  adv.:  -lega. 

hyrna  (-u,  -ur)  (hid  na,  hlr  dna|  f.  I.  (axarh.)  Spids  paa  et  Økseblad. 

2.  i/iiMss  fjallstindur)  spids  Bjærgtop,  Huk :  hema  upp  i  hirnunni,  '  er 

leimiliå  min  (ÖOavÞul.  158):  gengur  fram  múli,  lægri  en  aðalfjöllin  eins- 

3ff  h.   (ÞThLýs.  I.  219).  -    3.   i  Navne  paa  Bjærge:   Holtshyma,   HHBar- 

Hyrna;   i  Navne  paa  hornede  Faar  og  Kocr:    H.,   Hfirhyrna,    Gullinh\Tna. 

4.        þríhyma:  hymur  og  sjSl  (Logr.  '15,  28). 

hVrna  (a)  (hirdna)  v.  impers.:  hýmar  yfir  e-ni,  ens  Ansigt  faar  et  glad 
Udtryk,  klarer  op. 

hyrndur  [hm  dog,  hirndocl  '■  ("">  <^V'>  hornet;  (um  hluli)  hjömet. 
med  H  jorner. 

hyrning  (-ar,  -ar)  (hldniijk,  hirdn-l  f.  1.  (horn)  Hjðrne,  Krog:  Oei'r- 
'nund,   sem   lét  hnefana  ganga   á  þeim,   svo  þeir  hopuðu  út  í  hymmguna 
[ÞGjÚf.   132).    -  2.  (hymingarsleinn)  Hjornesten:    /  .  ..  konungsins  höll 
^ér  Krtsítir,  að  hyrningin  brostin  er  öll  (MJ.  III.  186). 

hyrningarsteinn  [hld  niijgaosdEÍd  v,  hlrdn-|  m.  Hjörneslen;  overf.; 
■ð  er  h.  e-s  (el.  undir  e-u). 

hyrningur  (-S,  -ar)  [hld  nÍQgec  hlrdn-,  -ii]s|  m.  1.  a.  Væsen  med 
Horn:  huerjir  eru  h\Tníngar  þeir  I  á  fjðllum  skriða  (JAGát.  84).  —  b. 
Værktðj  med  en  Krog  el.  Hage;  Hver  er  så  hymingur,  hreifir  ser  (om  en 
Hotyv)  OÁGát.  I.  57).  -  2.  som  sidste  Sammensætningsled:  þrih..  Tre- 
kant, ferh..  Firkant,  margh..  Polygon,  Mangekant.  -3.  (mat.)  Polygon 
(ÓDanFlatm.). 

hyrnu  skeljar  (hlr  dnosrjel  jac,  hid  no-j  fpl.  dentalidae  (GB.irS.). 
^-steinn  (-sdEÍd'vj  m.  spids  Sten. 

hirsi  (-is)  (hicsll  n.  Hirse  (panicum  miliaceum). 

hirsia  (-u,  -ur)  (hin  sla,  his  la)  f.  1.  Iþaí  að  geyma)  Forvaring.  -■  2. 
Gemme;  ethvert  Mobel,  hvori  n-t  kan  forvares;  hafa  e-d  i  læstri  hirslu, 
holde  n-t  i  lukkel  Gemme,  under  Laas  og  Lukke. 

thirslumaBur  (hin  slama:3ao,  his  lo-l  m.   Bevogter. 

hirta  (i  og  a)  [hin  da)  vt.  revse,  straffe. 

hirting  (-ar,  -ar)  (hin  diqkj  f.   Revsen,  Straf. 

hirtingar  laus  [hin  dir|garlöy:s|  a.  ustraffet,  -leysi  (-is)  (-lei:sl|n.  Mangel 
paa  Tugt.  -maöur  [•ma:OoQ]  m.  Tugter,  Revser,  -orö  [-or-í]  npl.  Irette- 
sættelser, -vondur  (-vðndon|  m.  Tugtelsens  Ris. 

hirtingasamur  (hlQ-diijga3a:moQ]  a.  stræng,  nidkær  i  at  revse. 

hirtinn  (hnidln)  a.  I.  hirBusamur.  —  2.  (snyrlilegur)  pæn  i  sit 
Væsen,  sirlig:  h.  og  hreinlilur  (lÁÞj.  II.  244). 

hirtir  (hl^)'dln|  pi.  af  hjortur. 

hirtni  (hindnlj  i.  indec.  I.  IhirðusemO  Paapasselighed.  2.  (snyrti- 
menska)  Pænhed  og  Sirlighed. 

hirtugur  [hlQ-doqo^]  a.         hirtinn. 

hirtur  (hlQ  doQJ  pp.  af  hir6a. 

hyru  bros  [hi:robro:sl  n.  venligt,  yndigt  Smil.  -góður  )-go":OoQl  a.  i 
[lodi  Humor,  -spor  (-sbo:r|  n.  -  tolt.  -svipur  (-svi:boo.  -svnpoQJ  m. 
venlig,  smilende  Mine. 

hin-  (hio  s)  se  hirs-. 

hysa  (a)  [hi:sa|  vt.  trække  n-t  langsomt  op,  lofte  n-t  langsomt. 

hysa  (ti)  (hi:sa|  vt.  I,  huse.  yde  Nattely:  h.  gesli.  -■  2.  huse, 
bringe  i  Hus:  h.  hesta ;  —  þegar  Sveinbjðm  fór  að  h.  gemlingana  (ÞGjUf.). 
-  '3,  vi.  dvæle,  bo,  opholde  sig:  h.  [  hængir  t  marsængu  (JHall.  182).  — 
4.  Itaka)    rumme.  —  5.  vt.  og  vi.  opfare  en  Gaards  forskellige  Bygninger, 


326  hilalaus 

spec.  Vaaningshus:  vel  hýslur  íi.rr;  -  jeg  þ.irf  að  h.  bxmn;  -  það  iktiJ- 
ur  ad  h.  hjer  1  sumar,  gamli  bærinn  la  fir  ekki  lengur. 

hysi  (-is,  pi.  ds.)  [hi:sil  n.  lille  Hus;  -  i  Sms.:  afhýsi,  s.  d.  O. 

hysing   (-ar,  -ar)   (hi:siijk]   f.  I.  Husen,   Vdelse  af  Nattely:   h.  gesta. 

-  2.  Indsættelse  i  Stald,  Staldfodring:  þangað  til  fje  er  alment  tekið  til 
hýsingar  á  haustin  (Stj.  '92,  B.  126).  -  3.  Opforelse  af  en  Gaards  Byg- 
ninger, is.  et  Vaaningshus  paa  en  Gaard. 

hfsingarmaður  (hi:sii)garma:ðon]  m.  Gæstgiver,  Vært. 

■"  hysivaldur  (hi:slval  dog]  m.  Kvartermester. 

hysja  (a)  [hhsja)  vi.  (jfr.  hyssa)  1.  hive,  hejse:  h.  upp  um  sig,  trække 
Bukserne  (Skortet)  op  (Árn.).  —  2.  v.  impers.  og  refl.  hysjast,  bort- 
blæse(s),  torres :  það  hysjar  (el.  hysjast)  vatn  ur  heyi  i  þessum  slonni,  þó 
ekki  sjái  solina  (Mul.). 

hyski  (-is,  pi.  ds.)  [hisijlj  n.  1.  a.  (fjålskylda)  Familie:  uoru  þá  yfir 
SO  hyski  i  þurrabúðum  á  Alíta-  og  Selljamarnesi  (ÞThArf.  169).  —  b.  (heim- 
ilisfólk)  paarörende.  Husfolk:  landnamsmenn  .  .  .  bafi  flittt  sig  þangað  . .  . 
landveg  med  alt  sin  h.  og  farangur  (ÞThLýs.  II.  154);  —  ogs.  om  Husdyr  (f. 
Eks.  Geder):  Þad  fer  og  besi  ad  hafa  hiski  þella  i  kuMa  (Arm.  II.  151). 
2.  (illþýdij  Pak,  Slæng. 

hyskinn  |hlsi)ln|  a.  doven,  smolevorn. 

hyskni  [his  gnl|  f.  indec.  Dovenskab. 

hismi  (-is,  pi.  ds.)  (hlsml)  n.  1.  a.  (um  fra)  Frogemme,  Skal,  Avne, 
Emte:  Ijeit  eins  og  h.  —  b.  Tant,  Forfængelighed,  n-t  ubetydeligt  el. 
intetsigende:  h.  og  hjåm  veraldarinnar.  -  2.  en  tynd,  let  Genstand; 
það  er  mesta  h. 

hispra  (a)  [hisbra]  vi.  overdrive  m.  H.t.  Renlighed  og  Pyntelighed  (BH.). 

hispur  (-urs)  (hls'boe)  n.  Bram,  Tant,  overdreven  Pyntelighed. 

hispurs  laus  [hlsboosloy  s]  a.  bramfri,  fordringslos,  ligefrem,  uden 
Pynt:  ad  færa  alt  til  betra  og  hispurslausara  stils  (SNordSnSt.  28);  —  n. 
htspurslaust  som  adv.  uforbeholdent,  ugenert:  /eg  segi  þjer  þad  hispurs- 
laust,  jeg  siger  dig  det  rent  ud ;  spyrja  e-n  hispurslaust  um  e-d,  -leysi 
(-is)  (-Ieí  si]  n.  Simpelhed,  Ligefremhed,  Jævnhed,  -mey  (-mci:)  f.,  -mær 
(-mai:rl  f.  fin  Froken,  Modedame :  heimttifrekar  og  gjillfar  hispursmeyjar 
(SNordFA.  114). 

1.  hissa  (hls:a)  a.  indec.  forbavset;  nii  ir  eg  iiissal  min  Forstand  staar 
stille;  yera  h.  á  e-u,  undre  sig  over  n-l;  verda  /i.  .i  e-u,  blive  forbavset 
over  n-t ;  hann  er  ekki  h.  á  lidinni,  han  tager  det  med  Ro. 

2.  hissa  (a)  (his:a)  v.  impers.  (pop.):  mig  hissar  (ål,  jeg  bliver  forbav- 
set (over),  det  undrer  mig;   —   refl.  hissast,   ds. 

hyssa  (a)  (his:a|  v.  1.  vt.  med  dat.  lofte  (skubbe)  hojere  op  (jfr.  hossaj: 
Hann  hyssadi  bagganum  (QFr.Att.  73);  Hiin  hyssadi  jer  /  sætinu  (GFrAlt. 
44);  h.  upp  um  sig  buxunum  (jfr.  /ii'S;.l.  hysa).  -  2.  vi.:  h.  nidur  i  poka, 
stode  n-t  ned  (el.  tættere  sammen)  i  en  Sæk  ved  at  lofte  Sækken  og  lade 
den  falde  ned  igen  (SI.,  Af.). 

hyssugur  (hIs:oqon)  a.  kort  for  Hovedet  (Am.). 

hft  (-ar,  -ir)  (hi:t|  f.  I.  (stor  skinnbelgur)  Bælg,  Skindpose,  dannet  af 
et  (helt)  flaaet  Skind.  2.  Vom,  Mave:  jeg  skal  fylla  mina  h.,  segir  hun 
Hvif.  -  i  overf.  Bel.:  /  þá  h.  (del  Sv,l;lg)  pr  ir"  af  þjádarfé  árlegi  .  .  . 
61  þús.  kr.  (Eimr.  XIV.   177).        3.  (itvagl)  Slughals,  Ædedolk. 

1.  hita  (-U,  -ur)  |hi:da,  hl:tal  f.  1.  a.  (upphitun)  Opvarmning,  Varmen. 

—  b.  (i  smidju)  Gloden,  Glødning :  hann  smidadi  l/jinn  i  fjórum  htlum, 
han  smedede  Leen  i  fire  Glodningcr,  3:  glodede  Leen  fire  Gange;  þeir 
voru  timamir  ad  eg  slå  þrjá  nagia  i  hitunni,  tidligere  kunde  jeg  udhamre 
tre  Som  ad  Gangen,  medens  Jærnet  holdt  sig  varmt  (JóhSBHr.  30);  slå 
ganginn  i  hitunni,  hamre  fire  Hestesko  uden  i  Mellemtiden  at  stikke  ]ærnet 
i  Ilden.  —  c.  vera  einn  um  hiluna,  være  alene  om  n-t  (være  ene  Hane  i 
Kurven).  -  2.  det,  der  rækker  til  een  Gang  el.  varmes  ad  Gangen:  ein  h. 
af  kaffi,  kaffi  i  eina  hilu.  Kaffe  til  een  Gang;  /i.  af  oli,  det  01  der 
brygges  ad  Gangen.  -  ^.  (hiti)  Varme:  blessadur  kond'  inn  i  hituna, 
4.  a.  Hidsighed:  en  þegar  þú  stillist  og  af  er  mesta  hitan,  þá  erlu  þó  svo 
hygginn,  ad  .  .  .  (]ThMk.  357).  b.  hidsigt  Ordskifte:  Hanti  var  ged ^ 
rikur  ad  edlisfari  og  hann  hafdi  fengid  marga  hilu  i  þokkabót  síðan  hann 
lok  rid  sveitarsljórninni  (GFrTs.  37-38). 

2.  hila  (a)  (hl:da,  hhtaj  vt.  og  vi.  I.  a.  opvarme,  varme:  h.  hus,  h. 
upp  hus,  opvarme  en  Bygning ;  h,  vatn  (  heita  vatn),  varme  Vand.  — 
b.  med  dat.:  h.  sjer,  varme  sig :  undir  ar  hefdi  hann  farid  ad  h.  sér 
(GKonÆf.  49);  h.  sjer  i  hðndum,  fótum  osv. ;  h.  sjer  å  verki,  faa  Varme 
i  Kroppen  ved  at  arbejde.  —  c.  koge:  /i.  kaffi,  h.  á  katlinum,  koge, 
lave  Kaffe  (jfr.  elda  graul,  sjåda  fisk).  -  2.  impers.:  e-n  hitar  i  e-n  stad, 
en  foler  Varme  et  Steds:  Ef  mann  hitar  i  Ixa-gri  kinn,  er  illa  talad  um 
mann  (lApj.   II.  556). 

hita  afl  [hi:daab a,  hl;la-l  n.  Varmefylde,  -belli  (-bf  >.  dl)  n.  den  hede 
Zone,  Troperne.  -blaSra  (-bIaO  ra]  f.,  -böla  (-bo':lal  f.  Hedeblegn. 
-breyt'ns  (-brEÍ:dir)k,  -brri:tiiik]  f.  Temperaturforandring,  -eining  (-Ei:n- 
iijkl  f.  Varmeenhed,  Kalorie,  -far  (-fa:r|  n.  Varmeforhold  :  Arlegt  h.  Goll- 
strauntsins  hefir  ad  sjálfsogdu  gagnger  Jhrif  .i  vedurfarid  á  Islandi  (Skirn. 
■19,  30).  -flog  (-flo:?)  n.  intermitterende  Feber.  -fræ6i  (-frai:!!!)  f.  indec. 
Varmelære,  -geymir  [-i(fi:mln|  m.  Varmeholder ;  spec.  Hokassc.  -geislun 
l-Qtislonj  f.  Varmeudstraaling.  -gildi  (-rjll  dl]  n.  Brændeværdi.  -gier 
(-glf:r|  n.  Brændeglas,  -hey  (-hei:)  n.  Ho,  som  der  er  begyndt  at  gaa 
Varme  i:  Nokkrir  .  .  .  bn'ika  skininn  hross-haus  al  låta  i  h.  (LFR.  II.  65). 
-hljó6  (-h?.iO":í|  n.  Kogelyd:  þad  er  h.  i  katlinum.  Kedlen  snurrer, 
synger,  -kast  (-kast)  n.  Feberanfald;  pi.  -kost,  intermitterende  Feber. 
-keppur,  -kippur  (-f,Ehbon,  -fjlbboi;)  m.  en  varm  Tur:  jyad  er  h.  ad 
hlaupa  fra  Gördum  ad  Bessaslödum  i  einum  spreltl  (Sch.).  -  -kista  (-^Isdaj 
f.  Svedekiste,    -lát  [•lau:tl  n.  Varmetab,   -laus  [-loysj  a.  I.  uden  Varme: 


326 


hja 


t'titnið  er  mi  ali'cg  hitalaust.  —  2.  feberfri:  5júkliuguritiu  er  li.  —  3.  uden 
Vrede,  uden  Lidenskab,  rolig:  hann  var  alveg  h.,  þe^ar  hanii  sagdi  þetta ; 

-  n.  hitalaust  som  adv.:  uden  Lidenskab:  hann  sagði  það  alveg  hitalaust 
(uden  Ophidselse,  ganske  rolig),  -leiðandi  [-lEÍ:Qandl]  m.,  -leiðari 
[-lei:Öarlj  m.  Varmeleder,  -leiðsla  (-leiðsla]  f.  Varmeledning,  -lina 
[-li:nal  f.  Isoterm.  -lind  I-llnt]  f.  Varmekilde.  -lifill  [.li:dld/.,  -li:tldM 
a.  1.  med  ringe  Varme.  ■  2.  med  ringe  Feber:  nu  er  sjúklingurinn  h. 
-loft  (-lof  t]  n.  varm  Luft,  Varmeluft.  -loftsv)el  [-lof(t)svis:/]  f.  Varme- 
luftsmaskine,  kalorisk  Maskine,  -magn  I-magv)  n.  Varmegrad,  Tempera- 
tur, -mål  l-mau:/]  n.  Sag,  som  Folk  bliver  hidsige  over:  Þó  hér  sé  um 
h.  að  ræða,  uerður  ad  lita  á  það  með  stillingu  og  viti  (Alþ.  'II,  B.  II. 
1335).  -megn  I-mrg  v]  n.  Varmefvlde.  -mtkiU  (-mi:(,idX,  -mi:í;id/0  a. 
meget  hed;  som  <g\vQv  megen  Varme,  -móða  [-mo":öa]  f.  Solrog. 
'^-mundlaug  [-mVndlöy^]  f.  Varmebækken,  -munur  I-mY:noo}  m. 
Varmeforske!,  Temperaturforskel,  -mælir  [-maiiliQ]  m.  Termometer, 
Varmemaaler.  -rafmagn  [-ravmagv,  -ram:agvl  n.  Termoelektricitet. 
-rafmagnsvirki  [-ravmaxsvinqi,  -ranraxs-)  n.  termoelektrisk  Batteri. 
-roði  [-ro:öiI  m.  Rodme  af  Varme  i  Ansigtet  (paa  Grund  af  Fedme,  BH.). 
-silungur  [-si:luiigon]  m.  Foreller  fangede  i  en  Varmeperiode  (ÞThFerö. 

I.  28).  -skamtabrjef  I-sgaiidabrjf::i',  -sgamta-]  n.,  -skamtur  [-sgairdo«), 
-sgamtoel  m.  Feberpulver,  -skekkja  (-sQthija]  f.  termisk  Anomali  (BS. 
SjL.).  -skur  (-sgu:r]  f.  Regnbyge  paa  en  varm  Dag.  -sótt  [-so"ht|  f. 
Feber;  Febersygdom:  gul  h.,  gul  Feber  (febris  flava).  -steypa  [-sdiiiba, 
-sdeitpa)  f.  pludselig  stærk  Forogelse  af  den  legemlige  Varme,  -stig  [-sdtrq'I 
n.  Varmegrad,  -timi  [-ti:mTl  m.  den  varme  Tid.  -uppsláttur  |-vhp- 
slauhdoQ)  m.  Samling  af  Skyer  efter  en  varm  Dag.  -verkur  I-vp<jgoo]  m. 
Febersmærte;  hidsig  Smærte. 

hiti  (-a.  -ar)  [hr:dT,  hi:til  m.  1.  a.  Varme,  Hede:  h.  i  húsi,  h.t  ueðri, 
h.  sÓlan'nnar:  -  það  er  h.  i  heyinu,  Hoet  er  varmt  (om  begyndende 
Selvantændelse).  b.  forsk.  Udlr.  med  mere  eL  mindre  overf.  Det.:  hafa 
hita  af  e-m  (el.  hita(nn)  i  haldinu  vid  c-n),  være  bange  for  en,  nære  Re- 
spekt for  en :  Gråa  var  ævinlega  skapstygg,  þegar  Brandur  var  ölvaður, 
svo  hann  re\mdi  ad  dylja  hana  þess  sem  mest;  hafði  hita  i  haldinu  vid 
hana  Í  þeim  sÖkum  (t»G)Uf.  26):  láta  e-n  hafa  hitann  i  haldinu,  holde  en 
spændt,  svinge  Pisken  over  ens  Hoved;  hafa  hitann  i  haldinu  tit  af  e-u. 
—  2.  (hitasótt)  Feber.  —  3.  (ákafi,  gedshiti)  Lidenskab,  Vrede:  hatin  tahdi 
af  miklum  hita  (meget  lidenskabeligt);  það  er  kominn  h.  f  niálid,  der  er 
gaaet  Ophidselse  i  Sagen. 

hitna  (a)  [hihdna]  vi.  I.  (iferða  heitur)  blive  varm:  ■  impers.:  e-nt 
hitnar,  en  bliver  varm  :  mjcr  hitnaði  å  ganginum  (af  at  gaa);  nijer  er  farid 
•ad  A.  á  höndunum :  -  þad  er  farid  að  h.  i  heyinu,  der  er  begyndt  at  gaa 
Varme  i  Hoet.  2,  i  overf.  Bet.:  þad  hitnar  Í  e-nu  e-m  hitnar  i  skapi, 
en  kommer  i  Aande,  bliver  hidsig  el.  vred:  0^  vist  væn  það  vorkunn, 
bótt  jafn-gedrikum  nianni  og  Þorgeir  væri,  hitnadi  i  skapi  itt  af  åskitvisi 
manna  QTtL.  416). 

hitni  (hihdnrl  f.  indec.  I.  Sikkerhed  i  at  ramme  Maalet,  Træfsikkerhed. 

-  2.  Held  til  at  finde  el.  træffe:  þaB  er  ótrúleg  /?.,  sem  så  maður  ajt  af 
hefur.  -  3.  flihlliiw)  Tiltælde. 

hitta  (i)  (hihda)  vi.  I,  I.  (finna,  mætat  træffe,  mode:  /i.  mann  á  förn- 
nm  vegt,  træffe  en  Mand  paa  sin  Vej :  h.  å  e-d,  træffe  paa  n-t :  allaf  heft 
eff  he\*rt  þvi  hrósað  ef  aumingja  er  vikid  gáðn,  og  það  heft  eg  aldrei  gert 
ef  eg  heft'  eUki  hiti  å  það  i'ið  (hvis  det  ikke  netop  er  hændt  mig  med)  Jon 
Jonsson  þegar  að  hann  kom  til  min  f\'rir  fjórum  árttm  (ísaf.  '15,  6,  2);  h. 
uet,  iUa  i,  komme  godt  (daarligt)  tilpas  ;  þaS  er  ekki  ad  vita,  hvernig  madiiv 
ht'ttir  å  hann  (i  hvad  Humor  han  or,  naar  man  kommer);  /i.  i  rjettan  tima. 
træffe  den  rigtige  Tid.  2,  Ihæfa)  træffe  (hvad  man  sigter  efter),  ramme : 
jeg  hitti  naglann  á  höfuðið ;  jeg  skaur,  en  hitti  ekki;  —  h.  sjalian  sig  fyrir, 
faa  Gengæld:  (Ordspr.)  gott  er  ad  gera  vel  og  h.  sjalfan  sig  fyrir,  det  er 
dejligt  at  gore  godt  og  selv  nyde  godt  af  sin  Velgærning ;  (truende)  þá 
skaltu  sjalfan  þig  fyrir  h.,  saa  gaar  det  dig  ikke  godt!  saa  skal  du  selv 
komme  til  at  bode  derfor!  vera  tnå  þii  hittir  sjalfan  þig  fyrir  ef þú  bregðttr 
trúnaði  vtð  mig  (Myrd.  225).       3.  fara  ad  h.  e-n,  gaa  for  at  træffe  en.  — 

II.  refl.:  1.  impers.:  hittast  i,  træffe  sig,  falde  ind:  það  hitlist  svo  á.  ad 
hann  var  ekki  heima ;  -  það  hitlist  svo  vel  filla)  á,  det  traf  sig  saa  hel- 
digt (uheldigt).  —  2.  recipr.:  hillast,  træffes,  modes  med  hinanden:  þar 
hittast  Iveir  góðir,  der  træffer  to  (lige)  gode  hinanden,  (ofte  iron.  o:  der 
træffer  den  ene  Slubbert  sin  Lige).  3.  i  passiv  Bet.  findes:  hestarnir 
hittust  liti  i  myri.  Hestene  blev  fundet  ude  i  Mosen. 

hytta  (-U,  -ur)  [hihda]  f.  Hylle  (JÞorkÞjs.  1!2). 

hitti(ð)fYrra  |hihdtfir:a!  n.  (egl.  hitt  (h)ið  ffrra  (:>:  ånd))  Forfjor:  /  /i. 

hittinn  [hihdiHJ  a.  1.  sikker  i  at  ramme  Maalet,  fnm  skotmann)  træf- 
sikker. 2.  som  har  Held  til  at  finde:  hann  er  h.  á  ord,  i  skepnitr.  - 
3.  træffende,  rammende,  slaaende :  hittid  svar. 

hittir  (-is)  (hihdigl  m.  Finder. 

hituleikur  íhi:dol£Í:goo,  ht:tolii:koQl  m.  Ophedningsleg  ,  Varmeleg, 
om  Slugen  af  gloende  Som  (jfr.  JÁPj.  I.  176). 

hitun  (-ar,  -anir)  [hi:don,  hi:ton,  -anrg]  f.  Opvarmning. 

hitunarvjel  Ihi:donarv)f :/,  hr:t-J  f.  ftil  testidti  osfr.)  Opvarmningsapparat, 
Selvkoger  (til  Te  osv.). 

hýugur  [hi:)oqool  a.  fuld  af  Fnug;   Ikuskugur)  tiistovet  (Vf.). 

hiun  (-ar)  [hi:ionl  f.  Dorskhed.  Sendrægtighed. 

hyunss'sras  (hi:iu)3sgra:s]  n.  —  hyungur  2.  -skegg^  l-s(}Ek-}  n.  - 
hyungur  1. 

hyungur  (-s)  ihi:jui)gon,  -urjs)  m.  1.  utæt,  tyndt  Haar  el.  Skæg,  Dun- 
skæg ;  (skegghýungur)  Mælkehaar.  —  2.  (óþjett  grasí  utæt.  sparsomt  Græs. 

hiuskapur  [hi:josga-boo,  -sga-pog]  m.   --  hiun. 


huga 


hixta  (a)  [hv/såa]  vi.  hikke. 

hixti  (-a)  [hixsdt]  m.  Hikken:  (Ordspr.)  sjaldan  kemur  h 
gódnin.  god  Hu  giver  sjælden  Hikke,  (dette  sigter  til  den  Overt 
hikker,  naar  man  bliver  bagtalt;  jfr.  Udlr.:  þar  er  jeg  nu  ad  ordi  sem  jeg 
er  ekki  ad  bordi);  sjaldan  er  h.  i  hægu  brjåsti  n/e  geisp  i  glödu  hjarta, 
med  Sindsro  folger  sjælden  Hikke  og  ej  Gaben  med  et  glad  Hjærte;  eitt- 
hvad  hrokk  nu  tipp  tir  hotium  med  histanum  um  þetta.  noget  kom  han 
uforvarende  til  at  sige  om  del  (Þing.). 

hjá  lliau:]  præp.  med  dat.  og  adv.  t.  1.  hos  (lat.  juxta):  sofa  h.  e-m,  sove 
hos  en,  dele  Seng  med  en :  setjast  hja  e-m,  sætte  sig  hos  en.  -  2,  (nålægtl 
ved,  i  Nærheden  af:  hann  rar  rjetl  hja  gardinum,  han  var  lige  ved  Gær- 
det. -  3.  hos  (lat.  apud):  vera  h.  e-m,  opholde  sig  hos  en;  barnid  er  h. 
inódur  sinni.  Barnet  er  hos  sin  Moder;  peningarnir  eru  h.  injer,  en  brjefið 
h.  konu  minni;  —  eiga  h.  c-m,  have  Penge  indestaaende  hos  en.  —  4. 
(lat.  coram)  (i  viðurvist  e-s)  i  ens  Nærværelse;  ofte  adverbielt:  hann  var 
h.,  han  var  til  Stede,  jfr.  rid;  sitja  h.,  ')  (rje)  vogte  Faar;  ')  (i  e-u  måli) 
være  uvirksom  (m.  H.  t.  en  Sag).  —  5.  forbi:  a.  fara  h.,  gaa  (passere) 
forbi;  roa  /i.  nesinu,  ro  forbi  Næsset;  setja  e-n  h.,  tilsidesætte,  forbigaa 
en;  sneida  h.  e-n,  gaa  udenom  n-t:  jeg  gel  ekki  sneitt  h.  þessn  måli,  jeg 
kan  ikke  gaa  udenom,  lade  være  at  tage  mig  a:  denne  Sag;  Icida  c-d  hja 
sjer,  undlade  at  blande  sig  i  n-t,  lade  n-t  passe  sig  selv;  þad  fer  ekki  h. 
þvi,  det  fejler  ikke,  det  er  umuligt  andet;  fara  fallur)  hja  sjer,  genere  sig. 
te  sig  underligt  paa  Grund  af  Generthed:  ttera  h.  sjer,  være  distræt:  hann 
er  ofl  svo  h.  sjer,  ad  hann  vcit  huorki  i  þenttan  heim  nje  annan  (Breiðd.). 

-  b.  fram  h..  forbi:  rida  fram  h.:  hafa  fram  h.  (konunni,  manninutt. 
være  sin  Kone  (Mand)  utro;  taka  (eiga  barn)  fram  h.,  faa  et  Barn  uden 
for  Ægteskabet.  —  II.  i  Sammenligning  med,  i  Forhold  til:  allir  eruv 
vid  bom  h.  Doga,  vi  er  alle  sammen  Börn  i  Sammenligning  med  B.;  er  hin 
så.  ad  hun  var  åvirl  h.  (i  Forhold  til)  hinum.  fyltist  hiin  reidi  (]APj.  1 1.  424 1 
Ekki  var  nu  mikid  ad  drekka,  h.  þessu  (ÞGjUf.  34);  (Talem.)  nti  er  siv; 
I/r  /i.  sjðn,  nu  er  det  en  Skygge  i  Sammenligning  med  (i  Forhold  liil 
hvad  det  for  var  i  Virkeligheden,  -barn  (-ba(r)dv|  n.  uægte  Barn , 
h.  veraldar.  Verdens  stifinoderlig  behandlede  Barn  (BóluHj.  169).  -byli 
[-bi!l]  n.  Husmandsplads,    -bragð  [-braq^,  -bragþ]  n.  1.  fkeimur)  Bismao. 

-  t2.  pi.  -brögd.  Puds,  Rænker,  -bu  (-bu  ]  n.  Oaard,  som  drives  vod 
Siden  af  Hovedgaarden  I  útibú).  -búö  I-bu-ð]  f.  Samboen,  -bægja 
1-bai-ja)  vt.  med  dat.  afvende,  afværge,  forholde  en  n-I,  is.  pp.  n.  hjába'<^t 
brugt  som  adv.:  e-m  er  hjábægt  e-u,  n-t  forholdes  en.  Lykken  er  en  ugun- 
stig m.  H.  t.  n-t:  honttm  er  h.  allri  veidi.  Lykken  er  ham  ugunstig  i  al  Slags 
Fangst  (BH.);  þá  má  undartegt  kalla  ...ad  hemti  hafi  svo  hjibægl  ordid 
ad  ei  hafi  þar  snefil  af  fengid  (7M.  Pisl.  144);  vera  (el.  verda)  e-d  hjåbægi 
have  vanskeligt  ved  n-t;  Og  okkur  vard  hjåbægt  ad  horfa  hall  og þ: 
ara.  sem  beygjan  vard  langvinnan  (GFrOl.  94);  og  var  henni  heldur  hja 
hægt   nm   limaburdt'nr,    havde  vanskeligt  ved  at  bevæge  sig  (GFrTis.  143 

hjaðn  (f|ai3  n]  n.  smæltende  Sne. 

hjaöna  (a)  |f)aO-na]  vi.  svinde,  hensvinde,  indsvinde,  forsvinde:  frodan 
hjadnadi  fnidur);  —  bálgan  hjadnar  å  stultum  tima ;  —  ]>.i  hrundu  henni  /.ir, 
og  yfirlitur  hennar  hjadnadi  (og  Farven  veg  bort  fra  hendes  Ansigt)  (Od.  414). 

'Hjaoningar  [fjaö  niljgaoJ  mpl.  if.  den  gi.  Myte  Heden  og  hans  Mænd, 
der  udkæmper  en  evig  Strid,  deraf  i  overf.  Det.:  Kæmper:  svo  sttekkar 
vor  heimur  og  hugsjåna  mtd  '  ef  h.  sækjast  Og  i'er/js/ (StStAndv.  II.  114); 
H.  herja  hid  (M].  IV.  144). 

Hjaöntngavíg  [f}a(>-niogavi:<7]  npl.  evig  Kamp;  jfr.  det  foreg.  Ord. 

hja  getinn  |l)au:i|edin,  -Qe  tm]  a.  avlet  udenfor  Ægteskabet,  -gjöf 
|-r,öi'l    f.  Rummel   langs  Væggene   i   en    Lade  cl.  Stakhave  (Skaft.,  MiiL). 

hjagsa  (a)  |f]ax  sa]  vi.  se  hjaksa. 

hja  guö  |()au:gvY  á)  m.  Afgud.  -guDadyrkun  (-gvvSadio  gon]  f.  Af- 
gudsdyrkelse. -guBaprestur  (-gwOaprES  docj)  m.  /\fgudspræsl.  -gu8s- 
tignun  |-gvYÍ5stig  non]  f.  —  hjáguðadýrkun.  -hliBrun  (-hXiOron]  f. 
Unddragelse,  Vægren.  -hvarfl  [-xwar(v)d?.,  -kvar(v)d).l  n.  Sværmen 
(JÞorl.  I.  452).  -hvíía  |-/.wila,  -kvila]  f.  1.  (rekkjunautur)  Sengekamme- 
rat (bruges  baade  om  Mænd  og  Kvinder)  (Vf.).  —  2.  a.  (þad  ad  hvila  hja) 
Hosliggen,  Delen  Seng  med.  —  +b.  (hjákonuhald)  Konkubinat.  -jurt 
(-jvnt)  f.  Rodskud:  vins  skal  allar  hjájurtir  sem  af  såmu  råt  spretta  kunn.i 
fr.i  snida  (EiDlLach.  102).  -kåtlegur  |-kau(h)dk  qon,  -kaut-]  a.  (skritinnl 
Ibjerlig,  komisk;  (undarlegitr)  bizar,  sær;  —  adv.  -lega. 

hjakk  (-s)  (f)ahkl  n.  1.  (vid  slått)  Afhakken,  Afmejning  af  Græs  racJ 
sraaa  og  kraftlose  Lehug  (foragteligt).  —  2.  i  overf.  Det.:  gentagne  frugte  s - 
lose  Bestræbelser :  isl.  bitskapttr  verdi  aldrei  annad  en  h.  i  sama  farid,  r! 
ekki  sje  tir  þessu  bælt  (Logr.  '15,  51);  sama  //.,  hvorki  reyndar  fridur  né 
strid  (]SBr.  142). 

hjakka  (a)  Hahga)  vi.  (egl.  hugge,  jfr.  hjaksa)  1.  slaa  Ho  kraftcslost 
el.  ubehændigt  (med  slov  Le),  saaledes  at  Arbejdet  kun  gaar  langsomt 
fremad,  afhakke:  ad  hann  gæti  hjakkad  af  einhverjum  þúfnakollinum 
(IThPs.  9);  h.  i  sama  farid,  stadig  hugge  i  den  samme  Fure,  -  nu  mest 
overf.:  ikke  komme  ai  Stedet  el.  ikke  faa  udrettet  n-t.  -  2.  vt.  med  dat.: 
h.  e-u  saman,  sammendynge  n-t. 

hjákona  |f)au:kona)  f.  Medhustru,  Konkubine.  Elskerinde,  Frille: 
hvar  er  alt  falkid,  sagdi  båndi,  hjåkanan  var  ekki  á  pallinum  (G].). 

hjaksa  (a)  (fjaysa)  vi.  hugge  (spec.  om  et  Skib);  h.  i  sama  fariS.  .kke 
komme  ai  Stedet  (f.  Eks.  om  en  Slaakarl  el.  Hest),  jfr.  hjakka. 

hja  kúra  ll)au:ku  ra]  i.  Sengekammeral  (ASkaft.).  -kvæmilegur 
l-kvaimlle:qoel  a.,  -kvæmur  [-kvairaoe)  a.  deklaratorisk ;  hjákvæm  log 
(LHBLSrL.  9). 

hjal  (-s)  [l)a:/|  n.  I.  a.  Smaasnakken,  Pludren:  h.  barna.  Boms  Pludren. 
b.  Samtale,  Passiar:  vera  .i  hjali  vid  e-n,  passiare  med  en,  tale  med  en  ; 


a  ■ 


hhila 


327 


hjarti 


(Ordspr.)    margt   er   hjcna  hjalid  (G].),    mangt  har  Tyende  a(  tiske  > 
^.  ii  bladi)  Kauseri  (i  et  Blad). 


pludre,    smaasnakke:    bornin  h.  —    2.  (skrafa) 

j.ifnan   nokku8  þ.ið  sem  öðrumhvorum  mátti  að 

(QFrE.  76);    (Ordspr.)  þeim  er  mannviis  vant,   er 

ak   viser   Mangel    paa    Forstand.   —    3.  refl.  hjahst 


hjaU   (a)    lf)a:!a 

lakke :    og    hjohsdii   þe 
gagni  uerda  eð.i  báðu 
margt  hj'ala,    megen    Sn 
t'ið,  tale  sammen. 

hjáland  (f}au:lant)  n.        hjáleiga. 

-hjalari  [f)a:larrl  m.  Kausor. 

hjaldra  (a)  [fjal  dra)  v.  1.  vt.  med  dat.  fdreifa)  udsaa.  udsprede,  sprede 
lyndt:  /i.  heyi.  -  2.  v.  impcrs.  (snjåa)  sne:  þa8  hjaldrar  (BH.).  —  3.  vi. 
ihái'jð.ist)  larme,  stöje. 

hjaldriúgt  [fiatdriuxtl  an.:  e-m  uerður  /i.,  n-n  taler  længe  sammen. 

hjaldur  (-urs)  (^aldoe)  n.  1.  (þunn  dreifing}  tynd  Udspredning,  tynd 
Saaen.  —  2.  (fjúk)  ubetydeligt  Snefog  (BH.).  —  3,  a.  fhjvaði)  Larm, 
Tummel.  -  'b.  (bardagi)  Kamp,  Tummel;  '  hjaldursgnýr,  Kamptummol ; 
' hjaldursgnystærirj  'h/'aldurstærir.  Helt,  Kriger.  ~-ær  [-r-ai;rl  a.  krigsgal. 
-or  I-ö:r]  a.  begærlig  efter  Kamp. 

hjá  leggur  [l)au:legoel  m.  Spoleben  (radius),  -leiga  (-Ifiqa]  f.  en 
pnindre  Gaard,  som  horer  under  en  Hovedgaard,  Husmandsplads,  Ud- 
flyttersted, At"byggergaard.  -leiguafgjatd  [-leiq(o)av '(altl  n.  Afgift  af  en 
hjáleiga,  Huspenge.  -leigubóndi  [-l£Íqobo'<n-di|  m.  Aibygger,  Husmand. 
-leitur  (-Uidoo.  -hi  too]  a.  1.  som  ser  til  Siden  el.  ikke  drister  sig  til  at 
se  op:  Pvt  Bænimjir  ertt  dætiir  ens  nii'kla  Seifs,  halt.ir,  liriikkótLir  og 
hjjleitar,  og  bera  sig  að  feta  á  epiir  Glæpskunni  (II.  I.  220).  —  2.  aistik* 
kende,  afvigende:  vera  hjåleitt  h/å  e-u,  slikke  af  imod  n-t  (ved  n-t):  Því 
var  ekki  furða,  þðtt  þau  væru  hjáleit  ððrum  að  ýmsum  háttum  (ITrB.  218). 
-lenda  [-Ifnda}  f.  Biland,  ^-ienskur  [-lensgoQ)  a.  som  gör  Indtryk  af 
at  hore  til  et  Biland,  uselvstændig:  iVii  gæti  Öðruvísi  farid  hér  i  Reykja- 
vik, þó  að  hðfuðborg  sé  smj,  og  hjjlenzk  enn  unt  sumt  og  eftirbáisk 
(HPjeturss  Í  Morg.  VII,  244,  S.  2,  Sp.  I).  -litur  [-Irdoc,  -litoc)  a.  1. 
(hjá/eitur)  afstikkende  m.  H.  i.  Farve :  Hcldri  menn  og  konur  báru  mjög  Jijá- 
lita  búninga  úr  tUlendu  efni  (Eimr.  X.  22-23).        2,  iuppliiadurí  affarvet. 

hjalla  kverk  (^ad  lakvrQ-k)  f.  Inderkant,  Hjörne  p.ia  en  Klippcaísats: 
langar  skailjraðir  ir.im  .i  sumat  Í hjalljkverkunum  (PThLys.  I.  135).  -land 
(-lan't]  n.,  -landslag  [-lan'sla(7]  n.  terrasseformet  Landskab. 

hjalli  (-a,  -ar)  [f).id  li)  m.  I.  1.  Klippeafsats,  Terrasse,  Afsats  paa  en 
Bjærgside:  ganga  upp  á  efsta  hjallann  á  fjalíinu;  —  i  hf'öllum,  terrasse- 
formet, amfiteatralsk  (om  Terrænet).  --  2.  overf.  Bet.:  orÖugasti  hjallinn , 
den  vanskeligste  Forhindring  (Prøve),  det  drojeste  Stykke  Arbejde  ()fr. 
EKvVh.    109).  II.   som   Egennavn   paa   flere   isl.  Gaarde:  H;alii;  heraf 

Talem.:  það  er  glatt  (el.  kått)  á  h/'alla,  der  er  overgiven  Glæde  og  Mun- 
terhed, det  gaar  lystigt  til. 

hjallkofi  (f)ad/.kovi]  m.  -^  hjallur  I. 

hjallur  (-S,  -ar)  [F)ad  loo,  fials,  f}ad->3)  ni.  ].  a.  Skur;  Tremmeskur, 
Fisketorringsskur,  no.  Hjæld:  þorskur  irar  hertur  á  ram  i  hjoUum.  —  b. 
Stillads;  —  spec.  saal.  om  seidhjallur,  ophojet  Stade,  hvor  Sejden  gik  for 
sig.  2.  daarlig  opfort  el.  faldefærdigt  Hu5,  Rönne:  hiisið  er  mesti  h. 
(en  ussel  Rönne).  -  3,  O/el^gf  "O  daarligl  Ur.  4.  /f.  Í  búri  hilh. 
Hylde  (Skaft.):  askunnn  stendur  á  hjaUinum. 

Hjalnta  (-u,  -ur)  [^aulma]  i.  Navn  pa.i  en  hjælmet  Ko. 

hjálmabönd  (^aul  mabönil  npl.  I.  a.  (bönd  til  að  halda  hjálmi  föst- 
iim)  Hjælmbaand.  b.  (å  /jósah/álmi)  Baand,  der  holder  en  Lysekrone 
oppe.  —  II.  i  overf.  Bet.:  1.  =~-  saiarsveinar,  Bisole:  sólin  er  Í  hjåtma- 
båndum.  Solen  er  omgivet  af  Bisole.  —  2.  Nordlysstriber  tværs  over  Him- 
len, i   Lighed  med  Hjælmbaand  (Sch.). 

'hjálmaöur  (^aul  maðoo]  a-  bevæbnet  med  Hjælm:  likur  ...  hinuiu 
hjålmåda   (sic)  bergudi  (II.   II.  248). 

Hjalmar  (-ars,  -arar)  [f}aul  ma^)  m.  npr.  Hjalmar,  Helmer. 

hjálm  bard  (fjaul  mbar^J  n.  Hjælmkant,  Hjælmskygge.  -biorg  i-b)örk| 
i.  hjálmgríma.    -bóla    l-bo»la]  f.  Hjælmbule,  Hjælmkam.  -bruskur 

t-brusgoQ]  m.  hjálmskúfur.  -bönd  [-bönt|  npl.  hjálmabönd.  -fagur 
j-fa  qogl  a.  med  smuk  Lod.  '-faldinn  (-faldlnl  a.  hjælmdækket.  -grås 
1-gra  s[n.  (bot.)  almindelig  Hanekro  (galeopsis  Tetrahit,  L.).  -grfma  [-gri  mal 
f.  Visir,  -hattur  [-u-(h)ahdøQ|  m.  Staalhue.  -hveUing  (-m-xwclvit]k,  -kvElvj 
f.,  -hvolf  [-zwoíj',  -kvol^l  n.  Kuppelhvælving,  -kambur  (-kamboQl  m. 
Hjælmkam.  -kvikur  [-kvlgoQ,  •kvrkoQl  a.  med  vajende  Hjælmbusk, 
hjælmvajende.  -óttur  l-0"hdøø|  a.  hjælmet  (om  Kvæg),  ^-rós  (-ro "  si  f. 
(bot.)  Tulipan,  -rúnir  [-runigl  fpl.  Hjælmruner.  Benævnelse  paa  en  særlig 
Slags  Runer,  se  GBrPer.  134.  -skriSO  (-sgru  ^1  n.  Hjælmsmykke.  -akúfur 
I-sguvoel  m.    Hi.xlmbusk.  -strýia  [-sdrida,  -sdrita|  f.   Hjælmkam. 

thjálmunvölur  [fjaul  monvð:Iool  m.  Rorpind,  Ror:  hlendingjr  .  .  .  hah 
nu  aftur  lagt  bönd  å  hjalmunvolinn  (Alþ.  Ml.  B.  11.  1600). 

hjilmur  (-s,  -ar)  lf)aul  moo|  m.  1.  a.  Hjælm:  hah  hjalm  á  höfði  og 
sverd  i  hendi.  -  b.  i  forsk.  Forb.  som  huliðsh.,  ægish.  osv.,  se  de  enkelte 
Ord.  2.  tå  lampa)  Kuppel  (paa  en  Lampe).  —  3,  ftiosah/å/mur)  Lyse- 
krone. —  4.  pi.  en  Slags  Snare  til  at  fange  Sopapagöjer.  besta^iende  af  en 
kort  Læderrem,  der  fastgðres  til  to  Træpinde  paa  Enderne,  der  fæstes  i 
lorden;  fra  Remmen  gaar  der  saa  Snarer;  anvendes  1^.  om  Eftersom- 
meren (Giss.  cit.  af  Sch.).  +5.  Stak:  hlaða  kotni  t  hjålma.  6.  (bot.) 
Hjælm  (galea).  7.  Lod,  Teint:  með  fagran  hjálm  (]MPísl.  62). 
'hjálm  völur  [f|aul  mvó  logi  m.   Rorpind,  -þak  (-þa  kl  n.  Hjælmtag. 

hiátp(-ar)  [f)au/.  p,  haul  p)  í.  faðslod/  Hjælp.  Bistand:  fb/Örgun)  Redning. 

hjálpa  (a)  |í)au>.  ba,  fiaul  pa]  vi.  og  vt.  med  dat.  1.  1.  faðstoða)  hjælpe, 
bistaa :  a.  h.  e-m  i  vandræðum,  hjælpe  en  Í  (ud  af)  hans  Vanskelighed; 
hjitlpi  mjer '        gud  h/jípí  mjer!   Gud  hjælpe  mig;    h/j/pi  oss  vel  (3;  guð). 


hjalp!  oss  så,  sem  vamtr  er!  bevare  os  vel!  b.  mod  præp.  oy  adv.:  h. 
e-m  med  e-dy  hjælpe  en  fil  rette  med  n-t;  h.  e-m  vid  e-d,  hjælpe  til  ved 
n-t;  h.  e-m  um  e-d,  hjælpe  en  med  noget  tiltrængt,  som  Laan  el.  Gave: 
h.    upp   á    c-n,    hjælpe    en ;    A.    e-u    vid,    hjælpe    paa    n-t.  2.   /(.   e-u, 

redde,  bjærge  n-t:  ad  Magnus  hafi  viljad  hjálpa  farangn'nuni  (ÞThFerð. 
III.  71).  —  II.  refl.  1.  recipr.:  hjálpast  ad  (c-u),  hjælpe  hinanden  (med 
n-t).  —  2.  hjálpast  vid  e-d,  hjælpe  sig  ved  n-t,  kunne  klare  sig  med  n-t: 
þad  má  vel  hjáfpast  rid  þetta,  úr  þvt  betra  er  ekki  til:  —  pp.  hólpinn,  s.  d.  O. 

hjálpandi    (-a,  -endur)    [fjau /.bandt,  f)auI'pandT,  -endog]    m.  Hjælper. 

hjálpar  drykkur  |f}au>.bardrihgog,  ijaulpar-l  m.  Lægedrik.  -fiks  [-g- 
fu:sl  a.  villig  tilat  hjælpe,  -hella  t-(h)£dlal  f.  Frelsens  Klippe:  vera  e-m 
h.  -hringur  [-a-hgiij-gog]  m.:  hjálparhriugar  Kartamagnúsar,  Karla- 
magnus (3:  Karl  den  Stores)  Hjælpekæde,  magiske  Tegn  til  Beskyttelse 
mod  ondt  (]ÁÞj.  1.  446);  h.  Olafs  konuug s  (G^rPer.  141).  -hus  [•o-(h)ii:sl 
n.  mild  Stiftelse,  -hönd  [-(h)ön  ti  t.  hjælpende  Haand:  rjetta  e-m  h. 

hjálpari  (-a,  -ar)  (fjauXbarr,  ^aulp-]  m,  1,  fhjálpandi)  Hjælper.  —  2. 
flausnari)  Frelser  (spec.  om  Kristus). 

hjálpar  kennari  (f>au/.  bagtien:art,  í)aul  pag-)  m.  Hjælpelærer,  -kvefija 
|-kvfO  ja)  f.  velsignelsesrig  Hilsen,  -laus  [-r-loys)  a.  hiælpelos,  uden 
Hjælp;  adv.  -laust,  uden  Hjælp:  jeg  gat  þad  hjálparlaust.  -leysi  (-is) 
[-leisil  n.  Hjælpeloshed,  Mangel  paa  Hjælp,  -liö  \-\\:ð\  n.  Hjælpetropper. 
-ma&ur  l-ma:Öog]  m.  Hjælper;  fadstoðatmadur)  Assistent.  -meÖal 
(-mt:öa/l  n.  Hjælpemiddel.  -ÓI  [-O'.l]  f.  Hjælperem.  en  Rem,  hvorved 
Roret  paa  en  Baad  kan  faslgöres  til  Agterstævnen,  for  at  holde  Roret 
nede,  saa  at  det  ikke  løsner  sig  (Gullbr.).  -ráö  [-a-rau:d]  n.  a.  fgagn- 
legt  råd,  heiUaråd)  gavnligt  Raad.  --  b.  fhjálparmedal)  tijælpemiddel : 
guds  eiliit  //.  -sjóÖur  (-g-sjo":ðogl  m.  Hjælpefond,  Reservefond;  spec. 
(Stj.  '74,  A.  10)  —-  vidlagasjódur.  -stofnun  (-sdobnonl  f.  Understottelses- 
anstalt.  -vegur  (-r-vF:qog]  ni.  Vej  til  Frelse,  Salighedsvej,  -þurft  [-g- 
þvrvil  a.  indec.  trængende  til  Hjælp. 

hjalp  fysi  Ifjau/.  pfi  sr,  íjaul  p-]  f,  indec.  Hjælpsomhed,  Beredvillighed  til  at 
hjælpe,  Tjænslvillighed.    -fus  (-fusl  a.    hjælpsom,    ijænstvillig,  opofrende. 

"  hjal  pistill  lf)alpisdKlÅl  m.  Kauseri.  -pistlahofundur  [•pis(d)Ia- 
hö:vondogl   ni.   Kausor. 

hjalp  laus    [^au/.  blöys,  t]<iitl  p-|  '<  hjálparlaus.    -legur  I-leqog)  a. 

behjælpelig,  -leysi  (-is)  l-lfisij  n.  Hjælpeløshed.  -ráÖ  l-r.iuJl  n.,  -ræði 
[-raiðil  n.  Frelse,  Redning,  -ræðisher  (-raiöts(h)E:rl  m.  Frelsens  Hær 
(The  Salvation  Army).  -samlegur  (-p-samlt-qogl  a.  hjælpsom;  nyttig, 
gavnlig:  Ijænlig  til  Frelse:  —  adv.  -lega.  -samur  [-samogl  a.  hjælpsom. 
-semd  (-semt|  f.  I.  fhj.ilpsemi)  Hjælpsomhed.  -  2.  fhjálprædi)  Frelse, 
Salighed,  -semi  |-stmil  i.  indec.  Hjælpsomhed,  -vænlegur  l-b-vainlcqop. 
-p-1  a.,  -vænn  (-vaidvl  a.  heldbringende:  heldlovende;  som  giver  Haab 
om  Frelse;  —  adv,  -vænlega,  paa  en  heldbringende  Maadc,  paa  en  Maade, 
som  giver  Haab  om  Lykke  el.  Frelse,  -vættur  (-vaihdogj  m.  hjælpsomt 
Væsen,  Hjælper,  -þurfi  |-p-þYrvr|  a.  indec.         hjálparþurfi. 

'hjalstofa  If)al  sdo  vaj  f.  (stofa  til  samtals)  Konversationsstuo ;  (naut.) 
Messe  (i  Somandssproget). 

hjalt  (-S,  hjölt)  I()a^t,  l)ö/.  ij  n.  Hjalte:  fremra  h.,  Parerplade,  Stik- 
blad; efra  h..  Sværdknap;  'glaumur  hjalta.  Kamp;  '^hjalta-fjJr,  -naditr. 
-tunga  osv.,  Sværd. 

Hjalti  (-a,  -ar)  |fia>.  dtl  m.  npr.   Hjalle. 

Hjalt  land  lf)a/.  diant)  n.  npr.  Shetlandsøerne,  -lendingur  l-lpndiggogl 
m.  Shellænder,  -lenskur  (-Imsgogl  a.  shetlandsk. 

hjámunalegur  lf>au:mYnaU:qogl  a.  afstikkende,  bizar. 

hjappa  (a)   l^ahba)  vi.         jappa. 

hjar  (-S,  hjör)  \i)'V.r]  n.         1.  hjara. 

!.  hjara  (hjöru,  hjörur)  |fja:ra,  liö:ro(Q)|  f.,  is.  i  pi.:   Hængsel. 

2.  hjara  (a)  l()a;rj|  vi.  sætte  paa  Hængsler:  Styrid  hjarar  {BrlPf,  201). 

3.  hjara  (-i,  -Öi,  -afi)  (f)a:ral  vi.  a.  vegetere,  fremdrage  Livet:  hann 
hjardi  ni/  i  húsmennskit  og  hafdi  hýrst  um  mórr  år  (GFrE.  7):  h.  af, 
ogs.  abs.  h..  leve  med  Nød  og  næppe:  hann  hjarir  af  til  morguns;  —  láta 
e-n  hjara,  holde  en  i  Live:  Þau  cru  ekki  svo  bjargarlaus,  heidarhvamms- 
hjón,  ad  þju  geli  ekki  tátid  hana  /i.  ///  vorsins  (^TrHeio.  IV.  26);  hjarandi 
heitsa,  taaletigt  Helbred.  b.  være  med  en  Smule  Liv:  hann  fanst  hjar- 
andi morguninn  eftir  (ÞThFerö.  III.  224). 

hjara  rist  [fiarrarist]  f.  Hængselsrisl.  -stjarna  f-sdjad  na,  -sdjar  dnal 
i.   PoUrsIjærne. 

hjar&arkviga  |f)ar'ðackvi:qal  Í.  Kvie  (fra  en  Hjord). 

hjarfi  guð  lf)ar  OgvYð]  m.  Hyrdegud.  -gaeslustarf  |-<|ai»lo3d.ir  c)  n. 
hyrdeliv.  -hundur  l-þ-(h)Yndoo|  m.   Hyrdehund. 

hjarðir  |f)ar  Orgl  pi.  af  hjörö. 

hjarð  mey  Ifjar  ömti  1  t.  Hyrdepige,  -pi'pa  (-þ-pi  ba,  -pi  pa)  f.  Skalmeje. 
Hyrdeflðjte.  t-reki  [-O-re  ((1,  -reliil  m.  Kvægvogter,  Hyrde,  -rlkur 
[-rigog,  -ri  kogl  a.  rig  paa  Hjorde,  -rækur  [-raigog,  -raikogl  a.  1. 
/ra^kur  med  hjord)  som  kan  drives  med  Hjorden.  -  2.  (fær  um  ad  rek.t 
hjord)  som  kan  drive,  vogte  en  Hjord,  -sveinn  [-þ-svcidv]  m.  Hyrde- 
dreng, ung  Hyrde,  -þjóö  (ftar  þjo"  ðl  í.  Hyrdefolk. 

hjarga  (a)  [har  ga|  vt.;  h.  c-n  vid,  live  en  op,  pleje  en  for  at  han  kan 
komme   til    Kræfter   igen:    var  hun  þar  bjÖrgud  vid  aftur  (BrJÞf.  25).. 

hjari    (-a,    -ar)    [ha:ril    m.    I.   (hjorur)    Hængsel.    —    2.    fpðll)    Pol; 
overf.  Ende:  vjer,  sem  búum  hjer  nordur  vid  hjara  reraldar. 

hjarir  (í»a:rlol  fpl.         hjorur,  se  1.  hjara. 
hjarl  (-s)  ff>.ird/.l  n.   Land. 

hjarmastur  [fjar  masdogl  n.   Hængselmasl  (Vi.). 

hjarn  (-s)  (fiar  dv,  f)ad  v|  n.  1.  haardfrossen  Sne.  Sneskorpe:  marr- 
.uuli  þt'tur  slcðinn   yfir  hjarnÍS.   —  2,  vera  .Í  hjarni,  være  blottet  før  all: 


hiarna 


328 


hjásloö 


l-v-fFnl) 


-fönn 


hann  er  ölJiingts  j  h/jmi,  han  er  blottet  for  alle  Subsistensmidler;  meira 
fé  þyrftiy  að  eg  yrdi  ekkt  á  hjarni  med  allt  bálígjört  ()SBr.  260);  bleypa 
e-m  (fleygja  e-m,  reka  e-n  ÚI)  å  hjarnid,  ouergive  en  blottet  for  alt  (jfr. 
EÓlKv.  169).  -  '3.  =-  'hjarm. 

hjarna  (a)  If)ardna,  fjad'na]  v.  1,  v.  impers.  hjarnar,  der  kommer  Skorpe 
paa  Sneen,  saaledes  at  den  bliver  farbar;  hlåka  var  á  og  því  alt  ófært, 
en  fj'órða  dag  hafði  hjarnað  (GKonÆf.  121);  -  pp.  Iijarnaður,  bedækket 
med  en  Sneskorpe,  stivnet :  Bjarni  råsadi  sudur  grasgrånu  leiStna,  sem  nu 
var  hjörnuð  (.GFrAti.  181).  —  II.  vi.  komme  sig,  leve  op  igen:  /i.  vid,  leve  lidt 
op,  komme  lidt  til  Kræfter;  en  hjarnadi  þó  það  vrð,  að  hann  komst  ,i  fætur 
nm  tima  (Morg.  '19,  128);  !år  Grimnr  ad  smás/i'rA/jsí  Off /i.  (Val.  Dagr.  50). 
—  3.  blive  federe,  lægge  sig  Huld  til  (om  Kreaturer):  kýrin  er  farin  ad  h. 

hjarnaskál  [l)ar  dnasgau:/]  f.        hjarnskál. 

hjarn  brciöa    |l)ar  dnbrfi  Da,    Ijad  «-1    f.,    -f 
I-tön|  f.  Dække  af  haardfrossen  Sne,  Sneskorpe. 

hjarn  himnubólga  |(|ar  dv(h)lmnobo '1  gal  f.  (med.)  Meningitis,  Hiærne- 
hindebetændelse.  -hol  |-(h)o71  n.  Hjærnehule. 

♦hjarni  (-a,  -ar)  Hardnl,  Ijad  ni)  m.  I.  (heili)  Hjærne.  -^  2.  a. 
íbanskúpa)  Hjærneskal :  hjarna  eih,  hjarna  sker,  Hoved.  b.  anomal 
gen.  hjarnar:  hjarnar  sljörnur,   Ojne  (ÓDavVik.  273  og  275). 

hjarnjökull  [f)ar  dnjogod/.)  -jo-kod?.,  f)adn-]  m.  Fim,  haardfrossen  Jokel. 

hjarn, ormur  [fjardnormoy,  fjadn-]  ni.  Hjærneorm,  den  ungarske  Syge 
(BH.).  t-sUál  |-v-sgau71  f.  Hiærneskal,  Kranium,  -vctur  |-n-vt  vog]  m. 
Hjærnevæv,  Hjærneslyngninger:  Hofdit  hjarnvcf  I  þess  höfuds  vorpid  !  fyrstu 
fåsturlands  I  íræðidísh-  (K].  V.  146).   '-þúfa  [-v-þu  va]  f.  Hoved. 

hjá  röma  lí)au:ro"inal  .1.  indec.  disharmonisk,  misklingende,  -rot 
|-ro"il  f.  (bot.)  Dirod. 

'Hjarrandi  (-a)  [l)ar:andi)  m.  npr.  et  af  Odins  Navne,  samt  Navn  paa 
flere  historiske  og  sagnhistoriske  Personer. 

hjarri  (-a,  -ar)  (l)ar:il   m.  fgaddur  i  hjörum)  Stabel   (jfr.  hjan). 

fhjarsi  (-a,  -ar)  Ibau  si]  m.        hjassi. 

hjarta  (gen.  ds.,  pi.  hjörlu)  |()a(;  da,  f)öe'do|  n.  I.  (h.  sem  liffæri) 
Hjærte  (som  Organ):  hjarlad  slær,  bersi,  Hjærlet  slaar,  banker;  få  ffrir 
hjartad,  faa  en  Hjærtelidelse;  vera  ilt  fyrir  bjarlanii,  lide  af  et  Hjærte- 
onde;  kuldinn  næddi  i  gegn  nm  skridin  og  fátækleg  fötin  á  íólk- 
inu,  og  vard  mörgum  kalt  um  bjarta  (mange  blev  kolde  om  Hjærtet,  3: 
folte  Kuldegysninger)  (ValDagr.  36).  —  II.  Hiærte  i  overf.  Bet.:  1.  som 
Sæde  for  Mod  og  Dyd:  gott  b.,  et  godt  Hjærte;  frækid  h.,  modigt  Hjærte, 
modigt  Bryst;  hrætt  b.,  bange  Hjærte;  (Ordspr.)  betra  er  á  hólmi  hvast 
h.  en  hvast  sverd  (G}.),  i  Tvekamp  er  et  modigt  Hjærte  bedre  end  et 
skarpt  Sværd  ;  bjartad  sigur  (i  bu\nrnar)  hjå  bonnm  (el.  hann  er  med  hjartad 
1  buxunum),  han  taber  Hjærtet,  Hjærtet  synker  ham  ned  i  Bukserne; 
(pleb.)  hanti  ættar  alveg  ad  skila  bjartann  ds.;  —  h.  og  hugur,  Mod  og 
Mands  Hjærte.  -  2.  Hjærtet  som  Sæde  for  Forstand  og  Folelse:  a.  af 
öllu  h.,  af  ganske  Hjærte,  af  hele  mit  Hjærte;  hafa  h.  til  e-s,  kunne 
bringe  n-t  over  sit  Hjærte;  hafa  hjarlad  A  rjettum  stad,  have  Hjærtet 
paa  det  rette  Sted;  (Ordspr.)  hvergi  sjer  hvorugnr  til  hjartans  (G].), 
tvende  gransker  ej  hinandens  Hjærte.  —  b,  gen.  hjartans  som  adv. 
Hjærtens:  hjartans  feginn,  hjærtensglad,  sjæleglad;  mjer  deltur  þad  ekki 
i  hjartans  hug,  det  kunde  aldrig  falde  mig  ind ;  h/artans  eiskan  min, 
kæreste  du.  —  3.  (i  Tiltale)  hjarlad  milt!  kære,  min  sode  Ven!;  elsku 
hjartad  mitt,  kæreste  du;  —  som  f.  subst.  (i  Tiltale)  h.  min  =  hjartad  milt: 
Ei  må  eg,  hjarta  min.  I  af  honum  standa  (ÓDavPul.  127).  —  4.  det  yp- 
perste, bedste  af  n-t:  h.  landsins;  hjartad  ur  skåkinni.  —  5.  lille  firkantet 
Stykke,  hvori  Roktenens  bageste  Ende  sidder  fast,  se  rokkur.  —  6.  (i  spil- 
um)  Hjærfer  (i  Kortspil);  —  i  Sms.:  hjartakóngur,  -drolning,  -gosi,  -ås, 
-tvistur,  -þrislur,  -fjarki,  -fimm(a),  -sex(a),  -sjöía),  -átta,  -nia,  -tia  se  de 
sidste  Sammensætningsled,  -ås  |t)aodau  s)  n.  Hjærter  Es.  -bilun  l-a-bi:l- 
on)  f.  Hjærlefejl  (vitium  cordis):  medfædd  h.  blásýki.  -blaö  [-bla:a) 
n.  Kimblad.  -blauOur  [-blöy:5ot>l  a.  fejg.  -blóð  l-blo":^]  n.  Hjærteblod. 
-bólga  l-bo«l  ga)  f.  Hjærtebelændelse  (endocardilis).  -dauður  l-döy:ðool 
a.  hjærtelos,  grusom;  forhærdet,  slovhjærtet.  -deigur  [-dei:qoQ]  a.  frygt- 
som, modlos,  klejnmodig. 

hjartaður  (hjörtuð,  hjartaö)  [f)aQ-daöoQ,  ()ö()  dod]  a.  behjærtet,  modig. 

hjarta  fífill  lfjaQdafi:vid?,]  m.  (bot.)  Ørneoje  el.  Kær-Hogeskæg 
(aracium  paludosum).  -friður  [-frl:aoel  m.  Hjærtefred.  -galli  [-gadli] 
m.  Hjærtefejl  (morbus  cordis).  -glaður  [-glaiöooj  a.  hjærtensglad.  -góöur 
[-go";ÖOQl  a.  godhjærtig,  barmhjærtig.  -gras  (-gra:sj  n.  (bot.)  Limurt,  is. 
Strand-Limurl  (silene  maritima).  -gróf  |-gro":i'l  f.  Hjærtekule.  -gróinn 
[-gro";in]  a.  fastgroet  i  Hjærtet.  -grunnur  [-grVn:ool  m.  Hjærtedyb, 
Hjærtcrod:  sliku  þori  fyllti  Aþena  innsta  hjartagrunn  hans  (II.  II.  145). 
-gæBi  |-4ai:ði|  npl.,  -gæsha  (-(jais  ga)  f.  Hjærtensgodhed,  Barmhjærtig- 
-hreinn  |-hnfid  v]  a.  renhjærtet. 
;:  er  lijarlahulslrid  bðlgnar{NF.  I.  42). 
)  hjartahólf.    t-kofi    l-ko:vi]    m. 

:)    f.    Hjærtevraa.    -kuldi    (-kvldt]  m. 
a.    hjærtebeklemt,    ængstelig,    -kveisa 


hed.   -hólf   l-holi']  n.  Hjærtekamn 
-hulstur  l-hvlsdot)]  n.   Hjærtepo 
-kimi    (-íi:mi)    m.    (SvPRask.    1 
Hjærtets    Lönkammer.    -kró   1-kn 
Hjærtekulde.    -kvalinn    I-kva:li/il 


[-kv6i:sal  f.  Hjærtekrampe  (angina  pectoris).  -lag  [-la:<?]  n.  Hjærtelag. 
-laginn  i-lai:jinl  a.  hjærtelig.  -laus  l-lftysl  a.  uden  Hjærte;  hjærtelos, 
ufolsom,  ubarmhjærtig.  -legur  j-leqoQ]  a.  ^  hjartanlegur.  -leysi  (-is) 
l-lEÍsi]  n.  Hjærteloshed,  Ufolsomhed,  Ubarmhjærtighed.  -lif  \-V,:v]  n. 
Hjærteliv,  Folelsesliv.  -loka  |-lo:ga,  -lo:kal  f.  Hjærtekl^p.  -myrkur 
l-mlegoel  n.  Hjærlemorke,  Sjælemorke.  -nykra  |-nt;gra,  -nr:kra)  f.  (bol.) 
hjærtebladet  Vandaks  (polamogelon  perfoliatus,  L.). 

hjartanllegleiki     ll)ae'danlEqlri:(}i,    -lei:til    m.    Hjærtelighed.    -legur 
l-lf  qso]  a,  hjærtelig;  -  adv.  -lega.  -leiki  [-leifji,  -Ipi  V)  m.  Hjærtelighed. 


hjartansljúfur  [f}ao  dansljuivoo]  a.  i  höj  Grad  elskværdig. 

hjarta  poki  (fjaQ-dapoifji,  -po;^ll  m.  Hjærtepose.  -prýöi  [-pn:öij  t.  indec. 
Mod,  Behjærtethed,  Heroisme,  -prúður  |-pru:ðoo|  a.  behjærtet,  modig; 
ædelsindet,  -ragur  l-ra:qoQ]  a.  fej(g)hjæríef. 

"hiartarbróöir  [^ae  darbro»:öiQl  m.  Antilope,  Gazelle  (]s]s.). 

hjartarfi  (f}3o-darvt]  m.  (bot.)  almindelig  Hyrdetaske  (capsella  bursa 
pastoris). 

hjartaryrnun  [()an  darirdnon)  f.  (med.)  Hjærlesvind  (degeneralio  cordis, 
myocarditis). 

hjartar  kolla  [ftagdankod  la]  f.  Hind.  -leikur  l-r-lfi:soo,  -lEÍ:koel  m. 
ogs.  kaldt  bjðrtleikur.  Danseleg  (vikivakaleikur),  hvor  en  af  Deltagerne 
agerede  Hjort  (hjorlur  el.  Ijósabjörtur),  som  gik  rundt  med  tændte  Lys  og 
sogte  bl.  a.  at  komme  ind  i  mellem  Kvinderne  og  Væggen.  Medens  Hjor- 
ten vandrede  rundt,  dansede  man  og  sang  (ÓDavVik.  129  ff.).  -læri  [-lai:rt| 
n.  Dyrekolle. 

hjarta  rot  lf}aQdarO":tl  f.,  is.  i  pi.  bjartarætur,  Hjærterodder :  c-ni  hitnar 
um  hjarlarælurnar,  en  bliver  varm  om  Hjærtet.  -sig  [-sT:i7l  n.  Modloshed. 
t-skirn  l-sQirdv]  f.  Hjærtets  Renselse,  -skorinn  [-sgo:rwi)  a.  hjærte- 
gnavende:  Hennar  sporin  barmar  æ  |  h.  tregi  (GFrUh.  178).  -slag  [-sla:«;]  n. 
1.  is.  pi.  -slog:  (hjarlaslåttm)  Hjærteslag.  —  2.  (med.)  Hjærteslag,  -lammelse. 
-sláttur   [-slauhdoQ]    ni.  hjartaslag    1.    -sleöi    [-slr:öi]    m.   en  Slags 

höj  Slæde  (NMÚ1.).  -staöur  |-sda:öoel  m.  Hjærtestod,  Hjærtets  Sæde  i 
Legemet:  hann  tagdi  þad  undir  bóginn  i  hjartastad  (]ÁÞj.  1.611).  -styrk- 
ing (-sdtn'(|ii_ikl  f.  Hjærtestyrkning.  -styrkjandi  [-sdlQ-i|andl]  a.  hjærte- 
styrkende :  li.  dropar.  -taugar  [-toyiqao]  fpl.  Hjærtets  Strænge.  -tindui. 
I-ttndoBl  m.  den  midterste  Tand  i  en  Rive.  -tómur  l-to'':mool  a.  tom- 
hjærtel.  -tregi  [-trfi:ii]  m.  Hjærtesorg,  Hjærtets  Sonderknuselse.  -veikt 
(-vri:((t,  -vEÍ:h,Tl  f.  indec.  =  hjartveiki.  -þel  [-þE:/]  n.  Sindelag,  -þemba 
1-þEin-ba)  f.  Hjærteudvidelse,  Hypertrofi  af  Hjærtet  (hypertrophia  et 
dilatatio  cordis). 

hjart  feginn  ll)ao  ifri  iin]  a.  hjærteglad.  -festa  l-ÍEsda]  vt.  beslutte  . 
sit  Hjærte.  -fólginn  |-fo''lf|inl  a.  —  hjartkær.  -glaður  |-glaSoo|  .i 
hjærteglad.     -gróinn     (-gro»T"]    a.     1.    (råtgroinnj    indgroet.  2.    i:<fvi 

jnanni  er  iimhugad  um)  som  ligger  en  paa  Hjærte.  —  t3.  (iniiilegurj  indfi 
lig,  varm.  -igull  |-d-i  qodX]  m.  (zool.)  Sonius  (spatangus). 

hjart  kolla  |f)ae'tkodla|  f.  Hind  (cerva).  -kolluskinn  [-kodlosiiin  |  ii. 
Skind  af  en  Hind. 

hjart  kæll  |f)aotliaid).l  a.  (Sch.)  =  kulvis.  -kær  l-fjair]  a.  hjærtelig 
kær,  inderlig  kær.  -laga  [-d-la-qa]  a.  indec.  (bot.)  hjærteformet  (cordatus). 
-legur  [-Ifqoo]  a.  hjartanlegur.  -næmi  [-nainii]  n.  hjærtegribende 
Kraft,  -næmilegur  (naimilr:qoo|  a.,  -næmur  |-nai  mool  a.  hjærte- 
rorende,  gribonde;  glødende;  —  adv.  hjartnæmilega.  -sår  |-t-sau'rl  a., 
-sára  l-sauraj  a.  indec,  -sari  [-sauril  a.  indec.  hjærteskærende. 

hjart  skinn  ItjaQ  tsfjinj  n.  Hjorteskind,  -skinnsglófar  (-si|insglo":van] 
inpl.  Hjorteskindshandsker.   '^ -skyti  [-sqtdi,  -srjitij  m.  Hjortejæger, 

hjart  skjálfti  |f)aQ  Isijau?.  dt,  -5fjaul(f)til  m.  Hjærtebæven  (tremor  cordis). 
-slátlur  l-slauhdoyj  m.  1.  Hjærtebanken.  -  2.  (hjartaslag  1.)  Hjærteslag. 
-veiki  (-d-vEiQi,  -vEÍIiil  f.  1.  ireiA/nrfi  i/i/ar/.iniV  Hjærtesygdom,  Hjærte- 
onde.  ~  2.  spec.  Neurasteni.  -  3.  Svaghed,  Modloshed;  h.  hans  sýndi  sig 
medal  annars  i  því,  ad  hann  þordi  aldrei  yfir  vatn  ad  fara.  -veikilega 
l-VEÍgiU':qa,  -veí^i-]  adv.  paa  en  om  Hjærteonde  mindende  Maade.  -veikur 
[-VEÍ'gog,  -vEÍkoQ]  a.  I.  (veikur  i  hjarta)  som  lider  af  en  Hjærtesygdom. 
—  2.  spec.  neurastenisk.  —  3.  a.  fvidbrigdinn)  nervos.  —  b.  svag,  modlos: 
þad  var  ekki  von,  ad  miklu  yrdi  bjargad  ur  eldsvodanuin,  þar  sem  ekki  var 
heima  fyrir  nema  born  og  hjartueikt  kvenfólk.  -verkur  [-vpngoo]  m.  Sting, 
Smærte  i  Hjærtet  el.  i  Hjærtekulen;  Mavetrykken. 

~  hjartvetrungur   If)aodvFdruijgøn,    -vct-)    m.    Gaffelhjort,    Spidshjorl. 

hjå  ræmi  (-is)  [f}au:rai*mi]  n.  Misklang,  Disharmoni:  söngurinn  hardúd  og 
h.  eydir  (M].  1.  256).  -ræna  (-raina)  f.  1.  (sjerviska)  Særhed.  —  2.  (sjer- 
vitringur)  sær  og  fjantet  Person;  Fjante:  (Ordspr.)  gott  nafn  heiniskuni 
ad  heila  h.  (G].l,  godt  Navn  til  den  dumme  at  hedde  Fjante,  -rænings- 
legur  (-rainii]sÍE:qÐQ]  a.  (sjerviskulegur)  sær;  (heimskulegur)  dum,  fjantet: 
skodanir  ynisra  landa  tninna  um  hluttöku  fslendinga  i  s('ningum  erlendis 
sjeu  býsna  hjáræningslegar  (Eimv.  II.  56).  -rænn  {-raidv]  a.  1.  (ólikurödrum) 
afvigende,  uligeartet.  —  2.  (sjerviskulegur)  sær;  (heimskulegur)  dum,  fjantet. 

hjårænu  legur  [f)au:rainolE:qogJ  a.  sær,  fjantet;  —  adv.  -lega.  -maður 
l-ma:ðonj    m.  hjáræna   2.    -skapur   l-sga:bo(),  -sga:poi)]  m.    Særhed 

og  Fjantethed  :  Kenuari  må  ekki  sýna  af  sjer  þann  hjårænuskap  er  freisli 
barnanna  til  ad  reyna  ,i  Inigirni  hans  og  henda  gainan  ad  (MHUpp.  115). 
-sljóleiki  |-sljo":lEÍ(ji,  -lEifei)  m.  Apati:  Krafl.ir  likamans  þverrudn  ódum 
og  einhver  hj.írænu-sljóleiki  hgdist  yfir  allan  hans  innri  m.inn  (GPSk.  71). 

hjå  seta  |()au:sEda,  -sita]  f.  Bevogtning  af  Faar  el.  Koer  (om  Som- 
meren). °-seti  (-stdi,  -sEtr]  m.  Bisidder,  -skjal  l-srja/]  n.  Bilag. 
-skjól  l-sijo"/)  n.  Roghætte,  Roghat.  -sol  (-so» /1  f.  Bisol. 

hjassalegur  |f)as:alE  qoo]  a.  1.  (feitur)  fyldig,  korpulent.  —  2.  (stirdur) 
klodset  og  ubehagelig  (om  Heste). 

hjassi  (-a,  -ar)  |f)as:il  m.  1.  (hvirfill)  Isse;  (Iwfud)  Hoved;  (om 
et  Som)  med  breiðunt  hjassa  |  er  så  á  brott  dreginn  I  er  kemur  hofudhus 
i  hana  (]ÁGát.  17);  þú  hefdir  ei  svo  hérlausan  hjassann,  hefdir  þú  ekki 
rekid  þig  upp  undir  himininn  (G].).  —  2.  a.  mystisk  Dyr.  —  b.  tyk, 
gammel  Knark:  fåtahrumur  gamall  hjassinn  (GTh.  '06,  57).  —  c.  tvær  og 
umedgørlig  Person :  hann  er  bölvadur  h.,  karlinn ;  —  ogs.  om  en  klodset, 
ubehagelig  Hest. 

hjå  staöa  If)au:sda-5a|  f.  1.  Bevogtning  af  Faar  om  Vinteren,  jfr. 
hjåseta.  —  2.  =  hjåstod.  -standandi  [-sdandandl]  a.  hosstaaendc,  til- 
stedeværende,   -stigur    l-sdlqon]    m.    Bivej.    -sfoiS    I-sdoi>l    f.    Bistand. 


hjástuBull 


329 


hjervera 


Statist  (]s]s.).  -stundir  (-sdvndiel  fpl.  (^  tom- 


ri.  1.  Mand,  som  staar  og  vogter 
in  h.  (GFrTis.  128).  -  2.  Mand. 
sJ  Uungetni  var  kerrusveinn,  en 
-veöur   [-v£::&oq)    n.  barsk  Vejr, 


'  -stuðull  l-sdY  3od>.) 
stundir)   Fritid. 

hjastur  (-urs)  (f)as-doQ|  n.  I.  (kimna  ofan  á  sýrit)  Skind  paa  Valle 
(Kjalarn.):  jfr.  jastur.  —  II.  (fhusUtrsverk)  sjusket  Arbejde,  Brev,  skrevet 
i  Hastværk  (]SBr.   10). 

h)ást5Öu  maÖur    (f)au:sdödoma:Í>oo] 
Faar  (is.  i  barsk  Vejr  om  Vinteren):    ein 
som    staar   hos   en   og   yder  en  Distand : 
hinn    irægi  Antifus    var   h.    (11.   1.  256). 
saaledes  at  Faarene  trænger  til  en  Vogte 

hjá  sogn  (()au:sögvl  i.  Fordrejelse:  drafí  og  hjåsagnir  eða  íi'gi  QfA. 
Pisl.  158).  -sögull  |-söqod/.l  a.  lognagtig :  h.  er  vændur  lygi,  þó  kann 
segi  salt  (SchMál.),  jfr.  man  tror  kun  en  Logner  een  Cang.  -sok  [-SÖ  k) 
f.  Bisag,  -teymingur  (-s,  -ar)  (-tei  miijgoo,  -ii]«!  m-  '•  Hest,  som  fores 
ved  Tommen.  —  2.  Foren  ved  Tommen:  Hann  /ét  Stokkul  ganga  i  hjá- 
teymingi  (II.  II.  95).  -tru  (-trui  f.  Overtro.  -trúaAur  (-truaðoo)  a. 
overtroisk. 

hjátrúar  dyrkun  (^au:lruardÍQ  gon]  f.  overtroisk  Dyrkelse,  -fullur  [-o- 
fvd  lod  a.  overtroisk,  -hræfisla  I-a-hgaiO  sla]  f.  overtroisk  Frygt. 
-maÖur  [-r-ma:Ooo)  m.  overtroisk  Menneske,  -saga  |-g-sa:qa]  i.  over- 
troisk Fabel. 

hjá  trúnaður  [f)au:tru  naOoo]  m.  hjatru.  -tungl  [-tuij/]  n.  Bimaane. 
-tækur  I-tai  goo,  -tai  kot>l  a.  1.  (klaufafegur)  ubehændig,  klodset ;  —2.  (óhag- 
s('nn}  upraktisk,  -unnusti  (-Vn  osdi]  m.  Bikæresle.  -vera  (-vera)  f. 
Tilstedeværelse,  Nærværelse,  -verandi  [-vt  randl)  a.  hosværende,  nær- 
værende, -verk  [-vEQkl  n.  a.  Biarbejde:  gera  (hafa)  e-d  i  hjåverkum,  be- 
fatte sig  med  n-t  i  ledige  Timer;  hafa  embæltið  i  hjåverkum,  passe  Embedet 
ved  Siden  af.  —  b.  (aukavinna)  Ekstraarbejde,  -vik  l-vik)  n.  Afvigelse 
fra  Vejen,  -vikasamur  [-vigasarmog,  -vika-)  a.  flygtig  (Ís.  om  Heste,  som 
tit  lober  ud  af  Vejen);  honum  verdur  hjåvikasamt,  han  faar  travlt  med 
adskilligt,  som  forsinker  hans  egentlige  Arbejde,  -vist  [-vist]  f.  Nærværelse. 

hjaxa  (a)  (ba/ sa|  vi.   -     hfaksa. 

hje  (-S)  lf,E:I  n.  Dug  (BH.). 

hjeÖa  (-U,  -ur)  [^e:Öa]  f.   Faar.  Faarehoved :  hann  er  óttaleg  h.  {Arn.). 

hjeðan  [5E:Ðan]  adv.  I.  herfra;  h.  fra,  ds.;  "ffyrir  h.,  paa  denne  Side  af 
=  hjerna  megin  vid;  —  hjeðan  og  þaðan  {e\.  hvaðan),  alle  Vegne  fra  :  gånga 
aidrei  af  klettinum  öldur  ýmissra  vtnda,  er  koma  héðan  og  huaðan  (11.  1 .  43): 
h.  og  handan,  hist  og  her.  fra  alle  Kanter:  Sumt  (3:  f/ed)  er  tint  saman 
héðan  og  handan  (P>GjD.  67).  —  II.  temp.  h.  af,  h.  fra,  h.  i  fra.  herefter. 

thjeOari  [fjciOaril  a.  comp..  superl.  hjeðastur  (f)p:Ðasdo4^i)  nærmere, 
nærmest. 

thjeAinn  (-ins,  -nar)  [f)E:Dln,  ^eO  nac)  m.  1.  Skindtröje,  Skíndkappe; 
nu  vistnok  kun  i  Udtr.r  veifa  h/eðni  um  höfuð  e-m,  forvirre  ens  Syn, 
göre  en  forblindet.    -  2.  npr.  Hjeðtnn,  Hedin. 

fhjeOra   |f)eð  ra)  adv.  her  nærmere,  nærmere  hertil. 

hjeÖulegur  [f)e:Oole  qoQ]  a.  faareagtig  (Arn.). 

thjegetill  (-ils,  -lar)  (f)f:gt  dld>.,  -QetldX,  -riehdlao)  m.  Flintesten 
(BH.);  jfr.  heggeitill. 

hje  gilja  (-u,  -ur)  [5F:'jllia]  f.  1.  Fordom,  Overtro:  jeg  hef  enga  tru 
á  þeirri  hjegilju,  að  maður  giftist  ekki  i  7  jr,  ef  maður  lætur  mjólk  Í 
kafftð  á  undan  sykri.  -  2.  pl.  hjegiljur,  Smaaligheder :  En  Ormur  skeytti 
litið  um  þess  konar  hégyt/ur  (IThPs.  102).  —  3.  forfængelig,  enfoldig  Tos. 
-giljuskapur  (-rjiljosgaiboe.  -sga:poQ)  m.  Forfængelighed,  Snærperi, 
Pjank. 

hjegóma  dyrfi  (f)P:go'>madir^)  f.  forfængelig  Herlighed,  -fullur  (-fvdlocl 
a.  1.  (hjegomagiam)  forfængelig.  —  fZ.  (Ijettúðugur,  laus  i  rásinni)  letsindig« 
ustadig,    -girnd    (-'tin  t,    -i^lr  ntj    f.,    -girni    [-rjid  ni.    -Qlrdnl]    f.    indec. 


Forfængelighed,  -gjarn  (-(jad  i 
•lai:tl]  npl.  forfængeligt  Væs 
[-ma:OøQ|  m.  forfængeligt  Men 
ørkesløs  Tale,  Snak.  Nonsens 
(-sarmoQ)  a.  forfængelig,  -s 


pr  dv]  a.  forfængelig,  -laett  (-lai:dl, 
Narrefagter,  Narrestreger.  -maÖur 
e.  -mål  [-mau:/]  n.  forfængelig  Tale, 
samlegur  [-sam  Icqoo)  a.,  -samur 
l|  f.  indec.  Forfængelighed,  -skap- 


ur    (-sgaiboQ,    -sgaipo^)    m.    Forfængelighed,    Pjank,    -skraf    [-sgra:f| 
forfængelig  Tale. 

hje  gómast  (a)  [^E:go<>  mast)  vrefl.  1.  fore  forfængelig  Tale;  være  med 
Narrefagter.  —  2,  /i.  af,  friste  Livet  med  Nød  og  næppe  (om  Faar)  (ASkaft.). 
-gómi  t-go"  ml]  m.  I.  Støv,  Spindelvæv:  Re\'kur,  hégómi,  fðínað  fys, 
fjúkandi  laufog  strå  (Hallgr.  II.  238).  -  II.  i  ovcrf.  Bet.  1.  fa.  0\'ff'.  ósann- 
indi)  Løgn,  Usandhed.  -  b.  Forlorenhed,  Falskhed:  h/egóminn  f  ollu,  sem 
hun  segir,  er  eins  auðþektur  og  falstennurnar  i  munninum  å  henni.  —  2. 
(þvaður)  Snak,  Vrövl :  fara  med  hjegåma,  snakke,  fjase,  vrövle.  —  3.  a. 
Forfængelighed:  markaður  hjegómans;  b.  heimsins;  —  legg/a  nafn  guds 
vid  hjegåma,  bruge  Herrens  Navn  forfængelig.  —  b.  forfængelige  Ting, 
n-t  intetsigende;  (smámunir)  Bagateller,  Töjeri :  (Ordspr.)  fagur  list  hetmsk- 
um  h.  {01.),  Taaben  traar  Tant;  —  spec.  unyttig  Stås:  hann  kom  med  ein- 
tóman  hjegåma  ur  kaupstadnum.  -gömlegur  (•go"mle  qoQ)  a.  forfænge- 
lig, intetsigende,   -gómleikur  (-go'mlei  goQ,  -Ifi  koQJ  m.  Forfængelighed. 

hjekk  l^ehk)   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hanga. 

1.  hjela  (-u)  [f}f:la)  f.   Rim,   Rimfrost:  h.  a  rúdu. 
'  2.  hjela  (a)  (f)f:lal  vi.  og  impers.:   e-d  hjeiav,    n-t  bedækkes  med   Rím ; 
—   pp.  hjeladur:   h.  gfuggi. 

hjeldum  [f)el-dom]   1.  p.  pl.  imp.  ind.  og  conj.  af  halda. 

hje  log  [h^Aoq]  n..  -logi  (-loi  jl)  m.  Morild,  Lygtemand  (BH.). 

hjelóttur  [r)e:lo -hdoc>l  a.  rimfrostlignende  (f.  Eks.  om  graalig  Uld). 

hjell  I^F^).  t|   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  halda. 

hjelu  blir    [f>r:loblau:rl    a.  hvidblaa :    h.  reykur  (lÓllnd.  314).    -breiÖa 


-fölur  [-fö:Iool 


Rimkulde. 
Ibum.  L.). 
•Gæsling- 


í-brei:ðal    f.    Rimdække.    -frost    [-frost]  n.    Rimfn 
rimbleg.   -grár  (-graurr]  a.  rimgraa. 

hjelugur  [í)^■:loqot'I  a.  bedækket  med   Rim. 

hjelu  kaidur  [fíe:lokal  dooj  a.  rimkold.  -kuldi  [kvi  di]  m. 
-njoli  [-nio":Ill  m.  (bot.)  hvidmelet  Qaasefod  (chenopodium 
-nótt  l-no-ht]  f.  Frostnat,  -vorblom  [-vor  blo>'m]  n.  (bot.)  Sn 
blomst  (draba  nivalis,   L.).  -þoka  [-þo:ga,  -þoika)  f.   Rimtaage 

hje  mót  (-ar,  -ir)  [i)t:mo"  I]  Í.  (ÞEgOt.  39).    -mótt  [-mo^ht]  f.  (BH.) 
-  heimótt.  -móttarlegur  |-mo"hdarle:qoe]  a.  (BH.)  =  hcimöttarlegur. 

hjenast  (a)  [f)e:nast]  vrefl.:  h.  niður,  synke  sammen  (is.  af  Skam): 
jeg  ætlaði  alveg  að  h.  niður. 

hjengum  [f)EÍi3  gom)   1.  p.  pl.  imp.  ind.  og  conj.  af  hanga. 

hjenulegur  |f)e:noleqonl  a.  skamfuld  af  Udseende. 

hjeppi  (-a,  -ar)  [(lehbll  m.  (Kælenavn  paa  en  Hund)  Vovse  (  ^  seppi). 

hjer  |i)e:r]  adv.  I.  I.  a.  her:  ,i  /andi  h.  el.  h.  a  landi,  her  i  Landet;  h.  i 
bæ,  sreit,  her  i  Byen,  Sognet,  i  denne  By.  i  dette  Sogn;  folk  h.,  mcnn  h.. 
Folk  her,  herværende  Folk  el.  Mennesker;  h.  og  hvar  (e\.  þar},  hist  og  her. 
—  b.  (hjerna)  her,  se  her:  /i.  er  nu  båkin,  sem  jeg  tofadi þjer.  —  2,  (hingad) 
herhen,  hid:  margir  þeir,  er  h.  koma;  -  komdu  hJ  kom  her!  kom  hid! 
þegar  h.  er  komid  sågu,  naar  Fortællingen  er  naaet  saa  vidt.  —  3.  a. 
ofte  indledende  en  Sætning,  omlr.  svarende  til  dansk:  naa!;  pleonastisk, 
i  Udtr.  som:  hjer,  þ/er  ad  segja,  naa,  mellem  os  sagt.  —  b.  Fyldeord, 
som  bruges,  naar  en  hakker  i  det,  altsaa  (ifr.  hjerna,  hm).  -  c.  her!  værs- 
go' (  hjerna,  hana).  —  II.  i  overf.  Bet.:  1.  her.  i  dette  Tilfælde:  h.  er 
þó  betur  á  komid,  her  staar  del  dog  bedre  til ;  h.  er  nu  best  ad  seg/a  sem 
niinsr,  her  gælder  det  om  at  sige  saa  lidt  som  muligt.  —  2,  med  præp. 
og  adv.:  h.  af.  heraf,  af  delte;  h.  eftir,  ')  herefter,  derefter:  h,  eftir  fór 
hann  af  stad;  ')  i  Forhold  dertil:  h.  eftir  voru  launin ;  —  h.  á  (el.  t)  måti, 
herimod;  h.  med,  hermed:  /'.  ///,  hertil;  h.  um,  herom;  angaaende  dette; 
/r.  um  bil,  omtrent,  saa  at  sige. 

hjeraO  (-s,  pl.  hjeruO  el.  hjeröð)  (fjcrrað,  f}e:ro^,  -öO]  n.  I.  a. 
Herred,  Distrikt,  Egn :  Skagafjordur  er  fallegt  h.;  -  samhjeraðs,  i  samme 
Egn,  Distrikt;  utanhjerads,  innanhjerads,  uden  for,  inden  for  Distriktet.  — 
b.  npr.  Hjerad  =  Fljåtsdalshjerad.  Egn  paa  Østlandet.  -  2.  Herred, 
Jurisdiktion  ( -  sýsla);   -  t  hjeradi,   for  Underretlen. 

hjeraðs  bygð  (^f:raðsblq-d.  -big  þ|  f.  Egn,  Omegn,  -bragur  [-braiqoo] 
m.  Livet  og  Tonen  Í  et  Herred:  hun  lýsir  ágætlcga  lifi  Skagfiröinga  .i 
þeirri  tid  og  héradsbrag  þeim.  er  þar  gcrdist  (GKonÆf.  vi),  -brestur 
(-brtsdoy]  m.  overnaturligt  Skrald,  der  genlyder  over  hele  Bygden  ved 
en  fremragende  Mands  Dodsfald  (M).  IV.  167).  -búi  |-bu:ll  et  Herreds 
el.  en  Egns  Beboer,  -domari  [-do>':marl]  m.  Dommer  ved  en  Underret. 
-dómur  (-do-møcl  m.  1.  Underret.  -  2.  Underretsdom,  -fleygur  I-ÍIti:q- 
oel  a.  som  rygtes  over  hele  Bygden.  -fÓlk  [-fo"X  k.  -fo"l  kj  n.  el  Herreds 
el.  en  Egns  Beboere,  -fundur  |-fvndoo]  m.  Distriktsmode,  Herredsmode ; 
spec.  Møde  af  Præster  og  Sogneraadsmedlemmer  Í  et  Provsti,  -hættir 
|-(h)aihdio|  mpl.  Stedforhold.  -höfCÍngÍ  [-(h)öv  dni(|i,  .(h)öb  0-]  m.  Her- 
redshovding,  mægtig  Mand  i  el  Dislrikl.  -kjörinn  |-t-,ö:rln|  a.,  pl.  hjerada- 
kjömir,  valgt  i  el  (Land)Dislrikt :  heradakjörnir  þingmcnn  (Alþ.  'Il,  D.  II. 
1052).  -lýður  [-li:ðoo]  m.  hjeraÖsfólk.  -læknir  (•laihgnio)  m. Distrikts- 
læge, -ma&ur  |-ma:ðov>)  m.  Mand  fra  et  bestemt  Distrikt,  -nefnd  [-nem  t) 
f.  Herredsudvalg.  Herredsraad.  -pröfastur  [-pro":fasdí>yl  m.  Herredsprovst. 
-rjettur  [-rjfhdoy]  m.  —  hjerafisdomur  I. 
som  vil  sætte  sin  Vilje  igennem  overfor  Folk  i 
-rai:kool  ^-  somskal  jages  fra  et  Herred,  so 
sig  i  et  Herred. -stjóri  (-o-sdjo'irl]  m.  Pr, 
[-sdjo'rdvl  f.   Herredsstyre,  Distriktsbestyreis 


-rlKur  l-ri:got>,   -ri:kot»]  a. 

sin  Egn.   -rækur  (-rai:goo, 

m  det  er  forbudt  .it  opholde 

æfekt    (i   Frankrig),    -stjórn 

-vist  I-s-vist|  f.  OphoM 


el  Distrikt,  -vold  [-vol  t]  npl.  kommunale  Myndigheder,  -þtng  [•þitjk] 
n.   Hjemting;   fundirrjettur)   Underret. 

hjera  hår  [r)r:rahau:r]  n.  Harehaar.  -hárshattur  (-hauQs(h)ahdocl  m. 
Harehaarshat.  -hvolpur  {-ywohbaQ,  -UvokboQ,  -kvol'po(,>]  m.  Harekilling. 
-legur  (-If  qo(>l  a.  faareagtig;  jfr.  hjedulegur.  -svefn  (-svfbvl  m.  Hare- 
sovn  (Sovn  med  aabne  Øjne). 

hjeri  (-a,  -ar)  (f)r:rll  m.  1.  (zool.)  Hare.   -  2.  Faarehoved,  jfr.  hjeda. 

hjerkoma  [f)KO  ko  ma)  f.   HÍdkomst. 

hjerkæll  |f)! ..  tiaid).]  a.  bjartkæll,  kuhis  (s.  d.  O.):  alll  of  mikUl 
ylur  gjörir  hörnin  ad  hjerka'lum  orkvisum  (Campc  203). 

hjerlandsbúi  ir)tr:lan(l)sbu:l]  m.  boende  heri  Landet,  indfødt,  -lendis 
(•l>ndls]adv.  her  til  Lands,  indenlands,  -lendur  [-iFndoy]  a.  indenlandsk. 
-megin  (-mfi  jlnj  adv.  og  præp.  med  gen.  paa  denne  Side  (Vf.,  SI.). 

hjerna  [fjed  na,  f)rT  dna]  adv.  1.  a.  her  (opr.  som  en  Slags  emfatisk  hjer): 
h.  er  nokkud  handa  þjer,  her  er  n-t  til  dig.  —  b.  (hingad)  her:  komdu  h.f 
—  2.  pleonastisk:  a.  i  Tiltale:  h.  heyrdu,  aa,  hor!  /i.  Tobias,  hor  engang, 
T.  (Eimr.  III.  89):  h.  okkar  å  milli  (sagt),  mellem  os  sagt.  -  b.  i  andre 
Udtryk;  þessi  h.  saga,  denne  her(sens)  Fortælling;  h.  å  dögunum,  forleden 
Dag;  /i.  um  årid.  —  c.  Fyldeord.  naar  man  hakker  i  det  el.  retter  hvad 
man  for  har  sagt  (jfr.  hjer).  ~  d.  adjektivisk:  denne,  dette,  disse  her: 
Eg  er  nu  brádhræddur  um  hérna  sóknarskýrslurnar  (]5Br.  28).  -  3.  som 
Udraab:  hjerna/  (-  hana),  her!  værsgo';  ja  h.!  har  man  hørt  Magen! 
-megin  [-mei:iln|  1.  præp.  med  gen.:  /».  Jrinnar,  paa  denne  Side  af  Flo- 
den. —  2.  adv.  ds.,  spec.  (  h.  grafar)  paa  denne  Side  af  Graven,  her, 
i  denne  Verden  (mods.  hinumegin,  hinsides,  i  den  anden  Verden),  -na 
[-na]  adv.  netop  her,  paa  dette  Sted  (Af..  Skaft.). 

hjersi  (-a,  -ar)  I^fo  si)  m.  (pop.)  'Herredsbo*  (bruges  om  Beboerne 
af  Fljåtsdalshjerad)  (Af.). 

hjer  um  [f)f:rom]  adv.,  -umbil  [-ombl:/l  adv.  omtrent,  saa  at  sige. 
-vera  [fjfr  vt  r.i]   f.    1.  Herværen,  Ophold  her.  -2.  spec.  Jordeliv:  einnig 

42 


hjervilla 


330 


hjúpur 


að  losast  lir  barállu  þessnrnr  inæðttsömu  héiivru  (]ThMU.  415).  -villa 
[-vldla]  f.  I.  (h/átrú)  Overtro.  —  2.  (kredda)  Særhed,  HeterodoUsi  (EspS.  118). 
3.  (heimska)  Dumhed,  Taabelighed.  -  4.  =  hieriiillingur.  -viUast  |-vldl- 
asl]  vrefl.  1.  tale  el.  opfore  sig  sært  og  taabeligt;  —  pp.  hjerviltur.  —  2. 
vanhe  om  i  Distrahlion  (]ThPs.  166).  -villingur  [-vldliijgoo]  m.  Særling. 
-villulegur  [-vldlol£:qoel  a.  1.  -  heimóllarlegur.  —  2.  =  kjánalegur: 
hjermílulcgt   tal.    -vist    [-vlsl]    f.  hjervera.     -vistardagar    l-vlsdar- 

da:qaQl  mpl.  Tilværelsen  her  paa  Jorden. 

hjet  |1ie;I|  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  heita. 

hjvggjum  |llig:om]  1.  p.  pi.  imp.  conj.  af  höggva. 

1.  hjó  |fjo":|   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  höggva. 

2.  hió  Íf)0":Í  inlerj.  ^  jú. 

hjól  (-S,  pi.  ds.)  |f)0":/,  ()0"l-5l  n.  I.  Hjul:  h.  å  uagni,  i  Uri,  j  rokk ; 
—  leika,  vera  á  JijoliiTii,  være  paa  Hjul;  —  i  overf.  Bet.  være  i  stadig 
Bevægelse:  Sr'gga  Olina  var  .  .  .  sikJt  og  fjöriig,  og  all  af  á  tijóíum  (GP. 
Sk.   104).   -  2.  (reiðhiól)  Cyhle,   Ridehiul. 

hjóla  (a)   |[l0»:lal  vi.  cyWe,    ^  hiule. 

hjóla  bátur  |l)0":labau:don,  -bauitoo]  m.  Hjulbaad.  -gangur  (-gauij  g- 
oo]  m.  =.  hjólaskrölt.  -maður  l-maiðoo)  m.  Cyklist,  Hjulrider. 

hjólás  [l)0";lau  si  m.   Hjulaksel,  Aksel. 

hjóla  skip  |f)0':lasrjl:pl  n.  ^  hjólskip.  -sUrölt  (-sgrö/.  t)  n.  Raslen 
af  Hjul.  -slcði  {-slF;ðil  m.  (Hf.)  -  hiólbörur.  -smiður  (-smMðoo]  m. 
Hjulsmed.  -tik  |-ti:k]  f.  Sluffe ;  -  ogs.  foragtelig  Benævnelse  paa  en 
Vogn,  is.  en,  der  gor  stærk   Stöj   (Rvk.). 

hjól  baugur  [fjO"l  böyqoi}]  m.  =  h)ólbogi.  -beinóttur  [-bei-no"hdoe] 
a.  =  hiólfættur.  -bogi  1-boi  il]  m.  H|ulfælg(e).  -bora  [-bo  ra]  f. 
Hul  gennem  Midten  paa  et  Hjul.  -braut  [-brovt]  f.  Rullebane.  -bryggja 
l-brlijal  f.  Rullebro.  -brjota  (-brio"  da,  -brio"  taj  vt.  radbrække,  -brof 
l-brot]  n.  Radbrækning,  -búinn  |-bu  ih]  a.  forsynet  med  Hjul.  -börur 
(-börool  fpl.  Hjulbor,  Trillebor,  Skubkarre,  -dyr  [-dir]  n.  Hjuldyr: 
Charles  Rabot  safnaði  valnakrbbbum  á  íslandi  1891  og  fann  .  .  .  auk  þess 
li'ö  hjóldl'r  (ÞThLys.  II.  579).  -draga  [-dra  qa]  vt.  radbrække.  = -ess 
|f)0":lEsl  n.  Cykle,  -far  lf)0"l  far]  n.  Hjulspor,  -fættur  [-faihdoel  a.  hjul- 
benet, t-gaddahringur  [-gadahoirj  gogj  m.  (Odds.,  Indl.  27)  =  heim- 
skautsbaugur.  -gaddsendi  [-gatsfndl]  m.  Hjultap;  /i.  jarðarinnar,  Pol, 
]ordpol  (]Hall.  348.  jfr.  ogs.  Urs.  22).  -gaddur  [-gadoo]  m.  Aksel, 
Hjulaksel;  (möndulll  Jordaksen  (Urs.  22).  -giörð  [-Ijörai  f.  Hjulbeslag; 
Hjulskinne  (Stj.  '07,  A.  364).  -grannur  |-gran  oq]  a.  smalfælget  (om 
Vogne).  °-hemill  [l)0'i:;.(h)Emldí.l  m.  Bremse,  Stoppegaffel.  -hestur 
(-(h)Esdool  m.  Cykle,  Ridehjul.  ^ -hringskafli  [t)0"l  hQÍnskablll  m. 
Hjulfælg(e).  -hrlngur  |-hoiijgog|  m.  Hjulring.  -kerling  l-^E(r)dlinkl 
f.  Trisse,  Trisseblok;  -  spec.  Pæl  i  Agterstavnen  af  en  Daad,  med 
Trisse  foroven,  brugt  ved  Muslingeplojning ;  (á  rokkj  Roktrisse,  -klafi 
l-klavi]  m.,  -klofi  [-klo  vlj  m.  Trisseblok,  -kringla  (-kriijla)  f.  Hjulring. 
-laga  [fjo^ha  qa]  a.  indec.  (bol.)  hjulformet  (rotatus).  -liðugur  |()o"l:l  0- 
ogoo]  a.  overordentlig  smidig:  t'ætiirnir  urdu  bjólliðugir  (GFrTís.  41); 
vera  hjotlidugur  ad  tala  erlend  tnál,  tale  fremmede  Sprog  flydende. 
-lyndi  lfio'l;lndll  n.  Vægelsindethed,  Vægelsind,  Vankelmodighed,  -lynd- 
ur  [i)0>'I;Indog]  a.  1.  vægelsindet,  vankelmodig:  Iionuni  trúðtt  hvorki  vinir 
hans  né  åvinir,  svo  h.  var  hann  (Eimr.  XVII.  92).  -  2.  om  Fisk  (spec. 
Kuller)  som  til  Tider  soger  op  til  Overfladen  el.  ind  til  Kysten,  medens 
den  til  andre  Tider  kun  kan  fanges  paa  storre  Dybder  (Vf.).  -móðir 
[f)0"lmo"  ðlg]   f.    (Hun.)  hjólkerling.    -nafar    [-na  vag]  m.  Rullebor, 

Omslagsbor,  Vimmel(bor).  -nafarhólkur  |-navao(h)o-.).goe,  -(h)o"Ikoel 
m.  Mulering,  -nafarskaft  (-navaosgaf  I]  n.  Vimmelskaft.  -nagli  [-nagllj 
m.  Hjulspiger,  -nöf  [-nö  r]  f.  Hjulnav,  -reið  [-reij]  f.  Cykling,  Hjul- 
ridning, Cyklesport.  -reiðamaður  [-rEÍöama:ðog]  m.,  -riöari  (-ri  öarl] 
m.,  °-riði  l-nSl]  m.  Cyklist,  Hjulrider,  -rif  [-rir]  n.  Hjulege.  -skifa 
[-sijiva]  f.  Hjulskive,  -skip  [-sljl  p]  n.  Hjulskib,  Hjuldamper.  ° -skiár 
[-sijau  r)  m.  Irisblende,  -sleöi  [-sIeSi]  m.  =  hjolasleDi.  -smiður  |-sml  ðoo] 
m.  Hjulmager,  Hjulmand,  -snúður  [-snu  ðoo]  m.  Svingrulle,  -spikaður 
[-sbl'gaöoQ,  -sbl  kaðoo]  a.  smækfed,  -spæll  [-sbaid/.]  m.  Hjulege,  Ege. 
-spöng  [-sböyijk]  f.  Jærnbeslag  paa  et  Hjul,  Skinne,  -sterkur  [-sdEogoo] 
a.  stærkhjulet,  -sveif  [-sveii']  f.  Krumtappen  paa  et  (Rokke)Hjul.  -sög 
[-söi?l  f.  Rundsav.  °-faug  [-töyí;]  f.  Talje,  Taljereb.  ° -taugarkrókur 
l-töyqaQkro":gOQ,  -Uro":kÐQl  m.  Taljehage.  -teinn  |-tEÍdv]  m.  se  rokkur. 
-tittur  [-tlhdogl  m.  Hjulpind.  -trje  [-Irjt]  n.  Guajaktræ  (guajacum  offici- 
nale)  (BH.),  -tönn  [-ton]  f.  Hjultand.  -vågn  [-vagvj  m.  Hjulvogn.  -vakur 
(-vagoQ,  -vakoo]  a.  smidig  i  sine  Bevægelser,  -viljugur  [-vlljoqOQ]  a. 
fyrig  og  smidig,  -vinda  [-vlnda]  f.  Spil,  Trisse;  (á  brunníj  Bröndhjul. 
-öxull   [í)0";Iöxsod/.I  m.  Vognaksel. 

hjóm  (-s)  [l)0":m]  n.  I.  (þunn  himna)  tynd  Hinde,  is.  a.  (á  vatni) 
tynd  Ishinde.  —  b.  (á  mjótkj  et  lyndf  Lag  Flode :  Þegar  j'eg  var  barn  og 
mjólkurtrog  voru  í  skemmu  var  sá  rjómi  kalladitr  h.,  sem  minstur  sjest  á 
irogí.  Og  hann  var  hjomadur  (GFr.  i  Logr.  '16,  94).  —  2.  a.  fum  gras) 
spredt,  kort  Græs,  som  det  næppe  kan  betale  sig  at  slaa :  mi  er  það  kail- 
ad /i.  <7  engi,  sent  er  natimast  hærandi,  og  så  sláttur  kalladur  að  hjóma 
(GFr.  i  Logr.  '16,  94).  -  b.  overfladisk  Afmejen.  -  3.  (ryk)  Stov.  -  4.  i 
overf.  Bef.  om  n-l  intetsigende.  Intet,  Humbug:  an  hennar  (a:  orkunnar) 
væri  efnið  h.  (var  Stoffet  intetsigende)  (ÁBjSál.).  -  5.  (skrill)  urene  og 
intetsigende  Mennesker,  Pak,  Pobel :  fir  grinidarfullum  liðsöínuð,  [  þvt 
djöíuls   hí'ski  og   hjómi,       verBur  það  gabb  og  gys  sem  ber  (SBIDA.   126). 

hióma  (a)  [()0":ma]  1.  vi.  blive  bedækket  med  en  tynd  Hintfe:  Ijornin 
er  hiámuð,  der  er  et  tyndt  Islag  paa  Soen  (Dammen);  —  ogs.  impers.: 
Þá  var  logn  en  frost  og  íólgaði  íjöruna,  þegar  út  féll  og  hjómaði  sjóinn 
(Mel.   i   ÓDavSk.  81);    Irogiö    er  hjómað,    der  er  et   Lag  Flode  paa  Truget. 


þarna  komið  þið.  hjó 

Mand    og    Kv 

skab.  -Ijóstollurl-ljc 


—  2.   vt.   og   vi.    a.  (h.  gras)   slaa  Græs  overfladisk,   is.    hvor  det   vokser 
sparsomt.  —  b.  /i.  af  trogi,  h.  trog,  skumme  den  förste  Flode  af  et  Trug; 

-  i  overf.   Bet.,  refl.:    Ur   blöðunnm  hjámasl  ei  hugsun  til  neins  (kan  der 
ikke  udpines  en  ærlig  Tanke)  (StStAndv.  1.  25). 

hjómfúinn  [f|0"m  fuln]  a.  pilraadden,  næsten  blevet  til  Stov  af  Raad- 
denskab. 

hjón  (-s,  pi.  ds.)  [l)0":nl  n.  ti-  Tjænestetyende :  ráða  sig  sem  h.  hjå 
e-m,  tage  Tjæncsle,  fæste  sig  hos  en;  (Ordspr.)  h/ónanna  tru  styrkir 
bondans  bu  (G].),  Tjæneres  Troskab  styrker  Bondens  Boskab.  -  2.  pi. 
Ægtefolk,  Ægtefæller,  Ægtepar:  anna3  hjóna,  den  ene  Ægtefælle. 

hjóiia  band  lf)0»:nabant]  n.  Ægteskab,  -bandsbrot  [-ban(t)sbro:t|  n. 
Ægteskabsbrud,  -bandslif  [-ban(t)sli:i'l  n.  ægteskabeligt  Liv.  -djofull 
[-djö:vod).]  m.  Ægteskabsdjævel,  Ægteskabsforstyrrer.  -gras  [-gra:s]  n. 
(bot.)  hvid  Traadspore  (habenaria  albida);  —  pi.  -grds,  bruges  ogs.  om 
hele  Gruppen  (habenaria).  t-lag  [-la:^]  n.  Ægteskab  (LFR.  XIV.  165). 
-legur  [-lEqog]  a.  ægteskabelig:  þau  eru  heldnr  en  ekki  h/ónaleg,  de 
ser  sandelig  ud  som  et  Par  Ægtefolk,  -leysi  [-1eí:si]  npl.  1.  ungt  Par, 
vordende  Ægtefæller  (el.  Par,  som  man  synes  passer  godt  til  hinanden): 
leysm.  —  2.  (madur  og  kona,  sem  btia  saman  ógift) 
lever  sammen  uden  at  indtræde  i  legitimt  Ægte- 
stodloQ]  m.  dobbelt  Lysafgift  (til  en  Kirke),  -munur 
-mY:noQ]  m.  Forskel  paa  Ægtefæller,  -rot  [-ro";t]  f.  (bot.)  -  brönu- 
gras.  -riim  [-ru;;n]  n.  Ægteseng,  -senna  l-SEn:a]  f.  ægteskabelig  Trætte. 
-skilnaSur  [-sgil  naSoo]  m.  Skilsmisse,  -spil  [-sbl:/J  n.  -  hjonasæng 
3.  -stjett  [-sdJFhl]  f.  Ægtestand,  -stóll  (-sdo'd  ),)  m.  Brudestol.  -stóls- 
.  brik  |-sdo"lsbri:U]  f.  Ryggen  paa  Brudestolen,  -svipur  [-svl:boo. -svl:p-) 
m.  Lighed  mellem  Ægtefolk  el.  vordende  Ægtefolk:  það  er  h.  med  þeim, 
de  ser  ud  til  al  ville  blive  gifte  med  hinanden,  -sæng  [-saiij  k]  f,  1.  ^ 
hjónarám.  -  2.  (riim  fyrir  Ivo)  Dobbeltseng.  —  3.  Ægteseng.,  en  Slags 
Kortspil  med  4-10  Deltagere;  der  tegnes  en  Figur  med  forskellige  Mærker: 
koppur,  koppbarmttr,  pallstokkur,  rúmstokkur,  bjónasængin ;  naar  man  faar 
Stik,  rykker  man  saa  op  efter  disse  Mærker,  indtil  man  naar  det  sidste, 
hjånasxngin  (ODavSk.  332).  -vigsia  [-vizsla]  f.  Ægtevielse,  Brudevielse: 
/;.  i  kirkju.  Kirkevielse. 

thjónmargur  [fjo^nmargoo]  a.  som  holder  mange  Tjænestefolk. 

1.  hju  (-s,  pi.  ds.)  [f)u:]  n.  1.  Tyende;  dygt  h.,  tro  Tjæner;  ódygt, 
ótrútt  /i.,  utro  Tjæner;  oli  hjúin  á  bænuin,  alle  Tjæneslefolkene  paa 
Gaarden,  hele  Tyendet  paa  Gaarden ;  vera  bdrum  håBur  sem  h.,  slaa  i 
privat  Tjænesteforhold ;  (Talem.)  oft  njóta  h.  góðra  gesta,  ofte  har  Tjæ- 
neslefolkene Fordel  af  gode  Gæsters  Besøg,  3:  Tjæneslefolkene  faar  Læv- 
ningerne  af  den  gode  Mad,  der  blev  givet  Gæsterne  —  siges  naar  der  van- 
ker en  Ekstratraklering  paa  Grund  af  Gæsters  Ankomst;  god  væru  hjúin, 
ef  ekki  væri  malurinn  (hvis  man  ikke  skulde  skaffe  dem  Maden),  sagdi  kerl- 
ingin  (SchMál.);  (Ordspr.)  þad  lifir  lengst,  sem  h/iium  er  luidast  (G].),  den 
lever  længst,  som  alle  ledes  ved;  hjúin  gera  gardinn  frægan.  Tyendeigor. 
at  Ry  af  Gaarden  gaar;  dygt  h,  skapar  bondans  bu,  Hjonens  (Tyendets) 
Troskab  styrker  Bondens  Boskab.  —  2.  Ægtefolk  (nu  næslen  udelukkende 
i  enkelte  Talemaader);  (Ordspr.)  flest  keinur  tipp  þá  hjihn  deila,  naar 
Ægtefolk  strides,  kommer  mangt  for  Dagen.  —  3.  Pak  (Mand  og  Kvinde): 
heyrdi  ekki  meira  af  samtali  hjúa  þessara  (JÁÞj.  I.  160);  jfr.  sköluhjú. 

2.  hjú  [l)u:]  interj.  (emfatisk)  =  jú. 

hjúa  (a)  [l)u:a]  vi.  om  Ederfuglehannens  Lyd. 

hjúa  får  [()u:afau:r]  a.  som  har  kun  faa  Tjænestefolk:  honurn  verdnr 
aldrei  hjuaialt,  han  mangler  aldrig  Tjænestefolk.  -hald  [-hal  1]  n.  Tyende- 
hold, -hrak  [-hoa;k]  n.  Vanskelighed  med  at  faa  Tjænestefolk.  ° -hus 
[-hu:s]  n.  Folkestue,  -lið  [-ll:í]  n.  Tyende,  -log  (-lö:<7]  npl.  Tyendelov. 
-mål  [-mau:/]  n.  Tyendesag.  -skildagi  [-sqil'daijl]  m.  Tyende-Skiftetid, 
Skiftedag,  -sæll  [-said/.]  a.  som  kan  holde  paa  Tjænestefolk:  hann  var 
(Eimr.  XII.  175). 

ra]  vi.,  vi.  og  v.  impers.  1.  a.  smaaregne:  þad  hjúfrar 
aregner.  —  b.  flyde  i  Draaber :  Seytluveita  i  hlida  holl- 
af  bninum  ollum  (GFrClh.  201).  -  c.  græde:  hlær 
bædi  gigj'an  og  hjúfrar  (GTh.  '95,  57).  —  2.  /i.  sig  upp  ad  e-m,  klynge, 
smyge  sig  tæt  op  ad  en ;  hjnfradu  ,big  ofanundir,  gódi  minn,  og  fardti  ad 
sofa,  pak  dig  nu  godt  ind,  min  Ven,  og  læg  dig  til  at  sove. 

hjúfur  (-urs)  [f>u:voy]  n.  Smaaregn,  Sfovregn.  -blær  [-r-blai:i-]  m. 
mild,  fugtig  Vind.  -skur  (-e-sgu:r]  f.  mild  Regn,  ( 

hjuggum   |i)Yg:om]   1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  höggv 

hjúka  (a)   [liu:ga,  l)u:ka]   vi.  =  AMra,  pleje:  h.  . 
om  en  (jfr.   HallgrPass.  44,  6). 

hiúklyndur  [(iu:gllndoQ,  fiu:k-]  a.  blidsindcl  (om  et  Kys)  (JÁQát.  104). 

thjúkólfur  (-S,  -ar)  [l)u:ko"lvoe]  m.  1.  (klubbur)  Klub.  -  2.  (veil- 
ingahus)  Værtshus;   Restauration. 

h)úkra  (a)  [f}u:gra,  f}u:kra]  vt.  med  dat.  pleje. 

hjúkrun  (-ar)  [f)u:gron,  liu:kron]  f.  Pleje. 

hjukrunar  hus  [l)u:gronaQ(h)u:s,  6u:kron-]  n.  Lasaret ;  Hospital,  -kona 
[-ko:na]   f.   Sygeplejerske. 

hjundi  (-a,  -ar)  |f)Yn  dl]  m.  (Dim.  af  hundur),  lille  Hund  (ODav.). 

hjúpa  (a)  ll)u:ba,  f)u:pa]  vt.  indhylle. 

hjúp  aldin  [()u:bald]n,  f)u;p-]  n.  =  hjúpur  H.  2.  -faera  (-p-fai  ra]  vt. 
ifore  Ligskjorlen. 

hjúpur  (-S,  -ar)  [l)u;boQ,  f)u:pog,  duts.  I)u:ps]  m.  I.  1.  a.  Svob.  Dække 
i  Alm.,  n-t,  der  indhyller;  /i.  yfir  likneski;  —  snjórinn  brcidir  hvitan  hjúp 
yiir  alt.  -  b.  (blæja)  Slor.  -  2.  (likhjúpur,  likklædi)  Ligklæde.  -  II.  i 
overf.  Bet.  1.  Dragt,  Klæder:  jeg  kannadist  ekki  vid  hann  i  þeim  hjúp.  — 
2.  (bot.)  Hyben. 


ekki  h., 

hjúfra  (a)  [()u 

lir  honuni,  det  sr 

hjúfra 


eregn. 


pleje 


^Uaparafmæli 


331 


hlassadrotning 


ao,  ^ðrvaQ]    m. 
•lundur,   'viður. 


'iLiskapar  afmæli  |f}u:sgabaram:ail[,  -sgap-)  n.:  i  40.  h.  hans,  paa  hans 
;0-aarige  Bryllupsdag,  -band  [-bant|  n.  Ægteskabsbaand.  -boö  [-bo:íII 
n.  Ægteskabstilbud,  -brot  [-bro:l]  n.  Ægteskabsbrud.  -goÖ  [-^o-.ð]  n. 
Ægteskabsguddom,  Hymen,  -heit  l-e-(h)£i:ll  n.  Ægteskabslofte.  -Hf  [-r- 
li:i'l  n.  ægteskabeligt  Liv.  -mál  (-mau:/]  n.  Ægteskabssag,  -máli  [-mau:ll) 
m.  Ægteskabskontrakt,  Kontrakt  mellem  Ægtefæller,  -slit  (-o-slhl]  npl. 
Skilsmisse,  -ær  [-r-al:rl  a.  giitegal. 

hiú  skaplegur  [f)u:sgablE-qoi^,  -sgap-]  a.  ægteskabelig,  -skapur 
[-sgaboQ,  -sgap-]  m.  Ægteskab:    ægteskabeligt  Samliv. 

hiölsa  (a)  (fiölsa)  vt.  1.  h.  e-ð  undir  sig  (ti!  sin),  tilvende  sig  n-t  ved 
List  (Kjalarn.);  jfr.  so/sa.  -  2.  h.  c-n  til  e-s,  lokke  en  til  n-t  (Am.). 

hiolt  [f)ö?.  t]  npl.  se  hjalt, 

1.  'hjor  <-s  og  thjarar,  pi.  -var)  (6ö:r,  bOQS,  ha 
Sværd ;  —  i  en  Mængde  Omskrivninger :  hjön'abrjótur 
Mand;  hjörs  þrá,  hjörvabylur,  -gnýr,  Kamp.  Slag. 

2.  hiör  (f»ö:rl  npl.  (-^  hjarir)  Hængsler  (MolBr.  83). 
h)5rö  (hjaröar,  hiarfiir)  [hörd,  5^r  ða(>)  f.  Hjord. 
Hjordis  [f)ördi  s]  f.  npr.   Hjördis. 

hjörkæll  [íjöotaidA)  a.  (Af.,  ASkaft.)  ^  kuhis,  kuldskær. 

Hjorleifur  {f)örUi  voo|  m.  npr.  Hjörlev. 

hjörn  |f)ör  dv,  f)öd  v)  pl.  af  hjarn. 

Hjorsi  (-a,  -ar)   [f)ÖQ  sl]  m.  npr.  DÍm.  af  Hjörleifur. 

hjÖrtleikur  [í)öi>  dki  goo,  -Ieí  k-J  m.    -    hjartarleikur. 

hiörtu  (höo  do]  pl.  af  hjarta. 

hjortur  (gen.  hjartar,  (pop.)  hjorts,  pl.  hirtir)  (höu  don,  f}Jo  dao, 
högs,  hlo  dln]  m.  Hjort;  ogs.  som  Mandsnavn. 

'hjdrþrima  |f)öaþrlma]  f.  Kamp. 

hlá  (Öi)  [h).au:l  vt.  og  vi.  smælte  (BH.);  —  impers.:  snjÓinn  hláir  af. 
Sneen  smælter. 

hlaö  (-S,  hlöö)  (hU:d,  h>.ö:d)  n.  I.  1.  Gaardsplads.  Pladsen  foran  en 
Oaard:  fylgja  e-m  úr  hlaði,  folge  (en  Oæst)  paa  Vej:  rida  tir  h/aðt,  lage, 
ride  af  Sted :  hjer  lír  hlaði  rógar  reið,  I  ranglælið  og  ágimdin ;  I  svik  og 
lygi  skeftu'  á  skeið;  sítárri'  er  það  nú  fylkingin;  ~  feiffa  e-n  fe-Ö)  í  h., 
modtage  en  (n-!)  med  aabne  Arme.  —  2.  n-t  opfort,  is.  Underlaget  under 
Brohoveder.  —  3,  pl.  hlöð  ~  stýflur,  stillur.  —  4.  Fyldighed.  Sværhed: 
er  það  nú  h.  .i  konunni;  —  spec.  pl.  hlöðt  en  svær  Bagdel.  —  5.  pi.  hiöð: 
(ki'iar,  færikviar)  Fold,  Faarefotd  (Vf.).  -  II.  (muligvis  opr.  et  helt  andet 
Ord,  jfr.  GV.)  Diadem;  —  'i  Omskr.  for  Kvinder:  hlaðsgrund,  •tróða  osv. 

1.  hlaÖa  (hlö&u,  hlöður)  [hXaiða,  h>.ð:Oo(o))  f.  1.  Lade  (he\-h.,  kornhj. 
—  2.  =^  hlöðubás. 

2.  hlaAa  (hIeØ,  hlöÖum;  hlóA,  hlóðum;  hlæfii;  hlaöiA)  fhXa:&a; 
hXc:í;  hÁo-t^.  h>.o":öom :  h;.ai:öi ;  h/.j:ölð|  vt.  og  vi.  I.  fhhda,  ferma) 
lade,  belæsse,  betaste:  1.  a.  lade.  belæsse:  //.  sír/^  fr.ign):  —  h.  e-ð 
e-Ur  lade  n-t  med  n-t.  —  b,  belæsse  en  Mand  el.  en  Hest  med  en  tung 
Byrde:  h.  e-n  e-u;  —  h.  á  sig  holdum  el.  li.  utan  á  sig,  faa  Sul  paa  Krop- 
pen, blive  fed.  —  c.  lade:  h,  byssu,  rafmagnsvirki;  ~  h.  ktiltim,  lade 
skarpt;  h.  tómu  púðri,  lade  med  lost.  —  d.  Í  overf.  Bet.:  belæsse,  betynge: 
j//fr  þessir  sjódir  eru  viðast  hi'ar  hlaðnir  helzti  mikhim  útgjöldum  undir 
(Alþ.  *n,  B.  951).  —  2.  spec.  fylde  en  Fiskebaad  med  Fangst,  fiske  saa 
meget  Skibet  kan  bære:  hlóðu  i  hvert  sh'pti  (lÁÞj.  I.  79);  þeir  blóðu  (trak 
ustandselig)  skötu  einni  á  handfæri  (GKonÆf.  99);  pp.  blaBinn:  hann  fjr 
að  koma  að  hlaðinn  (med  Baaden  fyldt  med  Fangst).  -  II.  opstable, 
opfore:  1.  med  dat.:  a.  opstable:  h.  fiski  i  stakka;  h.  hnausum  i  vegg ; 
--  h.  mó  i  hrauka,  stakke  Torv.  —  b.  (typ.)  sætte:  h.  fetri  tH  heillar  arkar 
J  dag  (Frankl.  27).  —  2.  bygge,  opfore:  h.  rcgg  ur  torfi  og  steinum ;  h. 
garð;  —  hlaðinn  úr  gr/óti,  opfort  af  Sten.  —  3.  med  forsk.  præp.  og  adv.. 
ofte  mere  el.  mindre  overf.:  h.  e-u  å  e-ð,  h.  e-u  Í  e-S,  oppakke,  opstable, 
opdynge  n-t  paa  el.  i  n-t;  k.  fyn'r,  inddige;  hann  hleBur  niður  fsn/ó),  og 
impers.:  sn/ónum  hteður  niður.  Sneen  vælter  ned;  h.  niður  ómegð,  faa  det 
ene  Barn  efter  det  andet;  Þið  hlaðið  nStlúrlega  niður  krökkunum,  I  faar 
naturligvis  en  hel  Flok  Unger  (Eimr.  I.  118);  h.  undir  e-ð,  underbygge 
n-t:  h.  undir  vegg;  —  overf.:  fremme  n-t:  Einkum  var  það  kenningin  tim 
hríngrás  efnisins  Í  náttúrunni,  er  h/óð  undir  efniskenninguna  (ABil9.öld 
216);  h.  undir  e-n,  stotte  ufortjent,  gore  det  lettere  for  en:  Þykistu  kom- 
ast  svo  létt  litaf  vinnumanns/eysinu,  að  þú  þurfir  endilega  ad  h.  undir 
þessa  lausamenn?  (GFrE.  44);  h.  upp  leiði,  opfore  en  Grav,  lave  en  For- 
højning af  Græstorv  over  en  Grav;  (Ordspr.)  ói'ísi  er,  hver  ad  annars 
höfði  hfeður  (GJ.),  ingen  ved,  hvem  andens  Øje  lukker,  jfr.  III.;  h.  upp  i 
skarå,  udfylde  et  Hul  i  en  Væg;  />.  rir,  oplose  Hobundterne  og  opstable 
Høet  i  Laden  el.  Hogaarden;  h.  miklu  utan  å  sig,  hænge  en  Masse  Töj 
(el.  megen  Stås)  paa  sig.  —  III.  vt.  med  dat.:  1.  fælde,  fælde  til  lorden; 
overvinde,  faa  Bugt  med:  hann  ...  vildi  ågjama  iáta  meðalmcnn  h.  s/er, 
hvorki  við  nám  eða  vinnu  (Logr.  '14,  217);  Hann  (3:  draugurinn)  hefði 
ekki  verið  sterkari  en  knár  maður,  og  mundi  sér  ekki  hafa  veitt  erfitt  ad 
h.  honum,  ef  hann  hefði  ekki  veriO  alt  af  eins  og  nýr  af  náiinni  {ODivP]. 
60);  h.  e-m  i  kveðskap,  overgaa  en  anden  i  at  digte,  digte  bedre  end  en 
anden.  —2.  h.  scglum,  tage  Sejl  ind;  h.  mylnusegtum,  svikke  Sejl  (paa  en 
Melle).  —  IV.  refl.  hfaðast  á  e-n,  að  e-m,  dynge  sig  paa  en,  til  en,  bver 
en  ;  ogs.  i  overf.  Bet.:  það  hleSst  á  c-n  ómegð,  bömin  hlaðast  á  e-n,  en 
faar  det  ene  Barn  efter  det  andel ;  störfin  hlaSast  á  hann ;  —  veftur  hleðst  i 
uoðina,  der  gaar  megen  Islæt  til  Væven  ;  hteðsf  Í hÓfinn,  Hoven  fyldes  med  Sne. 

hlaA  aflavinna  |h>.a:Oablavln:a)  f.  Arbejde,  nar  dev  er  hlaðatli;  i  overf. 
Bet.:  Arbejde,  hvor  der  trænges  til  alle  Hænder  og  som  giver  rigelig  af 
sig:  þætti  mer  leiit  að  láta  buskarla  mina  sitja  i  landi  við  kosningu  i 
hlaðaflavinnu  (Alþ.  'II,  B.  481).  -afli  f-abll)  m.  rigelig  Fiskefangst,  saa- 
ledes   at    man   fylder   Baaden.    -arfi    (-arvi]   m.  (bot.)  Vej-Pileurt  (polygo- 


num  avicularo,  L.).  -bleyta  (hí.aÖ  bid  da,  -blti  ii]  f.  Dynd  paa  Gaards- 
pladsen.  -brekka  [-brrhga]  f.  Skrænt  paa  Hjenimemarken  ned  fra 
Gaardspladsen.  -búinn  [-bu  l/i]  a.  besat  med  Brokade,  guldgaloneret. 
-fiski  (-fls()[]  n.  saa  rigeligt  Fiskeri,  at  Baaden  faar  fuld  Ladning,  ud- 
mærket Fiskeri,  -garøur  [-garðoQ]  m.  Gærde  omkring  Gaardspladsen. 

hla6t  (-a,  -ar)  (hXaiðll  m.  Stak;  Stabel;  Dynge;  —  som  sidste  Sam- 
mensætningsled:  fiskah.,  móh.,  torfh.,  skíðah.  osv. 

hlaOinn  |h/.a:öln|  pp.  se  hlaða. 

HlaÖÍr  (h?.a;öln]  fpl.  npr.  Lade  (Jarlesæde  ved  Niðarós). 

hla&orpinn  [hXa:ðoQbin)  pp.  so  hlaöverpa. 

'hlaös-   [h/.aö  s-1  (i   Kenninger)  se  hlaö  li. 

hlaÖ  sprettur  IhXaösbrthdoí?!  m.  hurtig  Ridning  ind  paa  en  Gaards- 
plads  fbhð).  -teinn  (-tFÍdv)  m.  Ladeslok.  -varpi  [-vaobl)  m.  don  Del  af 
Hjemmemarken  (ti'm),  som  ligger  foran  Gaarden,  nærmest  Gaardspladsen 
/hlað).  -veftaöur  [-vddaöoel  a.:  h.-veftað  vaðmál.  Vadmel,  hvori  der  er 
megen  Islæt,  -verpa  [-veoba]  vt.  væve  tæt,  saaledes  al  Rendegarnets 
Traade  ligger  tæl  opad  hinanden;   -    pp.  hladorpinn,  tætvævet. 

hUka  (-U,  -ur)  Ih/.au:ga,  hXaurka)  f.  Tovejr. 

hlakk  (hi.ahk|  n.  Hoveren:  Það  rerður  h.  og  hlåtur  OTrHalta  167). 

hlakka  (a)  [hXahga]  vi.  1.  a.  skrige  (om  visse  Rovfugles  Skrig),  spec: 
orninn  hlakkar.  Ornen  skriger.  —  b.  (hlakka  med  tungunni)  (^  skella 
tungu  i  gom),  smække  med  Tungen:  Dott  ...  selli  ftngurinn  vid  hægra 
eirad  og  hlakk.iði  med  tungunni,  er  åtli  ad  þýda:  Þú  rerdur  hengdur, 
kunningi  (Logr.  '14,  208).  —  2.  i  overf.  Bet.:  h.  til  e-s,  glæde  sig  til  n-t, 
juble  i  Forventning  om  n-t:  jeg  h.  til  jólanna;  /eg  h.  til  å  morgun ;  —  h. 
yfir  e-u,  hovere  over  n-t,  juble  over  n-t:  Vfir þessari syndajålningu  hlokk- 
udu  Danir  (Eimr.  XV.   183);   þad  hlakkadi  i  honum  görnin,   han  hoverede. 

hUku  asi  (hXau:goa:sl,  h?.au:ko-l  m.  voldsomt  Tovejr  (StStAndv.  1.77). 
-bitra  (-blrdra,  bl:lral  f.  Overgang  fra  Frost  til  Tovejr;  hlåkubitrurnar  eru 
oft  kaldastar,  jfr.  þeybitra.  -bróöir  (-bro":Ölyl  m.  det,  at  Vinden  slaar  om 
fra  Nord  til  Syd  med  Sne  el.  Rendfog  (og  vedvarende  Frosl).  betragtes  som 
Forlober  til  Tovejr:  (attinf  rann  i  sudur  med  grimdarfrosti  einn  dag  og 
skafrenningi.  Pad  er  nefndur  h.  i  sveilum  (GFrÁll.  175);  SðlstÖdudaginn 
var  reglulegur  nordlenzkur  h.:  Håsunnan  ofsa  skafrenningur  og  þám  i 
lopti  (GFr.  i  Eimr.  II.  34).  -legur  [-It  qool  a.  t.  seende  ud  tit  Tovejr.  — 
2.  (Af.)  -  gladhlakkalegur.  -lækur  (-lai:goo.  -lai:koo]  m.  Skyllebæk, 
-voxtur  (-vöxsdoyl  m.  Vækst,  Opsvulmen  af  el  Vandlob  paa  Grund  af  Tovejr. 

hlálegur  (h?.au:lfqool  a.  1.  (meinlegur)  ondskabsfuld:  h.  og  stn'di'nn  á 
æskuárum ;  —  hann  var  m/og  h.  vid  alla  a'tting/'a  sina,  han  opforte  sig 
nederdrægtigt  mod  hele  sin  Familie;  —  adv.  -lega,  nederdrægtig  daarlig : 
koma  hlålega  iram  ;  hlålega  stafsett .  .  .  nofn  (SiSlAndv.  1 1 1 .  1 3).  —  2.  (hlægi- 
legur,  skoplegur)  tðjerlig,  pudsig  (Af.).   —   3.  (tærdur)  hentæret  (BH.). 

hlamm  (-s,  pl.  hlOmm)  [hA.am  ,  hXÖm  )  n.  dump  Larm,  Klask,  Plump. 

hlamma  (a)  |h>.am:a|  v.  I.  vt.  med  dat.:  h.  e-u  nidur,  kaste  (klaske) 
n-l  haardt  nt^d ;  /i.  s/er  nidur,  sætte  sig  tungt;  hlammadi  hun  sér  ofan  .i 
rúmid  (3ÁI>j.  II.  448).  —  2,  impers.:  hlammar  undir  i  e-u,  der  hores  dump 
Lyd  (f.  Eks.  af  Hestehove).  —  3.  vi.  genlyde:  hlömniudu  b.jsa.'ir  (M].  IV. 
188).  —  4.  refl.:  hlanimast,  bevæge  sig  lungl,  klodset  og  larmende;  hlanim- 
ast  nidur,  slyrle  ned;  hlammast  nidur  t  stol,  lade  sig  dumpened  i  en  Slol. 

thlamman  |h?.am:an)  f.  =  hlömmun. 

hlamp  [hXa.i  p,  hXamp)  n.  Trampen  (Af.). 

hlampa  (a)  [hUii  ba,  h>.am  pa)  vi.  trampe  (Af.). 

hlamsa   [hÅamsaj  vt.   --  hlassa  1. 

hlána  (a)   [h/.au:nal  v.   impers.  to:  þad  (hann)  hlanar. 

hland  (-s)  (h/.ani]  n.  1.  Urin,  Pis.  ~  2.  overf.  (vulg.)  lynd,  daarlig  Drik. 
-blaCra  [-blaOra|  f.  Urinblære,  -brunninn  (-brVn  i/ij  a.  ædt  el.  af- 
farvet ved  Urin.  -egg  [-d-eU]  n.  raaddeni  Æg  (Þing).  -for  (-l-forl  f. 
I.  (for,  sem  htandi  er  safnad  i)  Moggrubc.  -  2,  (liland)  Ajle:  bera  bland- 
forina  á  túnid.  -gong  ^-gðyrjk]  npl.  Uringang.  -kerald  [-lit  ralt]  n.  Urinkar. 
•koUugiörÖ  (-kodlo(|dr^|  f.  Baand  om  et  Urinkar  el.  Natpotte  af  Træ: 
(vulg.)  draga  /;.,  trække  Fiskesnoren  op,  idel  man  tror.  der  or  Bid, 
men  opdager,  al  der  ikke  er  n-t  (Vf  ).  -koppalogn  [-kohbalog  v)  n. 
(vulg.)  -^  rjåmalogn.  Blikstille,  -koppur  (kohbool  m.  Natpotte,  -kútur 
l-kudoc,  -kut-1  m.  (Sreiöf.)  -  fúlegg.  -kæfa  l-ftai  va)  vi.  kvæle  i  Urin. 
-önýtur  (-cnidoo,  -nit-)  a.  (vulg)  meget  tynd;  jfr.  hland  2.  -stcinn 
(-sdEÍdv)  m.  Urinskorpe.  Urinsten,  -stemma  (-sdrm  a)  f.,  -teppa  [-n  - 
Ifhba)  f.  Stranguri.  Forstoppelse  i  Urinroret,  -vegir  |-d-vfi  jly]  mpl. 
Uringang  (LFR.  XIII.  191).  -veöur  [-ve  öotjl  n.  (vulg  )  osende  Regnvejr 
med   Blæst,  -votur  [vodog,  -vo  1-1  a.  vaad  af  Urin:  htandvot  utl. 

hlár  (hlá.  hUlt)  (h?.au:r,  hÅauhl]  a.  I.  (linur)  slap  (BH.).  -  2.  - 
hlJjIegur  1. 

hlass  (gen.  ds.,  pl.  hidss)  [h/.as  ,  h/.Ös')  n.  ].  Læs:  taka  h.  af,  af- 
læsse; (Ordspr.)  oft  veltir  litil  þúfa  þiingu  hlassi,  liden  Tue  vælter  ofte 
tungt  Læs;  (Talem.)  þad  var  eins  og  velt  væri  af  m/er  þungu  hlasst,  del 
var  som  om  der  faldl  en  Sten  fra  mit  H|ærle:  viljinn  dregur  hålft  h.,  god 
Vilje  drager  gærne  stort  Læs  til  By.  —  2,  i  overf.  Bel.:  n-t  lungl  og 
klodset:  hun  er  ógurlegt  h.,  hun  er  on  frygtelig  -Maskine*;  hlassid  setlisl 
å  hann  (JHall.  268);  draga  h.,  (spec.)  ikke  kunne  komme  igennem  (om  en 
Naal.  naar  Traaden  er  for  lyk).  —  3.  (myk/uhlass)  Dynge  af  Godning: 
dreif.i  lir  hfössunum,  sprede  Gødningen. 

hlassa  (a)  (h/.as:a]  v.  1.  vi.  med  dal :  /».  e-u  nidur,  lade  n-l  falde  lungl ;  h. 
s/er  og  hlassast,  sætte  sig  tungt,  lade  sig  dumpe  ned  —  refl.:  hlassast, 
ogs.  falde  lungl :  hlassast  Nordlingur  lir  håa  lopti  nidur  á  gólfid  (ÓDavSk. 
51).  -  2.  vi.  lave  Klatter  (?:  have  tynd  Mave):  kind  (hesturi  hlassar  (Arn.). 

hlassadrotning  (h>.as:adrohdniijk]  f.  sværlemmel.  plumpt  Fruentimmer, 
'Maskine-. 


hla 


shestu 


332 


hlaupavínnumaður 


Trækhest.    ° -sU  [hJ-aslau)  f.  Læs 


hlass  hestur  [h/.as  (hjtsdon] 
træ.    = -taug  l-toyi?)  f.   Læssereb. 

hlátra  hamur  [li?.au:draha:moo,  tiKauitra-)  m.;  vera  i  htåtraham,  være 
i   Laltertijörnet.   -skrípi   |-sgri:bl,   -sgri;pll  n.   Grinebider. 

hUtur  (-urs  og  -rar,  -rar)  (h!.au:doQ,  h>.au:tonI  m.  Latter.  ° -dúfa 
(-r-du:val  f.  (zool.)  Skoggerdue.  -fifl  (-o-fib  ).)  n.  Grinebider,  -gjarnt 
|-r-r|av  t,  -ijarnl)  an.:  e-m  er  h.,  en  er  lattermild,  -kend  (-Q-^en  t]  t. 
humoristisk  Sans:  /  sálii  mtna  hefur  angi  hrotid  !  af  /i.,  er  vekuc  innra 
spott  (Eimr.  XVII.  19).  -mildur  |-r-mll  doQ)  a.  lattermild,  -svunta  [-Q- 
svYvda,   -svYn  ta|  f.  Grinebider  (Arn.). 

hlaun  (-S,  pi.  ds.)  n.  og  hlaun  (-ar,  -ir)  f.  [hXöy:nl  is.  i  pi.:  I. 
Hoftebenene  el.  Bækkenet  {is.  hos  Hornkvæg).  Kryds.  -  2.  íþ/áhnappar) 
Arsballer  (Snæf.):  i'ill  hann  að  um  vifsins  hal  i  uondiir  hlaunin  råsi  (DaOi 
fróði  cit.  i  GKonÆf.  217).  -brögð  |h).öyn  bröqa,  -brögþ]  npl.  i  Forb.: 
setja  bit  á  hlaiinbrögðum,  trække  en   Baad  op  stodvis  (BreiSd.,  Hf.). 

hlaup  (-S,  pi.  ds.)  |hWy:pl  n.  I.  a.  (það  að  hlaupa)  Loben,  Løb:  á 
h/aupiim,  i  Lob:  hafa  h.  og  litil  Uaup,  have  stort  Besvær  og  ringe  Udbytte. 

—  b.  overf.  om  afbrudt  Arbejde ;  gera  (t'inna)  e-d  á  hlaupiim,  göre  (ud- 
fore) n-t  samtidig  med  at  man  er  optaget  af  n-t  andel:    jeg  á  svo  annrikl, 

—  þetta  er  alt  gert  á  hlaupiim,  dette  gör  jeg  i  en  Fart,  naar  jeg  nu  og 
da  kan  faa  Tid  dertil.  -  2.  a.  (stokk)  Spring:  12  álna  hlaup ;  —  i  Sms.: 
handah.,  Venden  Molle  ;  hSfrimgah..  Bukkespring.  -  b.  et  Sted,  hvor  man 
kan  springe  over  en  Flod  el  Klott  (ÞThFerð.  111.  78).  -  3.  a.  voldsom 
Opsvulmen  af  en  Flod  og  deraf  folgende  Oversvommelse :  en  áður  komu  i 
hana  (3:  D/úpá)  árlega  nokkur  hlaup  (ÞThFerS.  111.  178).  -  b.  IsnióílóBj 
Lavine,  Bjærgskred,  Sneflod  :  h.  ur  joklt ;  feldgos  med  sn/óflóði)  vulkansk  Ud- 
brud i  en  ]okel,  ledsaget  af  Laviner  og  Oversvommelser ;  -  h.  af  fiski,  stor 
Fiskestime:  lodnuhlaup.  —  d.  i  pi.  den  Fisk,  der  ved  Hjælp  af  seilar 
og  hlaupastjóri  slæbes  efter  en  Baad;  h.  kallast  nu  ablinn,  er  fastr  er 
við  hlaupastiårann  (LFR.  IX.  15).  —  4.  (slorknun)  Sammenloben,  Størk- 
nen; (storknaSur  völtvi)  sammenloben,  storknet  Vædske,  Gele;  spec.  a. 
(mjólkurhlaup)  sammenloben  Mælk.  —  b.  fblóðhlaup)  storknet  Blod.  —  c. 
Gelatine:  gerlarnir  voru  ræktaðir  i  hlaupi.  Bacillerne  blev  dyrket  i  Gela- 
tine. -  d.  (um  fot,  dúka)  Kryben  (af  Klæder  og  Töj).  —  5.  (hornahlaup)  den 
aarlige  Tilvækst  paa   Kreaturernes  Horn.  -  6.  (á  bfssu)  Lob  (paa  et  Gevær). 

hlaupa  (hleyp,  hlaupum;  hljóp,  hlupum;  hlypi;  hlaupið)  [h)vöy:ba, 
h?.öy:pa;  h).EÍ:p,  h),öy:bam,  h>.öy:pom  ;  h?.i0":p,  h>.Y:bom,  hXY;pom;  h).l:bl, 
hj.l:pl;  h>.öy:bia,  h).öy:pia)  vi.  I.  1.  rende,  lobe:  h.  á  e-n,  styrte  (fare) 
los  paa  en,  angribe  en,  jfr.  4.;  h.  að  e-m,  lobe  hen  til  en,  jfr.  4.;  h.  i 
loftinu,  lobe  med  flyvende  Fart;  h.  ffrir,  lobe  hen  for  en,  for  al  standse 
ham  el.  faa  ham  til  at  vende  en  anden  Vej :  b.  /{T/r  hesta;  —  h.  fra  e-u,  lobe 
bort  fra  n-t,  lade  n-t  i  Stikken:  hann  hljóp  þar  írá  sem  kapall  fra  iyti, 
han  lob  derfra  som  Hoppen  fra  sit  Fol;  láta  hest  h.  frani  med,  lade  en 
Hest  lobe  ved  Siden;  h.  i  e-n  (om  en  Hund),  fare  los  paa  en;  ogs.  om 
andre  Ting;  h.  i  e-d,  fare  los  paa  n-t:  ris  hann  upp,  og  hleypur  t  oslinn 
OÁÞj.  11.  523),  jfr.  4.;  A.  yfir  holt  og  hæSir,  sætle  over  Stok  og  Sten; 
h.  sem  fxtur  toga,  tage  Benene  paa  Nakken,  hale  ud;  h.  aflur  á  bak, 
lobe  baglængs  (jfr.  ÓDavSk.  89);  h.  út  undan  s/er,  (om  Heste)  springe 
pludselig  til  Side  (ud  fra  Vejen);  /i.  inð  hesta,  springe  efter  Heste  (for 
at  hente  dem);  /i.  skottuferdir,  gaa  Ærinder.  —  2.  (stökkua)  springe, 
hoppe;  h.  i'fir  læk,  springe  (sætle)  over  en  Bæk,  jfr.  4.  -  3.  (om  en 
Flod)  ')  gaa  over  sine  Bredder,  svulme  op:  åin  bleipur;  IS7S  hl/op  Djúpá 
slårkostlega  (PThFcrö.  III.  178);  ')  falde  (lil  den  sædvanlige  Vandstand): 
snjóbleyta  var  þá  rnikil  å  Sandi,  og  et  Flot  hlaitpinn  .  .  .  fr  Floi  þessi  lægd 
ein  milli  mela  tveggja  (GKonÆf.  100);  Pjårså  rar  d/ær;  héidu  þeir  ad  ur 
henni  mundi  hlaupa  (al  Vandet  vilde  falde)  med  morgninum  (PThLfr.  IV. 
40);  ')  skrida  hl/op  á  bæinn,  der  faldt  en  Lavine  over  Gaarden.  —  4.  gaa 
af:  byssa  fskot,  bagi)  hle]'pur.  —  5.  med  præp.  og  adv.  (ofte  i  overf.  Bet.) 
a.  h.  á:  ')  h.  ,i  sig,  forlobe  sig;  ^)  impers.  og  abs.  n-t  paakommer  plud- 
selig :  hljóp  á  mikið  vedur,  det  blæste  op  til  en  stærk  Storm ;  hleypur  á 
c-n,  en  faar  Diarré;  þad  hleypur  i  snærid  fyrir  e-m,  (egl.:  der  kommer 
pludselig  en  (lykkebringende)  Kurre  paa  ens  Snor  3;)  en  har  (pludselig, 
uventet)  Held  med  sig;  h.  á  bak  (hesti)  (ståkkva  ,i  bak),  springe  i  Sadelen, 
svinge  sig  paa  en  Hest ;  þad  er  ekki  hlaupid  ad  þui,  det  er  ikke  saadan  at 
lobe  til;  valnid  er  hlaupid  af.  Vandet  er  igen  forsvundet  (efter  Over- 
svommelse); h.  af  sjer  hornin,  lobe  Hornene  af  sig;  lære  af  Erfaring, 
blive  klog  af  Skade:  verkamennirnir  i  Englandi  höfdu  hlaupid  af  ser 
hornin  i  Chartisla-hreyfingunni  (ÁBjl9.öld  43);  gott  er  hvad  af  hleypur 
(Sch.),  godt  hvad  der  er  færdigt:  h.  fyrir,  impers.  og  abs.,  gaa  i  Baglaas: 
þad  hefur  hlaupid  fyrir  i  skrånni,  Doren  er  i  Baglaas;  overf.:  þad  var  sem 
eitthvad  „hlypi"  fyrir  i  röddinni  stöku  sinnum,  svo  ad  adrir  tonar  komu 
en  åttu  ad  koma  OTrSk.  I.  293);  h.  fram,  ')  svulme  op:  af  þvi  (3:  regn- 
inu)  hlupu  fram  år  og  lækir  á  Sudurlandi  med  afbærum  vatnagangi  (PTh. 
Arf.  !03);  ')  sprænge  al  Is  af  sig;  falde  til  den  sædvanlige  Vandstand: 
Laxå  var  hlaupin  fram  og  far  hverri  skepnu  (GPSk.  55);  ')  om  7okler 
(ofte  ogs.  om  Laviner  som  Folge  af  vulkanske  Udbrud):  jökullinn  hl/óp 
(fram),  der  kom  en  Lavine  fra  Gletscheren :  Katla  hl/op  (jfr.  hlaup);  h.  i, 
')  gennemlæse  n-t  hurtigt,  gore  n-t,  forelage  sig  n-I  i  en  Hast  og  under 
stadige  Afbrydelser:  sannanir  eru  ekki  lil  þess  ad  hlaupa  i  ad  spjalla  um 
þær  (isaf.  '15,  9.  4);  ')  impers.:  þad  hleypur  i  e-n  vid  e-n,  en  bliver  vred 
(hundur)  (vid  mig),    han  blev  fornærmet 

je    over:    h.    yfir  heilan  kafja;    *)  gaa  el. 

iverf.:  hann  hl/op  þar  yfir  sem  hani  yfir 
Harefod ;    ')  /i.  yfir  sig,    forlobe  sig ;  — 


(pa 
lob. 
glæd  ti 


það  híjóp  í  hann  gikku 
g):  /i.  yfir  e-d:  ')  sprir 
nsUe  let  hen  over,    mest 


anden:    ')  om  Saar:    gro 

sammenhængende  Isdækki 

egl.:    lobe    fra    hinanden, 

tðku    þá    ad    btása    og    hlupu    og    gråfust 

56);   —   om  Saar:    springe  op:    sárið  hljóp 


stærUt    (is.    on 
(el.    blæs)    sun 
hlaup),    gore 
(is.    for    at    fa; 
honum     (SIng 


gro  til:    sárið  hleypur  saman ;    ^)  fa 
■  ekki  hlaupin  sanian 

')  udvides  stærkt,  revne:  morg  þeirra 
dur  af  vatni  (ÞThFerO.  1. 
'jndur,    sprang    op ;    ')  vokse 


nge    Me 


sker),  jfr.  da.  opløben :  strákurinn  hleypur 
dur,  er  nu  hálf  þriðja  alin  á  hæð ;  -  h.  til  (jfr.  til- 
lob;  h.  undir  e-n,  ')  lobe  Ind  under  en  Í  bojet  Stilling 
Undertagene):  Nu  hleypur  Benóní  undir  hann  og  skellir 
I.     192);     ')    stolte    en:     þykir    eigi    ástæða 


lob. 


med   e-8,    fortælle    r 
med    Limstangen ; 


sladr. 


n-t; 


lobe   sammen, 


med 

•)  fa: 


freg. 
los  pa 


hin- 


veg  undir  Landsbankann  (Alþ.  'II,  B.  863);  h.  undir  (bagga)  med 
e-m,  (egl.:  lobe  hen  og  hjælpe  en  for  at  lofte  Byrden  op  paa  Hesten) 
komme  en  til  Hjælp,  hjælpe  en;  þad  hleypur  {el.  flýgur)  undir  ána,  Malke- 
faaret  faar  en  hæftig  Yverbetændelse;  h.  upp,  ')  springe  paa  Benene, 
springe  op ;  *)  gaa  over  fra  Pasgang  til  Galop :  sunium  gódum  skeidbestum 
må  aldrei  treysta ;  þeir  h.  upp,  þegar  verst  gegnir;  "')  blive  hævet: 
meidsli  (å  heslum)  hlaupa  upp,  er  fra  lidur  (Logr.  '12,  14);  hann  rak 
sig  å  og  hljóp  upp  kúla  (han  stodle  sig  og  fik  en  Hævelse)  å  enninu ; 
b.  upp  hurdina,  rende  Doren  ind;  h.  upp  å,  gaa  over  til  Storme  og 
Snevejr  (jfr.  h.  å):  Vetur  hardnadi  eftir  jol,  hl/op  upp  å  tir  jólanólt 
med  fftiki,  hrid  og  hardvidrisfrosli  (ÞThÁrf.  94);  h.  upp  á  nef  s/er,  blive 
Fyr  og  Flamme,  springe  i  Flint;  h.  e-n  uppi,  indhente  en  i  Lob;  h.  ur 
einu  i  annad,  flagre  fra  det  ene  lil  det  andet.  -  b.  skifie  hurtig,  ændre  hurtig 
Skikkelse  el.  Udseende;  kýrin  hle]'pur  t  spik,  Koen  bliver  meget  fed;  — 
impers.:  hl/op  t  med  hörkufrost,  Vejret  gik  pludselig  over  til  stærk  Frost; 
■  jfr.  h.  á ;  —  þad  hl/óp  i  mig  slæmska,  jeg  blev  pludselig  daarlig;  /i.  i  svell, 
blive  til  Is;  mela-kollrinn  hlei'pr  optaslnær  i  [j^ndrestu)  vallendis  sand-hn/óta 
(LFR.  1.  38);  h.  i  ham,  skifte  Ham,  i  overf.  Bet.:  Mun  þvi  innr:  madur- 
inn  .  .  .  ælid  hafa  verid  hinn  sami,  þótt  s.i  ytri  hlypi  i  hami  (SvPBjP.  90). 
—  6.  a.  (storkna)  størkne,  koagulere:  m/ólkin  hleypur.  Mælken  lober 
sammen,  ostes.  -  b.  (om  Klæder  og  Töj)  lobe,  trække  sig  sammen, 
krybe  ind.  —  II.  refl.  hlaupast:  hlaupast  á  brott,  rende  sin  Vej,  flygte; 
hlaupast  å  (fare  los  paa  hinanden)  eins  og  hrútar  (]Hall.  237);  hlaupast 
um,   ')  (sleppa)  undkomme;   ')  (r/úfa  loford)  bryde  sit   Lofte. 

hlaupa  beit  lh>.öy:babei:t,  h?.öy:pa-]  f.  spredt  Græsning,  Græsning  hist 
og  her.  -bóla  |-bo":lal  f.  Skaalkopper.  Skoldkopper  (varicella).  -dyr  [-di:rl 
n.  \,  --  hlaupatófa.  —2.  Hurtiglaber:  hann  er  tnesta  h.  -drengur  [-dreiryg- 
oel  m.  a.  Dreng,  som  bruges  til  at  lobe  Ærinder,  ogs.  om  Faarehyrder: 
bådir  voru  smalar  og  hlaupadrengir  vid  gangandi  fe  (ÞGjD.  23).  —  b.  (i 
borg)  Bydreng.  ^-  -floUkur  [-flohgool  m.  Guerillaskare,  Strejfkorps. 
-gikkur  [-illhgon)  m.  Hurtiglober:  Helvitis  h.  må  hann  vera,  så  gråi,  ef 
hann  tekur  af  þeim  rauda  (ÞGjUf.  109).  -göltur  1-gö/.  doij]  m.  (egl.  Galt, 
der  lober  sin  Vej);  i  overf.  Bel.  om  Dyr  og  Mennesker,  der  lober:  den 
lobende.  Lober :  Börn  og  unglingar  tóku  til  fótanna  og  eltu  hlaupagolt- 
inn  (om  el  Lam)  (GFrUbl.  12).  -hestur  |-hes  dooj  m.  Hest,  som  er  dyg- 
tig til  al  lobe,  Hurtiglober.  -hundur  |-hYndael  m.  omstrejfende  Hund. 
-kerling  [-t,rd  liijk,  -f,Er  dl-J  f.  Rendekærling.  -kláði  l-klau:ðll  m.  Eksem. 
-klauf  [-klöy;i'l  f.  en.  som  stadig  render  rundt:  þarna  þessi  sifeida  h. 
(GFrÅlt.  108);  nalega  hver  stúlka  er  h.  (stadig  paa  Farten)  ,i  svokölludum 
mentavegi  (GFr.  i  Logr.  XIV.  Nr.  53).  -koma  |-ko:ma)  f.,  -kona  [-ko:nal 
f.  (LFR.  IX.  220)  =  heimakoma.  -legur  |-Ie  qoo|  a.  som  ser  ud  lil  at 
være  en  hurtig  Lober:  hestur  .  .  .  fagureygdur  og  h.  (]TrSk.  1.  84  —  85);  — 
adv.  -lega :  eins  hvatur  til  hlaups,  eins  og  hann  er  vaxinn  hlaupalega  (Od. 
370).  -lækningar  |-laihgnii)gaij]  fpl.  Kvaksalveri.  -læknir  (-laihgnlej  m. 
Kvaksalver,  -piltur  |-pl).  doe)  m.  ---  hlaupastråkur. 

hlaupár  [h/.öY:bauT.  hí.öy:p-]  n.  Skudaar. 

hlaupa  rakki  [h?.öy:barah(|r,  h/.öy:pa-]  m.  omstrejfende  Hund.  -rås 
(-rau:s]  f.  Leje,  som  Laviner  bryder  ud  i  engang  imellem  :  hlauparåsin 
upp  undir  Kótlu/ökul  vid  Hafursey  er  dalitid  bungumyndud  (ÞThLýs.  I. 
270).  -reikningur  |-ri ihgniijgoe)  m.  Kontokurant. 

hlaupari  {-a,  -ar)  |hAöv:barl,  h/.öy:p-l  m.  1.  (hradbodi)  Lober,  Ilbud: 
senda  hlaupara  med  fr/ettir.  —  2.  --  hlaupagikkur.  —  +3.  (lidhlaupii 
Overløber.  —  4.  (umrenningur)  omflakkende  Person :  Umrenningar  og 
strokumenn  .  .  .  nu  er  þad  s/aldgæft  ad  þesskonar  hlauparar  leiti  nordur 
á  Hornstrandir  (PThFerO.  11.  76).  -  ?S.  h.  i  vegg.  Lober  (i  en  Mur). 

hlaup  ársdagur    [hAoy:bauQsda:qøQ,  h>.öy:p-]  m.    Skuddag,   -ås  [-au's] 

hlaupa  samur  |h>.öy:basa'mOQ,  h/.öy:pa-]  a.  med  hyppige  Laviner  el. 
Isbrud  (jfr.  hlaup):  Sumarid  ISI9  var  SkeiBarár/ökull  ókyr  m/ög  og  h. 
(ÞThLýs.  11.9).  -skotti  l-sgohdl]  m.  --  hlaupalæknir.  -snapir  [-sna:blo, 
-sna:p-l  fpl.  sparsom  Græsning  hist  og  her:  þad  voru  ekki  nema  dålitlar 
h.  fyrir  saudkmdur.  -sótt  [-sO'hll  f.  is.  i  pi.:  Fællesnavn  for  forsk.  Febersyg- 
domme, -stelpa  l-sdfi.ba,  -sdti  pa]  f.  1.  (l/ettúdug  stúlka)  letlevende  Fruen- 
timmer, Rendelos,  Rendemaske.  -  2.  Plejlstang,  spec.  h.  á  rokk,  det  Stykke 
Træ,  hvorved  Krumtappen  paa  et  Rokkehjul  drejes  rundt,  -stingur  [-sdiivg- 
oo]  m.  Sting  el.  Smærte  i  Leverregionen  efter  Loben,  'Sting  i  Siden",  -stjóri 
(-sdio":rll  m.  Slæbetov,  et  45-60  Favne  langt  Tov,  som  knyttes  til  de  ved 
en  teinn  sammenholdte  seilar  (s.  d.  O.)  og  ved  Hjælp  af  hvilkel  disse 
sidste  trækkes  efter  Baaden  (SI.)  (jfr.  LFR.  IX.  7  og  13).  -strákur 
|-sdrau:gon,  -sdrau;k-l  m.  1.  (sendill)  Bydreng.  —  2.  (flökkustrákur)  om- 
flakkende Dreng,  -tik  (-ti:k)  f.  omflakkende  Tævehund,  -tófa  |-tO":al  f. 
Ræv,  som  ikke  har  fast  Tilholdssted  og  altsaa  er  mindre  skadelig  (jfr.  i>i>- 
vargur,  grenlæg/a):  Hf  einhver  vinnur  hlaupatóu  á  þeim  tima,  er  skinnin 
eru  ónýt  sem  verzlunarvara  (Slj.  '93,  B.  77).  -vinna  I-vln:a]  f.  Arbejde 
forrettet  i  ledige  øjeblikke,  -vinnumaður  l-vIn:oma-ðoQ]  m.  ikke  fast 
ansat  Arbejder,  Mand,  som  kun  faar  tilfældigt  Arbejde. 


333 


lupbyr 


i     ™l\l  \     1     fo/arn    i    a^   /i/a"pa   /-Krr/    som   g^me   v.l   lobe  >m  Ve,, 
fra  mo.i|    a.    l.    ig/arn    j    -^j  j-  ,   ,      |.j„„  .1   a.    huri  g  obende. 

-    ti.    luppslckkur)    opfarende,    liidsig.    -frar    1  '""  Jl   =  nUun^beil  ■ 

(..ni    I  fva/.l    m      Lobefugl   (cursor),    -hagi    l-lh)ai  ill   m.    -   Maupabeu . 

Ugr  Metsi).  ^harOur  (-(Marooo)  a.  hur.iglobende.  -»»""a"'  l-W"'/- 
n„»^i  m    snredle  Straa  el.  Græstotter  (spec.  som  rager  op  over  Sneen  om 

TlåuplngM:ii!-iar)  lh^.öv:b„„..  h;.öv:p-|  m.  ,.  ,s.rokur,.Bur,  Desertor; 
Æhgod   m.   .eleagtig  Klump:   ...*.,-  ..^^^^^^^^^^^^^ 

\,i,l',,,.r,.,d>.,m^-hUupa„o^^^^^^^^^ 

^:^';:oTa'^  'ob;,  irniom^H:;Xrs.»^"".->  -i^x^i^i-^  -"  »• '»".^ 

;rv"    -•   2.    -ed   hyppige    Laviner   (om    i'<^'';''e<'^B,*rge     spec.  Vul- 
S.^dS,  f  .^X    -erl:eban^'=a  ^r^e^a^; 

rn^iua  (ÞGiD.  64).  t-stigur  (-sd,  god  m.  (egl    Ve,    hvorad  man  flyg- 
rFl,,Il     -sviB  l-svi  il  n.   Lobebane.    -viöur    -b-v.  Ooo,  h).óy:p-)  a. 

hlprtur'-iiganiuUur  ,-vi  gailohgool  m.         hUup.floUkur. 

1.  hlaul  (-S)  lh;.öy:>l  n.  Offerblod.  j 

Ihrav"  id^l  m.  Gren  el.  smalt  Stykke  Træ.  dyppet  .  Offerblod.  03  anvendt 
dels  t,l  Spaadomme,  dels  til  PaastænUning  af  Blodet. 
hláviBri  IhÁau.viðri)  n.  -    hláka. 

""'';;;;  !::^:I::jiLö  ..ía„  (eLr.  x.  .04).  -  c.  f.ar..r;  de.  op. 

orte  Gærde.  Vold:  l^eggur)  Mur,  Væg.  -  2.  «•  Ladnmg  af  et  Sk>b  el. 
Gevær   .1.   e     elektrisk    Batteri:    h.  ships.    Ladn.ng,    S.uvn.ng   af     I  Sk.b 

'  lir^f^fri^^^'-vjai^t:;!!,  ::.,°r-^r  i!:::^^  t.  ^ei.n^ 

i  Lri:  -merulssMHeini  l.me,„ts.ÍQ_.un,l  n.  '-"'»'-'""'■'■'''^^;«*'  * 
I-srðld/l  m.  Ladnmgsdokument.  -skirteini  [-sg.etnnll  n.  Konnosse 
1  sr.01d'.|    m.    L  a  Ladningsdokument :   -   pi.  -s*;o/, 

ment    el.    Fragtbrev.    -SK|ai    i  5i|d.ii    ■■.  =>  ,      -,,«„_  i  .j..„„„l 

Ladningspapirer.  -sfaður  (-sdaiSoo)  m.  Afsk.bn.ngssted.  -stafur  l-«lav°(.l 
m  LadesU.  -s«einn  |-sdtid  v|  m.  Sten,  brugt  naar  n-t  opfores  (bygges). 
-»61  |-to':/l  npl.  Ladeloj. 

hleoiO  |hUi:iia)  sup.  af  hlæja. 

HIeiBra   (-u)    Ih/.tiö  ral    f.  npr.  (Oldsprogels  HlcSr,  gen.  -ar  og  -rar> 
Lejre  (paa  Sjælland). 

hIeifabrauB  (h/.ti:vabröy:íl  n.  Knækbrod.  ;>    t  ,   a  ...  fc..t..a 

.p/)  t,;,  .r  «//ur  /,.  en  eW/  (SchMil.).  halv  Lev  er  bedre  end  ,nte, 
n.«j .  fc.il  „ir  íím  um  /ii//a  A/ci/a  '  hrikli  slundum  oli  su  snerra  (at  man 
Un^tfod'es  omTairBroi  .:  om  Ube.ydel.gheder)  (StStAndv.  IM  94). 
hle  n  (-ar-  pi  -ar  og  -ir)  IhUirn)  f.  1.  (klopp)  a.  flad  Klippe;  Khppe, 
„m  manSrgger  bi  ved'enia!  Kl.ppepyn,  ved  Have. :  Wa  .i  */e,.,„a 
I  ,  t  i  ,,;;!  A/.mjrnar-  -  blundandi  se  na  .i  hiemum,  Sælhundene, 
:  Vu*n'  r  «  Í''fUrKÍipper*'(SBlDA.  93).  -  b  ogs.  om  flade  Klip- 
per  el.  Khppeafsatser  i  en  Bjærgside  (jfr.  brik).  -  2.  den  "-  Stolpe  ,  den 
gamle  isl.  Væverstol:  hleinir  i  veistiS.  -  3.  en  Art  Strandsnegl  (  murex 
litoralis  .  BH).  _  .         ,.,    ■ 

hiein  n  (-s.  -ar)  IhUid  v|  m.  (Gnmsey)  =  hlein. 

'^:^^>.^:^^;^-tl^}^  ^a..  ,.  sæ..  .  h-^ig 
Bevægelse:  a.  h.  he„i  (spr,U  el.  i  spr.uj  lade  Hesten  "b-.  ^ætte  , 
Galop;  -  ogs.  abs.:  Sutur  VmdmelsbarB.S  hleypluþe.r  a  /.r  (PGlD.  2). - 
b.  A    .**..;  ogs.  abs.  A.,   lade  Skibet  gaa  for  Vinden:  þa  hieyptum  „,B  a 


hlekkja 

reiBa...„n.  saa  havde  vi  ingen  Sejl  oppe.  men  '»<!  f 'í"^' .8"  '"^^^'a 
ising  I  285)-  þaB  ..ar  ekki  nlhugsandi  aB  r.y,,a  aB  roaa  mon,  svoJaB 
t^'aBrnva  (lade  Baaden  Saa  for  Vinden)  (Slng.  I.2>5:  i«  M^^^^ 

'e'-eL  afde'n'  Relning:^/,.  aklrum.  •^«'^^  A"kerct  falde ;  /.  6™,,..  ^n  c 
Brynene;    A^Ar..«.     ^;^^ ^^^^t  ''sæ  1^'//.::   aa^^!: 

ina  upp  meB  bakkanum,  og  eru  sehrmr  Sfo  mcB  org,  og  oMloBum  rek«  r 
«J(PThFer5.  111.  .14);  h.  loku  fyrir  UurB.  >'■  ^-'^"\''^^;2^^,^ 
Slaa  for  en  Dor,  skyde  en  Bolt  for  Dören,  stænge  Doren .  h.  ,  lokum,,. 
,  Cb^l^!«  !,.=  i  ■  /i  „iBur  fire;  h.  Ijaldi  „iBur.  rulle  Tæppet  ned ;  h. 
slaa  Sl<odden  tast  ,     ft.  ma«r    t,re^        ^  .    ,,  „^^^^^  ^,    „^„^ 

„,aur  Aesr,,    h.   (ofan)  ,.  ^"^P^  •"^"  f^     ;„,  (,;,  Lob.   slippe,  lade 

„ed    Hesten   Sennen     Is.         3.  t.l  Dels  o       ^^_3_^___  ^^^^^  ^_^^^^^  ^^  ^^.^ 

Om"  59)     A    .--     ilad;  en  komme  til;    /..   ..am.'  á   en./ar,    lede  Vand 

o'e     Marker«;  ■    h.  e-n,  i  la„d.  lade   en  slippe  i  Land.   g.ve  en  Lov  t.l  at 

'i    Und     A.p.a   ..ar  I  sónk.l  og  .„gun,   farþega  "'-^IJP'  ^^ -''••  "     .) 

c    L  ,((,.r»    Pi    Gevær-    h.    e-m     nn,    sl.ppe    en    ind(entor),    n.    ,,, 

a,    byssu     affyre    ^'    0"*^;  ^^^^„  ■        ,     ,,,,„„    ,at    ekki   hle>v' 

i/airium  :":,a  mA  r//«rr*  *an«  -„ar.  H.in  „ari  ai  .*.ra  u>, 
«;  anun,   snum   "^J"^  '  „,  ,ö„,bum.  lade  Lammene  komme 

hvenær  fullg,lt  "*".  <^""'-/*"-r '^.„  „'  !„  fc/iVur  (s.  d.  O.),  hvorved 
f  Modrene;  A.  "'f-' /^V«  aaln/ o/;.,  ut  ,ndholdet''slippe  „d 
^f-t-rr.a/ '  "r  .a';;  i";  ^;;;n.r  •„•  .e.  ^,,  »aa  =,  Gas  udblæses  a 

Beholderne  i  fr.  Luft  (S.j.  •03    A^  ^«'- ^„f '>■;*';  •g^^.  ^.tk^af; 

;  g'uf,.  lárD^mpen  slippe  ud,  aabne  for  Dampen  ;  /,.  Ú,  ..i.   ^«;-';      ^"^ 
é^"^;^""-re^rTlVpe  T'.:%  r."S:"en-t,r:.t:eia:e  en 

Fyr  og  Flamme,  faa  alting  til  at  blusse  og;    h    e-n  „pp     )  byde  "      op  ( 
eIs.    paa    en   Auktion):  iagas,  ogkrefia  ogh.  """  ''""ff.  ,f,f  X    nJ^' 
meir  larnl  is.audskraian    er   orBn,   s.o  ha  ''"'.J^''^\  ^'^;"".  ^Za  hefur 

o,  hle,V  upp  blirri  kilu  (f.k  en  »"'"/-rf ;,'/«»  dmój..^/  .,a 
„„y,„  (E.mr.  VIII.  .38);  l^^J\^ll'±.''t'' Z  J^T ^pr..l  Retten 
A.  Aonum  upp  aS  þessu  s.nn.  (ITrL.  .8),  n.  "''''•  ^  p,  ^.  -  S. 
ved  at  jage  Dommerne  bort;  h.  upp  a  «.,/*„.  besvangre  '"  '''S 
"mpers.  lu  A/e,p.r  i  *af,  n-t  dukker  under  Vandel ;.-  °";  ^^'^"^,^ 
Havet:  "ann  (t.aB)  hle.pir  i.  der  rejser  s.g  P  "-I«';.«  A"pj^'°  ".j^^  .  _ 
Brænding):  i-cgna  oheBurs  og  brims.  sem  hlcypuþa  .  (lAP.^  1>.  i^  ) 
Ib.  mfólk  (skyr),  lobe  Mælk  (skyr);  h.os,.  ^'J^-^J/ .^'fi-gPn, 
F.skeskind;A.a.     .læ^geetØ^b.     .     o^^^^^^^^^^ 

-?:;-p?;:^dV^:^;);ixl;^i:^l  n-os  snor    fer  ^„^^ 

•rr^fr(íT^^r^g;5^;t^o;í^^á^£^^^^ 

-ga:p.l  m.  Fusentast;  hkiVS^par  *"?•■'■"•'"'"/•>  <J:f^^;.^;- ;;,„'.  „%,,„. 
I  ,,ad  v.  -.,ardv)  a.  t.lböjel.g  til  at  sætte  af  S'-'f^' »^  "P""§'JÍ;V)-  "hurB 

jfr.  hieyp;-  ,    ,  l-    ■  u         „      l,)rio.     -insl    m.  i  Sms.:    ei'i- 

-hlevpingur  (-s.  -ar)   l-h/.t,  b.ijgoe.   -h«'  P".     "1*1   ""• 

^'=:;;';;t^:^;p.:pH  ^-r:^--tkti:":  Bord,. 

h.eipisgra.  lhX.i:b,sgra:s    "^^  P"'  ^  ^  ;v"X"gsojler.  ]agt.   -.aug 
lilcvpi  skúta  lh/.EÍ;bisgu:da,   h/.i,;pisgu  ta]  f.   Hurtigse)ier.  ,  s 

Íl:í;:s'raUr  (htl^d.smllLo,    h>..i:t-l   m.    stedfortræder;    S.tll.ngs- 
„,and.  »-menska  l-mtn  sgal  f.  S.illingsvæsen. 
hlekkia   |h/..hr,al   v.    I.  v..  lægge  ,  La="'<e;^   ''•  """^^^^^^  „.,  (en 

1  ^1)^-=. -- -^---"'  ^•si----<--- 


hlekkjabrjolur 


334 


hliBunig    I 


hleltkja  brjótur  lh/.Ehrjabrjo":don,  -brio":l-l  in.  LænUebrydcr.  -vald 
[■val  1]  n.  lænlfende  Magi ;  Þorgcír  uar  her  siðasti  lyklauórður  þcssa  liataða 
hlekk/ai'a/ds  (ITrL.  465).  *-þjáll  l-þjaud  i.)  a.  soni  lel  lader  sig  lænke: 
liVggja  og  tiinga  hlekkja-þjálar  (StStAndv.   II.  274). 

hlekkreyra  [hí.chgrerra]  vt.  lænkebinde. 

hlekkur  (-s  og  -jar,  pl.  -ir)  [h?.chgoQ,  h/>.thks,  li?.sx-s,  hXehl^lQ]  m. 
1.  (liSitr  i  ícsli)  Led  i  en  Kæde.  -  2.  pl.  hlekkir:  (íjölrar),  Lænker. 

hiemma  (di)  lh/.Em:a)  vt.  med  dal.  1.  slaa  stærkt  paa,  klaske:  h.aitur 
lutrðinní,  slaa  Dbren  haardt  i;  h.  s/er  (niðtir}  á  e-ð,  trykke,  presse  sig  ned 
])aa  n-t,  lade  sig  dumpe  ned  paa  n-t;  ogs.  refl.:  Itlemmast.  —  t2.  {slððua) 
sietfe  Lem   for,  lade  ophore. 

hiemmi  braut  (h/.Em:lbr6y:tl  f.  a.  (greW  braut)  banet  Sti.  -  b.  = 
hlemmivegur.  -færi  [-fai:rll  n.  udmærket  Føre.  -gata  [-ga:da,  -3a:ta]  f. 
=  hlemmivegur.  -griðka  [-grlþga,  -grlðka]  f.  tyk  og  sværlemmet 
Tjænestepigo.  -högg  [-hök  ]  n.  drönende  Hug:  Þangad  gíumdu  hlemmi- 
hågg  i  hóía  (Trampen  af  Hove)  .i  sprelli  (SiStAndv.  111.  176).  -skeið 
[-s(jEÍ:ð]  n.  1.  fhíemmibraiit,  híenimivpgur)  jævn,  glat  Strækning,  som  man 
kan  ride  i  fuld  Fart  over.  —  2.  (skelliskeid)  meget  hurtig  Fasgang.  -skur 
1-S3u:r]  f.  (m.  NI.)  Plaskregn,  -sljettur  l-sljrhdoo]  a.  iævn  og  glat  som 
et  Gulv.  -vegur  (-v£:qOQ]  m.  jævn,  bred  Vej,  som  kan  rides  i  Firspring, 
jævn  og  god  Vej:  þó  það  sé  h.  á  sumrum  (Eimr.  IX.  104). 

hlemmur  (-s,  -ar)  |h/.Em:OQl  m.  1.  (lok)  Laag,  Grydelaag.  -  2.  (d 
stigaopij  Lem,  Luge  (for  en  Trappeaabning).  —  3.  simpel  Bro  over  et  lille 
Vandlob,  der  gaar  tværs  ipennem  en  Vej. 

thienni  (-a,  -ar)  |h).en;ll  m.  Rapser,  Tyv. 

hier  lh/.f;rl  n.  1.  i  Forb.:  standa  á  Merl,  slaa  og  lytle.  -  2.  lille,-  i 
Regi.  kortvarigt  og  upaalideligt  Pust  i  Snestormen  (Arn.). 

hlera  (a)  IhXcra]  vt.  og  vi.  lylle:  hfer  er  ad  h.?  hvem  er  del,  der 
lytter?  /i.  c-d,  opdage  n-I  (ved  at  lytte),  hore;  li.  e-ð  fra  e-m,  aflure  en  n-t. 

hlera  gaddur  [h?.f:ragad:oo|  m.  Vinduesboll.  -hespa  l-hts  ba)  f.  Luge- 
haspe, Lugejærn. 

hlerandi  (-a,  -endur)  |h>.E:randI,  -tndo.j]  m.  Lytter,  Tilhorer. 

hleraslá  lhXe:raslau:l  f.  Vinduesstang. 

hleri  (-a,  -ar)  |hXE:rl)  m.  a.  Lem:  (gluggahlerl)  Vinduesskodde.  - 
b.  lå  sklpl)  Skot :  ad  isleitzkir  botnvorpungar  hafi  misbrukad  það  leí'fí, 
sem  þeim  rar  ueitt  med  logum  fra  sidasta  alþingi,  til  ad  hafa  hlera  útbyrdis 
(Alþ.  Ml,  B.  II.  1976).  -  c.  =  hlemmur  3. 

hierri  (-a,  -ar)  lh).fr:l]  m.  (ASkaft.)    -  hleri  a. 

1.  hlessa  (-u)  lh?,fs:al  f.  (ÓDav.)  =  hlessingur. 

2.  hlessa   lh>..s:al  a.  indec.  forbauset. 

3.  hlessa  (ti)  |hXEs:aI  vt.  1.  belæsse,  belaste:  sålarship  af  simdum 
hiessi  (BóluHj.  194).  —  2.  med  dat.  h.  s/er  nidur,  sætte  sig  tungt  ned. 

hiessing  (-ar)  [h/,Es:i]jk]  f.  Belæsning,  Belastning. 

hlessingur  (-s,  -ar)  lh?.Es:ii)gog,  -iijs)  m.  tynd  Mave  (hos  Faar):  það 
er  farid  ad  bera  å  hiessing  i  Wmbunum,  sum  erti  jafnvel  búin  ad  få  renn- 
andi  salt  (Breiðd:). 

1.  hliö  (-ar,  -ar)  (h/,I:ðl  f.  a.  Side:  .i  badar  hliðar,  til  bægge  Sider; 
á  hægri,  uinstri  h.  e-m,  til  hojre,  til  venstre  for  en;  veltast  (velta  sjer)  á 
i'msar  hlidar,  vælte  sig  frem  og  tilbage  i  Sengen ;  liggja  á  hægri  hlidina, 
ligge  paa  hojre  Side :  srtúa  sjer  á  hina  hlidina,  vende  sig  paa  den  anden  Side  : 
hallast  lit  å  hlidina,  hælde  til  den  ene  Side;  til  hlidar,  til  Siden,  sideværts: 
dimm  h.  i  Ijåskeri,  en  Lanternes  Blindside;  leggja  skip  i  hlidina,  lægge 
el  Skib  paa  Siden,  kolhale  et  Skib:  sýna  suörtu  (bjårlu)  hlidina  á  e-m  (e-u). 
drage  ens  (en  Sags)  morke  (lyse)  Side  frem.  —  b.  hlidar,  se  uefståll. 

2.  hlið  (-S,  pl.  ds.)  [h).I:ai  n.  I.  Port:  h.  kastalans,  h.  himins;  -  h. 
,i  girSingu,  Aabning  paa  et  Gærde:  er  i  hlidinu?,  er  Aabningen  spærret?; 
hka  hlidinu,  lukke  Ledet.  -  2.  dybt  Sted  el.  Qab  mellem  Sandrevler, 
hvor  der  er  ringe  Brænding,  og  hvor  der  derfor  er  brugelig  Landings- 
plads; stillestaaende  Plet  i  Brænding:  þess  er  getid,  ad  þar  sem  slåra 
hirali  hcfur  rekid  upp  i  fjöruna,  ad  Jilid"  hafi  myndast  par,  og  haldist 
vid  atllangan  tima  1—2  år  einmitt  vegna  lýsis  þess,  sem  þar  hefur  runnid 
i  s/åinn  (Logr.  '15,  127).  —  t3.  i  overf.  Bel.  ihl/e).  Mellemrum,  ode  Rum: 
h.  å  oriistu,  et  Puslerum,  Ophold  i  Kampen. 

hlíð  (-ar,  -ar  og  t-ir)  \\iX\:d\  f.  1.  Bjærgside,  Li,  Skraaning:  ærnar 
voru  .7  beit  i  hlidinni ;  ~  i  midjum  hlidum,  midt  i  Bjærgsiden ;  s/or 
i'ar  /'  mtdjum  hlidum.  Havet  syntes  at  naa  op  til  Bjærgenes  Midte;  mæla 
i  midjum  hlidum  vid  e-n,  sige  n-f,  der  muligvis  kan  fornærme  en:  Eptir 
þelta  þordu  menn  ekki  ad  mæla  i  midjum  hlidum  vid  Þorgeir  (lÁÞj.  I. 
348-349).  -  2.  npr.  Hlid,  alm.  Gaardnavn.  -  »3.  i  Digtersprog  alm.  i 
Kenninger  om   Kvinder:  hringa  h.,  falda  h.,  baiiga  h.  osv. 

1.  thliða  (a)  lh/.]:5a|  vt.  indrelle  et  Led  paa. 

2.  hliða  (a)  |h/.l:5a]  vi.:  h.  fyrir  e-m,  vige  til  Side  for  en. 

hlýða  (hlyddi,  hlýtt)  [h).i:ða,  h),id:l,  hJ^iht)  v.  I.  1.  vt.  med  dat.  lytle, 
lylle  til:  h.  messu,  hore  Messe,  gaa  i  Kirke.  —  2.  med  præp  og  adv.;  h. 
á  e-d,  til  c-s,  lytte  paa  n-t,  hore  paa  n-t;  h.  e-m  ffir,  hore  en  i  ens 
Lektie:  /i.  barni  yfir  frædin,  hore  et  Barn  i  dels  Katekisme.  —  3.  Igegna) 
lyde,  adlyde:  h.  e-m;  h.  skipun  e-s,  adlyde  ens  Befaling.  —  4.  rette  sig  efter: 
þetta  hlýdir  (herom  gælder)  sömu  lögum  og  hitt.  —  II.  1.  vi.;  e-d  hlfidir, 
n-t  passer,  gaar  an,  er  passende :  ekki  miin  hlýða  svo  búid,  del  hjælper 
ikke  al  lade  Sagerne  staa  saaledes ;  þad  þi'kir  ekki  hlýda,  det  anses  for 
upassende  (el.  uheldigt);  mim  þá  vel  h.,  det  vil  da  passe  godt;  Med  þvi 
ad  þetta  er  stjórnarfrumvarp  mun  þykja  h.  (vil  det  være  ^jassende),  ad  cg 
mæli  nokkur  ord  målinu  til  studnings  (Alþ.  '11,  B.  551).  —  2.  a.  e-m 
hlýdir  e-d,  n-t  passer  for  en,  en  har  Lov  til  n-I:  þvi  ad  eins  skal  ykkur 
hlýda  ad  hafa  mig  fyrir  útgefara  ad  .  .  .,  1  skal  kun  have  Lov  til  al  have 
mig    som    Udgiver,   naar  .  .  .  (TSæm.  223).   —  b.  Hinn  þridji  greinin  (sic) 


limana    (JAPj.  II.  65). 
Overtalelser,    lyde  en- 


III 


hlíaarfótur  [h).i:öaöfo":do 
ijærgrod:  jardeldarnir  ýttu  i 
hliðargeiri  |h/.I:OarfjEÍ:rl] 
hlíBargeiri  (h/.i:ðanjci:rl| 


1  Bjærgside. 

.  Sidegren,  -vegur  [-r-vt:q 

-þrvstingur   [-þrisdirjgon] 


hlýdir  uppá  (henhorer  ind  under) 
refl.:  hli'dast  å  fortolur  c-s,  lytte 
ihlýdasl  um,  lylle  efter. 

hlíðafifill  |h/.i;Dafi:vld/.l  m.  (bol.)  Mur-Hogeurt  (hieracium  murorum,  1 

hlidar  álma  |h/.l:5araul  ma)  f.  1.  Sidevej,  -linje.  -  2.  Kollateral  {ÁD| 
Sål.  §  60).  -bygging  |-bl(j:ir)k]  f.  Sidebygning,  -bleðill  [-blE:öldXl  m. 
hliöbleöill.  -borð  \-bord]  n.  Sidebord. 

hliðarbrún  |h/.i:5arbru:nl  f.  Kanlen  af  en  Bjærgryg. 

hliðardyr  |h/.l:öardl:rl  fpl.   Sidedör. 

hltðardrög  lh?.i:Ö3rdrö:7l  npl.  begyndende  Li,  Foden  af  el  Bjærg. 

hliðarfjall  |h/,l:Oaoíjad/.l  n.  Sidebjærg. 

io'i:l-]  m.  det  nederste  af  en  Skraaning 
upp  ad  hlidarfælinum  (ÞThLys.  I.  300) 
Kile  (f.  Eks.  i  Siden  af  en  Skindtroje) 
Jræsslribe  i  en   Bjærgside. 

hliSar  haft  |h>.l:Daa(h)afl)  n.  (Arn.)  -^  langhelda.  -halli  [-(h)ad  11]  m 
1.  (á  vegij  Vejbkraaning.  -  2.  Slagside  (f.  Eks.  paa  el  Skib),  -herberg 
(-(h)ErbErf|l)  n.  Sideværelse,  -hus  [-(h)u:sl  n.  Sidebygning,  Floj.  -knappu- 
[-knahboi>]  m.  (bol.)  Sideknop.  -Ijosker  [-r-lio":s§er]  n.  Sidelanlerne 
-mark  (-ma(j  k|  n.  Sidemærke;  (naut.)  Kanimærke.  -pcð  l-Q-pE:^]  n 
Flojbonde  (i  Skak),  -reitur  |-a-rEÍ:doo,  -rri:t-l  m.  Sidefelt  (i  Skak),  -syi 
[-n-si:nlf.:  ad  h..  set  fra  Siden,  -strengur  |-sdri  ii.rgoel  m.  Sidetov.  ^ -stöj 
Í-sdö:<7l  npl.  (naut.)  Bardun,  -stökk  [-sdöhk]  n.  Sidespring;  Spring  I 
Siden.    =-tá   l-tau:)   f.   Fortov. 

hlíðartagl  |h/.i;Baolag  X]  n.  Ende  paa 

hliðar  teinungur  |h/.I:ðaglEÍ:nui3gÐQ] 
m.  Sidevej,  -þrýsting  (-y-þris  dillk]  f. 
Sidetryk. 

hlið  ás  [h).i:!5ausl  m.  Sidebjælke  (LFR.  XI.  269).  -bleöill  [hJ.ið  bli  Ö 
Id/.]  m.  (bot.)  Smaablad.  -boginn  1-boi  jln|  a.  bojet  til  den  ene  Sidei 
-drægni  (-draignl]  f.  indec.  Medhold,  Begunstigelse,  -drægur  [-draiqoo( 
a.  partisk,  -fylking  (-fl/.i)ii.ik,  -fllf.ÍMk]  f.  Flanke,  Floj.  -fjol  |-fjö/l  fl 
Sidebræt,  Sidefjæl;  (i  vagni)  Vognfjæi;  -  pl.  hlidfjalir  (i  hiird),  Dörfang 
-flatur  [-fladon,  -fla  1-1  a.  (bot.)  fladtrykt  (compressus).  -hallamælil 
|h/.i:þ(h)adlamai:llal  m.  (naut.)  Krængningsmaaler,  Klinomeler.  -hallui 
[•(h)adlÐsl  a.  1.  a.  hældende  lil  den  ene  Side;  (um  skip)  krængende  (on 
Skibe).  -  b.  n.  hlidhalt  som  adv.  skraas :  Gamli  kaupstadurinn  var  held- 
ur  hlidhalt  vid  þad  (ITrL.  26);  hlidhalt  imdan,  paa  skraa  ind  bagfra:  fi 
þó  var  það  båt  i  måli,  ad  þeir  åttu  hlidhalt  iindan  vedrinu  (at  de  havd( 
Vinden  paa  skraa  ind  bag  fra)  (Eimr.  XXV.  45).  -  2.  i  overf.  Bet.:  li 
e-m,  gunstig  stemt  for  en.  -hjalli  |h),lðl)adll|  m.  Sideskrænt,  -hollui 
[h/.l:þ(h)odlonl  a.  gunstig,  gunstig  slemt  for. 

hlyðinn  Ih/.i:Oln]  a.  lydig:  h.  e-m,  lydig  mod  en. 

hliö  krokur  [h/.lð  kro"goe,  -kro"k-|  m.  Afvej,  -kross  |-kros]  m 
Svingel,  Snurre,  -laus  [-loys]  a.  uden  Port.  -mynd  1-mlnt]  f.  Siil. 
billede;  Profil:  gera  /i.,  profilere,  -myrkvi  [-mlngvl]  m.  delvis,  partu 
Formorkclse.  -mæltur  (-mai/.doy]  a.  1.  (hlidhollur)  gunstig:  /i.  e-m,  son 
taler  lil  ens  Gunst.  -  2.  (óbeinn)  indirekte,  ikke  sagt  lige  frem;  -  n 
hlidmælt  (som  subsi.),  indirekte  Udsagn  (mods.  viðmæltj.  -mænukerf) 
l-mainot.Ervl)  n.  lateral  ganglia,  sympatisk  Nervesystem  (ÁBjSál.  §  67). 

thlýðnaður  (-ar)  |h>.i5  naðoy)  m.  ^  hlyðni. 

hlýðnast  (a)  Ih/.ið  nastj  vrefl.  med  dat.  lyde,  adlyde:  h.  e-m  (bodi  e-s) 

hlýöni  Ih/.iðnll  f.  indec.  Lydighed:  h.  vid  e-n  (e-d). 

hlyðnis  brot  |h/.i5nlsbro:ll  n.,  -rof  |-ro:i'l  n.  Brud  paa  Lydighed, 
Frafald,  Subordinationsfejl,  Subordinalionsfi 

hliOra  (a)  |h/.l3  ra]  vt.  (i  Reglen  med  dat.  af  et  pers.  el.  refl.  pron.) 
a.  h.  sjer  hja  e-u,  vægre  sig  ved,  soge  at  undgaa  (slippe  for)  n-t;  A. 
sjer  til.  vige  lil  Side;  h.  til,  h.  til  fyrir  e-m,  give  Plads  for  en;  h.  li: 
vid  e-n,  vige  for  en,  trække  sig  tilbage  for  en,  give  efter  for  en  (i  overf. 
Bel.).  —  b.  refl.  hlidrast:  það  hlidrast  ei  hja  (kan  ikke  undgaas,  er  uund- 
gaaeligl),   I  ad  himinlangt  verdur  á  milli  okkar  þá  (StSt.  Andv.  I.  281). 

hliðrek  (h/.ið  rEk]  n.  (naut.)  Afdrift.  = -reksmælir  |-rEksmai:lin)  m, 
(naut.)  Afdriflskvadrant. 

hliðrun  (-ar,  -anir)  [h?,Iðron,  -anly]  f.  1.  (undanfærsla)  Vægring 
-  2.  (tilslökun)  Föjelighed,  Eftergivenhed.  -  3.  (sljóleiki)  Dorskhed  (BH.), 

hlið  settur  |h).lD  sehdoo)  a.  sideordnet,  analog,  -sjón  (-5J0"iil  f.  I. 
Sideblik  lil  n-t:  hafa  h.  af  e-u,  se  n-t.  naar  man  ser  lil  Siden:  hun 
gengur  ávalt  á  by  vid  Hrålf,  en  hann  hefir  h.  af  henni  (7ÁÞJ.  1.  309); 
Båtar  þessir  .  .  .  verda  ad  hafa  hver  h.  af  ödrum  (]SVb.  133) 
overf.  Bet.  1.  (tillit)  Hensyn:  Jafnvel  mennirnir  lála  þannig  stundum 
ædri  hlidsjånir  ráda  meiru  en  þau  log,  sem  þeir  sjålfir  hafa  sett  (Isaf.  '13, 
139);  hafa  h.  af  e-u,  tage  Hensyn  til  n-t.  —  2.  (eflirlil)  Opsyn,  Kontrol  :i 
hafa  nåkvæma  h.  med  e-u  (Skim.  VII.  28).  -  3.  Benyttelse:  hafa  h.  il 
e-u,  benytte  n-t:  jeg  samdi  þessa  bók  med  b.  af  fjötda  mörgum  rifum. 
•  sjónarlaust  [-sjo"narlöysll  adv.  uden  Kontrol. 

Hliðskjálf  (-ar)  [hXlSsijauli')  f.  npr.  i  den  nord.  Mytologi  Odins  Sæde: 
poet.  om  el  ophojel  Stade,   hvorfra  der  er  vid  Udsigt:    t/i  i  Oxnafurdu, 
Engilsaxa  h.  (MJ.   IV.   187). 

hlið  skjár  |h>.lS  sijaur]  m.  Vindue  paa  Sidevæggen,  -stæði  |-sdai  Ot): 
n.  Sideordning,  Sidestilling,  Ligestilling,  det  sideordnede.  -stæ8ur> 
[-sdaiDon]    a.  a.  (hlidsettur)  sideordnet,    analog,    parallel  :    en  tæpleqa  erli 


þau    dæmi   hlidstæd,    men  disse  Eksempler  kan 

med  (Logr.  '14,  174).  -  b.  (bot.)  sidestillet. 

thlýðugur  |hXi:5oqoo,  -oxt]  a.  ^  hlýðinn 

hliðungi  (-a,  -ar)  [hÁhöuriijl,  -ur;ga(o)l  m. 

fallbeint  á  stórmöndulinn  AB  er  nefnd  h.  (Hen 


dog  næppe  jævnfores  he 


(mal.)  Ordinat:    Bein  liiui 
p.  67). 


hliBvaröarkofi 


335 


hlióB 


hliðvarðarkofi   |h/.lö  varSaoliOivl]  m.  Lcdhytte. 

hlið  veggur  [hXlOvcgoQ]  m.  Sidevæg,  -vegur  [•ve'qoo]  m.  Sidevej,  Bivei. 

hliðvörSur  |hX.lð  vdröoo]  m.  (J\T3vðrCur)  Porlvagl,  Portner,  Dör- 
vogter ;  fá  iárnbraut)  Ledvogter. 

hlif  (-ar,  -ar)  lhl.i:i'|  f.  I.  (vörn,  vernd)  Forsvar,  Vsern,  Beskyttelse. 
'—  2.  om  forskellige  Redskaber,  anvendte  til  Beskyllelse:  a.  pi.  /i/i'/.ir, 
Forsvarsvaaben  (is.  Skjold  og  Harnisk).  —  b.  Skærm  (for  en  Lampe 
el.  en  Lanterne):  Lampintl  hgadi  dauit  hj.i  honum,  og  U3r  rauS  h.  i'fir 
Hósinu  (]TrB.  209).  —  c.  forsk,  andre  Redskaber,  mest  i  Snis.:  skáhlif.ir, 
Galosher:  regnhlii.   Paraply;  sólMif,  Parasol  osv.  —  3.  npr.  Hlif,  Liv. 

hlffa  (öi)  (h;.i:va,  h/.ivöl,  h/.ib  Si,  hXif  l)  vt.  med  dat.  I.  1.  a.  (skýU)  yde 
Læ:  garðtirínn  hlífir  við  gjósii,  der  er  Læ  for  kold  Blæst  under  Gærdet. 
—  b.  Ivemda)  beskytte;  kjpan  hh'iir  vel  vid  rigningu  (beskytter  godt  mod 
Regn).  —  2.  (vægjaf  skaane:  hann  hlifir  engum,  og  sist  sjálíum  s/er;  - 
h.  e-m  inð  e-u,  skaane  en  for  n-t.  —  II.  refl.  hlifasl:  fl-  dække  sig:  h. 
med  skildi.  —  2,  hlifast  vid  e-u  (el.  vi8  ad  gera  e-d),  holde  sig  tilbage  fra 

t,  soge  at  undgaa  n-t :  Pessi  hénið^  sem  þing  og  stjórn  hingad  til  heiir 
hlifst  vid  að  leggja  sima  til  (Alþ.  '11,  B.  41);  hlifast  vid  e-n,  skaane,  se 
gennem  Fingre  med  en ;  hlifst  vid  þann,  sem  minna  må  (skaan  den 
svagere),     menn  jafnir  hest  glima  (G].). 

hlifaöur  [h/.i:vaðoo]  a.  a.  med  Beskyttelsesvaaben,  harniskklædt.  —  b. 
ifort  Olietojet. 

°hlifarborð  lhli:varbor  i]  n.  (naut.)  Væger,  -föt  (-o-fö:tl  npl.  Töj  til 
Beskyttelse   mod  Smuds  el.  daarligt  Vejr. 

hlifari  (-a,  -ar)  [hXi:varl|  m.  Beskytter. 

hlifar  laus  [h>J:varlöy-s)  a.  a.  (varnarlaus)  ubeskyttet,  udækket,  uden 
Værn.  —  b.  lån  yfirhafnarf  uden  Overtöj :  ætlardu  ad  fara  h.  tit  íþennan 
kulda?;  (an  hlifar)  uden  Skærm  (Paraply  osv.);  (an  varnatrtfopna)  uden 
Forsvarsvaaben  (Skjold,  Brynje  osv.)  værgelos.  -þak  (-Q-þa:k]  n.  (vid 
áblaup)  Stormtag. 

hlifS  (-ar)  [hXivJ,  hXib  þ|  f.  1.  (vernd)  Beskyttelse.  ~  2.  (vægd)  Skaansel. 

hlifOar  föt   (hXiv  i5aofS:t,  hXib  3ao-|  npl.  =  hlifaHöt.   -laus  (-r-loy  s] 

a.  skaanselslos ;  n.  -laust  som  adv.,  skaanselslosl,  uforbeholdent,  -mur 
|-mu:r|  m.  Beskyttelsesmur,  Formur,  -samur  (-o-sa  mogl  a.  skaansom. 
-semi  [-se  mlj  f  indec.  Skaansomhed.  -  -steinn  (-sdrid  v)  m.  Afviser. 
-vopn  1-r-vohpv]  n.  Forsvarsvaaben.  -vöröur  (-vóröool  m.  Beskytter, 
Bevogter:  landid  blæs  upp  þar  sem  hlifdarverdir  jardvegsins,  Iviig  og 
skågarkiarr,  hafa  vend  rifnir  burlu  (ÞThLýs.   II.  401). 

hlifdúkur  |h/.i  vdugog,  -duk-]  m.,  hlifidúkur  (h/.i:vidu:goe,  -du:k-| 
m.  a.  (med.)  beskyttende  Dug,  Protekliv.  —  b.  Presenning:  breida  hlifi- 
dúk  yiir  vörurnar,  medan  þær  eiru  undir  beru  lofti. 

hlifí  kjölur  [h>.i:vi^ð:locl  m.  -=  kjöldrag.  -  -klumba  |-klYm  ba|  f. 
(naut.)  Fender. 

hlifing  (-ar)  |hXi:viqk|  f.  Beskyttelse. 

hlifinn  (h?.i:vT/7l  a.  1.  skaansom,  mild;  h.  s/'er  —  s/erhlifinn.  —  2.  (spar- 
samurf   sparsommelig   (BH.).  —  3.  (hæglåtur)  stilfærdig,  beskeden  (BH.). 

hlffiskjoldur  (h>.i:visrjol'døQ)  m.  beskyttende  Skjold,  nu  kun  overf.: 
hafa  e-d  ad  hlifiskildi,  forskanse  sig  bag  n-t ;  halda  hlifiskildi  {ifir  e-m, 
holde  sin  Haand  over  en:   undir  hlifiskildi  e-s,  under  ens  Ægide. 

hlifni  [h/.ib  ni|  f.  indec.  1.  (vægd)  Skaansomhed.  —  2.  (sparsemi)  Spar- 
sommelighed (BH.). 

*hlif  skjöldur  |h/Jf'sOðldaQ|  m.  beskyttende  Skjold.  °  -skor  (-sgoTJ 
m.  Galoche. 

hlyinda  tí6  |h/.i:iindati:d|  f 
onl  m.  mildt  Vejrlag. 

hlyindi  (h/.i:jindi|  npl.  I.  (hiti,  hlýia)  Varme,  Lunhed 
lunt  Vejr:  hlýmdi  eru  vid  hjlfa  g/öf  (G].). 

1.  hlyja  (-u)  [h>.i:jal  f.   a.   Lunhed,   Varme:   komdu  inn  i  hlýjuna.  — 

b.  varm  Følelse:  honum  verdur  ósjálfrátt  vel  vid  alla,  sem  bera  svipada 
Mýju  lil-húsbóndans  (Eimr.  XVIII.   Hl). 

2.  hlyja  (-U,  -ur)  |h/.i:ja|  f.  en  Slags  let  Kjole  for  Kvinder  (Af.). 

3.  hlyja  (hly;  hlúSi;  hlýBi;  hlúð)  |h/.i:ja :  h<LÍ:;  h;.u:Si;  h/.i:Si;  h/.u:«| 
vi.  =  hlúa. 

4.  hlyja  (a)  (h).i:jal  vi.  (Dal.)  ^  hyrga. 
hWjuveSur  |hli:jove:öoel  m.  mildt  Vejr(lag). 
hlykkferö  |h/.ihkfcrj|  i.  Gaaen  i  Zigzag. 

hlykkja  (a)  |h).lhr|a|  vt.:  h.  sig,  skyde  Bugter;  —  refl.:  hlykkjast:  (vera 
boginni  være  krum,  bojet;  (bogna)  krummes,  bugtes;  (renna  i  bugdum} 
>no  sig,  bugte  sig. 

hlykkja  horn  [hXihijahod  v,  -hordv]  n.  Hjðrne  paa  en  Bugtning:  sé þad 
l>.  nelid)  lagt  i  krikustiq,  þá  verdur  åhrodinn  allur  i  hlykk/ahomunum,  en 
hilt  af  nelinu  verdur  hreint  (]SFb.  13).  -laus  |-lðy  s|  a.  uden  Bugtninger. 
-Ifna  |-li:na]  f.  bugtet  Linje,  brækket  Linje. 

hlykkjóttur  |h).ih(jo"hdo(>l  a.  bugtet:  h.  vegur;  hlykkjótt  skrift,  ujævn 
Skrift,  krogede  Bogstaver;  ganga  med  hr\'gginn  hlykkjóttan  =  ganga  med 
hrygginn  brotinn,  have  faaet  en  Kurv. 

hlykkur  (-s,  -ir)  IhÁlhgoo,  h;.l/.  s,  h/.ih(ji(>l  m.  Bugtning,  Krumning: 
hann  er  (el.   gengur)   i  átfán  hlykk/(unjum,   han  gaar  helt  krum  og  skæv. 

hlýlegur  [hu:legag|  a.  varm,  venlig:  verda  hlýlegt  til  e-s  (vid  e-n),  falle 
Godhed  for  en;  (verda  jstfanginn  af)  blive  forelskel  i;  —  adv.:  htýlega: 
'ta  hlýlega  til  e-s,  have  et  godt  Øje  til  en. 

'hlymhrönn  (h;.im  hnön)  f.  susende  Bolge. 

hlymja  (hlym;  hlumdi;  hlymdi;  hlumifi)  |h;.im  ja ;  h>.i:m;  h/.Vmdi ; 
h'.lmdi;  h;.V:mii|  vi.  drone,  buldre:  sireingir  h.  (GTh.  '06,  72);  þeir  heri 
sljominni  gjðra  ekkert,  af  þvi  ekki  er  lålid  h.  yfir  þá  allt  hvad  menn  vil/a 
•ska  ad  gjort  evrdi  (ISBr.   124). 


•veðrátfa  [-vtSrauhda)  f., 


•veöur  (-vf:ö- 
2.  (hl(>lt  vedur) 


"hlymringur  (-s,  -ar)  [h/.tmTÍijgoQ,  -iljs]  m.  klingende  Panserring: 
hatt  vid  hlymringi  |  hvein  i  bæsingi  (MJ.  II.  230). 

Hlin  (-ar)  |hÅi:nl  f.  npr.  i  den  gi.  Mytologi  Odins  Hustru;  nu  ofte  poet. 
i  Sms.  som  Benævnelse  for  en  Kvinde  Isilkihlin,  baugahlin  osv.). 

hlyna  (a)  (h>.i:nal  vi.  og  v.  impers.  blive  lun,  blive  varm :  mjalkin 
hlýnar;  —  þad  er  farid  ad  /i.  i  vedri(nu),  der  er  begyndt  at  komme  Varme 
i  Luften;  er  þjer  farid  ad  h.?  har  du  faaet  lidt  Varme  i   Kroppen? 

hlynna    (ti)    [hi.in:al  vi.    1.  h.  ad  e-u,  understolte,    beskytte  n-t;   /i.  ad 
fátækum   og  munadarlausum,    —   2.   vise   Omhu    mod    n-t,   lage  sig  af  n-I 
og    sSrge   for,  at  det  faar  en  tilbørlig  Behandling:  h.  ad  liki  (jfr.  7ÁPJ.   1. 
238).    -    3.  pp.  hlynlur  e-u,  stemt  for  n-t,  venskabelig  sindet. 
hlynnindi  [hXin:lndl|  npl.         hlunnindi. 

hlynning  (-ar)  |hAln:ii)k|  f.  Omhu,  Omsorg:  vid  sitjuin  hér,  Kanada, 
i  sumars  þins  A.  (SiStAndv.   1.   152). 

hlynur    (-s,    -ir)    [hXmoQ)    m.    1.    Lðn,    Ær,    Ahorn    (acer).  —  '2.    i 
Kenninger  for  Mand  :  A.  ståls,  h.  alda,  h.  gulls  osv.;  for  Skib :  h.  rasta  osv. 
hlypi  lh/.i:bT,  h;.i:pil  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  hlaupa. 
1.  hIVr   (-S,   pi.   ds.)    (hXi:rl    n.    1.    Kind:   Þráin   min   vid  hennar  h. 
hjiifrar  sig  á  móli  (GFrÚh.   168).   -  2.  =  hlýri. 

2.  hly  r  (acc.  -jan)  |hXi:r,  n.  hXihl)  a.  lun,  ly,  varm:  hlý  föl;  htýll 
hús;  -  hlýtt  vedur,  hlýtt  i  vedri,  mildt  Vejr;  —  overf.:  e-m  er  hlýlt  til 
e-s,  en  holder  af  en;  þad  er  hlýtt  j  milli  e-a,  der  er  varmt  Venskab 
mellem  n-n :  þad  hefdi  verid  hlýtt  .i  milli  þeirra  Gudrúnar  og  hans  sidan 
þau  voru  unglingar  (ValDagr.  49);  h.  inadur,  mild,  elskværdig  Mand. 

hlyra  (gen.  ds.,  pi.  -u)  |hXi:ra|  n.  —  hlýri  5.:  upphlut,  sem  feslur  var  ofan 
vid  pilsid  ...  hafdi  föst  hli'ru,  sem /,iffu  |'f/'r  a.\7/rn,ir  (Br).  i  Eimr.  XIII.  99). 
hWrfeitur  IhXiafEÍdoo,  -ftit-j  a.  smækfed  (BH.). 

hlyri    (-a,    -ar)    |h/.i:ril    m.    (om   forsk.    Genstande,    Sidestykke   til    n-t 
andet  af  samme  Slags,  jfr.  I.  A/)'r  og  hli'ra)   'I.  (vangi)  Kind:    hlyra  sm.i 
(BTh.  27).   —   '2.  (bródir)  Broder.  —  3.  Isteinbitshródir)  den  plettede  Hav- 
kai (anarrhichas  minor).   ~  4,  (kinnungur  a  skipi)  Skibsbov.    -    5.  (á  kj'ól, 
svuntul    Vinge,    Skulderbaand    paa    en    Kjole    el.    Forklæde.   —    6.    (hjolt) 
Hjalte    pia    Knive:    stor  si.iliskeidingur   med   hornskafti  og  latúnshlýrum 
(ITrSk.  I.  21).  -   7.  hlýrar  á  askloki,   den  bageste  gaffclformede  Del  af 
Laaget  paa  en  askur.    -  8.  (vangi  eda  kinnungur  á  gia)  Sidevæg  i  en  Kloft. 
hWrn  (h/.irdv]  n.  Himmellegeme. 
'hlýrnir  (-is,  pop.  -irs)  [hXir-dniyj  m.  Himlen. 
hlýrroBinn  {hXir:o-Oin]  a.  rodbovet. 

hlit  (-ar)  |h/.i:t|  f.  Tilstrækkelighed,  Fuldkommenhed  i  Forb.:  til  hlitar, 
tilstrækkelig,    fuldkomment,    fuldt    ud;     til    nokkurrar   hlitar,    nogenlunde 
fuldt  ud :   þar  sem  leyst  væri  til  audinnar  hlitar  (saa  fuldstændig  som  mu- 
ligt) ur  öllum  vafaatridum  (SNordSnSt.  iii.). 
hIVt  |h/.i:t|   1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  hljöta. 

hlita   (ti)    [h>.i:da,    h/.i:la,    h/.ihdi|    vt.    med  dal.    I.  (treysta  á)  lide  paa; 
h.   rádum   e-s,   folge   ens    Raad ;    h.   forsj-i   e-s,    lade   sig  Jede  af  en.   —  2. 
(Uta   sjer  njegfa)   lade  sig  nöje  med,    finde  sig  i,    lade  del  bero  ved.   —  3. 
(stoda,  duga)  hjælpe,  nylte :    honum  hlitir  þad  ekki,  det  kan  ikke  nytte  for 
ham,  del  hjælper  ham  ikke. 
hlftarlaus  lh/.i:darl<iy  s,  hXi:tar-|  a.  frugtesløs:  hlilarlausar  tilraunir. 
hlyti  (h/.i:di,  h/.i:li|  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  hljóta. 
'^hlytingi  (-ja,  -jar)  (h>.i:dii)i|i,  h/.i:t-|  m.  Realist. 
hlje  (-S,  pi.  ds.)  |hXiE:l  n.   1.  a.   Læ:    ///  hl/es,   i    Læ,   paa    Læsiden: 
þatti  Jóni  greifinn  sil/a  meira  til  hl/es  en  vera  skyldi  (PGAnn.  80);  standa 
i  hl/e,  slaa  i  Læ;  fara  i  h.,  søge  Læ.   —  b.  overf.:  draga  sig  ih.,  trække 
sig  tilbage.  —  2.  a.  Afbrydelse,  Ophold:  gera  h.  å  e-u,  afbryde  n-t:  Ekkert 
hlé  hafdi  verid  gefid  til  mállída  (]TrL.  29).  -    b.   (i  leikhúsi,   milli  þátla) 
Mellemakt,   -byrfiis  [-btrOis]  adv.  paa  Læsiden,    -borøi  [-borDr]  m.  Læ- 
bord,    Læside:    J    hijeborda,    i    Læ;    á   hl/'eborda  vid,    i    Læ  af.    -drægur 
{-drai:qogl  a.  tilbagetrukken,  reserveret:  ad  skapferti  er  hann  b.  {l.i!)qb.'l\ , 
Nr.  4,  S.  4,  Sp.  5).  -megin  |-mei  jin]  adv.;  h.  vid  e-d,  paa  Læsiden  af  n-l. 
*hlje  r   (-s)    |h/.(P:r)    m.,    opr.   npr.:    el  af   Navnene   paa   Havals  Gud, 
Æger;    deraf  i  Poesi         Hav,  Sø;    hestur,  rar^ur  hijes.  Skib;  hljes  eldur. 
Guld ;  hljes  dætur.  Bolger. 
hljesegl  [h/.ie:seg>.]  n.  Læsejl. 
HIjesey  (h/.ir:sEÍ')  f.  npr.  Læsø  (i  Kattegat). 
hijeskuggi  |h/.ic:sgYi)  ij  m.  Læskygge. 
•hljessalur  |h>.iF:sa  lør>|  m.  Hav. 

hlje  stund  |h).iF:sdYnlj  f.  Læslund,  Fredsslund :  heht  til  dýrkeypt  vieri 
h.    sii   (Milt.    89).    -sæll    (-saidX)    a.    rig   paa    Ly,    stormfri:    vid  hUsælan 
skóginn  (SiStAndv.  I.   159). 
hljöB  (-S,  pi.  ds.)  IhXiO'Mðl  n. 

A.  I.  Lyd:  heyra  h.,  hore  en  Lyd;  greina  b.,  skelne  Lyd;  ganga  å 
bljódid,  gaa  efter  Lyden ;  geta  engu  hljódi  upp  komid,  ikke  kunne  faa 
en  Lyd  frem;  -  i  Sms.:  brimh.,  sjivarh.,  rokkh.,  óbljád.  -  II.  særl.  Betyd- 
ninger: 1.  (gramm.)  Lyd:  h.  målsins,  myndun  hljóda.  —  2.  i  særl.  Udtr.: 
koma  ,i  b.  um  e-d,  faa  Nys  om  n-t,  komme  paa  Spor  efter  n-t;  þad  er 
komid  annad  h.  i  strokkinn  (el.  bjolluna).  Piben  har  faaet  en  anden  Lyd, 
Bladel  har  vendt  sig  ;  hvernig  var  hljódid  i  honum  núna  (--  bvad  söng  t  hon- 
um)? hvorledes  var  han  stemt?  —  III.  Raab,  Skrig:  I.  reka  upp  b.,  udstøde 
el  Skrig ;  Gudrun  rak  i  b.  (udstødte  et  Skrig)  og  segir  (ThTh.  38).  -  2. 
i  pi.  om  Borneskrig  el.  Smærtensskrig :  barnid  linnir  ekki  å  hljáduni. 
Barnet  hører  ikke  op  mod  at  skrige,  skriger  (græder)  uafladelig;  b.  sjúk- 
lingsins  heyrdust  i'it  .i  götu,  den  syges  Skrig  kunde  hores  ud  paa  Gaden ; 
liggja  (vera)  med  hljådum,  ligge  og  skrige  af  Smærter.  —  3.  pi.  (rödd) 
Slemme:  hafa  fögur  b.,  have  en  smuk  Sangslemme;  hun  befur  mikil  h., 
hun  har  en  stor  Stemme ;    /i.i,    mikil,   veik,   dimm,   hvell  h.,    en  höj,  stor. 


hltóða 


lille,  mork,  lilangfuld  Stemme ;  miss3  hljåSin,  miste  sin  Stemme ;  rífa  i 
(ur)  sjer  Mjåoin,  raabe  el.  synge  sig  hæs;  i  hálfum  hl/åBiim,  halvhoit, 
sagte,  hviskende:  /  einu  hljóBi,  enstemmig. 

D.  1.  (þögnl  Stilhed,  Tavshed:  hW/a  (el.  kveSia)  sjer  hljóðs,  bede  om 
Ordet  (egl.:  bede  Folk  om  at  være  stille):  gefa  h.,  give  Lyd,  være  stille; 
(gefið  þið)  hljóð!  stille!;  t>egar  h.  i/eksl,  da  der  blev  stille,  da  man  kunde 
komme  til  Orde.  ~  2.  i  forsk.  Udtr.:  i  heyranda  hl/'ðði,  saaledes  al  alle 
tilstedeværende  kan  hore,  offentlig;  i  þeg/anda  hl/'óði,  i  Stilhed,  med  sig 
selv:  alt  það,  sem  hun  iann  lil  i  þegjanda  hljóði  (And.  I.  79):  af  hljådi, 
i  Stilhed :  SagBi  Oddur  mnum  siniim  fra  þessii,  og  þð  heldur  af  hljóSi 
(7PorkÞis.  24);  i  hljådi,  i  Stilhed,  for  sig  selv:  lesa  i  hljådi;—  bera  harm 
sinn  i  hljådi,  bære  sin  Sorg  i  Stilhed;  bölva  i  hljådi,  smaabande,  bande  i 
sit  stille  Sind:  billu  á  jaxlinn  og  bölvaði:  i  hljådi,  bid  Tænderne  sammen 
og  band  i  Lön :  þegja  þunnu  hljådi,  ')  lytte  aandelos:  jeg  þagði  þunnu 
hljådi  medan  hann  Ijeh  á  fidlima ;  ')  tie  bomstille:  neydasl  til  ad  sælla 
sig  vid  bedið  bSI  og  þegja  þiinnii  hljådi  med  þad,  sem  hun  i/issi  (Logr. '11, 
194);  segja  e-d  (el.  hefjast)  upp  ur  eins  menns  hljådi,  bryde  Tavsheden 
ved  at  sige  n-t:  Um  kroldid  heyrir  Tungufålk,  ad  prestur  segir  upp  ur 
eins  manns  hljådi  (ÓDavÞj.  73);  Loks  håfst  Kold  einu  sinni  upp  lir  eins 
manns  hljådi  og  sagdi  (Eimr.  VI U.  28). 

hljóða  (a)  Ih?.io":ðal  vi.  I.  lyde,  klinge:  skf'rslan  hijådar  svo.  Beret- 
ningen lyder  som  folger;  eftir  þm  sem  ordin  h.,  efter  Ordlyden;  svo 
hijådandi,  saa  lydende,  som  folger.  -  2.  (æpa)  raabe,  skrige;  /i.  upp,  h. 
upp  i'fir  sig,  skrige  hojt ;  h.  vid,  skrige  op  (af  Smærle  el.  Angst);  barnid 
er  ad  hijåda.   Barnet  skriger  (græder  höjlydt). 

hlióða  belgur  (hUo' :ðabEl  gool  m.  Skraaler,  Skraalhals,  Skrighils. 
-dos  |-do":sl  f.  (overf.)  Skrigedukke,  Skraalhals.  -gangur  (-gauijgoe) 
m.  vedholdende  Skrigen  el.  Raaben.  -koUa  |-kod  la)  f.  —  hl)óöadós. 
-lag  l-la:.;]  n.  stadig  Skrigen:  Hefrdi'  eg  sagdi'  hann  Skröggur,  i  h.  mest 
(ÓDavÞul.  163).  -laus  l-loysl  a.  1.  som  ikke  skriger:  (om  en  syg)  vera 
ordinn  h.,  være  hort  op  med  at  skrige  (ifr.  lÁÞj.  I.  27).  -  2.  som  har 
mistet  Stemmen:  hann  hafdi  bædi  mikla  og  fallega  rodd,  en  nu  er  hann 
ordinn  h.  eda  þvi  sem  næst.  ~  3.  n.  hljådalaust  som  adv.:  i  Stilhed; 
þegjandi  og  hljådalaust,  ganske  stille,  i  al  Stilhed;  Eg  bjåst  vid,  ad 
málið  kæmist  hljådalaust  i  nefnd  (Alþ.   '11,   B.  766). 

hlióðalda  |hXiO";ðalda]  f.  Lydbolge. 

hlióðan  (-ar)  [h).iO":5an)  f.  Lyd,  Ordlyd:  eftir  ordanna  h.,  efter 
Ordlyden. 

hljóða  skifti  (h!vi0":Sa5r)rfdi|  npl.  a.  Tonskifte,  Stemmeforandring.  — 
b.  (mus.)  Modulation,  -strengur  l-sdrtil]  goo]  m.  (BH.)  1.  =^  hijåda- 
gangur.   —  2.  (hörpustrengur)   Harpestræng. 

hljóð  bending  |h/.iO"0  bfndijiU)  f.  Lydsignal,  -bendingaverkfæri 
1-bendiijgavcokfairil  n.  Lydsignaiapparat.  ° -beri  |-bfrl]  m.  =-  talsimi. 
-bylgja  [-bihjal  f.  Lydbolge.  -bylting  (-biXdiijkJ  f.  Lydforandring.  " -borð 
[-borai  n.  Klaver,  Fortepiano,  -breyting  l-brei  diijk,  -brti  tiijk]  f.,  -brigöi 
1-briqBi,  -brlgðl]  npl.  Lydforandring;  -  spec:  Aflyd,  -bro«  |-brot|  n. 
Lydbrydning,  -burður  [-bvrðoo)  m.  Lydforplantning,  -bær  [-bai  r]  a. 
aabenlys,  bekendt:  e-d  verdur  hljådbært,  n-t  rygtes;  —  an.  hijådbært,  lydt: 
þad  er  ákaílega  hljådbært  hjer.  -dos  1-do"  s)  f.  Lyddaase.  -fagur 
[-faqoo)  a.  1.  (sem  hijåmar  vel)  vellydende,  velklingende,  melodisk.  - 
2.  (raddiagur)  med  smuk  Sangstemme,  -fall  l-fadi.)  n.  1.  (ihersla) 
Tonefald,  Akcent,  Eftertryk,  Tryk:  hljådfallid  i  islensku  er  venjulegasl 
■i  fyrsta  atkvædi.  —  2.  a.  (hreimur  i  mali)  Akcent:  hann  taladi  dönsku 
vel,  en  hljådfallid  var  þó  alt  annad  en  hjá  innbornum  mönnum.  - 
b.  Lyd  (i  et  Sprog):  oli  hljódföll  i  málinu  (7SBr.  1).  -  3.  (metr.)  Rim- 
fald: h.  i  r/m/.  -  4.  (mus.)  Takt:  ganga  eftir  hliådfalli;  hljådfallid  i  lag- 
inu.  -fallsmælir  (-falsmai:liol  m.  (mus.)  Taktmaaler.  -fara  [-fara]  a.  indec. 
sagte  glidende  (LFR.  XIV.  288).  -fegurð  (-ft  qorðl  f.  Vellyd,  Velklang, 
Eufoni.  -fylling  (-ftdhijkl  f.  I.  (metr.)  a.  Alliteration  ved  stuBlar  (jfr. 
stuðull).  -  b.  (aukaatkvædi)  Overskudsstavelse  i  en  Verslinje.  -  2.  Tone- 
væld:  himnesk  h.  -flytjandi  |-fli  djandr,  -firt-)  m.  Lydleder.  -fræSi 
l-frai  i5i|  f.  indec.  Lydlære,  Fonetik,  -fræðingur  (-frai  ðiiigoel  m.  Fonetiker. 

hIjåSfæra  floUkur  lh/.,o»ö  fairaflohgoy]  m.  hljóðfærasveit.  -leikur 
l-lri:goo,  -lEÍ:k-l  m.  Instrumentalmusik,  Musik,  -lið  1-11:31  n.  Orkester. 
-list  l-ilstl  f.  Instrumentalmusik,  Musik,  -maður  l-ma:Dot)l  m.  Musikant. 
o-samsongur  1-sam  soyijgool  m.  Koncert,  -slåttur  l-slauhdool  m.  In- 
strumentalmusik, Musik,  -stillir  l-sdidhgl  m.  Stemmenogle.  -sveit 
l-svei:tl  f.  Orkester,  -svið  l-svi:ðl  n.  Orkester,  Orkesterpladser  (i  et 
Teater). 

hljóB  færi  |hÁio"5  fairil  n.  musikalsk  Instrument,  -gap  1-ga  pi  n.  Vokal- 
sammenstod, Hiatus.  -geymir  (-is,  -ar)  l-Oeimlgl  m.  Lydgemmer,  Lydbe- 
varer.  -geisli  l-ijtislil  m.  Lydstraale.  -gildi  [-fjildrl  n.  Lydværdi,  -giafi  (-a, 
-ar)  (-ija  vi]  m.  Lydfrembringer,  -glöggur  1-glög  ool  a.  1.  som  horer  skarpt; 
(Ordspr.)  håar  eikur  hafa  hljódglögg  eyru,  hoje  Træer  horer  skarpt.  ~  2. 
e-d   er   hijådglogt,    n-t    hores    overalt,    bliver   fortalt  overalt  (jfr.  hijådbær); 

—  n.  hijådglogt,  lydt:  þad  er  h.  hjer.  -góður  |-gO"-5oQl  a.  1.  (med 
gådum  hijådum)  med  god  Klang  el.  Slemme.  -  2.  (sem  lieyrist  vel)  lyde- 
lig. °-hemill  |h/.iO":þ(h)Emrd>.|  m.  Dæmper,  -herminn  I.(h)Erminl  a. 
efterlignende  Lyde,  onomafopoietisk.  -hermisorð  l-(h)Ermtsorðl  n. 
Lydord,  onomafopoietisk  Ord.  -himna  l-(h)imnal  f.  Trommehinde,  -hol 
|-{h)o/l  n.,  -hola  l-(h)olal  f.  (i  eyranu)  Trommehule,  Trommehulhed. 
-Utur  lhi.io"ðlaudog,  -laut-1  a.  stille,  tavs,  indesluttet;  -  n.  hIjådlAtt 
som  adv.:  stille:  hlær  vid  mér  hugsun  jij',  i  h.  sem  vaknar  i  \  sérhverju 
dalverpi  og  dranga  (StStAndv.  I.  163).  -laus  l-loysl  a.  lydlos;  -  adv. 
-laust,  lydløst,  -legur  l-kqogl  a.  I.  (kyr)  sagte,  stille;  —  adv.  -lega,  sagte. 

-  2.  vokal:  hijådleg  söngliensla  (ifr.   Eimr.   IX.    119).    -leiki   l-lrifjl,   -Ifi^l 


336  hljómsætu 

m.  Tavshed,  Stilhed.  -Ictur  (-It  dog,  -let-l  n.  Lydskrift.  t-Hfi  (-is)  l-li:v.l  r 
stille  Liv.  -lyndur  1-lrndool  a.  tavs,  indesluttet,  -list  I-listl  f.  Tonekunsl 
Musik,  -listaskyn  l-hsdasfjr:/:l  n.  Sans  for  Musik,  Musiksans.  -litil 
1-lididX,  -litrdXl  a.  (sem  litil  hijåd  eru  i)  svagt  lydende;  (raddlilill)  soi 
har  en  svag  Stemme,  -læti  (-laidi,  -lai  ti)  n.  Stilhed.  °  -mål  l-mau-l 
n.  (mus.)  Takt. 

"  hljóðmáls  hluti  (h/.io"5  maulsh?.Y:di,  -hÅY:til  m.  (mus.)  Taktdel  (= 
deild).  °  -rjettur  l-rjfhdoo)  a.  (mus.)  taktmæssig.  °  -sUttur  l-l-slauhdoe 
m.  (mus.)  Taktslag,  -tegund  l-s-tE:qont]  f.  (mus.)  Taktart.  =  -viss  |-vis  | 
a.  (mus.)  taktfast. 

hljóð  merki  lh/.io"ð  mEy(ji 
1.  hojt  tonende,  lydelig.  — 
Stemme,  -munur  1-mY  noøl 
Hemmeliqhedsfuldhed :  færa 
hedsfuldt  om,  hviske  om. 

hlióðna   (a)   lh)aO"3  nal   vi 
en  bliver  tavs. 

hljóö  nætnur  lh>.io"ð  nai  moel  a.  lydhor,  med  fint  Øre.  -partu 
I-pagdool  m.  Lyddel.  -pipa  1-pi  ba,  -pi  pa)  f.  1.  Flojte  (Musikinstrument 
læra  ad  leika  á  hljådpipu,  lære  at  spille  paa  Flojte.  —  2.  Pibe,  Flöite  (t 
Signaler):  lögregluþjanninn  bijes  i  hljådpipu,  og  komu  þá  fleiri  ad.  -pipu 
blásari  l-piboblau:sarl,  -pipo-)  m.  Flojtespiller.  -pipublástur  (-pibe 
blausdoo,  -pipo-1  m.  Flöitespil.  -rjettur  l-rJEhdogl  a.  overensstemmend 
med  Lyd'love.  -rifa  1-rrval  f.  Stemmeridse,  -rit  1-ri  t)  n.  Fonog 
1-ri  da,  -ri  tal  "'■  '•  (''"^  ""'^  hl/ådrita)  fonografe 
rilun)  skrive  med  Lydskrift,  -riti  (-a,  -ar)  I-ndr,  - 
-ritun  (-ri  don,  -ritonl  t.  Lydskrift,  -rof  1-ro  i/l  n.  (gr: 
mebaandslukke  (f.  EUs.  i  Dansk  og  Lettisk)  (]ÓfDm.) 
bantl    n.    Lydforbindelse,    Lydkompleks,    -samur  1 


r)  n.  Lydtegn.  -mikill  l-miijid/.,  -mrHidi.)  i 
2.  (sem  hefur  mikil  hIjåd)  med  en  krafli 
m.  Lydforskel,  -mæli  (-mai  lil  npl.  Hvisker 

/  h.   el.   hafa   i  hijådmælum,    tale  hemmelig 

.  og  impers.  blive  tavs:  þad  ht/ådnar  yfir  e-n' 


2.  ^/7í<í  med  hljåt 
til  m.    Fonogra 
im.)  Stod,   Sten-    ' 
:amband  |-san 

oqI  a.  sagte 


idiljk,    -brsit-l    f.    Lydforandring;    Nua 


iil  f.  indec.  Stilhed ;  Tavshec 
irf  hljåds)  Lydart.  -  2.  (mh 


hljóðsbreyting    Ih 
(ISDr.  2). 

hljóð  semd  Ih/.io'ð  SEmtl  f.,  -semi  (-sei 
-setning  l-sshdniijkl  f.  Lydanvendelse. 

thljóðsgrein    [hí.io -S  sgrsi  ni   f.   1.   (tegu 
munur  hijåda)  Lydsforskel. 

hljóð  skifli  lh/.io»0  srjifdi]  npl.  Aflyd,  -skraf  [-sgra  i/)  n.  Hviske: 
•  skær  l-sQai  ri  a.  klart  lydende,  -snotur  I-snodog,  -snot-1  a.  som  h, 
en  smuk  Stemme.  ^ -sproti  1-sbrodi,  -sbro  til  m.  Plektrum.  -stal 
I-sda  val  vt.  forsyne  med  Vokaler;  h.  hebreskt  ord  (LFR.  V.  276).  -stafa 
setning  l-sdavaSEhdnil)kl  f.  Stavrim,  -stafur  1-sda  vool  m.  1.  (sjerhljó. 
sjerhljådi,  raddstafur)  Vokal,  Selvlyd.  —  2.  Rimbogstav  (3:  studull  e 
höfudstafur):  slanda  i  hijådstofum  (el.  /  hljådstaf),  være  korrekt  digtet  n 
H.  t.  Rimbogstaverne;  sagdi  ad  gott  væri  ad  i  hijådstofum  stædi  hi 
stråknum  (Drengen  kunde  lave  metrisk  korrekte  Vers)  (GKonÆf.  54 
'  -stilling  l-sdidlii)kl  f.  (mus.)  Tempo,  -tákn  |-tauhkvl  n.  Lydtegn,  foni 
tisk  Tegn.  -táknun  (-tauhgnonl  f.  Lydbelegnelse.  -tilfinning  (-filfiniljl 
f.  Lydfolelse,  Lydfornemmelse,    -tæki  1-tailji,  -tai  liil  n.  Alarmapparat. 

hljóður  lh).iO":i5o(3,  n.  h).io"htl  a.  1.  (þögull)  stille,  tavs,  sagte:  e- 
setur  hijådan  el.  e-r  verdur  h.  vid,  en  bliver  tavs;  tala  hijåll,  tale  sagtf 
låla  hijåll  um  sig,  forholde  sig  rolig;  þad  vard  hijått,  man  blev  tavs  c 
stille;  (Ordspr.)  h.  skyldi  beggja  vin  og  bidum  Irúr  (G].),  lavs  burt 
være  bægges  Ven,  som  er  bægge  tro;  h.  er  hygginn  madur  (G).),  at  tie  . 
Tegn  paa  Visdom  el.  den  er  klog,  som  i  Tide  tier;  h.  er  barnlaus  ba 
(GI.),  der  er  Stilhed  i  barnlost  Bo.  -  2.  an.  /i//o7(,  lydt  (=  hijådglogt). 
3.  (dapur,  hryggur}  sorgmodig,  forstemt. 

hljóö  varp  [h/.iO"ð  vaopl  n.  Omlyd.  -verpast  [-VEgbast)  vrefl.  faa  Omlyr 

hljóma  (a)  lh;.io":mal  vi.  I.  lyde,  klinge:  h.  vel  (illa);  —  söngurimi 
harpan  hijåmar;   —  h.  saman,    samlone.    -  2.  (bergmåla)  genlyde. 

hljóm  alda  lh/.iO":malda)  f.  Lydbolge.  -auki  |-öy  rji,  -oy  %ll  m.  Mikr« 
fon.  °  -beri  Ih/.io'.mbEnl  m.  1.  (talsimi)  Telefon.  -  2.  (hljådrili)  Foni 
graf.  -blær  1-blairl  m.  Klangfarve,  Timbre:  h.  tungu,  Sprogklang.  =  -boi 
1-boðil  m.  (mus.)  Anticipation,  -breyting  |-brfi  diijk,  -brei  t-)  f.  Ton. 
skifte.    Toneveksling;   Forandring  af  Klang;  (mus.)  Alteration.    ° -burðai 


góður 


oel 


alurii 


der 


god  i  akustisk  Hei 
ðil  npl.  Akustik,  -bær  (-bair) 
-da  p-1  a.,  -daufur  l-doyvoel 
vellydende,  velklingende,  melodis) 
)ni.  -flóð  l-flo"ai  n.  Toneströn 
ícentrum  :  En  skeytid  hefir  einnig  i' 
■ðl)  f.  indec.  1.  Akustik.  -  2.  Musil 
iljåmgott  i  salnum.  Salen  er  tilfred: 
er  god  Akustik  i  Salen,  -hvellu 
klar,  skingrende.  ^  -hvörf  [->;wöríj 
nding    (SEinHlj.).    -hæfur  |hXio»:|. 


-bvrðargo 
seende.    "^  -burðargæði    I-bYrSarijai 
(mus.)    harmonisk,    -dapur    |-da  boy, 
med   svag   Klang,    -fagur  I-faqoel  a 
-fegurð     I-íe  qorSl    f.     Vellyd,     Eufi 
J-frumukerfi    I-frVmof,Er  vil   n.   Hor 
þeirra  (Herm]Dulr.  62).  -fræði   (-fra 
teori,  -góður  1-go"  Bogl 
stillende    i    akustisk    Hen 
l-XWEdloo,   -kvEd  1-1  a.    hoit  lydend 
-Wow]    npl.    (mus.)    Akkord   i    Om' 

(h)aivoQl  a.  (mus.)  harmonisk:  h.  moll  (SEinHlj.).  -laus  lh/,LO"m  löys]  . 
klanglos,  -leikahús  |-lEÍgahu:s,  -lEÍka-1  n.  Opera(hus).  -leikar  [-Iri  gai 
-l£ik-l  mpl.  Koncert.  °  -leikastjóri  l-lEÍgasdjo»:ri,  -lEÍka-1  m.  Dirigei 
for  et  Orkester,  Kapelmester.  -  -lestur  l-lfsdogl  m.  Recitativ,  -list  1-lls 
f.  Tonekunst,  Musik,  -mikill  Ih/.io»m:rqid/.,  h;.i0"m:rli-l  a.  klangfuli 
fuldtonende,  -op  lh).io>':mo  pi  n.  Klanghul;  (i  kirk/ulurni)  Glamhul  (i  ■ 
Kirketaarn).  = -rit  |-m -ntl  n.  Fonogram.  ° -rita  (a)  l-rrda,  -rrta]  v 
fonografere.  '  -riti  (-a,  -ar)  I-ridi,  -n  til  m.  Fonograf.  °  -ros  1-ro"  s] 
Klangfigur.  ^  -skeyti  |-srjEÍ  di.  -sfjEÍ  til  n.  Fonogram,  -skær  |-sfjai  ri  a.  me 
ren  Klang,  -steinn  (-sdfidvl  m.  Klangsten,  Fonolit.  -steins-dilagrjc 
[-sd£Ínsdi:lagrjO'.tl  n.  Fonolit-porfyr.  °  -stillir  [-sdidligl  m.  Stemmf 
gaffel,    -sætur  1-sai  dog,  -sai  t-1  a.   sodt  lydende,   velklingende,    melodisl 


Iiliómur 

hljómur  (-S,  -ar)  lhí.iO":mool  m.  l.  Klang,  Tone,  Toner:  það  er  h. 
■i-rir  eyrunum  j  mjer,  det  ringer  for  mine  Øren.  —  2.  (mus.)  Akkord, 
H.irmoni,  Samklang. 

•hljóm  þáttur  |h;.iO"m  þauhdo£>)  m.  klingende  Straeng:  bregda  æ  stungn- 
ari  htjómþætti  úr  hreimska>rum  orðum  (Eimr.  X.  51).  -þýöur  [-þi  Soo]  a. 
mildt  klingende ;  med  en  blod  Stemme :  He^TÍ'  eg  á  heiði  I  hljómþýðan  svan 
(M].  V.  200).  -þungur  (-þuljgoel  a.  klangvæglig. 

hljóp  |h/.io'>;pl  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hlaupa. 

hljóta  (hlyt,  hliótum;  hlaut,  hlutum;  hlyti;  hlotiS)  |h>.to»:da, 
h>.io»:ta;  hi.i:t,  h).io»:dom,  hXiO":tom ;  hz-dyit,  h>.Y:dom,  h/,Y:tom  ;  hXl:dl, 
hXl:tl;  hXotdIi,  h).o:tiai  vt.  og  vi.  I.  (hhtnasl)  faa  i  sin  Lod,  opnaa, 
erholde:  I.  opr.  faa  ved  Lodkastning:  h.  ur  kasri,  vinde  i  Tærninger 
(ÓDavÞul.  96,  i  en  Ramse  fra  ca.  1500).  —  2.  faa,  opnaa,  erholde:  h.  kosn- 
ingu;  h.  gåla  einkunn  uiB  prof;  —  gott  er  af  gåBum  að  hljóta,  godt  er  at 
faa  n-t  af  gode  Folk;  golt  må  af  góðum  h.,  af  gode  Folk  kan  godt  ventes; 
(Ordspr.)  að  h.  og  njåta  fer  ei  altjafnt  samjn  (G].),  faa  og  nyde  folges  ej 
altid  ad ;  ekki  er  happ  hhtið,  þó  hálífest  s/e,  el.  ekki  er  ad  ha-last  um  fi'r  en 
hIoliS  er  (GI.),  man  skal  ikke  sælge  Skindet  for  Björnen  er  skudt;  h.  e-B 
af  e-m,  faa  n-t  af  en  (ved  ens  Mellemkomst).  —  3.  lide,  faa  (om  n-t  ube- 
hageligt): si  hlaut  ske/l,  er  sk\'ldi,  den  fik  Pryglene,  som  havde  fortjænl 
dem;  margir  ha  fa  hhtiS  ilt  af  þvi  aB  ganga  i  JbirgB,  mange  har  lidt 
Skade  ved  at  gaa  i  Kaution.  —  II.  i  overf.  Bet.:  1.  (verSa)  være  nodt 
til,  maatte :  jeg  hlyt  aB  gera  þaB,  det  er  jeg  nodt  til  at  göre.  —  2.  hann 
hlýtur  aB  koma,  han  maa  komme,  han  kommer  ganske  sikkert ;  þaB  hlýtur 
aB  vera  mishermi,  det  er  sikkert  en  fejlagtig  Gengivelse ;  i'eg  hlyt  aB  geta 
gert  þaS,  jeg  maa  sikkert  kunne  gore  det.  —  III.  refl.:  hljotast:  fl.  til- 
falde som  Lod,  falde  i  ens  Lod  cl.  Del.  -  2.  e-B  hlýtst  af  e-u,  n-t  folger 
af  n-t,  foraarsages  ved  n-t  (i  Reglen  om  n-t  ondt  el.  ubehageligt);  h/er 
mun  miktB  ilt  af  hljotast,  dette  vil  medføre  meget  ondt. 

hlð  (hlo»:l  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hlæja. 

•hI6a  (a)  |h).0":a|  vi.  syde,  koge. 

1.  hl6B  [h;.o":a)  npl.  (SI.)  =  hlóBir,  Ildsted,  Arne. 

2.  htóð  [h>.o»:d]   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hlaöa. 

hl6Ba  bryOja  [h)ioo:SabriS  ja|  f.  Kokkensjuske.  -grind  (-grin  t|  f.  Ild- 
buk, -hella  l-htd  la]  f.  1.  -  hlóBarsleinn.  —  2.  flad  Sten  over  Askefanget 
i  A/<Jíír.  -kar!  (-kad  ».,  -kar  d>.l  m.  1.  den  af  de  tre  Slene  i  islandske  Ild- 
steder, som  staar  nærmest  Væggen.  —  2,  Skover  af  det,  som  brændes  (BH.). 

hlóBar  dyr  |h;.0":ðardi:rl  fpl.  Aabningen  paa  Ildstedets  Forside,  -steinn 
l-e-sdfid  v|  m.  en  af  de  tre  Stene,  som  danner  Ildstedet,  -vik  [-r-vl;kl 
n.  Aabning  mellem  Stenene  paa  Ildstedet. 

hlóöasteinn  |h>.o'':Sasdcid  v]  m.  —  hlóöarsteinn. 

'HlóByn  (-jar)  lh/.O":0ln)  f.  npr.  (rigtigere  HlöByn)  ]ord(en):  mögur 
HlóB\miar,  Tor. 

hlóöir  (hÁ.O":ðIol  fpl.  1.  Ildsted:  setja,  hefja  Stein  å  h.,  oprejse  en  Sten 
oven  paa  andre  Stene ;  hafa  skål  a  hlóBum  sjer,  have  en  Skaal  (Tallerken 
el.  desl.)  paa  sine  Knæer  og  spise  af  den,  ikke  spise  ved  et  Bord.  —  2. 
Maalet  i   -Pindeleg-,  jfr.  pinnaleikur  (ÓDavSk.  135). 

hló&setlur  (hXo^ð  srhdoe]  a.:  /i.  garBur.  uj,vvnl  lavet  Gærde  (Strand.). 

hlóOur  (-8,  -ar)  [hXo":5oel  m.  (Grimsey)  --  hlóBir. 

hlóguin   |hi.O'':(q)om|   1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  hixja. 

•H16r(r)iöi  (-a)  |h>.0":rlöl,  h>.o»r:-l  m.  npr.  et  af  Guden  Tor's  Navne. 

hiotinn  ;hXo:d:n,  hXo:t-)  pp.  af  hljóta. 

hlotnast  (a)  [h/.ohdnast|  vrefl.  tilfalde:  e-m  h.  e-B,  n-t  falder  i  ens 
Lod,  bliver  en  til  Del ;  h.  s.i  sómi  aB  .  .  .,  have  den  Ære  at  .  .  . 

hlúa    (6i  el.  a)    [h>.u:a]    v.    1.    vt.    med  dat.   (hlýia)  yde  Ly;    opvarme. 

—  2.   vi.:   h.  aB  e-m,   varme,   opvarme,   pleje,   vederkvæge;    h.  aB  barni  i 
rúmi,  stoppe  Dynen  ned  omkring  et  Barn. 

hlujarn  (hXu:iau(r)dv]   n.   Hyppejærn. 

hlumma  (a)  |h'.Vm:a|  vt.  1.  h.  ir  (el.  irar),  lage  fat  om  Haandlaget 
paa  en  el.  to  Aarer  og  strække  dem  ud,  hver  med  sin  Haand  (ÓDavSk. 
157).  —  2.  stode  med  Aaren  til  Ryggen  paa  den,  der  sidder  paa  næste 
Rorbænk  foran :  hann  var  klaufi  aB  róa  og  hliimmaBi  alt  af  þann,  sem 
sat  á  þóftunni  fi^ir  framin  hann. 

hlummtaka  (hXvm-taga,  -ta-ka]  vt.    ^  hlumma   I. 

hlummur  (-S,  -ar)  |h/.vm:oel  m.  -^  irarhlummur,  Aaregreb,  Haand- 
taget  paa  en  Aare,  Lom. 

thiunda  (-u,  -ur)  IhJ.Vn  da]  f.  i  fglunda,  glundur)  Bunke,  Dynge  : 
meiddi  eg  mig  i  hausa  hlundu  (ÓDavÞul.  228). 

hlunk  (-9)  IhXuilk,  hXuq  k|  n.     =  hlunkur  1. 

hlunka  (a)  [h/.ud  ga,  h/.uij'ka|  v.  I.  vt.  med  dat.:  h.  e-u  niBur,  lade  n-t 
falde  med  en  dump  Lyd;  h,  s/er  niBur,  slænge  sig  ned.  —  2.  vi.  falde 
med  en  hul  Lyd:  er  hann  hlúnkaBi  niBur  (]ÁÞj.  II.  430-431);  -  refl. 
hlunkast,  ds.;  h.  i  e\,  hlunkast  åfram,  gaa  tungt  og  klodset:  MeBvitundinni 
um  þaB,  aB  nu  sé  manni  óbætt  aB  „hlunka  á",  fylgir  eins  konar  ófyrirleiini 
i  orBum  og  gjorBum  (GFHh.  253).  —  3.  v.  impers.:  hlunkar  (undir),  der 
hores  en  dump,  hul  Lyd:  riBa  um  isana  og  lála  h.  undir  (MelBr.  93). 

hlunkur  (-9,  -ar)  (hXud  gop,  hXuq  kop]  m.  I.  (dfnkur)  hul,  dump 
Lyd,  Bums.  —  2.  a.  (hnullungur)  stor  Klump  af  n-l.  —  b.  om  store  (og 
klodsede)    Montstykker:    koparh.,   silfurh.  —  c*  (latur  hesturi  doven  Hest. 

—  d.  klodset,  umedgörlig  Person,  jfr.  karlhlunkur. 
hlunna  (a)  [h/.vn:a|  vt.    ~  2.  trjá. 

hlunn  fara  Ih/.Ynfa-ra]  vt.:  h.  e-n,  spille  en  et  Puds,  tage  en  ved 
Næsen:  Þeir  gera  sjer  meB  oBrum  orBum  vonir  um  aB  þeir  geti  hlunn- 
fariB  útlenda  fjármálamenn  suo  t  samningum,  .iB  þeir  taki  i  sig  dhættuna 
viB  fvrirtækiB  (Lðgr.  '15,  21).  -fa9tur  (-fasdoo)  a.  rigfastur,  fastbundet: 
jafnvel  hinar  ðflugustu  uerzlanir  vorar  eru  hlunnfastar  þar  ytra  (Alþ.  '11, 


337 


hlutavetut* 


B.  II.  312).  -hlaupa  l-hWy  ba,  -hloy  pa|  vt.  =  hlunnfara :  öllu  flaustraB 
af,  fariB  i  felur  meB  sumt,  og  reynt  aB  h.  þjóBina  (Fréttir  '18,  126). 
•-húfur  [-hu'voel  m.  Skib. 

hlunnindi  (hlYn:indil  npl.  I.  a.  (Natural)Vdelse  som  Tjænestebolig, 
Brændsel  el.  lign.  —  b.  h.  jarBar,  en  Gaards  Emolumenter,  Herligheder. 
—  2.  a.  Begunstigelser:  bærinn  hefur  veitt  fjelaginu  ýms  h.  —  b.  Gode: 
þaB  eru  h,  aB  þurfa  ekki  aB  fara  snemma  á  fætur. 

hlunnur  (-s,  -ar)  lh>.Yn:oel  m.  Kolstok,  Stok  el.  Rulle,  som  skydes 
under  Kolen,  for  at  trække  en  Baad  ud  i  eller  op  af  Vandet  og  tillige 
bruges  som  Slotte  for  Siderne,  naar  Baaden  staar  paa  Land  :  set/a  í'fráBaJ 
til  blunns,  trække  et  Skib  ned  til  Soen,  saaledes  at  det  med  den  forreste 
Ende  af  Kolen  berorer  Vandet,  hvorved  man  plejer  at  lægge  Rullestokke 
under  Kolen  —  deraf  Talemaaden :  vera  kominn  á  fremstå  hlunn  (siBustu 
hlunna)  aB  gera  e-B,  være  paa  Nippet  til  at  göre  n-t :  hann  var  kominn  å 
fremstå  hlunn  aB  biBja  stúlkunnar,  en  þá  frjetti  hann,  ad  hun  ætti 
ekkert  til,  og  þi  kóInaBi  ástin ;  —  Þ/óBsogur  þessar  bera  þess  l/ósan  vott,  aB 
enn  er  ekki  komiB  svo  á  siBustu  hlunna  fyrir  íslendingum  (at  Island  ikke 
er  helt  udmarvet),  og  aB  þeir  kunna  ekki  siBr  aB  skapa  nýtt  i  skarB  hins 
gamla,  en  aB  muna  mann  fri  manni  (GV.  i  ]Át>j.  I.  v— vi);  tefia  á  fremstå 
hlunn  meB  e-8,  *)  gore  n-t  i  sidste  Øjeblik:  slikt  getur  . . .  komiB  fyrir  .  .  . 
i  ItvaBa  tima  irs,  sem  er,  ef  teflt  er  i  fremstå  hlunn  og  um  sjóleiB  er  aB 
ræBa  (Alþ.  '11,  B.  II.  1430);  ')  gaa  saa  langt,  som  man  kan:  ekkert  tiltöku- 
mil,  þó  stundum  sé  teflt  i  fremstå  hlunn  meB  sannanic,  þar  sem  efniB  er 
l'afnörBugt  viBfangs  (Eimr.  KIV.  tiO—i'i\);  'hlunnabjörn,  *hlunnadýr.  Skib. 

hlupum  [h>.V:bom,  h>.Y:pom]  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  hlaupa. 

hlussa  (-U,  -ur)  |h)iVs:a|  f.  a.  stor  Klat,  (spec.)  Spytteklal:  froBan 
grjhvit  féll  af  vitum  hans,  og  békk  i  hlussum  I  hver/u  horni  (Eimr.  XIII. 
lOé).  -  b.  i  overf.  Bet.  om  n-t  stort,  uformeligt,  f.  Eks.  et  sværlem- 
met Fruentimmer:  skirri  er  þaB  blussan  I  sikken  en  Maskine  (Trunte)! 

hlu99a  (a)  [h>.vs:al  vt.  med  dat.  —  hlunka;  h.  sjer  niBur,  slænge  sig 
ned;  —  refl.:  hlussast,  falde  som  en  Klat:  Bleytan  ...  hlussadist  eins  og 
hrikar  i  gluggarúBurnar  (EKv.  i  Eimr.  II.  82). 

hlu9t  (-ar,  -ir)  [hXvs  t)  f.  1.  Horegang  (meatus  acusticus  externus):  innri 
h.  -■  hljóBhol;  —  sitja  å  hlustunum,  vende  det  dove  Øre  til;  leggja  (vel)  viB 
hlustirnar,  lytte  opmærksomt  efter.  —  2.  (e\'ra  i  dýrum)  Øre  paa  for- 
skellige Dyr  (Sælhunde,  Bjðrne,  Fugle). 

hlusta  (a)  |h?.Ys  da]  v.  1.  vi.  lytte:  h.  .i  e-B,  hore  paa  n-t,  lytte  til 
n-t ;  /i.  eftir  e-u,  lytte  efter  n-t.  —  2.  vt.:  (med.)  /i.  e-n,  stetoskopere  en. 

hlu9lar  bein    |h/.Ys  darbci:n|  n.    Øreben.    -stýU  [-(>-sdií  t]  an.    (NI.) 
afeyrt,  se  mark.  -verkur  [-r-veQ-gocI  m.  Ørepine. 

^hlustnæmur  |h).vs  dnai  mo^l  a.  auditiv  (ÁBjSál.  §78).  -pfpa  |-t- 
pi  ba,  -pi  paj  f.,  hlu9tunarpipa  [hXYS'donaQpi:ba,  -pi:pa]  f.  Stetoskop. 

hluta  (a)  |h).Y:da,  h>.Y:ta]  v.  I.  I.  vt.  og  vi.:  /i.  um  e-B,  trække  Lod  om 
n-t;  h.  e-B  meB  sjer,  afgöre  n-t  indbyrdes  (ved  Lodtrækning).  —  2.  vt.  dele: 
h.  e-m  e-8,  tildele  en  n-t.  —  3.  h.  el.  h.  sundur,  hugge  el.  skære  itu 
(el.  i  faa  store  Stykker);  —  refl.:  hlutasl  (sundur).  —  4.  A.  vel  (illa),  faa 
en  stor  (lille)  Andel  for  hele  Fisketiden.  -  II.  refl.  hlutast:  I.  þaB  hlut- 
aBist  svo  til,  del  traf  sig  saaledes.  —  2,  med  præp.:  hlutast  til  um  e-B 
(el.  ///  e-s),  sörge  for  at  n-t  bliver  gjort,  have  Haand  i  Hanke  med  n-l; 
Svo  tak  hann  beÍ7liB  út  lir  Skjóna,  svo  að  ser  skyldi  ekki  verBa  þaB  á  aB 
hlutast  til  um  stefnuna  (GFrUbl.  4-5);  hlutast  i  e-B,  blande  sig  i  n-t.  - 
3.  (kasta  hlutkesti)  kaste  Lod. 

hluta  år  |h/.Y:daau;r,  hXY:ta-l  n.  -  hluUrár.  -brjef  l-brJF:!']  n.  Aktie. 
-brjefaeigandi  |-brjf  vat'i:qandll  m.  Aktionær,  -brjefaskrá  Ibrji  vasgrau:) 
f.  Aktieliste.  -brjef9eigandi  [-brjfísFÍ:qandl|  m.  Aktionær,  -brögö 
l-bröqí,  -brögþl  npl.  hlutir,  jfr.  hlutur,  en  enkelt  Fiskers  Andel  i 
Fangsten  for  hele  Fisketiden. 

hlutafieigandi  |hXY:daSEÍ:qandi,  h?.Y:l-)  a.  og  som  subsi.  m.  (pi. 
-endur)  vedkommende:   hlutaBeigendur  þessa  mils,    Parlerne  i  denne  Sag. 

hluta  fjarauki  |h/.V:dafiaurOY:()I,  hÁY:ta-,  -6\i:i,l]  m.  Forøgelse  af  Aktie- 
kapital, -fje  l-fjr:)  n.  Aktiekapital,  -fjelag  l-fji!:la<7|  n.  Aktieselskab;  Kon- 
sorlium.  -fielagsbanki  [-fjr  laysbauO  ijl,  -bauij^lj  m.  Aktiebank.  -gufl 
l-gvY:iI  m.  den,  som  har  don  störste  Fangst,  faar  den  störste  hlutur  i  et 
Fiskerleje  (Veslm.).  -kona  (-ko:na]  f.  Kvinde,  der  laver  Mad  og  besörger 
Opvartningen  i  et  Fiskerleje  (Vestm.,  isf.)  (  fanggæsia).  -kóngur 
|-ko'i)goBl  m.  —-  hlutaguB.  -leysi  (-Í9)  |-1eí  si]  n.  Mangel  paa  Fisk;  jfr. 
hlutur.  -mafiur  I-ma:öo^;l  m.  dygtig  Fisker.  ^ -mylki  [-miXQI,  -mil  Þ,!] 
n.  Andelsmejeri. 

thiutan  (-ar,  -ir)  |h/.V:dan,  hXY:tanj  f.  =  hlutun. 

hlular  år  |hXY:darau:r,  hXv:tar-|  n.  Aar,  godl  el.  daarligt  m.  H.  I. 
Fiskefangst:  gott,  slæmt  h.  -b6t  l-bo":tl  f.  Tilgift,  Tillæg  til  ens  Andel  i 
Fiskefangsten  (hlutur):  QóBir  fiskimenn  höfBu  ofl  mikla  Jtlutarbót"  af 
.happadrittum'  slnum  (BrJÞf.  14);  -  ogs.  i  Alm.  Ekstra-Godtgðrelse.  -tala 
t-C-ta:lal  f.  1.  (hlut.irupphæB)  Antal  Fisk  i  hver  enkelts  Andel.  -  2.  (m.il.) 
(hlulatala)  Kvotient,  -upphæð  |-r-Yhp(h)ai(5|  f.  Slörrelsen  af  en  enkelt 
Lod,  is.  Antal  Fisk  i  hver  enkelts  Andel,  -val  (-va:/)  n.  udsogl,  rig  Andel 
el.  Bytte  (is.  om  Fisk),  --vana  |-va:nal  a.  indec.  immateriel. 

hluta  9kitur  |hXY:dasf/i:do(),  hXY;lasi)i:l-l  m.  gleltireka.  ■  -9lálran 
|-slau:dran,  -slau:tran|  f.  Andelsslagteri. 

hlula9t  |hXY:dast,  hXY:tast|  vretl.,  se  hluta. 

hluta  sumar  |hXY:dasY:maQ,  hXV:ta-|  n.  en  Sommer,  hvor  der  er  rigelig 
Fiskefangst,  -tala  |-ta:la|  f.  1.  (mat.)  Kvotient.  -  2.  Antal  Lodder  (i  et  Lot- 
teri), -tekja  l-tF:(|a,  -tc:iaj  f.  Fiskefangst:  var  þá  enn  hungur  og  hallæri,  en 
baittist  þó  af  hlutatekjum  góBum  (ÞThArf.  71).  -velta  l-vfXda]  f.  Tom- 
bola; Lotteri,  -vetur  [-vc:dog,  -vt:t-l  m.  en  Vinter,  hvor  Fiskefangsten 
er   stor   (saaledes   al  hver  enkelt  faar  en  stor  Andel  Ihlutiir)  (I'ThArf.  63). 

43 


3ðS 


-borgun  (-borgonj  f.  Afdrag. 
ndinn  l-bYndm]  a.  bunden  ved 
}.  -deild  |hí.Y:dEÍltl  f.  1.  a.  Del, 
ríí'/í/.7  h.  i  þessu  mikla  þaríaverki 
Wqgjaíarverki.  —  2.  (hluttekning) 
íít'ka  h.  jeg  tek  í  harmi  þi 


hlutborga 

hlut  borga  [h).Y:lborga]  vt.  afbetale. 
-brjef  l-brjei'l  n.  =  hlutabrjef.  -bu 
Lod  :  hlutbundin  kosning,  Forholdstalsval 
Lod ;  enginn  einstakur  maður  átti  eins  i 
(ÞThLfr.  III.  328).  -  b.  Delagtighed;  h.  í 
Deltagelse:   jeg  þarf  ekki  að  seg/a  þjer,  , 

-deildarlaus  [-dfildarloyisl  a.  neutral;  (ahltitdrægur)  upartisk;  —  adv. 
■  laust.  -deildarlevsi  (-is)  l-dEÍldarlEi:sll  n.  Neutralitet,  -deilinn  (-dfilwl 
a.  =  hlutsamur,  tilböjelig  til  at  blande  sig  i  andres  Sager,  -dráttarlaus 
l-drauhdarlöv:sl  a.  upartisU ;  —  adv.  -lausl.  -drjúgur  |-drju(q)ogl  a. 
heldig,  -drægni  |-draignll  f.  indec.  Partiskhed,  -drægnislaus  [-draignls- 
löy;s)  a.  upartisk;  —  adv.  -laust.  -drægnislcysi  (-is)  |-draigntslEÍ:sl)  n. 
Upartiskhed,  -drægur  [-draiqoeJ  a.  partisk,  -eigandi  |hXY:dEÍ  qandl, 
hXYit-l  m.  =  hluthafi.  °  -eigind  (-eí  ilnt]  f.  Tingenes  Egenskab,  Tingenes 
Kendemærke,  -fall  I-t-fad).]  n.  1.  a.  (hlutkesti)  Lodkastning.  -  b.  Lod:  og 
unir  illa  hlutialli  sinu  (Od.  391).  -  2.  Forhold,  Proportion;  slærlir  i 
beinum  og  öFuguni  hlulföllum,  ligefrem  og  omvendt  proportionale  Stör- 
relser  (Stj.  '05,  A.  394);  i  hlutialli  i'id  e-ð,  i  Forhold  til  n-t.  -fallaliking 
[-fadlali:gil]k,  -li:k-l  f.  (mat.)  Proportion,  -fallareikningur  |-fadlarFÍhgn- 
irjgog]  m.  Forholdsregning. 

hlutfalU  Uendur  [hXY:tfals^En  dog]  a.  relativ  (LHBLSL.  10).  -Uosn- 
ing  (-kos(d)nir]kl  f.  Forholdstalsvalg.  -legur  |-lEqoQ)  a.  forholdsmæssig : 
hlutfallslegt  tillag;  -  adv.  -hga.  -Hking  l-li:(|irjk,  -Ii:%-1  f-  (mat.)  Pro- 
portion, -likur  I-li:gÐo,  -li:Iiool  a.  (mat.)  proportional,  -lina  |-li:nal  f. 
(mat.)  Proportional:  fiárða  h.  (þegar  þrjár  linur  eru  lilnefndarj,  Fjerde- 
proportionalen  (til  3  givne  Linier)  (jfr.  Stj.  '91,  A.  72).  -reikningur  I-rfihgn- 
irigoQ]  m.  (mat.)  Forholdsregning,  -fala  l-ta:lal  f.  (mal.)  1.  Forholdstal. 
—   °2.  Logaritme.   °-t51uauki  [-to  Ioöy;rjl,  -öv:t,ll  m.  (mat.)  Mantisse. 

hlut igengur  [h;.Y;tijEÍrigoQl  a.  som  faar  fuld  Del  i  n-t,  spec.  Fiske- 
fangst; -  deraf  i  det  hele  fuldmoden,  værdig  til  at  indtage  sin  Plads: 
„Getum  vid  ekki  låliB  einhuem  liðljetting  gera  það  og  gen  liann  hlut- 
gengan  fyrir?"  (]TrSk.  II.  51);  enn  bl'ggja  hlulgengir  halir  I  harðsnúinn 
eldfjallareit  (M].  I.  107);  Og  þó  að  eitllwað  i  nútíðarbókmenlum  okkar 
vxri  hlutgengf  (gangbart)  meðal  heimsbókmenlanna  (Skírn.  '19,  41). 
-girni  l-rjl(r)dnlj  f.  indec.  =  hlutscmi.  -gjarn  l-(ja(r)dvl  a.  tilböjelig 
til  at  blande  sig  i  andres  Anliggender  (  -  hlutsamur):  h.  fer  meS  annars 
sok  (SchMál).  -gró8i  [-gro»ðl|  m.  Dividende,  -hafafundur  [-(h)ava- 
fYndogl  m.  Generalforsamling  i  et  Aktieselskab,  -hafandi  (-a,  -endur) 
l-{h)avandll  m.  =  hluthafi.  -hafaskrá  |-(h)avasgrau:l  f.  Liste  over  Aktio- 
nærer, -hafi  (-a,  -ar)  l-(h)a  vi]  m.  Parthaver,  Aktionær.  °  -heimstrú 
|-(h)eimstru;l  f.  Realisme.  =-heimur  l-(h)EÍ  moo]  m.  Realverden,  Tin- 
genes Verden.    ° -helgisbálkur  [-(h)£l()lsbau>.gDO,  -baulkog]  m.  Tingsret. 

hluti  (-a,  -ar)  (h/.Y;dl,  h).Y:tl]  m.  1.  a.  Del,  Part,  Lod:  mikill  h.  liðs- 
ins,  en  stor  Del  af  Hæren;  mestur  h.  Evråpu,  den  slorste  Del  af  Europa ; 
ad  minum  hluta,  for  min  Del.  —  b.  overf.;  gera  á  hluta  e-s,  göre  en  n-t, 
tilföje  en  n-t  ondt,  fornærme  en;  r/elta  hluta  sinn  á  e-m,  hævne  sig  paa 
en,  faa  Oprejsning  hos  en :  Nu,  —  ja  nu  skyldi  hun  rjetta  hluta  sinn  á 
Höllu  i  Heiðarhvammi  GTrHeið.  III.  119).  -  2.  Del  (af  n-t):  Unrri  h.  dags. 
Formiddag;  f\'rri  (seinnil  hlutinn  (um  háskólapróf),  förste  (sidste)  Del  (af 
Eksamen);  meiri  (minni)  h..  Majoritet  (Minoritet). 

hlut  kendur  |h).Y:t^endoQ!  a.  I.  fhlutlægur)  reel,  objektiv.  -  2.  (hlut- 
stæðurj  konkret,  -kesti  (-is)  l-ifsdl)  n.  Lod,  Lodkastning,  Lodtrækning: 
uarpa  h.,  slaa  Lod.  °  -kjarni  (-is)  l-lia(r)dnll  m.  Tingenes  Væsen, 
stans.  °  -lag  (h>.Y:dla  ij,  h?.Y;t-l  n.  (gramm.  og  log.)  Objekt,  -laus  l-Ioys]  a. 
1.  udelagtig,  uden  Del  i,  passiv:  h.  i  e-u;  —  låta  e-n  hlutlausan,  lade  en  i 
Fred;  låta  e-ð  hlutlaust,  ikke  indtage  Stilling  til  n-t:  Meiri  hluti  nefndarinnar 
lætur  tillögur  þessar  hlutlausar  (Alþ.  '11,  B.  II.  148).  -  2.  neutral;  hlut- 
lausar  þ/óðir;  h.  i  óíriði.  —  ^  3.  (log.)  h.  hugwi'nd,  abstrakt  Begreb.  — 
4.  adv.  -laust.  -lauslega  i-loyslE  qa]  adv.  objektivt,  -leysi  (-is)  [-kisl]  n. 

1.  Ligegyldighed,  Udelagtighed;    Uvirksomhed,  Passivitet:    h.  hugarins.  — 

2.  Neutralitet:  rjiiia  h.  rikis,  krænke  et  Riges  Neutralitet;  brjóta  h.  sitt, 
bryde  sin  Neutralitet.  -leysingi  (-a,  -ar)  l-lEisiljijl)  m.  neutral,  -leysis- 
staða  [-lEÍslsda;Sal  f.  Neutralitet,  -lægur  |-lai  qog|  a.  (gramm.  og  log.) 
objektiv,  -melfa  l-mez-da)  vt.  forfordele  (Arn.).  -meltingur  (-s)l-mEXdii)gog, 
-ins)  m.  en,  som  Skæbnen  er  ugunstig,  som  bedrages  af  den,  der  kaster  Lod 
(BH.),  -meltur  l-mE/.doo]  a.  uheldig,  bedraget  i  Lodkastning  (BH.),  -rjetting 
i-rJEhdiijk)  f.  Oprejsning"  -ræningi  (-rai  nirirjl)  m.,  -ræningur  (-s,  -ar) 
l-rainiijgog,  -iijs]  m.  Person,  som  bliver  berovet  sin  Lod  el.  forurettet  af 
en  anden ;  verða  h.  e-s,  fyrir  e-m :  Þella  varð  þeim  að  sundurþvkkju,  þui 
að  huorug  vildi  verða  h.  fyrir  hinni,  paa  Grund  af  dette  blev  de  Uvenner, 
thi  ingen  af  dem  vilde  give  efter  (GFrE.  61).  -  -rænn  [-raidv]  a.  =  hlut- 
lægur:  h.  veruleiki.  -samur  [-t-samog]  a.  tilböjelig  til  Indblanding  (Ind- 
skriden,  Indgriben):  vera  h.  um  mål  manna,  blande  sig  i  andres  Sager; 
h.  i  spslum  þeim,  sem  hann  helt  af  konúngi  QkP\.  II.  137).  -seigur 
l-sEÍqog)  a.  som  holder  fast  paa  sin  Lod.  -semi  [-scml]  f.  indec.  Til- 
böjelighed  til  Indblanding.  °  -synn  [-sidv]  a.  objektiv  (LHBL&L.  40). 
-skarpur  [-sgagbogj  a.  sejrrig  i  Kappestrid:  verBa  hlutskarpari  el.  hlut- 
skarpastur,  gaa  af  med  Sejren,  -skifta  [-sQIfda]  vt.  med  dat.  1.  dele, 
lodskifte:  /i.  e-u  milli  e-a.  -  t2.  gore  delagtig  i,  meddele;  hann  hlut- 
skifti  þeim  þessum  sorgartiðindum.  t-skiftari  [-sQIfdarl]  m.  Fælle,  -skifti 
[-sfilfdll  n.  Lod;  h.  e-s  i  lifinu,  ens  Skæbne  i  Livet.  = -stæður  [-sdai  ð- 
og)  a.  konkret  (ÁBjSál.  §  185).  =  -saei  [-sai  jl]  n.  Realisme.  ^  -sæingur 
(-S,  -ar)  l-saijii)gog,  -iijsl  m.  Realist.  ° -sæisstefna  [-saijlsdEbna]  f. 
Realisme,  -taka  [h/.Yhta  ga,  -taka,  h).Y:-l  f.  1.  Medvirkning:  h.  saínaðar  i 
veitingu  brauBa.  —  2.  (þáttlakaj  Deltagelse.  1.  -takandi  [-ta  gandl,  -ta  k-]  a. 
delagtig.  2. -takandi  (-a, -endur)  [-tagandl, -tak-)  m.,  -takari  (-a, -ar)    !    /?.    framan 


i  Fangsten  (hver  Matros 
i  færishlutur  el.  netjahlutiir 
,  uppsåturshlutur  el.  land- 


l-tagarl,  -tak-]  m.,  -taki  (-a,  -ar)  (-tatjl,  -la-^l,  -tagag,  -ta  k-)  m.  Deltager. 
-taksorð  [-tazsorð]  n.  (gramm.)  Participium,  Tillægsord,  -tala  lh/.Y:ta  la] 
f.  Kvotient,  -tekning  (-ar)  lh/.vhtEhgnii)k,  h;.Y;-]  f.  1.  Deltagelse,  Med- 
folelse:  h.  i  kjorum  bågsladdra.  —  -2.  (gramm.)  =  hluttaksorð.  -tekn- 
ingarlaus  [-tEhgni]]garlöy:sl  a.  ligegyldig,  -tekningarleysi  (-is)  |-tEhgn- 
il)garlfi:sl]  n.  Mangel  paa  Deltagelse,  Ligegyldighed,  -tekningarorð 
(-tEhgniijgaror  3]  n.  deltagende  Ord.  -  -tækur  lh/.Y:tai  gog,  -taik-]  a. 
deltagende ;   hluttækir  fjelagar,  aktive  Medlemmer. 

hlutum   [hXY:dom,  h).Y:tom]    1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  hljóta. 

hlutun  (-ar,  -anir)  lh;vY:don,  h).Y:ton,  -anlg]  f.  1.  (hlutkesti)  Lod- 
kastning. —  2.  (skifting)  Deling. 

hlutur  (-ar,  -ir)  [h;.Y;dog,  hXY:tÐg]  m. 

A.  I.  Lod :  ^bera,  leggja  hluti  i  skaut  =  kasta,  varpa  hlutum,  kaste, 
trække  Lod  (om  n-t);  h.  N's  kom  upp,  N's  Lod  kom  op,  Loddet  faldt 
paa  N.  -  til.  Talisman  el.  lille  Billede,  som  man  bar  i  sin  Pung  el.  paa  sig. 

B.  i    overf.    Bet.    I.   1.  i  Alm.  a.   Andel,    Lod,  Del  (uden  at  der  lænkes 
paa    Lodtrækning):    (Talem.)   hann    i    hlut  i  rætt  (el.  /  graulargerB)  (Q^.), 
han  har  sin  Andel  i  Sagen.  -  b.  (i  fjelagi)  Aktie ;  hvort  hlutir  sjeu  goldnit 
ad   fullu,    om  Aktierne  er  fuldt  indbetalte  (Stj.  '03,  A.  244);    fjelag  upp 
hluti,    Andelsforening.    —    c.    Fiskerens   Andel 
(hiseti)  faar  en  særlig  Del,  desuden  gives  der  en 
til    Ejeren    af   disse,   sklpshlutur  til   Skibets   Ejer, 

hlutur  til  Landingspladsens  Ejer  og  formannshlutur  (dobbelt)  til  Baadfo- 
reren;  af  den  samlede  Fangst  desuden  en  h.  til  hlutakona,  medmindre  der 
er  truffen  anden  Aftale  med  Hensyn  til  hendes  Lönning):  þú  målt  eiga 
hlutinn  þinn  sjálfur  (Myrd.  37);  þeir  íengu  100  i  hlut  (eet  Hundrede  hver); 
taka  hlut  (sinn)  á  þurru  landi,  faa  n-t  uden  Anstrængelser ;  bera  niikinn  (lit- 
inn)  hlut  fra  borBi,  faa  den  store  Part  (Broderparten,  Lovens  Part ;  mods.: 
den  lille  Part)  af  n-t.  —  d.  en  Fiskers  Andel  i  Fangsten  for  hele  Fiske- 
tiden: 6  hundrada  hlutur;  —  pi.  hlulir.  Fiskeri:  Hlutir  i  be2ta  lagi  i  Vest- 
mannei'ium,  en  sáraumir  hér  firir  sondum  (TSæm.  260).  ~  e.  (erfdahlutur) 
Arvelod.  —  2.  i  forsk,  overf.  Bet.:  låta  hlut  sinn,  hafa  þí'ngri  hlut,  trække 
det  korteste  Straa ;  gera  (ganga)  å  hlut  (hluta)  e-s,  komme  en  for  nær, 
forurette  en;  sitja  yfir  hlut  e-s,  undertrykke,  forurette  en,  holde  en  nede; 
r/etta  hlut  e-s,  hjælpe  en  til  sin  Ret,  skaffe  en  Oprejsning :  Sf'nist  mer  s.i 
muni  betur  hafa,  er  veitir  þér  aB  hlut  þínum  (som  staar  paa  dit  Parti,  stot- 
ter  dig  i  det,  du  kæmper  for)  (BóluHj.  i  ]ÁÞj.  I.  249);  bera  (hafa)  hærr.i 
hlut,  komme  ovenpaa,  faa  Overtaget;  hafa  (bida)  lægra  hlut,  komme  til 
kort,  trække  det  korteste  Straa ;  halda  hlut  sinum  fyrir  e-m,  ikke  lade  en 
anden  træde  sig  for  nær;  låta  hlut  sinn  (undir)  liggja,  finde  sig  i  al 
trække  det  korteste  Straa;  eiga  hlut  ad  e-u,  have  en  Haand  med  i  n-t. 
være  interesseret  i  n-t;  eiga  gódan  hlut  ad  e-u,  være  venlig  sindet  over- 
for   n-t;    fremme    n-t:    Skyldi   Sigurdur   adeins   heita   þvi,    ad   eiga   gódan 

id  þeim  málum  (]ThMk.  207);  eiga  i  hlut  el.  eiga  hlut  aB  måli, 
rette  vedkommende:  allir  þeir,  sem  hlut  eiga  aB  måli,  alle  ved- 
ende,  alle   som   er    interesserede    i    Sagen ;  /eg  vil  ekki  skifta   mjer 


hlut 


af  þi 
hluta, 


ef  ha 


ver  forum  hh 
störste  Delen 
hlutar,  paa  d 
hlutir,  alle  Tii 
Henseender; 
b.  Ting,  Gens 
overf.    a.   kan 


hlutu 


3    i   hlut   (hvis    Sagen    angaar  ham);    låta  e-B  liggja  milli 

staa   hen,   lade   n-t  staa  ved  sit  Værd;    ikke  bryde  sig  om 

i-t;    fara  (verBa)  hluts  fyrir  handan,  blive  forfordelt  (NI.); 

fyrir  handan   (LFR.  XI.  306).  -    II.   Del:   meiri  h.  e-s, 

1,    Flertallet    (Majoriteten)    af    n-t:    eins    hlutar    ...    annars 

ien    ene   ...   paa   den   anden   Side.  —  III.   1.   a.  Ting:    a//ir 

ng,  alting ;  i  ollum  hlutum,  i  alting ;  um  marga  hluti,  i  mange 

og   um  marga  hluti  hinn  bezti  kvennkostur  (IThMk.  428).  — 

stand;    ntl  eru  margir  fallegir  hlutir  i  búBargluggunum.   —  2. 

l    ofte  overs,  med  Sag,    Gærning :    þaB  er  (nu)  hluturinn,    det 

saaledes   forholder    det    sig,    det    er    Sagen :    Eg  gef  þér  ekki 

góBa  dreinginn  minn,  \  :  :  af  því  hann  Magnus  å  hann,  \  þad 

inn    :  :    (ÓDavÞul.   139);    þá    tjáBi   ekki  ad  draga  hlutina  (op- 

!tte    hvad    der    maatte    gores)    (Morg.   '21,   258).    —    b.   orBinn   h.,    gjort 

ærning,    fr.    fait    accompli:    ekki    er    ad   sakalst)    um    orBinn    hlut,    gjort 

ærning  staar  ikke  til  at  ændre,  det  skete  er  sket. 

hlut  vandur  [h?.Y:dvandog,  h/.Y:t-]  a.    retskaffen,  stræng,  nojeregnende 

od    sig    selv    og   andre;    vera    h.    !  gerBum    (jfr.  GFrAtt.  33);    Voru  báBÍT 

nenn     og     ekki    hlutvandir    (SNordSnSt.    2).     -vendni    [-venl, 

f.    indec.    Strænghed    (mod    sig    selv    og    andre);    Retskaffenhed. 

vErjl)  m.  Realist,   -verk  [-vEgk]  n.  Rolle,  Opgave,    -verkaskrá 

.-VEggasgrau:]   f.    Program   (over   rollehavende),    -verpi   (-is)  [-vEgbl]    n. 

Lodkastning,  Lod.   ^  -verska  [-VEgsga]  f.  Realisme.  "  -verskur  [-vEgsgog] 

a.  realistisk. 

hlæöa  (di)  [h?.ai;ða,  h>.aid:I,  hla'M]  vt.  med  dat.    1.  ophobe,  opstable: 
(Ordspr.)   flestir  vilja  græda  og  góssinu  h.  (G].),   de  fleste  vil  vinde  Gods 
og  Guld  og  Vindingen  bevare.  —  t2.  læsse,  belæsse:  h.  skip,  h.  hest. 
hlæði  |h>.ai;3l]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  hlaða. 
hlægi   (-is,  pi.   ds.)   |h?.ai:jll   n.    Genstand   for  el.  Anledning  til  Latter 
el.  Spot.  -legur  |-lEqog]  a.  latterlig;  komisk;  —  adv.:  -lega. 

hlægia   (ði)    lh?.ai:ja,   hXaiqðl,  h>.ai/.tl  vt.   bringe  til  at  le:   þaB  hlægir 
mig,  ad  .  .  .,  det  glæder  (morer)  mig,  at  .  .  . 

hlæja  (hlae,  hlæjum;  hló,  hlógum;  hlægi;  hlegið)  lh>.ai:ja,  hlai:, 
h).ai:iom;  h).o»;,  hXo":(q)om  ;  hUi;jl  ;  h).ei:jia]  vi.  I.  1.  le;  h.dátt,  le  hjær- 
telig;  h.  hått,  le  hojf;  þá  hló  marmennill  (el.  marbendill),  da  lo  Hav- 
i  til  dette  Udlr.  se  ]ÁÞj.  I.  133),  siges  naar  en 
nden  til  hans  Latter;  h.  t  huganum,  le  i  sit  Sind ; 
frydes;  þau  tidindi,  er  þeim  hló  hugur  vid  (som 
h.  kuldahlåtur,   le  bittert;  h.  skellihlåtur,  le  hojt; 


ójafnada 
-vEndnl] 
-verj: 


(om  Opri 
ler  uden  at  man  ved  Gn 
hugur(inn)  hlær,  Sjælen 
de  blev  sjæleglade  ved); 


upp 


op  id   ged  id 


lige  op  i  Ansigte 


hlæmæli 


339 


hnaukur 


op  i  einene;  (Ordspr.)  /ónjum  Ater  lilið  vU,  megen  Latter,  megen  Daar- 
skab-  så  Mær  best.  er  seimst  Mær,  den  ler  bedst,  som  ler  s.dst.  -2.  med 
„rip  A  la  e-n,.  le  ad  en.  le  en  ud;  h.  ai  e-»,  le  ad  n-t;  (Ordspr.) 
Mæ  þú  ei  ad  ðldruðum  ah  n;>  unyt/m  ^■ni  (GI),  le  ei  ad  Gammelfader 
eller  den  unqe  Son;  oft  Mær  heimskur  madur  aB  hugsun  smm,  dum  Mand 

r  ofte  ad  egne  Ta;i.er;  H.  ,n3  e-m.  sm.le  mod  en;  (Ordspr.)  /,.  ska,  ..3 
ótrúan  og  um  hug  mæU  (GL),  til  den  utro  skal  man  smile  og  s.t  sande 
Sind  dolge  -  II.  i  overf.  Bet.  om  Lande,  Egne:  h.  v,B  c-m.  sm.le  mod 
en:  heilog  s/cn :  1  MÓ  „i3  Frón  (M].   11.  25).      ^   ,      ,    ,     .   .  .  .  ..  „  . 

hlæmæli  lhXai:mai  II)  npl.  kælne,  smilende  Ord:  haf  e,g,  k,assmæh  ne 
h.  (Milshb.  127). 

hlær  IhXai-r    f    h'-ai:,  "■  h'-aiht)  a.  =  Myr,  mild  (om  Veir)- 

hlööu  lhW:öol  cobl.  af  1.  hlaöa.  -bås  (-bau:,)  m.  den  inderste  Baas 
i  Kostalden,  lige  overfor  Doren ;  fra  Baasen  er  <i"  ""''""■  '"''9-3  «■ 
Holaden  flÁÞi.  1.  481).    -garmur  l-garmoo)   m.   affældig  Lade.    -gerB. 

'mMver  T-ves?thlo3  vebI.    Hlöövir  (-vis)  (hXdo  vlgl  m.    npr.    Lud- 
vig, Louis.  ,      ■    . 
=  hlö»vispcningur  (hJ.oS  vlspe:nu)goel  m.  Louisdor. 
Hlökk    (HlaUUar)    [h/.ohk,    hUhgae!    f.    npr.    Navn   paa   en   Valkyne; 
•(banlagO  Kamp;  '«.  Rinar  bils.  Kvinde;  'skikh,u  H..  Kvinde. 
hlökkun  (hUkkanar)  [hí.öhgon,  h/.ahganael  f.  Forventning  (om  et  Gode). 
hlokta  (i)  Ih/.ozdal  vi.  skumple  (StStAndv.  HI.   15). 
hlömmun    (hlammanar)    lh>.öm:on,  h/.am:anaol    t.    Dumpen,    Nedfal- 
den, der  medfarer  en  dump  Lyd  (ifr.  Mamma). 

hnaggur   (-s.  -ar)    Ihvag:««,  hvak  s)   m.  (|fr.  naagur)  lille  Skær  (Af.). 
hnak  (-s)  |hva:k|  n.  daarlig  sammenfiltret  Uld  (Arn.,  Af.),  ifr.  hnat. 
hnáka  (-U,  -ur)  (hvauiga,  hvau:kal    f.  lille  buttet  Pige  el.  Lam  (Arn.). 
hnakka  (a)  (hvahgal  vt.  h.  (fisk),  afnakke  (Fisk). 

hnakka  bein  (hvahgabEÍ:nl  n.  Nakkeben.  -belf.  l-bt/.  dl)  n.  Rygfinne 
og  Finnerod,  Helleflynderens  Rygfinne  (ifr.  SIng.  1.  21 1).  -dramb  1-dram  pi 
n.,  -drembi  [-drem  bl)  n.  Fedtet  bag  paa  Halsen;  Haarbusk  paa  Bag- 
hovedet: <ak.i  i  (aian  i)  hnakkadrambið  i  e-m,  tage  en  i  Nakken,  -filla 
[.fid  lal  f.  det  Kod  og  Skind,  som  bedækker  Nakkebcnet.  -fiskur  l-flsg- 
8(!)  m.  (paa  Fisk)  den  store  Sidemuskels  ovre  »g  forreste  Parli. 
hnakkagerB  |hvah  gaijer  5]  f.  Sadelmagerhaandværk.  „  , ,    . 

hnakka  gróf  |hvahgagro..:t.l  f.  Nakkekule.  -hår  |-hau:rl  n.  Nakkeha.r. 
o-hárvöndull  l-haur  vóndod>.lm.  Chignon,Valk.  -heili  |-hfi:lll  m.Baghiærne 
(Kip  II  151).  -hnaus  t-hvoy:s|  m.  et  trekantet  Stykke  Grön*ær  (DM.). 
-kevrOur  1-neir  Oon)  a.  hnakkakeHur.  I. -kerra  |-tnr:al  f.  Stivhed 
i  Halsen.  2. -kerra  \-t,tr:A  vt.  boje  Halsen  tilbage;  -  pp.  hnakkakerlur, 
')  kneisende,  standa  h..  staa  og  knejse;  ')  stor  paa  det:  Aenni  vxn  þetla 
mitulegf.  hun  heíBi  lengi  verið  nágu  hnakkakerl  (ITrHalla  197).  -kyla 
|-*i:lal  vt.  afnakke;  -  pp.  hnakkakýldur.  -kro  |-kro':l  f.  ^  hnakka- 
aróf.  -kúla  l-ku:lal  f.  1.  (kúla  i  hnakka)  Hævelse  i  Nakken  af  Stod  el. 
Slag.  -  2.  den  sig  uden  paa  Hovedskallen  strækkende  Del  af  krunima- 
Hskur.  se  þorskhaus.  -mon  |-mö:n)  f.  Nakkeskilning  (i  Haarel). 
hnakkasmiBur  |hvahgasmi:BoQl  m.  Sadelmager. 
hnakkaspik  |hvahgasbi;k]  n.  Nakkespæk.  ,  ,    .     ,         c  j  i 

linakkband  Ihvahkbant)  n.  =  hnakkmiBi.  -bogi  |-boi  ]il  m.  badel- 
bue.  -b61a  l-bo»  la)  f.  1.  Sadelmagerstift.  -  2.  daarlig  Sadel,  -brunninn 
l-brvnln)  a.  fum  hesia)  som  viser  Spor  efter  Sadlen  (om  Heste),  -d^na 
l-dinajf.  stukket  Læderdække  over  en  Mandssadel.  -flef)a  [-flt  dia,  -fle  tja] 
vt.  rygflække,  skære  (Fisk)  op  i  Ryggen,  -gjörfl  l-()öríl  f.  Sadelgjord. 

hnakki  (-a,  -ar)  [hvahi,l,  hvahga(e)l  m.  1.  a.  Nakke,  Baghoved  (paa 
et  Menneske):  hånd  i  hnakkanum,  Baghaar ;  taka  e-n  i  hnakkann,  tage 
en  i  Nakken  (Konstruktionen  taler  for,  at  Talemaaden  er  dannet  efter  det 
danske)  (Vf.),  jfr.  laka  i  lurginn  å  e-m ;  -  brjålasl  um  å  hæl  og  hnakka, 
')  gðre  voldsomme  Bevægelser  med  Hovedet  og  Benene  (is.  om  en  so- 
vende); ')  gore  fortvivlet  Modstand :  A.  ællaBi  aB  binda  hann,  en  hann 
braust  um  i  hæl  og  hnakka.  -  b.  (lilbúiB  hnakkahár  kvenna)  Chignon. 
-  2.  den  Del  af  en  tdrret  Fisk,  som  har  ligget  langs  det  forreste  Parti  af 
Ryggen,  paa  hver  Side  af  den  (lige  over  for  Fiskens  Bugparti,  þunmldi) 
=  hnakkafiskur.  -  3.  A.  j  akkeri.  Ankerstok. 

hnakkklúka  |hvahklu  ga,  -klu  ka]  f.  (Af.)  hnakkpu«a  2  -kula 
l-Uula)    f.  hnakknef.     -leppur    (hvahglehboc)     m.     Sadeldækken. 

•meiBsli   l-mciöslll  n.   Sadelbrud. 
hnakkmiBi  Ihvahgmi  Bl]  m.  Bðje,  faslgiort  til  et  Anker. 
hnakk  nef    (hvahgne  i-l    n.,    -nof    1-nd  r)    f.    Sadelknap.    -61    I-o»  /)  f. 
Tomysterrem  (hvormed  n-t  fastgöres  til  Sadelen),  -poki  [-k-po  r,l,  -po  »i) 
m.    Sadelpose.    -piiBi    1-pu  Slj    m.    Pude   bag   Sadelen,    som  Underlag  for 
Sadeltasken,  -púía  (-pu  da,  -pu  ta)  f.  1.  Mandssadel  af  gammeldags  Form, 
ens   foran    og   bagtil,    med    brede   Læderlapper  paa  Siderne  (ODav.).   -    2. 
(hnakkskrifit)  gammel,  daarlig  Mandssadel. 
hnakkrifast  (hvahgri  vastl  vrefl.  skændes  hæftig. 

hnakk  sessa    |hvahkses  a)   f.  Dyne  som  Overlag  paa  en  Sadel,    -fa.ka 

l-fasga)  f.  Sadeltaske,  -trúss  1-trus)  n.  Byldt,  som  man  har  bagved  en  badel. 

hnakkur    (-9.    -ar)    Ihvahgoe,  hvay.  s]    m.  I.  Herresadel.    Mandssadel: 

*omai(  i  hnakkinn,    egl.  komme  op  i  Sadelen,   overf.:  gaa  i  Vandet;    uera 

kommn  i  hnakkinn,    sidde  smukt  i  det,    være  net  opskörtel.  -  t2.  (naut.) 

AnUersten,  jfr.  hnakkmiBi.   -  3.  lille  Stol,  is.  uden  Ryg,  Taburet  (Arn.,  Af.). 

hnakk  virki  |hvahgvlo(,ll  n.  Saddelbom.  -þófi  (-k-þo"  vi)  m.  Sadelpude. 

hnálegur  |hvau:leqoe"l  a.   -  knálegur.  „   „       ,    „ 

hnalla  (a)  (hvad  lal  vt.  stode  el.  banke  med  en  Kolle  el.  Kæp. 

hnallur  (-8,  -ar)  (hvad  lo«,  hvad  «,  hval  s)  m.  1.  (barefli)  Mukkert  (spec. 

til  at  dræbe  Havkai  med),  Træhammer ;  (kylia)  Kellc ;  Ourkur)  Knippel.  - 


2.  (klumbslegt  s/ésligviel)  klodset  Stövle,  is.  Sostovle  (Rvk.).  -  3.  (áfengis- 
ftaska)  Lærke:  fi  s/er  á  hnallinn  (Rvk.). 

hnappa  (a)  Ihvahbal  vt.  samle  i  en  Klynge:  h.  sig  e\.  hnappast  (saman), 
klynge  sig  sammen,  flokkes  sammen:  *rn.ir  An.)pp.i  sig;  -  skåldin,  sem 
höiBu  hnappaB  sig  kringum  Oeorg  Brandes  (Eimr.  XVI.  218). 

Hnappa  dalssysla  |hvahbadalsis  la]  t.  npr.  Syssel  paa  Vestlandet,  -gat 
I-ga:tl  n.  Knaphul,  -gataskæri  [ga  das(|ai:rl,  -ga  ta-1  npl.  Knaphulssaks. 
-gull  [-gvd  XI  n.  Knapper  (som  Legetoj).  "' 

hnappalda  (hvahbaldal  f.  en  Bolge.  der  umiddelbart  foraarsages  af 
Vind,  overfladisk  Bolge  (mods.  undiralda).  -dælingur  (-s,  -ar)  1-p- 
dailiqgoe,  -iijsl  m.  Mand  fra  hnappadalssýsla.  -dælir  (-darllel  mpl.  Ind- 
byggerne af  Hnappadalssýsla.  -elda  (-u,  -ur)  l-b-flda]  f.  =  hnapp- 
helda.  -elduskaBi  l-tldo3ga:5il  m.  =  hnapphelduskaBi.  -helda  (-u, 
-ur)  l-elda)  f.  I.  Tojrehilde,  Hilde;  (Talem.)  fi  hnapphelduna  sem 
heldur.  faa  Kam  til  sit  Haar.  -  2.  Leg,  hvor  Deltagerne  (to)  sidder  ned 
og  vender  Fodsaalerne  mod  hinanden  og  trækker  Tov  (ODavSk.  129); 
ældre  Navne :  hriskinnsleikur.  skinnleikur,  hornaskinnsleikur,  da  man  i 
ældre  Tid  har  brugt  Skind  til  at  trækkes  om.  -helduskaBi  |-fldosga;5l] 
m  ringe  Skade  (SI.);  -  om  en  betydelig  Skade:  þaB  heíBi  veriB  h. 
fvrir  safn  betta,  ef  eg  hefBi  ekki  feingiB  hji  honum  greinilega  lýsingu  a 
rvmbuiirnuninni  (ÓDavSk.  9).  -hvolf  |-p-xwolr,  -kvol^  n.  det  buede 
Hvælv  af  en  Knap.  -laukur  [-b-loy  gog,  -löy  koul  m.  (bol.)  Purre,  Knap- 
log (allium  porrum).  -leikur  [-lei  go«,  -Ui  koel  m.  (Eimr  XII  107)  :- 
rófuleikur.    -miBi    1-mi  6ll    m.  =  hnakkmiBi.    -settur  I-p-sthdoel  a. 

besat  med  Knapper.  ,      ,      ,  ...  i  ixu   i    i 

hnappstótur    Ihvahpsfo- doij,    -fo- 1-,    hvat  s-1    m.,    -lopp    l-lóhpl    f. 

Foden  af  en  Knap.  ,,     ^  .    i  ,  j       l  - 

hnappsitja  |hvahpsl  dia,  -si  tjal  vt.  holde  Faar  (for)  tæt  samlede:  pu 
skal,  ekki  h.  þaB  (^:  fieB)  þfi  þi  de„ur  úr  því  nytin  (]ThPs.  11).  -stor 
l-sdö  ri  f.  (bot.)  ægakset  Star  (carex  capitata,  L.). 

hnappur    (-s,    -ar;   dal.    pl.    hnöppum)    [hvahboe;    hvahps,    hva  s; 
hvðhboml    m.    1.    a.  Knap:    A.  i  fölum ;  —  kjósa  á  hnöppum,  vælge  etter 
Knapper      Skömmu    siBar    byriaBi    regluleg    bændaglima    og    var   kosiB   á 
hnSppum  (ÞGjUf.  89)  (en  Art  Lodkastning  ved  bændaglima.  de  der  vælger 
den   ene   af    lo    Knapper    (paa    den   ene   Anforers  Tr6|e),    tilhorer   det  ene 
Parti     de   andre   det   andet);    hafa  öBrum  hnöppum  aB  hneppa.   have  andet 
at  bestille;  hafa  hnöppum  aB  hneppa  ,'iB  e-n.  have  en  Hone  at  plukke  med 
en   -  b.  Kugle  paa  et  Termometer:  Araur  Aann  knapp  af  froslnurhr  íEspS. 
167).  -  c.  elektrisk  Knap :  styBja  á  hnapp.  -  d.  -  blómhnappur.  -  e.  (f<u.h.) 
Fedtperle.  -  f.  Balde,    jfr.  þjóhnappar.  -  2.  spec.  Anappurmn  -Hovedet : 
laka.skera,  höggva  af  e-m  hnappinn.  -  3.  Flok,  Hob,  spec.  en  Klynge  Faar 
el    Heste:  alt  fé  slökk  saman  i  hnappa  (lAÞj.  I.  579);  koma  e-u  i  hnapp. 
bringe  n-t  i  en  Klynge,  samle  n-t :  ÞaB  er  allliklegl,  aB  kaupmenn  heimu  mn 
skuldir    en  þaB  skemmir  ekki.    heldur  ælti  þaB  aB  koma   bændum   belur  • 
hnappinn  OSBr.  498).  -  4.  den  sidste  i  .hnappleikur' .  jfr.  råfule.kur. 
thnár  lhvau:r,  f.  hvau:,  n.  hvauhll  a.    =  knár. 
thnarravandur  |hvar:avan  dool  a.  vranten,  knurvorn  (un.). 
hnarreistur  |hvar:tÍ3doi.l  a.  knejsende:   A.  A«(ur. 
hnask  (-s)  Ihvas  k]  n.       hnjask.  hnaska  (a)  (hvas  ga]  vt.  =  hniaska. 
hnaskur  (hnösk.  hnaskt)  [hvas  gog,  hvösk,  hvastl  a.  behændig. 
hnasl  Ihvas  XI.  hnasla  Ihvas  lal  se  nasl,  nasla. 

hnaM-s)    Ih  all    n.  (|f  .  Ana*;  daarlig  Uld,    Plukuld,    Klatuld  (I3org.). 
hnála    (-U    -ur)    lhvau:da,  hvau:tal    f.    lille,    buttet   Pigebarn  (BreiOd.). 
hnalta  (a)*lhvahdal  vt.    1.  svinge,  kaste  (en  som  Dold)  op  .Luften.  - 
2    nakke  i  en  Bylt:  jeg  er  nu  búinn  aB  A.  pjönkunum  i  koforliB  (Af.). 
'hnattakerfi  (hvahdatiEr  vi)  n.  Klodesystem,  Solsystem. 
•hnattarfræBi  |hvahdacfral:Oll  f.  indec.  G«>Srafi. 

hnaftborB  IhvahtborJl  n.  Billiard.  -bre.dd  l-brtit)  f  Polhoide.  -brot 
I-bro  ti  n.  Brudstykker  af  et  Himmellegeme,  -fan  (-a,  -ar)  |-fa  ril  in.  ]ord- 
omseiler  -fimi  |-fl  mil  f.  indec.  Færdighed  i  Boldspil.  - -flotur  (-flö  do... 
-na  toclm.  Planiglob.  -helmingur  l-(h)dmi,)gocl  m  »^l^Modo-  ■''«'""■; 
I.,wel(v)doe,  -kvpl(v)d-l  a.  rundhvælvet.  -höfBaBur  |-(h)ovðaSo,.,  -(hM.bO-l 
1  rundhovedet.  = -keBjur  [-irBiool  fpl.  (med.)  Streptokokker  (GisliC^.) 
-lagaBur  l-d-la  qa3o,.l  '■  hnattmyndaBur.  -le.kur  l-lErgoo,  -lrrk-1 
m.  Boldspil,  -lengd  l-UioH  f.  et  Steds  Længde  ostlig  el  vestlig),  -logun 
l-laqonl  I.  Kugleform,  -mål  l-mau71  n.  geografisk  Maal.  -m.fl.  |-ml  OU 
mi  hnakkmiBi.  -mila  1-mi  lal  f.  geografisk  Mil.  -mynd  [-mlntl  f.  Kugle- 
form.  -myndaBur  (-mlndaöoel  a.  kugledannet,  sfærisk,  -roka  l-roga, 
-rokal  f.  Orkan  (Þing.).  -staBa  |-t-sda  Oa]  f.  geografisk  Beliggenhed. 
hnatull  Ihva:dvdX,  hva:t-l  f.  -  hnat. 
hnauB  |hvöy:ai  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hniBBa. 
hnaufur  (-s)  |hvðy:voo,  hvöyf  s)  m.  stor  Masse  (bruges  ^"n  '""•  °"' 
lige  det    modsatte):    var  þaB  h.l   sikken  Masse  (iron.  o:    hvor  lidet  cl.  ubc- 

'^tnaukT-s)  Ihvðy:kl  n.  Anstrængelse,  Slid  og  Slæb:  hnaukiB  er  sem 
hvTdina  Jsnr  glaBa  (BTh.  218);  ifr.  Ordspr.:  hvild  skal  hnauk  krydda 
(GI.),  Slid  og  Slæb  skal  af  Hvilen  krydres.  ,    ,.       . 

hrikuka  (å)  lhvöy:ga,  hvöy:kal  v.  1.  vi.  »Hde.  slide  og  slæbe:  Aa„„ 
An..ii*ar  ekki  af  sjer  holdin,  han  mister  ikke  sit  gode  Huld  paa  Grund  af 
Slid  03  Slæb.  -  2.  vt.  med  dat.:  A.  e-m,  bruge  en  idelig:  þaB  var  venB 
aB  h.  honum  fram  yfir  velumxtur  (ÞGjD.  5). 

hnaukar  |hvðy:gao,  hvðy:k-l  mpl.  i  Forb.:  færasl  i  hnaukana,  anstrænge 
sig  af  alle  Kræfter.  ,       ,.        t         , 

hnauksamur  |hvóy:ksamocl  a.  arbejdsom:  Aonum  verBur  hnauksami, 
han  maa  slide  og  slæbe. 

hnaukur  (-s,  -ar)  lhvóy:goe,  hvöy:k.l  m.        hnúkur. 


hnaus 


340 


hnyfija 


1.  hnaus  (-s,  -ar)  [hvöY:s,  hvoys]  m.  I.  (hokkurj  et  ved  Spaden 
afsliaaret  JordslyUUe,  ]ordl<lump,  Grönsvær.   -  2.  (hefillunga)   HövlUile. 

2.  hnaus  [hvoyis]   I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hnjðsa. 

hnausa  lag  Ihvoyisala:?]  n.  et  Lag  af  Jordklumper  (ved  Opforeisen  af 
en  Væg):  i'tir  hann  þegar  búitin  ad  leggja  urtdirstöður  og  hlada  eitt 
eða  tvö  hnausalög  i  oían  QThMk.  234).  -stafli  [-sdabll]  m.  Stabel  af 
Græstorv  (ÁBjDr.   171). 

hnaus  veggur    [hvöy:svegoQl    m.   Væg   opfort  af  Gronsvær.    -þykkur 
[-þlhgoQl  a.  meget  tyk,  stiv,  haard :  h.  rjómi,  grautur. 
hnaut  [hvoy:!]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hnjóta. 

hnefa  (a)  [hvEiva]  vt.  omfatte  med  Næven:  h.  ke\'rið;  -  overf.:  hjer 
er  nu  hnefað  råd,  her  er  Raad  paa  rede  Haand  (BH.). 

hnefa  fylli  [hvF:vafld  11]  f.  indec.  Haandfuld.  -högg  [-hök  ]  n.  Næveslag. 
-kaup  l-kÓY:p]  npl.,  -kitur  l-^i;doQ,  -%\-A-\  fpl.  (hnefaleikur,  hestakaup) 
Nævekamp;  i  isl.  Nævekamp  maa  der  kun  slaas  paa  Knoerne  el.  Finger- 
leddene (ÓDavSk.  167).  -leiksmaður  (-lEÍzsma:SÐo]  m.  Nævefægter. 
•  leikur  I-lEÍ:gÐO,  -lEÍ:k-l  m.  1.  i  Alm.  Nævekamp,  Boksning.  -  2.  = 
hnefakaup.  -rjeftur  l-rJEhdoQ]  m.  Næveret,  den  stærkeres  Ret.  f-spjald 
l-sbjall)  n.  Skrivetavle.  -stor  [-sdo":rl  a.  af  en  knyttet  Næves  Storrelse. 
-tafl  I-lab  >.)  n.  et  Slags  Brætspil,  hvor  en  -forsvarslos  Brik-,  hnefi  el. 
húnn,  forsvaredes  af  de  hvide  Brikker,  men  angrebes  af  de  rode  (sorte). 
1.  hnefi  (-a,  -ar)  |hvE:vl]  m.  1.  Næve,  den  knyttede  Haand:  steyta, 
kreppa  bnefann,  knytte  Næven ;  steyta  hnefann  framan  i  e-n,  knytte 
Næven  i  ens  Ansigt,  true  en  med  Næven;  ekki  fyr  en  i  fulla  hneia(na), 
ikke  for  det  kniber :  þau  (o:  hreindýriní  yfirgefa  ekki  særða  og  fallna 
félaga  fyr  en  i  fulla  hnefa  (ÞThLýs.  II.  456);  skamta  e-m  ur  hnefa,  give- 
en  n-t  i  smaa  Portioner  el.  lidi  efter  lidt,  være  karrig  paa  n-l :  þeim  væri 
skamtaBur  rétturinn  i'ir  knefa  small  og  small  (Alþ.  '11,  B.  11.  1050);  sii 
verzlan,  sem  oss  var  skömíuð  lir  hnefa  (JSFb.  9);  (vulg.)  skamta  skil  ur 
hnefa,  uddele  med  karrig  Haand ;  gela  (til  launa)  i  hnefa  e-m,  gætte, 
hvad  (hvilken  Belonning)  der  er  i  ens  knyttede  Haand  (Borneleg),  ogs. 
overf.:  svæve  i  Uvished  om,  hvad  man  vil  opnaa  ved  n-t;  (Ordspr.)  h. 
skal  hendi  mæta  (G].).  —  2.  (hnefafylli)  Haandfuld:  m/ölhnefi.  en  Haand- 
fuld Mel ;  lil  huers  er  gömlum  ad  gefa,  hann  getur  ei  borgad  ÚI  i  hnefa 
(Sch.),  hvorfor  give  til  den  gamle,  som  ej  kan  betale  en  Haandfuld.  - 
3.  Maal  paa  den  mejede  Marehalm  (elymus  arenaria)  i  VSkaft.  =  V"  hönd. 
—  4.  den  fornemste  Brik(ke)  i  hnefatafl,  s.  d.  O. 
*2.  hnefi  (-a,  -ar)  [hvE;vll  m.  =  'nefi.  Ælling. 

hneflleikamaður    [hvevlEÍgaraa:Soe,    -Uika-]    m.,    -leikari    l-lcigarl, 
-lEÍ  k-l  m.  Nævekæmper,  Bokser.  -leikur  [-lEÍgoij,  -lEÍk-]  m.  Nævekamp, 
Boksning,  -tafl  l-f-tabX]  n.  =  hnefatafl. 
hnegg  (-s)  IhvEkJ  n.  Vrinsken. 
hneggja  (a)  lhvErj:a)  vi.  vrinske  (jfr.  gnægge). 

hneif  (-ar,  -ar)  |hvei:i>l  f.  stor  Krog  paa  en  Fiskerline  (mods.  krekja)  (Vf.). 
hneig  lhv£Í:(7l  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hniga. 
hneigð  (-ar,  -ir)  [hvEÍqí,  hvEÍg  þ]  f.  Tilbojelighed. 
hnetgður  [hvEÍq'öoQ,  hveigo-J  pp.  se  hneigja. 
hneigilegur  [hvEÍ:jll£*qoQl  a.  tilbojelig,  villig. 

hneiging  (-ar,  -ar)  [hvEÍ:iii)k)  f.  I.  (beyging)  Böjning,  Bukken,  Buk, 
Reverens ;  hneigingar  og  beygingar.  Bukken  og  Skraben :  fh.  tindan  e-u, 
Boining  til  Siden,  Undgaaelse,  Undvigelse  fra  n-l.  —  2.  (gramm.)  fnafn- 
ordabeyging)  Deklination.  —  3.  (Urs.  149)  =  midbaugsfjærd.  -  4.  (til- 
hneiging)  Tilbojelighed. 

hneigingardæmi  Ihv£Í:iirigardai:ml]  n.  (gramm.)  Paradigma. 
hneigia  (ði)  lhvEÍ:ja,  hvEÍq-ðl,  hvEÍg  öl,  hvEÍjt  t]  vt.  I.  1.  bðje:  h.  sig, 
böje  sig,  bukke,  neje,  nikke;  h.  höfdi  stnu,  böje  Hovedel,  nikke;  /i.  e-m, 
h.  sig  fyrir  e-m,  böje  sig  for  en,  bukke  for  en;  h.  e-«,  böje  sig  for  n-t: 
/rii  og  uisindi  uerda  því  ad  h.  hinu  ókunna  i  audmýkt  (ÁBil9.öld  318).  — 
2.  (gramm.)  deklinere,  (fald)böje.  —  II.  refl.  hneigjast :  1.  hncigjasl  ad  e-u 
(til  e-s),  hælde  til  n-t;  hneigjast  fra  e-u,  vende  sig  fra  n-t.  —  2.  (gramm.) 
deklineres,  faldbojes.  —  3.  pp.  hneigdur:  hneigdur  fyrir  e-d,  hneigdur  lil 
e-s,  hengiven  til  n-t,  med  Anlæg  til  n-t,  Talent  til  n-t;  h.  til  drykkjar, 
drikfældig;  hneigdur  fyrir  bækur,  söng;  —  h.  fyrir  kvenfólk,  erotisk  anlagt. 
hneigjanlegur  [hvEÍ:)anlE'qoQ]  a.  bojelig. 

hneykilegur  lhvEÍ:íj!l£-qoQ,  hvei:^I-)  a.  vanærende,  beskæmmende. 
hneyking  (-ar,  -ar)  [hvEÍ:QÍijk,  hvEÍ:^-]  f.  Skam,  Skændsel. 
hneykja  (ti)  [hvEÍ:r|a,  hvEÍ:^,a,  hvEÍx'dl,  hvEÍxt]  vt.  med  dat.  nedbryde, 
undertvinge;  knække;  lilfoje  Skam. 

hneyksla  (a)  [hvEÍx  sla]  vt.  og  vi.  forarge,  vække  Anstod :  e-d  hneykslar 
e-n,  en  forarges  over  n-t,  en  lager  Anstod  af  n-t:  það  hneyksladi  mig  ad 
sjá,  hve  illa  var  gengid  um  húsid;  —  refl.;  hneykslast  á  e-u,  forarges  over 
n-t,  tage  Anstod  af  n-t. 

hneykslafuUur  |hvEÍx-slafYd-lon]  a.,  hneykslanlegur  [hvEÍx'slanlE-qoe] 
a.  anstodelig,  forargelig,  skandaløs;  —  adv.:  -lega. 
hneykslari  (-a,  -ar)  [hvEÍx'slari]  m.  Forarger 

hneyksli  (-is,  pi.  ds.)  [hvEÍxsll]  n.  a.  (hneykslun)  Forargelse,  Anstod. 

—   b.  (þad  sem  veldur  hneykslun)  hvad  der  vækker  Forargelse,    Skandale. 

hneykslyröi  [hvEÍx  sllrðl]  npl.  foragtelige  Ord.  forargelige  Ord  ;  Stikpiller. 

hneykslis^framkoma     [hvEÍxsllsíram-koma]    f.     skandaløs     Optræden. 

-keimur  |-6EÍ:mo9]  m.  Anstrog'af  Skandale  :  ekki  sizt,  ef  einhver  h.  var  ad 

þvi  (EKvSR.  194).  -prestur  [-prEsdoQl  m.  Præst  der  vækker  Forargelse. 

hneykslun  (-ar,  -anir)  [hvEixslon)  f.  Forargelse,  Anstod. 

hneykslunarihella  [hveix'slønaQth)Edlal  f.  a.  Anstødssten,  Forargelse: 

Haldid  þér,    ad   viB   greidum    ykkur  gjold   fyrir   ad   segja   þad,    sem    okkur 

kemur  illa,   eBa  verBur  okkur  ad  hneykslun arhellum?  (EKvOf.  103).  —  b. 

Stridsæble :    ad  aldrei  gåtu  risid  deilur  Ú1  ur  åtrodningi,  eBa  slæju-bletti. 


sem  vant  er  ad  vera  hneixlunarhella  nágranr 
ur  t-sa:moo]  a.  =  hneykslanlegur. 

1.  hneisa   (-u)    |hvEÍ:sal  f.   Vanære,    Ska 
Skam;  kompromittere  en. 

2.  hneisa  (ti)  |hvEÍ:sal  vt.  var 
thneisi  (-is,  pi.  ds.)  lhvEÍ:sl] 
hneisulegur  (h-\'EÍ;solEqot)l  a 
hneit  IhvEÍ:lj  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ii 
I.  hneita  (-u)  lhvEÍ:da,  hvEÍ:tal  f. 

sol:  å  blodin  (3:  á  sölvum)  setjast  hvil 


i  islandi  OThPs.  3).  -s 


gera 


gore 


-  adv 


fe,  beskæmme. 
.  =^  1.  hneisa. 

kammelig,  vanær 

).  ind.  af  hnita. 

maa,  hvide  Sukkerkrystaller  paa 
korn,  sæt  á  smekk;  þad  köllum 


Saltskorpe  el.  Saltblomster  paa  torret  Saltfisk. 
hvEÍ:ta]  vi.  blive  bedækket  med  hneita:  sölin  h. 


bi:tlel  m.  Sværd. 

!  Sukkerkrystaller  (hneita):  þe; 


i  hneitlu 


-litill    I-li:dld}., 
overtrukken    med 


l>pr  hneitu  (]SVb.  95), 

2.  hneita  (ti)  lhvEÍ:da 
vel  (illa)  (Borg.). 

*hneiHr  (-is,  -ar)  [h 
hneittur  (hvEÍhdog]  a 
sol  eru  yfrid  hollur  matur  (]SVb.  95). 

hneitu  laus  lhvEÍ:dalöys,  hvEÍ:to-l  a.  uden  hneita 
-li:tld).l  a.  med  ringe  hneita.  -sleginn  [-slEÍ:jlnl  a. 
hneita:  h.  fiskur. 

hneyxli  [hvEÍx  sil]  se  hneyksli. 

hnekking  (-ar,  -ar)  [hvfhqii)kl  f.  1.  a.  (afturrekslur)  Driven  tilbage. 
-  b.  (bæging)  Hindring,  Hindren.  -  2.  (tjon,  hnekkir)  Skade,  Afbræk.  — 
3.  Forkuelse:  njåtur  ståls  mun  nokkud  dyr  |  nema  hann  A.  «!(BóluHj.  163). 
hnekkir  (-is  el.  pop.  -irs)  [hvEhfilo]  m.  1.  Afbræk,  Tab,  Skade:  bida 
(verda  fyrir)  hnekki,  lide  Tab  el.  Skade;  e-m  kemur  hnekkir,  en  bliver 
ramt  af  Uheld,  kuet  el.  knækkel:  Medan  Lalli  lék  laus  vid,  og  honum  kom 
einginn  h.  (]Afj.  1.  404);  fina  vonin  fyrir  hann  væri  nu  sti,  ad  keppi- 
nautum  hans  kæmi  einhver  óíyrirséBur  h.  (7TrL.  122).  -  '2.  Hæmmer. 
Standser,   Undertrykker. 

hnekkja  (ti)  [hvEhrja,  hvExdl]  vt.  med  dal.  1.  (reka  aflur)  drive  tilbage: 
h.  rökum  e-s,  gendrive  ens  Grunde.  —  2.  (koma  i  veg  fi'n'r)  forhindre: 
(afira)  hæmme,  standse:  h.  vexli,  þroska  e-s,  hæmme  ens  Vækst,  Udvik- 
ling. —  3.  a.  (valda  e-m  tjóni)  lilfoje  en  et  Afbræk.  —  b.  spænde  Ben 
for  en,  fælde:  enginn  hnekkir  á  annars  fæli  (SchMál.),  ingen  spænder 
Ben  med  en  andens  Fod;  h.  (ballarjstrýlum,  slaa  Kegler  (JHall.  i  Eimr. 
III.  82).  -  c.  -  hnykkja,  rykke:  Hnekkir  hann  þá  fast  (]AÞJ.  II.  297). 
hnella  (ti)  [hvEd  la,  hvE).dll  vt.  skyde  frem,  stode  frem. 
hnellinn  [hvEdlln]  a.  tætbygget,  trind,  med  Bibel,  rask,  fyrig:  h.  piltur, 
en  fast,  lille  Fyr:    h.  á  velli  (Eimr.   IV.   199). 

hneppa  (ti)  [hvfhba,  hvEfdl]  vt.  med  dal.  og  acc.  1.  a.  knappe:  h.  hnappi, 
tolu;  —  h.  fra  sjer  Ireyiunni,  ogs.  abs.  h.  fra,  knappe  Tröjen  op;  h.  aB 
sjer  Ireyjuna,  knappe  Tröjen  lil;  h.  niBur  um  sig,  knappe  ned;  h.  upp  um 
sig,  smoge  Bukserne  op  og  knappe  dem ;  ~  refl.  hneppast  upp,  gaa  op  : 
kåpan  hneppisl  alt  af  upp.  —  b.  i  overf.  Bet.:  h.  hnöppum  viB  e-n,  plukke 
en  Hone  med  en ;  eiga  ðdrum  bnöppum  ad  h.,  have  n-t  andet  for,  have 
n-t  andet  at  bestille :  þá  æltud  þid  þó  ad  koma,  ef  þid  ekki  hafid  öBrum 
hnöppum  aB  h.  (Logr.  *13,  11);  b.  fra  sjer,  -knappe  op'  (om  Faar,  naar 
Ulden  om  Foraaret  begynder  al  losnes):  æmar  eru  farnar  aB  h.  fra  sjer 
(Am.).  —  2.  indeslutte,  slutte:  h.  i  varBhald,  indeslutte  i  Fængsel;  h.  e-n 
i  fjotra,  slutte  en  i  Lænker.  —  3.  a.  tvinge :  galdramaBurinn  hneppir  hann 
(3:  drauginn)  suBur  fyrir  skålastafn  (7APj.  I.  282).  —  b.  h.  sig,  h.  sig 
saman  i  kudung  (i  kul),  krybe  sammen,  rulle  sig  sammen  :  hann  hnepti  sig 
saman  i  kål  og  stokk  svo  åfram,  eins  og  háfleyg  om  (Od.  536);  h.  sig  upp 
aB  e-m,  smyge  sig  op  ad  en.  —  4.  h.  sig  á  e-3,  stode  sig  paa  n-t  (ASkafl.). 
hneppi  (-is,  pi.  ds.)  (hvEhbl]  n.  Knippe,  Bundt,  en  Armfuld  Ho,  Ho.- 
knippe;  som  Maal  -=  fjórBungur  heys,  anses  for  at  være  en  passende  Por- 
tion for  en  Ko  lil  et  Maaltid. 

hneppinn    [hvEhbln]   a.   som   ruller   sig   sammen:   liggBu 
(i  et  Besværgelsesvers  i  ]AÞJ.  1.  457). 

thneppur   [hvEhbonl   a.    1.   (sem   litiB  er  af)  knap.  -  2, 
ringe,  uanselig. 
thneppusótt  [hvEhboso»ht)  f.  =  kreppusótt. 
hnepsia  (-U,  -ur)   [hvEf  sla]  f.  (Vf.)  =  hnesia  1. 
hnerra  (a)  lhvEr;a]  vi.  nyse. 
thnerravandur  |hvEr:avandoB)  a.  ^  h 
hnerri    (-a,  -ar)    [hvEr:!]    m.    Nysen :    i 
Nysen,    uden  al  den  bliver  fil  n-f;    missa   h 
at  nyse  (ansaas  for  al  være  farligt  for  Sundhed' 

hnesia  (-u,  -ur)  Ihvfs  la)  f.  I.  (lykkja)  Strop.  —  2.  (hnappagat)  Knaphul 
hneslulisti  [hvfs  lolls  dl]  m.  Knaphulsliste. 
hneta  (-u,  -ur)  |hvE:da,  hvE:ta]  f.  (pop.)  =  hnot. 

hnettilegur    IhvfhdllE  qoe]    a.    1.    -    hnellinn.   —    2.  (fljótur  á    sjer   og 
fimur)  rask  og  behændig;  —  adv.  -lega. 
hnettinn  [hvEhdm]  a.  rund,  fast  (BH.). 
hnefur  lhvE;doo,  hvE:lÐol  nom.  og  acc.  pi.  af  hnot. 
hnybba    (i)    [hvlb:al    vt.    I.   puffe:    hart  skal  eg  þig  h.   I   meB  h. 
kollåttan    (ÓDavÞul.    238),    jfr.    hnubba.    —    II.    refl.    hnybbasl :    I.    puffe 
lil  hinanden;  (slangast)  slanges.   —  2.  (deila,  þræla,  rifasl)  knubbes,  kives. 
hnýði   (-is,  pi.  ds.)  lhvi:Sll   n.   Qalæble  (Kölpin  Ravn  89). 
hnýöingur  (-s,  -ar)  [hvi:ðiogoi;,  -iijs]  m.  Delfin  (ÞThLýs.  II.  480). 
hnyðja    (-U,  -ur)    (hvlð  ja]  f.  I.  (kvistótt  råt)   knudret  Rod   af  et  Træ. 
-  2.  (drumbur)  Træblok,  Blok,  Huggeblok,  Tommerblok,  Trunte.  -  3.  a. 
(kylfa,    sleggja)  Drivekolle,    Slaverkolle,    Nodde,    Mukkert.   -   b.   Rambuk: 
reka  niBur  slaura  meB  Imydju.  —  °  c.  Stempel :  en  gufan  þrýstir  á  hnyBj- 
una    i  gufustrokknum    (ABjl9.öld   210).  -   4.   (å   nautum)    Klampe.  -  5. 
(litill,  gildur  kvenmaSur)  Trunte. 


svo  kyr  og  h. 
(lílilfjörlegur) 


hnerra,    begynde    paa    en 

blive  ude  af  Stand  til 

). 


hnyölingur 


341  hnipur 


hnySlingur  (-s,  -ar)  [hvlð  liijgoo,  -iljs)  m.  =  hvolpur  3. 
hniöra  (a)  |hvlO  ra]  vt.   =  niöra. 

1  hnyfira  (-U,  -ur)  (hviO  ra|  f.  1.  (hnoðrí)  Noppe;  —  2.  (kembuefni) 
lilsirskkelig  megen  Uld  til  et  Par  Kårder  (Ping.).  —  3.  (NI.)  =  hnyð/i  5. 

2.  hnyöra  (a)  [hvlöral  vt.  noppe ;  —  refl.:  hnydrastt  lobe  sammen 
i  Nopper  (om  Uld). 

hnyörildi  (-is,  pi.  ds.)  [hvlðrlldl)  n.  en  lille  knudret  Rod  (hnydja)  af 
et  Træ  (Drivíömmer)  (NI.). 

hnyðrun   (-ar)  |hvlO  ron]  f.   Nopring. 

hnifa  kaup  [hviivakoyip)  npl.  Bytten  Knive:  hafa  h.  -kaupaverslun 
l-líöybaveg'slon,  -koypa-)  f.  Tuskhandel  med  Smaasager,  Bissekræmmer- 
handel. -smiö(i)  [-smi:á,  -smi:Si|  n.  og  i.  Knivfabrikation,  -smiour 
[-sml:ÐoQJ  m.  Knivsmed.  -stokkur  (-sdohgøQl  m.  Knivbestik. 

hnifgrjela  [hviv  grjelal  f.  lille,  ussel  Kniv. 

hnVfi  (-is,  pi.  ds.)  |hvi:vil  n.  (NI.)  =  hnyfill  3. 

thnýfil  bikkja  [hvitvilblhQa]  f.  Pryglen  og  Udskælden  (BH.),  -bobbi 
(-bob:l)  m.  (zool.)  capulus  hungaricus  (GBárð.).  -hyrndur  |-).-(h)lndoQ, 
-(h)lr  ndogl  a.  med  korte  Horn.  -yrBi  (-is)  [-l-lr  ðl)  n.  Stikpille,  Spydig- 
hed :  is.  i  pi.:  Stiklerier,  knubbede  Ord :  haia  i  hnifilyrdum  vid  e-n,  skose 
en,  stikle  ti!  en.  -krappi  (-krahbll  m.  trekantet  Stykke  Træ  ovenfor  staht- 
lok  i  Baadens  Forstavn  (hnyfill)  (Vi.):  þeir  geli  staðið  á  hðfðinu  á  hniíil- 
krappa,  þó  að  siglt  sé  hægðarleiBi  (ÓDavSk.   159-160). 

hnýfill,   hnifill    (-ils,    -lar)    |hvi:vid>.,    -iXs,  hvib  lael   m.  (=  knýfill) 

1,  (litiS  bom,  snigill)  lille  Horn,  spec.  paa  smaa  Lam.  —  2.  (Navn  paa  en) 
Bede  med  korte  Horn  (IHall.  151).  -  3.  (i  skipi)  den  yderste  Spids  af 
en  Baads  Stævn;  jfr.  Sms.:  framh.,  afturh..  Forstævn,  Agterstævn.  —  4. 
-^  hrefna  4.  b.  —  5.  =  sykisgras.  —  6.  (hnyfilyrdi)  Stikpille,  Skose,  Glose, 
spydige  Ord  (Alþ.  'Il,  B.   II.  506). 

hnyfil  myndaOur  |hvi:vllmln'daðoQ]  a.  spids,  tilspidset-krum :  hnýíil- 
mvndað  fuglsnef.  -skora  [•sgo:ra)  f.  Indsnit  i  en  Baads  Forstavn. 

hnff  jafn  [hviviabv)  a.  fuldkommen  ens,  spec.  lige  hðie  el.  hurtige: 
Þessir  bændur  eru  hnifjafnir  (GFrrttt.  147);  foru  hestamir  hnifjafnir  å 
stökkinu  (PGjD.  57);  vid  hlupum  niOur  ad  sjo  og  urðum  hnifjafnir  (naaede 
Maalet  nöiagtig  paa  samme  Tid),   -kuti  [-f  -kvdl,  -kV  11]   m.  lille  Kniv. 

1.  hnýfla  (-u,  -ur)  (hvibla)  f.  (Navn  paa  et)  Hunfaar  med  smaa  Horn. 

2.  hnýfla  (a)  |hvib  la)  vt.  I.  1.  (slanga):  h.  e-n,  stange  en  (om  Dyr 
med  smaa  Horn).  —  2.  skose,  give  Stikpiller :  fann  samsætismonnum  til 
sina  skömmina  huerjum  og  hnýflaSi  þi  Qk.  cit.  i  ÓDavVik.  37).  —  II. 
refl.  hnýflast:    recipr.    I.  stange  hinanden:    sauðimir  voru  að  hnýflast.  — 

2.  skose  hinanden,  give  hinanden  Stikpiller,  smaaskændes. 

hnif  laus  [hvivlöys)  a.  knivlos,  uden  Kniv:  (Ordspr.)  h.  maiur  er  lif- 
laus  (GFrAtt.  61),  uden  Kniv  er  uden  Liv.  -leysi  |-1eísi|  n.  det  at  mangle 
en  Kniv.  -litill  [-11  dld>.,  -li  t-|  a.  daarlig  forsynet  med  Kniv,  som  mangler 
Kniv  el.  kun  har  en  ubrugelig  Kniv. 

hn^flóttur  |hvib  lo"hdog|  a.  1.  (om  Faar)  med  smaa  Horn:  h.  sauður. 
—  2.  (napur,  h.vdinn)  hvas,  bidende,  sarkastisk. 

hnífmyndaöur  (hviv-mlndaOøg}  a.  knivformet. 

hnifrildislegur  (hvIv  rlldlsle:qan|  a.  buttet  (Am.). 

hnifriettur  (hvivTJehdogl  a.  fuldkommen  nöjagtig,  rigtig;  —  adv.:  -rjett. 

hnifsbakki  |hvifsbahqi|  m.  Knivsbag.  -blaB  (-bla^)  n.  Knivblad. 
-bragö  (-braq^,  -bragþl  n.  Snit  med  Kniven :  Þetta  litla  handarvik,  sem 
ekki  kostar  fiskimanninn  nema  eitl  h.  (]SFb.  25);  spec.  som  Øremærke. 
-egg  (-Ek)  f.  Knivsæg. 

hnif  skaft  (hvif  sgaftl  n.  Knivskaft,  -skorinn  [-sgorlnl  a.  skaarei 
med  en  Kniv. 

hnifs  lag  [hvifsla  vi  n.   Knivstik,  -oddur  |-od'sn|  m.  Knivsod. 

hnifstunga  (hvif  sduqga)  f.  Knivstik. 

hnifsöxl  Ihvif'sðxsX]  f.  Hagen  paa  Knivsbladel.  lige  ved  Tangen. 

hnifur  (-S,  -ar)  |hvi:veo|  m.  Kniv:  (Talem.)  hafa  til  hnifs  og  skeiðar, 
have  kun  det  allernodvendigste :  l'oru  þau  bláfátxk,  hófðu  aSeins  „til  hnifs 
og  skeilar"  sem  kallaB  er  (Eimr.  XIV.  129);  þaS  er  ekki  oft,  a»  hnifur 
þinn  kemur  i  feilt,  det  er  ikke  ofte  du  faar  el  saadant  Traktement,  er  saa 
heldig ;  fiann  er  jafn  hjartanlega  glaSur  yfir  framkomu  S.  E.  .  .  .  og  sjálf- 
stæSismannablöSin  hjema  heima.  Þar  kemst  ekki  hnifun'nn  upp  á  milli 
hans  og  þeirra  (i  den  Henseende  er  der  ingen  Forskel  paa  ham  og  dem) 
(Lagr.  '15,  45);  bamiS  öskraði  eins  og  þaB  sIxBi  i  því  h.  (som  om  det 
havde  en  Kniv  i  Halsen);  Nu  slendur  hnifurinn  i  kúnni,  nu  stikker  Kniven 
i  Koen  3:  nu  kommer  man  ikke  videre,  er  man  blevet  hængende  (7SBr. 
151);  hl/ad  líður  målinu?  hnifurinn  stendur  nu  einmitr  i  kitnni  (Krisen 
staar   netop    paa). 

hnlfþjöl  (hvif  þjöVl  f.  Knivfil. 

hniga  (hnig,  hnigum;  hneig  el.  hnje,  hnigum;  hnigifi)  (hvi:qa ; 
hvi:(7,  hvi:qom ;  hvei:«/,  hvie:,  hvI:qom;  hvi:ilØ]  vi.  I.  1.  segne;  synke, 
falde  sagte  ned,  hælde :  grauturinn  (rjóminnj  er  svo  þykkur,  .iB  hann 
hnigur  ekki  (at  den  ikke  kan  flyde);  solin  hnigur.  Solen  gaar  ned ;  höfuB 
hans  hneig  niBur  á  bringu,  hans  Hoved  sank  ned  paa  Brystet;  h.  niBur, 
segne  (om):  jeg  er  alveg  aB  h.  niBur  af  þreytu ;  —  h.  i  grås,  bide  i  Græs- 
set; h.  aB  velli,  h.  i  val(inn),  falde  (i  en  Kamp);  -  overf.  do.  —  2.  overf.:  e-B 
hnigur  å  e-n,  n-t  vender  sig  imod  en:  orustan  hneig  å  þá,  Slaget  be- 
gyndte af  gaa  dem  imod  ;  h.  aB  e-u,  ')  (lúta  aB)  sigte  til ;  ')  falde  ud  til  ens 
Fordel:  margt  hnigur  aB  honum  (BH.);  h.  til  e-s,  hælde  til  en,  vende  sig 
til  en:  ^eir  hnigu  til  liSs  viB  råBherrann,  de  tog  Parti  for  Ministeren;  þaB 
hnigur  undir  e-n  aB  gera  e-8,  det  henhorer  under  en  at  gdre  n-t.  —  II. 
pp.  hniginn:  I.  a.  segnet,  faldet:  hniginn  aB  velli,  hniginn  i  val(inn).  — 
b.  AurJ  hnigin  i  gått,  Dör  paa  Klem.  —  2.  abs.  el.  oftere:  hniginn  aB 
tidri,  hniginn  å  efri  år,  til  Aars:  uar  nu  allhniginn  (QKonÆf.  50). 


ekki  steininum ;  —  kom  eitthvaB  ; 
hnikaB  því  (LSgb.  ",e  '12). 

'Hnikar  (-s)   [hvi:gaQ,   hvi:k-l 


hnigna  (a)  (hvlg  na]  v.  impers.  med  dat.:  e-m  hnignar,  en  bliver 
affældig,  det  gaar  ned  ad  Bakke  med  en,  det  gaar  tilbage  med  en ;  e-u 
hnignar,  n-t  forfalder,  er  i  Tilbagegang,  taber  sig ;  —  ppr.:  hnignandi, 
affældig,  svag  af  Alderdom :  e-m  fer  hnignandi,  en  er  i  Tilbagegang, 
kommer  til  agters. 

hnignun  (-ar)  (hvig-non)  f.  Nedgang,  Tilbagegang,  Forfald,  Dekadence: 
/i.  ættarinnar;  —  vera  i  h,,  være  paa  Retur. 

hnignunar  aldur  [hvlgnonaral-doQ)  m.  Alder,  hvor  det  begynder  at 
gaa  tilbage  for  en.   -timi   [-g-ti:ml]  m.   Forfaldsperiode. 

hnigum  [hvI:qom|   1.  p.  pi.  imp.  ind.  og  con),  af  hniga. 

hnika   (a)  [hvl:ga,  hvhka)  vt.  med  dat.  1.  fbifa)  rokke,  bevæge:  jeg  h, 
þungt  ,í  færi  Djargar  aB  hun  gat  ekki 
.  (hreyfast)   rokkes,   bevæge   sig  (E].). 
m.    npr.    et    af   Odins    Navne :    hnikars 
bål,  tog,  logi,  Vaaben ;  hnikars  fljóB,  lord  ;  hnikars  gåfa,  kras,  vin.  Poesi. 

hnykill  (-ils,  -lar)  |hvl:(|ldJ.,  hvl:^-,  -ils,  hvlhglae)  m.  1.  a.  (hnoBa) 
et  Nogle  Garn.  —  b.  om  Ting,  der  ligner  et  Garnnogle:  fita  i  hnykl- 
um ;  —  jfr.  skyh.,  þokuh.  osv.  —  2.  (litil  bara)  lille,  afrundet  Bolge : 
þaB  eru  bara  suolitlir  hnyklar  á  sjónum. 

^hnykkhlióO  ;hvihk(h))kio»  í)  n.  ^-  hljó6rof. 

hnykking  (-ar,  -ar)  IhvlhQiijkl  f.  1.  IþaB  aB  hnykkja)  Rykken,  Træk- 
ning. —  2.  a.  íþað  aB  hnykkja  nagla)  Vegning.  —  b.  (boginn  járnoddur) 
krummet  3ærnspids,  Krumning  paa  et  Söm,  Vegning:  rjetta  upp  hnykk- 
inguna  ,í  naglanum. 

hnykkiskata  |hvlhi)lsga:da,  -sga:ta]  f.  elektrisk   Rokke  (LFR.  XII  1.  53). 

hnykkja  (ti)  Ihvlhqa,  hvlx  dl,  hvlx  I)  vt.  med  dat.  og  acc.  I.  med  dat. 
rykke,  trække  stærkt:  h.  reipinu  til  sin;  —  h.  e-m  i  glimu,  fælde  en  i 
Brydning  ved  et  Ryk  (hnykkur);  intr.:  h.  j  e-u,  give  el  kraftigt  Ryk 
(for  at  faa  n-t  tilendebragt,  fastbundet  el.  desl.):  h,  á  reipi;  —  h.  á  (i 
lagi),  slutte  med  en  kraftig  selvlavet  Trille;  /i.  å  orBunum,  udtale  Ordene 
stodvis  (med  Sted);  Ed.  hefir  setr  þær  (3;  botnvörpusekíimar)  inn,  þótt 
feldar  haft  ven'B  hér  i  fjárlögunum  og  siBan  hnykt  á  meB  þingsályktunar- 
tillögu  (givet  dem  større  Eftertryk  ved  et  Forslag  til  en  Altingsbeslutning) 
(Alþ,  'II,  B.  II.  491);  h.  j  i  gangi,  gaa  med  smaa  Stod.  -  II.  impers.: 
honum  hnykti  viB,  det  gav  et  Sæt  i  ham;  han  blev  höjlig  forbauset.  -  III. 
med  acc.  1.  krumbðje,  vegne:    h.  nagla.  —  2.  (hnoBa)  nitte. 

hnykkur  (-8,  -ir)  Ihvlhgoe,  hviz  s,  hvihijitfl  m.  1.  hurtig  Bevægelse, 
hurtigt  Greb,  Ryk,  Stod:  meB  hnykkjum  og  skrykkjum,  ujævnt,  uordentlig, 
stodvis;  ýmislegir  smáhnykkir,  sem  egna  fyrir  aflann  (]SFb.  7).  —  2. 
Ryk,  (i  Brydning)  forskellige  Arter  af  Brydegreb,  bestaaende  i  al  svinge 
Modstanderen  hurtig  og  samtidig  skubbe  lit  ham  med  Haanden ;  en  særlig 
Art  er  mjaBmarhnykkur  (ogsaa  ofle  kaldt  hnykkur  alene)  (jfr.  ÓDavSk. 
57—58).   —  3.  (metr.)  se  alhendingavixlur.   -  4.  (gramm.)     -  hljóBrof. 

hnykla  (a)  |hvlhgla|  vt.  I.  vinde  i  Nogle,  danne  som  en  Kugle:  h. 
br\'rnar,  rynke  Panden;  h.  sig  saman,  trækkes  sammen  i  kugleformede 
Dannelser :  og  þá  fara  efnisbeltin  .  .  .  aB  hnikla  sig  saman  og  verBa  aB 
reikistjömum  (ÁBjl9.ðld  235).  —  2.  refl.:  hnyklast ;  a.  trækkes  sammen, 
rynkes :  brýmar  hnykluBust.  —  b.  hvirvle,  pulse :  hnyklaBist  kolsvartur 
reykur  upp  i  loftiB  (pulsede  en  kulsort  Rog)  (]TrSk.  I.  186). 

'Hnikuður  (-uðs  og  -aðar)  [hvl:goOoo,  hvl:k-,  -oOs,  -aOag]  m.  -- 
Hnikar. 

hnikun  (-ar)  |hvl:gan,  hvl:k-|  f.   Rokken,  Bevægelse  af  Stedet. 

hnylla  (ti)  (hvid  la,  hvl>.dl)  vt.  og  vi.  a.  daske,  give  smaa  Slod  el. 
Puf:  Neytir  hvopia  ara  ,i  I  arsins  h.  tekur  (Epigr.  i  Anm.  ved  BTh.  270). 
-  b.  give  Yveret  smaa  Slag  el.  Puf,  naar  der  malkes  (SI.).  -  c.  trykke 
Yveret  opad  med  smaa  Stod  (naar  Lam  patler)  (Arn.).  —  d.  med  dat.:  Og 
ólygnust  heimsre\msla  hnilli  þvi  aB  (daskede  del  ind  i  ham),  I  og  hiis- 
lestrarbækurnar  kendu    honum  þaB  (StSlAndv.   III.   133). 

hnipa  (ti)  |hvi:ba,  'hvi:pa,  hvif  dl|  vi.  I.  hænge  med  Hovedel,  være 
sorgmodig.  —  2.  refl.:  hnipast,  faa  el  trist  Udseende,  svinde  hen:  m/er 
þólli  likami  hennar  og  limir  hnipast  og  heykjasi  (Eimr.   III.  222). 

hnipjnn,  hnipinn  Ihvnbln,  hvl:p-,  hvi:b-,  hvi:p-)  a.  sðrgmodig,  sorgfuld. 

hnypla  (a)  (hvrhblal  vt.  med  dat.  (Af.,   Rask)         hnupla. 
1         -hniplingar  Ihvlhblingavl  mpl.  (GFrUh.  80)         kniplingar. 
I        hnyplingur  (-s,  -ar)  |hvlhblii]go(>,  -ii)s|  m.         hnuplungur. 

hnipna,  hnipna  (a)  (hvihbna,  hvihbna)  vi.  blive  nedslaaet. 
,        hnippa  (ti)  [hvihba,  hvif  dl)  vi.  I.  h.  i  e-n,    ')  puffe  til  en,    give  en  el 
I    let  Stod;    ')  stode  til  en  for  at  vække  ens  Opmærksomhed;    deraf  i  Alm.: 
I    give  en  el  Vink.   —  2.  refl.:  hnippast  á,  puffe,  stode  til  hinanden;  hnippast 

viB  e-n,  kævle  med  en,  smaaskændes  med  en. 
I        hnippi    (-is,   pi.  ds.)  Ihvlhbi)  n.    1.        knippi.   -    2.    Snip:    ffaldurinn) 
I    artuglega    snýst    á    því,   \   meB    h.    mjóu'   um    heilabý    (G.    Bergþ.    cit.    i 
'    (jDavVik.  138). 

hnipping  (-ar,  -ar)  [hvlhbiljk]  f.  1.  (þaB  aB  hnippa  i  e-n)  Puffen,  Skub- 
ben, Sloden :  --  pi.  hnippingar,  Slagsmaal.  —  2.  (þjark)  Kævl:  orBa- 
hnippingar. 

hnipra,  hnypra  (a)  (hvl:bra,  hvl:pra]  vt.:  h.  sig  (el  hniprast)  saman, 
krybe  sammen. 

hnipri,  hnypri  |hvi:bri,  hvi:prl|  n.  ~  hnipur. 

hniprildi  (-is,  pi.  ds.)  (hvltbrlldi,  hvl:p-)  n.  buttet  Skikkelse  (om 
Mennesker  og  Dyr)  (Am.).  • 

hnipur,  hnypur  [hvl:bot>,  hvl:p-]  n.  Sammenkrympen,  sammenkrympet, 
krumbojet  Stilling:  fara  saman  ih.,  fare  sammen;  liggja  i  hnypri,  ligge 
sammenkrympet;  vefja  h.,  gynge  paa  en  rund  Stang,  der  hænger  i  vandret 
Stilling  ligesom  et  Trapez,  men  kun  i  eet  Tov,  der  er  fastgjort  om  Midten 
af  Stangen  (ÓDavSk.  151). 


342 


hnfs 

lynys  (hvi:sl   I.  og  3.  p.  sg.  præs.  ind.  af  hnjosa.  ] 

hhisa  (-U,  -ur)  lhvi:sal  f.  I.  (zool.)  Marsvin,  Tumler,  no.  Nise  (pho- 
cænt  communis);  (Talem.)  draga  hnisur,  snotte  (Af.).  -  2.  (naut.)  Kolens 
forreste  Ende,  Partiet,  hvor  Ko!  og  Stævn  modes,  den  nederste  og  forreste 
Del  af  Sliibel. 

hnysa  (ti)  [hvi:sa,  hvis  dl)  vi.  1.  I.  h.  i  e-S,  spörge  om  n-t,  soge  at 
eflerforshe  n-t;  forvilnin  holdsins  hnýsir  þrátt  |  f  herrans  leyndardåma 
(HallgrPass.  21,2). -2.  h.eftire-u,  eftertragten-t:  eftir  auB  heimsins  h ., 
Iwldsgagnið  er  þeim  kært  (HallgrPass.  15,  7).  -  II.  refl.  hnýsast:  hnýsasl 
eftir  e-u,  soge  at  komme  paa  Spor  efter  n-t,  udspejde  n-t :  HnýsUst  harm 
mjög  eptir  breytni  skólapilta  GÁÞj.  II.  230-231);  hnfsast  !  e-B,  kigge  i 
n-t  (af  Nysgærrighed,  uden  at  have  Ret  dertil):  h.  i  brjef  annara  manna. 
hnisill  (-ils,  -lar)  |hvi:sld;.,  -ils,  hvislafi)  m.  et  lille  Garnnogle  (Am.). 
hnvsinn  |hvi:sln)  a.  nysgærrig:  nijog  hnysnir  i  allskonar  fróBleik 
(ÞThLfr.  II.  10). 

hnysking  (-ar,  -ar)  |hvIsgiol<l  f.  =  hnjask. 

hnisUja   (-u,  -ur)    [hvis  Qa)   f.  n-t  stort:   er  þaB  h.,    sikhen  en  Masse; 
han  af  og  til  overs,  med  Klat ;  /eg  hafBi  heim  meB  m/er  .  .  .  væna  hm'skju 
(en  hel  Del)  af  nýföllnu  öskiinni  (GDj.  i  Logr.  '13,  95). 
hnysni  Ihvisnl]  f.  indec.  Nysgærrighed. 

hniss  Ihvls]  m.  el.  (siældnere)  n.  (jfr.  no.  niss)  stram,  ubehagelig 
Lugt  el.  Smag  (spec.  af  Hestehod);  Afsmag:  af  okkur  einserh.,  I  andfúlir 
báðir  (StgrTh.):  ogs.  overf.  om  n-t  modbydeligt. 
hnissa,  hnyssa  (-u)  |hvis:a]  f.  1.  =  hniss.  -  2.  (Af.)  =  hniskja. 
hnyssa  (ti  og  a)  [hvls:al  vt.  og  vi.  1.  a.  h.  ad  (el.  um)  e-B,  indhylle,  svobe 
n-t  ind;  h.  aB  e-m,  pusle  om  en,  sörge  for  ens  Behageligheder:  aB  sinni 
brúBi  sérht'er  hnfissi  (ÓDavVih.  102).  -  b.  bringe  i  Orden,  om  forsk, 
smaa  Beskæftigelser:  h.  til,  sætte  alting  paa  sin  Plads;  h.  upp  af gålfinu, 
pille  alting  op  fra  Gulvet ;  hann  hnysli  alt  upp  af  diskinum,  han  spiste 
helt  op  alt  hvad  der  var  paa  hans  Tallerken;  h.  aB  hárinu  á  ser,  rette  paa 
sit  Haar  (ValDagr.  76).  -  2.  pp.  hnyslur,  h.  e-u,  indhyllet  i,  begavet  med 
n-t:  gisti  ristill,  hnystan  listar  faungum  (ÓDavVik.  261). 

hnyssilegur  |hvis:ilF  qool  a.  Iþokkalegur)  proper,  renlig;    fnalinnj  om- 
hyggelig;  —   adv.   -lega:  gera  e-B  h.,   göre  n-t  omhyggelig  (Myr.). 
hnissubragð  |hvis:obraq  a,  -brag  þ)  n.  ubehagelig  Smag. 
hnit    (-ar,   -ar)   f.  og   hnit   (-s,   pi.  ds.)   Ihvi:tl    n.  1.  Ihnoðj  Nitning, 
Sammenföjning    paa    Metalarbejder.    -    2.    kileformet   Træsplint    indsat    i 
Rivehovedets  Øje  paa  bægge  Sider  af  Skaftet  (ASkaft.). 
thnyt  (-ar,  -ir  el.  -ur)  lhvi:tl  f.  ==  hnot. 
hnýt  Ihvi:tl  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  hnjóta. 
hnita  (a)  |hvi:da,  hvr:tal  vt.,  vi.  og  v.  impers.  1.  a.  (hnoBa)  nitte :  h.  nagla. 

—  b.  overf.:  Straumurinn  hefir  sterkar  hendur,  |  strengi  hnitar  (nitter  Stræn- 
gene,  o:  gor  Stroraningerne  stærke)  (QFrÚh.  229).  -  2.  v.  impers.:  hnitar 
i  båru  el.  sjóinn  hnitar,  der  kommer  hvide  Toppe  paa  Bolgerne,  Bolgerne 
topper  sig;  þaB  hnitar  eigi  i'ið  fuglsbringu,  Havel  er  næsten  spejlblankt 
(saa  at  Bolgerne  ikke  engang  topper  sig  ved  en  Fugls  Bryst).  -  3.  vt.  bringe 
til  at  rejse  sig  og  blive  synlig  :  hafgola  .  .  .  hnitali  båruna  i  vogum  og  vikum 
og  beygBi  stráin  ...i  dblunum  (GFrE.  30).  -  4.  A.  á  e-B,  sigte  paa  n-t: 
tóa  hnitar  á  leBurblöku  (Eimr.  XVIII.  219);  Brendir,  hråir.  hilfvolgir  I  h. 
á  i  ritum,  I  aB  mála  h.iar  hugsjónir  1  hélugráum  litum  (StSt.Andv.   I.  252). 

—  5.  a.  (hnitmiBa)  afpasse  nojagtig :  eins  og  fiskifluga  1  fyrst  ur  töngum 
sveig  I  hnitar  hringa  marga  OHall.  151).  —  b.  veje,  afveje  nöiagtig:  mælt 
hann    upp  á  agnar-hár  og  hnitaB  (StStAndv.   III.  208). 

hnita  (ti)  |hvi:da,  hvi:ta,  hvihdi]  vi.  (ældre  Bojning:  hnit;  hneit, 
hnitum;  hnitið)  Ihvi:t ;  hvEÍ:t,  hvi:dom,  hvi:tom;  hvi:dið,  hvi:tTai  berore 
haardt:  t>i  hneit  þjer  hjarta  iB  næsta  i  hjörinn  forlaga  (BTh.  202). 

hnyla  (ti)  [hvi:da,  hvi:tal  vt.   1.   knytte,  binde  op.  binde:   h.  hnút,  slaa 
en  Knude:  h.  upp  i  hest,  binde  en  Snor  i  Munden  paa  en  Hest;  —  overf.: 
h.   upp  i  e-n,   bringe  en  til  Tavshed;   h.  i  e-n  (aB  e-m),    skose  en  (is.  bag 
hans  Ryg);  h.  hagldir  (NI.)  ^-  gifta  hagldir  (Skaft.),  fastbinde  Hornspæn- 
derne paa  et  Reb;   h.  aB  e-u,    snore  og  slaa  en  Knude  om  n-t;  -  overf.: 
h.  fast  aB  e-u,    pointere  n-t:    AB  lokum  var  hnýtt  fast  ad  þtn,    hve  oum- 
ræBileg    hælta    bæjarfélaginu    og   þjóBfélaginu    bllu   stafaBi  af  þvi  (EKvSv. 
221).  -  2.  impers.:   e-B   (acc.)  hnýtir,    der  opstaar  en  Knude,    Pukkel  paa 
n-t,   f.  Eks.  et  Lem  el.  en  Sene:  höndina  hnýtti;  þaB  er  aB  h.  i  handar- 
bakinu  á  mjer;  —  pp.  hnýttur. 
hnit'berg  [hvi:tbErkl  n.,  -bjarg  l-Ujark]  n.  stejl  Klippe. 
hnytbrjótur  |hvi:tbrjo"  doe,  -brjo-tog]  m.  (zool.)  Naddehakker,  Spæt- 
mejse (LFR.  XIII.  25). 
hnyti  Ihvi:di,  hvt:til  1.  Og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  hnjóta. 
hnyti  (-is,  pi.  ds.)  lhvi:di,  hvi:til  n.  1.  a.  (band)  Baand.  -  b.  spec.  (håls- 
hnýti)  Slips.  -  2.  (boggull)  Pakke.  Bylt.  -  3.  Kærnen  i  et  Nogle  (et  Stykke 
Papir  el.  lign.)  med  en  Smule  Traad  om;  Nogle,  der  er  svundet  stærkt  ind. 
hnyting  (-ar,  -ar)  lhvi:dirik.  hvi:tiijkl  f.,  hnytingur  (-s,  -ar)  lhvi:d- 
ii]goQ,  hvi:t-,  -iijs]  m.  Knytten. 

hnitiafn    lhvl:djabv,    hvr:t-l    a.    fuldkommen  lig;  -   adv.    -jafnt,    fuld- 
kommen lige. 
hnytla  (-u,  -ur)  Ihvihdla]  f.  (zool.)  nucula  (GBárB.). 
hnytlast   (a)    Ihvihdlastl  vrefl.  nappes,  puffe  el.  stode  til  hinanden:   og 
bömin  hnytluBust  i  kuiBi  hennar  (Gen.  25,  22). 

hnitimiða  (a)  Ihvi:dmrða,  hvi:t-l  vt.  1.  med  acc.  a.  (miBa  nikvæmt  á 
e-B)  tage  noje  Sigte  paa  :  ísbjörninn  hnitmiBar  isjakann,  sém  bråBin  liggur 
á  (ísaf.  '11,  316);  h.  sig  yfir,  stille  sig  lige  over.  -  b.  (ákveBa,  afmarka 
nåkvæmlega)  bestemme  nojagtig,  afpasse:  afstaBa  (stjamanna  er)  hntt- 
miduB  niBur  (Urs.  138);  þaS  er  erfitt  aB  h.  þaB;  —  h.  alt  viB  þaB,  sem 
er  i  Danmörku,    afpasse   alt  etter  danske  Forhold.  —  2.  med   dat.:    h.  e-u 


hnjotur 


niSur,     fordele    nöjagtigt.    —    3.    pp.     hnitmiBaBur    (nåkvæmlega    nlældur, 
åkveBmn)    noje    afmaalt.    noje   bestemt,    afpasset    (efter);    vel    afvejet:    ræSa 
hans    verSur  .  .  .  hnitmiðuB   og   h.itiSleg  (GFHh.  257).    -miðun  I-miðon] 
f.  nojagtig  Sigten;  eksakt  Bestemmelse,  Afpasning. 
hniini  Ihvihdml  f.  indec.  Vid,  Vittighed,  Vittigheder. 
hnitskjól  |hvi;lsQ0"71  n.  Ly  under  en  stejl  Klippe  el.  Hoj  (BH.). 
hnittilegur    (hvihdxlE  qoo]    a.    1.    (fjmdinn)    vittig    træffende:    hnittilegt 
svar.   -  2.  (smekklegur)  smagfuld  (Kvoldv.   I.  xix).   -  3.  adv.   -lega. 
hnittinn  Ihvihdin]  a.  vittig:  h.  maBur;  træffende:  hnittiB  svar. 
hnitum  Ihvi:dom,  hvi:toml  1.  p.  pi.  imp.  ind.  og  conj.  at  hnita. 
hnitvega    lhvi:dvE  qa,    hvi:t-|    vt.    afveje    nojagtig;    —    pp.    hmtvegmn, 
nojagtig  afvejet,  fuldvægtig. 

hniaka  (a)  lhnia;ga,  hvia:kal  vt.  h.  s/er  til,  flytte  sig  lidt  (^-  mjakaj  (Af.). 

hnjá  koUur  |hv,au:kodloel  m.  Spidsen  af  det  bojede  Knæ;  (Talem.)  ffanja 

fyrir  hnjikollana  å  e-m  (=  ganga  fyrir  hnje  e-m),  knæle  i  Støvet  for  en  :  aS 

ganga  fyrir  hniákollana  á  þeim  og  få  svo  alstaBar  hryggbrot  (GFrAtt.  116).^ 

-liBur  l-li  Soel  m.  ^  hnjeliður. 

hnjám   [hviau:ml  dat.  pi.  af  hnje. 

hnjáraun  |hviau:röy  n)  f.  -Knæprove-,  lægge  sig  paa  Ryggen  og 
stæmme  de  opadböjede  Knæ  sammen;  en  anden  soger  saa  at  skille  dem 
ad  (ÓDavSk.  152). 

hnjask  (-s)  [hviaskl  n.  ublid  Medfart,  Mishandling;  verBa  fyrir  hn/aski; 
var  eg  þó  óskelfdur  I  !  þvi  hn/aski  (]ÁQát.   132). 

hnjaska  (a)  |hvias  ga|  vt.  med  dat.  behandle  daarligt,  lade  faa  en  ublid 
Medfart,  beskadige;  refl.  hnjaskast:  hnjaskast  viB  ferBapjaskiB  QfKait.  SI). 
hnjáskiól  lhviau:s(jO"/l  n.  aabne  kvindelige  Underbenklæder  (Arn.). 
hnját   (-S)    (hv,au;tl  n.  ubehagelige  Ord,    Stiklerier:    Jon  fckk  h.,    scm 
horfBisl  .i    -   :  hann  var  fyrir  Idngu  fra  (StStAndv.   III.   166). 

1.  hnjáta  (-U,  -ur)  [hv,au:da,  hvuu:tal  f.  ---  hnját. 

2.  hniáta  (a)  lhviau:da.  hviau:tal  vi.:  h.  i  e-n,  h.  aB  e-m,  stikle  paa 
en,  dadle  en;  h.  viB  e-m,   puffe  til  en. 

1.  hnje  (hnjes,  pi.  hnje,  dat.  hnjám)  [hver:,  hvif:s,  hviau:m)  n.  i 
visse  alliterative  Forb.  og  enkelte  Sms.  er  den  gi.  Form  hnje  (knjes, 
knjam  osv.)  bevaret.  1.  Knæ:  á  hnjánum,  paa  Knæerne;  hann  er  alt  af 
á  hnjånum,  den  snubler  hvert  Øjeblik  (om  en  Hest);  falla  á  annaB  (bæg,) 
hnje,  falde  paa  det  ene  Knæ  (bægge  Knæerne);  fara  å  hn,en,  falde  pa.i 
Knæerne ;  koma  e-m  á  kn/e,  fælde  en  fuldstændig  (mest  overf.);  leggjasla 
hnje(n),  falla  i  knje,  knæle;  (upp)  i  h..  op  til  Knæet;  lála  kn,e  fylg/a  kv,3,, 
sætte  Knæerne  paa  Modstanderens  Mave,  mest  overf.:  give  en  en  ublid 
Medfart;  ganga,  koma  fyrir  knje  e-m,  komme  til  en  som  bönfaldendej 
skrifa,  semja  e-B  å  Imjånum  el.  knje  sjer,  skrive  n-t  paa  Knæerne; 
ofte  overf.:  skrive,  forfatte  n-t  i  en  Hast:  Eg  hef  samiB  skýrslu  um  það 
hér  á  hnjånum,  sem  nu  er  veriS  aB  prenta  (Alþ.  '11,  B.  II.  385).  -  2. 
knæformet  Genstand:  Knæ,  Vinkel.  Knæror  (i  et  Kakkelovnsror). 

2.  hnje  Ihvif:]   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hniga. 

hnje  beöur  lhv.F;bE  5oq1  m.  Knæfald,  -beygiast  l-bsi  last)  vrctl.  blive 
bojet  i  Knæerne,  -björg  l-björk]  f.  Knæskinne.  -bragO  \-hrao,B,  -bragþl 
n.  Knægreb  (i  Brydning)  (ÓDavSk.  57).  -fall  l-fad>.l  n.  Knæfald,  -har 
[-haur]  a.  som  naar  til  Knæet:  hnjehå  vatnsstigvjel.  -hnykkur  [-hvihg- 
onl  m.  Knæryk  (i  Brydning);  man  slæmmer  Knæerne  vekselvis  mod  Yder- 
siden af  Modsianderens  Knæ  (jfr.  ÓDavSk.  57).  -hnokinn  l-hvol)in, 
-hvor.in)  a.  med  bojede  Knæer.  -kvap  [-kva  pi  n.  Fedtansamling  paa 
Knæerne  paa  Koer  (HjallKv.  50).  -leistur  l-lEÍsdoi>l  m.  -  hnjelistl. 
-liOur  (Iiöoo)  m.  Knæled,  -listi  l-lisdi]  m.  knæformet  Krampe,  som 
forbinder  Rorbænkene  ved  Rælingen  (ogs.  kaldet  hnjeleislur  (BH.)  og 
kollharBur  (Vt.)).  -mein  [-mzvn]  n.  daarligt  Knæ,  Knæskade  -no  [-rvB] 
n.  Knæstykke.  '-runnur  [-rvn  oo]  m.  Slægt,  Stamme,  Slægtlinie. 

hnjcsbót  |hviE:sbo"  t]  f.  Knæbugt. 

hnje  sig  |hv,r:sl  ,1  r.  1.  (knjefall,  Knæfald.  ~  2.  (vansæmd)  Vat^ær, 
-skel  [-sfit  /1  f.  Knæskal,  -skitur  l-sfjidoo,  -sr)i  t-)  m.  (i  Brydning)  det, 
at  den  ene  Bryder  bliver  fældet  paa  Knæ,  jfr.  hnjesig  I.  -skot  [-sgo  I)  n. 
1.  (metr.)  -.  knjeskot,  se  valst(Ha.  -  2.  (i  glimu)  Kneb  (i  Brydekamp); 
Puds.  -viðir  (-viDiq)  mpl.  Knæfðramer  (i  et  Skib). 

hnióð  (-s)   Ihv.o.'ai  n.  Dadel.  u       ,•       u       lvji» 

hnjóöa  (hnýð,  hnjóðum;  hnauð,  hnuðum;  hnyði;  hnoðiB) 
|hvLO"-i5a-  hvi:a,  hvio-.ðom;  hvöy:^,  hvY;i5om  ;  hvl:Ol ;  hvo:öiai  vi.  og  vl. 
tl.  vt.  banke,  slaa,  nitte:  h.  nagla  (=  hnoBa).  -  2.  vt.:  /..  e-n  og  /i.  i 
e-n,  skose  en,  tale  ilde  om  en  (i  denne  Bet.  har  Verbet  svag  Bojning;  (a)): 
(Or'dspr.)  aumur  er  så,  sem  enginn  hnjóBar  i  (SchMál.),  elendig  er  den, 
som  ingen  dadler. 

hnióðsyröi  lhvio"Dslr5ll  npl.  nedsættende  Udtalelser. 

hnjóOur  (-s)  |hvio..:ðoQl  m.  Dadel.  Skoser. 

hniósa  (hnýs,  hnjósum,  hnaus,  hnusum;  hnysi;  hnosiB)  Ih         "■ 


.,    ._     .    hvöy:s,    hvv 

2.  fnyse,  snotte :  kýrnar  h.  (Am.) 

hnjóskóttur  [hvio-s  go'hdoQl  ; 

hnj6skur   (-s,    -ar)    |hvi.o"sg 
(hnjatur)  Ujævnhed. 

hnjóskþur  Ihvio-s  kþv 

hnjðta  (hnyt,  hnjótui 


hvl:sl;    hvo-.slB]    vi.    1.  =   hnjéla. 


(åstjettur)  uja 
o,   hvio"sksl 


1. 


fnjóskur.  —  2. 


.:ta;     hvi:t,     hv 

hvl:tl;  hvo:dia,  hvo:t-]  vi. 
hnjótóttur  |hvio":do»hd 
hnjótur    (-s,    -ar)    |h 

ning  i  Terrænet.    Ti 

med   Sne   saa   at)   e 


a.  knastor. 

hnaut,  hnutum;  hnyti;  hnotiö)  [hvi,0":da, 
hvio":t-;    hvöy:t;    hvV:dom,    hvV:t-;    hvl:dl, 

nuble :  hesturinn  hnaut  undir  mjer. 

),  hvio":t-l  a.  knudret,  ujævn. 

:u;doQ,  hvio»:t-l  m.  a.  Ujævnhed,  Forhoj- 
þaB  sier  ekki  á  hæstu  hnjåta,  (alt  er  bedækket 
ikke   de  hojeste  Tuer  kan  skimtes.  -  b.  i  pi.  især 


hniúkafiöll 


343 


hnupl 


om    stikker   op   af    Isdækket   ved  Vintertid  (daarli^ 
íátnar  út  á  btábera  hnjótana  (Lögr.  *I6,  127).  — 


Topperne  af  Tuerne 
Græsning):  æmar  v. 
C.  ifr.  hnúkur. 

hnjúka  f)öll  (hvcuigafjodÅ.,  hviu:ka-|  npl.  Bjærge  med  Tinder  QHall. 
153).  -þeyr  1-Þei:r|  m.  Fohn  (Skaft.). 

hnjúkur  (-S,  -ar)  |hviu;goo,  hvtu:k-,  hviujrs)  m.  —  hnúkur. 

hnjúskóttur  lhviusgo"hdoo]  a.  (hnjóskótturf  ujævn:  vegurtnn  er  svo  h, 
(3.   Ið.  IV.  23). 

hnjúskur  (-S,  -ar)  [hviusgoQ,  hvius  (ks)]  m.  =--  hnjóskur  2. 

hnoö  (-S,  pl.  ds.)  |hvo;ai  n.  I.  1.  (það  að  hnjola)  Nitning.  —  2. 
(litill  hnoðnagli)  et  lille  Nitsöm.  —  3.  (hnolhaus):  h.  .i  nagla,  Nitningen 
paa  et  Sðm  fortil  paa  Motríkken.  —  II.  (það  að  hnoðaj  Ælten,  Sammen- 
æltning. —  III.  1.  (hirburður)  daarlig  Digtning:  og  það,  sem  hann  af- 
kaslaði,  varð  hilfgert  h.,  en  lilill  skáldskapur  OTrSk.  II.  158).  -  2. 
Proppen :  („svartískóli")  leitast  við  að  Iroða  þurrum  uísindalegum  undir- 
stoduatriðum  inn  t  óþroskaðar  barnssálir  og  krýnir  svo  þeíta  andlausa  h. 
með  hreint  og  beint  kínverskum  yftrhe\'rslum  (Eimr.  Vlll.  22).  —  3.  ^^ 
hnoða,  Garnnogle:  Hún  gaf  honum  h.  og  sagði  honum  að  halda  i þráðar- 
endann  og  eíta  hnoðuna  (GFrTís.  266). 

1.  hnoða  (gen.  ds.,  pl.  -u)  (hvo:Oal  n.  1.  Nogle  (Garn).  —  2.  (bot.) 
—  blómhnoða. 

2.  hnoöa  (a)  [hvo:ða)  vt.  med  acc.  og  dat.  1.  a.  nitte  (Som):  A.  nagla.  — 
b.  med  dat.:  b.  e-u  saman,  sammenflikke  n-t;  b.  e-m  undir  sig^  faa  en 
med  Besvær  kastet  til  ]orden  og  holdt  nede.  —  2.  (elra)  ælte :  h.  deig, 
ælte  Dejg :  b.  må,  ælte.  pludre  Torv;  h.  móílögur,  stryge  Torv,  —  3.  (om 
daartig  Poesi)  lave,  rime  (med  Anstrængelse):  ogsaa  b.  saman:  þó  aðrir 
. .  .  geli  ekki  kallað  þesskonar  rimur  skáldskap,  eða  þá  menn  skáld,  sem  b. 
þeim  saman  (]Hall.  313);  h.  saman  riti,  rable  n-t  op,  afhaspe  en  Bog.  — 
4.  (troða)  proppe,  stoppe,  trænge :  b.  e-u  (upp)  i  e-n,  stoppe  n-t  i  Munden 
paa  en ;  Borðtð  bafSt  verið  dregið  fram  á  gótfið  og  slól  bnoSad  mn  fjTir 
M  handa  oddvilanum  (]TrHeia.   IV.  21). 

hnoða  buröur  [hvo:ðabVr-ða^>]  m.:  íara  hnoðaburS  el.  fara  (niður)  á 
hnoðaburðí,  klatre  ned  fra  en  Fugleklippe  ved  bnoðaburður;  man  slynger 
et  Reb  om  en  fremstaaende  Klippe,  saal.  at  bægge  Ender  naar  ned  lige 
langt,  tit  Folk  som  staar  nedenfor;  disse  holder  saa  fast  i  den  ene  Ende, 
medens  den,  der  er  oppe,  firer  sig  ned  ved  Hjælp  af  den  anden,  hvorpaa 
Tovet  kan  trækkes  ned  fra  neden  af  (BrlLVs.  23,  ÓDavSk.  372).  -marfu- 
stakkur  [-ma:riosdahgoQ]  m.  (bot.)  en  Art  af  Lavefod  (alchemilla  glome- 
rulans).  -stor  [-sdð:rl  f.  (bot.)  kugleaksel  Star  (caren  pilulitera,   L.). 

hnoB  gaddur  |hvoO  gad  oo|  m.  Bolt.  -hamar  |hvo:þ(h)a  mag)  m.  Nit- 
hammer.   Klinkehammer,   -haus  (-(h)öv  s)  m.  nittet  Sömhoved. 

hnoöi  (-a,  -ar)  lhvo:ölI  m.   1.  -^   1.  bnoða  1.  —  2.    --  hnoðrí. 

hnoöinn   [hvo:Oln]  pp.  af  hnjóöa. 

'  hnoölur  [hvoðtoQ)  fpl.  Mikrokokker. 

hnoönagli   |hvoð  nagll]  m.   Nitnagle,  Klinksom ;  -  (naut)  (står  h.)  Bolt. 

hnoSraþvkni  |hvo9  raþlhgnl)  n.  Dække  af  smaa  uldagtige  Skyer  (Af.). 

hnoöri  (-a,  -ar)  (hvoD'rl)  m.   Fnug,  Noppe. 

hnoöróttur  [hvoðrO''hdo(i|  a.  besat  med  Fnug. 

hnoSsautnur  (hvoð'Söymoel  m-  coll.  Nitsom,  Klinksom  (benyttes  til 
Sammenfijning  af  Plankerne  i  en  Skibsside). 

hnoðun  (-ar)  Ihvoiðanl  f.  1.  (b.  nagla  osfr.)  Nitning,  Klinken;  Sam- 
menflikning.   —  2.  (b.  deigs  osfr.)  Æltning. 

hnoður  |hvo:Soo|  m.  ^  bnoBri :  (Ordspr.)  ekki  er  þar  ault,  sem  bnoB- 
nrinn  búkir  (G].). 

hnok  (-s)  |hvo:k]  n.  det  ikke  at  have  Ro  paa  sig,  Uro:  uertu  ekki  at 
þessu  hnoki  (BreiOd.). 

hnoka  (a)  [hvo:ga,  hvo:ka]  vi.  være  urolig,  ikke  kunne  være  stille 
(BreiOd.). 

hnoka  (ti)  |hvo":ga,  hvo":ki,  hvo";(dl|  vi.  sidde  med  Hænderne  i 
Skodet,  drive  (Arn.). 

hnokinleikur  |hvo:r|inlei  gag,  hvo:fiinlEÍ  k-|  m.  Stolthed,  Kryhed:  Engin 
hall  er  of  bi  fyrir  bnokinleik  þinn  (StStAndv.   III.  86). 

hnokinn  |hvo:QIn,  hvo:4-l  a.  I.  (bokinn)  krum,  bojet.  —  2.  =  hnókinn. 

hnókinn  lhvo":Qln,  hvo":l|-]  a.  kry:/jjmj  sátu  þær  frotturnar)  bnóknar 
og  blindu  inn  til  okkar  (inn  um  glugga)  (NI.,  Af.);  ok  sæli  grafkyr,  b. 
CJÁGát.   133). 

hnokka  dragreipi  [hvohgadraq  rcibl,  -reipl)  n.  -  hnokkareipi.  -kerfi 
Rtrvl]  n.  (BreiOd.)  =  hnokkatrie.  -rcipi  |-rei:bl,  -rriipl)  n.  (naut.) 
Pikial.  -tinna  |-IIn:a)  f.  (ASkafl.),  -trjc  |-trje:|  n.  Vinger  paa  Rokkens  Ten. 

hnokki  (-a,  -ar)  [hvohljl,  hvohga(e)|  m.  1.  a.  (lilill  jjrnkrókur)  lille 
læmkrog.  -  b.  (i  rokk)  Nok  paa  en  Rokketen  (undert.  lavet  af  Ben  af 
Torskehoved  el.  haardt  Træ).  -  2.  (naut.)  Pik,  Nok  (  rårbnokki).  ~  3. 
(slråkbnokki)   lille    Dreng,    Purk,    Pog;    (stelpubnokki)   en  lille  Pige,    Glut. 

hnos  [hvo:s]  n.  1.  sendrægtigt,  ubehændigt  Arbejde,  klodset  Haandteren 
af  n-t.  —  2.  n-t,  der  er  æltet  el.  proppet  sammen;  (om  Tobak)  nasir 
kvåsast,  nag  b.  nudda  af  sudda  og  rudda  (ÓDavVik.  364). 

hnosa  (a)  {hvo:sa|  v.  1.  vi.  arbejde  slovt  og  ubehændigt,  haandtere  paa 
en  klodset  Maade :  slelpan  er  all  af  aB  b.  (ogs.  refl.  bnosasl)  meS  krakk- 
ann.  ~  2.  vt.  med  dat.  (tosa}  slæbe,  udfore  n-t  paa  en  slæbende  Maade, 
traske  med  n-t:  og  i/arS  jeg  svo  jí  bnosa  þeim  (bomunum)  med  mér 
bingaS  fram  epiir  (Iraske  med  Bðrnene  herhen)  (IThPs.  249). 

hnósi  (-a,  -ar)  lhvo":si]  m.  en,  der  trænger  sig  ind  et  Sted  og  er  en 
Byrde  for  vedkommende  (Arn.)  (jfr.  upp.igerningurj;  —  om  en  Skifting: 
£n  j  meSan  ónnur  þeirra  (3;  álfkvennanna)  var  ad  koma  i  lag  bnosanuni, 
sem  þær  ællulu  aB  leggja  i  vSgguna  fyrir  hiB  rélla  (lÁÞj.   i.  41). 

hnoss   (hvos]    (gen.  og  pl.  ds.)   n.    el.    sj.    <-ar,  -ir)    f.    I.  (dýrgripur) 


Klenodie,  Kostbarhed.  -  2.  (lån)  el  Gode;  bliåta  (el.  hSndla)  hnossiS, 
opnaa  del  altraaede  Gode,  gaa  af  med  Sejren. 

hnossagripur  [hvos:agrl:bog,  -grl:p-l  m.  Klenodie. 

hnoss  gæti  (-is)  (hvos  qaidl,  -ijai  II]  n.  Lækkerbisken,  -gætur  [-ijai  dou, 
-Oai  1-1  a.  lækker. 

hnot  (-ar,  pl.  hnetur;  dal.  pl.  hnotum  og  hnetum)  jhvo:l,  hvcdoo, 
hvc:l-]  f.  (bol.)   Nod  (nux). 

hnota  (a)  |hvo:da,  hvo:la]  vi.  med  dat.  1.  gnide  sagte,  gnubbe,  klo: 
bnotaSu  m/er  á  milli  berBanna !  (Af.);  —  refl.  hnotast,  gnubbes:  bestarnir 
eru  ad  bnolast  (=  kljåsl).  —  2.  impers.:  það  bnotar  i  bakid  og  bringiina 
á  kmdinni  (el.  henni  bnotar  i  bakiB),  Faaret  er  saa  magert,  al  man  kan 
se  Ryghvirvlerne  og  Ribbenene  (Af.);  jfr.  bnolber  og  bnotur.  -bitast  l-bl:d- 
ast,  -bl:lasll  vreil.  smaakævles:  DlöBin  bafa  notaB  tækifærið  til  aB  h.  bvori 
viB  annað  lir  af  þessii  (Ing.  VIII.  99). 

hnotakjarni  lhvo:datiadni,  -^ar  dnl,  hvo:la-]  m.  Noddekærne. 

hnotber  |hvo:lberl  a.  (om  Hornkvæg)  saa  mager,  at  man  kan  skelne 
Rygbenenes  Sammenføjning,   radmager. 

hnot  brjótur  |hvo;tbrjo"  doe,  -brjo"  I-]  m.  Noddeknækker.  -brúnn 
l-brudv]  a.  noddebrun. 

hnotgiarn   lh^  o;lija(r)dvl  a.  snublevorn :  bestinum  er  bnolgjarnt. 

hnotia  [hvo:dlJ,  hvo:l-]  sup.  af  hnjóta. 

hnot  skógur  (hvo.lsgo' (q)oel  m.  Noddekral,  Noddeskov ;  is.  i  Talem.: 
/jrj  J  bnolskåg,  soge  at  udspejde,  udforske,  fiske  Nyheder  el.  soge  at  faa 
n-t  al  vide.  -skum  |-s3Y(r)dv)  f.  Noddeskal.  l.-steinn  l-sdcidv]  m. 
Daddelsten,  2, -sleinn  [-sdcidv]  m.  Sien,  som  man  snubler  over;  An- 
stodsten,    -sörvi    1-sórvl]    n.    (bol,)  Vandkrans  (zannichellia  paluslris,  L.). 

hnotti  (-a,  -ar)  [hvohdll  m.  Tue,  navnlig  om  Tuer,  som  rager  frem  af 
Sneen  om  Vinteren;  grasb.,  Græslot. 

hnoHrje  lhvo:trjt  ]  n.   Noddetræ. 

hnotur  lhvo:doy,  hvo:l-]  fpl.  Rygradens  og  de  falske  Ribbens  Sammen- 
föjning  (paa  Hornkvæg):  geyma  b.,  være  saa  fed,  at  Rygledene  ikke  kan  ses. 

hnot  vaxinn  |hvo:dvazsln,  hvo:t-l  a.  kuglerund  af  Vækst  (SlOl.  '23,  141). 
-viOur  |vl  Ooe]  m.   Noddetræ. 

hnúa  ber  lhvu:abe:r]  a.  mager,  knoklet  (om  Hænderne),  -far  (-fa:r)  n. 
Spor  af   Knoer,   -jårn  (-jaur  dv,  -jaud  v]  n,  ]ærnkno, 

hnubba  (a)  lhvvb:3]  vi,  a.  smaaslange  (ASkafl.,  Af.,  Arn.).  -  b.  med 
dal.:  h.  e-m,  daske,  slaa :  meB  sinum  harBa  bausnum  I  bún  (a:  sinkkbullan) 
hnubbar  J  bonum  dausniim   (]AGát.  67). 

hnubbur  (-s,  -ar)  |hvvb:on]  m.  1.  lille  kuglerund  Tue.  -  2.  lille  bultet 
Dreng  (Arn.). 

hnúBi  (-a,  -ar)  |hvu:Oll  m.  (zool.)  Pukkelhval  (megaplera  boops). 

hnúekál  (hvuO  kau  /]  n.  (bot.)  Knudekaal  (brassica  olcracea  f.  gongyloides). 

hnufil  (hvvO /)  n.  Krympen,  Krysten;  Valken  af  strikkede  el.  vævede 
Sager  mellem   Hænderne. 

hnuöla  (a)  (hvvOla]  vt.  1.  med  acc.  og  dat.  krympe,  kryste:  /i.  e-i  og 
b.  e-u:  h.  e-u  saman,  rulle  n-t  sammen.  —  2.  valke,  tætte  mellem  Hæn- 
derne: bvort  bann  gæli  ekki  bnuBlaB  neBan  viB  sokk  (]Apj.   II.  99). 

hnú6  myndaður  (hvuO  mIndaOotf]  a.  kugleformet.  °  -svanur  |-sva  noy] 
m.  (zool.)  Knopsvane  (cygnus  olor). 

hnúBur  (-»,  -ar)  |hvu:Oog]  m.  1.  Knude,  Pukkel;  h.  i  baki  úlfaldans; 
b.  .i  staf,  Stokknap.  -  2.  (bryggjarliBur  hvals)  Ryghvirvel  af  en  Hval  (Vf.). 
-bakaður  |-r-ba:gaOo(>,  -ba:k-]  a.  pukkelrygget,  skrutrygget,  -baki  (-», 
-ar)  |-ba:i(i,  -ba:!)!]  m.,  -bakur  (-s,  -ar)  |-ba:goi),  -ba:k-]  m,  I.  ----  bnúBi. 
-   2.  (LFR,   IX,  224)         kroppinbakur. 

hnúBuxi   |hvu:Ovzsil  m.   Pukkelokse, 

hnúfa  (-U,  -ur)  |hvu:val  f,         hnúBur. 

hnúfi  lhvu:vll  m,         hnúi. 

hnufra  (a)  (hvVv  ra]  vt,  I.  (Arn,)  bnubba.  -  2.  refl,  hnufrasl  viB 
e-B,  bakse  med  n-t  (Arh,), 

hnufrunga  (a)  (hvYv  runga)  vt.  irettesætte,  skælde  ud  (ÓDav,), 

hnúfubakur  |hvu  vabaigog,   -ba:k-]  m,         hnúBi. 

hnufur  (-urs)  |hvV:vog)  n,  I.  Smaastangen,         2.  Baksen  med  n-l, 

hnugginn   lhvvi):ln)  a,  mismodig,  nedslaaci,  forslemt, 

hnúi  (-a,  -ar)  lhvu:il  m.  Kno:  meB  hnúum  og  bnefum,  af  alle  Kræf- 
ter, med  Hænder  og  Fodder:  berjast  fyrir  e-u  meB  bnúum  og  hnefum. 

1,  hnúka  (-u,  -ur^  (hvu:ga,  hvu:ka]  f.  krumböjel  Person;  som  Øge- 
navn: AmgerBur  b.  (ODavÞul.   177). 

2.  hnúka  (ti)  lhvu:ga,  hvu:ka,  hvu/.  dl)  vi.  sidde  krumbojet. 
hnúkaþeyr    Ihvu:gaþEÍ:r,  hvu;ka-l    m.    Fohnvind,  Vind  (ra  loklerne  (og 

dermed  følgende  Tovejr)  (ASkaft,), 

hnúkur  (-8,  -ar)  lhvu:gay,  hvu:k-,  hvu^  s]  m,  1.  Bjærglinde:  tekur 
i  hnukana,  Bjærgtinderne  genlyder  af  haiflige  Vinde;  —  overf.:  det  gaar 
over  alle  Grænser:  £n  svo  kom  aBalkippurinn  kl.  2  um  nottina.  En 
þá  tak  i  hnúkana ;  á  eg  engin  orS  til  aB  lýsa  þvi,  sem  þi  gekk  å  (Morg. 
'21,  258);  tekur  þá  fyrst  i  bnúkana  (Stillingen  bliver  forst  riglig  alvorlig) 
ef  ekki  dugir  þaB  fóBur,  sem  nú  er  til  (Logr.  '15,  14);  færast  i  liniikana, 
anslrænge  sig  af  alle  Kræfter  (jfr.  færast  i  aukanaj.  —  3.  Hævelse,  For- 
hSjning:  så  alt  fólkiB  .  .  .  þrii  bnúka  upp  úr  fl/ólinu  (7ÁÞj.  I.  640). 

hnulla  (a)  [hwd  la]  v.    1.  vt.    (Rang.)        bnuBla.  -  2.  vi.    (Loöm.) 
dunda :  b.  viB  e-ð,  jfr.  hnosa. 

hnullóHur  |hvVdlo»hdoe]  a.  rundagtig. 

hnullunga  ás  (hvvd  lungaau:s]  m.  RuUestensaas.  -berg  (-bpr  k]  n. 
=  hnullungalag.  -grjót  [•grjo":t]  n,  coll.  Rullestene.  -lag  I-la;«]  n., 
-rost  l-röst]  f,  (geol,)  Lag  af  Rullestene,  Konglomerat, 

hnullungur   (-s,    -ar)    (hvYd  luijgoo,    -uns]    m.    Rullesten,    rund    Sten. 

hnupl   (-s)   |hvvhp>.]   n.   Rapsen, 


hnupla 


Aale 


úður)  Uiævnhed,  Knude 
u  3  eða  4  hniiðar  og  e 
hnúskar  þessir  standa 


hnupla  (a)  [hvvhhla]  vt.  med  dat.  rapse,  negle. 

hnuplari  (-a,  -ar)  (hvYhblarl]  m.  Rapser,  Tyv  i  det  smaa. 

hnuplsamur  |hvYhp?.samoel  a.  tyvagtig,  rapsevorn. 

hnuplungur  (-s,   -ar)   |hvYhblui)soe,   -uijsl   m.    (zool.)   Sk; 
krage  (halicus  carbo,  lllig.)l  no.  Kvitlaaring  (ved  Vintertid,  da  den  er  graa 
=  gråskarfurj  (BH.). 

hnusa   (a)    IhvVisa],  hnúsa  (a)   (hvuisa)  vi.  snofte,  snuse:   h.  af  e-m. 

hnúsk  IhvusU)  n.   Kysten;   Stoden,   Knusen. 

hnúska  (a)  Ihvus  ga)  vt.  knuse  el.  stode,  saal.  at  der  kommer  en  Hævelse. 

hnúskaUrækill  (hvus  gakrai;r,ld/.,  -krai:!.,-]  m.  (bot.)  knudret  Firling 
(sagina  nodosa). 

hnúskóttur  [hvus  go'hdoo)  a.   ----  hnjósUóttur. 

hnúsUun  (-ar)  |hvus  gonl  f.  =  hnúsk. 

hnúskur  (-s,  -ar)  Ihvus  goel  m.  \.  (óiafna,  h 
Hævelse:  h.  i  holdi;  -  Efst  á  Ey/afiallajokli  e 
GuBnasteinn  einn  þeirra  og  liinn  eini  jökullausi 
hring  (PThLfr.  111.  155).  -  2.  (bot.)  Udvækst. 

hnusla  (a)  [hvYs  la)  vt.  og  vi.  pille  i  sig  (hvad  der  falder  af  hos  el. 
forsmaas  af  andre,  om  Heste):  hestarmr  geta  hnuslað  úr  kúamoðinu;  þeir 
I,,  alt  iipp  (DreiOd.). 

hnussa  (a)  lhvvs:al  vi.   --  hnusa. 

hnúta  (-U,  -ur)  lhvu:da,  hvu;ta)  f.  I.  få  legg)  Denhoved  med  en  Del 
af  Knoklen;  spec.  (Af.)  —  lærbein,  lærhnúla :  A  sprengikvöld  fengu  menn  i 
pápiskum  sid  eins  og  menn  lorgulu  af  kjåti.  Hjónin  fengu  hnúluna  og 
lán(g)Ieggmn.  Þegar  kjöliB  var  af  elið,  var  spotta  brugðið  um  smma  sem 
tengir  legginn  og  hnúWna  og  þau  bundin  upp  um  skammbita  i  baðstoí- 
unni;  þar  áltu  þau  að  hanga  alla  fösluna.  En  dytli  annaðhvort  mður,  þa 
var  bóndi  feigur,  ef  hggurmn  datt  fyr,  en  húsfreyia,  ef  hmilan  datl  (Af.). 

-  2.  Skose.  Spydighed :  kasta  (hreyla)  Imútum  i  e-n  (að  e-m),  senda  e-m 
hnútufrj    stikle  til  en.  -  3.  det  midterste  Parti  af  Essingen  (ASkaft.). 

hnuta  basl  lhvu:dabas  X,  hvu:la-l  n.  Mængde  Knuder,  vanskelige  at  lose. 
-brigsl  l-bri/.sM  n.  Knude,  Hævelse  (paa  Kroppen):  Hryggleng/an  er 
hnútabrigslum  hörðum  selin  (GFrÚh.  144).  -kerfi  1-íiEr  vi]  n.  Nerve- 
knudesyslem.  -kögur  l-kö:qoel  n.  Knudefrynse.  -letur  l-lE'^doe.  -Ie^'-I 
n.  Knudeskrift,  -svipa  l-svl:ba,  -5vl:pa)  f.  Knut,  Knudep.sk,  Kat.  -verk 
1-vEo  k)  n.  -■=  hnútabasl. 

hnútyrði  |hvu:dTrðl,  hvu:t-l  npl.  (=  hnútur)  Skoser,  Stiklener. 

hnútóttur  |hvu:do"hdoe.  hvu:t-]  a.  knudret. 

hnútuband  lhvu:dobant,  hvu:to-l  n.  et  Landtov.  fastgiort  ved  den 
forreste  Tofte  i  en  Baad  (Rang.),  -kast  1-kas  t]  n.  1.  Kasten  med  Knogler. 

-  2.  overf.  Skænderi,  Polemik,  Skosen,  Stiklerier,  Udskælden. 
hnutum  lhvY:dom,  hvY:toml  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  hnjota. 
hnútur,   tknútur   (-s,  -ar)    lhvu:doQ,   hvu:t-,  tkn-1  m.    1.  a.  Knude: 

hnvta  (riða)  hnút,  slaa  en  Knude;  -  i  overf.  Bet.  lægge  en  uoverstigelig 
Hindring  i  Vejen:  knut  þótlist  hann  s/å  riðinn  á  því,  að  hann  færi  ulan 
(GKonÆf.  63);  geta  eigi  leyst  e-n  hniíl,  ikke  kunne  lose  en  Knude,  ogs. 
overf.;  e-r  vilt  herða  i  hnútunum.  en  onsker  at  stramme  Knuden;  bua  svo 
um  hnútana,  mage  det  saaledes ;  l'igga  og  Stebb,  vurBu  h,on.  1  vel  er  um 
hnuta  búiB  (alting  er  klappet  og  klart)  (BóluHj.  221);  (Ordspr.)  Årer  er 
sinum  hnutum  kunnugastur,  hver  kender  bedst  de  Knuder,  han  selv  har 
slaaet;  valskur  h.  =  valhnúlur,  þl'skur  h.  =  Pjeturshnutur,  en  Slags 
Splejsning.  -  b.  (á  skriSm^li)  Knob.  -  2.  (med.)  Knude  Hæve  se:  stor 
ha  fætinum  jfr.  æðah.,  Aareknude.  -  3.  (anat.)  Nerveknude  (taugah.). 
'thnöggur  (acc.  -van)  lhvög:oe,  hvbg  van,  hvözt)  a.  karrig,  paaholden. 

thnöggvi  [hvðg  vi]  f.  indec.  Paaholdenhed. 

thnöggving  (-ar,  -ar)  (hvog  viijk)  f.  Anstod. 

hnökkóttur  Ihvohgo-hdoo]  a.  (om  Faar)  med  broget  Hals  (og  Ryg). 

1.  hnökra  (-u,  -ur)  |hvö:gra,  hvö:kra)  f.  (BreiBd.)  =  hnökri. 

2.  hnökra  (a)  lhvö:gra,  hvö:kral  v.  1.  a.  vi.  der  danner  sig  Knuder  i 
Ulden:  ^emiian  hnokrar:  ullin  er  hnSkruB  (Arn.).  -  b.  vt  (l<-  l<'f'> 
noppe  Klæde.  -  2.  berore  el.  skrabe  mod  Bunden:  impers.:  þaB  hnokrar 
(f.  Eks.  naar  en  Baad  gaar  over  en  grund  Flod). 

hnökra  iárn  (hvo:3raiaudv,  -iaur  dv,  hvö:kra.l  n^  N°PPei=rn.  -p.Isa 
[-pilsal  f.  =  hnökraull.  -silki  1-siX  fji,  -sil  61)  n.  Floksilke.  -uU  (-Yd  X] 

'■  hnåkri  (-a,  -ar)  Ihvoigri,  hvö:kril  m.  1.  Ujævnhed,  Kurre,  Knude  (i 
Uld  el.  Uldgarn);  -  i  overf.  Bet.:  Knude,  Urenhed:  þar  sem  ,11- 
mennskan  hrúgar  hnökrum  1  hjartans  i  gegnum  hver/a  taug  (BoluM|.  183)^ 
-  2.  Noppe  paa  en  Traad.  -  3.  (doppa)  Prik :  Smager  nethlæ/a 
lit,  meB  þéttum  hnökrum  til  og  fra,  var  bundin  upp  um  hattborB 
210)    —  4.  (nabbaþúfa)  Ujævnhed  paa  lordens  Over|ladc,  lille  Tue. 

hnökróttur  [hvoigro-hdoe,  hvö:kr-)  a.  1.  (om  Uld)  knudret,  samme 
filtret.   -  2.  (smaþýfBurl  ujævn,  ru.  

hnökur  {-urs,  -rar)  lhvö:goe,  hvö.k-)  m.  (Af.)  =  hnokr,. 

hnöllóttur  (hvöd  lo"hdoel  a.  rundagtig,  (om  Jordbunden)  bestaaende 
fuld  af  smaa,  runde  Stene. 

hnöUungur  (-s,  -ar)  [hvod  luijgoe,  -uijs)  m.  =  hnuUungur. 

hnöppuðum  IhvöhboOom]  1.  p.  pi.  imp.  ind.  og  conj.  af.  hnappa. 

hnörra  (a)  |hvör:al  vi.  (Skaft.,  Mul.)  =  hncrra. 

hnöttóttur  Ihvöhdo'hdoQ)  a.  kugleformig. 

hnöttur  (hnattar,  hnettir)  Ihvohdoo,  hvahdao,  hvEhdiel  m.  o 
knöttur  s.  d.  O.  1.  (knöttur)  kugleformigt  Legeme,  Klode,  Bold:  n 
hnSttinn,  arbejde  paa  n-t,  der  er  færdigt  (BH.).  -  2.  (jarBarhnötlur)  ]o 
klode,  ]ord,  Klode  :  á  öBrum  hnöttum;  -  umhverfis  hnötnnn,  rundt  om  Jord 

ho  [ho:]  inierj.  hyp:  ho,  ho!  -  1  Barnesproget  benyttet  som  Navn  | 
Hesten:  Pruhest,  Hyphest. 


(]TrL. 


344  ho(mannabragur 

ho  Iho-:]  n.  I.  en  Hyrdes  Raaben  (for  at  samle  Faarcne):  missa  hóiB, 
blive  ude  af  Stand  til  at  raabe  Iw.  -  2.  interj.  Hallo!  som  Glædesudraab : 
hæ  og  ho!  Hurrah! 

h6a  (a)  [ho":al  v.  1.  vi.  raabe  hojt,  med  langtrukken  syngende  Stemme,  for 
at  samle  Faarene:  h.  i  e-n,  ')  raabe  paa  en;  ')  overf.:  give  en  et  Vink.  -  2.  vt. 
med  dat.:  h.  fjenu  saman,  samle  Faarene  med  Raab ;  —  overf.:  h.  fólki  saman. 

hoband  |ho":bantl  n.  Reb,  hvori  en  Gryde  el.  Kedel  hænger  over  Ilden : 
Vfir  eldinum  héngu  pottarnir  i  håbandi:  relptagli  upp  um  bita  meB  lang- 
um  jårnkråkum  neBan  i  —  hóbandskrókum  —,  sem  krækt  var  i  potteyrun 
(Eimr.  XII.  97). 

?hóbó  [ho":bo»l  n.  (mus.)  Hobo.  ?-blásari  l-blau:sarll  m.  Hoboist. 

•hodd  Ihot]  npl.  Skat,  Guld:  hnossin  hoddum  iáB  (GTh. '95,  217);  alm. 
som  forste  Sammensætningsled  i  Kenninger  for  Mand.  •-brjótur  |-brJ0"  d- 
00,   -brjO"t-l  m.   Guldbryder  3;   Mand. 

"hoddunefur  lhod:onE:vool  m.  =  sljettbakur. 

hof  (-S,  pi.  ds.)   |ho:i',  hofs)  n.  Tempel;  ogs.  alm.  Gaardnavn. 

1.  hof  (-S,  pi.  ds.)  lho":rl  n.  I.  I.  Maadehold,  Maade:  i  hot,,  med 
Maade-  fram  ur  lollu)  hofi.  over  alle  Grænser;  meB  regni  ur  haft  þvi 
(meget  mere  end)  sem  hjer  skeBur  (JÓllnd.  232);  e-3  keyrir  (el.  gengur) 
ur  hofi,  n-t  gaar  ud  over  de  rette  Grænser,  n-t  gaar  over  Skrævet,  n-t 
gaar  for  vidt ;  meira  en  góBu  hofi  gegnir,  udover  det  sommelige ;  kunna 
sjer  hof,  være  maadeholden,  holde  sig  inden  for  de  rette  Grænser;  sii7/a 
c-ii  1  hof,  holde  Maade  med  n-t,  holde  n-t  inden  for  de  rette  Grænser; 
ætla  s/er  h.  (ætla  h.  iyrir  s/er),  kende  Grænsen  for  sin  Styrke,  Magt:  óhæf 
var  hun  til  alls,  er  vera  þurfti,  . .  .  afar  ósiBlát  ok  svorul;  var  þat  lemgi  aBr 
nokkru  hofi  yrBi  i  hana  komit  (forend  man  fik  saa  nogenlunde  Skik  paa 
hende)  (EspS.  127);  leita  hofanna  hjå  e-m  (el.  viB  e-n)  um  e-B,  fole  sig 
for  hos  en,  forhore  sig  hos  en  angaaende  n-t;  (Ordspr.)  så,  sem  sig  hefur 
hærra  en  hof,  gegnir,  mun  lagt  leggjast,  den,  som  ophojer  sig  selv  mere 
end  passende,  vil  blive  fornedret ;  alt  kann  så,  er  hófiB  kann,  kunne  M 


kunne  alt;  /i.  er  best  i  hverjum  hlut  (all  er  bt 
med  Maade,  der  skal  være  Maade  med  alting;  ekki 
aB  leita,  ingen  burde  vente,  at  Taaben  holder  Maade 
ef  hiskinn  firrist  (SchMál.),  Maadehold  glemmes,  r 
2.  Maade,  Grad :  aB  sama  hofi  sem,  i  samme  Grad 
brugBinn  illa  \  svo  og  saumar  1  aB  sama  hofi  (ÓDavÞul.  77);  tvö 
og  ratar  heimskur  hvorugt  (SchMál.),  der  er  to  Maader,  og  D- 


hófi),  bedst 
r  /l/J  heimskum  hof: 
þá  er  til  hofs  dulist 
ar  Faren  er  forbi.  - 

hófin 
kend 


ingen  af  dem  ;  sem  semur  um  hófiB  viB  lyBstjorn  og  jalla  (StStAndv.  I.  160) 
—  II.  (veisia)  Gilde;  spec.  (brúBkaupsveisla)  Bryllupsgilde  (Vf.). 
2.  hof  Iho-:.']  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hefja. 
1.  hófa  (a)  lho":val  vi.:  h.  og  h.  til,  holde  Gilde. 

-2.  hófa-  ího":va-|  gen.  pi.  som  forste  Sammensætningsled  i  Kenninget 
for  Hest,  se  hóíur.    -dynur  l-dl:noo]  m.  Hovslag,  -for  [-fö:rl  npl.  Hov 
spor.  -laus  l-loysl  a.  med  opslidte  Hove.  -skellir  [-sfjtd  llgl  mpl.  Ho 
trampen,   -smár  l-smau:rl  a.  med  smaa  Hove.    -spark  l-sbaek]  n.  Hov- j 
don.  -sterkur  I-sdFogoo]  a.  hovstærk,  -tak  (-ta:kl  n.  Hovslag. 

hof  blaöka  jho-v  blaþga,  -blaOka]  f.,  -blaka  [-bla  ga,  -bla  ka]  f.  (boll 
a.  Eng-Kabbeleje  (caltha  palustris).  -  b.  ogs.  spec.  om  denne  Plant4 
store  Blade  I  hofuri.  -dyr  1-di  r]  n.  Hovdyr,  -far  Iho"f:ar|  n.  Hovspa 
hofdrykkia  [ho'v  drlhija]  f.  maadeholdende  Drikken. 
thot  ferö  lhof:trai  f.  Lystfart,  Lystridt.  -ferðugur  Ihof:ErB8qoel  a. 
hovmodig,  -finnsleikur  lhof:in5lEÍ;goo,  -lEÍ:k-l  m.  -Hoffinsleg-,  en  viki- 
vaki;  omtr.  det  danske  -Offer  og  Ædelig«  (Hofiinnur  med  Alfinnur  03I 
deres  Svende  frier  til  Jomfruerne  og  byder  Gaver  for  at  slippe  ind  til  dem)] 
(jfr.  ODavVik.   107  ff.). 

hóffjöður  |ho"fjaOoel  f.  Hesteskosöm. 

hoffmannsdropar    lhom:ansdro:baQ,    -dro:paQ,    hofmans-]    mpl.  Hoff- 1 
mannsdraaber. 
thoffólk  |hof:o"Xk,  -fo"lkl  n.  Hoffolk,  fornemme  Folk. 
hófgalli   Iho'vgadll)  m.   Hovfejl,    Hovskade. 

thofgaröur  |hovgarOoel  m.  Hof;  Kongebolig,  -gerö  [-(itrB]  f.  Op- 
forelse af  et  Hov  el.  hedensk  Tempel,  -gyðja  [-fiiBja)  f.  Præstinde.  -go8i 
l-go  Dl)  m.  Tempelpræst. 

hófgresi  lho"v  gre  si)  n.  =  hófblaðka.  -horn  lho":f(h)o(r)dvl  n. 
Hovhorn.  -hvarf  (ho-f -/warr,  -kvari'l  n.  Hovrand,  Krone  (paa  en  Hests 
Hov)-  vera  i  h.,  gaa  op  over  Hovene  (om  Vand):  Z5/arn/  re,3  yf,r  ána  og 
var  hun  i  h.  (GFrTis.  179).  -jam  lho..viau(r)dvl  n.  Virkejærn.  -kendur 
(ho"f  HEndoQl  a.  hovlignende.  -kyrking  l-^Igqiijkl  f.,  -kyrkja  [-h'e'l»]  '■ 
Hovlrang,  Hovtvang,  Ænghov:  meB  håfkyrkju,  ænghovet,  tranghovet; 
låtga  tr\-ppu,n  håfkyrkju,  forebygge  Hovtvang  ved  Beskæring. 
hóflátur  (ho'v  laudoe,  -lautool  a.  moderat,  maadeholden. 

1.  hoflaus  Iho'vlöys]  a.  1.  (gegndarlaus)  umaadelig,  grænselos.  -  2. 
Isællifur)  overdaadig,  yppig. 

2.  hoflaus  [ho-v  loys]  a.  med  opslidte  Hove  (om  Heste). 

hof  legur  lho"v  kgoo]  a.  1.  maadeholden,  moderat:  håfleg  krafa.  -  2. 
(mátulegur)  passende.  -  3.  adv.  -lega,  med  Maade,  passende,  -leysa 
(-u)  1-lEÍsal  f.  Umaadelighed,  Umaadehold. 

hófleysi  (-is)  I-Ieísi)  n.  det  at  have  opslidte  Hove. 

hóflitill  |ho"vli  did).,  -li  t-1  a.  temmelig  umaadeholdende. 

thoflýður  [hov  li  5ðq1  m.  =  hoffolk. 

hóflyndur  [ho'vllndoel  a.  maadeholden  i  Sind. 

thofmaöur  [hov  ma  Sog)  m.  Hofmand,  fornem  Mand. 

hófmakstur  |ho"vma/.5dool  n.  Indsmoring  af  Hestens  Hove. 

thofmann  (hov  man]  m.  =  hofmaður.  ..      j     ..     j       . 

hofmanna  bragur  (hov  manabra:qÐel  m.  en  fornem  Mands  Maade  al 
være    paa-    hafS,   hann  svein  meB  ser  emn  eBa  fleiri,  sem  heldri  monnum 


hohnannaflSt 


345 


hotdgun 


odig.     t-móöu 


•ró6a  |hav'ro>''ða|  f.  ele- 
.  .  .  sátu  eíns  og  hofrðður 


rötarvatn  [-ro<'da 


þi  par  tin,  er  hiía  uilJu  á  sér  høimanndbng  (JÞorkPis.  J7).  -flöt  (-flð:!) 
f.  npr.  -Hoffolksslette-  (Slette  i  Nærheden  af  Þingvellir,  i  gamle  Tider 
brugt  som  Idrætsplads):  —  i  overf.  Bet.  Stadium :  þar  sem  kepl  er  um 
verStaun  á  h.  bamentanna  (GFrTis.  257).  -vik  [-vl:k)  n.  Krig,  Haarkrig : 
EnniB  .  .  .  med  slarum  hofmannavikjum  (Hafst.  i   DóluHj.  24). 

hofmanns  upphlaup  (hov  mansYhp(h)Xðvpl  n.,  -uppkast  t-Yhpkastl 
n.  Svingen  si^  op  paa  en  Bjælke  ved  at  tage  om  den  med  een  Haand  paa 
hver  Side  (JOIGrv.  cit.  i  ODavSk.  142). 

hofmenska  (hov  mtnsga]  f.  1.  (staSa  hirBmanns)  en  Hofmands  Stil- 
ling: (Ordspr.)  ekki  er  öllum  h.  hent,  jfr.  alle  have  ej  Lykke  til  Hove  at 
ride.  —  2,  (kurteis  framkoma)  høvisk  Væsen. 

hófmyndaður  [ho^vmlndaOoQ]  a.  hovdannet. 

thof  móöugur    [hovmo"ðoqoo,    homo"0-) 
[-mo»  öool  m.   Hovmod. 

hof  prestur  |hof  prEsdo.j]  m.  Tempelpræst. 
j  gant  klædt  Dame,  Modedukke :  eldri  systurnar 
I     int:i  á  palli  á  remm  OÁÞj.   11.  455). 

hof  rot  lho"v  rO"  f|  f.  Roden  af  hóíblaðka. 
-rO"t-l  n.  Ekstrakt  lavet  af  hófrót,  brugt  som  Lægemiddel. 
i  hof  samlegur  (ho'-f  samle  qoo]  a.  1.  (håfsamur)  maadeholden :  (gæti- 
I  legur)  forsigtig.  —  2.  (rólegur)  rolig.  —  3.  adv.  -lega.  -samur  l-samog] 
)  a.  1.  (i  mat  og  drfkk)  maadeholden.  -  2.  (i  orðuml  diskret  (Skim.  '19,  151). 
I         hófsár  [ho^'fsaurl  a.  omhovet. 

i         hófsemd    (-ar)    [ho  i  sEml)  f.    1.    Ihóisemi)   IVIaadehold.   -   f7.  (kyrlæti) 
I     Stilhed,   Stiliærdighod.   -   t3.  d'enia)  Sædvane,   Skik. 

I        hófsemdar  fjelag    Iho-f  sr mdanf|e;la,l    n.   Maadeholdsselskab,    Afholds- 
j     forening,  -fundur  [-fvn  doel  m.  Afholdsmode,  Maadeholdsmode.  -maður 
[-r-ma:ððQ]  m.  maadeholdent,    afholdende  Menneske,    -postuli  (-Q-pos'd- 
oli|  m.  Maadeholdsprædikant. 

hófsetni  (ho-fseml)  f.  indec.  Maadehold:  (Ordspr.)  håtsemin  er  sii 
hollasla  bústýra  (G].),  Maadehold  er  den  bedste  Husholderske. 

hófsgætandi  (ho^f  sgaidandl,  -Qai  tandl|  a.  maadeholden,  moderat. 

hofsiBur  (hof  SI  Soel  m.   Hofskik,  HoHiv. 

hófskegg  [ho»f-sr|Ek)  n.  Hovskæg. 

thofslekt  |hof-sl£/.t]  f.  prægtigt  Tjænerskab. 

h6fsliður  (ho»f  sli'ðoel  m.  Hovled  (paa  en  Hest). 

hðfsmaður  (ho"f  sma  8oo|  m.  (håfsamur  malurj  maadeholden  Mand  ; 
/i  stjórnmálum)  moderat  (i   Politik). 

hofsókn   [hof'so'>hkv)  f.  Hovsogn,  Tempetsogn. 

hof  sóley  [houf  3o»-lei)  f.  ^  hófblaðka.  -9prunga  l-sbruqga]  f. 
Revne  i  Hoven,  -spænir  |-sbai-nIol  mpl.   Hovspaaner. 

hofstaOur  Ihofsda  Sao)  m.  Sled,  hvor  der  findes  et  Tempel;  —  i  pi. 
•staSir,  alm.  Gaardnavn. 

hófsterkur  [ho"f-sdEQgoQ)  a.  med  kraftige  Hove. 

^ hofstilling  (ho'>f-sdldlil)k)  f.  fhófsemd)  Maadehold,  spec.  som  Gen- 
givelse af  det  græske  no>ffnon,'iy,i:  heldur  Sokrates  því  fram  f  samræBu 
þessarí  að  ^hófstilling"  þessi  hvili  á  meðtntandinni  um  þjö  hvad  menn 
lelji  sér  íært  og  ekki  fært  (ABjH.  253). 

hóf  stór  (ho"f-sdo"-r)  a.  med  store  Hove.  -særi  |-sai-rl]  n.  Omhovet- 
hed.  -talgun  {-taulgon]  f.  Udvirkning  (af  en  Hestehov). 

höfteiti  |ho»f  tei  dl,  -tri  tl|  f.   Selskabsglæde. 

thof  tyft    (-ar)    [hof  tlfl)  f.   Dannelse,   Le 
l-todlool  m.  Tempelafgiit. 

hof  tunga  [ho"ftui)gal  f.   Hovstraale,  Str 

hðfur    (-S,    -ar)    |ho';voc,    ho'f  s]    m.    I 
Hovringen ;   heilt  a   hófi,    se  húfur.  —   'b. 


nhed.    -tollur 


-lölt  |-lö).t|  n.  Lunletrav. 
Hov:  hófiirinn  aS  ulan, 
linger:    hófa-dýr,    -freki, 


•glaður,  -Ijån,  -(h)reinn,  -rekkur  osv.  —  Hest.  —  2.  =-  hófblaðka,  hófgresi. 

hofvik  |hov:i  k|  n(pl).  =  hofmannavik. 

hofvika  (a)  |hov:i  ga,  -v:t'ka|  vt.  (Vf.)  ~  hógvika. 

hof  þjöl  |ho"f  þiö  /|  f.  Hovfil.  -þorn  |-þa(r)dvl  n.  Kastanje,  jfr.  vaå- 
horn,  sjurhom.  -aeta  [ho":vai  da,  -ai  ta|  f.  Hovkræft. 

hóg  fær  (ho-x'^air,  ho«:-)  a.  som  har  en  behagelig  Gang,  magelig  al 
ride  paa.  -látlega  [ho":laudlE  qa,  -laut-,  ho"q  -)  adv.  i  Stilhed,  rolig:  af- 
greida  stiómarskr.  ofur  h.  (i  al  Stilfærdighed)  (Logr.  *15,  38).  -látur 
[•lau'do().  -laut-I  a.  rolig,  mild,  sagtmodig,  -legur  [-IsqoQ)  a.  1.  (hågværi 
rolig,  mild,  sagtmodig.  —  2.  ikyri  stille,  fhægur)  sagte.  —  3,  adv.:  -iega, 
')  rolig,  mildt,  stille,  sagte:  taka  héglega  i  e-u,  berðre  n-I  mildt:  si/ar,i 
hóglega,  svare  med  milde  Ord ;  rida  hóglega,  ride  sagte ;  *)  med  Maade ; 
noia  nittúrana  hóglega  (ISVb.  43).  f-leiki  l-Uiiji,  -leitill  m.  hóglyndi. 
-lifi  (-19)  I-li  vt|  n.  mageligt  Liv.  -lifisembaetti  [-livisEm  baihdi)  n.  Sine- 
kure. -Ilfur  (-li  voel  a.  som  forer  et  mageligt  Liv.  -lyndi  (-Iindi)  n.  I. 
(bliðl\mdi)  Mildhed,  mildt,  blidt  Sind.  -  2.  (jafnaSargeS)  Sindsro,  Sindslige- 
vægt, -lyndur  (-Imdoc)  a.  1.  fbliålvndur)  mild,  blid  af  Sind.  -  2.  (hågvær) 
jævnmodig,  med  Sindsligevægt,  rolig  i  Sind.  -l«ti  [-laidr,  -laitt]  n.  (hóg- 
værði  Sindsro;  íbh'Síi'ndi)  fA'ildhed,  Sindels  Blidhed,  -samur  (ho»/,'samo^i, 
ho^i:-]  a.  —  hógvær.  -semd  (-ar)  [-semt]  f.  Stilfærdighed,  -seta  (-sp'da, 
■Kti]  f.  roligt  Liv.  t-settur  [-SEhdoe]  a.  rolig,  maadeholden. 

thögsetur  [hoi^x'SE  døQ,   -se  t-)  n.  (e.  hogshead)  Oksehoved. 

hög  vik  [ho":vi-k,  ho-iq-l  n.  Tjænstvillighed.  -vika  (a)  (-vtga,  -vt-ka] 
vt.  med  acc.  og  dat.;  h.  e-m  e-S  el.  h.  e-m  e-u:  I.  fgera  e-m  greida)  göre 
en  en  Tjæneste.  —  2.  h.  e-u  el.  e-m,  flytte  n-I  (en)  langsomt,  -vikinn 
|-vtr|in, -VI  V"l  a.  Ijænstvillig,  venlig,  -vikni  [-vthgni)  f.  indec.  Tjænslvil- . 
lighed.  Venlighed,  -vær  [-vai  r]  a.  1.  irålyndur,  btidlyndur)  sagtmodig,  mild, 
blid;  (Ordspr.)  hågvær  vill  heldur þegia  en  þræta  (G}.).  —  2.  frålegur,  hæg- 
ur)  rolig,  stilfærdig;  (med  /afnaðargeðij  med  Sindsro,  jævnmodig.  -værast 
(a)   (-vairast)   vrefl.   blive   roligere,    beroliges.    -værB   (-vairi)   f.,    -vasri 


[-vairil  f.  1.  (litillæti)  SaglmodigheJ,  Beskedenhed.  -  2.  (rålfnJij  Rolig- 
hed; Sindsro,  -værisma&ur  (-vainsma:OoQ]  m.  sagtmodigt  Menneske. 
-værlegur  (-vairlfqoo)  a.  stilfærdig,  rolig,  sagtmodig:  —  adv.  -lega. 
-værUikur  (-vairlri  gog,  -It-i  kogl  m.  =  hógværO. 

hoj  [hoy:!  interj.  fy!  föj !  uh!  uf! 

hoka  (ti)  |ho:ga,  ho:ka,  ho/.dil  v.  1.  vi.  (liiika,  sitja  á  hækjutu  sjer) 
sidde  krum,  sidde  paa  Huk;  h.  vid,  gore  Holdt.  —  2.  vi.  (sitia  i  ysta  sætij 
sidde  i  dot  yderste  Sæde.  —  3.  vt.  med  dat.:  h.  fæti,  krumme  Foden. 

hokinn  lho:iiin,  ho:iin|  a.  (jfr.  Aú*ii  og  Aota>  krumböjet :  h.  i  hnji- 
liSum,  krumknæet. 

hokra  (a)  |ho:gra,  ho:kra]  vi.  I.  (standa  eBa  ganga  boginn)  staa  el. 
gaa  i  en  krumbðjet  Stilling:  hann  hokraði  niður  eftir  gölunni ;  —  Náskuggar 
h.  (kryber  sammen)  [  und  nf'pu  hrerri  (BóIuHj.  77);  h.  undan,  liste  sig 
bort.  —  2.  fore  en  fattig  Husholdning,  hutle  sig  igennem  (is.  som  Land- 
mand) :  Hann  var  búinn  að  hokra  þar  (3:  í  kaupstaðnum)  i  mörg  ár  iþurra- 
búð,  stundum  með  sreitarstyrk,  en  oftast  án  hans  OTrL.  33).  —  3.  h.  á 
e-u,  gemme  paa  n-t:  hann  hokrar  i  dálitlu  af  hcyi  og  sm/öri  fra  því  t  fyrra. 

hókrókur  |ho'':kro''gog,  -kro"koe|  m.    Kedelhage. 

hokur  (-urs)  |ho:goe,  ho:ka3|  n.  fattig  Husholdning;  Hutlen  sig  igen- 
nem som   Landmand. 

hol  (-S,  pi.  ds.)  (ho:/l  n.  1.  Hulhed:  ain  hefur  myndað  h.  undir  bakk- 
anum.  -  2.  Legemets  Hulhed:  á  h.,  ind  i  Brysthulen  el.  Underlivet:  rifa 
(ristal  á  h.;  —  hafdi  Sk/åni  rekist  á  stcinana  og  höggvist  á  h.  (GFrUbl.  10). 

hol  (-S)  (ho":/l  n.  (hrås)  Ros;  (smjaBur)  Smiger:  (Ordspr.)  hygginda 
råS  eru  hals  verl  (G].),  kloge  Raad  er  Ros  værd:  halið  ,i  vil  heimskaii 
(G].),   Ros  smigrer  Taaben ;    bera  h.  i  eyrit  c-m.  sige  en  smukke  Ting. 

1.  hola  (-U,  -ur)  |ho:lal  f.  1.  Hul,  Aabning ;  fylla  holu  i  tonn,  fylde  (plom- 
bere) en  Tand;  liggja  i  holu  sinni,  ')  ligge  i  sin  varme  Seng:  ^  ligge  i  sin 
Grav.   -  2.  =  holubarn  2. 

2.  hola  (a)  |ho:lal  vt.  udhule;  /i.  e-u  niður  e-s  stalar,  putte  n-t  ned  et 
Steds:  likiinum  holað  þar  niíur  hver/u  viS  annars  hlið  (]TrSk.   I.  352-3). 

hola  biskup  [ho":labis  gap|  m.  Biskop  til  Hålar,  se/io7/3.  -brun  |-bru:/>| 
f.  Bakkekam,  -gongur  [-goyijgool  fpl.  Besog  hos  Eliefolk  (]ÁI»j.  I.  xix). 
-menn  |-mEn  |  mpl.  Holabispens  Tjænerskab.  -stéll  I-sdo"d  ).]  m.  Hola- 
bispesæde. 

Molar  |ho-.laol  mpl.  npr.  Gaardnavn.  se  hall  3. 

thólbaldur  (ho  1  baldoo)  n.  (vældig)  Selvros  (BH.). 

hólbarB  [ho'l  bar.9|  n.   Kanten  af  en  Bakke. 

hol  bekki  (-is)  |harbEh(,i|  n.  Hulhed  under  Bredden  af  en  Flod  el.  Bæk. 
-bektur  (-bExdon)  a.  med  udhulede  Bredder:  það  er  holbekt  meS  ånni. 

hólberí  (ho"l  be  n]  m.  I.  (smjaBrari)  Smigrer.  —  2,  Roser,  Lovpriser: 
Virgilius  .  ..  og  ..  .  Homer  hafa  haft  åteljandi  hålbera  (EÓlKv.  7). 

tholblóB  (hol  blo"  «1  n.   Blod  fra  Legemets  Hulhed. 

hol  borinn  (ho"l  borin]  a.  1.  rosende  omtalt  (EOlLacS.  105).  -  2. 
spækket  med  Ros:  hålborin  grein.  -brjef  (-brJF-i']  n.  --  hBlsbrjcf.  -brúka 
l-bru  ga,  -bru  ka]  vt.:    h.  e-n,  slaa  sig  til   Ridder  paa  en  (Vf.,  Sch). 

holbúkur   (hol  bugoc  -bukoo]  m.  Bughule. 

hólburSur  (ho^l  bvröool  m.  Panegyrik. 

hold  (-s,  pi.  ds.)  [hol  t,  hol  (l)s|  n.  I.  1.  Kod  (del  levende  Kod  p.ia 
Legemet,  i  Mods.  til  kjöt.  Kod  af  slaglede  Dyr);  /i.  og  bein.  Kod  og 
Knogler;  hold  af  mfnu  holdi.  Kod  af  mil  Kod;  lifna  i  holdi,  blive  federe, 
lægge  paa  Huldet:  þegar  hann  svo  var  farinn  aS  lifna  i  holdi  (PGjD.  5); 
(Ordspr.)  h.  er  niold,  hverju  sem  þaH  klæSist  (01.),  Kod  er  Ho,  hvor- 
dan det  end  pyntes;  h.  fylgir  hendi  (G].):  fagurt  er  h.  f/arri  heini  (G),). 
—  2.  pi.  h..  Fyldighed,  Huld:  fella  af  h.,  låta  holdin,  ganga  ur  holduni, 
miste  sit  gode  Huld,  afmagres:  Fjörhestar  lata  fljått  holdin  ef  þeim  er  riðið 
(ÞGjD.  60);  hlaupa  af  sjer  oli  h.,  rende  Fedtet  af  sig;  i  (gåBum)  holdum, 
velnæret,  ved  godt  Huld.  -  II.  Kod  (i  kirkelig  Forsland):  andinn  er  aB 
sðnnu  reiBubúinn,  en- holdiB  er  veikt  (Bibi,  '14,  Malt.  26,  41);  (Ordspr.) 
holdiB  er  torvett  aB  temja  (G].),  Kod  er  svært  at  dode;  h.  spillir  heiisu 
(G].),   ved   Kodets  Lyst  Sundhed  tabes. 

holda  far  [hordafa:r)  n.  Huld:  alt  h.  hennar  bar  vott  um  nSBuga  daga 
OTrSk.  I.  58);  þriflegt  h.,  Velnærethed.  -fje  [-fJE:]  n.  Kodrace.  -hestur 
(-hesdon]  m.  Hest  som  gærne  er  el.  let  bliver  fed.  -hlass  [-h>.as  j  n. 
Kodbjærg.  -hnyBja  |-hviö  ja)  f.,  -hnoSa  [-hvo:5al  n.,  -kikki  [-iih:|i| 
n.  Dyr  ved  godt  Huld,  fedt  Dyr;  spec.  fedt  Faar.  -kyn  (-lit:nl  n.  Race, 
der  udmærker  sig  ved  Fyldighed  (Eimr.  XVII.  124).  -sæll  (-said  X]  a.  som 
hurtig  samler  Huld,  trives  vel.    -vandur  [-v.in  doiij  a.    -  holdvandur  2. 

hold  åta  [hol  dau  da,  -au  ta)  f.  (med.)  Vandkræft  (noma).  -auki  [-dy  (|i, 
-ðyVl  m.  ofhyldgun.  -borinn  [-t-bo  rm|  a.  kodelig.  -bru  [-bru]  f. 
Kodstrimmel :  fingurinn  ...  hjekk  þó  á  sin  og  nokkurri  h.  låfa  ntegin 
(Lhgsk.  '00,  227).  -efni  [d-rbnil  n.  Kvælstof,  -fall  (-I-fad?.)  n.  Mager- 
hed, Slunkenhed.  -falicgur  l-fadlpqae)  a.  trivelig,  i  godlHuld:  Ærin  var 
.  .  .  holdfalleg  (("GiD.  69).  -fysn  [-fisv]  f.  sanseligt  Begær,  -flipi  [-fli  br, 
-flrpi)  m.  Kodflig.  -fúi  [fu  i)  m.  Forraadnelse  i  Kodet,  Edder,  Materie; 
(drepi   Koldbrand  (gangræna). 

holdgast  (a)  [hol  (d)gasll  vretl.  1.  (iklæðast  holdi)  ifore  sig  Kodet 
(Menneskeskikkelse),  blive  inkarneret.  —  2.  (verBa  holdugri)  blive  fyldigere. 

hold  geiri  (hoH'iEÍ  rr]  m.  (kileformet)  Kodstrimmel  (LFR.  VIII.  54). 
-getinn  [-fjrdiH,  -f(Ftin]  a.  kodelig,  ægte:  hennar  eigiB  holdgetiB  barn, 
hendes  eget  kodeligc  Barn  (And.  II.  278);  ReiBin  ...  gerir  manninn  ... 
aB  holdgelnum  djöíli  (Vid.  107).  -gjafalaus  (-().ivalöv:3l  a.  uden  Nitrogen: 
holdgjafalausl  fåSur.  -gjafi  (-a)  [-r/a  vi)  m.  Nitrogen,  -grannur  [-gran  - 
oy]  a.  mager  (spec.  om  Dyr),  -gróinn   [-grO"  i«)  a.  fastgroet  til   Legemet. 

holdgun  (-ar,  -anir)  [hol  (d)gon,  -aniyl  f.  I.  (  hohltckjaj  Inkarna- 
tion. —  2.  det  at  tiltage  i  Huld,  blive  forere  el.  sværere. 

44 


holdhersií 


346  hólmur 


hold  hersli  |hol Khjeesli]  n.  Haardhed  i  Kodet,  SUlerem:  h.  á  böm- 
um  (sUlerema  neonatorum).  -hnjóska  (-U,  -ur)  l-hviO"3ga,  hol-]  f. 
Eksem  paa  Udgangsheste,  hldrörende  fra  Kulde  og  Fugtighed. 

hol  dy  [hol  di]  n.  bundlost  Morads,  -dýpt  [-dift]  f.  bundlost  (hvællende) 
Dyb.   -dyr  1-di  r)  npl.   Muldyr  (coelenterala)  (ÁDjSál.  §  48). 

hold  laus  [hold  dlöys]  a.  kodlos,  yderst  mager,  -legleiki  [-leqleiQl, 
-l£if,il  m.  Kedelighed,  Sanselighed,  -legur  [-kgoel  a.  kodelig,  sanselig; 
-  adv.  -lega.  -litill  [-li  didX,  -li  tid M  a.  =  holdgrannur.  -mikill 
[-mlQid?.,  -mrftidX]  a.  hodfuld,  fed.  -riki  [-n  r,i,  -ri^l)  n.  Kodfuld- 
hed;  —  (med.)  Fedtsyge  (adipositas).  -rosa  (-u)  [-rosa)  f.,  -rosi  (-a) 
[-rost]  m.  1.  Kodsiden  af  en  Hud  (mods.  hånamur):  holdrosa  megin, 
paa  Kodsiden  (af  en  Hud).  -  2.  Blod  og  Trævler  osv.,  der  sidder  inden 
paa  Huden:  nå  lir  skinnunum  allri  fitu,  kjoltægium  og  hohh-osa  (]SVb. 
74).  -samur  [-t-samog]  a.  1.  fyldig.  —  2.  =  holdasæll. 

holds  auUi  [hol  (t)söyr,i,  -öy  tii]  m.  dodt  Kod.  -deyðing  [-dei  ðiijk)  f. 
Kodets  Dodelse,  Askese,  -hyggja  (-(h)ig  a]  t.  Materialisme:  (Heíður  him- 
inn  og  björt  sol  .  .  .  hafa  .  .  .)  mengað  sálirnar  dálillu  af  heilbrígdri  holds- 
hyggju  (Skirn.  '18,  351). 

hold  skarpur  [hol  tsgagboQ]  a.  mager.  =  -skera  [-sQe  ra]  vt.  operere 
(]s]s.).    °  -skurður  [-sgYrOogl  m.  Operation. 

holds  mæti  [hol  (t)smai  dt,  -mai  ti)  n.  Kodets  Lyst:  (Ordspr.)  /ia?rt  ?r 
h.  -nautn  [-nöyhtv)  f.  sanselig  Nydelse,  -nautnarlegur  [-nðyhdnar- 
lE:qoo]  a.  sanselig. 

'^holdsneið  [hol  tsnsi  3)  f.  (med.)  Snit. 

holds  veiki    [hol  (t)svti  Qi,    -vei  %i]    f.    Spedalskhed    (lepra).    -veikra- 
spiiali    [-vEÍgrasbi:talI,    -vEÍkra-)     m.    Hospital    for    spedalske,     -veikur" 
[-vEÍgoo,  -VEÍ  k-)  a.  spedalsk,  -verk  [-vegk]  npl.  Kodets  Gærninger. 

holdtekja  [hol  tEQa,  -tE-^aj  f.  Inkarnation,  Kodspaatagelsc.  -tora 
[-to»ra)  f.  Smule  Kod.  -trefjar  (-trrvjae)  fpl.  Kodfibre. 
holdugur  [hol  doqoo)  a.  fed,  korpulent,  kodrig,  kodfuld,  for,  forladen. 
hold  vana  [hol  dva  na)  a.  indec.  mager,  -vandur  (-vandog)  a.  1.  kræsen 
m.  H.  t.  (Dyrs)  Ernæringstilstand:  aS  eðlisfari  i'ar  hann  bæði  h.  og  vildi 
fóðra  vel  (ÞGjUf.  5).  -  2.  som  er  vanskelig  at  fodre,  -votur  [-vodoQ, 
-vot-)  a.  gennemblodt,  vaad  indtil  Skindet. 

hólf  (-S,  pi.  ds.)  |ho»l  y]  n.  1.  Skuffe,  Afdeling  (i  et  Skatol  el.  desl.): 
il.  i  skattholi  osv.  —  2.  Hvælving:  baSstoian  oli  þiljuð  i  h.  og  golf  (med 
panelede  Vægge  og  Bræddegulv)  (]ÁÞi.  I.   118). 

hólfa  (a)  lho"lva]  vt.  inddele  i  adskilte  Rum,  inddele  ved  Skillevægge : 
HólfaS  er  hus  með  lásiim  (]ÁGát.  54);  h.  sundur,  afskille,  afskildre. 
holfenni  [hol  fsn  i)  n.  coll.  hule  Snedynger. 
hólflöt   [ho"l  flö  t)   f.   Ho),  flad  foroven,  flad  Hoj. 

holfrerar,  hólfrörar  [hol  frE  rao,  ho>'l  fro  rag)  mpl.,  hólfrör  [fro  r) 
npl.  ujævnt,  opsvulmet,  i  Reglen  udhulet  Isdække  langs  Bredden  af  en 
Indso  el.  af  Havet  (Af.). 

hólfur  (-S,  -ar)  m.  (Sch.,  Af.),  hólfur  (-urs,  pi.  ds.)  (hodvoo)  n. 
(BreiOd.)  =  hólf  1. 

hölgefinn  [ho"l  fjE  vm)  a.  som  holder  af  Ros  el.  Smiger. 
hol  geifla  [hol  fjEÍbla]  f.  =  holskefla,  Braadso.  -geiflusamur  l-gfiblo- 
sa:moo)  a.  med  hyppige  Braadsoer. 

hol  girnd  [hod  rji(r)nt)  f.  Begærlighed  efter  Ros  el.  Smiger,  -sjarn 
[-ga(r)dv)  a.  som  elsker  Ros  el.  Smiger;  (sjalfhælinn)  pralende. 

hol  góma  [hol  gO"  ma)  a.  indec.  med  Ganespalte  (Hareskaar):  vera  h., 
have  en  Ganespalte  (Hareskaar).  -grafa  |-grava)  v.  1.  vt.  udhule:  nu  eru 
þar  holgrafnar  hliðar  (StStAndv.  II.  304);  (grafa  gong  i gegnum  e-S)  grave 
en  Gang  gennem  n-t.  —  2.  vi.  suppurere;  e-B  holgrefur,  der  gaar  stærk 
Betændelse  i  n-t,  n-t  suppurerer:  Mjöðmin  og  læriB  holgråf  alt  með  belni 
(]ÁÞi.  II.  45).  -graftarmein  [-grafdarmei:n]  n.  ondartet  Byld.  -greypa 
Í-grEÍba,  -grEÍ  pa)  vt.:  h.  e-3,  sætte  Kiler  (Svalerumper)  ind  i  n-t;  —  pp. 
holgre}'ptur,  svalerumpeformet.  -gryfja  [-grivja]  f.  nedgravet,  udhulet 
Fordybning,  -gröftur  [-gröfdoo]  m.  I.  (grafin  gong)  nedgravet  Gang, 
Gravning;  (útgröftnr)  Udhulen:  h.  årinnar  undan  bokkunum,  Aaens  Ud- 
hulen af  Bredderne.  —  2.  (balga,  igerS)  ondartet  Betændelse,  Suppura- 
tion.  -herðar  [ho:/.(h)Erðao]  fpl.  Hulheden  mellem  Skuldrene,  -himna 
[-(h)imna)  f.  Bughinde,  -himnubålga  [-(h)tmnobo»Iga]  f.  (med.)  Bug- 
hindebetændelse (peritonitis). 

hóthjarn  [hod  f)a(r)dv]  n.  Isskorpe  el.  frossen  Sne  i  Skraaningen  paa 
en  Hoj. 

hol  hljóða  [hol  h).iO'  Sa]  a.  indec.  hul  (om  Stemmen),  -hljémur 
[-h).io»moo|  m.  hul  Klang,  -hnjóska  [-hvio-sga]  f.  (ASkaft.)  ^  hold- 
hnjóska.  -hnúfa  (a)  [-hvu  va)  vt.  (pukra  meS  e-B)  gore  n-t  el.  behandle 
n-t  hemmelig  og  ligesom  skamfuldt  (Af.)  (jfr.  volhnúast).  -hnúska  [-hvusga] 
f.  (BH.),  -hnúskur  (-hvusgoo)  m.  =  holdhnjóska.  -hnöMur  [-hvohdog] 
m.  1.  (holur  hnöltur)  hul  Kugle.  —  °2.  (lofthnóttur)  Ballon,  -hroði 
(-hooöi)  m.  1.  Lugteben,  no.  silben  (i  Snuden  paa  Faar  og  Kvæg)  (ossa 
ethmoidea).  -   2.  (heimska,   bull)  dum  Snak,  Vaas. 

hólhvirfill  [ho"l  /wirvidX,  -kvrrvidX]  m.  Toppen  af  en  Hoj  (LFR. 
IX.  84). 

hol  höggva  [ho:X(h)ögva]  vt.  hugge  ind  i  Legemets  Hulhed,  -hönd 
[-(h)önt)  f.  Armhule,  -il  [-l-i/]  f.  Fodsaalens  Hulning,  Svang,  -jam 
[hol')au(r)dv)  n.  Huljærn,   Hulmejsel- 

hólka  (a)  [ho"J.ga,  ho-l  ka)  vt.  med  dat.  I.  h.  fram  af  sjer,  skubbe  fra 
sig :  Þeir  draga  oli  þess  hátíar  mál  á  langinn  og  h.  þeim  fram  af  sér 
(GFrTis.  198).  -  2.  holke  i  sig,  sluge:  h.  e-u  í  sig  (Árn.);  Og  hólkiB  þér 
í  vBur,  herra  minn  (]Al>i.  11.  536).  —  3.  refl.:  hólkast,  være  meget  vid: 
fótin  hólkast  utan  á  honum.  Klæderne  er  ham  meget  for  vide;  (Talem.) /ál<j 
e-3  hålkast  eins  og  verkasl  vill,  lade  n-t  gaa  paa  bedste  Beskub :  ÞaB  er  ekki 


råBleg!  aB  lila  þaB  hålkast  eins   og   verkast  vill  å  valdi  ósjálfráBra  hvata 
og  blindra  fýsna,  hvernig  hegBun  vor  fellur  i  farvegi  (MHUpp.  165). 
hol  kefli  [hol-^Ebli]  n.  hul  Cylinder.  °  -kerfi  l-Ssrvi)  n.  Cellcvæv. 
hólkkveikur  [ho->.kvEÍ  goo,  ho'dkvEÍ  kog]  m.  Rundbrænder. 
hol  klaki    [holkla  ()i,  -kla  f,t)    m.    Hævning   af   det   overste  Lag  i  los  og 
fugtig  ]ord,   is.  naar  Frosten  er  forsvundet  i  det  underliggende  Lag,  saal. 
at  der  opstaar  en  Hulhed  mellem  Lagene,  -knöttur  [-knöhdoe)  m.  =  hol- 
hnöttur.   =  -kúla  [ku  la)  f.  Granat.  °  -kúlubyssa  [-kulobis;a)  f.  Morser. 
-kuptur  [-kufdoo)  a.  konkav-konveks. 

hólkur  (-S,  -ar)  [ho"/.  gog.  ho"l  k-)  m.  1.  a.  (sivalningur,  sívöl  pipa) 
Holk,  cylindrisk  Ring;  Cylinder,  Ror.  -  b.  (skúfhólkur)  spcc.  Guld-  el. 
Solvcylinder  omkring  Foden  af  Silkekvasten  paa  Huen  til  den  islandske 
Kvindedragt.  —  c.  (haglagríBur)  daarlig  Bosse.  —  2.  (å  bandenda)  Nod.  —  3. 
en  storre  asktir  (Skaft.,  SI.):  k('rin  tak  aB  mjålka  I  og  fylti  upp  alla  hålka 
(ÓDavÞul.  181).  —  4.  (vin  fat)  vidt  Klædningsstykke.  —  5.  =  itvagl. 
holkveikur  [hol  kvti  gog,  -kvEÍ  k-)  m.  rorformet  Væge. 
hólkviður  lho"Xgvi  gog,  ho-lk-)  a.  meget  vid. 

hóll  (-S,  -ar)  [ho"dX,  ho"ls,  ho":lae]  m.  1.  a.  Hoj:  hålar  og  hæBir, 
Höje  og  Bakker;  láta  e-B  liBa  um  hol  og  dal,  slaa  n-t  hen,  trække  n-t  i 
Langdrag.  -  b.  =  álfhóll,  Hoj,  beboet  af  Ellefolk  el.  underjordiske  Væsener, 
jfr.  hólagöngur;  —  gylla  i  hóla,  rose:  ekki  var  þar  m/ðg  i  Iwla  gylt  (i  Hk- 
ræBunni)  (Logr.  '12,  II);  hann  er  eins  og  genginn  út  úr  hól,  (egl.  han  er 
ligesom  han  har  været  hos  Ellefolk,  er  blevet  elleskudt,  forgjort)  han  er 
ligesom  halvfjantet,  kejtet  og  aandsfraværende.  —  c.  Tykhed  i  Traaden 
naar  den  spindes;  —  overf.:  svona  teygBist  lífsþráBur  Signinar  fram  tir 
kembulopa  tilverunnar,  ýmist  meB  hólum  eBa  bláþráBum,  hnökrum  og 
smirBum  (Eimr.  II.  31).  —  2.  (pop.)  (naut.)  Kommandobro  (paa  en  Trawler). 
—  3.  pi.  npr.  Hålar,  Navn  paa  flere  Gaarde,  is.  tlålar  i  Hjaltadal  paa 
Nordlandet,  Bispesæde  i  gamle  Dage,  nu  Landbrugsskole. 

Hol  land  [hol:ant]  n.  npr.  Holland,  Nederlandene,  -lendingur  (-s,  -ar) 
|-l:Endii)gog,  -ii)s)  m.  Hollænder,  -lenska  (-u)  [-I:Ensga)  f.  Hollandsk, 
det  nederlandske  Sprog,  -lenskur  (-hEnsgoo)  a.  hollandsk. 

hollindi  [hoLindi)  m.  dobbelt  vævet  Baand  (vinculum  rotundum  e  cavo 
texturae  genere,  Sch.):  bæBi  sessan  og  lendklæBiB  voru  bundin  ofan  i 
hnakkinn  meB  svörtum  hollinda   (]ThMk.  309-10). 

hoU  (egur  [hod  lEqog)  a.  ærlig,  oprigtig;  —  adv.  -lega.  -lyndur  [-lind- 
og)  a.  loyal,  -ráöur  |-rau  Soo)  a.  som  giver  gode  Raad.  -ræði  (-is,  pi. 
ds.)  [-rai  5i)  n.  godt  Raad.  -samlegur  [-X-samlEqog)  a.  =  hollur. 

hollur  [hodloo,  f.  hod).,  n.  hoXt)  a.  I.  om  levende  Væsener :  \.  (mild- 
ur, liiifur)  mild,  naadig,  huld:  hollar  vættir;  —  i'era  e-m  hollur,  være  en 
naadig,  være  en  bevaagen  (om  Stormænd  el.  höjere  Væsener).  -  2.  tro, 
hengiven,  huld:  h.  húsbónda  sínum,  tro  mod  sin  Herre.  —  II.  om  Ting 
og  Begreber:  1,  hensigtsmæssig,  formaalstjænlig,  sund,  heldbringende,  god  : 
e-m  er  e-B  hollast,  n-t  er  bedst  for  en ;  holl  ráB,  gode  Raad ;  (Ordspr.) 
holt  eru  hugsvinns  ráB  (G].),  meget  værd  er  den  vises  Raad;  sjålfs  er 
hondin  hollusl.  Selvhjælp  er  bedst;  holl  er  bætandi  hönd  (Sch.,  Mål.),  jfr. 
Haandehjælp  er  bedre  end  Mundehjælp;  holl  eru  hags  manns  högg  (GI.), 
Gavn  gör  den  haandnemmes  Hammerslag;  heima  er  hverjum  hollast  (Sch. 
Mål.),  hjemme  er  bedst  at  hvile;  holt  er  heima  hvaB,  hjemme  er  bedst; 
h.  er  haustskaBi,  Hosttab  gör  mindst  Skade;  h.  er  haustskurður  (G].), 
Hostslagtning  er  bedst  (naar  Bonden  allerede  om  Efteraaret  kan  forudse 
Fodermangel  og  slagte  Faarene,  i  Stedet  for  at  vente  med  det  til  senere). 
—  2.  (heilsusamlegur)  sund :  þaB  er  ekki  holt  aB  baBa  sig  rjett  eftir  máltiB ; 
hollur  og  óhollur  matur, 

hollusta  (-U)  (hodlosda)  f.  I.  (trygB)  Troskab,  Hengivenhed:  drottin- 
h..  Troskab  mod  ens  Herre;  heila  e-m  hollustu,  love  en  Huldskab.  —  2. 
(beilnæmi)  Sundhed,  Gavnlighed  for  Helbredet:  h.  matar  og  drykkjar. 

hoUuslu  eiSur    |hod;.05toEÍ:Doe)    m.  Hyldningsed.    -haettir  [-haihdig)- 
mpl.  sanitære  Forhold:  h.  skoians.  t-n>a8ur  [-ma:ðog)  m.  fortrolig  Ven. 
holl  vinur    [hodlvinog)    m.    fortrolig   Ven.    -vættur    l-vaihdog)   f.   el. 
(pop.)  m.  velgörende  Væsen,  Skytsaand,  Genius. 

hölma  [ho"l'ma)  vt.:  h.  e-n  af,  isolere  en  ved  al  slaa  rundt  om  ham, 
jfr.  hólmur  3. 

holmál  [hol-mau-/)  n.  Rummaal,  Rumfang:  mæla  h.  tunnu,  maale  Rum- 
fanget af,  visere,  justere  et  Fad. 

hólma  skitur  [ho"lmasQi:doo,-slji:t-]  m.,  -sku5i[-sgY:5i)m.  se  hólmur  3. 
holm  frerar  [hodmfrErag)  mpl.  (Vopnf.)  =  holfrerar.  -fríður  (-ar, 
-ar)    l-friOog)    f.    npr.    -fröri    (-fröri)    m.  (Af.)  =  holfrerar.    -ganga 
[-gauijga)   f.  Duel,  Tvekamp,    -garður    [-garöog)  m.  npr.     Holmegaard'   i 
Rusland,   Egnen  omkring  Novgorod. 
hólmi  (-a,  -ar)  [ho-lmi)   m.  =  hólmur  1.  og  3. 
hólmikill  |ho-l  mrr,id).,  -mi  5-)  a.  pralerisk. 

=  hólmlenda  [ho"l  mhnda)  f.  Enklave,  -stefna  |-sdEbna]  f.  forudbe- 
stemt Mode,  hvor  der  skal  foregaa  en  Duel. 

hólmur  (-s,  -ar)  [hoilmog]  m.  1.  a.  (ey/a,  blettur,  umflotinn  af 
valni)  Holm,  lille  0.  —  b.  npr.  Hólmurinn,  Navn  paa  en  stor  flad 
Strækning  i  SkagafjörBur.  —  2.  Holm,  Sted  for  Tvekamp :  En  ekki  reynir 
á  hreysti  kappans  f^nr  en  á  hólminn  kemur  (GFrE.  54);  skora  á  holm, 
udfordre  til  Duel ;  ganga  á  holm,  berjast  á  hålmi,  duellere ;  (Ordspr.) 
seint  er  aB  hervæBast,  þegar  á  hólminn  er  komiB,  det  er  sent  at  ruste 
sig,  naar  man  staar  paa  Slagmarken ;  leysa  sig  af  hålmi,  frikobe  sig 
fra  en  Duel  (om  den  overvundne);  —  i  overf.  Bet.:  lei'sa  e-n  af  hålmi, 
frigore  en  (for  ens  Ansvar  el.  Pligter  osv.),  afloseen:  RáBherra  hefir  leyst 
konungsvaldið  af  hålmi  og  tekiB  åbyrgBlna  á  sig  (Alþ.  'Il,  B,  II.  679).  — 
3.  uslaaet  Stykke  Græsmark,  hvor  der  er  slaaet  rundt  omkring,  "Græs- 
holm .    Naar  en  Hostkarl  bliver  isoleret  paa  en  saadan  Græsholm,   ved  at 


holmciina 


347 


horf 


slaaet 


ham,  men  dog  især  hvis  han  ikke 
11  el.  læsser  sig  til  at  sove,   bliver 


nfang ;    Visering. 
.    Svikbor.    -nål 


være  godt  hjul- 


de  andre  Hoslkarli 

er  færdig  med  den,    inden  han  saar  hjc 

han  kaldt  hótmaskítur  el.  hðlmaskuði. 

hol  mæling  (holmai  liqk]  f.  Maalins  af  Fades  I 
-nabbi  [-nabl]  m.  (med.)  Fistel,  -nafar  [-na-vaQ] 
l-nau/1  f.  Konsle. 

hölnfröri  (hoW  nfrö  rl|  m.  (SMÚ1.)  =  holfrerar. 

holóttur  (hoilchdoo)  a.  hullet,  poros. 

hólóttur  lho'';lo''hdoe]  a.  bakket. 

hólpinn  (ho-Vbrn,    ho-l  p-]  a.    1.  frelst.  —  2.  vera 
pen :  þykjast  h.,  prise  sin  Lykke :    við  fengum  belU-dynjandi  rigningu, 
ad  jeg  þóttist  h.  ad  ha  fa  svona  góð  hlífðarföt. 

!.  hol  rífa  [holriva]  vt.  oprive  Bugen  paa ;  —  pp.  holrifinn.  -rista 
[-risda)  f.  Opsprætning  af  Maven.  2.  -rista  [-rlsda]  vt.  opsprætte  Maven. 
•  römaöur  [-roi'maöotíl  a-  med  hul  Stemme,  -rómur  (-rcmoQ]  m.  hul 
Stemme,  -rum  [-ru-m]  n.  Hulrum,  -ræsagerö  l-raisager-ð]  f.  Kloakanlæg- 
-ræsi  (-rai-sll  n.  a.  (i  gotu)  Kloak.  —  b.  Drænledning,  tildækket  med 
lordklumper  (mods.  mölræsi)  (Stj.  '99,  B.  212). 

hólsamur  [ho"rsamoQ]  a.  pralesyg. 

holsár  [holsaur]  n.    Hulsaar,  penetrerende  Saar,  dybt  og  alvorligt  Saar. 

holsbrjef  [ho"l'sbrje"i'l  n.  rosende  Brev,  Anbefalingsbrev. 

Holsetuland  [holsEdslant,  -seta-|  n.  npr.  -~   Hollsetaland. 

Hólsfjöll  (ho-l  sfjðdM  npl.  npr.   Egn  i  det  nordlige  Island. 

hol  skan  (hol  S3ab>.|  m.  (Vf.),  -skefia  (-sQcblal  f.  Braadso,  hul,  stor, 
fraadende  Bolge,  Styrteso,  hul  Sostyrtning:  það  gengur  holskeflum,  der 
gaar  en  hul  So.  -shotinn  [-sgo'din,  -sgot-)  a.  gennemskudt:  med  brot- 
inn  vænginn  og  holskoliö  h/artað  (GFrUbl.  48). 

holskryppi  (ho-'lsgrlhbl)  n.  keitet  og  aandsfraværende  Menneske  (Þing.). 

hol  skrúfa  [holsgruva]  f.  Motrik,  Skruemoder,  -skuggsjá  (-sgYksjau] 
f.  Hulspejl,  -skuröur  [-sgvröoo]  m.  Underlivsoperation. 

hðlsmunir  (ho  "I  smv  nio)  mpl.  Praleri. 

hol  spegill  [hol  sbei-jidX]  m.  Hulspejl,  -steypa  [-sdeiba,  -sdeipa)  f. 
Hulstobning.  -stinga  [-sdiijga)  vt.  gennembore,  stikke  Hul  paa;  (Ordspr.) 
kýli  skal  h.,  suo  kann  það  læknast  (Milshb.  191),  der  skal  stikkes  Hul 
paa  Bylden,  at  den  kan  læges,  -stor  (-sdo^'r)  a.  med  stor  Fordybning  i, 
meget  konkav  (Kvðld.  1.  67).  1.  -súBa  [-su  Oa]  vt.  (i  Skibsbygning)  befæste 
en  Planke  i  Skibssiden  uden  forst  at  tildanne  Kanten  paa  den  under- 
liggende Planke,  mods.  afsúða.  2.  -sú6a  (-su-Ða]  a.  indec.  for  konveks 
(ved  at  Plankerne  i  en  Baads  Sider  ikke  tildannes  efter  hinanden). 

1.  holt  (-S,  pi.  ds.)  |ho)ill  n.  ti.  Skov;  i  denne  Bet.  forældet,  undt. 
i  Udtr.r  oft  er  i  holti  heyrandi  nær,  Skov  har  Øren  og  Mark  Øjne;  um 
hott  og  hæðir,  over  Stok  og  Sten ;  s/i  i  gegnum  h.  og  hædir,  se  tværs 
igennem  alting.  —  2.  a.  ujævn,  ofte  stenet  Stykke  Jord,  delvis  blottet  for 
Gronsvær  (NI.).  -  b.  (hæd)  Bakke  (SI.).  -  3.  npr.  a.  alm.  Oaardnavn, 
ogs.  som  sidste  Led  i  Sms.   —  b.  pi.  Egn  i  Rangárvallasýsla. 

2.  holt  |ho).  tj  adv.  i  Talcm.:    h.  og  bolt,  hulter  til  bulter. 

holta  bunga  |ho>.  dabui]'ga]  f.  oval  Bakke,  -jóka  (-jo  >:ga,  -jo'':ka| 
f.  Dynd  paa  Bakker  (holt)  (Myr.).  -maBur  |-ma:Ooe|  m.  Mand  fra 
Holt  (1.  holt  3.  b.).  -mor  (-mo.:rl  m.  (EÓlLach.  56)  =  1.  holt  2.  b.  -rot 
t-ro":tl  f.  (bot.)  Roden  af  lambagras  (silene  acaulis);  (Ordspr.)  alt  er  bad 
matur,  sem  i  maganrt  kemur  nema  h.  og  bardasægjur  (G].)  el.  alt  er 
matur,  sem  i  magann  kemst,  nema  óskafið  geddurod  og  åsodnar  holta- 
rælur  (lAÞj.  II.  554).  -safn  j-sab  v)  n.  Samling  Hdjdedrag;  Kambsheidi, 
sem  lika  er  h.  víðáttumikid  med  greinum  og  ålmum  i  ýmsar  áttir  (ÞTh. 
Lys.  I.  276).  -sólcv  [-so»:ltil  f.  (bot.)  Fjældfimmer  (dryas  octopetala). 
-sægjur  [-saiijoo]  fpl.  —  holtaråt:  alt  er  matur,  sem  i  magann  kemur, 
nema  óseyddar  b.  og  bnitaber  (SchMál.). 

-  holtaugar  |hoI  toy  qaQJ  fpl.  (anat.)  Ganglier. 

Holta  vörBuheiBi  (hoX'davörSohci:Bll  f.  npr.  Fjældhede  mellem  Nord- 
og  Sydvestlandet,  -þoka  [-þoisa,  -þo:k3l  f.  Taage  over  Höjderne  (der 
ikke  lægger  sig  over  de  lavest  liggpnde  Strækninger),  -þokuvæl  [-þo'so- 
vai:/,  -þoko-1  n.  taagede,  poetiske  Vræl  QHall.  193).  -þór  |-þo':rl  m.  I. 
(min.)  hvidlig  Kisel  (opalfarvet).  -  2.  Navn  paa  Ræven:  Mikkel  (GV.). 

holtriB  (ho^drl  9]  n.  stejl  Bakke. 

Holt  setaland  (hol  sedalant,  -seta-|  n.  npr.  Holsten,  -seti  (-a,  -ar) 
l-sedl,  -seIi)  m.  Holstener. 

holtsgata  |ho/L'(t)sga  da,  -ga  ta)  f.  Vej  over  en  Bakke. 

holtönn  (holtðn)  f.  I.  hul  Tand.  —  2.  Gifttand. 

holu  barn  [ho:lebad  v,  -bardv)  n.  1.  =  holukrakki.  —  2.  =  holu- 
fiskur.  -fiskur  [-flsgOQ)  m.  en  Udlober  fra  Tyggemusklen,  som  gaar 
igennem  nálhúsid  (=  krummafiskur),  se  þorskbaus.  -krakki  l-krahrjll  m. 
1.  (éskilgetid  barn)  uægte  Barn.  —  2.  n-t  man  ikke  har  udfort,  fordi  man 
har  glemt  el.  overset  det  (Arn.). 

holun  (-ar)  |ho:lan|  f.  Udhuling. 

hol  und  [ho:IVntl  f.,  -undarsår  (-andacsau;r|  n.  =  holsár. 

holur  [ho;loel  a.  hul:    h.  (ad)  innan.    i 
styrtning.  Krapsø. 

hol  urB  [ho:lYrð|  f.  hullet  Stengrund  (r 
Strand-Limurt  (silene  maritima). 

*holuvættur   [ho:løvaihdøo]  f. 
Þui.  99). 

?hol  vegur  (hol  ve  qog)  m.  Hulvej,  -vidd  (-vit|  f.  Rumvidde:  hærri 
hvelfinga  b.  mxldu  (Klopst.  VIII.  289).  -þyfi  (-þi  vi)  n.  coll.  (Af.)  = 
kamraþýfi.  -æB  (ho:lai'^|  f.  Hulaare  (vena  cava). 

homerskur  (hoa;meQsgøQ)  a.  homerisk. 

?hömópati  (-a,  -ar)  (ho»:moopa;dr,  -paiti)  m.  Homøopat. 


ndvendig  hul;   Ib.  sjár,  hul  Sø- 
.  glopurd).  -urt  (-vqI)  f.  (bol.) 
agisk  Benævnelse  paa  en   Ræv  (ÓDav. 


hðnefur  (-s,  -ar)  (ho'>:nEvool  m.  Krogen  paa  Grydebaandet  (bor). 

hop  (-s),(ho:p|  n.  I.  (undanhald)  Vigen  tilbage.  Tilbagelog,  Retirade. 
-  2.  (åræningur)  hei'ra  b.  á  e-u,  hore  Rygte  om  n-t  (jfr.  JThMk.  227). 

hop  (-S,  pi.  ds.)  (ho":p]  n.  bred  Vandflade  i  Nærheden  af  Havet  og  i 
Forbindelse  med  dette,  i  Reselen  dannet  af  en  Flod,  der  lober  ud  i  Havet 
(jfr.  ly.  Haff  og     Haabet-  ved  Palsgaard,  Bjærge  Herred). 

hopa  (a)  (ho:ba,  ho:pa]  v.  1.  vi.  vige,  trække  sis  tilbage,  retirere:  h. 
aftur,  h.  á  bæl,  ds.;  h.  (å  bæl)  undan  (el.  fivir)  e-m,  vige  for  en.  —  2,  vt. 
med  dat.  lade  vige:  Hann  bopadi  bestinum  ur  götunni  (JÁPj.   1.  291). 

hópa  (a)  (ho'í:ba,  ho»;pa]  vt.  gruppere:  —  refl.  håpast,  h.  sig,  samle 
sig  i  Grupper:  trække  sig  sammen, 

hópakaup  (ho'':baköy:p,  ho":pa-l  npl.  en  gros  Kob,  Massekob:  Verdid 
i  Kaupmannahöfn  i  håpakaupum  (en  gros  Pris)  til  útflutníngs  (JSVb.  45): 
setja  e-ð  i  håpakaupum,  sælge  n-t  en  gros:  fiskikasirnar  uoru  seldar  i 
håpakaupum  (ÞThFerO.   III.  73). 

höpan  (ho":ban,  ho":pari]  f.  =^  höpun. 

hópkensla  (ho":pl^,Ensla]  f.  Klasseundervisning. 

hoplax  (ho:bla/.s,  ho:p-)  m.,  hóplax  (ho":blaxs,  ho..:p.|  m.  Laks 
(saimo  salar)  om  Efteraaret,  naar  den  vandrer  ud  i  Havet  (jfr.  BSFisk. 
87).  —  Formen  hoplas  forklares  ved  Folketroens  Mening,  at  Laksen  gaar 
baglængs  (jfr.  hopa)  ud  i  Havet. 

hópmynd  [ho>':bmInt,  hou:p-l  f.  Gruppebillede;  Tableau. 

hopp  (-s,  pi.  ds.)  (hohp)  n.  1.  a.  (þad  ad  boppa)  Hoppen;  (stokk)  Hop, 
Spring.  —  b.  spec.  Hoppen,  Dansen.  —  2.  larmende  Lystished :  bann 
beyrdi  drn/a  h.  og  ha  (M].  II.  292);  b.  og  hi,  se  hl. 

hoppa  (a)  [hohba]  vi.  hoppe,  sprinse  i  Vejret:  h.  yfir  taug,  springe 
over  et  Tov;  sjippe. 

hoppan  (-ar,  -ir)   (hohban]  f.  =  hopp. 

hoppintegia  (-U,  -ur)  (hohblntEg'la)  f.  vilter  og  stöjende  ung  Pige  (SI.). 

hopptaug  (hohptoy,;]  f.  Sjippetov. 

hoppunarleikur  (hohbonarlEi:gøQ,  -leirkoQ)  m.  Hoppen  (som  Leg) 
(ÓDavSk.  89). 

hoppungur  (-s,  -ar)  [hohbuijgoQ,  -uijs]  m.  Redskab  til  Forelfangst, 
med  en  el.  to  Medekroge  af  forskellig  Störrelse;  mellem  Krogene  og 
Dybsloddet  dækkes  Snoren  af  et  Stykke  tðrret  Fiskeskind :  voru  silungar 
veiddir  .  .  .  stundum,  þegar  is  var  kominn  å  vötn,  med  sérstoku  vcrkfæri 
sem  menn  kðlluðu  „boppung'  (ÞThLfr.  III.  153,  id.  FerO.  IV.  92;  jfr. 
LFR.  VII.  45  og  Am.  225b,  8vo). 

hopsi  (-a)  (hohpsl)  m.   Hopsa. 

hópun  (-ar)  (ho":bon,  ho":pon]  f.  Opdyngen,  Sammenhoben. 

hópur  (-S,  -ar)  (ho":bo(i,  ho*':pou)  m.  1.  Hob,  Skare,  Flok,  Masse: 
h.  af  monnum,  ålftum,  skipum  osfr.;  ~  hópum  saman,  i  Hobevis,  i  Masse- 
vis. —  2.  a.  Kres:  kåtur  vínabópur,  en  Kres  af  muntre  Venner;  nefndin 
kys  lir  sinum  hop  til  eins  års  formann  og  skrifara.  Kommissionen  vælger 
af  sin  Midte  for  et  Aar  en  Formand  og  en  Sekretær.  —  b.  Selskab : 
halda  hóp(inn),  holde  Trop ;  jeg  så  hann  i  þeirra  bop,  jeg  saa  ham  i  deres 
Selskab,  blandt  dem;  i  sinn  hap,  i  sin  Kres:  hann  var  fciminn  og  fitátur 
vid  ókunnuga,  en  gat  verid  mesti  æringi  i  sinn  hop  (mellem  sine  fortrolige 
Venner);  prýða  hópinn,  være  en  Pryd  for  Selskabet. 

hor  (-»)  (ho:rl  m.  (Af.  altid  n.)  1.  (megurd)  Magerhed.  —  2.  (bungur- 
vesöld)  ussel  Tilstand  paa  Grund  af  Hunger:  deyja  (cl.  fara)  ur  b.,  do  af 
Sult;  delta  nidur  i  b.,  sulte  ihjel.  —  3.  (i  nefi)  Næseslim,  Snot. 

1.  hor  (-9,  (pop.)  -rs;  -ar)  (ho":r,  ho"o  s]  m.  Grydekrog;  i  ældre 
Tider  ogsaa  om  en  Stang  (af  Træ  el.  )ærn),  bojet  forneden  i  Form  af  en 
Krog;  paa  Krogen  kunde  hænges  en  Slags  Aag,  til  hvis  Ender  Grydens 
Øren  fæstedes  ved  Baand,  medens  Krogen  paa  den  egentlige  hår  bar 
Grydens  el.  Kedelens  Haandtag  (hadda). 

2.  h6r  (-s)  (ho.:rl  n.  Hor;  Utugt:  drýgja  b.,  bedrive  Hor. 

héra  (-u,  -ur)  (ho":ral  f.  Hore,  Skoge,  prostitueret  Kvinde:  (Ordspr.) 
h.  verdur  engin  eins  manns  vegna  (G].),  for  een  Mands  Skyld  bliver 
ingen  Kvinde  til   Hore. 

horaBur  (ho;raöool  a.  mager. 

thóran  (-ar)  (ho':ranl  f.  =  2.  hor. 

horast  (a)  (ho:rasll  vrefl.  blive  magrere,  afmagres:   h.  nidur,  ds. 

hórast  (a)  (ho":ra5t|  vrefl.  bedrive  Hor:  h.  vid  (med)  e-a. 

horbarn  [ho'r  ba(r)dv)  n.   Horeunge. 

hor  bjor  |horbjO'r|  m.  (tyndt)  Skind  af  et  magert  Kreatur  (jApj.  II. 
280).  -blaBka  (blaþga,  -blaSka]  f.,  -blaka  (-blaga,  -bla  ka|  f.  Bukke- 
blad  (menyanlhes  trifoliata). 

hor  brot  [ho"r  bro  ti  n.  Ægteskabsbrud.  -brotsmaBur  [-bro(t)sma:8- 
oq]  m.  Ægteskabsbryder. 

horbrölt  (hor  brð).!)  n.  magre,  afkræftede  Kreaturers  Bevægelser  (is.  for 
at  komme  paa  Benene);  overf.:  Hutlen  sig  igennem:  eittbvad þad  kæmi  fyrir, 
sem  gcrdi  skjótan  og  gódan  endi  a  þessu  „borbröltí"  þeirra  (ITrL.  86). 

hórbætur  (ho-r  baidoo,  -baitool  fpl.  Bodc  for  Ægteskabsbrud. 

hor  bong  (hor  bftyijkl  f.,  -dálkur  |-dau).go(),  -daulkod  m.  radmagert 
Menneske  cl.  Kreatur.  -dauBi  (-döy  Ol]  m.  Hungersdød.  -dauBur  (-döy  15- 
øcl  a.  dod  af  Sult.  -dingull  (-diijgodJ.)  m.  Snot. 

hórdðmlegur  (ho"r  do'miEqoe]  a.  ukysk,  utugtig.  -dómsmaBur 
(-do"msma:ðon)  m.  Horkari.  -dómur  l-do.'mo(.)  m.  Hor. 

n)  a.   mager  af  Sult.   -drog  |-drO"  (i)|  f.  Krik, 


:ðon) 

hor  dreginn  (hor  drri  jin 
skindmagert  Øg. 

hóreiB  (ho-:rei^]  f.  lær 
og  hvori  Kedelen  el.  Gryder 

horf  (-•,  pi.  ds.)  (hori/) 


ikrog,    der  hænger  ned  fra  boband  (s.  d.  O.) 
hænger. 
I.  (slefnå)  Retning:  halda  i  horfinu,  holde 


lige   Kurs,  holde  Skibet  oppe  i  Vinden  (mods.  til  »t  lade  det  drive  ud  af 


348 


hornaskinnsleiliu 


horfa 

KursV  Tucir  hisetar  vom  i  andåfi,  og  fleir,  ef  hvasst  var;  þeir  kjeldu 
skipinu  i  horfi  03  reru  svo,  að  vindur  rak  það  e,gi  (Br]Pf  12-13);  - 
overf.:  holde  del  gaaende:  kaupmenn  getdu  eigi  belur  en  að  halda  ,  horf- 
inu  og  varia  það  (]ASEin.  175);  /  horfi  (lige  overfor  ham)  reis  lokull  (StSjt. 
Andv  II  108)  -  2.  Forhold,  Vending:  Horf  vort  viB  hlutunum  fer  annars- 
vegar  eftir  því  hverjam  augum  ver  litum  á  þá,  og  hinsvegarrægurh.  vort 
viðþeim  sjón  vorri  i  þeim  (GFHh.  231).  -  3.  fútltt)  Udsigt,  Udsigter:  M 
er  bagt  h.  å  grasvextinum  i  år  (daarlige  Udsigter  m.  H.  t.  Græsvælist).  — 
4.  Tilstand,  Stilling :  Fljott  sáust  þess  merki,  að  sárin  færðust  ,  það  h., 
að  þau  mundu  gróa  (QFrÓI.  103);  koma  málinu  i  löglegt  h.,  bringe 
Sagen  i  lovlig  Orden;  koma  e-u  i  beira  h.,  faa  n-t  til  at  vende  sig  t.I  det 
bedre;  e-B  sækir  i  sama  horfið,  n-t  gaar  i  den  gamle  Skure,  kommer  i 
den  gamle  Gænge. 

1.  horfa  (-U,  -ur)  (horva)  f.  1.  ^Aor/ 1.)  Retmng  (Vf.).  -  2.  pi.  Aor/ur, 
Udsigter:  þaB  eru  alt  annaS  en  góðar  horfur  fyrir  sjåvanitueginn  i  år.  - 
3.  pi.  (med.)  Prognose.  .    „  .  .     >  j, 

2.  horfa  (ði)  Ihorva]  vi.  1.  1.  (snua)  vende  (i  en  vis  Retning),  være  vendt ; 
betta   mun   eiga   aB  i/era    hestur,   en  það  er  ekki  golt  ad  sja,    hvaB  horfir 
fram   og  hvaB  aftur  á  þessari  ómynd  (hvad  der  er  (vender)  for  eller  bag 
paa   denne  Vanskabning);   h.   aS   e-u,  h.  måti  e-u.   vende  imod  n-i;   h.tti 
norBurs,    vende   mod    Nord;    horfBi  upp   eggin,    kjöiunnn,    Æggen,    Kolen 
vendte  op;  h.  viB  e-u,  være  vendt  mod  n-l ;  h.  viB  austri,  vende  mod  Øst; 
h.   vid   i  overf.  Bet.  se  II.  3.  -  2.  impers.:  (beint)  sem  horftr,   lige  frem: 
gcingu  þeir  nú  allir  saml,  þaB  sem  horfBi  QhP].  II.  360).  -  II.  vt.  og  vi.  1. 
(lita)  se,  rette  Blikket  imod :  h.  augun  ur  hðfBinu  á  sjer,  stirre  sig  Øjnene  ud 
af  Hovedet.  -  2.  med  præp.  og  adv.,  ofte  i  overf.  Bet.:  /i.  á  e-n  (e-B),  se 
paa  en  (n-l);  h.  beint  framan  i  e-n,  se  en  lige  i  Ojnene ;  h.  eftir  e-u,  se  efter 
n-t-   h.   fram   eftir  nefi  (Málshb.),   se  lige  ud;  h.  i  (el.  á)  e-B,   tage  n-l  i 
Betænkning,   kvie   (omme)   sig   ved   n-t,   tage   Hensyn  til  n-t;   /..  i  aurana 
Iskildinginn),    spare   paa    Skillingen ;   jeg  horfi  ekki  i  penmgana,    |eg  tager 
ikke   Hensyn   til    Pengene   (hvad  det  koster);  jeg  horfi  ekki  i  aB  gera  þaB, 
jeg  betænker   mig   ikke   paa   at   gore   det ;  þá   hamaBist  hann  og  MifBi    ei 
neinum  I  og    horfBi'   ei  !  glæpi'   og    morB    (rasede   og    skaanede   ingen    og 
kunde  begaa   Forbrydelser   og   Mord)  (SBIDA.  29);   h.  um  öxl.    se  sig  til- 
bage;  h.    upp  á   e-B,   være  Tilskuer  el.   Vidne  til   n-t  (is.  n-t  ubehageligt 
el.    sorgeligt):  þaB  er  grátlegt  ad  þurfa   .iB  h.  upp  á  alla  þessa  eymd  og 
geta   ekki  hjålpaB.  —   3.   impers.:   horfir  til  e-s,    det  ser  ud  til  n-t,   tegner 
til    bærer  hen  imod  n-t :  þaB  horfBi  til  storvandræBa,  det  saa  ud,  som  om 
man  vilde  komme  til  at  staa  overfor  den  storste  Vanskelighed ;  Þetta  horfir 
ekki  til  batnaBar  (Alþ.  "11,  B.  II.  684);  e-B  horfir  svo  eBa  svo  viB,  n-t  ser 
saadan   el.   saadan   ud,   tager   sig   ud,   stiller   sig   saa  el.  saa;  gera  sier  aB 
góBu  hvernig  viB  horfir,  finde  sig  i  Omstændighederne;  horfir  mB,  ad,  det 
ser  ud  til,  at,  der  er  Fare  for,  at :    horfdi  vid  .  . .  \  nu  ad  leystust  tengslm 
QHall.  168);   ef  svo  bi'dur  vid  ad  h.,  hvis  del  skulde  træffe  sig;   ^ar  hafa 
þeir  öílugt  medal  i  hondum   til  þess  ad  kúga  okkur,   ef  þeim  lizt  svo  iriø 
aB  horfa   (hvis  del  passer  dem)  (Alþ. '11,  B.  651-652);   nu  þykir  m/er  h. 
åvænt,    nu   synes   ieg  del   ser   all  andet   end  lovende  ud;    h.  þiinglega,    se 
daarlig  ud;  þetla  horfir  måti  okkur.  Udsigterne  er  imod  os,  er  os  ugunstige. 
—    III.   vrefl.   med   præp.:    1.  horfast  á  vid  e-n,    se  en  lige  ind  i  Øjnene; 
Aorfasf  i  augu,    se   hinanden   ind   i   Øjnene;  -  ogsaa  om  en  Leg  med  en 
Formular  (ÓDavSk.  190):  to  stirrer  hinanden  i  Øjnene  og  prover,  hvem  der 
forsi  bliver  træl ;   horfast  i  augu   viB  e-n,  se  en  lige  i  Øjnene ;   horfast  i 
augu  ViB  dauBann,  se  Doden  i  Øjnene.   -  2.  v.  impers.:  þad  horfist  vel  á 
fvrir  e-m     en  har  gode  Udsigter;   þad  horfist  illa  á,  det  ser  sort  ud;  þad 
rættist  betur  ur  en  á  horfdist.    Udfaldet  blev  bedre  end  der  var  Udsigt  til ; 
eftir  þvi.  sem  å  horfdist,  saaledes  som  Udsigterne  var. 

hor  fall    [hoQfadX]    n.  =  horfellir.    -falla    (-fadla)    vi.    do   af   Foder- 
mangel og  Magerhed,  do  af  Sult.  -fellir  [-fedllo)  m.:  h.  å  skepnum,  Krea- 
turers Dod  af  Magerhed  paa  Grund  af  Fodermangel,  -fellislög  (-fedllsló:?) 
npl.  Lov  imod  at  lade  Husdyr  sulte  ihjel,  -fyld  I-flll)  f-  (Myr.)  =  illhæra. 
horfinheiUa  (hor  vIv(h)EÍd  la]  a.  indec.  forladt  af  Lykken. 
horfinn  (hor-vin]  pp.  og  a.  se  hverfa. 
horfullur  [hoc  fYdloQ)  a.  snottet. 
horfur  Ihorvogl  fpl.  se  1.  horfa. 

horgemlingur  [horfjEmlingoe)  m.  egl.  radmager  gemlingur,  radmagert 
Faar;  -  ogs.  i  overf.  Bet.  om  Mennesker;  reisa  horgemling,  sidde  ned 
paa  Gulvet,  tage  fat  med  höjre  Haand  i  hojre  Øre,  saal.  at  man  holder 
den  under  hojre  Ben,  medens  venstre  Haand  tager  fat  i  Bukselinningen 
bagtil,  og  hoppe  tre  Skridt  i  denne  Stilling.  En  anden  Maade  er,  at  man 
lader  Fødderne  binde  sammen  paa  to  Steder,  om  Læggen  og  over  Laaret, 
og  Hænderne  bag  paa  Ryggen,  lægger  sig  paa  Gulvel  og  skal  saa  rejse 
sig  igen  uden  al  stolle  sig  (ÓDavSk.  146). 

hor  getinn  [ho.r  Qt  dm,  -Qe  l-l  a.  avlet  i  Hor.  -getningur  (-s,  -ar) 
l-QEhdningoo]  m.  Barn,  avlet  i  Hor. 

*hor  greip  Ihor  grti  p]  f.  coll.  magre  Hænder,  -grind  [-grlnl]  f.  (mager 
som  en)  Benrad,  (om  en  Hest)  radmagert  Skelet,  -hundur  Iho:()(h)Yndoel 
m.  radmagert  Kreatur. 
hörhús  [ho'':p(h)u  s)  n.  =  hóruhús. 

horhögld  |ho:Q(h)8qltl  f.  meget  magert  Kreatur,  -ýsa  |-r-rsal  f. 
mager  Kuller,  -jálkur  [horjauXgoo,  -jaulk-J  m.  =  hordrog. 

hór;karl  |ho»o  ka(r)d).l  m.  Horkarl,  Boler,  Skorlevner.  -kerling 
l-ie(r)dliljkl  f.  Horkærling,  gammel  Skoge. 

hor  klessa  [hon  kles  a]  f.  Snotklat,  Spytklat,  -kóngur  [-ko-ijgoel  m.  Gnier, 
som  suller  sine  Faar;  —  overf.:  i  mentamálum  alþýdu  rádi  réttnefnd  andleg 
horkóngapðlitík  og  aB  islemka  þjóBin  sé  af  Sllum  þjóðum  i  Nordurålfunni, 
ad  Tyrkjum  einum  undanskildum,  mestnr  andlegur  h.  (Eimr.  VII.  202). 


-Icggu 


hórkrakki  [ho-Q  krahijl]  m.  =  horbarn. 

hor  krangi  [hookrauijQll  m.  mager  og  spinkel  Person  (om  unge  Men- 
nesker, ogs.  om  en  Hest),  -kroppur  [-krohboel  m.  mager  Krop;  Krop- 
pen af  et  Kreatur  (Faar),  der  er  dod  af  Sult.  -land  I--lant]  n.  Sul- 
tens Land;  ur  smjorlandinu  og  mörlandinu  út  i  þetla  h.  (GFrAll.  162). 
ogl  m.  magert  Ben;  standa  (vera)  ekki  á  horleggi'unum, 
fed ;  (om  "en  Hest)  Hann  verdur  ekki  á  horleggjunum  i  i/or,  han 
bliver  noli  smækfed  til  Foraaret  (7ÁÞJ.  I.  597). 

hórlegur  [ho-r  legoel  a.  utugtig:  hårlig  lausúng  (Milt.  114). 
hor  lopi  Ihor  lo  bl,  -lopl]  m.  1.  Kod,  som  er  slapt  og  udtæret  af  Mager- 
hed •  båru  þá  vitni  eitt  ok  annaB,  ...sem  horlopa,  brjóstverk  og  magaverk 
á    Lopti   (EspS.  56).  -   2.   a.    (hortog)   lange    Haar,    der  paa   magre   Faar 
rager  ud   over  den   egentlige   Uld,   og   sidder   meget   fast.  -  b.  paa   unge 
Mænd    om    de    förste    lange    Skæghaar,    der  kan  vokse  hist  og  her  inden 
det    egentlige    Skæg    begynder  al   udvikle  sig.    -lufsa  l-lYfsa)  f.  Snolklat. 
hórmaöur  [ho-r  ma  Oogl  m.  Horkarl:  /..  konu,  en  Kvindes  Boler. 
hormál    [hormau/l    n.    Sag   i   Anledning   af   Dødsfald   (Menneskers   el. 
Dyrs)  paa  Grund  af  Sult. 
hórmangari  lho"r  mauijgarl]  m.  Ruffer.  ^        ,      , 

hormegrast    [hor  mEqrasl)    vrefl.    blive    radmager    (is.    paa    Grund    af 
Fodermangel),    -mcri    [-merl)   f.   mager   Hoppe;    is.  i  pi.  -mirar,   magre 
Heste,    -merki    l-mfgfjll  n.    Mærker  efter  langvarig  Sult.    -mosi  [-mosl] 
m.  Sult  og  Magerhed, 
horn  (-S,  pi.  ds.)  (hodv,  hordvl  n.  ,      .,.    ,  ,■  l-  .-, 

A.  I.  1.  a.  (dýrshom)  Horn;  nautsh.,  hrutsh.,  Iiremdyrsh .;  -  (a  hirti) 
Tak,'  Hjortetak,  Ende:  hjortur  med  tålfkvisludum  hornum,  en  Hjort  med 
12  Ender.  -  b.  (hornefni)  Horn:  spónn  ur  horni,  hornspånn.  Ske  af  Horn, 
Hornske  -  2.  i  forsk,  overf.  Udtr.:  er  er  hardur  i  h.  aS  taka,  en  er 
haard  at  nappes  med  (ikke  god  at  bides  med);  vera  ekki  hyr  i  h.  ,id 
taka,  ikke  være  overvættes  elskværdig;  hafa  h.  I  sidu  e-s,  have  Horn 
i  Siden  paa  en,  have  n-l  imod  en;  hlaupa  af  s/er  hornin,  labe  Hor- 
nene af  sig;  hlaupa  um  h.  e-m.  egl.  lobe  en  omkring  Hornene,  O:  undgaa 
en:  vert  eigi  svo  undirförull,  því  ekki  muntu  hlaupa  um  h.  mér  eda  få 
blekt  mig  (II.  I.  7);  hafa  alt  á  hornum  sjer,  være  i  arrigt  Humor  (opr. 
om  en  gal  Tyr);  hafi  hann  (3:  ferdamadurinn)  veriB  ðheppinn  med  vedur. 
hefir  hann  allt  á  hornum  sér  og  lastar  allt,  er  hann  sér  (PThLfr.  IV. 
104).  -  II.  1.  (drykkjarhorn)  Drikkehorn;  'hornabål,  -brim,  -flod,  -sjór 
osv.,  01  el.  Vin;  gera  (smida)  fyr  hornid  en  barnid,  egl.  lave  Hornet 
for  end  Barnet  3:  gore  det  sidste  forst  og  det  förste  sidst.  -  2.  = 
blodhorn:  setja  e-m  h.  -  3.  (lúdur)  Horn  (Instrument),  Valdhorn,  Trom- 
pet: blasa,  leika  á  h.,  blæse  (paa)  Horn;  blisa  i  h.,  slode  i  et  Horn.  - 
4.  meget  lille  skrobelig  Baad.  -  III.  1.  npr.  Horn  (el.  Hornbjarg),  Kap 
Horn,  Landels  nordvestligste  Pynt.  -  2.  (tindur)  Fjældlind,  Fjældspids. 
-  3.  (uggi)  Rygfinne  paa  visse  Fiskearter  og  Hvaler.  -  4.  fgötuhorn) 
Gadehjörne;  h.  á  húsi,  Hjörne  paa  et  Hus;  h.  á  bordi.  Bordhjörnc.  -  5. 
(á  fótum)  Snip,  Hjörne.   -  6.  lille  Sjal  el.   Hovedtðrklæde  (Arn.). 

B.  I.  Hjörne,  Krog;  setja  i  h.,  en  Leg,  hvori  en  lænker  sig  en  be- 
stemt Mand  i  en  af  Stuens  Hjörner,  en  anden  en  Pige  i  samme  Hjörne 
(ÓDavSk.  188-89);  út  í  h.,  afsides.  -  2.  i  forsk.  Udtr.,  ofte  i  overf.  Bet.: 
þurfa  (hafa)  i  mSrg  h.  aB  lita,  ')  skulle  se  efter  i  mange  Kroge:  Þad þarfnu 
ekki  i  morg  h.  ad  lita  til  aB  finna,  hvaBan  å  aB  taka  þann  tíma,  sem  nu  er 
skortur  å  (Eimr.  I.  59);  »)  have  mange  Ting  at  tage  Vare  paa:  rádherra 
hefur  i  morg  h.  ad  lita  og  getur  ekki  sinnt  þess  konar  småsnatti;  -  þad 
skiftir  (skiftist)  i  tvö  horn,  þad  skylur  (e-d  skýtsl)  i  tvö  horn  um  e-d.  n-t 
er  meget  forskelligt:  Ski''zt  nokkud  i  tvö  horn  um  bunadmn  (Eimr.  XI 11. 
47-8);  skiptir  mjog  i  tvö  horn  um  tilgang  þeirra  (Eimr.  IV.  218);  komast 
i  hornid.  komme  med:  Þad  eru  gefin  út  sönghefti  å  Islandi  tugum 
saman,  og  þó  ber  ekki  viB,  ad  nokkurt  islenzt  þjóBlag  komisl  ^ar  „a 
horniB"  (Eimr.  VII.  194);  En  ef  þeir  neiluBu  þeim  um  greiBann,  —  vissu 
þeir  sidar  i  hverju  horninu  (i  hvilket  Hjðrne,  3:  hvor)  þeir  höflu  þau  QTr. 
Sk.  I.  28);  skifta  um  horn,  lege  bytte  Gaarde  (jfr.  ÓDavSk.  132);  heyrist 
(el.  íí>ar  kemur)  hljåd  ur  horni,  der  hores  Rost  fra  et  Hjorne  (el  afsides 
Sled  el.  lignende,  ofte  om  Protester,  afvigende  Meninger,  en  Bemærkning 
fra  en  der  hidtil  har  været  lavs  o.  lign.):  væri  ekki  furda,  þótt  hljåd  heyrd- 
ist  ur  horni  til  þess  ad  andmæla  því  (Alþ.  'Il,  D.  II.  1652);  vera  i  horninu 
hjá  e-m,  koma,  fara  i  homid  til  e-s,  (komme  til  at)  bo  hos  en  (om  ældre  Folk, 
is.  Forældre,  der  bor  hos  deres  Börn,  spec.  naar  disse  har  overtaget  Fa- 
miliens Ejendomme);  rar  kerling  komin  i  homid  til  þeirra  (jAÞj.  II.  575); 
e-B  hnigur,  þokar  til  horns,  det  gaar  tilbage  med  n-t.  -  3.  (mal.)  Vinkel. 
horna  (a)  [hodna,  hor  dna]  vt.  gaa  ind  i  hver  Krog:  h.  sveitma,  h. 
kaupstadinn,  komme  overalt  i  Bygden,  Kobstaden ;  h.  alla  firBi  og  vikur. 
Horna  fjöröur  (hod  nafjör  ðoQ,  hordna-1  m.  npr.  Fjord  paa_  Sydost- 
Iandel,  ogs.  en  Handelsplads  ved  Fjorden  og  dennes  Omland.  -gassi  I-gas:ll 
m.  ==  horngassi.  -hlaup  [-h/.öy:p)  npl.  den  aarlige  Tilvækst  af  el  Faars 
Horn.  -hljomur  [-h).iO":moel  m.  Hornklang,  Trompetklang. 
hornál  [hor  nau 7]  f.  lille  mager  Forel:  emfo'mar  Aorná/ar  (GFrAlt.  139). 
horna  laus  (hodnalöys,  hordna-J  a.  uden  Horn.  -lina  |-Ii:nal  f.  (mal.) 
Diagonal,  -mark  |-mao  k)  n.  (Snæf.)  =  hornmark  1.  -mó(e)ses 
|-mo«;(l)sEsl  m.  -den  hornede  Moses-;  —  spogefuldl  brugt  som  Skælds- 
ord og  som  Benævnelse  paa  en  Væder,  -mæling  I-mai:lil)k]  f.  Vinkel- 
maaling,  trigonometrisk  Maaling.  -mælir  [-mai:llel  m.  Vinkelmaal ;  Astro- 
labium.  Teodolit,  -skella  [-srjEdla]  f.  1.  (hornreka)  en  som  jages  fra  den 
ene  Krog  til  den  anden ;  —  i  Brætspillet  ad  elta  stelpu :  naar  den  ene  af 
Spillerne  kun  har  en  Brik  tilbage,  kaldes  denne  hornaskella,  den  kan  kun 
sættes  og  slaa  Brikker  paa  HÍBmefellerne  (ÓDavSk.  317).  -  2.  (olnboga- 
I    barn)  Askepot,  -skinnsleikur  [-sJjInslei:goe,  -lEÍ:k-j  m.  se  hnapphelda2. 


iiaskækja 


349 


hosuleistar 


■  skækja  |-sr|ai:4a,-s4ai:^a]f.  hornaskella  1.  -þeyting  [■þEÍ:diijk, -þci:t-| 
f.  Blæsen  paa  Horn.  -þytur  (-þlido^,  -þl:t-]  m.  Hornklang,  Trompetklang. 
horn  átt  [hordnauht,  hodn-)  f.  =  milliátt.  -auga  {-oYqa)  n.  Side- 
blik: gefa  e-m  h.,  gióta  ril  e-s  h.,  se  skævt  til  en,  skele  til  en.  -beli  (-»- 
belll  m.  bela  angulosa  (GBárö.).  -beri  [-berl]  m.  =  Friggjjrgras,  nordisk 
Fladknap  (plalanthera  hyperborea).  -bUstur  [-blausdogl  ro.  (hornahljómur) 
Trompetklang:  íkornaþeytingj  Hornblæsning,  Blæsen  paa  Horn;  Militær- 
musik (ODavSk.  271).  =-blendi  (-is)  [-blfndll  n.  (min.)  Hornblende. 
-blóB  |-blo"Ji  n.  =  blóðhom:  h.  vid  mari  (BJLVs.  58).  -bogi  I-boi  jl) 
m.  I.  (bogi  ur  homi)  Hornbue.  —  2.  (mat.)  Vinkelbue.  -brjóta  l-brjo"  da, 
-brjo^ta]  vt.  brække  Horn  el.  Hjörne  af.  -brotna  I-brohdna]  vi.  (om 
et  Faar  el.  Kreatur)  faa  Hornet  el.  Hornene  knækkede;  (om  en  Genstand) 
faa  Hjömet  knækket  af.  -fir6  |-v-flrðl  f.  (mat.)  Vinkelafstand.  -firSingur 
(-S,  »ar)  [-flröÍQgoe]  m.  Beboer  af  //orna//ordur  eller  en,  som  stammer  fra 
Homafjördur ;  pi.  HomfirSingar,  -Molboer',  (jfr.  ]ÁÞi.  U.  526).  -firskur 
(-fl(>sgeQ]  a.  fra  Homaíjördur.  -ftskur  [-flsgoQ]  m.  (zool.)  (geirnefur) 
Hornfisk  (belone  acus).  -fjarlægi)  |-fiarlaiqd,  -laigþ)  f.  =  horn{ir6. 
-fleygur  [-flfiqool  m.  Hornkile.  -garöur  (-n-garöoel  m.  Pandebenet 
paa  Faar  og  Kreaturer,  med  de  tilhorende  Horn:  ekkert  fanst  af  hrútn- 
um  nema  horngarSurinn  (Sch.).  -gassi  [-gas  l]  m.  Væder  med  store  Horn; 
—  som  Skældsord:  PÚ  bogsveigiTt  orðhákur,  h.,  konugtanni  (II.  I.  267). 
-grýti  (-is)  (-gridl,  -gri  ti]  n.  I,  (eggjagrjól)  skarpkantede  Stene.  —  2.  (viti, 
helvtrij  Helvede:  ogs.  brugt  som  adv.:  h.  teiBinlegur ;  —  gen.  homgrýtis 
bruges  som  adj.  og  Forled  i  Sms.  i  Bet.:  Fandens,  Satans,  -grytisuro 
|-gridlsYr  3,  -grit-|  f.  en  Ur,  bestaaende  af  kantede  Stene,  -hiinna  (-v- 
(h)lmnal  f.  (anat.)  Hornhinde  (cornea).  -hlj68  (•(h)>.io"  i]  n.  Rost  fra  et 
Hjöme  (is.  om  en  Protest)  (Alþ. '11,  B.  II.  878).  -hnje  (-(hjvie]  n.  vin- 
kel- el.  knæböiet  ]ærn.  -hringja  |-(h)QÍi)r(al  f.  1.  --  hornhSgId  1.  —  2. 
Hjörnespænde,  Endespænde :  Ennisól,  sem  itka  var  kverkól,  var  fest  á  það 
(3:  höfuðleðn'ðf  meS  „homhringjum"  af  kopar  og  koparlauf  var  framan  å 
mninu  (Br].  i  Eimr.  XIII.  101).  -högld  (-(h)öqlt|  f.  1.  (högld  úr  homi) 
Hornspænde.  —  2,  tvær  og  arrigsindel  Person  (Arn.).  -ili  [-n-ill]  m. 
den  midterste  af  de  3  i7ar,  der  horer  til  den  yderste  not  i  et  notfag,  s.  d. 
Ord  (Melr.).  -istaB  [i  sdað]  n.  Stigbðjle  af  Horn.  -kendur  [-v-(endael 
a.  hornagtig,  -kerting  [-F;i:(r)dlii]k]  f.  Kærling,  som  maa  nðjes  med  at 
sidde  i  en  Krog.  -kjálkabeisli  l-)iau>.gabcis  II,  -l^aulka-l  n.  Tðmme  med 
Hornstænger  (lAÞj.  II.  171).  -klofi  (-klo  vi]  m.  I.  (Itom)  Vinkel.  -  '2. 
Ravn.  -  3.  mpl.:  homklofar,  skarpe  Klammer.  -  4.  i  Udtr.:  Iianga  i 
fiornkfofunum,  være  i  Kløerne  paa  en.  -körall  [-kcradX]  m.  Hornkoral 
(PThLvs.  II.  580).  -kufa  |-ku  va|  f.  velutina  laevigata  (GBárð.).  -kura, 
-kurra  (-kYra,  -kvr-a]  f.  (som  Skældsord)  Menneske,  som  sidder  i  sin 
Krog,  foragteligt,  ubrugeligt  Menneske,  -leikafjelag  [-n-leigaf)£:lav, 
-kika-I  n.  Hornorkester,  Blæseorkester.  -leikar  (-lei  gag,  -lei'k-]  mpl. 
Hornblæsning.  -Hm  |-li  nt|  n.  Hornlim.  -Hna  (-li  na|  f.  (mat.)  Diagonal. 
-málsfræSi  (-maulsírai;öll  f.  indec.  Trigonometri,  -málsllna  [-mauls- 
li;nal  f.  trigonometrisk  Linie,  -mark  (-maQk]  n.  I.  Hjörnemærke  (i  Skæ- 
ringspunktet for  to  Grænselinjer).  —  2.  Mærke  paa  et  Kreaturs  Horn. 
-marka  [-maoga]  vt.  mærke  paa  Hornene,  -mat  (-mau  t|  n.  Vinkelmaal. 
-mót  [-mo  1)  n.  Vinkelhage,  Vinkeljærn.  -mæling  (-mai  liok)  f.  Vinkel- 
maaling.  -mælir  [-mai  lio]  m.  Instrument  til  Vinkelmaaling,  Vinkel,  -oddi 
[-od'l]  m.  Vinkelspids,  -ormur  (-ormog)  m.  Basilisk,  -óttur  [-0"hdo(>)  a. 
hornet,  vinklet,  kantet,  -peö  [-v-pc  d]  n.  Hiörnebonde.  -plata  (-plada, 
-plata)  i.  Hornplade,  -reitur  (-n-rei  dee>  -rei  t-|  m.  Hjðrnefelt.  -reka 
(-rE-ga,  -reka)  f.  en,  som  bliver  jaget  hen  i  en  Krog,  Kastekæp:  KvaSst  fiann 
eigi  geta  unaS  því,  aS  þegnar  stnir  væri  gerðir  aff  fiornrekum  (^AöEin.  33). 
•  riBa  (-ri  Oa)  f.  1.  (Vf.)  -  homriSi.  -  2.  pi.  -riSur,  Bjærgbygcr  (Rang.).  -HBi 
(-a,  -ar)  |-rlðll  m.  1.  (SI.)  a.  Regnskyer  i  Nordost.  -  b.  nordostlig  Blæst  med 
Regnbyger  om  Sommeren.  —  c.  spec.  Regnbyge,  som  i  Blæsevejr  gaar  imod 
Vindretningen.  —  2,  brusende  Donning  i  Vindstille  (Vestm.):  það  verffur 
ekki  fangt  aS  bíða  þangað  til  kemur  stormur,  þaö  er  svo  mikiff  A.  i  sj6n- 
um  (SeyOf.).  -rjettur  (-rjehdoQ]  a.  retvinklet;  —  n.  /lomr/ett  som  adv., 
vinkelret:  Hornréll  úlfri  aðalsporinu  (Eimr.  XI.  54).  -seta  [-v-seda, 
■setal  f.  Hensidden  i  en  Krog.  -sfii  [-si  11]  n.  (zool.)  1.  Hundestejle 
(gasterosteus  aculeatus).  —  2.  i  Alm.  meget  lille  Fisk,  spec.  lille  Forel. 
•skaft  (-sgaft)  n.,  -skak  |-sgau  k]  f.  Hjðrnefelt;  koma(st)  upp  å  horn- 
skakina  fj/'á  e-u  (e-m),  komme  til  at  spille  en  Rolle  hos  n-t  el.  en, 
komme  i  Anseelse  (ASjH.  320).  -skakkur  (-sgahgocj  a.  skævhjðrnet. 
-skella  [-sr|Edla|  vt.  tage  et  Horn  el.  Hjörne  af,  spec.  afkorte  Hor- 
nene paa  Faar:  —  pp.  homskeltur.  -skeri  [-sije-rll  m.  (Bogb.)  Hjörne- 
rundermaskine.  -skftsmát  (-siii(t)5mau:tl  n.  (ÓDavSk.  292),  -skflur 
|-sl)i  de«,  -5f|i  t-1  m.  Mat  i  et  af  Skakbrættets  Hi6rner  (anset  for  særlig 
forsmædeligt),  -skopaugu  [-5goböy:qo,  -sgop-]  npl.  spottende  Sideblik. 
•smiBur  (-smi  ðoel  m.  Hornarbejder.  -sneiddur  [-sntid  oul  a.  med  af- 
stumpet Hjörne:  Mus  viB  gatnamót  skulu  vera  Itornsneidd  (Stj.  '03  B.  136). 
-sniBinn  (-sni  Oln]  pp.  —  homsneiddur:  fiornsnilin  segl,  trekantede  Sejl 
(LFR.  II.  179  —  80).  -spangagleraugu  [-sbaui)gagle:röyqo]  npl.  Horn- 
briller, -spónn  [-sbo»dvl  m.  Hornskc.  -stafur  [-sda  voqj  m.  I.  Hjðrne- 
stolpe:  homstafir  t  /lúsi.  —  2.  (rúmstólpij  Sengestolpe,  -steinn  (-sdeidv) 
m.  1.  (hymingarsteinn)  Hjornesten;  —  overf.  e-B  er  A.  e-s.  —  2.  (min.) 
Keratit,  Hornsten.  -strandir  (-sdrandlgl  fpl.  Egnene  omkring  Kap  Horn 
(i  Nordvest-Island),  -strendingur  (-s, -ar)  (-sdrendiijgøø,  -ii]s)  m.Mand  fra 
Homstrandir.  -strýta  [sdri  da,  -sdri  la|  f.  (mat.)  Pyramide,  -stög  (-sdð  <7| 
npl.  Teltliner,  -svampur  [-sva^bøOi  -svamp-)  m.  Hornsvamp  (cerato- 
spongia).  -taka  [-ta  ga,  -ta  ka)  vt.  =  hornskella;  pp.  horntekinn :  hnitur 
þessi  var  A.  i  biBum  Aomum  (Lögbirt.  XIV.  4).  -tje  (-Ijt  )  n.  lærn, 
formet  som  et  T,  T-jærn.  -ugla   f-n-vgla)  f.   Hornugle. 


viti  (-VI  dl, 
gen.  Aorn- 


-puijgotfl 
agre    Faar 


hornungur  (-s,  -ar)  [hodnuljgo^,  hordn-)  m.  1.  uægte  fodt  Son;  — 
i  gi.  isl.  Ret  en  Son  af  en  fribaaren  Kvinde  og  en  Slave;  fiafa  e-n  að 
/jomung,  behandle  en  daarligt:  ftafdi  hana  upp  fra  þvi  aB  fiornung  (]Þork. 
Pjs.   194).  -  2.  (dri-kkur  ur  horni)  Drik  af  et  Horn  (BH.). 

horn  vinkill  [hod  nvitKjIdX,  hordn-,  -víq4-)  m.  Smigstok.  - 
-VI  tlj  m.  Vinkelfyr.  -viti  (-vi'dl,  -viti)  n.  eufem.  for  /jelviti; 
i'itis.  Pokkers ;  ogs.  som  adv. 

hor  nos  [hor  nos)  f.  snottet  Næse,  lang  Næse.  -pungur  ( 
m.  Hudpose,  fyldt  med  Vædske,  mellem  Kæbebenene  paa 
(BreiOd.).  -rim  [hor:rm)  f.  1.  (slong)  Stang,  Tremme;  (stigaþrep)  Trin  i 
en  Slige.  —  2.  overf.  ulykkelig  Stilling,  jammerfuld  Tilstand,  Nod ;  Mager- 
hed:  Ai'ma,  hanga  á  (el.  i^  horriminni,  være  jammerlig  stillet  (is.  m,  H.  t. 
íMad  el.  Penge):  kindumar  fi/engu  á  horriminni,  Faarene  henslæbte  Livet 
radmagre;  Ver  höíum  nú  himt  á  horriminni  um  margar  atdir  (Eimr.  VII. 
74).    -samur   (-Q--samøe]   a.    som  altid   er   mager  el.  hurtig  bliver  mager. 

hor  sekt  [ho"esEx'l  f-  Bøde  for  Hor.  -sekur  (-se  goe,  -se  kog)  a. 
skyldig  i   Hor. 

horsjúkur  (ho(>siu-goy,  -sju-kog)  a.  syg  af  Magerhed. 

ho(r)ska  (a)  (hog  sga,  hos  ga]  v.  1.  vt.  og  vi.  gavne,  nytte,  være  til- 
strækkelig. —  2.  hvaB  sem  hoskar,  hvad  der  end  kan  ske  (BH.).  —  3. 
vrefl.  hoskast,  blive  berðmt  (BH.). 

horskjála  (hog  sqau  da,  -sifauta]  f.  magert  Faar  el.  mager  Kvinde. 

horsk  legur  (hoo  sgleqoe)  a.  =  horskur;  —  adv.  -lega.  -leiki  [-leirjl, 
-lei^l)  m.  Visdom;  Gævhed. 

horskur  [hoi>  sgoc,  hos  goe)  a.  I.  (vitur,  hygginn)  viis,  forstandig,  klog  : 
þvi  ha  fa  þeir  harskuslu  ekki  fyrir  longu  bent  á  neitt  slikt  riB?  (Alþ.  'II, 
B.  621).  —  2.  (góBur,  drengilegur)  brav,  god:  Petta  hafBi  wargan  horskan 
hent,  det  var  hændt  mangen  en  brav  Mand  (ÞGjOs.  58).  —  3.  (upp  mcB 
sjer)  hoverende,  fornöjel :  Jeg  var  svo  skratti  h.,  þegar  jeg  var  koininn 
yfir  sjåtfa  heiBina,  því  þá  fór  vegurinn  aB  batna  (Vf.).  —  4.  adv.  horsk- 
lega,  forstandigt,  viseligt,  gævt. 

hor  skurBur  (hoe  sgVrOoo)  m.  (jfr.  hauslskurBur)  Slagtning  af  Faar  paa 
Grund  af  Fodermangel.  -s6tt  (-so-ht)  f.  (med.)  Inanition.  -sæll  [-said?.] 
a.  (Af.)  —-  horsamur.  -tittur  (-tlhdoel  m.  1.  lille  Trækile  el.  -splint, 
der  af  Snedkere  bruges  til  at  drive  ind  i  Aabninger  mellem  Sammcnföj- 
ninger,  som  ikke  slutter  tæt  nok.  -  -  2.  a.  Fyldekalk:  þegar  þi  vanlar  orS, 
finnj  þeir  upp  á  ýmsum  hortittum,  sem  þeir  auka  inn  t  versin.  —  b. 
Soloecisme:  Smagloshed  i   Rim  el.  Poesi,  -tog  (-to  i)  n.  =  horlopi  2.  a. 

hortugheit  (hoc  d8i((h)ei  I)  npl.  Uartighed,  Næsvished,  Uforskammethed. 

hortugur  (hoc  doqoy)  a.  uartig,  næsvis,  uforskammet,  impertinent. 

horugur  [ho:roqog)  a.  snottet. 

hóru  hus    (ho":røhu:s)   n.   Bordel.    ?-ungi  (-ul)  Ijl]  m.  (typ.)  Horeunge. 

horvatn  [horvahtT]  n.  magre  Menneskers  Sved  (Vf.). 

hos  (ho:si  n.  Vverpartiet  paa  et  Kreatur  (Skaft.). 

1.  hosa  (-U,  -ur)  (ho:sa]  f.  I.  Hose,  Bukselaar:  (Ordspr.)  þess  kennir 
i  beini,  hvar  brostin  er  h.  (SchMál.),  Denet  mærker,  hvor  der  er  Hul  paa 
Hosen.  —   2.  a.  (sokkur)  Strðmpe,   Sok,   is.  af  Skind:  skinnhosur  (Am.). 

-  b.  i  pi.  Sejldugsstðvler  (brugte  som  Ridestðvlcr)  (Vf.).   -  c.  pi.  strik- 
kede Sko  til   Smaabðrn. 

2.  hosa  (a)  (ho:sa)  vt.  med  dat.  trække  (lofte)  n-t  op:  A.  upp  um  sig 
buxunum  (el.  buxurnar),  trække  Bukserne  op  (Am.);  -  refl.  hosast:  Ginga 
þeir  i  flikum,  er  hosast  upp  á  milt  bak  (Eimr.   I.  64). 

3.  hosa  (a)  (ho;5a)  vi.        Ao(fa;  aB  h.  J  heslana  (Rang.), 
hosanna  (ho ":5an  a],  hosianna  (ho";sian;a)  interj.  hosianna. 
hoska,  hoskur  (hos  ga,  hos  gat«)  se  horska,  horskur. 

hosóttur  [ho:5o>hdo())  a.  med  Ben  af  anden  Farve  end  Kroppen  (om 
Faar,  svarende  til  sokkóttur  om  Heste). 

?hospItal  (hosbita/l  n.  -  spilali,  sjúkrahús.  Hospital:  -  spec.  om 
de  gamle,  nu  nedlagte  Asyler  for  spedalske. 

?hospltalshaldari  (hos  bilals(h)al  dan)  m.  Hospitalsholder. 

hoss  (gen.  ds.)  (hos  ]  n.  1.  Gyngen,  Hvislen,  Fimpen.  —  2.  overf.:  Smig- 
ren;  forfængelig  Ære  el.  Ophftjelse  (jfr.  hossa). 

hossa  (a)  (ho5;a]  v.  I.  vt.  med  dat.  a.  gynge,  hvistc  op  og  ned,  fimpe, 
f.  Eks.  el  Barn,  man  har  paa  Armen  el.  paa  Knæet  (lade  ride  Ranke  ): 
A.  *jrin  å  ristunum  J  s/er,  lade  et  Barn  sl.ia  paa  sine  Vriste  og  lade 
det  gynge  op  og  ned.  —  b.  i  overf.  Bet.:  Og  lófaklappiB  lok  þegar  aB  h. 
hug  hennar  og  hleypa  i  hana  íjöri  (EKvOf.  335).  -  2.  vi.  og  impers.:  ÞÓII 
klæBavefnaBurinn  hossi  hier  miklum  mun  ha-rra  (figurerer  meget  höjere)  i 
utgjaldabjlkinum  (Eimr.  I.  24);  e-u  (el.  e-B)  hossar  ekki  halt,  n-t  forslaar 
ikke  meget:  Þessu  hossar  nu  ekki  halt  upp  i /.írnbraularkostnaB,  dette  for- 
slaar ikke  meget  til  Omkostningerne  ved  Anlæg  af  Jærnbaner  (Lðgr.  '15, 
25).  —  3.  refl.  hossast,  gynge  op  og  ned,  gumpe.  —  4.  i  overf.  Det.  a.  göre 
meget  af,   gdrc  Slås  af,  hæve  til  Skyerne:    hamingjan  hossar  honum  hall: 

—  Hossir  þú  heimskum  gikki,  \  hann  gengur  lagiB  i,  I  og  Olaf  asnaslykkl 
af  honum   muntu   fa  (Ben.  ].  Grondal,  Snot  1865,  121);   andskolinn  hossi 
honum.',  Pokker  annamme  ham!   —   b.  (smjaBra)  smigre. 

hossun  (-ar)  (hos:øn)  f.  --  hoss. 

host  (-ar,  -ir)  [ho's  I)  f.  =  hostur. 

hósta  (a)  (ho "S  da]  vi.  hoste;  (pop.)  A.  upp  ur  sjer  siBuslu  golunni, 
opgive  Aanden.  -hviSa  (-/wl:Sa,  -kvl:Sa]  f.,  -kast  (-kas  t)  n.  Hosteanfald. 
-kjölt  (-I1Ö/.I]  n.,  -kjöllur  (-|ö/.doe)  n.  Smaahosten.  -steinn  (-sdeid  v] 
m.  en  Slags  Koral,  en  Slags  Kalkalge  (lithatamnia). 

hósti  (-a)  |ho"sdi]  m.  Hoste. 

hoslur  (-s)  Iho'sdoc)  m.  Halsgrube  (jugulum). 

hosu  botnóttur  (ho:søbohdno''hdae)  a.  (om  Fair)  hvis  Ben  og  Bagdel 
er  af  en  anden   Farve  end   Kroppen,    -leistar  (-leis  da«)  mpl.  Hosesokker. 


hðsum 


350 


hrak 


hósum  [ho":soml  adv.  i  Forb.:  það  ffenffur  svona  h.  og  h.,  det  gaar 
saadan  op  og  ned  (VSkaft.). 

1.  hót  [ho":ll  n.  en  Smule:  leingra  hSti\  temmelig  længe,  n-t  længere 
(ÓDavÞul.  93);  ekki  h.,  ekki  hætis  h.,  ikke  en  Dojt,  ikke  en  Smule;  ekki 
håtinu  betvi,  ikke  et  Haar  bedre;  håtinn  skárri,  en  Smule  bedre;  Veil  að- 
komumaður  eigi  hóíið  af  fvrri  en  vågn  er  kominn  á  hæla  honum  (Eimr.  I. 
63);  hóli  heldur,  en  Smule  mere;  hóú  helst,  især:  f|'rsi  um  sinn  hefi  ég 
hðtið  heldur  skynsemd  til  þess,  ad  hætta  ekki  búsloínmtim  svona  fors/alausl 
(ÞGjD.  74);  Ekki  varB  þá  heldur  hóti  óhullara  (ikke  en  Smule  mere  sikkert) 
QAÞí    i.  357);   Helguð  /örð  rar  hóli  versl  (det  allerværste)  (StStAndv.  I.  52). 

2.  hot  lho":l]  npl.  fl-  (hðtanir)  Trusler.  —  2.  (litbragð)  Lader:  vinarhåt. 
hóla   (a)    [ho":da,   ho":ta]   vi.   og  vt.  med  dobb.  dat.   true:   h.  e-m  e-u, 

true  en  med  noget;  /i.  5llu  illu,  true  med  alt  ondt;  (Ordspr.)  oftar  holar 
boginn,  en  hann  hæfir  (G].),  Buen  rammer  ej  altid,  naar  den  truer. 

hétfyndinn  Iho":tflndln]  a.  (smásmugtegur)  smaalig,  vanskelig  at 
behage ;  fgikkslegur)  kræsen ;  (aðfinningasamur)  dadlesyg,  kritisk,  -fyndni 
I-flndnl,  -finl]  f.  indec.  1,  fsmásmygli)  Smaalighed,  Pedanteri;  (adfinninga- 
semij  overdreven  Kritik,  Dadlesyge;  (gikksháttur)  Kræsenhed.  —  2.  fönug- 
leiki)  Gnavenhed,  Vrantenhed. 

hott  [hoht]  interj.  hyp  (Opmuntringsraab,  is.  til  Heste). 

hotta  (a)  [hohda]  vi.  hyppe  paa  Heslen(e);  h.  á  e-n,  skynde  paa  en. 

Hotten  toMi  (-a,  -ar)  [hohdentohdl]  m.,  -tottur  (-s,  -ar)  I-tohdoQ] 
m.  Hottentot. 

hötun  (-ar,  -anir)  |ho»:don,  ho":t-,  -anle]  f.  Trusel. 

hótunar  leikur  |ho":donarlci:goei  -ÍEÍ:koe,  ho":t-)  m.  truende  Træk  (i 
Skak),  -orö  l-or-a]  npl.  Trusler. 

hóvika  (a)  (ho":vlga,  -vi  ka]  vt.  med  dat.  give  en  lille  Smule  (At.). 

hráa  blettur  Ihaau:ablEhdoel  m.  lordslag  (LFR.  IX.  156).  -bragB 
l-braq  a,  -brag  þ]  n.  raa  Smag.  -lyk*  [-Urt]  f.  raa  Lugt. 

hráblautur  |heau:blövdaQ,  -bloyt-)  a.  endnu  fugtig  (om  nyflaaede  Huder, 
et  nyfodt  Barn  osv.);  spec.  med  al  Fugtigheden  i  sig  el.  meget  daarlig 
torret  (om  Ho). 

hraða  (a)  |hr>a:ðal  vt.  med  dat.  fremskynde:  h.  e-u;  —  h.  s/er,  skynde 
sig;  h.  e-u  af,  faa  n-t  hurtig  færdig:  málunum  er  hraðað  æði  mikið  af. 
Sagerne  göres  lovlig  hurtig  færdige. 

"hraCalfaeri  |hQa:öafai:rl]  n.  =  hraðalína.  ° -glas  |-gla:5l  n.  (nauf.) 
Logglas.  ° -Hna  [-Ii:na)  f.  (naul.)  Logline.  -mælir  |-mai:llgl  m.  I.  Tachy- 
meter,  Hastmaaler:  hraðamælir  skal  vera  å  huerri  bifreiB.  —  2.  (naut.) 
Log,  Fartmaaler.  °  -mæliskefli  [-mai  Ils^Eb  11]  n.  (naut.)  Logrulle.  °  -mael- 
islina    [-maillsli:nal   f.  =   hraðalína.    ■= -spjald  l-sbjal  t]  n.  Logflynder. 

hraö;berg  [hQaðberk]  n.  1.  (tannskorpa,  tannsteinnj  Vinsten,  Tandsten. 
—  2,  Beredskab:  hafa  e-ð  eða  e-n  á  hraðbergi,  have  n-t  el.  en  lige  ved 
Haanden,  have  i  Beredskab,  have  paa  rede  Haand :  Nefnið  þér  mér  hann, 
ef  þér  hafið  hann  á  hraðbergi,  he,  he,  he!  (EKvOf.  155);  liggja  á  hrað- 
bergi,  være  rede,  ved  Haanden,  være  i  Beredskab ;  hann  veit  ofurvel,  ad 
það  svar  gelur  legiB  å  hraBbergi  (Alþ.  '11,  B.  606);  henni  lå  alll  á 
hradbergi,  sem  gat  snert  hjarta  hans  sirast,  hun  var  rede  med  alt  det, 
som  kunde  saare  ham  dybest  (ÞGjUf.  42);  vera  i  hraBbergi,  stadig  holde 
sig  i  Beredskab,  stadig  holde  sig  i  Nærheden  af  n-t,  man  onsker  at  være 
til  Stede  ved  o.  1.  -beri  [-bE-rl)  m.  Ilbud,  -byri  (-is)  |-bl  ri)  n.  strygende 
Medbor.  -byrja  t-blria]  a.  indec.  som  faar  strygende  Medbor.  -blaðaskeyti 
[-blaDasljsi:dl,  -sgEÍ:tl]  n.  Ilpressetelegram.  -boO  (-boa)  n.  1.  (sk\nidiboB) 
Ekspresbud.  —  °2,  (stmskeyti)  Telegram,  Depeche,  -boðaáteíknun 
[-bo5aau:ÍEÍhgniin]  f.  Angivelse  af  Ekspres,  -boöi  |-bo  Ol]  m.  Ilbud, 
Kurér,  -fara  I-faraJ  a.  indec,  -farandi  |-fa  randl]  a.,  -fari  (-farl]  a. 
indec.  (comp.  hraBfarari  (Eimr.  XI.  176)),  ilende,  hurtiglobende,  hurtig. 
-feigur  (-fEÍ  qoe)  a.  som  snart  skal  do,  -bradfei-:  (Ordspr.)  ekki  hlifa 
herklæSi  hraBfeigum  manni  (G].),  ikke  redder  Rustning  bradfej  Mand. 
-feldur  l-ffldoQl  a.  pludselig,  -fleygi  l-flEÍil]  n.  hurtig  Flugt,  Flyve- 
hurtighed,  flyvende  Fart.  -fleygur  j-flei  qool  a.  hurtigflyvende,  pilsnar. 
°-flutningsmunir  (-flYhdniijsmY:nlo|  mpl.  Ilgods,  -fregn  [-fregv]  f., 
-frjett  l-frJEht]  f.  1.  (skyndifregn)  Efterretning  med  et  Ilbud.-  °2.  (sim- 
ske\ti)  Telegram,  -frjetlasending  l-frJEhdasEndiijkl  f.  Forsendelse  af 
Efterretninger  med  et  Ilbud;  ■  ^me^  sima^  Telegrafering.  - -fpjettaþráSur 
|-friehdaþrau:i>0e)  m.  Telegrafkabel  (Stj.  '88,  A.  34).  -frjór  |-frio«T)  a. 
hurtig  voksende,  frodig  (Odds.  I.  354).  -fær  [-fair)  a.  hurtig,  ilende: 
hverjum  ritara  var  hann  hraBfærari,  han  skrev  hurtigere  end  nogen  anden 
(EspS.  143).  -fættur  l-faihdoQ)  a.  rapfodet,  -förull  [-fö  rodX]  a.  hurtig 
rejsende,  -ganga  [-gauriga]  f.  hurtig  Gang,  Ilmarch,  Stormskridt,  -geö 
[■Cjfð]  n.  Tilböjelighed  til  Overilelse,  Vægelsindethed.  -geðja  |-rjE5ja)  a. 
indec.  tilbojelig  til  Overilelse,  vægelsindet,  -gengur  l-QEÍijgool  a.  hurtig- 
gaaende,  hurtiglobende.  -hendur  |hoa:þ(h)Endoel  a.,  -hentur  (-(h)evdÐQ, 
-htnt-l  a.  raphændel,  som  arbejder  rask. 

hraöi  (-a)  |hoa:Bll  m.  Hastighed,  Hurtighed:  hafa  hraBann  å,  skynde 
sig  (jfr.  hraBur);  hafa  hraBann  å  borti,  ds.:  hSfBu  nu  hraBann  å  borBi, 
svo  aB  bóndi  yrBi  kistulagBur  (jApj.   II.  542—43). 

hraðljöstun  [heaðjösdonl  f.  Overgæring  (]örg.  93).  -kvæöur  [-kvaið- 
oq]  a.  hurtig  digtende,  -lega  [-lEqa)  adv.  hurtig,  -leiðis  (-lEÍðis)  adv. 
den  hurtigste  Vej ;  (meB  hraBlest)  med  Eksprestog,  -lesa  (-ksa)  vt.  læse 
kursorisk,  -lest  [-IesI)  f.  Eksprestog,  Iltog.  -lestur  (-lesdoQl  m.  kur- 
sorisk Læsning,  -lyginn  1-li  jln]  a.  dygtig  til  at  improvisere  en  Logn. 
-mæling  [-maililjk]  f.  hurtig  Opmaaling:  A  fslandi  verðurh  vér  enn  um 
stund  ad  láta  oss  nægja  .  .  .  millinimin  t  þríhyrninganetinu  meB  uppdrått- 
um  sveita,  fjalla  og  bæja  eftir  hraBmælingu  og  ågizkun  (Eimr.  VIII.  115). 
-mæltur  (-maiUoQ]  a.  som  taler  hurtig,  hurtigtalende,  rap.  -neytinn 
[-neidln,     nfi  t-]    a.    som    spiser   hurtig,    -postur   |-pO"sdoQ]    m.    Ilpost. 


-pressa 

[-rida,    ■ 


iðoel 


aa  Fisk. 
•  !s,  Brud- 
1  (eitthvertj 

nmenskrab,  Ripsraps. 

;n  :  /i.  e-u  i  e-3  (poka, 
■.);    h.  ofan 


VUS  corax): 
lir  öBrum,  den  ene  Ravn 
íþaB  eru)  sjaldsjeBir  (-sjenir) 
Ravn  (siges  naar  man  moder 
'  fyrir  hrafninn.  Gud  betaler 
n  Velgærning,  som  han  ikke 
hrafnar  klekja  út  hröfnum, 


i-prES'a]  f.  Hurtigpresse,  -renna  [-r£n-a]  vi.  flyde  hurtig,  -rita 
-rl'ta]  vt.  stenografere,  snarskrive.  -ritari  [-rl'darl,  -rftarl) 
m.  Stenograf.  Snarskriver,  -ritun  j-rldon,  -ri  ton]  f.  Stenografi,  Snar- 
skrift, -sendiboði  |-SEndlbo  ðl)  m.  Ilbud,  -sigldur  (-slqldool  a.  hurtig- 
sejlende, -sigling  [-slgliijk]  f.  Hurtigsejlads,  -simtal  [-simta/]  n.  Eks- 
pressamtale (i  Telefon),  -syndur  [-slndoQ)  a.  hurtigsvömmende. 

hraðskeyta  samband  [hQaösijEÍdasambant,  -s(jEÍta-]  n.  Fjærnmed- 
delelsesanlæg.  °-sendiIl  |-sendld>.l  m.  Telegrafbud,  -læki  l-tai:rjl,  -tai:il| 
npl.  Telegraf-  og  Telefonanlæg. 

hraö  skeyti  [hoað  síjEÍdl,  -sfjEÍ-fl]  n.  ^' a.  (sfmskeyti)  Telegram;  —  gen. 
hraBskeytis-  som  försfe  Sammensætningsled:  telegrafisk.  —  b.  Iltelegram. 
-skeyfur  [-sQEÍ-doQ,  -srjEÍtoo)  a.  hurtigskydende,  -skreiður  [-sgrfiiDøQl 
a.  hurtiglobende,  hurtigsejlende,  hurtiggaaende  (om  et  Skib),  -skrifari 
1-sgrlvarl)  m.  llskriver,  Stenograf,  -skrift  [-sgrlft]  f.  Stenografi,  Snar- 
skriff.  -stigur  [-sdiqool  a.  som  gaar  med  hurtige  Skridt:  framfarirnar 
eru  hraBsligari  nu  å  dögum  (Eimr.  XIV.  140).  -streymi  |-sdrEÍmll  n. 
hurtig  Strömning,  rivende  Ström.  -streymur  [-sdrEÍmoo]  a.  rivende, 
hurtig  strömmcnde.  -sund  [-sYnt]  n.  Hurtigsvömning. 

hraSur  (f.  hröð,  n.  hratt)  [hea:Ö0Q,  hnö:^,  heaht]  a.  hurtig;  hafa 
hraðar  hendur  å  e-u,  hafa  hraBan  á  e-u,  skynde  sig  med  n-t,  göre  n-t 
hurtigt  (jfr.  hraBi);  þaB  (3;  frumvarpiB)  ber  þó  merki  þess,  aB  á  þvl  hafa 
veriB   haíBar  of  hraBar  hendur  (skyndt  sig  for  meget)  (Alþ.  '11,  B.  855). 

—  2,  n.  som  adv.:  hratt,  comp.  hraBara,  superl.  hraBast:  fara  (ganga) 
hratt,  rejse  (gaa)  hurtigt. 

hraðvirkur  [hQaSviggoQ]  a.  hurtigarbejdende.  -væöur 
hurtigvadende :  /i.  hestur  (Skaft.). 

hrá'efni  [h()au:Ebnl]  n.  Raamateriale.  -fiskup  [-flsgoQ]  n 

hrafl  IhgabX)  n.  1.  Brudstykker,  Lævninger,  Brokker:  h 
stykker  af  tynd  Is;  sn/óhraíl,  Smule  Sne,  Pielter  af  Sne;  *ii 
h.  i  e-u,  kunne  Brokker  af  n-t.  -  2.  (skrån,  rust)  Sa 

hrafla  (a)  [hoabla]  vt.  med  dat.  og  vi.  skrabe  sammen :  h.  e-i 
tunnu  osfr.),  putte  n-t  i  en  Fart  ned  i  n-t  (en  Sæk,  Tonde  os 
af  e-u,  tage  i  en  Fart  det  øverste  af  n-t:  h.  ofan  af  heyi. 

hraflandi  (-a)  Ihnablandl)  m.  Nedstyrten  (BH.). 

hrafn  (-s,  -ar)  Ihgab  v,  hgabivjs,  hQaf  s)  m.  (zool.)  Ravn  (c. 
(Ordspr.)   hrafnarnir   kroppa    ekki  augun    /ii 
hugger    ikke    gærne  Ojet  ud  paa  den  anden; 
hvitir  hrafnar,  del  er  sjældent  at  se  en  hvid   I 
en,    som  man  ikke  har  set  længe);    guB  borgar 
for  Ravnen  (siges  naar  en  Stakkel  modtager  e 
menes    at  være  i  Stand  til  selv  at  gengælde); 
Ravne  udklækker  Ravne. 

hrafna  blaðka  [hgab  nablaþga,  -blaSka)  f.,  -blaka  |-bla:ga,  -bla:kal  f. 
Bladene  paa  Lovetand  (laraxacum  vulgare).  -brjost  |-brjo"S  t]  n.  Ravne- 
bryst,  i  Talem.:  hafa  h.,  være  haardbrystet.  -fifa  |-fi:val  f.  =  einhneppa. 
-gangur  [-gaurigoo]  m.  egl.  Vrimmel  og  Stbj  af  Ravne;  —  i  overf.  Bet.: 
Rend  (af  Folk):  ónæBi,  hrafnagángur  og  garg  ur  öllum  áttum  (MelBr.  114). 
-ger  |-r)E:rl  n.  Ravnehob.  -gusa  (-gY:sal  f.  Snefog  omkring  den  förste 
Sommerdag  (lige  efter  Ravnens  Læggelid).  -klor  |-klo":r)  n.  1.  (spor 
hrafna)  Ravnespor  (i  Sne).  —  2.  (hrafnaspark)  Kragetæer  (ulæselig  Skrift). 
-klukka  [-khhgal  f.  (bot.)  Eng-Springklap,  Engkarsc  (cardamine  praten- 
sis),  -melur  i-mE;loel  m.  (bot.)  en  Varietet  af  elymus  arenarius  (LFR.  I. 
33).  -spark  l-sbaQk)  n.  Kragetæer  (ulæselig  Skrifl).  -stor  |-sdö:rl  f. 
(bot.)  sortaglig  Star  (carex  saxatilis).  -þing  [-þii)  k]  n.  a.  Ravneting,  For- 
samling af  Ravne:  er  alkunnugt,  aB  hrafnar  halda  „hrafnaþing"  å  haustum 
og  skifta  s/er  niður  á  bæi  (Br]Þf.  101).  —  b,  ogs.  spogefuldt  om  et  Møde 
af  Mennesker,  i  det  hele:  stojende  Forsamling;  h.  pólitisku  flokkanna. 

hrafn  blår  Ihoabnblaur]  a.  sort  som  en  Ravn.  -gárar  |-gauraQl  mpl. 
smaa,  sorte  Skyer  (Skaft.),  -reyður  [-n-reiSoø)  f.  (zool.)  Vaagehval 
(balaenoptera  rostrata). 

hrafns  egg  Ihgaf  srk,  hoab(v)s-]  n.  Ravneæg :  (Ordspr.)  aWrei  /temur 
dúfa  úr  hrafnseggi  (G].),  aldrig  kommer  Due  af  Ravneæg.  -fjööur  [-fjöB- 
oel  f.  Ravnefjeder.  -hreiður  [-(h)oEÍ  Boj]  n.,  -laupur  [-löyboe,  -löyp-) 
m.  (SI.)  Ravnerede.  -ungi  l-uijQi)  m.  Ravneunge:  vera  eins  og  úfinn  h. 
(siges  is.  naar  ens  Haar  er  uredt  og  pjusket). 

hrafnsvartur  [hQab(v)svaodoQ]  a.  ravnsort,  kulsort. 

hrafnsond  [høaf-sont]  f.  Sortand  (anas  (oidemia)  nigra). 

hrafntinna  (hjab  vflna]  f.  Obsidan,  Ravneflint  (lapis  obsidanus). 

hraggnesi  (hoag  nc  si]  m.  =  hreggnasi. 

hragl  (-s)  jhoag  ?.]  n.  --  hraglandi. 

hragla  (a)  [hgaglaj  vi.  regne  (hagle)  med  enkelt  nedfaldende  Regndraaber 
(Hagl)  og  Blæst:  þaB  hraglar  ur  honum,  det  smaaregner  el.  hagler  lidt. 

hraglandi  (-a)  [hoaglandl]  m.  enkelte,  sludaglige  Regndraaber  (Hagl) 
med  Blæst:  sleit  ur  honum  kalsahríBarhraglanda  (HermJDr.  26). 

hrái  (-a)  (hgau:!)  m.  1.  Raahed :  h.  i  hei-i,  mat.  -  2.  coll.  en  Hob 
Krebsdyr  af  Arten  cancer  pulea  (marflå)  (Vf.). 

hrá  járn  [hoau:jau(r)dvl  n.  Raajærn,  Rujærn.  -jetinn  (-jedln,  -JE-t-] 
a.  beskadiget  af  Søen  (is.  om  Legemer,  som  har  drevet  nogen  Tid  omkring 
i  Soen),  ædt  el.  afgnavet  af  smaa  Sødyr  (cancer  pulea)  (Vf.). 

hrak  (-s,  pi.  hrök)  Ihoa:k,  heö:k]  n.  1.  a.  (úrþvætíi)  Udskud.  -  b. 
(bleyBa)  Kujon  (BTh.  248).  —  c.  (verBlaus  hlulur)  værdilos  Ting.  -  d. 
(is.    i    pl.)    (slæmt    spil)    daarligt    Kort:     hafa    eintom    hrök    á    hendinni. 

-  2.  (skammaryrBi)  Skældsord;  (skammir)  Udskælden.  -  3.  pl.  hrök: 
(óveBur)  Uvejr.  —  4.  (erfiBleikar)  Vanskelighed  med  n-t;  Mangel;  jfr. 
vinnufólkshrak,  osv.:  vera  i  hraki  meB  e-3,  være  vanskelig  stedt  m.  H.  t. 
n-t,  mangle  n-t.  —  5.  (hrakið  hev)  Hø,  som  er  blevet  fordærvet  af  Regn, 


hraiia 


331 


hratfa 


usselt,  daarligt  H«:  t  håltan  mánuð  heii'  eg  ei  sjed  I  hot  af  tóbaki;  |  brúkað 
hef  jeg  moðið  með  \  nn'gluðu  hraki. 

hraka  (a)  [hQa:ga,  hgaika]  v.  1.  v.  impers.:  e-u  hrakar  (afturj^  n-t 
forværres,  det  gaar  tilbage  med  n-t:  /  Reykjavik  hrakar  málinu  .  . .  aptur 
(Arm.  I.  10);  skepnum  hrakar.  Kreaturerne  udmagres ;  tireiðratalan  er 
mjög  breytileg  eftt'r  árferði.  Hrakar  mjög  i  ísárum.  —  2.  vt.  (skammtnrda) 
skælde  en  ud  (Af.)*  —  3.  pp.  hrakaður,  i  daarlíg  Tilstand:  haanlig  be- 
handlet, som  faar  en  haanlig  Modtagelse. 

hráka  bolli  [hQau:gabod  II,  hoauika-]  m.  Spyttekrus,  -dallur  l-dadl- 
oqI  m.  Spyttebakke,  -gangur  (-gauijgogl  m.  (vedvarende)  Spytten,  -glas 
[-glars]  n.  Spytteglas.   -ílát   [-iilaut]  n.  Spyttebakke. 

hrákaldur  [hgauikaldoQ]  a.  raakold.  fugtigkold. 

hráka  lufsa  [hgauigalYf  sa,  heau:ka-l  f.,    -peðri  [-pEÖrl]   m.    Spytklat. 

hrakasamur  (hoa:gasamoo,  hgaika-]  a.  fugtig;  is.  m.  H.  t.  Regnvejrets 
Indvirkning  paa  Kreaturerne  el.  Hoet:  hrakasamt  haust,  sumar. 

hráka  sleikja  [hoauigasleitija,  hQau:kaslci:^a]  f.  Spytslikker,  -smi&i 
[-smi:i^ll  n.  daarligt  Arbejde,   Makværk. 

hrak  baga  [hQa:kba-qa]  f.  daarlig  lavet  Epigram  el.  Strofe.  -borO 
[-bord]  n.  Vragbræt.  -fall  [-fadM  n.  Uheld,  -fatlabálkur  [-fadlabauX  gog. 
-baul  kooj  m.  Menneske,  som  stadig  har  Uheld  med  sig  el.  som  bliver  ramt 
af  den  ene  Utykke  efter  den  anden ;  ogs.  Navn  paa  et  gammelt  Digt.  -falla- 
samur  |-fadIasa:mog]  a.  med  hyppige  Uheld  el.  Ulykker.  -ferÖ  (-ÍErðl  f., 
-ÍÖr  [-förl  f.  1.  (ferð  með  hrakiöUum)  uheldig  Rejse.  -  2.  is.  i  pi.  hrak- 
faric.  Uheld,  Nederlag,  haanlig  Skæbne,  -geö  l-ye  5]  n.  lumpent  Sindetag. 
-hólamaður  [•(h)o'>lama:ÐoQ]  m.  Mand.  som  jages  fra  det  ene  Sted  til  del 
andet;  Mand,  som  har  Uheld  med  sig  el.  er  daarlig  stillet  i  en  el.  anden 
Henseende  (jfr.  hrakhólar).  -hólar  (-(h)o''  lag)  mpl.  Höje,  som  er  udsat 
for  Vinden  (BH.),  -  nu  vistnok  kun  i  overí.  Bet.:  vera  á  hrakhóium, 
')  (vera  iUa  staddur}  være  ulykkelig  stillet,  friste  en  daarlig  Skæbne; 
(vera  t  vandrædum)  være  i  Knibe  el.  Vanskelighed  (Vf.);  *)  (vera  i  flæk- 
ingi)  ikke  have  n-t  blivende  Sted,  jages  el.  flakke  fra  det  ene  Sted  til 
det  andet  (NI..  Snæf.);  komast  á  hrakhó/j,  komme  i  Knibe;  blive  nodt  til 
at  flakke  omkring;  —  (dreifast)  splittes,    adspredes. 

hraki  (-a,  -ar)  [h^au:(^l,  hgau:^!,  hgaurga,  hgau:ka)  m.  Spyt,  Spytklat. 

hrakinn   lhga:r)in,  hQa:^tn)  pp.  af  hrekja. 

hrak  yröa  lhga:glrða,  hga:k-]  vt.  udskælde,  "^rb'i  l-irDl)  npl.  Skælds- 
ord, -kot  [hga:ko  t)  n.  ussel  lille  Gaard.  -legur  (hga:3l£'qoQ,  hgark-]  a. 
foragtelig,  skammelig,  forsmædelig,  uheldig ;  —  adv.  'lega,  -magur 
[•maqogl  a.  afmagret  formedelst  slet  Behandling,  yderst  udmagret,  -mail 
(•maud).)  a.,  -málugur  [-mau  loqog)  a.  bagtalerisk,  uforskammet,  -menni 
(-is,  pi.  ds.)  (-msn  l]  n.  Usling,  nederdrægtig  Slyngel,  Umenneske,  Tolper. 
-nienska(-u)[-m£nsgalf.  Nederdrægtighed,  Slyngelagtighed.  -maelil-maill] 
npl.  Skældsord.  -níÖ  (-ni'í)  n.  grov,  nederdrægtig  Porhaanelse:  alsiða  að 
telja  það  h.,  ad  eitthvert  frv.  er  þýtt  úr  dðnsku  (Alþ.  '11,  B.  II.  751—2). 

brakning  (-ar,  -ar)  [hQahgniqk]  f.  Gendrivelse,  Refutation:  h.  út  i  æsar, 
fuldkommen  Gendrivelse;  (log.)  reductío  in  absurdum  (|fr.  ÁB)Rðk.  §  100). 

hrakningsvatn  [hoahgniijsvahtv]  n.  Flod  som  Mennesker  og  Dyr  bliver 
vaade  og  forekomne  af  at  passere  :  allra  vezta  h.  um  i/efur  (ÞThFerö.  III.  109). 

hrakningur  (-s,  -ar)  [hgahgnirjgog,  -'\\\%\  m.  1.  det  at  blive  drevet  fra 
det  ene  Sted  til  det  andet:  lenda  i  hrakningt.  —  2.  ofte  i  pi.  a.  Omtumlen 
i  Væde  el.  daarligt  Vejr;  spec.  Omtumlen  paa  Havet.  -  b.  (þrautir)  Stra- 
badser, Besværligheder.  —  c.  (misþyrming)  Mishandling.  —  -  3.  (astr.) 
Perturbation.  —  4.  a.  Ho,  der  er  blevet  kraft-  og  saftlost  under  Torringen 
ved  skiftevis  at  udsættes  for  Sol  og  Regn.  -  b.  det  al  Høet  lider  ved 
ugunstigt  Vejrlig:  það  er  Ijóti  hrakningurinn  á  he\'inu  i  þessu  veBri.  —  c. 
tðrret  Komog,  der  har  lidt  ved  skiftevis  Sol  og  Regn  (anvendes  som 
Brændsel)  (ASkaft.).   -  5.  (krakning)  Gendrivelse. 

hrak  nýta  [hga:gni  da,  hea:kni  ta)  vt.  göre  den  ringeste  Brug  af  n-t: 
jeg  vil  ekki  h.  það,  jeg  vil  ikke  nedlade  mig  til  at  bruge  det.  -nýtur 
[-ni  dog,  ni  tog]  a.  aldeles  unyttig.  -ólamaÖur  [•o»lama:ðon]  m.  -  hrak- 
hólamaöur.  -61ar  [o 'lag)  fpl.  (Snæf.)  =  hrakhólar.  -orftasamur 
[•orðasa:moQl  a.  ^^  hrakmáll.  -raufaÖur  [-röyvdOog]  a.  beskadiget 
med  mange  Hug  el.  Slik  (om  Træ  og  Metaller)  (BH.),  -synn  [-k-sidvi 
a.  pessimistisk,  -skáld  [-sgaultl  n.  Nidvisedigter,  -smán  [-smau  n)  f.  n-t 
skandaløst;  ogs.  som  Skældsord:  hraksmánin  þin,  din  Pjall,  din  Æsel. 
-smánarlegur  [-smaunarlE:qog]  a.  skandaløs;  —  adv.  -lega.  -spå  (-sbau) 
f.  uheldvarslende  Spaadom.  -stelpa  [-sdeXba,  -sdelpa]  f.  Udskud  af  en 
Kvinde.  -svipur(-svl  bog,-svl  poglm.  Kællringemine,kæltringeagtigl  Udtryk. 

hraksviröur  [hna:ksvlrðogj  a.  af  ingen  Værdi  (BH.). 

hrakti  [hoa/,dl)   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hrekja. 

hrak  vÍÖrasamur  [hga:gvlOrasa:møg,  hga:k-|  a.  med, ideligt  raat  Vejr. 
-viÖri  (-is,  pi.  ds.)  [-vlönl  n.  (rigning  meS  stormi)  raat  Vejr,  Regnvind; 
(afieitt  veður)  meget  daarligt  Vejr,  Himmelvejr.  -vfslegur  [-vÍsIeqoQ]  a. 
nederdrægtig:    hrakvislegt  eftirdæmi  (Alþb.  1683,  Nr.  32). 

hrá  leiki    [hgau:leir|i,  -\&\%\\  m.  ^  hrái.    -lika  [-liga.  -li  ka)  a.   indec. 
hudløs,    -lysi    [-li'sll    n.  Raatran,   Tran  af  naturlig  smæltet  Lever  el.  Fedt 
(i  Mods.  til  Tran,  udvunden  ved  Kogning). 
hrálka  [hgauXga,  hgaul  ka)  a.  indec.  ~  hrálíka. 

hrá  meti  (-is)  [hgau:mE'dl,  -metll  n.  coll.    raa  (daarlig  kogt)  Mad,   Ís. 
raat  Kod.  -mjoll  [-mjOdX]  f.  nyfalden  Sne. 
thrammdyr  [hgam  dir]  n.  vildt  Dyr,  Rovdyr. 

hrammur   (-9,   -ar)   [hgam:oQ]   m.   (et   Rovdyrs)   Lab,    Klo;  —   ogsaa 

(pop.)   om   Menneskers  Hænder:   detta,    fara,   steypast  å  hrammana,   falde 

paa  Hænderne. 

hramsa  (a)  [hgamsal  vt.  a*  gribe,  snappe.  —  b.  (hnupta)  sammenrapse. 

hrana  legur   |hQa:nale-qøg]  a.  barsk,    raa,   hensynslos,    uhøflig;  —  adv. 


ahed,    Barskhed,    He 


•lega.     -skapur    (-ar)    [-sga  bog,    -sgap-j 
synsloshed,  uhoflig  Optræden. 

thrang  (-s)  [hgauijk]  n.  Stöj,  Klammeri. 
hrani  (-a»  -ar)  [hga:nl)  m.  ubetænksomt  og  raat  Menneske. 
hranna  (a)  [hgan:al  v.  1.  vt.  med  dat.  og  v.  impers.  dynge,  opdynge:  h, 
e-u  saman.  —  2.  med  acc:  vindurinn  hrannar  loftiB,  Vinden  driver  Skyer- 
ne   sammen    til    aflange  Banker  (jfr.   LFR.  III.   143);    h.  sig,    opdynges;   — 
reil.  hrannast,  ds.:  Skýjabakkar  hrannast  við  sjóndeildarhring  (Eimr.  XVII. 
58).  —    3.   v.  impers.:    opdynges:    íoftið  hrannar,    der  optaarner   sig  Sky- 
bakker:  ský/adrðg  voru  um  himininn  \  og  hranriaði  austurhptið  (]Hall.252); 
ísinn  rak  /jtiV  straumi  og  brannaOi  (dyngede  sig  op)  med  skjótri  svipan  (Logr. 
M5,  175);  —  pp.  hrannaður,  optaamet,  opdynget:  hrannad  loft,  hrannaður  fs. 
hranna  [hgan:a]  gen.  pi.  af  hrcnn,  ogs.  som  Forled  i  Sms.,  se  hrönn. 
hrannar  [hnan:ag]  gen.  sg.  af  hronn. 
hrannarekstur  [hgan:arEX'sdogl  m.  afbrudte  Regnskyl. 
*hrannbál   [hganbau /)  n."Guld. 
hrannir  [hgan:[g)  pi.  af  hronn. 
hrap  (-S,  pi.  hrÖp)  [hga:p,  hgö:p)  n.  Nedstyrten. 

hrapa  (a)  [hgaiba,  hga:pa]  vi.  1.  a.  styrte  ned,  falde  ned:  h.  ur  bjargi, 
h.  nidur  stiga ;  —  stjomur  h.,  (egl.  Stjærnerne  styrter  ned  3:)  der  er 
Stjærneskud.  ~  b.  (i  skóla)  faa  et  lavere  Nummer  end  man  havde  för, 
blive  flyttet  ned  i  Klassen.  —  2.  (flýta  sjer)  skynde  sig:  h.  að  e-u,  faa  n-t 
afgjort  i  en  Fart,  overile  sig  m.  H.  t.  n-t:  prófun  þessi  var  þungskilin  ok 
tvíræð  .  .  .  ok  Espólín  heldr  hrapaSi  at,  sökum  þess  at  vågn  einn  beið 
hans,  er  keyra  skyldi  til  V.  (EspS.  21);  /i.  e-u  af,  gore  n-t  i  Hastværk, 
jaske  n-t  af:  Þ\'kir  mönnum  sem  siiku  storma-h  niegi  ekki  h.  af  á  einu 
þingi  (Alþ.  '11.  B.  II.  855);  Í  þetta  verk  var  ekki  ráðist  af  hrapanda  ráði 
(overilet)  (Alþ.  '11,  B.  II.  486). 

hrapaÖur  [hga:baÖoo.  hga:p-)  m.:  að  (af,  í)  hrapaði,  Í  Hast;  gera  e-ð 
af  hrapadi,  göre  n-t  Í   Hast,  som  Hastværk. 

hrapallegur  [hgaibaleqog,  húa:pa-]  a.   =  hraparlegur. 
hrapan    (-ar;  -ir)    [hgaiban,  hga:pan)    f.  Nedsiyrtcn.   Fald,  Undergang. 
j        hraparlegur  (hga:ba(r)lEqoo.  hga:pa(r)-|  a.  fatal,  skæbnesvanger,  grue* 

lig,  forfærdelig;   —  adv.   -lega. 
I        hraplaCi    (-a)   [hgahblaOi)  m.  =  hrapadur.  Hastværk:    (bókin)  er  g/'ðrÖ 
,    /  hraplada,  þvi  ekki  var  ritadur  einn  stafur  til  hennar  /jt  en  eptir  mið/'an 
I    Februar  (]SBr.  26). 

I        hraporður    [hga:borOog,  hga:p-]    a.  som  bruger  stærke  Udtryk  i  Over- 
'     ilelse.  ubetænksom  i  sin  Tale. 

hrappa  (a)  [hgahba)  vi.  tysse  paa:  h.  ad  krökkum. 
I        hrappur  (-s,  -ar)  [hgahbog,  hgafs,  hgahps]  m.  Slyngel.   Kæltring,  is. 

træsk  el.  upaalidelig  Person  (el.  Hest);  ogs.  npr.  (jfr.  Njåla). 
\        hrap  stjarna    [hga:psdja(r)dna)    f.    nedfaldende    Stjærnc.    -æði    [hga:b- 
i    aiOl.  hga:p-l  n.  vanvittig  Overilelse  (StStAndv.   II.   150). 

hrár  [hgau:r,  f.  hgau:.  n.  hgauhlj  a.  1.  raa,  daarlig  kogt  el.  ukogt:  hrátt 

I    ket;  rnatunnn  er  h.  —  (illa  bakadur)  dodbagt ;  hvorki  A.  n/e  sodinn,  uafgð- 

{    rende,   nolende,    vaklende,    som  kun  vil  halvt;  þad  verdur  hvorki  hrátt  nje 

'    sodid,  del  bliver  hverken  Fugl  eller  Fisk;  (Ordspr.)  gjalda  skal  hrátt  f^TÍr 

illa  sodid  (SchMál.),    man    skal  betale  raat  for  usodet.   -  2.  saftig,    fuld  af 


af  jbrdu 


(um  vedur) 


hesturinn   hrasadi 
i  kirkeligt  Sprog : 


Vædske.  fugtig:    h.    viður,    hrátt   hey; 
raa.  fugtig  (om  Vejret):   hrá  vedrátta. 

hras  [hga:s|  n.  Snubien;  Overilelse. 

hrasa  (a)  [hgaisa]  vi.  1.  a.  (detta}  snuble,  falde: 
med  mig;  —  h.  um  stein,  snuble  over  en  Sten.  —  b. 
falde  (i  Synd),  synde.  —  2.  h.  ad  e-u     -  hrapa  ad  e-u, 

hrasan  (-ar)  [hgaisan]  f.  =  hrosun. 

hrå  sykur  |hgau:sl  gog,  -si  k-)  m.  el.  n.  Raasukker.  -skinn  [-sQIn]  n. 
I.  (hrått  skinn}  nylig  afflaaet  Hud.  ugarvet  Skind.  —  ■\2.  (hæli)  Tilflugts- 
sted, -skinnsleikur  '[-s')lnslEÍ:gog,  -lei:k-)  m.  Trækken  om  el.  Kasten 
med  en  ugarvet  Hud;  Brydning  og  Slagsmaal  i  Bælgmørke;  jfr.  hnapp- 
helda   (ODavSk.   129  f.). 

hrasl  [hgas>.)n.  —  drasl,  Skrimmelskrammel :  brádónýtt  h.  (Eimr.  111.97). 

hrasla  (a)  [hgasla)  vi.  ^^  drasla:  Eg  set  hestana  á  gud  og  gaddinn 
og  læt  svo  h.  (ÞGjD.  21). 

hráslaga  fullur  [hgau:slaqafYd  log)  a.  raa,  raakold.  -kuldi  [-kvldi)  m. 
raat  og  koldt  Vejr.  -legur  [-lF:qog]  a.  kold  og  fugtig,  raakold:  hråslaga- 
legt  loftslag;  hråslagalegt  vedur.  -veður  [-vt:öog)  n.  raat  og  koldt  Vejr. 
-þoka  [-þo:ga,  -þo:ka]  f.  raakold  Taage. 

hráslagi  [hgauislai  jl)  m.  Luftens  Raahed,   Raakulde. 

hraslaralegur  [hgas  larale:qog)  a.   —  draslaralegur. 

hrat  (-s)  (hga:t)  n.  coll.  !.  (berjahrat)  Skaller  og  Stene  af  Bær.  —  2.  (groft 
mjol)  groft  Mel,  Klid.  —  3.  Bundfald  i  Sien:  þegar  grauturinn  er  siadur, 
verdur  dálitið  h.  eftir.  —  4.  Udskud  (om  flere  Ting);  (vondur  matur)  daar- 
lig Føde,  Svinemad;  —  Udskudsvarer:  ad  ilt  sé  til  þess  ad  vita,  ad  þeir 
skuli  hirda  hratid  fra  Pjodverjum  (lAÖEÍn.  84);  —  Humbugsmedicin : 
Galeni  h.  (MJ.   II.   154).  -  5,  (drit}   Fugleekskremenler. 

1.  hrata  (a)  [hga:da.  hga:ta]  vi.  ].  a.  (hrasa)  snuble:  h.  ad  e-m,  snuble  el. 
kastes  hen  imod  en.  —  b.  falde:  Bar  Brynjúlf  undan  og  hratadi  hann  af 
fram  (faldt  udover)  (GKonÆf.  84).   -  U'  (rata)  finde  Vejen,  kende  Vejen. 

2.  hrata  (a)  {hga:da,  hga:ta[  vt.  grovmale. 
hratan  (-ar)  [hga:dan,  hga:tan)  f.  =  hrðsun* 

^hratbrauO  |hga:tbróy  ^)  n.  Skofte.  -kendur  (-l^endoQ)  a.  mcd  Skaller 
i :  hratkent  mjol. 

1.  hratt  [hgaht)  n.  og  adv.  se  hraÖur. 

2.  hratt  [hgaht]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hrinda. 

hratta  (a)  [hgahda)  vi.  h.  ad  e-u,  drive  frem,   skynde  paa  n-t  (BH.). 


hratti 


mmelig  svag  Brænding  (UH.), 
g.  imp.  ind.  af  hrjóöa. 
al  f.  Aabning  i  et  Saar  (BH.). 

(■=   raufa;    gore    en    Revne    ei.  Hul    pai 

adskille  (BH.), 
an]    f.    (såt)  Saar;    (rifl)  Sprække,    Revn 


hratli  (-a)  [hgahdl]  m.  vedhold 
hrauð  lhcöy:a)  1.  og  3.  p. 

1.  hraufa  (-U,  -ur)  [hoöy: 

2.  hraufa    (a)    lheBv:val    v 
(n'h  sundnr,  ski/ja)  sonderriv( 

hraufan    (-ar,   -ir)    Ihooy 
Aabning  (BH.). 

°hrauk  álylítun  [hgoytgaullx  don,  heöy:^-)  f.  (log.)  Sorites.  ° -kål 
Ihe6y;kau71  n.  Spidskaal.  -lagning  [heðy:glagnii)k,  hoöyik-l  f.  Trave- 
sætning, -tjald  [-k-tjalt]  n.  Spidstelt. 

hraukur  (-s,  -ar)  [hgoyigoo,  hgöy:koo,  hoöy/,  s]  m.  1.  a.  Stak,  Stabel, 
Skrue:  måh.,  torih.;  —  (keila)  Kegle:  i  hraukum,  i  Stakke;  setja  i  hrauka, 
kegle ;  sitja  i  hrauknum,  sidde  paa  Hug  (is.  om  en  Kat  el.  Ræv).  -  b.  overf.: 
tekur  i  hraukana  (el.  hnúkana),  det  bliver  galt,  n-t  bliver  rigtig  voldsomt: 
fór  því  sama  ham,  nema  hvad  nu  tak  i  hraukana  (nu  blev  det  forst  rigtig 
galt)  aa  fjallabaki  QTrSk.  I.  165).  -  2.  (zool.)  Topskarv  (pelecanus  crista- 
tus).   —  3.  (står  maður)  en  stor,  höi  Mand,  Tyksak. 

hraun  (-s,  pi.  ds.)  |hoöy:nl  n.  1.  a.  (urð)  stenet  Strækning  uden  Vege- 
tation: „hraun"  er  hér  (3:  á  Austurlandi)  sama  sem  „urd";  ...  vida  um 
land  eru  urðir  kallaðar  hraun,  þá  þær  séu  alveg  óbrunnar  (ÞThFerS.  IV. 
21).  —  b.  fritstaaende  Klipperygge  el.  Hojc  med  store  Sten:  £/nna 
einkennilegaslar  jarBmyndanir  i  þessari  sueit  (3:  Loðmf.)  eru  hin  sm- 
kålluiu  „hraun",  .  .  .  garðar  og  hr\'ggir,  hålar  og  bungur  af  stórgrýlis- 
urðum  (ÞThFerS.  III.  293-4).  -  2.  (eldhraun)  Lava,  Lavastrækning, 
Lavaström;  „Stöktu  upp  ih.",  siges  undertiden  paa  Puds,  naar  en  anden 
har  sagt  „Guð  laun"  (ÓDavSk.  172);  -  som  Stednavn  Hraun  og  i  Sms. ' 
Hraundalur  o.  fl.  —  3.  i  pi.  Hoved,  afpillede  Knogler,  Ben  og  Halen  af 
Kreaturer  og  gærne  en  Del  af  Ryggen  med,  som  man  lod  gaa  begyn- 
dende Forraadnelse  i,  hvorefter  i  det  mindste  Ryggen  gærne  blev  let  roget. 

hrauna  fles  lhQÖy:naflE:sl  n.  grbn  Plet  i  en  Lavamark,  spcc.  flad  Lava- 
mark (GThBui  48).  -flot  lheöy:naflo:tl  n.  Fedt,  kogt  af  hraun  3. 

hraunás  lhoöy:nau  s)  m.  Bakke  i  en  Lavastrækning. 

hraunasubb  |hoöv:nasYp  )  n.  Stovregn  (Snæf.). 

hraun  bylgja  [hnöyn  bllija]  f.  Lavabolge.  -bolli  [-bodli)  m.  Græslav- 
ning i  en  Lavamark,  -botn  l-bohtv)  m.  Lavabund.  -brei6a  [-brEÍ  Sal  f- 
Lavastrækning,  -brun  1-bru  ni  f.  Lavarand,  Lavakant.  -bræSsIa  [-braiDslal 
f.  smæltet    Lava:    Þegar   hin   þunna    h.  rennur  niður  di'ngjurnar  (ÞThLýs. 

II.  89).  ♦-búi  1-bull  m.  Beboer  af  en  Lavamark;  Jætte,  -bunga  [-burigal 
f.  oval  Lavahöj.  -borkur  |-böQgool  m.  den  overste,  haarde  Skal  paa  en 
Lavamark,  Lavabark,  Lavahud.  -drangur  [-drauijgogl  m.  opretstaaende, 
spids  Lavaklippe,  -dröngull  [-droyijgodAl  m.  spidst  Lavastykke :  marjw's- 
lega  lagadir  hraundrönglar  niður  úr  lofti  þeirra  (>.  hellanna)  (ÞThLys.  II. 
91).  -eöja  |heöy:nE5ial  f.  smæltet  og  flydende  Lava.  -ey  |-ei|  f.  Lavao. 
-elfa  [-Elval  í.  Lavaström.  -fastur  [hQöyn  fasdogl  a.  (om  en  Fisker)  som  har 
faaet  sine  Fiskeredskaber  fast  i  Stenbund  el.  undersoisk  Lava:  orSlausir  og 
ráSalausir,  eins  og  h.  dåni  útá  sjá  (MelBr.  30).  -fífill  (-fivldXl  m.  (bol.) 
en  Art  af  Hogeurt  (hieracium  nigrcscens).  -fUki  l-flau(,1,  -ilau  til]  m. 
Lavaslrækning.  -fló  |-flo"l  f.  tyndt  Lag  af  Lava  nede  i  lorden  (Flói). 
-flóB   l-flo^ai  n.    Lavastrom.    -flúBir  [-fluðlel  fpl.    Lavaskær  (ÞThFerð. 

III.  45).  -froOa  |-fro  Dal  f.  storknet  Lavaskum:  þeir  (3:  gigimir)  eru 
hrúgaðir  sjman  tir  hraunleð/u  og  gjalli  og  h.  kringum  opin  (ÞThLýs. 
II.  180).  -gata  l-rj  -ga  da,  -gatal  f.  Vei  el.  Sti  gennem  en  Lavamark. 
-gjá  [-Qau  1  f.  Lavakloft.  -gjóta  l-rjo"da,  -f|0"tal  f.  Lavahul,  For- 
dybning, Hul  i  Lavaen,  -gloppa  (-glohbaj  f.  Lavahule  (spec.  anvendt 
som  Faarefold).  -gryti  (-is)  1-gridl,  -gri  til  n.  coll.,  -grj6t  [-grjo"  t)  n. 
coll.  Lava,  Lavaslen.  -gúll  I-gud>.]  m.  Lavakegle;  Þar  risu  upp  eld- 
stråkar  af  /afnslétlu  -  en  þó  hraungúll  ulan  um  (Ísaf.  '13,  143). 

hráungur  (hoau:ui3gonl  a.  (komungur)  spæd  (]ÞorkÞis.  310). 

hraunlhaf  lhgöy:v(h)a  ni  n.  Lavahav,  Lavavidde,  -hella  I-(h)Edlal  f. 
Lavablok;  sammensmæltet  flad  Lavastrækning,  -hellir  l-(h)£dIlQl  m. 
Lavahule.  -hóll  (-(h)o"d/.l  m.  Lavaforhojning,  Lavahðj.  -hvass  (heöyi)  - 
■/was,  -kvasl  a.  spids  af  Lava :  þar  er  viBa  hraunhvast  (om  Havbunden). 
-jaBar  |-n-ja-5aQl  m.  Lavarand.  -kambur  (-ij-kambool  m.  Lavaskrænt. 
-karl  [-ka(r)dXl  m.  hoi,  spids  Klippe  i  en  Lavamark;  -  overf.  om  n-t 
ru  el.  knudret:  holdid  er  eins  og  h.  -karlalegur  [-ka(r)dlalE:qoel  a. 
forstenet,  stiv,  stram :  Máíið  er  einkennilegt  og  islenzkt  víðasthvar  — 
hehti  dálitið  hraunkarlalegt  i  spretlum  (Eimr.  XII.  148).  -ketill  I-|Ed- 
IdX,  -ÍEtldí.l  m.  (geol.)  Hornilo.  -klepri  [-klE-brl,  -klsprll  m.,  -klessa 
1-klEsal  f.  (storknet)  Lavaklat.  -klettur  (-klEhdogl  m.  Lavaklippe. 
-klungur  [-kluogogl  n.  coll.  Lavablokke,  -kragi  [-kraiill  m.  Lava- 
strimmel, -kúla  1-kulal  f.  Lavakugle,  -kúpa  |-ku  ba,  -kupal  f.  Lavahöj. 
-kvika  1-kvIga,  -kvlka]  f.  flydende  Lava.  -lag  [-n-la<?l  n.  Lavalag. 
-laut  [-loytl  f.  Lavasænkning,  Lavafordybning.  -leðja  [-lEðja]  f.  smæltet 
og  flydende  Lava.  -læna  [-lainal  f.  smal  Lavastrom.  -móBa  |-mo»  Sal 
f.  Lavaflod,  -moli  [-molll  m.  Lavastump,  Lavabrudstykke,  -óttur  lhoöy:n- 
o"hdOQl  a.  1.  (grýtturj  stenet.  -  2.  (meS  eldhraunum)  fuld  af  Lava- 
strækninger,  -pipa  [hobyn  pi-ba,  -pi-pal  f.  Lavaror:  Eggert  ...  segir  ad 
hann  (3:  Surtshellirj  sé  h.,  er  eldleBjan  hafi  runnið  epiir  (ÞThLfr.  III. 
52).  -reipi  [-rei  bl,  -rsi  pil  n.  Lavabaand,  smal  Lavastrimmel :  meB  hraun - 
reipum  i  ótal  hlykkjum  og  bugBum  (ÞThLys.  II.  173).  -runninn  [-rYnlnl 
a.  lavabedækket :  hraunrunniB  land.  -rönd  [-röntl  f.  Lavarand. 

hraunsna  (a)  [hoöynsnal  vi.  —  krunka. 

hraunlspÝja  Ihgöynsbi jal  f.  mindre  Lavaflod:  tuær  mjåar  hraunspýjur 
(hafa  runniB)  niBur  meB  Ófærunum  biBum  (ÞThFerO.  III.  128).  -spilda 
[-sbllda]  f.  Lavastrækning;  Lavastrom.  -steinn  [-sdeidv]  m.  Lavasten, 
-stokkur    |-sdohgool    m.    Lavakloft,    hvor   en    Elv  flyder  igennem:    fyrir 


352_  hreyta 

neBan  skógarbrekkurnar  rennur  Hólmsá  i  hraunslokk  (ÞThFerS.  II.  190). 
-storkinn  [-sdogQInl  a.  med  storknet  Lava.  -strókur  [-sdro"goD,  -sdro«  k-1 
m.  Lavakegle,  Lavasöile.  -súB  I-sudl  f-  fremspringende  Lavakant.  -tagl 
(-tag).l  n.  smal  Udlober  fra  en  Lavamark,  -taumur  [-töymogl  m.  smal 
Lavastribe.  -tegund  [-tE  qont]  i.  Lavaart.  -tröð  (-tröai  f.  Lavasænkning: 
Veslur  lir  eklvarpimi  liggi'a  afarmiklar  hrauniraBir  30-60  feta  djupar,  um 
þær  hefir  hrauniB  runniB  fra  gignum  (ÞThFerO.  I.  151).  -veila  [-VEÍda, 
-VEÍtal  f.  flydende  Lava.  -vella  l-vfdla)  f.  fremvældende  Lavastrom. 
-þekja  (-þE  Qa,  -þE^al  f.  Lavadække,  -þytður  (-þivðon,  -þibö-l  a.  med 
Tuer,  ru  som  Lava.  -æB  lheöv:nai  31  f.  Lavaaare. 
hraus  lhQöy:sl  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hrjósa. 
hraust  bygBur  (hgoys  tblqSog,  -blgO-1  a.  kraftig  bygget.  -eyg(ð)ur 
(-Eiqoe,  -EÍqS-,  -EÍgO-1  a.  med  stærke  Øjne.  -ger  (-t-rjEr|  a.  haardfor. 
hraustla  [hgoys  dlal  adv.  (BTh.  90)  ~  hraustlega. 
hraust  legur  jhQöys  dUqogl  a.  1.  som  ser  sund  og  rask  ud:  vera  mjög 
h.  útlils,  strullo  af  Sundhed.  —  2.  (rösklegur)  kraftig,  tapper.  -  3.  adv. 
-lega :  lita  hraustlega  út,  se  rask  ud ;  berjast  hraustlega,  kæmpe  tappert. 
-leiki  [-leir,I,  -kifill  m.  1.  (styrkleiki.  afl)  kraftig  Konstitution,  Lege 
styrke.  —  2.  (hreysti,  harBfengi)  Tapperhed,  -menni  (-is,  pi.  ds.)  [ 
n.  stærk  og  kraftig  Mand. 

hraustur  (hgoysdogl  a.  1.  (harBfengur,  hugaBur,  roskur)  tapper, 

og  stærk.  —  2.  (heilbrigBur,  heill)  sund,  rask. 

hraustvirki  (-is,  pi.  ds.)  IhoSysdvigrjil  n.  Daad  (GPSk.  362). 

hraut  |hoöy:tl  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hrjóla. 

hrá  vara  |hgau:va  ral  f-  Raamateriale.    -viBi  (-vi  Sil  n.,  -viBur 

oqI    m.    a.    Ungtræ(er):    hoggva    niBur  sem    hráviBi,    hugge    ned    for 

—  b.  n-t,  der  ligger  hulter  til  bulter:   þær  hafa  legiB  hér  og  hvar  .  .  .  eins 

og  hrámBi  (]ÁÞj.  II.  458).  -þefur  I-þfvogl  m.  Lugt  af  raat  Kod.  -þvalur 

f-þva  log)  a.  kold  og  klam.  -æti  [-ai  dl,  -aitll  n.  coll.  raa  (ukogt  el.  daarlig 

kogt)  Fode.  -ætur  (-aidog,  -ail-1  a.  raat  ædende,  som  spiser  raat  (Kod). 

hreSa    (-u,    -ur)    [hgr;Bal    f.    1.    is.   i   pi.   hreBur,    Trælle,    Slagsmaal : 

hafBi  i    hverju    kmldi  lent   i  hreBum    viB   einhvem    (ÞGjUf.    132).  -    2. 

(StSlAndv.   I.  10)  =  hryðja  1.  b.  -  3.  (fuglahræBa)  Fugleskræmsel. 

hreBjar  [hnrSjagl  fpl.  Rædder,  Pung  (scrotum),  Könsdelene,  Genitalia 
(is.  de  mandlige). 

hrefija  skegg   (hgEOjasfjEkl    n.    Haarene   omkring  KonsdeU 

Kvinde)    UrBu  þaB    úrræBi  hans,    aB    hann    greip    hægri  henc 

hennar  (JPorkÞjs.  58).  -steinn  [-sdEÍdvl  m.  —  baggalulur 

hreSka    (-U,   -ur)    [hgEþga,   hgsO  kal    f.    Ræddike,    Radis 

sativus). 

hreBusamur  lhQE:öosamogl  a.  urolig,  oprörsk  (Sch.). 
hrefmannlegur   (heEvmanlE  qogl   a.    1.   mandig   og  ædel    af   Udseende 
og  Holdning.  —  2.  (Vf.)  =  hreinmannlegur. 

hrefna  (-u,  -ur)  (hgeb  nal  f.  1.  (kuenhrafnj  Hunravn.  -  2.  (naut.) 
den  femte  Plankerække  fra  Kolen,  jfr.  bátur.  —  3.  som  npr.  Hrefna.  — 
4.  (zool.)  a.  (andarnefja)  hyperodon  diodon  (]ón  lærSi,  ÞThLfr.  II.  84). 
-  b.  IhrafnreyBur)  Vaagehval  (balaenoptera  roslrata)  (ÞThLys.  II.  488). 

hrcgg  (-s,  pi.  ds.)  |hgEkl  n.  Storm  (is.  med  Regn  og  Hagl);  (óveBur) 
Uvejr;  súpa  h.  (om  Heste),  snappe  kraftigt  efter  Vejret:  alt  i  einu,  reis 
hann  upp,  saup  hregg,  þreif  taumana  og  rauk  á  sprett  (ÞGjD.  38);  — 
•hyppigt  i  Omskr.  for  Kamp:   sverBah.,    OBinsh.  osv.    -bylur  I-bllogl 


tnll 
nodig 


l-vlð- 
Fode. 


(om 


(rapha 


Haglstorm.  -bUsinn  |-blai 
hreggblásin  alda  (M].  II 
bruges  kun  i  Forbindelsen 
(NI.),    -nasi  1-g-na  si: 


OBinsh. 
Fane) 


slnl 

63).     -hams    I-(h)ams) 

þaB  er  , 

-nesi  (- 


ten  ud  i  Havet  el.  ud 
strækning  (Ønf.).  '-njorBur  [-njörðogl 
Stormbyge.  -viBri  (-is,  pi.  ds.)  !-g  -viDrll  n. 

hregl  [hoFg  XI  n.    -  hraglandi:  haglskfja-h. 

hreiðra  (a)   (hgEiO  ra)  v.    1.   vf.  lægge  el.  b 


st(M7.V.  187); 
rligt  Humor; 
iarligt  Humor 
en  pyntlignende  Forhójning, 
n  Aa  el.  ud  i  en  flad  Mose- 
Kriger.  -skur  [-k-sgurl  f. 
,  Stormvejr,  Sludvejr. 
'.  (Hafst.   '16,   125). 

nge  i  Rede:   h.  sig,  bygge 


sig  Rede,  lægge  sig  i  Rede,  gore  sig  det  hyggeligt;  h.  sig  niBur,  putte  sig 
ned:  Eg  læddist  til  rums  mins  og  hreiBraBi  mig  niBur  (GFrÓI.  136).  —  2. 
med  dat.  danne  en  Rede  af  n-l,  feje  n-t  sammen  saal.  al  det  danner  en  | 
Rede  om  el.  værner  n-l  andet:  hreiBraS  moldinni  upp  meB  henni  (3: 
plöntunni)  (BArn.  23).  -  3.  vi.  h.  um  e-n,  lave  en  Rede  til  en;  -  rede  ! 
Sengen  til  en :  nu  er  jeg  búinn  aB  h.  um  þig,  litla  stelpa :  —  h.  um  sig, 
indrette  sig  mageligt :  sem  þar  hafBi  búiB  lengi  og  hreiBraB  um  sig  ågæl- 
lega  (GFrTis.  80-81). 

hreiBur  (-urs.pl.ds.)  [hQEÍ:ðogl  n.  1.  Rede:  gera  h.,  bygge  Rede;  dritai  \ 
sitt  eigiB  fsjålfs  sin)  h.,   besudle  sin  egen  Rede.  —  2.  Æggene  i  en  Rede.  | 
-álft  l-r-auXt,  -aul(f)ll  f.    Svane,   som  stadig  bygger  sin  Rede  el.  lægger  i 
Æg  paa  ens  Grund,  -bolli  [-bodil]  m.  Redehul  :  i  orlitlum  hreiBurbolla  (Val.  ■ 
Dagr.   16).  '-búi   [-bu:ll  m.   Fugl.  -böggull   [-bög:odXl  m.  (Vf.),    -bollur 
[-bod  loo]  m.  (BH.),  -drátur  |-drau:dog,  -drau:!-]  m.  (VI.,  Rask),  -drttur 
l-dri:doe,  -dri:l-]  m.  (Vf.,  Sch.),  -drútur  [-dru:dDg,  -dru:t-l  m.  (Snæf.)  = 
örverpi,   uriaregg,   en  Fugls  sidste  Æg,  Æg,  som  er  mindre  end  de  andre 
i   samme  Rede.    -fálki  l-g-fauXr,!,  -faul  1)1]  m.  Rugefalk.    -gerB  [-r-gErJ] 
f.    Redebygning,    -strútur    |-g-sdru:dog,  -sdru:l-l   m.   (Vf.)   =  hreiBur- 
böggull.  -stæBi  [-sdai:3il  n.,  -stöB  l-sdö:^]  f.  Rugeplads. 

hreif  [hgEÍ:i'l  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hrifa. 

hreyfa,  hreifa  (ði)  [hQEÍ:va]  vt.  med  acc.  el.  dat.  og  vi.  I.  sætte  i 
Bevægelse,  bevæge,  röre:  1.  med  acc:  /i.  sig,  röre  sig;  /i.  e-3  (hSnd,  fat 
osv.),  röre,  bevæge  n-t  (Haanden,  Benet  osv.):  h.  hvorki  hond  nje  fót  til  aB 
gera  e-B,  ikke  röre  en  Haand  for  at  gore  n-t.  —  2.  med  dat.:  h.  måli,  rörc 
ved  en  Sag;  hann  hreyfBi  því  ehki,  han  rörte  ikke  ved  det,  lod  det  ligge; 
for  Hildur  drottning  aB  hreifa  sér  til  ferðar  (belave  sig  til  at  tage  af  Sted) 


hreifadrellir 

OApj.  I.  113);  /ii'jr  sem  åiriSut  hreifir  ser  (rorer  sig)  (HallgrPass.  21,  13). 

—  3,  vi.  A.  við  e-u,  rore  ved  n-l,  rokke  ved  n-t;  k.  upp  á  e-m,  rette  paa 
ens  Klæder,  pvnte  paa  en :  Skaular  kerlingu  þar  og  hreifir  upp  á  henni 
OÞorkÞjs.  353);  h.  upp  á  sier,  pynte  sig.  —  II.  refl.  hre\'fast,  bevæge  sig, 
rore  sig. 

•hreifadrellir  (heeirvadrsdllel  m.  =  selur. 
hreyfandi  (-a,  -endur)  Iheeiivandl,  -endoel  m.   Bevæger. 
hreyfan  legleiki    |heei:vanlEqlEÍ:fil,    -lei:%l|    m.    Bevægelighed,    -legur 
1-leqogl    a.    bevægelig;    som   kan   bevæges:    h.  h/utur;    hreyfanleg  fjöður; 

-  =A.  skåli  =  íarandskóli,  ambulatorisk,  omvandrende  Skole. 
hreyfS  (-ar,  -ir)  (hetivA  hetib  þl  f.   =  hreyfing. 
hreyfBar  laus    [heeiv  Oarloys,  hoeib  ðar-|    a.    uden    Bevægelse.    -leysi 

(-is)  l-lei  si)  n.  Mangel  paa  Bevægelse. 

hreiti  (-a,  -ar)  (heEÍ:v]|  m.  I.  Lab,  Lalle  (paa  en  Sælhund):  selsh.  - 
ti.  (úlnliður)  Haandled  paa  et  Menneske. 
hreyfi  (-is)  (hQEi:vi)  n.  (SI.,  Sch.)  =  hreyfingur. 
hreyfiiafl  |hcei:vlab>.)  n.  bevægende  Kraft,  Drivkraft,  -færi  (-fai:rll  n. 
a.  Devægelscsmiddel,  Bevægelsesredskab.  —  b.  (biol.)  Bevægelsesorgan. 
-Utur  |-lau:doe,  -iau:t-l  a.  pralerisk.  -legur  l-ls  qoel  a.  munter,  livlig, 
•  lebendig-:  \/ar  hann  þó  allhress  meS  kðflum  og  hinn  hreffilegasti  (Logr. 
"15,  52).  -magn  (-mag  v]  n.  =  hreyfiafl.  -málleysi  (-mauheisl]  n.  (med.) 
motorisk  Afasi  (AOiSil.  §  79,  80). 

hreyfing  (-ar,  -ar)  [hoEÍ:vii)k|  f.  Bevægelse:  h,  aflur  å  bak,  tilbage- 
gaaende,  retrograd  Bevægelse. 

hreyfingar  afl  lh8e>:''ii)garab  ).]  n.  Bevægelseskraft.  -fr«Bi  (-e-frai:öll 
f.    indec.    Bevægelseslære,    Mekanik,    -fræðilegur    |-frai:ölleqoe|    a.  me- 
kanisk,   -faeri    (-fai;rll    npl.   Bevægelsesredskaber.    -laus  (-r-lðv;sl  a.  be- 
vægelseslos,    ubevægelig,    -leysi    (-is)    |-Ieí;5I1   n.  Mangel  paa  Bevægelse,    | 
Ubevægelighed,    -taug    (-o-ldv:il    f-  Bevægelsesnerve.    -vöOvi  |-r-vðB  vl|    I 
m.  Bevægelsesmuskel,   -þráöur  (-n-þrau:Ooi,i|  m.  Bevægelsesnerve.  I 

hreyfingur  (-s)  (hQenvingoo,  -iljs)  m.  (fjor)  Liv,  Livlighed:  forkarl- 
inn  ah  le\'si  fra  sekknum,  og  var  nu  heldur  en  ekki  breifingur  i  honum 
(]ÁÞ].  11.  512);  hugsa  (fiyggja)  s/er  til  hre\'fings,  nære  frejdigt  Haab  om 
Udfareisen  af  sine  Planer,  tænke  paa  al  göre  et  heldigt  Kup :  hugsaSi  hinn 
sir  til  hreifings,  ai  nii  skfldi  hann  biðja  hróður  sinn  um  bita  (]ÁÞi.  II.  10). 
° hreyfi  nsmur  |hcei:vinai:mo(>|  a.  motorisk  (ABjSál.  §  78).  -orka 
(-og  ga|  f.  Bevægelsesenergi.  °  -slika  (-sdl:ga,  -sdl:ka|  I.  (naul.)  Alhi- 
dade.  -stöö  (-sdð:íl  f.  motorisk  Centrum,  -taug  (-tðy:«!  f..  -tauga- 
þráBur  (tóy  qaþrau:3oel  m.  Bevægelsesnerve.  -vjel  (-vje:/)  f.  Motor. 

hreifur  (heei:voel  a.,  ifr.  reifur,  1.  (kalur)  munter.  —  2.  (ölvaBur) 
beskænket. 

°hreykijárn  (hQei:qiiaudv,  -jaurdv,  hcei:il-|  n.  Hyppejærn.  -lega 
|^i£qa|  adv.  med  Vigtighed:  låta  h.,  give  sig  en  viglig  Mine. 
I  \reykinn  (h(3EÍ:t)ln,  heEi:4ln|  a.  viglig.  selvtilfreds. 
'hreykiplðgur  (heEÍ:i)lplo'':(q)oe,  heeiifji-)  m.  Hyppeplov. 
hreykia  (ti)  (heei:>ja,  hgeii^a,  hceix'di,  heeix't)  vi.  med  dat.  1.  op- 
stable: h.  må.  skrue  TSrv.  —  2.  fhlúa  aS  grålri)  hyppe:  h.  moldu  aB 
urtasiofnum  (BArn.  23).  —  3.  lofte,  oploile,  hæve;  A.  sier  (håtl),  sætte 
sig  hojt;  overf.i  hovmode  sig;  h.  sjcr  upp  {i  sætinu),  ranke  sig:  Aiin  hefir 
það  af  einhi/erjum  sinum,  krakkinn,  sagði  hun  og  hreykli  sér  dálílið  upp  i 
sætinu  (]ThMk.  425);  A.  hattinum,  sætte  Hallen  hö|l  paa  Hovedet;  Arec* 
bu,  danski  maSur,  ekki  hatti.heldur  fíýðu  þella  land  (M]]Ar.  219);  (Ord- 
spr.)  ekki  er  hatlurinn  borgaður  (til  låns  (laus)  er  hatturinn),  þó  honum 
sie  hått  hrevkt.  Hallen  er  ikke  belalt  (er  laant,  er  los)  selv  om  hojt  den 
knejser;  sjaldan  hreykir  hygginn  halt  (SchMil.),  klog  Mand  bryster  sig 
sjældent;  barin  hreykir  sfer  eins  og  kottur  i  ullarbrúgu  (G].),  han  knejser 
som  en  Kat  med  et  Aaleskind. 

hreima  (a)  |hgei:ma|  vi.  klinge,  genlyde  (BH.). 

hreim  blær  (heeim  blai  r)  m.  (mus.)  Klangfarve,  -fagur  (-fa  qog)  a. 
klangfuld,  vellydende,  -langur  (-lauqgSQl  a.  langtonel.  -laus  (-Iðysj  a. 
klanglas.  -skær  (-sgairj  a.  klangren.  -sveipur  (-sveibeg,  -sveipae]  m. 
Tonehvirvel. 

hreimur  (-s, -ar)  (hcci:meQ)  m.  a.  Klang,  Toner;  (h.  I rödd)  Stemme- 
klang.  —  b.  Tonefald,  Accent:  útlendur  A.  /  målfari. 
hrein  (hnciinj  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hrina. 
hreina   lh(iei:nal  adv.   i   Forb.:  þaS  er  alueg  h.  sati,    del  er  den  rene 
Sandhed  (.NI.). 
hreinatað  (heei:nata:j]  n.  tðrret  Komog,  brugt  som  Brændsel  (Skaft.). 
hrein  bjálfafiur  [hecinbjaulvaOocl  a.  klædt  i  en  Renskindspels.  -bjalfi 
(-bjaulvl]  m.   Rensdyrskind;  Pels  af  Rensdyrskind. 
hreinbUr  [hoein  blau  rj  a.  fuldkommen  blaa. 

hrein  dyr  (hgcin  di  r)  n.  (zool.)  Rensdyr  (cervus  larandus).  -dVra- 
bóndi  [•dirabo.'n  dl|  m.  Bonde,  som  har  Indtægt  af  Rensdyr,  -dflra- 
mosi  |diramo:sl|  m.  (bol.)  Rensdyrlav  (cladonia  rhangiierina). 

threin  ferOi  (-is)  (heein  fcrSl)  n.   Renhed.  t-ferSugur  (-ferooqog)  a. 
ren;  retskatfen;  adv.  -lega,  med   Renhed,  med  Retskaffenhed,    -gera  (-!]-- 
Qe-ra)  vt.  göre  ren,  rengöre:  (Ordspr.)  svo  er  margt  þuegtð,  að  það  er  ekki 
hreingert  (SchMál.),    mangen    Ting    er    tvættet,    men    ikke  derved  rengjort. 
-gerning    (-r)crdnii)k|    f.    Rengdring.    -getning    (-riehdniijk)    f.   den   ube- 
smittede Undfangelse:  A.  heilagrar  guls  móður,  -hentur  (hoEÍ:v(h)Evdoe, 
-(h)Ent-l  a.  a.  (hreinn  i  hóndum)   renhændig.  —   b.  omhyggelig:   Hann  er 
A.  i  alla  mnnu   (Alþb.   1732).    -hjartaOur  (hesin  f)aoda6oel  a.  renhjærlet. 
hreinhorn  |hoEÍ;v(h)o(r)dv|  n.  Rensdyrhorn. 
hreinhugaBur  [hQEÍ:v(h)Y'qaOog)  a.  renhjærlet. 
hreinkálfur  (hQeiiJ'kaulvøQ)  m.  Rensdyrkalv,   Renkalv. 
hreinka  (a)  (hgeiU-ga,  hgeiijka)  vt.  gðre  renere;  A.  sig,  spec.  om  Him- 


353  hreinsun 

len:  hann  er  farinn  ad  h.  sig  i  suårinu,  det  er  begyndt  at  klare  op  i  Syd; 
—  refl.:  hreinkast,  blive  ren,  renses,  blive  renere:  loftið  hefur  h.  lalsvert. 
hrein  kvendi  (hgEÍl)  kvEndl]  n.  ren  Kvinde:  (Ordspr.)  ekki  (aldrei)  er 
of  mikið  unnið  fyrir  hreinkvendið  (SchMál.),  (bruges  særl.  ironisk,  naar 
man  synes,  at  det  bliver  paalagt  en  at  göre  n-t  uforholdsmæssig  slori).  -lát- 
ur  [-n--lau-doo.  -laut-j  a.  renlig;  —  adv.  -láílega :  hreinlátlega  meðfariS, 
renlig  behandlet,  -legur  (-UqoQ]  a.  renlig:  A.  maður;  —  adv.  hrein- 
lega:  a.  renlig,  paa  en  renlig  Maade:  ganga  hreinlega  fra  mat  sinum.  — 
b.  ordentlig,  fuldstændig :  það  er  betra  ad  drepa  skepnuna  hreinlega  en 
ad  misþyrma  henni  svona.  —  c.  (ótvirætt)  klart  og  utvetydigt,  aldeles 
tydelig :  Það  er  því  ekki  ad  biiast  vid,  ad  eins  hreinlega  uerdi  skorid  lir 
þv!  med  þvi  móíi  (Alþ.  'II,  B.  465).  —  d.  uforbeholdent,  oprigtigt,  ærligt: 
hreinlega  sagt,  ærlig  talt.  -leiki,  -leikur  (-ItiQl,  -\ú%{,  -leigog,  -Ifikool 
m.  I.  Renhed:  A.  Au'ss,  fata.  —  2.  (skirlifi)  Kyskhed,  sædelig  Renhed. 
t-Iifast  (a)  [-li  vasll  vrefl.  fore  kysk  Levned,  -lifi  (-is)  t-livl)  n.  Renhed 
i  Livsforelsen;  kysk  Levned,  '-lifiskona  (-livIsko:nal  f.  Nonne.  -lifnaOur 
l-llbnaðogl  m.  uplettet  Liv;  tispec.)  (klauslurlif)  klosterligt  Levned. 
-Iffur  (-IívoqI  a.  1.  uplettet  i  sin  Vandel:  A.  t  ordum  og  geråum.  —  2, 
(skirlifur)  kysk,  sædelig.  -lyndi  [-llndl]  n.  Opiigtighed,  Aabenhed. 
-lyndur  (-llndod  a.  oprigtig,  aabenhjærtig.  -læti  (-is)  [-lal  dl,  -lai  tlj  n. 
Renlighed,  -mannlegur  [-manlEqooI  a.  statelig,  mandig  og  ædel  af  Ud- 
seende, nobel,  -menska  (-mensgal  f-  ædel  Fremtræden  og  Opforsel. 
"-mæli  i-maill)  n.  Purisme.  ° -mælismaöur  [-maillsma:Boi.l  m.  Purist. 

1.  hrein  n  (-s,  -ar)  (hgEid  v,  hgein  s,  heei:nayl  m.  —  hreindj/r.  a. 
Ren,  Rensdyr.  —  *b.  i  digt.  Omskrivninger:  hreinah/'alli  osv.  Jorden;  — 
om  Skibe:  byrh.,  unnarb.  osv. 

2.  hreinn  (hgeidvj  a.  I.  ren:  1.  a.  fhreint  vatn)  rent  Vand:  krein  fol, 
rent  Töj ;  A.  i  framan,  A.  um  hendumar  (el.  á  höndunum),  med  rent  An- 
sigt, med  rene  Hænder.  —  b.  ren,  uden  fremmede  el.  forstyrrende  Elemen- 
ter: hreint  mål,  ren  Tale  (fri  for  Fremmedord  og  vulgære  Udtryk);  A.  svipur, 
aabent  Ansigt ;  Arem  skrift,  ren,  smuk  Skrift  (uden  Klatler  og  Udstregninger); 
ad  þeir  (3:  hestarnir)  haft  hreinan  gang  (ren,  ublandet  Gangart),  vakran  eda 
klárgengan  (Stj.  '94.  B.  169);  gera  hreint  fyrir  sinum  dyrum,  feje  for  sin 
Dðr.  —  c.  þar  var  ekki  hreint,  der  spøgede,  viste  sig  overnaturlige 
Væsener.  —  d.  af.  som  subsi,  hrein,  ren  Nolo  (i  L'hombre).  —  2.  fgreini- 
legur):  hreint  mark  (á  f/e),  tydeligt  Øremærke.  —  3.  ibfartur}  lys;  (heid' 
skir)  klar;  Um  jålin  gekk  i  þídvindi  og  hlåkur  um  nokkra  daga  og  frysli svo 
i  hremu  milli  /Ola  og  nýárs  (ValDagr.  751.  —  4.  A.  gródi,  netto  Fortjænesle. 

—  II.  i  overf.  Bet.  1.  renlig,  renfærdig:  hreint  hj'arta,  et  rent  Hjærle; 
A.  hugur,  rent  Sind;  vera  hreins  hugar  um  e-d,  være  klar  over,  overbevist  om 
n-t:  Þar  um  er  eg  ekki  hreins  hugar  (JSBr.  426);  Arem  lund,  rent  Sind; 
hreint  liferni,  renfærdigt,  rent  Liv.  —  2.  ihreinskihnn)  oprigtig;  A.  og  beinn, 
oprigtig,  ligefrem.  —  3.  ren,  usminket:  A.  sannleikur;  hrein  ósannindi ;  — 
hreinasta  lygi,  lutler  Logn.  —  4.  (log.)  abstrakt.  —  III.  kysk,  ren  i  sædelig 
Henseende:  A.  sveinn,  hrein  mey,  ren  Svend,  ren  Mo,  som  har  sin  jomfrudom 
i  Behold;  så  er  ekki  A.  sveinn  og  sti  kona  ekki  hrein  mey,  sem  ekki  kitlar; 

—  naar  en  skal  gætte  n-t  siges  til  ham :  þú  ert  ekki  A.  sveinn  (hrein  mey), 
ef  þú  getur  þessa  ekki  i  þrid/a  skipli  (ÓDavSk.  172).  -  IV.  n.  hreint  som 
adv.  1.  aldeles,  absolut:  þad  er  hreint  þad  skemlilegasia,  sem  jeg  geri, 
det  er  absolut  det  morsomste,  jeg  bestiller;  hreint  ekki,  aldeles  ikke;  o, 
jeg  held  nu  hreint  ekki!  vist  ikke  nej!  alveg  hreint,  ganske  og  aldeles; 
Aann  ælladi  alveg  hreint  ad  verda  villaus;  —  ansi  hreint  fgaman),  over- 
ordentlig, pokkers  (morsoml);  hreint  fra  fmeira),  aldeles  ikke  (mere).  —  2. 
segja  e-d  hreint  og  bemt,  sige  n-l  aabent  og  ærligt,  lige  ud,  glat  ud :  hreint 
og  beint  og  blált  áfram ;  —  hreint  ad  segja,  ærlig  talt,  alvorlig  talt. 

hrein  prenta  (hyrinprevda,  -prsnta]  vt.  rentrykke,  -prenlun  I-prevdon, 
-prEnton]  f.  a.  Rentrykning.  —  b.  Rentryk,  -raka  (-ra'ga,  -ra-ka]  vt.  rive 
(Ho)  rent  (saal.  at  der  ikke  bliver  n-l  tilbage  paa  Marken),  -rita  (-rlda, 
-ri  tal  "!•  renskrive,  ^ritun  (-ri  don,  -ri  Ion)  f.  a.  Renskrivning.  —  b. 
Renskrift,  -rækla  (-rai^da)  vt.  rendyrke,  -ræktun  (-raixdon)  f.  Ren- 
kullur,  Rendyrkning. 

hreinsa  (a)  (hQEÍnsa)  vt.  rense:  I.  A.  fol;  —  A.  tun,  rense  Tunet 
for  overflødig  Gødning;  A.  höfud,  rense  Hovedet,  spec.  for  Utöj  el.  Skurv; 
A.  fallbyssu,  rense,  afblæse  en  Kanon;  A.  idrin,  rense  Indvoldene,  pur- 
gere;  —  (kern.)  rense,  destillere;  rektificere:  hreinsadur  vinandi,  rektifi- 
ceret Spiritus;  A.  si'Aur,  raffinere  Sukker.  —  II.  overf.;  rense,  befri 
for  n-t:  1.  A.  land  af  vikingum,  rense  Landet  for  Vikinger;  —  (spec.) 
rense  for  omstrejfende  Faar:  A.  heimalond  sin  og  búfjárhaga  jafnframt 
hverjum  fjallskilum  (Slj.  '91,  B.  84).  —  2.  A.  sig  af  e-u,  ')  rense  sig  for 
n-t,  vaske  sig  ren:  A.  sig  af  aburdi,  ámælum;  ')  (ogs.  A.  sig  vid  e-d)  til- 
endebringe n-l;  A.  sig  af  e-m  (el.  þurka  sig  af  e-m),  distancere  en  (f. 
Eks.  i  Lob);  A.  sig  yfir  læk,  klare  Springet  over  en  Bæk;  —  A.  til,  ')  giSrc 
i  Stand  (i  et  Værelse);  ')  rydde  op:  A.  til  I  nefndinni.  —  III.  reil.  hreins- 
ast,  blive  ren:  líkþráir  hreinsast. 

hreinsagBur  jhgEÍn  saqBoQ,  -sagð-|  a.  lait  rent  (StSlAndv.  I.  62). 

hreinsan  (-ar)  [hgEin  san)  f.  =  hreinsun. 

hrein  skafinn  (hgEÍn  sga  vin)  a.  renskrabet,  -skiftinn  (-si)lfdln)  a. 
paalidelig  i  Pengesager,  ærlig  i  Handel  og  Vandel,  -skifini  [-sQlidnll  f. 
indec.  Ærlighed,  Paalidelighed.  -skiftur  (-sljlfdoy)  a.  ærlig,  oprigtig  (ODav. 
Vik.  327).  -skilinn  (-sQI  lin)  a.  opriglig,  aabenhjærtig  (-hjærtel),  ærlig. 
-skilni  (-sfjilni)  f.  indec.  Oprigtighed,  Aabenhjærlelhed.  -skilnislegur 
[-s(jllnIsle:qoQ)  a.  aaben,  aabenhjærtig,  oprigtig;  —  adv.  -lega.  -skrifa 
i-sgrlva)  vt.  I.  renskrive.  —  2.  overf.  göre  rent  Bord.  -skrift  (-sgrlftl  f. 
I.    Renskrift.   —  2.  =  hreinskrifun.    -skrifun  (-sgrl  vøn)  f.   Renskrivning. 

hreinstaka  (heein  sda  ga,  -sdaka)  f.  (uopskaarel)   Rensdyrskind. 

hreinsun   (-ar,  -anir)  (heeinson,  -anle)   f.   t.  Rensning:   A.  fata;  — 

45 


hreinsunardagar 


354 


lireppapólitil< 


(kern.)  /i.  vinanda,  Rektifikation  af  Spiritus;  h.  sykurs,  Raffinering  af 
Sukker.  —  2.  nbjagtig  Eftersogning  af  omstrejfende  Faar  og  Heste:  h. 
heimalanda    og  búfjithaga  (Stj.  '91,  D.  85).  -  3.  (h.  kvennaj  Barselflod. 

hreinsunarldagar  |hgEÍnsonarda:qaol  mpl.  Renselsesdage.  -digull 
[-di:qodXl  m.  Rensedigel.  -dryliUur  [-drlhgoo]  m.  Purgerdrik.  -eldur 
l-ddoel  m.  Skærsild,  -fórn  l-o-fo"rdvl  f.  Renselsesoffer.  -lyt  l-r-ll:i'l 
n.  Renselsesmiddel.  -staður  [-e-sdaiSooj  m.  Renselsessted,  -vjel  [-r- 
víe:/1  f.  Rensemaskine. 

hreintrúar-  [hoEÍntruaQ]  i  Sms.:  puritansk,  -maöur  [-r-ma:!5oel  m. 
Puritaner,   -stefna  [-o-sdcbna)  f.  Puritanisme. 

hreinjvaxinn  [hoeinvazsln)  a.  regelmæssig,  med  regelmæssig  Bevægelse. 
-viðri  (-is,  pi.  ds.)  1-vlðrll  n.  klar  Luft;  spec.  (Norden)Storm  med  Frost 
uden  Nedbor  (Af.),  -virkur  [-vlogoeJ  a.  som  forretter  sit  Arbejde  ordent- 
ligt og  renligt;  (Ordspr.)  svo  er  hver  hreinlimdur  sem  hann  er  h.  (G].),  saa 
rent  er  ens  Sind  som  det  Arbejd,  man  gör.  -þveginn  (-þvEÍjln)  a.  renvasket. 

hreisa  (-u,  -ur)  [hgEÍ:sal  f.  bortloben  Tjænestepige;  Landstrygerske  (BH.). 

hreysar  [hoEÍisaiil  fpl.  Ros,  Rose. 

hreysi  (-is,  pi.  ds.)  [hnEÍ:sll  n.  1.  (kofi)  Ronne.  -  U-  (hellir)  Hule. 
-köttur  l-köhdooj  m.  (zoof.)  Lækat,  Roskat,  Hermelin  (mustela  ereminia). 
-legur  [-lE-qon]  a.  faldefærdig,  roslignende.  -visia  1-visla]  f.  Væsel  (mustela). 

hreysta  (i)  (hgeis'da]  vt.  sætte  Mod  i,  opmuntre. 

hreysti  [hoEis'dll  f.  indec.  1.  Tapperhed;  Kraft  og  Mod:  berjast  með 
h.,  kæmpe  tappert.  —  2.  (hraustleiki)  legemlig  og  aandelig  Styrke;  (harka) 
Haardforhed.  -bragð  (-braqð,  -brag  þ]  n.  1.  tapper  Gærning.  —  2.  rask 
Udseende,  -brestur  [-brEsdoQ]  m.  Mangel  paa  Tapperhed,  Mangel  paa 
Haardforhed.  -garpur  [-gag  boo]  m.  Helt.  -gripur  |-grI:bog,  -grI:p-^ 
m.  udholdende  Hest:  skapharBur  h.  (t>GjD.  57).  '-hvatur  (-/.wa:dog, 
-kva;t-l  a.  rask  og  tapper;  /  dauða  Mamúds  hrefsl:hi>als  {GT)\.  199).  -yrBi 
(-is,  pi.  ds.)  [-Irölj  n.  pralende  Ord,  beregnet  paa  at  imponere:  eitt  af  þess- 
um  hret'Stii'rðum,  sem  hann  /ælur  fokka  hér  heima  fyrir  (.Mp.'W.B.  II.  tX). 
-legur  [-lE-qogj  a.  ~  hreystimannlegur;  —  adv.  -lega:  berjast  h.,  kæmpe 
lappert.  -maður  l-ma:Oogl  m.  tapper  Mand,  stærk  og  modig  Mand. 
-mannlegur  l-manl€:qoQl  a.  tapper,  modig,  kraftig;  —  spec.  med  Bibet. 
af:  pralerisk;  —  adv.  -tega:  berjast  h.;  svara  h.  -orö  [-orS]  n.  1.  Ry 
for  Tapperhed.  —  2.  =  hreysliyrdi.    -raun  l-röy:n]  f.  Tapperhedsprove. 

hreystyrði  [hgEÍsdirði]  n.  =  hreysliyrði. 

hreysti  svar  lhgEÍsdlsva;rl  n.  rask,  flot  Svar,  der  skal  imponere  og 
give  Udseende  af  Mod  el.  Ligegyldighed,  -verk  I-vEgk]  n.  tapper  Gær- 
ning. -þjóö  l-þio»;ðl  f.  tapper  Nation. 

hreistra  (a)  IhgEÍsdra]  v.  1.  vt.  skælle:  h.  ýsu;  —  kalune:  h.  vambir 
(Af.).  —  2.  vi.  og  V.  impers.  skalle:  húðin(a)  hreistrar.  Huden  skaller  af; 
—  pp.  hreistraður,  skælbedækket. 

hreistrugur  [hoEÍs-droqog]  a.  —  hreistradur,  se  hreistra. 

hreistur  (-urs)  [hgEÍsdogl  n.  Skæl  (ogs.  bot.).  °  -blom  |-r-blo":m] 
n.  (bot.)  Rakle.  '^  -dyr  l-di:r]  n.  Skældyr  (manis),  -fiskur  l-g-flsgog] 
m.  skældækket  Fisk.  -lag  l-r-la:?]  n.  Hornlag.  -myndaöur  (-mlndaB- 
ogl  a.  skælformet,  -plata  l-g-pla:da,  -pla:tal  f.  Skæl.  =  -trje  (-trje;)  n. 
Lepidodendron.  -vængjur  [-r-vaiijijogl  fpl.  =  fiðrildi. 

1.  hrcyta  (-u,  -ur)  (hgEÍ;da,  hgfi:tal  f.  1.  (það,  sem  hreitt  er)  n-l,  der 
spredes  ved  Kastning.  —  2.  a.  (sidustu  mjålkurdropar)  den  sidste  Mælk, 
der  faas  ved  Malkningen.  —  b.  (kyr,  sem  mjólkar  illa)  Ko,  som  malker 
daarligt;  K.  =  1.  hreytla.  —  3.  Smule  Mælk;  Smule  Uld:  Þa3  mund:  ekki 
taka  langan  tima  ad  uega  ullarhreyturnar  (Fimr.  XIII.  166). 

2.  hreyta  (ti)  lhgEÍ:da,  hQEÍ:tal  v.  I.  vt.  med  dat.  og  vi.  1.  kaste,  kaste 
spredt,  sprede  ved  Kastning;  h.  grjåti,  kaste  med  Sten.  —  2.  overf.  henkaste: 
h.  ur  sjer  iltyrBum,  skammum,  give  onde  Ord  af  sig;  Ætli  ég  gen'  annaS 
þarfara  med  þá,  hreytti  ég  ur  mér  (Fimr.  XVI.  139);  h.  til  e-s,  være  ufor- 
skammet el.  uvenlig  imod  en  i  Ord :  Og  þegar  amast  var  vid  henni  og 
hreytt  ti!  hennar  af  öðrum,  reyndi  hun  ad  eyda  þvi,  ån  þess  ad  hieypa  því 
I  havada  (JTrHalla  133-3'));  h.  e-u  i  e-n,  ds.:  kaupmenn  hafi  sett  mönnum 
nauðungarkosti  .  .  .  og  hreytt  i  þá  sneidilegum  ordiim,  ef  /liir  létu  óánægju 
sína  i  l/åsi  (JAðEin.  517);  hreita  ónotum  úr  skúmaskoti  (Norðri  '11,  106).  - 
3.  impers.:  hreytir  úr  honum,  det  smaasner,  der  falder  lidt  Sne  el.  Regn.  —  11. 
vt.  med  acc.  og  vi.  a.  malke,  bruges  navnlig  om  at  malke  den  sidste  Mælk 
af  Yveret,  eller  naar  der  kun  findes  ringe  Mælk  i  dette,  strippe  (NI.,  Vf., 
Af.):  h.  ærnar  (kýmar)  el.  h.  ur  ánum  (kúnum);  -  og  konan  gat  hreytt 
kiina  (GFrÁtt.  43);  h.  eftir,  malke  anden  Gang  (eflirmjålt);  var  sveinninn 
tekinn  af  Gisla  i  Vallholti  og  svo  vel  med  farid,  ad  sid  gamals  folks,  ad  S 
kýr  voru  hreyttar  eptir  handa  honum  (GKonÆf.  72).  -  b.  spec.  malke 
kun  lidt:  kýrin  hreytir  1-2  merkur  i  mål. 

hreyti  (-is)  lhgEÍ:dl,  hqzvM]  n.  Klammeri  (BH.).  -yrSi  I-IrDl]  npl. 
Ondskabsfuldheder. 

hreyting  (-ar,  -ar)  (hgEÍ:dÍT3k,  hgÉÍ:t-)  f.  1.  (þad  ad  hreyta  e-u)  Hen- 
kasten. —  2.  pi.  Ubehageligheder:  Honum  fanst  þó  ekki  eiga  vid  ad 
byrja  á  hreytingum  svona  upp  ur  þurru  (]TrL.   18). 

•hreytir  (-is)  [hgEÍ:dIg,  hgEÍ:t-l  m.  den,  som  kaster  el.  udstror:  /i. 
Fofnis  sanda,  Guldets  Udstroer,  Mand. 

hreytitað  |hQ£Í:dlta:ð,  hgEÍ:tl-l  n.  knust  Godning. 

1.  hreytla  (-u,  -ur)  IhoEÍhdla]  f.  Ko,  som  malker  kun  lidt,  fordi  der 
er  lang  Tid  siden  den  har  iiaft  Kalv. 

2.  hreytla  (a)  (hgEihdla)  vt.  (Vf.,  Af.)  =  2.  hreyta  II. 
hreytukýr   lhQEÍ:doi;i:r,   hgEÍ:to-Í   f.    en   Ko,   der  malker  daariigt,   kun 

giver  lidt  Mælk.  -timi  l-ti:ml]  m.  Malketid,  is.  Tid  for  Eftermalkning:  h.  kúa. 

hrekja    (hrek;    hrakti,    hröktum;    hrakið)  [hge:(ja,    hgE:ía;    hQE:k; 

hgaxdl,   hgoxdom ;    hQa:Qia,   hga:^-]  vt.  1.  a.  drive  tilbage,  jage  bort:   /i. 

hrossin  ur  haganum;  h.  óviiíaherinn  á  flótta;  —  sveitarstjomin  hrakti  aum- 


ingja  nidursetukerlinguna  fra  einunt  bænum  til  annars  (lod  det  arme,  gamle 
Fattiglem  jages  omkring  fra  den  ene  Gaard  til  den  anden).  —  b.  (mis- 
þiTma)  mishandle.  —  c.  med  dat.  om  Redskaber:  hann  hrakti  svipuolinni 
um  hausinn  á  Jóni,  han  svang  Pisken,  saa  at  Remmen  viklede  sig  om 
Jons  Hoved.  -  2.  i  overf.  Betf  gendrive,  modbevise,  afbevise:  h.  ord  e-s. 
i)  forhaane.  —  4.  impers.:  e-d,  e-n  hrekur,  n-t,  en  driver 
■s,  faar  en  daariig  Medfart;  (naut.)  e-n  hrekur  (undan 
for  Vinden ;  kindurnar  hrakti  i  hridinni  um  daginn  út  i 
stundum  hefur  þad  komid  f]'rir,  ad  jafnvel  fileflda  saudi  befur  I 
rene  blev  af  Snestormen  forleden  Dag  drevet  op  til 
er  undertiden  hændt,  at  selv  bomstærke  Beder  er 
len ;  —  i  overf.  Bet.:  hefur  hana  (3:  þjóðina)  uanalega 
miklum  mótblæstri  (Logr.  '15,  5).  —  5.  refl.  hrekjast: 
det  ene  Sted  til  det  andet ;   hrekjast  fyrir  vindi,    drive  for 


3.  (hæða. 

smána) 

omlíring, 

omíuml 

vindt),   en 

driver 

fjallið,   en 

stundu 

hrakið    út 

i  á,    f 

Bjærget, 

men    de 

blevet  drevet  ud  i 

hrakW  fyr 

V  hverj 

a.  omtum 

es  fra  d 

Vind  og  Vejr;  hann  vard  ad  hrekjast  burt  af  jordinni,  han  maatte  gaa  fra 
Gaarden.  —  b.  blive  mishandlet,  beskadiges:  hei'id  hraktist,  Hoet  blev 
fordærvet  af  Regn;  skepnur  h.,  Kreaturer  lider  ved  Kulde  og  fugtigt  Vejr. 
—  c.  (astr.)  perturberes  (Urs.  78).  —  6.  pp.  hrakinn:  a.  bortjaget,  om- 
fumlet osv.  —  b.  medtaget,  spec.  af  Vind  og  Vejr:  hrakid  hey;  ~  Varstu 
ekki  ósköp  hrakin,  blessud  manneskjan?  (JTrHeiD.  I.  81). 

hrekk  [hoEhk]  1.  p.  sg.  præs.  ind.  af  hrökkva. 

hrekkja  (a  el.  ti)  IhgEhrja,  hgry/dl,  hgEx'tj  vt.  1,  a.  spille  en  et  Puds, 
drille  en.  —  b.  forulæmpe,  fortrædige,  göre  Fortræd:  hann  var  óknytta- 
strakur  og  hafdi  gaman  af  ad  h.  bædi  bom  og  skepnur.  —  2.  refl.: 
hrekkjasl  á  e-u,  skræmmes  fra  n-t  ved  (gentagne)  Uheld. 

hrekkja  andi  [hgEhqaandlj  m.  drillende  Aand,  ty.  Poltergeist:  Þau  eru 
alment  köllud  hrekkja-anda  fpoltergeists)  fyrirbrigdi  (Rvik'13,  61).  -bragS 
|-braq-3,-bragþ|  n.  Puds.  -fantur  [-favdog,  -fant-)  m.  en  ondskabsfuld 
en  (is.  om  en  Hest),  -fygli  (-is,  pi.  ds.)  |-flg  II]  n.  skalkagtig,  listig  Fugl. 
-gáli  [-gau:lJl  m.,  -klápur  [-klau:bog,  -klau:p-]  m.  Pudsmager,  Gavstrik 
(navnlig  om  en  Person,  der  er  tilboielig  til  haandgribelige  og  ondartede 
Streger)  (ÓDavSk.  168).  -legur  |-leqogl  a.  uglspilagtig.  -limur  |-ll:mogl 
m.,  -lómur  [-lo'':mog]  m.  Gavtyv,  Gavstrik,  -maður  l-ma:ÖÐgl  m. 
Rænkesmed,  -náttúra  [-nauhdura]  f.  rænkefuld  Natur,  -nólur  [-no'':dog, 
no»:t-]  fpl.,  -pör  [-pö:rl  npl.  Gavtyvestreger,  Skarnsstreger,  -slápur 
[-slau:bog,  -slau:p-]  m.  =  hrekkjaklápur.  -tól  [-to":/)  n.  --  hrekkja- 
limur.  -vit  [-vl:tl  n.  Forstand  til  at  spille  andre  et  Puds:  vitgrannur 
ertu  ad  visu.  en  h.  hefirdu  á  vid  hvem  mann  annan  (JTrCst.  I.  76). 

hrekkjóttur  IhgEhgonhdogl  a.,  hrekkóttur  (hgehgo"hdocJ  a.  (]At>j.  I. 
129)  tilböjelig  til  at  forulæmpe  el.  fortrædige;  skalkagtig;  underfundig; 
(om  en  Dreng:)  hann  er  h.  bædi  vid  menn  og  skepnur. 

hrekkur  (-s,  -ir)  [hgchgog,  hgExs,  hgEhrjIg]  m.  Puds,  Kneb,  Skælms- 
stykke; pi.  hrekkir,  (ogs.)  Rænker:  bua  yfir  hrekkjum,  have  en  Skalk 
bag  Oret;  ponse  paa  Rænker. 

hrekk  vis  (hgEhgvis)  a.  =  hrekkjåttur:  (Ordspr.)  trautt  mun  h.  hja 
hefndinni  sneida  (G].),  sjælden  vil  Skælmen  fra  Hævnen  slippe,  -visi 
l-visll  f.  indec.  Rænkefuldhed,  Underfundighed,  Skalkagtighed.  -vislegur 
l-visleqogl  a.  som  ser  underfundig  (ondskabsfuld)  ud. 

hrella  (di)  [hgEd  la,  hgrldl)  vt.  1.  a.  (gera  hryggan)  bedrove;  Igera 
óttasleginn)  göre  forfærdet.  —  b.  (strida)  drille.  —  2.  a,  h.  gelgju,  rive 
Gællerne  af  en  Fisk,  rive  et  Torskehoved  itu.  —  b.  hoste  (om  Hunde). 

hrelling  (-ar,  -ar)  [hgEdlink]  f.  a.  (sorg)  Bedrovelse,  Sorg ;  (sálarstrld) 
Sjælevaande;  (skelfing)  Forfærdelse.  —  b.  fstridni)  Drilleri. 

hremma  (di)  lhgEm:aI  vt.  1.  a.  gribe  med  Kloerne,  slaa  Kløerne  i:  ornm 
hremdi  lambid.  —  b.  i  overf.  Bet.  gribe,  nappe,  bemægtige  sig  n-t:  %- 
reglan  hremdi  þjóíinn,  Politiet  nappede  Tyven,  tog  Tyven  ved  Vingebenet; 
h.  e-d  undir  sig,  bemægtige  sig  n-t,  tage  n-t  til  sig  (is.  med  Vold).  ~  2. 
pp.  hremdur:  a.  greben,  nappet.  —  b.  lamslaaet,  ude  af  sig  selv  (M}.  11.43). 
malegur  |ho£m:alEqog)  a.  (Af.),  hremmanlegur  lhgem:anl£  qogj 
NI.)  =  hreinmannlegur. 
menska  lhQem;Ensga]  f.  —  hreinmenska. 

miyrði  (-is,  pi.  ds.)  [hgEm:lIrðl]  n.  Slagord:  hugtok  eins  og  t.  d. 
„jlmenningsálitið",  „rödd  þjódarinnar",  „dómur  meirihlutans"  o.  il.  eru 
jafnvel  á  vorum  dögum  .  .  .  stadlaus  h.  (Eimr.  IV.  83).  1.  -legur  |-Ie  qog] 
a.  grusom,  gyselig;  uhyre:  bremmilegt  lagabrot  (Ing.  'II,  15);  —  adv.  -lega: 
hremmilega  Ijåtur,  gyselig  styg.   2.  -legur  |-lEqog)  a.  statelig. 

hremming  (-ar)  lhgEm:ii)kl  f.  1.  (þad  ad  hremma)  Griben  (is.  med 
Kloerne).  —  2.  uimodstaaelig,  skæbnesvanger  Tilskyndelse:  þvílik  ólukku 
h.!  (Myr).  —   3.   (rånsfengurl  hvad  man  erhværver  ved  Vold,  Rov,  Bytte. 

thremmingur  (-s,  -ar)  (hgEm:ii)goQ,  -ii)s]  m.  Haandfuld. 

hremmyrði  lhgEm:Irai]  n.  =  hremmiyrði. 

°  hremmiskeið  lhoEm:lsgei:ai  f.  (naut.)  ]ager. 

•1.  hremsa  (-u,  -ur)  [hgem  sa]  f.  1.  (klo)  Klo.  -  2.  (or)  Pil. 

2.  hremsa  (a)   IhgEra  sa)  vt.  —  hremma. 

hreppa  (ti)  IhgEhba,  hgef  dl)  vt.  1.  faa,  erholde,  opnaa :  (Ordspr.) 
margur  veit  hverju  hann  sleppir,  en  ekki  hvad  hann  hreppir,  man  ved 
hvad  man  har,  men  ikke  hvad  man  faar;  einn  hreppir  þad,  annar  sleppir 
(GT.),  ens  Dod  en  andens  Brod;  þeir  hreptu  ovedur  i  hafi.  —  2.  ramme: 
skotid  hrepli  ekki  (BreiSd.). 

hreppa  flutningur  [hgEhbaflvhdniljgog]  m.  =  fátækraflutningur. 
-kerling  (-^Ed  liijk,  -^erd-j  f.  omvandrende  Tiggerske.  -kerlingareiB 
|-f,edlir|garEÍ:ð]  f.  meget  langsomt  Ridt.  -kind  I-%In  t)  f.  Fattiglem.  -maö- 
ur  (-ma:ðool  m.  Mand  fra  Hreppar.  -mót  |-mO":tl  n.  1.  i  pi.  (hreppamork) 
Grænsen  mellem  Kommuner  (Repper).  -  2.  (hreppsþing)  Repsting.  -mörk 
1-mög  k)  npl.  =hreppamót  1.  -politik  [-po' :llti  k)  f.  Sognepolitik,  det  at 
hvert  Sogn  el.  Distrikt  (el.  dettes  Repræsentant,  is.  i  Altinget)  kun  tænker 


hren 
.  (SI-, 
hren 
hren 


hreppaskil 

Fnr^^l     uden  Hensyn  til  del   heles  Vel.    -skil    (-sQl:/]  npl. 

„adspro.okol.  -sk,UÞ.ng  l-sr,.laÞ,nkln   K^^^^^^^ 

l-sorau  lt.Reps>ortegnelse{overVælsere).    vegir  i     t      yi  £/„_„„.„%. 

hrepplaegur  |heehblai  qoel  a.  forsargelsesberethget  (.  en  v,s  Kommune). 


355 


hrifa 


e-s  Sl3f.ir.  tnehos-l  f.   Sogneraadsprotokol.    -búi  I-bu  l) 

hreppsbok    Ihe^f-''":,';-'',^^^^^^^^^  „.l.Kommuneføllesskab:  /ncr/aWs- 

m.  Beboer  .en  ReP.  Jelag  I  1    ^^/^  .  „,,  oPrafir^r  (Alþ.  'II.  B. 

Uasse.'rsk'iIaÞing  l-'iiUÞ'n  ^  n.  =J«';''';'';Xg;r  i  en  Landkon,- 
h,eppsn,aöur  Ihodsma^Soe.  ^«^XP;j„;,l"t' moden  „1  a,  komme 
„une^  -matur  l""^ '"»/„j"^  '  \  ",  ,.  Sogneraad.  Repsforstanderskab. 
'"eh^^a;Sr  l-nrmrla'öo^  m.  MedL  a,"  e.  Repsfors.anderskab, 
-nefndarmaour    I  ,    ,       jj  ;,;   [.„En,darod  vldi,    -vin)   m.  Sogne- 

Sogneraadsmedlem^  -ne  ndarodd«        ^  ^  Ibgef  sio"  Bofi. 

hotc  r™      Re'pTss  .  'soglkie.    Kommunekasse.     t-s6knarmaBur 
Sgna^a:^:«     m.  i    ældre   .si.  Re.  Sognefoged  (R^Pf -)•-»;  ^7 

'uÅTni  kosno^n"  lalg  af  en  Repstv'rer'  -sny.ur  l-s„i:doe.  -sn,:,-! 
fprrXLsep^dL^  -vasi  l-va.,,  m.  -«-  ~j-„„\-:Lde  .1 
a.rdre"1ögXt':^;i-"  HÍ-o»r^Tl  en'  Reps.vr«s  (Sogne- 
''^X^7^\^^:^U  H,eSps.,  n.  Reppe.eibid„g.  ..i6.ur 
^■Z^J:J:;Z:^^,M^9^-^  -  Sog-ei.  R^ppevei.  V^  hv^s 
AnlLg  og  Vedligeholdelse  paahviler  en  enkel.  Rep;  -  pl.  "^^P-J/; 
..ppL.^>  .ru  ,e.r  .e^rHrepp^  ^^  '?^r^\T  ^'^  -  ^  Op- 
påsnegir,  iiallvegir  ela  sysluvegir  (S.).  87,  ft.  IH).  visi  1 
hold  i  e.  Fa.tigdis.rikt  el.  Kommune.  ,„Jl,„„m.,ne 

>,>"/'"/  Ar^p.n.m.  mod.ag.  Fa.tigunders.ot.else.  -  2.  pl-  npr.  Hrepp.r, 
Egne  i  /imessjis/a. 

ir-^:;:  ::i  ;^  :::^^  Cig^ir^ar^-Lr^-d^^ur;:..«  en 

B^vm  ise'p«   oTd   af    Fafd)     JAÞÍ.  I.   .62);    ..  upp  i  .-i,    res.aurere 
n-T  M^  nu  fyrs,  á  5,-íari  árum.  aí  farií  .r  a5  /,.  upp  -  -S' ^"  (^']'_; 

°rL.tr   re7.t;  "prPu-dL'.^o'l^Mk'^S..^-^.  «,1.  ..»a..  blive 
„5k(*^).  leve  op;  -   ppr.  hress.nJÍ.  forfriskende,  simulerende. 

hressilegur  (heesMle  q»o)  '■  som  ser  rask  og  munter  ud    k,k.  fre.d.g, 
það  er  eúthvað  svo  hressileg,.  det  er  s"  kækt;  -  »dv.  -'^»i- 

hre«ing  (-ar.  -ar)  lhges:inkl   f.  Fo^'s'.nmg     Vederkvægelse       pec 
om  en  stimulerende  Forfriskning,    .s.  Alkohol:  M  er  h.  i  e-u,  n 
''t:::^^^^::^7;::;s:iogar>av:s,  a.  -^en  Fo.,^skning;  uve^Urk^gend. 

hr«s$leiki    lhe£sle.r,.,  -Ui^H    <n.   1.   (goð  he.lsa.   f,Srl   Raskhed. 
'^^rZrT^,,   lhce:t,    n.    a     Kulde   med    Snefog   el.    Re.n;    spec 

i,^   Kulde  og   Sn'e  el.  Regn.   -Mil  l"^  — ,'•  h;^-'-"  "■•    'L'^^íf  Uvejr 

—  b.  Uveir  med   Kegn  Ivt.,  oi-i-         *•  ••  i"  '  .^ .,  ...     ,     --v    _ 

i  golf.  fengu  strangar  hriS.r.  Bjærgene  f.k  Fodselsveer  ("°"''Vld  um 
d  ældre)  -  II.  l!  Tid:  langa  h..  længe;  nokkra  h..  .  nogen  T.d ,  um 
t  n^en  Tid,  en  T,d  lang.  -  t2.  i  adv.  Udtryk:  HHSu..  ""^"^''2.^. 
«..  -."UI.  uafbrudt  Anstrengelse:    i  einn,  Ani,   pa,  «"  ^a^g,   uden  Af 

(Kere).  -  IV.  i  Sms.  i  forstærkende  Betydning  som  fðrs.e  Led  af  Verber 
09  Adjektiver:  hriSversna. 


ÍÍ  a";^;^'-ur  Ih  ;:Sar^  t^^^^^^i-  r.'^i^^j^T" 

(H'er'm^írr.   l'Tjf  i^-n     '!^";«   /■•    (lod    Sneen   falde)   ofan  i  koWn„  é 
^^hirB:Hrj;p"lh«i:Oahe..ba,  -hsm;pa,  f.  =  Hri»arú,pa 

rb^-bqf.sX!i;.i^ÆK'^^ 

som  Regel  er  Sneve,r:  ^-f  -^^/  "".,  ,"^^1^  =  hriöfastur.  -gangur 
.  Snestormens  »"^^^  "  "j^'^^  '  rini  [-grau:nll  m.  haard  Snestorm: 
l-r-gauqgoel   m     ho,ros  et    >;*"'■      9"",  I  \,^,,-    {^„gig    (QFrUh.    134). 

;r\':'.-':*l^a\trLÆ'r4^;  ^aaa  (StS.And.  ,.  SS)  .  ega 
I  r  lp  „.I  adv  /eit  h  út,  det  saa  ud  til  Snestorm  OAP|.  11.  287).  1  110 
1-r-lE  qal  aav..    leti  "•  "'      "  ,,       _,,„„,   l.mYaal  f.  Siefog  1  stille 

l.|i:dli,  -li:.-l  an.  med  ringe  Snefald,  -mugga  I  ")3.a|  i-  =1^    3 
leir.   .;eigur,-u^s.:go«,.  do.sk     -sn»^ 

uvlT    "ufpaf  f^'uv    rl'kap  f  .:k'  'K^ppe  Vi,    Brug   i  Snevejr,    i  Reglen  af 

Eins  og  slaurinn  slamr  I  slend  eg  hr,ðar-ær  (EOKv.  29). 

h..in!>««  lal  IhoiSasIl  vrefl.  skatnde  hoirostet :  /i.  1  f-«. 

h'rfo^u'sin^  íhOÍB  blau  s,nl  a.  gennembl.st  ^/J^nf  .ormen,  -ba«  ur 
,-b,avdo„  -blay.0«,  a.  dnvvaad^  -draga  ^^' /„'..^-^^^^tip,,,. 
'.;f  ,'^^'  -t/pa  l"drr;a.MTal  a  indec.  gennemvaad.  -ef.dur  ,h«i^- 
[^^oT-eMo^r  a.' uhyre  s.^    ^^ara  1^0^°   -P^--,--.  ^^; 

,  xr  Æ^:?  ^^i^s::^:/u£  1  ^:^^^^^^^  t^!^ 

I    som    ikke   kan   komme  videre  paa  Grund  af  S"««";;^  /  I       ^^^^ 

;  mur=:^;.;r^ ':^';=™n-r  ?iJ-i;--!j 
i  :n-::'^i;;=:,^X^X^r:"U^^^^^ 

,  hrvCi  lh..:BO  .0.  3.  PS«-  '-P-  r;;,:Æ°  hæftig  Byge;  r.nö.. 
sn;.^^:i:"lg.":;?a|t^r^  -  b.  i  overf.  Be^or.:  ^.^.r 
*Riren"'-^r  Zs^>  Cranf!l'd.""c.  pl.   .-i./ur.    Ophostning. 

dal'    ifrÍKÍ/a     harke:    ha„n   hrytiaBi  upp   fri   brjéslmu  We,mur  graftar- 
W.,.,  /irifcum   (V.lDa9r^23)  _    ^^_^^_    ^_^^    ^„^    ,^^. 

ker'"-"««'   1-1    qfd    .     '  C  't    »3    bfu.al.    ^  .„jern  I-sdio..  dv)  f. 

-r-Tui  ''^^^:  ^^L!r=r^:^^yr';^ 

i-:"!^  i:  V<^;t^irP^els.    ^u^l^v^do.  ..:H^ 

,  .  iji  j  .  li««r  «1  Faar  Uveir:  löínuBr  var  milli  presianna  »ami 
h.,    s.aldfodre    Kocr   el.    raar       uvej       /  .;/,„„  vetrinn,    og 

Tv"  r,rski.»a  ,.s..ulva,  v.^Svp  voldsom.,  s^^^^^^^^  rp.u'rT.::!":! 
c.ko.abyssa    l.s3odab.s:a.  -saola  1     '    "^^       ^  f„„^„es.  blive 

:;,=  '^:T.Xr;r  ^n  b'rrrt:;'e.'';ær  (m.  1^.  ..  Helbrede,,  .a„„ 
værre,  t  m        «  Kiiuor  u»»rríí  oa  værrc  (i  moralSH  nen- 

hrilfersnar.    (om    Mennesker)   han  bliver  værre  03  vær      v 
^ende).   (om   Vejre.)  Vejre,  bliver  s.adig  daarligere.   -v,6r.  (-.8)    I  v.Orll 

men  -"nYÍ  T^n".  Kvinde.  -  2.  i  hr,fu(rj.  i  ee.  Kore,  Gang  paa  Gang: 
"thriyi'ÆSmrS  lh«i:va;ho.i:..he.=vo-™.M:ViI... 
,     ;*    f,.  .riir  rvkke-    h.e-n  ur  h^llu,  ur  ræmng/aklóm.  -  2.  a.  virke, 

,    gynd.   at  stige  ham  .1    Hovede. ;    /.•"«.  J^^  ';"  ^^    ^,  ,    „.,  j,,,^  ,„,. 
„J;  -  overf.:  fra  því  er  hann  ('"'i'""""'/;     _    ^.   „are    Ind.ryk    paa. 


hrýfi 

henrvkt  over  Gaven ;  jeg  er  ekki  sjertega  hrifinn  af  því  (honum),  det 
(ham)  har  jeg  ikke  n-t  tilovers  for,  jeg  synes  ikke  om  det  (ham);  vera 
hrifinn  af  e-m,  være  begejstret  for  en,  være  forelsket  i  en,  sværme  for 
en.  —  3.  refl.  hrifast,  blive  betagen ;  —  hrifast  å,  paavirke  hinanden : 
Þuí  tid  og  rum  er  åferd  hluta  og  heima,  \  sem  hrifast  á  og  valda  tilbreyt- 
ingum  (StStAndv.  III.  207);  —  ppr.  hrifandi,  gribende,  henrivende. 

thryfi  [hQÍ;vl)  f.  indec.  1.  (hrjufleiki)  Ruhed,  Ujævnhed.  -  2.  (út- 
brot  á  hud)  Roe,  Skurv,  Skab ;  (holdsveiki)  Spedalskhed. 

hrifinn  [hQitvln]  pp.  af  hrifa. 

hrifling  (-ar,  -ar)  (hglb  liijk]  f.  1.  (hrifs)  Rapseri;  Sammenskrab.  - 
2.  (atuinna  á  hlaupum)  tilfældig  Fortjæneste. 

hriflingabjörg  |holb'li)jgab)ör'k]  f.  det  at  leve  fra  Haanden  og  i  Munden. 

hrifning  (-ar)  [hQlb'nirjk)  f.  Henrykkelse;  Begejstring,  Ildhu,  Entu- 
siasme; Ekstase,  Betagelse. 

hrifnæmur  [holvnaimoQ]  a.  let  at  paavirke,  (let)  paavirkelig,  modtage- 
lig for  Paavirkninger,  sensibel :  fiann  er  svo  b.,  ad  þegar  hann  yrkir  undir 
bragarháttum,  sem  önnur  skáld  hafa  notad  á  undan  honum,  þá  bera  åhrifin 
fri  þeim  hann  oft  ofurlida  (Skim.  XCIV.  218). 

hrifs  [hnif-s]  n.  Snappen,  Griben;  (ran)  Røveri. 

1.  hrifsa  (-U,  -ur)  |hQ]t  sa]  f.  Haandtag  i  hver  Ende  af  en  Proviant- 
kuffert, fæstet  ved  Hjælp  af  en  Krampe  (SMúl.). 

2.  hrifsa  (a)  IhQlf-sa)  vt.  og  vi.  I,  gribe,  snappe :  honum  (O:  hundinum)  er 
hætt  vid  ad  h.  i  þær  (3:  ærnarj  (snappe  efter  dem  med  Tænderne)  (IThPs. 
11);  h.  e-d  af  (fra)  e-m,  snappe  n-t  fra  en;  h.  undir  sig,  tilrive  sig.  —  2. 
fræna)  røve«  og  hripsa  lontb  og  kidlinga  (II.  II.  313).  —  3.  fdraga  hákarl) 
trække  en  Havkai  op  fra  Dybet;  udføres  saal.,  at  to  staar  overfor  el.  ved  - 
Siden  af  hinanden  og  trækker  skiftevis  (NL). 

hrifsing  (-ar,  -ar)  [holfsiijk]  f.  1.  (grip)  Griben,  Nappen.  —  2.  i  pi. 
(aftog)  Slagsmaal,   Haandgribeligheder. 

hrifsun  (-ar,  -anir)  Iheif  son,  -anle]  f.  —  hrifsing  1. 

hrifu  dráttur  |hoi:vodrauhdool  m.  Rivedrag.  -hali  l-haill)  m.  Riveskaft. 
-haus  |-höy:s)  m.  Rivehoved,  Rivebul.  -klo  |-klo":l  f.  =  klo  3. 

hrifum  [hnl:vom)  1.  p.  pi.  imp.  ind.  og  conj.  af  hrifa. 

hrifu  skaft  [hgi:vosgaf  t|  n.  Riveskaft.  -tak  [-ta:k|  n.  Rivelag.  -tindur 
(-tlndool  m.  Rivetand. 

hrygð  (-ar,  -ir)  (hglq  3,  hjlg  þ)  f.  Sorg,  Bedrøvelse:  (Ordspr.)  Arj'ffim 
og  fåtæktin  fylgjast  oft  ad  (QJ  ),  Sorg  og  Nød  følges  gærne  ad ;  margur 
hreppir  h.  fyrir  dygd  (tr\'gd)  (G].),  mangen  en  faar  ringe  Fryd  for  Dyd. 

hryg&arlbragö  [hQlqöarbraq-ð,  hQlg-öarbragþl  n.  bedrøvet  Mine.  -efni 
l-Eb-nl]  n.  Aarsag  el.  Grund  til  Sorg.  -fullur  [-Q-fYdløQ]  a.  sorgfuld. 
-yfirbragö  [-r-l:vlrbraqð,  -bragþ)  n.  —  hrygðarbragð.  -mark  (-mao'k] 
n.  Tegn  paa  Sorg.  -mynd  [-mlnt]  f.  bedrøveligt  Udseende:  þad  er  h.  ad 
sjå  þig,  du  ser  skrækkelig  ud.  f-samlegur  |-g-5amle:qo<)l  a.  sorgelig, 
sorgfuld   af   Udseende,    -svipur  t-svl:bøg,  -svl:p-]  m.  —  hrygðarbragö. 

hrygöhaldinn  lhglq-þ(h)aldln,  holg-þ-]  a.  sorgfuld,  sorgmodig. 

hrygg  bjúgur  lhDlk-bju-(q)oo]  a.  krumrygget,  -brjóta  [-brjo"  d  i,  -brjo^ta] 
vt.  1.  (bri'óta  hr^'gg)  knække,  bryde  Ryggen  paa  en.  —  2.  overf.  (neita 
bidli)  give  Afslag  paa  et  Frieri,  give  Kurven,  -brot  (-bro  t]  n.  1.  (brot 
hryggs)  Rygbrud.  —  2.  overf.  Afslag  paa  et  Frieri,  Kurv:  få  h.;  ogs.  Af- 
slag i  alm.  Bet.:  hun  f/'ekk  h.  hjá  pabba  slnum.  -brofna  [-brohdna]  vi. 
knække  Ryggen,  -brotsleikur  l-brotslEi;gøo,  -lEÍ;k-)  m.  —jóhleikur,  Repuls. 
-dyr  I-dir)  n.  (zool.)  Hvirveldyr  (verlebra^ton).  -hold  (-(hjolt)  n.  Rygkod. 

hryggilegur  [hQlQ:ll£-qøQ]  a.  sorgelig:  —  adv.  -lega, 

Hryggia  (hglQ:a)  f.  npr.  Navn  paa  en  Ko  med  hvid  Ryg. 

hryggja  (öi)  Iheirj:a;  hglq  ÖI,  hglgBl;  hQlx  t]  v.  I.  1.  vt.  be- 
drøve: hvad  hryggir  þig  núna?  —  2.  refl.:  hryggjast  (af  e-u),  blive  be- 
drøvet (over  n-t).  -  II.  vt.:  h.  inn  segl.  rebe  Sejlet  (Giss.  61).  -  III.  vi. 
(om  Klipper)  rage  ud,  hænge  udover  (Grimsey). 

hryggiareitur  [hoIQ:arEi:døQ,  -rei:t-l  m.  ophojet  Bed. 

hfVSgia'Igeislungur  [hQig:arf|eis  luijgoo)  m.  Ribben;  —  paa  en  Fisk: 
Sundmaginn  .  .  .  situr  innan  á  hrygg  fiskjarins  å  milli  hryggjargeislúng- 
anna  (]SFb.  32).  -liður  [-1i:5oq)  m  1.  a.  Ryghvirvel.  —  b.  Ryghvirvelen 
med  det  paa  den  siddende  Kød:  hvort  viltu  heldur  hryggjarlid  eda  sidu- 
bita?  —  2.  (þristur)  Tre  i  Kort;  (slæmt  spil)  daarligt  Kort.  -tindar  [-g- 
tlndao]  mpl.   Rygrad  (BH.). 

hryggióttur  (hQ)q:o«hdøQl  a.  med  hvid  Ryg,  men  iovrigt  af  en  anden 
Farve  (om  Køer). 

hrvsgknytfur  [hglknihdoQ)  a.  pukkelrygget. 

hrygg  leiki  [holg  lciQT,  -lei^l]  m.,  -leikur  (-Icigoe,  -leik-]  m.  Bedrøvelse. 

hrygg  lengia  [hglg  lEÍriQa)  f.  Ryghud.  -lundir  l-lYndlgl  fpl.  a.  Mør- 
brad. —  'b.  Ryg:  Re\>rprikid  risti  nu  aptur  rúnir  å  h.  hans  (Eimr.  II. 
180).  -mjór  [-mjøor]  a.  smal  over  Ryggen,  -mæna  [-mai  na)  f.  (biol.) 
Rygmarv  (medulla  spinalis).  -mænukerfi  (-mainø^Ervl)  n.  (biol.)  dorsalt 
Nervesystem,  -mænutaug  [-mainotoyii?!  f.  Rygmarvsnerve,  -slagæö 
[-k-slaqai3]  f.  Aorta,  -skekkja  [-sQEhga]  f.  Rygskævhed.  1. -spenna 
l-sbEna]  f.  Livtag.  2.  -spenna  (-sbEna]  vt.  fatte  med  Livtag,  -tindur 
[-tmdøQ]  m.  (anat.)  Rygtind  (processus  spinosus). 

1.  hryggur  (-jar,  -ir)  [hgIg:og,  heigtag)  m.  I.  Ryg,  Rygrad  (i  Menne- 
sker og  Dyr):  fara  á  hrygginn,  falde  paa  i?yggen ;  fara  um  hrygg  =  fara 
yfir  um,  se  fara:  alt  fór  um  hr]'gg  á  hestunum ;  —  klóra  náunganum  um 
hrygginn,  bagvaske  Næsten ;  þó  ekki  sje  hærra  á  hrygginn  reist  med  sögu- 
hetjur  hans,  en  (selv  om  der  ikke  stiles  höjere  med  hans  Helte,  end)  ad 
þad  eru  mestmegnis  launskyttur  og  plaggamangarar  (Eimr.  IV.  171);  rjett- 
um  (hinum)  megin  hr\'ggjar,  paa  den  rigtige  (forkerte)  Side  i  Livet ;  e-m 
er  (stendur  å)  sama,  hvoru(m)  megin  hryggjar  e-d  liggur,  det  er  en 
ligegyldigt,    til   hvilken    Side   n-t  ligger;    —    II.    overf.:    1.  (ås,    kambur) 


Yngletid.  ^  -tjörn    [-tjöd'v,   -tjor-dv]   f. 


356  hrfna 

Bjærgryg,  aflang  Bakke.  —  2.  i  forsk,  andre  overf.  Bet.:   h.  å  segli.  Fold 
i  Sejl,   der  fremkommer  ved  Reben;    lángi-h.  (rasslangur,  langskud).  Vin- 
ding   i    Triktrak,    naar    man    faar   5    Drikker    paa    de  fem    Felter    næst  efter 
det  yderste  Hjörnefelt,  idet  delte  er  besat  af  Fjenden  (ÓDavSk.  313). 
2.  hryggur  [hglg:og]  a.  bedrovet,  sorgfuld. 

1.  hrygja  (-u,  -ur)  lhgi:ja]  i.  1.  en  horisonlalt  opstillet  Stang,  hvor- 
paa  torret  steinbitur  (Havkat)  ophænges  i  Klynge  (Vf.).  —  2.  pi.  hrýg/ur, 
smaa  Stabler  Saltfisk,  som  for  nylig  er  taget  op  af  Saltlagen  og  vasket. 

2.  hrygja  (a)  [hgiija]  vt.  opdynge,  sammendynge,  om  torret  steinbitur 
(Havkat),  som  lægges  i  Klynge  over  en  horisontalt  opstillet  Stang  (Vf.). 

1.  hrygla  (-u,  -ur)  [hglg  la]  f.  Rallen. 

2.  hrygla  (di)  [hgig  la]  v.  impers.:  hryglir  i  e-m,  en  raller. 

1.  hrygna  (-u,  -ur)   [hgIg  na)  f.  Rognfisk,  Hunfisk  (is.  Laks,  \It.  gála). 

2.  hrygna  (di)  [hgIg  na,  hglijdl,  hgltl  t,  hgll)  t]  vi.  (om  Fiske)  lege, 
lægge  Rogn. 

hrygningarlsvæSi  lhglg-nirjgagsvai:ðlj  n.  Rognplads,  Yngleplads. 
-timi  |-ti:mll   m.  Yngletid. 

hrygni  timi    Ihglg'nlti:m 
Yngledam. 

hrikafegurð  |hgI:gafE;qørd,  hgl:ka-]  f.  gigantisk,  storslaaet  Skönhed. 
-fjall  [-fjad  >.]  n.  mægtigt,  storslaaet  Bjærg,  -geimur  [-íjEÍ:mogl  m.  stor- 
slaaet, vild  Egn:  hSmrum  luktur  hrikageims  (M].  1.210).  -legur  (-lE-qog) 
a.  vild;  storslaaet;  kæmpemæssig,  gigantisk;  storlemmet;  —  adv.  -lega. 
-leikur  [-l£Í:gog,  -lei:k-j  m.  a.  storslaaet  Skuespil:  h.  hafråtsins.  —  b. 
frygtelig,  uhyggelig  Leg,  vild  Kamp:  hildar  .  .  .  h.  (BTh.  17).  -söngur 
[-soyij'gøgl  m.  mæglig,  vild  Sang:  tieyri  jeg  fossins  hrikasong.  -varta 
I-vag-dal  f.  overordentlig  stor  Vorte. 

hriki  (-a,  -ar)  |hel:gi,  hgl:^!,  hgl:ga,  hgl:ka]  m.  meget  hoj  Mand. 

hrykki  (hglhrjl)  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  hrökkva. 

hrikt  |hgl/.t]  n.  Knagen,  Knarken;  Rumlen. 

hrikta  (i)  [hgl^da]  vi.  1.  a.  (marra)  knage,  knirke;  —  impers.:  hriktir 
i  e-u,  n-t  knirker:  þad  hriktir  i  húsinu  i  þessu  stórvidri;  (Ordspr.)  altjent 
hriktir  hid  verra  hjål,  ee  riis  Kiv  af  det  værre  Hjul;  þvi  hriktir  hjól,  ad 
þad  er  hardlega  neytt,  thi  knager  Hjulet,  at  haardt  det  tvinges;  lengi  hefir 
hrikt  á  þeim  hjörunum  (G].),  de  Hængsler  har  længe  knaget.  -  b.  skurre: 
hriktandi  jarnhljod  gela  hvalir  ekki  lidid  (lÓlGrv.  i  ÞThLfr.  II.  323).  -  2. 
(lóra)  lige  friste  Livet:  læknirinn  hefdi  um  httt  ruslid  sagt,  \  þad  hrikti  eda 
dæi  vist  flest  (StStAndv.  III.  47). 

hriktkerra  |hglx  l^er  a)  f.  Rumlekasse. 

hrylla  (ti)  Ihgld  la,  hglVdl)  v.  1.  v.  impers.:  a.  mig  hryllir  vid  e-u, 
jeg  gyser  ved  Tanken  om  n-t,  grues  ved  n-t.  —  b.  þad  hryllir  á  boða. 
Soen  bryder  lidt  (BreiOd.).  —  2.  vt.:  h.  sig,  skutte  sig  (BrciDd.). 

hryllilegur  |hoId  llleqog)  a.  forfærdelig,  rædselsfuld,  gyselig;  - 
adv.   -lega. 

hrylling  (-ar)  [hgldliqk)  f.  Rædsel,  Gyselighed. 

hryllingur  (-s)  |hgld  lii]gøg,  -iijs)  m.  Gysen:  få  i  sig  hrylling  (kulda- 
hroll),  isne. 

hryllinn  [hold  lin]  a.  sky  (om  Heste). 

hrim  (-s)  [hgi:ml  n.  1.  (hiela)  Rim,  Rimfrost.  -  2.  (sot)  Sod  (paa  Gryder). 

hrima  (a)  [hgiimal  v.  1.  v.  impers.  blive  til  Rim,  fryse;  —  pp.:  hrim- 
adur,  rimfrossen,  rimbelagt:  hrimadir  gluggar;  —  hrimad  loft.  Himmel  med 
et  svagt  rodligt  Skær  (Af.).  —  2.  vt.  rense,  befri  (Kedler,  Gryder)  for  Sod 
(Af.,  Rask). 

hrim  aldi  (-a)  |hei:maldl|  m.  som  har  drukket  Sod  i  sig  (BH.). 
-blaSka  |hgim  blaþga,  -blaOka]  f.  (bot.)  Svipe-Melde  (atriplex  patula).  •-ey 
Ihoiimei)  f.  Rimo  (3:  Island).  -freBinn  [hgimfrE-Bln]  a.,  -frosinn 
I-frosIn]  a.  rimfrossen,  bedækket  med  Rim.  -frost  |-frost]  n.  Rimfrost. 
-fölur  l-foløg]  a.  gusten. 

hrimga  (a)  [hgim-ga]  vt.  bedække  med  Rim. 

•hrim  grund  [hgimgrvnt]  f.  Island,  -hvitur  |-xwidøQ,  -kvid-,  -kvit-) 
a.  hvid  af  Rimfrost. 

hrymi  |hol:ml)  f.  indec.  og  (-is)  n.  (Vf.)  =  hrumleikur. 

hrim  kaidur  [hgimkaldool  a.  rimkold.  "-kalkur  [-kaXgog,  -kalk-)  m. 
■  Rimkalk',  enten  Bæger  af  ugennemsigtigt  Glas  el.  Bæger  med  Rim  (3: 
Skum  paa  Randen),  skummende  Bæger:  sprungu  hrimkalkar  (GTh.  '05, 
99).  '-land  l-lani)  n.  Island.  *-lendingur  [-lEndiijgog)  m.  =  fslend- 
ingur.  '-lenskur  (-lEnsgog]  a.  =  islenskur.  -loDna  [-loðna]  f.  lodden 
Rimskorpe:  þykk  h.  å  gluggunum  (EKvSamb.  64). 

hrimminn  |hglm:ln]  a.  bitter,  sur:  þad  er  hrimmid  vid  å  bragdid  (Af.). 

1.  hrimiskella  IhgimsQEdla]  vi.  sloje.  larme.  2.  -skella  l-sQedla)  f. 
stöjende,  dumt  Fruentimmer,  -skellur  l-sriedlog]  m.,  is.  i  pi.  -skellir, 
Stoj.  Larm.  -steinn  [-sdEÍdv]  m.  rimbedækket  Sten.  -stæður  [-sdai  ðogj 
a.  (egl.  Himlen  er  ligesom  overtrukken  med  sodede  Skyer,  O:)  rodlig  (Af.). 

hrimugur  [hgiimoqog]  a.  1.  (h/elugur)  rimbedækket.  —  2.  (såtugurj  sodet. 

•hrimþurs  [hgim  þY(e)sl  m.  Rimturs,  Jætte. 

hrina  (-u,  -ur)  Íhgl:nal  f.  1.  oftest  i  pi.  hrinur:  (org)  Skrig,  Hylen. 
—  2.  a.  stærkt  Vindstod  cl.  pludselig  Tiltagen  af  Uvejret:  Vindurinn  rak  i 
hrynur  og  lygndi  á  milli  (Br]Þf.  238).  —  b.  (snögglegt  þídvidri,  hláka) 
pludselig  Forandring  til  mildere  Vejrlig  (BH  ). 

hrina  (hrin ;  hrcin,  hrinum;  hrinið)  IhQÍ:na:  hgi:n;  hgEÍ:n,  hel:n- 
om;  hgl:nia]  vi.  I.  skrige,  hvine  hojt  (is.  om  Svin);  (om  Börn:)  h.  upp 
yfir  sig,  skrige  op.  —  II.  a.  h.  á  e-m,  sidde  fast  paa,  efterlade  Mærke 
paa ;  það  hrin  (el.  sjer)  ekki  á  suörtu,  der  ses  ikke  (sorte)  Pletter  paa  sort ; 
(Ordspr.)  á  engum  hrin  ójetid,  ingen  tager  Skade  af  hvad  han  ikke  har 
spist.  —  b.  i  overf.  Bet.:  e-S  hrin  å  e-m,  n-t  gör  Virkning  paa,  rammer 
en  (om  Forbandelser  og  Velsignelser):  þessi  ámæli  munu  å  þjer  h. 


hrinandi 

hrínandi  (-a)  |he':''2ndll  m.  (metr.)  hnmjandi  med  Helrim.  Ekspl.: 
Kesju  bendd  vann  að  vana  i  vaskur  bendir  linna,  \  aptur  sendi  hinum 
hana,  i  hans  mun  enda  vinna  (HSig.  153). 

hrinda  (hrind;  hratt,  hrundum;  hryndi;  hrundiö,  imper.  hrind 
og  hritt;  el.  ti)  [holn  da ;  hemt;  hgaht,  heVndom  ;  hijln  dl ;  hgYndli; 
hglhtl  vt.  I.  slode,  skubbe  til,  sætte  i  Bevægelse :  hnnda  ham  skipi,  sætte 
en  Baad  i  Soen ;  h.  e-m,  give  en  et  Stod,  puffe,  sUubbe  til  en ;  hann  hn'nti 
mjer  oian  af  steininum,  han  stodte  mig  ned  af  Stenen.  -  II.  i  overf.  Det.: 
1.  a.  h.  af  stað  t^nrirtæki.  sætte  el  Foretagende  i  Gang.  —  b.  h.  e-u  af 
sjn,  gendrive  n-t  {en  Beskyldning),  vise  n-t  fra  sig.  tilbage,  forsvare  sig 
imod.  værge  sig  for  n-t:  A.  af  sj'er  åmæli;  —  h.  af  s/er  ahlaupi,  afslaa 
en  Storm;  h.  grun,  afkræfte  en  Formodning.  —  2.  omstyrte,  tilintetgorc; 
omstøde:  dóminum  var  hrundid ;  —  Möðruvaíhskólínn  mun  einkum  ha  fa 
verið  stofnaSur  handa  bændaefnum,  og  væri  þeim  tUgangi  . . .  hrundid  vid 
samband  hans  vii  latinuskótann  (Eimr.  I.  55-56);  hafi kröfunni veríS hrundid 
meS  úrskurli  skiptarjettar,  saafremt  Anerkendelse  af  Kravet  er  nægtet  ved 
Skifterelskendelse  (Stj.  '05,  A.  138):  ur  því  aS  þessu  var  þá  hrundid  fyrir 
mer,  þá  heft  eg  enga  islædu  til  þess  ad  samþykkja  þessu  likt  nú  (Alþ. 
'11,  B.  II.  504);  h.  harmi,  lade  Sorgerne  fare.  —  3.  gendrive:  h.  råkum, 
mótbárum  e-s,  gendrive  ens  Argumenter,  Indvendinger.  —  III.  refl.  hrind- 
ast  å,  skubbe  til  hinanden. 

hryndi  (hgindi)  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  hrynja  og  hrinda. 

hrindins  (-ar,  -ar)  Ihcindiijk]  f.  1.  Stod,  Skub.  Skubben:  iVii  þóttíst 
eg  sjá,  hvorumegin  eg  lenti  i  hrindingunum  (EKvYhl.  76).  —  2.  overf.: 
Stod,  Impuls:  Þetta  vard  h.  fyrir  hann  til  þess  ad  beilast  fyrir  málinu, 
dette  blev  ham  en  Impuls  til  at  ....  gav  Stod  til  at  han  . . . 

1.  hringa  (a)  [hgiijga]  vt.  1.  rundboje:  h.  makkann,  boje  Halsen  (om  Heste): 
h.  råfuna,  slaa  Krolier  paa  Halen  (om  Hunde).  -  2.  rinke,  lægge  i  Ringe: 
*.  upp  kadal.  oprinke  et  Reb;  lådin  er  annadhvort  hringud  nidur,  þegar 
beitt  er  i  landi,  eda  hun  er  beilt  i  milt  skip,  ef  i  sjå  er  beilt  (]SFb.  21); 
h.  sig,  ringle  sig :  ormurinn  hringar  sig,  kotturinn  hringar  sig.  —  3.  (setja 
hring(i)  å)  sætte  Ring(e)  i  el.  paa,  ringe.  —  4.  A.  sig,  og  refl.  hringast, 
slaa  Ringe,  sno  sig  i  Ringe,  ringle  sig. 

2.  hringa-  (hoiri'ga]  som  förste  Led  af  en  Sammensætning:  *1.  i  Om- 
skrivninger for  Mand,  Kvinde,  se  hnngur.  —  2.  =  hringlandi,  se  hringia  3. 
°-brauö  l-brðy.í]  n.  Kransekage,  -brynia  |-brln'ia|  f.  Ringbrynje,  -brok 
(-bro:kl  n.  =  brok  1. 

-hringald  (-s,  hringöld)  (hciijgalt,  -ðlt|  n.  Amfiteater:  Slik  leikhús 
nefndu  Grikkir  Amfitheater,  og  mætti  ef  til  vill  nefna  þau  h.  (ABjH.  118). 

hringa  nor  (hgii)  gano":rl  m.,  -n6ra  (-no-':ra)  f.  (BreiOf),  -n6ri 
|-nO'':rl|  m.  (zool.)  Ringesæl  (phoca  foetida  v.  annellata).  -stor  [-sdö:r) 
f.  =:  brok  I.  -vitlaus  [-vlhdlðysl  a.  skrubtossct.  -villeysa  |-vlhdleisa) 
f.  ÆrUedumhed;  spcc.  (log.)  Kresslutning :  en  annars  væn  réttast  ad  kalla 
þtd  hnnga-filleysu  (å  latinu  circulus  vitiosus)  (Fréitir  '18,  155). 

hring  beygja  [hQÍijkbei'ja]  vt.  rundböje;  —  pp.  hringbeygdur,  rund- 
bSjet.  -bogi  (-boi  jl)  m.  1.  (astr.)  Parabel:  væri  nu  enn  aukid  i  hradann, 
fært  brautin  útiirir  hringbogann  (Urs.  105).  —  2.  Cirkelbue  (Stj.  '99,  A. 
36).  -braut  [-broyt]  f.  Kresbane.  -brennari  [-bren-arl)  m.  Ringbrændcr 
(om  Petroleumslamper).  -brot  (-bro't)  n.  1.  'Ringbrud',  en  Danseleg 
tuikivakaleikur),  en  Slags  Runddans,  hvorved  man  staar  i  Kres  og  holder 
hverandre  i  Hænderne,  derefter  -bryder  Ringen >,  idet  Mænd  og  Kvinder 
bytter  Meddanser  efter  visse  Regler;  der  findes  ogsaa  andre  Arter  af 
hnngbrot  (se  ÓDavVik.  132  ff.).  —  Den  danske  Folkedans  'Munken  gaar 
i  Enge>  er  besl.  hermed  og  den  færøiske  bandadansur.  —  2.  a.  som 
Leg  uden  Dans:  'Ringbrydning/;  Deltagerne  holder  hverandre  i  Hæn- 
derne og  gaar  omkring  i  en  Kres,  indtil  2  lofter  Hænderne  op  og  danner 
saal.  en  Port,  hvoraf  de  andre  gaar  frem  og  tilbage:  undertiden  synges 
der  til  (jfr.  den  danske  Leg  -Bro,  Bro,  Brille-)  (ÓDavSk.  134).  —  b. 
<n  af  Deltagerne  faar  Bind  for  Øjnene,  de  andre  slutter  Kres;  Blinde- 
bukken skal  saa  søge  at  slippe  ud  af  Kresen  (ÓOavSk.  119).  -dans 
[-dansl  m.  Runddans,  -dúfa  (-duva)  f.  (zool.)  Ringdue  (columba  palum- 
bus).  -eyg(&)ur  [-g-ei-qoQ,  -eiqOoQ,  -eigo-]  a.  ringojet,  glasöjet  (om 
Heste),  -ekja  (-€  Ija,  -eta)  f.  Karusse).  ° -fari  (-a,  -ar)  (-k-fa  rl|  m. 
Passer.  -fer6  l-feri)  f.  1.  (hringrås)  Kreslob.  -  2.  (umferd)  Omlob,  Om- 
lebstid.  -  3.  Rundrejse:  A kringum  /anrf  (Alþ. '1 1,  B.984).  -  4.  Rund- 
skue: A.  Hringsins  (foranstaltet  af  en  Kvindeforening,  ved  Navn  Hring- 
arinn).  -{eriU  |-fe  rldJil  m.  1.  (hringrås)  Kreslob.  —  2.  (ummál  hrings) 
Cirkelperiferi,  -fjall  [-fjadX]  n.  Ringbjærg:  hringfjöll  kringum  hin  eigin- 
legu  uppvörp  (PThLfr.  IV.  168).  -fjórðungur  |-f|ojrOui)qoc|  m.  Kvart- 
cirkel; Cirkelkvadrant,  -flötur  |-nð  døo,  -flot-]  m.  Cirkelflade,  -fættur 
I-faihdoo)  a.  ringbenet :  hringfættir  krabbar  ^  marflær.  Tanglopper  (amphi- 
poda).  -for  (-for)  f.  =  hringferO.  -ganga  [hnil)-gaui]ga]  f.,  -gangur 
[•gauijgøQ]  m.  1.  (ganga  kringum  e-d)  V/andring  el.  Gang  omkring  n-t; 
Cirkelbevægelse,  Rundgang;  Kreslob.  —  2.  Kresløb,  Cirkulation:  A.  blåds- 
ins;  h,  peninganna.  -geiri  (-QEiri]  m.  Cirkeludsnit,  Sektor,  -grafa 
[-gra'va)  vt.  begrave  n-t  i  en  Ring:  nordanhrid  ...  hringgrefur  kofann  i 
ikleifan  skafl  (SiStAndv.  I.  61).  -henda  (-u,  -ur)  |-k-(h)Enda)  f.  (melr.) 
Versemaal,  hvis  Grundform  (h.  hin  fullkomna)  bestaar  af  en  firelinjet  Strofe 
paa  vekselvis  en  katalektisk  trokæisk  Dipodi  og  3  Trokæer.  Linjerne  I  og 
3,  2  og  4  rimer  indbyrdes.  Der  er  desuden  fælles  Helrim  i  2.  Fods  Arsis. 
Versemaalet  kaldes  frumhringhent,  midhringhent  og  stðhringhent,  naar 
Helrimene  kun  findes  i  de  to  forsle,  de  to  midterste  el.  de  to  sidste 
Linjer.  Der  er  flere  andre  Variationer  (HSig.  95  ff.).  -hendur  [-(h)Fnd- 
»el  a.  (metr.)  med  Helrim  i  to  el.  flere  Linjer,  jfr.  hringhenda.  -hyrndur 
|-(h)i(r)ndøe|  a.  ringhomel.  -hlaupa  |-(h)Xðy  ba,  -(h)Xðypa)  vi.  løbe 
omkring,    -hvolf  (heiq-xwolv,  -kvolrj   n.  Rundhvælving,    -iöa  [-g-rOa)  f. 


357  hringtálknar 

Hvirvel,  Malstrom.  -iöurás  l-lOørau:s|  f.  hvirvlende  Bevægelse,  -iðu- 
straumur  (-i5osdröy:mool  m.  hvirvlende  Ström.  -iOusvelgur  [-lOo- 
svel-gog]  m.  Malstrom. 

hringing  (-ar,  -ar)  [hoiij  Qiok)  f.  Ringen,  Klokkeklang. 

hringingarmaöur  [hQÍq-qiijgarmaiöoQl  m.  ===  hringjari. 

1.  hringia  (-u,  -ur)  (heil)  fja)  f.  Spænde. 

2.  hringja  (di)  |h(jii)  Qa,  heil)  dl,  hfiiil  t,  heiljt)  vt.  med  dat.  og  vi.  I. 
ringe:  A.  klukkum;  h.  biöllu;  —  A.  saman  lel.  samhringja),  ringe  med  alle 
Klokkerne  paa  een  Gang;  A.  lir,  ringe  ud;  —  med  acc:  A.  e-n  nidur,  ringe 
med  en  Klokke  som  Tegn  paa,  at  Ordet  fratages  en.  —  2.  A.  slaupum  (glas- 
umj,  klinke  (med  Glassene);  A.  (glasij  vid  e-n,  klinke  med  en;  A.  fótu- 
num,  slaa  Benene  mod  hinanden  (om  fodsvage  Heste). 

hringjari  (-a,  -ar)  (heiij  qari]  m.  Ringer. 

=  hring  keyrsia  Ihgiq^tiesla)  f.  =  hringekja.  -krabbar  (-krab  ael 
mpl.  (zool.)  Ringkræbs  (arthrosfraca). 

hringl  [heii]/)  n.  1.  Raslen,  Klirren,  Klapren,  klingrende  Lyd:  A.  i 
diskum  og  skålum ;  A.  i  hlekkjum ;  -  (nedsættende  om  Ringning)  klukkna- 
h.  —  2.  a.  Forvirring :  alt  er  þar  å  hringli  (i  Forvirring).  —  b.  (hringl- 
andi) Vægelsind :  åttalegt  h.  er  å  honum,  han  er  dog  et  forfærdelig  vægel- 
sindet Menneske. 

hringia  (a)  |hcii]'la)  vt.  med  dat.  og  vi.  I.  I.  a.  klingre,  rasle,  give  en 
klingrende  Lyd  fra  sig:  jirnruslid  hringladi  I  kistunni.  —  b.  impers.:  þad 
hrmglar  i  e-u,  n-t  klingrer,  rasler.  —  2.  med  dat.:  A.  e-u,  rasle,  ringle 
med  n-t:  A.  lyklum,  A.  peningum.  —  II.  i  overf.  Bet.:  1.  a.  A.  e-u,  flytte 
n-t  omkring  planløst:  landinu  er  i  uppdrállum  þeirra  tíma  hringlad  fram  og 
aptur  um  hid  nordlæga  Allanlshaf  (PThLfr.  IV.  1 17)  -  b.  (sk/okla)  farte  om  : 
GJrungarnir  i  svettinni  sogdu,  ad  hann  væri  ad  hringia  þelta,  hreppstjóra- 
garmurinn,  til  ad  sýna  sig  á  Skjóna  (GPSk.  264).  —  2.  optræde  forvirret 
og  inkonsekvent:  A.  fram  og  aflur;  —  h.  med  e-d,  vise  sig  vægelsindet 
m.  H.  t.  n-t,  ændre  sin  Beslutning  m.  H.  t.  n-t:  þeir  hafa  haldid,  ad 
þingid  mundi  ekki  altaf  vera  ad  h.  med  þau  log,  sem  þad  hefir  emu  sinni 
samþykt  (Alþ.  '11,  B.  II.  1866);  A.  i  e-u,  ds.  —  3.  ppr.  hringlandi,  bruges 
dels  som  a.  i  Forbindelsen  hringlandi  villeysa,  dels  som  adv.  þelta  er 
hringlandi  vitlaust,  dette  er  ravruskende  galt ;  erlu  hringlandi  vitlaus?  rider 
Fanden  dig?  er  du  pinegal? 

hrínglagaöur  [hQÍQ-glaqaöoQ]  a.  ringformet. 

hringlanda  háHur  (hoii)  '^ndahauhdoel  m.  Vægelsindethed.  -legur 
I-lc:qoc|  a.  vaklende,  vægelsindet. 

hringlandi  (-a)  |hein'landl|  m.  I.  Raslen,  Klingren:  h.  af  iårnabrolum. 
—  II.  a.  overf.  forvirret  Optræden,  Forvirring,  Ustadighed,  Inkonsekvens, 
Vægelsind :  Aann  er  gáfadur  madur,  en  hringlandinn  i  honum  eydileggur 
all;  —  lagleysur,  med  åleljandi  dillanda  og  hringlanda  (forvirrede  Lyd) 
(ÓDavSk.  240).  —  b.  vægelsindet  Person :  Ajnn  er  mesli  h. 

hring  leggja  |hoil)  gleg  a]  vt.  kante  rundt  om.  -leikur  [-lei  gøg,  -lei  k-1 
m.  Ringdans.  Runddans,  jfr.  ogsaa  htingbrol.  -Ilna  l-linal  f.  Cirkellinjc. 
-logalampi  (loqalaji  bl,  -lampl)  m.  Lampe  med   Rundbrændcr. 

thringlóttur  |h(>iij  lo-hdocl  a.     -  kringlóttur. 

hring  makkaBur  Ihtjii)  gmahgaaoo)  a.,  -meklur  I-mtydøel  a.  med 
Svanehals,  svanehalset  (om  Heste),  -mynd  |-mlntl  f.  Cirkelform  (Urs.  19). 
-myndaBur  (-mlndaöoe)  a.  cirkeldannel,  ringformel,  -myndun  [-mindon) 
f.  Cirkeldannelse,  Kresdannelse.  -myrkvi  l-mlegvl)  m.  ringformet  For- 
morkelse.  °  -munnar  [-niVn  ao)  mpl.  (zool.)  Rundmunde  (cyclostomi).  -mur 
I-mur)  m.  Ringmur.  °  -mænukcrfi  |-mainof,er  vi]  n.  (biol.)  cyklisk  Nervesy- 
stem (ABjSal.  §62).  -nafar  |-na  vael  m.  Cenirumsbor.  -not  1-no"  t|  f.  -^  herpi- 
nót,  snerpinót.  Snurpenot,  -nöbbóttur  (-nöb  o»hdoy|  a.  rundtakket.  -ofinn 
(-0  vin)  a.  vævet  med  Ringe,  -ormur  (-ormoii)  m.  Ringorm,  -rås  (rau  si 
f.  Kreslob.  -reiB  [-Tr\d\  i.  Kresridt,  Volte,  -salur  |-k-sa  loyl  m.  Rotunde. 
-settur  l-sthdool  a.  I.  omgivet  af:  A.  fjållum.  —  2.  koncentrisk  stillet: 
meí...Annys<Trum(koncénlriskum)jii/um(ÞTh.iEimr.VI.162).  -sVni  |-si'nl| 
n.,  -sjå  (-siau  1  f.   Rundskue,  Revy,  Oversigt  rundt  omkring;  Panorama. 

-hringskafli  |hi)ii)skablll  m.  (å  vagni)  Fælg(e)  (paa  en  Vogn). 

hring  skakkur  |hciij  {k)sgahgø(;I  a.  (astr.)  excentrisk.  -skeiB  (-sQeii)  n. 
Rundridl,  Kresridt :  reid  honum  hringskeid  kring  um  sléitlendid  (]Apj.  I.  506). 
-skekkja  [-sfiEhrja]  f.  (astr.)  Excentricitet,  -skrift  (-sgrift)  f.  Rundskrift. 
-sljetta  l-sljehda)  f.  Ringslette.  -sneiB  (-sneii)  f.  Cirkelafsnit,  Segment. 
-snúa  |-snua|  vt.  med  dat.  dreje  rundt,  dreje  i  en  Kres;  —  refl.: 
hringsniiast,  dreje  sig  rundt:  all  hringsnýsl  fyrir  mjer;  —  hringsnúasl 
um  e-n:  ')  stadig  dreje  sig  omkring  en;  ')  overf.  vimse  omkring  en, 
svanse  omkring  en:  hvemig  gelur  hann  verid  ad  hringsnúasl  kringum  þelta 
bannsetl  himpigimpi!  -snúningur  [-snu-niijgoQ]  m.  Cirkelbevægelse,  ro- 
terende Bevægelse;  —  overf  :  A.  i  mili.  -s6I  (-s)  [-so"/)  n.  1.  Omvanken, 
Omstrejfen:  h.  um  alla  Eyjaálfuna.  —  2.  Fantaseren,  Tankens  Omflakken: 
Aiin  .  .  .  lapadi  huganum  fra  rædunni  til  hins  allra  heimsicgasta  hringsóls 
(ÞGjUf.  87).  -sóla  I-SO"  lal  vi.  ogs.  refl.  -sólast,  gaa  rundt  omkring,  strejfe 
om,  flakke  om.  -styft  (-sdif  11  an.  (Af.)  =  hlustarstV«.  °-8tigast6Ipi 
l-k-sdlqasdooJibl,  -sdo"l  pl|  m.  Spindel,  Trappespindel,  -sligi  |-sdi  jl, 
-sdlijll  m.  Vindeltrappe,  -stykki  |-sdlhfjll  n.  Ringstykke:  jdrdvegurinn  hefir 
fyrir  þunga  jökulsins  vafist  upp  i  h.  bylgjumyndud  (PThFerS.  III.  275). 
-streymi  (-is)  |-sdrti  mil  n.  Krcsstrðmning.  -sluldur  |-sdYldonl  m. 
Tyveri  af  en  Ring.  -stæBur  (-sdai  Bøcl  a.  blæsende  fra  alle  Kanler: 
Aann  er  A.,  Vinden  blæser  fra  alle  Kanler  (Af.),  -sveifia  |-5veiblal  f.  Cirkel- 
bevægelse. -sviB  l-svrð]  n.  Runddel,  -svif  |-svIk]  n.  Kreslob:  Vestur  med 
islandi  og  kringum  þad  er  h.  sirauma  sålarsinnis  (PThLys.  I.  68).  -sæi 
(-is)  l-sai  jl]  n.  Rundskue,  Cyklorama,  Rundmaleri,  -sönnun  |-sön  onj  f. 
(log.)  Kresslutning:  nagadi  å  sér  neglurnar  og  velti  i  huga  sér  hvilikleikum, 
hvadlegleikum  og  hringsönnunum  (Skírn. '18,  271).    ° -tilknar   (-lauXgn- 


hringummál 

ao,  -taulltn-]  mpl.  (zool.)  Snegle  med  ringformede  Gæller  (cyclobranchia). 
-ummál  (-g-Ymau/j  n.  Periferi. 

hringur  (-s,  -ar  el.  -ir)  [hQii]-gøQ,  hgiq-s,  hQÍrj-Qlel  m.  I.  Kres, 
Cirkel,  Ring:  1.  i  Alm.:  k.  iim  solina,  en  Ring  om  Solen;  slå  hring 
um  e-n,  slutte  en  Kres  omkring  en,  omringe  en.  —  2.  som  adv.:  /  hring, 
rundi  om;  standa  umhverfis  i  hring,  hringinn  i  kringum,  rundt  om.  — 
3.  a.  (mat.)  Cirkel.  -  b.  (ummål)  Omkres.  -  4.  Svingom:  slå  i  einn 
hring,  tage  sig  en  Svingom.  —  5.  (i  spilum)  Omgang  Kort:  eigum  við  að 
få  okkur  (koma  t)  einn  hring,  skal  vi  have  os  et  lille  Slag  Kort?  -  6. 
sluttet  Kres  af  Mennesker;  spec.  Trust:  m\mda  hringi  (trusts)  i  þm'  skyni 
ad  einoka  þjóðirnar  (Á13il9.ö!d  14).  -  II.  1.  a.  Ring  (1.  annulus),  som 
Smykke:  h.  (å  fingri).  Fingerring;  /i.  á  úlnlið,  Armbaand  ;  h.  á  handlegg. 
Armring.  —  *b.  i  en  Mængde  Omskrivninger  for  Mænd  og  Kvinder;  ') 
for  Mænd:  hringa-álfur,  -bjóður,  -brjótur,  -meiður,  -raftur,  -viður,  -vörður 
osv.;  ')  for  Kvinder:  hringa-gefn,  -gunnur,  -hltn,  -hrund,  -!ín,  -lind,  -ná, 
-nanna,  -norn,  -rein,  -rðs,  -skord(a),  -slóð,  -sól,  -tróða,  -þÍOa,  -þöll  osv. 
—  2.  a.  Ring  (til  anden  Brug):  hurðar-h.,  Dörring;  h.  í  herpinót,  RÍng  i 
en  Snurpenot;  h.  Í  akkeri,  Ankerring.  —  b.  Ring  i  et  Panser,  Panser- 
ring:  h.  i  hringabrynju.  —  3.  Navn  paa  en  ringöjet  (glasöjet)  Hest. 

hring  vafningur  [hgingvabnirigaQ]  m.  Omvikling;  Læggen  Baand  om- 
kring n-t.  -vefja  (-vevja]  vt.  med  dat.  lægge  i  Ring  el.  Ringe,  vikle  sam- 
men, ringle  sammen:  A.  hrínguafði  keyri  sinu  um  höfuð  E.  (slog  med 
Pisken  saa  at  Remmen  lagde  sig  i  Ringe  om  E's  Hoved)  (EspS.  37);  h. 
hendur  um  hálsinn  á  e-m,  lægqe  Armene  om  Halsen  paa  en;  —  pp.: 
hringvafinn  (ogsaa  som  a.),  viklet  sammen  tii  en  Ring,  sammenrullet,  sam- 
menringlef;  hringvafdir  ormar;  (bot,)  spiralformet  (circinatus).  -vefnaÖur 
I-vebnaÖool  m.  -Ringvævning  ,  en  Slags  Vævning  af  Ruder,  den  ene  inden 
i  den  anden,  »veggur  (-virgøn)  m.  Ringmur,  -vetfa  [-veí  va]  vt.  med  dat. 
svinge  rundt,  -via  (-vija]  f.  en  Varietet  af  langvia.  ° -vCgi  [-vijl]  n. 
Runddel  (paa  en  Fæstning),  -þinur  [-k-þrnoel  fpl.?  OHallHB.)  = 
hringiálknar.  -þoka  [-þo  ga,  -þo  kal  f.  RÍngtaage.  *-þ5ll  (-þödX]  f. 
Kvinde,   -öldur  [-g-öldoQ]  fpl.  Bolgeringe. 

hrynjháttur  [hQl:Y(h)auhdo(>]  m.  (hr]'njandi  háiíur)  brusende  Verse- 
maal,  om  hrynhenda  og  lignende  Versemaal.  -henda  (-u,  -ur)  (-(h)enda] 
f.  (metr.)  oldisl.  Metrum,  best.  af  ottelinjede  Strofer,  hver  Linje  af  to 
trokæiske  DÍpodier  med  Halvrim  i  1-,  3.,  5.  og  7.,  Helrim  i  2.,  4.,  6.  og 
8.  Linje,  derimod  ingen  Enderim.  Af  nyere  Digte  i  dette  Versemaal  kan 
anføres  Matthias  Jochumsson's  bekendte  Digt:  Sé  ég  hendur  manna  m^mda 
I  meginþrád  yfir  höfin  bráðu  (M].  W.  163).  -hendur  [-(h)EndoQl  a.  affattet 
i  hrynhenda,  s.  d.  O. 

hriniÖ  IhQi:ni5]  sup.  af  hrína. 

hrynja  (hrundi ;  hryndi ;  hrunið)  [hnln  ja  ;  !i(>vndl,  holndl ;  heY:nlð] 
vi.  I.  styrte  ned,  styrte  sammen,  falde  sammen:  gr/'ót  hrundi  tir  fjallinu. 
Stene  faldt  ned  fra  Bjærget;  veggurinn  var  hruninn.  Væggen  var  styrtet 
sammen;  i  jardskjálftanum  hrundu  um  400  bæir.  —  II.  i  overf.  Bet.;  1,  h. 
nidur,  do  i  Massevis  (af  Hunger  el.  Sygdom),  do  som  Fluer:  byrjaBi  mesta 
hardindaskorpa,  svo  peningur  tak  að  h.  nidur.  —  2.  banki  hrimur,  en 
Bank  styrter  sammen,  gaar  fallit.  —  3.  a.  stromme,  stromme  ned,  stromme 
ud:  Sem  regn  það  hraðast  hrundi  I  himins  i  dimmu-skúr  (HallgrPass.  23, 
3).  —  b.  bølge,  falde  som  Bolge  el.  Strom :  hárið  hrundi  niður  á  herðar 
henni,  Haaret  bolgede  ned  over  hendes  Skuldre.  —  c.  bolge  (med  Bifore- 
stilling  om  Lyden);  bruse:  silkiklæðin  hrundu  um  hana.  Silkedragten  brusede 
om  hende;  með  brynjandi  hljóðfalíi,   med  brusende  Rytme,  jfr.  hr\mhenda. 

hrynjandi   (-a)  [hoin-jandl)  m.  1.  Styrtning,  Brusen,   jfr.  hr\mja.  —  2. 
(ogs.  f.  indec.)  (metr.)  firelinjet  Strofe,  best.  af  to  trokæiske  Dipodier  i  1. 
og  3.  Linje,    samt   tre  Trokæer  i  2.  og  4.;    1.  og  3.,  2.  og  4.  Linje  rimer 
sammen.    Ekspl.:    Lærður    er  Í  lyndi  glaður^    \   lof  ber  hann  hjá  þjóðum; 
hinn  er  ei  nema  halfur  maður,  I  sem  hafnar  siðum  góðum  (HallgrP.). 

*hrynsláttur  [hQln-sIauhdoQ]  m.  brusende  Versemaal. 

hrinum  [hQl:nomI  1.  p.  pi.  imp.  ind.  og  conj.  af  hrina. 

1.  hrinur  (-s,  -ir)  [hgl:noQ]  m.  Skrald,  Gny,  Brag. 

2.  hrinur  [hgnnoo]  fpl.  se  hrina. 

hrip  (-S,  pi.  ds.)  [hQlipl  n.  1.  en  Kasse  af  Tremmer,  som  til  Brug  ved 
Transport  ophænges  paa  Klovsadler,  en  paa  hver  Side;  den  kan  aabnes 
forneden,  idet  Bunden  er  paa  Hængsler;  bruges  hovedsagelig  til  Transport 
af  Hø  og  Torv:  b.  undir  hey,  moh.;  —  om  frugtesløst  Arbejde  siges:  það 
er  eins  og  ad  ausa  vatni  t  h.,  jfr.  fylde  Danaidernes  Kar,  slaa  Vand  paa 
en  Gaas  osv.  —  2,  (k/åfur)  en  foroven  aaben  Kasse  af  Bræder,  med  en 
Bund,  der  kan  lukkes  op;  bruges  navnlig  til  deri  at  transportere  Gødning 
ud  paa  Hjemmemarken  (Vf.,  Af.).  —  3.  (mjÖg  gisid  Hat)  meget  gistent 
Kar;  jfr.  hripleka.  -  4.  (hrafnaspark)  daarlig  Skrift,  skødesløs  Skrift.  - 
5.  (groft  vaðmál)  groft  Vadmel.  -  6.  (flýtir)  Hastværk. 

hripa  (a)  [hol;ba,  ho!:pa]  vt.  og  vi.  I.  a.  göre  n-t  i  Hastværk;  spec. 
skrive  i  Hast,  kradse  ned:  jeg  ætta  að  h.  þjer  nokkrar  linur;  —  h.  e-ð 
upp,  rable  n-t  op.  —  b.  jaske  i  Syning,  sy  en  Rift  el.  desl.  hurtig  sammen: 
b.  saman  rifu;  jeg  ætla  ad  h.  treyjuskommina  snöggvast.  —  II.  vi.  1,  a. 
lække,  stromme,  styrte  ned:  þad  hripar  niður  tir  kútfjandanum.  —  b.  synke 
hurtig;  i  þurkttm  hripar  uatn  nidur  i  jordina.  —  2.  v.  impers.  i  overf.  Bet.: 
glemme  hurtig:  þad  hripar  alt  ur  honum. 

hripjleka  [hQi:ble-ga,  hol:plf.ka]  vi.  lække  som  ei  hrip,  lække  som 
et  Sold.  -lekur  [-Is-gøo,  -k  k-]  a.  læk  som  et  Sold. 

*hripu6ur  (-s)  [hor.boöoo,  hoi:p-)  m.  Ild. 

hris  (-S,  uden  pi.)  [h^v.s,  hois]  n.  (Vf.  m.)  1.  lav  Birk  el.  Birke- 
krat; spec.  ^  skóguidarbródir  (SI.,  Vf.):  Eg  (3:  P.  J.)  hefi  aldrei  heyrt 
talað  um  mun  á  fjalldrapa  og  hrisi  og  þekki  þá  ekki  hvað  hrís  er. 
Eg  skil  þad  satna   vid  h.   og  almenningur  gertr,   ad  hris  sé  fjalldrapi  og 


358 


hryti 


smámðir  (B.  J.:  Hris  er  sama  og  birki)  (Alþ. '  1 1 ,  B.  1 1 .  1676).  -  2.  (fjalMrapi) 
Dværgbirk  (belula  nana)  (NL)-  -  3.  hugget  el.  oprevet  Smaaved  el.  Grene 
af  storre  Træer  til  Brændsel  el.  andet  Brug,  Kvas;  (hrisbindi)  Rislinippe: 
brúka  b.  fyrir  eídimð;  si'íða  liindarhausa  vid  h.;  ket  sem  er  hangid  vid  b.þykir 
einkar  gott ;  —  taka  upp  h.,  feila  /i-,  boggva  upp  h,  (SI.),  hugge  Ris  (Al^. 
226a  8vo);  rifa  li.,  oprykke  Ris  (til  Brændsel  osv.);  —  over!.:  udspile 
Fingrene  (is.  to  til  hver  Side)  paa  en  andens  Haand :  AB  rifa  h.  er  að  glenna 
einhver/a  greip  sunilur  å  náúnganum  (ÓDavSk.  170);  binda  li.,  ukendt  Leg 
(ibid.).  -  4.  (lil  flengingar)  Ris  (som  Strafferedskab);  (Talem.)  ganga  lir 
hrisi  við  e-n,  forfølge  en  Sag  til  det  yderste.  —  5,  =  hrisgrjån. 

hrys  [hoi:s]  3.  p.  sg.  præs.  ind.  af  hrjósa. 

hrisa  (a)  [hni:sal  vt.  I.  a.  stoppe  med  Ris;  h.  hus.  -  b.  beskytte  ved 
Hiælp  af  Ris:  h.  kálgarða  (Uf.).  -  2.  straffe  med  Ris,  straffe,  tugte:  þótt 
gud  hrisi  mig  og  mina  (AM.  221b  8vo).  —  3.  forgrene  sig,  danne  ligesom 
Grene:  hann  hrisar  loftid  (Breiöd.);  himininn  hrisar  sig,  der  er  ligesom 
Grene  (af  Skyer  el.  Nordlys)  paa  Himlen. 

hris  akur  ÍhMÍ:sa  goo,  -a  k-1  m.  Risager,  -arfi  [-arvl]  m.  =  hjartarfi. 
-byröi  [-blrðlf  f.  Dragt  Ris,  Byrde  af  Ris.  -burkni  [-bVQgnl)  m.  = 
stórburkni.  -gcröi  1-fjErðl)  n.  Hæk.  -grjón  1-grjo"  n]  npl.  Ris(en)gryn. 

hrísgrjóna  brennivín  (hni:sgrio"nabr£n:lvin]  n.  Arrak.  -ekra  [-e;gra, 
-E:kra]  f.  Risager,  -forði  [-for  5l)  m.  Forraad  af  Ris(en)gryn.  -grautur 
|-grey;doo,  -gröy:t-l  m.  Ris(en)grod.  -hrat  [-hoa;tl  n.  Risskaller  (3.  13. 
IV.  253).  -seyði  [-SEÍ:ðll  n.  Risafkog.  -vatnsgraufur  l-vas  gröydoe, 
-gröyt-l  m.  Vandris(en)grad. 

hris  hSgg  lhoi:s(h)ökl  n.  Rishugst,  -kjarr  [-^arl  n.  Risbusk. 

1.  hrisia    (-U,  -ur)   (heisla)   f.    1.    (grein)   Gren,    Kvist;    (Talem.)  þaS 
væri  væn  hrisia,  hefði  hun  tvær  greinir  (G].),  det  var  en  god  Gren,  havH 
den   Kviste   to.  —   2.  et  lille  Træ:   reynimðarhrísla.  —  3.  dendriton  (Ali 
Sål.  §  59). 

2.  hrisia  (a)  (heisla)  vt.  med  dat.  1.  sprede,  stænke:  h.  blåSdrefjunum 
ÚI  i'/ir  nágrennið  (Eimr.  XVIII.  79).  -  2.  (Bogb.)  marmorere.  -  3.  refl. 
hrislast,  skyde  Grene,  forgrene  sig. 

hrislendi  (-is)  [hoiislEndl]  n.  kratbevokset  Land. 

hrisli  kambur  [hfjis  llkam  bon]  m.  (Bogb.)  Marmorerkam.  -kefli  [-SEbll) 
n.  (Bogb.)  JV^armoreringsvals. 

hrislim  |hni;slrml  n.  coll.  de  smalle,  oversfe  Dele  af  Birkens  Grene. 

hrisli  pensill  Ihøis  llpEn  sldX)  m.  (Bogb.)  Marmoreringspensel.  -snii 
l-snl:ai  n.  (Bogb.)  Marmorsnit. 

hrislun  (-ar)  IhoislonJ  f.  (Bogb.)  Marmorering.  i 

hris  tnjöl  (hGÍ:smiö71  n.  Rismel,  -mor  l-mo-r]  m.  kratbevokset  Sted: 
fara  i  hrismó,  gaa  ud  for  at  rive  Ris.  -óttur  [-o-hdoe]  a.  med  Buske, 
bevokset  med  Smaakrat.  -rif  |-rli>]  n.  1.  (það  ad  rifa  hris)  Oprykning  i 
af  Ris.  -  2.  Ret  til  at  oprykke  Ris.  —  3.  Riskrat  (til  Opriven):  I  þeirri 
borg  hefir  verid  h.  gott.  En  sú  tru  hefir  legid  þar  á  .  .  .  ad  þá  ætti  så  ad 
verda  fyrir  einhverjum  skada,  er  rifa  léti  (lÁÞj.  I.  27). 

hryssa  (-u,  -ur)  [heis:a]  f.  Hoppe;  'hryssuburdur,  en  Hoppes  Byrd, 
o:  Hest. 

-hryssi  (-is,  pi.  ds.)  [hols:!]  n.  i  Sms.  =  hryssa:  ungh. 

hryssings  kaidur  IhQlsiiijskaldoe]  a.,  -legur  [-It-qoel  a.  barsk,  raa, 
raakold;  —  adv.  -lega.  -rödd  (-rot  1  f.  en  arrig  Stemme,  -skapur  (-ij- 
sga  boe,  -sga  p-]  m.  Barskhed.  -veOur  [-s-ve:Dðo1  n.  raat,  barsk  Vejr. 

hryssingur  (-s)  (hDls:ir|goc;,  -irjs)  m.  1.  Barskhed,  Raahed :  hann  tal- 
adi  af  hryssmgi  vid  konu  sina.  —  2.  (hryssingsvedur)  raat  Vejr  (Eimr.  I. 
68).  —  3.  (ruddamenni)  barsk,  raa  Person. 

hrisslóði  lh<>i:slo"  Si]  m.  Risbundt;  —  spec.  brugt  om  Risbyrder,  der 
anvendes  for  at  jævne  den  spredte  Gødning. 

hryssungur  (-s,  -ar)  |hMis:ul)goc,  -uijs]  m.  Fole  (BH.). 

hrissupplekt  |hois:YhptEZ  t,  hei:s-l  f.  Mugning  el.  Oprykning  af  Ris 
(til  Brændsel). 

•Hrist  (-ar)  [holst]  f.  npr.  Navn  paa  en  Valkyrje ;  —  i  Omskr.  for 
Kvinder:  mjadar  h.  osv. 

1.  hrista  (-u,  -ur)  [helsda]  f.  det  Kvantum  Ho,  som  rystes  ad  Gan- 
gen for  at  befries  for  Slov,  for  end  det  gives  til  Kreaturerne. 

2.  hrista  (i)  [hnlsda]  vt.  I,  1.  ryste:  h.  höfudid,  ryste  paa  Hovedet; 
h.  sig,  ryste  sig;  h.  af  s/er  snjóinn,  ryste  Sneen  af  sig.  —  2.  overf.: 
h.  af  s/er,  stramme  sig  op :  Eg  ...  herti  mig  upp  til  þess  a3  bogna 
ekki  og  hristi  af  mér  svo  sem  eg  orkadi  (QFrÓl.  36);  h.  af  sjer  deyfd- 
ina  (måkid),  mande  sig  op;  h.  e-d  fram  af  sjer,  lade  fem  være  lige;  prove 
paa  ikke  at  tage  sig  n-t  nær:  „Æi  nei  nei",  ...  „þad  er  ekkert,  eiskan 
min,  eg  hristi  ^iað  fram  af  mér  (]ThMk.  396);  h.  e-B  af,  göre  n-t  færdigt 
i  en  Fart:  ...  kaupmenn  hradi  nu  svo  verzlun  sinni  å  hofnunum,  ad 
engu  sé  likara  en  hemadarleiðangri,  sem  um  sé  ad  gera  ad  hrisia  af  sem 
fyrst  (]AðEin.  211);  h.  tytjur  sinar,  tage  af  Sted  (Rang).  —  II.  refl.  hrist- 
ast,  ryste:  hristast  og  skjálfa ;  jordin  hristist. 

hrisfing  (-ar)  [helsdiijk]  f.,  hristingur  (-s)  Iholsdiljgon,  -iljs]  m. 
1.  a.  Kysten,  Rystelse;  (i  et  Jordskælv)  svo  var  mikill  hristingurinn,  ad 
alt  lauslegt  datt  nidur.  —  b.  (sveifia)  Svingning.  -  2.  (sambland  af  yms- 
um  heytegundum)  Sammenblanding  af  forskellige  Hosorter.  , 

hrislullaBur  |hQÍ:svdlaðool  a.  (om  Faar)  med  grov  og  tynd  Uld.  i 
-vöndull  l-vöndod).]  m.  Risknippe,  -vondur  l-vondog]  m.  Ris:  fleng/a  , 
óþekka  krakka  med  hrisvendi;  —  (hrisvondull)  Risknippe. 

hryt  [h9Í:tl  I.  p.  sg.  præs.  ind.  af  hrjóta. 

hrýta  (ti)  |hei:da,  hei:ta,  heihdl,  hQÍht)  vt.  (af  hnitur)  forsyne  med 
Væder:  h.  ær  =  hieipa  til  inna,  lade  Vædere  bespringe  Hunfaarene 
(81.,  Borg.);  h.  eyna,  forsyne  Øen  med  Vædere  (Vestm.). 

hryti  thel:dl,  hghtl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  conj.  af  hrjóta. 


359 


hrognamál 


m  hrýtingarbragð  er  að)   med 
'  Snorkeren  >,    mytisk    Hvalart 


(BH.);  -  2.  (kvel/'a)  plage 
nig  bændur  1  belg  þii 


..hdoei 


hrjonugur 


.  ujævn   Is:   jokulhlaup, 
lid  f\'TSt  oian  ur  jåklin- 


hrv'ting  (-ar)  (hijúdiijk,  hoi:liijkl  f.  Væderens  Springen. 

hrýtingar  bragð  (húi:dii]garbraq-ð,  -brag-þ,  hei;t-)  n.  daarlig  Smag  af 
Kodet  af  brunslige  Væd'ere.  -gjald  (-gal  O  n.  Afgift  for  Laan  af  en  Væder 
til  Bespringning.   -lykt   1-llx  t]  f.   Brunstlugt  af  Væderp. 

hritt  [hylhl]   =  hrind,  sg.  imper.  af  hrinda. 

Krýtlur    [hoihdoo)    pp.    (ifr.  hrýla)   og  a.  >.  som  har  Vædere :    hann  er 
ilta   h;    han   er  daarlig  forsynet  med  Vædere:    ærnar  eru  illa  hrýttar,   der 
er  for   faa  Vædere   til    Hunfaarene.  —  2.  (se 
Brunstsmag :  hrýtt  kjót. 

hrytur    (-s,   -ar)    |heI:doc,   hel:t-l    m. 
(OBj.  I.  227). 

hrjá  (8i)  (heiau:)  vt.  I.  (laska)  sonderriv 
(htæSa)  ængste;  (misþfrma)  mishandle:  báðu 
QHall.  135).  —  3.  (ofsækfa)  forfolge.   —  4.  pp.  hrjáður:  hrakinn  og  h. 

hrjálegur  (hgiau:leqoeI  a.  I.  (jfr.  Ar/a  1.)  sonderrevet,  forreven,  med- 
taget: þvi  /afnan  hefir  syðri  ifeggur  kirkjunnar  ad  SkútusíöSum  veriS  h. 
slðan  OAPj.  I.  188).  -  2.  i  nægtende  Forb.:  ekki  h.  (el.  ohrjalegur), 
frastodende,  is.  urenlig  af  Udseende  (SI.,  NI.). 

hriófia  (hrÝ6,  hrjóðum;  hraufi,  hruðunn;  hryöi ;  hroÐífi)  [hQio":da  ; 
h8Í:í,  heio»:öom;  hoöv:3,  h(.>Y:i5om  ;  hc>i;ðl;  hijo:3lj|  vt.  rydde:  A.  skip, 
rydde  et  Slíib  for  Mennesker  (i  en  Sokamp);   b.  val;  —  pp.  hrodinn. 

hrjðn  (-s)  Ihsio'tnl  n.  1.  Ruhed,  Ujævnhed:  A.  á  jörSu.  —  2.  — 
hrjonungur. 

hrjona  (-u,  -ur)  (heto":naI  f.  Ujævnhed:  hr/ónur  á  is;  —  Tue:  eg  veit 
ekki  hvort  pessar  óhræsis  hrjónur  verða  nokkumtima  slegnar  (GFrE.  39). 

*hr)6na  hetmur  (hoio'':nahei:møo]  m.  Isverden.  -legur  [-Is-qøn]  a. 
grov,  ru,  ujævn  (BreiOd.). 

hrjonn  tl^'J^o^dv]  a.,  hrjónóttur  [hQiO":i 
lheio':noqoo,  n.   -oxt|  a.  knudret,  ujævn,  ru. 

hrjónungur  (-s,  -ar)  (hoio":nur)gÐe,  -ui)sl 
svo  sem  snjólíódshrjðnungur  og  óslétta  heíðu  ri 
um  (ÞThLfr.   II.   103). 

hrjósa  (hrýs;  hraus,  hrusum;  hrysi;  hrosið)  [h(.H0'i:sa;  hQÍ:s: 
hQdy:s,  hQVisom;  hQl:sl;  h^)0:sl^]  v.  impers.  nu  kun  i  Udtr.:  e-m  krys 
hugur  vid  e-u  (jfr.  n'sa),    en  gyser  ved  Tanken  om  n-t,  forfærdes  ved  n-t. 

hrjóstrugur  (hoious'droqogl  a.  a.  stenet  og  knudret,  ufrugtbar.  —  b. 
overf.  Bet.:  hrjåstrug  lund,  barsk  Sindelag;  A.  /  lund,  barsk. 

hrjóstur  (-urs,  pi.  ds.)  (hoiO''sdoQl  n.  stenet  og  ufrugtbart  Sted. 

hrjóta  (hryt,  hriotum;  hraut,  hrutum;  hryti;  hrotiö)  [hQio>':da, 
hgio^ita:  hoiit:  hoöy:t,  hgY:dÐm ;  hoY:t-,  hnl:dl,  h<il;t-;  hgo:dI^,  hi)0:t-) 
vi.  I.  1.  falde,  kastes,  slynges  bort:  hann  dait,  og  þá  hraut  skålin  ur 
hendi  honum  og  brotnaði;  —  A.  i  sundur,  gaa  itu.  —  2.  e-m  hrytur  e-B 
af  munni  ^-  e-ð  hrýtur  af  vörum  e-s,  en  kommer  til  at  sige  n-t,  n-t 
ttlipper  en  ud  af  Munden;  honum  hraut  staka  af  munni,  han  improvi- 
serede et  Vers :  låta  sjer  ord  af  vörum  A.,  lade  sig  undslippe  en  Ud- 
talelse (Eimr.  III.  193):  þ6  að  honum  hrj'óti  (der  undslipper  ham)  ein- 
staka  sinnum  utlend  ord,  tekur  madur  næstum  ekki  eptir  þeim  (EspS. 
xxxiii);  A.  med  —  slædast  med,  slippe  med :  ÞÓ  ad  einstoku  ord  og  setn- 
ingar  hrjåti  þar  med,  sem  sumir  mundu  ekki  kalla  hreina  islenzku  (Eimr. 
XIII.  147).  —  3.  neistar  h.  ur  grjåtinu,  der  springer  Gnister  fra  Stenene; 
margt  hrytur  ad  e-m,  mange  gode  Ting  falder  i  ens  Lod ;  e-d  hrytur  af, 
n-t  falder  af:  fasta  stödu  sem  hirdkrákur  med  Silu  því,  er  af  hrytur  i 
eldhiisinu  (And.  II.  145);  Þad  sem  af  þessu  hrytur  (det,  som  dette  giver 
af  sig),  kann  ad  verda  .  .  .  ekki  svo  litid  (MelBr.  68).  —  4.  impers.:  hryt- 
ur lir  lofti  flir  honum/,  der  falder  nogle  Regndraaber,  det  regner  en 
Smule.  —   II.  snorke:  ad  A.  mikid  er  stundum  kailad  ad  skera  hrúta. 

hrjúfa  leður  [hQiu:vaU:&oQ]  n.,  -skinn  [-sQln)  n.  (Bogb.)  Chagrinlæder. 

hrjúf  blöAóttur  (hi>^uv-blö'ðo^hdog]  a.  rubladet,  -pappfr  [-pahbig]  m. 
(Bogb.)  Chagrinpapir. 

hrjúfur  [hyiu;vool  a.  1,  (ósl/ettur)  ru,  ujævn.  —  2.  a.  (med  litbrotum) 
skabet,  skurvet.  —  fb.  (likþrár)  spedalsk. 

hró  (-S,  pi.  ds.)  {hoo":]  n.,  ogs.  skrevet  hróf,  der  muligvis  er  den 
egl.  Grundform ;  1.  a.  Aro'íí,  det  Skind,  den  Stakkel ;  hråid  mitt,  min  Ven ! 
(egl.  mit  sølle  Skrog);  „Viltu  fara  út  til  össu,  hråid  mitt?"  (GFrUbl.  43); 
hver  andskotinn  gengur  ad  þ/er,  hråid  mitt?  (]TrHeið.  II.  11);  —  overf.: 
Margt  hlutu  samvi'zku-hråfin  ad  hafa  haft  til  ad  hvisla  ad  hvorum  þeirra 
ffrír  sig  (]TrL.  115).  —  b.  n-t  gammelt,  affældigt  el.  skrøbeligt:  Aann 
er  ordinn  mesta  hrå,  han  er  blevet  en  affældig  gammel  Stakkel ;  jfr.  skips- 
hri,  kistuhrå.  -  2.  usselt,  magert  Stykke  Land:  A.  sultarmåa  (BóluH|. 
54).  —  3.  lör  Plet,  som  rager  op  over  Vandet  (ÓDav.). 

Hróar  (-s,  -ar)  |hga'<:ae|  m.  npr.   Roar,  Ro. 

Hróarskelda  (tHróiskelda)  |hgo'>:austcl  da,  hQ0'>:l3-l  f,  npr.  Roskilde. 

hroSa  (a)  [hMO:Sa|  vt.  med  dat.:  h.  e-u  af,  jaske  n-t  af. 

hroða  bygging  (hrio:3abir(:ii)kl  f.  en  i  Hastværk  og  sjusket  opført 
Bygning,  -fenginn  |h.jo:Oafeil)  Qln)  a.  grov,  plump,  -legur  |-le'qøe]  a. 
I.  fruddalegur/  gyselig,  skrækkelig,  raa,  plump,  brutal.  —  2.  (illa  gerduri 
daarlig  udført,  jasket,  sjusket.  —  3.  adv.  -lega  (i  bægge  Bet.),  -menni 
(-is,  pt.  ds.)  l-msn:!)  n.  raat  Menneske,  -samur  [-sa-mog)  a.  urolig:  ad  vt'su 
hefir  jafnan  verid  hrodasamt  /' .  .  .  Polen  (Skim.  V.  58).  -skammir  [-sgam:- 
'<?]  h>I.  grove  Skældsord,  -skapur  [-sgabog,  -sgap-l  m.  Raahed.  -spil 
|-sbl:/]  n.  frygtelig  Leg.  -verk  [-veg  k|  n.  1.  (ofbeldisverk)  Voldsgæming, 
brutal  Gærning.  —  2.  (flaustursverk)  skødesløst  Arbejde,  Hastværk,  -vöxt- 
ur  (-vð/.  sdogl  m.  voldsom  Opsvulmen,  hurtig  Vækst,  Flom:  á  i  hrodavexti. 

*hróðbani  (heo-ö  ba  nl|  m.  berömt  Dræber  (om  Mjðlne)  (M).  111.202). 

hroOgis  IhgoO  gau  sj  f.  -    hrotgás. 

hro6i  (-a,  -ar)  lhoo:Oll  m.    I.  1.  a.  (rusl,    lirgangur)  Affald,    Udskud: 


dún-h.,  Affald  af  Dun  osv.  —  b.  Ansamling  af  purulent  Slim  i  Luftvejene : 
þad  er  einhver  A.  fyrir  brjåstinu  å  honum.  ~~  c.  spredt,  grodet  Is:  ofi 
kemur  adeins  hrodi  fyrst  og  svo  mikill  is  i  eftir  (ÞThLýs.  I.  54).  —  d. 
overf.  Skrab,  ubrugelige  el.  værdilose  Ting:  þar  (3:  i  riliim  visindaije- 
tagsins)  er  ekki  neinum  hroða  hleipt  ad  (Eimr.  VIII.  159).  -  II.  I.  (rudda- 
skapur,  hrottaskapur}  Raahed  i  Opførsel.  —  2,  (ruddi,  hrotti)  plump  og  raa 
Person,  Tølper.  —  3.  raat  Vejrlig,  Uvejr:  ef  rosar  og  hrodar  vil/a  til  á 
útmánudum  (MelBr.  109);  Ad  morgni  var  vestanhrodi  og  engu  skipi  á  sjå 
fært  (GKonÆf.  292). 

hroðinn  |hQo:Oin]  pp,  af  hrjóöa. 

hroO  yrOur  [hyo;Sirðogl  a.,  -yrtur  (-IQdod  a.  raa  i  sin  Tale. 

'hróðtnögur  IhecO  moqøe)  m.  berommelig  Son:  hrådmogr  snjalli 
Sæmundar  fróða  (M].  IV.  172). 

•hróðrar  hjal  (hgo'ðraefja:/)  n.,  *-skraf  l-sgra:i'l  n.  Digt. 

hrófiugleiki  |hoo";ðoqlei  (jl,  -Iri-^l]  m.  Stolthed,  Selvfølelse. 

hró&ugur  lhgo":Soqoel  a.  (ánægdur  med  sig)  stolt,  selvtilfreds  (af  n-t); 
h.  (i'fir  e-uj;  fsigri  hråsandi)  triumferende. 

hróður  (-urs  el.  -rar)  (heo»:ðogl  m.  I.  Pris,  Berommclsc:  (Ordspr.) 
sinum  höndum  i  Ai'er  hródurs  ad  leita  (SchMál.),  enhver  bor  søge  sig 
Ære  ved  sine  Hænders  Arbejde,  —  2.  (kvædi,  Ijåd)  Digt,  is.  (lofkvædi) 
Prisdigt,  Enkomium.  -halli  [-(h)ad  li]  m.  Formindskelse  af  ens  Ære,  Skam. 
•hollur  [-(h)odloQ)  a.  som  værner  om  sin  egen  og  andres  Ære;  eiga 
e-n  hrådurhollan,  have  en  paalidelig  Ven  i  en. 

*hr66vengi  Ihyo-'Ovciijgi)  n.  berömt  Land  el.  Bygd  (MJ.  II.  232). 

hro6  virkni  jhcoO  vlggnl)  f.  indec.  Mangel  paa  Omhu,  Sjuskeri,  Jasheri. 
-virkur  [-vlegøej  a.  skodeslos,  sjusket,  unöjagtig,  overfladisk. 

hr6f  (-8,  pi.  ds.)  |hoo»:(i'),  hgo-f  s)  n.,  jfr.  Ara:  I.  a.  Skur  (ofte  uden 
T:ig),  spec.  til  Skibe  og  Baade  (Bygning,  Reparation,  Opbevaring  ved  Vin- 
tertid): skip  .  .  .  tåk  upp  lir  hråium  og  nauslum  (i  slormi)  (PThArf,  76); 
setja  upp  I  h.,  egl.  trække  Skibe  paa  Land  og  indsætte  dem  i  Skur;  — 
overf.  give  tabt,  holde  op  med  n-l:  Eg  er  nii  sezlur  upp  ih.  (BóluH.j 
237).  -  b.  Skur  (til  Flyvemaskiner)  (Eimr.  XVI.  182).  -  2.  (hrörlegt  hus) 
skrøbelig  Bygning.   —  3.  fbrotid  skip)  Vrag,  Skibsvrag. 

hrófa  (a)  lhBO»:(v)al  vt.  med  dat.:  A.  e-u  upp,  opføre  n-t  svagt  og 
usolidt  el,  i  en  Hast,  kline  (klaske)  n-t  op:  Og  þegar  menn  fåru  ad  h. 
upp  bæjunum,  til  ad  geta  skridid  inn  i  þá  (ITrSk,  II.  119);  overf.  til  ad 
réttlæta  hann  er  hrófað  upp  (disker  man  op  med)  ymsum  rökum,  er  hrynja 
fafnskjått  sem  vid  þeim  er  snert  (Alþ,  '11,  B.  II.   1634). 

hrófa  tildra  (hco'':(v)atil  dra]  vt.  med  dat,  =  hrófa.  -tildur  [-til  dogl 
n.  1.  daarlig  opfort  Bygning,  opklinet  (opklasket)  Skrammel  af  et  Hus, 
gammel  Kasse:  hvada  djeskotans  h.  er  þetla?  hvad  er  det  dog  foren  gam- 
mel Kasse?  -  2.  daarlig  Opforelse  af  n-t.  l.-tylla  |-tld  la)  f.  hrófa- 
tildur  1.  2. -tylla  (-tid'la]  vt.  med  dal.   —  hrófa. 

hrófdráttur  |hgo»v  drauhdøg,  hgo":-!  m.  Stribe  i  Sand  el.  paa  Stene, 
hvor  et  Skib  er  blevet  sat  i  Vandet  el.  trukket  op  (Vestm.). 

hrófl  (hgo-b /.)  n.  los  Dynge,  uordentlig  Opdyngen;  Ripsraps;  (um  rit) 
uordentlig  og  sjusket  Kompilation. 

hrófla  (a)  [heoub  la|  vt.  med  dat.  1.  opdynge,  dynge  uordentlig  sam- 
men: A.  saman,  skrabe  sammen.  —  2.  a.  A.  e-u,  h.  vid  e-u,  h.  e-u  til,  be- 
væge n-l,  rore  ved  n-l,  ændre  n-t  ved  Beröring:  syndist  eins  ag  ullinni 
væri  eilthvad  hråflad  til  (]ÁPj.  I.  432);  A.  biirtu  snjå,  feje  Sne  bort  (SBr. 
Gr.  49);  A,  ofan  af  e-u,  fjærne  overfladisk  det  øverste  af  n-t:  A.  ofan  af 
flekk;  —  h.  vid  e-u,  rore  ved  n-t,  pille  ved  n-t:  þú  m.itt  ekki  h.  vid  því,  du 
maa  ikke  rore  ved  det;  —  overf,:  það  er  hest  ad  vera  ekki  neilt  ad  h.  vid 
því,  man  gðr  bedst  i  ikke  at  tænke  paa  at  forandre  det.  —  b.  A.  e-u  vid 
e-n,  omtale,  beröre  n-t  overfor  en :  (båndi)  hråftar  þessu  ekki  vid  nokkurn 
mann,  omtaler  det  ikke  til  n-n  (IAÞj.  I.  334).  —  3.  med  acc:  A.  sig  (t.  d. 
å  fæti)  =  hrufla  sig;  —  refl.:  hråflast,  ds.  -  4.  refl.:  hråflast,  adsplit- 
tes (jfr.  hrofna):  kom  fjuk  mikid  med  snjåfergju  um  fiestar  sveitir  milli 
Hafnarfjalls  og  Olfusar,  hråfladist  af  fje  sumstadar  um  Kjés  .  . .  fansl 
misjafnl  aflur,  bar  þad  til  þess,  ad  þad  var  håtl  i  íjöllum,  en  snögg- 
lega  kom  .i  (ÞThArf.   117). 

hrofna   (a)   (hgob  na)   vi.   1.  (sundrast)  skilles  ad,  adsplittes  (BH.).  - 

2.  (rifna  dålilid)  forrives  lidt  (E].).  —  3.  (vcslast  upp)  hensygne. 
hrofna  (a)  |h(iO"b  nal  vi.    I.  (verda  hrörlegur)  torfalde  (om  Bygninger), 

blive  faldefærdig.  —  2.  sønderrives,  sonderflænges:  Hof  du  skiimar  tveir 
skemmdir   fengid  og  svo  hråfnad  hinir  af  grjåti  ()G,  i  Safn  V.  3,  42).   ~- 

3.  ==  hrofna  3. 

•Hroftur  (-s)  (fHroptr)  (hcofdøej  m.  npr.  Navn  paa  Odin. 

hrófveisla  [hea>'v'EÍsla|  f.  Gilde,  som  holdes  for  Besætningen  af  en 
Baad,  naar  den  opsættes  i  hråf  ved  Kyndelmissetid  (Veslm.). 

hrogn  (-s,  pi.  ds.)  |heog  v)  n.  Rogn,  Fiskeæg,  -Bukser-;  —  overf.: 
£g  er  nu  brádhræddur  um  ...  .id  þad  verdi  sk  ... .  ur  ollum  hrognunum 
med  båkaritunina  (at  hele  Udarbejdelsen  gaar  i  Hundene)  (]5Br.  28). 

hrogna  della  (hgog  nadcd  la)  f.  (egl.  Klat  Rogn)  forvirret  Vrövl.  -drifa 
|-dri:va)  f.  hæftigt  Snefald  med  store  Snefnug  i  stille  Vejr  (Vf.).  -dæsa 
(-U,  -ur)  {-dai;sa)  f.  plump  Sjuske,  -grautur  [-gröy:doi>,  -gröv:t-)  m. 
1.  Grød  lavet  af  Rogn.  —  2.  uklar,  forvirret  Tale.  -kaka  |-ka:ga, 
-ka:ka)  f.  Rognkage:  sumir  blandi  hrognum  saman  vid  mjölid  og  gjåri 
hrognakökur  (ÞThLfr.  IV.  243).  -karl  (-kad  X,  -kar  dX)  m.  (LFR.  I.  12) 
=  rauBmagi.  -latina  (-la:lina)  f.  Kokkcniatin.  -mål  |-mau:/)  n.  slet 
Sprog,  Jargon;  Rotvælsk,  Kaudervælsk;  jasket  Sprog;  spec.  om  forsk, 
selvlavede  Sprog,  dannede  ved  al  indskyde  visse  Stavelser,  saaledcs :  p-mål, 
hvorpaa  Eldgamla  isafold  bliver  til  Epeldgapamlapa  ipisapafopold ;  i  err- 
ess/ye-mi/ indskydes  tre  Stavelser :  baun  ■-  barasataun  ;  i  err-má/ begynder 
hver    Stavels«   med    r:    Eldgamla   isafold  bliver;    Reldramlra   RIsrarold ;   i 


hrognaakalm  360 


hroflsaþSnguli 


entr  mål  sættes  mr  for  alle  Konsonanter,  undtagen  naar  de  begynder  en 
Stavelse,  og  desuden  föjes  det  til  Enstavelsesord;  Eldgamla  fsafold  bliver 
paa  dette  Sprog:  Emi-gamra  fmrafomr.  Endvidere  har  man  esma  þasma 
mål,  ubbala  abbala  mål,  enkura  unkura  mål;  kúrisku,  ge  mål,  aeta  eeta 
mal,  esna  þasna  mål  o.  fl.  Alle  disse  'Sprog'  kaldes  ogsaa :  d/öflaþýska, 
skollafrdnska,  skollaþýska,  djöfliska,  málamiska  og  kúrelska  (jfr.  ÓDavSk. 
202).  -skálm  [-sgaulml  f.  Rognsælt  (LFR.  XIII.  42). 

hrognfiskur  (hQogvflsgoQ]  m.  Rognfisk,  -karl  [-Iia(r)d}.]  m.  ^=  rau5- 
magi.  -kelsi  [hgohfjelsl,  hgog-Y^tlsl]  n.  (ogsaa  coll.)  (jfr.  no.  rognkjeksa, 
rognkjælsa)  Stenbider,  Stensuger  (cyclopterus  lumpus).  -lægja  (-u,  -ur) 
[hpogniaiial  f.   Rognfisk,   Hunfisk. 

hroka  (a)  lhQo:ga,  hQo;kaJ  vt.  1,  (hróka  1.)  fylde  til  Randen,  fylde  med 
Topmaal ;  —  pp.:  hrokaður,  topmaalt;  (troðfullur)  propfuld;  h.  upp,  staa  i 
Vejret ;  rage  op  :  Ii.  þeir  (3:  flekarnir)  þá  minna  upp  (optager  mindre  Plads) 
i  skipinu  (LFR.  HI.  224);  hrokað  ærs  manns  ædi  (topmaalt  Galskab)  (JS. 
Br.  379).  —  2.  gore  hovmodig:  /i.  sig  (sjer),  hovmode  sig;  —  refl.:  hrok- 
ast  ds.:  hrokast  upp,  bryste  sig,  sætte  sig  paa  den  hoje  Hesl. 

hroka  (a)  [h(>0":ga,  heo":ka]  vt.  1.  (hroka  1.)  fylde  med  Topmaal.  — 
2,  (Í  skáktafli)  rokere  (Í  Skakspil). 

hroka  fylla  ihoo:gafldla,  hoo:ka-]  vi.  fylde  til  Randen,  fylde  til  Over- 
maal.  -fylli  I-fldll]  f.  Dredfuldhed.  -fullur  l-fvdloe)  a.  1.  (brokaður) 
topfuld.  —  2,  (drambsfullur)  opblæst.  -yrOi  [-Irði]  npl.  overmodige  Ord. 
-legur  (-leqoQ]  a.  hoven;  —  adv.  -lega,  hovent,  -mikill  [-ml:QldX,  -ml:^-) 
a.  i^  hrokafullur. 

fhrokan  (-ar)  Ihoo:gan,  hoo:kan]  f.  Topmaal,  Overmaal. 

hrokaræða  |hoo:garai:öa,  hQo:ka-]  f.  (Þing.),  hrókaræÖa  [hrou:ga- 
rai:Qa,  hoo-:ka-]  f.  lang  (og  kedelig)  Tale;  vidtloftig  Tale;  Præken:  setja 
upp  hrÓkaræður  um  ekkert  efni,  koge  Suppe  paa  en   Polsepind. 

hroka'seggur  [hoo:gassg:oo.  hgo:ka-l  m.  hovmodig,  opblæst  Menneske. 
•skapur  [-sgaboQ,  -sgapoQ]  m.  Hovmod,  -sund  (-sYn  I]  n.  (rogasund) 
Dybde,  som  absolut  nodvendiggor  Svomning :  h.  landanna  milli  {PQ\D.^^). 

hrok  bullandi  [hoo:kbYdlandl]  a.  (Vf.):  h.  sund  =  hrokasund.  -fullur 
[-fYdloyl  a.  topfuld,  fuld  til  Randen. 

hroki  (-a)  [hQO:Ql,  hoo:^!)  m.  I.  Topmaal,  Overmaal,  hvad  der  rager 
ud  over  Randen  el.  Kanten;  jfr.  hroka,  hrokafullur.  ~  2.  (dramb,  stæri- 
læti)  Overmod,  Opblæsthed.  —  3.  (hrokafullur  maður)  opblæst  Person. 

hrokyrOi  (hoo:glröl,  hoo:k-]  npl.  overmodige  Ord. 

hrokkáll  [hQohgaudív]  m.  ^  hrÖkkáU. 

hrokkelsi  [hQchgElsi]  n.  =  hrognkelsi. 

hrokkið  (hoohQiá]  sup.  af  hrökkva. 

hrokkin  hærður  |hQohrjiv(h)dir  Qoq]  a.  krolhaaret.  -kolla  [-n-kodla] 
f.  krollet   Hoved;   -   (som   Kælenavn)  Krøltop  (GFrTis.  258). 

hrokkinn  [hQohQl;i]  a.  krollet,  kruset. 

hrokkinskinna  (-u, -ur)  IhoohOlnsQln:al  f.  1.  skrumpet  Skind,  (saal. 
ogs.  kaldet  et  berömt  isl.  Haandskrift).  -  2.  gammel  Kvinde  med  rynket 
Skind,  'Pulverheks- .  -skinni  (-a,  -ar)  [-s(jln:l]  m.  Olding  med  rynket  Skind. 

hrókpeð  [hQO'':kpE-ðl  n.  Taarnbonde. 

hróksgangur  [hoo"x"sgauiiigoQ]  m.  Taarngang  (i  Skak). 

hrókskifta  |hDo-:ksQifda]  vt.  ^  hroka  2. 

hróks'leikur  Ihoo-xsleigoQ,  -lEÍk-]  m.  Taarntræk  (i  Skak),  -lina  [-lina] 
f.  Taarnlinje  (i  Skak),  -mat  I-maut)  n.  Taarnmat  (i  Skak),  -peö  [-peð] 
n.  Taarnbonde   (i    Skak),    -reitur  [-rEÍdoe,  -reit-]  m.  Taarnfelt  (i  Skak). 

hroksund  [hGo:ksVnt]  n.  —  hrokasund. 

hróksvald  [hQo<>x  svalt]  n.  Beskyttelse  af  Taarnet  (i  Skakspil):  skáka  Í 
hróksifaldi,  sige  Skak  med  en  Brik,  der  beskyttes  af  Taarnet  (ÓDavSk.  280); 

—  overf.:  skáka  Í  þvi  hróksvaldi,  stole  derpaa,  at  .  .  .,  vise  sig  overmodig 
i  det  Haab  (den  Tro,  Tillid  til),  at  .  .  . 

hróktjald  [heo-iktjaltl  n.  Spidstelt. 

hrókun  (-ar,  -anir)  [hoo":gon,  hoo«:k-,  -anlQ]  f.  Rokade  (Í  Skakspil). 

hrókur  (-s.  -ar)  [hoo^igoQ,  hoo":k-,  hgo"x"s]  m.  I.  fl*  (zool.)  Topskarv 

(carbo  graculus,  Meyer).  —  2,  (langur  slåni)  lang,  tynd  og  klodset  Rækel. 

—  II.  1.  (t  tafli)  Taarnet  i  Skakspil;  eiga  sjer  hrok  t  horni,  have  en  mæg- 
tig Beskytter,  have  n-t  at  slotte  sig  til.  —  2.  i  overf.  Bet.:  a.  om  en 
fremragende  Person  paa  et  el.  andet  Omraade:  h.  alls  fagnadar.  Ophavs- 
mand til  al  Glæde,  udmærket  Selskabsmand;  Það  er  einkum  þessi  bak, 
sem  er  og  verdur  . . .  framvegis  h.  (det  ypperste  Skrift,  det,  der  rager  op 
over  alle  andre)  allrar  rúnafræði  (EÍmr.  II.  64).  —  b.  (kuennamadur) 
Kvindejæger  (JAÞj.  II.  119). 

Hrólfur  (-S,  -ar)  [hgo-lvoQ.  hQO"I(f)sl  m.  npr.  Rolf,  Rolv;  Rudolf: 
(Ordspr.)  mí7í//r  menn  erum  við,  H.  minn!  store  Mænd  er  vi,  kære  Rolf! 
siges  til  en  Storpraler.  Udtrykket  stammer  fra  Göngu-tirólfssaga,  hvor 
Rolfs  Medhjælper  paa  den  Maade  tilskriver  sig  Del  i  Heltens  store 
Gærninger. 

hroUa  (di)  [hgodla]  vi.  gyse:  m/er  hrollir  hugur  vid  e-u,  jeg  gyser  ved 
Tanken  om  n-t;  mig  hrollir  við,  ds. 

hroU; kaidur  [hQod-X,kaldoQ]  a.  isnende  kold.  -kuldi  [>kvldl]  m.  is- 
nende Kulde. 

hroUur  (-s)  [hoodloQ,  hQod-Xs,  høols]  m.  Gysen:  þaB  fárh.  um  hann, 
der  for  en  Gysen  gennem  ham. 

hrollvana  [hoodlva  na]  a.  indec.  uden  at  gyse. 

hrómla  (a)  [hgo-'m  laj  vt.  skrabe,  kradse:  /i.  sig  el.  refl.:  hrómlast, 
skrabe  sig;  —  pp.  brómlaður. 

hróp  (-S,  pi.  ds.)  lhQo^:p]  n.  1.  (kali)  Skrig,  Raab.  —  2.  (rógur)  Slad- 
der, Bagvaskelse :  ósatt  er  og  strákslegt  h.  (GTh.  *95,  30).  —  3,  (gys}  Haan : 
Peir,  sem  mest  h.  hefðu  gert  ad  honum  i  fyrri  daga,  hefðu  sagt  honum 
sannast  (]TrHeiö.  IV.  55). 


og  vt.  1.  (kalla)  raabe:  h.  á  e-n, 
raabe  til  en.  —  2,  (rægja)  bagvaske; 
r  hropadur  (spotlet,    haanet)  mjog  af 


hrópa  (a)  [heo":ba,  hoo":pal  i 
lilkalde  en  ved  Raab;  h.  til  e-s, 
(hæda)  haane:  en  Grímur  djákni 
gárúngum  (]ThMk.  320). 

hrópari   (-a,  -ar)    thgo'':barI,  hoo»:p-]  m.    (kalhri)  Udraaber,    Herold. 

hróplyrði  [hQO":blrDi,  hgo":?-]  npl.  Skældsord;  Bagvaskelser.  -legur 
(-Irqon]  a.  himmelraabende:  hråplegt  níðingsverk,  ranglæti;  —  A  medan 
var  gert  hråplegt  (skrækkelig)  háð  ad  honum  OTrHeiö.  III.  86).  -níö 
[-nið]  n.  himmelraabende  Bagvaskelser  el.  Smæderier.  -samur  [-p-sam- 
oq]  a.  dadlesyg,  bagtalerisk, 

thröpstunga  [hoo^ipstuqga,  hgouf's-]  f.  bagtalerisk  Tunge  (Person). 

hrós  (-s)  (hQow:s]  n.  Ros,  Pris:  seffj'a  e-m  e-B  til  hróss,  sige  n-t  fil 
ens  Ros. 

hrósa  (a)  [hQou:sa]  vt.  med  dat.  rose,  prise:  h.  sjer  af  e-u,  rose  sig 
af  n-t;  h.  happi,  prise  sig  lykkelig;  h.  sigri,  triumfere,  glæde  sig  over 
Sejr;  eiga  sigri  að  h.,  have  sejret;  —  freíl.:  hrósast  e-s  =^  hrósa  sjer  af 
e-u  :  En  þó  þarf  i^^agnÚs  varia  svo  ad  hråsast  þess  gódp.  viljans  (IMPísl.  1 13). 

thrósan  (-ar)  lheo":sanl  f.  1.  (hrós)  Prisen.  -  f2,  (gort)  Pralen. 

hrósandi  (-a,  -endur)  [heo>':sandl]  m.  Lovpriser. 

hrósari  (-a,  -ar)  (hQO":sari]  m.  1.  =  hråsandi.  —  t2.  (gortari)  Praler. 

hrósyrði  |hQO":slröl]  npl.  rosende  Ord. 

hross  (gen.  sg.  og  pi.  ds.)  [hgos-]  n.  1.  (hestur)  Hest;  ~  spec.  i  pi. 
coll.  baade  om  Heste  og  Hopper;  Hestene:  hrossin  eru  úti  Í  haga.  — 
t2.  (hri'ssa)  Hoppe.   —  3.  =  hrosshveli. 

hrossalbaun  [hoosraböy:«]  f.  (bot.)  Hestebönne  (faba  vulgaris)  (II.  II.  27). 
-bein  I-bti:n]  npl.  Ben  af  Heste,  -beit  [-bci:!]  f.  Græsgang  for  Heste. 
-brauð  |-bröy:ðl  n.  Skofte.  -brestslegur  [-brEsIe:qoyI  a.  ru  og  barsk  i 
sin  Optræden,  -brestur  [-bresdoQ]  m.  1.  Skralde:  h.  til  ad  fæla  med 
hross.  —  2.  ubehagelig  og  upaalidelig  Person:  hann  er  mesti  h.  -bursti 
[-bVsdl]  m.  Slrigleborsle.  -faraldur  [-fa:raldoyl  m.  Hestepest,  -feiti  l-fei:dl, 
-fei:ti]  f.  indec.  Hestefedt.  -fiðrildi  I-flO  rildl]  n.  (zool.)  Stankelben  (tipula). 
-flot  l-flo:t|  n.  kogt  Hestefedt.  -fluga  I-flY:qal  f.  (zool.)  Stankelben  . 
(tipula).  -fætur  l-fai:doö,-fai:I-i  mpl.  Hesteben.  -gaddur  [-gadiOQl  m.  | 
(Borg.)  =  hrossatað.  -ganga  l-gauijga)  f.  Vintergræsning  for  Heste,  -gaf  | 
[-gau:t]  n.  og  f.  Hestevogtning,  Hestepasning;  en  Rideknægts  Forretning. 
-gaukur  l-göy:goQ,  -göy:k-l  m.  (zool.)  Horsegog  (gallinago  scolopacina)(Gr. 
Fugl.),  Sneppe,  Bekkasin  (scolopax  gallinago).  -geymsla  (-Qeimslal  f.  Be- 
vogtning el.  Pasning  af  Heste,  -gervi  (-vervil  n.  Hestelöj.  -glíma  [-gli:ma] 
f.  Hestes  Leg  med  hinanden,  naar  de  stiller  sig  paa  Bagbenene:  prjónar  med 
ólátum  og  hrossaglimum  (Gr.  i  Eimr.  VI.  174).  -gæt  [-Qai:tl  f.  =  hrossagát. 
-hagi  l-hai:jl]  m.  Græsning  for  Heste.  -hirÖing  (-hlröiijkl  f.  Hesterogt. 
-hlátur  (-hXau:dog,  -hUuit-]  m.  stojende  Latter,  -höfn  [-hob-vl  f.  Heste- 
hold, -kambur  [-kam  bøg]  m.,  -kampur  [-kafxbog,  -kamp-1  m.  Heste- 
skrabe,  Strigle,  -kaup  l-köy;pl  npl.  1.  Hestekob,  Kob  af  Heste;  —  spec. 
Bytning  af  Heste.  —  2.  overf.:  gensidige  Tjænester,  f.  Eks.  paa  Aliinget, 
ved  at  stemme  for  Bevillinger  el.  andet,  for  igen  at  opnaa  andres  Stemmer 
til,  hvad  man  selv  har  paa  Hiærte:  Petta  ákvædi  á  vist  ad  girda  fyrir 
hrossakaupin  svokolludu  (Alþ.  'Il,  B.  445).  -kyn  |-^l:n]  n.  Heslerace. 
-kjöt  l-^ö:tl  n.  Hestekod.  -kjotsæta  l-^ö(t)sai:da,  -ai:tal  f.  en,  som  spi- 
ser Hestekod.  -klapp  [-klahp]  n.  haarde  Klap  (hos  smaa  Bom),  -kvef 
[-kvE:i']  n.  Snive,  -legur  [-leqogl  a.  (egl.  hesteagtig  O:)  grov,  plump:  h. 
.madur,  hrossalcg  skrift,  -letur  [-le:dog,  -lE:t-]  n.  stor,  grov  Skrift,  Lapi- 
darskrift.  -lækning  [-laihgnii}k]  f.  1.  (það  ad  lækna  hesta)  Helbredelse 
af  Heste.  —  2.  (hardvitug  læknisadferd)  brutal  Lægemaade,  voldsom  Kur, 
Hestekur.  -læknir  [-laihgnlg)  m.  1.  (lastandi  um  df'ralækni)  Hesledoklor 
(nedsættende).  —  2.  brutal  og  klodset  Læge,  daarlig  Læge,  Kvaksalver,  der 
bruger  voldsomme  Kure:  hann  er  h.  og  gefur  sterk  medul  vid  ollu.  -maöur 
[-ina:ðog]  m.  Hesterogter.  -móÖa  [-mo'':öal  f.  Hesteskæl,  der  hænger  fast 
i  Klæder,  -móðugur  (-mo'':DDqog]  a.  bedækket  med  Hesteskæl.  -nål 
[-nau:/l  f.  (bot.)  Klilsiv  (juncus  balticus).  -nes  [-ntis]  n.  Næs,  hvor  Heste 
gemmes;  -  som  npr.  Horsens  (By  Í  Danmark),  -pest  [-pest)  f.  = 
hrossasótt.  -puntur  [-pVv  dog,  -pYnt-]  m.  =  hrossanál.  -rjett  I-rjeht] 
f.  1,  (rjett  til  ad  geyma  i  hross)  Hestefold :  h.  á  kirkjustað.  —  2.  Sor-  ( 
tering  af  omstrejfende  Heste:  H.  skal  halda  i  sidan  skilarjettum  öllum  j 
(Stj.  '91,  B.  111).  -rækt  [-raix  ti  f.  Hesteavl,  -sys!  [-sisXl  n.  Efter- ^ 
sogning  af  Heste:  fundust  þeir  S.  og  G.  i  hrossasýsli  (GKonÆf.  44). 
-skafa  [-sga:va]  f.  Hesleskrabe,  Strigle,  -skella  [-sgedlaj  f.,  -skreppa 
[-sgrehba]  f.  =  hrossabrestur.  -skitur  [-sQÍidog,  -sQÍ:t-]  m.  Heste- 
mog.  -sótt  (-so"ht]  f.  1.  Hestesyge:  Ef  hestur  fékk  h.,  åtti  ungfru  ad 
rida  honum  berbakt,  þrjá  hringa  kringum  bæinn  (Eimr.  XII.  110).  —  2. 
(Ijettvæg  veikindi)  Sygdom,  som  er  let  at  kurere. 

hrossast  (a)  [hgos:ast]  vrefl.  slynges  ud  og  spredes,  springe:  þær  (3: 
gáíur)  glöppudust  ófimlega,  |  um  ráðgátna  hrjóstrug  hraun  |  hrufludust  (eða : 
hrossuðust)  alla  vega  (Anm.  til  BTh.  299). 

hrossa'stóð  (hgos:asdo'':5]  n.  Flok  Heste,  hvori  der  er  flere  Hopper 
og  en  el.  flere  'Hingste;  Stutteri,  -stuldur  [-sdYldog]  m.  Heste- 
tyveri, -sveinn  [-svcidv]  m.  Rideknægt,  -tað  [-taid]  n.  Hestemog;  pi. 
■tÖð,  Hestepærer  (jfr.  aukatod).  -taðskoggull  [-taöskög:odXl  m.  Heste- 
pære: (Ordspr.)  hjer  fljótum  vjer  ephn  (med),  sogdu  hrossatadskoglar 
vi  Æbler  skal  ogsaa  med,  sa'  Hestepæren,  siges  om  usle  el.  svage  Men- 
nesker, der  vil  med  Í  bedres  e!.  stærkeres  Selskab,  -taka  [-ta:ga.  -ta:ka] 
f.  det  at  tage  andres  Heste  og  bruge  dem  uden  Tilladelse.  -traÖk  [-traþ'k, 
-traök]  n.  Sted,  der  er  nedtrampet  af  Heste.  -vÍÖtaka  [-vlQ-laga,  -taka]  f. 
Modtagelse  af  Heste  til  Vintergræsning  el.  til  Udforsel.  f-vondur  [-von  dog] 
m.  Hestesvøbe.  -þang  [-þauqk]  n.,  -þari  [-þa:rll  m.  en  Art  af  Bladtang 
(laminaria  digitata).  -þongull  [-þöyi}'g0dX)  m.  Stilken  paa  hrossaþari. 


hrossbak 


hrútmánuOur 


hross  baU  Ihoos  ba  U]  n.  Hesteryg,  -bein  (-bEÍ  n]  npl.  egl.  Heslc- 
knogler,  (pop.)  Hest:  þella  er  mikiS  verB  ffrir  ein  h.  -eigandi  [-s:-EÍq- 
andll  m.  Eier  af  en  Hest  el.  Heste,  -cik  (-ei  kl  f.  (bot.)  Hestekastanie 
(aesculus  hippocastanus).  -fellir  (-s-fedllo)  m.  stor  Dodelighed  mellem 
Heste,  -fjöldi  [-fioldl]  m.  Mængde  Heste,  t-folald  [-fo  lait]  n.  Hoppefol. 
-fræfiingur  (-irai  Singogl  m.  Hippolog,  Hestekender,  -gerscmi  [-(jf.j- 
SEml)  f.  indec.  udmærke't  Hest.  -ha  l-s:-(h)au  ]  f.  Hestehud  med  Haar 
paa.  -hali  |-(h)a  li]  m.   Hestehale,  -hår  (-(h)au  r]  n.   Hestehaar. 

hrosshárs  band  lhoo5:(h)auosban  t|n.^  hrosshársrcipi.  -dína  (-ditna) 
f.  Hestehaars-,  Krolhaarsmadras.  -faeri  |-fai  ri]  n.  Snor  af  Hestehaar. 
'-grani  l-gni:nll  m.  npr.  Navn  paa  Odin.  -reipi  |-rFÍ:bl,  -r£Í:pIl  n.  Reb 
af  Hestehaar.  -vindill  (-vindld/.l  m.  sammensnoet  Hestehaar. 

hross  haus  lh.,ios:(h)öv  s]  m.  I.  (skinijtn  hjiis  af  hesti)  Hiærneskal,  Kra- 
nium af  en  Hest.  -  2.  a.  (skamman'råi)  dum  Tolper  (Skældsord).  —  b.  (illa 
lyntur  maður)  vrantent  og  arrigt  Menneske  (Vf.,  SI.),  -hófur  l-(h)o"  voij] 
m.  Hestehov:  (Ordspr.)  hvaS  skal  h.  .i  horpuslreingium  ?  (ÓDavSk.  271), 
hvad  skal  Hestehov  paa  Harpestrænge.  -hvalur  (-s-zwaloy,  -kva  1-1  m. 
(]ÓIGrv.  I  PThLfr.  II.  316).  -hveli  (-is,  pi.  ds.)  |-xwf  II,  -kvell|  n.  Heste- 
hval-,  fabelagtig  Hvalarl  (]ÁÞ).  I.  88).  -höfuð  t-s:-(h)övoíl  n.  Hestehoved. 
-is  (-is)  m.  Is,  som  kan  bære  en  Hest.  -klyf  (-s-kll  ./]  n.  (i  pi.  f.)  en  Hests 
Byrde,  Klov.  -leggur  l-lEgoo]  m.  Mellemhaands-  el.  Mellemfodsben  (meta- 
carpus  el.  metatarsus)  af  en  Hest.  -reiö  |-rriai  f.  Ridt  paa  Heste,  spec. 
Kapridl.  -rif  1-rI  i/]  n.  Hesteribben,  -rifsbogi  |-rIfsboi:ill  m.  Bue  af  Heste- 
ribben, -tagl  [-tagJ.j  n.  Hestehale,  -tegia  (-u)  l-lEglal  f.  M.  (om  Gryla) 
en  som  har  Hestehale  (ÓDavPul.  119).-  2.  (SvPRask  18)  =  /o7átur.  -tönn 
1-tonl  f.  Hestetand.  -verB  [-vtrS]  n.  Værdien  af.  Prisen  for  en  Hest  el. 
Heste,    -verja  l-vErjal  i.   Hestedækken.    -þj6fur  (-þio"  vo<jl  m.  Hestetyv. 

hrosta  (a)  [hoosdal  vt.  roste. 

hrostal<er  [hoos'daV:''l  n.  Rostekar. 

hrosti  (-a)  [hiiosdi]  m.  1.  a.  Roste,  mæsket  Malt.  -  'b.  Vædskc: 
(■;*(>  kinnar  hrimur  bjartar  I  sorffarjastrid  seitu  hrosia  (3:  Taarer)  (GTh. 
'95,  236).  -  2.  (hnsiaker)  Roste,  Rostekar. 

hrostun  (-ar)  [hoos-donl  f.  Rostning. 

hrof  (-s)  lhco:tl  n.  I.  Falden  el.  hvad  der  falder  hist  og  her;  spredt 
Mængde,  en  Del,  Smule;  lille  Stykke  el.  Afdeling:  Mors  >>■  af  þeirra  her 
komu  oss  mörgum  sinnum  i  sigli  (lÓIInd.  323).  —  2.  (hrotur)  Snorken 
(0B|.  I.   176  og  177). 

•hrót  (-s)  (heo":tl  n.  Tag. 

hrota  (-U,  -ur)  |h(>o:da,  h$o:ta]  f.  I.  (gåmul  skepna)  gammelt  og  ufrugt- 
bart Kreatur,  jfr.  ærhrola ;  (Srrasa  gamalmenni)  gammelt  og  svagt  Men- 
neske: karlh.,  kerlingarh.  —  2.  a.  (kast,  hnna)  pludseligt  Uveir.  —  b.  — 
lola :  gera  e-S  i  eitini  hrolu,  göre  n-t  i  et  Ryk,  uden  Afbrydelse.  —  3.  a. 
Skænderi :  tiroturnar,  sem  foreldrar  mtnir  fóru  i,  þegar  Iiann  kom  drukk- 
inn  heim,  skelfdu  mig  voSalega  (GFrÓl.  18).  —  b.  slå  i  (eina)  hrolu  — 
fara  i  glimu,  brydes  (ÓDavSk.  67).  —  i.  (  -  hrol  1.)  en  Smule:  þeir  få  ofl 
hrotu  af  fiski.  ■  -  5.  pi.  hrotur,  Snorken.  —  6.  —  hrotgås. 

hrot  gamall  |hoo:tga  madXI  3.  ældgammel,  -gås  (-gau  si  f.,  -gæs 
(-r/ais]  f.  fmargås)  Knortegaas  (anser  torquatus). 

hrotiO  [h(>o:did,  hoo:t-j  sup.  af  hrjóta. 

hrotta  Ihnohda)  gen.  af  hrotli.  -legur  (-Ie  qo^l  a.  barsk,  plump,  raa, 
brutal,  barbarisk.  -sl<apur  |-sga  boo,  -sgap-l  m.  Raahed,  Plumphed, 
Brutalitet,  -tak  |-ta:k]  n.  brutalt  Tag. 

hrotti  (-a,  -ar)  [hnohdil  m.  1.  (i/or,  klunnalega  vaxinn  maSur)  hðj 
Mand  af  plump  Vækst.  —  2.  (ruddi)  raa,  brutal  Person,  Barbar.  —  '3. 
(sverl)  Sværd;  i  Omskr.  for  Kamp:  hrolla  gnýr  (egl.  Sværdlarm)  osv., 
—  for  Mænd:  hrotta  reynir  osv. 

hro<u  karl  (hco:dokad  X,  -kard>.,  hQo:ts-l  m.  Snorker,  -laus  l-loys]  a. 
1.  (sem  ekki  hrýturí  uden  Snorken.  —  2.  uden  Afbrydelse ;  gera  e-ð  h.-laust. 

hrúald  |hou:altl  n.   -  hrúgald. 

hriiatildur  |hnu:atll  doel  n.        hrófatildur. 

hriiega  (a)  (hguS  gal  vi.  bedækkes  med  Skorpe:  såriS  hrúigar;  —  pp. 
hniðgaður  som  a.,  med  Skorpe  paa:  hrúðgað  sår;  —  overf.  ru:  hrúðguS 
hrjóstur  (BóluHj.  97). 

hrúðra  (a)  |hQuð'ral  vi.  bedækkes  med  Skorpe;  —  pp.  hrúBraBur. 

hruðutn  [hoY:ðom]  1.  p.  pl,  imp.  ind.  af  hrjöOa. 

hrúður  (-urs,  pl.  ds.)  [hQu:ðoQl  n.  Skorpe:  a.  is.  /i.  å  sårum  (paa  Saar) 
Roe.  —  b.  (hverahrúSur)  Kiselskorpe  omkring  varme  Kilder.  —  c.  h.  i 
steinum.  Laver  og  Lichener  paa  Stene.  —  d.  íá  sjávarkletíum,  bryggjum, 
skipumj  f  ællesbenævnelse  for  en  Del  forskellige  Skaldyr,  der  sætter  sig  fast 
paa  Pæle,  Klipper  ved  Havet,  Skibe  osv.,  jfr.  hrúBurkarl.  -hella  I-(h)8d  la] 
f.  flade  Stenblokke  af  Kiselsinter:  halda  mcnn,  að  hrúBurhetlumar  i 
Snorralaug  hafi  verið  fluttar  þaSan  (ÞThLys.  II.  223).  -hóll  l-(h)0'd  )ll 
m.  Haj,  dannet  af  hverahrúBur.  -karl  |-kad'X,  -kar  d>.|  m.  a.  (zool.)  Rur, 
Bjærgrur  (balanus):  Tb.  K/'erulf  fann  1850  å  heiSinni  s/óbarBa  steina  meB 
hrúBurkSrlum  100  fel  yfir  sxvarfleti  (ÞThFerO.  I.  193).  --  b.  i  pl.  ogs.  npr. 
Navn  paa  hóje,  ru  Bjærgkcgler,  syd  for  Langjokull.  -klettur  [-klehdool 
m.  Klippe,  hvor  Skaldyr  sidder. 

hrufa  (-U,  -ur)  |hoY:val  f.  I.  Ujævnhed:  særl.  del  Sted  paa  en  Over- 
flade, der  er  knust,  brækket  el.  bojet :  A.  á  steini,  J  iörB  osfr.  —  2.  fhnið- 
ur)  Skorpe  paa  et  Saar,  Roe. 

hrufa  (-U,  -ur)  lhcu:val  f.  =  hrufa  1.  • 

hrufl  (hoYbll  n.,  l.hrufia  (-u,  -ur)  (hevblal  f.  (flumbra)  Hudaf- 
skrabning, lille,  ubetydeligt  Saar,  Rible,  Skramme. 

2.  hrufia  (a)  (hgYblal  vt.  I.  forrive  Huden:  h.  sig  å  hSndunum ;  —jeg 
hrutlaBi  mig  å  steini,  jeg  kom  til  at  skrabe  Huden  paa  en  Sten.  —  2.  refl. 
bruflast:  a.  faa  en  Hudafskrabning.  —  b.  stolpre  frem  (saal.  at  man  saarer 


sig):  um  råSgåtna  hrjåstrugt  hraun,  I  hrufluBusl  (3:  gåfur  hans)  altavega 
(BóluHj.  149). 

hrufóttur  [hQV:vo"hdoQl  a.  ru,  ujævn. 

hrufu  leOur  lheV:volE:öoel  n.  Rulædcr.  ■^-steinn  [-sdsid  vi  m., 
■^-steinsgrjot  (-sdtinsgrio":!!  n.  coil.  Trakyt. 

1.  hrúga  (-u,  -ur)  (hou:(q)al  f.  Dynge:  skammast  sin  ofan  i  hiiigu, 
skamme  sig  som  en  Hund  (GFrTis.  166). 

2.  hrúga  (a)  (hQu:(q)al  vt.  med  dat.  opdynge,  sammendynge:  h.  e-u 
upp  el.  saman;  refl.  hrúgast  upp,  dynge  sig  op. 

3.  hrúga  (öi)  {hQu:(q)a]  vi.  være  dynget  op,  knejse :  heyið  brúgir  uppi, 
Hoet  indtager  uforholdsmæssig  megen  Plads  (Am.);  (Ordspr.)  ekki  er  svo 
hart,  sem  hrúgir  (G^.),  Dyngen  er  ikke  saa  höj  som  den  ser  ud  til. 

hrúgald  (-s,  hrúgdld)  (h(<u:(q)alt,  heu:(q)ðll]  n.,  jfr.  hrúga.  Dynge; 
uformelig  Masse :  þeir  såu  eitthvert  b.  ofan  å  bestinum ;  það  var  kerlingin, 
dúðuB  i  S/ÖI  og  kitita. 

hrúgaldast  (a)  [hQu:(q)aldast]  vrefl.  sidde  som  en  uformelig  Masse: 
annað  skrån,  er  brúaldaBist  á  hestinum  (IThPs.  244). 

hrúgatildur  |hgu:(q)atil  doQ]  n.  =^  hrófatildur. 

hrugga  (a)  (hevg:al  vi.  ^^  hagga :  b.  viB  e-u  (Sunnf.  '92,  47). 

hrúka  (-u,  -ur)  |h(iu:ga,  hnuikal  f.  lille  Dynge:  beyb.;  om  n-t  lille 
og  uanseligt:  hann  situr  eins  og  b.  tit  i  horni. 

1.  hrukka  (-u,  -ur)  Ih^yhgal  f.  1.  Rynke,  Fure:  h.  á  enni;  —  á  allra 
lukku  finna  menn  sina  hrukku,  hver  Mands  Lykke  har  sin  Rynke.  —  2.  (bobbi) 
Vanskelighed,    Knibe:    fmúnkur)  þóllisl  kominn  i  hrukku  (ÓDavÞul.  369). 

2.  hrukka  (a)  [hQYhgal  vt.  rynke;  ogs.  v.  impers.:  e-8  brukkar,  n-t 
rynkes,  krympes ;  —  pp.  hrukkaBur, 

hrukkóttur  |hoYhgo"hdoo]  a.  rynket. 

hrukkulaus  Ihevhgolöy  si  a.  1.  (gallalaus)  uden  Fejl  el.  Lyde.  —  2. 
-laust  som  adv.  a.  uden  Afbrydelse  :  vinna  aB  þvi  hrukkulaust,  ad  viB  getum 
sem  ffrst  orBið  al-sjålfstædir  (Eimr.  XV.  189).  —  b.  Itálmunarlausl)  uden 
Hindring  (Skaft.). 

hrukkum  [huYhgoml  I.  p.  pl.  imp.  ind.  af  hrokkva. 

hrul  (-s)  [hQV:/l  n.  spredte  Isflager,  lose,  sammendrevne  Isstykker: 
r  októbermánuði  befir  aldrei  sézt  fs  og  á  hinum  månuBunum  aBeins  litil- 
fiörlegt  h.  (PThLýs.   I.  59). 

hrumi  (-a)  |hQY:mll  m.  1.  —  hrumleiki.  —  2.  i  Udtr.  meB  bruma, 
med  Nod  og  næppe  (BH.). 

hruml  IhQYm  /1  n.  (Am.)  =  hrufl. 

hrumla  (a)  |hoYm  la]  vt.  (Am.)        hrufia. 

hrum  legur  |h(;Vm  lEqool  a.  svagelig  af  Udseende,  -leiki  |-Ieíi]I,  -lei^l] 
m.  Affældighed,  Alderdomssvaghed. 

hrumpusa  (-u,  -ur)  jhoYubY  sal  hQYm  pY  sal  '.  Skramme,  Hudaf- 
skrabning (jfr.  skeina,  skursla,  skurfa,  hrufia). 

hrutnull  [hQV:mod).l  a.  1.  (brumurj  skrøbelig.  —  2.  (erfiBur)  mðjsomme- 
lig ;  --  n.  hrumuli  som  adv.:  Einar  .  .  .  varB  prestur  .  .  .  en  gekk  brumttll 
og  bom  hans  lirættust  (HÞLoft.  19);  (Ordspr.)  góBs  skal  mann  i'ænla,  på 
gangi  hrumult  (GJ.),  man  skal  haabe  det  bedste,  selv  om  haardl  det  kniber. 

hrumur  |hnY:moQl  a.  svag,  skrobelig,  affældig. 

hrun  (-8,  pl.  ds.)  [hoY:nl  n.  1.  a.  Nedstyrtcn,  Fald:  b.  grjóts  úr 
f/alli.  —  b.  Skred,  nedfaldende  Sien:  HriiniB  fer  þá  fyrir  framan  mann- 
inn (GFrE.  61);  Utar  sjjst  fleiri  slik  b.  i  hllBunum,  en  miklii  minni 
(ÞThFerö.  IV.  20).  -  2.  (gialdþrol)  Konkurs:  h.  banka.  -  3.  a.  Under- 
gang, spec.  om  Kreaturers  Dod  i  Massevis  af  Sult  el.  Pest;  h.  skepna  i 
ballærum.  —  b.  stærk  Tilbagegang:  ISS8  er  breiBratalan  orBin  bæst:  5520, 
þá  kemur  sama  hruniB  og  isjrin  (ÞThFerO.  IV.  14).  -  c.  (seBlahrun) 
stærkt   Kursfald. 

'hrund  (-ar,  -ir)  (hQYn-tl  f.  Navn  paa  en  Valkyrje;  i  Omskr.  for 
Kvinde:   gulls  b.,   silki  b.  osv.;    ogs.  abs.  ;     Kvinde  (Ml.   IV.   140). 

hrundi  [hgYn-dll   1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hrynja. 

hrundiO  (hnYn  dl^l  sup.  af  hrinda. 

hrundinn  [hQVn-dlnj  pp.  af  hrinda  og  a.:  vera  b.  i  s/er,  være  ærlig, 
frimodig  (Vf.). 

hrundning  [hnYndniijk]  f.  --  hrinding. 

hrundum  [hovndøm]  1.  p.  pt.  imp.  ind.  af  hrinda  og  hrvnja. 

'Hrungnir  (-is,  (pop.)  -irs)  (houl]  nl(i]  m.  npr.  (myl.)  ]ætten  Rungne, 
Tors  Modstander;  hrungnirs  b/arta.  Benævnelse  paa  et  magisk  Tegn 
(GBrPer.  141). 

hrun  haugur  |hQY:v(h)ðy-qoQl  m.  Dynge  af  nedstyrtede  Klippestykker: 
Kom  hann  niBur  i  slórgrýtis  brunhaug  (GKonÆf.  45).  -henda  (-(h)endal 
f.  =  hrynhenda. 

hruni  (-a,  -ar)  [hoY:nll  m.  Nedstyrtning:  viBur  hruna  I  vatna  funa 
(IHall.  155);  —  som  npr.  Bjærg  og  Gaardnavn  paa  Sydlandet. 

hrunjokull  [hQYn-jö'god>.,  -jö'k-1  m.  Faldgletschcr,  Faldjokel:  eru  þá 
kallaBir  falljöklar  eBa  brun/oklar,  þegar  t'selfan  á  ðrBugt  meB  aB  hatdast 
sakir  breitu  (ÞThLýs.   II.  4). 


m.  Dim.  af  /irii(ur,  Væde 
(bot.)   Fruebær  (Frugte 


paa 


ubus 


hrússi,  hrútsi  (-a,  -ar)  |h(>us:Il 

hrtita  ber   |hou:dabc:r,  hou:la-l   n 
saxatilis).  -berjalyng  j-bcrjaliij  k|  n.  (bot.)  Frucbær(plantcn)  (rubu 
tilis),  -fffill  |-fi:vld>.]  m.  ^  smári. 

hrút  angi  (heu:daui)cji,  h(>u:t-l  m.  bitte  Væder:  aB  viB  böfum  tekiÐ 
hrútangann  vilfandi  {GfrTis. 221).  -firöingur  (-8,  -ar)  [-t-frröii]goo,  -iijs] 
m.  Mand  fra  Hrutafjordcn  (HrútafjorBur).  -gisi  (-(jfsll  m.  lille,  ubetydelig 
Væder  (Breii5d.).  -lamb  [-d-iamp,  hcu:t-l  n.  Væderlam.  -mål  [-mau7) 
n.  I,  Tiden,  naar  et  Faar  skal  bespringes:  b.  a'rinnar.  —  2.  npl.  -=  briit- 
mánuBur.  -manuøur  (-mau'noöool  m.  —  mörsugur.  Vinterens  3.  Maanod, 
naar  Vædrene  bliver  parrelystne. 

46 


hrútsbancj 


362  hræskegla 


hrúts  band  (hgus  bant]  n.  en  Væders  Töjrebaand.  -eista  [heusreisda]  n. 
Væderfestikel.  -gæra  [hQusQaÍTaj  f.  Væderskind  (med  Haarene  paa). 
-hyrningur  (-s,  -ar)  |-(h)l(r)dnirigoe)  m.  SUe,  lavet  af  Væderhorn. 
-horn  [-(h)o(r)dv]  n.  1.  a.  Væderhorn:  (Talem.)  uera  (eins  og)  undinn  (ei. 
rekinn)  upp  í  b.,  være  meget  gnaven,  i  særlig  daarligt  Humor;  búa  til  h.,  se 
hrútur.  —  b.  om  n-t  drejet,  Haaropsætning  Í  Spiraler  (GBergþ.  SkautaljóÖ 
cit.  i  ÓDavViU.  138).  —  2.  overf.  gnaven,  vranten  Person:  hann  (hun) 
er  mesta  h.  -höfuö  [-(h)övo3]  n.  Væderhoved.  -kyllir  I-^ldlie]  m.  Pung 
af  en  Væder,  spec.  garvet,  brugt  som  Tobakspung:  Það  var  h.  einn, 
mikill  og  vel  eltur  QThMk.  153). 

hrúts  Hki  [hQusli  Qi,  -lifti]  n.  en  Væders  Skikkelse,  -merki  (-meegi] 
n.  (asfr.)  Stjærnebilledet  Væderen,  Aries.  -móÖir  (-mo-oio)  f.  Hunfaar, 
der  er  Moderíaar  til  Vædere:  hafa  nákvæma  aðgætni  á  hrútum  og  hrúts- 
mæðrum  (JSVb.  34).  -nattúra   [-nauhdural  f.  Vædernatur. 

hrútspeldi  [houitsbEldl]  n.  Dindsel,  hvorved  Vædere  hindres  i  at  springe. 

hrúts  pungur  [hQus  puijgog]  m.  —  hrútskyllir.  -reyfi  [-rEÍvl]  n. 
Ulden  af  en  Væder,  -sin  [hous:rn]  f.  Væderens  Avlelem.  -skinn  [hQusQln] 
n.  Væderskind.  -spjor  [hnus  björ]  f.  (Af.)  =  hrútspeldi.  -sviö  [hQusvlØ] 
npl.:  svid  (svedet  og  kogt  Hoved  og  Fodder)  af  en  Væder. 

hrutum  [hQV;dom,  hoV:t-]  1.  p.  pi.  imp.  ind.  af  hrjota. 

hrútur  (-s,  -ar)  [hQu:doe,  hguit-,  hgus  ]  m.  1.  a.  Væder.  —  b.  skera 
hrúta,  snorke,  trække  Torsk  i  Land:  Prestur  svaf  og  hraut  og  skar  hrúta 
nokkud  stórkostlega  (ÞGjOs.  77);  búa  til  iirút  el.  hrútshorn  (stanga  með 
hrútj,  sætte  Fingrene  paa  den  ene  Haand  ovenpaa  hinanden,  og  dernæst 
Fingrene  paa  den  anden  Haand;  derved  fremkommer  der  noget,  der  ligner 
Væderhorn;  Vædrene-  stanges  saa,  3:  man  slaar  Fingrenes  Forsider  paa 
bægge  Hænder  mod  hinanden,  indtil  den  ene  „/iru/ur"  bliver  odelagt;  fer- 
hyrndur  /i..  Langfinger  lægges  over  Slikkepot  og  Ringfingeren  over  Lille- 
fingeren; derefter  -stanges  Væderne-  (jfr.  ÓDavSk.  163).  —  2.  —  hrútsmerki. 

hræ  (-S,  pi.  ds.)  [hQai:]  n.  1.  Aadsel,  dodt  Legeme:  h.  af  fugli  lå  þar 
i  fjörunni.  -  2.  a.  (hró)  Kræ,  solle  Kreatur:  bleika  hræið  (ÞGjD.  4).  - 
b.  som  kælende  Tiltale,  is.  til  Bom  (jfr.  grey):  bræið  mitt,  dit  Skind 
(Vf-,  ÁM.  226a,  8vo).  —  C.  (^  grey)  om  Hunde:  Lofts  er  ekki  lundin 
gad  I  lymskur  er  hann  við  hræin.  |  /iunda  skar  i  hetjumóð  \  hann  á  sunnu- 
daginn.  —  *3.  i  Poesi  som  Forled  i  Sms.  i  en  Mængde  Omskrivninger: 
for  Blod:  hrædogg,  -lækur  osv.;  —  for  Vaaben :  hræljómi,  -naður,  -teinn 
osv.  -bragð  [-braq^,  -brag  þ]  n.  raa  Smag. 

1.  hræða  (-u,  -ur)  [hoai:ða]  f.  1.  a.  Ræde,  Skræmsel,  Fugleskræmsel: 
hann  er  hér  eins  og  h.  Í  varpi  (Alþ.  '11,  D.  II.  1895).  -  b.  overf.:  en 
góðra  h.  vist  jeg  veit  \  að  verður  Magnus  sizt  (BTh.  196).  —  2.  overf. 
menneskeligt  Væsen:  varia  nokkur  h.y  knap  en  Sjæl;  fåeinar  hræður,  nogle 
faa  Mennesker;  einstöku  hræður,  nogle  enkelte;  ekki  nokkur  hræða,  ikke 
en  Kæft ;  Þar  sást  varia  nokkur  lifandi  h.  (levende  Væsen)  á  ferli  (]TrL.  6). 

2.  hræða  (di)  [hQai:Oa,  hQaidil,  hQaiht]  vt.  1.  skræmme,  rædde:  (Ord- 
spr.)  hægt  er  að  h.  þann  huglausa  (GJ.),  Krysteren  er  let  at  kyse;  A.  e-ð 
út  (úr  e-mj,  tiltvinge  sig  n-t  ved  at  gore  en  angst:  riðu  um  sveit  að  drekka 
og  hræddu  þar  brennivínið  út  þar  það  til  var  (]Stgr.  11);  h.  e-n  lil  að 
taka  e-ð,  skræmme  en  til  at  tage  n-t.  —  2.  refl.:  hræðast,  ræddes,  være 
bange  for,  frygte:  hræðast  e-n,  hræðast  reiði  e-s;  (Ordspr.)  sá,  sem  hræð- 
istf  vill  sig  feginn  fela  (G}.),  den,  som  ræddes,  vil  sig  gærne  fjæle. 

1.  hræddur  (-s)  [huaid:oQ]  m.  Frygt:  sjá  hræddinn  á  e-m,  se  paa  en, 
at  han  er  bange. 

2.  hræddur  [hgaidioo)  a.  bange,  ræd:  "^h.  fyrir  e-u,  bange  for  n-t  (for  at 
n-t  skal  ske);  verl  h.  vid  e-n  (e-ð),  være  bange  for  en  (n-t),  frygte  en  (n-t): 
hann  var  svo  strangur  húsbóndi,  ad  alt  heimilisfÓlkið  var  hrætt  við  hann ; 
—  vera  h.  vid  drauga,  være  bange  for  Spogelser;  vera  h.  viÖ  dauðann 
el.  vid  ad  dey/a,  være  bange  for  Doden,  for  at  do;  h.  um  e-ð  (e-n},  ') 
bange,  ængstelig,  urolig  for  n-t  (en):  hun  var  svo  hrædd  um  manninn  sinn, 
sem  var  úti  á  sjå;  —  læknarnir  voru  bræddir  um  Uf  hans.  Lægerne  fryg- 
tede for  hans  Liv;  vera  h.  um  Itfsitt;  ')  vera  hrædd(ur)  um  e-n  (e-a),  spec. 
være  skinsyg:  vera  hrædd(ur)  um  manninn  sinn  (konuna  sina)  f\'rir  e-ri 
(e-m),  ængstes  for,  at  Manden  (Konen)  lader  sig  fcriokke  til  Utroskab  af 
en;  Rosa:  ...Eg  held,  ad  hann  sé  h.  Gróa:  Nú?  h.  um  hana?  Rosa: 
Nei.  h.  vid  hana.  H.  um  sjålfan  sig.  Þú  veizt  ekki,  hvad  miklar  heybrækur 
karlmenn  eru  (EKvSa.  29);  b.  um  e-d:  ')  /eg  er  h.  um,  ad  tilraunin  mis- 
hepnist,  jeg  er  bange  for,  at  Forsoget  vil  mislykkes;  ')  jeg  er  nu  h.  um 
það,  ja,  det  tror  jeg  nok!  ja,  del  er  det  rigtignok:  þú  spyrð,  hvert  hann 
Jon  sje  rikur?  Ja,  jeg  er  nu  h.  um  þad!  (Talem.)  sæll  er  så,  sem  h.  er, 
salig  er  den  ængstelige  (siges  Ís.  spottende,  naar  en  farer  sammen). 

hræðilegur  [hQai:Ö!lf  qoo]  a.  skrækkelig,  frygtelig;  —  adv.  -lega:  1. 
(ågurlega)  skrækkelig.  —  2.  (hrædslulega)  frygtsomt. 

fhræÖinn  [hgaiiolnl  a.  frygtsom. 

hrædyr  [heaiidir]  n.  Rovdyr  (is.  saadant,  der  æder  Aadsler). 

hræðsla  (-u.  -ur)  [hgaiO  sla]  f.  Frygt. 

hræðslu  aösúgur  [hQaid-slaaO-su(q)oQl  m.  panikagtig  Stormen,  Run-: 
Þessar  taumlausu  ýkjur  áttu  audvitad  ad  ýta  undir  almenning  til  ad  taka 
fé  sitt  ur  bankanum,  og  ef  þessu  hefði  verid  trúad,  mátti  mynda  hrædslu- 
aðsúg  að  honum  (Alþ.  Ml,  B.  11.  737).  -efni  I-ebnll  n.  Aarsag  til  Skræk, 
Genstand  for  Forfærdelse,  -fullur  [-fvd  log]  a.  betaget  af  Skræk,  for- 
skrækket, -gefinn  [-fjervin]  a.,  -g jam  (-qadv,  -Qardv]  a.  frygtsom, 
ængstelig,  -gæði  [-()ai:öl]  n.,  Ís.  i  pi.  1.  (om  Bom)  Artighed  stammende 
fra  Frygt.  —  2.  n-t,  der  vækker  el.  foroger  Frygt,  Grund  til  Frygt:  því 
það  er  hræðslugædi,  þegar  guBir  koma  fyrir  augu  bersýnilega  (II.  II.  201). 
"  3.  ubegrundet  Frygt:  þetta  er  nu  bara  h.  (Hun.).  —  4.  (sidasta  skjål) 
sidste  Tilflugt  (BH.),  -kast  [-kast]  n.  pludseligt  Anfald  af  Frygt.  -laus 
[-Iðy-B]    a.    uforfærdet;    —    n.    -lausr,    som    adv.:    uden    Frygt,    -uppþot 


Rovdyr  el.  Rovfugl, 
n  med  en  hræll,    s.  d.  O.  — 
n  Slags  Ramme,    samt  Tore  i 
ned  höndunum,  en  varast  aB 


[-vhpþot]    n.    Panik,    f-þokki    [-þoh^l]    m.   Tegn   til  Frygt,    -þrunginn 

Í-þruo  Qinl  a.  rædselsfyldt  (GFrÁtt.  15). 

hræðu  stöng  [hgaiiDosdoyri  k]  f.  Stang  med  Fugleskræmsel:  ædarfugl- 
arnir  .  .  .  vöppudu  þar  undir  mjóum,  gálgalegum  hrædusíöngunum  (Eimr. 
XVII.  54).  -sveit  [-svei:í]  í.  Egn.  som  er  Tilholdssted  for  Skræmsler: 
Miðfjarðarhölda  h.    |  jeg  heyri  nefna  vist  (BTh.   196). 

hræ  eldur  [hQai:jsldoQ]  m.  =  hrævareldur:  Skein  þá  skozkt  veldi  \ 
Sköglar  hræeldi,  "(Valkyrjen)  Sköguls  Daal  lyste  over  Skotland  (M].  II.  230). 
-fygli  (-is,  pi.  ds.)  [-figlll  n.  1.  coll.  Rovfugle.  -  2.  (nedsættende  og  som 
Skældsord)  Rovfugl  (i  overf.  Bet.),  -fugl  [-fvgX]  m.  Aadselfugl.  -gammur 
[-gamool  m.  Aadselgrib.  -grunnur  [-grYn  oq]  a.  med  meget  ringe  Vand- 
mængde: húnavatn  og  Laxá  .  .  .  voru  bæði  .  .  .  hrægrunn  (HermJDulr.  73). 
-kendur  (-^endoel  a.  aadselagtig.  -kind  [-^int]  f.  Rovdyr  (Alþb.  1748,  Nr.23). 

hræking  (-ar)  IhQai:(jii]k,  hoai:tiirik]  f.  Spytten. 

hrækja  (ti)  [hgaiiQa,  hgai:^a,  hgaix  dl)  v.  I.  vi.  spytte:  hann  hrækti  á 
gðlfid ;  ~  h.  e-d  út,  bespytte  n-t ;  (Talem.)  h.  hraustlega,  egl.  spytte 
mandigt,  vise  Mands  Mod :  mjer  þykir  þú  h.  hraustlega  ad  fara  út  i  þetta 
uedur.  —  II.  vt.  med  dat.  1.  h.  eftir  e-m  fiikyrdum,  vedblive  at  skælde  en 
bortgaaende.  —  2.  udfore  usolid  og  overfladisk:  h.  e-u  af,  gore  n-t  færdig 
i  en  Fart;  h.  (brotum)  undir  hest,  besko  en  Hest  overfladisk  (med  Brud- 
stykker af  gamle  Hestesko);  /).  upp  húsi. 

hrækvikindi  [hQai;kv!ijlndl,  -kvr^lndll  n 

hræla  (a)  IhQai:Ial  vt.  a.  bearbejde  Væv 
b.  h.  dun,  rense  Dun  ved  at  ryste  den  i  ( 
den  ved  en  Pind  (hræll):  Bezt  er  ad  hreinsa 
h.  dúninn  (]SVb.  86). 

hrælbein  Ihoail  bei  n)  n.  (SvPRask  18)  ^^  geislabein. 

hræ  legur  [hoai:leqoel  a.  aadselagtig.  -lykl  [-llxt]  f.  Aadsellugt  (is. 
Stank  af  en  vaad,  forkommen  Hund  el.  fugtigt  Vasketoj).  -Htill  [-li-dld?.. 
-lilld?.)  a.  meget  ringe  el.  lille:  áin  er  hrælitil.  '•-Ijómi  [-Ijoumll  m., 
'-Ijós  I-ljo^s]  n.  —  hrævareldur. 

hræll  (-s.  -ar)  (hoaidÁ,  hgails,  hoai:lael  m.  1.  (i  vef)  hvæsset  Pind 
af  Ben,  el.  sejgt  Træ  som  bruges  til  at  skyde  Islættet  op  og  ned  og  gore 
Tværstreg  over  Rendegarnet  for  bedre  at  aabne  Skellet  (ifr.  O.  Olavius, 
Oecon.   Reyse  II.  630).   —  2.  (til  dúnbreinsunar)  Pind  til  Dunrensning. 

•hræ  log  [hoairlo  9I  n.,  *-logi  [-loijij  m.  —  hrævareldur. 

hræma  (-uf -ur)  [hyai:ma]  f.  hæsligt  Menneske  (jfr.  bræmulegur). 

'hræ  mår  [hoai:mau  ri  m.  =  hræfugl.  -múgi  (-mujl]  m.  1.  (madkar 
i  hræi)  Orme  i  dode  Legemer  (BH.).  -  2.  (ualkostur)  Ligdynge  (BH.). 

hræniu(g)legur  IhQai:mo(q)l£'qog]  a.  skammelig,  forsmædelig;  adv.  -lega. 

1.  hræra  (-u,  -ur)  [hoaiira]  f.  a.  Röre,  Emulsion  af  n-t:  eggja-h., 
Æggeröre.  —  b.  ^^  hræringur  2. 

2.  hræra  (Öi)  [hQai:ra]  v.  1.  vt.  (hreyfa,  flytja  ur  stad)  flytte,  bevæge; 
—  ger.  hrærandi:  ekki  nokkur  hrærandi  hlutur,  ikke  den  ringeste  Smule: 
Audvitad  kom  ekki  Sigurdur  .  . .  til  ad  kaupa  þar  nokkum  hrærandi 
hlut  OTrL.  13);  V^afa  e-d  ad  b.,  være  sysselsat  med  n-t,  have  Bryderi 
med  n-t.  —  II.  vt.  og  vi.  1.  rore  omkring,  blande  el.  tætte  ved  Omrören : 
h.  i  blódi,  röre  om  i  Blodet  mens  der  bliver  slagtet;  h.  flautir,  pidske 
Mælk,  jfr.  flautir;  —  h.  köku,  röre  en  Kage;  h.  e-ð  sundur,  rore  n-t  ud; 
h.  i  graut,  súpu,  pottinum,  rore  om  i  Vælling,  Suppe,  Gryden;  h.  i graut- 
arpotti,  rore  omkring  i  en  Gryde;  ogs.  overf.:  bevæge  Overkroppen  stærkt, 
naar  man  gaar  (Vf.).  -  2.  a.  h.  i  e-m,  (egl.  rore  om  i  en)  faa  en  til  at 
ændre  Beslutning:  láttu  nú  ekki  þessa  blessada  pólitísku  kjaftaskúma  vera 
ad  h.  í'þjer  lengur.  —  b.  h.  vid  e-u,  rore  ved  n-t.  —  c.  h.  til  med- 
aumkunar,  rore  til  Medynk;  h.  hjarta  e-s,  rore  ens  Hjærte;  —  pp.  hrærB- 
ur.  —  III.  refl.  hrærast  (breyfast,  raskast),  bevæge  sig. 

hræran  legur  Ihoai:ranleqoQ]  a.  rorlig,   bevægelig:   ekki  nokkur  hrær- 
anlegur  hlutur,  jfr.  2.  hræra.  -leiki  (-Uiijl,  -Ui-^l)  m.  Rorlighed, 
hrærar  [hgaiirag]  mpl.  Laarkrig,  Lyske. 
•hræreykur  [hga'i:rei:goe,  -rEÍ:k-]  m.  Ligdamp  (StStAndv.  II.  299). 

1.  hræri  (-a,  -ar)  [hGai:ri]  m.  1.  (ketillok)  Kedellaag.  -  2.  (braud- 
kefli)  Dejgrulle.  --  3.  (sleif)  Kokkenske,  Slev. 

2.  hræri  [hQaÍirl]  npl.  —  hrærar. 

hræri  grautur  [hQai:rlgrÖy:doQ,  -gröy:t-]  m.  1.  Korom,  Miskmask,  stor 
Uorden:  þar  lå  alt  i  hrærigraut;  ~  yerda  að  (el.  fara  i)  hrærigraut, 
lobe  ud  i  eet.  —  2.  overf.  uklar,  forvrövlet  Person,  -legur  [-lEqoQj  a.  = 
hræranlegur. 

hræring  (-ar,  -ar)  [hQai:riijk]  f.  I.  1.  a.  (hreyfing)  Bevægelse:  A. 
steinsins  ur  stað.  —  b.  Motion:  Starfadi  hann  ok  tH  hræringar  sét  (EspS. 
106).  ~  2.  (svag)  Jordrystelse:  vid  oli  gos  hafa  fundist  einhverjar,  meiri 
eda  minni,  hræringar  (ÞThLýs.  II.  194).  —  3,  Omrören :  h.  i  potti.  —  II. 
overf.:  Sindsrorelse,  Sindsbevægelse;  jfr.  gedshræring. 

hræringarleysi  [hQai:riijgarlei:sl]  n.  Ubevægelighed;  Lamhed. 

hræringsspónn  [hQai:rÍijsbo>id'v]  m.  en  Skefuld  hræringur,  s.  d.  O. 

hræringur  (-s)  [hQai:rir)goQ,  -iqs]  m.  1.  (sambland)  Blanding,  Kørom, 
Miskmask.  —  2.  spec.  en  Ret,  bestaaende  af  sammenrort  skyr  og  Grød.  — 
3.  overf.  (vindhani)  Vendekaabe. 

hrærsla  (-u,  -ur)  [hoaigsla]  f.  Bevægelse. 

hræsi  lhoaÍ:sil  n.  =  óhræsi.  -brekka  [-brehga]  f.  i  Talem.:  bera 
(færa)  e-d  út  á  hræsibrekku(r),  udraabe  n-t,  gore  n-t  bekendt  (is.  andres 
Fejl),  gdre  Nar  af  n-t:  þessi  madur  var  oss  mjög  óhollur,  og  bar  vorar 
ávirðingar  á  bræsibrekkur  oftlega  (JOlInd.  173).  -legur  [-lEqoo]  a.  pralerisk. 

thræsinn  [hgaiisln]  a.  1.  tilböjelig  til  Ros,  panegyrisk:  h.  var  hvergi  ad 
lýsa  I  hrekkvisum  tælidtsum  (GKonÆf.  187).  —  2.  (sjálfhælinn)  selvrosende. 

'hræskegla  [hrai:sQcgla]  f.  (om  Gryla)  aadselædende  Fruentimmer 
(ÓDavÞul.  119). 


hraesna 


363 


hylde:    h.  ffrir  e-m,    hylile   for  en,    gaa 


hraesna    (a)    (hoais  na 
under  Øinene. 

hræsnari  (-a,  -ar)  [heaisnarl]  m.  HyWer.  .    u      b 

hr»sni  (hoaisnll  f.  indec.  Hykleri.  -Icgur  (-lE-qoQl  a.  hyklersk. 

hi»::;,'sbfl6  ihoaisn,sblo.:Jl  n.:  n.e«a  A..  Ærkehykler.  -fullur 
[-fvd  loo)  a.  hyklersk. 

hraesnisUapur  (hoais  nisgaboe,  -sga  p-1  m.  -    hræsni. 

hræsnislaus  (hoais  nlslays]  a.  uhykle.,  uskrom.e  .  -legur  [-Irqoal  a. 
hyklersk.  -maBur  .ma:3<,ol  m.  =  hr«snar..  -mal  (-mau:  „.  HyMer^ 
hyklerske  Ord.  -tår  (-tau:rl  npl.  hyklerske  Taarer,  Krokoddgraad.  -Þ)6nn 

'"'h'«;ol.T„f1h"&,nl    a.    gridsk  etter  Aadsel.    -spor,  (-sbor.ln,. 

(-svElgoel  m.  M.  (myt.)  Navn   paa  Vmd,æ.ten:    deraf  ,  det  hele:  Vmd.  - 
i.  overfCifr.  fara  i  sugmn,  forodes):   Hann   for  .  sama  ^r^^fs-nn    slu- 
gende Gab)   og  alhr  adrar  forur  þetrra,   .  kaupslaðmn  (Eimr.  VII.  173). 
-úldinn  (-iuldln)  a.  stinkende  raadden. 
hrævadaunn    (heai:vadöyd  v)    m.    Dodningelugt.    - -grof   (-gro":^    f. 

"hravar'eldur    (heai:vareldoel    m.    Lygtemand,    Vejrild,    St.    Elmsild. 
-gengi    (-fitiiíQTl    n.    slidt   Klædningsstykke  (Sch.).    -Ilos   [-l|0..:sl   n.  = 

'"hTæ"von"(heai:von)  f.  Udsigt  til  at  faa  '^^^'^1-J""y-J"''">'t.^'  \ 
vera  forspå  fyrir  að  vi,a  hrævonir  (Ion  Daöas.  .  PThLfr.  II.  98).  -þefur  , 
[.þEvoo)  m.  Liglugt,  Stank  af  Aadsel.  .      t  u   -i-i. 

hrökk  (hoöhkl  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  og  tpræs.  ind.  af  hrokkya. 
hrökkáll  [hoöhgaudX)  m.  1.  elektrisk  Barryg  (gymnotus  elcctncus).  - 
2  mytisk  Aaleail :  Hann  (3:  hrökkállinn)  er  áharlángur  og  heldur  sig  heUt 
!  forarortfum  .  .  .  Ef  einhver  skepna,  stårgripir  e3a  menn,  stiga  fæt,  simim 
!  baS  vaw  sem  hann  er  i,  hringar  hann  sig  utan  um  fåtinn  og  skelhr  hann 
sandur  eða  sker  hann  inn  að  beini  .  .  .  ÞÓ  vinnur  hann  ekk<  á  saugar- 
færinum,  þvi  hann  er  of  m/or  til  þess.  að  hann  geti  krept  s,g  utan  um  hann 
OAÞi.  I.  636.  jfr.  Mohr  62-63,  EÓl&BjP.  5%). 

1  hrökkva  (hrekk  (thrökk),  hrökkvum;  hrokk,  hrukkum: 
hrvkki;  hrokkifi)  (hoohgva :  hoehk,  hQdhgvom  ;  hodhk,  hgvhgom  ;  ht-lhijl ; 
hoohQiaivi.  I.  falde,  springe,  vige  tilbage  (om  pludselig  Bevægelse): 
1.  falde,  springe:  jurtapotturinn  hrokk  (faldt)  ur  glugganum  mlur  a  gotu : 
-  lampaglasiS  sprakk.  og  hrokk  brot  ur  þvi  å  gólfiB.  -  2.  v.ge  tilbage, 
blive  slaaet  l.lbage :  þeir  gerðu  harSa  iris,  og  loks  hrukku  h.mrog  logBu 
i  ílótta;  -  h.  eta  stökkva,  briste  el.  bære:  nu  er  aB  h.  eða  stokk,>a.  nu 
maa  det  briste  el.  bære;  hann  .  . .  hafBi  skylausl  sagt.  aB  i  þessu  ./on 
rrBi  annaBhvort  aB  h.  eBa  stokkva  (PGiUf.  49);  Eg  er  ...  a  tvetmur  ilt- 
um  hvaB  giSra  skal,  h.  eBa  ståkkva  (ÞQiD.  69).  -  3.  slaa  1.1:  þaB  inld, 
ekki  h.  almennilega,  sem  Brandur  tók  til  årsins  (ÞGiUf.  7);  A.  f\-r,rkofn- 
»Bi,  slaa  til  til  Omkostninger;  e-a  Are**ur  lekkl),  e-B  hrekkur  (ekh)  Kl, 
n-ter  (ikke)  tilstrækkeligt:  og  hrokk  vatnsstraumurinn  ofan  af  mænin- 
um  varia  ril  aB  slökkva  i  þeim  (]TrL.  152);  Eg  hafBi  stundum  fanB  ! 
Hirhúsin  ...  þegar  ...  fiarmaBurinn  hrökk  ekki  tiUm.  kunde  over- 
komme) aB  hlúkra  lömbunum  (GFrÓI.  U4);  Ne,  Am,  a  Stekk  hafB, 
aldrei  hrokkiB  til  viB  sera  Sölva  meB  aB  græBa  (havde  aldrig  kunnet  s  aa 
sig  mod  Pastor  S.  i  at  Ijæne  Penge  (ÞGjOs.  15);  e-B  hrekkur  skamt  el.  ekk, 
langt,  man  kommer  ikke  langt  med  n-l,  n-t  batter  ikke  meget.  -  4.  hiælpe, 
du(e):  Biåst  hann  uiB  . .  .  aB  sjer  ^^rBi  stylaBur  eiSur  ...og  aB  e,g,  hn'kk, 
,3  neita  aB  vinna  hann  (BrlPf.  184).  -  5.  =  A.  sunrfur,  springe,  briste 
itu:  oft  hrekkur  sIriBur  strengur.  naar  Strængen  er  stindest,  da  brisler  den 
snarest.  -  6.  med  præp.  og  adv.:  A.  fyrir  e-m,  blive  drevet  tilbage  af  en, 
vige  tilbage  for  en ;  Aonum  Aröc*  ...  fyrir  (lod  sig  ikke  bevæge  af)  fnunar- 
orBum  . .  .  ISgmanns  (Esp.  III.  93);  A.  fri.  vige,  springe  bort  ■  "  f"^ 
lir  bilinu  var  svo  mikiB  neistaflug.  .iB  fleslir  ihorfendur  urBu  aB  h.  fri: 
—  h  saman.  fare  sammen;  A.  sundur.  briste  pludselig,  springe,  ifr.  I.  5; 
A.  til.  se  i.  3;  A.  undan.  trække  sig  hurtig  tilbage,  vige  hurtig  tilbage;  A. 
upp,  springe  op:  Aurim  hråkk  upp;  -  overf.:  fare  op  (af  Sovne):  hann 
svaf.  þegar  skoriB  reiS  af,  en  hrokk  upp  viB  þaB;  -  h.  upp  af,  slippe  op 
af  Krogen:  lampinn  hrokk  upp  af:  -  overf.:  krepere,  kradse  af,  reise  af. 
himle:  A.  ur  hendi,  slippe  ud  at  Haanden;  A.  viB,  -fare  sammen,  blive 
forskrækket:  Aann  hråkk  viB  þegar  hann  he,'rB,  *''"•'''•■„  "f""'  "3  '; 
Forsvar:  en  ef  þeir  h.  viB  og  veila  aBsåkn  fri  skipunum  (11.  I.  288-89); 
deraf  forstærkende:  A.  viB  e-m.  staa  sig  for  en.  hamle  op  imod  en:  rar 
Aun  svo  æf,  aB  prestur  hrokk  varia  viB  (saa  rasende,  at  Præsten  næsten 
ikke  kunde  magte  hende)  (]ÁÞi.  I.  334);  Aann  hefBi  lært  glimur  af  nafna 
sfnum  á  Hilsi  og  eigi  hrokkiB  viB  honum  (ÓDavSk.  wy.eut  smn  '"'j  "i" 
þeir  aB  kveBast  á  aB  gamni  og  hrokk  Gisli  ei  viB.  aBur  honum  lok  aB 
gremjast  (GKonÆt.  137).  -  7.  impers.:  e-m  hrökkur  yfir.  en  undslipper 
Faren  (Sch.).  -  II.  I.  være  krollet.  krolles:  hiriB  hrekkur;  i  denne  Bel. 
nu  is.  i  pp.  hrokkinn,  krollet.  -  2.  fskorpna)  skrumpe  ind. 

2.  hrökkva   (li)   (hoohgva.  heö/.dl,  hcö/.  1)  vi.  med  dat.   drive,  piske, 

slaa:  Atin  hrökkti  Skjóna  upp  götuna.  hun  drev  Hesten  S.  op  ad  Slien  med 

et  Piskeslag  (ÞGiUf.  39);  A.  hrislu  i  e-n.  give  en  el  lel  Slag  med  el  Ris. 

•hrökkvir  (-is)  (hoðhgvlel  m.  lælte.  ,  , ,  ■  ,   o  ,  , 

ohrökkviskata  (hoóhgvisga:da. -sga:tal  f.  Fisklorpedo,  elektrisk  Rokke. 

hrSkl  (hQÖhk/.)  n.  1.  a.  (hrakningur.  flakk)  Omstrejfen,  Omvanken:    A. 

um   a//ar  sveitir.  -    b.    Omtumlen,    Omvællen :   þetta   h.   I  pottmum  þohr 

Hskurinn  ekki;   hann  dettur  i  smimola.        2.  (þaB  aB  hröklast  undan  e-m 

eða  e-u)  haslig  Undvigen  (fra  n-l  el.  en),  el.  Tilbagetog  (fra  n-l). 

hrSkla  (a)  (heöhglal  v.  1.  vt.  med  dal.  vælle  frem  og  tilbage,  omtumle : 
aB  sji  okkur  slóngvaB  til  heMHs  hcim  I  og  hråklaS  um  eilifB  a  gloBunum 


húCarhrakviBri 

þeim  I  af  Satan  og  öllum  hans  irum  (ÞErl.).  -  2.  refl.  hroklasf  a.  dri- 
ves, foriages.  vige,  flygte;  hrökklast  þeir  i  gjotiir  (om  Ræveunger)  (JHall. 
185);  hröklast  af  jordinni,  maatle  gaa  fra  Gaarden;  Tveir  læknar  hafa 
veriB  þar  ...  og  båSir  .  .  .  hröklast  hurt  (været  nodt  til  at  fortrække  der- 
fra) (Alb  '11  B  II.  54).  -  b.  dratte:  OrBin  hrökluBust  lif  á  milli  glamr- 
andi lannanna  i  Ólafi  OTrSk.  I.  211).  -  c.  arbejde  sig  gennem  Vanske- 
ligheder, spec.  paa  daariig  Vej :  hrSklast  gegnum  e-B.  hröklast  a  vondum  veg,. 

hröngl  [hoðyo/l  n.  I.  (steinahrúga)  Opstabling  af  Stene.  -  2.  ^Arofa- 
tildur)  daariig  opfort  Bygning.  -  3.  (íshroði)  spredt  Is:  haf.slausternu 
sagt  kringum  all  land.  hafBi  að  eins  veriS  h.  viB  norðausturhormB  (Logr. 
•14.  13).  -  4.  Udslæt  paa  Vveret  af  Koer  (Kip.  IX.  128). 

hröngla  (a)  (hooy.]  la)  vt.  med  dat.  I.  A.  e-u  upp.  opstable  n-l  S|usket 
og  i  en  Farl;  opfore  n-l  med  Hastværk  og  paa  en  siusket  iWaade,  kline 
(klaske)  op:  Hann  hrönghr  upp  tilgitum  i  feikna  stårum  Ibgum.  hver,u 
ofan  i  annaB  (Eimr.  IV.  62);  utan  i  garmana  var  hraunglaB  (fæstede  man 
loselig)  skeljaklaslri  (ÓDavVik.  135).  -  II.  refl.:  hrönglasl:  1.  opdynges 
uordentlig :  isiakana.  sem  ...  hröngluBust  upp  viB  hina  þreknu  bruarstopla 
(Eimr.  IV.  52).   -  2.  (ganga  skrykkiott)  gaa  skævt  (ODav.). 

hrönglingur  (-s)  (hgöyi)  lingoo]  m.  =  hröngl  3. 

hröngull  (-uU,  -lar)  (heöyi)  god).,  -ols.  hooytj  lao]  m.  =  hråfatildur. 

hröngulslegur  (heöyijgolslrqonj  a.  daariig  opfori;  klasket  op:  Arony- 

"'hrSngvlðsíegur  (heöyogvIösU -qool  a.  klodset  af  Vækst :  herBamtkill. 
hiva\inn.  1  A.  er  drengurinn. 

hrönn  (hrannar.  hrannir)  (hnon ,  hoan:Iel  f.  '1.  (alda)  Bolge:  ■ 
digl.  Omskr.  for  Skib:  Arann..  I,ðn  osv.  -  2.  a.  hvad  der  drives  op  af 
Vind  og  Vove  paa  Strandbredden  el.  Bredden  af  en  So,  Flod  osv..  is. 
langstrakte  Dynger  af  Tang,  Muslinger  osv.:  upp  lir  þv,  vatm.  pa  vorar 
aB  rekur  i  kringum  þaB  h.  meB  smipunga  (PThLfr.  II.  293);  viknnn  sas! 
reka  hrSnnum  ffrir  Veslf,örBum  (ÞThFerO.  III.  253);  Arönnum  (samanj. 
i  Hobevis.  -  b.  sammendyngede  Isstykker  i  ol.  ved  Land,  f.  Eks.  naar  en 
Flod  har  sprængt  Isen  af  sig:  Einu  sinni  -ar  m.,iur  i  ferB  a  ,sum.  ... 
En  begår  hann  kom  aB  h.  nokkurri  OAÞj.   I.  321). 

hröpun  (-ar.  hrapanir)   (hoð:bon,  heö:pon.  hQa:banIc.  hea:panlol   f. 

""'ZtU,  pi.  ds.)   lh«ö:rl  n.   ti.  OfX)  Lig.  -2.  an-I  i  faldefærdig 
el     affældig   Tiisland.    Ruin:    Hangandi  h.  (B6luH|.  41).  -   b.  affældigt 
Menneske:   gamalt  h.  (BoluHj.  139).  -  c.  (niSurlagsfatl  forslidt,  ubruge- 
ligt Klædningsstykke. 
2.  hrör  (heö:rl  a.  (ASkafl.)  ^  hrorlegur. 
thrörast  (a)  (hcö:rasll  vrefl.  -  hrdrna. 

hrör  legur  (hgorUqoo)  a.  skrobelig.  forfalden.  -leiki  (-lEir|l.  -ItiVJ  m. 
Skrobelighed.  Affældighed.  .         ,     ,        , .. 

hrSrna    (a)    [hoordnal    vi.    (um  hus)  forfalde  (om  Bygninger);    (um  l,f- 
l    jndi  verur)  blive  affældig :  maBurinn  hrSrnar. 
\        hrörnun  (-ar,  -anir)  (hnor  dnou.  -aniel  f.  Forfald.  Tilbagegang. 

hrðsla  (a)  (hoðs  la]  vt.  og  vi.  dir.  ösla)  1.  vade  igennem:  Hestar  bcztir 
hvBa  skeiB.  I  h.'dröslar  vætur  (ÓDavVik.  247).  -  2.  refl.  hrSslasl.  slæbe 
sig:  r/ett  aB  hann  gat  hråslast  jfr.\m  meB  slitnu  seglunum  á  bálgarminum 
sinum  (Eimr.  III.  94).  j     .         ,.      .     .-, 

hröslulega   (heös  lole  qa]  adv.  =  skrykkjott,  op  og  ned.  haardi :   A.  /./ 
slundum  gekk  (GKonÆf.  95). 
hröslum  (heðslom)  1.  p.  pi.  præs.  ind.  og  coni.  af  hrasla. 
hrösull  (hn«:sod).l  a.  snublevorn.  ^^  .      .   j    ,  , 

hrösun    (-ar.    hrasanir)    (ho8:son,    hea:sanlc|    f.    1.   (t>aB   aB  delta) 
Snubien,   Fald;   (Ordspr.)  undan  h.  fer  óhóf  ^G^.).   Umaadehold  staar  for 
Fald.     -  2.  (synd)  Synd,  Brode,  Fald. 
hrösunarhella  (hoö:sona(.(h)fd  la]  f.  Ansledssten. 

hu  (hY:l,  hu  (hu:),  inlerj.  foragtelig!,  uh!:  Ællar  ser  aB  giilasl,  hu, 
mér  þykir  llklegt,  aB  hun  ekki  xtli  sér  aB  meltast  svona  upp  e,ns  og  mcy- 
kerling  (Myrd.  306).  .   r.     , 

húð  (-ar,  -ir)  (hu:il  f.  I.  i  Alm.:  Hud.  Skind;  man  skelner  i  Reglen 
mellem  húB  det  naturlige,  ugarvede  el.  ulilberedle,  og  skinn  og  leBur,  del 
tilberedte,  garvede  Skind  :  hri  k.ilfshuB.  men  bók  bundin  i  kålfsskinn  ;  Und- 
lagelser  forekommer  dog;  -  spec.  om  Hud  af  slörre  Dyr:  hests-,  hrem- 
dýrs-  nauts-,  HónshúB;  derimod  oftere  hörund  om  Menneskehud;  sk,nn 
om  Faars,  Geders,  Hundes,  Kalles,  Sælers  Hud;  skripur  om  Havkalens, 
roB  om  Fiskes  Hud  osv.  -  2.  i  særl.  Udtryk:  meB  h.  og  har,,  med  Hud 
oq  Haar-  i  A.  og  hår.  heil  igennem:  Ajnn  gat  ekk,  truaB.  aB  strakunnn 
va-ri  svo  'gjörspilltur  i  h.  og  hår  (OFrE.  72);  låta  e-n  ganga  sjer  til  húBar 
l-innar).  lade  en  trælle  og  slide  indtil  kun  Skindet  er  tilbage  (om  Hesle 
ogs  overf.  om  Mennesker:  lade  en  slide  sig  op):  voru  þeir hestar,  semslatraB 
var,  flestir  magrir,  því  eigendur  noluBu  sjer  jafnan  aB  þra-lka  þa  sem 
mest  undir  dauBann ;  v.ir  þaB  kallaB,  „aB  lita  þi  ganga  s,er  1,1  huBar 
(BrlW  115)-  fyrirgera  h.  sinni.  have  forljænt  en  Dragl  Prygl;  leysa  h. 
sina  lose  sig  fri  for  Prygl.  -  3.  tyndl  Lag  af  n-l,  Forhudning,  |fr.  huBa  1. 
-  4.  gen.  húBar  hyggigt  i  Sms.  i  forst.  Bel.:  h,iBarle,ingi.  -rigning  osv^ 
húBa  (a)  (hu:Oal  vi.  I.  sælle  Hud  paa,  forhude:  A.  Ie,rker  meB  þvl  aB 
brenna  þau;  -  (f^gia.  sljetta)  polere,  glatte  (BH  )  -  2.  mod  dal.  (,fr. 
úlhúBa)-  h  e-m  ÚI.  gennemhegle  en.  -  3.  refl.  huBas,.  faa  Hud,  blive 
bedækket  el.  a^irXxuVVm:  skógviBurhúBaBisl  .^f  milmtegundum  (Dagskr.73). 
húBar  bikkja  (hu:ð3rblhQal  f.  gammelt  Øg,  Skindmær  -demba  (-dcmbaj 
f.  slærk  Byqe.  -fantur  (-(.-fav  don,  -fanl-1  m.  durkdreven  Skælm 
komplet  Slyngel,  -hesfur  l-(h)csdoel  ■"•  »•  »"  ""••  s"""  "  Í"'™'  '.' 
al  slaqles  næsle  Efleraar,  udljænt  Hest;  jfr.  húBarbikk,a.  -klir.  -  b.  gammelt 
Arbejdsog   (ÞGjD.  5).    -hrakviBri    (-a-h(,a:gvl8ri,   hea:k-l   n.   forrygende 


húðarhross 


nblodt    til    Skindet,     -hross 


Uveir,     Uvejr,     i     hvilket    man    bliver    genn 
[•hoos  )  n.  —  húSarhestur  a. 

húðarigning  IhuiOarlgniijk]  f.  osende  Regnveir  =  húBarrigning . 

húöar  jálkur  (huíOarjauI.goo,  -jaul  k-)  m.,  -klár  [-Q-klauir]  m.  = 
húðarhestur.  -letingi  l-r-lE:dii)r)l,  -lE:tii]Qll  m.  en  overmaade  doven 
Person,  Dovenlars,  -mcri  |-mE:rll  f.  Hoppe,  der  skal  slagtes  til  Efter- 
aaret.  Skindmær;  pi.  -merar,  ofte  om  daarlige  Heste:  hann  á  enga 
skepnu,  sem  er  reitt,  ekkert  annað  en  húðarmerar.  -rigning  |-a-rlgn- 
iijk]  f.  osende  Regn.  -selur  |-e-sF:loel  m.  1.  =  -  húðaríantur.  —  2.  =t 
húðarletingi.  -skelmir  (-sQeI  miQ]  m.  =  húðarfantur.  -skinn  l-sr|ln  ) 
n.  afraget  Okse-  el.  Hestehud.  -vitleysa  l-r-vlhdlEÍsa]  f.  Ærkedumhed. 

húð  fat  Ihuð  fatl  n.  Sovepose,  -flengja  l-flEÍrjrja]  vt.  morbanke,  -fictta 
l-ilEhda]  vt.  hudflette,  -fletting  l-flEhdiijk]  f.  Hudfletning,  -gufun  [-gvv- 
on|  f.  Hududdunstning,  -kast  (-kast]  n.  Udslæt  i  Ansigtet  (DH.).  -keip- 
ingur  (-s,  -ar)  [-^EÍbiijgoo,  -tEÍp-l  m.  Eskimo  (MJ.  II.  94).  -keipur 
|-f,Eibog,  -ftEÍp-l  m.  1.  (hatur  lir  skmni)  Kajak,  Skindbaad.  -  2. 
(skinnpoki)  Skindpose;  spec.  til  Opbevaring  af  Tran  (Skaft.,  Sch.).  -lát 
l-lautj  n.  egl.  Tab  af  Huden,  Pisken,  Hudfletning,  Kagstrygning:  imu 
Halldåri  dæmd  tvö  húðlát  og  eitt  brennimark  (ÞThFerð.  III.  46).  -laus 
[-loys]  a.  a.  hudlos.  —  b.  overf.:  h.  sjår,  oprört  Hav;  h.  flái,  Morads 
uden  Græs  (BH.),  -maur  [-möy  r]  m.  (zool.)  Fnatmide  (sarkoptes  scabiei). 

huðna  (-U,  -ur)  [hvO  na]  f.  Hunged  (SvPRask  18);  jfr.  haðna. 

húð  nökkvi  (huð  nöhgvll  m.  (SDrGr.  7)  =  húökeipur  I.  -rifinn  1-rl  v- 
In)  a.  =  gauðriíiiw,  helt  forrevet,  -sekkur  [-sEhgoQ]  m.  Skindpose,  -sepi 
l-SE-bl,  -SE-pl)  m.  Hudlap.  -skamma  l-sgama]  vt.  1.  skælde  Huden  fuld.  - 
2.  refl.  -skammast:  a.  h.  sin,  skamme  sig  som  en  Hund.  —  b.  recipr.  skændes, 
hæftig.  -skemma  [-sgEma)  vt.  bundfordærve,  anrette  store  Ødelæggelser 
paa  et  el.  andet:  hann  húðskcmdi  alt  i  hiirinu  (]ÁÞj.  1.379).  -skip  (-sQIp] 
n.,  -skúta  [-sguda,  -sgu  ta)  f.  Skindbaad,  gronlandsk  Konebaad.  -sneypa 
[-snEÍba,  -snEÍpa]  vt.  skælde  en  Huden  fuld  ;  -  pp.  húðsne]'plur,  skam- 
fuld som  en  Hund.  -stryking  l-sdri  (jiijk,  -sdri^-J  f.  Hudstrygning. 
-strykja  |-sdrirja,  -sdri  t,al  vt.  hudstryge,  hudflette,  kagstryge;  —  pp. 
luiðstrl'ktur.  -stroka  (-sdro  ga,  -sdro  ka]  f.  ;-  húðstrýking.  -strokinn 
l-sdrorjln,  -sdro  i;-]  a.  hudflettet,  -strokumaður  [-sdrogomatðoQ,  -sdroko-] 
m.  offentlig  hudflettet  Person,  -versna  [-vE(n)sna]  vi.  =  hríðversna.  -vond- 
ur 1-vondoel  a.  hæftig  vred,  rasende,  -þak  [huö  þak,  huþ;a  k]  n.  1.  (htiðlag) 
Hudbedækning,  Hudbeklædning.  -  2.  (þak  úr  húBum)  Skindtag.  -þekja 
[-þEfia,  -þElial  vt.  bedække,  beklæde  med  Hud  el.  Huder;  -  pp.  húð- 
þakinn,  hádþaktur.  -þykkur  [-þlhgon]  a.  I.  tyk  el.  svær  som  Skind: 
prjónabtók  ...  húSþykk  (Eimr.  VII.  87).  -  2.  (meS  þykka  húð)  tyk- 
hudet, -þunnur  [-þvn  og]  a.  tyndhudet,  -þönur  (-þönoQl  fpl.  Apparat 
til  Udspænding  af  Huder,  Slrækkebænk.  -öndun  [hu:ðöndonl  f.  Hud- 
uddunstning, Transspiration. 

1.  húfa  (-U,  -ur)  |hu:(v)a]  f.  I.  1.  Hue:  Imfur  og  hattar;  \h.  skolthúfa, 
stálhúfa,  nátthúfa  osv.  —  2.  spec.  den  til  den  isl.  (Hverdags)Kvindedragt 
horende  sorte  Hue  (pevsubúningshúfa)  med  Silkekvast  (sknfur)  og  tilhorende 
Cylinder  (hålkiir)  af  Solv  el.  Guld:  setja  upp  (næla  å  sig)  húfuna,  fastgore 
Huen  paa  Haarcf  (ved  Hjælp  af  Knappenaale);  deraf:  „húfan',  islandsk 
Dragt ;  hun  er  á  Inifttnni,  hun  bærer  den  nationale  Hverdagsdragt.  —  Ij. 
om  forsk.  hue-Iignende  Genstande:  a.  Hætte,  Kapsel  paa  en  Flaske:  Eg 
suifl!  húíunni  af  ílöskunni  og  dreg  tappann  ur  (Eimr.  XVI.  144).  —  b.  Hætte 
i  en  Ruse:  Innan  1  háínum  hefir  maður  tvær  vidlika  hiifur  (]SVb.  123). 
—  c.  (hmlflurn)  Kuppel :  háaltarið  lét  hann  færa  i  húfuna  oc  penla  oc 
mála  alla  innan  (Esp.  I.  37).  -  d.  Overdelen  af  Stikknapper  (Af.).  - 
e.  =  húíuhæll.  —  111.  npr.  Múfa,  Benævnelse  paa  en  hvidhovedet  Ko. 

2.  húfa  (a)  lhu:(v)a]  vt.:  h.  sig,  gbre  sig  i  Stand,  pynte  sig  (om  Kvin- 
der, egl.  sætte  Huen  paa)  (Af.). 

húflægur  [huv  lai  qoo)  a.  som  kan  anvendes  til  en  húíuT  (Planke  i  en 
Skibsside):  húflægt  bord. 

húfóttur  lhu:(v)o»hdoel  a.  (hjilmåttur)  hjælmet  (om  Koer). 

húfu  búningur  (hu:(v)obu:nirjgool  m.  islandsk  Hverdags-Kvindedragt. 
-garn  (-gad  v,  -gardv)  n.  Garn  til  en  húfa,  spec.  om  en  særlig  Slags 
fint  Garn  til  Huen  til  den  isl.  Kvindedragt,  -hæll  |-haid  >.)  m.  -Huehæl 
(naar  en  Strompe  lages  helt  ind,  for  Foden  strikkes,  kaldes  Indtagningen 
h.).  -leikur  [-lEÍ:gon,  -lEÍ:k-l  m.  Hueleg;  (saal.  forsk.  Lege,  hvor  en 
Hue  bruges  af  Deltagerne;  jfr.  laumaj:  måtti  heita  ad  allur  bærinn  væri 
thi  á  Tjörn ;  strákarnir  i  húfuleik  (Skírn.  '87,  134).  -merki  [-mceOl]  n. 
Kokarde,  -potla  |-pohdla]  f.,  -pottlok  [-pohdlo  k]  n.  simpel  el.  medtaget 
Hue,  egs.  (pop.)  i  Alm.  Hue.  -prj'ón  (-prjO'':n]  n.  Hueslrikning,  jfr.  húfa  2. 
-prjónn  (-prjo"d  v\  m.  Knappenaal,  hvormed  hiifa  2.  fastgöres  paa  Hovedet. 

húfur  (-s,  -ar)  |hu:voc]  m.  (ældre  Form  hófur  og  hiif  n.):  1.  I.  O'lid 
skips)  Skibsside;  h.  á  skipi.  —  2,  (yfirbúíur,  undirbúfur)  den  3.  og  4. 
Plankerække  i  Skibets  Side,  regnet  fra  Kolen  af.  -  11.  overf.:  heill  á  húfi 
(håfi  (Árn.)),  sund  og  rask  ;  vera  i  húíi  (hófij,  ')  staa  paa  Spil ;  það  er  ekkert 
fmikiðj  i  húíi,  der  er  ingen  Fare  (staar  meget  paa  Spil);  það  setur  enginn 
med  almennings  tru  j  þær  ciskudu  gudsgjafir  þannig  i  búf  (paa  Spil)  (StSt. 
Andv.  111.  133);  eiga  mikid  i  húíi,  have  meget  at  tabe;  ')  være  under  Over- 
vejelse: nu  segja  menn  sé  i  hiiii  ad  setja  neind  um  måtefni  fslands  QSBr.  30S). 

húfuskúfur  [hu:(v)osgu:voQ]  m.  Huekvast,  Kvasten  paa  de  isl.  Kvin- 
ders Huer. 

huga  (a)  lhv:qal  vt.  og  vi.  (jfr.  hyggja  og  hugadurj:  1.  (ihuga)  overveje. 
—  2.  h.  ad  e-u,  eftir  e-u,  se  efter  n-t,  jfr.  athuga:  h.  i  allar  åttir,  se  i 
alle  Retninger.  —  3.  (ætla)  h.  e-m  e-d,  tiltænke  en  n-t,  bestemme  n-t  for 
en:  jeg  hef  hugad  þjer  s/erstakan  starfa ;  —  h.  f\'rir  e-u,  sörge  for  n-t. 

hugað;iátur  [hY:qa3lau:doQ,  •lau:t-)  a.,  adv.  -lega  =  hugUtur.  f-sam- 
legur  (-samle:qoQl  a.  =  hugulsamur. 


hugaður  [hY:qaöon]  a. 
ur)  modig;  vera  h.,  have 
vera  e-m  vel  (illa)  h.,  væn 
betænkt,  overvejet:  fått  et 
■d  hugad),  n-t  ligger 


hugdjarfur 

(egl.  pp.  ai  huga,   jfr.  oqs.  hfgg/a):   1.  (hugrakk- 
Ijærte  i  Livet,  have  Mod  og  Mandshjærte.  —  t2. 
I  venlig  (uvenlig)  stemt  overfor  en.  —  3.  n.  hugad, 
of  vandlega  hugad;  —  e-m  er  hugad  um  e-d  (el. 
en  paa  Hjærte,  interesserer  en  stærkt ;  (Ordspr.) 
så  finnur  ad,  sem  um  er  hugad  (G].),  den  dadler,  som  velvillig  er;  láta  sjer 
um  e-d  hugad,    lade  sig  n-t  være  magtpaaliggende,  drage  Omsorg  for  n-t. 
thugall  IhViqad/.l  a.  =  hugull. 

hugar  afl  |hv:qarab  ).]  n.  Aandsævner.  -ástand  l-au:sdantl  n.  Sinds- 
tilstand, -angur  [-aurigoo]  n.  Sjæleangst,  Hjærtesorg.  -bót  |-bo»:t|  f. 
Sjæletrost.  -burðarheimur  [-bYrOaQ(h)EÍ:moo)  m.  Idéverden,  Tankever- 
den, -burðarmaður  [-bvri3arma:Sogl  m.  Drömmer,  Sværmer,  -burður 
[-bvr  Ooel  m.  Hjærnespind,  Fantasifoster,  Indbildning,  Kimære.  -djúp 
[-diu:p]  n.  (djitp  hugans)  Tankens  Dyb;  (d/tiphygni)  Aandsfylde.  -dómur 
[•do":mool  m.  Tankedom;  hemmelig  (ikke  udtalt)  Dom  el.  Mening. 
hugareikningur  |hv:qarEÍhgnii]goel  m.  Hovedregning. 
hugar  fanginn  |hv;qaofaur|  Qln)  a.  —  hugfanginn.  -far  l-fa:rl  n. 
Sind,  Sindelag;  Karakter,  -fýsn  [-fis  v]  f.  Hjærtets  Attraa.  -flug  |-flv:<?| 
n.  Aandens  Flugt,  Tankeflugt,  -flugsmaður  l-flYzsma:3oo]  m.  hojtfly- 
vende  Aand.  -gryla  I-r-gri:la]  f.  bange  Anelser:  en  timdi  ekki  ad  pina 
Þórarinn  med  neinum  hugargrilum  (ÞGjOs.  139).  t-grip  l-grl:pl  n.  1.  Fan- 
tasi:  at  skipa  sinu  leikanda  hugargripi  (LFR.  I.  xx).  —  2,  Begreb:  Itvort 
þessi  tvð  h.  geti  samþýdst  (TBókm.  10,  243).  -haldinn  l-.j-(h)aldlnl  a. 
som  ligger  en  paa  Hjærte :  e-m  er  e-d  hugarhaldid,  n-t  ligger  en  paa  Hjærte  ; 
láta  sjer  e-d  hugarhaldid,  lade  sig  n-t  være  magtpaaliggende.  -harmur 
[-(h)ar  mo.,0  m.  Hjærtesorg.  -heimur  l-(h)EÍ;moel  m.  Tankeverden,  Idéver- 
den, t-heröi  I-(h)ErOll  f.  indec.  Haardhjærtethed.  -hvild  l-ywil  t,  -kvil  i] 
f.  Sjælsro,  Sindsro,  -hægð  [-{h)aiqð,  -haigþl  f.  Beroligelse  af  Sindet, 
Sindslettelse,  Glæde;  ef  hann  mætti  sjá  eitthvad  ser  til  hugarhægdar 
OÁÞj.  II.  123).  -ylur  l-r-l:lool  m.  Stemningsfuldhed.  -kraftur  (-c,- 
krafdon)  m.  Sjælsstyrke,  Aandskraft.  -kviSi  l-kvi;Oll  m.  Angst.  t-Ut- 
legur  (-r-laudlE:qoij,  -laut-]  a.  1.  (vingjarnlegur)  venlig.  —  2.  (innilegur) 
inderlig,  hjærtelig.  -lund  [-Ivn  tj  f.  Forestilling:  gera  sjer  i  h.,  forestille 
sig,  gbre  sig  en  Forestilling  om,  tænke  sig  til.  -mynd  [-mint]  f.  --  hug- 
mynd.  -mót  [-mo":t]  n.  —  hugarfar.  -órar  [-0":raQ]  mpl.  vild  Fantasi, 
Vrangforestillinger.  -6tti  [-o»hdll  m.  Frygt,  -reik  |-a-rEÍ:kl  n.  Sværmeri. 
-reikningur  [-rEÍhgniijgogj  m.  Hovedregning,  -rósemi  I-ro":scm]]  f.  indec. 
Sjælsro.  -rugl  I-rVg).]  n.,  -ruglun  |-rVg  Ion]  f.,  t-ruplun  |-rVhblo/il 
f.    =    hugarreik.    -sorg    (-c-sorkl    f.    Bedrovelse,    Kummer,    -stetna 

I    1-sdfbna]  f.   Aandsretning,    Tankeretning,   Tankegang,    -styrkt  l-sdlyivjl] 

1    f.  Husvalelse,  Trost.  -styrkur  |-sd[.,.gool  m.  Sjælsslvrke;  (hugrekki)  Mod . 

i  Djærvhed;  Þá  stökk  AkkiUes  á  Trójumenn,  íklæddur  miklum  httgarstytk 
(II.  II.  211).  -slríB  [-sdri:ðl  n.  =  hugstrið.  -sturlan  l-sdvrdlan]  f. 
Sindsforvirring;  Sjælekval,  -umskifti  [-r-Vrnsfilfdl)  npl.  Sindsforandring. 

1  -veröld  [-vE:röltl  f.  Tankeverden,  -víl  [-vi:/]  n.  Fortvivlelse,  -vild  |-vllt| 
f.  Vilje,  Godtykke:  Hafa  þina  h.  |  hláka  Ijiíf  og  sunna  mild  (GFrÚh.  68). 
-vingl  l-vilj7|  n.  1.  (heilaspuni)  Fantasterier.  —  2.  (þunglfndi)  Melankoli; 

I    (órvænting)    Desperation,    -þel    (-cj-þE;/l    n.    Sindelag,    Sindsbeskaffenhed. 

!  -þróttur  l-þro'hdoel  m.  Sjælsstyrke,  -æði  [-r-ai:3l]  n.  Raseri,  Galskab, 
Vanvid :  hinir  ódaudlegu  gudir  séu  honum  reidir  .  .  .  fyrir  þad  ad  hann  af 
h.  heldur  Hektori  hjá  hintim  stafnbognu  skipum  (II.  II.  305-307).  -æs- 
ing  l-ai:siijk)  f.,  -æsingur  (-ai:sii)gogl  m.  stærk  Sindsbevægelse. 

hug  ásta  lhY;qausda]  f.  inderlig  elsket  Kvinde;  h.  e-s,  ens  Flamme. 
-ástir  l-ausdlQl  fpl.  inderlig  Kærlighed;  eiskast  hugåstum,  elske  hinanden 
inderlig;  unna  c-m  hugåstum,  elske  en  inderlig,  -bitinn  [hYq  bldln, -bit-] 
a.  (hnugginn)  sorgmodig;  mod\os:  þad  gerir  mig  ekki  h.  -blauður  [-blöy  öoqI 
a.  fej(g).  -bleyðast  (a)  |-blEÍ  öasl|  vrefl.  tabe  Modet,  -bleyði  l-blEÍOlj 
f.  indec.  Fei(g)hed.  -blíður  [-bli-ðogl  a.  venlig  sindet,  -blær  |-blai  r]  m. 
Stemning  :  så  h.,  sem  hcfur  verid  sjåanlegur  á  andlitum  .ihorfcndanna  (Logr. 
'15,  37).  -boa  [-boðl  n.  Anelse,  -boðið  1-bo  OiSj  an.;  c-m  er  e-d  h., 
en  aner  n-t.  ° -boðsdómur  |-bo5sdo";moel  m.  Skön.  -boðsórar  |-boOs- 
o";ranl  mpl.  morke  Anelser,  -bót  l-bo"tl  f.  Trost,  Husvalelse.  -brigBi 
l-brlqOl,  -brlgSl]  npl.  1.  a.  forandret  Mening:  Þess  .i  milli  braut  hi'tn 
heilann  um  þad,  livernig  å  þessum  hugbrigdum  sr.  Jons  gæti  sladid  (ITr. 
Sk.  II.  295).  -  b.  (óslödughmdi)  Vægelsindethed.  -  2.  (Itugmynd)  Idé; 
hvorki  Jonas  Hallgrimsson  né  Sveinb.  Egilsson  gåtu  þad  til  hlitar  (3:  þýtl) 
—  nema  þeir  styddu  sig  vid  islemka  håttu  og  h.  (Eimr.  XVII.  2—3).  — 
3.  Forandring  i  Sindsstemning:  fair  eru  svo  gedspakir,  ad  gera  megi  ci  It. 
(Málshb.).  -brigður  (-brlqðog,  -brlgS-)  a.  vægelsindet. 

hugö  (-ar,  -ir)  (hYqð,  hYg  þ)  f.,  hugða  (-u)  (hYq  Oa,  hYg-ða]  f.  1. 
(åhugi)  Opmærksomhed,  Adhu,  Interesse.  —  2.  (áhyggja)  Bekymring.  — 
3.  (veluild)  Velvilje. 

hugdapur  [hYq-da-bog,  -dap-1  a.  i  mork  Stemning. 
hugðar  efni  (hyq  DarEbnl,  hYg  Sar-)  n.  Genstand  for  Interesse,  -hvöt 
(-n-/wö;t,  -kvö:t]  f.  Adhu,  Interesse:  hafa  h.  til  e-s,  være  interesseret  i 
n-t  (Milt.  147).  -mål  (-r-mau:/)  n.  1.  (åhugamål)  Sag,  som  man  er  interes- 
seret i.  Interesse:  þad  var  því  sameiginlegt  /i.  atlrar  ættarinnar  ad  halda 
i  loft  afreksverkum  barna  sinna  (Þjóð.  LXVI.  4).  —  2.  =  hugdartal.  -tal 
[-g-la:/]  n.  fortrolig  Samtale. 

hug  deigja  (hYq  dEÍ  ja]  f.  Modloshed,  Fej(g)hed.  -deigur  (-dEÍ  qog)  a. 
frygtsom,  fei(g). 

hugði  jhYqSl,  hYgSl]  I.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hyggja. 

hug  dyggur    |hYq  dig  og]    a.    standhaftig,    -dirfa    (ði)  I-dlrva)  vt.  give 

Mod :  og  hntt  þvi,  ad  milid  sem  hugdirfdi  fyr,  I  sé  herltidur  brotinn  (StSt. 

Andv.    i.    16).    -dirfð    (-ar)    [-dlr(v)31    f.,    -dirfska  [-dlgiOsga]  f.  Mod. 

-dirfskumikill  (-diQ(f)sgomI:Qid>.,  -ml:^-!  a.,  -djarfur  (-djarvoy)  a.  modig. 


hugBncmt 

hugð  næmi  (hvq  Onai  ml,  hvg  ð-)  n.,  -næmni  (-naim  ni]  f.  indec.  = 
hugnæmi.   -næmur  (-nai-moo]  a.  =  hugnæmur. 

hug  fall  IhYzfadXl  n.  Tab  af  Modet:  henni  varð  h.,  hun  lable  Modet. 
■fallast  l-fadlast]  vrefl.:  lála  h.,  tabe  Modet;  —  pp.  hugfallinn,  mod- 
falden, -fanginn  l-faunrjlnl  a.  henrykt,  fængslet  (i  overf.  Bet),  -får 
l-fau  r|  a.  t.  (þungur  i  skapi)  tungsindig,  bedrovel.  —  2.  (huglitili)  mod- 
les. —  3.  n.  hugfått  som  adv.:  tekur  mér  ad  verða  hugfátt,  jeg  begynder 
at  tabe  Model  (Od.  79).  -faslur  [-fasdoel  a.  urokkelig  i  Sindet,  stand- 
haftig, is.  an.  -fast:  hafa  (vera)  c-ð  hugfasr,  stadig  lænke  paa  n-t.  -feldur 
1-fEldoil  a.  behagelig,  som  man  synes  godt  om.  -feröi  1-firOl)  n.  1.  (hug- 
arfarj  Sindelag.  —  2.  (så/,  hugur)  Sind,  Sjæl.  -festa  l-ftsda)  vt.  a.  lægge 
(sig)  paa  Hjærle:  Þannig  mælri  hann,  en  hun  hugfesti  ori  hans  (Od.  490). 
—  b.  huske,  lære  udenad :  og  vér  getum  hugfest  röðina  sem  komin  er  (GF. 
Hh.  3S).  -flæktur  |-fIaixdocl  a.:  h.  viB  e-S,  forgabet  i  n-t  (Milt.  299). 
-frelsi  1-frElsl)  n.  Aandsfrihed.  -friBur  l-fnOoel  m.  Sjælefred,  -fro 
(-fro»  1  f.,  -frói  (-fro"  Il  m.,  -fróun  [-frO"on)  f.  Trosl,  Glæde,  -fullur 
1-fYdloo)  a.  modig,  ved  godt  Mod. 

hugga  (a)  (hvg:a)  vt.  troste:  h.  ham;  —  h.  sig  við  e-S,  troste  sig 
med  n-1 ;  —  pp.  huggjdur,  spec.  (ölvaður)  beskænket. 

tliuggan  (-ar)  IhYgian]  f.  -  huggun. 

huggari  (-a,  -ar)  |hYg:aril  m.  1.  Troster.  —  2,  med  art.  huggarinn. 
Brændevinsflasken,  Lærken. 

hug  glaBur  |hYq  gla  Ooel  a.  glad  i  Sind.  -góBur  l-go"  Oogl  a.  I. 
(brjóstgóður)  barmhjærtig.  —  2.  (hugaður)  modig.  —  3.  (katur)  glad,  mun- 
ter, -grip  (-grlpl  n.  1.  (hugtak)  Begreb:  Rétttrúun  og  Iiitherska  eru  gagn- 
stæSileg  h.  (Eimr.  VIII.   125).  -  2.  Apperceplion  (ÁBjSil.  §  184). 

huggun  (-ar,  -anir)  lhYg;on,  -anio]  f.  frost:  segja  e-m  e-ð  til  hugg- 
unar,  troste  en  med  n-t. 

huggunar  fullur  thYg:onaofYd  Ion)  a.  trosterig.  -laus  |-r-löy:sl  a. 
uden  Trost,  Irosleslos.  -leysi  (-is)  (-1eí;si1  n.  Trostesloshed.  -orB  |-ori| 
npl.  Irostende  Ord,  trosterige  Udtalelser.  -ráB  [-a-Tau:S\  n.  trøstende 
Raad.  -rikur  |-ri:gBo,  -ri:k-|  a.  trosterig.  -rit  [-rlill  n.  Trosteskrifl. 
-samlegur  l-a-samle:qa(>l  a.,  -samur  lsa:mortl  a.  Irostende:  —  adv. 
•lega,  paa  en  trøstende  Maade.  -von  (-r-vo:nI  f.   Haab  om  Trost. 

hug  gæBi  (hYq  rjaiöl]  npl.  (hiartagæska)  Hjærtensgodhed,  Barmhjærtig- 
hed.  -gæBisfullur  (-QaiOlsfYdløM]  a.  barmhjærtig,  medlidende,  -göfgi 
(-göv<|l|  f.  indec.  Sjæleadel.  -haldinn  (hY:x(h)aldln]  a.  som  tigger  en  paa 
Hjærte:  eins  og  móður  hans  lika  var  hughaldnast  (Eimr.  III.  41);  låta 
sier  vera  hugbaldid,  drage  Omsorg  for,  sorge  for.  -heill  ['(h)EÍd>.]  a.  op- 
rigtig, -heimur  [-(h)ei:monl  m.  Tankeverden,  Idéverden,  -hyggja  (-(h)IQ-a] 
f.  Idealisme  (ÁBjRök.  §  95).  -hollur  (-(hjodlød  a.  velvillig,  gunstig. 
-hraustur  [hY/,-(h)oausdo^]  a.  modig:  troslig.  frejdig,  tillidsfuld,  ufor- 
færdet, ved  godt  Mod.  -hreifur  l-(h)o£Ívool  a.  ideomolorisk;  hughreyfar 
ilharmr  (ÅBjSil.  §  70)  -  hughræringar.  -hreysta  (i)  l-(h)oeÍ5dal  vt.  Irosle, 
sæile  Mod  i,  opmuntre,  -hreysti  [-(h)Qfisdi)  f.  indec.  Mod,  Frejdighed. 
-hreysting  [-(h)Qeisdii]k]  f.  Opmuntring,  Trøst,  Trøsten;  Modets  Styrkelse. 
-hress  [-(h)QFs)  a.  ved  godt  Mod.  -hrif  [-(h)Ql't/)  npl.  1.  Begejstring: 
h.  af  sang,  skåldskap,  fegurd.  —  2.  Suggestion  (jfr.  HermJDulr.  46). 
-hrifinn  [-(h)ervlnl  a.  1.  begejstret.  —  2.  under  hypnotisk  Paavirkning, 
hypnotiseret;  i  Trance:  meðan  miOiUinn  var  h.  -hryggur  [•(h)Qig  oqI  a. 
sorgfuld,  -hræringar  (-(h)oai-riqga(>l  fpl.  ideomotoriske  Bevægelser  (ÁBj. 
Sil.  §  70).  -hvarf  [-/wari',  -kvarf]  n.  I.  Forandring  af  Mening,  Sinds- 
forandring,  Omstemning;  telja  e-m  h.,  faa  en  omstemt,  omvende  en,  over- 
tale en  lil  at  skifte  Mening.  —  2.  Stemning:  hvilikt  hughvarf  mig  s/ær, 
hvilken  Stemning  griber  mig  (MJ.  V.  76).  -hverfi  l-j(wtrvl,  -kvtrvl)  n.  -- 
hughvarf  I.  -haegB  |hY:/,(h)aigiJ,  -(hjaigþl  f.  Husvalelse,  Trost.  -hægt 
[•(h)aixl|  an.:  e-m  er  h.,  en  føler  sig  rolig,  føler  sit  Sind  beroliget;  e-m 
verSur  hughægra  (vid  e-d),  en  bliver  beroliget  (ved  n-t). 

hugi  (-a)  (hYy:jI,  hY:qa)  m.  =  hugur:  hafa  i  kuga,  mindes,  huske  paa: 
/eg  ska/  hafa  það  íþig)  i  huga;   ~  herða  upp  hugann,  tage  Mod  til  sig. 

'Huginn  (-ins)  |hYy:iirt|  m.  npr.  Navn  paa  Odins  ene  Ravn. 

hug  kend  |hY/.itfnt|  f.  ideel  Følelse  (ÁBjSil.  §  219).  - -kvf  |-kvi  |  f. 
Kategori:  Þa9  mi  þvi  ka//a  þella  hugkviar  vorar  (kategorier)  (ÁB)l9.dld 
71).  -kvaemast  (i)  |-kvaimast|  vrefl.  komme  i  Hu,  falde  ind:  m/er  hug- 
hamisl  e-g,  n-I  [alder  mig  ind.  -kvcmd  i-kvaimt|  f.  Idé,  Indfald,  Ind- 
skydelse, -kvæmi  |-kvai  ml)  f.  indec.  I.  (skarpskygni)  Skarpsindighed, 
Sindrighed.  —  2.  (hugkvxmd)  Indskydelse,  -kvæmilegur  |-kvaimlle:qao| 
a.  I.  (hugvitsamur)  sindrig:  hugkvæmi/egt  ráð.  —  2.  inderlig,  varm: 
bugkuæmi/eg  åst;  \h.  hugkvæmur  3.  -kvæmni  [-kvaimnlj  f.  indec.  1.  Ind- 
bildningskraft, Fantasi:  Þessi  brot  heimta  mik/a  a/úð,  ski/ning  og  h.  fra 
/esandans  bálíu  (SNordFÁ.  162).  —  2.  (bugvitssemi)  Opfindelsesævne. 
-kvaemur  [-kvaimøn]  a.  1.  som  ofte  falder  en  ind:  mjer  er  það  bug- 
kvæmt,  det  kan  jeg  aldrig  glemme.  —  2.  (bugvitsamur)  opfindsom,  sind- 
rig, skarpsindig.  —  3.  (geðþekkur)  som  behager  en  i  hoj  Grad:  f/jiiffengur) 
lækker:  fairiS  noiagoit  og  bugkvæmt  (ÞGjD.  43).  -litlegur  jhYq  laud- 
le-qoQl  a.  behagelig,  elskværdig,  velvillig,  -látsemi  [-lauseml,  -lautse  ml] 
f.  indec.  Elskværdighed,  Hengivenhed,  Velvilje,  -látur  (-laudoQ,  -lau  t-)  a. 
blid,  velvillig,  elskværdig,  -laus  [-löys]  a.  modlos,  fei(g):  (Ordspr.)  så 
hinn  bug/ausi  bræSist  fyr  en  båskinn  er  å  ferSum  (G].),  fei(g)  Mand  fryg- 
ter for  Faren  indtræder,  -leggja  [-h'^ca]  vt.,  -leiBa  [-ki  ð.i)  vt.  overveje, 
betragte;  —  ger.  bug/eiSandi,  værd  at  overveje;  (Ordspr.)  bug/eiðandi  er 
nå/æg  nauðsyn  (G].),  nær  Nødvendighed  er  værd  at  betænke.  -leiBing  [-kiO- 
iqkl  f(pl).  Overvejelse(r),  Betragtning(er):  h.  um  dauBann,  Dødstanke,  -leik- 
inn  [-Ui-Qln,  -kr^lnl  a.  som  ligger  en  paa  Hjærte,  som  er  en  om  at  göre: 
e-m  er  e-B  hug/eMB.  -leysa  (-leisa)  f.,  -leysi  (-is)  (-Icisl]  n.  Modloshed, 
F«i(g)hed.    -leytingi  [-leisiijrii]  m.  Kujon,  Kryster,    -lesiur  (-Icsdocl  >"■ 


363  hugsa 

Tankelæsning.  -litill  [-li  did?.,  -lit-)  a.  som  har  ringe  Mod.  modlos. 
-liett  [-Ijthtj  an.  let  om  Hjærtet.  -Ijeltir  l-ljthdl.jl  m.  Trost,  Husvalelse. 
-liúfi  (-Ijuvl)  m.  1.  Vndling:  hvers  manns  h.,  alles  Vndling.  -  2.  (åst- 
vinur  konti)  elskede;  (friBi//)  Elsker.  -Ijúfur  (-Iju  voo]  a.  1.  elsket,  kær: 
h.  ö//um,  sem  bann  þektu.  —  2.  med  et  vindende,  elskværdigt  Væsen;  — 
acc.  som  adv.:  Só/skrikjan  ...  bug/júfan  skrikir  (GFrÚh.  16).  ^ -lægis- 
stefna  [-laijlsdeb  na]  f.  Numenalisme  (Eimr.  IX.  170).  -lægur  [-lai  q- 
O'jI  a.  1.  subjektiv:  eigi  aBeins  bug/æg  he/dr  b/ut/.vg  sannindi  (TBókm. 
'12,  213).  —  2.  teoretisk:  Hann  skiftir  .  .  .  hinni  starfandi  skynsemi  i  bug- 
/aga  (Ibeoretiska)  og  .  .  .  skynsemi  (ÁBjH.  307—8).  —  3.  abstrakt:  ÞaB  er 
engin  tom  eda  eingongu  bug/æg  kenning  (Eimr.  XVI.  113,  jfr.  Eimr.  IX. 
174).  -lækningar  l-laihgniijgaol  fpl.  Helbredelse  ved  Suggestion. 
-log  [löijl  npl.  Tænkningens  Love.  -maBur  (-maöoel  m.  1.  (bug- 
aBur  maBur)  modig  Mand.  —  2.  (áhugamaður)  energisk  Mand :  bann  er 
mesli  bugmaBur  viB  heyskap  (SI.,  VSkaft.).  -mannlega  [-manicqa)  adv. 
modig,  -mark  (-maek]  n.  Ideal:  b.  visindamanna,  aB  finna  þaB  meSal, 
er  drcpi  a//ar  baktertur,  en  gjori  sjt'ik/ingnum  ekkert  mein  (Eimr.  II.  126). 
-mynd  (-mini]  f.  Forestilling,  Idé,  Begreb;  Tankebillede:  gera  sjerb.um 
e-B,  danne  sig  en  Forestilling  om  n-1;  hafa  enga  b.  (Anelse)  um  e-B. 

hugmynda  afl  [hyq-mindaab  /.j  n.  Aandskrafl,  Forestillingskraft. 
-flokkur  l-flohgoiil  m.  Kategori,  -flug  |-flv:i;l  n.  Fanlasiflugt,  Tanke- 
flugt, -heimur  |-hti:monl  m.  Tankeverden,  Idéverden,  -kerfi  (-^er  vi]  n. 
System  af  Forestillinger,  -rikur  l.ri:goo.  -ri:k-]  a.  idérig,  -samband 
1-sambanll  n.  Idéassociation,  Tankeforbindelse,  -veröld  l-vt:röltl  f.  -^ 
hugmyndaheimur. 

hug  myndun  [hYq  mindonj  f.  Forestillen.  -möBast  (a)  [-mo"'Sast| 
vrefl.  blive  opbragt,  blive  vred:  er  bann  milt  brjef  upp/as,  af  bverju  hiin 
hafBi  b.  (]MPisl.  138).  -móBsfullur  (-mo"5sfYdlo._.)  a.  kampivrig:  HrxB- 
ist  þú  þá  ekki  bina  bugmóBsfu//u  Akkea  (II.  II.  316).  -móBsyrBi  |-m0"i5s- 
IrOl)  npl.  hvasse  Ord.  l.-mófiur  l-mo- iSon]  m.  1.  Mod:  Ekki  er  mi 
framar  i  þér,  Odysseifur,  si  staBfastur  h.,  eBa  þaB  þrek,  sem  fordum  var 
(Od.  482).  —  2.  a.  (reiBi)  Vrede :  Eg  kern  af  bimni  ti/  aB  /ægja  hugmóB 
þinn  (II.  1.  10).  —  b.  (ofsi,  ikafi)  Hæftighed,  Iver:  En  Akkear  geingu 
þegjandi,  en  blésu  af  bugmóBi  (II.  1.  61).  —  3.  (nióBgun)  Fornærmelse, 
Krænkelse:  ÞorvarBur  tak  ser  paB  ti/  bugmóBs  (folie  det  som  en  Kræn- 
kelse) (Safn  I.  116).  -  4.  (dapur/eiki)  Sorgfuldhed,  Nedtrykthed.  2.  -móBur 
1-mo"  Ooo|  a.  1.  (bugrakkur)  fuld  af  Mod  (E]  i  Till.).  -  2.  (akafur)  hæf- 
lig.   —  t3-  (dapur)  træt  paa  Sjælen,  trist,  nedslagen. 

hugna  (a)  |hvg  na]  vt.  med  dal.  hue,  behage,  tiltale;  refl.  bugnast : 
h.  e-m,  ')  g»re  en  lil  Behag,  behage  en;  ')  give  en  en  lille  Gave;  e-m 
hugnasl  e-B,  ')  en  har  Lyst  til  n-t :  Åler  bugnast  aB  verBa  eins  braustur  og 
slår  I  og  bygginn  og  d/'arfur  sem  Grellir  (SlSlAndv.  II.  121);  ')  en  synes  om 
n-1:  bugnast  mér  ve/  þilt  framferBi  (]Apj.  II.  257);  (Ordspr.)  þaB  bugnast 
beimskum  aB  honum  er  bx/t  (SchMál.).  den  dumme  lykkes  om,  at  man 
roser  ham;  /iliB  hugnast  /it/a  íó/kinu  (SchMJl.),  Born  er  glade  for  lidt. 

hugnaBur  (-ar)  (hyg  naBotf)  m.  1.  (g/eBi)  Behag,  Glæde.  —  2.  (greiBi) 
Tjæneste,  Villighed:  (Ordspr.)  m.jryf  er  þaB  hugnaBur,  sem  ei  er  dugn- 
aBur  (GJ.),  mangt  er  god  Vilje,  som  ikke  duer  meget. 

-  hugnafn  [hyq-nabv]  n.  Begrebsnavn. 

hugnun  (-ar,  -anir)  [hYg  non,  -anlyl  f.  I.  a.  Behag,  Tilfredsstillelse; 
(huqgun)  Trosl :  virBist  þaB  frekar  vera  gert  ba-stv.  ráSh.  og  nefndinni  li/ 
hugnunar  (Alþ.  'II,  B.  365).  -  b.  (greiBi)  Tjæneste,  Villighed.  -  2. 
(endurg/alJ,  uppbót)  Godtgörelsc,  Erstatning. 

hug  nxmi  (-is)  (hyq  nai  ml)  n.,  -næmni  [-naimni]  f.  indec.  I.  (minn- 
isfesia)  Griben  fal  og  Fastholden  i  Hukommelsen.  —  2.  Interesse:  h. 
þessarar  bókar  er  mikii ;  —  b.  alburBanna.  —  3.  Slemningsfuldhed :  /i. 
nittiirunnar  um  baustkvð/d.  —  4.  Finfølelse:  b.  hans  var  a/veg  dæma- 
/aust,  þaB  var  eins  og  bann  gæti  /esiB  i  bug  geslanna ;  bann  varaBist 
a/l,  sem  gat  sfrøt  þá,  eh  gerBi  a/l,  sem  gal  g/alt  þi.  -næmur  (-naimoyl 
a.  1.  fastsiddende  i   Hukommelsen:  mjer  er  hugnæmt,  hvernig  bann  ieil  lit. 

—  2.  interressant,  fængslende:  båk  um  hann,  einkar  bugnæma  (Gj.  *ll, 
27).  —  3.  som  griber  Sindet  særlig,  gribende,  stemningsfuld :  bugna-mt 
kvæBi,  b.  söngur;  l/júfur)  sympatetisk  (Eimr.  XV.  102).  —  4.  (meB  næmum 
huga)  fintfølende.  -pryBi  |hY/.pri  Ol)  f.  indec.  Mod.  -prúBur  (-pru  öoi;) 
a.,  -rakkur  [hyq  rahgovj  a.  modig,  -raun  |-rðy  n|  f.  1.  (sorg,  niæBa) 
Prøvelse,  stor  Sorg.  —  2.  (bugrekkisraun)  Prøve  paa  ens  Mod.  -reilinn 
(-rti  vin)  a.  1.  (sem  vekur  hugann)  tankevækkende.  —  2.  (sem  vekur  geB- 
blæ)  slemningsvækkende.  -reikull  |-rf  i  godX,  -rtikødJ.)  a.  sværmerisk. 
-rekki  (-is)  l-rshoil  n.  Mod.  -renning  (-ar,  -ar)  [rfn  irjkl  f.  Tanke. 
-renningasynd  |-rtnii)q.isln  1)  f.  Tankesynd,  -renningaslöB  j-riniljga- 
sdð:í|  f.  Associalionscenirum  (ÁBjSál.  §  77).  -renningatengsl  [-nniijga- 
kii)  s>.|  npl.  Idéassociation  (AøjSil.  §  1 12,  168).  -ro  I-ro-  1  f.  Sjælero,  Sjæle- 
fred :  (Ordspr.)  b.  ska/  b/onuin  fj  (G].),  -ror  |-ro"Tl  a.  med  roligt  Sind. 
*-rún  (-runl  f.  Visdomsrune.    -rænn  (-raidv)  a.  1.  (bug/ægur)  subjektiv. 

—  2.  idealistisk :  Ti/iinningarnar  voru  a/veg  hugrxnar,  þólt  þar  yrBu 
reyndar  aB  bafa  uarirnar  fyrir  miBi/  sinn  (GFrÓI.  118);  eingongu  bugrxn- 
ar  kenningakreddur  (Eimr.  XVII.  145);  af  þvi  aB  þeir  hafa  a/drei  iifaB 
friósSmu,  hugrænu  (ideelt)  /ifi  (Eimr.  XIII.  190). 

hugsa  (a)  IhYjcsa)  vi.  og  vi.  I.  abs.  tænke:  b.  first,  la/asvo;  —  geia 
dýrin  hugsaB?  —  hafa  margt  aS  h.,  have  mange  Ting  al  lænke  paa,  tage 
Vare  paa;  bafa  annaB  aB  h.,  have  andel  al  lænke  paa;  hvaB  ertu  aB  b.f 
hvad  tænker  du  paa!  bvað  er  jeg  aB  b.  aB  fara  ekki  aB  fara  bcim !  — 
aS  h.  s/er.'  at  lænke  sig!  hugsaBu  þjer!  tænk!  —  II.  med  acc.  I.  lænke, 
udlænke,  finde  ud :  jeg  hugsaBi  (m/er)  aB  þaB  væri  einmilt  þaB,  sem  þiB 
vi/duB  he/st.  —  2.  (xt/a)  ville,  agte,  have  i  Sinde:  b.  sjer  hátl,  ville  hojl 
lil   Vejrs;  það   hafBi  /eg  helst  hugsaB  mjer,   del  havde  jeg  nærmest  lænkl 


hugsan 


366 


hugull 


mig.  —  3.  (hslda)  tro,  lacnke:  ja,  það  bugsa  jeg,  ja  det  tænker  jeg;  jeg 
var  farinn  að  h.  margt,  jeg  var  begyndt  at  tænke  mit  ved  det  (faa  bange 
Anelser).  —  III.  med  præp.  og  adv.:  h.  fyrir  e-u,  sörge  for  n-t;  h.  fyrir 
s/er,  ')  el.  b.  sig  f^TÍr,  ta^nke  over,  gruble  over,  ponse  paa  ;  ')  ■-  ætlast 
fyrir:  hvad  hitgsarðu  fyrir  þjer  t  siimar?  hvad  paatænker  du  i  Sommer? 
h.  med  sjáífum  sjer,  tænke  ved  sig  selv;  h.  til  e-s,  tænke  paa  (mindes)  n-t 
(en):  hugsaðu  ti!  min,  þegar  jeg  er  úti  á  fsfandi ;  —  eUhi  þyrfti  hun  að  h. 
til  (hun  skulde  ikke  bilde  sig  ind,  at  hun  kunde)  að  nå  undir  sig  annar- 
legri  eign  (Eimr.  X.  129);  h.  gott  ti!  e-s,  göre  sig  godt  Haab  om,  glæde 
sig  til  n-t;  h.  vel  ti!  e-s,  have  en  Í  venlig  Erindring;  jeg  må  ekla  h.  til 
þess  (el.  til  þess  h.),  jeg  kan  ikke  udholde  at  tænke  paa,  tor  ikke  tænke 
paa  det;  h.  um  e-ð  (e-n),  ')  tænke  paa  n-f  (en);  h.  mil<id  um  e-d,  tænke 
stærkt  paa  n-t;  vera  ad  h.  um  e-d,  tænke  paa  n-t;  h.  um  pilt  (stiilku), 
være  forelsket  i  en  ung  Mand  (Pige);  ')  jeg  er  ad  h.  um  ad  gera  þad,  jeg 
tænker  paa  al  gore  det;  ^)  (ihtiga  e-d)  lænke  over  n-t;  /i.  sig  nm,  tænke 
sig  om,  betænke  sig,  samle  sine  Tanker;  h.  upp,  udfinde:  h.  upp  råd;  — 
h.  upp  å  pilt  (stiilku),  være  forelsket  i  en  ung  Mand  (Pige);  h.  út  i  e-dy 
')  betænke,  tænke  over:  jeg  hugsadi  ekki  tit  i,  ad  honum  er  málid  skylt; 
^)  komme  paa  en  Tanke,  falde  n-t  ind:  jeg  hugsadi  ekki  iit  i  ad  bidja  hann 
um  ad  gera  þad  fyrir  mig.  —  IV,  refl.  bugsast :  e-m  bugsast  ad  . . .,  en 
kommer  paa  den  Tanke,  at  ...;  mer  bugsast  ekkert,  jeg  faar  intet  Indfald 
(MclDr.  50);  wjer  bugsadist  þad  ekki,  det  faldt  mig  ikke  ind  ;  —  pp.  hugs- 
adur:  ')  bókin  er  vel  hugsitd.  Dogen  er  godt  gennemtænkt;  ')  þad  var 
einstaklega  vel  bugsad!  det  var  vel  betænkl ! 

hugsan  (-ar,  -ir)  [hY/  sanl  f.        hugsun. 

hugsana  flautir  [hvx'sanaflöyidin,  -flöy:t-]  fpl.  uklar  Tankegang :  Út  at 
hugsanaflautunum  i  þeirri  klausu  befur  misskHningiirinn  risid  (Logr.  '15, 
45);  -flæUja  l-flai:(ja,  -flai:^al  f.  forvirrede  Spekulationer,  Tankeforvirring, 
"gordisk  Knude  .  -gnótt  (-gno"ht]  f.  Tankerigdom,  Tankefylde,  -grautur 
[-groyidoo,  -grÖY:t-]  m.  uklar  Tankegang,  -reyliur  [-reiigoo,  -rFÍrk-J  m. 
forvirrede  Tanker,  Tankeforvirring,  -ríkur  [-ri:goo,  -ri:k-]  a.  tankefyldig. 
-samkvæmni  [-samkvaimnl]  f.  indec.  Tankerigtighed,  Logik,  -skarpur 
I-sgan-bonl  a.  skarpsindig,  -skyr  (-sr|i:r]  a.  klar  i  Tankegangen :  vard 
ofurb'tid  rórri  og  biigsanaskýrri  (ÞGjUf.  119).  -stirfni  (-sdlr(v)dnll  f. 
indec.  skolastisk  Tænkemaade:  þegar  spekikerfi  .  .  .  stirdtiar  þannig  upp  i 
tómri  h.  (ÁBjH.  397).  -svæöi  [-svaiiöl]  n.  Tankekres.  -þörf  [-þör-í^]  f. 
TænkedrÍft:  menn,  sem  idka  þau  af  hreinni h.  og  könnunar þörf  {SUírn.'\9,7). 

hugsandi  (hvx  sandl]  a.,  ppr.  og  ger.  af  hugsa. 

hugsan  legur  (hYxsanleqøel  a.  tænkelig,  optænkelig:  þad  er  varia 
(ekki)  bugsanlegt  (det  er  næppe  tænkeligt  (utænkeligt)),  ad  bann  vilji  gera 
þad;  —  allur  h.  ðfarnaður,  al  Landsens  Ulykke,  -rjettur  [-rJEhdool  a. 
logisk;  —  n.  -rjett  som  adv.:  Ord  alþingisfyrirvarans  ...  geta  þvi  ekki 
bugsanrjett  midad  ad  þessu  (Logr.  '15,  42).   °-þrek  (-þreikl  n.  Tankekraft. 

hugsi  Ihv/sl]  a.  indec.  1.  i  Tanker,  tankefuld:  hann  sat  h.  og  sagdi 
ekki  neitt;  —  fuglarnir  ...  voru  h.  (Eimr.  XVIII.  219);  vera  ýmis  h., 
gaa  og  tænke  paa  mange  Ting,  (særl.  lænke  paa  n-t  ubehageligt  og  som 
Folge  deraf  være  disfrait):  Oróa  gætti  þess,  ad  Gei'rmitndur  gaf  þeim  gaum, 
ad  bann  vard  o'ro'r  og  ýmis  b.  (PGjUf.  65).  -  2.  (utan  vid  sig,  vidutan) 
distrait.  adspredt,  aandsfraværende. 

hug  syki  [hvxsirji,  -si^ll  f.  indec.  1.  (þunglyndi)  Melankoli,  Tungsind.  — 
t2.  (hrædsla  vid  e-d  eda  um  e-d)  Angst  el.  Bekymring  for  n-t.  -sykja 
[-si(}a,  -si'^a]  vt.  gore  bedrovet;  —  refl.:  bugsýkjast,  blive  melankolsk, 
blive  bedrovet,  -syn  [-sin]  f.  1.  Vision,  Syn:  Á  Öllum  Öldum  hafa  inn- 
blåsin  mikilmenni  fengid  vitranir,  séd  bugsýnum  (ísaf.  '15,  9.  2).  —  2. 
Intuition  (ÁDjSál.  §  200).  -synd  (-ar)  f-sint]  f.  =  hugsjön.  -sýni  [-sinil 
f.  Idealisme.  ° -sýnilegur  [-sinllf:qool  a.  intuitiv,  -sýnn  [-sidv]  a.  1. 
ideel,  idealistisk.  -  2.  (buglægur)  subjektiv  (LHBL&L.  38).  ^-sjalegur 
|-sjaulfqool  a.  spekulativ,  teoretisk.  ° -sjáspeki  [-sjausbí:rjl,  -sbe:^l)  f. 
spekulativ  f^ilosofi.  -sjón  [-sjo"nl  f.  a.  Idé,  Ideal:  háleit  h.  ~  b.  Idea- 
lisme:   Á  þennan   hátt  vakti  amma  min  h.  mina  og  trúrækni  (GFrÓI.  8). 

hugsjóna  borinn  (hv/siounaboirln]  a.  idealistisk:  Þessi  samkeppnis- 
og  prófdómskenning  þm.  er  þvt  álika  hugsjónaborin  og  hitt  ad  heimta  að 
báskólinn  sé  settur  å  stofn  17.  júni  í  ár  (Alþ.  '11,  B.  II.  626).  -garpur 
[-gaoboel  m.  Idealist,  -heimur  [-hEÍ:moQ]  m.  Idéverden,  Idésfære. 
-maöur  [-ma:ðonl  m.  Idealist. 

"hugsjónar  algervi  [hY/sio-'naralTjervl]  n.  Idealitet.  -ímynd  [-irmlnt) 
f.  =  hugsjonarmynd.  -legur  [-U:qoQl  a.  a.  ideal.  —  b.  ideel,  -mark 
l-maQkl  n..  -mynd  [-mln  t]  f.  Ideal. 

hugsjóna  skáld  [hvxsio"nasgauIt]  n.  idealistisk  Digter,  Romantiker 
(Eimr.  IV.  48).  -sviö  t-svl:ðl  n.  Idékres. 

hug  sjúkur  {hY/ sjugoa,  -sjuk-]  a.  1,  bekymret,  urolig:  vera  b.  út  af 
e-u,  være  urolig  over  n-t.  —  2.  (þunglyndur)  tungsindig,  melankolsk. 
-skygn  [-sQIgvl  a.  seende  i  Tanken:  Sögurnar  gerdu  mig  bug-skygna 
(GFrÓl.  9).  -skoÖun  [-sgoöon]  f.  Betragtning;  Kontemplation;  -  gen. 
skodunar-,  som  förste  Sammensætningsled :  kontemplativ,  -skot  [-sgotj  n. 
1.  Tanke,  Sjæl,  Sind:  /i.  manusins.  Menneskets  Indre;  (Ordspr.)  ekkt 
stoda  þeim  augun,  sem  bUnt  h.  hafa  (G).),  ikke  nytter  Ojne,  naar  ens 
indre  Syn  er  blindt.  —  2.  Tankegemme,  Erindring:  hafa  (geyma)  e-d  i 
hugskoti  simt,  gemme  n-t  i  sin  Erindring.  —  3.  (pop.)  (hciH)  Hjærne. 

hugskots  augu  lhYy;sgo(t)sÖY:qol  npl.  Aandens  Blik.  -glöggsæi  [-glök  - 
saiji]  n.,  ^-sýn  [-sgotsi:;i,  -sgos  Í:n]  f.  Intuition,  -sjónir  (-sjo":nlG]  fpl. 
Fantasi,  Tanke:  !eida  f\'rir  h.,  forestille;  þaB  stendur  mjer  lifandi  fyrir 
hugskotssjånum,  det  staar  levende  for  mig.  -tobak  [-touibak]  n.  (pop.) 
meget  finskaaret  Snustobak. 

hugsmíö  [hYxsmið]  f.  1,  Tankefoster,  Fiktion ;  hann  dyrfist  ekki  at 
sJeppa    lausum   sínum    hugsmidum    (LFR.  XV.  271).  —    2.  Tankebygning: 


dreymir  belzt  um  þa 
XVIII.  77):  Soltnum  i 
fpl.  Foreslillingscentr; 
örí  þe 


Auk  þess  erii  nöínin  á  mctrakeríinu  og  íyrirkomiilagiS  å  sambandinu  milli 
lengdar,  rúmmáls  og  þyngdar  hin  dásamlegasta  h.  (Alþ.  'U,   B.  751). 

hugsmíða  afl  [hvx'smiðaabX]  n.  Indbildningskraft,  Fantasi,  Tankeflugt. 
-flug  [-flY:?]  n.  Fantasiens  Flugt,  -vera  l-VE:ral  f.  indbildt  Væsen,  Fan- 
tasifoster. 

hug  snjallur  [hYx-sniadloo]  a.  modig  i  Hu.  -sátt  |-so"htl  f.  =  hug- 
syki.  -spakur  [-sbagon,  -sbak-)  a.  viis.  -speki  [-sbfTjI,  -sbeSll  f.  indec. 
1.  (t'iska}  Visdom.  — 2.  spekulativ  Filosofi:  í*á  snerist  griska  spekin  upp  i 
h.  og  aðah'iðleitnin  beindist  mi  i  þá  alt,  að  búa  ser  til  rétt  itngtök  tneð 
rökræðnm  og  andlegum  rannsåknum  (ÁBiH.  172).  -spekingur  |-sbe-Q- 
ii]goo,  -sbeV]  m-*  -spekismaður  [-sbf(jlsma:ðoo,  -sbe^Is-]  m.  spekulativ 
Filosof  (Tænker),  -stefna  I-sdtbna]  f.  Aandsretning.  -sterkur  1-sdfOgael 
a.  1,  med  stor  Sjælsstyrke :  hugsterkir  menn  eins  og  Luther  eða  St.  Påll. 
'—  2.  (åhræddur)  ved  godt  Mod,  uforsagt,  -siyrking  (-sdlnrjiijk)  f.  Op- 
muntring, Trost.  -styrkja  [-sdloQa]  vt.  opmuntre,  troste.  -styrkur  [-sdlQg- 
ogl  a.  =  hugsterkur.  -stola  [-sdo  la]  a.  indec,  -stolinn  l-sdolm)  a. 
1.  betaget:  Stóðu  þar  flestir  höggdoía  og  horfdii  hugstola  á  hamfarir 
Rauðs  (O:  eldsins)  (]TrL.  140).  —  2.  (vidutan)  distrait,  aandsfraværende. 
—  3.  modlos  :  gera  e-n  hvgstola,  faa  en  til  at  tabe  Modet.  —  4.  (vitstola) 
afsindig,  vanvittig.  -  5.  (arvæntingarfullur)  fortvivlet,  -stor  (-sdo-T)  a. 
1.  (göfuglyndur)  höjsindet.  —  2,  (hugrakkur)  modig,  -stríö  l-sdri-Ø]  n. 
Sjælekamp,  -stæður  l-sdaiöo(i]  a.  som  optager  Tanken:  e-m  er  e-d  hug- 
stætt,  n-t  er  fastgroet  i  ens  Sind,  en  tænker  stadig  paa  n-t:  hvem  mann 
efni,  sem  honum  eru  hugstæðust  i  vökunni  (Eimr. 
•  fæðan  hugstæð  (GFHh.  32).  -Stö6var  |-sdöðvaQl 
:  Þó  ad  skynfærin  séu  tengd  við  hugstöðvaenar,  virð- 
?ra  bundin  við  stundaráhrifin  (Herm]DuIr.  13). 
sun  (-ar,  -anír)  [hYy/son,  -anlo]  f.  1,  fhugrenning)  Tanke,  Fore- 
stilling: margar  hugsanir  brutust  í  honum.  —  2.  fætlun)  Tanke,  Hensigt, 
Mening:  þad  var  h.  okkar  ad  fara  af  stað  á  morgun;  hugsunin  var  sú, 
að  .  .  .,  Meningen  var  den,  at  . .  .;  hafa  hugsun  á  e-u,  tænke  paa  n-t, 
falde  n-t  ind:  hann  hafði  ekki  h.  á  að  spfrjast  (frir,  han  kunde  ikke 
komme  paa  den  Tanke  at  sporge  sig  for.  —  3.  (hugsunarstarf)  Tænkning : 
stundum  verður  ad  /egg/a  talsverda  h.  i  svbrin  (Alþ.  '11,  D.  II.  761).  — 
4.  Tanke,  Teori:  /'  bugsuninni  er  þetta  eitt,  i  framkvæmdinni  annad,  n-t 
er  et  i  Teori,  et  andet  i  Praksis ;  hugsunar-  og  framkvæmdar-,  teoretisk  og 
praktisk. 

hugsunar  afl  (hv/'sonarab').]  n.  Tænkeævne.  -ánauð  [-au;növd]  f. 
aandelig  Ufrihed,  -festa  (-Q-ffs'da]  f.  fast  Tankegang,  stringent  Tænkning. 
Logik,  -form  i-for-mj  n.  Tankeform,  -fræöi  [-frai:öl]  f.  indec.  Tænke- 
lære, den  formelle  Logik  (logica  formalis)  (ÁDjRök.  §  3).  -fræðingur 
(-S, -ar)  [-frai:öir)goo]  m.  Logiker,  -fræðislegur  [-frai-ðlsle:qoQ]  a.  logisk. 
-fullur  I-fYdloo]  a.  tankefuld,  -hattur  [-(h)auhdoQl  m.  Tænkemaade:  Hk- 
ur  ad  hugsunarhætti,  aandsbeslægtet.  -laus  [-r-lÖY:s]  a.  tankelos,  ubetænk- 
som, uden  Eftertanke,  mekanisk;  ~  n.  -laust  som  adv.  ^ -legur  [-Ir:qonl 
a.  tankeret,  logisk  ;  —  adv.  -lega.  -leysi  (-is)  1-1fí;si]  n.  I.  (gileysi)  Tankeløs- 
hed, Uagtsomhed,  Ubesindighed.  -  2.  tleiðsla)  Distraktion,  Adspredlhed.  -lif 
[-li:r]  n.  Tankeliv,  -maður  |-ma:Sool  m.  Tænker,  -mentun  |-mrvdon, 
-menten)  f.  formel  Dannelse,  -mýkl  l-mizt]  f.  Sindsydravghcd.  -ófrelsi 
[-0'':frelsl)  n.  Meningsfvang.  -rjettur  [-a-rjfhdon]  a.  tankeret,  logisk:  — 
n.  -rjett  som  adv.  -rugl  [-rYg?.]  n.  Tankeforvirring,  -samur  [-Q-sa:moQ] 
a.  betænksom,  opmærksom,  -semi  [-5E:mlI  f.  indec.  Omhu,  Omhyggelig- 
hed, Opmærksomhed,  -skörungur  [-sgö:ruijgoel  m.  fremragende  Tænker. 
-snauður  I-snöy:öoQ]  a.  idéforladt,  -timi  l-ti:ml]  m.  Betænkningstid. 
-villa  l-r-vid  la]  f.  ulogisk  Tanke,  Ulogiskhed. 

hugsvala  Ihv/.  sva  la|  vt.  med  dat.  husvale,  troste.  -svalan  (-svalan) 
f.  =  hugsvölun.  -svalari  [-sva  Ian]  m.  Husvaler,  Troster.  -svalii 
[-sva  II]  m.  =T  hugsvölun.  -svif  [-svi  y)  npl.  Tankeflugt.  ^  -svifastefna 
i-svlvasdebnal  f.  Romantik:  Mætti  þvi  ef  til  vill  nefna  hana  (råmantisku 
stefnuna)  hugsvifaslefnuna  á  islemku  (ABjl9.öld  19).  -svinna  [-svin  a]  f. 
Visdom,  Klogt,  -svinnur  [-svlnos;]  a.  viis.  -svölun  [-svö  Ion]  f.  Hu- 
svalelse, Trost:  (Ordspr.)  hrfggist  hjarla,  ef  h.  bregst  (G].),  Hjærtet  be- 
droves,  naar  Husvalelsen  glipper,  -sæi  [-saijl]  n.  og  f.  indec.  1.  Idea- 
lisme ;  Eftir  materíutníar  ttmabilid  er  byrjad  bugsæistimabil .  Á  vorum 
dSgum  leita  menn  hugsjónanna  (NK.  '11,  235).  —  '^  2.  a.  Tankens  (klare) 
Blik:  Hefirdu  ef  h.  glögga  I  og  het'rnarskim  næma  (GFrÚh.  15).  —  b. 
indre  Syn:  hlustandi  horfi  ég  á  þig  \  !  hugsæisdvala  (Gfr\j\t.i2).  -sæingur 
(-S, -ar)  [-saijiijgoQl  m.  Idealist,  -sæisspeki  [-5aijIsbE:rjl, -sbE:^!]  f.  indec. 
Idealisme,  -sæisstefna  [-saijlsdEbna]  f.  Idealisme,  -tak  (-tak)  n.  1. 
Begreb :  Eg  veit  ekki  med  vissu  hver  niyndad  hefir  orðid  hugtak  .  .  .  Þad 
er  snidid  eftir  ordinu  handtak  (GFHh.  29).  —  2.  -Tankegreb-:  taka  e-d 
hugtökum,  bestemme  n-t  ud  fra  Tankens  Synspunkt,  omfatte  med  Tanken: 

m  taka  lífið  hugtökum, 
ér  fastatökum  á  veruleikanum 
3l]  f.  indec.  Ideologi.  "^-taks- 
Ideolog,  -tal  [-taT]  n.  Tanke- 
iverforing:  i  þessu  ástandi  get- 
mbandi,  og  dåinna  veriir  haft 
i]Dulr.  68).  -tregi  l-lrEiji) 
Sorg.  -tun  [-tun]  n.  Tankernes  Tun,  Tankeager:  Hun  hefir  ræktad 
h.  s/álfrar  sin  og  gróðursett  i  því  þær  jurtategundir,  sem  þola  bædi  frost 
og  sålbruna  (GFrTis.  260);  Svo  vel  hefur  båndinn  á  Sandi  ræktad  h.  sitt, 
ad  þad  er  ordid  ad  þjódtúni  (Óð.  XIV.  39);  -  Tankekres,  Tankeverden: 
b\tgSi  ollum  i'ardneskum  hofum  úl  af  hugtúni  mannlegs  skilnings  (ABj. 
19.öld  87). 

hugull  [hV:qÐd>.]  a.  (ældre  hugali)  1.  (nærgætinn)  betænksom,  omhygge- 


En    þad    virdast   oft    forlog    andans 
.  .  .    ad  þeir   verda    i  stadinn    ad   afsala 
(SNordSnSt.  260).   =  -taksfræði   [-taysfr 
fræðingur  (-s,  -ar)   [-tazsfrai:i)il]gon[  m. 
tale,    Meddelelse  gennem  Tankerne,   Tankeo 
ur   hugurinn    ad   eins   nåd   åreidanlegu   sai 
hugtöl  eda   vitundatol  vid  lifandi  menn  (H 


hujulsamur 


367 


hulins- 


lig,  opmærksom  (is.  paa  andres  Behov).  —  2.  (i/ingjamlegur)  venlig,  vel- 
villig. —  3.  n.  hugult  som  adv. 

hugul  samur  (hY;qolsa  mool  a.  =  hugull.  -semi  [-se  ml|  f.  indec.  1. 
(iKtvildl  Venlighed,  Velvilje.  —  2.  (nærgætnij  Betænksomhed,  Opmærk- 
somhed (mod  andre). 

'hugum  bliður  lhV:qombli:3ool  a.  kær  for  Tanken  OThMk.  184).  -stor 
|-sdo":r]  a.  modig,  storsindet,  '-traustur  (-Iröysdoel  a.  stot  i  Sindet. 

hugur  (-ar, -ir)  lhY:qoe,  hvvnlel  m.,  )fr.  Aus7.  I.  Tanke,  Sind:  I.  a. 
(hugsunJJinUe:  (Otdspr.)  hugunnnerhJIfurdraumuriO).),  Huer  halv  Drom  ; 
mjer  deltur  i  hug,  kemur  i  hug,  kemur  til  hugar,  del  falder  mig  ind,  jeg  kom- 
mer til  at  tænke  paa :  það  datt  m/er  ekki  i  hjartans  hug,  det  faldt  mig  slet 
ikke  ind  :  mjer  dettur  ekki  i  hug  (n/e  hjarta)  (kemur  ekki  til  hugarj  aS  gera 
þ.ið,  det  kan  ikke  falde  mig  ind  at  gore  det ;  ganga,  lida,  hveria  e-m  ur  hug, 
jaa  at  Sinde,  glemmes;  mæla  ftalaj  (þvert)  um  hug  sjer,  sige  det  modsatte  af, 
hvad  man  tænker,  mener:  (Ordspr.)  allir  kunna  um  hug  s/er  ad  ma'la 
(G].),  enhver  forstaar  at  tale  modsat  sin  Tanke;  sj'á  i  huga  e-s,  læse 
ens  Tanker:  vera  i  hug  e-m,  være  i  ens  Tanker;  i/era  mikið  i  hug, 
')  være  meget  optaget  af  sine  Tanker:  uar  honum  svo  mikiS  i  hug,  ad 
hann  fann  eigi  til  illviðursins  (Br]Pf.  137);  ')  have  meget  paa  Hjærte: 
hann  stamar,  þegar  honum  er  mikið  i  hug;  —  það  er  honum  nu  ekki 
i  hug,  det  er  ikke  hans  Mening ;  Eggert  var  ekki  hlátur  i  hug,  E.  var 
ikke  oplagt  til  Latter  (EKvSv.  182);  renna  hug  (hugum)  til  e-s,  tænke 
paa  en  el.  n-t;  snúa  huganum  ad  (fra)  e-u,  rette  Tanken  til  (vende  sin 
Tanke  fra)  n-t ;  t  huganum,  in  mente,  i  Tankerne :  reikna  e-ð  i  hug- 
anum, regne  i  Hovedet.  —  b.  haij  t  hug,  have  i  Sinde.  —  2.  (skod- 
un) Mening :  e-m  //d?r  (er)  tveggja  huga  um  e-d,  en  er  tvivlraadig  m. 
H.  t.  n-t;  e-m  snýst  hugur,  en  skifter  Sind,  forandrer  sin  Mening.  —  3. 
i^era  annars  hugar,  ')  være  af  en  anden  Mening  el.  Sind  (jfr.  I.  2.);  *) 
være  bekymret :  En  eg  er  annars  hugar  vegna  hins  tróðhugada  Odysseifs 
(Od.  3);  ')  mjer  vard  annars  hugar  vid  (=  mjer  vard  hverft  (bill)  vid), 
jeg  blev  (ubehagelig)  overrasket  (Kontamination  af  vera  annars  hugar  og 
verda  bilt,  hverft  vid);  *)  vera  vidutan,  være  distrait,  adspredt :  hann  er 
svo  annars  hugar,  ad  hann  svarar  út  i  hött,  þegar  á  hann  er  yrt;  *)  ikke 
have  Sans  for  n-l:  Ð.  G.  var  nær  annars  hugar  um  allt  nema  (var  næsten 
blottet  for  Forstaaelse  af  alt  med  Undtagelse  af)  mæltngarirædi  (Esp.  XII. 
71);  'hugarborg.  Sind,  Sjæl ;  'hugarhus.  Tankens  Bolig  3:  Legemet  (BTh.54); 
•hugar-steinn,  Hjærte  OHall.  18).  -  II.  (lund)  Sind,  Hu,  Hjærte: 
(Ordspr.)  h.  einn  veit,  hvad  hjarta  býr  næst  (G].),  Hu  alene  ved,  hvad 
Hjærte  gemmer  paa;  i  gådum  hug,  glad  i  Sindet;  dapur  i  hug,  i  hr\'ggum 
hug,  med  et  tungt  Hjærte;  alls  hugar,  af  ollum  hug,  af  ganske  Hjærte: 
lunn  vard  alls  hugar  feginn,  han  blev  sjæleglad,  henrykt;  af  heilum  hug, 
oprigtig:  óska  e-s  af  heilum  hug;  —  bera  illan  (el.  þungan)  hug  tit  e-s, 
være  fjendtlig  stemt  overfor  en;  hugir  þeirra  fara  saman,  deres  Sind  er 
i  Harmoni  med  hinanden,  de  elsker  hinanden;  e-m  gengst  hugur  vid  e-u, 
en  bliver  bevæget  af  n-l  OAÞj.  I.  389).  -  III.  I.  (þrá)  Attraa, 
Længsel;  (ósk)  Ønske;  (åhugi)  Interesse,  Adhu:  e-m  leikur  (er)  h.  á  e-u, 
en  har  Lyst  til  n-t,  attraar  n-t;  leggja  mikinn  (litinn)  hug  á  e-d,  være 
stærkt  (i  ringe  Grad)  interesseret  for  n-t ;  hann  hefur  mikinn  hug  á  því, 
hans  Hu  staar  stærkt  dertil :  hann  hafdi  svo  mikinn  hug  á  ad  komast 
åfram  (han  var  saa  ivrig  for  at  komme  frem),  ad  hann  skeytti  ekkert  um 
toriærumar,  sem  urdu  å  vegi  hans;  —  hugurinn  var  svo  mikill  (han  var 
saa  ivrig),  ad  hann  gat  sjer  ekki  tima  til  ad  vanda  mjlid;  —  hugurinn 
bar  hann  hålfa  leid.  Længselen  bar  ham  den  halv?  Vej ;  þad  er  (heldur) 
h,  i  litta  brjóstinu,  sikken  Iver  i  det  lille  Bryst;  låta  hug  fytgja  mjli,  tale 
oprigtig:  (Ordspr.)  ekki  fylgir  ætid  h.  mjli.  Sind  og  Tale  folges  ej  altid  ad 
(G].);  leggja  hug  i  (fella  hug  til)  konu,  fatte  Kærlighed  til  en  Kvinde, 
blive  forelsket  i  en  Kvinde;  þau  feldu  hugi  saman,  de  fattede  Kærlighed 
til  hinanden ;  leggjast  i  (komast  á)  hugi  vid  e-n,  fatte  Kærlighed  til  en, 
forelske  sig  i  en.  —  2.  den  personificerede  Hu  el.  Tanke,  der  tæn- 
kes at  gore  sig  gældende  paa  Afstand  (Telepati):  þad  eru  vist  einhverra 
manna  hugir,  sem  halda  fyrir  mjer  voku  núna;  —  fljótur  sem  h.  manns, 
hurtig  som  Tanken,  lynsnar ;  vera  eins  og  h.  manns,  (spec.  om  en  Hest),  föje 
sig  efter  alle  Rytterens  Luner.  —  IV.  Hu,  Tanke,  som  anende  n-t  fremtidigt: 
mjer  segir  svo  h.  um,  ad,  det  aner  mig,  at,  jeg  aner,  at ;  e-m  býdur  e-d 
I  hug,  en  aner  n-t ;  gera  sjer  i  hug,  telja  sjer  i  hug,  indbilde  sig.  — 
V.  (hugrekki)  Mod :  med  hálfum  hug,  halvt  ræd,  noget  bange ;  hafa 
hug  til  e-s,  have  Mod  til  n-t;  e-n  brestur  hug.  Modet  svigler  en; 
(Ordspr.)  h.  rædur  hálfum  sign  (GJ.),  Hu  er  halv  Sejr  el.  dristig  vovet 
halvt  er  vundet;  h.  er  betri  en  hjors  megin  (G].),  Mod  er  bedre  end 
mægtigt  Sværd;  låta  sjer  aukast  hug,  skyde  Hjærlet  op  i  Livet. 

hug  vargur  (hvq  vargoel  m.  hugmafiur  2.  -varp  [-vaepi  n.  Sug- 
gestion :  Pad  virdist  vera  hægt  ad  draga  ur  þvi  sem  gerist  med  hugvarpi 
(suggestion),  sem  hafi  ihrif  á  midilinn  (Rvik  '13,  62).  -veikur  (-vcigoy, 
-vcik-|  a.  I.  (veiklyndur)  karaktersvag.  —  2.  (huglaus)  modlos,  -vekja 
(■u,  -ur)  [-vcTja,  -ve  >,a)  f.  I.  vækkende  Skrift:  a.  Opbyggelsesprædiken : 
kvoldhugvekjur  Pjeturs  biskups  voru  lesnar  á  virkum  dögum.  —  b.  Af- 
handling :  þarfleg  h.  um  medferd  á  kúahlandi.  —  2.  overf.  i  Alm.  Lektion, 
Lære;  þessar  ófarir  gela  ordid  honum  þaríleg  A.  —  °3.  Motiv:  Gaf  mál- 
arinn  mér  margar  ágætar  hugvekjur  (Motiv)  handa  leiknum  (M].  i  NorOurl. 
'12,  14).  ° -verji  (-a,  -ar)  l-veriij  m.  =  hugsæingur.  -vfsindi  [-vis- 
Indl]  npl.  apriorisk  Videnskab  (ABjRök.  §  2). 

hugvit  (hyq  VI  11  n.  1.  (afarmiklar  gáfur)  Geni.  -  2.  (snilli,  einkum  til 
uppfinninga)  Snille,  Sindrighed;  Opfindelsesævne.  -  3.  Skarpsindighed: 
jeg  så  þelta  af  hugviti  minu.  -samlegur  |hYq'vi(t)3amle:qae|  a.,  -samur 
l-sa  moyl  3.  skarpsindig,  sindrig,  opfindsom,  -semi  (-se  ml|  f.  indec.  Sind- 
righed, Opfindsomhed. 


fid  I  huklid  þeirra  t  kærleiks- 

Tvivlraadighed  (Årn.). 
;ra  h.,  være  tvivlraadig  (Arn.). 

(dimma)  Dunkelhed,  Morke: 
•  A.  å  þessu  målt,   denne  Sag 

Dække:    Himininn  var  med 
fædast  lifa  og  deyja. 


hugvils  maCur  (hvq  vl(t)sma:3ool  m.  I.  (ofurmenni  ad  g.ifum)  Geni, 
Snille.  —  2.  (snillingur,  einkum  til  uppfinninga)  sindrig  Mand,  is.  meka- 
nisk Snille,  Opfinder.  °-meistari  (-mfis-darlj  m.  (verkfrædingur)  Ingeniør. 
-naumur  [-nöy:moQ]  a.  indskrænket. 

==  hug  vitund  [hYq  vidont,  -vi  lont)  f.  Subjektivitet  (]s]s.).  t-vitur 
[-vidog,  -vIi-1  a.  viis,  forstandig,  -værð  [-vairð]  f.  Sjælero.  -þekkjast 
[-X  -þfh()aslj  vrefl.:  h.  e-d,  finde  Behag  i  n-t,  synes  om  n-t.  -þekkur 
1-þehgogl  a.  kær,  som  man  synes  godt  om,  som  man  holder  af;  —  adv. 
-lega,  med  Velbehag,  -þokki  [-Þoh(jl|  m.  1.  a.  (hugur)  Sind,  Tanke.  — 
b.  (ællun)  Mening,  Vilje.  —  2.  (gedþokki)  Tykke,  Forgodtbefindende.  —  3. 
Hengivenhed,  Tilbojelighed,  Yndest.  Kærlighed:  hafa  hugþokka  á  e-m. 
-þóttalegur  l-þo"hdalf:qoel  a.  vilkaarlig.  -þótti  [-þo"hdll  m.  Forgodt- 
befindende, Tykke:  efVir  hugþótta  sinum,  efter  eget  Tykke,  -þrek  [-þrtk] 
n.,  -þróttur  [-þro»hdooj  m.  Aandsslyrke,  Aandskraft,  Sindsstyrke,  -þungt 
l-þuíit,  -þuijt)  an.:  e-m  er  h.,  en  er  tung  i  Sind. 

húi  [huy:]  interj.  hu!:  hJ  bendum  å  hana ! 

huk  [hu:kl  n.  (þad  ad  húka)  Huk,  det  at  sidde  paa  Huk. 

húka  (ti)  [hu;ga,  hu;ka,  hu/,  dl)  vi.  sidde  paa  Huk;  (Ordspr.)  ilt  er  ad 
kenna  gåmlum  hundi  ad  h.  (G].),  det  er  ondt  at  kende  gammel  Hund  at 
kure;  sjaldan  hlýtur  húkandi  happ  (G].),  sjælden  kommer  Held  til  sid- 
dende Svend ;  heldur  kiknar  hann  i  knjam  og  hiikir  bádum  fåtum  á  vt\l 
(bojer  sig  i  Knæledene  skiftevis)  (II.  II.  14). 

húkka  (a)  [huhga]  vt.  pilke;  —  vi.  (vulg.)  /i.  !  delluna,  ramme  midt  i 
Klatten  (om  klinkspillende  Drenge)  (Skirn.  '87,  137). 

húkkorta  (-u,  -ur)  (huhgo.jda)  f.  Hukkert;  (om  en  Kvinde:)  Langå 
mýrar  húkkortan  (QKonÆf.  105). 

húkköngull  lhuhgöyi]god).)  m.  Pilk,  stor  Fiskekrog,  som  bliver  benytlel 
uden  Madding. 

hukl  (-s)  (hYhk>.)  n.  I.  Hykleri:  Er  hætt  i 
verkum  (StSlAndv.  III.  224).  -  II.  (hik)  Tov 

hukla  (a)  [hYhgla]  vi.,  is.  ppr.  huklandi:  vet 

hul  (-s)  [hv:/]  n.  I.  (skýla)  Dække.  -  2. 
þad  er  h.  á  loftinu.  Himlen  er  mork;  þad  ei 
er  dunkel  (BH.). 

hula  (-U.  -ur)  lhY:lal  f.  t.  Hylle,  Slor 
hulu   yfir  ser  (OBj.  I.  249);    Ver  sjåum 

svo  dregst  hulan  yfir  eins  og  þoka  (HermJDulr.  12);  bregda  um  (el.  yfir) 
einhvern  hulu,  gore  en  usynlig  el.  ukendelig:  Þvi  gydjan  Pallas  Aþena 
.  .  .  hafdi  brugdtd  um  hann  hulu,  til  þess  ad  gera  hann  .  .  .  okennilegan 
(Od.  275);  Eirikur  hafdi  brugdid  yfir  hann  hulu  (]At>j.  I.  571).  —  2. 
Hinde:  flosnar  hulan  vid  diskinn  (]SFb.  35).  -  3.  (móda)  let  Taage:  A. 
hrida-blå  (StSlAndv.  II.  94). 

hulda  (-U,  -ur)  IhYl  da]  f.  I.  Hemmelighedsfuldhed,  Skjul,  Löndom : 
med  huldu,  hemmelig.  —  2.  npr.  Hulda,  Hulda.  -  3.  (blæja)  Slor,  Dække 
(som  oftest  i  overf.  Bel.):  bregda  huldu  gleymskunnar  yfir  lidnj  limann ; 
—  drepa  e-u  i  huldu,  lægge  Dolgsmaal  paa  n-l;  þetta  mil  er  alt  i  huldu 
enn  þi,  denne  Sag  er  endnu  ganske  uklar;  segja  e-d  j  huldu,  sige  n-t 
saal.  al  det  er  tvelydigt  el.  vanskeligt  al  finde  ud  af.  —  4.  a.  Dække: 
fol  fjelt  um  nållina,  svo  alt  var  a  huldu  (tildækket)  i  mýrunum.  —  b. 
overf.:  Aer  af  må  nu  sji  tilgang  bréfs  ydar  og  á  hverri  huldu  slanda  ydar 
vinmæli  (hvor  upaalidelige  Deres  venskabelige  Ord  er)  (EspS.  xxkíí).  — 
5.  a.  (skjult)  Hulhed  i  Forb.  .i  huldu,  om  n-l,  der  har  en  Hulhed  under 
sig,  som  ikke  rorer  Underlaget :  spyian  var  j  huldu,  og  brotnadi  því  illa. 
Sjaldan  brolnar  vel  bein  á  huldu  (]ÁÞj.  II.  118).  —  b.  om  hult  Jordsmon: 
þad  brast  A.  undir  fótum  heslsins. 

huIdagróOi  |hYl  dagro":Oll  m.  Bælgfrugt  (EÓILach.  60). 

thuldarhöttur  [hyl  dao(h)ðhdonl  m.  usynliggörcnde  Hal. 

huldi  [hvl  dl]  1.  og  3.  p.  sg.  imp.  ind.  af  hylja. 

huldu  blik  (hvl  doMl:kl  n.  Alfeskær:  Moda  lå  yfir  landinu  ...  Ijós- 
móda,  h.  (GFrÓI.  155).  -fólk  (-fo->.  k,  -fo"!  k]  n.  coll.  Eliefolk,  Huldre- 
folk. -fræSi  |-frai:0]|  f.  indec.  Lönlære,  hemmelig  Videnskab,  Mystik; 
Mysticisme,  -fullur  |-fYd  lofil  a.  hemmelighedsfuld,  -hrúlur  l-hnu:doti, 
-hcu:l-l  m.  en,  som  lægger  Skjul  paa  sin  sande  Mening  (Skaft,),  -kona 
(-ko:na)  f.  Eliekvinde.  -laus  |-lay  s|  a.  uden  Slor,  utilhyllel:  var  hann 
hræddur  um,  ad  kongur  mundi  nema  hana  buri,  sæi  hann  hana  huldu - 
lausa  (Kvold.  I.  39).  -maSur  (-ma:3au|  m.  Ellemand.  -mey  |-mei:|  f. 
Ellepiiie.  -pillur  [-pl).doel  m.  Ellcsvend.  -pláss  l-plaus'l  n.  afsides, 
hemmelig  Egn,  skjult  for  almindelige  dødelige  og  beboet  af  úlilegumenn, 
fredlose  (]ón  GuOm.  lærOi,  cit.  af  GV.  i  lAÞj.  I.  xv).  -pollur  [-podlocl 
m.  Pyt  el.  Dam,  hvor  Huldrefolk  færdes;  —  spec.  om  Damme  med  nylagt 
Is:   hætt  er  i  huldupolla  (ÓDavPul.   187). 

huldur  (hvl  doel  pp.  se  hylja. 

huldu  stúlka  (hYldosdu).  ga,  -sdul  kaj  f.  Ellepige,  -sveinn  (-sveidv) 
m.  Ellcsvend.  -vtsindi  (-vi:slndl)  npl.  okkult  Videnskab,  Mystik. 

hulifis  afl  (hY:llð3ab  X)  n.  hemmelig  Kraft.  *-bygö  [-blqd,  -blgþl  f. 
usynlig,  skjult  Verden;  hemmelighedsfuld  Egn.  -blæja  |-blai:jal  f.  .  hulda 
3.  -heimur  (-(h)fi:moi.i|  m.  usynlig  Verden,  -hjálmsteinn  (-Ijaulmsdeid  v) 
m.  usynliggdrende  Sten  (]Apj.  650  f.,  jfr.  I.  112).  -hjálmur  [-(jaul  møgl 
m.  i  Folketroen  en  usynliggörende  Hjælm  el.  en  anden  Genstand  (i  Reglen 
en  Sten),  som  har  samme  Virkning:  varpa  hulidshjålmi  yfir  e-d,  gOre  n-t 
usynligt.  -Ij60  [-\\o-.d\  n.  hemmelighedsfuld  Sang.  -mål  l-mau:/|  n.  hem- 
melighedsfuldt Sprog,  -ráö  |-rau:  j|  n.  hemmelig  Bestemmelse :  hulidsrád  Jor- 
sjanarinnar-  (Skirn.  '19,  31).  -rúnir  [-ru:nlol  fpl.  hemmelighedsfulde  Runer. 

hulin-  (hY:lin|  se  huIiOs-. 

hulinn  [hY:lln]  pp.  af  hylja. 

hulint-  lhY:lliis-|  la  huli6s-. 


(leyning)    Slíjulen,  Bedækning. 


húikiil  368 

?húlkill  [hul  tid/.J  m.  =  bogtanr 
hulning    (-ar,  -ar)   (hvlniijlí]   f. 
t2.  (hllf)  Dække. 

hulstur  (-urs,  pl.  ds.)  [hvlsdoo]  n.  a.  (hylki)  Hylster,  Foderal:  h. 
um  skammbyssur,  flöskur.  -  b.  (bot.)  Hylster  (ulriculus).  -blað  [-r- 
bi3:3]  n.  (bol.)  Hylsterblad  (spatha). 

hultra  (-U,  -ur)  [hv^vdra]  f.  Hulhed,  Hulning:  A.  á  (imdir)  legg. 
hulu  fólk  lhY:lofo"?.l<,  -fo"l  k]  n.  (Vf.)  =--  huldufólk.  -laus  [-löys]  a. 
uden   Slor,    ubedækket,  utilhyllet.    -sauður  [■5öy:öoel  m.  fed  Bede  (Dt.). 
(-S)  |hu: 

a]  vi.  —   humma. 

a]  V.  impers.:  það  húmar  (að),  det  morknes. 
malbE:ral  vt.  tilsætte  Humle  (LFR.  XV.  155). 
-lar)    |hY:mad>.,    -als,    hYmlagl    m.    1.    (bot.)    Humle 
fuíðiketlíngur)    •Gæsling>   paa  grávíðir  (Af.,  Nl.). 


hundraðfalda 


-feinungur    [-al-tei:nurj 


rae)  m.  (zool.)  Hu 


Forb.: 


(homarus): 
ganga    i  hiimátt- 


huma  (a)  |hY:m 
húma  (a)  [hu:m 
humalbera  [hv: 
humall    (-als, 

(humulus  lupulus). 

—  3.  overf.     -  Inniang  2. 

humal  leggur     [hY:mal-fg:oo] 
Humleranke. 

humar  (-ars,  -rar)  lhY:mao, 
Immrahöll,   Hav  (M].   iV.  240)" 

humátt    (-ar)    |liV;mauhll   f.    (hámól) 
(ina)  á  eítir  e-m,  folge  en  ubemærket  i  I 

?húmbúk  (-s)  [humbuhk]  n.  Humbug. 

hum  eyöa  [hu:mFÍ  öa]  f.  ode  Morke: 
(Milt.  400).  '-kaldur  Ihumkaldoo)  a.  d 
köldii,  hrfmjandi  lår  (M].   11.   16). 

humla  garður  (hvmlagarðoQ]  m.  Humlehave,  -siöng  (-sdoyijk]  f. 
Humleslang,  -tekja  |-tE:rja,  -tf:f,a]  f.  Humlehost. 

hum  leitur  |hum  Ifidoo,  -Icit-]  a.  mork.  -læða  [-lai  oa]  f.  en,  som 
lister  om  i  Morke:  Hneppisl  þil  ! hjånabandiB,  I  Aiimteaur  (]ThorSnæ.  20). 

humm  [hYm]  interj.  hm. 

humma  (a)  [hvm:a]  vi.  1.  sige  -hm-,  mumle,  humme;  (ræskja  sig) 
romme  sig.  —  2.  /i.  e-ð  frant  af  sjer,  slaa  n-t  hen:  þð  að  þessi  öfug- 
snúðsástæða  Jóns  skipi  lionum  á  bekk  meðaí  þeirra  ritgerðasmiða,  scni 
vjettast  er  að  lu  fram  af  s/cr  nieð  þögninni  (Lögr.  '16,  94). 

1  6tt  (-ar)  lhY:mo"htl  f.  1.  =  humátt.  —  2.  —  heimóit.  -óHarlegur 


þegar  heimr  bóíst  \  í  búmeiiðu 
semringskold :    morgunsins  búm- 


heimóttarlegur 

England. 

brud  :    mætt  húniseíurs 
tlige  SUyer. 


il  npl 


(LFR. 


93). 


[-O''hdarlf:qoo]  a.,   -óttulegur  [-0"hdolE:qoQ] 

Humra  (-u)  IhYmra]  f.  npr.  Floden  Hum 

húmisetur  [hum  se  dog,  -se  t-J  n.  Morkels 
draugunum  lölum  (StSIAndv.  II.  121).  -sUy 

húmur  lhu:moQ]  a.  mork,  skummel. 

hún  lhu:n]  pron.  pers.  f.  hun,  se  hann. 

húna  (-U,  -ur)  thu:na|  f.  Hunfugl. 

húna  belgur   [hu:nabflgoQ]    m.    Pelsen  af  en  ung  Bjc 
-flói  |-flo»:ll  m.  npr.  en  Bugl  paa  Nordlandet. 

hunang  (-s)  [hY:naui]kl  n.  1.  a.  Honning  (forarbejdet  af  Bierne  og  ud- 
vundet). -  b.  (bot.)  Honning  (nectar).  -  2.  overf.  Lækkeri,  Lækkerbid- 
sken: þetta  er  mesta  h.  (Am.),  -fljótandi  |-flJ0":dandl,  -flio":t-l  a.  = 
hunangsfljótandi.  -legur  [-g-lE'qoy]  a.  honningsod;  —  adv.  -lega. 

hunangs  bland  |hy:naui]sblan-t]  n.  Blanding  af  Honning,  -blettur 
1-blfhdool  m.  (å  manni)  Modermærke,  ifr.  fædingarbletlur.  -fall  1-fad?.] 
n.  Honningdug,  -fljótandi  |-flio":dandl,  -fljo":t-l  a.  honningflydende. 
-fluga  |-flY:qal  f.  I.  Honningbi,  Bi  (apis).  -  2.  Humle,  Humlebi  (bom- 
bus). °  -fugl  1-fYg  XI  m.  (zool.)  Kolibri  (trochilida).  -gjafi  (-a,  -ar)  [-Oa:vl] 
m.  Honninggiver.  -ilmur  [-llmoy]  m.  Honningduft.  -UaUa  l-ka:ga,  -ka:ka) 
f.  Honningkage,  -kolla  [-kodla]